488   Index

Jacob, Bygmester, var i Tiden fra 1553 til 1555 kgl. Byg­mester under Christian III og den Gang bosiddende i København, hvor han ledede Tilbygningerne til Københavns Slot. Han blev1553 gift med3 Kirstine, der havde været Kongens Datter, Frøken Dorotheas Amme, og ved aabent Brev af n. November bestemmes, at han som Bygmester »aarlig maa oppebære i sin Livstid af Aarhus-gaard 40 Gylden (å 2½ Mark dansk), 8 Pd. Malt, 4 Pd. Rug, i Tdr. Smør, 4 Svin, 5 Faar og i Oxe samt have fri Bolig enten i Aarhus eller Randers«. Hvis hans Hustru overlever ham, maa hun nyde det samme, dog ikke de 40 Gylden. Den 8. Maj 1555 faar han dernæst »Ejendomsbrev paa en Kronens Jord i Randers ud til Graa-brødrestræde, som tilhørte Eisenbeck Kloster, samt til en Kaalhave sammesteds.« Den 17. Juni 1557 blev Herkules von Oberberg ansat som kgl. Bygmester-, men om Jacob den Gang var død, eller levede efter sin Afskedigelse i Randers, vides ikke.

(Canc. Brevb. I, 219, 229, 253, 270, 285, 298, 299, 324. 351, 361, 370, 375. 3⁸5, H, m —112. Kbh. Dipl. tildels efter Canc. Brevb., IV, 540, 541, 544, SS', 555—57- F. R- Friis, Saml., 181-199.)

 

Jacobsen. David Jacob Jacobsen, Maler, født i København den 2. Juli 1821, var Søn af Købmand, Klasselotterikollektør Jacob Juda Jacobsen (f. 1787, d. 1845), ^en Broder til S. Henriques' Svigerfader; hans Moder hed Frederikke f. Jacobsen (f. 1793, d. 1859),

 

489

en Datter af den nedenfor nævnte David Ahron Jacobsen. I sit trettende Aar kom han i Malerlære og begyndte paa samme Tid at besøge Kunstakademiets Elementarskole (1834). Da han imidlertid havde Lyst til Billedhuggerkunsten, forlod han Malerlæren og fik Undervisning i at modelere hos en Ornamentsbilledhugger Otto, der arbejdede for Jærnstøbere; derfra kom han i 1836 til H. V. Bissen, i hvis Værksted han arbejdede nogle Aar. Paa Akademiet var han i disse Aar naaet til Gibsskolen (1841) og blev i December 1844 Elev af Modelskolen. Ifølge Rørbyes Raad gik han nu over til Malerskolen og udstillede første Gang i 1849 et Par Portræter, efter at han i det foregaaende Aar, 1848, havde været frivillig med i Krigen. I de følgende Aar malede han Figurbilleder af det daglige Liv, som »En Snigpatrouille« (udst. 1851), »Badegæster paa Føhr« (udst. 1854), og »Grundlovsfest ved Eremitagen«, hvor Landskabet var af Schovelin (udst. 1855).

Da Jacobsen ikke havde vundet nogen Medaille eller Præmie ved Akademiet, kunde han ikke opnaa Rejsestipendium derfra, men han blev ved nogle Venners Hjælp sat i Stand til at foretage en Rejse til Paris. Der opholdt han sig i adskillige Aar, indtil han, paa Grund af en begyndende Brystsyge, rejste til Italien (1869), hvor han, ved Siden af sin Virksomhed som Maler, lagde sig efter Forfærdigelsen af kunstigt Marmor, for, naar han kom tilbage til København, at oprette en Fabrik i denne Retning. Men et ulykke­ligt Fald i hans Malerstue i Florens fremkaldte pludselig hans Død, den 22. April 1871, og han blev jordet paa den mosaiske Kirke-gaard der.

Fra Paris og tilsidst fra Italien hjemsendte han i Aarene 1857 til 1870 en Række større og mindre Genrebilleder samt enkelte Portræter. Af disse Arbejder kan nævnes »Den sovende Savoyard« og et af hans sidste Billeder »Kaartspillere«, der begge ejes af Kunstnerens Broder; det største af hans Billeder i dette Fag, der tillige regnedes for hans bedste, er brændt i privat Eje. Efter at det Eibeschtitzske Legat (for Fremstillinger af det gamle Testamente) var oprettet, konkurrerede han nogle Gange til dette med Billeder som »Esthers Gang til Kongen«, »Esther anklager Haman« o. fl., men stedse uden Held.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Melchiors Stamt.)

 

Jacobsen. Jes Jacobsen, Portræt- og Genremaler, var Søn af Skibsbygmester Niels Jacobsen (f. 1828) og Marie f. Kjær (f. 1831),

 

490

og blev født den 6. April 1862 i Aabenraa. Efter at have været i Malerlære først i Aabenraa og siden i København dimitteredes han fra det techniske Selskabs Skole i Januar 1881 til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 28. Juni 1884 Afgangsbevis som Maler. Han rejste derefter tilbage til Aabenraa, hvorfra han i 1885—86 indsendte til Foraarsudstillingen et Par Portræter og Genre­billeder. Ved Decemberudstillingen 1884 havde han i Forvejen udstillet »En Smedie«. Den lovende unge Kunstner døde i Hjemmet den 12. Juli 1886 af Hjærnebetændelse.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Sprogforen. Alm. 3. Aarg.  1896.)

 

Jacobsen. Nids Jacobsen, Architekt, ovennævntes yngre Broder, er født den 14. September 1865 i Aabenraa. Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære i København, og fik i 1885 Sølvmedaille for sin Svendeprøve. Imidlertid var han bleven dimitteret fra det tech­niske Selskabs Skole til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1884 til den 28. Maj 1890, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Derefter har han for Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen (s. d.) i Odense ledet Opførelsen af et Garnisonssygehus i Fredericia og af Kathedralskolen i Odense, medens han selv, dels i Fredericia, dels i Odense har udført flere selvstændige Bygningsværker, saaledes et Missionshus paa førstnævnte Sted og en mindre Kirke i Ommel paa Ærø (1894). I 1889 og 1891 har han foretaget mindre Studie­rejser i Udlandet. Jacobsen, som er bosat i Odense, blev den ii. August 1893 gift med Christiane Sofie Magdalene Møller (f. 1872), Datter af Købmand Bertram Møller (f. 1847) og Jenny Sofie f. Damm (f. 1846) i Graasteen.

(Priv. Medd.    Akad.    Nat. Tid. 1894.)

 

Jacobsen. Niels Hansen Jacobsen, Billedhugger, født den i o. September 1861 i Vejen By i Ribe Amt, er Søn af Gaardejer Carl Peter Jacobsen. Han blev opdragen til Landmand, men da han i 1883 var Soldat, forberedtes han til Kunstakademiet af Billedhugger R. M. Andersen (s. d.) og fik den 17. Oktober 1884 Adgang til dets Skoler, som han gennemgik, saa at han den 30. Januar 1888 fik Afgangsbevis som Billedhugger, men besøgte dog Model­skolen endnu i tre Semestre. For sit første Arbejde, »Loke lænket til Klippen« (udst. 1889) fik han strax Aarsmedaille og Understøttelse af flere Legatfond i 1889—90. I 1891 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, 2000 Kr., som for 1892 forhøjedes til 2500 Kr. og

 

491

derefter fik han i 1893 det Ancherske Legat. Han rejste til Italien og derfra til Paris, hvorfra han nylig er kommet hjem (1895). Han har næsten hvert Aar udstillet store Arbejder, der vise plastisk Ævne, men endnu famlende Usikkerhed i Æmneraes Valg. Jacobsen blev den 12. August 1891 gift med Anna Gabriele Rohde (f. 1862), Datter af Provst Andreas Peter Rohde (f. 1815, d. 1894) og dennes anden Hustru, Thora Vilhelmine Gabriele f. Brusch (f. 1828, d. 1875).

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 363.    Elvius.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jacobsen. Th. Jacobsen, Portrætmaler, skriver sig saaledes med Tilføjelsen »pinx. A°. 1697, Nov.« paa en stor Portrætgruppe, forestillende Pastor Lucoppidan med Hustru, 9 Børn og 3 Børnelig i fuld Legemsstørrelse, tilhørende Nikolaj Kirke i Svendborg.

(Autopsi hos Konserv. C. Andersen.)

 

Jacobsen. Ahron Jacobsen /eller Jacobsen], Gravør og Ædelstens-skærer, som var født i Hamborg (Wandsbeck) 1717 af jødisk Æt, kom i Midten af forrige Aarhundrede til København, hvor han alle­rede 1744 var i Hoffets Tjeneste og 1745 blev Hofsignetstikker med 100 Rdl. d. C., senere 200 Rdl. om Aaret. Han købte 1753 en Gaard ved Gammelstrand (nu Nr. 40), som hans Enke, Frederikke Jacobson, i 1780 tilskødede Sønnerne. Jacobson var vel anset og arbejdede lang Tid i sit Fag; han døde den n. December 1775, ikke 1770 som Weinwich siger, afløst i sin Hoffunktion af sine to nedenfor nævnte Sønner, David og Salomon Jacobson, der den 22. Januar 1776 faa kgl. Udnævnelse. Han var desforuden Fader til en Datter, som blev Moder til Theatermaler Wallick (s. d.).

(Weinw., S. 175. do. Lex. Nagler Kstl. Lex. Hamb. do. Skild. 1830, Sp. 893. Pantek., GI. Str. Matr. Nr. 10. Rigsarch. F. J. Meier, Fredensb., 184.)

 

Jacobson. Albert Jacobson, Billedhugger og Ædelstenskærer, født i København 1780, Søn af Salomon Ahron Jacobson, der nævnes nedenfor og Merle Levin von Halle, hed vistnok paa hebræisk Ahron, men forandrede efter Datidens Skik paa Dansk Navnet til det nogenledes ligelydende Albert. Efter at han i sin Barndom havde besøgt Kunstakademiet i København, fulgte han med For­ældrene til Stockholm (1796), blev Elev af Kunstakademiet der, vandt 1798 dets lille Sølvmedaille og uddannede sig for øvrigt under Billedhugger Sergels Vejledning. Da Faderen i 1801 vendte tilbage til København, er der Sandsynlighed for, at Sønnen fulgte med, thi

 

492

i Januar 1802 rykker en »Arnsen« Jacobsen op fra Gibsskolen til Modelskolen og i Juni samme Aar vinder denne Kunstner den mindre Sølvmedaille i Modelskolen. Ved den daværende lille Elevudstilling den i. April s. A. nævnes tillige »to Portræter« af Jacobson, uden at der angives, om det er malede eller modelerede Portræter, lige­som Arbejderne heller ikke nævnes i en saadan Orden, at man deraf kan slutte noget. Der er dog al Grund til at tro, at denne Kunstner virkelig er Albert Jacobson. Naar han femten Aar efter taler om, at han har opholdt sig ti Aar i Udlandet, er det rimeligt, at han tænker paa en senere Udenlandsrejse, eller i al Fald lægger de fem-sex Aar i Stockholm sammen med en Udenlandsrejse i den senere Alder, uden at man har nødig at lade ham blive tilbage i Stockholm efter Faderens Rejse. Desuden vilde et Barndoms- og Ungdoms-ophold i et fremmed Land ikke efter Akademiets Statuter have kunnet gælde for en saadan Udenlandsrejse, som altid krævedes, for at en Kunstner kunde blive Medlem.

I Sverige uddannede Alb. Jacobson sig til Billedhugger, og han vedblev under hele sin Kunstnertid at udføre Buster og Medailloner i naturlig Størrelse, bl. a. ere de tvende Medailloner i Kunstakademiet, Portræter af dets Velgørere, Malermester Jens Neuhausen og Hofraad D. A. Meyer, udførte af Jacobson i 1829. Men han bevarede tillige Slægtens Overlevering og blev ligesom sin Farfader og Fader en duelig Signetstikker og Ædelstenskærer. Det var som Kunstner i dette Fag, han fremstillede sig i November 1816 med Frederik VI's Portræt udført (intaglio) i en islandsk Topas, for paa dette Arbejde at blive agreeret af Akademiet. Til Medlemsarbejde udførte han Overhofmarechal Hauchs Portræt saavel i en modeleret Medaillon i Legemsstørrelse som ogsaa formindsket, udskaaret fordybet i en Agat. Paa disse Arbejder blev han den 25. August 1817 enstemmig optaget til Medlem af Akademiet i København. Ikke længe i Forvejen var han bleven Hofsignetstikker, og i December 1820 blev han sammen med Faderen udnævnt til Professor (i 7. Kl. Nr. i). Endelig blev han 1829 optaget til Medlem af Akademiet i Stockholm. Foruden Kunstværker i skaarne Ædelstene, hvoraf kun forholdsvis faa have været udstillede, saaledes Dronningens Portræt i Carniol (1821), Kongens Portræt i Camée (1823), Kejseren af Ruslands i hvid Carniol (1827), udførte han i dette Fag mest kgl. og adelige Vaaben, hvoraf han og Faderen i 1828 udstillede en større Række. Han dyrkede ogsaa Medaillørkunsten, men der nævnes kun ét Arbejde af ham.,

 

493

Medaille i Anledning af Frederik VI's Helbredelse (1833), med mindre Krebers Medaille, der sædvanlig tillægges Faderen, ogsaa er af ham. Han døde ugift den 28. November 1836.

(Weinw. Lex. Bricka, VIII, 368. Statskal. Møntfortegn. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jacobson. Angelique Vilhelmine [Lili] Jacobsen, Billedhugger-inde, er Datter af Kongens Jagtkaptajn, Kommandør i Flaaden Georges Johan Jacob Preben Jacobson (f. 1832, Sønnesøn af oven­nævnte Sal. A. Jacobson) og forhenværende kgl. Skuespillerinde Louise Frederikke Amalie f. Larcher (f. 1834); hun er født i Køben­havn den 25. November 1859. Hun lagde sig efter Billedhugger­kunsten og gennemgik den med Kunstakademiet forbundne Kunst­skole for Kvinder fra Oktober 1889 til Januar 1893, da hun modelerede for Afgang; men imidlertid blev hun den 14. Marts 1894 gift med Ernest Binfield Havell (f. ¹⁶/₉ 1859 i England), Landskabsmaler og forhenværende Superintendent for the school of arts i Madras i Indien. I 1892 udstillede Kunstnerinden en Buste og har siden sit Gifter-maal opholdt sig i Udlandet.

(Priy. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Bricka, VIII, 369 og 370 om Forældre.)

 

Jacobson. David Ahron Jacobson, Gravør, Søn af den ovenfor omtalte Ahron Jacobson og ældre Broder til Salomon Jacobson, der nævnes nedenfor, blev født omtrent 1753 i København og lærte Signetstikkerkunsten hos sin Fader. Efter dennes Død blev han den 22. Januar 1776 i Forening med sin Broder udnævnt til Hofsignet-stikker og Hofgravør, saaledes at han overtog alle Arbejder i Guld og andre Metaller, medens hans mere kunsterfarne Broder overtog Graveringen i ædle Stene. Han synes ikke at have vundet det Kunstnernavn som Broderen, og han blev heller ikke som denne Medlem af Akademiet. Derimod skal han, efter Familiens Over­levering have forsøgt sig i et andet Kunstfag, nemlig Bygningskunsten, idet han, da hans og Broderens Gaard ved Gammelstrand (nu Nr. 40) nedbrændte i den store Ildebrand i København i 1795, byggede en ny efter sin egen Tegning; Gaarden blev derpaa tilskødet ham alene i 1799. Han var to Gange gift — med tvende Søstre — men var anden Gang Enkemand, da han døde den 12. December 1812 og han var Morfader til den ovenfor nævnede David Jacobsen.

(Priv. Medd. Statskal. 1777—1812. Vejvis. 1794 til 1812. Adresseav. 1776, Nr. 37, 1812 Nr. 294. Pantekont. GI. Str. Matr. Nr. 10.)

 

494

Jacobson. Salomon Ahron Jacobsen, Gravør og Stempelskærer, Søn af den ovennævnte Ahron Jacobson og Broder til David Ahron Jacobson, blev født i København 1754 og lærte rimeligvis Kunsten at skære i Ædelstene af sin Fader. Han var allerede i sin tidlige Ungdom saa øvet en Kunstner i dette Fag, at han efter Faderens Død tilligemed sin Broder David (1776) blev udnævnt til Hofgrav or og ved Salonen 1778 kunde udstille Prøver, i>qui promettent un jour une belle maturité«. (Hennings). I 1788 rejste han, efterat han den 19. Maj 1779 var bleven gift med Merle Levin von Halle, med hvem han havde flere Børn, til Stockholm, hvor en gunstig An­befaling fra Arveprins Frederik til Dronning Sofie Magdalene af Sverige aabnede ham Adgang til at arbejde for Hoffet. For Gustav III maatte han i Ædelstene kopiere flere fra Italien hjembragte antike Billedstøtter, vistnok i fordybet Arbejde, og han udførte tillige efter egen Opfindelse en Endymion paa samme Maade, samt nogle Portræter. Han fik Tilbud om Hoffets Arbejde, naar han vilde nedsætte sig i Stockholm, men han vilde ikke træde ud af Kongen af Danmarks Tjeneste, og han vendte tilbage til København, kort efter at han var bleven optagen til Medlem af Kunstakademiet i Stockholm.

Efter sin Hjemkomst indsendte han til Kunstakademiet her nogle Aftryk i Svovl af sine i Stockholm udførte Arbejder, for at blive optagen til Medlem (1790); men eftersom de indsendte Prøver var Kopier, vilde Akademiet ikke agreere ham derpaa. Da han tillige arbejdede som Medaillør, vilde Forsamlingen helst optage ham til Medlem paa et originalt Arbejde i denne Retning. Efter at hans Ønske paany var blevet afslaaet i 1792, indsendte han den 7. Marts 1796 nogle Medailler og blev nu agreeret. Hans Opgave til Medlems-stykke, «en hel Figur, graveret i Onyx eller en anden fin Sten«, blev forevist Akademiet den 6. Juni s. A. og forestillede »En staaende Apollo«, skaaren i en Calcedon, og paa denne blev han med Fler­stemmighed samme Dag optaget til Medlem. Strax efter rejste han, denne Gang med sin Familie, atter til Stockholm, hvor han nu forblev i mindst fem Aar, saaledes at Sønnerne tildels blev opdragne der. Foruden Arbejder for den svenske Kongefamilie udførte han Stockholm for dansk Regning en Medaille over Marie Sofie Frede­rikke, den Gang Kronprinsesse. Vistnok i 1801 var han atter i København, hvor han Aaret efter havde Besøg af eller fremstillede sig hos den bekendte August Hennings, som siger om ham, at han var »begejstret for sin Kunst«. Hennings oplyser ogsaa, som Vidnes-

 

495

byrd om den Anseelse, Jacobson stod i, at han fik 36 Rdl. d. C. (omtrent 115 Kroner) for et Signet. Den udøvende Kunstner var tillige en kunstforstandig Mand, der ejede en for den Tid stor og værdifuld Malerisamling, som i 1809 blev offentlig udstillet. Senere solgte han en Del af den til London, hvor han, foruden paa tid­ligere Udenlandsrejser, ogsaa opholdt sig næsten hele Aaret 1815 og udstillede en Del af sine egne Arbejder ved den aarlige Kunst­udstilling der.

Jacobson, der oprindelig kun var Ædelstenskærer, havde, navnlig efter sin første svenske Rejse, med Iver lagt sig efter Medaillør-kunsten, og hans første kendte Arbejde i dette Fag er fra 1791, en Medaille over Ole Borch. Dog udførte han i den første Tid, for­uden den nævnte Medaille til Kronprinsessen samt en Medaille over A. P. Bernstorff (1795) og nogle andre private Medailler, ikke mange Arbejder i dette Fag. I 1815 skar han en Medaille i Anledning af Raad- og Domhusets Indvielse, samt en Kroningsmedaille, hvortil Stemplerne sprang under Hærdningen, og han erklærede i Begyndelsen af 1816, at han ikke vilde deltage i en senere Konkurs om en ny Medaille (jfr. bl. a. Freund); ikke desto mindre forelagde han i 1817 Akademiet Stemplerne til en Kroningsmedaille, som, efter at nogle Udsættelser var blevne tagne til Følge, synes at være bleven brugt (udst. 1823). Samme Aar udførte han to Reformationsmedailler (ligeledes udst. 1823) og i Slutningen af sit Liv nogle private Me­dailler. I 1820 blev han tilligemed sin Søn Albert, der var Kunstner i samme Fag som Faderen, udnævnt til Professor, og han døde den 28. Juni 1830, »i en Alder af 75 Aar og nogle Maaneder«.

(Weinw., S. 236. do. Lex. Hennings, S. 148. do. Breve i Hdskr. Erslew, Forf. Lex. I, S. 763. do. Suppl. I, S. 926. Gravsten paa den mos. Kirkeg. Statskal. Skild. 1809, Nr. 71—75, 1830, Nr. 57. Bricka, VIII, 376. Priv. Medd. Møntfortegn. Akad. Reitzel. Udsl. Fortegn.)

 

Jahn. Adolf Morits Jahn, Billedhugger, født i Kiel den 2 5. Juli 1803 og Søn af Landsyndicus Jakob Jahn og Julie f. Trendelenborg, blev Student fra Kiels Universitet og vilde studere Medicin. I sit tyvende Aar gav han dog efter for sin Lyst til at blive Kunstner og tog i 1823 til København, først i den Tanke at blive Maler, men i Gibsskolen bestemte han sig for hellere at blive Billedhugger. Da imidlertid Dajon var død (Decbr. 1823) og der ikke i de første Aar blev udnævnt en ny Professor i Billedhuggerkunsten, foretrak Jahn, efter at han i 1826 var bleven Elev af Modelskolen, at rejse

 

496

til Berlin (1827), hvor han i tre Aar arbejdede under Profe—:r Rauch. I 1830 forlod han Berlin, mødtes i Innsbruck med tvendt danske Kunstbrødre, Ktichler og Petzholdt, og fulgtes med dem gennem Italien. I Rom fandt han Sysselsættelse hos Thorvaldsen og har bl. a. for ham udført Apostlen Thomas i Marmor. I 1835 arbejdede han et Aar for Schwanthaler i Miinchen, men da han i 1836 kom til København, fra først af i Besøg, forblev han i Dan-mærk, idet Bygningsdirektør J. H. Koch (s. d.), som den Gang havde Ledelsen af Frederiksborg Slots Restauration, overdrog ham Vedlige­holdelsen og Udbedringen af Slottets meget Billedhuggerarbejde i ornamental Retning. Ved Frederiksborg Slot arbejdede Jahn til Slottets Brand (1859) og efter den Tid ved Badstuen og det nye Slot, ialt fra 1836 —1863, da han opgav denne Virksomhed og flyttede til København. I 1845 ægtede han Enke efter Prokurator Hans Peter Møller (d. 1841) i Hillerød, Christiane f. Prom. Han har kun udstillet faa Gange, i 1826 et Relief »Odysseus og Tiresias« og efter sin Rejse, i 1838 og 1845, nogle Buster. Jahn boede i sine sidste Aar paa Frederiksberg og døde der den 24. September 1881.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid,  1881,   Nr. 226.;

 

Jansen. Henrik Jansen, Maler, født i Flensborg 1625, drog til Holland, hvor han blev Lærling af Rembrandt, og derfra til Italien og Spanien. Efter at have været borte i tre Aar (1654—57) kom han tilbage til Danmark, var i København under Belejringen 1659 som Frederik IIFs Hofmaler, men flyttede tilbage til Flensborg, hvor han døde 1668, 43 Aar gammel.

(Efter Weinw. Lex., der ingen Kilde nævner.)

 

Jansen. Rasmus Jcmsen, Portrætmaler, af København, fik 1703 Borgerskab som Skildrer, var gift før 1719 og boede ved den Tid i Skindergade.

(Raadstuearchivet.    Rigsarchivet.)

 

Janssen. Luplau Janssen, Maler, født i Sørbymagle Præste-gaard den 15. Juni 1869, er Søn af Sognepræst Carl Emil Janssen (f. 1813, d. 1884) og Louise Sofie Frederikke f. Luplau (f. 1827, d. 1895). Han kom i Malerlære i København, senere i Helsingør, blev Svend 1889, understøttedes af en Privatmand, der optog ham i sit Hus, for at han kunde uddanne sig til Kunstner, besøgte om Vinteren det techniske Selskabs Skole, for at forberedes til Akademiet, som han besøgte fra April 1887 til Maj 1891, dog uden at tage

 

497

Afgang, men fik i det sidste Semester Skolens Understøttelse til Studierejse (125 Kr.). Han udstillede første Gang i8go, men vakte mere Opmærksomhed 1891 ved en Malkepige og et Portræt, fore­stillende hans Søster, og fik samme Aar 200 Kr. til en Studierejse fra Udstillingsfonden. I 1893 udstillede han bl. a. et raderet Por­træt af Faderen og i 1894 et Dobbeltportræt, forestillende Pastor Borup og Hustru, Kunstnerens Svigerforældre. I 1893 fik han en Understøttelse af den Raben-Levetzauske Fond, i 1894 af Akademiet, hver Gang 300 Kr. Ved Siden af sin Virksomhed som Kunstner er han Lærer ved det techniske Selskabs Skole, ved en af Kommunens Skoler (efter at have gennemgaaet Kultusministeriets Kursus for Tegne­lærere) og har selv en Malerskole. Janssen ægtede den 18. Maj 1893 Marie Borup (f. 1870), Datter af Sognepræst Julius Theodor Borup (f. 1814) og Marie f. Trier (f. 1827).

(Priv. Medd.    Elvius.    Nat. Tid.  1895.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jantzen. Hans Henrik Jantzen, Maler, født den 14. Februar 1857 i Vesterladen ved Nørresundby, er Søn af konst. Skibsmægler paa St. Croix Julius Peter Gotfred Jantzen (f. 1828) og Constance f. Resch (f. 1827, d. 1875). Efter sin Konfirmation kom han i Maler­lære, besøgte det techniske Selskabs Skole og C. F. Andersens Tegne­skole, kom i Januar 1878 ind paa Kunstakademiet, hvorfra han den 25. Maj 1888 fik Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet fra 1885 til 1889, første Gang et Portræt, senere Landskaber, tildels i Pastel og i 1889 tillige en Radering. Nogen Sygelighed, mulig frem­kaldt af Overanstrængelse, hæmmede hans Udvikling. Imidlertid rettede han sig og rejste i Foraaret 1891 til New-York, hvor han ernærer sig som Portrætmaler.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jardin. Louis Henri Jardin, Architekt, født i St. Germain des Noyers i Frankrig 1730, blev tilligemed sin ældre Broder, som nævnes nedenfor, indkaldt til Danmark som Bygmester, mulig paa Billed­hugger Salys Forslag (1754). Han blev udnævnt til kgl. Bygmester med 1000 Rdl. d. C. (3200 Kroner) i aarlig Lønning og til Professor i Perspektiv med 200 Rdl. om Aaret ved det nys oprettede Kunst­akademi, der den 15. Januar 1755 optog ham til ordentligt Medlem. Hans Receptionsarbejde var Tegningen til et Landslot. Foruden de Forelæsninger, han maa have holdt som Professor, synes han ikke

 

N. K. L.    I.                                           December  1895.                                     3²

 

⁴⁹⁸

at have faaet Lejlighed til at virke som Bygmester (jfr. N. H. Jardin), thi han døde allerede den 8. Oktober 1759 kun 29 Aar gammel paa Charlottenborg.

(Weinw., S. 153. do. Lex. Sandv., S. 77. Adresseav. 1759, Nr. 35. Hen­nings, S. 72. Rigsarch. Akad. Invent. 1793. Akad. Thiele. Kunstakad., S. 99 og 121.)

 

Jardin. Nicolas Henri Jardin, Architekt, født den 22. Marts 1720 i St. Germain des Noyers, havde været Elev af Kunstakademiet i Paris, hvis Grand prix de Rome han vandt og rejste 1744 til Rom, hvor han tilligemed Saly havde uddannet sig videre ved det franske Akademi; han opholdt sig der i ti Aar og granskede Old­tidens Bygningslevninger. Senere udgav han en Række architektoniske Blade som Frugten af sine Studier. Rimeligvis paa Salys Forslag blev han indkaldt til Danmark for at opføre Frederikskirken, den saa kaldte Marmorkirke, hvortil Grunden var lagt af Eigtved (s. d.), hvis Tegninger man senere har fundet. Det var vistnok kun ifølge Kunstnerens eget udtrykkelige Ønske, at dennes ti Aar yngre Broder, som ovenfor nævnt, fulgte med til Danmark. Efter at der ved Legationen i Paris var afsluttet en Kontrakt med Jardin den 12. Ok­tober 1754, kom han til København i Slutningen af 1754, og blev strax udnævnt til Hofbygmester med 4000 Rdl. d. C. (12,800 Kr.) i aarlig Lønning samt til Professor i Bygningskunsten ved Kunst­akademiet med 100 Rdl. om Aaret. Den 15. Januar 1755 blev han, tilligemed Broderen, Medlem af Akademiet og indsendte en Tegning til en Æreport som Receptionsarbejde. Men hverken hans eller Broderens Mellemsstykke findes mere i Akademiet.

Kunstnerens Hovedværk er den ufuldendte Marmorkirke. Grund­stenen var allerede lagt den 30. Oktober 1749, efter at der var ned-rammet Pæle i den bløde Grund, og den egentlige Grundvold var altsaa given. I Løbet af 18 Maaneder gjorde Jardin fire forskellige Udkast til en Kirke, der skulde bygges af norsk Marmor. Det Ud­kast, som blev valgt, er bl. a. afbildet i Pontoppidans Danske Atlas efter en Model i Træ, som en Kunstsnedker Lemann har udført.¹ Da det nødvendiggjorde en Udvidelse af Fundamentet, synes det egentlige Byggearbejde først at være begyndt i 1760, og i Begyn-

 

¹ Jardin lod senere selv udarbejde fem store kobberstukne Blade efter sine Tegninger til Krederikskirken, og disse udkom 1765 tilligemed Stik efter Kunst­nerens Dekorationer i Slotskirken og Riddersalen paa Christiansborg, under Titel: »Plåns, coupés et elevations &c. far JV. H. Jardin, Copenhague 17631.

 

499

delsen af 1764 var, efter Pontoppidans Angivelse, Murene kun naaede femten Alen over Grunden. Efter Jardins Beregning skulde der medgaa 27 Aar til den egentlige Bygnings Opførelse og i alt hundrede Aar til dens fuldstændige indre og ydre Udsmykning, naar der anvendtes 20,000 Rdl. d. C. aarlig til dette Værk. Det naaede imidlertid ikke videre, end saaledes som Ruinen henstod, da Op­førelsen af »Frederikskirken« 11878 blev besluttet og iværksat. Thi ved Udgangen af 1770 fikjardin sin Afsked, Stilladserne blev nedbrudte, og Arbejdet standsedes. Harsdorff og senere Hetsch og fl. a. ud­arbejdede Planer til en Fuldførelse af Bygningen efter en mere ind­skrænket Maalestok; men ingen af disse blev iværksat.

Efter Thuras Død (1759) var Jardin tillige bleven udnævnt til Intendant over de kgl. Bygninger, og han kom som saadan til at udføre enkelte Pragtdekorationer, saaledes af Slotskirken i Anledning af Frederik V's Ligfærd med en stor Katafalk, og af Riddersalen i Anledning af Christian VII's Kroning; men han fik ikke noget andet større Bygningsværk for Statens Regning. Dog var Riddersalens Udsmykning ikke blot en midlertidig Dekoration, men et Led i Byg­ningens Fuldførelse. Den rostes meget for sin Skønhed, men gik til Grunde ved Slottets Brand (1794). For Private tegnede Jardin i 1762 til Grev Bernstorff et saakaldet »Sommerhus«, d. v. s. Lyst­slottet Bernstorff ved Gentofte, der 1843 blev kgl. Ejendom og ved Statsforandringen Domæne. Siden Prins Christian blev Tronfølger og derefter Konge har det været hans Sommerresidens. Det blev opført i en ret simpel italiensk Stil og gør ved sin sjælden heldige Beliggen­hed en smuk Virkning, hvad enten man fra Hovedstadens Nærhed ser det lille Slot som Led i Landskabet, eller fra dette selv kaster Blikket hen over det afvexlende og stemningsrige Billede, der fra Vinduerne udbreder sig for Beskueren. Samme Aar blev Kunstneren udnævnt til korresponderende Medlem af Kunstakademiet i Paris og rejste i December Maaned en Tur til Frankrig, maaske i den Anled­ning; men den 25. April 1763 var han atter i København efter knap fem Maaneders Fraværelse. I 1764 blev Fredensborg Slotshave omlagt efter Jardins Forslag, rimeligvis omtrent i den Skikkelse, hvori den endnu ses, i det mindste skyldes de store Alleer, der løbe fra Slottet ned til Esrom Sø, dette nye Anlæg. Efter den Tid falder vistnok først Opførelsen af en Havesal med et Fuglehus til Grev Moltke i Haven ved dennes nye Palæ paa Amalienborg Plads (»Chri­stian VII's Palæ«). Det blev opført i>dans toute la simplicité antique«., som  Hennings  skriver,   i   Skikkelse   af  en   rund,   af  ioniske   Søjler

 

500

baaren Hal, der dækkes af en Kuppel.^l Det var tillige et Forsøg paa at bruge den bornholmske Kalksten til Bygningsværker, et Forsøg, som trods Haandværkernes Indsigelse lykkedes godt, thi den lille Bygning er nu langt over hundrede Aar gammel. Dog har det ikke fundet Efterligning i den senere Tid. Forandringen af Thotts Palæ ud mod Kongens Nytorv er ogsaa af Jardin. Tillige tillægges ham det Palæ i Amaliegade, som kaldes »det gule Palæ«. Et Arbejde, der vistnok tilhører en tidligere Tid, er Gravkapellet ved Karise, sorn det i 1766 blev overdraget Harsdorff at fuldføre (s. d.j. hvis det ellers er af N. H. Jardin. Da han ved den Tid ikke alene var i København endnu, men som det synes netop byggede for Grev Moltke, er det underligt, at han ikke fuldendte et saa lille Bygningsværk, og der kan være Grund til at tilskrive hans yngre Broder, der døde 1759, dette Arbejde. Blandt de Tegninger, Jardin ved sin Bortrejse afgav til Akademiet, var rigtignok »Et Begravelses­kapel«, men, efter et Stik at dømme, synes det at have været et ældre akademisk Projekt.

Efter at Jardin ved Udgangen af 1770 var afskediget som kgl. Bygmester og paa Christian VII's Forestilling havde faaet St. Michaels-ordenen af den franske Konge, indrettede han sig paa at forlade Danmark, saa snart Aarstiden tillod det. I Akademiets Møde den 25. Marts 1771 udbad han sig, at han selv maatte forblive staaende ved Akademiet som ancien Professeur, og at det vilde vælge Hars­dorff til hans Eftermand. I Maj afleverede han sine Tegninger og i Løbet af Sommeren rejste han hjem over Holsten, hvor han besøgte Grev Bernstorff paa Vejen. I Paris blev han ordentlig Medlem af Kunstakademiet og kgl. Architekt, men trak sig under Revolutionen tilbage til sin Fødeby og døde der 1799. P. Als har malet hans Portræt (1764) som Medlemsstykke.

(Weinw., S. 153—57. do. Lex. Sandv., S. 77. Adresseav. 1762, Nr. 91; 1763, Nr. 38. Hennings, S. 67—72. Akad. Thiele, Kunstakad., S. 99, 156—57 °g '59—62. Pontoppidan, Dske Atlas II, S. 193—96, 230 og 266. Jonge, Kbhv. 'Beskriv., S. 510. Collin, For Hist. og Stat. II, S. 276. F. J. Meier, Marmorkirken. Bricka, VIII, 389—91. Rigsarch. Krohn, I 149. Priv. Medd.)

 

Jastrau. Viggo Jastrau, Tegner, er Søn af Musiker Andreas Martin Jakob Ludvig Jastrau (f. 1823), Kantor ved St. Knuds Kirke i Odense, og dennes første Hustru Emma Josefine Louise f. Frantzen

 

¹ Senere   skal   det   have   været   brugt   som   Badstue   (Sterm,   Kbh.s   Beskr.,s. 523).

 

501

(f. 1825, d. 1878); han blev født den 29. Marts 1857. Efter at have gaaet i Skole i Odense var han 1873 til 1883 ved Handelen; men da han havde Lyst til at være Kunstner, besøgte han 1883—84 Kunstnernes Studieskole under L. Tuxen, og var derefter med privat Understøttelse et Aar i Paris (1885), kom atter til København og besøgte i Vintrene 1886—87 og 1887—88 Studieskolen under Krøyer. Han har særlig uddannet sig til Illustrationstegner og har tegnet til en Mængde Tidsskrifter og Bøger, hvoraf fremhæves »Irske Sagn og Æventyr« og »Aucassin og Nicolete«. Siden 1887 har han jævnlig udstillet de originale Tegninger til saadanne Illustrationer. Den 22. Februar 1895 ægtede han Thyra Caroline Steinhauer (f. 1868), Datter af Justitsraad, f h. Museumsinspektør, Carl Ludvig Steinhauer (f. 1816) og Mariane Mathilde f. Christensen (f. 1837, d. 1883), Søster til f h. dansk Konsul i New-York, General Th. Christensen. Jastrau blev 1888 Inspektør ved Kunstforeningen.

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 393 om Forældre.    Udst. Fortegn.)

 

Jebsen.    Johan Jebsen, Maler, se J. Jepsen.

 

Jensen. Agnes Emma Sofie Jensen, Malerinde, født den 4. De­cember 1854 i Nykøbing paa Sjælland, er Datter af Etatsraad, Amts­forvalter Niels Lauritz Christian Jensen (f. 1814, d. 1887) og Agnetine Sofie Frederikke f. Petersen (f. 1826, d. 1894). Hun er opdragen paa Bornholm, hvor Faderen i hendes Opvæxt havde Embede, og besøgte, efter at Familien var flyttet til København, Tegne- og Industri­skolen for Kvinder, samt Bertha Wegmanns Tegnekursus. I 1889 fik hun Adgang til den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, hvis Modelskoles Forberedelsesklasse hun dog kun besøgte et Par Semestre (1890 og 1891). Forinden havde hun lært at male hos hos Jul. Paulsen og allerede 1887 udstillet et Figur­billede; i 1891 udstillede hun et Par Portræter og i 1892 et Figur­billede; disse sidste udførte i Pastel. Kunstnerinden arbejder for øvrigt mest i kunstindustriel Retning.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Pers. Tdskr. 1888 og 1895.)

 

Jensen. Albert Christian Jensen, Architekt, Søn af Købmand Søren Anders Jensen (f. 1808, d. 1884) og Anne f. Jørgensen (f. 1810, d. 1879) i Frederikssund, er født der den 25. December 1847, var Elev af J. H. Nebelong og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1864 til den 2. Juli 1870, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Der-

 

502

efter vandt han i 1874 den mindre Guldmedaille for »Et Lokale til et dramatisk Selskab« og i 1876 den store for »En Kuppelkirke som Sejrsmonument«, medens han samtidig arbejdede hos J. H. Nebelong og F. Meldahl. Han rejste kort efter udenlands med Akademiets store Stipendium, men sluttede sig efter Hjemkomsten i 1878 atter til F. Meldahl, med hvem han har deltaget i flere betydelige Arbejder, saaledes Opførelsen af Herregaardene Trolleholm og Trollenås i Skaane (1886—93) og navnlig Fuldførelsen af »Frederikskirken« efter et nyt Projekt, hvori den staaende Ruin kun delvis er benyttet (fuld­endt 1894). Han deltog ogsaa med Meldahl i Konkursen om Gen­opførelsen af Christiansborg Slot; deres Projekt fik den største uddelte Præmie, 5000 Kr. For den russiske Architekt, Gehejmeraad D. J. Grimm ledede han Opførelsen af den russiske (græsk-katholske) Kirke i Bred­gade (1882—83). Selv har han givet Tegning til og opført Udstil­lingsbygningen ved Charlottenborg (indviet 1883), de Brockske Handel­skolers Bygning ved St. Annæ Plads, Toldbodens Frilagerbygning og »Magasin du Nords« store Handelspalæ. Tillige har han fra 1879 været Assistent ved Kunstakademiets Bygningskole, blev ved Fundats­forandringen i 1883 valgt til Medlem af Akademiet og fik den 3. Ok­tober 1890 Sæde i Akademiraadet. I 1883 blev han Ridder af Danebrog, i 1894 Danebrogsmand og har tillige to russiske Ridder­ordener. Den 28. November 1878 ægtede han Caroline Sofie Nebelong (f. 1848), Datter af Architekten N. S. Nebelong (s. d.).

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 397.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

 Jensen.    Alfred Jensen, Architekt, se A.  J. Raavad.

 

Jensen. Brita Jensen, Malerinde, er Datter af Ciselør Knud Christian Jensen og Vilhelmine f. Rasmussen, og er født i Køben­havn den 2. November 1872. Hun er Søster til Medaillør Knud Gunnar Jensen (s. d.). Uagtet hun ikke har udstillet, medtages hun dog her, da hun i Foraaret 1895 efter Bestilling har udført et Por­træt af afd. Formand i Arbejderforeningen af 1860 Chr. V. Rimestad til Ophængning i dennes Festsal. Det afsløredes med stor Højtide­lighed i April 1895. Samme Efteraar afrejste hun til Italien for sin Helbreds Skyld.

(Priv. Medd.    Politiken og Nat. Tid. April 1895.)

 

Jensen. Carl Christian Oluf Jensen, Porcelænsmaler, er Søn af Kedelsmed Christian Harald Jensen (f. 1840, d. 1878) og Ane Kirstine f. Jensen (f. 1838) og blev født paa Christianshavn den

 

503

i y. Februar 1871. Efter sin Konfirmation (1885) kom han i Porce-lænsmalerlære paa den kgl. Porcelænsfabrik, var udlært den i. Maj 1890, men vedblev at være knyttet til Fabriken, medens han besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han den i. Februar 1890 blev dimitteret til Kunstakademiet, og der rykkede han i 1892 op i Model­skolens Forberedelsesklasse; i Januar 1895 forlod han Akademiet. Paa Porcelænsfabriken fik han imidlertid Plads i Kunstafdelingen, hvor han ogsaa er medvirkende ved Undervisningen af Elever.

(Priv. Medd.    Akad.    Medd. fra Pore. Fabr.)

 

Jensen.    Carl Georg Jensen, Maler, se Karl G. Jensen.

 

Jensen. Carl Vilhelm Marius Jensen, Maler, Søn af Krigs­assessor, Fuldmægtig i Krigsministeriet Niels Jensen (f. 1792, d. 1867) og Florentine Jakobine f. Norup (d. 1879), er født i Ringsted den 12. Juni 1819. Han besøgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Maler, blev 1839 Elev af Modelskolen, og udstillede i Aarene 1839—42 et Par tegnede Portræter og nogle Landskaber, navnlig fra Gisselfeldt og fra Horsens. Et af disse, »Gissel-feldt Hovedbygning (Kloster)«, blev 1840 købt til den kgl. Maleri­samling og er ophængt paa Fredensborg. I 1842 opgav Jensen imidlertid ganske Kunsten, blev Student 1844, deltog som Underlæge i den første slesvigske Krig i 1849, tog lægevidenskabelig Embeds-examen 1851, vandt 1852 Universitetets Guldmedaille, blev 1853 Prosektor ved Chirurgisk Akademi og var i 1855—57 udenlands med Universitetets Rejsestipendium. Efter Hjemkomsten var han i kort Tid Underlæge \ Marinen, indtil han i Foraaret 1858 ifølge Tilbud fra Grev Wedell-Wedellsborg blev Læge paa dennes Gods i Fyn med Bolig paa Liljedal ved Ejby, hvor han efter mere end 30 Aars Virksomhed som Læge døde den 13. August 1882. I 1858 ægtede han Frederikke Christiane f. Skeel (f. 1835), Datter af Kaptajn i Infanteriet Christian Skeel (f. 1789, d. 1850) og Maren (Marie) Dorothea f. Jacobsen (d. 1870).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Dansk Lægest. 5. Udg. Dag. Nyh. 1882, Nr. 219.)

 

Jensen. Christian Albrecht Jensen, Portrætmaler, født den 26. Juni 1792 i Bredsted i Slesvig, kom i 1811 til København, for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt i Juli 1814. Samtidig uddannede han sig hos Lorentzen til Portrætmaler og vandt allerede ved sine i 1815 udstillede Portræter Opmærksomhed

 

504

for det Talent, hvormed de var malede. Aaret efter rejste han til­bage til sin Hjemstavn for at søge Fortjeneste som Portrætmaler og tjente saa meget, at han ³/4 Aar senere (1847) kunde rejse til Dresden for at uddanne sig videre. To Bestillinger af Prins Chri­stian Frederik, paa Hertugen af Augustenborgs Anbefaling, nemlig Kopier efter den sixtinske Madonna og efter Tizians Venus, satte ham i Stand til at rejse til Italien; nogle hjemsendte Kopier hjalp ham tillige til en kgl. Rejseunderstøttelse af 600 Rdl. r. S. en Gang for alle (1818). Efter et treaarigt Ophold i Italien, hvor han især sysselsatte sig med ret heldigt at kopiere nogle af Rafaels berømteste Malerier, saa han sig, trods sin »Sparsommelighed og utrolige Flittig­hed«, som en Ven af ham fremhæver, nødt til at rejse hjem »mod Forsæt og Forventning«, fordi han ikke havde det nødvendige til sit Livsophold i Italien. Han levede nu et Par Aar i Holsten og Slesvig, optaget af at male Portræter, og vendte i 1823 tilbage til København, hvor han den 14. April blev agreeret af Akademiet. Paa Portræter af Gehejmekonferensraad Malling og Kobberstikker J. F. Clemens blev han derpaa optaget til akademisk Medlem den 16. Februar 1824.

Efter Lorentzens Død 1828 søgte Jensen om det ledige Pro­fessorat ved Modelskolen, men blev ikke valgt; snart efter ægtede han Cathrine Lorenzen (f. 1796, d. 1874) og foretog (1831—33) med hende en ny Rejse til Udlandet, Tyskland og Italien. Efter Hjem­komsten blev han i April 1835 udnævnt til titulær Professor. I 1845 søgte han paany et Professorat ved Akademiet, men med ligesaa lidt Held. Derimod fik han Aaret efter fri Bolig paa Charlottenborg. Jensen var ikke alene en Tid lang meget søgt som Portrætmaler, men han agtedes ogsaa som en fortrinlig Kunstner i dette Fag. Ved Siden af den Ulighed, der ofte var i den techniske Behandling af Enkeltheder, ved Siden af den Svaghed, hvormed næsten alt andet end Hovedet og undertiden Hænderne var udførte, udmærkede hans Portræter sig som oftest ved Friskhed i Opfattelsen, Dygtighed i at gribe Personlighedens Ejendommelighed og en især den Gang ualmindelig Kækhed i Fremstillingen. Dog blev i hans senere Aar denne Kækhed til en Manér, der tilsidst næsten overskyggede de gode Egenskaber, han endnu bevarede. Jensen havde allerede i sine unge Aar lært den Kunst at rense og restaurere Kobberstik af Miniaturmaler V. A. Muller (1815) og fik derfor, efter Kobberstik­samlingens Ordning, Plads som Konservator ved denne. Fra 1857 holdt han op at udstille, men forblev i sin Stilling ved Kobberstik-

 

505

samlingen  til sin Død,   den  13. Juli 1870.     Den kgl. Malerisamling ejer to af hans Portræter og nogle Kopier.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skild. 1815, Sp. 443; 1818, Sp. 122, 441; 1819, Sp. 451. Bricka, VIII, 402. Dske Saml. 2. R. I, S. 328. Berl. Tid. 1870 og 1874. Strunk.)

 

Jensen. Christian Julius Jensen, Architekt, født den 20. Juli 1853 i Storehedinge, er Søn af Murmester Christian Jensen der og Ane Margrethe f. Hansen. Efter at have været i Murerlære hos Faderen blev han Svend 1870 og dimitteredes derpaa fra det tech-niske Institut til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1871 til den 30. Juni 1882, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han deltog i Konkursen om Udkast til Kunstmuseet og Christiansborgs Slots Genopførelse. Fra 1890 har han været Lærer ved det techniske Selskabs Skole. Sammen med Architekt Erik Schiødte (s. d.) har han opført Kontor-Vagt- og Told - Bygningerne samt nogle andre mindre Bygninger paa Frihavnens Terræn. I 1882 ægtede han Olga Marie Åkerblom.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Jensen. David Jensen eller Jenssen, Billedhugger, blev født i København den 19. November 1816. Han begyndte i 1832 at besøge Kunstakademiet for at uddanne sig til Billedhugger, vandt i 1835 den mindre og i 1837 den store Sølvmedaille for Modelering, kon­kurrerede derpaa to Gange forgæves til den mindre Guldmedaille, som han endelig opnaaede den tredje Gang (1841) for Opgaven »Jesus hos Martha og Marie« (Luc. 10, 39—42). Samme Aar fulgte han et Tilbud om fast Virksomhed som Billedhugger i St. Peters­borg. Efter at han i nogle Aar tillige havde været Lærer ved en derværende Kunstskole, fik han i 1845 det petersborgske Kunst­akademis Diplom som Kunstner, blev 1857 Medlem af Akademiet og 1868 Professor ved det. Han har i disse Aar virket baade som Architekt og Billedhugger ved Udsmykningen af Palæer og af private Boliger, og har modtaget saavel Ordener som kostbare Foræringer til Bevis paa den Tilfredshed, hans Arbejder vakte. Til­lige har han oprettet en Terrakottafabrik i St. Petersborg, hvorfra der er udgaaet en Række Arbejder, som der er trykket en russisk Fortegnelse over. Særlig Interesse for Danske har maaske et Sølvfad, hvilket han efter de Danskes Onske i St. Petersborg modelerede som Foræring til Prinsesse Dagmar ved hendes Formæling med Stor­fyrsten. Jensen blev i 1845 gift med Anna Caroline Steinberger født

 

506

i St. Petersborg, har voxne Børn og lever og virker endnu som Kunstner i St. Petersborg. I København har han, foruden sine Ungdomsarbejder, udstillet nogle faa fra St. Petersborg hidsendte Værker, sidste Gang i 1866 en »Opstandelsens Engel«, bestemt til et Gravmæle. I 1888 forærede han Kunstakademiet her Fotografier af et stort af ham projekteret Mindesmærke over Kejser Alexander II: men om det er blevet udført, vides ikke.

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 404.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Edvard Michael Jensen, Landskabsmaler, født i Køben­havn den 2. November 1822, er Søn af Skolebestyrer Jens Jensen og Louise Frederikke f. Steenberg. Hans Forældre havde først bestemt ham for Lærerstanden, men da han havde Lyst til at blive Kunstner, uddannede han sig til Landskabsmaler under H. Buntzens Vejledning. I 1863—66 var han i England, hvor han saavel i London, i det samme Aar stiftede »Scandinavian galleryi., som i Manchester og Dublin udstillede nogle af sine Arbejder. Efter 1864 har han levet her i København og udstillet som Landskabsmaler.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Ferdinand Vilhelm Jensen, Architekt, født den 27. Marts 1837 i København, var Søn af Viktualiehandler Anders Jensen, og begyndte at gaa paa Kunstakademiet i Januar 1854 for at uddanne sig til Bygmester, vandt 1859 den mindre, 1860 den store Sølv-medaille og konkurrerede strax efter til den mindre Guldmedaille, som han dog først opnaaede 1863 for Opgaven »Et Landslot«. Aaret efter byggede han den kraftigt udformede Methodisternes Kirke i Rigensgade (indviet 1866) samt flere større Privatgaarde. I Forening med Vilhelm Petersen (s. d.) opførte han (1874 —76) en Række store Bygninger, deriblandt ved Tprvet foran Søerne for det københavnske Byggeselskab, og i Slutningen af 1867 flyttede han til Hamborg, hvor han bl. a. opførte Hansasalen og en Mængde Privathuse; men i 1882 vendte han tilbage til København og virkede nogle Aar som privat Architekt. Han døde den 15. April 1890. Jensen var et usædvanlig frodigt Talent, men svag af Karakter og svingede ogsaa i sin Kunst mellem Yderligheder. Han blev i 1860 gift med Alvilda Gruber (Frobøse).

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 404.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen.    Gabriel Jensen, Maler, se  O,  G. Jensen.

 

507

Jensen. Georg Arthur Jensen, Billedhugger, er født i Raavad den 31. August 1866 og er Søn af Gørtler Jørgen Jensen (f. 1831) og Marthine f. Harding (f. 1830). Efter sin Konfirmation kom han i Guldsmedlære i København og blev Svend; samtidig besøgte han de Massmannske Søndagsskoler. Dimitteret fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet gennemgik han dette fra Oktober 1887 til den 29. Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Billedhugger. Lige­som han under sin Skoletid ved Akademiet to Gange fik en Flids­præmie paa 100 Kr., saaledes har han ihærdigt fortsat sin Uddannelse ved i tre Aar (1892—94) at konkurrere til Pengepræmien i Sommer­tiden og har hver Gang vundet anden Præmie, medens forskellige Legat-Stifteiser ved Siden heraf have støttet ham med Pengehjælp. Jensen udstillede første Gang i 1889 en Buste, men vandt mere Opmærksomhed ved en i 1891 udstillet »Høstkarl«. I 1893 kon­kurrerede han med en »Bueskytte« til den Neuhausenske Præmie, men Præmien blev ikke uddelt. Den 7. April 1891 ægtede han Marie Antoinette Wulff (f. 1864) fra Mariebo paa Lolland.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen.    Gunnar Jensen, Stempelskærer, se K.  G. Jensen.

 

Jensen. Hans Jensen, Architekt, født 1804 og Plejesøn af Portrætmaler Christian August Lorentzen (s. d.), blev opdragen hos denne i hans Bolig paa Charlottenborg og kom efter sin Konfirma­tion i Murerlære samt besøgte fra 1819 Kunstakademiet, hvis Sølv-medailler han vandt i Aarene 1824—1825. Han var i nogle Aar Assistent ved Akademiets Bygningsskole, og vandt i 1829 den mindre Guldmedaille. Han konkurrerede derpaa i 1841 til den store Guld-medaille og tog sig meget nær, at den ikke blev tilkendt ham. Dog fandt man meget rosværdigt i hans Udkast. Disse Uheld røvede ham Lysten til at bruge sine Kræfter, uagtet han skal have været en duelig og talentfuld Kunstner. Imidlertid var han fra 1837 Infor­mator ved Kunstakademiets Bygningsskole, men efter nogle Aars Forløb sløvedes hans Aandskræfter, saaledes at han fik sin Afsked paa Grund af Svagelighed. Jensen var gift med Hansine Saxild (d. 1876), Datter af Justitssekretær Saxild i Trondhjem, men efter faa Aars Ægteskab bragte hans Sygdom ham ud af Virksomhed, og Familien havde en mørk Tid, indtil Døden bortkaldte ham den 24. April 1849 i ^et pludseligt Krampetilfælde, kun 45 Aar gammel.

 

508

Sin Plejefader, Lorentzen, satte han i 1829 et af ham selv tegnet Mindesmærke. Hans eneste Søn røbede ogsaa i sin Opvæxt Talent for Bygningskunsten, kom efter sin Konfirmation i Lære hos Tømrer­mester Blom og tegnede hos N. S. Nebelong, men 19 Aar gammel døde han pludselig.

(Priv.   Medd.      Akad.      Reitzel.     Udst. Fortegn.     Statskal.      Selmers   nekr. Saml., Register.)

 

Jensen. Hans Christian yensen, Portrætmaler, Søn af Høker, senere Grosserer Peter Jensen (f. 1804, d. 1894) og Caroline f. Hansen (d. 1841), er født i København den i. Februar 1836, kom efter sin Konfirmation til at gaa paa Akademiet, hvor han 1857 vandt den mindre Sølvmedaille og Aaret efter den store. Samtidig malede han hos Marstrand og uddannede sig til Portrætmaler. Som saadan har han udstillet siden 1863. Han afbrød imidlertid strax sin Kunstner­virksomhed og gik frivillig med i Krigen, hvor han ved Indtagelsen af Als mistede sit højre Ben. Efter Krigen havde han i 1866 en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet og var atter i 1873 P^aa en større Udenlandsrejse til Tyskland og Frankrig med offentlig Understøttelse. Han er en meget søgt Portrætmaler, blandt hvis Arbejder kan nævnes, for Hoffet Hans Maj. Kongen, Brystbillede (1877), Enkedronning Caroline Amalie (1879—90) tre Gange; til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Hans Maj. Kongen i Legemsstørrelse (1887) og Museumsdirektør J. J. A. Worsaae; for Udstillingsfonden Architekten N. S. Nebelong (1871) og Akademiets Forvalter, P. Truelsen (1875); til Theatret Kapelmester Paulli; til Ribe Domkirke Biskop Daugaard og Biskop Balslev; til Politikammeret, Politidirektør Crone, samt en Mængde andre Portræter af Adels­mænd, Digtere, Skuespillere, betydeligere Embedsmænd, Handels­mænd m. fl. Den 27. April 1880 blev han Medlem af Kunst­akademiet og fik samme Aar Titel af Professor; i 1889 blev han Ridder af Danebrog. Han ægtede 1882 Marie Holmblad (f. 1849), Datter af Fabrikejer Laurits Peter Holmblad (f. 1815, d. 1890) og dennes anden Hustru Caroline Marie Elisabeth f. Schack (f. 1820).

(Priv. Medd. Bricka, VII, 598, VIII, 408. Statskal. Elvius, Patr. SI. I. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Hans Ove Vilhelm Alfred Jensen, Maler, er født den 2. August 1840 i Odense, hvor hans Fader, Hans Christian Jensen (f. 1815, d. 1881) var Graver ved St. Knuds Kirke og gift med Ellen Cathrine f. Andersen (f. 1820). Da han havde Lyst til Teg-

 

509

ning, tog Kathedralskolens Tegnelærer C. Faber (s. d.) sig varmt af ham og anbefalede ham til Billedhugger C. Peters, som skaffede ham (1855) Plads i V. Kyhns Tegneskole og i Kunstakademiet, hvor han naaede til Gibsskolen med en treaarig Understøttelse fra Velyndere i Odense. Aaret efter (1856) udstillede han »Et Maleratelier«, fore­stillende Kyhns Atelier, som fremkaldte velvillige "Udtalelser til den unge Kunstner, der imidlertid, tvungen af Forholdene, maatte gaa i Malerlære, blev Svend med Udmærkelse, men opgav dog atter saa hurtig som mulig Haandværket og ernærede sig i sin Fødeby Odense ved at retouchere Fotografier og senere som Tegnelærer. Dog var han 1869—70 et Aar i København, hvor han atter besøgte Akade­miets Almindelig Forberedelsesklasse. Først 1877 fik han igen Lejlighed til at udstille en Portrættegning af N. F. S. Grundtvig og 1878 et Landskab, senere har han kun udstillet i 1881 og 1883, ligeledes Landskaber, og han har væsentlig ernæret sig ved at tegne Portræter. I 1873 blev han gift med Ida Vilhelrnine Elisabeth Sofie Bloch (f. 1848, d. 1891), Datter af Krigsraad og Fotograf Jørgen Theodor Bloch (f. 1817, d. 1892) og Vilhelrnine f. Tam.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Harald Christian Jensen, Lithograf, født den 5. August 1834 i København, er Søn af Snedker Lars Jensen og Amalie f. Jappe, og besøgte efter begge sine Forældres Død Vaj senhusets Skole indtil sin Konfirmation. I Maj 1851 blev han Lærling i Em. Bærentzen & Co.'s lithografiske Institut under Vesterbergs Ledelse, begyndte samme Aar at besøge Kunstakademiets Skoler og blev i 1857 Elev af Modelskolen. I 1858—59 arbejdede han som Lithograf i Wien og Miinchen og i 1862 et halvt Aar i Paris, for saaledes at uddanne sig videre i sit Fag. Han arbejdede i mange Aar i samme Institut, hvori han er oplært (det nuværende Hoffensbergske Etablissement), indtil han fra 1887 har arbejdet mere selvstændigt, og har foruden en Del Blade til »Danske Mindesmærker« og nogle Bøger, udført dels Portræter i Crayon - Manér, f. Ex. Docent Fjord, dels flere store Farvelithografier (Olietryk), saaledes Christian IX's Portræt efter Olrik, Frederiksborg Slot efter Købke, »De to Munke« og »Kortspillerne« efter C. Bloeh, »Marsk Stigs Døtre« efter C. Sundt-Hansen, m. fl. Den 28. Oktober 1863 ægtede han Andrea Lønborg (f. 1836), Pleje­datter af Proprietær P. la Cour, Datter af Uhrmager D. Lønborg og Frederikke f. Priergaard.

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 411.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn).

 

510

Jensen. Harald Vilhelm Jensen, Maler, Søn af Partikulier Christoffer Jensen og Ane Christine f. Olsen, er født i København den 24. December 1837. Han kom i Malerlære i København 1852, blev Malersvend 1856, besøgte (1854—60) Kunstakademiet, hvor han i 1859 vandt den mindre Sølvmedaille i Modelskolen. I 1861 kon­kurrerede han med »Scene fra Klampenborg« til den Neuhausenske Præmie, uden at opnaa den og har siden ikke udstillet, da han efter sin Faders Ønske maatte opgive Kunsten. Han er nu Spritfabrikant i Aalborg og blev den 16. Juli 1868 gift med Emilie Hansen.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.!

 

Jensen. Isak Louis Napokon Jensen, Maler, er Søn af Køb­mand Fritz Peter Edvard Jensen (f. 1815, d. 1878) og Julie f. Bloch (f. 1814, d. 1887); han er født i København den 15. August 1858. Efter at have gaaet i Efterslægtens Skole og været i Malerlære dimitteredes han af C. V. Nielsen til Kunstakademiet, hvis Skoler han fuldstændig gennemgik fra Januar 1876 til Januar 1882, dog uden at tage Afgang. Samtidig havde han paa egen Haand studeret efter Naturen og havde allerede 1879 »Det indre af en Bondegaard« paa Decemberudstillingen. Paa Foraarsudstillingen mødte han første Gang 1881 og har siden regelmæssig udstillet dels Landskaber, dels Billeder med architektoniske Motiver. Louis Jensen har i sine Studieaar nydt flere mindre Understøttelser dels af Akademiet, dels af forskellige Stiftelser og for disse Midler foretaget flere Udenlands­rejser; i 1894 vandt han den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere og i Oktober s. A. fik han det Kaufmannske Rejselegat, som da uddeltes for første Gang. Paa dette rejste han i Foraaret 1895. Louis Jensen blev den 29. Juli 1890 gift med Marie (Rita) Brorson (f. 1869), Datter af Korpslæge Christian Sofus Brorson (f. 1829, d. 1884) og Ida Vilhelmine f. Haslund (f. 1836).

(Priv. Medd. Vahl, Slægtebog, 9. H. S. 5. Bricka, VIII, 414. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Jens Thomsen Jensen, Landskabsmaler, er Søn af Gaard-ejer Peder Jensen (f. 1827) og Mette Kirstine f. Sørensen (f. 1832, d. 1891) og er født paa Faderens Ejendom, Ladegaard ved Skander­borg den 22. December 1862. Efter at have været et Par Aar ved Landvæsenet, kom han i Malerlære i København, besøgte det tech-niske Selskabs Skole, hvorfra han den 30. September 1880 dimitteredes til Kunstakademiet, hvor han dog kun rykkede op i Modelskolens Forberedelsesklasse, idet han i 1883 rejste paa Landet, for ved selv-

 

511

stændige Studier at uddanne sig til Landskabsmaler, og har indtil i Aar (1895) stadig levet i sin Fødestavn. I 1885 fik han et Par mindre Landskaber antagne paa Decemberudstillingen, og fra 1886 har han til Stadighed under Kendingsnavnet y. Th. Jensen udstillet paa Foraarsudstillingerne, for det meste Landskaber fra Skanderborg­egnen. Fra 1888 til 1891 havde han gentagne Gange mindre Under­støttelser til fortsatte Studier dels fra Akademiet, dels fra forskellige Stiftelser og har et Par Gange konkurreret om den Neuhausenske Præmie, dog uden at opnaa den. I 1891 har den kgl. Malerisamling købt »Urolig Vintermorgen«, i 1889 har han haft Billeder paa Verdensudstillingen i Paris, i 1893 * Chicago. Ved Siden af Land­skaber har han ogsaa malet Portræter og enkelte Figurbilleder. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Johan Laurents Jensen, Blomstermaler, var Søn af Skole­lærer Frederik Jensen (f. 1771, d. 1850) i Gentofte og Ane Margrethe f. Timm (f. 1774, d. 1867), og blev født i Gentofte den 8. Marts 1800. Da han tidlig ytrede afgjort Lyst til Kunsten, blev han efter sin Konfirmation (1814) sendt til København, for at uddanne sig ved Kunstakademiet. Allerede i sit 17. Aar var han Elev af Model­skolen, vandt i December samme Aar (1817) den mindre og i det følgende Kvartal den store Sølvmedaille. Den Lethed og Hurtighed, hvormed han havde vundet Sølvmedaillernej bragte ham i Tvivl, om han skulde vælge Portrætmaleriet eller Blomstermaleriet til sit egent­lige Fag, og han malede i nogen Tid baade som Figurmaler under Eckersbergs Vejledning og som Blomstermaler under C. D. Fritzsch. I 1819 udstillede han Arbejder i begge Retninger, hvori ogsaa begge hans Læreres Undervisning viste sig, som det synes, endnu paa en temmelig uselvstændig Maade. Imidlertid bestemte han sig ganske for Blomstermaleriet og udstillede i 1821 et Blomsterstykke, »der vækker højst fordelagtige Forventninger«. Samme Aar søgte han Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos med en varm Anbefaling fra Akademiet, og i Maj 1822 opnaaede han en Under­støttelse af 300 Species (1200 Kroner) til en Rejse til Paris. Efter Præses, Prins Christian Frederiks Raad vilde han med det samme, ved et Ophold af omtrent fire Maaneder i Sevres, lægge sig efter Porcelænsmaleriet. Tillige kopierede han, for at øve sig, et stort Maleri af van Spaendonck.

Om Efteraaret 1823 var han atter i København, men først den 7. Oktober 1824 indgav han sin Begæring om at blive agreeret og

 

512

fik til Opgave for Reception at male »En Blomsterguirlande og nogle Frugter«; paa dette Billede blev han enstemmig valgt til Medlem den 7. November 1825. Tidligere paa Aaret, den 3. Maj, var han bleven udnævnt til Overmaler ved den kgl. Porcelænsfabrik i Køben­havn, hvor han virkede meget til Uddannelsen af yngre Kunstnere, navnlig i Blomstermaleri paa Porcelæn, og snart efter, den 27 Maj, ægtede han Signe Marie Vilhelmine Visby (f. 1804, d. 1885), Datter af Skolelærer Hans Jensen Visby (f. 1777, d. 1870) i Aagerup og dennes første Hustru Ane Magdalene f. Hahn (f. 1777, d. 1808). I 1833—35 foretog han en Rejse til Sydfrankrig og Italien, frem­kaldt af Hensyn til sin Kones Helbred, i 1835 blev han titulær Pro­fessor, i 1843 Ridder af Danebrog, i 1844 fik han fri Bolig paa Charlottenborg, i 1845 foretog han en Rejse til Paris og Holland. Det er de faa udvortes Hovedtræk i et Kunstnerliv, hvis vigtigste Begivenheder var hans Pensels Gerninger. Af hans Arbejder, der ere spredte paa mange Hænder, ejer den kgl. Malerisamling sex Billeder, hvoraf tre ere fremhængte.

Jensen arbejdede med en ganske ualmindelig Lethed, og han forbandt med Sans for en rig og smagfuld Anordning en kraftig Farve og, naar han vilde, en sikker og dygtig Tegning. Men hans store Penselfærdighed fristede ham ikke sjælden til at udføre Billeder, der ikke var hans Talent fuldkommen værdige, og blandt de flere tusinde Arbejder, der fremvoxede under hans utrættede Haands Virksomhed, er det kun en mindre Del, han selv endog vilde have været den første til at stemple som sit Talents sande, fuldbaarne Børn. Men blandt dem var der ogsaa Arbejder, hvori hans Sjæls hele Friskhed, hans usminkede Kærlighed til Naturen og hans Haands hele Lethed med udelt Kraft have præget sig. Allerede snart efter sin Bosættelse i København fik han sig et lille Landsted i sit Barn­domshjem Gentofte, med sin Malerstue øverst i et Slags Taarn. »Her levede han, paa en Maade hævet over Jorden . . ., og herfra lod han Blomster og Frugter regne ned.« I 1855 følte han nogen Svækkelse i sine Ojne; ikke desto mindre paatog han sig Udførelsen af en Række store Blomsterguirlander til den første Etages Loge­række i det senere nedrevne kgl. Theater, uagtet dette Arbejde skulde udføres i utrolig kort Tid, og ved anstrængende Flid lykkedes det ham ogsaa at tilendebringe et Værk, hvori hverken Anstrængelsen eller nogen Svækkelse i hans Øje var til at spore. Men dette Arbejde havde dog været over den aldrende Mands Kræfter, ved Nytaarstid begyndte han at sygne, uden dog at blive egentlig syg,

 

513

og den 26. Marts 1856 gik han bort ved en pludselig Død. Hans Støv kom til at hvile i hans kære Gentofte. Hans Portræt er malet af den nedennævnte Johannes Jensen.

(Mindeblade om J. L. Jensen. Kbhvn. 1856. Bricka, VIII, 420. Skild. 1819, Sp. 481. 1821, Sp. 501. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Jensen. Johannes Jensen, Portrætmaler, født 1818 i Køben­havn, var Søn af Skibsfører Johannes Jensen og Sofie Emilie f. Poulsen (anden Gang gift med Snedker Valentin), kom efter sin Konfirmation i Malerlære og begyndte samtidig (1832) at besøge Kunstakademiet. Efter at have uddannet sig til Portrætmaler, begyndte han at udstille 1843, og udstillede siden jævnt, om end ikke meget, indtil 1869. Af hans Portræter kan nævnes bl. a. Etatsraad Hvidt, A. S. Ørsted, Blomstermaler J. L. Jensen, Professor F. C. Sibbem, Skuespiller Michael Wiehe, Landskabsmaler F. Kraft o. fl. Foruden Portræter udstillede han ogsaa nogle Genrebilleder. Efter de faa Portræter at dømme, som Forfatteren har haft Lejlighed til at se, har han haft et kraftigt Talent, som maaske kun har savnet den fornødne Pleje for at have frembragt noget dygtigt. Efter Sigende skal han have været nogle Aar i Amerika, sandsynligvis mellem 1869—72. Han døde i København den 23. Maj 1873 og faa Aar efter døde ogsaa hans efterladte Enke, Emilie Hansine f. Hofgaard (d. 1876).

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.    Strunk.)

 

Jensen. Karl Georg Jensen, Maler, født den 22. November 1851 i Holstebro, er Søn af Købmand der Søren Harpoth Jensen (f. 1820) og Christine f. Møller (f. 1826). Efter sin Konfirmation kom han i Klejnsmedlære i København og blev Svend, blev derefter af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet i Januar 1873 og naaede op i Modelskolen, men forlod derpaa Akademiet i 1879 og malede saa nogen Tid hos Harald Foss. Han har udstillet paa Foraars-udstillingen siden 1879, i Førstningen Landskaber, i de senere Aar ogsaa Architekturbilleder, mest Interiører, og fra 1892 paa den frie Udstilling. I 1889 fik han paa Verdensudstillingen i Paris »hædrende Omtale« for et Architekturbillede. Ved Siden heraf har han haft sit Hovederhverv som Tegner til illustrerede Blade og Bøger, saaledes i disse Aar til Kr. Bahnsons Ethnografiens Historie.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Knud Gunnar Jensen, Stempelskærer, er født i Køben­havn den 31. Marts 1863 og er Søn af Guldsmed og Ciselør Knud

 

N. K. L.    I.                                             Januar 1896.                                         33

 

514

Christian Jensen og Vilhelmine f. Rasmussen, lærte at ciselere hos Faderen og paa det techniske Selskabs Skole, hvorfra han den 31. Maj 1880 dimitteredes til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 29. Januar 1885 Afgang som Modelerer. Han besøgte endnu Akademiet 1885—86 og konkurrerede i 1887 til Guld-medaillen, dog uden at opnaa den, fik derpaa i December 1886 Ansættelse som Medhjælper ved Mønten og vandt i 1889 en Penge­præmie paa 300 Kroner for en Modelfigur. Til videre Uddannelse som Medaillør fik han i 1888 det Larssenske Stipendium til en Rejse til Paris og i 1892 en Rejseunderstøttelse fra Akademiet og besøgte da Italien. Af Medailler har han skaaret Stemplerne til Præmie ved den nordiske Udstilling i 1888 efter J. Skovgaards Model, Akademiets Medaille i Anledning af Majestæternes Guldbryllup 1892, modeleret af Th. Stein, en Medaille efter egen Model til Dansk Gartnerforening og en Medaille for Professor Jul. Thomsen efter A. V. Saabyes Model. Ved Siden heraf har han udført en Del kunstindustrielle Arbejder og udstillet nogle faa Gange. Brita Jensen er hans Søster. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Lauritz Jensen, Billedhugger, er Søn af Murer Anders Jensen (f. 1831) og Dorothea Marie f. Mortensen (f. 1835) og er født i Viborg den 22. August 1859. Da han viste kunstneriske Anlæg fra Barn, optog Enkefru A. V. Gotsche ham i sit Hus og lod ham opdrage. Efter at have besøgt det techniske Selskabs Skole, blev han Elev af Vilh. Bissen og gennemgik Kunstakademiets Skoler fra Oktober 1877 til den 29. Januar 1885, da han fik Afgangsbevis som Billedhugger. Han har udstillet siden 1880, i Førstningen mest Dyrefigurer, ligesom han i det hele vistnok har sit heldigste Om-raade som Dyrebilledhugger. I 1883 udstillede han et stort dekora­tivt Arbejde »En siddende Løve med Odense Byvaaben« til Raad-huset i Odense. Til den nordiske Udstilling i 1888 modelerede han en kolossal Gruppe »En Kelter til Hest kæmpende med en Uroxe«, (tilh. Etatsraadinde Heyman), som vakte saa megen Opmærksomhed, at han fik Akademiets Rejsestipendium (2000 Kr.), som fornyedes for 1889. Efter Bestilling fra Brygger C. Jacobsen modelerede han til Carlsbergs Glyptothek »To Kristne paa Arenaen« (udst. 1891). I 1893 modelerede han paa Brahetrolleborg »To Jagthunde« (Pointere, udst. 1894), som ere udførte i Bronce til Statens Samling og et andet Exemplar til Kammerherre Treschow. Af hans mange Dyr og Dyregrupper er bl. a. »En Tyr« bleven skænket til det techniske

 

515

Selskabs Skole og to Løver opstillede foran Odense Raadhus. L. Jensen ægtede den 16. Maj 1894 Emilie Mathilde Dagmar Johansen (f. 1870), Datter af Justermester ved Mønten, Morton Johansen (f. 1818, d. 1878) og Mariane Sofie f. Lundberg (f. 1832). Kort efter (24. Maj) rejste det unge Ægtepar til Chicago, hvor Jensen er Medarbejder paa et større Mindesmærke som C. Rohl-Smith (s. d.) udfører for Staten Iowa. (Priv. Medd. Bricka, VIII, 423. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jensen.    Louis Jensen, Maler, se /. L. N. Jensen. Jensen.    Oluf Jensen, Porcelænsmaler, se C. C.  O. Jensen.

 

Jensen. Oluf Gabriel Jensen, Maler, er Søn af pensioneret Jokaj hos Enkedronning Caroline Amalie, Gabriel Jensen (f. 1817) og Anna Cathrine f. Olsen (f. 1826, d. 1891) og er født den 7. Juli 1862. Efter sin Konfirmation kom han i Handelslære, og det var først efter at han havde aftjent sin Værnepligt, at han fra det tech-niske Selskabs Skole den 22. Oktober 1887 dimitteredes til Kunst­akademiet, hvorfra han den 28. Maj 1890 fik Afgangsbevis som Maler. Siden Foraarsudstillingen 1891 har han stadig udstillet, dels Portræter, saaledes i 1893 sin Faders Portræt, dels Genrebilleder og Landskaber med Dyr. Han har haft et Par mindre Under­støttelser (1891 og 1893) fra Legatstiftelser.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen.    Peder  Vilhelm Jensen, Maler, se P.   V. Jensen-Klint.

 

Jensen. Søren Christian Jensen, Portrætmaler, født den 6. Ok­tober 1870 i Træløse i Skjelby Sogn, er Søn af Vægter Jakob Jensen, kom efter sin Konfirmation til København, besøgte det techniske Selskabs Skole og dimitteredes derfra til Kunstakademiet, hvis Skoler han hurtigt gennemgik fra Oktober 1886 til den 29. Maj 1890, da han fik Afgangsbevis som Maler og tillige en Flidspræmie. Han har siden 1892 udstillet Portræter, bl. a. af Etatsraad H. P. Lyngbye samt nogle Studier.

(Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Thomas Martin Jensen, Maler, Søn af Possementmager Martin Jensen og Marie Helene f. Nielsen, er født i Aabenraa i Sønderjylland den 20. Maj 1831. Da han tidlig ytrede Lyst til at tegne og male, blev han i 1847 sat i Malerlære i Haderslev, og

 

516

efter at han var bleven Svend (1851), kom han til København og fik Arbejde ved den Industriudstillingsbygning, som den Gang blev opført. Om Efteraaret s. A. rejste han imidlertid til Aarhus og derfra til Frijsenborg, hvor han ved Restauration af et Epitaf vakte Grevinde Frijs' Opmærksomhed, saaledes at han derved fik Midler til atter at komme til København for at uddanne sig til Kunstner ved Akademiet. Efter at han i Efteraaret 1852 var begyndt i Ornamentskolen, rykkede han hurtig op til Modelskolen, saa at han allerede 1855 kunde vinde den mindre, og 1856 den store Sølv-medaille. Fra 1858—1865 har han dernæst udstillet i København, dels Billeder af Folkelivet, som »En kurhessisk Pige i Jylland« (hans første Billede, 1858), »Scene af Livet paa Fanø« (1862), »En Jæger paa Anstand« (1865), dels Portræter, og i 1863 fik han Akademiets Understøttelse til en Rejse i Indlandet. Han foretrak at gøre en Studierejse over Diisseldorf til Paris, Holland og Belgien. I 1865 rejste han til Miinchen, hvor han studerede et A årstid under Pilotys Vejledning, levede derpaa nogle Aar i sin Hjemstavn, Slesvig, som Portrætmaler og rejste endelig i Foraaret 1869 til New-York, hvor han snart vandt betydeligt Navn som Portræt- og Genremaler, og der er han endnu bosat. I 1866 ægtede han Louise Therese Seehusen, og i 1877 var han paa en Studierejse i München, i 1895 besøgte han København.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Valdemar Edvard Odin Jensen, Portrætmaler, Søn af Skrædermester Edvard Jensen og født 1853 i Slesvig, har besøgt Kunstakademiet i København fra Januar 1871 til den 30. Juni 1877, da han bestod Afgangsprøve som Maler. Han udstillede første Gang 1876 »Et Portræt«.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Carl Milton Jensen, Landskabsmaler, er født den 16. Juni 1855 i Slagelse, og Søn af Malermester Christian Vilhelm Jensen (f. 1814, d. 1890) og Vivika Marie f. Kruse (f. 1824). Han lærte at tegne og male af Faderen, der i sin Tid havde besøgt Akademiet og havde uddannet sig til Dekorationsmaler. I sit 18. Aar kom han til København, for ogsaa at uddanne sig i Dekorations-faget, men da hans Mester ikke lod ham lære noget, søgte han Arbejde som Terrakottamaler og besøgte det techniske Institut. Dimitteret af J. Th. Hansen (s. d.) kom han i Oktober 1874 ind paa

 

517

Kunstakademiet, som han gennemgik, men forlod i Januar 1880 Modelskolen uden at tage Afgang. Han begyndte at udstille i 1879 og har siden til Stadighed udstillet, i 1889 foretog han en Rejse gennem Tyskland og Svejts for egen Regning og i 1892 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie for »Solskinsdag i Udsprings-tiden«. Den 24. Juni 1884 ægtede Milton Jensen sit Søskendebarn Caroline Albertine Jensen (f. 1859), Datter af Bagermester [Peter Frederik Jensen (f. 1820) og Inger Marie f. Krentel (f. 1815, d. 1860). I 1887 nyttede han, tildels for sin Hustrus Helbreds Skyld til Ran­ders, men der døde hun endnu s. A. den 29. December. Kunst­neren blev dog boende i Randers, . hvor han udførte en Del i pædagogisk Henseende betydningsfulde Dekorationsmalerier i de Skoler, som stod under Inspektør Ch. Gandrups Bestyrelse, og der ægtede han saa den 24. Oktober 1889 Mette Marie Ankerstjerne (f. 1867), en Datter af Købmand Gustav Ankerstjerne (f. 1838) og Anna Marie f. Westergaard (f. 1841). I 1893 flyttede han til Aar­hus, hvor han endnu bor.

(Priv. Medd.    Bricka, V,  565.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Niels Frederik Schiøttz-Jensen, Maler, er Søn af f h. Kordegn og Kantor Chresten Jensen (f. 1822) og Louise Andrea f. Schiøttz (f. 1825); han er født den 5. Februar 1855 i Vordingborg. Han kom efter sin Konfirmation i Handelslære, men da han vilde være Kunstner, tog han til København, hvor han blev privat dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Oktober 1873 til den 30. Juni 1879, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han studerede i Paris i 1882, var i 1886 i Italien, hvortil han fik en Rejseunder­støttelse af Akademiet paa 800 Kr., og var atter i 1891 et Aar i Italien. Schiøttz-Jensen havde den 2. Januar 1886 ægtet Augusta Pedersen Salomon (f. 1862), Datter af Antikvitetshandler Adolf Salomon og Edelvine Marie f. Lund. Han har udstillet siden 1880, for det meste Landskaber med Figurer, saasom »Brændesamleren og hans Kone« (1883), »Høstfolk gaa hjem om Aftenen« (1885), »Hørbrag-ning« (1890) og lignende, desuden nogle Landskaber fra Italien og et Portræt. I 1895 fik han første Gang Aarsmedaille for »Fiske­turen endt«.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen. Carl Martin Soya Jensen, Akvarelmaler, er født i Odense den 27. December 1860 og er Søn af Farver og Klæde-

 

518

fabrikant Carl Jensen (f. 1833) og Johanne Kirstine f. Rasmussen (f. 1835). Han blev Student fra Odense Skole 1879, tog anden Examen 1880, studerede Fysik, men lagde sig imidlertid efter Akvarelmaling under N. Bredal (1883—84), rejste derpaa til Paris og uddannede sig ved Akademiet der (1885—86). Han har udstillet allerede fra 1884 for største Delen Landskaber og Architekturbilleder i Akvarel, dog ogsaa enkelte Oliemalerier. Siden 1888 har han været Lærer i Akvarelmaling ved Kunstakademiet, i 1889 fik han en Rejseunderstøttelse fra Akademiet, som han dog først benyttede i Foraaret 1890, især til et Ophold i London, og udgav derefter en Theori om »Akvarelteknik«; i 1893 havde han en mindre Rejse­understøttelse, ligeledes fra Akademiet. Soya Jensen havde den n. November 1891 ægtet Malerinden Emilie Johanne Elise Bolvig, født i København den 7. Februar 1864, der i 1888 udstillede under sit Pigenavn, 1892 og 1893 som gift. Hun var Datter af Antikvitets­handler Johan Martin Emil Bol vig (f. 1835) og Annette f. Larsen (f. 1831). De havde kun været et Aar gifte, da hun døde den 6. December 1892. Efter halvtredje Aars Enkemandsstand viedes Soya Jensen den 28. Maj 1895 ^tu Ingeborg Regine Hammer (f. 1869), Plejedatter af Grosserer Carl Frederik Hammer (f. 1836) og Thora Emilie f. Møller (f. 1846); hendes Forældre var Redaktør Carl Frederik Sørensen (f. 1845, d. 1881) og Rosine f. Grossmann (f. 1846, d. 1892). Soya Jensen har ogsaa udstillet i Munchen og Dresden og solgt Arbejder der. Ved Siden af sine akademiske Kursus har han tillige været Privatlærer for mange, bl. a. ogsaa for Hds. kgl. Højhed Prin­sesse Louise.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Bricka, VIII, 432).

 

Jensen-Egeberg. Jens Jørgen Jensen-Egeberg, Maler, er født i Spettrup ved Horsens den 26. April 1848; han er Søn af Gaardejer Jens Pedersen (f. 1802, d. 1885) og Ane f. Egeberg (f. 1809, d. 1885). Han blev opdragen paa Landet, besøgte efter sin Konfirmation Uldum Folkehøjskole ved Vejle i to Vintre, kom i 1865 til Køben­havn og gik paa Blaagaards Seminarium, men af Lyst til at blive Maler besøgte han det techniske Institut, hvor han 1874 fik en Flids­præmie og Oktober s. A. dimitteredes til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik, saaledes at han den 17. Marts 1880 fik Afgangs-bevis som Maler. Siden 1881 har han udstillet dels Landskaber, dels Portræter og Genrebilleder; et Billede »Gamle Folk« (udst. 1885) forestillede hans Forældre, der døde kort efter hinanden s. A., et

 

519

Portræt i hel Figur (1892) forestillede hans Hustru. Han var nemlig den 15. Maj 1891 bleven gift med Rigmor Marie Kiær (f. 1866), Søster til Maleren H. Grønvolds (s. d.) Kone, og Plejedatter af Etats-raad, Direktør i Nationalbanken F. C. Smidt og Cathinka f. Lind-berg, der var Næstsøskendebarn med hendes Fader. Aaret efter var han en længere Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse. Jensen-Egeberg har tillige udfoldet betydelig Virksomhed som Lærer, idet han allerede 1876 blev ansat som Lærer ved det techniske Selskabs Skole og 1890 blev Overlærer og Inspektør ved samme Skole. Han har ogsaa malet en Del Portræter i Pastel.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen-Klint. Peder Vilhelm Jensen-Klint, Landskabsmaler, født den 21. Juni 1853 paa Forpagtergaarden Mineslyst under Holstein-borg, er Søn af Mejeriforpagter Christen Jensen (f. 1795, d. 1869) og Johanne Andersdatter (f. 1816, d. 1872). Han gik i Skole i København og blev i 1877 polytechnisk Kandidat med første Karakter (Ingeniørfaget), var derpaa en kort Tid ansat under Hedeselskabet i Jylland, men vendte tilbage til København og blev i Maj 1878 dimitteret fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet, som han gennemgik til Januar 1885, dog uden at tage Afgang. Fra 1881 var han Lærer ved det techniske Selskabs Skole og fra 1883 begyndte han at udstille Landskaber, dels fra Dyrehaven, dels fra andre fjærnere Egne (under Navnet P. V. Jensen). Først 1893 antog han med kgl. Bevilling Tilnavnet Klint. Han har ogsaa modeleret og i 1890 udstillet et »Stuespringvand« og Model til et Springvand paa Amagertorv, samt i 1893 modelerede dekorative Vaser. Imid­lertid ernærede han sig samtidig dels ved Lærervirksomhed, dels som Ingeniør; i 1889 var han Assistent ved Kystsikringsarbejderne i Lemvig, i 1890 blev han Assistent hos Stadsingeniøren og fra i. Sep­tember 1892 har han faaet Ansættelse som første Assistent i Tegning ved den kgl. Veterinær- og Landbo-Højskole. Han havde nemlig allerede den 15. Oktober 1887 ægtet Mathilde Caroline Pedersdatter (f. 1846), Datter af Gartner Peder Markussen (f. 1808) og Ane Kir­stine Jeppesdatter (f. 1804, d. 1860).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Voigt, Polyt. Kand., Nr. 255.)

 

Jensen-Tersløse. Anders Christian Jensen-Tersløse, Landskabs­maler, født den 28. April 1857 i Tersløse, er Søn af Hjulmand Hans Jensen, og lærte Malerhaandværket i Slagelse, hvorefter han af J. F. Busch og C. F. Andersen i Januar 1880 blev dimitteret til

 

520

Kunstakademiet, men var kun naaet op i Modelskolens Forberedelses­klasse,  da han  atter forlod  det i Januar 1884,   og rejste i 1885 til Amerika,   hvor  han  opholdt sig til 1894,   da  han vendte syg hjem. Han har kun udstillet 1883 og  1885. (Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jensen-Wærum. Jens Peter Jensen- Wærum, Architekt, født i Randers den 31. Maj 1855, er Søn af Tømrermester Søren Jensen-Wærum (f. 1821) og Mette Kirstine f. Koch (f. 1821, d. 1888). Efter at have lært Tømrerhaandværket i Randers, gjort Svendeprøve og besøgt den techniske Skole i samme By, tog han 1874 til Køben­havn, fik i Januar 1875 Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik Tilladelse til Afgang (1879), men tog ikke Afgangs­prøve; samtidig tegnede han hos afd. Chr. Hansen og hos F. Mel-dahl. For at støtte sine Forældre i Hjemmet afslog han et Tilbud fra Theoph. Hansen i Wien, og bosatte sig 1879 ^som Architekt i Randers, hvor han i 1880—81 opførte den nye Rytterkaserne; Aaret efter var han paa en længere Udenlandsrejse med Ophold i Wien og Italien. I Randers har han bl. a. senere bygget et nyt Ridehus (1888), et Missionshus og den techniske Skole i 1892; desforuden en stor Del private Bygninger, Ombygninger og Restaurationer af Kirker m. m. Jensen-Wærum ægtede den 30. Oktober 1883 Anna Louise Nellemann (f. 1857, d. 1893), Datter af afd. Købmand Knud Erik Krag Nellemann og Marie f. Gjørtz.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Jenssøn. Peder Jenssøn, Billedskærer fra Kolding, har rned stor Dygtighed udført en rigt udskaaret, malet og forgyldt Træalter­tavle, forestillende den hellige Nadvere, til Jannerup Kirke i Thy. Den er kostet af Iver Kaas til Ulstrup og Fru Sofie Krag, og er mærket »Peder Jenssøn Bildtsnider Colding Anno 1648«.

(Medd. fra afd. Kontorchef Burm. Becker og fra Prof. Engelhardt. Pon-topp., Dske. Atlas, V, S. 457.)

 

Jepsen. Hans eller Johan Jepsen eller Jebsen, Contrafejer i København under Christian V, var Søn af Kræmmer Hans Jepsen og Margrethe Nielsdatter i Sønderborg og fik i Aarene 1687—97 Betaling for adskillige Arbejder, hvoriblandt nævnes af Figurbilleder »de norske Drenge, Mohrer og Dværge, han skildrede i Dronningens Have« og »Et Alterstykke«. Af hans Portræter kendes Christen Skeel, stukket af Pieter van Gunst, Frederik Brandt, Præst i Nykøbing p. F.

 

521

1683, stukket af Hubert Schaten, og Ole Borch, stukket af Samme. Han døde den i. Februar 1700, efterladende sig foruden Bohave 67 færdige Malerier, som i alt kun indbragte 592 Rdl. d. C. ved Auktion. Hans Pris var 10 til 12 Rdl. for et Portræt.

(Weinw.,   S. 92.    Sandv.,   S.  77.    Strunk.     O. Nielsen,   Kbh. Hist. V,  195. Wiedewelt, Pap. i Univ. Bibi.    Rigsarch.)

 

Jepsen. Morten Jepsen, Architekturmaler, er Søn af Skolelærer Jep Christensen (f. 1781, d. 1851) og Else Pedersdatter (f. 1790, d. 1844); han blev født i Strandby ved Frederikshavn den 24. Juli 1826. I sin tidlige Ungdom maatte han virke som Lærer, indtil han i 1846 tog til København for at uddanne sig til Kunstner; han fik Plads i Elementarklassen og var i 1847 rykket op i første Frihaands-tegneklasse, da han i 1848 forlod Akademiet for at deltage i Krigen, indtil han i April 1851 blev permitteret. Han arbejdede nu som Malersvend, besøgte Akademiet om Vinteren og blev Elev af J. L. Lund. For at ernære sig maatte han i 1853 atter tage ud som Huslærer, indtil han i 1863 fik Plads som Lærer ved Folkehøjskolen paa Hind­holm under A. Stephansen. Samtidig malede han Architekturbilleder og fortjente saa meget, at han 1866—67 kunde foretage en Rejse til Italien, hvorunder han opholdt sig et halvt Aar i Rom. Han besluttede nu udelukkende at leve som Kunstner, opgav i 1868 sin Lærerplads paa Hindholm og fik 1869 sit første Billede paa Ud­stillingen »Det indre af St. Knudskirke i Roskilde« (tilh. Geh.-Et. Tietgen). Senere har han foretaget et Par længere Rejser og fik i 1873 en Rejseunderstøttelse til Indlandet paa 300 Kr. af Akademiet. Han har malet og udstillet en Mængde Architekturbilleder, mest Interiører, fra forskellige Steder saavel i Danmark som i Udlandet, hvoraf ogsaa en Del ere solgte til Udlandet, bl. a. til Kunstforeninger i Sverig og Norge. »Koret i Notre-Dame i Paris, under Morgen­messen« (1878), tilhører Dronning Louise af Danmark. Jepsen er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jerichau. Harald Adolf Nikolaj Jerichau, Landskabsmaler, Søn af nedennævnte Kunstnerpar, blev født i København den 17. August 1851 og opkaldt efter Harald Conradsen. Han fik sin første kunstneriske Uddannelse hos C. V. Nielsen, besøgte Kunst­akademiets Perspektivklasse i 1868, lærte en kort Tid at male hos F. C. Lund og R. Eilersen og rejste derpaa med Moderen til Italien,

 

522

hvor han i Rom var Elev af daværende Direktør for det franske Akademi, Maleren Benouville. Næste Aar gjorde han en Studierejse til Tyrkiet og Grækenland, studerede 1871 et halvt Aar i Paris, var i 1872 atter i Konstantinopel, et Besøg i Danmark, derpaa i Paris og Svejts, indtil han i 1874 atter rejste med Moderen til Kon­stantinopel. Fra sit 18. Aar havde han, om end meget mod Faderens Vilje, været forlovet med sit Søskendebarn, Marie Kutzner (f. 1850), Datter af Gymnasiallærer i Hirschberg Theophilus Kutzner og Char­lotte Agathe f. Baumann, en Søster til hans Moder. Midt i Vinterens Hjærte rejste hans Brud ene til Konstantinopel, hvor de blev viede den 20. Marts 1875. Efter at deres førstefødte Søn var død tre Maaneder gammel og Forholdene i Konstantinopel blev ugunstige for det unge Par, rejste de til Neapel og Capri; Sorgen syntes at vige for nye Forhaabninger, da en pludselig hæftig Sygdom paa faa Dage bortrev den unge Hustru den 7. November 1876. Jerichau var ned­bøjet indtil Tanken om Selvmord, al Arbejdslyst slukt, og hans eneste Hu stod til at besøge Hustruens Grav i Neapel. Han rejste alene derned og vendte styrket paa Legeme og Sjæl, som efter et Igenfødelsens Bad, tilbage til Perugia. Han rejste derfra til Rom, begyndte at male med Kraft og Iver, men blev om Vinteren angreben af den italienske Koldfeber, der gik over til Tyfus, og midt under den mest lovende Udvikling af hans rige Talent bukkede han under for Dødens kolde Haand den 6. Marts 1878. Hans Lig stededes til Hvile paa den protestantiske Kirkegaard ved Cestius-Pyramiden.

H. Jerichau udstillede ved Forårsudstillingerne fra 1873 til 1879, vel kun faa Billeder, der viste et gryende Talent, en Frihed i Be­handlingen og en malerisk Sans, der pegede hen paa hans Uddannelse i Kunstens store Centrer; men dog først i det Billede, der talte hans Sag d'outre tombc, traadte hans Snilles hele Omfang og modne Ud­vikling fuldstændig frem. Det forestiller »Sletten ved Sardes«, som, paa Bestilling af afd. Brygger J. C. Jacobsen, var forberedt ved Studier i Østerland, og i hans sidste Leveaar fuldførtes i Rom. Ejeren skænkede det til den kgl. Malerisamling, hvor det vemodigt vidner om en afbrudt, lovende Kunstnerbane.

(E. Jerichau, Til Minde om Harald Jerichau. 111. Tid. 1878, Nr. 971. J, Lange, Billedk., 432—37. S. Muller, N. Dsk. Malerk. Bricka, VIII. 442. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jerichau. Holger Hvitfeldt Jerichau, Landskabsmaler, yngre Søn af det nedennævnte Kunstnerpar, er født i København den

 

523

29. April 1861 og uddannede sig i Udlandet, hvor han med faa Afbrydelser ogsaa har levet, dels i Italien, dels i Sydrusland, Orienten og i Indien, hvor han i 1894 besøgte en gift Søster. Hans siden 1884 udstillede Billeder, saa vel som en Mængde ved flere Auktioner solgte Landskaber, ere for storste Delen malede over udenlandske Motiver fra de Steder, han har besogt paa sine Rejser. Under et Ophold i Danmark 1885—86 malede han ogsaa nogle danske Land­skaber, især fra Egnen om Hirsholm, hvor han flere Gange har boet; under samme Ophold ægtede han den 12. Maj 1886 Anna Frederikke Birch (f. 1861), Datter af Branddirektør i Roskilde Georg Emil Birch (f. 1826) og Frederikke Cecilie f. Leth (f. 1838). For Tiden (1895) opholder han sig ogsaa i Danmark.

(Priv. Medd. Bricka. VIII, 443. N. Bøgh, Erindr, om J. A. Terichau, 8.277. Udst. Fortegn. Auktions-Fortegn.)

 

Jerichau. Jens Adolf Jerichau, Billedhugger, født den 17. April 1816 i Assens, var Søn af Snedker, senere Købmand Carl Christian Terichau (d. 1821) og dennes anden Hustru Karen f. Birch, Datter af en Kobbersmed i Assens; han mistede tidlig sin Fader, og Moderen, der sad alene tilbage i smaa Kaar med en stor Børneflok, kunde ikke gøre meget for Børnenes Opdragelse. Efter sin Konfirmation blev Jerichau sat i Malerlære i Odense, knyttet til Læreren ved en sædvanlig Kontrakt paa fem Aar. Da et jævnaldrende Bysbarn fra Assens, Dankvart Dreyer (s. d.), allerede 1831 kom til København, holdt Jerichau det ikke længere ud i Odense, men forstod at slippe til Hovedstaden, hvor det fremfor alt gjaldt ham om ved Akademiet at kappes med Dreyer. Paa samme Dag, den 22. Marts 1832 ryk­kede de op fra den første til den anden Frihaandstegneskole; men da Aaret efter den 21. Marts 1833 Dreyer fra Gibsskolen kunde træde ind i Modelskolen, maatte Jerichau nøjes med at rykke op i Gibsskolen; dog var han allerede i det følgende Kvartal ved sin Kammerats Side i Modelskolen, og nu tog Jerichau inden Aarets Udgang den mindre Sølvmedaille, et helt Aar for sin Medbejler, og Aaret efter den store Sølvmedaille (Dcbr. 1834) samtidig med at Dreyer fik den mindre, medens denne forst fik den store Solv-medaille i 1837. Jerichau var den Gang paa Malerskolen, og da der om Sommeren 1835 skulde konkurreres om Pengepræmie for en malet Modelfigur, som Eleverne selv skulde stille, valgtes Jerichaus Stilling som den bedste, til at Konkurrenterne skulde male efter den, men selve Pengepræmien tilfaldt Dreyer. Saaledes kappedes de

 

524

tvende Ynglinger med vexlende Held om Kunstens første Lavrbær, uden at denne Strid gjorde Skaar i deres Venskab fra Barndoms-aarene.

Nu indtraadte en Forandring i Jerichaus Stilling som Kunstner, hvorved denne halv barnagtige Ærgerrighed fik et andet og alvor­ligere Maal. I Juli 1835 meldte han sig for at deltage som Maler i Konkursen for den mindre Guldmedaille; men da ikke en Gang hans Skitse blev antagen, tabte han næsten Modet og mistvivlede om sit Kald; disse mørke Tanker vakte imidlertid hans Opmærk­somhed for en anden Gren af Kunsten, Billedhuggerkunsten; trods sine trykkende Kaar øvede han sig i Stilhed paa at modelere og greb snart med sin urolige Aands stærke Attraa efter vanskelige Opgaver. I Februar 1836 fik han Akademiets Tilladelse til at modelere efter Kristusfiguren af Michel Angelo, hvoraf der stod en Afstøbning i Thorvaldsens Værksted paa Akademiet, og samme Sommer konkurrerede han om Pengepræmien som Billedhugger, dog uden at opnaa den. I Marts 1837 foreviste han Akademiet sin første originale Billedstøtte, en Balder, som samme Aar blev udstillet, og udbad sig en Anbefaling, for at kunne faa Rejseunderstøttelse. Præses fraraadede ham at rejse og gav ham Midler til at faa Balder støbt. Han blev ogsaa foreløbig hjemme og meldte sig s. A. til Konkursen for den mindre Guldmedaille; først blev hans Skitse ikke antagen, men han fik dog Lov at konkurrere. Ved Bedømmelsen fandt man imidlertid, at han i Udførelsen var afveget fra Skitsen »til det værre«, hvorfor Medaillen ikke blev tilkendt ham. Opgaven var »David og Saul«.

Dette Uheld forstærkede kun hans Lyst til at komme bort. Da Fregatten Rota i Foraaret 1838 afsejlede til Italien for at hente Thorvaldsen hjem, fik han ved Prins Christian Tilladelse til at følge med Skibet til Livorno; men han fik ingen Rejseunderstøttelse. En ældre Dame, der selv var Malerinde, Frøken Caspara Preetzmann, kom ham imidlertid til Hjælp. Hun overlod den unge lovende Kunstner Halvdelen af sine egne, langsomt sammensparede Rejse­penge (omtr. 700 Rdl.), og den lille Sum hjalp ham over den første Tid i Rom.¹ Thorvaldsens venlige Modtagelse gjorde ham godt, men hans Vejledning kom han ikke til at nyde ret længe, thi Thor-

 

¹ Senere da Jerichau havde bedre Raad, betalte han atter Kunstnerindens Rejse til Rom (1856—57) og gengældte saaledes den Tjeneste, hun havde vist ham i hans Ungdom.

 

525

valdsen rejste til Danmark med det Skib, der havde bragt Jerichau til Italien. Han arbejdede vel i dennes Værksteder, men den, han modtog Vejledning af, var mest den bajerske Billedhugger J. M. Wagner, en original Personlighed, Ven og samtidig af Thorvaldsen. En An­søgning til Akademiet om Anbefaling til Rejseunderstøttelse (1839), ledsaget af tvende modelerede Arbejder »En staaende Jæger« og »En Satyr, som kryster Druer«, besvarede Akademiet med, at det ikke kunde anbefale ham, da Billedhuggerkunsten var et Fag, hvori Stipendiet kunde vindes ved Guldmedaillerne; men Aaret efter fandt Akademiet dog »saa meget rosværdigt« i nogle Kompositioner af Kunstneren, at det anbefalede ham til Fonden ad usus publicos. Da en vis Del af denne Fond samme Aar gik over i Akademiets egne Hænder, reskriberede Kongen, at Jerichaus Ansøgning skulde »tages i Betragtning«. Som Følge heraf bevilgede Akademiet ham 300 Rdl. (600 Kroner), hvorved det »i Særdeleshed har taget Hensyn til hans mislige Omstændigheder i Rom, og det ønsker med bemeldte Under­støttelse at give ham Lejlighed til at vende tilbage til det forladte akademiske Kursus, hvor han ved sit erkendte Talent bør gennem Guldmedaillerne stræbe efter at naa det akademiske Rejsestipendium som Billedhugger«. Hans senere Ansøgninger om Rejseunderstøttelse blev ikke bevilgede.

Jerichau følte sig ikke oplagt til at konkurrere paany, og trods al Modgang med Sygdom, Fattigdom og Mistillid til egne Kræfter begyndte dog Kunstnerens Dag at grye. Af hans hjemsendte Teg­ninger blev Frisen »Alexanders Bryllup med Roxane« bestilt til Dron­ningens Kabinet paa Christiansborg, en Del af den blev udstillet allerede 1843 i København, hele Frisen 1845 i Rom, og den vakte Opmærksomhed for den unge Kunstner og indbragte ham nogle Bestillinger. Ligesom Holbech, maaske ægget af dennes Dristighed, indsendte han ogsaa, uden at være Medlem, i 1845 Ansøgning om det ved Christensens Død ledige Professorat i Billedhuggerkunsten ved Akademiet i København. Den havde ogsaa samme Skæbne som Holbechs, at blive »henlagt«.

Imidlertid havde Jerichau endnu samme Aar fuldendt en Gruppe i over naturlig Størrelse, »Herkules og Hebe«, der vakte megen Opmærksomhed ved den overordentlige Dygtighed i Modeleringen, som navnlig var fremtrædende i Herkules' Figur. Efter at dette Værks Ry fra Udlandet, især fra Tyskland, langsomt havde for­plantet sig til Danmark, blev det bestilt i Marmor af Christian VIII og stod paa Christiansborg Slot i København. Da Gruppen

 

526

i 1847 udstilledes i København, tilkendtes Jerichau Udstillings-medaillen for dette Værk, den første Gang den blev tilkendt en Billedhugger.

Jerichau havde fra sin tidlige Ungdom med Forkærlighed studeret Dyreverdenen, og det eneste Billede, han har udstillet som Maler, er »En Hund, Studie af Naturen« (1835). I Rom gjorde han jævnlig Studier efter Dyr og hjemsendte flere Gange Dyrefigurer, en Hund i Bronce (udst. 1844), en Hund i Terrakotta (udst. 1846), en Ged i Bronce (udst. 1849) ^m- &• Da man havde indvendt mod »Herkules og Hebe«, at den væsentlig var et Studium efter Antiken, modelerede Kunstneren i det følgende Aar (1846) en Billedstøtte umiddelbart efter Naturen, hvortil han tillige knyttede Erindringer fra sine flittige Studier af Dyr. Det var »Pantherjægeren«, en nøgen Mand, som har ranet en Pantherunge og nu med opløftet Spyd værger sig mod Dyremoderens rasende Angreb. Der kan gøres Ind­vendinger mod Anordningen i dette Værk. Det uafgørende i det valgte rædselsfulde Øjeblik, som her er slaaet fast, gør et pinligt Indtryk og tyder hen paa, at Kunstnerens Værk mere er ordnet forsætligt for Virkningens Skyld end er Beaandelsens Frugt. Men fra alle Sider fremhævedes med Rette den mesterlige Udførelse. Danske Læsere vilde ikke kunne faa nogen fyldigere Forklaring af dette betydningsfulde Værk end den, Høyen giver deraf i sin Skildring af Udstillingen i London (1851, Høyens Skr. III, S. 332—334). Han fremhæver, hvor ypperligt Dyrene, navnlig Pantherungen, ere karakteriserede, hvilket alvorligt Studium af Naturen der gaar gennem hele Jægerens Skikkelse, hvilken Sandhed der er i hvert enkelt Lem og den Bevægelse, det gør. Pantherjægeren blev strax bestilt af Fyrst Galotzin i St. Petersborg, Høyen saa den første Gang i London, og i København blev den først udstillet 1852 i en Gibs-afstøbning. Nu tjener den som Forbillede paa Akademiets Tegne­skole.

Midt under disse store og i Kunstnerens Liv indgribende Vær­kers Udførelse havde hans Skæbne ogsaa forandret sig i en anden Henseende; han havde i 1845 gjort Bekendtskab med den neden­for nævnte Malerinde, Elisabeth Baumann, som den 19. Februar 1846 var hans Brud. Da han samme Sommer med sin unge Kone besøgte Danmark og indsendte en Tegning til Akademiet for at agreeres, havde dette ikke noget at indvende imod at modtage en saa agtet Kunstner i sin Midte og gav ham Gruppen »Adam og Eva« til Opgave for Medlemsstykket. Han blev imidlertid saa kort

 

527

Tid i København, at han ikke som Akademiets Statuter fordrede, kunde fuldføre det her paa Stedet; men Aaret efter blev det und­tagelsesvis tilladt ham at udføre det i Rom, hvor tvende danske Kunstnere, Marstrand og Ernst Meyer, skulde føre Tilsyn dermed som Kommissærer. I 1849 var den legemsstore Gruppe »Adam og Eva efter Syndefaldet« færdigt fra Kunstnerens Haand og hjemsendt, saaledes at han den 25. Juni 1849 enstemmig kunde optages til Medlem; kort før var han selv kommet til Danmark og den 26. No­vember s. A. blev han valgt til Professor ved Modelskolen, hvor en Plads var bleven ledig ved Rørbyes Død.

Siden den Tid har han boet og virket i Danmark, selv om han enkelte Aar har opholdt sig i Udlandet, navnlig i Italien. Under den første slesvigske Krig udførte han i Konkurs med Bissen en Skitse til Sejersmindet i Fredericia, nemlig »Den nordiske Krigsgud Thor kampfærdig til Forsvar«, ledsaget af en Tegning til et Relief paa Fodstykket forestillende: »Danske Landsoldater storme frem mod mod en fjendtlig Skanse«. Begges Skitser var udstillede i 1850, men Bissens »Den danske Landsoldat« blev foretrukken. Af Jerichaus øvrige Arbejder kan nævnes en »Penelope« først til en tysk Dr. Abend-roth, senere til Grev Moltke til Bregentved i Forening med en »Flora«. Endvidere »Dødens og Opstandelsens Engle«, »En sovende Høst­pige« og »En Slavinde i Lænker«. Tschernings Buste, udført i Marmor til Frederik VII, blev først færdig 1864 efter Kongens Død; desuden maa nævnes Buster af Christian VIII, af Frederik VII og Christian IX, af Professor H. N. Clausen, Chr. J. Thomsen, Grev Moltke-Hvitfedt, M. Goldschmidt, H. C. Andersen, Oberst Læssøe til Frederiksborg Museet (sidste udstillede Arbejde, fuldført af E. H.' Bentzen). Blandt hans monumentale Værker maa nævnes »Christus paa Korset«, den store Malmstøtte af »David« foran Frue Kirke, ligeoverfor Bissens »Moses«, og den i Ørstedsparken staaende Billedstøtte af »Hans Christian Ørsted« med tre legemsstore Kvinde­skikkelser, »Nornerne« paa Fodstykket, ligeledes i Bronce.

Fra 1857 til 1863 var han Akademiets Direktør, men hans Produktivitet aftager allerede fra den Tid af. Da han i 1867 fik Efterretning om, at hans Gruppe »Badende Piger« (1862), som i Marmor var sendt til Paris til Verdensudstillingen der, var gaaet i Stykker undervejs, fik han et Nerveslag, der næsten nedslog hans Livslyst. Børnene voxede til og fløj ud af Reden, Hustruens urolige Virksomhedstrang var hans Natur imod; han lod hende flagre fra

 

528

Sted til Sted og trak sig mere og mere tilbage i Ensomhed; han købte en Bondegaard i Nedre Draaby ved Jægerspris og levede der, af og til sysselsat med at modelere Dyr eller med at male. Søn­nens tidlige Død gjorde hans Tungsindighed end mere knugende, og efter kort Tids Sygdom døde han, to Aar efter Hustruen, den 24. Juli 1883.

Han var 1852 bleven Ridder af Danebrog, 1861 Danebrogs-mand, 1876 Kommandør af Danebrog. I 1852 havde han faaet Guldmedaille for »Pantherjægeren« i London, i 1854 blev han Medlem af Akademiet i Stockholm, i 1866 af det franske Akademi, i 1873 fik han Guldmedaille i Wien for »Badende Piger«, i 1879 blev han Æresdoktor ved Københavns Universitet.

Det Jerichau kæmpede for som Kunstner, var den Gang delvis noget nyt paa Plastikens Omraade, og det hænger vistnok i ikke ringe Mon sammen med Begrænsningen i hans Snille, hvori Ævnen til at se og gengive det sete var fyldigere og rigere tilstede end den med rhytmisk Følelse parrede Inspiration, som giver det uno tenore fødte Kunstværk sin Rod. Hans ualmindelige, og i ualmindelig Grad udviklede, Formsans og formende Ævne vakte derfor, saa snart Gennembrudet var sket, langt tidligere Kunstnerkredsens end det egentlige Publikums Begejstring. Selv ved et fra hans modneste Tid saa alvorlig gennemtænkt Hele som Ørsteds - Monumentet føler Beskueren, som f. Ex. J. Lange i en ellers i høj Grad velvillig An­meldelse har udtalt, noget utilfredsstillende ikke alene i de Ind­rømmelser, Kunstneren i selve Portrætstatuen har gjort til Plastikens mere traditionelle Fordringer, men ogsaa i de ideale Kvindeskikkelser, der omgive Fodstykket. Og ved mange andre, f. Ex. hans Kvinder i forskellige Situationer, forstyrres Nydelsen af Modeleringen, af det kunstnerisk-techniske i Værket, ved Uklarheden i den valgte Situation, der ikke gaar op i fuld Enhed med det, der syntes at have været Hovedsagen for Kunstneren, Glæde over Naturen saaledes som den uden Bagtanke fremtraadte for hans Øje. Man skulde tro, at det snarest var Portrætet, der maatte ligge bedst for en saadan Kunstner­natur, og dog var det ikke saa meget det egentlige Portræt, som mere, naar det, han portræterede, var den ubundne levende Natur i al sin Friskhed; derfor holdt han saa meget af at gengive Dyr, som lykkedes ham saa vel; derfor blev hans unge Kvindeskikkelser bedst, jo mindre han søgte at forbinde Situation eller Komposition med den umiddelbare Gengivelse.

 

529

(Priv. Medd. 111. Tid. 1868, Nr. 450—51, ved F. Bøgh, H. C. Andersens Saml. Skr. XVIII, S. 122—23. Bricka, VIII, 443—50. N. Bøgh, Erindringer af og om J. A. Jerichau (1884). J. Lange, Billedk., S. 486—93. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Høyens Skr. 1. c.)

 

Jerichau-Baumann. Elisabeth Marie Anna Jerichau-Baumann, Malerinde, eller Lisinka Baumann, som hun kaldtes i Ungdommen, var Datter af en Kortfabrikant Philip Adolf Baumann fra Prenzlau i preussisk Pommern, men boende i Warschau, hvor han havde et Eneretspatent paa Kortfabrikationen; Moderen, Johanne f. Reyer, var fra Danzig; paa et Landsted udenfor Warschau ved Weichselfloden blev Datteren født den 27. November 1819. Den polske Kunstner­inde havde altsaa i Virkeligheden tyske Forældre, selv om der mulig i ældre Slægtled kan have været Venderblod; men med sin rige, let modtagelige Naturbund har hun utvivlsomt modtaget saa stærke Indtryk af det Land og den bevægede Tid, hvorunder hun voxede op, at det har virket med til at give hendes Udvikling det Særpræg, der gjorde hende saa fremmedartet i tyske eller danske Kredse. Men hun var, maaske ikke mest som Kunstnerinde, en rigt begavet Personlighed, med en Naturfrodighed i Ævnerne, som hører til Livets Sjældenheder. Efter at hun var opdraget dels i Hjemmet, dels hos en Tante i Danzig, forsøgte hun, da Familiens rige Kaar omskiftedes, først i Berlin, og da hun her ingen Opmuntring fandt, senere i Diisseldorf, at uddanne sig til Malerinde. Under Vejledning af Direk­tøren Schadow og Professor Sohn lykkedes det hende omsider at vinde Opmærksomhed for nogle Fremstillinger af det polske Folkeliv. Men hendes blændende, ungdomsfriske Personlighed havde gjort for megen Lykke, til at det havde kunnet blive rigtig Alvor med den skolemæssige Uddannelse; hun fik under Diisseldorferskolens Paa-virkning hurtig en saadan Færdighed i Farvebehandlingen, at den dækkede over de øvrige techniske Svagheder. Det var derfor med Følelsen af at være udviklet Kunstnerinde, at hun i 1845 rejste ene til Rom, hvor hun ved sit livlige, aandfulde Væsen vandt den danske Billedhugger Jerichaus Kærlighed og efter faa Maaneders Bekendt­skab var de forlovede anden Juledag, og den 19. Februar 1846 blev de gifte. Fra nu af kaldte hun sig Fru Elisabeth Jerichau-Baumann.

I 1846 og i847(?) besøgte hun med sin Mand København, men først fra 1849, da Jerichau blev Medlem og Professor ved Akademiet, bosatte hun sig med ham i Danmark og begyndte at vinde Navn som dansk Kunstnerinde, og den 21. Juni 1861 blev hun Medlem af

 

N. K. L.    I.                                          Januar  1896.                                     34

 

530

Kunstakademiet her. Dog levede hun til Stadighed meget i Ud­landet under idelige Rejser fra Sted til Sted, ligesom hun ogsaa for det meste har solgt sine større Arbejder til Udlandet. Fru Jerichau begyndte at udstille i København 1849 og hørte derefter til de flittigste Udstillere i den danske Kunstnerkreds. Hendes første Arbejder her i Landet var mest Portræter. Dog allerede i 1851 udstillede hun »Danmark«, en kvindelig Figur i Knæstykke, som udmærkede sig ved større Fasthed og Renhed i Tegningen og en sandere Farve end hendes tidligere Billeder. Disse Fortrin i Forening med det heldige Valg af den unge Kvinde, som herigennem blev gjort til en Type for den fædrelandske Natur, lod dette Billede gøre megen Lykke hos det store Publikum. Aaret efter viste hun i »Bønderbørn paa Marken legende med Faar«, et, navnlig fra Koloritens Side, levende og tiltalende Billede af dansk Natur, der vandt hende mange Venner i Danmark. Af hendes senere Arbejder i dansk Retning kan fremhæves »H. C. Andersen læsende for et sygt Barn« (1865), »En saaret dansk Kriger« (1868), som blev købt til den kgl. Malerisamling, og »Marsk Stigs Døtre« (1875). Des­uden har hun udstillet ikke faa Æmner af det polske, italienske og i sin sidste Levetid af det orientalske Liv. Som Portrætmalerinde er hun afgjort heldigst, og blandt hendes talrige Portræter synes især Gengivelsen af mindre, blomstrende Børns friske Naturlighed at lykkes hende bedst. Naar man kaster Blikket tilbage paa Rækken af hendes Billeder, lægger man strax Mærke til, at den ligefrem digteriske Begavelse, hun viser i sine Skrifter (»Ungdomserindringer«, 1874), »Til Erindring om Harald Jerichau«, (1879), og »Brogede Rejsebilleder« (1881), raadede hun langt fra i saa fuldt Maal over som Malerinde; ligesom hun i det daglige Liv virkede med uimod-staaelig Kraft ved sin primitive, aandssprudlende Personlighed, saa-ledes fører hun, med Pennen i Haanden, oven i Købet i et i den voxne Alder tillært Sprog, en fantasifuld, billedrig, om end noget springende Stil, hvori man genkender den Trækfuglenatur, hvoraf hendes Liv er præget; hun lader et Følelsesliv komme til Orde med en Fylde i Nuanceringen, der viser, at hendes digteriske Lyre havde langt flere Strenge end den kunstneriske. I Malerierne er dette ikke Tilfældet; selv i et saa taknemligt Motiv som det oftere gentagne »Husandagt«, med ret heldige Typer af det norske Bondeliv, er Stemningen mat; en malerisk Fortælling, et sjæleligt Sammenspil mellem Personerne ses næsten ikke; i bedste Tilfælde er det Situa-

 

531

tioner,    hvori   en   malerisk  Stemning,   en   vis  Farveharmoni   mellem Figurer og Omgivelser er Hovedsagen.

Efter et bevæget Liv med snart rige, snart trykkende Kaar, efter at have faaet otte Børn, hvoraf to ere nævnte som Kunstnere, efter store tunge Sorger, efter Udfoldelsen af en Arbejdskraft og Ud­holdenhed i Kampen for Tilværelsen, som end ikke er almindelig blandt Mænd, naaede hun, med tilsyneladende usvækket Livskraft, dog kun frem til det 62. Aar, da Døden bortrev hende den u. Juni 1881, under en Pause mellem Rejser og Planer til Rejser, i det Fædreland, hun ved sit Ægteskab havde valgt.

(111. Tid. 1868, Nr. 452—53. E. Jerichau-Baumanns Ungdomserindringer« (1874). N. Bøgh, E. Jerichau-Baumann (1886). Bricka, VIII, 438-41. S. Muller, N. Dsk. Malerk. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jerndorff. August Andreas Jerndorff, Historiemaler, er født den 25. Januar 1846 i Oldenborg i Hertugdømmet Oldenborg, hvor hans Fader, den nedennævnte J. U. Jerndorff den Gang var bosat. Kort efter dennes Død (1847) nyttede Moderen til København; Jerndorff besøgte det v. Westenske Institut, kom efter sin Konfirma­tion to Aar i Malerlære, forlod derefter Haandværket og begyndte at tegne i det techniske Institut for at uddanne sig til Kunstner. Samtidig tegnede han med Just Holm og begyndte i Oktober 1863 at besøge Kunstakademiet, hvor han den 29. December 1868 fik Afgangsbevis som Maler. Under hans Studietid havde Professor Høyen taget sig varmt af ham, og paa hans Anbefaling fik han Adgang til at male under P. C. Skovgaards Vejledning, idet han først tænkte sig at blive Landskabsmaler. I 1866 udstillede han første Gang »En Landsbygade i Aagerup ved Roskilde«, i 1869 vandt han den Neuhausenske Præmie for et Portræt af Pastor L. Schmidt, den Gang ved Holmens Kirke, i 1871 den mindre Guld-medaille for en Karton forestillende »Den barmhjærtige Samaritan«; derimod lykkedes det ham ikke at vinde den store Guldmedaille for det i 1874 udstillede Arbejde »Israeliternes Vandring i Ørken«. For Udstilllngsfonden har han malet Portræter af Marstrand, Herholdt og senere af J. Exner. I 1875 fik han Akademiets Rejsestipendium paa 1600 Kroner, ægtede den 27. Februar samme Aar Betty Marie Matthison-Hansen (f. 1856), Datter af Domorganist Hans Matthison-Hansen (f. 1807, d. 1890) og dennes anden Hustru Theresia Georgine Elisabeth f. Quistgaard (f. 1813, d. 1890). Stipendiet blev fornyet det følgende Aar, som Kunstneren tilbragte i Italien. I 1878 fik

 

532

han Halvdelen af den Eibeschiitz'ske Præmie for »Syndfloden«, idet han maatte dele den med G. C. Freund, i 1884 tilkendtes Udstillings-medaillen ham for »Portræt af et Barn«. Derved blev han fra 1887 Medlem af Akademiets Plenarforsamling og valgtes i Marts s. A. til Medlem af Akademiraadet, hvoraf han udtraadte efter Tur i 1893 og frabad sig Genvalg. Efter C. Blochs Død (1890) søgte han Pro­fessoratet ved Modelskolen i Malerkunst, hvortil Frants Henningsen blev valgt. Aaret efter fik han Titel af Professor. Jerndorff har ikke alene udfoldet en anselig Virksomhed som Portrætmaler, hvortil maaske »Ung Kvinde lænet til en Sokkel« (1878, H. Hirschsprungs Samling) ogsaa kan regnes; men han har ogsaa som Historiemaler udført en betydelig Række Arbejder, blandt hvilke dels flere større Altertavler, »Ecce homo« (1880), »Christus for det jødiske Raad« (nord. Udst. 1883), »Jairi Datter« (1886), »Christus og de Nødlidende« (»Kommer hid Alle I o. s. v.«, 1893), dels nogle historiske Portræter til det national-historiske Museum paa Frederiksborg, General du Plat (1885), General Biilow (1890), General Olaf Rye (1895). Fra 1894 har han sluttet sig til den fri Udstilling. Han har ogsaa tegnet en Mængde Illustrationer.

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 451.    S. Muller, N. dsk. Malerk.     Akad.    Reitzel.

Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Jerndorff. Just Ulrik Jerndorf, Landskabsmaler, Søn af Klokker Peter Jerndorff (f. 1752, d. 1821) ved Holmens Kirke og dennes anden Hustru, Cathrine Cecilie f. Holm (f. 1777, d. 1834), blev født i København den 30. December 1806. Da han viste Lyst til Teg­ning, kom han efter sin Konfirmation i Malerlære hos Baruél (1821), blev Svend og maatte i nogen Tid søge sit Livsophold som saadan. Imidlertid vedblev han at besøge Kunstakademiet, hvor han var ind­kommen 1823, blev 1830 Elev af Modelskolen og lagde sig baade efter Portræt- og Landskabsmaleri. Tillige fik han Plads som Lær­ling hos J. P. Møller, der var Konservator ved den kgl. Maleri­samling, for at uddannes til Malerirestaurator. I 1832 vandt han en Pengepræmie i Landskabsmaleri ved Akademiet for »En Gruppe Almetræer mellem Ladegaardsaaen og Falkoneralleen«, og Aaret efter begyndte han at udstille. I København udstillede han kun fra 1833—37 nogle Landskaber og Prospekter fra Jylland, samt to Por­træter, hvoraf det ene var hans eget; i 1840 endelig fire hjemsendte Landskaber fra Svejts og Norditalien. Han fik nemlig i 1837 en Rejseunderstøttelse paa 500 Rdl. r. S. aarlig i to Aar fra Fonden

 

533

ad usus publicos for at uddanne sig videre som Restaurator, fornemmelig hos Metzger i Florens, til hvem H. E. Freund anbefalede ham. I Udlandet og navnlig i Italien tilbragte han lykkelige Aar; han havde en kær Pige i Hjemmet, til hvem han skrev friske, livsglade Breve, han fulgtes med Venner, der havde delt de onde Dage med ham, som Hilker og Købke, han havde kundskabsrige Venner ogsaa blandt Tyskerne, saaledes Dr. Gaye fra Holsten, og han nød i fuldt Maal den Belæring for Øje og Sind, som Italien byder en opvakt Kunstner.

Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet aflagde han en Prøve paa, hvor godt han havde uddannet sig til Restaurator, men inden han endnu var traadt i bindende Virksomhed i København, blev han anbefalet til Storhertugen af Oldenborg, der søgte en Restaurator, og modtog Tilbudet. I September 1840 rejste han til Oldenborg og forblev der de faa Aar, det endnu var forundt ham at leve. Nytaarsdag 1841 ægtede han i København sin Brud, Nancy Caroline Jones (f. 1809), Datter af en her bosat Englænder. I 1844 blev han tillige oldenborgsk Hofmaler og vandt almindelig Yndest i sin nye Hjemstavn baade som Kunstner og ved sin elskværdige, uegennyttige Personlighed. I Begyndelsen af 1847 blev den kraftige, sunde Mand angreben af en tærende Sygdom, som hurtig udviklede sig; en Rejse til Badet Ems gavnede ham intet, og den 27. Oktober 1847 døde han. Hans Enke vendte tilbage til København, hvor hun levede til sin Død i 1877, og saaledes blev deres ovennævnte Søn ikke tysk, men dansk Kunstner.

(Starkloff: >J. U. Jerndorff«, oversat i Selmers nekrolog. Saml. II, S. I—23, der giver et læseværdig! Billede, især af Kunstnerens Ungdomstid. Bricka, VIII, 453. Lengnick, Fam. Jerndorff. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jersild. August Julius Jersild, Maler, er Søn af Vexelerer Peter Christian Jersild (f. 1806, d. 1864) og Christine Marie f. Høyen (f. 1803, d. 1895) og er født i København den 14. December 1846. Efter at have besøgt det techniske Institut og fra Oktober 1864 Akademiets Skole for at uddannes til Architekt, gik han i Oktober 1868 over til Tegne- og Malerklasserne, som han gennemgik og besøgte til Oktober 1873, dog uden at tage Afgang. Han begyndte at udstille 1883 og har fra den Tid udstillet dels architektoniske Interiører, »St. Olai Kirke i Helsingør«, »St. Peter i Næstved« m. fl., dels Portræter og Livsbilleder.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

534

Jespersen. Henrik Gamst Jespersen, Landskabsmaler, er født den 20. August 1853 i Ondløse ved Holbæk og er Søn af Proprietær, Kammerraad Jens Henrik Jespersen (f. 1812, d. 1884) til Endrup-holm i Jylland, men den Gang Møller, og Marie Elisabeth f. Baagøe (f. 1815, d. 1892). Under hans Opvæxt havde Faderen Ejendomme ved Skaritsø paa Sjælland og i Jylland og boede ogsaa en Tid ved Odense, saa han fik Lejlighed til at færdes som Dreng i nogle af Danmarks smukkeste og ejendommeligste Egne. Efter at have gaaet i Skole og taget Præliminærexamen (1869) i Kolding tog han Aaret efter til København, kom ind paa Polytechnisk Læreanstalt og blev 1878 Kandidat i Ingeniørfaget. Da han allerede som Barn havde haft Lyst til at tegne og male, uagtet kun nogle Landskaber af Achilles var, hvad han kendte, og denne Lyst under Examensstudiet var genvaagnet med fornyet Kraft og i en klarere Form, bestemte han sig nu, efter at have søgt Raad hos V. Kyhn, til at forberede sig til Kunstakademiet paa dennes Tegneskole. Dog blev ogsaa denne Plan afbrudt ved, at han (1878—79) i fem Fjerdingaar var Kasserer og Bogholder ved Anlægget af den østsjællandske Jærnbane; men han benyttede Opholdet i den landlige Egn til at gøre sine første Landskabsstudier. Fra Oktober 1879 til Oktober 1882 besøgte han Akademiets Skoler, rykkede op i Modelskolen, men tog ikke Afgang. Allerede 1880 havde han et lille Jydsk Hedelandskab paa December­udstillingen og siden 1881 har han stadig udstillet paa Foraars-udstillinger. Efter at have gjort nogle Studieudflugter til Sverig, var han i 1886 en længere Sommertur til Tyrol, hvorfra han udstillede et Par Landskaber Aaret efter. Forinden havde han i 1884 faaet den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere for »Graavejrsdag paa Stevns Klint«, ligesom han i de første Aar gærne tog sineÆmner fra denne Egn; i 1889 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Landskab i Klitterne, lyst Bygevejr i Oktober«, i 1890 fik han en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 600 Kr., og gjorde atter et længere Ophold i Tyrol, i 1894 udstillede han en virknings­fuld Solopgang over Stege, hvilket blev købt til den kgl. Maleri­samling, i 1895 fik han Akademiets Rejsestipendium (2000 Kr.); s. A. fik han første Gang Aarsmedaille for »I Bøgeskoven ved Sol­nedgang«.

(Priv. Medd.    Bricka, VIII, 464.     Voigt, Polyt. Kand.     Imm. Barfod,   Den Svendborgske Fam.    Graae.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jespersen.     Anne Marie Schack   Gilbert-Jespersen,   født  Bruun, Malerinde,   Datter af Landmand, senere Fotograf i Drammen Schack

 

535

Hansen Bruun (f. 1810, d. 1865) og Laurette Adolfine f. Feilberg (f. 1816), er født i Saxild ved Odder den 25. December 1849. Da Familiens Kaar var gaaede tilbage, søgte hun Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, tegnede hos F. Helsted og Kyhn, malede en kort Tid hos Roed, og, da hun havde solgt sine første Billeder, i Paris. Hun udstillede første Gang som Anne Marie Bruun i 1879 »En Kone ved sin Rok« (Moderens Portræt), derpaa som gift et Par Billeder i 1886 —87, deriblandt »Et javansk Køkken«, og saa atter i 1894 »En Familie«. Den 27. Oktober 1879 blev hun i København gift med Læge Gilbert Lauri Jespersen, født den 7. Juni 1851 i Astrup ved Aarhus, Søn af Sognepræst Thomas Andreas Jespersen (f. 1816, d. 1871) og Caroline Vilhelmine Sofie Eline f. Thaulov (f. 1826), efter at de var blevne forlovede under begges Ophold i Paris samme Aar. Strax efter Brylluppet rejste de til Nederlandsk-Indien, hvor Manden havde modtaget Plads paa fem Aar som Militærlæge og boede først paa Borneo, senere paa Java. Efter Hjemkomsten fore­tog Kunstnerinden paany en Studierejse til Paris. Siden 1886 har hun med sin Mand været bosat i Ordrup.

(Priv. Medd. Dsk. Lægestand, 6. Udg., S. 171. Elvius. Geneal. Inst. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jessen. Carl Ludvig Jessen, Maler, Søn af Snedkermester Jessen, og født 1833 i Dedsbøl i Tønder Amt, kom i 1856 til København for at uddanne sig ved Kunstakademiet. Efter at hah i 1857 og 1859 havde vundet Sølvmedaillerne, vandt han i 1863 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Den barmhjærtige Samaritan«. Han har i Aarene 1860—65 udstillet nogle Billeder af dansk Folkeliv og Historie, samt et Par Portræter. Senere er han vendt tilbage til sin Fødeby og har ikke udstillet mere i København.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jessen.    Jes Jessen, Apenradensis, pinxit 1797, er Signaturen paa et Portræt af Borgmester i Randers Johan Frederik Carøe. (Medd. af Konserv. C. C. Andersen.)

 

Jessen. Peter Krogh Bonsach Jessen, Architekt, født i Christians-sund den 20. April 1781, besøgte Kunstakademiet i København, vandt 1806 og 1808 dets Sølvmedailler og 1813 den mindre Guldmedaille for Opgaven »En Kancellibygning«. Efter at han i nogle Aar (1817 —20?) havde været konstitueret Hof bygmester, i hvilke Aar han ogsaå udførte nogle Arbejder ved Charlottenborg, blev han Bygningsinspektør

 

536

for de kgl. Godser, men døde allerede den 2. December 1828, efter­ladende sig Magdalene Dorothea f. Willerup, Datter af Billedhugger F. C. Willerup (s. d.) som Enke med tre smaa Børn.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.   Geneal. Inst.   Statskal. 1828.   Skifteretten.)

 

Jessen. Tycho Vilhelm Carl Jessen, Portrætmaler, er Søn af karakteriseret Kaptajn, Fuldmægtig under Magistraten, Tycho Vilhelm Carl Jensen (f. 1842) og dennes første Hustru Anna Louise Marie f. Erichsen (Ringheim, f. 1844, d. 1892) og er født i København den 21. Marts 1870. Han blev Student fra Metropolitanskolen med første Karakter 1887 og tog anden Examen; han har i fem Aar besøgt Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann og har udstillet ved Forårsudstillingerne siden 1891. Han har .for egen Regning foretaget en Udenlandsrejse til Tyskland og Italien. Den 26. Juli 1893 ægtede han Betty Nielsen.

(Priv. Medd.    Militærkai.    Begrav. Kont.    Pers. Tdskr. 3. R. II, T. 9.)

 

Jochum. Jochum Contra/ejer nævnes, i St. Hans Kirkebog i Odense, i Aarene 1662 til 1678, da han den n. Januar blev jordet, og maa altsaa have været en Portrætmaler, der levede og virkede i denne By.

(St. Hans Kirkebog, Odense.    Rigsarch.)

 

Jochumsen. Peter Jochumsen, »var Portrætmaler i København og Ismael Mengs' første Lærer«. Saaledes skriver Spengler. Der kan tilføjes, at han var født omtrent 1661, 1707 fik Borgerskab som Skildrer, og døde, strax efter at have gjort Testamente, først i November (begr. ⁸/n) 1711- Han var gift med Cathrine Marie Wiedewelt¹ (f. 1682, d. 1755), ^som i andet Ægteskab blev gift med Guldslager M. F. Zeise.

(Spengl. Art. Eft.     Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi.     Medd.   fra  Archivar

0.  Nielsen.    F. J. Meier, Wiedewelt, S. 258.     Pers. Tdskr. 2. R. IV, 20.    Sjæll. Reg. 46, 433 i Rigsarch.)

 

Jochumsen.     Peter Niels Jochumsen,   Billedhugger,   født  den 1.   November 1795 i København,  var Plejesøn  af Billedhugger,   Pro­fessor Dajon (s. d.) og kom i Lære hos sin Plejefader, besøgte Kunst­akademiet,   vistnok fra 1813,  vandt Januar 1817 den  mindre,   1820 den  store  Sølvmedaille   og uddannede  sig  væsentlig til   Ornaments-

 

¹ En Halvsøster til Joh. Wiedewelts Fader.

 

537

billedhugger. Da Dajon, efter hvem han var Universalarving, var død, søgte og fik han (1824) Akademiets Anbefaling for om muligt at fortsætte dennes Reparationsarbejder paa Fredensborg. Foruden sine Konkursarbejder, udstillede han 1825 »St. Peters Befrielse« i Relief og 1835 et Relief i Marmor, »Vindskibelighed«, til et Grav­mæle. Den 10. September 1819 ægtede han Else Marie Møller (f. 1799, d. 1834) og havde uden Tvivl da allerede Borgerskab som Billed- og Stenhuggermester. Han blev Kaptajn i Brandkorpset og døde den 2. Februar 1866.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid.  1866,  Nr. 38.)

 

Johan af Antwerpen.   Johan af Antwerpen, se Hans Knieper.

 

Johan. Johan Maler, der nævnes i Christian V's Regnskaber, synes at være den samme, som ogsaa kaldes Johan Jørgen eller Johan Georg. Han fik 1674—80 forskellige Gange Betaling for Skilderier paa Rosenborg, for »Taftes Vinduer« og for smaa Skilderier paa Pergament.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Johan. Johan Maler i Flensborg eller af Flensborg nævnes nogle Gange i Christian IV's Almanakker for 1607 og 1608 blandt de Kunstnere, der malede for Kongen. Betaling gives ham for »malede Stykker« og senere gøres »Fortingning« om at male Kongens Sengekammerloft.

(Chr. IV's Alm. i Schlegel Saml. z. dan. Gesch. II, 3, S. 52 flg. Weinw. Lex. Jfr. Ehrhart og Joh. v. Wick.)

 

Johan.    Johan Maler i København, se Johannes v. Wick.

 

Johansen. Lauritz Christian Johansen, Søn af Kammerraad Toldbetjent Peter Nikolaj Johansen (f. 1775, d. 1844) og Dorthe Sofie f. Krøyer (f. 1774, d. 1844), er født 1815 i Helsingør, var i Lære hos Malermester Werliin i København, og besøgte Kunstakademiets Skoler 1831—34 uden at blive Elev. Han synes at være den Kunstner, som i 1835 udstillede nogle Portræter.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Geneal. Inst.)

 

Johansen. Nicolaus Johansen, Maler, skriver paa tysk til Christian IV, at han har tjent hos hans Fader og Moder som Contrafejer, at han har gjort et Arbejde og gærne vil gøre mere; han vil gærne have t>eine jåhrliche Bestallung«.

(Rigsarchivet, Afskrift efter Autograf.)

 

538

Johansen. Niels Johansen, Portrætmaler, Søn af Husmand Johan Adriansen og født 1807 i Nørre Næraa i Fyn, var i Lære hos Malermester Ryberg i København, besøgte 1827—37 Kunst­akademiets Skoler, hvor han naaede op til Gibsskolen, og udstillede 1834—39 en Række Portræter.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Johansen. Peter Johansen, Maler, er født i København den 7. Juni 1858 og Søn af Sognepræst Jensinius Johansen (f. 1827) og Thora f. Oldenburg (f. 1836). Da Faderen snart efter blev Præst i Haderslev, levede han sin Barndom der, senere, da Faderen for­flyttedes til Odense, fuldendte han sin Skolegang der og blev Student 1877, juridisk Kandidat 1883; men han opgav snart at benytte sin .Examen og lagde sig efter Malerkunst og kunsthistoriske Studier. Han besøgte derfor i nogle Aar Kunstnernes Studieskole under Krøyer og udstillede 1884 et lille Billede ved Decemberudstillingen, i 1885 ved Forårsudstillingen et Interiør og i 1891 to Landskaber; derefter har han mere lagt sig efter dekorativ Kunst og har tegnet forskelligt i den Retning, blandt andet ogsaa til af ham selv for­fattede Artikler, saaledes i »Tidsskrift for Kunstindustri«; han har ogsaa skrevet Kunstartikler i »Dagbladet«, »Kunstbladet« og »Illu­streret Tidende«. Han har siden 1884 været Assistent ved Kunst­akademiets Bibliothek, siden 1889 Sekretær ved Skoleraadet og fra 1892—95 Sekretær ved Kunstnerforeningen af 18. November.

(Priv. Medd.    Elvius.    Akad.    Udst. Fortagn.)

 

Johansen. Viggo Johansen, Genremaler, er Søn af Grosserer, islandsk Købmand Frederik Christoph Johansen (f. 1804) død den 4. Juni 1874 som Klokker ved Trinitatis Kirke; Familienavnet var nok oprindelig Hahn; hans Moder hed Camilla Olivia Petrine f. Jepsen (f. 1815, d. 1892), og han er født den 3. Januar 1851 i København. Han var bestemt til Studeringerne, men forlod Skolens øverste Klasse, forberedtes af C. V. Nielsen til Kunstakademiet, hvis Skoler han derpaa gennemgik fra 1868 til 1875, men forlod, inden han .havde faaet Afgangsbevis. Han begyndte at udstille 1876 et Portræt, men har senere især dyrket Genremaleriet og med For­kærlighed Træk af Børnenes Liv. Allerede i 1882 var han paa en kortere Udenlandsrejse, fik i 1884 en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 500 Kr., i 1885 ligeledes 800 Kr. og var paa denne Rejse navnlig i Paris og Holland, og har senere besøgt Paris gentagne Gange. Han udstillede første Gang i Paris i 1885, fik 1887

 

539

»hædrende Omtale«, og 1889 ved Verdensudstillingen en første Medaille, i Miinchen samme Aar en anden Medaille, ved Jubilæums-Udstillingen i Berlin i 1891 ogsaa en Guldmedaille af anden Klasse og i 1893 ligeledes en Medaille ved Verdensudstillingen i Chicago. Imidlertid havde han her hjemme ved Foraarsudstillingen i 1886 vundet Thorvaldsens Udstillings-Medaille for »En Aftenpassiar«, som blev købt til den kgl. Malerisamling, og blev derved Medlem af Akademiets Plenarforsamling, da i 1887 den nye Fundats traadte i Kraft; samme Aar valgtes han strax til Medlem af Akademiraadet, og da den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder Aaret efter blev oprettet, valgtes han den 8. August 1888 til Lærer i Maler­kunst ved denne, og endnu samme Aar blev han ogsaa Medlem af Udstillingskomiteen. Johansen ægtede den 12. August 1880 Martha Kirstine Møller (f. 1860), en Datter af Proprietær Laurids Møller til Øster-Thirup ved Hjørring (d. 1875) og Caroline f. Holm (d. 1883). Han blev 1891 Ridder af den bayerske Michaels-Orden og 1894 Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd. Bricka, VIII, 517. S. Milller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Juel. Jens Juel, Portrætmaler, var Søn af Elisabeth Vilhelmine Juel (f. 1725, d. 1799), som sandsynligvis var Kammerjomfru paa Wedellsborg; Faderen var »en velfornemme Herre«; Jens Juel blev født den 12. Maj 1745, rimeligvis i Balslev Degnebolig hos Moderens Broder, Degnen Jens Jørgensen Juel, og blev døbt i Balslev Sogne­kirke; Daabsangivelsen er udskaaret af Kirkebogen. Aaret efter Barnets Fødsel ægtede Moderen Studiosus Jørgen Jørgensen (f. 1724, d. 1796), som allerede 1744 var bleven Degn i Gamborg, hvor Juel voxede op, som det synes under ret gode Kaar. Skønt Stiffaderen saaledes var i Kirkens Tjeneste og Skolelærer, er han, tilligemed Moderen, bleven malet af Sønnen i Bønderklæder paa to Brystbilleder, som paa Auktionen efter Kunstneren blev købte af Kammerjunker Brun Neergaard og siden tilhørte Prins Christian Frederik; et andet Portræt af Moderen, malet af Sønnen, hænger paa Wedellsborg. Da han havde Lyst til at være Maler, blev han i sin tidlige Ungdom af sine Forældre sendt til Hamborg til en Maler Johan Michael Gehr-mann, der vel var Malermester (Amtsmeister), men tillige, som Lær­ling af den hamborgske Maler Rundt, gjorde Krav paa at være Kunstner. Han regnedes for en erfaren og praktisk Mand i sit Fag, hos hvem Juel ikke alene lærte Malerhaandværket, men ogsaa uddan­nede sig til Kunstmaler. Han overgik snart sin Mester og vandt

 

540

Navn i Hamborg ved sine heldige Portræter og ved smaa Billeder af det daglige Liv (Gesellschaftsstucken); tillige øvede han sig flittigt i at tegne. Da Juel derfor, efter endt Læretid (maaske 1765) kom til København, regnedes han allerede for Kunstner og behøvede ikke at konkurrere til Sølvmedaillerne. Han optraadte strax som Portræt­maler, og da Peder Als, som den Gang havde et stort Navn og var Professor ved Modelskolen, velvillig tilbød ham sin Vejledning i sin egen Malerstue, svarede han, »at han takkede Professoren for hans Godhed, men han havde sandeligen ingen Tid.« I 1767 vandt han Akademiets mindre Guldmedaille for Opgaven »David salves af Samuel« (i Sam. 16, 13), medens han maatte gøre to forgæves Forsøg, inden den store Guldmedaille (d. 5. April 1771) blev tilkendt ham for »Mardochæi Triumf« (Esth. 6, 2.).

Om Efteraaret søgte han det store Rejsestipendium sammen med Abildgaard (s. d.), Almer og Rude, men traadte fra, fordi han ikke vilde deltage i den paabudte særskilte Konkurs om Stipendiet. Da han imidlertid netop den Gang havde malet et heldigt Portræt af Dronning Caroline Mathilde, tog nogle af Hoffets Damer sig varmt af ham og tilvejebragte en Sum, der var stor nok til, at han i 1772 kunde foretage en Rejse til Udlandet, som varede i flere Aar. I Rom var han sammen med Abildgaard 'og malede der bl. a. et Por­træt i hel Figur af en den Gang bekendt Tigger, Dvergen Bajocco (d. kgl. Malerisaml.) saaledes kaldet efter den romerske Skillemønt, han sædvanlig tiltiggede sig. Det udmærker sig ved en Brede i Penselføringen, en Kækhed i Modeleringen, som ikke genfindes hverken i tidligere eller senere Arbejder, hvori tvertimod en sirlig, elegant Udførelse var det sædvanligste Særkende. I Rom malede han ogsaa et Portræt i halv Figur af sin Ven og Kunstfælle Abild­gaard. Fra Italien rejste han i 1776 (?) til Paris, hvor han mødtes med Clemens, af hvem han malede to Portræter. Det ene, fore­stillende den unge Kobberstikker siddende ved sit Arbejdsbord (Knæstykke), er efter Clemens' Død, hvem de begge tilhørte, blevet den kgl. Malerisamlings Ejendom.

I 1777 rejste Juel med Malcho og Clemens til Genéve, hvor de vilde besøge en Ungdomsven, Miniaturmaler H. Pløtz (s. d.), der i flere Aar havde opholdt sig paa Genthod hos den den Gang navnkundige Naturgransker og Filosof Charles Bonnet. Pløtz blev saa indtaget i det ovennævnte Portræt af Clemens, at han fik det opspændt paa Blindramme, og da det vandt alles Bifald, fik Juel Opfordring til at male nogle Portræter. Uagtet han maaske halvt for Spøg

 

541

erklærede, ikke at ville sætte sin Palet op- for mindre end Bestil­linger til et samlet Beløb af 100 Louis'dor (der den Gang var paa 24 Livres hver), lykkedes det Pløtz at tilvejebringe Bestillinger til det dobbelte Beløb, saa at Kunstneren følte sig smigret ved den Opmærk­somhed, der vistes ham, og nu ikke alene malede flere Portræter, men endog forlængede sit Ophold i Genéve et Par Aar for at kunne udføre de Billeder, der blev bestilte hos ham af hans berømte Vel­ynders Slægtninger og Venner. Blandt andre kom han til at male et Brystbillede af Goethes bekendte Suveræn og Ven, Hertug Karl August af Saxen-Weimar, medens denne paa en Svejtserrejse af Regn­vejr blev opholdt nogle Dage (ved i. November 1779) i Genéve. Dette smukke Portræt bevares i Bibliotheket i Weimar; samtidig synes han at have tegnet et Portræt i Profil af Goethe, hvilket blev fundet i Lavaters Efterladenskab. Hans vigtigste Arbejde fra denne Tid er dog det store bekendte Portræt af Bonnet. Det blev stukket af demens saa tilfredsstillende, at Bonnet selv skrev hjem til Akademiet: »Gravstikken synes næsten her at kappes med Penslen, men hvilken Pensel? Hr. Juels, der gør Eders Fædreland saa megen Ære!« Saa smigrende en Røst fra Udlandet, i det skønne franske Sprog, havde altfor sød en Klang i Akademiets Øren, til at den ikke skulde stemme det til Gunst for de Kunstnere, hvis Navne pristes.

I Genéve gjorde Juel Bekendtskab med en dansk Mand, en Bog­handler-Fuldmægtig Thomas Andreas Holm (f. 1733), der var gift med »Elizabeth Cathrine née Piaget«, som hun, en fransk Svejtserinde af Fødsel, selv skriver sig; de havde en eneste Datter, der var ganske ung, meget nydelig, og vistnok, som opdraget i Genéve, kun fransk­talende. Moderens Snildhed skal have bragt det til, at den allerede hædrede 32-aarige Kunstner blev forlovet med Datteren Julie; men Partiet skulde, efter Kobberstikker demens' Sigende, have været mod Kunst­nerens virkelige Tilbøjelighed, Forlovelsen opløste sig af sig selv, og Juel rejste hjem over Hamborg, hvor han opholdt sig i længere Tid og malede en Del Portræter, »som endnu blive holdte i Ære i flere af de første hamborgske Familier.« Blandt de Portræter, han malede der, kan nævnes Klopstocks, der tilhører det store kgl. Bibliothek København. Efter at Holm havde fratraadt sin Stilling i Genéve, rejste han med sin Familie efter Juel for om muligt at faa Gifter-maalet i Stand, men i Hamborg blev Datteren syg og døde i Kiel (1779?). Juel, hvis Følelser for den unge Pige dog sikkert have været dybere, end Clemens har forestillet sig, tog sig, som det synes, Døds­faldet meget nær og bar siden stadig en Medaillon med Julie Holms

 

542

af ham selv malede Miniatur-Portræt hos sig. Fra nu af tog han sig ogsaa varmt af Familien, opnaaede (1787) en Plads som Inspektør ved den ny oprettede Fødsels- og Plejestiftelse for Faderen, og lod senere, da han selv var bleven gift, sin ældste Datter opdrage i Holms Hus.¹ Denne døde dog allerede den 23. Maj 1800 i sin nævnte Stilling, og Juel nævnes ved Skiftet som Enkens Lavværge.

I Begyndelsen af 1780 var Juel i København og blev den 3. April agreeret ved Akademiet, efter at han havde forevist to Portræter (Klopstocks og Bonnets?) og nogle Studier fra Rom. Akademiet »forelagde ham til Antagelsesstykke at forfærdige Hs. kgl. Højhed Arveprinsens Portræt i hel Figur og levendes Størrelse«. Snart efter blev han udnævnt til Hofportrætmaler, og den Virksom­hed, denne Stilling medførte, var maaske Skyld i, at han først den 27. Marts 1782 kunde udbede sig Kommissærer, hvortil Mandelberg, Weidenhaupt og hans Ungdomsven Abildgaard, der allerede i fire Aar havde været Professor, blev udnævnte. Den 4. April samme Aar blev han enstemmig valgt til Medlem og tog samme Dag Sæde i Forsamlingen. Uagtet der ingen Plads var ledig, søgte han gen­tagne Gange (1783) om at blive Professor ved Modelskolen »som Portrætmaler, da en saadan ikke var«, men mindede for øvrigt om, at han havde vundet den store Guldmedaille som Historiemaler. Følgen blev, at Kongen den 26. April 1784 udnævnte ham til i>surnumeraire<s. eller »adjungerende« Professor, »som da ved første Vacance vil komme blandt de reglementerede«. Samme Aar blev han Medlem af Akademiet i Bologna, og to Aar efter, den 21. August 1786, blev han efter Mandelbergs Død virkelig Professor ved Kunst­akademiet her. Juel havde faaet Malerstue indrømmet paa Christians­borg Slot (ikke paa Charlottenborg) og da Hoffet senere trængte til disse Lokaler, fik han ganske naturlig i Juni 1790 Meddelelse fra Overhofmarskallen, Gehejmeraad Numsen om, at han maatte afgive

 

¹ Saaledes skulde denne Begivenhed fra Juels Ungdom have hængt sammen, hvis demens' Beretning, som Justitsraad Fick senere har meddelt, er rigtig. Men maaske der alligevel ligger en sand Overlevering til Grund for det roman­tiske Skær, der kastes tilbage paa Begivenheden i den dramatiserede Novelle »De Forlovede« hvor Elskeren siger: >Saa stille, saa ædelt sørgede ogsaa den »danske Maler Juel for sin første Brud, den smukke franske Pige, som fulgte »ham til hans Fædreland, og som Døden berøvede ham, inden hun blev hans »Hustru. Hun hed Julie, ligesom De.« Fru Gyllembourgs Noveller 2. Udg. III, S. 293. En Familie-Overlevering siger ogsaa, at Juels Hustru nærede skinsyge Følelser overfor den for længst afdøde unge Pige, der først skulde have vundet det Hjærte, hun helst vilde have ejet udelt.

 

543

dem; han søgte derfor Lokale paa Charlottenborg, men Akademiet havde intet den Gang, og først efter Harsdorffs Død (1799) fik Juel dennes Værelser »paa Kontoret nær«. Hans udvortes Livs Om­stændigheder ere fra nu af snart fortalte; den 9. (12.) Februar 1790 blev han gift med Rosine Dorschel, en Datter af Slotsgartner ved Rosenborg Christoffer Dorschel (f. 1719, d. 1782) og Catharine f. Køhne, og havde med hende syv Børn, hvoraf det sidste endog fødtes efter hans Død; de fem Sønner døde efterhaanden i yngre Alder, medens de to Døttre, som ovenfor omtalt, blev gifte efter hinanden med C. V. Eckersberg (s. d.). Kun den ene af disse overlevede Moderen, der først døde den 16. November 1831. Juel blev i 1795 valgt til Akademiets Direktør paa to Aar, og for anden Gang i 1799 for samme Tidsrum. Men allerede den 27. December 1802 døde han, som det synes temmelig pludseligt, halvt i sit 58. Aar. Paa hans Grav paa Nikolaj-Assistens Kirkegaard sattes et Monument af Weidenhaupt. Kort før havde Akademiet i Wiedewelt mistet en anden af sine fremragende Professorer.

Ved Siden af sin Kunstnerdygtighed udmærkede Juel sig ved en Elskværdighed i Omgang, der vandt ham alles Yndest, »og da selv den mest levende Munterhed ej forstyrrede, men snarere oplivede ham ved hans Arbejde, var hans Malerstue idelig besøgt«. Juel var i høj Grad yndet som Portrætmaler, og han arbejdede med en Flid og en Lethed, der gjorde, at en næsten utrolig Mængde Portræter, især Brystbilleder, udgik fra hans Haand. Men selv om han ikke kunde undgaa Portrætmalerens sædvanlige Skæbne at maatte afmale en Mængde Personer, der var for lidet fængslende,* til at dette Ind­tryk ikke skulde afpræge sig paa Lærredet, er dog det store Tal af virkelig gode Portræter, Tiden endnu har levnet os, et Vidnesbyrd om, med hvilken Kærlighed til sin Kunst han arbejdede lige til sin Død.

Med al sin Duelighed undgik han dog heller ikke ganske den Anstødssten, hvorover saa mange Kunstnere af hans Fag falde, nemlig at Udførelsen af Personen som Helhed og af Legemets Bevægelser ikke i Fuldendthed og kunstnerisk Frihed svarer til det Mesterskab, der træder frem i Hovedets og Hændernes Behandling. Dette viste sig naturligvis især, naar Juel malede Portræter i hel Figur og navnlig i Legemsstørrelse. Det var ikke en Ungdoms Ufuldkommenhed, som han senere ganske kunde aflægge, thi selv om denne Svaghed frem­træder stærkere i tidligere Arbejder som i Frederik VI som Kron­prins (1783), er den dog endnu tilstede i et saa mesterligt udført

 

544

Billede som det store Rybergske Familiestykke, hvor man, trods Stoffernes delikate Behandling,' Landskabets smukke Underordnelse under Figurerne, trods Udførelsens Omhu og Sirlighed, ikke kan andet end lægge Mærke til en vis Stivhed i Figurernes Stillinger og savne den Runding i Formerne, som en Figurmaler i den store Stil sørger for at raade over. For øvrigt malede han gærne, naar Om­stændighederne tillod ham det, sine Portrætfigurer i Handling, saa at de dannede et roligt Livsbillede. Saadanne Arbejder ere General­konsul Pingels Døttre (1792—94) forestillende »To unge Piger samle Blomster i en Have«, Raben-Levetzaus Familiestykke: »I et lyst Skovparti kommer en lille Pige med sin Overkjole fuld af Mark­blomster hen til sine Forældre, som sidde under en stor Bøg«, betegnet 1796, »Etatsraad Schmidten som Dreng løbende i en stor Have», »Den russiske General Dywoff med Familie i en landlig Egn ved Havet«, der dog kaldes stift og pretensiøst, o. fl. a. Selv ved Portræter i halve Figurer iagttog han noget lignende. Grev Bille Brahe til H vedholm ejer et Stykke, forestillende en Bedstemoder med sit Barnebarn paa Skødet; Barnebarnet var den daværende Gods­ejers Fader, og da jeg (1859) saa ham som aldrende Mand staaende ved Siden af Portrætet, var Ligheden med det friske Barneaasyn endnu fuldstændig slaaende. Familien Tutein, Grosserer Peter Tutein og hans Frue afmalede han i to Knæstykker, hver med en Søn hos sig i forskellig Situation. Naar han undertiden malede mindre Figurer, var han derimod fuldkommen Herre over deres Bevægelser. De i Kunstforeningen i 1828 udstillede Portræter af Etatsraad L. Kling-berg (sig. 1767, o'g vistnok fejlagtig kaldet Landsdommer Klingberg) og Landsdommer J. Klingbergs Hustru Karen f. Lund, fra samme Tid eller før, tilhøre nu Stiftslæge L. Rode paa Vallø, hvis Hustru er født Klingberg. De ere fortrinlige Arbejder fra Juels Ungdom, navnlig er Dameportrætet med sin genremæssige Anordning, Sybord med Arbejdskurv og Bur med en Papegøje, et virkningsfuldt Interiør fra forrige Aarhundrede. Clemens ved sit Arbejdsbord, som ovenfor blev nævnt, viser ogsaa, hvor frit og smukt han forstod at behandle en mindre Figur, men et andet Billede med endnu mindre Figurer, hvilket ligeledes tilhører den kgl. Malerisamling, er i Anordning, Behandling og Farve et sandt lille Mesterstykke. Det forestiller Kunstneren selv i hans Velmagtsdage siddende foran Staffeliet og i Færd med at male, medens hans Kone, rigt og smagfuldt paaklædt efter Tidens Mode, med spændt Opmærksomhed følger hans Haand. Hvad maler han paa det lille Lærred, der staar opspændt foran

 

545

ham? spørger man, Han maler »Juel og hans Kone, siddende foran Staffeliet!« Der aabner sig et helt Perspektiv af den samme Gen­stand, ligesom naar man hænger to Spejle overfor hinanden.

Der er endnu en Side af Juels Kunst, der ligesom mere tilhørte hans Privatliv. Naar han malede Portrætgrupper, fremstillede han dem gærne i den fri Natur, i Skov eller Have, og hos Juel maa det have været af virkelig Forkærlighed, selv om maaske Tidens Smag er kommen ham i Møde deri. Thi foruden de større Landskaber, som dannede Baggrunden for mange af de nævnte Portræter, malede han for sin egen Fornøjelse en Mængde smaa Landskaber af den danske Natur, der udmærkede sig ved en høj Grad af Stemning og ved en Opfattelse af Naturen, som var finere og sondere end selv senere Landskabsmaleres af Faget. Men han 'undgik ikke, maaske paavirket af de gamle Hollænderes eftermørknede Billeder, den konventionelle Behandling af Løvet (Baumschlag) og en vis Mørkhed og Ensformighed i Tonen, som genfindes saavel hos Pauelsen, der ogsaa gærne malede sit Fædrelands Natur, som hos Eckersberg i hans Billeder før Rejsen. Et særligt skønt og stemningsfuldt Landskab af Juel, »Optrækkende Uvejr« findes i den kgl. Maleri­samling.

Hans Samtid beundrede i høj Grad hans Malemaade. H. Hansen, som undertiden ikke staar tilbage for Juel i Elegance og Finhed, fandt »hans skønne simple Methode uforlignelig«, og et andet Sted, medens han endnu var yngre Kunstner, skriver han om Juel (1794): »Naar jeg ser denne Mands Arbejder, saa falder Modet temmelig paa mig, thi han er stor og stærk i sit Fag; over al Maade skønt var det Stykke, hvorpaa han malede; om Engle male, tror jeg næppe, de gør det meget bedre. Jeg beundrede Manden og gik bort med en Slags Misundelse«. En ivrig Kunstkender paa den Tid, August Hennings, som tidt nævnes i disse Blade, sagde, at Juel havde »einen sehr lieblichen Pinsefa og fremsatte det Epigram om ham og Abildgaard: »Hvor lykkelig maa den Mand være ved sin Kunst«, tror man om Juel; »Hvilken Pine maa den Maler lide«, tænker man om Abildgaards Billeder. Juel maa have tjent udmærket godt, thi han fik 80 Rdl. d. C. (256 Kroner) for et Brystbillede, og da han i sine sidste Aar, maaske for at tjene endnu mere, kastede sig over Pastelmaleriet, fik han 25 Rdl. d. C. (80 Kroner) for et lille, let henmalet, men unægtelig tidt saare aandfuldt Portræthoved. Ikke desto mindre forslog hverken hans faste Indtægter eller hans Fortjeneste, thi baade han selv og hans Kone, der var bekendt som

 

N. K. L.    I.                                            Januar 1896.                                         35

 

546

en Skønhed, var slette Husholdere, og ved hans Død var der Gæld. Næppe fire Maaneder efter solgte Enken alt, hvad hun kunde und­være, endog Kunstnerens Portræter af hans egne Forældre, og hun levede siden i forholdsvis smaa Kaar ved en Aarpenge af Kongens Kasse.

(Levned ved N. Høyen i en Fortegn, over Juels Arb. m. m., udst. af Kunst-foren. i 1828, Weinw., S. 187. do. Lex. Sandv. S. 81. Hennings, S. 146—47. Akad. Thiele, Kstakad. S. 158 og 165. Clemens ved Fick i Selmers Nekr. Saml. Særtryk, S. 8—10 og 17, H. Hansen priv. Optegn. Hennings, Musaget !798, 3. Stuck 8.21—25. do. utrykte Breve fra 1802. Ramdohrs Rejse, I, S. 161. Werlauffs Erindr, i Hist. Tidsskr. 4. R. IV, S. 273. Thiele, Thorv. I, S. 156. Skild. 1804, Sp. 588, 712; 1815, Sp. 444; 1828, Sp. 1166. Gravst. paa Nik.-Ass. Kirkeg. Skifteretten. Adresseav., 1802, Nr. 483 og 489. Salon-Cat. og Fortegn, fra forsk, private Udst., Industriudst. 1872 m. fl. Hamb. Kstl. Lex. Bricka. VIII, 581—87. Ude og Hj. V, 231. J. Lange, Nutidskunst, S. 24—31. K. Madsen, J. Th. Lundbye, S. 34. Strunk.)

 

Jungclaussen. Christian Hermann Didrik Jungdaussen, Portræt­maler, født i Altona den 15. Januar 1798, er mulig, da Faderen kaldes Rektor i Altona, Søn af Forstanderen for Gymnasiets For-beredelsesskole, Kantor Nikolaus Jungclaussen (f. 1770, d. 1823), uddannede sig fra 1814 ved Kunstakademiet i København, hvor han 1822 vandt den mindre Sølvmedaille, udstillede her 1822—30 som Portrætmaler og nedsatte sig (1839) som saadan i Hamborg, hvor han tillige, dog uden Held, søgte at faa et Tegneakademi oprettet.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Hamb. Kst.-Lex. Falck, N. Staatsb. Mag. VI, 362.)

 

Juuel. Andreas Thomas Juuel, Landskabs- og Porcelænsmaler, født den 17. Oktober 1817 i København, var Søn af Skomagermester Johannes Juuel og Marie Christine f. Berg. Efter sin Konfirmation blev han sat i Lære paa den kgl. Porcelænsfabrik for at uddannes til Porcelænsmaler og begyndte som Lærling derfra at besøge Kunst­akademiet maaske allerede ved samme Tid (1832). Han naaede 1836 op i Gibsskolen og begyndte fra den Tid af at udstille som Landskabsmaler og har udstillet som saadan til 1855, uden at ind­tage nogen fremragende Plads i sit Fag. Dog vandt han 1847 den neuhausenske Præmie for et Landskab »Urolig Efteraarsdag, enkelt-staaende Bøge- og Egetræer oplyses af gennembrydende Solstraaler«. Den kgl. Malerisamling ejer to af hans Landskaber. Han levede nærmest som Tegnelærer og vikarierede i 1843 ^som saadan ved Akademiets anden Ornamentklasse, men uddannede sig imidlertid

 

547

alvorligt til Porcelænsmaler. I dette Fag vandt han allerede 1843 den neuhausenske Præmie for Hornsylds Portræt, Kopi efter Bendz' Maleri, og ved den næste Konkurs 1845 samme Præmie for et Landskab efter Gurlitt, samt fik i 1853 Rejseunderstøttelse af den Reiersenske Fond. Efter at han i 1857 var bleven Bestyrer af Bing og Grøndahls Porcelænsfabrik, udfoldede han en saadan Dygtighed og ledede den kunstneriske Afdeling med saa megen Indsigt, at han i 1862 fik Fortjenstmedaillen i Guld for sin Virksomhed som Porce­lænsmaler. Han havde den 28. Juli 1843 ægtet Else Alette Møller, der overlever ham som Enke; han døde den 21. August 1868.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jürgensen. Georg Urban Frederik (Fritz) Jiirgensen, Tegner, var Søn af Uhrmager Frederik Jürgensen (f. 1786, d. 1843) °g Vil-helmine Rebekka f. Dichmann (f. 1792, d. 1842) og blev født den 25. Oktober 1818. Han blev mod sin Tilbøjelighed opdragen til Uhr­mager for at kunne overtage den nedarvede Forretning. Han ægtede den 14. December 1842 sin Kusine Marie Elisabeth Dichmann (f. 1818, d. 1843), Datter af Kaptajn Frederik Christian Dichmann (f. 1788, d. 1872) og Sofie Frederikke f. Quistgaard (f. 1796, d. 1847). Hendes tidlige Død gjorde ham tungsindig og fra 1848 lod han Forretningen bestyre af en anden. Han hengav sig nu til sin Lyst til Tegning, var tre Aar i Huset hos J. Roed for at lære at male, og udgav efter-haanden flere Rækker humoristiske Pennetegninger, hvis Vid dog især fremtraadte i de tidt godt rammende Underskrifter. Et Udvalg frem­kom efter hans Død i en samlet Udgave med Indledning af Pro­fessor P. Hansen. Brystsvaghed i Forbindelse med Hengivenhed til stærke Drikke lagde ham i Graven allerede den 24. Marts 1863.

(Nic. Bøgh i Bricka, IX, 6.    Nær og Fjærn  1879, Nr. 336 flg.   Geneal. Inst.)

 

Jørgen. Jørgen Maler eller Jørgen Danus nævnes i Chri­stian IV's Almanak for 1608 som en Maler »af Helsingør«. Kongen gav ham 50 Rdl. »for et Skab at male og staffere i mit Senge­kammer«. Senere fik han 40 Rdl. paa Haanden, og nogle Dage efter købte Kongen »to malede Stykker« af ham for 20 Rdl. Han malede sit eget Portræt paa Træ, hvilket tilhørte Klevenfeld og solgtes paa hans Auktion som Nr. 348. Senere tilhørte det en Assessor Kofod, af hvem J. C. Spengler købte det (1814) til den kgl. Malerisamling for 5 Rdl. Weinwich gør ham til én Person med »den stumme Maler«, hvem man ellers tror er Heimbach, og til-

 

548

lægger ham et af de Arbejder,   som  ovenfor  er nævnt under denne Kunstner, nemlig Dronning Sofie Amalie i Bondedragt.

(Weinw. Lex. S. 117 [»Maler«]. Sandv. S. 93. Schlegel. Saml. z. dån. Gesch. II, 3, S. 66 og 70. Spengl. Cat. Nr. 802 med hdskr. Tillæg.)

 

Jørgensen. Akxander Eugen (Alexandre Engene) Vincent Jørgensen, Architekt, er født den 13. Maj 1858 i Frederikssund og Søn af Prokurator Kristian Erhard Jørgensen (f. 1827) og Eugenie Frangoise Eva f. Vincent (f. 1835). Han blev Student fra Metro-politanskolen 1875, tog anden Examen 1876, kom derpaa i Murer­lære og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra i. Juli 1877, til han den 28. Juni 1884 fik Afgangsbevis som Architekt. Han er Elev af Hans J. Holm, kon­kurrerede i 1886 om Guldmedaillen og vandt 1889 den Neuhau-senske Præmie for »En Bolig for en velhavende Bygningshaandværker i en Provinsby«. I 1890—91 var han Ingeniørkorpsets Architekt ved Opførelsen af Ride- og Beslagskolen paa Kong Georgs Vej. Den 27. September 1887 ægtede han Camilla Marie Permin, Datter af Vinhandler Carl Vilhelm Permin (f. 1825, d. 1878) og Camilla Eline Jensine f. Møller (f. 1831).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Jørgensen. Bothilde Jørgensen, Malerinde, Datter af Snedker S. Jørgensen, nævnes her, fordi hun den n. April 1895 (efter at paagældende Ark var trykt) blev gift med Maleren Cilius Andersen.

(Nat. Tid. ¹³/₄  1895.)

 

Jørgensen. Ejler Andreas Christoffer Jørgensen, Portrætmaler, Søn af Sognepræst Søren Hillerup Jørgensen (f. 1806, d. 1847) og Conradine f. van Deurs (f. 1812) var født i Roskilde den 16. Juli 1838; han blev Student i Sorø 1857 og indtraadte, som permitteret Sekondløjtnant af Krigsreserven, i 1860 paa Kunstakademiet i Køben­havn, for at uddanne sig til Maler. I 1862 blev han Elev af Model­skolen og fra 1865 til 1872 udstillede han, dels et Par Figurbilleder, saaledes 1859 en ung Dame i en lys Kjole ved et aabent Vindue, under Titlen" »Paa Udkig«, dels nogle Portræter, hvoriblandt det sidste, han udstillede, var et heldigt Portræt af Forfatterinden Magdalene Thoresen. Han optraadte tillige i Literaturen som Over­sætter af nogle af Fritz Reuters Fortællinger. I 1873 rejste han til San Francisco i Amerika, hvor han forlovede sig med en Enke, Mrs. Rogers af en anset Familie fra Philadelphia, rejste til Honolulu

 

549

paa Sandwichsøeme, blev syg der, men kom sig og ægtede den 9. Marts 1876 sin Forlovede, som var rejst dertil for at pleje ham. I September s. A. vendte de tilbage til Amerika, bosatte sig i Oakland i Californien og der døde han, efter gentagne Sygdoms-anfald, den 17. December 1876. Saavel i Amerika som paa Sand­wichsøerne fik han mange Bestillinger paa Portræter, som han, trods sin Svagelighed, for største Delen fik udført. Han var en elskværdig Karakter, med rig Begavelse i mange Retninger.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Californiaposten  1876.)

 

Jørgensen. Emil Gustav Vilhelm Jørgensen, Architekt, er Søn af Oversergeant i Artilleriet Andreas Carl Gustav Jørgensen (f. 1831, d. 1880) og Vilhelmine f. Wille (f. 1836) og er født i Rendsborg, som Moderen var fra, den 3. September 1858. Han kom efter sin Konfirmation paa Tegnekontoret hos Stillmann (s. d.) og i Murer­lære, blev Svend 1876, dimitteredes fra det techniske Institut til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1876 til den 28. Juni 1883, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Efter at have konkurreret i 1886 og 1888 vandt han 1891 den mindre Guld-medaille for »Et Landarsenal« og fik samme Aar en Rejseunder­støttelse fra Akademiet paa 1000 Kr.; paa sin Rejse besøgte han Tyskland og Norditalien. Han har arbejdet fra 1879 til 1892, med Afbrydelse af Konkurser og Rejser, hos Hans J. Holm og har fra Januar 1893 været Konduktør hos M. Nyrop ved Opførelsen af Raadhuset. Selv har han bygget »Værnehjemmet Bethania« i Helgo-landsgade (1889) og i 1890 det militære Klædeoplag i Rigensgade. Jørgensen blev den 24. November 1888 gift med Anne Margrethe Christine Knudsen (f. 1863 i Sønderborg), Datter af Bøssemager Christian Frederik Knudsen (f. 1822, d. 1889) og Anna Petrine f. Falck (f. 1821).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst.  Fortegn.)

 

Jørgensen. Hans Peter Sigismund Jørgensen, Portrætmaler, født den 25. Juli 1806 i København og Søn af Malermester Peter Vil­helm Jørgensen, begyndte efter sin Konfirmation at gaa paa Kunst­akademiet, blev 1825 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1823 til 1831 nogle Portræter. Uagtet han synes til en vis Grad at have været søgt som Portrætmaler, vovede han dog ikke at betro sin Fremtid udelukkende til sin Kunstnervirksomhed, efter at han i 1832 var bleven gift med Apolline Cecilie Holm, og begyndte derfor at

 

550

søge Kontorforretninger, der efter adskillige Aars Forløb gav ham en Plads som Tæller (1855) i Nationalbanken, hvor han senere (1862) blev Assistent. Følgen blev, at Kunsten mere og mere tilside­sattes, og efter den Tid har han kun i 1855 og i 1866 udstillet et enkelt Portræt. I 1845 døde hans Hustru, og Aaret efter blev han anden Gang gift med Emilie Birgitte Adelgunde Amundin, Datter af Lottokollektør Hans Thorbjørnsen Amundin (f. 1774, d. 1842) og Christiane Elisabeth f. Gunst (f. 1784, d. 1855). Han døde den 12. Maj 1887. Blandt hans Portræter var enkelte mere bekendte Personers, som Postdirektør, Konferensraad Monrad og dennes Søn, Kammerherre Monrad.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Jørgensen. Jørgen Ernst Jørgensen, Architekt, var Søn af Guldsmedmester, Juveler Niels Vilhelm Jørgensen (f. 1825, d. 1866) og Mathilde Jensine Gertrude f. Meyer (f. 1827) og blev født i København den 18. Juli 1859. Han levede i sin Opvæxt hos Bedste­forældrene, Voxdugsfabrikant J. E. Meyer, kom efter sin Konfirmation i Murerlære, medens han tillige tegnede hos Georg Møller og dimit-teredes fra det techniske Institut til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1875 til den 30. Juni 1880, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Derefter besøgte han 1880—81 Model­skolen i et Par Kvartaler. Samtidig med at arbejde hos V. Dahlerup vandt han 1872 den mindre Guldmedaille for »En Badeanstalt«, italiensk Renæssance, og blev derefter Konduktør ved Frederiksborg Slot. Men hans Bryst var vistnok den Gang angrebet, og allerede den 19. Januar 1884 bukkede han under for Sygdommen, kun 24 Aar gammel. Den livlige og begavede Yngling havde gennem-gaaet Akademiet forholdsvis hurtigt og havde allerede vundet Anseelse som en Dygtighed, af hvem man turde love sig noget, da Døden afbrød hans Livstraad.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Begrav. Kontor.)

 

Jørgensen. Lars eller Laurits Jørgensen, Billedskærer, har udført en i Træ udskaaret Altertavle i Gjerlev Kirke, som er signeret: 1667 artefice Laurentio Georgio statuario.

(Medd. fra afd. Kontorchef Burman-Becker.)

 

Jørgensen. -Magnus Jørgensen, Portrætmaler, var født i Ran­ders — ifølge en noget usikker Efterretning allerede omtrent 1638 — og Elev af Jurian Ovens; han fik 1693 Borgerskab som Skildrer

 

551

i København og nævnes i kgl. Regnskaber vedrørende Frederiksberg Slot for 1704 og 1705 som Skildrer. Han malede bl. a. tre Por­træter forestillende Frederik HI, Christian V og Frederik IV til Hest, men da han kun fik 60 Rdl. d. C. (192 Kroner) for dem alle tre, maa de enten have været meget smaa Billeder eller Kopier. Wein-Tvich nævner, at han har malet et Billede med legemsstore Figurer, forestillende norske Bønder ved et Maaltid, men kender ingen Tids­bestemmelser. Derimod fortælles der, at N. G. Geve (s. d.) i 1738 skal have gjort Bekendtskab med en Maler M. Jørgensen (Jurgensen) som endnu i en Alder af hundrede Aar skal have malet et lille Crucifix.

(Weinw. S. 136. do. Lex. F. R. Friis, Sml. S. 95. A. Sach, Carstens' Jugend, S. 68—69. O- Nielsen, Kbh. Hist. V, 182.)

 

Jørgensen. Sofus Carl Christian Jørgensen, Architekt, født den 6. Februar 1852 i Odense og Søn af Murmester Niels Peter Jørgensen (f. 1824) og Anna Cathrine f. Sundahl (f. 1819, d. 1885) , kom i Lære hos sin Fader i Odense 1866 og gjorde tre Aar efter Svende­prøve. Med en Anbefaling fra Architekt Lendorf tog han derpaa til København og begyndte i Oktober 1870 at gaa paa Kunstakademiet, hvis Afgangsprøve som Architekt han bestod den 23. December 1876. Efter en kortere Udenlandsrejse i 1877, udførte han nogle private Bygninger i Odense, havde derpaa i nogle Aar en privat Tegne­skole i København og har fra 1889 været Konduktør hos Stads-architekt L. Fenger ved Vandværkets Udvidelse, ved Opførelsen af den elektriske Centralstation og af Fængslet paa Vesterfælled. Den i. December 1895 blev Jørgensen Bygningsinspektør i Sundby-Øster og -Vester. Han er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Jørgensen. Søren MøUer Jørgensen, Søn af Jens Jørgensen, tidligere Ejer af Hovedgaarden Katholm, samt Gaardejer i Følle paa Mols, og Kirstine f. Møller, blev født den 28. Januar 1791. Han synes at have lært Malerhaandværket i København, hvor han besøgte Kunstakademiet og i Aarene 1809—n udstillede en Kopi efter Abildgaard og et Par originale Billeder. I 1814 ægtede han Frede­rikke Louise Bendixsen (f. 1798, d. 1853), Datter af Justitsraad Raad-mand Eske Bendixsen (f. 1769, d. 1819) i Randers og Marie Elisa­beth f. Fischer (f. 1776, d. 1829); efter den Tiel levede han atter et Par Aar i København for at uddanne sig til Kunstner under

 

552

Vejledning af Kratzenstein Stub, efter hvem han til Minde opkaldte en af sine Sønner. Senere nedsatte han sig i Aarhus som Portræt­maler og Malermester _Og var i omtrent 50 Aar Borger i denne By. Indtil 1830 levede han dog næsten udelukkende som Portrætmaler, indtil hans opvoxende talrige Familie nødte ham til at søge For­bedring i sine Indtægter ved at drive sit Haandværk. Dog vedblev han af og til at male Portræter, indtil han i sin høje Alderdom opgav sit Borgerskab og tog til Hovedgaarden Egebjerg ved Hjørring, hvor en af hans Døttre var gift med Proprietær A. Ræbild. Han døde i Aalborg den 30. November 1873.

(Priv. Medd. Th. Fischers Mandl. Desc. 1888. Tregder, Hdbg. f. Rejs. S. 7. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Jørgensen. Thorvald Jørgensen, Architekt, er født i Norsminde ved Aarhus den 27. Juni 1867 og er Søn af Købmand Rolf Hans Valdemar Jørgensen (f. 1833) og Anna Birgitte Laura f. Treschow (f. 1833, d. 1876). Efter at have gennemgaaet det techniske Sel­skabs Skole i København og fuldført Svendeprøve som Tømrer (i Lære i Aarhus), fik han fra i. Februar 1885 Adgang til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler, til han den 28. Maj 1889 fik Afgangs-bevis som Architekt og en Flidspræmie paa 100 Kr. I 1891 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Et Studenterkollegium«, i 1892 konkurrerede han til Guldmedaillen med »En Børs«, som dog ikke blev tilkendt ham; derimod vandt han i 1893 strax den store Guldmedaille for »En Kirke med Præstebolig« m. m. til Køben­havn. I 1891 var han paa en mindre Studierejse til Italien og i 1892—93 var han Konduktør hos Hans J. Holm ved Opførelsen af Overformynderiet. I 1893 fik han efter eget Ønske et halvt Aars Rejsestipendium, for at kunne opsætte Rejsen til om Efteraaret og har fra den Tid til nu rejst paa Akademiets store Stipendium. Inden Rejsen havde han den 6. Maj 1893 ægtet Lamine Ulrikke Christiane Hoffmeyer (f. 1873) af Frederiksberg, Datter af Købmand Peder Holger Hoffmeyer og Karen Emilie f. Olsen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Nat. Tid.  1893.)