553

553 Index

Kaabell. Ludvig Christian Brinck-Seidelin Kabett, Landskabsmaler, født den 21. Juli 1853 i Vejlby Præstegaard ved Grenaa, er Søn af Sognepræst Petrus Kabell (f. 1811) og Christiane Kirstine Henriette Brinck-Seidelin (f. 1815). Fra Herlufholms Skole kom han i Malerlære i tre Aar i København, begyndte Januar 1873 paa Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik dog uden at tage Afgang, da han, under Paavirkning af Godfr. Christensens Kunst, vilde uddanne sig til Landskabsmaler. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen i 1877, og har fra 1878 regelmæssig udstillet Landskaber, hvori Friluftsstudium og navnlig en kyndig Forstaaelse af Luften har været kendelig. Allerede 1881 vandt han den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere for »Sydsjællandsk Landskab, Sommerdag med store Skymasser«, i 1883 fik han den Neuhausenske Præmie for »En Junidag«. Han tilbragte sammen med Brødrene Skovgaard Vinteren fra Oktober 1880 til Maj 1881 i Paris, rejste senere med Akademiets Rejsestipendium (1886) til Tyrol og Italien og fik i 1895 første Gang Aarsmedaille for »Klar Vintermorgen«. Kabell ægtede den 20. August 1887 Rudolfme Baronesse Wedell-Wedellsborg (f. 1856), Datter af Overførster, Frederik Julius Baron Wedell-Wedellsborg (f. 1814) og Marie Frederikke Caroline f. Baronesse Holck (f. 1835, d. 1891).

(Priv. Medd. Bricka, IX, 76. Adels-Aarb. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

554

Kalckar. Isidor Kakkar, Landskabsmaler, født den 7. September 1850, var Søn af Manufakturhandler Marcus Nathan Kalckar (f. 1811, d. 1863) og Helene f. Hartvig (f. 1822). Han kom først i Handelslære, men da han havde Lyst til Tegning, fik han Lov til samtidig at besøge det techniske Institut, hvorfra han i Oktober 1872 fik Adgang til Kunstakademiet, rykkede i 1875 op i Modelskolens Forberedelsesklasse og forlod Akademiet i 1877. Han udstillede fra 1877 Landskaber fra Sjælland og Fyn, hvoraf han solgte sit første Billede »Ved Aaen« til Kunstforeningen i København, to andre i 1879 til Aalborg og Randers Kunstforeninger, rejste i samme Aar til England, hvor han bosatte sig i London og i det sydlige gjorde architektoniske og landskablige Studier og udstillede 1880—81 derfra. For øvrigt ernærede han sig ved at tegne til engelske illustrerede Blade. Paa Grund af Sygelighed vendte han i 1882 tilbage til Hjemmet, og døde der ugift den 4. April 1884. Han var en usædvanlig smuk Personlighed, og det synes, som om han kunde have haft en lovende Fremtid for sig.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. VI, T. 13.)

Kalleberg. Andreas [Dobert] Kalkberg, Architekt, født i København den 15. Oktober 1772, lærte Tømrerhaandværket og uddannede sig til Bygmester ved Kunstakademiet, hvor han 1794 vandt den mindre, 1796 den store Sølvmedaille og 1799 den mindre Guld-medaille for Opgaven »Et Søkadetakademi«. Derpaa rejste han (1804) udenlands sammen med J. L. Thrane (s. d.), dog ikke med Akademiets Stipendium, kom hjem i 1807 og foreviste Tegningen til »En Concertsal«, som blev set »med Velbehag« og udstillet samme Aar ved Elevudstillingen, hvorover der for første Gang var en trykt Fortegnelse. Samtidig blev han Løjtnant i det borgerlige Artilleri og deltog i Københavns Forsvar. I 1810 indsendte han Tegning til »Et Forum for Kong Frederik VI« for at blive agreeret, men hans Arbejde blev forkastet med 12 Stemmer mod 2, og Bygmester Magens skulde mundtlig sige ham Grundene. En Plads som Lærer ved Akademiet, der var ledig i 1811, fik han ikke, heller ikke Stifts-konduktørtjenesten i Aalborg (1819), uagtet Akademiet anbefalede ham som »en ved Rejser dannet, saare kyndig, smagfuld og praktisk Architekt«. Han havde imidlertid ernæret sig som Tømrermester, indtil han under C. F. Hansen (1820) blev kgl. Bygningskonduktør ved Christiansborg Slots Opførelse med 800 Rdl. r. S. om Aaret, og som saadan søgte han (1823) om at blive Bygningsinspektør i Slesvig,

555

samt (1826) om at blive Slotsbygningsforvalter, men intet af dette opnaaede han, og snart efter, den 9. November 1827, døde han pludselig af et Slagtilfælde, just som Prins Christian med Gemalinde og Søn tog det næsten færdige Slot i Øjesyn. Han var gift med Johanne Elisabeth Petersen (f. 1792, d. 1862), Datter af Æddike-brygger Jeppe Petersen (f. 1754, d. 1802) og Anna Dorthea f. Jørgensen (f. 1769, d. 1823, i 2. Ægteskab g. m. Toldkontrollør Christian Kjølbye). I 1824 udstillede han et »Prospekt af Colonnaden«.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Ådr. Av. 1827, Nr. 266.)

Kampmann. Hack Kampmann, Architekt, er Søn af Provst Christian Peter Georg Kampmann (f. 1816) og Johanne Margrethe Marie f. Schmidt (1824) og han er født i Æbeltoft den 6. September 1856. Efter at have været i Murerlære blev han fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Oktober 1873 til den 23. December 1878 da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han arbejdede nu under Hans J. Holm, var i 1882 i Norditalien med Understøttelse af den Reiersenske Fond, derefter 1883 i Paris, hvor han arbejdede under Architekten Jacques Hermant, vandt i Mellemtiden den mindre Guldmedaille, og i 1884 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Raadhus til København«. Med Akademiets store Stipendium foretog han saa 1885—86 en længere Rejse til Tyskland, Frankrig og Italien. Ved Fundatsforandringen i 1887 blev han Medlem af Akademiets Plenarforsamling og var om Efteraaret tilligemed en lille Kreds af Kunstnere og Videnskabsmænd paa en Rejse i Grækenland med Brygger C. Jacobsen. Den 4. September 1888 ægtede han Johanne Holm (f. 1868), Datter af Architekten, Professor Hans J. Holm (s. d.).

Kampmann har, foruden at have virket som Konduktør, udført ikke faa selvstændige Arbejder, tildels med ny og ejendommelige Motiver. Blandt disse kan nævnes Villaen »Miramare« ved Vedbæk (1887—88), Sygehus i Hjørring (1888—89), Provinsarkivet i Viborg (1889—91), Hovedbygning (Familiebolig) til Bryggeriet Ny Carlsberg og Præstegaard ved Stege (1891—93). Den i. April fik han Ansættelse som konstitueret Bygningsinspektør for Jylland, og er som saadan bl. a. sysselsat med Istandsættelsen af Helligaandshuset i Randers og Opførelsen af en ny Toldkammerbygning i Aarhus. I

556

kunstindustriel Retning har han ogsaa virket ved Tegning til Møbler m. m.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 97. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kamps. Edvard Gustav Ludvig Kamps, Maler, er født i København den 22. November 1856 og Søn af Bagermester Johan Carl August Kamps (f. 1811 i Friedland i Meklenborg, d. 1895) og Julie Louise f. Lehmann (f. 1820), Datter af Miniaturmaler J. P. L. Lehmann (s. d.). Han uddannede sig først til Xylograf, lærte at tegne i det techniske Selskabs Skole og hos sin Morbroder Maleren Edv. Lehmann, uddannede sig i Akvarelmaling paa en Rejse i England i 1876, var en Tid ansat som Figurmaler ved den kgl. Porcelæns-fabrik og lagde sig senere efter Landskabsmaleriet. I 1885 udstillede han en Akvarel, »Interiør fra en gammel Gæstgivergaard«, og i 1886 et Par Landskaber. Den 24. November 1886 ægtede han Kirstine Møller, Datter af Proprietær B. C. Møller og Henriette f. Haderup og fra 1887 har han været bosat i Sorø som privat Tegnelærer.

(Priv. Medd. Udst. Fortegn. Berl. Tid. ¹⁷/₄ 1895.)

Karlebye. Erasmus Christoffer Karkbye, Kobberstikker, Søn af Billedhugger Jens Karlebye og Marie Margrethe f. Harsdorff, var født i København og blev døbt i Petri Kirke den 8. Juli 1770. Han begyndte strax efter sin Konfirmation at besøge Kunstakademiet (1784), men blev først 1788 Elev af Modelskolen og vandt 1791 den mindre og 1793 den store Sølvmedaille. Samtidig havde han lagt sig efter Kobberstikkerkunsten, saaledes at han strax i sidst nævnte Aar kunde melde sig til Konkurs for Guldmedaillen som Kobberstikker; men da han Aaret efter foreviste sit Stik, fandt man ham »ikke endnu stærk nok til at fortjene en Guldpræmie«. Hans anden Konkurs lykkedes heller ikke, og en Ansøgning om Expectance paa en Informatorplads ved Akademiet blev ikke bevilget ham. Senere levede han som Kobberstikker uden at have frembragt noget af Betydning og skal i sine senere Aar have været Fuldmægtig paa Kalkbrænderiet. Af hans Stik nævnes »Minos og Voltaire« efter en Tegning af C. F. Stanley (1793). Han døde ugift, som det synes i det andet Tiaar af dette Aarhundrede, men hans Dødsanmeldelse har ikke været til at finde.

(Weinw. Lex. under C. Akad. Spengl. Art. Eft. S. 40. Petri Kirkebog. Krohn I, 14, 9 og 288—89. Priv. Medd.)

557

Karlebye. Jens Karkbye, Billedhugger, var født i Thorager i Aarhus Stift 1730 af fattige Forældre og var den ældste af 8 Børn. Fra sit 9—15 Aar tjente han blandt Bønderne og siden til sit 25. i Borgerstanden. Hans Anlæg for Tegning vakte Simon Stanleys Opmærksomhed, og denne modtog ham til Lærling i fem Aar paa Kost ved hans eget Bord, men uden Løn. Under ham blev han en duelig Marmorarbejder, og da Stanley døde, samtidig med at hans Læretid var omme (1761), gjorde Enken ham til Bestyrer af Værkstedet. Da han nu følte sig for gammel til at gaa Akademiets Skoler igennem, tog han senere en lignende Plads som Marmorarbejder hos Wiedewelt, og søgte 1766 om at blive »Kgl. Hofbild-hugger« en Plads, der stod paa Grænsen mellem Kunst og Haand-værk. Akademiets Betænkning gik ham imod, da han ikke var dets Lærling, dog fik han Aaret efter Bestalling som saadan, men arbejdede endnu tillige hos Wiedewelt. Han ægtede (1769) Bygmester Hars-dorff's ældste Søster Marie Margrethe (f. 1739, d. 1776). I Hars-dorffs Familie mindes han ikke alene som en ret velhavende Mand, der ejede sin egen Gaard ved Filosofgangen, men ogsaa som en, trods sin Tørhed og Flegma, ganske dannet Mand, der endog skrev Digte, hvoraf et, som var stilet til Skuespillerinden Caroline Walther 1778, ved en Fejltagelse blev optaget blandt Ewalds Digte. Af hans Arbejder som selvstændig Kunstner nævnes: En Buste af Frederik V, halv naturlig Størrelse i Kroningsdragt (tilegnet Juliane Marie); en Buste af Christian VI i halv naturlig Størrelse, var »efter en høj Kenders Dom det mest lignende [Portræt] af denne Konge« (tilhørte Kunstk.); i Medaillon bl. a. Professorinde Harsdorff. For øvrigt ernærede han sig væsentlig som Stenhugger- og Marmorarbejder for • andre Billedhuggere. Han var anden Gang gift med Louise Weder-kamp (f. 1736), Datter af Amtskirurg Wederkamp, og døde 82 Aar gammel den 21. November 1812. De tvende her nævnte Kunstnere af samme Navn ere hans Sønner af første Ægteskab.

(Weinw., 172. do. Lex. under C.Sandvig efter privat Meddelelse S. 81—84. Bricka, III, 376. F. J. Meier, Wiedewelt, Fredensb. og Marmork. Adresseavisen 1812, Nr. 276. Akad. Ewalds Skrifter ved Lieb. II, S. 259—60 ad. 80.)

Karlebye. Johannes Georg Karkbye, Architekt, Søn af Billedhugger Jens Karlebye og Marie Margrethe f. Harsdorff, døbt i København den 6. Oktober 1772, begyndte ikke mer end elleve Aar gammel at besøge Kunstakademiet og kom snart efter paa Harsdorffs Tegnestue for at uddanne sig til Bygmester. Han vandt 1791 den

558

mindre, 1792 den store Sølvmedaille, konkurrerede 1793 til den mindre Guldmedaille, som han dog først fik den næste Gang, 1795, for Opgaven »Et Opdragelsesinstitut« og endelig vandt han 1799 den store Guldmedaille for »Et Søkadetakademi«. Ikke desto mindre opnaaede han ikke Stipendium, men blev (kgl.?) Bygningskonduktør i Odense, hvor han, efter et ni Maaneders Ophold, døde ugift den 12. Juli 1800. Hans Død blev meget beklaget, saa der synes at have været større Forhaabninger knyttede til ham end til Broderen.

(Akad. Petri Kirkeb. Priv. Medd. Adresseav. 1800, Nr. 243.)

Kaufmann. Asmus Kaufmann, Landskabsmaler og Lithograf, født den 6. Oktober 1806 i Faderens Mølleejendom i Nærheden af Haderslev, var Søn af Mølleejer og Kornhandler Philip Kaufmann og Cecilie f. Frederiksen. Da Sønnen havde Lyst til at være Maler, blev han sat i Lære hos Malermester Heger i Haderslev, hos hvem han ogsaa lærte Dekorationsmaleriet. En Sygdom afbrød hans Læretid, og efter sin Helbredelse rejste han til København, hvor han gjorde Svendeprøve og hos Malermester Baruel bl. a. deltog i Udsmykningen af Dronningens »Apartementssal« paa Amalienborg. Imidlertid begyndte han at besøge Kunstakademiet (1826), hvis mindre Sølvmedaille han vandt i December 1828, og malede samtidig privat hos J. L. Lund. Men da han, efter at have opgivet sit Haandværk for at leve som Kunstner, maatte tjene sit Brød som Tegnelærer, gik megen Tid tabt for ham. I disse Aar (1827 og 1829) udstillede han kun en Tegning efter Lund og sit Medaillearbejde.

Efter Lunds Raad begyndte han at uddanne sig til Lithograf i det faa Aar tidligere oprettede kgl. Stentrykkeri under N. B. Krossings Ledelse, og tegnede en Del af C. A. Jensens Portræter paa Sten. Efter Trykkeriets Standsning opnaaede han paa Akademiets Anbefaling i 1836 en kgl. Understøttelse paa 200 Rdl. for at uddanne sig i Miinchen, rejste imidlertid til Hamborg, hvor han arbejdede som Lithograf, og kaldtes snart efter til Dresden for at medvirke ved Hanfstaengls store Galleriværk. Derfra rejste han til Miinchen, hvor han blev i sex Aar og dels arbejdede som Lithograf, idet han i Forening med Tyskeren Fr. Hohe udførte i>Nem Malerwerke Munchens«., dels udviklede sig til Landskabsmaler ved flittige Studier efter Naturen, som han især foretog i Sommermaanederne paa Udflugter i Tyrol. Mod Slutningen af sit Ophold i München ægtede han en dansk Dame, han der lærte at kende, en Datter af kgl. Skuespiller Hass, Hofsangerinde Laura E. Hass (d. 1875). I 1844 kom han tilbage

559

til Danmark og havde først i Sinde selv at oprette et Stentrykkeri, men traadte senere i Forbindelse med Firmaet Em. Bærentzen & Co. og begyndte Udførelsen af en Række paa 39 Billeder efter Malerier i den kgl. Malerisamling, hvorpaa Firmaet søgte Eneret; et Prøveblad, Lithografi efter P. de Hooges Maleri, blev Akademiet forevist af Professor N. Høyen og »blev set med Fornøjelse«. Men Forholdet til det Bærentzenske Stentrykkeri tilfredsstillede ikke Kunstneren, og snart efter blev det atter hævet.

I 1859 havde han Rejseunderstøttelse af Regeringen og den Reiersenske Fond for i Munchen at sætte sig ind i Brugen af »Vandglas« som Bindemiddel ved Malerier paa Mur, og efter Hjemkomsten udsmykkede han fire Værelser med Dekorationsmalerier, der blev udførte ved denne Fremgangsmaade (B,iilowsvej Nr. 28 for Xylograf Flinch). I 1860 var han atter med Understøttelse sammestedsfra i Italien, navnlig i Rom for at studere Dekorationsmaler!, men gjorde samtidig Studier som Landskabsmaler. Fra 1842 udstillede han jævnlig som Landskabsmaler, dels danske Egne, dels Partier fra Tyrol og Italien. Han døde, uden at efterlade Børn, den 24. Juni 1890 og havde ved Testamente skænket sin Formue, omtrent 40,000 Kr. til et under Kunstakademiet henlagt Rejselegat for unge Kunstnere.

(Priv. Medd. Bricka, IX, IIO. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers Tdskr. 2. R. VI, T. 34.)

Kehrort, fejlagtigt Navn for Søren Kiær, se denne.

Keil. Bernhard Keil, Keyl eller Keilhau, Maler, født 1625 i Helsingborg, lærte Malerkunsten hos Martin Steenwinkel i København og skal have udført et Billede som kaldes: »En Kunstner i sit Værksted«, hvilket tidligere har været ophængt i den kgl. Malerisamling og synes købt umiddelbart af Kunstneren selv. Senere tog han til Amsterdam for at uddanne sig under Rembrandt og derfra 1656 til Rom, hvor han levede til sin Død 1686. I Italien, hvor han malede komiske Optrin af Almuelivet (Bambocciader), kaldtes han Monsu Bernardo.

(Weinw., S. 75. do. Lex. Spengl. Kat. Nr. 8:0 med hdskr. Tillæg. Ftissli Lex. Baldinucci V, Nr. 510.)

Keiser. Marcus Keiser nævnes i Christian IV's Regnskaber under 4. December 1624 som en Kunstner, der fik 80 Rdl. d. C. »for sexten af de gamle Kongers og andre fyrstelige Personers

560

Contrafejer, han har gjort af ny, som tilforn stod udi det danske Cancelli«.

(Burman Becker, Tapeter S. 9.)

Kern. Erik Kern, Billedhugger, om hvis Livsomstændigheder kun lidet hidtil er fundet, gav sig af med at lave Voxfigurer (poussere i Vox), hvilket var en Del yndet i forrige Aarhundrede, og fik allerede 1758 Betaling for et saadant Arbejde »ein Campement vorstellend«. Men fra 1761 fik han i flere Aar 200 Rdl. d. C. aarlig for at besøge Kunstakademiet. Denne Understøttelse standsede midt i Aaret 1764, men i 1765 fik han paany 100 Rdl. »for eet Aar«. Samtidig udførte han 1762 Dronning Louises Buste, i 1763 en Del mindre Portræter i Vox, samme Aar Kongen i hel Figur til Hest i Vox, for hvilken han kun fik 20 Rdl,, i 1764 udførte han Kongens Portræt i Elfenben, og i 1765 atter flere mindre kongelige Portræter i Vox. Derefter nævnes han ikke mere.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch. F. J. Meier, Fredensb., 184.)

Kieldrup. Anton Edvard Kieldrup, Landskabsmaler, Søn af Skibsfører, islandsk Købmand og senere Forpagter Jens Kieldrup (f. 1795, d. 1867) og Marie Magdalene f. Smidt (f. 1795, d. 1864), var født den 16. Februar 1826 i Haderslev og lærte Malerhaandværket i sin Fødeby. Han kom derefter til København for at uddanne sig til Kunstner og besøgte Kunstakademiet et Par Aar (1845—47). Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet og begyndte at udstille 1849. Efter at have været paa Studierejser i Norge i nogle Somre tilbragte han Vinteren 1858—59 i Munchen. Senere fik han i 1863 en akademisk Rejseunderstøttelse paa 800 Rdl. og det følgende Aar et Tillæg paa 200 Rdl. Paa denne Rejse opholdt han sig dels i Moseldalen, dels i Svejts og var Vinteren over i Diisseldorf. De Fortrin, han allerede havde vundet som Landskabsmaler, styrkedes ikke ved denne Rejse, idet hans Billeder fra Rejsen og den nærmeste Tid derefter mere bar Spor af udvortes Paavirkning i Malemaaden end af en virkelig indre Befrugtning. Imidlertid forsvandt dette Indtryk, og senere Arbejder fra Hjemmet havde samme Friskhed og naturlige Farvevirkning som tidligere. Navnlig gengav han flere Gange, f. Ex. i 1867, det Indre af en Skov paa en smuk og slaaende Maade. Kieldrup hørte til de bedre i Kredsen af de yngre Landskabsmalere, da Døden bortrev ham den 22. Maj 1869. Han blev gift den 24. Januar 1857 med Ingeborg Hedvig Marie Simonsen

561

(f. 1835), Datter af Skrædermester Jes Johan Simonsen (f. 1801, d. 1889) og Anna Catharina f. Borup (f. 1803, d. 1880). •

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1869.)

Kiellerup. Theodor Julius KieUerup, Dyrmaler, født den 7. Marts 1818 i København, var Søn af Vare- og Vexelmægler Daniel Kiellerup (f. 1784, d. 1865) og Cecilie Vilhelmine f. Iversen (f. 1798, d. 1879). Han kom strax efter sin Konfirmation (1833) til at gaa paa Kunstakademiet, hvor han i 1837 rykkede op i Gibsskolen og i 1838 blev Elev. I 1836 udstillede han sit første Billede, »En Hund«. To Aar efter blev et Arbejde af ham, »Et Par Hunde, som oprode et Muldvarpeskud«, købt til Malerisamlingen (1838) og atter to Aar efter (1840) et andet Ungdomsarbejde, »En Hundescene«. Begge hænge i Samlingen paa Kronborg. I 1841 rejste han til München, hvor han levede nogle Aar for egen Regning. I 1844 og flere Gange senere søgte han om Rejseunderstøttelse fra Akademiet, uden at opnaa den, da netop i den Tid saa mange unge Kunstnere søgte derom, hvoraf de fleste levede og virkede umiddelbart under Akademiets Øjne. Han forblev imidlertid i Miinchen, hvor han i 1847 ægtede Marie Delcroiz (d. 1882) fra samme By; men faa Aar efter bortrev Døden ham der den 14. Maj 1850.

Uagtet Kiellerup sluttede sig til den da blomstrende Kunstskole i Miinchen, vedligeholdt han stadig Forbindelsen med Hjemmet, idet han næsten hvert Aar hjemsendte større eller mindre Billeder, som tildels var købte af Landsmænd. Dog solgte han, som det synes, sine største og bedste Billeder i Tyskland, hvor han vandt et ret anset Navn som Dyrmaler. Medens han i Hjemmet med Forkærlighed havde malet Fremstillinger af Hundens Liv, vendte han i Miinchen sin Opmærksomhed mod de i fri Tilstand levende Dyr og malede Vildsvin, Gemser, »Hjorte, som opskræmme en Flok Vildænder« og a. lign. Af hans i Miinchen malede Billeder tilhørte »Vildsvin, der angribes af Hunde« Christian VIII, »En Gemsejagt« Godsejer Scavenius, »Kronvildt, Hjorten udfordrer en Medbejler« Professor Eschricht. Et tidligere malet Billede, der tilhørte samme Mand, »Gemser, som anfaldes af en Los i en Bjærgegn« (1842) er gengivet i »Billeder af danske Malere«.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nagler Monogr. IV, 729, med ganske urigtige Medd.)

Kierkegaard. Niels Christian Kierkegaard, Portrættegner, født i København den 24. September 1806 og Søn af Silke- og Klæde-

N. K. L. I. Januar 1896. 3⁶

⁵⁶²

handler Anders Andersen Kierkegaard og Karen f. Jørgensen, besøgte i sin Ungdom Kunstakademiets Skoler, hvor han i 1824 fik Plads i Gibsskolen. Han gav sig især af med Portrættegning og udstillede i Aarene 1830—41 en Del tegnede Portræter, deriblandt i det sidstnævnte Aar, Dronning Caroline Amalies Portræt. I hans senere Aar er ogsaa et smukt tegnet, ejendommeligt Portræt af Søren Kierkegaard, saaledes som denne saa ud i sin Ungdom, fremkommet og gengivet i Træsnit og Fotografi. N. C. Kierkegaard blev 1833 Lærer ved Landkadetakademiet, og forblev i denne Stilling til Akademiets Nedlæggelse (1861). Da han tillige var Tegnelærer i private Skoler, maatte han opgive at tegne Portræter, men han har derimod navnlig i sine Ferier syslet flittigt, i Førstningen under Buntzens Vejledning, med Landskabsstudier fra Københavns nære Omegn. Han har ikke alene tegnet, men ogsaa malet, dog uden at udstille. Han var ugift og døde under et Besøg i Besser paa Samsø den 14. August 1882.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. IV. T. 10.)

Kindgren. Cerl Frederik Kindgren, Billedhugger, rimeligvis svensk født, var Lærling af Wiedewelt og nøje knyttet til denne; han var gift og levede endnu ved Wiedewelts Død (1802); ellers kendes hans Livsforhold ikke. Han har gjort tretten Medailloner i Gibs af de oldenborgske Konger til Mønt- og Medaillekabinettet, den Gang det blev indrettet paa Rosenborg, og fik 40 Rdl. d. C. for Stykket. Wein-wich nævner blot, at han arbejdede i Wiedewelts Værksted »og blev regnet blandt de skønne Arbejdere«.

(Weinw. Lex. Medd. ved F. J. Meier. Do., »Wiedewelu, S. 280).

Kingo. Johan Thomas Kingo, Tapetvæver, Digterens Farfader, var endnu 1686, da Sønnen Hans Kingo fødtes, i sit Fødeland, Skotland, men kom snart efter til Danmark, hvor han 1590 var bosat i Helsingør og modtog Besøg af Kong Jakob VI af Skotland. Han var Tapetvæver og blev som saadan indkaldt for at være Christian IV's Tapetmager. Da han tog sin Familie med — Sønnen Hans blev senere Silkevæver i Slangerup —, er det rimeligt, at han er bleven her i Landet. Saafremt han har vævet de Tapeter, hvortil den yngre (mellemste) Karel van Mander gjorde Tegninger, tilhører disse ogsaa en langt senere Tid, nemlig omtrent 1620. Som Mester ved Fabriken i Slangerup har han dog snarere arbejdet noget tidligere for her i Landet levende Kunstnere, som Johannes v. Wick o. a.

(Weinw., S. 51, Do. Lex. Burman Becker, Tapeter S. 8. N.M.Petersen, Lit..Hist., III, S. 634.)

563

Kirkerup. Andreas Johannes Kirkerup, Architekt, var født den 9. Juni 1749 i København og Søn af en Tømrersvend; han lærte Tømrerhaandværket hos Boye Junge, gennemgik Kunstakademiet, saa at han endog fra 1769—1773 fik alle dets Medailler lige til den store Guldmedaille; men han benyttede kun sin Medaille til Aaret efter at blive Tømrermester uden Borgerskab. Aaret efter blev han Hoftømrermester, senere Hofarchitekt, og efter at have staaet ved Brandkorpset siden 1772 blev han 1803 Brandmajor. I denne Stilling udmærkede han sig saaledes under Københavns Bombardement 1807, at han samme Aar blev Ridder af Danebrog. Som Architekt nævnes han kun i Anledning af en Retssag med Købmand Wright om et Hus i Helsingør, hvortil han havde gjort en »cassabel Tegning«, (1790) samt i Anledning af Kronprinsens Indtog den 14. September s. A., da han paatog sig at opføre en Æreport foran Østergade efter Bestilling af Jøderne i København. Han var den i. December 1775 bleven gift med Clara Holst, der døde før ham, og han døde i København den 22. Oktober 1810.

(Skild. 1830, Sp. 880—81. Bricka, IX, 185. Thiele, Thorv. I, 24. Akad. Ordenskaptl. Kbhv. Lommebog. Statskalend. Adresseav. 1775, Nr. 191, 1810, Nr. 249.)

Kittendorff. Axel Theodor Kittendorff, Xylograf, født den 19. Oktober 1821, var Søn af Vævermester Johan Adolf Frederik Kittendorff (d. 1849) og Anna Amalie Elisabeth f. Kuhn (d. 1864); han kom ved sin Konfirmation eller lidt før i Lære hos Xylograf Flinch for fire Aar og begyndte paa samme Tid at gaa paa Kunstakademiet (1834). Han blev 1846 Elev af Modelskolen, men havde allerede siden 1840 udstillet Træsnit. Blandt andet udførte han i Tontryk et stort Træsnit efter en Buste af Christian IV, tegnet af Broderen Adolf Kittendorff (udst. 1845) og i 1847 et Træsnit efter Marstrands Medlemsstykke »Erasmus Montanus«. Et Par Aar tidligere havde han udført det samme Æmne efter en Tegning af Marstrand, let og aandrigt henkastet. I 1848 og 1849 besøgte han Berlin og Leipzig og naaede stor Fuldkommenhed som Xylograf, saa at hans Træsnit ere vel agtede blandt udenlandske Samlere. I 1849 traadte han i Forbindelse med Aagaard (Firma Kittendorff og Aagaard) og deltog personlig i Udgivelsen af de store illustrerede Værker, som ere udgivne af denne Forretning (se Aagaard). Han blev den 5. Marts ^J853 gift med Emilie Christine Cathrine Kretzschmer (f. 1827), Datter af Grosserer, Hørkræmmer Peter Christian Kretzschmer og

⁵⁶⁴

Susanne Nikoline f. Goldberg. Kittendorff døde allerede den 8. Marts 1868, kun 46 år Aar gammel.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 188. Tdskr. f. Kstind. 1891, S. 12. [Nagler Monogr. I, 791.] Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kittendorff. Johan Adolf Kittendorff, Lithograf, ældre Broder til ovennævnte A. Th. Kittendorff, og født i København den 5. April 1820, blev efter sin Konfirmation, paa Foranledning af G. Hetsch, sat i Malerlære hos J. G. Berg, kom, da han havde udlært (1838), i lithografisk Lære hos Em. Bærentzen & Co., hvor han snart blev en duelig Lithograf. Imidlertid havde han gaaet paa Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1841, medens hans Virksomhed som Lithograf først tillod ham at vinde den store 1849. Aaret efter traadte han i Kompagni med I. V. Tegner (s. d.) under Firma Tegner & Kittendorff, som i 1875 holdt 25 Aars Jubilæum og først opløstes 1893 ved Tegners Død. Kittendorff har især vundet Opmærksomhed ved sit store Værk »Billeder efter danske Malere«, hvoraf 186 Blade ere udgivne af Firmaet, alle tegnede paa Stenen af Kittendorff selv. Af større Arbejder har han udført »Slaget ved Idsted« efter Sonne, »Slaget ved Mysunde« efter Simonsen og »Christiern II i Fængslet« efter C. Bloch. I Farvetryk har han bl. a. udført »Fiskerdrengen« efter C. Bloch, »Hundene skal have Mad« og »Grævlingehund med Hvalpe« efter O. Bache, »Storkefamilien« efter Mackeprang samt Diplomet til Industriudstillingen efter Heinr. Hansens Tegning. Fra den i. Januar 1855 til 31. Maj 1893 var han en dygtig og vel anset Lærer ved Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse og holdt ogsaa Jubilæum som saadan i 1880. Siden 1842 har han udstillet dels Lithografier, dels originale Tegninger og Akvareller. Den 27. April 1880 blev han Medlem af Kunstakademiet, den 4, Marts 1890 blev han Ridder af Danebrog. Kittendorff er ugift.

(Priv. Medd. )Bricka, IX, 189. Tdsk. f. Kstind. 1891, S. 12 flg. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kiær. Søren Kiær, Maler, undertiden kaldet paa Latin Severinus Paludanus, var i sin Ungdom (inden 1611) i Lære hos Peter Isacsz, medens denne var i Amsterdam, synes dernæst i nogle Aar at have været paa Rejser som »kgl. Majestæts Malersvend« og var som saadan i Venezia i 1616. Efter Hjemkomsten blev han den 23. Juni 1617 ansat som kgl. Contrafejer med 200 Rdl. d. C. om Aaret, men afgik fra denne Stilling den 12. December 1627, uden at der siges, at han er død. Der nævnes bl. a., at han har malet sex

565

Stykker paa Panel, som sad i faste Rammer paa Frederiksborg. I 1620 sendte Christian IV ham til Slesvig til Hertug Johan, for at han skulde male Hertugens og hans Datters Portræter i Legemsstørrelse. Weinwich kalder ham Kehrort og nævner, at han 1623 fik det Hverv at male Kongens Moder Sofie af Meklenborg.

(Weinw. Lex. Dnsk. Saml. II, S. 163. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194. Rigsarch.)

Kiærskou. Frederik Christian Jakobsen Kiærskou, Landskabsmaler, født i København den 26. Marts 1805, var Søn af Kopist i Politiretten, Frederik Jakob Kiærschou og Susanne Dorothea f. Lind. Da han i sin Barndom viste Anlæg for Tegning, sørgede Direktøren for Vajsenhuset, i hvis Skole han efter sine Forældres tidlige Død (1814) havde gaaet, for, at han efter sin Konfirmation fik Plads i Akademiets Tegneskole (1820); men da J. P. Møller raadede til at lade ham lære Dekorationsmaleriet, inden han skulde tænke paa at blive Landskabsmaler, blev han for tre Aar sat i Lære hos en Malermester og arbejdede siden som Dekorationsmaler hos Hambros Enke i fem Aar. Imidlertid gennemgik han Akademiets Skoler, saaledes at han i 1830 blev Elev af Modelskolen, og da han ved flittige Studier dels i Eckersbergs, dels i J. L. Lunds Malerskoler havde uddannet sig til Landskabsmaler, lykkedes det ham i 1832 at vinde et Accessit (20 Rdl.) i Landskabsfaget og Aaret efter den egentlige Pengepræmie (50 Rdl.) for »Et Parti Træer i Classens Have«. Den 24. November 1827 ægtede han, som ung Malersvend, Ida Ginderup (d. 6. November 1880). Allerede i 1826 udstillede han sine første Forsøg og i 1828 sine første Studier efter Naturen, og siden den Tid udstillede han næsten hvert Aar til sin høje Alderdom.

Efter at han saaledes havde tjent sine Sporer ved Akademiet, længtes han efter at komme udenlands og søgte derfor fra 1837 indtrængende Akademiet om dets Anbefaling for at kunne opnaa Stipendium fra Fonden ad usus publicos. Akademiet var ogsaa villigt til at anbefale ham, men raadede ham dog til at vente, da Gurlitt og Mohr var saa godt anbefalede, at de nødvendig maatte blive ham foretrukne. Det lykkedes ham derfor først i 1841, da ogsaa Bort-givelsen af de mindre Stipendier var gaaet over til Akademiet, at opnaa den akademiske Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl., der Aaret efter blev fornyet. Men om Efteraaret 1840 var han allerede, ved Hjælp af et Pengelaan hos en Svoger i Fyn, rejst til Dresden og Miinchen, hvor han tog Hovedophold under sin Udenlandsrejse,

566

medens han derfra gjorde Udflugter til Tyrol, de bajerske Højlande og Svejts. Under Rejsen lykkedes det ham at sælge flere Billeder til Grev A. V. Moltke, der ogsaa tidligere havde støttet ham, ligesom ogsaa Kunstforeningen baade før og nu købte Billeder af ham. Den Paavirkning, han modtog i Miinchen, spores senere gennem hele hans Kunstnervirksomhed i Lysten til at komponere maleriske Prospekter og i en konventionel Behandling, der ganske dækkede over Virkningen af de Studier, han især i yngre Aar havde gjort efter Naturen. Den smukke Anordning bevarede ham dog bestandig en ret anselig Kreds af Købere. Efter Hjemkomsten blev han den 7. August 1843 agreeret paa »Et Parti af Etschdalen« og en Mappe med Skitser, den 10. Marts 1845 blev han Medlem af Akademiet paa »Et Landskab i en tyrolsk Bjærgegn« og samme Aar var han en Sommerrejse i Sverig. I 1848 blev han tillige Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, og i 1859 fik han Titel af Professor. Den kgl. Malerisamling ejer foruden tre Ungdomsarbejder af ham, et større Landskab fra Bleking (udst. 1855) hvori en Blæstvejrsstemning er kraftigt udtrykt, og et »Sjællandsk Landskab« (udst. 1871). For øvrigt ejes hans Hovedbilleder af Kongen, Prinsessen af Wales (Bern-storff Slot, Brudegave 1863), Grev Moltke til Bregentved, ligesom ogsaa adskillige af hans Arbejder ere solgte i Sverig, Tyskland og Amerika. I 1874 blev han Ridder af Danebrog. Kiærskou, som siden 1865 havde været Konservator ved Moltkes Malerisamling, og som fra 1867 havde Medlemsbolig paa Charlottenborg, var en lille væver Mand, som med et frisk, forholdsvis ungdommeligt Udseende, bevarede en utrættelig Arbejdskraft, og Penslen faldt ham, saa at sige, af Haanden, da han den 6. Juni 1891 afgik ved Døden uden foregaaende Sygdom. Hans Portræt er lithograferet af P. Gemzøe. (Priv. Medd. Bricka, IX, 205. Akad. Reitrel. Udst. Fortegn.)

Klein. August Henning Klein, Architekt, Søn af Murmester Ditlev Vilhelm Klein (f. 1793, d. 1868) og Marie Kirstine f. Skousboe (f. 1806, d. 1891), er født i København den n. Oktober 1839. Efter at han i 1855 var bleven examinatus polyt., kom han i Lære hos Tømrermester Kayser, og blev Svend 1858. Samtidig tegnede han hos Bindesbøll og Meldahl og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1856. Hans Studier ved Akademiet blev dog afbrudte ved mindre Rejser, ved at han 1862—65 ^var Meldahls Konduktør ved Genopførelsen af Frederiksborg Slot, og ved at han i 1864 deltog i Krigen som Menig i 18. Regiment. Dog blev han Elev af Architekturklassen og

567

stededes til Afgangsprøve, men tog ikke Afgangsbevis. Imidlertid fik han i 1867 sit første større selvstændige Arbejde ved Opførelsen af Faarevejlegaards Hovedbygning, og har siden den Tid bygget en Mængde andre Herregaarde over hele Danmark, saaledes bl. a. Oxholm paa Mors (1870), Klintholm paa Møen (1876), Tølløse (1884), Skjold-gaarden (1894), samt Tranekær Kirke paa Langeland (1886). Ved Siden heraf har han været i livlig og udstrakt Virksomhed, navnlig ved Opførelsen af Landbrugsbygninger. I 1870 udstillede han et Par Tegninger af større Ombygninger. Foruden mindre Rejser til London 1862, Stockholm i 1866, var han i 1874 i Paris og Tyskland og 1892 en længere Rejse i Tyskland og Svejts. Som Forfatter er han optraadt i »Ugeskrift for Landmænd« og i »Tidsskrift for Landøkonomi« samt selvstændigt med »Tegninger til Landbrugsbygninger« i 1876 og »Danske Landbrugsbygninger« (1893). Han blev 1871 gift med Pauline Clementine Lorentzen (f. 1850), Datter af Vinhandler O. D. Lorentzen.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 211. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Klein. Christian Leonhard Klein, Blomster- og Porcelænsmaler, født den 27. Marts 1810 i København, var Søn af Tæller i Nationalbanken, Conrad Gottlieb Klein (f. 1768, d. 1842) og Jessine f. Alm-strup. Han blev efter sin Konfirmation Lærling paa Porcelæns-fabriken og gik samtidig paa Kunstakademiet, hvor han blev Elev af Modelskolen (1831). Imidlertid lærte han Blomstermaleriet og Porce-lænsmaleriet under J. L. Jensens Vejledning, og konkurrerede til den Neuhausenske Præmie med to Tallerkener, hvorpaa han havde malet Blomsterne og Juuel den øvrige Udsmykning. Han var i en Række Aar Blomstermaler ved den kgl. Porcelænsfabrik og har som saadan udført og ledet Udførelsen af det nye Flora-danica-Stel, flere store Vaser og tre store Bordservicer. Et i 1831 udstillet Maleri, »Blomster og Frugter«, blev købt til den kgl. Malerisamling, og en i 1855 i Paris udstillet Vase fik Hædersdiplom; i 1885 fik han Fortjenst-medaillen i Guld. I 1847 blev han gift med Hanniballine Frederikke Marie Hansen (f. 1824, d. 1874). Han døde den 22. December 1891.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 3. R. I. T. 10.)

Klein. Frants Klein, Maler, se F. Cleyn.

Klein. Johannes Frederik Kkin, Landskabsmaler, er Søn af Distriktslæge i Kjerteminde Vilhelm Emil Klein (f. 1818) og Ane Marie Elisabeth f. Møller (f. 1830), og han er født i Kjerteminde den 23. Marts 1854. Han tog 1871 Realafgangsexamen i Odense

568

Kathedralskole, med Tillægsexamen (1873) i Trigonometri og Stereometri, var Murerlærling i sin Fødeby i et Aar, kom derpaa til København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Akademiet, hvis Skoler han besøgte fra den 10. Januar 1873 til Oktober Kvartal 1879, da han gik ud af Architekturskolens Forberedelsesklasse for at uddanne sig til Maler. Efter at have studeret paa egen Haand udstillede han første Gang ved en Decemberudstilling i 1887. Siden 1890 har han udstillet ved Foraarsudstillingerne næsten udelukkende Vinterstykker, dels Landskaber, dels Gadepartier. (Priv. Medd. Akad, Udst. Fortegn.)

Klein. Peter Casper William Klein, Architekt, født i København den 23. Februar 1822, er Søn af Bagermester Ludvig (Louis) Klein (f. 1777, d. 1847) °g Cathrine Magdalene f. Muller (f. 1786, d. 1856), begge fra Elsass. Da han var kommen i Malerlære, fik han Adgang til Kunstakademiet, og Aaret efter at han var bleven Malersvend, vandt han Akademiets mindre Sølvmedaille i Dekorationsskolen (1843). Han var blandt de Elever, som deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum, og fik derved Lyst til at lægge sig efter Bygningskunsten, hvorfor han tegnede en Tid hos G. Bindesbøll. I 1850 oprettede han en Tegneskole i Malmø, som han tre Aar efter opgav, da han blev Lærer ved den da oprettede techniska ekmentar-skolen, i hvilken Stilling han forblev til 1862; i 1858 var han tillige bleven Lærer ved Statens hogre ekmentarlåroverk.

Tillige virkede han i Malmø som Bygmester og blev, efter en Studierejse i Tyskland konstitueret i 1860, og i 1862 fast ansat som Stadsarchitekt i Malmø. Af selvstændige Arbejder har han bl. a. udført Tilbygningerne til Raadhuset i Malmø, og Kirken Stora Uppåkru ved Lund. Desuden virkede han for Kunsthaandværket ved at gøre Tegninger til Kunstflidslotteriet i Malmø, der senere blev hævet. Endelig har han paa Svensk udgivet nogle Skrifter om Tegnekunsten og Fortegninger. Hans Virksomhed tilhører altsaa udelukkende vort Naboland. I 1895 holdt han Jubilæum (35 Aar) som Stadsarchitekt. Han blev i 1851 gift med Caroline Sofie Jakobsen, og den ovenfor nævnede Landskabsmaler J. H. Carmiencke (s. d.) var gift med hans Søster.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Klein. Viggo Klein, Architekt, er Søn af Justisraad, Kasserer i Livrente og Forsørgelsesanstalten af 1842, Peter Klein (f. 1800, d. 1859) og Ida f. Bramsen (f. 1815), og er født i København den

569

6. September 1850. Efter sin Konfirmation kom han (1864) i Snedker-og derpaa i Tømrerlære, dimitteredes af C. V. Nielsen til Kunstakademiet, hvor han 1867 indtraadte i Almindelig Forberedelsesklasse. Efter senere at have gennemgaaet Architekturklasserne fik han den 17. Marts 1882 Afgangsbevis som Architekt. Imidlertid havde han tegnet hos Aug. Klein og Ch. Abrahams, samt, tildels med ministeriel Understøttelse, foretaget en Rejse i Tyskland. Strax efter sin Afgang modtog han et Engagement til Japan, hvor han, som Architekt for Post-Dampskibsselskabet »Mitsu Bishi«, fuldførte Opførelsen af Kontor-og Lagerbygninger, paabegyndte af en fransk Civilingeniør Lescasse, samt Kaimure og Brobygninger ved Havnene i Hakodate og Osaka, og førte Tilsyn med Selskabets Bygninger i Tokyo og Yokohama, hvorefter han i 1884 rejste hjem over Amerika. Den u. Juni s. A. ægtede han Augusta Helene Driessen (f. 1855), Datter af Købmand Karl Friedrich Oswald Driessen (fra Chemnitz, f. 1829, d. 1886) og Amalie Augusta f. Drechsel (f. 1831). Fra 1887 har han praktiseret som Architekt sammen med Architekt A. J. Theill og opført Skovs-hoved Hotel, samt en Mængde Villaer langs Kysten. (Priv. Medd. Akad.)

Klein. Vilhelm Klein, Architekt, Søn af Murmester D. V. Klein og ældre Broder til den ovennævnte Aug. H. Klein, er født den 6. Marts 1835 i København. Efter sin Konfirmation begyndte han at gaa paa Akademiet og kom samtidig i Murerlære. Om Vinteren tegnede han først hos Herholdt, derpaa hos Hagemann og endelig hos Bindesbøll i omtrent fem Aar lige til dennes Død (1856). I 1852 var han udlært som Murer, i 1854 vandt han Akademiets mindre, i 1856 dets store Sølvmedaille, konkurrerede i 1857 og 1859 til Guldmedaillen, og i 1858—59 var han en Rejse til Udlandet, navnlig til Italien. Forinden havde han i 1858 været Konduktør hos F. Meldahl ved Blindeinstitutets Opførelse, senere har han foretaget en Mængde, undertiden næsten aarlige Rejser til Udlandet, navnlig til Paris. I 1864 deltog han i Krigen som Menig, og i 1866 ægtede han Charlotte Unna (f. 1835), Datter af Købmand i Helsingør Simon Unna og Johanne f. Schrøder.

Af Bygninger, Klein har opført, kan bl. a. nævnes Frimurerlogen i Helsingør; Sparekassens Ombygning og senere nye Tilbygning, Arbejderboligerne ved Østerbro og Strandvejen, Industriudstillingsbygningen (1870—72) og senere Kunstindustrimuseet (1892—94) i København. Desuden har han opført en Mængde private Huse og

570

Villaer saavel i København som i andre Byer. Han har ogsaa anordnet Orglet i Frederiksborg Slotskirke (1860). Klein har gjort sig fortjent af Haandværksstandens Uddannelse i kunstnerisk Retning ved den Iver, hvormed han i 1868 arbejdede for Oprettelsen af den nye Haandværkerskole, som han bestyrede, indtil den i 1876 blev lagt ind under det techniske Selskabs Skole. Han medvirkede ligeledes til Oprettelsen af en Tegneskole for Kvinder (1875), ^som han siden har bestyret og har deri haft en virksom Støtte i sin Hustru. Efter at den for nogle Aar siden har modtaget en større Udvidelse, virker den, under Navn af »Tegne- og Industriskolen for Kvinder«, især i omfattende Grad til Fremme af kvindelig kunstindustriel Virksomhed. Klein har megen Interesse for fransk Kunst og var et virksomt Medlem af det Udvalg, der fik en fransk Kunstudstilling, hvortil han opførte den midlertidige, men smagfuldt udstyrede Bygning, aabnet i København i 1888. Aaret efter var han Architekt og Sekretær for den danske Afdeling ved Verdensudstillingen i Paris. Klein blev 1872 Ridder af Danebrog, 1883 Medlem af Kunstakademiet (fra 1887 livsvarigt Medlem), fik 1887 Titel af Professor, han er tillige Ridder af Vasaordenen og af Æreslegionen og Officier de l'instruction publique. Han har jævnlig optraadt som Forfatter baade i kunstnerisk, kunstindustriel og litterær Retning.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 216. C. Nyrop, Festskrift, S. 189—213 spredt. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kleinsorg. Max Peter Johan Kkinsorg, Raderer, er født den 10. Februar 1866 i Næstved og Søn af Skibsfører (Marineløjtnant 1864) Martin Christoffer Kleinsorg (f. 1831, d. 1878) og Emma f. Goldschmidt (f. 1823). Efter sin Konfirmation kom han paa et Handelskontor i Nyborg i fire Aar og derefter i København i sex Aar, men besøgte da det techniske Selskabs Skole, dimitteredes derfra i 1888 til Kunstakademiet, hvor han gik til 1892, og derefter to Aar i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann. Siden 1893 har han udgivet adskillige Raderinger og havde i 1894 en Rejseunderstøttelse af det Larssenske Legat for at studere Radering og Trykning af Raderinger i Miinchen. Han blev den 3. November 1894 viet i Everdrup Kirke til Dagmar Wiese (f. 1866), Datter af af d. Proprietær Marx Wiese fra Falster.

(Priv. Medd. Akad.)

Klem. Frederik Johannes Gotfred Klem, Porcelænsmaler, født i København den 3. Oktober 1823 og Søn af Oberstløjtnant Peter

571

Heinrich Wolff Klem (f. 1771, d. 1835) °S Birgitte Marie f. Hermann (f. 1787?, d. 1827), var bestemt til Studeringer, men forlod disse og kom paa Porcelænsfabriken for at lære Porcelænsmaleriet. Samtidig besøgte han Kunstakademiet, hvis højere Klasser han dog ikke gennemgik. Han udstillede i 1845 et Porcelænsmaleri, Kopi efter et Genrestykke af Rørbye, og i 1847 et oliemalet Landskab »Parti af Aadalen i Norge«. Efter at have været med i den første slesvigske Krig, hvor han blev Sekondløjtnant, rejste han til Norge og nedsatte sig der som Fotograf, først i Frederikshald, senere i Christiania. Der ægtede han i 1864 Kirsten Henriette Rasen (f. 1836, d. 1890); han afgik ved Døden den i. Januar 1895 i Christiania.

(Priv. Medd. Krigsmin. Archiv. Nat. Tid. ^s/, 1895. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst.)

Kleve. Johan Terkel Kleve, Kobberstikker, formodentlig en Brodersøn af den bekendte Terkel Klevenfeldt og født omtrent 17 43, blev Sekondløjtnant i Artilleriet med Anciennetet fra den 16. August 1769, Premierløjtnant den 31. August 1774, men fik den 2. Juni 1779 sin Afsked. Han havde imidlertid megen Lyst og Kærlighed til Tegnekunsten og havde, ved at se Prøver af en i Frankrig den Gang brugelig, af Frangois og Demarteau opfunden, Kobberstikmanér, »Crayon- eller Rødkridtsmanéren«, selv lærte sig en lignende Frem-gangsmaade, hvorved han ad en lettere Vej end det sædvanlige Kobberstik frembragte et Billede, som i sin Virkning lignede en Sortkridts- eller Rødkridtstegning. Hans Opfindelse, som han selv kaldte »den akademiske Tegnemanér«, blev af Landhusholdningsselskabet lønnet med dets mindre Guldmedaille (1777), som »et velfortjent Agtelsestegn«, og af Kongen med 250 Rdl. d. C. (800 Kr.). Han udførte i denne Manér en Del Portræter, f. Ex. af Madame Walter i hendes Rolle i »Aglae« efter et Portræt af Corn. Høyer, Enkedronning Juliane Maries Portræt efter Samme, Christian VII's efter Juel og fl. Efter egen Tegning udførte han Ewalds Portræt¹, og efter Wiedevelts Tegning stak han et mythologisk Billede »Apollo og de ni Muser«, der hørte til hans første Forsøg i Kridtmanéren (1776). Som Radering udførte han Struensees Portræt (1772). I 1777 forelagde han Akademiet, som det synes, netop dette Blad med Ønsket om derpaa at blive dets Medlem, men det blev nægtet ham, fordi i Paris kun Opfinderen Demarteau var bleven akademisk

¹ Konkurrerende med demens, hvis Stik blev foretrukket, saaledes at han kom til at udføre Stikkene til Ewalds Skrifter efter Abildgaards Tegninger.

572

Medlem, men ikke andre Kobberstikkere, der arbejdede i samme Retning. Enkedronning Juliane Marie var hans Beskytterinde, men hun kunde dog ikke udvirke, at han blev Medlem; derimod skyldtes det vistnok hende, at han ved sin Afskedigelse af Krigstjenesten fik Titel af Professor. Til hans Arbejder hører paa en vis Maade det Portræt af Anna Louise Heger, f. Drewsen, som tillægges hendes Mand, Konferentsraad H. Heger, idet nemlig Kleve, ifølge Sønnens, Stefan Hegers, mundtlige Meddelelse, eftergik Pladen med Rouletten. Bladet er ogsaa udført i Kleves »akademiske Manér«. Han var gift med Else Johanne Frimodt (f. 1760), Datter af Justitsraad, Auktions-direktør Johan Frimodt (d. 1797) og Elisabeth Magdalene f. Drewsen (f. 1738, d. 1801); de havde ingen Børn, og hun døde den 23. April 1796. Han var lige til 1782 Lærer i Tegning ved Artilleriskolen; i sine senere Aar udførte han mest kalligrafisk Arbejde til Brug for Skolerne og var Gravør ved Speciesbanken. Han levede en Del Aar i Birkerød og døde der den 5. December 1797. Dødsfaldet meddeltes Familien ved et Avertissement fra Skifterettens Forvalter, Amtsforvalter Selmer i Hirschholm.

(Weinw., S. 227. do. Lex. Sandv., S. 85. Hennings, S. 134. »Clemens« ved Fick, S. 15. Lengnick, Fam. Drewsen. Fussli Kstl. Lex. Suppl. Adresseav. 1796. Nr. 98; 1797, Nr. 319. Skild. 1830, Sp. 405. Krigsmin. Krohn, I, 8.94. Strunk. Akad.)

Klingebeck. Frederik Klingebeck, Bygmester, fik den 30. Maj 1560 kgl. Ansættelse med 100 Daler om Aaret, en sædvanlig Hofklædning, fri Bolig og en hel Del Levnedsmidler.

(Canc. Brevb. II, 406.)

Klingsey. Christian Edvard Samuel Klingsey, Architekt, er født den 28. Juli 1850 i København og Søn af Oberst i Fodfolket Peter Edvard Klingsey (f. 1817, d. 1887) og Clara Sofie f. Henning. Efter at have været i Tømrerlære, dimitteredes han af C. V. Nielsen Januar 1870 til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 30. Juni 1882 Afgangsbevis som Architekt. Han blev 1888 Bygningsinspektør for Brøndshøj.

(Akad. Bricka, IX, 231 om Forældre. Vejvis.)

Klingsey. Ella Augusta Mathilde Klingsey, Malerinde, født den 28. Juni 1848, var Datter af Oberst P. E. Klingsey og Søster til nysnævnte Architekt C. E. S. Klingsey. Hun lærte Blomstermaleriet af Frøken Emma Thomsen og dyrkede sin Kunst med megen Iver

573

og Kærlighed; men det lykkedes hende kun at faa udstillet et Par mindre Billeder i 1874. Kort efter var hun blevet forlovet; men midt i sin bedste Udvikling blev hun bortreven af Strubetæring den 13. Januar 1876.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kloss. Frederik Theodor Kkss, Sømaler, født den 19. September 1802 i Brunsvig, var Søn af en Maler der og blev i 1819 af sin Fader sendt til Berlin for at besøge Bygntngsskolen ved det derværende Kunstakademi. Da han havde mere Lyst til at være Maler, gik han uden sin Faders Vidende ind i Malerskolen og blev Elev af Historiemaler Schumann, under hvis Vejledning han malede Figurbilleder, Portræter, Landskaber og, hvad han havde mest Lyst til, Marinebilleder, hvortil han gjorde Studier i gamle hollandske Malerier. En Rejse til Prag, Breslau og Dresden (1825—27) bragte ham i sidstnævnte By i Berøring med Landskabsmaler Dahl, hos hvem han saa et Søstykke af Eckersberg, der aabnede hans Øjne for, hvad Marinemaleri var, og vakte hans Lyst til saa snart som muligt at komme til København for der at studere Sø og Skibe. Med Anbefalinger fra Henrik Steffens, Professor Biisching og J. C. Dahl kom han den 21. Oktober 1828 til København, som siden den Tid blev hans stadige Hjem. Han begyndte strax at male efter Naturen og udstillede 1829 sit første Søstykke »Parti fra Helsingør«, og han begyndte først i Januar 1830 at male i selve Eckersbergs Malerstue. Samme Aar gjorde han en Sørejse med Kadetskibet, og fik efter Hjemkomsten et tysk Vidnesbyrd af Akademiet, som om det havde været hans Tanke at rejse bort igen. Imidlertid indskrænkede han sig til mindre Udenlandsrejser, og vendte hver Gang tilbage til København, hvor han i den preussiske Minister Grev A. Raczynski havde en varm Velynder.

I 1834 begyndte Kloss paa Udgivelsen af nogle Stentryk med dansk og tysk Text, der udkom i det kgl. Stentrykkeri, men standsede, da Trykkeriet ikke kunde overkomme sine Arbejder og snart efter blev nedlagt. Efter at han i nogle Aar havde malet og udstillet ikke faa Billeder, dels efter umiddelbare Studier i danske Farvande, dels fri Kompositioner som »Slaget i Lyngørshavn«, »Prins Christian efter Affæren ved Sjællandsodde« o. lign., udbad han sig den i.Juni 1840 at blive agreeret ved Kunstakademiet i København. Da dette ikke kunde ske, fordi han var Udlænding, opfordrede Akademiet ham selv til at søge Indfødsret, som blev tilstaaet ham under 7. August

574

og den 24. næstefter blev han enstemmig agreeret. Den 7. December s. A. blev han Medlem af Akademiet for Opgaven »Aabent Hav med Skibe i trerebet Merssejlskuling«. Senere var han i 1843 en Rejse med Fregatten Thetis til Italien og i 1844 besøgte han Færøerne.

Kloss blev 1847 Ridder af Danebrog, 1853 titulær Professor og ægtede 1851 Caroline Bauditz, der ved sin Død efterlod ham en Datter. I 1855 fik han Medlemsbolig paa Charlottenborg, i 1867 flyttede han over i en anden og bedre Bolig, og der døde han den 9. Juni 1876, efter at han siden 1871 ikke havde udstillet mere. Af hans mange Arbejder ejer den kgl. Malerisamling ti Billeder, for største Delen fra hans første Tid i Danmark (1832—42), uden at dog noget er betydeligt nok til at fortjene at fremhænges. Christian VIII, Frederik VII og Kunstforeningen i København købte ikke faa af hans Arbejder. Han var i sin gode Tid en heldig Elev af Eckersberg, noget dybere og varmere i Farven, medens han savnede Mesterens lyse Klarhed og fine Tegning. Hans vigtigste Elev var Emanuel Larsen, som i adskillige Aar tegnede og malede hos ham. Hans Datter, Sofie Kloss, født den 22. Oktober 1854, lagde sig ogsaa efter Malerkunsten og har udstillet et Par Landskaber.

(Priv Medd. Bricka, IX, 238. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1876.)

Klæstrup. Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup, Tegner, født den 29. Maj 1820 i København, var Søn af Christian Juel Klæstrup (d. 1837), en Jydsk Præstesøn, der var Løjtnant i den norske Hær, men efter 1814 udtraadte af Krigstjenesten og flyttede til København, hvor han levede som Oversætter og Privatlærer; Kunstnerens Moder var Sofie Jensine f. Anthon, der ogsaa var Over-sætterinde. Han begyndte 1835 at gaa paa Kunstakademiet og blev 1841 Elev af Modelskolen, medens han samtidig besøgte J. L. Lunds Malerskole. Hans Kaar nødte ham dog til mest at arbejde for Træskærere, og saaledes tegnede han i sin Tid Billederne til Goldschmidts »Corsaren«, og har senere arbejdet for lignende illustrerede Blade, f. Ex. for »Punch«. Tillige har han tegnet Illustrationer til en Mængde Værker, dels Aarbøger og Almanakker (som Gæa), dels danske Forfatteres Skrifter, Holberg (Peder Paars), Wessel o. fl. Af særskilte Arbejder kan nævnes tre store Albums med ialt 600 Vandfarvebilleder (1872—76), forestillende Tidsbilleder fra Livet i Danmark under Kongerne Frederik VI, Christian VIII og Frederik VII.

575

De originale Tegninger udførtes for Fabrikant Hjorths Regning som en Gave til Kronprinsen. Endvidere udførte han paa lignende Maade 128 Billeder af danske adelige Vaaben, som blev lithograferede og kolorerede i Haanden. Dette Værk kostedes af Cand. C. Casten-skjold, som selv skrev Texten dertil. Endelig kan nævnes en Samling Træsnit, efter en Del af de Tegninger, som findes i Kronprinsens Album, som udkom i 1876 og senere i 3 Rækker i flere Oplag under Titel »Det forsvundne København«, hvor dog den xylografiske Gengivelse ikke lader Kunstnerens Lune og techniske Fortrin komme til deres fulde Ret. I 1865 fik han Medaillen pro litteris et artibus af den svensk-norske Konge Carl XV, og i 1866 ægtede han Maren Emma Vilhelmine Elisabeth Kierulff, født den 14. Marts 1825, Datter af Skibsfører og Opsynsmand ved Bombebøssen, Andreas Christian Kierulff (f. 1792, d. 1865) og Anna Sofie Adolfme f. Mongeroed (f. 1791, d. 1862). Klæstrups Hustru er som ugift og gift optraadt som Forfatterinde til Smaafortællinger under Mærkerne Antonia Kyrre og C***., dels særskilt, dels i Tidsskrifter. Klæstrup døde den 9. Marts 1882 og hans Enke den 27. Januar 1892.

(Priv. Medd. Akad. Pers. Tidskr. IV. T. IO og 3. R. II, T. 9. Lengn. Fara. Kierulff. Geneal. Inst.)

Knieper. Hans Knieper, Maler, er ifølge Danske Magazin én Person med den ovenfor nævnte Johan af Antwerpen. Han blev tilligemed en Tapetvæver hentet fra Brabant i 1577, for at male Patroner til Tapeterne. Den 5. Januar 1578 fik han Bestalling af Frederik II som kgl. Maler med en aarlig Løn af 100 Rdl. d. C. og en sædvanlig Hof klædning, dog saaledes, at hans udførte Arbejder skulde betales særskilt. Snart efter den 22. Februar s. A. indgik han en Kontrakt om at male de nævnte Patroner til Tapeter til en Pris af tre Ort for hver sjællandsk Alen. Efter disse Patroner skulde Tapetmageren Antonius de Corte (s. d.) udføre selve Vævningen, men da denne døde Aaret efter, fik Knieper ogsaa hans Løn, mod selv at overtage Vævningen. Han hentede nu i sin Hjemstavn Svende, der tildels førte Hustruer og Børn med sig. Endvidere fik han den 9. December 1581 Paabud om at udføre til Tapeter ni af Kongens Forgængere paa Tronen samt Kongen (Frederik II) selv og hans Søn (Christian IV), hvilke skulde betales med 9000 Rdl. i alt, og som det synes var disse store og omhyggelig udførte Tæpper færdige allerede efter tre Aars Forløb. I 1584 og 1585 sluttedes der ogsaa nye Kontrakter med ham om Udførelsen af andre Tapeter med

576

bibelske Æmner; men han arbejdede ogsaa i disse Aar med tyve Svende og Drenge. Af alle disse Pragttæpper, som fra først af var bestemte til Kronborg, tilintetgjordes nogle ved en Ildebrand, som overgik Slottet i 1629; dog skaanedes Kongeportræterne, som blev førte til Frederiksborg og brændte der i 1859, medens nogle af Tapeterne kom til København, hvor de endnu bevares i Nationalmuseet og paa Rosenborg og vidne fordelagtigt om den gamle Mesters Kunstfærdighed. Knieper, som ogsaa selv havde ført sin Hustru, Marine Johansen, med sig, døde den 2. November 1587, inden de bestilte Arbejder var færdige. Enken fik saaledes bl, a. Betaling for 22 Contrafejer, som Kunstneren havde udført. Han synes at have været den samme, hvem Tyge Brahe kaldte Pictor regius Coronce-burgensis.

(Weinw., S. 33 og 39. do. Lex. Sandvig. Nye danske Mag., II, 4; 8.98—103. Dske. Saml., V, 8.143. BurmanBecker, Tapeter, 8.6, 8, 9, il—16. Bricka, IX, 249. F. R. Friis, Saml., 305 og 343 flg.)

Knudsen. Hans Christian Martinus Knudsen, Landskabsmaler, er Søn af Uld varefabrikant Martinus Knudsen (f. 1831, d. 1888) fra Skarild i Jylland og Johanne Cathrine f. Crone (f. 1828) og er født i Roskilde den 16. August 1865. Han kom først i Malerlære i Odense i tre Aar, men rejste i 1884 til København, for at uddanne sig til Kunstner. Han besøgte derpaa Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann i fire Aar og gjorde for øvrigt Landskabsstudier paa egen Haand. Han har haft en lille Rejseunderstøttelse af Udstillingsfonden og har udstillet siden 1893.

(Priv. Medd. Udst. Fortegn.

Knudsen. Ludvig Harald Knudsen, Architekt, født den 18. August 1843 i København, er Søn af Kaptajn og Urtekræmmer Jens Christian Knudsen (f. 1801, d. 1856) og Johanne f. Jakobsen (f. 1811, d. 1866), kom efter sin Konfirmation i Tømrerlære, besøgte det tech-niske Institut og begyndte 1860 at gaa paa Kunstakademiet, hvorfra han den 30. Juni 1866 fik Afgangsbevis som Architekt. I 1867 vandt han derpaa den mindre Guldmedaille for Opgaven »En protestantisk Kirke«. Han er Elev af G. Hetsch og tegnede senere hos Chr. Hansen og F. Meldahl; i 1871 blev han konstitueret og 1873 fast ansat som Bygningsinspektør i fjerde Distrikt og forblev i denne Stilling til 1889. Han ægtede i 1872 Caroline Sofie Mottlau (f. 1854), Datter af f h. Tømmerhandler August Harm Mottlau (f. 1818) og Hansine f. Lassen (f. 1826). Af hans Arbejder kan fremhæves det

577

Berlingske Gravkapel paa Ordrupshøj, den katholske St. Andreas-kirke sammesteds, Stefanskirken paa Nørrebro (1874), Opfostrings-huset (1880), Bethesda (1882), St. Clemens Kirke paa Bornholm (s. A.), Garnisons Menigheds Bygning (1894) m. fl. Han har restaureret Garnisons Kirke (1885), Reformert Kirke (1889) og desuden opført en Mængde Privatbygninger. Et Arbejde af ejendommelig Art er den dekorative Mur paa den kgl. Skydebanes Grund (1887). I 1887 blev han ogsaa Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd. Bricka, IX. 286. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Knudsen. Marie Rasmine Knudsen, Landskabsmalerinde, født den 31. Marts 1850 i Slagelse, var Datter af Købmand, Grosserer Rasmus Bang Knudsen (f. 1817, d. 1893) og Marie Dorthea f. Fischer (f. 1818, d. 1854). Hun besøgte V. Kyhns Tegneskole, og udstillede fra 1884 til 1889 en stor Del Landskaber, som oftest fra Egne i Nordsjælland, samt et enkelt Interiør (1885). Hun døde den 22. Maj 1890 paa Frederiksberg Hospital.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Begr. Kont.)

Knudsen. Henry Jakob Brockmann-Knudsen, Landskabsmaler, er Søn af Baandhandler Johan Frederik Knudsen (f. 1835, d. 1882) og Henriette f. Brockmann (f. 1848, d. 1868, ni Dage efter Sønnens Fødsel) og er født i København den 10. Maj 1868. Han kom efter sin Konfirmation som Lærling paa det kgl. Theaters Malerskole i tre Aar og dimitteredes imidlertid fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet, som han dog kun besøgte fra Oktober 1884 til Januar 1886. Efter at han havde arvet nogle Penge efter sin Morfader i Grenaa, rejste han til Paris, hvor han studerede et Aarstid hos Julien, derfra til Italien og senere til Ægypten, hvor han byggede sig et Atelier i Luxor, og til Syrien. Fra Udlandet har han i 1892 og 1894 hjemsendt Landskabsbilleder, sidste Gang under Navn af Henry Brockmann. I November 1893 var han bleven gift med en Amerikanerinde, og han har for Tiden (1896) Ophold i München.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Knutzen. Balder Ricard Knutzen, Landskabsmaler, er født i København den 8. April 1862 og er Søn af Fuldmægtig i Krigsministeriet Martin Ricard Knutzen (f. 1828) og Thora Vilhelmine f. Rasmussen (f. 1832). Han var ikke stærk i sin Opvæxt, men da han stadig havde vist Lyst til Tegning, begyndte han 18 Aar gammel

N. K. L. I. Februar 1896. 37

578

at tegne hos C. F. Andersen, af hvem han dimitteredes til Kunstakademiet ved Nytaar 1881; men i Slutningen af Aaret forlod han atter dette og søgte Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under Tuxen og Schwartz i to Aar; malede derefter paa egen Haand efter Naturen og havde sit første Billede paa en Decemberudstilling i 1885, og har fra 1886 udstillet Landskaber, for største Delen Vinterstykker.

(Priv, Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Knutzen. Christian Ludvig Knutzen eller Knudsen, Portrætmaler, Søn af Snedkermester Johan Christoffer Knutzen, blev født i København den 15. Februar 1786. Som Elev af Kunstakademiet vandt han i 1812 saavel den mindre, som den store Sølvmedaille og søgte snart derpaa om en Plads som Informator ved Akademiet efter Mørchs Død (1813), hvilken han dog ikke fik. Han var Elev af Lorentzen, under hvem han uddannede sig til Portrætmaler, og som saadan udstillede han, dog ikkun faa Gange, i Tiden 1829—45. I 1810 blev han gift med Frederikke Louise f. Bjergdal (d. 1863), og han døde den 10. December 1861.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vejvis.)

Knutzen. Jiirgen Knutzen (Jørgen Knudsen), Portrætmaler, er født i Slesvig den 23. November 1800, rimeligvis af Bønderfolk. Da han var inde i Krigstjenesten i 1824 som Underjæger ved det fynske Infanteriregiment, vakte hans Talent saa megen Opmærksomhed, at han ved kgl. Resolution sendtes til Kunstakademiet, for at det kunde bedømme hans Arbejde i Miniaturmaleri og derefter antage ham som Elev ved Akademiet, hvis han havde Talent. Akademiet lod ham gøre Prøvetegninger i Lorentzens, Lunds og Eckersbergs Nærværelse. Den n. Oktober 1824 erklærede det, at han havde løst sine Prøver saa heldigt, at det »anbefalede ham til Kongens naadige Understøttelse«. Kort efter fik han Permission af Krigstjenesten og 100 Rdl. aarlig »medens han studerer paa Akademiet«. Han vandt 1828 den mindre og 1830 den store Sølvmedaille og malede samtidig under J. L. Lunds Vejledning. I København er kun hans Arbejde for den mindre Sølvmedaille udstillet, thi allerede 1830 rejste han til Hertugdømmerne, hvor han levede som Portrætmaler, og tilsidst nedsatte han sig i Hamborg.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Hamb. Kstl. Lex.)

579

Koch. Fritz Anton Peter Koch, Architekt, er født den 16. December 1857 paa Rønnowsholm, Vrejlev Sogn i Vendsyssel og er Søn af Forpagter Rasmus Malling Koch (f. 1829, d. 1876) og dennes første Hustru Louise Marie Cathrine f. Koch (d. 1860). I sit tolvte Aar blev han Plejesøn hos sin Farbroder, Borgmester Johan George Christoffer Frederik Koch (f. 1827), tog Præliminærexamen ved Odense Kathedralskole, kom derefter i Tømrerlære og besøgte den techniske Skole i Odense, hvorfra han dimitteredes til Kunstakademiet i København. Dette gennemgik han fra i. Oktober 1877 til den 3o. Juni 1882, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Efter en Rejse i Udlandet 1884—86 konkurrerede han nogle Gange ved Akademiet og vandt 1890 den mindre Guldmedaille for »Et Domhus« og fik samme Aar en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 1000 Kr. Foruden til en Del private Bygninger har han givet Tegning til Københavns Telefon-Kiosker, en Kommuneskole paa Østerbro m. m.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Koch. Jørgen Hansen Koch, Architekt, født den 4. September 1787 paa Christianshavn, var Søn af Skibsbygmester Jørgen Hansen Koch (f. 1745, d. 1801) og Anne Cathrine f. Volkersen (f. 1758, d. 1809). Han lærte Tømrerhaandværket hos Hallander, blev som Bygmester Elev af C. F. Hansen og gik samtidig paa Kunstakademiet, hvis Sølvmedailler han begge vandt i Aaret 1809. Han konkurrerede strax samme Aar til den mindre Guldmedaille, som han først opnaaede ved den følgende Konkurs 1811 for Opgaven »Et Kunstakademi«. Efter ligeledes at have konkurreret en Gang forgæves til den store Guldmedaille, blev denne tilkendt ham i Januar 1816 for Opgaven »Et Militærsygehus«. Efter Ansøgning fik han allerede i November s. A. Løfte paa Akademiets store Stipendium, dog først fra i. Januar 1818 at regne. Imidlertid fik han tillige den 30. Juni 1817 bevilget en Understøttelse paa 200 Rbd. r. S. aarlig i tre Aar fra Fonden ad usus publicos og afrejste i November 1817, kom i Maj det følgende Aar til Rom og foretog derfra en Rejse til Grækenland, der varede næsten et Aar. Ved Tilbagekomsten til Rom traf han Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, som tog sig varmt af ham. Han fulgte med Prinsen til Neapel, tegnede 14 Dage i Pæstum og fik ved Prinsens Omsorg Tilskud til Stipendiet fra Fonden (800 Rbd. for et Aar), for at han kunde forlænge sin Rejse. De Studier, Kunstneren havde gjort i Grækenland, havde vakt de største Forventninger

580

hos Akademiet, og man gjorde alt for at lette hans Fremtid. , Heller ikke fattedes det paa Æresbevisninger i Udlandet. Medens han var i Italien, blev han Medlem af Akademierne i Neapel og S. Luca i Rom og paa Hjemrejsen optog Akademiet i Florens ham til Medlem. Hjemrejsen gik over Frankrig, hvorfra Prinsen tog ham med til London, og først i December 1822 var han igen i København.

Endnu medens han var i Italien, havde han søgt om Embedet som kgl. Bygningsinspektør efter Chr. Meyn, men synes dog først at være bleven udnævnt dertil i Maj 1823, da han samtidig blev Hofbygmester. Paa to indsendte Projekter, til et Universitet og et Kunstmuseum, blev han den 30. December 1822 enstemmig agreeret ved Akademiet; men praktiske Arbejder optog imidlertid hans Kræfter saaledes, at han først den 27. Marts 1831 kunde blive Medlem med 22 Stemmer mod i. Hans Medlemsarbejde »Et Landslot med Hofkapel og Theater«, synes ikke ganske at have tilfredsstillet, og navnlig udtalte en enkelt Stemme sig dadlende om det. Faa Aar efter, den 23. Marts 1835, blev han ved C. F. Hansens Afgang valgt til Professor i Bygningskunsten, og i Aarene 1844 og 1847 valgtes han til Akademiets Direktør.

De store Nybygninger, som København trængte til efter Branden og Bombardementet, var dels færdige, dels i andre Hænder ved Kochs Hjemkomst, saa at det kun var i enkelte spredte Træk, han fik Brug for den Kunstfølelse, han med saa megen Iver havde stræbt at udvikle paa Rejsen; i sin lange Virketid i Hjemmet vandt han mest Fortjeneste som den praktiske, nidkære Embedsmand. Kochs Hovedvirksomhed falder derfor dels administrativt som Medlem af Bygningsadministrationen, hvori han som Hofbygmester virkede sammen med Hornbeck indtil Kontorets Ophævelse i 1849, derefter fra 1850 som Bygningsdirektør, dels i almindelig praktisk Retning ved Opførelsen af ikke faa Skoler, Raadhuse, et Cellefængsel m. m. samt af private Bygninger f. Ex. Etatsraad Hansens (nu Etatsraad Aug. Gaméls) Hus paa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Blandt hans større Ombygninger kan nævnes Udvidelsen af det store kgl. Bibliothek i Harsdorffs Stil, Ombygningen af det Holsteinske Palæ i Stormgade, Restaurationen af det kgl. Theater (1827) og af flere af de kgl. Palæer. Tillige var han Medlem af Komitéen for Thorvaldsens Museums Opførelse og indsendte selv flere Projekter, som han tog tilbage inden Afgørelsen. Tronfølgerens, siden Kongens (Christian VHI)'s Yndest svigtede ham ikke. Han blev Ridder af Danebrog 1828, Justitsraad 1829, Danebrogsmand 1831, Etatsraad

581

1832, Kommandør af Danebrog 1841, Konferensraad 1848. Tillige blev han i 1845 udenlandsk Medlem af Akademiet i Stockholm og Kommandør af Vasaordenen (1845—46). I 1828 ægtede han Ida Wulff (f. 1806, d. 1876), Datter af Kontreadmiral Peter Frederik Wulff (f. 1774, d. 1842) og Hanne Henriette f. Weinholt (f. 1784, d. 1836). I December 1855 tog han Afsked fra alle sine Stillinger og blev derpaa den 14. Januar 1856 med Akklamation optaget til Æresmedlem af Akademiet, og han døde den 28. Januar 1860.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 312. C. Bruun og L. Fenger, Thorv. Mus. Hist. Tdskr. > Museum«, 1894, I. Erslews Forf. Lex. III, 8.627. Suppl. II, 8.72—73. Skild. 1823, Sp. 514 og 593. Werlauff, St. kgl. Bibi., 2. Udg., S. 342. Dske. Saml., 2. R. III. S. 303. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Koch. Otto Koch, Kobberstikker fra Slesvig, har stukket nogle Prospekter til Adami Olearii Vermehrte Moscowitische und Persische Reise, Slesvig, 1656, Fol. et Prospekt af Kasan, hvorpaa han kalder sig Sies:, nogle Afbildninger til Mandelslos Rejse (til S. 138) og et stort Portræt af Hertug Frederik af Slesvig og Holsten.

(Weinw., Lex. Sandvig, S. 85.)

Koch. Otto Valdemar Koch, Architekt, er Søn af Provst Hans Peter Gyllembourg Koch (f. 1807, d. 1883) og dennes anden Hustru Anna Oline f. Parelius (f. 1823, d. 1861) og er født den 20. Oktober 1852 i Sønder Kirkeby Præstegaard paa Falster. Efter at have gaaet i Skole i Nykøbing paa Falster, kom han i Mølle- og Maskinbyggeriære, derpaa i Tømrerlære og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet i København, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1871 til den 30. Juni 1879, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Aaret efter foretog han en Udenlandsrejse til Tyskland og Italien og atter i 1883 med en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet. I 1884 vandt han den mindre Guldmedaille for »En Kirke til København«, i 1885—86 var han udenlands med en større Rejseunderstøttelse fra Akademiet og i 1887 ægtede han Anna Ludvigsen (f. 1858), Datter af Grosserer Bertel Reinhold Ludvigsen (f. 1814, d. 1879) og Sofie Louise f. Stoltze (f. 1828, d. 1869); i 1891 blev han Borgerrepræsentant og i 1893 blev han Medlem af Bygningskommissionen. Blandt hans Arbejder kan nævnes nogle Kommuneskoler i Københavns Omegn, Kapernaumskirken i Utterslev (1894—95), Zionskirken paa Strand vejen (1895—96) m. fl. Af dekorative Arbejder maa fremhæves Mindegaven til J. D. Herholdt (Æres-tavle, 1892), Dekorationen af Juryværelset ved den nordiske Udstilling

582

i 1888, en Del Møbler m. m. Han var i længere Tid Medudgiver af »Tegninger af ældre nordisk Architektur«, og udgav 2. Afd. af Kirkerne i Salling (1893) for Kultusministeriet.

(Bricka, IX, 313. Tdskr. f. Kstind. VIII, 185—88. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kock. Vilhelm Kock, Portrættegner, født 1810 i Aalborg, lærte Malerhaandværket hos Hambros Enke i København og arbejdede sammesteds som Svend, besøgte Kunstakademiet mellem 1825 og 1837, lagde sig efter at lithografere og udstillede 1838—46 dels Lithografier, dels tegnede Portræter, i 1846 endog et malet Portræt af en 94-aarig Olding.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kock. Servatius Kock, Kobberstikker, blev den 16. August 1622 ansat som kgl. Kobberstikker med Bestalling af 24. September samme Aar. Han skulde have 100 Rdl. aarlig og et Vikarie i Roskilde Domkirke, saa snart et saadant blev ledigt. Han nævnes kun en Gang til under samme Dato det følgende Aar, og man kender intet af hans Arbejder. Weinwich tilføjer, at han var fra Leiden.

(Weinw., S. 240. do. Lex. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194.)

Koefoed. Hans Christian Koefoed, Maler, født den 16. Juli 1849 paa Soldatergaard paa Bornholm, hvor hans Fader Johannes Peter Koefoed (f. 1817, d. 1852), Premierløjtnant i Artilleriet, den Gang boede; hans Moder var Anna Cathrine f. Colberg (f. 1815, d. 1894). Da han efter sin Konfirmation kom til København, begyndte han at tegne hos Architekt Ferd. Jensen for at uddanne sig i dette Fag, og traadte i Oktober 1867, dimitteret af denne, ind i almindelig Forberedelsesklasse paa Kunstakademiet, men forandrede efter fire Aars Forløb sin Beslutning og gik 1869 over til Malerklasserne, som han gennemgik, og hvorfra han den 18. Marts 1873 fik Afgangsbevis som Maler. Fra 1869 havde han malet et Par Aar under C. Blochs Vejledning, og foretog, Aaret efter at han havde forladt Akademiet, en lille Rejse til Tyskland. Han har siden 1874 udstillet Figurbilleder, for det meste Fremstillinger af Almuens Liv, hvoriblandt han med »En Bissekræmmer i en Kro« (1877) konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, men fik kun 200 Kr. som Opmuntring. I 1881—83 var han to Aar i Frankrig, hvor han i Paris bl. a. arbejdede under Bonnat. Blandt hans Arbejder kan nævnes »I en Kro paa Vestkysten af Jylland gør en Skipper Forsøg paa at forhyre en

583

Matros« (1876), »En Overhøring før Skolegangen« (1883), »Børnegruppe« (1884), »Bondekone fra Bretagne«, nogle Portræter m. fl. Koefoed er ugift.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Koefoed. Herman Koefoed, Portrætmaler, Søn af nedennævnte V. P. Koefoed, var født i Rønne paa Bornholm 1743. Han lagde sig efter Portrætmaleri og var tillige »særdeles øvet i at istandsætte og rengøre gamle Malerier«. Efter at han (1771) havde vundet Akademiets mindre Sølvmedaille, levede han i København som Portrætmaler, med Titel af Kammerassessor-, han var gift med Inger Kirstine f. Holm og døde den 23. Marts 1815.

(Weinw., S. 292. do. Lex. Adresseav. 1815, Nr. 72.)

Koefoed. Villum Poulsen Koefoed, Maler, Søn af Købmand Povl Hansen Koefoed og Gertrud Koefoed og født 1707 i Rønne paa Bornholm, var født døvstum; han blev Maler i sin Fødeby og var Fader til den ovennævnte H. Koefoed. Man kender af ham kun et Epitaphium i Rønne Kirke, hvorpaa han har malet sine Forældre og afdøde Søskende.

(Weinw. Lex. Priv. Medd.)

Kofoed. Hans Peter Kofoed, Maler, født den 6. Juli 1868 i Rø Sogn paa Bornholm, er Søn af Landmand Peder Kofoed, kom til København efter sin Konfirmation og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet Februar 1887-, han gennemgik dets Skoler indtil 1891, men tog ikke Afgang. I 1894 udstillede han et Par Billeder.

(Akad. Udst. Fortegn.)

Kolberg. Andreas Johnsen Kolberg, Billedhugger, født i København den 25. November 1817, var Søn af Tegnelærer Johannes Jantsen Kolberg (f. 1779, d. 1855) og Karen Johanne f. Simonsen (d. 1831). Han begyndte allerede i sit tiende Aar at gaa paa Akademiet, hvor Hetsch troede, han skulde opdrage en Bygmester i ham; Drengen havde i Førstningen Lyst til at være Maler, men gik dog, da han i 1833 var bleven Elev af Modelskolen, over til at være Modelerer og vandt som saadan den mindre Sølvmedaille i Marts 1834. Samtidig var han begyndt at arbejde under Freund i dennes Værksted. I 1836 fik han Pengepræmie, i Marts 1837 den store Sølvmedaille og konkurrerede samme Aar til Guldmedaillen

584

uden at opnaa den. Næste Aar vandt han atter Pengepræmie og i 1839 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Odysseus giver sig tilkende for Eurykleia«. Hans Examen i Anatomi, Mathematik m. m. gik derimod mindre heldig, saa at han maatte tage den om igen, inden Guldmedaillen kunde overrækkes ham. I 1843 vandt han den store Guldmedaille for »Boas og Ruth« (Ruth's Bog, 2, 8—9), og var saa heldig strax at faa Akademiets store Stipendium fra den i. Januar 1844. Han rejste dog først om Efteraaret s. A. og kom i September 1845 til Rom. I 1846 fik han Stipendiet forlænget med ét Aar fra den Dag, han havde opholdt sig tre Aar i Udlandet, og en Ansøgning om yderligere Forlængelse blev afslaaet.

Kolberg kom hjem i Begyndelsen af 1849, og Akademiet sørgede for et Værksted til ham. Derimod var det slet ikke fornøjet med de Arbejder, han havde udført i Rom og sendt hjem, nemlig en Billedstøtte »Theseus«, »Kvinderne ved Graven« i Relief og et Par andre Relieffer. De afgav »ingenlunde noget glædeligt Vidnesbyrd om denne Kunstners Fremskridt og Udvikling«, og Akademiet anbefalede mulige offentlige Arbejder til dygtigere Kunstnere. Imidlertid var Kolberg dog bleven anbefalet til Frederik VII, som gjorde ham til Inspektør over sin private Malerisamling, udnævnte ham til Professor (1850) og gav ham Midler til atter at rejse til Italien. Fra denne Tid er hans Buster af Kongen o. fl. Som det synes, rejste han i 1854 til Rom, hvorfra han i 1857 hjemsendte »En drukken Faun«, paa hvilken han blev agreeret af Akademiet. I Førstningen havde han nogle Bestillinger, tildels til Udlandet, saaledes et Relief, »Nedtageisen af Korset«, der kom til England, medens Billedstøtten »En Jæger«, der var bestilt af en Amerikaner, kun voldte ham Tab, fordi Bestilleren gik Fallit. Den kongelige Naade begyndte at svigte ham, og han levede nogle Aar i kummerlige Omstændigheder i Rom, indtil han ved Lehnsbaron O. D. Rosenørn Lehns Hjælp kom tilbage til Danmark (1862). Her udstillede han »En Hyrdedreng« (1861, tilh. Grev Moltke) og »EnBacchus« (1862, tilh. Frederik VII), begge udførte i Marmor i Rom. Samme Aar (1862) udstillede han en Tegning til en Frise »Christi Indtog i Jerusalem«, der var bestemt til en Kirke i Philadelphia; men en Tegning til en anden Frise »Gangen til Golgatha«, blev ikke udstillet. Han levede nogle Aar i Hjemmet, fik (1866) det Ancherske Legat, men rejste ikke længere end til Nordtyskland; han kom tilbage syg paa Sjæl og Legeme, og døde den 10. August 1869 i København. Et Ungdomsarbejde »Bacchant ridende paa en Panther« (1834) blev købt af Christian VIII

585

og henstod længe i den kgl. Malerisamlings Magazin. Hans Virksomhed som Kunstner svarede ikke til den Lethed, hvormed han havde gaaet Akademiets Skoler igennem, og den Skuffelse, dette var baade for ham og andre, virkede nedtrykkende paa alle hans Forhold. Man syntes, der var gaaet et Talent tabt, medens Sandheden maaske var, at hans virkelige Talent aldrig havde staaet i Forhold til de første Forventninger.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 344. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Berl. Tid. 1869.)

Kolling. Ingeborg Martha Kolling, Malerinde, er født den 25. September 1869 og Datter af Professor Frederik August Vilhelm Kolling (f. 1833, d. 1871) og Othilie Marie f. Petersen. Efter at have lært at tegne hos Lithograf Ferd. Larsen, fik hun fra i. Oktober 1888, ved Skolens Oprettelse, Adgang til den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, hvilken hun gennemgik og fik den 30. Januar 1894 Afgangsbevis som Maler. Hun har udstillet siden 1885, i de tre første Aar Blomster og Frugter, fra 1893 Portræter, og et enkelt Genrebillede.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Kondrup. C at hink a Jenny Helene Kondrup, Billedhuggerinde, Datter af Chresten Andersen Kondrup og Georgine Petrea f. Thomsen, er født den n. December 1851 i Nørre-Sundby. Hun begyndte allerede som ganske ung Pige at arbejde i H. V. Bissens Billedhuggerværksted, og viste et ikke ringe Talent. Hun har fra 1870 til 1887 udstillet som Billedhugger, mest Livsbilleder i mindre Format, samt enkelte Portrætmedailloner og Buster. Hun fik 1878 det Ancherske Legat og rejste til Rom og senere til England, hvorfra hun kom hjem i 1880. I 1882 fik hun J. J. Levins Legat (400 Kr.), men havde allerede den Gang været sindssyg. Dog hengik derefter ti Aar, hvori hun arbejdede som Kunstnerinde og udstillede 1887 det Arbejde, som har gjort mest Lykke »En Dreng, som trækker sin ene Strømpe paa«. Siden 1893 har hun levet som Patient paa St. Hans Hospital.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Mag. 2. Afd.)

Kongslev. Gaspar Peter Kongskv, Maler, Søn af Professor Lauritz Laurberg Kongslev (f. 1737, d. 1783) i Sorø og Margrethe Helene f. Paludan (f. 1738, d. 1793), blev født i Sorø 1776 (døbt ²⁴/₄) og kom efter sin Konfirmation til København, hvor han blev sat i

586

Malerlære, og samtidig begyndte han at gaa paa Kunstakademiet (1790). I 1795 blev han Elev af Modelskolen, vandt 1797 den mindre Og 1801 den store Sølvmedaille. Samme Aar udstillede han et Par Kopier efter Salvator Rosa og Abildgaard, begge Landskaber; men hans Forsøg paa at vinde den mindre Guldmedaille lykkedes ikke (1803). Imidlertid blev han 1806 efter Tønders Afgang konstitueret som Informator ved Ornamentskolen og tog Borgerskab som Malermester, endelig i 1810 fik han kgl. Ansættelse som Informator og forblev i denne Stilling, hvori han virkede med Flid og Nidkærhed i næsten 40 Aar til sin Død, den 2. Januar 1846. Han synes efter alle Vidnesbyrd at have været en sjælden elskelig og mild Personlighed, der lod sit Hjærtes Gaver tilflyde den talrige Kreds af unge, der, dels som hans Elever i Ornamentskolen, dels som hans Lærlinger i Værkstedet, voxede op og for en Del naaede det Kunstens Maal, hvorefter han ogsaa i sin Ungdom havde sigtet. Akademiet, der ved given Lejlighed havde fremhævet »hans gode og lange Tjeneste«, mindedes ham dog kun ved hans Død som »en venlig Olding«. Han var i lidt over to Aar gift med Johanne Frederikke f. Hoffmann (vistnok f. 1786, d. % 1809).

(Selm. Nekr. Saml., II, 513. Akad. Statskal. Skifteretten. Adresseav. 1809, Nr. 228. 1846, Nr. 6.)

Koning. Se Jacob Coning.

Koop. Andreas Ludvig Koop, Historiemaler, Søn af Tømrermester Frederik Gaspar Gottlieb Koop, den Gang en velhavende Borger i København og Johanne Bolette f. Jæger (f. 1774, d. 1822) og født den 12. Januar 1792 (døbt ²⁹/4) begyndte efter sin Konfirmation at gaa paa Kunstakademiet (1806 eller 1807), blev 1808 Elev af Modelskolen, men vandt først 1819—20 de to Sølvmedailler, hvad enten den Svaghed i Tegningen, som altid fulgte ham, har været Skyld deri, eller han maaske, for at male store historiske Kompositionen har forsømt den jævne Skoleundervisning. Allerede 1812 udstillede han en Kopi, og i 1818 »Signe rækker Habor Hornet« efter Suhms Fortælling. Aaret efter udstillede han en Fremstilling af »Niobe med sit yngste Barn«, som Datidens Anmeldere roste for »stor Delikatesse« i Farven, paa samme Tid som der dog fremhæves, at Billedet fattes »lidt Kraft og Natur i Kødfarven«. Det blev købt til den kgl. Malerisamling, ligesom et det følgende Aar (1820) udstillet Billede. »Saul hos Hexen i Endor«. I December

587

s. A. søgte han Understøttelse af Fonden ad usus publicos og fik i Maj s. A. en Gratifikation af 300 Rbd. r. S. Med en Dristighed, der ikke stod i Forhold til hans Talent, ilede han snart efter til Rom, hvor alt fattedes ham, »kun ikke Fliden og Sundheden«, som en Kunstner skrev hjem om ham. Han kan ogsaa undskyldes med, at Samtiden, tildels maaske daaret af hans elegante indsmigrende Pensel, nærede store Forventninger til ham. Han fik Bolig hos Giacinta Maria Francesca Giusti, en Romerinde, der havde været gift med den danske Architekt J. L. Thrane (s. d.) og efter dennes Død atter var rejst til Rom med sine smaa Børn; »hos og med hende« levede han, inden han, maaske Aaret efter, ægtede hende. Hun var, som det synes, en vindende Personlighed, hvem Ingemann i hendes Ungdom endog har besunget.

Ved Konkursen om Fremstillinger af Nordens Mythologi¹ hjemsendte han ogsaa nogle Prøver og vandt en Præmie for en oliemalet Skitse til «Vola aabenbarer sig for Thor efter Jætternes Nederlag«. Dette havde han i Sinde at udføre i et stort Billede, der dog nok ikke blev færdigt. Et Portræt af Dr. Holm, som sendtes hjem i 1824, kaldes »mat og koldt«. Imidlertid fik han Understøttelse paa Understøttelse fra den nævnte Fond, 1824 fik han paa Anbefaling af Thorvaldsen 800 Rbd. (foruden »de tidligere udbetalte 300 Rbd.), 1825 atter 600 Rbd., saa 500 Rbd. (1826), derpaa i 1827 »endnu denne Gang« 400 Rbd. Allerede i 1825, da den kgl. Understøttelse fra Hjemmet havde bragt ham lidt paa Fode, begyndte han paa et stort Maleri »Moses, som slaar Vand af Klippen«, hvormed han haabede baade »nogenlunde at kunne løse sin Gæld til Hjemmet og tillige godtgøre, at hans Ophold her ikke har været uden Frugter«. Medens Billedet var under Arbejde, vakte det Forventninger i Rom, men da det var færdigt og kom hjem (1828), kunde det desto værre ikke holde Stand overfor en uhildet Dom. Kunstneren havde haabet at blive agreeret ved Akademiet og gjorde sig rede til selv at følge hjem efter Billedet; men Dommernes, Eckersbergs og Lunds, Erklæring om dette Maleri var meget nedsættende, og Koop blev ikke agreeret. Dog gik Akademiet ind paa at anbefale det til at blive købt af Kongen, for at han kunde blive sat i Stand til, »ved et forlænget Ophold i Rom at fyldestgøre Akademiets strængere Fordringer«. Billedet blev købt til den kgl. Malerisamling for 1200 Rbd. Sedler og hænger nu paa Kronborg. Ogsaa paa Udstillingen fandt det en

¹ Se Freunds Levned og Ph. Weilbachs »C. V. Eckersberg« S. 73 og 190.

588

en stræng, men ikke uretfærdig Dommer i N. Høyen, der udførlig paaviser dets store Brøst saavel fra Kompositionens som fra Udførelsens Side. Derimod roste han Kunstnerens Gaver til at kopiere med Smag og Skønsomhed. Dette Billede er Kulminationspunktet i Koops Liv. Men den kongelige Naade slap ham ikke endnu; i 1830 fik han 300 Rbd. »til Hjemrejse«, derpaa i 1831 atter 200 Rbd. og i 1832 Bestilling paa en Kopi efter Rafael eller Tizian, som han skulde have 300 Rbd. for. Men hjem rejste han ikke. Nu brast alle Forhaabninger, og Resten af sit Liv, som han saa at sige hen-slæbte i Rom, tilbragte han med at tiltigge sig Bestillinger paa Kopier efter forskellige Originaler i den store Verdensstad og med at male og hjemsende nogle faa originale Arbejder, som ingen mere agtede paa. Omsider underholdt han i sine senere Aar kun med største Nød sin Familie ved at male Kopier efter nyere Billeder i Thorvaldsens private Samling, Det var en Ynk saaledes at se en sund og livskraftig Personligheds haabløse Kamp med et hensvindende Talent. Natten mellem den 12. og 13. December 1849 døde han i Rom, efter Aaret i Forvejen den 2. Januar at have mistet sin Hustru.

(Weinw,, Lex. Priv. Medd. Petri Kirkebog ved Lengn. Skild. 1819, Sp. 481; 1824, Sp. Ill6. Dagen, Dec. 1822. Øst, Arch. I, 283. Høyens Skrifter I, S. 51—54. Bricka, IX, 367. Rigsarch. Erindr, af Henrik Krøyers Liv, S. 138. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Medd. fra Udenrigsmin. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Ingemanns Romancer m. m. VI, S. 85.)

Kornbeck. Johan Peter Kornbeck, Architekturmaler, født den 5. Januar 1837, er Søn af Major, Murmester Johan Henrik Kornbeck (f. 1807, d. 1871) og Margrethe Therese f. Deuntzer (f. 1814, d. 1889). Han begyndte efter sin Konfirmation at gaa paa Akademiet for at uddanne sig til Architekt (1852) og arbejdede tillige hos H. Stilling, men da han havde mere Lyst til Malerkunsten, gik han over til Modelskolen og tegnede i nogen Tid hos Heinr. Hansen, hvorpaa han allerede i 1860 rejste til Italien, for paa egen Haand at uddanne sig til Architekturmaler. Efter at have været halvsjette Aar i Italien vendte han hjem til Danmark, men har stadig gjort kortere eller længere Udflugter til Syden, i 1885 med en Rejseunderstøttelse fra Akademiet. Han blev den 29. November 1868 gift med Anna Nathalie Trolle (f. 1849), Datter af Bundtmager Christian Adam Trolle (f. 1813, d. 1885) og Dorthea Petronelle" f. Ramm (f. 1827). Paa selve Bryllupsdagen ramte det Uheld ham, at han mistede det ene Øje, medens det andet var truet. Dog kom han sig og Uheldet

589

syntes ingen Indflydelse at have haft paa hans Udøvelse af Kunsten. I de sidste to Aar af sit Liv sygnede han hen og døde den 21. August 1894 paa sine Svigerforældres Ejendom, hvor han havde haft Bolig i hele sit Ægteskabs Tid.

Samme Aar, han rejste udenlands (1860), udstillede han første Gang og hørte siden til de flittigste Udstillere. Han hentede jævnlig sine Motiver fra Dalmatien og Donauegnene fremfor fra Italien (Ægypten besøgte han 1885), og han foretrak Friluftsmotiver, tidt med rig Staffage af Folkelivet, fremfor Interiører. Blandt disse kan dog fremhæves som smukt i Farve og luftperspektivisk Virkning Kryptkirken i Assisi. Hans talrige Arbejder, der var gennemførte med sikker Haand, venlige og lyse i Holdningen, om end ikke med noget udpræget ejendommeligt Foredrag, vandt let Købere, saaledes at hans Livsbane, i hans egentlige Manddomsalder, var ganske lys. Den stadig voxende Kunstnerkreds og den Svækkelse, som kuede ham i Slutningen af hans Liv, gjorde ham hans sidste Dage tungere.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 371. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kornerup. Andreas Nikolaus Kornerup, Geolog, Broder til nedennævnte Valdemar Kornerup, født den 7. Februar 1857 og død ugift den 3. September 1881, nævnes, fordi der efter hans Død udstilledes nogle Akvareller fra Grønland, malede af ham. Om hans Betydning som Videnskabsmand maa henvises til Dsk. Biogr. Lexikon IV, S. 572 og Geogr. Tdskr. V.

(Reitzel. Udst. Fortegn.)

Kornerup. Jakob Kornerup, Architekturmaler, Søn af Købmand Ebbe Kornerup (f. 1796, d. 1826) og Inger Caroline f. Brunniche (f. 1800, d. 1879), er født i Roskilde den 19. November 1825 og blev sat i Roskilde lærde Skole, hvorfra han i 1845 blev Student. Af Lyst til Malerkunsten blev han Elev af M. Rørbye og begyndte Januar 1847 at tegne i Kunstakademiets anden Frihaandstegneskole. I 1850 blev han Elev af Modelskolen, og to Aar efter vandt han begge Sølvmedailler. Det var dog især Architekturmaleriet, som fængslede ham, og om han end fra 1853 har udstillet adskillige Portræter og Figurbilleder, var dog hans Sans vakt saa stærkt, navnlig for vor egen ældre kirkelige Architektur, at han granskede den ikke mindre som Videnskabsmand end som Kunstner. I 1854—55 var han tildels i Følge med Architekt F. Mehldahl en Rejse til Tyskland, Dalmatien og Italien. Senere har han gentagne Gange berejst

590

Danmark i Forening med afd. Museumsdirektør, Kammerherre Worsaae for at undersøge og aftegne Mindesmærker fra Oldtiden og Middelalderen. Efter en Rejse i Spanien (1860), hvor han tilbragte et halvt Aar, og hvorfra han Aaret efter udstillede en Del Studier og Tegninger, udgav han i 1863 en Rejsebeskrivelse under Navn af »Skildringer fra Spanien«. For øvrigt har han kun udstillet én Gang (1892) siden denne Rejse, men stedse mere helliget sig Archæologien, og har i denne Retning som Medlem af flere Kommissioner og som Medlem af Oldskriftsselskabet dels skrevet om ældre dansk Kunst, dels ledet kunstnerisk-antikvariske Undersøgelser. Hertil hører hans Delagtighed i Roskilde Domkirkes Restauration (1858—72) og hans Beskrivelse deraf i II. Bind af »Danske Mindesmærker«, hans Ledelse af den maleriske Udsmykning i Sorø og Fjennesløvlille m. m. hvorom maa henvises til andre Kilder. Kornerup har ogsaa været en flittig Raderer og har i dette Fag saavel udført Architektur-billeder som Figurbilleder og Portræter, hvoraf en Del ere udgivne af »den danske Raderforening«. Han blev den 16. Juni 1869 gift med Augusta Madsen (f. 1846), Datter af Vognfabrikant A.F.Madsen i København og Søster til Alfrida Baadsgaard (s. d.), fik i 1871 Titel af Professor, blev i 1877 Ridder af Danebrog, i 1892 Dane-brogsmand. Han foretog i 1875 med ministeriel Understøttelse en Rejse i Tyskland for at granske Kunstminder fra Middelalderen.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 373. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal.)

Kornerup. Lars Andreas Kornerup, født den 22. Oktober 1822 i København og Søn af Porcelænshandler Nilaus Andresen, der optog sit Bynavn Kornerup som Tilnavn, og Karen Kirstine f. Hansen, blev opdraget hos en Farbroder i Roskilde og kom efter sin Konfirmation i Malerlære hos C. P. Kongslev i København samt begyndte at gaa paa Akademiet (1837). Efter at han var bleven Malersvend og senere Elev af Modelskolen vandt han 1852 den mindre Sølv-medaille for Tegning efter den levende Model. Kornerup lagde sig navnlig efter Portrættegning og udstillede 1848—50 et Par tegnede Portræter. Ved at tegne i nogle Aar for Edv. Fortling lagde han sig ligeledes efter Lithografien, og har tegnet en Del paa Sten, mest Portræter, for Fortling, Em. Bærentzen & Co. og Gertner, dog ogsaa Arbejder i andre Retninger, saaledes deltog han med Fortling i Udførelsen af et videnskabeligt Værk for Professor Bendz. Fra 1858—61 udstillede han nogle Portræter, som han for egen Regning selv havde tegnet og lithograferet, og i det hele udførte han ikke faa Portræter

591

i den Tid-, i sine senere Aar har han derimod mest arbejdet som Retouchør for Fotografer, navnlig ved større og vanskeligere Arbejder, Kopier efter Kunstværker, kolorerede Portræter o. lign. Kornerup blev i 1856 gift med Anna Margrethe Julie Berentsen (f. 1828, d. 1888). Selv døde han den 14. Juni 1894. Andreas og Valdemar Kornerup ere hans Sønner.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nat. Tid. ¹⁶/₀ 1894. Begr. Kont. Strunk.)

Kornerup. Peter Ernst Iver Kornerup, Architekt, Søn af Justits-raad Christian Kornerup (f. 1765, d. 1851) og Anna Frederikke f. Møller (f. 1775, d. 1867), blev født i København den 5. Oktober 1794 og er Farbroder til den ovennævnte Jakob Kornerup. Han besøgte Kunstakademiets Bygningsskole, vandt 1814 den mindre, 1817 den store Sølvmedaille og opnaaede endnu samme Aar den mindre Guldmedaille for Opgaven »En Børs«. Derimod fik han ikke den store, uagtet han et Par Gange konkurrerede til den. Pladsen som Bygningsinspektør i Slesvig efter Kreisers Død (1823) opnaaede han ikke, derimod blev han senere kgl. Bygningsinspektør for Østifterne, Etatsraad, Ridder af Danebrog, og døde den 20. Juni 1875, ^ef^ter ^at han kort Tid før havde taget sin Afsked. Kornerup ægtede 1831 Sofie Dorothea Borch (f. 1805, d. 1873), Datter af Jakob Borch (f. 1757, d. 1821), Købmand i Roskilde og Else Cathrine f. Bruun (f. 1772, d. 1840). Han har væsentlig virket som praktisk Embedsmand.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Rigsarch. Priv. Medd. Fdl. 1875, Nr. 143. Geneal. Inst.)

Kornerup. Valdemar Vincent Kornerup, Maler, Søn af nysnævnte Lithograf L. A. Kornerup, er født i København den i. Maj 1865, lærte at tegne hos Faderen og J. F. Busch, som dimitterede ham til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1881 til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Maler, medens han tillige havde besøgt Kunstnernes Studieskole under Krøyer. I 1890 og 1892 vandt han Pengepræmier for malede Modelfigurer, i 1891 vandt han den mindre Guldmedaille for Maleriet »Abisåg og David«, senere har han konkurreret to Gange til den store Guldmedaille, dog uden at opnaa den; derimod fik han i 1893 Halvdelen af den Eibeschiitzske Præmie (jfr. A. Hou) og i 1895 en Opmuntringspræmie ved den Neuhausenske Konkurs, idet N. Pedersen-Mols fik Hovedpræmien. I sine Studieaar havde han i 1890 og

592

1891 det Bjelkeske Legat. Den 28. Maj s. A. ægtede han Agnes Margrethe Stisgaard (f. 1866), Datter af Apotheker Peter Christian Stisgaard (f. 1820, d. 1893) °S Johanne Charlotte f. Algren-Ussing (f. 1829, d. 1881). Blandt hans Billeder kan nævnes »Et Almuebryllup i Vartov Kirke« (1887, H. Hirschsprungs Sml.), hans første udstillede Arbejde, og »Bryllup i Vor Frelsers Kirke« (1893, tilh. Grev Reventlow). I 1886 blev han Lærer ved Tegne- og Industriskolen for Kvinder.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Krabbe. Marie Dorthea Krabbe f. Boesen, Malerinde, er Datter af Instrumentmager Joachim Frederik Boesen (f. 1803, d. 1877) og Henriette Cathrine f. Knudsen (f. 1805, d. 1865), og er født paa Højer-gaard i Nordsjælland den 8. April 1837. Hun begyndte sin Uddannelse til Kunstnerinde hos sin Farbroder A. V. Boesen (s. d.) og malede i 1861 hos Malerinden Emma Thomsen (s. d.). Den i. November s. A. ægtede hun Herredsfoged (den Gang Redaktør) Christoffer Krabbe (f. 1833), Søn af Hovedgaardsejer Frederik Anton Monrad Krabbe (f. 1808, d. 1881) og Vilhelmine f. Nyrop (f. 1799, d. 1876). Kunstnerinden malede i længere Tid kun Landskaber og Blomsterstykker, uden at udstille, begyndte i 1887 at male Figurbilleder og udstillede i 1891 første Gang (Kommandør H. Braems Portræt); derefter tilbragte hun for sin videre Uddannelses Skyld Vintrene 1891—92 og 1892—93 i Paris og har siden udstillet dels Portræter, dels Figurbilleder, som »En jydsk Aftægtsmand« og »En Tømrer, læsende i Biblen«.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 380. Udst. Fortegn.)

Krafft. Johan August Krafft, Genremaler, født den 26. April 1798 i Altona, og Søn af en Købmand Krafft der, mistede tidlig sine Forældre og blev opdragen af Plejeforældre, der dog ikke havde Raad til at lade ham følge sin Tilbøjelighed for Kunsten, hvorfor han efter sin Konfirmation blev sat i Lære i en Tobakshandel i Altona. De Tegninger, han udførte i sine Fritimer, vakte nogle Kunstvenners Opmærksomhed, saa at de gav ham Midler til at rejse til København for at uddanne sig der (1816). Han gik temmelig hurtig Akademiets lavere Klasser igennem, blev 1818 Elev af Modelskolen, og vandt i to paa hinanden følgende Kvartaler begge Sølv-medailler i Begyndelsen af 1819, saaledes at han samme Aar kunde deltage i Konkursen for den mindre Guldmedaille. Da denne ikke blev tilkendt ham, saa han sig nødt til at opgive sine Studier ved

593

Akademiet og forlod København i Oktober s. A. Han havde i disse Aar med Forkærlighed søgt at uddanne sig til Historiemaler og var begyndt paa et stort Billede »Marius i Fængslet«, hvilket han dog ikke fuldførte. Tillige sluttede han sig nøje til Eckersberg uden dog at besøge hans private Malerskole.

Fra København rejste han til Femern, hvor han malede nogle Portræter, og derfra tilbage til Altona. Her gav hans Velyndere ham Midler til at rejse til Dresden (1820) og senere til Miinchen. En paa sidstnævnte Sted udført Tegning, Latterkoret i »Jægerbruden«, gjorde megen Lykke og tilhørte en Tid lang Campe i Leipzig. Uagtet hans svage Helbred, som en fremspirende Brystsyge stedse mere nedbrød, stadig hæmmede hans Virksomhed og ikke sjælden fængslede ham til Sygelejet, foretog han Udflugter til det bajerske Højland og Tyrol, og rejste endelig ved Hjælp af en rigelig Understøttelse fra sin Broder, en Købmand i St. Petersborg, til Wien, hvor han levede i tre Aar (1823—26). Hans Ulyst til at fuldende ethvert større Arbejde, virkede til, at han lod sin rige Fremstillingsævne flyde hen i talrige, let henkastede Tegninger og Vandfarvebilleder, der imidlertid udmærkede sig ved en lagttagelsesævne og et Lune i Opfattelsen, som tildrog ham almindelig Opmærksomhed. Dog malede han i Wien et Par Oliemalerier, hvori han viste, at de samme Fortrin ikke svigtede ham i den udførligere Fremstillings-maade, som et saadant kræver. En tysk Kunsthandler, Artaria, til hvem han havde bragt nogle Tegninger, tvang ham næsten til at fuldende det ene af disse Malerier »Gæster i et Kaffehus«, for at kunne betale ham for det; det andet Billede, »Sækkepibespilleren«, blev solgt til en Privatmand i Wien.

Kunstneren havde vænnet sig saaledes til Livet i denne Stad, at han først langt om længe gav efter for de indstændige Opfordringer, han fik om at rejse til Italien, og ved den nævnte Kunsthandler Artarias Omsorg kom han endelig i Efteraaret 1826 afsted og tilbragte nu tre Aar i Italien, navnlig i Rom, i levende Samkvem med danske og tyske Kunstnere, men uden efter sin Vane at fuldføre mere end nogle faa mindre Oliemalerier, hvoraf et Par bl. a. ejedes af afdøde L. Bødtcher og et, »Carnevalsscene«, findes i Thorvaldsens Museum. Derimod tegnede han ogsaa meget i Rom med sin sædvanlige Aandfuldhed og Renhed. Navnlig fængslede Børn ham altid meget, og i det eneste Billede, den kgl. Malerisamling i København ejer af ham, »Den gamle Tigger«, spiller Børnene, der flokkes om Moderen, den vigtigste Rolle. Efter sin Titel i Udstillingsfortegnelsen

N. K. L. I. Februar 1896. 38

594

(1840), »Landsbyfamilieliv i Tyskland«, synes det at være malet i Tyskland, men blev aldrig fuldendt. I den kgl. Kobberstiksamling og i Thorvaldsens Museum findes en Del Tegninger af ham. I Rom tog Brystsygen Overhaand, og den 19. December 1829, Lørdagen før Jul, døde han efter en Blodstyrtning, medens han var alene, saa-ledes at Bravo, der boede sammen med ham, ved sin Hjemkomst fandt ham liggende afsjælet udenfor Sengen. Han efterlod Mindet om en ædel, varmtfølende Personlighed og et ualmindeligt Talent, navnlig til Gengivelsen af Barnelivets umiddelbare Rørelser og idylliske Grundstemninger, hvilket kun hans medfødte Sygelighed hindrede i at naa en fyldigere Udvikling, eller snarere i at gøre sig gældende med tilstrækkelig Kraft.

(Wiener Zeitschr. f. Kunst etc. 1831, 3. Qv. Nr. 90—91, gengivet i Kopenh. Kunstbl 1832, Nr. 4 og 5. Bricka, IX, 414. Allg. D. Biogr. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Hans Gravsten i Rom. Breve til J. L. Lund i det st. kgl. Bibi.. Krohn I, S. 208—9.)

Kraft. Frederik Carl Julius Kraft, Landskabsmaler, født den 8. Oktober 1823 i København, var Søn af Justitsraad, Landsdommer Adam Gottlob Kraft (f. 1752, d. 1828), Ejer af Gaarden Ødemark ved Sorø, og Sofie Frederikke f. Tronier. Han var bestemt til Handelen, men da hans Lyst til Kunsten var uovervindelig, begyndte han i sit femtende Aar at besøge Kunstakademiet, blev Elev af Modelskolen (1846), men lagde sig tidligt efter Landskabsmaleriet, der fængslede ham mest, og udstillede allerede i 1843 sit første Billede som Landskabsmaler. I 1847 konkurrrerede han til den Neuhausenske Præmie med et stort Billede »Efteraarslandskab« (der ejedes af hans Søster), men Præmien tilfaldt A. Juuel. Et Billede, som den kgl. Malerisarnling købte i 1849, »Parti af Færgelunden ved Jægerspris«, røbede, hvilke Fremskridt Kraft havde gjort i Løbet af disse to Aar, og viste ham som en meget lovende Kunstner, i hvis Arbejder en naturlig og jævn Opfattelse i Form og Farve forenedes med Aand og Følelse. Man finder i hans Billeder et lignende Øje for Plantens ejendommelige Væxtliv, der senere kom til saa smuk Udvikling hos Skovgaard.

Med Akademiets Rejseunderstøttelse, som han fik i to Aar, drog han i 1851 til Italien, hvis rige Natur og Kunst synes at have haft den gavnligste Indflydelse paa hans Udvikling. Af de Billeder, han udførte efter sin Hjemkomst (1853), hvoraf nogle først udstilledes 1855, vandt især hans sidste Arbejde, »Parti ved Comosøen«, megen Opmærksomhed og blev købt af Grev Moltke til Bregentved. Imid-

595

lertid følte han sig sygelig efter sin Tilbagekomst til Fædrelandet, og den 25. Oktober 1854 døde han paa lille Vodrofgaard ved København. Hans Brystbillede, malet af Johannes Jensen, og en Portrætstatuette, udført i Italien af den norske Billedhugger Hansen, bevares endnu i Familien. Han tegnede især gærne baade Portræter og Livsbilleder efter Naturen, men som Maler udførte han kun Landskaber. Hans Søstre stiftede i 1877 et Legat paa 10,000 Kroner, som i 1895, efter navngivne Legatnyderes Død, er tilfaldet Kunstakademiet.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 418. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1854, Nr. 252.)

Kragh. Johannes Kragh, Maler, født den 9. Maj 1870 i Bisserup, er Søn af Sognepræst Jens Theodor Kragh (f. 1835) og Ellen Kathrine f. Lange (f. 1832). I en Alder af 15 Aar kom han i Huset hos Viggo Pedersen (s. d.) og uddannede sig under dennes Vejledning, medens han samtidig om Vinteren besøgte det techniske Selskabs Skole, kom i Februar 1887 ind i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse, som han atter forlod i Maj 1888 og var derpaa et halvt Aar Elev i Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Omtrent samtidig gik han i Malerlære (1889) og blev Svend 1891. Han har udstillet siden 1892, dels Landskaber, dels Figurbilleder, saaledes som »Ruth, der følger Naomi«. I 1895 havde han en lille Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond og udførte Dekorationen i Valgmenighedskirken i Aagaard (ved Slagelse). Han har i Januar 1896 tiltraadt en Udenlandsrejse for egen Regning med Italien til Maal.

(Priv. Medd. Elvius. Akad. Udst. Fortegn.)

Kramp. Peter Christian Kramp, Architekt, født den 6. Juni 1817 i København, var Søn af Snedkermester Frants Sørensen Kramp og Ane Kirstine Larsdatter f. Schiwe. Han blev sat i Snedkerlære hos Faderen og begyndte allerede som niaars Dreng at tegne i Akademiets Ornamentskole. Da han blev voxen, vaagnede Lysten til at blive Bygmester; han blev Elev af Medailleskolen, som den den Gang hed, i 1838, var derpaa, som det synes i 1841—42 i St. Petersborg, der den Gang trak ikke faa Kunstnere til sig. Der indleverede han Tegning til en Bro over Neva, som han dog ikke kom til at bygge, og opførte en lille Kirke. I Oktober var han atter i København, da han den 29. December 1842 vandt den

596

mindre og i Marts 1844 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han en Pengepræmie og fik Plads som vikarierende Assistent ved første Bygningsskole. Han havde den 26. Januar 1848 ægtet Dorothea Pauline Jørgensen (f. 1828), Datter af Melhandler Niels Jørgensen (f. 1783, d. 1847) og Sofie Magdalene f. Rasmussen (f. 1793, d. 1853) og syntes at skulle skabe sig en Stilling som Kunstner, da han døde den 23. April 1850, kun 33 Aar gammel. Hans Enke ægtede 1852 Grosserer F. B. Jacobs.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

Kratzenstein-Stub. Christian Gottlieb Stub, Historiemaler, født den 15. August 1783 i København, var Søn af Sekondløjtnant, senere Kommandørkaptajn i Søetaten, Otto Frederik Stub (f. 1753, d. 1827) og Louise Elisabeth f. Kratzenstein (f. 1757, d. 1844), en Datter af den tysk fødte Christian Gottlieb Kratzenstein, som var Professor ved Københavns Universitet. I hans Hus opvoxede Dattersønnen, som derfor optog hans Navn og kaldte sig Kratzenstein-Stub. Efter Morfaderens Død (1795) blev han sendt til Schnepfenthal ved Gotha, en efter filanthropiske Grundsætninger indrettet Kostskole, der lededes af en den Gang meget anset Pædagog, Salzmann. Der blev han i fire Aar, kom derefter tilbage til København, hvor han privat forberedtes til Universitetet, blev Student 1802 og tog anden Examens første Del.

Med levende Sans for Mathematik og Musik forbandt han en fra Ungdommen stedse tiltagende Lyst til Tegning, der tilsidst bragte ham til at vælge Kunsten til sit Fag. Efter at have søgt at tilegne sig det techniske ved at besøge Abildgaards Malerstue, uddannede han sig for øvrigt ganske paa egen Haand og hævede sig derfor aldrig ret til den Sikkerhed i Formgivningen og Penselføringen, som mangen ringere begavet Kunstner har til sin Raadighed, saa meget mindre som tiltagende Sygelighed snart svækkede hans Kræfter. Heller ikke bestemte han sig strax saa afgørende for at blive Kunstner, at jo ikke nogle Aar hengik med famlende Forsøg. Det var egentlig hans Forlovelse med en Datter af Provst Troels Smith (f. 1744, d. 1823) og Anna Agnete f. Plum (f. 1752, d. 1805), den næppe nittenaarige Mille Johanne Smith (f. 1789), der gav hans Livsvirksomhed en bestemtere Retning. Først fra 1808 kan man datere et Maleri, som giver ham Kunstnernavnet, »Orpheus og Euridice«, og allerede Aaret efter tiltraadte han for egen Regning en Uden-

597

landsrejse til Frankrig og Italien. Trods sin personlige Udvikling og almindelige Dannelse var hans Blik endnu ikke skarpt øvet i ren kunstnerisk Retning, da han tiltraadte denne Rejse, og i Paris synes han mere at have nydt de navnkundige Mesterværker, som under Kejserdømmet var samlede der, med den dannede Mands Glæde end med den udøvende Kunstners iagttagende Opmærksomhed. I Rom virkede Thorvaldsens Kunst end mere til at udvikle hans Sans for Kompositionens Poesi, uden at han gjorde sig klart rede for, om hans Haand var tilstrækkelig øvet til at naa det høje Maal, hans Tanke higede efter. I Rom udførte han en »Amor, legende med en Sommerfugl«, efter Thorvaldsens Tegning (1810) og »Halcyone, der venter sin Mands Hjemkomst*. Dette Billede var egentlig komponeret efter et tysk lyrisk Digt, men blev ifølge Datidens Skik døbt med et historisk-mythologisk Navn. Paa Udstillingen i København 1812 blev det købt til den kgl. Malerisamling og hænger for Tiden paa Kronborg. Fire Dørstykker til Christiansborg Slot, hvortil han i 1810 gjorde Udkast, blev ikke færdige.

I Slutningen af 1811 kom han tilbage til København, hvor han snart efter giftede sig. Paa samme Tid som han søgte at forøge sine Indtægter ved at male Portræter, der skal have haft en heldig Lighed, meldte han sig ved Akademiet for at blive agreeret som Historiemaler, hvilket ogsaa skete den 27. April 1812, og han fik til Opgave at male »Hother, som kommer til de tre Valkyrier i deres Grotte og modtager af dem en Drik og et Bælte, der for-maaede at give Sejr i Kampen mod Balder«, (efter Suhm, Danm. Hist. I, S. 136). Dette Arbejde, der var færdigt og blev antaget som hans Medlemsstykke den 12. December 1814, vakte paa Udstillingen det følgende Aar megen Opmærksomhed ved sit idealistiske Præg, sit mystiske Halvmørke, de bløde, harmoniske Farver, og da tilmed Rygtet fortalte, at Hother var et Portræt af Prins Christian Frederik, som den Gang stod paa Højden af sit Ry for Aand og Skønhed, blev Kunstneren Dagens Løve. En Anmelder i »Nyeste Skilderie«, mindedes ikke »at have set noget skønnere« og fremhævede »det graciøse« ved de kvindelige Figurer som det, hvori Kunstneren viste »en fortrinlig Styrke«. I et andet Billede paa samme Udstilling, »Cupido vækker Psyche med Odden af en Pil«, fandt han en »Raphael Mengs' Kolorit og en Wanderwerfs Pensel«. Stub var udset til at deltage i Konkursen om en Professorplads ved Kunstakademiet, men da Tiden kom, var han allerede død for to Aar siden.

598

Den halv sentimentale Poesi, som Kratzenstein-Stub helst gjorde sig til Tolk for, og som især i den Tid maatte finde saa stærk Genklang hos et Publikum, der sværmede for Werther, bragte ham ganske naturlig til fortrinsvis at vælge sine Æmner fra Fortællingen om Amor og Psyche, hvoraf han har udført flere Motiver dels i Maleri, dels i Tegninger, og navnlig fra Ossian, hvis taagede fantastiske Drømmebilleder syntes skabte for en Pensel, der saa lidet forstod at færdes i det virkelige Livs dagklare Vexelspil. Til Æmner af den ossianske Digtning gjorde han en Mængde Udkast i Haand-tegninger og udførte Skitser, men fuldendte kun, som det synes, et eneste større Billede, »Ossian hører Malvinas Aand gribe i Harpens Strenge, Alpins Søn, som staar ved Siden, lytter ogsaa til Tonerne«. Med rystende Haand havde Kunstneren i Begyndelsen af 1816 skrevet derpaa »Maaske det sidste« , og det blev hans sidste Værk. Det blev købt til Kongens private Samling, og gik ved Frederik VII's Død over til den kgl. Malerisamling (købt paa Auktionen i 1864). Kunstneren havde i Grosserer M. L. Nathanson og i Sekretær Bang to Velyndere, som ved Bestillinger satte ham i Stand til at sysle med disse store Kompositioner, men det synes, som om ikke noget fuldendt Arbejde kom i deres Hænder. I hans Portræter fremtræder der en dygtigere technisk Behandling end i hans historiske Billeder.

Kratzenstein-Stub havde længe følt Tegn til Svaghed; Sorgen over hans yngste Barn og eneste Datters Død (1815) nedbrød fuldstændig hans Helbred, han fik Tæring, tog om Sommeren 1816 til Kallundborg Ladegaard i det Haab, at Landluften skulde helbrede ham, men der døde han den 24. Juli 1816. Samme Aar indrettede Sekretær Bang en Udstilling af hans efterladte Malerier, Studier og Haandtegninger, samt udgav i 1818 en Samling kobberstukne Omrids efter hans Arbejder, i alt 18 Blade, hvoraf et nyt Oplag udkom 1844. Hans Portræt er gengivet foran. Hans Enke (d. ¹³/₆ 1869) ægtede 1820 Konsumtionsinspektør Chr. Heilmann (f. 1778, d. 1840) i Ringsted; Stubs eneste Søn døde 1839 som juridisk Kandidat, kun 26 Aar gammel.

(Weinw., S. 201. do. Lex. under Stub. Holmens Kirkeb. Petri Kirkeb. Lengnick, Fam. Stnith, Cøllner og Plum. Skild. 1815, Sp. 441; 1819, Sp. 138; 1821, 4. Decb.; 1827, Sp. 1318; 1829, Sp. 1365. Athene IV, S. 331; VII, S. 142, inden, en Nekrolog af P. E. Muller; VIII, S. 271. Pers. Tdskr. 2. R. I, 196—200. Adresseav. 1816, Nr. 177. Lange, Nutids-Kunst, S. 36 flg. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

599

Kraul. Fritz Christian August Kraul, Maler, er født i Altona den 6. September 1862 og Søn af Cigarmager Andreas Tolvtevar Kraul fra Horsens (d. 1870) og Dorothea Henriette Juliane f. Jensen fra Altona (d. 1871). Efter Forældrenes Død kom han til en Farbroder, Slagtermester Kraul i Horsens, hvor han efter endt Skolegang kom i Malerlære. I 1882 kom han til København og besøgte Kunstakademiet fra Oktober s. A. til 1887, da han forlod det efter at have malet til Afgangsprøve, dog uden at faa Afgangsbevis. Han udstillede første Gang ved en December-Udstilling i 1885 og i 1887'—88 ved Foraarsudstillingen. Et Landskab købte Maleren L. Frølich. Om Sommeren 1888 rejste han til Wien og derefter til Bukarest, hvor han, fraregnet en Rejse til Tyrkiet, Lilleasien, Ægypten og Grækenland (1889—90), opholdt sig i hele sex Aar, og arbejdede der som Maler. Den 31. August 1893 ægtede han i Bukarest Wil-helmine Frankenberger (f. 1857) fra Wien. I Slutningen af 1895 kom han tilbage til Danmark.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Krause. Axel Emil Kranse, Maler, er Søn af Træhandler Meinert Harald Krause (f. 1836) og Elsine Kirstine f. Søborg (f. 1837) og er født i København den 14. April 1871. Efter at have taget første Del af Artium (Præliminærexamen), kom han i Malerlære og blev af Axel Hou dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Februar 1889 til den 29. Maj 1895, da han fik Afgangs-bevis som Maler, og ved Foraarsudstillingen s. A. udstillede han sit første Arbejde »Et Portræt«, medens han samtidig malede to Helgenbilleder »Franciscus af Assisi« og »Dominicus« til den katholske Kirke i Bredgade, og i September vandt en Pengepræmie ved Akademiet for en malet Modelfigur.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Nat. Tid. ⁶/₉ 95.)

Krebs. Frederik Christian Krebs, Portrætmaler, født den 24. August 1845 i Reinbeck i Holsten, hvor Faderen var Branddirektør, er Søn af afsk. Major i Artilleriet Albrecht Christian Krebs (f. 1776, d. 1848) og dennes anden Hustru, Anna Marie Vilhelmine f. Lorenzen (f. 1807, d. 1870). Moderen flyttede som Enke til København, hvor Sønnen gik i Petri Skole, besøgte derefter det tech-niske Institut, hvorfra han i Januar 1862 kom ind paa Akademiet. Den 20. Marts 1868 fik han Afgangsbevis som Maler. Han udstillede 1867 et Portræt og senere atter i 1879. Han er gift med Helene

600

Hansen af København og lever i Lund i Skaane som Portrætmaler og Tegnelærer; men han skal ogsaa have malet en Del Altertavler. (Slægter Krebs, S. 13. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Begr. Kont.)

Krebs. Johanne Cathrine Krebs, Malerinde, født den 21. April

1848 paa Læsø, er Datter af senere Stiftsfysikus i Odense Frederik Christian Krebs (f. 1814, d. 1881) og Anna Margrethe f. Borch (f. 1818, d. 1891). Efter at have uddannet sig ad ^:privat Vej til Malerinde, begyndte hun at udstille i 1880, »Et Portræt« og har siden udstillet ved Foraarsudstillingen paa Charlottenborg dels Portrætter, dels Figurbilleder i genremæssig Retning, som oftest enkelte Figurer, indtil 1889, deriblandt dog et større Billede »Før Frokosten«, forestillende to fægtende Kvinder i Legemsstørrelse. Fra 1891 har hun udstillet ved den frie Udstilling. Blandt hendes Portræter, der for en stor Del forestille Kvinder eller Børn, kan nævnes Portræt af Fru Magdalene Thoresen (1885) og af Kunstnerindens Moder (1891). Hun blev 1888 ansat som Inspektrice ved den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder.

(Bricka, IX, 473 om Forældre, Slægter af Navnet Krebs, S. 19. Lengnick, Fam. Krebs. Pers. Tdskr. III. T. 36 og 3. R. I. T. n. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Krebs. Olaf Peter Krebs, Landskabsmaler, født den 25. August 1849 i Brandstrup paa Lolland, var Søn af Sognepræst Hans Peter Thostrup Krebs (f. 1814, d. 1895) °g Forfatterinden Johanne Louise f. Wichfeld (f. 1813, d. 1879). Han blev Student fra Sorø 1868, tog anden Examen Aaret efter og blev af C. Dalsgaard dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han besøgte fra November 1868 til Januar 1877, og udstillede derpaa nogle Landskabsbilleder med Dyr 1877 og 1878. Imidlertid var han begyndt paa at studere Theologi og blev Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, men døde allerede den 13. Februar 1880 paa Kommunehospitalet af Underlivsbetændelse.

(Slægter af Navnet Krebs, S. 17 og 63. Elvius og Bricka, IX, 479 om Forældre. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten.)

Kreiser. Lorents Christian Kreiser eller Kreuser, Architekt, født den 17. Januar 1773 i København, var Søn af Snedkermester Johann Christoph Kreiser og Susanne f. Hinrichsen, og han besøgte Kunstakademiet fra sin tidlige Ungdom. Kun femten Aar gammel vandt han 1788 den mindre Sølvmedaille, 1791 den store, 1793 den mindre Guldmedaille og 1795 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Opdragelsesinstitut«. I 1799 blev han Informator ved Bygnings-

601

skolen efter P. Friis, og kort efter søgte han om Rejsestipendiet, men maatte vige for Charles Stanley. Imidlertid blev han den 19. December 1804 udnævnt til kgl. Bygningsinspektør i Slesvig, og i denne Stilling blev han gift 1812 med Margrethe Kling (f. 1794, d. 1853), Datter af Stadsfoged Anton Otto Kling og Hedvig Margrethe f. Mathiesen; han døde den 25. Januar 1823.

(Weinwich, Lex. Geneal. Inst. Akad.)

Kretz. Johan Georg Kreiz, Architekt, var Søn af Snedkermester og Maskinbygger Peter Johannes Kretz (f. 1779, d. 1851) og Maria Genoveva f. Blankensteiner (f. 1789, d. 1871) og blev født i København den 19. Januar 1810. Han fik allerede som Dreng Plads i Akademiets Ornamentskole i November 1819, gik senere over i Architekturklasserne og vandt 1829 den mindre og 1833 den store Sølvmedaille. Han gav sig meget af med dekorative Arbejder og udstillede i 1825 til 1834, foruden sine Konkursarbejder, en Del Tegninger i ornamental Retning, blandt hvilke flere havde været tilkendt Pengepræmie. I 1834 flyttede han til Næstved, ægtede der den 21. November 1848 Marie Posselt (f. 1817, d. 1892), Datter af Regimentskirurg Henrik Abraham Posselt (f. 1774, d. 1821) og Birgitte Dorothea f. Horneman (f. 1779, d. 1861) og boede der dels som Architekt, dels som Tegnelærer ved Byens Skole og fra 1841 ved Herlufs-holms Skole til sin Død den 14. Maj 1857. Kretz var Katholik.

(Priv. Medd. Dsk. Lægest. 4. Udg. Erslew, II, 579, Suppl. II, 692.

H. Hornemann, H. Hornemanns Efterk. Næstv. Kirkeb. H. B. Melchior, Efterretn.

om Herlufsh. Berl. Tid. 1857, Nr. 141, 1892 ¹⁷/₁₀. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Krieger. Johan Cornelius Krieger, Architekt, født 1683, rimeligvis i København, blev 1711 Gartner ved Rosenborg Have, og ægtede den 8. Marts 1713 Anna Mathiesen (f. 1692, d. 1760), Datter af Klokker Søfren Mathiesen (f. 1693, d. 1740) og Maren Niels-datter Banner (f. 1719); ved hende er han Stamfader til den store kriegerske Familie. Imidlertid maa han have lagt sig efter Bygningskunsten med ikke ringe Flid og Dygtighed, thi i 1725 blev han Overlandbygmester, medens han allerede i 1724 havde foretaget en Ombygning paa Vallø. Forinden, i 1722, var han bleven Bygningsinspektør for København og udgav som saadan Tegninger, hvorefter de i 1728 afbrændte Huse skulde opføres (i>Berechnungen und Desseins auf 3 differente grundgemauerte Gebåude o. s. v. med Kobbere af P. Berg og udgivne i 324 Expl. Kop. 1729, 4°). Ved Opførelsen af Fredensborg

602

førte han en Tidlang Overtilsynet, anlagde Haven og byggede Slotskirken (1725) samt de udenom beliggende Sidebygninger, og ledede siden store Ombygningsarbejder ved de kongelige Slotte, saaledes bl. a. ved Kronborg (1728), og opførte Orangerihuset ved Rosenborg, der senere er blevet omdannet til Fodgardens Kaserne. Mod Slutningen af sit Liv opførte han det Palæ, som nu tilhører Grev Moltke til Bregentved paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade (bygget for Grev Danneskiold-Laurvig), hvortil Tegningerne i 1745 blev stukne af J. N. Schrøder. Ved Siden af sin Embedsgerning udfoldede han, som det synes, ikke liden Virksomhed for egen Regning, thi i Aaret 1728 anlagde han en Agatslibemølle ved Arresø, i 1730 fik han Bevilling »paa et Stenbrænderi med Stenkul at brænde i otte Aar« og kort efter tyve Aars Privilegium »paa en Sav- og Valkemølles Indretning« paa Christianshavn, hvortil hundrede Alen i Kvadrat blev ham skænket. I 1745 kaldes han magnus architectonices præfectus, hvilket vistnok har svaret til Hof bygmester, i 1749 blev han udnævnt til Justitsraad og i Aaret 1750, afgik han, ifølge kgl. Resolution af 18. Oktober, fra sine Embedsstillinger med 600 Rdl. d. C. i Pension. Krieger døde den 21. September 1755, og hans Enke overlevede ham til April (begr. ¹³/₄) 1760. Han var en meget velhavende Mand, thi, efter at have skiftet med Børnene ved Mandens Død, kunde Enken endnu efterlade dem over 20,000 Rdl. d. C.

(Lengnick, Søren Mathiesen. Weinw., S. 140. do. Lex. Sandv., S. 116. Kraft & Nyerup Lit. Lex. Bricka, IX, 495. F. J. Meier, Fredensb. Kgl. Regnsk. Møllers Register, Sjæll. Registre m. m. i Rigsarch. Hofrets Skifte i Prov. Arch.)

Krock. Hendrik Krock eller Krogk, Maler, var Søn af Valentin Krock, Købmand i Flensborg, og blev født der den 21. Juli 1671. Efter at have været i Malerlære i Husum hos en Mester, der tillige var Portrætmaler, »den udi Ansigtsstykker da berømte Eyerschøttel« (Johannes Aierschettel), kom han i sit 17. Aar til København (1688), for at uddannes til Kunstner, og ernærede sig imidlertid ved at undervise i Tegning og skal selv have nydt Undervisning hos Historiemaleren Peder Andersen. Fem Aar efter (1693) blev han saa varmt anbefalet til Grev Ulrik Frederik Gyldenløve, at denne tog ham med paa en Rejse til Italien og lod ham blive tilbage der. Han talte Kunstnerens Sag hos Frederik IV, og udvirkede, at han af denne Konge fik en Aarpenge til at opholde sig for i Udlandet. I Løbet af elleve til tolv Aar var han tre Gange paa Rejser til Frankrig og

603

Italien, men Tiden for de enkelte Rejser kan ikke nøje opgives. I Vinteren 1698—99 var han i Rom sammen med Fr. Rostgaard, uden at det kan oplyses, om det var paa hans første eller anden Rejse; det sidste er sandsynligst, thi 1701—1702 var han hjemme. Den 6. Oktober 1701 underskriver han tilligemed flere andre Kunstnere et Andragende til Kongen om dennes Protektion for et af dem stiftet »Kunstnersocietet«. I 1702 udførte han til Frederiksborg Slot (betalt 31. Marts) »Et Skilderi af de fire Elementer« og (14. Septb.) »en Plafond i Forgemakket, forestillende Neptun og Galathea«. For det første fik han 400, for det andet 500 Rdl. d. C.

Fra sin tredje og sidste Rejse kom han hjem 1705, efter i Italien at have nydt særlig Vejledning hos Datidens navnkundigste Kunstner, Carlo Maratti. Men det er kun i ringe Grad, Krock har Lighed med denne i al Fald ret betydelige Kunstner, selv om han tilhører den italienske Malerskoles Forfaldstid. Hans danske Lærling kom aldrig ud over en vis haandværksmæssig Flid; men at dømme efter det overvældende Tal af Billeder, Krock har frembragt, maa han have malet med en overordentlig Lethed. Det gamle Københavns Slot, Hirschholm, Fredensborg og Frederiksborg Slotte, flere Kirker og en Mængde Privatbygninger smykkedes med hans Malerier, navnlig med Loftsbilleder. Temmelig fuldstændige Fortegnelser over hans Arbejder findes i Thieles »Kunstakademiet og Heststatuen« og navnlig i »Danske Magazin«, som indeholder en af Forfatteren til Magnus Bergs Levned, sandsynligvis Tegnemesteren Naaman Prehn, skreven Levnedsbeskrivelse, der er Hovedkilden til hans Historie. Krock var en af Medstifterne af det ældre Akademi, men døde kort efter, den 18. November 1738.

Af Portræter nævnes kun et malet Portræt af Ulrik Christian Gyldenløve, stukket af Pieter v. Gunst, og et tegnet Portræt af Otto Krabbe til Holmegaard, begge fra 1719, samt et Portræt i Legemsstørrelse af Frederik IV, hvorpaa Nikolaj Wichmann (s. d.) havde malet Hovedet. I Slutningen af sit Liv udførte han nogle Kartoner til Tapeter, som dog ikke blev færdige fra hans Haand. Af hans Malerier ere mange brændte, da det ældre Christiansborg og senere Frederiksborg sank i Grus; men paa Frederiksberg, Fredensborg og flere Steder ere endnu nok tilbage. Billederne paa Christiansborg var flyttede derhen fra Københavns Slot. Det bekendte »Dommedag« i Loftet i Slotskirken, der gav Frankenau Anledning til at skrive: »Der, hvor svøbt i Glans af Guldets Luer Krocks forvovne Pensel Skræk indgød«,

604

var ogsaa fra Københavns Slot, og da det var for langt til Slotskirken ved Christiansborg, blev der skaaret 8—10 Alen af i Længden, medens en tysk Maler maatte tilføje Figurer graat i graat, for at gøre det bredere. Denne Beretning i »Danske Magazin« er sand-synligere, end at de græsseligste Optrin i Billedet skulde være blevne overmalede, for at frugtsommelige Koner ikke skulde tage Skade af at se derpaa.

Krock var tre Gange gift, første Gang 1707 med Helle Cathrine Hansdatter Robring (f. 1678), Enke efter en islandsk Købmand Rafn, og med hende havde han en Søn, der døde 1744 som Løjtnant. Efter at hun var død (før ⁴/₃ 1718), giftede han sig anden Gang den 17. November 1722 med Elisabeth Vilhelmine Magdalene Gummen, der døde Aaret efter i Barselseng, og den 26. April 1724 ægtede han Armgott Sofie Koefoed (f. 1693), der overlevede ham til den 14. September (Oktober?) 1773 og som Enke fik 100 Rdl. d. C. om Aaret i Pension. Krock synes at have været Hofskildrer allerede fra Aaret 1706 med 400 Rdl. d. C. i aarlig Lønning; i 1722 blev han Cancelliraad, en i den Tid meget anselig Titel.

(Dske. Mag., III, 143—60, 162 — 70. Thiele, Kstakad., S. lo flg. Bricka, IX, 503. F. J. Meier, Fredensb. Kst. og Æsth., S. 53—54. Bruun, Rostgaards Levned, S. 76, 532. Jonge, Kbh. Beskriv., S. 508, 525, 530. Dske Atlas, II, S. IOI, 105, 126. Weinw., S. 114—17 do. Lex. Hennings, S. 44. Sandv., S. 86—88. Ramdohr, Reise, I, S. 206. Skild., 1807, Sp. 121. Mnemosyne, III, Brev 148. Friis, Saml., S. 94—96. Dsk. Saml., IV, 82, 2. R., V, 283-84. Kgl. Regnsk. Sjæll. Reg. i Rigsarch. Lengnick, Fam. Wigand. Petri og Slotskirkens Kirkeb. ved Lengn. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi.)

Krog. Arnold Emil Krog, Architekt og Dekoratør, er født den 18. Marts 1856 paa Frederiksværk, hvor hans Fader, Hans Jakob Krog (f. 1822, d. 1889) var Inspektør; Moderen hedder Jenny f. Meyer (f. 1824). Efter endt Skolegang med Realafgangsexamen fra Efterslægtens Skole, kom han i Murerlære, blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet i Marts 1874, og efter at have gennem-gaaet dets Architekturklasser fik han den 17. Marts 1880 Afgangs-bevis som Architekt. Samtidig tegnede han dels hos Fenger, dels 1878—81 under S. Meldahl og Heinr. Hansen ved Frederiksborg Slots indre Udsmykning. I Forvejen havde han i 1877—78 deltaget i den af Akademiets Elever foretagne Opmaaling af Kronborg og havde der benyttet Lejligheden til ogsaa at gøre maleriske Studier i dekorativ Retning, hvilke han fortsatte med Iver under en Rejse til Italien i 1881—82. Efter Hjemkomsten gjorde han bl. a. Tegning

605

til den mauriske Sal i Panoptikon og ægtede den 8. September 1882 Euphemia Henningsen (f. 1853), Søster til Frants og Erik Henningsen (s. d.). I 1884 fik han Ansættelse ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hans Virksomhed til kunstnerisk Udvikling af Porcelænets dekorative Behandling snart fremtraadte ved den nordiske Udstilling i 1888 og Verdensudstillingen i Paris i 1889. Fra fransk Side anerkendtes hans Virksomhed med Æreslegionens Ridderkors og snart efter, den 20. Februar 1890 blev han ogsaa Ridder af Dane-brog. Aaret efter knyttedes han nøjere til Porcelænsfabriken, som dennes anden Direktør og i 1892 fik han Titel af Professor; et i 1891 tildelt Stipendium paa 2000 Kr. fra Kunstakademiet fik han ikke Lejlighed til at bruge, da hans Virksomhed ved Fabriken optog al hans Tid. Medens denne udelukkende gaar i keramisk Retning, har Kunstneren dog ikke indskrænket sig dertil, men ogsaa givet Tegninger til Møbler, Bogbind, Metalarbejder m. m.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 505. Akad. Udst. Fortegn. Statskal.)

Krogh. Charlotte Sofie Christiane Rosine von Krogh, født den 4. Februar 1827 i Husum, er Datter af Kammerherre, Amtmand Godske Hans Ernst v. Krogh (f. 1778, d. 1852) og Agnes Cecilie Vilhelmine f. von Warnstedt (f. 1788, d. 1829). Hendes Kærlighed til Kunsten førte hende sammen med Landskabsmaler Kieldrup (s. d.), efter hvis Landskabsstudier hun begyndte at øve sig i at male. I 1856 rejste hun til Dusseldorf og blev Elev af den norske Landskabsmaler Gude, der ved Siden af at undervise hende i Kunstens Elementer, lod hende strængt holde sig til Fædrelandets Natur, for ikke at sprede hendes Kræfter. Hun tilbragte derfor hver Sommer med at gøre Studier i Hjemmet, hvorefter hun om Vinteren udførte Billeder under Gudes Tilsyn, indtil denne i 1861 blev Direktør for Kunstakademiet i Karlsruhe. I 1858 hjemsendte Kunstnerinden første Gang et Billede til Foraarsudstillingen paa Charlottenborg og har siden jævnlig udstillet. Fra det tidligere slesvigske Ministerium modtog hun i tre Aar en Rejseunderstøttelse paa 200 Rdl. (400 Kroner) aarlig. Hun er bosat paa en Lystgaard ved Haderslev, og har malet en Del Landskaber efter danske og nordslesvigske Egne, som det synes mest paa Bestilling af danske Kunstyndere.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Adels-Aarb. 1896.)

Krohn. Frederik Christoffer Krohn, Stempelskærer, født paa Møllergaard ved Sorø den 4. August 1806, er Søn af Artillerimajor

606

Johan Jakob Krohn (f. 1778, d. 1842) og Maren f. Rasmussen (f. 1769, d. 1855) eller, efter sin Plejefader, Nielsen, og kom til København for at uddanne sig til Billedhugger. Han begyndte i Januar 1823 at gaa paa Akademiet og blev i Marts s. A. Elev af Dajon; men da denne allerede døde inden Aarets Udgang, benyttede han kun Akademiets Undervisning, indtil han, da han vilde være Medaillør, søgte Vejledning hos H. E. Freund. Krohn gik hurtig Akademiet igennem, i Januar 1825 kom han op i Modelskolen, fik i Marts s. A. den mindre, og Aaret efter den store Sølvmedaille. I September 1826 fik han Pengepræmie for en Figur efter den levende Model, »En halvsiddende Fisker«. Uagtet han konkurrerede flere Gange til den mindre Guldmedaille, lykkedes det ham ikke at vinde den som Billedhugger; men da han i 1833—35 paany konkurrerede som Medaillør, blev den store Guldmedaille ham strax tilkendt den 30. Marts 1835 for en Medaille til Digteren Wessels Minde.

Efter Opfordring af Præses bestemte Krohn sig nemlig fra 1829 for at lægge sig efter Stempelskæring, hvori han, da Medaillør Albert Jacobsen havde nægtet at ville give Undervisning, som sagt, fik nogen Vejledning hos Freund. Allerede 1833—34 udførte Krohn bl. a. en Medaille i Anledning af Frederik VI's 50 Aars Jubilæum som Regent. Snart efter at han havde vundet Guldmedaillen, fik han, varmt anbefalet af Akademiet, en Rejseunderstøttelse fra Finanserne for 2^x/₂ Aar, som senere af Akadamiet forlængedes med et Aars Tillæg. Saa snart han havde taget den befalede Examen, ægtede han (1835) sin Forlovede, Sofie Susanne Dorothea Købke (f. 1807), en Søster til Maleren C. Købke, der nævnes nedenfor, og rejste i Maj til Berlin, hvor han under Medaillør Brandt satte sig ind i den hele techniske Behandling ved Møntstemplernes Hærdning og Prægning. Efter nogle Maaneders Forløb rejste han til Munchen, hvor hans Hustru mødte ham, og nu rejste de i Forening, ledsagede af Kunstnervenner, til Italien. Fra Rom hjemsendte han en Medaille i Anledning af Reformationens Indførelse, og i September 1839 var han atter vendt tilbage til København, hvor Frederik VI's Død snart gav ham en anstrængende Virksomhed med Medailler i Anledning af Christian VIII's Tronbestigelse og med Reversen til Sølvbryllups-medaillen (se Christensen). Den i. Januar 1841 blev han ansat som kgl. Medaillør ved Mønten i København og ved Mønten i Altona (indtil 1852, jfr. P. Petersen), og i denne Stilling forblev han til i. Maj 1873, da han tog sin Afsked. Hans vigtigste Arbejder ved

607

Mønten ere de under Christian VIII og Frederik VII indførte nye Sølvmønter, medens hans største Arbejde som Medaillør, en Medaillon i Anledning af den Oldenborgske Stammes 400 Aars Fest, paa Grund af Christian VIII's Død, ikke blev fuldendt. Aversen med Christian VIII's Brystbillede, som var færdig, blev siden bestemt til at bruges ved Kongens Dødsmedaille, men den blev heller ikke præget. Reversen, hvori Christian VIII ved en senere Bestemmelse ønskede en Hentydning til den Konstitution, han ved Aarsfesten vilde skænke Folket, var kun halv fuldendt, da Arbejdet standsedes. Som Billedhugger udførte Krohn inden sin Udenlandsrejse tre Billedstøtter til Kongens Trappe paa Christiansborg Slot, nogle Relieffer til samme Slot, nogle Buster, en Række af 17 mindre Portrætbuster af Landets fremragende Mænd, samt en lille Billedstøtte af Frederik VI til Hest, der blev støbt i Bronce og ciseleret og forgyldt i Paris for Antikvitetshandler Henriques til et Taffeluhr. Af Medailler har han foruden de nævnte udført en Medaille i Anledning af Loven om de farvedes Borgerret i Vestindien (1834), en Præmie-medaille til Industriudstillingen i 1836, Medaillen for »Tapperhed« og »Fædrelandskærlighed« (1849) samt nogle Præmiemedailler m. fl. som dog alle, ved Siden af solid Dygtighed i det techniske, ikke have fremragende kunstnerisk Interesse. Hans første Hustru døde 1853, og to Aar efter ægtede han Emilie Købke (f. 1812, d. 1880), hendes Frænke, en Søster til Maleren Købkes Kone. Krohn, som døde den 13. September 1883 paa Kommunehospitalet, bevarede til det sidste en høj Grad af Aandsfriskhed og Livlighed og havde mange Interesser. Hans store Samlerlyst tilvejebragte en betydelig Samling af Raderinger, og hans Fortegnelse over disse har hans nedenfor nævnte Søn P. Krohn begyndt at udgive under Titel: Samlinger til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik, Raderinger m. m. I. Bind (1889).

(Priv. Medd. Bricka, IX, 533. V. Købke, Stamtavle, 1888. Pers. Tdskr. V. T. 38. Strunk. Erslew, Lex. Suppl. II, S. III. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Krohn. Pietro Købke. Krohn, Maler, født i København den 23. Januar 1840 og Søn af F. C. Krohn og dennes første Hustru, blev Student fra Metropolitanskolen 1859, besøgte derefter Akademiet fra 1860—67, og uddannede sig under Marstrand og Skovgaard, deltog i Krigen 1864 og blev Løjtnant. Han har udstillet som Genremaler fra 1865 til 1878. Hans første udstillede Arbejde, et

608

raderet Portræt af hans Fader, blev tilkendt den Neuhausenske Præmie; senere udstillede han fire smaa Livsbilleder i Radering. Han fik i 1867 en mindre Rejseunderstøttelse og i 1872—73 Akademiets Stipendium paa 800 Rdl. (1600 Kroner) hvert Aar. I 1872 rejste han til Rom, og blev i Italien til 1878, hvorefter han rejste til Paris og var samme Aar i Virksomhed ved Verdensudstillingen der. Efter at have tegnet en Del Dragter til det kgl. Theater, fik han 1880 Ansættelse som Costumier og Økonomi-inspicient samt 1885 som Opera - Instruktør ved Theatret. Den 28. Januar 1881 ægtede han Emilie Juliane Bull (f. 1841), Datter af Cand. jur. Carl Ludvig Bull (f. 1809, d. 1879) og Augusta Emilie f. Gerson (f. 1815, d. 1872). Krohn, som har flere udenlandske Ordener, bl. a. Æreslegionens Ridderkors, blev i 1889 Ridder af Danebrog, og i 1893 Direktør for Kunstindustrimuseet; som Følge heraf fratraadte han sin Plads som Okonomiinspicient og fratræder i Aar (1896) sin øvrige Virksomhed ved Theatret.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 536. H. R. Bull, Fam. Bull. V. Købke, Stamt. Statskal. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Krollpfeifer. Johan Heinrich Krollpfeifer, Billedhugger, Søn af Skomager Krollpfeifer i Haderslev og født der 1819, kom som Guldsmedesvend til København, hvor han i Oktober 1846 fik Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Billedhugger. Han blev i 1849 Elev af Modelskolen og vandt den 27. December 1850 den mindre Sølvmedaille. Fra 1849 til 1854 udstillede han nogle Buster og originale Kompositioner, deriblandt (1854) »En dansende Bacchant-inde«, som var udført i Bronce til Frederik VII. Rimeligvis samme Aar tog han tilbage til Haderslev, tog Borgerskab der som Billedhugger- og Stenhuggermester i 1856, ægtede 1860 Anna Mathilde Hansen og døde 1869. En »Flora«, der brugtes meget som Kakkelovns-figur, er modeleret af Krollpfeifer.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Krossing. Niels Brock Krossing, Lithograf, født den 9. Februar 1795 paa Christianshavn, var Søn af Grosserer Jørgen Christian Krossing (f. 1762, d. 1817) og Marie f. Søegaard (f. 1772, d. 1843). Han blev 1806 Artillerikadet, 1810 Sekondløjtnant i Artilleriet, steg efterhaanden til Major, fik sin Afsked den 10. Januar 1848 og var under Krigen Pladskommandant i Middelfart og Kolding; den 14. September 1824 blev han gift med Marie Anna Sofie Hammel (f. 1793, d. 1871), Datter af Pladsmajor Andreas Hammel i Munchen og Eva

609

f. Schreiner, og han døde paa Fredensborg den 6. Juli 1854. Da det kgl. Stentrykkeri blev oprettet i 1820, blev Krossing, som i 1817—18 havde besøgt Kunstakademiets Tegneskoler, Inspektør og senere Direktør for dette og foretog i 1822—23 en Udenlandsrejse, med en Bevilling af i alt 800 Rbd. r. S. af Fonden ad usus publicos, for at sætte sig ind i nye Fremgangsmaader ved Lithografien; dog synes det ikke^ som han selv har tegnet paa Stenen, i al Fald næppe efter egentlige Kunstværker. Han fortjener dog at nævnes som Leder af det første Kunststentrykkeri her i Landet, hvorfra der i Tiden mellem 1820 og 1836 udgik ikke faa Kunstblade, saaledes strax i 1820 to Portræter, i 1822 de første fire Blade af Gebauers Stutteriværk, i 1824 et Frugt- og et Blomsterstykke af Jensen, og samme Aar tolv Blade af Hyllesteds (s. d.) Afbildninger af den danske Hær.

I de følgende Aar forøgedes disse Blades Tal betydeligt, navnlig fremgik en Mængde Portræter efter vore bedre Kunstnere fra dette Trykkeri. Det vigtigste Værk er dog Stentryk efter Malerier i »de kgl. Billedgallerier paa Christiansborg, Fredensborg og Frederiksborg Slotte«, hvoraf der udkom syv Hæfter i stort Folio 1831—36. Hvert Hæfte indeholdt fire Blade, og Udgivelsen lededes af Professor Oluf Brøndsted, Inspektøren for den kgl. Malerisamling J. C. Spengler, Historiemaler J. L. Lund og Krossing; Bladene udførtes af yngre Kunstnere, deriblandt de fleste af Kaufmann og Ed. Lehmann. Tillige udgav Krossing i 1830—32 »Stentrykte Blade i tvangfrie Hæfter«, hvoraf der udkom noget over 50 Blade, men de fleste ere mindre betydelige, og en stor Del ere Kopier efter franske Blade. I 1835—36 var han atter udenlands med Understøttelse fra Fonden ad usus publicos paa 600 Rbd. r. S. Som Forfatter udgav han en Afhandling om Stentrykkerkunsten, trykt i Ursins Magazin f. Kst. og Hdv. I og

II Bd., og nogle militære Skrifter.

(Erslew, Forf. Lex., II, S. 67. Suppl. II, S. H2. Subskriptionsindbydelser m. m. Bricka, IX, 540. Akad. Rigsarch.)

Kroymann. Carl Frederik Kroymann, Portrætmaler, født i Eckernførde den 29. Oktober 1781, hvor Faderen den Gang var Lærer; han var Søn af Skrive- og Tegnelærer Jiirgen Kroymann (f. 1739, d. 1823) ved Gymnasiet i Altona, uddannede sig først paa egen Haand og senere ved et fireaarigt Ophold i Berlin og Dresden til en dygtig Portrætmaler. Han bosatte sig derpaa i Altona (før 1809), hvor han for en Tid var sin Faders Hjælpelærer. Hans Portræter, i Miniatur eller med Sortkridt, udmærkede sig ved god

N. K. L. I. Februar 1896. 39

610

Lighed og en smuk Opfatning. Kroymann skal have været en munter og jovial Mand; han ægtede Lisette Mein fra Gliickstadt og levede i et meget lykkeligt Ægteskab 4—5 Aar, indtil hans Hustru blev sindssyg og levede som saadan i 14 Aar. Hun døde den 20. Oktober 1829. Han tog sig Konens Sygdom meget nær, men hans medfødte lykkelige Sind hjalp ham dog over denne Ulykke. Han døde i Altona den 15. Marts 1848.

(Hamb. Kstl. Lex. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 14. Breve til J. L. Lund i S kgl. Bibi. Geneal. Inst.)

Kruse. Frederik (Friedrich) Mathias Johan Kruse, Portrætmaler, var født i Eckernførde den 23. Maj 1829 og Søn af Bødkermester Ditlev Jakob Kruse og Anna Sofie f. Johnke (d. 1858). Efter at have lært Malerhaandværket kom han til København og besøgte Kunstakademiet fra Januar 1849 til Marts 1852, da han fik Plads i Modelskolen. Allerede i 1850 havde han udstillet et tegnet Portræt og i 1853 udstillede han et Portrætmaleri. Paa Grund af sin svage Helbred maatte han faa Aar efter opgive Kunsten og tage Borgerskab som Malermester i København. I 1858 rejste han paa Besøg til Eckernførde og ægtede der, den 23. Maj, Margaretha Hermandine Sofie Meyer (f. 1834), Datter af Købmand Heinrich Hermann Meyer (f. 1805) og Dorothea Charlotte f. Rink (f. 1810, d. 1892). Kruse udstillede ikke senere og døde i København den 21. Maj 1862 efter længere Tids tiltagende Sygelighed. Hans Enke indtraadte i andet Ægteskab med Skoleinspektør J. Lohmann. Et Portræt forestillende Kunstnerens Hustru i ung Alder viser ham som en lovende Kunstner.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Krøll. Dorothea Erasmine Pauline Krøll, Malerinde, var Datter af Præst ved Vajsenhuset og Slotskirken Bendix Rasmussen Krøll (f- !735> d. 1782) og Karen Poulsdatter f. Egede (f. 1754, d. 1799), som i andet Ægteskab blev gift (1784) med Højesteretsassessor Frederik Gottlieb Sporon; hun blev født i København den 27. December 1781. Hun havde lagt sig efter Vandfarvemaleri, som hun, ifølge Weinwich, skal have dyrket med Held, især naar det var Kopier hun malede »efter gode Mestre« ; hendes Originaler var nok mindre gode; i 1809 (ikke 1829) udstillede hun et saadantLandskab. Hun blev i 1844 Konventualinde i Budolphi Kloster her i København og døde der den 31. Oktober 1862. Ogsaa til de yngre Slægtled af Familien Sporon følte hun sig knyttet med Hengivenhed.

(Weinw., S. 204. Wiberg. Erslew Suppl. III, 226. Priv. Medd. Budolphi Klosters Protokol. Reitzel. Udst. Fortegn.)

611

Krøyer. Maria Martha Mathilde Krøyer født Triepcke, Maler-er Datter af Væveridirektør Max Triepcke (f. 1834, d. 1891 i Augsburg) og Minna f. Kindler (f. 1841), er født i København den ii. Juni 1867 og ægtede den 23. Juli 1889 i Augsburg den nedennævnte P. S. Krøyer. Hun er Elev af Bertha Wegmann og af Tegne skolen under Tuxen og Krøyer, samt studerede 1888—89 i Paris; paa Foraarsudstillingen 1888 udstillede hun under sit Pigenavn, og i 1891 som Fru Krøyer paa den frie Udstilling.

(Priv, Medd. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Krøyer. Peter Severin Krøyer, Portræt- og Genremaler, født den 24. Juni 1851 i Stavanger, er Adoptivsøn af Professor og Inspektor ved det zoologiske Museum i København, Henrik Nikolaj Krøyer (f. 1799, d. 1870) og Birtha Cecilie f. Gjæsdal (f. 1817, d. 1891). Han kom allerede som lille Barn til København og var i sin Opvæxt saa ivrig efter at tegne alt, hvad han saa, at han allerede i sit tiende Aar kunde udføre et Par videnskabelige Tegninger for Faderen (Snyltekrebs). Der sørgedes nu for, at han kom til at lære ordentlig at tegne, først hos F. F. Helsted, senere i det techniske Institut, hvorfra han, kun 13 Aar gammel, efter at have taget Præmie ved Institutet (Fabricius' 111. Danm. Hist.), dimitteredes til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1864 til den 2. Juli 1870, da han fik Afgangsbevis som Maler. Næste Foraar udstillede han sit første Arbejde, Portræt af Fr. Schwartz (s. d.). I 1872 og 1873 havde han Akademiets Rejseunderstøttelse til indenlandske Rejser. I 1873 blev den mindre Guldmedaille tilkendt ham for »David fremstiller sig for Saul, efter at have dræbt Goliath« (Karton). Han udstillede i Førstningen mest Portræter, hvoraf især Blomstermaler Ottesens Portræt for Udstillingsfonden (nu i Akad. Sml.) vandt megen Opmærksomhed, senere Livsbilleder fra vore danske Fiskerlejer. Blandt disse viste allerede »Smedjen i Hornbæk« Kunstnerens Blik for malerisk Virkning, som senere udvikledes til saa stor Fuldkommenhed. Fra 1877 var han udenlands i fire Aar, gennemrejste Holland og Belgien, kom til Paris, og traadte, i Erkendelsen af at han endnu kunde lære noget af den franske Kunst, ind som Elev i Malerens Bonnats Atelier. Her blev han Vinteren over, rejste i 1878 til Spanien, hvor han navnlig paavirkedes af Velasquez, hvis Billede, »Drikkebrødrene«, han kopierede med en saadan Dygtighed, at endog et Fotografi deraf er fremhængt som Forbillede i en af Akademiets Klasser. I Granada malede han et Folkelivsbillede »Søndag Morgen«

612

(udst. 1879), som blev købt til den kgl. Malerisamling. Den næste Vinter var han atter i Paris og arbejdede hos Bonnat, hvorefter han om Sommeren 1879 malede »Sardiner! i Bretagne« (gengivet i N. dsk. Malerk.), som vakte Opmærksomhed saavel i Paris, som ved Foraars-udstillingen her 1881. Den næste Vinter (1879—So) tilbragte han i Italien, dels i Rom, dels i Campagnen, hvor han malede »Markarbejdere i Abruzzerne« og »Italienske Landsbyhattemagere« med en ejendommelig Lysvirkning; dette sidste Arbejde fik en Medaille i Paris (1881) og ved Foraarsudstillingen i 1882 den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille. Et ved samme Tid malet, ikke her udstillet Maleri »Messalina« blev købt til Gøteborg - Museet. I 1881 var Krøyer atter hjemme; men naar han ikke foretager kortere eller længere Rejser, navnlig til Paris, var og er han saa længe som muligt paa Landet, idet han saa at sige er fast Medlem af Kunstnerkolonien paa Skagen. I 1883 udstillede han et Par Billeder fra Skagen og sine første modelerede Arbejder (to Portrætbuster) samt blandt flere Portræter det for Udstillingsfonden malede Portræt af Marinemaler C. F. Sørensen. I 1884 udstillede han »Fiskere paa Skagens Strand, sildig Sommeraften«, som Malerisamlingen købte; i 1885 »Burmeister og Wains Jærnstøberi«, i 1886 »Musik i Atelieret«, et stort Billede i Aftenbelysning med en Mængde Kunstnerportræter (Nationalgalleriet i Christiania); i 1888 et stort Billede med Komitémedlemmerne fra den franske Udstilling i København (tilh. Brygger C. Jacobsen), hvor han naar meget vidt i et bredt, kraftigt malerisk Foredrag; i 1891, hvor han havde forandret Technik og tilstræbte den stærkest mulige Lyshed i Farven, udstillede han i denne Malemaade, som har fristet Efterlignere saa meget, bl. a. »Marine fra Arnalfi«, Galleridirektør, Lehnsbaron O. D. Rosenørn Lehn (kgl. Malerisml.) og »Ved Frokosten«; endnu i 1892 havde Tietgens og Phisters Portræter Præget af den samme Malemaade, som derefter fortager sig. Allerede i »Badende Piger« (1893) spores den mindre, og det i 1895 malede store Børsbillede, med en Mængde legemsstore Portræter (alle med sorte Cylinderhatte) i sindrig Gruppering, er helt igennem dybt og naturligt i Farven. Da den frie Udstilling stiftedes i 1891 sluttede han sig varmt til denne og udstillede hvert Aar der, saaledes i 1893 hans Hustrus Portræt (se foreg. Art.), men udstillede dog samtidig paa Foraarsudstillingen.

Krøyer fik 1884 Medaille i London, 1891 Guldmedaille af i. Klasse ved Jubilæums Udstillingen i Berlin, 1893 diplome d'honneur i Antwerpen m. m. Han blev 1887 ^valgt til Medlem af Akademi-

613

raadet, fik 1888 Æreslegionens Ridderkors, og malede samme Aar sit eget Portræt til Samlingen af Kunstnerportræter i Uffizi i Florens, fik 1889 sin Indfødsret godkendt, blev 1891 Ridder af Danebrog, 1894 Medlem af Kunstakademiet i Stockholm; han er tillige Ridder af den bajerske Michaelsorden. I en Række Aar omtrent fra 1885 har han været en af Lederne for »Kunstnernes Studieskole« sammen med Tuxen, Schwartz og Zahrtmann. Som ovenfor nævnt ægtede han i 1889 Kunstnerinden, Maria Triepcke.

(S. Muller, N. dsk. Malerk. Bricka, IX, 587—89. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn. 18. Nov. Aarsberetn. 1894. Stockh. Ak. Årsberett. 1894. Statskal. Pers. Tdskr. 3. R. I, T. n. Begr. Kont.)

Küchler. Albert Kuchler, Historiemaler, Søn af Snedkermester Christian Kuchler (f. 1774, d. 1845) og Mette Andreasdatter Thor-kilsen (f. 1763, d. 1849), var født i København den 2. Maj 1803. Han lærte Snedkerhaandværket hos sin Fader og begyndte som Læredreng at besøge Kunstakademiet, endog før sin Konfirmation, thi allerede i sit trettende Aar rykkede han op i den anden Frihaands-tegneskole. I 1819 blev han Elev af Modelskolen, i Januar 1821 vandt han den mindre, i 1822 den store Sølvmedaille. Samtidig malede han hos Eckersberg lige til sin Rejse. Paa Udstillingen 1823 havde han sine første selvstændige Billeder, et Portræt og et Parti af Rundetaarn. Portrætet, som en Anmelder kalder »ganske i den nederlandske Smag«, skal have vidnet »om meget Talent«. Samme Aar fik han en Pengepræmie for et Maleri efter den levende Model; derimod blev hans Arbejde for den mindre Guldmedaille ikke antaget. Dog fik han Lov at udstille sit Konkursarbejde, »Englen aabenbarer sig for Gideon«. Ved den følgende Konkurs (1825) vandt han Me-daillen for Opgaven »Tobias med Englen«.

I disse Aar malede Kiichler næsten udelukkende alvorlige Æmner, som »Skirner, der løser Gesturs Gaader«, efter Oehlen-schlæger, »Ossian og Ninathoma«, efter Ossian, et Par Billeder efter Gessners Idyller og lignende, uden at disse synes at have tildraget sig synderlig Opmærksomhed. Ved Udstillingen i 1828 viste han derimod et Billede fra et helt andet Omraade, som strax gav hans Kunstnernavn en god Klang. Det var grebet ud af hans eget daglige Liv og forestillede en ung Kunstners Malerstue, hvor en Amagerpige kommer ind for at sælge Frugt, men standser forskrækket ved at se det halvnøgne Menneske, Kunstneren har brugt til at male efter. Den foran Staffeliet siddende Kunstner er V. Bendz, den

614

anden, som holder den forlegne Pige tilbage, er Chr. Holm. Det fine Lune, hvormed de forskellige Udtryk er gengivet, den kække Anordning af den lille, livlige Handling, den elegante og paa samme Tid omhyggelige Udførelse af alle Enkeltheder, gør efter saa mange Aars Forløb endnu det lille Billede saare tiltrækkende; det blev strax købt til den kgl. Malerisamling. To Aar efter (1830) udstillede han et andet Livsbillede, hvori Kunstnerens komiske Lune traadte stærkere frem. Det forestillede Borgere paa Fælleden, som efter de krigerske Øvelser indtager et Maaltid i Græsset med deres Familie; den ene af de yngre Mænd forskrækker en ung Pige ved at gøre Mine til at ville afskyde sin Bøsse, den anden klinker lystigt med Fatter, som har lagt sig i Græsset saa mageligt, som den snævre Mundering vil tillade det. Billedet havde moret saa meget, at »Portefeuillen« ti Aar efter endnu fandt Anledning til at gengive det blandt sine »artistiske Bilag«. Et tredje Billede, »Køkkenscene«, mere udmærket ved maleriske Fortrin end ved Lune, blev købt af Kunstforeningen.

Uagtet Kunstnerens Vej hermed syntes ham tilstrækkelig paapeget, opgav han dog ikke det historiske Maleri; efter et forgæves Forsøg i 1827 vandt han den 26. Oktober 1829 den store Guld-medaille for »Jesus helbreder de Syge« og søgte derpaa det store Rejsestipendium. Da han, dels ved Salg af Arbejder, dels ved en Bestilling fra Konferensraad Holten paa en Altertavle, var sat i Stand til at kunne »soutenere sig udenlands indtil dette Aars Slutning« , rejste han først i Maj 1830 til Miinchen, hvor han vilde oppebie Akademiets Bestemmelse. Hertil meddeltes det ham snart efter, at Stipendiet var tilstaaet ham for tre Aar fra den i. Januar 1831 at regne, og nu gik Rejsen i Følge med Landskabsmaler Petzholdt og Billedhugger Jahn til Italien. Derfra hjemsendte han endnu i de første Aar et Par Arbejder i historisk Retning, »Christus i Urtegaarden«, (d. v. s. Christus møder de fra Graven tilbagevendende Kvinder, Matth. 28, 9) til Konferensraad Holten, og »Josef fortæller sine Drømme«, der blev købt til den kgl. Malerisamling. Imidlertid nød han, med den glade Københavnernatur, som aldrig ret skylledes af ham, det nye Liv i Rom med sine jævnaldrende Kunstbrødre; fra sine Vinduer i »Capo le case« saa han det romerske Almueliv bevæge sig i al sin sorgløse Larm og i sine Gengivelser deraf er han ulige mere fængslende end i de historiske Billeder. Hans muntre Lune var imidlertid for en Del blevet afløst af en vis blød, halv religiøs, halv sentimental Stemning, og selv om det gamle Skælmeri jævnlig spores, især naar han indfører Børn i sine Billeder,

615

f. Ex. »En Dreng drikker af en Krukke, som den foran ham knælende Pige bærer paa sit Hoved« (tilh. Kapt. Waagepetersen), eller »Romerske Landfolk, som købe en Abbatehat til deres lille Dreng« (Thorv. Mus.), er det dog mere og mere alvorligere Træk af Livet, han fremdrager, som »En Abbate, der lærer sine Søstre at læse«, »En ung Pige lærer to andre at bede Rosenkransen«, »En Pige bliver pyntet som Brud« (købt af Kunstforen. i 1835; tilh. nu den kgl. Malerisaml.). Farven blev i disse Billeder lysere og klarere, men tabte noget af sin Dybde, ligesom ogsaa Modelleringen i det Hele blev svagere og Formernes Runding mindre fremtrædende; men den smukke Følelse, det fine Sammenspil mellem Personerne, den nydelige Fordeling i Rummet gør alligevel denne Kreds af Billeder til vakre Repræsentanter paa, hvad den Tids danske Kunst formaaede at frembringe. Hvad der har foraarsaget det mærkelige Omslag i Ynglingens Sind, vil næppe nogensinde kunne opklares, men der er ingen Tvivl om, at man heri maa se Forløberne for den aandelige Spænding, som tilsidst førte ham over i Katholicismen.

Küchler havde imidlertid faaet et Aars Forlængelse til sit Stipendium fra i. Januar 1834 og havde udbedt sig, da dette Aar var omme, Tilladelse til under sit fortsatte Ophold at blive ved med at brevvexle med Akademiet, da han derved vilde føle sig »i lærerig Berøring« med den Institution, han skyldte sin første Dannelse. Ved sit Ophold i Danmark i 1838 foreviste Thorvaldsen Akademiet et Maleri af Kiichler, der tilhørte ham, »Familieliv i Albano« (udst. 1839, tilh. Thorv. Mus.), og udbad sig, at Kunstneren maatte blive agreeret paa dette Billede, hvilket ogsaa skete enstemmigt (²⁹/₁₀ 1838). Det blev meddelt Kiichler med Tilføjelse, at han ved sin Hjemkomst skulde faa Opgave til Medlemsstykke. Han kom imidlertid aldrig hjem. Derimod fik han Aaret efter Udstillingsmedaillen for dette og et andet italiensk Livsbillede, og da Akademiet tilskrev ham derom, udtalte det udtrykkeligt, at denne Ære tillige gav ham Adkomst til at nyde godt af Akademiets Understøttelseskasse.

Uagtet, som en dansk Kunstkender (Høyen) nedskrev allerede i 1836, »hans Genrebilleder vise hans egentlige Anlæg«, drog den religiøse Stemning, som havde begyndt at tage Overhaand hos ham, og som udvikledes endnu stærkere, efter at han havde gjort Bekendtskab med den tyske Maler Overbeck, ham mere og mere til kirkelige Æmner, som »Maries Bebudelse« (til Esbønderup), »Christi Opstandelse« (to Gange til to Klostre i Schlesien) o. fl. Endelig modnedes en længe næret Tanke hos ham; han gik ikke alene over til

616

Katholicismen (1844), men blev i 1851 Munk af Franciskanerordenen og fik i sit nye Liv Navnet Pietro. Da han kun blev Lægbroder i Klostret, kaldtes han stadig fra Pietro. Ordenen sendte ham strax efter til Schlesien, hvor han skulde tilbringe sine Prøveaar, men det nordlige Klima var ham, der havde levet over tyve Aar i Italien, for strængt, og endelig fik han i 1855 Tilladelse til at vende tilbage til Rom, hvor han blev optaget i Klostret Bonaventura, som ligger paa Kejserpaladsernes Ruiner. Han malede efter den Tid næsten kun religiøse Billeder i katholsk Aand for Klostrets Regning, der endog undertiden skal have stillet store Krav til hans Flid. Først i sine Oldingsaar fik han nogen Lettelse i de strænge Klosterregler. Imidlertid blev han ved at føle sig som dansk, modtog gærne Besøg af Danske i sin skønt beliggende Malerstue, og bevarede endog i Samtalen ikke alene noget af sin Ungdoms Lune, men endog hele det københavnske Sprogs ejendommelige Præg. Som Katholik har han kun udstillet en Altertavle, »Christi Opstandelse«, malet til Ballerup Kirke og nogle Kopier, som han udførte til Grossererne H. og R. Pug-gaard (1851 og 1862). Den 25. Juni 1877 blev han Medlem af Kunstakademiet i København. I 1866, da Klostrene ophævedes i Rom, fik han af særlig Naade en Tidlang Lov til at blive boende i det Tilflugtssted, som han havde troet skulde have været hans Ret for Livstid, og havde kun en lille Pension fra den italienske Regering og et Tilskud fra Udstillingsfonden at leve af. Han døde i Rom den 16. Februar 1886 og ligger jordet paa en lille katholsk Kirke-gaard, hvor der er rejst en Mindesten over ham med hans Portræt i Omrids. Hans Portræt er malet af A. Helsted (Kstakad.), Roed (Thorv. Mus.) og F. C. Lund (Frdb. Mus.).

(Bricka, IX 606—10. Museum 1892, II, 261 flg. S. Muller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Kunstforen. Hist. Skild. 1823, Sp. 450; 1828, Sp 443. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Strunk.)

Kühnel. Sofus Frederik Kuhnel, Architekt, født den n. Maj 1851 i Sæby, er Søn af Sognepræst Theodor Sextus Kiihnel (f. 1813) og Betzy f. Larsen (f. 1812, d. 1889). Han blev efter sin Konfirmation sat i Snedkerlære, blev Svend 1868, kom derpaa til København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Oktober 1870 til den 14. Januar 1878, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han deltog som Elev i Opmaalingen af Kronborg Slot (1876), konkurrerede et Par Gange om Guld-medaillen uden at opnaa den, arbejdede imidlertid bl. a. under F. Meldahl ved den indre Udsmykning af Frederiksborg i to Aar,

617

samt foretog et Par mindre Udenlandsrejser. I 1879 tog han til Aarhus for som Konduktør under V. Th. Walther at virke ved Restaurationen af Aarhus Domkirke og af Slotskirken i Skanderborg, bosatte sig fra 1882 som Architekt i Aarhus og ægtede 1888 Caroline Vilhelmine Schaarup (f. 1859), Datter af Vinhandler Carl Ferdinand Schaarup (d. 1884) og Emilie Christine f. Kløcker (d. 1894). Blandt hans offentlige Bygninger kan der nævnes et grundtvigiansk Kapel og en stor Borgerskole i Aarhus, en Realskole i Skanderborg og en stor Landsbyskole i Malling ved Aarhus; desuden har han opført en Mængde Privatbygninger saavel i Aarhus, som andre Steder i Jylland.

(Priv. Medd. Akad.)

Kyhl. Carl Kyhl, Landskabsmaler, født i Holsten, besøgte i Aarene 1837—40 Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Landskabsmaler, og blev Lærling hos J. P. Møller for at lære Malerirestauration. Han fik i 1838 Pengepræmie i Landskabsfaget for »Et Parti af den botaniske Have«. I alt udstillede han kun fem Billeder i Aarene 1837—39; men deraf skal navnlig det sidst udstillede Billede, »Udsigt fra Knippelsbro henimod Langebro, Maaneskin«, have været et godt Arbejde. Sygelighed hindrede ham vistnok i at arbejde det følgende Aar, thi den 10. Marts 1840 døde han. J. P. Møller, som bekendtgør Dødsfaldet for hans fraværende Forældre, fremhæver, at han havde fundet sine Kammeraters Kærlighed og Agtelse.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1840, Nr. 63 og Fdl. do.)

Kyhn. Peter Vilhelm Carl Kyhn, Landskabsmaler, født i København den 30. Marts 1819, er Søn af Opsigtsbetjent ved den grønlandske Handel, Carl Gottlieb Kyhn og Sara Marie f. Hendriksen. Han kom først til Handelen, men da hans Lyst til Kunsten ikke lod ham finde Ro herved, bragte Faderen ham til Georg Hoffmann (s. d.) for hos ham at lære Kobberstikkerkunsten. I dette Fag udførte han Vignetter og Etiketter til Handelsbrug. Imidlertid var han begyndt at gaa paa Akademiet (1836), blev i Marts 1841 Elev af Modelskolen og vandt i 1843 den mindre Sølvmedaille. Dog var det ikke Figurmaler, men Landskabsmaler, han vilde være, og efter at have overvundet de første Vanskeligheder ganske paa egen Haand begyndte han at udstille 1843 og har siden den Tid hørt til Udstillingens flittigste Deltagere. For »Et Skovparti, hvori Foraaret karak-

618

teriseres«, fik han 1845 den Neuhausenske Præmie, og i 1848 tildeltes ham Akademiets Rejseunderstøttelse-, men paa Grund af de urolige Forhold i hele Europa fik han Tilladelse til at udsætte sin Rejse til April 1850. Aaret efter fornyedes Stipendiet for ham, saa at han kunde tilbringe to Aar væsentlig i Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst blev han den n. September 1853 gift med Pauline Petrine Leisner (f. 1822, d. 1894), Datter af Overgraver ved Hellig-gejstes Kirke Peter Christoffer Leisner (d. 1860); den 7. Februar 1870 blev han Medlem af Akademiet, 1882 udtraadte han, men blev i 1887 Medlem af Akademiets Plenarforsamling; i 1879 blev han Ridder af Danebrog, i 1889 Danebrogsmand.

Kyhn solgte 1843 sit første Billede, »Et bornholmsk Strandparti«, til den kgl. Malerisamling og senere andre ni Billeder, hvoraf »Vinteraften i en Skov« (udst. 1854) i sin Tid vakte Opmærksomhed ved sin smukt udtalte Aften- og Vinterstemning. Finere udtales Vinterstemningen dog i et mindre Billede, »Kystparti ved Taarbæk« (1855). Blandt hans Arbejder karakteriserer »Udsigt over det flade Land ved Bjærgelide«, i Nærheden af Horsens, Kunstnerens særegne Sans for Landskabets Modelering. I de sidste 30 Aar har han med Forkærlighed søgt Motiver i den sildige Sommeraftens ejendommelige Skønhed i Norden, som han paa forskellig Maade har gengivet i »Kølig Sommeraften« (1863) og »Sildig Sommeraften ved Himmel-bjærget« (1874), og som Modsætning »Vinteraften ved en dansk Fjord«, der alle høre til den kgl. Malerisamlings Billeder, desuden en umaadelig Mængde Billeder, som dels Kunstforeningen købte, dels strax gik over i privat Eje. Han har nu i en lang Aarrække gjort sig til Fortolker af Himmelbjærgegnens Skønhed, særlig de lavere ved Silkeborgsøernes Bredder liggende, mere med Sjælland beslægtede Egne, snart i Aftendæmring, snart i Sommermiddagens kraftige Sollys. Fra Ateliermaler gik han samtidig over til at være Friluftsmaler og gaar som hædret Veteran endnu i Spidsen for en talrig Slægt af ældre og yngre Landskabsmalere. Kyhn er tillige en øvet peintre-graveur, af hvis Blade en stor Del ere udgivne af »Den danske Raderforening«.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 612. S. Muller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1894.)

Kyhn. Svend Carl Kyhn, Maler, Søn af ovennævnte P. V. C. Kyhn og Pauline Petrine f. Leisner, var født i København den 22. November 1862, havde under Faderens Vejledning uddannet sig til

619

Maler og udstillede fra 1884—89 dels Interiører, dels Landskaber; men kun 28 Aar gammel blev han bortkaldt den 3. December 1890.

(Bricka, IX, 614. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. VI. T. 35.)

Kyster. Abraham de Kyster, Portrætmaler, blev ved en Bestalling af 1604 fra Gottorp Slot af Christian IV udnævnt til kgl. Con-trafejer med 150 Rdl. i aarlig Løn.

(Weinw. Lex.)

Købke. Christen Schjelkrup Købke, Portræt- og Landskabsmaler, blev født den 26. Maj 1810 i København, og var Søn af Bagermester Peter Berend Købke (f. 1771, d. 1843) °§ Cecilie Margrethe f. Petersen (f. 1778, d. 1867). Han blev undervist i Hjemmet; men da han i sit ellevte Aar i lang Tid laa syg af Gigtfeber, vaagnede hans Lyst til Tegning, saa at det synes, som om denne Sygdom har været afgørende for hans Kunstnerliv. Allerede i 1822 begyndte han at tegne paa Akademiet og fik kort efter Adgang til Lorentzens Malerstue, hvor han lærte at male og øvede sig ved at kopiere flere Portræter. I 1827 blev han Elev af Modelskolen, og da Lorentzen døde Aaret efter, fik han i Juni Maaned 1828 Plads i Eckersbergs Malerstue, hvor en hel Kreds af yngre Kunstnere den Gang fik en frugtbar Vejledning. Imidlertid vandt han i Januar 1831 Akademiets mindre og det følgende Aars Januar den store Sølvmedaille. I 1828—29 havde han malet sit første Portræt, nemlig sin gamle Bedstemoder, hvori endnu Lorentzens Malemaade var tydelig. Et Sommerophold i Aarhus gav ham Lyst til for Alvor at tegne og male efter Naturen, og i de første Billeder, han udstillede (1831), fremtræder ved Siden af meget, der mindede om Eckersbergs Undervisning, en ædruelig Alvor i Opfattelsen, og paa samme Tid en Sikkerhed i Formen og en Sandhed i Farven, der ganske var hans egen. Han kastede sig aldrig udelukkende over noget særligt Fag. Snart malede han et Portræt, snart et Figurbillede, snart et Landskab, hvori dog ikke sjælden de smukt udførte Figurer tiltrak Blikket mere end sædvanlig Staffage. Sin første Køber synes han at have fundet i Kunstforeningen, der i 1831 blev Ejer af et »Parti af Aarhus Domkirke« og »Antiksalen paa Charlottenborg«. Et af hans tidligste Studiebilleder, »En gammel Sømand«¹ i Brystbillede (udst. 1833), udmærker

' Det forestillede en gammel Matros, som sad ved den nordre Udgang fra Kastellet og solgte Cigarer. Paa et tidligere Maleri (1830) saa man ham siddende med sine Cigarer paa et Bord foran sig.

620

sig ved en sjælden Umiddelbarhed i Opfattelsen; de tyndt paalagte Farver gengive Formen med overraskende Finhed, og den klare Farvetone i Karnationen var ikke noget, Mesteren havde lært ham. Dette fortrinlige Ungdomsarbejde, der bærer hele Præget af Kunstnerens ærlige Stræben, blev efter hans Død købt til den kgl. Malerisamling, altsaa ikke, som saa mangt et andet, for at give den lovende Kunstner en Opmuntring, men i Erkendelsen af, hvor højt Kunstneren, selv efter at Løbet var fuldendt, havde hævet sig i dette tidlige Værk.

Allerede i 1831 havde han ogsaa begyndt at radere; fra dette Aar er et lille Blad med tre staaende Figurer og et andet forestillende Aarhus Domkirke, der blev udgivet af Kunstforeningen. Faa Aar efter raderede han ogsaa den gamle Sømands Brystbillede, der ligeledes som Radering hører til hans bedste Arbejder, og noget senere (1837) en større, smuk Radering af Frederiksborg Slot. Efter Rejsen raderede han to Portræter til Folkekalender for Danmark 1842 (Bissen og Holberg). Af Malerier, udførte i denne Tid, kan nævnes bl. a. to større Billeder, »Frederiksborg Slot ved Solnedgang« og »En Sommermorgen paa Østerbro«, der var udstillede 1836 og 1837. Det sidste, med mange Figurer, tilhører nu den kgl. Malerisamling. En Sammenligning med hans italienske Billeder viser bedst, hvor sandt han havde forstaaet at opfatte den nordiske Sols blege Skønhed, selv inden han havde lært den italienske Sols glødende Kraft at kende. Den nøjagtige Gengivelse af alle Stedets Enkeltheder giver tillige dette Billede en egen Interesse, nu da alt er saa forandret. Ved denne Tid, i Slutningen af Aaret 1837, ægtede han en Slægtning, Susanne Cecilie Købke (f. 1809, d. 1849), en Datter af Cancelliraad, Kontorchef Gaspar Berend Købke (f. 1764, d. 1826) og Juliane Dorothea f. Ratz (f. 1776, d. 1860), og malede snart efter et heldigt Portræt af sin unge Hustru. Hun fulgte dog ikke med paa den nær forestaaende Rejse. Efter hans Ønske gav Akademiet ham nemlig i 1837 en Anbefaling til Fonden ad usus publicos for at faa Rejseunderstøttelse; heri udtalte det, at den unge talentfulde Kunstner i de senere Aar har fremstillet Arbejder, »hvorved han baade har vakt Haab og tilfredsstillet Forventninger«, og det holder ham for at være aldeles moden til Rejsen. Dog naaede han først i 1838 at faa Løfte paa Rejseunderstøttelse fra 1839 af i to Aar med 600 Rdl. aarlig, og i Juni 1840 fik han tillige et Aars Stipendium paa 600 Rdl. fra Akademiet selv.

621

Saa snart han havde faaet Løfte paa Stipendiet, rejste han, uden at tage sin Hustru med, i August 1838, sammen med Hilker, over Berlin, Dresden og Miinchen til Italien. Sent paa Aaret naaede han til Rom, hvor hans Søster, gift med Medaillør Krohn, allerede opholdt sig. I Samliv med Slægt og Venner, blandt hvilke ogsaa Maleren Const. Hansen, tilbragte han Vinteren med flittigt at granske Verdensstadens rige Kunstskatte. Han begyndte først at male efter Naturen, da han den følgende Sommer gjorde Udflugter til Neapel, Sorrent og Capri i Følge med Const. Hansen. I de Studier, han der gjorde, var det, som om den syditalienske Naturs hele Fylde og pragtfulde Form- og Farveskønhed saaledes gik op for hans indre Blik, at Indtrykket holdt sig frisk og levende; thi efter Hjemkomsten malede han næsten udelukkende Æmner fra Italien.

I 1840 var han hjemme i København, men først i September 1842, da han havde et udført Billede færdigt, »Parti fra Sydsiden af Øen Capri«, foreviste han dette for Akademiet og blev agreeret den 19. September med 12 Stemmer mod 2. Til Opgave for Reception fik han »Et Parti af den italienske Kyst ved Middelhavet«. I den nærmest følgende Tid fuldførte han et stort Maleri, »Kystparti ved Capri; Morgen«, som blev udstillet 1844 og købt til den kgl. Malerisamling. Det er det Billede, som vistnok fyldigst karakteriserer Købke i hans sidste Periode. Ved Siden af en samvittighedsfuld Redegørelse for alle Enkeltheder udmærker dette Værk sig ved en malerisk Holdning, en Dybde og en Glans i Farven, en Rigdom i Tonen, som gør det til en af de fremtrædende Mærkestene i den danske Kunsts Udvikling. Selv om en senere Tid har tilegnet sig en større Frihed og Lethed i Foredraget, vil Købkes Billede altid beholde sit Værd for Kunstneren ikke mindre end for Beskueren ved den jævne, fordringsløse Sandhed, hvormed han forstod at gribe Virkningen i Sollyset ikke mindre end Formens Ejendommelighed, Havets dybe Blaa ikke mindre end de italienske Fiskeres Individualitet og Racepræg. Foruden dette malede han et mindre Billede, »En Pergola«, hvori det friske, solbeskinnede Vinløv smukt harmonerer med de stærke Farver, den unge Kvinde bærer, som sidder i Skyggen med sit Barn. Dette Billede, som blev købt af Kunstforeningen, og nu tilhører Grosserer Le Maire, gjorde saa megen Lykke, at han maatte gentage det; men Gentagelsen blev ikke fuldført.

Ikke alene disse Arbejder, nogle Portræter og Udførelsen af Dekorationer i Stuk og al Fresco i Thorvaldsens Museum (1845—46)

622

havde sinket Fuldendelsen af hans Medlemsstykke; hans Hustrus gentagne Sygdom og andre Bekymringer havde virket nok saa meget til at hæmme hans Arbejdskraft. Efter at Akademiet i Oktober 1844 havde givet ham to Aars Udsættelse, tog han endelig i 1846 fat paa »Parti af Marina piccola paa Capri«, der skulde være hans Medlems-stykke. Uagtet Kommissærerne havde indstillet hans Arbejde til Antagelse, og den ene af disse, J. P. Møller, ved Afstemningen aabenlyst havde givet ham sit Ja, overraskedes Kunstneren paa det smærteligste ved, at Billedet dog forkastedes, om end med et ringe Overtal (10 Stemmer mod 7). Det er vanskeligt nu at gøre Rede for Grunden til, at dette Billede blev forkastet, hvad enten det har været, at Kunstneren, efter at have udstillet saa fortrinlige Billeder, virkelig skuffede Akademiets Forventninger, eller at dette, ved at stille for overspændte Krav til Kunstneren, har ladet sig forlede til en Uretfærdighed. Han tog sig imidlertid Sagens Udfald overordentlig nær, og dette, i Forening med Sorgen over alvorlige Dødsfald i hans nærmeste Familie, tyngede ham haardt. Dog syntes det, som om han var ved at genvinde sin Sjælesundhed og Arbejdslyst; han malede, foruden den ovennævnte Gentagelse, et Par mindre Figurbilleder og Portræter, da, idet en Forkølelse gik over til Lungebetændelse, Døden hurtig bortrev ham den 7. Februar 1848,-og endnu samme Aar fulgte hans Hustru ham i Graven. Et i Rom af Marstrand malet Portræt bevarer hans Træk.

Købke var nok saa meget Figurmaler som Landskabsmaler, om end Omstændigheder her hjemme og de overvældende Indtryk af den italienske Natur førte ham saa meget ind paa Landskabsmaleriet, at hans Hovedbilleder ere komne til at tilhøre denne Retning. Hvis han havde levet, synes han i Fremtiden med mest Forkærlighed at have villet hellige sig til Figurmaleriet, maaske særlig Portrætet. Foruden enkelte smaa Livsbilleder har han nemlig i det Hele malet ikke faa Portræter, hvoraf flere i Knæstykke og hele Figurer i Legemsstørrelse, saaledes H. E. Freunds Portræt, som nu tilhører Kunstakademiet. Endog naar Kunstneren selv ikke var fornøjet med sit Værk og mismodig satte det til Side, udmærkede disse Portræter sig sædvanligvis ved god Lighed og en aandfuld Opfattelse, men Totalindtrykket, navnlig af Farven, var ikke saa øjeblikkelig tiltalende som i hans Landskaber. Hans Levned og Kunstnervirksomhed er i 1893 bleven udførlig behandlet af E. Hannover.

(Selmers Nekr. Saml. I, S. 341—47. Priv. Medd. Bricka, IX, 618. V. Købke, Stamtavle. Skifteretten i Prov. Arch. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

623

Købke. Ludvig Christian Johan Købke, Figurmaler og Xylograf, blev født den 21. Jannar 1859 i Nykøbing paa Sjælland, Forældrene den Gang boede. Han var Søn af nuværende Distriktslæge i Ærøeskøbing Sofus Nikolaj Vilhelm Købke (f. 1828) og dennes første Hustru Ida Frederikke f. Aarss (f. 1837, d. 1864). Dimitteret af C. V. Nielsen til Kunstakademiet gennemgik han dets Skoler fra Februar 1876 til Januar 1882, da han malede til Afgang; men fik ikke Afgangsbevis. Han udstillede i 1883—84 et Par Genrebilleder, lagde sig derpaa efter Xylografien og udstillede i 1889 en Ramme med Aftryk af Træsnit. Faa A ar efter afgik han ved Døden den 31. Maj 1895. Han var en fjærnere Slægtning af C. S. Købke.

(Priv. Medd. Akad. Dsk. Lægest. 6. Udg. Udst. Fortegn. Begr. Kontor.)

Kølle. Claus Anton Kølk, Landskabsmaler, Søn af Christian Frederik Kølle (f. 1791, d. 1857), Skriver paa et Birkekontor paa Lolland, og Elisabeth Margrethe f. Møller (f. 1792, d. 1873), blev født i Sandby (Linnelse) paa Lolland den 25. November 1827. Han kom i 1842 til København, for at sættes i Malerlære hos Dekorationsmaler C. J. A. LøfHer, og begyndte samtidig at gaa paa Kunstakademiet. I 1847 blev han Svend og tillige Elev af Dekorations-klassen. Ved Siden heraf gik han over i Modelskolen i 1848, vandt 1850 Akademiets mindre Sølvmedaille for en Modelfigur, 1851 den samme Medaille i Dekorationsskolen for »Et Theaterloft« og 1852 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Nu vovede han i 1853 at konkurrere til den mindre Guldmedaille, da Opgaven var »Barnemordet i Bethlehem«, men Forsøget glippede, og hvorvel han udstillede et Par Portræter og et Landskab (1853—54) synes han dog at have villet hellige sig ganske til Dekorationsfaget; thi, efter at han samme Vinter havde arbejdet under Lorens Frølich i Overappella-tionsrettens Sal i Flensborg, søgte han Understøttelse af den Reiersenske Fond som Dekorationsmaler og var i 1854 paa en Rejse i Tyskland, hvor han navnlig opholdt sig i Dresden og Miinchen.

Hvilke Frugter Kølles lille Rejse har baaret for Dekorations-maleriet, er ikke let at sige, og selv udtalte han sig altid spøgende om dette sit Forsøg. Derimod var Rejsen i andre Henseender til Gavn for hans Udvikling. Han synes at være kommen paa det Rene med, at han vilde højere op i Kunstens Rige end til Dekora-tionsmaleriet, men endnu vaklede han mellem Valget af Figurmaleri og Landskab. At det ikke var Brist paa Ævne, der drog ham bort fra Figurmaleriet, er der mange Vidnesbyrd om. Ikke alene vedblev

624

han med Sikkerhed og Lethed at tegne Portræter, men indtil 1858 udstillede han stadig Figurbilleder ved Siden af Landskaber; i 1855 fik han den Neuhausenske Præmie for »Et Barneportræt« og i 1857 udstillede han endog en Altertavle, »Christus i Emaus«. Landskabsmaleriet drog ham imidlertid mere og mere til sig, i 1858 fik han en Rejseunderstøttelse paa 3ooRdl. fra Akademiet, som han benyttede til Landskabsstudier i Indlandet. Hans Talent udfoldede sig snart saa smukt, som det store Billede paa den kgl. Malerisamling (udst. 1860), »Eftermiddag ved Himmelbjærget«, allerede bærer Vidne om. Samme Aar fik han Akademiets Rejsestipendium paa 600 Rdl., der fornyedes for det følgende Aar, og disse to Aar tilbragte han i Rom og dets Omegn, sammen med Bloch, Dorph, Billedhuggerne Bissen og Evens o. fl. a.

Hans første Billeder fra Italien, som »Parti af Colosseum« og »Romas og Vestas Tempel« (udst. 1862), ligne i Sikkerhed og Finhed Const. Hansens eller Købkes Fremstillinger af saadanne Æmner. Senere dannede han sig en selvstændigere Opfattelsesmaade, og i Landskaber fra Roms Omegn møder os den milde, poetiske Stemning, som hører til Kølles Hovedfortrin som Maler. Et af hans smukkeste Billeder fra denne Tid er »Parti ved Nemisøen« (udst. 1862, Konsul A. Hage). Efter Hjemkomsten vendte han tilbage til Gengivelser af sit Fædrelands Natur, hvortil han paa mindre Sommerrejser gjorde Studier. Snart var han i Fyn, snart paa Møen, snart i Nordsjælland; men tiest dvælede han ved Motiver fra Jægersborg Dyrehave eller Ordrup. Af hans Billeder kan fremhæves »Parti i Vinderød Skov« (1866), »Taleren, Parti af Møens Klint« (1867), i en fint opfattet Sølvtone, »Rainfang ved en Havremark, Motiv fra Slesvig« (1870, købt af Kunstforeningen, tilh. Stiftsdame Bjelke), hvilket udmærkede sig ved større Rigdom i Farven end tidligere Billeder af Kølle. I det mindre Billede, »I Skoven om Foraaret« (1866), kappedes han saa at sige med Blomstermaleren ved at drage Landskabets Forgrund nærmere til Øjet og gengive Skovbundens bugnende Blomsterfylde. Dog er det et virkeligt Landskab, hvori Blikket udover Anemonernes jomfruelige Vrimmel lokkes ind i Dybden af den vaarfriske Skov. For sine i 1866 udstillede Arbejder, som ogsaa hører til Blomsten af hans Kunst, fik han, rigtignok lidt sent, naar man kaster Blikket tilbage paa, hvad han allerede havde ydet, den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere.

625

I 1867 fulgte han Baron C. Stampe paa en Rejse til Biarritz, hvorfra han malede et Par Smaapartier; men allerede fra den Tid fik han de jævnlige Gigttilfælde, som trykkede ham meget; i 1869 gjorde han en Baderejse til Aachen, som det syntes uden Gavn; dog var der ingen Nedgang i hans Kunst, som i hans Helbred. Efter at have skrantet et Par Aar endnu fik han i August 1872 en Lungebetændelse, der endte hans Liv paa Kommunehospitalet. Den 2. September var han død. Den 25. April 1871 var han bleven Medlem af Kunstakademiet, og for 1872 havde han faaet det Ancherske Rejselegat, som han ikke kom til at benytte. Kølle var ikke gift; han var en mild, fordringsløs Karakter, tro mod Venner, overbærende mod anderledes sindede. Hans stille, bløde Natur prægede sig ogsaa i hans Kunst. Han yndede ikke stærke Naturoptrin og prøvede aldrig paa at gengive dem. Det var Naturens venligste Træk, der mest fængslede hans Opmærksomhed. Men hvor meget man end, især i hans tidligere Billeder og selv endnu i hans Arbejder fra Italien, beundrede Stemningens Dybde, den rene, aandfulde Følelse i Gengivelsen, savnede man dog noget mere Kraft i Farven og en nøjere Redegørelse i Enkelthederne. Finheden blev undertiden til Svaghed. Men navnlig efter 1866 fremtraadte en Forandring; han blev bestemtere i Modelleringen, klarere og rigere i Farven uden derfor at tabe sin Ævne til at sammenholde det Hele i en skøn harmonisk Hovedtone. Den kgl. Malerisamling købte i hans næstsidste Leveaar et af hans Billeder fra Møen, dog maaske ikke det, hvori hans nye Fortrin tydeligst var prægede. Kunstforeningen købte ikke mindre end fjorten Billeder hos ham i Løbet af hans Kunstnertid, deriblandt de fleste af dem, her ere fremhævede. Han har raderet to smaa, men smukt følte Landskaber, som blev udgivne af Raderforeningen.

(Priv. Medd. Bricka, IX, 624. S. Moller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Kunstforen. Hist.)

Kølle. Claus Christian Kølle, Lithograf, født i Bandholm den 8. April 1858, er Søn af Skibsfører, senere Skibsreder Olaf Grethæus Kølle (f. 1817, d. 1871) og Christiane Charlotte Amalie f. Meier (Plejedatter Appel, f. ⁴/o 1829). Han lærte Lithografien hos C. V. Tegner, og dimitteredes fra det techniske Institut til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte 1876—77. Han arbejdede forskellige Steder i Udlandet, tildels med Understøttelse fra den Reiersenske Fond og Indenrigsministeriet 1881—86. I 1892—93 var han i Virksomhed i New York, men har forøvrigt arbejdet her