220

Haas. Christian Peter Jonas Haas, Søn af Kobber­stikker Jonas Haas, som nævnes nedenfor, født i Kjøbenhavn og debt den 26. April 1754, var ogsaa Kobberstikker, og har i Kjøbenhavn stukket en Mængde Plader til Niebuhrs Kejse i Arabien. Han skal senere have levet og arbejdet i Berlin, hvor han navnlig udførte Portrætstik. Men naar han siges at .have været Medlem af Akade­mierne i Paris og Kjøbenhavn, forvexles han sikkert med Broderen, Meno Haas. (Weinw., S. 172 og 230. Petri Kirkeb. ved Lengn. Sandv., 8. 57. Skild. 1830, Sp. 739. Fiissli Suppl.)

 

Haas. Johan Jakob Georg Haas, ligeledes Søn af Kobberstikker Jonas Haas, var født i Kjøbenhavn og blev døbt den 23. Juli 1756. Han kom allerede i sit trettende Aar paa Konstakademiet for at uddanne sig til Konstner, og efter at have vundet den lille og store Sølvmedaille (1771 og 1773) lagde han sig efter Kobberstikkerkonsten, sandsynligvis under sin Faders og maaske ogsaa under J. M. Preislers Vejledning. For et Stik efter sin egen Tegning >Den sunamifriske Kvindes Komme til Profeten Elisa paa Karmels Bjærg« (2. Kgg. 4, 26—27) fik han den 26. Februar 1776 enstemmig den store Guldmedaille. I dette og det følgende Aar udførte han de fleste af Stikkene til Dorothea Biehls Oversættelse af Don Quixote.

For at kunne underholde sig selv og uddanne sig videre paa Hejser fik han (1777) det for Kobberstikkere bestemte Stipendium paa 100 Rdl. d. C. (320 Kroner) aarlig, først for to Aar, senere (1779) endnu for et Aar. Med dette, selv i hin Tid ringe, Stipendium

 

221

rejste han til Paris for at studere under den bekjendte Kobber­stikker Nicolas de Launay, som kort efter blev udenlandsk Medlem af clet danske Konstakademi paa nogle indsendte Stik (1780). Fra 1. April 1781 fik Haas dog det store akademiske Stipendium paa 400 Rdl. d. C. først for l1/« Aar, senere forlænget saaledes, at han nød det ialt i tre Aar. I Paris udførte ban et Stik efter Maleren Pierres Medlemsstykke til det franske Akademi >Hercule faisant devocre Dioméde par ses propres chevaux«., paa hvilket han (den 28. Sept. 1782) selv blev Medlem af det franske Kunstakademi. Efter at have hjemsendt et Aftryk blev han paa det samme Blad enstemmig optaget til Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn uden at agreeres (d. 27. Jan. 1783).

Allerede i September samme Aar søgte han tillige med Juel om at blive Professor ved Modelskolen, inen den sidste blev ham foretrukken til »surnumeraire«.. Professor. Haas maatte nøjes med at blive Hofkobberstikker og med at nyde dels Stipendiet paa 100 Rdl. d. C. aarlig af Akademiets Kasse, dels en stadig voxende Aarpenge af Kongens Kasse. Forgjæves søgte han. 1791 om at blive Archiv-tegner efter Søren Abildgaard, ligesom 1796 om Værelser paa Charlottenborg. Derimod lykkedes det ham 1810, i Coucurrence med Portrætmaler H. Hansen og Kobberstikker J. F. Clemens, at blive begge disse Konstnere foretrukken til Professor ved Model­skolen, og uagtet Præses vilde gjøre nogle Indvendinger, maaske til Fordel for den europæisk navnkundige Clemens, maatte han bøje sig for Akademiets klart udtalte Stemmegivning og indstille Haas valg til kgl. Stadfæstelse. Som Professor virkede Haas vistnok ikke uden Held, da han var >en øvet og sirlig Tegner«, men han levede stedse under smaa Kaar og trykkende Forhold indtil sin Død, den 10. Maj 1817. Hans Enke, Johanne Christine født Sønderup døde først 1835.

Han var og agtedes af siu Samtid for en talentfuld Konstner; »Winsløvs (Chirurgen F. C. Winsløv) Portræt skattes højt af Kjendere«, hedder det. »Ellers blev det hans Lod«, sagde Secretairen til hans Minde, >som har været saa mange Konstneres Lod, at arbejde mere for Brødet end for Æren.« Der kan ikke nævnes mange Blade af ham; foruden de omtalte, stak han 1784 Abildgaards allegoriske Billede om Mindesmærkerne paa Jægerspris, hvorover der opstod en Strid mellem ham og Maleren, samt en Del colorerede Stik efter Lorentzens norske Prospecter. (Weinw., S. 230. do. Lex. Sandv., S. 54. Füssli Suppl. Akad. Bibi. d. sch. Wissensoh. XXXVI,

 

222

S. 137, og LVII, S. 377, Archives de l'Art. ni, S. 372. Hviid, Argenii Forsvar osv. Skild. 1830, Sp. 739. Petri og Garnisons Kirkeb. véd Lengn. Skifteretten.)

 

Haas. Johan Meno Haas, Søn af Jonas Haas og vistnok født i Hamborg1 d. 30. Maj 1752, lærte Kobberstikkerkonsten i Kjøbenhavn hos sin Fader og J. M. Preisler, vandt 1772 Kunstakademiets lille og 1774 dets store Sølvmedaille. Bosat som Kobberstikker i Kjebenhavn udførte han en Del Portrætstik efter Cornelius Høyers Pastelmalerier og Prospecter af Grev Moltkes Haver og Bygninger paa Bregentved (1773), Don Quixotes Portræt til Dorothea Biehls Oversættelse, Hans Egedes Portræt til Lunds Levnedsbeskrivelse af denne m. fl. Omtrent 1780 eller 1781 ægtede han Birgitte Cathrine født Hortulan, og forlod, nvist naar, dog som det synes efter 1782 Kjøbenhavn for at uddanne sig videre i Paris under de Launay. Derfra blev han 1786 kaldet til Berlin for at stikke efter Malerier fra Billedgaleriet der, udstillede 1789 som Prøveblad »Hagars Forjagelse«: efter Govaert Flinck, og blev 1793 Medlem af Konstakademiet i Berlin. Et af hans sidste større Arbejder forestillede »Frederik II til Hest«. Haas døde i Berlin den 16. October 1833 i sit 82. Aar. (Weinw., S. 230. do. Lex. Sandv., 8. 55. Hennings, S. 134. Nikolaj Kirkeb. ved Lengn. Skild. 1830, Sp. 740. Akad. Fiissli Suppl. >Museum« 1833, Nr. 46. Kbhpost. 1833, Nr. 249. Øst Materialier, S/92.)

 

Haas. Jonas Haas, Kobberstikker, født i Nürnberg 1720, arbejdede i Hamborg omtrent fra 1744 til 1753 og ægtede der Anna Rosine, en Datter af den hamborgske Kobberstikker Fritzsch. Han kom vistnok til Kjøbenhavn i 1753, thi i April 1754 fører han første Gang en Søn til Daaben. I 1754 nævnes ogsaa Jonas Haas i Akademiets Protokol, hvor nogle af hans Stik roses. Han blev den 3. Januar 1755 udnævnt til Universitetskobberstikker og har stukket en Mængde Portræter efter ældre og samtidigé Malere, der­iblandt alene femten til en »Samling af evangeliske Biskopper i Sjælland«. Blandt hans andre Portrætstik kan nævnes Justitsraad Hammer i Norge, malet af Aadnæs (1770—71), Rostgaards Portræt m. fl. Tillige har. han stukket Kobbere til Thuras »Bornholms Beskrivelse« og Vignetter til Fr. Nordens »Rejse i Ægypten.« Han døde i Kjøbenhavn, som det synes, 1772. (Weinw., S. 142 og 208.

 

1 Da hans Daab ikke nævnes i Petri Kirkebog, medens hans Brødres findes der i Rækkefølge, er der al Grund til at tro, at han er født i Hamborg og »om lille Barn kom til Kjøbenhavn med Forældrene.

 

223

do. Lex. Sandv., S. 54. Akad. Petri Kirkebog ved Lengn. Fiissli Snppl. Biisching Naohrichten II, S. 461. Fortges. Nachrichten III, S. 300. Adresseav. 1765, Nr. 20. Skild. 1830, Sp. 738. Bruun

i Bostgaard, S. 302, 479, 506.   Hamb. Kstl. Lex.)

 

Habbe.    Nicolaj Francois Habbe, Søn af russisk Consulatssecretair Habbe i Helsingør og født der 1827, begyndte at besøge Kunstakademiet i Kjøbenhavn i 1839, blev 1843 Elev af Model­skolen og vandt i December 1846 den mindre Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. I 1851 vandt han den Neu-hausenske Præmie for Opgaven: »Reservesoldater paa Marche« og i 1859—60 var han i Italien. Siden 1848 har han udstillet Genre­billeder, dog sjældnere i de seriere Aar og siden 1870 har ikke noget Arbejde af ham været set paa Udstillingen. Han lever efter Sigende for Tiden i Australien. (Akad. Udst. Gat.)

 

Haelwegh. Adrian (ikke Adam) Haelwegh formodes at være en Søn af Albert Haelwegh og var i Tjeneste hos Landgreve Georg II af Hessen. Man har Blade af ham med Aarstallene 1662 og 1677. (Nagler Monogr. I, 682.)

 

Haelwegh. Albert Haelwegh var sandsynligvis dansk af Fødsel, da Navnet forekommer flere Gange tidligere, navnlig i Ros­kilde, hvor en Niels Haelwegh (Halveg) i 1566 var Rector og en Esben Haelwegh omtrent 1620—48 var praktiserende Læge; der skal tillige i Omegnen af Roskilde have været Herremænd af samme Navn. Haelwegh maa være født ved Aarhundredets Begyndelse eller kort efter og har uden Tvivl i Udlandet tilegnet sig den udmærkede Dygtighed i Kobberstikkerkonsten; der gjør ham til en af sin Tids fremtrædende Mestre, og hans Betydning i Danmark er liskatterlig ]jaade-4-4tonsthistorisk og personalhistorisk-Heaseende ved den store Række Portræter, der gjennem hans Gravstik ere bevarede for Eftertiden. Tiden fra 1643—1672 har han stukket 91 Blade, der nævnes af Sandvig, mest større og mindre Portræter efter C. v. Mander, "Wuchter, Ditmar o. n. samt Kobberne til Simonis Pauli Flora Danica og et anatomisk Værk (eller Blad). Han blev kongelig Kobberstikker ifølge Bestalling af 15. Maj 1647 og samme Aar Universitetskobberstikker (Ser. reg. Mai. sculptor, og Sculptor Acctd. regio diplomate confirmatus d. 26. Maj 1647). Fra den 1. September 1655 fik han 200 Rdl. d. C. (640 Kroner) aarlig, mod at han uden videre Arbejdsløn skulde udføre alt Kobberstikkerarbejde, Kongen maatte enske. I de kgl. Regnskaber nævnes han, saavidt vides, sidste Gang under 15. Marts 1673: »Albert Hal.... Kobberstykker

 

224

efter Regnskab 28 Rdl.« I 1670 havde han en langvarig Strid med sin Svoger Abraham Wuchter, hvoraf man ser, at han var gift med Anne Hansdatter, en Søster til Wuchters Kone. Sagen drejede sig dels om gjensidigt Udlæg, dels om en Arv efter Wuchters afdøde Hustru. Haelwegh døde snart efter denne Strids Afgjørelse, i Slutningen af August eller d. 1. September 1673, thi d. 4. s: M. meddeles kgl. Tilladelse til, at hans Lig, efter Datidens Skik, maatte begraves om Aftnen. (Weinw., S. 52, 72, 74, 78. do. Lex. Sandv., S. 58. Skild. 1830, Sp. 402—4. Dske Sml. I, S. 289. Friis Sml., S. 157. Rumohr og Thiele Den dske Kobberstiksml. Nagler Monogr. I, 697 og 863. Kgl. Regnsk. Sjæll. Reg. 1647, 1655, 1673 i Gehejmearch.)

 

Hagelstein. Povl Hagelstein, Søn af Kobbersmed Hagelstein i Holsten, var født 1825 og kom som Malersvend til Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Konstner: Han blev i December 1846 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1848—51 en Del Portræter. Senere rejste han til Bryssel, hvor han bosatte sig, og han hjemsendte derfra nogle Genrebilleder og historiske Stykker i den udenlandske Maner, han i Belgien havde tilegnet sig. Han vandt en Beskytter i Frederik VII, der bestilte flere Arbejder af Christian II's Historie hos ham. Til den. kgl, Malerieamling udførte han paa Foranledning Copier af Christian II's og Dronning Elisabeths Portræter i Bryssel; men uagtet Originalerne ere smaa Billeder, hjemsendte han to Knæstykker i Legemsstørrelse som Gjengivelse af dem. Hans to sidste Arbejder tilhøre Kong Chri­stian'IX. Han naaede aldrig at blive noget betydeligt og døde i Bryssel den 4. Marts 1868 efterladende Hustru og Børn. (Akad. Udst. Cat. Priv. Medd.)

 

Hageman n. Henrik Ole Martinus Hagemann, født i Viborg den 5. September 1845, er Søn af Kjøbmand Schack Hage­mann og Elise fedt Hansen. Da hans Forældre døde, medens han endnu var Barn, blev han opdragen som Plejesøn hos Justitsraad Neckelmann i Viborg. Efter sin Confirmation kom han i Tømrer­lære hos Tømrermester Steinbrenner i Aarhus, besøgte samtidig Tegneskolen der og tegnede siden privat hos Architekt Walther. I 1865 kom han til Kjøbenhavn, hvor han snart efter fik Plads i Akademiets architektoniske Forberedelsesklasse; men efter at han var rykket op i Architekturklassen, og samtidig havde arbejdet nogen Tid under Meldahl, traadte han ud af denne Klasse uden at tage Afgangsprøve (1872), da praktisk Virksomhed allerede optog

 

225

hans Tid; samme Aar bosatte han sig som Architekt i Kjøbenhavn Og ægtede Marie født Bay. Hans Hovedværk i konstnerisk E-etning er Opførelsen af »Frederik VII's Stiftelse« paa Jægerspris, der blev overdragen ham (1874) efter Concurrence med tvende andre Architekter. (Konstn. egne Medd. Akad.)

 

Hagemann. Peter Christian (eller Christoffer) Hagemann var født i Itzehoe den 20. Marts 1810 og kom som Mursvend til Kjøbenhavn for at _ uddanne sig til Bygmester. Efter at have gjennemgaaet Akademiets Skoler vandt han 1838 den lille og 1842 den store Sølvmedaille i Bygningskonsten; Aaret efter blev den Neuhausenske Præmie tilkjendt ham (20. Februar 1843) for et Pro­ject .til Toldbodens Forskjønnelse. Han synes imidlertid mere at have været en forretningsdygtig Mand end egentlig Konstner, og da der netop ved denne Tid frembød sig en Række Opgaver, hvori det praktiske Hensyn spillede større Rolle end det konstneriske, forstod han at vinde Autoriteterne for sig, saaledes at han, som en endnu temmelig ung Mand, nk det meste af Communens Bygningsarbejde <under sig. Det kunde saa meget lettere ske, som flere af de ved Akademiet uddannede Konstnere, der ikke allerede var i anden Virksomhed, enten var udenlands eller endnu ikke havde fuldendt deres Studier. Hagemann kom saaledes i Aarene 1844—50 til at bygge de fire store Communeskoler, som dengang blev bevilgede, endvidere Slagterboderne ved Nikolaj Taarn og paa Graabrødretorv, den første Erøve her i Landet paa helt af Jærn opførte Byg­ninger; endelig fik Kan, da Kjøbenhavn netop dengang havde en meget livlig Byggeperiode, en Mængde Privatbygninger at opføre, hvoriblandt hele Husrækker i de nye Gader Nikolajgade,- Lorentzens-gade, Gernersgade, foruden Butiker og Ombygninger i andre Gader. Disse Huse, hvis Lejligheder for største Delen var til mindre Familier, udmærkede sig dog hverken ved fremtrædende architektonisk Skjønhed eller særlig god Indretning, selv om de hævede sig over, hvad man ikke sjælden tidligere havde ladet sig nøje med. Paa Grund af den store Virksomhed, han saaledes udfoldede, har ikke faa af den yngre Slægt af Bygmestre tegnet paa hans »Kontor«, navnlig var afdøde Stillmann efter Sigende mere. hans højre Haand end hans Lærling. Hagemann døde ugift den 22. August 1853 af Cholera kun 43 Aar gammel. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Hahn. Frants Julius Spendrup Hahn, Søn af Pastor Hahn og født 1834 i Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiet fra 1849, vandt 1854 dets lille og 1861 dets store Sølvmedaille, concurrerede

 

226

1862—63 til den lille Guldmedaille og har (1865—71) udstillet nogle Portræter, et Figurbillede og et Dyrstykke. Han er Maler­mester i Kjøbenhavn. (Akad. XJdst. Cat.)

 

Halbeeck. Jan van Halbeeck, en hollandsk Kobberstikker, som arbejdede først i Paris og senere i Kjøbenhavn, har bL a. stukket en Del af Kobberne til et Værk af Salvatore Fabris: Scienza e prattica (Farme, der udkom 1606 hos Walkirchen i Kjø­benhavn. De øvrige Blade ere stukne af en Konstner, som bruger Mærket F. V. Halbeeck døde omtrent 1630. (Weinw., S. 62. do. Lex. Saudv., S. 66 flg. Skild. 1830, Sp. 404. Nagler Monogr. III, 1142.)

 

Hallebye. Peter Christian Hallebye eller Haelbye havde i 1820—21 en kgl. Understøttelse af 200 Rdl.. for at uddanne sig til Konstner og udstillede i Aarene 1824—25 nogle tegnede Por­træter. Siden levede han som Portrætmaler i Kjøbenhavn, og døde den 14. Maj 1850. (Udst. Cat. Skifteretten.)

 

Ham.    Herman von Ham se Dramen.

 

Ham. Levin David Ham besøgte Konstakademiet i Kjøben­havn fra 1784, vandt 1791 og 1793 dets Sølvmedailler og 1795 dets mindre Guldmedaille for Opgaven »Elias opvækker Enkens Søn« (l Kgg. 17, 23). Aaret efter vicarierede han i Løfflers Sted, og ved Dinesens Død søgte han om at blive Informator ved Akademiet, men Cabott blev ham foretrukken. Han har rimeligvis ernæret sig i Kjøbenhavn som Tegnelærer, thi i 1820 udstillede han >fire Originaltegninger«. Senere Efterretninger haves ikke om ham. (Weinw., S. 196, og do. Lex. Akad. Udst. Cat.)

 

Hammelef. Uncas Andreas Frederik Hammelef, Billed­hugger, er født 1847 i Kjøbenhavn, har arbejdet i afdøde H. V Bissens Værksteder fra 1866, besøgt Konstakademiet siden 1869, og har siden 1868 udstillet en Del Portrætbuster og Medailloner f. Ex, (1871) af Professor Gade. (Akad. Udst. Cat.)

 

Hammer. Hans Jørgen Hammer, Søn af Skibsfører Peder Pedersen Hammer og Johanne født Bistrup, er født i Kjøben­havn den 29. December 1815. Da han havde Lyst til at være Konstner, satte hans Fader ham, i den Tanke at Haandværket var en sikrere Levevej, i Lære hos en anset Malermester, J. G. Berg, hos hvem ikke faa af vore Konstmalere have gjennemgaaet deres første Læreaar. Hammer begyndte allerede 1828 at besøge Akade­miets Aftenskoler og rykkede gjenném disse op til Gibsskolen (December 1836). Efter at han allerede Aaret før var bleven færdig i sin Lære, arbejdede han i nogle Aar som Decorationsmaler og

 

227

og concurrerede to Gange til den Neuhausenske Præmie som saadan, dog uden at opnaa den. Imidlertid tabte han ikke sit egentlige Maal af Sigte og stræbte ved flittigt at benytte Akademiets Skoler at uddanne sig til Figurmaler. I December 1840 blev han Elev af Modelskolen, og i Aarene 1842 og 1843 vandt han begge Sølv-medailler, medens han samtidig malede- efter den levende Model under Eckersbergs Vejledning. I 1845 deltog han i den Neu­hausenske Concours som Genremaler med Billedet »Det sidste Læs kjøres hjem«. Billedet vandt vel ikke Præmien, men blev strax kjøbt til den kgl. Malerisamling. Det rostes i Bedømmelsen for »Originalitet, i Opfatningen og ufordærvede Principer«, medens det dadledes for »Mangel paa technisk Udvikling«. Ved den næste Con­cours, 1847, vandt han Præmien for »Bønder forsamlede til Lystighed en Søndag Eftermiddag under aaben Himmel<.

En Opmuntring fra C. V. Eckersberg og J. P. Møller om at søge Akademiets Rejseunderstøttelse til en Udenlandsrejse, besvarede Hammer, i Følelsen af sin Trang til først at lære sit Fædreland nærmere at kjende, med en Ansøgning om, delvis,at maatte bruge det Stipendium, han søgte, til Hejser i Indlandet. Om ogsaa han ikke fik dette Ønake opfyldt, er det dog øjensynligt, saavel af lig­nende Træk fra Akademiets tidligere Historie, (jfr. Abildgaard), som af det Svar, Konstneren modtog, at det har givet Stødet til Ind­førelsen af indenlandske Stipendier. Imidlertid indtraadte en Stands­ning i Hammers konstneriske Virksomhed, der dog næppe har været uden gavnlig Indflydelse paa hans Udvikling. Ved Krigens Udbrud i 1848 gik han nemlig med som Frivillig, avancerede til Corporal og Fourer, og blev, efter at have aflagt Prøve ved Aspirantskolen i Kjøbenhavn, i Marts 1849 Officer i Linien. Han deltog ikke alene i Hele Felttoget, men forblev i sin Officersstilling, indtil han i Foraaret 1860 tog sin Afsked med Capitains Karakter. To Aar efter blev han Ridder af Dannebrog. Selv under Krigen og i sit senere Grarnisonsliv havde han fundet Lejlighed til at male, om end ikke mange Billeder. Men efter at han i 1856 havde opnaaet Akade­miets Rejseunderstøttelse for to Aar, lod han sig sætte å la suite og tilbragte i alt omtrent tre Aar i Udlandet, væsentligst i Italien. I Februar 1874 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn.

Hammer udstillede sit første Billede 1838 og har siden den Tid jævnt udstillet, mest som Figunnaler. Foruden det tidligere nævnte Billede er af hans Genremalerier »En Markedsdag i Fredericia« (1871) og »Det længe ventede Brev« (1877) kjøbte til den kgl.

 

228

Malerisamling. I Italien fik han Lyst til, ved Siden af Figur­billeder, at male Landskaber, navnlig med Bygninger, og af saadanne Billeder blev »Udsigt over Bom« (1861, nu i Aarhus) og »Torvet i Ariccia, efter Solnedgang« (1863), hvis stærkt udtalte Aftenstem­ning gjorde megen Lykke, ligeledes kjøbte til den kgl. Malerisamling. Blandt hans Figurbilleder, kunne, foruden nogle Portræter, f. Ex. Skovgaards til Udsinllingscomiteen, nævnes »Den lille Axsamlerske« (1866) og »Baggesen og Schimmelmann« (1872) til Orla Lehmanns Samling af Digtere. I 1874—75 foretog Konstneren en Rejse til Nordamerika for at besøge sin Slægt og se Verdensudstillingen i Filadelfia. (Konstn. egne Medd. Priv. Optegn. Akad. Udst. Gat.)

 

Hammer. William Hammer, Broder til ovennævnte H. J. Hammer og født i Kjøbeuhavn den 31. Juli 1821, begyndte, endnu medens han gik i Skole, at besøge Konstakademiet (1833), blev efter sin Confirmation, ifølge sin Faders Ønske, sat i Malerlære hos Vaabenmaler O. Larsen og vedblev endnu i nogen Tid at gaa' paa Akademiet, som han dog forlod, inden han var naaet op i dets højere Klasser. Ikke desto mindre var han blandt de unge Konst-nére, der udførte Decorationsmalerier i de indre Rum i Thorvald-sens Museum under Bindesbølls Vejledning (1844—46). I 1847 udstillede han sit første Billede »En Kurv med Frugter«, bestilt af Grev Knuth til Knuthenborg. Uagtet han som Frugt- og Blomstermaler ikke brugte nogen særegen Lærers Vejledning, vandt han snart en saadan Dygtighed, at den Neuhausenske Præmie blev tilkjendt ham i 1853 for »Blomster- og Frugter«, der strax blev kjøbt til den kgl. Malerisamling, og samme Aar fik han Akademiets Rejseunder­støttelse for to Aar. Efter et toaarigt Ophold i Tyskland, Frankrig og navnlig Italien var han atter hjemme i 1855. Senere foretog han i 1862 en mindre Rejse til Belgiea og London for at se Verdensudstillingen der, og i 1871—72 en større Udflugt til Italien paa det Ankerske Legat. I 1860 nk han Udstillingsmedaillen for et stort Billede »Frugter under et Æbletræ«, som blev kjøbt til den kgl. Malerisamling, og den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Akademiet. Af hans senere Arbejder er »Italienske Fisk og Hum­mere«, som var bestilt af Frederik VII, efter dennes Død ligeledes kjøbt til den kgl. Malerisamling, medens flere af Konstnerens større Billeder siden 1864 have fundet Vej til Udlandet, især til Amerika. Han blev 1853 gift med Juliette Quintilia født Friedenburg: (Konstn. egne Medd. Akad. Udst, Gat.) .

 

Hanck.    Johan Henrik Trutzchler Hauck, født nærved

 

229

Christiania den 26. Januar 1776, var Sen af Brugsfuldmægtig Claus Hanck og Maren Kirstine født Grefsen; han blev Student i Christiania (1795) og theologisk Candidat1801 i Kjøbenhavn. Aaret efter blev han Adjunct ved Odense Kathedralskole i Skjønskrivning og Tegning, og blev 1807, paa Konstakademiets Anbefaling, Stiftsbygnings Conducteur i Fyn. I 1815 søgte han om at blive Stiftsbygmester, men dertil turde Akademiet ikke anbefale ham, og en Plan til en »Centralbygning« for Fyn, der indsendtes til Akademiets Bedømmelse (1819), fandt ikke de bygningskyndige Medlemmers Bifald. Han blev 1806 gift med Madseline Antoinette født Iversen, og overtog ved Sviger­faderens Død (1827) Redactionen af Iversens Avis »Fyns Stiftstidende< og Bestyrelsen af Trykkeriet ved Siden af sin øvrige Virk­somhed. Han døde den 23. Juli 1840 i Kjøbenhavn. Han har forfattet et Par Skrifter, og han malede i Vandfarve og tegnede gjærne Landskaber og Udsigter; saaledes gjorde han Tegningerne til »Udsigter fra Sanderumgaards Have«, stukne af Clemens med Text af M. Winther. Han er Fader til Forfatterinden Henriette Hanck. (ErslewForf. Lex. I, S. 563. Suppl. I, S. 663. Clemens' Nekrolog ved Fiek. Skild. 1816, S. 477. Dagen 1835, Nr. 255. Odense Skoles Progr. 1841, S. 40. Akad. ' Priv. Medd.)

 

Hansen. Anders Hansen, Søn af Landmand Hans Rasmussen og født 1841 i Fangel i Odense Herred, lærte-Tømrerhaandværket i Viborg og besøgte derpaa Konstakademiet fra 1865 til den 30. Juni 1871, da han fik Afgangsbevis som Architekt-(Akad.)

 

Hansen, Carl Christian Constantin Hansen, er Søn af Portrætmaler Hans Hansen, som nævnes nedenfor, og Henriette født Lie, og han blev født paa Forældrenes Udenlandsrejse i Rom den 3. November 1804. Han var næppe et Aar gammel, da Forældrene kom tilbage til Kjøbenhavn, og fik saaledes en fuldkommen dansk Opdragelse. Faderen lod ham besøge Akademiets Bygningsskole og Gr. Hetsch's Tegneskole for at uddannes til Bygmester; men efter eget Ønske gik han over i Frihaandstegneskolerne, hvor han blev Elev af Modelskolen (1825). Aaret efter vandt han den lille Sølvmedaille og samme Aar en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model under Titel »En halvsiddende Fisker«. Alle­rede fra 1825 begyndte han at udstille, navnlig Portræter. En Gruppe, forestillende hans to Søstre læsende i en Bog, vandt Opmærksomhed (1827) og blev rosende omtalt af hans Fader i »Betragtninger over de skjønne Konster«. Det følgende Aar

 

230

udstillede han atter en Portrætgruppe af tre af sine Søstre, der under Navn af »Tre unge Piger« blev kjøbt til'den kgl. Maleri-samling som et lovende Ungdomsarbejde.

I Begyndelsen af dette Aar var hans Livs Skjæbne sørgelig forandret, idet en ondartet Tyfus i Løbet af 14 Dage (Jan.—Febr. 1828) bortrev begge hans Forældre og lod ham som den ældste og eneste voxne Søn tilbage som Forsørger for flere halvvoxne Søstre. Nogen Fortjeneste fik han strax, da han paa Akademiets Anbefaling fik Lov at fuldende fire Copier til Frederiksborgs Portrætsamling, hvilke var bestilte hos Faderen. Omtrent samtidig blev han sysselsat med decorative Malerier til Christiansborg Slot og vandt 1829 Akade­miets store Sølvmedaille, samt Aaret efter atter en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. Efter at han i sine yngre Aar havde lært at male af sin Fader, lod han sig nu paavirke af Eckersbergs Retning, som hjalp til at give hans Tegning større Renhed og Fasthed, men ikke kunde give den unge Konstner, hos hvem Kjærligheden til Formen og navnlig til den klassiske Konsts rene Stil var langt mere udpræget end Farvesans, den Kraft og Dybde i Farven, Eckersberg selv kun undtagelsesvis raadede over. Han tilegnede sig for en Del Mestrens Palet, den lyse, kjølige Hoved­tone og de bestemt udtalte Omrids; han naaede endog i sine italienske Architekturbilleder en Varme i Farven, som Eckersbergs tilsvarende Billeder trods al Klarhed og Renhed i Farven, savnede, men Farve-givningen vedblev at være hans svageste Side. Maaske denne Egenhed i hans for øvrigt for Akademiet saa klart fremtrædende Talent var Skyld i, at hans Forsøg paa at vinde Guldmedaillerne ikke vilde lykkes for ham. Da han anden Gang forsøgte paa at vinde den mindre Guldmedaille (1833), erklærede derfor ogsaa Akade­miet, at skjønt det ikke havde kunnet, tilkjende. ham Prisen, havde det dog Grund til at anbefale ham til Rejsestipendium fra Fonden ad ustis publicos. Først i 1835 naaede han imidlertid en saadan Understøttelse paa 600 Rdl. i de to første Aar og 400 Rdl. i det tredje Aar; men efter den Tid forblev han endnu sex Aar i Italien, hvortil han var rejst stråx i 1835.

En Kjender, paa hvis velvillige Stemning overfor Const. Hansen der ikke kan tvivles, karakteriserede ham ved denne Tid pmtrent paa følgende Maade: »Hans Udviklingsgang har været langsom og han har Besværlighed ved at føre Penslen, ligesom han ogsaa savner Sans for Harmoni og Kraft. Følelsen for det sjælelige udtaler sig sjælden med synderlig Dybde, men derimod fremtræder hos Konst-

 

231

neren et følende Øje for Form, Bevægelse og det Udtryk, som viser sig i Omgivelsen.« Netop den Side af Konstnerens Talent, som skildres i Slutningen af denne Udtalelse kom til sin frieste og heldigste Udfoldelse under hans niaarige Ophold i Italien.  Den Række mindre Billeder, han udførte der, forbinder paa en lignende Maade, som Eckersbergs, en trofast Gjengivelse af Landskabet og de architektoniske Oldtidsminder .med en frisk og levende Opfattelse af det Folkeliv, der rørte sig ved Siden af Fortidens sønderbrudte Levninger. Hans Billeder fra Vestatemplet i Rom, fra Pæstum og n. St. ere sande smaa Perler i hans lange konstneriske Virksomhed, Af Figurbilleder hjemsendte han i 1838 »Et Selskab af Konstnére i Rom«, hvis smukke Anordning og livlige Præg træffende skildres i en Anmeldelse af N. Høyen, samt »Improvisatoren paa Neapels Molo«, der vakte en saadan Opmærksomhed paa Udstillingen i 1840, at kun den Ensformighed i Farvetonen, som Konstneren selv i dette Billede ikke ganske havde kunnet frigjøre sig for, synes at have været Skyld i, at Udstillingsmedaillen ikke blev ham tilkjendt.

Konstnerens Interesse for Oldtiden næredes end mere ved Opholdet i Syden og da han paa Ansøgning i 1839 fik 100 Scudi (omtr. 380 Kroner) tilstaaet af Akademiet, tilbragte han nogle Maaueder med at studere de antike Frescomalerier i Pompeji og Neapel og sendte Akademiet en Copi af »Chiron, der underviser Achilles i Musik« som Vederlag for den tilstaaede Understøttelse. I Forening med Hilker, der i disse Aar var i Rom (1831—41), udkastede han Planen til eii Deeoration af Universitetets Forhal, anordnet efter antike Forbilleder. For at iværksætte denne Plan, der imidlertid efter Forhandling med Universitetet var bleven vedtaget saaledes, at Hilker skulde udføre den egentlige Decoration og Hansen smykke de af den omgivne store Felter med Fremstillinger af den græsk-romerske Mythologi, kom Konst. Hansen hjem i den første Halvdel af 1844 og blev d. 7. October s. A. enstemmig agreeret af Akademiet. I Samklang med det store Arbejde, han var i Færd med at lægge Haand paa, blev som Opgave til Medlemsstykke givet ham »Orfeus, der vender tilbage fra Underverdnen« (efter Ovids Forvandl. 10. Sang). Henved to Aar efter fremstillede han sit fuldførte Arbejde, som Akademiet efter Discussion og Afstemning forkastede med 10 Stemmer mod 7. Konstneren selv var vistnok ikke uden Skyld i dette Udfald, som ved samme Tid hændte en anden talent­fuld og udmærket Konstner, Chr. Købke, thi, efter hvad der for­tælles, skal det have været Tone blandt de yngre Malere at regne

 

232

Udførelsen af Medlemsstykket for en ligegyldig Sag. Ikke desto mindre tog den ærekjære Konstner sig denne Forkastelse meget nær, og først i de seneste Aar af hans Liv traadte han i Forhold til Akademiet paany.

Malerierne i Universitetets Forhal, som udførtes paa vaad Kalk (al fresco), medtog, da han gjorde alting, selv, et Tidsrum af ti Aar. Indholdet af dette anselige Arbejde, der dannes af ofte store Malerier, udførte i Farver, og en Række mindre Figurer, malede graat i graat paa grøn og blaa Baggrund, har han selv gjort Rede for i »Nordisk Universitets Tidsskrift« og i et trykt Følgeblad. Med et sjældent Kjendskah til Oldtidens Myther har han med stor Smag forstaaet at vælge en Kreds af Fremstillinger, som naturligt og betydningsfuldt slutter sig sammen. Selve Udførelsen, der i første Øjeblik fremkaldte meget modstridende Domme, ejer gjennemgaaende saa solide Fortrin i det Væsentlige, at dens Svagheder, som for enhver, der kjendte Konstnerens Udvikling, tydelig nok fulgte af hans Talents ejendommelige Grundpræg, sikkert havde fortjent ikke at fremdrages saa skarpt. Hvilken Dom, Historien end i Eftertiden vil fælde over det Værk, vil det aldrig glemmes, at det var det første monumentale Værk af et. saadant omfang der ved Malerkonstens Hjælp udførtes i Danmark. at. det var første Gang Maleri paa vaad Kalk forsøgtes i et for denne Fremgangsmaade ugunstigt Klima, og at saavel Belysningsforholdene som den architektoniske Indeling i det Rum, der skulde udsmykkes, frembød særlige Vanskeligheder. Adskillige Aar senere udførte Konstneren Christus og de tolv Apostle al fresco i Roskilde Domkirke.

Samtidig med Universitetsforhallen malede Const. Hansen kun nogle Portræter, idet de store .mythologiske Compositioner optog hele hans Tanke; blandt Portræterne var de to legemsstore Knæ­stykker, der udførtes til Thorvaldsens Museum, nemlig dets Byg­mester M. G. Bindesbøll og den afdøde Mesters mangeaarige Ven, Jonas Collin, især mærkelige. For disse og nogle flere i 1852 udstillede Portræter fik Konstneren Udstillingsmedaillen. Strax efter at han var færdig i Universitetets Forhal, fik han en ny alvorlig Opgave i en ganske anden Retning, idet Orla Lehmann bestilte »Ægers Gjæstebud« hos ham med legemsstore Figurer. Valget af dette Emne betød ikke mindre end at skabe Typer for hele den nor­diske Gudeverden, der som bekjendt var næsten fuldtallig samlet hos den gjæstfri Søgud, da Loke, som den gamle Sang fortæller, i bidende Udtryk gav sig til at smæde hver enkelt, indtil Thor

 

233

med Hammerens argumentum ad honinem bragte Spotteren til at at vige, efter at han paa Tærsklen havde udskudt sin sidste Salve mod Tordenguden. Konstneren gav sig med største Grundighed til de nødvendige Forarbejder, og selv om ikke alle Typer lykkedes ham lige vel, ligesom det heller ikke ganske lykkedes ham at kaste Poesiens frigjørende Glans over sit Værk, har han dog Fortjenesten af at have skabt en Grandvold, som en hver følgende nordisk Konstner til en vis Grad maa støtte sig til, ligesom ogsaa Erfaringen har vist, at flere af de- givne Typer paa forskjellig Vis ere grebne og udførte videre af andre Konstnere. Billedet, der var færdigt 1857 (udst.1858), har ogsaa den Mærkelighed, at Konstneren heri naaede en for hans Pensel usædvanlig Kraft og Dybde i Farven; det tilhører nu den kgl. Malerisamling, medens en senere Gjentagelse i større Maalestok, der blev malet til Godsejer Neergaard, ikke undgik at bære Præg af Konstnerens tiltagende Alder.

I de følgende Aar optoges Hansens Tid og Kræfter af et endnu større Værk, der krævede længere Forarbejder, selv om det ikke var et saa umiddelbart Indbildningskraftens Foster, som det foregaaende. Det var et meget stort Oliemaleri, vistnok det største, der er malet her til Lands, forestillende Folkethingesalen paa Christians­borg, med den grundlovgivende Rigsforsamlings Medlemmer og en tæt besat Tilhørerplads. Af de omtrent 150 Medlemmer, Forsam­lingen talte, ere de forreste i fuld Legemsstørrelse, de øvrige perspectivisk mindre og mindre indtil Tilhørerne i Baggrunden, der tildels ere let skitserede i lille Format. Konstneren udførte sær­skilte Portræter af næsten alle Medlemmerne af Rigsforsamlingen som Studier til Billedet og desuden en Mængde Portræter af Venner og Bekjendte, som fik Plads i Tilhørerkredsen, der saaleues repræ­senterer en Del af Konstnerens Samtid, om end just ikke den, der havde kunnet overvære de virkelige Forhandlinger. Dette Billede, der kun kunde udstilles paa dets Plads i Ejerens, Godsejer Hages, store Sal, var færdigt 1865 og blev gjengivet i et Fotografi, som giver eneret tydelig Forestilling om de talrige, sindrigt grupperede Portræter, hvoraf de fleste udmærkede sig ved en karakteristisk om end noget tung Lighed i Aasyn og Stilling. Aaret før var Const. Hansen d. 23. Maj 1864 blevet Medlem af Akademiet og blev 1873 Vicedirecteur efter Marstrands Død.

Ved Siden af de Hovedarbejder, vi her have nævnet, har Const. Hansen malet et stort Tal Portræter, blandt hvilke kan nævnes Assessor "Weiss og Etatsraadinde Weiss, Godsejer Aagaard og Frue

 

234

paa ét Billede, Biskop Grundtvig, Professor Rasmus Nielsen o. fl.; dernæst nogle Altertavler, »Christi Opstandelse«, »Christus aabénbarer sig for Marie Magdalene«, »Nadveren«, »Christus paa Vejen til Emaus« m. fl., endvidere en Række historiske Compositioner i mindre Format, som »GrifFenfeldt hos Biskop Broehmand« (1859, til Marstrand), »Kong Abel søger sin Broders Skatte«, »Thors Rejse til Jotunhejm«, »Sokrates«. Til de historiske Billeder kan ogsaa regnes to Digterbilleder til den lehmanske Billedrække, nemlig »Oehlenschlæger« og »Ploug«. Et Livsbillede halvt i historisk Stil, »En Husmoder ved sin Haandvæv«, blev kjøbt til den kgl. Maleri­samling (1860). Sammesteds findes Konstnerens Portræt i Knæ­stykke, malet af Marstrand. Ligeledes har han selv gjentagne Gange malet sit eget Portræt. Endelig har han ogsaa raderet nogle Blade.

Const. Hansen blev 1846 gift med Magdalene Barbara født Købke, og hans ældste Søn i dette Ægteskab, Sigurd Konstantin Hansen, født den 19. Februar 1850, Student 1868 samt Elev af Konstakademiet, dyrker ligeledes Malerkonsten, saavel Figur- som Decorationsmaleriet og vandt i Foraaret 1877 den Raben-Levetzauske Præmie for en Tegning af Danmarks Historie. (Konstn. egne Medd. H. Hansen, Betragtn. 1827, S. 211. Nord. TIniv. Tidsskr. 1857, S. 119, af Konstn. selv. do. 1863, S. 25, »Om Konstens Enhed« af Samme. Kst. og Æsth., S. 13—23 [Ægersgildet], Fdl. 1865 [Den grundlovg. Rigsforsaml.]. Priv. Medd. Høyens gkr. I, S. 98. Akad. Udst. Cat.)

 

Hansen. Carl Vilhelm Hansen, født den 21. Maj 1838 i Kjøbenhavn, og Søn af Værtshusholder Niels Hansen og Ane Marie født Jensen, havde Anlæg for Konsten, men nødtes til at søge sit Underhold som Tegnelærer. Det Talent, han synes at have haft, brød derfor kun frem i spredte Træk, men selv efter at han var over den første Ungdom, syntes det at være levende og i god Frem­gang. Da han havde saa ringe Lejlighed til alvorlige Studier, udtalte det sig mere i Sans for en betydningsfuld Anordning og i enkelte livlige Træk, end i en sammenhængende dygtig Udførelse. Men netop som disse løsrevne lysende Glimt havde begyndt at vække Opmærksomhed, og gav ham Haab om at finde Lejlighed til at udvikle sig, sygnede han hen under en Svindsot, der bortrev ham den 15. April 1877. (Priv. Medd. Skifteretten.)

 

Hansøn. Christian Frederik Hansen, var Sen af Læderhandler Mathias Hansen fra Husum. Hans Moder, Anna Marie født

 

235

Malling, havde været Amme (»Vartfrue«) hos Christian VII og var tidlig død, efterladende sig tre Sønner og en Datter, blandt hvilke nærværende var den yngste Søn. Han var født den 29. Februar 1756 og var oprindelig bestemt til Søcadet; men da han havde mere Lyst til Konsten, begyndte han i sit tiende Aar at besøge Konstakademiet og kom senere baade i Murer- og Tømrerlære. Han vandt 1772 den lille og 1774 den store Sølvmedaille som Architekt. Harsdorf var hans Lærer, og under ham arbejdede han først som Murer paa Hvælvingen i Frederik V's Kapel i Roskilde Domkirke, senere sammesteds som Condueteur (1780). Forinden havde han 1775 concurreret til deri lille Guldmedaille uden at opnaa den, men da han 1779 concurrerede paany, blev paa Grund af Arbejdets Fortrin-lighed den store Guldmedaille tilkjendt ham for en Torvehal.

Han fik nu kongelig Understøttelse til at rejse udenlands og blev borte i 2½ Aar. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret (6. Sept. 1784) og fik til Opgave. »Et Sø-Arsenals. Uagtet Akade­miet talte Architekterne Harsdorff og Meyn blandt sine Professorer, valgtes til Commissairer for Hansens Receptionsarbejde Mandelberg, Weidenhaupt og Dajon, en Maler og to Billedhuggere! Den 26. Marts 1785 blev hans Tegninger foreviste Akademiet, og han blev med de fleste Stemmer optagen til Medlem. Samtidig blev han udnævnt til Landbygmester i Holsten med Bolig i Altona og fik 1791 Titel af Professor; samme Aar giftede han sig med Anna Margrethe født Rahbek, en Datter -af Toldinspecteur Rahbek i Holsten og en Halv­søster til Knud Lyne Rahbek.

Om ogsaa hans lille Embede ikke indbragte ham meget, havde han desto større Fortjeneste ved sin private Virksomhed. Altona og Hamborg var dengang i Blomstring, og den almindelig udbredte Velstand fremkaldte Lyst til private Byggeforetagender saavel i Byerne selv, — navnlig paa den saa kaldte Palmaille i Altona, en bred Gade med en Allee i Midten, — som ogsaa langs Elbens Bredder, hvor de rige Kjøbmænd opførte kostbare Lyststeder. I de næsten 20 Aar, Hansen opholdt sig i Altona, faldt det i hans Lod at opføre en stor Del af disse Bygninger, og hans Ry som en dygtig og smagfuld Bygmester naaede ogsaa til Lybek, saaledes at han, fra denne frie Rigsstad fik Tilbud om et betydeligt Embede som Bygmester. Ligesom dette foraarsagede, at Regeringen, til Vederlag fordi den nægtede ham at modtage dette Embede, forhøjede hans Løn­ning som Bygmester i Holsten, saaledes virkede det vistnok ogsaa til, baade at han brugtes mere til offentlige Arbejder, og at han, snart efter

 

236

Harsdorffs Død, fik Opfordring til at indsende Tegninger til nogle af Kjøbenhavns vigtigste Bygningsværker (1800—1801), deriblandt ogsaa Marmorkirken, hvis Fuldførelse først senere blev opgivet.

Den Bygning, han imidlertid først kom til at opføre, var Raad-og Domhuset, men kort efter blev ogsaa Christiansborg Slots Gjenopførelse overdraget barn, derefter Metropolitanskolen og Frue Kirke. Han gjorde dog Tegningerne til den førstnævnte af disse Bygninger i Altona, rimeligvis for at kunne afslutte sine Arbejder der, og tog først Bolig i Kjøbenhavn fra 1804. Samtidig begyndte han kraftigt at gjøre sin Stemme gjældende i Akademiet, uagtet han dengang endnu kun vår simpelt Medlem, saaledes at Abildgaards hidtil næsten enevældige Indflydelse ganske blev fortrængt af denne ny >Magthaver i konstens. Rige«. Først den 25. April 1808 blev han valgt til Professor ved Architekturskolen efter Meyns Død og sam­tidig til Overbygningsdirecteur.

Hansen var Lærling af Harsdorff og opdragen i den ene saliggjørende Tro paa Oldtidens Konst som ét og alt, og med hans jævne, praktiske Talent uden dybere Snille maatte denne Tro nød­vendigvis føre til Ensidighed. Det var ikke blevet Harsdorff for­undt at opføre nogen af disse større offentlige Bygninger, som kunde hare kastet Glans over hans Navn udover den snævrere konsterfarne Kreds, saa det var intet Under, at man, ved at se Hansen med urokkelig Strænghed anvende Oldtidskonstens Grund­sætninger og Hovedformer i alle sine Værker, maatte prise »hans erkjendte Smag, Lærdom og Indsigter i Bygningskonsten«, og at han i omtrent 30 Aar udøvede en afgjørende Indflydelse paa Bygningskonstens hele Præg her i Landet.

Hansens første større Værk i Kjøbenhavn, Raad- og Domhuset, var maaske ogsaa hans bedste. For at vinde Plads indskrænkede han sig ikke til det Rum, Vajseuhuset tidligere havde indtaget, men inddrog en stor Grund ned imod Vandkonsten under Bygnings­værkets Omraade. Derved naaede han at kunne lade Fængsler og Arrester danne en særegen Bygning, adskilt fra Hovedbygningens Complex ved en kort bred Gade, og forbunden dermed ved tvende svære Buer, en for hver af Gadens Ender, gjennem hvis Over­bygning lukkede Gange føre fra den ene Bygning til den anden. Den af mægtige. Søjler med en Frontespice dannede Forside knytter sig her nøjere til Bygningsmassen end i ikke faa andre Bygninger fra denne Tid, hvor Søjlestillingen bruges som Pynt, og en blind Bue, svarende til Gadens, bringer Symmetri og Ligevægt i den store

 

237

mod Nytorv vendte Forside. Bygningen blev indviet 1815, men savner endnu for en Del sin konstnerieke Udstyrelse.

Ved Christiansborg bragte hans Sans for »en ren Stil« ham til at forkaste den gamle Bygnings pragtfulde Rococoudsmykning, og da han paa lidet nær beholdt Bygningens svære Masser og navnlig den udstrakte Forside mod Slotspladsen, undgik han ikke, at den store Flade blev ensformig og kjedelig trods alt, hvad han indenfor sin Konstanskuelses Begrænsning gjorde for at bryde Linierne. Hans smukkeste Tanke ved Bygningen var Gjennembrydningen af den søndre Fløj mod Ridebanen, saaledes at den indre Graard, isteden for som tidligere at aflukkes ogsaa til denne Side af en høj Bygning med et mægtigt Taarn, nu aabnede sig frit, idet kun Side­fløjenes Endepavilloner forbindes med en af store doriske Søjler dannet Colonnade. Men trods de mægtige Forhold har denne Skov af Søjler, der svarer til Bygningens øvrige Stil, ikke det ædle stor­ladne Præg som HarsdorfFs lille Colonnade ved Amalienborg med dens otte, forholdsvis smaa Søjler, dens fra Bygningerne afvigende Stil og Højdeforhold.

Hansen har den store Fortjeneste saavel ved dette Bygnings­værks Opførelse, som ved flere andre af sine Bygninger, at have givet Thorvaldsen Lejlighed til at skjænke sit Fædreland en Række Konstværker, hvoraf især den store Kreds, han udførte til Frue Kirke egentlig giver denne det konstneriske og højtidelige Præg, som Bygmestren, i sin ensidige Stræben efter at forbinde en gam­mel og fremmed Kulturs architektomske Forudsætninger med de Fordringer, der stilledes til en protestantisk Kirke, ikke havde formaaet at meddele Hovedstadens største religiøse Forsamlingshus. Ved Christiansborgs Udsmykning fandt foruden Thorvaldsen et stort Tal af Konstnere Sysselsættelse, og selv om Ordningen af disse Forhold ikke gik af uden Rivninger med den da allerede aldrende Bygmesters Egenraadighed, kom den mægtige Bygning dog til at rumme ikke faa af den gryende danske Konsts herligste Værker, og flere Konstnere, der senere blev en Hæder for deres Land og deres Tid, tjente her deres første Sporer.

Medens Metropolitanskolen ligesom Raadhuset var færdig til Brug allerede 1815, indviedes i 1823 den lille Kirke i Hirschholm, bygget efter Motiver fra Frue Kirke, og i 1828 Christiansborg Slot og Frue Kirke. Af mindre Bygninger kan nævnes Landstedet Vilhelmsdal ved Strandvejen, bygget til Conferensraad Moldenhawer.

Dermed var ogsaa Konstnerens praktiske Virksomhed forbi, og

 

238

to Aar efter, den 24. April 1830, fejrede han sit 50-aarige Jubilæum som Statsembedsmand, idet han under samme Datum var bleven ansat som kongelig Bygningsconducteur. Hans lange Løbebane havde indbragt ham ikke faa Vidnesbyrd om hans Konstbrødres og hans Konges Tillid; denne »Danmarks Palladio«, som Akademiets Secretair kaldte ham i 1816, blev otte Gange valgt til Akademiets Directeur (1811—18, 1821—27, 1830—38). Efter at være bleven Ridder af Dannebrog 1809, blev han 1813 Dannebrogsmand, 1826 Conferensraad, 1840 Storkors af Dannebrog. Ved hans Embedsjubilænm blev der overrakt ham en Medaille ndført af Chr. Chri­stensen,. hvilken ifølge Jubilarens Ønske blev bestemt til en Æresmedaille for unge Architekter, og hans Buste, udført i Marmor af H. E. Freund, blev opstillet i Forsamlingssalen. ! Allerede i 1817 var Bahs malede Portræt ophængt sammesteds som Bøhndels Medlemsstykke. Endelig fejrede Akademiet i 1835 Konstnerens 50-aarige Jubilæum som Medlem; men fra nu af følte Oldingen sig træt. Om, ogsaa han i flere Aar endnu gav Møde i Akademiets Forsam­linger og med rystende Haand skrev sit Navn i Protokollen, maatte han dog begjære Lettelse i sine Forretninger som Professor og trak sig tilsidst ganske tilbage derfra. Endelig fandt Døden ham den 10. Juli 1845 i hans 90. Aar paa Rolighed (ved Sygehjemmet), hvor han laa paa Landet om Somren. Af de Architekter, som sluttede sig til ham, kan nævnes Hetsch, og som hans Elever Malling og J. H. Koch. I sine senere Aar udgav han et Pragtværk over sine vig­tigste Bygninger, som 1847 udkom i andet Oplag. To af hans Døtre blev efter hinanden gifte med Professor G. Hetsch. (Weinw., S. 226. do. Lex. Thiele Thorv. I, S- 208 og m. n. St. Skild. 1804, Sp. 622; 1826, 1. April. Møller TheoL Bibi. III, S. 310. Erslew Forf. Lex. Suppl. I, 790. Udst. Gat. Konstn. egne Medd. i Ordens-capitlet. Secretairens Beretn. i Konstakad. 1830. Dattersønnens Meddelelser. Akad. Protokoller og Archiv. Consistorii Copibog 1808—11. Jfr. endelig forskjellige af Kjøbenhavns Beskrivelser. Udførlige Enkeltheder vil kunne findes i Slotsbygningscommissionens Papirer.)

 

Hansen. Hans Hansen, Søn af Cancellist, senere Gaardfæster Christian Hansen og Susanne Christiane født Flakkehjerg, var født i Skjelby paa Sjælland d. 22. Februar 1769. Da Kammerherre Carl Adolf af Plessen fik at vide, at Hansen havde Lyst og Anlæg for Konsten, sørgede han ikke alene for, at denne kom til Kjøbenhavn efter sin Confirmation og besøgte Konstakademiet. hvor

 

239

han 1789 vandt den lille og 1791 den store Sølvmedaille, men han gav ham en aarlig Rejseunderstøttelse i fire Aar, for at han kunde perfectionnere sig« i Udlandet som Portrætmaler. Imidlertid til­bragte han endnu Aarene 1793—97 med at rejse i Jylland og Fyn, hvor han malede én Mængde Portræter, mest af fornemme Folk, der gav ham 10—20 Edl. d. C. (32—64 Kroner) for et Brystbillede. Først d. 31. Juli 1797 forlod han Plessens Gods Wahlsdorf, for over Hamborg at begive sig til Udlandet. Efter at have færdets forskjellige Steder i Tyskland, kom han til Wien, hvor han forblev i flere Aar. Derfra søgte han om Rejseunderstøttelse hos Akade­miet og Fonden ad usus publicos i 1801 og 1802, og opnaaede omsider et Tilskud fra det sidstnævnte Sted. I Wien blev han gift med Henriette født Lie, rejste derpaa til Italien (1803), hvor hans førsfe Søn blev født, atter tilbage til Wien, og kom endelig i Efteraaret 1805 til Kjøbenhavn, hvor han Aaret efter blev agreeret og paa Portræter af Lorentzen og Dajon Medlem af Akademiet (7. Aug. 1809), efter at hans indsendte Forsøg to Gange var blevne for­kastede.

Aaret efter søgte han Professoratet, der var bleven ledigt ved Abildgaards Død, men det blev givet til Haas. Det var ham en saa meget større Skuffelse, som han allerede ved Juels Død (1802) havde faaet et Vink af Abildgaard, der syntes at aabne ham en let Ad­gang til Akademiet. I 1815 fik han Bolig paa Charlottenborg, i 1817 blev han Lector i Mathematik og Perspectiv ved Konstakademiet, men maatte 1822 afgive Lærestolen i Perspectiv til Hetsch og nøjes med at være Lector i Mathematik, om end med forhøjet Lønning, uagtet han gjentagne Gange søgte om at blive Professor deri, og i October 1825 tog han sin Afsked derfra. De sidste Aar af Hansens Liv var meget ulykkelige for ham. Hvorvel han ikke, uden i enkelte af sine bedste Portræter, kan sættes ved Siden af Juel, havde han dog baade inden sin Udenlandsrejse og efter denne været en agtet og søgt Portrætmaler, men efter 1816 satte Eckersberg ham i Skygge, og han havde i sine senere Aar sin væsentligste fortjeneste af at copiere og male Portræter til den frederiksborgske Samling. En talrig opvoxende Familie og slette Pengeforhold havde gjort hans Stilling temmelig fortvivlet, da en stærkt grasserende Tyfus kastede baade ham og hans Kone paa Sygelejet. Hun døde først den 19. Januar 1828 og allerede den 11. Februar fulgte han hende i Graven.

Af hans Portræter kan nævnes   »et Fruentimmerportræt efter

 

240

Naturen«, maaske hans Kones Portræt, som han tilligemed en Copi efter Mengs hjemsendte fra Triest (1804). Det rostes meget af Akademiet, som saa »en heldig Fremgang deri«, endvidere hans Medlemsstykker, der synes ret karakteristiske Gjengivelser af to af Datidens Konstnere. Endelig nævnes i. 1818 Biskop Münters Por­træt, som et »med megen Delicatesse og Smag udført Arbejde«. Hans Kones Portræt, Knæstykke i Legemsstørrelse, ejes af hans Søn C. C. Const. Hansen, som ovenfor er nævnet. Foruden Portræter malede han i sin Ungdom en Altertavle til Højelse Kirke og efter sin Hjemkomst sirlige Copier i mindre Format efter Originaler af ældre Mestre. Hans Talent for Mathematik førte ham til Lectoratet, og tillige optraadte han flere Gange som Forfatter, hvorom maa efterses Erslews Forf. Lex. Hans Hovedværk er »Betragtninger over de skjønne Konsters Værd« Kbh. 1827. (Private, Hedd. Chr. Hansens Levned, S. 136—39 og S- 141. Weinw. Les. Erslew Forf. Lex. l, 570. Suppl. I, G78. Skild. 1805, Sp. 188; 1808, Sp. 1155; 1817, Sp. 773; 1818, Sp. 429; 1827, Sp. 859 og 1313 flg. Øst Archiv 1824 I, 256. Akad. Udst. Cat. Skifteretten.)

 

Hansen. Hans Christian Hansen, født i Kjøbenhavn den 20. April 1803, er Søn af Rasmus Hansen,1 Bud ved Brandassu­rancen og Sofie Hansen født Jensen. Han kom efter sin Confir-mation paa.Konstakademiet og blev samtidig Elev af Hetsch. Efter at have gjennemgaaet de lavere Skoler, fik han i to paa hinanden følgende Kvartaler begge Sølvmedailler i Bygningsskolen, 1826 Pengepræmie, 1827 den lille og den 29. December 1829 den store Guldmedaille for Tegning til »Et Tøjhus med Generalitet-. Aarét efter søgte han det om det store Stipendium, som endelig bevilgedes ham 1831, saaledes at det blev udredet forskudsvis for tre Aar af Finanserne. Den 2. August 1831 forlod han Kjøbenhavn i Følge med Medailleur Chr. Christensen, som imidlertid blev tilbage i München, medens Hansen naaede Rom Juleaften. Den 20. April 1833 forlod han Rom og berejste Neapel og Sicilien i Forening med Christensen, Fearnley og den senere Biskop Bindesbøll. I Slutningen af Juli tog han til Grækenland i Følge med den tyske Billedhugger Pettrich, var otte Dage paa Ægina og kom i August til Athen, hvorfra han to Gange søgte om et Aars Forlængelse af Stipendiet, som begge Gange blev tilstaaet ham. Febersygdom

 

1 Faderen hed egentlig Rasmus Hansen Braathen og var født paa Q-aarden Aaas Eger i det søndenfjeldske Norge. Han var femte Barn af Hans Nilsen og Margrethe Nilsen, der blev viede d. 19. Januar 1765.

 

241

hindrede ham i Førstningen i at arbejde. Imidlertid blev han bekjendt med den tyske Bygningsdirecteur i Athen, Schaubert, der fik ham sat i Virksomhed i den græske Stats Tjeneste, saaledes at han i 1835 maatte udbede sig Tilladelse til at forblive nogen Tid endnu i Athen, fordi han d. 6/18. September 1834 var bleven udnævnt til Kongen af Grækenlands Architekt. I samme Brev meddelte han om Udgravningen af Niketemplet paa Akropolis, som han siden tegnede og udgav i Forening med Schaubert. I Athen byggede han, foruden en stor Del private Bygninger, Universitetet, i ren græsk Stil, og under disse Arbejder forlængede hans Ophold sig der lige til Aaret 1850.

Under et Besøg i Hjemmet var han den 14. Februar 1848 bleven agreeret og i 1851 fik han, skjønt fraværende, Udnævnelse til Bygningsinspecteur i Fyen, Langeland m. m. Han maatte imidlertid udbede sig C. A. Møller constitueret i sit Sted, da han samtidig var bleven indbudt til Triest, fik (1850) af den østerrigske Regering Creditiv som den, der i Regeringens Ærinde skulde bese Marinebygninger i de forskjellige europæiske Lande, og byggede derpaa 1854—57 Marinearsenalet i Triest; men det maatte han. forlade ufuldendt. Thi efter Bindesbells Død i 1856 vendte Akademiet Blikket mod Hansen; d. 12. Januar 1857 optog det ham til Medlem extraordinairt paa Tegningen til det nævnte Marinearsenal, d. 19 Marts blev han valgt til Professor i Architekturen og blev strax efter den 24. i s. M. udnævnt til Ridder af Dannebrog. Udtrykkelig hjem­kaldt kom han til Kjøbenliavn d. 31. Marts 1857 og har siden virket i Hjemmet som Bygmester .og Professor ved Akademiet, Hans vigtigste Bygningsværker er det store Communehospital ved Farimagsvejen og det naturhistoriske Museum i Krystalgade samt en Kirke i Holbek i Rundbuestil.

Hansen blev Dannebrogsmand 1860, Justitsraad 1862, Etatsraad 1867, Commandeur af Dannebrog anden Grad 1876- Han blev 1850 Medlem af Hoyal instituts qf Britisk Architects, 1866 Medlem af Akademiet i Amsterdam, 1874 af Akademiet i Wien, 1876 af Akade­miet i Florens. I 1857 var han i Triest bleven gift med Therese født Wørbitz. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Hansen. Hans Peter Hansen, født i Kjøbenhavn den 20. December 1829, var først Uhrmager, men lagde sig senere efter Xylografien under Hennebergs Vejledning og i Kittendorff og Aagaards Atelier, og besøgte samtidig Konstakademiets Skoler. I 1854 rejste han til Dresden og snart efter til Leipzig, hvor han,

 

242

efter at have ægtet Clara Aurelia Sofie fedt Langer, en Datter af den tyske Kobberstikker Langer, bosatte sig som Træskjærer. Han lagde sig efter Tegning, særlig efter at tegne Portræter. I 1864 flyttede han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han nu lever og virker i sit Fag. Foruden Træsnit efter danske Konstnere til forskjellige Bøger, Kaalunds Digte, Richard og Rode Digte og Fortællinger, Illustr. Nordens Historie o. fl., har han bl. a. udført et stort Træsnit efter O. Haslund ”Køer ved en Bondegaard«, der var Konstforeningens Medlemsblad (udst. 1875). I 1876 udstillede han flere mindre Træsnit til Konst- og Industriudstillingen i Stokholm 1866 fik han.Hædersdiplom, ved Konst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1872 en Sølvmedaille for Prøver af Træsnit.

Hans Søn, Hans Peter Guttorm Hansen, født under For­ældrenes Ophold i Kjøbenhavn den 9. Juli 1855, har lært Xylo­grafien hos sin Fader, besøgte Konstakademiet og rejste i 1876 til Paris med Understøttelse fra den Rejersenske Fond for at uddanne sig videre. Han har udstillet et lille Træsnit i 1877. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Hansen. Heinrich Hansen, født den 23. November 1821 i Haderslev, er Søn af Farver Claus Hansen og Dorothea født Truelsen, begge fra Flensborg. Efter at han var bleven Malersvend i Flensborg, kom han 1842 til Kjøbenhavn, hvor han strax begyndte at besøge Konstakademiet, for at uddanne sig til Decorationsmaler, og han kom samme Aar til at deltage i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. Han vandt 1844 den lille og 1846 den store Sølvmedaille i Decorationsskolen, men var samtidig rykket op til Modelskolen hvor han i December 1846 vandt den store Sølvmedaille for Maleri efter den levende Model. Samtidig malede han Decorationer i Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke under Eddelien (1844—47). Endnu i 1847 vandt han en Pengepræmie i Decorationsfaget og fik en Rejse understøttelse af den Rejersenske Fond for at gjøre deoorative Studier i Udlandet. Paa denne Rejse besøgte han udelukkende Tyskland. Efter Hjemkonsten var han et Par Aar Hjælpelærer i Perspectivklassen og derpaa i Ornament­klassen ved Akademiet, indtil han senere blev fast Lærer og Docent i Perspectiven. Men imidlertid lagde han sig for Alvor efter Architekturmaleriet, og efter at han 1848 havde udstillet nogle Aquarelstudier fra sin Rejse, begyndte han i 1849 at udstille som Architekturmaler og har efterhaanden hævet sig til den betydeligste danske Konstner i dette Fag. Hans første Billeder røbede allerede et

 

243

saadant Talent, at han 1850—52 fik to Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet og besøgte nu største Delen af det vestlige Europa, lige fra Skotland til Spanien. Et af de første Billeder, han udstillede efter denne Rejse, »Kirken St. Sablon i Bryssel«, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling (1853), som ligeledes ejer »Christian IV's Audienssal paa Rosenborg« (1855) og »Salle des francs« i Brügge (1858). Endelig kjøbte den kgl. Malerisamling i 1868  ”Parti ved Gammelstrand«, et stort Billede, hvorpaa hele Christiansborg Slot, Slotspladsen og Børsen ses i Mellem- og Baggrunden. Han blev Medlem af Kunstakademiet - den 5. Juli 1858.

Foruden af sin. egentlige konstneriske Virksomhed har Hansen stor Fortjeneste af Consthaandværkets Udviklling i Danmark. Den Iver og Kjærlighed, hvormed han som Architekturmaler havde syslet med Frederiksborg Slot, hvis Ydre og Indre frembød saa rige Motiver for en Konstner i dette Fag, gav ham en fremtrædende Stilling, da der efter Slottets Brand i 1859 blev Spergsmaal om at opbygge det paany. Hans Studier fra Slottet satte ham i Stand til at yde fuldkommen, tro Tegninger til en Mængde Enkeltheder i Slottets indre Decoration; saaledes gjorde han de Tegninger, hvor­efter Bedestolens og Riddersalens Lofter ere udførte. Slottets Brand fremkaldte ogsaa Stiftelsen af >>Konstflidslotteriet«, dér havde det Formaal ved Bortlodning af Konstflidsgjenstande at indvinde Penge til Slottets Gjenopførelse, og dette Lotteri, hvori Hansen fra først af har været Sjælen, har ikke alene Aar for Aar kunnet yde sit gode Tilskud til Byggesummerne, men har ogsaa virket tiberegneligt til at udbrede god Smag og Konstsans saavel blandt Haaudværkerne, som blandt Publicum. Idet foruden Hansen flere af vore betydeligere Konstuere, Malere og Billedhuggere ikke mindre end Architekter have gjort Tegninger til det højere Haandværk, til Møbler, Sølvtøj og andet Bohave, have de fremkaldt en hel Omvæltning paa dette Omraade, som har forplantet sig til de Haandværkere, der ikke selv traadte i umiddelbar Forbindelse med Konstuerne.

Heinrich Hansen blev i 1852 gift med Margrethe Elisabeth født Burmeister og har senere i 1868—69, og i 1875 foretaget et Par Rejser til Italien, der har baaret Frugt i farverige Gjengivelser af de store italienske Byers pragtfulde Architekturminder. Efter at have været titulair Professor er Hansen senere bleven Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Etatsraad. (Konstn. egne Medd. Nagler Monogr. III, 1057. Akad. TJdst. Cat.)

 

Hansen.    Johan Daniel Hansen eller Hanson,   der maa

 

244

være født omtrent 1735, synes at have været en lovende Konstner. Han vandt 1758 Akademiets lille, 1760 dets store Guldmedaille som Architekt, blev den 1. October s. A. ved Anthons Afgang Informator i Bygningsskolen, og han blev staaende som Informator indtil 1765, uagtet han fra den 1. October 1763 havde faaet Akademiets Rejse­stipendium,, der var bleven ledigt ved Harsdorffs Hjemkomst. Han opholdt sig det første Par Aar i Paris, den øvrige Tid i Rom; efter at have haft Stipendiet i sex Aar, forblev han endnu i Rom i over fire Aar, skjønt Akademiet gjentagne Gange opfordrede ham til at komme hjem; men Gjæld og Sygdom virkede tildels til at at holde ham tilbage; han skal endog have været »i delirio og næsten ganske fra Forstanden«. Imidlertid kom han om Somren 1774 hjem som helbredet, blev agreeret ved Akademiet og fik den 25. Juli s. A. til Opgave for Reception at gjøre Tegning til »en Raadetue« eller subsidiairt »en Børs« i Løbet af sex Maaneder. Dette Arbejde fuldførte han ikke; derimod nævnes han endnu indtil 1795 som Architekt og agreeret ved Akademiet og er maaske død snart efter. (Akad. Lommeb. for Kbhv. 1795. Jfr. Fiissli SuppL, S. 521, hvor han kaldes Hausen og som saadan er han gaaet over i Nagler Lex. VI, S. 7, der i Slutningen af Artiklen forvexler ham med C. F. Hansen.)

 

Hansen. Johan Ludvig Hansen, født 1812 i Kiel og Søn af Landskabsmaler (Portrætmaler) Hansen der, besøgte Konstakademiets Skoler 1831—38 og udstillede 1840 et Par Landskaber fra Tyrol og Salzburg. (Akad. Udst. Cat.)

 

Hansen. Johan Mathias Hansen, Søn af kgl. Lakaj Hansen og Brodersøn af den ovenfor nævnede Bygmester Chr. Fred. Hansen, var født i Kjøbenhavn den 10. April 1781, lærte Bygningskonsten af sin Farbroder og besøgte Konstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1801. Da C. F. Hansen i 1804 rejste til Kjøbenhavn, kaldte han Brodersønnen til Altona, for at fuldføre de Bygnings­værker, han var nødt til at forlade. J. ,M. Hansen synes fra den Tid at have taget fast Ophold i Altona, hvor han byggede en Del, baade i Byen og den nærmeste Omegn. Tillige har han opført en Kirke i Quickborn, Slotkapellet paa Breitenburg o. m. Han blev 1830 constitueret som. Stadsbygmester i Altona, men nedlagde snart dette Embede og døde sammesteds den 29. August 1850. Ogsaa af sin Virkomhed som Directeur for Søndagsskolerne i. Altona har han Fortjeneste. (Hamb. Kstl. Lex. Akad. Fdl. 1850 d. 12. Oct.)

 

Hansen. Josef Theodor Hansen, Søn af Laadskræder Th. Hansen og født 1848 i Nærheden af Randers, kom som Malersvend

 

245

til Kjøbenhavn for at besøge Konstakademiet (1869), er Elev af Modelskolen og har siden 1874 udstillet Architekturbilleder. (Akad. Udst. Cat.)

 

Hansen. Just Michael Hansen, født 1812 i Nestved og Søn af Conditor Niels Hansen der, besøgte Konstakademiets Gibsskole i 1828 og udstillede 1834—35 nogle Portræter og Copier efter Malerier paa den kgl. Malerisamling. Mulig ogsaa et 1847 udstillet Portræt er af ham. Han er for Tiden Tegnelærer ved Slagelse lærde og Real-Skole. (Akad. Udst. Cat.)

 

Hansen. Lars Hansen, Søn af Sømand og Fisker Hans Tobiassen, var født i Rønne paa Bornholm den 25. Juli 1813. Uagtet sin Faders fattige Kaar kom han til Kjøbenhavn (1828) i Malerlære og besøgte samtidig Konstakademiet, hvor han, endnu inden han var Svend, naaede ind i Gribsskolen (1832). Efter en trang Ungdomstid blev han 1833 Svend og havde imidlertid ved en flittig Benyttelse af sin Fritid lagt sig efter Portrætmaleriet paa egen Haand. Efter at han var bleven Elev af Modelskolen, malede han i J. L. Lunds Malerskole og vandt 1838 og 1841 Akademiets to Sølvmedailler. For­uden Portræter af Venner og Bekjendte. som han malede paa Sommer­besøg i Hjemmet, hørte et Portræt af Blomstermaler Fritzsch til hans første Arbejder. Det ledede ham til at male Oehlenschlægers Por­træt, som han selv lithograferede, og han fik i det hele, dels i Kjøbenhavn, dels i de danske Provinser, som han berejste om Somren, ikke faa Bestillinger paa Portræter, hvoraf en Del var udstillede 1836—42. Da han imidlertid haabede at fortjene mere i Sverige, rejste han i August 1841 til Gøteborg, hvor han forblev i to Aar og derfra til Stokholm. Uagtet han aldrig blev noget betydeligt som Konstner, havde han dog under sit 20-aarige Ophold i Sveriges Hovedstad meget at bestille som Portrætmaler i de bedre Samfundskredse; han malede den kgl. Familie og naaede endog til en Pris af 900 Kroner for et enkelt Portræt. I 1863 forlod han Sverige, udstillede s. A. et Par Billeder i Kjøbenhavn, tilbragte derpaa fem Aar i Udlandet, navnlig i Italien, og døde ugift i sin Hjemstavn den 10. August 1872, efter at Svækkelse paa Syn og Helbred lige siden 1863 havde hin­dret ham i at arbejde. (Konstn. egne Medd. ^kad. Udst. Gat.)

 

Hansen. Mathias Vilhelm Hansen, født den 20. December 1824 i Kjøbenhavn, er Søn af Bryggerkarl Hansen ved Kongens Bryghus, og kom ved Hetsch Omsorg paa Porcelainsfabriken som Maler, medens han samtidig gjennemgik Akademiets Skoler, hvor han indkom 1838 og blev Elev af Decorationsskolen i 1844.

 

246

Han udstillede 1845 et Blomsterstykke paa Porcelain, Copi efter J. L. Jensen, senere har han udstillet 1849, 1858 og 1864 Blomsterstykker og sidste Gang et Landskabsmaleri i Vandfarve. Hans Hovedvirksomhed falder ved den kgl. Porcelainsfabrik, og ved Verdensudstillingen i Wien (1873) fik han fra »Der niederosterreichische Gewerbeverein« en Sølvmedaille i Anerkjendelse af hans Virksomhed som Porcelainsmaler. Hans Kone er en Datter af Sadelmager Lincke. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Hansen. Niels Christian Hansen, født i Nestved den 16. December 1834 er Søn af Daguerretypist Hansen, kom til Kjøbenhavn i 1851 for at besøge Konstakademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen og vandt 1854—56 begge Sølvmedailler samt Akade­miets Pengepræmie. Fra 1856 begyndte han at udstille som Portræt­maler, og vandt som saadan den Neuhausenske Præmie for Premierlieutenant Ankers Portræt (1865). En enkelt Gang (1875) har han udstillet et Figurbillede af egen Composition (Psyche). Hansen gjorde i 1862 en Konstrejse til Frankrig, England og Belgien, lagde sig senere efter Fotografien og arbejder endnu som Fotograf ved Siden af sin konstneriske Virksomhed. Han har ogsaa malet Miniaturportræter dels af Frederik VII, dels af den nuværende Kongefamilie. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Hansen Balling. Ole Peter Hansen Balling, Søn af en Skomagermester Balling i Christiania, er født der den 23. April 1823. Efter at have lært Malerhaandværket og uddannet sig til Decorationsmaler rejste han som ganske ung Mand til Tyskland for at blive Figurmaler. Henrik Steffens, der aldrig glemte sin Af­stamning fra Norge, tog sig af ham og hjalp ham til en Plads ved Akademiet i Berlin. Imidlertid kom han til Kjøbenhavn 1846 og besøgte Konstakademiets Skoler her, indtil Krigen udbrød i 1848, da han meldte sig som Frivillig tilligemed sin Landsmand Leopold Løvenskjold, der gik med som menig Soldat. Hansen Balling valgte derimod strax at gaa. ind paa den nys oprettede Commando skole, blev Secondlieutenant den 30. April 1848 og fik som saadan dansk Indfødsret. I September 1849 blev han Premierlieutenant, og han blev efter Krigen staaende som Officer i Krigsreserven paa halv Lønning, idet han levede nogle Aar i Kjøbenhavn som Konstner, ja endog stiftede Familie her, da han ægtede Marie født Kantzau. Han begyndte i 1852 at udstille i Kjøbenhavn nogle mindre Figur­billeder og to Portræter, hvoraf navnlig Oberstlieutenant Helgesens Portræt, der tilhørte Frederik VII, gjorde megen Lykke. I de

 

247

følgende Aar 1853—55 udstillede han Portræter, historiske Billeder, Genrebilleder og Dyrstykker, dog i det hele kun en halv Snes Billeder; deriblandt tiltrak navnlig »En. Cavallerifægtning paa Chausseen, der fører til Rendsborg d. 28. Juli 1850« (tilh. Grev Moltke Bregentred, udstillet 1853) sig Opmærksomheden.

Efter at han havde mistet sin Kone, rejste han i 1856 til Amerika, medens han dog først, i Oetober 1858 tog sin Afsked af dansk Krigstjeneste, og fra nu af tilhører hans Virksomhed ikke mere Danmark. Han deltog i dea amerikanske Borgerkrig paa Nordstaternes Side, commanderede først et skandinavisk Compagni, blev dérpaa Oberstlieutenant og Chef for; det,145. Regiment (U, S. volunteers). Efter Krigen har han malet Portræter og Optrin fra felttoget, saaledes blandt andet et stort Billede med General Grant og hans Generaler, alle til Hest, kaldet »The heroes of the republic«. I Amerika ægtede han en tysk Dame, Cnristine født Züdorf, og efter atten Aars Ophold, navnlig i New York, er han vendt tilbage til Christiania, hvor han i de senere Aar har malet en Række Por­træter af Officerer i den norske Marine fra 1814 til Nutiden, hvilke blev skjænkede til Carl Johans Værftet paa Horten. Under et Ophold i Kjøbenhavn har han i 1877 udstillet et Brystbillede af General Grant. (Konstn. egne Medd. Militairkal. Udst. Gat.)

 

Hansen. P(eter) Christian Hansen, Søn af Snedker Hans Hansen i Odense, blev født der den 14. Juli 1792, og var oprindelig Snedker; men han lagde sig paa egen Haand efter Bygningskonsten og var i Aarene 1830—60 meget brugt som Bygmester i Odense, uagtet han ikke opgav Snedkerhaandværket før i sine sidste Aar. Hetsch skal have sat megen Pris paa ham, og erklæret, »at han kunde kjende hans Bygninger paa deres rene Stil«. Blandt hans Bygninger kan nævnes Mulernes Legatskole og Ombygningen af Graabrødre Hospital. Han var Capitain for det borgerlige Jægercorps i Odense og døde den 24. Marts 1876. (Nekrolog i Eyens Stiftstid. 25. Marts 1876. Priv, Medd.)

 

Hansen. Theofilus Edvard Hansen, en Broder til den ovenfor nævnte Hans Christian Hansen, er født i Kjøbenhavn den 18. Juli 1813. Som Elev af sin ti Aar ældre Brodér og af Hetsch, besøgte han Konstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, vandt 1832 den lille, 1835 den store Sølvmedaille og i Mellemtiden en Pengepræmie. En kort Tid besøgte han efter den Tids Skik Tegne­skolen for Malere (1835) og rykkede fra Gibsskolen op i Modelskolen. Imidlertid concurrerede han samme Aar til den mindre Guldmedaille,

 

248

som i September blev tilkjendt ham for »Et Theater«. Efter at have taget den befalede Examen concurrerede han 1837 til den store Guldmedaille uden at opnaa den. Da det lykkedes ham at faa Understøttelse fra den Rejersenske Fond, rejste han Aaret efter til Grækenland, hvor den ældre Broder havde været siden 1833. Her kom han til at bygge Observatoriet, i Athenr Ved en Statsomvælt­ning i 1843 fik han sin Afsked af den græske Statstjeneste og søgte nu Akademiet om en Rejseunderstøttelse for at kunne rejse hjem og paa Hjemrejsen besøge Italien. Efter nogen Forhandling om, hvorvidt Hansen som ældre Konstner var berettiget til at faa Under­støttelse af Akademiets Stipendiefond, resolverede Kongen, at dette skulde ske, og han fik forlods for Aaret 1844 et Aars Rejsestipendium. Den 14. Februar 1848 fremlagde hans Broder en Række af hans Tegninger for Akademiet, og paa disse blev han enstemmig agreeret. Bekjendtskab med den tyske Architekt Ludvig Forster førte ham til Wien, hvor han i Forening med denne og senere alene byggede Vaabenmuseet, der udgjør en Del af det store Arsenal i Wien. Han ægtede Forsters Datter, som imidlertid døde efter fem Maaneders Ægteskab. Fra nu af var Hansen tabt for Fædrelandet, og hans Virksomhed tilhører udelukkende Østerrig og Athen, hvor han senere byggede et Videnskabernes Akademi. Af hans øvrige store Arbejder kunne kun fremhæves som de vigtigste, et Invalidehospital i Lemberg, et Musikconservatorium, et Konstakademi, en Børs og en storartet Bygning for den østerrigske Rigsdag, hvilken endnu ikke er færdig. De tvende nævnte Bygninger i Athen, saavelsom en Ombygning af den græske Kirke i Wien kostedes af en rig og fædrelandssindet Græker, der levede i Wien, Baron Sina. Om Hansens udstrakte og betydningsfulde Virksomhed maa for øvrigt henvises til tyske Kilder. Han blev 1858 udenlandsk Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn, 1872 Commandeur af Dannebrog første Grad og 1873 Dannebrogsmand. (Medd. af Konstn. Broder. 111. Tid. 1868 Nr. 440. Akad. Udst. Gat. Statskal.)

 

Hanson. Johan Christian Heinrich Hanson, født i Altona 1791 og død sammesteds i Maj 1863, nævnes her som Holstener, da han pgsaa døde indenfor sit Fædrelands Grænser, uagtet hans hele Uddannelse og Konstvirksomhed tilhører Tyskland. Han var Genremaler og gjorde især Lykke ved en Fremstilling af »Fiskeren« efter Goethes Digt. Han har ogsaa malet al fresco. (Muller, Neuestes Kstl. Lex. Hamb. Kst. Lex, Soltl. Die bild. Kst. in Mtinchen.)

 

249

Hanson-Schmidt nævnes af Weinwich efter Fussli som »Historie-og Portrætmaler, født i Danmark; han malede i en let og behagelig Manér og arbejdede i Danzig, hvor han døde 1746 i hans (sine) bedste Ungdomsaar«. (Fussli Lex, S. 593. Weinw., S. 135.)

 

Harboe. Edvard Valdemar Harboe, født den 30. Marts 1834, er Søn af Malermester og Capitain ved Brandcorpset Johannes Quedeus Harboe og Laura Andrea Elisabeth født Staal. Efter at have besøgt technisk Institut kom han paa Konstakademiet i 1850, blev 1858 Elev af Modelskolen og vandt 1861 den lille Sølvmedaille, medens han samtidig var i Malerlære hos sin Fader. Fra 1854 til 1862 har han udstillet en Del Landskaber, hvoraf flere ere blevne kjøbte af Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Senere har han levet som Fotograf i Landskabsfaget (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Harboe. Eleonore Christine Harboe, ældste Datter af Capitain senere Commandeur i Søetaten Frederik Ludvig Carl Harboe og Maren født Kallager, er født inden 1801, som det synes ikke i Kjøbenhavn, hvor hun for øvrigt levede den største Del af sit Liv. Besjælet af en varm Kjærlighed til Malerkonsten syslede hun ivrigt dermed hele sit Liv, dog indskrænkede hun sig mest til sam­vittighedsfuldt udførte Copier efter ældre Mestre. Som Veninde af afdøde Admiralinde Wessel Brown, boede hun en Del Aar i dennes Hus, indtil hun i Efteraaret 1856 rejste til Rom, hvor hun levede nogle Aar for sin Konst og døde af Kræft i en katholsk Stiftelse der den i. April 1860. Kort i Forvejen var hun bleven Conventualinde i Støvringgaard Kloster (d. 5. Febr.), men kom saaledes ikke til at nyde godt deraf. Af hendes Malerier ejer den kgl. Malerisamling »En efter Battoni componeret Magdalene«, Støvringgaard Kloster fik »Carl I Stuart« efter van Dyck, Professor Wessel Brown ejer to Copier efter hollandske Mestre. (Efter Breve og Medd. fra Familien. Lengnick Holmens Kirkebog.)

 

Harder. Hans (døbt Johannes) Greorg Smith Harder, Søn af Malermester Johan Harder, var født i Kjøbenhavn den 12. August 1792. Han begyndte efter sin Confirrmation, rimeligvis som Maler­lærling at besøge Konstakademiet, lagde sig en Tid efter Decorationsmaleri, blev 1815 Elev af Modelskolen, vandt 1818 den lille og 1820 den store Sølvmedaille. Fra 1816 begyndte han at udstille som Landskabsmaler, og vandt strax Opmærksomhed; de, der iagttog hin Tids Udstillinger, sporede tillige sikre Fremskridt i de følgende Aars Arbejder. Allerede 1822 blev han ansat som Tegnelærer ved Sorø Akademi, men da der fra Akademiets Side ingen Hindringer

 

250

stilledes for en længere Fritagelse, fik han i 1824 efter en meget rosende Anbefaling af Akademiet, Rejse understøttelse af Fonden ad usus publicos i to Aar. Over München besøgte han Italien og vendte hjem gjennem »det skjønne Tyrol«, som det synes i 1828. Opholdet i Udlandet havde altsaa strakt sig over et længere Tids­rum end først paaregnet. Ved Hjemkomsten overtog han strax sin Stilling i Sorø paany og skrev derfra om at blive agreeret paa det i 1829 udstillede Billede. Den 23. August 1830 blev lian Medlem af Akademiet; men han forblev i Sorø, om han end vedblev lige til. 1866 flittig at udstille. Med sit fyldte 70. Aar tog han sin Af­sked som Lærer ved Akademiet (1862), men han levede endnu 11 Aar i Sorø, til en stille Død bortkaldte ham i hans 82. Aar den 25. November 1873. Han var 1837 bleven gift med Anna Agnete født Prytz. Harder tilhørte en nu ganske forældet Skole af Landskabsmalere, som han aldrig frigjorde sig for, selv i sine senere Billeder, men han vil alligevel, ved sin Kjærlighed til den danske Natur, sin milde rene Opfattelse altid hævde sig et godt Navn blandt vore tidligste Konstnere i national Retning. Den kgl. Maleri­samling ejer fire af hans Ungdomsarbejder, hvoraf intet er fremhængt. (Konstn. egne Medd. Private Opgiv. Skift. 1816, Sp. 456;. 1818, Sp. 430; 1819, Sp. 451. Østs Archiv I, S. 267—68. do. Intelligensbl. Nr. 2, S. 6. Lengnick ved 'Fam. Plum. Fdl. 1873 Nr. 277 og 278. Akad. Udst. Gat.)

 

Harsdorff. Gaspar Frederik Harsdorff var født i Kjøben-havn den 26. Maj 1735. Hans Fader, der var af patrioisk Borger­slægt fra Nyrnberg, var kommen til Danmark som ung Mand (1710—11) efter Sagnet, fordi han maatte flygte paa Grund af en Duel. I Kjøbenhavn sluttede han sig til Petri Kirkes tyske Menighed og ernærede sig ved at holde Skole, rimeligvis paa tysk. En af de Elever, der nævnes foruden Harsdorffs egen Søn, er Kobberstikkeren Clemens. Faderen kaldte sig Johann Christoph Harsdorffer, hvorfor ogsaa Sønnen i Førstningen skrev sig saaledes, senere Harsdorffer, indtil han endelig paa Rejsen ganske bortkastede Endelsen. Hans Moder skal have været svensk af Fødsel og hed Anne Marie Eriksdatter. Han var ældste Søn, en Søster blev gift med Billedhugger Karlebye (s. d.), en anden med en Uhrmager, medens hans to Brødre døde, inden de var voxne.

Faderen vilde have, at Harsdorff skulde lære Mathematik for at blive Ingenieurofficer, ad hvilken Vej han efter dennes Mening lettest kunde hæve Familien til en lignende Anseelse, som den

 

251

havde nydt i Nyrnberg, men dertil havde han ingen Lyst. Derimod lagde han sig efter Bygningskonsten og maa uden Tvivl have besøgt det ældre Konstakademi bag Børsen, eller i al Fald have studeret sit Fag under Eigtved eller Anthon, med hvem Faderen mulig har bragt ham i Berøring for at faa ham uddannet til Officer, da begge disse, den ene Akademiets Directeur, den anden dets Informator i Bygningskonsten, var eller havde været Officerer. Efter at nemlig det nye Konstakademi var stiftet 1754, kunde Harsdorff, som der fik N. H. Jardin til Lærer, allerede to Aar efter, den 5. April 1756, vinde den store Guldmedaille i Bygningskonsten for »En Stads Port, med tvende corps de gardes, ved Siden, som med Porten i alt ikkun er een Bygning, udziret med en Bygningsorden, og corps de gar­derne en rustique  osv. Aaret før havde Maleren Als været den første Maler, der vandt Guldmedaillen sammen med en Udlænding, der var Billedhugger, Harsdorff. var den første Bygmester, der fik den, og samme Dag tilkjendtes den ogsaa Maleren Jens Pedersen Lund. Men medens HarsdorfF allerede den 1. October 1757 begyndte at nyde Akademiets store Rejsestipendium (400 Rdl.. d. C. => 1280 Kroner aarlig i sex Aar), fik Lund det først to Aar efter, sammen med Billedhuggeren O. F. Stanley, som havde vundet Guldmedaillen i 1758. Imidlertid mødtes disse trende Venner i Paris, hvor de tilbragte over to Aar sammen.

Harsdorff rejste nemlig strax til Paris, hvor han maatte tilbringe sin første Tid med at lære Fransk, thi rigtignok havde han haft Undervisning i Hjemmet »af en tysk Corporal«, men det, han havde lært, lignede nok ikke rigtig det Fransk, man brugte i Paris. Hans første Breve til Akademiet maa være forsvundne, da han dog indtil 1759 maa have iagttaget den Høflighed at skrive til det, men efter at Lund og Stanley var komne, synes de alle tre at have glemt denne deres Pligt. I. det mindste ser man, at Akademiet blev uroligt over, at hverken han eller hans to Konstbrødre havde ladet høre fra sig saa længe, og derfor i April 1761 besluttede at tilbageholde deres Stipendier, som ellers sendtes dem hvert Fjerdingaar. Først efter at de i ydmyge Breve havde lovet at sende Prøver paa deres Fremgang, fik de alle tre paany deres Kvartaler anviste, og Stormen var saaledes lykkelig ovre for den Gang.

I et fransk Brev, dateret den 20. September 1701, som Hars­dorff derefter sendte Akademiet, meddelte han, at han, saasnart han kunde følge Undervisningen i sit Fag, havde begyndt at høre Architekten Blondels offentlige Forelesninger, medens han tillige øvede

 

252

sig i at gjøre Udkast til Bygninger paa egen Haand, og han afsendte nogle Prøver deraf til Akademiets Bedømmelse. Han fortæller ogsaa, at han arbejder paa »u« traité ou cours d'architecture«.. Det maa være det endnu bevarede Udkast, der kaldes »Reflexions sur la maniere de batir les églises«. Hennings helliger i sin »Essay sur les arts en Danemarc« Harsdorff ikke mindre end ti Sider, hvis Indhold for en Del synes at skyldes Konstneren selv, saaledes den udførlige Omtale af, med hvilken Omhu og Sagkundskab Blondel ledede sine Elever, og den nøje Opregning af, hvilke franske Konstnere Harsdorff især studerede, nemlig Architekterne Pére (d. v. s. Peyre), Soufflot og Billedhuggeren, den yngre Guilleaume Coustou.

Harsdorff, som i sin Ungdom efter sit eget Sigende var »Fyr og Flamme«, — og man har næppe et Snille som Harsdorffs uden at være en ildfuld Natur, — nøjedes ikke i Paris med at studere sin Konst. Han synes at have nydt en glad Ungdom ikke alene med sine danske Venner, hvortil kan regnes Als, der kom til Paris i October 1761, men ogsaa med unge franske Konstnere. Han skal endog have haft en Kjærlighedshistorie, der endte med en Duel, som havde til Følge, at han besvimet (saaret?) blev ført ud af Paris af sine Venner. Sikkert ved man dog kun, at han rejste fra Paris den 12. Juni 1762 i Følgeskab med Lund, og kom til Rom i Be­gyndelsen af September, medens Stanley der maa være rejst kort efter, først kom til Rom i November, saaledes at Vennerne ogsaa var samlede der. De havde alle tre rejst til Søs fra Marseille til Livorno, og havde Vanskeligheder nok med Overfarten, thi medens Lund og Harsdorff nær var blevne tagne til Fanger af »en Tyrk«, sinkedes Stanleys Rejse af Storm. Om Harsdorfis Ophold i Rom vides ellers ikke meget. Han skal have hjemsendt Udkast til en Kirke som Prøvetegning, men for øvrigt klager baade han og Lund over deres Fattigdom, hvorfor de maa undlade at se meget, »da det koster Penge at komme ind overalt.« Harsdorffs Rejsestipendium udløb den 1. October 1763 og efter Datidens Skik skrev han hjem om »en Naadegave” til Hjemrejsen, som ogsaa blev tilstaaet ham. Ved Sommertid 1764 var han atter i Kjøbenhavn, efter paa Hjemrejsen over Tyskland at have aflagt et Besøg hos en af sine rige og for­nemme Slægtninger i Nyrnberg, der skal have taget godt imod ham og ladet ham hente hjem til sig i en Karet med fire Heste for. Hans to Rejsefæller, hvis Stipendier endnu ikke var udløbne, var derimod blevne tilbage i Rom.

Harsdorff har aabenbart følt sig vel i Paris og troet, at det var

 

253

det Sted, hvor han som vordende Bygmester havde mest at lære, ellers var han næppe forbleven der de fire Aar af sin Rejsetid, saaledes at han kun havde to Aar at ofre paa Italien. Ikke desto mindre kan man se af de faa levnede Minder, at Opholdet i Rom netop har faaet afgjørende Indflydelse paa hans Konstopfattelse. Uagtet der under hans Ophold i Paris udkom et Par Værker, der søgte at henlede Opmærksomheden paa Grækenlands Bygningskonst (af Le Roy 1758 og af Stuart 1762), synes Harsdorff endnu ikke dengang at have set eller lagt Mærke til disse Værker. Vignola, Scamozzi og Palladio var hans Forbilleder, og et af hans mest levende Ønsker var „at eje en fransk Udgave af Palladio med Noter, Den lykkedes det ham at faa i Rom, men da var vistnok Palladios Navn allerede blegnet for ham.

Hennings aflægger et Vidnesbyrd, som synes udstrømmet af Konstnerens egen Mund, om det Indtryk, Rom gjorde paa Harsdorff. Følte han sig end stærkt greben af den vexlende Pragt i Verdens­stadens Kirker og Paladser, maatte denne Følelse dog vige for den Beundring, Oltidens faa, men skjønne Bygningslevninger indgød ham, Han saa nu, hvoraf det var, hans tidligere Mønstre havde øst, og han følte en levende Trang til at gaa til samme Kilde, Idet han grundede over, hvorledes han skulde bære sig ad dermed, kom han en Dag op paa Capitoliet, hvor Konstelevernes Prisarbejder var udstillede. Der saa han et Arbejde af en ung romersk Archi-tekt, som netop var udført i den Stil, han saa brændende ønskede at tilegne sig.1 Han fik at vide, hvad Vej den unge Mand havde gaaet, søgte ad samme Vej at blive fortrolig med den Konst, der havde virket saa mægtigt paa ham, og fattede den Kjærlighed til den ioniske Seøjle, som siden fulgte ham hele hans Liv.

Der er baade noget personligt i denne Harsdorffs Forkjærlighed for den ioniske Architektur, og tillige noget, der laa i Tidens Aand. Harsdorff var en stille, blid Personlighed, hvis aandelige Fylde gav sig Luft i uforgjængelig Kjærlighed til Konsten og utrætteligt Arbejde i dens Tjeneste, men ikke i et heftigt stormende Væsen. Han elskede en vis rolig Pragt, men ikke iøjnefaldende Pral, og hvor han havde Lejlighed til at raade i rigeligere Maal over sin Konsts Midler, var det netop en med Smag og Aand ordnet Pragt,

 

1 Et andet Sagn beretter, at mellem de udenlandske Konstpenaionairer i Kom var en ung Spanier, som var for doven til selv at tegne de Afbildninger efter Antikerne, han skulde sende hjem. Harsdorff og andre tegnede dem for ham, og han lærte derved at se paa Oldtiden med stedse klarere Blik.

 

254

han helst lod komme frem. Den ægte doriske Søjles strænge, mandige Alvor og den korinthiske eller romerske Søjles stolte Yppighed maatte, ligge lige fjærnt for Harsdorffs bløde, følelsesfulde Personlighed, der følte sig tildragen af lonikens Middelvej, af dens med ædel Værdighed udtalte >kvindelige« Præg. Man mærker ogsaa let, at for den Tids Mennesker, der endnu bar den franske Modedragt med Kniplinger, Silkestrømper, Paryk og Pudder, laa i det hele den ioniske, eller hvor Forholdene tilstedte det, den korinthiske Bygningsstil den naturlige Følelse nærmere end den doriske Stils prunkløse Ro. I Amalienborg Palaier i Kjøbenhavn, der var byggede i Harsdorffs Ungdom, havde saaledes Eigtved ogsaa brugt  ioniske Capitæler.

Da Harsdorff kom hjem fra Italien, blev han kort efter (8. Aug. 1764) agreeret og fik som Opgave til Medlemsstykke Tegningen til »Et kongeligt Palais, liggende paa en smuk Plads«, hvilket skulde være færdigt i fire Maaneder. Imidlertid blev han først den 14. Marts 1765 enstemmigt optaget til Medlem af Akademiet. Denne Tegning, som endnu bevares i Akademiet, »viser ham i hans tredivte Aar aldeles løsrevet fra den Skole, hvori han havde faaet sin første Dannelse«. I 1766 blev han Professor i Perspectiven, en Post, der havde staaet ledig siden den yngre Jardins Død og midlertidig var bleven varetaget af Broderen, den 14. November 1770 blev han kgl. Hofbygmester, og den 25. Marts 1771 blev han udnævnt til Professor i Architekturen efter Jardin, der selv havde anbefalet ham til sin Eftermand. Kort efter sin Hjemkomst havde han gjort Bekjendtskab med en Datter af Hofbygmester Fortling, Elisabeth Margrethe, som i sit 16. Aar var bleven Enke efter Hofbilledhugger (Stenhugger) August Braun (1765), forlovede sig med hende og ægtede hende den 7. December 1770.

Harsdorff blev i Førstningen ikke brugt meget som Bygmester. I nogle private Bygninger, Petersens Kloster paa Amagertorv, nogle Huse i Amaliegade, nogle Restaurationer af Herregaarde havde han ikke Lejlighed til at vise synderlig andet end god Smag og almindelig technisk Dygtighed, uden at han derved kunde vække særlig Opmærksomhed. Større Krav til hans konstneriske Evne stillede Gravkapellet i Karise Kirke ved Faxe, som af Grev Moltke havde været overdraget »en fransk Konstner«, af hvem Grunden var lagt, og Murene opførte lige til Overkanten.1 Harsdorff fandt

 

1 Enhver tænker straks paa Jardin, og jeg dvælede uvilkaarlig ved den yngre, Louis Henri Jardin, der døde 1759, hvorved altaaa Værket naturlig

 

 

 

255

dog det givne Udkast for tarveligt, og ved at hæve en Firkant af Loftet over det øvrige og lade Hjørnerne deraf bæres af fire Søjler, lykkedes det ham at give det lille Rum et Spil i Linierne og et Liv i den for øvrigt roligt holdte Decoration, som gjør dette Byg­ningsværk meget tiltrækkende. Han synes at have overtaget dette Arbejde i 1766, men næppe at have fuldført det før efter 1769, da en Tegning af Loftet bærer dette Aaratal. Et andet Værk fra denne Tid, der mere udmærker sig ved den Skjønhedssans og konstneriske Følelse, som aabenbarer sig deri, end ved Størrelse, er »Herkuleslogen« i Rosenborg Have. Den blev begyndt i 1772. Naar han desuden havde saadanne Hverv, som at bygge Pavilloner i Hirschholm Slotshave, at ombygge den ene Fløj af Slottet der, at ombygge det kgl Theater (1773 og atter 1792), at indrette nye Bogsale i det store kgl. Bibliothek o. a. m., saa føler enhver, der ser, hvad Tiden endnu har levnet deraf, vistnok en usædvanlig klar og selvstændig Aand deri, men ogsaa, at der heri ingen Lejlighed var for Konstneren til at røre sig frit.

Sit frugtbare Snilles rigeste og skjønneste Gaver var han hen­vist til at ofre paa Øjeblikkets Tant, paa Værker, som stod idag og bogstavelig kastedes paa ilden imorgen, paa Decorationer i Anled­ning af kongelige Festtog og desl. Saaledes gjorde han i 1766 syv Tegninger til Frederik V's Katafalk, og i det daværende Akademis forunderlige Sprog gjenlyder endnu en dyb og alvorlig Beundring derover som over noget hidtil uset. Akademiet besaa, hedder det nemlig, Tegningerne til Katafalken, »og har med megen Satisfaction i Besynderlighed i Litra.A Set den Overflødighed af Geni i dette Project, saavel som Stilens Skjønhed, og er bleven vaer, at det aldrig kunde fejle, at denne Machine jo vilde gjøre en forfærdelig stor Effect, naar samme blev udført«. I Anledning af Christian VII's For­mæling udførte han atter flere Decorationer, tildels bestemte til at illuminere«, ligeledes i Anledning af Marie Sofie Frederikkes Indtog (1790) et »Apollotempel« foran Skuespilhuset og et »Gratiernes Tempel« foran Akademiet foruden fl. a. Navnlig de store Decora­tioner »i ren græsk Stil« skal have været af en overordentlig Virk­ning, naar de om Aftnen var oplyste, og deres Ry levede stadig paa hans Hustrus Læber. Ogsaa en Søjle (af Træ), der i nogle Aar stod opstillet i Fredensborg Slotsgaard, bærende Fredens Billed-

 

blev afbrudt. Professor Høyen greb derimod Nicolas Jardin, og dertil kan kun siges, at blandt de Tegninger, han ved sin Afrejse (1771) sendte Akade­miet, var ogsaa „Et Begravelseskapel".

 

256

støtte, skal have taget sig udmærket ud.1 Det var, som om Konstneren i flygtige Drømme søgte at iværksætte nogle af de herlige Ideer, hans lysende Indbildningskraft fostrede, da han ikke kunde gjøre sig Haab om at skjænke dem varigt Liv i vort kolde barske Norden.

I nogle Værker lykkedes det ham dog at faa Lejlighed til friere at udtale sin Tanke. En saadan tilbød sig, da det i 1773 blev ham overdraget at udføre et Gravkapel ved Roskilde Domkirke til Chri­stian VI's og Frederik V's Minde. Dette Værk, som i Førstningen fremmedes saa hurtigt, at man fra 1774—1776 var naaet til at faa Hvælvingerne færdige, og i 1779 den hele Bygning under Tag, blev da standset, og den hele indre Udførelse, hvori Konstneren havde søgt at udfolde al den Pragt og Skjønhed, Stedets Anvendelse krævede, blev for største Delen langt senere en anden Konstners (C. F. Hansens) Værk, om end i Hovedsagen efter Harsdorffs Plan. Det er en Bygning i en rig romersk Stil, men desværre maa jeg her ligesom tidligere indskrænke mig til at henvise Læserne dels til Værket selv, dels til den Gjengivelse, »Selskabet for nordisk Konst« har udgivet. Paa Salonen 1778 saas en fuldstændig Model af Kapellet.

Det var først efter Christiansborg Slots Brand, Harsdorff skulde faa Lejlighed til paa en overraskende Maade at vise sin Duelighed i selve Landets Hovedstad i et varigere, om end langt fra uforgjængeligt Værk. Konstneren var ikke af dem, som lod sig nøje med at have lært i Ungdommen og siden tærede paa sin Kundskabs opsparede Capital. Ligesom et opmærksomt Øje tydelig sporer Fremgang og en konstnerisk Udviklings Trinfølge i hans. Værker, saaledes er der ogsaa positive Vidnesbyrd for, at han fulgte sin Konsts Videnskab med Flid og Alvor. Et Værk, der udkom i 1787, anden Del af Stuarts »Antiquities of Athens«, skjænkede ligesom Konstneren hans Ungdom tilbage i en ny, fyldigere Skikkelse. Det Indblik, han derigjennem fik i den græske Bygningskonsts skjønneste Tid, gav hans hele Konstretning et andet Sving. Da han snart efter fik den Opgave, at forbinde to af Palaierne paa Amalienborg med en Byg­ning, som ikke hindrede den fri Grjennemkjørsel til Slotspladsen og Udsigten til Frederik V's Rytterstøtte, greb han, efter et Par Forsøg paa at overholde. Palaiernes Stil, snart Tanken om at naa Maalet

 

1 Desuden omtales en Decoration, som blev udført 1774, og som "Weinwich kalder „En Antik-Søehavn", men Bamdohr „En Triumfbue", der siden op­stilledes i Fredensborg Slotshave, idet begge Beklage, at saa skjønt et Værk kun er af Træ.

 

257

ved en med stor Smag og Skjønsomhed tillempet Gjengivelse af hvad man i Oldtiden kaldte Propylæer, en aaben Søjlehal, gjennem hvis Overbygning Forbindelsen mellem Palaierne tilvejebragtes. Det hele regnedes imidlertid fra Hoffets Side for noget saa fore­løbigt, at denne Bygning, ..»Colonnaden« kun opførtes af  træ. Dog staar den endnu og gjør sin Tjeneste.

Ikke længe efter at Colonnaden var færdig, ødelagde en for­færdelig Ildebrand en stor Del af Kjøbenhavn (Juni 1795). Hars­dorff fik i den Anledning nogle større Gaarde at bygge og viste deri et Maadehold, en Følelse for Forhold og et Blik for Storladenhed selv i det Smaa, som gjør disse faa, tildels forvanskede Bygninger endnu i vore Dage til Mønstre paa en ædel borgerlig Bygningskonst. Saadanne var »Erichsens. Gaarde (Stolemager Han­sens Ejendom) paa Kongens Nytorv, hvor de fritstaaende Søjler med Frontespice dog skal skyldes Bygherrens eget udtrykkelig udtalte Ønske, »Peschiers Gaard« (nu Landmandsbankens Ejendom) ved Holmens Kanal, hvis øverste Etage er tilbygget af Hetsch, »Løve-apotheket« paa Hjørnet af Hyskenstræde og Amagertorv. Endvidere er Nr. 72 i Store Kongensgade bygget af Harsdorff. Fra en tidligere Tid er Harsdorffs egne Gaarde paa Kongens Nytorv (ved Siden af Charlottenborg) og nogle andre Bygninger, vi ikke have haft Lej­lighed til at nævne.

Endnu én Plan var i Gjære, hvorved Harsdorff kunde have rejst sig et mere straalende Minde end i alt, hvad han tidligere hårde gjort, og dens Fremkomst skyldtes ogsaa Branden. Da nemlig Nikolaj Kirke var styrtet i Grus, og Kjøbenhavn trængte til en. Sognekirke mere, vaagnede Tanken om hellere at fuldføre Frederiks-kirken ved Amalienborg, som Jardin i 1770 havde maattet give Slip paa, eftersom Trangen til en Kirke var størst i den Del af Byen. Det blev overdraget Harsdorff at gjøre et Udkast, hvorefter det blev muligt at bruge det begyndte Værk, som det var, og fuld­føre det med mindre Bekostning, end den oprindelige Plan af Jardin vilde have krævet. Harsdorff, som arbejdede hurtigt, tilvejebragte i Løbet af et Aarstid, ikke alene Tegninger og Overslag til en Fuld­førelse af Kirken i en Stil, der gjennemgaaende, men paa en smag­fuld og selvstændig Maade, minder om Roms Pantheon, meu ogsaa en fuldstændig Model af Kirken, som den vilde komme til at se ud. Denne Model bevares endnu paa Konstakademiet. Foruden sit første Forslag indsendte han tillige et andet, hvorved Kirken med en noget simplere Udførelse af det indre kunde gjøres færdig for

 

258

en billigere Sum (200,000 Rdl. d. C. d. v. s. 640,000 Kroner). Efter at have været underkastet Finanscollegiets og Kunstakademiets Drøf­telse syntes virkelig det sidste Forslag at have haft Udsigt til at gjennemføres, da Konstnerens Død afbrød det (Jfr. C. F. Hansen). Havde Harsdorff hele sit Liv næret Ønsket om at udføre et større monumentalt Bygningsværk, var det naturligt, at han greb Tanken om Marmorkirkens Fuldførelse med levende Begejstring. De efterladte Arbejder og skriftlige Minder vise ogsaa, med hvilken varm, selv­stændig Konstfølelse og Overlegenhed i Tanken Harsdorff skred til Forberedelsen af dette Værk. Men det skjønne Udkast, som gjennem den ovennævnte Udgave af Konstnerens Værker er tilgjængeligt for Publicum, blev hans Svanesang. Han døde som Helten i et Sørge­spil; da Kaldet kom, var det for silde.

Harsdorff, der i sin lange Ventetid som Bygmester med Varme havde varetaget sit Hverv som akademisk Lærer, var i Toaaret 1777 til 1779 Akademiets Directeur og blev ved sin Afgang derfra udnævnt til Justitsraad. I Aaret 1782 skal han have gjennemgaaet en meget alvorlig Sygdom, der efterlod stadige Mindelser. Saaledes fortæller Oehlenschlæger, at Harsdorff, naar han besøgte hans For­ældre, jævnlig klagede over Smærter i Siden, men blidt og taalmodigt. Naar Digteren kalder ham »den venlige Gubbe«, er det Barnets Øje, som har set Manden, thi Harsdorff var ikke fyldt treds i de Aar, hvortil dette Udsagn henlægges. Ved Siden af sin Konst-virksomhed havde denne sjældne Mand baade Sans og Dygtighed i andre Retninger. Han elskede Havevæsen og Landbrug og havde derfor, da han i det mindste en Tid lang var en ret velhavende Mand, baade et Landsted ved gamle Kongevej med en stor Have, »Rosenlund«, og en Bondegaard i Brønshøj, »Holmen«, som han drev med en saadan Indsigt i Landvæsnet, at han endog et Aar nævntes i Almanakken som den, der havde faaet mest ud af en simpel Bondegaard. For øvrigt saa han ikke paa udvortes Prunk, og den Vogn, hvori han jævnlig kjørte til og fra Brønshøj, kaldte han selv for »Skralden«, medens andre, Frederik VI med, i Grun­den forargede sig over, at den velhavende »Justitsraad« brugte saa simpelt et Kjøretøj.  Som det synes, opholdt han sig paa sit mindre Landsted, Rosenlund, da han i Maj 1799 blev syg, uden at Syg­dommen endnu bestemt vakte Tanken om Døden. Men netop da kom Budskab fra Hofmarchallatet, at hans Udkast til Marmorkirken var approberet, og den uforsigtig meddelte Efterretning herom skal have bragt den svage Livstraad til at briste. Sygdommen tog

 

259

Overhaand og Natten mellem den 23. og 24. Maj 1799 døde han. Hans Enke overlevede ham i tretten Aar og døde den 16. Juni 1812. (Udfør!, priv. Medd. Åkad. Weinw., S. 155, 223—24. do. Lex. Hennings, S. 70, 87—97, overs. i Buschings Konsthist. ved Hallager, S. 357—62. Ålm. dansk Bibi. Marts 1778, S- 91. »Otte Kbh. Skrifter om Kronprinsessens Indtog« i st. kgl. Bibi. Skild. 1804, Sp. 636; 1805, Sp. 265; 1824, Sp. 413. Øst Mat. S. 318—20, Adresseav. 1799 Nr. 133. Jonge Kbh. Beskr., S. 527, 529—30. Nyerup Kbh. Beskr., S. 369—70. Collin For Hist. og Stat. II, S. 197—200, 262—64, 275—302. »demens« ved Fick i Nekrol. Saml. II, 335. Oehlenschl. Erindr., ny Udg., S. 15. Thiele Kstakad., S. 106 fl. Dske Saml. I, 315. [Schaper] Marmorkirken og Marmor-pladsen Kbh. 1867. Høyens Skr. III, S. 119—24, 225—31. »Selsk. for Nord. Kst.«, Harsdorffs Værker, udg. af N- Høyen.)

 

Hartmann. Carl Christian Ernst Hartmann, Søn af Componistern Johan Peter Emilius Hartmann og Emma Sofie Amalie født Zinn, er født den 13. September 1837. Efter at have besøgt H. V Bissens Værksteder og Konstakademiet fra 1855 vandt han i 1859 den lille Sølvmedaille og concurrerede samme Aar til den Neuhausenske Præmie med en Springvandsfigur. Åaret efter ud­stillede han sit første Arbejde efter egen Opfindelse »En Dreng, der forfølges af en Gase«. Et andet Ungdomsarbejde, »Diomedes« blev kjøbt til Konstmuseets Sculptursamling. Imidlertid rejste han for egen Regning til Rom, hvor han forblev i halvtredje Aar (1863—6(j). To Aar senere, da det Ankerske Legat blev tilstaaet ham, rejste han atter til Rom og forblev der til 1870. Af hans i Italien udførte Arbejder kan nævnes »Den døende Abel«, udstillet 1869 i Gibs, gjentaget (1875) i mindre Maalestok i Malm, og af senere Arbejder »En Spydkaster« i Malm, tilhørende Godsejer Neergaard til Fuglsang. I de sidste Aar har han, foruden med originale Arbejder, været sysselsat med at udføre et Par Figurer efter Thorvaldsen i Marmor til Johannesgruppen. Han blev gift 1871 med Thyra født Boisen. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Hartmann. Leopold Frederik Herman Hartmann, født i Berlin den 8. October 1839, er Søn af Musikdirecteur Carl Vilhelm Hartmann, som i Sønnens sjette Aar flyttede til Kjøbenhavn, hvor denne er opdragen., Han kom efter sin Confirmation paa Hetschs Tegneskole og besøgte samtidig Akademiets Aftenskoler. I 1856 vandt han den lille Sølvmedaille i Modelskolen, endnu ikke 17 Aar gammel, og har fra 1858—71 udstillet en Del Portræter. Han var

 

260

i Vintren 1858—59 i Düsseldorf, hvor han malede under Sohn, tog i 1864 Del i den slesvigske Krig, hvorefter haa blev udnævnt til Lieutenant. Hartmann blev i 1874 gift med Emmy født Bügel og indtraadte samme Aar som Deltager i Hoffotograf J, Petersens Forretning. Blandt hans Arbejder som Portrætmaler kan nævnes H. C. Lumbyes og Sangeren Nyrops Portræter. (Konstn. egne Medd. Akad., Udst, Gat.)

 

Haslund. Otto Carl Bentzon Haslund, Søn af Maler­mester O. H. Haslund, er født i Kjøbenhavn den 4. November 1842. Han kom paa Konstakademiet 1858, blev 1862 Elev af Modelskolen og fik den 20. Marts 1866 Afgangsbevis som Maler. Samtidig malede han i Marstrands, Roeds og Simonsens private Malerskoler og en kort Tid hos Skovgaard. Han er fortrinsvis Dyr- og Landskabs­maler, men er i de senere Aar med Held slaaet ind paa Figurmaleriet. I 1873 fik han Rejse understøttelse, og tog til Italien, hvor han navnlig har opholdt sig i Rom. Af hans hjemsendte Arbejder vakte især »Romerske Abbater, der ryge i Smug” (1875) megen Opmærk­somhed. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Hasselriis. Louis Hasselriis, fedt i Hillerød den 12. Januar 1844, er Søn af forhenværende Apotheker H. E. L. Hasselriis og Sofie Frederikke født Schondel. Da Faderen senere kjøbte en Gaard paa Bornholm, besøgte han en Del af sin Skoletid Rønne lærde Skole, kom derpaa til Kjøbenhavn og i Lære hos Billedskjærer Wille, blev Elev af H. V Bissen og begyndte 1859 at besøge Konstakademiet, hvorfra han den 29. December 1865 fik Afgangsbevis som Modelerer. Hasselriis begyndte allerede at udstille 1863, men vandt først Opmærksomhed ved en Statuette af Johannes Evald (1866). I 1867—68 concurrerede han til den mindre Guldmedaille, som blev tilkjendt ham for »David bereder sig til Kamp med Goliath«, der tilhører Landskabsmaler Aagaard. I 1869 rejste han til Rom, hvor han, frareguet kortere Besøg i Hjemmet, siden har opholdt sig. Derfra sendte han bl. a. Statuerne »en Discuskaster« og »Bellmann«, den sidste i Marmor, til Verdensudstillingen i Wien (1873), hvor Konstmedaillen blev tilkjendt ham. Hans sidste Arbejde er en Skitse til et Mindesmærke for H. C. Andersen, til hvis Udførelse der er indbudt til Subscription i Odense. (Medd. fra Konstn. Fader. Akad. Udst. Gat.)

 

Hauberg. Peter Christian Hauberg, født paa Christians­havn den 29. September 1844, er Søn af Assessor pharm. Jørgen Christian Hauberg og Margrethe Sofie født Arboe. Da han var

 

261

bleven Student 1863 og havde taget anden Examen Aaret efter, uddannede han sig først til Polytechniker og besøgte derpaa Konstakademiet (1870—71) for at blive Landskabsmaler. Han har tillige modtaget Vejledning hos P. C. Skovgaard og har fra 1873 udstillet dels Landskaber, dels Strandpartier med Skibe, fortrinsvis fra Born­holm. Efter i 1874 at have ægtet Michelle Christiane født Stender er han senere bleven Medejer af en her i Staden oprettet Bog-, Papir-og Konsthandel under Firma P. Hauberg & Co. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Haugsted. Hans Andreas Vilhelm Haugsted, født i Odense den 7. Januar 1832, besøgte Konstakademiet 1848—51 og begyndte 1854 en selvstændig Virksomhed som Bygmester i sin Fødeby. Af hans Bygninger paa Fyn kan nævnes Nybygning af Hovedgaarden Holstenhus for Lensbaron Holsten-Carisius, Nybygning paa Ravnholt for Kammerherre Sehested-Juel, Ombygning af Brahetrolleborg for Lensgreve Reventlow, et Gravkapel paa HaseldorfP i Holsten til Kammerherre Oppen-Schilden, Jærnbanegaarden i Svend­borg samt Landstationsbygningerne ved den sydfynske Jærnbane, endelig Restauration af nogle Kirker. (Konstn. egne Medd.)

 

Hauser eller Hausser se Elias David Hausser.

 

Hawen, Lambert van Hawen (Hagen og Hauen), Søn af Salomon v., Hawen, var født i Bergen den 16. April 1630. Efter Faderens Død lod Frederik III ham rejse udenlands (1653), navnlig til Italien, for at uddanne sig til Maler og Bygmester. Han kom, som det synes hjemkaldt af Christian V, først 1670 tilbage til Danmark, hvor han 1671 fik Bestalling som Generalbygmester samt Inspecteur over pictura, sculptura etc. rned en aarlig Lønning af 1500 Rdl. d. C. (4800 Kroner) af Kongens Particulierekasse; dog kaldtes han ogsaa, maaske inden Bestallingens Udstedelse, ganske simpelt »Contrafejer«. Af hans Arbejder for Hoffet nævnes en Fontaine til Jægersborg og et Ombygningsarbejde ved Porthuset foran Slottet«. Hans Hovedværk er Opførelsen af Frelsers Kirke paa Christianshavn, hvortil Grundstenen blev lagt den 19. October 1682. Den kunde, uden at være fuldstændig færdig, først indvies den 19. April 1696; men da var Konstneren allerede død for et Aar siden, den 5. Maj 1696. Han nævnes ogsaa som Slotsforvalter paa Frederiksborg, hvilket maaske skyldes en Forvexling med Broderen. Han ejede en Gaard i Stormgaden (hvor nu det Harboeske Frue-

 

1   Om Taarnet se Artiklen Thim

 

262

kloster er); men det nævnes ikke, om han selv har bygget den daværende Gaard. Af Malerier omtales: Christian V i Salvingsdragt, stukket af W. v. d. Laegh (1674), »Et døende Fruentimmer, omgiven af sine Slægtninger«, stukket af H. Schaten, Portræt af Hans von Løvenhjelm, og af Niels Pallesen Rosenkrans, stukne af samme. Hans eget Portræt findes paa Rosenborg. Han blev gift den 17. November 1674 med Anne Pedersdatter Slange, som den 2. Juni 1702 fik Lov at sidde i uskiftet Bo med sine Børn. (Busching I, S. 106, og 434—36. Sandvig, S. 70. Weinw., S. 49, 97, 102. do. Lex. Hennings, S. 44. Skild. 1829, Sp. 1363. Brock, Oldb.Kong., S. 77. Danske Saml. V, S. 356; do. 2. R. III, S. 299. Rothe, Kbh. Kirkers Hist., S. 41. Kgl. Regusk. og Sjæll. Registre i Gehejmearch. Frue og Trin. Kirkeb. ved Lengn.)

 

Hawen. Michael van Hawen, en Broder til ovennævnte Lambert v. Hawen, og ligesom denne født i Bergen, rejste i 1653 udenlands med Broderen paa Frederik III's Bekostning for at uddanne sig til Maler, kom allerede inden 1664 tilbage til Danmark, hvor han blev kgl. Contrefejer, Mathematicus og Tegnelærer paa Sorø, idet 1665 nogle Gaarde fra Akademiet blev udlagte til hans aarlige Lønning. I denne Stilling fik han sin Bestalling confirmeret af Christian V den 28. Januar 1671. Senere blev han Slotsforvalter paa Frederiksborg og døde der. Af hans Malerier nævnes et stort Billede, som forestillede hele Optoget ved Souverainetetsakten i 1660, hvilket i 1754 ejedes af Grev Christian von Rantzau. Endvidere skal han have malet »skjønne Altertavler«. (Busching II, S. 175—76. Sandvig, S. 70. Weinw., S. 49 og 94. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1364.)

 

Hawen. Peter Nicolaj van Hawen, Søn af Lambert van Hawen, blev den 4. December 1725 Møntgaarden og senere Møntinspecteur i Kjøbenhavn. Han fik 1749 Titel af Kammerraad og 1761 af Justitsraad, og han nævnes som Medailleur, idet han skar Stempler til Dukater og andre Mønter. Det er fra ham, Busching har de Efterretninger, han har meddelt om denne Konstnerfamilie. Han blev gift 1753 med Karstine født Leegaard og døde inden 4. Januar 1762. (Biisching I, 434—36. Weiuw., S. 176. do. Lex. Adresseav. 1762, Nr. 1. Holmens Kirkeb. ved Lengn. Møllerske Registre i Gehejmearch.)

 

Hawen. Salomon van Hawen levede som Billedhugger og Maler i Bergen, hvor der 1636 nævnes, at Salomon Skildrer, tilligemed nogle Studenter, har ”ageret to hedenske Historier i Ny-

 

263

kirken«. Han skal have haft et eget Talent til at udklæde Figurer, som tiltalte Christian IV saa meget, at han vilde have ham til Kjøhenhavn til Hoffet, men han frabad sig det paa Grund af sin Alder. Han Synes at være død noget før eller omtrent samtidig med Christian IV. Foruden hans ovennævnte to Sønner og Sønne­søn, findes ogsaa omtalt en Frederik van Hawen, som 1696 fik 100 Rdl. d. C. »for tre Skilderier om Hyldingen, Salvingen og Kroningen«, men han var mulig ikke selv Konstner. Derimod omtales en Jochum van Hawen, der var Billedhugger og 1673—75 fik Betaling for adskillige Arbejder i Elfenben. (Büsching II, 175. Sandvig, S. 70. Weinw., S. 48. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1363. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

Heckel. Abraham Heckel, Kobberstikker og rimeligvis en Tysker af Fødsel, levede her i Landet i forrige Aarhundrede. Han har stukket Pladerne til Holmskjolds Værk over Svampene, der var malede af Neander, en Plade i Niebuhrs Rejse, et casseret Portræt af Charlotte Amalie, Grunds Figurer i Normandsdalen og Rytter-støtten af Frederik V fra Amalienborg. (Sandvig, S. 71. Weinw., S. 231. do. Lex. Thaarup.)

 

Heelwock. A. Heelwock nævnes som Kobberstikker i Kjøbenhavn og adskilles fra Haelweg og Halbeck. Af hans Arbejder nævnes intet. (Neue Bibl. d. sch. Kst. u. Wissensch. XXI, S. 237. Sandvig, S. 72. Weinwich, S. 78. do. Les. Skild. 1830, Sp. 404. Alle de nævnte Kilder ere Gjentagelser af den førstnævnte.)

 

Heerfordt. Ida Marie Margrethe Heerfordt, født i Skjold­borg Præstegaard den 22. Juli 1834, er Datter af afd. Pastor Chri­stian Frederik Heerfordt og Anna Margrete født Asp. F. F. Hel­sted har været hendes Lærer; hun har malet enkelte Landskaber, men har især gjort Blomstermaleriet til sit Fag og har udstillet siden 1866, (JConstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Heimbach. Wolfgang Heimbach, en Konstner, som levede og arbejdede i Danmark under Frederik III, var født i Oevelgonne i Oldenborg. Han var døvstum og kaldes derfor ogsaa blot »den stumme Maler«, et Tilnavn, der undertiden ogsaa tillægges en Konstner, der kaldes Jørgen Maler. Da Heimbach røbede Lyst til Malerkonsten, kom han i Lære hos en Konstmaler, rejste derpaa til Nederlandene og Italien og forblev udenlands i tolv Aar. Han  skal ved sit Talent have vundet Pavens, flere Cardinalers og andre fornemme Herrers Yndest. Allerede fra 1635 nævnes Billeder af ham  i Palamedes Maner. Til Danmark maa han være kommen

 

264

endnu i Christian IV's Tid, da Portræter af dennes Sønner Prins Christian (f 1647) og Prins Frederik ere malede af ham. De hevares paa Rosenborg. Et Portræt af en Læge, betegnet med Monogram, er malet 1654; Ulrik Christian Gyldenløves Portræt, stukket af Haelweg, er fra 1659. Dernæst malede han et større Billede, fore­stillende Frederik III's Hylding paa Slotspladsen, som det synes før 1666. Thi i 1665 søgte han om Orlov, forfat rejse til Oldenborg, og kom efter den Tid ikke senere til Kjøbenhavn. Der malede han uden Tvivl ikke alene det grevelig Gyntherske Familiestykke, der er betegnet med Navn og Aarstallet 1677 (tilh. d. kgl. Malerisaml.), men ogsaa de to enkelte Portræter af Greve Anton Gyntlier af Oldenborg og hans Gemalinde, som bevares paa Rosen­borg. Af Aarstal paa Billeder ses, at Heimbach endnu levede 1675. Billeder, hvis Tilblivelsestid ikke kan bestemmes, hvorvel de synes malede i Danmark, ere: Portræt af Dronning Sofie Amalie i Bonde­pigedragt, som hun bar paa en Maskerade (Rosenborg), et Natstykke med flere Personer i hel Figur, som er betegnet med Konstnerens Monogram, og Portræt af en Pave. De to sidstnævnte tilhøre den kgl. Malerisamling. (Sandvig, S. 72. Weinw., S. 71—73. do. Lex., S. 85 og 117. Spengl. Art. Eft. fra "Winkelmann: Oldenb. Chronica. Spengl. d. kgl. Maleriesaml. Nr. 804—6. Broch, Oldenb. Kong., S. 44, 52, 56. Nagler Monogr. III, 742.)

 

Heims. Carl Heinrich Ludvig Heims, født den 24. Maj 1817 i Altona og Søn af Kjøbmand Gerhard Christoph Heims og Vilhelmine født Jaeger, begyndte i sin Fødeby at uddanne sig til Architekt og kom for at fuldende sin Uddannelse i 1837 til Kjøbenhavn. Da han imidlertid havde mere Lyst til at være Tegner og Kobberstikker, tillod hans Forældre ham det, efter at J. L. Lund, af hvem han var bleven Elev, havde givet ham Vidnesbyrd for at have Talent. Et af hans første Forsøg som Kobberstikker eller Raderer var i den af Schøler opfundne Fremgangsmaade, Stylografi, hvori han udførte et Stik efter Eckersbergs Thorvaldsens Portræt i Akademiet. Arbejdet lykkedes fra Konstnerens Haand, men Pladen fordærvedes under Schølers techniske Operation. Heims blev imid­lertid i Kjøbenhavn, blev i 1840 Tegner ved zoologisk Museum, opfandt 1848 en ny Art Kobberstik, idet Pladen ved en særegen Ætsning kommer til at bære et ophøjet Billede af Tegningen, der lader sig aftrykke i Bogtrykkerpressen, Chalkografi. Aaret efter for­lod han Kjøbenhavn for at vinde større Udbredelse for sin Opfindelse i Berlin, hvor han blev til 1854 og senere i Paris 1854—58; men

 

265

uagtet han har udført ikke faa Blade efter sin nye Fremgangsmaade, synes den ikke at have Kraft til at trænge Lithografien eller Kemitypien, som den snarest ligner, til Side. Efter at have rejst nogle Aar i Tyskland tog han i Berlin i 1860 en Slags Examen, der gav ham Ret til at søge Plads som Tegnelærer ved de højere Skoler i Tyskland, og han fik, efter den anden slesvigske Krig, en Plads som saadan ved Gymnasiet og Realskolen i Flensborg, hvor han endnu lever. Uagtet han saaledes en stor Del af sit Liv har levet og virket under tyske Omgivelser, taler og skriver han endnu godt Dansk. (Konstn. egne Medd. til F. C. Krohn.)

 

Heine. En Bygmester Heine nævnes af J. Høst i hans Efter­retninger om Marokko og Fes (Kbh. 1779), som en dansk Konstner, der med Lønning af Kongen af Danmark gik til Marokko, hvor han døde omtrent 1760. Sammenlign Art. V. Schrøder. (Skild. 1830, Sp. 1070, efter Høsts Værk, S. 76, 78, 83.)

 

Heintze. Heintze, (norsk) Bygmester, opførte Domkirken i Bergen efter Ildebranden 1702 og istandsatte Korskirken der, som havde lidt ved samme Lejlighed. (Weinw. Lex.)

 

Hellesen. Adolf Bernth Hellesen, født den 25. December 1831 i Kjøbenhavn, er Søn af Kjøbmand og senere Bogholder Chri­stian Didrik Hellesen og Flora Elisabeth Sofie født Top. Han begyndte at besøge Konstakademiet i 1847, medens han samtidig var i Malerlære og uddannede sig til Decorationsmaler under Hilkers Vejledning; i 1858 blev han Elev af Modelskolen og vandt s. A. den lille Sølvmedaille i Decorationsklassen, Aaret efter den store i samme Fag. Efter at han var bleven sat i Stand til 1861—62 at foretage en Udenlandsrejse, navnlig til Italien, bosatte han sig i Kjøbenhavn som Malermester og Decorationsmaler og har i flere Herregaarde og Kirker haft Lejlighed til at udføre konstnerisk Deeorationsarbejde, ligesom han siden 1858 jævnlig har udstillet Arbejder i dette Fag. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Oat.)

 

Hellesen. Hanne eller Johanne Hellesen, Datter af Skibsfører Hans Hellesen og Johanne Hellesen født Grørtz, var født den 20. December 1801 og er Slægtning af den ovennævnte A. B. Helleseu1. Da hun tidlig viste Lyst til Tegning, uddannede hun sig under J. L. Jensen til Blomstermalerinde, og fik i 1827 efter Ønske et Vidnesbyrd af Akademiet, for >at have røbet en saadan Fremgang og Udvikling i Konsten« at hun engang »vil ,

 

1 Hvis Farfader var Broder til hendes Fader.

 

266

kunne indtage en udmærket Plads mellem sit Konstfags Dyrkere«. I Somren 1834 foretog hun for egen Regning en Rejse i Tyskland, hvor hun navnlig opholdt sig i Dresden for at copiere et Stykke af van. Huysum i Malerisamlingen der. Hun har udstillet 1825—44, og den kgl. Malerisamling indkjøbte efterhaanden tolv Blomster- og Frugt­stykker af hende, hvoraf intet for Tiden er fremhængt. Hun døde den 9.  Maj 1844.   (Priv.pledd.   Ådr. 1844, Nr. 115. Akad. TJdst. Gat.)

 

Hellesen. Lars Julius August Hellesen, Søn af Told­betjent Niels Conrad Hellesen og Anna Dorthea født Duntz, var født i Kjøbenhavn den 17. Juli 1823. Han besøgte Konstakademiet fra 1836, blev 1843 Elev af Modelskolen, lagde sig efter Landskabs­maleriet under H. Buntzens Vejledning og udstillede 1840—46 nogle Landskaber, hvoraf »Parti ved Ordrup« i 1841 blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Ogsaa til Kunstforeningen solgte han nogle Billeder. I sine senere Åar arbejdede han som Lithograf hos Em. Bærentzen & Oo. og udstillede 1860 et Farvetryksbillede af Rosenborg Slot. Han var gift med Pouline Emilie født Poulsen og døde den 10.  Juli 1877.   (Priv. Medd. Skifteretten.   Akad. Udst. Gat.)

 

Helsted.   Axel Theofilus Helsted, født i Kjøbenhavn den 11.  April 1847 og Søn af nedennævnte F. F. Helsted, begyndte, efter at han havde lært at tegne hos sin Fader, at besøge Konstakademiet 1861, vandt 1864 dets lille Sølvmedaille og fik den 30. Juni 1866 Afgangsbevis som Maler, ikke mer end nitten Aar gammel.   Efter at  have  udstillet  et Skolearbejde,   en Carton forestillende »Uffos Kamp med Saxerne«, hvormed han concurrerede til den Neuhausenske Præmie,  og nogle  Portræter,  fik han  1872 Rejseunderstøttelse af Akademiet i to Aar, men er siden forbleven i Italien indtil videre. Under et Besøg i Hjemmet (1874) blev han gift med Emilie Au­gusta født Wulff.   (Priv. Medd.   Akad.   Ødst. Gat.)

 

Helsted. Frederik Ferdinand Helsted, Søn af Skomager­mester Johan Helsted og Ane. Marie født Salathee, var født i Kjøbenhavn den 18. Marts 1809. Da han var musikalsk, blev han ti Aar gammel sat til at lære Musik hos sin ældre Broder, der var Hoboist ved Livjægerne; men uagtet han gjorde gode Fremskridt i Musiken, viste det sig i hans fjortende Aar, at han var for svag til at blive Spillemand ved Hæren. Han maatte nu arbejde i Fade­rens Haandværk, men efter at han var bleven Svend, gik han. i , Malerlære, hvortil han havde mere Lyst, og i October 1828 fik han Adgang til Akademiet, medens han samtidig blev Malersvend. Imidlertid maatte han selv som Konstner vedblivende hjælpe Faderen

 

267

som Skomager. I 1834 fik han Akademiets lille Sølvmedaille, i 1836 Pengepræmie for en Modelfigur, i 1837 den store Sølvmedaille. Samme Aar benyttede Professor Stein ham paa Grund af hans Dygtighed i Tegning efter Modellen til at udføre nogle Tegninger til hans Lærebog i Anatomien. Han var imidlertid begyndt at udstille 1833 og opnaaede i 1836, at Prins Christian Frederik bestilte et Maleri hos ham, forestillende »To Børn, som give Al­misse«.

Han længtes efter at komme udenlands og efter at han i Januar 1841 havde søgt om Rejseunderstøttelse af Akademiet, uden at opnaa det, rejste han i August s. A. med de faa Penge, han havde, til Düsseldorf i det Haab at faa Stipendium i det følgende Aar. Dette Haab skuffedes imidlertid, og under den yderste Nød, saaledes at han ikke engang vovede at spise sig mæt af Frygt for, at hans faa Skillinger skulde slippe op, opholdt han sig to Aar i Düsseldorf, hvor oven i Kjøbet Øjensygdom formindskede de ringe Sum­mer, han kunde tjene ved at male Portræter, kom derfra til Nizza, Florents og Rom, Gud ved, hvorledes, og endelig i Slutningen af 1844 eller i Begyndelsen af 1845 tilbage til Kjøbenliavn.

Her besluttede han i Juni 1845, efter Eckersbergs Raad, at oprette en Tegneskole. hvortil Akademiet kom ham til Hjælp med Udlaan af Afstøbninger. Denne Skole, som han efterhaanden hævede til den betydeligste næst Akademiet selv, har stiftet uberegneligt Gavn, ikke alene ved at virke som almindeligt Dannelsesmiddel paa den opvoxende Ungdom, men ogsaa ved at give mange vordende Konstnere en gavnlig og frugtbar Forskole. Trods sin ved Ung­dommens Modgang nedbrudte Helbred, ledede han med en sjælden  Energi, parret med mild Elskværdighed denne Skole i næsten 30 Aar. Kun et Par Aar før sin Død nødte hans aftagende Kræfter ham til at nedlægge den. I de første Aar udstillede han endnu, men fra 1849 helligede han' Tegneskolen og de Fortegningsværker, han efterhaanden udgav, alle sine Kræfter. Han blev gift den 11. August 1841 med Anna Christine Vilhelmine født Olsen, lige før han under saa indskrænkede Kaar tiltraadte sin Udenlandsrejse; han oplevede at se sin Søn, der ovenfor er nævnet, rejse til Italien som en lovende ung Konstner under lykkeligere Forhold end han selv havde været der, og døde 10. December 1875 af en tærende Sygdom. (Konstn. egne Medd. Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Henck. Sofie Henck, født 1822 i Kjøbenhavn, lærte Blomster­maleriet hos J. L. Jensen og senere hos O. D. Ottesen. Desuden

 

268

var hun 1848 i Dresden og Vintren 1857-758 i Paris for at uddanne sig videre i sit Fag. Hun har siden 1858, dog ikke stadigt udstillet dels mindre originale Arbejder, dele Gopler efter hollandske Mestre, saaledes efter en van Huysum i Dresden, efter de to store Billeder af J. van Son i den kgl. Malerisamling i Kjøbenhavn m. m. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.)

 

Henckel. Carl Frederik Theodor Henekel, var Søn af tyske Forældre, som senere bosatte sig i Aalborg, hvor Fadaren holdt en Skole; Moderen var født Zug. Han blev født den 15.April 1801 i Aalborg, kom til Kjøbenhavn for at blive Cadet (1814), blev Secondlieutenant den 1. Januar 1819 (med Tjenestealder fra 22. Jan. 1818), Premierlieutenant 1829 og og fik den 28. April 1842 Afsked i Naade af Krigstjenesten raed Ventepenge og ftang som Stabscapitain.

Han var militair Lithograf ved General-Kvartermester-Staben, og udstedte som saadan allerede i 1822 en Subscriptionsindbydelse paa lithograferede Forskrifter (en Calligraphiplan). Efter at have rejst tre Aar i Udlandet for at gjøre sig bekjendt med alt til Lithografien hørende, oprettede han 1827 et Stentrykkeri i Kjøbenhavn, med det Formaal ikke blot at levere Arbejder til technisk Brug, men ogsaa Konstarbejder, Portræter, saaledes udførtes Portræter af S. A. Jacobson, Prof. Ludv. Jacobsen, Sproglærer Ramus o.fl., Gjengivelser af Konstværker m. m. Etablissementet, som laa i stadig Kappestrid med det kgl. Stentrykkeri, nød ikke ringe Anseelse; Akademiet saa 1831 »med Fornøjelse« de af Henckel indsendte Arbejder, oir 1838—40 udstillede han lithogranske Arbejder paa Charlottenborg, saaledes 1840 »Fængselsscene i Rom« efter Marstrand. En senere bekjendt Lithograf, A. Kaufmann, har faaet sin første Uddannelse hos Henckel. I 1848 nedlagde han sin lithogranske Forretning og gik frivillig med i Krigen, men kun det første Aar. Han var 1827 bleven gift med Marie Dbrothea født Schmidt, som døde i Marts 1853, og snart efter fulgte han hende i Graven den 29. Juli 1853. Han var Ridder af flere Ordner, deriblandt fra den 6. October 1851 af Dannebrog. (Private Opgiv. Medd. fra Krigsmin. Thaarup, Erslew, Forf. Les. Suppl. I, S. 768. Dagen 1831, Nr. 99, 100 og 235. Akad. Udst. Gat.)

 

Hendriksen. Rasmus Frederik Hendriksen, født den 11. August 1847 i Kjøbenhavn, er Søn af Bud i Ministerierne, senere Værtshusholder Rasmus Hendriksen og Frederikke, født Nielsen. Efter at have været Lærling i Lose & Delbancos xylografiske

 

269

institut i 2 1/4 Aar besøgte kan Konstakademiet i 1863—66 og har siden Foraaret 1870, efter et treaarigt Ophold i Paris og navnlig i London, været i selvstændig Virksomhed. Han har udført Træsnit efter Tegninger af en Mængde af vore fortjenstfuldeste Koustnere, dels til Bøger, dels som særlige Blade, Hendriksen var første Gang gift med Therese Margrethe født Degen, som døde 1873 og blev anden Gang i 1876 gift med Holga Albertha født Paulli, en Datter af Kapelmester Paulli. (Konst. egne Medd. Akad.)

 

Henneberg. Hans Christian Henneberg, Søn af Arbejds­mand, senere Spækhøker Svend Henneberg, er født i Kjøbenhavn den 7. September 1826. Efter sin Confirmation kom han i Lære hos Xylograf Flinch og var hos ham i fem Aar. Samtidig besøgte haa Konstakademiet (1840—49), hvorfra han afgik som Elev. Med Understøttelse fra den Rejersenske Fond rejste han i 1847—49 til Tyskland, hvor han navnlig i Dresden og München søgte at uddanne sig videre. I München deltog han i Udskjæringen af Træsnit til Schnorrs Billedbibel og til en Jugend-Kalender med Tegninger af Frølich. Af hans senere Arbejder i Hjemmet kan nævnes Træsnit til Holst's Felttogene 1848—50, til Fabricius' »Danmarks Historie«, mest efter Frølichs Tegninger, Ernst Meyers Portræt efter Olriks Tegning, udgivet af »den danske Radereforening«, m. fl. I 1862 nedsatte han sig som Fotograf, uden at han derfor ganske har opgivet Xylografien. Han har endog forsøgt at forbinde begge Fag ved at opfinde en særegen Maade at overføre Tegninger og Fotografier umiddelbart paa »Stokken«, Han er gift med Anna Dorthea Severine født Dreyer. (Koustn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. De nævnte Værker.)

 

Henningsen. Frants Peter Didrik Henningsen, født i Kjøbenhavn den 22. Juni 1850, er Søn af Grosserer, Farvehandler Frants Christian Ludvig Henningsen og Hilda Christine Charlotte født Schou. Han blev Student fra Borgerdydskolen paa Christians­havn (1869) og begyndte i October 1870 at besøge Konstakademiet for at uddanne sig til Maler. Den 30. Juni 1875 fik han Afgangsbevis som Maler og samme Aar udstillede han sit første Billede, en Portrætfigur i mindre Størrelse af Fru Sødring. For øvrigt har han tegnet Illustrationer til forskjellige Bøger og Blade. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Henningsen. Isak Henningsen, Søn af Snedkermester Chri­stoffer Henningsen, var først Guldsmed, men lagde sig i Antwerpen efter Malerkonsten, og søgte derfra i 1755 Konstakademiet om en

 

270

Understøttelse til at fortsætte sin Rejse. Ansøgningen var ledsaget af en Erklæring fra hans Lærer Nicolaus van der Bergh, der med­delte, at Henningsen i hans Hus havde udført et Maleri, uden at nogen andre havde rørt derved, og paa dette Maleri »une conversation” har Mestren, sagtens i Erkjendelse af dets Godhed, »sat sit eget Navn.«. Fra Antwerpen tog han til Paris, hvor han lagde sig efter Kobberstikkerkonsten; allerede 1756 stak han en Bacchus og i 1758 fremstillede Conferensraad Wasserschlebe et Kobberstik af ham udført »efter Parrooels Maade i imiteret Rødkridemaner«. Akademiet »admirerede« det og takkede det nævnte Æresmedlem. Sandvig nævner endvidere »En nøgen Mandsperson, vaskende den ene Fod« efter Vanloo, »En nøgen siddende Mandsperson, støttende en Haand mod Jorden« efter Boucher, begge i Rødkridtsmaner, samt »Et mediterende Fruentimmer, siddende paa en Lænestol«. Han tilføjer, at om han havde levet, var han bleven en stor Kobber­stikker ; men han døde i Paris, som det synes inden 1760. (Sandvig, S. 72. Weinwich, S. 173. do. Lex. Skild. 1830, Sp. 404. Akad.)

 

Henningsen. Pram Henningsen, født 1846 i Kjøbenhavn og Søn af afdøde Rebslagermester J.. Henningsen, besøgte Konstakademiet 1865 til 30. Juni 1871, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet siden 1871 mest Portræter. (Akad. Udflt. Gat.)

 

HenrictlSen. Frederik Carsten Henrichsen, Søn af Husmand Henrich Larsen og Maren født Jørgensen, er født i Kjøbenhavn den 23. September 1824. Ved Understøttelse fra Baron Løven-skjold, Grev A. V. Moltke og den engelske Statsafsending Wynn fik han en lille aarlig Sum for at uddanne sig til Konstner. Han besøgte Konstakademiet 1840—1843 og tegnede senere i fire Aar hos F. F. Helsted. Fra 1847 har han udstillet som Landskabs­maler og vandt 1855 den Neuhausenske Præmie som saadan. Nogle Aar efter søgte han Rejseunderstøttelse til Udlandet, men fik kun 300 Rdl. til en Studierejse i Indlandet. I 1869 blev han gift med Agnes Otta Frederikke født von Benzon. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Henrichsen. Mathias Møller Henrichsen, født omtrent 1769 i Nysted paa Lolland, var fra sit fjerde Aar døvstum og kom, da han viste Anlæg for Konsten, til Kjøbenhavn for ved Konst­akademiet at uddannes til Maler. Han vandt 1788 den mindre Sølvmedaille og ernærede sig som Portræt- og Miniaturmaler, indtil han (1806) blev Tegne- og Skrivelærer ved Castbergs Døvstumme-

 

271

skole i Kjøbenhavn. Portrætmaler Hans Hansen, af hvem han var en Ungdomsven, kaldte ham et vakkert ungt Menneske og beklagede, at hans Naturfejl satte ham saa meget tilbage i Konsten. Han døde den 25. Marts 1807 paa Frederiks Hospital henved otte og tredive Aar gammel. Af hans Arbejder er et Portræt af Revisor Emanuel Balling stukket af Flint, og Boghandler Wroblewsky ejer to ovale Brystbilleder, Mand og Kone, malede 1794, hvoraf især Konens Portræt er net i Behandlingen. ("Wein.wi.ch, S. 194. do. Lex. Penia 1806, Nr. l, S. 15. Strunk. Adresseav. 1807, Nr. 127. Priv. Medd. Akad. Thaarup.)

 

Henriques. Nathan Ruben Henriques, Søn af Vexelerer og Grosserer Ruben Henriques jun. og Jorikka født Melchior, var født i Kjøbenhavn den 1. November 1820. Allerede i sit 14. Aar begyndte han at besøge Konstakademiet, hvor han i Marts 1841 blev Elev af Modelskolen. I de omhyggelig udførte Billeder, som han udstillede 1841—45, synes han at have haft Forkjærlighed for Optrin ved Lys, som »Studenternes Fakkeltog«, »Rosenborg Slot, set ved bengalsk Ild«, »En Ildebrand paa Holms Plads« og lignende. Han havde ogsaa saavel malet som tegnet og lithograferet nogle Portræter, da en tærende Brystsyge allerede bortrev ham, kort før han fyldte 26. Aar den 28. October 1846. (Medd. fra Konstn. Broder. Akad. Udst. Gat. Skifteretten. Adresseav: 1846, Nr. 260.)

 

Henriques. Sally Ruben Henriques, en Broder til den ovennævnte Nathan Henriques, er født i Kjøbenhavn den 14. No­vember 1815. Efter at han i tre Aar havde været ved Handelen, bestemte han sig i sit tyvende Aar for Konsten, begyndte at besøge Konstakademiets Skoler i 1836, blev 1837 Elev af Modelskolen, og søgte at uddanne sig videre i Lunds og Eckersbergs private Maler­skoler. I Aarene 1841—45 udstillede han mest Architekturstykker, men ogsaa Figurbilleder og Portræter. Hans senest udstillede Ar­bejde »Parti af Højbroplads« blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Senere tog han Borgerskab som Malermester og lagde sig efter Decorationsmaleriet, indtil han i 1849 efter sin Broder overtog en Antiquitetshandel, som han endnu er Indehaver af. Han er gift med Rose født Jacobsen. (Konst egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Henriques. Samuel Ruben Henriques, yngste Broder til de to ovennævnte Brødre Henriques, født den 27. December 1821, besøgte Konstakademiet sammen med den ældste Broder og blev 1842 Elev af Modelskolen. Han har kun udstillet et Portræt og nogle faa Figurbilleder (1841—47). Af disse vakte hans sidste

 

272

Billede »En Bissekræmmer, der gjør Kortkonster for nogle Bønder i en Kro«, der tilhører Godsejer Neergaard til Førsløv, især Op­mærksomhed og blev lithograferet af Vesterberg hos Em. Bærentzen & Go. I 1847 overtog han en Antiquitetshandel efter sin ældre afdøde Broder, men overlod den to Aar senere til sin Broder, Sally Henriques, da han selv den 1. December 1849 indtraadte i sin Svoger, Tapetfabrikant Frænkels Forretning, hvori han endnu er Deltager. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst, Gat.)

 

Herbst.    Adelgunde Herbst se Voigt.

 

Herholdt. Johan Daniel Herholdt, født i Kjerbenhavn den 13. Marts 1818, er Søn af Johan Frederik Vilhelm Herholdt, der døde som Regimentschirurg ved Kjøbenhavns Borgervæbning (1834) og Else (Cathrine) født Lorentzen, begge fra Aabenraa. Den bekjendte Læge J. D. Herholdt var hans Farbroder. Moderen døde allerede 1823 i Herholdts tidlige Barndom, og han var saaledes forældreløs, inden Han endnu var ganske voxen. Efter sin Confirmation begyndte han at gaa paa Konstakademiet (1832), kom 1834 i Tømmerlære, blev 1837 Svend og arbejdede indtil 1841 som Svend. Samtidig tegnede han om Vintren dels i Akademiets Bygningsskole, dels. hos Hetsch og Bindesbøll; men da hans Studier idelig blev afbrudte af praktisk Virksomhed, vandt han først 1843 den lille Sølvmedaille, 1846 den store og endelig September 1849 den lille Gruldmedaille for »Et Invalidehotel«.

Herholdt havde nemlig 1841—42 opholdt sig et Aar i Trondhjem, for efter den store Brand, der havde hjemsøgt Byen, at opføre en Del Bygninger i Træconstruction. I Somren 1843 var han i Odense, hvor han opmaalte St. Knuds Kirke, og om Vintren der­efter i Hamborg, hvor han arbejdede som Conducteur. Efter en kort Udenlandsrejse var han derpaa i 1844 i Kolding og ledede under Nebelongs Sygdom Opførelsen af en Latinskole der. Først de følgende Aar kunde han i nogenlunde Ro hellige sin Uddannelse ved Akademiet. Efter at han havde faaet den mindre Gruldmedaille, tilbragte han et Par Aar dels paa Rejser i Indlandet og tegnede bl. a. Kronborg, dels var han i 1851 i Visby paa Gottland, hvis Bygningslevninger fra Middelalderen han aftegnede (begge Dele til Selsk. for nord. Ksi). Endelig i 1852 fik han Akademiets Rejse­understøttelse i to Aar til sin Uddannelse i Udlandet og efter et toaarigt Ophold i Tyskland, Italien og Frankrig, var han i 1854 tilbage i Fædrelandet. Senere har han været et Par mindre Rejser i Udlandet tildels med bestemte Formaal for Øje. I 1860 ægtede

 

273

han Johanne Caroline Elise Herholdine født Blaunfeldt; den 13. Marts 1861 blev han Medlem af Kunstakademiet, den 6. October 1862 Ridder af Dannebrog, 1871 Etatsraad, 1875 Dannebrogsmand.

Af Konstnerens mange og tildels betydningsfulde Bygnings­værker skal her nævnes: af private Bygninger, et Landsted til Etatsraad Raffenberg (1852) ved Bulowsvej, ifølge Bygherrens Ønske en Efterligning af den saakaldte »Rafaels Villa« ved Rom, en privat Bolig til ham selv ved Lsdegaardensaaen, et Pakhus til Grosserer Grøn (1862—63) paa Gammelholm ud mod Holmens Kanal, i en alvorlig holdt Rundbuestil, en Hovedbygning paa »Enrum«, ved Vedbæk, en privat Bolig for afdøde Grosserer Levin paa Hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havneavnegade, i italiensk Stil, et Pakhus til Sukker­huset »Phønix« ved Slotsholmsgade (1868—69). Af offentlige Byg­ninger maa nævnes Universitetsbibliotheket, en rød Murstensbygning i norditaliensk Rundbuestil (1857—60, hvorom en Beretning kan læses i Nord. Univ. Tdsk. 1859, 1. Hefte, S. 131—33, ved Joh. Forchhammer); Studenterforeningens Bygning paa Gammelholm (1861—63), egentlig Ombygning af en af Holmens ældre Bygninger; den nye Banegaard ved Kjøbenhavn, ligeledes en rød Murstensbygning, flankeret af tvende Taarne; Tegning til Restaurationen af St. Knuds Kirke i Odense (1864), som gjennemfertes i 1873—74, Nationalbanken i Kjøbenhavn, en mægtig Bygning i italiensk Renaissance, hvis rigt udførte Murstensarchitektur bæres af en høj Sokkel i Granit, som omfatter hele den underste hvælvede Etage; endelig en Kirke i Korsør, Piedestalen til Frederik VII's Rytterstøtte paa Slotspladsen, Kysthospitalet paa Refsnæs ved Kailund-borg m. m. Det er kun en lille Del af Her holdts rige og mange­sidige Virksomhed, her har kunnet fremdrages. Som en Ejen­dommelighed ved Konstnerens Talent maa dog nævnes den Sind­righed, hvormed han, i Erkj endelse af Murstenens Betydning som Bygningsemne under vore klimatiske, locale og pecuniaire Forholde, har forstaaet at anvende den simple røde, gule og glasserede Mursten i Konstens Tjeneste selv ved Gjennemførelsen af Stilarter, som næsten syntes at stride mod dens Natur. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Nord. Univ. Tidskr. s. o.vf.)

 

Hermannsen. Johan eller Johannes Hermannsen, Søn af en Husmand ved Tønder og født der 1842, havde allerede, medens han som Bondedreng vogtede Faar paa Marken5 lavet nogle Lerfigurer, der røbede et saadant Talent, at Lærerne ved Tønder Seminarium sørgede for, at han kom i Skole i Tønder og i Maler­is

 

274

lære. Han blev ogsaa Malersvend (1859), men da han havde mest Lyst til Billedhuggerkonsten, sendte de samme Mænd ham til Kjøbenhavn og en af disse, Capitain Thurah, anbefalede ham til Portrætmaler Olrik, der virkede til, at han kom til at gaa paa Konstakademiet, og skaffede ham et lille Erhverv som »Figurmager« d. v. s. Modelerer ved den kgl. Porcelainsfabrik. Hans brændende Attraa efter Kundskab og Uddannelse tillod ham ikke at ofre sin Tid paa dette tildels mechaniske Arbejde, og i Tillid til sin kraftige Natur som Bondesøn foretrak han at lide baade Sult og Kulde blot for at kunne bruge hele sin Tid til sit Studium. Om Dagen øvede han sig i Bissens Billedhuggerværksted, om Aftnen og Natten læste han i sin kolde Stue. Derved hentede han Spiren til en Brystsyge, som nedbrød hans Kraft, og da senere Cand. theol. Rømer og Kammerherreinde Neergaard forbedrede hans udvortes Tilstand, var det for silde for ham. Det lykkedes ham i 1862—64 at faa nogle Figurer af egen Composition paa Udstillingen, og en af disse »Ossian« (1864) blev kjøbt til Sculptursamlingen. Trods al Svaghed i Form og Udførelse sporedes deri et rigt Snille og en sand Følelse, selv om det ikke er afgjort, at hans utvivlsomme Begavelse, hvis han havde faaet Lov at leve, vilde have udfoldet sig rigest og fyldigst i Billedhuggerkonsten. Men han blev kun en skjøn Mulighed, Dødens kolde Haand gjorde en brat Ende paa hans Livs korte, men sikkert for ham indholdsrige Sørgespil. Den 28. October 1864 udaandede han, til sin sidste Stund opfyldt af Fremtidshaab og Livslyst, og faa Dage efter udtalte en Præst, der længe havde været knyttet til hans Fødestavn, de sidste velsignende Ord over det brudte Ler. (Private Medd. Skifteretten. Akad. Udst. Cat.)

 

Hermannsonh. Nicolaus Peters Hermannsohn, se Peters.

 

Hermansen. Olaf August Hermansen, Søn af Tømrer Frederik Hermansen, er født 1849 paa Frederiksberg, var Porcelainsmalerlærling hos Bing & Grøndal og begyndte som saadan (1872) at besøge Konstakademiet, hvorfra han den 23. December 1876 fik Afgangsbevis som Maler. Han har senere ernæret sig ved at decorere Terracottaarbejder for Ipsens Enke og har siden 1874 udstillet Blomster- og Frugtstykker foruden et Concoursbillede (1875) »Gjæssene drives hjem«. I 1874 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse til en Rejse i Indlandet, og den 24. April 1877 fik han den Neuhausenske Præmie for »Roser og andre Blomster i en Vase«. (Akad. Udst. Cat.)

 

Hertzog. Frederik Gottlieb Hertzog, født i Kjøbenhavn den 6. Januar 1821, var i Træskjærerlære, da han i 1836 begyndte

 

275

at besøge Kunstakademiet. Han gik imidlertid over til Guldsmed­faget og blev 1839 Guldsmedsvend. Efter at han i Juli 1842 var bleven Elev af Modelskolen som Billedhugger, vandt ham allerede i December s. A. den lille og i Marts 1845 den store Sølvmedaille for Modelering efter den levende Model. Samme Aar vicarierede ban en Tid for Rosenfalk som Lærer ved Ornamentskolen, og i 1851 vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Thetis bøn-falder Vulcan om Vaaben til Achilles«. Siden 1840 havde han tillige været Elev af H. V. Bissen og har udført flere af hans Arbejder i Marmor, saaledes Apollo .til Universitetets Forhalle (Minerva udførte Rosenfalk).

Efter at han i 1855 havde vundet den store Guldmedaille for Opgaven »Moses beskytter Kvinderne ved Brønden i Midian«, fik han 1856 Rejseunderstøttelse og opholdt sig i Rom til 1860, besøgte i 1861 Grækenland, navnlig Athen, og har siden levet i Hjemmet, i de senere Aar sysselsat med Restaurationen af Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke. Den 22. Januar 1866 blev han Medlem af Akademiet, hvor han i en Række af Aar har virket som Lærer. Hertzog, der tillige er en aandfuld og omhyggelig Tegner, har som Billedhugger kun udstillet meget lidt udenfor sine akademiske Arbejder og i de senere Aar slet ikke. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Hertzog. Johan Georg Hertzog eller Herzum, hvis det ellers er samme Person, var i 1745 Skildrer i Kjøbenhavn og som det synes af en vis Betydning, siden Mænd som J. S. Wahl og L. A. le Clerc stod Faddere til hans Søn i Nikolaj Kirke. Nogle Aar efter (1749) nævnes Hertzog som Skildrer paa Christianshavn, og der er Grund til at tro, at han er den samme som den Georg Hertzog, der døde den 30. Januar 1770 som »Ridsemester« ved Sorø Akademi. (Nikolaj og Holmens Kirkeb. ved Lengn. Adresse­avisen 1770, Nr. 40.)

 

Hertzsprung. Carl Frederik Emil Hertzsprung, født i Kjøbenhavn den 11. Maj 1803, var Søn af Klædefabrikant Frederik Hertzsprung og Charlotte født Rennau eller Rennøe. Da han vilde være Maler, begyndte han at besøge Konstakademiet, hvor han vandt den lille Sølvmedaille 1827 og den store 1833. Ved Siden af; Portrætmaleriet, som han dyrkede i en Del Aar, dog uden at udstille i dette Fag, lagde han sig efter Porcelainsmaleriet og ud­stillede allerede i 1827 »to Hoveder« malede i Camaieu paa Porce-lain. I 1831 fik han Akademiets Tilladelse til at copiere Kratzen-

 

276

stein-Stubs Medlemsstykke »Hotlier og Valkyrierne« paa Porcelain, hvilket var udstillet i 1832. Begge disse saare flittigt udførte Arbejder tilhøre endnu den kgl. Porcelainsfabrik. For øvrigt har han kun udstillet en Copi efter Terburg (1834).

Hertzsprung maa imidlertid ikke have følt sig tilfreds med sin Konstnervirksomhed, thi han traadte senere ind som Kammerskriver i Finansministeriet, befordredes til et mindre Toldembede i Slesvig med Kammerassessors Titel, blev derpaa Toldforvalter i Eckernførde, i hvilken Stilling han forblev, indtil Krigen i 1864 fordrev ham. Med Pension og Titel af Kammerraad levede han sine sidste Aar i Kjøbenhavn, hvor han døde den 8. September 1867. Han var gift med Jensine Cathrine født Schouw, der lever efter ham som Enke. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Hetsch. Christian Frederik Hetsch, Søn af nedennævnte Gustav Frederik Hetsch, er født i Kjøbenhavn den 24. September 1830. Han begyndte allerede i October 1840 at besøge Akademiets Skoler, vandt i December 1850 dets lille Sølvmedaille i Decorationsklassen og blev i Marts 1852 Elev af Modelskolen. Efter at han var bleven Malersvend (1847), uddannede ban sig først til Deeorationsmaler, kastede sig efter en Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse (1855—56) for en Tid over Theatermaleriet og vandt den Neuhausenske Præmie for en Opgave i dette Fag, men har senere opgivet det for at hellige sig Bygningskonsten, Architekturmaleriet og den konstneriske Udsmykning i Haandværkets Tjeneste. Han har i 17 Aar været Lærer ved technisk Institut, har deltaget i konstneriske Arbejder ved den kgl. Porcelainsfabrik, Ipsens Terracottafabrik og lignende Forretninger i konst-vindskibelig Retning, og har i de senere Aar ogsaa paataget sig Restaurationen af ældre Bygninger. Han er Udgiver af et stort industrielt Værk med Tegninger af Konstnere og Haandværkere i alle tre nordiske Riger. I 1857 ægtede han Anna født Nyeland. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Hetsch. Gustav Frederik Hetsch var født den 28. Sep­tember 1788 i Stuttgart, hvor hans Fader, Historiemaler Philipp Friedrich von Hetsch, var Galleridirecteur; hans Moder hed Friedericke Wilhelmine Louise født Scholl. Efter at han havde studeret, navnlig de mathematiske Videnskaber, ved Universitetet i Tübingen, besøgte han Bygmester Etzels Tegnestue i Stuttgart for at uddanne sig til Arehitekt. I 1808 tog han med Faderen til Paris, hvor haa stu­derede under Percier og Lebas og, da Faderen rejste hjem, tog han

 

277

Plads som Conducteur hos Rondelet, der restaurerede Kirken Ste Geneviéve. Da han tillige havde et fremtrædende Talent for Musik, tog han Undervisning i Fortepianospil hos Pianisten Fr. Kalkbrenner, og der var endog Tale om, at han skulde vælge Musiken til sit egentlige Fag. I 1812 kaldtes han pludselig til Stuttgart, for at deltage i de Bygningsarbejder, Kongen havde for, og tog Bygmester-examen der. Da imidlertid den Lønning, man bød ham, var meget ringe og Arbejderne standsede formedelst Krigen, foretrak han at rejse til Italien, for at uddanne sig videre, og blev tre Aar der.

I Rom gjorde han Bekjendtskab med den danske rejsende Årchitekt Peder Malling, til hvem han nøje sluttede sig. De var stadig sammen lige fra 1813, saaledes at Hetsch allerede i Rom blev inddraget i den danske Konstuerkreds, Thorvaldsen, Eckersberg o. fl. Da Malling i Juli 1815 rejste hjem, foreslog han Hetsch at følge med, og fra det Øjeblik denne satte Poden paa dansk Grund, deri 15. October 1815, kan han regnes for dansk Borger. Uagtet Dan­mark havde flere Bygmestre, gik Hetschs Talent i en saa egen Ketning, og udfyldte saa heldig O. F. Hansens Brøst, at der virkelig var berettiget Plads for ham i Danmark. Han havde allerede fra Stuttgart sendt nogle af sine Tegninger forud til Akademiet, som saa dem »med Fornøjelse«, og han var saaledes ikke ganske fremmed for det, da han allerede i November s. A. søgte Plads som Lserer ved den nyoprettede Ornamentskole for Architekter. Samtidig fik han i to Terminer en Sum af ialt 2400 Rdl. N. V.1 for en Samling Ornaments- og Bygningstegninger, efter Studier fra Oldtiden, hvilke blev afleverede som færdige i 1818.

En ligesaa betydningsfuld Opgave fik han ved under Hansens Overledelse at skulle varetage den konstneriske Udsmykning af Christiansborg Slot, og der er ikke Tvivl om, at den Iver og Sind­righed, hvormed han forstod at benytte baade Konstnere og Haandværkere, har virket til at give Hansens Bygningsværk al den Glans og Skjønhed i det Indre, som det efter sit Grundpræg var skikket til at modtage. Ligesaa lidt som han kunde gaa udenfor Bygnin­gens Karakter, kunde han skabe de Konstnere, der skulde virke under ham, men maatte bruge ikke alene den hele lovende yngre Konstnerslægt, men ogsaa de gamle, som, hvor middelmaadige end nogle af dem synes i vore Øjne, alle vilde være med til at udødélig-

 

1 N. V. d. v. s Navne-Værdi brugtes i Modsætning til R. S. d. v. s. rede Sølv, om de da gjældende Seddelpenge, hvis Cours var meget slet, uden at jeg dog formaar nøjagtigt at angive den for Åarene 1815—18.

 

278

gjøres i den mægtige Kongeborg. Saavel ved dette omfattende Arbejde, som ved den Varme, hvormed Hetsch til alle Sider søgte at give Haandværket en stærkere konstnerisk Paavirkning, har han virkelig Fortjeneste af vor Konstudvikling i videste Omfang, og det har ikke fattets paa anerkjendende Udtalelser derom saavel i hans levende Live, som efter hans Død, Blandt de mange Konstnere, som have været hans Elever, maa nævnes H. Chr. og Theof. Hansen, N. S. og J. H. Nebelong, Stilling, Winstrap, Walther o. n.

I Begyndelsen af 1820 blev Hetsch agreeret ved Konstakademiet og den 12. Juni s. A. blev han Medlem af Kunstakademiet for Tegningen til »Et Pantheon«. Efter en Concurrence med Portrætmaler H. Hansen blev han i October 1822 ansat som Pro­fessor i Perspectiv ved Akademiet, uden at han derfor opgav sin Lærerplads ved Ornamentskolen. Endelig blev han i November 1829 valgt til overordentlig Professor i Architekturen, men rykkede i 1835 op til at være ordentlig Professor i samme Kag, og i denne Stilling forblev han og virkede i en Række af Aar, lige til sin Død den 7. September 1864. Om hans Deltagelse i Bestyrelsen af mange forskjellige Tegneskoler, hans Virksomhed i Industriforeningen maa henvises til de nedennævnte udførligere Kilder. I Perspectiven, som han vedblev at foredrage, selv efter at han var bleven Professor i Architekturen, udgav han 1839 en meget brugbar Lærebog, der senere er oplagt paany. Desuden har han udgivet nogle mindre Skrifter. I Bygningskonsten er hans vigtigste Arbejder »Synagogens i Krystalgade”, en ejendommelig, alvorlig og karakteristisk Bygning, samt den katholske Kirke i Bredgade, hvor han havde den vanskelige Opgave at give en stor og monumental Forside Liv og Karakter uden Anvendelse af Vinduer. De Billedhuggerarbejder, hvormed den smykkes, er af Borup. Hans Planer til Marmorkirkens Fuld­endelse, til Grammelholms Bebyggelse m. m. blev ikke udførte, men ere bevarede, ligesom ogsaa hans andre efterladte Tegninger tilhøre forskjellige Samlinger.

Hetsch var Medlem af Akademierne i Stokholm og München og af Institut of Britisk architects i London, samt hædret med flere Ordner. Han blev 1823 gift med C. F. Hansens Datter Agnete (Annette), som døde allerede 1827, og 1829 med dennes Søster Caroline Amalie Augusta. En Søn af andet Ægteskab Chr. Fr. Hetech er nævnet ovenfor. (Weinw. Lex. Erslew Forf. Lex. I, S. 652. Suppl. I, S. 790. Quartalsberetn. fra Industrifor., 25. Aarg. 1865, S. 1—10, ved J. L. Ussing. Dansk Pantheon med lith. Portr.

 

279

Statskal. 1817—64. Skild. 1816, Sp. 476. Dagen 1824, Nr. 281. Atad. Udst. Gat. Priv. Medd.)

 

Heuer. Vilhelm Heuer var født i Storhertugdømmet Meklenborg omtrent 1788—90 og kom til Kjøbenhavn for at uddannes ved Konstakademiet (1803), rimeligvis fra sin Confirmation af. Han blev 1805 Elev af Modelskolen, vandt 1808 i to paa hinanden følgende Kvartaler Akademiets Sølvmedailler og conourrerede allerede Aaret efter til den lille Guldmedaille som Kobberstikker. I Marts 1810 blev Medaillen tilkjendt ham for et Stik efter »Hjob« af Lanfranco. Derpaa concurrerede han ogsaa til den store Guldmedaille, som blev tilkjendt ham i Jnni 1814 for et Stik efter et Maleri af Carlo Lotto, »Den døende Cato«. Begge Malerier var i den kgl. Malerisamling. Kort efter stak han Holbergs »Barselstuen« efter Lorentzens Maleri og et Portræt af Commandeur Jessen. Hans Ansøgning om Rejse­stipendiet kunde ikke opfyldes fra Akademiets Side, da han ikke var født dansk Undersaat, men det anbefalede ham til kgl. Under­støttelse. I 1817 foreviste han Akademiet fire Kobberstik fore-stillende Optrin, fra Frederik VI's Kroning, som det synes efter Konstnerens egen Tegning, hvilke blev dadlede temmelig strængt af Akademiet, saa at han endog maatte retouchere Pladerne under demens' og Preislers Tilsyn. Fra samme Aar er et kobberstukket Portræt af Skuespiller Peter Foersom,

Endelig fik han ved kgl. Resolution af 7. April 1818 et Rejse­stipendium paa 800 Rdl. r. S. for to Aar, med Paalæg om først og fremmest at rejse til Paris. I Udlandet lagde han sig tillige efter Lithografien, og de Arbejder af ham saavel i Stentryk som i Kobberstik, der af Præses blev foreviste Akademiet (3. Marts 1823), overtydede Forsamlingen om, »at han havde anvendt sin Tid og sit Stipendium med Nytte«. Det besluttedes, at de skulde udstilles samme Aar. Det var Hertugen af Augustenborgs Portræt i Kobber­stik og otte Lithografier efter Gruerin, Horace Vernet og Povl Potter. Efter sin Hjemkomst (1824) udførte han et Stik efter Thorvaldsens Portræt. i Akademiet, malet, af Eckersberg, hvilket tan dog først indsendte som færdigt til Akademiet den 26 Juli 1830 for derpaa at blive Medlem. Akademiet mente dog kun at kunne agreere ham paa et. saadant mindre Blad, hvori der endog kunde gjøres. grundede Indvendinger mod Tegningen, og. han blev aldrig Medlem af Akademiet,, uagtet han modtog Opgave dertil, nemlig at udføre et Stik efter Luinis »Den hellige Catharine«, i den kgl. Maleri­samling. Senere udstillede han kun nogle kobberstukne Portræter,

 

280

en Kridttegning efter Rubens og i 1856, da man sidste Gang saa noget af ham, to Portræter af Christian IV efter v. Mander og et Portræt af C. F. v. Rumohr. Han levede ugift dels i Hamborg, dels i Kjøbenhavn, men det har ikke kunnet oplyses, naar han er død. Han har udstillet fra 1810—56, men kun nogle faa Gange i dette lange Tidsrum. (Weinw. Lex. Akad. Udst. Gat. Strunk.)

 

Heylmann. Frederik Christian Heylmann, født i Altona den 15. Februar 1809, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Bygmester og vandt 1828 den lille Sølvmedaille, 1829 en Pengepræmie, 1831 den store Sølvmedaille. Ved Concurrencen for den lille Guldmedaille 1835 maatte Akademiet afvise ham paa Grund af hans Skitses Ufuldstændighed; men det skattede ham saa højt, at det mere regnede dette for et Uheld, end for en Følge af en ringere Grad af Udvikling og Dygtighed i hans Fag, og anbefalede ham til en Udenlandsrejse, indtil han atter kunde concurrere. Denne Anbefaling, som C. F. Hansen havde udbedt sig for sin Elev til at ledsage en Ansøgning til Fonden ad usus publicos, forblev ubrugt, da Hansen strax efter tog Ansøgningen tilbage. Imid­lertid var han fra 1828 til 1836 kgl. Bygningsinspecteur for Holsten; i 1839 deltog han fra Altona i Concoursen for den Neuhausenske Præmie, og i 1841 udbad han sig Akademiets Attest for at kunne søge Stadsbygmesterembedet i Altona. Paa en Udenlandsrejse, som rimeligvis falder mellem 1836 og 1839, besøgte han Italien. Efter Hjemkomsten levede han siden i Altona, hvor han ledede adskillige saavel offentlige som private Bygningsforetagender. (Akad. Hamb. Kstl. Lex. Statskal.)

 

Hiernøe. Jens Hiernøe, Søn af en Billedhugger Hiernøe i Horsens, blev født der den 2. Juni 1748. Efter at have lært Faderens Konstfag blev han sendt til Kjøbenhavn for at uddannes videre hos Wiedewelt og Harsdorff. Her lagde Kan sig med Iver baade efter Bygningskonst og Billedhuggerkonst, som det synes dog kun i Ornamentfeget; men Faderens Død afbrød hans Studier og han maatte rejse hjem til Horsens for at overtage dennes Forretning rimeligvis som Ornaments- og Gravmælebilledhugger. Det synes og, som om han, enten ved Arv fra Faderen, eller ved egen Vindskibeligbed, har været en velhavende Mand. Han har bygget ikke lidet i Horsens og Omegn, og Harsdorff selv kaldte hans Smag »simpel skjøn«. Navnlig skyldes Uddybningen..og Anlægget ji£ .Horsens' Havn hans Indsigt og fædrelandssindede Iver. Han døde den 13. November 1801 som »Borger og Billedhugger« i Horsens. (Weinw., S. 219—20, efter Minerva 1801 II, S. 166—76.)

 

281

Hilker. Greorg Christian Hilker, født i Kjøbenhavn den 5. Juni 1807, var Søn af Skibsfører, senere Toldassistent Christian Ernst Hilker og Marie Margrethe født Vest. Han kom allerede i sit 13. Aar paa Konstakademiet, hvor han efterhaanden rykkede op og i Januar 1831 blev Elev af Modelskolen. Da han ikke kunde hellige sig udelukkende til Konsten, var han kommen i Malerlære hos Malermester Baruël, som selv havde været Konstner, og som uden Tvivl har medvirket til at føre Hilker ind paa en konstnerisk Op­fattelse af Decorationsmaleriet, der mere og mere blev hans særlige Fag. Dog vandt han 1832 et Accessit i Landskabsfaget, hvor han concurrerede med Jerndorff og Kiærschou, og i 1833—35 Akademiets tvende Sølvmedailler for at tegne og male efter den levende Model.

Efter at han var bleven Svend (1826), arbejdede han i flere Aar hos Lærer ved Konstakademiet, Malermester Kongslev, som gav ham Lejlighed til at udføre Decorationsarbejde paa Sorø, Bregentved o. fl. St. Dog var det især, da Kongslev, ved H. E. Freunds Hjem­komst (1830), fik det Hverv at decorere dennes Bolig paa Materialgaarden i pompejansk Stil, at Hilker, hvem Arbejdet blev over­draget, modtog en frugtbar Paavirkning af Freund, som dels fik ham til ganske at lægge Landskabsmaleriet til Side, for udelukkende at hellige sig Decorationsmaleriet, dels vakte den Kjærlighed til Old­tidens Konst, som siden blev ham en lysende Ledestjærne paa hans hele Konstnerbane. Samtidig med at han lige indtil 1838 jævnlig sysselsattes af Freund, lod han sig dog, væsentlig vistnok for Ind­tægtens Skyld, friste til at male og copiere nogle Altertavler.

Han havde imidlertid vundet et saadant Navn som Decorationsmaler, at Akademiet varmt anbefalede ham til Understøttelse af Fonden ad usus publicos, der ogsaa i 1838 tilstod ham 600 Rdl. (1200 Kroner) aarlig i to Aar, hvortil kom 150 Rdl. fra den Rejersenske Fond til Hjemrejsen. Han rejste ud med Maleren Chr. Købke, og de var ogsaa sammen under det meste af Opholdet i Ud­landet, som især var helliget Italien, fremfor alt Rom. I Neapel udkastede han allerede i Forening' med Const. Hansen Planen til en Udsmykning af Universitetets Forhal, som siden i det Væsentlige blev fulgt. Paa Hjemrejsen fandt han i München Lejlighed til at øve sig i at male al fresco (paa den vaade Kalk). I November 1841 var han atter i Hjemmet, hvor han, paa en kort Udenlandsrejse nær (i Vintren 1860—61) til Tyskland og Italien med Understøttelse fra Kultusministeriet og den Rejersenste Fond, siden stadig forblev.

I 1841—-42 decorerede han nogle Lofter i Thorvaldsens Museum,

 

282

derpaa sysselsatte væsentlig den store Udsmykning af Universitetets Fortal ham i Åarene 1844—53, Samtidig blev han 1848—49 Lærer ved technisk Institut, og var fra 1853 Vaabenmaler ved Ordenscapitlet og Lærer ved Konstakademiet, der den 14. Januar 1867 optog ham til Medlem, Han blev 1847 gift med Elise Boline født Schou, som døde den 8. Februar 1867. Selv døde han den 13. Januar 1875 efter nogen Tids Sygdom. Han var en saare elskelig Personlighed, hos hvem værdig Selvfølelse og sand Be­skedenhed smukt forenedes.

Han var en ægte Konstner i sit Fag, og hans talrige Arbejder, hvoraf kun de vigtigste kunne nævnes, have haft en overordentlig Indflydelse paa Konstsmagen i Danmark. Foruden Forhallen i , Universitetet decorerede han senere (1862—65) Højtidssalen samme­steds i en pragtfuld Renaissancestil. I 1858—59 decorerede han Landbohøjskolens store Høresal m. m., i 1860 til 1863 Trappegange og flere Sale paa Sorø Akademi, i 1869 den nye Bankbygning i Kjøbenhavn, og desuden eu overordentlig Mængde private Ejendomme saavel i Kjøbenhavn som i Provinserne. (Konstn. egne Medd. Fdl. 1875, Nr. 10. Akad. Udst. Cat.)

 

Hjaltelin. Thorstein Elias Hjaltelin nævnes kun, fordi han var født paa Island 1771. Han forlod nemlig i sit 18. Aar paa Lykke og Fromme Island, blev efter mange Omskiftelser oplært til Landskabsmaler i Tyskland og levede som saadan i Brunsvig og Halle, hvor han døde 1815. Udførligere Efterretninger om ham findes i Meusels Archiv fur Kstl., 1804 I, S. 57—61, ledsaget af hans Portræt, (Se for øvrigt Meusels Teutsche Kstl. Les. Weinw., S. 205. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1428, hvor Uddrag meddeles.)

 

Hoffmann. Georg Rasmus Frederik Hoffmann, født 1807 i Karrebæk ved Nestved, begyndte meget tidligt at gaa paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn; men vandt først 1828 den mindre Sølvmedaille for et »Et Toldhus”. Senere lagde han sig efter Kobberstikkerkonsten og vilde i 1835 i Forening med en Mand ved Navn Bauer oprette et Stentrykkeri, hvortil ban søgte Understøttelse hos Akademiet. Endelig forelagde han i 1849 Akademiet Prøver paa et Værk med Afbildninger af Danmarks ældre Bygningskonst. Men intet af hans Forsøg nød synderlig Fremme, og han ernærede sig mest som Bygningstegner og Tegnelærer. Han døde den 1. Maj 1876 her i Kjøbenhavn. (Akad. Udst. Cat. Adrésseav. 1876.)

 

Hoffmann. Heinrich Bernhard Martin Johannes Hoff­mann, Søn af Skrædermester Hoffmann i Slesvig, er født der den

 

283

7. Juli 1844. Han kom til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Billedhugger og blev Elev af H. V. Bissen (1862). I 1863 fik han Plads i Akademiets Gibsskole, i 1864 rykkede han op i Model­skolen og i April 1865 blev hans Afgangsprøve antaget; dog besøgte han endnu Modelskolen i nogen Tid. For »Odysseus' Kamp med Hjorten« blev i 1866 Akademiets mindre Guldmedaille tilkjendt ham, og i 1874 og 1875 fik han dets Rejsestipendium paa 800 Rdl. (1600 Kroner) hver Gang. Han rejste da til Italien, hvor han endnu opholder sig. I 1865 udstillede han første Gang, en Billed­støtte af Griffenfeldt. Senere har han, foruden sit Guldmedaillearbejde og en Vesta, som han skulde udføre i Malm til Grev Moltke Hvitfeldt, mest kun udstillet Portrætbuster. (Akad. TJdst. Cat.)

 

Hofmann. Johannes Hofmann, Miniaturmaler og »Skildrer« under Frederik IV, fik (1724) 20 Rdl. d. C. »for at gjøre et Billede af den afdøde Prinsesse Christiane Amalie efter Heinbroths Maske«, der var taget over Liget, og 1726 »offererede« han Dronning Anna Sofie Frederik IV's og hendes eget Portræt i Miniatur paa hendes Fødselsdag den 16. April. (Weinw., S. 119. Kgl. Eegnsk. i Ge-hejmeareh.)

 

Hogenberg. Frants Hogenberg tilhører egenlig ikke Dan­mark, men medtages her, fordi han har stukket de Blade, der fejl­agtig tillægges Ens. Han var en af de Nederlændere, som i 1585 fik en betinget Borgerret i Hamborg, og havde allerede tidligere gjort sig Ijekjendt ved sine Stik til Abraham Ortelii Orbis terrarum, Antwerpeu 1570. I 1588 blev han kaldet til Kjøbenhavn for at stikke 16 Blade i Folio forestillende en Del af den danske Konge Frederik II's res gestce og hans Ligfærd, paa Bekostning af Grev Rantzau og efter Relieffer paa et af samme Grev Rantzau i Segeberg oprejst Mindesmærke over Kongen, hvilket sandsynligvis var forfærdiget af en italiensk Konstner Simone Novellano. Disse Blade udkom 1589 med særskilt Titelblad, blot forsynede med latinske Underskrifter, men blev i 1593 indlemmede (insertæ) i et latinsk Skrift over Frederik II's Historie af Gaspar Ens, hvorpaa de næsten hundrede Aar senere gik over i Resens Frederik II's Krønike, efter at Pladerne var blevne forsynede med danske Paaskrifter. Naar Weinwich under Artiklen Ens siger om disse Blade, at de var »i en svag Maners fristes man til at overse, at det er nogle for sin Tid ret karakteristiske Fremstillinger, hvori, trods Anordningens overordentlige Ubehjælpsomhed i perspectivisk Henseende (der jo skyldes Billedhuggeren, efter hvis Arbejder de formentlig ere tagne),

 

284

Behandlingen af Gravstikken ikke staar paa et aldeles lavt Trin. Paa et andet Sted i sit Værk nævner Weinwieh rigtig Hogenberg som den, der har udført disse Blade, men overser Identiteten, idet han henfører dem til Frederik I's Historie. (Weinw., S. 25 og 103. do. Lex., Art. Ens. Hamb. Kstl. Lex. Zeitschr. f. Hamb. Gesch. II, 334. Fiissli Lex., 8. 462. Ens, Rer. Dan. Fred. II. Francof. 1593. Resen, Fred. II's Krøn.)

 

Holbech. Carl Frederik Holbech, Søn af Proprietair F. Holbech, er født den 27. Februar 1811 og kom allerede som Dreng til Kjøbenhavn.for at uddanne sig til Billedhugger. Efter at have besøgt Kunstakademiets Skoler fra 1824 vandt han den 31. December 1832 den lille Sølvmedaiile og Aaret efter en Pengepræmie for Modellering. Den 24. Marts 1835 fik han derpaa den store Sølv­medaiile og samme Aar concurrerede ban til den lille Guldmedaille, dog uden at opnaa den. Da han endnu engang havde concurreret forgjæves til Guldmedaillen, opgav han at studere mere ved Akade­miet og søgte ad anden Vej at finde Midler til at komme udenlands. Det lykkedes ham ogsaa at komme til Rom i Begyndelsen af 1841, og siden den Tid har han haft stadigt Ophold der, hvor han endnu lever ugift, svækket paa Synet og i stor Fattigdom, væsentlig under­holdt af en lille Aarpenge fra Udstillingsfondens Understøttelses-kasse. Med Uudtagelse af nogle faa hjemsendte Arbejder lod han ikke høre fra sig før i 1845, da han søgte om den ved Medailleur Christensens Død ledige Plads som Professor ved Modelskolen; men hans Ansøgning blev stiltiende henlagt.

Strax efter sit Komme til Rom fik Holbech Plads i Thorvaldsens Værksteder og udførte flere af dennes Arbejder i Marmor. Over en lille Composition i Relief, »Proserpinas Rov« skal Thor­valdsen, efter Bravos Sigende, have udtalt sig gunstigt (1842), om »Den sovende Psyche« derimod »ist nichts zu sagen«. Ved Thor-valdsens Død førte han Opsigt med Værkstederne og udførte imidlertid »Proserpinas Rov« i Marmor, en Buste af Frederik VI efter Thorvaldsén, ligeledes i Marmor, til Mindesmærket i Skander­borg, samt en lille Billedstøtte »Bacchus som Barn« af ham selv, der blev solgt i Marmor til Lord Baltimore, En Gjentagelse af den samme Composition med enkelte Forandringer blev kjøbt i Marmor til Sculptursamlingen i Kjøbenhavn (udst. 1872) tilligemed en tilsvarende Composition »En ung Bacchant«, som blev kjøbt til samme Samling i Gibs. Af hans tidligere Arbejder blev en »Eurydice«, udført i Marmor (1844, udst. 1851), bortloddet til Fordel for Konstneren,

 

285

hvis Kaar allerede blev indskrænkede efter Thorvaldsens Død, og tilfaldt Prof. M. Hammerich. For øvrigt modelerede lian nogle enkelte Arbejder, tildels Gjentagelser af de samme Gompositioner for udenlandske Bestillere. En lille Gruppe »Sovende Børn« udførte han flere Gange, saaledes til Grosserer Puggaard i Kjøbenhavn (udst. 1851). Han var i det hele en alvorlig og tænkende, men lidet productiv Konstner, og især i hans senere Aar, selv inden hans Syn var svækket, blev hans ængstelige Gjennemførelse ikke altid til Gavn for det Værk, hvori tidt en sand Følelse var kommen til Udtalelse i det første Anlæg. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Holbech. Niels Peter Holbech, Søn af Skibsfører P. Holbech, er født den 14. September 1804 paa Rejsen fra Ostindien til Danmark. Paa en senere Sørejse, hvori han som Barn deltog med sine Forældre, blev Skibet opbragt af Englænderne, og han maatte leve to Aar som Krigsfange i England. Da han var femten Aar, kom han paa Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han i Januar 1824 blev Elev af Modelskolen. Imidlertid havde han. malet hos Lorentzen, men da Faderen vilde have, at han skulde lære et Haandværk, gik han i »Forbundt« hos en Malermester og blev Svend. Senere malede han ogsaa hos O. V. Eckersberg og uddannede sig til Portræt­maler. Med den engelske Statsafsending A. Forster rejste han i 1824 udenlands, var en Tid i England, derpaa i Italien, som Privatsecretair hos Forster, der var Afsending i Turin, og tog i 1830 til Rom, hvor han begyndte at male paany. Dog opnaaede han ikke nogen Rejseunderstøttelse, uagtet han søgte gjentagende derom. I 1834 kom han hjem, efter ti Aars Fraværelse, og fik Tilladelse til at oprette en Tegneskole, som han dog snart efter nedlagde, da han fik nok at bestille som Portrætmaler. Han har udstillet siden 1831, mest Portræter. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Hollgreen. Georg Nielsen Hollgreen, Bygmester, var født i Slutningen af forrige Aarhundrede, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvis Medailler han vandt i Aarene 1814 til 1825, da den store Guldmedaille blev ham tilkjendt for Opgaven »En Told­bod«. Han tog Examen, for at søge Rejsestipendium, men maa være bleven forhindret i at gjøre det ved praktisk Virksomhed, thi imidlertid blev han gift og døde April 1843 endnu som yngre Mand, efterladende sig Kone og fire smaa Børn i temmelig træn­gende Omstændigheder. {Akad.)

 

Hollænder. Johan Hollænder, «n Billedhugger som levede og arbejdede i Danmark under Christian V, kaldes af Weinwich

 

286

og Spengler paa nogle Steder fejlagtig Jakob Hollænder. Han kaldtes ogsaa »Voxblæser« (d. v. s. Voxpousserer) og nævnes i de kongelige Regnskaber i Aarene 1682—86. En stor i Elfenben udskaaren Kande, som tilhørte Konstkamret, regnedes for et af hans bedste Arbejder, saaledes at han blev portræteret med den i Haanden. Om dette Portræt findes to modstridende Beretninger, eller ogsaa er der for kongelig Regning malet to forskjellige Portræter af ham. I 1683 fik nemlig »Christian Contrafejer« 10 Rdl. d. C. for Jan Hollænders Portræt, men under Navnet J. Meerholdt fortælles i haandskrevne Bemærkninger til Spenglers Catalog over den kgl. Malerisamling, at et Portræt af denne Konstner allerede i 1690 nævnedes som forestillende Johan Hollænder med den udskaarne Kande i Haanden, og at der i et senere Inventarium over Konstkamret af den yngste Grodtschilling, er tilføjet »gemalt nach seinem Selbstmord in Friedrichsburg von J. Meerholdt«. Dette Portræt maatte, hvis denne Efterretning er rigtig, altsaa være malt efter 3. Maj 1686, da han sidste Gang nævnes i Regnskaberne, og inden 1690, da Meer­holdt var død og Portrætet allerede nævnes i det ældste Inven­tarium. Hans formodede voldsomme Død tør snarest sættes til selve Aaret 1686. (Weinw., S. 63. Spengl. Art. Eft. do. Cat. over d. kgl. Maleris. Nr. 813. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

Holm. Christian Frederik Carl Holm, San af Guldsmed Holm i Kjøbenhavn, blev født der den 18. Februar 1804; hans Moder var fra Skaane. Da haii var eneste Barn, ønskede Faderen, han skulde uddanne sig til hans eget Haandværk, og først efter at han var bleven Guldsmedsvend, fik han Lov at besøge Konstakademiet for at sege Uddannelse som Konstner. Hans Bekjendtskab med J. F. Clemens bragte ham til at lægge sig noget efter Kobberstikker-konsten, hvilket siden kom ham til Nytte som Raderer. I Konstakademiets Skoler, som han mulig har besøgt allerede som Guld­smedlærling, lagde han sig først efter Modelering og rykkede op i Modelskolen (1822) paa et modeleret Arbejde; men i 1825 vandt han den lille Sølvmedaille for en Tegning efter den levende Model. Imidlertid havde han allerede 1823 begyndt at udstille som Maler en Copi efter Porbus, og det følgende Aar udstillede han et Par Compositioner af egen Opfindelse. Han blev nu Elev af Gebauer, idet hans Hu stod til at blive Bataillemaler, men dels Lærerens Paavirkning, dels den Omstændighed, at han ganske savnede Lej­lighed til at studere Krigslivet efter Katuren, førte ham mere og mere over til at blive Dyrmaler. Dog udstillede han lige til 1830

 

287

jævnlig historiske Compositioner, navnlig af Nordens Historie, som han opfattede med den varmeste Fædrelandskærlighed. Disse Billeder, hvoraf flere var temmelig store, som 2 Gustav Adolf i Slaget ved Lutzen«, »Dronning Philippa forsvarer Kjøbenhavns, »Slaget ved Heide« o. n. a. tildrog ham saavel Akademiets som Konstelskeres Opmærksomhed, og bl. a. blev senere Conferensraad Thomsen ham en trofast Ven. Trods Savnet af alvorligere Studium, af Ro og Klarhed i Tanken, røbede disse Billeder dog Lyst til at gjengive Fortiden paa en karakteristisk Maade, og flere af hans Ung­domsarbejder blev som lovende Forsøg indkjøbte til den kgl. Malerisamling.

I 1828 søgte han om Rejseunderstøttelse, og efter at Akade­miet i Januar det følgende Aar havde anbefalet ham i varme Ud­tryk til Fonden ad usus yniblicos, fik han 200 Species (800 Kroner) bevilget til en Konstrejse i to Aar.. Han var nu i Dresden og München (1830—31), men da Rejsen kun varede ét Aar, blev Halv­delen af Summen holdt tilbage og først senere tildelt ham til en Rejse til Paris, som han synes at have foretaget fra München, maaske samtidig med hans første Besøg i Italien (1838—39). I 1832 giftede han sig i Kjøbenhavn med Rosalie født Petit og to Aar efter rejste han til Munchen for ikke mere at gjense sit Fædre­land. Allerede forinden havde yngre danske Konstnere, som Kjellerup og Læssø, søgt Vejledning hos liam, og den ene af disse, Kjelierup, fulgte snart efter ham til München.

I Munchen, hvis friske Konstnerliv dengang højlig tiltalte ham, vovede han sig til større Opgaver, men holdt sig fra nu af mest til Emner, hvori Gjengivelsen af Dyr- var Hovedsagen. Et stort Billede, »En Rensdyrjagt«, blev solgt til Senator Jenisch i Hamborg, der havde en anselig Samling af Malerier af moderne Konstnere, et andet Billede med Bjørne og Rensdyr fik Hertugen af Cambridge; »Ulve paa en Snemark« fra samme Tid er i det Leuchtenbergske Galleri i Wien. I 1839 hjemsendte han fra Rom et Billede forestillende »Daniel Rantzau gjør sig til Herre over Tureby Bro”, som blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Men de følgende Aar levede han atter i Miinchen med sin Familie, indtil to større Bestillinger af Christian VIII foranledigede ham til at rejse til Rom paany i 1844 eller 1845 og snart efter lod han sin Familie komme til sig der, i den Tanke at tilbringe flere Aar i Italien. Han fuldendte et større Billede »Romerske Campagnoler ved et Osteri«, til Christian VIII og-et »Italiensk Landskab, Hyrder

 

288

vande Kvæg«, der begge udstilledes i Kjøbenhavn 1847. Men da var. Konstneren allerede vandret bort. De anstrængende Studier i Roms Campague under den brændende Sommersol paadrog ham en Feber, som i faa Dage nedbrød hans Kraft. Han døde den 24. Juli 1846 i Tivoli i sin Hustrus og sin Ven Küchlers Nærværelse og jordedes paa den protestantiske Kirkegaard i Rom. Hans Enke, hvis Fremtid det ikke var lykkets ham fuldstændig at sikre, kom i October 1846 til Kjøbenhavn med de faderløse Børn, og fik Aaret efter »i Betragtning af hendes Mands sidste Arbejder paa Udstil­lingen« en tarvelig "Understøttelse fra Akademiet af 100 Rdl. engang for alle. Hun er selv optraadt som Konstner med nogle faa Ra­deringer. Hun er født den 1. Marts 1807 og døde 1873.

Det er vanskeligt at dømme om en Konstner, hvis Virksomhed som hans kun halvt tilhører Fædrelandet. Af de Arbejder, Maleri­samlingen ejer, ere de fleste. Ungdomsarbejder før Rejsen. Der er kun fremhængt ét, kaldet »Tyrolerens Jagthund, der venter paa sin Herre«, hvilket er malet efter den første, mindre Rejse (1833). Trods den sande Følelse i Hundens Udtryk faar man heri, ligesom i hans Ungdomsarbejder, Indtrykket af, at hans livlige Productionslyst ikke ret lod ham faa Tid til at gjennemføre sine Emner med den Sikkerhed og Grrundighed, som hans Talent for Opfattelse og Anordning syntes at fortjene. Man har Grund til at tro, at han i sine senere Arbejder, som gjorde megen Lykke i Udlandet, har vundet større Ro og Fast­hed i sin konstneriske Fremstilling, saa meget mere som Udlandets Domme tale derfor. Holm var ogsaa en flittig og yndet Raderer. (Medd. fra Familien. Akad. Udst. Gat. Mullers Neuestes Kstl. Lex. Soltl, Bild. Kst. i Miincheu.)

 

Holm. Frederik Holm nævnes i de kgl. Regnskaber i Frederik IV's Tid som ”Mahler«, hvilket plejer at betyde Haandværker i Modsætning til ”Skildrer«. eller »Cohtrafejer«. Saaledes udførte Han 1702—6 forskjelligt Malerarbejde paa Frederiksberg. Ikke desto mindre fik han i 1718 Betaling for at forfærdige og restaurere (forbedre) forskjellige »store Skilderier« .paa Frederiks­borg; ligeledes malede han i 1719 ti »Jagter« paa Lærred til Lof­terne i Palaiet bag Børsen, hvilket alt tyder paa konstnerisk Virk­somhed, om end væsentlig i decorativ Retning. Dog brugtes jo Konstnere som Krock, d’Agar og fl. til lignende Virksomhed. Mulig det er den samme Mand, Spengler nævner som »Maler i Kjøbenhavti i Christian IV's Tid«, hvis Portræt, malet af Wahl, var i Klevenfeldts Samling. (Spengl. Art. Eft. citerer

 

289

Mus.  Kiev.  S. 280 Nr. 347.    Friis Sml.,  S. 92.    Kgl.   Regnsk.  i G-ehejmearch.)

 

Holm. Hans Jørgen Holm, født i Kjøbenhavn den 9. Maj 1835, er Søn af Etatsraad, Administrator Carl Jakob Holm og Johanne Henriette født Kjærulff. Efter at tave besøgt Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, blev han privat dimitteret til Universitetet i 1854, tog anden Examen 1855 og samme Aar Adgangsexamen til den polytechniske Skole. I October begyndte han at besøge Konstakademiet og gik samtidig i Hetschs Tegneskole. Fra 1856 tegnede han hos Herholdt og blev, efter at Wolff var bleven Bygningsinspecteur. paa Frederiksberg, Conducteur ved Opførelsen af Universitetsbibliothekets (1858—61) og Studenterforeningsbyg-ningen (1861—63). Efter en mindre Udenlandsrejse var han 1861 bleven Elev af Konstakademiet, vandt 1862 den lille og 1863 den store Sølvmedaille. I 1863—65 var han paany udenlands til Tysk­land, Frankrig og Italien med en Understøttelse af 300 Rdl. aarlig i to Aar fra den Rejersenske Fond og i ét fra Akademiet. Efter Hjemkomsten vandt han i Vintren 1866—67 den mindre Gruld-medaille for Opgaven »En protestantisk Kirke for en større Menighed« og den 8. December 1873 blev han Medlem af Konstakademiet.

Holm traadte tidlig i praktisk Virksomhed, dels som Conducteur, dels som Tegner, navnlig af Meubler til.Konstnidslotteriet. Efter sin Rejse har han udfoldet ikke ringe Virksomhed som Bygmester. Saaledes skyldes ham den indvendige Udstyring af Riddersal, Spisesal, Bibliothek m.m. paa Frijsenborg (1865—68), Nykjøbing Industri-og Haandværker-foreningsbygmng, Sundby Kirke, Diakonissestiftelsen (1873 — 76), Charlottegades Skole, Ordrup Kirke (1875), og han foretog i Anledning af disse og andre Bygninger flere mindre Rejser, deriblandt i 1874 en Rejse i Holland og Tyskland for at se Diakonissestiftelser og Kvægtorve. I 1871 deltog han sammen med Fenger i Concurrencen om en ny Theaterbygning, og deres Concourstegning fik den anden Præmie.

Ved Siden af sin praktiske Virksomhed har Holm ogsaa fra sin Ungdom virket som Lærer; han var først Assistent ved den polytechniske Skole ved Undervisningen i borgerlig Bygningskonst, blev derefter (1866) Assistent og senere Lærer ved Konstakademiets Architektur skole. I denne Stilling har han flere Gange foretaget Øvelsesrejser med Akademiets Elever til Skaane, Jylland og a. St. Som Tegner har han opmaalt de bornholmske Kirker, der udgives i Autogran, og Kronborg Slot til Akademiet (1876—77).   Tillige har

 

290

han i Forening med Storcli og Dahlerup udgivet autografiske Teg­ninger af gamle danske Bygningsminder, tildels tegnede af Akade­miets Elever. Han var i 1872 constitueret Bygningsinspecteur i Kjøbenhavn, og blev i 1866 gift med Anna Dorothea født Nielsen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Holm. Heinrich G-uetav Ferdinand Holm, Søn af neden­nævnte Jens Holm og født 1802 i Berlin (?), ndgav i 1838 i Kjøben­havn i Forening med sin Fader et Værk over »Sjællands yndigste Egne, tegnede efter Naturen samt stukne og udgivne af J. Holm og H. G. F. Holm med dansk, tysk, fransk og- engelsk Text i 4°, 23 Blade«. Deraf var ifølge Subscriptionsindbydelsen det første Hefte udkommet allerede 1825. I 1832 havde han udstillet Plan og Prospect af Quarantaineanlægget paa Nyholm og i 1851 udstillede han sex forskjellige Prospecter. Han døde i Kjøbenhavn i Maj 1861, 59 Aar gammel. (Erslew Forf. Lex. l, S. 680. Suppl. I, S. 825. Subscriptionsindb. 1825, Udst. Cat.)

 

Holm. Jens Holm, Maler og Kobberstikker, født i Kjøben­havn 1776, tilbragte en Del af sin Ungdom i Berlin, hvor han malede »smaa nydelige Landskaber paa Daaser og Kakkelovnsskjærme« m. m.l Tillige maa han have lagt sig efter Kobberstikkerkonsten, thi efter at han var vendt tilbage til Fædrelandet, som det synes i 1819, indbød han i 1825 til Subscription paa »Sjællands yndigste Egne«, som skulde tegnes af hans ovenfor nævnede Søn efter Naturen og stikkes i Kobber af ham selv. Denne Samling udkom fuldstændig i 1838. Han var 1806 bleven gift med Louise født Kabler, der overlevede ham, og han døde den 24. December 1859 i Kjøbenhavn. (Weinw. Lex. Erslew Forf. Les. I, 8. 680. Suppl. I, S. 825. Subscriptionsindb. 1825. Udst. Cat. Skifteretten. Adresseav. 1859.)

 

Holm. Jesper Johan Holm, født i Kjøbenhavn 1748, traadte i Billedhuggerlære hos Wiedewelt, og blev hos ham »Billed­huggersvend «. Samtidig besøgte han Konstakademiet, hvor han 1769 og fra vandt Sølvmedaillerne; Aaret efter fik han den lille Guldmedaille og den 21. August 1775 den store Guldmedaille for Opgaven »Samuel ofrer Herren Brændoffer, og Filistrene blive slagne af Torden« (1. Sam. 7, 8—11).2 Uagtet dette Arbejde ved-

 

1   Det   er  muligt,   at   den  af Weinwich nævnede J. Holm.   og Kobber­stikkeren ikke er samme Person; men det synes det rimeligste.

 

2   Det   er  mærkeligt,   at  Wiedewelt,   som  i   Italien  havde  levet  under

 

291

blev, at henrykke Weinwich saaledes, at han ventede en anden Thorvaldsen af Holm, om han ikke var bleven Medailleur, agtede Akademiet, hvad enten det tillige har været hans egen Lyst eller ej, ham for særlig skikket til dette Fag og tilstod ham 100 Rdl. d. C. aarlig i IVa Aar, for at øve sig her hjemme som Medailleur, og derpaa 41/2 Aars Rejsestipendium i Udlandet. Dette skete dog først 1779, da der fer den Tid intet Stipendium havde været ledigt, idet Billedhugger Dajon havde det. Aaret efter viste Holm sit første Stempel efter en Medaille af Hedringer, og i Octoher 1782 tiltraadte han sin Udenlandsrejse.                                                   .

I September 1787 var han atter hjemme og .optraadte nu som fuldt uddannet Medailleur, i Marts det følgende Aar agreerede Akademiet ham og anbefalede ham til at faafast Ansættelse ved Mønten, hvilket dog ikke skete. Samme Aar udstillede han i Akademiets Bibliothek en i Vox pousseret Gruppe forestillende >Perseus, som befrier Andromeda«. Fra den kgl. Søétat fik han Bestilling paa en Medaille over Henrik Gerner, som han udførte to Gange, idet den ene skulde bruges til Præmie for Søcadetterne. Paa Aftryk i Bly af den første af disse Medailler blev han derpaa den 22. De­cember 1789 med de fleste Stemmer optaget til Medlem af Akade­miet.1 Medaillen bærer paa Aversen »Fabrikmester Henrik Gerners« Portræt med Fødsels- og Dødsdag i Omskriften; paa Reversen en Olding staaende foran et antikt Skib med Omskriften,: »Vor Arkimedes til Ære«. Nogle kaldte det eii Skam for Akademiet, at det optog Holm til Medlem paa en Medaille, »som var saa slet«, men der indvendtes, at Akademiet havde en Uret at gjøre god igjen overfor ham, »ved at gjøre ham til Medailleur, da han havde vist saa stort Geni som Billedhugger«. Selv om Holm næppe var bleven nogen Thorvaldsen, røber dog hans Relief for den store Guldmedaille en for yngre Konstnere ikke almindelig Virtuositet i Udførelsen, men ogsaa en ganske malerisk Behandlingsmaade i Anordningen. Hans Medaille over Gerner derimod er uden Blødhed i Modelleringen, skarp og haard i Linierne. Han fik nok heller ikke andre Medailler at  udføre og tilbragte det lange Liv, han førte ugift med en liden Vennekreds, væsentligt som Modelerer ved den kgl. Porcelainsfåbrik. Han maa

 

Winckelmanns Paavirkning,   kunde være med til   at stille   en Opgave,   der rejste næsten uoverstigelige Vanskeligheder for en sand plastisk Udførelse.

 

1 Den anden er ganske som den, paa en Omskrift nær, der viser, at den er en Flidsbelønning.

 

292

dog vist tillige have givet sig af med Udførelsen af Gravmæler og deslige, eftersom han flere Gauge søgte om de ledige Billedhuggerværk­steder, Akademiet raadede for. I 1813 attraaede han endog at blive Professor ved Modelskolen efter Stanley. Men allerede 1816 erklærede han, at han paa Grund af Sygelighed ikke kunde deltage i at skjære Stempler til Frederik VI's Kroningsmedaille; dog levede han endnu til den 7. Januar 1828, da en aldrende Ven af ham og »Medtjener«, Forvalter ved den kgl. Porcelainsfabrik, J. Schmidt, kundgjorde hans Død i hans 80. Aar. (Weinw., S. 235. do. Les. Adresseavisen 1828, Nr. 5. Møntfortegn. Akad. Priv. Optg^

 

Holm. Johan Frederik Holm vandt i 1828 og 1831 Akade­miets lille og store Sølvmedaille i Bygningskonsten, samt i 1834 en Pengepræmie. Han lagde sig særlig efter Udførelsen af Puds til Frescomalerier, Stuk og Cementmosaik, og blev brugt til Udførelsen af den Cementpuds, hvori de udvendige Malerier paa Thorvaldsens Museum ere malede. I 1850 udgav han et Skrift herom som Haandbog for Architekter, Murere og Malere. Han skal være død i de senere Aar. Hans Søn af samme Navn, Johan Frederik Holm, vandt 1840 den lille Sølvmedaille ved Konstakademiet som Byg­mester. (Akad. Udst Cat. Erslew Forf. Lex. Suppl. I, S. 827.)

 

Holm. Just Jean Christian Holm, født i Randers den 8. Maj 1815, er Søn af Regimentschirurg ved jyske lette Dragoner Just Christian Holm og Jeannette Margrethe født Suenson. Han besøgte den lærde Skole i Randers, men opgav Studeringerne for at uddanne sig til Maler, særlig Portrætmaler. Efter at være kom­men til Kjøbenhavn fik han Adgang til Konstakademiet, blev 1835 Elev af Modelskolen og vandt 1838 den mindre Sølvmedaille. Han var 1840—43 en Rejse i Udlandet, hvor han navnlig opholdt sig i Miinchen og Paris. I Aarene 1837—1873 har han udstillet dels Portræter, dels enkelte Genrebilleder. For Tiden er han Tegnelærer ved de forenede Kirkeskoler i Kjøbenhavn. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Holm. Mads Schifter Holm, Søn af Urtekræmmer og Capitain ved Borgervæbningen Henrik Holm og Michaeline født Schifter, var født i Kjøhenhavn den 12. Maj 1800. Han kom tidligt paa Konstakademiet, saaledes at han allerede 1817 vandt den. lille og 1820 den store Selvmedaille som Bygmester, og var derefter for en Tid Conducteur hos C. F. Hansen ved Fuldførelsen af Frederik Y's Kapel i Roskilde. Da hans Talent syntes at gaa mere i praktisk Retning, raadede Akademiet ham til at lægge sig efter Bro- og

 

293

Vandbygningskonst. Understøttet af Grev Moltke og Hofraad Hambro rejste han i April 1824 til Holland og derfra til Tyskland. Aaret efter søgte han Understøttelse af Fonden ad usus publicos til et Værk om Bygningskonsten, som han vilde udgive i Forening med Lithografen Carl Henckel (s. d.). Med Rejsepenge derfra besøgte han Italien, navnlig Rom, hvor Thorvaldsen »uopfordret« tegnede sig som første Subscribent paa hans Værk over Bygningskonsten, »Vignola«, hvoraf han senere indsendte en Prøve til Akademiet, der fandt Arbejdet vel udført. Efter sin Hjemkomst (1827) ønskede han at agreeres paa Udkast til »Et Museum«, men fordi han ikke havde rejst paa Akademiets Stipendium og ikke særlig udmærket sig i konstnerisk Retning, nægtede Akademiet at agreere ham. Da hans Fremtid ved Akademiet dermed var ham afskaaret, tog han snart efter Borgerskab som Tømrermester, levede en Tid i Thisted og Hamborg, men for øvrigt i Kjøbenhavn, hvor han 1832 blev gift med Hanne Jacobine født From. Efter et langt Liv, væsentlig helliget praktisk Virksomhed, døde han den 26. November 1874. Af hans Værk »Vignola« udkom 32 Blade, uden Aarstal, men sikkert kort efter hans Hjemkomst fra Italien. Foruden sine akademiske Tegninger (1818 og 1821) udstillede han 1824—29 nogle Udkast, bl. a. 1827 en Række Tegninger til Broer af forskjellig Construction. (Medd. fra Konstn. Søn. Østs Archiy I, Intell. Bl. Nr. 2, S. 6. Strunk, Nr. 1220. Industrifor. Mdskr., 9. Aarg., S. 222 og 244.

 

Holm. Niels Emil Severin Holm, født i Aarhus 1823, var Søn af Musiklærer og Organist Peter Holm, som for øvrigt selv havde saa meget Anlæg for Malerkonsten, at han efter Krigen i Forening med sin Søn udstillede i Hotel du Nord i Kjøbenhavn flere af de vigtigste Kampe i 1848, Slaget ved Fredericia osv. i Limfarve, hvori Landskaberne var malede af Faderen, Figurerne af Sønnen. Denne, som havde faaet sin første Uddannelse i Prins Ferdinands Tegneskole i Aarhus under Høegh Guldberg, koni i 1841 til Kjøbenhavn, hvor han begyndte at besøge Konstakademiet og samtidig blev sat i Malerlære hos Hofmaler John Gulsen Berg. Efter at han 1844 havde vundet den lille Sølvmedaille i Decorationsskolen, gik han over i Figurklasserne, vandt 1849 den lille og 1853 den store Sølvmedaille i Modelskolen. I 1854—55 udstillede han nogle Landskaber og Figurbilleder og vandt Pengepræmien for en Modelfigur; derpaa rejste han i 1857 paa egen Regning udenlands og opholdt sig navnlig paa Sicilien lige til i Begyndelsen af 1863. Et hjemsendt Billede »Udsigt fra Taonnina« indbragte ham en

 

294

Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 400 Rdl.; i 1862 fik han atter eu Understøttelse paa 200 Rdl., maaske beregnet til at rejse hjem for; thi 1863 kom han efter otte Aars Fraværelse tilbage, og var, efter et Besøg i sin Fødeby, taget til Kjøbenhavn for at arbejde videre som Konstner, da Døden bortrev ham i hans bedste Ungdom den 29. December 1863. Hans Portræt er raderet af J. M. Petersen. (Private Medd. Akad. Udst. Gat. Adresseavisen 1863, Nr. 304.)

 

Holm. Rasmus A. Holm, født 1780 (?), en mindre betydelig Landskabsmaler, som udstillede fra 1817 til 1868, besøgte i sin Ungdom Konstakademiet, hvor han i 1822 blev Elev af Modelskolen og senere et Par Gange concurrerede til Pengepræmien uden at opnaa den. I sine senere Aar levede han paa Godset Gaunø i Sydsjælland, og der døde han den 4. Februar 1874, »i sit 94. Aar«. (Akad. Udst. Gat. Berl. Tid. 1874.)

 

Holm. Sæmund Maguusson Holm, født 1749 af Bønder­forældre paa Holmafell under Islands Sønder-Amt, blev Student 1771 og kom 1774 til Kjøbenhavn for at studere ved Universitetet. I 1783 tog han theologisk Examen, medens han samtidig lærte at tegne ved Konstakademiet, hvor han 1779 fik en rosende Attest og samme Aar den lille Sølvmedaille.  Imidlertid lagde han sig med Iver efter Kobberstikkerkonsten, og efter at han havde vundet den store Sølvmedaille (1784), concurrerede han 1785 til den lille Guldmedaille som Kobberstikker. Hans Skitse blev antaget, men hans fuldførte Arbejde var saa svagt, at han ikke alene ikke fik Medaillen, men endog ikke fik Lov at udstille sit Arbejde. I Aaret 1788 søgte han Akademiet »om noget, da han har ligget her i 14 Aar og siden 1781 ikke har haft noget at leve af«. Imidlertid synes han at have opgivet Konsten for at drage Fordel af sin Embedsexamen, thi i 1789 blev han Præst paa Helgafell paa Island og der døde han den 5. April 1821. (Erslew Forf. Lex. I, 685, og Suppl. I, 831. Akad.)

 

Holmer. Lorents Hansen Holmer, født den 28. April 1806, var Søn af Malermester Hans Carsten Holmer og Ane Kir­stine født Hoppe, gjennemgik Malerlæren og gjorde allerede 1824 Mesterstykke. Efter den Tid besøgte han Konstakademiets Tegne­skoler, vandt 1830 den lille og 1831 den store Sølvmedaille, samt deltog Aaret efter i Concoursen for Pengepræmien. Han savnede ikke Formsans og kunde maaske have udviklet sig til en ret duelig Portrætmaler, men, da hans Moder sad som. Enke med et stort Malerværksted, foretrak han, efter at have malet en Del Portræter,

 

295

hvoraf ialt fem udstilledes (1833—34), ganske at gaa over til Haandværket. Dog har han tillige virket som Decorationsmaler. Holmer blev 1848 gift med Louise Godfride født Ørum og døde den 7. Juni 1873. (Priv. Hedd. Adresseavisen 1873. Akad. TJdst. Gat.)

 

Holsøe. Niels Peter Christian Holsøe er født den 27. November 1826 i Øster-Egitsborg, hvor Faderen, Lauritz Christian Holsøe, da var Præst; hans Moder var Vilhelmine Euphrosyne Margrethe født Feddersen. Han begyndte at gaa paa Konstakademiet 1842 for at uddanne sig til Bygmester og tegnede samtidig i Hetschs Skole. Efter at han 1846 var bleven Elev og i December 1847 havde vundet den lille Sølvmedaille, deltog han i de to sidste Aar i den slesvigske Krig (1849—50), og naaede derved først i 1853 at vinde den store Sølvmedaille. I 1859 foretog han en Rejse til Udlandet, i 1862 bier han gift med Emilie Charlotte født Klentz, og i 1869 blev han Ridder af Dannebrog.

Hans første praktiske Virksomhed var som Conducteur under Bernhard Seidelin ved Opførelsen af Raadhuset i Helsingør (1853—55). Af hans selvstændige Arbejder kan fremhæves Kurhuset paa St. Hans Hospital ved Roskilde, Marielyst Badehotel ved Helsingør (1860), Stationsbygningerne ved de fynsk-jyske Statsbaner, undtagen -Hovedstationerne i Aarhus og Randers, samt ved flere af de mindre jyske Baner. Endvidere opførte han Uggerløse Kirke (1865—66) paa Bouderup og Merløse Gods, (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Hornbeck. Christian Bernhard Hornbeok, født den 16. September 1772, var Søn af Auctionsholder og Auctionssassistent Hans Jensen Hornbeck og Anna Hofie født Møller. Han uddannede sig til Bygmester ved Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1794—95 vandt Sølvmedaillerne og den mindre Guldmedaille. Efter at han 1799 havde vundet den store Guldmedaille for Opgaven »Et Søcadetakademi«, maatte han og tre andre Architekter, der havde store Guldmedaille (Charles Stanley, Dam og Kreiser), concurrere om Rejsestipendiet. Da Stanley vandt Prisen (Oct. 1800), medens Hornbeck kun fik tre Stemmer for sig, søgte denne en Rejseunder­støttelse fra Fonden ad usus publicos, som han i 1802 fik forøget af Akademiet med 100 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar. Han rejste over Tyskland til Italien, var fire Aar i Rom og rejste hjem over, Frankrig og Holland. Efter Hjemkomsten blev han agreeret og den 2. Januar 1809 Medlem af Konstakademiet paa »Et Universitet«. Forinden var han ved Meyns Død (1808) bleven Bygningsinspecteur for

 

296

Kjøbenhavn, og i 1814 søgte han efter Magens' Død Professoratet i Bygningskunsten ved Akademiet. Det naaede han ikke, derimod fik han Aaret efter fri Bolig paa Akademiet, og i 1823 blev han udnævnt til Hofbygmester. Hans Virksomhed indskrænkede sig, som det synes, væsentligst til, hvad hans Embede paalagde ham. Saaledes opførte han Consuuitionshusene udenfor Portene, Havne­kontorerne og lignende Bygninger. I 1846, da Tanken om Marmor­kirkens Fuldførelse atter var fremdraget, udstillede Horubeck ogsaa et Udkast dertil. Han døde den 2. Maj 1855, 82 Aar gammel. (Lengnick. Akad. Udst. Cat. Skifteretten. Adresseav. 1855, Nr. 103.)

 

Horneman. Bothilde Birgitte Horneman, født Riegels eller Rigelsen, sædvanlig kaldet Bolette, født omtrent 1751, gift med Miniatnrmaler Christian Hornemans Fader, Justitsraad Ole Horneman i andet Ægteskab, og Enke 1779, havde tilligemed sin Stifdatter Ottilie Pauline Horneman lagt sig efter Konstbroderi, og indsendte den 29. Marts 1790 ved Professor Treschow et af dem i Fællesskab med forskjelligfarvet Uldgarn broderet stort Stykke, forestillende en Vase med allehaande Blomster efter et Maleri af Jan. van Huysum. Bil­ledet ejedes af Etatsraad de Coninck. Damerne ønskede paa dette Billede at blive Medlemmer af Akademiet, men med to Stemmers Overtal nægtedes deres Optagelse. B. B. Horneman døde i Juli 1792 paa en Rejse eller under et Ophold »i det Brandenborgske«. (Weinw., S. 175. do. Lex. Akad. Jfr. ndf. O. P. Horneman. Adresseav. 1792, Nr. 180.)

 

Horneman. Christian Horneman, født den 15. August 1765 i Kjøbenhavn, var Søn af Justitsraad, Toldinspecteur Ole Horneman og Ulrikke Antoinette født Pauli. Han begyndte i 1782 at besøge Konstakademiet i Kjøbenhavn, blev 1784 Elev af Model­skolen, fik 1785 den lille og 1786 den store Sølvmedaille. Aaret efter concnrrerede han til den lille Guldmedaille, men fik den ikke. Han rejste nu udenlands og forblev borte i 16 Aar. Under Ophold i Tysklands og Italiens betydeligste Stæder uddannede han sig til en fremragende Miniaturmaler, uden at man dog véd nærmere, hvem der har været hans Lærere. Dragen til Hjemmet, eller maaske hjemkaldt formedelst Cornelius Høyers Sygdom, kom han tilbage til Danmark i 1803 og udbad sig i Skrivelse af 10. November til Konstakademiet »at blive optaget i dette værdige Selskab, der saa meget har bidraget til Konstens Forfremmelse i Danmark«. Paa , to Portræter i Miniatur, hvoraf det ene forestillede Componisten Gluck, samt paa »En Etude efter Carlo Dolci« blev nan Dagen efter agreeret

 

297

og fik den Opgave at male til Medlemsstykker Portræter af Prins Christian Frederik og Architekten. Magens. Lorentzen og Weidenhaupt blev udnævnte til Commissairer, og efter at disse havde set de nævnte Portræter, blev han paa dem enstemmigt optaget til Medlem af Akademiet den 29. Marts 1805. Disse Arbejder, som endnu bevares i Akademiet, kaldes i en Anmeldelse i Nyeste Skilderi for

”MiniaturmalerietsTriumf i Danmark«.

Hans Optagelse til Medlem sinkedes noget, ved at han efter Høvers Død (1804) var bleven Hofminiaturmaler og rimeligvis paa kgl. Befaling om Somren maatte foretage en Rejse til Stokholm. Senere levede han et virksomt Liv som Portrætmaler i Kjøbenhavn og kalder selv i et Brev af 7. December 1840 sin Stilling upaa-klagelig indtil de sidste ti Aar; »men desto værre, ved Nærmelsen af en høj Alder, synes Lykken mere og mere at have vendt sig fra mig«. Han havde i ni Aar ikke fortjent noget, uagtet han havde udstillet flittigt, thi de udstillede Billeder havde ikke været Bestil­linger, i de sidste tre Aar havde han været røvet Brugen af sine Fødder og maatte være glad ved at kunne sidde i en Stol. Han søgte Hjælp af Akademiets Understøttelseskasse og under 21. De­cember 1840 eftergav Akademiet ham hvad han skyldte det for Istandsættelsen af den Bolig paa Charlottenborg, der var indrømmet ham 1816, og tilstod ham endvidere 260 Rdl. aarlig af Understøttelseskassen. Saaledes levede han næsten i Fattigdom sine sidste Aar, indtil han døde den 7. Marts .1844. Han blev gift den 17. December 1807 med Christiane Juliane Frederikke fedt Gianelli (senere kaldet Josefine), en Søster til de tidligere nævnte Konstnere, og hans Søn var afdøde Componist og Musiklærer E. Horneman. Af hans Ar­bejder fremhæves foruden Medlemsstykkerne »Sangeren Gerstäckers ualmindelig heldige og aandfulde Portræt« i Pastel (udst. 1818), Juels og Konstnerens eget Portræt (1828), Prins Christians Portræt i Pastel, Lægen Professor Wendts og Kuhlaus (1824). Ligeledes var Thorvaldsens Portræt.(1820) i Pastel et fortrinligt billede (Tilh. Frk.. Kolhérg). Samme Aar udstillede han et Stentryk, forestillende Conf. Schønheyder. Han vedblev at udstille indtil 1842. (Weinw., S. 194. do. Lex. Erslew Forf. Lex. Suppl., S. 859. Skild. 1805, Sp. 780; 1818, Sp. 429. Øst Archiv I, S. 254.. Adresseav. 1844, Nr. 62 og 63; paa sidste Sted Vers af hans Ven. L. F. Bang. Priv. Medd. Udenrigsmin. Akad. Udst. Gat.)

 

Horneman. Hendrik Frederik Horneman, en yngre Halv­broder til Christian Horneman, Søn af Justitsraad Ole Horneman

 

298

og dennes anden Kone Bothilde Birgitte født Riegels, født i Kjøbenhavn og døbt den 17. februar 1778, vandt i October 1795 den mindre Sølvmedaille, og har rimeligvis levet som Tegnelærer, da han endnu i 1817 begjærede Akademiets Attest for at have vundet denne Medaille. (Priv. Medd. Nikolaj Kirkeb. ved Lengnick. Akad.)

 

Horneman. Ottilie Pauline Horneman, ældre Søster til Christian Horneman, født i Kjøbenhavn og døbt den 16. Marts 1764, maa med denne have opholdt sig i Udlandet og der have lagt sig efter Konsten, da hun var Medlem af Konstakademiet i Berlin, dengang hun i 1790 tilligemed sin Stifmoder Bothilde Birgitte Horneman (s. d.) søgte at blive Medlem af Akademiet i Kjøbenhavn. Senere blev hun Bestyrerinde af en Pigeskole i Altona og døde ugift i 1826. (Priv. Medd. Weinw., S. 175. do. Lex. Garnisons Kirkeb. ved Lengnick. Akad.)

 

Homemann. Jens Jakob Brøchner Hornemann, af en anden Slægt end de ovenfor nævnte Konstnere, var født 1796 i Kjøbenhavn og Søn af Justitsraad, Overcontrolleur Claus Vilhelm Hornemann og Palline Christine født Grottschalk. Haii besøgte Konstakademiets Skoler indtil Gibsskolen (1824r-26), lagde sig efter Miniaturmaleri og fik i 1825 Lov til at copiere Christian Horne­mans Maleri, Cleopatras Død. I 1824—32 udstillede han nogle Copier i Miniatur, og han døde ugift den 2. November 1853. (Leng­nick. Adresseav. 1853, Nr. 2G1. Akad. (Jdst. Cat.)

 

Hull. Gert Hull, »født østerpaa i Norge« omtrent 1760, kom til Kjøbenhavn for at uddannes til Konstner og vandt 1783 den lille Sølvmedaille for Tegning efter Modellen. Imidlertid lagde han sig med en kgl. Understøttelse af 150 Udi. d. C. aarlig, som fornyedes i tre Aar, saa ivrigt efter Medailleurkonsten, at han alle­rede i Januar 1785 kunde forevise et Par Stempler, hvorom Akade­miet vidnede, »at han i den korte Tid, i hvilken han har lagt sig efter Medailleurkonsten, allerede deri har gjort god Fremgang«. I 1788 fik han et kgl. Stipendium at rejse udenlands for, var fire Aar borte, som Konstnerne sædvanlig plejede den længste Tid i Italien, og foreviste, efter sin Hjemkomst, den 27. August 1792, et Stempel, forestillende en siddende Hercules, paa hvilket han ønskede at blive Medlem af Akademiet., Da Arbejdet var udført i Rom, kunde Akademiet; ifølge sine Statuter kun agreere ham derpaa, medens det for øvrigt maa have fundet Forsamlingens Bifald, da den meddelte ham, at paa det første Stempel med en Figur, som han fik

 

299

Bestilling paa, skulde ban blive optaget til Medlem. De to Medailler, den kgl. Møntsamling bevarer af ham, Medaille i Anledning af Kronprinsessens Nedkomst (1792), efter en Tegning af Abild-gaard, og Medaille til Minde om Conventionen mellem Danmark og Sverige (1794), erhvervede ham dog ikke denne Ære. l 1796 be­klager han sig over, at Jacobson begunstiges paa hans Bekostning og erklærer, at hans økonomiske Forfatning hidtil havde hindret ham i at udføre en Medaille til Reception. Han blev aldrig Medlem af Akademiet, og man hører intet om ham, før hans Død meddeles i Januar 1810. (Weinw., S. 235. do. Lex. Statskal. Møntfortegn. Akad.)

 

Hult. Pieter van der Hul eller Hult er uden Tvivl den samme hollandske Konstner, som Spengler kalder T. eller Th. v. d. Hult, medens Weinwich slet ikke nævner ham. I Aarene 1691—99 fik denne Maler Betaling for adskillige Arbejder, og den kgl. Malerisamling bevarer flere Billeder af ham, tildels med Konstnerens Navn. Et af dem, betegnet 1691, forestiller »en gammel Kone ved Navn Live, som havde tjent Tyge Brahe og blev 124 Aar gammel«. Des­uden har man et Dyrstykke, et Stykke med dødt Fuglevildt og et stort Billede »Jægere med Vildt«, som ligeledes tillægges ham. (Spengl. Art. Eft.5 do. Catalog over Malerisml. Nr. 820—21. Forsk-Invent. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

Hunæus. Andreas Herman Hunæus, født i Kolding den 8. December 1814, var Søn af en der bosiddende Borger; ved et Fald mistede han i sit andet Aar Hørelsen og som Følge deraf ogsaa Talens Brug. Paa Grund af denne Svaghed blev han i sit niende Aar Elev af Døvstummeskolen i Kjøbenhavn, hvor han for­blev til sin Confirmation 1830, uden at de Midler, som forsøgtes mod hans Døvhed, bar nogen Frugt. I Døvstummeskolen blev han oplært til Skræderhaandværket, men da han kom hjem til For­ældrene, blev han sat i Malerlære, fordi han havde Lyst og Anlæg til Tegning, og han begyndte i 1831 at besøge Konstakademiet, hvor han temmelig hurtig naaede til at blive Elev af Modelskolen. Imid­lertid lagde han sig efter Portrætmaleriet, og udstillede 1833 sit første Billede, et tegnet Portræt. I 1841 vandt ban den mindre Sølvmedaille, men gik ikke videre i Concourserne, da han fik nok at gjøre som Portrætmaler. Han blev i 1847 gift med Thora Jo­hanne Cathrine født Garbrecht, og blev i 1857 agreeret ved Akade­miet, men blev dog ikke, efter at den nye Fundats var traadt i Kraft, senere valgt til Medlem.

Hunæus var en Tid lang temmelig søgt som Portrætmaler,  og

 

300

han har malet ikke faa af Hovedstadens ansete Personligheder; hans sidste Arbejde var et Portræt af Prinsesse Dagmar (udst. 1866), hvilket fremkaldte en Række Bestillinger, som Døden hindrede ham i at udføre. Foruden Portræter har han malet en Del Alter­billeder, hvoraf nogle have været udstillede, og en stor Del Genre­billeder, uden at det dog lykkedes ham at vinde noget fremtrædende Navn som Figurmaler. Et af de Billeder, som gjorde mest Lykke, var »Paa Kjøbenhavns Vold, Store Bededags Aften«, der udkom i i Stentryk. Hunæus mistede i Begyndelsen af Aaret 1866 sin Hustru, og dette Dødsfald gjorde saa dybt et Indtryk paa ham, at han sygnede hen og døde den 15. Maj s. A. i en Alder af noget over 51. Aar. (Priv. Medd. Oplysn. fra Dvst. Inst. Akad. Udst. Gat. Adresseav. 18G6, Nr. 113. Skifteretten.)

 

Husman. Johan eller Johannes Husman, en Kobber­stikker, som levede i Danmark fra 1674 til Aar hundredets Slut­ning. Han har stukket Prospecter og Grundtegninger til Resens Atlas (1677), deriblandt 24 Blade, der afbilde Kjøbenhavn til forskjellige Tider; endvidere Udsigter til nogle Stæder i det sydlige Sverige, samt Søslaget i Kjøgebugt. Resens Atlas udkom 1695 med ny Titel: »Danmarks Provincers Hovedstæders Delineation og Kobber­tryk over Sjælland, Falster osv.« under Husmans Navn. Desuden stak han Portræter af Grüfenfeldt og Niels Juel. Derimod findes ikke et af Thaarup nævnet Portræt af Mogens Gjøe, som skulde være i den Mullerske Samling. Han var inden 1676 gift med Anniche Pedersdatter og var mindst fra 1686 Inspecteur over de kgl. Lanterner og Vægtere i Kjøbenhavn, og som saadan udgav han en Instruction for Vægterne i 1686 og 1698. (Weinw., S. 102. Sandv., S. 73. Worms Lit. Lex. III, S. 378—79. Kraft og Nyerup Lit. 3>x. Skild. 1830, Sp. 404—5, der nævner Bibi. Liixdorpb II, Libri maH. Nr. 377. Frue Kirkeb. ved Lengn.)

 

Hyllested. Hans Christian Hyllested, født i Kjebenhavn den 14. September 1794, traadte i dansk Krigstjeneste og gik senere til Hamborg, hvor han blev Lieutenaut ved Garnisonen der. Han udgav »Collection compléte des uniformes de la marine et de l'armée Danoise, dediée a 8. M. le roi.« Altona 1829, et Værk, som dog blev Litograferet i det kgl. Stentrykkeri i Kjøbenhavn, og noget senere ”Die Hamburger Garnison und Bürgergarde”, hver 5 Blade; Hylle­sted døde i Hamborg den 17. Marts 1838. (Hamb. Kiinstl. Lex. Thaarup.)

 

Hæger Heinrich Anton Hæger, Søn af Malermester Hæger

 

301

i Haderslev, født dersteds 1832, blev Malersvend og kom derpaa til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Architekturmaler under Heinrich Hansens Vejledning. Han fik 1853 Adgang til Akademiets Skoler og vandt i 1855—56 to Gange den mindre Sølvmedaille, nemlig baade i Decorationsskolen og i Modelskolen. I 1861 fik han en akademisk Rejseunderstøttelse paa 200 Rdl. og han har udstillet i Kjøbenhavn 1856—65, mest architektoniske Partier fra Tyskland. Efter 1865 har han forladt Landet og ikke mere udstillet her. Han har levet nogle Aar i Kiel, og er senere flyttet til München. (Akad. Udst. Gat.)

 

Hænel. Johan Frederik Hænel, kgl. Hof billedhugger i Kjøbenhavn, var J. G. Grunds Lærer, og efter hans Død, i Januar 1761, ægtede denne hans Enke Elisabeth født Mandorff. (Weinw., S. 175 og 178. Sandv., S. 53 og 66. Adresseav. 1761, Nr. 4, og 1762, Nr. 8.)

 

Hausser. Elias David Hausser eller Heusser kaldes af Barfod dansk født, uden at jeg véd, hvad Hjemmel han har derfor. Han maa være født ti til tyve Aar tilbage i det syttende Aar-hundrede, thi han havde været Christian VI's Lærer saavel i den civile, som i den militaire Bygningskonst i dennes Ungdom, altsaa maaske allerede omtrent 1715, da Kongen er født 1699. Hausser var Major 1720, blev den 1. November 1723'Oberstlieutenant og fra 1. Januar det følgende Aar Chef for Fortifikationen; fra den 6. Juni 1731 gik han som Oberst over i Infanteriet, blev den 18. Februar 1735 Brigadeer, og den 15. Juni. 1742 Generalmajor, begge Dele i samme Vaaben. Imidlertid var han den 11. December 1741 bleven udnævnt til Commandant i Nyborg, hvor han altsaa levede sine sidste Aar, og der maa han være død i Begyndelsen af Aaret 1745. Hans Enke Christine Sofie Hausser døde i Kjøbenhavn 1761.

Christian VI var næppe bleven Konge, før han besluttede, at Kjøbenhavns Slot, som dog 1727 paany var blevet indviet efter en omfattende Ombygning, skulde nedrives, da Grunden ikke var fast nok til at bære de svære Bygninger, og da disse ved de idelige Ombygninger kun havde tabt i Skjønhed uden at have vundet , synderlig i Bekvemhed. I October 1731 begyndte Nedrivningen af det gamle Slots forskjellige Bygninger, og det tog et Aar inden Pladsen var ryddet. Efter at de paa Slotsøen liggende private Byg­ninger var tilkjøbte og ligeledes nedrevne, hengik atter et Aar med Piloteringerne; dog begyndte man med at lægge Grunden til Murene, efterhaanden som Piloteringen rykkede frem, og den 21. April 1733 nedlagde Kongen selv Grundstenen til Slottet. Allerede 1740 var

 

302

den mægtige Bygning saa vidt færdig, at Kongen kunde flytte ind deri og den 26. November holdt han sit højtidelige Indtog i en af Europas største og pragtfuldeste Kongeborge, som 54 Aar efter kun var en sørgelig Brandtomt.

Til denne Bygnings Opførelse er Haussers Navn knyttet, dog ikke i saa fuldt Maal som. ellers en Bygmesters til hans Yærk. Det hedder sig nemlig udtrykkelig, at Slottet er opført »for største Delen efter Planer og Tegninger, som blev forskrevne fra Italien«. Det var altsaa kun Haussers Opgave, at bringe de givne konstneriske Elementer i Samklang med Grundens naturlige Forhold og med de Hensyn til den indre Fordeling af Rummene, som Kongen kunde ønske at gjøre gjældende. Foruden Bygningens Skelet, Mure, Lofter Skillerum, raadede Hausser kun for den ydre Anordning af Architekturen. Værelsernes indre Udsmykning paahvilede Thura og Eigtved, og da end ikke disse blev færdige dermed, udførtes f. Es. den store pragtfulde Riddersal af Jardin under Frederik Vs Rege­ring. Desuden deltog Billedhuggeren le Clerc ikke alene under Haussers Ledelse, men ogsaa mere selvstændigt, i Bygningens Ud­smykning ; saaledes var hele Kransningen efter dennes Tegning. Hausser havde ydermere en Commission, dannet af Grev Schulin og General Scheel, samt efter dennes Død af General Løvenørn, ved sin Side, men søgte til Gjengjæld at hævde sin stilling overfor sine Medarbejdere »ved mange unyttige Chicaner"  (Weinw., g 137—39. do. Les. Dsk. Atl. II, S. 97. Sterm Kbh. Beskriv., S. 446 flg. Barfod Danm. Hist. II, S. 324. Vaupel D, Dske Hær II, S. 737. J. Møller Mnemosyne III, p. m. St. Gehejmearch.)

 

Hørner. Johan Hørner fra Sverige, født omtrent 1711, kom til Kjøbenhavn, hvor han blev kongelig Hofskildrer. Foruden Por­træter malede han Natstykker i den hollandske Maler Godfred Schalkens Manér. Som et af de mærkeligste blandt disse nævner Sandvig »Kong Frederik V og Dronning Juliane Marie, malede i et Natstykke af Hørner, som tillige har tegnet sig selv derpaa«, et Stykke, som tilhørte Klevenfeldts Museum. Bag paa det Portræt af Fr. Rostgaard, som Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn ejer, staar skrevet paa en Seddel: »Af J. Hørner 1741. æt. 70.« Hørner døde i sin Bolig paa Kultorvet den 11. Marts 1763 i en Alder af 52 Aar. (Weinw., S. 170. do. Lex. Sandv., S. 76. Adresseav. 1763, Nr. 22. Jfr. Art. la Croix og Bruuns Fr. Rostgaard. S. 402,478 og 538.)

 

Høwisch. Adolf Høwisch, Skildrer i Kjøbenhavn, blev den 20. Maj 1732 gift med Mette Grønkjær og nævnes paa Mandtals-

 

303

listen i 1743 som boende i Strandkvarter Nr. 48. Han blev sat til 4 Rdl. d. C. i Kopskat og ligesaa meget i Formueskat. (Helligg. Kirkeb. ved Lengn. Raadstuearch.)

 

Høyer. Christian Fædder Høyer, født den 24. Januar 1775 i Reersløv ved Roskilde, var Søn af Sognepræst Jens Offesen Høyer og Sofie Dorothea født Helvad, og han var syvende Barn af ni. Da han viste Lyst til Konsten, kom han efter sin Confirmation til Konstakademiet i Kjøbenhavn, som han begyndte at besøge 1792; i October 1794 blev han Elev og vandt et halvt Aar efter den lille Sølvmedaille. I Marts 1797 vandt han den store Sølvmedaille og samme Aar concurrerede han strax til den lille Guldmedaille uden at opnaa den. Ved næste Concours fik han den lille Gruldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner«. Først fire Aar senere, efter et mislykket Forsøg, fik han den 14. Sep­tember 1803 den store Guldmedaille for Opgaven »Dalila forraader Samson til Filistrene«. Samtidig med at han saaledes gik Konst­akademiet igjennem, var han en af Abildgaards trofasteste og som det synes mest lovende Lærlinger. I 1801 foreviste han en Copi efter Abildgaards »Filoktet« og i 1804 .»Christi Nedtagelse af Korset« efter en italiensk Tegning. Maleriet, hvori hele Form- og Farvegivningen altsaa tilhørte Konstneren, rostes meget, og Nyeste Skilderi kalder Høyer sen ung og meget talentfuld Konstner«.

Da han søgte det store Rejsestipendium, tilstod Akademiet ham det ogsaa strax »i Betragtning af hans erkjendte Flid og rosværdige Iver for Konsten« fra den 1. Januar 1806. Han nød Stipendiet i fulde sex Aar, som han for største Delen tilbragte i Rom, hvor han blev en god Ven af Thorvaldsen, der endog var meget glad ved at bo sammen med ham. En Gjæld, han havde paadraget sig i Rom, hjalp Akademiet ham (1809) med at udfri sig af ved et sær­ligt Tilskud 200 Rdl. d. C. (640 Kroner). Fra Rom sendte han ogsaa en Ansøgning om at faa Arbejde til Christiansborg Slot, som Akademiet ivrig anbefalede. Samme Aar (1810) hjemsendte han ”Hero, ventende Leander« (tilh. d. kgl. Malerisaml.), et temmeligt stort Maleri, som Akademiet saa med særdeles Fornøjelse«. Trods de virkelige Fortrin, der udmærker det, kan der dog gjøres alvorlig Indvending mod en Fremstillingsmaade, som, efter at Konstneren har opholdt sig fem Aar i Udlandet, endnu saa fuldstændigt bærer Præg af hans Lærer Abildgaards Skole, uden at han dog naar Mestren i Farvens Dybde eller Varme. Aaret efter hjemsendte han et stort Billede »Sokrates, der skal tømme Giftbægret«, som

 

304

tiltalte Akademiets Præses, Prins Christian, der havde set det i Rom, mere end de dengang højt berømte franske Konstnere, Davids og Gérards store Billeder, og Prinsen udtalte det Ønske, at det var blevet sendt til Udstillingen i Paris, »for at see, hvad Virkning ædel Simpelbed, ædrue Tænken, fuld Harmonie og en varm Colorit vilde have paa den letsindige Franskmand«. Den Dom var vistnok noget forhastet. Billedet, som tilhører den kgl. Malerisamling og hænger paa Kron­borg, røber en vis historisk Stil, men savner for meget Fylde i Op­fattelse og Udførelse i Forhold til Omfanget.

Høyer havde i Abildgaard mistet sin mægtigste.Talsmand, men strax fremtraadte Forandringen dog ikke. Efter Hjemkomsten, De­cember 1811, blev han enstemmig agreeret og fik til Opgave for Reception »Signe og Habor, som forenes for Freyas Alter«. Nor­dens Oldtidshistorie interesserede ikke Høyer, og dette medvirkede vel noget til, at hans Medlemsstykke lykkedes mindre godt. Commissairerne, Lorentzen og H. Hansen, havde vel intet at indvende mod dets Fremstilling den 7. September 1812, men Forsamlingen besluttede, at han skulde udføre det bedre; dog vedtog den, at han alligevel skulde optages til Medlem paa Grund af »det gode, som fandtes i Stykket og i hans foregaaende Arbejder«, men Billedet kunde ikke faa Plads blandt Medlemmernes Arbejder, før det var overarbejdet. I Januar 1814 blev det indsendt paany og modtaget, men atter borttaget i 1826.

Samtidig med Medlemsstykket fik Høyer Bestilling paa et stort Maleri til Børssalen, hvortil han foreslog »Christian IV beærer Tyge Brahe allernaadigst med en Guldkjæde«. Dette Billede, som endnu bevares paa Børsen, om end ikke paa sin oprindelige Plads, savner maaske ikke en vis Farvevirkning, som et Par af de ældre Konst­nere, Lorentzen og H. Hansen, endog ved dets Fremkomst over­vurderede, men er saa svagt i Anordning og Form, saa tomt i Ud­trykket, at det aflægger et sørgeligt, men utvetydigt Vidnesbyrd mod den Konstner, som ved samme Tid søgte om at blive Historie­maler i Abildgaards Sted med 800 Rdl. om Aaret. Med Henvis­ning til  hans svage Medlemsstykke foreslog Akademiet denne Ansøgning henlagt indtil videre. Ikke bedre gik det med hans Ansøgning om at blive Professor ved Modelskolen, da Akademiet var sindigt nok til at ville se senere fremstaaede Historiemalere samlede. Ved Professorvalget den 18. April 1818 kunde der ingen Tvivl være om, at den første Plads tilkom Eckersberg; til anden Professor valgtes J. L. Lund, som maaske i technisk Dygtighed

 

305

dengang ikke stod over Høyer, men overgik ham i sand, konstnerisk Følelse, og da der endnu skulde vælges en tredje, extraordinair Professor, var Høyer meget nær ved at opnaa Valg, idet Stemmerne stod lige mellem ham og Clemens; men Directeuren afgjorde Valget til Gunst for den europæisk navnkundige Kobberstikker. Det var et Stød, Høyer aldrig forvandt. Han var opvoxet som en Konstner, Akademiet havde store Forventninger til, han havde i Rom glædet sig ved Thorvaldsens Venskab og Opmuntring og havde virkelig i »Hero og Leander« vist en konstnerisk Udvikling, som hans senere Ar­bejder ikke svarede til. Han var endelig paa en Tid, da han smig­rede sig med at kunne faa Arbejde i Rom, bleven kaldt hjem af Akademiet, og nu maatte han vige Pladsen for en ung Konstner, der først havde faaet Stipendiet efter ham, og for en anden, der kun havde vundet Sølvmedaillerne. Akademiet viste ham det Hensyn at lade en af hans Venner, Bygmester Hornbeck, med­dele ham Resultatet, som gjorde »et voldsomt Indtryk paa ham; men en Storm kan bøje en Eg, uden derfor at brække den«. Imid­lertid følte han sig noget trøstet »ved den faderlige Maade«, hvorpaa Kongen søgte at berolige ham. Ikke engang Titel af Professor kunde han opnaa.

Høyer, som var en hidsig, urolig Natur, med Begavelse i flere Retninger, var fra nu af et brudt Rør, og isteden for at gaa frem som Konstner, blev han staaende paa samme Punkt, hvorpaa Børsbilledet viser ham, om han end vedblev at male det ene Billede større end det andet, og vedblev i enkelte Konstnere, som i Byg­mester Malling, at have Venner, der troede paa hans Talent og paa den Uret, han mente at have været Gjenstand for. Den følgende Tid hengik med gjentagne Klager over den Medfart, han havde lidt, paa samme Tid som han med Pen og Mund tog ivrig Del i den Strid, der førtes »om den nordiske Mythologis Brugbarhed for de skjønne Konster«, hvilken han paa det bestemteste nægtede. Ved Dajons Død gjorde han atter et Forsøg paa at blive Professor ved Modelskolen, og da det ogsaa mislykkedes, fik hans Udtalelser til Akademiet et saadant Præg af Bitterhed og Hensynsløshed, at det endte med, at dette efter en yderligere Strid med ham om en Malerstue, som han havde haft til Laans og nu vægrede sig ved at afgive, i en højtidelig Forsamling den 10. April 1826 enstemmig udelukkede ham af sine Medlemmers Tal, en i Akademiets Aarbøger ganske enestaaende Begivenhed. Høyer lod sig dog endnu ikke forskrække. Ved Lorentzens Død (1828) søgte han for fjerde

 

306

Gang om Professoratet »allerunderdanigst begjærende, at det maatte være, som om den 10. April 1826 aldrig havde fundet Sted«. Men hans underordnede Værd som Konstner stod altfor klart, til at der kunde blive Spørgsmaal om hans Valg.

I 1835 blev Høyers Vanskjæbne paany fremdraget for Publicums Domstol, idet hans Ven Malling vilde have ham til at smykke den nys fuldførte Universitetsbygning med Malerier. Men ogsaa disse svarede saa lidt til Tidens Fordringer og røbede saa megen Svaghed i technisk Henseende, at alle Stemmer gik ham imod, og som bekjendt blev Udsmykningen senere overdragen til Constantin Hansen og Hilker. Frederik VI. som aldrig ganske slog Haanden af Høyer, kjøbte dog endnu et Stykke af ham, ”En Havgud«, til Prydelse for Forsalen i Øresunds Toldkammer (1838); men trods den Ros, hvormed Datidens Blade, omtalte det, er ogsaa dette Billede, som nu hænger paa ...Børsen i Kjøbenhavn, kun en svag Reminiscens af Abildgaards Filoktet. I 1841 udstillede han sidste Gang, og i 1845, da han var en Mand paa 70 Aar, malede han endnu, ifølge en Correspondance til Aarhus Stiftstidende, paa sine store Billeder. Det vedblev han vistnok med lige til sin Død, da man forefandt hans Bolig paa Graabrødretorv stopfuld af store Malerier fra hans tidligste Ungdomsaar til hans seneste Tid. I 1848 rørte ogsaa Fædrelandsfølelsen sig hos ham, og han indsendte til Akademiet et Maleri kaldet »Slesvig«, som skulde udstilles »til Fordel for vore brave Krigere«. Han døde ugift den 23. Juni 1855. Om hans Virksomhed som Forfatter henvises til Erslews Forfatterlexikon. (Weinw., S. 97. Erslew Forf. Les. I, 741. Suppl. I, 895, hvor "hans Skrifter og en Mængde Kilder nævnes. Lengnick. Skild. 1804, Sp. 576; 1810, 6. Oct.; 1811, Sp. 426; 1823, Sp. 439. Thiele Thorv. II,-S. 66, 88, 140. Øst Archiv I. 1824, S. 259. Collegialtid. 1826, Nr. 18. Dsk. Ugeskr. 1835, Nr. 187. Dagen 1835, Nr. 218, 255. Øst Materialier, S. 420—22, 425, 1024, 1038. Aarh. Stiftstid. 1845, Nr. 218. Flyveposten 1855, Nr. 144.)

 

Heyer. Cornelius Høyer, Søn af Mester paa Hammer­møllen, Andreas Nielsen Høyer, er født der 1741 og kom i sin tidlige Ungdom til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved det nys oprettede Konstakademi (1754), til hvis første Elever han maa have hørt. Han fik 1758—59 to Sølvmedailler, og i 1763, da han con-currerede til den lille Guldmedaille, blev atter den 'store Sølv-medaille tilkjendt ham »til Opmuntring«. Imidlertid havde han under Andreas Thornborg med saadaut Held lagt sig efter Miniatur-

 

307

maleriet, at lian endnu samme Aar fik et særligt kgl. Rejsestipendium paa 400 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar. I Paris gjorde lian i den alle­rede aldrende Miniaturmaler Masses Hus Bekjendtskab med en stor Kreds af Konstnere, hvoriblandt især Wieneren Alwen skal tave udøvet Indflydelse paa ham. Fra Paris rejste han til Italien, og da Stipendiet var udløbet, forblev han endnu to Aar udenlands paa egen Regning. I Rom saa han Emaillearbejdér af den forlængst afdøde Svejtser Jean Petitot, hvilke skulle have gjort et stærkt Ind­tryk paa ham. Paa Hjemrejsen opholdt han sig ni Maaneder i Dresden (17-67—68), hvor den nylig afdøde Miniaturmalerinde Rosalba Carrieras Billeder bragte ham til at ombytte sin tidligere Malemaade (Punktermaneren) med en friere. I Dresden blev han Medlem af Kunstakademiet og Rath. Hans Modtagelsesstykke, »Psyche, som holder Lampen hen over den sovende Anfor«, blev senere sendt til Kjøbenhavn.

Han kom saaledes hjem som en Konstner, der havde vundet Ry i Udlandet, og blev den 11. Januar 1769 agreeret ved Akademiet, idet Directeuren udhævede til hans Ros, at han var »hjemkommen, i Steden for de Fordele, man andensteds har tilbudt ham«. Paa Salys og Pilos Portræter blev han derpaa enstemmig optaget til Medlem af Akademiet den 23. April 1770, og han blev vistnok véd samme Tid kgl. Hofminiaturmaler. Senere fik han Titel af Cancelliraad og tilsidst af Professor med Justitsraads Rang (1781). Alle­rede 1772 søgte han om Expectanee paa Pladsen som Secretair ved Akademiet, som ogsaa ved kgl. Resolution blev tilstaaet ham, men han tiltraadte først Embedet 1777 og fratraadte det nogle faa Maaneder før sin Død. Yed Salonen 1778 blev han først bekjendt for det konstelskende Publicum i Danmark. Hans Ven, den konstforstandige August Hennings, skrev i sin Anmeldelse af Udstillingen en lang Redegjørelse for hans Studier, og andre Anmeldere sparede heller ikke paa Ros; han udstillede dels Portræter, dels Compositioner, som »Tragedien« og lignende Arbejder saavel i Pastel som i Miniatur. Han nød i det hele stor Anseelse som Miiiiaturmaler, baade hjemme og i det nærmeste Udland og foretog flere Gange mindre Udenlands­rejser med kgl. Tilladelse, saaledes til Sverige, til Preussen og Rusland.

Da han var en pirrelig og stridbar Person, der havde en skarp Tunge, og da, han desuden aldrig havde sine Pengesager i Orden, dansede han ikke desto mindre ikke paa Roser i Hjemmet, og i et Brev fra Berlin skriver han, maaske ikke uden Grund, men i al

 

308

Fald ikke uden Bitterhed: »Det er mig behageligt at passere for det, jeg er, og ikke, som i Kjøbenhavn, fornærmes og sættes til Side for Bønhaser, afkortes i Gage og humiliéres paa mange Maader osv.« Hans huslige Liv var heller ikke uden Torne; han var 1773 bleven gift med en ung Dame paa nitten Aar, en Datter af Bygmester Fortling, Frederikke Christiane Fortling, der udmærkede. sig ved en overordentlig Skjønhed, som han var saa Indtaget i, at han selv sminkede hende, naar hun skulde i Selskab, og helst saa alle Sel­skabets Herrer for hendes Fødder. Senere følte hun sig tilsidesat ved, at han saa ofte var paa Rejser uden at sørge tilstrækkelig for hendes Underhold i Hjemmet. Følgen blev en voxende Uenighed, som endte med, at de 1786 ganske flyttede fra hinanden, medens Datteren, Adelaide, som det synes, blev hos Faderen. Thi da han døde, den 2. Juni 1804, bekjendtgjorde hun alene hans Død. Enken levede næsten i Fattigdom i Harboes Fruekloster lige til 1829. I 1779 udgav Høyer »Samling af berømte danske Billeder i Kobber med korte historiske Beretninger af Suhm. 1. Hefte.« (Weinw., S. 184. Fallesens Mag. IV, S. 620,. [om hans Broder C. F. H.]. Hen­nings, S. 125—34. Sandv., S. 77. Neue Bibi. d. sch. Wissensch. XIII, S. 312. Alm. dsk. Bibi., Marts 1778, S. 87. Petri Kirkeb. ved Lengniek. Skild. 1829, Sp. 1267—75 og 1283—90. Hennings Musaget 3,1798, S. 25—26. do. BreveiHdskr. Adresseav. 1804. Frede­rikke Fortling, »Til Publ.« Priv. Med. Akad. Udst. Gat. 1836.)

 

Høyer. Vilhelm Julius Høyer, Søn af Spisevært Høyer og fedt i Kjøbenhavn den 7. August 1827, blev Malerlærling paa Porcelainsfabriken, besøgte Konstakademiet, dog ikke regelmæssigt, fra 1842—47, lever som Porcelainsmaler og har udstillet i 1857 og 1875—76 dels Poreelainsmalerier, dels Malerier i Oliefarve. Hans Fag er Blomstermaleriet. (Akad. Udst. Cat.)