240   Index

Faber. Christoffer Faber, Maler, Søn af Landinspektør Hans Severin Faber (f. 1756, d. 1824) og Ingeborg f. Gottschalck (f. 1766, d. 1845), blev født paa Ingerslyst i Munkebo Sogn i Fyn den 18. September 1800, besøgte Kunstakademiet i København og nød samtidig Historiemaler J. L. Lunds Vejledning. Han udstillede fra 1835 dels Figurbilleder, dels Landskaber, navnlig fra Egnen ved Kerteminde, hvor hans Forældre boede i deres Alderdom. Et Billede fra Kertemindefjord »Beltbaade søge Havn« (?) skal være blevet strengt dadlet, navnlig for Farven i Bølgerne, som man sagde lignede Grønkaal, medens de Indfødte paastod, at Bølgerne i Fjorden virkelig saa saadan ud. Kunstneren havde i mange Aar derefter ikke senere Lyst til at sende noget Billede til Udstillingen. Fra 1844 levede han dels i Kerteminde, dels i en længere Aarrække i St. Hans Præstegaard i Odense. Han var under Portrætmaler Moes Sygdom og efter dennes Død i et Aarstid Tegnelærer ved Kathedralskolen i

Odense   (1845—55),   samt   ved   Borgerskolen   sammesteds   uafbrudt, indtil  han   blev   bortreven  ved en pludselig Død den 20. November

1869.    Han var gift med Ane Kirstine født Muus.

Foruden   de   faa   Arbejder,   han   udstillede   1835—44,    derpaa 1856   og   1858,   har   han   malet   en   Del   Altertavler,   navnlig   efter Bestilling   af  Grev  Ahlefeldt til  Kirkerne  under  Lundsgaards Gods. Da   hans  Beskedenhed — eller  Brist   paa  Opfindelsesævne  —  ikke

 

241

tillod ham at udføre disse Billeder ganske paa egen Haand, fik han for det meste Udkast af J. L. Lund til at male efter. Altertavlen i Drigstrup roses som heldig. Desuden malede han Udsigter fra Omegnen af Odense m. m.

(Fyns Stiftstid.  1860, Nr. 332.    Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fabris. Jakob (Jacopo) Fabris, Theatermaler, født i Venezia, maaske dog af tyske Forældre,¹ var 1724—26 Dekorationsmaler ved Theatret i Hamborg, arbejdede ved Tiden 1742 i Berlin, kom derfra til Danmark, hvor han udførte Dekorationsarbejder paa Fredensborg, navnlig i Spisesalen ud mod Haven, endvidere paa Bregentved og i private Huse i København samt udførte Theaterdekorationer til det kgl. Theater. Han blev udnævnt til Cancelliraad og skrev 1759 ^Instruction oder Unterrichtung in den geometris cJien, perspectivischen und architectonischen Lectionen in zwei Bucheri,, der bevares i Hdskr. i det store kgl. Bibliothek. I 1747 og 1757 fik han Betaling for »Schildereyen« med Ruiner paa. Han maa have været blandt de første, der fik Bolig paa Charlottenborg efter det nye Kunstakademis Stiftelse, thi der døde han den 18. (17.) December 1761 »i hans Alders 72 Aar« ; han maa altsaa være født omtrent 1689. Han nød mod Slutningen af sit Liv en aarlig Lønning af 400 Rdl. d. C. af Particuliérekassen, og hans Hustru, Susanne Jeffreys fik som Enke en ikke ubetydelig Pension af Kongen. Hun døde den 24. Oktober 1786, i en Alder af 83 Aar.

(Weinwich, S. 165. Bricka, V, 56. Ftissli Lex. Nagler do. Hamb. Kstl. Lex. Pontoppidan, Dske Atlas, II, 264. Adresseav. 1761, Nr. 96.)

 

Fabritius de Tengnagel. Frederik Michael Ernst Fabritius de Tengnagel, Landskabsmaler, Søn af Kammerherre, Generalkrigskommissær Michael Fabritius de Tengnagel (f. 1739, d. 1815) og Adolfine født Leth (f. 1746, d. 1797), blev født den 2. Januar 1781 paa Vejle-gaard i Fyn, og gik først efter Forældrenes Ønske den militære Vej. Han var i en Række Aar Officer ved de fynske lette Dragoner, indtil han i 1813 tog sin Afsked fra Krigstjenesten for ganske at hellige sig Kunsten, som han tidligere havde dyrket i sin Fritid. Han blev nu Lærling af J. P. Møller samtidig med J. C. Dahl og begyndte 1820 at udstille. I 1823, i hvilket Aar han ogsaa var

¹ Kraft og Nyerups Lit. Lex. nævner en Salvator Fabris, som 1625 var Fægtemester her i Landet. Var det maaske hans Bedstefader, saaledes at han var født i Danmark. Som man ser, skriver han Tysk og ikke Italiensk.

 

N. K. L.   I. Juni 1895.                                          16

 

242

bleven udnævnt til Krigsraad, foretog han en lille Udenlands­rejse til Tyskland, hvor han bl. a. ogsaa besøgte Dahl i Dresden. Udstillingen 1824 og enkelte Gange i de senere Aar viste Frugterne af denne Rejse. For øvrigt holdt han sig mest til Hjemmets Egne, naar han ikke, efter Datidens Skik, »komponerede«. Han indsendte i Marts 1827 to Stykker for at blive agreeret ved Kunstakademiet, og fik til Opgave »et dansk Landskab«. Paa »Et Vinterlandskab fra Langeland« (udst. 1829) blev han den 9. Juni 1828 optaget til Medlem af Akademiet. Han var en flittig og omhyggelig Kunstner uden fremragende Talent, men han forstod dog i Vinterstykker med Daglys eller Maaneskin, som han helst malede, at frembringe en sand kunstnerisk Virkning. De var ogsaa søgte hos Samtiden, medens hans Gengivelser af andre Aarstider vandt mindre Yndest. Han blev 1847 Ridder af Danebrog og døde pludselig den 27. Maj 1849 som ugift. Han skal, efter Sigende, have været farveblind.

(Weinw. Lex. Selmer Nekrolog. Saml. II, 412. Lengn. Fam. Fabr. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Gen. Inst.)

 

Fahrenholtz. Georg Fahrenhotiz, Kobberstikker, født i Køben­havn 1758 (døbt 2. Juli), vandt 1779 Kunstakademiets mindre Sølv-medaille, og gav sig senere mest af med at stikke Vignetter og satiriske Kobbere; men han var meget forfalden og levede stedse i trykkende Kaar. Blandt hans Kobbere nævnes »Prins Kjøruds Fore­læsninger«, der paa Grund af sit »højst umoralske« Præg voldte ham en Politisag den 3. December 1798. Samme Aar skal han have bebudet en Udgave af »uværdige Danske og Tyske«, men dette Værk blev standset. Krohn nævner 10 satiriske Blade. Han døde 1816, 59 Aar gammel.

(Weinwich, S. 234. Øst Lit. Kunst- og Theaterblade 1798, II, S. 7. Skild. 1830, Sp. 499. Hist. Tidsskr. 4. Række IV, 275. Werlauffs Erindr. Petri og Trinitatis Kirkeb. ved Lengnick. Krohn I, 119—£21.)

 

Fasmer. DankertPetersFasmer, Billedhugger, fik 1763 icoRdl. d. C. for Kongens (Frederik V) Brystbillede »in weissen nordischen Marmor«.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Fauerholdt. Viggo Fauerholdt, Sømaler, født 1832 i Køben­havn, kom efter sin Konfirmation i Malerlære og begyndte samtidig fra 1846 at besøge Kunstakademiet, hvor han i 1852 naaede til at blive Elev af Modelskolen. Imidlertid havde han kastet sig over

 

243

Sømaleriet og udstillede fra 1854 til 1867 en Del Søbilleder og Kystpartier, dels fra vore nærmeste Farvande, dels fra Bornholm og Norge. I 1857 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En helsingørsk Lodsbaad, som sætter ud til et Skib«. Han stod i det hele ret lovende i den yngre Kreds af Sømalere, da han i 1865 med Kunstakademiets Stipendium rejste til Tyskland, hvor den dusseldorfske Paavirkning, at dømme efter de i 1866 og 1867 hjem­sendte Billeder, ikke syntes at virke gunstigt paa Udviklingen af hans Talent. Han levede siden i Düsseldorf, hvor han den 7. August 1883 blev funden død.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Nat. Tid. 1833, 14. Aug.)

 

Faxøe. Nikolaj Christian Faxøe, Maler, født 1762, arbejdede som »Buntmaler« ved den kgl. Porcelænsfabrik fra 1783 til sin Død. Han var tillige Portrætmaler, og Aaret efter hans Død (1811) udstil­ledes et af ham malet Portræt (jfr. P. Faxøe). Han døde i Fattig­dom den 15. Maj 1810 af Brystsyge paa Frederiks Hospital.

(Tdskr. f. Kstind. IX, 85.    Lengn. Trin. K.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Faxøe. Peder Madsen Faxøe, Maler, Søn af Mads Rasmussen af Faxinge, og ikke Broder til ovennævnte, blev født den 13. Februar (døbt 22. Febr.) 1761 i Faxinge, blev Malermester i København og gift med Sofie Otto eller Otho (f. 1771), der var Jordemoder og døde allerede den 6. Juli 1824. Faxøe var en i den Tid søgt Dekora­tionsmaler, men var tillige Portrætmaler i en efter Juel dannet, ret virtuosmæssig Stil; han har bl, a. malet et Portræt af A. Oehlen-schlæger i dennes 6te Aar, altsaa i 1785; Digteren er i den i »Erindringer« omtalte røde Trøje, og Billedet er nu havnet i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Fra en senere Tid kendes to Portræter (tilh. Cand. jur. F. Dahl), forestillende Kaptajn og Brygger J. Hansen (Digteren F. J. Hansens Fader) og dennes Hustru, det sidste Portræt er signeret »Peder Faxøe 1809« og er altsaa ikke det af N. C. Faxøe malede Portræt; for øvrigt ejer hans Dattersøn, Konsul J. P. Thorsøe i Frederikshavn, en stor Del af ham malede Familieportræter. P. Faxøe døde den 27. Februar 1840, og F. J. Hansen skrev et Mindedigt over ham. Hans Datter blev gift med Skibsfører H. P. Thorsøe, hvis Datter igen blev gift med Kap­tajn og Dyrmaler A. P. Madsen (s. d.).

(Ude og Hj. IV, Nr. 163, 164, 165, VII, Nr. 336. Provinsarch. Adresseav. 1824, Nr. 159. Dagen ⁷/₃ 1840. Ass. Kirkeg. Priv. Medd.)

 

244

Fenger. Ludvig Peter Fenger, Architekt, Søn af Sognepræst Peter Andreas Fenger (f. 1799, d. 1878) og Louise Augusta født Manthey (f. 1808, d. 1885), kom til Verden i Slotsbjergby Præste-gaard den 7. Juli 1833. Efter at han var bleven Student fra Slagelse Skole 1852 og Aaret efter havde taget anden Examen, besluttede han at uddanne sig til Bygmester, gik i Murerlære, tegnede om Vinteren hos Hetsch og blev det følgende Aar (1854) Mursvend. Han var vel allerede 1853 begyndt at gaa paa Kunstakademiet; men da han samtidig under Bindesbøll, senere under Th. Sørensen og H. Chr. Hansen virkede som Konduktør ved Opførelsen af Landbo­højskolen indtil 1858, derpaa 1859—60 for Meldahl forestod Op­førelsen af Alnarps Landbrugsskole i Skaane, lykkedes det ham først i 1861 at vinde Akademiets mindre Sølvmedaille. Hans Skolestudier blev imidlertid atter afbrudte ved en Rejse med Understøttelse fra den Reiersenske Fond til England, hvor han fik Lejlighed til at se Verdensudstillingen i London 1862. Den følgende Vinter, Januar 1863, vandt han den store Sølvmedaille og 1864 den mindre Guld-medaille for »En Bygning til fædrelandske Mindesmærker«. I Foraaret s. A. deltog han som Frivillig i Krigen, blev saaret og fangen ved Erobringen af Als og først udløst ved Fredslutningen. Efter en mindre Rejse i Udlandet vandt han 1866 den store Guld-medaille for »Et Landarsenal« og fik om Efteraaret samme Aar Akademiets store Rejsestipendium til en treaarig Udenlandsrejse (1867—69). Efter Hjemkomsten blev han den 25. April 1871 Medlem af Akademiet og vedblev at virke som Assistent ved Byg-ningsskolen, i hvilken Stilling han var indtraadt inden Rejsen, indtil i Foraaret 1876, da han fratraadte den. Den 3. Juli 1872 ægtede han sit Søskendebarn Augusta Theodora født Fenger, Datter af Sogne­præst Johannes Ferdinand Fenger (f. 1805, d. 1861) og Marie Magdalene f. Boesen (f. 1809, d. 1872).

Baade før og efter sin Rejse har han virket som Bygmester, dels ved Opførelsen af enkelte Bygninger for Private, dels ved Del­tagelsen i flere Konkurser, ved hvilke han vandt Præmien. Den vigtigste af disse var om et nyt Theater til København i Forening med Hans J. Holm, (og Krarup for Ventilationens Vedkommende). Deres Udkast vandt anden Præmie, medens Dahlerup og Ove Petersen, som vandt den første, kom til at bygge Theatret. Omtrent samtidig (1871—72) ledede han Ombygningen af Holmens Kirke, i 1873 byggede han Frederik VH's Taarn paa Himmelbjærget og han har; foruden forskellige andre tildels betydelige Ombygninger i Køben-

 

245

havn, opført en Del af Byggeselskabets Ejendomme (ved Ny Adel­gade og Hovedvagtsgade). I Tiden 1870—80 byggede han endvidere Herregaardene Tidselholt og Rynkevang, St. Jakobskirken paa Østerbro i gothisk Stil, St. Mathæuskirken paa Vesterbro i romansk Stil, Dron­ning Louises Børnehospital, den Suhrske Stiftelse, det techniske Sel­skabs Skole i Ahlefeldts Gade, samt Hyby Kirke i Skaane, og restaurerede Børsbygningen, der fik nye Kviste ud mod Slotsholms-gade; 1880—86 opførte han bl. a. Vesterbros Politistation, Forsøgs­laboratoriet ved Rolighedsvej, Stege Sukkerfabriker samt den engelske Kirke i Grønningen efter et Udkast af den engelske Architekt Blomfield.

Fra 1871 har Fenger været Medlem af Akademiets Skoleraad, fra 1874 til 1882 var han dets Delegerede ved det techniske Sel­skabs Skole, i 1874 fik han Titel af Professor, siden 1885 har han holdt Forelæsninger ved Akademiet over Bygningskunst og den der­med i Forbindelse staaende plastiske og maleriske Dekoration, i 1885—86 var han Borgerrepræsentant og i 1886 blev han Medlem af Royal Institute of Britisk Architects. I 1883 søgte han sammen med Professor Hans J. Holm Professoratet i Bygningskunst ved Akademiet, men den sidstnævnte blev valgt. Den 27. Oktober 1886 blev Fenger udnævnt til Stadsarchitekt, d. v. s. Kommunens Byg­mester med Forpligtelse til kun at paatage sig Staden Køben­havns Byggearbejder, i 1887 blev han Medlem af Akademiraadet, i 1890 blev han Ridder af Danebrog.

Som Stadsarchitekt har Fenger i det sidste Tiaar opført en hel Række Kommuneskoler, Hoved-Brandstationen, det store Fængsel paa Vesterfælledvej, foruden en Mængde til Dels betydelige Ombygninger; i saa Henseende maa særskilt nævnes Springvandet paa Gammeltorv. I 1892 gav han Tegning til de elektriske Kandelabre paa Kongens Nytorv og til den store Æreport paa Højbroplads i Anledning af Majestæternes Guldbryllup.

Midt under al denne Virksomhed har Fenger faaet Tid til Ud­arbejdelsen af to saa betydelige Værker som -»Dorische Pofychromie«. (1886) og sammen med Overbibliothekar Chr. Bruun »Thorvaldsens Museums Historie« (1892). Desuden har han skrevet mange Afhand­linger i Tidskrifter, holdt Foredrag og i det hele saavel i sin kunst­neriske Produktion som i sin literære Virksomhed lagt en udstrakt Lærdom indenfor sit Fags Omraade for Dagen.

(Priv. Medd.    Bricka, V,  117.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

246

Fich. A. E. Fich nævner sig selv saaledes paa et svagt Por­træt af Biskop St. Tetens (1773—1855) med Tilføjelsen: »Dette min Pensels ufuldkomne Arbejde«.

(Medd. af Konserv. C. C. Andersen.)

 

Fich. Erik Carl Frederik Fich, Maler, Søn af Handelsbogholder Andreas Fich (f. 1794, d. 1841) og Regine Vilhelmine f. Driebein (f. 1793, d. 1870), var født i København den 17. Februar 1816. Han besøgte Kunstakademiet fra 1829, blev (1839) Elev af Model­skolen og udstillede 1837—51 dels Landskaber, dels Figurbilleder. Han var med i Krigen 1848—50 og malede et Par Billeder fra Felt­livet. Da han imidlertid ikke turde bestemme sig for udelukkende at leve som Kunstner, tog han allerede 1845 Borgerskab som Maler­mester. Han var gift med Emma Julie Eline f. Holmboe (f. 1825), Datter af Partikulier Andreas Holmboe (f. 1764, d. 1842) og Marie Cathrine f. Gundelach (f. 1792, d. 1873). Fich dode den 13. August 1870.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fick. Niels Fick eller Fich, Maler, »opholder sig i Faaborg i Fyn, hvor hans Forældre ere Væverfolk. Han maler fortræffelig Bacchanalier og andre Stykker, svagt i Couleuren og dog meget stærk i Udtrykket. For mit Portræt gav jeg ham 10 Rigsdaler. Kjøbenhavn den 27. Marts 1785. H. Langhorn.«

(Saaledes ordret hos Sandvig,  S. 42.)

 

Fiebig. Carl Rudolf Fiebig, Portrætmaler, Søn af Maler Andreas Heinrich Fiebig og Ida f. Petersen, var født den 10. Februar 1812 i Eckernførde, hvor han nød den første Undervisning i Kunsten hos Portrætmaler Baasch. Han kom i 1832 til København for at besøge Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1837. Samtidig lagde han sig efter Portrætfaget under J. L. Lunds Vejledning og har udelukkende udstillet som Portrætmaler fra 1837 til 1869. Han var temmelig søgt som saadan, da hans Billeder lignede godt og han var meget billig med dem; dog havde de ikke betydeligt Kunst­værd. Blandt hans Arbejder kan nævnes Frederik VII's og Grevinde Danners Portræter paa Jægerspris. I sine sidste Aar holdt han paa Grund af Svaghed op med at male, eller i al Fald kom hans Billeder ikke paa Udstillingen. Han har foruden Portræter malet nogle Alterbilleder til Landsbykirker til Dels paa Island og i Sverig-,

 

247

tillige var han Tegnelærer. Fiebig ægtede i 1840 Marie Anna Adolfine Spigelhalter (f. 1820, d. 1867), Datter af Vagtmester Vil­helm Spigelhalter og Sofie f. Schrøder, og døde den 23. Februar 1874.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Dagbl. 1874, Nr. 47. Skifte­retten.)

 

Find. Ludvig Frederik Find, Maler, født den 16. Maj 1869 i •Østerbygaard ved Vamdrup, er Søn af Sognepræst Henrik Carl Vil­helm Find (f. 1821) og Johanne Vilhelmine Jørgine f. Seehusen (f. 1834). Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære, og fik i April 1886 Adgang til Akademiet, men besøgte kun Almindelig Forberedelsesklasse til Januar 1888. Siden 1889 har han udstillet dels Portræter, dels Interiører og Livsbilleder.

(Akad.    Elvins om Forældrene.    Udst. Fortegn.)

 

Fischer. Hans Christian Fischer, Landskabsmaler, var Søn af Klædefabrikant Christian Arnold Peter Fischer (f. 1816, d. 1891) og Louise Mathilde f. Bahnson (f. 1827) og blev født den 13. Maj 1849 i Vestbirk ved Horsens. Han blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet i Oktober 1865, gennemgik dets Skoler, til han i Januar 1871 forlod Akademiet uden at have taget Afgang. Han fik sin første Vejledning i Landskabsmaleri hos C. Bøgh, senere hos R. Eilersen og begyndte allerede 1869 at udstille som Landskabs­maler, Motiver fra hans Hjemstavn, og strax det første Aar købte Kunstforeningen et af hans Billeder, »Indkørsel til en Bondegaard«. Han var i jævn Udvikling og fandt Købere til sine Billeder, men vakte dog først Opmærksomhed (1878) ved »I Løvspringstiden«, der fik den Sødringske Præmie for unge Landskabsmalere. I 1883 fik han en Rejseunderstøttelse paa 500 Kr. af Akademiet, i 1884 dets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.), hvilket fornyedes i 1885. Paa Rejsen kom hans kunstneriske Udvikling til Gennembrud, og et af de sidste Billeder, han sendte hjem »Neapels Golf med Vesuv« (udst. 1886) vilde have vakt de bedste Forhaabninger for Fremtiden, hvis den unge Kunstner, der livsglad var rejst ud, ikke allerede var bukket under for en Sygdom, der hurtig udviklede sig; han døde den 3. April 1886, inden han endnu havde forbrugt hele sit Stipendium.

Fischer havde, faa Aar efter at være optraadt som Kunstner, den 25. September 1874, ægtet Emma Elise Kirstine f. Fabricius, Datter af Provst Jørgen Otto Fabricius (f. 1810, d. 1886) og Jensine Cathrine f. Ramsing (f. 1815). Som Enke har hun med Energi

 

248

skabt sig et Livshverv ved at kaste sig over Kunstvævning og aabne et Udsalg af broderede og vævede Kunstflidssager.

(Akad. Bricka, V, 168. S. Muller, N. dsk. Malerk. Pers. Tdsk. 2. R. II. Till., 45. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Fischer. Johannes August Fischer, Maler, Søn af nedennævnte Ph. A. Fischer, er født den n. Marts 1854 i København. Han var først i Billedskærerlære og begyndte som Lærling i dette Fag at besøge Kunstakademiet i Oktober 1869. Senere foretrak han at blive Maler, gennemgik Skolerne og fik den 18. Marts 1874 Afgangs-bevis som Maler. Han har udstillet siden 1874 og hans første Billede blev købt af Kunstforeningen. Han har rejst meget og henter jævnlig sine Motiver fra Udlandet. I 1883 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.), som fornyedes i 1884 og besøgte paa denne Rejse Spanien og Italien. Ved Siden af Landskaber maler han ogsaa Interiører og Architekturbilleder. Af hans Arbejder kan nævnes »Kanalparti fra Hamborg (1881), »Gaard i Venezia« (1882), »Mercato vecchio i Florens« (1884), »Canal grande i Venezia« (1889), »Torv i Tarragona« (1893).

(Priv. Medd.    Bricka, V,  176.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fischer. Peter Frederik Vilhelm Fischer, Architekt, er Søn af Blikkenslagermester Peter Fischer (f. 1837, d. 1888) og Antoinette Oline, f. Carlslund (f. 1842, d. 1891) og er født i Holbæk den 26. Januar 1868. Efter at have tegnet hos Architekt Ingemann og i det techniske Selskabs Skole fik han fra i. Oktober 1885 Adgang til Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik til den 29. Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han har fra 1887 til 1894 arbejdet under Architekt Alb. Jensen og har siden den i. Januar 1895 været Tegner hos Architekt M. Nyrop ved Opførelsen af Københavns Raadhus.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Fischer. Philip August Fischer, Maler, Søn af Købmand Philip Fischer, er født i Rudkøbing den i. April 1817. Han besøgte Kunstakademiet i København, blev Elev af Modelskolen 1842 og udstillede 1843 et Genrebillede. Imidlertid tog han 1851 Borger­skab som Malermester, men har ikke desto mindre udstillet et Par Billeder 1851—52. Han lever endnu som Malermester og Fernis-

 

249

fabrikant   og   har  været  gift  med Gustafva Albertina  født  Svedgren (f.  1827,  d.   1883).

(Priv Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fischer. Povl Gustaf Fischer, Maler, Søn af ovennævnte Ph. A. Fischer og Broder til Joh. Aug. Fischer, er født i København den 22. Juli 1860. Han blev efter sin Konfirmation Lærling hos Terrakottafabrikant Møller, blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet i Maj 1876 og besøgte dets Almindelig For­beredelsesklasse til Januar Kvartal 1878. Han begyndte at udstille 1884 med »Et Portræt« og har siden udstillet dels Portræter, dels endog temmelig store Genrebilleder med livlige Fremstillinger, som oftest af Gadelivet. I 1886 havde han en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet. Han ægtede den 24. November 1886 Dagny Grønne-berg (f. 1867), Datter af Kunsthandler Julius Frederik Grønneberg i Christiania og den norske Malerinde Hulda f. Tegner.

(Bricka, V,  178.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Fischer. Vilhelm Theodor Fischer, Dyrmaler, født den 4. Oktober 1857 i Holbæk, er Søn af Malermester Jens Vilhelm Fischer og Johanne Frederikke f. Dithmer. Han kom i Malerlære i København, besøgte Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra Januar 1876 til Januar 1882, begyndte at udstille i 1880 og vakte hurtig Opmærk­somhed ved sine livlige Dyrebilleder. I 1883 vandt han den Neuhau-senske Præmie for »Høns og Ænder udenfor en Bondegaard«, i 1887 samme Præmie for »Legende Hunde«. Som det ses, ikke alene af disse Billeder, men af Æmner som »En Tiger i daarligt Humør«, »Lammet paa Bakken«, »Smaagrise«, holder Kunstneren sig ikke til en enkelt Dyreart, men færdes blandt mange og gengiver dem snart i nærmere Forbindelse med Mennesket og dets Boliger, snart i aabne Landskaber. Efter at Fischer i 1886 og 1887 havde haft mindre Rejseunderstøttelser fra Akademiet, fik han i 1892 et Rejsestipendium paa 2000 Kr., som fornyedes i 1893. Fra Slutningen af 1894 er han tillige bleven knyttet til den kgl. Porcelænsfabrik som Maler. Den 6. December 1890 ægtede han Vilhelmine Birgitte Ipsen, Datter af Bagermester Georg Ipsen i Odense.

(Bricka. V,  178.    Akad. Reitzel.    Udst. Fortegn.    Medd. fra Pore. Fabr.)

 

Fjeldskov. Niels Valdemar Fjeldskov, Billedhugger, Søn af Købmand Jørgen Nielsen Fjeldskov (f. 1768, d. 1855) fra Ribe og Barbara f. Mogensen (f. 1787, d. 1864), er født i København den

 

250

2. April 1826. Ua han viste Lyst til Tegning, kom han til at besøge Kunstakademiet (1840), blev 1842 sat i Lære hos Billedskærer Sand-berg og arbejdede senere i H. V. Bissens Billedhuggerværksteder, men blev afbrudt i sin Virksomhed af Krigen 1848—50. Under Krigen fik han dog Lejlighed til at se Briiggemanns store Altertavle i Slesvig Domkirke, der gav ham Lyst til at uddanne sig for Alvor som Billedskærer i Træ. Efter Krigen vandt han 1852 begge Akademiets Sølvmedailler (Marts og Decbr.), og da han i 1855 havde vundet den Neuhausenske Præmie for en »Pan«, udskaaren i Træ, fik han Rejseunderstøttelse af Ministeriet og af den Reiersenske Fond for at besøge Verdensudstillingen i Paris s. A. Senere har han gentagne Gange haft Understøttelse af den Reiersenske Fond for at uddanne sig videre i sit valgte Fag. I 1863 ægtede han Cathrine Dorothea Flensburg, Datter af Grosserer Carsten Schmidt Flensburg (f. 1812, d. 1871) og Cathrine Marie f. Jørgensen (f. 1820) og oprettede kort efter et Værksted for Træskærerarbejde i København.

Foruden adskillige større Dekorationsarbejder, dels i Træ, dels i Cement eller Sten, f. Ex. til Frederiksborg Slot, til Frijsenborg, til Børssalen, Universitetet, Navigationsskolen, Zoologisk Museum o. fl. Bygninger i København, endvidere til Aarhus Domkirke, Kirken i Randers m. m., har han udført adskillige selvstændige Billedhugger­arbejder, saasom Buste af Christian IV (1856, Jægerspris), »Skøjte­løberen« (1858), »Thor hos Jætten Thrym« i Bronce (1863), »De fire Aarstider«, fire i Zink støbte Skulpturgrupper i Frijsenborg Have, et Crucifix til Helliggejstes Kirke (1894) og en stor Del Portræter dels i Buste, dels i Medaillon samt har foretaget mange store Restaura­tioner af ældre, monumentale Billedhuggerværker, som Biskop Kingos i Fraugde Kirke o. fl.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Flachner. Ferdinand Flachner, Maler, antages for at være den samme, der siden i Tyskland kaldte sig Wolffgang Flachenecker, og efter tyske Kilder var født 1792 i Zirndorf. Flachner uddannede sig ved Kunstakademiet her i Begyndelsen af Aarhundredet (1809—13). Han fik 1813 begge Akademiets Sølvmedailler og konkurrerede samme Aar til den mindre Guldmedaille, som han.dog først opnaaede i 1816, for Opgaven »Susannes Historie« Dan. 13, 34—35. Han udstillede nogle historiske Arbejder, deriblandt det nævnte Arbejde for Guldmedaillen, der alle roses meget i Datidens Anmeldelser. I Aaret 1817 konkurrerede han til den store Guldmedaille uden at faa

 

251

den, og 1818 udstillede han sidste Gang »Elias opvækker Enkens Søn«, som tilhører den kgl. Malerisamling. Han var Ven med Chr. Albr. Jensen og med J. Chr. Dahl. I 1818 rejste han til Tysk­land, hvor han siden levede som Lithograf, og skrev samme Aar under sit første Navn et Brev til (Konf.) C. J. Thomsen; men da han i 1847 skrev til denne, kaldte han sig Flachenecker. Efter Krohns Opgivelse skal han allerede kort efter sin Bosættelse i Tysk­land (Miinchen) have optaget det forandrede Navn. Blunck kendte ham i al Fald fra 1828 under dette. Foruden de udstillede Arbejder kendes et malet Portræt af Architekt F. F. Friis og et tegnet Portræt af samme udført i Wien (1826—28).

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, Krohn, I, 192—93. Skild. 1815, Sp. 443; 1816, Sp. 442; 1818, Sp. 440.)

 

Fleischer. Emanuel Edvard Christie Fleischer, Architekt, Søn af Cand. philos. Præst Adolf Frederik Hilarius Fleischer (f. 1816) og Emilie Charlotte f. Dorscheus (d. 1867), er født i Næstved, medens Faderen var Adjunkt ved Herlufsholm, den 30. November 1850. Efter at have nydt privat Undervisning i Hjemmet blev han sat i Tømrerlære, besøgte samtidig C. V. Nielsens Tegneskole og fra 1867 til 1873 Kunstakademiets Skoler, blev Elev og stededes til Afgangs­prøve som Architekt, men flyttede i September 1875 til Aarhus som den irvingianske Kirkes Evangelist.

I 1870 var han i England, hvor han under den engelske Archi­tekt John Belcher gjorde Tegning til- Irvingianernes Kirke i Køben­havn, hvis Opførelse han siden ledede (Okt. 1870 til i. Aug. 1871). Han blev den 14. Juni 1873 gift med Marie Esther Krayenbiihl (f. 1850), Datter af Præst ved den franske reformerte Kirke i Køben­havn Emanuel Rodolphe Krayenbiihl (f. 1808) og Elizabeth Antoinette f. Develay (f, 1818, d. 1868), men hun døde Aaret efter ved et ulykkeligt Tilfælde (den 29. Maj 1874). Den 12. Juli 1875 ægtede han derpaa Clara Ernestine Mariette Hansen (f. 1850, d. 1888), Datter af Prokurator Johan Jørgen Hansen (d. 1877) og Mariette f. Basse (d. 1883), og i tredje Ægteskab den 24. Juni 1890 Anna Helene Mørch, Datter af Landmand Christen Gregers Mørch (f. 1826, d. 1889) og Elise Sofie Marie f. Rye. I de senere Aar har han som Architekt i Aarhus udført navnlig en Del Kirkebygninger.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Flensborg. Valdemar Flensborg, Maler, Søn af Birkedommer, Justitsraad Christian Alexis Flensborg (f. 1802, d. 1872) og Christine

 

252

f. Bryggmann Boserup (f. 1807, d. 1883), var født den 31. Juli 1846 i København. Efter at have besøgt Borgerdydskolen i Køben­havn og tegnet hos F. Helsted kom han i 1865 paa Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som Maler den 19. Marts 1872. Han havde i 1874 udstillet et Dameportræt i Knæstykke og et mindre Figurbillede; men allerede den 3. September 1876 bortrev Døden ham, kun 30 Aar gammel.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Bricka, V, 206 om Forældrene. Priv. Medd. Berl. Tid. 1876. Nr. 206.)

 

Flinch. Andreas Christian Ferdinand Flinch, Xylograf, var Søn af Kleinsmedmester Johan Flinch og Marie Elisabeth født Rostrup; begge Forældrene stammede oprindelig fra Sverige. Flinch var født den 3. Februar 1813 i København og var først i Guldsmedlære hos J. B. Dalhoff (s. d.); men da han følte sig dragen til Kunsten og lagde sig efter at gravere, overlod Faderen ham ganske til sig selv. Han besøgte Kunstakademiet (1832—38), og støttet af samtidige unge Kunstnere, Lundbye, Skovgaard og Frølich lagde han sig nu efter Træskærerkunsten ganske paa egen Haand, hvorfor han gjorde sig Arbejdet surere, men ogsaa kunstnerisk friere, end efter den i Ud­landet og nu ogsaa her brugelige Maade. Paa den sværtede »Stok« overførte han nemlig kun Tegningens Omrids med røde Linjer, og udførte for øvrigt alle Enkeltheder paa fri Haand med Gravstikken, idet han fulgte den originale Tegning saa nøje, som Æmnet og hans kunstneriske Færdighed vilde tilstede. Det var især Tegninger af de nævnte Kunstnere, senere ogsaa af Marstrand og fl. a., Flinch udførte i en rask let Maner, der gav Fremstillingerne Lighed med kækt hen­kastede Pennetegninger. Med Understøttelse af den Reiersenske Fond var han udenlands 1837—38, men opgav ikke sin egen tilvante Behandlingsmaade, hvori han oplærte sine første Lærlinger, som Kittendorf, Henneberg o. fl. Efter at Akademiet paa Magistratens Forespørgsel havde erklæret Træsnittets Kunst (Xylografien) for at henhøre til de skønne Kunster, saa at den altsaa var »en fri Næring«, nedsatte Flinch sig i 1840 som Xylograf i København og beholdt et Værksted i sit Fag lige til sin Død, hvorvel han i sine senere Aar ikke arbejdede selv. Derimod fremmede han Interessen for Træsnittet ved Udgivelsen af mindre Bøger, udstyrede med Træsnit, navnlig ved den i en lang Aarrække stadig udkommende »Flinchs Almanak«, der paa Grund af sin store Udbredelse næsten maa kaldes en Folke­bog. Om denne hans literære Virksomhed henvises for øvrigt til

 

253

andre Kilder. Han blev gift 1838 med Marie Sofie Kaufmann (f. 1811, d. 1887), Datter af Urtekræmmer Peter Kaufmann og Anna Johanne Marie f. Hammerich, og udstillede fra 1836 til 1844 adskillige Prøver paa Træsnit. Senere levede han næsten udelukkende som Redaktør af sin Almanak og døde den 16. August 1872. Flinch har den Fortjeneste at have indført Træsnittet i den danske Kunst og at have uddannet de Lærlinger, der siden have medvirket til at hæve denne Kunstart til lige Trin med Frembringelser af samme Art i Udlandet.

(Erslew, Forf. Lex. Suppl. I, 487. Priv. Medd. Pers. Tdskr., 2. R. III, Till., 35. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Bricka. V, 207.)

 

Flint. Andreas Flint eller Flindt, Kobberstikker, Søn af Ole Nielsen Flint, Kobberstikker ved Søetaten (f. 1739, d. 8. Jan. 1808) og Anna f. Thomsen (f. 1742, d. 1801), blev født 1766 eller snarere 1768 i København. Han besøgte Kunstakademiet, hvor han 1788 vandt den mindre og 1791 den store Sølvmedaille for Tegning efter Modellen. Da han imidlertid havde valgt Kobberstikkerkunsten til sit Fag, konkurrerede han til Guldmedaillerne som Kobberstikker og vandt 1792 den mindre Guldmedaille for et Stik efter Poussins »Moses ved den brændende Tornebusk« samt 1794 den store Guld­medaille for sit Stik efter Luca Giordanos »Abels Død«. Fra 1796 til 1828 nød han som Opmuntring 100 Rdl. d. C. aarlig af Akademiets Kasse; men da Akademiet ikke var tilfreds med hans Fremskridt, nægtedes de ham efter den Tid. En Ansøgning om kgl. Under­støttelse til en Udenlandsrejse synes ikke at være tilstaaet ham, trods Akademiets Anbefaling, eller i al Fald kun for en kort Tid.¹ I 1798 søgte han Fonden ad usus publicos om 400 Rdl. d. C. for at udføre en Samling fædrelandske Kobberstik, i 1799 meldte han, at han vilde begynde med »Gudinden Herthas Udtog af den hellige Skov« efter Lorentzen, og s. A. fik han til det nævnte Øjemed 300 Rdl. en Gang for alle. For at stikke Slaget ved »Femern« fik han i otte Aar i alt 1000 Rdl.; i 1809 loves ham 300 Rdl. af Fonden, hver Gang en Plade er færdig; han fik Gratifikation i 1812,

¹ I Thieles Kunstnerstat anføres, at han fik Akademiets Rejsestipendium 1797; men hans Ansøgning derom 1797 blev »henlagt«, og først 1800 bevilgedes ham, efter gentagen Ansøgning, de 100 Rdl., han hidtil havde nydt, »aarlig i tre Aar udenlands«. Da det ikke var nok, søgte han om kgl. Understøttelse; men man ser ikke tydeligt, om han virkelig har været borte. Kun det, at han meldte sig til at agreeres 1808, tyder derpaa. Rejsen maatte da ligge nærved dette Tidspunkt.

 

254

uden at det synes, han har faaet flere Stik færdige. I Aaret 1808 søgte han om en aarlig Løn af Finanserne og ligeledes om at blive agreeret ved Akademiet, hvilket nægtedes ham, da han kun havde indsendt ældre Arbejder. Han havde imidlertid kastet sig over Akvatinte-Maneren, der gjorde Lykke hos Publikum, men ikke var efter Akademiets Smag. Af Sigvard Schjødts »Norske Prospekter« nævnes kun ét Blad som stukket af Flint. Derimod stak han en Mængde (efter Sigende henved 150) Portræter af Samtidige, deriblandt Portræter af Søofficererne fra 1801, dels efter Malerier, dels efter egen Tegning, hvilke roses meget. Han blev den 19. Juli 1803 gift med Ulrikke Charlotte Linnérhjelm (f. 1773, d. 1847 i Helsingør) og døde den 19. September 1824 af en Nervefeber i sit 56. Aar. Han var Medlem af det svenske Kunstakademi.

(Weinwich, S. 231. do. Lex. Bricka, V, 207. Samleren 1792, IV, S. 94. Skild. 1812, Sp. 89, 1126; 1814, Sp. 233; 1830, Sp. 499—500, hvor en Del af hans Arbejder nævnes. Rigsarch. Krohn I, 77 og 144—148. Dagen, 26. Dec. 1822. Adresseavisen 1808, Nr. 22; 1824, Nr. 222. Thaarup Fdl. Nekrol., 8.284. Akad. Holmens Kirkeb. ved Lengn.)

 

Flint. Johannes Flint, Kobberstikker, Broder til A. Flint, blev født i København, døbt den 15. August 1778, vandt 1800 den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet, men gik ikke videre. Han kendes kun som bosat i København til 1815, medens dog hans eneste bekendte Stik »Domkirken og Klokketaarnet (det skæve Taarn) i Pisa« er fra 1818. En endnu yngre Broder, Ole Flint, født 1785, død 1806 var ogsaa Kobberstikker.

(Akad.    Krohn I,  166.    Lengn.    Trin. og Holm. K.    Vejvis.)

 

Flint. Niels Flint, Historiemaler, Broder til de ovenfor nævnte Kobberstikkere Flint, født i København og døbt den 18. April 1776, besøgte Kunstakademiet fra 1790, vandt 1793 den mindre, 1795 den store Sølvmedaille, fik rimeligvis s. A. den mindre Guldmedaille, skønt han kun nævnes i Protokollen som konkurrerende, og endelig 1797 den store Guldmedaille for Opgaven »Abrahams Sorg ved Saras Død« (i Mos. 23, V. 2). Han regnedes for en meget lovende Kunstner og fik 1805 en varm Anbefaling af Akademiet, da han vilde søge Arbejde ved det nye Christiansborg, og Aaret efter rostes han i endnu stærkere Udtryk som værdig til Rejseunderstøttelse af Kongens Kasse. Inden den Tid, den 30. December 1802, var han bleven gift med Marie Cathrine Gundelach. Foruden hans Medaille-stykke ved man kun at nævne af ham en Kopi efter Abildgaards

 

255

Filoktet, som han udstillede i Akademiet (1794), »Et historisk Maleri«, som han udstillede 1797, samt 1809, hjemsendt fra Dresden, »Meleager« og tre Kopier. Han forsvinder snart efter ganske; Wein-wich tror, han er død paa en Udenlandsrejse, og et andet Sted siges blot (1813): »Har end Konjunkturerne berøvet os en Flint«. Om hans Rejse kan kun oplyses, at der af Fonden ad usus publicos den 15. August 1806 bevilgedes ham 500 Rdl. d. C. aarlig i to Aar, et anseligt Stipendium i den Tid, at han først tiltraadte Rejsen i Slutningen af 1807, længe laa syg i Kiel, derpaa rejste over Ham­borg til Leipzig, hvor han mistede sine Penge, vandrede til Fods til Dresden, hvor N. Wolf (s. d.) hjalp ham, udførte der de Kopier, som udstilledes 1809, og var derpaa i Wien, paa Vejen til Rom, da en Forlængelse af Stipendiet bevilgedes ham den n. April 1809. Siden erfarer man intet om ham, uden at der i 1811 gøres Regn­skab for de ham tilstaaede Rejseunderstøttelser.

(Weinwich Lex. Rigsarch. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1808, Nr. 22. Skild. 1813, S. 458. Holmens Kirkeb. ved Lengn.)

 

Flintoe. Johannes Flintoe, født 1786 rimeligvis i København, var Plejesøn hos P. Faxøe (s. d.) og lærte at male hos ham, besøgte Kunstakademiet i 1802—1803, men kom dog ikke saavidt, at han vandt dets Medailler. Han var i Førstningen Portrætmaler, senere Landskabsmaler og levede i en lang Aarrække i Christiania som Lærer ved Kunstskolen der. Adjunkt Hanck fra Odense, som i 1822 besøgte Norge, omtaler i nogle Rejsebreve, der blev trykte 1825 i »Iversens Avis«, Flintoes norske Landskaber i Olie og Gouache med megen Tilfredshed, og nævner lejlighedsvis, at han ogsaa restaurerede gamle Malerier. I 1835 var Flintoe i Besøg i Danmark og foreviste i København nogle Panoramaer, der blev omtalte med Ros i »Dagen«. Efter at have taget sin Afsked fra Skolen i Christiania, kom han tilbage til København, hvor han henlevede sin Alderdom, og han døde her ugift den 27. Januar 1870 i sit 84. Aar. I Christiania findes i det norske Nationalgalleri »Tvekamp mellem norske Strids­mænd fra Sagatiden« og han har der bl. a. malet Chr. Hansteens Portræt.

(Akad. Strunk. Fort. over Gall. i Chrnia. Nr. 212. Dagen 1835, Nr. 255. Berl. Tid. 1870.)

 

Flügge. B. Flügge, Kobberstikker i København, som mulig kun har været Dilettant, da Bladene ere i saa lille Format, har i Aarene 1758—60 raderet nogle Plader, hvoraf tre bære Aarstal og

 

256

to Tilføjelsen Hafniæ.    De fleste forestille Landskaber og Bygninger, én  »Et Barn«.    F.  C. Krohn kender 9 Blade af ham. (Priv. Medd.    Krohn I, S. 29.)

 

Foltmar. Christoffer Foltmar, Miniaturmaler og Emaillemaler, var født i København den 17. Oktober 1718 og Søn af Violinisten Johann Foltmar eller Voltmar, som han oprindelig hed. Han lærte Musiken af sin Fader og lagde sig paa samme Tid efter Maler­kunsten hos J. Fosie (s. d.). Allerede 1739 blev han Organist ved Vajsenhuskirken, hvis Orgel han selv byggede i Forening med sin Broder. Da han havde aflagt Prøve paa sin Færdighed i at tegne og male (1747), fik han Tilsagn om Organisttjenesten ved Holmens Kirke, som han dog ikke opnaaede, da hans Formand, J. Fosie, overlevede ham; han blev Tegnelærer for Kadetterne, derpaa kgl. Hofminiaturmaler (1748) og informerede tillige de kongelige Børn. Aaret efter, den 22. Oktober, ægtede han i Roskilde Frederikke Otzen (f. der 1731, d. den 16. Marts 1814 i Christiania). Han nøjedes dog ikke med at dyrke Vandfarvemaleriet (Miniatur), men lagde sig fra 1753 ogsaa efter Emailmaleri, og Kongen gav ham en Sum Penge, for at han kunde øve sig deri. Han døde flen 4. April 1759 °S Enken fik 80 Rdl. d. C. aarlig i Pension. En Broder, Christian Ulrik Foltmar, var Tapetvæver, men faar i Tiden 1759—1765 ogsaa Betaling for Miniatur- og Emaillebilleder. Han skal have levet til 1794.

(Weinwich, S. 135 og 165. Biisching Nachricliten, S. 252. Danske Saml. IV, S. 87. Bricka, V, 234. Rigsarch. Statskal. 1749—60. Berl. Tid. 1814. Nr. 41.)

 

Fortling. Christian Edvard Fortling, Lithograf, Søn af Lotto-administrator Christian Frederik Fortling (f. 1761, d. 1821) neden­nævnte Jakob Fortlings Søn, og Bertha født Jensen (f. 1779, d. 1841), blev født den 10. April 1809 i København. Han gennemgik Kunst­akademiets Tegneskoler (1820—29) til Gibsskolen og blev Maler­svend; men da hans Helbred ikke tillod ham at arbejde som saadan, lagde han sig efter Lithografien, først som Haandværk, i Meyers Voxdugsfabrik, senere gik han over til at arbejde som Kunstlithograf i det kgl. Stentrykkeri og hos Em. Bærentzen & Co. Ved Siden af at han udførte en Del videnskabelige Arbejder for Eschricht, Bendz og Prosch, saaledes at han baade tegnede Genstandene efter Naturen og siden lithograferede dem, arbejdede han ogsaa som Kunstner, vandt især Navn som en dygtig Portrætlithograf, og i denne Retning

 

257

var han næsten udelukkende sysselsat i sine senere Aar. Frederik VII's og Biskop Mynsters Portræter efter Gertner, Grundtvigs store Portræt efter Marstrand, Portræterne af Christian IX og Dronning Louise ere, foruden en stor Mængde private Portræter, udførte af Fortling.

Han havde i 1844 søgt Rejseunderstøttelse af Akademiet uden at opnaa den, derimod var han 1853 udenlands med Understøttelse fra den Reiersenske Fond og tilegnede sig paa denne Rejse tillige Færdighed i selve den lithografiske Trykning. Han ejede en Presse og trykkede i sine senere Aar selv sine Arbejder. Fortling udstillede jævnligt fra 1838 til 1873 dels Tegninger, dels Lithografier. Han var gift med Adelheid født Feine fra Weimar og døde her i Køben­havn den 12. August 1875.

(Priv. Medd.    Adresseav.  1821, Nr. 256.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fortling. Jakob Fortling eller Fortlin, Billedhugger og Archi-tekt, var en Tysker af Fødsel, født den 23. December 1711, og kom herind som Sten- eller Billedhugger. Paa en Rejse i Norge opdagede han Marmorbrud, fik 1744 Privilegium paa at drive dem i Forening med Eigtved (s. d.), og han skænkede til Minde herom fire Søjler af norsk Marmor til Frederikskirken paa Christianshavn. Fortling var Hofstenhugger, da han den 18. Oktober 1756 blev udnævnt til Hof bygningsinspektør, og faa Aar efter (1760) blev han Hof bygmester. Men som en Følge af et Udslet, hvormed en Skødehund havde smittet ham, døde han allerede den 15. Juli 1761 paa gammel Amagerland, paa Porcelæns- eller Fajancefabriken Kastrup, som han selv med Statsunderstøttelse havde grundlagt og ejede. I »Oecon. Mag.« IV, S. 337, har han skrevet en Afhandling »Om grundmurede Bøndergaarde at bygge«. Han var først gift med Dorthea Fortling (d. 1746) og ægtede derpaa i September 1747 Anne Christine Hellesen (f. 1724, d. 1771), hans Datter blev gift med Harsdorff, og Edvard Fortling var hans Sønnesøn.

(Priv. Medd. Bricka, V, 259. C. Nyrop, den dske Pore. Fabr. Postrytt. 1756, Nr. 85. Worm, Lit. Lex. Suppl. Adresseav. 1761, Nr. 53. Lengn. Petri K.)

 

Fosie. Jacob Fosie, Maler og Raderer, født paa Østergade i København 1679, lagde sig efter Musik og Mechanik, men med mest Forkærlighed efter at tegne og male, navnlig med Vandfarver; han var Lærling af Krock, men malede dog helst Landskaber med Figurer, som han for det meste kopierede efter hollandske Malerier, Wouwerman og lignende Mestre. Han var Medlem af Kunstakademiet

 

N. K. L.    I.                                              Juli 1895.                                             17

 

258

i Florens (før 1737), uagtet han næppe har rejst, og blev Tegne­mester for Søkadetterne, uvist naar, maaske efter Krocks Død (1738): han var tillige Organist ved Holmens Kirke lige til sin Død. I Aaret 1721 blev han gift med Anna Dorothea Ilsøe og levede med hende i det samme Hus paa Østergade, hvor han var født, og hvor han døde den i. December 1763, 84 Aar gammel. Han raderede meget og har udgivet »Tegnet Abc« i 24 Kobbere, »Læreklude«, Kbhv. 1741—43. En Samling af hans Disciples Arbejder, Kbhv. 1747 og en Samling Landskaber, Kbhv. 1746. Blandt hans Lærlinger nævnes Kaptajn Norden, Kaptajn Willars, Kaptajnltn. Grønvold. Foruden den nedenfor nævnte Datter, havde ogsaa Datteren Elisabeth Fosie og Sønnen Michael (Mikkel) Jacobsen Fosie, født den 10. Januar 1724, død den 22. Maj 1794 som Sognepræst ved St. Mortens Kirke i Randers, lært Kobberstikkerkunsten af Faderen og have stukket, den første tre, den sidste ni Blade, som nævnes i Krohns Fortegnelse. Sønnen var gift med Anna Jensdatter Foss (f. 1732, d. 1809), Datter af Hospitalsforstander Jens Foss.

(Weinw., S. 133. Dauw, Schildrer und Mahler, S. 316. Sandv., S. 43. Bricka, V, 260. O. Westengaard, Fara. Westengaard. Wiberg. Wielandts Lærde Tid. 1737, Nr. 14. Adresseav. 1763, Nr. 131, 1764, Nr. 15. Skild. 1830, Sp. 500. Thiele. Kstakad., S. 42. Chr. Bruun, Rostgaard, S. 451, Anm. Krohn I, H—I5, 5°—S'-)

 

Fosie. Johanne Marie Fosie, Malerinde, var Datter af den ovennævnte Jakob Fosie og Anna Dorothea f. Ilsøe og blev født i København den 24. (døbt den 27.) Marts 1726. Hun lagde sig efter at tegne, male med Vandfarve og radere under Faderens Vejledning. Allerede i sit 15. Aar (1741) udførte hun et Stik »Kristus for Pilati Domstol«, der findes blandt Faderens »Læreklude«. To Aar efter stak hun en Gengivelse af »Illuminationen ved Jakob Fosies Hus ved Prinsesse Louises Indtog den 11 December 1743«, ligesom i det Hele ikke faa af hendes Arbejder ere fra dette Aar. Af hendes Vandfarvebilleder, der for største Delen ere Kopier efter hollandske Forbilleder, ere mange endnu bevarede i hendes Mands Familie; hun blev nemlig den i. September 1758 gift med Provst Jens Eriksen Westengaard (f. 1724, d. 1794) i Sverborg, Søn af Regimentskvarter-mester Erik Jensen Westengaard (f. 1677, d. 1751) og Else Marie Christiansdatter Fyhn (d. 1739); men hun døde allerede efter faa Aars Ægteskab den 23. August 1764. Hun synes ikke alene at have været en for sin Tid dygtig Kunstnerinde, men ogsaa en livlig og aandfuld Dame, hvis Selskab var søgt af Datidens dannede Kredse.

 

259

En tysk Brevskriver kalder hende die geschickte, artige und hilbsche Johanne Fosie. Af hendes Stik kan nævnes »Dokkens Indvielse«, tegnet af F. Norden, to Fremstillinger af Christiansborg, en af Torden­skjolds Attaquer til Rothes Levned af denne o. fl. Man har tre Portræter af Johanne Fosie, et i Stambogen, som nu bevares i det Store kgl. Bibliothek, et Miniaturportræt og et Oliemaleri, udført af J. Hørner, som ogsaa har malet hendes Mand Provst Westengaard og den nævnte Broder, M. Fosie. Disse Portræter ejes af Oberst Westengaard.

(Weinw., S. 133 og 165. Dauw, Schildrer u. Mahler, S. 321. Biischmg, Nachr. I, S. 438. Sandv., S. 43. Birch, Billedgall. III, S. 350. Bricka, V, 260. O. Westengaard, Fam. Westengaard. Wiberg. Skild. 1830, Sp. 501. Erslew, Suppl.. III, 590. Krohn, I. 51.)

 

Foss. Ha raid Frederik Foss, Landskabsmaler, født den 21. August 1843 i Fredericia, hed egentlig Voss, men forandrede Navnet efter Krigen i 1864. Han er Søn af Toldassistent, senere Billedskærer Hans Vil­helm Foss (Voss, f. 1817, d. ³/j 1892) og Vilhelmine Sofie født Støckel-bach (f. 1816, d. ²⁸/₁₂ 1891); han blev sat i Apothekerlære, men da han havde Lyst til at være Kunstner, tog han 1861 til København, hvor han blev Lærling hos Landskabsmaler Kyhn og gennemgik samtidig Akademiets Tegneskoler. Siden 1865 har han udstillet Landskaber, hvortil han fortrinsvis har søgt sine Motiver i Jylland, navnlig i dets Hedeegne. For hans 1867 udstillede Arbejder tilkendtes ham »den Sødringske Opmuntringspræmie for Landskabsmalere«. I 1874 ægtede han Anna Elisabeth Christine Holcha Hansen (f. 1849, d. 1881), Datter af Købmand Nikolaj Christian Hansen i Hobro, og den 4. Maj 1894 Petra Frederikke Fischer (f. 1862), Datter af fh. Adjunkt Cand. theol. Jean Arnold Fischer i Ribe og Emilie Pauline Frederikke f. Thormann.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Franck. Johan eller Johannes Franck eller Franch, Billed­hugger og Steenhugger i Christian V's Tjeneste, skal have udført Piedestalen til Christian V's Billedstøtte paa Kongens Nytorv (fra­regnet Figurerne), samme Konges Buste og Statuerne »Gudsfrygt« og »Retfærdighed« til Nørreport, samt et Mindesmærke over Stiftamtmand Erik Banner (d. 1687) i den senere afbrændte Frue Kirke. Han maa være død 1688, da hans Enke (r), Marie Franck, paakalder Rente­kamrets Hjælp for at faa 1000 Rdl., som Manden havde tilgode paa det sidstnævnte Gravmæle. Saaledes meddelt af F. J. Meier i Dsk.

 

260

biogr. Lex. uden Opgivelse af Kilder. Endnu 1689 ansættes han dog til Grundtaxt. Franck fik, ved Kontrakt af i. November 1673, Bestilling paa en Fontæne af gullandsk Steen til Jægersborg. Mindst fra Januar 1664 var han Borger og Indvaaner i København og fik det Aar Tilladelse til at bruge en Plads foran Holmens Kirkemur til Arbejds- og Oplagsplads, 1675 fornyes Kontrakten herom.

(Bricka, V, 270.    Friis Sml.,  143.    Kbh. Dipl.)

 

Frandsen. Thomas Frandsen, Billedhugger, nævnes mellem 1586 og 1597 som boende i Helsingør. I 1586 faar han Bestilling paa en Altertavle til Kronborg Slotskirke, 1589 udfører han en Solskive til Dronningens Kammer paa Kronborg, 1596 faar han a contc-Betaling paa en Fontæne (Brønd) til Koldinghus; men inden 5. August 1597 er han død.

(F. R. Friis, Frederik II's Mon., 1877, do. Sml.. 341, 347. Nye dske Mag. VI, 161. Dske Saml. V, 175.)

 

Frantz. Peter Frantz, Maler, født i Helsingør 1569, nævnes af Descamps som Jan Nieulandts (f. samme Aar) Lærer. Aarstallet gør det ikke urimeligt, at her er sket en Forvexling med Peter Isacsz (s. d.), som var født i Helsingør det nævnte Aar. Derimod nævner »Danske Atlas« i Beskrivelsen af det ældre Christiansborg »nogle bibelske Historier, vel malede af Mons. Frantz«.

(Descamps, Peintres Flam. &c. I, 259. Dske Atl. II, 105. Spengler, Art. Eft. Fussli Lex.)

 

Frantzen.     Christian   Frantzen,   Contrafejer   i   Næstved,    døde 1630.    Et Epitaf findes over ham i St. Peders Kirke der. (Priv. Medd.)

 

Frantzen. Conrad Frantzen, Portrætmaler, fik underlig nok, fra 1651 til 1653, 100 Rdl. aarlig »for at perfectionere sig i Danse­kunsten«, men derefter fra 1658 til 1660 samme aarlige Løn som Contrafejer, og fra Nytaar 1661 fik han i denne Egenskab 160 Rdl. aarlig til 17. Maj 1673. Han er utvivlsomt den Conrad Contrafejer, som fra 1673—1682 nød en Slags Pension (se Conrad).

(Rigsarchivet.)

 

Frederiksen. Heinrich Vilhelm Frederiksen eller Friederichsen, Architekt, se Friederichsen.

 

261

Freese. Daniel Freese, Maler, kalder sig natione Ditmariensis og har malet et Portræt af H. Rantzau i Frederik II's Tid. Tillige malede han Prospekter 1572—95. Han døde 1611.

(Weinw., S. 39. Zeitschr. f. Hamb. Gesch. II, S. 332; N. F. II, S. 263. Hamb. Kstlerlex., S. 76.)

 

Freund. Georg Christian Freund, Billedhugger, Søn af kgl. Mønt­mester, Etatsraad Johan Frederik Freund (f. 1785, d. 1857) og Hanne Magdalene født Kreiner (f. 1797, d. 1878) er født i Altona den 7. Februar 1821 og er Brodersøn af nedennævnte H. E. Freund, til hvem han efter sin Konfirmation 1836 rejste hen for at uddannes til Billedhugger. Han begyndte strax at besøge Kunstakademiet i København, vandt 1839 Pengepræmie for Modelering »i Ornament­faget« (Kopi efter et Relief af Thorvaldsen), 1841 den mindre, 1843 den store Sølvmedaille og 1845 den mindre Guldmedaille for »Hek-tors Afsked med Andromache«. Senere konkurrerede han til den store Guldmedaille uden at kunne opnaa det fornødne Stemmetal, uagtet det fortjenstlige ved hans Arbejder blev erkendt. Derimod fik han 1849 °g ^I&53 den Neuhausenske Præmie, sidste Gang for en Gruppe, »En Karl, der vander sin Hest« (Statens Saml.).

Freund, som efter sin Farbroders Død (1840) arbejdede nogle Aar under H. V. Bissen, havde begyndt at udstille 1841 og udførte i sine Ungdomsaar, foruden sine Konkursarbejder, flere selvstændige Værker, dels Gravmæler med Reliefer, dels fritstaaende Figurer, f. Ex. »En Pige med en Kat«, et Motiv, Kunstneren flere Gange har gen­taget, snart som første Gang (1853) et staaende Barn, snart et liggende (1858). Tillige arbejdede han som Dekoratør i Thorvaldsens Museum under Bindesbølls Ledelse og udførte flere af Thorvaldsens Arbejder i Marmor. Han var allerede bekendt som Kunstner, da han i 1854 rejste til Rom med ét Aars Understøttelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet, som forlængedes med to Aars Stipendium fra Kunstakademiet. I Rom, hvor han forblev til 1860, og atter opholdt sig 1861—62 og 1864—65, har han udført de fleste og bedste af sine Arbejder. Den 4. Oktober 1869 blev han Medlem af Kunstakademiet, 1878 vandt han Halvdelen af en Eibeschiitz'sk Præmie for Gruppen »Azarias og Tobias« (jfr. A. A. Jerndorff); i 1881 havde han det Ancherske Rejselegat, og i 1885 en Understøttelse fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse til Udførelsen af »Ragnarok­frisen«. Da nemlig ved Christiansborg Slots Brand 1884 den af hans Farbroder (se H. E. Freund) udførte Frise blev tilintetgjort, modelerede

 

262

Freund, efter den bevarede Skitse og efter Hukommelsen, idet han som ung Mand havde arbejdet med paa den nu ødelagte Original, hele Ragnarokfrisen paany ikke mindre end fire Gange, til Museet i Odense i halv Størrelse, til Glyptotheket i fuld Størrelse, til en Privat­mand i Berlin samt et Exemplar, som er hengemt til at opsættes i Christiansborg Slot, naar det er blevet genopført. Disse Arbejder optog hele sex Aar af Kunstnerens Liv.

Uagtet Freund har udført ikke faa mandlige Figurer, som »Boccia-spilleren« (1861), der gjorde megen Lykke (Statens Saml.), senere udført i Bronce til Glyptotheket, »Actæon, der forfølges af sine egne Hunde s (1863, Statens Saml.) o. fl., har han dog især viet sine Kræfter til Gengivelse af Kvinden, snart den blufærdige Jomfru, snart den unge Moder omgiven af blomstrende Børn. Saaledes har han udført »En ung Pige, som plukker Blomster« (1854, Statens Saml.), »En ung Pige, der spinder«, flere Gange i Marmor paa Bestilling, »En ung Pige, der spejler sig efter Badet«, som ejes af Etatsraad Tietgen, »En Moder med sit Barn« og »En Moder, der spiller Castagnetter for sit Barn«, begge til Grev Moltke. Ogsaa hans Gengivelser af Børn have vundet meget Bifald. Foruden »En lille Pige med en Kat«, som ovenfor er nævnet, har han bl. a. udført »to Venner«, d. v. s. en Dreng, der kærtegner en Hund, o. fl. Freund har tillige stadig, navnlig under sit sidste længere Ophold i Hjemmet, udført dels ikke faa Reliefer efter egen Opfindelse, dels Marmorgengivelser af Thorvaldsens Arbejder til Thorvaldsens Museum. Blandt senere Arbejder kan nævnes Gruppen »Samson og Dalila« (1884) til Museet i Odense og Bernhard af Clairvaux til Frederikskirken.

Freund blev den 20. August 1861 gift med Jacobine Felixine Magens (f. 1817, d. ³/₉ 1869), første Gang gift 1837 med Lægen Ferdinand Dewhurst; hun var Datter af Major Johannes van Soliingen Magens (f. 1794, d. 1837) og Felixine Svendsen (f. 1794, d. 1865); i 1870 indtraadte Freund i andet Ægteskab med Agnes Georgiane Dewhurst (f. 1844, d. 1877), Datter af Plantageejer Dewhurst i Vest­indien og Hustru f. Stevens. I 1892 fik han Titel af Professor.

(Priv. Medd.   Reitzel.   Lengn. Fam. Magens.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Freund. Hermann Ernst Freund, Billedhugger, blev født i Lands­byen Uthlede ved Bremen den 15. Oktober I786.¹ Han var en Søn

¹ Han blev døbt samme Dag. En Daabsattest, udstedt 1830, et Rejsepas til Norge 1813, hans Rejseinstrux fra Akadamiet i 1817, flere Breve m. m. findes i mine Samlinger til Dsk. Kstnlex.

 

263

af Kursmed, senere hannoveransk Regimentsdyrlæge Julius Conrad Freund (f. 1753, d. 1842) og Cathrine Elisabeth v. Wiirden (f. 1763, d. 1822), og han oplærtes til Smedehaandværket. Da han var i sit 17. Aar og allerede for en Del kendt med sit Haandværk, rejste han i Maj Maaned 1803 til København, hvor hans ældste Broder Frederik (se G. C. Freund), senere Møntmester i Altona, allerede havde været i sex Aar og arbejdet som Smed. Grunden til, at Familien valgte København til Opholdssted, laa dels i, at Freunds Morbroder var Smedemester der og holdt et, især for de Tider, stort Værksted, dels i, at de urolige Krigsaar maatte friste Forældrene til at vælge det fredelige Danmark fremfor et hvilket som helst Sted indenfor Tysklands egne Grænser. Derved undgik han den for saa mange Familier sørgelige Udskrivning til Napoleon I's Armee.

Sammen med sin Broder, der havde været et Besøg i Hjemmet, afrejste Hermann Freund paa et dansk Skib fra Wesermundingen til Helsingør, hvor Brødrene gik i Land. I de første Dage af Juni iSog¹ kom de til København, og Freund fik strax Plads i Mor­broderens Værksted som Lærling. Men hans Lærelyst og Attraa efter Kundskab blev ikke længe staaende herved. Hans Haandværk havde tilfældig bragt ham i Forbindelse med Medaillør J. Conradsen, og hos denne lagde han strax Mærke til, hvilke Redskaber han brugte, og hvorledes han førte dem. Det var nok for Freund til at forsøge paa selv at gravere Bogstaver; paa samme Tid lagde han sig efter Mathematik og lærte at tegne i Søndagsskolen. Da han der vandt en Medaille for sin Tegning, gav dette Stødet til, at hans Morbroder fik ham indsat i den saakaldte Ornamentskole paa Kunst­akademiet. Denne Klasse var ganske læmpet efter Haandværkernes Tarv, og det synes ogsaa, som Freunds Tanke endnu ikke gik ud over dette Maal, selv efter at Skolens Lærer Cl. Mørch havde rost ham og raadet ham til at søge Akademiets egentlige Kunstskoler.

Da han ved Nytaarstid 1806 var bleven Smedesvend med særlig Udmærkelse, fik han mere Raadighed over sin Tid, og samtidig med at han arbejdede som Svend, begyndte han at besøge Akademiets første Frihaandstegneskole. Med al Freunds Fingernemhed, Hurtighed og udholdende Flid gik det dog ikke saa let i disse Kunstens For-beredelsesskoler, som han efter sit tidligere Held havde tænkt sig, og hans ildfulde Utaalmodighed havde ondt ved at finde sig i Skolens Langsomhed. Først i Januar 1808 kunde han rykke op i den anden

1         Angivelsen  1804, i Freunds Levned af Sønnen, er en Fejlskrift.

 

264

Frihaandstegneskole, i Marts 1809 i Gibsskolen og endelig i Marts 1810 i Modelskolen, hvor han kunde konkurrere til de længselsfuldt attraaede Medailler.

I disse Aar havde Freund oplevet meget, som maatte give ham et andet og friere Blik paa Verden. Englændernes Overfald i 1807 gjorde et stærkt Indtryk paa den 2i-aarige unge Mand. Landets og Hovedstadens Fare vakte en Fædrelandsfølelse i hans Hjærte, som for stedse knyttede ham til Danmark, og den forstærkedes ved, at han maatte se sine egne Landsmænd, Hannoveranerne, blandt de Danskes Fjender. Medens han tidligere havde hævdet sin tyske Byrd, naar nogen holdt ham for at være en Holstener og som saadan dansk Undersaat, saa rettede han fra nu af aldrig denne Fejl. Endnu i April 1815 kalder derfor ogsaa en Anmelder i »Nyeste Skilderie« ham for en »Holstener af Fødsel«. Freund kunde ikke sidde stille under Krigens Uro. Da alt vaabendygtigt Mandskab blev forpligtet til at gøre Tjeneste i et borgerligt Korps, foretrak han det borgerlige Artilleri, hvor han troede at kunne gøre -mest Nytte med sin mechaniske Dygtighed og sit skarpe Blik. Ogsaa i denne Virksomhed arbejdede han med en saadan Udholdenhed og Flid, at han i 1809 fik en Sølvmedaille for flest bedste Skud. Efter Bombardementet vendte han tilbage til Fredens Gerning, og her hid­førte Omstændighederne et nyt Valg, der blev endnu mere afgørende for hans Liv.

Da den kongelige Medaillør Peter Leonhard Gianelli var død ved Juletid 1807, fik J. Conradsen snart efter hans Plads som Medaillør ved Mønten, og denne overtalte Freund til at arbejde hos sig som Medhjælper ved Stempelskæringen. Den Fremgang, han her gjorde som Medaillør i Løbet af 1808 til 1809, vakte hans Lyst til ganske at opgive Smedehaandværket. Mænd af Indflydelse var blevne opmærksomme paa den alvorlige og lærelystne unge Mand og vilde tage sig af ham; men de misforstod den Følelse, der rørte sig hos Freund, og deres kortsynede, om end velmente Raad kunde kun fjærne ham fra dem. Møntdirektør Warberg mente, at Gørtler-haandværket var Freunds rette Omraade, medens Bygmesteren, daværende Etatsraad C. F. Hansen, vilde bruge ham som Ornament­billedhugger. Freund lod sig dog ikke lede fra sit Maal. Han modelerede meget efter Gibsafstøbningerne i Antiksalen paa Charlotten-borg og var saa greben af de derværende Kunstværkers Skønhed, at han fældede Taarer ved Tanken om, hvor høj en Opgave han havde sat sig.

 

265

Skønt Freunds kunstneriske Snille allerede har maattet aabenbare sig i hans første Tegninger, synes dog Tegning at have været den Kunstform, hvori han havde vanskeligst ved at udtrykke sig. Dels holdt han i sine senere Kunstneraar slet ikke af at tegne, saa at han hellere modelerede en stor Skitse end tegnede et lille Udkast, dels gik han forholdsvis langsomt frem, saa længe han endnu var i Tegneskolen. Efter at han derimod var rykket op i Modelskolen, vandt han allerede ved Enden af det andet Fjerdingaar, d. v. s. Ferien fraregnet, i December 1810 den mindre Sølvmedaille og tre Maaneder senere den store Sølvmedaille, begge Dele for Relief-modelering efter den levende Model. Omtrent ved samme Tid (April 1811) fik han dansk Indfødsret og kunde altsaa gennem Akademiets Guldmedailler vinde Ret til det store Stipendium.

Imidlertid synes det, som om Freund i flere Aar stod i Stampe. Han har haft vanskeligt ved at blive enig med sig selv, om han skulde vælge Medaillørkunsten eller den egentlige Billedhuggerkunst, saaledes blev han i 1813 sendt til Norge for at ordne Forholdene ved Mønten i Kongsberg, og han optraadte endnu i Aaret 1816, ved at deltage i Konkursen om Kroningsmedaillen, som Medaillør, samtidig med at han flere Gange udstillede Billedhuggerarbejde baade i Relief og fritstaaende Figurer. De Tvivl, der saaledes omspændte ham, var maaske Skyld i hans langsommere Fremgang. Da han i Aaret 1811 konkurrerede til den mindre Guldmedaille, fik han den ikke, ja, det hed sig endog om hans og de andre Konkurrenters Arbejder, at de vare saa maadelige, at Akademiet tog i Betænkning at udstille dem. Ved den næste Konkurs, to Aar senere, lykkedes det vel Freund at vinde den mindre Guldmedaille (Oktober 1813), dog kun efter at Direktørens Stemme havde gjort Udslaget, da Stemmerne vare lige for og imod. Med den store Guldmedaille gik det ogsaa langsomt. Ved Konkursen for Aaret 1815 blev Medaillen ikke tilkendt ham, og først i Oktober 1817 stod han ved sine Ønskers Maal, da han paa Basreliefet »Abraham forjager Hagar« fik Medaillen tilkendt.

Samtidig var Freund offentlig fremtraadt som Kunstner ved paa Udstillingen 1813 at fremsætte en Lermodel i halvophøjet Arbejde af en »Sapfo«. Derpaa forsøgte han at udføre fritstaaende Figurer, hvoraf dog ingen paa Grund af hans Fattigdom blev afstøbt i Gibs. Hans næste udstillede Arbejde »Euridice, flyende for Aristæus« var saaledes ogsaa kun at se i Lermodellen ved Elevudstillingen i April 1815. Dette Værk vakte mere Opmærksomhed og gjorde først hans Navn kendt udenfor Akademiets snævrere Kreds. Det havde endog

 

266

tiltalt Prins Christian (senere Christian VIII) saa meget, at han vilde have ladet det afstøbe i Gibs. Men denne Forhaabning brast, da Figuren, nogle faa Dage førend det skulde ske, blev funden sammen­styrtet i Kunstnerens Værksted. Senere genoptog Freund den samme Tanke i Rom, men Arbejdet maatte da vige Pladsen for andre større Foretagender. Et Værk, som ogsaa tilhører Tiden inden Rejsen, er en kolossal Buste af Frederik VI som Imperator med Hjælm og antikt Draperi. Den staar i en Blinding over Garnisonshospitalets Port indad mod Gaarden. Det er foruden Konkursarbejderne det eneste Værk, som er bevaret fra Kunstnerens Ungdomstid.

Efter Akademiets Fundats havde Freund nu Ret til Rejse­stipendium, men han skulde egentlig vente, til det blev ledigt. Dertil var hans Utaalmodighed for stor, han kunde ikke en Gang vente, til Fonden ad usus publicos bevilgede dets Udredelse forskudsvis fra Nytaar 1818 at regne. Saa hurtig som mulig tog han den befalede Examen »med Berømmelse« og fløj derpaa afsted med Akademiets Rejseinstrux og gode Løfter i Lommen, den 3. December 1817. Rejsen gik gennem Tyskland og Norditalien til Rom, hvor han en af de første Dage i Maj 1818 kunde trykke Thorvaldsen og J. L. Lund i Haanden. Nu var han hverken Smedesvend eller Lærling mere; han var »Akademiets rejsende Artist«, han var Kunstner! Men ogsaa i Rom fik han rigelig Brug for det ihærdige Mod, der hidtil havde holdt ham oppe under saa mange Vanskeligheder.

Allerede i 1816 var Freund traadt i Forbindelse med de Kommissioner, der ledede Opførelsen af forskellige af Københavns offentlige Bygninger. Det var blevet ham overdraget at modelere en Relieffremstilling til Frontenen paa Raadhuset efter Thorvaldsens Tegning; han gjorde en Skitse dertil, som blev sat til Side, indtil den i 1847 udførtes af Borup til Christiansborg Slot. Men ved Afrejsen fik han mundtlig en større og langt anseligere Bestilling, nemlig at modelere tolv Apostler til Blindingerne i Frue Kirke. Freund gik med megen Alvor og Samvittighedsfuldhed til Udførelsen af dette Værk. -For at øve sig begyndte han i Rom med, i Løbet af Eftersommeren 1818, at modelere et simplere Livsbillede, »en ung Pige, der siddende giver et Lam at drikke«. Motivet er taget af en Hyrdefortælling af Longos, og denne Gruppe kaldes derfor undertiden »Chloe«, undertiden »Uskyldigheden, der opklækker et Lam«. Den blev bestilt i Marmor af Grev Somariva i Milano; men da denne døde, inden Arbejdet var afleveret, og hans Arvinger vilde underbyde Kunstneren, beholdt han det selv. Ved Freunds Død var

 

267

det endnu ikke ganske færdigt, men det blev fuldendt af hans Brodersøn G. C. Freund og blev købt til Statens Samling. Samtidig med Chloe modelerede Freund Maleren C. A. Jensens og Digteren Ingemanns Buster, som han udførte i Marmor for at øve sig i Behandlingen af dette for ham endnu fremmede Stof. Uagtet hans sjældne Lethed til al Haandgærning faldt det ham dog i Førstningen svært at hugge i Marmor; men de øvede Marmorarbejderes spodske Smil afskrækkede ham ikke fra at blive ved, til han havde naaet den fornødne Færdighed.

Hans Breve fra denne Tid udtrykke alle den dybe Alvor, hvormed han søgte at uddanne sig som Kunstner. »At frembringe noget, der ikke hører til det maadelige, se det er min største Sorg, og den lader mig aldrig have Ro.« Det er den beskedne Maade, hvorpaa han til Broderen udtalte sin brændende Attraa efter at gaa frem. Naar hans Tanke, efter hans Venners Vidnesbyrd, baade nu og senere med en saadan Ængstelse skuede ud mod Fremtiden, »at hans Helbred mærkelig led derved,« var det ikke simpel Nærings­sorg, der trykkede ham. Hvad der pinte ham, var Frygten for ikke at kunne yde som Kunstner det, han følte boede i hans Sjæl. Han arbejdede med hele sin Sjæls stærke Livslyst og naaede paa sin korte Levevej at røre Strenge, der skulle vedblive at genklinge igennem dansk Kunst.

I Foraaret 1819 tog Kunstneren ivrig fat paa Apostlerne og modelerede Skitser til dem i ^J/₅ af den virkelige Størrelse. Den 19. April var allerede tre af dem afstøbte i Gibs. Da trak Skyer sammen til et Lyn, der uden Tvivl er gaaet Freund nærmere til Hjærte, end man nu rigtig kan spore. Under Thorvaldsens Ophold i Hjemmet 1819—20 fik denne Lyst til selv at udføre alle Billed­huggerarbejderne til Frue Kirke, saaledes som det ogsaa senere skete, og Bestillingen blev altsaa Freund fratagen. Thorvaldsen anbefalede ham naturligvis ivrig til at faa andre Arbejder i Vederlag, og den nye Bestilling kom til at lyde paa de fire Evangelister til Slotskirken, samt et temmelig stort Tal mythologiske Figurer til Christiansborg Slots Hovedtrapper.

Det synes, som om hverken Freund eller Slotsbygningskommis-sionen har omfattet de nye Bestillinger med synderlig Varme. Freund gav sig rigtignok strax til at modelere en Merkur til Slotstrappen. Gibsmodellen, der maa have været færdig allerede 1821, kom aldrig til Anvendelse paa Slottet, men blev senere Statens Ejendom (brændte 1884). Det var et af Kunstnerens svagere Arbejder, ikke fuldkommen

 

268

heldigt i Forholdene og med stærkt Præg af Modellen. Han udførte ikke flere af de til Slottet bestemte Figurer, ligesom han ogsaa kun fik den ene af Evangelisterne færdig. Det var Evangelisten Lukas, der først efter Kunstnerens Død kom paa sin Plads i Slotskirken. Hvor fortjenstfuldt dette Arbejde end er, havde Kunstneren dog heri endnu ikke fundet den Tryllestav, der var bestemt for hans Haand, hans Blik var endnu ikke opladt for det Omraade, hvor hans Ejen­dommelighed rigest skulde udfolde sig.

En Genlyd fra det fjærne Danmark skulde faa Livskilden i hans Bryst til at sprudle med fornyet Kraft. I Danmark som ogsaa i Sverige var der i disse Aar ført en levende og til sine Tider bitter Strid »om den nordiske Mythologis Brugbarhed for de skønne Kunster«. Denne Strid blev Aarsag til, at nogle af det skandinaviske Literaturselskabs Medlemmer, paa Foranledning af Jonas Collin, i 1821 udstedte en Indbydelse til Kunstnerne med det Formaal at fremkalde Kunstværker i nordisk Aand. Af de indsendte Tegninger tilkendtes blandt andre Freund to Præmier, den ene for Skitsen til et Basrelief, »Mimer og Balder, som adspørge Nornerne«; den anden for to Tegninger til en siddende Odin.

Opmuntret herved kastede Freund sig med al Kraft paa Studiet af den nordiske Mythologi. Han skrev hjem derom til sine Venner, navnlig til den formaaende Collin, som allerede i Slutningen af 1822 paa det varmeste anbefalede Slotsbygningskommissionen Freunds Idé, »at udføre de vigtigste Momenter af Nordens Mythologi i en sammen­hængende Frise«. Slotsbygningskommissionen opgav, efter megen Overvejelse, det saakaldte Parolgemak som det mest passende Sted til en nordisk Frise. Efter de opgivne Maal indsaa Freund, at hans første Tanke ikke lod sig udføre, og han besluttede da at indskrænke sig til Ragnaroksmythen. I Løbet af de følgende Aar udførte han en Skitse til denne, hvorpaa han forsøgsvis anvendte Farver efter Oldtidens Forbillede. Den var færdig fra Kunstnerens Haand 1826 og vandt meget Bifald paa en Udstilling i Rom. Da Freund ikke gærne tegnede selv, fik han den tyske Kunstner Lindau til efter Skitsen at gøre en Tegning, som blev hjemsendt, og maa have vakt mere Opmærksomhed, end man fra først af havde ventet; thi Parol-gemakket blev nu opgivet og en anden større Sal valgt (»Andet Marchalstaffel«).

I Slutningen af Aaret 1823 døde den gamle Billedhugger Dajon, og Prins Christian, der som Akademiets Præses omfattede dets Tarv med megen Deltagelse, skrev strax til Freund, at han nu maatte

 

269

vende tilbage til Danmark »for at benytte Dajons skønne Atelier og være Akademiet nyttig«. Prinsen ventede ham i Løbet af 1824. Freund blev imidlertid ufortrøden ved sine Arbejder i Rom, medens •saavel Prinsen som Akademiet med priseligt Taalmod biede paa ham fra Aar til Aar. Han vilde aabenbart have et Værk færdigt, der kunde sikre hans Anseelse i København. Endelig tænkte han i 1828 for Alvor paa Hjemrejsen, der gik over Paris og Tyskland først til Berlin, hvor en stor Del af hans Slægt levede, og endelig til Køben­havn, som han gensaa i November Maaned.

Strax efter Hjemkomsten indgav Freund efter sædvanlig Skik sin Ansøgning om at blive agreeret ved Kunstakademiet, og fik der­efter som Opgave til Medlemsstykke at skulle udføre en Thor i halv naturlig Størrelse. I Forsamlingen den 27. Juli 1829 fremstilledes denne Figur, som vandt Akademiets »særdeles Bifald«, saa at Freund enstemmig blev optaget til Medlem. Det er en kraftfuld nøgen Skikkelse, som sidder i en stærkt fremadbøjet Stilling, støt­tende sine korslagte Arme paa Skaftet af den vældige Hammer. I Oktober samme Aar valgtes han til Professor ved Modelskolen.

Freund havde allerede med stor Lyst givet sig til at modelere nogle Partier af Ragnaroksfrisen, de uddragende Valkyrier, i den virkelige Størrelse. Men han standsede atter dermed, da han fik Efterretning om, at der var bleven valgt en anden Sal, der var saa meget større, at Frisens to Langsider betydeligt maatte forlænges, for at svare til Rummet. Og paa samme Tid havde man nedsat det af Kunstneren forlangte Honorar. Da han tillige saa, at hans Lukas under et intetsigende Paaskud var sat til Side, blev han greben af Mistillid til de Myndigheder, han ved offentlige Arbejder skulde forhandle med, og tabte efterhaanden Lysten til at fuldføre Frisen. Hans Livs betydningsfuldeste Værk blev saaledes henstaaende ufuldendt i hans Værksted indtil hans Død. Først senere er det blevet udført efter Skitsen under Tilsyn af afdøde H. V. Bissen, af hvem ligeledes de nødvendige Tilsætninger til de to lange Sider ere komponerede, og opsat paa sin Plads. Man har villet paastaa, at Fremstillingen ikke var nordisk nok. Men man glemmer let, at den hører til de første Forsøg i nordisk Retning. Og paa en Tid, da græsk Stil endnu var Plastikens eneste Stikord, fristedes man til at se den græske Oldtids Forbilleder overalt, hvor plastisk Stilfølelse traadte frem. For øvrigt kan Billedhuggeren hos ingen bedre end hos Grækerne lære, hvorledes en formløs religiøs-poetisk Forestilling plastisk kan udvikles til et idealt menneskeligt Billede. Det havde

 

270

Freund, mere end nogen anden, Øje for, og faa Kunstnere have hængt ved den græske Oldtid med større Kærlighed end han. Derfor er han heller ikke nogen umiddelbar Efterligner af Thorvaldsen; han staar ham tværtimod forholdsvis fjærn. I Modsætning til Thor-valdsens stemningsfulde Følelse for Liniernes Gang, brede Foldekast, simple storslaaede Opfattelse af Genstandens Hovedtræk, har Freund Lyst til at trænge dybere ind i sin Genstand, men udsætter sig saa for at tabe Overblikket. I sine senere Arbejder forstaar han dog at forbinde en ofte energisk Opfattelse af Naturen med en fremtrædende Følelse for ædel, plastisk Stil.

Den Ulyst, Freund følte til at fuldføre et Værk, hvis kunstneriske Sammenhæng maatte forekomme ham ødelagt, naar nye Tilsætninger skulde indskydes, blev Skyld i, at han ikke kom til at udføre noget større Arbejde, efter at han var kommen tilbage til Danmark. Et af hans mærkeligste Værker, den siddende Odin, der fra Lidskjalvs Højsæde skuer ud over Verden, var allerede modeleret og støbt i Malm i Rom. Nu lod han Lodberg ciselere det med en Omhu, der her i Landet brød Vej for en grundigere Behandling af Broncen og vakte en hidtil ukendt Opmærksomhed for dens Anvendelse til Kunst­værker. Den tilhører Kunstforeningen i København.

Da Springvandsfiguren (af L. le Clerc) i Rosenborg Have var meget brøstfældig, blev en ny Figur bestilt hos Freund til at afstøbes i Bronce. Han fastholdt det i den gamle Sandstensgruppe udtrykte Motiv, en Dreng, som rider paa en Svane og falder i Forbavselse over at se den udsende en brusende Vandstraale af sin oprakte Hals. Men han gennemførte Motivet med en Aandfuldhed og Skønhed, der gør det lille Arbejde saare tiltrækkende. I et senere Værk, et lille Gravmæle, anbragte han et Broncerelief paa den slebne Granits smukke Overflade, en Fremstillingsmaade, som senere er bleven benyttet af Bissen i større Maalestok.

Næst efter de Pligter, Freunds Lærergerning ved Akademiet paalagde ham, bestod hans Virksomhed, i det sidste Tiaar af hans Liv, i nogle Buster, f. Ex. Bygmesteren C. F. Hansens i Kunst­akademiets Forsamlingssal, men især i Udførelsen af en Mængde Gravmæler og Mindestene. Selv hvor Bestillingerne var meget ind­skrænkede, afviste han dem ikke, men greb Lejligheden til i det mindste at virke for en bedre Smag i den rent architektoniske Anordning af en simpel Ligsten. Flere af Mindesmærkerne paa Jægerspris høre med til denne Del af hans Virksomhed. -To af hans smukkeste Arbejder i samme Retning, Mindestene over Professor Jens

 

271

Møller og Biskop Miinter i Frue Kirke, ere let tilgængelige for enhver, der interesserer sig for Freunds Kunst. Blandt hans Arbejder i København kunne ogsaa nævnes Mindesmærket over Rahbek og de svævende Engle under Loftet i Holmens Kirke.

Freund    vedblev    at   have   varm   Følelse   for   Medaillørkunsten. Ved   hans   Hjemkomst   var   der  ingen  særlig  dygtige  Medaillører   i Danmark,   og   han formaaede derfor Akademiet til  at udsætte Pris­opgaver   for  at  vække Lyst  hos  yngre Talenter  til  at vælge denne Gren af Billedhuggerkunsten.     Selv uddannede han i denne Retning vor fortjente Medaillør, afdøde Christen Christensen, og den nuværende Medaillør ved Mønten,   H. Conradsen.     Hans talentfuldeste Lærling i Billedhuggerkunsten var den i forholdsvis ung Alder afdøde Kolberg. Men   han   blev  ikke  ensidig   staaende  ved  sit   eget Fag  alene. Baade Bygningskunst   og Malerkunst  iagttog  han   med megen Omhu i deres Virkninger,   navnlig i Forhold til Billedhuggerkunsten,   og de Erfaringer,   han   indvandt,   forblev   ikke   uden  Indflydelse   paa   hans Omgivelser.     Saaledes   var   det Freund,   som  gav   den   første Tanke til,   at   der ved Opførelsen  af Thorvaldsens Museum  blev  taget  saa alvorligt   Hensyn   til   Belysningens   rigtige   Anvendelse.      En   anden Kunstart, som Freund vakte til nyt Liv herhjemme, var Dekorations-maleriet,   der   siden Abildgaards   Tid  ganske   var  sygnet  hen  under en   indskrænket  og  fantasiløs Opfattelse   af en  saa kaldet ren Smag. Han   vakte   Sansen   for   Anvendelsen   af   malerisk   valgte   Farver   i Boligernes indre Udsmykning og viste,   ved det Forbillede,   han selv gav,   paa  hvor mangfoldig Maade   kunstnerisk Sans kan træde i det daglige Livs Tjeneste,   og  selv  gennem de mest underordnede Ting virke  forskønnende.     Han  lod  sin   Bolig ved Frederiksholms  Kanal rigt dekorere i en pompejansk Stil, tillæmpet efter Værelsernes Brug, og han virkede derved til,   at en Kunstner som Hilker (s. d.),   hvem Dekorationsmaleriet  skylder saa meget,   kom   til  at gøre  sine  første Forsøg i denne Retning.    Han skyede siden ikke nogen Udgift eller Møje, for at bringe Bohavet i sine Værelser i Overensstemmelse med Udsmykningen.    Efter  sin  egen Anvisning  lod  han   gøre Møbler og alskens huslige Redskaber, sædvanligvis  i et til den smukke Udførelse svarende kostbart Stof, Bronce, fint Mahognitræ o. desl.    De bevares for en Del i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg.

Kunstnere og Kunstvenner kunde ikke andet end føle sig grebne af den virkningsfulde Helhed, som derved fremkom. Kunstnere, som den Gang var unge, optog og udførte Freunds Tanke at bringe smagfuldere Former ind i vore forskellige Haandværk. Men især den

 

272

næste Kunstnerslægt er vandret videre ad den brudte Vej og have med Smag forstaaet at indføre saavel Renæssancens, som den nordiske Oldtids Former i vort Bohave. Af det Stød, Freund gav, er tildels hele den Rørelse paa Kunsthaandværkets Omraade fremgaaet, der ved de sidste Verdensudstillinger har vakt Europas Opmærksomhed for Danmarks Frembringelser i industriel Retning.

Freund nøjedes dog ikke med i sine Brugsgenstande at omgive sig med en Stemning fra den Kunstens Verden, hvori han havde sit Liv. Hans hele Lejlighed var opfyldt med en, for en Privatmand, saare betydelig Kunstsamling. Allerede i Rom havde han med sine sparsomme Midler forstaaet at grundlægge denne Samling, der voxede Aar for Aar. Fra Værkstedet til Stuen og Sengekamret færdedes saaledes hans Øje mellem Kunst og kunstnerisk smykkede Genstande. Venner, der delte hans Smag og tildels havde samme Livsopgave som han selv, deltog i livlige Samtaler om Kunstens Krav og Maal, saa at, lige indtil den Luft, han indaandede, syntes alt omkring ham opfyldt af Kunst og Tanken om Kunst.

En Frænke, der allerede som Barn havde gjort Indtryk paa hans Hjærte, blev nu hans Hustru; han ægtede nemlig den 4. Juni 1835 i Altona en Datter af hans Morbroder, Smedemester og Brand­major Burchard v. Wiirden (f. 1765, d. 1844) og Anneken Marie f. Sponum (f. 1773, d. 1859), Amalie Elisabeth v. Wurden (f. 1807, d. 1866), og saa en Søn og en Datter fødes. Men den fredelige Lykke, der saaledes til alle Sider syntes at oprinde for ham efter Ungdomslivets Kampe, skulde ikke have lang Varighed. I For­sommeren 1840 kastedes han paa et langtvarigt og smærteligt Syge­leje, der bortrev ham den 30. Juni i hans 54. Aar. Et Portræt i Legemsstørrelse malet af Chr. Købke, er af Sønnen skænket til og ophængt i Akademiet, et Brystbillede malet af C. A. Jensen er gen­givet foran, et tredje Portræt, tegnet af Kobberstikker Felsing i Dresden findes i hans »Levned«, et Relief i Bronce af H. V. Bissen smykker hans Gravmæle.

(V. Freund, H. E. Freunds Levned, Kbh. 1883. Folkekai, f. Danm. 1875, S. 7—28. Bricka, V, 375—387. Thiele Thorv. II, 92 o. fl. St. Skild. 1815, Sp. 444; 1816, Sp. 456—57; 1818, Sp. 441; 1823, Sp. 561; 1829, Sp. 949. H. Hansen, Betragtn. S. 202—3. Ragnarok, tegn. af Olrik, med Forkl. af N. Høyen. Kbh. 1857. Ph. Weilbach, Eckersb. Levn., S. 65 flg. Breve. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Ude og Hj. 1884, Nr. 335.)

 

Friborg. Jørgen Friborg eller Friberg, Architekt, »Indvaaner i Slangerup« nævner sig selv i sin Gravskrift i Slangerup Kirke som

 

273

»Bygningsmester« eller Bygmester ved Frederiksborg Slot og ved Slangerup Kirke; tillige viser han sig som [middelmaadig] Billed­hugger ved et af ham selv udhugget Krucifix i Sten ovenover den nævnte Gravskrift, som bestaar af tolv danske Verslinier. Han synes at have været en af de rnange paa Grænsen mellem Kunst og Haand-værk staaende Mestre, der medvirkede ved Frederiksborg Slots Op­førelse. Han nævnes som Bygmester fra 1599 til 1619 i Chri­stian IV's Regnskaber. Den 28. April 1604 fik han paa Livstid Del i Slangerup Sogns Kirketiende og da denne fra den 14. Febr. 1625 skænkes en anden (s. P. Rumler), maa han altsaa være død forinden.

(Dske. Vitruvius II, S. 5—6. Anm. Sandv., S. 44. Weinwich, S. 46. Skild. 1829, Sp. 884. Rasbech, Frederiksborg Slots Beskriv., S. 51. Hist. Tidsskr. IV, S. 588. F. R. Friis, Saml.)

 

Friederichsen. Heinrich Vilhelm Friederichsen, Architekt, Søn af Tømrersvend Peter Vilhelm Friederichsen (f. 1817, d. 1874) og Theresia f. Seerup (f. 1821, d. 1875) ^er f⁰dt den 6. Maj 1841 i København, lærte Tømrerhaandværket hos Tømrermester Wenzel, gennemgik Kunstakademiet fra 1856 til 1865, da han fik Afgangs-bevis som Architekt, og var fra 1875 til 1889 Bygningsinspektør i iste Distrikt i København. Han udstillede 1864 og 1865 sine Arbejder for den mindre Sølvmedaille og til Afgangsprøve. Friede­richsen er Elev af G. Hetsch og Chr. Hansen og har blandt andet opført Øresundshospitalet (1876), Blegdamshospitalet (1878—80), en Del af de offentlige Slagtehuse (1881) og, hvad der indtil nu maa regnes for hans Hovedværk, St. Johannes-Stiftelsen mellem Ryesgade og Dosseringen, for hvilken han i 1886 fik den Hansenske Medaille, som da for første Gang blev given for et opført Bygningsværk. Han har gjort Bygninger i hygieinisk Retning til sin Specialitet, og har i de senere Aar gjort Udkast til Ny-Opførelsen af Frederiks Hospital med Fødselsstiftelse og øvrige lægevidenskabelige Institutioner som ogsaa til en Epidemibygning ved Frederikssunds Amtssygehus. Friede­richsen ægtede den 26. Juli 1867 Anna Kirstine Katharine Madsen (f. 1842), Datter af Kancelliraad, Branddirektør Niels Madsen (f. 1813, d. 1868) og Mariane Sarine f. Johansen.

(Priv. Medd.    Bricka, V, 394.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Friedlænder. Julius Friedlænder, Genremaler, født i Køben­havn den 29. Januar 1810, var Søn af Mægler Marcus Friedlænder (f. 1777, d. 1826) og Rebecca født Heimann (f. 1779, d. 1858).

 

N. K. L.    I.                                         Juli 189;.                                        18

 

274

Han fik efter endt Skolegang (1824) Adgang til Kunstakademiet, hvis tvende Sølvmedailler han vandt 1828 og 1829. Det sidste Aar fik han tillige Pengepræmie for Maleri efter den levende Model, men konkurrerede til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. Sam­tidig med Undervisningen paa Akademiet malede han i J. L. Lunds Atelier og begyndte at udstille allerede i 1828 (Portræt); men da han ikke havde Raad til at lægge sig efter Historiemaleriet, kastede kan sig fra 1833 ivrig over Genremaleriet, idet han, foruden mindre Livsbilleder, kun malede en Del Portræter, saaledes af C. G. N. David, Vilh. Holst, Overrabbiner A. A. Wolf o. fl. De Æmner, han helst valgte sig, havde ved Siden af enkelte muntre, lunefulde Billeder ikke sjælden en alvorlig Retning, som »En Læge ved Sygesengen«, eller de søgte at vise den sørgelige Vrangside af^en tilsyneladende lykkelig Tilværelse, som »En Linedansertrup før Forestillingens Begyndelse« med det grædende Barn, der skal tvinges til at danse og være glad for Publikum. I 1837 søgte han, med en varm Anbefaling fra Akademiet, Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, men opnaaede dog først 1842 at faa den saa kaldte »akademiske Rejseunderstøttelse« paa 600 RdL, som fornyedes Aaret efter. Han -var først i Paris og senere (1843—44) i Italien. Efter Hjemkomsten malede han nogle Billeder efter sine italienske Studier, indtil den første slesvigske Krig førte ham ind paa at tage sine Motiver fra Matros- og Soldaterlivet, uden at han dog indlod sig paa at male Slagbilleder. Senere vendte han tilbage til sine første Æmner; men uagtet han vedblev at behandle sine Billeder med Flid og Kærlighed, lykkedes det ham ikke at hæve sig saa meget over sine tidligere Værker, at han kunde drage den almindelige Opmærk­somhed til sig.

Friedlænder var ikke gift og døde af en Hj ærtesygdom den 18. September 1861. Han var som Barn overordentlig livlig og virksom og udførte bl. a. i Drengealderen hele Samlinger af kolorerede Figurer i Datidens Dragter og Uniformer; som ældre kendte man ham derimod som en stille, alvorlig Personlighed, der med bramfri Trofasthed levede for sin Kunst. Til hans større Arbejder hører »Polske Flygtninger«, der hjemsendtes fra Paris (1843) i afdøde Pastor Vilh. Nielsens Eje, medens et Billede fra Rom »Legende Skolebørn paa Capri« (1845), samt hans sidste Arbejde »Afklædningsscene i en Børnestue« ejes af Papirhandler Friedlænders Datter. Den kgl. Maleri­samling ejer otte Billeder af ham, hvoraf »En Linedansertrup«, gen-

 

275

givet i »Billeder af danske Malere«, og  »Den spanske Trappe i Rom« ere de vigtigste.

(Priv. Medd. Bricka, V, 396. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Mosaisk Ministerialb.)

 

Friedrich. Johan Georg Friedrich, tysk Kobberstikker, født 1742 i Niirnberg, blev indkaldt til Danmark af Naturgranskeren O. F. Muller, for at stikke naturhistoriske Genstande til hans Værker. Foruden disse og lignende Stik nævnes nogle danske Portræter (Anders Bille, Chr. Bastholm), et Stik efter Correggio, nogle Stik efter Genrebilleder af Pauelsen, »Magnus Stenbock, som overgiver sig« og et Par udenlandske Portræter. Han bosatte sig i Køben­havn og døde der den 13. November 1809.

(Weinw., S. 229. Sandv., S. 45. Adresseav. 1809, Nr. 438. Bertouchs Auktionscat. 1816, S. 63, 64. Skild. 1830, Sp. 501 og 881. Krohn, I, 82—86. Strunk.)

 

Friis. Frederik Ferdinand Friis, Architekt, Søn af nedennævnte P. Friis, var født i København den 16. December 1793, blev Elev af Borgerdydskolen, Student 1812 med anden Karakter og tog Aaret efter anden Examen. Derefter begyndte han at besøge Kunst­akademiet for at uddanne sig til Bygmester og arbejdede samtidig paa P. Mallings Tegnestue. Han fik 1815 den mindre Sølvmedaille, 1817 den store, 1821 efter et Par forgæves Forsøg den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Landkadetakademi«, og 1825, lige­ledes efter én mislykket Konkurs, den store Guldmedaille for »En Toldbod«, samtidig med at han var Mallings Konduktør ved Opførelsen af Sorø Akademi. Endnu samme Aar fik han et meget rosende Vidnesbyrd fra Akademiet, ikke alene for »Flid og Duelighed«, men ogsaa for at være »en talentfuld Kunstner«, idet han nemlig vilde søge Embedet som Bygningsinspektør i Slesvig. Det fik han ikke, og nu tog han den befalede Examen for at søge Rejsestipendiet, hvilket ogsaa blev tilstaaet ham af Akademiet fra den i. Januar 1827, saaledes at Fonden ad usus publicos udredede det forskudsvis i tre Aar med 800 Rdl. (1600 Kroner) aarlig.

Efter at hans Virksomhed paa Sorø, hvor han tillige holdt Fore­læsninger, var endt, tiltraadte han sin Udenlandsrejse 12. Juli 1827, opholdt sig Vinteren over i Miinchen og kom over Wien og Florens til Rom den 13. Juni 1828. Han fik efterhaanden i'/2 Aars For­længelse i sit Stipendium og blev derved i Stand til at forblive i Udlandet til Januar 1832, da han efter Hjemkomsten enstemmig blev

 

276

agreeret. Til Medlemsarbejde fik han Opgaven »Et Kunstmuseum« og blev paa dette Medlem af Akademiet den 28. Marts 1833. Alle­rede den 16. Juni 1831, medens han endnu var udenlands, havde han faaet Ansættelse som kgl. Bygningsinspektør for Sjælland. Den 28. Juni 1845 blev han Ridder af Danebrog og senere fik han Titel af Professor. Ved det ledige Professorat i Architekturen (1835) blev Koch ham foretrukken og i 1856 konkurrerede han ligeledes for­gæves med Bindesbøll. Samme Aar fik han Bolig paa Charlotten-borg og i 1857 valgtes han til Vicedirektør.

Friis gjorde Indtryk af en mere opvakt Natur, end han egentlig synes at have været. Hans Hovedværk, Fængselsbygningen ved Horsens, har sin største Fortjeneste i Anordningen, ligesom han i det hele som Bygningsinpektør nærmest virkede i almindelig praktisk Retning. Friis deltog i Konkursen om Udkast til et Thorvaldsens Museum, men hans Arbejde vakte ikke Opmærksomhed. Derimod har han mindre Ære af i 1840 at have forfattet den Udvalgsbetænk­ning om Bindesbølls Udkast til Museet, hvilken blev afgivet i Anled­ning af Murmester Sibberns Indvendinger mod dette Udkast og af Kunstakademiet blev indsendt til Københavns Magistrat. Han forblev ugift, men levede ikke desto mindre et hj ærteligt Familieliv med sine Søskende, opdrog en Brodersøn som sin egen, og har efterladt et Minde i sin Slægt, der vidner om Aandens og Hjærtets Gaver. Han døde den 18. Marts 1865. Hans Portræt er i Ungdomsalderen malet af F. Flachner.

(Priv. Medd. Bricka, V, 418. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skild. 1816, Sp. 489. Kbh. Post 1833, Nr. 195. Bruun og Fenger, Thorv. Mus. Hist., S. 44 og 80—84).

 

Friis. Hans Gabriel Friis, Landskabsmaler, Søn af Landmand Frederik Friis (f. 1796, d. 1882) til Skovgaard ved Hobro og Chri­stiane Frederikke født Lautrup (f. 1806, d. 1879), er født den 7. Sep­tember 1839. Efter at have været i Malerlære hos Malermester Hansen i København fra 1856 og samtidig besøgt Kunstakademiets Aftenskoler, blev han 1860 Malersvend; men da han ikke kunde taale denne Virksomhed paa Grund af sin svage Helbred, forsøgte han først som Fotograf, senere som Dekorationsmaler i Roskilde Kirke at finde Erhverv og Tid til at uddanne sig videre til Kunstner. Under F. C. Lunds og A. Kittendorffs Vejledning arbejdede han flittigt, og da Landskabsmaleriet især tiltrak ham, studerede han tillige ivrigt efter Naturen og paavirkedes senere af P. C. Skovgaard,

 

277

især medens han 1866 boede en Vinter i hans Hus. Imidlertid var han paa Akademiet naaet til at blive Elev af Modelskolen og vedblev at tegne der et Aarstid endnu, navnlig under Vermehren. Friis har siden 1863 udstillet Landskaber, dels fra Jyllands Heder, dels fra sjællandske Skovegne og i en længere Aarrække paa Falster, hvor han, for at leve i Naturens Omgivelser, havde købt den lille Ejen­dom »Skovly« ved Orehoved. Han har malet ikke faa smukke Land­skaber fra Efteraaret og Vintertiden, men var dog med Forkærlighed og Held Foraarets og den friske Forsommers Maler. Han tildrog sig ved disse Arbejder stedse stigende Opmærksomhed; i 1871—72 var han udenlands med Akademiets Rejseunderstøttelse, og han havde vundet sig en anset Plads i Kredsen af vore Landskabsmalere, da han ved Udstillingen i 1891 første Gang og i 1892 anden Gang fik Akademiets Aarsmedaille og blev Medlem af dets Plenarforsamling; men ikke længe efter, den 20. Juli s. A., afgik han ved Døden og blev begravet fra Roskilde Domkirke. Han havde i 1879 Bryllup med Hildeborg Marie Augusta Nikoline Schack (f. 1853), Datter af Sognepræst Tage Schack (f. 1810, d. 1862) til Herstedøster og -vester og Hildeborg f. Bruun (f. 1819, d. 1873). Uagtet hans Legems­bygning medførte et svageligt Helbred, der fulgte ham Livet igennem, saa han ikke alene i sin Kunst, men ogsaa i sin daglige Færd lyst og venligt paa Livet og udfoldede en rastløs Flid for at fuldkommen­gøre sig i den Kunst, han fra Ungdommen havde elsket.

(Priv.   Medd.    Akad.    Reitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Friis, Peder Friis, Architekt, Søn af en Holmens Tømmermand af første Klasse, Peder Pedersen (Friis) og Karen Johansdatter, var født i Kattegade i Nyboder den 13. (døbt den 18.) December 1763. Efter at have gennemgaaet Kunstakademiets Bygningsskoler fik han 1782 baade den mindre og den store Sølvmedaille, i 1785 den mindre Guldmedaille og i 1789 den store for Opgaven »En Veterinær­skole«. Samtidig havde han arbejdet hos Professor Magens. Da han havde faaet Guldmedaillen, søgte han om at blive Konduktør hos Holmens Bygmester, og s. A. ægtede han Henriette Johanne West (f. ²⁶ _n 1767, døbt ³/₁₂ i Vaisenhuskirken, d. 1845), Datter af Christen West og Anna Margretha Schliphack. Uagtet Akademiet til Kongen fremhævede ham »som et udmærket Talent«, lykkedes det ham ikke at opnaa Stipendium, hvortil han dog som første Guldmedaillist havde Ret, og da (1792) Informatortjenesten i Byg-ningsskolen ved Lillies Afgang blev ledig, søgte og fik han denne,

 

278

og virkede nu i denne Stilling til 1799, da han foretrak at blive Inspektør ved Sejldugsfabriken i Nyboder, hvortil han paa en kort Rejse i Holland s. A. havde forberedt sig.

Friis blev tillige »Fontænemester« i København og indsendte, medens han var i denne Stilling et Projekt til Christiansborg Slots Genopførelse (1804), dels for at komme til at bygge det efter denne Plan, dels for paa det at blive agreeret ved Akademiet. Der krævedes imidlertid en Bygning »af egen Opfindelse«, og Friis ind­sendte nu »En Børs«, men den fik ikke Akademiets Stemmer for sig (5 mod 8). Han levede siden rolig i sine andre borgerlige Stil­linger, blev ved sin Afskedigelse som Fontænemester udnævnt til Overkrigskommissær og senere ved Prinsesse Carolines Formæling (1829) til Justitsraad. Friis skattedes meget af sin Samtid som en kundskabsrig, sandhedskærlig og nidkær Mand; han levede i Omgang med mange af Datidens ypperste Mænd, som F. C. Sibbern, der for­fattede en Gravskrift over ham,¹ o. m. a. Det eneste Bygningsværk, der særlig nævnes af ham, er Æresstøtten over dem, der faldt paa Skibet »Prins Christian« (den 22. Marts 1808), oprejst paa Odden (Sjællands Odde). For øvrigt skal han have gjort Tegninger til en Mængde Gravmæler og Mindesmærker, og H. Krohn ejede en Tegning af ham til Frihedsstøtten paa Vesterbro, hvoraf det synes at fremgaa, at han i al Fald har hjulpet Abildgaard med Udkastet til dette Monument (jfr. Abildgaard, S. 13). Friis døde den 13. Oktober 1831 i København. F. F. Friis var hans Søn.

(Priv.   Medd.     Holmens   Kirkeb.     Akad.     Statskal.    1792—99.     Krohn I,

119—20 og 128—29.)

 

Friis-Nybo.    Povl Friis-Nybo, Maler, se Nybo.

 

Frimodt. Charlotte Frimodt, Malerinde, født den 23. Juni 1862 i København, er Datter af Jens Christian Rudolf Frimodt, Sogne­præst ved Johanneskirken (f. 1828, d. 1879) og Sofie Magdalene f.

 

¹   Gravskriften lød saaledes:

 

Grundig Dyrker af Konsten,                    Hædret i Samfundet,

Fuld af Kraft,                                           Høiagtet af Venner,

Rig paa Idee og Vid,                              Afholdt og søgt af

Ædel i Smag.                                           Konstens Elskere,

Nidkiær i Embeder,                                 Endte i Tilfredshed

Reen i Dom,                                             Sit virksomme Liv

Standhaftig i Livet,                                   Den  13. Oktober  1831.

Munter i Samkvem.                                  Begrædt som omhyggelig Husfader

af Ægtefælle, Sønner og Døtre.

 

279

Clausen, Datter af Akademiets Medlem, Professor Dr. theol. & phil. H. N. Clausen. Hun lærte at tegne og male hos Malerinden Char­lotte Sode og besøgte derefter fra 1892 den med Akademiet for­bundne Kunstskole for Kvinder. Hun har udstillet siden 1885 Land­skaber, tildels med Architektur, og Blomsterbilleder. (Akad. Elvius, S. 285 om Forældrene. Udst. Fortegn.)

 

Frimodt. Johanne Nicoline Louise Frimodt, Malerinde, er Datter af en Broder til fornævnte Pastor R. Frimodt, Grosserer, fhv. Skibsfører Hugo Alfred Ferdinand Frimodt (f. 1834) og Augusta Louise f. Lund (f. 1837). Johanne Frimodt blev født om Bord paa Briggen »Fingal« (3i°,i8 N. Br. og 34°,15 L. Vest for Green-wich) den 3. September 1861. Hun lærte Malerkunsten i Paris 1884—85 hos Ph. Barrias, 1890—91 hos A. Stevens og udstillede 1889 ved Decemberudstillingen »En Dreng, som læser Lektier«, i 1890 paa Foraarsudstillingen et Landskab, i 1891 »Frisk Kuling i Øresund«.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Frisch. John Didrik Frisch, Dyrmaler, Søn af Proprietær •Constantin Frisch (f. 1793, d. 1865) og Marie Catharina f. Tutein {f. 1800, d. 1871), var født paa Gaarden Charlottedal ved Slagelse den 4. Maj 1835, ^nød Undervisning paa Akademiet i Sorø, hvor Harder, som lagde Mærke til hans Talent for Tegning, opmuntrede ham til at uddanne sig til Kunstner, senere paavirkedes han af Vermehren, der kom i hans Hjem, og uden Tvivl har vakt og næret den dybe Kærlighed til Naturen, som var et Særkende ved hans Kunst. Efter at han havde besøgt Kunstakademiets Skoler i København (1850—1852), begyndte han at udstille 1857 som Figurmaler, men følte sig efterhaanden mere tiltalt af Dyrelivets og Naturens Stemninger og malede i sine senere Aar helst Æmner fra Dyrehaven eller andre sjællandske Egne med Heste, Vildt eller andre Dyr i fri Tilstand. Den Sans for at lade Dyrene og Landskabet ligesom smelte sammen i den Stemning, han vilde gengive, kom ogsaa igen, naar han ikke sjælden malede menneskelige Figurer som Staffage i et Landskab. Saaledes var »To gamle Naboer faa sig en Aftensladder« (1866) en smuk Prøve paa hans Ævne til at udtrykke en levende Samstemning mellem Naturen og Menneskelivet. En kæk, fri Behandling, en levende saftig Farve, et vist fyldigt Maadehold i Lunet gjorde dette lille Billede meget tiltrækkende. Ved det følgende Aars Udstilling havde en Række Landskabs- og Dyrebilleder ved Siden af store Fortrin, en noget gulladen Tone,

 

280

som ikke var behagelig, og som tydede paa en Fristelse for Kunst­neren til at blive konventionel i Behandlingen. Denne Afvej frelste Naturen ham for paa en sørgelig Maade. Samme Aar (1867) fik han Akademiets Rejseunderstøttelse og drog i Eftersommeren til Italien. Men efter et kort Ophold i Florens i September Maaned blev han angreben af Kolera, der gik over til Tyfus og bortrev den unge lovende Kunstner efter to Maaneders Sygdom, den 23. November 1867. Det følgende Aar viste et enkelt inden Afrejsen malet Billede, ved det paahængte Sørgeflor, at en af Kunstens Sønner havde forladt sin Gerning for stedse.

(Priv. Medd. Bricka V, 459. Danske patr. Slægter I. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Fristrup. Nilaus Fristrup, Dekorationsmaler, Søn af Møller­svend, senere Banevogter Hans Ferdinand Fristrup og Maren Nilaus-datter, er født den 24. September 1837 i København, kom efter sin Konfirmation i Huset hos Hofkandestøber Høy, fik Adgang til G. Hetsch's Tegneskole, kom derefter i Malerlære hos Malermester Weber og besøgte samtidig 1852—63 Kunstakademiet, hvor han 1857 vandt den mindre Sølvmedaille i Dekorationsklassen, og af hvis Modelskole han 1859 blev Elev. I 1864 havde han deltaget i Krigen, hvor han blev saaret og Krigsfange, men fik dog Lejlighed til at gøre Kunststudier under sit tvungne Ophold i Østerrig. Efter Hjemkomsten ægtede han i 1866 Augusta Magdalene Høy (f. 1840), Datter af ovennævnte Kandestøber Hans Høy (f. 1805, d. 1876) og Augusta Vilhelmine f. Møller (f. 1819, d. 1860). I 1867 var han udenlands med Understøttelse fra den Reiersenske Fond og besøgte Verdensudstillingen i Paris. Han har udstillet fra 1857 til 1879 dels som Dekorationsmaler, dels som Landskabs- og Dyrmaler; i 1872 vandt han den Sødringske Opmuntringspræmie for »Fra Strand-mølleaaen«. Imidlertid havde Fristrup med mere og mere Iver lagt sig efter Dekorationsfaget og havde ogsaa begyndt at modelere i dette Fag, hvori han i 1871 fik den Neuhausenske Præmie. I Tidens Løb har han deltaget i en Mængde tildels betydelige Dekorations­arbejder saaledes til det nye kgl. Theaters Tilskuersalon, i Forening med Billedhugger Prior, en Del af Dekorationen i ophøjet Arbejde. I 1876 blev han Overlærer ved Dagskolen ved det techniske Sel­skabs Skole, men allerede i Okotober 1875 var han med sin Hustru rejst udenlands og fik i 1876 Akademiets Rejsestipendium paa 1600 Kr., som fornyedes for 1877. Paa Rejsen havde han den

 

281

Sorg at miste sin, af Brystsyge lidende Hustru, der døde i Venezia den 5. August 1878 og jordedes der. Ikke desto mindre havde han gjort en rig Høst af dekorative Studier i Italien, som efter hans Hjemkomst i Slutningen af 1878 med Bifald blev set af Akademiet. Om Sommeren det følgende Aar rejste han atter til Italien og fandt sin anden Hustru der i Catarina Stoppini, til hvem han blev borgerlig viet den 9. Oktober 1879 i Assisi; hun er Datter af Hotelejer Serafino Stoppini og Carmela Biondi. Senere er der opnaaet pavelig Sanktion af dette Ægteskab. Akademiet, som i længere Tid havde søgt en dygtig Lærer til sin omordnede og udvidede Dekorationsskole, valgte Fristrup til denne Plads, hvori han blev ansat den 30. Juni 1881, og han har siden røgtet det omfattende og anstrængende Hverv som denne Skoles Bestyrer, paa samme Tid som han vedblev at virke ved det techniske Selskabs Skole. I 1883 blev han Medlem af Kunst­akademiet og den 22. April 1890 blev han valgt til Medlem af Akademiraadet; den 26. Maj 1892 blev han Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nyrop, Festskr., S. 226. Berl. Tid. ¹⁰/₈ 1878. Statskal.)

 

Fritz. Andreas Fritz, Maler, Søn af Sognepræst Niels Fritz (f. 1791, d. 1874) og Karen Kirstine født Færch (f.-1802, d. 1872), er født den 2. November 1828 i Mou Præstegaard ved Aalborg, besøgte Realskolen i Aarhus, hvor han under Adjunkt Høegh-Guld-berg lagde sig efter Tegning. Da han vilde være Maler, kom han i 1845 ^1 København for at besøge Kunstakademiet, og naaede i Marts 1848 til at blive Elev af Modelskolen. Ved Krigens Udbrud meldte han sig som Officersaspirant i Artilleriets Reserve, deltog i hele Felttoget og vedblev at gøre Officerstjeneste nogle Aar efter Krigen. Han vendte dog tilbage til Kunstakademiet, vandt 1853 og 1855 den mindre og den store Sølvmedaille og udstillede i 1856 »En jydsk Høstpige«. Han modtog Vejledning i Malerkunsten en kort Tid af Købke, senere af Gertner og Marstrand, og havde paa en mindre Udenlandsrejse i 1855 tillige Lejlighed til at se nogle af Udlandets store Kunstsamlinger og Verdensudstillingen i Paris. Senere har han levet i Aarhus, hvor han malede Landskabsstudier, men ernærede sig i Førstningen som Portrætmaler, senere som Fotograf. I 1863 ægtede han Sara Jensine Linaa Bech (f. 1831), Datter af Kaptajn, Købmand Marcus Galthen Bech (f. 1794, d. 1863) og Caroline Jacobine f. Galthen (f. 1804, d. 1863). Han naaede nu snart saa vidt, at han kunde overlade Fotograferingen til en anden,

 

282

medens han selv, — samtidig med at han ledede Udførelsen af en stor Række Landskabsfotografier fra Jyllands skønneste Egne, — paany begyndte at hellige sig Kunsten for Alvor. Siden 1870 har han udstillet forskellige jydske Landskabspartier, der strax gav ham et anset Navn blandt vore Landskabsmalere. I 1871 fik han en lille Rejseunderstøttelse (300 Kr.) af Akademiet. Af hans Arbejder kan fremhæves »Birketræer med Rim ved Solopgang« (1871, Aarh. Mus.), »Fra Moesgaard Skov; opklarende Vejr« (1879, Kunstforen.), »Fra Caroline Amalies Høj paa Tindebjærg«, Brudegave fra jydske Damer til Prinsesse Thyra (1879), »Foraarsdag paa Havbakkerne i Marselisborg Skov« (1883); i det hele gengiver han gærne Skoven i Foraarsskrud. Foruden Landskaber har han vedblivende malet en Del Portræter og nogle Alterbilleder. I en længere Aarrække har han ejet og haft Bolig paa en lille Landejendom, Louisehøj ved Aarhus.

(Priv. Medd. Bricka, V, 460. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Elvius, S. 228 om Forældre.)

 

Fritz. Johan Frederik Fritz, Maler og Lithograf, ældste Søn af Lerovnefabrikant fra Bayern Nicolaus Fritz, er født i Wandsbeck den 31. Juli 1798. Efter sin Konfirmation lærte han Malerkunsten først i Hamborg, senere i Munchen, hvor han studerede ved Kunst­akademiet og vandt en Medaille; men omtrent i 1823 vendte han tilbage til sit Fædreland, tog til København for at besøge Akademiet der, fik, som det synes, strax Adgang til Gibsskolen, blev 1824 Elev af Modelskolen og vandt 1825 den mindre Sølvmedaille. I Aarene 1824—26 udstillede han nogle Figurbilleder, deriblandt det Billede, han solgte til den kgl. Malerisamling, forestillende »Østerlandske Køb­mænd i et Kaffehus i Wien«, hvilket rimeligvis er malet under hans første Ophold i Udlandet. Det er maaske det samme Billede, som han i Marts 1824 tilbød Slotsbygningskommissionen, der æskede Akademiets Erklæring. Dette fandt ikke »et første Forsøg af en ung Maler, som hverken fra Kompositionens eller Udførelsens Side kunde anbefales«, værdigt til Slottet; men derfor kan det gærne være købt af Kongen.

Hans Faders Sygdom nødte ham til at vende tilbage til Holsten, men snart efter tog han til Flensborg, hvor han nedsatte sig som Portrætmaler og Tegnelærer, og grundede der (omtr. 1827) i Forening med Skriftlithografen H. P. Behrcns det første Stentrykkeri i Hertug­dømmerne , hvortil rimeligvis det kgl. Stentrykkeri i København

 

283

(oprettet 1820) har været Forbillede, og da han var en meget loyal Mand, giftede han sig paa Prins Frederiks (Frederik VII) og Prinsesse Vilhelmines Bryllupsdag, den i. November 1828, med en Datter af Dr. Nauendahl i Krempe, Johanne Cecilie Mariane Nauendahl. Efter nogle Aars Forløb skiltes Fritz fra sin Forretningsfælle, og han drev Kunststentrykkeriet alene indtil den første slesvigske Krig. Da tog han til Rendsborg og senere til Altona, hvor han døde den i. Marts 1870.

Han var en meget flittig Kunstner, ikke alene som Portræt-, Landskabs- og Genremaler, men ogsaa som Lithograf, idet de vigtigste Blade fra hans Trykkeri ere tegnede paa Stenen af ham selv. Et af hans første Arbejder var Lithograferingen af Bøhndels Tegninger efter Brüggemanns Altertavle. Endvidere kan nævnes »Frederik VI paa lit de parade«., »Christian VIII med Familie i Sorgenfri Have«, Optrin fra den slesvigske Krig o. fl. Hans største og mærkeligste Blad er Børsen i Hamborg med flere Hundrede Figurer, hvoraf hen­ved 80 ere Portræter (omtr. 1860). Billeder som »Das Turnfest i Rendsburg«, »Den slesvigholstenske Folkeforsamling i Rendsborg 1864« tyder paa, at han i al Fald ikke lod Politiken have Indflydelse paa sine Kunstfrembringelser.

(Priv. Medd.    Bricka, V, 461.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Fritz. Marcus Bech Fritz, Landskabsmaler, er Søn af oven­nævnte Andr. Fritz, og er født den 22. Maj 1868 i Aarhus. Han blev Student derfra 1887, tog anden Examen 1888, begyndte paa det polytechniske Studium, men gik snart over til det techniske Sel­skabs Skole, hvorfra han dimitteredes til Akademiet. Han indtraadte den ii. April 1890 i Almindelig Forberedelsesklasse, rykkede i Ok­tober 1892 op i Modelskolens Forberedelsesklasse og gik derfra over til Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Han udstillede første Gang 1893 »Det indre af en Skov med gamle Træer«, som Konkurs­arbejde til den Neuhausenske Præmie. Denne fik han ikke, men derimod den Sødringske Opmuntringspræmie for samme Arbejde. I 1895 udstillede han »Bøgeskov mod Vinter«.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Fritzsch. Clawdius Ditlev Fritzsch, Blomstermaler, født i Kiel 1763, besøgte Kunstakademiet fra 1786 og vandt 1790 dets mindre Sølvmedaille. Han lagde sig tidligt efter Gouache- og Vandfarve-maleri, men gik snart over til ogsaa at dyrke Oliemaleriet. I Ung-

 

284

domsaarene hørte han, tilligemed Grosch og Probsthayn, til Thor-valdsens nærmeste Omgangsvenner. I 1795 udtaler han sin Lyst til at komme udenlands, uden at kunne opnaa denne Lykke, men inden Maj 1797 maa han dog have været i det mindste en mindre Rejse i Udlandet, thi den i. Maj s. A. blev han agreeret paa to Blomster­stykker i Gouache. Hans Anseelse voxede nu hurtigt og i 1804 kalder en Indsender i »Nyeste Skilderie« ham »den eneste og bedste i sit Slags« og tager Ordet for at faa ham ansat som »botanisk Maler«. Først 1806 fremstillede han sit Medlemsstykke, et stort Olie­maleri, for Akademiets Forsamling og blev derpaa enstemmig udvalgt til Medlem den 21. Oktober s. A. For øvrigt hengled hans Liv uden fremtrædende Begivenheder, han fik 1817 Bolig paa Charlotten-borg og her levede han ugift, i venskabelig Omgang med den tyske Kreds blandt Kunstnerne og andre. Han døde den 27. November 1841 efter faa Dages Sygdom. Hvis Angivelsen 78 Aar gammel er rigtig, maa han være født 1763 og ikke som Weinwich siger 1765. Hans Malerier, hvoraf kun faa ere almindelig tilgængelige, — den kgl. Malerisamling ejer to, Akademiet ét Billede af ham, — maa for den Tid sættes meget højt, dog udmærke de sig mere ved Grundig­hed og en næsten botanisk Troskab, end ved fri malerisk Virkning. Men der er Sans for Farveskønhed og en virkningsfuld Anordning og stor Flid i Udførelsen.

(Weinw., S. 201, do. Lex. Thiele Thorv. I, S. 27, 45. Skild. 1804, Sp. 1201; 1806, Sp. 57. Fdl. 1841, 10. Dec. Bricka, V, 462. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn, I, 21—22.)

 

From. Henrik Christian From, Landskabsmaler og Architekt, født den 6. September 1811 i København, var Søn af Institutbestyrer Søren Henriksen From (d. 1856) og Ellen Kirstine Marie født Erik-strup. Han kom efter sin Konfirmation i Snedkerlære, blev Svend ved Nytaar 1831 og besøgte derpaa Elementarskolen og den første Bygningsskole paa Kunstakademiet; da han imidlertid fik Lyst til at være Maler, gik han over til Frihaandstegneskolen og kom i 1837 i Gibskolen. Samme Aar fik han en Pengepræmie som Landskabs­maler. I 1843 deltog han i Dekorationen af Thorvaldsens Museum, hvor han har malet en Del af Dekorationen i Gaarden og Graven. I 1850—51 var han Lærer i Kunstakademiets Perspektivklasse. Til­lige har han af og til virket som Bygmester, navnlig i Slesvig, og var, ved Siden af sin Virksomhed som Maler, Tegnelærer ved vestre Betalingsskole i København. Han døde ugift den 12. Juli 1879.

 

285

Han   har  udstillet  en   Del  Landskaber i Aarene   1836—54  og   den kgl. Malerisamling ejer sex Billeder fra denne hans Ungdomstid.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid.  1879,   Nr.  163.)

 

Fraenckel. Liepmann Fraenckel, Miniaturmaler, var Søn af jødiske Forældre og var født i Parchum i Meklenburg-Schwerin den 26. April 1772. Faderen, som var Handelsmand og sad i smaa Kaar, ønskede, at Sønnen ogsaa skulde gaa til Handelen, og satte ham i Lære i Hamborg, hvorfra han omtrent 1792 kom til Køben­havn for at uddanne sig videre i denne Retning hos en Onkel. Hans Lyst til Tegning havde dog fra Ungdommen ytret sig; en rig tysk Godsejer havde endog tilbudt at lade ham uddanne ved en Tegneskole i Schwerin, men det strandede paa, at Skolen ikke vilde modtage ham, fordi han var Jøde. I København fik han endelig Lov til at forlade Handelen for stedse, og blev sat i Lære hos en Gravør, hvor han snart vandt en betydelig Færdighed i Signetstikning. Efter at have besøgt Kunstakademiets Skoler, dog uden at vinde dets Medailler, lagde han sig efter Portrætmaleriet, især i Pastel og Miniatur under Camradts Vejledning. Han vandt snart et Navn i dette Fag og fik saa mange Bestillinger fra Sverige, at han tilbragte ti Aar navnlig i det sydlige Sverige med at male Miniaturportræter, hvorved han tjente sig en Formue. Efter at være vendt tilbage til København gjorde han sin Lykke ved et heldigt Portræt af Frederik VI's Dronning, og vandt i det hele Navn »som en duelig og heldig Miniaturmaler«, hvilket Akademiet efter hans Ønske bevid­nede i 1819. Han blev Hofminiaturmaler saavel hos Frederik VI som hos Christian VIII, men da hans opsparede Formue var gaaet tabt ved Statsbankerotten, og Miniaturmaleriet mere og mere maatte vige Pladsen for Oliemaleriet, oprettede han i 1826 en Tapetfabrik, som han i 1847 overdrog til sine Sønner og som endnu bestaar i fuld Kraft. Dog vedblev han at male med usvækket Øje og Haand til sin høje Alderdom, Han var gift med Mariane Rosbach (f. 1783, d. 1868). Han udstillede 1818—35, sidste Gang som Tapetfabrikant og døde den 26. Marts 1857; han roses for sin aabne, redelige og velvillige Karakter.

(Priv. Medd.    Weinvv. Lex.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Frølich. Lorens Frølich, Maler og Tegner, er Søn af Grosserer Johan Jacob Frølich (f. 1781, d. 1858) og Vilhelmine Pauline født Tutein (f. 1790, d. 1881) og er født i København den 25. Oktober

 

286

1820. Hans Sans for Kunsten vaktes tidlig af hans Faders Mor­broder J. C. Spengler (s. d.), som var Inspektør ved den kgl. Maleri-samling og jævnligt tog ham med i Samlingen. Han havde fra Barn af Lyst til at tegne, og den hos Familien levende Forkærlighed for forskellige Dyr bragte ham til uvilkaarlig fra først af at iagttage Dyrenes Liv med særlig Opmærksomhed. Efter at have tegnet hos Rørbye fra Dreng af og lært at modelere hos H. V. Bissen (1835), hørte han nogle af Akademiets Forelæsninger, uden dog at besøge dets Skoler, og tegnede privat hos Hetsch og Eckersberg. En af de unge Kunstnere, han sluttede sig nærmest til, var Th. Lundbye; de tegnede i Fællesskab, og da Frølich ved Rumohrs Paavirkning fik Lyst til at tegne med Pen, vendte han ogsaa Lundbyes Opmærksom­hed i denne Retning. Allerede 1838 til 1840 begyndte Frølich at udstille, dels Dyrstykker, dels Kompositioner af Nordens Oldhistorie, der allerede den Gang fængslede ham meget. Dog tegnede han meget mere, end han malede, og denne Tilbøjelighed har fulgt ham hele hans Liv. Et Vinterstykke blev solgt til Kunstforeningen; med et Dyrstykke, »Hjorte i Dyrehaven«, konkurrerede han til den Neuhau-senske Præmie, uden dog at opnaa den.

I Efteraaret 1840 rejste han til Tyskland, først til Miinchen, hvis blomstrende Kunstskole drog Nordens Ungdom til sig, derpaa til Tyrol og endelig til Dresden, hvor han i 1842 malede hos Bendemann. Fra Dresden hjemsendte han Raderingerne til »De to Kirketaarne«, der ere udgivne af Kunstforeningen i København. Efter et Besøg i Hjemmet (1845) vendte han tilbage til Dresden og tog Aaret efter til Rom, hvor han forblev i fem Aar. Et derfra hjemsendt Billede »En Skovguds Familie«, blev købt til den kgl. Malerisamling. Endnu i 1851 var Frølich i Rom og sendte Billeder hjem til Udstillingen, men gik da til Paris for at male hos Couture, Den 6. September 1855 ægtede han der en svensk Dame, Carolina Charlotta in de Betou (f. 1830 i Marstrand, d, 1872), Datter af Oberst­løjtnant Thomas in de Betou (f. 1776, d. 1833) og Polexine f. Kreutz (f. 1788, d. 1869). Men forinden havde han i 1854 været i Dan­mark og havde faaet Bestillinger paa to store Malerier. I noget over tre Aar (1854—1858) opholdt han sig i Flensborg og malede de store Billeder »Valdemar II indstifter den jyske Lov« og »Frederik IV modtager Slesvigernes Hylding« for Regeringens Regning i Over-appellationsrettens Sal, hvilke maa regnes for hans Hovedbilleder i det historiske Fag. Derefter udførte han (1858) de to store Kartoner

 

287

til Børssalen i København   »Klogskaben«  og »Modet«  og vendte saa tilbage til Paris, hvor han forblev bosat til sin Hustrus Død.

Den Virksomhed, hvormed Frølich har vundet størst Navn, ikke alene i Danmark, men over hele Europa, er som Tegner eller Illu­strator. Kort efter Krigen 1848—50 tegnede han en Række Illustra­tioner, navnlig til Oldtiden i Fabricius' »Danmarks Historie«. Senere har han dels tegnet til Træsnit, dels selv raderet en Mængde Kompositioner til Apulejus' Amor og Psyche, til »Fader vor«, til Andersens Æventyr, til Dronning Dagmars Vise, til Gøgleriet i Utgaard efter Oehlenschlæger, hvoraf flere ere udgivne af Kunstforeningen i København. Derefter udgav han en Række store Raderinger til »Nordens Guder«, med Understøttelse af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, blandt hvilke navnlig de første udmærkede sig ved stor Kraft i Fremstillingen. Videst førtes hans Navn dog af hans Børne­bøger, som ere udkomne paa Dansk, Fransk og Engelsk, og blev gentagne i flere hurtigt paa hverandre følgende Oplag. I 1882 udførte han et stort Loftsmaleri til en Sal paa Frederiksborg »Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige« og i de følgende Aar en lang Tapet­frise, »De Danskes Vikingtog« (Frborg. Mus.). Frølich, som i 1857 blev Ridder af Danebrog, blev den 5. Marts 1877 Medlem af Kunst­akademiet i København; han fik 1890 Titel af Professor, og blev 1894 Etatsraad. Den 25. Maj 1878 ægtede han Benedicte Ulfsparre Treschow (f. 1841), Enke siden 1874 efter Professor C. D. Withusen og Datter af Kammerherre, Godsejer Frederik Vilhelm Treschow (f. 1811, d. 1869) og Andrea Bjørn f. Rothe (f. 1814, d. 1885).

(111. Tid. 1865, Nr. 324. Delaunay: Les artistes scand. i. Lev., S. 21 flg. Priv Medd. Bricka, V, 479. Danske patr. Slægter I. Kstbl. 1888, Nr. II —12. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Frølich. Vilhelmine Edma Cornelia Frølich, Malerinde, Datter af ovennævnte Etatsraad L. Frølich og dennes første Hustru, er født den 14. August 1859 i Fontainebleau. Under Forældrenes Ophold i Paris uddannede hun sig til Kunstnerinde dels hos sin Fader, dels under Barrias og Stevens i Paris og lagde sig især efter Blomster­maleriet, men maler dog ogsaa Portræter; hun udstillede første Gang paa Foraarsudstillingen 1883 et tegnet Mandsportræt, og paa den nordiske Udstilling s. A. et Blomsterbillede, ligeledes i 1888 udstillede hun et Blomsterbillede paa den nordiske Udstilling. Portræter maler hun med Forkærlighed i Pastel, blandt hvilke kan nævnes et Portræt af Frøken Withusen, hendes Plejesøster. I 1891 og 1895 har hun

 

288

udstillet paa den fri Udstilling,  sidste Gang Kopi efter St.  Sebastian af Tizian i den vatikanske Samling.

(Priv. Medd.    Udst. og den fri Udst. Fortegn.)

 

Fuchs. Georg Mathias Fuchs, Maler, var efter Weinwich først født 1723, medens han efter den angivne Alder ved hans Død maatte være født 1719 (?); han kaldtes Historieskildrer, da han 1755 fik »Fjerdingaarspræmien«, d. v. s. en Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model, og konkurrerede Aaret efter til Guldmedaillen uden at opnaa den. Weinwich fortæller om Fuchs, at han var fra Wien og havde studeret sex Aar i Italien under Amiconi. Da han først vinder Sølvmedaillen, ovenikøbet kun den mindre, i en Alder af 36 Aar, er det rimeligt nok, at han er indvandret. Han var tillige Miniaturmaler og fik i 1755 og 1756 Betaling for saadanne Arbejder, blev 1768 Tegnelærer hos Landkadetterne, og som det synes senere ogsaa hos Søkadetterne. Paa Juelsberg findes som Kaminstykker to store dekorative Figurbilleder, forestillende Sorgen og Glæden og signerede G. Fuchs 1779. I Aaret 1780 søgte han om Titel af Professor, hvilket Akademiet erklærede for krænkende mod dets egne Professorer, da han kun var Informator. Han blev gift med Birgitte Berg, synes at være afgaaet fra sin Stilling ved Søkadetakademiet før 1790 og døde i København den 5. April 1797 i en Alder af 78 Aar. Kobberstiksamlingen ejer nogle Tegninger af ham og den kgl. Malerisamling et Stykke, som forestiller »Arveprins Frederik bekranses af Kunstens Genius«. I den Miillerske Kobberstiksamling paa det store kgl. Bibliothek findes 13 Kobberstik af ham. En »Hofmaler« Joh. Georg Fuchs, om hvem Cancelliet retter en Fore­spørgsel til Kunstakademiet i 1807, var sikkert ikke Kunstner.

(Weinw., S. 166 og Lex. Akad. Statskal. 1768. Rigsarch. Medd. af Konserv. C. C. Andersen. Bruun, Rostgaard, S. 506. Skild. 1830, Sp. 502 og 881. Krohn, I, 36—38. Strunk. Adresseav. 1797, Nr. 84.)

 

Fuchs. Gottfried Fuchs, Tegner og Haandværker, født i Breslau den 8. Januar 1669, kom 1680 til København, blev den 3. August 1689 Fontænemester og fik den 15. Januar 1704 Bestalling som Brandmajor. Han var to Gange gift, hans første Hustru døde 1689, den anden Birgitte Nielsdatter (d. 1727) overlevede ham, idet han døde i August 1723 (begr. ²⁶/₈). Han nævnes som inventor paa to Kobbere til Ligtalen over Christian Gyldenløve (paa Tysk) stukne

 

289

af A. Reinhardt (1706—7).    Et tredje Stykke af ham forestiller Grev Conrad Reventlow, omgivet af sine Anevaaben.

(Skild. 1830, Sp. 881, jfr. Hjelmstjernes Catalog, S. 468, 469 og 501. F. R. Friis, Bidr. til dsk. Ksth., 58—72. Kbh. Dipl., ID, 675.)

 

Funch. Herman Frederik Funch, Dyrmaler, er Søn af Artilleri-oberst August William v. Funch (f. 1810, d. 1871) og Louise Char­lotte Vilhelmine f. Ziilow (f. 1808, d. 1894); han er født i Rends-borg, hvor Faderen den Gang laa i Garnison, den 4. November 1841. Ved Krigens Udbrud i 1848 flyttede Forældrene til Sjælland, og Funch, som var opdraget med Militæretaten for Øje, gik som voxen dog først til Landvæsenet, og begyndte derpaa efter fem Aars Forløb at uddanne sig til Kunstner. Som Dreng havde han arbejdet hos Glosimodt, men henvendte sig nu til H. V. Bissen, lærte at tegne i technisk Institut og kom i Oktober 1866 ind i Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse og vedblev at besøge Akademiet til 1872. Han begyndte at udstille som Billedhugger i 1869 og udstil­lede til 1874 nogle Buster og Dyrebilleder. Derefter foretrak han at uddanne sig til Dyrmaler, har fra 1879 til 1887 udstillet som saa-dan og har solgt ikke faa af sine Billeder til Private. Efter Brocks pludselige Død søgte han Pladsen som Ordenskapitlets Vaabenmaler, hvortil han den 14. September 1887 fik kgl. Beskikkelse. Siden den Tid har Funch ikke udstillet, men dyrker vedblivende sit Fag. I Februar 1894 foranstaltede han en større Udstilling af sine Arbejder i Bredgade Nr. 28 med efterfølgende Auktion. Udstillingen, der udelukkende indeholdt Landskabs- og Dyrebilleder, omfattede 154 Numre. Funch er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Ordenskap.)

 

Fussing. Hans Nielsen Fussing, Architekt, født den 27. No­vember 1838 i Horsens, Søn af Murermester Andreas Fussing der og Ane f. Hansen, blev Mursvend, uddannede sig fra 1857 ved Kunst­akademiet, hvor han 1863 vandt den mindre Sølvmedaille som Architekt, men tog Aaret efter Borgerskab som Murmester. Som saadan har han medvirket ved en Mængde større, af andre Architekter, H. J. Holm, Storck, Schrøder o. fl. ledede, Bygningsforetagender og større Ombygninger af Herregaarde m. m., medens han selv i 1876 har bygget Museumsbygningen i den botaniske Have. Han har tillige været Borgerrepræsentant, Raadmand og er Landsthingsmand. Fussing ægtede i 1867 Claudine Theodora Kerrn (f. 1832, d. 1878)

 

N. K. L.    I.                                            August  1895.                                        19

 

290

og derefter i 1881 Camilla Augusta Kerrn (f. 1838), begge  Døtre   af Tømrermester    Oberstløjtnant   J.   C.   Kerrn   og  Søstre    til   Architekt J. J. Eckersbergs (s. d.) Hustru.    Han blev 1887 Ridder af Danebrog. (Bricka, V, 495.    Hdvkbl. VII, Nr. 70.    Akacl.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Füssel. Carl Christian August Fiissel, Maler, Søn af Stads­musikant Carl Gottlob Fiissel (f. 1778, d. 1860) og Marie Magdalene f. Schwartzlose (f. 1789, d. 1869), var født den 4. Maj 1811 i Køben­havn. Han kom 1820 paa Kunstakademiet, blev Elev af Model­skolen og vandt 1834 dets mindre Sølvmedaille. Han udstillede en Kopi 1831 og 1837—38 et Par Genrebilleder, vistnok af tvivlsomt Værd. Imidlertid fik han en Indbydelse til Grev Beck-Friis i Skaane for at male Portræter, restaurere Malerier og male en Altertavle. Opholdet der varede en 3—4 Aar, og han var just vendt tilbage til Danmark, da den første slesvigske Krig brød ud. Han gik med som Frivillig, blev Korporal og den i. September 1848 Sekondløjtnant i Reserven. I Krigen det følgende Aar blev han haardt saaret ved Kolding den 23. April og døde den i. Maj 1849 P^aa Lazarethet i Middelfart.

(Selmer Nekr. Saml. II, 220. Bricka, V, 498 om Forældrene. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Fyhn. Jens Jørgen Fyhn, Maler, var født den 9. Februar 1788 i Kolding og Søn af Toldbetjent Ambrosius Fyhn og Marie Elisabeth f. Wolder. Han studerede og blev Præst og ægtede i 1822 Louise Marie Husum, Datter af Sognepræst Thomas Peter Husum (f. 1746, d. 1822) og dennes anden Hustru Anne Gertrud Birkedal (f. 1774, d. 1832). Hans Virksomhed som Præst og Forfatter skal ikke om­tales her; han nævnes, fordi han dyrkede og udviklede sit Talent for Malerkunsten saa vidt, at han i 1815 kunde male et Portræt af Rektor Sk. Th. Thorlacius, hvilket blev stukket af O. O. Bagge, dekorerede sin Kirkes Prædikestol, ja endog selv malede en Alter­tavle til den. Han døde i København den 25. Februar 1866.

(Bricka, V, 496.    Wiberg.    Strunk.)

 

Fædderholdt. Ludvig Dominicø Franasco Fædderholdt, Maler, født 1809 i København, var Søn af Andreas Ferdinand Fædderholdt, født den 21. Februar 1781, død den 29. April 1838 som Hofmaler og Kaptajn i Borgervæbningen og hans anden Hustru Sofie Thomasine f. Lange (f. 1786, d. 1855), en Datter af Murmester Philip Lange. Faderen gik Kunstakademiet igennem og vandt 1798 baade den mindre

 

291

og den store Sølvmedaille, men bestemte sig derefter for Haand-værket. Sønnen besøgte ogsaa Kunstakademiet og malede under J. L. Lunds Vejledning. Han naaede til at faa udstillet første Gang 1829 tre Portræter efter Naturen, deriblandt hans eget Portræt, og var i Færd med at male Overlærer F. E. Hundrup, da en stærkt udviklet Brystsyge bortrev ham, inden Billedet blev færdigt, den 2. April 1830. Faderen takker Professor J. L. Lund for den Omhu og gode Vejledning, han har ladet blive hans Søn til Del.

(Hundrup Stamt. o. Fam. Perch. Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten.)

 

Fæster. Hans Julius Fæster, Maler, Søn af Guldsmed Valdemar Fæster (f. 1818) og Anne f. Falck (f. 1825), er født i Nyborg den 24. August 1856, var oplært til Telegrafist, besøgte derpaa det techniske Selskabs Skole, kom den i. Oktober 1874 ind paa Kunst­akademiet hvis Skoler han gennemgik og fik den i. Oktober 1880 Tilladelse til Afgang, men tog ikke Afgangsprøve. Han har fra 1882 til 1888 udstillet en Del Landskaber og Figurbilleder og et enkelt Interiør. Han blev ansat som Telegrafist i 1872 og forflyttedes 1888 til Nykøbing paa Falster. Den 26. Juli 1886 ægtede han Maria Mathilde Hildebrandt (f. 1865), Datter af Gartner Hildebrandt (d. 1883) og Henriette f. Geisler i Søllerød.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Førster. Johan L(iidvig) Vilhelm Førsier, Maler, fik i Aaret 1794 baade den mindre og den store Sølvmedaille i Kunstakademiets Modelskole i København, udstillede 1795 to Kopier efter Dietrich og efter Pauelsen, og fik endelig den 12. Marts 1796 en Attest, der ender saaledes: »Man kan i øvrigt tilføje, at bemeldte Førster har afgivet saadanne Prøver paa Anlæg for Kunsten, at han unægtelig vil kunne bringe det vidt som Maler, naar han fremdeles som hidtil vil blive ved med at dyrke sit Genie«. Om denne, som det synes meget lovende Kunstner, vides ellers intet.

(Akad.)