292   Index

Galli. Elias Galli, Maler, har i Kirken i Horsens malet »Die Quaal der Verdammten«, betegnet med Navn øg Ao. 1705.

(Thaarups Papirer.)

 

Galster. Henrik Ludvig Galster, Miniaturmaler, Søn af Agent Johan Georg Galster (f. 1776, d. 1848) og Elisabeth Charlotte Morine f. Castonier (f. 1797, d. 1860), er født i Nørre Sundby ved Aalborg den 22. Januar 1826. Faderen havde bestemt ham til Handelen, men da han stedse havde mere Lyst til Tegning, fik han endelig i sit 21. Aar Lov til at komme til København for at lære Miniatur-maleriet hos Hofminiaturmaler Joh. Møller, der var en Ven af Kunst­nerens Fader, og lærte samtidig Oliemaleri hos Const. Hansen. Med Møller fulgte han 1848 til Stockholm, besøgte derpaa en kort Tid Kunstakademiet i København og arbejdede senere under den samme Lærers Vejledning i London (1854). Han har fra 1850—59 udstillet en stor Del Miniaturportræter, og selv efter at han en kort Tid havde oprettet et fotografisk Atelier, vedblev han at male. Blandt hans Arbejder kan nævnes Enkedronning Caroline Amalies Portræt til Storfyrstinden af Rusland og en stor Del andre kongelige Por-træter og et større Billede, forestillende »Den engelske Flaade, som gør Honnør for Hs. Maj. Kongen paa Yderreden« (1886). Galster er ugift.

(Priv. Medd.   Bricka, V,  551 om Forældrene.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

293

Gamborg. Knud Frederik Gamborg, Søn af daværende residerende Kapellan Frederik Vilhelm Gamborg (f. 1792, d. 1850) og Sofie Vil-helmine f. Thomsen (f. 1798, d. 1871), er født den 30. Juni 1828 i Tikøb. Efter at have været i Vinhandlerlære blev han Svend, deltog som Værnepligtig i det sidste Krigsaar 1850, nedsatte sig derpaa som Vinhandler, men opgav efter nogle Aars Forløb Forret­ningen for ganske at leve for Kunsten. Allerede i 1848 besøgte han en Vinter Kunstakademiet, hvor han fik Plads i i. Frihaands-tegneskole. Men Faderens Død medførte i Forening med andre Forhold, at han den Gang maatte vende tilbage til sin tidligere Levevej. Nu derimod i 1857 begyndte han for Alvor sin kunstneriske Uddannelse ved Akademiet, blev Elev af Modelskolen i 1859 og vandt den mindre Sølvmedaille i 1861. Det var hans første Tanke at blive Maler, og en større Bestilling af Grev Moltke til Bregentved, der blev ham betalt i aarlige Forskud, støttede ham ikke lidet i den første Tid. Da han imidlertid, for at leve, stadig maatte sysselsætte sig som Tegner for illustrerede Blade, vandt han snart en saadan Færdighed i forskellige Retninger som Tegner, at han senere næsten udelukkende har levet som saadan, dels for »Illustreret Tidende«, dels for »Punch«, »Puk« og andre Blade. I 1862 foretog han en lille Rejse til Norditalien. Senere har han besøgt Norge og St. Peters­borg. Han ægtede 1864 Mary Elisabeth Jess (f. 1837), Datter af Postfører i Norge Carl Benedictus Jess og Mary Elisabeth Sofie f. Battier. Han har ikke udstillet.

(Priv. Medd.    Bricka, V, 560.    Wiberg III,  182.    Elvius, 49.    Akad.)

 

Garde. Harald Garde, Architekt, Søn af Sognepræst Peter Christian Garde (f. 1816, d. 1894) og dennes anden Hustru, Augusta Charlotte Margrethe f. Lawætz (f. 1826). Han blev født den 26. Juni 1861 paa Fejø, lærte Tømrerhaandværket i Hillerød og begyndte i Oktober 1878 i Akademiets Skoler, som han gennemgik, til han den 27. Maj 1885 fik Afgangsbevis som Architekt. I 1887 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med »En dansk Herregaard«, dog uden at opnaa Præmien.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Elvius Præstehist. og Dske patr. Slægter om Forældre.)

 

Gebauer. Christian David Gebauer, Dyrmaler, Søn af Johan Christian Gebauer, Forstander for Brødremenigheden i Neusalz ved Oder i Schlesien, og Marie Elisabeth født Rupprecht (f. 1742, d. 1822), var født den 15. Oktober 1777 og kom med sine Forældre i sin

 

294

Barndom til Christiansfeldt, hvorved han blev dansk Undersaat. Han var først bestemt til Studeringerne, hvortil hans rige Evner gjorde ham skikket, men en Døvhed, der var foraarsaget af Mæslinger alle­rede i hans tredje Aar, tog saaledes til, at han maatte opgive den studerende Vej. Han rejste da i 1800 til København for at besøge Kunstakademiet (1800—i) og uddanne sig under C. A. Lorentzen, sammen med Dahl, C. A. Jensen, Mygind o. fl. a. Han udstillede 1802 en Kopi efter sin Lærers »Hertha«, men lagde sig snart efter Landskabs- og Dyrmaleri. Allerede 1804 udstillede han en Del Tegninger i Tusk, »hvori der er megen Natur, og som røbe Geni«. En lignende Række, der udstilledes 1805, rostes ogsaa meget, der­iblandt især »En Tilbagerejse fra Dyrehaven«. Næste Aar frem­hæves hans Dyrstykker. I 1806 til 1808 havde han, i tre Aar, 200 Rdl. aarlig af Fonden ad usus publicos; i 1809 anbefaledes han paany varmt af Akademiet, uagtet han havde forladt dets Under­visning allerede ved Gibsskolen; det kalder de af ham udstillede Landskaber for udførte »i Wouwermans Maner«.

Gebauer vedblev nu dels at udstille, dels særlig at forevise Akademiet sine Dyrstykker, der stedse fandt opmuntrende Bifald. Ogsaa Optrin af Krigerlivet tiltalte ham, og i 1808 havde han hos Lahde udstillet et Par større Tusktegninger, som forestillede Træk af Englændernes Overfald i 1807. Da det derfor endelig lykkedes ham at komme udenlands i Begyndelsen af 1813, ilede han til Dresden, for at se Krigen med egne Øjne, og han overværede Slaget ved denne By den 4. Maj s. A. Her var det ogsaa, han fik Lejlighed til at se Kosakhordernes Liv og Færd, hvilket han siden med Lune har gengivet baade i Malerier, Tegninger og Raderinger. Allerede den 4. Juli 1814 var han hjemme igen og foreviste Akademiet en Kopi efter Snyders samt nogle »Esquisser«. Akademiet tilkendegav ham i Skrivelse af samme Dato sin Tilfredshed dermed, men agreerede ham ikke, ligesom han heller ikke havde udbedt sig at blive det. Men da han Aaret efter den 6. Marts 1815 indsendte et større Dyr­stykke, »Kvæg, som søger Hvile«, »med det Ønske derpaa at vorde agreeret«, erklærede Akademiet, at det allerede holdt ham for agreeret paa hans tidligere foreviste Arbejder, og paa dette optog det ham til Medlem med 10 Stemmer mod 3. Den 24. Marts aflagde han Ed og tog Sæde i Forsamlingen. Han æredes nu som Landets »første Dyre- og Kvægmaler« og i hans Medlemsstykke beundrede man den fortrinlige Iagttagelse saavel af Luftperspektiven som af Forkortningerne. Snart efter fik han Bolig paa Charlottenborg

 

295

og ved kgl. Resolution af 30. Juli 1817 tillige 200 Rdl. S. V. aarlig af Kongens Kasse. Han blev endelig 1830 udnævnt til titulær Professor.

Med Undtagelse af en Rejse til Tyskland i 1826—27 levede han nu rolig i Danmark og indskrænkede sig til mindre Rejser i Landet selv, til Frederiksborg, hvor Stutteriet altid fængslede hans Opmærksomhed, o. fl. St. Han blev gift (1807) med Mariane Hoeg (f. 1780) Datter af Anders Jensen Hoeg og Johanne Svendsdatter, men hun døde den 2. Marts 1827, medens han paa en Udenlandsrejse med Statsunderstøttelse opholdt sig i Miinchen. Sorgen over dette Dødsfald fremkaldte en Brystsyge, der foraarsagede ham Blodstyrt­ning, og i Wien blev han farlig syg. Han kom sig dog, men mod­toges i Hjemmet med flere sørgelige Budskaber, der kun yderligere nedbrød hans svækkede Sundhed. Foruden Tabet af hans gamle Lærer, Lorentzen (d. 1828), havde han ogsaa, efter at han samme Aar var flyttet til Aarhus, den Sorg at miste flere af sine voxne Børn. Hans Brystsyge tog til, og om han end til sine Tider baade kunde virke for Kunsten ved at fremme en Tegneskole i Aarhus og glæde sig ved Naturen paa mindre Udflugter, var hans Dage dog talte. Hans Kaar blev tillige mindre gode, saaledes at Akademiet i hans sidste Levetid maatte komme ham til Hjælp med en Under­støttelse af 200 Rdl. Han havde næppe nok ved en anden Haand kunnet takke for denne Velvilje, før han sov rolig hen den 15. Sep­tember 1831.

Gebauer havde en rig Skaberævne, der var Liv og Aand i hans Arbejder, og han var flittig som Kunstner. Ikke alene malede han et stort Tal af Billeder, men tegnede, malede i Pastel og Vandfarve og raderede en Mængde Blade. Navnlig i hans Raderinger, hvis lette Foredrag laa ret godt for hans Kunstnernatur, fremtræde hans gode Egenskaber ublandede. I hans Oliemalerier savnes Klarhed i Farven og Herredømme over Helheden. Til hans bedste Arbejder høre »Det vilde Stutteri« (1807), »Et Hestemarked« (1810), adskillige af hans Vinterstykker fra Bayern (1826—27), hans Rækker af kolorerede Tegninger efter Heste i det kgl. Stutteri, Jagthunde m. m. Maleri­samlingen ejer ikke faa at hans Billeder. Hans Selvportræt er gen­givet foran. Komponisten J. C. Gebauer var hans Søn.

(Weinw., S. 202. Erslew I, S. 489. Suppl. I, S. 546. Dagen 1831, Nr. 231 og 236. Skild. 1804, Sp. 576; 1805, Sp. 781; 1806, Sp. 782; 1811, Sp. 453; 1815, Sp.442; 1819, Sp. 199. J. Lange, Nutidsk., 38—40. Bricka, V, 579. Krohn, I, 158—164. Skifteretten. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nagler Monogr. II, 2645. Strunk.)

 

296

Gelert. Johannes Sofus Gelert, Billedhugger, Søn af Teglværks­ejer og Møller C. F. Gelert, er født den 10. December 1852 i Nybøl i Sundeved. Han kom efter sin Konfirmation til København og i Billedskærerlære hos C. A. Berg, hos hvem han arbejdede i halvtredje Aar, og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1870 til 24. De­cember 1875, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Gelert begyndte at udstille 1875 °£ vakte saa megen Opmærksomhed, navnlig ved sin »Thor«, som tager en Tyrs Hoved til Madding for at fange Midgaardsormen, at han i 1882 fik det Ancherske Legat. Til Marmorkirken har han modeleret »Augustinus«. Efter at have udført en Del Buster, samt konkurreret i 1887 til den Neuhausenske Præmie med en Fontæne, rejste han s. A. til Amerika og bosatte sig i Chicago. I Amerika har han udført en Billedstøtte af Ulysses Grant og i det hele vundet et anset Navn som Kunstner.

(Bricka, V,  589.    »Dnbrog«  ⁸/₆  1895.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gellentin. Gottfried Gelkntin, Miniaturmaler under Frederik V, fik 1756—58 Betaling for Arbejder, udførte for Hoffet.

(Weinw. Lex.    Rigsarch.)

 

Gelton. Toussaint Gdton, hollandsk Maler, var 1655—1661 Medlem af Lukas-Gildet i Amsterdam og blev 1659 indskreven i Maler-Lavet i Haag, kom mulig 1658 (1660?) til Sverig, hvor han i al Fald var 1668, og er vistnok snart efter kommet til Danmark. Hans Malerier sammenlignes med Poelemburgs, ligesom han ogsaa skal have kopieret Gerhard Dow, Mieris og Schalken paa en skuffende Maade. Det tidligste Billede af ham, Weinwich kender, er dateret 1661. Ifølge et kgl. Rejsepas af 1674 skulde han i dette Aar være rejst til Saxen for at portrætere Christian V's Søster, Anna Sofie, der var gift med Churfyrst Johan Georg III, og efter et Pas af Churfystinden skulde han i 1675 ^være vendt tilbage til Danmark. Det er dog rimeligt, at han først er rejst hjem i 1676, thi endnu i Marts d. A. sendte den kgl. Lakerer, Christian v. Bracht ham en Vexel paa 300 Rdl. d. C. Fra den 23. September 1674 havde han været kgl. Contrafejer med en Aarpenge af 600 Rdl. d. C., foruden at hans Malerier særskilt betaltes ham. Han maa rimeligvis være død i første Halvdel af 1680, thi kun i Aarets to første Kvartaler anvises ham Aarpenge, og det næste Aars Foraar (19. Marts 1681} betales paa én Gang 900 Rdl. d. C. »for Geltons Skilderier«. Den kgl. Malerisamling ejer af Gelton tre smaa Billeder »Oldingen og

 

297

Døden«, »Juno, Minerva og Venus« og »En bodfærdig Magdalene«, og ikke faa Billeder ere eller have været i privat Eje i Danmark og Sverig.

(Weinw., S. 91. do. Lex. do. Afhdl. i Alhene VI, S. 540—44, hvor en Del Billeder nævnes. Rigsarch. K.Madsen, Bill. af gi. Kunst. Kbh. 1891, S. 16.)

 

Gemperlin. Tobias Gemperlin, en Portrætmaler, hvem Tyge Brahe var bleven bekendt med i Aaret 1575, medens han dog mulig ikke før senere kom herind fra Augsburg, hvor han ikke nævnes i de stedlige trykte Kilder. Han synes ikke at have været kgl. Contrafejer, men at have malet privat for forskellige Adelsmænd. Hans Portræt af Tyge Brahe paa dennes Quadrans muralis i fuld Legemsstørrelse blev malet 1586 og skal have været overmaade ligt, men er nu ødelagt. En Del Portræter af Medlemmer af Rigens Raad i Frederik II's Tid tillægges af Sandvig denne Kunstner. Et Træsnit fore­stillende et Skelet er fra 1579. Et Billede i Kirken i Nykøbing paa Falster med Frederik II's Dronning Sofie, og hendes Aner, tillægges ligeledes Gemperlin; desuden har han 1578 malet Anders Sørensen Vedel som Slotspræst (Frdborg Mus.). Han skal være død af Pesten, maaske 1592, da den rasede i Danmark.

(Nye danske Mag. II, 4. Hefte, S. 103—4. T. Brahe, Astronomiæ illu-stratæ mechanica, Fol. 1598, S. 14—15. Claudii Galeni de ossibus liber. Havn. 1579. 8°. Weinw., S. 37—38. Sandv.. S. 47. Skild. 1829, Sp. 884, og 1830, Sp. 1068. Trap, Danm., 2. Udg. IV, 433. F. R. Friis, Bidrag t. dsk. Ksthist. 1890, S. i. Bricka, V, 591.)

 

Gemzøe. Peter Henrik Gemzoe, Lithograf, Søn af Bygnings-forvalter Carl Henrik Peter Gemzøe (f. 1778, d. 1840) og Andriette Frede­rikke f. Opitius (d. 1830), blev født i København den 6. Februar 1811. Hans Lyst til at tegne blev opmuntret af Bendz, med hvem han i sin Ungdom gjorde Bekendtskab; han begyndte at gaa paa Kunstakademiet om Sommeren 1829 og arbejdede samtidig under Eckersbergs Vejled­ning for at uddanne sig til Maler. Han blev 1832 Elev af Model­skolen og udstillede 1833 og 1835 et Par Portræter og »Et Parti af Figursalen«. Tillige malede han i 1836 en Altertavle (efter Eckersberg?), som blev sendt til Grønland. Imidlertid havde han allerede fra sin første Tid jævnlig tegnet paa Sten, og da Em. Bærentzen oprettede sit Stentrykkeri'(1837) blev han en af dets første Lithografer, og udførte nogle Billeder efter Eckersberg, Kiichler og Marstrand. I Følelsen af sin Uerfarenhed i technisk Henseende søgte og fik Gemzøe i 1840 en mindre Understøttelse af Kunstakademiet for at

 

298

rejse til Miinchen, hvor Lithografien den Gang stod højest. Han opholdt sig fire Aar i Miinchen og uddannede sig hos Hohe og Kohler til en selvstændig og duelig Lithograf. Efter Hjemkomsten udførte han, for det meste til Bærentzen & Co., dog ogsaa for egen Regning, en stor Del Blade, dels Portræter, dels Figurbilleder, saaledes ere de betydeligste af Marstrands Holbergske Billeder og af Exners Bondelivsbilleder udførte af Gemzøe i heldige Gengivelser. Et af hans sidste større Arbejder var Høyens Portræt efter Marstrand. Gemzøe levede ugift, og da Fortjenesten med Alderen blev ringere, saa at han, hvor nøjsomt han end levede, følte dyb Bekymring for Fremtiden, forkortede han selv sit Liv den 3. Oktober 1879.

(Priv. Medd.    Elvius, 518.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Genelli. Johan Frants Josef Genelli, Maler, hvis Navn urigtig skrives Schenelly, var født i Aachen 1724 (ikke 1734) og blev opdraget i København fra sit andet Aar. Han var Maler, men lagde sig efter den særlige Kunst at brodere i Silke og med Perler, og han frembragte Arbejder i denne Retning, der af Samtiden skattedes som udmærkede Kunstværker. Da det ikke lykkedes ham at finde Ansættelse ved Hoffet i Danmark, drog han, uagtet han allerede havde stiftet Familie i København, til Tyskland og som det synes ogsaa til Italien. I Wien blev han 1767 Medlem af Akademiet der, i Berlin, hvor han endelig nedsatte sig, blev han 1774 kgl. preuss. »Hoj^c-Kunst-Perl-Stickern med 500 preussiske Daler om Aaret. Derfra modtog Kunstakademiet i København en Skrivelse fra ham dateret den 29. November 1783, hvori han udbad sig at blive Akademiets Medlem paa et broderet Blomsterstykke, hvilket ogsaa skete i For­samlingen den 6. Januar 1784. Nogle Aar efter døde han i Berlin, den ii. Juli 1792 i en Alder af 68 Aar. Hans Sønner, Hans Chri­stian, der blev Bygmester, og Jens eller Janus, som blev Landskabs­maler, ere fødte i København, den sidste i Aaret 1761. Denne var Fader til den i Tyskland saa bekendte Tegner Bonaventura Genelli (d. 1868).

(Weinw., S. 237. Hennings, S. 42—43. Spengler Art. Eft, S. 27. Fussli Suppl. under G. og Sch. Fernow Carstens, ny Udg., S. 208. Akad.)

 

Gercken. Didrik Gercken, Billedhugger, var vistnok Broder­søn af kgl. Hof-Stenhugger Andreas Gercken fra Bremen, som alle­rede 1702 arbejdede til Rosenborg, 1703 fik Bestalling som kgl. Stenhugger, 1716 fik Bestilling paa Stenhuggerarbejdet til Christian V's

 

299

og Charlotte Amalies Sarkofager og døde 1718 eller 1719. Hans Enke Hedevig Sofie Prangen vendte tilbage til Bremen og døde der den 30. August 1736.^l Didrik Gercken arbejdede for Hoffet, uden at det kan ses, om han havde Aarpenge som Hof kunstner. Det tidligste Værk, der nævnes, er en Mindestøtte i Bremersandsten »paa det Sted, hvor det dræbende Skud havde ramt Carl XII«. Kon­trakten herom blev sluttet den 30. Oktober 1722; desuden udførte han Arbejder til Hirschholm Slot, til Fredensborg, Københavns Slot og Christiansborg. Af hans Arbejder ere bevarede en Buste af Frederik IV i Fredensborg Slotskirke og en Del af Alteret i Hellig-gejstes Kirke i København. Thura kalder ham i sin danske Vitruvius »en af vore største og erfarneste Billedhuggere«, idet han nævner hans betydeligste Værk Marmorkisterne til Frederik IV's og Dronning Louises Lig i Roskilde Domkirke, hvorom Gercken i 1736 sluttede Kon­trakt lydende paa 7000 Rdl. De var færdige 1742. Derefter udførte han 1743—46 tre andre Kister til Dronning Anna Sofie og to kgl. Børn. Gercken blev 1741 gift med Marie Christine de Coning og døde 1748. (Weinw., S. 120. Sandv., S. 47. Thura II, 153—54. Thiele Kstakad., S. 46. Strunk. Bruun Rostgaard. S. 293. Bricka, V, 595. Lengn. Ref. K. Rigsarch. Prov. Arch. Priv. Medd. F. J. Meier, Fredensb.)

 

Gerdtes. Johan Gerdtes, findes med Tilføjelsen pinx. A. 1709 paa et Portræt af Andreas Jensen Borch, Slotspræst paa Aggershus, stukket af H. Thiele i København. Han levede 1706 i Faaborg og var gift med Anna Cathrine Høcken.

(Spengler Art. Eft., S. 28.    Weinw. Lex.    Strunk.    Lengn.  Faaborg K.)

 

Gerhard. Johan Frederik Gerhard, Maler, skal være kommen til København med Fyrstinden af Ostfriesland, en Søster til Chri­stian VI's Dronning, Sofie Magdalene; han blev her kgl. Kabinets-skildrer 1742 og fik altsaa som saadan dansk Borgerret. Ogsaa se vi ham i 1743 sat i Skat som Borger i København. I privat Eje er et Maleri paa Kobber, betegnet med Kunstnerens Navn og Aarstallet 1740; det forestiller Kunstneren selv med Kone og to Børn. Den kgl. Malerisamling ejer to Billeder af ham, »En siddende Figur« og »En Markgreve af Bayreuth«, Knæstykke. Alle de nævnte Billeder ere smaa (omtrent 12-—16 Tommer) og malede paa Kobber. I de

 

¹ Ved Skiftet i København nævnes en Søn Johan Didrik, Stenhugger, »tjenende Mons. Didrik Gercken«. Det er tvivlsomt, om Kunstneren ogsaa har heddet Johan.

 

300

kgl. Regnskaber nævnes en Del Billeder, som han i Aarene 1742 til 1748 fik forholdsvis godt betalt. Han var gift med Eva Louise (r), og døde den 22. Maj 1748; Enken overlevede ham mindst til 1768. Ved en Skrivelse af 12. Februar 1748 erklæredes han og flere andre Kunstnere for Professorer ved det ældre Kunstakademi; men denne Glæde var for hans Vedkommende kun kort.

(Spengl. Art. Eft. do. Fortegn, o. Malerisml. Raadstuearch. Priv. Medd. Rigsarch. Bricka, V, 691. Meier, Fredensb. S. 157.)

 

Gert Contrafejer blev ved »Pintse-Drick« Anno 1595 optagen til Lavsbroder i Skydeselskabet. Han ejede Hus (»Boder«) paa Øster­gade, men var død inden den 30. November 1602.

(Kbh. Dipl. II, 516 og VI, 50.)

 

Gertner. Johan Vilhelm Gertner var Søn af Johan Vilhelm Gertner, Blokkedrejer ved Holmen (f. 1777, d. 1852) boende i Nyboder, og han blev født der den 10. Maj 1818. Han kom i sit trettende Aar paa Kunstakademiet, men gik det kun langsomt igennem • han stod over tre Aar i Modelskolen, inden han (1837) fik den mindre og den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. I 1839 og 1841 konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, men første Gang fik han ikke sit Arbejde færdigt, og anden Gang opnaaede han ikke Medaillen. Imidlertid var han i 1836 begyndt at udstille, dels et Par Portræter, dels mindre Landskaber og »Interiører« med Figurer, men kastede sig snart saa godt som udelukkende over Portrætet. Et i 1838 udstillet Maleri »Nogle Børn i Vedbæk ved Solens Nedgang« vakte megen Opsigt paa Grund af Udførelsens Omhu og Farvens Virkning, men staar dog tilbage for »En Hyrde­dreng, som driver en Flok Faar«, der udstilledes 1839 og blev købt til den kgl. Malerisamling. Efter at have tildraget sig Opmærksom­hed ved en Række Portræter, navnlig Thorvaldsens (1840—43) og Stiftprovst Trydes, der hædredes med Udstillingsmedaillen (1843), fik han s. A. Akademiets Rejseunderstøttelse. Istedenfor at benytte den, gjorde han Krav paa at agreeres uden at have rejst, indtil han endelig, efter at have forvoldt Akademiet en hel Del Bryderier, hvorunder Stipendiet flere Gange bevilgedes ham, foretog en lille Rejse til Dresden, hvor han malede Landskabsmaler Dahl, blev saa agreeret den 15. Juli 1850 og blev Medlem af Kunstakademiet den 30. September s. A. paa et alvorligt og omhyggeligt udført Portræt af C. V. Eckersberg, fik 1858 Titel af Professor og i 1862 det

 

301

Ancherske Rejselegat. Medens hans Portræter af C. Hall og D. G. Monrad ikke gav noget tilfredsstillende Billede af disse Per­sonligheder, lykkedes andre, som af Landskabsmaler J. C. Dahl, Grev Moltke og navnlig Vexelerer Gedalia (1869) samt en Købmand Schuldts fra Hamborg ham overmaade vel. Det kraftige, sværladne i hans Form- og Farvegivning kom i slige Billeder bedre til deres Ret. Til hans mest vellykkede Malerier hører hans Moders Portræt (1856), der dog ikke er frit for nogen Tørhed i Behandlingen af Enkelthederne. Det tilhører den kgl. Malerisamling, som senere ogsaa har erhvervet et i hans Ungdom malet Portræt af Faderen. Gertner blev den 5. August 1850 gift med Anna Elisabeth Petersen (f. 1830), Datter af Slotsgartner P. Petersen og døde, tilsyneladende i sin kraftigste Alder, den 29. Marts 1871. Hans Enke har i 1876 ægtet Professor, Overkirurg C. L. Studsgaard. Han var 1869 bleven Ridder af Vasaordnen. Gertner har baade raderet og lithograferet, men navnlig tegnede han gærne Portræter, som udmærkede sig ved en god Lighed, uagtet en vis Sværhed i Formen ogsaa deri var fremtrædende. En stor Del af disse, som bevare Mindet om mange Personligheder, af hvem ellers ikke haves Portræter, ere indlemmede i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, hvor ogsaa adskillige af hans malede Portræter ere havnede. Gertner var en stridbar Person, der altid var paa sin Post overfor formentlige For­urettelser; som Kunstner stod han som en ejendommelig, fra alle andre forskellig Skikkelse, til en vis Grad undervurderet af den Kunstanskuelse, som i den Tid førte Ordet.

(111. Tid. 1871, Nr. 602. Bricka, VI, 9. Berl. Tid. 1871. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Geve. C. G. Geve, Maler fra Slesvig, gav sig især af med at male naturhistoriske Genstande, Konkylier og lignende. Ifølge en Auktionskatalog over Joh. Chr. Kalis Bøger m. m. solgtes 1776 et ufuldendt Exemplar af »Description des Coquillages, ouvrage de Mons. C. G. Geve a Slesvig«, omfattende 26 kolorerede Tavler; det blev kun betalt med 2 Rdl. 8 Sk. Et lignende Værk med tysk Titel, udkommet i Hamburg og Lybæk 1755, tilskrives N. G. Geve, og omfattede 33 Tavler med 434 Figurer. Om denne sidste har fuldført og afsluttet det ovenfor nævnte Værk (s. d.) kan ikke slaas fast. Dog skal et Exemplar i Hamborgs Stadtbibliothek have et skrevet Titelblad med Navnet C. Geve. Denne sidste synes at være død den 20. Sep­tember 1766, da »die Wittwe Geve« fra denne Dato faar anvist en

 

302

aarlig Pension   af 50 Rdl. d. C. af Partikuliérekassen;   den gentages for 1767  og  1768, men nævnes ikke senere.

(Jo. Chr. Kali. Cat. 1776, Nr. 2002. H. Schrøder. Lex. Hamburg. Schriltst. Hamb. 1854. II, 489—90. Rigsarch.)

 

Geve. Nicolaus Georg Geve, Maler, født 1712 i Hertugdømmet Slesvig, var Lærling af Miniaturmaler Wahl i København (1738), levede 1752—54 i Hamburg og bekendtgør der 1752, at han vil udgive det ovennævnte Konkylieværk (Monatl. Belustigung im Reiche der Natur). Ifølge Weinwich malede han allerede 1747 Miniatur-portræter i København og her fik han i 1756 for »Belustigung im Reiche der Natur« med 26 (!) Kobbere, samt nogle andre Blade ialt 60 Rdl. d. C. og i 1758 atter 18 Rdl. for nogle Kobberstik. Her ægtede han ogsaa i Petri Kirke den 20. April 1759 Catharina Dorothea Zollner, men boede mindst fra 1770 i Slesvig By (s. A. J. Carstens), som en anset og velhavende Portrætmaler, og der døde han, efterladende sin nævnte Hustru som Enke, den 21. Juni 1789. Da Konkylieværket authentisk tilskrives baade C. G. og N. G. Geve, er der Grund til at tro, at de var Brødre, som arbejdede sammen paa dette Værk, mulig den ene som Tegner og den anden (N. G. r) som Kobberstikker. Af N. Geve nævnes et Portræt i Legems­størrelse af Præsten Peter Cramer, hvilket findes i Slesvigs Dom­kirke. Som Portrætmaler modtog han ogsaa Elever for en Læretid af syv Aar mod en Betaling af 100 Thaier (Courantdalerer) aarlig, foruden Kost og Klæder.

(Jfr. de ved C. G. Geve nævnte Kilder. Weinw. Lex. Hamb. Kstl. Lex. A. Sach, Carstens' Jngend. Fussli Lex. Suppl. Fernow, Carstens. Rigsarch. Gen. Inst. Spengl. Art. Eft.)

 

Gianelli. Giovanni Battista eller Jean Baptiste Gianelli, Billed­hugger, yngste Søn af Gibseren Domenico Maria Gianelli (d. 1801) og Johanna f. Eysen, blev født den 22. Maj 1786 i København og har nok mest ernæret sig som Gibser. Som saadan søgte han 1812 om Tilladelse til at besørge Akademiets Arbejde under hans nedennævnte Broders Fraværelse mod ogsaa at nyde dennes Løn­ning derfor, medens han i 1819 indsendte en Buste af Prinsesse Caroline til Akademiets Bedømmelse. Dets Kendelse viser, at han maa have gældt meget lidt som Kunstner. Han havde den 21. Ok­tober 1810 ægtet P. L. Gianellis efterladte Enke A. M. L. Bojesen, med hvem han fik flere Børn, og han døde den 15. Juni 1825, medens Enken, der havde en Understøttelse af 40 Rdl. om Aaret

 

303

fra Akademiet, overlevede begge sine Mænd indtil den 6. Juni 1851, da hun døde i en Alder af 73 Aar.

(Lengn.  [Fam. Bruun].    Priv. Medd.    Akad.    Geneal. Inst.    Skifteretten.)

 

Gianelli. Giovanni Domenico Gianelli, Billedhugger, Søn af den nævnte Gibser Domenico Gianelli, var født efter iy67(?), besøgte Kunstakademiet og udførte allerede som Elev en Buste af Prokurator Peter Bugge (d. 1794), den samme, hvis Portræt Thor­valdsen ogsaa har tegnet. Først 1797 fik Gianelli den mindre og den store Sølvmedaille i Modelskolen, men endnu samme Aar ogsaa den mindre Guldmedaille for Opgaven »Abraham ved Saras Grav« (i. Mos. 22, V. 2), samt 1799 den store Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner« (i. Mos. 48, V. 13—14). Samme og følgende Aar udstillede han nogle Buster. Da Faderen døde i Begyndelsen af 1801, besluttede han at overtage dennes Værksted som Gibser, naar han maatte faa Akademiets Arbejde med en Løn af 200 Rdl. om Aaret af Kongens Kasse, ligesom Faderen havde haft, hvilket blev tilstaaet ham. Samme Aar udstillede han endnu en Buste i Marmor af Kammerherreinde La Calmette. Ogsaa en Buste af Bernstorff var af Gianelli (før 1803). I i8i2(?) rejste han til London, hvor han giftede sig og atter helligede sig til Billed­huggerkunsten; thi i Aaret 1819 oversendte han en Buste af Hertug Vilhelm Frederik af Gloucester (udst. 1820) og udbad sig, at den maatte blive opstillet i Forsamlingssalen, og at han paa den maatte blive Medlem af Akademiet. Man syntes nok om Busten, men ind­skrænkede sig til at agreere ham, og paalægge ham at indsende en Figur af eget Arbejde, hvis han vilde være Medlem. Han erklærede sig villig til at udføre en Figur, naar det nødvendig krævedes, men han var, om ikke paa egne, saa paa Hertugens Vegne, fortrydelig over, at Hertugens Buste ikke havde faaet Plads i Forsamlingssalen, da denne var Medlem af Akademiet. Han undertegner sig nu »John Dominick« som Englænder. Med dette Brev, som Akademiet henlagde med Paaskriften »Forbliver ubesvaret«, forsvinder han af Historien.

(Weinw., S. 219.    Bricka, VI,  16.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gianelli.    Harald Gianelli, Stempelskærer, Søn af P. L. Gianelli(s. d.) og Anne Margrethe Louise født Bojesen, blev født i Køben­havn den 18. Februar 1803 og lagde sig fra sin tidlige Ungdom efter Stempelskærerkunsten. Da hans Fader imidlertid var død i

 

304

hans Barndom, og hans Stiffader, en Farbroder, synes at have levet i meget smaa Kaar, søgte han allerede 1820 om Kunstakademiets Attest for at kunne opnaa kgl. Understøttelse. Det lykkedes ham ikke strax, men efter at han var kommen ind i Modelskolen, fik Akademiet Øjet op for hans Talent, og paa dets Anbefaling opnaaede han et Par Aar en kgl. Understøttelse af 2 Rdl. om Ugen. Han udførte nu flere Prøvearbejder som Medaillør, der vakte stigende Opmærksomhed for ham, fik 1825 den mindre Sølvmedaille, 1827 en Pengepræmie for Modellering efter den levende Model, udførte 1828 en Buste af da afdøde C. A. Lorentzen (udst. 1829), og vilde konkurrere til den for Medaillører udsatte Præmie af 100 Rdl. Men Sygdom hindrede ham vistnok allerede nu fra at arbejde. Han var nemlig, efter hvad der siges, skrutrygget og svag fra Fødslen, og skal yderligere have gjort sit til paa letsindig Maade at nedbryde sit Helbred, indtil han endnu i en ung Alder ogsaa forfaldt til Drik. Det meste af Aaret 1831 maatte han jævnlig holde Sengen, og den 4. Februar 1832 bortrev Døden denne som det synes lovende unge Kunstner, der havde været sin Moder »en god Søn« og var ved at blive Familiens Støtte.

(Lengn. [Kam. Bruun]. Bricka, VI, 16. Skifteretten. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Gianelli. Pietro Leonardo eller Peter Leonhard Gianelli, Stempel-skærer, ældste Søn af A. M. Gianelli, blev født den 27. Oktober 1767 i København, begyndte tidlig at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1784 vandt den mindre og 1787 den store Sølvmedaille for Modellering. Samme Aar udstillede han en Billedstøtte af Apollo og konkurrerede til den mindre Guldmedaille, uden at faa den. Ved den næste Konkurs (1789) derimod opnaaede han Medaillen for Opgaven »Kain slaar Abel ihjel«. Da han imidlertid frygtede for ikke at finde sit Udkomme som Billedhugger, medens Medailløreme Adzer og Bauert var gamle, besluttede han at lægge sig efter Medaillørkunsten, hvis Akademiet vilde give ham Rejsestipendium som saadan. Dette var gunstig stemt for hans Ønske, og efter at han havde forevist sin Moders Portræt, udført i Staal i Profil, lykkedes det ham, tildels ved Abildgaards ivrige Bestræbelser, fra den i. Oktober 1791 at faa Rejsestipendium som Akademiets Pensionær oprindelig paa tre Aar, hvilket blev forlænget, saaledes at han i alt var fem Aar borte. I December 1796 blev han efter Hjemkomsten agreeret og fik til Opgave at udføre et nyt Stempel til Akademiets store Sølvmedaille.

 

305

Paa dette Stempel blev han Medlem af Akademiet den 15. Marts 1798 og to Aar efter blev han kgl. Medaillør ved Mønten med 600 Rdl. d. C. aarlig. I 1803 blev han valgt til Akademiets Kas­serer. Aaret før, den 8. Marts 1802, giftede han sig med Anne Mar-grete Louise Bojesen (f. ¹³/₄ 1778) og blev ved hende Fader til den ovenfor nævnte som ung afdøde Harald Gianelli. Men heller ikke ham selv forundtes nogen lang Virketid, thi allerede den 23. December 1807 afgik han ved Døden. Han var en dygtig Kunstner i sit Fag, men han har ikke udført ret meget. Foruden sit Medle-msarbejde, udførte han allerede 1792, efter Abildgaards Tegning, en Medaille i Anledning af Negerhandelens Ophævelse, senere 1799 en ny Revers til Akademiets mindre Sølvmedaille, 1801 en Medaille til Minde om Slaget den 2. April, 1804 Aversen til en Medaille over Professor Vahl samt nogle faa flere.^l Hans Enke ægtede G. B. Gianelli.²

(Lengn. [Fam. Bruun]. Weinw., S. 233. Bricka, VI, 17. Adresseavisen 1807, Nr. 524. Akad. Skild. 1807, Sp. 345. Holm. Kirkeb. ved Lengn. Thiele, Thorv. I, 156, 171. Geneal. Inst. Krebers Katalog. Kath. Kirkes Ministerialbog. Møntfortegn.)

 

Gioni.    Se Guioni.

 

Giødesen. Aage Giødesen, Sømaler, Søn af Kommandør, Mønstrings-bestyrer Peter Ferdinand Giødesen (f. 1829) og Laura Susanne Georgine f. Storch (f. 1830), er født i Korsør den i. September 1863. Efter at have taget Studenterexamen 1882, tegnede han, samtidig med at tage Filosofikum, hos C. F. Andersen og fik fra i. Januar 1883 Adgang til Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik til den 25. Maj 1889, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet siden 1887, mest Søstykker, dog ogsaa Landskaber og Billeder med fremtrædende Staffage. Fra Foraaret 1886 har han været Lærer i Tegning ved Søofficersskolen. Til Marinens Udstilling (ved den store nordiske Udstilling i 1888) malede han ti store dekorative Billeder, forestillende den danske Flaades Udvikling fra de ældste Tider indtil Nutiden (ejes af Orlogsværftet). Den 24. September 1890 ægtede han Olufa

 

¹  En i Krebers Katolog nævnet Medaille til Præmier ved Stutteriet, kan ikke være fra 1786, da han endnu ikke den Gang tænkte paa at blive Medaillør.

²  Det foregaaende Ark var desværre trykt, da det oplystes af Katholsk Kirkes Ministerialbog,   at   Giov. Dom.  Gianelli   er   født  777.5  (døbt ³⁷/,)   og   Giov.  Batt. Gianelli født ^3a/₅ 77^7 (døbt ⁶/₆);   Moderen Johanne Eisen eller Eisner var ogsaa Katholik.

 

N. K. L.    I.                                              August 1895.                                      2O

 

306

Michelsen,    Datter   af Kaptajn   i   Søetaten   Vilhelm   Michelsen   og Thusnelda Christiane f. Hudemann.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Bricka, VI, 51  om Forældre.)

 

Gjellerup. Albert Rudolf Gjellerup, Søn af Sognepræst Carl Adolf Gjellerup (f. 1808, d. 1860) og Sara Elisabeth født Behrendt (f. 1812, d. 1852), er født den u. Februar 1845 i Roholte Præste-gaard. Ved sin ældste Broders Hjælp kom han til København i Lære hos Tømrermester Blom, blev efter tre Aars Forløb Tømrer­svend, tegnede hos Ferd. Jensen og i technisk Institut og besøgte November 1864 til Januar 1869 Kunstakademiets Skoler. Ved en Prisæskning i 1869 om en Kirke til Trinitatis nordre Sogn, blev hans Udkast tilkendt den første Pris af det nedsatte Udvalg. I 1876 vandt han atter den første Pris ved Konkurs om et Hospital til Kol­ding, som han opførte. For øvrigt har han opført flere offentlige og private Bygninger især i Provinserne, saaledes to Skoler og en Bank-bygning i Nakskov. Han blev i 1874 gift med Susanne Marie Elisa­beth Høffding, Datter af Grosserer Niels Frederik Høffding (f. 1807, d. 1873) og Martha Erasmine f. Gjellerup (f. 1813), en Søster til Gjellerups Fader.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gjeistrup. Adam Gottlob Gjeistrup, Landskabsmaler, var født den ii. Oktober 1753 paa Møn, blev sat i Malerlære hosen »Amts-maler«, d. v. s. Malermester i Lavet, og efter at han var bleven Svend, vilde han foretage en Udenlandsrejse for at uddanne sig til Kunstner. Han kom dog ikke længere end til Augustenborg, da en Bekendtgørelse i Aviserne om, at det kgl. Theater trængte til en Skuespiller og Tenorist, bragte ham til at vende om for at forsøge sig ad en Vej, som fra hans Ungdom havde fristet ham. Han optraadte første Gang den 10. Oktober 1777 og sidste Gang den i. December 1803; men om hans fortrinlige Dygtighed som komisk Karakterskuespiller maa henvises til andre Kilder. I al den Tid, han var Skuespiller, synes han ikke synderlig at have haft Tid til at dyrke Malerkunsten uden paa sit eget Aasyn, som han havde et særdeles Talent til at male paa den mest slaaende Maade i Medfør af den Karakter, han skulde fremstille. Efter sin Afgang fra Theatret levede han ganske for Landskabsmaleriet. Han foretog en Kunst­rejse til Tyskland og senere til Sverige, foruden at han stadig gjorde lange Ture i Sjælland og især i Københavns nærmeste Omegn, idet

 

307

han til sin høje Alder forblev ualmindelig rask og rørig. Han udstillede ikke meget (1821—27), men saavel hans Malerier, som hans Tegninger gjorde megen Lykke hos Samtiden, der fandt ham ikke mindre genial som Maler end tidligere som Skuespiller. I Moltkes Malerisamling og hos flere Privatmænd findes mindre Malerier af ham, der vise, at han, trods sit umiskendelige Talent, ikke hævede sig over Datidens konventionelle Malemaade.

Han giftede sig 1778 med den ligeledes fortrinlige Skuespiller­inde Cathrine Amalie Morell (f. 1755), Datter af en fransk »Violon«; paa Grund af Sygdom fratraadte hun imidlertid Theatret allerede 1792, faldt i en langvarig Sygdom og døde 1799, efterladende ham en sindssvag Datter, som han siden plejede med den mest opoffrende Omhu lige til sin Død. Han døde i København den 10. Februar 1830 i sit 77. Aar forglemt baade af Theatret og Kunstverdenen. Hans Portræt findes i Schwartz' Lommebog for Skuespilyndere 1786, malet af Lorentzen, stukket af Clemens.

(Weinw., S. 208—9. Kjøbenhavnsposten 1830, Nr. 80, 81, 82. Thaarup, Kopenh. Kunstblatt, Nr. I. Skild. 1821, Sp. 500; 1827, Sp. 476; 1830, Sp. 497—99. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew I, S. 492, og Suppl. I, 554, hvor flere Kilder anføres. Nik., Trin. og Frue Kirkebøger ved Lengn. Strunk. Om Gjelstrup som Skuespiller se Bricka, VI, og Overskou Theaterhist. III—IV.)

 

Glahn. Henrik Christoffer Glahn, Architekt, er født i Nykøbing paa Falster den 12. April 1850. Han er Søn af Tømrermester Architekt Otto Michael Glahn, som var født i Taars Præstegaard paa Lolland den 19. December 1813 og i 1841 havde Understøttelse af den Reiersenske Fond og af Staten for at studere landøkonomiske Bygninger i Udlandet; han nedsatte sig i Nykøbing og døde der den 27. Maj 1879. Moderen hed Eggertine Marie f. Gram (f. 1811, d. 1890). Glahn lærte Tømrerhaandværket hos sin Fader og blev Svend 1870, derpaa tegnede han i det techniske Institut og hos V. Kyhn, og blev af denne dimitteret til Kunstakademiet, hvor han begyndte i Januar 1870 og den 24. December 1877 fik Afgangs-bevis som Architekt. I Mellemtiden havde han dels tegnet hos for­skellige Architekter, dels været Konduktør for J. D. Herholdt paa Herlufsholm. I 1879 udstillede han et i Forening med L. Clausen udført Projekt til et Raadhus i Vejle. Ligesom Faderen har han interesseret sig for Landbrugs-Bygningskunsten, opnaaede, ved Støtte fra den bekendte Landmand Tesdorpf til Ourupgaard, i 1878 Rejse­understøttelse fra det Classenske Fideikommis, Landhusholdnings­selskabet og den Raben-Levetzauske Fond, og foretog med Anbefalings-

 

308

breve fra denne en for dette Fag højst frugtbar Rejse i Tyskland og Østerrig. Ved Faderens Død overtog han dennes Tømrerforret­ning i Nykøbing, udvidede den og har forbundet den med en ret udstrakt Virksomhed som Architekt væsentlig i Landbrugsbygninger: dog kan blandt hans Arbejder ogsaa nævnes Stensby Kirke ved Vordingborg, og flere andre, nogle Skoler, en Hospitalsbygning til Nykøbing Kloster, Sæddinggaards, Nørregaards og flere Herregaardes Hovedbygninger m. m. Glahn ægtede den 20. Maj 1881 Louise Dorothe Leuning Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Edvard William Leuning (f. 1801, d. 1876) og Mette Louise f. Blicher (f. 1814, d. 1883).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Glosimodt. Olav Glosimodt, Billedhugger, er født den 14. Juli 1821 paa Pladsen Lie i Sildjord Præstegæld i Norge. Da Faderen, Gaardbruger Ole Olsen senere købte Gaarden Glosimodt, fik Sønnen Navn derefter; hans Moder hed Sigrid Ketilsdatter. Ved Siden af at hjælpe Faderen med Jordbrug, lagde han sig efter forskelligt Haandværk navnlig at snedkre og skære i Træ. Efter at han i 1844 havde været Soldat, levede han som Haandværker, indtil han 1847 kom til Christiania, hvor han vakte Opmærksomhed ved med megen Dygtighed at restaurere Træskærerarbejdet paa et kostbart gammelt Skab, hvorefter Udskæringsarbejde til Oscarshall, som da var under Bygning, blev ham overdraget af Architekten J. H. Nebelong, medens han samtidig fik Adgang til Christiania Kunst- og Haand-værksskole. Efter at have sammensparet en lille Sum kom han i 1851 til København, hvor han fik Plads i H. V. Bissens Billed­huggerværksted og lærte snart at ernære sig ved at hugge i Marmor; samtidig fik han Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennem­gik, saa at han i 1854 kunde vinde den mindre og i 1857 den store Sølvmedaille. Fra 1854 har han til Stadighed udstillet ved Foraarsudstillingen i København, dels Buster og Statuer, dels en Mængde med stor Flid og Dygtighed udskaarne Arbejder i Elfenben og Buxbom, Portrætmedailloner, Statuetter og tillige en Mængde Brugsgenstande. Han repræsenterer den norske Bondes Udskærings-talent, forædlet ved en samvittighedsfuld og grundig kunstnerisk Ud­dannelse, hvis Resultater han ved en utrættelig Flid har bevaret i fuld Friskhed til sin høje Alder. I 1861 fik han et Stipendium paa 400 Spe. (1600 Kr.) af den norske Regering og tilbragte omtrent et Aar i Udlandet, deraf ni Maaneder i Rom. Da han vendte tilbage,

 

309

tog han dog atter Ophold i Danmark, hvor han endnu lever som bosiddende, uagtet han ikke har søgt Indfødsret. I 1863 ægtede han, lige helbredet efter en svær Sygdom, en her bosat Landsmand-inde Agnete Larsdatter (f. 1830), Enke efter en norsk Skibsfører Tandberg og Datter af Tømrer Lars Gunnarsen i Ringsaker. Blandt hans større Arbejder kan nævnes »Sæterjenten« (udst. 1866) og »Jægergutten« til Kong Carl XV., »Paulus« og »Petrus« til Slots­kirken i Christiania, »Den norske Kroningsstol« (1872), »To Engles til Jesuskirkens Fagade (1892); af Portrætmedailloner kan nævnes Bjørnson, Henr. Ibsen, A. Munch, Holberg, J. L. Heiberg, Rune-berg, Thorvaldsen og m. fl.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gnudtzmann. Johannes Emil Gnudtzmann, Architekt, Søn af Hørkræmmer og Kaptajn Jens Frederik Gottlob Gnudtzmann og Johanne Susanne født Liitken, er født i København den 17. November 1837, blev, efter at have besøgt Borgerdydskolen paa Christianshavn og Efterslægten, polytechnisk Examinand 1855, besøgte Kunstakademiet fra 1859 og fik den 20. Marts 1866 Afgangsbevis som Architekt. Samtidig arbejdede han hos H. Chr. Hansen og senere hos J. D. Her­holdt, for hvem han var Konduktør ved Nationalbanken. I 1864 blev hans Studier ved Akademiet afbrudte af Krigen, hvori han deltog som Løjtnant i Artilleriet. Ved en Konkurs i 1869 om en Kirke til Trinitatis nordre Sogn vandt A. Gjellerup den første, Gnudtzmann den anden Pris; men denne sidste valgtes ikke desto mindre til at udføre den Tegning til »Povlskirken«, som endelig approberedes i 1872, og ledede Opførelsen af Kirken selv (1872—76). Gnudtz­mann blev i 1866 gift med Cathinca Olivia Svane, Datter af Forpagter Niels Peter Svane og Jørgine f. Hansen, rejste i 1871 med Akade­miets Understøttelse til Tyskland, Østerrig og Italien for at studere Murstensarchitektur og blev 1876 Lærer i borgerlig Bygningskunst ved den polytechniske Skole i København. Blandt hans øvrige Byg­ninger kan fremhæves Frue Kirke i Aalborg, Anders Nielsens Pak­hus i Fredericiagade, Direktørbolig til Aluminia paa Frederiksberg, nogle Kommuneskoler m. m. Gnudtzmann var 1885—89 Medlem af Københavns Bygningskommission, fra 1887 Medlem af det særlige Kirkesyn, fra 1889 af Kontrolkomitéen for Kunstmuseet. Han har i 1888 udgivet »Lærebog i Husbygningskunst«.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 118. Søndagsposten 1877, Nr, 668. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

310

Goos. Carl A. A. Goos, Historiemaler, var født den 2. August 1800 eller 1801 (?) i Slesvig By, havde lært Historiemaleriet hos den tyske Maler J. H. W. Tischbein i Hamburg, udstillede der 1820 »Ulysses und Penelope«, ansøgte i December 1821 paa Tysk — med Anbefaling af Bygmesteren C. F. Hansen — om Understøttelse af Fonden ad usus publicos og fik, ved kgl. Resolution af 27. April 1822, 200 Rbd. aarlig i to Aar til »Fortsættelse af sine Studier ved Kunstakademiet i København«. I 1823 vandt han begge Sølvmedailler og konkurrerede samme Aar til den mindre Guldmedaille uden at faa den. Derimod fik han 1824 et Accessit for et Maleri efter den levende Model, og 1825 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Den unge Tobias' Hjemkomst« (Tob. n, 10). I 1826 tog han Examen og i 1827 konkurrerede han til den store Guldmedaille, uden at vinde den. Han udstillede paa Charlottenborg 1822—27, dels sine akademiske Skolebilleder, dels andre historiske Billeder efter Æmner fra Biblen, den græske Oldtid og Ossian. Her i Danmark regnedes han for ret lovende og to af hans Ungdomsarbejder, »Elektra og Orestes« og »Orpheus og Euridice«, som indkøbtes til den kgl. Malerisamling (1822), hænge paa Kronborg. I 1827 har han uden Tvivl forladt København og" er rejst til sin Fødeby Slesvig, men om han senere er vedbleven at leve der, hvor han ogsaa opholdt sig i 1824, eller er rejst til Tyskland, vides ikke bestemt. I 1831 var han dog endnu i Slesvig og udstillede i Hamborg ved »den tredje Kunstudstilling« nogle Billeder sammen med en Fætter, Bernhard J. T. Goos, fra Slesvig, men bosat i Altona. Og samme Aar ud­stillede han i Dresden »flere Malerier«, som af hans Ungdomsfælle Bendz, der saa dem paa sin Rejse, karakteriseres som »noget daar-ligt Gods; han er tabt for Kunsten«. Dermed tabes hans Spor.

(Tregder Hdb. f. Rejs., S. 261. Dsk. Saml. 2. R. I, S. 318. Thaarup Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Gottlieb. Carl Christian Gottlieb, dansk Maler, var ifølge de kgl. Regnskaber en »Mohr«, som Kongen tog sig af og under­støttede, for at han kunde uddannes til Kunstner. Han rejste 1702 udenlands til Holland og andre Lande. Fra 1705 var han atter hjemme og understøttedes dels med en samlet Sum (300 Rdl. d. C.), dels med aarlige Tilskud paa 160 Rdl,; senere var det kun 82 Rdl. om Aaret, og i 1737 fik Lars Madsen 20 Rdl. til hans Begravelse; ikke desto mindre nævnes i 1745 en Understøttelse til en Gottieb. Den kgl. Malerisamling ejer to Billeder af ham.

(Spengl. Art. Eft., S. 29.    Rigsarch.    Gall.)

 

311

Gottschalk. Albert Gottschalk, Maler, er født i Stege den 3. Juli 1866. Han er Søn af Købmand der Gottlieb Gottschalk (f. 1826, d. i København 1879) og Lea f. Philipson (f. 1839). Sam­tidig med at han var i Malerlære hos Malermester Mathiesen, for­beredtes han til Akademiet af Karl Jensen (s. d.) og fik den 4. Ok­tober 1882 Adgang til Almindelig Forberedelsesklasse, som han besøgte til April 1883. Derefter fortsatte han sin Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under P. S. Krøyer i fem Vintre. Han har udstillet ved Charlottenborgs Decemberudstillinger siden 1884, men ved Foraarsudstillingen først fra 1887. Samme Aar besøgte han Lybek og Berlin samt senere i 1889 og 1892 Paris for sin videre Uddannelses Skyld. Et ved Decemberudstillingen 1888 udstillet Arbejde »Efteraarsdag, Motiv fra Kronborg« tilhører Grosserer O.Vandel.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Graack. Johann Martin Graack, Portrætmaler, er født i Arnis ved Slien i Slesvig den 4. November 1816; han var Søn af Styr­mand (Skipper) Ditlef Lorenz Graack (f. 1791, d. 1865) og Anna Christina f. Jager (f. 1788, d. 1842). Han lærte allerede som Bam at tegne hos Maler G. Lorenzen i Arnis, der i sin Tid havde besøgt Kunstakademiet i København, og kom efter sin Konfirmation i Maler­lære hos ham. Efter endt Læretid tegnede han Prospekter, som blev lithograferede hos J. F. Fritz (s. d.) i Flensborg, og tjente saa meget, at han, med nogen privat Understøttelse i 1836 kunde rejse til København med Anbefalingsbreve til J. L. Lund, besøgte Kunst­akademiet fra 1836 til 1844 om Vinteren, og hjalp om Sommeren paa sine sparsomme Indtægter ved at tegne og lithografere Portræter i Slesvig, indtil han ogsaa blev bekendt i København som Portræt­tegner, gennem Christian VIII's Kabinetssekretær, Kammerherre Tillisch, navnlig i Hofiets og Adelens Kredse. Han har kun malet faa Portræter, men tegnet og lithograferet desto flere, hvoraf en Del have været udstillede her 1838—1845. Efter en Rejse til Dresden lagde han sig efter Fotografien, købte et Hus i Kiel og aabnede 1853 et fotografisk Atelier, hvori han virkede i 27 Aar. I 1858 ægtede han Ottilie Becker (f. 1835, d. 1874), Datter af Danselærer Theodor Becker (f. 1806, d. 1865) og Dionisia f. de Surguier (f. 1808, d. 1859). Den 15. September 1876 ægtede han derpaa Sara Birgitta v. Andersen (f. 1841), Datter af Godsejer Momme v. Andersen (f. 1800, d. 1862) og Maria f. Schmidt Tychsen (f. 1808, d. 1882). Efter at han havde opgivet sin fotografiske Forretning, har han

 

312

levet som Rentier i Kiel, mæler endnu baade Portræter og Land­skaber, og er Medbestyrer af den sies vig-holstenske Kunstforening, hvis Kpbberstiksamling han har ordnet og har Opsyn med.

(Priv. Medd. J. L. Lunds Brevsaml. i St. kgl. Bibi. Adels-Aarb. 1893, S. II. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Gram. Olaus Peter Gram, Billedhugger og Architekt, født i København 1779, uddannede sig til Ornamentsbilledhugger i Træ, men da han troede, at han ikke kunde finde tilstrækkeligt Udkomme derved, gik han til Søs til Kina og blev Styrmand. Han vendte dog tilbage til sit tidligere Fag, opholdt sig i Wien, London og Paris (1807). Derfra foretog han en Rejse til Italien (1811), hvor han arbejdede i Milano. Han tog imidlertid atter til Paris og blev bekendt med Kammerjunker Bruun Neergaard (se Eckersberg), der anbefalede ham til Prins Christian som en meget duelig Ornament­billedhugger, der havde arbejdet »meget godt« paa Triumfbuen i Tuileriernes Gaard. Han rejste til København, hvor han virkelig fik Arbejde ved Slottet, men indlod sig i Strid med Bygningskommis-sionen, saaledes at han ved Højesteret blev idømt en Bøde. Om denne sin Strid, navnlig med Bygningsdirektør C. F. Hansen skrev han et Par, tilnærmelsesvis vanvittige, Smaabøger, »Min Hiemkomst« og »Noget med Hensyn til Christiansborg Slot» I 1813 søgte han Pladsen som Lærer ved Ornamentskolen, uden at faa den. Derefter rejste han i 1816 til St. Croix, hvorfra han i 1820 søgte om at blive kgl. Bygmester ved de vestindiske Øer; Autoriteterne derovre roste ham som Bygmester, men Sagen trak ud, og endelig i 1826 fik han kun »Prædikat« som saadan, dog uden Rettigheder. I 1826 var han selv paa et Besøg i Hjemmet og rejste den 14. Marts til­bage til St. Croix. En som det synes inspireret Artikel i Conversa-tionsbladet kalder ham »en værdig Ætling af Hans Gram« (hvilket han efter Familiens Sigende ikke er), og fortæller, at han ved sin Kunst (som Bygmester) »har erhvervet sig baade Hæder og rigelig Fortjeneste«. Han havde Hus og Heste og Vogn i Christianssted paa St. Croix, men var undertiden i Restance med sine Skatter-, han vilde 1826 sælge hele sin Ejendom, men ejede den dog endnu i 1827. Senere hører man intet til ham. Han har raderet nogle Blade.

(Weinw. Lex. Akad. Rigsarch. 2. Afd. Dsk. Vestind. Reg. Avis. Conv. Bl. 2. Aarg. III, Nr. 2. Krohn I, 166.)

 

313

Grandjean. Christian Ditlev Frederik Grandjean, Portræt­maler, født den i. Maj 1804 i København, var Søn af Fuldmægtig i Rentekammeret Frederik Christian Grandjean (f. 1764, d. 184:) og Sofie Magdalene f. Nyborg (f. 1765, d. 1842), besøgte Kunstakademiet 1819—21, derpaa i 1827 og senere i 1845. Han udstillede 1838 nogle Portræter og en »Christus paa Korset«, samt ønskede samme Aar at bortspille to Malerier ved Lotteri. I Akademiets Betænkning herom erklæres de for »under al Kritik«. Han blev den 17. Maj 1840 i Arendal gift med Juliane Madsine Stidsgaard (f. 1815, d. 1874), Datter af Skræder Peter Nielsen Stidsgaard og Anne Gravgaard; han flyttede senere til Odense og døde der den 20. Juni 1855, hvor Enken ligeledes forblev boende til sin Død.

(Priv. Medd.    Fam. Stamtavle.    Akad.   Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gretor. Willy Gretor, Maler, hed egentlig Vilhelm Rudolf Julius Petersen, men fik i Aaret 1892 Bevilling til at bære det Navn, hvorunder han har udstillet som Kunstner. Han er født i Wund-lahm ved Konigsberg i Østpreussen den 16. Juli 1868 under hans Moders Besøg hos en Slægtning der. Han er Søn af Grosserer Heinrich Christian Petersen (f. i Flensborg ²⁶/₉ 1837) og Francisca Ottilie f. Fischer (f. ¹³/₆ 1841). Efter at have taget Præliminær-examen ved Birkerød Latin- og Realskole, forberedtes han af N. Petersen-Mols (s. d.) til Kunstakademiet og uddannede sig tillige til Maler under Frøken Bertha Wegmann (s. d.). Han besøgte kun Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra 3. Februar 1887 til Januar 1889 og rejste derpaa i Juli 1890 til Paris, hvor han siden har været bosid­dende. Han har i 1890—91 udstillet ved Forårsudstillingerne paa Charlottenborg nogle Portræter og Portrætstudier samt »En Alkoholist«.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Greve. Arnt Greve, Juveler i Bergen, født 1733, dyrkede tillige Landskabs- og Blomstermaleriet samt stak Signeter i Ædelstene. Han var gift med Cecilie Bredal (f. 1749, d. 1784), Datter af Tobaksfabrikør og Købmand i Christianssand, senere i Bergen, Niels Thomas Rønnow Rosenkrans Bredal eller Bredahl (f. 1716, d. 1770) og Inger f. Rønnow (f. 1719, d. 1789); hun var Faster til Niels Iversen Bredal (s. d.). Greve levede fra Aaret 1800 tilbagetrukken paa Gaarden Aastveit, som han ejede nærved Bergen, hvor han ogsaa døde 1809.

(Minerva 62, S. 290 [1800]. Weinw. Lex. Halvorsen, Nsk. Litt. Lex. Lengn., Fam. Bredahl.)

 

314

Greve. Boy Jensen Greve, Miniaturmaler, var født i Okholm Sogn i Landskabet Bredsted i Sønderjylland den 10. September 1756. Efter at have uddannet sig til Miniatur- og Glasmaler, maaske i Hamborg, besøgte han Tyskland, blev gift med Marie Magdalene Wichmann, som var Moder til den nedennævnte Søn med de mange fornemme Faddere, efter hvilke denne blev opkaldt (Kammerherre Hauch, preussisk Minister, Grev Arnim o. fl.). Greve levede nu dels i København (1787—90), dels i Berlin og Dresden, hvor han i 1800 havde Miniturportræter og en Kopi efter Mengs udstillet, derefter atter i København (1802—5), saa i Norge, og som rejsende Portræt­maler paa den jydske Halvø, indtil 1811, da han rejste til Berlin. I 1829 tilbragte han igen nogen Tid i København, og trods et saa omvexlende Liv skulde han dog, paa et fjerde Besøg i Hjemmet, do i København paa Frederiks Hospital den i. Februar 1831, medens hans Kone og Datter var blevne tilbage i Berlin.

Efter en Erklæring, han selv fremkaldte, af Kunstakademiet i København (1805), var hans Portræter ikke saa særdeles gode, men »at ingen bør kræve eller vente mer af et Stykke, som er malet for den lave Pris af 25 Rdl. (80 Kroner)«. Dog skal han have udført i alt 1540 Miniatur- og Silhouetportræter, deriblandt af den danske Kongefamilie, Landgreven af Hessen o. fl. Hans Silhouetter ud­mærkede sig ikke alene ved Lighed, men ogsaa ved, at han kunde udføre dem i en utrolig lille Maalestok (»som et Knappenaalshoved«). En Datter af ham, Johanne Greve, født i Berlin, gift med en Pastor Riickert der, levede som Portræt- og Blomstermalerinde.

(Skild. l83t, Sp. 221, d. 14. Febr. Thaarup. Akad. Skifteretten. Priv. Medd. Petri Kirkebog. Fussli Suppl. Harnb. Kstl. Lex. Strunk.)

 

Greve. Johan Sophos Friderich Alexius Adam Werner Greve, Miniaturmaler, var Søn af Boy Jensen Greve og født i København den 15. August 1789. Da hans Forældre blev skilte,¹ kom han og hans ældre Broder, J. G. C. E. V. Greve (s. ndf.) i Huset hos en Pastor Petersen i Fyn for at opdrages. Greve besøgte senere Kunst­akademiet i København for at uddanne sig til Miniaturmaler og rejste

 

¹ Hvis de blev skilte? B. J. Greves ovenfor nævnte Hustru f. Wichmann var ifølge Kirkebogen Moder til de to her nævnte Sønner. Mulig har Greve først været gift med en Hustru, som døde 1785, og derpaa med denne; men hvem er saa den adelige Dame, der nævnes i Kilderne?

 

315

(1816—20) som Portrætmaler i Sverige. Paa en paatænkt Rejse til Rusland standsedes han i Lybæk og forblev bosat der som Miniatur-maler, Tegnelærer og Malerirestaurator. Han var gift første Gang med Anna Dorothea Margrethe født Machthans (f. 1788 i Kiel, d. 1835), og anden Gang (1837) i Lybek med Anna født Reimers, der døde 1864. Efter at have været blind i sexten Aar døde han i Slutningen af 1868 i Lybek.

(Priv. Medd.    Thaarup.    Skild.  1812, Sp. 222, d.  13. Febr.)

 

Greve. Martin Frederik Rudolf Greve, Maler, Søn af nysnævnte J. S. F. A. A. W. Greve og dennes første Hustru, blev født den 24. Oktober 1810 i Hamborg, hvor Forældrene opholdt sig paa en Rejse. Han tilbragte sin Barndom dels i København, dels i Lybek, hvor Faderen senere nedsatte sig, var derpaa en Tid for at studere i Berlin hos en Farbroder, Jens Gebhard Christian Ernst Vilhelm Greve, som var Bogbinder der; men da denne døde 1829, maatte han opgive Studeringerne og rejse til København for at uddanne sig til Miniaturmaler, ligesom Faderen og Bedstefaderen. Han besøgte Kunstakademiet i København 1833—35, og arbejdede siden en Aar-række som Miniaturmaler, navnlig malede han Christian VIII's Por­træt til Daaser. Daguerreotypiens og Fotografiens Opfindelse gjorde imidlertid et stort Skaar i hans Virksomhed. Efter at have været Tegnelærer ved Frederiks tyske Skole fik han om Efteraaret 1847 en Understøttelse af Christian VIII til en længere Udenlandsrejse; men da Kongens Død gjorde en brat Ende paa Understøttelsen, nedsatte han sig for en Tid i Hamborg som Malerirestaurator, rejste i 1851 med Baron Dirckinck-Holmfeldt til Roskilde som Konservator ved dennes Malerisamling paa Maglekilde, udgav i 1855 en lille Bog om Restauration af Malerier og levede i denne Stilling til 1859, da dels Baronens Bortrejse, dels hans svækkede Syn gjorde, at han maatte opgive Kunsten og i sin Alderdom ernære sig med at holde Skole for smaa Drenge. Han var den 7. September 1836 bleven gift med Augusta Georgine Eleonore Kørber (f. 1811, d. 1889), udgav, for­uden den nævnte Bog, en Oversættelse af Jung-Stilling »Meddelelser fra Aandernes Rige« (Kbh. 1868) og døde i Roskilde den 6. Juli 1869. Greve har udstillet paa Kunstakademiet i København 1835 —1853, dels Miniaturportræter, dels enkelte Portræter og Figurbilleder i Oliemaleri. Han var ikke noget betydeligt som Kunstner, men var

 

316

dog opdragen dertil og levede som saadan med en oprigtig og varm Kærlighed til sit Kald.

(Priv. Medd. Erslew, Lex. Suppl. I, S. 583. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Greys. Hans Andreas Greys nævnes som dansk Kobberstikker 1642—54. Han har stukket Portræter, Titelkobber til Arild Hvit-felds Krønike, m. m. Sandvig nævner 16 Blade. F. Thaarup nævner desuden en Afbildning af Rundetaarn, stukket 1657 til Peder Resens Inscriptiones Hafnitnses. 1668. 4°.

(Weinw.. S.  79.    Sandv., S. 51.    Skild.  1829, Sp. 884.    Krohn I, 9.)

 

Griffel. Peter Griffel eller Gravile, Billedhugger fra Italien, kom herind fra Tyskland i Oktober 1615 for at arbejde ved Frederiks­borg og fik, foruden 150 Dl. i Rejsepenge, 25 Dl. om Maaneden, han blev »ansat« den 3. Oktober 1615 og »afgik« den 20. April 1622. Den 14. September s. A. fik N. Schwabe paa hans Vegne lidt over 91 Rdl. for 2 »Billeder«.

(Medd. fra Rentek. 1872, S. 194. Tdsk. f. Kstind. VI, 102. F. R. Friis Saml., 267.)

 

Gritter. Cornelis Gritter, Maler, gjorde i 1585 Udkast til de tyske Rim, som Stenhuggerne skulde indhugge paa Kronborg Slot og nævnes 1590 som Maler og Contrafejer i København, hvor han faar Tilladelse til at bo et Aarstid uden at betale Skat.

(Fr. R. Friis, Saml. 335.    Kbh. Dipl. II, 449.)

 

Grodtschilling eller Grotschilling. Bendix Grodtschilling »den ældre« var født i Holsten omtrent 1620 og fik i 1655 Adelsbrev af Johannes Rist, Præst i Wedel i Holsten. Han var Kunstdrejer og Kunstsnedker og boede i Itzehoe, til Byen brændte (1657); derpaa flyttede han til Hamborg, hvorfra han 1660 blev kaldt til Køben­havn. Her havde han som Hofkunstdrejer først 400 Rdl. d. C. om Aaret og havde i 1690 netop faaet sin Lønning forhøjet til 600 Rdl. d. C., da han døde i Marts s. A. Han har Fortjenesten af at have dannet det kgl. Kunstkammer (1680), hvoraf senere saavel Maleri­samlingen, som flere af Københavns Museer ere fremgaaede. Han var to Gange gift; hans første Hustru døde i December 1677; den anden, som han ægtede 1678, levede endnu 1702.

(Nye danske Mag. I, 161. Weinw., S. 76. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1058. Bricka, VI, 203. Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

317

Grodtschilling. Bendix Grodtschilling, »den yngre« (mellemste), født den i. December 1655 i Itzehoe og Søn af den ældre Grodt­schilling og dennes første Hustru, lærte Malerkunsten og rejste uden­lands for at uddanne sig som Portræt- og Figurmaler. Af hans Arbejder nævnes: hans Faders Portræt til Kunstkammeret, hvilket fra den kgl. Malerisamling er kommet til Rosenborg, Christian V til Hest tilligemed Landmilitsen til »Apartementssalen«, endvidere et optisk Kunststykke med Kongerne af den oldenborgske Stamme, og Tegninger til nogle af de Kartoner, som udførtes i Tapetvævning til Rosenborg. Han blev 1690 kgl. Hofmaler med 400 Rdl. d. C. om Aaret og efter Faderens Død s. A. blev han Kunstkammer-forvalter med 600 Rdl. d. C. om Aaret. Han var gift med Anne Cathrine Eilersdatter Zanders, og døde den 10. Marts 1707. Hans Enke fik den 3. Maj 1707 Bevilling til at sidde i uskiftet Bo; hun døde i Februar 1716 og blev begravet med særlig Pomp.

(Nye danske Mag. I, 166. Lengn. Rigsarch. Bricka, VI, 204. Weinw., S. 95. Skild. 1829, Sp. 1060.)

 

Grodtschilling. Bendix Grodtschilling, »den yngste«, født den 12. August 1686 i København og Søn af den mellemste Grodtschilling, var ogsaa opdragen til Maler, men dog navnlig med Tanken paa at blive Faderens Efterfølger som Kunstkammerforvalter. Af hans Malerier nævnes »Frederik IV's Salving i Frederiksborg Kirke« udført i Vandfarve og et »Miniaturskilderi af Jagten i Gyldenlund«. Ved Faderens Død (1707) blev han Kunstkammerforvalter, uagtet den lærde Dr. Otto Sperling søgte det med ham, dog kun med 400 Rdl. d. C. om Aaret og 200 Rdl. til Udgifter. Han blev gift 1723 med Agnete Margrethe Fagelmann, der døde allerede 1726 uden at efter­lade Børn. Han synes dog at have indgaaet et nyt Ægteskab, thi ved hans Død fik hans Enke en Pension af 100 Rdl. om Aaret; men denne ophører allerede med Udgangen af 1737 (ved hendes Død?). Grodtschilling led i sine sidste Aar meget af Stensmærter og døde den 23. Marts 1737. Til Trods for sin nedarvede Stilling undgik han ikke Gæld, som han maatte søge afbetalt ved Hjælp af et Lotteri, hvortil han fik Bevilling (1725).

(Nye danske Mag. I, 167. Lengn. Weinw., S. 119. Skild. 1829, Sp. 1060—61. Werlauf Kgl. Bibi., 2. Udg., S. 81. Bricka, VI, 204. Rigsarch.)

 

Grodtschilling. Bernhard Grodtschilling, født i København den 2. Maj 1697 og Søn af den mellemste Bendix Grodtschilling, blev Officer i det danske Søværn og steg til Kommandørkaptajn. Han

 

318

blev gift (1720) med Marie Cathrine Bendtsdatter og døde den 2. August 1776. I Aarene 1720—27 malede han som Løjtnant nogle Malerier, rimeligvis Søstykker til Kongen, for hvilke han 1728 blev betalt med 150 Rdl. d. C. Weinwich har ogsaa set Billeder af ham, forestillende Manøvrer af den danske Flaade og Kong Chri­stian VI's Besøg paa Flaaden, samt betegnede med Aarstallene mellem 1746 og 1764. Hans Søn Frederik Grodtschilling, født i København den 17. December 1731, død den 14. Januar 1792 som Kontreadmiral, har raderet et Blad, forestillende »En Genius med et Overflødighedshorn«.

(Weinw. Lex.    Bricka, VI, 204.    Lengn.    Rigsarch.    Krohn, I, 65.)

 

Grosch. Heinrich August Grosch, født i Lybek den 26. Februar 1763, var Søn af Cand. theol. og Klokker Friedrich Heinrich Grosch. Han kom til København for at uddanne sig til Kunstner omtrent 1782. Han var Ven med Thorvaldsen, Probsthayn og Fritzsch og samledes med dem i et Hus i Grønnegade, for at de i Fællesskab kunde øve sig i Kompositioner efter Æmner af det gamle og nye Testamente og saaledes forberede sig til de akademiske Konkurser. I 1793 vandt han den mindre Sølvmedaille, men gik ikke videre i Akademiet, da han imidlertid havde lagt sig efter Gouache-(Vand-farve-)maleri og Kobberstikning, hvorpaa han i 1794 udstillede Prøver, mest Landskaber. En Samtidig af ham, Hans Hansen, som dog ikke kan lade være at stikle paa ham, erklærer: »Han er et af de for­færdelige Genier efter Hviids Forskrift; han har virkelig en smuk Methode i Vandfarvemaleri, som han paastaar er en Gave, der er ham alene betroet i den ganske Verden.« I de følgende Aar udstil­lede han regelmæssig ved Akademiets Aarsfest nogle Prøver paa sin Kunstfærdighed i »Gouache-Maneer«, indtil han den 24. Februar 1798 søgte at blive agreeret som Kunstner i dette Fag, men hverken den Gang eller flere Gange senere, da han forsøgte det paany (sidste Gang 1805), vilde Akademiet gaa ind derpaa. Dog malede han ogsaa Landskaber i Oliefarve, hvoraf to tilhøre den kgl. Maleri­samling. I 1803 søgte han Understøttelse af Fonden ad usus publicos for at male et Panorama af Slaget den 2. April, og fik i Marts en Gratifikation af 300 Rdl. en Gang for alle; i 1804 fik han 200 Rdl. aarlig i to Aar, og i de følgende Aar større eller mindre Summer. I disse og de følgende Aar synes han at have levet mest som Kobberstikker (Norske Prospekter efter Lorentzen, Galls Portræt i 1805, Prospekt af Nørreriis 1810). I 1811 vilde han i Forening med

 

319

K. L. Rahbek udgive en »Fædrelandsk Aarbog« med nationale Kobbere. Maaske dette førte ham til Norge, thi i Maj samme Aar fik han af »Selskabet for Norges Vel« Understøttelse til at udgive et Pragtværk under Titel af »Malerisk Rejse gennem Norge«. Det blev ikke til noget; derimod tog han fra 1812 Ophold i Norge, hvor han først levede i Frederikshald og i 1815 flyttede til Christiania. Der blev han 1819 Lærer ved Kunstskolen og Medlem af dens Be­styrelse, indtil han i 1840 tog sin Afsked. Han har baade i Danmark og Norge skrevet om Tegneundervisning m. m. I Norge stak han Professor Christen Smiths Portræt. I 1799 var han bleven gift i København med Johanne Margrethe Gerhardine Clar (d. 1849), Datter af Apotheker Clar i Rendsborg. Han døde den 6. Juli 1843 i Christiania. Hans Søn Christian Heinrich Grosch (se II. Udenl. Kstn.) tilhører ikke Danmark.

(Weinw., S. 195. do. Lex. Kraft og Nyerup, Forf. Lex. Kraft og Lange, Norsk Forf. Lex. Thiele, Thorvaldsen I, S. 27. Skild. 1805, Sp. 76; 1810, d. 13. Okt.; 1811, d. J. Jan. og 28. Maj. H. Hansens Dagbog. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn I, 129—131. Strunk. Halvorsen, Norsk Litt. Lex.)

 

Grosmann. Christian Grosmann, Billedhugger, Søn af Kanonerer Grosmann, er født i København 1849, blev Elev af V. Bissen og har samtidig besøgt Kunstakademiet fra 1869 til 1877 for at uddanne sig til Billedhugger. Han har 1870—81 udstillet nogle Portrætbuster.

(Akad.    Reitzet.    Udst. Fortegn.)

 

Groth. Ernst Thorvald Groth, Landskabsmaler, født den 4. Marts 1847, var Søn af Apotheker Johan Daniel Herholdt Groth (f. 1815, d. 1881) og Cathrine Louise f. Ahlers (f. 1815). Han blev Tømrersvend hos Tømrermester Unmack, og derefter dimiteret fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet, hvor han begyndte Januar 1867 og gik Architekturklasserne igennem; den 19. Marts 1872 fik han Tilladelse til Afgang, men trods gentagne Forsøg 1872—76 lykkedes det ham ikke at bestaa Afgangsprøven som Architekt; der-paa lagde han sig efter Landskabsmaleri og udstillede 1885 til 1890 nogle Landskaber. Han var imidlertid ved Siden heraf en ivrig Sportsmand, hvis Præstationer havde vakt Opmærksomhed og uden Tvivl bortdraget en stor Del af hans Interesse for Kunsten. Han døde ugift den 14. Juli 1891.

(Priv. Medd.    Akad.     Udst. Fortegn.    Nat. Tid.  1891.)

 

320

Groth. Georg Vilhelm Arnold Groth, Landskabsmaler, oven-nævntes ældre Broder, er født i København den 9. Marts 1842. Efter at have taget den udvidede Præliminærexamen i det v. Westenske Institut, besøgte han F. F. Helsteds Tegneskole og fra 1861 til 1866 Kunstakademiet, fra 1863 som Elev af Modelskolen. I 1864 aftjente han sin Værnepligt under Krigen, og lagde sig derpaa efter Land­skabsmaleriet. Han har udstillet siden 1866 og vandt hurtigt Navn som Landskabsmaler. I Tiden 1872 til 1879 foretog han ikke faa Rejser til Udlandet, navnlig til Paris og forskellige franske Egne, hvorfra han hentede Motiver til adskillige Billeder; for øvrigt holder han sig mest til vore hjemlige Skovegne og Kyster. Et Strandparti fra Lynæs (udst. 1870) vakte megen Opmærksomhed og »Hedeparti med en Mose« (udst. 1874) blev købt til den kgl. Malerisamling. Han har solgt en Del Arbejder til Kunstforeningen, Tombolaen og private Købere. Han er Forfatter til et Par Smaaskrifter om Kunst og har stillet sig flere Gange til Valg til Folkethinget.

(Priv. Medd.    Bricka, VI, 207.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Grouleff. Alfred Gottlieb Grouleff, Maler, er født den 19. December 1858 i København; han er Søn af Skibsfører S. H. Grouleff (f. 1822, d. 1874) og Anna f. Westergren (f. 1818, d. 1887). Han var ud­dannet til Seminarist, lærte at tegne hos C. F. Andersen, dimitteredes af denne til Kunstakademiet og besøgte dette fra Oktober 1880 til Januar 1883, hvorefter han indtil 1889 har besøgt Kunstnernes Studie­skole under Krøyer. Han udsillede første Gang 1884.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Grove. Peter Andreas Ditlev Grove, Maler, Søn af Sognepræst Johan Emanuel Grove (f. 1794, d. 1853) og Marie Johanne Georgia født Lassen (f. 1798, d. 1880), blev født i Øster Hornum Præste-gaard den 26. Maj 1831. Han blev sat i Malerlære hos Tilly (s. d.) i København, blev Svend og gjorde Mesterstykke kort før sin Død. Imidlertid havde han besøgt Kunstakademiet fra 1847, blev Elev af Modelskolen og vandt den mindre Sølvmedaille 1854. Aaret efter udstillede han nogle Partier fra Christianshavn, men døde allerede den 24. December 1855.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Adresseav.  1855, Nr. 302.)

 

Grove. Peter Frederik (Frits) Nordahl Grove, Landskabsmaler, blev født i Nyboder i København den 12. November 1822 og var Søn af Kaptajn i Søetaten Peder Tønder Grove (f. 1792 i Bergen,

 

321

d. 1851 i København) og Ane Cathrine f. Willerup (f. 1791, d. 1844), en Datter af Billedhugger F. C. Willerup (s. d.). Han var bestemt til Studeringerne, men forlod Metropolitanskolen, kort før han skulde tage Artium (1839), for at blive Kunstner. Han lærte at tegne hos Gurlitt og besøgte (1840) Kunstakademiet, af hvis Gibsskole han gik ud 1842. Samme Aar begyndte han at udstille som Landskabsmaler og hørte derefter til de flittigste Udstillere; han solgte ikke faa Billeder til Kunstforeningerne i København og Provinserne; i sine senere Aar vakte han Opmærksomhed ved sine Vinterbilleder. For at sikre sin Stilling lagde han sig ligeledes efter at lithografere i Landskabsfaget og har siden 1851 stadig arbejdet for L W. Tegner & Kittendorff, saaledes »Danske Herregaarde« efter F. Richardt, »Skaanske Herre-gaarde« efter samme Kunstner og flere lignende Værker. Han har to Gange nydt en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet (1864 og 1867), men besøgte allerede i 1855 med Understøttelse af Grev Moltke til Bregentved og den Reiersenske Fond Verdensudstillingen i Paris. Den kgl. Malerisamling ejer et Ungdomsarbejde (udst. 1846) af Grove. Han ægtede den 14. November 1861 Marie Sofie (Thora) Svendsen (f. 1828, d. 1891) og døde den 31. Juli 1885.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 214. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. I, Till. 34. Berl. Tid. ⁶/₂ 1891.)

 

Grund. Johan Gotfred Grund, Billedhugger, var Søn af Johan Georg Grund, som var Gibsstøber ved Porcelænsfabriken i Meissen, og var født der den 28. April 1733. Han gik 1748 til Dresden for at blive Billedhugger, kom derfra 1754 til Berlin, hvor han var Svend hos Billedhugger Adam. I 1757 kom han til København og arbejdede i samme Stilling hos Hof billedhugger Hænel, der døde i Januar 1761. Den 29. Januar 1762 blev han gift med dennes Enke, Elisabeth sal. Hænel, født Mandorff (f. 1728, d. 1780), Datter af Kurvemager Jacob Mandorff heraf Staden, og samme Aar blev han Hof billedhugger. Han er bekendt ved sine 55 store Sandstensfigurer i Nordmandsdalen i Fredensborg Slotshave, hvoraf han selv udgav Afbildninger med Beskrivelse, Kbh. 1773. I Modsætning til den Godtkøbs Dadel, som jævnlig udtales om disse ret virkningsfuldt op­stillede Bønderskikkelser fra Norge, havde allerede N. Høyen Blikket aabent for, at der i disse Motiver var en national Bevægelse, et Pust fra Virkelighedens Verden, som varslede om Fremtidens Kunst. Den Flid og Troskab, hvormed de ægte Dragter ere efterlignede, den naive Beskedenhed i Anordningen enkeltvis eller i Grupper,

 

N. K. L.    I.                                             August  1895.                                      21

 

322

giver dem et ædrueligt Sandhedspræg af kulturhistorisk Betydning, selv om man let kan blive enig om, at de ikke ere plastiske Mester­værker. Med rosværdig Følelse for deres Ejendommelighed ere de i de senere Aar blevne restaurerede. Grund fik 122 Rdl. d. C. for Stykket og udførte desuden Obelisker og andre Figurer til Fredens­borg og andre Steder i Tiden 1763 til 1770. Han var ansat ved den ældre Porcelænsfabrik og udførte et Monument over Professor Dr. theol. Peder Holm til Frue Kirke (1778). Det synes, som om han har overtaget Svigerfaderens Kurvemagerværksted, thi kort for sin Død, i April 1796, da han holder Samfrændeskifte med sine Børn, kaldes han Billedhugger og Kurvemager, og Sønnen, Johann Georg Ehrenfried Grund (f. ^u/s ^I7^f'S)) der havde besøgt Kunstakademiets Bygningsskole, var Kurvemager, da Faderen døde den 20. Sep­tember 1796.

(Weinw., S. 178. Sandv., S. 53. Kraft og Nyerup Lex. Adresseav. 1762, Nr. 8. 1796. Nr. 242. Petri Kirkeb. Skifteretten. Bricka, VI, 226. F. J. Meier, Fredensborg, S. 181. Rigsarch.)

 

Grundtvig. Axel Valdemar Grundtvig, Maler, født den 12. August 1867 i København, Søn af nedennævnte L. Grundtvig, kom fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet, og besøgte det fra Ok­tober 1885 til Februar 1891. Han udstillede 1892 et Portræt og rejste derefter til New York, hvor han lever som Portræt- og Dekora­tionsmaler.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Grundtvig. Ludvig Grundtvig, Søn af Apotheker Frederik Theodor Vilhelm Grundtvig (f. 1801, d. 1873) og Fanny Eline Annette f. Scherning (f. 1817, d. 1883), er født i Nykøbing paa Falster den 12. Maj 1836. Han kom til København og besøgte fra 1851 Kunst­akademiet, hvis mindre og store Sølvmedaille han vandt i 1856—57. Fra 1859—64 samt i 1893 har han udstillet nogle Portræter og er vedbleven at arbejde som Portrætmaler, samtidig med at han 1863 nedsatte sig som Fotograf. Blandt hans Portræter kan nævnes Frederik VII (1859) til Raadhuset i Fredericia, Pastor Laurits Schmidt (1859), Konferensraad Schovelin (1862), N. W. Gade (købt 1892 til Musikkonserv.) og Professor d'Arrest (købt 1894 til Observ.). Den 14. September 1864 ægtede han Hansine Elisabeth Petersen, Datter af Brygger Peter Petersen (f. 1812, d. 1883) og Sofie Marie Magdalene f. Hanssen (f. 1813).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Nat. Tid. -29/7 1895.)

 

323

Grünberg. Steffen Grunberg, Maler, fik af Kong Frederik IV latinsk Pas (1723) for at rejse udenlands og »perfectionere sig i Malerkunsten«.

(Spengler Art. Eft., S. 30.)

 

Grünwaldt. Frederik Peter Grunwaldt, Maler, er Søn af Told­assistent, Krigsassessor Andreas Peter Grunwaldt (f. 1809, d. 1866) og Caroline Margrethe f. Kyhorn (f. 1813, d. 1873) og er født i København den 3. August 1840, blev 1858 Landkadet, 1861 Sekond-lojtnant, besøgte derpaa Kunstakademiets Skoler fra den i. Oktober 1861, blev i Januar 1863 Elev af Modelskolen, men forlod denne paa Grund af Krigen i 1864, under hvilken han blev udnævnt til Ridder af Danebrog. Han blev Premierløjtnant 1867, Kaptajn 1879, med Ophold i Fredericia indtil 1891, derefter i København, og gik af 1892. I 1870 havde han udstillet et Landskab med Køer, men hindredes af Tjenesten i kunstnerisk Virksomhed, indtil han i 1894—95 atter har udstillet et Par Figurbilleder i landskabelig Omgivelse med Motiver fra Københavns Befæstnings Historie. Han ægtede den 14. December 1872 Victoria Angelica Schorn f. Haas, Datter af Vexelmægler Peter Haas og Henriette f. Wengel.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Grøger. Frederik Carl Grøger, Portrætmaler, født i Pløen den 14. Oktober 1766 af fattige Forældre, Faderen var Skræder, viste fra Barndommen Lyst til Tegning. Efter at han af sin Fader først var sat i Skræder- og senere i Drejerlære, gik han selv i Malerlære og lagde sig samtidig paa egen Haand efter at tegne Profilportræter med Rødkridt. Han forlod nu Haandværket, ernærede sig nogen Tid med at tegne Portræter i Lybek, hvor han blev Ven med den tyske Maler Aldenrath, kom til Berlin, modtog der en noget fuld-stændigere Kunstuddannelse og rejste endelig til Dresdén for med Iver at lægge sig efter Oliemaleriet. I 1802 besøgte han Paris. Efter den Tid levede han som en anset Portrætmaler i Hamborg, indtil han 1813 kaldtes til København for at male den kongelige Familie og en Mængde andre Portræter (kgl. Malerisaml.). Han vendte dog snart tilbage til Hamborg, hvor han og Aldenrath førte Ungkarle­husholdning i Fællesskab, og han døde der den 9. November 1838.

(Nagler, Kstl. Lex. Hamb. Kstl. Lex. Allg. Deutsche Biogr., IX. Weinw. Lex. Skild. 1810, Sp. 759. Udst. Fortegn, f. 1825. Strunk. Jfr. II. Udenl. Kstn.)

 

324

Grønbech. Søren Nikolaj Grønbech, Maler, født den 28. Juli 1863 i Aalborg og Søn af Landmand Christian Grønbech, blev Student 1882 og s. A. af C. F. Andersen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han besøgte fra i. Januar 1883 til Maj 1886. Han har udstillet siden 1891, Portræter og enkelte Figurer. I 1893 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med et Portræt, som dog ikke be­lønnedes.

(Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Grønland. Theude Grønland, Søn af Organist Johan Grønland i Altona og Sofie f. Runge fra Haderslev, blev født i Altona den 31. August 1817. Han besøgte Kunstakademiet i København 1837 —39, da han blev Elev af Modelskolen. I Aarene 1839—41 udstillede han et Par Portræter. Aaret efter, 1842, rejste han til Udlandet, lagde sig der efter Blomstermaleriet og bosatte sig i Paris. Han ved­ligeholdt dog Brevvexling med J. L. Lund lige til 1859. Efter at han ikke havde udstillet i København i sexten Aar, hjemsendte han derfra i 1857 et Par Billeder, et Frugt- og et Blomstermaleri, der tildrog sig Akademiets Opmærksomhed i den Grad, at han den 5. Juli 1858 blev optagen til udenlandsk Medlem. Senere udstillede han af og til, dog mest mindre Billeder, indtil 1875, da man sidste Gang saa et Par Arbejder af ham.

I Paris, hvor han 1846 var bleven gift med Simone Olympe født Maréschal, fik han i 1848 en første Klasses Guldmedaille ved den almindelige Udstilling og i 1855, ved Verdensudstillingen, en anden Klasses Guldmedaille. Hans største og bedste Værker blev solgte dels til England, hvor han opholdt sig i flere Aar, dels til Privatmænd i Frankrig og Tyskland. Malerisamlingen i Berlin har et Maleri af ham, som han havde udført i Italien. Paa Grund af Forholdene i Paris flyttede han i 1869 til Berlin, hvor han levede sine sidste Aar og døde den 16. April 1876. Af de mindre Prøver paa hans Kunst, der har været at se ved Udstillinger her, fremgik det, at han forenede en kraftig og levende Farve med stor Lethed og Frihed i den techniske Behandling.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. J. L. Lund, Brevvexl. i St. kgl. Bibi.)

 

Grønvold. Holger Carl Grønvold, Maler, er Søn af Køb­mand Rasmus Grønvold fra Præstø (f. 1817, d. 1871) og Mariane Dorothea f. Johnsen (f. 1819), og er født i Storehedinge den 26. April

 

325

1850. Han blev Student 1869, dimitteredes derefter af V. Kyhn til Kunstakademiet, som han gennemgik fra 15. Januar 1870 til Oktober 1877, dog uden at tage Afgang og var i Paris Vinteren 1875—76, hvor han studerede under Lehmann. Han har udstillet Portræter og Studier siden 1877 og blev samtidig Lærer i Gibsskolen ved det techniske Selskabs Skole. I 1884 ægtede han Signe Løjt Kiær (f. 1857), Datter af Borgmester, Landsthingsmand Christian Albert Kiær (f. 1825, d. 1877) og Mathilde Ingeborg f. Bagger (f. 1836, d. 1872); hans og Jensen-Egebergs Hustruer ere Søstre. I 1893 blev han Assistent ved Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse. (Priv. Medd. Richter, Jur. Stat. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Grønvold. Povl Isak Grønvold, Kobberstikker, født i Norge i 1719 (ikke 1717), var Søn af Frederik Christian Grønvold, Kaptajn ved 2. søndenfj. Dragonregiment (f. 1693, d. 1757) og Justine Cathrine f. Reichwein (f. 1688, d. 1783). Han blev 1734 Land­kadet, 1739 Søkadet, 1741 Sekondløjtnant, 1746 Premierløjtnant, 1753 Kaptajnløjtnant og i December 1758 Kaptajn i Søetaten; han havde lagt sig efter Tegning og Kobberstikning under Fosies Vej­ledning. Han har 1750—60 udgivet en Samling Kobberstik med Titel: »Tegninger over Kong Frederik V's Rejse igennem Dan­mark og Norge«, 30 Blade i Tverfol. Grønvold havde Tjeneste ved Nivaa, hvor der var Havn for Galejer, da han døde den 23. November 1760. Han ægtede 1748 Ingeborg Marie de Wibe, Datter af Johan Wibe og Ellen Strømsø (f. 1720, d. 1806). Fra 1762 fik hun 77 Rdl. 8 Sk. d. C. om Aaret i Enkepension, indtil den i 1766 blev noget forhøjet. I 1770 blev hun, i andet Ægteskab, gift med den 19 Aar yngre Præst, Amund Tronsen Strøm (f. 1739, d. 1826).

(Suhms Nye Saml. III, S. 21. Kraft og Nyerup, Lex. Skild. 1830, Sp. 738. Rigsarch. Weinwich Lex., fejlagtig som Grønnewald. Geneal. Inst. Krohn I, 34—36. Marinens Archiv, nu i Rigsarch. Krigsm. Archiv.)

 

Gudme. Lorens Povl Gudme, Architekt, er Søn af Sognepræst Joachim Gudme (f. 1825) og Christiane Mathilde Theodora Breslau v. Bressendorf (f. 1829) og blev født i Præstø den 23. Marts 1861. Han blev Student fra Rønne Latinskole 1878 og tog 1879 Adgangs-examen ved den polytechniske Læreanstalt for at blive Civilingeniør, blev derpaa fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1882 til den 28. Maj 1889, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han har gjort en Studierejse til England og Frankrig og er bosat som Architekt

 

326

i København.     Den 28. Februar  1894  blev  han gift   med  Johanne Louise Klocker (f.  1872), Datter af Kasserer Klocker. (Priv. Medd.    Akad.    Elvins om Forældre.    Geneal. Inst.)

 

Gudmundsen-Holmgren. Johan Gudmundsen-Holmgren, født i Rønne den 2. April 1858 er Søn af svenskfødte Forældre, Bødker­mester og Cementfabrikant Johan Frederik Holmgren (f. 1817, d. 1873) og Elna Christina f. Gudmundson (f. 1817, d. 1895). I 1894 fik han Indfødsret. Efter forskellige Omskiftelser kom han i Maler­lære, blev Svend og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, som han besøgte fra Oktober 1880-, i 1883 rykkede han op i Modelskolen, men forlod derpaa Akademiet, aftjente sin Værnepligt og begyndte at udstille i 1884. Derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Krøyer og 1886—87 Kunstakademiets Dekorationsklasse. Den 23. Februar 1889 ægtede han Lauretta Vilhelmine Christensen (f. 1862), Datter af Kontorbud Jakob Christian Christensen (f. 1811, d. 1892) og Henriette Jakobine f. Smith (f. 1815). Gudmundsen-Holmgren har udstillet dels ikke faa Portræter, dels større og mindre Genrebilleder, hvoraf enkelte ere solgte til Amerika.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Indenrigsmin.)

 

Gudmundsson. Sigurd Gudmundsson, Maler og Archæolog, Søn af Bonden Gudmund Olafsson og Stine Povlsdatter, blev født paa Gaarden Helluland paa Island den 9. (13.) Marts 1833. Da han viste Anlæg for Tegning, blev han sendt til København (Sept. 1849), hvor han kom i almindelig Malerlære, men han forlod snart denne for at søge kunstnerisk Uddannelse, først hos Jerichau og snart efter, ved Hetschs Medvirkning, paa Kunstakademiet, hvis Elementarskole han begyndte at besøge allerede i December s. A. Imidlertid naaede han gennem Gibsskolen op i Modelskolen, men forlod saa Akademiet og drev det heller ikke som udøvende Kunstner videre end til at male nogle taalelige Portræter af Landsmænd. Han udstillede i 1856 et Portræt, i 1858 to Portræter, efter at han i det mellemliggende Aar havde været et Besøg paa Island og om Vinteren (1857—58) her i København malet under Constantin Hansens Vejledning.

Derimod har han større Fortjenester af sin Virksomhed for at udbrede kunstnerisk Smag paa sin Fødcø og frede om dens efter­ladte Minder. Han rejste nemlig i 1858 tilbage til Island, for ikke mere at forlade det, og ernærede sig i Reykjavik, om end tarveligt, som Portrætmaler, medens han samtidig udøvede stor og stigende

 

327

Indflydelse i forskellige Retninger til Forbedring af sine Landsmænds Smag og til Vækkelse af deres kunstneriske Sans. Han var grundig hjemme i sin Fødeøs Oldliteratur, og paa Grundlag af sine Studier heri gjorde han ikke alene Forslag til et smagfuldere Snit af den sædvanlige islandske Kvindedragt og lærte de islandske Guldsmede at bruge deres oldnordiske Motiver med større Skønsomhed, men han har især gjort uforglemmelig Nytte ved (1863) at fremkalde Stiftelsen af en Oldsagssamling i Reykjavik, hvorved endnu en Del af Islands Levninger fra Oldtiden kunne ventes at blive bevarede for Landet selv og tjene til Støtte for Studiet af dets betydningsfulde Litteratur. Gudmundsson var ikke stærk af Helbred, og ved paa for­skellig Vis at anstrænge sig over Ævne, paadrog han sig en Bryst­syge, der lagde ham i Graven den 8. September 1874. Han var ugift.

(»En isl. Konstner« af C. Rosenberg i Rolfisens Nord. Tidsk. 1876, I, S. 260—70. Bricka, VI, 281. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl. 1875, Nr. 9. Strunk.)

 

Guioni. Giulio Guioni (Gioni), Hof-Stukkatør, født i Svejts 1694, fik Borgerskab 1739 og arbejdede i sit Fag, dog næppe synderlig udover det haandværksmæssige, fra 1740 til 1768. Han kunde være den nedennævntes Fader. Han døde i Juni 1771.

(Rigsarch.   F. J. Meier, Fredensb. 181.   Geneal. Inst.   Adresseav. 1771, Nr. 91.)

 

Guioni. Joseph Bernhard Guioni, Architekt, født 1746, maaske i København, var Tegnemester ved Kunstakademiet; han var før 1769 gift med Mariane Vidike Petersen og fik flere Børn, til et af disse var Stadsbygmester Rosenberg og Billedhugger Grunds Hustru og Datter Faddere i 1772. Kort før var han bleven Vejkonduktør. Han var selv Katholik, uagtet hans Børn blev døbte i lutherske Kirker.

(Adresseav.  1808, Nr.  101.    Skifteretten.    Lengn.    Nikolaj  K.    Trin. K.)

 

Guldager. Christian Guldager, Maler, født i København, vandt 1779 den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet, rejste derpaa til Nordamerika, hvor han skal have levet som Kunstmaler i Boston.

(Weinw., S.  192, og do. Lex.)

 

Guldberg. Emmerik Lucian Høegh-Guldberg, Søn af Oberst Julius Høegh-Guldberg (f. 1779, d. 1861) og dennes første Hustru Margrethe Palene født Hahn (f. 1782, d. 1835), blev født den 4. Maj 1807 i Aarhus. Han var bestemt til den militære Vej, men da for-

 

328

skellige Forhold hindrede det, valgte han at blive Kunstner og besøgte Kunstakademiet i København samt Lorentzens Malerstue indtil dennes Død 1828, sammen med Købke og Rørbye. Begge disse fik Plads i Eckersbergs Malerskole, Guldberg derimod fulgte, tildels af økonomiske Grunde, tilbage til sin Fødeby med Gebauer, der den Gang vilde tage Bolig i Aarhus. Han uddannede sig nu til Dyrmaler og Genremaler under Gebauer, der imidlertid snart blev sygelig og døde allerede 1831. Guldberg fik under dennes Sygdom Tilsynet med den i Aarhus oprettede Tegneskole (Arveprins Ferdinands Haandværks- og Tegneskole), og forestod efter Gebauers Død denne Skole, der har modtaget en betydelig Udvidelse og har hævdet sin Plads med Ære ved flere Udstillinger. Ogsaa have flere Kunstnere, som nævnes i dette Værk, modtaget deres første Uddannelse under Guldbergs Vejledning i Aarhus Tegneskole. Kunstneren, hvis Ophold stadig har været knyttet til Aarhus, var ligeledes i femten Aar Adjunkt ved Kathedralskolen der, og vedblev at fungere som Lærer, selv efter at han gik af fra sin Adjunktplads paa Grund af Skolens Om­ordning. Han var 1853 bleven Danebrogsmand og blev 1874 Ridder af Danebrog. Han blev gift første Gang den 16. September 1836 med Vilhelmine Theresia Gebauer (f. 1815, d. ⁵/7 ^l837)> Datter af hans Lærer, Maleren C. D. Gebauer (s. d.), og anden Gang den 21. December 1843 med Jakobine Mathilde født Raae (d. 1867), Datter af Købmand Peter Christian Raae og Frederikke f. Muller.

Guldberg har udstillet en Del Dyre- og Figurbilleder i Aarene 1833—55 og et af hans Ungdomsarbejder tilhører den kgl. Maleri­samling. Hans Hovedvirksomhed har dog været som Lærer, og som saadan virkede han til sin Død den 31. Maj 1881. Han grundlagde omtrent 1840 en Kunstudstilling i Aarhus, som siden stadig er fortsat og har stiftet meget Gavn, og han var en Tid lang Inspektør ved Kunstmuseet sammesteds.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adelskal. Pers. Tdskr. III, Till, 35.)

 

Guldbrandsen. Frederik (Frits) Norden Guldbrandsen, Maler, er født paa Frederiksberg den 12. Maj 1867 og er Søn af Kasserer i Statsanstalten for Livsforsikring Vilhelm Alfred Guldbrandsen (f. 1833) og Amalie Elisabeth f. Kriiger (f. 1842, d. 1876). Han forlod Studeringerne i 4. Klasse, gik i Malerlære, besøgte derpaa det tech-niske Selskabs Skole og kom i Oktober 1885 ind paa Kunstakademiet,

 

329

som han besøgte til Maj 1888; derpaa uddannede han sig videre i Kunstnernes Studieskole (1888—90) under Krøyer og flere andre Lærere. Siden 1890 har han udstillet, mest Kirkeinteriører. Afdøde J. N. Madvigs Studereværelse (1889) tilhører dennes Søn, Fuldmægtig Madvig.

(Priv. Medd.    Nyholms Stamt.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Guldbrandsen. Julius Vilhelm Guldbrandsen, Landskabsmaler, er født den n. Maj 1869 i Slagelse, hvor Faderen Arthur Johan Guldbrandsen (f. 1830, d. 1882) var Bogtrykker og Redaktør; hans Moder er Camilla Conradine f. Stilling (f. 1836). Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære, blev Svend 1888, uddannede sig der­efter i Udlandet til Landskabsmaler. Han begyndte at udstille i 1892. I Maj 1893 ægtede han Laura Vilhelmine Boesen, en Datter af Malermester Ramus Bernhard Boesen (f. 1822, d. 1893) og Cathrine f. Rasmussen (f. 1841), Landskabsmaler A. N. Boesens (s. d.) Forældre.

(Priv. Medd.    Nat. Tid.  1893.    Udst. Fortegn.)

 

Gulion. Louis Gullon, fransk Maler, vistnok Miniaturmaler, som i Aarene 1672—74 fik Betaling for ialt 13 »smaa Contrefeyer«, mellem 18 og 50 Rdl. d. C. for Stykket.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Gumpert. Ephraim Johannes Gumpert, Portrætmaler, besøgte Kunstakademiet i København, hvis mindre Sølvmedaille han vandt i 1825. Han udstillede i Aarene 1824—31 Portræter efter Naturen samt et Par Kopier og døde ugift den 13. December 1837, sand­synligvis kun nogle og tredive Aar gammel.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Adresseav.  1837.)

 

Gunst. Carl Frederik Gunst, Billedhugger, Søn af Sognepræst Peter Daniel Gunst (f. 1782, d. 1828) og Magdalene Sofie f. Mønnichen (f. 1779, d. 1847), blev født paa Askø ved Lolland den 24. Februar 1820, kom først i Gørtler-, senere i Guldsmedlære og blev Svend 1839. Som Lærling begyndte han at besøge Kunstakademiet i 1838, blev 1846 Elev af Modelskolen og vandt i December 1848 den mindre Sølvmedaille som Billedhugger. Han har udstillet 1851 og 1859, sidste Gang som Deltager i Konkursen for den Neuhausenske •Præmie »En Springvandsfigur«. Desuden har han udført nogle Billedstøtter, Reliefer og Buster. Efter at have opgivet Kunsten

 

330

levede  han   som Tandlæge  i Aalborg   og   døde  der  den 2. August 1886.    Han var gift med Petrine f. Eegholm. (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

Gunst. Pieter van Gunst, Kobberstikker, har af danske Portræter stukket »Princips Fredericus IV« i Patent-Folio, »Ulrik Christian Gylden­løve, sørgende over sin døde Frue Charlotte Amalie Krabbe med Ahner«, stor Fol., tegnet af Krock, hvilket Sandvig kalder »Et for­træffeligt Stykke«, og endelig Christen (o: Otto) Skeel, malet af Johan Jebsen. Kunstneren var sikkert en Udlænding (fra Holland?), men om han har levet her i Landet, kan ikke afgøres.

(Weinw., S. 93 og 143. Sandvig, S. 53. Skild. 1829, Sp. 885. Strunk, Nr. 958 og 2718 a.)

 

Gurlitt. Louis Gurlitt, Landskabsmaler, Søn af Fabrikant Johann August Wilhelm Gurlitt og Helene f. Eberstein, er født i Altona den 8. Marts 1812. Han fik sin første Kunstuddannelse i Hamborg (1828—32) hos Siegfr. Bendixen, af hvem en Mængde andre hol­stenske og hamborgske Kunstnere ere Elever. Derpaa tog han til København og fik Adgang til Kunstakademiet, hvor han allerede i December 1832 blev Elev af Modelskolen, og ét Aar efter fik han den mindre Sølvmedaille. Da han havde valgt Landskabet til sit Fag og regnedes blandt de »modneste og talentfuldeste« af Akade­miets daværende Elever, anbefalede det ham i 1835 til Rejseunder­støttelse fra Fonden ad usus publicos, idet det »følte sig smigret ved at iagttage de heldigste Frugter af hans Ophold ved denne Kunst-skole«. Han fik ikke denne Understøttelse, men foretog ikke desto mindre dels Sommerrejser i Danmark og Norge, dels 1836—37 en længere Rejse til Munchen, vendte tilbage til København for at ægte Elise Saxild, Datter af Fuldmægtig Jakob Saxild og Anna f. Schøning og tilbragte 1837—39 i Norditalien og München, hvor han den 6. Juli i sidstnævnte Aar mistede sin Hustru.

Efter at være kommen tilbage til København, indsendte han et Parti af Kullen for at agreeres, hvilket skete den 3. Marts 1840, og endnu den 2. November s. A. blev han Medlem af Kunstakademiet paa »Egn ved Silkeborg, gamle Elletræer ved en Sø«. Han forblev nu rolig i Danmark indtil 1843, da han i April Maaned udbad sig og fik af Akademiet en tysk Attest for, »at han var ordentligt Medlem af Akademiet, og at hans eventuelle Enke og Børn var pensionsberettigede efter ham«. Derpaa rejste han i Følge med Grev

 

331

U. Baudissin til Diisseldorf, hvor han ægtede en tysk Dame født Burger, med hvem han rejste til Italien. Uagtet Bravo i sine Kunst-beretninger fra Rom, idet han roser den Lethed, hvormed han til­egnede sig i>den Ton des italienischen Coloritv-, nævner ham blandt de danske Kunstnere, og uagtet han 1847 af Christian VIII blev udnævnt til Ridder af Danebrog, tilhører han dog fra 1843 i Grunden ikke mere Danmark, hvis ejendommelige Kunstrelning han gav Afkald paa tilligemed Fædrelandet. Han har efter den Tid stadig levet i Udlandet, navnlig i Tyskland, hvor han har et stort Navn som Landskabsmaler, blev gift for tredje Gang med Elisabeth Lewald, en Søster til Forfatterinden Fanny Lewald, og har i de senere Aar kun sjælden udstillet i Danmark; sidste Gang (1876) som »uden­landsk Medlem af Akademiet«, hvilket han endnu er. Den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Arbejder, malede i Aarene 1834—43. (Priv. Medd. Bricka, VI, 323. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. J. L. Lund Brevvexl. i St. kgl. Bibi. Nagler, Kstl. Lex. Muller, do. Danske Lægestand, 1891, S. 315.)

 

Gylding. Jørgen Gylding, Miniatur- og Emailmaler i Køben­havn, arbejdede i Frederik V's Tid. De første Prøver paa Email-Maleri af ham nævnes i 1753, og mindst fra 1756 arbejder han for Hoffet og faar særlig Betaling for sine Arbejder, samtidig med, at han fra den i. Januar 1755 har 300 Rdl d. C. i fast aarlig Lønning. Gylding døde den 19. December 1765, og hans Enke, Amalie Chri­stina fik dels Betaling for emaillerede Daaser og for et Porcelæns-maleri (1768), hvilke hun selv synes at have udført, (?) dels fra den 4. December 1767 en aarlig Pension af 50 Rdl. I 1817 søgte en Datter af ham, Dorothea Gylding, der boede i Aabenraa, om Under­støttelse af Kunstakademiet, med hvilket han dog slet ikke havde staaet i Forbindelse. Af hans Arbejder, i Email og paa »ægte« Porcelæn, nævnes »Christus, omgivet af Apostlerne«, »Christus for Pilatus' Domstol«, »Christian VI's Apotheose«, solgt ved Krigsraad Colmans Auktion i 1817, samt »Frederik V omgivet af allegoriske Figurer«, hvilket sidste skal være sprunget i Brændingen; efter Tradi­tionen skulde han have taget sin Død derover; men da dette Arbejde er fra 1758, synes her at være en Misforstaaelse. Desuden malede han Kongens Portræt mange Gange. Han arbejdede ogsaa for Porcelænsfabriken.

(Bricka, VI, 397. Ind. Tdskr. 1878. Weinw., S. 169. Rigsarch. Akad. F. J. Meier, Fredensborg, S. 18J.)

 

332

Gyllich. Svend Ludvig Valdemar Gyllich (Giillich), Theatermaler, Søn af Fabrikant Fritz Giillich (f. i Strassburg 1799, d. 1872) og Vilhelmine f. Ørgaard, er født paa Christianshavn den 15. December 1837. Han besøgte Kunstakademiet fra 1855, blev 1858 Elev af Modelskolen, og vandt 1860—62 den mindre og store Sølvmedaille. Derefter deltog han i den slesvigske Krig og blev Løjtnant. I 1866 udstillede han et Portræt. Efter at have malet under Simonsens og Marstrands Vejledning kastede han sig over Theatermaleriet, udførte nogle Dekorationer til Sekondtheatrene og fik i 1867 Understøttelse fra den Reiersenske Fond og det Classenske Fideikommis til en Udenlandsrejse. Han opholdt sig nu i Tyskland, navnlig i Wien, og senere i Paris (1868—69) for at uddanne sig i sit Fag. Efter Hjemkomsten fik han Ansættelse ved det kgl. Theater som dets Theatermaler, dels i Architektur, saaledes til »Livjægerne paa Amager«, til »Mestersangerne«, til »Bertran de Born«, »Faraos Ring«, »Aida«, »Aladdin«, »Syvsoverdag«, »Der var engang —« navnlig Balletter, dels Landskabsdekorationer, en Bjærgegn til »Den forvandlede Konge«, »Hakon Jarl«, »Strandbyfolk«, »Fruen fra Havet« m. fl. Han giftede sig 1877, i andet Ægteskab, med Flora Theodora Vilhelmine Wiberg, Danserinde ved det kgl. Theaters Ballet indtil 1889, og Datter af Agent Wiberg (f. 1820, d. 1879). Den 26. Maj 1892 blev han Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd.    Bricka,  VI,  409.    Statskal.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Gyntelberg. Nikolaj Gyntelberg, Architekt, født 1626 i Jylland, var »Kong Frederik III's velbestalter Bygherre over Danmarks Rige baade i civil og militær Architektur«. I 1654 var han i Italien, som det synes med kongelig Understøttelse, thi formaaende Mænd medgav ham skriftige Anbefalinger paa Rejsen til Rom og Florens.

(Weinw. Lex.    C. Bruun, Festskrift f. kgl. Bibi.)

 

Gysbrecht. Cornelius Gysbrecht, Maler fra Brabant, udførte en Del Stittk&enstykker for det danske Hof i Aarene 1670—72. Deraf bevares ikke faa Stykker i de kongelige Samlinger, for største Delen forestillende dødt Fuglevildt, ophængt paa et Søm i en Brædevæg, eller lignende Genstande. Behandlingen er overordentlig flittig, og Naturefterligningen er ddt i høj Grad skuffende. Sædvanligvis skriver han sit Navn paa et tilsyneladende henkastet Brev, i hvis opadvendte

 

333

Hjørne   man   tror  at  kunne  gribe.     Ogsaa i Tyskland  findes   gode Arbejder af ham; thi han levede en Tid i Hamborg.

(Weinw., S. 58. Spengl. Cat. Fredensb. Cat. Rigsarch. Filssli Lex. & Suppl. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Gørbitz. Johan Gørbitz, Miniaturmaler, født 1782 i Bergen, kom i 1798 til København for at uddanne sig til Maler. Han fik 1801 Kunstakademiets mindre Sølvmedaille og tog Aaret efter tilbage til Bergen, hvor han ernærede sig ved at male Portræter og Land­skaber. Efter nogle Aars Forløb var han atter i København (1805) for at uddanne sig videre, rejste 1807 til Dresden og derfra til Wien, hvor han gjorde Lykke som Portrætmaler, navnlig ved et Portræt af den danske chargé d'affaires Nissen (1808). Wiens Belejring (1809) fordrev ham derfra, og han drog nu til Paris, hvor han levede i mange Aar. I 1812 traf Kammerjunker Bruun-Neergaard (se Eckers-berg) ham der, og roser meget hans Fremskridt som Miniaturmaler. I 1836 kom han tilbage til Christiania og tilbragte Resten af sit Liv der, som det synes ugift. Han var meget søgt som Portrætmaler, en Tid lang Christianias eneste, og hans Billeder roses for god Karakteristik og Styrke. J. C. Dahl sætter ogsaa Pris paa hans Land­skaber, og han skildres som en mangesidig dannet Mand, »fin, lun, stilfærdig«. Han døde den 3. Juli 1853 i Christiania.

(Weinw., S. 204. do. Lex. Sagen & Foss, Bergens Beskr., S. 673, aftrykt i Skild. 1829, Sp. 1427. Akad. Dietrichson, Tidemand, I, 8.26—27, A. Aubert, Dahl, S. 389—90.)