Index

187

Obelitz,    Anna Obetitz, Malerinde, se Anna Heerfordt.

 

Oberberg. Hercules von Oberberg; Architekt (?), fik af Christian III Bestalling af J.7. Juni 1557 som kgl. Bygmester med nøjagtig An­givelse af hans Løn i Levnedsmidler, Bolig og Penge. I de følgende Aar nævnes han i Breve, der omhandler Bygningsarbejder paa Køben­havns Slot, paa »Krogen« (Kronborg) og i Anledning af en Nyopførelse af Stege Slot, og af et Brev fra Frederik II af 18. Februar 1559 ses det, at han vedblev at være »Bygmester og Tømmermand« under denne Konge, men da Fr. Klingebeck den 30. Maj 1560 fik Bestalling som kgl. Bygmester, skulde man tro, at Oberberg var afskediget; dog nævnes han endnu som Bygmester ved Koldinghus i 1598 og ved dette Slots Kirke i 1601. Et Epitaf med hans Navn i Kallundborg tyder paa, at han er begravet der, og at hans Hustru overlevede ham; men Dødsaaret angives ikke.

(Weinw., S. 28. Do. Lex. Canc. Brevbøger II, forsk. St. F. R. Friis, Sml. S. 369—70. Orig. Hafo., S. 263.)

 

Oberg. Antonius von Oberg, Arcbitelct, var født 1543 i Mecheln og døbt der i St. Riniboldtskirke. Dette meddeles i en Erklæring angaaende hans ægte Fødsel, udstedt den 19. November 1596 i Helsingør. Han var i Aarene 1578—85 kgl. Bygmester paa Kron-

 

188

borg og synes at have været den, der ledede hele Arbejdet og gjorde Tegninger til Enkelthederne, efter at Hans Paaske havde faaet sin Afsked fra Arbejdet ved dette Slot paa Grund af en For­seelse, han havde begaaet. Oberg eller Obergeu, som han sædvanlig kaldes fik den 6. Oktober 1584 en ny Akkord med Kongen om Opførelsen af Bygningerne paa Kronborg, som skulde være færdige til St. Hansdag 1585; da han ikke blev aftakket før den 16. No­vember s. A., har Arbejdet vel først da været færdigt. Derefter skulde han færdiggøre Fyret paa Kullen, og fik, foruden Akkorden, den 29. Januar 1586, 100 Dl. i Foræring. Slottet i Nykøbing p. F. kom han ikke til at ombygge. Senere blev han Bygmester i Danzig.

(Bidrag til Kronborg Slots Bygningshisf. i Dske. Saml., V, S. 154, 157, 161—162, 166—67,  173 °- fl. St.    F. R. Friis Sml. S. 291  o. fl. St.    do., Bidrag, S.  127.)

 

Odnes.    Peter Odnes   se Aadnæs

 

Olavsen, Olav Olavsen, Architekt, født 1753 paa Tveraa i Skagefjords Syssel paa Island, blev Student ved Københavns Universitet1777 og besøgte, samtidig med at han læste til juridisk Examen, Kunstakademiet, hvor han i 1780 vandt baade den mindre og den store Sølvmedaille i Bygnings skolen. Den 30. Oktober s. A. søgte han om det ved Justitsraad Schlegels Død ledige Professorat i Geometri ved Akademiet; men han fik det ikke. Derimod tog han i 1782 juridisk Embedsexamen og fik i 1783 kort før sin Afrejse fra København Akademiets Vidnesbyrd for, at han havde vundet begge dets Sølvmedailler. Han blev først Tegnemester og Lektor i Mathematik ved Bergseminariet i Kongsberg, senere (1787) Lektor i Lovkyndigheden sammesteds, fik i 1794 Titel af Professor og blev i s 803 Auktionsforvalter. Omsider fik han sin Afsked fra Seminariet i 1814, da hans Lærerposter blev nedlagte, og som Auktionsforvalter i 1822, medens han samtidig udnævntes til Ridder af Vasaordnen. I 1818 var han Storthingsmand for Kongsberg By. Han var gift med Berthe Margrethe Willemann og døde i Christiania den 20. Januar 1832. Bygningsarbejder nævnes ikke af ham; derimod tegnede han i 1794 et Gravmæle over sin Landsmand i snævrere Forstand, Islænderen John Erichsen, Overbibliotliekar ved det store kgl. Bibliothek i København, hvorpaa den Afdødes Portrætmedaillon var gengivet i en rig architektonisk Omgivelse,

(Worms Lit. Lex., III. Weinw. Lex. Skild. 1830, Sp. 1229—30. Erslew, Forf. Lex., II, S. 484. Snppl., II, S. 575. Kraft, Norsk Forf. Lex-, S. 480—81. Strunk, Nr. 747. Iris 1794, III, S. 281—318. Akad. Bibi. cl. sch. Wissensch. u. Kste., LIV, S. 365.)

 

189

Olesen, Ludvig Frederik Olesen, Architekt, født den 8. Januar 1853 paa Gaarden Kappel ved Lemvig, er Søn af Proprietær Jens Mogens Christian Olesen (f. 1813, d. 1887) og Mette f. Gjedde (f, 1819, d. 1894). Han kom i Murerlære i København i 1870, besøgte det techniske Institut og blev derfra dimitteret til Kunst­akademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1873 til den 28. Juni 1883, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Efter under sin Studietid at have arbejdet hos Architekterne J. Schrøder, L. Knudsen og Ove Petersen, flyttede han til Aalborg i 1883, og levede der som Architekt til 1888, men bosatte sig fra den Tid i København. Sammen med O. P. Momme deltog han i Konkursen om Gen­opførelsen af Christiansborg (1888) og de vandt to Præmier.

(Priv.   Medd.    Akad.)

 

Olivarius. Tage Christian de Fine Olivarius, Architekt, er Søn af Sognepræst Mathias Christian Olivarins (f. 1807, d. 1863) og Sofie Jakobine Wettergreen (f. 1813), og han er født paa Mandø den 2. Oktober 1847. Han besøgte Ribe Latinskole til Faderens Død, hvorefter han, da Moderen var flyttet til København, kom i Murer­lære og blev Svend; samtidig havde han tegnet hos C. V. Nielsen og blev af ham dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1867 til den 30. Juni 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Som Konduktør for V. Dahlerup kom han samme Aar til Randers, og bosatte sig der med det samme som udøvende Architekt, Aaret efter tog han tillige Borgerskab som Murmester; den 4. November 1880 ægtede han Charlotte Mogensine Andersen (f. i Randers 1860), Datter af Mægler Adolf Andersen (f. 1827) og Christiane Rasmine f. Cortsen (f. 1838, d. 1864). Han har bygget en Del Landsbykirker, saaledes i Langeskov, Greis, Uldum, Holsted og fl., nogle Sygehuse forskellige Steder i Jylland, bl. a. i Randers, Mariager og Ebeltoft, Arresthuset i Hjørring, samt ombyggede i 1892—93 Løveapotheket i Randers, hvorefter han i 1894 var Architekt for de til Landmandsforsamlingen opførte Byg­ninger.

(Priv. Medd.    Stamt. over Olivarius og de Fine.    Akad.)

 

Olrik. Dagmar Olrik, Dekorationsmalerinde, er Datter af neden­nævnte Maler H. Olrik og er født i København den 28, Juni 1860. Hun uddannede sig under Faderen, nærmest rned det Formaal at anvende sine Ævner i Kunstindustriens Tjeneste; dog besøgte hun ogsaa 1879—80 Tegneskolen for Kvinder og efter Faderens Død

 

190

har hun nydt Vejledning af Viggo Pedersen (s. d.). I 1893 udstil­lede hun paa Forårsudstillingen et Blomsterstykke »Tropæolum« og i 1890 broderede hun Universitetsfanen efter et mindre af hendes Fader tegnet Udkast.

(Priv. Medd,    Udst Fortegn.)

 

Olrik. Ole Henrik Benedict Olrik, Billedhugger og Maler, født i København den 24. Maj 1830, var Søn af Toldkontrollør Johan Henrik Ludvig Olrik (f. 1794, d. 1880) og Benedicte Martiuette f. Heiberg (f. 1801, d. 1876). Efter at have besøgt Efterslægts-selskabets Skole kom han i 1844 paa Akademiets Modelerskole, besøgte samtidig Tegneskolen og blev i :c846 Elev af Dekorationsklassen. Ved samme Tid begyndte han at arbejde i H. V. Bissens Billed­huggerværksted, hvor han snart bragte det saa vidt, at han kunde udføre formindskede Kopier af Thorvaldsens Statuer og Relieffer til Brug for den kgl. Porcelæn s fabrik. Fra 1847 til 1853 udstillede han nogle Portrætbuster, og efter at han var bleven Elev af Model­skolen, vandt han i Marts 1849 den mindre og i December 1850 den store Sølvmedaille for Relieffigurer efter den levende Model. Tvende Forsøg paa at vinde den mindre Guldmedaille som Billed­hugger lykkedes derimod ikke. Imidlertid havde han ikke forsømt Dekorationsfaget, hvori han i Marts 1848 havde vundet den mindre Sølvmedaille for Modellen til en orneret Sabel og i Marts 1851 den store for en Frugtskaal. To Aar efter (1853) vandt han i Forening med L. A^ieth den Neuhausenske Præmie for »En Sølvsukkerskaal«. Uagtet han snart efter gik over til at blive Maler, vedblev han dog med at virke som Billedhugger i dekorativ Retning, og har ved sine smukke Modeller og Tegninger haft stor og gavnlig Indvirkning paa Kunsthaandværkets Udvikling. Han arbejdede navnlig for den kgl. Porcelænsfabrik, for. Ipsens Terrakottafabrik, for H. C. Drewsens Elektropletfabrik og for V. Christesens Sølvvarefabrik. En Bordplade i forsølvet Kobber, udført efter Olriks Model, blev købt til det kgl. Kunstmuseum.

Da Kunstneren i 1854 med Understøttelse af Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond var i Paris for at uddanne sig videre som Dekorationsbilledhugger, gav han efter for sin længe nærede Lyst til at blive Maler og tog Undervisning i Coutures Atelier. Aaret efter hjemsendte han sit første Maleri »En Dreng, som blæser Sæbebobler« (udst. 1855). Fra det følgende Aar af udstillede han siden stadig Portræter og paatog sig efterhaanden store, vanskelige Opgaver. Til

 

191

saadanne høre to store Familiemalerier med Figurer i Legemsstørrelse, det ene forestilleiide Lehnsgreve Bille Brahe Selbye med Hustru og fire Børn, det andet Grevinde Piper med fem Børn i et Landskab, der ligeledes var Portræt. Et tredje større Billede, som Kunstneren malede af egen Drift., forestillede hans egne to Døtre i en Have, bærende Roser og Jordbær (1876). Tillige har han malet Kong Christian IX's Portræt gentagne Gange saavel i Brystbillede som i hel Figur. Ved Siden, af Portræter malede han Livsbilleder, dels af Almuens Liv, dels af den dannede Middelstands, f. Ex. »En Brud pyntes af sin Veninde« (udst. 1860, den kgl. Malerisamling). Den 20. Maj 1859 havde han ægtet Hermine Valentiner (f. 1839), Datter af Forpagter paa Søholm, Hermann Valentiner (f. 1811, d. 1892) og Nikoline f. Jacobsen (f. 1802, d. 1893). Ogsaa et Par Altertavler og historiske Billeder har han udført. Desuden udfoldede han i mange Aar en udstrakt Virksomhed som Portrættegner, navnlig til »Illustreret Tidende« og har i vellykket Gengivelse bevaret mange Afdødes Træk for Efterverdenen.

Saavel i sine Portræter som i sine Genrebilleder viste Olrik altid en dygtig Behandling i Form og Farve; men hvor tiltalende de end derved som oftest var for Øjet, savnede man en dybere Karakteristik og primitivt Blik for Naturen, især dog i Farven. Maaske i endnu højere Grad kan dette siges om hans Forsøg i det store historiske Maleri, hvilket ikke synes ret at have ligget for hans Ævner. Alle­rede i 1863 malede han i Rom en »Kain paa Flugt«, der, trods Billedets Omfang, ikke gjorde den Virkning i aandeHg og kunstnerisk Henseende, som Kunstneren uden Tvivl havde tilsigtet. Ogsaa senere udførte historiske Kompositioner var, ved Siden af Udførelsens mere eller mindre gode Sider, ikke fri for at være lidt flade i Tanken. Dette galdt dog ingenlunde hans største og modneste Værk, det store, paa Muren selv malede Alterbillede i Mathæuskirken, »Christi Bjærgprædiken«, hvori en rig Anordning af Grupper med tiltalende Enkeltheder samlede sig til et monumentalt virkende dekorativt Hele. Farvens Kraft, Lysets heldige Fordeling, den tydelige Udtalelse af den i. og for sig simple Handling, den smukke religiøse Grtmdfølelse gør dette Værk til et betydningsfuldt Kirkebillede, som, eet i den rette Afstand, hævder sin Plads som Kunstnerens bedste Arbejde. Det blev efterfulgt af en Bestilling paa tolv Apostler i over naturlig-Størrelse til Marmorkirken, hvoraf Olrik dog kun naaede at faa malet de sex, hvilke C. N. Overgaard udførte paa Muren. De andre sex blev udførte af Dorph (s. d.). Tillige fik han til det national-

 

192

historiske Museum paa Frederiksborg Bestilling paa »Volmerslaget«, men Døden hindrede dettes Udførelse.

Det er dog uden Tvivl paa den dekorative Kunsts Omraade, at Olriks Navn vil bevares længst og med størst Interesse. Det var med flere, l Forhold til hans Ungdom, vellykkede og veludførte Arbejder, navnlig i plastisk Dekoration, han begyndte sin Kunstnerbane, og udmærkede Værker fremstod stadig fra hans Haand lige indtil det sidste, en stor Sølv-Jardiniére, som han efterlod ufuldendt, saaledes at Billedhugger H. C. Petersen (s. d.) maatte gøre den færdig til Bestilleren, Sølvvarefabrikant Christesen. Da han giftede sig (1859), modelerede han til sin unge Hustru en rund Bordplade; den var i Renæssancens Stil og forestillede en ung Piges Drømme, anskueliggjorte ved legende Geniers (putti) forskellige Virksomhed; den blev udført i Galvanoplastik, ciseleret af Kunstneren selv og for­sølvet for at anvendes til et Sybord, der endnu er i hans Enkes Eje. Derefter udførte han en Pragtsabel i Sølvskede, som af den danske Regering sendtes til Kongen af Siam. Han blev nu ogsaa taget i Virksomhed til Frederiksborg-Lotteriet, og tiltraadte samtidig en mangeaarig Virksomhed som Tegner for H. C. Drewsens galvanoplastiske Fabrik, hvorfra en Mængde smagfulde Arbejder, der skyldtes Olriks dekorativ-plastiske Talent, efterbaanden gik ud i Publikum og paavirkede Smagen saavel i dette Fag, som ogsaa i det egentlige Guldsmedearbejde. Ogsaa han anvendte med Held de oldnordiske dekorative Motiver i. Galvanoplastik og Sølv paa moderne Brugs- og Luxusgenstande. Til Udstillingen i London udførte lian i 1870 til Sølvvarefabrikant Christesen, som rigelig deler Æren med H. C. Drewsen for at have bragt Olriks dekorative Talent til Udvik­ling, en stor Sølvkandelaber, rigt smykket med Figurer. Den vakte saa megen Opmærksomhed, at den efter at have været udstillet som Kunstindustri, Aaret efter atter udstilledes i London som Kunstværk. Foruden disse Arbejder kan endnu nævnes et Sølvskjold, hvortil Modellen var udstillet i 1889, ligeledes udført til Christesen. Han vedblev ogsaa at dyrke den egentlige Billedhuggerkunst, om end i mindre Format. Et ejendommeligt Udslag af hans Talent i denne Retning og hans dekorative Sans var det Udkast til et Mindesmærke for Kejser Alexander II af Rusland, som han udstillede i 1884, og som, hvis det var bleven udført i stor Maalestok, vilde have været et meget omfattende, med en Mængde Figurer rigt udsmykket Værk.

I 1862 var han i Italien med et Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 800 Rdlr., og flere andre mindre Rejser har han

 

193

foretaget, dels med Understøttelse fra den Reiersenske Fond, dels for egen Regning samt i 1878 for det Aiicherske Rejselegat. Den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Kunstakademiet; i 1873 var han i London for at male Prinsessen af Wales, i 1876 blev han Ridder af Danebrog og i 1883 fik han Titel af Professor. Ved Akademieta Omordning fik han 1887 Sæde i Akademiraadet. Han døde, forholdsvis uventet, efter en kort Sygdom, den 2. Januar 1890. (Priv. Medd. S. Müller, N. elsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengn. Fam. Hvidt. Tdskr. f. Kstind. VI, 165.)

 

Olsen. Alfred Theodor Olsen, Sømaler, født paa Fejø den 23. September 1854, er Søn af Købmand Daniel Olsen (f. 1820) og Therese f. Borella (f. 1818, d. 1875). Han lærte Handelen hos sin Fader, men da han havde Lyst til at blive Kunstner, lærte han i København at tegne hos Jensen-Egeberg (s. d.), blev af ham dimitteret til Kunstakademiet, besøgte dets Almindelig Forberedelsesklasse med Afbrydelser fra Oktober 1883 til Januar 1888 og gjorde sig samtidig færdig paa Perspektivskolen. Hans øvrige Uddannelse fandt Sted ad privat Vej og allerede 1884 havde han et Par Billeder paa Decemberudstillingen. Fra 1885 har han udstillet ved Foraarsudstil-lingerne; hans første Arbejde var »Klitter ved Vesterhavet«, men senere er han mere og mere gaaet over til at blive Sømaler, om han end ikke sjelden foretrækker Kystbilleder, medens han paa den anden Side ogsaa har gjort Studier i rum Sø. I 1889 udstillede han saaledes »Havblik«, i 1890 »Østersøen set fra Møens Klint«, hvilket i 1893 fik Medaille ved Verdensudstillingen i Chicago; i 1895 udstillede han »Dønninger«, i 1896 »Vand«, idet han dermed antydede sin Stræben efter saa levende som muligt at gengive det vaade Element. Han konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, i 1889 med »Ballastplads ved Elben«, i 1893 med »En Fregat ligger bak for Lods«, men vandt ikke Præmie.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

Olsen.    Bernhard Olsen, se Rasimts  Ulrik Bernhard Olsen.

 

Olsen. Carl yulins JEmil Olsen, Sømaler, Søn af Kusk Svend Olsen og Maren Bolette f. Kjær, var født i København den 2. Juli 1818. Han kom i Lære hos Malermester Scharff, blev Svend 1838 og arbejdede som saadan til 1848. Imidlertid besøgte han 1835—38 Kunstakademiets lavere Skoler. Han lagde sig paa egen Haand

 

H. K. L.    II. Oktober 1896.                                             13

 

194

efter Sømaleriet, og har fra 1853—73 udstillet en Del Søstykker, men malede mange flere, som han ikke sjelden solgte i Udlandet eller til fremmede Skibsførere; men han hævede sig Ikke til noget betydeligt. I en Del Aar brugte Anton Melbye ham som Med­hjælper. Et apoplektisk Tilfælde hindrede ham i at arbejde i hans sidste Aar, og han døde den 4. December 1878. Han var første Gang gift (1843—62) med Anna Charlotte Eriksine Møller; sit andet Ægteskab indgik han 1863 med Marie Sofie Frederikke Poulsen (d. 1892).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.   Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 13.)

 

Olsen. Christian Constantin Olsen, Billedhugger, født i Køben­havn den 5. Marts 1829, er Søn af Anders Christian Olsen (1792 —1871), der var oplært til Architekt, vandt Akademiets Sølvmedailler (1820—22), men senere blev Snedkermester og Lærer ved Kunst­akademiet (1828—59); Moderen hed Elisabeth f. Binck. Han begyndte 1839 at besøge Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1852. I 1855 vandt han ogsaa den store Sølvmedaille; men for øvrigt har han næsten udelukkende arbejdet i Marmor for H. V. Bissen, hos hvem han fik sin kunstneriske Uddannelse. Af Thorvaldsens Arbejder har han udført i Marmor dennes Portrætstatue, Merkur og Grevinde Ostermann til Museet, samt den staaende Farisæer af Johannes Gruppen til Frue Kirke. Han var i en A årrække (til ¹/₁ 1895} Konservator ved Thorvaldsens Museum og døde ugift, efter flere Aars Svagelighed, den 7. September 1896.

(Priv. Medd. Berl. Tid. 1871, Nr. 57. 1896, Nr. 212. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Olsen. Ole Hans Olsen, Portrætmaler, er født den 12. November 1869 i Øster-Stillinge ved Slagelse og er Søn af Gaardejer Hans Olsen og Ane Sofie Hansdatter. Han blev oplært til Landmand, men da han havde Lyst til at være Maler, tog .han til København, og blev af Axel Hou dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1890 til den 29. Maj 1895, da han fik Af gangsbevis som Maler. Ved Sommerkonkursen s. A. vandt han en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. Han har malet nogle Portræter.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Olsen,    Rasmus   Ulrik  Bernhard Olsen,   Tegner,   er   Søn   af Portner ved Borchs Kollegium Christen Olsen (f.   1780,   d.  1846) og

 

195

Ane Elisabeth Rasmus datter (f. 1806, d. 1842) og er født i Køben­havn den 9. September 1836. Efter at have gennemgaaet det tech-niske Institut, besøgte han Kunstakademiets lavere Klasser (o. 1850—52).

Efter sin Konfirmation kom han paa Kittendorff og Aagaards Atelier for at lære Xylografien, men gik snart over til at tegne, navnlig til Udførelse i Træsnit. Bl. a. har han lige fra »Illustreret Tidendes« Stiftelse tegnet dels Museumsgenstande dels Portræter, som udførtes i Træsnit. Medens denne Virksomhed som Tegner indtil 1868 var hans eneste Erhverv, blev han i dette Aar Tivolis artistiske Direktør, hvorved han fik Lejlighed til forskellige Anord­ninger vedrørende denne Institution ogsaa i architektonisk Retning, og da han tillige havde gjort Studier til Klædedragtens Historie, blev han 1874 Costumetegner ved det kgl. Theater; men i 1876 fratraadte han begge disse Stillinger, for at knytte hele sin Interesse til Museums­virksomhed, hvortil afdøde Kammerherre Worsaae havde tilskyndet ham, navnlig i Henseende til Bevaring af gamle danske Minder. Derigennem blev han den egentlige Skaber af og Direktør for »Dansk Folkemuseum ”, som i sit nuværende Lokale aabnedes den 7. August 1885. Ridder af Danebrog blev han 1879. Olsen, som i 1864 havde deltaget i Krigen som Løjtnant, ægtede den 14. November 1865 Laura Marie Nathalie Glad (f. 1840), Datter af Skibsfører Jakob Christian Glad ff. 1801, d. 1887) og Juliane Frederikke f. Richie (f. 1803, d. 1876). Han har ogsaa skrevet om Kunstindustri.

(Priv. Medd.    Tdskr. f. Kstind. l,  160.    Statskal.)

 

Olsen-Aaby„ Jørgen Emil Olsen-Aaby_s Portrætmaler, er Søn af Gaardmand Jørgen Olsen (f. 1838) og Karen f. Jørgensen (f. 1842) og er født den 9. Juni 1868 i Gadstrup i Nærheden af Middelfart. Han havde fra Barn af mere Lyst til Farveladen end til Børneleg i det fri, og fik derfor, efter nogen Vaklen, Lov til at uddanne sig til Kunstner. Anbefalet til O. D. Ottesen fik han ved dennes Hjælp Adgang til det techniske Selskabs Skole og blev dimitteret til Kunstakademiet i Februar 1888. Efter at have gennemgaaet Akademiets Skoler fik han den 29. Januar 1892 (efter at hans Arbejde var antaget ^s/_ls 1891) Afgangs-bevis som Maler. Han malede i Førstningen Blomster, men, fra han begyndte at udstille i 1892 og siden, har han malet Portræter og et Par Genrebilleder, Vinteren 1893—94 har han tilbragt i Italien.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Olsen-Ventegodt. Peter Olsen - Ventegodt, Maler, er født den 31. Maj 1863 ved København paa en Ejendom »Ventegodt«, hvor-

 

196

efter han i December 1893 med kgl. Bevilling har antaget sit Til­navn; -hans Fader var tidligere Landmand Jens Olsen (f. 1836, d. 1869) af Brøndby-Øster og Anne Marie f. Nielsen (f. 1835), som senere ægtede Høker C. Nielsen. Han kom i Porcelænsmalerlære hos C. Albert og blev af C. F. Andersen dimitteret til Kunst­akademiet, som han besøgte fra Januar 1881 til 21. Marts 1883, da han var færdig i Perspektivklassen. Han lagde sig efter Portrætmaleriet og begyndte at udstille dels Portræter og Portrætstudier, dels Figurbilleder. I de følgende Aar havde han nogle mindre Understøttelser fra Akademiet og den Raben-Levetzauske Fond og i 1892 tilkendtes første Gang Aarsmedaille ham for et legemstort Por­træt, forestillende hans nuværende Hustru. Samme Aar fik han Til­ladelse til at konkurrere til Guldmedaille, men hans Arbejde »Susanna i Badet« var ikke færdigt i rette Tid (udst. 1893). Et stort Billede, malet 1888, blev købt af Grosserer O. Wandel og af denne skænket til den kgl. Malerisamling; i 1894 var det udstillet i Antwerpen. Det kaldes »Juleaften paa Landet i forrige Aarhundrede« og der er den Mærkelighed derved, at det er en Gengivelse af en Bondestue, som tilhørte hans Morfader, ligesom Dragterne ere originale Bonde­dragter, der var i Familiens Eje. Den 19. December 1893 indtraadte han i borgerligt Ægteskab med Hilda Josepha Simonsen (f. 1866), Datter af Overretsprokurator Josef Levin Simonsen (f. 1814, d. 1886) og Julie f. Fürst (f. 1824).

(Priv. Medd.     Akad.     Udst. Fortegn.     18.  Nov.  Aarsberetn.)

 

Oppermann. Carl Rudolf Theodor Oppermann, Billedhugger, er Søn af Kontorchef i Justitsministeriet Rudolf Theodor Oppermann (f. 1827, d. 1865) og Christiane Margrethe f. Wulf (f. 1832, d. 1882) og er født paa Frederiksberg den , 8. Oktober 1862. Han blev Student 1881, tog anden Examcn Aaret efter, studerede Mineralogi og fik Accessit for en af Universitetets Prisopgaver i dette Fag (1886). Men allerede forinden havde han begyndt at uddanne sig til Billed­hugger i Kunstnernes Studieskole under Fr. Schwartz's Vejledning og i V. Bissens Atelier. Han begyndte at udstille i 1887, dog med Afbrydelser til 1892; men lian lagde sig derpaa efter kunsthistoriske Studier og har udgivet et Par Afhandlinger. Den i. Marts 1895 ægtede han Marie Francisca Thomsen (f. 1862), Datter af Pro­fessor Jul. Thomsen og Søster til Billedhuggerinden Fru Johanne. Drechsel (s. d.).

(Priv. Medd,    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

197

Oppermann, Johanne Louise Berg f. Oppermann, Malerinde, født den 28. Februar 1860 paa Frederiksberg, er Søster til oven­nævnte C. R. Th. Oppermann. Hun lærte at tegne i Kyhns Tegne­skole (1876 —81), udstillede første Gang ved Decemberudstillingen 1882 og derpaa ved Foraarsudstillingen 1883 Blomsterstykker, men gik nogle Aar efter over til den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun hørte til dem, der malede Urtica under Glasuren (1889—95). Den 9. Juni 1895 ægtede hun Bestyrer af Cementfabriken i Aalborg Ditlev Berg {f. 1853), Søn af Sognepræst Andreas Høyer Berg (f. 1805, d. 1855) og Charlotte Louise Birgitte f. Oppermann (f. 1814, d. 1860). Hun har nu Bolig i Aalborg.

(Priv. Medd.     Medd. Ira kgl. Pore. Fabr.     Udst. Fortegn.)

 

Orning,, Hans Christian Orning eller Orningk, Miniaturmaler, var Søn af Oberstløjtnant Bernt Orning (egentlig Grønvold) og født i Norge den 24. Juni 1722;, hans Moder var Faderens første Hustru og hed Anna Pedersdatter Lange. Han synes at være den »Hr. Løjt­nant Orning«, der nævnes hos Dauw (1755) blandt de ”jetzt lebenden Miniaturmahler unter den Dänen.” Han blev Kadet 1734, Sekond­løjtnant i det andet smaalenske Nationalregiment 1743, forflyttedes derfra til det sjællandske Nationalregiment, blev Premierløjtnant 1749 og Kaptajn 1762. Han blev gift 1751 med Else Marie de Wibe og døde den 3.. Maj 1768.

(Weinw., S. 165. Do. Lex. Dauw, WoliUmterr: Schildrer &c. 2. Udg. S, 318. Medd. fra Krigsmin. Arch. Rigsarch., Stamt, og Møllerske Registre. Geneal Institut.)

 

Orth. Emil Cordius Heinrich Orth, Landskabsmaler, født i Køben­havn den 19. September 1833, er Søn af Viktualiehandler Johan Heinrich Orth (f. 1799, d. 1852} og Sara Sophy f. Haines (f. 1807 i London, d. 1876). Ifølge sit eget Ønske kom han efter sin Kon­firmation i Malerlære og fik i Januar 1849 Plads i Kunstakademiets Elementarskole, i 1856 blev han Elev af Modelskolen, og i 1858 vandt han den mindre Sølvmedaille. Endnu vedblev han nogle Aar at gaa paa Modelskolen, og da det var hans Agt at uddanne sig til Figurmaler, arbejdede han tillige først under J. L. Lunds, senere under N. Simonsens Vejledning. Imidlertid foretrak han at blive Landskabsmaler og har 1859—69 udstillet nogle Landskaber. I 1869 fik han Plads som Landskabs- og Prospektmaler ved den kgl. Porce­lænsfabrik , hvortil hans Virksomhed siden har været knyttet. Af hans Porcelænsmalerier kan bl. a. nævnes 30 Tallerkener med Archi-

 

198

tekturmalerier (tilh. Kmli, F. Meldahl), et Rokoko-Stel, dekoreret i gammel saxisk Stil, udstillet 1888 ved den store nordiske Udstilling, Vase med Fredensborg og Amalienborg til Dronning Victorias Rege-ringsjubilæum (1889), Vase til Kronprinsens Sølvbryllup (1894). Han ægtede den 2. August 1863 Nielsine Christine Mahncke (f. 1835 i Svendborg).

(Priv. Mecld.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Oseryn. Isak Oseryn, Portrætmaler, nævnes hos K. v. Mander som født i København, hvor der ogsaa levede en Familie Oseryn, saaledes en Perlestikker Gerdt Oseryn, hvis Navn forekommer i Aarene 1619—24. Isak Oseryn maa tilhøre Frederik II's og Be­gyndelsen af Christian IV's Tid, idet han i Holland var Lærling af Kornelis Ketel (f. 1548, d. 1603). Først havde han øvet sig paa egen Haand hjemme, var derefter tre A ar hos Ketel og rejste saa til Italien, hvor han opholdt sig i Venezia og Rom. Da han kom hjem til Danmark, var han saa udviklet, at man nærede de største Forventninger ti] ham. Det er mulig ham, der i 1595 var i Kongens Følge paa en Rejse under Benævnelsen »Isac Conterfejer«. Men medens han var sysselsat med et Portræt i Legemsstørrelse af Kongen af Danmark (Christian IV), døde han af en hidsig Feber, som det synes før 1600. Det Portræt af Ketel, som er stukket til v. Manders Værk, var malet af denne Kunstner. Man har tidligere forvexlet ham med Isac Isacsz, men i sit Lexikon blev Weinwich allerede opmærksom paa Fejltagelsen, skønt hans Udtalelse endnu er forvirret.

(Karel von Mander: Het Leven der doorluchtige Nederlandsche en eenige Hoogduitske Schilders &c., 2. Udg. ved J. de Jongh II, S. So—Si. Decamps, La vie des peintres Flamancls &c., I", S. 202. Sandv., 8.78—79. Weinw., S, 53. Do. Lex. Spengl. Art. Eft. Clir. IV. Alm., 1619 [Nyerup]. Dske. Saml. V, S. 63.)

 

Otten    Heinrich  Otten,   Kobberstikker,   har   stukket   et   Portræt af Bolle Luxdorph, som synes tegnet af Bygmesteren J.  C. Ernst. (Sandv., S.  100.    Strunk, Nr.  1713.    Krohn, I. S.  104.)

 

Ottesen. Otto Didrik Ottesen, Blomstermaler, Søn af Kaadner Otto Didrik Ottesen og Bothilla f. Jessen, var født i Broager den 3. April 1816. Da hans Forældre var fattige Husmandsfolk, maatte han allerede med sit fyldte ottende Aar ud at tjene som Hyrde­dreng, Med landlige Arbejder gik Tiden lige til hans attende Aar, men da han stadig havde øvet sig paa egen Haand i at tegne og

 

199

male, og da han fastholdt sin Lyst til at komme til København for at lære Malerhaandværket, lykkedes det ham endelig gennem en Morbroder, der var Lærer og Inspektør ved Petri Pigeskole, at blive tagen i Lære hos Malermester Jon Gulsen Berg i København i 1834; han fik samtidig Adgang til Kunstakademiet, hvor han 1843 var naaet op til Gibsskolen, medens han allerede i 1839 efter fem Aars Læretid havde aflagt sin Svendeprøve. Som bondefødt var han værnepligtig og skulde have forladt København for at indtræde i Tjenesten. Men Ottesen havde ikke gaaet Malerlæren igennem blot for at blive Haandværker, Lysten til at blive Kunstner gærede stadig hos ham, og da det nu gjaldt et afgørende Skridt, valgte han, som det, der var lettest overkommeligt i hans fattige Kaar, i Efteraaret 1840 at male et Frugtstykke, som snart blev efterfulgt af flere. I 1842 fik han sine første Billeder paa Udstillingen, og Akademiets daværende Sekretær, J. M. Thiele, udvirkede, ved at vise Kongen et af hans Billeder, at han blev løst fra sin Værnepligt, og, uagtet han ikke var Elev af Modelskolen, blev han tillige, da Akademiet »paa Grund af hans udstillede Arbejder« varmt anbefalede ham, i 1843 fritagen for den borgerlige Militærtjeneste. Han uddannede sig nu ganske paa egen Haand til Blomstermaler, idet kun J. P. Møller velvillig kom ham til Hjælp med at henlede hans Opmærksomhed paa de hollandske Mestres Arbejder i dette Fag, som pryde den kgl. Malerisamling.

Ottesen tjente snart saa meget, at han i 1843 kunde gifte sig med Louise Vilhelmine Børresen (f. 1816), Datter af en Skibstømmer­mand Børresen; men da Familien hurtig voxede, var det først efter Hustruens Død i 1853, han turde tænke paa at komme udenlands. I Mellemtiden vedligeholdt han Akademiets og Publikums Opmærk­somhed for sig ved i tre paa hinanden følgende Konkurser (1845, 1847 og 1849) at vinde den Neuhausenske Præmie for Blomster- og Frugtmalerier. I 1855—56 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse, hver Gang med 600 Rdl. og søgte ganske naturlig til Holland og derfra til Paris. Paa Hjemvejen gennem Tyskland gjorde han Be­kendtskab med en dansk Dame, Sofie Henriette Møller (f. 1804), Datter af Bogholder Niels Møller (f. 1771, d. 1825) og Kirstine f. Kragh (d. 1838); hun blev i 1857 hans Hustru, og da hun i Juni 1864 afgik ved Døden, ægtede han tre Aar senere, den 2. Maj 1867, Vilhelmine Amalie Bützow (f. 1828), Datter af Vexelmægler Thiis Christoffer Bützow (f. 1791, d. 1835) og Christiane Elisabeth f. Schøne (f. 1801, d. 1874). Den 22. Januar 1866 blev han optaget til Medlem

 

200

af Kunstakademiet, i 1874 fik han Titel af Professor, i 1887 blev han valgt til Medlem af Akademiraadet og den 26. Maj 1892 blev han Ridder af Danebrog; men han led allerede den Gang saa stærkt af en Hjærtesygdom, at han ikke længe efter, den 2. Oktober 1892, afgik ved Døden.

Et af Ottesens første Billeder blev købt af Thorvaldsen til hans. Museum, et andet »Roser og Jordbær« blev 1844 købt til den kgl. Malerisamling, der desuden ejer sex andre Billeder af ham, der efter-haanden ere indkøbte. Deriblandt maa nævnes »Foraaret i Skoven« (1862), som forestiller Skovbunden rigt dækket med blomstrende Anemoner, et Motiv, som senere ogsaa Kølle optog. Ottesen havde hurtig hævet sig til stort Mesterskab i Gengivelsen af Blomster og Frugter paa nært Hold, med overordentlig Kraft i Farven og den største Delikatesse i Behandlingen. Rosen, hvoraf han efterhaanden selv blev en ivrig Dyrker og en paalidelig Kender, var ganske naturlig hans Yndlingsblomst, og han gengav den med aldrig svig­tende Friskhed i de forskeJligste Arter og paa alle dens Udviklings­trin, ikke sjælden skuffende bestænket med Dugdraaber eller besøgt af en Flue, en Bi eller en Sommerfugl. Ikke desto mindre er .der, naar man overser hans rige Produktion, stor Afvexling i Valget af Æmner; dels gengiver han med samme Kærlighed og Omhu Frugter, som Blomster, dels forlader han jævnlig den traditionelle Opstilling af Blomster i Vaser og Frugter paa Sølvtallerkener, og gengiver dem som de voxe frit i Naturen. Navnlig efter at han i 1874 paany havde været udenlands med det Ancherske Rejselegat, fremtraadte en finere, mere malerisk Behandling og større Rigdorn i Anordningen, paa samme Tid som han dog ikke gav Afkald paa den for hans Fag saa karakteristiske Detailudførelse, men snarere gik videre i at tilsigte bestemt Portrætlighed i den enkelte Blomst, særlig naar det var en Rose. Ottesen var i sine ældre Aar ikke utilbøjelig til at tro, at det var hans ugunstige Kaar i Ungdommen, og ikke Sjælens Hendragning til det, der boede i den, som havde ført ham ind paa Frugt- og Blomstermaleriet. Det torde dog nok have været et Selv­bedrag; det Portræt af Billedhugger Malthe, med en gul Rose i Knaphullet, som han i sit sidste Leveaar udstillede, vidnede saa smukt om den alderstegne Blomstermalers endnu friske Talent, men talte ikke ret til Gunst for Portrætmaleren, ligesom ogsaa mangt et andet Billede, hvori han vilde inddrage Landskab eller Allegori indenfor Blomsterbilledets Ramme, endog i hans yngre Dage ikke røbede . særlige Anlæg udenfor det Fag, han helligede sin bedste

 

201

Kraft. Der er altsaa al Grund til at tro, at det var hans Naturs inderste og dybeste Røst, der talte til ham, da han tilsyneladende ufrivillig valgte en Kunstgren, hvori han gennem et langt Liv fejrede saa talrige Triumfer, uden nogensinde at synes mat eller ubeaandet overfor sine hvert Aar paany opblomstrende Forbilleder.

I Ottesen boede der ved Siden af hans Kunstnerævne en alvorlig og primitiv Natur, med stærk religiøs Modtagelighed, og et mærkelig dybt Blik paa mange af Livets Opgaver, som han med autodidaktisk Ihærdighed søgte at trænge ind i. Denne hans Personlighed er træffende gengivet i det Portræt, som Krøyer i sin Ungdom malede af ham, og som ogsaa er gengivet foran.

(Priv. Medd.    S. Muller, N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.     Udst Fortegn.)

 

Otto. Johan Einar Otto, Billedhugger, født den 21. September 1872 i København, er Søn af Guldsmedemester, senere Tandlæge Johan Vilhelm Otto (f. 1826, d. 1894} og Anna Catharine Dorothea f. Dohrmeyer (f. 1839). Efter sin Konfirmation kom han i Handels-. lære, men da han havde Lyst til at være Billedhugger, besøgte han det techniske Selskabs Skole og kom derfra til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Februar 1891 til Maj 1895 dog uden at tage Afgang, Samtidig lærte han at modelere hos Vilh. Bissen og begyndte at udstille 1892. Han har udstillet et Par Statuer og en Buste.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Ovens, Jurgen eller Jurian Ovens, Historiemaler, var Søn af Ove Broders, Raadmand i Tønning og var født der 1623. Hvor­ledes han har faaet sin første Uddannelse vides ikke, men det er dog sandsynligvis sket i Holland, selv om han vel næppe, som en Forfatter har troet, allerede 1642 var Elev af Rembrandt. Han traadte tidlig i Forbindelse med de gottorpske Hertuger, han var (1654) med i Stockholm ved Hedvig Eleonores Formæling med Kong Carl X Gustav, og malede en Fremstilling af denne Begivenhed. Under den følgende dansk-svenske Krig, hvori den gottorpske Hertug var inddragen, foretrak Ovens paa Grund af de urolige Forhold at forlade Landet og rejste den 25. August 1657 til Amsterdam, hvor det synes han blev modtagen som en anerkendt Kunstner og tog Borgerskab. Det synes ogsaa, som om han nu er traadt i Lærlinge­forhold til Rembrandt. I Amsterdam malede han bl. a. »Die Verschworung des Civilis«, »som længe blev bevaret paa Raadhuset

 

202

i. Amsterdam«. Hertug Christian Albrecht til Holsten-Gottorp kaldte ham i 1663 tilbage til Slesvig og udnævnte ham til sin Hofmaler. Ovens tog nu Bolig i Frederiksstad, hvor han ægtede Marie Martens von Mehring (d, 1691), en Datter af Jens Martens. Til Kirken i Frederiksstad malede han senere en Altertavle, som endnu findes der. Ifølge en Skrivelse af 31. December 1678 fra hans Enke til den gottorpske Cancelliraad Henrik Schneiden, døde Ovens i Frede­riksstad den 9. (ikke 7.) December 1678, efterladende sig 8 Børn, men, som det synes af en Fortegnelse over hans Ejendele, optagen efter Enkens Død, i ret gode Kaar. I Fortegnelsen nævnes henved 100 Malerier, for største Delen af ham selv, men ogsaa af andre tildels med store Navne, om end maaske af tvivlsom Værdi.

Ovens var en ganske dygtig Historiemaler, i Datidens hollandske Retning, men viser sig just ikke som nogen fremragende Elev af Rembrandt. Paa Gottorp Slot var der fra hans Haand ti større og mindre Billeder, forestillende Optrin af de første oldenborgske Kongers og af de gottorpske Hertugers Historie. Efter den første slesvigske Krig førtes bl. a. ogsaa disse til København og bevaredes i den kgl. Malerisamlings Magasin, indtil de, ved Oprettelsen af det national­historiske Museum paa Frederiksborg, blev udlaante til dette. De gøre der et lidet tiltalende Indtryk og have størst Interesse som historiske Aktstykker. Foruden disse udførte han i Hertugens Tjeneste en Mængde andre Billeder, dels mythologiske og religiøse Billeder, dels Altertavler, dels ogsaa Portræter, der bedst vise, hvad han for-maaede som Kunstner. Blandt disse kan nævnes Portræter af hans Hustru og Svigerfader, der (1856) ejedes af en Slægtning i Eckernførde. I den kgl. Malerisamling findes et Mands portræt, der efter Høyens Mening forestillede den lærde Rejsende Adam Olearius, hvilket ikke er usandsynligt, da denne var i Hertugens Tjeneste og forfattede de Indskrifter, som findes paa de ovennævnte gottorpske Malerier. Desuden ejer Malerisamlingen et Genrebillede, som kaldes »Musik og Sang« samt et Par ikke fremhængte Billeder. Paa Erholm findes et stort allegorisk Maleri, en Gave fra Kong Frederik IV til Konferensraad Simonsen. Han har raderet 23 Blade, hvoraf de 22 forestille Kiels Universitets Indvielse (1666). Desuden tillægger Rumohr ham et raderet Portræt af Kielmann v. Kielmannseck, hvis Ægthed F, C. Krohn bestrider; et af Ovens malet Portræt af samme Person er stukket af H. S trans, lians eget Portræt findes i Descamps, Vie des pemtres flamands o. s. v.

(Brev fra Pastor Høver-Møller til N. Høyen i 1856. Weinw., S. 91 og 104. Do. Lex. Sandvig, S. 100. Skild. 1829, Sp. 886. Jonge, Kbhvn. Beskriv.

 

203

S. 509. Bibi. d. sch. Wiraencli. u. Kst. II, S, 209. Nagler Monogr. IV, 522. Sach, Carstens' Jugend, S. 138—39 og Neuere Gesch. d, Schlosses Gottorp, S. 22 K. Madsen, Bill. af gi. Kunst, S. 39. Strunk 1455—56, Krohn, I, 8. Provins-arch. i Odense,)

 

Overbek, Marie Dorothea Juliane (Julie) Lütken, Landskabsmalerinde, født i København den 23. Marts 1788, var Datter af Grosserer Christian Ludvig Lütken (f. 1750 i Hamborg, d. 1813 i København) og Marie Juliane Johanne f. Schinmeyer (f. 1765 i Stettin, d. 1832 I København). Hun havde lært at tegne af Læreren ved Akademiets Ornamentskole Cl. Mørch og at male af Landskabs­maler Vogt. Hendes sidste Lærer var J. L. Lund, og hun udstillede i 1815 for første Gang »sex nydelige Landskaber, malede med en. juelsk Pensel«. Paa disse blev hun enstemmig agreeret af Akademiet den 20. Juni og fik til Opgave for Reception at male »en smuk sjællandsk Egn«. Hun kaldte sig den Gang »Fru Lütken«, idet hun i ung Alder havde været gift med og var bleven skilt fra en Købmand Grefsen i København. Den 27. Juni 1815 blev hun i andet Ægteskab i Frederiks tyske Kirke paa Christianshavn viet til Købmand Johannes Overbek (f. 1787) og fulgte sin Mand til Ham­borg, hvor hun lagde Haand paa sit Medlem sstykke. Men den i. Maj 1816 døde hun pludselig ved et Spring fra en Vogn, hvis Heste løb løbsk, Efter den Deltagelse, hvormed Akademiet omtalte hendes Dødsfald, synes hendes Talent for Landskabsmaleriet at have fundet varm Paaskønnelse. Den kgl. Malerisamling købte i 1813 et af hendes Billeder. Der er endnu bevaret en halv Snes af hendes Landskaber, hvoraf nogle vise et virkelig smukt Natur studium, om end Tidens konventionelle Maner ogsaa fremtræder deri. Hendes komponerede Billeder ere derimod svagere.

(Weinw. Lex, Priv. M e del. Skild. 1815, Sp. 443. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fred. Kirkeb.)

 

Overgaard. Christen Nielsen Overgaard, Maler, er født den 19. Maj 1851 i Stjær i Aarhus Amt, og er Søn af Gaardejer Niels Jensen Overgaard og Abelone f. Christensen. Da han var femten Aar gammel, kom han i Malerlære i København, besøgte technisk Institut og senere Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra Januar 1870 til 1872. I Foraaret 1873 tog han til Wien, hvor han blev Sommeren over, gennemrejste en stor Del af Europa, Lilleasien og Ægypten og kom hjem i 1876. I Marts 1877 fik han Plads i Akademiet igen, i Modelskolens Forberedelsesklasse, gennemgik nu

 

204

Skolerne og fik den 30. Juni 1879 Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet et Portræt i 1886, men har for øvrigt især dyrket Figur­maleriet i dekorativ Retning. Dels har han arbejdet for andre Kunstnere, saaledes undermålet Alterbilledet i Matliæusldrken for H. Olrik, malet paa Muren de tolv Apostler i Marmorkirken efter Olriks og Dorphs Forarbejder, dels udført selvstændige Arbejder som Tapeterne i Riddersalen paa Frederiksborg, Loftsmalerierne i Tyge Brahes Værelse og i Salen i Mønttaarnet sammesteds, det sidste fore­stillende »Christian V for hvis Aasyn Udyderne vige« samt forskellige andre mere dekorative Arbejder. Ligeledes har lian udført nogle Glasmalerier.

Overgaard blev den 18. November 1879 gift med Ane Mar­grethe Lauersen, Datter af Gaardejer Niels Lauersen i Stjær og Kirstine f. Pedersen. Han har fra 1884 været Lærer (Assistent) i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse og blev 1894 Ridder af Danebrog.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Overgaard. Hans Christian Overgaard, Maler, var født i Kragerø og Søn af Klokkeren Overgaard der; men begge hans For­ældre var døde, da han i 1792 blev konfirmeret (og var altsaa rime­ligvis født 1778) i sin Fødeby. Derefter rejste han i Juni 1793 til København, hvor han i 1808 vandt den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet. Han blev Malermester i 1817, men udstillede stadig i Aarene 1811 til 1830 nogle Portræter og en ikke ube­tydelig Række »Stillebens«-Stykker, »der vel var noget haarde, men dog taalelig malede«, siger Weinwich. Han blev, vistnok 1815, gift med Eleonore Rust (f. 1794, d. 1862) og døde den 3. Fe­bruar 1832.

(Weinw. Lex, Akad. Udst. Fortegn. Reitzel. Vejvis. 1832. Skifte­retten, Priv. Medd.)

 

Osholm. Charlotte Elisabeth Vilhelmine Oscholm, født Hilmers, er Datter af Etatsraad Christian Johann Hilmers (f. 1808, d. 1884} og Augusta f. von Krogh (f. iSn, d. 1885) og er født i Altona den 22. December 1846. Efter at have uddannet sig dels paa egen Haand, dels hos A. Dorph (1878—79), dels endelig en kort Tid i München begyndte Kunstnerinden at udstille i 1887 med »Portræt af en gammel Kone«, og har siden til Stadighed udstillet dels Portræter, dels Studiehoveder. Et Portræt af Missionæren Løventhal

 

205

regnes for hendes bedste Arbejde. Den 28. Maj 1881 ægtede Charlotte Hilmers (som dennes anden Hustru) Kammerherre Hof­jægermester Alexander Georg Tully Oxholm (f. 1844) til Taarnholm, Søn af Kammerherre Harald Peter Oxholm (f. 1801, d. 1869) Og Ellen f. O'Kelly (f. 1813, d. 1851). (Priv. Medd. Udst. Fortegn.)