187   Index

Dahl. Christian Dahl, Maler, født i København, besøgte Kunstakademiet 1787—90, rejste senere til England, hvor han skal være bleven Theatennaler. Et Portræt af Prins Jørgen i Windsor Castle var af ham.

(Weinw., S.  198.    Akad.    Thaarup.)

 

Dahl. Hans Baltzer Dahl, Xylograf, Søn af Skrædermester Gustav Adolf (Sjodahl) Dahl (f. 1780 i Sverig, d. 1826 i Kbhv.) og Else Marie f. Grønbech (f. 1780, d. 1866), blev født i København den 26. Januar 1825. Han kom i Lære hos Xylograf Flinch, besøgte Kunstakademiet 1841 til 1848, da han rykkede op i Gibsskolen og har udstillet Prøver af Træsnit 1844—48. Senere har han arbejdet for »Illustreret Tidende« og medvirket til »Træsnit efter danske Kunstnere« udgivne af Foreningen »Fremtiden«. Den 28. Juli 1869 ægtede han Christiane Marie Nyholm (f. 1832), Datter af Skomager­mester Christian Christensen Nyholm (f. 1796, d. 1859) og Inger Elisabeth f. Rasmussen (f. 1796, d. 1853). I 1873 fik Dahl et Slag­tilfælde, som satte ham ude af Stand til at arbejde; dog levede han i denne sin Svaghedstilstand til den 30. Januar 1893. Blandt hans Arbejder kan nævnes Træsnit efter »Christian II's Rustning« og nogle omhyggelig udførte Træsnit til et lægevidenskabeligt Værk.

(Priv. Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Berl. Tid. Aften 2. Jan.

 

188

Dahl. Johan (Jan) Christian Clausen Dahl, norsk Landskabs­maler, født i Bergen den 24. Februar 1788, var Søn af Sømand, senere Færgemand Claus Trulsen Dahl (f. 1754, d. 1823) og Else Birgitte Johnsdatter Østen. Da han i sin Barndom viste Anlæg for Tegning, blev han ved Paaske 1803 sat i Malerlære hos Malermester og Dekorationsmaler Johan Georg Muller, som selv i sin Ungdom havde besøgt Kunstakademiet i København, og ikke alene paatog sig Dekorationsmaler! (Theaterdekorationer), men ogsaa gav Under­visning i Frihaandstegning. Under sin sexaarige Læretid, hvor Dahl havde det strængt nok, viste han dog saa meget Talent, at Adjunkt ved Latinskolen, Lyder Sagen, fattede Interesse for ham og søgte at fremhjælpe hans Udvikling. Han havde imidlertid, efter at han var bleven Svend, faaet en selvstændigere Stilling, som Bestyrer af en Enkes Malerværksted, og Lysten til kunstnerisk Udvikling blev mere levende hos ham. Lyder Sagen tilvejebragte nu, ved et Opraab til Venner og Kunstyndere i Bergen, et Pengebeløb, som var stort nok til, at Dahl i. Juli 1811 kunde tage til Danmark med Skibslejlighed. Den 26. August blev han landsat i Helsingør og slap derfra til København. Han fik vistnok strax Adgang til Kunstakademiet, der stod ham aabent som dansk Undersaat og Malersvend, og rykkede ret hurtigt op gennem Klasserne (i til 2 Kvartaler i hver) saa at han den 28. Marts 1814 kunde vinde den mindre, men dog først 1817 den store Sølvmedaille. Akademiets Uddannelse var imidlertid kun rettet mod Figurmaleriet; Landskabsmaleriet maatte han nærmest lære hos en af Professorerne. Han besøgte ogsaa Lorentzens Malerstue, men det synes ikke som dennes Indflydelse har været synderlig betydelig. I al Fald gav han sig strax i Lag med selvstændige Arbejder, som han baserede paa Studier efter de ældre Mestre i Samlingerne. Allerede fra 1812 har man saadanne naive Komposi­tioner, om ogsaa han da kun udstillede Kopier. Han søgte nemlig især at danne sig ved at kopiere ældre Billeder; dog kunde han allerede 1813 udstille et originalt »Prospekt fra Søllerød« ved Siden af flere Kopier. Men hans Udvikling skred rask fremad, og en Mængde i 1815 udstillede Billeder vakte almindelig Opmærksomhed. Samtidige Anmeldere kalder ham »en ung næppe 23 Aar gammel (han var dog 27], højst talentfuld Kunstner fra Bergen«, hvis Stykker »røbe et ualmindeligt Anlæg«, og Aaret efter, da han ligeledes udstillede en Del Billeder, hvoraf dog de tre var fri Kompositioner, kaldes han »Akademiets genifuldeste og største Forventninger opvæk-

 

189

kende   Eleve«.      Allerede   i   1815   solgte   han   et   stort   Billede   til Frederik VI, hvilket senere er kommet til den kgl. Malerisamling.

Kort Tid efter havde Dahl gjort Bekendtskab med C. V. Eckers-berg, der nylig var kommet hjem fra sin Stipendierejse; hans udvik­lede kunstneriske Fremstillingsævne maatte naturligvis gøre det stærkeste Indtryk paa Dahl, og paavirkede ham ikke alene i Retning af et grundigere Naturstudium, men ogsaa i Henseende til Farven og til Billedets hele Holdning. Dahl førtes derved, til (senere Konfr.) C. J. Thomsens store Sorg, bort fra Galleribilledernes ved Eftermørk-ning og Fernis brunede Toner til et friere og lysere Blik paa Naturen. Hvor gode Venner han og Eckersberg var bleven, ses vel bedst af det smukke Portræt, denne malede af Dahl i 1818 (se Frisen foran). Studierejser i forskellige af Danmarks Egne havde vakt Rejselysten, og allerede 1818 tænkte han for Alvor paa at komme udenlands. Det var maaske til Skade for Dahl i hans Udviklingstid, at han malede saa let og saa hurtigt; men det gavnede hans Status; han fik mange, til Dels store Billeder færdige, og da de tilfredsstillede Sam­tidens Fordringer, naaede han snart forholdsvis gode Priser. Hvor meget dansk han end følte sig endnu den Gang, var det dog Norges Landskab, hans Hu stod til, og naar han, navnlig paa Grundlag af Studier efter Everdingen, hvis Landskaber betegnes som norske, samt støttet til sine Ungdomsminder om Sergens Naturomgivelser, kom­ponerede Landskaber, var det helst »i nordisk Karakter«, og da han nu vilde rejse, var det af en indre Trang til at finde det norske Landskab, skønt han begyndte med at søge det alle andre Steder end i Norge selv. Med et usædvanligt glimrende Vidnesbyrd fra Kunstakademiet, rejste han, efter forgæves at have søgt Understøttelse fra Norge, der nu var bleven et selvstændigt Rige, for sine opsparede Penge til Dresden (1818) og senere derfra videre mod Syden. Fra dette Øjeblik gaar Dahl mere og mere ud af Danmarks Kunst­historie, for ved al sin Stræben og Higen at tilhøre Norge, paa samme Tid som han ved sit livsvarige Ophold i Dresden ogsaa kom til at tilhøre Tyskland og blive et betydningsfuldt Led i dets Land­skabsmaleris Historie ved at bryde Banen for et paa friere Natur­studium og sandere Opfattelse grundet Landskab. Men hvor meget han end saaledes gled bort fra Danmark, følte han sig dog stedse i Slægtskab rned dette sit Fosterland, hvor han vedblev at udstille sine Billeder, saa længe han levede og malede, ligesom ogsaa ikke faa danske Mænd gjorde Bestillinger hos ham, som hos deres egen Landsmand. I Dresden, af hvis Akademi han blev Medlem (1820),

 

190

ægtede han den  12. Juni s. A. Dorothea Franzisca Friederiche Emilie von Block,   Datter   af Baron Peter Ludwig Heinrich  von  Block  og Caroline von Bege (d. allerede 1816).    Strax efter Vielsen rejste han alene over Miinchen til Italien,   hvor han   opholdt  sig  et Aars Tid. Et Tilbud fra Danmark, hvorved han rimeligvis for stedse vilde være bleven knyttet til dette Land,   kom af ukendte Grunde ikke i Stand, og han vendte 1821  tilbage til Dresden, hvor han blev Professor og forblev   sit  øvrige Liv,   fraregnet  mindre  Rejser,   f. Ex.  et Besøg  i København (1826), der foranledigede, at han Aaret efter, paa et ind­sendt Arbejde   »En norsk Søkyst«,   blev Medlem   af Akademiet  her (30. Juli 1827).     Paa   samme   Rejse var  han   første  Gang efter   15 Aars Forløb i Norge, hvor Glæden over at se ham udtalte sig stærkt og levende.    Senere besøgte han Norge flere Gange og  gav derved efterhaanden   sine   norske Landskaber et   stedse  ægtere  og  oprinde-ligere   Præg   af  selvstændigt   Naturstudium.     Den   24. August   1827 mistede  han  sin Hustru,   og  Sorgen  over   dette  Tab  gjorde   ham   i Førstningen mere modtagelig for et Tilbud fra Prins Christian i 1828, om efter   Lorentzens  Død   at   blive   Professor   ved   Kunstakademiets Modelskole i København.   Han indledede Forhandlinger med Akademiet i Dresden om at opnaa bedre Vilkaar ved dette;   men  selv efter at disse var glippede,   kunde han dog ikke løsrive sig fra Dresden,   og gav  Prinsen  bestemt Afslag   paa   hans  Tilbud.     Sin   anden  Hustru, Amalie von Bassewitz (f.  15/2  1794), fra Schlesien, hvem han ægtede i Januar 1830, mistede han den n. December s. A. i hendes første Barselseng, og dette andet Dødsfald, der fulgte et Aarstid efter Tabet af  to  smaa Børn af hans  første Ægteskab,   gjorde  et overvældende Indtryk paa ham og hæmmede, i Forbindelse med en indtraadt Øj en-svaghed, i høj Grad hans Virkelyst.    Imidlertid tilhører Dahl, senest regnet fra  1828, hverken i sit Liv eller i sin Virksomhed den danske

Kunsthistorie,   og   der  maa  om  hans  hele Betydning   som Kunstner henvises til den store,  omhyggelig udarbejdede Levnedstegning,   som nævnes nedenfor.

Dahl vedblev dog at følge Norges og Danmarks kunstneriske og literære Liv med megen Opmærksomhed og har særlig Fortjeneste af at have fremdraget de Minder om norsk Træbygningskunst, Tiden endnu havde levnet, ved paa egen Bekostning at udgive et Værk om de norske Stavkirker paa Tysk (Dresden 1837). Af de syv Land­skaber, den kgl. Malerisamling i København ejer, vidne allerede de ældre, helt komponerede Billeder om den Sans for storslaaet Virk­ning, som udmærkede Kunstneren. Da senere dette Fortrin forenedes

 

191

med et grundigere Naturstudium, fremkom Billeder som den ejen­dommelige Gengivelse af Vesuvs Udbrud og det storladne Vinter­stykke fra Vordingborgegnen (begge i den kgl. Malerisaml.). Dahl døde i Dresden den 14. Oktober 1857.

(A. Aubert, Maleren, Professor Dahl, Kristiania 1893—94. Norsk ill. Ny-hedsblad efter H. Wergeland. Fdl. 1857. Weinw. Lex. Østs Archiv II, S. 65. Nord. Konv. Lex. Nord. Familjebok. Skild. 1815, Sp. 449. 1816, Sp. 454. 1818, Sp. 430. 1819, Sp. 450. 1821, 34. April. 1823, Sp. 443, 1826, Sp. 47, 177—81 [Levned efter Bergens Beskriv, af L. Sagen og H. Foss]. 1829, Sp. 1425. Dske Saml. 2. Række I, S. 318. Kordes Lex., S. 516—27. Kraft og Lange, Norsk Forf. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. 1812—55.)

 

Dahl. Johan Vilhelm Ludvig Dahl, Maler og Lithograf, Søn af Sognepræst Laurits Esbern Dahl (f. 1791, d. 1847) °g Therese Sofie født Moreau(f. 1793, d. 1874), blev født i Randers den 26. Juli 1818, tog dansk juridisk Examen og indtraadte 1848 som Assistent i Krigs­ministeriet, i hvilken Stilling han forblev og fik Titel af Krigssekretær. Han blev 1850 gift med Andresine Hansen, Datter af Skomagermester Hansen her af Staden. Af Kærlighed til Kunsten lagde han sig efter Landskabstegning og Lithografi under J. Hellesens Vejledning og lærte at male af Carsten Henrichsen. Dahl arbejdede et Par Aar som Lithograf hos Bærentzen & Co. og har udstillet nogle Landskabs­malerier 1862—66. Han døde den 13. Januar 1885.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Dahl. Niels Carl Michaelius Flindt Dahl, Sømaler, blev født den 24. Marts 1812 i Faaborg, og var Søn af Kammerraad, Told­inspektør Arent Dahl (d. 1819) og Anna Cathrine Elisabeth f. Lund (d. 1869). Han kom 1830 i Malerlære i København og besøgte Kunstakademiet (1835—42)> men gik ud af Gibsskolen. Samtidig uddannede han sig i C. V. Eckersbergs Atelier til Sømaler og lagde sig tillige med megen Iver og Dygtighed efter Perspektivlæren, saa at han blev kaldet til Lærer ved Perspektivklassen fra i. Oktober 1842 indtil s. D. 1848. Han foretog 1840 sin første længere Sørejse, besøgte .Lissabon, hvorfra han malede et Parti, der 1843 blev købt til den kgl. Malerisamling. Kun sex til syv Aar var han gift (1844—26/3 1850) med Pauline Birgitte født Weber, som ved Døden efterlod ham et Par smaa Børn. I 1849 fik han den Neuhausenske Præmie og i 1852 Akademiets Understøttelse til en Udenlandsrejse, paa hvilken han var borte i tre Aar (1852—55), idet han mest

 

192

opholdt sig i Kystegnene ved Middelhavet. Den n. Maj 1857 blev han agreeret af Kunstakademiet, men fik ikke udført Medlemsstykke inden Fundatsens Forandring. Hans sidste større Arbejde var »Sø-træfningen ved Helgoland« (1864), som tilhører den kgl. Maleri­samling, der, foruden de ovennævnte, ogsaa ejer »Fregat i Storm« (1846). Dahl døde den 7. April 1865 i København. Han havde tilegnet sig sin Lærers Troskab mod Naturen og grundige Kendskab saavel til Perspektiven som til Skibenes Bygning, men han savnede dennes fine Øje for Form og Bevægelse, ligesom ogsaa hans Farve ofte var uden Selvstændighed og Sikkerhed. Arbejder af ham var udstillede 1837—65.

(111. Tid. 1865, Nr. 291. Kst. og Æsrh.. S. 190. Bricka. IV, 141. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Dahl. Viggo Albert Dahl, Architekt, født i København den 3. December 1860, er Søn af Murer Carl Ejnar Dahl (f. 1835, d. 1891) og Anna f. Olsen. Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære 1874, blev Svend 1878 og blev samtidig fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra den i. Oktober 1878 til den 25. Maj 1886, da han fik Afgang som Architekt. I 1890 og 1892 konkurrerede han til Guldmedaillen. Han har været Konduktør, dels hos V. Th. Walther, dels hos Ove Petersen, ved hvis Død, Februar 1892, det blev ham overdraget at fuldføre Restaurationen af Tirsted Kirke paa Lolland, dels hos Martin Borch ved Opførelsen af Provinsarkivet i Odense. Desuden har han opført nogle Privatbygninger.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Dahlerup. Hans Birch Dahkmp, Billedhugger, født den i. April 1871, var Søn af Kancellist, Baron Hans Just Vilhelm Dahlerup (d. 1876) og Ursula Signe Sofie f. Holbech, Datter af Maleren N. P. Holbech; hans Farfader, efter hvem han var opkaldt, var Viceadmiral Baron Dahlerup. Da han som Barn viste kunstnerisk Anlæg, blev han, 17 Aar gammel, Elev af Billedhugger Saabye, og kom i Februar 1889 ind i Akademiets Almindelig Forberedelses­klasse, som han dog kun besøgte et Par Semestre. Samme Aar havde han en Buste paa Foraarsudstillingen og rejste i Maj 1890 til Paris, hvor han om Vinteren arbejdede hos Billedhuggeren Chapu. Efter at være vendt tilbage til Danmark tog han til Wien for at faa Bestilling paa et Mindesmærke over hans Farfader, og derefter i

 

193

Slutningen af 1891 til Paris, hvor han vilde udføre Skitsen dertil. Hans stærkt udviklede Nervøsitet havde allerede haft Karakter af Sygdom, inden han rejste, og efter et Par Maaneders Ophold i Paris døde han for sin egen Haand den 15. Januar 1892. Paa Foraars-udstillingen s. A. saas en Buste af Pastor Dahlerup, og en »Hunde­hvalp« i Gibs. De Forventninger, der næredes til hans Talent, blev saaledes brat afbrudte.

(Priv.   Medd.     Akad.     Udst.   Fortegn.     Nationaltid.  16/,   1892.     Berl.  Tid. ">/,  1892.)

 

Dahlerup.    Jens   Vilhelm Dahlerup,   Architekt,   Søn   af Stifts­provst   Michael   Henrik   Ludvig   Dahlerup   (f.  1802,    d.  1889)    og Susanne Marie født Le Sage de Fontenay (f.  1805, d. 1885), er født i Norup  Præstegaard  ved  Mariager  den   4. August 1836.     Et Brud paa den højre Arm, som han fik i sit sjette Aar, hindrede ham dog ikke i  at følge hans Lyst til Tegning.    Da  han  blev Elev i Aarhus Kathedralskole, fik Tegnelæreren, Adjunkt Høegh-Guldberg snart Øje for hans Talent,   og  sørgede  for,   at  han  kom  paa  Tegneskolen;   i 1853 kom han til København,   hvor han efter nogen Vaklen mellem at blive Maler eller Bygmester, bestemte sig for det sidste Fag.   Han blev  1856 Elev af Akademiet, vandt  1857  den Neuhausenske Præmie for Dekorationsmaler!,   »Korhvælving i en Landsbykirke« ; i December s. A. vandt han den mindre og i Marts  1858 den store Sølvmedaille i  Bygningsskolen,   derefter   i   1859  den  Hansenske  Medaille  (Æres-medaillen) og en Neuhausensk Præmie,  1861  den mindre og 1862 den store Guldmedaille, sidstnævnte for  en luthersk Hovedkirke i gothisk Stil.    Samtidig   arbejdede  han  under  G.  Hetsch   og H. J. Nebelong som Tegner og Konduktør.     Efter i  sin Studietid  at have foretaget flere   mindre  Rejser  var   han   1864—66   paa  en længere Udenlands­rejse   med   Akademiets   store    Stipendium.      Foruden   nogle    større Restaurationer af Herregaarde og Kirker er hans vigtigste Bygninger: Toldbodbygningen   i København   (den   gamle  Toldbod)   og   Iselinge Hovedgaard   ved Vordingborg,   i   Forening   med  F. Bøttger   (1868), Hotel d'Angleterre, som han opførte fra ny i 1872, det nye kongelige Theater, som han byggede   1872—74  i Forening med Ove Petersen, en Villa  i  Rosenvænget (1876),   i  Nysted   for  Professor  A. Munch (1878),  Carlsberg Bryggeriet (1884),  Jesuskirken i Valby (1886—91), Kunstmuseet   sammen   med  Georg  Møller   (1892—95),   Glyptotheket (1893—95)   samt en Mængde  andre  Bygninger.     Af  andre  Værker maa   fremhæves   Huitfeldt-Søjlen   paa   Langelinie   (1880),    Dronning

N. K. L.     I. Juni 1855.                                                13

 

194

Louises Bro, et præmieret Udkast- til et Monument for Vittorio Emanuele i Rom m. m. Dahlerup har tillige, med sit fremragende dekorative Talent, været en betydningsfuld Støtte for Kunsthaand-værket, idet han har været kunstnerisk Vejleder for Orlogsværftet, for Severin og Andreas Jensens Møbelværksteder, for Kunstflids-lotteriet, for Hertz's Guldsmedeværksteder og overalt fremkaldt Arbejder, der have vakt Opmærksomhed. Den 25. April 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet, i 1875 fik hanTitel af Professor; den 7. April 1883 blev han Ridder af Danebrog, i 1887 blev han Medlem af Akademiraadet, i 1889 Akademiets Delegerede ved det techniske Sel­skabs Skole, den 26. Maj 1892 Etatsraad. Den 18. December 1885 ægtede han Marie Vilhelmine Koch, en Datter af Provst Hans Peter Christian Koch (f. 1803, d. 1887) og dennes anden Hustru, Alvilda Cordelia Vilhelmine f. Jensen (f. 1833, d. 1862).

(Priv. Medd. Bricka, IV, 148. Tdsk. f. Kstind. VIII, S. I flg. Elvins Statskal. Akad. Reitzel. Uclst. Fortegn.)

 

Dajon. Nicolaj Dajon, Billedhugger, rimeligvis af indvandret fransk Familie, var født den 21. Januar 1748 og var Søn af Material­forvalter Frants Dajon (d. 1794) og Agnete f. Plum (d. 1787). Han besøgte Kunstakademiet fra 1759, vandt 1764—65 de tvende Sølv-medailler, hver to Gange, og 1766 strax den store Guldmedaille for Opgaven »Israeliterne samle Manna i Orken« (se Abildgaard). Han var tillige Lærling af Wiedewelt, hvis Vidnesbyrd han paakaldte, da han 1771 søgte Rejsestipendium. Han foreviste 1774 en Statue, »Jupiter«, og 'to Relieffer, som Akademiet »var meget vel tilfreds med« og opnaaede endelig 1775 det ved Beekens Hjemkomst ledige Stipendium. Fra Rom, hvor han modtog et meget karakteristisk Brev fra Wiedewelt, hjemsendte han 1778 en »Paris« i halv naturlig Størrelse, og fik efter Hjemkomsten (1781) til Opgave for Reception »Østersøens Forestilling i en Figur«, hvorpaa han den 28. Juli 1783 enstemmig blev optaget til Medlem af Akademiet. Han ledede Under­visningen i Modellering i Ornamentskolen, indtil han efter Wiedewelts Død blev Professor ved Modelskolen (16. Febr. 1803); 1815 og 1818 valgtes han til Akademiets Direktør, hver Gang for tre Aar. Han døde ugift den 12. December 1823 (se P. Jochumsen). Dajon var en aaben og elskværdig Natur, uden fremragende Talent, men ogsaa uden Lyst til at gælde for mere, end han var. I hans yngre Aar tilbød der sig ikke noget betydeligere Arbejde for ham, og da han 1792—97 skulde udføre tvende Statuer til Frihedsstøtten,

 

195

»Tapperhed« og »Borgerdyd« eller »Fædrelandskærlighed«, forsmaaede den beskedne Kunstner ikke at følge sin aandfulde Kunstbroder Abild-gaards Vejledning i Anordningen af disse Billedstøtter. Blandt hans andre Arbejder kan nævnes en Buste af Bérnstorff, som nu er paa Rosenborg, en Buste af Frederik VI, som sendtes til Vestindien (?) og Tordenskjolds Mindesmærke i Holmens Gravkapel, hvilket han udførte i Forening med P. Malling (1818—19). For øvrigt indskrænkede hans Virksomhed sig til nogle faa Portræter og Gravmæler, saaledes bl. a. Weidenhaupts paa Assistens Kirkegaard. Hans Portræt er malet af H. Hansen som dennes Medlemsstykke.

(Weinw., S. 180 og 217. Lengnick [Fam. Plum]. Skild. 1803, Sp. 128; 1805, Sp. 1592; 1819, Sp. 909; 1829, Sp. 948. Bricka, IV, 152. Adresseav. 1823, Nr. 295. Salon 1794, 1815. Reitzel. Udst. Fortegn. 1823. Akad. Rigs-arch. Jfr. en kortfattet Biogr. i Thaarup Fdl. Nekrol. S. 184, hvor en Del af hans Værker nævnes.)

 

Dalgas. Carlo Edoardo Dalgas, Dyrmaler, født den 9. November 1820 i Neapel, var Søn af Jean Antoine Dalgas (f. 1787, d. 1835), Købmand og dansk Konsul i Livorno, og Johanne Thomine født de Stibolt (f. 1792, d. 1871), begge dansk fødte. Han kom til Køben­havn for at opdrages, blev sat i Malerlære hos Kongslev og begyndte 1837 at besøge Kunstakademiet, hvor han 1845 vandt den mindre Sølvmedaille i Modelskolen. Fra 1843 til 1848 udstillede han en Del Landskabsbilleder med Dyr, der vakte gode Forventninger om hans Fremtid. For et af disse, »Parti ved et Dyrskue«, vandt han 1847 enstemmig den Neuhausenske Præmie; et andet, et af hans sidste Billeder, »En Faareflok«, blev købt til den kongelige Maleri­samling. Imidlertid var Akademiets Rejseunderstøttelse bleven til-staaet den unge, lovende Kunstner 1848, da Krigen kaldte ogsaa ham som Frivillig, og han naaede aldrig at nyde godt af Stipendiet. Han deltog i alle tre Felttog, blev Officer og var som Premierløjtnant ved den tiende Bataillon med i Krigens sidste Fægtning, Affæren ved Møllhorst, hvor han blev saaret den 31. December 1850 og udaandede, kort efter at det nye Aar var gryet. I Kobberstik­samlingen bevares en Del Tegninger af ham, der vidne fordelagtigt om hans Talent og Flid. Hans Portræt er tegnet af P. C. Skov-gaard, udg. i Overtryk paa Sten.

(Erslew Lex. Suppl. II, S. 322—23. Vaupell, Krigen 1850, S. 348—49 og 402. Bricka, IV, 157. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd.)

13*

 

196

Dalhoff. Jørgen Balthasar Dalhoff, Modelerer, født den 11. No­vember 1800 i Ørslev paa Falster, var Søn af Sognepræst Peder Dalhoff (f. 1757, d. 1827) og Anne Margrete f. Plesner (f. 1766, d. 1817). Han kom 1815 i Guldsmedlære i København og fik snart efter Adgang til Kunstakademiet, hvis Ornamentklasse han besøgte endnu i 1819. Under en med offentlig Hjælp foretagen Udenlands­rejse henvendte han sig 1826 fra Wien til J. L. Lund, for at opnaa Rejseunderstøttelse fra Akademiet, hvilket dog ikke lykkedes. Der­imod fik han i 1837 til en senere Rejse 500 Rdl. fra Fonden ad usus publicos. Fra 1827 var han Lærer i Modelering ved Kunst­akademiet, dog som det synes først fra 1836 som fast Informator; han fratraadte denne Stilling i 1864. Overfor Haandværkslavene anerkendtes han 1828 som »Kunstner«, og som saadan har han i 1829 udstillet tre Buster. Hans øvrige udstillede Arbejder tilhører, ligesom i det hele hans daadrige Liv, Kunsthaandværket, hvorom maa henvises til de udførlige Fremstillinger, Professor C. Nyrop har helliget hans fortjenstfulde Virksomhed i forskellige Værker. Dalhoff blev 1829 gift med Vilhelmine Henriette Hanuschke (f. 1806, d. 1853) og (1856) i andet Ægteskab med Historiemaler Eddeliens Enke, Olivia Francisca f. Hjorth (f. 1818, d. 2r/i 1892, se Eddelien). Han døde selv den 2. Marts 1890.

(Bricka, IV, :6o, hvor andre Kilder anføres. Akad. Reitzel. Udst. For­tegn. Rigsarch. Statskal. Berl. Tid. ""i, 1892.)

 

Dall. Hans Mathias Holten Dall, Landskabsmaler, født i Øster-Skerninge paa Fyn den 24. Juni 1862, er Søn af Skolelærer Peder Dall (f. 1825, d. 1891) og Johanne f. Jensen (f. 1828, d. 1887). Efter at have nydt nogen Tegneundervisning i Svendborg kom han 1879 til København, blev sat i Malerlære og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han den i. Oktober 1880 traadte over i Akademiets Skoler; disse gennemgik han og fik den 30. Januar 1889 Afgang som Maler. Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet, udstillede første Gang ved en Decemberudstilling i 1885 og fra 1886 ved de aarlige Foraarsudstillinger. Hans Billeder begyndte snart at vække Opmærksomhed, saa at han ved Udstillingen i 1890 fik den Sødringske Opmuntringspræmie for »Bygevejr ved Hundested Fiskerleje«, en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 400 Kr. og i December tillige det Bjelkeske Legat (600 Kr.), som fornyedes det følgende Aar. I 1891 vandt han ogsaa den Neuhausenske Præmie for »Efter Regn; Landskab fra Thy« (Nr. 105). I 1893, da han

 

197

atter konkurrerede for den samme Præmie, forsøgte han en anden — maaske vel pastos — Malemaade, hvori hans Fortrin mindre kom til deres Ret, og fik ingen Præmie. Ved Nytaar havde han faaet en Understøttelse til Fortsættelse af sine Studier fra den Raben-Levetzau'ske Fond og den 17. Maj s. A. ægtede han Cathrine Krarup, Datter af Forpagter Alfred Krarup (f. 1842, d. 1873) og Thora Mathilde Margrethe f. Henckell (f. 1842, d. 1877).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Dall. Nikolaj Thomas Dall, Maler, fra første Halvdel af forrige Aarhundrede, virkede som Kunstner i England mindst fra 1760 og blev 1771 Medlem af Kunstakademiet, i London. Han var ogsaa Theatermaler og døde 1777; men han tilhører altsaa, uagtet sin danske Byrd, ikke Danmarks Kunsthistorie.

(Bricka, IV,  162  efter eng. Kilder.)

 

Dalsgaard. Christen Dalsgaard, Maler, Søn af Hovedgaardsejer Jens Dalsgaard og Christiane født Rasmussen, er født paa Hoved-gaarden Krabbesholm ved Skive den 30. Oktober 1824. Han besøgte Kunstakademiet i København fra 1841, blev 1846 Elev af Akade­miets Modelskole og malede samtidig hos Rørbye indtil dennes Død. Dalsgaard har ikke rejst udenlands, men han har udstillet fra 1847 og har flere Gange vundet den Neuhausenske Præmie, saaledes 1859 for »Jydske Bønderfolk, der nyde Nadverens Sakrament i Hjemmet« og to Aar efter for »En Kones højtidelige Kirkegang efter Barselfærd«. Ved Udstillingen 1861 blev dette Billede ogsaa hædret med Ud-stillingsmedaillen og købt til den kongelige Malerisamling. Af hans andre Arbejder var allerede (1854) »En Fisker viser sin Datter en Baad« købt til Malerisamlingen, ligesom to Aar efter (1856) »Mor­monerne« købtes af »Selskabet for nordisk Kunst« (senere afhændet til den kgl. Malerisaml.). Det var det Billede, hvori Kunstneren, efter en lang Gæringstid, paa en overraskende Maade viste sig som Herre over sine Fremstillingsmidler. Det vandt strax fortjent Opmærksomhed og blev gengivet blandt »Billeder efter danske Malere«. Forsøg med vanskelige Opgaver hæmmede atter Kunstnerens Virksomhed, indtil han i »Udpantningen hos en Bødker« beherskede en fra Belysningens Side højst vanskelig Opgave, paa samme Tid som det store Billede ikke savnede Kunstnerens sædvanlige Fortrin i psychologisk Hen­seende. Det blev udstillet 1860, købt til den kgl. Malerisamling og gengivet blandt »Billeder efter danske Malere« ligesom det tidligere

 

 

198

nævnte »Kirkegangskonen«. Dalsgaard, som tidligere udelukkende havde syslet med Almuens Liv og Færd i hans Hjemstavns Egn i Jylland, løftede nu Blikket udover andre af Livets Kredse, og malede dels en Række Altertavler og nogle historiske Billeder, dels Gen­givelser af den dannede Middelstands Liv. Blandt Billeder fra hans Manddomsaar bør nævnes »Blicher paa Heden« (1867) til Lehmanns Samling af Digtere, »En gudelig Forsamling i en Bondestue« (1870), »Stengangen i Sorø Akademi« (1872), »Desserten« (1875). Dals­gaard, som 1858 havde ægtet Marie Hansen, Datter af Byskriver Hansen i Skive, blev 1862 ansat som Tegnelærer ved Akademiet i Sorø og har siden levet der. Han blev Medlem af Kunstakademiet den 19. Februar 1872, blev 1879 Ridder af Danebrog, fratraadte sin Stilling ved Sorø Akademi den 19. Aug. 1892 og blev samtidig udnævnt til Professor. Blandt hans senere Arbejder kan, foruden en Række mindre Livsbilleder, hvori næsten altid den unge Piges Kærlighedsfølelse er smukt udtrykt, nævnes Kunstnerens eget Portræt, malet til Udstillingsfonden (1882).

(Priv. Medd. Bricka, IV, 164. Jul. Lange, Nutidsk., 235—259. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Dam. Niels Dam, Architekt, Søn af Visiter Jens Sørensen Dam (f. 1721, d. 1770) og Maren Nielsdatter Giessing (f. 1739, d. 1810), blev født i København og døbt den 15. Oktober 1761. Han vandt 1781—84 Kunstakademiets Solvmedailler, 1791 den mindre og 1797 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Raadhus«. Efter at han forgæves havde søgt om en Informatorplads og om Akademiets Rejse­stipendium, fik han endelig i 1804 »ved kongelig Naade og danske Kunstelskeres Patriotisme« en Rejseunderstøttelse af »ongefær« 500 Rdl. d. C. (1600 Kroner) aarlig i tre Aar; egentlig havde han kun 250 Rdl. d. C. af Fonden ad usus piiblicos, som dog ved hans Hjemkomst i 1808 gav ham en Gratifikation af 200 Rdl.; Resten var privat Hjælp. Dam var den første danske Kunstner, der rejste for at studere Landbygningskunsten, og uagtet Rejsen egentlig kun galdt Nord­europa, fik han dog Lejlighed til ogsaa at besøge Italien. Efter Hjemkomsten søgte han Understøttelse af Akademiet, som ønskede at se hans Arbejder; det roste dem, men han opnaaede ikke nogen Understøttelse. Inden sin Rejse (i 1800) havde han indsendt et Udkast til et Raad- og Domhus paa Nikolaj Kirkes øde Tomt, som vandt Bifald hos Akademiet, og det synes endog, som om der har været Spørgsmaal om virkelig at udføre det. Ellers kendes intet til

 

199

hans Virksomhed, uden at han i  1818 udgav  »Noget om den borger­lige Bygningskunst   for  Bygmestre«   og  s.  A.   søgte   Tjenesten   som kgl. Bygmester i Aalborg; men han maa ikke have faaet den. (Akad.    Skild. 1805, Sp.  1643.    Erslew Forf. Lex. I, 323.)

 

Damm. John (Johan) Frederik Damm, Blomstermaler, født •den 24. April 1820 i Gøteborg, hvor hans Fader Claes Henrik Damm (f. 1791, d. 1850) den Gang var Vinhandler, blev opdragen i Helsingør, da Faderen, efter at hans Forretning var gaaet tilbage, i 1834 flyttede dertil og fik en Plads som Bogholder; Moderen hed Johanne Frederikke, f. Back (f. 1794, d. 1859). Efter sin Konfirma­tion lærte Damm Malerhaandværket i Helsingør og kom 1840 til København for at besøge Kunstakademiet, hvor han ved Ottesens Paavirkning lededes til at kaste sig over Blomstermaleriet. Et af de første Arbejder, han udstillede (1846), et Frugtstykke, blev købt til den kongelige Malerisamling. Faderens Sygdom nødte ham til (1849) at vende tilbage til Helsingør, hvor han siden levede og ernærede sig, dels ved industriel Virksomhed, dels som Tegnelærer. Efter 1850 har han derfor kun sparsomt kunnet dyrke Kunsten og har kun udstillet nogle faa Billeder; sidste Gang i Aaret 1866. Han døde ugift den 10. (n.) April 1894.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Danchel. Folkmar Poulsen Damhel, Kobberstikker, var Søn af Sognepræst Poul Poulsen Danchel (f. 1638, d. 1681) og dennes anden Hustru, Anna Cathrine Folkmarsdatter v. Stocken; han blev født den 24. December 1672 i Købeløv, blev 1691 Student fra Ny­købing paa Falster, blev personel Kapellan hos den residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke i København, Poul Andersen Holm (gift med Anna Mogensdatter Drejer) og den 15. Juli 1696 gift med deres Datter Anna Margrete Poulsdatter Holm (f. 1672, d. 1738) samt Løfte paa at blive Holms Efterfølger, hvilket ogsaa skete den 20. Januar 1697, da denne døde; 1698 blev han Magister. Han kaldes »en Engle-Mand saavel af Ansigt som af Væsen, meget sindrig, kløgtig og fuld af Paafund; han forstod desuden baade Kobberstikker-og Drejer-Kunsten«. Han har tegnet og stukket flere Portræter, saaledes sin Svigerfaders og sit eget Portræt. Han blev tilsidst (1720) Præst ved Helliggejstes Kirke og døde i Juli 1726, idet han »pro­feterede sin Død forud i en Præken«.

(Wiberg.    Dske Sml. IV, 84.    Geneal. Inst.    Strunk.    Bricka, IV,  171.)

 

200

Daniel. Peter Støhrmann Daniel, Billedhugger, Søn af Jordbruger Peter Daniel (f. 1777, d. 1828) og Cathrine Margrete f. Støhrmann (f. 1801, d. 1879), er født den 7. Oktober 1821 i Oldensworth i Landskabet Eiderstedt. Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære, blev Svend, men viste, ved et tilfældig udført Arbejde Anlæg for Modelering og kom til København. Med en lille kongelig Under­støttelse besøgte han Kunstakademiet fra Oktober 1845, og arbejdede samtidig hos H. V. Bissen, vandt 1848 (Marts og Dec.) mindre og store Sølvmedaille for Modelering og 1849 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Salomons Dom«. Derefter deltog han lige til 1857 i Konkurserne for den store Guldmedaille, dog uden at faa den. Af hans Arbejder maa nævnes de to Figurer foran Blindeinstitutet, »Gæst­frihed« for Architekt Stilling og »Christus« til Hoor Kirke i Sverig (1880). Daniels Hovedvirksomhed var dog at udføre anatomiske Præparater i Vox og Figurer til Voxkabinetter; han var Panoptikons første Modelerer og ledede Støbningen i Vox. Han er ugift.

(Priv. Medd.    Akacl.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

David. Frederik Ludvig David eller Davidsen, Maler, født 1737, var den første, som vandt den mindre Sølvmedaille ved det nyoprettede Kunstakademi (1754) og to Aar efter den store Sølvmedaille (1756). Senere levede han som Tegnelærer og døde som saadan paa Frederiksberg den 15. November 1789, i en Alder af 52 Aar.

(Btisching Nachrichten, III, 667. Thieles Kstnstat. Adresseav. 1789, Nr. 257. Akad.)

 

Degen. Johan Philip Gaspar Degen, Portrætmaler, født 1738 i Wolfenbiittel, var Søn af den brunsvigske Kapelmusikus Gerhard Degen og havde Ansættelse som Porcelænsmaler, men var af Fag egentlig Violoncellist. Som saadan fik han 1771 Plads i det kgl. danske Kapel. Her dyrkede han ogsaa Miniaturmaleriet og var som Kunstner meget yndet af Enkedronning Juliane Marie, for hvem han malede mange Billeder, »de fire Aarstider«, »de tolv Maaneder« og lign. Dog malede han helst Konkylier. Han var gift med Henriette Regine Schultz og døde i København 1792.

(Sperglers Art. Efterr., S.  15.)

 

Deichmann. Jens Christian Deichmann, Billedhugger og Tegner, Søn af Varemægler Jørgen Deichmann (f. 1799, d. 1875) °g Caroline Elisabeth f. Fjeldsted (f. 1808, d. 1858), er født den 31. Juli 1832

 

201

i København. Han besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1848 til Januar 1857 som Modelerer og arbejdede fra 1849 som Billedhugger i H. V. Bissens Værksteder. Senere vilde han være Maler og besøgte paany Kunstakademiets Modelskole i 1865. Han har 1852 udstillet en Portrætbuste af sin Fader og udførte til Frimurerlogen en Buste af Pastor Visby; han lever som Tegner. Som saadan har han arbejdet dels for 111. Tid., dels for »Punch«, dels selvstændigt, f. Ex. »Kongerne Frederik VII's og Carl XV's Indtog gennem Vesterport« (lith. af Kittend. & Tegner) og en Række paa 40 kolorerede Blade, forestillende ældre københavnske Gadeoriginaler. Den 21. November 1879 ægtede han Johanne Oline Jensine Corinth, Datter af Hus­tømrer Johan Gottfried Corinth og Lucie Frederikke f. Kirck (f. 1814, d. 1869).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Deram. Christoffer Deram, Miniaturmaler, født »østerpaa« i Norge (1750?), gik til København for at uddanne sig til Maler og fik 1780 den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet. Han rejste udenlands for at uddanne sig videre, men døde midt i sin Kunsts og Virksomheds Blomstring i Neapel i September 1789. Hans Malerier roses.

(Weinw., S.  194.   do. Lex.   Høyens Papirer.   Berl. maanedl.   Statstid.  1790.)

 

Deuntzer. Johan Jakob Deuntzer, Architekt, født i Køben­havn den 19. September 1808, var Søn af Murmester, Kaptajn i Brandkorpset, Johan Gaspar Deuntzer (f. 1771, d. 1835) og Ane Margrethe Vilhelmine f. Reimert (f. 1769, d. 1837). Som Dreng kom han i Oktober 1819 ind paa Akademiet, besøgte dels Tegneskolerne, dels Bygningsskolerne, vandt 1829 den mindre, 1833 den store Sølv­medaille, i Mellemtiden to Gange Pengepræmie og endelig i 1834 Æresmedaillen (Hansens Med.) i Architekturen for »En Markedsplads«. Efter en Tidlang at have arbejdet som Tegner og Konduktør hos J. H. Koch, tog han den 18. Maj 1850 Borgerskab som Murmester og virkede siden som saadan. Den 19. Juli 1840 ægtede han Sofie Margrethe Kornbech (f. 1815, d. 1892), Søster til Murmester J. H. Korn-beck (se P. Kornbeck), som selv var gift med Deuntzers Søster. Han var Fader til Professor juris J. H. Deuntzer, og døde den n.Juni 1875.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

202

Dich. Johanms Dich, Architekt, født i København den 28. Marts 1865, er Søn af Snedker-(Stolemager-)mester Lars Christian Dich (f. 1816, d. 1887) og Margrethe Charlotte f. Peronard (f. 1832, d. 1867). Efter Moderens Død blev han opdragen hos dennes Forældre i Randers, hvor han tog Præliminærexamen. Derefter kom han i Murerlære i København, blev Svend og fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra i. Oktober 1883 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Den 28. Maj 1894 ægtede han Dagmar Termansen, Datter af Mølleejer Christian Joachim Termansen (f. 1838) og Elisa Antoinette Danielle f. Krabbe (f. 1832, d. 1884). Han har i flere Aar arbejdet hos V. Dahlerup og Albert Jensen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Diderichsen. Christian y Julius Diderichsen, Billedhugger, Søn af Brændevinsbrænder Peter Diderichsen og Ellen født Hansen, er født i København den 8. November 1823. Efter at have besøgt Kunstakademiets Tegneskole (1833—38) og uddannet sig i Modelering under Ciselør Lodberg og Medaillør Chr. Christensen, tog han Borger­skab som Guldsmed og Ciselør og virkede som saadan indtil 1864. Da han dog stadig havde Lyst til Billedhuggerkunsten, fandt han Lejlighed til at udføre plastiske Arbejder som Guldsmed, saaledes tvende Billdstøtter til Hest (Frederik VII og Grevinde Danner) ciselerede i Sølv m. fl. Hans sidste Arbejde i denne Retning var en ciseleret Vase (forsølvet Malm) til H. C. Andersens Minde. Som Guldsmed udførte han Prinsesse Alexandras Brudesmykke, der har været udstillet i København og London. For sin Virksomhed i denne Retning har han Fortjenstmedaillen i Guld og en Udstillings-medaille fra Verdensudstillingen i London 1862.

Fra 1864 opgav han Guldsmedkunsten som Næringsvej og levede som Billedhugger; han udstillede 1874—79 tvende større Arbejder, en »Judas« og en »Prometheus«, begge i Gibs, og en Portrætmedaillon. I 1882 flyttede han med sin Datter til Aarhus, hvor de boede til 1889. Der udførte han en Relief-Serie til en Loggia paa en Villa ved Fredensborg og en Gruppe i Marmor »Menneskets Kamp for Frigørelse« med sin nedenfor nævnte Datter som Medarbejderske-, den blev solgt til Amerika. Senere har Familien boet paa Sjælland. Han er gift med Charlotte født Meyer, Datter af Grosserer Jacob Meyer (d. 1827) og Frederikke f. Ogilvie (f. 1789, d. 1868).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

203

Diderichsen. (Henriette) Henny Diderichsen, Billedhuggerinde, Adoptivdatter af Guldsmed og Billedhugger C. J. Diderichsen, er født i København den 27. September 1855. Hun er Lærling af sin Adoptivfader, med hvem hun har foretaget en Rejse til Italien og Frankrig. Hun udstillede fra 1873 til 1879 dels komponerede Pigurer som »den fortabte Søn« og »Han drømmer«, dels Portræter i Buste og Medaillon. Under sit Ophold i Aarhus har hun lige­ledes udført adskillige Portræter i Buste eller Medaillon, saaledes en Buste i Marmor af Redaktør Elmquist. En Gruppe i Marmor »Ved Aaen« var udstillet ved den nordiske Udstilling i 1888 og i Paris 1889, hvor hun fik »Mention honorable«. Ikke faa af hendes Arbejder ere udførte i Marmor. Hendes virkelige Forældre var Restauratør C. Gravesen (d. 1860) og Karen f. Koefod; efter Faderens Død blev hun optaget i Diderichsens Hus.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Didrik. Den lille Didrik Contrafejer fik den 10. Marts 1618 200 Daler af Christian IV for nogle Contrafejer, han gjorde i Sverige.

(Christian IV's Alm. s. D. udg. af Nyerup.)

 

Diederich. Johan August Diederich, Maler, født 1768, udstillede i Aarene 1809 til 1820 flere Gange Blomster- og Frugtstykker, dels i Vandfarve, dels i Oliefarve. Han var tillige Malermester og døde paa Christianshavn den 29. Januar 1830 i en Alder af 6i1/2 Aar.

(Reitzel.   Udst. Fortegn.    Adresseav.  1830.)

 

Dinesen. Jørgen Dinesen, Maler, født 1742, lærte Malerhaand-værket, og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1764 fik den mindre og 1768 den store Sølvmedaille samt 1773 den mindre Guldmedaille som Maler for Opgaven »Jeftas Løfte« (Dom. n, 34—36). Han blev snart efter vikarierende Informator for Almer, og ved Clios Død (1785) fast ansat som Lærer ved den første Frihaandstegneskole, hvorfra han ved Løfflers Død 1796 forflyttedes til den anden, men næppe halvandet Aar efter døde han selv den 10. September 1797 i en Alder af 55 Aar. Han var tillige Malermester og Dekorations­maler. Han havde været gift, men hans Hustru var død før ham.

(Weinwich, S.  193.    Adresseavisen  1797, Nr. 238 og 241.    Akad.)

 

204

Diricksen. Jan Diricksen, Kobberstikker, levede dels i Ham­borg, dels i København og har 1611 stukket et stort Prospekt af København i to Blade efter et Maleri af Joh. v. Wick.

(Zeitschr. f. Hamb. Gesch. N. F. II, S. 261.)

 

Dirckinck - Holmfeld. Helmuth Emanuel Edwin Bernhard Dirckinck-Holmfeld, Maler, Søn af Dr. juris Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis Baron af Dirckinck-Holmfeld (f. 1799, d. 1880) og Anna Susanna født Kinckel (Castonnier, f. 1799, d. 1836), er født den 7. Juli 1835 i Schwarzenbeck i Hertugdømmet Lauenborg, men opdragen i Danmark, dels i Roskilde, hvor Faderen levede, dels paa Sorø Akademi. Fra 1855—60 besøgte han Kunstakademiets Skoler og vandt i Aaret 1860 begge dets Sølvmedailler samt i 1861 den Neuhausenske Præmie i Dekorationsfaget for »En Pige, som slaar paa en Tamburin« som Vægmaleri. Han var samtidig Elev hos Marstrand for at uddanne sig til Figurmaler og konkurrerede 1862—63 til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. Senere har han opholdt sig en Del Aar i Udlandet (1863—74), hvor han bl. a. i nogen Tid malede hos den norske Landskabsmaler Gude i Karlsruhe, og har efterhaanden mere og mere udelukkende vendt sig fra Figur -til Landskabsmaleriet. Han begyndte at udstille 1858 dels enkelte Figurbilleder, dels Landskaber og vandt 1877 den Neuhausenske Præmie for »Landskab ved Svendborgsund«; i 1883 konkurrerede han atter til samme Præmie som Figurmaler (se Engelsted). Han har ikke udstillet siden 1886 og har forladt Landet. I 1867 var han bleven gift med Margrethe Christiane Schrader.

(Priv. Medd.    Akad.    ReitzeL    Udst. Fortegn.)

 

Ditmar. Henrik Ditmar eller Dittmarsz, Maler, hvem Weinwich efter Navnet gør til en Ditmarsker, skal være født i Hamborg, om end længe før 1660, som Nagler siger. Han arbejdede nemlig efter andre Kilder allerede 1658—60 og maaske noget længere i Ham­borg, hvor der (1828) solgtes et Billede af ham, »Christi Forhaanelse«, malet 1658, med tre Figurer i over Legemsstørrelse. Et andet mindre Billede, »Hyrdernes Tilbedelse« tilhørte (1854) en Privatmand i Hamborg. Mindst fra 1670 arbejdede Ditmar for den danske Konge. Hans første større Værk, der maaske har foraarsaget hans Indkaldelse, var vistnok »Frederik III's Lig paa Paradesengen«, et stort Billede, som endnu bevares i Roskilde Domkirke. Han døde her i Danmark 1677 og blev jordet 19. Maj s. A. Den 5. Februar

 

205

og den 11. November 1678 faar hans Enke, Cathrine, Betaling for nogle Malerier, han inden sin Død havde gjort færdige. Hun skal have været hans anden Hustru. Den kgl. Malerisamling ejer tre Billeder af ham, nemlig Portræter af Voxpousserer Simon, af Guld­mageren Weiskopf og af en Dreng »med tre Slags Haar paa Hovedet«. Kun det førstnævnte er fremhængt under Navn af en »Eneboer i sin Hule« (stukket af J. M. Preisler). Paa Rosenborg bevares to Portrætmalerier, der tillægges Ditmar, nemlig Portræt af Lægen Simon Pauli (d. 1680) og Hustru paa ét Billede og af Thomas Bartholin (1616—80). Paa Herregaarden Rosenholm findes et Por­træt af Jørgen Rosenkrans til Kieldgaard, malet af Ditmar. Endelig nævner Sandvig en Række Portræter, der ere stukne af Haelwegh, Schaten o. fl. De i Danmark bevarede Portræter viser ham som en i Holland eller efter hollandske Forbilleder uddannet Kunstner, medens han efter tyske Beretninger skal have opholdt sig længe i Italien, og

•de to nævnte Billeder i Hamborg røbe Paavirkning af Tintoretto og Carlo Maratta.

(Weinw., S. 73. Sandvig, S. 40—41. Dsk. Vitruv. II, 148. Spengler Malerisaml. Nr. 817—19. Brock, De oldenb. Kong.. S. 59—60. Aarh. Udst. 1872, Nr. 81. Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Fussli, Lex.. S. 200. Suppl., S. 283. Nagler Lex. Hamb. Kstl. Lex. Bricka, IV, 282. Strunk.)

 

Dodt. Frants Martin Dodt, Kobberstikker, født i Helsingør den 10. Maj 1775, blev Søkadet og Officer. Han deltog som Løjtnant i Affæren under St. Thomas, hvor Briggen Lougen sejrrigt kæmpede med to engelske Skibe (paa 26 og 18 Kanoner). Hans eneste kendte Arbejder ere to Stik i Kobber forestillende den nævnte Kamp, og

•efter Lahdes Udsagn skal J. F. Clemens have hjulpet ham med dem, samt en Radering, betegnet 1802. Han førte under Krigen i 1807 en Kanonchaloupe, blev 1810 Ridder af Danebrog og traadte 1813 ud af Etaten som Kaptajn, da et Fald paa Isen havde gjort ham syg for Resten af hans Liv. Sine seneste Aar levede han som Inspektør ved Helsingørs Færgelav. Han blev gift den 24. November 1801 med Cathrine de Stibolt (f. 1776, d. 1832), Datter af A. H. de Stibolt (s. d.) og døde den 13. December 1819 paa Fredensborg.

(Weinw. S. 232. Lengn. Fam. Stibolt og Holm. K. Øst, Materialier, S. 173. Adresseay. 1819, Nr, 297. 1832, Nr. 165. Krohn, I, 155—56.)

 

Dohlmann. Augusta Johanne Henriette Dohlmaan, Malerinde, er Datter af Tømrermester og Fabrikant Fritz August Dohlmann

 

206

(f.  1800,   d.  1860)   og   Anna  Sofie f. Meyer (f.  1808,   d.  1870),   og er født paa Svanernosegaard i Frederiksberg Sogn  den 9. Maj  1847. Hun  tog   1878  til Paris   for  at  uddanne   sig til Lærerinde i Fransk, men kastede sig  i Steden  for over Malerkunsten   og studerede gen­tagne Gange  i Paris  hos  forskellige   Lærere.     Hun   udstillede  første Gang i 1880 og  de nærmest følgende Aar livløse Genstande (nature morte);   først  fra   1884  begyndte hun  at udstille Blomster- og Frugt­stykker, der vakte saa megen Opmærksomhed, at hun allerede i 1885 fik det Ancherske Rejselegat og i 1886 ministeriel Understøttelse for at kunne fortsætte sin Uddannelse i Paris.    I  1887 konkurrerede hun til  den Neuhausenske Præmie,   1888  besøgte   hun  en kort Tid   den med Akademiet forbundne   Kunstskole  for  Kvinder,   men   udviklede forøvrigt  selvstændig  en   malerisk Fremstillingsmaade  af Blomster og Frugter,   som man ikke tidligere havde set.     I  1889,  1890 og  1894 har   hun   derefter   haft   Rejseunderstøttelse  fra  Akademiet.     Hun er for Tiden i Italien.    Kunstnerinden har udstillet meget paa fremmede Udstillinger og har solgt flere Billeder i Udlandet.     Museet i Aarhus ejer ét af hendes Arbejder.

(Priv. Jledd.    Bricka, IV, 293.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Dorph.    Anton Laurids JoJiannes Dorph,  Historiemaler, er Søn af  Professor   Niels   Vinding   Dorph   (f.   1783,   d.   1858)   og   Louise Amalie født Bloch   (f.  1799,   d.   1881),   og  er  født  i Horsens,   hvor Faderen   den  Gang var Rektor,   den   15. Februar   1831.     Efter   at have besøgt Metropolitanskolen i København, opgav Dorph Studeringerne for at hellige sig Kunsten.    Han begyndte at besøge Kunstakademiet (1845)  og  samtidig  Eckersbergs  Malerstue.      Senere   malede  han  et -Par Aar hos Marstrand (1849—50) og vandt i de samme Aar Akade­miets   Sølvmedailler,   hvorefter   han   to   Gange  konkurrerede   til  den mindre Guldmedaille.     Han fik tidlig Navn som Portrætmaler, og af hans Arbejder i dette  Fag  kan   nævnes Prof. J. Jensen ved Jonstrup Seminarium,   C. N. Rosenkilde,   et   Knæstykke,   der   gjorde   megen Lykke,    »Billedhugger Evens modellerende Prof. Dorphs Buste«,   der blev tilkendt den Neuhausenske Præmie,  K. Mantzius og N. Simonsen, det   sidste   malet   for Udstillingsfonden.     Ved  Siden   heraf har  han tildraget sig almindelig Opmærksomhed ved  en Række Genrebilleder især af Fiskernes og i det hele Almuens Liv.    I disse Billeder, hvortil Motiverne   sædvanlig   ere   hentede   fra  Danmarks,   en   kort  Tid   fra Italiens   Natur  og Folkeliv,   mødes   en   smuk Naturstemning  paa  en mild   harmonisk Maade   med   fredelige   Optrin  af   det   daglige   Liv.

 

207

Ogsaa igennem Kunstnerens ikke faa større og mindre Altarbilleder gaar det samme Præg af mild Alvor og Fred. Blandt disse kan fremhæves »Christus paa Korset« i Galten Kirke, »Christi Himmel­fart« i Trinitatis Kirke i Kobenhavn, »Jesus hos Martha og Marie« i Stefanskirken paa Nørrebro, »Christus lader de smaa Børn komme til sig« i Holmens Kirke. Efter Olriks Død malede han sex af Apostlerne til Frederikskirken (overførte paa Stedet selv af Over-gaard). Af hans Livsbilleder kan fremhæves »Fiskerens unge Hustru, der venter Manden hjem«, stukket som Medlemsblad til Kunst­foreningen, »Børn i Klitterne«, gengivet blandt »Billeder af danske Malere« og købt til den kgl. Malerisamling (1868) ligesom »Horn-fiskeri ved Drivvaad« (1880), samt »I Regnvejr«, »Er du ene hjemme« (1891) og »Fiskere ved Stranden« (1893).

I 1859 fik Dorph Kunstakademiets mindre Rejsestipendium, som blev fornyet det følgende Aar, saaledes at han tilbragte to Aar uden­lands, væsentlig i Italien. Han kom tilbage til Fædrelandet i 1861 og har efter den Tid kun foretaget mindre Rejser. I 1866 giftede han sig med sit Sødskendebarn, Christine Louise Dorph, Datter af Sognepræst Johannes Dorph (f. 1788, d. 1873) og dennes anden Hustru Henriette Christine f. Bloch (f. 1805, d. 1882). Den 24. Fe­bruar 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet, 1879 Ridder af Danebrog, 1893 fik han Titel af Professor.

(Priv. Medd. Bricka, IV, 309.l Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. J. Lange, Nutidsk., 202.)

 

Dorph. Niels Vinding Dorph, Maler, Brodersøn af A. Dorph, er Søn af fh. Adjunkt ved Latinskolen i Haderslev Jens Peder Chri­stian Dorph (f. 1822) og Anna f. Wolfgang-Petersen (f. 1836). Han er født i Haderslev den 19. September 1862. Efter at Forældrene i 1864 var flyttede til København, tog han Præliminærexamen her, kom i Malerlære hos Malermester Weber, besøgte technisk Selskabs Skole og fik den 2. Januar 1880 Plads i Akademiets Skoler. Disse gennemgik han og fik Tilladelse til Afgang, men gjorde sig ikke færdig. Derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Tuxen. Dorph begyndte at udstille i 1884 et Par mindre Genre­billeder og har siden stadig udstillet dels Genrebilleder, dels Por­træter. Et af hans større Genrebilleder »Lawn-Tennis-Spillere« vakte

1 Ved en Misforstaaelse er paa dette Sted i Dsk. biogr. Lex. det ældre Alter­billede i Thyrstrup nævnt i Steclen for »Jesus hos Martha og Maria« i Stefans­kirken paa Nørrebro, om hvilket Udtalelserne var mente.

 

208

en Del Opmærksomhed. Trods nogen Usikkerhed og Vaklen i Brugen af sine kunstneriske Midler er hans Produktion bleven fulgt med Interesse. I 1886 var han udenlands for egen Regning, i 1890 havde han en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet. Han ud­stillede 1891 i Berlin, hvor han fik »Hæderlig Omtale«, og i 1892 fik han det Bjelkeske Legat paa 900 Kr. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Dorph-Petersen. Viggo Theodor Dorph-Petersen, Architekt, se Petersen.

 

Dorti. Jakob von Dorti, Maler, var maaske død inden den 25. Marts 1625, da Christian IV gav hans »Kvinde« 100 Daler, »som jeg Manden var skyldig for nogle Contrafejer«.

(Christian IV's Alm. s. D. udg.  af Nyerup. l •

 

Drachmann. Holger Henrik HerholdtDrachmann, Sømaler, Søn af Lægen, Professor Anders Georg Drachmann (f. 1810, d. 1892) og Vilhelmine Marie født Stæhr (f. 1820, d. 1857), er født i Køben­havn den 9. Oktober 1846. Han blev Student 1865, lærte at tegne hos Helsted, lærte Sømaleriet hos Baagøe og uddannede sig videre under Sørensens Vejledning, besøgte Kunstakademiet 1866—1870, og udstillede fra 1869—1874 en Række Søbilleder, der røbede den lovende Kunstner. Han begyndte at vinde Navn som Marinemaler, da han i en længere Aarrække næsten ganske opgav Kunsten for en omfattende digterisk Virksomhed, som ikke skal omtales her. Drachmann blev i 1871 gift med Vilhelmine Charlotte Erichsen, Datter af Kancelliraad Prokurator, Auditør Thomas Erichsen (f. 1806, d. 1886). Ægteskabet hævedes i 1874, og i 1879 ægtede han Emmy Culmsee, Datter af Papirfabrikant Culmsee. I de senere Aar, fra 1892 af, har han atter begyndt at male Søstykker.

(Priv. Medd.    Bricka, IV, 320—327.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Dramen. Simon Dramen, Miniaturmaler, hvis for øvrigt ukendte Lærer kaldes Hermann von Ham eller Hams. Dramen skal have levet som Miniaturmaler i København, uvist naar, dog ganske sikkert tidligere end Midten af det attende Aarhundrede, og hans Lærer ligeledes i Frederik III's og Christian V's Tid.

(Dauw. Schildrer u. Mahler ved Bertram. S. 318. Fiissli Lex. Schlesw. Kunstbeitr., S. 93. Weinw., S. 135. Spengler, Art. Eft., S. 30.)

 

209

Drechsel. Johanne Drechsel, Billedhuggerinde, er Datter af Pro­fessor, Dr. phil. og med. H. P. J. Julius Thomsen (f. 1826) og Elmine f. Hansen (f. 1832, d. 1890) og er født i København den 17. Januar 1867. Hun lærte at tegne hos N. Bredal og C. Thomsen og der­efter at modelere hos A. V. Saabye. Hun udstillede i 1889 og 1892 et Par Buster og senere i 1894 under sit Fruenavn atter en Buste. Den 25. November 1892 ægtede hun nemlig Assistent, fungerende Fuldmægtig i Marineministeriet, Frederik Ludvig Vilhelm Drechsel (f. 1846), Søn af Etatsraad, Birkedommer Georg Vilhelm Louis Drechsel (f. 1814, d. 1889) og Elisabeth Charlotte, f. Posselt.

(Priv. Medd.    Richter, Jur. Stat.    Udst. Fortegn.)

 

Drejer.     Neclai  Drejer,   Portrætmaler,   hidtil   ukendt,   men   ret dygtig, har signeret et Portræt pinx.  21. Juli 1701. (Medd. af Konserv. C.  C. Andersen.)

 

Drewsen. Axel William Drewsen, Architekt, Søn af Shawls-fabrikant Peter Heinrich Drewsen (d. 1853) og Hustru Anna Drewsen, blev født i København den 12. Marts 1843, var i Tømrerlære hos Tømrermester Wenzel i tre Aar, gennemgik Kunstakademiets Skoler 1861—66 for at uddanne sig til Architekt og fik 1863 dets mindre Sølvmedaille. Den 28. December 1866 blev hans Afgangsprøve antagen med Udmærkelse, i November 1869 fik han Afgangsbevis. I Vinteren 1871—72 vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »En Kirkegaard til en Hovedstad«. Men et Slagtilfælde bortrev ham allerede den 24. Maj 1874. Han var ugift.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.)

 

Drewsen. Harald Drewsen, Architekt, Søn af Justitiarius i Overretten Adolf Ludvig Drewsen (f. 1803, d. 1885) og Ingeborg Nicoline født Collin (f. 1804, d. 1877), blev født deri 21. Maj 1836 i København, besøgte Kunstakademiet 1854—1866, da han den 19. Marts fik Afgangsbevis som Architekt. I 1869 havde han en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet. Han blev Bygningsinspektør for Frederiksberg By og Sogn og blev 1874 gift med Ingeborg Lind, Datter af Justitsraad, Kontorchef Berent Christoph Wilkens Lind (f. 1807, d. 1891) og Louise født Collin. Han har forestaaet Slagelse Kirkes Istandsættelse og har foruden en Del Privatbygninger opført det ny Vaske- og Badehus i Pilestræde og Stiftsforvalterboligen paa

 

N. K. L.    I. Juni   1895.                                              14

 

210

Vallø.    Han   døde  den   3. September   1878,   og   i   1886   skænkede Enken en Del af hans Tegninger til Akademiet. (Priv. Medd.    Bricka, IV, 340.    Lengnick.    Akad.)

 

Dreyer. Dankvart Christian Magnus Dreyer, Landskabsmaler, født i Assens den 13. Juni 1816, var Søn af Købmand Jørgen Chri­stian Dreyer (d. 1823) og dennes tredje Hustru Caroline Dorothea f. Møller. Han kom i en ung Alder til København (1832) for at besøge Kunstakademiet (jfr. Jerichau), hvis mindre og store Sølv-medaille han vandt (1834 og 1837), desuden vandt han en Penge­præmie i Modelskolen (1835). Han vaklede i Førstningen mellem Landskabs- og Figurmaleri, for hvilket sidste han ogsaa viste Talent. Han deltog endog to Gange i Konkursen for den mindre Guld-medaille, dog uden at opnaa den. Efter, foruden nogle Portræter, at have malet Æmner som »Hermods Sendelse til Balder« og »Marsk Stigs Døtre« helligede han sig fra 1841 ganske til Landskabsmaleriet. Hans første Forsøg vakte saa megen Opmærksomhed, at allerede 1839 et Landskab af ham, »Udsigt mod Himmelbjærget«, købtes til den kgl. Malerisamling, som ejer ialt sex Billeder af denne Kunstner, hvoraf »Udsigt til Vedelsborg Skove paa Fyn« (1844) for Tiden er fremhængt. I 1843 fik hans Arbejde »Skov med Egetræer« vel ikke den Neuhausenske Præmie, men fik rosende Omtale. Dreyer vilde vistnok have hævet sig til en af vore betydeligere Landskabsmalere, hvis ikke allerede i ung Alder Sygelighed havde svækket hans Kraft. Fra 1847 udstillede han kun to Billeder, og Døden bortrev ham i et Bolsted, som han havde købt i Nærheden af Hjemmet, i Barløse ved Assens, den 4. November 1852, kun 36 Aar gammel.

(Priv. Medd.    Bricka, IV, 353.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Due. Johan Frederik Due, Emaillemaler, født i København, døde der i et af de første Aar af dette Aarhundrede. Han skal have arbejdet ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han i Regnskaberne (1782—83) snart kaldes J., snart F. Duve-, han synes antaget som »Buntmaler« før 1779. Weinwich havde set de fire Aarstider, ud­førte i Emaille af ham.

(Weinw. Lex. Medd, fra den kgl. Porcelænsfabr. Tdskr. f. Kstind. IX, 84, Anni.)

 

Dusch. Anton Carl Dusch, Landskabsmaler, eneste Søn af Digteren Professor Johan Jakob Dusch, var født i Altona den 10. April 1760, blev Student i Kiel, men lagde sig senere efter

 

211

Landskabsmaleri og udstillede nogle Fremstillinger af Egnen ved Harzen. Han malede ogsaa Pasticher, Maaneskinsstykker efter v. d. Neer og Natstykker efter Gotfred Schalken, hvilke skulle have lignet skuffende. I Forening med Bundsen (s. d.) og Fr. Rosenberg fra Danzig stiftede han Kunstudstillingerne i Altona. Den kgl. Kobberstiksamling i København bevarer nogle Tegninger af ham, betegnede 1800—16, hvoraf man ser, at han har rejst saavel i Dan­mark som i Tyskland. Han havde 1819 to Billeder paa Kunst­akademiets Udstilling i København, og han døde i Altona den 8. Otkober 1829.

(Hamb. Kstl. Lex., S. 58 og S. 206. Weinw. Lex. Tregders Hdb. for Rejs., S. 14. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn, I, 123.)

 

Düvens. Heinrich Düvens kaldes en Kunstner, som skal have malet i Danmark omtrent 1700 til 1702. Weinwich forvexler ham med Daniel Diivens fra Danzig, der døde 1629. Diivens har (1700) tegnet et Portræt af B. Botsach, Provst ved Petri Kirke, stukket af Bernigeroth. Ligeledes nævnes et architektonisk Mindesmærke betegnet Copenh. 28. Decbr. 1702.

(Weinw., S. 57—58. do. Lex. Dauw., S. 315. Ftissli Lex. Spengler, Art. Efterr. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi. Strunk. Thotts Fortegn. VIII, 569.)