279
Qjuant. Andreas Quant, Maler, synes at have arbejdet i Danmark i Christian V's Tid. Der nævnes kun fem Portræter af ham, nemlig af Erik Holgersen Rosenkrans {d, 1681), Nikolaj Dibbern fra Itzehoe, Gertrud Iserberg (d. 1687), Hendrik Schup (d. 1690), Vigand Michelbrecher {d. 1692), alle stukne af Hubert Schaten. Han har næppe noget at gøre med den i Bremen levende Kunstner af samme Navn, der arbejdede ved 1620, med mindre det skulde være hans Fader.
(Dauw, Wohlunterricht. Schilderer &c.,
S. 315. Weinw., S. 93. Do Lex. Sandvig, S. 107.
Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Strunk. Nagler. Kstl, Lex.)
Quellinus, Thomas Quellinus, Billedhugger, Søn
af den flamske Billedhugger og Bygmester Artus Quellinus {1625—1700) og født i
Antwerpen (?) ved Midten af det 17. Aarhundrede, uddannede sig i Hjemmet til
Billedhugger og tog derpaa med sin Broder Johann Erasmus Quellinus til Lybek,
hvorfra den sidstnævnte gik til England og døde der i ung Alder. Thomas
Quellinus eller Quilinus, som han sædvanlig kaldes, udførte i Lybek en stor
Altertavle til Domkirken der (1694—1701), men synes inden dette Arbejdes
Fuldendelse at have taget Bolig i Danmark. I 1699 fik han kgl.
280
Stadfæstelse paa en Forskrivelse (Testamente), som var bleven udstedt mellem ham og hans Hustru, Anna Marie f. Cooques; i 1701 var han med blandt de sex Kunstnere, som underskrev et Andragende om Oprettelsen af et Kunstnersocietet i København, og i 1703 tog han Borgerskab i København som »Bilthugger«. Senere maa han være vendt tilbage til Belgien, hvor han 1707 eller i Begyndelsen af 1708 blev Medlem af Lukasgildet som Billedhugger og døde 1710. Af Mindesmærker, han har udført i Danmark, nævnes Cort Adelers, Axel Urups og Gyldenløves Gravmæler i Frue Kirke i København, der alle blev ødelagte eller led meget ved Kirkens Brand i 1728, Marcus Gøyes Mindesmærke i Herlufsholm og Constantin Marselius' store og pragtfulde Gravmæle i Aarhus Domkirke, hvilket blev opsat i Aarene 1703—4, samt et Mindesmærke over Thomas Kingo og Hustru i Fraugde Kirke paa Fyn, betegnet Th. Quellinus inventor et fecit anno 1702. Det blev i 1892 restaureret af Fjeldskov.
(Weinw., S. 99. Do. Lex, Naglers Kstl. Lex. Mullers Kstl. Lex. Jonge, Kbh. Beskr.', S.
167, 176, 191. Rothe, Kbh. Kirker, S. 17.. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 184. Schytte,
Aarh. Domk., S. 21. Rigsarch., Sjasll. Reg. Danske Saml., 2. R. V, 283—84.
Kraams Ndl. Kstn. Lex. Berl. Tid. Via l892.)
Quist. Hans Quist, Kobberstikker, født omtrent 1735, rimeligvis i København, lærte
Kobberstikkerkunsten hos Jonas Haas og blev af denne stævnet for Retten 1758,
fordi han havde forladt hans Tjeneste og nedsat sig som Kobberstikker uden Akademiets
Tilladelse. Imidlertid synes han at have faaet Lov til at arbejde som
selvstændig Kobberstikker, thi allerede 1761 var han færdig med at stikke de af
Kabinetsskildrer J. J. Bruun (s. d.) tegnede Prospekter af Slotte m. m. i
Danmark. Krohn nævner 63 Blade af ham. Snart efter, i Januar 1765, giftede han
sig med Cathrine Elisabeth Liebenberg {f. 1746, d. 1828), Datter af Bundtmager
Christian Liebenberg (f. 1695, d. 1787} og dennes anden Hustru Johanne Kirstine
f. Green (f. 1714, d. 1785). De fik mindst to Børn sammen, men efter den Tid
(efter 1773), flyttede Hustruen og Børnene fra ham og ved sin Død boede han
alene hos en Enke, Martha Bertelsen, der anmeldte hans Død i Adresseavisen til
Efterretning for »hans forhenværende Kone og efterladte Børn«. Boet sluttedes
i Skifteretten, uden at Hustruens daværende Bolig blev funden. Han havde været
Kobberstikker ved Banken og var paa
281
Vartpenge, 4 Rdl. om Ugen, da han døde, den 12.
Februar 1810, 75 Aar gammel.
(Weinw., S. 174. Do. Lex. Sandv., S. 107. Adresseav. 1810, Nr. 38 og
39. Lengn., Fara, Liebenberg. Skifteretten. Raadstue Arch. Trinitatis og
Nikolaj Kirkeb. Akad. Krohn I, 71—76).
Quist. Johan Martin Quist, Architekt, født den 3. September 17 5 5 > v^r Søn af Skomagermester Nicolaj Mathiessen (eller Mortensen) Quist (f. 1716, d. 1804) og Anna Marie Elisabeth f. Engel-brecht (f. 1724, d. 1807). Han lærte Murerhaandværket, gennemgik Kunstakademiets Bygningsskole, vandt 1773 den mindre og 1775 den store Sølvmedaille, samt 1781 den mindre Guldmedaille. Uagtet han endnu i 1783, rigtignok uden Held, konkurrerede til den store Guldmedaille, søgte han 1782 om at blive Murmester uden Mesterstykke. Han opgav dermed Kunsten, blev en rig Mand ved sit Haandværk, gennemløb de militære Grader i Brandkorpset og døde som Meddirektør ved dette og Major, den 27. April 1818. I 1785 havde han ægtet Cathrine Margrethe Otte, som efter hans Død ægtede Major H. v. Hansen, blev separeret fra denne, antog atter Navnet Quist og døde den 26. Februar 1823.
(Akad. Adresseav. 1818, Nr.
97 og 104, do. 1823, Nr. 50. Petri Kirkeb. Thaarnp, Fdl. Nekr„ S.
225.)