726

Wahl. Georg Vilhelm Wahl, født 1706, lærte for kgl. Regning Medailleurkonsten hos Svejtseren Hedlinger, som dengang var i Sverig, blev derpaa den 29. April 1726 Stempelskjærer ved Mønten i Hamborg, men vendte vistnok allerede i 1730 tilbage til Danmark og skar sine første Stempler for det danske Hof i 1731. Christian VI fulgte hans Virksomhed med Opmærksomhed og glædede sig over hans Fremgang. Han blev udnævnt til Hofmedailleur og blev i 1743 Stempelskjærer ved Mønten i Kjøbenhavn. Tillige var han Lærer ved det ældre Konstakademi. I Løbet af Aarene 1731—49 skar han en Mængde Medailler for Hoffet; efter den Tid nævner Mønt-Beskrivelsen kun en enkelt privat Medaille i 1760 i Anledning af Cay Reventlows Guldbryllup. Han var gift, men hans Kones Navn kjendes ikke, og han døde den 22. Maj 1778 som Medailleur ved Mønten i Kjøbenhavn. (Weinw., S. 147. Do. Lex. Mnemosyne, III, Brev Nr. 205. Raadstuearchiv, Mandtalsliste til Kopskat 1743. Krebérs Møntcatalog, II, S. 194. Adresseav. 1775. Nr: 56 og 57; 1778, Nr. 83. Møntbeskriv. Hamb. Kstl. Lex. Meier, Wiedewelt, S. 11).

 

Wahl. Johan Georg Wahl, født i Kjøbenhavn 1780 eller 1781 og Søn af kgl. Berider Rudolf Vilhelm Wahl og Anna Mar­grethe født Berentz, kom efter sin Connrmation paa Konstakademiet for at uddanne sig til Maler (1795). Han blev i 1797 Elev af Modelskolen, vandt 1798 den lille, 1799 den store Sølvmedaille, 1801 den lille og 1803 den store Guldmedaille for Opgaven »Dalila overgiver Samson til Filistrene«. Et ældre Vidnesbyrd siger om

 

727

ham, at »han malede bedre end han tegnede og navnlig copierede ypperligt«. Uagtet han for Akademiet ved sine Concourser og flere Lejligheder »havde aflagt sikre Prøver paa vel anvendte store Natur­gaver«, fik han ikke Lejlighed til at udvikle dem ret længe. I 1806 rejste han med kgl. Understøttelse (ikke Akademiets store Stipendium) til Italien, hvor han henved fire, Aar efter blev et Offer for dets Klima, idet han døde af galloperende Svindsot i et Herberg ved Kysten i Nærheden af Pisa den 13. August 1810, og hans stakkels Moder fik Efterretningen om denne sin eneste Søns Bortgang, fire Dage efter at hun, den 10. September, havde mistet sin Mand. Den kgl. Malerisamling ejer et af hans Billeder, »Psyche og den sovende Amor«, hele Figurer. For Grev Reventlow malede han en Altertavle til en Landsbykirke paa Lolland, (Weiuw., S. 196. Do. Lex. Akad. Thiele, Thorv., II, navnlig S. 156—58; III, S. 32. Adresseav. 1810, Nr. 218. Spengl. Gat., Nr. 887. Priv. Breve).

 

Wahl. Johan SalomonWahl eller du Wahl, fedt i Chemnitz ved Meissen 1689, lærte Malerkonsten i Leipzig hos den saxiske Hofmaler David Høyer (1705—11), og vandt Navn ved sine talrige Portræter baade af fyrstelige og fornemme Personer i Tyskland. Et Portræt af Krogk, som han malede i Hamborg, fremkaldte en Indkaldelse til Danmark, som han fulgte (1719). Han blev kgl. Hof­skildrer fra 1730 med 400 Rdl. d. C. om Aaret, og fra 1737, ved den yngste GrodtBchillings Død, blev han Konstkammerforvalter uden forøget Lønning. I 1760 mistede han sin Kone, Marie Sofie du Wahl, og den 5. December 1765 døde han selv i sit 77. Aar. Han nød meget Ry for sine Portræter, og mange af dem ere gjen-givne i Stik; dog siger Hennings, som tidt gjør gode Iagttagelser, at han var »hekjendt mere ved sine Portræters Mængde end ved deres Skjønhed. Den kgl. "Malerisamling ejer af denne Konstner det ovenfor nævnte Portræt af Krogk, samt Konstnerens eget, Moreils, Drakenbergs og Hofnarren Otto Kyhls Portræter. End­videre »Et Par Duer«, Copi efter Tham. Hans Datter var gift med M. Tuscher. (Weinw., S. 113—14. Do. Lex. Hennings, S. 45. Sandvig, S. 125. Biisching Nachr., I, S. 107—12. Mnemosyne, III, S. 127—28 og Brev Nr. 53. Skild. 1829, Sp. 1061—62. Thiele, Kstakad., S. 39 og 41. Kgl. Regnskaber i Gehejmearch. Statskal. Adresseav. 1760, Nr. 39; 1765, Nr. 138. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Spengl. Gat., Nr. 842—47).

 

Waht. Romanus (Rasmus) Peter Alexander Wahl, født i Kjøbenhavn 1814 og Søn af Skomagermester og Værtshusholder

 

728

Hans Mortensen Wahl og Elisabeth født Batz, havde gode Anlæg for Billedhuggerkonsten og fik Adgang til Konstakademiet, hvor han i December 1832 vandt den lille og i Marts 1833 den store Sølvmedaille i Modelering. Om Somren samme Aar concurrerede han til Pengeprsemien, dog uden at vinde den, og til den lille Guld-medaille efter Opgaven »Odysseus skjænker Vin for Cyclopen Polyfem«. Han fik heller ikke denne Præmie, men med 14 Stemmer mod 3 besluttede Akademiet at tilskrive ham »en Opmuntring«. Han var Elev af Billedhugger H. E. Freund, som med egen Dødsfare forgjæves søgte at frelse hans Liv, da han om Søndagen den 15. De­cember 1833 faldt i Vandet ved Kallebodstrand og druknede. Da hans Moder Aaret før var bleven Enke og havde fire andre Børn at forsørge, tilstod Akademiet hende — af Hensyn til Sønnens Ta­lent — 40 Rdl. til Begravelseshjælp. (Akad. Skifteretten 1832 og 1833. Vejviseren. Adresseav. 1833, Nr. 301).

 

Vaillant. Antonius de Vaillant blev ansat som kgl. Byg­mester under Christian IV den 3. Maj 1602, men næppe et Aar efter døde han, inden den 30. April 1603. Senere nævnes en Maler, B. Vaillant, af hvem man har et Portræt af Baron Jens Juel, stukket 1685 af Gerhard Valck. (Medd. fra Bentek. 1872, S. 194— 195. Strunk).

 

Wallick. Arnold Wallick hed oprindelig Ahron Wulff Wallich, men forandrede selv sine Navne. Han var født i Kjøbenhavn den 11. Marts 1780 og Søn af Kjøbmand Wulff Lazarus Wallich og Hanne født Jacobson, en Søster til de ovenfor nævnede Kxmstnere D. A. og S. A. Jacobson. Han var selv eu Broder til Botanikeren N. Wallich. Da han havde Lyst til at være Maler, fik han Adgang til Konstakademiet, blev 1798 Elev af Modelskolen, vandt 1801 den lille og den 3. Januar 1803 den store Sølvmedaille. Maaske endog før Medaillen var tilkjendt ham, afrejste han til Italien, hvor han lagde sig efter Theatermaleriet, og dels ved sin egen Livlighed og Aandrighed, dels ved Thorvaldsens og Baron Schubarts Hjælp fik han Lejlighed til at leve i Rom og andre Stæders mest dannede Kredse. Han var saaledes den, hvem det i 1804 blev overdraget at meddele Canova, at han var udnævnt til Medlem af Konstakadamiet  Kjøbenhavn. I 1808 saa Akademiet nogle hjem­sendte »Theatertegninger«, samt »Et Landskab i Oliefarve«, der blev udstillet i 1809. Samme Aar rejste han over Milano, hvor Oehlenschlæger mødtes med ham, til Paris og hjemsendte atter der­fra nogle Tegninger, som hans Fader overbragte Akademiet med

 

729

Ønsket om, at han paa dem maatte blive agreeret, hvilket ogsaa skete den 9. April 1810. I Paris studerede han under Ciceri og forblev der til Slutningen af Aaret 1813, da han vendte tilbage til Kjøbenhavn.

Ved det kgl. Theater, som i nogle Aar havde hjulpet sig med en mindre fremtrædende Konstner, Andr, Poulsen (s. d.), fik Wallick, den 9. Maj 1814, kgl. Ansættelse som Theatermaler med 150 Rdl. Sølv­værdi i aarlig Løn. Samtidig ønskede han at gjøre Medlemsstykke til Akademiet, men da Theatret ikke strax havde Brug for større Arbejder, blev han først den 18. Juli 1815 enstemmig optagen til Medlem, efter at Akademiets Forsamling havde set den oplyste Deeoration »Et Galleri« i Theatret. Af hans senere Arbejder nævner Overskou ved 1818 en Gade i Venezia, som kaldes »et wallicksk Tryllemaleri«; ved 1819 »et mesterlig udført Bagtæppe af Frederiksborg Slot, spejlende sig i Søen« til Heibergs »Tycho Brahes Spaadom«; ved 1823 »tre mesterligt udførte Decorationer« til »Titus”.

Han var gift med et Søskendebarn, Frederikke født Wallich, der overlevede ham i en lang Aarrække. I 1842 tog han sin Af­sked fra Theatret (se Christensen) med Forpligtelse til fremdeles at gjøre Tjeneste, og endnu den 30. Maj 1845 saa Publicum Wallicks sidste Arbejde for Theatret, »En Bagerbod« til Balletten »Rafael«. Den. 1. April 1844 havde han faaet Bolig paa Charlottenborg som ældst Medlem efter Chr. Hornemans Død, men allerede den 3. No­vember 1845 afgik han ved Døden. Han udstillede dels Oliemalerier, dels Udkast i Vandfarve til Decorationer i Aarene 1807 til 1824. (Weinw., S. 205. Do. Lex. Medd. fra Konstn. Søn. Akad. Udst. Gat. Overskou, Theat. Hist., IV, S. 358, 579-80, 589 og 704; V, S. 561, 698 og 709. Priv. Medd.).

 

Walter. Johan Ernst Christian Walter, født i Ratzeburg 1799, lagde sig efter Maleri og Kobberstikkerkonst, og kom i 1820 til Kjøbenhavn for at uddanne sig videre. Efter en Prøvetegning, »Hakon Jarl, som ser Gudrun«, der blev gjort færdig i ses Uger, fik han Adgang til Konstakaderaiet, men naaede ikke længere end til Gibsskolen. Hverken hans Malerier eller hans Kobberstik fandt Akademiets Bifald, og han huggede sig gjennem Livet ved Hjælp af en lille kgl. Understøttelse, ved at male nogle Portræter og copiere efter mindre Billeder i den kgl. Malerisamling og endelig i sine sidste Aar som Opsynsmand ved denne samling Samling. Han var gift med Ane Christine født Christensen og døde under et Ophold hos

 

730

sine Børn i Odsherred den 28. Maj 1860. (Weinw. Les. Brslew Forf. Lex., III, S. 457. Suppl., IH, S. B34. Adresseav. 1860. Akad. Udst. Gat.).

 

Walther. Vilhelm Theodor Walther, født den 13. Novem­ber 1819 i Lynghy Ved Kjøbenhavn, var Søn af Tømrermester og Politiassistent Christian Vilhelm Walther og Anna Kirstine født Mønnich. Efter sin Confirmation kom han til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Bygmester under Truelsen, Hetsch og ved Konst-akademiet. I 1838 blev han Elev af Medailleskolen, foretog i 1839 en Rejse til Norge for at lede et Bygningsarbejde der, og vandt i 1842 den lille Sølvmedaille. I 1843—45 var han i Hamborg, hvor han under en Bygmester Vilhelm Kosing deltog i en Del af den Bygge­virksomhed, som den store Brand fremkaldte, og foretog derfra en lille Eejse til Tyskland og Holland med Understøttelse fra den, Rejersenske Fond. Efter at have vundet den store Sølvmedaille (1845), arbejdede han en Del Aar i Kjøbenhavn, hvor han i 1849 vandt den Neuhausenske Præmie for »En complet Herregaard«, i 1855 den lille Guldmedaille, i 1857 atter den Neuhausenske Præmie og endelig s. A. den store Guldmedaille for »En Bygning til Folkething, Landsthing, Rigsraad og Rigsret«. Samtidig udførte han Tegninger til nogle Herregaarde, til Hovedbygningen paa Silkeborg Fabrik og ledede Istandsættelsen af St. Mortens Kirke i Nestved.

Med Akademiets store Stipendium rejste han i 1859—61 til Tyskland, Frankrig og Italien, og blev efter sin Hjemkomst ansat som kgl. Bygningsinspecteur for Jylland (1862) med Bolig i Aarhns. I 1863 blev han Medlem af Konstakademiet og i 1868 fik han Titel af Professor. Af hans senere Arbejder kan nævnes Restaura­tionen af Domkirken og af Frue Kirke i Aarhus, Ombygningen af Randers Hospital, Opførelsen af Aaby Kirke ved Aarhus m. m. Han blev i 1847 gift med Vilhelmine født Tydsk. (Konstn. egne Medd. Akad. TJdst. Gat.).

 

Wassmann. O. G. Wassmann og Aarstallet 1755 læses som Malerens Mærke paa en Bordplade med et Maleri, der forestiller de hellige tre Konger, og med Aarstallet 1759 paa en malet Vægdecoration, begge Dele paa Herregaarden Krabbesholm ved Skive  (Burm. Becker, Tapeter, S. 44—47). f"

 

Wedel. Frederik Ernst Wedel er Navnet paa en Konstner, som har tegnet og stukket i alt ti Blade til Johann Tantzers „Der Kanen hohe und medere Jagt-Geheimnm Ander Theil", Copenhagen 1686, Folio. De forestille de Dyr, som ere Gjenstand for

 

731

Jagten, Pariaer af hegnede Skove cg forskellige Jagtredskaber. CWeinw. Lex. Sandv., S. 127. Det nævnte Værk).

 

Wegener. Theodor Gustav Wegener, født i Roskilde den 3. Februar 1817, var Søn af Forstander for Jongtrup Seminarium, senere Consistorialraad Jens Ernst Wegener, og Birgitte Marie født Bindesbøli, en Søster til den ovenfor nævnede Bygmester af dette Navn. Han kom efter sin Confirmation i Malerlære bos J. G, Berg og fik samtidig (1831) Adgang til Konstakademiets Skoler. Efter at han. var bleven Svend, vedblev han at søge Akademiet og blev 1836 Elev af Modelskolen. Som Decorationsmaler var han i 1839 i Muskau i Schlesien for at decorere et Palais for Fyrst Pilckler-Muskau, og for at uddanne sig videre til Deeorationsmaler tilbragte han de følgende Aar i Tyskland, navnlig i Berlin og München; men med Tanken om at blive Figurmaler vendte han derpaa tilbage til Kjøbenhavu, hvor han i December 1843 vandt den lille, i Marts 1845 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar, den 29. September, den lille Guldmedaille for Opgaven »Tobias drager paa Rejse med Englen«. Da han i 1847 conourrerede til den store Guldmedaille, havde han vel Stemmeflerhed for sig, men ikke de fornødne to Trediedele af Stemmerne, og Medaillen kunde saaledes ikke tilkjendes ham, ligesom det ved en senere Concours, i 1849, heller ikke lykkedes ham at vinde den.

I 1847 blev han Assistent ved Gibsskolen, i 1848 deltog han i det første Aars Felttog i Slesvig som Frivillig, men den følgende Tinter optog han sin Lærergjerning paany. I 1838 havde han ud­stillet et Ungdomsarbejde, »En Gadescene«, men først fra 1844 be­gyndte han for Alvor at udstille, dog med store Afbrydelser og i det hele ikke mange Billeder. Han malede Optrin af Folkelivet, Emner af Danmarks Historie og med Forkjærlighed religiøse Bille­der; i 1855 og 1856 fik han to Aars Rejseunderstøttelse af Akade­miet paa 600 Rdl. aarlig og tilbragte disse Aar i Italien. Hans Forsøg paa, under Paavirkning af den italienske. Natur og det italienske Folkeliv, at danne sig efter Marstrand, viste kun tydeligere, hvor langt han stod tilbage for denne i Talent, medens især i hans religiøse Billeder en vis mild Følelse og et smukt Øje for Farve noget bødede paa Savnet af en dybere, mere indtrængende Frem­stillingsevne.

Som Theatermaler var han senere med Troels Lund i Christiania for at udføre nogle Decorationer der, ligesom han ogsaa under C- F. Christensen arbejdede for det kgl. Theater i Kjøbenhavn. Han var

 

732

Marstrands Medhjælper ved Udførelsen af det store Billede i Universite­tets Festsal. Fra 1871 var han Lærer ved Kunstakademiets Tegneskole og han døde ugift i Kjøbenhavn den 17. August 1877. (Konstn. egne Medd. i 1869. Priv. Medd. Akad. Udst. Gat. Erslew, Forf. Lex., III, S. 476—77. Statskal. Fdl. 1877, Nrv192. Auct. Gat.).

 

Wegmann. Bertha Wegmann, Datter af fabrikant Eberhard Ludvig Wegmann og Cathrine født Mini, er født i Chur i Svejts den 16. December 1848, men kom i sin tidlige Barndom med sine Forældre til Kjøbenhavn, hvor hun voxede op, og da hun havde Lyst og Graver for Malerkonsten, begyndte hun at tegne hos F. F. Hel­sted og lærte siden at male hos F. C. Lund. I 1867 rejste hun til München for at uddanne sig videre under Malerne Lindenschmidt, og Kurzbauer og har siden levet der. Hun har mest udstillet i Udlandet, dog ogsaa i Kjøbenhavn i 1873 og 1877 et Par Figurbilleder og Por­træter. (Medd. fra Konstn. Fam. Udst. Gat.).

 

Weichnit. Morten Weichnit eller Weichend var kgl. Byg­mester under Christian IV fra den 27. September 1619 til sin Død, den 4. Juni 1626. (Medd. fra Eentek. 1872, S. 196).

 

Weidenhaupt. Andreas Weidenhaupt, født i Kjøbenhavn den 13. (døbt den 15.) August 1738, var Søn af Johan Christian Weidenhaupt, hvis Stilling ikke kjendes1; Moderen hed Cathrine. Da han havde Lyst til Billedhuggerkonsten, blev han Elev af Petzold og Saly (1750) og besøgte Konstakademiet, hvor han i 1758 vandt begge Selvmedailler, i 1759 den lille og i 1760 den store Guldmedaille som Billedhugger for Opgaven »Moses findes af Faraos Datter«. Ved Ais' Hjemkomst i 1762 fik Weidenhaupt Rejse­stipendium og tog den 4. September til Paris, hvor han ved et prislønuet Prøvearbejde fik Adgang til Akademiet der. Samtidig studerede han under Pajou og hjemsendte i 1763 et Relief, »Saul, som spørger Samuel til Raads«. To Aar efter modtog Akademiet som Frugten af hans Studier i Paris »En siddende Vulcan« i brændt Ler. Ved samme Tid (1765) rejste Weidenhaupt til Rom, hvor han studerede Antiken flittigt og bl. a. copierede »den døende Fægter«, der gjorde megen Lykke ved Salonen 1778 i Kjøbenhavn. I 1768, da hans sex-aarige Stipendium var udløbet, fik han en »Gratification« til Rejsen og foreviste ved sin Hjemkomst sine Arbejder for Akademiet, som agreerede ham den 8. Juli 1769. Paa en siddende

 

1 En Broder af samme Navn som Faderen og en Brodersøn, Nikolaj Christian "Weidenhaupt, som 1781 vandt den lille Sølvmedaille ved Konstakademiet, var Sværdfegere.

 

733

»Minos« blev han derpaa den 23. April 1770 enstemmig optaget til Medlem.

Weidenhaupt havde med særlig Iver og Dygtighed lagt sig efter Anatomien og skal i sine sidste Arbejder paa en fremragende Maade have vist sin Indsigt heri. uden at de derfor blev tørre eller kjedelige. Ved Dr. Bergers Fratrædelse som Professor i Anatomi ved Akademiet valgtes han derfor enstemmigt i dennes Sted den 19. Au­gust 1771, og den 14. September approberedes Valget. Henved to Aar efter blev han tillige Professor ved Modelskolen, den 13. Marts 1773, efter Pilos Afgang. Senere fungerede han adskillige Gange som Akademiets Kasserer og i To-Aaret 1791—92 som dets Directeur. Han døde den 26. April 1805 i sin Bolig paa Charlottenborg, som det synes ugift, efter tolv Dages Sygdom af Mavebetændelse. En Svoger, Urtekræmmer Christensen, kundgjør Dødsfaldet.

Af hans Arbejder kjendes ikke mange. Foruden de ovenfor nævnte Copier og akademiske Arbejder, udførte han i 1783 efter Akademiets Ønske en Anatomifigur, som blev brugt i dets Skoler, indtil den for nogle Aar siden er bleven afløst af en ny af Th. Stein. Dog synes Hennings allerede inden 1778 at have set en lignende Figur, som Weidenhaupt altsaa maa have gjort tidligere for egen Regning. Ved Udstillingen i 1778 saas endvidere »Et gammelt Hoved« i brændt Ler. Dette Arbejde, som ikke er ganske uden Interesse, tilhører nu Sculpturmuseet. Aaret efter hans Død op­stilledes en kolossal Buste i Gibs af Frederik V, modeleret af Weidenhaupt, i Antiksalen paa Charlottenborg. Ved Salonen i 1778 udstillede han »Ensomhed, forestillet ved en siddende Figur« i Gibs, tilhørende Enkedronningen, og den bekjendteste af hans Statuer, »Jorddyrkningsflid« til Frihedsstøtten paa Vesterbro. For øvrigt synes han mest at have været sysselsat med Gravmæler, hvoriblandt maa nævnes Mindesmærke over Jens Juel paa Nikolaj Kirkegaard og over Tømrermestér Boye Junge i Petri Kirkes Kapel. (Weinw., S. 180 og 216. Do. Lex, Hennings, S. 112—16. Do. Musaget, 3. Stiick 1798, S. 30. Petri Kirkebog. Alm. Dsk. Bibl., Marts 1778, S. 91. Skild. 1805, Sp. 922; 1806, Sp. 791. Adresseav. 1805, Nr. 155 og 174. Thiele, Thorv., II, S. 5. Do. Kstakad., S. 140. Meier, Wiedewelt, S. 134).

 

Weitemeyer. Carl Frederik August Weitemeyer, født i Kjøbenhavn den 27. November 1812, var Søn af Konstdrejer, senere Bandagist H. L. Weitemeyer og Mette Sofie født Reimann. Efter at han havde lært Malerhaandværket i Kjøbenhavn og besøgt Konst-

 

734

akademiets Skoler, kastede han sig over portrætmaleriet og rejste i 1836 til Göttingen, hvor han lagde sig efter Anatomi, og derfra til München (1838). Hér sluttede han sig til den Kreds af danske Konstnere, som dengang arbejdede der, malede Portræter og Genre­billeder, men døde allerede den 23. Marte 1840 paa de barmhjertige Søstres Hospital i München som Følge af en Forkjølelse, han havde paadraget sig under Kunstnernes Carneval. (Medd. fra Fam. Nag­ler, Kstl. Lex., XXI, S. 266).

 

Wenck. Heinrich Emil Charles Wenck, Søn af Overvej-inspecteur, Oberst å la suite Henrik Theodor Wenck og født i Aar­hus den 10. Marts 1851, lærte at tegne hos Architekturmaler P. Korn-beck, kom i October 1869 ind i Konstakademiets almindelige For­beredelsesklasse og fik den 4. Januar 1876 Afgangsbevis som Archi-tekt. Den 11. Marts 1878 tilkjendtes den lille Guldmedaille ham for sEn Bibliotheksbygning i gothisk Stil«. (Akad. Fdl. 1878, Nr. 60. Statskal.).

 

Vermehren. Johan Frederik Nikolaj Vermehren, født i Ringsted den 12. Maj 1823, er Søn af Glarmester Peter Frederik Nikolaj Vermehren af hollansdks Æt og Sofie Amalie  født Franck. Da han havde Lyst til noget mere end Faderens Haandværk, kom han i 1838 paa Sorø Akademi og blev student derfra i1843. I Sorø havde han dels nydt Tegneundervisning hos Harder, dels tegnet Portræter paa egen Haand. Efter at have forberedt sig næsten et Aar til anden Examen, afbrød han sine Studeringer uden at faa Examen, og for at uddanne sig til Maler tog han til Kjøbenhavn, hvor han i October 1844 fik Adgang til Akademiets Skoler. Sam­tidig nød han privat Vejledning hos J. Roed, der kjendte ham fra Hjemmet. I 1846 blev han Élev af Modelskolen, og i 1847 ud­stillede han sit første Billede, »En Skomager i sit Kjøkken«.

Da Krigen udbrød, gik han frivillig med og deltog i det første Aars Felttog. Aaret efter malede han »Reservesoldatens Afsked«, der blev kjøbt af Selskabet  for nordisk Konst og senere er gaaet over til den kgl Malerisamling. Efter at han i 1855 havde udstillet »En Jydsk Faarehyrde paa Heden«, fik han Akademiets Rejseiunderstettølse i to Aar, som han for største Delen tilbragte i Italien. Et af hans der malede Billeder, »En Gade i en lille italiensk Bjærgby«, blev ogsaa Malerisamlingens Ejendom {udst. 1858). Af de Billeder, som han udstillede i 1860, var det ene, »En Sædemand«, i Forvejen kjøbt til Samlingen, og det andet, »Huslig Syssel, en Kone bælger Ærter«, blev kjøbt efter Udstillingen. For dette

 

735

Billede fik han tillige Udstillingsmedaillen. Et tredje Billede kom i privat Eje.

Vermehren malede nu i de følgende ti Aar en Række Billeder, hvori snart Figurerne, dog for det meste i en den maleriske Frem­stilling ganske underordnet Handling, snart de landskabelige Om­givelser traadte frem som Hovedsagen. Ogsaa et Par af disse Bille­der blev Malerisamlingens Ejendom, men fra 1870 er han gaaet over til næsten udelukkende at male.Portræter i Legemsstørrelse, dels Brystbilleder, dels Knæstykker. Et af hans første Portræter var af Maleren J. V. Sonne til Udstillingscomiteen. Vermehren ægtede i 1857 Thomasine Ludvigne født Grimer, som Døden røvede ham i 1877. I 1862 gjorde han med Rejsepenge fra det Ankerske Legat sin anden Udenlandsrejse til Holland og derfra over Frankrig til Italien, den 23. Maj 1864 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn, i 1865 blev han Lærer ved dets Modelskole, i 1869 blev han Ridder af Dannebrog, og den 18. Juni 1873 blev han Professor ved Modelskolen efter Marstrands Død. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Statskal.).

 

Wessel. Carl Emil Wessel, født i Helsingør den 15. Januar 1831, var Søn af Etatsraad, Kæmmerer ved Øresunds Toldkammer Christian Gerhard Wessel og Emilie Christine født Duche. Han skulde have gaaet den militaire Vej og blev i 1843 optaget i Landcadetcorpset; men af Lyst til Konsten forlod han Cadetakademiet og gik (1847) over til Konstakademiet, hvor han i 1851 blev Elev af Architekturskolen og i 1854 vandt den lille Sølvmedaille. Samtidig havde han tegnet hos Hetsch og gjennemgaaet Murerlæren.

Derefter foretog han for egen Regning en Rejse til Tyskland, navnlig for at blive fortrolig med den gothiske Architektur (1854— 1855). I Regensburg, hvor han ogsaa studerede, blev han kjendt med Julie Regine Hagen, der i 1856 blev hans Kone. Paa samme Tid som han ved privat Arbejde søgte sit Underhold for sig og sin Familie, concurrerede han til Akademiets Medailler og vandt i 1859 den store Sølvmedaille, i 1861 den lille og i 1863 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Nationaltheater«. Med Konstakademiets store Stipendium rejste han i 1864 atter udenlands, denne Gang væsentligst til Italien, Frankrig og Spanien, hvor den mauriske Bygningskonst især fængslede ham. Da han i Foraaret 1867 vendte hjem fra denne Rejse, var det med nedbrudt Helbred, og den 22. Maj s. A. bortrev en Tyfusfeber den unge lovende Konstner, for hvem nu først en egentlig Virkekreds skulde have aabnet sig.

 

736

Før Rejsen havde han gjort Tegning til Kapellet ved Taarbek. (Medd. fra Konstn. Broder. Åkad. TJdst. Gat.).

 

Westengaard.    Se Johanne Fosie.

 

Westenholt. H. Westenholt fecit 1675 staar paa et Maleri i Sejerslev Kirke paa Mors, forestillende et »fortrinlig malet Portræt af en Gejstlig med Hustru og Datter«. (Uddr. af Prof. Engelhardts Foredrag i Fdl. 1874, Nr. 34. Priv. Medd. fra Samme).

 

Vesterberg. Edvard Vesterberg; Søn af Mursvend Vesterberg og født i Kjøbenhavn den 8. November 1824, blev efter sin Confirmation Lærling i Em. Bærentzens Stentrykkeri og fik i 1837 Adgang til Konstakademiets Skoler, hvor han i December 1846 blev Elev af Modelskolen og i December 1848 vandt den lille Sølvmedaille. Hans Sygelighed i de sidste Aar, han levede, og hans tidlige Død var Skyld i, at han ikke fik Lejlighed til at udføre mange Blade, men han havde en dyb og alvorlig Konstnerbegavelse, der syntes at indeholde store Løfter. Efter Marstrand lithograferede han »Kaffeselskabet i Den politiske Kandestøber«, og til en svensk Kalender, udgiven i Stokholm, »Svea«, udførte han i en lang Aarrække endnu fortrinligere en Mængde smaa Genrebilleder; ogsaa haves adskillige smukt lithograferede Portræter fra hans Haand. Han tegnede med stor Lethed og Finhed, saavel paa Stenen som med Pen paa Papir. I et elskværdigt Samliv med en aldrende Moder, der var Enke, og lykkeligt forlovet syntes han at se en smilende Fremtid i Møde, da en Sygdom nedbrød hans Kraft og bortrev ham den 8. Marts 1865. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat. Skifteretten. Adresseav. 1865, Nr. 60).

 

Westphal, Frederik (Fritz) Bernhard Westphal, født den 5. October 1804 i Slesvig By, var Søn af Johan Gottlieb Reimar Westphal1, Tegnelærer og Auctionsforvalter i Sleevig; hans Moder hed Sofie Elise Christiane (Annette) født Wieck. Han kom efter sin Con­firmation (1818) i Kjøbmandslære, men da han havde mere Lyst til at være Maler, tog han alt i 1821 til Kjøbenhavn og fik snart efter Adgang til Konstakademiets Skoler. I 1824 blev han Elev af Modelskolen og udstillede s. A. sit første Billede, »Et Optrin af Syndfloden«; i 1824 vandt han. den lille Sølvmedaille, og to Aar efter forlod han Danmark for flere Aar, i hvilke han opholdt sig i Nordtyskland,

 

1 Denne var H.V. Bissens første Tegnelærer og medvirkede til at tilveje­bringe den Sum, som satte ham i Stand til at rejse til Kjøbeuhavn for at uddanne sig til Konstner.

 

737

hvor han bl. a. udstillede i Dresden (1831). Efter at han i 1832 var vendt tilbage til Kjøbenhavn og havde udstillet en Del Figur­billeder, mest efter tyske Emner, begyndte han igjen at nyde Konst-akademiets Undervisning og vandt i 1837 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar den lille Guldmedaille for Opgaven »David op­muntrer Saul ved sit Harpespil« (1. Sam. 16, 23). Aaret efter vandt han den Neuhausenske Præmie for »Kong Valdemar og liden Else« efter Ohr. Winthers Digt »Henrik og Else«. Derimod concurrerede han forgjæves til den store Guldmedaille (1839 og 1841) og en An­søgning om Rejsestipendium blev heller ikke bevilget (1841). Isteden for at rejse fik han Ansættelse som Costumeie« ved det kgl. Theater, d.v. s. han fik det hverv at tegne Dragter til Skuespillerne i. de forskjellige stykker, der skulde udføres; men han vedblev at male og udstille saavel Genrebilleder som historiske Malerier lige til sin faa Aar efter indtrædende Død. Han blev nemlig angreben af en ondartet Halsbetændelse, hvoraf han døde den 24. December 1844. Han var ugift.

Hans Billeder synes at have udmærket sig ved poetisk Composition og god Anordning, men »Savnet af alvorligt Studium«, mente man, »hindrede hans Fantasi, hans Opfindelsesevne i at komme til Modenhed«, og om hans Guldmedaillearbejde var Meningerne meget delte; ogsaa der skortede det paa Soliditet i Udførelsen, medens dets poetiske Præg vandt Stemmerne for det, og i sin Anmeldelse fremhævede Høyen den Sikkerhed, hvormed Tanken i Opgaven var greben, men tillige de store Svagheder, hvoraf navnlig Tegning og Modelering led. Westphals mest omtalte Arbejde, »Kapskydning efter Maager ved Slesvig  By«, tilhører en Slægtning af ham, Kjøbmand E. Wieck i Slesvig. Hans sirligt udførte Haandtegninger minde i Anordningen og Figurgrnes Karakteristik om den tyske Konstskole ved den Tid. (Medd. fra Konstn. Broder o. a. Akad. Udst. Gat. Høyens Papirer. Do. Skr., I, S. 114—16. Adresseav. 1844, JSTr. 308. Nagler, Kstl. Lex., XXI, 8^43),

 

Westphal. Frederikke E. Westphal, født i Slesvig By den 22. Juli 1822 og Datter af Blikkenslager Frederik Christian Westphal og Margrethe født Michelsen, er ikke i Familie med den ovennævnte F. B. Westphal. Som voxen levede hun med sine Forældre i Pinneberg, og efter at hun havde uddannet sig til Malerinde, ud­stillede hun i Kjøbenhavn fra 1856—61 og var i nogen Tid bosat der. Hendes første Billede, »En ung Pige med Jordbær«, som hun solgte til Kong Frederik VII, foranledigede, at hun kom til at male

 

738

dennes Portræt (?) og derefter fik et Stipendium af Kongen. Senere har hun opholdt sig i Jena, hvor hun malede den daværende Arve­prins til Saxen Weimar, samt i London, Hannover og Altona, idet hun paa disse Steder gav Cursus i Maleri for Damer. Et Portræt fra hendes Haand, forestillende Generalsuperintendent Callisen, hænger i Kirken i Frederiksberg ved Slesvig. Tre af hendes bedste Figur­billeder, nemlig »Høsten«, »Den hellige Anna« og »Bruden«, tilhøre Gehejmeraad Michelsen i Slesvig. Hun er gaaet over til Irvingianernes Menighed og lever endnu. (Priv. Medd. fra Slesvig. Udst. Cat.)-

 

Weyers. Andreas Michael Weyers, en Maler, født i Ribe og Lærling af Hendrik Krogk, foretog i Aaret 1719 en Rejse til Holland, Frankrig og Italien. (Spengl. Art. Eft.).

 

Weyse. Oluf Jepsen Weyse, Weysse eller Weise, hvis Fornavnene ellers ere de rette, nævnes soin Blomstertegner ogMiniatur-maler i Slutningen af forrige Aarhundrede. Sandvig kalder ham tillige Kobberstikker og tillægger ham (eller den nedenfor nævnte ?) ni Blade, Vignetter og desl. Hans Navn forekommer sidste Gang i Vejviseren for 1792. Weinwich sammenblander ham med Ib Oluf Weyse, der var Signet-, Skrift- og Stempelstikker i de samme Aar; men denne overlevede den førstnævnte, hvad enten han, som man efter Navnet skulde tro, var hans Fader eller hans Søn. Den sidst­nævnte Weyse vandt i 1776 en lille Sølvmedaille, der af Land-huslioldningsselskabet var udsat som Prisløn for en Afhandling »Om Tegnekonstens Udbredelse i Smaastæderne«. Men hans Afhandling blev ikke trykt. Man antager, at han ogsaa har været Glassliber. (Weinw., S, 198. Do. Lex. Sandv., S. 127. Kgl. Landhushdl. Skr. 1776, I, S. LXXVII. Nyrop, Medd. fra Ind. Omraade, S. 86. Do., Bidrag til Industr. Hist., S. 82—83).

 

Wichmann. Nikolaj Wichmann, hvis Fødsel og Afstamning ikke kjendes, fik den 11. December 1703 Bestalling som den danske Dronnings, Louise af Meklenborgs Hofskildrer, blev snart efter gift med -Sara Jensdatter Foght, fik den 23 August 1721, efter at Frede­rik IV havde ophøjet Anna Sofie Reventlow til Dronning, Bestalling som hendes Hofskildrer, og døde i October (bisat 24, October) 1729. I Aarene 1717 til 1729 fik han Betaling for adskillige Arbejder til Hoffet. Blandt hans Malerier nævnes Frederik IV's Aasyn i et Por­træt, som Krogk (s. d.) fuldførte, Portræt af Iver Brinck, den første danske Præst i London, stukket 1726 af A. Reinhardt, af Dr. Hen­rik Bornemann, stukket af Friedlein 1699, af Præsten ved Petri Kirke, Joh. Lassen fra Waldau, o. fl. Ved Auction over Dr. Schjøtz'

 

739

efterladte Malerier (12. Marts. 1878) solgtes et Portræt af Prins Carl, Frederik IV's Broder, som tillagdes denne Konstner. Den neden­nævnte P. Wichmann var hans Søn. (Weinw., S. 114. Do. Lex. Sandv., S. 128. Thiele, Kstakad., S. 20, efter Dsk. Mag. Sjæll. Eeg. og kgl. Regnsk. i Gehejmearcn. Nikolaj og Petri Kirkeb. Wiedew. Pap. i Univ. Bibi. Auotionscatalog 1878).

 

Wichmann. Peter Wichmann, Søn af den ovennævnte Nikolaj Wichmann og Sara Jensdatter Foght, blev født i Kjøben-havn og døbt den 7. September 1706. Han lærte vistnok Maler-konsten hos sin Fader, fik den 1. Maj 1730 kgl. Pas for at uddanne sig i Artem pictoriam og var hjemme inden 1734, da han blev gift med Sara Cathrine født Saltou. Han levede i Kjøbenhavn som Skildrer (Hofskildrer?) og døde den 18. Maj 1769. Ham tillægger man Portræter af Christian VII i Harnisk, Knæstykke, stukket af C. Fritzsch, af Hofpræst Joh. Aug. Seydlitz (t 1751), stukket af O. H. de Lode, og af Christian Ehlers, islandsk Kjøbmand, stukket af J. Haas 1755. Endelig nævnes ved 1774 Anna Cathrine Wich­mann, Enke efter en Skildrer Henrik Wichmann. (Petri, Nikolaj, Helligg. og Trin. Kirkeb. ved Lengn. Sjæll. Reg. i Gehejme-arch. Berl. Tid. 1769. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Priv. Medd.).

 

Wick. Johannes v. Wick, rimeligvis en Udlænding, var an­sat under Christian IV som kgl. Contrafejer og Maler fra 1. Februar 1598 til 4. April 1602, men ban nævnes i Regnskaberne lige fra 1597 til 1613, da han afgik ved Døden. Hans første Arbejde i 1597 var et Portræt af Christian IV, i Aarene 1604'—11 nævnes flere Gange, at han tegnede de Patroner, hvorefter der vævedes Tapeter dels til Kronborg, dels til Frederiksborg. Paa sidstnævnte Slot var desuden to Malerier, forestillende »Kong Salomon salves til Konge« og »Dronningen af Arabia besøger Kong Salomon«, og paa Kjøbenhavns Raadhus en »Delineation« af Kjøbenhavn fra 1610, malet af Wick, stukket af Johan Didriksen. Hans Kone hed Vold­borg Hansdatter. Nogle vil i ham se den »Johan Maler i Kjøben­havn« og ligeledes den »Johan Maler i Flensborg«, som begge nævnes ovenfor. (Burm. Becker Tapeter, S. 17, 19. Medd. fra Eentek. 1872, S. 193. Dske. Saml., II, S. 142 og VI, S. 121. Friis' Saml., S. 234—35. Jfr. Artt. Ehrhart og Johan Maler).

 

Wiedewelt. Hans Wiedewelt, født 1646 i Markgrevskabet, Meissen kom 1670 til Kjøbenhavn som Architekt og Murmester. Han virkede dog mest i sin sidstnævnte Ægenskab ved som Entrepre-neur eller Murmester at lede Opførelsen af adskillige af de større

 

740

Bygninger, der efter andre Konstueres Tegninger byggedes i Chri­stian V's og Frederik IV's Tid, saaledes Landcadetakademiet, Refor­mert Kirke, Frederiksberg Slot, m. n. I 1674 blev han gift med Maria Marcusinn (d. v, s. Marcus' Datter) fra Lolland og fik med hende den nedenfor nævnede Søn Just, der blev Fader til Billed--huggeren Johannes Wiedewelt. Efter hendes Død ægtede han i 1681 Agnete født Ströbel fra Odense, men mistede i 1722 ogsaa sin anden Kone. Kort efter blev han blind, og da ved den store Ildebrand i 1728 hans Hus i Kjøbenhavn brændte, blev han bragt over til nogle af sin anden Kones Slægtninger i Jylland og døde der i 1730. En Datter af andet Ægteskab var gift med den oven­for nævnede Maler Peter Jochumsen. (Weinw., S. 121, Do. Les. Meier, Wiedewelt, S. 15 og 258).

 

Wiedewelt. Johannes Wiedewelt, Søn af den nedenfor nævnte Just Wiedewelt, Holmens Billedhugger, og Birgitte Lauritsdatter, blev født i Kjøbenhavn den 1. Juli 1731 og døbt to Dage efter i Petri Kirke. Der blev rimeligvis talt Tysk i Hjemmet, og ligesom hans Skoleundervisning utvivlsomt foregik i dette Sprog, blev han ogsaa confirmeret paa Tysk i Petri Kirke den 1. October 1746. Allerede ved Miani blev hentydet til det forunderlige i, at denne skulde have været Wiedewelts Lærer i Malerkonsten, da han forlod Kjøbenhavn, et helt Aar inden Wiedewelt var confirmeret; men saaledes siger Overleveringen. Sikrere er det, at han lærte det egentlige Billedhuggerhaandværk hos sin Fader, som gjorde ham til Svend den 21. August 1748. Men efter den Tid vedblev han at besøge det ældre Konstakademi, som netop dengang maatte nøjes med et indskrænket Locale ved Gammelstrand, og har der uden Tvivl under Petzold faaet den Undervisning i at tegne og modelere, som han ikke havde Lejlighed til at tilegne sig i Billedhugger­værkstedet paa Holmen.

Men allerede den 6. Juni 1750 rejste Wiedewelt udenlands, efter at han kort før havde overrakt Frederik V dennes egen og hans Dronnings, Louises, Buster i lille Format, modelerede af ham selv og afstøbte i Tin. Han rejste lige til Paris, hvor han ved Wasserschlebes Indflydelse fik Plads i den yngre Coustous Værksted. Hans lovende Anlæg vakte Interesse for ham, og den samme Diplomat opnaaede omsider, at Wiedewelt fra 1. Juli 1752 af Particuliérekassen fik en Understøttelse paa 200 Rdl. d. C. aarlig i to Aar, og senere, i December 1753, 400 Kdl. aarlig, ligeledes i to Aar, fra 1. Juli 1754 at regne. Men da kort efter Konstakademiet om-

 

741

ordnedes og flyttedes til Charlottenborg, resolverede Kongen, at Wiedewelt »ifølge Fundationens Bydende« skulde nyde Akademiets Stipendium i fulde tre Aar fra 1. Juli 1754 som dets første Rejsepensionair. I 1753 vandt han en Sølvmedaille ved Kunstakademiet i Paris; hans Lærer vilde gjærne have, at han skulde vedblive at studere ved Akademiet og hos ham, til han havde vundet „le grand prix", men brød Wiedewelt sig ikke om, da han dog ikke som Fremmed kunde opnaa det dermed følgende Stipendium. Han for­lod derfor Coustou og rejste, da hans Stipendium var bleven for­højet, i Maj 1754 til Rom.

Her havde han anbefalingsskrivlse til Directeuren for det franske Akademi i Rom Natoire og kom gjennem ham og ad anden Vej i Forhold til de mest fremtrædende af Datidens Konstnere i Rom, franske, italienske og tyske, samt af danske Anton Müller, Mandelberg og Als, der alle tre havde Stipendium fra Akademiet eller Kongen. Det tilsyneladende betydningsfuldeste Bekjendtskab for Wiedewelt var dog til Archæologen. Winckelmann, hvem han sluttede det inderligste Venskab men uagtet den tyske Konsthistoriker var henved 40 medens Wiedewelt næppe var 25 Aar. Han følte sig endog saa rig med sit nuværerale Stipendium at han tog  den fattige Lærde frit til sig i sit Værelse- og førte sin beskedne Husholdning i Fællesskab med ham. Begge mindedes hele deres Liv det lykke­lige og glade Samliv, de havde ført i Rom, rigt paa uskyldig For­nøjelse og aandeligt Udbytte. Winckelmann udviklede sin Lære om den antike Konsts Herlighed i begejstrede Ord, og Wiedewelt søgte at tilegne sig den in succo et sanguine ved at aftegne „alles, so nur remarquable ist?, af hvad han saa i Rom. I 1756 søgte han og fik to Aars Forlængelse og senere fik han et Aar til, men tillige en bestemt Opfordring fra Akademiets Præses, Grev Moltke, om at vende hjem, naar hans Rejsetid var omme. Som Følge deraf forlod han Rom, efter at have gjort en Udflugt til Neapel og Pompeji, og rejste sammen med Mandelberg til Kjøbenhavn, som de naaede den 6. October 1758.

Wiedewelt havde i 1756 sendt Akademiet et Basrelief, som rigtig­nok var gaaet itu undervejs. Da hans senere udførte Arbejder ikke havde kunnet indskibes tidsnok i Livorno, forfærdigede han efter sin Hjemkomst expres en Tegning til Akademiet, som han indgav til Prøve paa sin Fremgang i Januar 1759. Imidlertid udførte han en »hvi­lende Herkules« i Gribs, og da den fremstilledes for Akademiet den 30. Marts 1759, agreeredes han paa sædvanlig Maade, hvorpaa Direc-

 

742

teuren (Saly) forlangte, »at han, uden Consequence for Fremtiden, strax derpaa maatte vorde reciperet til membre académique«, hvilket »ligeledes ved scrutinii enstemmige Decision blev bejaet«. Samme Dag blev han kgl. Hofbilledhugger, og strax efter fik han Paabud om at udføre et Mindesmærke over Christian VI. Akademiet, som fik hans Tegning til Bedømmelse, var »usigelig vel tilfreds med samme« og fremhævede dens „antigpø-gout". Da knap to Aar efter S. C. Stanley døde, samtykkede Akademiet »uden scrutinii Decision, enstemmig« i, at Wiedewelt blev Professor ved Modél-skolerne. Apr. 1761).

Nu begynder Konstnerens livligste og bedste Virksomheds Tid. Hans Christian VI's Gravmæle i hvidt italiensk Marmor var til at se færdigt i April 1768 og blev Aaret efter udstillet ved Salonen. Men i denne Mellemtid havde han udført en Mængde Arbejder. Til Frederikskirken, som da var under Bygning, gjorde han Skitser til ikke mindre end 64 Billedstøtter og en Mængde Reliefer, dels over bibelske Emner, dels allegoriske, men det blev ved Skitserne, da Bygningsværket standsede. Til Fredensborg Slotshave udførte han eller lod udføre i sit Værksted en Mængde Vaser og halv architektoniske Decorationer, samt nogle store Grupper og decorative Billedstøtter, »Paris og Helena«, »Æneas og Anchises«, Danmark og Norge som to kolossale kvindelige Statuer, m. n. Alle disse Arbejder udførtes dels i norsk Marmor, dels i Sandsten; kun nogle mindre Figurer og Vaser til den egentlige Blomsterhave huggedes i hvidt italiensk Marmor. Samtidig udførte han ikke faa private Gravmæler. I 1765—66 maatte han dernæst i forholdsvis kort Tid modelere en Mængde Sculpturværker til Riddersalen i det gamle Christiansborg, hvis Udsmykning lededes af Jardin. Dertil hørte 28 store »Trofæer«, tildels i Relief, tolv Portrætmedailloner af de oldenborgske Konger og et allegorisk Relief. Alle disse kostbare Arbejder blev tilintetgjorte ved Slottets Brand i 1794. Frederik V's Død og Christian VII's Tronbestigelse i 1766 fremkaldte en Række »Decorationer«, som efter Konstnerens Tegning udførtes i Limfarve paa Træ eller udspændt Lærred.

I den Slags Arbejder, som næsten mere var Opgaver for en Architekt end for en Billedhugger, udfoldede Wiedewelt sin sindrigste Opfindsomhed, og ikke uden Grund siger hans varme Beun­drer, A. Hennings: „Son gout le plus  decidé est un gout de fetes”-, Men Wiedewelt var ikke opdragen til Architekt, og hans architek­toniske Anordning, saavel i hans Decorationer som i hans større

 

743

Mindesmærker, havde, trods al Opfindsomhed, i Enkelthederne noget af det, Høyen kalder ”møbelagtigt«.

Med Frederik V's Død var Wiedewelts gode Tid forbi. Han fik kgl. Paabud om at udføre et Mindesmærke over den afdøde Konge til Kapellet i Roskilde, hvilket var til at se i en Model i halv Størrelse ved Salonen i 1778, og et Par Aar efter var det færdigt fra Konstnerens Haand i Marmor; men for øvrigt indskrænker hans Virksomhed sig til Gravmæler, Buster, Portrætmedailloner og nogle af disse dengang saa yndede »Decorationer«. En af hans betydeligste Bestillinger var Mindestøtterne til Jægerspris, som blev udførte fra 1778 til 1784. Det var atter væsentlig en architektonisk Opgave, der maaske virkede skadelig paa hans senere Udvikling som Billedhugger.

Mindesmærket over Frederik V i Roskilde er hans navnkundigste Værk, men det svarer ikke til det Ry, hvormed Samtiden har om­givet det. Anordningen er ikke smagfuld, Hovedfigurerne, de kvindelige Skikkelser »Danmark« og »Norge« sørgende ved deres Konges Grav, ere svære og uden plastisk Skjønhed, hvorvel ikke uden virkelig Følelse. Men siden Quellinus' Dage var ikke saa stort et Billedhuggerværk udført i Danmark, og det var det første større Værk, af en indfødt dansk Konstner. Høyen fremhæver med Rette det ejendommelige Træk ikke alene for Wiedewelts Konst, men overhovedet hos Datidens Billedhuggere, at, fraregnet Portræter og decorative Arbejder, var det næsten kun allegoriske Kvinde­skikkelser, de udførte, hvad enten det var til Gravmæler eller til andre Mindesmærker. Men skjønt saaledes Kvinden særlig Grad skulde have været Gjenstand for Wiedewelts Stadium, lykkedes det ham ikke at skabe nogen kvindelig Type, der fortjener særlig Opmærksomhed. Selv hans Alderdoms Værk og dog hans bedste Kvindeskikkelse, Figuren »Troskab« paa Frihedsstøtten, bærer, trods sin rørende Alvor, ikke noget fremtrædende Oprindeligheds Præg i sig. I det hele er det overraskende, naar man sammenligner de sande og rene Forestillinger, Wiedewelt havde tilegnet sig om Konstens Væsen og forstod at udtale, f. Ex. i sit lille Skrift »Tanker om Smagen«, med hans egne udførte Arbejder, hvor lidt han i Virkeligheden staar paa en ny og bedre Tids Grund, selv om han frigjør sig noget fra Rococotidens Overlæsselse. Bedst er han i sine Portræter, helst naar de ere Medailloner, ligesom man overhove­det snarest i hans Reliefer sporer noget af den Paavirkning fra Winckelmann, som man næsten altid forgjæves søger i hans Billed-

 

744

støtter1. Han synes at have været et opvakt theoretisk Hoved med Kjærlighed til Konsten snarere end en fuldstøbt Konstnernatur, hvis Snille saa at sige ligger i hans Hænder,

Wiedewelt har virket næsten endnu mere som Tegner end som Billedhugger, men ved Siden af meget, hvori hans Hoved­fortrin, Sindrighed i Anordningen, gjør sig gjældende, er der ogsaa i det overordentlig store Tal af bevarede Tegninger og Stik efter Tegninger saare meget, som ikke er Wiedewelt og næppe nok en Konstner værdigt. Han var ikke uden et vist satirisk Lune, men ogsaa i denne Retning ere tidt hans Tanker udtværede og vandede, selv om undertiden noget, af svageligheden kan skrives paa Kobberstikkerens Regning. Til Holbergs »Peder. Paars« udførte han en Række Illustrationer og Vignetter, som blev stukne af Clemens; de var ret livlige, men ”gjorte saaledes, at man skulde tro, at den Mand aldrig rigtig havde set paa en dansk Almuesmand«, og, trods den omhyggelige Udførelse fra Stikkerens Side, svage i Tegningen.

Omtrent ti Aar efter sin Hjemkomst fra Udlandet foretog Wiedewelt i Følge med Architekt N. H Jardin en Rejse til Frankrig og England (Octbr. 1768—Juli 1769), som synes mere at have været en Fornøjelsestour end en Konstrejse. I 1772 valgtes han, da Saly nedlagde sin Directeurværdighed, for første Gang til Kunstakademiets Directeur og indtog siden denne Hædersplads i alt otte Gange, til­dels under vanskelige Tider, hvor han fik Lejlighed til at vise sin Iver for Akademiets Tarv og mulig endog frelste det fra Under­gang. I 1777 fik han og J. M. Preisler Titel af Justitsraad. Som Hofbilledhugger havde han, dog først fra 1. Juli 1769, 500 Rdl. d. C. i aarlig Løn, og i hans senere Aar, da Arbejdet gik fra ham og uforskyldte Tab tilintetgjorde hans Sparepenge, var det saa at sige hans eneste Indtægt.

Wiedewelt var ikke gift, Og om nogen Ungdomsforbindelse hører man ikke tale. Derimod skal han i sin ældre Alder have haft Lyst

 

1 Enkelte af hans Gravmæler, som det Weyeeske Mindesmærke på Petri Kirke Øfavkapel, med en næsten i fuld Ruriåing udført Ynglingeskikkelse og aet Bodengoffske paa Assistens Kirkegaard med to Kvindefigurer, ere endog næsten utilladelig svage. Selv om HØyen maaske dømmer vel strængt, navnlig om Frederik V's Gravminde, overvurderer "Wiedewelts seneste Biograf i altfor høj Grad Konstnerens Betydning og er saa yderliggaaende i sin Beun­dring, at han er nærved at yde hans ringeste Værker den største Lov­prisning.

 

745

til at gifte sig med en Søster til Harsdorff, der tidlig var bleven Enke og var en overmaade livlig og lystig Person. Men hun syntes, det var bedst, »det bliver, som det er«. Wiedewelt var selv, inden Sygdom og Sorg tyngede ham, livlig i Omgang, oplagt til Skjemt og paa samme Tid alvorlig i sin Følelse og sin Kjærlighed til Konst. Han samlede paa Kobberstik, gjorde omhyggelige Fortegnelser over dem, gjorde konsthistoriske Uddrag af de Bøger, han læste, og var ikke bange for til selskabelig Lyst at gjøre Vers. I 1786, udgav han et Hefte »Romerske og ægyptiske Oldsager«, Folio.

Hans sidste Dage var tunge. Uagtet han ikke havde stiftet Familie, havde han dog to gamle Søstre at underholde, den ene Enke, den anden ugift, og da en gammel Fætter og Ven af ham, Peter Frederik Zeise, heller intet havde at leve af, gav han ogsaa ham Naadsens Brød i sit Hus. Disse Byrder i Forening med de Tab han havde lidt, medførte, at han, da han dog ikke vilde opgive sit Værksted, kom i en Gjæld, som han kun delvis kunde løse sig fra ved at pantsætte nogle Kostbarheder, der var Gaver fra hans lykkeligere Dage, og følte Trykket af en Fattigdom, han havde ondt ved at bære. Omtrent fra 1795, maaske endog allerede fra 1788, led han tillige mere og mere under Følgerne af et Slagtilfælde, og da et nyt og stærkere Slag rørte ham om Somren 1802 og atter om Efteraaret, synes Livslede at have grebet den engang saa flittige og arbejdsdygtige Konstner, saaledes at han den 17. December 1802 forlod sit Hjem, Materialgaarden ved Frederiksholms Kanal, hvor han havde Værksted og fri Bolig, og gik ud ad Nørreport, efter al Sandsynlighed med den Tanke for Øje at gjøre Ende paa sit Liv. Hvorledes et Selvmord kunde foregaa paa et, selv i hin Tid, saa befærdet Sted som Nørrebro, uden strax at blive paaagtet, har ikke ladet sig oplyse. Men fire Dage efter blev hans Lig fundet i Sortedamssøen (»Peblingesøeen”) og jordet paa Assistens Kirkegaard »med Ceremonier og Jordpaakastelse af en Præst«, fordi man for­modede, han havde taget sig selv af Dage i Vildelse. Han var i sine yngre Aar en ret smuk Mand, som det navnlig fremgaar af hans af Als malede Portræter, hvoraf det ene bevares i Konstakademiet det andet på Rosenborg. (Weinw., S. 136, 156, 180, 214—15. Do. Lex. Hennings, S. 97—103. Do. Musaget, III Stuck, S. 29—30. Worms Lit. Lex., III. Lahde og Nyerup, Saml. af fortj. dske Mænds Portræter m. biogr. Efterr., II. Sandv., S. 30, 85 og 129. Alm. Dsk. Bibi., Marts 1778, S. 89. Lærde Efterretn. 1802, Nr. 39 [Nekr. ved P. E. Muller]. Skild. 1829, Sp. 943—52, 1286 og

 

746

1559. Thiele, Kstakad., S. 75, 120, 124 og 172. Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., 1396 n. Akad. Adresseav. 1766, Nr. 181; 1768, Nr. 25; 1802, Nr. 482. Om hans Død, Fick, Clemens, 8. 35—36, og Werlauffs Erindr, i Hist. Tidskr., 4. Bække, IV,' S. 274. Om hans Værker, Dske Atlas, n, S. 188, 266—67. Jonge, Kbhvns Beskriv., S. 28, 32, 33, 34, 35, 36, 43, 171 (2 G.), 173, 359, 511—12, 516—18, 595. Sandv., S. 30, 85 og 129. Dske Mindesm. [Sorø], S. 62. Hans Levned skildres ndførligst af Pr. J. Meier: »Efterr. om Billedh. Jon. Wiede-welt og om Konstakad. paa hans Tid«. Jfr. Dassdorff, Winckelmanns Briefe, I, S. 75; II, S. 245—93, særlig S. 273 og 282. Justi, Winckel-mann, II, S. 79—84. Høyens Skr., III, S. 131 og 192—96).

 

Wiedewelt. Just Wiedewelt, San af den ovennævnte Hans Wiedewelt og hans første Kone, Marie Marcnsdatter, blev født i Kjøbenhavn den 18. November 1677. Fra 1692 til 1696 lærte han Billedhuggerkonsten hos Thomas Quellinus (s. d.}, som dengang var bosat i Kjøbenhavn, rejste derpaa (1696) til Antwerpen, hvor han conåitionereåe i to Aar, og i 1698 til Paris. Her arbejdede han som Billedhugger i 17 Aar og kom ved Juletid. 1715 tilbage til sin Fødeby. I 1719 fik han 300 BdL d. 0. for to Brystbilleder, Frede­rik IV's og Dronning Louises, udførte i hvidt italiensk Marmor, paa Fodstykker af Sten, smykkede med det kgl. Vaaben. Konstneren havde arbejdet i 11 Maaneder derpaa. For øvrigt synes han væsent­ligst at have været sysselsat med decorative Arbejder i Sten og Træ, indtil han i 1734^1^ ansat som kgl. Billedhugger ved Gammel og Ny Holm. I denne Stilling virkede han saa til sin Død, den 8. September 1757, idet han næsten umiddelbart fulgte sin Hustru, Birgitte Lauritsdatter, hvem han havde ægtet 1726, i Graven. Sønnen, den ovenfor nævnede Johannes Wiedewelt, satte sin Fader et Minde j Peiri Kirke i Kjøbenhavn. (Weinw., S. 137. Do. Lex. Thiele, Kstakad., S. 39 og 44. Meier, Wiedewelt, S. 15-17 og 258. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch. Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml, 1396 n).

 

Wiegel. Saxo Vilhelm Angust Wiegel, Søn af Hør­kræmmer J. A. Wiegel og født i Kjøbenhavu den 5. Januar 1843, kom efter sin Confirmation i Lære hos Malermester Weber og fik fra Januar 1861 Adgang til Konstakademiet. Under sin Læretid aftegnede han Felterne i Loftet paa Frederiksborg Slotskirke, inden Levningerne af Bygningen blev nedrevne, og i 1864 var han med i Krigen som Frivillig ved Aarøes Corps. Derefter var han en Tid i det kjøbenhavnske Politis Tjeneste, giftede sig i 1866 med Caroline Amalie født Hansen, og traadte i 1867 over i Orlogs-

 

747

værftets Politicorps. Fra 1868 begyndte han atter at søge Konstakademiets Skoler, indtil han den 19. Marts 1872 fik Afgangsbevis som Maler. I 1872 udstillede han et Portræt, i 1873 et Billede fra Krigen i 1864, og senere har han intet udstillet, om han end ikke har holdt op med at male. Efter at have forsøgt forskjellige Leveveje ved Siden af Konstens Dyrkelse, er han for Tiden Redacteur af »Socialdemokraten«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Wiehe. Carl Vilhelm Wiehe, født i Kjøbenhavn den 8. No­vember 1788, var Søn af Bogholder, senere Kjøbmand Johan Heinrich Wiehe og Anna (Frederikke) Sofie Keichardt. Han havde gaaet Kon­torvejen og var tilsidst Havneskriver med Titel af Justitsraad samt Ridder af Dannebrog. Men ved Siden af sin Embedsvirksomhed dyrkede han meget ivrigt Malerkonsten, besøgte Akademiets Skoler en kort Tid i 1820, og indsendte i 1824 nogle af ham fundne Kraplakfarver, som Akademiet roste. I 1824—27 udstillede han dels Copier, dels originale Billeder. Især malede han Frederik VI's Portræt og copierede en stor Del Billeder i de kgl. Samlinger. Han var gift med Antoinette Louise Eosing, en Datter af kgl. Skue­spiller M. Rosing, og ved hende Fader til de tre Skuespillere af Navnet "Wiehe, hvoraf kun én lever, og til afdøde Rector F.V. Wiehe. Selv døde han i høj Alder den 17. Februar 1867. En August Frederik Wiehe, om hvem intet ellers vides, besøgte Konst-akademiets lavere Skoler i 1791—92. (Weinw. Lex. Erslew, Forf. Lex. Suppl.,IH, S.609. Adresseav.1771, Nr. 30. Akad. Udst. Gat.).

 

Viertel. Johan Carl Frederik Viertel, født 1772 i Kjø­benhavn, besøgte Kunstakademiets Skoler, hvor han 1789 vandt den lille, 1791 den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. I 1793 concurrerede han til den lille Guldmedaille, uden at vinde den, og samme Aar havde han ved Aarsmødet udstillet et Par Copier og en original Composition, »Samson i Dalilas Skjød«, i Forsamlingssalen. Imidlertid vandt han Navn som Portrætmaler og foreviste i 1794 »den kgl. Familie i levende Størrelse«. Saavel Aaret efter som i 1800 foreviste han ligeledes Portrætbilleder (Familiestykker). I nogle Aar var han i Stokholm, men han vendte tilbage til Kjøbenbavn, og i Tiden fra 1817—32 udstillede han nogle faa Billeder paa Charlottenhorg. Viertel synes at have været en for sin Tid dygtig og agtet Portrætmaler, og et Portrætbillede af »Frederik VI, hans Dronning og hans ældste Datter« paa Grunders-løvholm er baade et godt Arbejde og vel bevaret. Han var gift med Eleonore Hendriette født Kyse og døde den 23. Februar 1834.

 

748

(Weinw.,  S. 193.    Do. Lex.    Høyens Optegn.    Akad.    Udst. Gat. Skifteretten.   Priv. Medd.).

 

Vieth. Ernst Ludrig Emil Vieth, født paa Vennerslund paa Falster den 8. Juli 1824, er Søn af Martin Christian Vieth, senere Godsforvalter paa Engestofte ved Maribo, og Louise født Fogh. Da han viste sig fingernem som Barn, kom han efter sin Confirmation til Kjøbenhavn og i Lære hos Gjørtlermestef Evens, Billedhugger Evens' Fader, og fik fra Januar 1840 Adgang til Akademiet Skoler. I December 1843 blev han Elev af Decorations-skolen, to Aar efter vandt han den lille Sølvmedaille for en Mahncandelaber, i December 1848 blev han Elev af Modelskolen og i Marts 1849 fik han den lille Sølvmedaille for en Modelfigur. Aaret efter opnaaede han en Pengepræmie for en modeleret Relieffigur, men naaede ikke at vinde den store Sølvmedaille, da Arbejder paa Konsthaandværkets Omraade optog hans Tid. I 1853 vandt han den Neuhausenske Præmie i Forening med Olrik for »En Sølv-sukkerskaal«, i 1855—58 udstillede han et Par Figurer og et Døbe-fad, pousseret i Vox efter L. Frøliehs Tegning.

Siden 1852 har han været Lærer ved det techniske Institut i Tegning, Modelering og Ciselering af Metal, i 1856 gjorde han en Rejse til Italien og Frankrig med Understøttelse fra det Rejersenske Fond og Indenrigsministeriet og ægtede efter sin Hjemkomst Mariane Christiane født Bock. Han har ogsaa i de senere Aar især virket paa Konsthaandværkets Omraade og aabnede i 1866 selv et Steenhuggerværksted. I 1867 havde han for anden Gang Rejseunder­støttelse fra den Rejersenske Fond for at se Verdensudstillingen i Paris. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.}.

 

Wif. Olaus Wif, norsk født, lærte Medailleurkonsten og arbejdede i Dresden, men da han kom i Strid med sine Foresatte der, vendte han (1720) tilbage til Norge, hvor han synes at have faaet Plads ved Mønten paa Kongsberg. I Maj 1723 fik han 50 Rdl. d. C. for Stemplerne til to Medailler i Anledning af Arve­prins Frederiks (d. v. s. senere Kong Frederik V's) Fødsel, og i October s. A. 68 Rdl. for Stemplerne med Tillæg af Staal til en Medaille til det norske Sølvværks Hundredaars Mindefest. Kort efter døde han. I Dresden udførte han bl. A. i Anledning af Chur-fyrsten af Saxens Bryllup syv Medailler. Han Søn Carl Gotthelf Wif lærte Guldsmedhaandværket i Dresden i 1734. (Weinw., S. 126. Do. Lex. Kgl. Regnsk. i Geheimearch. Møntfortegn. Kagler, Kstl. Lex., XXI, S. 432)

 

749

Wilcken. Anton Christoffer Wilcken, født i 1759, besøgte Konetakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1780 vandt den lille og 1781 den store Sølvmedaille i Bygnings&kolen. Endnu samme Aar concurrerede han forgjæves til den lille Guldmedaille, som han vandt ved den følgende Concours 1783, og i 1785 vandt han den store Guldmedaille for Opgaven: »En Handelsplads til et Handelscompagni«. Uagtet sin heldige Fremgang som Konstner, og uagtet han var Elev af Harsdorff, for hvem han jævnlig virkede som Bygningscondueteur, besluttede han dog allerede i 1786 at nedsætte sig i Kjøbenhavn som Murmester. Vel søgte han i 1791 om det store Rejsestipendium, men da han ikke fik det, forblev han i sin praktiske Virksomhed. I 1794 blev han gift med Cathrine Sofie født Lycke og efter hendes Død ægtede han Bolette Cathrine født Berg. Han maa have været svagelig, thi allerede i August 1816, da hans anden Kone ogsaa døde, kalder han sig afskediget Capitain ved Brandcorpset, og ikke længe efter, den 24. November 1816, bortkaldte, ogsaa han, kun noget over 57 Aar gammel. (Akad. Adresseav. 1794, Nr. 166; 1816, Nr. 185- og 287).

 

Willars. Otto de Willars, mulig en Udlænding af Fødsel,. var »kgl. Maler« (pictor regius), som arbejdede i 1701 ved Frederiks­borg Slot og var s. A. en af Unclerskriverne ved det flere Gange nævnte Andragende om Oprettelsen af et Konstnersocietet i Kjøbenhavn. I 1702 fik han gjennem det norske Cancelli et Rejsepas til Holland, men i 1704 var han igjen hjemme og tegnede »Apollo, som flaar Marsyas« i Moritz' (s. d.) Stambog. Sandvig nævner Mogens Skeels Portræt, stukket af H. Schaten 1696, (Weinw., S. 119. Do. Lex. Sandv., S. 129. Friis' Saml, S. 94. Dske Saml., 2. B. V, S. 283— 284. Kgl. bibl. Hdsk., Thoti 8, 569. Strunk, Nr. 2714).

 

Willerup. Frederik Christian Willerup, rimeligvis af Bondeæt fra en af Landsbyerne Villerup i Jylland, var født den 5. Februar 1742 i Kjøbenhavn. Efter at have været i Tømrerlære blev han siden Billedskjærer og Elev af Wiedewelt, samt fik Adgang til Konstakademiet, hvor han 1761—64 vandt begge Sølvmedailler, hver to Gange, 1765 og 1766 ligeledes den lille Guldmedaille to Gange og endelig 1767 den store Guldmedaille som Billedhugger for Opgaven 3>David._8_alY.es af Samuel« (1. Sam. 16, 13). Den 15. Juni 1776 blev han fast ansat ved Holmen og er mulig snart efter bleven Billedhuggermester ved Flaaden. Han var tillige Hofbilledhuggermester og Stuccator. I 1801 fik han Holmens Hæderstegn for 25 Aars tro Tjeneste, og han vedblev at virke i denne sin Embeds-

 

750

stilling til 1817. I 1786 var han bleven gift med Anna Dorothea født Kisby, og den 7. Maj 1819 døde han i sin Embedsbolig- i Ny­boder. Landskabsmaleren Nordahl,Grove (s, d.) er hans Dattersøn. Ved Siden af sin Virksomhed paa Holmen, Udførelsen af Gallionsfigurer og andet udskaaret Arbejde til de kgl. Skibe, paatpg han sig lignende Arbejder for private, navnlig paa den saa kaldte Larsens Plads, hvor Thorvaldsens Fader arbejdede, og efter Fami­liens Overlevering skal Willerup endog have haft Thorvaldsen i Lære. En Galliansfigur til Orlogsskibet »Christian VII« under­kastedes i 1804 Akademiets særlige Bedømmelse. Foruden Skibsarbejder nævnes af Willerup Tegningen til et Træbillede over Porten 1  Nr. 17 i Ny Vestergade.   Tegningen bevares i den kgl. Kobberstik­samling, inen det udførte Arbejde, som endnu ses paa sin Plads, synes at skyldes Thorvaldsens Haand (jfr. Thorv.).   Endelig udførte Willerup i 1788  en Buste af Fabrikmester Gerner, som bevares i Værftets Modelsamling.   (Weinv., S. 217.   Do. Lex.   Akad.   Medd. fra Familien og fra Hr. F. J. Meier.   Jfr. dennes "Wiedewelt, S. 62. Medd. fra Orlogsværftet ved Hr. Chr. Petersen).

 

Wilster. Franciscus Conrad Wilster lærte "Billedhuggerkonsten ved Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1774—76

2  Gange vandt den lille og i 1779 den store Sølvmedaille for Teg­ning og Modelering.    I 1780 forlangte han Akademiets Vidnesbyrd for de Medailler, han havde vundet,  og rejste til St. Petersborg, hvor han siden levede, væsentlig sysselsat som Architekt.   (Weinw. Lex.   Akad.).

 

Winckler. J. G. Winckler levede som Kobberstikker i Dan­mark i Slutningen af forrige Aarhundrede; han stak Landkort, Noder, Vignetter og lignende Smaating. Nogle af hans Blade bære Aarstallet 1777. Han boede for det meste paa Frederiksværk og døde der. (Weinw., S. 232. Do Lex. Medd. fra F. O. Krohn).

 

Wind. Wind hed en Portrætmaler fra Langeland, som i 1816 frelste et Menneske fra at drukne i Odense Kanal. Han kaldes »den unge heldige Portrætmaler«. (Skild. 1816, Sp. 905—6).

 

Winding. Winding er Navnet paa en Raderer, af hvem man har Blade, som bære Aarstallet 1787. (Medd. fra F. C. Krohn).

 

Winslew. Peter Christian eller Christensen Winsløw maa være født omtrent 1710—15 og var Søn af Sognepræst til Baarse og Beldringe, Christian Pedersen Winsløw, der sad i dette Kald fra 1704-til 1720, da han indebrændte. Faderen var Broder til den navnkundige Anatom Jakob Winsløw, som i Paris gik over

 

751

til Katholicismen. Da Peter Winsløw blev voxen, kom han til Paris for at uddanne sig som Medailleur hos Danskeren Mikkel Røg (s. d.), der var kgl. fransk Medailleur. Forinden havde han været i England, rimeligvis ogsaa for sin konstneriske Uddannelses Skyld. I Paris, hvor han havde Tilhold hos Parbroderen, var han allerede i 1739 gaaet over til Katholicismen, uden dog, som det synes, endnu aabent at .vedkjende sig det; thi da Klevenfelt i 1743 kom til Paris, frygtede han kun for, at Farbroderens Nidkjærhed skulde virke fristende paa ham, uagtet Overgangen var sket flere Aar før. Winsløw var dengang »i kgl. Pension« ved Mønten i Paris og »havde et Kammer paa Louvre«, uden Tvivl efter Far-broderens Beoommendation. Man skulde deraf tro, at han havde kgl. Understøttelse fra Hjemmet til sin Uddannelse.

Snart efter vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han den 5. Juli 1745 blev »bestilt til at være kgl, Hofmedailleur«, og han virkede nu som Stempelskjærer i Kjøbenhavn indtil 1752. Blandt de Medailler, haa udførte, kan nævnes Medaillerne i Anledning af Christian VI's Død og Frederik Y's Salving (1746), Medaillen til det oldenborgske Kongehus' Jubelfest (1749) og Medaillerne i An­ledning af Frederik Y's Ægteskab med Juliane Marie og dennes Kroning (1752).

Samme Aar, forlod han Kjøbenhavn for at søge heldigere Vilkaar for sin Konst, og rejste farst til Stokholm, hvorhen hans Familie fulgte ham. Siden rejste han alene til Rusland og døde der efter nogle Aars Forløb. Da han nævnes i Statskalenderen som Hofmedailleur indtil 1758, synes hans Dødsfald i dette Aar at være bleven meddelt til Danmark. Han var gift med Anna Dorothea født Siewers, ved hvem han i 1752 blev Fader til den ligeledes be-kjendte Læge, Frederik Christian Winsløw, der ogsaa i sin Tid studerede i Paris. Efter Winsløws Rejse til Rusland vendte hans Kone tilbage til Kjøbenhavn og opdrog sin Søn Under trange Kaar. Ifølge en anden Fremstilling ser det ud, som om han kun havde taget sin nyfødte Søn med sig til Stokliolm, medens Moderen blev tilbage i Kjøbenhavn. (Weinw., S. 176. Do. Lex. Viberg Præste-hist., I, S. 134. Skand. Lit. Selsk. Skr. 1815, S. 215—16, 220, 221, 234—35. "Worms Lit. Lex., III. . Bibi. for Læger, IV, S. 305—6. Penia 1811, S. 216. Nyt hist. Tidskr., VI, S. 376. Brslew, Forf. Lex. Suppl., HI, S. 627. Postrytt. 1745. Statskal. 1746—58. Møntfortegn. Nagler Monogr., IV, 2872).

 

Winstrup.   Laurits Albert Winstrup, født i Kjøbenhavn

 

752

den 28. Januar 1815, er Søn af Handelsfuldmægtig Christian Winstrup og Magdalene Kirstine født Meyer. Da han havde Lyst til Tegning, fik han allerede i sin Barndom Undervisning heri, og efter sin Confirmation kom han i Lære hos Murmester Sibbern og fik paa samme Tid Adgang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Bygmester, samt tegnede privat hos H.. Chr. Hansen og efter dennes Bortrejse hos Hetsch. Han vandt 1836 den lille, 1837 den store Sølvmedaille, 1838 Æresmedaillen og foretog samme Aar med privat Understøttelse en Rejse til Tyskland i Følge med Theoph. Hansen, som rejste videre til Grækenland. Efter et Par forgjæves Forsøg vandt han i 1841 den lille og i 1845 den store Guldmedaille for Opgaven »Et velindrettet Theater«, og kort før havde han vundet den Neuhausenske Præmie for »Et Jærnstøberi«.

Medens han fuldendte sin akademiske Bane, havde han i 1844' foretaget en ny lille Rejse til Tyskland med Understøttelse fra den Rejersenske Fond, og havde virket dels som Lærer ved Akademiets 1. og 2. Bygningsskole, dels som Conducteur for Hetsch ved Op­førelsen af Herregaarden Basnæs. I 1846 var han i Rejkiavig for at udarbejde Forslag til en Ombygning og Udvidelse'af Domkirken der, og fra 1. Januar 1847 fik han Akademiets store Rejsestipendium, som han nød i fire Aar paa en Rejse til Italien, Grækenland, Lille­asien, Frankrig og England. Det femte Aars Stipendium, der var tilstaaet ham, maatte han opgive for i 1851 at tiltræde sin Post som Stadsbygmester i Flensborg, hvortil Udnævnelsen var meddelt ham under hans Ophold i London, hvor han var for at se den store Verdensudstilling.

Medens han var bosat i Flensborg, blev han den 6. October 1854 Ridder af Dannebrog, var blandt de første Konstnere, som blev op­tagne til Medlemmer af Konstakademiet, efter at den. nye Ordning var indført, (den 5. Juli 1858) og ægtede samme Aar Johanne Andrea født Fischer. I 1860 fik han Udnævnelse til Bygnings-inspecteur for Jylland med Bolig i Kolding, i 1862 fik han Titel af Professor, i 1869 af Justitsraad.

Som Stadsbygmester byggede han i Flensborg Stænderhuset og Overappellationsrettens Forsamlingshus, Latinskoler der og i Haders­lev, samt en Del private Bygninger, saavel i Hertugdømmerne som i Kongeriget. Under sit Ophold i Kolding har han bl. a. bygget Toldboden i Aarhus, Raadhuse i Ærøskjøbing, Varde og Kolding, et Hospital i Vejle, en Kirke i Dalby ved Kolding samt ledede Ombyg­ningen af Graabrødre Hospital og Kirke i Odense m. a. m. (Konstn.

 

753

egne Medd. Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 629. Akad. Udst. Gat.).

 

Winther. Søren Seidelin Winther, født 1810 i Hunds-lund Præstegaard i Jylland, var Søn af Sognepræst Peder Winther og dennes anden Hustru Margrethe født Rasmussen; Tilnavnet Seidelin havde 'han faaet efter sin Faders første Kone, der var født Seidelin. Efter at han havde lært Konstdrejerhaandvgerket, lagde han sig efter Elfenbensakjæriag og fik i 1838 Adgang til Konst-akademiets Skoler. Uagtet han allerede i Modelerskolen fik Kos for sin Færdighed i at modelere, opgav han dog Akademiets Under­visning i Gibsskolen og rejste i 1843 til Rom, for at fuldende sin Uddannelse der. Han udstillede i 1839—45 udelukkende Portræter, udførte i Elfenben, eller Afstøbninger efter saadanne, og disse skal have udmærket sig ved god Lighed. Dog udførte han enkelte andre Arbejder i Elfenben, saaledes en Yngling til Hest og en Minerva, som er betegnet med hans Forbogstaver og Roma 1844. Begge disse Figurer tilhøre Rosenborgs chronologiske Samling. I 1845 skal han. ifølge Nagler have modeleret en fem Fod høj Minerva, hvorom ellers intet vides; det er mulig en Forvexling med den lille Elfenhensfigur. Han var allerede dengang meget lidende af Bryst­syge ; i Februar 1846 hjemsendte han en Ansøgning til Konst-akademiet om Rejseunderstøttelse, men endnu samme Aar gjorde Døden Ende paa hans Lidelser, og hans Lig hviler paa den prote­stantiske Kirkegaard i Rom, De Elfenbensarbejder, jeg har set, udmærke sig mere ved .en ret livfuld Anordning end ved Duelighed i den techniske Behandling af Elfenbenet. (Akad. Udst. Cat. Nagler, Kstl. Lex., XXI, S. 553—54. Viherg Præstehist., II, S. 695. Jfr. Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 633—34).

 

Visby. Hans Frederik Meyer Visby, født den 9. Juli 1839 i Tikjøb og Søn af senere Provst i Strøby, Vilhelm Henrik Hahn Visby og Marie Cathrine Helene født Meyer, lagde sig først efter de polyteahniske Videnskaber, men gik derefter i 1860 over til Konstakademiet, hvor han i 1863 blev Elev af Modelskolen. I October Kvartal 1864 besøgte han sidste Gang Akademiet. Han udstillede i 1863—64 et Par Billeder, »Landlig Adspredelse« og »Den første Foraarshilsen«. I Efteraaret 1865 rejste han til Vest­indien og derfra over Central-Amerika til San Francisco, hvor han levede i halvtredje Aar. Under dette Ophold, saavel som under sit øvrige Rejseliv, har han tildels maattet lade Konsten hvile for at søge Underhold paa anden Maade. Efter nye Rejser paa Nord-

 

754

amerikas Fastland er han for nylig vendt tilbage til Fædrelandet. (Konstn, egne Medd. Akad. Erslew, Forf. Lex., III, S. 585—86. Udst. Gat.).

 

Wisbye. Peter Christian Wisbye, født ved Aarhundredets Begyndelse, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn fra 1817 og lagde sig efter Landskabsmaleriet under J. P. Møllers Vejledning med saa megen Flid, at Akademiet i 1823 anbefalede barn til Fritagelse for Militairtjeneste, uagtet han ikke var Elev af Modekkqlen, hvilket ellers var det nødvendige Vilkaar. Samme Aar concurrerede han sammen med Thøming om Pengepræmien som Landskabsmaler, men vandt den ikke. Han udstillede 1820—25 og er mulig død som ung. (Akad. Udst. Oat.)-

 

Wittmaack. Johan Heinrich Wittmaack, født 1822 i Kjøbenhavn, uddannede sig fra sit 16, Aar ved Konstakademiet, hvor ban 1841 blev Elev af Modelskolen, 1842 vandt den lille, 1845 den store Sølvmedaille og s. A. en Peugepræmie for et Maleri efter den levende Model. Han udstillede i 1843—46, men kun to Billeder foruden sine Skolearbejder. (Akad. Udst. Gat.).

 

Wittusen. Laura Margrethe Wittusen, er Datter af Pro­prietair Jens Peter Wittusen og Sofie Laura født Hansen og blev født den T2. Februar 1828 paa Herregaarden Moesgaard ved Aar­hus, hvor Faderen dengang var Godsforvalter. Da Forældrene senere nyttede til Sjælland og tilsidst til Kjøbenhavns nærmeste Omegn, fik hun Lov til at give efter for sin Lyst til at blive Konstnerinde og lærte at male Blomster under Ottesens Vejledning, siden Figurmaleriet under Monies', og malede endelig i fem Aar under Marstrands Tilsyn. I 1863 udstillede hun sine første Billeder, et Portræt af sin Moder ”med Hænder” og et stort Blomsterstykke, i de følgende Aar indtil 1872 udstillede hun ved Siden af Portraeter ogsaa nogle Figurbilleder, og der blev indrømmet hende en Malerstue paa Christiansborg Slot. Hun bar tillige ud­stillet flere Gange i Udlandet, i Dublin, i Gøteborg, Brüssel, London og ved den store Udstilling i Wien. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Wium. Harald Valdemar Wium, Søn af Handelsbogholder C. J. "Wium og født 1840 i Kjøbenhavn, besøgte først Hetsch's Tegneskole og Konstakademiets Bygningsklasser fra 1855 for at uddanne sig til Architekt, men gik i 1862 over i Frihaandstegneskolerne for at blive Maler og vedblev at søge Skolerne til Begyndel­sen af 1866. Fra 1866 til 1871 har han udstillet som Landskabs-

 

755

maler, men søgte samtidig Erhverv som Retoucheur for Fotografer. (Akad. Udst. Gat.).

 

Vogelsang. Christian Rudolf Vogelsang, født i Kjøben-havn den 29. Juni 1824, er Sen af Handelsassistent, Krigscancelli-secretair Johan Peter Vogelsang og Cecilie Diderikke født Lønborg. Hans Fader døde i hans tidlige Barndom (1827), og faa Aar efter ægtede hans Moder Negotieassistent, Committeret i det kjøbenhavnske Søassuranceselskab, Th. E. Ludvigsen. Da Yogelsang havde Lyst til at være Maler, fik han i 1842 Adgang til Akademiets Tegneskoler og opnyttedes i 1845 i Gibsskolen, men forlod snart efter Akademiet. Fra 1852 har han udstillet som Genremaler, mest Fremstillinger af Almuens Liv, navnlig Fiskere, dog ogsaa Emner som »Christiern II i Fængel (1869) og »En Dame efterser en Piges Skudsmaalsbog« (1860). Han lever ugift i Kjøbenhavn. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Vogt. Carl Frederik Vogt vandt 1802 den store Sølvmedaille i Modelskolen ved Konstakademiet i Kjøbenhavn og ar­bejdede nogle Aar i Kjøbenhavn, baade som Figur- og Landskabs­maler, indtil han, som det synes efter Norges Adskillelse fra Dan­mark, rejste til Christiania, hvor han blev Lærer ved den' ny oprettede Tegneskole og tillige dyrkede Malerkonsten. ("Weinwich Lex. Akad. Nagler, Kstl. Lex., XX, S. 501).

 

Vogt. Emilie Adelgunde Herbst, Datter af Generalkrigscommissair Michael Johan Christian Herbst og Michelle Elisabeth Christiane Charlotte født Stibolt, er født i Kjøbenhavn den 17. Juli 1811. Hun er Søster til Numismatikeren, Justitsraad C. F. Herbst. Den Kjærlighed, hun fra sin tidligste Barndom nærede for Dyr, udvikledes til en konstnerisk Syssel, da hun fra sit tolvte til sit fjortende Aar maatte holde Sengen paa Grund af en ved et Fald fremkaldt Sygdom. Under det lange Sygeleje dels tegnede og ud­klippede hun Dyr, dels modtog hun Undervisning i at modelere af en Billedhuggerelev ved Navn Johannes Heldt. Sin første Ungdom tilbragte hun i Sorø og Slagelse med Forældrene og udviklede i den Tid paa egen Haand sine Evner. Navnlig vandt hun Færdighed i at udklippe i Silhouette ikke alene Dyreskikkelser, men ogsaa Por­træter, som sædvanligvis lignede godt.

Først da Moderen, efter at være bleven Enke, i 1837 nyttede til Kjøbenhavn, fik hun Lejlighed til en grundigere Uddannelse under H. E. Freunds Vejledning indtil dennes Død (1840), Frugten af hendes Studier viste sig snart, og fra 1838 begyndte hun at

 

756

udstille. Hendes Kjærlighed til Dyrene havde holdt sig, saaledes at hun udelukkende er fremtraadt som Dyrebillledhugger. I 1839 vandt hun den Neuhausenske Præmie for »En Ko med en, diende Kalv«, udført i Malm, og hendes Concoursarbejde hlev afstøbt i Gibs for at bruges ved, Akademiets Tegneskole. Efter Freunds Død fik hun Adgang til Thorvaldsens Værksted paa Charlottenborg og arbejdede under hans Vejledning, indtil han ogsaa, efter faa Aars Forløb, afgik ved Døden (1844). I 1841 havde hun udført en Hest i Legems­størrelse, som blev set »med Anerkjendelse af hendes ualmindelige Anlæg« af Akademiet, der anbefalede hende til kgl. Understøttelse. Nogen Tid efter, den 20. Februar 1843, foreslog Directeuren, Thor­valdsen, at hun skulde optages til Medlem af Akademiet paa denne samme Figur, men da Statuterne ikke tillod dette, blev hun efter et Forslag af Præses i samme Møde optaget som Æresmedlem.

Efter i 1844 at have modeleret en Gruppe i fuld - Legems­størrelse, »En Kronhjort med en Hind og en Kalv«, fik hun en Rejseunderstøttelse af Christian VIII og tog til Italien, hvor hun i Neapel blev gift med forhenværende chargé d'affaires, Etatsraad Frederik Sigfred Vogt, og vendte med ham tilbage til Kjøbenhavn i 1849. Hendes ægteskabelige Pligter optog nu saaledes hendes Tid, at hun fra 1845 til 1860 intet udstillede. Først efter at hun havde været Enke i nogle Aar (siden 1855), og hendes Børn var voxede til, udstillede hun atter i en Række Aar som Fru Vogt (1860—72). I September 1876 flyttede hun til en gift Søn og har siden den Tid ikke mere syslet med sin Konstvirksomhed. (Medd. fra Konstner-indens Broder. Akad. Udst. Cat.).

 

Voigt. Carl Daniel Voigt eller Voits i Slesvig By malede Altertavlen til Michaelis Kirken der, forestillende Christi Himmel­fart, som »er temmelig vellykket«. Paa et Portræt af Generalmajor von Køppern staar: tegnet og stukket af Carl Dan Voits 1791. Han skal have været Carstens' Lærer i Malerkonsten. (Spengler, Art. Eft. Skild. 1829, Sp. 887 efter Schrb'ders Besehr. Schlesw. S. 184. Strunk).

 

Voigt. Hans Voigt, født i Flensborg den 17. November 1813 og Søn af Skibsfører Voigt der, var oplært til Konstdrejer, men havde Lyst til konstnerisk Udskjæring i Elfenben og uddannede sig nogle Aar i H. V. Bissens Billedhuggerværksted., Da han i 1847 vandt den Neuhausenske Præmie for en Copi i Elfenben efter Bissens »Fiskerdreng«, blev han udset til at istandsætte de konstige Elfenbensarbejder i Frederiksborg Slots Bedestol og Riddersal m. m.

 

757

og flyttede s. A. til Hillerød, hvor han siden levede, senere bosat som Konstdrejer og Fotograf, og døde den 7. December 1865. Han var to Gange gift, første Gang (1847) med Sofie Frederikke født Thomsen, anden Gang (1859) med Emma Eleonore Marie født Olsen, Elfenbensskjæreriet fandt dengang adskillige Dyrkere, og Voigt synes næsten at have været den dueligste i denne Kreds; hans Elfenbenscopier efter Bissen, den nysnævnte 2 Fiskerdreng«, »Amor, som sliber sin Pil,« og ”Psyke” blev købt af Frederik VII og bevares endnu, paa Jægerspris. (Medd. fra Enken o. a. Akad. TJ'dst:Cat).

 

Wolck. Bertel Wolck, født den 28. October 1816 i Nyborg og Søn af Regimentskvartermester, Auditeur Bertel "Wolck, kom 1830 i Lære i Kjøbenhavn hos Malermester Møller og fik i 1831 Adgang til Kunstakademiets Skoler, som han besøgte til ind i 1835. Da han havde Lyst til at være Konstner, søgte han tillige privat Vejledning hos J. L. Lund og J. P. Møller og lagde sig særlig efter Miniaturmaleriet. Som Portrætmaler i dette Fag arbejdede han i nogle A ar indtil 1856-og udstillede i 1850 - 51 adskillige Portræter. Imidlertid gjorde han Mesterstykke som Maler i 1850, bosatte sig i 1857 som Malermester og virkede i disse Aar som Decorations-, Theater- og Glasmaler. I 1861 forlod han Kjøbenhavn, og i 1863 fik han Ansættelse som Stationsforvalter ved den jydske Statsbane, for nærværende Tid i Mundelstrup ved Aarhus. Han blev i 1845 gift med Charlotte Louise født Kaarup. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Vejvis. Statskal.).

 

Wolf. Vilhelm Carl Heinrich Wolf, født i Kjøbenhavn den 8. November 1833, er Søn af Hushovmester hos Landgrev Vil­helm, Heinrich Josef "Wolf, tysk født, og Anna Elisabeth født Hin-richsen fra Haderslev. Samtidig med at han var i Tømrerlære hos J. H. Meyer, besøgte han Akademiets Skoler, hvor han i 1856 vandt den lille Sølvmedaille, og tegnede privat hos N. S. Nebelong og H. C. Stilling. Blandt hans Arbejder kan nævnes Stationerne paa Helsingørs- og Klampenborgbanen, ved hvilken han tillige var Be­styrer af Tegnekontoret under Ingenieurcapitain, nuværende Oberst J. Hedemanns Overledelse. I 1864 blev han den kgl. Civillistes Bygmester, i 1867 blev han Inventarieinspecteur, fik Titel af Kammer­assessor og ægtede s. A. Yelva Mathilde Philippa Cathrine født Børresen. Han blev 1876 Ridder af den russiske St. Stanislausorden. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Wolff. Aage Jakob Emil Wolff, født 1807 i Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiet for at uddanne sig til Landskabsmaler, vandt

 

758

i 1826 og 1827 Pengepræmien for et Landskab, i 1828 den lille og den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model og tid­stillede fra 1826 til 1829 dels malede Landskaber, dels et enkelt Stentryk. I 1828 synes Han at have gjort en Udflugt til Norge. Allerede den 12. Juli. 1830 røvede Døden hans Moder, Clara Wolff født Kaasbøl, der var Enke, denne hendes eneste Søn, kun 23 Aar gammel. (Akad. Udst. Gat. Skifteretten. Adresseav. 1830, Nr. 165).

 

Wolff. Hans Christian Henning Wolff, født den 10. Juni 1828 paa Frederiksberg, er Søn af kgl. Gartner ved Frederiksberg Slotshave Carl Adolf Wolff og Henriette Marie født Voigt. Han fik i 1823 Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Byg­mester, blev i 1847 Elev af Medailleskolen, vandt i 1849 den lille og i 1853 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han ogsaa den Neuhausenske Præmie for »En Fiskehalle ved Gammelstrand«. l 1857 ægtede han Ida Johanne Marie født Møller, i 1858 fik han Ansættelse som Bygningsinspecteur paa Frederiksberg, men allerede i 1869 maatte han paa Grund af Sygelighed tage sin Afsked. Blandt hans Arbejder kan nævnes Graabredre Ligkapel i Roskilde (1856) og Frederiksberg Sygehus«. Størst Virksomhed har han udfoldet som Bygmester af Landsteder, idet han i det frederiksbergske »Villakvarter« o. a. St. har opført ikke mindre end omtrent 60 Land­steder, dels paa Bestilling, dels for egen Regning i forskjellige Stil­arter. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Wolff. Johan Henrik Wolff, Søn af Feltskjær C. A. Wolff og Anna Sofie født Helmer, blev født i Kjøbenhavn og døbt den 16, Oetober 1727. Efter, som det synes, at have lært Guldsmedhaandværket i Kjøbeuhavn var han sammen med D. J. Adzer (s. d.) i Paris i sex Aar for at lære Sølv- og Guldgravering og siden i Rom for at ud­danne sig til Medailleur. De fulgtes ad hjem og blev begge agreerede ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn paa samme Dag (8. Aug. 1764). I 1766

foreviste han sit Medlemsstykke, en Medaille i Anledning af Konstakademiets Tiaarsfest (1764); paa den blev han Medlem den 9. April. I 1771 blev han Stempelskjærer ved Mønten i Altona, og i denne Stilling døde han den 8. December 1788. Wolff var ikke nogen fremragende Konstner, og Akademiet erklærede rent ud en af hans senere Medailler, som indsendtes til dets Bedømmelse, for slet. Sin første Medaille udførte han i Udlandet i Anledning af Souverainetetsfesten (1760). For øvrigt gjorde han Medailler i Anledning af Frederik V's Død, af Christian VII's Bryllup med Caroline Mathilde, af Opstillingen af Saly's Rytterstøtte, af Indføds-

 

759

rettens Indførelse (1776) m. n. (Weinw., S. 176. Do. Lex. Akad. Frue Kirkeb. ved Lengn. Dan. Journ., I, S. 135. Thiele, Kstakad., S. 134—35, 142. Medd, fra F. C. Krohn. Møntfortegn.).

 

Wolff. Nikolaj Wolff, født i Kjøbenhavn 1762, var Elev af Mandelberg og Abildgaard og besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor ban 1779 vandt den lille, 1781 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar den lille Gruldmedaille. I 1783 concurrerede han forgjæves til den store Guldmedaille, men to Aar efter vandt han den for Opgaven »Christus uddriver de handlende af Templet« (Joh. 2, 13 — 17). Dette Billede rostes dog ikke meget af en samtidig An­melder. Uagtet Udførelsen røbede Færdighed og Tegningen var taalelig, fandt han Anordningen kold, Figurerne uden Liv og Be­vægelse, Coloriten brun og ensformig. En anden Anmelder, Th. Thaarup, var dog bedre fornøjet og fandt Billedet »temmelig i den historiske Stil«. Imidlertid fik Wolff Sysselsættelse paa forskjellig Maade i Kjøbenhavn (jfr. Thorvaldsen), indtil han fra Oetober 1792 opnaaede Akademiets Rejsestipendium, foreløbig paa tre Aar. Ved Nytaar 1793 rejste han over Korsør til Hamborg og derfra til Dresden, hvor han lagde sig efter Portrætmaleriet »for at have noget at leve af, naar han kom hjem. Han blev imidlertid i Dresden men kom ved sit uordentlige Levned i saa trængende Kaar, at han allerede i 1795 tiggede Konstakademiet »om en liden Gave af dets Fattigkasse til Hjælp til Livets Ophold ”, Akademiet tog tvertimod deraf Anledning til at nægte ham Stipendiets Forlængelse efter de tre Aars Forløb, men lod sig dog i 1796 røre til at give ham et Aars Tillæg, uagtet det ikke syntes godt om hans hjemsendte Ar­bejder, en Altertavle til Grev Reventlow paa Pederstrup og »En sovende Amor«. Han synes at have haft Talent, men at have øde­lagt det ved sin slette Vandel. I Dresden, hvor han forblev, malede han historiske Compositioner, Billeder efter Wielands » Oberon « , >Agathon« og lignende Værker, og hutlede sig saaledes igjennem til 1813, da han skjød sig en Kugle i Livet. (Weinw., S. 193. Do. Lex. Akad. Nagler, Kstl. Lex., XXII, S. 54 og 128. H. Hansens hdskr. Dagbog. Lærde Efterr, 1785, S. 701—2. Minerva 1785, I, S. 90. Thiele, Thorv., I, S. 24—26).

 

Wolperding1. Frederik Ernst Wolperding, Søn af Værts­husholder Wolperding i Kiel og født der den 14. December 1815, viste fra Dreng Lyst til Tegning og kom derfor, da han var bleven

 

1 Ikke Wölperding, som „Kunstforeningen" skriver.

 

760

voxen, til Kjøbenhavn for at søge Uddannelse ved Konstakademiet, hvis Præses, Prins Christian Frederik, havde givet ham et lille Stipendium. Allerede i 1833 havde han sit første Billede, et tegnet Portræt, paa Udstillingen. For øvrigt malede han gjærne Figur­billeder, helst med Aftenbelysning, og et Billede i lignende Ret­ning, »En brændende Mølle«, tildrog ham senere Conferensraad Chr. J. Thomsens Opmærksomhed. I 1836 og 1838 gjorde han Sommerrejser til Norge, hvor han malede Landskabsstudier og Por­træter. Et Stykke, forestillende,»St. Hans Aften i Norge«, blev kjøbt af Konstforeningen (1837). Samme Aar forlod han Kjøben-havn og tog til Kiel; derfra tog han i 1840 til München, hvor han mødtes med Simonsen, Schleisner og flere andre danske Konstnere. I Miinchen malede han, som det synes, tildels Landskaber efter sine norske Studier, men hans brede Malemaade og den alvorlige Stem­ning i hans Billeder tiltalte ikke alle. I 1845 vendte han tilbage til Kiel, hvor han lever ugift og er Tegnelærer ved Gymnasiet. For­uden Malerier har han ogsaa tegnet Illustrationer til „Crartenlaube" og „Ill. Zeitung" i Leipzig. Endnu i 1843 og 1847 udstillede han i Kjøbenhavn, men siden den Tid har han kun udstillet i Ham­borg og andre tyske Byer. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Nagler, Kstl. Lex., XXII, S. 68).

 

Wuchters. Abraham "Wuchters eller Wugters, født i Hol­land omtrent 1610—15, kom til Danmark i 1638, indkaldt .af Chri­stian IV, og var vistnok dengang meget ung. Mulig van Mander, som ved denne Tid kom hjem fra sin Udenlandsrejse, har taget ham med til Kjøbenhavn. Da Heinhold Timm (s. d.), som var Tegnemester og Contrafejer ved Sorø Akademi, snart efter døde, blev Wuchters (Februar 1639) udnævnt til denne Post, hvori han forblev, indtil han i 1669 fik Tilladelse til at flytte til Kjøbenhavn. Hans Løn var 3.00 Udi. d. C. aarlig og nogle Emolumenter. Imidlertid udførte han en Mængde Portræter dels af Kongerne og Konge­familien, dels af Adelsmænd og andre Private. I 1661 var han endog udlaant til Dronning Christine af Sverige under hendes Besøg i sit fordums Rige. Efter at han i 1670 var flyttet til Kjøbenhavn, fik han sig en Gaard der, og da Haelwegh døde 1673, fik Wuchters hans Løn som kgl. Kobberstikker mod at holde en Kobberstikker til at udføre Arbejdet uden Udgift for Kongen.

Wuchters var tre Gange gift, først med Karel van Mander den yngstes Søster, som maa være død temmelig tidlig; hans andet Ægteskab, som synes indgaaet" før 1653, var med en Søster til Hael-

 

761

weghs Kone, ved Navn Marie eller Maren Hansdatter, der døde om­trent ved Aarsskiftet 1670, Med Svogren Haelwegh havde lian i s. A, en langvarig Retssag (se Haelwegh), som først endte kort før dennes Død. Endelig i 1679 hlev Wuchters for tredje Gang gift, nemlig med sin første Svogers, K. van Manders, efterladte Enke, Elisabeth, født Rømer, hvorved 'han blev Stiffader til van Manders Datter, Anne Marie, for hvem han bl. a. havde Arvekrav at ind­drive overfor Adelsmanden Ebbe Ulféldt. Wuchters døde først paa Aaret i 1683, og i Maj blev hans Lig gravsat i Sorø, hvor han havde et Gravsted i Kirken.

Sandvig nævner 53 Portræter af Wuchters, hvoraf en stor Del ere stukne af Haelwegh. Af hans historiske Malerier kjendes kun Altertavlen i Sorø Kirke-, som af den almindelige Overlevering til­lægges van Mander, medens Sandsynligheden taler for, at den er af Wuchters. Han udgav i 1675 en dansk Oversættelse af »Den christelige Hustru«, et hollandsk Digt af Jakob Cats, som Søren Therkelsen havde oversat, og ledsagede det med Kobbere. Som Maler til­hører han samme Skole som Karel van Mander, hvem han i det hele staar nær, selv om han ikke naar dennes bedste Billeder i Skjønhed og Kraft. I den kgl. Malerisamling findes et Portræt, som skal forestille Rigshofmestren J. Gersdorf. Ved Auctionen efter ham, den 13. April 1683, kjøbte Maleren Peder Andersen nogle af hans Malerier for Kongens Regning. Wuchters raderede ogsaa selv; Nagler tillægger ham fire Blade. (Weinw., S. 85—86. Do. Lex. Sandv., S. 131. Friis Saml., S. 147—166. Skild, 1830, Sp. 1224— 1226. O. Wolff, Griffenfeldt, S. 249. Dske Saml., I, S. 289 flg., 2 R., I, S. 363. Dauw, Wohlunterr. Schilderer, S. 461. Nyerup og Rahbek, Den dske Digtek., III, S. 36—38. Kgl. Regnsk. i Gehejme-arch. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Wulff. M. C. eller C. M. Wulff fra Altona søgte i 1847 om Rejsestipendium fra Akademiet og indsendte som Preve paa sin Duelig­hed sit eget Portræt og et Maleri, forestillende Kejser Barbarossa. Med 10 Stemmer mod 7 tilstod Akademiet ham den 19. April et Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl., og den 31. Maj tilmeldte han det, at han var rejst til England, hvorhen han ønskede Pengene sendt. Da han i Marts 1848 søgte om Stipendiets Forlængelse, nægtedes det ham med 13 Stemmer mod 1. Han har kun udstillet de nævnte to Billeder i Kjøbenhavn, og hans Livsomstændigheder kjendes ellers ikke. (Åkad. Udst. Gat.).

 

Würtzen.    Carl Gotfred Wiirtzen, født den 12. Juli 1825

 

762

i Yddernæs ved Nestved, er Søn af Toldassistent Henrik Carl v. Wiirtzen og Ane Cathrine født Biilmann. Han fik i 1837 Ad­gang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler og bier i 1846 Elev af Modelskolen. Derpaa kastede han sig over Landskabsmaleriet og har siden 1847 stadig udstillet i dette Fag. Et Parti af Bernstorff Slot malede han»i 1855 til vor nuværende Konge, et Parti paa Als i 1856 til Frederik VII. I 1863 havde han en Rejse understøttelse af Akademiet, og i October 1877 rejste han med det Ankerske Legat til Frankrig og Italien. Han blev i 1868 gift med Anna Caspara Vilhelmine født Benzon. (Akad. TJdst. Cat. Priv. Medd. Lengnick).

 

Wørmer. Peter Gregers Wørmer, Søn af Garvermester Peter Wørmer fra Hannover og Marie født Jelling, blev født den 4. April 1789 i Kjøbenhavn og fik allerede i sit 12, Aar Adgang til Konstakademiet, da han havde Lyst til Tegning. Samtidig med at han lærte Malerhaandværket, søgte han ogsaa at uddanne sig'til Konstner efter den Tids Maade ved at copiere de gamle Mestre, og i 1809 udstillede han første Gang tre saadanne Copier. Samme Aar vandt han den lille og to Aar eftet.deå store Sølvmedaille i Modelskolen, og i 1812 udstillede han et Par originale Compositioner. Efter at tvende Forsøg paa at vinde Guldmedaillen ikke var lykkets ham, vendte han sig mere mod den praktiske Side ved sit Fag.

I 1813 søgte han allerede om en Lærerpost ved Akademiet, som han dog ikke dengang opnaaede, i 1814 tog han Borgerskab som Malermester, og da der i 1815 atter blev en Lærerplads ledig, valgtes han den 23. October til Lærer ved den 1. Frihaandstegne-skole, i hvilken Stilling han derpaa virkede i henved 40 Aar med stor Nidkjærhed og Kjærlighed. I 1823 blev han ved Nytaar indkaldt for Akademiets Forsamling, Præses roste ham i Akademiets Navn for den Flid og Umage, hvormed han ledede Undervisningen, og da han i Slutningen af 1854 forlangte sin Afsked af Akademiets Tjeneste fra 1. Januar 1855 paa Grund af Alderdom og Svagelighed, blev han, til Paaskjønnelse af hans Virksomhed, den 29. December s. A. udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ogsaa i lians borgerlige Virkekreds som Malermester satte man Pris paa hans Dygtighed og Retsindighed, og fra 1843 var han en af Kjøbenhavns Borgerlige repræsentanter.

Efter at han fra 1855 ligeledes havde opgivet sit Værksted, levede han kun et Aarstid. Natten mellem den 5. og 6. Marts 1856 døde han, efterladende sig Mette Cathrine født Grubb som Enke.

 

763

Hans Brodersøn, Axel Viggo Wørmer, født 1846 og Søn af Fyrmester ved Hanstholm Fyr, H. C. Wørmer — der selv dyrkede Malerkonsten i sin Fritid og udstillede nogle Copier i 1823 —, besøgte Konstakademiet 1865—73 og var en ret lovende Decorationsmaler, da han efter længere Tids Sygelighed døde den 8. Februar 1878. (Konstn. egne Medd. til Ordenscptl. Akad. Skifteretten. Statskal. Adresseay. 1844, Nr. 112; 1856, Nr. 58. Udst. Gat.).