481   Index

llsted. Peter Vilhelm Ilsted, Maler, er Søn af Jens Peter Ilsted (f. 1832), Købmand i Stubbekøbing, og Johanne Sofie f. Lund (f. 1834), og er født i Saxkøbing den 14. Februar 1861. Efter at have gaaet i Skole i Stubbekøbing tog han Præliminærexamen ved Universitetet, var derefter i Malerlære og besøgte saa det techniske Selskabs Skole. Fra Januar 1878 gennemgik han Kunstakademiets Skoler, indtil han den 21. Marts 1883 fik Afgangsbevis som Maler. To Aar efter konkurrerede han til Guldmedaillen og den 9. Oktober 1885 blev den mindre Guldmedaille tilkendt ham for »Psyche nærmer sig til Amors Leje«. Strax efter tiltraadte han en længere Rejse til Sydeuropa, Ægypten og Palæstina, samt rejste hjem over Spanien, Paris og besøgte tillige det øvrige Vesteuropa. Med Understøttelse fra Kultusministeriet var han 1889 ved Verdensudstillingen i Paris, og i 1891 en længere Rejse med en Rejseunderstøttelse af 1000 Kr. fra Akademiet.

Ilsted begyndte at udstille 1883 og har foruden et Par Portræter mest udstillet Genrebilleder, hvoraf »Et Interiør« fik »hædrende Om­tale« i Parjs, medens han i 1890 fik første Gang Aarsmedaille for »En Skærmydsel«, som blev købt af den kgl. Malerisamling. Fra i. Juni 1893 har han haft Ansættelse som Assistent ved Kunst­akademiets Modelskole og dens Forberedelsesklasse. Han har i de

 

N. K. L.    I.                                       December 189;.                                   31

 

482

senere Aar tillige lagt sig efter Restauration af Malerier. Ilsted blev den 5. Maj 1891 gift med Ingeborg Lo visa Petersen, en Søster til Maleren Tom (P. Th.) Petersen (s. d.).

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 277.    Nat. Tid. 4/6 1891.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Ingemann. Carl Johannes Valdemar Ingemann, Architekt, Søn af Købmand (Parfumør) Søren Edvard Joachim Ingemann (f. 1809, d. 1843), en Brodersøn af Digteren, og Mariane Aurelia Laurentine f. Lauritzen (f. 1811, d. 1878), er født i København den 21. Februar 1840, lærte Murerhaandværket og besøgte Kunstakademiets Byg-ningsskoler fra Oktober 1856 til Marts 1866, da han tog Afgangs­prøvens architektoniske Del. Han har arbejdet som Architekt under H. C. Stilling, indtil denne blev Stadsbygmester. Af hans selv­stændige Værker kan nævnes Gravkapellet ved Vor Frelsers Kirke (1868), Østifternes Kreditforenings nye Bygning, Kong Salomons Apothek og Luthers Missionsforenings Bygning (1876—77); i 1882 Porcelænsfabrikens og Aluminias nye Bygninger i Smallegade, i 1884 den store Ejendom paa Købmagergade Nr. 50, hvor tidligere den kgl. Porcelænsfabriks Bygninger stod, 1886 Frederiksholms Kanal Nr. 4 (Kunstforeningen), 1888 Ombygning af det forrige Vajsenhus, Købmagergade Nr. 44, 1895 en nv Bygning, hvor den forrige Tvermoes'ske Gaard paa Kultorvet laa, m. m. Det er saaledes mest som Bygmester for Privatfolk, at Ingemann har udfoldet saa stor Virksomhed. I Oktober 1877 blev han Lærer ved det techniske Selskabs Skole i borgerlig Bygningskunst; i 1894 blev han Borger­repræsentant. Han blev den 30. Oktober 1868 gift med Sofie Mar­grethe Madsen (f. 1843), Datter af Bødkermester Hans Peter Madsen (f. 1803, d. 1858) og Anna Sofie f. Hamborg (f. 1802, d. 1878).

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 295.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Ingemann. Lucie Marie Ingemann, født Mandix, Malerinde, var eneste Datter af Konferensraad Jakob Mandix (f. 1758, d. 1831) og Margrethe Elisabeth f. Hvistendahl (f. 1756, d. 1810) og blev født i København den 13. Februar 1792. Hun blev den 30. Juli 1822 gift med Digteren Bernhard Severin Ingemann. Af Kærlighed til Malerkunsten begyndte hun at male hos C. V. Eckersberg og malede blandt andet i 1826 et Portræt under hans Tilsyn. I 1824 og 1826 udstillede hun nogle Blomsterstykker. Hun har malet en stor Del mindre Altertavler og har raderet fire Blade, men for øvrigt tilhørte

 

483

hendes kunstneriske Virksomhed for største Delen ikke Offentligheden. Hun døde i Sorø den 15. Januar 1868.

(Erslew, Forf. Lex. I, S. 745. Suppl. I, S. 962. Lengnick, Fam. Hvisten-dahl og Mandix. Eckersb. Optegn. Krohn, I, 192. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Ipsen. Jakob Ipsen, Maler, født den 24. August 1756 paa Hallig Øland; Faderen, Reinhold Ipsen (d. 1796) var Sognepræst i Kværn; han var yngre Broder til de nedennævnte og var Portræt­maler i Flensborg i Slutningen af det forrige Aarhundrede. Blandt hans Billeder nævnes et Portræt af den gliicksburgske Hofpræst, Provst Philip Ernst Liiders, malet 1784 og stukket af Fr. Carstens 1796.

(Weinw., Lex.    A. Sach, Carstens, S.  152.    Strunk, Nr.  1718.)

 

Ipsen. Povl Ipsen, Maler, Broder til ovennævnte og neden­nævnte Ipsen, var født den 27. August 1746 paa Øland, og det var hans Oldefader, der havde været Skipper paa Øland. Han har vist­nok snarere lært Malerhaandværket, inden han 1766 til 1769 lærte Oliemaleriet hos N. G. Geve (s. d.) i Slesvig By. Efter at have vundet Navn baade som Marinemaler og Portrætmaler, rejste han 1770 til København, hvor han var i Virksomhed, da Carstens 1776 kom dertil og var i Huset hos ham i et Par Aar. Af hans Arbejder kan nævnes Portræt af Generalsuperintendent i Slesvig Jakob Georg Christian Adler, tegnet af Kunstneren og stukket af R. J. P. Seehusen 1800, og af Rudolph Buchhave, praktiserende Læge i København, ligeledes tegnet af ham og stukket af G. N. Angelo (1796). Foruden disse er der efterhaanden fremkommet en hel Række smaa Portræter, let og smukt udførte med Rødkridt, Blyant og Vand-farve, hvilke alle synes at udmærke sig ved kunstnerisk Præg og god Lighed. Blandt disse kan nævnes hans eget Portræt (tilh. Kontor­chef Hytten, gengivet foran), Gustav Ludvig Båden, Kaptajn og Farver O. A. Muller og Hustru, Grev v. Osten, Professor C. G. Kratzen-stein, R. Laybourn og Hustru, Klædefabrikant J. F. Weilbach og Hustru og endnu ikke faa, hvis Navne ikke kendes; de ere signerede fra 1781 til 1800. Han boede i Regnegade i København, hvor han endnu findes i 1807. Senere skal han være rejst til Flensborg og død der.

(Weinw., S. 197. do. Lex. Strunk. Fernow, Carstens, ny Udg., S. 51 og Anm. 9. Schlesw. Kunstbeitr., S. 87. Nagler Kstl. Lex. A. Sach, Carstens, S. 152. Bricka, VIII, 308. Priv. Medd. Geneal. Inst. Vejvis, indtil 1807.)

 

Ipsen. Reinhold (ikke Rudolf) Ipsen, Maler, yngste Broder til ovennævnte og født den 27. November 1764 paa Øland, levede i

 

484

Flensborg   og malede Portræter  og   Landskaber.     Han   »skal   have været bedre Kolorist end sine Brødre«. (Weinw., Lex.    A. Sach, Carstens, S. 152.)

Irgens-Bergh. Thorvald Mathias von Irgens-Bergh, Billed­hugger, er født paa Hirsholm den 3. Marts 1864 som Søn af Rit­mester Ted Husarerne Thorvald Vilhelm Christian von Irgens-Bergh (f. 1825) og Bolette Isidore Adelaide f. Komtesse Petersdorff (f. 1830). Han tog Præliminærexamen i København, medens han samtidig var Elev ved Aftenundervisningen i det techniske Selskabs Skole, kom t 1880—81 i Murerlære i Aarhus og besøgte denne Bys techniske Skole og derpaa i 1881—82 det techniske Selskabs Skole i København. Han afbrød disse Studier i 1882 for at uddanne sig til Officer og blev 1885 Premierløjtnant i Fodfolket med Garnison i Nyborg og fra 1887 i Aarhus. I Sommeren 1891 foretog han paa Cycle en Udenlandsrejse gennem Europa til Syditalien, under hvilken Tanken om atter at hellige sig Kunsten modnedes hos ham; i 1892 og 1894 foretog han lignende Rejser, paa hvilke han gjorde længere Ophold i Paris for at studere der. Han var nemlig den i. Februar 1892 traadt udenfor Nummer i Hæren, arbejdede Vinteren efter under Sindings Vejledning og udstillede første Gang paa Foraarsudstillingen 1893 »En Najade, der leger med en Maage«; han har senere udført nogle Buster og enkelte større Arbejder, bl. a. (1895) et Konkurs­arbejde til et Portal-Relief til den nye Raadhus-Bygning. Den 15. Sep­tember 1891 ægtede han Elisabeth Birgitte de Besche (f. 1862 i Christiania), af en i ældre Tid fra Holland indvandret Kunstnerfamilie, Datter af Carl XV's norske Livlæge Johan Gerhard de Besche (f. 1821, d. 1875) og Catharina Marie f. Hviid (f. 1824, d. 1879).

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Udst.  Fortegn.)

 

Irminger. Valdemar Henrik Nikolaj (Heinrich Nicolaus) Irminger, Maler, født i København den 29. December 1850, er Søn af Oberst Johann Heinrich Georg Irminger (f. 1798, d. 1854) og Agnete Marie f. Kaalund (f. 1815). Han begyndte i Januar 1867 at besøge Kunst­akademiet, hvorfra han den i. Juli 1873 fik Afgangsbevis som Maler. I 1875 udstillede han sit første Billede, »Gæssene drives hjem«, hvormed han konkurrerede til den Neuhausenske Præmie. Senere har han udstillet dels Dyrstykker, dels Soldaterbilleder og Genrebilleder, ikke sjælden af en alvorlig Grundstemning, dels endelig enkelte religiøse Billeder. I 1879 vandt han den Neuhausenske Præmie for

 

485

»En Hoppe med sit Føl«, rejste derpaa 1884 til 1886 paa det Stoltenbergske Legat-, i 1888 fik han første Gang, i 1889 anden Gang Aarsmedaille og blev saaledes Medlem af Akademiets Plenar­forsamling. Den kgl. Malerisamling har 1890 købt »Brevskrivning Søndag Formiddag« og 1893 »En Tilgivelse« ; -Odense Museum købte det store Billede »Frelst« (1891) og Aarhus Museum to Billeder af Kunstneren. Irminger har ogsaa flere Gange udstillet som Billedhugger.

(Priv. Medd. Erslew, Forf. Lex. I, 753. Suppl. I, 914 om Forældre. Bricka, VIII, 321. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Isacsz. Isac Isacsz, Historiemaler, var sandsynligvis født i Hel­singør i Slutningen af det 16. Aarhundrede, og var, ifølge et af Christian IV den 25. Februar 1622 udstedt Pas, Søn af den neden­nævnte Peter Isacsz eller Isaksen, uagtet han efter den sædvanlige Skik skulde have heddet Isac Petersz eller Petersen. Isacsz opholdt sig den Gang i Antwerpen, og Passet eller Tilladelsen gik kun ud paa toldfri Indførelse af de Malerier, han hjemsendte fra denne By. Blandt disse var et stort Maleri, forestillende et fyrsteligt Gæstebud. Det er malet i Paolo Veroneses Smag og er betegnet »Isac Isacs fecit Antwerp. 1622«; det tilhører den kgl. Malerisamling. I 1620 skal han efter Spenglers Angivelse have været i Miinchen paa en formodet Tilbagerejse fra Italien. Den italienske Paavirkning, som spores hos Isacsz, kan han dog gærne have modtaget hos Rubens, af hvis Skole hans andre Malerier bære tydeligt Præg, saaledes »Allegori paa Øresund«, hvor Hovedgruppen er en Efterligning af Rubens. Til Riddersalen paa Rosenborg havde han malet et stort Billede »Cæsar, som modtager Afsendinger fra Asien«, der senere bevaredes paa Frederiksborg, hvor det brændte 1859. Endelig er Pontanus' Portræt, som v. d. Velde har stukket, malet af Isacsz. Om hans Livsomstændigheder kendes intet nærmere, uden at han efter sin Rejse atter har opholdt sig her i Landet. Weinwich sammen­blander ham med Isac Oserijn, hvortil der ikke synes at være nogen Grund.

(Weinw., R. 53. do. Lex. Spengl. Art. Eft. Inland. Reg. i Rigsarch. Høyens Skrifter I, 237. Høyens og Blochs Fortegn, over Malerisml. Bricka, VIII, 322. Strunk.)

 

Isacsz.    Peter Isacsz   eller Isaksen,   Historiemaler,   var  Søn   af Isac Pietersen,   Peitersen eller Petrejus   fra  Haarlem,   der var Agent eller  Kommissær  i   Helsingør   og Margrete  van Delen  fra Geldern. I Helsingør   er   Sønnen Peter   født   1569   og   dennes  Broder Johan,

 

486

den danske Historiograf, der senere kaldte sig Johannes Pontanus, to Aar efter (1571). Isacsz blev som ung sendt til Holland for at uddanne sig til Kunstner og fik Hans van Aken til Lærer. Det kan ikke ses, naar han kom tilbage fra Udlandet; dog har han mulig fra 1607 været bosat i Helsingør. I Aarene 1607—8 nævnes han gentagne Gange i Christian IV's Almanakker, idet Kongen gør Be­stillinger paa »Malværk« hos ham, hvis ikke disse gælder Haand-værkeme Peter Meier, Fader og Søn. Af et Brev fra Kongen af 10. Marts 1611 ses det dernæst, at han ved den Tid opholdt sig i Amsterdam, som det synes for en længere Tid, og havde unge danske Kunstnere i Lære hos sig, blandt hvilke mulig ogsaa Sønnen Isac var. I 1614 var han imidlertid i Helsingør igen og overtog sin Faders Stilling som Agent ved dennes Død s. A. Imidlertid maa han have gjort sig skyldig i en ikke ganske ubetydelig, maaske politisk Forbrydelse, thi den 30. Maj 1616 »gik der Dom over Peder Isak, at han for hans begangne Forseelsers Skyld skulde drage paa tre Aars Tid i Krigen i Nederland, paa hvilken Side han lyster, og derfra med sig føre Pas og Beskedning, hvorledes han sig samme­steds haver forholdet«. Ikke desto mindre er han allerede inden den 17. Januar 1618 tilbage i Danmark, hvor han nu er i fuld Virk­somhed lige til 1623, som det synes for en Del endog som bosat i København. I 1620 var han i al Fald i København og indlod sig der paa en Handel, der kaster Skygge paa hans Navn. Man ser nemlig, at han fra April d. A. har modtaget en aarlig Løn af 400 Rdl. d. C. af den svenske Konge Gustav Adolf for at tjene som svensk Spion i København, idet der som Paaskud skulde bestilles Malerier hos ham, hvilke særskilt »skulle blive betalte til Tilfreds­hed«. Dette Forhold synes ikke at være bleven opdaget i Kunst­nerens Levetid, thi han vedblev at arbejde for Christian IV og i det Brev, denne den 25. Februar 1622 udsteder for Kunstnerens Søn (s. d.), kalder han ham sin »ehrsahmben bestellten Diener undt Mahler alhier undt lieben getrewen Peter Isachsen«. Han døde i Hel­singør 1625.

Peter Isacsz var en flittig, om end ikke særlig fremragende Kunstner; han forstod med Færdighed og dekorativt Blik at anordne og udføre store Billeder; men han staar i kunstnerisk Følelse tilbage ikke alene for van Mander, men ogsaa for sin egen Søn, Isac. Af de store Malerier til Rosenborg Slots Riddersal tillægges ham bl. a. »Badning ved en orientalsk Havn«, »En Bygmester foreviser en Sultan sit Udkast«, »Et Bacchanal«. Paa Rosenborg bevares et Knæ-

 

487

stykke forestillende Christian IV og et Stykke med Figurer i fuld Legemsstørrelse forestillende samme Konge og hans Dronning Anna Cathrine. Desuden nævnes flere Billeder, tildels kun i Stik efter dem.

(Weinw., S. 53—54. do. Lex. Spengl. Art. Eft. Worm, Lit. Lex. III og hdskr. Tillæg. Burman Becker Tapeter, S. 19. Pontanus, S. 728. Sandvig, S. 80. van Mander II, 141—43. Chr. IV's Almanakker 1607—21. Kgl. Regnsk. og Ausland. Register m. m. i Rigsarch. Dsk. Mag. 4. R. II, S. 375. Brock, De oldenb. Kong., S. II og 20. Høyen, Skr. I, S. 237. Kst. og Æsth., S. 160—63. Bricka, VIII, 322. Tdskr. f. Kstind. V, 18.)

 

488