Index

 

Baadsgaard. Alfrida Vilhelmine Ludovica, født Madsen, Maler­inde, Datter af Vognfabrikant August Frederik Madsen (f. 1795, d. 1873) og Elisabeth Birgitte f. Jørgensen (f. 1807, d. 1889) og fodt den 17. September 1839 i København, ægtede den 26. Oktober 1866 Cand. juris., Assistent i Overretten, Frederik Vilhelm Baadsgaard (f. 1832) og Søn af Justitsraad Hans Kofoed Baadsgaard (f. 1793, d. 1865), Byfoged i Bogense og Elisabeth Schuerer (f. 1795, d. 1857), Datter af Kobberstikker Franz Schuerer (s. d.). Efter at have tegnet en kort Tid hos O. D. Ottesen i sin Ungdom og senere at have malet hos Balsgaard, samt hos O. A. Hermansen (1877) har hun siden 1876 til Stadighed udstillet som Blomstermalerinde.

(Priv. Medd.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Baagøe. Carl Emil Baagøe, Sømaler, Søn af Skibsfører Jan Hansen Baagøe og Dorthea Frederikke født Hendriksen, er født d. 22. August 1829 paa Christianshavn. Faderen tog ham i en Alder af 12¹/₂ Aar med til Søs, for at prøve, om han, ligesom sin øvrige Slægt, havde Lyst til at være Sømand. Da han hellere vilde tegne og male Skibe end fare med dem, fik han Adgang til Kunstakademiet i Januar 1844 og kom efter sin Konfirmation s. A. i Malerlære. Efter af han 1848 var bleven Svend og skulde ernære sig ved sit Arbejde, levede han som Dekorations- og Rullegardinsmaler, medens han i sin Fritid ivrigt dyrkede sit kæreste Fag, Sømaleriet og besøgte Skibsværfterne for at tegne Skibe. Omsider opgav han aldeles Haandværket, for at hellige sig Kunsten, og han har siden 1855 stadig udstillet som Marinemaler Frugten af hvad han havde set paa sine talrige Studierejser. I 1864 havde han en Rejseunderstøttelse af Kunstakademiet paa 200 Rdl. (400 Kroner) til Rejser i Indlandet, og i 1866 og 1868 foretog han et Par Rejser til Norge. Næsten alle hans større Arbejder ere, ligesom flere andre af vore Sømaleres, solgte til England. Han ægtede 1862 Ida Hansine født Sørensen Datter af Møller Hans Sørensen.

(Priv. Medd.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Konst og Æsth., S.   195.)

 

Baagøe. Peder Baagøe, Kobberstikker, Søn af Skibsfører Baagøe, var født paa Dragør den 27. Februar 1789, og var Broder til J. H. Baagøe, Sømalerens Fader. Han synes ikke at have uddannet sig ved Kunstakademiet til Kobberstikker, men en Ansøgning af ham til Fonden ad usus publicos blev i 1813 sendt til Akademiets Betænk­ning, hvorefter der blev ham tilstaaet 300 Rdl. N. V. og det følgende Aar 100 Rdl. N. V. Foruden nogle Plader til Flora Danica har han stukket sex Blade med Skibe efter forskellige Kunstnere og Titelvignet til Ugebladet »Freja«, tegnet af C. V. Eckersberg (1821). Han døde i en ung Alder den 13. Oktober 1826.

(Priv. Medd.   Akad.   Krohn I,  191.)

 

Baasch. Frederik Theodor Baasch, en Søn af den nedennævnte H. F. Baasch og født i Eckernførde 1821, besøgte Kunstakademiet i København fra 1839, blev Elev af Modelskolen 1841 og udstillede 1841—44 ialt syv Billeder, dels Portræter, dels Genrebilleder, hvoraf et Genrebillede i 1842 »Nogle Personer, som læse Plakater paa et Gadehjørne«, skal have vist Paavirkning af Eckersberg og udmærket sig ved en kølig, men ret klar Farve. Derimod stemples »En Dreng med Cigarer« som et Begynderarbejde.

(Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Høyens efterl. Pap.)

 

Baasch. Hans Frederik Baasch, Portrætmaler, fik den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet i København 1809 og udstillede 1810—12 som Akademiets Elev og senere 1823 som Malermester i Eckernførde nogle Portræter og Prospekter. Dog nævnes han i 1824 og 1839 som Portrætmaler sammesteds og levede endnu 1847.

(Akad.   Reitzel.   Udst. Fort.   Tregder,  Hdh. for Rejs., S. 33.)

 

Bache. Otto Bache, Maler, Søn af Købmand Niels Bache (f. 1795, d. 1860) og Emilie Kirstine født Winther (f. 1803, d. 1856), er født i Roskilde d. 21. August 1839. Forældrene flyttede 1843 til Kobenhavn, hvor Sønnen sattes i Borgerdydskolen i København. Dog begyndte han allerede, da han var ti Aar gammel, at besøge Kunstakademiet, og lærte samtidig at male hos Marstrand, som den Gang ikke kunde faa Øjet ret op for Kunstnerens fremspirende Talent. Efter at Bache i 1856 havde faaet Akademiets mindre og store Sølvmedaille, helligede han sig Portræt- og Genremaleriet, men har ved Siden heraf udført ikke faa større Billeder i historisk Ret­ning. Med Forkærlighed griber han Æmner, hvori Dyrene spille en Rolle, saaledes at han endog i Valget af historiske Æmner synes at lade sig lede af Hensyn dertil, f. Ex. »En Centaur, som leger med sin Søn« (1869), »Daniel i Løvekulen« (1872), »De Sammensvorne ride fra Finderup Lade efter Drabet paa Erik Glipping« (1882, Frdborg Mus.). Han fik 1863 den Neuhausenske Præmie for »Hus­dyr i Bondegaarden« og 1866 Akademiets saa kaldte mindre Rejse­stipendium samt de to følgende Aar mindre Tillæg til dette. Han drog først til Paris, hvorfra han bl. a. hjemsendte »Karreheste« og »Franske Omnibusheste i Stald«, Det sidste Aar tilbragte han i Italien. Efter Hjemkomsten (1868) giftede han sig (d. 10. August s. A.) med Clara Charlotte Elise født Haagensen, Datter af forh. Skrædermester Hans Haagen Haagensen (f. 1809, d. 1889) og Sofie Frederikke f. Nielsen (f. 1813, d. 1883), og han blev den 23. April 1872 Medlem af Akademiet.

Han har ikke faa Gange med Held fremstillet hele Portræt­figurer i mindre Format, snart en enkelt Figur f. Ex. »En ung Pige, som forsegler et Brev« (1862), »En Frokostscene« (1870), snart med ikke faa Personer i en samlet Komposition, som »Portrætgruppes (1872), et Billede med Aftenbelysning, der hædredes med Udstillings-medaillen og »Slutningen af Parforcejagten paa Frijsenborg« (1884). Mest Lykke har han dog gjort ved sine dels alvorlige, dels livfulde Fremstillinger sf Dyreverdenen: »En Æltevogn ved et Teglværk« (1864) blev købt til den kgl. Malerisamling, »Hundene skal have Mad« (1871), »En Barselvisit« (1874), »Jalousi« (1876) og de større, Efter Vildsvinejagten« (1876), »Køerne drives ud om Morgenen:: (1885) og »Heste ved Stranden« (1892), der alle tre tilhøre den kgl. Malerisamling, »Et Kobbel Heste udenfor en Kro« (1878), der til­horer Kong Christian IX og »Kronvildt i Bygmarken« (1892), samt en Mængde andre. En stor Del af disse Arbejder ere gengivne i Litho-

Bache—Bagge.                                                   4 9

grafi, Fotografi og lign. Bache har i de senere Aar malet flere store Billeder af monumental Karakter, saaledes to, som skænkedes Hs. Maj. Kongen ved Regeringsjubilæet i 1888, »Hestgarden indskibes i Korsør”. og »Kong Christian IX i Dybbøl Skanse«, samt »Christian IV's Kroningstog« (ikke udst., Frdborg Mus.) og »Soldaternes Hjem­komst 1849 (udst. 1894). Blandt Kunstnerens mange Portræter maa fremhæves Viceadmiral Suenson og Oberst Max Muller (begge i Fredborg Mus.), Professor J. P. E. Hartmann, Overlæge Reisz, Professor F. johnstrup, Kammerjunker C. Bornemann, hans eget Portræt o. n. Efter Indbydelse fra Italien havde han i 1888 ligeledes malet sit eget Portræt til den store Kunstnerportrætsamling i Uffizi i Florens.

I 1887 blev Bache, ved de første Valg til Akademiraadet i Februar, af Plenarforsamlingen valgt ind i dette, den 10. Marts s. A. blev han Ridder af Dannebrog og endnu s. A. blev han d. 19. Sept. valgt til Professor i Malerkunst ved Akademiet (kgl. Ansætt. 26. Sept.), efter at Professor Roed havde taget sin Afsked. I Marts 1890 valgtes han til Akademiets Direktør for de følgende tre Aar, i De­cember 1891 blev han Dannebrogsmand. Efter at i 1893 hans Direk­torat var udløbet, valgtes han til Akademiets Vicedirektør. I 1889 var han Formand for Udvalget for den danske Kunstudstilling ved Verdensudstillingen i Paris, og blev der udnævnt til Ridder af Æres­legionen", i 1893 fik han Guldmedaille af første Klasse ved en inter­national Udstilling i München.

(Priv. Medd. S. Muller, N. dansk Malerkst. Bricka I, 389. 111. Tid. 1866, Fdl. 1867. Dgbl 1872. Statskal. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bagge.    Herman   Bagge,   Maler,   født   i   Flensborg,   tog   1701 Borgerskab i København som Skildrer. (Archivar O. Nielsen).

 

Bagge. Johan Bagge, Stempelskærer, Søn af en Raadmand i Bergen, blev tillige med sin Broder Daniel Student, men Lyst til praktisk Virksomhed sejrede hos dem begge. Medens Daniel blev Kunstsnedker, lagde Johan sig efter Medaillørkunsten. Christian VI lod ham rejse udenlands og udnævnte ham d. 6. Juni 1746 til Toldbetjent i Drammen i Norge. I »Minerva« sættes han ligesaa højt som Wahl. I den kgl. Møntsamling findes tre Medailler af ham, nemlig: 1) Hirschholms Slots Indvielse (1739), 2) Hoffers Indflytning paa Christiansborg (1740), 3) en Medaille med Kongens og Dronningens Portræter.

(Danske Saml. IV. 75. Weinwich, S. 147. Minerva 1800, S. 288. Mønt­fortegn.)

N. K. L.    I.                                                Febr.  1895.                                          4

 

50

Bagge. Oluf Olufsen Bagge, Kobberstikker, var født i Køben­havn d. 22. December 1780 og Søn af Svend Olufsen Bagge, Archivar ved Generalitet-Kommissariatet. Han blev Student fra Kolding-Skole 1800 og tog anden Examen, inden han helligede sig Kobber­stikkerkunsten: med en Understøttelse af 1000 Rdl. aarlig i to Aar og senere 600 Rdl. Tillæg, rejste han udenlands 1821—24 for at studere dette sit Fag, men døde allerede d. 22. September 1836. Han var gift med Karen Nielsen. Om hans Skrifter, tildels ledsagede af Stik af ham selv, se Erslews Forfatterlexikon. Hans Hovedvirk­somhed var som Kobberstikker til Flora Danica. Desuden har han stukket »Blomstertegninger for Ungdommen« af Camradt jun. Hans Portræt er stukket af Erl. C. V. Eckersberg 1827. Kunstakademiet anbefalede ham 1826 til at faa nogle Aars Eneret paa » stannogra-

pherede“  Blade.

(Weinwich, S. 234. Kraft og Nyerup. Erslew. Strunk. Skild. 1816, Sp. 571. Bricka I. 416. Krohn, I, 168—70. Rigsarchivet. Akad.)

 

Balfour. David Balfour, Bygmester, arbejdede for Christian IV i Skaane (1618), nævnes i et Skøde, hvoraf det ses, at han ejede en Gaard i København, som »Kongl. Majestæts Bygmester« (1634), •og Weinwich har fundet ham omtalt som kgl. Bygmester paa Frederiks­borg (1643). Der er den Vanskelighed, at tilsyneladende den samme Mand i 1624 kaldes af Kongen »vor Skibbygger« , og at han maa være død inden 1634, da Kongen giver hans Efterleverske et Jordsmon paa Christianshavn, som D. Balfour forinden havde købt.

(Christian IV's Alm. 1618, 6. Marts, ved Nyerup. Rigsarchivet. Kbh. Dipl. III, 129. Weinwich, S. 46.)

 

Balle. Otto Petersen Balle, Maler, er født paa Tørslevgaard i lylland den 17. April 1865; han er Søn af Proprietær Nikolaj Gaspar Schøler Stabel Petersen (f. 1839) og Julie Marie Andrea f. Balle (f. 1842, d. 1887); han har først 1888, med kgl. Bevilling, antaget Navnet Balle. Efter endt Skolegang blev han af Faderen sat paa et Kontor, men kunde dog om Aftenen besoge det techniske Selskabs Skole og blev derfra dimitteret til Akademiet, hvis Skoler han besøgte fra Oktober 1883 til 30. Jan. 1888, da han fik Afgangsbevis som Maler. Samtidig besøgte han, efter at have opgivet Kontorvirksom­heden, Kunstnernes Studieskole under Krøyer og gjorde om Sommeren Studier i det fri. Fra 1888 har han udstillet, dels landskaber, saavel Genrebilleder som Interiører med enkelte Figurer, dels paa Char-lottenborg, dels paa fremmede Udstillinger som i München, Chicago

 

Ballin.                                                         5 1

og Stockholm. Med privat Hjælp har han paa mindre Rejser besøgt en stor Del af Europa, navnlig Holland, Belgien, Paris, Tyskland og Norditalien til Rom. I 1888 blev han Lærer ved Tegne- og Industri­skolen for Kvinder og i 1890 tillige ved det techniske Selskabs Skole.

(Priv. Medd.   Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Ballin. Joel Ballin, Kobberstikker, eller som han i Udlandet kaldes, John Ballin er Søn af Købmand Josef Ballin og Hanne Behrend Peiser, og han er født i Vejle den 22. Marts 1822. Efter at have tilbragt sin Barndom i Vejle, kom han til København, hvor han fra sit 11 te Aar begyndte at besøge Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler. Da han samtidig maatte arbejde for sit Livsophold, gik Undervisningen paa Akademiet kun langsomt fremad for ham, og først i Juli 1842 fik han Adgang til Modelskolen. Aaret før havde han som Maler udstillet ”Procession i Synagogen ved Løvsals-Festen«. Han opgav imidlertid snart Maleriet og lagde sig efter den nylig opfundne Kemitypi. For at uddanne sig heri rejste han 1846 til Leipzig, men indsaa Nødvendigheden af at gennemgaa en ordentlig Skole i Gravørkunsten, hvorved han førtes til udelukkende at lægge sig efter Kobber- og Staalstik. Med Understøttelse af den Rejersenske Fond rejste han til Paris, hvortil han kom d. 5. Oktbr. 1848, og han forblev som bosiddende der, indtil han d. 30. Sept. 1870, paa Grund af Krigsurolighederne, flyttede til London.

Det lykkedes ham 1850—51 at faa en Rejseunderstøttelse fra Kunstakademiet i København paa 600 Rdl. (1200 Kroner) aarlig, og i det tredje Aar 350 Rdl. (700 Kroner) fra Kirke- og Undervisnings­ministeriet. Derved blev han sat i Stand til at opnaa en saadan Dygtighed, at han ikke alene kunde finde Erhverv i Paris, men endog efterhaanden hævede sig til en af dets mest fremtrædende Kunstnere i Kobberstikfaget, og allerede 1852 følte han sin Stilling saa betrygget, at han i September rejste til København og hentede sig en Hustru i Helene Levin, Datter af Købmand A. Levin og Susanne f. Cohn.

Hans første større Kobberstik var ”Le maitre d'école«- efter Ostade og »En ung Pige« efter Jan Victor, begge fra Louvres Maleri­samling. Paa det førstnævnte Blad ønskede han at blive agreeret, men Akademiet opfordrede ham til at vente, til han kunde udføre sit Medlemsarbejde i Hjemmet. Imidlertid forandredes Akademiets Forfatning. Da man i Paris foretrak Staalstikket, som mere egnet

 

52                                                  Ballin—Balsgaard.

til et større Antal Aftryk, maatte han lægge sig efter en blandet Fremgangsmaade (maniere mixte), som han siden har uddannet til en høj Grad af Fuldkommenhed, saaledes at han med slaaende Virkning gengiver Karnationens Blødhed ikke mindre end de forskellige Stoffer. Han beholdt dog Navnet »Kobberstik« for sine Blade. Med megen Kærlighed og Smag lader han Beskueren føle de forskellige Maleres ejendommelige Udførelsesmaade og Stil. Til hans betydeligere Blade hører »Daaben« efter Knaus (udst. 1864), de to Sidestykker efter Gustave de Brion, to andre efter Protais' Slagbilleder m. m. Ved Udstillingen i Paris 1861 vandt han en Guldmedaille af tredje Klasse, og d. 31. Aug. 1862 blev han Ridder af Dannebrog. D. 5. Marts 1877 blev han Medlem af Kunstakademiet i København og sendte Bladet »The pool of Bethesda«. efter E. Long som sit Medlemsblad. Af senere Arbejder i Udlandet maa ogsaa fremhæves »Les Adieux« efter Tissot, et fra Gengivelsens Side udmærket udført Blad. I 1883 blev Ballin kaldt til København for at uddanne yngre Kobberstikkere og for at stikke efter fremragende danske Kunstværker. Han skulde derfor have en fast aarlig Løn af 2000 Kr. Nu udførte han to store Blade »Biskop Rønnow forsvares af Hans Tavsen mod Almuens Angreb« efter C. Bloch, og »Christian IV paa Trefoldigheden« efter V. Marstrand. Det sidste Blad var ikke fuldt færdigt til Trykning, da Døden overraskede ham den 21. Marts 1885 og for tidlig røvede Landet en begavet og flittig Kunstner. Tidligere havde han, foruden de nævnte Blade, udført tre mindre Blade efter danske Kunstnere (Bloch, Helsted, Rørbye) samt et Par orignale Raderinger, der have mindre Interesse fra Indholdets Side. Derimod blev Opholdet i Fædrelandet for kort til at han kunde danne Skole.

(Priv. Medd.   Bricka I. 464.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Balsgaard. Carl Vilhelm Balsgaard, Søn af Lottoassistent og Revisor Hans Jensen Balsgaard (f. 1779, d. 1820) og Maria Dorothea født Weinreich (f. 1780, d. 1844), er født i København den 29. De­cember 1812. Han besøgte fra 1828 Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik lige til Modelskolen, hvor han 1841 fik den mindre Sølvmedaille. Det var først hans Agt at uddanne sig til Figurmaler, hvorvel han samtidig (fra 1835) udstillede Gengivelser af Frugter, Blomster og Dyr saavel som af det døde Liv. For at søge Erhverv, da han var henvist til at ernære sig selv, kastede han sig i 1842—43 Porcelænsmaleriet og konkurrerede til den Neuhausenske Præmie et Portræt af Thorvaldsen efter Eckersberg, malet paa Porcelæn

 

53

{1843)- Præmien blev tildelt hans Medbejler Juuel, men Akademiet tilkendte ham dog som en Ros, at han skulde »nævnes (d. 31. Marts) som den, der heldig har deltaget i Konkursen«. Samme Aar søgte han Rejseunderstøttelse som Porcelænsmaler; dog fandt Akademiet ham ikke moden nok til at anbefale ham til at rejse, og han fandt nu et Sideerhverv ved at give Undervisning i Tegning og ved at male mindre Portræt- og Genrebilleder. I 1848—49 var han et Aar i Gøteborg og malede baade Portræter og andre Billeder.

Imidlertid lagde Balsgaard sig stedse mere efter Blomster- og Frugtmaleriet, og uagtet han ikke holdt op med undertiden at male Portræter og Figurer, har han dog siden 1852 kun undtagelsesvis udstillet Billeder udenfor sit valgte Fag. I 1855 tildelte Akademiet Kunstneren sit mindre Rejsestipendium paa 600 Rdl. aarlig i to Aar, medens den Rejersenske Fond samtidig understøttede ham med 200 Rdl. i det første og 300 Rdl. i det andet Aar. Balsgaard besøgte paa denne Rejse Berlin, Dresden og Düsseldorf samt Paris. Først paa en langt senere mindre Rejse (1872—73) har han besøgt Italien. Efter Hjemkomsten fra den første Rejse (1857) var Balsgaard bleven agreeret og havde faaet Opgave til Medlemsstykke. Samtidig forandredes Akademiets Fundats saaledes, at Kunstnerne ikke mere skulde gøre Medlemsarbejde, men optages i Akademiet ved Valg. Balsgaard indgav selv Andragende om at komme paa Valg, hvilket ogsaa skete ved den første Valghandling d. 5. Juli 1858, da otte danske Kunstnere blev Medlemmer af Akademiet. Efter Christian IX's Tron­bestigelse blev han 1864 udnævnt til at varetage de med Kongens private Malerisamling forbundne Funktioner, 1867 fik han Titel af Professor og 1892 blev han Ridder af Dannebrog. Den 9. November 1843 var han bleven gift med Anna Margrete f. Hirth (f. 1809, d. 1868), Datter af Jærnhandler Hirth.

Af Balsgaards mere fremtrædende Billeder ejer den kongelige Malerisamling et mindre og et større, Grev Moltke til Bregentved ligeledes et mindre og et større. Paa Rosenborg findes to Billeder, som forestille Prins Frederiks og Prinsesse Marianes Formælings-Indtog. Et stort Billede, som tilhørte Frederik VII, blev solgt til Amerika; det største af de Billeder, han har afhændet til Kunst­foreningen, tilfaldt afd. Konferensraad Forehhammer; to ovale Billeder, som Kunstneren selv regner til sine bedste Arbejder, tilhøre Etatsraad Struckmann. Efter en Rejse til Italien i 1872, malede han et stort Maleri »Et Billede af Menneskelivet«, som var udstillet 1883 og forgæves blev tilbudt den kgl. Malerisamling, hvortil det dog nu ved

 

54

Testamente er bleven skænket, ligesom han skænkede sit Selvportræt til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Balsgaard døde 14. August 1893 uden nærmere Slægtninger og efterlod sin Formue som et Legat til Kunstneres Efterladte.

(Priv. Medd. Bricka I. 467. Brock. Rosenb. S. 145. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bang. Ingeborg Marie Bang, Malerinde, Datter af Etatsraad, Herredsfoged Claus Bang (f. 1792, d. 1868) og Inger Marie født Zimmer, er født den 27. Aug. 1833, og da hun havde megen Lyst til at tegne og male, lærte hun først at tegne hos Tegnelærerne Kierkegaard og F. Helsted, senere at male af Landskabsmaler Rasmussen Eilersen. Hun har udstillet siden 1871 Landskaber dels fra Hellebæk-Egnen, dels fra Vordingborg og i de senere Aar fra Jylland. Hun ernærer sig dog mest som Lærerinde og har selv en mindre Tegne­skole.

(Priv. Medd.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bang. Jens Bang, Søn af Renteskriver, Kammerraad Jens Bang (f. 1691, d. 1756) og Mette f. Schumann (f. 1718, d. 1759), hvis Hovedvirksomhed var som Læge, maa nævnes som Architekt, da han omfattede sine Studier over Bygningskunsten med megen Varme og endte med at knyttes til Kunstakademiet, om end ikke som udøvende Kunstner. Han var født i København den i. August 1737, blev Student 1756 og tog anden Examen 1758. Samtidig med at han dyrkede det lægevidenskabelige Studium, lagde han sig efter Bygningskunsten ved Akademiet under Jardin og Anthon. Han fik Sølvmedaillerne (endog 2 Gange, 1760 og 62), mindre Guldmedaille 1764 (et Opfostringshus til 400 Børn) og store Guldmedaille 1765 (et Kornmagazin til 3 Aars Forraad). I Efteraaret 1770 søgte han om det Rejsestipendium, der var bleven ledig ved Bradts Død, for at uddanne sig til Architekt, men fik det ikke. Allerede 1768 havde han holdt Forelæsninger over Anatomi ved Akademiet, i Bergers Fraværelse, men da han 1771 søgte denne Plads, blev Weidenhaupt ham foretrukkcn. Derimod tillod Akademiet ham i 1772 at læse over Architektur og Perspektiv i Informator Nissens Fraværelse. Imidlertid tog han 1773 lægevidenskabelig Examen, blev 1774 Dr. med., og efter kortere Tids Virksomhed som Læge ved Næs Jærnværk, blev han 1776 Læge i Sorø, hvor han levede i 25 Aar. Hans kunstneriske

virksomhed   nævnes   kun   én   Gang,   idet   han  gjorde  Udkast  til  et

 

55

Gravmæle over Familien Reitzenstein i Sorø. Paa Ansøgning af ham selv blev han 1788 Æresmedlem af Kunstakademiet, og endelig, efter at han 1801 var forflyttet til København som Viceborgmester (Sund­hedspolitiet), blev han 1805 Professor i Anatomi ved Kunstakademiet. Han blev gift 1779 med Caroline Christiane Henriette Louise Kraft, Datter af Inspektør ved Sorø Akademi, Peter Kraft, og døde d. 23. Febr. 1808 af et Slagtilfælde. Som Borgmester gjorde han Tegninger til et nyt Hospital og til et nyt Forbedringshus. Han skal ogsaa have givet sig af med Kobberstikkerkunst, men Sandvigs Angivelse er ikke nøjagtig; derimod tegnede han en Del af Prospekterne til Pontoppidans danske Atlas. Hans Portræt er tegnet og stukket af A. Flint.

(Weinwich, S. 224—225 og Skild. 1829, Sp. 1428 efter Biogr. af Klingberg i Bibi. f. Læger. Kbh. 1810. 2det Bind, S. 266. Sandvig, 8.24. Kraft og Nyerup, Lex. Bricka I, 484. Adresseav. 1808, Xr. 80. Strunk. Akad.)

 

Bang. Paul Bang, Maler, Son af nedenævnte P. M. Bang, er født den n. August 1869 i Aarhus; han kom i 1889 ind paa Kunst­akademiet, men maatte atter forlade det 1891 til 1893 for at aftjene sin Værnepligt. I 1894 indtraadte han igen paa Akademiet og rykkede op i Modelskolens Forberedelsesklasse. Han har i 1892 udstillet et Portræt.

(Priv.  Medd.   Al$ad.   Udst. Fortegn.)

 

Bang. Peter Marius Bang, Søn af Justitsraad, Oliemøller Chri­stian Bang og Pauline Bang født Borum, er født i Aarhus den 22. Oktober 1829. Han var først bestemt til Handelen, men da han viste Lyst og Anlæg baade for Musiken og Malerkunsten, fik han 1852 Lov til at tage til København for at uddanne sig i disse Fag. Medens han dyrkede Musiken under Chr. Gebauers Vejledning, besøgte han samtidig Kunstakademiets Elementarklasser og lærte at male hos Ottesen. Senere søgte han ogsaa Raad hos J. L. Jensen i sit særlige Fag, Blomstermaleriet, og hos Marstrand, for at udvide sin kunstneriske Dannelse. Efter J. L. Jensens Død (1856) købte han dennes Landsted i Gentofte og levede der i flere Aar, omgivet af den Natur, han gengav i sine Billeder. Ved Krigens Udbrud 1864 meldte han sig som Frivillig, uagtet han ikke var ganske ung mere, og deltog med Hæder i Felttoget. Efter sin Hjemkomst fra Krigen ægtede han Marie Elisabeth Fritz, en Søster til Landskabsmaler A. Fritz; men faa Aar efter maatte han afbryde sin Kunstnerbane, idet en tiltagende Svækkelse i Øjemusklerne ganske hindrede ham i

 

56

at male.    Han vendte nu tilbage til sin Fødeby Aarhus og har siden levet der, dels som Musiklærer, dels som Bestyrer af et Tegnekontor. Han   udstillede   i   København   fra   1857   til   1867,   og   valgte   helst voxende Blomster til Æmne for sin Pensel. (Priv. Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bang. Vilhelmine Marie Bang, Malerinde, Datter af forhen­værende Minister og Justitiarius i Højesteret Peter Georg Bang (f. 1797, d. 1861) og Marie Caroline født Fribert (f. 1803, d. 1875), er født i København den 3. Marts 1848. Efter at have modtaget sin kunstneriske Uddannelse under Vejledning af Kyhn, Vermehren og Roed, har hun siden 1873 udstillet Landskaber og Genrebilleder. Hun afrejste i Efteraaret 1876 til Paris for at uddanne sig videre for sit Fag; i 1877—78 havde hun Understøttelse fra Kirke- og Under­visningsministeriet til fortsatte Studier i Udlandet. Da Kunstskolen for Kvinder aabnedes i 1888, blev hun Elev der i to Semestre.

(Priv. Medd.   Erslews Forf. Lex.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Barbette. Josias eller Josie Barbette, en fransk Miniatur- og Emaillemaler fra Strasborg, født omtrent 1660, har arbejdet for det danske Hof 1693 til 1716. Da han hørte til den reformerte Menig­hed i København, blandt hvis diacres et andens han nævnes (1700), er han sikkert død her i Landet omtr. 1730. Endnu 1728 ved man, at han levede i trange Kaar. Han var gift, men døde barnløs. Flere af hans smukke Arbejder bevares paa Rosenborg. Josias Barbeck, der tager Borgerskab som Skildrer 1690, maa være denne Kunstner.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Bricka I, 516. Brock, Rosenborg, dement, Notice sur l'égl. réf. Nielsen, Kbh. Hist. V, 182.)

 

Barlach. Jakob August Georg Barlach, Maler, Søn af Blikken­slager Barlach i Flensborg, var født der 1822. I 1838 kom han til København og besøgte Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1845. I de følgende Aar af sit Ophold i København udstillede han (1848—50) nogle Portræter og Genrebilleder og lagde sig derpaa efter Lithografien. Han forlod København 1853—54 og levede siden i Flensborg, hvorfra han i 1856 sidste Gang sendte et af ham selv lithograferet Portræt til Kobenhavn for at trykkes.

(Priv.  Medd.   Strunk.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Barnekow. Brita Barnckow, Malerinde, Datter af Komponisten Professor Christian Barnekow (f. 1837) og Laura Edeline Johanne

 

57

f. With,   er født i København  den   4. Januar  1868.     Efter  at   have uddannet   sig  privat  besøgte   hun fra  1889 den med Akademiet  for­bundne  Kunstskole  for  Kvinder,   fik  1891  Tilladelse  til Afgang,   og har fra  1892 udstillet dels malede, dels tegnede Portræter. (Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Barnekow. Robert Gabriel Adolf Barnekow, Maler, Søn af Ritmester, Toldforvalter August Carl Ferdinand Barnekow (f. 1815, d. 1868) i Kjerteminde, er født i Faaborg den 2. Oktober 1848. Han uddannede sig i Kunstakademiets Skoler fra i. Oktober 1869 til Januar Kvartal 1876, da han forlod Akademiet uden at have taget Afgang som Maler. Barnekow har fra 1878 til 1882 udstillet nogle faa Figur­billeder og Landskaber. I 1890 forlod han sit Fædreland, efter at han havde ægtet Else Katrine Brock (f. 1850), og bosatte sig i Palmerston paa New-Zealand.

(Adels-Kai.  1894.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bartsch. Carl Frederik Bartsch, Maler, Søn af Skomager Edvard Ludvig Bartsch og Marie Frederikke født Vagus, er født den 19. No­vember 1829. Han besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1842, men forlod det, kort efter at han var bleven Elev af Dekorationsklassen (1848). Samtidig var han Lærling paa den kongelige Porcelæns-fabrik for at uddanne sig til Porcelænsmaler. Fra 1852 virkede han som saadan ved denne Fabrik og deltog i Udførelsen af Fabrikens kunstneriske Arbejder, indtil han af Helbredshensyn trak sig tilbage (1864). Senere har han ernæret sig ved Informationer og ved at udføre Billeder mest i Tegning og i Akvarel. I Aarene 1848 til 1857 udstillede han som Dyrmaler og har efter en tyveaarig Stilstand atter fra 1877 jævnlig udstillet i samme Fag, ogsaa Oliemalerier. Dog vandt han især Navn ved nogle Raderinger, der ere indlemmede i det af Kunstforeningen i København i 1850 udgivne Hæfte.

(Priv. Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Nagler,   Monogr. I,  2334.)

 

Baruél. Jean Guillaiime Euchaire Baruel eller Barruel, Maler, var af fransk reformert Æt, Søn af Dekorationsmaler Jean Mathieu Baruél og Anna Dorothea f. Herbst, og blev født i København den 20. Februar 1809. Han var oprindelig bestemt til Studeringerne, men foretrak Kunsten, besøgte Kunstakademiet fra 1825 og blev Elev. Derpaa kastede han sig over Portrætfaget og udstillede i Aarene 1829 til 1839  en Del Portræter, blandt hvilke hans Faders særlig skal have tiltrukket sig C. V. Eckersbergs Opmærksomhed som et dygtigt Billede. Han malede ogsaa den reformerte Præst Raffards Portræt (1833).

 

58

Da han i 1836 havde giftet sig med Karen Louise Jensen, bestemte han sig snart efter af praktiske Grunde til at opgive Kunsten og overtage sin Faders temmelig betydelige Malerværksted. Ved at staa i Spidsen for denne Forretning, som Officer i Brandkorpset og som Frimurer af en høj Grad levede han i Berøring med en stor Kreds, som mindes ham for hans elskværdige og hjælpsomme Karakter. Han døde d. 6. Oktober 1862. (Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bau. Nicolay Bau, Maler, var født, som det synes 1759, og findes i Københavns Vejviser for Aarene 1811—20 som Miniatur-maler; i den for 1815—16 tillige i en Liste over »Portrætmalere«. Han var vistnok uddannet til Porcelænsmaler og blev »Overmaler« ved den kgl. Porcelænsfabrik. Det var han, da han døde den (7.) August 1820, enten ugift eller som Enkemand uden Børn, ti hans Broder­sønner anmelde Dødsfaldet d. 9. August.

(Vejvis. Adresseav.  1820, Nr.  185.)

 

Baudissin. Otto Frederik Magnus, Greve af Baudissin, Maler, var Søn af dansk Generalløjtnant Carl Ludvig Baudissin (f. 1756, d. 1814) og Sofie Louise Charlotte f. v. d. Nath og født den 5. Juli 1792 paa Knoop. Han blev Kaptajn og Major i Livgarden, blev senere Kammerherre, Oberstløjtnant og var Kommandør for 16de Bataillon i Rendsborg, da Oprøret brød ud 1848. Han gik over til Oprørerne, og deltog som General i Krigen mod Danmark; han blev landsforvist 1851 og døde ugift d. 26. Juni 1865 i Dresden. I Aarene 1829 til 1837 har han udstillet en Del Pennetegninger, de første efter italienske Bygninger, senere efter danske Bygninger og Landskaber. Hans Portræt er udkommet i Hamborg.

(Priv. Medd.   Bricka I,  595.   Strunk.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Baudissin. Ulrik Herman, Greve af Baudissin, Maler, Søn af Rigsgreve Carl Christian Baudissin (f. 1790, d. 1868) og Anna Mar-grete Henriette f. Kunniger (f. 1790, d. 1864), var født d. 23. Fe­bruar 1816 i Greifswalde. Han blev uddannet til Officer ved Kadet­akademiet i København, blev Sekondløjtnant 1834, men stod for det meste å la suite ved det holstenske og senere ved det slesvigske Infanteriregiment. Kun lidt over et Aar (1835—36) var han i Nr. ved Regimentet, og i 1842 var han allerede afskediget.

Han dyrkede Landskabsmaleriet med en Iver, hvortil hans Held ikke ganske synes at have svaret. I 1840 bad han om Akademiets

 

59

Anbefaling til at søge Fonden ad usus publicos om en delvis Rejse­understøttelse, »da han selv kan udrede noget af Omkostningerne ved en Rejse,« og da Rejseunderstøttelsen efter den Tid gik over til at betales af Akademiets Kasse, forlangte Kongen, ved et Reskript af 17. November 1842, Akademiets Betænkning om, hvorvidt der kunde tilstaas ham en saadan derfra. Ikke desto mindre svarede Akademiet ganske kort, »at han ikke kan komme i Betragtning.«

Baudissin var senere »Lærling og Ven« af Gurlitt, hvem han i 1843 fulgte til Dusseldorf og videre til Sydtyskland og Norditalien; men denne Rejse synes kun at have varet kort, thi i de følgende Aar udstillede Baudissin igen Partier fra Sjælland og Jylland. Han har ialt udstillet fra 1838 til 1848, begge Aar medregnede, mest Partier fra Frederiksborg og Fredensborg, dog ogsaa i de senere Aar fra Himmelbjærget og efter Rejsen et Par Billeder fra Tyrol og Norditalien. Den kgl. Malerisamling ejer to Stykker af ham (fra 1841 og 1846). I Kapt. Agerholms Samling var 20 lithograferede Portræter fra Garnisonen i Altona i 1852 og flg. Aar, udførte af Bau­dissin. Ved Krigens Udbrud 1848 var han nemlig igen indtraadt i Tjenesten og blev Major; han blev saaret i Slaget ved Fredericia og blev den 9. Sept. 1849 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Han var den 29. Marts 1843 bleven gift med Caroline Sofie f. Lerche (f. d. 20. Marts 1813, d. 11  December 1886 paa Frederiksberg), Datter af Kammerherre Carl Georg Frederik Lerche;  men i 1861 opløstes Ægte­skabet. Baudissin, der ogsaa er optraadt som Forfatter paa tysk, levede siden i Wiesbaden og døde der den 4. December 1893; hans fraskilte Hustru boede paa en Lystejendom ved Hillerød.

(Priv. Medd. Pers. Tidskr. 2 R. II, Till. S. 40. Nationaltid. 1893. Alberti, Lex. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bauditz. Peter Jakob Frederik (Friederich) von Bauditz, Billed­hugger, Søn af Artilleriofficeren, Generalmajor Carl Gustav Henrik v. Bauditz (f. 1780, d. 1849) og Sofie Dorothea Frederikke født Jahn (f. 1786, d. 1848), var født d. 29. Juli 1817. Uagtet han ikke optraadte saa afgjort som Kunstner, at han af den Grund skulde medtages, finder han dog med Rette sin Plads her paa Grund af sin sjældne kunstneriske Begavelse, der kun af Omstændighederne hindredes i at udfolde sig. Bestemt fra Ungdommen for den militære Vej blev han 1836 Sekondløjtnant i det første jyske Infanteri­regiment, deltog som Premierløjtnant og Kaptajn i den første sles­vigske Krig, hvorunder han stadig fungerede som Adjutant og Souschef

 

60

ved Staben og blev Ridder af Dannebrog. Efter Krigen blev han gift med Sofie født Christiansen, en Datter af den ivrig dansksindede Agentinde Christiansen i Flensborg, hvor han under Krigen gjorde sin tilkommende Bruds Bekendtskab, og han levede som Kompagni-og senere som Bataillonskommandør dels i Slesvig, dels i København; under Krigen i 1864 blev han Major og Kommander for 4de Regiment. I denne Stilling blev han ved Dybbol haardt saaret den 17. Marts, kom som preussisk Krigsfange til Flensborg, hvor hans Hustru endnu opholdt sig. Her døde han paa Johanniter-lazarethet d. 30. April 1864.

Hans Kunstnervirksomhed tilhører væsentligst Tiden før den første Krig. Som ung Løjtnant arbejdede han fra 1836 i afdøde H. V. Bissens Værksteder nogle Aar for at uddanne sig til Billed­hugger, og besøgte fra 1838 Kunstakademiets Skoler. Frugten af hans kunstneriske Virksomhed var dels en Mængde Modeller i Ler, navnlig af Dyr, dels Skikkelser fra Sagnverdnen, Nisser og Dværge, som han udskår snart i Træ, snart i Elfenben. Tillige lagde han sig efter at skære Caméer i Konkylier. I 1847 deltog han i Kon­kursen for den Neuhausenske Præmie med tre Konkylie-Caméer, »Amor med Lyren« og »Tvende musicerende Genier« efter Thorvaldsen, for hvilke Præmien tilkendtes ham, og disse Arbejder ere de eneste, han har udstillet. I Tiden mellem de to Krige synes saavel hans Embeds­virksomhed, som hans ejendommelige Talent i andre Retninger, f. Ex. for Blomsterdyrkning (en Pelargonie er opkaldt efter ham), Dyreopdrætning og mere at have optaget hans Tid saa meget, at den kunstneriske Virksomhed traadte i Skygge. Dog vedligeholdt han lige til sin Død varm Interesse saa vel for Kunsten som for sine Kunstbrødre, af hvem han, ikke mindre end af sine Krigsfæller, var ualmindelig afholdt. Hans Portræt er gengivet i »Illustr. Tid.”1864 blandt de faldne Officerer.

(Priv. Medd. Bricka I, 597 (om Forældrene) og 603. Reitzel. Udst. For­tegn. 111. Tid. 1864, S. 325.)

Bauert. Johan Ephraini Bauert, Stempelskærer, født i Sverige 1715, fik 1759 den mindre Guldmedaille ved Kunstakademiet i Køben­havn. Han blev d. 6. Juli 1761 Stempelskærer ved Mønten i Olden­borg, men forflyttedes d. 25. April 1763 til samme Stilling ved Mønten i København og indtog tillige fra 1791 samme Stilling i Altona. Han blev gift, den 6. December 1762 med Anna Marie Magdalene Marr, som overlevede ham. l Aaret 1773 søgte han om at blive Medlem

 

61

af Kunstakademiet; men da han var svensk og tillige kun havde den mindre Guldmedaille som Billedhugger, nægtedes det ham. I 1783 søgte og 1784 fik han Hjælp (200 Rdl. d. C.) af Fonden ad usus publicos, da han havde mistet Bohave og Redskaber ved en Ildløs hos hans Nabo. Den kongelige Mønt- og Medaillesamling bevarer Medailler af ham fra 1760 til 1798: han døde d. 9. November 1799. Blandt hans Medailler kan nævnes hans første Arbejde, Medaille i Anledning af Enevældens Hundredaarsfest (1760), Stempler til de 24 Skillings Stykker, som 1767 kastedes i Grams, Medaillen til Enke­dronning Juliane Marie i Anledning af 17. Januar 1772, i Anledning af Kronprinsens Formæling (o: Frederik VI, 1790), samt en stor Del private Medailler. Han skattedes som en dygtig Medaillør. Hans Søn Georg Valentin Bauert, som 1791—1840 var Stempelskærer i Altona (tildels sammen med Faderen), har skaaret nogle Medailler i Tiden 1794—1802. Han gik af i. Jan. 1841 og døde 1842.

(Akad. Krebers Katalog I, S. 202, 216, 1799. Postrytt. 1761. Rigsarch. Adresseav. 1762, Nr. 92, 1799, Nr. 304. Weinwich, S. 176. Møntværket. Strunk. Priv. Medd. Naglers Monogr. I, 1591!

 

Baurenfeind. Georg Vilhelm Baurenfeind, Kobberstikker, født i Nürnberg omtrent 1715, blev af Justitsraad Klevenfeldt forskreven til København for at deltage i »de af ham underhavende Værker«. Weinwich og Hennings kalder ham dog »Kobberstikker fra Køben­havn«. Her blev han Lærling af J. M. Preisler og fik 1754 den store Sølvmedaille ved Kunstakademiet. Paa et Stik efter Poussins Maleri »Moses ved den brændende Busk« fik han d. 3. April 1759 Akademiets store Guldmedaille som Kobberstikker og blev s. A. udset til som Tegnemester at ledsage det lærde Selskab, Frederik V sendte til Arabien. Som Akademiets rejsende Pensionær fik han af den kongelige Kasse 300 Rdl. d. C. (960 Kroner) aarlig og 300 Rdl. i Ekviperingspenge. Denne Kunstner, til hvem Akademiet nærede gode Forventninger, døde imidlertid allerede den 29. August 1763 ombord paa det Skib, som førte Rejseselskabet fra Mokka til Bombay. Sandvig nævner en Mængde af hans Kobberstik, Tegninger og nogle Malerier. Han har blandt andet stukket Grev Moltkes Portræt efter Pilo i sort Kunst.

(Weinwich, S. 173. Berl. Posttid. 1754, Nr. 80. Adresseav. 1764, Nr. 84. Akad. Biisching, Nachr. II, S. 93. Hennings, S. 77. Sandvig, S. 24—26. Skild. 1830, Sp. 737. Fussli, Suppl., S. 46. Krohn I, S. 69—71).

 

62

Bayer. Johan Christian Tlteodor Bayer, Blomstermaler, var Søn af J. Th. Bayer og blev født den 6. November 1817 i København. Han var sin Faders Lærling i Blomstermaleriet, besøgte Kunstakademiet (1833—37) og konkurrerede 1843 til den Neuhausenske Præmie med > En blomstrende Plante« i Vandfarvemaleri, uden dog at opnaa den, idet den blev tilkendt Thornam (s. d.). Da han ikke følte sig oplagt til at afløse Faderen i hans Virksomhed som Maler ved Flora Danica, levede han senere som Vandfarvemaler, og malede dels Blomster- og Frugtstykker, dels Miniaturportræter. Han var gift med Sofie Frederikke Vilhelmine f. Daunii og døde den 28. April 1861.

(Priv. Medd.   Akad.   Skifteretten.   Berl. Tid.   1861, Nr.  102.)

 

Bayer. Johan Christoffer Bayer, Blomstermaler, født i Nürn-berg 1738, kom efter nogle Aars Ophold i Leipzig til København (1768) for at male Planter til Flora Danica. Dernæst blev han Porcelænsmaler ved den nylig oprettede Porcelænsfabrik og malede til den Flora-Danicastellet og nogle store Vaser. Han har ligeledes medvirket til Holmskjolds Værk over Svampene. Tillige malede han Blomsterstykker i Vandfarve. Spengler roser ham for Natursans, Flid og Nethed i Behandlingen. Han blev gift med Charlotte Birgitte Behling og døde i København 20. December 1812 i sit 75de Åar; hans Enke døde d. 21. August 1834. Maaske ogsaa et Portræt af Frederik VFs Vartfrue, Madam Schønberg, som for faa Aar siden endnu var bevaret, er malet af ham: i den kgl. Kobberstiksamling bevares 45 Vandfarvebilleder af Blomster og Frugter.

(Spengl. Art. Eft., S. 2—3. Skifteretten. Weinw. S. 234. Adresseav. 1812, Nr. 302. Priv. Medd. Krohn, I, S. 78.)

 

Bayer. Johan Theodor Bayer, Søn af ovennævnte J. C. Bayer, var født d. 21. Februar 1782 i København, lærte at tegne og male af Miniaturmaler W. A. Muller eller maaske snarere af Kobberstikker og Blomstermaler C. F. Muller, og begyndte allerede som ganske ungt Menneske at male Planter til det botaniske Værk Flora Danica for Botanikeren M. Vahl. Han synes dog først at være bleven ansat som fast Tegner ved dette Værk fra Aaret 1805, da Udgivelsen blev overdraget Professor Hornemann, med hvem han i 1806 foretog sin første botaniske Rejse. Han vedblev at arbejde paa dette Værk

^:1   Som det synes gaar denne Angivelse (af Spengler) dog kun paa Porcelæns-stellet.    Han skal ikke have været brugt til det botaniske Værk Flora Danica.

 

63

indtil sin høje Alderdom og   tog først sin Afsked i  1868.     Han var 1807   bleven  gift  med Marie født Post,   og  døde i København   den 10. Februar  1873.    Weimvich nævner ham fejlagtig som J. J. Bayer. (Weinwich, S. 234 og Lex.   Priv. Medd.)

Bech. Johan Anton BecJi, Portrætmaler og Lærling af Kunst­akademiet, født 1797, var Søn af Kaptajn og Skrædermester N. H. Bech og døde allerede 28 Aar gammel af Brystsyge den 16. Juni 1825. Han var bleven gift i sit i8de Aar med Juliane Meyer og efterlod sig en frugtsommelig Enke og tre smaa Børn. Han udstillede Por­træter i Aarene 1812—22.

(Skifteretten.   Adresseav.  1825, Nr.  139.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bech. Marcus Christian Bech, Architekt, Søn af Kaptajn og Tømmerhandler Jørgen Bech i Kobenhavn, født den 16. Januar 1850 dersteds, har gaaet i Tømrerlære hos Tømrermester Blom, blev Svend 1868 og har fra 1866 besøgt Kunstakademiet, hvor han d. 30. Juni 1876 fik Afgangsbevis som Architekt. Han var for egen Regning udenlands i 1878, har bygget Larssens Stiftelse i Frederiksværk, har ombygget Herregaarden Lerbæk ved Vejle, og har i de senere Aar især medvirket ved Opførelsen af Mellemfortet, Charlottenlunds og Kastrups Forter samt Middelgrundsfortet.

(Priv. Medd.   Akad.)

 

Becker. J. J. Becker synes at have været en dansk Portræt­maler, som 1808—11 og 1829—40 opholdt sig i Hamborg, hvor han udførte Portræter i Kridt, Pastel og Miniatur, og som 1839 i Køben­havn udstillede to tegnede Portræter.

(Reitzel.   Udst. Fortegn.   Hamb. Kstl. Lex.)

 

Beeken. Hartman Beeken, Billedhugger, var Søn af Skomager Johan Peter Beeken og Barbara Maria f. Bang og født i København i Sept. 1743 (døbt d. i. Oktober). Han gennemgik Kunstakademiet 1758—65. Han fik flere Sølvmedailler og endelig 1764 og 1765 den mindre og den store Guldmedaille, 1768 fik han det akademiske Rejsestipendium for sex Aar, men han forblev yderligere 2¹/₂ Aar udenlands for egen Regning. Han var først i Paris og senere den længste Tid i Rom samtidig med Abildgaard. Dem begge paalagde Akademiet at hjemsende Ornamenttegninger til Skolerne. Efter Hjem-

 

64

komsten 1777 blev Beeken agreeret og fik som Opgave til Medlemsstykke »Apollo som Kunstens Beskytter«. Det blev imidlertid aldrig fremstillet for Akademiet. Beeken synes at have været en fortrinlig Tegner, navnlig havde han en Maade at tegne Portræter, »som i høj Grad har tiltalt alle dem, som ønske at have godt lignende Por­træter af deres Venner, uden at give for meget derfor.« Ved Salonen 1778 udstillede han en Buste af en gammel Kone (hans egen Moder), som hørte til Kunstmuseets Skulptursamling, samt et Barnehoved. Navnlig den gamle Kones Portræt tiltalte ved sit Liv. Akademiet ejer eller har ejet to Buster af Beeken: Hertug Ferdinand af Brunsvig's og Gehejmeraad Luxdorph's; desuden kan nævnes Buster af Wiedetvelt, Johannes Ewald, samt af Frederik VI som Barn (Rosenb.). Han døde den 17. Juni 1781 knap 38 Aar gammel. Hans Tegninger bleve senere købte af Akademiet. Om Margrete sal. Beeken, f. Sommerfeldt, som, 78 Aar gammel, døde d. 17. Decbr. 1824, var hans Enke, tør ikke siges for vist.

(Weinwich, S. 214. do. Lex. Hennings, S. 142. Alm. dansk Bibi. Marts 1778, S. gi. Bricka, II, 32. Lengn. Helligg. K. Adresseav. 1781. Nr. 106, 1824, Nr. 299. Akad.)

 

Beenfeldt. Ulrik Ferdinand Beenfeldt, Portrætmaler, som blev gift cl. 6. Nov. 1762 med Lovise Sofie Janzen, kaldes i Anmeldelsen deraf Skildrer d. v. s. Kunstmaler. Han udførte i 1763 et Portræt af »Prinsen« (Christian VII?), og Professor L. Fenger ejer et stort Familie­billede, forestillende Grosserer Peter Fenger paa Christianshavn, Hustru Else Brock og otte Børn (omtr. 1770); det er ikke uden Fortrin i Opfattelsen, men Figurerne ere stive og Anordningen umalerisk. Hans Enke døde d. i. Oktober 1811, 74 Aar gammel.

(Priv. Medd.   Adresseav.  1762, Nr. 83,  1811, Nr. 236 og 237.)

 

Behn. von Behn. Efter Dalins Specimen biogr., Stokh. 1724, anføres denne som en begavet norsk Miniaturmaler, der 1684 var hos Dronning Ulrikke Eleonore af Sverige, og efter hendes Død hos Kong August af Polen.

(Weinwich, S. 91.   Wielandt, Lærde Tid.  1725, S.  503.   Sandvig, S. 26.)

 

Behnke. Hans Behnke, Architekt, synes at være den samme som 1803 fik mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet i København og 1816 nævnes som Stadsbygmester i Altona.

(Akad.)

 

65

Behrends. August Frederik Behrends, Portræt- og Dekorationsmaler, født i Odense d. 24. Juni 1821, er Søn af Skrædermester Joachim Frederik Behrends (f. 1784, d. 1865) og Frederikke Amalie født Stockmann (f. 1796, d. 1838). Han kom efter sin Konfirmation til København med Understøttelse af Prins Christian Frederik, som den Gang var Fyns Guvernør og besøgte Kunstakademiets Skoler i København (1836—44) og var blandt de af dets Elever, som deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. Tillige udstillede han 1841—44 nogle tegnede Portræter. Efter en mindre Rejse i Tysk­land nedsatte han sig i 1848 i Odense som Dekorationsmaler og giftede sig 1853 med Regine Christence Caroline født Lehn (f. 1829), Datter af Bødker Rasmus Christensen Lehn (f. 1794, d. 1857) og Dorothea f. Holst (f. 1796, d. 1864). I Odense har han blandt andet tegnet de vigtigste af Byens kunstneriske Minder til Museet for de antikvariske Mindesmærker, saaledes den udskaarne Altertavle i Frue Kirke (af Cl. Berg), Altertavlen i St. Knuds Kirke m. m. En Akvarel af det ahlefeldske Kapel i St. Knuds Kirke var udstillet 1872. En selvstændig Komposition, »De svenske Regimenters Mod­tagelse paa Torvet i Odense« i Akvarel, udført 1848, er nu i Odense Museum. Til Vejle Raadhus har han malet et Portræt af Kong Hans efter Ligstenen i St. Knuds Kirke. Desuden har han malet en Del Portræter, f. Ex. til Lahns Stiftelse i Odense, til Sanderumgaard o. fl. St. Efter Restaurationen udførte han Udsmykningen af St. Knuds Kirke efter Hilkers Udkast og modtog som Anerkendelse Fortjenstmedaillen i Guld (1875). Han har i en lang Aarrække været Lærer ved Odense techniske Skole.

(Priv. Medd.   Strunk.   Akad.   Reitzel.   Udst.  Fortegn.)

 

Bendix. Frederik Hagemann Bendix, Architekt, født den 8. November 1852 i Viborg, er Søn af Provst Peter Vincens Bendix (f. 1809, d. 1887) og Julie Sofie f. Meyer (f. 1815, paa Jægerspris). Efter at være bleven Tømrersvend, besøgte han Kunstakademiets Skole fra Oktober 1871, til han den 24. December 1879 fik Afgangs-bevis som Architekt.

(Akad.   Elvius, S.  590.   Pers. Tidsskr. 2. R.   III. Till. S. 31).

 

Bendixen. Adolf Bendixen, født 1815 i København, var Guld­smedsvend og indtraadte Oktober 1839 i Kunstakademiets anden Ornamentklasse som Modelerer; han blev 1852 Elev af Dekorations-

N. K. L.     I.                                                Marts 1895.                                                5

 

66

klassen, men døde s. A.    Han har fra 1846 til 1852 udstillet Caméer, Basreliefs og et enkelt Portræt, alt udskaaret i Konkylier. (Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bendixen. Bernhard (Benny) Axel Bendixen, Portrætmaler, var Søn af Skomager Johan Conrad Bendixen i København og Sara født Israel fra Meklenborg. Han blev født i København den 10. Maj 1810 og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1826 fik den mindre, og 1828 den store Sølvmedaille, samtidig med at han var Elev hos Professor J. L. Lund, fra 1824—39. Han konkurrerede tre Gange til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. Dog valgtes han blandt Lunds Elever til at kopiere et af dennes Billeder til Altertavle til Tolne Kirke (1827—28), og han fik 1831 Accessit (30 Rdl.) ved en Konkurs om Pengepræmien, hvor Roed blev ham foretrukken til den egentlige Præmie, da Stemmerne var lige. Ved en Konkurs til den Neuhausenske Præmie var han heller ikke den vindende, og disse Uheld bestemte ham til at søge sin Lykke i Udlandet, navnlig som Portrætmaler. Han forlod Danmark 1840 og nedsatte sig, efter at have rejst i Sverige og Tyskland, i Hamborg, hvor han blev gift med en Hamborgerinde Jenny Stade og levede der som Portræt­maler, Lithograf og Fotograf til sin Død d. 24. Maj 1877. Han synes at have ført et ganske flot Liv og optraadte med en vis For­nemhed. Af hans Arbejder blev »Hagar og Ismael« købt til den kgl. Malerisamling i 1831.

(Priv. Medd.   Hamb. Kstl. Lex.   Strunk.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bendixen. Siegfried egtl. Detleff Bendixen, Maler, født i Kiel 1784, kom som ungt Menneske til Hamborg, hvor han fandt Vel­yndere, der understøttede ham. Han lagde sig først efter Dekorations-maleriet, men blev senere Landskabs- og Genremaler, Raderer og Lithograf. Ogsaa Blomsterstykker malede han med Held. I Ham­borg oprettede han en Malerskole, som navnlig besøgtes af Holstenere, hvoraf flere, som Gurlitt, Martens o. A. senere for en Tid sluttede sig til den danske Malerskole i København. I 1826 gjorde et Sten­tryk »af vor hæderlig bekendte Landsmand«, forestillende »Ansgar«, ogsaa Lykke i København. Han forlod 1832 Hamborg og rejste til London, hvor han døde omtrent 1850(?).

Harnb. Kstl. Lex. Nagler, Monogr. IV,  3947.   Dagen  1819, Nr. 70.    Skild. -   .   621.   Krohn I,  S.   177—78.   Strunk.)

 

67

Bendrup.     Knud   Nielsen   Bendrup   nævnes   af   Spengler    som Maler af et Stillebensstykke i den kongelige Malerisamling. (Spengler, Art. Eft.)

 

Bendtsen. Simon Peter Christian Bendtsen, Architekt, fodt den 3. April 1842 i Hillerød og Søn af Værtshusholder, Vildthandler Iver Bendtsen dersteds, lærte Tømrerhaandværket i Hillerød og besøgte derpaa Kunstakademiet i København fra Jan. 1860 til den ii. Marts 1872, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han har sin Virksomhed i Hillerød.

(Akad.)

 

Bendz. Vilhelm Ferdinand Bendz, Portræt- og Genremaler, er født den 20. Marts 1804 i Odense, hvor hans Fader Laurits Martin Bendz (d. 1824) var Borgmester: hans Moder, Regine Christence, var født Bang. Da han ingen Lyst havde til Studeringer, medens han paa den anden Side stedse havde vist Talent for Tegning, besluttede Forældrene at tage ham ud af Odense lærde Skole og sende ham til København, for at han kunde besøge Kunstakademiet (1820). Han blev anbefalet til Overbygningsdirektør C. F. Hansen, og det var først Bestemmelsen, at han skulde uddanne sig til Byg­mester, imidlertid besøgte han, som det synes, ikke Bygningsskolen, men Klasserne for Frihaandstegning, og rykkede om Foraaret 1821 op i den øverste Klasse (2den Frihaandsskole), Aaret efter kom han i Gibsskolen og atter Aaret efter i Modelskolen. Det var ikke nogen særlig hurtig Fremgang, og der fortælles, at i Førstningen tegnede hans Broder bedre end han og hjalp ham endog med hans Arbejder. Men da han i Eckersbergs Malerstue fik Penslen i Haanden, udvik­lede hans Talent sig med Kraft. Den 5. Jan. 1824 fik han enstem­mig den mindre Sølvmedaille for Tegning og om Sommeren samme Aar Pengepræmie for Maling efter den levende Model. Aaret efter (d. 4. Jan. 1825) fik han ligeledes enstemmig den store Sølvmedaille i Modelskolen. Dermed var i Grunden hans akademiske Bane til Ende. Vel deltog han om Sommeren samme Aar i Konkursen om den mindre Guldmedaille over Opgaven »Den blinde Tobias falder i sin hjemkomne Søns Arme«, men da Medaillen ikke tilkendtes ham, gav han Slip paa Historiemaleriet for ganske at hellige sig Portræt-og Genrefaget.

Under disse Kunststudier var Bendz' Fader død, hvorved al Understøttelse fra Hjemmet ophørte, men Akademiets Præses, Prins

 

68

Christian, der ved saa mange Baand var knyttet til Odense, tog sig af den forladte Yngling og gav ham en aarlig Understøttelse af 80 Rigsbankdaler (160 Kroner) i tre Aar. Bendz benyttede sin Færdighed i at tegne og male træffende Portræter til at udføre en Mængde smaa Portrætmalerier af Frederik VI, dels i Generals- dels i Admiralsuniform, som han solgte til ti eller tolv Rbdl., for paa den Maade at forbedre sine Indkomster. For øvrigt begyndte han med at portrætere sig selv og sine Brødre, men vakte dog først ret Op­mærksomhed ved et Portræt af Pastor Hornsyld, der var udstillet 1825. Det følgende Aar udstillede han blandt andet to Billeder »Modelskolen paa Kunstakademiet« og »En ung Kunstner (Blunck) betragtende en Skitse i et Spejl«, som blev købt til den kongelige Malerisamling (egentlig til Kongen), og 1827 det store Billede, som især bærer Vidne om hans Talent, »En Billedhugger, der arbejder efter den levende Model«. Billedhuggeren var Portræt af Medaillør C. Christensen, og Rummet var afdøde Dajons Værksted; ogsaa dette Maleri blev strax købt til den kongelige Malerisamling. Af hans Arbejder i disse Aar maa endvidere nævnes »En Tiggerkone med et Barn«, det Waagepetersenske Familiestykke, Frederik VI i Kroningsdragt til Guvernør Scholten i Vestindien og en Del andre Portræter og Portrætgrupper. En egen Opgave fik han, da det i 1828, i Anledning af Prins Frederiks (Frederik VII) Formæling med Prinsesse Vilhelmine, blev overdraget ham efter Abildgaards Skitse til »Christian IV i Slaget ved Femern« at male et stort Billede som Sidestykke til de tre, der ere bevarede af Abildgaard selv. Det vanskelige Hverv lykkedes ham godt og stemte Kunstakademiet yder­ligere til hans Gunst. I varme Udtryk anbefalede det ham til kongelig Understøttelse til en Udenlandsrejse. »Blandt Akademiets talentfulde Elever,« siges der, »indtager Bendz en af de første Pladser, . . . han har overtruffet Akademiets Forventninger og lagt sine højst mærkelige Naturanlæg for Dagen«, og det anbefaler ham til en Udenlandsrejse, »hvortil han er modnet og udviklet som Kunstner«. Endelig lykkedes det ham at opnaa Rejseunderstøttelse 1830 af Fonden ad usus publicos, med 400 Rbd. aarlig i to Aar, og 20 Juni 1831 udstedte Akademiet et Certiftcat for ham til at medtage paa Rejsen.

Med den Skarphed og Sikkerhed i Tegningen, som Eckersberg forstod at meddele sine Lærlinger, forbandt Bendz et Øje for Farvevirkning, man hidtil ikke havde set i den Skole, hvortil han hørte. Om end hans Palet i disse Arbejder før Rejsen i sit Grundpræg har

 

69

meget til fælles med Mesterens, føler man dog en Sans for Kraft og Dybde i Farven, som hos Eckersberg gærne forsvandt i den lyse kølige Sølvtone, der især tiltalte hans Øje. Bendz holdt derfor ogsaa meget af den ejendommelige Virkning, det kunstige Lys fremkalder, og det ene af de tre Billeder, Malerisamlingen ejer, forestiller Model­skolen, hvor Eleverne arbejde ved Lampelys. Det har moret ham at forfølge det spillende Lysskær gennem alle sine Afskygninger, indtil det ligesom drukner i Skyggernes dunkle Dyb. Billedet er som badet i en dæmpet gylden Glans, hvori de stærkere Lyspunkter let og naturligt vise Blikket Vej til Hovedsagen i Fremstillingen. At han ogsaa med Smag og Sikkerhed forstod at følge det klare Dagslys med dets bredere Reflexer viste han i ”Billedhuggerens Værksted«.

Bendz gav i sine Ungdomsaar sit overstrømmende livsfriske Sind Luft med en Frihed og Tvangløshed, der i manges Øjne syntes vilkaarlig Særhed. Denne hans sædvanlige Sindsstemning veg dog Pladsen for vemodig Alvor, i det Øjeblik han skulde forlade Dan­mark, sin Forlovede Maria Raffenberg, Slægt og Venner. Men efter at han var kommen bort fra de store Byer, Hamborg, Berlin og Dresden og begyndte at færdes i den frie Natur, vaagnede hans Livsglæde igen, og Brevene til hans Forlovede, hvoraf Udtog ere bevarede, flød over af Friskhed og næsten burschikos Lystighed. Det første Maal for hans Rejse var München, hvor den Gang en levende og frugtbar Kunstnervirksomhed rørte sig. Der forblev han et helt Aar (fra 14. Sept. 1831 til 6. Sept. 1832) i livligt Samkvem med danske og tyske Venner. Der malede han sit sidste større Arbejde »Kunst­nernes Bord i det Finckske Kaffehus i München« (Thorv. Mus.). Det er en talrig Kreds af Portrætfigurer, livligt og naturligt grupperede. I Baggrunden ser man ind i tvende andre Rum. Ogsaa i dette Billede valgte han Aftenbelysning og gennemførte den med megen Skønhedssans og Virkning. Afdøde Høyen har i en efterladt Notits træffende karakteriseret det, Bendz vilde og naaede, i følgende Ord: -Genre- og Naturstudierne konsekvent fortsat, men efterhaanden med mere Lyst til hollandsk Finhed.«

Hans Vandrings Maal var imidlertid sin Ende nær. Fra Mün­chen drog han med nogle Venner over Tyrol ad Italien til og havde allerede sendt sin Koffert forud til Rom. I Venezia følte han sig syg, men rettede sig dog og rejste efter nogle Dages Ophold videre med Blunck, hvem han havde mødt der og af hvem der bevares Udtalelser om de store Forventninger, Kammeraterne nærede om

 

70

hans udviklede Skønhedssans og frodige Talent. I de første Dage af November kom han til Vicenza syg af en Mavebetændelse, og døde der den 14. Novbr. 1832 endnu ikke fyldt 29 Aar. Han jordedes Dagen efter i et Hjørne af Kirkegaarden, som var bestemt for apostatici.

Ikke alene Kunstakademiet »beklagede dybt dette uerstattelige Tab af en af dets mest talentfulde unge Kunstnere«, ikke alene Slægt og Venner savnede den livsglade, trofaste Ven: hvis han havde udviklet sig, som han var begyndt, kunde han være bleven en kraftig Støtte for den danske Kunstskole. Naar man overser de 26 Billeder, han har udstillet, synes det utvivlsomt, at han ikke har haft den Slags skabende Snille, som kræves for at blive Historie­maler. Det var vel ogsaa Følelsen deraf, der bevægede ham til saa hurtigt at opgive ethvert Forsøg paa at vinde Guldmedaillerne. Men han havde et saa levende Øje for Naturen, at enhver Gengivelse blev til ægte Kunst under hans Haand. Det er vanskeligt i hans Billeder at drage Grænsen mellem Portræt og Genre. Han har vistnok ikke malet nogen eneste Figur, som ikke var Portræt; men hans Op­fattelse var saa karakteristisk, hans Gengivelse saa konsekvent, at den frembragte Skikkelse blev hans kunstneriske Ejendom, som han frit kunde tumle med. Hvor interessante saaledes Hovederne paa det Finckske Kaffehus end var som Portræter for den Kreds, der kendte alle disse Mennesker, har Billedet intet tabt i Værd for den Efterverden, som ikke kender dem. Det bliver ligegodt en livfuld og beaandet Fremstilling af Datidens Kunstnerliv i München, og man glæder sig over den Skarphed, hvormed de enkelte Karakterer ere gengivne uden at spørge om deres Navne.

(Dske Saml. 2. R. I, 313—42. Priv. Optegn. Gæa 1845, S. 341. Strunk. Bricka II, 57. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Thorv. Mus. Fortegn.)

 

Bense. Johan Mathias Bense, Maler og Klejnsmedemester og Søn af en Klejnsmedemester Bense, var født i København 1818, udstillede i 1847, ~~ rimeligvis sit Mesterstykke, -- »En Pengekiste-laas«, besøgte derpaa Kunstakademiets Skoler fra Febr. 1847 til Marts 1852 for at blive Maler og udstillede 1851 tre Portræter, hvor­iblandt et af Fysikeren Hans Christian Ørsted. Samtidig vedblev han at leve og virke i sit Haandværk til sin tidlig indtrufne Død, d. n. eller 12. August 1852. Han var ugift.

Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Vejvis. 1847—51.   Adresseav. 1852,  Nr. 189.)

 

71

Bentfelt. Andreas Frederik Bentfelt, Maler, der var født omtrent 1788, var nylig hjemkommen fra en Rejse, for at dyrke sin Kunst, da han døde den 6. Maj 1818, 30 Aar gammel. Moderen, som er Enke, bekendtgør Dødsfaldet.

(Adresseav.  1818, Nr.  107).

 

Bentzen. Edvard Harald Bentzen, Billedhugger, Søn af Jærnstøber Peter Christian Bentzen (f. 1801, d. 1866) og Charlotte Elisa­beth f. Bech (f. 1801, d. 1858) er født i København den 2. November 1833. Han blev Elev af Billedhugger H. V. Bissen og besøgte fra 1847 til 1855 Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1854. Bentzen begyndte at udstille 1852 og har som Billedhugger, foruden et Konkursarbejde, Gruppen »Moderkærlighed« (1857), kun udstillet Portræter, dels i Medaillon, dels i Buster, deriblandt Konferensraad Bræstrups Buste (Frdborg. Mus.), Frederik Barfods (smstds.) og Professor Gades Portrætmedaillon. Han har tillige i Aarene 1861—70 flere Gange udstillet Genremalerier, saaledes 1870 > Billed­hugger Bissen i sit Atelier«. Som Billedhugger har han arbejdet i Marmor saav-el for den ældre som for den yngre Bissen. Han blev gift 1861 med Marie Sofie Henriette født Deichmann (f. 1841) Datter af Varemægler Jørgen Deichmann (f. 1799, d. 1875) og Caroline Elisabeth f. Fjelsted (f. 1808, d. 1858). Han har udført Portræter til en Del Gravmæler eller Mindesmærker, saaledes i Buste: Kammer­herre Rønnenkamp og Gemalinde (1870—74 Næsbyholm), Kammer­herre Scavenius (1870, Gjorslev Have), Kammerherre Sehested-Juel og Gemalinde (1883, Ravnholt), Grev Ernst Schimmelmann (1888, Linden-borg), Rustmester Christensen (1884, Garnisons Kirkeg.), i Medaillon: Rasmus Nyerup (Assistens Kirkeg.) og flere. Efter Billedhugger Malthes Død blev Bentzen fra den i. Juni 1893 Konservator ved Statens Skulptursamling. Hans Søn, Vilhelm Christian Jørgen Bentzen født den 29. September 1862 i København, besøgte Kunstakademiets For­beredelses- og Dekorationsklasse 1882—87 og udstillede i 1884 og 1887 »Et Frokostbord« og »Blomsterbillede«. Han døde af Brystsyge den 31. Januar 1888.

(Priy.  Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bentzen. Niels Peter Andreas Bentzen, Maler, født 1813, levede som Portrætmaler i København og udstillede 1841 nogle Portræter. Han døde den 22. April 1876, 63 Aar gammel.

(Priv. Opgiv.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Fdl.  1876, Nr. 98.)

 

72

Bentzen-Bilkvist. Fritz Johannes Bentzen (-Bilkvist), Land­skabsmaler, er Søn af Malermester Hans Christian Bentzen (f. 1825 i København) og Anna Cecilie f. Petersen (f. 1839 i København). Hans Forældre blev viede i Christiania og der er han født den 26. Maj 1865. Navnet Bilkvist har han taget efter sin Bedstemoder som et Kendingsnavn. Faderen lod ham lære Malerhaandværket, men da han havde Lyst til at være Kunstner, gjorde han Natur­studier paa egen Haand og fik et Par Billeder antagne ved December­udstillingen 1887 og første Gang ved Foraarsudstillingen 1888. Sam­tidig havde han forberedt sig i det techniske Selskabs Skole og under Jensen-Egeberg og fik i Marts 1888 Adgang til Kunstakademiet, som han dog snart forlod, for at søge videre Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Fr. Schwartz, indtil 1892. Den 2. Maj 1893 ægtede han Anna Elisabeth f. Jørgensen, Datter af Handels­gartner Hans Jørgensen. Imidlertid har han stadig udstillet og kon­kurrerede i 1891 og 1893 til den Neuhausenske Præmie, dog uden at opnaa den. »Opklarende Vejr efter Regn« (1871) blev solgt paa Verdensudstillingen i Chicago. I 1891 havde han af Akademiet en Rejseunderstøttelse til Indlandet.

(Priv. Medd.   Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Bentzon. Otto Vilhelm Bentzon, Lithograf, Søn af Cand. philos. Skolebestyrer Anton Theophilus Theodor Bentzon (d. 1884), er født i Gladsaxe den 14. Januar 1842. For at uddanne sig til Lithograf besøgte han Kunstakademiet fra 1858 til Udgangen af 1865, efter at han i 1863 var bleven Elev af Modelskolen. Han har siden været sysselsat som Lithograf hos Hoffensberg, (Jespersen) og Fr. Trap og der udført bl. a. nogle Blade til »Danske Mindesmærker«, indre Ud­sigter til Roskilde Domkirke og Hellig tre Kongers Kapel.

(Priv. Medd.   Pers. Tidskr. VI. Till. S. 2.   Akad.)

 

Benzon. Bøje Peter Lorents Alfred Benzon, Maler, Søn af Svaneapothekets Ejer Alfred Nikolaj Benzon (f. 1823, d. 1884) og Anna Dorothea Vilhelmine f. Østergaard (d. 1893), er født i København den 17. Januar 1855, tog Studenterexamen og blev der­efter Cand. pharm. I 1890 ægtede han Johanne Bissen, Datter af Professor, Billedhugger Vilh. Bissen. Efter Faderens Død overtog han og Broderen Otto Benzon saavel Svaneapotheket som Faderens store kemiske Fabrik. Han nævnes her som Figur- og Landskabsmaler,

 

73

der   siden   1883   har  udstillet Landskaber,   ofte  med   Staffage,   Dyre­billeder og Interiører.

(Udst. Fortegn.     Bricka II,   69   om hans Forældre,    Pers. Tdskr.   VI. Till. S. 2 og 3. R.   III.   Till. S. 2.   Priv. Medd.)

 

Benzon. Christian Albrecht v. Benzon, Maler, var Søn af Kammerjunker Jakob v. Benzon og blev født i København den 11. Juni 1816; han tilhørte den bekendte Benzonske Familie i Fyn. Han kom først temmelig sent til at dyrke Kunsten for Alvor, navnlig tilskyndet af en Farbroder, som satte igennem, at han besøgte Kunst­akademiet i København (1833—36); men han gav sig ikke Tid til at vinde dets Medailler. I 1835 malede han et Portræt af H. C. An­dersen (nu i Frdborg Mus.), som denne selv fandt »ganske skrækkeligt«. Det er stukket af Weger i Leipzig til H. C. Andersens samlede Skrifter. For øvrigt udstillede Benzon her fra 1836 til 1846 en Del Portræter og Genrebilleder og et enkelt historisk Billede. I 1840 eller 1841 rejste han til Düsseldorf, hvor hans Talent synes at have udviklet sig. Et derfra i 1842 hjemsendt Billede »Den sidste Tilstaaelse« skal have vakt megen Opsigt, saafremt det, hvad alt taler for, er det samme, som ogsaa kaldes »En Synder paa sit Dødsleje« eller »Don Juans' Død«. Anger, Fortvivlelse og Samvittighedsnag skulle heri have været udtrykte med en gribende Sandhed. »Knud den Helliges Død«, som blev udstillet her 1844 efter Fortegnelsens Tryk­ning, synes at have gjort Lykke i Tyskland og omtales rosende af H. C. Andersen i hans Levned. I Düsseldorf giftede han sig med Rosalia Cazin og rejste, som det synes 1844 eller 1845, til Paris, hvorfra han i 1846 hjemsendte til Udstillingen i København »Nor­mannerhøvdingen Hastings indtager en italiensk Stad ved List«. Af senere Arbejder, som ikke have været udstillede her, nævnes »Ludvig IV af Frankrig erkender i Rouen, i Harald Blaatand af Danmarks Nærværelse, Richard I og hans Efterkommere for Hertuger af Nor-mandiet«, for hvilket han af Louis Philippe fik en Guldmedaille. Maleriet tilhører Raadhuset i Rouen. Benzon døde af Kolera i Paris den 30. September 1849.

(H. C. Andersens   Skr. I. 262  (1876).     Muller. Neuestes Kstl. Lex.   Strunk. Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.   Priv. Medd.)

 

Berendt.    Berendt Contrefeyer nævnes som Ejer af Huse i Køben­havn i Tiden  1661  til 1668. (Kbh. Dipl. I,  765,  II. 840.)

 

74

Berg. Claus Berg, Billedskærer, var af adelig Slægt i Lybek, og da han fra Ungdommen havde Lyst til Tegning, fik han Lov til at følge denne Tilbøjelighed og gjorde saa store Fremskridt, at han vandt Navn ikke alene i sin Fødeby, men ogsaa i Norden. Dog dyrkede han ikke sin Kunst som Næringsvej, hvilket var under hans adelige Værdighed, men ene for sin Fornøjelse. Da han derfor af Kong Hans' Enkedronning, Kristine, blev indbudt til Odense, for at gøre Udkast til en Altertavle, hun vilde stifte, i Graabrødrekirken der, var han i Førstningen ikke villig til at komme. Først da hun tillod ham at medtage Svende, der var kyndige i Billedskæring, medens han selv kun skulde lede Arbejdet, rejste han til Odense med tolv Svende, som efter gammel Skik bar Silkeklæder. De fik deres Løn hver Maaned af Dronningen og udførte hele Udskæringen, medens han selv kun gjorde Tegningen. Det havde været hans Tanke at vende tilbage til Lybek, men imidlertid giftede han sig i Odense med en af Dronningens Jomfruer, Margrete Grot fra Reinsburg af en fra Ditmarsken stammende Slægt og forblev nu bosat i Danmark, hvor hans Søn og Sønnesøn indtog fremragende Stillinger som Gejstlige, medens ogsaa hans Kones Slægtninger fik Embeder og Stillinger i Danmark og Norge. Berg synes at være indkaldt til Danmark i det første Tiaar af det sextende Aarhundrede (1500—10) som temmelig ung Mand, og det er rimeligt, at Altertavlen endnu ikke var færdig ved Enkedronningens Død 1521. Vi kende heller ikke Kunstnerens Dødsaar, men tør formode, at han endnu levede i 1532. Altertavlen, som 1806 ved Auktion tilfaldt Frue Kirke i Odense, er bleven om­hyggelig restaureret, og blev beskreven af Professor N. Høyen i en Artikel i »Fædrelandet« for 1865.

(Weinwich, S. 8. Danske Mag. I, 24. Høyens Skrifter II, 339. jfr. Skild. 1806, Sp. 864—66; 1829, Sp. 1055.)

 

Berg. Emil Axel Berg, Architekt, født den 5. August 1856 i København, er Søn af Vægtfabrikant, Klejnsmed, Kaptajn Frederik Vilhelm Berg (f. 1815, d. 1893) og lærte først Tømmerhaandværket. Han indkom paa Kunstakademiet d. i. Oktober 1873 og gennemgik det, indtil han den 24. December 1880 fik Afgangsbevis som Architekt. I 188; vandt han den Neuhausenske Præmie (600 Kr.) for Tegningen af et Epitaphium i St. Olai Kirke i Helsingør, og den 25. April fik han »Hansens Medaille« for Ombygningen af Bregentved Herresæde.

(Akad.   Udst. Fortegn.   Pers.  Tdskr. 3. R. III, Till.  S.  3.

 

75

Berg. Hans Berg, Stempelskærer, formodes at være Søn af Peter Berg, som arbejdede i samme Fag. Han nævnes 1735 og var Stempelskærer ved Mønten i København til 1743, da han afløstes af Wahl.

(Krebers Katalog I, 194. Schlesw. Knnstbeitråge S. 43, jfr. Skild. 1829. Sp. 1058.)

 

Berg. Magnus Berg, Billedskærer og Maler, var født den 28. November 1666, ifølge hans gamle Biografs Gisning »paa Hede­marken udi Romedals Prestegield«. medens den norske Forfatter P. Botten Hansen mener, at han var en Gudbrandsdøl. Han var i sine yngre Aar Tjener hos Grev Ulrik Frederik Gyldenløve, der var Statholder i Norge, og vakte Opmærksomhed ved sin, blandt norske Bønder ikke usædvanlige, Færdighed i at udskære Træ. Gyldenløve sendte ham (1688) til København med Anbefaling til Kong Christian V, Han blev ved St. Hansdagstid 1690 sat i Lære hos Peder Andersen paa Frederiksborg og forblev der til dennes Død 1694. Efter Lærerens Død begyndte han selv at oppebære de 200 Rdl. cl. C. aarlig, som Andersen havde faaet til hans Underhold, og disse for­højedes strax til 400 Rdl. d. C. (1280 Kroner), da han samme Aar rejste udenlands. Han synes ikke at være vendt tilbage fra sin Rejse, hvortil hans daværende Velynder Hofjunker Knuth især skal have forhjulpet ham, før i 1699. Under Frederik IV var han Ridsemester (Tegnelærer) for de kgl. Prinser og Pagerne med 400 Rdl. aarlig Lønning, som af Christian VI (1730) blev forhøjet til 600 Rdl. aarlig. Han havde kort efter sin Hjemkomst giftet sig med en Datter af Raadmand Jens Kuur, men hans Ægteskab varede næppe et Aar rundt og siden giftede han sig ikke igen. Hans Helbred var ikke stærkt, og han led allerede i sit 50de Aar saa meget af rystende Hænder, at han maatte udbede sig Rejsetilladelse for om muligt at genvinde sit Helbred. Han synes tillige at have haft det Formaal, at afsætte nogle af sine Arbejder. Han var borte 1722—23 og besøgte, foruden Pyrmont, hvis Brønd han brugte, Wien, Prag, Han­nover og flere tyske Stæder samt Nederlandene. Han døde den 31. Marts 1739, efter at have testamenteret Kongen to af sine Hoved­arbejder og de fattige Tredjedelen af sin Formue.

Hos Peder Andersen blev Berg oplært til Maler og havde, efter sin Biografs Sigende, saa gode Anlæg, at hans Mester endog blev misundelig paa ham. Den kongelige Malerisamling ejer ogsaa af

 

76

ham en Kopi efter Carlo Maratta, forestillende den hellige Augustinus, og hans eget Portræt. Hvor de øvrige 24 Stykker, som Kongen ifølge Testamentet udtog af Kunstnerens Samling, nu ere henne, kan ikke nærmere angives. Bergs Adkomst til at mindes er dog ikke saa meget hans Malerier, som hans i Elfenben udskaarne Arbejder. De to vigtigste af disse ere en stor Vase, 1½ Alen høj, med Ud­smykninger af Sølv og Bronce, samt et Relief, som forestiller Frederik IV, omgivet af »adskillige Dyder«. Foruden disse udførte han en Mængde Reliefer i Elfenben, som dels tilhøre Kunstmuseet, dels af ham selv solgtes i Udlandet. Det er rige Kompositioner i en mere malerisk end plastisk Stil, men ikke uden smuk Følelse for Æmnerne, der sædvanlig ere af religiøst Indhold. Berg var, som det synes, en i religiøs Henseende alvorlig bevæget Mand (i 1705 deltog han med sin Svigerfader i Konventikler), som paa sin Vis syslede meget med theologiske Æmner og efterlod sig ikke mindre end 14 temmelig store Haandskrifter om religiøse Spørgsmaal, for­uden et Par mindre trykte Skrifter. Hans Levned er skrevet af hans Ven og Efterfølger i Embedet som Ridsemester, Naaman Prehn, og trykt i Danske Magazin.

(Danske Magazin I, 226—43. Kongelige Regnskaber i Rigsarch. Spengl. Kort. Bolten Hansen, Nytaarsgave, S. 64. Jfr, Skild. 1829, Sp. 1057. O. Nielsen, Kbh. VI. S. 132. Bricka II, 97.1

 

Berg. Ok Berg, Maler, nævnes i Hoffets Regnskaber fra 1759 til 1763, idet han faar Betaling (sædv. 20 Rdl. d. C.) for Miniatur-portræter eller for smaa mythologiske Billeder, én Gang for et bibelsk Stykke. Han synes ellers ukendt.

(Rigsarch.)

 

Berg. Peter Berg, Stempelskærer, arbejdede som Medaillør i København efter Weinwichs Kunsthistorie fra 1701—33, efter hans Lexikon endog fra 1699. Møntværket i den kongelige Møntsamling nævner Medailler af ham fra 1704—1733, dog udførte han endnu i Oktober 1734 Stempler til en Medaille, i Anledning af Christian VI's Rejse i Norge i 1733, »obgleich nicht approbiret«. Imellem 1734 og 1737 afgik han ved Døden, thi 30. Novbr. 1737 faar Wahl Be­taling for at hærde to af »afdøde« Berg udførte Stempler. Han havde en aarlig Løn af 200 Rdl. d. C. (640 Kroner) fra Particuliérekassen, men regnedes ikke for nogen fremragende Kunstner.

 

77

Kobberstikkeren Peter Berg, som 1735 stak et Portræt af Prin­sesse Hedvig Sofie, »et højst rart Stykke« (gyseligt!) var maaske lige­som Hans Berg en Søn af Medailløren.

(Weinwich, S. 125. Møntværket. Rigsarch. Sandvig S. 27. Hjelmstjernes Saml. Jfr. Skild. 1829, Sp. 1058.)

 

Bergenhammer. Else Bergenhammer, Brodererske, var Datter af Sognepræst Mads Jensen Bergenhammer i Ørting (f. 1724, d. 1774) og Elisabeth Marie Nielsdatter Sommer (d. 1796), og hun blev født i Aalsø, hvor Faderen den Gang var Præst, den 5. Marts 1763. Da Moderen efter Mandens Død giftede sig med dennes Eftermand Peder Hansen Brøchner (1775), var det maaske medvirkende til, at hun har maattet sørge for sig selv. Fra 1804 var hun i Huset hos Oberst J. Hegermann (-Lindencrone), gift med den bekendte For­fatterinde Louise Hegermann f. Lindencrone. som Opdragerinde, og omtaltes altid i Familien med de venligste Udtryk, som Familiens »ædle og retskafne Veninde«, der opdrog deres ældste Børn med »den inderligste Blidhed og Godmodighed samt de fortrinligste Egen­skaber og Talenter«. Hun havde uddannet sit Talent for Broderi til virkelig kunstnerisk Fuldkommenhed, som det kan ses af hendes endnu i den Hegermannske Familie bevarede Arbejder. Det var dels Efterligninger af Sortkridtstegninger eller Kobberstik syede paa hvidt Silketøj med fin sort Silke, dels Landskaber (»En Ruin«) udført med Silke i forskellige Farver som Efterligning af Maleri. Flere af disse Arbejder skænkede hun Husets Herre til Fødselsdage, hvorefter de agtedes værdige til at udstilles paa Kunstakademiet. Der har været udstillet i alt fem Stykker af hende i Aarene 1807—1810. Et bevaret Silhouetportræt viser hende som en noget fyldig Dame af et behageligt og aandfuldt Udvortes. Hun døde i Oberst Hegermanns Hus den 26. Februar 1816 og den i. April s. A. skriver hendes Husfrue et smukt Mindedigt over hende i Statstidenden. Hun var Søster til Overlærer Peter Bergenhammer.

(Priv. Medd. Wiberg. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1816, Nr. 49. Statstid. 1816, Nr. 27. Jfr. Bricka II, 101).

 

Bergh. Christian Theodor Bergh, Lithograf, Søn af Skibsfører (Marineløjtnant under Krigen 1807—14) J. H. Bergh og Karen født Christensen, er født i København den 12. Juni 1830. Efter sin Konfirmation kom han i Lære som Lithograf og fik Adgang til Kunst­akademiets Tegneskoler (1846). Han udstillede i 1852 et Par tegnede

 

78

Portræter og grundlagde i 1856 et Stentrykkeri, hvorfra der er udgaaet en Mængde saavel videnskabelige Lithografier som Kunstblade. Til de sidste hører Facsimiler efter Haandtegninger af Marstrand, V. Pedersen og forskellige andre Kunstnere (1859). Ogsaa Th. Steins »Anatomiske Tegninger for Kunstnere« ere lithograferede hos Bergh. Senere har han udført Sigiller til et Værk af Dr. Henry Petersen. Ved den nordiske Industriudstilling fik hans Stentrykkeri Udstillings-medaillen af 1. Klasse, og af Carl XV af Sverige-Norge har han mod­taget Fortjenstmedaillen i Guld. Han har flere Gange været uden­lands med Understøttelse fra den Rejersenske Fond og blev i 1856 gift med Johanne Marie født Andresen.

(Priv. Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst.  Fortegn.)

 

Bergius. Andreas eller Anders Bergius, Portrætmaler, var født i Sverige den i. Januar 1718; men han levede en Aarrække i Køben­havn som Portrætmaler, »saavel paa Dug som paa Glas«, saaledes malede han 1769 Kongens (Christian VII's) Portræt paa Glas og fik det betalt med 50 Rdl. d. C. Han døde den 4. Juni 1793. I Aarene 1783 til 1793 forhandlede han med Kunstakademiet om en Opfindelse, han havde gjort, at overføre gamle Malerier paa nyt Lærred, for hvilken han allerede i 1771 havde faaet en Sølvmedaille af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Akademiet gav ham en Dusør paa 25 Rdl., men havde ikke Raad til at afkøbe ham hans Opfindelse, hvis Værd det for øvrigt godkendte. Han var gift med Karen Kirstine Bergius.

(Akad.   Rigsarch.   Adresseav.  1771,  Nr. 23;  1793, Nr.  146.)

 

Bergmann. Richard Leopold Bergmann, Architekt, er født i København den 3. Juni 1860 og Søn af Dyrlæge Carl Christian Berg­mann (d. 1869 i Chicago) og Hustru Adelaide f. Orth. Han begyndte paa Kunstakademiet i Januar 1878 og gennemgik dets Skoler, saa at han den 26. Maj 1887 fik Afgangsbevis som Architekt. I 1888 og 1892 har han konkurrere! til Guldmedaillen, dog uden at opnaa den. Han udøver Architekturvirksomhed i København til Dels sammen med Architekt F. T. E. Blichfeldt (Tivolis Portalbygning).

l'Priv. Medd.    Akad.   Udst. Fortegn.).

 

Bergsøe.      Johan   Frederik   Bergsøe,    Blomstermaler,    Søn   af Administrator ved den kgl. Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og

Sofie f. Bech   (d.   1846),   er født den 27. Oktober  1841.     I hans

 

79

fjerde Aar røvede en alvorlig Sygdom ham Hørelsen, saaledes at han endog i sin Opvæxt var døvstum, og den ene Fod, hvori der gik Koldbrand, samt efterlod i det hele saa megen Svækkelse, at han siden stedse har maattet kæmpe med et svagt Helbred. Da han følte sig dragen til Kunsten, gennemgik han Helsteds Tegneskole, lagde sig derpaa efter Kobberstikkerkunsten, men da hans Syn ikke taalte Arbejdet med Gravstikken, rejste han til Italien (1867), hvor han lagde sig efter Vandfarvemaler under den franske Landskabs­maler Benouvilles Vejledning og siden efter Oliemaleriet hos la Cour, som den Gang (1869) opholdt sig i Rom. Af Helbredshensyn har han dog efter sin Hjemkomst næsten udelukkende dyrket Blomster­maleriet, mest i Vandfarvebilleder, men søgte under Ottesens Vejled­ning ogsaa at tilegne sig Oliemaleriets Teknik i denne Retning. I 1885 rejste han til Paris og satte sig ind i det franske Vandfarve­maleri. Han har udstillet siden 1870 samt ved flere af Vinter­udstillingerne flittigt udførte Blomsterstykker i Oliefarve og i Vandfarve. Kunstforeningen i København har købt to af hans Billeder. Kunstforeningerne i Provinserne flere Arbejder af ham. (Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bertelsen. Rudolf Vilhelm Valdemar Bertelsen, Landskabsmaler, er Søn af Amtsforvalter, Justitsraad Jens Hansen Bertelsen (f. 1798^ d. 1873) og Henriette Christiane f. Mulvad (f. 1804, d. 1870) og er født i København den 20. December 1828. Han besøgte Kunst­akademiet fra 1846 til 1852 for i dets Ornamentklasser og hos Pro­fessor G. Hetsch at uddanne sig til Tegnelærer, hvorefter han virkede som saadan ved københavnske Kommuneskoler og Opfostringshuset indtil 1857, da han fik den Plads som Tegnelærer ved Herlufsholms Skole, som han endnu beklæder. Den 5. Maj 1871 ægtede han Agnes Mette Lundstein (f. 1845), Datter af Postholder Ludvig Bøje Ltmdstein (f. 1809, d. 1871) og Emilie Petrine f. Cumann (f. 1819). I Herlufsholms og Næstveds smukke Omgivelser uddannede han sig nu paa egen Haand til Landskabsmaler og begyndte at udstille i 1878, saa godt som udelukkende Partier fra Egnen omkring Næstved, fra Fjorden ved Karrebæk og fra Enø. Hans fleste Arbejder ere i privat Eje.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Berthelsen. Christian Bernhard Severin Berthelsen, Landskabs­maler, er Søn af Snedker og Musiker Niels Søren Berthelsen (d. 1870)

 

80

og Kirstine Margrete f. Simonsen (d. 1878), og han er født paa Føhr den 14. Juli 1839. Han kom med Forældrene først til Haderslev og blev derfra sat i Malerlære i Svendborg, hvor han 1859 blev Malersvend. Han rejste nu til København og nød privat Understøttelse, der satte ham i Stand til at besøge det techniske Institut. Han foretrak dog snart at ernære sig selv, fandt Arbejde som Maler­svend og ægtede 1862 Ditlevine Voss (f. 1838, d. 1884), Datter af Skomagermester Voss i Faaborg. Han var med i Krigen 1863—64 som Værnepligtig og sattes ved forskellige Tab meget tilbage. Der­efter ernærede han sig atter ved sit Haandværk i København, en Tid i Aalborg og kom atter til København, hvor han nu blev Porcelænsmaler. Under hele denne Kamp for Livet tabte Berthelsen dog ikke det Maal af Sigte at uddanne sig til Landskabsmaler, og dels ved at studere flittigt efter Naturen i al sin Fritid, dels ved at kopiere Billeder, hvor der var Lejlighed dertil, lykkedes det ham efterhaanden at blive Herre over de kunstneriske Midler, saaledes at hans Arbejder begyndte at vække Opmærksomhed. I Svendborg havde han i sin Læretid vundet Venner, i deres sidste Levetid boede ogsaa hans Forældre der, og han kunde derfor gøre Sommerrejser dertil og fra den smukke Omegn hente Motiver til sine Billeder og tildels sælge dem. Afdøde Udenrigsminister og Malerisamlingens Direktør, Baron Rosenørn-Lehn, som havde set ham kopiere i Samlingen, fik ogsaa Interesse for ham og købte nogle af hans Arbejder, saaledes at han mere og mere kunde leve og virke som Kunstner. Fra 1880 har han været en regelmæssig Udstiller, sædvanlig kun med et eller to Billeder ad Gangen, men hans samvittighedsfulde Studium efter Naturen har baaret sin Frugt i en jævn og rolig Udvikling. I 1885 indtraadte han i andet Ægteskab med sin forrige Læremester, Maler­mester Olsens Datter, Birgitte Caroline Olsen (f. 1844). I 1883 kon­kurrerede han til den Neuhausenske Præmie, dog uden at opnaa den. (Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bertram. Arrwld Viggo Edvard Bertram, Architekt, er Søn af Lithograf Edvard Bertram og født den 26. Januar 1863 i Aalborg. Efter at have gaaet i den lærde Skole i Aalborg og været i Tømrer­lære i tre Aar, kom han til København og begyndte i Januar 1882 at gaa paa Kunstakademiet, hvorfra han den 27. Maj 1885 fik Af-gangsbevis som Architekt. Han lever og virker i København.

(Akad.)

 

81

Bertram. Carl Julius Bertram, født 1723 i London, kom til København med sin Fader, der var Silkevæver, blev engelsk Sprog­mester for Kadetterne, Medlem af det kgl. engelske Selskab (1756) og gift med Cathrine Marie Gold. Han døde den 8. Januar 1765. Af hans Arbejder have kunsthistorisk Interesse: i) » Vermehrte und verbesserte zweyte Auflage« af »Dauws wohlunterrichteter og kunster-fahrner Schilderer und Maler”, udgivet af B. Khv. og Leipz. 1755. Med en Vignet af T. Haas. 2) Kobberet til »Britanicarum genticum historiæ antiquæ Scripteres III«. Hafn. 1757. 8°. 3) Det engelske Alphabet i Kobber. 4) »Munderinger af den samtl. kgl. danske Armee, ethvert Regiments Chef, dets Styrke og dets udi Fredstid havende Guarnison«. Kbh. 1762. 8°. Paa tysk var det udkommet 1761.

(Worms Lex. Nyerup og Kraft. Sandv. S. 27. Adresseav. 1765 Nr. 4. Jfr. Skild. 1829, Sp. 1059/1

 

Betzonich.    Se Johanne Agn.   Th. Pedersen-Dan.

 

Bevers. Peter Ludvig Vilhelm Emil Bevers, Xylograf, Søn af Brofoged i Levensau ved Ejderkanalen Christian Bevers og Mariane født Heinsvig; og født 1844, lærte Xylografien hos Henneberg og Rosenstand, besøgte Kunstakademiets Skoler i København fra Oktbr. 1860 til Oktbr. 1863, opholdt sig senere nogle Aar i Düsseldorf og har 1873 til 1875 udstillet Prøver paa Træsnit for største Delen efter udenlandske Malere. Han døde 12. August 1881 i Paris.

(Akad.    Reitzel.   Udst.  Fortegn.   Berl.  Tid.   1881,  Nr.   189).

 

Biehl. Frederik Biehl, »Maler, født i København. I Aaret 1726 blev ham af Kong Frederik IV meddelt et latinsk Pas for at rejse gennem Tyskland til Italien. <

(Spengl.  Art. Eft.)

 

Bille. Carl Ludvig Bille, Sømaler, Søn af Andreas Vilhelm Bille og Larsine Marie født Larsen, er født i København den 20. Fe­bruar 1815. Han havde fra Ungdommen Lyst til at tegne og sysle med Skibe; Omstændighederne gjorde dog, at han kom i Sejlmager­lære og for som Sejlmagersvend og som Sømand i mange Aar, hvor­ved han vel havde Lejlighed til i rigt Maal at iagttage den Natur, han senere skulde gengive, men ogsaa maatte se sine bedste Ungdomsaar gaa tabte for Kunsten. Endelig, efter at han siden 1847 havde været bosat og gift med Emmeline Antoinette født Bonfils,

N. K. L.    I.                                                    Marts  189;.                                             6

 

82

sejrede hans Lyst til Kunsten, saa at han aldeles opgav at fare for at leve som Sømaler. Han var allerede højt oppe i Manddoms-alderen, henved de 40 Aar, da han (1854) udstillede sine første Søbilleder, og Aaret efter blev han Lærling paany hos en næsten jævnaldrende Kunstbroder, Sømaler C. Dahl, for at sætte sig ind i Perspektiv, hvori denne særlig var en Mester. Men Bille medbragte ved sit Kendskab til Skibenes Bygning og ved sit i hans Stilling som Sømand og Tegner øvede Øje saa gode Forudsætninger, at Lære­tiden kun blev kort. Senere har Kunstneren udviklet sig jævnt, og da Forholdene ikke tillod ham at gøre større Studierejser, har han med stræng Troskab holdt sig til det, han havde Lejlighed til at se, og i en lang Aarrække udstillet for største Delen mindre Billeder fra vore nærmeste Farvande, hvori et nøje Kendskab til Æmnet og sand Kærlighed til Naturen umiskendelig har været fremtrædende. Han har dog ved Siden af de udstillede Billeder ogsaa malet ikke faa større Billeder, der umiddelbart gik over i Købernes Hænder, dels her og i Nabolandene, dels i England. Bille har væsentlig været knyttet til Akademiet som Udstiller og har derfor kun én Gang nydt en lille Rejseunderstøttelse fra Akademiet (1868), som Sygdom endog hindrede ham i at drage den rette Fordel af. Hans Søn Vilhelm Victor Bille, født i København 1864, har uddannet sig til Sømaler under Faderens Vejledning og besøgte kun kort Tid Kunst­akademiets Skoler. Hans Arbejder ses jævnlig hos Kunsthandlerne og paa Auktioner. Han har malet et Søstykke som Hædersgave til Dr. Hytten fra Næstved.

(Priv. Medd. Kst. & Æsth., S. 195. Bricka II, 213. Reitzel. Udst. Fortegn.'i

 

Binck. Jakob Binck, Maler og Kobberstikker, kalder sig paa et Stik fra 1530 Coloniensis og holdes for at være født i Køln¹, men Angivelserne vakle mellem 1490 og 1504, ligesom Angivelsen af hans Dødsaar sættes af nogle til 1560 eller efter 1560, af andre til 1568. Han siges almindeligvis at have været Dürers Lærling og med mindre Sikkerhed tilføjes, at han ogsaa har dannet sig i Italien under Marc Antonio Raimondi. Af en Række Skrivelser, som ere meddelte i »Nye danske Magazin« fremgaar det, at han har været i Danmark før 1546 som »kgl. Contrafejer«, og at han i det nævnte

¹   I sit Monogr. Lex. gætter Nagler paa, at han kan være født i  Coln an der fordi   han   staar  Preusserhertugen   saa  nær.     Dette   skyldes   dog  snarere dennes Svogerskab med Kongen af Danmark.

 

83

Aar er bleven sendt til Hertugen af Preussen, for at male nogle Por­træter af ham.^l Christian III skriver gentagne Gange til Hertugen i Kønigsberg for at faa sin Maler tilbage, men først midt i 1548 er Binck atter i Danmark, efter at Kongen har maattet love, at han senere maa rejse til Nederlandene i Hertugens Ærinde for at bestille et Gravmæle over Hertuginden af Preussen, der var Kongen af Dan­marks Søster. Endnu samme Aar var han i Saxen i Prinsesse Annas Brudefølge, og det følgende Aar ses det, at han paa Hertugens Vegne var i Nederlandene. Men 1550 var han atter i Danmark og blev med Bygmesteren Martin Bussart sendt til Holsten for at grund­lægge en Fæstning i Krempe.

Binck traadte 1551 over i Hertugen af Preussens Tjeneste, sandsynligvis dog ikke for stedse, og Kongen af Danmark forbeholdt sig nu efter sin Tur at sende ham til Nederlandene for at hente et Mindesmærke over Kongens Fader, Frederik I, og opstille det i Slesvig Domkirke. Binck sendte 1552 Hertugen af Preussen Grav­mælet over den afdøde Hertuginde og opsatte 1555 den danske Konges Gravmæle i Slesvig. I September 1559 beder Christian III’s Efterfølger, Frederik II, Hertugen af Preussen om at maatte laane Binck en kort Tid for at male nogle Portræter, men da Kunstneren nu er bosat i Kønigsberg og har Kone og Børn, sker dette ikke. Han synes saaledes at være død i Kønigsberg.

Binck var ikke alene meget søgt som Portrætmaler, men ogsaa en meget flittig og duelig Kobberstikker, hvis Værker endnu søges af Samlerne. Weinwich nævner en Del af hans danske Portræter. Bartsch, Heinecken og Merlo have Fortegnelser over hans Stik. Træ­snittene til Christian III's Bibel skal ogsaa skyldes ham, men om han selv har skaaret dem, synes ikke afgjort, fordi Kongens Portræt bærer hans Monogram. Heller ikke ses det af de trykte Skrivelser, at Binck, som det antydes i »Nye Dske Mag.«, skulde have givet Tegningen til de tvende omtalte Gravmæler.

(Weinwich, S. 24 og 27, efter sNye Danske Mag.« I, S. 321 flg. Merlo: Ko'ln. Kunstler. S. 35—48. Jfr. ogsaa Skild. 1830, Sp. 1066, der dog intet Nyt giver. Det der nævnte Maleri i den kgl. Malerisamling er ikke af Binck. Bricka II, 265. Strunk.

 

¹ Bolzenthal anfører dog, i sin Medaillørkunsten Historie, S. 133, et Brey fra Christian III's Søster Dorothea, Hertuginde af Preussen, af 18. Maj 1544. hvoraf det ses, at Binck ogsaa i det Aar har været overladt Hertugen af Preussen. For at vise hans Virksomhed oversender hun tvende Skuepenge, den ene fore­stillende Hertugen, den anden hendes Fader Frederik I tseliges Gedåchiniss«., hvilke Binck skal have udført.

 

84

Bindesbøll. Michael Gottlieb Birkner Bindesbøll, Architekt, var Søn af Præsten Jens Bindesbøll (f. 1756, d. 1830) og Karen Johanne f. Hornemann (d. 1807) og født den 5. September 1800 i Ledøje Præstegaard. Da Faderen ikke holdt ham for begavet nok til at studere, blev han efter sin Konfirmation sat i Lære hos Mølle­bygger Jørgensen i København og besøgte samtidig Akademiets Elementår- og Ornamentklasser (1817—20). Han blev hurtig Svend, og som saadan blev det ham overdraget at gøre en Rejse til Stock­holm (1820) for at tegne en Korntørringsmaskine, hvorom han Aaret efter udgav et lille Skrift. Imidlertid var Tanken vaagnet hos ham om at opgive Haandværket for Kunsten, og den modnedes fuld­stændig paa en Rejse, som han i H. C. Ørsteds Selskab foretog til Tyskland og Frankrig (1822—23). Studiet af Harsdorffs Bygninger havde vakt hans Begejstring for Oldtidens Bygningskunst, og hvad Bygmesteren Gau, hvis Bekendtskab han gjorde i Paris, fortalte ham om Pompeji, forstærkede hans Kærlighed til Oldtiden. Først efter denne Rejse gennemgik han sine egentlige Læreaar ved Kunst­akademiet som vordende Bygmester, samtidig med at han blev Kon­duktør hos Bygningsinspektør Koch. I Aarene 1824 til 1833 vandt han Akademiets Medailler og den Hansenske Æresmedaille. Ved store Guldmedaille, hvortil Opgaven var »en luthersk Hovedkirke«, overraskede han Akademiet ved at udarbejde sit Udkast i den gothiske Stil, men trods nogen Modstand tilkendtes Prisen ham. Nu havde han Ret til Akademiets Rejsestipendium, som ogsaa tilfaldt ham fra i. Januar 1835, men allerede Sommeren forud afrejste han til Italien og senere til Grækenland. Allerede inden Bindesbølls Rejse havde man haft Tanken henvendt paa et Museum for Thor-valdsens Arbejder og de første Forslag gik ud paa, at Marinen for en Sum af 20,000 Rdl. skulde afstaa det saa kaldte Garnmagasin ved Siden af Charlottenborg til dette Brug, idet man mente for andre 20,000 Rdl. at kunne indrette Bygningen til et Museum, endog med et stort Rum med delvis Overlys, og med bekvem Adgang for Thor­valdsen fra hans Bolig paa Charlottenborg. En Dispositionsplan over den ydre Anordning er bevaret (dat. 7. Aug. 1835). Afventende Thorvaldsens Hjemkomst blev heldigvis denne Plan skudt til Side. Forinden havde Bindesbøll fattet Tanken til en Museumsbygning, hvis tænkte Beliggenhed dog ikke kendes: thi paa Udstillingen i 1834 saa man af ham »Skitse til et Lokale, hvori alle Thorvaldsens Arbejder kunne opbevares«. Denne Tanke fulgte ham paa Rejsen, han drøftede den i Rom med Thorvaldsen selv og hjemsendte i 1837

 

85

et nyt Udkast til Akademiet som Prøve paa sin Fremgang under Rejsen. Det var et med rig Anvendelse af Farver udført Projekt i antik Stil, hvori en Del af Thorvaldsens Værker - - med polychrom Behandling af Overfladen - - skulde staa frit frit i en aaben Søjlehalle. Dette Projekt, som gjorde overordentlig Opsigt i Datidens kunstneriske Kredse, er nu testamenteret til Akademiet og bevares i dets Bibliothek. Imidlertid kom han hjem i Slutningen af 1838, blev strax agreeret og fik i Februar 1839 sin Opgave til Medlemsstykke.

Men i Steden for at udarbejde dette vendte han hele sin Tanke mod Thorvaldsens Museum. Han blev Medlem af den Kommission, der af Københavns Kommune var udnævnt til Opførelsen af et Museum, hvortil Frederik VI havde skænket en Bygning bagved Christiansborg Slot. Han udarbejdede nu et Udkast, der var til-læmpet efter de givne Forhold, og Arbejdet blev ham overdraget for en Sum af 200,000 Rdl. (400,000 Kroner). I 1847 kunde Bindesbøll aflevere Bygningen som færdig fra sin Haand, og ved Frederik VII's første Besøg der (Okt. 1848) modtog han Dannebrogsordenens Ridder­kors. Thorvaldsens Museum opførtes i en stræng og omhyggelig gennemført græsk Stil, hvortil Motiverne tildels hentedes fra de græske Grave. Det skulde jo ogsaa paa en Gang være den store Kunstners Grav og et værdigt Gemmested for hans Kunstværker. Over Indgangen til den store, med levende og harmoniske Farver malede Bygning standser Sejrens Gudinde sit Forspand (et af Thor­valdsens egne Udkast, som Christian VIII paa sin Bekostning lod Bissen udføre i Bronce), medens Bygmesteren paa den indre Frise i Museets Gaard lod fremstille en Væddekørsel, som Billede paa Livets rastløse Fart mod det Maal, den hædrede Mester allerede havde naaet i sin stille Grav.

Bindesbøll havde for øvrigt ikke stirret sig blind paa Oldtidens Kunst, selvom det var den, han fortrinsvis elskede; han erkendte tvertimod enhver selvstændig Kunstforms Berettigelse og udførte selv adskillige Bygninger i andre Stilarter. Efter Museets Fuldendelse udarbejdede han endelig sit Medlemsarbejde: Udkast til et Amfitheater i antik Stil, der var opgivet til at skulle rumme 1500 Tilskuere (1847). Samtidig med at have ledet Opførelsen af Thorvaldsens Museum, var han bleven udnævnt til Bygningsinspektør i Holsten, men han tiltraadte først sin Plads i 1847. Han havde 1844 bygget Klampenborg Badested i engelsk Kottagestil og dertil komponeret en højst ejendommelig Koncertsal, som dog ikke fik den Størrelse og

 

86

Skønhed, han oprindelig havde tiltænkt den, fordi Haandværkerne fandt hans Planer for dristige og først forstod deres Værd, da det var for silde. Blandt Kunstnerens øvrige Bygninger maa nævnes Sinds­sygehospitalet ved Aarhus, den smukke gothiske Kirke i Hobro, Raadhuset i Thisted i Renæssancestil, Raadhuset i Stege i en lignende Stil, Stationsbygningerne ved den slesvigske Jærnvej og Raadhuset i Næstved. I sit sidste Leveaar gjorde han Tegninger til et Thing-og Arresthus i Odense og til den nye Landbohøjskole ved Køben­havn, hvis Udførelse han uheldigvis ikke selv kom til at lede. Slut­stenen paa hans Virksomhed var hans Konkurstegning til et Univer-sitetsbibliothek i en rig venetiansk Stil: men den blev ikke antaget, da man var bange for, den vilde blive for kostbar.

Bindesbøll gav sig meget af med hvad man kunde kalde den lille Architektur, Tegninger til Fodstykker for plastiske Arbejder, Malerirammer, Bohave, Gravmæler m. m. og holdt sig gærne heri ikke alene med Strænghed til antike Former, men gik ogsaa, af Frygt for Overdrivelse, saa vidt i Strængheden, at den udartede til lidt kedelig Tarvelighed, noget som kun sjældnere hændtes ham i hans Bygninger. Men naar en nyere Biograf stempler ham som en fortrinsvis dekorativ Begavelse, synes han at gøre Museets Bygmester Uret. Ikke alene i Museet, men ogsaa i hans andre Bygninger, træder den architektoniske (musikalsk-plastiske) Kunstfølelse levende frem og lider ikke under Motivernes Rigdom, eller den Farvernes Anvendelse, hvori han -- ganske rigtig -- var forud for sin Tid.

Han var 1845 bleven gift med Andrea Frederikke Andersen, en Datter af Seminarielærer Rasmus Andersen, med hvem han fik en Søn (se ndf.) og tvende Døtre. Efter at have været Bygningsinspektør for Jylland (siden 1849) forflyttedes han 1851 til København, fik 1853 Titel af Professor og den 18. Marts 1856, ikke længe før sin Død, kgl. Udnævnelse til Professor i Bygningskunst ved Akademiet. Han døde den 14. Juli 1856. I 1889—90 blev hans Tegninger og Studier købte til Akademiets Bibliothek.

(Konst og Æsth., S. I —12. Priv. Medd. N. Høvens Skrifter 1. S. 276—77. Bricka II, 266. Chr. Bruun og L. P. Fenger, Thorvaldsens Museums Historie. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, i

 

Bindesbøll.     Thorvald Bindesbøll,   Architekt,   født i   København den  21. Juli  1846, er Søn af ovennævnte Gottlieb Bindesbøll, og fik

efter sin Konfirmation Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Architekt: han gik dets Skoler igennem og fik den 23. December

 

87

1876 Afgangsbevis. Derefter konkurrerede han et Par Gange og vandt den 11 Marts 1882 den mindre Guldmedaille for en Bade­anstalt i italiensk Renæssance. Senere Konkurs for den store Guld­medaille lykkedes ikke. Ved Siden af Nybygninger og Restaurationer af ældre Bygninger, for en stor Del i Sydsverig, har han med Iver kastet sig over dekorative Arbejder, dels i Træ, Rammer og lignende, dels i Keramik, Vaser (Krukker). Han har i 1893—94 bygget en Villa ved Strandvejen med rig Anvendelse af Farver. (Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bischop. Coriulins Bischop, Maler, født i Dort den 12. Februar 1630, var Lærling af Ferdinand Bol og roses som en ret god Historie- og Portrætmaler, der dog af Lyst til Vinding forfaldt til at udføre middelmaadige Sager. Han blev af Christian V udnævnt til »Hofskildrer«, men døde allerede i sit 44de Aar 1674, efterladende ii Børn, hvoraf to blev Malere.

(Spengler,  Art.  Efterr.     Descamps II,  S. 433.)

 

Bissen.  Christian Gottlieb Vilhelm Bissen, Billedhugger, Søn af Herman Vilhelm Bissen (se nedenf.) og Hedvig Emilie født Møller, er født i København den 5. August 1836. Han uddannede sig til Billedhugger under sin Faders Vejledning og besøgte samtidig Kunst­akademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1856. Han tog 1857 til Rom, hvor Faderen stedse havde et Værksted til sin Raadighed: her forblev han, fraregnet Sommerbesøg i Hjemmet, indtil 1863 og uddannede sig paa egen Haand til Billedhugger. I 1859 hjemsendte han derfra »En Figur til et Springvand«, en Dreng, der trykker paa en Vinsæk, som tilkendtes den Neuhausenske Præmie. I 1863 udstillede han et større i Rom udført Arbejde »Ægeus, der ser ud over Havet efter Theseus' Skib«, hvorved han tildrog sig megen Opmærksomhed. Faa Aar efter (1866) vandt han Halvdelen af den Eibeschtitzske Præmie for »Noah« (jfr. Saabye). I Aarene 1866—68 var han atter i Italien, dels med det Ancherske Legat (1867), dels med Kunstakademiets Rejseunderstøttelse paa 800 Rdl. (1600 Kroner), der dog var fordelt paa to Aar. Senere har han, paa mindre Rejser nær, levet i Hjemmet. Den 16. Februar 1871 blev han valgt til Medlem af Kunstakademiet. Et af hans største Arbejder er en kolossal Billedstøtte af »Absalon«, der var at se paa den nordiske Kunst- og Industriudstilling i 1872 og af Kunstneren blev skænket til Raad- og Domhuset, i hvis Forhal Gibsmodellen er opstillet. Han har i 1895

 

88

faaet den Opgave at modelere en Relieffigur af samme til det nye Raadhus. Tillige deltog Bissen i Faderens senere Leveaar meget i dennes større Arbejder, saaledes fuldførte han bl. A. Rytterstøtten af Frederik VII, støbte den i Bronce i et af ham selv oprettet Støberi, ciselerede og opstillede den paa dens Plads foran Christiansborg Slot. Fra dette Støberi er senere flere betydelige Bronceværker udgaaede, dels efter hans egen og Faderens, dels efter andre Kunstneres Modeller, saaledes Carl XIV Johan til Hest efter den norske Billedhugger Bergsliens Model til Christiania.

Bissen har nu i en lang Aarrække modeleret en Række Kunst­værker, som viser Rækkevidden af hans Talent og den Kærlighed til Naturen, der giver hans Iagttagelse af den saa megen Sandhed og aandelig Dybde. Ikke alene er han en sikker og livfuld Iagttager af Dyrene, saaledes som en Understrøm af udstillede Smaaarbejder viser ham, men han er ogsaa en dygtig Portrætbilledhugger. Billed­støtter af Grev Frijs-Frijsenborg, af C. Hall, af Enkedronning Caroline Amalie vidne tilligemed en hel Række Buster og Portrætmedailloner om hans sikre og humane Opfattelse. Ved Siden deraf har han udført den frit mod Luften staaende Gruppe over Blegdamshospitalets Port og Frontonreliefet over Landmandsbanken (Peschiérs Gaard, se Harsdorff), og efter eget Valg en Række Billedstøtter, hvori han med Forkærlighed gengiver den unge Kvinde, »Pottemagersken«, den unge græske Pige, som maler en Vase, »Spindersken«, »Jægerinden«, (udf. i Bronce til Statens Saml), »En Dame«, »Atalante« o. fl. Af Mands­skikkelser kan nævnes »Tubal-Kain«.

Bissen blev den u. Marts 1887 Medlem af Akademiraadets første Forsamling og den i. April 1890, efter at Professor Peters havde taget sin Afsked, Professor ved Akademiets Modelskole i Billedhuggerkunst. Han var i 1861 bleven gift med Johanne Vil-helmine f. Michelsen (Datter af Provst Marcus Christian Vilhelm Michelsen, 1804, d. 1855, og Frederikke Vilhelmine f. Faber, f. 1810, d. 1891), Stifdatter af Konsul Alfr. Hage; men hun døde allerede Aaret efter. I 1867 ægtede han Anna Bruun, en Datter af Kommandørkaptajn Palle Christian Bruun (d. 1855).

(Priv. Medd. Bricka II, 308. Illustr. Tid. 1863, 3. Maj. do. 1866, 15. April. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bissen. Herman Vilhelm Bissen, Billedhugger, Søn af Christian Gottlieb Vilhelm Bissen fra Holsten, for en Tid Landbruger i Angel, oe Anna Margrethe Dorothea født Elfendehl fra Nordslesvig, blev

 

89

født d. 13. Oktober 1798, i Slesvig By, hvor Faderen den Gang endnu boede. Aaret efter denne Søns Fødsel flyttede Familien til Angel, og der voxede Bissen op. Allerede i sin tidlige Barndom viste han Tegn til kunstnerisk Begavelse, medens den Lyst til mechaniske Sysler, som hans Brødre havde arvet efter Faderen, ikke laa for ham. Hans Barndom forløb i Hjemmet under frie landlige Omgivelser, indtil Forældrene i 1812 atter flyttede til Slesvig, hvor Faderen fik et Embede som Skriver. Efter hans Konfirmation var der Tale om at sætte ham i Snedkerlære, men hans Kunstfrembringelser og Tegninger havde allerede vakt saa megen Opmærk­somhed, at nogle Venner af Familien, hvoriblandt Maleren Bøhndel, sammenskød en Sum Penge, der var stor nok til, at han med Spar­sommeligbed kunde leve nogle Aar i København og uddanne sig til Maler, som var det Kunstfag, hans Velyndere eller han selv nærmest tænkte paa.

Bissen kom til København i 1816, begyndte at besoge Kunst­akademiet og var ved Nytaar 1818 naaet op i dets overste Klasse, Modelskolen. Det trykkende i hans ensomme Stilling bragte ham nu til at vende hjem til Forældrene i den Tanke snarere at forsøge sin Lykke i Tyskland. Men et Besøg af Prins Christian i Slesvig blev afgørende for hans Tilknytning til Fædrelandet. Prinsen tilsagde ham Understøttelse, naar han vilde vende tilbage til København. Her vandt han (1819) Akademiets store Sølvmedaille og søgte samme Aar at vinde den mindre Guldmedaille som Maler; men han fik ikke sit Maleri færdigt. Ved den næste Konkurs (1821) var imidlertid Lysten til Billedhuggerkunsten bleven meget levende hos ham, og hans Lærer i Malerkunsten, J. L. Lund, raadede ham selv til hellere at vælge dette Fag. Han var dog endnu saa tvivlraadig, at han tog begge Kunstfags Redskaber med sig i Logen, hvor han skulde udføre sin Skitse. Den tilfældige Omstændighed, at hans Farvespatel knæk­kede, blev ham et afgørende Vink, og han udførte sin Skitse som Relief. For det udførte Arbejde, »Josefs Brødre vise Jakob hans Søns blodige Kjortel« (i Mos. 37, 32—35) fik han enstemmig den mindre Guldmedaille (10. Sept. 1821). I det følgende Aar fik han flere Bestillinger til Slotskirken (4 Relieffer med bibelske Emner, 4 Medailler til at sætte over de 4 Evangelister, samt 4 Engleskik-kelser, som udførtes i Stuk under Kuplens Flige), og modelerede til­lige en Buste og en mindre Billedstøtte. Endelig vandt han (1823) den store Guldmedaille for Opgaven »Jairi Datter« (Marc. 5,41).

 

90

Nu havde han som Artist Ret til det store Rejsestipendium og fik det, ved Finansernes Hjælp, da Akademiets Stipendium endnu ikke var ledigt, tilstaaet fra i. Januar 1824 først paa tre Aar, senere forlænget med to Aar til. Allerede Juleaften 1823 var han hos sine Forældre i Slesvig, forholdsvis langsomt rejste han derpaa gennem Tyskland og Norditalien til Rom, som han naaede om Efteraaret 1824. Akademiet og dets Præses, Prins Christian, nærede store For-haabninger til den unge Mand, for hvem Kunstens Herlighed nu skulde oplades, selv syntes han derimod næsten overvældet af sine Indtryk. Hans Modtagelighed var saa stor, at han næsten ydmygedes for dybt derunder. Denne Følelse fik ogsaa Indflydelse paa hans Forhold til Thorvaldsen. Han følte sin egen Ringhed saa levende, at han ikke kunde nærme sig den verdensberømte Mester, som da stod paa Højden af sit Ry, med den Tillid og Frimodighed, som laa Thorvaldsens jævne Personlighed nærmest; Følgen deraf var en Tilbageholdenhed fra Bissens Side, der blev udlagt som Kulde eller endog som en Stolthed, der grænsede til Skinsyge. I Tidens Løb lærte dog Thorvaldsen at skatte, ikke alene Bissens Talent, men ogsaa hans Personlighed, og viste ham i sine ældre Aar den varmeste Tillid.

Bissens første Tid i Rom var saaledes alvorsfuld nok. Sit første Arbejde »En liggende Bacchantinde« tilintetgjorde han igen; men hans utrættelige Flid og stærke Skaberævne bragte ham over alle Vanskeligheder. En Buste af Thiele, som han havde modeleret 1825, udførte han det følgende Aar i Marmor for at øve sig i Mejslens Brug, hvilket faldt ham, ligesom tidligere Freund, svært nok. Et nyt Arbejde af ham, en Gruppe i halvnaturlig Størrelse, »En siddende blind Olding, til hvem et Barn tigger«, ogsaa kaldet »Belisar« (udst. 1829), vakte megen Opmærksomhed i Kunstnerkredse og blev købt af Grev Rantzau Breitenburg. Dette Arbejde i Forening med et Par Relieffer med Fremstillinger af Homer og et tredje, »Kristus vasker Apostlernes Fødder«, hjalp ham til at genvinde kunstnerisk Sikkerhed og Ro. En Rejse til Syditalien med Freund og Martens virkede oplivende paa ham, medens en senere Rejse til Toscana, hvor han med Iver studerede den ældre kristelige Kunst, fik stor Indvirkning paa hans Kunstopfattelse. Ærlig og inderlig Udtalelse •f den Følelse, der i hans Øjne gav Æmnet Liv og Sandhed, uden Lvst til at prale med technisk Færdighed eller Indsigt, blev det bevidste   Program  for   hans  hele  følgende Kunstnervirksomhed,   lige-

 

91

som det ubevidst havde foresvævet ham under hans hidtidige Virk­somhed.

I de Arbejder, han endnu udførte i Rom, fremtræder den mod­nede Kunstner, om end ikke fuldstændig den Bissen, det danske Folk senere har lært at kende og skatte. Af disse Arbejder skulle vi kun nævne »Blomsterpigen« i Marmor til Hambro, Thorvaldsens Brystbillede i overnaturlig Størrelse, som af en Kreds af Rigmænd skænkedes Kunstakademiet i Marmor (1832) og endelig den store Mindestøtte over Gutenberg, som Bissen fuldstændig udførte efter Thorvaldsens lille Udkast. Den 2. August 1834 rejste han fra Rom og var den 27. Oktober i København, hvor Akademiet agreerede ham med 11 Stemmer mod 1og gav ham til Opgave »En Valkyrie«. Denne lille Figur, hvorpaa han den 23. Marts 1835 enstemmig blev valgt til Medlem, tiltaler ved sin Finhed og levende Bevægelse, men der er med Rette bleven fremhævet, at den i sit Grundlag ikke er nordisk nok. I senere Arbejder i nordisk Retning forstod han at forene endnu større kunstneriske Fortrin med et dybere Kendskab til Nordens Aand og ydre Form.

Han fik strax fuldt Arbejde med den Frise, han havde paataget sig at gøre færdig til Christiansborg Slots Riddersal i Løbet af fem Aar. Den forestillede »Bacchus og Ceres, som bringe Menneskene Kulturens Gaver« og udmærkede sig ved den ejendommelige Friskhed, hvormed Kunstneren færdedes i den til en vis Grad fra Oldtiden over­leverede Form. Samtidig udførte han flere større Arbejder, saaledes, foruden en Del Brystbilleder, en Statue af Anders Sandøe Ørsted i antik Dragt. Ørsted spillede den Gang en stor Rolle i Danmarks politiske Rørelse, men da han kort efter blev overfløjet af Liberalismens unge, fremstormende Talsmænd, blev Gibsmodellen stillet hen og er aldrig siden kommet til Udførelse. Et andet stort Arbejde forberedtes ligeledes i denne Tid; det var de atten legemsstore Billedstøtter til Dronningens Trappe paa Christiansborg; men deres Udførelse tilhører en senere Tid, da nye og stærkere Strømninger havde efterladt deres Spor i Kunstnerens Sjæl.

I dette Tidsrum dvælede hans Tanker mest i den Oldtid, han under sit Ophold i Italien og gennem Thorvaldsens Virksomhed havde vundet en saa klar og inderlig Forstaaelse af. Fire Billedstøtter til Baurs Landsted i Altona (Cephalus, Atalante, Narcissus og Psyche), »Tiggerdrengen«, en af hans finest følte Billedstøtter, »Venus fletter sit Haar«, »Amor, som sliber sine Pile«, Apollo og Minerva til Universitetets Forhal og endnu flere Statuer, foruden som sædvanlig

 

92

en Del aandfulde og godt lignende Brystbilleder, var Frugten af hans ufortrødne Virksomhed. Samtidig havde hans personlige Liv i dets tilsyneladende stille Ro været rigt paa Begivenheder. Om Efter-aaret 1835 var han bleven gift med den Pige, han allerede fra sin Ungdom havde fattet Kærlighed til, Emilie Hedvig Møller (f. 1808, d. 1850), en Datter af Ejer af Kristineberg Mølle og senere af Fri­heden i Høsterkøb, Peter Christian Møller (f. 1771, d. 1828) og Ane Kirstine f. Hansen (f. 1768, d. ²⁸/_I2 1844); hun blev Moder til fem Børn hvoriblandt de to foran og nedenfor nævnte Kunstnere. Familie­livets Lykke led kun Skaar ved det svage Helbred, Kunstneren selv nød; han var hjemsøgt af svære Lidelser, selv om de ikke mægtede at kue hans livlige Aand og hans utrættelige Virkelyst. Da han i 1840 var nærved at have Frisen til Christiansborg færdig, gjorde han sig rede til, strax efter dens Fuldendelse, at drage til Rom med hele sin Familie. Imidlertid døde Professor Freund (den 30. funi 1840), Bissen maatte ikke alene paatage sig Fuldførelsen af nogle af dennes efterladte Arbejder, men var ogsaa den nærmeste til at søge Profes­soratet ved Akademiet, som tildeltes ham den 12. Oktober 1840. Disse forskellige Omstændigheder sinkede ham saa meget, at han først i August 1841 kunde udføre sin Plan, at tilbringe et Aarstid i Rom. Opholdet havde dog ikke den gunstige Virkning, han ventede sig, og det var først et Par Badekure i Grafenberg (1844 og 1847), som gengav ham hans fulde Helbred.

Med Krigsaarene (1848-50) begyndte en ny Tid for Bissen. Smærten over Broderkampen efterfulgtes af kummerfulde Tider ved en elsket Hustrus lange Sygeleje, hvis Død lagde en vemodig Dæmper paa Glæden over Sejren, som Bissen følte saa dybt som nogen. Fra nu af gaar der en dobbelt Strøm igennem Kunstnerens Virksomhed. Tidens stærke Rørelser havde grebet ham saaledes, at han ikke mere løsrev sig derfra, men følte Trang til at give de Tanker Liv og kunstnerisk Tilværelse, som den Gang var alles Ejendom, og paa samme Tid glemte han ikke sin Ungdoms Kærlighed, men syslede med stedse større Modenhed med Æmner fra den klassiske Oldtid eller med Livsbilleder i klassisk Stil. Medens der i hans store Værk­sted ved Frederiksholms Kanal fremstod kolossale Værker som »Land­soldaten« til Fredericia, Sejrsminde om Slaget den 6. juli, ”Løven« til Flensborg Kirkegaard, forsmædelig bortført af Preusserne i 1864, ”Frederik VII« som Grundlovens Giver, flere Gange staaende og endelig som kolossal Rytterstøtte til Slotspladsen, hvor den opstilledes nogle Aar efter Kunstnerens Død, »Moses« til Forsiden af Frue Kirke,

 

93

»Oehlenschlæger«, som nu staar foran Theatret, alle Værker, der støbtes i Bronce, havde han, ovenover det større, et mindre Værksted, hvor en stillere, mere indadvendt Kunstnervirksomhed ligesom havde sin Bolig. Foran det store solbeskinnede Vindue voxede der i yppig Fylde, om end kun en svag Afglans af den virkelige Natur, Sydens Planter, Cypresser, Kaktus, Aloer og Palmer, Firben vimsede i det stedsegrønne Løv, smaa Landskildpadder opsøgte Solpletterne paa Gulvet i fredeligt Samkvem med fløjtende Vagtler, medens Kunstneren selv i sin Lærreds Bluse med mild Alvor formede Leret, snart til bløde Kvindeskikkelser, snart til kraftige, lidenskabelige Mænd. Der dulmede han sin Sorg over Hustruens Død ved at lade hende fremstaa i den skønne siddende Billedstøtte, som nu tilhører Statens Sam­ling; der dannede han i Løbet af Aarene 1856—58 de fleste af de saa skønne, af en i al deres Vexel saa dyb Kvindelighed prægede Skikkelser, der smykkede Dronningens Trappe paa Christiansborg; der fremstod Værker som den af Furierne forfulgte »Orestes«, den smærteligt lidende »Filoktet» og Perlen af hans klassiske Værker »den vrede Achilles«. Hvis Kunstneren ikke, bemærker med Rette hans franske Biograf, Engene Plon, havde ladet denne Skikkelse være ganske nøgen, saa at man i første Øjeblik tror at se en »Model-figur«, men havde knyttet den til den homeriske Heltesagnkreds blot ved nogle henlagte Klædningsstykker eller ved en nærmere For­bindelse med de givne Attributer, vilde »Achilles« være bleven et fortrinligt Arbejde, et Kunstværk af første Rang. Denne Billedstøtte forener i en sjælden Harmoni Følelsens hele Dybde med en gennem­ført kunstnerisk Udførelse.

Vi kunne her ikke nævne den Mængde Værker, der i hans senere Leveaar fremstod under hans flittige Hænder, det var, som om hans Skaberkraft voxede med Aarene og med den stigende Yndest, der ydedes hans Værker. Af monumentale Arbejder, der ere tilgængelige for alle, skal her kun, foruden de ovenfor omtalte, nævnes Ryes Brystbillede paa Garnisons Kirkegaard (1850), det i al sin Simpelhed saa rørende Mindesmærke over de faldne Krigere paa Fredericia Kirkegaard (1851), Mindetavlen over Lundbye paa Garni­sonskirkens Ydermur (1855), Frederik VI's Billedstøtte i Frederiksberg Have (1856), Schouws og Weyses kolossale Buster paa Frue Plads, Tyge Brahes Billedstøtte (1859) opstillet i 1876 foran Observatoriet, Tordenskjolds Billedstøtte (1864) skænket til Pladsen foran Holmens Kirke af Grosserer Puggaard, nu staaende i en lille Forgaard mellem Kirken og Kapellet, samt et Par Gravmæler, f. Ex. over Billedhugger

 

94

H. E. Freund. Af Buster udførte han et myldrende Tal, og ikke nøjet med den overordentlige Virksomhed, som hans Bestillinger frembød ham, udførte han for sin egen Fornøjelse en Række Bryst­billeder af saa godt som hele hans Tidsalders i den ene eller anden Retning fremragende Mænd her hjemme, Kunstnere, Digtere, Musikere, Videnskabsmænd, Politikere mellem hverandre og alle gengivne med en vidunderlig Sans for at gribe Individualitetens inderste Kærne.

Bissen var vel Professor ved Akademiet og i 1850—53 dets Direktør, men hans Virksomhed som Lærer var dog mere knyttet til hans store Værksteder ved Frederiksholms Kanal (Materialgaarden), hvor endnu Sønnerne leve og virke som Kunstnere: der færdedes i Aarenes Løb en saa stor Kreds af Lærlinger og Medhjælpere, mest Kunstnerens egne Landsmænd, men ogsaa Svenskere og Normænd, ja endog Udlændinger fra Tyskland og Italien, at Tallet løber op til over 100. Efter i andet Ægteskab at have været gift siden 1852 med en Datter af den gamle Kobberstikker Sonne, en Søster til Kunstnerne af dette Navn, Cathrine Marie Sonne (f. ³¹/i2 1809, d. 1892), med hvem han ingen Børn fik, døde han den 10. Marts 1868 i sit 70. Aar. Hans Ven og Jævnaldrende, Professor N. Høyen holdt en gribende Tale over ham ved Sørgefesten i Kunstakademiet (30. Marts).

(Dansk Folkekal. 1842, Biogr. af F. C. Olsen. S. 25—41. Biogr. ved N. Høyen i 111. Tid. 1860, Nr. 44. Do. 1870. Nr. 546. Eugéne Plon: Le sculp-teur danois Vilh. Bissen. Paris 1870. 2. Udg. 1872. Priv. Medd. Bricka II, 310—21. Høyens Skrifter. J. L. Ussing, Høyens Levned. Jul. Lange, Billed­kunst. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bissen. Rudolf Bissen, Landskabsmaler, yngste Søn af Herman Vilhelm Bissen og Hedvig Emilie født Møller, er født i København den 2. April 1846. Han lærte at male hos Skovgaard for at uddanne sig til Landskabsmaler og besøgte (1865—67) Kunstakademiet, hvor han rykkede op til Modelskolen. I Aarene 1871—72 og 1874—75 opholdt han sig i Italien, hvorfra han hjemsendte flere større Billeder. Han har udstillet siden 1868. En Galdestenssygdom, som fra 1877 i flere Aar delvis fængslede ham til Sygelejet, hæmmede hans Produk­tion i høj Grad, men navnlig fra 1884 tog den, efter hans fulde Helbredelse, et kraftigt Opsving, paa samme Tid som en udpræget Selvstændighed traadte frem i hans Behandling af Landskabet og Valg af Motivet. I 1885 fik han, i denne sin »anden Ungdom«, den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere, i 1888 en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. og i 1890—92 de to Aars-medailler, som have gjort ham til Medlem af Akademiets Plenar-

 

95

forsamling.    I  1887  havde han ægtet Olga Jacobs, en Datter af Fuld­mægtig Jacobs i København.

(Priv. Medd.    Bricka II,  321.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Bjerre. Niels Jakob Jakobsen Bjerre, Maler, er Søn af Gaardejer Peter Jakobsen Bjerre (f. 1833, d. 1867) og Maren Nielsdatter Nissum (f. 1840), i andet Ægteskab gift med Landmand C. A. Thorndahl; han er født den 5. Januar 1864 paa Gaarden Nørrelund ved Lemvig. Han tog Præliminærexamen i Lemvig Realskole, kom, efter en kort Tid at have været ved Landvæsenet, i 1880 til København og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han Aaret efter ved Læreren J. F. Busch dimitteredes til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik »Tilladelse til Afgang« (1888), hvorefter han besøgte Kunstnernes Studieskole under Kroyer om Vinteren 1889—90. Sam­tidig var han fire Aar i Malerlære. Ved en Decemberudstilling i 1887 udstillede han sit første Arbejde »Fra en jysk Bondehave; Efteraar« og paa en senere Udstilling et andet Billede. Fra 1892 har han hørt til den frie Udstillings faste Medlemmer og udstillet en Del Arbejder, dels Landskaber, dels Livsbilleder, hvoraf >Fra en Folkehøjskoles Foredragssal«, tilhører Grosserer H. Hirschsprungs Samling; et andet Billede fra samme Aar »Vinter paa Landet« har ogsaa været udstillet i München.

(Priv. Medd.    Akad.    Fri Udst. Fortegn.)

 

Bjørn. Christian Aleth Bjørn, Maler, er Søn af Toldassistent Frederik Marcus Julius Bjørn (d. 1869) og blev født i København den 17. September 1859; han besøgte, efter at han var bleven Maler­svend, Akademiets Skoler fra Februar 1885 til Maj 1888; han var i. Marts 1887 rykket op i Modelskolen, men forlod denne uden at forsøge Afgang. Bjørn har udstillet siden 1889, da han konkurrerede med om den Neuhausenske Præmie, samt i de følgende Aar til Dels Billeder fra Udlandet, malede paa en Rejse, som han foretog med en ringe Understøttelse.

(Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Blache. Christian Vigilius Blache, Sømaler, født den i. Februar 1838 i Aarhus, er Søn af Professor, Rektor Hans Henrik Blache (f. 1787, d. 1871) og Elise Marie født Kold. Han blev Student 1857 fra Aarhus Skole, men forlod Studeringerne for at blive Skibs­bygger og var to Aar i Lære som saadan. Det blev ham imidlertid snart klart, at det var paa en anden Maade, Sø og Skibe fængslede

 

96

ham, og han kastede sig nu med Iver over Sømaleriet. Han begyndte 1859 at tegne i technisk Institut og fra Januar 1861 paa Kunst­akademiet, medens han samtidig satte sig ind i sit særlige Fag under Sømaler C. F. Sørensens Vejledning. Faa Aar efter (1863) begyndte han at udstille, og allerede det følgende Aar købte den kongelige Malerisamling et lovende Arbejde af den unge Kunstner, »Fra Begtrupvigen ved Hels«. I Krigen 1864 valgte han at deltage som Søværnepligtig, for at Tiden ikke ganske skulde gaa tabt for hans Kunst, og Frugten deraf, »Danske Orlogsskibe under Letning i Sundet«, tilkendtes den Neuhausenske Præmie (1865). Nogle Aar efter konkurrerede han paany til denne Præmie og vandt den ved »Søgang ind imod Land, Motivet fra Kronborg Strand« (1869). Endelig fik han 1872 Akademiets Rejseunderstøttelse i to Aar og besøgte Holland, Paris og Italien, samt paa Hjemvejen det følgende Aar Tysklands store Byer, Wien, Dresden og Berlin. Forinden Rejsen havde han giftet sig (1870) med Marie Christine født Malling. I 1887—88 fik han de to Aarsmedailler, hvorved han blev Medlem af Akademiets Plenarforsamling, og den 21. Februar 1890 blev han, efter H. Olriks Død, valgt til Medlem af Akademiraadet. l 1888 blev han Ridder af Dannebrog. Af senere større Arbejder kan frem­hæves »Redningsbaaden køres til Strandingsstedet« (1871), »Søren Kanne« (1877), »Paa Slæb ud af Havnen« (1887). Hans Billeder udmærke sig ved godt Kendskab til Sø og Skibe, korrekt Behandling af Luften og ofte en livfuld Staffage.

(Priv. Medd. Bricka II, 371. S. Muller, N. Dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Blasius. Leonhard Blasius eller Blasiussen, Architekt, blev af Christian IV ansat som Overbygmester den 6. Juli 1640 »i salig Hans Steinwinkels Sted« ; men han døde allerede den 8. December 1644. Hans Hustru hed Hedvig.

(Medd.  fra Rentek.  1872, S.  195.    Kbh. Dipl. III, 254.)

 

Blejel. Af J. P. Bkjel findes malet nogle Portræter i den Hjelmstjerne-Rosencroneske Danske Portrætsamling, betegnede med Aarstallet 1750.

(Spengl.  Art. Eft.)

 

Bless. Johan Peter Bless, Portrætmaler, var Søn af Hattemager-mester Hans Christian Bless og Anna Margrethe Dorthea født Pedersen os blev født i Kjerteminde den i. Juni 1825. Han var i Lære hos

 

97

Malermester Prange i Odense fra sit 18. til sit 22. Aar, tog derefter¹ til København, hvor han arbejdede som Svend og tillige besøgte Kunstakademiet i tre Aar (1849—51), kastede sig derpaa over Por­trætmaleriet og malede en Del Portræter i Kyn, rejste til Berlin, hvor han opholdt sig i'/₂ Aar og derfra til Wien. Her blev han i fire Aar og søgte under tyske Kunstneres Vejledning at uddanne sig videre. Efter Hjemkomsten levede han tre Aar i Ystad i Skaane som Fotograf, men da det lykkedes ham at blive bekendt som Por­trætmaler, tog han tilbage til Danmark og levede siden i Aarhus. Bless døde den u. Februar 1880. Ved Kunstakademiets Udstilling i København har man set Portræter og Studiehoveder af ham fra 1857 med enkelte kortere eller længere Afbrydelser. Han har ogsaa kopieret et Par Altertavler.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Blichfeldt. Frederik Thorvald Emil Blichfeldt, Architekt, Søn af Billardfabrikant Jens Christian Frederik Blichfeldt (d. 1878) og Marie Sofie født Johnsen (d. t860), er født i København den 5. November 1849. Han kom fra technisk Institut til Kunstakademiet i Oktober 1863, gennemgik dette og fik den 23. December 1871 Afgangsbevis derfra som Architekt, hvorefter han 1876 vandt den mindre og 1878 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Nationalmuseum«. Lige fra sine første Studieaar har han arbejdet for F. Meldahl, først som Tegner senere som Konduktør, indtil han for Aarene 1878 til 1880 fik Akademiets store Rejsestipendium: dog forblev han udenlands til Foraaret 1882. Et Projekt til Ombygningen af Nørrebro (nu Dron­ning Louises Bro) blev ikke benyttet; ved Konkursen om Christians­borg Slots Genopbygning vandt han en Præmie. Af hans udførte Arbejder kan, foruden flere Privathuse, fremhæves Tivolis Portal­bygning (1889—90, i Forening med Bergmann) og det Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning paa Kongens Nytorv (færdig 1894). Den 12. November 1894 blev han Ridder af Dannebrog.

(Priv. Medd.   Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Bloch. Carl Heinrich Bloch, Maler, født i København den 23. Maj 1834, var Søn af Grosserer Jørgen Peter Bloch (f. 1795, d. 1874) og Ida Emilie Ulrikke Henriette f. Weitzmann. Han skulde først være Søkadet; men da dette mislykkedes, medens han viste fremtrædende Lyst til Tegning, kom han 1849 paa Kunstakademiet, hvor han 1852 og 1853 vandt den mindre og den store Sølvmedaille. Da han

N. K   L.    I.                                             Marts  1895                                             7

 

98

i Førstningen synes at have tænkt sig udelukkende at blive Portræt-og Genremaler, søgte han ikke at vinde nogen af Akademiets Guld-medailler, derimod begyndte han strax at vække Opmærksomhed ved sine udstillede Billeder (1854). Navnlig de Optrin af det jydske Folkeliv, man havde Lejlighed til at se 1857—58, røbede en Alvor i Opfattelsen, der lovede en smuk Fremtid. Med et mindre Billede »Et Maaltid« (Børn, der spise Kaal), som kom frem det følgende Aar, begyndte en af de mest fremtrædende Sider af Blochs Snille at vise sig, nemlig hans rige komiske Lune, der siden har aflokket ham en saa talrig Række morsomme Billeder, snart af det danske, snart af det italienske Folkeliv; lystige Drenge, skælmske unge Piger, Munke i komisk-ynkelige Tilværelsesøjeblikke, arrige Kællinger og »gamle Fyre« mødes her i broget Vexel.

»Et Maaltid«, som blev købt af Kunstforeningen i København, er senere bleven stukket af E. Sonne og uddelt som Aarsblad til Kunstforeningens Medlemmer. Med nogen Svaghed i Tegningen forenede det et saare elskværdigt Lune i Fremstillingen og en Virk­ning i Farven, som Kunstneren først senere, efter alvorlige Studier i andre af sin Kunsts Retninger, genvandt i fornyet Skikkelse. Med dette Billede begynder et nyt Afsnit i Kunstnerens Liv.

Samme Aar (1859) fik Bloch nemlig Kunstakademiets Rejse­stipendium (600 Rdl.) og drog sammen med sin Ven og Kunst­fælle, Dorph, til Rom, hvor han forblev til 1861 og efter et kort­varigt Ophold i Hjemmet atter fra 1863 til 1865. Ikke faa af hans samtidige Kunstfæller ville med mig mindes de skønne Studieaar i Rom, hvor vi levede i det rigeste aandelige Samkvem med Bloch, der, uden at gøre sig gældende anderledes end som trofast Kammerat, dog for os alle stod som den, af hvis Fremtid der var mest at haabe. Vi samledes som til Fest om hvert nyt Billede, Bloch havde færdigt, og den elskværdige Ivrighed, hvormed han tilegnede sig Vennernes, efter hans ønske, ærligt udtalte Domme, prægede sig i en rask fremadskridende Udvikling, hvori vi ligesom for vore Øjne saa en Yngling modnes til Mand, en stor Kunstnerpersonlighed blive til. Efter at han i nogle mindre Billeder ligesom havde prøvet sine Vinger, slog han i 1863 med »Samson og Filistrene« (den kgl. Malerisaml.) ind paa en ny og mere storladen Retning i sin Kunstner­virksomhed. Dette store Billede, med sin enkelte stærkt fremtrædende nøgne   Skikkelse,   udmærkede   sig   mere   ved   det  Herredømme  over formen,  Kunstneren fra nu af havde vundet, end ved sin Farve, der endnu i Karnationen var noget læderagtig.

 

99

Det efterfulgtes med et Aars Mellemrum af »Jairi Datter« (den kgl. Malerisamling) og det følgende Aar af det meget store Billede »Prometheus«, der var malet til Kongen af Grækenland (1865). Her mødtes selvstændig og selvbevidst Dygtighed i Form og Farve med Ævnen til at gengive et højst levende dramatisk Udtryk, og fra nu af stod Bloch i den almindelige Bevidsthed, ikke mere blot som den lunefulde, aandrige Genremaler, men ogsaa som en af vore mest fremtrædende Historiemalere, som den, der var nærmest til at tage Arv efter Marstrand. Kunde han end i »Scene i et romersk Osteri« (Gross. M. G. Melchior) ikke fuldstændig hævde sin Plads ved Siden af Marstrand i en saa umiddelbar Kappestrid med et Billede fra denne Kunstners bedste Tid som Genremaler, svarede end »Niels Ebbesen og Grev Geert« (Grev Moltke-Hvidtfeldt til Glorup) ikke fuldstændig til de maaske ubillig højt spændte Forventninger, saa naaede han i »Christiern II i Fængsel« (1871, den kgl. Malerisaml.) ikke alene en sand og storslaaet malerisk Virkning, men ogsaa en Dybde og Kraft i Stemningen, der virker betagende paa Beskueren.

Samtidig havde Bloch paa den religiøse Histories Omraade malet en Række Billeder, som i Anordningens Alvor og Skønhed, i Følelsens Dybde og i psychologisk Sandhed hører til Kunstnerens bedste Frem­bringelser. Det er de 23 Billeder til Frederiksborg Slotskirkes Bede­stol, som paa Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsens Bestilling udførtes fra 1866—80. Ved Siden af denne betydelige Række Kompositioner har han i enkelte større Altertavler, f. Ex. »Christus, som fremstiller et Barn for Disciplerne«, (udst. 1873 udnf. Fort.) og flere andre, givet Frelserens Skikkelse med en Dybde og Inderlighed i Følelsen, som man uden Erfaringens Vidnesbyrd næppe skulde tiltro den lunefulde Genremaler. Et 1874 udstillet større Billede »Samson og Dalila« tiltalte mere ved Talentets oversprudlende Kraft end ved ædel Op­fattelse af et i og for sig vanskeligt Æmne. Efter Marstrands Død overdrog Universitetet ham at male de to Billeder, som allerede havde været bestilte hos denne Kunstner til Universitetets Festsal, men ved hans Sygdom og Død ikke kom til Udførelse. Det første af disse, paa Stedet selv malede, store Billeder forestiller »Hans Tavsen, som værner Biskop Rønnov mod Almuens Voldsomhed«, og udmærker sig ved sin interessante livfulde Gengivelse af Æmnet, ikke mindre end ved sin kraftige Udførelse, ved sin ædle Alvor i Æmnets Kærne og paa samme Tid ved et næsten genreagtigt Lune i Almuens Op­træden. Dette Billede blev stukket i stort Format af Kobberstikker J. Ballin. Det andet, som forestiller »Kong Jakob af Skotland, der

 

100

besøger Astronomen Tyge Brahe paa Hveen«. er vel mindre fængslende fra selve Indholdets Side, men danner i historisk Alvor og Værdighed, i Foredragets Skønhed, i Lysets Kraft et heldigt Sidestykke til det fnrste og harmonerer i Hovedtonerne saavel med dette, som med Marstrands endnu større Midterbillede, saaledes at denne Væg, delt og indrammet af Hilkers smukke Dekoration, danner et monumentalt Hele, som til alle Tider vil hævde sig en ærefuld Plads. I Salens tvende Endevægge var endnu afsat fire lidt smallere Felter, hvoraf det ene i 1887 ogsaa blev overdraget Bloch. Det forestiller »Biskop Brochmand, der lader den unge Peder Schumacher (Griffenfeld) for Kong Frederik III give Prøve paa sin Lærdoms. Det er holdt i en alvorligere, lidt dybere stemt Stil, hvorved det danner en vis Modvirkning til Langvæggen, men paa samme Tid anslaar en Tone, der maatte være medbestemmende saavel ved Valg af Æmner til de andre Felter, som ogsaa ved Behandlingen af dem. Det blev først færdigt i 1889.

Jævnsides med disse Arbejder gik atter en Række Genrebilleder, snart med Mesterens gamle spillende Lune, snart udtrykkende mere vemodige Stemninger, for det meste noget mindre i Omfang og med mindre Figurer end tidligere. Særlig maa fremhæves nogle ganske smaa Billeder, hvor han i et friere og mere aabent Landskab hen­satte en enkelt Figur, der voxede sammen med Landskabets festlige sommerlige Stemning. I Modsætning til den djærve Brede og kække Kraft, hvormed han førte Penslen i sine store Billeder, udmærkede disse Billeder sig ved en Finhed i Foredraget, en Gennemførelse af Enkelthederne, uden at Helheden led derunder, som giver disse Bil­leder en i hans hele Produktion mere lyrisk Karakter.

Blochs Anseelse som Kunstner, ikke mindre end den sjældne Sikkerhed, hvormed han forstod at iagttage en Personlighed og fængsle den til Lærredet, maatte gøre ham til en meget søgt Portrætmaler, og gennem hele hans Virketid bølger sig en Række fortrinlig opfattede Portræter, saaledes af Kongen, Dronningen, H. C. Andersen, C. Bille, S. Engelsted, Edv. Holm, J. N. Madvig, A. F. Krieger, C. Liebe, endelig hans eget Portræt, som nu hænger i Akademiets Festsal og er gengivet i Frisen foran, hans Hustru og mange flere.

Bloch, som i en Vrimmel af de lunefuldeste Billeder, hvori den sjælelige Fortælling er som oplevet i det Øjeblik, Billedet blev sat hen som færdigt, som i en Række glimrende Portræter, hvori hver Enkelts Personlighed er slaaende grebet, som i en Mængde store og >maa religiøse Billeder, hvori Menneskesjælens dybeste Strenge mildt

 

101

og alvorligt tone Beskueren i Møde - - har vist en Erindringsævne som faa for det, der ikke kan gribes med Hænderne, for det, der ikke kan stilles op ved Siden af Staffeliet, han, som havde en Tone­stige paa Aandens Omraade, som kun de udvalgte Kunstnere have det - - han vilde ikke stole paa sin Hukommelse i alt det. der var Aandens ydre Iklædning. Han vilde se for sine Øjne den Menneske­skikkelse, han skulde bruge i sit Billede, det Klædemons Folder, dets Stof og Farve, netop som han skulde bruge det, og netop i det Lys, hvori han skulde bruge det. Han vilde altid have det friske umiddel-hare Indtryk af Naturen i hele dens uendelige Forskellighed, et Træk, der vidner om hans aldrig svigtende Stræben efter - - som den, der arbejder udelukkende for Synets Sans -- fuldt ud at kunne svare for det, han byder Menneskenes Øje til Gæst paa. Staar man overfor Kunstnerens Produktion, indtil maaske netop de sidste ti Aar, vil man blive slaaet af, at selv hvor Handlingen foregaar i fri Luft, spærrer han til en vis Grad Baggrunden af for Tilskueren. Det er ligesom han følte Trang til at skabe den Belysning om Figuren eller Figurerne, som Atelieret bød ham, og blandt hans ældre Billeder vil man, foruden det genialt grebne »Prometheus«, kun finde faa Und­tagelser, selv dette Billede er det kun delvis. Dette Træk giver en P>egrænsning, men er ogsaa et Fortrin, idet han derved faar en for­underlig Magt over den Skikkelse, han vil fremstille, kræver af sig selv en gennemført Form i første Linie og kæmper ufortrødent for at naa sit Maal med stedse større Fuldkommenhed. Først i de sidste Aar, hvor han levede hele Sommeren i et frit og aabent Landskab ved Stranden, træder Friluftsstudierne paany - - ligesom i hans tidlige Ungdom — frem i første Række. Det fortjener at paapeges, som et Vidnesbyrd om den ildfulde Kunstnersjæl, der boede i ham, at i de 2 5 Aar, han stod anerkendt som den modne Kunstner, hvem Akademiet havde optaget i sin Kreds, har han intet Øjeblik ment, at han ikke havde mere at lære, intet Øjeblik været i Tvivl om, at der endnu var Fremskridt at gøre, og »Prometheus«'s Maler, den Kunstner, hvis Navn beundrende var paa Alles Læber, efter at han havde malet de første stemningsfulde Billeder til Bedestolen paa Frederiksborg, tog paa en Maade, der gør dem begge den største Ære, mod alvorlige og indtrængende Raad af en ældre Kunstner.

Ved Siden af hele denne Rigdom af store og smaa Malerier udfoldede han, navnlig i det sidste Tiaar af sit altfor tidligt afbrudte Liv, en ny og stedse voxende kunstnerisk Ævne i sine Raderinger,

 

102

der med overraskende Frodighed blev til, henved 80 Blade, i de faa Aar. Der er udmærkede smaa Figurbilleder iblandt dem, men han viser dog heri mest sin Styrke i nydelige Landskabsstemninger, og i de Aar, hvor Sorgen over Tabet af en elsket Hustru formørker hans Sind, er det, som om de friske Luftninger fra Kattegat mildner hans Sorg, paa samme Tid som den utrættede Virksomhed hjælper ham til at bære den.

Bloch havde i 1864 faaet Udstillingsmedaillen for »Gadebarberen« (st. af Ballin). Det Aar, »Prometheus« udstilledes (1865), blev han Medlem af Akademiet, 1867 Ridder af Dannebrog, og 1871 fik han Titel af Professor. Efter Marstrands Død (1873) søgte han Pro­fessoratet ved Modelskolen; men Akademiet, der under de daværende Forhold maatte se hen til at faa en Kunstner med fremtrædende Lærergaver, valgte Vermehren, og først 1883, efter N. Simonsens Fratræden, søgte han med ædel Beskedenhed atter Professoratet og blev da enstemmig valgt, hvorefter han den 24. September fik kgl. Udnævnelse, idet han kort forinden havde faaet Titel af Etatsraad. I 1888 malede han efter Indbydelse sit Selvportræt til den store Kunstnerportrætsamling i Uffizi i Florens, k. A. fik han Dannebrogs­ordenens Sølvkors, og i sine to sidste Leveaar var han Akademiets Vicedirektør. Da i 1890 det nye Direktørvalg forestod, var Tanken fra alle Sider henvendt paa Bloch, men Døden bortkaldte ham, efter et Par Aars Hensygnen, som dog ikke kom frem i hans Kunst, den 22. Februar 1890. Hans varme Interesse for enhver alvorlig kunst­nerisk Stræben, hans hensynsfulde Dom overfor andres Arbejder, hans overlegne Dygtighed i alt, hvad der hørte til Kunstens Technik, gav ham i den lange Aarrække, han var Akademiets Medlem, en betydelig Indflydelse paa dettes Bedømmelser, idet hans Kunstfæller med urokkelig Tillid kaldte ham til Deltagelse i alle Udvalg, som han ofte maatte lede som Formand.

Bloch var i Maj 1868 bleven gift med den ejendommelig smukke og elskværdige Alma Trepka, Datter af Oberst Johan Christian Mathias Trepka (f. 1809), som faldt i Slaget ved Isted (1850) og Ida Louise Mathilde f. Falbe (f. 1822, d. 1847). Fru Bloch var født den 22. Juni 1845, og døde den 8. Januar 1886. Af deres otte Børn nævnes den ældste Søn nedenfor som Maler.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. S. Muller, N. Dsk. Malerk. 111. Tid. VI, Nr. 301. do. Nr. 345. Bricka II. 399—404. Statskal. Pers. Tdsk. 2. R. II. Till. S. 41. Ph. Weilbach, Mindeord, Særtryk 1890.)

 

103

Bloch. Paul Trepka Bloch, Maler, Søn af ovennævnte C. H. Bloch, er født i København den 8. Maj 1869. I en Alder af 14 Aar be­gyndte han at besøge Kunstakademiets Skoler fra Januar 1884, gennem­gik dem og fik den 25. Maj 1888 Afgang som Maler. Derefter konkurrerede han, samme Aar som Faderen døde, til Guldmedaillen, og fik den 14. Marts 1890 den mindre Guldmedaille for »Paulus helbreder en Lam«. I 1888 begyndte han sin Udstillervirksomhed med et Portræt af Faderen, Carl Bloch: senere har han udstillet nogle mindre Genrebilleder, en Statuette i Gibs »Efter Løbet« og en Radering. Han ægtede i Juni 1894 Karoline Marie Winther.

(Akad.   Udst. Fortegn.    Dgbl. 9. Juli  1894).

 

Bloch. Peter Jensen Bloch, Maler, født 1777, vandt 1795—96 Akademiets Sølvmedailler og 1799 mindre Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner«. Han konkurrerede fem Gange til den store Guldmedaille uden at opaa den, søgte i 1815 og 1818 om at blive Informator ved Akademiet og udbad sig endelig i 1824 Tilladelse til for Betaling at forevise sine Malerier og Tegninger. Han levede i København som Tegnelærer (Historiemaler) og døde den 8. Juni 1832.

(Akad.    Vejvis.    Adresseav.   1832, Nr.  138.)

 

Block. Daniel Block, Maler fra Stettin, der havde lært hos Jakob Scherr, arbejdede for Hofferne i Danmark og Sverige. Han havde i sit 81. Aar det Uheld at miste alt, hvad han ejede, ved en Ildebrand og døde af Sorg 1661, rimeligvis i Stettin.

(Schlesw. Kunstbeitr.,  S. 43.    Allg. Deutsche Biogr.)

 

Blom. Gerhard Lichtenberg Bio m, Maler, født den 21. Februar 1867 i Helsingør, er Søn af Kobbersmedemester Bernt Valdemar Blom (f. 1831, d. 1876) og Nina Josefa f. Paulsen (f. 1835). Efter Konfirmationen var han 1½ Aar i Lære hos en optisk Instrument­mager og var derefter fire Aar i Malerlære. For at uddanne sig til Kunstner besøgte han 1885—87 Kunstakademiet, men gik i 1888 over til Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann. Samme Aar fik han Ansættelse som Tegnelærer ved Kommuneskolen i Mathæusgaden. Han udstillede første Gang 1892 et Figurbillede, »Eftermiddag i et Lyst­hus«, som Aaret efter var paa Chicago-Udstillingen. Under sit Op­hold der ægtede han den 27. Juni s. A. en dansk Pige, Sofie Hansen, Datter af Gaardejer Lars Hansen og Sigfrid f. Henriksen.

(Priv. Medd.    Akad.   Udst. Fortegn.)

 

104

Blom. Gustav Vilhelm Blom, Maler, Søn af Distriktslæge i Assens, Victor Edvard Blom (f. 1823, d. 1883) og Marie f. Blom, er født i Odense den 5. November 1853. Han gennemgik sin Skole­gang dels i Odense, dels i Assens, hvorpaa han tog Præliminær-examen i Kobenhavn (1870), besøgte derefter den polytechniske Lære­anstalt til Jan. 1876, da han blev Kandidat (Civilingeniør) og aftjente i de følgende to Aar sin Værnepligt. Understøttet, paa Forfatteren C. Bruuns Opfordring, af Grosserer H. Hirschsprung, gennemgik han derpaa Kunstakademiets Skoler fra funi 1878 til den 21. Marts 1883, da han fik Afgang som Maler. Allerede i 1884 fik han Ansættelse som Assistent ved Kunstakademiets Malerskole, den Gang under C. Bloch, og i 1890 blev han tillige Assistent i Perspektivklassen. Samtidig havde han i 1885—86 været Lærer ved Tegne- og Industriskolen for Kvinder, og blev 1886 Lærer ved det techniske Selskabs Skole. Den 31. Juli 1888 blev han gift med Vilhelmine Gottschalck, Datter af Distriktslæge Justitsraad Ludvig Gottschalck (f. 1819, d. 1889) og Mathilde Eleonore f. Sorterup (f. 1826). Tillige arbejdede han i Somrene 1888 og 1889 som Civilingeniør ved Københavns Befæst­ning. Blom har siden 1883 udstillet Genre- eller Figurbilleder, samt enkelte Landskaber og Architekturbilleder, saaledes allerede det første Aar »Kastrup Glasværk«, som Kunstforeningen købte. Paa den nordiske Udstilling i 1883 saas af ham »Politikere paa et Kaffehus«.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Blumenthal. M. Blumenthal, Maler, angives af Spengler som født i Tyskland og ”uden Tvivl« en Søn af Dr. G. H. Blumenthal, der kom til Danmark 1710 og siden blev Bergmedicus paa Kongsberg. Han har malet nogle Prospekter fra Norge, hvoraf det ene er betegnet med Aarstallet 1748 (1728 er en Trykfejl); tre tilhøre den kgl. Malerisainling. Weinwich nævner ogsaa nogle Arbejder i Bergen, og L. Dietrichson nævner »Liget af et spædt Barn paa lit de paratie« (1756). Efter 1763 skal han have levet i Bergen, i hvis Museum det sidstnævnte Billede er indlemmet.

(Spengler Fortegn. Nr. 836. Fredensb. Invent. Weinwich Lex. L. Dietrich­son, Adolf Tidemand, S. 5.)

 

Blunck. Ditlev Conrad Blunck, Historiemaler, født den 22. Juni 1799 i Grevskabet Rantzau-Breitenburg ved Itzehoe i Holsten, besøgte Kunstakademiet i København 1814—27 og vandt alle dets Medailler, medens han samtidig uddannede sig til Historiemaler under J. L. Lunds

 

105

Vejledning. Hans første udstillede Arbejde (næst efter en Modelfigur) var (1823) »Christian IV's Syn paa Rothenburg”, der gjorde megen Lykke og blev købt til den kgl. Malerisamling. Hans Guldmedaille-arbejde, »Elias opvækker Enkens Søn« (1827), vakte gode Forvent­ninger, og efter at Akademiet havde tilsagt ham sit Stipendium fra i. Januar 1829, rejste han, med privat Understøttelse, om Sommeren 1828 over Berlin og Dresden til Italien. Fra Rom, hvor han paavirkedes af Mindet om Carstens, hjemsendte han ”Ezechiels Syn«, som udstilledes 1832 og blev købt til den kgl. Malerisamling. Det tør rnaaske regnes for det mest vellykkede af hans i danske Samlinger værende Arbejder. Han fik 1831 og 1832 hver Gang et års Tillæg til sit Stipendium, men kom dog først tilbage til Danmark i 1838, og blev den 15. Oktober agreeret ved Akademiet paa Billedet ”Noah, som i Arken modtager Duen med Oliebladet” (Thorv. Mus.). Han fik Opgave til Medlemsstykke, men forlod snart efter Danmark, som det synes ifølge et consilium abeundi, for ikke at vende tilbage dertil. Dog købte Christian VIII (1846, kgl. Malerisaml.) hans store allegoriske Maleri De fire Menneskealderen og endnu 1848—49 havde han Billeder paa Udstillingen, uagtet han havde sluttet sig til Oprørerne i den slesvigske Krig. Sine senere Aar, mindst fra 1844, om end med Afbrydelser, levede han i Wien, hvorfra han tog til Hamborg, og der døde han den 7. Januar 1853 af et pludseligt Slagtilfælde.

Foruden hans historiske Billeder, hvori efterhaanden en flad Allegorisering virkede hæmmende paa den rent kunstneriske Frem­stilling, malede han især i sine yngre Aar en Del Genrebilleder og Portræter, der tiltalte Samtiden. Alvorligere Kendere fandt dog, at de førstnævnte savnede en vis Friskhed og røbede Studiet for meget, ligesom hans historiske Billeder blev for forstandsmæssige. Han var en flittig Brevskriver (paa Tysk) til sin gamle Lærer, J. L. Lund, og disse Breve, som bevares i det store kgl. Bibliotheks Haandskrift-samling, indeholde ikke faa Oplysninger ogsaa om andre af Datidens danske Kunstnere.

(Østs Archiv I, S. 271. Hamb. Kstlex. S. 302. Oehlenschl. Erindr, ny Udg. S. 501. Bricka, II, 444. Priv. Medd. Krohn, I, 209. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Boesen. Arthur Nikolaj Boesen, Maler, Søn af Malermester R. B. Boesen, er født i København den 13. Marts 1870 og har i 1892 og 1893 udstillet nogle Landskaber.

(Vejvis.    Udst. Fortegn.)

 

106

Boesen. August Vilhelm JBoesen, Landskabsmaler, Søn af Provst Jens Frederik Boesen, Præst i Vigerslev (f. 1765, d. 1839) og Cathrine f. Ewald (f. 1774, d. 1841), var født den 12. August 1812. Han besøgte Kunstakademiet i København en kort Tid, men forlod det allerede ved Gibsskolen for at blive Landskabsmaler. Som saadan fik han Akademiets Rejseunderstøttelse i to Aar, besøgte Italien 1845—47 og opholdt sig siden i Hjemmet, indtil han paa en senere Rejse døde i Bologna den 17. November 1857. Han var gift med Mathilde født Sommer. Boesen var en flittig Kunstner, som fra 1836 til 1858 udstillede en Række tækkelige Landskaber, der dog mere udmærkede sig ved heldigt Valg og god Anordning end ved Ud­førelsens fremragende Særpræg. Den kgl. Malerisamling ejer et af hans Ungdomsarbejder fra Norge, og to Billeder fra hans Rejse i Italien.

(Bricka, II, 460. Priv, Medd. Strunk. Jfr. Erslew Forf. Lex. I, S. 158, og Suppl. I, S. 180. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Boesen. Frederik Emil Boesen, Architekt, var 8011 af Provst i Odder Peter Joachim Boesen (f. 1816, d. 1891) og dennes anden Hustru Caroline Marie Christine f. Baggesen (f. 1835, d. 1879): han blev født den 23. Juli 1865 i Thirstrup, tog Realskoleexamen i Odder, blev Tømrersvend og besøgte Kunstakademiets Skoler fra Juli 1880. Han havde været i Afgangsklassen (Architekturklassen) siden Febr. 1888 og havde arbejdet hos L. P. Fenger, da han afgik ved Døden den 22. Januar 1894.

(Elvius, S.  378.    Akad.    Berl. Tid.  -⁶/,   1894.)

 

Boesen. Johannes Boesen, Landskabsmaler, født den 5. August 1847 i København, er Søn af ovennævnte Provst og Sognepræst P. J. Boesen (en Fætter til A. V. Boesen) og hans første Hustru Marie Christine Frederikke f. Boesen (f. 1816, d. 1858), en Søster til A. V. Boesen. Han lærte at tegne hos Adjunkt Høegh-Guldberg i Aarhus, besøgte Kunstakademiet i København 1863—71 og har siden 1868 udstillet som Landskabsmaler. Han er Elev af P. C. Skovgaard; i 1869 fik han den Neuhausenske Præmie for »Parti af Stads­graven ved Nørreport«, i 1875 samme Præmie for »Solopgang; Ud­sigt fra Himmelbjærget«, købt af Kunstforeningen; Aaret før havde han faaet den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabs­malere for »Eftermiddag i Juni«, købt til Tombolaen. I 1886 havde han en Rejseunderstøttelse paa 800 Kr. og foretog en Sommerrejse

 

107

til Tyskland, Holland og Belgien. Paa en tidligere Rejse i 1879—80 havde han opholdt sig et Aarstid i Italien. I 1894 fik han Aars-medaillen for første Gang for »Sommerdag med Byger«. Boesen er gift med Kunigunde Mathea f. Zoega (f. 1848), Datter af Forpagter paa Holckenhavn, Frederik Christoph Zoega (f. 1812, d. 1888) og Charlotte Christine f. Lundh.

(Priv. Medd.   Elvins, S. 378, Bricka, II, 461.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Boesen.    Marie Dorothea Krabbe f. Boesen, se Krabbe.

 

Bois-Clair. Gaspar Antoine de Bois-Clair, Maler, var født i Lyon og blev først Jesuit, derefter i Holland reformert. Han kom 1690 til København, hvor han senere gik over til den lutherske Beken­delse og blev (d. 4. Nov. 1693) »fransøsk Slotspræst« i København med 600 Rdl. d. C. (1920 Kroner) om Aaret. Efter Christian V's Død (1699) skal han være bleven katholsk igen og forlod Koben­havn. Han vedblev dog at nyde sin tidligere Lønning som Pension, og døde i Kvartalet Jan.-Marts 1704, thi den 24. April s. A. faar Enken dette Kvartals »Pension« udbetalt. Tanken om de tre Beken­delser, han efterhaanden havde tilhørt, sysselsatte ham meget, og fremtraadte saavel i hans Kunstnervirksomhed som i hans Skrifter. Saaledes blev den 19. Oktober 1696 i Trefoldighedskirken ophængt et stort Maleri, »inventeret, malet og foræret til Kirken af Bois-Clair«. Det forestillede den hellige Timotheus, »en Mand af tre Religioner«. I et Skrift –”Discours évangéliguei”. fra samme Aar findes et tegnet Billede af Jomfru Marie, med en snurrig Forklaring om, at hun havde været af tre Religioner, nemlig den jødiske, den calvinske og den lutherske. Han har desuden i en Slags Gouache udført flere allegoriske Billeder, hvoraf nogle dels findes paa Rosenborg, dels fandtes i den kongelige Malerisamlings særskilte Samling af Haandtegninger m. m.

(Weinwich, S. 95. Sandvig, S. 28. Maanedl. Relationer for 1696. Hafnia hodierna, S. 116. Kraft og Nyerup. Worm's Lex. Rigsarch. Bricka, II, 473-)

 

Bojesen. Robert Peel Bojesen, Maler, født den 27. December 1841 i Skive, hvor Forældrene den Gang boede, var Søn af Distrikts­læge Justitsraad Boe Bojesen (f. 1804, d. 1885) i Holbæk og Jensine Mathilde f. Opitius (f. 1810, d. 1879). Han begyndte med at fare til Søs, kom derefter i Skibsbygningslære i Aabenraa, men da dette heller ikke tilfredsstillede ham, kom han til Professor Dalsgaard i Sorø, for at lære at tegne og derfra til København, hvor han i

 

108

Okt. 1866 fik Plads i Kunstakademiets Modelskole. Samtidig ægtede han Johanne Charlotte Selmer, en Datter af Overlæge Etatsraad Harald Selmer (f. 1814, d. 1879) og Julie Frederikke f. Bodenhoff (f. 1818, d. 1863). Den 19. Marts 1870 fik han Afgangsbevis som Maler. Han deltog 1873 i Konkursen for den Neuhausenske Præmie om Opgaven »Christiern II og Sigbrit gennemse Toldregnskaberne« og 1875 for samme Præmie om Opgaven »Mogens Munk bringer Chri­stiern II Adelens Opsigelsesbrev«. Sidste Gang blev Præmien til­kendt ham. Desuden har han 1871—76 udstillet nogle Genre­billeder og et Par historiske Malerier. Imidlertid fik han Lyst til at blive Sømaler, søgte Vejledning hos Chr. Blache og vilde have konkurreret i dette Fag til den Neuhausenske Præmie, da denne lovende unge Kunstner efter et kort Sygeleje afgik ved Døden den 4. De­cember 1876.

(Priv. Medd. Bricka, II, 488. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 6. December 1876. Pers. Tdskr. 2. R, I. Till. 28.)

 

Bolagny.     Bolagny,   ansat som dansk Oberst  1697,   fik i Aaret 1699 en Sum  900 Rdl. d.  C. udbetalt for Modellen   til   en Bygning. (Kgl. Regnsk.  i Rigsarch.j

 

Bolvig.    Emilie Soya yensen f. Bolvig, se Soya Jensen.

 

Bondrop. Niels Herman Bondrop, Billedhugger, Søn af Gros­serer og Urtekræmmer Hans Christian Bondrup (f. 1802, d. 1880) og Cathrine f. Hassert (f. 1805, d. 1873), var født i København den 17. November 1834, besøgte Kunstakademiet fra 1849 og gennemgik dets Skoler; den 22. Marts 1856 vandt han den mindre og den 29. Decbr. 1859 den store Sølvmedaille for Modelering. Han udstil­lede fra 1853 til 1858 nogle Buster og nedsatte sig derefter 1861 som Sten- og Billedhuggermester i København. Han ægtede 1866 Vilhelmine Albertine Smidt, Datter af Bogholder ved Ordenskapitlet Anton Ferdinand Smidt (d. 1840) og Marie Sofie født v. d. Wittering (f. 1817, d. 1886), og døde den 23. September 1889.

(Priv. Medd.    Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Pers. Tidsk.  2. R. V, Till. 31.)

 

Bonfils. Louise Marie Magdalene Bonfils, Malerinde, er Datter af Justitsraad Carl Josef Julius Bonfils (f. 1814) og Elisabeth Juliane Louise f. Soelberg (f. 1815, d. 1884) og er født den 3. November 1856 paa Frederiksberg. Hun har besøgt Tegne- og Industriskolen for Kvinder og har som Elev af Hans Fischer, samt af Kunstnernes

 

109

Studieskole under Krøyer og Tuxen uddannet sig til Marinemalerinde. Efter at Kunstskolen for Kvinder var bleven oprettet, besøgte hun denne i tre Semestre 1891—92. Hun havde imidlertid udstillet alle­rede fra 1881 -- et Søstykke solgt til Kunstforeningen - - og har ved Siden af Kystbilleder og Søstykker ogsaa udstillet enkelte Land­skaber.

(Priv.  Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst.  Fortegn.)

 

Bonnesen. Carl Johan Bonnesen, Billedhugger, født den 26. Maj 1868 i Aalborg, er Søn af Skibsbygmester Lambert Bonnesen (f. 1827, d. 1884) og Maria Dorothea Sofie f. Langbein (f. 1842). Han var først i Tømrerlære, men da han ønskede at blive Billedhugger, indtraadte han i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse i Fe­bruar 1887 og gennemgik med stor Flid og Iver Klasserne, saa at han allerede den 28. Maj 1889 fik Afgangsbevis som Modelerer, efter at han to Gange havde faaet Skolens Flidspræmie paa 100 Kr. Strax ved sit i 1889 udstillede første Arbejde »En Hunnerhøvding«, vakte han Opmærksomhed, s. A. vandt han anden Pengepræmie for en Modelfigur, i 1890 første Præmie for en saadan, og i de følgende Aar fik han Understøttelser fra forskellige Legatstiftelser. T 1893 vandt han Halvdelen af en Eibeschütz'sk Præmie for sin »Kain« og i 1894 fik han første Gang Aarsmedaille for sin Gruppe »En Ulyk­kelig«. Det i Bronce udførte Arbejde, »En Hunner, som til Hest bortfører en kinesisk Pige«, tilhører Statens Skulptursamling. Han er for Tiden (1894—95) udenlands med første Del af Akademiets mindre Rejsestipendium.

(Priv. Medd.   Akad.     Cdst. Fortegn.)

 

Borch. Gaspar Leuning Borch, Architekt, er Søn af By- og Herredsfoged Gaspar Frederik Carl Borch (f. 1829, d. 1878) og Marie f. Borch (f. 1823) og blev født i Christianssted paa St. Croix den 14. Juni 1853. Ved Faderens Forflyttelse kom han til Danmark og vilde være Søofficer; han bestod Adgangsprøven til Søofficerskolen (1870): men da han dog ikke blev antaget, lærte han Tømrerhaandværket i Saxkøbing, hvor Faderen den Gang var Embedsmand, og kom derefter paa Kunstakademiet i Oktober 1874. Han gennemgik dets Skoler og fik i April 1879 Tilladelse til Afgang, samt den 30. Juni 1882 Afgangsbevis som Architekt. Han konkurrerede i 1886 med Tegninger til et Kunstmuseum og opnaaede en Præmie, i 1889 ved Akademiet til den Neuhausenske Præmie. Samme Aar blev han

 

110

Lærer ved det techniske Selskabs Skole i Kunstindustri. I 1891 havde han Rejseunderstøttelse af den Reiersenske Fond og Indenrigs­ministeriet, i alt 1000 Kr., og i 1893 af den Larsenske Fond, 900 Kr. Han har givet Tegning til Sekondløjtnantskolen paa Kronborg og til Ingeniørkasernen paa Vognmandsmarken, samt opført flere Bayerskøl-Bryggerier. Han er gift med Alida Louise f. Dodt, Datter af Oberst­løjtnant i Infanteriet Just Victor Dodt (f. 1808, d. 1857) og Louise Ottilie f. Bagger (f. 1816).

(Priv. Medd.     Akad.    Udst.  Fortegn.     V.  Richter, Jur.  Stat.   1881,  S. 37.)

 

Borch. Elna Inger Cathrine Borch, Billedhuggerinde, Datter af Købmand Anders Jakob Borch, er født i Roskilde den 6. December 1869, uddannede sig for Billedhuggerkunsten hos A. V. Saabye og besøgte fra i. Oktober 1891 den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, indtil hun den 28. Maj 1894 fik Afgang som Modelerer. Kunstnerinden har i 1891, 1892 og 1895 udstillet Buster.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Borch. H. Borch, Maler, nævner sig selv paa et Portræt i hel Figur af Margrethe Ulfeldt, Niels Juels første Kone, som den, der i 1758 har kopieret dette Billede, hvilket tilhører Grev Bille-Brahe til Egeskov.

(Udst. af Niels Juelske Portr. p. Amalienborg,   i.— 6. Juli  1877.)

 

Borch.. Martin Borch, Architekt, Søn af Proprietær Frederik Borch (f. 1807, d. 1868) og Johanne Frederikke f. Frausing (f. 1809, d. 1886) er født paa Hovedgaarden Skjern i Jylland den i. Marts 1852. Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære, blev Svend 1870, men fik allerede i Oktober 1869 Adgang til Kunstakademiet, hvorfra han den 19. Marts 1877 fik Afgangsbevis som Architekt. Den n. Marts 1878 tilkendtes den mindre Guldmedaille ham for »En Bibliotheksbygning« i gothisk Stil. Efter at han i 1880 havde ægtet Marie Henriette Nyrop, en Datter af Sognepræst Christoffer Nyrop (f. 1805, d. 1879) og Helene f. Ahlmann (f. 1807, d. 1874), foretog han en Studierejse til Italien, besøgte i 1889 Verdensudstillingen i Paris med ministeriel Understøttelse og var i 1891, med en Rejseunderstøttelse paa l000 Kr. fra Akademiet, atter i Italien. Af hans Arbejder kan fremhæves Opførelsen af Christiansminde under Jægerspris Stiftelse (1887), Ombygning af Herregaarden Holstenhus i Fyn (1890), samt Opførelsen af Provinsarkivet i Odense (1893); for de dertil hørende udstillede

 

111

Tegninger fik han i 1894 Aarsmedaille for første Gang. Af dekorative Arbejder kan nævnes Kongeværelset ved den store nordiske Udstilling i 1888 og Tegningerne til en Del kunstnerisk udførte Møbler. Siden 1893 har han været Assistent ved Akademiets Architekturskole. Ved Konkurser om Tegninger til et Kunstmuseum (1886) og til Gen­opførelsen af Christiansborg Slot (1887) har han vundet Præmie. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bork. André Christoph Bork, Xylograf, er født den 6. Januar 1854 i København og Søn af Skomagermester Heinrich Wilhelm Bork (tysk født 1818, d. i Kbh. 1883) og Engeline Maria f. Espersen (f. 1816, d. 1873). Han lærte hos H. P. Hansen i fire Aar og besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i 1871 kom paa Akademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han kun besøgte et Kvartal. Endnu samme Aar rejste han til Stuttgart og i 1883 til Wien, hvor han arbejdede i to Aar. Efter den Tid har han været i kunstnerisk Virksomhed flere Steder i Udlandet, saaledes i München ved Illustrationerne til »Faust« og til »Fliegende Blåtter«, derpaa i Paris, hvor han skar Illustrationer til Victor Hugo »Les travailleurs de la Mer«, i Berlin og 1888 i Florens, hvor han udførte et Træsnit efter Sassoferratos »Madonna«, derpaa i Holland og i London, indtil han endelig i 1893 har taget fast Ophold i Køben­havn (Frederiksberg) og oprettet et xylografisk Atelier. Han har i Danmark skaaret Træsnit efter nogle af Hans Tegners Illustrationer til Holberg m. m.; og har udstillet siden 1884 Træsnit efter for­skellige Malere. Den 18. Marts 1882 havde han ægtet Claudine Theilgard (f. i Valparaiso ¹⁸/₃ 1862), Datter af Fabrikant Jan Theilgard (d. i Kbh. 1875) og Rosaria Arancibia (d. i Bryssel 1873).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Borup. Gotthilf Borup, Billedhugger, maa være født kort efter Aarhundredets Begyndelse; han besøgte Kunstakademiet i København fra 1819, men vandt først 1827 dets mindre Sølvmedaille, 1829 den store, samt Pengepræmien som Billedhugger samme Aar og 1832. Efter et tidligere forgæves Forsøg vandt han 1837 den mindre Guld-medaille for Opgaven »David opmuntrer Saul ved sit Harpespil« (i Sam. 16,23). Store Guldmedaille lykkedes det ham ikke at faa. Hans vigtigste Arbejde var Udførelsen af den store Fronton til Chri­stiansborg Slots Forside efter Thorvaldsens Udkast, som blev ham overdragen efter H. E. Freunds Død. Den er i brændt Ler og blev

 

112

opstillet 1847: den ødelagdes næsten ganske ved Slottets Brand 1884. Foruden dette Arbejde syslede han mellem 1841 og 1850 med en Billedstøtte af Tordenskjold, en Buste af samme, der var udstillet først i Gibs og senere i Marmor, samt endelig med Skitsen til en Billedstøtte af Niels Ebbesen. Saavel de fem Billedstøtter, som de to knælende Engle paa Forsiden af katholsk Kirke i København (1842) ere ligeledes af Borup. I 1852 rejste han til Amerika, hvor han levede i New Haven i trange Kaar og døde der i Juli 1879. (Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Vejvis. Strunk.)

 

Boudan, se  Chomond Boudan.

 

Bourgeois. Christian M. Bourgeois, Maler, født i København, vandt i 1789 Kunstakademiets mindre Sølvmedaille for en malet Modelfigur og fik 1794 Akademiets Attest »for i nogle Aar at have frequenteret« det. Han forlod rimeligvis den Gang København, thi efter Weinwichs Angivelse levede han (1811) »som Theatermaler i St. Petersborg og har malet smaa Architekturstykker med Ruiner«.

(Weinwich,  S. 204.    Akad.)

 

Bracht. F. G. t. Bracht, Maler, rimeligvis en Søn af Christian V's Hoflakerer Christian von Bracht, som fra 1691—98 modtog en aarlig Understøttelse af 200 Rdl. d. C. »til sin Søn i Rom«. Fra den Tid har han vistnok været hjemme, 1708 arbejdede han i 6 Maaneder paa Rosenborg Slot, og 1746 nævnes to Blomsterstykker i Vandfarve af Frederik Christian Bracht. Weinwich nævner, at han 1698 har malet Landskaber med Dyr i. Af Sandvig nævnes blot sex Arbejder med Aarstallene 1698—1741. Friis nævner en Charles Bracht, som 1705 arbejdede paa Rosenborg.

(Weinwich,  S. 95.    Sandvig,  S. 29.    Friis, Saml. S.  21.    Rigsarch.)

 

Brackhoff. F. A. Brackhoff, Portrætmaler, kaldte sig allerede saaledes, da han 1825 indtraadte i Akademiets første Frihaandsskole. Han udstillede 1826 to Portræter i Pastel og 1835 »et Christus-hoved«, Kopi efter Carlo Dolci, ligeledes i Pastel. Han døde den 5. Maj 1854, som det synes ugift og fattig.

(Akad.     Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.)

 

Bradt. Frederik Ludvig Bradt, Kobberstikker, Søn af Snedker Johan Just Bradt i København og født 1747, vandt Kunstakademiets Soh medailler i Bygningsskolen (1765) og Aaret efter dets store Guld-

 

113

medaille i samme Fag. Ved sin Broders Død (se nedenfor) søgte han det Stipendium, denne havde haft, men fik det ikke. Senere lagde han sig efter Malerkunsten, men søgte dog atter 1775 Rejse­stipendium som Bygmester, uden heller denne Gang at opnaa det. Efter at have været »Fabriquetegner« og faaet Akademiets Anbefaling som brugelig ved de kongelige Uldmanufakturer, eller samtidig der­med, lagde han sig efter Kobberstikkerkunsten og synes at have op­holdt sig nogle Aar udenlands, blandt andet hos Bonnet, til hvis Værk han stak Vignetter (1778). Han ægtede den 13. November 1779 Marie Louise Mayes (f. 1745). I Aaret 1785 blev han agreeret som Kobberstikker ved Kunstakademiet paa et Stik efter et Landskab af van Hagen: Mandelberg og Abildgaard valgtes til Kommissærer, og den 6. Marts 1786 blev han Medlem af Akademiet paa et Stik efter et Landskab med Kvæg af Asselyn. Den 16. De­cember s. A. døde hans Hustru kun 41 Aar gammel. Tre Aar efter, d. 22. Februar 1789 frabad han sig den Ære at være Medlem, da »Omstændigheder og adskilligt Arbejde; ikke tillod ham at deltage i Forsamlingerne. Akademiet synes dog at have vedblevet at regne ham for sit Medlem. Endnu samme Aar optraadte han paany som Architekt ved at fremsende »et Forsøg til en ny Søjleordens Op­findelse«, der blev taget under Akademiets Overvejelse, uden at man dog senere erfarer noget nærmere derom. Det gik tilbage med ham, han skal endog have været sindsforvirret og i nogen Tid paa Lade-gaarden. I 1809 søgte han Kongen om Tillæg til sine Aarpenge paa Grund af Øjensvaghed og tiltagende Alder, og anbefaledes dertil af Akademiet. Allerede den Gang var han i Hillerød, hvor han levede nogle Aar (1808—n?). Slutningen af sit Liv tilbragte han hos en Datter, som i andet Ægteskab var gift med Konsistorial-raad Juhl i Førslev, og hos hende døde han den 15. Januar 1829. Af hans Arbejder nævnes, foruden de anførte, fra Aaret 1787 »to skønne Landskaber efter en nederlandsk Maler og et godt Portræt i Kridtmaner«. Forøvrigt synes han at have syslet med mere under­ordnet Arbejde i sit Fag. Thaarup nævner i Nyeste Skilderie nogle Stik efter Juel.

(Weinwich, S. 28. Skild. 1830, Sp. 402. Bricka, II, 582. Lengn. Trin. K. Adresseav. 1779. Nr. 186. Priv. Medd. Strunk. Krohn I, 89—94. Akad. Schlesw. Kunstbeitr., S. 44.)

 

Bradt. Johan Gotfred Bradt, Architekt og Kobberstikker, født i København den 9. December 1741, en Broder til Frederik Ludvig

N. K. I,.    I.                                                    April   1895.

 

114

Bradt, lagde sig først efter Bygningskunsten og vandt i dette Fag Kunstakademiets fire Medailler i Aarene 1759—64. Tillige lagde han sig efter Kobberstikkerkunsten og søgte i Juli 1768 Akademiets Rejsestipendium baade som Architekt og som Gravør. Han fik dog først Stipendiet et Aar senere og afrejste i Oktober 1769 til Paris, hvor han allerede Aaret efter døde den 25. Oktober 1770. Dermed afsluttedes hans korte, men som det synes lovende Virksomhed. Sandvig nævner -ni Arbejder af ham. Han udgav Monumenta Fredens-burgica inden sin Udenlandsrejse.

(Weinwich, S.  174.   Sandvig, S. 29.   Skild.  1830, Sp. 401.    Schlesw. Kunst-beitr.,  S. 44.    Kraft og Nyerup.    Krohn I,  80—82.    Akad.)

 

Brandstrup. Ludvig Brandstrup, Billedhugger, er Søn af pen­sioneret Skolelærer Frederik Laurits Michael Brandstrup og Johanne Kirstine f. Fenger. Han er født den 16. August 1861 i Tranekær paa Langeland, kom efter sin Konfirmation i Snedker,lære og arbejdede som Svend hos Severin og Andreas Jensen i København. Da han havde Lyst til at være Billedhugger, tog afd. F. L. Liebenberg sig af ham, og han tilbragte en Del Aar i hans Hus. Han blev Elev af Vilh. Bissen og kom den i. Oktober 1885 ind i Akademiets For­beredelsesklasse, gennemgik dets Skoler og fik den 30. Januar 1888 Afgangsbevis som Modelerer. Brandstrup havde begyndt at udstille allerede i 1886, og han vandt i 1889 den Neuhausenske Præmie (600 Kr.) paa en Statuette i Gibs af sin faderlige Ven Liebenberg. I 1890 fik han en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 1000 Kr., i 1892 første Gang Aarsmedaille paa en Dobbeltbuste, i 1893 og 1894 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, paa hvilket han endnu er udenlands. Desuden har han i 1894 faaet første Medaille ved den internationale Kunstudstilling i Antwerpen. Den 14. September s. A. indgik han, under et midlertidigt Ophold i Hjemmet, borger­ligt Ægteskab med Bertha Nancy Hirschsprung, Datter af Grosserer og Tobaksfabrikant Bernhard Hirschsprung (f. 1834) og Emma f. Bing (f. 1843). Blandt hans Arbejder kan fremhæves Buster af V. Kyhn, O. D. Ottesen og Vilh. Bissen. I 1891 udstillede han en Billedstøtte i Gibs »Psyche henter gylden Uld«.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.     18. Nov.'s Aarsb.)

 

Brandt. Bolette Brandt, Malerinde, var Datter af Sognepræst Jørgen Ludvig Brandt (f. 1788, d. 1844) og Elisabeth født Gjørup (f. 1796, d. 1879) og blev født den 19. Februar 1827. Hun uddannede

 

115

sig først for Blomstermaleriet, men da hendes Lyst førte hende til Landskabsmaleriet, blev hun Elev af H. Buntzen og har ligeledes tegnet hos F. Helsted. Hun har malet Landskaber fra forskellige Egne af Danmark og udstillet fra 1861 til 1875. I 1869 var hun udenlands og opholdt sig nogle Maaneder i Paris. Af Hensyn til hendes kunstneriske Virksomhed skænkede Kong Christian IX hende i 1873 en Aarpenge fra Vallø Stift. Hun døde den 24. December 1889.

(Priv. Medd.    Reitzel.   Udst. Fortegn.    Pers. Tdsk. 2. R. V. Till.,   31.)

 

Brandt. Jakob Frederik Brandt, Ingeniørofficer, Maler, er født den 6. Januar 1843 i Ollerup ved Svendborg, hvor Faderen Jens Sofus Brandt (f. 1812) den Gang var Præst; hans Moder var Eline Mar-grete f. Lange (f. 1812, d. 1865). Brandt blev Student fra Sorø Akademi i 1862 og tog den filosofiske Examen Aaret efter. Da Krigsforberedelserne snart efter begyndte, meldte han sig som frivillig Officersaspirant, deltog i Krigen, bl. a. i Forsvaret af Als og fik efter Krigen Udnævnelse til Sekondløjtnant (med Ancienn, fra ²⁵/₁₀ 1864). Imidlertid studerede han Theologi i nogle Aar, men bestemte sig i 1867 atter for Militærstanden, gennemgik Officersskolen 1868—72 og fik Ansættelse i Ingeniørkorpset, men var forinden, den 17. Juli 1870, bleven udnævnt til Premierløjtnant. De følgende 14 Aar op­toges ganske af Militærtjenesten samt flere Udenlandsrejser i tjenstligt Øjemed; d. S.Jan. 1880 blev han Kaptajn, og nogle Aar efter bestemte han sig for at uddanne det Anlæg for Malerkunsten, som han ikke tidligere havde kunnet hellige Tid og Kræfter. Uden at træde ud af Tjenesten gennemgik han Akademiets Skoler fra November 1884 til den 28. Maj 1891, da han fik Afgangsbevis som Maler. I Januar 1895 afsluttedes hans egentlige Militærtjeneste, idet han faldt for Aldersgrænsen. Den 21. Februar 1885 havde han faaet Ridder­korset. Brandt har udstillet nogle Billeder siden 1891, mest Figur­billeder, men har desuden malet en Del Portræter og enkelte Genre­billeder. I 1894 foretog han en mindre Kunstrejse, navnlig for at se nogle af de større udenlandske Samlinger. Han ægtede den 28. December 1875 Anna Benedicte Lucia Seehusen, Datter af Snedkermester Frederik Seehusen (f. 1801, d. 1884) og Laura Thomine Henriette f. Jørgensen (f. 1811, d. 1891).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Brandt. Johannes Herman Brandt, Landskabsmaler, Søn af Sognepræst August Frederik Brandt (f. 1815, d. 1893) og Charlotte

 

116

Augusta f. Steenbuch (f. 1821), er født den 29. August 1850 i Køben­havn, hvor han besøgte Haderslevs Læreres Skole og lærte samtidig at tegne hos Peters og Kyhn: som Landskabsmaler er han tillige Elev af den sidste. Han besøgte Kunstakademiet 1868—74 og begyndte at udstille 1872. Han vælger med Forkærlighed Æmner fra Born­holm, især fra Kysten, hvor Brændingen bryder sig mod Klippen, og har solgt en Del Billeder til forskellige Kunstforeninger i Dan­mark og til Tombola'en. Han er gift med Rebekka Sofie f. Steen­buch, en Datter af Pastor Theodor Steenbuch (f. 1816) i Odense og Charlotte Johanne Elisabeth f. Mørch (f. 1830). (Bricka III, 9. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Brasch. Morten Bras,ch har tegnet »Christian V's Brystbillede omgivet med et Træk, hvori Kongens Symbolum og andre Zirater. Patent folio. Martinus Braschius inv. Copenhagen Anno 1686. Pieter van Haarlem sculp.”

(Sandv.. S. 66.    Weinw.,  S. 96.)

 

Brasen. Hans Ole Brasen, Maler, Søn af Skolelærer, senere Købmand i Hillerød, Ole Julius Brasen og Kamae Elise f. Smidt, er født den 16. Januar 1849 ' Hillerød. Efter at have staaet fire Aar i Malerlære hos Malermester Schmiegelow besøgte han Kunstakademiet i København 1867—1874 og begyndte at udstille 1871. Som Land­skabsmaler er han Elev af Rasmussen Eilersen, med hvem han 1876 rejste til Italien. Forinden havde han (1875) faaet den Neuhau-senske Præmie for »Gæssene drives hjem i. Efter at have udstillet et stort Billede »Husarer vande Heste, Solopgang« fik han Akademiets mindre Rejsestipendium i to Aar (1879—80) og senere i 1884 det Ancherske Legat, l Paris studerede han under Bonnat. Han maler dels Dyrstykker, dels Figurbilleder, som oftest i landskabelige Om­givelser, dog ogsaa Portræter. I 1892 fik han første Gang, i 1894 anden Gang Aarsmedaille (»Solnedgang ved Esrom«) og er nu Med­lem af Akademiets Plenarforsamling.

(Bricka, III,   17.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Bratz. L. T. W. Bratz, Portrætmaler, var mulig Søn af Kom­pagni-Kirurg Johan Henrik Vilhelm Bratz (f. 1780, d. 1841) og Sofie Elisabeth f. Kalhauge (f. 1794, d. 1836). Han udstillede fra 1830—41 Miniaturportræter og et Genrebillede, forlod København 1841 og r-yne-* at være den Bratz, som derefter levede og vistnok ogsaa døde

 

117

i Christiania, hvor han var gift med Skuespillerinden Emilie Susanna f. Fonseca (Enke efter en Møller:), der døde 1884 i Christiania. I 1843 malede han der et Billede med mange Figurer, forestillende et »Christiania-Marked«.

(A. Collett, GI. Chrnia Minder, S. 39, 136. Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Bravo. Johan Bravo, Maler, født i Altona af jødiske Forældre 1796, besøgte Kunstakademiet i København 1816—1819, for at uddanne sig til Kunstner. Under Opholdet i København udstillede han intet, men efter at det var lykkedes ham at komme til Rom (om­trent 1830) udstillede han 1831—32 et Par mindre Billeder fra Rom og Omegn. Han opgav dog snart Malerkunsten, men forstod ved sin Tjenstvillighed og Forretningsdygtighed at gøre sig yndet saavel af de Danske, som af den tyske Kreds i Rom. Endnu i 1839, da Akademiet benyttede ham som Mellemmand, kaldtes han »Maleren Hr. Bravo«, men snart efter fik han Titel af Kunstagent med For­pligtelse til at give Akademiet Kunstmeddelelser fra Rom, og i flere Aar skrev han udførlige Beretninger om Kunstnernes Virksomhed der. De Tjenester, han ydede ved Afsendelsen af Thorvaldsens Værker til København, fremkaldte hans Udnævnelse til dansk Konsul i Rom, i hvilken Stilling han forblev til sin Død. Han blev senere tillige svensk-norsk Konsul, Ridder af Danebrog og af Vasaordenen, Etatsraad og endelig Kommandør af Danebrog. Han døde i Rom den 29. April 1876.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Thiele, Thorv. III og IV. Fædrelandet 1876, Nr. 106.)

 

Brecheisen. Josef Brecheisen, tysk Miniatur- og Kmaillemaler, var som det synes født i Wien. Fra 1748 opholdt han sig i Berlin og blev 1757 kaldet til København, hvor han var Hofminiaturmaler fra 1759 til 1764 med 300 Rdl. d. C. om Aaret. Han skal have forladt København, dels formedelst Pilos Indflydelse, dels af Util­fredshed med sin Stilling her og vendte om Sommeren 1763 tilbage til Wien; dog synes det at være sket uden Brud, thi Kongen gav ham den 29. Juli 100 Rdl. d. C. til. Rejsepenge. Han malede dels Miniaturportræter til de da brugelige Gulddaaser, dels andre Malerier i Miniatur. Han har ogsaa raderet et Par Blade. Tillige var han Tegnelærer for de kongelige Børn.

(Weinw.  S.  164.    Schlesw. Kunstbeitr. S. 44.    Rigsarch.    Statskal.)

 

118

Brecheisen. J. Brecheisen født Laurentz, den foregaaendes Kone, var Emaillemalerinde og var i København sammen med sin Mand. Hendes Broder, Johan Daniel Laurentz, var hendes Lærling.

(Weinwich, S.  164.)

 

Bredal. Niels Anders Bredal, Landskabsmaler, var født i København den 22. Juni 1841, Søn af Koncertmester Iver Frederik Bredal (f. 1800, d. 1864) og Elisabeth f. Andersen (d. 1841), og Sønnesøn af nedennævnte N. J. Bredal. Han var uddannet til Lithograf, men da han fik mere Lyst til at være Maler, besøgte han Akademiets Skoler fra 1860 til 1867, idet han gik ud af Modelskolen. Han begyndte at udstille 1865 »Portalet af Frederikskirken« og fore­trak i det hele architektoniske Motiver, helst i landskabelige Om­givelser. I 1870 var han i Tyskland, og i September 1871 rejste han til Italien, saa at han allerede 1872 var i Rom, idet han, efter i to Aar ikke at have udstillet, til Udstillingen i 1873 havde hjemsendt flere Billeder fra Rom og Omegn. Han nærede en Tid Tanken om at blive i Italien, men afbrød dog Opholdet i 1880, da han over Venezia rejste hjem. I Italien lagde han sig efter Vandfarvemaleriet og blev Banebryder i Danmark for denne Malemaade. Efter Hjem­komsten vendte han tilbage til danske Landskabsmotiver, indtil han 1885 blev Lærer ved Koldings techniske Skole, og nu indflettede Kolding hus' Ruiner i sine Billeder. I 1887 vendte han syg og lidende, Følgerne af en voldsom Gigtfeber, tilbage til København, hvor han døde den 14. Februar 1888. Han havde i 1882 ægtet Cecilie Abrahams, f. Holm (f. 1849, d. 1891), Enke efter Cand. phil. F. Abrahams. Ved Siden af det smukke kunstneriske Snille, som fremtraadte i hans Billeder, navnlig i hans Akvareller, havde han ogsaa et poetisk Talent, som han i sine Kunstbrødres Kreds stillede til Kammeraternes Raadighed ved festlige Lejligheder.

(Bricka, III, 31. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. IV. Till., S. 3. Nat. Tid. 1888. Berl. Tid. 189 O

 

Bredal. Niels Iversen Bredal, Maler, født i Bergen den 15. August 1772, var Søn af Iver Bredal (f. 1738 i Christianssand, d. 1783) og Anna Renord (f. 1748, d. 1776); han ernærede sig i København som Portrætmaler og Tegnelærer. Han indsendte nogle Prøvetegninger til et Elementarværk til Kunstakademiets Bedømmelse. Nogle roste det, andre dadlede det for »Mangel paa Smag og Korrekthed«. I Aaret 1821 forlangte han Akademiets Attest for Duelighed som Tegnelærer, men fik den ikke, fordi han ikke var Elev af Akademiet.

 

119

I 1824 udstillede han et Portræt udenfor Fortegnelsen. Et Portræt af den bergenske Rektor, F. C. Holberg Arentz er stukket af Bagge (1816). Kobberstiksamlingen har en satirisk Tegning af ham. Han ægtede 1796 Marie Frederikke Christensen (f. 1774, d. 1797) og, efter dennes Død, Charlotte Augusta Green (1798), og døde den 19. August 1831 som Malermester i København.

(Weinw. Lex. Ersl. Forf. Lex. I. S. 199. Suppl. I. S. 233. Dagen 1831, Nr. 235. Thaarup. Lengn. Stamtavle og Frue K. Rigsarch. Krohn I, 155. Strunk. Akad. Skifteretten.)

 

Bredsdorff. Johan Ulrik Bredsdorff, Landskabsmaler, født den 22. Maj 1845 i Vesterskjerninge i Fyn, er Søn af Sognepræst Chri­stian Hornemann Bredsdorff (f, 1802, d. 1848) og Elise Bolette f. Møller (f. 1813, d. 1877); han opvoxede først i Odense, senere i København, og havde uddannet sig til Civilingeniør, inden han bestemte sig for at blive Landskabsmaler. Han har lært at male hos Kyhn og besøgte Kunstakademiet 1868 til 1876. Siden 1883 har han boet i Birkerød. Lige siden 1870 har han været en flittig Ud­stiller, som har vundet et godt Navn ved sine talrige Landskaber, dels fra Bornholm, dels fra forskellige Egne i Danmark, ikke mindst fra Birkerøds smukke Omgivelser. I 1876 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere for Solskin paa Vandet, »Kobbermøllebugten ved Flensborg«. I 1877 var Bredsdorff en Sommerrejse og malede nogle Partier fra Svejts, i 1887 havde han en Rejseunderstottelse fra Akademiet paa 400 Kr. og besøgte da Norge. Han havde den n. Juli 1878 ægtet Dagmar Helveg, Datter af Stiftsprovst Hans Frederik Helveg (f. 1816), den Gang Sognepræst i Købeløv, og dennes anden Hustru Anna Maria f. Lauritsen (f. 1820).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Brendekilde. Hans Andersen, fra 1884 med kgl. Bevilling, Brendekilde, Maler, er født i Landsbyen Brendekilde paa Fyn, den 7. April 1857, og er Søn af Træskomand Anders Rasmussen og Maren Nielsdatter. Lyst til at skære i Træ og Undervisning i en Snitteskole vakte Kunstnertanker hos ham, han forlod sin Tjeneste og gik i Stenhuggerlære i Odense: ved en Enkefru Blumenbachs Hjælp fik han større boglig Uddannelse og kom til Kunstakademiet i Køben­havn for at blive Billedhugger. Han gennemgik fra Oktober 1870 dettes Skoler og fik den 17. Marts 1881 Afgangsbevis som Modelerer. Men nu slog han pludselig om og blev Maler; allerede paa December udstillingen 1882 havde han et mindre Arbejde og fra Foraars-

 

120

udstillingen 1883 har han stadig udstillet og vakt stigende Opmærk­somhed for sine Arbejder. Aaret efter giftede han sig med Ida luliane Antonie Nielsen, Datter af Skovfoged Hans Henrik Nielsen i Stevns. Han maler med Forkærlighed Menneskenes Liv i fri Luft og har kun undtagelsesvis gengivet Interiører. I 1886 fik han af Akademiet en Rejseunderstøttelse paa 400 Kr. til Indlandet; i 1888 udførte han i Pastel »Illuminationen ved Regeringsjubilæet« (udst. 1889, tilh. Kong Christian IX) og i 1889 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.) til Udlandet, samt, efter eget Ønske, Aaret efter 800 Kr. til Hjemrejse. Et stort Billede »Udslidt« (udst. 1890) var malet inden Rejsen. Saavel i Form- som i Farvebehandlingen øvede Rejsen gunstig Indflydelse paa ham; han udstillede nogle Billeder, malede i Udlandet, men vendte hurtig tilbage til danske Æmner. I 1892 fik han første Gang Aarsmedaille for »Foraar« og i 1893 anden Gang for det store Billede »En Landevej«, der viser en stærk religiøs Paavirkning, som ogsaa fremtræder saavel i tidligere som i senere Arbejder, med en fra Udlandet optagen Lyst til at drage nytestamentlige Motiver ind i det moderne daglige Livs Om­givelser. Med dette Billede, som blev købt til den kgl. Maleri-samling, var han bleven Medlem af Akademiets Plenarforsamling. Aaret efter fik han det Ancherske Legat og rejste atter til Udlandet. Han har tillige haft nogen Understøttelse fra andre af de Legat-stiftelser, som understøtte Kunst.

(Bricka, III, 54.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Brendstrup. Thorald Brendstrup, Landskabsmaler, Søn af Tømrer­mester Søren Brendstrup og Marie født Viborg, blev født den 2 5. Maj 1812 paa Cathrinebjerg ved Roskilde.¹ Efter sin Konfirmation blev han Lærling paa den kgl. Porcelænsfabrik for at uddanne sig til Porcelænsmaler og besøgte som saadan Kunstakademiets Skoler fra 1826—1833, da han gik ud af Gibsskolen. Imidlertid kastede han sig ogsaa over Landskabsmaleriet og udstillede fra 1835: 1846 opgav han ganske Porcelænsmaleriet for udelukkende at hellige sig Land­skabsmaleriet. Han fik 1847 og 1848 Akademiets Rejsestipendium (600 Rdl. aarlig) for to Aar, og opholdt sig 1847 — 50 i Udlandet,

 

¹ Paa sin Selvangivelse til Akademiet skrev han 1812 som Fødselsaar, hvilket ogsaa passer med, at han som konfirmeret indkom paa Akademiet i 1826. Senere, i 1868, skrev han rigtignok selv, at han var født 1814., som derfor, da den første Angivelse endnu var mig ubekendt, blev indført i Dsk. Konstnerlex. Jtg har i Dsk. biogr. Lex. og her optaget det formentlig rigtige Aarstal. Til S. Mtlller har han senere atter opgivet Aarstallet 1812.

 

121

navnlig i Rom. Efter at han (1855) havde ægtet Pauline Regine Kierkegaard, foretog han (1857—61) paany en længere Kunstrejse gennem Tyskland og Frankrig til Italien, hvor han især dvælede i Rom og Neapel. I Februar 1874 blev han Medlem af Kunst­akademiet i København. Han har udstillet en Del større og mindre Landskaber, dels af danske, dels af udenlandske, navnlig italienske Egne, som udmærkede sig ved et smukt Valg, om end ikke ved særdeles fremtrædende Egenskaber i Foredraget. Han var meget afholdt i Kunstnerkredse for sit sunde Omdømme og sit elskværdige Lune og havde flere Tillidshverv, f. Ex. som Medlem af Udstillings-Komiteen. Han maatte i sin Alderdom, — der forovrigt ikke sporedes meget i hans Udseende og Væsen, - - underkaste sig en Operation, der førte til Døden, den 4. Maj 1883.

(Priv. Medd.    Bricka III,  55.    Akad.   Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Brenno. Carlo Enrico Brenno, Billedhugger, var en fra Tysk­land indkaldt italiensk Billedhugger og Stukkatør, som synes at være født omtrent 1680. I Hamborg havde han 1716 udfort et stort, senere ødelagt, Gravmæle over den holstenske Grev Vilh. Ahlefeldt og Hustru. I Danmark udførte han 1727 Gravmæle over Stift­befalingsmand Fr. Gedde i St. Hans Kirke i Odense. Desuden skyldes de store Stukkaturarbejder i Kuplen og Havesalen i Fredens­borg Slot hans Haand, foruden lignende Arbejder paa Clausholm, Hirschholm Slot, paa Københavns Slot, paa det ældre Christiansborg Slot. Brenno, som signerer sig Carolus Brennus, døde i København i Slutningen af 1745.

(F. J. Meier, Fredensborg.    Bricka, III,  55.    Hamh. Kstl. Lex.)

 

Breum. Frederik Christian Breum, Maler, født den 28. Juli 1869 i København, er Søn af Høker Anders Christian Breum (f. 1811, d. 1878) og Mette Olsclatter. Efter Konfirmationen kom han i Maler­lære, og besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole. I 1888 fik han Sølvmedaille for sit Svendestykke, men havde forinden faaet Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1887 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler: han havde flere Gange i disse Aar faaet Flidspræmie. I 1891 har han udstillet et Portræt og i 1893 var han paa en Udenlandsrejse. Han har ogsaa malet et Par Landskaber og lever nu som Tegnelærer.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Briand de Crevecoeur, Maler, se Crevecoeur.

 

122

Brinkopff. Henrik Vilhelm Brinkopff, Bygningstegner, Søn af Instrumentmager Heinrich Brinkopff og Marie født Høygaard, er født i København den 30. Juni 1823. Han blev opdragen i Vajsen-huset, kom i 1839 i Billedskærerlære og besøgte samtidig Kunst­akademiet, hvis lavere Tegneskoler han gennemgik, men i Steden for at gaa ind i Modelskolen, gik han over i Dekorationsklassen, hvori han 1846 blev Elev af Akademiet. Da han 1847 havde ægtet Marie Frederikke Meyer (d. 1864), Datter af sin Lærer, Billedskærer J. C. Meyer, nedsatte han sig som Billedskærer og Forgylder i Køben­havn og levede som saadan til 1872. Senere vendte han tilbage til udelukkende at virke som Kunstner, navnlig som Bygningstegner i Dekorations- og Møbelfaget; dog ogsaa som Architekt. 1880—81 byggede han Etablissementet »National« overfor Hovedbanegaarden, 1884 indrettede han det forrige Landkadetakademi i Fredericiagade til Rigsdagsbygning, og 1885—86 byggede han Cirkusbygningen ved Jærnbanegade. Han har forestaaet Ordningen af en Mængde Industri­udstillinger og i det hele været virksom i Kunstindustriens Tjeneste. I 1866 indtraadte han i andet Ægteskab med Juliane Frederikke født Esslinger, Datter af Sæbefabrikant J. F. Esslinger.

(Priv. Medd.    Bricka, III,  64.    Akad.)

 

Brock. Gustar Brock, Maler, Søn af Højesteretsadvokat Gustav Edvard Brock (f. 1816, d. 1878) og Amalie f. Bjerring (f. 1821, d. 1872), var født i København den 12. August 1849. Han havde begyndt at studere, men forlod Studeringerne for at uddanne sig til Kunstner; forberedt af Architekt C. V. Nielsen fik han Adgang til Kunstakademiet, hvor han besøgte Almindelig Forberedelsesklasse fra Marts 1868 til Januar Kvartal 1871. Derpaa tog han Studenter-examen ved Sorø Akademi 1872 og Aaret efter anden Examen. Ikke længe efter, den 4. Januar 1875 ægtede han Vilhelmine (Minna) f. Zwinge, Enke efter Skibsfører Tange-Olsen, og rejste Ugedagen derpaa med sin Hustru til Chicago og derfra til San Francisco. I August 1880 kom han atter til København og fik da Ansættelse som Volontør i Ordenskapitlets Sekretariat, indtil han den 7. Juni 1883, efter Rosen-bergs Død, blev udnævnt til Vaabenmaler. Med Understøttelse fra Krigs- og Marineministeriet udarbejdede han nu »Den danske Hærs og Flaades Uniformer« i 36 Vandfarvemalerier, som var færdige ved hans Død. Deraf blev dog kun udgivet 4 Hæfter med 8 farvetrykte Lithografier (1886), idet Fortsættelsen standsedes ved Kunstnerens Død, der pludselig ramte ham og hans Hustru under et Sommer-

 

123

ophold i Fiskerlejet Pålsjo ved Helsingborg den 23. August 1887, som Følge af en Svampeforgiftning. Han var 1885 bleven Ridder af den russiske St. Stanislausorden.

(Priv. Medd.    Bricka,  III, 88,  om Forældre.    Akad.    Ordenskap.)

 

Brodersen. Anna Maria Brodersen, Billedhuggerinde, se A. M. (Carl) Nielsen.

 

Broge. Karl Harald Alfred Broge, Maler, er født i Køben­havn den 6. Maj 1870, og er Søn af Overtelegrafist Carl Harald Broge (f. 1829) og Clara f. Olsen (f. 1829). Efter at have taget Præliminærexamen forberedte H. Grønvold ham til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte fra April 1889 til Januar Kvartal 1891, medens han samtidig ved Friluftsstudier uddan­nede sig til Landskabsmaler. Han udstillede ved en December­udstilling i 1891 og derpaa ved Foraarsudstillingen i 1892 og atter i 1894 nogle Landskaber. Han er for Tiden Bestyrer af en Tegne­skole for ubemidlede Kvinder.

(Priv.  Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.l

 

Brokman.    H.  J.  Brokman, Maler, se H.  J.  Br. Knudsen.

 

Bruhn. Ernst Adam Bruhn, Officer og Maler, født den 12. August 1827 i København, var Søn af Generalløjtnant Ernst Povl Bruhn (f. 1787, d. 1868) og Anna Elisabeth født Wulff. Han var bestemt til Officer og nød Undervisning som Kadet til 1844, men da han havde større Lyst til at være Kunstner, forlod han Kadetakademiet og søgte Plads paa Kunstakademiet, i hvis Modelerskole han 1844 fik Friplads, og Aaret efter begyndte han at arbejde som Elev i H. V. Bissens Værksteder. Da Krigen udbrød 1848, gik han frivillig med som Husar, traadte snart over til Fodfolket, blev Sekondløjtnant i Linien (1850), og forblev fra nu af i Krigstjenesten. Han deltog som Premierløjtnant (fra 1863) i den anden slesvigske Krig og faldt d. 16. Marts 1864 ved Dybbøl som Kompagnikommandør ved 17. Regi­ment. -- I Tiden fra 1847 til 1863 udstillede han med Mellemrum nogle Portrætbuster og Grupper af Dyr, mest Heste, modelerede i Vox, hvori et afgjort Talent lagde sig for Dagen. Foruden de ud­stillede Arbejder efterlod han sig en Del Buster og Fremstillinger af Dyr.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. 111. Tid. 1864, S. 260.. Bricka, III, 137.)

 

124

Brun. Hans Brun, en Studiosus theologiæ og Kunstskildrer, som har levet 1728 i Bergen. Lyder Sagen, som nævner ham i »Minerva«, har selv »fra hans Mesterpensel set en Altertavle i Bergen«. Weimvich tilføjer, at den skal være bleven fordærvet ved Restauration »af en Fusker, navnlig Møller«. Han var gift med Cathrine Elisabeth Plate.

(Minerva 1800, II, S. 289, Anm. Weinwich, S. 120. do. Lex. Worms Lit. Lex. I, S. 183. Kraft og Nyerup, S. 96.)

 

Bruun. Christian Volmar Bruun, Tegner og Raderer, født den 24. April 1794 i København, var Søn af Bagerfrimester Thomas Bruun (f. 1751, d. 1827) og Anna Marie født Birk (d. 1807). Han kom i sit 22. Aar til Theatret som Korist og var i en Aarrække Korregissør, indtil han i 1866 fik sin Afsked. Undertiden optraadte han i Tjenerroller og deslige og kaldes derfor af Weinwich »Skue­spiller ved den kgl. danske Skueplads«. Et medfødt kunstnerisk Talent uddannede han paa egen Haand saa vidt, at han i, rigtignok temmelig dilettantmæssige, Raderinger kunde udgive flere Rækker dels af Skuespillere i forskellige Roller, dels af danske Uniformer. Af Theaterkostumer har han udgivet 48 Numre, af Uniformer flere fra hverandre afvigende Rækker i Tiden fra omtrent 1820 til 1857. Han var ogsaa Forfatter til et Skuespil og nogle Romaner. Bruun blev 1820 gift med Engel Marie født Heiberg fra Trondhjem (f 1798, d. 1866), Datter af Edvard Christie Heiberg. Selv døde han den

4.  Januar  1877.

(Priv.   Medd.    Weinw.   Lex.    Erslew Forf.   Lex.   I,   S.   220,   og   Suppl.   I,

5.   255.    Krohn I,   193—200.)

 

Bruun. Johan Jakob Bruun, Maler, født 1715, Søn af Raadmand, Byskriver og Postmester Thomas Bruun i Slagelse og Dorothea Sofie født von Mylius, kaldte sig Kabinetsskildrer og levede i Køben­havn, hvor han den 5. Juli 1741 giftede sig med Anne Cathrine Bas­balle (f. 1723, d. 1789). Senere blev han Inspektør ved Salpeter­værket i Frederiksborg og døde der samme Aar som sin Hustru. Han udførte et Maleri af Dronning Louises castrum dokris, som han 1756 udgav i Stik af Haas. Det følgende Aar begyndte han at udgive en Række Prospekter af danske Slotte og Købstæder, som blev slet stukne af Quist. Samlingen naaede op til 50 Blade og udkom under et (1761) med Titel Novum Atlas Daniæ. Sandvig

 

125

nævner   desuden:    En   fornem   Araber,   stukken   i Niebuhrs Rejse   I, S.  71, og Slottet  »Sorgenfrey«, Maleri af Bruun.

(Weinwich, S. 169. Lengnicks Stamtavler. Bricka III, 170. Rigsarch. Postrytteren 1756, Nr. 100. do. 1757, Nr. 56. Adresseav. 1760, Nr. 21. Lorks Nachrichten III, S. 294. Schlesw. Kunstbeitr., S. 45. Sandvig. S. 30. Lærde Efterretn. 1806, Nr. 27.)

 

Bruun. Laurits Theodor Vilhelm August Bruun, Architekt, er født den 27. Oktober 1858 i Kobenhavn og er Søn af Justitsraad Kontorchef Carl Theodor Bruun (f. 1814) og Laura Oline f. Hagen (f. 1825). Efter at have taget Præliminærexamen, fik han Plads i Handelsbanken, som han dog snart forlod for at blive Architekt. Han gennemgik det techniske Selskabs Skole 1877—82, kom samtidig i Murerlære, og fik allerede i Oktober 1879 Adgang til Kunstakademiet. Efter at have gennemgaaet dette fik han den 25. Maj 1888 Afgangs-bevis som Architekt. Han har rejst meget i sin Ungdom og derved haft Lejlighed til at se megen Kunst. Lander et Ophold i Paris 1886—87 lagde han sig med Iver efter Kunstindustri, som han siden for største Delen har helliget sine Kræfter. I 1888 vandt han i Forening med G. Steenberg anden Præmie ved Konkursen om Portal­bygningen til Tivoli, deltog i 1890 i Konkursen for Guldmedaille ved Kunstakademiet og i 1891 atter sammen med Steenberg i Konkursen om en Raadhusbygning. I 1893 fik han Ansættelse som Inspektør og Tegnelærer ved »Fagskolen for Boghaandværk«.

tPriv.  Medd.     Akad.     Udst. Fortegn.)

 

Bruun. Thomas Bruun, var Søn af Rasmus Bruun (d. 1774), Skoleholder paa Fredensborg, Broder til ovennævnte Raadmand Th. Bruun, og Lydia født Palms, og blev født paa Fredensborg 1742. Han vandt Kunstakademiets store Sølvmedaille 1757, nød 1760—1769 til sin Uddannelse kgl. Understøttelse, for hvilken han først var sat i Huset hos Prof. S. C. Stanley og hos dennes Enke; senere fik han selv Understøttelsen; Akademiets mindre Guldmedaille vandt han 1762 og dets store 1765 for Maleriet »David drager i Triumf ind i Jerusalem«. Saavel 1768 som 1770 søgte han om Akademiets Stipendium for at uddanne sig til Historiemaler, men da han ikke opnaaede det, gik han i de følgende Aar over til at dyrke Theater-maleriet og fik i November 1776 Expektance paa Embedet som Theatermaler ved det kgl. Theater efter Cramer, samt Aaret efter kongeligt Rejsestipendium i tre Aar for at uddanne sig videre i sit Fag. Allerede i November samme Aar kunde han fra Dresden hjem-

 

126

sende Tegninger, som vandt Akademiets Bifald, og ved Hjemkomsten i December 1780 blev han med megen Hæder agreeret. Imidlertid døde Cramer (1782), og Brimns Virksomhed som Theatermaler, hvortil han nu blev udnævnt med 500 Rdl. d. C. om Aaret, maa fuldstændig have optaget hans Tid, thi først i Marts 1800 indsendte han to Tegninger efter den Opgave, han fik i 1780, og blev paa dem Medlem af Akademiet den 7. April 1800, men kort efter døde han ugift den 30. Juli s. A. Han foreviste Akademiet i 1775 ^to malede Por­træter, General Eichstedt og General Banner, to tegnede, Justitsraad Hjorthøj og Professor Sporon. Hans Theaterdekorationer siges at have staaet tilbage for Cramers, men han roses for Samvittigheds­fuldhed i at iagttage det historiske Præg.

(Weinwich, S. .188. Akad. Overskou, Theaterhistorie III, 263 o. fl. St. Adresseav. 1800, Nr. 254. Jfr. Bricka III, 770.)

 

Brüggemann. Hans Brüggemann, Billedskærer, født i Husum omtrent 1480, formodes at have lært sit Fag i Lybek. Han udførte (efter Sigende i syv Aar) en stor og ganske fortrinlig Altertavle i Træ (1521) til Bordesholm Klosterkirke, hvorfra den i 1666 er bleven flyttet til Slesvigs Domkirke. Efter et Sagn skal Munkene i Bordes­holm have givet ham Gift, for at hindre ham i at modtage en Kal­delse til Lybek, hvor han, som han selv havde pralet af, vilde udføre en Altertavle, der skulde overgaa den Bordesholmske. Han skal ifølge den almindelige Beretning være død i Fattigdom i Husum (før 1547) og ligger begravet der. Altertavlen er afbildet i Lithografi af Bøhndel (1826) og ledsaget af en Beskrivelse af Professor Høyen, oversat af Schrøder.^: En Altertavle i Segeberg og en lignende i Greveradekapellet i Mariakirken i Lybek (?) tillægges ogsaa Brüggemann.

(Weinwich, S. 20. Schlesw. Kunstbeitr., S. 44 og 83. Høyens Skrifter II, S. 153. Kirkeh. Saml. 3. Række I, S. 5—33 [Afhandl, af H. M. Fenger], og S. 542. Bricka III. 186. A. Sach, Hans Briiggemann. Jfr. Skild. 1829, Sp. 820—23 og 833—36.)

 

Brünnich eller Brünniche. Andreas Petersen Brunnich, Portræt­maler, født den 4. April 1704, var Lærling af den yngste Grodt-

 

' Prof. Høyen mente, at de saa kaldte Portræter af Christiern II og hans Dronning, som alle Forfattere omtale, i Virkeligheden forestille Kejser Augustus og Sibylla. Efter en Beretning besøgte Kongen og Dronningen Bordesholm i 1522 og saa med Beundring Altertavlen, og medens Dronningen forklarede Kongen Billedernes Betydning, benyttede Kunstneren Lejligheden til at udføre deres Portrsetfigurer, som fik Plads paa to Søjler paa begge Sider af Altret, i M. Martinus Holmer, Feur-Predigt. Schlesw. 1669, 4'°, S. 6.)

 

127

schilling og af Wahl. Han levede som Portrætmaler i København og giftede sig 1735 med Margrete Hvas Thrane (f. 1703, d. 1762). Han døde den 4. November 1769. Af hans Portræter nævnes to ovale Knæstykker, forestillende Christian I og Christian II, samt Erik Pontoppidan, stukket 1749 af O. H. de Lode, hans eget Por­træt m. fl.

(Weinwich, S.  169.    Lengnick.    Sandvig, S. 31.    Rigsarch.)

 

Brünnich. Morten Thrane Brlinmch, Portrætmaler, Søn af Hof­bogtrykker Boas Brünnich (f. 1768, d. 1826) og Sofie Amalie f. Sejl­flod (d. 1813), Sønnesøns Søn af Portrætmaleren Andreas Briinnich, blev født i København den 14. December 1805 (14. Febr. 1806), be­søgte Kunstakademiet i 1820—21 og atter i 1838, samt udstillede i 1839—40 nogle Portræter. Snart efter .rejste han til Rusland, hvor han vandt et godt Navn som Portrætmaler, og døde der ugift den 21. Juli 1861.

(Lengnicks og Hundrups Stamt. Ersl. Forf. Lex. I, 224. Suppl. I, 263. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Berl. Tid. ¹⁹ ₈ 1861.)

 

Brünnich. Peter Briinnich, Maler, Søn af Portrætmaler Andreas Brünnich, født i København den 4. August 1739, besøgte Kunst­akademiet maaske lige fra dets første Stiftelse af, fik 1756 dets første, mindre Sølvmedaille, og efter gentagne Gange at have faaet den mindre og større Sølvmedaille, fik han 1763 den mindre og' 1764 den store Guldmedaille for Opgaven »Dronningen af Saba besøger Kong Salomon«. Aaret efter fik han Akademiets Stipendium for sex Aar til en Udenlandsrejse, hvorfra han dog først kom tilbage i Slut­ningen af 1772. Den i. Januar 1773 foreviste han en Mængde Malerier og Tegninger, hvorpaa han agreeredes og fik som Opgave til Medlemsstykke: »Grams og Gros Historie og Sammenkomst« efter Saxo. Først den 30. Marts 1776 kunde han fremstille sit Arbejde, som kun ved Arveprinsens Stemme gav ham Plads blandt Akade­miets Medlemmer og Navn af kongelig Historiemaler. Han blev 1778 kongelig Flaademaler, hvilken Virksomhed undertiden voldte ham Sammenstød med Malerlavet, der sigtede ham for Indgreb i dets Rettigheder og forlangte, han skulde tage Borgerskab som Mester. Han søgte gentagne Gange om at blive Professor ved Kunstakademiet, uden at det lykkedes ham; derimod fik han Titel af Kancelliraad. Dels ved sin Virksomhed som Flaademaler, dels ved at udføre almindeligt Malerarbejde i Byen tjente han sig en Formue. Han blev gift 1780 med Inger Caroline Egerod eller

 

128

Eegeroed (f. 1763, d. ¹⁹/₁₂ 1815), og døde den 15. September 1814. Brünnich var kun en ubetydelig Kunstner, skønt han gennemgik alle Akademiets Trin, og hans Medlemstykke gjorde ingen Lykke, da det saas paa Salonen 1778. Derimod tiltaltes Publikum mere af en Prometheus og en Kopi efter Guido Renis »Lykkens Gudinde«.

(Weinwich, S. 185. Lengnik. Rigsarch. Akad. Hennings, S. 138. Alm. dansk Bibi., Marts 1778, 8.87. Adresseav. 1814, Nr. 219. 1815, Nr. 300. Krohn, L S. 78.)

 

Bræstrup. Jens Christan Bræstrup, Maler, f. 1713, var Hof­maler i København og døde 1778. Han blev 1753 gift med Anna Christine å Jessen (f. 1716, d. 1793), og var Farfader til Politi­direktør C. J. C. Bræstrup. Der er vel næppe Tvivl om, at det er ham, om hvem Weinwich skriver: »En Maler, som i Horsens i Jyl­land har malet otte Malerier af Christi Lidelseshistorie, egen Kom­position, som pryde Altret i samme Bys Kirke.« Disse Billeder nævnes ikke i Traps Topografi, men de synes efter Ordene i Pon-toppidans Danske Atlas at være de udvendige Malerier paa Fløjene af den udskaarne Altertavle i Graabrødrekirken i Horsens.

(Weinwich Lex. Pontoppidan Danske Atl. IV, S. 128. Erslev. I, 245, Suppl. I, 265.)

 

Brøndum.    Anna Brøndum, Malerinde, se A. K. Ancher.

 

Budtz. Agnes Ottilie Budtz, Malerinde, er Datter af. Sogne­præst Jakob Michael Frederik Budtz (f. 1805, d. 1871) og dennes anden Hustru Eline Marie Cecilie f. Sehoubye (f. 1825, d. 1856) og er født i Maarslet Præstegaard ved Aarhus den 17. November 1853. Hun har uddannet sig dels i V. Kyhns Tegneskole og hos Joh. Boesen, dels i Blomstermaleri hos Frk. Heerfordt og Frk. Dohlmann. Hun har fra 1884 udstillet Blomstermalerier, med Forkærlighed Gengivelsen af en enkelt blomstrende Plante.

(Priv. Medd.    Wiberg.    Udst. Fortegn.)

 

Bundgaard. Anders Jensen Bundgaard, Billedhugger, er født i Ersted den 7. August 1864 og er Søn af Træskomager Jens Chri­stensen (f. 1825) og Maren Andersdatter (f. 1840). Hans Anlæg for Karikaturtegning havde lagt ham for Had i Hjemstavnen, og han søgte nu til København for at finde Erhverv, tilsidst som Markør paa en Kafé. Samtidig søgte han at udvide sine boglige Kund­skaber, og da endelig Architekt Blichfeldt ved et Tilfælde opdagede

 

129

hans Talent, lykkedes det ham at komme i det techniske Selskabs Skole; men han mistede derved snart efter den Plads, der gav ham Erhverv. Bygningsinspektør R. L. Mathiesen, som lærte ham at kende, tog sig nu faderligt af ham; han kom til at arbejde hos Billedhugger F. E. Ring og kom fra i. Februar 1885 ind paa Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 26. Maj 1888 Afgangsbevis som Modelerer. I de følgende Aar fik han nogen Understøttelse fra forskellige Legatstiftelser, og fra 1888 har han begyndt at udstille. Fraregnet nogle Buster havde de Æmner han valgte ét højst alvor­ligt Præg, »Skibbrud«, »I Nød«, »Død«, »Ved Babylons Floder vi grædende sad« (Statue). I 1890 udførte han en dekorativ Gruppe til Tivolis Portalbygning, og var derpaa inde som Soldat. Umiddel­bart derefter vandt han baade første og anden Præmie for Skitser til et Springvand paa Frederiksberg, »Gefion« og »En Havfrue« og foretog nu dels med privat, dels med offentlig Understøttelse en større Udenlandsrejse til Paris og Italien, udstillede nogle Arbejder baade i Paris, Christiania og Chicago og solgte »En Lygtemand« og »En Arbejder« til Amerika. I 1894 har han faaet det Ancherske Legat og er atter rejst udenlands.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Bundsen. Axel Bundsen, Architekt, Søn af en Brændehandler i Assens, var født den 28. Januar 1768. Han havde det Uheld i sin Barndom at miste sit ene Øje, dog hindrede dette ham ikke i at kaste sig over Bygningskunsten, som han studerede ved Københavns Kunstakademi, hvor han 1789 fik den mindre Sølvmedaille. Han forlod Staden snart efter og deltog med sin Broder Jes i en Uden­landsrejse, hvortil Grev Baudissin ydede ham Understøttelse. Fra 1796 levede han sex Aar i Hamborg og virkede der som Bygmester, men i Aarene 1812—13 arbejdede han i Flensborg, hvor han byggede Kapellet ved den nye Kirkegaard. Han har ligeledes gjort Udkastet til en ny Kirke til Husum og til Søbadehuse ved Kiel. I 1827 boede han i Flekkeby ved Slesvig; senere flyttede han igen til Ham­borg og døde der i smaa Kaar den 21. November 1832. I Hamborg byggede han til forskellige Tider en Del private Bygninger; hans Udkast til Børsen der blev ikke udført.

(Weinw. Lex,   Hamb. Kstl. Lex.   Akad.)

 

Bundsen. Jes Bundsen, Maler, Broder til Axel Bundsen, var født i Assens den 16. September 1766 og var bestemt til at studere

N. K. L.     I. Maj  1895.                                                    9

 

130

Theologi-, hans Lyst til Kunsten fik dog Overvægten, saaledes at han fik Lov til at besøge Kunstakademiet i København, hvis Sølv-medailler han vandt (1786). Efter at have levet nogle Aar som Tegnelærer hos Grev Baudissin paa Herresædet Knoop, rejste han udenlands med Broderen, og levede efter Hjemkomsten (omtr. 1795) som Tegnelærer, Landskabs- og Architekturmaler, dels i Hamborg, dels i Altona. Han udstillede i København 1819 og 1826; de 1819 udstillede Arbejder indkøbtes til den kgl. Malerisamling. Han malede mest Udsigter fra Hamborgs og Altonas nærmeste Omegn og Fremstillinger af det Indre af Kirkebygninger. Han har raderet en Del Blade, dels udførte Raderinger, dels blot Omrids, som han tuscherede. Han døde den 22. September 1829 i Altona.

(Weinw., S. 193. do. Lex. Hamb. Kstl. Lex. Nagler Monogr. III, 1927. Skild. 1819, Sp. 531. Krolm I, 143—44. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Buntzen. Heinrich Buntzen, Landskabsmaler, født i Kiel den 29. September 1803, var Søn af Marskandiser Johan Ditlev Buntzen og Margrete f. Sievertsen. Efter at have lært Malerhaandværket i Kiel, besøgte han Kunstakademiet i København, hvor han fra 1823 gentagne Gange med Held konkurrerede til Pengepræmien som Landskabsmaler, medens han samtidig gennemgik dets Tegneskoler indtil Gibsskolen. I 1833 ægtede han Caroline Birgitte Hansen (f. 1805, d. 1882), Datter af Blokmager Nikolaj Hansen af Køben­havn. I 1838 søgte han Fonden ad usus publicos om Rejseunder­støttelse og Akademiet skrev i den Anledning i sin Anbefaling for ham, at det med Tilfredshed havde iagttaget hans »dybe og grundige Studium af Naturen, og han har i det Offentlige tildraget sig en altid stigende Interesse ved de af ham til forskellige Tider udførte Land­skaber«. Efter at denne i 1839 bevilgede toaarige Rejseunderstøttelse var udløbet, fik han 1840—41 fornyet Rejseunderstøttelse i to Aar af Kunstakademiet for at kunne forlænge sin Rejse. Han kom hjem 1842, blev agreeret 1845 og fik til Opgave »En Lyngager med Træ­grupper«; han blev Medlem af Akademiet 25. Marts 1850 paa et »Landskab, Motivet taget ved Hellebæk«. I en lang Aarrække levede han ved Ordrup og har ved Siden af sin Kunsts Udøvelse udfoldet en ikke ringe Virksomhed som Tegnelærer. Han har udstillet siden 1824, og tre af hans Landskaber tilhøre den kgl. Malerisamling. Hans Billeder, hvori et alvorligt Naturstudium gør sig gældende, udmærke sig ved en frisk og levende, undertiden lidt haard Farve. Han fik 1863 Titel af Professor og blev 1877 Ridder af Dannebrog.

 

131

Hans Portræt   er  malet  af F. C. Lund.     Han   døde den  12. Januar 1892.

(Priv. Medd.    Bricka, III, 256.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Busch. Johan Frederik Busch, Maler, Søn af Kobbersmed Isak Daniel Busch og Ane Charlotte født Agerlin, er født paa Frederiks­værk den 2. Januar 1825. Da han havde Lyst til Tegning, kom han til København, hvor han efter sin Konfirmation besøgte H. V. Bissens Værksteder for at uddanne sig til Billedhugger. Hetschs Paavirkning bragte ham til at foretrække Malerkunsten, han begyndte at male i Eckersbergs Malerstue og besøgte fra 1839 Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1845. Kort før var han bleven Malersvend. Han var blandt de Elever af Akademiet, der under Bindesbølls Ledelse deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum, og senere arbejdede han under Eddelien ved Udførelsen af Dekora­tionen af Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke. Men dette Arbejde afbrød han for allerede 1848 at nedsætte sig som Maler­mester og senere som Fotograf i Næstved, hvor han ægtede Ane Marie Sørensdatter, en Skovfogeddatter fra Omegnen, og levede en Del Aar i praktisk Virksomhed. Dog udstillede han i 1852—53 nogle Billeder af det danske Bondeliv samt udførte et raderet Portræt. I 1876 vendte han atter tilbage til København og til kunstnerisk Syssel, idet kan fik Plads som Lærer ved Frihaandstegneklassen og Malerklassen i det techniske Selskabs Skole og ved Kunstakademiets Forberedelsesklasse. Han døde dog faa Aar efter, den 14. Januar 1883.

(Priv. Medd.    Akad.    Strunk.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Busch. Peter Johan Valdemar Busch, Maler, Søn af ovennævnte J. F. Busch, er født den 4. Maj 1861 i Næstved, lærte Malerhaand-værket i Næstved og Kobenhavn, dimitteredes af sin Fader til Kunst­akademiet og uddannede sig samtidig til Dekorationsmaler. Han gennemgik Akademiets Skoler fra Jan. 1878, fik i 1884 Tilladelse til Afgang, indstillede sig i 1885 til Afgang som Maler, men fik ikke Afgangsbevis; i 1884 og 1885 udstillede han et Par Billeder, men rejste derefter til Paris.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Busk. Hans von Busk, Stempelskærer, levede i København i 1661 og ejede et Hus i Brønd stræde.

(Kbhn. Dipl. I,  760.)

 

132

Bussart. Mester Morten (Martin) Bussart, kongelig Bygmester, stod i tre Kongers Tjeneste og var gift med Bodil, Datter af den fra Christiern II's Historie bekendte Hans Mikkelsen. Han fik ved Københavns Overgivelse 1523 sin Gaard der sikret og fik 1529 tilligemed sin Hustru Livsbrev paa Slangerup Kloster. I 1536 søgte han Christian III om, at hans Hustrus Mødrenearv ikke maatte blive konfiskeret. Under den sidstnævnte Konge byggede han Tøjhuset ved Københavns Slot og deltog med Jakob Binck i 1550 i Anlæget af Fæstningen Krempe i Holsten, samt opsatte, som Aarhus Dom­kapitels Architekt, Spiret paa Domkirkens store Taarn (omtr. 1550 —51), og i 1551 vilde Kongen bruge ham til at udstaffere Krogen Slot. Han arbejdede tillige som Stenhuggermester, vistnok baade ved de Bygninger, han opførte, som ogsaa ved Gravmæler for adelige

Familier.     Han døde  1553.

(Weinwich, S. 28, efter Nye Dske. Mag. I, S. 333. Kbh. Selsk. Skr. IV, 285 — 86. Nannestad, Hilaria Aarhus. (Kbh. 1748) 8.45—49. Kbhs. Dipl. I, 328, 411, 419, II, 227, IV, 524. Bricka III, 266.)

 

Bünsow. Joachim Johann Friedrich Biinsow, Portrætmaler, født i Kiel den 17. August 1789, var Søn af Maler og Tegnelærer i Kiel, Christian Friedrich Joachim Biinsow, født 1745 i Heide, gift 1772 med Rosina Dorothea Negelin (f. 1751, d. 1845) og død i Kiel den 6. Oktober 1824. Biinsow besøgte Kunstakademiet i København, hvor han 1814 vandt den mindre Sølvmedaille og samme Aar udstillede et Portræt. Han rejste derefter til Kiel, hvor han siden levede som Portrætmaler. Dog var han i 1816 igen i København for at søge Fonden ad usus puUicos om Rejseunderstøttelse, men fik intet. I Kiel ægtede han Catharina Elsebea Postel (f. 1797, d. 1850) en Datter af Købmand Andreas Postel i Meldorf, og elleve Aar efter hendes Død, i en Alder af 72 Aar, i andet Ægteskab, Clara Maria Friederike Grimm (f. 1838, d. 1874). Biinsow døde selv den 22. August 1873.

(Priv. Medd.   Rigsarch.    Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bünsow. Joachim Ludvig Heinrich Daniel Bünsow, Landskabs­maler, er Søn af ovennævnte J. J. F. Biinsow og dennes første Hustru og er født den 3. Maj 1821 i Kiel, hvor han endnu lever ugift. Han besøgte Kunstakademiet i København 1840—44, blev 1842 Elev og fik 1848 Rejsestipendium (600 Rdl.) for et Aar. Samtidig var han Elev af J. L. Lund. Men da han ikke benyttede Stipendiet i Løbet af Aaret og imidlertid uden Anmeldelse til Akademiet var

 

133

rejst til Kiel, nægtedes det ham det følgende Aar. Dog fik han senere, da han godtgjorde, at det var af økonomiske og ikke af politiske Grunde, at han var rejst til Kiel, i 1853—54 to Aars Rejse­stipendium af Akademiet, men forblev udenlands lige til 1858. I Aarene 1841—53 udstillede han en Del Landskaber, dels fra Kiels Omegn, dels ogsaa fra Sjælland. Efter sin Rejse har han kun udstillet et Billede, »Parti ved Subiaco« (1859). Fra Udlandet vendte han tilbage til Kiel, hvor han siden har levet og virket som Land­skabsmaler; ved Siden deraf har han ogsaa udført en Del Landskabs-tegninger med Blyant, og har solgt saavel Malerier som Tegninger dels til Tyskland, dels til Danmark og Sverig. Et Billede af ham, »Parti ved Frederiksborg« blev i 1845 købt til den kgl. Maleri­samling.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Bunsow. Ludwig Johann Christian Bunsow, Maler, Broder til J. J. F. Bunsow, født den n. Februar 1780, død den 6. Oktober 1856, var i København i 1804 for at søge Undervisning ved Kunst­akademiet og hos J. L. Lund og levede siden i Kiel som Tegnelærer og Landskabsmaler, idet en saadan nævnes som bosat dér i 1824; han omtales som ikke videre begavet.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Tregder, Hdb. f. Rejsende, S. in.)

 

Byer. Nicolaus Byer, Historie- og Portrætmaler, var født i Throndhjem og malede i sine sidste Aar hos Sir William Temple i Richmond i England, hos hvem han døde 1680 eller 1681. Han blev jordet i Kirken St. demens D anes, som var bygget af hans Landsmænd. »Han var en Maler af godt Haab, men fordærvede sig selv ved sine Udsvævelser, da han endnu var ung«.

(Sandv. efter Walpole. Weinwich, S. 75. Schlesw. Kunstbeitr.. S. 43. Fiorillo V, S. 461.)

 

Bærens. Magdalene Margrethe Bærens eller Barens, Blomster-malerinde, Datter af »Oberberider« Johan Herman Schaffer og Elisa­beth født Hochkirch, blev født i København den 30. September 1737 og dyrkede i sin Ungdom Kunsten saa ivrigt, at hun inden sit 21. Aar havde malet og syet over 40 Stykker, uden anden Vejled­ning end mundtlige Raad af Saly og Tegnelærer Clio. I 1761 blev hun gift med Kammerraad Johan Georg Bærens, med hvem hun fik to Sønner og to Døtre. I sexten Aar levede hun nu udelukkende

 

134

for Mand og Børn og først i sit 40. Aar begyndte hun igen at male (i777)i opmuntret af Portrætmaleren V. Erichsen. Hun malede Blomsterstykker i Vandfarve (gouac/ie), fremstillededen 31. Marts 1779 tvende saadanne Stykker for Kunstakademiet og blev derpaa agreeret til at male for Reception. Det skal endog have været de to første Stykker, hun den Gang havde malet, og de blev senere købte af Enkedronningen Juliane Marie. Den 30. Marts 1780 blev hun Medlem af Akademiet paa to Blomsterstykker i Gouache. Med et Forskud af 2000 Rdl. d. C. fra Fonden ad usus publicos foretog hun 1788 en Rejse til England med sytten af sine Billeder, men uagtet de blev roste og værdsatte til 3000 Lstrl., havde hun kun Tab af Rejsen, derimod viste Catharina II af Rusland hende Yndest og gav hende en Guldmedaille og 200 Speciesdukater for to Stykker, som hun i 1783 sendte til Kejserinden. Tallet paa hendes Billeder fra den senere Tid angives til 27 malede Stykker og 8, der var syede med Cheniller, en Kunst, hvori hun ogsaa skal have udmærket sig. Da Preisler døde (1795), søgte hun om de 600 Rdl. d. C., denne havde nydt af Kongens Kasse, uden at opnaa dem, og 1796 søgte hun om Bolig paa Akademiet, ogsaa uden Held. Hendes og hendes Mands Kaar var ikke blide, da Fonden mindst fra 1793 gjorde sig betalt ved aarlige Afdrag af Mandens Indtægt og først 1802 efter-gav knap 237 Rdl. Efter hendes Mands Død i 1802 blev der til-staaet hende 300 Rdl. d. C. i Pension. I sin sidste Levetid led hun meget af Gigt og døde den 7. Juni 1808. Kunstnerindens Portræt, malet af Lorentzen, blev af hende selv skænket til Kunstskademiet. Hendes Malerier skattedes meget for smuk Anordning og Farve og for en Nøjagtighed i Udførelsen, som selv Botanikerne erkendte.

(Sandv. S. 31. Birchs Billedgall. I, S. 226. Skild. 1808, Sp. 1137. Akad. Weinwich, S. 200. do. Lex. Rigsarch. Adresseav. 1808, Nr. 229. Bricka, HI, 303.)

 

Bærentzen. Emilius Ditlev Bærentzen, Portrætmaler og Lithograf, Søn af Fyrbøder Christian Bærentzen, blev født i København den 30. Oktober 1799. Slægten er af hollandsk Oprindelse. Bæ­rentzen blev først sat i Apothekerlære i Nykøbing paa Sjælland (1813), men kom et Par Aar senere til Christianssted paa St. Croix, hvor han gik ind i et af Regeringskontorerne og vilde have gaaet Em­bedsvejen. Da dertil krævedes en Examen, rejste han efter fem Aars Ophold i Vestindien til København, hvor han tog dansk juridisk Exarnen med Udmærkelse, men han havde det Uheld, at det Embede,

 

135

han søgte, imidlertid blev bortgivet. Han valgte nu at kaste sig over Kunsten, som han fra sin Ungdom ivrig havde dyrket i sin Fritid. I 1821 begyndte han at besøge Kunstakademiet, vandt 1826 dets mindre Sølvmedaille og Aaret efter den store. Samtidig besøgte han Eckersbergs Malerskole og begyndte 1826 med at udstille Por­træter. Han fik 1830 en Understøttelse paa 500 Rdl., i 1831 400 RdL, og i 1832 atter 400 RdL fra Fonden ad usus publicos til en Uden­landsrejse, hvor han især opholdt sig i Miinchen og senere i Paris (1831—32). Aaret efter foreviste han i Akademiet Portrætet af en no-aarig Invalid, der fandt Bifald (tilh. den kgl. Malerisamling); han blev agreeret 1835 og fik  til Opgave at male C. V. Eckersbergs Portræt. Dette Portræt blev dog ikke antaget, og da Bærentzen_, som herover følte sig forurettet, ikke senere meldte sig til at male Receptionsarbejde, blev han aldrig Medlem. Akademiets Præses, Prins Christian Frederik (Christian VIII) havde tilbudt Akademiet sit Portræt, malet af Bærentzen, som det andet (Portrætmalerne skulde den Gang male to Portræter), men da Eckersbergs Brystbillede blev forkastet, rigtignok kun med én Stemmes Overtal, tog Prinsen sit tilbage.

Bærentzen var den Gang meget søgt som Portrætmaler og over­ordentlig flittig, saa at det er muligt, at hans Prøvebillede har baaret Præg af Kunstnerens Travlhed. Han skal efter sin egen Opgivelse have malet mere end 2000 Portræter. Til hans værdifuldeste Billeder høre nogle Portræter af Christian VIII og Fru Heibergs Portræt i Thorvaldsens Museum. I sine senere Aar led han meget af legemlig Svaghed, andre Kunstnere fortrængte ham i Publikums Yndest som Portrætmaler, og han malede mest Kopier i mindre Maalestok. Dog malede han endnu 1866 Gehejmeraad Bræstrups Portræt til Frimurer­logen i Helsingør. Bærentzen var allerede 1829 bleven gift med Frederikke Helene Winning og døde den 14. Februar 1868.

Han oprettede i Forening med Grosserer Danchell, som den Gang havde en Voxdugsfabrik, i 1837 et Stentrykkeri i København under Firma »Em. Bærentzen & Co.'s lithografiske Institut«, hvorfra der er udgaaet en talrig Række virkelig kunstnerisk udførte litho­grafiske Arbejder, og mange duelige yngre Kunstnere fandt Syssel­sættelse der for kortere eller længere Tid. Stentrykkeriet gik allerede i 1843 fra Danchells Hænder over i Grosserer Winnings, og 1845 udtraadte ligeledes Bærentzen. Med sit betydelige Forlag blev det i 1856 afhændet til Gehejmeetatsraad J. P. Trap og Lithograf A. Bull og var en kort Tid efter Bulls Død (1874) udelukkende den først-

 

136

nævntes Ejendom, fra hvem det gik over til hans Son, der i September 1874 indlemmede det i Firmaet Hoffensberg, Jespersen og Fr. Trap. Blandt Institutets større Arbejder kan nævnes Portefeuillens litho-grafiske Bilag, Pantheon, Samling af berømte danske Mænd og Kvinder I—III med Text af J. P. Trap, Danmark i Billeder, Frede­riksborg i sex store Farvetryk, Danske Mindesmærker, udgivne af et Selskab, Danmark i Billeder fra Land og Sø i Farvetryk og m. m.

(Priv. Medd. Rigsarch. Bricka, III, 304. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.) -

 

Bærentzen. Thomas Vilhelm Bærentzen, Billedhugger, er Søn af Kommandør i Søetaten, Raadmand Alexander Christian Riber Bærentzen (f. 1830) og Anna f. Magnussen, Sønnesøn af oven­nævnte E. D. Bærentzen, og er født i København den 6. April 1869. Efter at være bleven Student 1887, tog han anden Examen 1888, tegnede hos C. N. Overgaard og fik i December s. A. Adgang til Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse, som han dog kun besøgte til Jan. 1889. For øvrigt uddannede han sig samtidig til Billedhugger under St. Sindings Vejledning og begyndte at udstille i 1889. Han tilbragte derpaa Vinteren 1890—91 i Paris. I 1892 fik han Tilladelse til at deltage i Konkursen for Guldmedaille efter Op­gaven »Saul og David«, men vandt ingen Præmie. Derefter var han udenlands dels i Rom 1892—93, dels i Florens 1893—94, og hjem­sendte fra sidstnævnte Sted »Narcissus« og Buste af en Olding.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Bøgebjerg. Rasmus Sørensen Bøgebjerg, Billedhugger, født i Reerslev Sogn den 19. Marts 1859, er Søn af Husmand Søren Pedersen og Ane Rasmussen. Da der var mange Søskende, maatte han fra sit 8de Aar ud at tjene som Vogterdreng; men Efterligninger af de Dyr, han vogtede, vakte saa megen Opmærksomhed, at Grev E. Moltke til Nørager tog sig af ham og sørgede saavel for hans boglige, som for hans kunstneriske Uddannelse lige til hans 25de Aar. Han blev efter Konfirmationen sat i Billedskærerlære, men forlod denne et Aar efter for at blive Elev af Professor Vilh. Bissen. Sam­tidig lærte han at tegne hos Architekt C. V. Nielsen og fik i No­vember 1876 Adgang til Kunstakademiets Tegneskole, samt søgte og fik Tilladelse til herefter istedenfor Sørensen at kalde sig Bøgebjerg. Han gennemgik nu Akademiet, indtil han den 30. Juni 1881 fik Af-gangsbevis som Modelerer og udstillede samme Aar sine første

 

137

Arbejder, to Buster. I de følgende Aar udførte han en Del Portræt­buster, som vakte Opmærksomhed, og forsøgte imidlertid at vinde Akademiets Guldmedaille, i 1882 med en »Narcissus«, der vel ikke fik Præmien, men opmuntrende Ros fra flere ansete Kunstneres Side, var derefter Soldat og konkurrerede i 1884 med et Relief »Stefanus¹ Stening«, som heller ikke fik Præmien. Da samtidig den Under­støttelse, han hidtil havde nydt, holdt op, saa det lidt mørkt ud for ham, men imidlertid strømmede nye Bestillinger ind, som holdt Modet oppe, og noget senere (1888—91) støttedes han ved gentagne Understøttelser fra den Raben-Levetzauske Fond. Paa den nordiske Udstilling i 1888 havde han en stor Gruppe, »Fiskeren og Havfruen«, i 1889 udstillede han »Den saarede Kriger«; i 1890 »En Dreng, som sliber en Pil«, der købtes til Odense Museum. I 1890—91 var han udenlands og besøgte navnlig Italien, hvor han i Rom gjorde Bekendtskab med sin tilkommende Hustru, Datter af Architekt C. V. F. Lendorf (se d.), Olga Lendorf, hvem han ægtede den 15. Juli 1892. I 1894 købtes »Ung Kvinde, som skriver« i Marmor til Statens Samling, og i 1895 har han modeleret to Figurer i over­naturlig Størrelse »Søfart« og »Agerbrug« til det forenede Dampskibs­selskabs nye Bygning paa St. Anne Plads.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Bøgers. Pieter Simonsen Bøgers var ifølge Weimvich en Byg­mester fra Utrecht, født 1637, som af Joachim Irgens blev indkaldt til Danmark for at bygge Vestervig Kloster i en Stil, der ligner Charlottenborg. Disse Efterretninger ere tagne fra Pontoppidans Danske Atlas V, S. 457, hvor hans Ligsten i Nøraa Kirke omtales. Den angiver hans Dødsaar til 1699, da han var 62 Aar gammel. Jfr. samme Værk V, S. 509—510, hvor Bygningens Opførelse om­tales.

(Weinwich Lex.   Pontoppidan.   1. c.)

 

Bøgh. Carl Henrik Bøgh, Dyrmaler, født i København den 3. September 1827, var Søn af Skolelærer Hans Henrik Bøgh og Hustru Marie Dorothea født Møller. Da hans Fader senere forflyttedes til et Skolelærerkald i Nærheden af Næstved, kom Sønnen, der havde røbet Lyst til Tegning, i sit attende Aar i Malerlære der, hvor han blev Svend (1849). Han var Soldat i det sidste af Krigsaarene (1850) og begyndte, efter at han var hjemsendt fra Hæren, at besøge Kunst­akademiet i København, medens han samtidig ernærede sig ved sit

 

138

Haandværk. Da han snart bestemte sig for at være Dyrmaler, gennemgik han vel Akademiets Skoler, men tog ingen Medailler, hvorimod han en lille Tid malede under J. L. Lunds Vejledning. Han udstillede første Gang 1854 »En landlig Scene« og fik allerede 1857 den Neuhausenske Præmie for »En Pranger med Heste«. I Aarene 1860—61 var han udenlands med Akademiets Rejseunder­støttelse og opholdt sig mest i Paris. Senere har han, paa jævnlige Studierejser nær, tildels i Sverige og Norge, boet og arbejdet i København, hvor han døde den 19. Oktober 1893. Han blev 1863 gift med Anne Cathrine Henriette Møller, Datter af Herredsfoged Niels Møller (f. 1785, d. 1837) og Elisa f. Gertner, og fik 1873 Titel af Professor. Et større Billede af ham, »En Rensdyrhjord drives til Malkepladsen« blev i 1875 købt til den kgl. Malerisamling, som allerede siden 1870 ejede et mindre Billede, »En Malkeplads«. Et større Billede »Kronvildt i Dyrehaven« købte (1890) Kong Georg I af Grækenland.

(Priv. Medd. Bricka, III, 311. S. Muller, N. Dsk. Malerk. Erslew Forfatt. Lex. Suppl. I, S. 283. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tidsk. 3. R. III. Till. Nat. Tid. ²⁰/₁₀ 1893.)

 

Bøgh. Jens Christian Bøgh, Maler, Søn af Malermester Chri­stian Bøgh, var født i Aarhus den 29. September 1816. Han lærte Malerhaandværket i Hjemmet og lagde sig tillige saavel efter Dekora­tions- som Portrætmaleri. Han kom i 1842 til København, hvor han besøgte Kunstakademiet i to Aar og lagde sig navnlig efter Miniatur-maleri, og han udstillede derefter 1844 til 1852 adskillige Por­træter i Miniatur, for en Del Kopier efter andre Kunstneres Arbejder i det store, saaledes Frederik VII efter Monies, Thorvaldsen efter Horace Vernets Portræt o. fl. Da Kunstneren imidlertid følte sig trykket ved fejlslagne Forhaabninger, forlod han 1852 København og levede siden i Aarhus, hvor han har gjort Landskabsmaleriet til sit Hovedfag. Han døde den 16. Februar 1878.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Bøgh. Nanny Elisabeth Margrethe Bøgh, Malerinde, er Datter af ovennævnte Dyrmaler C. H. Bøgh og er født den i. December 1865 i København. Hun lærte først at tegne og male hos Vil-helmine Bang (s. d.) og besøgte derpaa fra November 1888 den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, indtil hun den 28. Maj 1894 fik Afgangsbevis som Maler. I Februar 1895 fik hun derpaa

 

139

Ansættelse som Assistent ved Kunstskolen i Modelskolens Forberedelses­klasse.    I  1887  har hun udstillet et Portræt i Pastel. (Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Boehme. Frederik Vilhelm Boehme, har malet i Danmark i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da nogle Malerier, foruden hans fulde Navn, bærer Paaskriften in Copenhagen. Han malede Stilllebens-stykker, hvoraf et, der tilhører den kongelige Malerisamling, er kommen dertil fra Magnus Bergs Efterladenskab. De tvende Søstykker, som skal have været paa Fredensborg, er vistnok de samme, som i J. C. Spenglers Tid var i den kgl. Malerisamling paa Christiansborg. Det ene bærer Aarstallet 1704. Ogsaa Lorentz Spengler skal have ejet et Søstykke af Boehme. I 1703—04 fik han Betaling for fire Landskaber og et »Jagtstykke med Kongen til Hest«.

(Weinwich, S. 119. Spengler, Art. Eft. do. Fortegn, over d. kgl. Maleri-saml. Nr. 830—31. Friis, Saml. 94—95.)

 

Böhndel. Conrad Christian August Bohndel, Portrætmaler og Lithograf fra Sønderjylland, kom omtrent 1796 til København for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvor han 1798 fik den mindre og 1799 den store Sølvmedaille. Med kongelig Understøttelse foretog han senere (1809—10) en længere Udenlandsrejse til Italien og a. St. og indsendte fra Slesvig By, hvortil han tog efter Hjemkomsten, en Del Arbejder til København til Akademiets Bedømmelse (Juni 1810). Akademiet raadede ham til for Fremtiden at bringe større Harmoni i sine Farver og mere Korrekthed i Tegningen, »hvorved Deres Arbejder vilde vinde i Kenderes Øjne«. Imidlertid udstillede han 1811 sex Billeder, dels Kopier, dels historiske Arbejder og Por­træter, hvoraf navnlig »Portræt af Carl Stuart« blev rost som »for­træffelig udført«. Aaret efter blev han agreeret ved Kunstakademiet (20. April 1812) og malede som Medlemsstykker Bygmester C. F. Hansens og Grev Schimmelmanns Portræter, der begge findes i Akademiets Portrætsamling, hvorpaa han d. 17. April 1813 med de fleste Stemmer blev valgt til Medlem. Om Efteraaret søgte han en den Gang ledig Bolig paa Charlottenborg, men da den ikke blev ham tilstaaet, synes det, som om han snart efter er rejst tilbage til Slesvig, hvor han siden levede en Aarrække som Portrætmaler og Lithograf. Han var gift med Anna Marie født Kruck, Enke efter en Duhn, og han døde i Slesvig den 18. December 1847.

Han havde i sin Tid et godt Navn som Portrætmaler, men han har især gjort sig fortjent af Danmarks Kunsthistorie ved sine flittigt

 

140

udførte 37 Lithografier efter Briiggemanns Altertavle, som udkom i 1828—34 med en paa Tysk oversat Text af N. Høyen. Efter flere forgæves Ansøgninger om Understøttelser til Udgivelsen af dette Værk, opnaaede kan endelig i 1830 et Tilskud paa 400 Rdl. r. S. og i 1844 som en Slags Anerkendelse en kongelig Gratifikation paa 1200 Rdl. r. S. Bohndel udstillede i København 1811 og 1812, samt i 1825 nogle Blade af det lithografiske Værk. G. Saloman har 1843 malet hans Portræt.

(Weinw. Lex. Bricka, III, 321. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 261. Skild. 1811, Sp. 427. 1829, Sp. 834, jfr. Art. Briiggemann. Alberti, Schriftstell. Lex. I. S. 67.)

 

Bølling. Frederik Andresen Balling, Maler, er Søn af Grosserer Laurits Andresen Bølling (f. 1829) og Anna Louise Cecilie f. Ager-schou (f. 1839). Han er født den 15. Juli 1866 i København, ind-traadte fra i. Januar 1883 i Kunstakademiets Almindelig Forberedelses­klasse, gennemgik Akademiet, fik Januar 1889 Tilladelse til Afgang, men tog sit Prøvearbejde tilbage, rejste derpaa i 1890 til Sydamerika (Buenos Aires), hvor han levede som Maler og Lærer i Tegning og Maleri; han malede bl. a. Portræt i legemstort Knæstykke af Dr. Alern, Præsident for Union civica de la Nation og Fører for Opstanden i 1890 og 1893. Efter sin Hjemkomst i 1894 har han i Forening med C. Malthe oprettet et Kobberstiktrykkeri. I 1888 og 1890 ud­stillede han et Par Arbejder paa Foraarsudstillingen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Bonecke. Peter Christian Bonecke, Architekt, Søn af Murermester Christian Conrad Bonecke og Dorothea født Østerby, er født i Køben­havn den 19. April 1841. Han uddannede sig til Bygmester under Theophilus Hansens Vejledning i Wien, hvor han tilbragte fire Aar og senere tvende Aar paa Rejser, navnlig i Italien. Han var derefter Bygningsinspektør i København og blev 1866 gift med Augusta Vil-helmine født Bjørn. Han vandt 1875 Æresmedaillen i Architekturen for »Udkast til en Musikforeningsbygning i København« og i For­ening med V. Friederichsen anden Præmie ved Konkursen om en ny Bygning til det kongelige Theater i Kobenhavn. Efter H. C. Stillings Fratræden blev han 1887 Stadsbygmester i København og fik 1893 Titel af Professor.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

141

Bøttger. Frederik Christian Bøttger, Architekt, Søn af Provst i Barrit, Rasmus Hansen Bøttger (f. 1806, d. 1884) og Eleonore Christine født Schmidt (f. 1813, d. 1875) er født den 9. Marts 1838. Efter at have lært Murerhaandværket besøgte han fra 1853 Kunst­akademiets Skoler, hvis Sølvmedailler han vandt 1863—64, og arbejdede samtidig i N. S. Nebelongs Tegneskole; senere har han tegnet hos H. Chr. Hansen og F. Meldahl, for hvem han var Konduktør ved Opførelsen af Navigationsskolen i Havnegade (1864—65). I Forening med Dahlerup (s. d.) opførte han Toldbodbygningen og Iselinge Hovedgaard. Derefter var han med Understøttelse af Staten og den Rejersenske Fond en Udenlandsrejse til England, Tyskland og Italien, og har siden 1871 virket som selvstændig Architekt, dels her i Byen, dels paa Landet. Blandt hans senere Arbejder kan nævnes Frk. Zahles Pigeskole og flere architektonisk vellykkede Privatbygninger (Nørrebrogade 44). I 1874 blev han ansat som Bygmester ved Burmeister & Wains Arbejderes Byggeforening.

(Priv. Medd.    Bricka, III, 335.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)