206   Index

Paaske. Hans Paaske eller von Pascha, Bygmester, synes at være indkaldt fra Tyskland af Kong Frederik II. Han fik 1576 Skøde paa en Grund ved Helsingør med en Have, hvorpaa han skulde opføre en god Købstadbygning, og endnu samme Aar fik han Forlening paa Kronens Gaard Borup. I 1574 sluttede han Kontrakt med Kongen angaaende Opførelsen af en Del af Kronborg Slot, 1576 nye Kontrakter om fortsatte Bygningsarbejder sammesteds. 1578 blev han forflyttet til Bahus og afløst af Obergen; 1581 blev der rejst Anklage mod ham, for ikke at have været paalidelig i sit Byg­ningsarbejde paa Kronborg. Det er et stort Spørgsmaal om han var andet og mere end Haandværker.

(F. R. Friis, Saml. ti. 290—91.)

 

Pacht. Axel Frederik Pacht, Billedhugger, født i København den 16. Juni 1847, er Søn af Kasketmager Laurids Adolf Pacht og Marie Caroline f. Jørgensen. Han kom i Billedskærerlære hos Wille, og begyndte i 1863 at besøge Kunstakademiet, hvorfra han den 30. Juni 1868 fik Afgangsbevis som Modelerer. I 1869 vandt han den mindre Guldmedallle for »Kain Jhjelslaar Abel«, derimod kon­kurrerede han i 1872—73 og i 1874—-75 forgæves til den store Guldmedaille; Opgaven var den sidste Gang, da hans Arbejde udstil­ledes, »Odysseus' Kamp med Bejlerne«. For øvrigt har han siden

 

207

1867 udstillet, dels nogle originale Kompositioner,   dels nogle Buster og Medailloner i Gips.   I  1880 havde han det Ancherske Rejselegat, i   1883   udstillede   han   en  Statuette   af St. St. Blicher,   i   1890   en Statuette og i 1893 en Statue af Kong Christian IX. (Priv. Medd.    Akad.    "Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Pacht. Laurids Vilhelm Pacht, Genremaler, ældre Brodér til den ovennævnte A. F. Pacht, er født i København den 23. November 1843, og kom efter sin Konfirmation en kort Tid i Bogtrykkerlære, derpaa til den italienske Marmorhugger Ronci, medens han paa samme Tid begyndte at besøge det techniske Institut. Her fattede G. Hetsch Interesse for ham, fik ham i Lære som Porcelænsmaler hos Westphal (s. d.) og skaffede ham Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han arbejdede i fem Aar. Imidlertid gennemgik han Akademiets Skoler fra 1861 til den 30. Juni 1866, da han bestod Afgangs­prøven som Maler. Efter at han i 1866 havde begyndt at udstille med »En blomstrende Hyld i en Gaard«, der blev købt af Kunst­foreningen, vandt han i 1869 den mindre Guldmedaille for en Karton »Arbejderne i Vmgaarden« og samme Aar den Neuhausenske Præmie for »Biskop Vilhelm forbyder Svend Estridsen Adgang til Kirken«. For øvrigt har han udstillet, dels enkelte Prospekter, dels Figur­billeder, som »Ingen hjemme«, »Skyggerne«, »Den flygtende Faun«, »Udmærkede Støvler«, »Ih se, Godaften«, »Serpentinedans« og nogle Landskaber. Et Forsøg paa at vinde den store Guldmedaille lyk­kedes ikke. Pacht opslog og undermalede Architekturen i »Den store Nadvere« for Marstrand-, desuden har han malet et Par Alter­tavler.

Efter flere Aars uafbrudte Forsøg lykkedes det ham at udvikle en egen Fremstillingsrnaade til mechanisk Gengivelse af Tegninger, Træsnit, Kobberstik m. m., Heliotypien, til en saadan Fuldkommenhed, at'den lader sig bruge i det praktiske Liv, og han oprettede (1874) et Værksted for Udførelsen af Heliotypier, som han i 1880 afstod til Crone, der har fortsat dette Reproduktions-Værksted under Firma Pacht og Crone. Derefter oprettede han en Farvefabrik, for at kunne levere Kunstnerne ægte og brugbare Farver, hvilken han endnu bestyrer, efter at den er gaaet over til et Aktieselskab. Med sit ejen­dommelige og hurtige Arrangementstalent er han en søgt Mand, hvergang noget nyt »skal startes«. Den 11. Juni 1871 blev han gift med Ambra Maurette Brandtberg (f. 1844 i Gøteborg), Datter

 

208

af  Skibsfører  Alexander  Brandtberg   (d,   1843)   og  Ida   Caroline   f. Andersen (f.   1818,  d.   1892).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Paludan. Hans Jakob Paludan, Landskabsmaler, Søn af Johan Paludan (f. 1756, d. 1821), Præst i Fanefjord ved Stege, og Anne Elisabeth f. Paludan (f. 1762, d. 1829), blev føde der den 27. August 1797. Han gik fra Dreng af den militære Vej, blev allerede 1811 Sekondløjtnant i Artilleriet, 1820 Premierløjtnant og fik i 1829 Ud­nævnelse til Kaptajn, men vedblev at gøre Tjeneste som Premier­løjtnant. Den 3. Juni 1830 døde han. Ved Siden af sin Embedsstilling som Officer lagde han sig efter Kunsten, besøgte Kunst­akademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt (1822), og dyrkede siden Landskabsmaleriet. Fra 1822—30 udstillede han en Del Land­skaber, hvoraf fire blev købte til den kgl. Malerisamling (1828—30), Da han havde nær Slægt i Norge, besøgte han jævnlig dette Land, hvorfra Motiverne til adskillige af hans Landskaber ere tagne.

(Lengnick, Fam. Paludan. Erslew, II, S. 53—132, Suppl. II, S. 618, Krigsmin. Arcli. Militærkai. 1811—30. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Paludan. Hother August Paludan, Architekt, født den 5. Juni 1841 paa Alrø, var Søn af Provst i Bjerre og Hatting Herred, Janus August Paludan (f. 1803, d. 1869) og Camilla Augusta f. Kipnasse (f. 1809, d. 1864). Efter at have været i Tømrerlære og besøgt Kunstakademiet fra 1857 blev han i December 1863 Elev af Archi-tekturskolen, men forlod Akademiet i 1866 uden at have taget Af­gangsprøve. I 1863 var han Konduktør i Viborg for N. S. Nebelong ved Ombygningen af Fængslet der, tog derefter til København for at fuldende sine Studier ved Akademiet, men forlod atter dette i 1866 for under Walther at lede Opførelsen af Hospitalet i Randers. Han levede nu nogle Aar som udøvende Architekt i Randers, vikarierede et halvt Aar for Tholle (s. d.) som Konduktør ved Viborg Domkirkes Genopførelse (se N. S. Nebelong}, Efter at han i 1872 var bleven Konduktør for Walther ved Opførelsen af Thinghuset i Viborg, tog han fra da af fast Bopæl i Viborg. Han udfoldede nu stor Virksomhed som Architekt, idet han dels opførte forskellige Byg­ninger i Byen selv, dels gav Tegning til Hovedbygninger til nogle Herregaarde i Omegnen, dels endelig ledede flere betydelige Re­staurations arbejder af Kirker og lignende, saaledes Taarnet ved Beistrup Kirke, Skiern Kirke ved Randers, Grinderslev Klosterkirke

 

209

o, fl. I en lang Aarrække var han tillige Lærer ved Byens techniske Skole. Den 1o. Oktober 1867 havde han ægtet Elsigne Topp (f. 1847, d. 1885), Datter af Uhrmager Daniel Andreas Topp (f. 1816) og Christine Cecilie f. Hanerbach (f. 1819, d. 1886). Den 5. November 1886 indtraadte han i andet Ægteskab med sin afdøde Hustrus Søster Abel Topp (f. 1856). Han led i flere Aar af Brystsyge, som efter kun faa Dages Sygeleje bortrev ham den 22. April 1888.

(Erslew, II, 531. Elvins, S. 353: Vahl, Slægtebog- I, 183—84. Lengnick, Fam. Paludan. Viborg Stiftstid. 1888, Nr. 94 og 112. Priv. Medd. Akad.)

 

Paludanus.    Semrinus Paludanus, Maler, se Søren Kiær.

 

Parnemann, J-akob Parnemann, Xylograf, var Kattuntrykker i forrige Aarhundrede her i København og uddannede sig, efter at have lært den Formskærerkunst, der hørte til Faget, tillige i den egentlige Xylografi (1771—74) og udførte siden 16 historiske Stykker efter Biblen i 4° og et Portræt i Camaieu i 8°, samt et andet i dair-obscur med to Stokke. Da han ikke fandt tilstrækkelig Op­muntring som Træskærer, maatte han forblive ved sit Haandværk, hvori han skal have været en dygtig Mand. Han havde været gift en Gang før, da han omtrent 1785 —86 ægtede Marie Helene Thuring (f. 1760, d. 1815) og havde en Søn i hvert Ægteskab. Sønnen af sidste Ægteskab Peter Christian Parnemann (f. 1787) blev Søofficer og gik til Norge. Parnemann døde den 7. Maj 1803.

(Biisching. De tegn. Kunsters Hist., overs. af Hallager. K bh. 1783, S. 326—27. Weiiiw., S. 177, do. Lex., Sluld. 1830, Sp. 1069. Udskr. af Büschmg. Vejvis. Adresseav. 1815, Nr. io. Skifteretten,)

 

Pas. Crispin de Pas, Kobberstikker, Søn af den nedennævnte Simon de Pas, levede ogsaa som Kobberstikker her i Landet. Nagler nævner 3 Blade af ham.

(Weinw., S. 62, do. Lex. Skild. 1830, Sp. 818. Nagler, Kstl. Lex. XI, S. 3.) '

 

Pas. Simon de Pas, Kobberstikker, født i Utrecht 1591, var Søn af Kobberstikkeren Crispin de Pas ff. 1560, d. 1637) og Magda-lene de Bock. Han var sin Faders Lærling og tilbragte — som det synes sammen med Faderen — ti Aar (1613—1623) i England, hvor han udførte sine betydeligste Arbejder, mest Portræter. Derfra blev han af Christian IV indkaldt til Danmark og var kg!. Kobber-

 

N. K. L.    II. Oktober   1896.                                             14

 

210

stikker fra den 17. December 1624 til den 6. Maj 1647, der synes at være hans Dødsdag, thi i Juni 1648 udbetales det sidste af hans tilgodehavende til hans Arvinger. Fra 1626 var han tillige Uni­versitetsko bberstikker. Hos Sandvig nævnes 15 Blade af ham, for­uden 100 Portræter af den danske Kongerække (1625—51), hvoraf mulig de sidste Blade ere stukne af Sønnen; Nagler opregner 35 Blade, I 1634 maatte han i Forening med Karel v. Mander tegne Dekorationer (Monstra) til nogle Skuespil, der opførtes i Anledning af Prins Christians Bryllup. Desuden nævnes fra 1633 to Titel­kobbere til Christian IV's Bibel og et Titelkobber til en Ligprædiken over Fru Helle Sørensdatter.

(Weinw., S. 62,. Do. Lex. Sandv., S. 100. Skild. 1830, Sp. 817—18. Overskous Theaterh. I, S. 83. Medd. fra Rentck. 1872, S, 194. Thaarup. Fiissli, Lex. Suppl. Allg. .Bibi, d. sch. Wissenscli. u. Kitnste. XIX, S. 210 Ag„ XXI, S. 206 og 209 lig., om lians Fader. Nagler, Kstl. Lex. XI, S. i. Monogr. 625, 795, 3275. Merlo, Køln. Kstl. n. Udg. S. 644.)

 

Pauelsen. Erik Pauelsen, Historiemaler, født i Bygom¹ i Viborg Stift den 14. Oktober 1749, var rimeligvis Bondesøn, Om hans første Ungdom kender man kun, hvad .Rahbek fortæller i sine Erindringer, hvorledes han, af Lyst til at blive noget mere som Maler, forlod Hjemmet som Dreng, tjente Føden undervejs ved at male Kister for Bønderne og naaede omsider København, hvor han paa Lykke og Fromme fik Plads hos en Malermester (»Amtsmaler«). Han fik under sin Læretid Adgang til Kunstakademiet, hvor han 1774 vandt den mindre, 1775 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Samuel ofrer Herren Brændoffer og Filistrene blive slagne af Torden« (i Sam. 7, 8—u), og i 1777 den store Guldmedaille for »Salomons Dom«. Hvert Aars første April udstillede han tillige flere historiske Malerier og Portræter. I 1780 søgte han om Løfte paa Rejsestipendiet efter Meyn, men da Akademiet syntes, at han ikke klart nok havde valgt

 

¹ Saaledes er den overleverede Opgivelse af hans Fødsel. Men Provst J. N. Wilse siger i sine »Rejseiagltagclser« V, S. 163 (1798), hvor han nævner Landsbyen Resen (Skodborg Herred): »Vor berømmelige Kunstmaler Pauelsen er og fød her; det er ellers rart, at Jyder lægge sig efter de skønne Kunsters. Imidlertid findes Pauelsens Daab hverken i Kirkebøgerne for Resen eller Eignm (Bygum), som hører under Østerbølle Sogn. Mærkeligt nok læses dog i sidst­nævnte Kirkebog ved 1749: »Dom. XX (o: ^lfl/₁₀) døbt Peder Larssen af Bygum hans Søn, kaldet Ericj- Hvis det var ham, skulde han have heddet Pedersen og ikke Pauelsen.

 

211

mellem Historiemaleri og Portræt, kunde det »ikke erklære sig paa nogen fordelagtig Maade om Pauelsen«. Ikke desto mindre resol­verede Kongen, at han skulde have Stipendiet i tre Aar efter Meyn. Allerede ved den Tid, da han vandt den mindre Guldmedaille, havde han fundet Lejlighed til at male flere store Vægmalerier paa Lærred som Dekoration i private Lejligheder. Saaledes malede han hos Bager Lobeck, der den Gang ejede Nr. 72 (nyt Nr. 16) paa Østergade, Væggene i to eller tre Værelser med Fremstillinger af Josefs Historie. Under Udførelsen forelskede han sig i Datteren, Anna Elisabeth Lobeck (f. 1759), som den 11. April 1777 blev hans Brud. Hun var Datter af en velhavende Bagermester Jakob Lobeck (f. 1709, cl. 1790) og dennes anden Hustru, Agnete Seyer (f. 1731, d. 1771), Enke efter en Strahlendorph. I et den kgl. Malerisamlmg tilhørende Billede, kaldet »Venus Urania«, skal han have gengivet sin Hustrus Træk, og to smaa Genrebilleder, hvoraf det ene tilhørte Auktions direktør Fick, det andet Landskabsmaler J. C. Dahl i Dresden, skulde forestille, hed det sig, ham selv og hans For­lovede i to forskellige Optrin; de ere nu havnede i den kgl. Maleri­samling. Da han fik Midler med sin Kone, rejste han udenlands i November 1780 for egen Regning, saaledes at de tre Aars Stipendium skulde godtgøres ham, naar han kom hjem. Hans unge Kone fulgte ham paa Rejsen, og han var borte til Udgangen af 1783. Han besøgte Frankrig og Italien, og ved sin Hjemkomst udstillede han i Akademiet to store Originalmalerier, »Cupido« og »Mercurius og Psyche«, samt en Kopi efter Rafael, paa hvilke Billeder han agreeredes den 2. Februar 1784. Til Opgave for Medlemstykke fik han: »De tre nordiske Rigers Forening, sluttet til Calmar 1397, ved den bekiendte calmarske Constitution« efter Holbergs Danmarks Historie (I. S. 509). Behandlingen af dette Æmne faldt ud til en mat og kold Allegori, hvori man ser Dronning Margrete, med Erik af Pommern hos sig som Barn, modtage de trende nordiske Riger i Skikkelse af tre, lidet karakteriserede Kvinder. Paa dette store Billede, som allerede den 5. April var færdigt til at forevises Kommissærerne Mandelberg og Preisler, blev han den 3. Maj 1784 Medlem af Akademiet. Anmelderen i Minerva, Th. Thaarup, som" Aaret efter skrev om Kunstudstillingen, havde ventet sig et bedre Arbejde af Pauelsen og »om man endog kunde undskylde den mindre Udarbejdning, saa kan man dog paa ingen Maade undskylde en fejlfuld Komposition, en Mangel paa Holdning og Kraft . . og en besynderlig'Ensformighed næsten i alle Ansigter«.

 

212

I Udlandet var Pauelsen bleven Medlem af flere Akademier, og han fik i Düsseldorf den Professortitel, hvormed han i Samtiden altid nævnedes. Det hedder sig i en fra Datiden mundtlig over­leveret Efterretning, at Abildgaard skulde have modarbejdet Pauelsens Valg til Professor ved Modelskolen, og at denne skulde have set en Uretfærdighed deri. Dette skulde da være sket ved Mandelbergs Død 1786; men Pauelsen synes ikke at have søgt Professoratet, og i al Fald havde Juel, som blev valgt, »Tjenestealder« forud- baade som Medlem og som »sumumeraire« Professor. Da i 1787 de tre Aars Stipendium var blevet Pauelsen refunderet, søgte han om at beholde Stipendiet tre Aar til, for at foretage Rejser i Indlandet, men han synes ikke at have opiiaaet det. Ikke desto mindre fore­tog han i disse Aar bl. a. en Rejse til Norge, bvor han optog en Række Prospekter, som for en Del blev Statens og ophængtes paa Frederiksberg Slot. Der henrykkede de Oehfenschlæger i hans Barndom. Kort efter malede han nogle Udsigter fra Dronninggaard for Stedets daværende Ejer, Etatsraad og Grosserer de Coninck; deraf var de to saa store, at de hver fyldte en. hel Væg i en Sal paa Dronninggaard, medens sex var mindre Dørstykker. Den kgl. Malerisamling ejer flere Landskaber af Pauelsen, tildels efter danske Egne. I Forening med Juel og Lorentzen er han, ved denne Virksomhed, en af det danske Landskabsmaleris fortjenstfulde For­løbere, selv om Samtiden maatte skatte disse første Forsøg paa at skabe en indenlandsk Kunst højere, end en senere Tid er i Stand til.

Ikke mindre Krav paa Tak har han for den Kærlighed, hvor­med han i sin Ungdom dvælede ved Fædrelandets Historie. Inden sin Udenlandsrejse udførte han tre Billeder graat i graat af Nordens Historie, nemlig »Præsten Hans Madsen, der bringer Rantzau Efter­retninger orn Fjenden«, stukket 1779 af J. G. Preisler, »Anne Colbjørnsen i Norderhoug Præstcgaard«, stukket 1780 af M. Haas, og »Rolf Krage«, stukket 1782 af samrne. Det sidste Billede udstillede han 1780 i Akademiet. Selv raderede han 1782 i Paris et andet Æmne af Nordens Historie »Knud den Store ved Strand­bredden dadler sine Plofmænd for deres Smiger«. Desuden har han malet »Knud den Helliges Drab i St. Albani Kirke«, som blev skænket St. Knuds Kirke i Odense af Prins Christian Frederik og ophængt der (1834). Efter Rejsen synes hans Sans for Nordens Historie at have tabt sig; thi han malede kun • sit Medlemstykke i denne Retning. De Billeder, han hjembragte, var, som ovenfor nævnt, af mythologisk Indhold. Til »Mercurius og Psyche« udførte

 

213

han et Sidestykke; desuden malede han den nævnte »Venus Urania« o. fl. De fleste af disse Billeder findes paa Kronborg, idet de efter Kunstnerens Død blev den kgl. Malerisamlings Ejendom. Kron­prinsen (Fred. VI), hvem man fik til at tro, at Pauelsens sørgelige Død var fremkaldt ved en Uret, han skulde have lidt, bød nemlig, at der skulde købes saa mange som mulig af hans Billeder for Statens Regning. Fra Udførelsens Side svare de ikke til det store Navn, de ved deres Fremkomst skænkede Maleren. De ere uinteres­sante af Indhold og svage i Tegningen, men de have, eller rettere havde i Datidens Øjne, noget vindende ved den milde harmoniske Farve og de bløde Omrids, Fortrin, hvori senere Kratzenstein Stub sluttede sig til ham.

Større Tiltrækningskraft øve hans Portræter. Han gengiver Aasynet paa en behagelig Maade, og hans Fortrin i Farven gøre sig bedre gældende uden at svækkes af fremtrædende Brøst i Udførelsen. Hans eget Portræt, der tilhørte Fick, er vistnok fra hans yngre Aar, C. F. Stanleys Portræt i Akademiets Samling var udstillet sammen med hans Medlemstykke. Fra en tidligere Tid er et Dameportræt, forestillende Johanne Conradine Spengler gift Basler (1778) og ret fmt i Opfattelse og Farve. Af andre Portræter nævnes den bekendte A, C. Hviid, en Præst i Høyelse og hans Kone (rimeligvis M. P. Krnuse og Inger født Ørsløw), Pastor Weinreich paa Frederiksberg, Rahbeks Forældre og K. L. Rahbek selv (1789). Pauelsen var ogsaa Kobber­stikker. Foruden den nævnte Radering stak han efter sin norske Rejse tre af Pladerne til sine egne Prospekter, nemlig »Hoffossen«, »Storelven i Ringerige« og »Tistedalen« (1788—89), der udkom som kolorerede Kobberstik. Kort før stak han det ene af de af ham selv tegnede Portræter til Rahbeks »Lommebog for Skuespilyndere« (1788) nemlig Skuespillerinden Mad. Bjørns Portræt, De to andre, Mad. Gjeistrups og Mad. Preislers, blev stukne af D. Berger i Berlin, hvis Stik efter det tredje Portræt med forandret Navn (Hanna v. Ostheim) blev brugt som Titelvignet til Rahbeks »Prosaiske Forsøg«, II Samling. For øvrigt nævnes en Del Vignetter, tegnede af Pauelsen og stukne af forskellige.

Trods den ikke ringe Virksomhed, hvis Omrids her er givet, havde Pauelsen ikke nogen lang Levetid. Omstændigheder, som ikke mere lade sig oplyse, idet der kun hentydes til dem i for­blommede og opstyltede Udtryk om »den blege Avind«, som udspyede sin Gift imod ham, forbitrede ham saaledes Livet, at han den 20. Fe­bruar 1790, kun lidt over 40 Aar gammel, tog sig selv af Dage ved

 

214

at springe ud ad Vinduet, efterladende sig en Enke, som overlevede ham i 50 Aar (d. 19. Marts 1840) og to smaa Døtre. Hans Død, der vakte megen Opsigt og fremkaldte en Mængde lyrisk-pathetiske Udbrud paa Vers og Prosa i Datidens Tidsskrifter, blev særligt mindet ved en Sørgefest i »Det forenede dramatiske Selskab«, hvoraf han havde været Medlem, den 3. Marts 1790, ved en melodramatisk Forestilling med Text af Abraham Tidemand. Naar han heri kaldes ikke blot »ypperlig som Menneske« og »uforglemmelig som Ven«, men ogsaa »stor som Kunstner«, ser man let, at Tidens Opfattelse har mere Del i denne Dom end et sandt historisk Overblik over hans kunstneriske Virksomhed.

(Weinw., S. iSS—90. Do. Lex. Lengn. Fam. Lobeck. Rahbeks Erhul. IV, S. 27. Skild. 1819, Sp. 433, 1828, Sp. 1281—84, 1830, Sp. 1509—J?. Prov. Archivet i Viborg. Akad. Minerva, 1785, II, S. 87 og 97, 1786, V, 8.385—86, 1788. XIV, S. 34 og 238, 1790, XIX, 8.295, 417—20 og- XXr, S.7O. Adresseav. 1790, Nr. 41. Hist. Tidsler. 4. R. IV, S. 274, [Werlanis Erindr.]. Pauelsens Anktionskat. 1791 med hdskr. Tillæg af Konfr. Thomsen. Dagen 1834, Skifte­retten 1840, Fdl. 1840. Hennings Musagei, III, St. S. 17—19 og 24. Raradohr, Reise, I, S. 209. Bnrm. Becker Tapeter, S. 40. OehlenscBl. Erindr., ny Udg., S. 13. Spengl. Kat. o. Malerisml., Nr. 875—84. Priv. Medd. Krohn, I, 95—96. Strunk.)

 

Pauli. Johan Georg Leander Pauli, Xylograf, er født i Roehlitz i Saxen den 12. September 1838 og er Søn af Overkontrollør Adolf Ferdinand Pauli (f. 1803, d. 1875) og Caroline f. Glauer (f. 1804, d. 1881). Han lærte fra 1853 Xylografien hos Edw. Kretzschmar i Leipzig, og uddannede sig desuden ved Kunstakademiet der samt ved Privatundervisning. Han blev den 16. April 1863 gift med Vilhelmine Seemann (f. 1844), Datter af en Proprietær Seemann, og blev snart efter kaldet til København af Forlagsbureauet, for at være Xylograf ved »Illustreret Tidende«. Han kom til København den g. Oktober 1869, fik 1871 Bestyrelsen af Bladets xylografiske Værk­sted indtil 1886, da han overtog det for egen Regning. I 1892 gik tillige Forlagsretten til »Iil. Tid.« over til ham og samme Aar fik han dansk Indfødsret.

(Priv. Medd.)

 

Paulli, Augusta Dorothea Henriette Christine Paulli, Malerinde, født i København den 27. August 1:843, er Datter af Kapelmester, Professor Holger Simon Paulli ff. 1810, d. 1891) og Nielsine Albertha født Schouw (f. 1815, d. 1891). Efter at have faaet Vejledning i at tegne og male af Heinrich Buntzen og senere i V. Kyhns Tegne-

 

215

skole, har hun siden 1871 udstillet dels Landskabspar tier, dels Æmner som »Ved et Bondehus«, »En Husmandshave« og lign. med Staffage af Almuens Liv.

(Priv. Medd.    Reitzel.     Udst. Fortegn.)

 

Paulsen. Andreas Stephan Mygind Paulsen, Billedhugger, født i Haderslev den 18. December 1836, er Søn af Drejermester Niels Mygind Paulsen (f. 1813, d. 1884), som snart efter flyttede til Frede­ricia, hvor Sønnen voxede op. Hans Moder hed Anne Cathrine f. Thaisen (f, 1810, d. 1875). Fra 1857 uddannede han sig i Køben­havn under H. V. Bissen til Billedhugger, og fra 1859 har han udstillet dels Buster i Marmor og Gibs, dels selvstændige Komposi­tioner i Relief. Desuden udførte han bl. a. til Kolding et større Relief i Malm til Minde om de i den første slesvigske Krig faldne Krigere, til Hjørring en Buste af Frederik VII, ligeledes i Malm, til sin Hjemstavn, Mindesmærket for General Rye, i Aalborg General Schleppegrels Statue, i Ribe Domkirke Mindesmærke over A. S. Vedel, udført efter det ældre. Desuden Statuetter af H. V. Bissen, R. Rask og J. N. Madvig. I 1883 var han udenlands for det Ancherske Rejselegat. Den 6. December 1871 blev han. gift med Anna Erenst Krogh (f. 1841, d. 1890), Datter af Købmand Jens Tage Krogh (f. 1810} paa Skagen og Johanne Cathrine f. Statidt (f. 1814, d. 1861).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Paulsen, Julius Paulsen, Maler, er født den 22. Oktober 1860 i Odense, og er Søn af Knud Christian Paulsen (f. 1814), som den Gang var Købmand der; hans Moder hed Betzy Christiane f. Petersen (f. 1821, d. 1878). Denne, som havde tegnet og malet i sin Ungdom, gav ham de første kunstneriske Impulser. Efter at have besøgt Latinskolen i Odense kom han 16 Aar gammel i Malerlære og besøgte samtidig den techniske Skole der. Med et Portræt af en lille Pige, som han malede i Odense, udstillede han første Gang. Derefter kom han til København og besøgte Kunstakademiet fra Juni 1879, gennemgik dets Klasser, men tog ikke Afgang og forlod Akademiet i Maj 1882. I December s. A. fik han 300 Kr. af den Hjelrnstjeme-Rosencroneske Stiftelse, vandt derpaa i 1883 den Neuhausenske Præmie for sin Faders Portræt, fik 1886 en Rejseunder­støttelse paa 400 Kr., 1887 første Gang Aarsmedaille for »Adam og Eva«, der blev købt til den kgl. Malerisamling, derpaa i 1888 en Rejseunderstøttelse til Udlandet paa 1000 Kr., som han benyttede

 

216

til en Rejse til Italien- i ^892 fik han en Understøttelse af den Råben-Levetzauske Fond paa 500 Kr., i 1893 tilkendtes den Thor-valdsenske Udstillingsmedaille ham for et Portræt af Grevinde Ahlefeldt-Laurvig, hvorved han blev Medlem af Akademiets Plenar­forsamling, endelig i 1895 havde han atter en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 700 Kr. for at rejse til London og Paris. Foruden nogle større og mindre Figurbilleder, har han mest malet Portræter, deriblandt flere Gange Faderens Portræt, endvidere Provst Warburg til Holmens Kirke (1886), tre Brødre Aagesen til Professorinde Aagesen, Direktør Hertzsprung (1887), L. Frølich til Udstillingsfonden (1890), Fru J. Drewsen til Dronning Louises Børnehospital. Ved Siden heraf udstillede han en Række mindre Landskaber og nogle Interiører, samt 1893 »Vallø Slots Brand«. Fra 1891 har han tillige været Udstiller ved den frie Udstilling, hvor han ogsaa dels har udstillet Portræter, saaledes Skolebestyrer Joh. Mantzius (1891) dels Landskaber og Studier.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst og fri Udst. Fortegn.)

 

Paulsen, Oscar Andreas Julius Paulsen, Portrætmaler, Søn af Manufakturhandler Andreas Julius Paulsen (f. 1831) og Louise Charlotte Frederikke f. Therkildsen (f. 1836) er født den 28. August 1860 i København. Han var først i Handelslære og blev Kommis og aftjente derpaa sin Værnepligt, inden han begyndte sin Uddannelse til Kunstner. Han har germemgaaet Akademiets Skoler fra April 1887 til Maj 1893, dog uden at tage Afgang. Siden 1891 har han udstillet Portræter.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Carl Ferdinand Pedersen, Maler, født den 2. Maj 1803 i København, var Søn af Henning Pedersen (f. 1775, d. 1837), senere Major i Artilleriet, Landinspektør og Landvæsenskommissær paa Bornholm; hans Moder hed Sofie Caroline f. Voigt (f. 1773, d. 1844). Hans Farfader, Troels Pedersen (s. d.), var Tegnemester i Sorø. Af Lyst til Kunsten kom Pedersen meget ung til at gaa paa Kunstakademiet i København, saaledes at han allerede 1819 blev Elev af Modelskolen og i 1820 udstillede sit første Billede, »En Christns, malet efter Gibs«. Efter et Ophold udenlands, navnlig i Berlin, kom han tilbage til København, hvor han i 1828 malede et Aarstid under Eckersbergs Vejledning og A året efter udførte hans Portræt. Samme Aar udstillede han en Fremstilling af »Skattens Mønt«, og i 1832 »En Skomager i sit Værksted«. For øvrigt var

 

217

Portrætrnaleriet hans egentlige Fag. Senere levede han nogle Aar i Sverige og siden i Fædrelandet. Da han led meget tinder Sinds- og Legemssvaghed, holdt han efterhaanden ganske op med at male, og tilbragte sine sidste Aar i indesluttet Ensomhed, indtil hans Familie fandt det gavnligst at indlægge ham paa St. Hans' Hospital, hvor han døde den 11. September 1875.

(Priv. Medd. Erslew, II, S. 541, Suppl. II, 634—35. Berl. Tid. 1875. Eckersb. Optegn. Akad. Reitael. Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Hugo Vildfred Pedersen, Maler, født den 25. Januar 1870 i København, er Søn af Skrædermester Johan Pedersen, og kom efter sin Konfirmation i Malerlære, besøgte det techniske Sel­skabs Skole og Kunstakademiet (1886—92), men rejste derefter til Udlandet, hvor han opholdt sig i syv Aar, den længste Tid i Nürnberg. Han har dels malet, dels illustreret forskellige Værker her og i Udlandet. Ved Foraarsudstillingerne har han kun haft et Billede fremsat, »Et Interiør« (1891).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Jens Peder Pedersen, Maler, født den 5. December 1859 i Ollerup ved Svendborg, er Søn af Landmand Christen Pedersen (f. 1834), og Ane Kirstine f. Jensen (f. 1834, d. 1864). Han var i Malerlære i Faaborg hos Syrak Hansen og korn som Malersvend til København (1879), hvor han af C. F. Andersen dimitteredes til Kunstakademiet. Han gennemgik dettes Skoler fra den i. Oktober 1881 til Januar 1888, men tog ikke Afgang. Under hele sin Studietid arbejdede han under C. N. Overgaard og deltog i dennes Arbejder. Med Understøttelse fra Larssens Legat og den Reiersenske Fond har han foretaget et Par mindre Rejser (1886 og 1896). Den 6. Januar 1888 ægtede han Hansine Pedersen (f. 1860), fra hans Fødestavn. Fra 1885 har han udstillet dels Landskaber, dels Portrætstudier og Portræter.

(Priv. Medd.     Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen, Ole Pedersen, Dyrmaler, en Søn af Husmand Peder Olsen (f. 1813, cl. 1887} og Gertrud Bertelsdatter (f. 1815), er født den 29, September 1856 i Farum, hvor han - hører til en i flere Slægtled anset Gaardmandsfamilie. Han vilde have været ind i Hærens Elevskole, men da dette ikke lykkedes, maatte han tjene nogle Aar paa Landet, indtil han ved Justitsraad C. F. Gardes Hjælp lærte Srnedehaandværket og blev Svend (1877). Efter dels at have

 

218

arbejdet som saadan, dels gjort et Par Togter som Fyrbøder, idet han aftjente sin Værnepligt, blev han i 1880 Landpostbtid i Kongens Lyngby, og den Tid, Tjenesten levnede ham, anvendte han til efter bedste Ævne at tegne og male. Bryggeriejer J. Tvede, som havde set noget af hans Arbejde, fik derved Interesse for ham og skaffede ham Adgang i 1882 til det techniske Selskabs Skole i København, hvorfra han i April 1883 dimitteredes til Kunstakademiet. Efter hurtigt at have gennemgaaet dets Skoler fik han den 29. Januar 1886 Afgangsbevis som Maler.

Pedersen udstillede første Gang ved en Decemberudstilling »En Kostald«, der allerede vakte Opmærksomhed for ham, og har fra r886 stadig haft Arbejder paa Foraarsudstillingerne. I 1887—88 maatte han tilbringe Vinteren i Syden paa Grund af sin Helbred og besøgte paa denne Rejse tillige Paris. Ved Foraarsudstillingen 1888 tilkendtes den Sødringske Opmuntringspræmie ham for »Fra en Hedemark« og s. A. fik han en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. af Akademiet og 500 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond; i 1889 fik han en Rejseunderstøttelse fra Kultusministeriet for at besøge Verdens­udstillingen i Paris, i i8qr fik han 400 Kr, af Akademiet for at rejse til Berlin og Dresden, i 1892 fik han dets Rejsestipendium (2500 Kr.), som forlængedes i r8g3 (1500 Kr.) og var nu i Italien og kom hjem i r8g4. Af hans udstillede Arbejder blev »En Faare-fold« købt til den kgl. Malerisamling (1889). S. A. konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie, dog uden at vinde den, og rSgi udstillede han et stort Billede »Køerne drives hjem, Motiv fra Odense­fjord«, der vakte en hel Del Opmærksomhed. Han har foruden Landskaber og Dyrebilleder i landskabelige Omgivelser ogsaa malet Portræter og andre Figurbilleder,

Pedersen, som siden 1889 har været Lærer ved det techniske Selskabs Skole, ægtede den 28. November 1880 Laura Catharina Maria Schack (f. r86o), Datter af Maleren Major S. L. Schack (s. d.).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Thomas Vilhelm Pedersen, Maler og Tegner, var Søn af Kaptajnløjtnant, senere Kommandør i Søetaten, Ove Christian Pedersen (f, 1786, d. 1821), en Broder til Major Henning Pedersen, som nævnedes under C, F. Pedersen, og Oline Henriette f. Barfred (f. 1789, d. 1872); han kom til Verden den 28. Januar r82o paa Karlslundegaard ved Køge. Han gik samme Vej som Faderen, blev Kadet 1834 og Sekondløjtnant i84r. Allerede under sin Opvæxt

 

219

var han sygelig og en større Forkølelsessygdom, han paadrog sig som Kadet, lagde Spiren til den Brystsyge, som voldte hans tidlige Død. Da han fra Barn havde vist en ualmindelig Lyst til Tegning, tilstod Christian VIII ham fire Aars Orlov af Krigstjenesten med fuld Lønning, for at han uden Tryk kunde uddanne sig til Kunstner (1842—46).

Efter at have arbejdet nogen Tid hos Marstrand søgte han om Adgang til Kunstakademiet og bad om, at han som Officer ikke maatte faa Plads i nogen lavere Klasse end Gibsskolen. Akademiet fandt imidlertid hans indsendte Prøvetegninger saa udmærkede, at det strax gav ham Plads i Modelskolen. Han indskrænkede sig nu ikke mere til at tegne, men malede ogsaa og udstillede i 1847 flere Billeder af det danske Folkeliv. Han var dog kommen temmelig sent til at male, og hans Embedsstilling i Forening med hans svage­lige Helbred gjorde, at han vedblivende helst udtalte sine livlige og aandfulde Tanker med Blyant eller Pen, Hans Illustrationer til de første tre Bind af H. C. Andersens Æventyr gav ham Plads blandt de første og aandfuldeste af den danske Skoles Tegnere. I 1848 meldte han sig atter til Tjeneste ved Søværnet, i 1849 var han med paa Gefinon og faldt i tysk Fangenskab; efter Udvcxlingen af Fanger blev han udnævnt til Ridder af Danebrog, og i 1850 blev han Premierløjtnant. Aaret efter, den 16. April 1851, ægtede han sit Sødskendebarn Adolfine Marie Pedersen (f. 1817, d. 1892), Datter af kgl. Kapelmusikus, senere Organist og Musiklærer i Sorø, Frederik Volf Carl Pedersen (f. 1779, d. 1854), Farbroder til C. F. og Th. Y. Pedersen, og Benedicte Sabine f. Borch (f. 1780, d. 1847). Han levede i sin lille Offiecrsbolig i Nyboder et lykkeligt Familieliv delt mellem Kunstens Udøvelse og sine Embedspligters Varetagelse, og kun hans aftagende Helbred formørkede disse Aars stille Lykke. I 1856 gjorde han sit sidste Togt som Næstkommanderende paa Korvetten Thor. Endnu hensygnecle han et Par Aar, dog ikke uden stadig og livlig at sysle med sin Kunst, og døde Natten mellem den 12. og 13. Marts 1859. Digteren Frederik Paludan-Müller satte ham et smukt Minde i Illustreret Tidende, der gengav hans Portræt og et Par af hans Tegninger fra Italien i Træsnit. En Del af hans Teg­ninger ere udgivne i Lithogran.

(III. Tid., I, 1860, Nr. 27. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vahl, Slægteb. I, 209. Medd. fra Sorø.)

 

Pedersen. Thorolf Frederik Paludan-Müller Pedersen, Sømaler, er født den i. Maj 1858 i København og er Søn af ovennævnte

 

220

Th. V. Pedersen. Han blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunst­akademiet, som han gennemgik fra Januar 1875 til Jannar 1883, dog uden at tage Afgang. Han debuterede paa Forårsudstillingen

1882  med to Figurbilleder, forestillende unge Piger,   malede endnu i 1883 og 1884 lignende Figurbilleder, men gik i sidstnævnte Aar over til det Fag, han senere næsten udelukkende har viet sine Kræfter. Hans første Søstykke hed »Ved Gilleleje; halv Storm«, og han holder meget af at male Søen i kraftig Bevægelse. I 1885 fik han den Neuhansenske Præmie for »Skibe i Kattegat, Merssejls Kuling«, i 1889 fik han samme Præmie for »Helsingørs Havn, Eftermiddag«, ifølge Opgaven et Billede med rolig Sø. I 1887 og 1891 havde han Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 300 Kr. hver Gang, i 1892 fik han 400 Kr. og i 1893 det samme Beløb fra den Raben-Leveteauske Fond. I 1895 blev han Parthaver i den frie Udstilling, hvor blandt hans Arbejder, et stort Billede »Brede Sejl over Nordsjø gaar« blev købt til den kgl. Malerisamling. Den 17, Juli 1887 ægtede han Karen Margrethe Janssen (f. 1859), en Søster til den foran nævnte Luplau Janssen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn,)

 

Pedersen. Truels eller Troels Pedersen, Maler, var født 1742; men da han ikke har vundet Akademiets Sølvmedailler, kan der intet oplyses om hans Uddannelse, Imidlertid fik han, efter at J, G. Hertzog (s. d.) var død, den 18. Maj 1770 kgl. Ansættelse som Ridsemester (Tegnemester) ved Sorø Akademi med en Begyndelseslønning af 100 Rdl. d. C., Brændedeputat og fri Bolig, 1784 og 1791 forbedredes Lønningen, saa at han tilsidst havde 230 Rdl. om Aaret foruden de øvrige Emolumenter. Han malede 1777 (?) et Portræt af Professor juris ved Sorø Akademi Andreas Schytte, stukket af J. F. Clemens. Efter Akademiets Brand i 1813 vedblev han at nyde fuld Lønning til sin Død den 3. April 1816. Han var 1774 bleven gift med Mette Sofie Krag (f. 1748, d. 1834), som efter Mandens Død fik en Pension af 100 Rdl. og et Brænde­deputat. ¹

(Medd. fra Sorø.    Erslew, II,  54:  og Suppl. II,  634.    Strunk, Nr. 2631.)

 

¹ Truels Pedersen er Stamfader dl en hel Kunstner slægt, to Sønnesønner, C. F. og Th. V. Pedersen blev Kunstnere, to af sidstnævntes Sønner Viggo og Tliorolf Pedersen ligeledes; en Datter-Datter er Moder til Emilie Mundt, en Sønnedatter er Moder til Laura Sarauw, der begge ere Kunstnerinder. Gennem Svogerskab er Familien beslægtet med Kunstnerfamilien Luplau.

 

221

Pedersen. Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen, Maler, født i København den n. Marts 1854, Søn af den ovenfor nævnede Th. V. Pedersen, begyndte i 1871 at besøge Kunstakademiet, blev i 1877 Elev af Modelskolen (b., Afgangsklassen) og har siden 1876 udstillet væsentlig som Landskabsmaler. Den 24. April 1877 fik han den Sødringske Opmuntringsmedaille for »Udenfor et Bryggers i en Boiidegaard«. Efter at have vundet Opmærksomhed ved de I de følgende Aar udstillede Billeder, solgte han i 1882 et Landskab og Dyrstykke »En opkørt Vej under gamle Træer; Køerne drives hjem« til den kgl. Malerisamling, og s. A. fik han Akademieta mindre Rejsestipendium (2000 Kr.}, som fornyedes det næste Aar; senere købte Samlingen i 1888 »Solskin i Dagligstuen« og 1890 et stort »Aftenlandskab«, det samme som det nedennævnte »Ved Nat­tens Frembrud«, I 1886 fik han 400 Kr. af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, i 1892 og 1895 500 Kr. fra den Raben-Levetzau'ske Fond. I 1889 fik hans Arbejder »hædrende Omtale« ved Verdensudstillingen i Paris. I 1890, det sidste Aar han udstil­lede ved Akademiets Udstillinger, fik han første Gang Aarsmedaille for »Ved Nattens Frembrud«. Det følgende Aar blev han Parthaver i den fri Udstilling og har siden fremsat sine Arbejder der. Blandt hans mange Arbejder paa den første af disse Udstillinger var et stort og virkningsfuldt Billede, hvori trods dets historiske Navn »Isak ser Rebekka komme«, et storslaaet Ørkenlandskab i Aftenbelysning var Hovedsagen. Ved Siden af Landskaber med Staffage af Dyr eller Mennesker, har han af og til malet Figurbilleder og Interiører, saaledes foruden de nævnte »Mariæ Bebudelse« (1894) og »Portræt af en ung Dame« (1895). Et Landskab med historisk Staffage, »I den sene Skumring« (1893) tilhører Nationalgalleriet i Christiania. Han har i de senere Aar med stor Flid gjort Studier til Maler­kunstens Theori, og da der i Efteraaret 1893 blev afholdt en Kongres om Studiet af Farvernes Technik og om Midler til dens Forbedring valgtes Malerne A. Jerndorff og V. Pedersen til som Kunstner-Delegerede og Konservator C. C. Andersen til paa den kgl. Maleri­samlings Vegne at deltage i Mødet- Den af Jerndorff og Pedersen til Ministeriet og Akademiet indgivne udførlige Beretning er i Hoved­sagen affattet af sidstnævnte.

Viggo Pedersen blev den 21. Marts 1884 viet til Elisabeth Bella Marie Borup, Datter af Sognepræst til Skamstrup, J. Th. Borup og Marie Rosa Caroline Trier, og Søster til L. Janssens Hustru. Han afbrød sin Udenlandsrejse for at holde Bryllup og tilbragte derefter atter

 

222

otte Maaneder i Italien med sin unge Hustru. Da de kom hjem ved Nytaarstid, besluttede de for en Tid at tage Ophold paa Landet, i Nærheden af Hustruens Forældre; men den valgte Bolig, Antoinettes-minde ved Mørkøv Station, have de ikke siden forladt.

(Pi-iv. Medd. S, Muller, N. Dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Pedersen. Søren Rasmus Munkedal-Peder sen, Landskabsmaler og Dekorationsmaler, født den 7. Oktober 1861 i Tønning ved Horsens, er Søn af Skolelærer Søren Pedersen (f. 1833, d. 1869) og Anna f. Jensen (f. 1839) af Steensballe. Som Malersvend og Elev af den techniske Skole i Horsens kom han i 1880 til København og besøgte Kunstakademiet fra Oktober s. A. til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede i 1886 og 1888 under Navnet Munkedal nogle Landskaber, men har ikke senere udstillet, da han lagde sig efter Dekorationsmaler!, rejste i 1888 til Wien og fik s. A. fast Virksomhed som Dekorationsmaler i Rumænien, hvor han arbejder under en fransk Architekt.

(Priv.   Medd.    Akad.    Udst Fortegn.)

 

Pedersen. Holger Topp - Pedersen, Landskabsmaler, født den 13. Oktober 1868 i Odense, er Søn af afdøde Købmand Anders Christian Pedersen (f. 1834, d. 1884) og Mariane Elise f. Topp (f. 1837). Han kom i Malerlære, besøgte den techniske Skole i Odense og kom 1884 til København, hvor han besøgte først det techniske Selskabs Skole og derpaa Kunstakademiet fra Oktober 1886 til Maj 1891, dog uden at tage Afgang. Siden 1890 har han udstillet nogle Landskaber og efter at han havde været Soldat, bosatte han sig i sin fødeby, hvor han om Vinteren var Lærer ved den tech­niske Skole. I Foraaret 1896 rejste han til New York, hvor han endnu opholder sig.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen-Dan. Hans Peder Pedersen-Dan, Billedhugger, er født i Itzchoe den i. August 1859 og er Søn af Overvagtmester Ole Pedersen (f. 1820) og Elisabeth Sofie f. Johansen (f. 1821). Som Stenhuggersvend rejste han, 21 Aar gammel, til Udlandet og tilbage­lagde efter gammel Skik for største Delen Rejsen til Fods indtil han i 1881 naaede til Rom. Her besøgte han først en technisk Industri-Skole og vandt en Medaille, gik derefter, da han vilde være Kunstner, over til Kunstakademiet, som han gennemgik og vandt dets to Sølv-

 

223

medailler samt Afgangsbevis som Billedhugger. I 1886 forlod han Italien og kom efter en Rejse til Ægypten, Palæstina og Græken­land tilbage til Danmark, hvor han i 1887 udstillede en fra Rom hjemsendt Statue i Gibs »Ismael« og en Døbefont. Aaret efter fik han Tilladelse til at konkurrere ved Kunstakademiet i København, vandt 1889 den mindre Guldmedaille for »Jakob tilvender sig sin Faders Velsignelse« (Aarh. Mus.), rejste s. A. til Italien, hvorfra han hjemsendte en »Rebekka«, som Konkursarbejde for den Eibeschützske Præmie. Denne vandt han ikke, men fik i8go Akademiets mindre Stipendium (2000 Kr.) samt næste Aar 1000 Kr. Disse Aar tilbragte han i Paris. Efter at han var kommet hjem ægtede han den 20. August 1892 den nedennævnte Kunstnerinde Johanne Betzonich. Senere har han bl. a. udført en fire Alen høj Portrætstatue af Fabrikanten Michael Drewsen, der er opstillet paa Torvet i Silkeborg og en Døbefont i Marmor til Frederikshavns Kirke.

. (Priv.  Medcl.     Akad.     Udst. Fortegn.)

 

Pedersen-Dan. Johanne Agnete Theresia Pedersen-Dan, født Betzonich, Billedhuggerinde, er Datter af Forfatteren, Krigsassessor Georg Emil Betzonich (f. 1829) og Christiansine Nikoline f. Møller (f- 1833) og w fsdt i København den 13. Maj 1860. Hun debuterede 1877 som Skuespillerinde paa Kasino, spillede senere paa Dagmar-theatret, begyndte 1888 at modelere hos St. Sinding (s. d.} og forlod Aaret efter Theatret. Him udstillede 1890 sit første Arbejde »En Slangetæmmerske« paa Eoraarsudstillingen og senere i 1893 i Chicago. Et andet Arbejde »VedAaen« (udst. 1891) var 1892 paa Udstillingen I Mimchen. I 1891 var hun paa en Studierejse i Paris. l 1892 udstillede hun en Skovnymfe. Samme Aar ægtede hun ovennævnte Billedhugger H. P. Pedersen-Dan,

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Pedersen Mols.    Mels Pedersen Mols, Maler,  se N. P. Mols.

 

Pedrin. Henry Carl Andreas Pedrin, Landskabsmaler, var Søn af Partikulier og Forfatter Andreas Daniel Pedrin (f. 1823, d. 1891) og Cecilie Louise f. Bodenhoff og var født i Frederiksclal ved Lyngby den 27. April 1850. Dimitteret fra det techniske Institut besøgte han Kunstakademiet i København fra Oktober 1868 til Januar 1874, udstillede samme Aar »Parti ved Lyngby«, rejste kort efter til Mimchen for at uddanne sig videre, udstillede der et Par Gange som Landskabsmaler, men begyndte at lægge sig efter Portrætmaleriet

 

224

og    fik    gennem   en    Slægtning    et    Anbefalingsbrev    fra   Professor V. Myskovszky   i   Budapest   til   en   Landsmand,   Maleren   Professor J,  Benczur i München.      Han   fik   dog   ikke Lejlighed  til at benytte det, da han pludselig døde af et H j ærteonde den  20. April  1879. (Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Pelli Marc Antonio Petti, Bygmester, der efter Navnet maa være en indkaldt Italiener, synes noget med Urette at være bleven indlemmet i de danske Bygmestres Række. Han levede her i Landet under Frederik IV, skal 1704 have opført Operahuset (Rigsdagens nuværende Bygning) og fik i 1712 Moratorium for sine Kreditorer d. v. s. kgl. Bevilling til at opsætte at afgøre sin Gæld i en vis Tid. Med Frederiksberg Slot synes han i al Fald ikke at have haft noget at gøre. Derimod havde han Opførelsen af Fredensborg Slot i dettes første Skikkelse i Entreprise, som det synes, som Murmester og Leverandør af Bygningsmaterialier (1720—21) og i de følgende Aar lignende Entrepriser ved Københavns Slot og i Odense. Efter 1727 nævnes han ikke og er vistnok død her i Landet omtrent ved den Tid, medens den Mulighed ikke er udelukket, at han kan have forladt Landet.

(Weinwich, S. in. Do. Lex. Rigsarch. F. J. Meier, Fredensb., S. S, 12, 19.)

 

Pelli en Dekorations- og Theatermaler, hvis Fornavn ikke kendes, malede bl. a. »en udmærket skøn Dekoration« til Balletten »Semiramis« (opf. i. Gang 31. Januar 1787), og Overskou kalder ham ved denne Lejlighed »en ypperlig italiensk Dekorationsmaler«. I Modsætning hertil giver Rahbek i Minerva for 1786, i Anledning af en tidligere udført Dekoration, Pelli og hans Associé (Broder:) »det velmente Raad ikke oftere at udsætte sig for Sammenligning med en Bruun eller Cramer«. Hans senere Skæbne kendes ikke.

(Minerva 1786, V, S. 360, VI, S. 627—38, Overskous Theaterhist., III, S. 357.)

 

Peters. Christian Carl Peters, Billedhugger, er født den 26. Juli 1822 i Dalover i Randbøl Sogn ved Vejle, hvor Engelholms Papirmølle laa. Hans Fader, Joachim Hartvig Carl (Ulrik Carl) Peters (f. 1791, d. 1822), som var fra Lauenborg, var Papirmager ved denne Fabrik; hans Moder hed Anna Margrethe Helene f. Lütken (f. 1788, d. 1851). I sit tredje Aar blev Peters Plejesøn hos sin Morbroder, Klokker O. D. Lütken i Odense og nød Undervisning i den lærde

 

225

Skole der til sit 14. Aar. Da han under hele sin Opvæxt havde vist Lyst til Tegning, kom han derpaa til København, hvor han i Oktober 1836 fik Adgang til Akademiet for at uddanne sig til Billed­hugger. I 1839 begyndte han tillige at arbejde i H. V. Bissens Billedhuggerværksted for at lære at hugge i Marmor og i det Hele øve sig i sin Kunst. I 1841 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1845 vandt han den mindre, og i December 1846 den store Sølv-medaille. Allerede i 1840 havde han udstillet sit første Arbejde, en Buste i Gibs, i 1845 udstillede han en original Komposition, »Herkules som Barn dræber to Slanger«, hvilken i 1849 blev udført i Marmor og købt af Kunstforeningen. Om Vinteren 1846—47 ud­førte han en Figur i naturlig Størrelse i brændt Ler, »En Dreng, der spiller Terre«, som vandt den Neuhauseiiske Præmie. Samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den, og han opgav nu saa meget hellere al Konkurs, som Akademiet allerede i 1849, da han skulde have gjort et nyt Forsøg, tildelte ham et Aars Rejseimderstøttelse paa 600 Rdl. Paa Grund af de urolige Forhold i Europa fik han Lov til at udsætte sin Rejse til Aaret efter. I April 1850 rejste han over Holland, Belgien og Frankrig til Rom, som han naaede i August s. A. Blandt hans Arbejder i Italien kan nævnes »En sørgeride Psyche« (Hambro i London), »En Faun, der stjæler Vin« saavel i naturlig Størrelse i Gibs, som senere i Y₃ Størrelse i Malm, samt en Buste af C. Flor, som i Marmor fik sin Plads i Rødding Folkehøjskole (udst. 1854).

Allerede i Rom havde Peters faaet Blikket aabnet for Kunsthaandværkets høje Standpunkt i Oldtiden, og i Erkendelse af dets Betydning for Nutiden, granskede han det nøje med Tanken paa at øve Indflydelse i kunstnerisk Retning paa sit Lands Haandværks-frembringelser. Disse • Studier fortsatte han i 1852 med megen Iver i Neapel og Pompeji, hvor der frembød sig saa rige Mønstre for hans Blik, og efter sin Hjemkomst til Fædrelandet har han helliget en stor Del af sin Tid og sine kunstneriske Ævner til Udviklingen af det danske Kunsthaandværk, idet han udførte en Mængde Teg­ninger og Modeller, dels til private, som Sølvvarefabrikant Christesen, dels til Kunstflidslottcriet. Ved flere Rejser saavel paany til Italien, som til de forskellige Verdeimidstillingcr i Paris og London, har han yderligere uddannet sin Smag og Dygtighed i denne særlige Retning. Blandt hans Arbejder maa nævnes en Lysestage i Malm efter Const. Hansens Tegning til Biskop Monrad, to Armstager i

 

N. K. L.    II. Oktober 1896.                                              15

 

226

Malm til Frue Kirke, et Drikkehorn af Guld til Digteren Ingemann, Modellen til et andet Drikkehorn, med Figurer af Sigurd Fafnersbanes Saga, udskaaret i Elfenben og købt i 1856, da det var udstillet i Paris, af Prins Napoleon. Et tredje Drikkehorn af Sølv, der var udstillet ved Kunst- og Industriudstillingen i 1872, blev købt af Udstillingskommiteen og foræret til Lensgreve Holstein - Holsteinborg. Endelig har han givet Tegning til flere Bordopsatser og forskellige, andre Haandværket nærmere staaende Arbejder.

Efter sin Hjemkomst til Danmark blev Peters i 1856 agreeret ved Kunstakademiet, men da Statuterne kort efter forandredes, blev han først optagen til Medlem den 22. Januar 1866. To Aar efter blev han, ved Bissens Død, Professor ved Modelskolen den i. August 1868, fra hvilken Stilling han, paa Grund af svagt Helbred, tog sin Afsked 1889. Den 13. November 1868 ægtede han Prebia Ras­mussen (f. 1838), Datter af Provst Ludvig August Frederik Rasmussen ff. 1808, d. 1889} og Simonine Elisabeth f. Plong (f. 1810, d. 1871); i 1870 var han atter udenlands med det Ancherske Rejselegat, i 1874 blev han. Ridder af Danebrog, i 1883 havde han det Treschow'ske Legat, i 1887 blev han Danebrogsmand., og ved sin Afsked i 1889 Etatsraad.

Blandt hans Billedhuggerarbejder efter Rejsen kan fremhæves, to Statuetter i Malm, »En dansende Faun, som spiller paa Dobbelt­fløjte« (tilh. Statens Saml.) og »En dansende Bacchantinde« (købt af Kunstforen.), endvidere en Frise i Gibs til Landbohøjskolens Forsal, forestillende »Husdyrene i deres Forbindelse med Menneskene« (1859), en Gruppe i Gibs »Abraham og Isak«, som 1863 vandt den Eibe-schiitzske Præmie, »En siddende Billedstøtte af Thorvaldsen til Udstillingsfonden (udst. 1866, ommodelleret i 1877), »Merkur og Neptun«, to kolossale Billedstøtter, som udførtes i Zink til den nye Toldbod-indkørsel i Esplanaden, en Række Figurer samt tolv Reliefer af den hellige Historie til Altertavlen i Viborg Domkirke (1876), alt i for­gyldt Malm, en Statue i Malm, »Diogenes med sin Lygte« (Studenter-foren,), samt det samme Motiv udført som en Frise i Gibs med mange Figurer (Mus. i Maribo), Evangelisten Johannes til Slotskirken (Jfr. H. E. Freund, Conradseu og Stein), Digterne Ewald og Wessel, Statuer i Marmor i det kgl. Theaters Forsal (1883), Fronton til det tech-niske Selskabs Skole ud imod Ahlefeldtsgade, forestillende græske Guder, udførte i glaseret brændt Ler. Til Marmorkirken har han udført tre Statuer, støbte i Zink i over naturlig Størrelse, nemlig Paulus, Chrysostomus og Gregor den Store. »En dansende Fløjte-”

 

227

spillerske«, Statuette i Bronce (1889), blev købt til Museet i Odense; »En Faun tned en Amphora«, tilhører Ny Carlsberg Glyptothek. Desuden har han bl. a. udført Søhelten Peter Willemoes baade i Legemsstørrelse og som Broncestatuette (1883) og en »Ahasverus«, Statuette i Bronce (1893). Blandt hans Buster kan nævnes, foruden C. Flor, Læge og Veterinær H. C. Bendz og C. Hostrup.

(Priv. Mecld.    Lengn..   Fara.  Liitken.    Akad.     Reitzel.    Udst.  Fortegn.)

 

Peters. Hermann Peters, Maler, født i Frederikstad i Sønder­jylland 1742, hørte til Remonstranternes Sekt. Han levede i sin Fødeby som Maler og Lakerer og døde der 1805. Han malede døde Dyr, især dødt Fuglevildt, Fisk m. m. med megen Troskab og Omhu i Behandlingen. To Sønner af ham, som nævnes nedenfor, var begge ligeledes Malere.

(Weinw. Lex.    Skild.  1829, Sp. 820.)

 

Peters. Jakob Peters, Maler, Hermann Peters' yngre Søn, levede i Frederikstad i anden Halvdel af forrige Aarhimdrede og malede Landskaber i Oliemaleri.

(Weinw. Lex.)

 

Peters. Nikolaj Peters Hermanns Sohn, Dyrmaler, en Søn af den ovennævnte Hermann Peters, og født i Frederiksstad den 10. Juni 1766, blev oplært i Faderens Næringsvej at skære i Træ, lakere og lignende Arbejder. Tillige havde han, maaske i endnu højere Grad, samme Talent som Faderen for at male døde Dyr, Fiske, Blomster og Insekter, mest i Vandfarve og Gouache. Dog udførte han ogsaa Oliemalerier og malede levende Fjærkræ, navnlig Høns og Kyllinger. Hans Billeder udmærkede sig, ligesom Faderens, ved den omhyggeligste Naturtroskab og paa samme Tid en smuk Virkning i Farven. Begges Kompositioner var meget fordringsløse, en død Fisk liggende paa et Brædt, en Fugl, ophængt paa et Søm og desl.; den kgl. Maleri­samling ejer »En Hønsegaard« af N. Peters. Saa længe Faderen og, som det synes, ogsaa Broderen levede, boede han med dem i Frederikstad, og fra denne Tid er bl, a. en Fisk (tilhørte afd. Kamm. Læssøe) en saa kaldet Pesrsck, mærket med Kunstnerens Navn og Friedrichstadt 1797; dog var han 1791 i København, hvor han den 5. December (eller et Par Dage før) blev viet til Jomfru Juliane Marie Lind. Han udstillede ogsaa 1818, 1819 og 1823 i København, og i Kobberstiksamlingen bevares ti Blade Haandtegninger af ham; i 1810 flyttede han til Flensborg, hvor han forblev til sin

 

228

Død den 10. Januar 1825. Han var tillige en yndet og øvet Tegne­lærer, har raderet flere Blade og optraadte ogsaa som Forfatter. Han har saaledes skrevet ?”Allerhand aus der linken Tasche eines Malers«, o. s. v., Slesvig 1794 og » Walmor -und Julie, ein Trauerspiel”, Frederikstad 1800.

(Weinw. Lex., S. 86 og 136—37. Skild. 1818, Sp. 441, 1829, Sp. 820. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 43. Thaarup, Fdl. Nekr., S. 394. Udst. Fortegn. Kordes, Schl. Holst, Lit. Lex., S. 557. Lilbker u. Schroder, do., S. 874. Elise Polko har skrevet en Novelle om Ktmstnerfamilien Peters i Ditmarscher u. Eider-stedter Bote 1861, Nr. 39—42. Krolin, I, 148. Priv. Medd. Reitzel.

 

Peters.    Se Mathias og Nicolaus Petersen,

 

Petersen.    Alfred Petersen, Architekt, ae Rasmus Alfred Petersen.

 

Petersen. Andreas Martin Petersen, Maler og Lithograf, født den 8. August 1813 i København, var Søn af Silke- og Klæde­kræmmer Johannes Svendsen Petersen (Petterson, f. 1774, d. 1844), og Georgine Christiane f. Bloch (f. 1787, d. 1865). Efter sin Kon­firmation gennemgik han Akademiets Skoler indtil Modelskolen, men vandt ingen Medailler. I 1835 udstillede han et malet Studie af en gammel Mand, men lagde sig derpaa efter at lithografere og udstil­lede i 1839 et Par lithograferede Portræter. Aaret efter søgte han om Rejseunderstøttelse som Lithograf for at kunne uddanne sig videre i Miinchen, men Gemzøe blev ham foretrukken. Senere ned­satte han sig som Tegnelærer og Lithograf i Malmø, hvor han udgav en Del lithograferede Portræter og døde ugift den 28. Januar 1875. N. Simonsen blev gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Anna Sofie Petersen, Malerinde, er født i Køben­havn den 20. Februar 1845 og Datter af Comraerceraad, Grosserer Niels Petersen (f. 1790, d. 1861} og Jensine Petrine Vilhelmine f. Selin (f. 1871). Efter at have uddannet sig dels her hjemme, bl. a, ved at besøge Tegneskolen for Kvinder, dels i Paris, begyndte hun at udstille i 1883. Foruden Portræter maler hun gærne mindre Livsbilleder, dog for det meste kun med en enkelt Figur. Ved Siden deraf har hun en Gang udstillet en »nature mortet. I 1885—86 var hun i Paris for sin Uddannelses Skyld, i 1890 besøgte hun i et Semester den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, og i 1892 iik hun en Rejseunderstøttelse paa 800 Kr. af

 

229

Akademiet, og rejste derefter til Italien og hjemsendte derfra i  1895 »Facaden af Domkirken i Volterra«. (Priv. Medd.    Akad.     UdsL Fortegn.)

 

Petersen. Carl Ludvig Petersen, Landskabs- og Sømaler, født i København den 15. August 1824, er den næstældste Søn af den nedenfor nævnte Konstruktion s assistent ved Søetaten, Lærer ved Kunst­akademiet , Johan Daniel Petersen og Charlotte Amalie f. Kiær. Allerede i sit 11 Aar kom han paa Akademiet og blev samtidig Tømrerlærling paa Holmen. Imidlertid vaagnede Lysten til at blive Sømaler; fra Dekorationsklassen gik han over til Figurtegning og blev i Marts 1852 Elev af Modelskolen. Allerede i 1847 gjorde han med kgl. Tilladelse sin første Sørejse med Briggen St. Thomas til Island, i Selskab med V. Melbye; i 1849—51 var han Soldat, hvorved hans Studier for en Del blev afbrudte. Efter at han var færdig med sin Værnepligt, ægtede han den 4. Juni 1852 Mette Christine Gjøe (f. 1826), Datter af Student, Forpagter og tilsidst Toldbetjent Andreas Gjøe (f. 1782, d. 1827} og Hanne Erasmine f. Thaning (f. 1797, d. 1856). Han genoptog sine Studier ved Akademiet og vandt i December 1855 den mindre Sølvmedaille, og har siden levet som Landskabs- og Sømaler og Tegnelærer i Køben­havn. Han har udstillet siden 1848, og har som Tegnelærer udgivet »Store Konturer«, Vægtavler til Skolebrug (1864) og fire Hefter Fortegninger »Vejledning i Frihaandstegning« (1871), med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. Tillige har han raderet nogle Blade,, bl. a. et Portræt af afdøde Lærer ved Borgerdydskolen, C. Svenningsen.

(Priv. Medd.    Lengn., Fam. Thaning.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Carl Ludvig Petersen, Dekorationsmaler, født den. 20. September 1866 i Vejle, er Søn af Malermester Vilhelm Petersen (f. 1821, d. 1883) og Hedvig f. Hostrup (f. 1840). Efter at have været i Malerlære i Fredericia, kom han 1885 til København, blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dettes Dekorationsskole fra Oktober 1887, saaledes at han den 29. Januar 1892 fik Afgangsbevis som Dekorationsmaler. Under sin Studietid havde han i halvtredje Aar Akademiets Stipendium for Elever i Dekorationsklassen og fik en af de større Flidspræmier. Han havde allerede 1891 haft en Rejseunderstøttelse fra Kirke- og 'Undervisningsministeriet og besøgte Italien, arbejdede derefter under C. N. Overgaard, var i 1894—95 atter udenlands for det Larssenske

 

230

Legat,   og dekorerede  derpaa for Architekt P. L. Fenger Kommune­hospitalets Kapel.

(Pi-iv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Carl Peter Martin Petersen, Architekt, var født den 2. Marts 1855 i København og var Søn af Tømrermester Mads Petersen (f. 1831, d. 1882} og Jane Kirstine f. Andersen (f. 1836). Han lærte Tømrerhaandværket og blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1871 til den 18. Marts 1878, da han fik Afgangsbevis som Archi­tekt. Han arbejdede nogle Aar under andre Architekter, ægtede den 14. Maj 1881 Anna Christine Pedersen (f. 1860), Datter af Gaardejer Peder Pedersen (f. 1826) og Christine Pedersen (f. 1831, d. 1888), og tog den 12. Januar 1882 Borgerskab som Tømrer­mester, for efter Faderens Død at kunne overtage dennes Forretning. Han drev denne med megen Dygtighed, men døde allerede den 21. November 1892.

(Priv. Medd.    Begrav. Kont.    Akad.}

 

Petersen. Carl Valdemar Petersen, Architekt, født den 27. Ok­tober 1858 i København, er Søn af Oversergent Anders Petersen (f. 1823, d. 1880) og Emilie Caroline f. Møller (f. 1830). Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære, blev Svend og arbejdede som saadan, besøgte det techniske Selskabs Skole og fik Afgang som Husbygnings-Examinand. Fra den i. Oktober 1879 besøgte han Kunstakademiet, indtil han den 30. Januar 1888 fik Afgangsbevis som Architekt. Han har senere arbejdet som Bygningskonduktør dels tre Aar under L. P. Fenger, dels (1892—96} under J. E. Gnudtz-mann ved Opførelsen af Landbohøjskolens nye Bygninger. Han har foretaget et Par mindre Rejser tildels med Understøttelse fra det Larssenske Legat og har fra 1893 haft Ansættelse som Assistent ved Tegneundervisningen ved Landbohøjskolen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Christian Petersen, Miniaturmaler, født faa Aar før Aarhundredets Begyndelse (1794), levede i København som Miniatur­maler, udstillede i. 1822 et efter et Kobberstik udført Maleri og i 1827 to Portræter. Hvis det er ham, som i 1830 fik 100 Rdl. af Fonden ad usus publicos for at uddanne sig til Lærer ved Seminariet i Tønder, var han en født Sønderjyde. Endnu i 1835 var han bosat i København; derefter flyttede han til Odense, hvor han døde af

 

231

Brystsyge den 4. Marts 1844, som Enkemand og 50 Aar gammel; en Plejesøn, C. Petersen paa Wedelsborg, meddelte Dødsfaldet. Petersen var tillige Xylograf og udgav i Odense et naturhistorisk Værk med Text af ham selv, indeholdende »186 naturtro Afbild­ninger af Dyr«. Det var lige sluttet ved hans Død. Han roses  meget som Portrætmaler.

(Priv. Medd. Rigsarcli. Fyns Stiftstid. 1844, Nr. 421. St. Knuds Kirkeb. Erslews Forf. Lex., II, S. 545. Reitzel. Udst. rortegn. Vejvis.)

 

Petersen. Christian Joachim Petersen, Portrætmaler, født den 30. Oktober 1870 i København, er Søn af Smedemester Jens Petersen og Karen Marie f. Hansen, Dimitteret fra det techuiske Selskabs Skole til Kunstakademiet, gennemgik han dette fra Oktober 1887 til Januar 1891, men har ikke taget Afgang. I Vinteren 1891—92 besøgte han endnu Modelskolen og havde den Gang en Portion af det L'ske Legat. I 1894 fik han 200 Kr. fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse og i 1895 300 Kr. fra den. Raben-Levetzauske Fond. I 1892 deltog han i den af Kunstforeningen udbudte Kon­kurs om Tegning til en Pengeseddel, der udstilledes der. I 1893 deltog han i Konkursen for den Neuhaunsenske Præmie med sit eget Portræt, men vandt ingen Præmie. Senere har han udstillet Portræter bl. a. af Sproglæreren Pierre Oesterby. Kunstneren maler med venstre Haand, da han mangler højre Arm.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Edvard Frederik Petersen, Maler, født i København den 4. Februar 1841, er Søn af den nedenfor nævnte Zacharias Petersen og Emilie Sofie f. Thorsen. Han besøgte Kunstakademiet fra 1850, blev 1860 Elev af Modelskolen, vandt Januar 1862 den mindre, Januar 1864 den store Sølvmedaille og har siden 1859 udstillet som Genre- og Landskabsmaler. Han er nærmest Elev af Kyhn. I 1865 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie uden at vinde den, i 1867 vandt han den for »Mose med Ellekrat«. Han havde i 1866 og 1867 hver Gang en mindre Rejseunderstøttelse til indenlandske Rejser, i 1868 og 1870 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie, uden. at tilkendes ham for noget bestemt Arbejde, og i 1875 fik han Akademiets Stipendium (1600 Kr.) til en Uden­landsrejse, men forblev udenlands, navnlig i Italien, til 1880, og da han I 1883 fik det Ancherske Rejselegat, tog han atter dertil fra 1883 til 1885. Fra Italien hjemsendte han et Billede med rig Staffage »Fra Piazza del Cappuccini« (1879) og efter Hjemkomsten

 

232

malede han to større Billeder »I Sildetiden ved Højbro« (1882) og »Fra Grønttorvet«, hvorom det samme gælder, idet Staffagen hæver sig til en saadan Betydning, at de snarere maa kaldes Genrebilleder. I 1890 fik Petersen første Gang Aarsmedaille for »Udvandrere ved Larsens Plads«, i 1891 fik han samme Medaille anden Gang for »Legende Børn under en Skrænt«, hvorved han blev Medlem af Akademiets Plenarforsamling, og den 14. Oktober 1892 valgtes han, efter O. D. Ottesens Død, til Medlem af Akademiraadet. I 1894 fik han Titel af Professor. Den kgl. Malerisamling har købt et Land­skab af ham »Aften«, medens han har solgt ikke faa Billeder saavel til Kunstforeningen i København, som til andre Kunstforeninger og til Private. For Udstillingsfonden malede han »Parti af det gamle Voldterræn« (1875). Petersen har tillige raderet ikke faa Blade.

(Priv. Medd.    S. Müller,   N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Elias Petersen, Maler, er født den 12. August 1859 i København og er Søn af Drejermester Bendt Petersen (f. 1830) og Charlotte f. Kempowsky (f. 1838 i polsk Preussen). Da Faderen i 1868 nyttede til Gilleleje, uddannede Sønnen sig der, samtidig med at hjælpe Faderen i hans Haandværk, paa egen Haand til Maler, indtil han, efter at han var bleven voxen, under et af Thorolf Pedersens Sommerophold i Gilleleje, fik den første techniske Vejled­ning af denne Kunstner. I 1881 var han Soldat og fik da Lejlighed til at se Kunst i Thorvaldsens Museum og paa Malerisamlingen. Vinteren 1882—83 tilbragte han i København og lærte Perspektiv hos Architekt Leuning-Borch, den følgende Vinter tegnede han i det techniske Selskabs Skole, men fik ikke Raad til at komme ind paa Akademiet, da han atter maatte rejse hjem. Sit første Billede »Fra Gilleleje Baadeplads« fik han optaget paa Decemberudstillingen 1885, og ved Foraarsudstillingen 1886 fik han optaget »Besøg hos en Husmandsenke« (tilh. Prof. A. Helsted). Den 5. August 1888 ægtede han Anna Krestine Lager (f. 1867), Datter af Trælasthandler Carl John Lager (f. 1829} i Froboke i Sverig og Johanne Maria Olsdatter (f. 1827). Han tog nu til sin Hustrus Fødeegn for at danne sig en Existens som Købmand, men da det ikke lykkedes, tog han tilbage til Danmark, var først Tegner ved Kastrup Glasværk og fik derpaa Plads ved den kgl.

Porcelænsfabrik. Han har senere udstillet ved et Par Decemberudstillinger og ved flere Foraarsudstillinger.

(Priv. Medd.     Udst. Fortegn.)

 

233

Petersen. Fanny Cecilie Petersen, Portrætmalerinde, er født den 24. November 1861 i Odense, hvor Faderen Hoffotograf Jens Petersen (f. 1829) den Gang var bosat. Hendes Moder er Bendine Charlotte f. Bendix (f. 1826). Hun lærte at tegne og male hos Malerinden Bertha Wegmann -(s, d.) og senere hos Jul. Paulsen. Fra Februar 1889 til 1892 besøgte hun den med Akademiet forbundne Kunst­skole for Kvinder, var i 1893 paa Studierejse i Holland og i 1895 i Italien. I 1893 deltog hun i Konkursen for den Neuhausenske Præmie dog uden at vinde den. Hun har haft nogle Portræter paa Foraarsudstillingen.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Fritz Ferdinand Petersen, født den 9. December 1816 i København, er Søn af Hørfabrikaiit Mads Petersen og Mette f. Hansen. Efter at have gaaet i tysk Realskole blev han sat i Malerlære, blev 1835 Svend og besøgte samtidig Akademiets lavere Skoler. Da han var udlært, vedblev han at gaa paa Akademiet, medens han arbejdede som Dekorationsmaler og som saadan i 1838 foretog en lille Rejse til Dresden. Lysten til at blive Figurmaler var imidlertid voxet hos ham, og paa samme Tid som han fra 1839 under J. P. Møller uddannede sig til Maleri-Restaurator, blev han 1844 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1845 -1860 en Del Genrebilleder, Dyrstykker, Jagtstykker og i de sidste Aar et Par Landskaber. I 1855 blev han, efter J. P. Møllers Død, Konservator ved den kgl. Malerisamling, og s. A. blev han gift rned Emma Kezia de Garlieb (f. 1827, d. 1890), Datter af Kurer Charles Gustav Philip de Garlieb (f. 1790 i Stralsund, d. 1876) og Emma f. Lewis (f. 1801, d. 1864). I 1869 blev han Ridder af Danebrog og da han i 1887 tog sin Afsked, fik han Titel af Professor. Han skæn­kede 1895 sin værdifulde Portrætsamling til Kunstakademiet.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. VI. T. 38. Begr. Kontor.)

 

Petersen, Hans Christian Petersen eller Pedersen, Billedhugger, er Søn af Tømrer og Mølleforpagter Peder Jensen (f. 1815, d. 1893) i Vejle og Kolding, og Amalie f. Nielsen (f. 1817, d. 1884)-, han er født i Vejle den 7. April 1853. Han kom i 1867 i Billedskærer­lære hos V. Fjeldskov og arbejdede der til 1877, fraregnet den Tid han var Soldat (1874—75). Samtidig besøgte han det techniske Institut, hvorfra han i Oktober 1871 dirnitteredes til Kunstakademiet.

 

234

Efter at have gennemgaaet dets Skoler, først med Tanken paa at blive Maler, senere som Modelerer, fik han den 30. Juni 1880 Afgangsbevis som Modelerer. I 1881 var han en fire Maaneders Uden­landsrejse med Understøttelse fra den Reiersenske Fond; i 1889 var han i Berlin og Paris. Han fik allerede, medens Han endnu gik paa Akademiet, Sysselsættelse som Dekorations billedhugger, navnlig ved Frederiksborg Slot (1877—83 og 1890—92). I 1884 fik han tillige fast Ansættelse som Assistent ved Kunstakademiets Dekorationsskole for Modelerere. I 1893 blev han Ridder af Danebrog. Foruden det betydelige Arbejde han har haft ved Frederiksborg Slot, kan bl. a. nævnes den udskaarne Elfenbensramme til Herholdts Mindetavle og Frontongruppen til Magasin du Nords nye Bygning. Han udstillede i 1883 en Billedstøtte i Gibs »Narcissus« og en Portrætmedaillon i brændt Ler, i 1889 en Statuette. Petersen blev den 14. Juli 1883 gift med Elisabeth Cathrine Dorothea Bruhn (f. 1862), Datter af Køb­mand i Hillerød Jakob Ferdinand Bruhn (f. 1821, d. 1892) og Laura Else f. Tvede (f. 1820, d. 1891).

(Priv. Medd.    Akad.    Tdskr. f. Kstind. VIII,  188.   Statskal.   Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Hans Gyde (Gydesen) Petersen eller Pedersen, Billed­hugger, er født den 7. November 1863 i Vester-Aast, Lindeballe Sogn ved Vejle, og er Søn af Landmand Jens Christian Pedersen og Maren Gydesen. Han var opdragen til Landmand, men da han i sit attende Aar paa Grund af en Benskade søgte Læge i Køben­havn, blev denne opmærksom paa hans Anlæg og henviste ham til det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret til Kunst­akademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1882 til den 25. Maj 1888, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. En kort Tid havde han besøgt Dekorationsklassen. I 1889 fik han 400 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond, i 1890 vandt han den anden Penge­præmie for en modeleret Figur, i Foraaret 1891 vandt han den mindre Guldmedaille for »Adam og Eva finde Abels Lig« (tilh. Brygger C. Jacobsen). I 1891 fik han atter 400 Kr. af den oven­nævnte Fond og 1891—92 havde han Bjelkes Legat, 600 Kr, aarlig i to Aar. Den 15. December 1893 ægtede han Ingeborg Kirstine Balling, Datter af Lærer Jens Christian Balling i Lindeballe og Laura Julie f. Semler. I disse Aar arbejdede han privat, men udstil­lede ikke; i 1895 fik han det Aiicherske Rejselegat, besøgte Paris, og modelerede efter Hjemkomsten en stor Gruppe »Adam og Eva«

 

235

(Gud kaldte),   som   paa   Udstillingen   i   1896   fik Halvdelen   af   den Eibeschütske Præmie og blev købt til Statens Samling.

(Priv.  Medd.     Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Hans Henrik Julius Frederik Petersen, Landskabs­maler, er født i Aarhus deri 16. Februar 1851 og er Søn af Billed­skærer August Petersen og Borthaline f. Rønnow. Han fik sin første Uddannelse i Prins Ferdinands Tegneskole i Aarhus og blev derpaa af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet I København, hvis Skoler han besøgte fra Oktober 1871 til Oktober 1874. - Da han tillige havde lært at modelere hos V. Fjeldskov, arbejdede han i København især som Dekorationsbilledhugger under Fristrup ved. det kgl. Theaters Udsmykning og ved andre dekorative Arbejder i for­skellige Kirker. Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet og har udstillet ved flere Deceraberudstillinger, samt ved Forårsudstil­lingen i 1881 »Foraars billede fra Riis Skov«. Den Gang var han allerede bosat i Aarhus, hvor han vedblivende dyrker Landskabs­maleriet. Ved Siden heraf har han udført Dekorationsmaler for­skellige Steder og har siden 1885 været Lærer ved den techniske Skole i Aarhus baade i-Modelering og Frihaandstegning. I 1884 blev han gift med Sofie Christine Elisabeth Lorentzen-Baes, Datter af Lærer Lorentzen i Boeslum ved Ebeltoft. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Heinrich Ludvig Petersen, Maler og Kobberstikker, født i Altona den 13. August 1806, lærte at male hos Kroymann og siden Kobberstikkerkunsten hos en tysk Kobberstikker Rosmåsler. Senere, da han havde nedsat sig i Niirnberg, modtog han nogen Vejledning af den mere bekendte Fr. Geissler. I 1842 henledede Rørbye det københavnske Kunstakademis Opmærksomhed paa den i. Nürnberg levende Landsmand; men det blev ikke til Alvor med at sysselsætte ham for Danmark. Han tilhører derfor som Kunstner ganske Tyskland. Han døde i Nürnberg den 28. Oktober 1874.

(Hamb. Kstl. Lex.    Allg. Kstl. Lex. 2. Udg. I.    Akad.)

 

Petersen. Jakob Petersen, Sømaler, født i Flensborg den 25. August 1774 og Søn af Købmand Nikolaj Petersen, gik i sin Ungdom til Søs og førte Skib i mange Aar. Han havde som det synes paa egen Haand lagt sig efter at male Skibe, og der fortælles, at Eckersberg, da han (omtrent 1820) begyndte at lægge sig for Alvor efter Sønialerict, søgte Hjælp hos Petersen om Skibenes Byg-

 

236

ning, Rigning m. m., og saa til Gengæld lærte denne at bruge Penslen med større Frihed og navnlig gengive Vandet paa en anden og mere levende Maade. Petersen drev det ogsaa saa vidt, at han i 1833 fik tre Søstykker paa Udstillingen og solgte et af dem »To danske Fregatter i Storm« til den kgl. Malerisamling. Et i 1855, efter Kunstnerens Død, udstillet Billede, »En dansk Fregat under Sejl« (tilh. Fred. VII) synes ogsaa at være malet af denne. Han blev i 1795 gift med Ingeborg Hee og døde i København den 28. August 1854.

(Mimdtl.  Overlev.    Priv. Medd.    Eckersb. Optegn.    Reitzel,    Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Jens Vilhelm Petersen, Architekt, er født i Odense den 9. Januar 1851 og er Søn af Tømrermester, Brandmajor Rasmus Petersen (f. 1823, d. 1894) og Bolette f. Jørgensen (f. 1815, cl. 1886). Efter at have taget Præliminærexamen ved Odense Kathedralskole lærte han Tømrerhaandværket, blev Svend og tegnede samtidig i Byens techniske Skole og hos C. Lendorf, af hvem han blev dimitteret til Kunstakademiet i København. Dette gennemgik han fra Oktober 1870 til den 30. Juni 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt, og tilbragte derefter i 1877 omtrent et Aar i Udlandet navnlig Italien og Frankrig. I 1879 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En Kamin i Renæssancestil«, og efter at have prøvet et Par Gange vandt han 1881 den mindre Guldmedaille for »Et fyrsteligt Landslot«. Samtidig havde han arbejdet som Tegner og Konduktør under Hans ]. Holm, indtil han i iSSi bosatte sig i sin Fødeby, hvor han den 9. Januar 1887 ægtede Marie Gottschalt (f. 1858), Datter af Skorstensfejermester Carl Gottschalt (f. 1821, d. 1870) og Marie f. Aagaard (f. 1822), Søster til C. F. og J. P. Aagaard), Den i. Juni 1889 blev han konst. Bygningsinspektør for Fyn og det sydlige Jylland. Af hans Arbejder kan nævnes Hovedbygningen paa Herregaarden Skovsgaard paa Langeland og et Garnisons-Sygehus i Fredericia. I sin Embedsstilling har han opført Toldkammerbygningen i Rudkøbing, Posthuset i Herning, Seminariet i Vejle og Kathedralskolens nye Bygning i Odense.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitxel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen.    Joachim Petersen,   se  Christian Joachim Petersen.

 

Petersen. Johan Daniel Petersen, Tegner og Kobberstikker, født den 10. Juni 1794 paa Christianshavn, var. Søn af Smed og Bøssemager ved Holmen Bendt Petersen (Petterson, f. 1766, d. 1815),

 

237

fra Skaane og Dorothea Margrethe f. Bachevold (f. 1768, d. 1838)¹. Efter at have besøgt Søetatens Under officersskole, Akademiets Orna-mentsskole og G. Hetsch's Tegneskole, uddannede han sig til Ornamentstegner og Kobberstikker. I 1824 blev han Assistent ved Søetatens Konstruktionskammer og i 1827 Lærer ved Ornament­skolen paa Kunstakademiet, efter at Hetsch havde opgivet denne Plads. Han var tillige Tegnelærer privat og i flere Skoler samt i det techniske Institut. Den samme Flid og Iver, hvormed han havde arbejdet paa sin egen Uddannelse, udmærkede ogsaa hans mangeaarige Virksomhed som Lærer. Foruden en Del naturhistoriske Afbildninger til Lærebøger af Bendz, Reinhardt, Eschricht og Schouw har han stukket Pladerne til de af Brøndsteds Værker, som udkom i København, til Michelsens »Lærebog i Søartilleriet«, til Hetsch's Fortegninger og til flere Samlinger af »Ornament-Studier«, som han selv udgav. Han blev den 10. August 1821 gift med Charlotte Amalie Kiær (f. 1795, d. 1874), Datter af Baadsmandsmat Jens Pedersen Kiær og Ane Kirstine Jonasdatter (d. 1830), og af deres fem Sønner ere de tre (C. L., J. M. og V. V. Petersen) her nævnede som udøvende Kunstnere. En Hjærnes vækkelse hæmmede hans Virksomhed i de sidste Aar af hans Liv - indtil hans Død, den 6. Marts 1849.

(Priv. Medd. Selmer, Nekr. Saml., I. S. 534. Erslew, Suppl., II, S. 652. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohil, I, 200.)

 

Petersen, Johan Erik Christian Petersen, Sømaler, født i København den 3, April 1839, var Søn af Skomagermester Peter Erik Petersen og Johanne Sofie Frederikke f. Holm. Efter at have besøgt Borgerdydskolen paa Christianshavn blev han Student 1857, tog anden Examen 1859, og begyndte nti, under C. Dahls Vejled­ning (1860) at følge sin længe nærede Lyst til at blive Sømaler, medens han samtidig tegnede i Akademiets Skoler. Fra 1861 til 1865 udstillede han nogle Søstykker i København, der ikke tildrog ham særlig Opmærksomhed; i 1864 deltog han i den anden sles­vigske Krig sorn Officersaspirant og blev i Maj s. A. Sekondløjtnant i Reserven. Aaret efter (1865) rejste han til Amerika, hvor han havde begyndt at udfolde en frugtbar Virksomhed som Maler, da en Sygdom kastede ham paa Hospitalet i Boston, og der døde han

 

¹ Fra    denne    skaanske   Bøssemager   Petersen   nedstammer    ogsaa    en    talrig Kunstnerslægt.    Her nævnes 2 Sønner,  5 Sønnesønner og 1   Sønnesønssøn.

 

238

den 19. Marts 1874. Efter de Anmeldelser at dømme, som ameri­kanske Blade bragte om hans Billeder, synes disse at være blevne meget paaskønnede i Amerika, og han fik store Bestillinger. Blandt hans Arbejder nævnes »Den atlantiske Kapsejlads' Afgang fra Sandy Hook i 1865«, »Sørøverens Erobring«, og navnlig »Den flyvende Hollænder« (The Phantom ship, 1869). Efter et Ungdomsarbejde at dømme havde han for en Del tilegnet sig sin Lærers Nøjagtighed i Perspektiven og Skibenes Bygning, men forbandt den med en Frihed i Udførelsen, der maaske kunde være bleven til Gavn for hans Udvikling.

(Priv. Medd. Dagbl. 1874, Nr. So. Uddrag af arner. Blade. Kunst Chronijk, IX, S. 31. Akacl. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Julius Magnus Petersen, Kobberstikker, Søn af den ovenfor nævnede Johan Daniel Petersen, er født i København den 4. September 1827. Faderen holdt ham tidlig til Tegning og lod ham begynde paa Kunstakademiet, da han var elleve Aar gammel; efter sin Konfirmation kom han tillige i Malerlære hos Kongslev. Da Hetsch i 1843 fik den saa kaldte Dekorationsklasse oprettet var Petersen en af dens første Elever. I Marts 1845 vandt han den mindre Sølvmedaille i Dekorationsfaget og samme Aar malede han to Lofter al fresco i Thorvaldseiis Museum. Imidlertid begyndte han at øve sig i Figurmaleriet under J. L, Lunds og Eckersbergs Vejled­ning, blev 1847 Elev af Modelskolen og vandt i December 1848 den mindre og i Marts 1852 den store Sølvmedaille for Tegning og Maleri efter den levende Model. Efter at han et Par Gange for­gæves havde konkurreret til deri Nenhausenske Præmie som Genre­maler , kastede han sig over Studiet af historiske Genstande og lededes gennem Bekendtskabet med flere Videnskabsmænd ind paa en Archivtegners hele Virksomhed, som han siden har helliget sin største Kraft, navnlig i Oldskriftselskabets Tjeneste.

Fra 1857 til 1864 var han Lærer ved Kunstakademiet, men efter den Tid har han især været sysselsat som Tegner og Kobberstikker, og han har, for at udføre Arbejder i denne Retning, foretaget flere større og mindre Rejser, tildels i Følge med Videnskabsmænd. Til Brug ved sine historiske og archæologiske Studier lagde han sig allerede tidlig efter Kobberstikkerkunsten, og han har udført en Del Blade, mest Portræter af historisk bekendte Mænd, deraf nogle i Radering for egen Regning og andre i Staalstik til »Folkekalender for Danmark«. Ved Siden heraf har han tegnet og tildels selv

 

239

stukket en Mængde Blade af kunstvidenskabelig Karakter, saasom .Tavler til Dr. L. Mullers mimismatiske Værker og flere naturhistoriske Skrifter, til Worsaaes »Nordiske Oldsager«, endvidere Tegninger til Fabricius' »Danmarks Histories og Erslevs »Den danske Stat«. Tav­lerne til P. G. Thorsens »Runemindesmærker i Slesvig« og flere andre Værker udførte han i Chemitypi. Han var den 31. Juli 1857 bleven gift med Camilla Hansigne Hansen (f. 1830, d. 1896), Datter af Hørfabrikant Jens Hansen (f. 1790, d. 1866) og Ane f. Larsen (f. 1800, d. 1892). I 1877 fik han Titel af Professor, i 1886 restaurerede han Claus Bergs Altertavle i Odense, i 1891 blev han Ridder af Danebrog, i 1896 tldgav han et Værk om Kalkmalerier i danske Landsbykirker.

(Priv. Medcl. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1896, Nr. 129. Tdskr. f. Kstind. II, 190. Statskal. Strunk.)

 

Petersen. Jørgen Martin Petersen, Architekt, er født i Faaborg den 9. Januar 1861 og Søn af Tømrermester Hans Petersen (f. 1834, d. 1893} og Elise Marie f. Andersen (f. 1834). Efter at have taget Præliminærexarnen, blev han Tømrersvend i sin Fødeby, kom der-paa til København, hvor han fra det techniske Selskabs Skole blev dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober

1882 til 1885, var derpaa i praktisk Virksomhed som Konduktør hos F. Meldahl ved Frederiksborg og som Tegner hos Theoph. Hansen, besøgte atter Kunstakademiet 1888—89, men konkurrerede ikke til Afgang, var i 1890 en Udenlandsrejse til Tyskland og Italien med Rejseunderstøttelse fra det Larssenske Legat og har senere været Konduktør ved det kgl. Bygninginspektorat under J. D. Herholdt og derpaa under Vilh. Petersen, for hvem han ogsaa er Konduktør ved Carlsbergfondets nye Bygning. Den 29. Marts 1883  ægtede han Alma Petra Gjern,   Datter af Vognfabrikant Johan Nikolaj Gjern (f.   1828,  d.   1890) og Johanne Sofie f. Itzen (f.   1832). (Priv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Knud Arne Petersen, Architekt, er Søn af den foran nævnede J. Magnus Petersen og er født i København den 5. August 1862. Efter at have faaet Præliminærexamen, besøgte han det tech­niske Selskabs Skole og blev af sin Fader dimitteret til Kunst­akademiet. Dettes Skoler gennemgik han fra Oktober 1878 til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han fik s. A. en Præmie paa 2000 Kr. for et Konkursarbejde til en Kunst-

 

240

museumsbygning, var derefter en Udenlandsrejse til Tyskland og Østerrig; han konkurrerede i 1887 og i 1889 til Akademiets Guld-medaille, dog uden at opnaa den, i 1889 besøgte han Paris under Verdensudstillingen, og i 1891 var han i. St. Petersborg og Moskau. Ved Verdensudstillingen i Chicago i 1893 var han Architekt ved de danske Afdelinger og opholdt sig derfor i længere Tid i Amerika. Han har bygget nogle større Privathuse i København, Industri-foreningsbygningen i Odense og liar udført Tegninger for forskellige Haandværksfag. Arne Petersen har siden 1888 paa forskellig Maade været knyttet til Industriforeningen i København, ved hvilken han fra i. Januar 1894 har været Forvalter og Sekretær i de faste Ud­valg og ved Forevisningen. Han blev den 27. November 1891 gift med Karen Piper Jiirgensen, Datter af Proprietær Gunnar Jurgensen og Camilla f. Piper.

(Priv. Medd.   Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen.. Ludvig Adolf Petersen, Architekt, yngre Broder til den ovenfor nævnede Edv. Fred. Petersen, og født i København den 31. Maj 1848, begyndte allerede som ti-aars Dreng at tegne paa Kunstakademiet. Efter at han 1865—68 havde gennemgaaet Tømrer­læren, besøgte han Akademiets Bygningsklasser og fik den 18. Marts 1875 Afgangsbevis som Architekt. I 1876 vandt han sammen med A. M. Sørensen den anden Præmie for Tegning til et Sygehus for Kolding (s. Gjellerup). I 1877—78 var han Bygningskonduktør hos V. Th. Walther ved Restaurationen af Aarhus Domkirke; men var, fraregnet denne Afbrydelse, fra 1869 til 188o Lærer ved de Massmanske Søndagsskoler og fra 1872 ved det techniske Institut (det techniske Selskabs Skole). I 1880 bosatte han sig i Vejle, hvor han blev Lærer ved og Forstander for den techniske Skole der samt opførte Theaterbygningen, Haandværkerforeningens Bygning, Kommunens Borger- og Realskole, Taarn og Spir til St. Nikolaj Kirke og flere andre Bygninger, bl, a., efter at han havde forladt Byen, den techniske Skoles nye Bygning. I 1888 flyttede han nemlig til Aarhus, hvor han ogsaa blev Lærer ved den techniske Skole og virkede som Bygmester dog mest ved større Arbejder i andre jydskc Byer og paa Landet. Tillige fungerede han i sin Svigerfader, Pro­fessor Walthers sidste Levetid i dennes Embede som Bygnings­inspektør under hans Fraværelse paa Rejser og under hans Sygdom. Petersen var den 19. Maj 1881 bleven gift med dennes Datter, Agnes Theodora Walther (f. 1856).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

241

Petersen, Magnus Otto Sofus Petersen, Blomstermaler og Skue­spiller, født den 9. December 1837 i København, er Søn af Litzen-broder Niels Petersen (Holte) og Cathrine Christiane f. Lohmann (f. 1803, d. 1842). Efter at han i 1859 var gaaet til Theatret som Skuespiller, lagde han sig tillige efter Malerkunsten, navnlig Gen­givelsen af Blomster og Frugter og undertiden nature morte. Han har, saavidt hans Virksomhed som Skuespiller ved det kgl. Theater tillod ham det, vedblivende dyrket Kunsten og har udstillet ved Forårsudstillingerne siden 1872, dog med Afbrydelser fra 1873 til 1880. Den 7. November 1863 ægtede han Anna Christiane Hansen, Datter af Saarlæge Jørgen Christian Hansen (f. 1798, d. 1880) og Vilhelmine Bernhardine f. Willumsen (f. 1811, d. 1842).

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst.   Fortegn.)

 

Petersen, Mathias og Nicolaus Petersen eller Peters, Kobber­stikkere, er Navnet paa to Brødre, som fra først af var Guldsmede l Husum i det syttende Aarhundrede. De var tillige ret dygtige Kobberstikkere, som udførte Kaartene til Dankwerths ”Beschreibmig d. Herzogth, Schleswig und Holstein« (1652). Efter Tidens Skik er nemlig disse Kaart prydede med Figurer paa forskellig Maade, hvoraf nogle blot ere til Pynt, andre forestille vedkommende Egnes National­dragter, Befolkningens Sysler og desl. Et Titelblad, rigt prydet med Figurer, er ligeledes stukket af disse Brødre. Endelig haves af Mathias Petersen Portræter af Frederik III, Hertug Frederik af Holsten-Gottorp og Hertuginden, en født Prinsesse af Saxen. Nogle af Kaartene blev paa lignende Maade stukne af Brødrene Rothgiesser (se disse).

(Weinw., S. 79. Do. Lex. Det nævnte Værk selv. Nagler, Kstl. Lex., XI, S. 167. Krohn, l, 8.)

 

Petersen. Niels Christian Petersen, Landskabsmaler, født i København den 17. December 1833 og Søn af Høker Christen Petersen og Karen f. Petersen, besøgte Kunstakademiet i København fra 1848 til 1862 for at uddanne sig til Maler. Samtidig var han i Malerlære. I 1857 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1859 vandt han den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. I 1864 og 1865 havde han en Rejseunderstøttelse af Akademiet, hver'Gang paa 150 Rdl., til Studier i Indlandet. Han var en stille, beskeden Kunstner med et ret smukt Talent og udstillede en Række, for største Delen mindre, Landskaber fra forskellige Egne i Nord­sjælland i Aarene 1861 til 1868. Anbefalet af Heinr. Hansen var

 

N.  K.  L.     II. Oktober  ,S₅S.                                                   16

 

242

han fra 1872 fast ansat ved Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik som Porcelænsmaler, navnlig som Landskabs- og Prospektmaler, og har som saadan medvirket ved den kunstneriske Udsmykning af største Delen af de Vaser og lignende Pragtporcelæner_} som i over tyve Aar udgik fra Fabriken. For faa Aar siden ramtes han af et Slag_: tilfælde, der afbrød hans Virksomhed, og han døde ugift den 10. Juli 1896.

(Priv. Medd. Medd. fra Bing & Grøndahls Fabrik. Altad. Reitze). Udst Kortegn. Nat. T. ¹⁽ⁱ/₇ 1896.)

 

Petersen. Nielsine Caroline. Petersen, Billedhuggerinde, Datter af Skibsfører Mads Petersen (f. 1875, d. 1884) og Kirstine f. Madsen (f. 1826, cl. 1885) er født i Nyrup ved Nykøbing p, S. den 10. Juli 1851. Hun havde fra Barn vist Lyst til Tegning og Modelering, men først efter at hun havde gennemgaaet en haard Sygdom, fik hun i sit 24. Aar Tilladelse til at ofre sig for Kunsten. Hun kom nu til København og besøgte i nogen Tid V. Kyhns Tegneskole, hvorefter hun blev Elev af Saabye. Dog har hun ogsaa nydt Under­visning dels hos J. A. Jerichau, dels Reliefmodelering af Tb. Stein, Hun udstillede første Gang i 1880, vandt i 1883 den Neuhausenske Præmie for »En dansende Faun«, fik derpaa i de følgende Aar Understøttelser til sine Studiers Fortsættelse, dels af Kirke- og Under­visningsministeriet til Studieophold i Paris, dels 1884 af J. J. Levins Legat, .1886 af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, 1887, 1888 og 1895 af den Raben-Levetzatiskc Fond. I Oktober 1887 vandt hun den mindre Gtildmedaille for Reliefet »Naomi siger Farvel til sine Sønnekoner« (nu i Gentofte Kirke), i. 1889 fik hun Akademiets Rejsestipendium (2000 Kr.) og 1890 et Tillæg af 1000 Kr., efter at hun forinden i 1889 havde konkurreret forgæves til den store Guld-medaille med Reliefet »Jakob tilvender sig sin Fader Isaks Vel­signelse«. Sit Stipendium anvendte hun mest til et længere Ophold i Paris, hvor hun paa Salonen fik »hædrende Omtale« for »Ismail«.

I 1893 vandt hun Halvdelen af den Eibeschützske Præmie for Statuen »Ismail«. Det Arbejde, som har vakt mest Opmærksomhed var udstillet allerede 1884, »En Dreng, som fisker Krabber«, hvoraf et Exemplar i Bronce blev købt til Statens Samling, medens hun har solgt fire exemplarer i Gibs til Private. Ogsaa af »En dansende Faun« har hun solgt flere Exemplarer.

(Priv. Medd.    Salon  1890.    Akad,    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

243

Petersen. Ove Petersen, Architekt, født den 15, januar 1830, var Søn af Niels Petersen (f. 1800, d. 1873), Bud ved Finans­ministeriet (Finansdeputationen): hans Moder hed Ane Petersen (f. 1804, d, 1871). Da han efter sin Konfirmation gik ud af Efter­slægtselskabets Skole, vaklede han mellem at blive Polyteohniker eller Architekt. Omsider blev Spørgsmaalet afgjort ved, at hans Fader satte ham i Tømrerlære. I Slutningen af 1847 var han udlært, og da i Marts 1848 Oprøret udbrød, gik han frivillig med i Krigen og var med ved Dybbøl og Nybøl. Efter det første Felttogs Afslut­ning gennemgik han Kommandoskolen og blev Sergeant, men udtraadte derpaa, efter sine Forældres Ønske, af Krigstjenesten.

Nu først kunde han for Alvor besøge Knnstakademiet og begyndte snart efter (1850) at tegne hos N. S. Nebelong. I 1851 blev han Elev af Medailleskolen, i 1852 vandt han den mindre, i 1853 den store Sølvmedaille, i 1854 en Pengepræmie, derpaa i 1855 den mindre Gnldmedaille for »Et Kunstmuseum« i antik Stil, og i 1860 samtidig med Vilh. Vald. Petersen den store Gnldmedaille for Opgaven »En Søbadeanstalt«. I 1859 havde han med Under­støttelse fra den Reiersenske Fond og Indenrigsministeriet gjort en Rejse til Tyskland, Østerrig, Paris og Belgien; nu fik han 1861 Akademiets store Stipendium til en Udenlandsrejse. Sammen med V. V. Petersen besøgte han Holland, Belgien, Nordfrankrig og blev Vinteren over i Paris. Det følgende Aar helligede han, efter et kort Ophold i Normaudiet, væsentlig til Italien, om Vinteren var han i Rom, men Stipendiets Ophør hindrede ham i at besøge Sicilien og Grækenland. Efter sin Hjemkomst var han i 1863 konstitueret Bygningsinspektør i København under H. C. Stillings Fraværelse, indtil December 1864; i Maj 1867 blev han Bygningsinspektør i Køben­havns 4. Distrikt, indtil han i Efteraaret 1875 tog sin Afsked fra denne Stilling. Den 6. Maj 1854 var han bleven gift med Frede­rikke Kirstine Nielsen (f. 1838), Datter af Ministerialbud Lars Nielsen (f. 1792, d. 1860} og dennes anden Hustru Solie Amalie Nielsen (f. 1806, d. 1889). Den 25. April 1871 blev han Medlem af Kunst­akademiet; i 1875 fik han Titel af Professor. Den 18. Februar 1892 afgik han ved Døden.

Til hans første Arbejder hører en Istandsættelse af Saxkøbing Kirke og Opførelsen af et Arbejdshus i samme By (1864—65). Fra denne Tid er ogsaa bl. a. Hirschsprungs Tobaksfabrik i Tordenskjolds-gade (Nr. 7). I 1868—69 opførte han Strynø og Vixnæs Kirker samt flere Herregaarde. I 1870—74 ombyggede han Orebygaard

 

244

for Lensbaron Rosenørn-Lehn, og ved samme Tid vandt han i Forening med Dahlerup den første Præmie ved Konkursen om en ny Theaterbygning i København. Bygningens Opførelse blev over­dragen Dahlerup og ham og var færdig 1874; I 1875—76 byggede han Hotel Prinsen i Roskilde. Senere byggede han bl. a. Dagmar-Theatret og Hotellet (1881—82), Hotcl National, Raadhuset og Spare­kassens Bygning i Landscrona, Thing- og Arresthuset i Saxkøbing, Stiftsmuseet i Maribo, Vinderød Kirke og restaurerede Vor Frue Kirke i Svendborg. For øvrigt har han gjort Tegninger til en Mængde Landbygninger, Landsteder, Fabriker m. m. For det køben­havnske Byggeselskab opførte han nogle Bygninger i Ny Østergade.

(Priv.  Medd.     AkacL     Reitzel.     Udst. Fortegn.   Pers. Tdsk.  3. R. II. T. 13.)

 

Petersen, Peter Petersen, Stempelskærer, født den 23. Marts 1810 i Ribe, er Søn af Rebslager Hans Hendrik Petersen og Caroline Christine f, Schwartz. Efter at have været i Kunstdrejerlære i Haderslev kom han til København, hvor han arbejdede hos Kuustdrejer Schwartz et Aars Tid, for det meste sysselsat med Udskæring i Elfenben og Perlemoder. Derefter fik han Adgang til H. V. Bissens Værksteder og til Kunstakademiets Modelerskole, blev i Marts 1840 Elev af Modelskolen og vandt den 22. Marts 1841 den mindre Sølv-medaille for Modelering. Imidlertid havde han efter Bissens og Chr. Christensens Anvisning lagt sig efter at skære Caméer i Con-chylier, og nogle efter Thorvaldsens Reliefer udførte Conchylie-caméer vandt dennes Bifald, saa at han varmt understøttede Petersens af Bissen anbefalede Ansøgning om Rejseunderstøttelse. Akademiet forbigik ham dog i 1841, men da han snart efter fik en Rejse­understøttelse af den Reiersenske Fond for to Aar, afrejste han September s. A. til Rom. Her uddannede han sig under duelige italienske Camécskæreres Vejledning, medens Thorvaldsen og Bissen, som netop samtidig vare i Rom, støttede ham med Raad og Daad. I 1843 fik han, efter en ny af Thorvaldsen anbefalet Ansøgning, Akademiets Rejseunderstøttelse, der fornyedes for det følgende Aar. I 1846 vendte han tilbage ti], København, men rejste dog i januar til Juli 1847 atter til Rom for at afslutte sit Ophold i Udlandet.

Efter Hjemkomsten vandt han i 1848 den Neuhausenske Præmie for udskaarne Conchylier efter Thorvaldsens Reliefer, men for øvrigt lagde han sig nu, ifølge Thorvaldsens og Bissens indtrængende Raad, efter Medaillørkunsten, og skar i de første Aar efter den slesvigske Krig, foruden et Par Segl, Medaillen for de norske og svenske Fri-

 

245

villige, Grundlovsmedaillen, begge Medaillerne til Brødrene Ørsted o. fl. I 1852 blev han Medaille- og Møntgravør ved Mønten i Altona, hvor han ogsaa arbejdede for Hamborg, og i denne Stilling forblev han indtil December 1863. Siden den Tid levede han i København og skar flere Medailler, Aversen til Medaillen for Kunst og Videnskab og til Fortjenstmedaillen o. a. Ridder af Dauebrog blev han 1869. Han udstillede fra 1836 til sin Død den 5. Januar 1892 dels Caméer og Medailler, dels, i de senere Aar, nogle Billed­huggerarbejder. Den 11. November 1848 blev han gift med Caroline Marie Rasmine Hansen (f. 1821, d. 1850), Datter af Tobaksfabrikant Mathias Hansen (f. 1789, d. 1868) i Haderslev og Johanne Marie f. Hansen (f. 1795 i København, d. 1857), og da hun døde efter kort Tids Ægteskab, ægtede han den 5. Juni 1853 den Afdødes Søster, Karen Mathilde Hansen (f. 1825).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Uclst. Fortegn. Statskal. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 13.)

 

Petersen, Peter Thomsen (Tom) Petersen, Genre- og Landskabs­maler, er født i Thisted den 5. Marts 1861 og er Søn af Christian Tullin Petersen (f. 1836), senere Apotheker i København, og Maren Andrea f. Thomsen (f. 1834). Han gik i Skole i København og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1877 til den 23. December 1881, da han fik Afgangsbevis som Maler. Paa Decemberudstillingen s. A. havde han sit første Maleri »Gade fra Mølle ved Kullen« og en Penne­tegning; Aaret efter udstillede han første Gang ved Foraarsudstil-lingen ogsaa en Pennetegning, og har siden udstillet flittigt dels Gadepartier og Landskaber med Figurer, dels Genrebilleder. Vinteren 1883—84 tilbragte han for sine Studier i Paris, som han atter besøgte i 1887 tilligemed Holland og Belgien. Derpaa foretog han i 1890 sammen med N. Petersen Mols en Rejse gennem Tyskland ti] Italien, hvor han tilbragte Sommeren og kom hjem Aaret efter. Den 24. November 1891 ægtede h an Marie Elisabeth Lorentzen (f. 1868), Datter af Cancelliraad, Godsforvalter paa Brahetrolleborg. Lorentz Lorentzen og Elisabeth f. Kramer. Tom Petersen rejste strax derpaa til Italien med sin unge Hustru og fik, medens han var borte, en Rejseunderstøttelse i 1892 paa 1000 Kr. fra Kunst­akademiet; han kom hjem i 1892 og har siden været bosat i Dan­mark, Ved Verdensudstillingen 1889 i Paris fik han »hædrende Om­tale« for »Fra Svendborgsund« (udst. her 1887). Han er ogsaa en

 

246

øvet   Tegner   for   forskellige   illustrerede   Blade.      P.   Elsted   er   gift med hans Søster.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Petersen. Rasmus Alfred Petersen, Architekt, er født i Odense den 4. Januar 1858 og er Brodér til den foran nævnte Architekt Jens Vilh. Petersen. Efter at have taget Præliminærexamen i Odense, kom han i Tømrerlære, og blev fra Odense techniske Skole dimitteret til Kunstakademiet i København, som han gennemgik fra Oktober 1877 til den 18. Marts 1883, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han tegnede derefter hos F. Meldahl og Hans T- Holm, rejste 1884 udenlands til Tyskland og Italien, var borte omtrent et halvt Aar og bosatte sig saa i Odense, hvor han tillige tog Borgerskab som Tømrermester. Foruden en Del Privatbygninger i Odense, har han opført en Bygning for Fyns Stifts Sparekasse, nogle Landbrugs­bygninger under Grevskabet Gyldensten, for hvilket han ogsaa har restaureret et Par Kirker.

(Priv   Medd.     Akad.)

 

Petersen. Remmert eller RembertPetersen, Portrætmaler (Contrafejer) paa Christian IV's Tid, nævnes flere Gange i Vidnesbyrd fra Datiden mellem Aarene 1613 og 1642. Man ser deraf, at han var bosat Borger i København, der ejede sit eget Sted og uddannede Lærlinger i sin Kunst. Der nævnes samtidig en Remigius van Petersen, uden at det kan oplyses, om det er en Latinisering af Navnet Remmert. Denne Sidste tillægges fire Portræter af Familien Reedtz, som i 1829 var udstillede i Kunstforeningen i København, efter at de var blevne udbedrede af J. P. Møller. Rembert Petersen var gift med Cathrine Mathiasdatter (d. 1676), Datter af Apotheker Mathias Kalckhoffen (d. 1614) og dennes Hustru (d. 1620). Han døde i Juni (begr. 28/6 1649.)

(Weinw., S. 57. Do. Lex. Rigsarch. Slutcl., 1829. Sp. 529. Pers. Tdskr. I, 209.)

 

Petersen. Rudolf Siegfred Petersen, Portrætmaler, er født den u. Februar 1871 i Sundbyøster paa Amager og Søn af Grosserer, Æddikebrygger Carl Edvard Petersen (f. 1837) og Rosalie Nikoline f. Petersen (f. 1843, d. 1889}. Efter at have taget Præliminær­examen, kom han i Malerlære i København og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet. lian gennemgik dettes Skoler fra Oktober 1888 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangs-

 

247

bevis som Maler. Han havde sit første Billede paa DecembemdstU-lingen 1891 og har udstillet fra 1892 ved Foraarsudstillingerne. I 1893 havde han ved Konkursen for de Neuhausenske Præmier et Portræt af sin Fader og fik en Tillægspræmie paa 300 Kr. I 1895 udstillede han et Genrebillede »Under Prædikenen«. Han havde i 1894 og 1895 mindre Understøttelser fra den PTjelmstjenie-Rosen-croneske Stiftelse og den Raben-Levetzauske Fond. Siden 1893 har han været Lærer ved det techniske Selskabs Skole. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Petersen, Søren Henrik Petersen, Kobberstikker, født i Køben­havn den id. Januar 1788, var Søn af Sadelmager Christoffer Petersen og Cecilie f. Ebbesen, tog efter sine Forældres Ønske dansk-juridisk Examen (1805) og nedsatte sig derpaa som privat Sagfører i Fredens­borg. Her giftede han sig den 7. November 1813 med Anne Hedevig f. Petersen (f. 1792, d. 1857). Ved Siden af sin praktiske Virksom­hed lagde han sig paa egen. Haand efter at tegne, male og stikke i Kobber, og indsendte i 1815 til Akademiets Bedømmelse, dels nogle malede Studier, dels Tegninger af Træer og Planter, som han ønskede at udgive i Kobberstik. Akademiet fandt Talent i disse Prøver, men Udførelsen for dilettantmæssig til at de kunde tjene som Mønster. Det' følgende Foraar besøgte han Akademiets Fri-haandstegneskole, med Understøttelse fra Akademiets Præses, Prins Christian, og indsendte om Sommeren nye Prøver paa sin Fremgang baade som Maler og som Kobberstikker. Akademiets Raad førte ham, som det synes noget modstræbende, ind paa Kobberstikkerkunsten, og i December 1816 indsendte han det første Hefte af sine raderede Studier til Egetræer, idet han ogsaa heri valgte Land-skabsfremstilringen til sit særlige Fag. I 1818 fremsendte han et nyt Hefte Raderinger, som Akademiet ydede megen Ros. Omtrent ved samme Tid opgav han sin ret fordelagtige Stilling i Fredensborg og flyttede med sin Familie til København for udelukkende at leve som Kunstner. Ved at købe for 100 Specier af hans Arbejder lettede Kongen ham denne Overgang til en ny Levevej.

Efter flere mindre Stik, bl. a. det tredje Hefte raderede Studier, udgav han i 1820 et Stik af »Et Parti i Grib Skov«, hvori Akademiet saa hans umiskendelige Talent som Landskabskobberstikker. I 1821 besøgte han atter Akademiets Skoler og rykkede op i Gibsskolen; Aaret efter udgav han et Stik efter Hobbema (Moltkes Saml.). De Fremskridt, dette Blad viste, bevægede Akademiet til at give ham

 

248

Lejlighed til at udføre et Stik efter en i det kgl. Malerisamling værende Ruisdael, »Et Vandfald«, Paa Akademiets varme Anbefaling-lykkedes det ham endelig i 1824 at faa et Stipendium paa 800 Rdl. af Fonden ad mus publicos, som fornyedes for de to følgende Aar. Paa Rejsen opholdt han sig forskellige Steder i Tyskland, indtil han over Paris og Holland vendte hjem i Slutningen af 1827. Den 9. Juni 1828 foreviste han nu Akademiet et Stik efter Fahlcrantz, paa hvilket han blev agreeret og fik som Opgave til Medlem stykke at udføre en temmelig stor Plade efter J. Boths italienske Landskab' i den kgl. Malerisamling. Dette Blad, som han, med Underskriften Italia, indsendte som Medlemstykke i 1831, og, efter at have-gennemgaaet Pladen, anden Gang i 1832, blev den. 12. Marts s. A. forkastet af Akademiet. Ikke desto mindre viser det Kunstneren paa et forholdsvis hæderligt Standpunkt og hører ikke alene til de bedste-Blade, Petersen har udført, men. er et af de bedre Landskabsstik, den danske Kobbers tikker kunst indtil da havde at opvise. Med dette Blad synes han ogsaa at have kulmineret. Et større Blad, udgivet som Sidestykke dertil med Underskriften Schweiz, et Svejtser­landskab af Hackaert i den kgl. Malerisamling, naaede ikke det foregaaende i Kraft, og hans senere Blade viste kun hans Gravstikkes, naturlige Tilbagegang. De mange Subskriptionsværker, han i Tidernes. Løb indbød til og tildels udgav, sigtede væsentlig til at yde ham det fornødne Erhverv til sig og Familie, uden at de mægtede at vække yderligere Interesse for Kunstneren. I en Del Aar stak han Pladerne til Flora danica,

Ved Bedømmelsen af ham som Kunstner maa man ikke glemme,, at han gjorde de første Skridt i et af Kunstens, fra Technikens Side, vanskeligste Fag, i en Alder, da han skulde have været den fuld­endte Mester, medens han, da han havde naaet sit Højdepunkt, allerede var en Mand paa 45 Aar, som under hele sin Studietid tillige havde haft Byrden af at ernære en opvoxende Familie. De senere Aar af hans Liv hengik under lidet gunstige Kaar. Efter 44 Aars Ægteskab mistede han sin Hustru og nogle faa Aar efter lagde Oldingen selv sit trætte Hoved til Hvile den 14. Maj 1860. Han udstillede en Mængde Blade fra 1817 til 1859 og udgav nogle mindre Skrifter. I Krohus Fortegnelse nævnes 154 raderede Blade. (Weimv. Lex. Erslew, II, S. 559, Suppl., Il, S. 660—61, Akad. ReitzeL Udst. Fortegn. Rigsarch. Krohn, I, S. 180-83 °g 33²- Skild. 1818, Sp. 441,, 635, 3821, Sp. 1061—66, 1121—26, 1823, Sp. 452. Østs Archiv, I, Intellig.. Nr. 2, S. 5—6. Dagen 1829, Nr, 136. Berl. Tid. 1857 og 1860, Nr. 113. Skifteretten.)

 

249

Petersen.     Tom Petersen, Maler, se Peter Thomsen Petersen.

 

Petersen.     Vilhelm   Julius   Rudolf Petersen,   Maler,   se    Willy Gretor.

 

Petersen. Vilhelm Peter Carl Petersen, Landskabsmaler, født i København den 17. December 1812, er Søn af Vognfabrikant Vil­helm Petersen og dennes første Hustru, Petrine f. Bruun. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, blev 1830 Elev af Modelskolen og lagde sig efter Landskabsmaleriet. I 1848 fik han enstemmig Akademiets Rejseunderstøttelse som Landskabsmaler, men bad paa Grund af de urolige Forhold i Europa om Tilladelse til at udsætte sin Rejse, saa-ledes at han først i 1850 forlod Danmark. Over Holland, Tyskland og Tyrol rejste han til Italien, hvor han den længste Tid opholdt sig i Rom. Han havde Stipendiet i to A ar og har efter sin Hjem­komst fra denne Rejse ikke siden været udenlands. I 1833 udstil­lede han sit første Billede »Et Parti af Nøddebo«, der blev købt af Kunstforeningen; han udstillede temmelig regelmæssigt til 1860, stansede derpaa en Del Aar, men udstillede 1873—74 atter nogle Landskaber. Den 4. November 1864 ægtede han Sofie Margrethe Groth (f. 1839), Adoptivdatter af Kaptajn, Bogholder Carl Severin Groth (f. 1796, d. 1856) og Sofie Margrethe f. Bøtcher (f. 1803, d. 1867). Petersen døde den 25. Juli 1880.

(Priv. Medd.    Akarl.     Reitzel.     Udst. Fortegn.     Bcrl. Tid.   1880,   Nr.   173.!

 

Petersen, Vilhelm Valdemar Petersen, Architekt, født i Køben­havn den 5. April 1830, er Søn af den ovenfor nævnede J. D. Petersen og kom allerede i sit 13. Aar paa Akademiet (1843). I Marts 1847 blev han Elev af Dekorationsklassen, og vandt 1849 den mindre Sølvmedaille i Dekorationsfaget, gik derefter over i Bygniiigsskolerne. blev i 1851 Elev af Medailleklassen, vandt i Marts 1853 den mindre, i December s. A. den store Sølvmedaille, i 1856 Æresmedaillen i Architekturen, i 1857 den mindre og i 1860 den store Guldmedaille for »En Søbadeanstalt«. Aaret efter fik han Akademiets store Stipendium for tre Aar og gennemrejste Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Italien. Under sit Ophold i Florens deltog han i Konkursen om Udsmykningen af Domkirkens Forside, og han saavel som to italienske Bygmestre vandt den anden Præmie, medens den første Præmie ikke blev tilkendt nogen, ifølge officiel Indbydelse forblev han i Florens og deltog i den anden Konkurs, ved hvilken hans og Professor de Fabris' Udkast valgtes som de to bedste, medens dog det sidst-

 

250

nævnte blev endelig foretrukket.    Dog varede det over ti Aar, inden denne kom til at bygge Domkirkens Facade, og da han døde under Udførelsen, blev den fuldfort efter et andet ganske forskelligt Ud­kast. Vilhelm .Petersens Udkast blev Kirkens Ejendom og bevares tilligemed de øvrige Udkast i en særlig Bygning, Efter at Vilh. Petersen i 1865 var kommen hjem, blev han den 22. Januar 1866 Medlem af Kunstakademiet, var fra 1869 til 1874 Bygningsinspektør under Københavns Kommune, blev den 4. Januar 1877 Ridder af den italienske Kroiieorden, fik 1884 Titel af Pro­fessor, var fra 1882 til 1889 Kunstakademiets Delegerede ved det techniske Selskabs Skole, blev 1887 Medlem af Akademiraadet, var fra 1890 ti] April 1892 dets Dirigent, blev 1891 Ridder af Danebrog, 1892 efter Herholdts Afgang konstitueret som kgl. Bygnings­inspektør, 1894 Danebrogsmand. Den 14. August 1874 havde han .ægtet Henriette Louise Lindegaard (f. 1844), Datter af Sognepræst Vilhelm Theodor I-indegaard (f. 1796, d. 1859) til Slaglille og hans anden Hustru Dorothea Metzie (fh. gift Snitker) f. Slag (f. 1804  d. 1889).

Af hans Bygningsværker ere de vigtigste i København, Told­kammerbygningen, Søkaartarchivets og det meteorologiske Instituts fælles Bygning, Vestre Hospital, Almindeligt Hospital i Nørre-Allce samt en Mængde private Bygninger, deriblandt flere for det køben­havnske Byggeselskab i Frederiksborggadens Kvarter; for Tiden (1896) bygger han Carlsbergfbndets nye Bygning til »det kgl. Viden­skabernes Selskab« i italiensk Palads-Stil. Desuden har han bl. a. bygget Thing- og Arresthuset samt et Hospital i Roskilde, Sindssyge-hospitalet i Middelfart m. m.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. C.Nyrops Festskr. S. 219 og 220.)

 

Petersen, Zacharias Petersen, Tegner, yngre Broder til den ovenfor nævnede Joh. Dan. Petersen, født den 15. Januar 1811, lærte Skibsbyggeriet ved Holmen, blev først Undermester og den i. April 1855 endelig første Skibbygmester. Tillige besøgte han Kunstakademiets Skoler og vandt i 1832 og 1835 Pengepræmier for

 

¹ Professor V. Petersen har i en Meddelelse, som bevares i min Samling, gjort Rede for den langvarige Strid om enkelt eller treleddet Gavl, der var Skyld i, at lians Arbejde ikke blev antaget, medens lians Medbejlers godkendte Projekt (med treleddet Gavl) under Opførelsen blev forladt, saaledes at Fagaden •dog fuldførtes med enkelt Gavl.

 

251

Ornamenttegninger efter Gibs, og da han snart blev en øvet og dygtig Tegner, navnlig Perspektivtegner, blev han fra 1836 Lærer ved Kunstakademiets Ornamentskole og senere ved den første Elementarslcole og i Pcrspektivklassen; i disse Stillinger forblev han ti! 1865, da han ved Akademiets Omordning tog sin Afsked. Tillige var han Lærer ved de Massmanske Søndagsskoler og udgav for disses Direktion forskellige Haandtegninger for Haandværkere; i 1853 blev han D an eb ro gsm an d, i r86y Ridder af Danebrog. Han blev 1837 gift med Emilie Sofie Thorsen (f. 1818, d, 1876), Datter af Købmand Johan Ditlef Thorsen og Johanne f. Bruhn og døde den 20. Oktober 1870. To Sønner af ham, Edv. Fred. og T.udv. Ad. Petersen ere ovenfor nævnede som Kunstnere.

(Priv. Medd. Marinekal. Erslevv. Suppl., II, S. 661. Slatskal. Geneal Just. Akad. Reitzei. Udst. Fortegn,)

 

Petersen.^l Nævnes af Weinwich uden Fornavn. Han var født i forrige Aarhundrede i Gudbrands dal en af Bønderfolk, og kom, da han havde Anlæg for Portrætmalenet, til København for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvor Juel tog sig af ham. Denne raadede ham til at rejse udenlands, for at faldende sin Uddannelse, men han foretrak at rejse hjem og nedsætte sig i Skeen som Portrætmaler. Han hed Frederik Petteren Kastcrud (f. 1760 d. ²-/_s 1825).

(Weinw.,  S. 298.    Do. Lex.    Senere Medd. fra Geneal. Inst.)

 

Petersen. Viggo Theodor Dorph-Petersen, Architekt. er født den 9. Februar 1851 paa Barfredshøj ved Roskilde og er Søn af Godsejer Carl Frederik August Petersen (f, 1813, d. 1886) og Charlotte Margrethe f. Dorph (f. 1814, d. 1895). Efter at have været i Tømrerlære og gennemgaaet det techniske Institut, besøgte han Kunstakademiet fra Oktober 1870 til den 30. Juni 1879, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Samtidig havde han arbejdet under flere af de større Architekter, f. Ex. ved det kgl. Theater, Blegdamshospitalet m. m. Allerede om Foraaret 1880 rejste han til Frankrig, hvor han fik Engagement ved et stort Byggeforetagende i Sydfrankrig og i 1882 bosatte sig i Perpignan, hvor han lever og virker som udøvende Architekt. Bl. a. har han for de større Vin-gaardsejere i Omegnen bygget Herresæder (chateaux) saaledes Slottene Clairfont og Esparrou, det sidste meget prægtigt og smukt beliggende

 

¹ To   andre   af Weinwich nævnte  Kunstnere   af   Navnet Petersen    eller Palers har der li eller  ikke kunnet  findes  noget nærmere  om.     (Weinw..  S.   198  og 214.)

 

252

ved Middelhavet. Dorph-Petersen ægtede den n. November 1881 Anne Marie David, Datter af Fabrikant Jean Auguste David (d. 1891), Leverandør til den franske Hær.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Petersen. Hans Carl Christian Lamberg-Peter sen, Dekorations-billedhugger, er født den 12. Juli 1866 i København og er Søn af Cigarfabrikant Theodor Julius Petersen (f. 1842) og Thora Emilie f. Lamberg (f. 1838). Efter sin Konfirmation kom han i Lære som Stukkatør og besøgte det techniske Selskabs Skole. Dinritteret der­fra gennemgik han Kunstakademiets Dekorationsskole fra Oktober 1884 ti] den 28. Maj 1.890, da han fik Afgangsbevis som Modelerer i Dekorationsfaget, Under sin Studietid fik han flere Gange Flids­præmier. I 1891 vandt han den mindre Guldmedaille og, efter at have prøvet flere Gange, i 1895 den store Guldmedaille for »Model til en Prædikestol«, og fik derpaa Akademiets store Rejsestipendium (2500 Kr.) i to Aar. Forinden havde han i 1893 foretaget en Rejse til Tyskland, Østerrig og Italien for Theof. Hansens Legat (.1:750 Kr.). Han har udført en stor Del plastisk Dekorationsarbejde til Frederiks­borg Slot og andre Bygninger, saaledes det nye Glyptothek. Den 20. Maj 1893 holdt han Bryllup med Francisca Nielsine Kropp (f. 1866), Datter af Snedkermester Julius Rasmussen Kropp (f. 1826) og Anna Christine f. Nordstrom (f. 1830).

(Priv. Mecld.    Akacl.    Udsf. Fortegn.)

 

Petersen-Mols.     Niels Petersen-Mols,  Maler,  se N,  P. Mols.

 

Petzholdt. Ernst Christian Frederik (Frits) Petzholdt, Land­skabsmaler, født i København den i. Januar 1805, var Søn af For­valter, senere Grosserer Johan Jakob Petzholdt eller Petzoldt¹ (f, 1766,. d. 1836) og mulig af samme Slægt som den nedenfor nævnede, ældre Billedhugger J. C. Petzold, uagtet Slægtskabsforholdet hidtil

 

¹ Kunstnerens Bedsteforældre var Silkevæver Christian Petzoldt og Marie Elies. Familien skrev fra først af sit Navn uden h. Foruden Billedhuggerens og denne Familie var der ved samme Tid to andre Familier Petzold, rier alle tre hørte til Pelri Menighed, nemlig en Silkevæver Johan Henrik Petzold, gift med Eva Sybille, og en Gibser eller Murer Mathias Petzold, gift med Gertrud Petersdatter. Da ikke alene de samme Familienavne, men særlig Navnet Johann Christoph to Gange gaar igen i disse Familier, er der Grund til at tro, at de høre sammen indbyrdes og ere i Slægt med den nedennævnte Kunstner, Johann Christoph Petzold.

 

253

ikke   har  kunnet   oplyses.      Hans  Moder,   der  var  Faderens   anden Hustru, hed Josefine Marie Fontaine (f.   1769, d.  1812). Efter at Petzholdt var udgaaet af Efterslægtselskabets Skole, kom han i Lære hos Malermester Baruel og kunde først efter endt Læretid for Alvor tage fat paa sine Studier ved Akademiet og i Eckersbergs Malerstue. Han var over 20 Aar, da han den 5. April 1825 begyndte »sine Øvelser« hos Eckersberg. I Juli s. A, blev han Elev af Modelskolen, i 1827 vandt han den mindre, i 1828 den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. Det var dog ikke hans Agt at blive Figurmaler, og det »Portræt af en gammel Sømand«, en Matros fra Bombebøssen, som han udstillede 1828, var det eneste Figurbillede, Offentligheden saa fra hans Haand. Hans Hu stod til Landskabsmaleriet, og i 1828—29 udstillede han •en Del Landskaber og Landskabsstudier fra Nordsjælland. Deraf blev »En Mose ved Høsterkøb« købt til den kgl. Malerisamling.

Da hans Fader havde en betydelig Formue, foretog han allerede i 1829 en Udflugt til Nordtyskland, navnlig Harzbjærgene, hvorfra han i 1830 udstillede et Par Billeder. Efter nogen Tids Ophold i Hjemmet, dog uden at udstille, drog han atter udenlands, denne Gang en større Rejse med Italien til Maal. Han naaede Rom den 16. November 1830, gennemrejste den italienske Halvø og besøgte Sicilien allerede i Sommeren 1831. Om Efteraaret var han i Rom og arbejdede paa »Et Parti af Capri«, som, efter et Brev fra Sonne til Akademiet, »lovede meget«; tillige skulde han have medbragt »fortrinlige Studier« fra sin sicilianske Rejse. Det synes, som om han paa denne Rejse tilegnede sig den lyse Farve og den Finhed i Tonen, som blev et af hans Pensels Hovedfortrin. Hans Kunstfæller i Rom udtalte jævnlig, i Breve til Hjemmet, Ros over de Billeder, han efterhaanden fik færdige, og Tillid til hans Talents Udvikling. I 1833 solgte han et større Billede, »Hadrians Villa ved Tivoli« til den kgl. Malerisamling; mulig det er det, som omtales i et Brev fra Chr. Christensen til H. E. Freund (af 17, Maj 1833), naar det hedder: »Ligeledes har Petzholdt haft et stort Maleri udstillet (i Rom), "som røber umaadelige Fremskridt og har gjort megen Lykke«, Men først i 1835 udstillede han igen i København et fra Rom hjemsendt Billede »Udsigt fra Villa Pamfili«. I Vinteren 1835—3^ vendte han. tilbage til Danmark paa Grund af, at hans Fader laa for Døden, og i Foraaret 1836 udstillede han atter to italienske Billeder, hvoraf det ene, »Parti fra den sicilianske Kyst«, ligeledes senere er blevet den kgl. Maleri samlings Ejendom.

 

254

Vistnok snart efter Faderens Død i Foraaret 1836 rejste Petzholdt atter udenlands over München til Italien og Grækenland. Et temmelig stort Billede af ham, »Parti af de pontinske Sumpe«, -ein streng und herrlich durchgebildetes Werk«., blev i 1883 udstillet i München og købt Aaret efter af Kimstforeningen der. Men Kunst­nerens Livsvej var allerede den Gang afsluttet. Den i. August 1838 døde han, som det synes ganske pludseligt, i den græske Stad Patras, og først den 31, Oktober uaaede Budskabet om hans Død til Køben­havn. ¹ Det var kun sex A ar siden, at Syden havde røvet Danmark en anden af den Eckersbergske Skoles talentfulde Elever, V. Bendx. Først den 10. September 1830 meldte hans Svogre i Skifteretten, at de overtog den Afdødes Bo uden Rettens Mellemkomst, og i 1840 udstillede de to af hans efterladte Malerier, »Parti i de pon­tinske Sumpe, med en Flok Bøflers og »Parti i Sabinerbjærgene, en Flok Geder ved en Kilde«. Det førstnævnte Billede, der havde vakt saa megen Opmærksomhed i Miinchen, tildrog sig ogsaa her saavel Kunstnernes som det kimstelskcnde Publikums Blik, og ved Akademiets Forhandling om Udstilliugsmedaillen nævnedes ved Siden. af Billeder af Const. Hansen og Marstrand ogsaa dette Billede, idet J. P. Møller i et skriftligt Votum erklærede det værdigst til Medaillen, »hvis en saadan kan gives en Afdød«. Udstillmgsmedaillen blev ikke uddelt det Aar. Petzholdts Lig hviler i det fjærne Syden, men paa Familiens Gravsted paa Assistenskirkegaard ved Køben­havn rejstes en Sten til hans Minde, udført efter Tegning af M. G. Bindesbøll.

(Priv. Medd. Petri Kirkebog. Erslew, Suppl., I, S. 927 [Jacobsen]. Akad. Keitzel. Udst. Fortegn. Eckersbergs Optegn. H. E. Freuncls Papirer. Breve til J. L. Lund I St. Icgl. Bibi. Skifteretten.)

 

Petzold. Johan Christoph eller Christoffer Petzold, Billedhugger, født i Dresden(r), havde lært Billedhuggerkunsten hos Balthasar Permoser i Dresden og senere fuldendt sine Studier hos Andreas Schliiter i Berlin og Donner i Wien. Under disse Læreres Vejled­ning havde han studeret meget efter Antiken, uagtet han aldrig havde været i Italien. Fra Wien blev han kaldet til Berlin, for bl. a. at udføre et Par Karyatider til Lystslottet Sanssouci i Potsdam,

 

¹ Hans   samtidige Kunstfæller  var forvissede om,   at   denne   talentfulde   og   i pekuniær Henseende saa gunstig stillede Kunstner døde før sin egen Haand,

 

255

og han har uden Tvivl haft et ret godt Navn som Billedhugger, da han i 1738 indkaldtes til Danmark for at arbejde ved Christiansborg Slot. Til Slottets midterste Port udførte han to Billedstøtter i overnaturlig Størrelse, til Hirschholm Slot to Fontainer, samt flere Arbejder i Stuk. Hans bekendteste Værker var de to Billedstøtter i Sandsten, Merkur og Neptun, til Børsrampen i København, hvoraf den bedste, Merkur, endnu er til. Neptun styrtede i December 1862 ned fra sin Plads og søndersloges; den blev i 1876 afløst af en ny Billed­støtte, udført af Rosenfalk efter Levningerne af den gamle. Uagtet hans Samtid roste ham for ”facilité et correction”, hæve disse Værker sig ikke over jævnt godt Dekorationsarbejde, og han synes heller ikke at have fyldestgjort de Forventninger, man nærede lil ham.

Ved sit Komme til København blev han Professor ved det af Christian VI oprettede ældre Kunstakademi, to Aar efter giftede han sig, i December 1740, med Margrethe Elisabeth Bencke og havde med hende, som det synes, kun Datteren Anna Marie Petzold. At han i Kirkebøgerne baade kaldes Billedhugger og Tapetmager, tyder paa, at han tillige har været brugt som Dekoratør. Han gik over som Professor til det nye Akademi (1754), og udførte som Medlemsstykke, »Herkules, som baglænds kaster sig paa Baalet«, en fritstaaende Billedstøtte, der maa have frembudt særlige Vanskeligheder. Den er ikke niere til, men da den var udstillet ved Salonen i 1778, rostes den for sen smuk Stil og en mandig og dristig Komposition«. Han følte sig ikke ve] ved det nye Akademi, Tre Aar efter dets. Oprettelse underskrev han for sidste Gang sit Navn i dets Protokol (28. Marts 1757). To Maaneder senere tilførtes Protokollen: »I øvrigt har man erfaret af fremmede, at Hr. Professor Petzold var bortrejst, og som intet videre forefaldt, endigede sig Forsamlingen«. Han opholdt sig nogle Aar i Altona, men synes ikke at være død der. Sin Lønning af Kongens Kasse fik han udbetalt i Altona indtil den 31, Marts 1762, da han sidste Gang kvitterede derfra, i 1763 hedder det i Akademiet, at »da Direktøren havde hørt, at Professor Petzold skulde være død,« maatte man vælge en anden Professor; men Efterretningen fremførtes med saa liden Vished, at Præses, Grev Moltke, foreslog at vente med Valget, til man var ganske forvisset om Kunstnerens Død. Der indløb imidlertid ikke nogen senere Efterretning. I Statskalenderen staar han opført som «.Hofbildhauer”. fra 1755 til 1768, medens han kun staar blandt Akademiets Pro­fessorer til 1765. Weidenhaupt nævnes som hans Lærling. Et

 

256

Mindesmærke af ham over Eigtved paa Petri Kirkegaard blev sønder-slaaet af en Bombe i  1807.

(Weinw., S. 136 og 150. Do. Lex. Hennings, S. 46, 78—79 og 112, oversat i Buschings Kunsthistorie, S. 275 og 366—67. Rigsarch, F. J. Meter, Fredensb., 139 og 189. Garnisons, Petri og tysk Frederiks Kirkeb. Skild. 1804, Sp. 704, 1829, Sp. 1220—21. Thiele Kunstakad., S. 39, 44—45, 85, SS, no. Akad. Lorck, Fortg. Nachr., I, S. 284. Statskat. 1755—68.)

 

Pflueg. Christian Carl Pflueg, Architekt, var født den 19. Juli 1758 paa Uggerslevgaard i Fyn, som hans Fader den Gang havde i Forpagtning. Han var Søn af Infanteri-Major Bendix Ludvig Pflueg (f. 1693, d. 1770) og Hedvig f. Munch. Efter at have faaet Uddannelse, især i mathematisk Retning, kom han ind i Militæretaten som »Værkbase«, et Begyndelsestrin til at blive Ingeniørofficer, blev 1754 Sekondløjtnant, deltog 1759—61 i Syvaarskrigen, blev 1760 Premierløjtnant, 1761 karakteriseret Kaptajn af Infanteriet, afgik 1765 fra Ingeniørkorpset og blev 1768 karakteriseret Major. Han var 1765 bleven Direktør for Christians Plejehus ¹_t der skulde flyttes fra Christianshavn til St. Kongensgade, og opførte der (1765—69} den Bygning, som fra 1775 til 1880 kom til at huse »det kgl. Opfostringshus«. Desuden ledede han samtidig Opførelsen af Sølv­gadens Kaserne, efter de Tegninger, som N. H. Jardin havde udført, medens han før den Tid navnlig havde ledet forskellige Fæstnings-bygningsarbejder. Han gik 1784 af som Direktør ved Plejehuset, flyttede i 1788 til Lyngby, derfra til Birkerød, og endelig til en Svigersøn, hos hvem han døde den 16. Maj 1809. Han blev den 21. Maj 1764 gift med sit Søskendebarn, Hedvig Rebekka Rasch (f. 1745?, d. 1786), Datter af Justitsraad Johan Gaspar Rasch (d. 1770) til Rønninge Søgaard og dennes anden Hustru, Mette Sofie f. Munch (d. 1787). Hansyngste Datter blev gift med J. G. Preisler (s. d.).

(Mil. Tdsk., 21. Aarg. S. 291 og 395. V. E. Tychsen, Fort. Etat og Ing.-Korpset, Personalhist. Overs., 1893, Nr. 285. C. Pflueg, Underr. om Christians Plejehus, 1773. Rigsarch. Provinsarch. i Odense. Worm, III, 602. Geneal. Inst.)

 

Philipsen. Theodor Esbern Philipsen, Dyrmaler, er født den i o. Juni 1840 i København og er Søn af Grosserer Frederik Philip Vilhelm Philipsen (f. 1807, d. 1876) og Else Marie Juliane f. Ipsen (f. 1819), vilde efter endt Skolegang være Landmand og var flere Aar paa Landet, inden han bestemte sig for at blive Dyrmaler. Han begyndte i Oktober 1862 at besøge Kunstakademiet, hvor han fik

 

¹ En Stiftelse for gamle Soldater, Soldater-Enker og Børn.

 

257

Adgang til i. Frihaandstegneskole, medens han samtidig malede en kort Tid hos C. Bøgh. I 1863—1864 maatte han afbryde sine Studier for at aftjene sin Værnepligt. Han deltog i Krigen og blev Løjtnant i Reserven. Den 23. December 1869 fik han Afgangsbevis som Maler fra Akademiet, og fra 1865 har han udstillet som Dyr­maler. I 1871 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med »Hjemvenden fra Marked«, men Præmien tilfaldt Haslund for samme Æmne, derimod vandt han denne Præmie i 1873 for »Heste, som rides til Svømning«. Derpaa foretog han i 1875—76 ^en større Udenlandsrejse, var to Aar i Paris, og om Efteraaret 1877 rejste han til Svejts og Italien. Med Undtagelse af »En Drift Oxer i den romerske Campagne« (1879) udstillede han ellers intet fra Italien, før efter senere Rejser. Allerede i 1881 opdagede han, om man saa tør sige, Saltholm som sit kunstneriske Operationsfelt, om end hans Æmner endnu i nogle Aar ere tagne andensteds fra, bl. a. ogsaa fra Udlandet. Foruden andre Rejser var han i 1887 paany udenlands for det Ancherske Legat, og først fra 1889 tager han fast Bolig paa Kastrup. I 1890 fik han Akademiets Aarsrnedaille første Gang for »En Vej i Dyrehaven, Efteraar«, der blev købt til den kgl. Malerisamling (udst. 1894 i Antwerpen). Fra 1891 slutter han sig til den fri Udstilling, hvor han udstiller en stor Mængde Billeder. Blandt disse kan fremhæves det 1894 udstillede »Alleen ved Vognserup«, der, i Modsætning til Skovgaards frodige Sommerstem­ning, viser Alleen en sildig Efteraarsdag med vejrpiskede Træer i den kølige fugtige Luft. Et Øjeblik synes han, paavirket af den hele urolige Bevægelse i Kunsten i disse Aar, ligesom at svigte sit Talents rette Grundvold, men, maaske under sine Studier i Dyreplastik, hvorpaa han allerede fra 1887 af og til har udstillet Prøver, gen­finder han sig selv, og møder med sin gamle Sikkerhed i Udførelsen, om end betydelig forandret i Farvebehandiingen, der bliver lysere .og solrigere, men rigtignok i Overgangstiden noget porcelænsagtig. Han har ogsaa i de senere Aar udstillet Keramik med Dyrefrem­stillinger. Philipsen er ugift.

(Priv. Medd.    Leng., Fam. Praem.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Piil. Christian Actonius Theodorus Piil, Kobberstikker, født den 20. Januar 1804 paa Løjtved ved Svendborg, var Søn af Forpagter Rudolf Frederik Piil ff. 1773, d. 1826) og Else Birgitte Nyholm (f. 1782, d. 1818) lærte Guldsmedhaandærket og nedsatte sig i Aarhus. Da

 

N. K. L.    II. November  1896.                                         I?

 

258

han nogen Tid efter fik en Tommelfinger knust i et Valseværk, saa at han ikke mere kunde arbejde som Guldsmed, lagde han sig efter den af Schøler (s. d.) opfundne nye Kobberstikmaner, Stylografi, og begyndte samtidig at granske paa et Middel til at frembringe en Tegning med ophøjede Linier i en Metalplade (Zink), saaledes at der kunde tages Aftryk af den i Bogtrykkerpressen ligesom af Træ­snit. Efter flere Forsøg lykkedes det ham virkelig at opfinde en saadan Fremgangsmaade, Kemitypi, hvorom han i November 1842 tilsendte Industriforeningen i København en Beretning. I Marts 1843 foreviste han Kunstakademiet nogle Prøver paa sin Opfindelse; han fik en Understøttelse af Kongen og flyttede nu til København, hvor han i Vinteren 1843—44 besøgte Kunstakademiet, ventelig for at uddanne sig til selv at arbejde i sin nye Opfindelse, og ved Industri­udstillingen i 1844 udstillede han nogle Prøvearbejder, ligesom man ogsaa paa Kunstudstillingen i 1845 saa et Danmarks Kort, han havde tegnet og udført, samt en Radering af Kyhn, som han havde kemityperet. Fra 1846 til 1856 levede han i Udlandet for at gøre sin Opfindelse frugtbar og give den Udbredelse, hvilket til en vis Grad lykkedes. I Udlandet lagde han sig efter Daguerreotypi og Fotografi og levede efter sin Tilbagekomst til Danmark som Fotograf og Kemitypist i København. Her udgav han i 1861 med Under­støttelse af den Reiersenske Fond en fotografisk Haandbog (1864 under Titel »Vejledning for Fotografer«). Den 12. Juni 1832 ægtede han Jensine Zarette Lindbom (f. 1807, d. 1853). I 1858 udstillede han i Forening med sin Søn, Christian Frederik Piil (født i Aarhus ²⁷/₁ 1837), der ligeledes var Kemitypist, en Prøve paa en ny Opfindelse, »Frederiksborg Slot«, udført i Hyalografi. I 1861 fik han Fortjenst-medaillen i Guld. Han levede i sin Alderdom hos sin nysnævnte Søn, der var Fotograf i Christiansstad i Sverige, og døde der den 2. Oktober 1884.

(Akad. Reitzel. Udst. fortegn. Priv. Medd. Geneal. Inst. Skand, Bog­trykker Tidende, Novbr. 1875, Sp. 167—71.)

 

Pilloe eller Pilloi, Architekt, (?) Fader og Farfader til den Danser og den Skuespiller,' som virkede ved det kgl. Theater og bl. a. kendes af Overskous Theatrets Historie, gør Weinwich til Bygmester og tillægger ham Opførelsen af Nørreport, der paa sin Forside bar Aarstallet 1671. Kilden til denne Opgivelse har hidtil ikke kunnet findes.

(Weinw. Lex.)

 

259

Pilo. Carl Gustav Pilo, Portrætmaler, Søn af en svensk Portræt-maler Olof Pilo (Pijlou) og Beate f. Sahlstedt, blev født paa Goksåters Gaard i Runtuna Sogn i Sodermanland den i g. Marts 1712 (6. Marts 1713). Faderen ønskede ikke, at han skulde være Maler, men da Sønnens Lyst ene gik i denne Retning, fik han Lov at uddanne sig under sin Faders Vejledning og kom derpaa i Malerlære hos en Maler Crisman i Stockholm (1723?). Uagtet han fik Adgang til det nyoprettede Kunstakademi i Stockholm, kunde han dog ikke blive løst af Lavstvangen der, hvorfor han forlod Hovedstaden og rejste til Wien (1734); der blev han et Par Aar, tog saa tilbage til Sverig, hvor han snart vandt et godt Navn i Skaane (1737) som Portræt­maler. Faa Aar efter ønskede han at finde en større Skueplads for sin Virksomhed, og med Anbefaling fra sin tilkommende Kone, der var Selskabsdame paa en Herregaard i Skaane, til hendes Svoger, Mag. C. G. Almer (Kunstnerens Fader) i København, rejste han did (1741) og blev samme Aar Tegnelærer for Landkadetterne. I Køben­havn fik han dog ogsaa Lejlighed til at male Portræter, og da Kron­prinsesse Louises Portræt gjorde Lykke, blev han 1745 udnævnt til Hofskildrer med 500 Rdl. d. C. om Aaret. Imidlertid var han, uvist naar, bleven gift med Eva Maria Malmgrén, fra hvem han i 1747 blev skilt, da hun havde gjort sig skyldig i Bigami. I 1748 blev han Professor ved det ældre Kunstakademi, og Aaret efter rejste han til Skaane og ægtede der sin Ungdoms Beskytterinde, Charlotte Amalie Dorothea Desmarez (eller de Mare), født i København af franske Forældre.

Pilo gik over til det nye Akademi paa Charlottenborg (1754) og var endog den, der holdt Festtalen ved Akademiets højtidelige Indvielse. Som Medlemstykker til det nye Akademi havde han lovet at male Salys og le Clercs Portræter, og da han senere blev mindet om at indsende disse Portræter, tilbød han tillige at male sit eget. Endelig i 1767 modtog Akademiet ogsaa fra Pilos Haand sin Præses', Grev Moltkes, Portræt. Det var overhovedet som Portrætmaler, Kunstneren især sysselsattes og vandt sit den Gang store Navn. Samtiden vidner, at han malede med en overordentlig Lethed, men de dybere seende havde ogsaa Blik for, at hans Billeder, trods den for Øjet saa smigrende Udførelse og den glimrende Farve, fattedes Omhu, og hans Farve havde sædvanlig en grønagtig Hovedtone, som skadede dens Sandhed. Til hans bedste Portræter, eller »historiske Billeder«, som de undertiden kaldes, regnes »Frederik V til Hest« (Frederiksberg Slot), endvidere et Brystbillede af Caroline Mathilde,

 

260

som en Landsmand af ham fandt »hjertligen vackert«, samt de Por­træter, der findes i Kunstakademiets Samling. Ved Siden af Portræter malede han mindre Genrebilleder i Teniers' Smag.

Da Saly i Juli 1771 tog sin Afsked fra Akademiet, blev Pilo den 17. Juli udnævnt til Akademiets Direktør. Ikke længe efter gav Struensees Fald Statsmagten i andre Hænder, og det synes, som om Personer, hvem Had eller Misundelse gjorde ilde stemte mod Pilo, nu fik Indflydelse til hans Skade. Dog lykkedes det harn endnu at vinde en Sejr til Akademiets Gavn, idet han hindrede, at Charlotten-borg blev Akademiet frataget for at bruges til Komniandantbolig i København. Kort efter indstiftede den svenske Konge, Gustav III, Vasaordenen, og blandt de første Riddere, han udnævnte, var ogsaa Pilo. Paa Kunstnerens Ansøgning tillod Christian VII ham uden Indvending at modtage Ordenen, og Guldberg ønskede ham endog i en Skrivelse af 14. Juli 1772 til Lykke »med det nye Tegn paa Nationers Erkendelse af Deres Fortjenester«. Men enten har man senere fundet, at her var en Lejlighed til mulig at blive Pilo kvit, eller ogsaa har denne selv fremkaldt Katastrofen ved at gribe for hidsigt til. I September afkrævede man ham Oplysning om den Ed, han havde aflagt ved Ordenens Modtagelse, og faa Dage efter fik han Paabud om at rejse til Gottorp for at male Prinsesse Louise og Prins Carl med deres Børn i fuld Legemsstørrelse. Pilo saa, som det synes ikke ganske med Rette, en Slags Forvisning deri, og svarede med at forlange sin Afsked af Kongen af Danmarks Tjeneste. Skønt Guldberg samme Dag skrev ham et velvilligt Brev til og forsikrede ham om, at han »kunde have rejst til Slesvig og i Rolig­hed kommet tilbage, thi vort allernaadigste Herskab havde vist de naadigste Tanker for ham«, blev det dog ved den fattede Beslut­ning, som Kongen tog ham temmelig ilde op, uagtet han tilstod ham en Aarpenge paa 300 Rdl. d. C.

Afskedigelsen synes saa meget mere at skyldes et overilet Skridt fra Pilos Side, som denne Aaret efter gennem Udenrigsministeriet underhaanden ansøgte om at vende tilbage og faa sin gamle Plads. Der tilføjes undskyldende, at Pilo »aldrig havde søgt om, eller tænkt paa at faa den Orden, som blev, om ikke Skyld i, saa dog Paaskud til hans Ulykke«. Han forlod altsaa København og rejste til Ny-køping i Sverige, hvor han levede nogle Aar; i 1773 blev han Medlem af det svenske Kunstakademi, i 1774 fik han tillige en Pension af den svenske Regering, og da den svenske Konge i 1777 paa en Rejse fik Lejlighed til at se Kunstneren og nogle af hans

 

261

Arbejder, kaldte han ham til Stockholm, hvor han den 10. December 1778 blev valgt til Direktør for Kunstakademiet. I denne Stilling virkede han endnu i over tretten Aar til sin Død, den 2. Marts 1792. Hans vigtigste Arbejde fra disse hans Alderdoms Aar er det ufuldendt store Billede af Gustav III's Kroning paa Drottningsholm Slot, men Oldingens aftagende Kræfter spores deri.

(Weinw., S. 150—51. Do. Lex. Sandvig, S. 91 og 103. Biisching Nachr., I, S. 250—51. Hennings, 8.80—82. Akad. Skild. 1829, Sp 715—18, 721—30 efter en i det svenske Kunstakad. holdt Mindetale, 737—39 efter Hennings, Weinw. o. fl. Rigsarch. Thiele, Kstakad., S. 49—51, 83, 86, 124—25, 158, 163, 166—68. Schak-Rathlous Archiv, Medd. ved Prof. E. Holm. Burman-Becker, Tapeter, S, 48. Dske. Saml., II, S. 381. Hofberg, Sv. biogr. Lex. II, 130. Estlander, De bild. Knust. Hist,. S. 427 og 452. F. J. Meier, Fredensb., S. 189—91. Strunk.)

 

Pingel. Gustav Frederik Claudius Pingel, Billedhugger, var født i København den 6. Oktober 1849 og var Søn af Advokat og Notar, senere Udgiver og Redaktør af »Dybbølposten« i Sønder­borg Jakob Claudius Pingel (f. ¹¹/-₂ 1824 i Rønne), nu Klasselotterikollektør i København, og dennes første Hustru, Clara Rosalia f. Petersen ff. 1826, d. 1853). Han uddannede sig til Ciselør og Gravør hos Sølv varefabrikant C. Christesen og blev Guldsmedsvend. Han besøgte tillige Akademiets Skoler fra Oktober 1869 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Pingel kon­kurrerede tre Gange (1876—78) til den mindre Guldmedaille, hver Gang med en Billedstøtte i Gibs efter den givne Opgave, men vandt ikke Medaillen. Han udstillede ved Forårsudstillingerne 1872—78 i alt fire Buster, hvoraf den sidst udstillede, Kapelmusikus A. Svendsen, gjorde sig bemærket ved en for den Tid usædvanlig flot Udførelse, Han havde samtidig haft ret rigeligt Erhverv som Ciselør for Guld­smed Hertz og Juveler Michelsen, men bestemte sig dog for at tage til Newcastle, hvor han blev Lærer ved en Kunstskole og ernærede sig for øvrigt ved Ciselørarbejdc. Han udførte ogsaa nogle Buster. 'Senere tog han til London og modelerede der en Statue »Ydun«. I 1889 rejste han til Paris til Verdensudstillingen, men blev under Opholdet der sindssyg og kom paa et Sindssygehospital i Caen, hvor Sygdommen tog saaledes Overhaand, at den medførte Døden den 12. April 1891. Han blev jordet der to Dage senere efter reformert Ritus.

(Friv. Medd.    Akad.    Reilzel.    Udst. Fortegn.)

 

262

Platen. Vilhelm Frederik von Platen, Architekt, født mellem 1660 og 1670, var Søn af Gehejmeraad, Generalkrigskommissær Claus Ernst von Piaten (f. 1612, d. 1669) og Anna Ehrentraut f. von Klitzing (f. 1628, d. 1694). Han blev efterhaanden Gehejme­raad, Generalbygmester og Overhofmarechal. Det synes næsten, som om han har beklædt det sidstnævnte Embede fra Lambert van Hawens Død (1695), og har taget sin'Afsked derfra, da han blev Overhofmarechal. Embedet er da vistnok gaaet over til J. C. Ernst (s. d.); Tiden tør maaske sættes til 1708—10. I 1708 blev Piaten Storkors af Danebrog. Han lader til at have været ugift og døde den 27. April 1732 som Amtmand i Sønderborg. Man tror, at han i sin Embedstid har forestaaet Opførelsen af Operahuset (med Pelli som Entreprenør), Staldmestergaarden bagved Christiansborg Slot og Frederiksberg Slot, for nogle af de senere tilbyggede Dele.

(Weinw,, S. 124. Do. Lex. Benzonske Stamtavle i Rigsarcb. Thura, Hal'n. hod., S. 195. F. R. Friis, Saml., S 83. F. J. Meier, Frdberg, S. 34.)

 

Plesner. Ulrik Adolf Plesner, Architekt, er Søn af Sognepræst Johan Frederik Plesner ff. 1815) og Lucie Marie f. Hastrup ff. 1826, d. 1868), er født den 17. Maj 1861 i Vedersø Præstegaard ved Ringkøbing, tog 1878 Præliminærexamen fra Mantzius^’ Skole i Birkerød, kom derefter i Murerlære i København, gennemgik det techniske Selskabs Skole, hvorfra han fik Afgang som Husbygnings-Examinand, besøgte derpaa Kunstakademiets Skoler fra Maj 1880 og fik den 28. Januar 1893 Afgangsbevis som Architekt. Under sin Studietid havde han faaet en af de større Flidspræmier. Han tegnede hos Hans J. Holm og deltog under dennes Ledelse i de for Akademiet foretagne Opmaalinger. Selvstændig har han kun bygget nogle Privat­bygninger, deriblandt Brøndums H6tel i Skagen (1892). Han arbejder for Tiden hos Stadsingeniøren.

(Priv. Medd.    Erslew, Suppl. II, 679.    Elvius.    Akad.    Udst, Fortegn.)

 

Plum. Povl August Plum, Genremaler, født i København den 13. Maj 1815, var Søn af Lysestøber, Kaptajn, senere Toldbetjent Hans Jakob Plum (f. 1783, d. 1835) og Petra Magdalene f. Halse {f. 1786, d. 1864). For at uddanne sig til Kunstner begyndte han i 1831 at besøge Kunstakademiet, hvor han 1834 blev Elev af Modelskolen; men først tre Aar efter vandt han den mindre Sølv-medaille. Imidlertid havde han i 1834 udstillet sit første Billede, »En Dreng, som sælger Cigarer«, og havde Aaret efter det Held, at Prins Christian Frederik blev opmærksom paa ham og købte »En

 

263

gammel Kone, som læser i Biblen«. Ogsaa senere udstillede Billeder var han heldig nok til at sælge; men ikke desto mindre fandt han den akademiske Løbebane for langsom, saa meget mere som han udelukkende ønskede at hellige sig Genremaleriet. Han forlod der­for Akademiet, men udstillede endnu i 1839 »Et sjællandsk Heste­marked«, som blev købt til den kgl. Malerisamling. I Aarene 1839—43 udstillede han ikke, og han synes, trods den Opmuntring, han havde mødt, i disse Aar at have foretaget den noget overilede Udflugt til Nordamerika, som hans Biograf henlægger til et tidligere Tidspunkt. Et Billede, han udstillede i 1844, »Afsked fra Mesteren«, blev ligeledes købt til den kgl. Malerisamling.

Aaret efter kom han, ifølge Kongens Ønske, til at deltage i Korvetten Galatheas Jordomsejling. Denne Rejse bar ikke alene sin Frugt i en fyldt Tegnemappe, af hvis Indhold en lille Del blev gen­givet i Billes Beretning om Rejsen, men tik stor Indflyldelse paa hans personlige og kunstneriske Udvikling. Til sine senere Billeder hentede han ikke sjælden Æmner fra de Egne, han den Gang havde set. Snart efter Hjemkomsten (1847) fik han Akademiets Rejse­understøttelse for to Aar (1850—51) og tilbragte nogle Aar dels i Dusseldorf, dels i Paris og Bryssel. Ved Tilbagekomsten fra denne Rejse (1853) var han saa udpræget udenlandsk i sit hele maleriske Snit, medens netop den Gang en særegen national Retning paa det stærkeste gjorde sig gældende i Danmark, at hans Billeder kun vandt Yndest hos en snævrere Kreds, der kunde nyde hans virke­lige Lune og hans Sans for en kraftig, om end noget konventionel og tillært Kolorit, uden at stødes ved den endnu temmelig svage Tegning. Han var imidlertid for oprigtig en Kunstner til ikke at paavirkes af det gode, ogsaa ved en fra hans egen forskellig Kunst­retning, og uagtet han ikke malede meget, var der i hans Billeder en kendelig Lyst til at bringe større Sandhed i Tegning og Farve i Samklang med hans kunstneriske Særpræg. Hans sidste udstillede Billede, »En Rejseerindring« (1873), udmærkede sig saalcdes netop ved en kraftig udtalt Stemning, baaren frem af en Sandhed i Farven, som hans ældre Billeder ikke altid kunde rose sig af. I sine senere Aar syslede han for øvrigt mest med Vandfarvemaleri.

Han blev 1854 gift med Mariane Laurentze Hasse (f. 1811, d. 1872), og bosatte sig fra den Tid i Fredensborg. Den 24. September 1873 indgik han et nyt Ægteskab med Emilie Hoppe (f. 1836), Datter af Stadsfysikus, Professor Børge Anton Hoppe (f. 1796, d, 1865)

 

264

og dennes anden Hustru, Julie Emilie Henriette f. Monrad  (f. 1807, d.   1839).    Han døde den  37. Juli  1876 i Fredensborg.

(111. Tid. 1876, Nr. 882, Priv. Medd. Asminderød Kirkeb. Vahl, Slægte-bog, XI, 3—4. Berl. Tid. 1876, Nr. 174. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Pløhn. Joachim Frederik Pløhn, Miniaturmaler, født i Be­gyndelsen af Aaret 1775, besøgte Kunstakademiet i København og vandt 1799 den mindre Sølvmedaille. Han lagde sig derpaa efter Miniaturmaleriet og synes for største Delen at have levet og virket i Provinserne. I 1811 var han i Aarhus, hvor han gjorde sig for­tjent ved uden Vederlag at male et Bagtæppe, forestillende »Orlogs­skibet Phønix, færdigt til at løbe af Stablen«, til den Forestilling, Skue­spiller Knudsen gav til de Saaredes og Faldnes Efterladte. Forinden havde han i syv Aar været Tegnemester i Rendsborg, hvor han malede ved Christian VII's Jordefærd i Rendsborg Kirke. Sam­tidig med at hans Familie voxede stærkt, havde han der det Uheld at miste »hele sin Formue«. Da han imidlertid var personlig kendt af Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, og Svigersøn af dennes Palaisforvalter Jakobsen, smigrede han sig med at have tilstrækkelig Adkomst til at blive Informator ved Akademiet efter Propsthayns Død (1818). Det blev han ikke, men nogen Tid efter lykkedes det ham, maaske formedelst de samme Forbindelser, at blive Graver ved Garnisons Assistens Kirkegaard. Han blev i 1798 gift med Ane Margrethe Jakobsen, med hvem han havde haft 24 Børn, hvoraf de 22 forventedes »at modtage ham i Evighedens lyse Egne«, da han døde den 16. August 1826, kun 51½ år gammel. Enken søgte flere Gange om Understøttelse af Akademiet, idet hun blandt sin Mands Fortjenester mindede om, sat han har opdaget den jydske Okkerfarve«.

(Skild.  1811, Sp.  1033.    Akad.    Skifteretten.    Adresseav.  1826, Nr,  194.)

 

Pløtz. Carl Ludvig Pløtz, Miniaturmaler, Søn af den neden for nævnede Henrik Pløtz, blev født i København og døbt den 13. Juni 1804. Han uddannede sig til Miniaturmaler og Tegner, rimeligvis under Faderens Vejledning og udstillede fra 1822—46 en Del tegnede og malede Portræter, samt nogle Kopier. Den kgl. Malerisamling bevarede nogle tegnede Portræter, som vise, hvor omhyggelig, men ogsaa hvor lidet interessant han var i sin Udførelse. Han var gift med Anna Marie Hildebrandt og døde den n. Oktober 1849.

(Frederiks tyske Kirkeb. ved Lengn. Skild. 1831, Sp. 86. Selmers Nekr. Saml., II, S. 485. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

265

Pløtz. Hans Henrik Pløtz, Emailmaler, født i Rellingen i Hol­sten den 6. Januar 1748, var Søn af en Tømrermester Hans Pløtz og Cathrine Dorothea f. Sivers, og han skal oprindelig have været af en adelig polsk Familie, Efter sine Forældres Død (omtr. 1755) blev han opdragen hos en Slægtning, og da Kammerherre, General Cæsar v. Lüttichau tilfældig opdagede hans musikalske Talent, da han var i sit tolvte Aar, tog han ham med sig til Fredericia og lod ham oplære i Sprog og Musik. Nogle Aar senere (1768) udvirkede Kammerherre Warnstedt, at Pløtz fik en kgl. Ansættelse som Kammermusikus; han spillede da baade Fløjte og Violin. I 1771 tog Warnstedt ham med sig udenlands, hvorved han fik Lejlighed til at blive kendt i fornemme og kunstneriske Kredse i Udlandet. I Lausanne blev han imidlertid alvorlig syg, og efter at han var kommen sig, forbød Lægen ham at spille paa Fløjte mere. Hans Ophold i Svejts trak ud, og, for at finde en Levevej, lagde han sig nu efter Emailmaleriet hos en Maler Marsinhe i Genéve. Et vel­lykket emailleret Portræt førte ham til Genthod, til Bonnets Land­sted, og hos denne Filosof og Naturgransker, som allerede er om­talt under Juel (s. d.}, forblev han i en lang Aarrække »som Barn af Huset«, sysselsat dels med at tegne naturhistoriske Genstande til Bonnets Værk, dels med mechaniske Opfindelser. Blandt disse, som gik i de forskelligste Retninger, har kun én, Opfindelsen af den saa kaldte Physionotrace (s. Eckersberg), kunstnerisk Interesse. Dog synes Pløtz ikke ganske at kunne hævde for sig Æren af denne Op­findelse, der var i Brug i Paris, hvor en Maler Chretien kaldes dens Inventeur.

Efter Bonnets Død (1793) rejste Pløtz til Italien, mistede for­medelst de revolutionære Forhold sin sammensparede Formue og havde i det hele Vanskelighed ved at finde en fast Stilling, idet flere Tilbud ved de urolige politiske Forhold slog ham fejl, saaledes hos Ærkebispen af Posen, Fyrst Raczynski, der havde lovet ham en Plads med 1200 preussiske Dalere i aariig Lønning. Han mod­tog derfor i 1799 et Forslag fra Bernstorff om at vende tilbage til Danmark, hvor han blev kgl. Hofmechanikus med 800 Rdl. aariig Løn, og fik Værelser paa Blaagaard. Men snart efter købte ban selv en større Gaard paa St. Annæplads (Nr. 60, nyt Nr. 10). I 1809 blev han Danebrogsmand, A åre t efter Ridder af Danebrog.

Han havde været Medlem af Akademiet i Berlin siden 1790, og nu indsendte han nogle Prøver paa Miniatur- og Emailmaleri for at blive agreeret ved Akademiet i København. Det skete ogsaa,

 

266

den 6. Juni 1799, og han fik til Opgave at male Juels og Meyns Portræter i Miniatur; men fire Aar efter erklærede han, at han ikke kunde sige, naar hans Medlemstykker blev færdige, da han siden 1799 havde været sysselsat med Mechanik »efter Regeringens Paadrag«; i et følgende Brev udtalte han Tvivl, om hans Øjne vilde tillade ham »værdigen at kunne efterkomme Akademiets Love«. Der­med bortfaldt denne Sag, og han blev aldrig Medlem af Akademiet. Derimod brugte han sin Opfindelsesævne til at give Tegninger til Møbler og til nye Maskiner, saasom en Maskine »til at stemple Bankosedler med, som ingen Dødelig skal kunne eftergiøre«. I 1810 udstillede han i sin egen Gaard 16 forskellige Opfindelser af ham selv, blandt hvilke hans Physinotrace bar Prisen efter An­melderens Skøn. Han vedblev ogsaa i mange Aar at tegne Por­træter med den.

I Genéve skal han have været forlovet med en Datter af Maleren Liotard, Maria Theresia Liotard, men hun døde inden Brylluppet (1785). I København giftede han sig den 18. September 1801 med Anna Maria Petersen (f. 1763, d. 1825), der bl. a. blev Moder til hans ovennævnte Søn, Carl Ludvig. Pløtz døde den 26. De­cember 1830.

(Weinw., S. 199. Do. Lex. Eget Levned i Ordenskaptl. Iris og Hebe 1809, 3—4, S. 158—78 og 249.' Skild. 1804, Sp. 400; 1809. Sp. 1636; 1810, Sp. 1273, 1605; 1814, Sp. 257; 1826, Sp. 1057; 1831, Sp. 81—86. Skifteretten. Adresseav. 1826, Nr. i. Ph. Weilbach, C. V. Eckersbergs Levned, S. 78—79 og 191—92. Petri Kirkeb. Reitzel, Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Pohl. Hinrich Jakob Pohl, Miniaturmaler, nævnes i Stats­kalenderen som kgl. dansk »hofschildrer«. i Aarene 1738 til 1746. Fra Oktober 1736 havde han en aarlig Lønning af 150 Rdl. d. C. af Particuliére-Kassen. Han faar Betaling for Email- og Miniatur-portræter fra 1732 til 1747. I 1737 gav han Tegninger til 23 Æreporte under Kongens Rejse i Norge og fik dem betalt med 230 Rdl. d. C. Han boede 1729 i Løngangsstrædc som »Skildrer«.

(Statskal.    Rigsarch.    F. J. Meier, Fredensb.,  191,    Geneal. Inst.)

 

¹ Pløtz siger rigtignok selv om denne Levnedsskildring, »at det hele er fuldt af, dels urigtig fremsatte, dels ganske falske Beretninger. — At kunne leve, virke og gavne i Stilhed, overladende til en retfærdig Efterslægt at bedømme min Vandel, har altid været og skal altid blive mit kiereste Ønske og vig­tigste Formaal”.

 

267

Pontoppidan. Christian Joachim Pontoppidan, Maler, født den 20. Februar 1739, var Søn af Sognepræst Børge Dines Pontoppidan (f. 1684, d. 1758) og Magdalene Sofie f. Leegaard, og ældre Slægt­ning af nedennævnte S. C. Pontoppidan. Han var Tegnemester i København og var gift første Gang med Marie Elisabeth Frederici og anden Gang med Dorothea Marie Bødtcher (d. 1829). Han døde selv 1807. Han har raderet en Vignet.

(Lengnick, Kam. Pontoppidan.    Krohn I, S. 80,}

 

Pontoppidan. Simon Christian Pontoppidan, Architekt, født i København den 29. Juni 1793, var Søn af Etatsraad og Raadmand Carl Pontoppidan (f. 1748, d. 1822) og Susanne f. Kraft (f. 1761, d. 1841). Hans Farfader var den bekendte Erik Pontoppidan. Han blev Kadet ved Artilleri korpset, men traadte snart atter ud deraf, da han helst vilde være Bygmester. Efter at have faaet Adgang (1807) til Akademiets Skoler og C. Y. Hansens Tegnestue, blev han 1809 Elev af Bygningsskolen, vandt 1810 den mindre, 1813 den store Sølvmedaille, derpaa i 1816 den mindre og endelig i 1819 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Tøjhus til 30,000 Mand«. Da det først ledige Stipendium var tiltænkt Freund, raadede Akademiet ham til at søge kgl. Rejseunderstøttelse. Det lykkedes ham i 1820 at faa et Stipendium for to Aar paa 800 Rdl. Sølv aarlig, saaledes at Akademiet skulde senere tilbagebetale Fonden ad usus publicos 640 Rdl. aarlig, medens Fonden vilde tilskyde 160 Rdl. for hvert Aar. I Følge med Thorvaldsen rejste han den n. August 1820 fra Køben­havn, over Warschau til Rom, som han naaede i December. Det næste Efteraar rejste han til Neapel, for om Vinteren at gennemrejse Sicilien; det gjorde han virkelig ogsaa, uagtet han gentagne Gange blev et Bytte for alvorlige Febertilfælde, tildels fremkaldte ved Rystelsen over Efterretningen om en ung Søsters pludselige og vold­somme Død, og han var næppe kommen tilbage til Neapel, før et nyt Udbrud af Sygdommen gjorde Ende paa hans Liv, den 25. Fe­bruar 1822. Kort før Efterretningen om hans Død var naaet til København, indstilledes han til at nyde det tredje Aars Stipendium. Inden sin Rejse havde han været Konduktør ved nogle faa Bygnings­arbejder. Hans Virksomhed paa Rejsen indskrænkede sig til en Del Tegninger, som senere skænkedes Akademiet; men den Skole, hvoraf han var udgaaet, saa en haabefuld Kunstner i ham og be­klagede dybt hans tidlige Død. Paa den lutherske Kirkegaard i

 

268

Neapel   oprejste   hans  Landsmænd   en   Mindesten,   der   udførtes   af H. E. Freund.

(Thaarup. Fdl. Nekr., S. 141—44, hvor udførlige Enkeltheder meddeles. Erslew. II, S. 577. Lengnick, Kam. Pontoppidan. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1822, Nr. 72. Thiele, Thorv., III, S. 70, 8?J

 

Poulsen. Andreas Poulsen, Theatermaler, begyndte at udøve Theatermaleriet som Th. Bruuns Medhjælper allerede fra 1779 og arbejdede under denne til hans Død (1800). Efter den Tid udførte han paa egen Haand Malerarbejde for Theatret og fik ved Direk­tionens Skrivelse af 8. Januar 1803 Tilladelse til »at anse sig som Theatrets Dekorationsmaler« , men hans Arbejde betaltes stykkevis; dog fik han Tilsagn orn et Gratiale »i saadanne Aaringer, i hvilke der ikke forfærdigedes meget Dekorationsarbejde« ved Theatret. Da Wallick i 1814 fik Ansættelse ved Theatret med fast Lønning, blev dog Poulsen beholdt paa de tidligere Vilkaar, efter at Direktionen varmt havde støttet ham overfor den Indflydelse, der gjorde sig gældende til Fordel for Wallick. Endelig blev der i 1819 givet Ordre til at udbetale Poulsen 200 Rdl. Sedler, »hvorimod han her­efter vilde blive at anse som vort Theater aldeles uvedkommende«. Dermed forsvinder han af Theatrets Historie, og efter at han i flere Aar havde været svagelig og sengeliggende, afgik han den 24. Ok­tober 1821 ved Døden. Han synes kun at have været af ringe Betyd­ning som Kunstner, idet ikke Udførelsen af hele nye Dekorationer blev betroet harn, men kun Udbedring eller »Opmaling«, men ikke »Ommaling« af ældre, samt Udførelsen af enkelte mindre Sætstykker og desl. Han var først gift (mulig 1800) med Marie Magdalene Wilstrup (d. 1804), og da han i Anledning af et nyt Ægteskab skulde skifte med sin Hustrus Arvinger, maatte han som deres Part ind­betale ti (10) Rigsdaler i Skifteretten; men der meldte sig ingen til at modtage Arven. Den 24. April 1804 ægtede han derpaa Engelke Friderichsen, med hvem han fik »en talrig Børneflok«, medens hans Kaar, under de nævnte Forhold, kun kunde være ringe. Hans Broder, en Malermester Poulsen, der i hans sidste Tid tildels havde udført hans Arbejde, gik over til at blive Wallicks Medhjælper.

(Theatrets Archiv.    Vejvis.    Skifteretten.    Priv. Medd.}

 

Poulsen. Carl Peter Poulsen, Xylograf, er født i Helsingør den 6. Oktober 1855, og er Søn af Karethmagersvend Niels Poulsen og Karen Marie f. Christiansen. Forældrene flyttede i hans Barn­dom til København, hvor han lærte at tegne hos Knud Gamborg;

 

269

derefter kom han (1867) ind paa det techniske Institut, som han gennemgik og fik Afgang fra, men da han ikke havde Midler til at besøge Kunstakademiet, kom han i Lære hos Xylograf H. P. Hansen i fire Aar og var derpaa Medhjælper hos ham i to Aar. I 1876 rejste han til Paris for at uddanne sig videre. Han arbejdede der et Aar hos Xylografen Panneniacher, vendte tilbage til København og arbejdede atter hos H. P. Hansen, indtil han fra 1879 har  arbejdet for egen Regning. Han udførte nu Træsnit til »Ude og Hjemme«, saaledes det store Blad efter Munkacy, »Christus for Pilatus«, »Christi Opstandelse« efter C. Bloch og en Del Portræter. Senere har han skaaret en Del af Træsnittene til Holberg-Udgaven, Portræterne af Deres Maj. Kongen og Dronningen til Guldbryllups-numeret af Ill. Fam. Journal, m. m. I 1883 og 1884 udstillede han ved Forårsudstillingen nogle Prøver af sin Kunst. Han bor nu paa Vallø.

Den 27. August 1871 ægtede han Cecilie Juliane Andrea Bundtsen ff. 1854, d. 1881), og i andet Ægteskab blev han den 14. Maj 1885 gift med Louise Kirstine Johansen.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Poulsen. Michadine Anina Christine Poulsen, Malerinde, er født den 9. Juli 1860 i Tingskoven ved Aarhus, hvor hendes Fader Michel Poulsen (f. 1812, d. 1882) var Landmand og Kroejer; hendes Moder, Kirstine Jensdatter (f. 1825) lever endnu. I 1881 kom hun i Huset hos Overpræsidentinde Lassen og fik Lejlighed til at uddanne sine kunstneriske Anlæg. Hun fik Friplads i V. Kyhns Tegneskole og uddannede sig der i syv Aar, traadte fra i. Februar 1889 ind i den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, hvorfra hun den 27. Maj 1893 fik Afgangsbevis som Malerinde og udstillede første Gang ved Forårsudstillingen 1894 et »Mandsportræt«. I 1888 havde hun haft en Portion af J. J, Levins Legat, og i 1895 fik hun en Rejseunderstøttelse (300 Kr.}. Hun har maiet nogle Portræter og kopieret en Del, deriblandt C. Blochs Altertavle i Jakobskirken to Gange.

(Priv. Mdd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

270

»Allee i Søndermarken«.     Han   tog Tandlægeexamen  1869   og ned­satte   sig   s. A.   i  København   som   Tandlæge.     Den   26.  November 1873  ægtede han Erika Cecilie Charlotte Amalie Hansen (f. 1848), (Friv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Preetzmann. Caspara Preetzmann, Malerinde, født i Aalborg den i. August 1792, var Datter af Etatsraad, Toldinspektør Christian Preetzmann (f. 1749, d. 1827) og Christiane Sofie Hedvig f. Baronesse Bertouch (f. 1757, d. 1837). Af Lyst til Kimsten lærte hun at male hos H. Hansen, sammen med Eleonore Harboe og flere Damer. Hun, som var Konventualinde i Gisselfeld Kloster, udstillede i 1820—22 nogle mindre Billeder, men malede mest Kopier samt enkelte Altertavler. Om hendes ædelmodige Færd overfor Jerichau er talt ovenfor fs. d.). Hun døde i høj Alder den 26. December 1876.

(Priv. Medd. Benzonske Stamtavle i Rigsarch. Geneal. Inst. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Prehn. Naaman Hinrich Prehn eller Preen, Portrætmaler, var født 1685 i Flensborg. Han var Elev af Krock og boede som saa-dan (1728) hos denne i Ny Vestergade Nr. 282. Han blev en dygtig Tegnelærer eller »Ridsemester«, som det den Gang kaldtes. Under Magnus Bergs Sygelighed var han i mange Aar hans Vikar som Tegnelærer for de kgl. Pager, efter dennes Død (1739) blev han selv kgl. Ridsemester for Pagerne med 300 Rdl. d. C. aarlig, og han døde i denne Stilling den 21. Februar (begr. ²⁵/,₂) 1754. Han slægtede Magnus Berg paa, siger hans Biograf »saavel i at læse ugemene Skrifter, som og i at skrive selv«. Eftertiden skylder ham ogsaa større Krav paa Taknemlighed for hans Forfattervirksomhed end for hans Kunstnergerning, som nu er forsvunden. Der synes nemlig ikke at kunne være Tvivl om, naar man ser, hvorledes hans Navn nævnes i Magnus Bergs Levnedsbeskrivelse, at han er den virkelige Forfatter, saavel til Magnus Bergs som til Krocks Levned, der begge ere trykte i Danske Magazin.

(Danske Saml-, IV, S. 112. Rigsarch. Tetn Kirkeb. F. J. Mejer, Kre-densb., 191. Akad. Jfr. Dske. Mag., I, S. 226—43 og III, 8.143—60. 162—70. Geneal. Inst.)

 

Preisler. Johan Georg Preisler eller Preissler, Kobberstikker, født i København den 7. Juli (døbt ¹¹/₇) 1757, var Søn af den nedenfor nævnte Johan Martin Preisler og Anna Sofie f. Schuckmann. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, hvor han 1775 vandt den mindre og Aaret efter den store Sølvmedaille. Samtidig lærte han

 

271

Kobberstikkerkunsten hos sin Fader og vandt i 1780 den store Guld-medailie for en Plade i taille douce, forestillende »Christi Samtale med den samaritanske Kvinde«. Uagtet Akademiet endnu ikke Aaret efter kunde love ham Rejsestipendium, bestemte Kongen dog »for den fortjente Professor Preislers«, hans Faders, Skyld, at han skulde have Stipendium strax, og midt i August 1781 afrejste han til Paris for at studere under Wille. Stipendiet blev først sat til 300, men kort efter forhøjet til 400 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar, og fra 1787 skulde Akademiet refundere Finanserne de udlagte Summer.

Den 24. August 1787 blev Preisler Medlem af Kunstakademiet i Paris paa et Stik efter Vien, -»Dédale, attachant des ailes a son fils Icare” hvilket ogsaa havde været Malerens Medlemsstykke. Da han ved Nytaar 1788 kom hjem, blev han den 28. Januar optagen til Medlem af Akademiet i København paa det samme Stik; »dog blev det besluttet, at dette Exempel skulde være uden Følge for Frem­tiden«. Ved kgl. Resolution af 4. Juni 1788 bevilgedes der ham derpaa 200 Rdl. d. C. aarlig af Kongens Kasse. Efter Faderens Død søgte han om den Aarpenge paa 600 Rdl., som denne havde haft, men fik i al Fald kun en Del, idet Clemens og Haas hver fik 100 Rdl. deraf. Ved Haas' Død 1817 fik han 100 Rdl.'s Tillæg, »endskønt han ikke længe har vist sig som Kunstner«. Han ejede en mindre Landejendom ved Lyngby, Ulrikkenborg, som hans Sviger­fader havde arvet eller købt efter en Broder, og senere overladt ham. Der levede han, vistnok fra 1809, om ikke før, med sin Familie. I 1815 klagede han over, at han var for gammel til at bo paa Landet, og søgte derfor om Værelser paa Charlottenborg. Da han ikke fik dem, blev han boende paa sin Gaard, indtil han i 1824 gjorde et nyt Forsøg paa at komme derfra ved at søge om Sekretær­posten ved Akademiet, som han heller ikke opnaaede. I Februar 1831 havde han det Uheld ved Ildsvaade at miste en stor Del af sin Ejendom. Akademiet tilstod ham derfor 200 Rdl. Sedler af Understøttelseskassen. Kort Tid efter, den 21. April 1831, døde han i Lyngby. Han blev den 12. December 1788 gift med Anna Rebekka Pflueg (f. 1767, d. 1817), yngste Datter af foran nævnte Major og Bygmester Chr. C. Pflueg {s. d.) og havde sex Sønner, hvoraf den ene, Georg Sofus Preisler, uden Tvivl styrede Gaarden i Faderens sidste Levetid.

Der nævnes ikke mange Blade af denne for øvrigt dygtige Kobberstikker, den tredje i Kløverbladet Clemens, Haas, Preisler, som Danmark i Slutningen af forrige Aarhundrede kunde rose sig

 

272

af. Inden Rejsen stak han to Billeder af det gamle Testamente efter J. M. Schuster (1776), Præsten Hans Madsen o. s. v. efter Pauelsen, sit Guldmedaillestik, samt »Susanne i Badet« efter A. Franchi. I Paris stak han ”La reveuse« efter et Maleri af Zick, som tilhørte Wille, og et Barnehoved i Rødkridtmaner (1782) samt sit Medlemsstykke. Kort efter Hjemkomsten skænkede han Akademiet Aftryk af et Stik efter H. Gerners Portræt af Juel (1791) og senere et Por­træt af Henrik Stampe, ligeledes efter Juel. Nagler nævner desuden et Portræt af Christian VII. Ved Salonen i 1794 saas fra hans Haand, foruden nogle af de nævnte Stik, et tegnet Portræt, fore­stillende hans Fader, og et Par tegnede Landskaber. Krohn nævner nogle raderede Blade af ham.

(Weinw., S. 231. Do. Lex. Sandv., S. 106. Skild. 1830, Sp. 1227—28. Leitschuh, Fam. Preisler. Adresseavisen 1831, Nr. 94. Akad. Kat. til Salon 1794, S. 23—24. Erslew, Suppl., Il, S, 707. Nagler, Kst. Lex, Priv. Medd. Krohn, I, 119.)

 

Preisler. Johan Martin Preisler, Kobberstikker, Søn af en tysk Maler, Johann Daniel Preisler (f. 1666, d. 1737) og Anna Felicitas Riedner (d. 1743), blev født i Nurnberg den 14. Marts 1715. Han lærte at tegne hos sin Fader og at stikke i Kobber hos sin ældre Broder, Georg Martin Preisler. Han vandt snart stor Dygtighed i sit Fag, saa at han allerede under sin Studietid i Paris, hvor L. Cars var hans Lærer, fik store Plader at stikke for kgl. Regning. Ved den danske Minister i Paris, J. H. E. Bernstorff, fik han en Ind­bydelse til Danmark, og den 18. Oktuber 1744 kom han til Køben­havn. Den 5. Juli 1745 blev han »bestilt til at være Hofkobber­stikker«, og den 14. Juni 1748 ægtede han her i København Anna Sofie Schuckmann, Datter af Dr. Schuckmann fra Gystrow i Meklenborg-Schwerin, senere Professor i Rostock. Hans ene Datter blev gift med Agent Zinn, hans ene Søn blev Skuespiller, den yngste, Johan Georg, er nævnet overfor. I 1750 blev han Professor ved det ældre Kunstakademi og gik derfra over til Akademiet paa Charlottenborg, hvor han virkede lige til sin Død. Den i. April 1777 blev han virkelig Justitsraad. I sine ældre Aar laa han gærne paa Landet i Lyngby, hvor siden hans Søn og Sønnesøn ogsaa levede. Han døde den 17. November 1794 i sit 80. Aar og hans Minde æredes ved en Sørgefest i Akademiet den 5. Januar 1795. Faa Aar efter, den 16. September 1800, døde hans Enke, ligeledes 5o Aar gammel.

Et af hans første Stik i Nürnberg, »David og Abigael« efter Guido Reni, udmærkede sig ved saadanne Fortrin, at det blev Aarsag

 

273

til, at den nævnte Cars indbød ham til at komme til Paris for at uddanne sig videre. I Paris stak han flere Blade til Masses store Værk over Lebruns Malerier i Versailles, og for Rigaud stak han et stort Blad, »Cardinal Bouillon«. Desuden nævnes »Ganyméde« efter Pierre og nogle Blade efter andre Mestre. Hans første Stik i Dan­mark var Christian VI's Portræt efter J. S. Wahl (1746), og to Aar efter udførte han Frederik V's og hans Dronnings Portræter efter Pilo (1748). Senere stak han to Blade til det kobberstukne Værk efter Dresdnergalleriet, nemlig »Semiramis og Ninus« efter Guido Reni og »Gangen til Golgatha« efter Paolo Veronese, og da han, efter Akademiets Ønske, skulde afgive et Par Blade som Medlemsstykke, skænkede han det i 1759 Aftryk af det nævnte Portræt af Rigaud, af »Semiramis og Ninus« og af et »Bacchanal« efter Pierre, der synes udført i København efter et Maleri paa Christiansborg Slot; for Butkoffski i Berlin stak han »Loth og hans Døtre«. Senere stak han mest Portræter, blandt hvilke kan nævnes »De oldenborgske Konger« til Schlegels Værk, Wiedewelts Portræt efter Als, Klopstocks efter Juel, Münters, Cramers o. fl.; endvidere Frederik V's Rytter­støtte efter Saly, Wasserschlebes Buste efter sin egen Tegning. I sin Alderdom udførte han Heimbachs »Souverainetetsakten«, »Jonas hos Niniviterne« efter Salvator Rosa i den kgl. Malerisamling, »Peder i Fængslet« efter Guido Reni i Moltkes Samling, og endelig »Madonna della Sedia« efter Rafael. Men det var svage Arbejder i Sammen­ligning med de fortrinlige Blade, han tidligere havde udført, og i de sidste ti Aar af sit Liv rørte han ikke Gravstikken. For øvrigt er han i alle Henseender en langt betydeligere Kunstner end Sønnen, hvorvel han, som naturligt er, tilhører en ældre Skole. Nagler nævner 21, Sandvig 33 Blade af ham, men selv dette Tal er ikke fuldstændigt. Han roses for sin Dygtighed som Lærer ved Model­skolen.

(Weinw., S. 71, 74 og 152. Sandv., S. 103. Leitschuh, Die Fam. Preisler. Hennings, S. 73—76, hvor hans Stikkemaades Præg nøje omtales. Biisching Nachr., l, S. 609—12. Minerva 1795 [39. Bd.], S. 224. Skild. 1809, Sp. 1178; 1829, Sp. 1023—32. Thiele, Kstakad., S. 63—64. Nagler, Kstl. Lex. Postrytt. 1745, den 5. Juli. Petri, Slotsk. og Frederiks Kirkeb. Posttid. 1754, Nr. 102. Adresseav. 1794, Nr. 282 og 295; 1800, Nr. 309 og 320. Akad. Akad. luv. 1793. Krohn, I, 32—33. Strunk.)

 

Price. Albert Thorvald Josef Price, Portrætmaler, Søn af mimisk Kunstner James Price (f. 1801, d. 1865) og Rosa f. Levin (Luin, f. 1809,

 

N. K. L.    II. November   1896.                                           iS

 

274

d. 1887 i Wien) og født i København den 25. Januar 1844, besøgte Kunstakademiet 1858 til 1865; i 1862 blev han Elev af Model­skolen, og i Januar 1864 fik han den mindre Sølvmedaille. Tillige søgte han Uddannelse i Simonsens og Marstrands Malerskoler. Fra 1865 til 1871 har han udstillet nogle Portræter, hvoriblandt i 1869 C. Hostrups Portræt, og »En Eneboer«. Han lever som Skuespiller i Odense.

(Priv. Medd. N. Konv. Lex., 3. Udg., V, 539—40. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Price. Mathilde (ikke Marie) Juliane-Engeline Price, Blomster­malerinde, er Datter af Artist (mimisk Kunstner) Johan Adolf Price (f. 1805, d. 1890) og Flora Mathilde Elisabeth f. Levin (Luin, f. 1813, d. 1863} og er født i København den 6. April 1849. Hendes Forældre ere Søskende til James og Rosa Price (se ovfr.), og hun er Søster til Juliette, Sofie og Valdemar Price. Ligesom sine Søskende kom hun fra Barn af til Balletten og har optraadt som Danserinde, da Sygdom nødte hende til at forlade Theatret. Efter at have lært at tegne hos V. Kyhn, uddannede hun sig til Blomster­malerinde hos O. D. Ottesen og malede ligeledes en kort Tid hos C. Bloch. Hun har kun udstillet én Gang, ved Foraarsudstillingen i 1880, »Voxende Markblomster«, rnen har malet ikke alene Blomster­billeder, men ogsaa Portræter, der ere i privat Eje. Hun giver tillige Undervisning i Tegning og Maling.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Prieur. Paul le Prieur, Miniatur- og Emailmaler fra Frankrig, som opholdt sig i København ved Frederik III's og Christian V's Hof, synes at være den samme, som Weinwich kalder Adrian k Prieur, og som derfor sammenblandes med den i Udlandet bekendte Adrien le Prieur, der tilhører en senere Tid (omtr. 1710). Prieur har i Frederik III's Tid bl. a. udført et stort ovalt emailleret Portræt af Kongen (sig. 1663), 8½ Tomme højt, et rundt Emaillemaleri, 7 1/4. i Tværsnit, forestiliende Kongens Børn (sign. 1671), femten smaa Emailportræter af Kongen (sig. 1666—69), to Emailportræter af den engelske Konge Carl II og hans »Inclination« (sig. 1669), som alle bære Navnet Paulus Prieur eller blot Prieur og Aarstal. Disse bevares alle paa Rosenborg. Desuden nævner Sandvig et Miniaturportræt af Frederik III, malet paa Sølv i 1669, et andet af Christoffer Gabel, malet (emailleret?) paa Guld 1666, der begge, tilligemed et mere udført Portræt af Simon Paulli, tilhørte Klevenfeldt.

 

275

Det sidstnævnte Portræt, udført 1675, kalder han »prægtig malet«. Desuden nævner denne »Et Billede i Braceletstørrelse med en Ring udi«, mærket Prieur 1681. Det blev solgt 1758 ved Overkonduktør Meyers Auktion. For Christian V udførte han i Aarene 1671 til 1680 en Del »Contrefejer« i Miniatur og Email; dog nævnes ogsaa 1674 »for et stort Skilderi 400 Rdl.«, medens hans sædvanlige Priser var langt lavere. Han synes ikke at have været paa fast Lønning. Paa Rosenborg er der fra Christian V's Tid bl. a. to emaillerede Portræter af Kongen (sig. Navn 1674 og 1681), et Por­træt af den polske Konge Michael Wicniowiecki (sig. Navn 1670), to Portræter af Griffenfeldt (1673 og 1675) samt et Portræt af kgl. Konfessionarius Leth (1665). Senere end 1681 nævnes han ikke.

(Weinw., 5.76.   Do. Lex.    Sandv., S. 106.    Kgl.Regnsk. i Rigsarch.   Tdskr. f. Kstind. V,  1 — 19.)    Haandkat. til Rosenb., S. 36, 49—50.)

 

Printzlau. Peter Anton Andreas Thor Printzlau, Portrætmaler, født den 20. Maj 1818 i København, var Søn af Theaterkasserer, den Gang Kopist, Ferdinand Anton Christian Printzlau (f. 17 94, d. 1865) og Johanne Dorthea f. Thorup (d. 1873). Han besøgte Kunstakademiet fra Januar 1832 til 1841, men naaede ikke højere end til Gibsskolen. Han levede som Portrætmaler, dog uden at udstille, og døde ugift i København af tiltagende Brystsvaghed den 30. Marts 1858.

O -J

(Akad.    Priv. Medd.    Erslew, II, S. 590.    Skifteretten.    Berl. Tid., Nr. 78.)

 

Prior. Laurits Terpager Malling Prior, Billedhugger, født i Stege paa Møen den 8. Juni 1840, er Søn af Købmand, Grosserer Hans Peter Prior (f. 1813, d. 1875) og Anna Regine Elisabeth Nicoline f. Schmidt. Han var først bestemt til Handelen og tog Examen ved Grimers Handelsakademi med første Karakter. Da han snart følte mere Lyst til at være Kunstner, opgav han sin tidligere Livs­plan og fik i Maj 1857 Plads i H. V. Bissens Billedhuggerværksted. Efter i nogen Tid at have tegnet hos G. Hetsch, kom han paa Kunstakademiet i Oktober s. A., blev 1859 Elev af Modelskolen og vandt den mindre Sølvmedaille i December s. A. Lige Aaret efter vandt han ogsaa den store Sølvmedaille. Imidlertid havde han øvet sig i sit Fag under Bissens Vejledning og udstillede i 1860 sit første Arbejde, en Buste af sin Fader. Af hans senere Arbejder blev »Narcissus« (udst. 1862) købt til Statens Samling, paa Portræt­statue af Eckersberg vandt han 1863 den Neuhausenske Præmie;

 

276

»Odysseus og Calypso«, udført i Rom og udstillet 1864, blev lige­ledes købt til Statens Samling. Hans Ophold i Rom varede fire Aar, fra 1862 til 1866. Efter Hjemkomsten konkurrerede han i 1869 til det Eibeschiitzske Legat med »Hagar og Ismael«, men maatte dele Præmien med Th. Stein. I 1876 deltog han i Kon­kursen om en Billedstøtte af H. C. Andersen, og var en af de fire, som udførte en Model i halv naturlig Størrelse.

En stor Bygning med Kunstnerateliers, som hans Fader opførte i 1866, og som Prior smykkede med Figurer og Ornamenter i Cement, blev hans første Forsøg i den dekorative Billedhuggerkunst, hvori han senere jævnlig havde Lejlighed til at finde Sysselsættelse. Saaledes udførte han i 1869 en Billedstøtte »Danmark« i over naturlig Størrelse til Kommunens Fest i Rosenborg og senere deko­rative Arbejder i Relief til Frederiksborg Slot og det nye kgl. Theater. Hans sidste Arbejder var en Buste af Kammersanger N. Simonsen og en Medaillon af Landskabsmaler F. Kraft (for Udstillingsfonden). Efter sin større Rejse i Italien har han senere besøgt Paris og London under Verdensudstillingerne 1867 og 1871. Den 12. April 1870 blev han gift med Magdalene Bendixsen (f. 1852), Datter af Konsul Frederik Carl Bendixsen (f. 1803, d. 1872} og dennes anden Hustru Amalie f. Pontoppidan (f. 1816). Han var i Færd med at udvikle sig til en ret dygtig Kunstner i større dekorativ Plastik; men Svag­hed afbrød i forholdsvis ung Alder hans kunstneriske Virksom­hed. Den 5. April 1879 afgik han ved Døden efter en langvarig Sygdom.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Propsthayn. Carl David Propsthayn (Probsthain o. lign.), Maler, var Søn af Snedkersvend Adam Gottlieb Propsthayn og Christiane Nielsdatter Kronenbcrg og blev født i København den 18. Juli 1770. Han uddannede sig ved Kunstakademiet i København, blev i 1785 Elev af Modelskolen og vandt i 1787 den mindre, i 1789 den store Sølvmedaille, Paa samme Tid var han Abildgaards Elev og hørte tilligemed Grosch og Fritzsch til Thorvaldsens nærmeste Omgangs­venner. I de følgende Aar udstillede han jævnlig Kopier efter ældre Mestre, i 1795, sorn det synes, et originalt »historisk Maleri«. Imid­lertid havde han nogle Gange forgæves konkurreret til den mindre Guldmedaille, men da han i 1795 konkurrerede om Opgaven »Elias opvækker Enkens Søn« (1. Kgg. 17, 23), blev den store Guld­medaille tilkendt ham, uden at han tidligere havde vundet den

 

277

mindre. Kort efter tilstod Akademiet ham 100 Rdl. aarlig til at studere for {Februar 1796); men da han den 4. April s. A. blev udnævnt til Informator i den første Frihaandstegneskole, maatte han atter give Afkald paa denne Understøttelse; Aaret efter rykkede han op til at blive Lærer i den anden Frihaandstegneskole, og i denne Stilling forblev han til sin Død. Af et tilfældig bevaret Brev ses det, at han har levet ugift og havde Ry for at have opsparet »Midler«, som en Søster, »der conditionerede hos Grevinde Rosencrone«, skulde arve. Men da han døde, den 16. Maj 1818, var Boets hele Masse 11 Rdl. Navneværdi, og Søsterens, Sofie Propsthayns hele Arv bestod i, at hun maatte udrede Omkostningerne ved hans Jordefærd med 140 Rdl. N. V, Han skal være død »i for­vildet Tilstand, formedelst at han var gaaet for dybt ind i Teg­ningen«.

(Weinw.. S. 195. Do. Les. Thiele, Thorv., I, S. 27. Akad. Petri Kirkeb, Krohn, I, 149. Strunk, Statskal. Skifteretten. Søndagspost. 1875, Nr. 595.)

 

Puck. Vilhelm Carl Puck, Architekt, født i København den 7. Februar 1844, er Søn af Murmester Peter Puck (f. 1818, d. 1878) i Horsens og Frederikke f. Sivertsen (f. 1816, d. 1854). Efter at være udlært som Murer, arbejdede han som Svend, men blev Elev af N. S. Nebelong og besøgte samtidig Kunstakademiet i København, blev i 1863 Elev af Medailleskolen og konkurrerede til den mindre Sølvmedaille. Da han ikke naaede at faa den inden Akademiets Omordning, maatte han opgive at studere længere ved Akademiet og rejste til Norge. I 1865 tog han derpaa til Aarhus, hvor han som Konduktør under V. Th. Walther uddannede sig videre til Architekt. Blandt hans Arbejder kan nævnes Peterskirken i Bering, Kirkerne i Galthen og Størring ved Aarhus og Udstillingsbygningen i Aarhus 1876, Hospitalet i Hørning ved Randers samt en stor Del Privatbygninger i Aarhus. I 1866 og 1868 foretog han to mindre, i 1870—71 en større Rejse til Tyskland, Frankrig og Italien med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. Senere har han jævnlig foretaget mindre Rejser til Nordtyskland.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Puggaard. Bolette Cathrine Frederikke Hage, Malerinde, en Datter af Købmand Christoffer Friedenreich Hage (f. 1759, d. 1849) og Christiane Arnette f. Just (f. 1778, d. 1877), blev født i Stege

 

278

den 7. Februar 1798, gift 1816 med Grosserer Hans Puggaard (f. 1788, d. 1866) og døde i København den n. November 1847. Hun havde lagt sig efter Malerkunsten og udstillede i Aarene 1838, 1844 og 1845 nogle Landskaber fra Italien og Danmark, hvoraf et, »Udsigt over Campagnen« tilhører Thorvaldsens Museum.

(Selmer, Nekr.  Sml. II, 263 flg.     Erslew, Suppl., l, 634,  II,  715.     Bricka, VI, 452.    Nord. Konv. Lex.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Priv. Medd.)