Index

 

Lahde. Gerhard Ludvig Lahde, Kobberstikker, født den 19. (ikke 17.) Oktober 1765 i Bremen, var Søn af en Skrædermester Lahde der, som førte et større Værksted. Hans Fader bestamte ham til den gejstlige Stand, og han gik syv Aar i Latinskolen; men da han var noget forvoxen, ved at være falden ned fra en Barne­stol, kunde han ikke blive Præst og skulde derfor vælge et Haand-værk. Faderen ønskede, han skulde være Skræder, men da han selv havde Lyst til at være Kunstner, valgte han at blive Guldsmed, fordi han i dette Haandværk lærte at tegne. Han kom nu i Guld­smedlære i Kiel, og efter at han var bleven Svend, besluttede han at- tage til København for at uddanne sig til Kunstner ved Akademiet der. Faderen truede med at gøre ham arveløs, men uden at lade sig skræmme heraf rejste han i 1787 til København i Følge med en Malersvend fra Kiel, den senere saa ansete Blomstermaler Ditlev Fritzsch. Et varmt Venskab vedblev at forbinde disse tvende Kunstnere; i København sluttede ogsaa Thorvaldsen, skønt noget yngre, sig til deres Kreds.

Samtidig med at Lahde ernærede sig som Guldsmed, især ved at lave Spænder, og havde det smaat nok, da han slet ingen Hjælp fik fra Hjemmet, * begyndte han strax at gaa paa Kunstakademiet, hvor han i Oktober 1789 blev Elev af Modelskolen og den 5. Juli 1790 vandt den mindre Sølvmedaille. Da dette Maal var naaet, rejste han til Bremen for at udsone sig med Faderen, hvilket lykkedes ved en Slægtnings Hjælp. Imidlertid havde han lært at stikke i Kobber hos J. F. Clemens, og dedicerede et af sine første Stik, »Terpsichore og Kalliope« efter Guercino, til Magistraten i Bremen. Af et andet Blad »Der schmerzhafte Verlust« efter Mieris, lod han Indtægten tilfalde denne sin Fødeby. Til Gengæld fik han et Stipen­dium af Staden, der satte ham i Stand til at .vende tilbage til Køben­havn, hvor han i 1791 vandt Akademiets store Sølvmedaille, og den 19. Marts 1792 den mindre Guldmedaille for Stikket »Abraham og Hagar« efter et Maleri af Guercino i det kgl. Kunstkammer. Lahde synes nu at have tænkt paa at vende tilbage til Tyskland, thi i Maj s. A. fik han, »da han agtede at rejse til sin Fødeby«, Akademiets Vidnesbyrd for, hvilke Medailler han havde vundet. Han maa imid­lertid have betænkt sig, thi snart efter søgte han dansk Indfødsret,

¹ Hans Spiseseddel om Middagen lød den Gang: >To Dage i Ugen Vand­grød, to Dage kogte Kartofler, .to Dage Smørrebrød, om Søndagen en Portion Kødsuppe.«

 

3

som blev meddelt ham den 20. September 1792. Paa et Portræt af August Hennings efter Juels Maleri søgte han derpaa i 1793 at blive agreeret ved Akademiet; men da dette ikke »fandt ham stærk nok«, bad han nogle Aar senere om Rejsestipendium og strax efter om at blive Medlem af Akademiet paa et Portræt af Hertugen af Augustenborg i hel Figur efter Graffs Maleri (April 1796). Da Akademiet ikke vilde gaa ind paa hans Ønsker, hverken i den ene eller i den anden Retning, bad han om i det mindste at blive agreeret paa det indsendte Blad, men Akademiet svarede ham, at hans Indfødsret først galdt ved Akademiet til Stipendium eller Agreation, naar han havde vundet den store Guldmedaille. Denne prøvede han aldrig paa at vinde, og han traadte saaledes ikke senere i noget nærmere Forhold til Akademiet, hvorvel han flere Gange forærede det Aftryk af sine Blade.

Imidlertid havde Lahde vundet Navn i København som en heldig Portrætstikker, thi det kobberstukne Portræt, især i mindre Format, spillede den Gang samme Rolle, som i senere Tid de lithograferede og endnu senere de fotograferede Portræter, og i 1799 blev han udnævnt til Hofkobberstikker. Han havde saa meget at. fortjene, at han i 1796 indgik Ægteskab med Charlotte Dorothea Eleonore Werner, en meget smuk Landsmandinde fra Grabow, hvis Fader var Skomager i København. Men allerede den 3. August 1803 døde hun efter at have født ham to Døtre, hvoraf den ene er Moder til Professor Panum, og en Søn, som er optraadt i Litera-turen. Lægen Klingberg, som tillige var Lahdes Ven, formaaede ham til, efter denne Sorg, at foretage en Udenlandsrejse. Han søgte Fonden ad usus publicus om en Rejseunderstøttelse paa 5—600 Rdl. d. C. aarlig i 4 til 6 Aar; men fik dog kun 300 Rdl. »engang for alle«. Han rejste bort i Slutningen af 1803 og vendte tilbage i Januar 1804. Aaret efter (1805) købte han det Hus i Gothersgade {Matr.-Nr. 125), hvor Eckersberg og Senn boede hos ham (jfr. Eckers-berg), og her indrettede han i 1808 en Udstilling, for største Delen af Eckersbergs Arbejder, til »den lidende Menneskeheds Under­støttelse«, d. v. s. til Indtægt for de ved Bombardementet brandlidte. Herom skrev en god Ven af ham, Fattigforstander Behrend, en meget indbydende Anmeldelse i Nyeste Skilderie, April 1808. Udstillingen indbragte 2^77 Rdl. Samme Aar søgte Lahde om at blive Professor i Anatomi ved Kunstakademiet, sammen med Abildgaard, men Klingberg blev dem begge foretrukken. I 1811 søgte han atter om 500 Rdl. aarlig i to Aar, men fik ogsaa denne Gang kun 300 Rdl.

 

4

i alt; men det kan ikke ses, om han virkelig rejste; i al Fald var det kun for kort Tid. Efter 17 Aars Enkestand giftede han sig igen 1820 med Marie Tonnum. I sine senere Aar indlod han sig i nogle mindre heldige Foretagender, navnlig Køb af Huse, og i 1832 blev han ramt af et Slagtilfælde, som den (29.) 30. November 1833 gjorde Ende paa hans Liv.

Lahde var en for sin Tid ganske dygtig Kobberstikker, navnlig tegnede og stak han Portræter sirlig og net. Tillige var han en ret klog Forretningsmand, forstod at imødekomme Publikums Trang i rette Øjeblik, og selv om mange af de Blade, som Begivenhederne fremkaldte, ikke have blivende Kunstværd, er deres Betydning desto større som historiske Aktstykker, saa meget mere, fordi de ved Tidernes Ugunst ere nærved at forsvinde. Han synes paa samme Tid at være greben af en varm Følelse for sit nye Fædreland, saa-ledes at han ikke sjælden bestemte Indtægten af Billedernes Salg til »patriotiske« Øjemed. Hans første Værk i denne Retning frem-kaldtes ved Christiansborg Slots Brand 1794, den blev fremstillet paa to Blade; Aaret efter saa man Branden i København den 5. til 7. Juni gengivet i sex Kobbere. Disse Stik i temmelig stort Folio­format var udførte i en let, fri Manér, tildels med Radernaalen, saa-ledes at de kunde sælges baade i sorte Aftryk og i Exemplarer, som koloreredes i Haanden, i Førstningen af en Mand, der hed Wolfram, senere af Lahdes to Døtre. De følgende Aar var mest helligede Portræter; foruden en Del kgl. Portræter udgav han (1798—1801) »Samling af fortjente Mænds Portræter med biografiske Efterret­ninger«, 3 Bind, med i alt tolv Portræter. I samme Tidsrum udgav han tillige et Par Tegnebøger og J. J. Bruuns Prospekter (s. d.) med ny Text i tre forskellige Rækker, i alt 60 Blade, samt fire Stik efter E. Pauelsens Malerier, de tre over fædrelandshistoriske Emner, det fjerde- et norsk Landskab. Disse Blade solgtes ligeledes illuminerede. Slaget paa Københavns Red 1801 fremkaldte flere Blade, hvoraf et, Fremstilling af selve Slaget med Text af Sander, blev solgt til Ind­tægt for »et Minde paa de faldnes Grav«. En mellemliggende Tid udfyldtes bl. a. med Fortegninger, Brodermønstre, et nyt Bind »Por­træter«, nogle særskilte Portræter af Skuespillerinder og »Klæde­dragter i København«. Tillige begyndte han Udgivelsen af Mindes­mærker ved København med biografiske Efterretninger« (1801), som først senere afsluttedes (1810), da imidlertid en ny for Danmark sørgelig Begivenhed, Københavns Belejring og Bombardement (1807} blev fremstillet i en Mængde Blade, hvortil, som ovenfor omtalt,

 

5

Eckersbérg tildels malede eller tegnede Originalerne. Imidlertid havde hans Ungdomsven, Thorvaldsen, vundet europæisk Navnkundighed, og i 1814 udgav Lahde derfor »Tolv Figurer til Tegneøvelser efter Thorvaldsen med poetiske Forklaringer af A. Oehlenschlæger o. s. v.«. Senere udkom »Klædedragter i København«, hvoraf tre Hæfter var udgivne i 1806, i en ny udvidet Udgave med poetisk Text af Sander under Titel »Det daglige Liv i Hovedstaden« (1818); Originalerne hertil var tegnede dels af Eckersbérg, dels af Senn. Ogsaa andre af Eckersbergs Malerier stak han, f. Ex. »En falden Piges Historie« i fire Blade. I sine senere Aar udgav han mest Fortegningsværker, »Elementarværk i Tegnekunsten«, »Pomone« og flere, der vistnok havde megen Fortjeneste for deres Tid og utvivlsomt have stiftet Gavn; men de ere nu, som saa mange efterfølgende Værker, for­ældede og afløste af andre. Fonden ad usus publicos bemyndigedes flere Gange til at støtte disse hans Fortegningsværker ved at sub­skribere derpaa (130 Expl., senere flere).

(Weinw., S. 231. do. Lex. Dagen 1834, Nr. 3—4, Erslew, Forf. Lex., II, S. 90. Suppl., II, S. 133. Weilbach, C. V. Eckersbérg, S. 9 — 13 og Anm. S. 171—72. Trykt Fortegn, over Lahdes Arbejder (omtr. 1810). Thiele, Thorv., I, S. 32. Skild. 1804, Sp. 416, 635; 1808, Sp. 799—800, 1653; 1809, Sp. 1512; 1810, Sp. 718, 949; 1811, d. u. Juni; 1812, Sp. 1551—52; 1813, Sp. 917, 1278; 1814, Sp. 522; 1817, Sp. 1472; 1819, Sp. 1327; 1823, Sp. 1664; 1829, Sp. 837. Saml., 1792, 171. Vejviseren 1809. Akad. Skifteretten. Krohn. I, 134—142.)

 

Langballe. Osvald Viggo Rosendahl Langbalk, Architekt, er Søn af Snedkermester Christian Rosendahl Langballe (f. 1817, d. 1895) og Karen Charlotte Margrethe f. Lindemann (f. 1820, d. 1884) og er født i København den 23. Maj 1859. Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære og blev fra det technicke Institut dimittere! til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1876 til den 23. December 1882, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Siden 1884 har han arbejdet under V. Dahlerup, fra 1891 som Konduktør ved- Glyptothekets Opførelse. Samtidig virkede han paa forskellig Maade, tildels i kunstindustriel Retning, indtil han i 1887 vandt den mindre Guldmedaille for et fyrsteligt Residensslot. Aaret efter havde han paa den store Udstilling et Møblement »i Almuestil«, der vakte megen Opmærksomhed; i 1889 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.) og ægtede den 14. December s. A. Augusta Vilhelmine Frederiksen (f. 1862), Datter af fhv. Færgeejer Carl Frederik Frederiksen (f. 1811) og Johanne Henriette f. Stybe (f. 1824, d. 1882). Paa sin Stipendierejse besøgte han Tyskland,

 

6

Østerrig og Italien og paa en senere Rejse, som han foretog for Glyptothekets Regning, besøgte han Frankrig for at lære Savonniére-Stenen nøjere at kende.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. 1895, ^Nr- ²43-)

 

Lange. Bertel Lange, Architekt, var i Christian IV's Tid Byg­mester og Indvaaner i København. Med ham sluttede Kongen den 17. Marts 1610 en »Fortingning« om, at han skulde føre Tilsyn med Opførelsen af Rosenborg Slot og andre Byggearbejder, og den 8. Maj 1617 blev der gjort Afregning med ham, hvorved et Rest­beløb for hans Arbejde blev ham udbetalt. Han synes at have været kgl. Bygmester indtil den 27. September 1619, da M. Weichnit faar Ansættelse; men om Lange da er død, kan ikke ses.

(F. R. Friis Saml., 22 flg.    Medd fra Rentek. 1872, S. 195.)

 

Lange. Søren Læssøe Lange, Landskabsmaler, født -1760 i Faaborg, kom 1781 til København for at uddanne sig ved Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik, saaledes at han i 1785 blev Elev af Modelskolen, i Januar 1786 vandt den mindre og to Aar efter den store Sølvmedaille. Som Elev kopierede han nogle Por­træter, men ellers gjorde han Landskabsmaleriet til sit Hovedfag. Imidlertid malede han ogsaa originale Portræter, maaske snarest i sin Hjemstavn Fyn; i Hesselager Kirke ved Svendborg findes Por­træter af Sognepræsten der, Herman Landt, hans Hustru Casta Mag-dalene f. Werchmester og deres Søn Povl Henrik, tre Aar gammel, alle tre »malede af S. L. Lange 1791«. I 1796 søgte han ved E. H. Løfflers Død om en Informatorplads ved Akademiet, men fik den ikke; derimod skal han i Følge Ftisslis Opgivelse i 1804 have faaet en Æresmedaille i Guld af Kongen (»Hoffet i København«), og det følgende Aar begyndte han Udgivelsen af en Række raderede Landskaber af indenlandske Egne, som solgtes illuminerede. I August 1805 var tolv udkomne, som rostes for »interessante Situa­tioner og naturlig Fremstilling«, og han havde endnu fire under Arbejde. I 1822 søgte han Understøttelse af Fonden ad usus publicos til en Rejse i Holsten, for at fortsætte sin Billedrække af inden­landske Prospekter; men han fik intet. Paa den offentlige Udstilling havde han kun én Gang Arbejder, nemlig i 1814 to malede og et tegnet Landskab efter Naturen. I den kgl. Kobberstiksamling er der to kolorerede Raderinger fra Møens Klint og et raderet Prospekt. Krohn nævner 62 raderede Blade. Han synes at have levet som

 

7

ugift, og den 19. Juni 1828 døde »den blide, vennesalige og retskafne Olding efter nogle Dages Sygeleje«. Hans Død kundgjordes i Adresseavisen af »en af hans første Ungdomsvenner«, og nogle Dage efter stod der. et temmelig indholdsløst Vers over ham.

(Weinw., S. 197. do. Lex. Skild. 1805, Sp. 1386. Akad.' Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn, I, 122—23, Skifteretten. Adresseav. 1828, Nr. 147. . Fiissli Kst. Lex. Suppl., S. 672.)

 

Langer. Olaf Viggo Peter Hansen Langer, Landskabsmaler, født den n. December 1860 i Schonefeld (Rendnitz) ved Leipzig, hvor Faderen den Gang boede, er Søn af Xylograf Hans Peter Hansen (s. d.) og Sofia Aurelia Clara f. Langer. I 1863 kom han med Forældrene til København, hvor han 1876 kom i Malerlære og dimitteret af V. Kyhn fik Plads i Kunstakademiet, hvis Klasser han gennemgik fra Juni 1877 til Maj 1886. I 1884—85 malede han tillige under C. Bloch. Han kom ind paa Akademiet under sit fædrene Navn og udstillede fra 1882 til 1884 som Viggo P. Hansen, men har siden 1885 med kgl. Bevilling kaldt sig Viggo Langer, idet han antog sin Moders Efternavn. Først ved Lov af 13. Marts 1891 fik han (²⁷/_t 1892) dansk Indfødsret. Han har udstillet meget flittigt paa Foraarsudstillingerne og vakte navnlig Opmærksomhed ved sine Billeder fra Skovkløfterne ved Lellinge, hvor han var bosat fra 1887 til 1890. »En af Stormen væltet Bøg i Jægersborg Hegn, November­stemning« var udstillet 1883 og tillige ved den nordiske Kunst­udstilling (tilh. Kommandør U. Gad). Langer har haft mindre Under­støttelser fra Udstillingsfonden og den Råben - Levetzauske Fond og var i Foraaret 1893 paa et Studieophold i Paris. Hah har tegnet meget for »Ude og Hjemme«, »Illustreret Tidende« m. m. Han ægtede den 4. April 1885 Malerinden Louise Frederikke Caroline du Plessis de Richelieu, født i Løjt i Sønderjylland den i. Juni 1854 og Datter af Sognepræst Louis Armand Emanuel Septimanie du Plessis de Richelieu (f. 1821, d. 1859 paa St. Thomas) og Frederikke Karen Elisabeth Christiane f. Ulstrup (f. 1829 i Reykjavik). Hun har kun udstillet én Gang under sit Pigenavn, nemlig 1884 »Stillleben«.

(Priv. Medd.    Wiberg.    A'kad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lanng.. Edgar Rosenørn Lanng, Architekt, født den 6. Marts 1850 i Nyborg, var Søn af Overlæge Mathias Christian Peder Otto Lanng (f. 1810, d. 1889) og Marie Louise f. Rosenørn (f. 1818). Han var i tre Aar i Tømrerlære og besøgte Kunstakademiet fra

 

8

1867 til 30. Juni 1875, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han udstillede 1877 en Tegning til et Landsted, men døde allerede den 20. August 1885.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, Forf. Lex., II, S. 103 og Suppl. II, 145. Pers. Tidskr. 2 R. I. T. 39, og V. T. 39.)

 

Larsen. Adolf Alfred Larsen, Landskabsmaler, født den 27. No­vember 1856 i København, er Søn af Farver Jens Larsen og Franzine Marie f. Merkel. Paa Grund af Forældrenes Kaar var han først i Cigarmagerlære, men kom i sit 18. Aar ind i det techniske Selskabs Skole (techn. Inst.) og blev derfra dimitteret til Kunstakademiet i November 1879. Samtidig havde han været i Malerlære og foretog efter endt Læretid en mindre Rejse til Udlandet med Understøttelse fra Kultusmirrkteriet. Kunstakademiets Skoler besøgte han kun til Januar 1881 og uddannede sig derpaa væsentlig paa egen Haand til Landskabsmaler. Han begyndte at udstille 1887, vandt 1889 den Sødringske Opmuntringspræmie for »Septemberdag ved Valby« og fik samme Aar en lille Rejseunderstøttelse til Indlandet fra Akademiet; i 1891 vandt han en Opmuntringspræmie ved den Neuhausenske Konkurs for »Opklarende Vejr; Jydsk Landskab« og 1893 den egent­lige Præmie ved samme Konkurs for »Inde i Skoven« (tilh. kgl. Malerisml.)-, i 1895 solgte han »Vinteraften« ligeledes til den kgl. Malerisamling. I 1894 havde han Bjelkes Legat (600 Kr.). Den 14. Juli 1884 havde han ægtet Laurine Mathilde Kirstine Jensen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Alfred Valdemar Larsen, Maler, er født den 12. Maj 1860 i Stenderup ved Horsens, hvor Faderen Sindahl Larsen (f. 1808, d. 1888) den Gang var Skolelærer og Kirkesanger; Moderen hedder Jensine Sofie Magdalene f. Schøler (f. 1816), en Søster til Kobber-Stikker C. P. Schøler (s. d.). Han kom 1875 i Billedskærerlære i København, men forlod dette Fag efter et Par Aars Forløb og ernærede sig derefter som fotografisk Retouchør, samtidig med at han besøgte det techniske Selskabs Skole og tegnede hos C. F. Andersen. Han gennemgik'Akademiet fra Oktober 1878 til Januar 1884, men tog ikke Afgangsbevis, og besøgte derefter Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Han begyndte at udstille 1883 og indtraadte samtidig hos Kobberstikker Ballin (s. d.) for at uddanne sig i dennes Fag, men da denne døde allerede i Marts 1885, opgav han atter Kobber­stikkerkunsten. Han har siden udstillet dels Landskaber og Byg-

 

9

ninger, dels Figurbilleder. Han har ogsaa tegnet en Del Illustra­tioner, saaledes til den ny Udgave af Fabricius' Danmarks Historie, til Foreningen »Fremtidens« Gamle Huse i København m. m.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Carl Frederik Emanuel Larsen, Sømaler, Søn af exam. jur., Lars Hansen Larsen (f. 1796, d. 1824) og Louise Chri­stine f. Weinreich, blev født den 15. September 1823 og var gennem sin Moder Sødskendebarn med C. Balsgaard (s. d.). Efter sin Kon­firmation var han en kort Tid i Malerlære, men gik snart over til at blive Kunstner under Eckersbergs og Kloss' Vejledning. Han besøgte Kunstakademiet fra 1839—44, men da han hurtig valgte Sømaleriet til sit Fag, avancerede han vel i Figurtegning til Model­skolen (1847), men tog ingen Medailler. Allerede 1845 udstillede han sine første Arbejder, »Morgen ved Sjællands Kyst«, der strax blev købt til den kgl. Malerisamling, og et Søstykke. Samme Aar gjorde han med et kongeligt Skib en Rejse til Island og Færøerne. Nogle Aar efter fik han den Neuhausenske Pengepræmie for »Udsigt fra Langelinie til Toldboden; Morgenbelysning« (1851) og i 1852 Akademiets Rejseunderstøttelse. Paa en treaarig Rejse var han i England, Holland, Paris og navnlig i Sydfrankrig, hvorfra han hjem­bragte mange Studier fra Middelhavet og Kysterne derved. To af hans efter Studier fra Rejsen udførte Billeder, »Aften ved Middel­havet« (Parti ved Marseille) og« »Havnen ved Nieuwe Diep i Nord­holland«, der begge var udstillede 1854, købtes til den kgl. Maleri­samling. Endelig solgte han i 1856 sit største og maaske livligste Billede, »En Formiddag i Øresund, Linieskibet Valdemar krydser Sundet ind i en frisk Bramsejls Kuling«, ligeledes til den kgl. Malerisamling. Hans øvrige Arbejder ere i privat Eje. I 1855 søgte han om at blive agreeret ved Akademiet, som formaaede ham til at tage sit Andragende tilbage. Da han imidlertid i 1857 atter meldte sig, blev Agréation nægtet. Han har tillige raderet, dels nogle Partier fra Island, dels Søbilleder fra Danmark selv, Kronborg og »Kanonbaade under Als«, i alt 8 Blade. Efter knap to Dages Sygdom døde han ugift i ung Alder den 14. September 1859.

Larsen var som Sømaler Eckersbergs Lærling, om han end søgte Lejlighed til at se og gengive Søen under stærkere Brydninger, end den gamle Mester sædvanlig valgte. Han havde Sans for en frisk og levende Behandling af Enkelthederne og ordnede sine Bil­leder smukt, men var ikke altid tilstrækkelig Herre over Farven til

 

10

at bringe den rette Ro og Helhed i Indtrykket. I det ovennævnte store Billede fra Øresund, som vistnok maa regnes for hans Hoved­værk, er saaledes de friske blaa Bølger, den stærkt skyede Luft, det kækt fremsejlende mægtige Skib, hvert for sig sandt og kraftigt følt, men Øjet savner den fulde Harmoni mellem de enkelte Dele. Kunst­neren blev imidlertid bortreven midt i en tilsyneladende rask fremad­skridende Udvikling, saaledes at selv hans seneste Arbejder snarere staa som uopfyldte Løfter om en dygtig Fremtid end som det naaede Maal.

(Nekrolog, Berl. Tid. 14. Okt. 1859. Priv. Medd. Kst. og Æsth., S. 192. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Christen Larsen, Architekt, Søn af Bomforpagter Gaard-ejer Peter Larsen (f. 1816, d. 1878) og Gertrud Magdalene f. Wejbye (f. 1821), er født i København den 22. Maj 1857. Han lærte først Landbrug paa Faderens Gaard i Sunojbyvester, men kom i sit 19. Aar i Tømrerlære og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret som Husbygmngs-Examinand. Forinden var han i Januar 1879 kommet ind paa Kunstakademiet og var rykket op i Architekturskolens Forberedelsesklasse. Men efter at have aftjent sin Værnepligt rejste han i 1882 med nogen Under­støttelse til Wien, hvor han arbejdede som Tømrer, og kunde saaledes først 1884 rykke op i Architekturskolen, hvorfra han den 30. Januar 1891 fik Afgangsbevis som Architekt.    Han konkurrerede i 1891 og 1892 til Guldmedaillen uden at opnaa den og arbejdede samtidig hos andre Architekter som V. Dahlerup og M. Nyrop.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst.  Fortegn.)

 

Larsen. Jens Martin Larsen, Architekt, Søn af Murer Lars Jensen (f. 1830) og Johanne f. Nielsen (f. 1822) og født i Oreby ved Skelskør den 20. August 1863, lærte først Murerhaandværket i Køben­havn, medens han samtidig besøgte det techniske Selskabs Skole og fik derfra Afgang 1887 som Husbygnings-Examinand. Forinden, i Oktober 1886, kom han ind paa Kunstakademiet, som han gennem­gik og fik den 28. Maj 1894 Afgangsbevis som Architekt. Fra 1888 til 1896 har han været Tegner hos Alb. Jensen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Larsen. Jens Vilhelm Ferdinand Larsen, Lithograf, født i København den 4. September 1830 og Søn af Overskærer Lars Peter Larsen (f. 1788, d. 1865) og Christiane f. Brodersen (f. 1795, d. 1879),

 

11

lærte Lithografien i Bing og Ferslews Stentrykkeri, tegnede hos Portrætmaler C. L. Knutzen og besøgte Kunstakademiets Skoler indtil Gibsskolen (1843—5°)- Senere har han navnlig arbejdet hos Bærent-zen & Co. (eller nu det HofFensbergske Etablissement). Blandt hans Arbejder kan nævnes en Del Blade af Værket »Billeder fra Land og Sø« (begyndt 1869) og flere store Farvetryksbilleder, hvoriblandt »Sundet ved Kronborg« efter Neumann, »København fra Søsiden« efter V. Melbye, »Parti ved Gammelstrand« efter Heinr. Hansen, og han udstillede til Stadighed, saa længe han levede. Han har tillige udstillet nogle Pennetegninger og Vandfarvebilleder. Den 28. Ok­tober 1856 blev han gift med Marie Christine Sørensen (f. 1838, d. 1878), Datter af Formand paa Toldboden Christian Sørensen (f. 1797, d. 1863) og Dorthea f. Larsen (f. 1805, d. 1876). F. Larsen døde den 22. Oktober 1892.

(Priv. Medd;    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. ²⁵/₁₀ 1892.)

 

Larsen. Johanne Larsen, Malerinde, gift med Maleren Chr. Pram Henningsen, s. d.

 

Larsen. Johannes Larsen, Portrætmaler, født den 27. December 1867 i Kerteminde, er Søn af Købmand der, Jeppe Andreas Larsen (f. 1834) og Vilhelmine Christine f. Bless (f. 1836), Søster til Maleren J. P. Bless. Efter at have taget Præliminærexamen i København, tegnede han Perspektiv hos Architekt Klingsey og besøgte Kunst­nernes Studieskole under Schwartz og Zahrtmann, hvis Skole han besøgte endnu i 1883. Tillige tegnede han en Vinter i det tech-niske Selskabs Skole. I 1891 udstillede han første Gang ved Foraars-udstillingen, »Portræt«, forestillende hans Søster; i 1892 et Landskab og et Portræt; s. A. havde'han en Understøttelse af Udstillingsfonden. Fra 1893 har han været Parthaver i den fri Udstilling og udstillet der. To Akvareller, »Andetræk« og »Raager« tilhøre H. Hirschsprungs Samling.

(Priv. Medd.    Udst. og fri Udst. Fortegn.    Kstn. Studiesk. Udst.  1895—96.)

 

Larsen. Jørgen Larsen, Billedhugger, Søn af Husmand Lars Hansen (f. 1796, d. 1865) og Maren Jørgensdatter (f. 1820), er født den 28. Juli 1851 i Lellinge ved Køge, var først i Lære hos Billed­skærer Wille og har siden arbejdet hos Hertzog og Jerichau. Han besøgte Kunstakademiet fra Januar 1870 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Den 24. April 1877 vandt

 

12

han den Neuhausenske Præmie for »En Afsked« , Gravmæle i græsk Stil. I Oktober s. A. vandt han den mindre Guldmedaille for Relieffet »Den gode Hyrde« (udf. i Marmor til Lellinge Kirke) og i 1879 vandt han den store Guldmedaille for »Odysseus genkendes af 5ine Hyrder« (Aalb. Mus.). Aaret efter fik han Akademiets store Rejsestipendium for to Aar og i 1882 et Tillæg af 800 Kr. En i Rom udført »Neapolitansk Mandolinspiller« blev i 1892 købt til Statens Samling, efter at han under et nyt Ophold i Rom 1885—88 havde udført den i Marmor. »Jubal« (udst. 1890) blev ogsaa købt til Statens Samling. Foruden adskillige mindre Arbejder har han udført to »historiske Buster« »Tycho Brahe« og »Hans Rostgaard« til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Larsen er ugift. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.) _>

 

Larsen. Jørgen Christian Larsen, Sø- og Landskabsmaler, født i København den 30. September 1815, var Søn af Vaabenmaler Ole Larsen (f. 1786 i Gudbrandsdalen, d. 1852) og Maren Cathrine f. Lindberg (f. 1798, d. 1868). Han var i Malerlære hos sin Fader, blev Svend og besøgte Kunstakademiet fra 1832 til 1837, da han blev Elev af Modelskolen. Han havde imidlertid mest Lyst til at være Kunstner og begyndte allerede 1836 at udstille som Sømaler; hans fleste Arbejder, for største Delen mindre Billeder, var Kyst­partier fra danske og de nærmeste svenske Kyster. Af dem solgte han ikke faa (7) til Kunstforeningen. I 1842 udstillede han sidste Gang, og i 1845 opgav han ganske Kunsten. Efter at han i nogle Aar havde været Landmand, kom han tilbage til København og levede ugift som Lærer ved de offentlige Skoler til sin Død den 27. Januar 1890.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Begr. Kont.)

 

Larsen. Knud Erik Larsen, Portræt- og Genremaler, født den 27. August 1865 i Vinderød ved Frederiksværk, er Søn af Lærer Jens Peter Larsen (f. 1826) og Julie f. Olsen (f. 1826). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære i København, besøgte det tech-niske Selskabs Skole og dimitteredes derfra til Kunstakademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1883 til den 30. Januar 1889, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang allerede 1887 et Portræt og har siden stadig udstillet. Som Malersvend udførte han nogle Dekorationsarbejder, men har senere, ved Siden af at male, tegnet Illustrationer til forskellige Værker, saaledes til Det

 

13

store nordiske Telegrafselskabs Jubilæums-Festskrift og til nærværende Værk. I 1890—91 støttedes han i sine Studier ved at nyde det Bjelkeske Legat i to Aar. I 1893 vandt han den Neuhausenske Præmie for et Portræt forestillende hans Fader, i 1894 fik han første Gang Aarsmedaille for »En Barnedaab i Frederiksborg Slotskirke«, der blev købt til den kgl. Malerisamling og udstillede samme Aar et Portræt af Amtsforvalter Mich. Funch i Hillerød. Aaret efter udførte han et Portræt af Professor Th. Stein for Udstillingsfonden og udstil­lede tillige et Portræt af sin Hustru. Den 8. April 1893 havde han nemlig ægtet Frederikke Elisabeth Dall (f. 1870), en Søster til Land­skabsmaler Hans Dall (s. d.).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Mathilde Minona. Marie (Mimi) Larsen, f. Schwartzkopf, Malerinde, er Datter af Etatsraad, Kontorchef i Kultusministeriet Christian Frederik Schwartzkopf (f. 1817, d. Y₃ 1893) og dennes anden Hustru Blanca Minona Malvina f. Hostrup-Schultz (f. 1824, d. ¹⁹/₃ 1893) og er født i København den 30. Januar 1851. Efter at hun havde faaet Lyst til at blive Kunstnerinde, tegnede og malede hun i flere Aar hos Carl Thomsen, var i Paris 1880—81 for at uddanne sig videre hos Barrias og Courtois, blev hæftig syg i Paris om Foraaret, men kom sig og rejste hjem med Faderen. Derefter malede hun omtrent i^l/₂ Aar hos Pietro Krohn, og udstillede første Gang ved den nordiske Udstilling i 1883 og derefter paa Foraars-udstillingerne 1884 til 1889 dels »Nature morte«, dels Figurbilleder. Paa en senere Rejse (1888) opholdt hun sig omtrent et Aar i Rom med en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond. Hun har desuden haft udstillet i Berlin 1891, i Chicago 1893 (Portræt af en brandenborgsk Bondekone) og ved Kvindernes Udstilling i 1895. Den 17. Juni 1892 ægtede hun Forfatteren Karl Halfdan Edvard Larsen, født den 28. Juli 1860, Søn af Løjtnant i Ingeniørkorpset Hans Peter Larsen (f. 1836, d. 1864) og Eleonore Christine f. Rold-stad (f. 1.836, d. 1865).

(Priv. Medd. Udst. Fortegn. Berl. Tid ²/₃ og11/8 -93- Erslew, Suppl. III, 123 om Forældre. Begr. Kont.)

 

Larsen. Peter Julius Larsen, Genremaler, født i København den 26. Juli 1818, var Søn af Overbetjent under Københavns Politi, Niels Christian Larsen (f. 1785, d. 1849) og Eleonore Dorthea f. Mønnich (f. 1780, d. 1844). Han begyndte allerede i sit tiende

 

14

Aar at besøge Kunstakademiets Elementarskole, gennemgik alle Skoler til Modelskolen, og vandt 1835 den mindre Sølvmedaille, 1837 Pengepræmien for Maleri efter den levende Model, 1840 den store Sølvmedaille. Han konkurrerede i 1845 –1847  forgæves til den Neuhausenske Præmie, som han endelig vandt i 1849 for et Figur­billede, »Scene i en sjællandsk Landsby i Sommeren 1848«, fore­stillende Soldaters Afsked fra Hjemmet for at drage i Krigen. Larsen havde udstillet fra 1836, dels mindre Figurbilleder af det daglige Liv, dels enkelte historiske Kompositioner. Et mindre Billede, »To fattige Børn; Vinterstykke«, udstillet i 1845, blev købt til den kgl. Malerisamling. I 1852 tog han med Kunstakademiets Rejseunder­støttelse til Italien, hvor han, kort efter sit Komme til Rom, blev angreben af en Brystsyge, han allerede i flere Aar havde sporet, og han døde der den 26. December 1852. Uagtet han kom saa tidlig paa Akademiet og vandt navnlig den mindre Sølvmedaille i ung Alder, synes hans senere Udvikling at have været forholdsvis lang­som. Trolds sin stadige Flid har han ikke efterladt sig mange Billeder, og da hans Livskraft tilsyneladende ret vaagnede, var den i Virkeligheden allerede brudt. En Samling af hans Haandtegninger er skænket til Kunstakademiets Bibliothek.

(Priv.  Medd.    Akad.    Reitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Larsen. Peter Knud Larsen, Architekt, er Søn af Murmester i Slagelse Erik Larsen (f. 1817, d. 1892) og er født der den n. Ok­tober 1854; hans Moder hedder Ane Kirstine Elisabeth f. Ibsen (f. 1827). Efter at have taget Præliminærexamen ved Slagelse Real­skole og lært Faderens Haandværk kom han til København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1872 lil den 24. December 1877, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I 1883 vandt han den mindre Guld-medaille for »Et Campo San to i antik Stil«. I sin Studietid havde han i 1873 besøgt Verdensudstillingen i Wien og i 1880—81 fore­taget en længere Studierejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Den 21. Marts 1884 ægtede han Anna Christine Lautrup, Adoptivdatter af Overretsassessor i Viborg Hjalmar Christian Scherven Lautrup (f. 1828) og Cecilie f. Møller og bosatte sig samtidig i Slagelse som udøvende Architekt, og har bl. a. bygget der en technisk Skole, et Arbejderhjem, en Svendeforenings-Bygning, et Ligkapel med Graver-bolig m. m. Han har ogsaa fra Slagelse deltaget et Par Gange i Konkurserne for Guldmedaillen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.     V. Richter, Jur. Stat.)

 

15

Lassen. Johan Jørgen Lassen, Maler, blev »ved General Løven­ørns Recommendation« indkaldt til Danmark 1734, rimeligvis fra Norge, for paa Hirschholm Slot at male Fremstillinger af Christian VI's norske Rejse og blev den 28. December 1736 udnævnt til Hofmaler. Senere sysselsattes han, som det synes, med Dekorationsarbejde ved Christiansborg Slot og havde en Strid med Eigtved, som i 1744 ned­satte Prisen paa hans Arbejde med over 2000 Rdl. dansk C. (6400 Kroffler), hvilken Sum dog senere ved en Retskendelse (1747) blev ham godtgjort. I 1754 indsendte han to »Perspektivstykker« til det ti Dage før oprettede Kunstakademis Præses, Grev Moltke, som Prøver paa sin Kunst, idet han gærne vilde rejse udenlands, men først ansøger om at blive Professor ved Akademiet. Under 8. April s. A. fik han det Svar, at det »for nærværende Tid ikke kan lade sig gøre«.

(Akad.  A'rchiv, s. d.  2. og 8. April  1754.    Postrytt. Jan.   1737.)

 

Lassen. Jørgen Lassen, Landskabsmaler, født omtrent 1780, besøgte Kunstakademiet i København 'og vandt 1799 den mindre og 1801 den store Sølvmedaille. Samtidig med at han uddannede sig til Landskabsmaler, søgte han Erhverv som Tegnelærer, og han yirkede- som saadan ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, da han i 1813 søgte Pladsen som Informator ved Kunstakademiet efter Mørchs .Død. Imidlertid opnaaede han først i December 1818 at blive Lærer ved Ornamentskolen efter J. G. Schow (s. d.), der ryk­kede op til anden Frihaandstegneskole, som var bleven ledig ved Propsthains Død. Men allerede i 1823 blev han suspenderet for et halvt Aar, fordi han havde taget imod Stikpenge, og i 1825 blev han afskediget fra sin Tjeneste. Siden levede han en lang Aar-række, som det synes, i det mindste mod Slutningen af sit Liv, i trange Kaar; thi han fik flere Gange (1846—49) Understøttelser af Akademiet. Han døde den 28. Februar 1850.

(Akad.    Statskal.    Skifteretten.)

 

Laub. Ditlev Christian Ernst Laub, Architekt, er født den ii. Juni 1847 i Haagerup, hvor Faderen, senere Biskop, Hardenack Otto Conrad Laub (f. 1805, d. 1882) den Gang var Sognepræst til Brahetrolleborg og Krarup; hans Moder hed Susanne Charlotte Hedvig Johanne f. Tostrup (f. 1807 i Odense, d. 1854), og han er Sødskendebarn med nedennævnte Ernst C. C. Laub. Laub blev Student fra Viborg Skole 1866, tog anden Examen og blev derpaa af C. J. G. Tholle og C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet,

 

16

hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1870 til den 18. Marts 1878, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han vandt 1879 den mindre Guldmedaille for »Et offentligt Festlokale; italiensk Renæssance«, var derefter et Par Aar bosat i Næstved, rejste derpaa i 1881 til Nordamerika, hvor han nogle Aar virkede i New York og den 14. Maj 1883 ægtede Nannie Gaynor (f. 1857 i Amerika). Omtrent 1889 tog han til San Antonio i Texas, hvorfra han synes at være flyttet tilbage til New York (Brooklyn).

(Elvins, Patr. SI. I, 167—69. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Arch. Foren. Aarsberetn.)

 

Laub. Ernst Christian Clausen Laub, Genremaler, blev født i Nykøbing paa Falster den 30. Juli 1839 og var Søn af Bogtrykker Vilhelm Frederik Laub (f. 1805, d. 1845) og Christiane Kirstine Thoma Vilhelmine f. Thomsen (f. 1807, d. 1880). Han besøgte i sin Opvæxt Nykøbing Kathedralskole, og da han viste megen Lyst til Tegning, blev han anbefalet til G. Hetsch og' fik Adgang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler (vistnok 1856). I Marts 1859 vandt han den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. Samtidig havde han været Elev af Kyhn, uagtet hans Maal var at uddanne sig til Figurmaler, og som saadan udstillede han 1858—62 flere mindre Billeder, der viste lovende Anlæg. En Brystsyge, som en Forkølelse fremkaldte i hans' 22. Aar, bragte ham til at forsøge paa at genvinde sin Helsen i Syden, og han levede nu sex Aar vexelvis paa Sicilien, i Rom og i Svejts, ivrig sysselsat med sin Kunst, saavidt hans Kræfter tillod det. Det var især Teg­ninger, han udførte, hvilke han dels solgte, dels bortgav til Venner. Hans Sygdom tog imidlertid stadig Overhaand; den 9. Jun 1867 døde han i den lille Bjærgby Avent, Syd for Genfersøen, og ligger jordet paa Kirkegaarden i Montreux. Han var en meget elskværdig Personlighed.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, Forf. Lex., II. S. 169. Elvius, Patr. SI. I, 166.)

 

Lauritzen. Claus Lauritzen eller Lauridsen, Billedhugger og Borger i Kolding, fik den 2. April 1614 Skøde paa en Ejendom i Kolding, som tilhørte Kronen, mod at afbetale største Delen af Købesummen med Arbejde, nemlig fire Billdder i et fuldvoxent Menneskes Størrelse af gullandsk Sten, som skulde forestille de fire Aarstider, en Skorsten, d. v. s. en Kamin, af samme Slags Sten, samt en Vindeltrappe af Træ. Der synes ikke at kunne være nogen

 

17

Tvivl om, at denne Mand er den »Claus Billedsnider«, som udførte en »Brønd«, oprindelig bestemt til Frederiksborg, men senere »opsat udi den tyske Kirke i Helsingør«, og som han af Christian IV fik Betaling for i 1608 og 1609. Landskabsmaler H. Foss ejer et smukt udskaaret Skab, betegnet »M. Chlavis fecit (?) 1643«, som mulig kan skyldes denne Kunstner.

(Rigsarch.    Topogr. Saml.    F. R. Friis, Saml, 255—56.    Priv. Medd.)

 

Lauritzen. Jakob Lauritzen, Maler, hørte til den Kreds af danske Kunstnere, som Christian IV lod oplære og gav Arbejde. I 1611 tilskrev Kongen Peter Isacsz, som den Gang var i Amsterdam, om han vil tage Jakob Lauritzen, hvis Moder var Enke, i Lære i to Aar, da han har Lyst til Tegning og Maling. Moderen og Familien tilbyder samme Betaling, som Isacsz tidligere af Kongen har faaet for Søren Kiær.

(Ausl. Reg. i Rigsarch.)

 

Lauritzen. Jens Christian Quortrup Lauritzen, Maler, Søn af Købmand Frederik Christian Lauritzen (f. 1815, d. 1889) i Sorø og Julie Vilhelmine f. Quortrup (f. 1817, d. 1866) er født i Sorø den 12. Oktober 1840, besøgte Kunstakademiet fra 1859 til 1868 og tegnede samtidig hos G. Hetsch-, han har fra 1865 til 1873 udstillet en Del Genrebilleder og et enkelt Portræt. I 1866 og 1869 havde han Akademiets mindre Understøttelse til Rejser i Indlandet. Han levede som Tegnelærer i Sorø indtil 1887, da han flyttede til Køben­havn og blev Lærer ved det techniske Selskabs Skole og ved de kommunale Skoler. I 1892 og 1894 foretog han Udenlandsrejser, sidste Gang med ministeriel Understøttelse for at studere Tegne­undervisning. Lauritzen er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lauritzen. Lauritz Lauritzen, Landskabsmaler, er født den 10. Marts 1871 i København og Søn af Murmester Niels Peter Lauritzen (f. 1839) og Cathrine Elisabeth Dorthea f. Ebbesen (f. 1848); han blev af N. C. Overgaard dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra November 1887 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen i 1891 og har siden Foraaret 1892 til Stadighed udstillet. Med »En Skovvej« deltog han i 1893 i den Neuhausenske Konkurs.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.) N. K. L.   II. Marts 1896.                                         

 

18

Lehmann. Heinrich Ludvig Carl Lehmann, Portrætmaler, født i København den 28. Marts 1824, er Søn af den nedenfor nævnte Miniaturmaler Johan Peter Christian Lehmann og Johanne f. Lassen fra Christiania. Han besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1838 indtil han i December 1844 blev Elev af Modelskolen-, han var blandt de unge Kunstnere, der deltog i den indre Udsmykning af Thorvaldsens Museum. Fra 1843 til 1857 har han udstillet en Del Portræter, dels tegnede, dels i Vandfarvemaleri, men han har ved Siden deraf tillige malet mindre Billeder af dansk Folkeliv, f. Ex. »den lille Hornblæser« og lign. For øvrigt har han for en Del funden Syssel­sættelse ved at akvarellere og retouchere Fotografier og lever nu som Tegnelærer ved de offentlige Skoler.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lehmann. Johan Peter Christian Lehmann, Miniaturmaler, Søn af den nedennævnte Peter Hinrich Benjamin Lehmann og Juliane Eleonore f. Bessern, var født i København den 9. Juni 1786. Da hans Forældre døde i hans 14 Aar, rejste han til Hamborg til en Farbroder og uddannede sig der i Tegning og Maling under Vej­ledning af Professor Christoffer Suhr; men efter nogle Aars Forløb vendte han tilbage til København, hvor han gennemgik Akademiets Skoler til Modelskolen og siden ernærede sig som Miniaturmaler og Tegnelærer. Navnlig havde han, inden han giftede sig, en ikke ubetydelig Virksomhed som Portrætmaler rundt om i Provinserne og disses Købstæder. I 1814 ægtede han en af sine Elever, Johanne Lassen (d. 1841) fra Christiania, og Aaret efter rejste han til Chri­stiania i det Haab at finde en mere udstrakt Virksomhed der. Det lykkedes ogsaa, idet han foruden at have private Elever var Tegne­lærer ved Borgerskolen og senere ved Kathedralskolen der. Efter tre Aars Forløb vendte han dog tilbage til København, og da hans Syn snart efter svækkedes, levede han i sine senere Aar væsentlig som Tegnelærer. Han bad et Par Gange om Akademiets Attest, dels da han i 1819 selv vilde oprette en Tegneskole, dels da han i 1826 søgte at blive Tegnelærer ved Metropolitanskolen. Han døde den 3. November 1846. Han har udstillet nogle faa Gange (1812, 1819, 1829), tildels Miniaturmalerier, sidste Gang et Landskab, som var Kopi efter J. C. Dahl.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.) **

 

Lehmann.     Otto Ludvig Edvard Lehmann,  Portræt- og Genre­maler, ældre Broder til den ovennævnte H. L. C. Lehmann, var født

 

19

i København den 30. Januar 1815, begyndte næppe 13 Aar gammel at besøge Kunstakademiet (1828), blev 1831 Elev af Modelskolen og vandt 1835 og 1839 den mindre og den store Sølvmedaille. Samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. I 1842 og 1843 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium for to Aar og opholdt sig dels i Paris, dels i Italien indtil 1844. Paa Grund af Faderens Blindhed, maatte han allerede fra ung af for største Delen ernære Familien; allerede 1829, i sit 15. Aar, havde han udstillet et Billede af Livet i København, »Vinterscene paa Gaden«, og han vedblev derefter flittig at udstille, dels Por­træter, tegnede eller malede i Vandfarve, dels Livsbilleder i større eller mindre Oliemalerier, lige indtil 1858, da en tiltagende Øje­sygdom, som endte med den graa Stær, nødte ham til at holde op med at arbejde. Men efter en heldig tilendebragt Operation tog han atter fat paa Penslen, udstillede 1867—69 nogle Billeder, hvor­iblandt »Et musikalsk Aftenselskab hos Mægler Henriques«, og efter nogle Aars Mellemrum udstillede han atter 1876 et mindre Folke­livsbillede og i 1885 et Dameportræt. Han vandt især Navn ved sine Portræter og har udført flere Portrætkompositioner med hele Figurer, saaledes 1848 »Et Familiebal«, 1853 »Cotillon« til Professor Eschricht, og, foruden det nævnte Aftenselskab, et lignende til Dr. Lehmann, hvilket ikke har været udstillet. I sine yngre Aar arbejdede han tillige flittigt som Lithograf. Et stort Akvarelmaleri, forestillende Prins Frederiks (Frederik VII) og Prinsesse Marianes Indtog i København i 1841 blev lithograferet hos Bærentzen & Co. I Oliemalerier har han flere Gange udført Æmner efter bekendte Digtere, som »Den smukke Pige i Perth«, et Par af Christian Winthers »Træsnit«, »Liden Gunver og Havmanden«, o. fl. For »Regner Lodbrok og Kraka« vandt han 1849 den Neuhausenske Præmie. Han døde den 7. December 1892, uden at have været gift. Især hans Akvareller udmærkede sig ved smagfuld Behandling og Sikkerhed i Gengivelsen af Forhold og Bevægelser, ligesom han ogsaa med Lethed opnaaede Portrætlighed.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Portefeuillen m. m. 1839—44. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 10. Strunk.)

 

Lehmann. Peter Hinrich Benjamin Lehmann, Porcelænsmaler, født i Hamborg den 2 7. November 1752, lagde sig efter Maler­kunsten i sin Fødeby og rejste senere til Berlin, hvor han arbejdede som Figur- og Landskabsmaler. Efter at have virket som Maler ved

 

20

en Porcelænsfabrik i Berlin blev han senere kaldet til København (inden 1786) som Maler ved den kgl. Porcelænsfabrik der. I sit særlige Fag, Landskaber med Figurer og Fugle, arbejdede han ikke sjælden sammen med den ovenfor nævnede Porcelænsmaler Johan Christoffer Bayer. Han var gift med Juliane Eleonore f. Bessern, og Fader til den ovenfor nævnede J. P. Chr. Lehmann. Han døde i København den 27. December 1800, kun 48 Aar gammel.

(Priv. Medd.     Hamb. Kst. Lex.    Adresseav. Nr. 430.)

 

Lemche. Søren Jacobsen Lemche, Architekt, født den 22. De­cember 1864 paa Onsgaard ved Hellerup, er Søn af Gaardejer Peter Søren Lemche (f. 1835) og Karen Magdalene f. Jacobsen (f. 1838, d. 1887). Han blev Tømrersvend 1883 i København, dimitteredes fra det techniske Selskabs Skole til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra April 1885 til den 29. Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Aaret efter, Marts 1893, vandt han den mindre Guldmedaille for »En Kirke til København«. I 1891 havde han foretaget en mindre Studierejse, og fra 1893 har han været Konduktør hos Hans J. Holm ved Genopførelsen af Vallø Slot. Marts 1896 vandt han den store Guldmedaille for »En Bank«.

(Priv. Medd.    Akad.     Udst. Fortegn.)

 

Lendorf. Carl William Frederik Lendorf, Architekt, er født i København den 13. December 1839 og Søn af Tømrermester Chri­stian Gottfried Lendorf (f. 1806, d. 1885) og Vilhelmine f. Nielsen (f. 1813, d. 1844). Da hans Fader var tysk født, blev han opdragen i Petri Realskole; efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære Jios sin Fader i tre Aar og blev Tømrersvend. Fra 1855 til 1863 besøgte han Kunstakademiet, blev i Oktober 1861 Elev af Medaille-skolen, men vandt ikke nogen af Akademiets Medailler. Som Elev af Meldahl var han i 1859 Konduktør ved Opførelsen af Fredericia Raadhus og ledede kort efter paa egen Haand Restaurationen af Trinitatis Kirke i Fredericia og af Vejle Kirke. Han blev den 12. Maj 1863 gift med Ida Sofie Christiane Jørgine Anchersen (f. 1843), Datter af Justitsraad, Prokurator i Vejle, Martin Anchersen (f. 1802, d. 1881) og Sofie f. Thomsen (f. 1816, d. 1844). I 1863—64 var han atter for en Tid Meldahls Konduktør ved Opførelsen af Frederiks­borg Slot, indtil han i Slutningen af 1864, paa G. Hetschs Anbe­faling blev Tegnelærer ved den techniske Aftenskole i Odense. Der, hvor han var bosat til 1883, vandt han tillige Navn som selv­stændig Bygmester, dels ved Nybygninger som Frimurerlogens, Spare-

 

21

kassens, Diskontokassens og Industriforeningens Lokaler, en ny Skole­bygning i Klaregade, en Rytterkaserne (1877), den kommunale Drengeskole (1879), samt, under J. D. Herholdts Overledelse, det nye Raadhus (1882) m. fl., dels ved større Ombygninger som Frue Kirkes og, ligeledes under Herholdt, St. Knuds Kirkes Istandsættelse, efter hvis Fuldendelse han i August 1875 blev udnævnt til Ridder af Danebrog. Udenfor Odense har han paa Fyn bl. a. opført en Kommuneskole i Nyborg (1876), »Christiansminde« ved Svendborg (1878), Raadhuset i Vejle (1879), Østrupgaards Hovedbygning og Raadhuset i Svendborg (1881) samt restaureret nogle Kirker. I April 1883 flyttede han til København, hvor han foruden meget privat Arbejde, har opført et Sygepensionat ved Diakonissestiftelsen m. m. I Præstø har han opført en Byfogedbolig (1894).

(Priv. Medd.    Akad.    Adresseav. 1844, Nr. 112.    Pers. Tdskr. 2. R. I. T. 40.)

 

Leonore Christine, Christian IV's navnkundige Datter, som udmærkede sig ved saa store Sjælens og Aandens Gaver, dyrkede ogsaa Kunsten. Hun var født 8. Juli 1621 paa Frederiksborg, blev den 9. Oktober 1636 gift med Korfits Ulfeldt, var Statsfange fra 1663 til 1685 og døde den 16. Marts 1698 paa Mariebo Kloster. Allerede i den første Tid af sit Ægteskab havde hun modtaget Undervisning af Karel van Mander i Tegning (1640—42), og hvor vidt hun udviklede sit Talent, viser det bekendte Portræt af Chri­stian V, som hun baldyrede i sit Fangenskab. Paa Klevenfeldts Auktion solgtes nogle Portræter og en Tegning udført af hende. Om hendes literære Virksomhed og hendes mærkelige Livsskæbne henvises til historiske Skrifter og navnlig til hvad der i den senere Tid er fremdraget.

(Jfr. S. B. Smith, »Jammers Minde«, Leonora Christina paa Maribo Kloster m. m. Weinw., S. 56. do. Lex. Sandv., S. 33. Rigsarch. Tdskr. f. Kstind. VIII, 109—11.)

 

Lerche. Vintens Lerche, Gehejmeraad, var født den 4. April 1666, blev Ordenssekretær 1690, Overceremonimester 1726, og Ridder af Elefanten 1731. Han blev (1691) gift med Cathrine Hedvig Vibe (f. 1669, d. 1731), Datter af Gehejmeraad Michael Vibe, og døde den 28. Juli 1742. Ifølge Pontoppidans Opgivelse skal han have gjort den Tegning, hvorefter Thura (s. d.) opførte Frue Kirkes Spir (brændt 1807).

(Pontoppidan,  Dsk.  Atl.  II.   120     Krogh, Dske Major.  S.  214.)

 

Leuning-Borch.    C. Leuning Borch, Architekt, se Borch.

 

22

Levinsen. Oscar Levinsen, Architekt, født den 24. September 1848 i København, Søn af Højesteretsadvokat Niels Levinsen (f. 1815, d. 1889) og Polly Mariane f. Winkel Horn (f. 1816, d. 1890), besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1865 til den 23. December 1872, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han rejste derpaa til Italien for egen Regning, men døde allerede den 7. Juni 1875 i Ferrara, noget over 26 Aar gammel.

(Priv. Medd.    Erslew, Suppl., S. 205.    Akad.    Berl. Tid.  1875.)

 

Levison. Gitel Birgitte Levison f. Neumann, Malerinde, er Datter af en fra Udlandet indvandret Skræder af jødisk Æt, Neumann Pitzopatz (f. 1801 i Polen, d. 1853 i Kbhvn.) og Amalie (Malcha) f. Philip (f. 1796, d. 1880) fra Nakskov, og hun er født i København den 18. Juni 1832. Da hun havde Lyst til Tegning, sørgede Karolineskolens Inspektrice, Frøken Brandes, for, at hun fik Tegne­undervisning af N. C. Kierkegaard. Senere lykkedes det hende at komme til at male under Marstrands Vejledning i Forening med nogle svenske Damer, derpaa vejledte Hetsch og Heinr. Hansen hende noget i Perspektiv, og hun uddannede sig nu til Genremaler; senere malede hun dog ogsaa en Del Portræter. I 1861 besøgte hun Paris, i 1862 havde hun et Billede paa Verdensudstillingen i London, og da hendes Søster var bosat der, solgte denne adskillige Billeder for hende. Hun var i Færd med selv at rejse til London, da hun i 1863, under et Besøg i Nakskov, blev forlovet og Aaret efter, den 12. April, gift med Snedkermester Herman Levison (f. 1832, d. 1891) der. Senere levede hun i Nakskov indtil 1880, da Familien flyttede til København, og vedbliver at dyrke sin Kunst, idet hun dels maler Portræter, dels Genrebilleder. Tillige har hun sysselsat sig med Arbejder i dekorativ Retning og fik i 1868 ved Udstillingen i Nakskov en Broncemedaille »for smuk Dekorering af en Stol«. I København har hun udstillet 1858—64 under sit Pigenavn og fra 1864 som gift. Siden 1869 har hun dog ikke haft Arbejder paa Udstillingen her. I 1878 var Kunstnerinden i Italien; Aaret efter udgav Carl Andersen en Børnebog, hvortil hun havde udført Illustra­tionerne. Blandt hendes Portræter kan nævnes Rabbineren A. A. Wolff.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Mos. Ministerialb.)

 

Levy. Frederik Lauritz Levy, Architekt, er født i Hamborg den i. Februar 1851 og Søn af Grosserer Meyer Aaron Levy (f. 1817) og Henriette f. Heyman (f. 1816); han kom et halvt Aar gammel til København med Forældrene og har siden levet her. Han blev

 

23

Student 1870, besøgte det techniske Institut og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra December 1870 til den 23. December 1878, da han fik Afgangsbevis som Archi-tekt. S. A. foretog han, med Understøttelse fra Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond, en Udenlandsrejse navnlig med det For-maal at studere architektonisk Hygieine, og gentog disse Studier ved Rejser i 1880 og 1885. Om disse Forhold har han udfoldet en livlig Forfattervirksomhed i flere Tidskrifter og har været Medlem af flere Kommissioner i hygieinisk Retning. Han har bl. a. bygget Døvstummeskolerne i Fredericia og Nyborg (1880 og 1890), Kapel m. m. paa den jødiske Kirkegaard (Vestre K.), flere større Skoler, saaledes Borgerdydskolen i Helgolandsgade og Østerbros Latin­skole i Odensegade, samt 1894 den Salomonsenske Gaard i Bred­gade. I 1889 indrettede han »Erichsens Palais« for Handelsbanken. Den 6. August 1880 har han ægtet Christiane Ottilie Christensen, Datter af Grosserer Christian Christensen (f. 1813, d. 1892) og Hansine f. Berthelsen (f. 1827).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Ley. Hans Christian Clausen Ley, Genremaler, født den 30. Marts 1828 i København, var Søn af Skrædermester Hans Christian Chri-stesen Ley (f. 1779, d. 1840) og dennes anden Hustru, Johanne Marie f. Clausen (f. 1804, d. 1877). Han begyndte i sit ellevte Aar at tegne paa Kunstakademiet (Juni 1838), blev 1846 Elev af Modelskolen og vandt 1848 den mindre Sølvmedaille. Imidlertid var han 1842 kommen i Malerlære og blev 1845 Svend. I Først­ningen ernærede han sig ved sit Haandværk et Par Aar, men da Sygdom hindrede ham heri, søgte han Erhverv ved at tegne for Boghandlere, retouchere Fotografier og lignende. Fra 1853—1876 har han udstillet dels enkelte Portræter, dels mindre Livsbilleder, hvortil han en Tid lang søgte Motiver i Sagnene om Nisser; senere malede han med Forkærlighed Billeder af København, som det saa ud i Begyndelsen af forrige Aarhundrede med Figurer fra Holbergs Lystspil. Hans sidste Arbejde i denne Retning, der udstilledes efter hans Død, viste en Frihed i Opfattelsen og en Lethed i Behandlingen, som hans tidligere Arbejder for største Delen havde savnet. Han har ikke frembragt meget, da han dels næppe var meget produktiv, dels stadig maatte søge Erhverv paa anden Maade, ikke alene ved .at tegne Portræter med Kul og Kridt, ved at male adelige Vaaben i€ller naturhistoriske Genstande til Landbohøjskolen, men ogsaa ved

 

24

mere underordnede Dekorationsarbejder. Ley blev den 4. Juli 1871 gift med Charlotte Eleonore Andresen (f. 1843), Datter af Overlærer Hans Peter Andresen (f. 1808, d. 1881) og Sine f. Lund (f. 1810), Plejedatter af forhenværende Præst Jørgen Laurids Vilhelm Hansen (f. 1810, d. 1885) og Augusta Emilie Hansen (f. 1815). Allerede den 19. December 1875 bortrev Døden Ley ganske pludselig.

(Priv. Medd.     Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Erslew, II, S.  134.)

 

Libert. Betzy Libert, Malerinde, født i København den 10. Sep­tember 1859, er Datter af nedennævnte G. E. Libert og uddannede sig til Malerinde. Hun udstillede i 1880 og senere under et Ophold i Paris i 1886 og 1887, næsten udelukkende Frugtstykker. Den i. September 1888 ægtede hun Højesteretssagfører Gerhard Muller Ree, født den 4. November 1858.

(Priv. Medd.     Reitzel.    Udst. Fortegn.    V.   Richter, Jur. Stat.)

 

Libert. Betzy Amalie Libert, Malerinde, ovennævntes Søster, født den 10. September 1862 i København, uddannede sig ligeledes til Malerinde i samme Fag som Søsteren. Under et Ophold i Chicago ved Verdensudstillingen 1893 blev hun forlovet med en fransk Købmand Victor Blie. De holdt Bryllup den 17. Oktober 1893 og ere bosatte i Paris. Hun har under sit Pigenavn udstillet Frugtstykker i 1878 og 1880.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Libert. Georg Emil Libert, Landskabsmaler, født den 2. August 1820, er Søn af Snedkermester Johan Christian Libert (f. 1790, d. 1846) og dennes første Hustru, Andrea f. Hassing (f. 1796, d. 1820). Han begyndte allerede inden sin Konfirmation at besøge Kunstakademiet, hvor han 1841 blev Elev af Modelskolen, men han konkurrerede ikke til dets Medailler, da han navnlig følte sig dragen til Landskabsmaleriet. Samtidig fik han Adgang til J. L. Lunds Malerskole og malede allerede 16 Aar gammel et Maaneskinsstykke, som blev udstillet 1837. Siden den Tid har han udstillet en Mængde Landskaber, dels fra Danmark, dels fra Egne, han har besøgt paa sine Studierejser. I 1846 fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, som fornyedes med et Aar til i 1847. Han tilbragte fra Juli 1846 til December 1849 væsentlig i München, hvor han solgte en Del Billeder til rejsende Englændere. Efter sin Hjemkomst blev han i 1850 agreeret af Kunstakademiet, men han malede aldrig Medlem­stykke. Den 26. Juni 1852 ægtede han Marie Philippine Caroline

 

25

Busch (f. 1830), Datter af Købmand Peter Busch (f. 1800, d. 1869) i Holbæk og Sofie f. Buntzen (f. 1800, d. 1865), og faa Aar efter (1857—59) opholdt han sig i Udlandet, navnlig Tyskland og Svejts med sin Familie. Kort efter malede han et af sine største og betyde­ligste Billeder, Slottet Heidelberg, til Grev Moltke-Bregentved (udst. 1862). I 1875 ^{var nan} atter udenlands med det Ancherske Legat. I de senere Aar har han udstillet en Del Partier fra Norge, som han gentagne Gange har besøgt. Den kgl. Malerisamling ejer af Libert, foruden et Par Ungdomsarbejder, et »Vinterlandskab« (udst. 1860). I 1879 blev han Ridder afDanebrog og i 1887 Medlem af Akademiets Plenarforsamling. Libert har deltaget i Stiftelsen af Kunstnernes Pensions- og Understøttelserforening (1851) og af Foreningen »Frem­tiden«.

(Priv. Medd.     Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.     Statskal.)

 

Liebmann. Pinehas Liebmann, Miniaturmaler, født i Meklenborg (Schwerin), 1777 af jødiske Forældre, kom i sit tyvende Aar som Miniaturmaler til København for at uddanne sig videre ved Kunst­akademiet. I Oktober 1805 forlangte han Akademiets Attest for, at han havde gaaet dets Skoler igennem. Attesten, som blev udstedt den 7. Oktober, lød paa, at han »har i en Række af Aar frequenteret Akademiet og gaaet alle dets Skoler igennem«. Fra 1807 var han bosat i København som Portrætmaler, og en af de første Dage i December s. A. ægtede han Hanna f. Cohen, der var fra Bajern. Først ved denne Tid (1807) vandt han Akademiets mindre og to Aar efter (1809) dets store Sølvmedaille. Senere konkurrerede han tre Gange, sidste Gang i 1816, til den mindre Guldmedaille, uden at opnaa den. Frugten af hans akademiske Studier synes at have været, at han nu ikke blot malede Miniaturbilleder, men ogsaa Por­træter i Legemsstørrelse og i Oliefarve. Det var navnlig hos de velhavende jødiske Købmandsfamilier, han fandt Sysselsættelse. Imid­lertid bestemte han sig i Begyndelsen af 1825 for at rejse til Gøte­borg, hvor han bosatte sig, efter at han i det følgende Aar (i4.Febr. 1826) havde faaet kgl. svensk Resolution for, at han maatte tage Ophold i Riget. Faa Aar senere døde han paa en Rejse i Ham­borg af Kolera den 10. December 1832.

(Priv. Medd.    Akad.    Raadstuearch.)

 

Liisberg. Carl Frederik Liisberg, Maler og Billedhugger, er født den 15. Maj 1860 i Aarhus, hvor hans Fader, Peder Jensen Liisberg (f. 1823) den Gang var Smedemester; hans Moder er Ane f. Nielsen

 

26

(f. 1827). Han kom efter sin Konfirmation i Billedskærerlære hos H. Chr. Berg og blev af C. F. Andersen 1881 dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Dekorationsklasse for Modelerere han dog havde besøgt i 1879. Fra Januar 1882 gik han derpaa Akademiets Skoler igennem og fik den 29. Januar 1886 Afgangsbevis som Modelerer. Som Billedhugger har han kun udstillet en Buste i 1888; men allerede fra 1885 knyttedes han til den kgl. Porcelænsfabrik, dels som Modelerer, dels som Porcelænsmaler af Unica, malede under Glasuren. Som Keramiker udstillede han ved Verdensudstillingen i Paris 1889 et dekoreret Fad (tilh. Dronn. af Wiirttemberg) og i 1893 udstillede han paa Salonen en stor Vase (tilh. Kejs. af Rusland), medens Museet i Sévres og Musée des arts décoratifs i Paris ogsaa have købt Arbejder af ham. I 1888 besøgte han Italien, i 1892 var han i St. Petersborg, med det Hverv at sætte den derværende kejserlige Porcelænsfabrik ind i Fremgangsmaaden ved Underglasurmaleriet, og besøgte derefter paany Italien.

(Priv. Medd.    Opgiv, fra Pore. Fabr.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Lillie. Joseph Christian Lillie, Architekt, Søn af en Snedker­mester Lillie i København og vistnok født 1750 eller noget senere, besøgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Byg­mester og vandt 1774—75 dets Sølvmedailler, 1777 dets mindre og 1778 dets store Guldmedaille sammen med C. F. Hansen; Opgaven var en Torvehal. Allerede 1781 vikarierede han som Lærer i Byg-ningsskolerne og fra Januar 1783 blev han efter Næss' Afgang fast ansat som Informator (Infromator kalder han det selv) i Bygnings­kunsten. Efter Moderens Død overtog han tillige det Snedker­værksted, denne hidtil havde siddet ved som Enke, og fik af den Grund Ulejlighed af Snedkerlavet, fordi han ikke havde gjort Mester­stykke. For øvrigt var Akademiet ham ikke gunstig stemt, det dadlede ham for Forsømmelighed som Lærer (1787), gjorde Indsigelse mod, at han skulde være udset til Hofdekoratør og nægtede ham Rejsestipendium paa hans gentagne Ansøgninger derom. Uagtet den store Guldmedaille maa give ham Adkomst til Kunstnernavnet, synes han ikke at have haft meget at betyde som Kunstner. Dog opnaaede han 1792 at blive Hofdekoratør og tog samtidig sin Afsked fra Akademiet. Tillige var han fra 1784 »Dessinatør« og Inspektør ved det kgl. Møbelmagazin. I 1798 fallerede han og rejste bort, men staar dog endnu 1799 i Statskalenderen som Hofdekoratør.

(Akad.    Statskal.    Vejvis.  1785—99.)

 

27

Lillienberg. Andreas Lillienberg, Kobberstikker og Lithograf, født 1804 i København og Søn af Skomagersvend Svend Lillienberg (d. før 1819) fra Sverig og Else Haagensdatter (d. 1854) fra Gurre-egnen, blev opdragen hos en Madam Lassen, der boede i Trøstens Bolig. Han var Elev af J. L. Lund og besøgte samtidig Kunst­akademiets Skoler allerede fra sin Konfirmation (i8ig). I 1827 blev han Elev af Modelskolen. Hos Lund uddannede han sig til Litho­graf og Kobberstikker og nød Understøttelse af Frederik VI's Dron­ning, Marie Sofie Frederikke. I 1827 udstillede han ogsaa sit første Arbejde, et lithograferet Portræt af Tordenskjold. Aaret efter udførte han to af Thorvaldsens Medailloner, »Hercules og Hebe« og »Juppiter og Themis« i en Art Stik, der kaldtes Stannografi, og var opfundet af O. O. Bagge. Da han nogle Aar senere (1831—33) raderede en Del Blade til de af samme Kunstner udgivne »Fabler for Børn«, er det sandsynligt, at han har lært Kobberstikkerkunsten hos denne. Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Stik efter fire Relieffer, som N. Simonsen havde udført til Christiansborg Slot (1829) og »Konturer af Freskomalerier fra Pompeji, Herculanum og Stabiæ«, 12 Hefter i Folio, udgivne af Architekten O. Schmidt fra 1828, i hvilken Anled­ning han opholdt sig i Altona Vinteren 1828—29. Det sidste Arbejde, der kendes af Lillienberg, er et Prospekt af Viborg (1842). Hans Samtidige have dadlet ham for ikke at have været synderlig virksom. Han døde ugift i 1844.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Jfr. Kopenh. Kunstbl. ved Thaarup 1831, Nr. i, hvortil de to Stik efter Thorvaldsen ere brugte paany med tysk Underskrift.)

 

Lind. Christian Georg Lind, Maler, født i København den 10. Marts 1800, var Søn af Major ved danske Livregiment Hendrik Arnold Thaulow Lund (f. 1770, d. 1832) og Elisabeth Margrethe f. Tang (f. 1775, d. ^J864). Han besøgte Kadetakademiet, men fik ikke Examen; dog fik han Titel af Løjtnant og senere af Overkrigs-kommissær. Han gik i Oktober 1815 ind i Kunstakademiets første Frihaandstegneskole, men rykkede ikke op, og forlod vistnok Akademiet efter et eller to Kvartaler. I 1836 og 1837 udstillede han nogle Landskaber og Miniaturportræter; efter en Prøve, jeg har set, kan han betragtes som en (ufrivillig) Forløber for en af Nutidens Kunst­retninger, en Slags ufuldbaaren Prærafaelit. I 1854 søgte han en Understøttelse hos Kultusministeriet, men Akademiet erklærede, at det »i Kunstens Interesse« ikke kunde anbefale denne Ansøgning.

 

28

Han tjente snarest paa de Miniaturportræter i Profil af Frederik VI, Napoleon o. a., som han synes at have malet i større Antal. Han døde ugift den 18. Maj 1856.

(Geneal. Inst. Erslew, II, 141, Suppl. II, 219. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Lindahl. Haas Peter Sofus Lindahl, Stempelskærer og Gravør, er født den 13. Marts 1849 i Køge og er Søn af Farver Christian Gotthilf Lindahl (f. 1814, d. 1885) og Elise Margrethe f. Larsen (f. 1825). Efter at have tegnet en kort Tid hos G. Hetsch (1863—64) besøgte han allerede som Dreng det techniske Institut, hvor han i 1865 fik Ingemanns Romaner i Præmie og dimitteredes til Kunst­akademiet, medens han samtidig var i Gravørlære hos J. C. S. Danielsen. Akademiet gennemgik han fra Oktober 1865 til Januar 1871, dog uden at tage Afgang; det sidste Aar i Malerskolen. Under Conrad-sens Vejledning uddannede han sig derpaa til Medaillør. I 1878 havde han Rejseunderstøttelse fra Indenrigsministeriet til et Ophold i Paris og i 1891 fra den Reiersenske Fond til en Rejse i Tyskland og Osterrig. Han udførte i 1891 Medaille i Anledning af Selv­beskatningen, og af Fotografiens 5o-Aars Mindefest, i 1895 Medaille til Minde om Frederikskirkens Fuldførelse s. A. samt en Mængde mindre Skuemønter (Jettens). Den 5. November 1880 blev Lindahl gift med Louise Caroline Petersen (f. 1857), Datter af Korkvarefabrikant Peter Petersen (f, 1818, d. 1873) og Sidsel Marie f. Mathiasen.

(Friv. Medd.    Akad.   Udst. Fortegn.)

 

Lindeburg. Hans Peter Lindeburg, Genremaler, er Søn af Over-intendant Hans Jakob Vilhelm Lindeburg (f. 1820) og Emilie Frede­rikke f. Hansen, og er født i København den 15. Juli 1854. Han blev Student 1873 og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra November 1873 til den 24. December 1880, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang i 1881, »Modellen hviler«, og var derpaa en tre Maaneders Rejse i Paris. I 1883 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Holberg i sit Studereværelse« (Gross. J. Levin), og har siden udstillet en Række Genrebilleder, samt nogle Architektur-stykker. I 1891 deltog han i Konkursen om det Holbergske Billede til Universitetets Festsal, men Rosenstand kom til at male Billedet. Han har tillige af og til tegnet Illustrationer og har siden 1880 været Lærer i Skyggetegning i det techniske Selskabs Skole.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

29

Lindhberg. Peter eller Per Lindhberg, Pastelmaler, født 1785 i Skaane af Bønderfolk, kom til København og besøgte Kunstakademiet der, samt blev Elev af C. A. Lorentzen (s. d.). Som ung Mand kom han til at bo hos Enken efter Klasselotterikollektør Alexander Schouw, Kirstine Marie de Hemmer (f. 1780, d. 1857) og blev den 12. September 1811 gift med hende. Han malede især Portræter og Kopier i Pastel og indsendte i 1823 til Kunstakademiet nogle Prøver paa Pastelfarver, som det gav ham et rosende Vidnesbyrd for. I 1813 udstillede han to Kopier, »Gudinden Herthas Udtog af den hellige Skov« efter Lorentzen og »En Munk« efter Rubens, i 1826 to Kopier efter Carlo Dolci, rimeligvis de to Brystbilleder i den kgl. Malerisamling. I 1829 forlod han Hustru og to smaa Sønner, rejste til Stockholm, hvor han udstillede indtil 1840, og siges at have giftet sig, uagtet hans Hustru levede i København. Senere lagde han sig efter Daguerreotypi, indtil Fotografien fortrængte denne Fremgangs-maade. Saa tog han (henved 1860) atter fat paa Pastelmaleriet og døde i Stockholm 1868. Kong Karl XV skænkede n af hans Pasteller til National-Museet i Stockholm, hvoriblandt dog de 9 var Kopier. Hans Sønner forblev danske.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengnick, Fam. de Hemmer. Nord. Familjebok, IX, 1377. Wahl, Slægteb. 8. H. S. 32.)

 

Lindstrøm. Charles Victor Peter Lindstrøm, Dekorationsbilled-hugger, er født i København den n. Januar 1867 og Søn af Værkfører Peter Christian Lindstrøm, kom efter sin Konfirmation i Billed­skærerlære og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Dekorationsskole han gennemgik fra Februar 1887 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Dekorations-billedhugger. Under sin Studietid fik han et Par Gange Skole­præmier og nød i de sidste to Aar det ene af de for Dekoratører bestemte Stipendier. I 1893 udstillede han en Buste.

(Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Linstow. Hans Ditlev Frants (Franctscus) Linstow, Architekt, blev født den 4. Maj (døbt ¹⁴/₅) 1787 (ikke 1788) paa Hirschholm, hvor Faderen Gehejmekonferensraad, Kammerherre Christoph Hartvig von Linstow (f. 1740, d. 1823) var Overforstmester; Moderen hed Charlotte Benedicte Eleonore f. von der Liihe (f. 1754, d. 1837). Han blev 1805 Student ved Københavns Universitet, tog 1808 filologisk­filosofisk Examen og blev 1812 juridisk Kandidat. Samtidig havde han fra 1807 eller 1808 besøgt Kunstakademiet, hvor han 1810 blev Elev

 

30

af Modelskolen og 1811 vandt den mindre Sølvmedaille. J 1810 og 1811 udstillede han nogle Landskaber og en Kopi af »Artemisia« efter Mengs (i Moltkes Galleri). Samme Aar han var bleven Kandidat, tog han til Norge for at studere Bergvæsen paa Kongsberg, blev 1814 Løjtnant i Ingeniørkorpset, 1815 Auditør og Regiments kvarter­mester, 1818 Brigade-Auditør; men i 1820 tog han Afsked af Militær-etaten. Imidlertid havde han 1818 været Medstifter af Tegneskolen i Christiania og var i nogle Aar Lærer i Skolen; i 1821 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab i Throndhjem. »Han var en fint dannet Mand med mange Interesser,« hedder det om ham, »elsk­værdig og behagelig. Men hans Uddannelse som Architekt var i høj Grad overfladisk. Han havde ikke bygget saa meget som et Hundehus, sagde man, da han skulde til at bygge Slottet«. I 1823 gjorde han nemlig Udkast til det Slot, som skulde bygges i Chri­stiania, hans Planer blev approberede og Grundstenen blev lagt 1825, og samtidig udnævntes han til Slotsintendant. Selve Bygningsværket, som først fuldførtes 1848 (efter en Standsning 1827—33 paa Grund af Bevillingens Nægtelse), synes at have vundet det allerhøjeste Bifald, thi han blev udnævnt til Ridder af St. Olafsordenen »for fortjenst­fuld Udførelse af ham overdraget Hverv«; i 1843 ^var han allerede bleven Ridder af Vasaordenen. t Imidlertid havde han den 20. No­vember 1827 ægtet Ferdinanda Augusta Carisius (f. 1780, d. 1849), Enke efter Søkrigskommissær Gabriel Hetting (d. 1826). Under Del­tagelsen i et skandinavisk Studentermøde havde han været til Fest hos Kongen paa Ladegaardsøen, og da han kørte hjem om Aftenen, blev Hesten sky, han kastedes ud af Vognen og mistede derved Livet den ro. Juni 1851. Som Kunstforfatter har han udgivet »Be­skrivelse over den vordende Kongebolig i Christiania« (1826), »Ud­kast til Kirkebygninger paa Landet i Norge« (1829), »Forslag angaaende Opførelsen af et nyt Skuespilhus i Christiania« (1836) og skrevet en Mængde Bladartikler. I Nekrologen over ham skriver Christianiaposten: Uden egentlig kunstnerisk Dannelse har han fuld­ført det betydeligste Kunstværk i Norge, og det paa en Tid, da Landet kun ejede Haandværkere med de allertarveligste Færdig­heder.

(Erslew, II, 154 om Fader og Søn, Suppl. II, 229—30. Kraft og Lange, Litt. Lex. Halvorsen, nsk. Lill. Lex. III, 544. L. Dietrichson, Tidemand, S. 33. Hirschh. Slotsk. Kirkeb. ad 1787. V. Richter, Jur. Stat. S. 203. A. Aubert. J. C. Dahl, S. 215. Adresseav. 1823, Nr. 88. Altonaer Merkur 1837, Nr. 176. Christianiaposten 1851, Nr. 991. Akad. Reitzel. L'dst, Fortegn.)

 

31

Lipke. Akxis Christian Lipke, Portrætmaler, født i København den 9. Marts iSig, Søn af Papirhandler Johannes Christian Lipke .og Jeannette Sofie f. Smith, korn i sit 14 Aar (1832) paa Kunst­akademiet for at uddanne sig til Maler, og blev 1836 Elev af Model­skolen. Han udstillede som Portrætrnaler i Aarene 1839—56, var Tegnelærer' i flere større Skoler og levede senere af et Land- og Havebrug ved København, hvorom »Lipkesgade« bevarer Erindringen. Han blev i 1847 gift ^med Vilhelmine Emilie Frederikke Reeh og døde den 5. December 1885.

(Priv. Medd.    Akad.     Reitze!.   Udst. Fortegn.    Pers. Tdskr. 2. R. I, T. 40.)

 

Liutger. Liutger, Billedskærer, nævner selv sit Navn som den, der har udskaaret et Kors af Hvalrostand til Svend Estridsøns Datter, idet en af Indskrifterne paa Korset lyder: »Qm in Christum crucifixum credunt, Liutgeri memoriam orando fatiant, qui me sculpserat rogatu Helene, que et Gunhild vøcatur (De, som tro paa den kors­fæstede Salvede, skulle i deres Bønner mindes Liutger, som udskår mig paa Helenes, som ogsaa kaldes Gunhilds, Ønske). Korset, som er en mærkelig Levning fra saa fjærn en Tid, — den nævnte Fyrst­inde blev født 1054 — er rigt udskaaret med symbolske Figurer i alle fire Hjørner, paa begge Sider, og med latinske Indskrifter i den ældste Slags Munkeskrift. Det Billede af Frelseren, som smykkede Forsiden, er imidlertid forsvundet, og et andet af yngre Arbejde, som ikke passede til Pladsen, var sat i Stedet. Det er nu borttaget, saaledes at Pladsen er tom. Korset bevares i Nationål-Museet i København. Man har ikke kunnet udfinde noget nærmere om Kunstnerens Person; der nævnes i Lunds Domkirkes Minnesbok fra den Tid en Lyuthgerus, som var Præste-Kannik i Lund og en Liutgerus, som var Kannik i Roskilde. Til en af disse søger Tanken naturligst hen. Dette, ikke mindre ved sin ejendommelig rige Frem­stilling end ved sin Ælde højst værdifulde Kunstminde er udførlig beskrevet og omtalt i Jacobæus' Mus. Reg., S. 57, med en Afbild­ning af Forsiden Tab. XIV, Fig. X, af Suhm i »Historie af Dan­mark«, IV, Side 466—67, med Afbildninger af begge Korsets Sider, af Nyerup i Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge, IV (ogsaa med Titel: Oversyn over fædrelandske Minder, 1806), Side 188—90, af Brunius i »Skanes Konsthist. for Medeltiden«, Lund 1850, Side 559—61, af J. Kornerup i »Aarbøger for nord. Oldkynd. og Hist.« 1871, Side 257—58, af J. Lange i »Christl. Kunstblatt

 

32

for 1874«, Nr. 11, Side 165; endelig er i Worsaae »Nord. Olds. i det kgl. Mus. i Kbhv.« 1859, Side 134, Bagsiden af Korset afbildet.

 

Locher. Carl Ludvig Thilson Locher, Sømaler og Raderer, er født den 21. November 1851 i Flensborg, Søn af Malermester Jens Thilson Locher (f, 1825, d. 1868) og Caroline f. Meyer ff. 1820). Han besøgte det techniske Institut i København og udstillede allerede 1870 sit første Søstykke. Kunstakademiets Undervisning nød han kun fra 1872 til 1874, tilbragte 1875 °S 1876 i Paris, hvor han ogsaa opholdt sig 1878 og 1879 og malede hos Bonnat. I 1875 havde han deltaget i den Neuhausenske Konkurs, dog uden at vinde Præmien, og den 30. Oktober s. A. ægtede han Anna Marie Gyllich f f. 1852), Halvsøster til Theatermaler Gyllich, Datter af Faderens anden Hustru Hansine Frederikke Georgia f. Preisler, Sønnedatter af Kobberstikker J. G. Preisler (s. d.). Locher var bosat 1880—1889 i Hornbæk, hvor han selv ejede et Sted ved Havet, men foretog næsten hvert Aar Rejser til Frankrig eller England, Holland og Belgien, foruden de Togter, hvori han ikke sjælden har deltaget paa danske Orlogsskibe. I . 1886 fik han det Ancherske Rejselegat og Aaret efter en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. af Akademiet. I 1892 blev han Ridder af Danebrog og Aaret efter Ridder af den preussiske røde Ørn. Locher havde allerede raderet adskillige Blade, navnlig SøbilEeder, da han i 1892 besluttede at uddanne sig fagmæssig til Raderer og Kobberstikker. Støttet af Akademiets Anbefaling havde han en Statsunderstøttelse paa 2000 Kr. aarlig i to Aar og studerede navnlig under Kobberstikkeren, Professor Hans Meyer i Berlin -, i 1895 tillige en mindre Understøttelse af den Raben-Levetzauske Fond. Den første Frugt af Kunstnerens ihærdige Studium var en stor Radering »Fra Skagens Strand«, som har vakt megen Opmærk­somhed. Som Sømaler har Locher hørt til de flittigste Ud­stillere, og mange store Billeder ere vandrede Europa rundt. Et stort Billede »Januar« (1887) kom til en Privatsamling i Berlin, »Frederik VII's Ligfærd« (1889) blev købt til den kgl. Malerisamling, »Slaget paa Kolbergerheide« (1891, tilhører det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg}, »Den russiske Kejsers Ankomst paa Reden« (1891) var en Bestilling fra denne; et stort Billede fra Sundet (1893) blev købt af den tyske Kejser.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

33

Lodberg. Carl Vilhelm Lodberg, Billedhugger, født den 8. Ok-ptøber 1814 i København og Søn af Snedkermester Jens Peter Lod-Iberg (f. 1778, d, 1849) og Johanne Cathrine f. Zimmermann (f. 1782, død. 1868), vandt Kunstakademiets mindre Sølvmedaille to Gange 1835 —36; ii 1839 fik han et Accessit for Modelering efter den levende Model

(»En Fisker«) og i 1841 vandt han den store Sølvmedaille som 'Billedhugger. Han lagde sig efter Malmstøbning og Ciselering, og

-ciselerede saaledes H. E. Freunds »Odin«, hvilket medtog tre Aar. I 1844 udstillede han to Malmbuster efter Thorvaldsen og Bissen; men den 8. Maj 1844 døde han, beklaget som en lovende Kunstner.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    C. F. Nielsen, Fam. Lodberg.)

 

Lode. Alexia de Lode, K obbers tikker inde, en Søster til den nedennævnte Odoard de Lode, levede i Midten af forrige Aar-hundrede i København og stak blandt andet Prospekt af Christians­borg Slot, 16 Raderinger efter S. C. Stanley til »Fabler for det smukke Køn«, 38 af Prospekterne til Pontoppidans danske Atlas, ialt 56 Blade. Sandvig nævner, som det synes uden Grund, særskilt Prospekten af Korsør.

(Sandv., S. 89.    Weinw., S.  173.    Do. Lex.    Krohn, I, 20—21.)

 

Lode. Gustav Lode eller de Lode, Maler og Kobberstikker, var i Tiden 1730—37 Kunstmaler i Viborg, men rejste omtrent ved den sidstnævnte Tid til København, hvor han malede Biskop C. W. Worrfis Portræt. Man tror, han er den samme, der som Kobberstikker stak to af Tordenskjolds Attaquer, tegnede af Stibolt, og raderede tre Blade.

(Sandv., S. 89. Weinw., S. 119 og 135. Do. Lex. Worms Lit. Lex., III, S. 250. Krohn, I, 29. Strunk.)

 

Lode. G. V. Lode, Stempelskærer, udførte 1715 en Medaille i Anledning af Gabels Sejr og 1725 en Medaille til Grev Holsteins Sølvbryllup.

(Weinw., S. 126.    Do. Lex.    Møntfortegn.)

 

Lode. Odoard Helmont de Lode, Kobberstikker, fik den 15. Januar 1755 »den store Fjerdingaarspræmie«, d. v. s. den store Sølvmedaille tilkendt af Kunstakademiet i København for et Kobber­stik, men han var allerede den Gang en anset Kobberstikker, som fra 1743 havde været Videnskabernes Selskabs Kobberstikker (Chalcogr.

 

N. K. L.    II. Marts   1896                                              3

 

34

Reg. Soc. Dan. kalder han sig paa Stik). Fra 1754 stak han toh Portræter af oldenborgske Konger, som skulde betales ham med ialt 1800 Rdl, d. C. Desuden stak han (1755) Kunstakademiets to Seg til den officielle Udgave af Fundatsen og nogle andre Blade. Han synes ikke at have haft kongelig Lønning som Kobberstikker, men fik af og til 50 eller 100 Rdl. som »Geschenk« og hans Enke fik heller ikke Pension, men en aarlig Gave af 30 Rdl. Han blev nemlig (vistnok 1754} gift med Karen Nordrup, men døde allerede den 3. September 1757 som en temmelig ung Mand, hvis Tab almindelig beklagedes paa Grund af den Dygtighed, han allerede havde udfoldet. Hans Enke, der ogsaa fik 30 Rdl. af Akademiet som Begravelseshjælp, døde faa Aar efter (1763), kun 27 Aar gammel. Sandvig nævner 23, Krohn 25 Blade af ham. Deraf fremhæves Por­træter af Christian IV og Frederik III efter Karel von Mander, af Grev Moltke efter Pilo, af Slotspræst Nikolaj Brorson efter V. Erichsen (1750), af L. Spenglers Fader efter en drejet Elfenbens Medaillon, o. fl, a. samt to Udsigter til Moltkes Palæ paa Amalienhorg.

(Sandv., S. 90—91. Weinw., S. 169 og 172, Do. Lex. BHsching Nachr., II, S. 93. Fortg. Nachr,, I, S. 92. Frue, Trinitatis og Slotskirkens Kirkeb. ved Lengnick. Wiedewelts Hdskr. i Univ. Eibl. Akad, Thaarup. Nagler, Kstl. Lex. Krohn, I, 16—20.)

 

Lohmann. Christian Emil Lohmann, Architekt, Søn af Snedker­mester Ludvig Gabriel Lohmann og født i København den 21. Fe­bruar 1836, var 4*/₂ Aar i Lære som Snedker, inden han bestemte sig for at blive Bygmester. For at uddanne sig i denne Retning begyndte han i 1854 at besøge Akademiets architektoniske For-beredelsesskole, vandt, efter at have gaaet Skolerne igennem, i 1860 den mindre og i 1861 den store Sølvmedaille. I Vinteren 1862—63 konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, uden at faa den. I April 1872 rejste han til Amerika, hvor han for Tiden er bosat i Mexico og driver der en Kaffeplantage. I 1882 ægtede han Katie Blind (f. 1859, d. 1894), Datter af en Præst Blind i New York.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lohmann. Edvard Lohmann, Stempelskærer, ældre Broder til den ovennævnte C. E. Lohmann og født i København den 31. De­cember 1827, lagde sig efter Gravørfaget og Stempelskærerkunsten, men har kun udført én Medaille, nemlig »Frederiksborg Slot« (1860) i Anledning af dets Genopførelse. Ved Industri udstillingen i 1872

 

35

blev den præget i de Besøgendes Paasyn i Christesens Prægemaskine. lån døde ugift den 23. August 1875. (Priv, Medd.)

 

Lorange. Johan August Frederik Carl Lorange, Genremaler, p)lev født den q. Maj 1833 i Wienrode i Harzen; hans Fader, laskinbygger J. H. Lorange var dansk, men blev gift under et Op-fhold i Tyskland, hvor han forblev med sin Familie til 1839, da han Ivendte tilbage til Danmark. Faderen bosatte sig nu i Nakskov, hvor J'Lorange gik i Skole og stod tre Aar i Maleriære. I 1853 fik han jPlads i en Frihaandstegneskole ved Kunstakademiet i København, ^:men kunde ikke benytte den, og først fra 1857 besøgte han Akademiet. I Oktober 1859 blev han Elev af Modclskolen, 1861 vandt han den mindre og 1862 den store Sølvmedaille. Samtidig uddannede han sig til Maler under Marstrands Vejledning, og udstillede fra 1862, dels Landskaber, dels Figurbilleder og Portræter. I 1863—64 var han første Gang i Italien, var derpaa hjemme til 1867, atter i Italien 1867—68, og rejste endelig paany bort i 1869, for ikke mere at vende tilbage, idet hans tiltagende Brystsvaghed ikke tillod ham at leve i Hjemmet. I 1872—73 havde han Akademiets Rejseunder­støttelse i to Aar, og den n. Oktober 1875 døde han i Kairo, efter at han i de senere Aar ikke havde udstillet. Hans sidste Arbejde, »En lille Pige i Færd med at gyde Olie i en Lampe, komponeret i pompejansk Stil« (udst. 1872) var et, navnlig fra Anordningens og Farvens Side, højst tiltalende lille Billede, der viste, at han selv under Sygdommens trykkende Kaar ikke svigtede de Forventninger, hans Ungdoms Arbejder havde vakt.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Fdl. 1875. Nr. 257.)

 

Lorck. Jutta Cecilie Caroline Danielsine Lorck, født Schmidt, Billedhuggerinde, er Datter af Bogholder paa »Rabeshave« Peter Daniel Schmidt (f. 1827, d. 1884) og Caroline Andrea f. Ørum (f. 1827, d. 1861), og hun er født i Sønderborg paa Als den 31. August 1851. Hun har lært at modelere hos St. Sinding (s. d.). Den 4. Maj 1876 ægtede hun Vexelmægler Frants Andreas Lorck (f. 1841), Søn af Vinhandler Niels Ferdinand Lorck (f. 1817, d. 1844) og Johanne Marie f. Jürgensen (f. 1821). Hun har kun udstillet et Arbejde »En bedende Pige« (1893).

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

36

Lorentzen. Christian August Lorentzen, Portrætmaler, født i Sønderborg paa Als den 10. August 1749, besøgte Kunstakademiet i København, dog uden at vinde nogen af dets Medailler. Men da han ikke desto mindre vakte Opmærksomhed som Portrætmaler, uagtet Samtiden nok forstod at skatte Juel højere, lod »et Selskab« ham rejse udenlands paa sin Bekostning (1779—82) til Holland, Belgien og Frankrig. I Antwerpen kopierede han »en historisk Tavle« efter Rubens, og Statsministeren Schack-Rathlou, der synes at have været hans fornemste Velynder, foreviste den 1780 for Akademiet, som »var ganske vel fornøjet«¹. I September 1782 blev han, efter sin Hjemkomst, agreeret af Kunstakademiet paa et Maleri, »hvortil Materien var tagen af Beaumarchais, Barbier de Seville«, og fik til Opgave at male W. A. Mullers og Weidenhaupts Portræter. Paa disse blev han derpaa enstemmigt valgt til Medlem den 22. Marts 1784. Begge disse Portræter, der vare udstillede ved det følgende Aars sædvanlige Fest (31. Marts), blev i det hele rosende omtalte af en Anmelder i Minerva (Th. Taarup). Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Portræterne af Grev Scheel og Fru M. M. Bærens, der begge tilhøre Akademiet, af den polske Afsending, Grev Recivusky, hel Figur (den kgl. Malerisaml., købt paa Auktion efter hans Død for 201 Rbd.), af Gjelstrup, C. A. Hviid, Georg Høst og mange flere.

Lorentzen, som malede med større Lethed end Grundighed, ind­skrænkede sig ikke til Portrætet. Snart efter sin Hjemkomst maa han have malet en Række norske Udsigter, som blev stukne af Georg Haas og udgivne dels i sorte, dels i kolorerede Aftryk. Disse Plader, 30 i Tallet, bevares i Søkaartarchivet. Fra en senere Tid ere fire Landskaber paa Christiansborg Slot, forestillende »de for­skellige Verdensegne, der lød det danske Scepter« (1825—27). Tillige malede han gærne historiske Æmner af Nordens Historie, og selv om disse Arbejder ikke have det Værd, hans Samtid tillagde dem, fortjener Kunstnerens Forsøg dog Opmærksomhed; i Forening med Pauelsens Virksomhed ganske i lignende Retning vise de den vaagnende Sans for Fædrelandets Minder. Til hans tidligste Arbejder i denne Retning hører »Wismars Belejring« (1794), og »Hertha«. Bekendte ere »Christian IV i Slaget ved Femern«, »Slaget ved Volmer« og »Slaget paa Rheden den 2. April« (den kgl. Maleri-saml.). Mere i Retning af Genremaleriet (Livsbilleder) var saadanne Æmner som forskellige kgl. Optog til Rosenborg eller til Theatret,

 

¹ Maaske »Kvinden greben i Hor«,   som senere hang paa Frederiksberg Slot.

 

37

»En Landsbysmedie«, »Tømmerpladsens Brand«, »Dyrehaven i fuldt Liv«, »Husar og Valdbykone« og lignende, om de end langtfra, som en Anmelder skrev (1821), »ere udførte med Hogarths Aand og fulde af Ungdomsfyrighed«. Almindelig Opmærksomhed vakte han ved sin fuldstændige Samling af Fremstillinger til de holbergske Lyst­spil, ialt 30 Billeder¹ foruden Holbergs Portræt, hvilke blev malede paa Grosserer Nathansons Bekostning og senere ere gaaede over til den kgl. Malerisamling. Denne Billedrække, som desto værre i Liv og Lune bliver langt tilbage for Digteren, er i kunstnerisk Udførelse, trods en vis Harmoni og Frihed i Anordningen, snarest et Vidnes­byrd om, hvor lidt man den Gang kunde lade sig nøje med. Den blev for største Delen stukken af Clemens for at danne Illustrationer til en Pragtudgave af Holbergs Skueplads.

Lorentzen blev den 16. Februar 1803 valgt til Professor ved Modelskolen efter Juel, 1809—10 til Akademiets Direktør efter Abildgaard. Et senere Direktørvalg (1824) frabad han sig paa Grund af Svagelighed. Han fik en stedse voxende Lønning af Kongen og boede paa Charlottenborg, hvor han levede ugift med sin Plejesøn, Bygmesteren Hans Jensen (s. d.). Hans Portræt er malet af H. Hansen uom Medlemstykke (1809), og i hel Figur af M. Rørbye (lith. af N. C. Kierkegaard), hans Buste er udført af Harald Gianelli, og efter Kunstnerens Død købte Akademiet en Afstøbning af den. Af hans ældre Elever kan nævnes J. C. Dahl, Gebauer, Mygind, C. A. Jensen o. n., af den yngre Kreds Købke, Ernst Meyer og Rørbye, hos hvilke dog ethvert Spor af Mesterens Paavirkning hurtig forsvandt. Tydeligst fremtræder den hos Gebauer. Lorentzen døde den 8. Maj 1828. Hans Plejesøn gjorde Aaret efter Tegning til et Mindesmærke paa hans Grav.

(Weinw., S. 190 og 209. Do. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Øst, Archiv, I, S. 246. Minerva 1785, II, S. 97—98, 1788, S. 34. Skild. 1808, Sp. 1141, 1821, Sp. 500, 1827, Sp. 476, 1828, Sp. 607, 635 og 1069, 1829, Sp. 446 og 507. Adresseav. 1828, Nr. 109. Oehlensch. Erindr., ny Udg., S. li. Søk. Arch., Antike Kaart, 1895, S. 70—71. Strunk.)

 

Lorichs. Melchior Lorichs, Lorich eller Lorch, Kobberstikker, født i Flensborg 1527 ², blev opkaldt efter sin Farfader, medens hans Fader hed Thomas Lorichs. Efter at have lært Kobberstikker-

¹ To af dem   ere dog malede af C. V. Eckersberg,   uvist  af hvilken Grund, thi de ere udførte, inden Lorentzen havde ufsluttet Rækken.

² Dog nævnes baade  1526 og 1528 som hans mulige Fødselsaar.

 

38

kunsten hos en Guldsmed i Lybek, begyndte han, med en aarlig Understøttelse af Christian III af Danmark, en Kunstrejse til Tysk­land, Frankrig, Italien og endelig med en tysk Sendefærd (1557) til Grækenland og Tyrkiet. I 1562 var han, paa Tilbagevejen, i Wien, hvor han stak sine i Tyrkiet malede Portræter af Sultan Soliman og den persiske Statsafsending Ismail i Kobber og udgav dem, ledsagede af en kort Beskrivelse af Tyrkiet, som han tilegnede Frederik II af Danmark (i. Jan. 1563; ny Udg. Antwerpen 1574). Omtrent sam­tidig, den 20. Januar 1563, skrev han fra Wien et langt Brev til Frederik II, hvori han melder sit Komme dertil »fra Barbaria<s.. Han hentyder til den Yndest, han havde staaet i hos Christian III, hvis Død han med Sorg har erfaret, og idet han anbefaler sig til sin nye Konge, søger han om en fast Aarpenge (Jahrgeld), som han helst vil oppebære i Wien, hvor han har fundet Anerkendelse som Kunstner og Arbejde, men tilbyder til Gengæld at være kgl. Agent ved Hoffet der. Dette udførlige Brev synes hans Biograf Sandvig ikke at have kendt, ligesaa lidt som hans Brevvexling med Hertug Hans den ældre af Slesvig, hvis Brev af 12. August 1560 han besvarer den 10. Januar 1563. Heri nævner han ogsaa det til Frederik II til­egnede Skrift.

Efter Aarstallene paa hans Stik og Træsnit har man sluttet, at han omtrent 1570, 1575—76 og 1579 skulde have opholdt sig gen­tagne Gange i Tyrkiet^x. Det synes snarere, som om han har udført disse Blade, dels i Flensborg, hvor han opholdt sig fra 1573, dels paa forskellige Steder i Tyskland. I et langt Brev til Kongen, dateret Flensborg den 19. Maj 1575, klager han over sin Fattigdom, der ikke sætter ham i Stand til at lade nogle Kunstblade trykke, som han vilde tilegne Kongen, og sender, for dog at gøre noget, Frederik II nogle kostbare Bøger. Hvad Kongen strax gjorde for ham, findes intet Vidnesbyrd om. Derimod fik han den 19. Fe­bruar 1580 Bestalling som kgl. Contrafejer, og samme Aar malede han Kongens Portræt, som han stak i Kobber 1582. Fra disse Aar ere ogsaa nogle af hans tyrkiske Billeder, som saaledes sikkert ere udførte i Danmark. Allerede 1582 (atter under 19. Febr.) nævnes han for sidste Gang i danske Kilder, idet han afgaar fra den nævnte Stilling, og det seneste Stik af ham, hvis Datering er paalidelig, »Rebekka ved Brønden«, bærer Aarstallet 1585. Weinwich siger, at

¹ Hamb. Kst.  Lex. mener,   at   han   1577  fulgte en tysk Sendefærd fra Kejser Rudolf II til Konstantinopel og forblev der henved 3 Aar.

 

39

han, »efter nogles Beretning«, skal være død i Rom ved 1586; en nyere tysk Afhandling om ham sætter hans Død til 1590, uden at føre nærmere Bevis derfor, medens ældre tyske Kilder endnu nævne ham som levende 1593 og 1594.

Denne for sin Tid interessante Kunstner og i visse Henseender endog lærde Mand var ikke alene en dygtig Xylograf og Kobber­stikker, saaledes som Portrætet af Frederik II viser ham, men ogsaa en duelig Maler, om han end som saadan bar stærkt Præg af den samtidige tyske Skole uden at naa dens Hovedmestre. Hans Stik ere udførte efter hans egne Malerier og Tegninger. Det første, der nævnes, er Luthers Portræt (1548), stukket i Kunstnerens 21. Aar, men det er et Spørgsmaal, om dog det var efter et Maleri af ham selv, da han var saa ung og Luther allerede var død 1546. Paa Stikket staar blot Faciebat. To Aar efter stak han Albrecht Dürers Portræt. Foruden de ovenfor nævnte Portræter skal han bl. a. have malet en Række af tolv »tyrkiske Kejseres« Portræter, som tilhørte de kgl. Samlinger. To af dem indlemmedes i den kgl. Malerisamling paa Christiansborg, de øvrige sendtes til Frederiksborg, hvor de brændte (1859). Sit eget Portræt udførte han i Træsnit 1575. Endelig har han dels i Kobberstik, dels i Træsnit udført en Mængde Blade efter Tegninger, han havde gjort paa sine Rejser, deriblandt ogsaa to Kaart og en Prospekt fra Hamborg og dets Omegn; de fleste ere dog fra Tyrkiet. Disse sidste bleve samlede som et Hele med Titel: »Dess weitberühmten, kunstreichen und wohlerfahrnen Herrn Melchior Lorichs, Flensburgensis, wohlgerissene und geschnittene Figuren zu Ross und Fuss, sammt schönen türkischen Gebauden o. s. v. Hamburg bei Michael Hering, im Jahr 1626«, og Sandvig giver i sin Biografi en Fortegnelse over dem. Kendskabet til hans Levned skyldes mest Fortalen til den ovennævnte Tyrkiets Beskrivelse, der var tilegnet Frederik II, samt Aarstallene paa hans Blade.

(Sandvig, Biografi i Minerva, I, S. 27—44. Moller! Cimbria litterata, I, S. 362—63. Biisching Nachr., I, S. 608—9. Nye Dske. Mag., I, S. 359. Christ. Monogr., S. 311 og 313. Weinwich, S. 34—37. Do. Lex. Skild. 1830, Sp. 1221—24. Spengl. Fortegn. Nr. 791—92. Hamb. Kstl. Lex. Rigsarch. Medd. fra Rentek. 1873—76, S. 206. Sitzungsberichte der Bayr. Akad. der Wiss. Philol. Klasse 1876, S. 171. Allg. Deutsche Biogr. XIX. Jfr. Nagler, Monogr. IV, 1965. Strunk. Krohn, I, I.)

 

Ludewig. Friederich Ludewig, Maler, fik af Frederik IV, sand­synligvis til Hjælp i sin Uddannelsestid, i Rdl. d. C. om Ugen og 30 Rdl. aarlig til en Klædning fra 1725 til Kongens Død i 1730.

 

40

Han kaldes »Schilder«, altsaa Kunstmaler, men hans kunstneriske Virksomhed kendes ikke. Han var Søn eller Stifsøn af en for­henværende kongelig Løber Frants Ludewig.

(Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Lund. Børge Lund, Maler, var født i Sverig og kaldtes derfor i København, hvor han levede og arbejdede, for »Svenske Lund«. Efter Weinwich »var han et sjældent Geni, og født for sin Kunst. I Theatermaleriet besad han usædvanlig Styrke, skønt han til dette Arbejde kun brugtes af private dramatiske Selskaber«. Den kgl. Kobberstiksamling har to Tegninger af ham. Han tog dog Borger­skab som Malermester den 9. Marts 1796 og ægtede som saadan den 22. April Enken efter Malermester Jacob Lemohn, Christiane Beate eller Beatha f. Kohn. Han døde i København 1815.

(Weinw. Lex.    Raadstue-Arch.    Prov. Arch.)

 

Lund. Carl Christian Lund, Theatermaler, født den 21. April 1855 i Odense, er Søn af Skomagermester Martin Lund og Abelone f. Aagaard, en Søster til Kunstnerne Aagaard. Efter Konfirma­tionen kom han i Malerlære i Odense, blev Svend og tog derefter til København, hvor han i Oktober 1873 fik Adgang til Kunst­akademiet. Han besøgte dog kun Almindelig Forberedelsesklasse og Perspektivklassen til Januar 1876, men arbejdede samtidig som Dekorationsmaler under Hilker (Sparekassen) og C. F. Aagaard (d. kgl. Theater). I 1878 rejste han udenlands og uddannede sig i Munchen og Wien til Theatermaler, samt foretog en Studierejse til Italien med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. I 1882 kom han tilbage og fik strax Virksomhed ved at male Dekorationer til Dagmartheatret, som den Gang blev opført. I 1883 ægtede han Leopoldine Schafrath fra Wien. I 1892 foretog han paany med mini­steriel Understøttelse en Studierejse til Italien. Til den danske Afdeling ved Verdensudstillingen i Paris i 1889 udførte han sex store Dekora-tionsbilleder, forestillende danske Slotte, der præmieredes med Sølv-medaille og nu findes i Festsalen i Odense Raadhus. Foruden en Mængde Theaterdekorationer, mest til Privattheatrene, men dog ogsaa i de senere Aar til det kgl. Thealer, har han bl. a. arrangeret den dekorative Del af Tivolis Fester. I 1896 blev han midlertidig kon­stitueret ved det kgl. Theater som dets Theatermaler.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

41

Lund. Carl Emil Lund, Landskabsmaler, Søn af Skibbygger i Marinen Johan Bernhard Lund (f. 1820) og Ida Elisabeth f. Jørgensen (f. 1817) og født i København den 13. Januar 1855, var i fire Aar i Malerlære og blev 1873 Svend. I 1869 blev han fra det tech-niske Institut dimitteret til Kunstakademiet, gennemgik dets Skoler fra Oktober s. A. til han den 18. Marts 1874 fik Afgangsbevis som Maler. Han begyndte 1873 at udstille som Figurmaler, men er mere og mere gaaet over til at blive Landskabsmaler. I 1879 rejste han til Wien, hvor han kom til at male Freskobilleder i Justitspaladset, derfra til Bukarest, hvor han forestod Udsmykningen af en Kirke og rejste saa til Italien, hvorfra han hjemsendte »Strandparti fra Capri«. I 1885 var han atter hjemme og udstillede »Faarehyrden hviler sig, Motiv fra Sabinerbjærgene«. Senere har han malet danske Land­skaber. Han havde et jydsk Landskab paa Verdensudstillingen i Chicago i 1893.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Carl Ove Julian Lund, Landskabsmaler, er Søn af Værkfører og Overdrejer ved den kgl. Porcelænsfabrik Johannes Vil­helm Lund (f. 1830, d. 1887) og Sofie Marie Amalie f. Bjelke (f. 1828, d. 1873) og er født i København den 13. April 1857. Han blev oplært til Porcelænsmaler ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han ialt var ansat i femten Aar, blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra Januar 1875 til den 23. December 1882, da han fik Afgangsbevis som Maler. Under Studietiden blev han døv, saaledes at han fra sit tyvende Aar har anset denne Sygdom som uhelbredelig. Han begyndte i 1880 at udstille ved Decemberudstillingerne som Landskabsmaler, og fra 1883 har han til Stadighed udstillet ved Forårsudstillingerne. I 1887 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie for et stort Land­skab »Vandingsted ved Brødebæk i Denderup Vænge, Gisselfeld«. Han har malet tre Landskaber til den afdøde russiske Kejser, og har tillige givet sig af med Keramik, navnlig Majolika, for hvilket han fik »hædrende Omtale« ved den nordiske Udstilling i 1888. I 1892 udgav han et Skrift »Vejledning i Porcelænsmaleri«. Den 25. November 1893 blev han gift med Frederikke Eleonore Mar­grethe Uffelmann, Datter af Overbetjent Didrik Mathias Uffelmann fra Nordslesvig og Anna Vilhelmine Henriette f. Harder.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

42

Lund. Frederik Cay Carl Lund, Portrætmaler, født i Eckhof ved Kiel 1778, kom til København snart efter sin Konfirmation og begyndte at besøge Kunstakademiet (vistnok 1794). J Januar 1797 blev han Elev af Modelskolen og den 5. Januar 1801 tilkendtes ham den mindre Sølvmedaille. Andre Præmier vandt han ikke ved Akademiet; derimod havde han samtidig uddannet sig til Miniatur-maler, saaledes at han allerede den i. April 1802 kunde udstille »Fire Miniaturer«. I 1813 søgte han om at blive Tegnelærer ved Akademiet, men blev ikke valgt dertil. Imidlertid vandt han et godt Navn i Publikum som Portrætmaler, og han skulde bl. a. tegne Figurerne i de norske Prospekter, som Løjtnant S. Schjødt (s. d.) i 1814 vilde udgive. Aaret efter indsendte Lund to originale Miniatur-malerier til Akademiets Bedømmelse, og i den Anledning forelagde Præses, som aarlig sysselsatte ham med Bestillinger, Forsamlingen det Spørgsmaal, om Kunstneren kunde blive Medlem paa disse Billeder, uagtet han ikke havde rejst udenlands. Da Afstemningen faldt benægtende ud, nøjedes Akademiet med at tilkendegive ham, at det »med Fornøjelse havde set« hans Billeder. Han var først gift med Johanne Helene Dorothea Bigum (d. 1816), men efter at baade hun og en lille Datter var død, ægtede han 1819 Mettea Poulsen. Han døde imidlertid den i. (2.) Juni 1823, og den Ansøgning, som hans Enke strax efter hans Død indgav om Understøttelse, blev mod­taget med ualmindelig Deltagelse af Akademiet, der roste hans Talent. Dog kunde det ikke give Enken Pension, fordi han ikke var bleven Medlem, men det tilstod hende bl. a. i 1826 et Gratiale »i Betragt­ning af hendes afdøde Mands Kunstnerværd«. Han udstillede nogle Arbejder i 1822, og efter hans Død udstilledes et Par Tegninger i 1826 og 1827.

(Weinw. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseavisen 1823, Nr. 130. Skifteretten i Prov. Arch.)

 

Lund. Frederik Christian Lund, Historie- og Genremaler, født i København den 14. Februar 1826, kom i Lære hos Malermester Harboe og blev Svend, men arbejdede dog ikke som saadan, da han strax efter, som Elev af Akademiet, blev sysselsat ved Udsmykningen af det Indre af Thorvaldsens Museum. Han begyndte i sit trettende Aar (Oktbr. 1838) at besøge Kunstakademiets Skoler, blev 1845 Elev af Modelskolen, vandt 1849 den mindre og 1852 den store Sølvmedaille. Men hans Studier led i disse Aar Afbrydelse ved, at han deltog som Frivillig i hele den slesvigske Krig, var med i

 

43

Slaget ved Bov (1848) og  ved Fredericia den 6. Juli  1849,   da han blev haardt saaret.    Efter Slaget blev han Danebrogsmand.

I 1850 udstillede Lund et Portræt og nogle Studier og omtrent samtidig i Kunstforeningen nogle Tegninger fra Felten, der vakte Opmærksomhed. Hans første Figurbillede, »En gammel Kone, som spinder«, blev udstillet 1852, og Aaret efter fik han den Neuhausenske Præmie for »Episode af Slaget ved Fredericia«, der blev købt til den kgl. Malerisamling. Senere har han flittig udstillet dels Por­træter og Livsbilleder, dels historiske Arbejder og Altertavler. Blandt hans historiske Billeder maa nævnes »Griffenfeldt føres til Fængslet« (1859), »Stormen paa København« (1869, Grev Ahlefeldt Laurvig) og »Svenskerne paa Kronborg« (1873, den kgl. Malerisamling). Senere har han med Forkærlighed malet større og mindre Figur­billeder, hvori Handlingen til en vis Grad har været underordnet den flittige Udførelse af Enkelthederne, saaledes at de næsten maa kaldes Kostume- og Architekturbilleder. Til saadanne høre »Svejtsergarden« (1872, Baron Rosenørn-Lehn), flere mindre Billeder, som kaldes »Fra forrige Aarhundrede« og lignende. Et større Billede, »I et Klosterkøkken« (1877, tilh. Kongen), gengav derimod en levende Handling. Af hans Portræter kan maaske fremhæves et mindre Brystbillede af Grosserer, Etatsraad Melchior og et større Portræt af Kaptajnløjtnant Hammer, hvormed han i 1865 konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, H. Buntzens Portræt malet for Udstillings-fonden (1869) og Alb. Kuchler (Frdborg Mus.). I Akvarel udførte han i 1854 til 1860 med Understøttelse af Kultusministeriet en Række »Nationaldragter«, som udkom i Farvetryk 1861 og i ny Udgave, med Text af V. Bergsøe, i 1890. Originaltegningerne ind­lemmedes i Stockholms Nationalmuseum, medens Kunstneren, i Erkendelsen af Samlingens Værd, af Sverig-Norges Konge fik Me-daillen pro littcris et artibus i Guld. Et Værk i lignende Retning, en i Akvarel malet stor Karton med et Optog af danske Bønder, prydede først den danske Afdeling ved Verdensudstillingen i Paris i 1878, og fik senere, da Planen om en Udførelse i større Stil glip­pede, en beskeden Plads i anden Etages Korridor i det kgl. Theater. Hans Hovedværk var sikkert de store Loftmalerier i Viborg Dom­kirke, saavel i Tverskibet og Koret paa Mur, som i Langskibets Loft paa Træ. Den architektoniske Inddeling og Valget af Æmnerne skyldtes den ledende Bygmester, medens hele Anordningen og den ret heldige Gennemførelse af en til Kirkens oprindelige Tidsalder svarende Stil var Lunds Fortjeneste. Efter Værkets Fuldførelse blev han den

 

44

10. September 1876 udnævnt til Ridder af Danebrog. Et i 1890 udstillet Billede »Sessionen«, som udmærkede sig ved ypperlig For­tælling og dygtig Formgivning, skulde blive et af hans sidste Arbejder. Samme Aar ramtes han af en Paralyse, der har nødt ham til, i en endnu ellers kraftig Manddomsalder at nedlægge Penselen.

Lund har tre Gange haft Rejseunderstøttelse af Akademiet, en mindre til en Rejse i Indlandet (1858) og derpaa i 1859 og 1862 to større til udenlandske Rejser. Foruden mindre Rejser var han to Aar 1862 — 64 i Italien og atter Vinteren 1874—75 med det Ancherske Legat. Den 25. Juni 1877 blev han Medlem af Kunst­akademiet i København og i 1896, i Anledning af sin 70 Aars Fødselsdag, fik han Titel af Professor. Lund blev den 7. Oktober 1859 gift med Axeline Mørch, der i de senere Aar er optraadt som Forfatterinde; hun er Datter af Krigsassessor, Forvalter ved det militære Varedepot Carl Christian Mørch (f. 1807, d. 1870) og Dorothea Margrethe Magdalene f. Muller (f. 1809, d. 1858) og er født i København den 23. Oktober 1836.

(Priv. Medd. J. Lange, Billedk., 401. III. Tid. 1804, Nr. 20. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Lund. Jens Peter Lund, Kobberstikker, Søn af Styrmand Lund og født i København den 24. Januar 1821, kom efter sin Konfirma­tion først i Malerlære og senere i Lære hos Kobberstikker S. H. Petersen, ved hvem han fik Adgang til Kunstakademiet, og gennemgik dets lavere Skoler i 1836—40. Efter at have arbejdet fire Aar som Lithograf i Norge, kom han tilbage til København og begyndte paany paa Akademiet i 1852 i Gibsskolen og naaede nu at blive Elev af Modelskolen. Han udgav sex Blade Raderinger efter Lundbyes Teg­ninger og i 1862 et stort Kobberstik efter Skovgaards Maleri »Vognserup Allee«, hvortil Tegningen var udstillet i 1859. Dette Blad, til hvis Udførelse han havde haft Understøttelse af Kultus­ministeriet og af Grev Moltke-Bregentved, viste ham som en lovende Kunstner, der vistnok kunde have udviklet sig til noget dygtigt, naar han ikke, for at kunne ernære sin talrige Familie, — thi han var allerede den 27. April 1846 bleven gift m'ed Emilie Hermandine Hermansen (f. 1826) — mest havde maattet bruge sine Kræfter paa underordnet Arbejde, Lithografier til »Gæa«, Illustrationer til flere af Eschrichts Skrifter (En Grindefangst efter Kloss i Aquatinte) m. m. Et større Blad efter Ruisdael, der skulde have været Sidestykke til Skovgaards Billede, fik han ikke Lejlighed til at fuldføre. I det

 

45

Haab   at   finde   en   mere   udvidet Virkekreds   rejste  han  nemlig til Norge, og der døde han i Christiania den  17. Oktober  1871. (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Strunk.)

 

Lund. Jens Petersen Lund, Landskabsmaler, var fra Hertug­dømmet Slesvig og maa være født omtrent 1725—30. Efter at have lært Malerhaandværket i Tønder, kom han i 1749 til København og »tog Kondition paa Maler-Amtet«, hvor han forblev til Oktober 1754. Hans Lyst til at blive Kunstner bragte ham til at forlade Haandværket og søge Adgang ved Kunstakademiet »for at lære noget i Tegne- og Skildrekunsten«. Samtidig kom han til at arbejde hos Pilo, der havde støttet ham i hans Forsøg paa at faa Plads ved Akademiet. Malerlavet vilde imidlertid nødig af med en brugbar Svend og indstævnede ham for Politiretten som »Løsgænger« i Ok­tober 1755. Akademiet fik dog Lov til at beholde sin talentfulde Elev, der allerede Aaret efter, den 5. April 1756, vandt den store Guldmedaille som Historiemaler for Opgaven »Optrin af Syndfloden«, som Particuliére-Kassen betalte ham med 80 Rdl. d. C. Fra den i. Januar 1759 fik han det kgl. Rejsestipendium paa 400 Rdl. d. C. aarlig i sex Aar.

Lund rejste strax til Paris, sammen med C. F. Stanley, som ogsaa havde faaet Stipendium, for der at mødes med Harsdorff (s. d.). Der fortælles, at da senere Lund og Harsdorff fulgtes ad gennem Italien til Rom, førte Lund sin Kaffemølle med sig, for selv at kunne male sine Bønner, da han var en stor Ven af Kaffe. I et mistænkeligt Værtshus blev denne Mølle deres Beskytter, idet Bøn­derne fattede en sky Ærefrygt for de Fremmede, som førte et saa djævelsk Redskab med sig. I 1765 udbad Lund sig fra Rom et Aars Forlængelse af Stipendiet, men det nægtedes ham, og han maatte nøjes med Penge til Hjemrejsen. Allerede i Paris havde han faaet Akademiets Tilladelse til at »applicere sig paa Landskaber«, og da han efter sin Hjemkomst i April 1766 fremstillede sine Arbejder for at agreeres, var det tvende Landskaber, og han fik til Opgave for Medlemstykket at male et Landskab i Løbet af sex Maaneder. Dette Tidsrum blev dog flere Gange overskredet. Strax samme Aar fik han nemlig den Opgave at male ikke mindre end 22 Landskaber til Christiansborg Slots Riddersal, hvert 7^J/₂ Alen højt og 4*/2 Alen bredt, og de vare færdige inden den i. December. Selv om disse store Billeder, der brændte 1794, næppe vilde falde i Nutidens Smag, viser det dog en overordentlig Frugtbarhed og

 

46

Lethed i at male, at han kunde fuldende saa stort et Tal paa en efter Tidens Fordringer tilfredsstillende Maade i saa kort en Tid. Uagtet han, hedder det i en Beskrivelse af Slottet, efter Stykkernes Størrelse har været »nødt til at porportionere sine Tanker, saa at han har maattet bornere sit Geni«, har han dog »villet vise indsigts­fulde Kendere, at han var ligesaa stærk i Kompositionen, som i at male efter Naturen, idet der findes ligesaa mange komponerede som virkelige Stykker«. Over Galleriet var tolv Stykker mest med romerske Æmner, under Galleriet ti Stykker, hvortil Motiverne var af højst forskellig Art. I Jonges Københavns Beskrivelse opregnes de enkeltvis. I de næste to Aar malede han en hel Række Theater-dekorationer til Hoftheatret, som Architekten Jardin nylig havde ind­rettet i Christiansborg Slots østre Sidefløj. Der udbetaltes ham over 6000 Rdl. d. C. for disse Arbejder. Intet Under derfor, at hans Medlemsstykke maatte vente.

Den 8. Juli 1769 blev Lund Medlem af Akademiet og levede siden som Hoflandskabsmaler. Han synes at have hørt til de misfornøjede Medlemmer, hvem intet ret vilde lykkes. I 1771 søgte han forgæves om at blive Informator ved Ornamentskolen og i 1774 ankede han over, at Informatorerne bleve foretrukne for ham, der var akademisk Medlem, til at faa fri Bolig paa Charlottenborg. Ved Salonen i 1778 udstillede han nogle større Oliemalerier og en Mængde Landskaber i Gouache, som Aug. Hennings havde en Del at sige paa. Dog roser han ham for Rigdom paa Ideer, Lethed i at komponere og stor Dygtighed i Luftperspektiven. I den kgl. Kobberstiksamling findes 8 smaa italienske Landskaber, raderede i 1764, og 4 store Blade tegnede med Vandfarve i en let, fri Maner, men ganske konventionelt. Han døde ifølge Weinwich 1793; dog opføres han endnu 1794 i Statskalenderen og 1795 ' Vejviseren (»Lommebog«) som Hoflandskabsmaler.

(Weinw., S. 161. Do. Lex. Büsching Nachr., III, S. 667. Hennings, S. 134—37. Akad. Adresseav. 1766, Nr. 179. Jonge, Kbhv. Beskr.. S510—11 og 513—15- Thiele, Kstakad., S. 106 og 120. Krohn, I, 63—64.)

 

Lund. Johan Ludvig Gebhard Lund, Historiemaler, blev født i Kiel den 16. Oktober 1777 af danske Forældre. Hans Fader, Malermester Hans Gievert Lund var fra København, hans Moder hed Marie Magdalene Christine, f. Bremer. Faderen var en god Ven af J. F. Clemens, og da Lund som ungt Menneske kom til København )i796) for at uddanne sig til Kunstner, var han anbefalet til Clemens.

 

47

Efter at have gennemgaaet Akademiets lavere Skoler blev han den 2. Januar 1798 Elev af Modelskolen, vandt i Juni s. A. den mindre, og i Maj 1799 den store Sølvmedaille. Samtidig besøgte han Abild-gaards Atelier, uden dog at kunne slutte sig saa fuldstændig til denne, at han vandt hans Yndest. Formaaende Venner havde skaffet ham Adgang til adskillige fornemme og rige københavnske Familier, f. Ex. de Conincks, Konferensraad Bruns o. fl., hvor han blev en yndet Tegnelærer. Han var ikke fornøjet med, hvad han under de daværende Forhold lærte ved Akademiet, eller, hvad der snarere synes det rette, hans ikke store eller alsidige Talent udvik­lede sig ikke saa hurtigt under Skolens strænge Tugt, som han overfor sine beundrende Velyndere kunde ønske, og han foretrak derfor, uden at konkurrere til Guldmedaillerne, at søge videre Ud­dannelse i Udlandet, og allerede i 1799 rejste han til Dresden. Da han heller ikke der kunde finde sig til rette, tog han Aaret efter til Paris, hvor han arbejdede halvandet Aar i J. L. Davids Skole. Men medens dennes Paavirkning nogle_< Aar senere fik aldeles afgørende Virkning paa Eckersberg, er det næsten ikke til at spore hos J. L. Lund, at han har lært Davids udprægede og iøjnefaldende Malemaade at kende.

Fra Paris gjorde han med Kammerjunker Brun Neergaard (jfr. Kckersberg) og nogle fremmede Rejsende en Udflugt til Norditalien og Svejts, men vendte derfra tilbage til Frankrig. Snart efter rejste han dog paany til Italien (1802) og dvælede i Florens, hvor hans Kaldelse opgik for ham ved Synet af de gamle religiøse Malerier. Derfra drog han til Rom, blev der Ven med Thorvaldsen og mødtes tillige med Venner fra Hjemmet, f. Ex. Fru Frederikke Brun, som havde bevaret sin Interesse for ham. Her forblev han i flere Aar. Til denne Rejse havde han uden Akademiets Medvirkning opnaaet en kgl. Understøttelse paa 400 Rdl. d. C. aarlig i to Aar, og først da der i 1805 og 1806 blev Spørgsmaal om dens Fornyelse, æskedes Akademiets Erklæringer. Disse synes dog, efter den sidste at dømme, som er bevaret, ingenlunde at have været til Gunst for »Portrætmaler Lund«, som det den Gang kaldte ham. Tvertimod henviser Akademiet i 1806 de Elever, som have uddannet sig i Hjemmet, og som ere nøje kendte af dets Professorer, til Kongens Naade, naar han vil give et Rejsestipendium, og anbefaler særlig Niels Flint, som en ung Kunstner, der kunde have fortrinligt Krav paa en saadan Understøttelse.

 

48

For at vise, hvad han formaaede, malede nu Lund et stort Billede, »Andromache i Afmagt ved Synet af den faldne Hektors mishandlede Lig« med en Mængde legemsstore Figurer. Det var færdigt i 1807 og er beskrevet af Fru Brun i Athene (IV., S. 301 flg.). Ved Hjemsendelsen til Skibs blev det opbragt af Englænderne og solgt ved Auktion i Plymouth. Den danske Konsul dér tilbød at købe det, men paa Grund af Brevforbudet fik han intet Svar. Trods Forespørgsler baade den Gang og senere har det ikke været til at finde, og man kender derfor kun Kompositionen af Kunstnerens tegnede Udkast. Faa Aar efter (1810) havde Kunstneren et andet stort Billede færdigt, der var malet som Sidestykke til det første. Deraf kan man med Lethed forestille sig det tabte Billedes Karakter i alt væsentligt, om det endog skal have været bedre end det, der er bevaret. Det forestiller »Andromache ved Hektors Grav« eller »Trojanernes Bortgang fra deres Fødestad« og blev udført paa Be­stilling af den danske Generalkonsul i Livorno, Grev Schubart, af hvem det senere skænkedes til den kgl. Malerisamling. Det er værd at lægge Mærke til, at trods den begejstrede Ros, hvormed Fru Brun paa det nysnævnte Sted i Athene ogsaa udtaler sig om dette Billede¹, havde dog Kratzenstein Stub, som var sammen med Lund i Rom ved den Tid og i meget stod ham nær, Øje for dets Svagheder. I nogle Optegnelser fra sit Ophold i Italien fremhæver han, at »der er megen spildt Flid deri. Det fylder ej Fantasien og som helt gør det ej noget behageligt Indtryk paa Øjet«. For øvrigt omtaler han som Lunds bedste Egenskaber »en utrolig udholdende Flid og grænseløs Taalmodighed«, saa at han ufortrødent forandrer hele Maaneders Arbejde, naar de ej behage ham, og han kalder ham »en korrekt Tegner, naar han har Genstanden for sig«. Han anfører ogsaa, at den almindelige Mening om Lund var, at han havde »Judicium, men ej Geni«; dog tilføjer han, »at hans Arbejder kunne lade sig se, hvor det skal være«. Om hans Personlighed siger han, »at han holder ham for en brav Karl, tjenstfærdig i Raad og Daad, men lidt protectorisk«.. Der var, karakteristisk nok, et grundigt Had mellem ham og Høyer, som ogsaa var i Rom paa den Tid, »men Lund taler ikke derom«.

 

¹ Akademiets Sekretær udtalte sig ligeledes meget begejstret, da Billedet blev udstillet her hjemme. Det var for ham en Ros mere, at J den barnlige Uskyl-dighedi, d. v. s. Astyanax, var »yndig forestilt af Hs. Højhed Prins Frederik Carl Christiane (Fred. VII).

 

49

Lund rejste fra Rom den 10. August 1810 med Fru Brun og kom til København i Slutningen af Aaret. Han viste strax Prins Christian, Akademiets Præses, sin Portefeuille med Tegninger, og det endnu ufuldførte Portræt af »Adelaide Brun siddende mellem romerske Ruiner« ^{. Først mod Slutningen af det følgende Aar kom »Andromache ved Hektors Grav« hjem, og den 6. Januar 1812 blev han paa det agreeret af Akademiet. Til Opgave for Medlemstykke fik han »Habors og Algers Tilbagekomst fra Slaget«, efter Suhms Novelle »Habor og Signe«. Den 31. Januar 1814 blev han Medlem paa dette Stykke. Det staar i flere Henseender tilbage for det store Billede, hvorpaa han blev agreeret. Grupperingen af de temmelig mange Personer danner en vel fast trekantet Klump, og selv Brøndsted, der i »Athene« optraadte som en begejstret Lov­priser af Billedet, kunde ikke nægte, at Farven, trods en vis mild Harmoni, var mat og virkningsløs. Derimod var Opfattelsen af det sentimentale Oldtidsbillede, som Suhms Novelle frembød, ret heldig i Enkelthederne, og man saa let, at man havde en Kunstner for sig, som forbandt Kendskab til de store Mesterværker og en prøvet Smag med en levende Sans for at gengive sine ideale Skønheds-indtryk, selv om det skete paa en kraftigere kunstnerisk Gennem­førelses Bekostning.

Denne Sans for et noget vilkaarligt skabt Skønhedsideal var det ogsaa, som i hele hans følgende Liv gav ham hans ejendommelige Plads i den danske Kunstskole, navnlig overfor den kunstneriske Ud­førelses energiske Repræsentant, C. V. Eckersberg. Endog som fra­værende traadte Eckersberg, uden selv at vide det, ham hæmmende i Møde. Da Lund nemlig snart efter, ligesom Høyer, søgte om at blive kgl. Historiemaler og Professor ved Akademiet, svarede man ham, at man vilde først oppebie Eckersbergs og Stubs Hjemkomst. Han søgte paany i et tysk Brev til Prins Christian om at blive Historiemaler og faa Bestillinger til Christiansborg Slot, eller i al Fald at faa Bestilling paa nogle Billeder, han kunde male i Rom, da han der kunde leve billigere som ene Person. Det var virkelig hans Tanke, krænket over, at ikke alt stod ham aabent i Hjemmet, at drage til Rom og nedsætte sig der for stedse. Imidlertid fik han

 

¹ Oehlenschlæger, som kalder sig Kunstnerens Fætter, siger i sine Erindringer, at Lund »bevidst eller ubevidst bragte hende, Ida eller Adelaide Brun, over i de fleste af sine Billeder«.

 

N. K L.   II. Marts 1896.                                                4

 

50

i Begyndelsen af 1815 Bestilling paa en Altertavle til Raadhus-kapellet, som blev udstillet s. A. og forestillede »Christus og Marie Magdalene efter Opstandelsen«. Kort efter fik han ogsaa Bestilling paa en Altertavle til Petri Kirke, men, uagtet Akademiet lod ham faa en Malerstue paa Charlottenborg, fastholdt han endnu sin Tanke om at rejse til Rom, og Akademiet anbefalede ham selv til at faa kgl. Bestillinger at udføre der, hvorvel det paa samme Tid nægtede ham Titel af Professor, som det forbeholdt sine egne Embedsmænd. Nu gav Kongen ham, vistnok efter Prins Christians Forslag, Be­stilling paa et stort Maleri til Christiansborg, »Christendommens Ind­førelse i Norden«.

I Slutningen af 1815 forlod Lund Danmark, men nu ikke mere med Tanken om at blive borte. Den 30. Januar 1816 kom han til Rom og forblev der til den 14. Juli 1819, da han tiltraadte Hjem­rejsen i Selskab med Thorvaldsen. Under Opholdet i Italien nøjedes han med, foruden at male et Par Altertavler og nogle mindre Billeder, tildels af religiøst Indhold, at gøre Udkast til det store Billede til Christiansborg, medens han samtidig med større Klarhed kastede sig over Studiet af den forrafaeliske Malerkunst i Italien. Imidlertid kom Eckersberg hjem, og ved Professorvalget den 18. April 1818 (se Eckersberg) valgtes Lund, skønt fraværende, til anden Professor ved Modelskolen. Om Efteraaret s. A. hjemsendte han en stor Altertavle, »Christi Opstandelse«, som var bestemt til Slotskirken, men senere har funden sin Plads i Johanneskirken paa Nørrebro.

Efter at Lund ved Hjemkomsten havde tiltraadt sin Professor­plads, ægtede han i 1820 Augusta Lorentz (f. 1797, d. 1871), Datter af Henrik Lorentz og Frederikke Vilhelmine f. Lindrup. Hans øvrige Liv henrandt i stille Ro med Kunstens Syssel indtil hans høje Alder­dom. Han blev aldrig Akademiets Direktør, men var gentagne Gange dets Kasserer; han blev Ridder af Danebrog den i. August 1829, Danebrogsmand den 28. Juni 1840, hver Gang sammen med Eckersberg, og havde i sine sidste Leveaar Titel af Etatsraad. Efter-haanden svækkedes hans Syn saa meget, at han ganske maatte holde op med at arbejde; det sidste Maleri, han udstillede, »Nadverens Indstiftelse« (1858), var ganske blegt i Farven. Efter den Tid udstil­lede han kun nogle Tegninger, saaledes at han naaede at have været Udstiller i 50 Aar (1812—1861). I nogen Tid var han ganske blind, men en heldig Operation gengav ham Synet, saaledes at han i sine sidste Aar atter kunde sysselsætte sig, om end ikke med at male, saa dog med Ordningen af sine Tegninger, med Læsning, ja

 

51

han blev endog paany Akademiets Kasserer og var det lige til sin sidste Tid. Han havde været meget munter af Naturel og bevarede en høj Grad af Livlighed og Aandsfriskhed, indtil han gik bort efter en Maaneds Sengeleje uden egentlig Sygdom, Natten mellem den 2. og 3. Marts 1867 i en Alder af henved 89½ Aar.

Det var en lang Række Billeder, der efterhaanden udgik fra den flittige og omhyggelige Kunstners Værksted. Foruden en Mængde mindre Billeder, tildels af religiøst Indhold, f. Ex. »Andagten«, »Troen«, »En bedende Engel« og lignende, har han malet en Række Altertavler, hvoraf de ældste ere nævnede i det foregaaende. De udmærke sig næsten alle ved en smagfuld Anordning, ved en fin, men noget mat Stil, ved harmoniske, men altfor dæmpede Farver og ved Skønhedsfølelse i Udførelsen. Hans Hovedværker ere de fem store Billeder, som smykkede »det første Cavalergemak« paa Christians­borg. Først efter at han i 1819 var kommen hjem til Danmark, tog han for Alvor fat paa Udførelsen af det første af disse, »Christen-dommens Indførelse i Norden«, og i 1827 kunde han udstille et Maleri, som i Flademaal og Tal af Figurer uden Tvivl var det siorste, nogen dansk Maler indtil da havde udført. Høyen, som den Gang nylig var kommen hjem fra. sin Udenlandsrejse, gav en smuk og oplysende Beskrivelse af Billedet, som blev trykt og solgt ved Indgangen til Udstillingen. Som svarende til dette Maleri, der dækkede Bagvæggen i den store Sal, malede Lund efterhaanden fire noget mindre Billeder til Sidevæggene, som ved en Dør paa Midten deltes i to lige store Dele. De to Malerier til den ene Side, der skildrer Tiden før Christendommens Indførelse, forestiller Naturtilstanden med Solens Tilbedelse (udst. 1838), og det udprægede Hedenskab fra Odindyrkelsens Tid, Nordboer, som ofre til et Gudebillede af Thor (udst. 1831). De tvende paa den modsatte Væg skildre Tiden efter Christendommens Indførelse og forestille Katholicismen, fremstillet ved et Kirkeoptog paa Christi Legemsfest (udst. 1834), og Reforma­tionen, fremstillet ved en luthersk Gudstjeneste, Altergang og Vielse (udst. 1843). I disse Billeder, hvormed han skulde staa Side om Side med Eckersberg, har Kunstneren uden Tvivl sat hele sit Fond af Dygtighed og kunstnerisk Følelse ind, og selv sete med Nutidens Øjne vise de en Kunstner med Sans for malerisk Anordning, og en ikke ringe technisk Dygtighed, selv om den harmoniske Virkning er naaet ved for stærk Afdæmpning af Farven. Overfor Fremtiden vil de kunne hævde, at de til visse Tider udtalte skaanselløse Domme ikke hvile paa et fuldstændigt og upartisk Syn paa Kunstnerens

 

52

Virksomhed. Et Arbejde, som Lund udførte i 1828, altsaa samtidig med det store Christiansborg-Billede, viser fremragende Ævner i en anden Retning. Det var Fortæppet til det kgl. Theater med den fængslende Udsigt til Akropolis. Hvor smagfuldt Æmnets Valg var og hvor heldig Udførelsen er, ses maaske bedst af, at det viste sig umuligt at faa det erstattet med noget bedre, hvorfor ogsaa en af vore talentfuldeste Kunstnere paatog sig at gentage det til det nuværende Theater.

Lund malede ogsaa Portræter, dog ikke mange; til de bedste hører et Portræt af Oehlenschlæger, stukket 1822. Ved Siden af Figurmaleriet dyrkede han ogsaa Landskabsmaleriet, og man vil mindes de smaa, lidt blege, men af en fin poetisk Stemning prægede Billeder, der af .og til saas paa Udstillingerne fra Lunds Haand. Akademiet erhvervede efter hans Død en rig Skat og et smukt Minde om Kunstnerens Flid og Kærlighed til Kunsten i den Samling Gennemtegninger, som han i sin Ungdom udførte efter udmærkede Originaler, mest i Florens og Rom. Lund var ligesom Eckersberg en flittig og virksom Lærer ved Akademiet, og havde desuden, lige­som denne, en egen Skole for sine Elever i sin Malerstue paa Char-lottenborg; men, uagtet han især i Førstningen havde mange Elever, har han dog langt fra udøvet den Indflydelse paa den danske Kunst­skole i det hele som Eckersberg. Hans betydeligste Elever er N. Simonsen og August Schiøtt, der i 1854 malede sin alderstegne Lærers Portræt som Medlemstykke til Akademiet. Dog viser en stor Samling Breve, som hans Enke efter hans Død skænkede det store kgl. Bibliothek, i hvilken udstrakt Vexelvirkning Lund stod til en Mængde af Datidens Kunstnere, med hvilken Hjælpsomhed og Hjærtelighed han efter bedste Ævne støttede dem, og især Slesvigere og Holstenere var altid sikre paa Tilhold og Vejledning hos ham. Disse hans Alumners hengivne Meddelelser til deres Lærer have en ikke ringe kunsthistorisk Betydning ved den Mængde Data, de paa den paalideligste Maade slaa fast.

(Weinw., S. 195. Do. Lex. Erslew, Suppl., II, S. 221. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. C. Molbechs Athene, II, S. 359 og 471; IV, S. 301 og 450; V, S. 267; IX, S. 157. Jfr. Hjort, Kritiske Bidrag, Kunsth. Afd., S. 34 og 134. Thiele, Thorvaldsen, I, S. 2OO, 222, 227, 241; III, S. 2. Skild. 1815, Sp. 443; 1818, Sp. 429, 1416; 1823, Sp. 561; 1827, Sp. 536. Dagen 1822, Nr. 307. Øst, Archiv 1824, I, S. 252. Oehlenschl. Erindr, ny Udg., S. 470. H. Hansen, Betragtn. Kbh. 1827, S. 45—46. Høyens Skr., I, S. 22—31, S. 107—10. K. Madsen, J. Th. Lundbye, S. 21. Nekrolog i Fdl. 1867, Nr. 59.)

 

53

Lund. Niels Anker Lund, Historiemaler, født den 24. Februar 1840 i København, er Søn af Skomagermester og Løjtnant i Borger­væbningen Christian Niels Lund (f. 1810, d. 1857) og Catharine f. Hall (d. 1843?), besøgte Bprgerdydskolen i København til sit 18. Aar, gik dernæst paa Kunstakademiet fra 1858, blev 1860 Elev af Model­skolen, vandt 1861 den mindre SølvmedailJe og fik den 30. Juni 1866 Afgangsbevis som Maler. I 1868 havde han en mindre Rejse­understøttelse fra Akademiet. I 1865 deltog han med sit første udstillede Arbejde i den Neuhausenske Konkurs, og har siden regel­mæssig udstillet indtil 1882, i Førstningen mest Billeder fra den nordiske Oldtid og Middelalder; i de senere Aar Motiver fra Trediveaars-krigen, som for en stor Del ere paa private Hænder. I en lang Aarrække var han knyttet som den kunstneriske Leder til den Ipsenske Terrakottafabrik, der netop i de Aar udviklede en betydelig Virk­somhed i kunstindustriel Retning og tog første Præmier paa flere Verdensudstillinger for gode Efterligninger af Oldtidens keramiske Arbejder. Han havde ogsaa Rejseunderstøttelse fra den Reiersenske Fond for at studere Keramik i Udlandet. Efter den Tid har han navnlig malet en Del Altertavler til Landsbykirker. Lund blev den 3. November 1871 gift med Pauline Amalie Lange, Datter af Kopist i Brandkommissionen Frederik Erik August Lange (f. 1798, d. 1848) og Julie Jakobine f. Zipelius (f. 1800, d. 1890).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Niels Gundersen Lund, Theatermaler, født omtrent 1760—65, besøgte Kunstakademiet i København, hvor han 1784 vandt den store Sølvmedaille og 1785 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Christus uddriver de Handlende af Templet«. Dette Arbejde, der omtales saavel i »Lærde Efterretninger« som i »Minerva«, viste ham som en »heldig Elev« af Abildgaard. To Aar efter kon­kurrerede han til den store Guldmedaille uden at opnaa den, og lagde sig nu, som det synes, efter Theatermaleriet. I 1789 rejste han til Italien som Theatermaler, men i Rom faldt han, som det ikke sjældent hændte Kunstnerne, i en Sygdom, maaske tildels frem­kaldt ved Fattigdom; efter en langvarig Feber led han af »Sinds-urolighed« og fik i 1791 en Understøttelse af 50 Rdl. d. C. fra Akademiet, for hvilken Sum han selv var i Stand til at takke i Januar 1792. I 1796, da han altsaa atter var hjemme, udstillede han to Malerier i Akademiet, »Melpomene og Thalia« og »Amor og Psyche«. Samme Aar søgte han om at blive Informator ved Akademiet,

 

54

men blev det ikke. Det lykkedes ham heller ikke at blive Theater-maler efter Th, Bruuns Død (1800), og det Vidnesbyrd, han for­langte af Akademiet, nægtede det ham, da det ikke kendte ham som Theatermaler. Hans Hustru hed Juliane Marie, men efter Ansøgning fra hende af 2. November 1802 hævedes Ægteskabet s. A. Den Understøttelse fra Kongen, af 2 Rdl. om Ugen, som de hidtil havde nydt, skulde derefter deles imellem dem.

(Weinw., S. 195. Do. Lex. Akad. Kbh. lærde Eft. 1785, S. 702. Minerva 1785, I, 2, S. 93. Skifteretten i Prov. Arch.)

 

Lund. Niels M. Lund, Maler, er maaske den samme som Niels W. Lund, om hvem det hedder, at han er født af danske Forældre og har faaet sin Uddannelse ved Kunstakademiet i London. Der siges, at han i 1893 havde malet Newcastle Havn til Majestæternes Guldbryllup, og under sit Ophold her i Landet malede Dameportræter paa Bregentved. Lund skal endvidere have faaet Medaille ved Pariserudstillingen i 1895 for »Skotsk Landskab«. Hans Kunst til­hører ikke Danmark.

(Dannebrog ¹⁵/₁ 1893.    Nat. Tid. '/6 1895.}

 

Lund. S. Lund synes at være Navnet paa den Maler, der har udført et stort Epitafmaleri, der var i Aalborg Frue Kirke. Malerier, som Borgmester Povl Poppe har ladet opsætte, senest i selve Aaret 1597, hans eget Dødsaar, forestiller Hr. Peder Beck, Povl Poppe selv, Marina Georgii (hans Kone?) og en Del Børn, samt nogle religiøse Fremstillinger. Høyen karakteriserer det som »fladt og middelmaadigt«.

(Hoyens Notitsbog, 15, 1833, Jylland i Nat. Mus, Medd. fra Kontorchef Burm. Becker. Jfr. Hofmans Fund., IV, S. 12. Marmora Dan., II, S. 246—47.)

 

Lund. Søren Jørgensen Lund, Dyr- og Landskabsmaler, er født den 12. December 1852 i Horne ved Faaborg, og er Søn af Sognefoged Jørgen Sørensen der. Han lærte Malerhaandværket ho-. Syrak Hansen fs. d.) i Faaborg, kom som Svend til København oii blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, som han besøgte fra i. Oktober 1874. Han rykkede vel op i Modelskolen, men forlod Akademiet i Januar Kvartal 1880 uden at tage Afgang. Den 12. Maj 1881 ægtede han Jensine Marie Jeppesen, Datter af Høker Jeppesen; men hans Hustru døde allerede 1882. Den 30. Ok­tober 1891 ægtede han derpaa Ane Cathrine Elisabeth Lindberg, Datter af Valgmenighedspræst Niels Lindberg (f. 1829, d. 1886) og Clara Cathrine f. Monrad (f. 1838). Lund udstillede første Gang

 

55

1879   »Parti   af  en  Kostald«   og   har   siden   stadig   udstillet.     Ved Verdensudstillingen   i   Paris   1889   udstillede   han   »Sommerdag   paa Marken« (Kbh.   1887)   og   »Heste   sættes paa Græs«  (Kbh.   1890);   i Chicago udstillede han  »Heste i Tøjr«  (Kbh.   1892). fPriv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lund. Troels Lund, Theatermaler, født den 5. April 1802 i Kobenhavn, var Søn af Grosserer Ole Lund og Karen f. Monbcrg. Han begyndte efter sin Konfirmation at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1819 blev Elev af Modelskolen; den 2. Januar 1821 vandt lian den mindre og den 26. Marts s. A. den store Sølvmedaille. Tillige arbejdede han under Lorentzens Vejledning. Han kon­kurrerede tre Gange til den mindre Guldmedaille uden at faa den, og i Konkursen for Pengepræmien opnaaede han kun et Accessit (1825). »Nedbøjet af et Tungsind«, skrev han til Akademiet, »som jeg ikke formaar at overvinde«, besluttede han i Maj 1826 at fore­tage en lille Kunstrejse til Berlin, Dresden og München med Understøttelse af sin Fader. I Miinchen lagde han sig efter Theatermaleriet, hvortil han allerede havde forberedt sig her hjemme under Hetschs Vejledning, og en Tegning i dette Fag, som han hjemsendte i 1828, tog Akademiet »med særdeles Fornøjelse i Øjesyn«. I sin Anbe­faling for ham til Kongen siger det yderligere, »at han endog har ovcrtruffet Akademiets gode Forventninger om ham«. I Miinchen udførte han flere Dekorationer til et mindre Theater og studerede tillige Thcater-Maskineri. Med kgl. Understøttelse for to Aar rejste han nu (1829) til Rom, hvor han malede en Dekoration til »Trylle­fløjten«, og efter Udløbet af denne Tid blev Understøttelsen fornyet to Gange (Februar og Marts 1831), hver Gang med 400 Rbd. Sølv (800 Kroner) af Fonden ad usus publicos. I Begyndelsen af 1832 rejste han til Paris, fik i April 1833 et Tillæg af 300 Rbd. og kom hjern i Sommeren 1833 efter syv Aars Fraværelse. Den 5. August s. A. blev han agreeret, og paa »En gothisk Sal med Galleri« (til Balletten »Valdemar«) blev han den 24. August 1835 Medlem af Akademiet, efter at den færdige Dekoration var bleven set af Akademiet i det oplyste Theater. Af hans Arbejder kan desuden nævnes »En tysk Gade« til »Jødinden« (1838) og »Viborg Domkirke« til Balletten »Erik Menved« (1843).

Medens Lund saaledes havde uddannet sig væsentlig til Archi-tekturmaler i Theaterfaget, var hans samtidige C. F. Christensen fortrinsvis Landskabsmaler, og da denne i 1842 fik Tilbud om kgl.

 

56

Ansættelse som Theatermaler, modtog han det kun paa det Vilkaar, at Lund samtidig ligeledes blev ansat. I denne Stilling virkede nu den sidstnævnte indtil sin Død den 5. Maj 1867, og de mange architektoniske Dekorationer, hvormed Theatret i disse Aar berigedes, skyldtes alle hans Haand; dog vandt han aldrig saa stort et Navn i Publikum som hans Kollega. Han var gift med Sofie Petrine Andersen (f. 1817), Datter af Justitsraad , Kontorchef under Militæretaten, Andreas Christian Andersen (f. 1787, d. 1841) og Frederikke Christiane f. Saxtorph (f. 1793, d. 1848), han blev den 28. Juni 1847 Ridder af Danebrog og var i sine senere Aar, siden 1849, ^et virksomt Medlem af Borgerrepræsentationen. Tillige har han Fortjeneste af det techniske Instituts Udvikling. Fra Oktober 1865 havde han Bolig paa Charlottenborg. I Aarene 1819—1826 udstillede han dels sine Konkursarbejder, dels ikke faa Portræter, fra 1829—36 udstillede han nogle Udkast til Dekorationer, deriblandt til »Tryllefløjten«. Et historisk Maleri af ham, »Hero ventende Leander« (udst, 1826), blev købt til den kgl. Malerisamling.

(Erslew, Suppl., II, S. 262. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, Overskou, Theaterhist, IV, S. 276, 333, 561, 603. Nyrop, Festskrift, S. 96—164 spredt. Rigsarch. Er. til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Elvins, Patr. SI. I.)

 

Lundby. Anders Andersen Lundby, Landskabsmaler, se Andersen-Lundby.

 

Lundbye. Johan Thomas Lundbye, Dyr- og Landskabsmaler, var Søn af Oberst Joachim Theodor Lundbye (f. 1778, d. 1841) og Cathrine f. Bonnevie (f. 1792, d. 1863); han blev født den 1. Sep­tember 1818 i Kallundborg, hvor hans Morfader Justitsraad Emanuel Bonnevie var Toldinspektør. Det er hans Portræt som Olding, Lundbye saa livfuldt har gengivet i en Radering fra 1847, Aaret efter at den gamle Bedstefader var død. Lundbye var sygelig som Barn og udviklede sig kun langsomt, men overvandt dog efterhaanden denne Disposition, saaledes at han i den Manddomsalder, som det blev forundt ham at opnaa, var en smukt udviklet og kraftig Mand, som tillige udmærkede sig ved en sjælden Intelligens og et i Kunstner­verdenen ellers ualmindeligt Kendskab til dansk og fremmed Skøn­litteratur. Den Lyst til Krigerstanden, der som en Arv havde for­plantet sig til de ældre Brødre, synes ikke have været levende hos ham. Derimod syslede han saa ivrigt med Tegning, at hans Fader, da han var fjorten Aar, lod ham komme paa J. L. Lunds Tegne­skole, for at det kunde blive til Alvor (1832). Samtidig gik han

 

57

Akademiets Skoler igennem, saaledes at han den 28. December 1835 blev Elev af Modelskolen; men videre bragte han det heller ikke ved Akademiet; thi medens det i Førstningen var Indtryk fra Barn­dommen, der ledede ham til at tegne Heste og Soldater (et af hans første udstillede Billeder forestillede »Skærmydsel mellem Lansenerer og Kyradserer«), blev det ham snart klart, at det fortrinsvis var Dyrene, som fængslede ham, og han søgte nu, tildels efter afdøde Konferentsraad C. J. Thomsens Raad, Lejlighed til at se og tegne Dyr paa Fælleden og lignende Steder. Hans første Forsøg i Olie­maleri var en liggende Ko paa Nørrefælled, hans første udstillede Billede (1835) »En Hund«, som han havde malet i Kallundborg, fra hvis Omegn han overhovedet hentede sine varigste Ungdomsindtryk, der fulgte ham hele hans Liv.

I 1839 deltog han i den Neuhausenske Konkurs med »Parti af Dyrehaven med Hjorte og Hinder«, men følte sig dog endnu noget ufri, navnlig i Behandlingen af Træerne, og fik heller ikke Præmien; Billedet blev købt af Kunstforeningen. For øvrigt synes Aarene 1835—41 at have hørt til hans lykkeligste Tid; i Omgangen med talentfulde og elskværdige Kunstfæller som Frølich, J. A. Jerichau og P. C. Skovgaard levede han glad for sin Kunst snart i København, snart i forskellige af Nordsjællands Egne, hvis ejendommelige Karakter prægede sig dybt i hans Sjæl. Faderens Død vakte ham til Alvor, og med den forandrede Sindsstemning vendte han sig atter med større Iver til Dyreverdenen, som han nu med mere Modenhed, men ogsaa med tydeligere Forestilling om de kunstneriske Vanskeligheder gav sig til at studere. Hans udstillede Billeder viser nu flere Dyr­stykker ved Siden af Landskaberne. En »Malkescene«'efter Christian Winthers »Aftenmøde« (1841) vandt vel heller ikke den Neuhausenske Præmie, for hvilken det blev malet; men Billedet blev købt til den kgl. Malerisamling, hvortil han i de følgende Aar ogsaa solgte et Par Landskaber; det ene, »Kystparti ved Isefjord« (udst. 1843), endog et meget stort Billede. I 1844 udstillede han og solgte til samme Samling »Det indre af en Kostald«, der slaaende viste, hvad den unge Kunstner vilde, og hvad han allerede formaaede.

Aaret efter fik han Akademiets mindre Rejsestipendium, som i 1846 blev fornyet for det andet Aar. Han følte selv stor Trang til at komme udenlands. Han var dybt greben af et stærkt Mismod, hvori maaske hans kraftigt fremskridende legemlige og aandelige Udvikling havde den væsentligste Del, thi en saadan Stemning er ikke noget usædvanligt i hans Alder (25—26 Aar) hos begavede

 

58

Naturer. Paa samme Tid som det fjærnede ham fra hans Venner, styrkede det netop hans Arbejdslyst, idet han med mere Iver end nogensinde søgte Skovens og Markens Ensomhed med sin Maler­kasse eller Tegnemappe i Haanden. Denne Tungsindighed haabede han at afryste paa sin Udenlandsrejse. Med det for Akademiet udtrykkelig udtalte Ønske om at rejse lige til Italien forlod han først i Juni 1845 Danmark og gik over Rhinen og Svejts til det længsels­fuldt attraaede Land. Om ogsaa han i Førstningen led under Italiens Klima og det uvante Sprog, følte han dog hurtigt sit Øje opladt for al dets Herlighed, og hans livlige Breve til Hjemmet vidnede ikke mindre om den Lethed og Varme, hvormed han opfattede alt, end de talrige, friske og aandfulde Tegninger, han ved sin tidlige Død efterlod sit Fædreland og sin Slægt. Han malede ogsaa flittigt, og et Billede fra Rom, »Oxer i den romerske Campagne« (udst. 1846), blev ligeledes den kgl. Malerisamlings Ejendom til et Vidnesbyrd om hans Fremskridt paa Rejsen.

Imidlertid kom han hjem efter knap to Aars Fraværelse i Slut­ningen af 1846 uden at have overvundet det Tungsind, der trykkede ham, men ogsaa uden at have tabt sin Følelse for Hjemmets beskedne, men for det opladte Øje dog saa indholdsrige Skønhed. Samme Vinter malede han »Malkepladsen ved Vognserup« (kgl. Malerisml.), et af de Billeder, som bedst vidne om, hvad Danmark kunde have ventet sig af en Kunstner, der allerede i sin Ungdom var naaet saa vidt.

Lundbye adskiller sig fra alle ældre og samtidige danske Kunstnere — med Undtagelse maaske af hans Ven og Kunstfælle Lorens Frølich — ved den overordentlige Lethed, yndefulde Frihed og overraskende Sikkerhed, hvormed han tegnede, hvad enten det var med den smidige, lydige Blyant eller med den genstridige Pen. Hele denne hans Lyst og Ævne til at give, hvad han saa eller havde set, i yndige Omrids med en forunderlig Sandhed og poetisk Fylde var mere end en Færdighed; det var en Livsopfattelse eller Kunstopfattelse, ikke tilegnet ved Efterligning, men udsprungen hos ham af Livets egen Kilde, ligesom hos de græske Kunstnere i Italien (det borgerlige Samfunds retsløse Trælle), der malede deres liflige Dekorationer til de rige Romeres Villaer, eller som hos Japans ældre, af al europæisk Kunstudvikling uberørte, Kunstnere. Det, hvorpaa det i Virkeligheden kommer an, den levende, sprudlende friske Ud­talelse af Kunstnerindividualitetens poetiske Indhold, kommer i den Art Kunst i langt højere Grad, eller i al Fald paa langt lettere iøjnefaldende Maade til sin Ret overfor Beskueren, giver Fantasien

 

59

et rigere Spillerum, saaledes at det pastose Oliemaleri tager sig tungt og jordbundet ud ved Siden af disse Aandens umiddelbare Fostre. Selv Marstrand, der ganske vist overgik Lundbye i Fantasirigdom og poetisk Skaberkraft, var fra Ungdommen langt mere voxet sammen med det europæiske Oliemaleris haandfaste Kamp med Tilværelsens Virkelighedsformer og hævede sig, selv i sine genialeste Udkast, sjældnere til den lyriske Vingeflugt, som præger største Delen af Lundbyes Kunst. Men, om end nok saa modstræbende, maatte denne dog bøje sig for Tidens Krav og ind paa Oliemaleriets i Datidens Øjne ene Kunsten værdige Technik. Høyen, som kendte og elskede Lundbye, blev bange for, at hans store Ævner skulde løbe ud i Sandet og forflygtiges i skitseagtig Løshed, uden hvad man kaldte alvorlig Gennemførelse, og holdt ham med velment pædagogisk Fasthed til Ilden. Dog var det ikke det flygtige, Lundbye vilde. Han kunde med Blyant eller Pen gennemføre en Form saa godt som nogen, og han tilegnede sig Oliefarvens Technik, om end noget famlende (fordi han ikke som Eckersberg og saa mange andre, saa at sige fra Dreng af, var vant til Penslens Brug) og langsommere, end man skulde have tiltroet hans højt opøvede rige Fremstillingsævne. Men hans Natur værnede om hans Talent. Naar han vilde male, flyede han de tætte Skove, de frodige Marker, og søgte ud til Landets aabne Vidder med sandede Bakker og øde Brinker, med spredte vejrpiskede Træer og stor Luft. Der fandt hans Øje i Liniernes Vexelspil den Ynde, som hans Sjæl trængte til at se og gengive. Og en personlig Egen­skab, der kunde synes saare uheldig hos en Maler, hans Kortsynet-hed, blev den Hovedhjørnesten, der gjorde ham til en af Bane­bryderne for malerisk Frihed og Lethed i Behandlingen; for hans Øje samlede meget sig i Masser, med vexlende Lys og Skygge, der for Kammeraterne opløste sig i Enkeltheder, som pinagtig skulde gengives, og til Trods for, at han ikke sjælden var for ængstelig til med tilstrækkelig Fylde, i det udførte Maleri, at gengive den Rig­dom, hans Øje havde set, er hans unge, saa tidlig afbrudte, Kunstner­livs Værk dog blevet de opvoxende Slægters Forbillede og Lede-traad til nye Syner.

Og nu Dyrmaleriet! Det var som om han, i sin korte Livstid, følte sig mere hjemme i Dyrenes Verden end i Menneskenes, og i deres umiddelbare Naturstemninger mest levende følte de Strenge dirre, som han bedst spillede paa. Her syntes hans Nærsynethed snarere at skulle have hindret ham i at se og gribe Formen med den fornødne Finhed. Men den Kærlighed og Forstaaelse, hvormed

 

60

han i landlig Fortrolighed levede med Dyrene som personlige Individualiteter, bragte ham til at kende hver enkelt Form saa nøje, at hans tro Hukommelse kunde gengive den, medens han dog ogsaa for Sikkerheds Skyld gjorde de nøjagtigste Studier paa nært Hold af f. Ex. Køernes Muler og Klove, for at kende Formen, selv hvor den i Afstand ikke var tydelig for hans Blik. Til Gengæld hjalp saa Øjets Ejendommelighed ham til ogsaa her at samle Enkelthederne til harmonisk Helhed, og han malede sine udførte Billeder til en vis Grad paa fri Haand, idet han som hans seneste Biograf rigtig frem­hæver, med klar Forstaaelse af sin Natur, skattede »Erindringens Kunst nok saa højt som den umiddelbare Gengivelse, under For­udsætning af, at det, som erindredes, var tilstrækkelig grundig til­egnet«. Og dog er det tydeligt, naar man sammenholder hans talrige Tegninger med hans udførte Malerier, at han ikke kom til at naa det Maal, han stræbte efter. Det er iøjnefaldende nok, siger hans faderlige Ven, N. L. Høyen, om ham i et Foredrag, han holdt efter hans Død, »at mange af de Arbejder, som vi have af ham, og som virkelig kunne gaa for fuldendte Kunstværker, dog meget mere bære Øvelsens, den flittige, den alvorlige, men ogsaa mangen Gang tunge Øvelses Præg, og at derimod mange flygtige Udkast netop vise os den Aand, den Sjæl og det Liv, der boede i Kunstneren«. Skønt han saaledes nærmest staar for os som Dyr- og Landskabsmaler, og som den, der navnlig i det sidste Fag overraskede Samtiden ved at vise, hvor megen Skønhed og Storladenhed et selvstændigt Syn kan aflokke Danmarks tilsyneladende saa simple Landskaber, og hvor meget malerisk Foredrag, hvori Genstandene forme sig under Penslen selv, forhøjer et Billedes Virkning, vise hans Tegninger dog, at, havde han levet længere, vilde ogsaa Menneskelivet med dets vex-lende Færd være bleven Genstand for hans Fremstilling. »Naar vi gennemgaa Rækken af hans Tegninger«, siger den samme Forfatter, »se vi, med hvilken Lethed han vidste at opfatte Portræter, med hvilken Sikkerhed han vidste at karakterisere forskellige Situationer, hvor nydeligt han kunde dvæle ved Børneskikkelser og hensætte dem saaledes, at hele deres ejendommelige Liv traadte frem«. Og de samme Fortrin mode os saavel i de Gengivelser, der i hans yngre Aar blev udført efter hans Tegninger {Kaalunds »Fabler« 1845), som i hans Raderinger, der staa hans frie med sikker Haand udførte Pennetegninger saa nær. En stor Række af hans Tegninger ere i flere Hold blevne den kgl. Kobberstiksamlings Ejendom.

 

61

Men alle disse Forhaabninger skulde ikke opfyldes. Med for­nyet Liv, med en Friskhed, han ikke længe havde følt i sit Hjærte, greb han i Begyndelsen af 1848 Bøssen for at deltage i Kampen for Fædrelandet. Den 18. April gik han med en lille Kreds af Venner som frivillig Soldat i tredje Liniebataillon til Flensborg; otte Dage efter faldt han den 26. April 1848 ved Bested for et Vaade-skud. Han var Krigens første Offer i den ikke faatallige Kunstner­kreds, som vovede Liv og Blod for Fædrelandet, ligesom hans Kimstbroder Dalgas var den sidste. Lundbyes Portræt er gengivet foran efter Træsnit, tegnet af P. C. Skovgaard. En Samling af hans Breve bevares i det store kgl. Bibliothek.

(K. Madsen, Johan Thomas Lundbye (1895). Foredrag af Høyen, Fdl. 1852, Nr. 85 og Høyens Skr., I, S. 369—87. L. Frølich i »Ude og Hjemmet 1877, Nr. S og 9. Ord och bild, 3. arg., S. 48t—488, af Helene Nyblom. Erslew, II, S. 175. Suppl., II, S. 265. Vaupell 1848, S. 408. J. Lange, Nutidsk. S, 287. S. Midler, N. Dsk. Malerk. »Den danske Raderforen.c 1856. Priv. Medd, Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Stamt. Bonnevie. Aarsberetn. fra St, kgl. Bibi. 1892.)

 

Lunde. Anders Christian Lunde, Landskabsmaler, født den 24. Oktober 1809 i København, var Søn af Theskænker Svend Svendsen Lunde (f. 1776, d. 1846) og Johanne Michaeline f. Møller (f. 1769, d. 1849). Efter sin Konfirmation blev han sat i Malerlære og vedblev, efter at han var udlært, at arbejde ved sit Haandværk indtil 1833, da hans Lyst til at være Kunstner bragte ham til ganske at træde ud af Lavet. Imidlertid havde han siden 1823 jævnlig besøgt Kunstakademiet, var den i. Januar 1830 bleven Elev af Model­skolen, vandt 1833 den mindre, 1835 den store Sølvmedaille, og fik i Mellemtiden (1834) Pengepræmien for Maleri efter den levende Model. I 1834 udstillede han første Gang et Studie efter Naturen og malede i disse Aar mest Portræter, som han lige til sin Uden­landsrejse jævnlig udstillede. Lysten til Landskabsmaleri tog efter-haanden til, og fra 1837 begyndte han for Alvor at male og fra 1838 at udstille Landskaber og var siden en flittig Udstiller i dette Fag, men hævede sig ikke over en jævn, tækkelig Dygtighed. I 1842 søgte han Akademiet om Rejseunderstøttelse, men skont den hverken i dette eller det følgende Aar blev tilstaaet ham, rejste ban i det sidstnævnte Aar til Italien; der fik han i 1844 og 1845 hver Gang ét Aars Rejsestipendium paa 600 RdL, og han forblev til 1847 i Italien, hvorfra han hjemsendte flere Billeder. I 1857 blev han agreeret ved Akademiet, og hans Antagelsesarbejdc var næsten

 

62

færdigt, da kort efter den nye Ordning blev indført ved Akademiet, ifølge hvilken Medlemmerne skulde vælges uden indsendt Arbejde, saa at han ikke fik Lejlighed til at indsende sit Maleri. Af hans Billeder købte den kgl. Malerisamling et af hans Landskaber fra Tiden før Rejsen, »Strandparti i Nærheden af Taarbæk« (udst. 1841). For Frederik VII malede han i 1850 »Fredensborg Slot«, som af Kongen skænkedes til den russiske Storfyrste. Ogsaa til Kunst­foreningen har Lunde solgt ikke faa af sine Billeder. Han blev i 1854 gift med Johanne Christine Gørtz og døde den 26. Oktober 1886. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1886, Nr. 252.)

 

Lunn. Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn, Dyrmalerinde, født den 16. Marts 1850 paa Rønnebæksholm ved Næstved, er Datter af Villars Knudsen Lunn (f. 1816) daværende Forpagter, senere Ejer af Frederikshøj under Knabstrup Gods, og Frederikke Amalie f. Hagen (f. 1817, d. 1869). Hun har til forskellige Tider været Elev af F. C. Lund og tillige malet hos Otto Bache for at uddanne sig til Dyrmalerinde; hun udstillede første Gang ved Decemberudstillingen og har siden 1875 stadig udstillet. I 1880 og 1884 studerede hun i Paris og har senere foretaget flere Rejser navnlig til Hofland og Belgien. I Vinteren 1889—90 besøgte hun Modelskolen i den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Ved Siden af de udstillede Billeder har Kunstnerinden, der er opdraget paa Landet og har tilbragt største Delen af sit Liv paa Landet, malet en Mængde Portræter af Dyr; hun har ogsaa udstillet modelerede Dyr. Tillige har hun tegnet bl. a. for Ill. Tid.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Luplau. Anton Carl Litplati, Modelerer, Søn af Major Anton Carl v. Luplau, der ejede Godset Luplau i Harzen, er rimeligvis født der og arbejdede som Modelerer ved Porcelænsfabriken fursten-berg i Brunsvig, da han, efter en Ansøgning af 15. Januar 1776, blev indkaldt til Danmark og fik Plads som Modelerer (Modelmester) ved den kgl. danske Porcelænsfabrik. Til denne Fabrik har han bl. a. udført en Porcelænsbuste af Enkedronning Juliane Marie, mærket Navn og 1781, samt mulig ogsaa en Buste af Arveprins Frederik; begge findes paa Rosenborg. Han var gift, da han kom her til Danmark og havde en Søn; hans Kone hed Sofie Marie Elisabeth f. Gedicke (d. 1827), og den nedennævnte V. E. Luplau er hans Sønnesøn. Luplau døde 1795 i København.

(Erslew, II, S. 178—79. Suppl., II, S. 270 og 271. Industr. Maanedskr. 1878, S. 44—45- Tdsk. f. Kst. Ind. I, 160. IX, 49, 95—96, 209. Lengn.)

 

63

Luplau. Antonette Marie Henriette Luplait, Malerinde, er født i Hillerød den 7. September 1848 og er Datter af Sognepræst Daniel Car! Erhard Luplau (f. 1818), en Brodersøn af den ovenfor nævnte A. C. Luplau. Hendes Moder hed Nicoline Christine f. Monrad (f. 1823, d. 1891). Marie Luplau fik sin første Uddannelse i V. Kyhns Tegneskole og rejste derpaa i 1876 sammen med Emilie Mundt (s. d.) til Munchen, hvor de begge studerede efter levende Model, senere tilbragte hun næsten to Aar i Paris og arbejdede der under R. Collin og Courtois, og foretog derfra Studierejser til Bretagne, hvorfra hun ogsaa hjemsendte flere Billeder. Hun udstillede for^te Gang 1878 og har siden næsten stadig udstillet, i Førstningen mest Landskaber, i de senere Aar tillige Portrteter, deriblandt i 1891 hendes Faders Portræt og i 1893 »Tre Brødre« forestillende hendes Fader og to Farbrødre. Siden 1875 har hun og Emilie Mundt dannet et Hjem sammen og have i en længere Aarrække haft en Tegneskole, hvorfra de, da Kunstskolen for Kvinder oprettedes, have dimitteret ikke faa Elever til denne. I 1892 og 1893 har hun haft Rejsetinderstøttelse fra Kunstakademiet.

(Priv. Medd.     Akad.     Reitzel.     Udst. Fortegn.     Elvins.     Lengnick,   Fam.

I.uplau.)

 

Luplau. Vilhelm Emil Luplau, Landskabsmaler, født den 12. Maj 1823 paa Christianshavn, var Søn af Kantor ved Frederiks tyske Kirke og Institutbestyrer, Cand. jur. Anton Carl Luplau (f. 1784, d. 1852) og Claudine Henriette f. Plum (f. 1790, d. 1846). Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære, og begyndte 1836 at besøge Kunstakademiets Skoler uden dog at naa højere end til første Fri-haandstegneskole. I 1847 ^var han med Understøttelse af den Reiersenske Fond i Paris for at uddanne sig videre som Dekorations­maler, men fik efter Hjemkomsten Lyst til at lægge sig efter Land­skabsmaleriet og tog Vejledning i dette Fag hos Kiærskou, samt understøttedes af Grev A. V. Moltke til Bregcntved. Han har fra 1849 til 1857 udstillet en Del Landskaber; i 1858 ægtede han Rasmusine Louise Rasmussen (f. 1819, d. 1890), Datter af Silke-og Klædehandlcr Johan Christian Rasmussen, men paa en Rejse i Norge paadrog han sig snart efter en Brystsyge, der den 22. April 1864 gjorde Ende paa hans Liv.

(Priv. Medd. Lengnick, Fam. Luplau og Plum. Erslew, II, S. 178—79 og Suppl. II, S. 270. Begrav. Kont. Akad. Reiizel. Udst. Fortegn.)

 

Luplau Janssen, Maler, se L. Janssen.

 

64

Lübbers. Holger Peter Svane Labbers, Sømaler, er født den 13. April 1850 l København, og Søn af Købmand Carl Christian Lubbers (f. 1816, d. omtrent 1852—53) og Bolette Christine f. Hansen (f. 1818), i andet Ægteskab gift med Hoboist F. V. Lusty, efter hvem hun lever som Enke. Han lærte Malerhaandværket i Viborg og blev fra Tegneskolen i Aarhus dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte fra Januar 1879 til Januar 1882. Han uddannede sig tildels paa egen Haand til Sømaler og begyndte allerede 1878 at udstille. I 1881 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Skibe i Vindstille«, som blev købt af Horsens Kunst­forening. Af andre Arbejder kan nævnes »Københavns Havn« f 1888), som tilhører Hds. Maj. Dronningen. Lubbers er ugift.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lübbers. Thomas Christian Lübbers  Portrætmaler, født den iS.Juni 1797, levede i København og udstillede i 1818 ikke mindre end sytten Billeder, hvoriblandt der var originale Portræter af Skue­spiller Ryge og af Kunstneren selv, medens syv var Kopier efter Groger. Næppe længe efter nedsatte han sig som Farver i Køge og døde der den 22. November 1873. Han ægtede den 15. Oktober 1825 Johanne Frederikke Frederiksen (f. 1788, d. 1879), Enke efter Farver Jens Eitzen (d. 1819).

(Udst. Fortegn     Reitzel.    Priv. Medd.    Berl. Tid.  1873, Nr. 277.)

 

Lübschitz. John Leopold Lübschitz, Maler og Raderer, født den 23. April 1858 i København, er Søn af Malermester og Dekora­tionsmaler Carl Bernhard Lubschitz (f. 1814, d. 1882) og Martha Marie f. Gulbrandsen (f. 1822 i Norge, d. 1892} Niece og Pleje­datter af Hofmaler Jon Gulsen Berg, hos hvem saa mange Kunstnere i de tidligere Slægtled have lært Malerhaandværket. Han blev 1876 Student fra Sorø Akademi, besøgte derefter det techniske Selskabs Skole og dimitteredes derfra til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1877 til han den 30. Juni 1882 fik Afgangs-bevis som Maler, Han udstillede s. A. første Gang Portræt af sin forlovede og et mindre Genrebillede, i 1883 bl. a. et Portræt af Th. Stein (s. d.) og ægtede den 29. Maj 1884 dennes og første Hustrus Datter Emmy Laura Sofie Stein (f. 1859). Samtidig med at han stadig udstillede mindre Livsbilleder og Landskaber, har han i de senere Aar med Iver lagt sig efter Radering og udført et ikke ringe Tal mindre og større Blade; sin første Radering udstillede han 1889.

 

65

I 1884 og  1889 foretog han mindre Rejser og tog i Efteraaret 1893 til Paris, hvor han endnu opholder sig.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Nyrop, Festskrift, S. 219.)

 

Lüster. Christian Lauridsen Lüster, Stempelskærer, Søn af Landsbysnedker Laurids Bender Luster af norsk Slægt, var født i Struer den 30. Maj 1822. I Aarhus, hvor han gik i Skole, tog Overlærer Fleischer og Adjunkt Hoegh-Guldberg sig af ham-, han kom, efter at have været i Guldsmedlære, til København, hvor han i 1844 besøgte Kunstakademiets Ornamentklasser og blev Elev af Medaillør Chr. Christensen. Efter sin Lærers Død (1845) levede han som Gravør; i 1851 udførte han sin første Medaille, en for­mindsket Gentagelse af Dekorationsmedaillen i Anledning af Ham­borgs Brand i 1842, og da han faa Aar efter (1854) saa sig nodt til at forlade sit Fædreland, rejste han til Rio de Janeiro, hvor han strax blev ansat som femte og siden efterhaanden rykkede op til at blive første Medaillør ved den derværende Mønt. Tillige blev han Ridder og senere Kommandør af den brasilianske Rosa-Orden, og han har udført en Mængde Mønter og Medailler dels for Kejseren af Brasilien, dels for Private. Saasnart han følte sin Stilling sikret, ægtede han sin tidligere Forlovede Emilie Vilhelmine Olsen. Han døde i sin nævnte Stilling i Rio de Janeiro den 17. Maj 1871.

(Medd. ved F, C. Krohn.    Akad.)

 

Lütken. Jakob Mathias Frederik Lütken, Sømaler, født den 9. Juli 1841 i Mehrn ved Præstø og Son af Sognepræst Otto Didrik Lutken (f. 1793, d. 1866) og Cecilie Marie f. Leuning (f. 1796, d. 1885), blev Student fra Nykøbing Skole paa Falster 1861, gik paa polytechnisk Læreanstalt et Par. Aar og lærte derefter Skibbyg­ning hos Benzon paa Falster. Efter at han i 1868, med en Rejse­understøttelse paa 1oooKr. fra Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond, havde foretaget en Rejse til Frankrig og England, faldt han i en haard Sygdom og kom sig kun langsomt. Under Bedringen efter denne Sygdom vaagnede Lysten til at blive Kunstner, han blev af Kyhn dimitteret til Kunstakademiet, men besogte kun Forberedelses-og Perspektivklassen i 1870—71, begyndte i 1876 at udstille som Marinemaler efter at have haft et mindre Billede paa Juleudstillingen i 1875. Siden har han til Stadighed udstillet. Lutken var i 1880 paa en Sørejse til Middelhavet med en mindre Understøttelse fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse og har senere, 1883—84,

 

N. K. L.    II. April  1896.                                                5

 

66

tilbragt næsten et Aar i Amerika. Den 7. August 1886 ægtede han Pauline GIahn, Datter af Sognepræst Didrik Nicolaj Blicher Glahn (f. 1812, d. 1892) og Amalie Louise Augusta f. Berg (f. 1821, d. 1888) og bosatte sig s. A. i Odense, hvor han dels er Lærer ved en Skole, dels selv har en Tegneskole for Damer. Af hans Arbejder kobte afd. Lensbaron O. U. Rosenørn-Lehn »Stille Aften ved Kragenæs« (1880) og Prins Valdemar et Par Kystbilleder fra. Falster (1885).

(Priv. Medd.    Wiberg.    Elvius.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lütken.    Se Julie. Overbek.

 

Lützhöft. Laurits Nicolaus Holten Liltzhöft, Landskabsmaler, er født i Lendemark Præstegaard i Sønderjylland den 19. August 1864 og Søn af Sognepræst Holten Frederik Liitzhoft (f. 1822) og Jansine Margrethe f. Worsøe (f. 1825). Han blev Student fra Roskilde Skole 1882 med første Karakter og tog anden Examen 1883. Sam­tidig tog han Undervisning i Tegning og blev 1884 Elev af Kunst­nernes Studieskole under Fr. Schwartz og Zahrtmann. Ved Siden af Landskaber har han ogsaa malet Portræter og Interiører og udstil­lede første Gang ved en Decemberudstilling i 1886. Ved samme Udstilling i 1889 havde han et Landskab »Mørk Augustdag«, som ogsaa var udstillet ved Verdensudstillingen i Chicago 1893 og blev solgt der. Paa Foraarsudstillingen har han haft udstillet i 1891 og 1892. Han dyrker tillige Musiken og er for Tiden Journalist.

(Priv. Medd.    Elvius.    Udst. Fortegn.) Liitzow.    Se Eleonore Tscherning.

 

Lymann.  Johannes Samuel Lymann, Kobberstikker, født i København 1742, tiddannede sig, efter at han var bleven Malersvend, til Kobberstikker under J. M. Preislers Vejledning. Ved Kunst­akademiet vandt han 1757 den mindre og 1758 den store Solv-medaille i Modelskolen, samt 1765 den store Guldmedaille ifølge Akademiets Opgave, »David, som hugger Hovedet af Goliath«, for et Stik, udført efter hans egen Tegning. Han var en meget lovende Kunstner og en fattig Enkes, Anna Dorothea Lymanns eneste Søn, da Døden allerede bortrev ham, kun 27 Aar gammel, den 20. Marts (begr. ⁵/₄) 1769. Til Trods for sin korte Levetid har han udført ikke faa Stik, mest Portræter, der roses for god Lighed. Foruden Stikket for Guldmedaillen nævnes blandt hans Blade: Hans Paulsen

 

67

Egedes Portræt (1759), Jens Schielderup Sneedorfs (1764), Peder Hcrslebs efter A. Brünnich (1767), Claudius Rossets (1768), samt dronning Sofie Amalies efter K. v. Mander. Desuden nævnes hans eget og Miniaturmaler Andreas Thornborgs Portræter tegnede med Pen paa Papir. Da hans Moder af Fattigdom havde maattet pantsætte Kobberpladen til Medaillestikket til Modellen Josef, lod Akademiet af Deltagelse en Kollekt gaa rundt, hvorved der tilfaldt Enken 34 Rdl. d, C., mod at hun udleverede Pladen.

(Weinw., S. 173. Do. Lex. Sandvig, S. 91. Hennings, S. 77. »Clemens* u¹;! Fick, S. 2. Nagler, Kstl. Lex., VIII, S. 142. Strunk. Akad. Arfresseav. I769- N. 56.)

 

Lyng. Johan Jørgen Lyng, en Nordmand, Porcelænsmaler, kom i 1779 til København, fik Aaret efter Ansættelse ved Porcelænsfabriken -Din »Buntmaler« og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1781 vandt den store Sølvmedaille. Weinwich tilføjer, at han malede godt, og at han senere blev Tegnemester ved Realskolen i Throndhjem, hvor hun skal være død 1792.

(Weinw., S.  193.    Do. Lex.    Tdskr.  f. Kslind. IX, S. 84, Amn.)

 

Lyngbye. Laurids eller Lorents Rasmus Lyngbye, Landskabs-og Sømaler, født 1809, var Søn af Skriver i det kgl. Matrikelkontor, Christen Lyngbye (d. 1834) og Margrethe Elisabeth f. Nielsen (f. 1773, d, 1841 (?)) og blev efter sin Konfirmation sat i Lære ved Porcelæns-fabrriken, for at uddannes til Porcelænsmaler, medens han samtidig besøgte Kunstakademiet fra 1820, og vandt dets mindre Sølvmedaille i 1832. Ved Siden af Porcelænsmaleriet lagde han sig tillige efter Landskabs- og Sømaleri, og i Aarene 1832—38 udstillede han en Del Billeder, mest Søstykker. I 1838 udbad han sig Akademiets Anbefaling for at søge Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, som det synes baade som Landskabsmaler og som Porcelænsmaler. Fra Finanserne opnaaede han intet, derimod fik han af den Reiersenske Fond en Understøttelse, ved Hjælp af hvilken .han rejste til Paris og Sévrcs i 1839, og forblev mindst udenlands til 1843. Efter den Tid levede han i København som Porcelænsmaler, indtil han, da han blev ældre, ganske trak sig tilbage fra denne Virksomhed og levede i Ensomhed i et Fiskerleje ved Helsingør, hvor han ogsaa døde den 18. Maj 1869.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1869. Skifteretten 1834. Vejvis. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibl.)

 

68

Lynge. H. Lynge, Kobberstikker, har i 1742 tegnet og stukket Fremstillingen af et Caroussel, som blev holdt i København den

13. April samme Aar.

(Weinw., S.  131.    Do. Lex.    Sandvig, S. 92.)

 

Lytzen. Niels Aagaard Lytzen, Maler, født den i o. April 1826 i Vesterborg paa Lolland, var Søn af exam. juris og Gaardejer Hans Erhard Saabye Lytzen (f. 1801, d. 1873) og Frederikke Christiane f. Møller (f. 1802, d. ²⁴/9 1890). Han kom 1842 i Malerlære i København og begyndte paa samme Tid at gaa paa Kunstakademiet, hvor han 1851 blev Elev af Modelskolen. I 1846—47 gjorde han en Rejse til Tyskland som Dekorationsmaler og opholdt sig navnlig i Dresden. Det var først efter denne Rejse, at han lagde sig efter Figur- og Dyrmaleriet under J. L. Lunds Vejledning. Samtidig arbejdede han i Krigsministeriet for at fortjene sit Ophold, indtil han kunde underholde sig som Kunstner. I Aarene 1850 til 1854 udstillede han næsten udelukkende Portræter, dels tegnede eller malede i Oliefarve, dels Miniaturmalerier. Efter den Tid kastede han sig med Forkærlighed over Landskabs- og Dyrmaleriet; men malede ogsaa Altertavler til Landsbykirker. Foruden enkelte mindre Rejser for egen Regning var han i 1867 i Paris med Understøttelse af den Reiersenske Fond, for at se Verdensudstillingen der, og i 1873 ved Wienerudstillingen. Han udstillede sidste Gang 1880. I sine senere Aar lagde han sig tillige efter Restaurationsfaget og fik i 1877 en offentlig Understøttelse for i München at sætte sig ind i den nyere Fremgangsmaade ved Restaureringen af Malerier. Den 15. September 1864 blev han gift med Fanny Hortense Haraldine Kanneworff (f. 1830), Datter af Premierløjtnant, Silke- og Klæde­handler Lars Jørgensen Kanneworff (f. 1790, d. 1859) og Cathrine Magdalene f. Scheitel (f. 1800, d. 1839), og han dode den 20. Sep­tember 1890.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.   Pers. Tdskr. 2, R. VI. T. 36.)

 

Læssøe. Augusta Charlotte Dorothea Læssoe, Malerinde, en Broderdatter af den nedenfor nævnede Maler, er født den 30. De­cember 1851 i København og er Datter af Inspektør ved Rosenborg, Kammerraad Ludvig August Læssøe (f. 1808, d. 1878) og dennes anden Kone, Louise Charlotte Camilla f. Trützchler-Hanck (f. 1814, d. 1882), en Datter af Adjunkt og Bygmester Hanck (s. d.). Hun lærte at tegne hos F. F. Helsted, er som Blomstermalerinde Elev af Ottesen, og besøgte senere Tegneskoler hos V. Kyhn og H. Foss.

 

69

Hun begyndte at udstille 1876 og har siden stadig udstillet Blomster-og Frugtstykker. Paa en Rejse i 1885—86 besøgte hun Frankrig og Italien, og i 1891 vandt hun en Extrapræmie ved den Neuhausenske Konkurs for »Voxende Æblegren«, Samme Aar fik hun en mindre Understøttelse fra den Raben-Levetauske Fond. l de sidste Aar dyrker hun tillige Kunstindustri (Brandmaleri paa Trægenstande).

(Priv.  Medd.     Akad.     Keitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Læssoe. Thorald Læssøe, Landskabsmaler, er født den 25. Juni 1816 i Frederikshavn, hvor hans Fader, Niels Frederik Læssøe (f. 1775, d. 1831) var Toldinspektor; han er Søn af dennes anden Hustru Signe Margrethe Juliane f. Abrahamson (f. 1781, d. 1870), en Datter af den bekendte Werner Hans Frederik Abrahamson. Han skulde først have lært Landbruget, men da han havde mere Lyst til at være Kunstner, blev han Kiev af Dyrmaler Chr. Holm i Køben­havn, indtil denne tog til München. Fra 1834 til 1839 besøgte han af og til Kunstakademiet, men uddannede sig mest paa egen Haand til Landskabs- og Architekturmaler i Samkvem med sine Venner og Kunstfæller Lundbye, Jerichau og Frolich. Efter at han i 1842 havde gjort en mindre Studierejse til Prag, tilbragte han fra 1844 til 1857 i Udlandet, mest i Italien: dog naacde han, paa sine gentagne Ansøgninger, forst i 1854 et Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 600 Rdl. Efter sin Hjemkomst ægtede han den 16. Juli 1857 Emy Francisca Erhardine Tidonia Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (f. 1825, d. 1863), den yngste Datter af Lelnsgreve Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs ff. 1779, d. 1860) til Frijsenborg og Grev­inde Henriette Frederikke Magdalene zu Inn-und Knijphausen ff. 1791, d. 1866). Som gift levede han dels i Horsens, tre Aar, dels i Køben­havn indtil sin Kones Død. Efter den Tid har han dels boet i København, dels foretaget flere Rejser til Syden. Han udstillede fra 1836 til 1876, i Førstningen danske Æmner, siden sin Udenlands­rejse mest sydlandske Landskaber og Architekturbilleder. Den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Ungdomsarbejder fra Tiden for Rejsen og et fra Rejsen, »Parti af Caracallas Bade« fudst. 1846}. De fleste af disse ere ophængte paa Kronborg. For Frederik VII har han malet to store Billeder, »Ruiner af Caracallas Blade-< og »Parti af Forum«. Læssøe skrev ogsaa en Roman. Han døde den 25. Marts 1878.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vahl, Slægtehog, VIII, 26 og 28. Adels-Aarb. 1886)

 

70

Løffler. Carl Johan Albrecht Løffler, Maler, Søn af Maler­mester Johan Carl Albrecht Loffler (f. 1778, d. ¹⁶/₅ 1835}og Martha Marie Dorothea f. Fiedler (f. 1787, d. 1867), saa Lyset i København den 23. Juli 1810. ^l Samtidig med at han var i Malerlære, traadtc han i 1825 ind i Kunstakademiets Skoler, blev 1836 Elev af Model skolen, vandt 1837 den mindre Sølvmedaille i Modelskolen og ble\ Aarct efter Malermester med Udmærkelse. Han udstillede i 1837 et Figurbillede, »En Tobaksryger«, som blev købt af Kunstforeningen, men helligede sig for ovrigt med særlig Iver til Dekorationsmaleriet. I 1838 dekorerede han fire Værelser for Grosserer Puggaard og et for daværende Professor Abrahams i pompejansk Stil. Da han Aaret efter bad om Akademiets Anbefaling for at kunne søge Rejseunder­støttelse, erklærede dette ham for «en med fin Smag og ualmindelig Duelighed i flere Retninger begavet Kunstner i det hos os hidtil sjældent udøvede Dekorationsfag«. Efter at en vis Sum af Fonden ad usus publicos t 1840 var gaaet over til Akademiets Raadighed, fik han 600 Rbd. til at rejse udenlands for, og Aaret efter et Tillæg af 300 Rbd. Han var næsten udelukkende i Italien og der en længere Tid i Neapel, for at kunne studere Udgravningerne ved Herculanum og Pompeji, hvorfra han i Januar 1842 hjembragte en Mængde Studier, som Akademiet saa med Tilfredshed. Efter Hjem komsten lagde Løffler sig tillige efter Glasmalcri og konkurrerede i 1845 til den Neuhausenske Præmie med en Prøve i dette Fag. Han vandt vel ikke Præmien, men Akademiet tilkendegav ham særlig Ros for hans Arbejde. Der blev bestilt to Glasmalerier hos ham til Christian IV's Kapel i Roskilde, men da de ikke syntes at passe til Eddeliens Dekoration, kom de først til Anvendelse ved Frederiksborg Slots Genopførelse efter Branden, idet de, da Kirken var færdig, fik Plads bag det mindre Orgel i Slotskirken der. I 1846 blev han efter Kongslev Lærer ved Ornamentskolen i Akademiet, og efter Vaabenmaler Larsens Død i 1852 blev han tillige Vaabenmaler ved Ordenskapitlet, men allerede den 28. Juli 1853 døde han, nylig fyldt 43 Aar. Han blev den 23. November 1832 gift med Vilhelmine Louise Ludovica Hacke (f. ^26/₃ 1810}, Datter af Toldbetjent Ernst

 

¹ Hans Fader, J. C. A. Løffler var Søn af Malersvend Johan Frederik Løffler (d. 1811), gift 1777 med Bodilla Jørgensen eller Jürgensen og 1804 med Anna Christiane Elise Schouw. Da Familien oprindelig er tysk, er det rimeligt, at denne Frederik Løffler har været yngre Broder til Ernst Heinrich Løffler. I begge Linier bruges tildels de samme Familienavne,

 

71

Ludvig Hacke  og Kirstine f.  Ginz.     Hans   Datter   er  den   nedenfor nævnte Blomstermalerinde Emma Løffler.

(Priv. Medd. Frue, Trinitatis og Frederiks [Garnisons] Kirkeb. tildels ved Lcngn. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Adresseav. 1853, Nr. 176.)

 

Løffler. Conrad Frederik Løffler, Maler, Søn af den nedenfor nævnte Ernst Heinrich Løffler, var født i København den i. Maj 1768 og døbt i Petri Kirke. Han begyndte meget tidlig at gaa paa Kunstakademiet, hvor Faderen var Lærer, saaledes at han alle­rede fjorten Aar gammel kunde komme ind paa Gibsskolen. Aaret efter (1783) blev han Elev af Modelskolen; han vandt 1784 den mindre, men først 1789 den store Sølvmedaille. Samme Aar kon­kurrerede han uden Held til den mindre Guldmedaille. Han levede nu som Tegnelærer, forventende en Informatorplads ved Akademiet, -som han dog aldrig opnaaede. Han led meget af et svagt Helbred, men var en stræbsom og elskværdig Mand. I 1801 blev han gift med Marie Margrethe Bentley (f. 1780, d. 1846), Datter af Silkefarver Michael Richard Bentley og Marie f. Reimer, og efter atten års Ægteskab døde han den 9. Juni 1819.

(Petri og Frue Kirkebøger.   Geneal. Inst.   Akad.   Adresseav.  1819, Nr. 137.)

 

Løffler. Emma Augusta Løffler, Blomstermalerinde, født den 19. April 1843 i København og Datter af den ovennævnte Dekora­tionsmaler Carl Johan Albrecht Løffler og Vilhelmine Louise Ludovica F. Hacke, blev, da hun endelig fik Lov dertil af Moderen, Elev af F. F. Helsted for at uddanne sig til Kunstnerinde og lærte derpaa Blomstermaleriet hos O. D. Ottesen. Hun har udstillet Blomster- og Frugtstykker siden 1873 og solgte strax et Billede til Tombolaen; et senere Arbejde solgtes til Kunstforeningen i Aalborg, et andet til Kunstforeningen i Throndhjem. For at vinde et friere kunstnerisk Blik har hun foretaget en Del Studierejser, og ved Siden af sit egentlige Fag udstillet enkelte Landskaber.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Løffler. Ernst Heinrich Løffler  Maler, født i Stettin den 4. Maj 1723, mistede allerede sin Fader (d. 1737), da han var fjorten Aar gammel. Aaret før (1736) kom han i Malerlære i sin Fødeby, og efter at hans Læretid var omme (1741), tilbragte han Vinteren roligt i Hjemmet, arbejdede derpaa i tre Aar (1742—45) i Stralsund og fik endelig den 20. Juni 1745 en Kondition i København hos Maler-

 

72

mester Milan, hos hvem han forblev i fem Aar. Løffler maa imid­lertid have forstaaet at gøre sin Dygtighed gældende, thi den i. Januar 1751 blev han ansat som Tegnelærer (Informator) ved det ældre Kunstakademi i København og gik derpaa 1754 over til det nye Akademi paa Charlottenborg, hvor han virkede i en Række Aar som »en vindskibelig og tro Lærer« i den anden (øverste) Frihaands-tegneskole. Thiele omtaler det smukke Forhold, hvori han som Olding traadte til Thorvaldsen, da denne som Akademiets Lærling fik Plads i hans Klasse; deres Venskab vedvarede længe efter, at Thorvaldsen havde gaaet Skolerne igennem, og i Løfflers sidste Leveaar modelerede Thorvaldsen hans Portrætmedaillon. Han har 1764 malet et Portræt af Fru Klingberg og mulig 1771 Portræter af Architekt Anthon og Hustru f. Eigtved.¹ Løffler, som i København ganske naturlig sluttede sig til Petri Menighed, blev den 17. Januar1755 gift med Susanna Christine Marr (f. 1734, d. 1775), Datter af Rustmester Valentin Marr og Anna Cathrine von Bergen. Professor Pilo var hans Forlover. Han havde mange Børn, hvoraf to Sønner nævnes som Kunstnere. Han døde den 27. Marts 1796 af Alderdomssvaghed, og blev begravet paa Petri Kirkegaard.

(Weinw., S. 159. Statskal. Priv. Medd. Akad. Thiele, Thorv., I, S. 14 og 46. Adresseav. 1796, Nr. 74. Petri Kirkeb.)

 

Løffler. Johan Christian Valentin Løffler, Architekt, Søn af den ovennævnte E. H. Løffler, døbt i Petri Kirke i København den 3. Juni 1757, kom tidlig paa Kunstakademiets Bygningsskole, for at uddannes til Architekt. I 1774—75 vandt han de to Sølvmedailler_r i 1779 den mindre Guldmedaille og i 1781 den store Guldmedaille for Opgaven »En Triumfport med trende Aabninger«. Da Stipendiet skulde skifte mellem de forskellige Fag og Meyn i 1778 havde faaet det som Architekt, kunde Løffler ikke saa snart gøre sig Haab om at opnaa det. Først i 1787 søgte Faderen det paa hans Vegne, og Akademiet lovede, at han skulde være den første, der blev indstillet, »især da det er en Architekt, som staar for Tour«. Aaret efter trængte Faderen paa, thi Sønnen var allerede 31 Aar, og nu gav Akademiet ham Løfte paa Stipendiet om tre Aar, saaledes at han gærne maatte rejse tidligere, hvis han selv kunde skaffe Penge. Imidlertid havde denne uddannet sig til Landmaaler (1781) og havde Virksomhed i Jylland som saadan indtil 1792. Det lod ikke til, at

 

¹ Signaturen ser snarere «cl som C. A. eller C. H. Løffler 1771.

 

73

han har kunnet tilvejebringe Midler til at rejse, og da Tiden nær­mede sig ti! Stipendiets Modtagelse, krævede Akademiet (1791), at han først skulde vise en ny Prøve paa sin Duelighed som Kunstner. Han kom ogsaa til København i den Anledning og udførte som Prøvestykke en Tegning til »Et Raadhus passende for København«. Men Akademiet fandt ham efter denne Prøve »saa lidt avanceret«, at det foreslog »ej at give ham Stipendiet, især da Friis (P. Friis) har udmærket Talent som Bygmester og Gianelli som Medaillør«. Folgen blev, at hverken Løffler eller Friis nogensinde fik Rejse­stipendium ; derimod satte Abildgaard igennem, at P. L. Gianelli kom til at rejse. Kongen saavel som Præses, Arveprins Frederik, synkedes i den Anledning«; men der skete intet til Løfflers Gunst. Denne levede nu, fra 1792, dels som Landmaaler paa Sjælland, dels i København, hvorfra han i 1800 udbad sig Akademiets Anbefaling til en Ansøgning »om at blive Branddirektør i en af Provinserne«. Denne saa lovende Kunstner synes saaledes ikke alene at have tilbragt hele sit senere Liv i praktisk Virksomhed, men ogsaa i denne at have tilsat sit Talent. Det hedder sig, at han rejste til Vestindien; men om hans sidste Dage og Død har intet hidtil ladet sig oplyse. (Akad. Priv. Medd. Petri Kirkebog.)

 

Løffler. Julius Bentley Løffler, Architekt og Archæolog, født den 30. September 1843 i København, er Søn af Etatsraad, Kontor­chef Ernst Richard Løffler (f. 1805, d. 1866), og Sonneson af Tegnelærer Conrad Frederik Løffler, efter hvis Kones Familienavn han kom til at hedde Bentley; hans Moder var Julie Abildgaard (f. 1804, d. 1877), en Datter af Maleren Nikolaj Abildgaard (s. d.) og dennes anden Hustru Juliane Marie f. Ottesen. Efter at være undervist i Borgerdydskolen i København besøgte han fra 1862 Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik, saa at han i 1868 kon­kurrerede til Afgangsprøve, uden dog at tage denne fuldstændig. Han kom nemlig allerede forinden, efter N. Høyens Opfordring, ind paa kunstarchæologisk Virksomhed, og har siden 1867 stadig leveret Tegninger og Beskrivelser af forskellige af Landets ældre Bygnings-minder, sædvanlig for Regeringens Regning, saaledes i 1867 Op-maaling af Sorø Kirke, 1870 og fl. Aar Tegninger af Roskilde Dom­kirke til »Danske Mindesmærker«, endvidere Tegninger af Korstolene sammesteds (1880), »Danske romanske Kirker« (1883), »Gravstene i Roskilde« (1885), »i Sorø Kirke« (1888), »i Ringsted Kirke« (1891), ”Sorø Akademis Landsbykirker og Klosterporten i Sorø« (1896) m. m.

 

74

Desuden   har  han  siden   1873   foretaget   næsten  aarlige  antikvariske rejser i Danmark,   til Rygen o. fl. St. med offentlig Understøttelse, for største Delen for Nationalmuseet.    Af hans selvstændige Arbejder som Bygmester kan nævnes Tegninger   til   en Kirke i romansk Stil i No Sogn i Ringkøbing Amt   og  til  et Ting-   og Arresthus   i Lemvig (for Skodborg-Vandfuld Herreder).   I  1871 udstillede han Opmaalinger af Hee Kirke ved Ringkøbing.    I 1887 fik han livsvarig Statsunder-støttelse,   som  forhøjedes i  1893,   i  1888   fik han Titel af Professor, i  1895 blev han Medlem af det særlige Kirkesyn for Bornholm. (Priv. Meild.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Lønborg. Christian Adolf Barfod Lønborg, Lithograf, født i Nykøbing paa Falster den 5. September 1835, er Søn af Uhrmager Didrik Bech Lønborg (f. 1798, d. 1865) og Frederikke Pauline f. Priergaard (f. 1804, d. 1884), besøgte efter sin Konfirmation Kunst­akademiet i København fra 1850, blev Elev af Dekorationsskolen og siden af Modelskolen, hvor han 1860 vandt den mindre Sølvmedaille. Samtidig var han Elev i Marstrands private Malerstue og lagde sig efter Portrætlithografi, samt arbejdede i nogen Tid hos Km. Bæ-rentzen & Co. Imidlertid foretrak han i 1865 at nedsætte sig i Nakskov som Fotograf, ægtede der den 7. Juni s. A. Conradine Hansen, Datter af Skolelærer i Arninge Niels Hansen (f. 1808, d. 1871) og Conradine f. Knuthsen (f. 1801, d. 1886) og bosatte sig 1871 i København som Fotograf, men har dog ogsaa arbejdet som Lithograf. I 1891 var han i Tyskland og Belgien med det Larssenske Rejsestipendium. Ved Verdensudstillingen i Paris 1878 fik han Broncemedaille for Portrætgruppering. Lithograf Harald Jensen er gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Strunk.)

 

Lønning. Torkild Samuel (Terkel Eriksen) Lønning, Tegner og Maler, født i København den 28. Januar 1762, var Søn af Matros Erik Torkildsen Lønning og Agnete Pedersdatter. Han var forst Sømand; men Lyst til Tegning bragte ham til, naar han var hjemme, at besøge Kunstakademiets Skoler, uden dog at gaa dem igennem, I 1790 traadte han i Søetatens Tjeneste som Tegner, blev 1798 fast ansat ved Konstruktionskamret med Løn som Kvartermand (Underofficer) og rykkede siden op til at blive kgl. Embedsmand (Officer) i Søetatens Tjeneste under Navn af Mestersvend. I denne sin Stilling som Tegner for Flaaden havde han fri Bolig i Nyboder, og der døde han den 9. November 1823. Han var gift med Maren

 

75

Christiansdatter (f. 1764, d. 1835), Datter af Tømmermand Frederik Christian Hansen og Kirsten Nielsdatter.

Foruden sin Embedsvirksomhed, at udfore Tegninger til Orlogs­skibenes Gallion og Spejl, har han malet en Del større og mindre Vandfarvebilleder, mest af Søstykker og Kampe til Søs. Saaledes udstillede han 1812 et Maleri forestillende Kampen mellem Orlogs­skibet Prins Christian under Jessens Kommando og en engelsk Escadre. »En Sømand roste dets Nøjagtighed«, fortæller Anmelderen i »Nyeste Skilderie«, og han tog 80 Rdl. for hvert Exemplar, han udførte. Desuden nævnes et Stykke, forestillende »Kaptajn Krabbe, overfaldet af fire engelske Fregatter« og »Skuespiller Knudsens Fore­stilling paa den kgl. Skueplads« (Orlogsskibet Fønix løber af Stabelen den 26. September 1811}. Begge de sidstnævnte Billeder ere udgivne i Kobberstik, det sidste af W. Heuer.

(Medd. fra Søetateii. Geneal. Inst. Weinw. Lex. Skild. 1812, Sp. 1138. Skifteretten.)

 

Lørup. Henry Jakob Lorup, Maler, er Søn af kgl. Overberider August Lorup (f. 1835, d. 1895) og Karen f. Christensen (f. 1839, d. 1890). Han besogte det techniske Selskabs Skole, hvor han tegnede med Grønvold og Engelsted, og gik derfra i 1886 over til Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann, med hvem han i 1890 og 1891 fulgtes til Italien. Han har tillige besøgt England, Belgien og Paris. Lørup udstillede første Gang i 1890 et Portræt af sin Fader og vedblev at udstille paa Foraarsudstillingen til 1892. I Efteraaret 1893 udstillede han første Gang ved den fri Udstilling.

(Priv. Medd.    Udst. og fri Udst, Fortegn.)

 

Løser. Jorgen Gerhard eller Geert Løser, Architekt, Søn af Blikkenslagermester Robert Løser i København og Pouline Dorothea f. Robertson, blev født den 5. Maj 1777 og besøgte Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester; han vandt 1794 den mindre, 1799 den store Sølvmedaille og 1805 den mindre Guldmedaille for Op­gaven »En Landsbykirke«. At han ogsaa har virket som Bygmester, ser man af nogle Skrivelser til Akademiet i 1808, i Anledning af at han forlangte 300 Rdl. for en Tegning, han havde gjort til en Synagoge for den jødiske Menighed i København. Akademiet fandt, det var den mindste Sum, en »saa duelig og anset Kunstner« kunde fordre for sit Arbejde. I 1811 rejste han til Norge, hvor han døde i Tiden 1820—30. Familien var oprindelig tysk.

(Priv, Medd.    Petri Kirkeb.    Akad.    Vejvis.  18ll.)

 

76

Løser. Ludovica Augusta Løser, Blomstermalerinde, Broderdatter af den ovennævnte J. G. Løser og Datter af Blikkenslagermester Johan Andreas Løser (f. 1770, d. 1813) og Anna Elisabeth f. Conradt (f. 1778, d. 1831), er født i København den 19. September 1808. Hun lagde sig efter Blomster- og Frugtmaleriet under Ditlev Martens' Vejledning og deltog i 1825 i de Malerøvelser, som holdtes paa Kunstakademiet under Eckersbergs Vejledning, Hun udstillede kun i Aarene 1824—26, i alt 6 Billeder, og holdt derpaa ganske op med at male. Den 16. Maj 1840 ægtede hun Skolebestyrer, senere Can-celliraad Henrik Emil Melchior (f. 1806, d. 1883), Søn af Distrikts­læge Claus Peter Melchior (f. 1777, d. 1810) og Sofie Amalie f. Bernhardt (f. 1777, d. 1854). Kunstnerinden selv døde den 5. Juni 1882.

(Priv. Medd. Eckersb. Optegn. Udst. Fortegn. Jfr. Erslew, Suppl,, II, S. 354. Petri Kirkeb.)

 

Løvendal. Emil Atiolf Løvendal eller Løventhal, Kobberstikker, er født i Randers den 14. Juli 1839 og Søn af Boghandler der, Edvard August Løventhal og Emilie f. Allen. Det var egentlig Lyst til Naturvidenskaberne, som bragte ham til at uddanne sig som Tegner ved det techniske Institut og hos F. F. Helsted, samt senere til Kobberstikker, dels under Naturhistorikeren, Professor Schjodtes Vejledning, dels i Paris, hvorhen han rejste med offentlig Under­støttelse, hos Picart og Debray. Begge Dele udøver han dog kun i strængt videnskabelig Retning. Hans Udførelse havde imidlertid saadanne Fortrin, at han ikke alene har opnaaet en fast Stilling som Konservator ved den Westermannske Samling i det zoologiske Museum i København, men ogsaa har udført større Arbejder for udenlandske Granskere, saaledes for M. Sars i Norge Tavlerne til -»Mémoires pour servir å la connaissance des Crinoides vivantsi. og »Bidrag til Christiania-fjordens Fauna«, for G. O. Sars Tavlerne til to andre Værker. Til et »Pathologischer Atlas des Augapfels«, som udkom i Wiesbaden, og til flere tyske Tidsskrifter har han ligeledes udført Tavlerne. For Prof. Allman i London stak han Tavlerne til en Afhandling om Polyperne i » Transactiøns of the Royal philosophieal Sociftys. og endelig har han af Arbejder i mere populær Retning udført Afbildninger til ”Zoologia Danica«, og »Entomologia Danica”, der udkomme med offentlig Understøttelse. Han blev den 14. Maj 1864 gift med Josefine Nielsen og fik 1894 Fortjenstmedaillen i Guld.

(Priv. Medd.    Statskal.)

 

77

Løvmand. Christine Marie Løvmand, Blomstermalerinde, født den 19. Marts 1803, var Datter af senere Etatsraad, Embedsmand under Generalkvartermesterstaben, Johannes Løvmand (f. 1770, d. 1826), og Sara Christine f. Lützow (f. 1778, d. 1853). Hun lærte Blomster­maleriet hos J. L. Camradt og fik senere nogen Vejledning hos C. V. Eckersberg. Efter Faderens Død maatte hun dyrke dette sit Fag som Levevej, og hun udstillede i en lang Aarrække, 1827—71, en Mængde flittigt og omhyggeligt udførte Blomster- og Frugtmalerier. I 1842 fik hun en Understøttelse af Christian VIII til en Rejse i Tyskland, og i 1847 var hun en kort Tid i Paris for egen Regning. Hun døde i København den 10. April 1872, æret og agtet af den Kreds, som kendte hende, for hendes varme Hjærte og sande Kunstnersind; den 15. April stod i Berl. Tid. Vers over hende af Benedicte Arnesen-Kall. Den kgl. Malerisamling af købte hende i Aarene 1827—44 ni Blomster- og Frugtstykker. Af hendes ældre Søster, Frederikke Elisabeth Løvmand, født den 29. Juli 1801, der ligeledes var Blonistermalerinde i sine yngre Aar, ejer den samme Samling et Blomsterstykke (udst. 1827). Hun udstillede kun et Bil­lede til i 1832 og overlevede Søsteren til den 27. Februar 1885.

(Priv. Medd. Thaarup, Fdl. Nekrolog, S. 474. Statskal. 1804—26. Frue Kirkeb. ved Lengn. Do. Fam. I.iitzow. Berl. Tid. 1872. Reitzel. Udst. For­tegn. Pers. Tdskr. 2. R. I. T. 41.)