168   Index

Nansen    A.  Nansm,   Maler,   har  signeret   et Maleri  med   sit Navn og Tønder 1786; det hænger paa Schackenborg. (Medd. af Conserv. C. C. Andersen.)

 

Neander. Johan Adolf Neander, Maler, født i forrige Aarhundrede i København, er mulig Søn af Johan Samuel Neander og Charlotte Amalie Offenberg, der blev viede 1736; han kalder sig selv Danus. Han fik fra 1761 en kgl. Understøttelse paa 50 Rdl. d. C. om Aaret, for at uddanne sig ved Kunstakademiet; den holdt op 1766, da han »von selbst« forlod Akademiet. For Theodor Holmskjold tegnede og malede han de originale Billeder af Svampe, hvorefter Stikkene i hans bekendte Værk, -»Seata runs otia fungis danids zmpensa«, udførtes. Aftrykkene koloreredes i Haanden af J. C. Bayer. I sin Fortale meddeler Holmskjold (1790) selv dette og kalder Kunstneren »vor i sin Kunst mageløse Neander«. Ifølge Weinwich skal han have hengivet sig »til et overdrevent Spil i Tal­lotteriet«, blev derover sindssvag og kom i Vartov, hvor han døde. Fra Vartov har der dog ikke hidtil kunnet tilvejebringes Oplysninger om ham, og han har mulig blot været under Fattigvæsenet uden at have haft Plads i denne Stiftelse1,

(Weinw., S. 194. Do. Lex. Holmskjolds Værk, I, Fortale Side X. Rigs-arch. Petri K.)

 

1 Den i Spengl. Art. Eft. S. 52 og Skild. 1830, Sp. 817 nævnte Johan Neander synes at have været en Dilettant; det nævnte Blad (1644) er ikke et Stik, men en Tegning paa Pergament, udført efter Haelweghs Stik. (Medd. af Strunk).

 

169

Nebelong, Johan Henrik Nebelong, Architekt, født I Køben­havn den. 20. Juli 1817, var Søn af Skomagermester Johan Hendrik Nebelong og Anna Kristine f. Schreyber. Da han vilde være Byg­mester, kom han paa G. Hetschs Tegneskole og begyndte allerede som .Dreng at tegne paa Kunstakademiet. Den 30. December 1833 blev han Elev af Medailleskolen, som den øverste Bygningsklasse den Gang kaldtes; han vandt i 1835 en Pengepræmie i Ornament-faget (en Kakkelovnsskærm), i 1838 den mindre Sølvmedaille i Byg-ningsskolen, i Februar 1839 den Neuhausenske Præmie for et Bade­værelse, og s. A. den store Sølvmedaille. Efter at han endnu samme Aar uden Held havde konluirreret til den mindre Guldmedaille, fik han en Kaldelse til Norge for at lede Udsmykningen af det Indre i Slottet i Christiania; da dette Arbejde var fuldendt, fik han dels Plads som Lærer ved Kunstskolen i Christiania, dels Tilbud om at opføre saa rnange Bygninger, at hans Ophold i Norge trak tid. En af hans første Bygninger var et Hospital for Spedalske i Bergen. I 1842 fik han Stipendium af den norske Regering til et Aars Uden­landsrejse, paa hvilken han mest opholdt sig i Tyskland.

Ved Tilbagekomsten til Christiania opførte han atter en stor Del Bygninger saavel for privat som for offentlig Regning, saaledes et stort Toldbodpakhus i Christiania, og han ledede Restaurationen af et berømt Værk i Træbygningskunsten, Hitterdals Kirke. Hans Hovedværk i Norge er dog »Oscarshal«, der vandt Kong Oscars fulde Tilfredshed, som han tilkendegav ved at overrække Kunstneren en Naal i Brillanter. Da Nebelong et Par Aar efter nyttede til Dan­mark, blev han agreeret af Kunstakademiet i København den 19. De­cember 1853 paa Tegningerne til dette lille Lystslot og blev paa samme Tid Lærer ved Akademiet i Bygningskunst; den 8. Januar 1855 blev han Medlem af Akademiet paa »Et fyrsteligt Landslot«, og derpaa (1857) Bygningsinspektør for Københavns første Distrikt. I 1860 fik han Titel af Professor. I København virkede han mest i sin praktiske Stilling og som Lærer; de tidligere nævnte Bygmestre Ahrahams, Dahlerup og A. C. Jensen ere bl. a. hans Elever. Af hans Bygninger kan nævnes Spisesalen paa Skodsborg for Frederik VII {1858—59), Grosserer Brobergs Landsted, ligeledes ved Skodsborg, Grosserer J. A. Meyers store Gaard paa Vesterbrogade, Nr. 94, samt Sindssygehuset ved Vordingborg. I 1856 søgte han Professoratet i Bygningskunst, men Bindesbøll fik det. Hans Forbindelse med Norge ophørte ikke, og han gav saaledes Tegning til »Bergens Museum«,, som dog ikke blev bygget ganske nøje derefter (indviet 1867). Den

 

170

11. November 1843 ægtede ban i Christiania Christiane Palmine Wunderlich (f. 1816 i Kbhvn.J, Datter af Snedkermester Christoffer Wtmderlich (f. 1772, d. 1826) og Christiane Dorothea f. Knudsen (f. 1784, d. 1868). Nebelong døde i København den i. Marts 1871. (Priv, Medd. A. Collett, GI. Chrnia Minder, S. 381. Sergens Mus. Aarb. iSØS, S. 32. Akad. Reiteel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. iSyj, Nr, 58.)

 

NebeIong Niels Sigfred Nebelong, Architekt, ældre broder til den ovennævnte J. H. Nebelong, var født i København den 14. Ok­tober 1806. Han blev Elev af Hetsch, besøgte Kunstakademiet fra 1819, vandt 1826 den mindre, 1828 den store Sølvmedaille i Architekturen, og konkurrerede i 1831 forgæves til den mindre Guldmedaille. Snart efter blev han konstitueret som Lærer i architektonisk Forberedelsesskole og giftede sig nu med Anna Marie Christine Eriksen, Datter af Skibsfører Eriksen, men hun døde allerede den 9. September 1832. I 1833 vandt Nebelong den mindre Guld-medaille for Opgaven »En luthersk Hovedkirke«, i 1835 vandt Iran Æresmedaillen i Architekturen, samme Aar konkurrerede han uden Held til den store Guldmedaille, som imidlertid blev tilkendt ham i 1837 for Opgaven »En Børs«. Derefter var han et Par Aar Lærer ved Akademiets Bygningsskole, indtil han fra i. Januar 1839 fik Rejsestipendium for tre Aar.

Det første Aar opholdt han sig i Paris, hvor han studerede Bygningskunsten under Labrouche, besøgte derpaa Norditalien, Rom og Neapel og endelig-, med et Aars Forlængelse i Stipendiet, Sicilien og Grækenland. I Skrivelse af 14. Oktober 1842 tilmelder han derpaa Akademiet, at han er kommen hjem og har overtaget sin Plads som Lærer. Samtidig oprettede han i Forening med G. Hetsch en privat Tegneskole i København, som han dog snart maatte op­give, da han i 1843 fik Restaurationen af Ribe Domkirke overdraget, Med dette betydningsfulde Værk hengik over to Aar, derpaa tog han til Kolding, hvor han indrettede Stutteribygningerne og opførte en ny Bygning til den lærde Skole1. Først i Oktober 1846 kom han tilbage til København og overtog sin Lærerplads paany. Kort før han forlod København, .havde han giftet sig igen (den 6. Ok­tober 1843)'med Constance Horn (f. 1825), Datter af Cancelliraad, Birkedommer Carl Tobias Horn (f. 1790, d. 1863) og Sofie Caroline f. Wilhjelm (f. 1801, d. 1851).

 

1 Jfr. Herholdt, som for en Del ledede Arbejdet under Nebelongs Sygdom.

 

171

I 1847 søgte han om Agreation, som Akademiet dog foreslog at udsætte, indtil han indsendte et Bygningsudkast. Dermed hengik nogen Tid, da hans praktiske Virksomhed optog ham stærkt, han blev agreeret den 25, Februar 1850, men først den 5. Marts 1855 blev han Medlem af Akademiet paa Opgaven »Et Theater til 1600 Tilskuere«. Nogen Tid i Forvejen havde han taget sin Afsked som Lærer ved Akademiet (fra Oktbr. 1854). I 1856 søgte han Pro­fessoratet i Bygningskunst tilligemed Broderen. S. A. blev han Ridder af Danebrog, i 1863 konstitueret og i 1864 fast ansat som Stads-bygmester; s. A. fik han Titel af Justitsraad. Foruden til en Mængde dels Ombygninger, dels Nybygninger, saavel for offentlig som for privat Regning, Kirker, Thinghuse, Herregaarde, Landsteder m. m., er hans Navn særlig knyttet til to store Arbejder. Det ene var Om­bygningen af det kgl, Theater, som ikke fik den Betydning, Kunst­nerens Omhu for at løse en fra alle Sider begrænset Opgave for­tjente, fordi kun den halve Del af Bygningen blev udført, og fordi denne aldrig naaede til at faa den kunstneriske Udsmykning, der var den tiltænkt. Det andet var Ombygningen af Viborg Domkirke, hans største og modneste Værk, som han dog ikke opnaaede at se fuld­ført. Men den Sindrighed, hvormed paa det givne Grundlag en for­svunden Stil gennemførtes i de fineste Enkeltheder, skyldes, i det mindste for hele det ydre af Kirkens Vedkommende, Nebelongs Ind­sigt og sikre Blik. Han døde den g. Oktober 1871, syv Maaneder efter sin elleve Aar yngre Broder.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. V. Richter. Jur. Stat. Vahl, Slægtebog XII, 18. Bed, Tid. 1871, Nr. 241.)

 

Neergaard. Herinania Sigvardine Neergaard, Blomstennalerinde, født den 12. August 1799 i København, var Datter af Cand. juris, Grosserer Hans Peter Neergaard (f. 1774, d. 1810) og dennes første Hustru, Sofie Kirstine f. Læssøe (f. 1777, sep. 1802), en Søster til Maleren Th. Læssøes Fader. Hun lagde sig efter Blomstermaleriet under Camradts Vejledning og begyndte allerede at udstille i 1821. Med enkelte Aars Afbrydelse har hun udstillet sine flittigt og om­hyggeligt udførte Blomster- og Frugtstykker lige til sin Død og har haft ikke faa, navnlig kvindelige Elever. I Aarene 1828 til 1846 købte den kgl Malerisamling i alt elleve Stykker af hende. Hun konkurrerede i 1843 til den Neuhausenske Præmie med »En blom­strende Plante« i Akvarel, men Præmien blev tilkendt Thornam. Ved den følgende Konkurs om samme Præmie (1845), fik hun den

 

172

heller ikke, men Akademiet kendte dog hendes Arbejde værdigt til Ros. Saa længe Moderen levede (indtil 1867), boede hun sammen med denne, først i København, senere i Slagelse; sine sidste Aar levede hun hos Baron Christian Stampe paa Aldershvile ved Frederiksdal, og der døde hun den 25. Marts 1875.

(Priv. Medcl. Teilmann, Fam. Neergaard, S. 32. Lengnick, Kam. Heining. V. RIchter, Jur. Stat. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Nerger. Christian Nerger, Billedhugger, var fra Saxen, men synes at have været her i Danmark fra før 1677, da han præsen­terede sin Opfindelse af en Slags Bøsser til at skyde Granater. For øvrigt var han fornemmelig Dekorationsbilledhugger og udførte Modeller til udskaarne Rammer, til Kunstsmedearbejde og lignende. Han var vistnok gift, da han kom ind i Landet, thi allerede den 2. November 1680 begravedes hans Hustru1. Uagtet han i 1689 kaldes »Kongens Billedhugger« og ejede sex »Wonninger« i Gothersgade, tog han først Borgerskab i København som Billedhugger i 1693. Af Arbejder, der havde et mere kunstnerisk Præg, i det mindste efter Ordlyden, nævnes en Del Børnefigurer i Træ, gullandsk Sten og Marmor, udførte i 1707—8, altsaa lige mod Slutningen af hans Liv, thi han synes at være den Christian Nerger, som døde i December (begr. 20/12)1708- Hans »Arvinger« fik endnu i 1710 og 1711 Betaling for nogle af de sidstnævnte Arbejder.

(Rigsarch., Regnsk. Pers. Tdskr. 2. R. III, 290, IV, 11 — 12. Priv. Medcl. O. Nielsen, Kblivns Hist. VI, 264. Kbh. Dipl. III, 733. F. J, Meier, Fredens­borg, iSS.)

 

Neumann.    Birgitte Neumann, Malerinde, se B. Levison.

 

Neumann.    Johan Carl Neumann, Sømaler, født i København den 14. August 1833, var Søn af Regnskabsfører ved det kgl. Ingeniør­korps, Krigsraad Johan Christian Neumann (f. 1801, d. 1857) og Sofie Frederikke f. Lund (f. 1804, d. 1844). Efter Konfirmationen kom han paa Kunstakademiet (1847), blev 1849 Elev af Modelskolen og

 

1 De til Dødsfald-Fortegnelsen i Pers. Tdskr. (1. c.) føjede Anmærkninger ere forvirrende med Hensyn til Nerger. Det er sandsynligt, at den Nerger, som begraves i December 1708 er Billedhuggeren; men den Kvinde, som begraves den I. Marts I709 er Enke efter en Hr. (Præst) Narger, og den Nerger (Sr. Chr. Nerger), som nævnes i Sjæll. Reg. 46, 531 kan ikke være Billedhuggeren; hans der nævnte Hustru Cathrine Margrethe Falckeisen gør den i. December 1711 Testamente til Fordel for sin efterlevende (endnu s/3 1712 levende} Mand; selv dør hun samme Dag, hun har gjort sit Testamente.

 

173

vandt i Marts 1852 den mindre Sølvmedaille, Samtidig var han et Aar i Malerlære og blev Svend. I sit Fag som Sømaler uddannede han sig væsentlig paa egen Haand, og allerede 1850 udstillede han sit første Søstykke. I iSgg vandt han den Neuhausenslce Præmie for »Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst«, og i 1867 samme Præmie for »Skibe under Land efter en Byge«. Dette for­trinlige Billede, hvorved han med et Slag erobrede sig en. frem­trædende Plads som Sømaler, blev ligeledes tilkendt Udstillings-medaillen og blev købt ti] den kgl. Malerisaniling. Nogle Aar i Forvejen, 1862—63, havde han haft Rejsemiderstøttelse fra Akade­miet til en større Rejse til Tyskland, Italien og Frankrig, i 1864 deltog han som Værnepligtig i Krigen, i 1867 var han udenlands for egen Regning og besøgte Frankrig, Spanien og Marokko, den t. Februar 1869 blev han. Medlem af Kunstakademiet i København, i 1873—74 foretog han med det Ancherske Legat en Rejse til Syden, navnlig Tyrkiet, Syrien og Ægypten, og i 1876 blev han Ridder af Danebrog. Et andet stort Billede af ham, »Fiskere trække Vaad paa Skagens Strand« (udst. 1870}, blev ligeledes købt til den kgl. Malerisamling. »Ved Europa-Fyret paa Gibraltar« (udst. 1868) blev købt af Grosserer O. B. Suhr. »Havblik« (udst. 1871) var udført paa Bestilling af Storfyrst Alexander af Rusland,

Neumann var en betydelig Kunstner. De to Billeder i Maleri­samlingen vise ham endnu lidt graa i Hovedtonen, men frisk og sikker i Gengivelsen af Hav og Luft, ikke mindre end af Baade og Skibe. Efter sin Rejse til Orienten fik han større Glans og Kraft i Farven men foretrak efter den Tid, især i sine mindre Billeder en Gennem­arbejdelse i Farvebehandlingen (vistnok ved at male i Fernis), sorn ikke sjælden kunde give Billedet et højst virkningsfuldt Præg af Fuldendthed, medens den undertiden kunde svække den Friskhed, som det heldige Valg af Æmne og den aandfulde Anordning gav Løfte om. Denne Malemaade, som strækker sig i Tiden fra 1875 til 1877, og som synes fremgaaet af Hensyn til Gengivelsen af Sydens Lys og Farvepragt, fremtræder smukkest i Billeder som »Aften paa Nilen ved Kairo« (Gross. le Maire), »Pyramiderne ved Gizeh« (C. Jacobsens Saml.) og »Morgen ved Nilen«. I sine senere større Billeder, der havde danske Motiver til Genstand, kom han efter-haanden atter bort fra dette Foredrag og hans Billeder fra Skagen, lians »Den hollandske Flaade i Sundet 1658« (1880, Mus. p. Frborg), »Episode af Slaget den 2. April 1801« (1886), vise, ligesom den Gengivelse af samme Slag, der blev malet som Diorama, en mere

 

174

fremtrædende, bredere og friskere Brug af Penselen, de ere rigere I Farven, men minde dog i flere Henseender om hans store Ungdoms­arbejder. I sin fulde Kraft, i frodig Udfoldelse af sine betydelige Ævner, blev han den 16, December 1891 angreben af et pludseligt Ildebefindende, og var død, som det synes, endog inden Lægen, en yngre Ven, der var hans Nabo, var kommen tilstede. Netimann var ugift.

(Priv. Medd. S. Miiller, N, dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1844, Nr. 91, Kst. og Æsth., S, 196—98. Vdsk. Selsk. Overs. 1882, S. 36.)

 

Neumann. Johan Jens Neumannt Sømaler, en Brodersøn af Carl Neumann, er født i København den 2. Juni 1860 og er Søn af Møllebygger August Peter Christian Neumann (f, 1830) og Louise Petronelle f. Steen (f. 1833). Han var oprindelig i Møllebyggerlære hos Faderen, men da han havde Lyst til at blive Sømaler, fik han nogen Vejledning hos Farbroderen fra 1884 til dennes Død. J. Neu­mann, hvormed han betegner sine Billeder, har aldrig udstillet, men endnu medens C. Neumann levede, forekom større og mindre Sø-billeder af ham paa forskellige Auktioner, undertiden samtidig med Farbroderens. J. Neumann foretog 1892 en Rejse til Island og malede derefter to store Billeder til Direktør E. Schou i London. I 1895 ægtede han Hulda Sarina Albinia Olsen, en Datter af Klæde-fabrikant Olsen.

(Priv. Medd,)

 

Nielsen. Anna Maria Carl Nielsen, f. Brodersen, Billedhuggerinde, er født den 21. Juni 1863 i Sønder-Stenderup ved Kolding, A. M. Brodersen er Datter af Landmand Povl Julius Brodersen (f. 1828} og Frederikke Johanne f. Gylling (f. 1826). Da hun fra Barn af havde Lyst til at modelere Dyr, blev hun i 1880 sendt til C. C. Magnnssens (s. d.) Snitteskole i Slesvig, hvor hun blev i tre Maaneder, og lærte navnlig at tegne- I 1882 kom hun til Køben­havn, besøgte Tegneskolen for Kvinder og blev i November s. A. Elev af Billedhugger Saabye, hos hvem hun arbejdede i flere Aar, medens ogsaa J. Koed og H. Olrik ydede hende Støtte i hendes Studietid. Hun udstillede første Gang 1884 en Buste, vandt 1887 den Neuhausenske Præmie for en Springvandsgruppe, »Thor paa Fiskeri« og udstillede derefter indtil 1890 modelerede Dyrefigurer, Køer, Kalve m. m. Derefter fik hun Tilladelse til at deltage i Guldmedaille-Konkursen og udførte til Konkursen i 1889 med frit Valg

 

175

af  Emne »Faderen rider hjem med den druknede Søns Lig« (efter Egils Saga) et Arbejde, der vakte en Del Opmærksomhed, men dog ikke fik Præmien tilkendt. Da imidlertid den med Akademiet for­bundne Kunstskole for Kvinder var oprettet, fik hun der Plads i dens Modelskole, som hun besøgte 1889—90. Ved Verdensudstil­lingen i Paris 1889 fik hun Broncemedaille for »To Kalve« i Bronce; Vinteren 1890—91 tilbragte hun paa Studieophold i Paris og fik derpaa i 1891 en Rejseunderstøttelse paa 500 Kr. af Akademiet for at gøre Dyrestudier paa Landet, og den 18. April 1891 ægtede hun kgl. Kapelmusikus August Carl Nielsen (f. 1865), Søn af Malermester Niels Jørgen Nielsen (f. 1836) og Maren Kirstine f. Johansen (f. 1834). Fra 1892 har hun sluttet sig til den fri Udstilling. I 1895 vandt Kunstnerinden anden Præmie for Skitsen til et Relief til Raadhusets Hovedportal, forestillende »Frederik III og hans Dronning til Hest« og s. A. havde hun en Udstilling af modelerede Dyr og Skitser dertil i Kunstforeningen, der ogsaa til forskellige Tider har købt et Par af hendes Arbejder, ligesom hun ogsaa har solgt flere af sine Skulpturer til Udlandet.

(Priv. Medtl.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Nielsen. Christian Vilhelm Nielsen, Architekt, født den 26. August 1833 i København, Søn af Snedkermester og Billedskærer Peter Christian Nielsen (f. 1806, d. 1865) og Ane Kirstine f. Sørensen (f, 1808), fik 1844 Plads i Akademiets Elementarskole og blev der­fra Elev af G. Hetsch, hos hvem han uddannedes og siden arbejdede indtil 1855. Imidlertid blev Nielsen i December t 849 Elev af Dekorationsskolen og vandt der i 1851 den mindre Sølvmedaille og i 1855 en Pengepreemie. Samtidig tegnede han i Bygningsskolen, hvor han i 1854—55 vandt de tvende Sølvmedailler og Aaret efter den Hansenske Æresmedaille. I 1856 gjorde han en Rejse til Tysk­land, og, efter flere mindre Rejser, var han i 1873 i Østtyskland, Østerrig og Norditalien med Rejseunderstøttelse fra Akademiet.

Nielsens Hovedvirksomhed er som Lærer, i det han allerede begyndte at virke som saadan i 1851. Samtidig med at han var Tegnelærer ved det techniske Institut, aabnede han 1860 en privat Tegneskole, hvorfra han dimitterede en Mængde Elever til Kunst­akademiet; fra 1862 var han Lærer ved dettes Perspektivklasse, indtil han i 1890 blev Docent i Perspektiv og Bestyrer af Perspektivklassen, samt fra 1895 tillige Bestyrer af samme Klasse ved den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Blandt hans Bygningsværker kan

 

176

nævnes Ombygningen af Kokkedal ved Rungsted og Opførelsen af Smidstrupgaard ved Vedbæk. Siden 1869 har han udstillet Archi-tekturmalerier i Vandfarve, dels efter danske, dels efter udenlandske Motiver. Ved Verdensudstillingen i London 1870 fik han en Sølv-og en Broncemedaille for Møbeltegninger. Han ægtede den 14. De­cember 1861 sit Sødskendebarn Caroline Jakobine Sørensen (f. 1845, d. 1878), Datter af Drejermester Jens Christian Sørensen (f. 1803, d. 1886) og Jakobine f. Norberg (f. 1805, d. 1884). Nielsen er Forfatter til flere Værker til Perspektivens Studium, saaledes »Linear-perspektiven« (2. Udg. 1884), »Fra Perspektivens Enemærker« (1803), »Praktisk Perspektiv« (1894) og »Albrecht Dürer og hans Forhold til Perspektiven« (1895), samt »Sagn og Historier om store Kunstnere i Oldtiden«.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Nielsen. Ejnar August Nielsen, Landskabsmaler, født i Køben- f havn den 9. Juli 1872, er Søn af Skomagermester Frederik Nielsen (f. 1845) og Eva f. Jespersen (f. 1846), Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære, blev Svend, og, dimitteret fra det techniske Selskabs Skole, besøgte han Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra Oktober 1889 til Januar 1893. Forårsudstillingen s. A. havde han et Landskab »Ved Solnedgang i April«. Han har rejst i Sverig og Norge.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Nielsen, Hans Nielsen, Portrætmaler, levede i sidste Halvdel af forrige Aarhnndrede. Den 26. Februar 1798 søger hans Enke, Anne Marie Nielsen, Akademiet om en Understøttelse.

(Akad.    Archiv.)

 

Nielsen. Hans Nielsen, Maler, Søn af Landmand Zacharias Nielsen og født 1871 i Hostrup ved Horsens, blev af Jensen-Egeberg dimitteret til Kunstakademiet i København, som han besøgte fra November 1886 til den 24, Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler. Ved Sommerkonkursen s. A. vandt han den anden Penge­præmie for Maleri efter levende Model.

(Akad.)

 

Nielsen.     Johan Rudolf Carl Nielsen,   Architekt,   er  Søn  af Tømrermester Jakob  Peter  Nielsen   (f.   1830)   og  Jakobine   Kirstine

 

177

f. Birch (f. 1838) og er født i København den 13. Juli 1863. Efter at han var kommen i Tømrerlære, besøgte han det techniske Sel­skabs Skole, hvorfra han blev dimitteret som Husbygnings-Examiuand og fik den 2. Januar 1882 Adgang til Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik, saaledes at han den 27. Maj 1893 fik Afgangsbevis som Architekt. Senere (1895) har han deltaget i de af Professor Hans J. Holm ledede Opmaalinger for Akademiet og har foretaget en Rejse til Italien.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Nielsen. Jørgen Carl Nidsen, Xylograf, født den g. Juli 1831 i Odense og Søn af Naalemagermester Hans Christian Nielsen og Ane Sofie f. Brockmann, lærte, som det synes, Malerhaandværket i sin Fødeby. Som Malersvend kom han 1852 til København og besøgte nogle Kvartaler (1853—55) Kunstakademiets anden Frihaandstegneskole, lagde sig derpaa efter Xylografien og levede nogle Aar som Xylograf, Med Understøttelse af den Reiersenske Fond og af Indenrigsministeriet var han i Sommeren 1864 en længere Tid i Paris, og da han her saa, med hvilken Fordel Tegninger, udførte med ophøjet Præg paa Zinkplader, lod sig anvende i Bogtrykker­pressen, søgte han at lære den franske Fremgangsmaade. Dette nægtedes ham, og nu opfandt han selv, efter gentagne Forsøg, en egen Maade til ved Hjælp af Ætsning at bringe en Tegning over paa en Zinkplade, saaledes at den kom til at staa med ophøjet Præg, stærkt nok til at udholde Bogtrykkerpressen (Zinkografi). Idet den Dækgrund, hvorpaa Tegningen overførtes, var hvid, havde Kunst­neren ved denne Fremgangsmaade den Fordel, at arbejde med sorte Streger paa hvidt, ligesom paa Papir, saaledes at han havde lettere ved at beregne Virkningen.

Nielsen har udført adskillige Arbejder, dels i Træsnit, dels i Zinkografi, og hans Opfindelse er bleven prisbelønnet ved Udstil­lingerne i Stockholm 1866, i København 1872 og i Wien 1873. Opfinderen døde allerede den 30. Oktober 1874.

(Skand. Bogtrykker Tid., 6. Aarg., Jan. 1875, Sp, n—12, Akad. Priv. Medd, fra Odense: Jfr. om Piil og hans Opfindelse Kemitypi.)

 

Nielsen. Magdahl Johannes Nielsen, Architekt, er født den 5. Februar 1862 i Rorup ved Nymindegab i Jylland og er Søn af senere Brænderiejer Morten Nielsen (d. 1871) i Varde og Elise

 

N. K. L.    II. September 1896.                                          12

 

178

f. Jakobsen. Han blev som Møllebyggersvend dimitteret fra den techniske Skole i Aarhus til Kunstakademiet i København, som han besøgte fra den i. Februar 1885, indtil han den 24. Maj 1892 fik Afgangsbevis som Architekt. Samtidig var han Elev af Hans J. Holm og hans Konduktør ved Restaurationen, af Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, derefter 1892—94 Konduktør hos H. B. Storck ved Restaurationen af St. Nikolaj Kirke i Svendborg og byggede selv en Realskole der. Imidlertid giftede han sig i Maj 1893 med Anna Birgitte Jørgensen, Datter af Købmand Valdemar Jørgensen i Aarhus og Birgitte f. Treschow. I 1894 fik han det Stoltenbergske Rejse­legat og var derpaa to Aar I Udlandet, navnlig i Italien og Grækenland.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst Fortegn.)

 

Nielsen. Rasmus Nielsen, Maler, født den 21. Januar 1855 i Maarslet ved Aarhus, er Søn af Husmand Niels Rasmussen (f. 1814, d. 1864) og Margrete Eriksdatter ff. 1829), som i andet Ægteskab blev gift med Johan Jensen Godfredsen. Af Trang til aandelig Ud­dannelse besøgte han flere af Landets Højskoler, hvortil han fik nogen offentlig Understøttelse og gav sig derpaa af med Lærervirk­somhed, indtil han i sit 27. Aar besluttede at følge sin Lyst til at blive Kunstner. Efter at være bleven forberedt i Aarhus og dimitteret derfra, fik han Plads i Kunstakademiet i København i Januar 1882, gennemgik dets Skoler, men tog ikke Afgang, idet han forlod Akademiet i 1888 og senere har uddannet sig paa egen Haand. Samtidig med sin Uddannelse ernærede han. sig navnlig ved at tegne Portræter. Han udstillede første Gang 1889 et Figurbillede »Den sidste Søn« og et Par Portræter, ligeledes i 1890 og i 1891 en Studie ”Ma' Sejers«, men har senere ikke udstillet. Han har ogsaa malet Landskaber, et var udstillet i December 1890, Han lever for Tiden i Aarhus.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hielsen-Alling. Niels Nielsen-Alling, Billedhugger, født den. 15. September 1861 i Voldum ved Randers, er Søn af Husmand Niels Pedersen, og kom i sit tyvende Aar til København for at uddanne sig til Kunstner. Han blev forberedt af P. V. Jensen-Klint og gennemgik derefter Kunstakademiet fra Januar 1882 til den 29. Januar 1885, da han fik Afgangsbevis som Modelerer, Samme Aar vandt han i April den Neuhausenske Præmie for en Gruppe i

 

179

Gibs »Adam og Eva« og i Oktober den mindre Guldmedaille for »Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme i Fængslet«, f 1887 konkurrerede han til den Eibeschütz'ske Præmie med »Eva efter Syndefaldet«. Desuden har han fra 1884 til 1887 udstillet nogle Buster m. m. Han har senere forladt Landet. (Akad. Udst. Fortegn.)

 

Niss. Thorvald Simeon Niss, Landskabsmaler, er født i Assens den 7. Maj 1842 og er Søn af Malermester Niels Frederik Niss (f. 181 o, d. 1881) og Barbara Kirstine f. Ploug-Hempel (f. 1816, d. 1852). Han kom i Malerlære først hos sin Fader og senere i Fredericia, hvor han blev Svend 1860. Derpaa tog han til Køben­havn, hvor han arbejdede i sit Haandværk og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1861 til Oktober 1869, da han fik Plads i Modelskolen. Senere besøgte han denne Skole en kort Tid i 1874. Han havde imidlertid allerede i Oktober 1862 faaet en Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hans Virksomhed dog ikke heller hævede sig synderlig over det haandværksmæssige, selv om det kaldtes Blomster­maleri. En Afbrydelse fandt Sted, medens han i 1864 var frivillig med i Krigen ved Kaptajn Aarøes Korps. Maaske Krigens Friluftsliv vakte hans Sans for Landskabsmaleriet, thi efter at være vendt tilbage til sin daglige Gerning, uddannede han sig nu paa egen Haand med voxende Iver til Landskabsmaler, i 1870 udstillede han sit første Landskab; men han opgav endnu ikke sin Plads ved Porcelænsfabriken. Den 27. Januar 1872 ægtede han Caroline Kirstine Chri­stensen (f. 1849, d. 1876), Datter af Rebslager Christensen-Bjerregaard i Aalborg.

Niss fik paa Udstillingen 1875 den Sødringske Opmuntringspræmie tilkendt for »Nordsjællandsk Landskab, Motiv fra Hornby«; men det var dog først, efter at han var bleven Enkemand, at han brød med Haandværket og Virksomheden ved Porcelænsfabriken (1877). Han havde sluttet sig til Otto Bache, under hvis Vejledning hans kunstneriske Ævne hurtig udviklede sig. Med Forkærlighed kastede han sig over Gengivelsen af Skovlandskaber i Efteraarstiden, der snart vakte almindelig Opmærksomhed og gav ham Navn af Efteraarets Maler. Men ogsaa Vinteren fængslede ham og ved Ud­stillingen i 1883 tilkendtes den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille ham for »Vinterbillede«. Han fik derefter i 1885 Akademiets mindre Rejsestipendium {2000 Kr.) og Aaret derpaa 800 Kr. til Hjemrejse.

 

180

Hans kunstneriske Stilling var nu saaledes fæstnet, at han hørte til den Kreds af Kunstnere, der første Gang valgtes ind i 1887 (gen­valgt 1890) i Akademiraadet, i 1892 fik han det Ancherske Rejse­legat og var atter udenlands: den 26. Maj s. A. blev han Ridder af Danebrog. I de senere Aar har Niss tillige udstillet selvstændig opfattede Søstykker og kækt henmalede Blomstermalerier. Den kgl. Malerisamling har siden 1883 købt fem af hans Arbejder, deriblandt fortiden det Billede, der vandt Udstillingsmedaillen, to Søstykker og et Blomsterstykke »Solsikker«.

Den 25. Februar 1881 giftede han sig i andet Ægteskab med Constance Møller (f. 1835), Datter af Landthingsmand, Købmand Carl Møller (f. 1815, d. 1886) og Oline f. Frederiksen (f. 1816, d. 1889).

(Priv. Medd.    S. Muller, N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Norden. Frederik Ludvig Norden, Tegner og Kobberstikker, født i Gltickstadt den 22. Oktober 1708, var Søn af Oberstløjtnant i Artilleriet Jørgen Norden og Cathrine f. Henriksen. Han blev 1722 Søkadet, 1732 Sekondløjtnant i Søetaten og fik snart efter en Rejseunderstøttelse af Christian VI, til hvem Overceremonimester Vincens Lerche (s. d.) anbefalede ham, da hans Fader var død (1728). Hans Maal var at lægge sig efter Skibsbygningskunsten; men da han havde Sans og Gaver for Tegning, dyrkede han ivrigt dette Kunstfag under sit Ophold i Italien, levede i Samkvem med Datidens Kunstnere og Kunstelskere og blev Medlem af Kunstakademiet i Florens. Den bekendte Kunstsamler, Baron Stosch, skal have givet Norden Lyst til at rejse til Ægypten, og gennem Grev F. Danneskjold-Samsøe, der den Gang var Holmens Chef, opnaaede han, at Kongen gav ham og en fransk. Grev d'Esneval Penge til en videnskabelig Rejse i Ægypten, I 1737 blev han udnævnt til Premierløjtnant, og i Maj s. A. afrejste han til Skibs fra Livorno til Alexandria. I Kairo nødte en Brystbetændelse, som siden blev hans Helsot, ham til et længere Ophold; efter sin Helbredelse rejste han i Vintermaanederne op ad Nilen til Derri i Nubien.

Da han om Sommeren 1738 var kommen tilbage til Danmark, blev han udnævnt til Kaptajn og Medlem af Skibbygningskommissionen. Men allerede i Februar 1740 rejste han til England med et Par andre danske Søofficerer for at indtræde som frivillig i engelsk Tjeneste under Englands Krig med Frankrig. Det Navn, han havde

 

181

vundet i den videnskabelige Verden ved sin Rejse i Ægypten, skaffede ham den gunstigste Modtagelse i England, og hans med-. bragte Tegninger blev sete med største Interesse. Hans Deltagelse i et Par engelske Søtogter fik ikke stor Betydning; derimod tilbragte han Vinteren 1741—42 i London og udgav der nogle Tegninger og Blade af sin ægyptiske Dagbog »Drawings of some Ruins and colossal Statues in –Egypt, London 1741«, hvori de to første Tavler vare raderede af Marcus Tuscher fra Nürnberg, den tredje af Kunstneren selv1, den fjerde af Vertue. Han blev Medlem af Videnskabernes. Selskab i London; men da hans Brystsyge gjorde Opholdet i et syd­ligere Klima ønskelig, rejste han til Frankrig og døde i Paris den 22. September 1742.

Før sin Død havde Norden anbefalet Tuscher til Christian VI som den eneste, der kunde ordne og stikke hans Tegninger, og Grev Danneskjold udvirkede derfor, at denne blev indkaldt for at stikke Pladerne, og at Værket skulde udgives paa offentlig Bekost­ning paa Fransk, Det lykkedes Tuscher at faa stukket alle Pladerne (159) paa én nær, og under Titel –”Voyage d'Egypte et de Nubie. Copenhagm 1755 (3 voll.) udkom Værket endelig. Tuscher tegnede tillige Kunstnerens Portræt, der blev sat foran Titelbladet. De Teg­ninger af Norden, hvorefter Pladerne ere stukne, synes, navnlig i alt, hvad der er Architektur eller Skibe, at være udførte med Let­hed, men dog med Omhu, de egentlige Prospekter derimod kun i temmelig flygtige Omrids. Norden var selv Kobberstikker, og har ikke alene, som nævnt, raderet den ene af Pladerne til det engelske Prøvehefte, men ogsaa en Fremstilling af Dokkens Indvielse (1739), tilegnet Grev Danneskjold, samt stukket en Hygæa (Igia) til Zanettis Værk -»Delle Statue greche e romane«, anden Del, der først udkom 1743.

(Udførlige Meddelelser om hans Levned læses i Fortalen til hans store Værk og ere tildels gengivne i Athene, VII, S. 533—47. Jfr. J. Møllers Mnemo-syne, HI, S. 112—24. Worms Lit. Lex., II, S. 127; III, S. 567. Wehrw., S, 140. Do. Lex. Sandv., S. 99. Tliiele. KmistakacL, S. 42 og 54—56. KroTm, I, 30.)

 

Nordhof, J. Nordhof, Portrætmaler, udstillede 1823 »Et gam­melt Menneskehoved« og udgav 1834 »Skandalens Skole«. Han nævnes sidste Gang i Vejviseren for 1839.

(Erslew, II, 459.    Suppl. II, 559.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Vejvis.)

 

1 Det   er   denne   Tavle,   Norden   selv   har raderet,   og ikke,   som   imclertiden siges, den 112. Plade i det store Værk, sorn er en Kopi efter denne.

 

182

Norman, Anton Norman, Stempelskærer, skar 1702 en daarlig Medaille i Anledning af Frederik IV's Fødselsdag. Han synes at være død 1730 eller 1731, da »Sehl. Norman Wittwe« den 3. April 1731 fik Betaling for Ændringen af det kgl. Navnetræk paa nogle Skilte.

(Weinw., S.  125.    Do. Lex.    Rigsarch.    Møntfor t egn.)

 

Norman. Niels Peter Norman,  Mimaturmaler, mulig Søn af oven­nævnte A. Norman og Elev af Saleman (s. d.), arbejdede for Hoffet og fik 1768 Betaling for en Del Portræter, som det synes 50 Rdl. d. C. for Stykket. Det var vistnok ogsaa ham, som malede et Por­træt af Johan Gether (d. 1770), stukket af Jonas Haas 1765.

(Rigsarch.    Wiedewelt, Hdskr. S. 7.   F. J. Meire, Fredensb, S.  189,    Strunk.)

 

Normand. Jakob Jensen Normand, Billedskærer, er Navnet paa den saa kaldte »danske Kunstner«, som under Forbogstaverne J. J. N. har skrevet en Del af sit Levned, der er trykt i de Suhmske Sam­linger til Dansk Historie ved Sandvig, II Del, 3. Hefte, Side 134. Han var egentlig Sømand, havde faret som saadan i sin Ungdom, men han havde, som saa mange Normænd, en ejendommelig Færdig­hed i at dreje og udskære alskens Smaating i Træ, Elfenben og Perlemoder. Dermed vandt han Frederik III's Naade (1648), Kongen lod ham komme til København, og i Krigen 1659 tog han virksom Del som Skibsfører paa Kaperen »Højenhald«. Senere blev han Opsynsmand over Kunst- og Modelkamret »efter Gjøntelberg«, samt over Rustkamret, og døde rimeligvis 1680, da den ældre Grodtschilling ved den Tid overtog Kunstkamret og ordnede det. Han nævnes her, fordi de ældre Forfattere have lagt saa megen Væg paa ham, og Weinwich bl. a. har forsøgt paa at gøre ham til ét med Johan Hollænder, hvem han fejlagtig kalder Jakob. Hans Arbejder synes at have henhørt til den Slags kunstfærdige Snurre­piberier, hvoraf det gamle Kunstkammer gemte saa mange.

(Jfr., foruden del nævnte Sted. Nyerup, Frederik III's Historie, S. 173—74 og Barfod, Fortæll., II, S, 323, samt Weinw., S. 8s og Do, Lex., S. 94 og 132. Nord. Tidskr. 1892, S. i. Pers. Tdskr. z R. II, 271.)

 

Normann. Emil Vilhelm Normann, Sømaler, født i København den 18. December 1798, er Søn af Generalmajor, Kammerherre Gottlieb Didrik Philip Gerhard v. Normann (f. 1749, d. 1821) og

 

183

Francisca Caroline Louise f. v. Holstein (f. 1770, d. 1828). Han uddannedes til Søofficer, blev 1821 Sekondløjtnant, 3:829 Premier­løjtnant, 1840 Kaptajnløjtnant, men stod fra 1842 a la suite med Extragage indtil 1868, da han afskedigedes med Kaptajns Karakter og døde den 21. Juni 1881. Den 28. Juni 1832 blev han gift med Ottoniamine Christiane Høegh (f. 1807, d. 1890), Datter af Kommissionær Balthasar Høegh (f. 1766, d. 1832) og Birgitte Maria f. Smidt. Han havde fra Ungdommen Lyst til at tegne og male, navnlig Sø og Skibe, som han var fortrolig med ifølge sin Stilling, og i April 1825 fik han Plads i Eckersbergs private Malerstue for at lære at male; tillige besøgte han en kort Tid i 1828 Akademiets lavere Tegne­klasser for at vinde Indsigt i Tegnekunstens Grundsætninger. Fra 1829 til 1854 udstillede han en stor Del større og mindre Søstykker. En Fremstilling af Slaget den 2. April blev i 1830 købt til den kgl. Malerisamling.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Garde, Eft. om den danske og norske Sømagt, IV, S. 710. Marinekalendre 1820—68. Lengn. Fara. Giilden-crone og Fam. Høegli. Geneal. Inst. Begr. Kont.)

 

Nybo. Povl -Friis Nybo, Maler, er Søn af Grosserer, Tømmer­handler Søren de Fine Nyeboe (f. 1841) og Laura f. Hjarup (f. 1843), og er født i København den 26. Marts 1869. Efter at have været et Aarstid i Købmandslære, kom han i Malerlære og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han dog kun besøgte fra November 1887 til Nytaar 1890 derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann fra Efteraaret 1889 til 1892. Han begyndte at udstille i 1892 og har i 1893 solgt to Billeder til Hs. kgl. Højhed Kron­prinsen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Nyebølle. Victor August Johan Vadsted Nyebølle, Architekt, Søn af Postmester afsk. Premierløjtnant Jens Gerhard Carl August Nyebølle (f. 1823, d. 1866) og Caroline Albine Antoinette f. Nyebølle (f. 1829) og er født i Lyngby den 28. August 1862. Efter at han var bleven Mursvend, blev han af J. F. Busch dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1881 til den 29, Januar 1892, da han fik Afgangsbevis som Architekt.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Statskal.  1867.)

 

184

Nyrop, Martin Nyrop, Architekt, er født paa Holmsland ved Ringkøbing den 11. November 1849 og er Søn af Sognepræst Chri­stoffer Nyrop (f. 1805, d. 1879) og Helene f. Ahlmann (f. 1807, d. 1874), Han besøgte Sorø Akademi, men tog ikke Studenterexamen; han gik derpaa i Tømrerlære, blev Svend 1869 og besøgte Kunstakademiets Skoler fra Januar 1870 til den 23. December 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Den 10. Marts 1877 vandt han den mindre Guldmedaille for »Et Skulpturmuseum«, og i Marts 1880 den store Guldmedaille for »En Børs til en større Hovedstad«. Derefter fik han i 1881 Akademiets store Stipendium (2500 Kr.) for to Aar og i 1883 et Tillæg af 800 Kr. til Hjemrejse og tilbragte tre Aar paa Studierejser i Udlandet, Efter Hjemkomsten fik han (1884) Plads som Assistent ved Architekturskolen, under Hans J. Holm, for hvem han havde arbejdet som Tegner ved Akademiets Opmaalinger, men fratraadte denne Stilling i 1893. Den 15. August 1885 ægtede han Louise Frederikke Laub (f. 1851), Datter af Sogne­præst Hans Jørgen Trojel Laub (f. 1817, d. 1863) og Erneatine Deichmann f. Linnemann (f. 1827, d. 1885). I Marts 1887 blev han Medlem af Akademiraadet, hvortil han i 1896 blev genvalgt. Han havde kun bygget nogle mindre Bygninger, da han blev valgt til at udføre de store Træbygninger til den nordiske Udstilling i 1888. Den stilfulde Maade, hvorpaa han gennemførte disse store Trækonstruktioner, vakte almindelig Opmærksomhed og den 17. Juli 1888 blev han udnævnt til Ridder af Danebrog. Fra 1892 bygger han omtrent paa den samme Plads et stort monumentalt Værk i Københavns nye .Raadhus. I 1888 blev han valgt til Borger­repræsentant, men ved næste Omvalg udtraadte han, da han vandt Prisen ved Konkursen om Raadhuset. I de samme Aar byggede han Provinsarkivet ved København. Han deltog ogsaa i Skitse­konkursen til Kunstmuseet, men vandt ingen Præmie. Baade som Lærer og som udøvende Architekt har han haft megen Indflydelse paa den yngre Kunstnerkreds. I 1875 udstillede han en Opmaaling af en Altertavle fra Salling Kirke, Han er Ridder af St. Olafs- og St. Stanislausordenen.

fPriv. Medd. Dske. Patr. Si. I. Wiberg, II, 284; III, 417. Akad. Reitzel. Udst, Fortegn. Statskal.)

 

Næss, Hans Næss eller Ness, Architekt, var Søn af Bønderfolk og blev født 1729 i Landsbyen Næs, Sandager Sogn, i Nærheden af Assens. Som Barn tegnede han Skibe ved Lillebelt, og blev derfor

 

185

sat til Bogen. Efter at han var voxen, kom han til København og fik Plads som Skriverkarl paa Kunstakademiets Kontor. Imidlertid fik han Lov til at deltage i Tegneøvelserne paa Bygnings skolen, og vandt den 26. Juli 1758 den første Medaille, d. v. s. den store Sølvmedaille i Architekturen, 1760 og 1762 den mindre, 1763 den store Guldmedaille. Han fik ikke Lejlighed til at rejse, men da G. E. Rosenberg i 1763 fik Stipendium, blev Næss Informator ved Bygningsskolen og underviste tillige mange i sit Hjem. Den private Hjemmelsmand tilføjer; »Alle var enige i, at hans Tegninger langt overgik Harsdorffs.« Det kan man vistnok sætte et Spørgsmaalstegn ved. Tillige omtaler han hans ganske usædvanlige Legemskræfter. I 1771 søgte han, efter Stadsbygmester Mathiesens Død, om at blive Søetatens Husbygmester, og Akademiet anbefalede ham meget varmt, men han fik ikke dette Embede. I 1772 ledede han en Restaura­tion af Aarhus Domkirke, og af andre Bygningsarbejder af ham nævnes Herregaarden Frederilcsluncl ved Assens, som han byggede for Grev Rantzau, Herregaarden Kragsberg ved Odense og et Hus i København, kaldet »Slottet i Antoniestræde« (1766, nyt Nr. 9), som i sin Tid tilhørte Hof boghandler S. Poulsen. I 1782 blev Næss kgl. Renteskriver, men fik ikke, efter sit Ønske, Lov til at beholde sin Informator tjeneste ved Akademiet; den blev given til Lillie. Næss var fra den 19. September 1782 til den 27. Februar 1793 Architekt og Bygmester ved de kongelige Kirker i København og Nordsjælland, sammen med sit Embede som Renteskriver. I 1779 havde han gjort Forslag om »Provincial-Bygmesteres Beskik­kelse« overalt i Riget; men da de af Cancelliet indsendte Betænk­ninger fandt dette for bekosteligt, resolveredes, at Sagen blev at henlægge. Næss blev først i Februar 1769 gift med Margrethe Christiane Adler ff. 1743), og deres Søn nævnes nedenfor. Han og hans Hustru døde omtrent samtidig, hans Dødsdag var den 3. Januar 1795, og den 10. Januar blev de begge jordede fra Nikolaj Kirke.

(Weinw., S. 226. Do. Lex. Øst, Materialier, S. 119—20 og 136, efter en Seddel, som er funden i et Exemplar af Weinwiclis Kmisthist, der havde tilhørt Chmirg M. Winther. Akad. Statskal. Wiedewelts Haandskr. i U niv, Bibi. Tliaarup. Rigsarch. Adresseav. 1793, Nr. 108; 1795, Nr, 8. Nikolaj Kirke­bog ved Lengnick. Vejvis. 1794—1800. Pantekontor e t, Antoniestrsede Matr. Nr, 237.)

 

Næss. Johan Peter Næss, Søn af den ovennævnte Hans Næss og Margrethe Christiane Adler, blev født den 26. August 1771 i

 

186

København,    besøgte   Kunstakademiet   fra    1790,     vandt    1792   den mindre  og den 25. Marts 1794   den   store   Sølvmedaille  i Bygnings-skolen,    Han var tillige Kopist i Bygningskontoret, da Døden bortrev ham, kun  22  Aar gammel, den  25.  April  1793. (Akad.    Adresseav.  1793, nr 108)

 

Hørbye. Anna Laura Vilhelmine Christine Nørbye  Blomster­malerinde, er født den 22. November 1851 og Datter af Malermester Andreas Christian Nørbye (f. 1818, d. 1886) og Nikoline Marie f. Knudsen (f. 1825). Hun uddannede sig dels hos Billedhugger Thorv. Mule, dels under Hermansen o. fl. Hun har malet en Del Blomsterbilleder efter Naturen, hvoraf et var udstillet i 1880; men har for­øvrigt maattet ernære sig med at male til den Ipsenske Terrakotta­fabrik og med at undervise, tegne Kunstbroderi m. m.