331

Saabye. August Vilhelm Saabye, Billedhugger, født i Skiv-holme Præstegaard ved Aarhus den 7. Juli 1823, er Søn af Sognepræst Erhard Saabye (f. 1778, d. 1851) og Susanne f. Schmidt (f. 1785, d. 1856). Efter sin Konfirmation kom han til København og blev sat i Gørtlerlære for fem A ar. I 1842 begyndte han endnu som Lærling 'at besøge Kunstakademiet, og da de Neuhausenske Præmier blev indførte, vovede han paa egen Haand at forsøge et kunstnerisk Værk, idet han i 1845 indsendte et i Messing drevet og forgyldt Døbefad med plastiske Fremstillinger. Præmien kunde vel ikke tilkendes ham, men Arbejdet fik Ros og blev udstillet. Aaret før havde han udstillet »En Præsenterbakke«. I 1846 blev han Elev af Dekorationsskolen.

Hermed var Vejen brudt for Saabyes Overgang til Billedhuggerkunsten. Akademiets Skrivelse, hvori dets rosende Dom tilmeldtes ham, blev af en Fejltagelse sendt en Slægtning af ham, Generalkonsul Saabye, hvis Bekendtskab han derved gjorde; saavel denne som H. V. Bissen tog sig af ham og skaffede ham Faderens Tilladelse til at hellige sig Kunsten, Han gik nu over i Akademiets egentlige Kunstnerklasse, blev 1849 Elev af Modelskolen, vandt i Marts 1850 den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. I 1849 vandt han den Neuhausenske Præmie for en Kopi i Malm efter en Billedstøtte fra Oldtiden, »Polyhymnia«, og havde imidlertid

332

i disse Aar udstillet en Del Buster. I 1851 konkurrerede han atter til den samme Præmie med en Statuette af Holberg, men Præmien blev tilkendt Stein. Da det ikke lykkedes ham ved Konkurserne i 1851, 1853 og 1855 at vinde den mindre Guldmedaille, medens han derimod i 1855 opnaaede en Rejseunderstøttelse fra Indenrigsministeriet og den Reiersenske Fond, afrejste han s. A. til Paris for at se Verdensudstillingen og tog derfra til Rom, hvor han forblev til Sommeren 1865.

Saabye havde fra sit Haandværk vedligeholdt en Forkærlighed for Malmens Behandling, navnlig i mindre Figurer, som fulgte ham længe, uagtet han gennem en langsom og rolig Udvikling naaede til ogsaa at behandle store Figurer til Udførelse i Marmor ikke mindre end i Metal. I 1857 vandt han tredje Gang den Neuhau-senske Præmie for »En Fiskerdreng« i Malm, medens en anden mindre Malmfigur, der især vakte Opmærksomhed for Kunstneren; »En Faun, som danser med den lille Bacchus« (1859), blev købt til Statens Samling. Han fik nu to Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet (1859—60). Den 26. Oktober 1858 ægtede han i Rom Anna Pauline Hansen (f. 1822, d. 1867}, Datter af Overretsprokurator i Vestindien Frederik Ferdinand Hansen (f. 1793, d. 1859 i Nøddebo). Den 28. September 1869 giftede han sig paany med Hanne Louise Augusta Baronesse Haxthausen (f. 1831), Datter af Oberst, Baron Maximilian Frederik Haxthausen (f. 1793, d. 1874) og Hanne Bar-tholine f. Wiirtzen (f, 1794, d. 1883). Han var derpaa Vinteren 1869—70 i Paris med det Ancherske Legat. Det sidste Arbejde, han udførte i Rom, »Adam og Eva«, vandt ved Udstillingen i 1866 tilligemed V. Bissens »Noah«, hver Halvdelen af den Eibeschiitzske Præmie, som udelt tilkendtes ham i 1872 for »Kain« og tredje Gang i 1884 for Statuen »Susanne for Raadet« (tilh. Statens Saml.).

Af Saabycs øvrige Arbejder kan her nævnes »Pan, som trøster Psyche« (1862), Kunstnerens første Arbejde med legemsstore Figurer, Billedstøtte af Abildgaard i naturlig Størrelse (1868), for Udstillings-fonden, begge i Gibs, »Silen paa et Æsel«, lille Figur i Malm (1863, tilh. Lensbaron Rosenørn - Lehn), »David« (1875), H. C. Andersens Billedstøtte (1877) i over naturlig Størrelse i Bronce i Rosenborg Slotshave, »Petrus« i over naturlig Størrelse, støbt i Zink til Frederiks-Kirken, »Lady Macbeth« (1891), udført i Marmor til Statens Samling (1894) samt en Medaille over Professor Jul. Thomsen, graveret af Gunnar Jensen (1895). Ved Siden heraf har han udført en stor Mængde Buster.

333

Saabye blev den 24. Februar 1871 Medlem af Kunstakademiet, fik 1880 Titel af Professor, blev den 3. Marts 1887 Medlem af Akademiraadet, den 8. August 1888 Lærer i Billedhuggerkunst ved den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, den 15. November 1888 Ridder af Danebrog, og tilkendtes i 1891 ved Jubilæums Udstillingen i Berlin en Guldmedaille af anden Klasse.

(Priv. Medd. Akad. Reitzei. Udst. Fortegn. Adels Aarb. 1887. Vahl, Slægteb. I, 68—69. V. Richter, Jur. St.)

Saabye. Carl Anton Saabye, Landskabsmaler, født i København den 26. August 1807, var Søn af Proprietær Andreas Saabye til Meulenborg ved Helsingør og Caroline f. Holm. Han besøgte Kunstakademiets Skoler i Tiden mellem 1822 og 1833 (?) og uddannede sig samtidig under C. A. Lorentzens og Eckersbergs Vejledning til Landskabsmaler, rejste derefter udenlands og dannede sig under sit Ophold i Diisseldorf, Dresden og Munchen nærmest efter de norske Malere, Th. Fearnley og Gude. Som Følge deraf hendragen til at fremstille Bjærgnatur, besøgte han flere Gange Norge og udstillede i København 1847—51 en Række Billeder, hvoraf de fleste forestillede norske Fjældpartier. Deraf solgte han flere til Kongen, Frederik VII, for hvem han tillige udførte et Parti fra Frederiksgave i Fyn og et andet fra Jyllands Vestkyst, efter Bestilling. Den i. Januar 1850 ægtede han Johanne Elisabeth Beissen-herz (d. 1875). Saabye var vistnok med i den første slesvigske Krig, blev den 2. Maj 1852 ansat som Skovfoged i Fobisiet i det 2. Haderslevske Skovdistrikt og blev den 6. Oktober s. A. Dane-brogsmand. I 1863 gik han af fra sin Embedsstilling med Pension. Den 20. Oktober 1876 havde den aldrende Kunstner det Uheld at blive overkørt af en Droske, hvorved han led saa alvorligt, at han efter et langvarigt Sygeleje afgik ved Døden den 25. April 1878.

(Priv. Medd. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1878, Nr. 99.)

Saleman. Georg Saleman eller Salleman, Miniaturmaler, arbejdede for Hoffet i København mellem 1691 og 1729; hans Portræter roses af Dauw. I en Ansøgning til Frederik IV om Tilladelse til at danne et »Kunstnersocietet« i København er Saleman en af Medunderskriverne (6. Oktober 1701). Om hans personlige Forhold vides hidtil intet.

(Weinw., S. 135. Do. Lex. samt Dauw, Wohlunterr. Schilderer, S. 318, hvor han kaldes Salamen. Rigsarchiv. Dske. Saml., 2. R. V., S. 273—84.)

334

Salm. Lorens Salm, Kobberstikker, bar stukket Portrøter ni" Vincens Joachim Hahn og Sofie Jørgensdatter Rosenkrans {1680—81), begge efter Wuchter, samt Christianstads Erobring (1676} efter Husman; men er temmelig ubetydelig.

tWeinw , S. 103. Do. Lex. Sandv., S. 113. Strunk.)

Saloman. Geskel Saloman eller Salomon, Portræt- og Genremaler, født den i. April 1821 i Tønder, er Søn af Isak Salomon (f. 1782 i Frankfurt am M., d. 1848 i Kbhvn.}, der først var Købmand i Tønder og siden Kantor ved den mosaiske Menighed i København. Hans Moder hed Veilchen f. Geskel (f. 1787, d. 1836). Efter at han med Forældrene var flyttet til København, fik han 1834 Adgang til Kunstakademiet , blev 1841 Elev af Modelskolen og vandt 1846 den mindre Sølvmedaille. Samtidig havde han besøgt J. L, Lunds og en kort Tid tillige Eckersbergs Malerskole og allerede fra 1843 havde han udstillet dels Genrebilleder dels Portræter, saaledes det første Aar et Portræt af Maleren Bøhndel. I 1849 vandt han den Neuhausenske Præmie for et Portræt af Th. Overskou.

I September 1850 rejste han til Gøteborg for at overvære sin Broders, Komponisten Siegfred Salomans Bryllup, men modtog strax saa mange Bestillinger paa Portræter, at hans Ophold i Sverige forlængede sig, indtil han tilsidst bosatte sig i Gøteborg og fik svensk Indfødsret. Hans Virksomhed tilhører saaledes vort Naboland, dog har han stadig vedligeholdt Forbindelsen med Fædrelandet ved jævnlig at udstille paa Charlottenborg. Blandt disse Arbejder kan nævnes »En svensk Væverske med sit Barn« (udst. 1858), hvilket ved en Salon i Paris fik »mention konorable«, »Udvandrere paa Vejen til Gøteborg« (udst. 1869) og »Bud efter Balkjolen« (udst. 1875). Desuden kan nævnes »Nyheder fra Krimkrigen« (1855), som tilhører Museet i Gøteborg, og »En ung Pige med et Brev i Haanden« (1872), som tilhører Nationalmuseet i Stockholm. Af senere større Arbejder kan endvidere fremhæves »En sejrrig Armees Hjemkomst« (1879), somblev skænket Kong Oscar II ved hans Sølvbryllup, »Gustav Vasa og Dalkarlene« (1885, Nat. Mus., Stockh.), »Marsk Stigs Døtre« (1893, i Kbhvn. 1894) og »Ahasverus og Dødens Engel« (1896).

I 1854 foretog han en Rejse til Paris, hvor han studerede under Couture. Den 12. April 1855 ægtede han i Gøteborg Ida Jacobsen (f. 1828, d. 1863), Datter af Bankier Morris Jacobsen (f. 1800, d. 1870) og Rachel f. Magnus (f. 1805, d. 1838). Med sin Hustru

335

var han flere Gange udenlands, sidste Gang i Algier i 1860—61 for hendes svage Helbreds Skyld, l'aa disse Rejser malede han Æmner fra de Steder, hvor de opholdt sig, Senere kastede han sig over Tegneundervisningen, blev Forstander for det nys oprettede »Gøteborg Musei Ritskol”. og ledede ligeledes Undervisningen i »Sløjdforeningens« Tegneskole, samt udgav nogle theoretiske Værker om Tegnekunsten. Han tog virksom Del i Ordningen af den skandinaviske Kunstudstilling og det dermed forbundne Kunstnermøde i Gøteborg (1869). Aaret før var han bleven Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, i 1871 flyttede han did i 1874 blev han Viceprofessor og i 1876 kgl. svensk Portrætmaler med Løn. I 1869 blev han Ridder af Vasaordenen, 1884 af Danebrog, 1888 af Nordstjernen. Han har forfattet flere kunstkritiske Arbejder, navnlig over Venus fra Milo.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst, Fortegn. Erslew, Suppl. III, S. 6.)

Saly. Jacques-Francois-Joseph Saly, Billedhugger, født i Valenciennes i Frankrig den 20. Juni 1717, var Søn af Snedker Franyois-Marie Saly (f. 1684, d. 1776) og Marie-Michelle f. Jardez (f. 1690, d. 1760). Efter at han havde været i Billedhuggerlære i sin Fødeby hos to Mestere der, A. Gillis og A. Pater, sendte Faderen ham til Paris til Billedhugger Guilleaume Coustou for at uddannes til Kunstner hos ham og ved Kunstakademiet. Efter at han havde vundet tvende Sølvmedailler og den mindre Guldmedaille ved dette, blev den 6. September 1738 den store Guldmedaille (le premier grand prix de Roms) i Billedhuggerkunsten tilkendt ham. I 1740 rejste han som kgl. Pensionær til Italien for at fuldende sin Uddannelse ved det franske Akademi i Rom. Her studerede han tillige de fra Oldtiden bevarede Vaser og øvede sig i at komponere lignende, som han udgav i Kobberstik (1746). Under sit otteaarige Ophold i Rom udførte han flere Arbejder, bl. a. en Kopi af »Antinous«, og paa Hjemvejen til Paris (1749) gav hans Fødeby Valenciennes, der var stolt af sit Bysbarn, en Fest for ham og modtog hans Tilbud at ville modelere en staaende Billedstøtte af Ludvig XV, saaledes at Byen bekostede Støbning m. m. To Aar efter blev han Medlem af Akademiet i Paris den 29. Maj 1751 paa »En ung Faun, som holder et Gedekid« (Un jeune favne tenant un chevreau).

Da den danske Konge i 1752, gennem sin Statsafsending i Paris, henvendte sig til Bouchardon om en yngre duelig Billedhugger, som turde paatage sig Udførelsen af en Rytterstøtte af Frederik V, laa

336

det nær at anbefale Saly, som ogsaa modtog Tilbudet og strax samme Aar sluttede en Kontrakt med Sekretæren ved den danske Legation, Joachim Wasserschlebe, som Fuldmægtig paa den danske Konges Vegne. Ifølge denne skulde Kunstneren have 150,000 Livres for Modellen, udbetalte i Rater paa 20,000 Livres, samt fri Bolig i København. Han forpligtede sig til at afrejse fra Paris i April 1753. Da han imidlertid først skulde opstille sin Billedstøtte af Ludvig XV i Valenciennes, naaede han først København den 6. Oktober 1753, ledsaget af Fader, Moder og to Søstre, samt af mindst en fransk Medhjælper, Billedhugger Joseph Journée, der ogsaa havde Familie. Han fik Bolig paa Charlottenborg, hvor den 31. Marts 1754 det nye Akademi aabnedes. Af det blev Saly allerede den 29. Marts udnævnt til Medlem og Professor, og snart efter, den 13. Juli 1754, blev han ogsaa udnævnt til Akademiets Direktør. Senere fik han, ved kgl. Resolution af 10. Maj 1760, en Bevilling paa 1000 Rdl. d. C. aarlig for sin hele Livstid. Efter at han havde fratraadt sin Stilling og forladt Danmark, nød han dog kun denne Naadesbevisning to Aar.

Samtidig med at Saly med rnegen Iver ledede det nye Akademis Ordning og Udvikling, arbejdede han paa den store Model til Rytterstøtten. Der fortælles, at daværende Oberberider Schaffer, Fru Bærens' (s. d.) Fader, var Kunstneren til ikke liden Hjælp, dels ved at fremføre forskellige Heste for ham og paavise, hvori hvers Skønhed i det enkelte bestod, dels ved at gaa ham til Haande i Valget af en Stilling, hvori Rideskolens og Kunstens Fordringer i lige Grad tilfredsstilledes.^l Frederik V oplevede dog ikke at se Kunstværket opstillet. I Januar 1764 var vel den store Model færdig og blev afformet i Gibs; men først i 1768 var den støbt i Bronce af den indkaldte franske Støber Pierre Gor (commissaire general d'artillerie). Imidlertid krævede Efterarbejdet, Udfyldning af Støbefejl og Ciselering saa lang Tid, at Billedstøtten, som i 1768 var stillet paa sin Plads, først i Slutningen af 1770 kunde afleveres som færdig, som det synes, uden nogen højtidelig Afsløring. Christian VII, som i 1768 var i Paris, udbad sig der, at Saly og N. H. Jardin blev Riddere af fordre de St. Michel; men ifølge Ordenens Statuter kunde Saly først blive optaget i Ordenens Lister, efter at han i 1775 var bosat i Paris.

¹ Da Saly senere sendte Afstøbninger af Kongens og Hestens Hoveder til Kunstakademiet i Paris, fandt man Hestens Hoved saa meget bedre som Kunstværk, at det blev ophængt i Akademiet, medens Kongens sattes til Side.

337

Da Akademiet kort efter, ved et Reglement af 21. Juni 1771, var bleven omordnet paa en Maade, som ikke huede Saly, greb han Lejligheden til at tage Afsked. Dog forblev han i København lige til 1774, tildels sysselsat med at faa ordnet sit formentlige Tilgodehavende hos det asiatiske Kompagni, der havde paataget sig Bekostningen af Statuen, og rejste da til Paris, hvor han ankom den 2. Juli, fik Atelier i Louvre, Titel af afgaaet Professor og døde ugift den 4. Maj 1776. Foruden det her nævnte Hovedværk, som trods de Indvendinger, der fra forskellige Sider have været rejste imod det, gør sin Kunstner og sin Tid Ære og udmærker sig ved en for den Tid usædvanlig dygtig Naturalisme i Behandlingen, udførte Saly bl. a. under sit Ophold i København en Buste af Frederik V, hvoraf der fandtes et Exemplar i hvidt Marmor i det afbrændte Christiansborg, medens der, maaske efter en anden Model, blev støbt syv Exemplarer i Bronce af samme Konges Brystbillede; et af disse tilhører Kunstakademiet, der tillige ejer en mindre Medaillon i Gibs af Kongen. Akademiet ejer ligeledes en Buste af dets første Præses, Grev Moltke, udført af Saly, samt en Model i lille Størrelse af Rytterstøtten; en anden, ligeledes i lille Format, tilhører Statens Samling. Ifølge ældre Inventarier skal der i Akademiet have været »En Bacchante eller Schæffer« og en »Cupido«; en af disse kan være det første Arbejde, som han (1754) skal have præsenteret Frederik V som en foreløbig Prøve paa sin Kunst. Desuden har der i Akademiet været en Afstøbning af Faunen, der var hans Medlemsarbejde og en »Hebe«; men af alle disse Arbejder findes nu kun Busterne. I Danmark udførte han endvidere en Buste af Konferensraad Wasserschlebe og af den franske Statsafsending Ogier. Hans eget Portræt blev malet i Brystbillede af;Pilo og i Miniatur af C. Høyer, hvilke begge bevares i Akademiet; i Kobberstik blev hans Portræt udført af J. F. Rousseau efter en Tegning af Cochin (1752). Under Salys Ophold i Danmark blev den ældste Søster gift med en fransk Officer i dansk Tjeneste og døde paa St. Thomas i 1765, Moderen døde 1760, den yngste Søster 1773, medens Saly endnu havde Bolig paa Charlottenborg; kun den alderstegne Fader fulgte med tilbage til Frankrig og døde i Valenciennes omtrent otte Maaneder efter Sønnen.

(Weinw., S. 157. Do. Lex. Hennings, S. 53—66. Sandv., S. 113. Vitet, L'acad. royale, S. 368. Chenneviéres og Montaiglon, Archives de l'art franc;ais, I, S. 387 og X, S. 166; paa sidste Sted en interessant Skildring af ham fra Samtiden ved Mariette [1753]. H. Jouin, J. Saly, l'homme et l'oeuvre, 1896, fra nu af Hovedkilden til hans Levned. Dske. Saml., II, S. 344—45; V, S. 92—94. N. K. L. II. December 1836. 22

338

Busching Nachr., III, S. 668. Neue Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kste., XIV, S. 147. Birchs Billedg., I, S. 227. Akad. Adressseav. 1764, Nr. 4. Saly, Déscription de la Statue équestre &c. 1771. 8°. Butty, Beskr. af Statuen til Hest o. s. v. 1774. Fol. Jonge, Kbh. Beskriv., S. 595. Akad. Inv. 1793, S. 8, n, 15. Skild. 1809, Sp. 1209; 1829, Sp. 1221—22. T. Baden, »Salys Fortjenester af Kstakad.« Kbh. 1820. Thiele, Kstakad. og Hestsl., S. 77—171. Kst. og Æsth._rS. 57—68. Trin. Kirkeb. F. J. Meier, Fredensb., 193.)

Samfleet. AntAonws Samfleet, Contrefejer, nævnes i den kgL Rentemesters Regnskab (1574, F. 3035.) at have malet de danske Kongers Billeder, »item 3 Vaabener udi Clare Kirke«. (Medd. af Pastor Dr. H. Rørdam.)

Sannom. Charlotte Amalie Sannom, Malerinde, er født i Nykøbing paa Mors den 28. September 1846 og er Datter af Læge Fritz Sannom (f. 1808, d. 1876) og dennes anden Hustru, Albertine Charlotte Henriette Emilie f. Rummelhoff (f. 1814, d. 1884). Til Trods. for sin Lyst til at tegne og male kom hun dog først fra 1875 til at nyde regelmæssig Undervisning i V. Kyhns Tegneskole, medens hun dog samtidig maatte søge andet Erhverv for at leve. Fra 1880 til 1889 har hun udstillet Landskaber; men ofrede derefter sin Tid i den indre Missions Tjeneste, indtil hun i 1896 opgav denne Virksomhed og nu er bosat i Nøddebo.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Dsk. Lægest. 5. Udg.J

Sarauw. Laura Adolfine Sarauw, Malerinde, er Datter af Møller Julius Sarauw (f. 1812, d. 1860) og Oline f. Pedersen (f. 1816) en Søster til den tidligere nævnte V. Th. Pedersen, og hun er født i Sorø den 29. Juni 1854. Efter først at have tegnet hos Harder i Sorø, kom hun i sit 16. Aar med Moderen til København, hvor hun besøgte V. Kyhns Tegneskole, og ernærede sig samtidig ved Undervisning, navnlig som Tegnelærerinde. Senere tegnede hun med H, Grønvold og rejste 1881 til Paris, hvor hun studerede i otte Maaneder. Paa Decemberudstillingen 1882 havde hun sit første Billede en »nature morte«, og i 1883 udstillede hun liere saadanne. Derpaa var hun atter i Paris og lagde sig nu efter at male Miniatur-og Pastelportræter. Siden 1885 har hun udstillet Portræter, dels smaa i de nævnte Malemaader, dels enkelte Brystbilleder i naturlig Størrelse. Da hun i 1886 atter var i Paris, vandt hendes Arbejde hendes tidligere Lærers Bifald og udstilledes ved Salonen. Hendes Miniaturportræter vakte Opmærksomhed i Udlandet og indbragte

339

hende mange Bestillinger. Hun har ogsaa malet nogle Genrebilleder. I 1889—90 besøgte hun Ktmstskolen for Kvinder. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Schack. Sofus Peter Lassenius Schack, Maler, Søn af Etatsraad, Kammeradvokat Gregers Schack (f. 1781, d. 1840) og Anna Sofie f. Kirksteen (f. 1788, d. 1854), blev født den 21. Januar 1811 i København. Han blev Landkadet 1821, Sekondløjtnant i andet jyske Infanteriregiment 1828, Premierløjtnant 1838, afgik paa Ventepenge 1842, men traadte i Tjeneste igen i 1848, blev Kaptajn i Linien 1850 (med Tjenestealder fra i. Januar 1849), Major 1860 og var den 9. September 1849 bleven Ridder af Danebrog; tillige var han Ridder af St. Annaordenen.

Schack havde fra sin Ungdom Interesse for Kunsten, men kunde dog først, flere Aar efter at han var bleven Sekondløjtnant, hengive sig rned større Ro til Kunstens Dyrkelse. Han begyndte i 1835 eller36 at besøge Akademiets Skoler og samtidig at male hos Eckersberg.¹ I 1837 blev Schack Elev af Modelskolen, i 1839 vandt han den mindre, i 1840 den store Sølvmedaille. Dog kaldte han endnu i 1840 sig selv for Dilettant; senere ønskede han uden Indskrækning at regnes til Kunstnernes Kreds, hvorvel det mest var hans Kærlighed til Kunsten og hans udholdende Flid, der skulde give ham Ret til Kunstnernavnet. Fra 1836 udstillede han paa Charlottenborg dels Portræter og Genrebilleder, dels enkelte historiske Arbejder, »Judas forraader Christus«, »Bjærgprædiken«, »Christus i Emaus o. n". I 1844 og 1845 havde han to Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. aarlig fra Akademiet og opholdt sig vistnok den længste Tid i Italien; dog malede han ikke meget derfra. I 1848 søgte han om at blive agreeret ved Akademiet, rnen naaede det ikke; dog vedblev han med enkelte Aars Afbrydelse at udstille lige til sin Død.

For Regeringen malede han »Christian VIII's og Caroline Amalies Kroning«, der blev overgivet til den kgl. Malerisamling. Det var et stort Billede med mange, tildels veltrufhe Portræter, men uden malerisk Virkning eller Helhed. I sine senere Aar udgav han »Physiognomiske Studier« (Kbh. 1858, 2. Udg. 1864), »Portræt-

¹ Hans militære Stilling kom Eckersberg, der den Gang malede »Land-militsens Oprettelse- til Christiansborg Slot, til gode. »Løjtnant Schack holdt en Stilling«, »gjorde nogle Stillinger med Tromme og Gevær«, læser man i Eckersbergs Dagbog for 1836.

340

paralleler til Bevis for Ligheden meilem Mennesket og Dyret« (som Physiogn. Stud. 2. D., Kbh. 1859) samt »Bidrag til den danske Nations Karakteristik i Billeder fra Krigen 1848—50« (Kbh. 1860), Til alle disse Bøger ydede han selv baade Text og Billeder, og navnlig den førstnævnte vakte Opmærksomhed ved sine ret karakteristiske Tegninger. Ogsaa en Radering efter hans Maleri »Kunstneren flytter« fudst. 1841), gør en net Virkning.

Schack blev som Major ved 20. Regiment haardt saaret ved Dybbøl den 18. April 1864. Han kunde dog føres til København, men døde allerede tre Dage efter, den 21. April, paa Sølvgadens Lazareth. Schack blev den 28. Juni 1853 i andet Ægteskab gift med Vilhelmine Bothilde Olsen (f. 1826), Datter af Oberst i Generalstaben Olaf Nikolaj Olsen (f. 1794, d. 1848) og Magdalene Louise f. Schultz (f, 1798, d. 1880).

(Lengn. Fam. Schack. Erslew, Suppl., III, S. 18. Akad. Eckersbergs Optegn. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1864, Nr. 95 og 96. 111. Tid. 1864, S, 239. Priv, Medd. Strunk.)

Schandorff. Johannes Schandorff, Maler, født den 2. frdøbt⁵/i) Januar 1767 i København, var Søn af Boghandler Abraham Schandorff {f. 1724, d. 1788} og Johanne f. Westberg (f. 1739, d. 1821), han vandt 1794 den mindre, 1796 den store Sølvmedaille ved Kunstakademiet, og udstillede i 1795 en Kopi efter et Maleri i det kgl. Kunstkammer. Fra 1791 til 1797 var han »Buntmaler« ved den kgl. Porcelæn s fabrik. I 1813 søgte han forgæves om at blive Informator ved Akademiet. For øvrigt levede han ugift i København som Tegnelærer, saaledes ved Døtreskolen i København, og synes at have været en dygtig og øvet Portrættegner, at dømme efter 46 Silhouetportræter af unge Piger, som findes i to Skole protokol ler i det Store kgl. Bibliothek. Der er al Grund til at tro, at han ogsaa "har malet gode Portræter, mulig de da brugelige smaa Portræter i Vandfarve, Han døde den 9. Juli 1826.

(Akad. Erslew, III, S. 33. Suppl., III, S. 26. Adresseav. 1788, Nr. 155; 1821, Nr. 135; 1826, Nr. 162. Tdskr. f. Kstind. IX, 86. Pers. Tdskr. 2. R. II, «3—84. St. kgl. Bibl. Ny kgl. Sml. 1255 bh. i 4°. Trin. Kirkeb.)

Schaper. Gaspar Frederik Harsdorff Schaper, Architekt, født i København den 20. Oktober 1798, var Søn af Murmester Gotfred Didrik Christoffer Schaper (f. 1775, d. 1851) og Nicoline Margrethe Harsdorff (f. 1776, d. 1852), en Datter af Bygmesteren HarsdorfF. Han var Elev af Faderen og besøgte Kunstakademiet for at uddanne

341

sig til Bygmester. Som Konduktør under C. F. Hansen, ved sin Morfaders Bygningsværk i Roskilde, Frederik V's Kapel, faldt han i en Nervefeber, som bortrev ham, den 20. Marts 1822. Forældrene jordede deres Lyst og Haab lige udenfor Kapellets Mure.

(Priv. Optegn, om Harsdorff. Jfr. Erslews Suppl., III, S. 26. Adresseav. 1822, Nr. 73.)

Schaten. Hubert Schaten, Kobberstikker, er vistnok født i Udlandet og var en ret duelig Kobberstikker, der levede i Danmark, og i Tiden 1675 til 1692 stak en Mængde Portræter af Danske, tildels malede af danske Kunstnere eller i al Fald af Kunstnere, der ligesom han levede og virkede i Danmark. Sandvig nævner 36 Blade af ham; den kgl. Kobberstiksamling har 37 Blade. Han synes ikke at have været kgl. Kobberstikker. Da han 1691 begravede en Hustru, og 1711 hans Enke blev begravet paa Petri Kirkegaard, maa han altsaa have været to Gange gift og er død i Mellemtiden.

(Weinw., S. 88, 89, 93, 101. Do. Lex. Sandvig. S. 113. Fttssli, Kstl. Lex. og do. Supp], Pers. Tdskr. 2. R. IV, 2.)

Schenstrøm. Christian Vilhelm Schenstrøm, Portrætmaler, født i Assens den 12. Februar 1828, var Søn af Hattemagermester Gustav Schenstrøm og Christiane f. Petersen. Han kom som Malersvend til København, besøgte Kunstakademiets Gibsskole i 1852 og begyndte i 1853 at udstille som Portrætmaler. Et forholdsvis vellykket Portræt af kgl. Skuespiller N. P. Nielsen (1856) indbragte ham en Del Bestillinger; men da hans selvstændige Arbejder for øvrigt ikke havde stort kunstnerisk Værd, holdt han snart op med at udstille Portræter (sidste Gang 1863). Derimod havde han et heldigt Blik for at kopiere Billeder af andre Kunstnere. I 1865 ægtede han Marie Petrea Johansigne Møller; han døde den 21. April 1876.

(Priv Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Scheuermann. Carl Georg Scheuermann, Landskabsmaler, født i København den 3. November 1803 (døbt ²³/1 1804), var Søn af Grosserer Georg Frederik Vilhelm Scheuermann (f. 1766, d. 1811) og dennes anden Hustru, Charlotte Louise f. Zinn (f. 1781, d. 1860); ban havde Gaver baade for Musik og tegnende Kunst, men foretrak at hellige sig den sidste og besøgte fra sit tyvende Aar Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Landskabsmaler. Han foretog mindre Rejser til Nordtyskland og Norge, men ingen længere Udenlandsrejse. Da en lille Arv var nok til den nøjsomme Mands Fornøden-

342

heder og til en ikke ringe Velgørenhed, og da hans Tanker til forskellige Tider af hans Liv var stærkt optagne af religiøse og filan-thropiske Forestillinger, malede han ikke overordentligt meget og udstillede spredt fra 1831—35, 1841—43 og 1850, for det meste Partier af sjællandske Egne. »Et Parti ved Sjælsø« blev i 1841 købt til den kgl. Malerisamling. Han levede ugift og døde i København den 5. Maj 1859.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl., I, S. 657. Adresseav. 1800, Nr. 325 og 334; 1859. Nr. 106. F. Haramerich, Et Levnedsløb. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schierbeck. Peter Christia n Schierbeck, Billedhugger, fedt den 31. Marts 1835, var Søn af Overtoldinspektør, Etatsraad Niels Peter Schierbeck (f. 1803, d. 1860) og Marie (Mimi) Petronelle Helene f. Treschow (f, 1808, d. 1883). Han besøgte i sin Opvæxt Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han i 1854 blev Student. Allerede i Skoletiden syslede han med Kunst og modelcrede bl. a. ved Skoleinspektør Svenningsens Død en Statuette af denne, hvori en virkelig Lighed heldig var grebet. Først efter at han var bleven Student, kunde han for Alvor tage fat paa sin kunstneriske Uddannelse. Han begyndte at modelere hos P. Petersen, senere hos H. V. Bissen, og besøgte samtidig Kunstakademiets Skoler. I 1859 vandt han den mindre og den store Sølvmedaille i Modelskolen. Samme Aar konkurrerede han tilligemed flere af sine samtidige Kunstbrødre til den Neuhausenske Præmie med en Figur til et Vandspring, »En Dreng med en Hyldesprøjte«, men ingen fik Præmien. I Vinteren 1860—61 vandt han den mindre Guldmedaille for »Patroklos, som hjælper den saarede Eurypylos«. Et af hans sidste Arbejder, »Christophorus, der bærer Christusbarnet paa sine Skuldre«, hvilket var afsendt til Spanien til en derboende Broder, sank med Skibet undervejs. I 1864 fik han Akademiets Rejsestipendium paa 800 Rdl., og over Frankrig og Spanien rejste han allerede forinden, i September 1863, til Rom, hvor han levede i to Aar og syntes at gaa en kraftig Udvikling i Møde sorn Billedhugger, da ulykkeligvis en Sygdom, der angreb hans Bryst, først fængslede ham til Lejet i lang Tid i 1864 og, efter en tilsyneladende Helbredelse, Aaret efter kastede harn paa Dødslejet. Han døde i Rom den 8. Oktober 1865 af Tuberkler paa Lungen. Foruden de nævnte og nogle flere udstillede Arbejder, modelerede han ogsaa en Del Buster af Slægt og

343

Venner. I Italien udførte han »En Fisker, som trækker sit Net i Land, faar Hjælp af sin lille Søn«.

(III. Tid. 1865, Nr. 318. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Pers. Tdskr. V. T. 44.)

Schillinger. Johan Bernhard Schillinger, Architekt, hørte til det nystiftede Kunstakademis første Elever og vandt 1758 den store Sølvmedaille i Bygningskunsten og den 3. April 1759 den store Guldmedaille for Opgaven »Et kgl. Kapel«. I Løbet af Sommeren s. A. døde denne, som det synes, lovende unge Kunstner, og hans Fader udbad sig derfor »til sin Sorrigs Husvalelse« Tilladelse til at rnaatte lade Sønnens prisbelønnede Arbejde kopiere.

(Akad. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi.)

Schiødte. Erik Schiødte, Architekt, født paa Christianshavn den 26. August 1849, er Søn af Professor i Zoologi ved Københavns Universitet Jørgen Christian Schiødte (f. 1815, d. 1884) og Fylla Marie f. Hellmann (f. 1817). Efter at have taget Afgangsexamen til Universitetet ved Metropolitanskolen i 1867 og anden Examen i 1868, gennemgik han fra Januar 1869 Akademiets Skoler, indtil han •den 24. December 1875 fik Afgangsbevis som Architekt. Han arbejdede i sin akademiske Skoletid dels som Tegner, dels som Konduktør for H. J. Holm, H. S. Sibbern o. fl. Han foretog 1882 en Rejse til Tyskland og Italien og i 1889 til Paris. Foruden forskellige Privatbygninger og Villaer, saaledes Murmester Lichts Villa paa Filippavej, opførte han Fiskeribygningen ved Industriudstillingen 1888 (nu paa Amager) og i 1894 i Frihavnen: Kontor bygningen, Toldbygningen, Skibsprovianteringsboderne m. fl. Han har tegnet, dels kunstindustrielle Arbejder, dels i archæologisk Retning, i hvilken Anledning han har foretaget adskillige Rejser i Indlandet og det øvrige Skandinavien; endelig er han Medarbejder ved Blade og Tidsskrifter samt ved Dansk biografisk Lexikon.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Erslew, Suppl., III, 56—57.)

Schiødte. Valdemar Harald Immanuel Schiødte, Genremaler, er Søn af Urtekræmmer, Kaptajn Jørgen Valdemar Schiødte (f. 1811, d. 1895) og Jensine Georgine f. Sehiødte (f. 1813, d. 1880), og han er født den 14. December 1852 i København. Han blev Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1871, tog anden Examen Aaret efter, men forlod et Aaistid senere Universitetet, for hos C. V. Nielsen at forberedes til Kunstakademiet. Dettes Skoler

344

gennemgik han fra November 1873, indtil han den 24. December 1879 fik Afgangsbevis som Maler. Han foretog derefter fra 1883 til 1891 en længere Rejse i Udlandet, navnlig Tyskland, Frankrig og Belgien. Han begyndte at udstille i 1880, og har siden, med Afbrydelse fra 1885 til 1893 til Stadighed udstillet. Hans første Arbejde »En Kolportør o. s. v.« blev købt af Kunstforeningen. Han vælger Æmner fra forskellige Samfundslag og ikke sjælden med alvorlige Motiver, en Syg, en Rekonvalescent, en Uforbederlig og lignende. Den 10. Juni 1894 ægtede han en Frænke", Caroline Margrethe Schiødte Nyegaard (f. 1858), Datter af Sognepræst Conrad Sofus Nyegaard (f. 1815, d. 1882) og Caroline Margrethe f. Schiødte (f. 1818, d. 1891).

(Priv. Medd. Lengn., Fam. Jørgensen & Schiødte, Dgbl. ^3I)/. 1894. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schiøtt. Heinrich August Georg Schiøtt, Portrætmaler, var Søn af Toldforvalter, Kammerraad Heinrich Erpecum Schiøtt (f. i Norge af hollandsk Slægt 1797, d. i Saxkøbing 1870) og Anna Sofie Marie f. Fleron (f. 1800, d. 1862), og blev født i Helsingør, hvor Faderen den Gang laa som Militær, den 17. December 1823. Efter at være kommen i Malerforbundt i København, fik han i Oktober 1841 Adgang til Kunstakademiet, blev 1843 Elev af Modelskolen og vandt i Marts og December 1846 den mindre og den store Sølvmedaille. Allerede fra 1844 begyndte han at udstille dels Portræter, dels enkelte Genrebilleder og historiske Malerier. I 1849 blev Akademiets Rejseunderstøttelse tilkendt ham, men da Forholdene ikke tillod ham at rejse, konkurrerede han samme Aar til den mindre Guldmedaille, dog uden at opnaa den.

Den 25. Maj 1850 ægtede han Enke efter Premierløjtnant i Dragonerne Adolf Schulz (d. 1845), Betty Augusta Ultima f. Søht (f. 1820, d. 1853), Datter af praktiserende Læge, Kirurg Hans Heinrich Søht (f. 1764, d. 1836) og Laurentze Euphrosyne Bernhardine f. Titchen (f. 1776, d. 1867). Uerpaa rejste han med to Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet til Paris, hvor han forblev den længste Tid, til England og til Italien. I 1854 udstillede han nogle Portræter af den kgl. Familie, og paa Prins Ferdinands Portræt agreerede Akademiet ham; endnu samme Aar, den 2 7. December, blev han Medlem af Akademiet paa et vellykket Portræt af Professor J. L. Lund. Den 8. Maj 1855 indgik han for anden Gang Ægteskab med Mary Ann Ogelvie eller Anna Winther (f. 1836, d. 1857),

345

Adoptivdatter af Grosserer i København Mathias Frederik Octavius Winther (f. 1808, d. 1883} og Emilie Sofie Frederikke f. Søht (f. 1810, d. 1878), der var Søster til Schiøtts første Hustru. Foruden flere mindre Rejser, bl. a. til Norge og Island, foretog han i 1872—73 med det Ancherske Legat en større Rejse til Ægypten, Palæstina, Grækenland og Italien. I 1866 fik han Titel af Professor, og i 1880 blev han Ridder af Danebrog. I 1883 fik han Medlems-bolig paa Charlottenborg, flyttede 1891 over i en bedre Bolig, og efter flere Aars Svagelighed, døde han pludselig under et Landophold paa Hellebæk den 25. Juni 1895. Ved Siden af et stort Tal Portræter, hvoriblandt ikke faa i fuld Legemsstørrelse fra de højere Kredse, saavel her i Danmark som i Udlandet, har Schiøtt jævnlig malet Figurbilleder af dansk, norsk og islandsk Folkeliv, samt enkelte Landskaber og efter Bestilling af en Købmand Lee fra Manchester, der var hans Rejsefælle i Østerleden, nogle ægyptiske og syriske Architekturbilleder.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schiøtt. Sofie Marie Elisabeth Schiøtt, Landskabsmalerinde, er født i København den 12, Februar 1856, og er Datter af ovennævnte Aug, Schiøtt og dennes anden Hustru Anna f. Winther. Da Moderen var død i hendes spæde Barndom, maatte hun, saa snart hun var bleven voxen, overtage Husets Styrelse i Hjemmet, og det var først, da hun i 1882 fulgte Faderen paa en Rejse i Holland, at Lysten til kunstnerisk Virksomhed vaagnede hos hende. Hun begyndte nu at tegne hos Vilhelmine Bang, senere i tre Vintre i Kunstnernes Studieskole under L. Tuxen og P. S. Krøyer, indtil hun i November 1888 traadte ind i den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, som hun besøgte til Maj 1891. Hun har gjort Landskabsmaleriet til sit Fag og udstillede første Gang ved December-udstillingen i 1888; senere har hun til Stadighed udstillet ved Foraars-udstillingerne, og deltog 1893 og 1895 i Konkurserne for den Neu-hausenske Præmie; hun har besøgt Paris to Gange.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Schiøtt. Søren Schiøtt, Kobberstikker, var Søn af Urtekræmmer Johannes Sørensen Schiøtt (f. 1766, d. 1822) og Marie f. Lassen og blev født i København (døbt ¹⁷/₇) 1795. Han lærte Kobberstikkerkunsten , besøgte Akademiet 1815 — 16, og udgav i 1822 »Kong Frederik VI ved Mønstring«. Han stak siden en Del Søkaart til. Søkaartarchivet og levede forøvrigt af at stikke Visit- og Adresse-

346

kaart. Han blev gift 1825 med Caroline Lindholm, og uagtet Faderen havde været saa velhavende, at han havde ejet sit eget Sted paa Hjørnet af Frederiksborggade og Rosenborggade, gik det dog saaledes tilbage for ham, at det aldrende Ægtepar den 28. Marts 1862 blev indlagt i Vartov og der døde han den 14. September 1868.

(Priv. Medd, Akad. Vejvis. Dagen 1822, Nr. 184. Adresseav. 1822, Nr. 284.)

Schjødt. Sigvard Schjødt, Landskabs- og Porcelænsmaler, Søn af Skibsfører Sivert Schjødt og Olava f. Trygge, kom til Verden i Throndhjem den 9. September 1781. Begge hans Forældre døde kort efter hverandre i Tiden 1830—40. Da han fra Barndommen havde Lyst til at tegne og male, lærte han Guldsmedhaandværket, medens han var i Huset hos en Juveler i sin Fødeby. Imidlertid indtraadte han i Throndhjems frivillige Jægerkorps og stod derved fra 1801 til 1806, rejste derpaa til København, indtraadte ved Krigens Udbrud 1807 som Frivillig i Livjægerkorpset, tog i 1809 Præliminær-examen og blev Sekondløjtnant i det andet throndhjemske Infanteriregiment, deltog i Felttoget mod Sverige, men tog allerede den 18. April 1811 Afsked af Krigstjenesten, da han ønskede at uddanne sig til Kunstner.

Allerede i 1805—6 tegnede han for Rektor Sevel Bloch en Del Udsigter fra Throndhjem By og Omegn, som sendtes til Leipzig for at stikkes i Kobber; men paa Grund af Krigsforholdene i Tyskland skete dette ikke. I 1811 —12 indbød han til Subskription paa en ny Række Udsigter fra Throndhjem og Omegn og fremhævede, at C. A. Lorentzen vilde hjælpe ham »ved Valg og Raadgivning«. Kobberstikker Flint (s. d.) skulde stikke dem i Kobber efter hans Tegninger; dog synes det, som om Udgivelsen ikke kom i Stand, uagtet han havde Understøttelse fra Frederik VI. Samtidig hørte han Forelæsninger ved Kunstakademiet og Universitetet, og i de følgende Aar var han dels sysselsat som Landmaaler for Regeringens Regning i Jylland, dels dyrkede han Kunsten. I Hamborg lagde han sig (1823) efter Portrætmaleri i Miniatur, rejste derpaa til Berlin, hvor han tillige lagde sig efter Porcelænsmaleri og giftede sig (1824) med Henriette Pauline Blandina Do'hren (f. 1808, d. 1849), Datter af Landøkonomen, Krigskommissær Friedrich Salem Dohren og Hustru f. Gisnon. Fra Berlin søgte han forgæves Understøttelse fra Fonden ad usus publicos. I 1830 kaldtes han derfra til Stockholm for at male ved Hoffet og undervise Kronprinsen i Porcelænsmaleri;

347

men i 1833 vendte han tilbage til Berlin og levede der til 1843, bosatte sig derpaa i København, hvor han væsentlig fandt Sysselsættelse som Porcelænsmaler og som Restaurator af antike Kunst-og Kuriositetsgenstande for Hoffet og Samlingerne. I 1842 havde han i Berlin udgivet et Hefte skandinaviske Prospekter, hvoraf der i 1844 udkom et tilsvarende Hefte med dansk Text, men rnere saa ikke Lyset, og et Forsøg paa at faa offentlig Understøttelse til Udgivelsen lykkedes ikke, da Kunstakademiet »efter Prøverne ikke kunde anbefale Ansøgningen«. I sine sidste Aar levede han i Horsens, i hvis Nærhed hans Søn den Gang var Dirstriktslæge, og døde der den n. December 1865 i meget høj Alder.

(Erslew, Suppl., III, S. 53. Krigsmin. Arch. Rigsarch. Kierulf, Militærkai. 1810 — n. Skild. 1811, Sp. 1414; 1812, Sp. 87; 1814, Sp. 233, Akad. Berl. Tid. 1865, Nr. 316.)

Schleisner. Christian Andreas Schleisner, Genremaler, født den 2. November 1810 i Lyngby, er Søn af Kattunfabrikant Gottlieb Gabriel Schleisner (f. 1774, d. 1870) og Christiane f. Grimer (f. 1777, d. 1854). Han begyndte allerede i sit 12. Aar at gaa paa Akademiet, blev 1827 Elev af Modelskolen, vandt 1831 den mindre og 1833 den store Sølvmedaille. Samtidig malede han hos C. A. Jensen og J. L. Lund. I 1835, 1837 og 1839 konkurrerede han til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. Imidlertid havde han siden 1832 udstillet en Række Genrebilleder og begyndte i 1838 at søge om Rejseundcrstøttelse, hvortil Akademiet i 1839 gav ham en meget rosende Anbefaling. Først efter gentagne Ansøgninger lykkedes det ham, efter at Stipendiernes Bortgivelse var gaaet over i Akademiets Hænder, at opnaa den sædvanlige Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. i to Aar (1841 og 1842).

Sit Ophold i Udlandet indskrænkede han til Miinchen, hvor den Gang en tysk Kunstskole blomstrede, det sydtyske Højland og Tyrol. Det lykkedes ham under hans Ophold der at sælge ikke faa mindre Billeder, deriblandt et til Thorvaldsens Museum og to til Pinakotheket i München. Efter sin Hjemkomst (1842) ønskede han at agreeres ved Akademiet (1843), hvilket den Gang nægtedes harn, men blev ham tilstaaet den 8. Februar 1847 paa et senere udstillet Billede, »Scene i Brokkensbod«, der blev købt af Kongen og indlemmet i den kgl. Malerisamling. Den slesvigske Krig og de dermed følgende trykkende Forhold hæmmede Kunstneren, saa at han først i 1852 indsendte sit Medlemsstykke, »Scene af dansk Sø-

348

mandsliv«, og blev den 4. Oktober s. A. optaget til Medlem af Akademiet. I 1858 fik ban Titel af Professor, i 1880 blev han Ridder af Danebrog. Skønt Schleisner ikke havde nogen særlig dygtig Formgivning og i sin Farve bevarede stærkt Indtryk af den Paavirkning, han havde modtaget i Munchen, var hans ret livlige, om end noget overfladiske Motiver altid tydelig fortalte, og hans sirlige, men langtfra natursande Far ve behandling tiltalte det købende Publikum, der kunde overkomme hans forholdsvis smaa Billeder; han var saa meget heldigere stillet, som af de mange Billeder, han i en lang Aarrække har malet og udstillet, en stor Del solgtes til Udlandet. Den kgl. Malerisamlmg ejer foruden det nævnte Arbejde, »Kobbersmedens Værksted« (udst. 1859). Han har ogsaa malet nogle Altertavler. Den 9. December 1842 blev han gift med Julie Jakobine Bastrup (f. 1814), Datter af Møbelhandler Jens Bastrup ff. 1781, d. 1846) og Margrethe f. Mogensen (f. 1783, d. 1853). I 1866 rejste han paa det Ancherske Legat. Han havde fra 1876 Medlemsbolig paa Charlottenborg og døde der den 13. Juli 1882.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, SuppI,, III, S. 68—69. Lengn., Fam. Kellinghusen, Fam. Winding. Pers. Tdskr. IV, T. 16.)

Schlichtkrull. Johan Christoffer Schlichtkrull, Portræt- og Landskabsmaler, er født den 28. Februar 1866 paa Frederiksberg og Søn af Amtsforvalter i Roskilde Ole Christian Schlichtkrull (f. 1828) og Emilie Christiane Dorothea f. Liunge (f. 1834). Han blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1885 til Januar 1888, dog uden at tage Afgang. Derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Krøyer og begyndte at udstille i 1889 som Portrætmaler. »Portræt af min Broder« (udst. 1892) fik ved Verdensudstillingen i Chicago i 1893 en Medaille. Et i 1891 udstillet Billede »Morgensnuere« blev købt af Kunstforeningen. I 1891 var han derefter paa en mindre Rejse l Paris. Fra 1893 har han tillige jævnlig udstillet Landskaber.

(Priv. Medd. Vahl, Slægteb. XIII, 36. Akad. Udst. Fortegn.)

Schlick. Benjamin Gotthold Schlick, Architekt og Mechaniker, født i København den 6. September 1796, var Søn af Hofviolon (Kapelmusikus) Christian Traugott Schlick (f. 1753, d. 1808) og Arine Henriette f. Clausen (f. 1766, d. 1854). Han synes at have været et livligt og opfindsomt Hoved, fingernem og hurtig paa Hænderne, men han maa ogsaa have hørt til den Slags lette Karakterer, hos hvem Flygtighed og Forfængelighed for en Del hæmmer

349

en sund og kraftig aandelig Udvikling. Han troede selv paa de Rygter, der gik om, at han var af langt højere Byrd end den, Kirkebogen nævnede, og saa meget fremgaar tydeligt af alle Beretninger, at han fra Barn af havde Adgang til Hoffet og nød en Beskyttelse fra Frederik VI's Side, som maaske har medvirket ikke ringe til de Lovtaler, der af og til lød over ham i Udlandet. Frederik VI gav ham endog lige til sin Død en ikke ubetydelig Urpenge.

Som Barn opvoxede han i København, besøgte fra Ynglingealderen Akademiets Bygningsskole, vandt 1815 den mindre Sølvmedaille som Architekt, men ikke nogen af de højere Medailler. I 1817 konkurrerede han med Kopist Gynther, om hvem af dem der bedst egnede sig til at uddannes til Maskinmester ved det kgl. Theater. Konkursen fik ingen Betydning, og kort efter rejste Schlick med offentlig Understøttelse udenlands, idet han ved kgl, Rescript af 20. August 1818 fik 1200 Rdl. r. S. aarlig i to Aar og i 1820 »endnu« 1200 Rdl. af Fonden ad usus publieos. Han støttedes ved særlige Anbefalinger til de danske Statsafsendinger i Udlandet, saa-ledes at han f. Ex. i Paris, hvor senere Notarius publicus Abrahams saa ham i 1819, optraadte med en vis fornem Glans. I Paris og London var det især Theaterbygning og Theatermaskineri, han satte sig ind i.

I 1822 var han i København igen, hvor han i December Maaned indsendte Tegninger af Theatret Odéon i Paris til Kunstakademiet for derpaa at agreeres. Da man krævede en Tegning af Kunstnerens egen Komposition, indsendte han den 3. Februar 1823 Tegninger til »den architektoniske Del af et Theater«, ledsagede af syv Anbefalinger. Ikke desto mindre havde Akademiet den Dristighed at forkaste hans Arbejde, men besluttede dog, for at komme ham i Møde, at søge Kongen om Tilladelse til at agreere ham som Machinist. Da denne Tilladelse var given, fik han en Opgave i den anvendte Mechanik, nemlig »Udkast til en Udvidelse af det kgl. Theater i København og dets Maskineri”. Efter at hans Arbejde var bedømt baade som architektonisk og sorn mechanisk Værk, blev det endelige Udfald, at Akademiet under 16. Februar 1824 meddelte harn, at det ikke kunde antage hans Medlem sstykke. Man maatte have Schlicks Tegninger for Øje for at kunne dømme om, hvorvidt denne Dom fremgik »af personlig Animositet«, som mange den Gang mente, eller om Akademiet virkelig har haft sand

350

Kunstfølelse nok til ikke at lade sig blænde af den Yndest, Schlick nød Thi denne vedblev. Han skal endog under dette sit Ophold i København have haft personligt Besøg af Frederik VI med Prinsesse Caroline. Snart efter rejste han udenlands for ikke mere at vende tilbage til sit Fædreland uden i et kort Besøg. Han synes i en lang Aarrække at have levet om Vinteren i Italien, om Sommeren i Paris, London, Berlin eller andre tyske Hovedstæder. Der fortaltes jævnlig om Arbejder, han udførte i Udlandet, navnlig Restauration af Theatre, saaledes af Varieté-Theatret i Paris (1828), af Theatret i Karlsruhe (1830) o. fl. I 1833 gjorde han forgæves Forsøg paa at blive Medlem af Akademiet S. Luca i Rom, idet Thorvaldsen synes at have hindret det. Endelig nævnes i 1856 et Værk af ham, som vilde have ualmindeligt Værd, hvis det har svaret til den Beskrivelse, som findes oversat i »Berl. Tid.« efter en fransk Beretning. Efter 26 Aars vedholdende Arbejde i Pompeji og Herculanum udstillede han nemlig i det nævnte Aar en restaureret Gengivelse af ikke mindre end 42 antike Huse med deres Freskomalerier o. s. v. Siden 1840 havde han allerede i forskellige Byer udstillet enkelte Dele deraf, rimeligvis efterhaanden som Arbejdet rykkede frem. Desuden restaurerede han antike Malmvaser, alt, efter Beretningens Ord, »med en mageløs Genialitet«.

Imidlertid havde han ikke savnet Æresbevisninger, han var bleven korresponderende Medlem af det franske Institut (1821), Ridder af Æreslegionen (1828), udnævntes af Hertugen af Lucca til Kammerherre (1839), blev Medlem af forskellige udenlandske Akademier og fik en Mængde Medailler, Daaser, Ordener og lign. af udenlandske Fyrster, men trods den kgl. Yndest, han nød, ikke en eneste dansk Orden. Desuden synes han at have tjent godt ved sine Arbejder, idet han i sine senere Aar levede paa en elegant Fod i Paris, og der døde han ugift i September 1872. Hans Portræt blev malet og stukket i Kobber i England.

(Weinw. Lex. Erslew, III, S. 66. Do. Suppl., S. 70. Petri Kirkebog. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skild. 1823, Nr. 31 og 33; 1827, Sp. 1127. Conv. BI. 1825, Nr. 19. Dagen 1823, Nr. 84; 1825, Nr. 213. Kbhvpost. 1830, S. II og 870—71; 1831, S. 307—8 og 316. Berl. Tid. 1856, Nr. 164—65. Båden, Hr. B. Schlick i Udi., Kbh. 1828. Abrahams, Medd., S. 113, 177. Freunds Papirer. Strunk. Priv. Medd., hvori bl. a. nævnes 38 Daaser, Medailler, Ringe og lign., IO Ordener, 16 Udnævnelser fra Akademier og Fyrster.)

Schmahlfeld. Georg- Ludvig Frederik Schmahlfeld, Stempel-skærer og Ciselør, er født den 13. Marts 1829 i Stade, hvor Faderen

351

Carl Georg Ferdinand Schmahlfeldt (f. 1796, d. 1849} var Guldsmed og Gravør. Hans Moder hed Dorothea f. Haverkampf (f. 1803, d. 1882). Han lærte sin Faders Haandværk hos denne, uddannede sig i Tegning og Modelering ved den polytechniske Skole i Hannover, arbejdede i sex Aar som Gravør og Ciselør i Bremen og kom derfra i 1852 til Sølvvarefabrikant V. Christesen i Slagelse. Han fulgte med sin Principal til København i 1856 og har siden udelukkende virket i dennes Forretning, hvor han har haft Lejlighed til at udføre mange betydelige Arbejder. Som Ciselør Drikkehornet til Grev Holstein-Holsteinborg, modeleret af C. Peters (udst. 1872, Frdborg Mus.) og H. Olriks store Sølvskjold (Volmer skjold et), som af V. Christesen er skænket til Kunstindustrimuseet i Anledning af hans Forretnings 5o-Aars Jubilæum. Af den store Mængde Medailler, som Schmahlfeld har skaaret, kan nævnes »Frederiksborg Slot« i Anledning af dets Genopførelse, 1861, egen Model; Frimurernes Døds-medaille over Frederik VII (1863), egen Model; Medaille i Anledning af Universitetets 4Oo-Aars Jubilæum, 1879, modeleret af H. Olrik; Medaille til C. F. Herbsts Sølvbryllup, 1885, H. Olriks Model; Medaille i Anledning af Regerings]ubilæet, 1888, egen Model; Medaille til Overrabbiner, Professor A. A. Wolffs 6o-Aars Jubilæum, 1888, egen Model; Medaille i Anledning af Christian IX's og Dronning Louises Guldbryllup, 1892, N. Fristrups Model, og en Mængde andre. Desuden har han udført store kunstindustrielle Arbejder efter Modeller af C. Peters, H. Olrik og Heinr. Hansen. Han har besøgt Paris og London flere Gange, navnlig i 1863 med Understøttelse fra den Reiersenske Fond, og har i Tiden 1870—93 modtaget ikke faa Medailler og Diplomer som Anerkendelse af kunstnerisk og kunst-industriel Virksomhed.

Schmahlfeld blev den 13. November 1860 gift med Elisabeth Wendeline Schå'ffer (f. 1816, d. 1893), Datter af Skrædermester Reinhard Wilhelm Schaffer og Meta Gertrude f. Hoffmeister i Bremen,

(Priv. Medd. V. Bergsøc, Danske Medailler 1789—1892).

Schmidt. Alfred Michael Rocdsted Schmidt, Maler og Tegner, er født den 3. Maj 1858 i Horsens, hvor Faderen Michael Roedsted Schmidt (f. 1815) var Adjunkt; Moderen hed Mathilde Thomasine Charlotte f. Borberg (f. 1826, d. 1892). Efter sin Konfirmation. gennemgik han et Tegnekursus hos F. Helsted i København, nød derpaa Undervisning i Horsens og kom 1874 atter til København,

352

hvor han af C. V. Nielsen dimitteredes til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra November 1874 til Januar 1882 dog uden at tage Afgang. Samtidig havde han gennemgaaet Malerlæren og var bleven Svend, og havde malet dels privat under C. Thomsen, dels paa Akademiet under Roed. Han udstillede dog kun fra 1883 til 1886, idet han, som allerede 1883 havde udgivet en Mappe Tegninger med Titel »Indfald rned forskelligt Udfald«, mere og mere gik over til at virke som Tegner og Illustrator og fra 1886 udelukkende har levet som saadan. Den 30. December 1885 havde han ægtet Henna Vibeke Faber (f. 1861), Datter af Apotheker Harald August Faber (f. 1833, d. 1873) og Vibeke Christine f. Ringsted (f. 1838, d. 1862).

Som Tegner har Schmidt bl. a. udstillet »Børnetegninger«, Tegninger til Molbohistorier. Fast Tegner har han siden 1880 været ved Vittighedsbladet »Punch« og dets Fortsættelse »Puk« og ved forskellige andre illustrerede Blade og Aarsskrifter; tillige er han Medarbejder ved udenlandske Tidsskrifter, saaledes ved »Fliegende Blåtter«. Han har endvidere illustreret forskellige Bøger, en Børnebog »Min Søsters Barn«, Bredsdorffs »Paa Feltfod« m. fl., og udgivet en Del af sine Tegninger fra »Puk« »Jenses Oplevelser« og fra »Fliegende Blatter« (1895). Han har foretaget flere mindre Studierejser, i i8g6 med ministeriel Understøttelse.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl., III, 79. Akad. Udst. Fortegn.)

Schmidt. Carl Heinrich Frantz Schmidt, Maler og Tegner, født den 27. April 1858 i Horsens, er Søn af Lithograf og Fotograf Frederik Vilhelm Schmidt (f. 1829) og Marie f. Nissen (f. 1821). I sit tyvende Aar kom han ind paa Kunstakademiet i København, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1878 til Januar 1886, dog uden at tage Afgang. Derefter besøgte han ogsaa Kunstakademiet i Dresden. Han udstillede i 1885 et Dameportræt og en Karton »Hjalmar og Ørvarod«. Senere har han mest udført Illustrationer til Bøger og Blade og er tillige Tegnelærer. Han blev den 5. August 1888 gift rned Angelique Dagmar Mathiesen (f. 1858), en Søster til Maleren Oscar Mathiesen (s. d.).

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Schmidt. Christian Claudius Alexander Schmidt, Landskabsmaler, født i Roskilde den 12. August 1842, er Søn af Graver ved Roskilde Domkirke, Peter Christian Schmidt og Johanne Amalie f. Merling. Da han var konfirmeret, blev han sat i Handelslære, men

353

gik senere over i Malerlære. Efter at være bleven Svend i Roskilde arbejdede han dels i sit Haandværk i Jylland og i København, dels som Landskabsmaler. I 1875 —76 har han udstillet nogle Landskaber.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schmidt. Hans Christian Schmidt, Architekt, Søn af en Værtshusholder i København og født den 2. Januar 1765, fik som Murerlærling Adgang til Kunstakademiet, vandt 1784—85 begge Sølv-medailler i Bygningsskolen 'og 1787 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et stort fritliggende Theater«. Aaret efter blev han Murmester og indgik Ægteskab med Else Marie Birch (f. 1759, d. 1823). Af fremtrædende Bygningsarbejder af ham nævnes kun Omdannelsen af Nikolaj Kirkes Taarn til Vagttaarn. For øvrigt var han især virksom ved Brandkorpset, blev 1810 Brandmajor, 1817 Ridder af Danebrog og Oberstløjtnant. Han døde den 21. November 1826.

(Thaarup, Fdl. Nekr., S. 485—86. Akad.)

Schmidt. Hans Michael Arnkid Schmidt, Dekorationsmaler, Søn af Postkontrollør Jakob Madsen Schmidt (f. 1796, d. 1849) og Johanne Marie f. Arnkiel (f. 1793, d. 1864), blev født den 30. Juli 1825 i København. Han kom i sin Ungdom paa Akademiet for at uddanne sig til Figurmaler, men da han gik for langsomt frem i denne Retning, lagde han sig efter Blomstermaleriet og udstillede i 1851 sine forste Blomsterstykker. Samtidig blev han Elev af Dekorationsskolen og vandt 1852 den mindre Sølvmedaille i dette Fag. Da hans Moder, efter Faderens Død, sad i smaa Kaar, maatte han nu søge Erhverv ved Malerhaandværket, og han udstillede kun et Par Gange senere, én Gang i Dekorationsfaget, vistnok et Konkursarbejde (Tegning til en Ligvogn), samt el Blomsterstykke (1861). Han gjorde derpaa en Rejse til Tyskland og senere til Sverige, hvor han levede i tolv Aar. Ikke længe før sin Død vendte han fattig og meget svagelig tilbage til Fædrelandet, arbejdede i nogen Tid hos Lytzen (s. d.) og derpaa hos Malermester J. M. Baruel som Dekorationsmaler, indtil han for Sygelighed maatte indlægges som Lem paa Almindelig Hospital her i Staden, hvor han døde den 19. Oktober 1877, fire Dage efter Indlæggelsen.

(Medd. fra J. M. Baruel og fra Alra. Hosp. Vahl, Slægteb., XIII, 6. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Statskal. Adresseav. 1849, Nr. 117.)

Schmidt. Johan Jakob Schmidt, Billedhugger, se J. J. Smidt.

N. K. L. II. December 1896. 23

354

Schmidt. Johan Georg Schmidt eller Schmid, Kobberstikker, har stukket nogle Kaart og Prospekter af Byer og Herregaarde til Pontoppidans Danske Atlas, mærkede med Aarstallene 1768—1781, samt Bygningstegninger til Opfostringshuset efter C. C. Pflueg (1772).

(Weinw. Lex. Pont. Dske. AU., V. C. C. Pflueg, Underretn. om Chr. Plejeh. Krohn, I, 77.)

Schmidt. Nicolaj Outzen Schmidt, Billedhugger, født den 2. Marts 1844 i Ribe, er Søn af Smed Niels Jepsen Schmidt (d. 1850) og Esther Christine f. Outzen (f. 1809, d. 1870), sorn i andet Ægteskab blev gift med Smed O. Dobbert i Varde. Som Kunstdrejers vend kom Schmidt til København, fik i Oktober 1868 Adgang til Kunstakademiets Skoler, hvorfra han atter den 19. Marts 1872 afgik med Afgangsbevis som Modelerer. Fra 1870 har han udstillet som Billedhugger, mest Portrætmedailloner og Buster. I 1874 vandt han den mindre Guldmedaille for »Kyklopen Polyfem« og fik derpaa det Stoltenbergske Legat til tre Aars Udenlandsrejse. Disse Aar tilbragte han for største Delen i Rom, hvorfra han bl. a. hjemsendte en Statuette i Marmor af Kiichler (1876). I Slutningen af 1877 vendte han tilbage til Fædrelandet og har senere mest udstillet Buster. Imidlertid overtog han en Plads som Modelerer ved den Ipsenske Terrakottafabrik, men begyndte efter et Aars Forløb paa selvstændig Virksomhed som Terrakottafabrikant, og modelerede navnlig en Suite af Amoriner i forskellige Situationer, som han med sin Hustrus og kvindelige Elevers Hjælp udgav i Terrakotta i talrige Exemplarer og solgte i Indland og Udland, men opgav dog allerede 1884 denne Virksomhed. Han blev 1878 gift med Caroline Augusta Vilhelmine Søby (f. 1849, d. ^2tl/5 1882} og i andet Ægteskab den 19. August 1882 med Karen Kirstine Agier (f. 1857), Adoptivdatter af Enkefru Eline Agier f. Heger.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn, Pers. Tdskr. IV. T. 16. Berl. Tid. 1882, Nr. 123. B. An.esen Kali, »Fra det stille Liv*, S. 232.)

Schmidt. Ole Jorgen Schmidt, Architekt, født i København den 13. Juli 1793, var Søn af Snedkermester Schmidt der, og uddannede sig til Bygmester ved Kunstakademiet, hvor han iSn vandt den mindre, 1815 den store Sølvmedaille og, efter at have konkurreret flere Gange, 1823 den mindre Guldmedaille. Fra 1818 til 1824 var han Hjælpelærer ved Akademiets anden Bygningsskole og var allerede den Gang gift. Med offentlig og privat Understøttelse rejste han i 1824 til Italien, hvor han flittigt studerede sit Fag og tilfreds-

355

stillede Akademiet ved de Prøver paa sin Fremgang, som han sendte hjem. Da han havde paadraget sig Gæld i Italien, tegnede Akademiet sig for 200 Rdl. til Hjælp til hans Hjemrejse, det øvrige maatte, som det synes, de Velyndere tilskyde, der havde underholdt hans Familie under hans Fraværelse, og om Sommeren 1827 var han hjemme. Han har udstillet fra 1811 til 1828.

For at blive agreeret ved Akademiet konkurrerede han nu, efter sin Hjemkomst fra Rejsen, til den store Guldmedaille, som blev tilkendt ham den 14. Januar 1828 for Opgaven »En Torveplads«; men da han ikke kunde tage den befalede Examen, mente Akademiet, at det (ifølge § 60) ikke kunde agreere ham paa de i Maj 1833 fra Altona indsendte Arbejder. I 1834 tog han Examen, men han opnaaede dog ikke sit Ønske om Agreation. Imidlertid havde han fundet Sysselsættelse i Altona, hvorfra han i 1836 søgte om Embedet som Bygningsinspektør i Holsten, da Heylmann tog sin Afsked, og i 1840 gentog han sin Ansøgning, uden dog at faa sit Ønske upfyldt. Senere levede han i Hamborg, hvor han tegnede for Byg-ningskommissionen og byggede nogle Privathuse samt den engelske Menigheds Kirke. I Altona byggede han bl. a. en ny Synagoge. Han døde i Hamborg den 27. Februar 1848 i temmelig srnaa Kaar.

Afdøde Not. publ. Abrahams, som var sammen med ham i Rom, kalder ham en plebejisk Natur, der talte det jævneste københavnske Gadesprog. Ogsaa vise hans Breve, at han savnede al Dannelse udenfor sit Fag. Som Kunstner var han derimod, som det synes, i sin Ungdom virkelig et lovende Talent, men maaske hans tidlige Giftcrmaal medvirkede til, at ban ikke blev til mere. I 1828 udgav han i. og 2. Hefte af »Conturer til Frescomalerier i Herculanum og Pompeji«, som fik offentlig Understøttelse ved at der af Fonden ad tisus publicos subskriberedcs paa 30 Expl., samt to Hefter Ornamenttegninger, hvert Værk paa 72 Blade, men ingen af dem fortsattes.

(Akad. Øst., Mat., S. 168. Selmer, Nekr. Saml., II, S. 137. Hamb. Kstl. Lex. Neuer Nekr. d. Deutschen 1848. Dagen 1626, Nr. 90. Freunds Papirer. Abrahams' Medd., S. 264. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schmidt. Valdemar Schmidt, Architekt, er Søn af Proprietær Rasmus Johannes Schmidt (f. 1833) og Petrine Christiane f. Schmidt ff. 1835, d. 1872), og er født den g. April 1864 i Øslev-Kondrup ved Randers. Efter at være bleven Mursvend besøgte han det tech-niske Selskabs Skole i København og dimitteredes derfra til Kunst-

356

akademiet, Dettes Skoler gennemgik han fra den i. November 1885, indtil han den 24. Maj 1892 fik Afgangsbevis som Architekt, Derefter har han tegnet et Par Aar under Hans J. Holm og arbejder for Tiden under M. Nyrop ved Raadhusets Bygning. I 1893 konkurrerede han til den Ncuhausenske Præmie om Opgaven »Folkebade« ; s. A. var han med en mindre Rejseunderstøttelse fra den Reiersenske Fond paa et Besøg i Norditalien, og den i. Juni 1895 ægtede han Olga Marie Møller (f. 1875), Datter af Købmand Arnold Møller i Ebeltoft og Augusta Hansine Cathrine Marie f. Müller. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Schmidt-Phiseldeck. Carl Anton Ferdinand von Schmidt genannt Phiseldeck, Landskabsmaler, er født den 24. November 1853 i Flensborg, hvor Faderen Carl Otto Schmidt-Phiseldeck (f. 1812, d. 1879) den Gang var Sognepræst; hans Moder hedder Frederikke Vilhelmine Antoinette f. Bournonville (f. 1817). Da Forældrene i hans n. Aar maatte forlade Slesvig og Faderen snart efter blev Præst i Brøndshøj, besøgte han derfra Metropolitanskolen, men fik ikke Studenterexamen paa Grund af svagt Helbred. Han blev derefter af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han besøgte fra 1873 ^[^ 1880, medens han samtidig malede Landskabsstudier, som han viste til G. Rurap og senere til Godfr. Christensen. Han begyndte at udstille 1879, et Landskab, som Kunstforeningen købte, vandt 1885 den Neuhausenske Præmie for »Paa Ordrupmose, Sommerdag« (Landskab i Solskin med fremherskende Staffage), som ogsaa blev købt af Kunstforeningen og i 1889 fik »hædrende Omtale« i Paris tilligemed et større Aftenlandskab. »Den store Bøg i Vallø Dyrehave« (udst. 1886), som tilhører Vallø Stift, har senere været ved Verdensudstillingen i Chicago (1893). I 1891 havde han en Del Malerier og Studier udstillede i Kunstforeningen. Han har haft to Gange Understøttelser fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske' Stiftelse og flere Gange fra Udstillingsfonden til Rejser i Indlandet.

Den 17. Juni 1887 ægtede Schmidt-Phiseldeck Anna Auguste Åhmann (f. 1862), Datter af fh. Ingeniørkaptajn, Hospitalsforstander Curt Alexander Åhmann (f. 1828) og Juliane Michaeline f. Hastrup (f. 1837). Fra 1886 til 1892 var han Tegnelærer ved den lærde Skole og den techm'ske Skole i Frederiksborg og blev den 26. Juli 1891 konstitueret (⁹/₈ 1893 fast ansat) som Tegnelærer ved Akademiet i Sorø, efter at C. Dalsgaard havde taget sin Afsked.

(Priv. Medd. Geneal. Inst. Medd. fra Sorø. Elvins. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

357

Schmith. M, W, Schmith, Kobberstikker, har stukket en Række af J. Wiedewelt tegnede Karikaturer, efter Numereringen at regne mindst 87, dog kendes kun 20 Blade. De synes at være udførte 1796—1802.

(Den kgl. Kobberstiksaml. Krohn I, 155 og Nr. 1853—72.)

Schneider. Christoffer Schneider, Stempelskærer, arbejdede i Danmark fra 1670 til omtrent 1700, kaldes i Regnskaberne sædvanlig blot Christoffer Stempelstikker eller Stempelsnider. Han synes ikke at have haft fast Løn som Medaillør, men udførte en stor Del Medailler for Hoffet; deriblandt ere de mærkeligste Medaillerne til Ære for Niels Juel, den ene i 1676 for Krobringen af Gulland, den anden i 1677 for Slaget i Køgebugt. Den sidstnævnte, som er en af de storste Guldmedailler, der nogensinde er præget, indeholder paa den ene Side en hel Fremstilling af Slaget, medens den anden kun bærer Kongens Navnetræk og en Indskrift.

(Weinw., S. 106. Do. Lex. Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Møntfortegn.)

Schneider. Johan Ludvig Schneider, Landskabsmaler og Skuespiller, født i København den 6. Februar 1809, var Søn af Slagtermester Christian Ludvig Schneider (d. 1857) og Johanne Marie f. Møller (d. 1850). Han blev Skuespiller ved det kgl. Theater (1832), ægtede den 11. November 1840 Laura Helene Meden (f. 1809, d. 1883), Datter af Sognepræst Andreas Peter Meden (f. 1771, d. 1831) og Anne f. Kongslev ff. 1781, d. 1852), en Søster til C. P. Kongslev (s. d.}. Schneider afgik fra Theatret paa Grund af Sygelighed i 1869 og døde den 30. December 1870. Hans Virksomhed som Skuespiller skal ikke omtales her. Derimod havde han, ved Siden af sit Talent i denne Retning, ogsaa Lyst og Gaver for Malerkunsten, som han dyrkede i sin Fritid. Under Paavirkning af Gurlitt, Simonsen, Tyskeren Adolf Carl og fl., uddannede han sig til Landskabsmaler og udstillede 1840—41, 1845, 1854 og 1858 nogle større og mindre Billeder, dels fra Egnen ved Næstved, dels fra Omegnen af Kullen i Skaane.

(Priv. Medd. Reitzcl. Udst. Fortegn. Erslew, II, 246, Suppl. II, 342. Overskou, Theatr. Hist., V. Pers. Tdskr. V. T. 44.)

Scholl. Philip Jean Josef Scholl, Billedhugger, født den 26. August 1805 i Bremen, var Søn af Billedhugger Ignatus Stephanus Scholl og Agnete f. Ahrens og lærte Billedhuggerkunsten dels ho^ sin Fader, dels hos sin Farbroder Johan Carl Scholl i Darmstadt. I

358

1834 kom han til Rom, hvor han arbejdede først i Schwanthalers, senere i Thorvaldsens Værksteder, og da han viste sig som en overordentlig duelig og talentfuld Marmorarbejder, blev han hos Thorvaldsen til 1840 og fulgtes derpaa med Bissen til København for at arbejde ved Thorvaldsens Museum, dels ved Stukkaturværkerne til Bygningen, saaledes er Geniernes Tog i Museets Gaard komponerede og udførte af ham; dels ved Udforeisen af Thorvaldsens Værker i Marmor. I København besøgte han en kort Tid Akademiets Modelskole (1842) og udstillede samme Aar et originalt Værk, »En Engel med et Barn« samt Udkast til en Restauration af Dronning Margretes Gravmæle i Roskilde Domkirke, som han dog ikke kom til at udføre. Den i. Februar 1845 blev han gift med Theodora Jttcunda Dalhoff (f. 1826, d. 1892), Halvsøster til den foran nævnede Jørgen Dalhoff, og Datter af Sognepræst P. Dalhoff og dennes anden Hustru, Johanne Erasmine f. Grundahl (f. 1798, d. 1867), og deres Datter var Solodanserinde ved det kgl. Theater, Anna Tychsen f. Scholl (f. 1853, d. 1896). Da Scholl mødte en Del Modstand her i København, synes han af den Grund at være rejst bort, og fra 1852 til 1856 levede han i Bremen og arbejdede der som selvstændig Kunstner, dog mest i Sandsten. Senere vendte han tilbage til Danmark, levede nogle Aar i København under trykkende Kaar og døde paa Frederiks Hospital den 7. Oktober 1861. Som hans bedste Arbejde regnes Udførelsen af Thorvaldsens »Amor med Lyren« i Marmor. I Kobberstiksamlingen findes Haandtegninger fra hans Rejse i Italien.

(Priv. Medd. Folkekalender 1842, S. 39. Wiberg. Geneal. Inst. Skifteretten. Nagler, Kstl. Lex. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 15. Bøgh, Jerichau, 196. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schondel. Ludvig Otto Sofus Schondel, Dekorationsmaler, født den 8. Juli 1837 i Middelfart, er Søn af Apotheker Vilhelm August Samuel Schondel (f. 1803, d. 1850) og Louise Augusta f. Elberling (f. 1806, d. 1841), en Søster til afdøde Rektor C. V. Elberling, hos hvem han efter Faderens Død var i Huset. Efter at have nydt Skoleundervisning i Slagelse og Roskilde kom han i sit 15. Aar i Malerlære i København, besøgte Kunstakademiets Skoler fra Oktober 1854, blev Januar 1859 Elev af Modelskolen, men vandt paa samme Tid den mindre Sølvmedaille i Dekorationsskolen. I Januar 1862 vandt han ligeledes den mindre Sølvmedaille i Modelskolen og udstillede i disse Aar (1862 og 1866) et Par Landskaber. Dekorations-maleriet var dog hans Hovedfag, hvori han uddannede sig under

359

Hilkers Vejledning, og arbejdede under ham f. Ex. ved Udsmykningen af Universitetets Festsal. For Udkast til en Udsmykning af Christiansborg Slots Buegange vandt han i 1869 den Neuhausenske Præmie og fik derefter i 1870 og 1871 to Aars Rejsestipendium (hver Gang 1600 Kr.) for at fuldende sin Uddannelse i Udlandet. Efter et to-aarligt Ophold i Italien, navnlig i Rom og Pompeji, hvorfra han i 1873 udstillede nogle Studier, vendte han tilbage til Hjemmet og lever som Dekorationsmaler; blandt hans Arbejder kan foruden Privatbygninger, nævnes St. Povlskirken i København; han var, efter Hilkers Død, Lærer ved Kunstakademiets Dekorationsskole fra 1875 til 1881. I de senere Aar har han jævnlig udstillet som Blomstermaler. Den i. August 1878 ægtede han Anna Franciska Fricke (f. 1849), Datter af Smedemester August Johan Fricke (f. 1817, d. 1880} og Marie Cathrine f. Andersen (f. 1828). (Priv. Medd. Alcad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schorn. Sofus Vilhelm (Willy) Maximilian Schorn, Genremaler, født den 6. December 1834 i København, er Søn af Oversætteren, cand. jur. Peter Theodor Schorn (f. 1796, d. 1879) og Sofie Ernstine f. Meiners (f. 1800, d. 1834). Han gennemgik 1850 til 1853 Akademiets lavere Skoler, levede derpaa en Aarrække som Tegnelærer i København, besøgte 1870—72 paany Akademiets Tegneskoler og udstillede i Aarene 1868—74 nogle mindre Genremalerier. Han har været gift med Victoria Angelica Haas (se Grünwaldt).

(Priv. Medd. Hundrup, Metr, Sk„ 191. Erslew, III, S. 86. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schou. Karl Schou, Maler, er født i København den 9. Marts 1870. Han er Søn af Skomagermester Carl Johan Schou (f. 1839) og Henriette f. Sørensen (f. 1833). Da han vilde være Maler, søgte han Uddannelse ved Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann i nogle Vintre. Han udstillede første Gang ved Foraarsudstillingen 1891, senere ved en af Skolens Elevudstillinger og i 1896 ved den frie Udstilling et Interiør og et Landskab. Schou blev den 16. Maj 1894 gift med en Datter af Maleren Syrak Hansen (s. d.) Marie Hansen (f. 1865).

(Priv. Medd. Udst. og fri Udst Fortegn.)

Schou. Ludvig Abelin Schou, Maler, født i Slagelse den 11. Januar 1838, var Søn af Købmand Frederik Ludvig Schou (d. 1851} og Arine f. Werliin. I hans Opvæxt flyttede Forældrene

360

til Frederikssund, og da Faderen døde der, tog hans Moder tit København. Han havde imidlertid fra sit syvende Aar været i Huset hos sine Bedsteforældre, besøgte Realklasserne i von Westens Skole i København, og da han, efter endt Skoletid, vilde være Kunstner, blev det bestemt, at han dog først skulde i Malerlære i tre Aar. Han gennemgik ogsaa denne Lære, saaledes at han i 1856 kunde aflægge Svendeprøven. Imidlertid var han i 1855 begyndt at gaa paa Akademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen, vandt i Januar 1860 den mindre, i Oktober 1861 den store Sølvmedaille, i Oktober 1862 en Pengepræmie og konkurrerede i 1862 og 1863 til den mindre Guldmedaille. Samtidig havde han modtaget Simonsens og Mår-strands særlige Vejledning i deres private Malerstuer.

Nedtrykt over ikke at have kunnet vinde Guldmedaillerne for derved at opnaa Stipendium, tænkte han endog paa at opgive Kunsten, saa meget mere som hans udstillede Arbejder ikke havde vakt særlig Opmærksomhed for ham. Da tilbød hans Farbroder, Agent Hans Henrik Schou i Slagelse, ham 800 Rdl. til at rejse til Italien for, I Rom blev han først stærkest greben af Folkelivet og hjemsendte i 1866 et Par Billeder af Livet paa Gaderne, »Italienske Bønderfolk« og en jødisk Dværg, som samler Klude, hvori hans ejendommelige Begavelse begyndte at træde fyldigere frem. Samme Aar var han selv atter hjemme og fuldførte her et større Billede, »Chione, dræbt paa Jagten af den krænkede Diana« (udst. 1867, tilh. Grev Knuth til Knuthenborg). Heri saa man med større Klarhed hans aandfulde Opfattelsesmaade, hans Bestræbelse efter at udvikle en selvstændig Kolorit og hans rige Skaberævne, hvis Omfang og Fylde dog viser sig bedst i hans efterladte Pennetegninger. Han har raderet et Portræt af sin Bedstefader, Malermester A. F. Werliin (1864).

Roms Luft havde ikke virket gavnligt paa hans legemlige Udvikling: i Forening med Overanstrængelse havde den mere svækket end styrket ham; men Livet i Syden tiltrak ham saa meget, at han i Oktober 1866 atter drog til Rom, hvor han malede et stort Stykke: »Romerske Arbejdsfolk føre en antik Kejserstatue gennem Titusbuen« med en Mængde fortrinlig karakteriserede Figurer. I den smukke Anordning parrede Alvor og Lune sig i aandfuld Forening. Var der endog meget tilbage at ønske i fast Sammenslutning, Klarhed og Farveskønhed, netop fordi man saa, at Kunstneren formaaede at give saa meget, bar det dog store Løfter i sig, som ikke skulde opfyldes. I Maj 1867 tog han til Florens, hvor han tilligemed Frisch blev

361

angreben af Kolera og døde den 30. September s. A. Han var Fætter til Etatsraad, Fabrikbestyrer Philip Schou.

(111. Tid. 1869, Nr. 525, ved F. G. Knutzon, med Portræt og Træsnit af det sidstn. Bill. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

Schou. Peter Johan Schou, Dekorationsmaler, er født i København den 25. April 1863 og Søn af Korporal Johannes Petersen Schou (f. 1832, faldt i Krigen 1864) og Kirstine Sofie f. Petersen (f. 1836), der senere ægtede Børstetræfabrikant Johannes Quistgaard {f. 1841, d. 1892). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret tii Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler, saaledes at han den 25. Maj 1886 fik Afgangsbevis som Maler. Han rejste derpaa til Wien og arbejdede der som Dekorationsmaler ved Theatret og Museerne i Burg 1887—88, besøgte Rumænien, Grækenland, Tyrkiet og Italien og kom i Slutningen af 1889 hjem for at blive Lærer ved Dekorationsklassen i det techniske Selskabs Skole, i hvilken Stilling han endnu virker. Efter Opfordring deltog han i Konkursen om Pladsen som Theaterrnaler (1895) og malede »Venussalen« til anden Akt af »Arria og Messalina«. Han arbejder nu (1896) paa Dekorationen af Christussalen i det nye Glyptothek under V. Dahlerup. Schou blev den 28. April 1893 gift med Marie Kirstine Sofie Olsen (f. 1869), Datter af Detailhandler Anders Olsen og Karen Marie Olsen.

(Priv. Medd. Akad.)

Schouw. Andreas Schouw, Portrætmaler, født den 21. Juli 1791, var Søn af Vinhandler Povl Schouw (f. 1751, d. 1800) og Sara Georgia f. Liebenberg (f. 1761, d. 1826). Han levede som Portrætmaler i København og døde ugift den 12. September 1829. Han var Broder til Naturgranskeren og Geografen Joachim Frederik Schouw, Svigerfader til P. C. Skovgaard fs. d.).

(Lengnick, Fam. Schouw og Fam. Liebenberg. Erslew, III, 8.92. Adresseav. 1829, Nr. 221.)

Schow. Joachim Gotiske Schow, Maler, født 1776 i København og døbt den 6. August, var Søn af Visiteer Hans Olsen Schow eller Skou og Johanne Marie f. Waldstein. Han begyndte efter sin Konfirmation at besøge Kunstakademiets Tegneskole, blev 1794 Elev af Modelskolen, vandt 1796 den mindre og 1798 den store Sølvmedaille, samt konkurrerede flere Gange til den mindre Guldmedaille,

362

inden han vandt den, den 21. Oktober 1807, for Opgaven »Adam vaagner og ser den nyskabte Eva«. Sandsynligvis førte Krigen med England ham nu ind paa den militære Vej; i Steden for at udstille som Maler, blev han Sekondløjtnant ved den danske Artilleribataillon paa Ulfshalebatteriet, og Akademiet hørte intet til ham, før han i 1813 søgte om at blive Informator efter Krigsraad Mørchs Død. Hans Adkomster maa dog have tilfredsstillet Akademiet, thi den 17. Januar 1814 blev han foreslaaet til den ledige Plads, og der blev forhandlet med ham om, hvorvidt Informatortjenesten lod sig forene med hans Stilling som Officer. Udfaldet blev, at han ved kgl. Resolution af 9. April 1814 blev udnævnt til Informator ved Ornamentskolen mod at udtræde af »vor militaire Tjeneste«, og den 5. Juni s. A. fik han sin Afsked af Krigstjenesten med Titel af Krigsassessor.

Ved Propsthayns Død (1818) rykkede han fra Ornamentskolen op til anden Frihaandstegneskole, og virkede i denne Stilling i en lang Aarrække tildels under trykkende Kaar, saaledes at Akademiet flere Gange maatte understøtte ham med »Gratifikationer«. Da J. P. Møller tog sin Afsked som Tegnelærer for Søkadetterne blev Schow ansat fra den i. Januar 1819, og var i denne Stilling til den 20. August 1841, da han gik af med en Pension paa 200 RdL Dette var imidlertid i den Grad gaaet i Forglemmelse, at Kultusministeriet i 1850 maatte spørge hos Akademiet, hvorfor han nød denne Pension Han var den 29. December 1809 bleven gift med Else Marie Arvad ff. 1777, d. 1853}, og døde den 25. August 1857, 80 Aar gammel, efterladende sig to Døtre. Han har kun udstillet sit Medaillearbejde og nogle Prospekter (1808.)

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. 1816—57. Adresseav. 1853, Xr. 71. Vejvis, indtil 1857. Skifteretten.)

Schovelin. Axel Thorsen Schovelin, Landskabsmaler, født i København den 22. Marts 1827, er Søn af Boghandler, Kaptajn ved det borgerlige Artilleri, Peter Thorsen Schovelin (f. 1791, d. 1871) og Anna Cathrine Elisabeth f. Larsen (f. 1791, d. 1860). Han besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1839 og blev i Marts 1846 Elev af Modelskolen. Han begyndte at udstille 1848 og hørte siden stadig til de flittigste Udstillere; hans Landskaber var altid heldig anordnede som oftest efter Motiver fra Nordsjælland og tiltalte ved en ret naturlig Farve; men hverken i Naturstemning eller i Foredraget hævede de sig til noget betydeligere. Han havde en ikke

363

ringe Kreds af Velyndere og solgte ogsaa en Del Billeder til forskellige Kunstforeninger. For Udstillingsfonden malede han »Broen over Stadsgraven ved Østre Ravelin« (1876). I 1857 og 1858 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse (1200 Kr.) i to Aar og besøgte paa denne Rejse navnlig Tyskland og Frankrig. I 1866 var han atter paa en Udenlandsrejse, fremkaldt ved en Bestilling fra Kongen, og udførte der et stort Billede, »Slotsruinerne ved Heidelberg« (udst. 1867). Han blev gift 1851 med Oline Petrine Moos. Kunstneren døde den 18. December 1893 og tre Dage efter, den 21. December dede hans Hustru, og de blev jordede paa samme Dag.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 3. R. III. T. 20.)

Schrader. Hans Jakob Schrader, Guldsmed og Emaillemaler i forrige Aarhundrede, har kun efterladt sig faa Spor. Paa Rosenborg findes to Gulddaaser med tvende paa Porcelæn malede Landskaber af denne Kunstner. Det ene er mærket Hafnta A° 1753. I 1751 og 1752 havde han faaet Betaling af Particuliérekassen for flere Emailarbejder, deriblandt Kongens og Dronningens Portræter. I 1769 søgte ban om at faa Emaillemaleriet »indlemmet i Akademiet«, da han nu er »schakmatt«. Men dette blev afslaaet. C. F. Schrader, mulig en Broder, har malet Christian VII som ung i Emaille; dette Portræt findes ligeledes paa Rosenborg.

(Industr. Maanedskr. 1878, S. 34. Tdskr. f. Kstind. V, 17 og 49. Rigs-arch. Akad.)

Schrøder. Abel Schrøder, Billedskærer, mulig den nedenfor nævnte Abel Schrøders Fader eller Farfader, kaldes ogsaa »Billed-snider i Næstved«. Han udførte i Aarene 1600—4 Billedskærerarbejde til »Lysthuset« ved Frederiksborg. Inden April 1604 var han død.

(Friis Saml., S. 217—18.)

Schrøder. Abel Schrøder, Billedhugger, mulig ovenstaaendes Sønnesøn (eller Søn) maa være født omtrent 1600 og vistnok i Næstved. Sit Fag kunde han da have lært i Hjemmet. Allerede 1629 blev han gift rned Mette Pedersdatter og havde som det synes to Sønner, Abel og Eiler, der blev Studenter fra Herlufsholm. Han var altsaa allerede en ældre Mand, da han, efter Overleveringen, paatog sig Udskæringen af Altret til Holmens Kirke i København, idet han nemlig 1661 skal have udført Alter og Prædikestol, bestemte til Holmens Kirke, men mulig have de ikke vundet Bifald, og det

364

er maaske dem, som findes i St. Peders Kirke i Næstved. Imidlertid havde han — hvis han er det pragtfulde Værks Mester — samrne Aar den Altertavle færdig, som pryder Holmens Kirke og Aaret efter den rigt udsmykkede Prædikestol, hvortil der af to Privatpersoner blev skænket i alt 400 Rdl. til Hjælp til Bekostningen. Senere udførte han ogsaa Alteret til St. Mortens Kirke i Næstved (1664); alle disse Arbejder ere udskaarne i Egetræ. Fra 1634 havde han tillige været Organist ved St. Mortens Kirke, og han døde den 5. Marts 1676, medens hans Hustru overlevede ham. Sønnen Eiler Abeisen Schrøder rned Hustru Viveke Lausdatter satte en Mindetavle over ham og Hustru i St. Peders Kirke i Næstved, men Hustruens Dødsdag staar in blanco, dog er det rimeligt, at hun er død ikke længe før Mindetavlens Dato den 24. Juni 1681.

(Weinw. Lex. Gravskr. i Næstved, medd. af Pastor F. Nansen. Dske Saml. 2. R. VI, 191—92. Medd. fra afd. Burm. Becker. Thura Hafn. hod., 287—88. Rothe, Kbh. Kirker, S. 31—32. Trap, Danm. I, 402—3. Wad, Dimitt. fra Herlufsh. II, 161.)

Schrøder. Johan Schrøder, Architekt, født i København den 25. September 1836, er Søn af Bagermester Johan Georg Schrøder (f. 1791, d. 1874) og Henriette Christine f. Bernsteen (f. 1803, d. 1889). Samtidig med at han var i Tømrerlære og senere arbejdede som Svend, fik han Adgang til Kunstakademiets Skoler, blev i December 1852 Elev af Architekturklassen og vandt, efter at Hetsch og N. H. Nebelong havde opfordret ham til at gaa Kunstnervejen, i 1861 — 62 den mindre og den store Sølvmedaille i Architekturen. I disse Aar 1860—62 tegnede han om Sommeren for Architekt Nordan i Christiania. Snart efter traadte han i praktisk Virksomhed i København som Konduktør for J. D. Herholdt ved Opførelsen af Københavns Banegaard. Han var derpaa udenlands i Skotland, England og Krankrig rned Understøttelse fra Landhusholdningsselskabet og den Reiersenske Fond, og tegnede i forskellige Byer for Architekter der. Efter sin Hjemkomst bosatte han sig i København, hvor han endnu er Bygningsinspektør for det tredje Distrikt. Han har bygget en Del, for det meste private, Ejendomme. Enkelte af disse, som Ostergade Nr. 34, hvis Forside er ganske af Glas og Jærn, have deres Betydning i konstruktiv Henseende, ved andre, som Legationsraad Bruuns Landsted, Hvidøre, ved Strandvejen, Østergade Nr. 4, med Forside af udskaaren Kalksten, Østergade Nr. 18 (Svaneapotheket), har han haft Frihed til at give Bygningerne en Udstyrelse i mere kunstnerisk Retning. Endvidere kan nævnes Niels

365

Juelsgade Nr. 12 for Bogtrykker Schultz, flete anselige Villaer i Københavns Omegn, Oremandsgaard ved Præstø og Restaurationen af Hvedholm ved Faaborg samt Ombygningen af Schimmelrnanns Palæ (Concertpalæet). I 1866 vandt han den første Præmie ved Konkurs om en Industriudstillingsbygning, men hans Udkast blev ikke brugt. I 1876 blev Georg Simon Johan Wittrock optaget som hans Medarbejder, men denne traadte i 1889 atter ud af Forbindelsen. Schrøder ægtede den 22. September 1871 Ida Gustave Glahn (f. 1848), Datter af General Povl Egede Glahn (f. 1811, d. 1896) og Ottilie f. von Seyffarth (f. 1823).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Schrøder. N. y. Schrøder, Kobberstikker, har udført elleve Prospekter af Byer og Slotte i Danmark. Han skal være født 1715 og nogle af Pladerne ere mærkede 1743 og 1745.

(Weinw., S. 142. Do. Lex. Sandv., S. 116. Krohn, I, 30—32.)

Schrøder. Vilhelm Schrøder, Architekt, født i København i første Halvdel af forrige Aarhundrede, blev vistnok ad praktisk Vej oplært til Bygmester og arbejdede først under Jardin ved Grundlæggelsen af Marmorkirken. I 1760 sendtes han, tilligemed flere andre Kunstnere (jfr. Heine), til Marokko med Løn fra Kongen af Danmark. Her udførte han flere Arbejder, der ere gengivne i Kobberstik i Høsts »Efterretninger om Marokko« (Kbh. 1779). Da han efter en Del Aars Forløb kom hjem, fik han, mod Sædvane ved slige Lejligheder, ingen Aarpenge af Regeringen og levede sin Alderdom i trange Kaar. Lahde solgte 1791 Aftryk af Kobberstikket »Terpsichore og Kalliope« til Fordel for Kunstneren, som derpaa, da Opmærksomheden var henledt paa ham, fik en lille Aarpenge, hvoraf han levede sine sidste Aar paa Landet.

(Skild. 1830, Sp. 1070, tildels efter Høst.)

Schule. Georg Christian Schule, Kobberstikker, Søn af Klædefabrikant, Johan Christoph Schule (f. 1741, d. 1813) og Dorothea Elisabeth f. Wolf (f. 1735, d. 1801), er født i København den 7. Oktober 1764. Han besøgte Kunstakademiet og vandt i 1782 den mindre Sølvmedaille i Modelskolen. Strax efter demens¹ Hjemkomst fra hans Udenlandsrejse (1778) kom Schule i Huset hos denne, for at lære Kobberstikkerkunsten, og forblev der i fire Aar. Senere levede han nogle Aar for egen Regning i København; men da han havde sin Styrke i at komponere satiriske Blade, som han selv

366

raderede og udgav, deriblandt tolv Blade under Titlen »Ulykkelige Hændelser« , vakte han ved nogle af disse en saadan Uvilje imod sig, at han i 1787 udbad sig Akademiets Attest for at rejse bort og »studere udenlands«. Han drog nu til Leipzig, hvor han havde Familie. Der giftede han sig og underholdt sig og sin Familie ved at udføre Kobberstik til Bøger. Og der døde han i 1816. Af de Blade, han i Danmark har stukket, kan nævnes Bernstorffs Minde-støtte af Wiedewclt (1783), to store Blade, fra Kongens Have (efter Sigende tegnet af Abildgaard) og fra Frederiksberg Have med en Mængde Portrætfigurer af Datidens mere bekendte Personligheder (1785 og 1786), en Del af Pladerne til Wiedewelts »Ægyptiske og romerske Oldsager« (1786), Forside og det indre af Roskilde Domkirke (1787) og nogle flere Blade. Hans Arbejder ere for en stor Del raderede og udførte med megen Lethed; Krohn nævner i alt 46 Blade fra hans Haand, foruden sex, som han mulig har graveret i Clemens' Atelier, medens Thaarup kun kender 17.

(Weinw., S. 236. Do, Lex. Petri Kirkeb. Bibl. d. sch. Wissensch. u. Kstl., XXXVI, S. 137. Akad. Thaarups Optegn. Ficks Hdsk. til demens' Levned. Adresseav. 1813, Nr. 279. Skild. 1830, Sp. 818 — 19. Krohn I, 131

—33. i5²—53 og 2. Afd. 1691 — 1703.)

Schulte. H. Schulte, Maler, har udført et stort Portrætmaleri i Nyborg Kirke, forestillende Jakob Lerke med Familie.

(Medd. af afd. Burm. Becker.)

Schultz. Anton Schultz, Stempelskærer i København, skar 1721— 23 nogle Medailler i Anledning af Frederik IV's Vielse til Anna Sofie og hendes Kroning, samt i Anledning af Kronprinsens, senere Christian VI's, Giftermaal med Sofie Magdalene. (Kongel, Regnsk. i Rigsarch. Mønt fortegn.)

Schultz. Julius Vilhelm Schultz, Billedhugger, født i København den 21. Maj 1851, er Søn af Hofgravør Peter Carl Schultz (f. 1812, d. 1881) og Anne Marie f. Andresen (f. 1812, d. 1880), begyndte at gaa paa Kunstakademiet i 1866 for at uddannes til Gravør, men foretrak, da han rykkede op i de højere Klasser, at blive Billedhugger og fik den 26. Marts 1870 Afgangsbevis som Modelerer. I 1873 vandt han den mindre Guldmedaille for en »Filoktet«, i 1875 den Neuhausenskc Præmie for »Ivar Hvitfeldt«, udført i Bronce (1876) til Grev Moltke Hvitfeldt til Glorup, i 1877 vandt han den store Guldmedaille for et Relief »Jesus tor Disciplenes

367

Fødder« (udst. 1877). Samme Aar fik han Akademiets store Rejsestipendium paa 2000 Kroner aarlig og afrejste til Paris i den Hensigt at uddanne sig til Medaillør. Efter halvandet Aars Ophold der rejste han til Rom, hvor han forblev til 1881. Der udførte han en Gruppe »Adam og Eva«, som ved Udstillingen s. A. vandt Halvdelen af den Eibeschütz'ske Præmie; denne Gruppe fik ved Verdensudstillingen i Paris 1889 en Sølvmedaille, og blev derefter udført i Marmor til Statens Samling (udst. 1892). Da han i 1885 havde faaet det Ancherske Rejselegat, var han om Vinteren i Tyskland, Frankrig og Italien og udstillede i 1886 en Gruppe i Marmor »Det evige Livs Genius« til Pastor H. H. Møllers Gravmæle paa Frederiksberg. En Gruppe »En Moder med sit Barn« (udst. 1890} blev af Staten købt til Museet i Ribe. I 1893 udstillede han »Judith«. Desuden har har udført en stor Del Buster og nogle Figurer. Blandt hans Medailler kan nævnes »Den Madvigske Æresmedaille«, »Dansk Jagtforenings« Medaille og »J. C. Jacobsens Jubilæumsmedaille«. Han havde i 1890 og 1891 Understøttelser fra den Raben-Levetzauske Fond og blev 1892 Ridder af den bajerske St. Michaels Orden.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. III, T. 39.)

Schumacher. Harald Peter William Schumacher, Landskabsmaler, født i København den 23. Marts 1836 og Søn af Kommandør i Søetaten, Indrulleringschef Johan Peter Schumacher (f. 1795, d. 1869} og Mary Sophy f. Clark (f. 1806, d. 1859), tegnede hos F. F. Helsted, besøgte Kunstakademiet (1868—72) og naaede at blive Elev af Modelskolen. Han har 1868—7 2 udstillet nogle Landskaber og Architekturbilledcr. I 1871—73 var han tre Aar udenlands med Stoltenbergs Legat. Blandt hans Architekturbilleder tilhører »Ruinerne af St. Cloud« og »Prinsesse Thyras Værelse« Enkekejserinden af Rusland. Den 16. Oktober 1881 ægtede han Agnes Aletha Betzonich (f. 1857, d. 1890), Datter af Købmand Carl Ludvig Julius Betzonich (f. 1827, d. 1874} og Oline Andrea f. Olsen (f. X828, d. 1889}.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel, Udst. Fortegn.)

Schwabe. Leonhard Schwabe, Billedhugger, var rimeligvis født i København og Ætling (Sønnesøn?) af den nedenfor nævnte N. Schwabe. Han arbejdede som Dekorationsbilledhugger, dels ved Rosenborg, dels ved Frederiksberg Slot i Tiden 1700 til 1710. Dog nævnes en Billedstøtte, men da den tilligemed tre andre var bestemt til Udsmykning af Døre paa Frederiksberg Slot, har den vel ogsaa været af dekorativ Art. Han var gift her i København og begravede sin

368

Hustru den 31. Oktober 1710 paa Petri nye Kirkegaard. Mulig er han død snart efter, da han ikke nævnes senere i Regnskaberne.

(F. R. P'riis, Sml., 91, 108 flg. Rigsarch. F. J. Meter, Frederiksberg, 138. Pers. Tdskr. 2. R. IV, 15.)

Schwabe. Nikolaus Schwabe, Stempelskærer, blev i 1595 indkaldt fra Dresden til Danmark som Gravør, for at skære Contrefejer, Vaaben o. a. i forskellige Metaller. Den i. Februar 1596 fik han fast Ansættelse fra 7. September 1595 at regne. Den 3. Juni 1597 blev Ansættelsen fornyet med højere Løn (Kostpenge). Han blev 1602 kgl. Møntmester, og foretog for kgl. Regning 1614—15 Rejser i Udlandet for at søge Kunstnere til Kongen. Han bestilte saaledes til Neptunbrønden paa Frederiksborg de Broncefigurer, som Adrian de Fries udførte (1615 — 24).

(F. R. Frits fiml., 258 Hg., 267. 373.)

Schwanenflugel. Niels Johannes Emil Schwanenflugel, Architekt, er født den 21. April 1847 i København, og er Søn af Manufakturhandler, Grosserer Vilhelm Schwanenflugel (f. 1820, d. 1895) og Natalie Pauline Gustava f. Selin (f. 1819). Han blev 1865 Student fra von Westens Skole, var en kort Tid i Murerlære og gennemgik derpaa Kunstakademiets Bygningsskoler fra Oktober 1867 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Under sin Studietid vandt han 1871 den Neuhausenske Præmie for en Op-maaling af den midterste Del af Børsen og foretog 1874—75 en Udenlandsrejse til Belgien, Frankrig og Italien, hvilken varede et helt Aar; deraf tilbragte han alene tre Maaneder i Pompeij. Efter at have gjort sig færdig ved Akademiet bosatte han sig i Odense, hvor han endnu bor. Aaret efter, den 21. August 1877, ægtede han Marie Dohlmann (f. 1852), en Søster til Malerinden Augusta Dohlmann.

Ikke alene i Odense, men ogsaa i andre fynske Byer har Schwanenfliigel opført en stor Del Bygninger, saaledes bl. a. i Odense Læseforeningen, den techniske Skole, hvor han tillige har været Lærer siden 1879, Museet og Brockmanns Hotel; ved Odense, Hesbjerg Hovedbygning, i Svendborg, Håtel Svendborg, baade i Nyborg og i Rudkøbing Byens Realskole og dens techniske Skole, i flere Byer Kommuneskoler. For Projekt til en ny Børstrappe vandt han første Præmie sammen med L. Knudsen, samt ligeledes første Præmie for Tegninger til Realskolen i Nyborg og til et Theater i Svendborg.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

369

Schwartz. Johan Georg Frands Schwartz, Maler, er Søn af Kunstdrejer Johan Adam Schwartz (f. 1820, d. 1874) og Thora Louise f. Kühl (f. 1816, d. 1875), er født den 19. Juli 1850 i København og kom efter sin Konfirmation i Kunstdrejerlære hos Faderen. Imidlertid fik han Adgang til Kunstakademiets Skoler i Oktober 1866, og da han havde mere Lyst til at være Maler, gennemgik han disse og fik den 23. December 1872 Afgangsbevis som Maler. I 1874 vandt han Akademiets mindre Guldmedaille for Opgaven »Hiob og hans Venner«, tegnet Karton. I 1876 konkurrerede han til den store Guldmedaille, uden at opnaa den. Han har foruden sine Konkursarbejder udstillet et Par mindre Billeder og i 1890 et Portræt. Efter Faderens Død havde han Del i Styrelsen af dennes tidligere Forretning. Foruden hvad han har udstillet, har han malet Portræter og mindre Genrebilleder, mest med enkelte Figurer. Til Frederiksborg Slot malede han det store Loft i Frederik III's Sal, forestillende til Dels allegorisk fremstillede Træk af hans Regering i n Felter (1883) og til Festsalen i den Soldenfeldt'ske Stiftelse et stort Billede med legemstore Figurer »De kloge og de daarlige Jomfruer« (1894). I Aarene fra 1867 til 1878 foretog han flere Rejser, dog uden at besøge nogen Malerskole i Udlandet. Han har jævnlig ledet Undervisningen i Kunstnernes Studieskole.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Industriforen. Maanedskr., 10. Aarg., S. 72 og 87. S. Muller, N. dsk. Malersk. Frdborg. Mus. Fortegn.)

Schwartzkopf. Johan Georg Schwartzkopf, Architekt, var født i København den 6. Juni 1774 og var Søn af Bundtmager Christian Georg Schwartzkopf (f. 1735, d. 1809) og Marie Catharina f. Printz (f. 1751, d. 1829). Han besøgte Kunstakademiets Bygningsskole og vandt 1797 den mindre, 1799 den store Sølvmedaille. Om hans senere Udvikling og Virksomhed kan intet oplyses, før han i 1821 bliver ansat som Bygningskonduktør i Hertugdømmerne og i 1837 bliver Bygningskonduktør (Inspektør?) for Holsten. Han dør ugift i Altona den 22. Januar 1846. Han var Broder til Kunstnerinden Mimi Larsens Farfader.

(Petri Kirkeb. Erslew III, 127. Statskal. Akad. Adresseav. 1846, Nr. 27.)

Schwartzkopf. Mimi Schwartzkopf, Malerinde, se M. M. M. Larsen.

Schwensen. Hans Henrik Wolder Schwensen, Landskabsmaler, født i Brenduhr Mølle, Frørup Sogn i Nordslesvig, den 29. Januar

N. K. L. II. Januar 1897. 24

370

1837, var Søn af Mogens Schwensen, som senere blev Ejer af Kolding Slotsrnølle, og Birgitte f. Wolder (begge d. 1849). Han kom i Huset hos en Farbroder og blev i 1853 sat i Malerlære i Haderslev, kom derfra til Flensborg og blev Svend 1857. Snart efter tog han til København for at uddanne sig til Landskabsmaler, blev 1859 Elev af Kunstakademiet og vandt 1860 den mindre Sølvmedaille. I Aarene 1861—65 udstillede han nogle Landskaber, hvoraf det sidste, »Vinterparti fra Dyrehaven«, blev købt af Tombolaen. I 1863 blev han udskreven sorn Menig ved i. Regiment, men rykkede under Krigen 1864 op til at blive Sekondløjtnant. Efter Krigen fik han (1865) en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 150 Rdl., som han, i Steden for at rejse i Indlandet, brugte til en Udenlandsrejse. Han opholdt sig et Par Aar i Munchen og hjemsendte derfra nogle Billeder, tog derpaa til Svejts, hvor han ved Gymnasiet i Aigle (Pays de Vand) fik en Plads som Tegnelærer. Ogsaa derfra hjemsendte han i 1869 et Par Billeder. Det var sidste Gang, han udstillede i København. I 1875 fø^t han i en Sindssygdom, som gjorde, at han maatte sendes til Hjemmet. Efter at han i December s. A. var kommen til Danmark, blev han indlagt paa St. Hans Hospital«, hvor han døde den 20. November 1876. Inden han rejste bort, stod han som ret lovende i den da fremvoxende ikke lille Kreds af unge Landskabsmalere. Hans Billeder fra Udlandet viste ikke iøjnefaldende Fremskridt.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl, 1867, Nr, 109. Skifteretten.)

Schübeler. Heinrich Edvard Christian Schubekr, Dekorationsmaler, er født i København den 19. Juni 1865, og er Søn af Malermester Heinrich Jørgen Christian Schiibeler (f. 1838) fra Slesvig og Anina Laura Florentine f. Jørgensen (f. 1840). Samtidig med at være i Malerlære hos Faderen gennemgik han det techniske Selskabs Skole, hvorfra han dimitteredes til Kunstakademiet. Fra Januar 1883 gennemgik han dettes Modelskole og Dekorationsklasse og fik den 25. Maj 1886 Afgangsbevis som Dekorationsmaler, men vedblev at besøge Modelskolen et Par Vintre. Efter at han i 1890 forgæves havde konkurreret til Guldmedaillen, fik han en Rejseunderstøttelse fra Akademiet (800 Kr.) og foretog en Studierejse ti! Norditalien, konkurrerede derpaa paany og vandt den mindre Guldmedaille 1892 for Opgaven Dekoration af Festsalen i en Navigationsskole. Den 8. April 1892 ægtede han Petra Hansen, Datter af Styrmand Peter

371

Hansen og Maren f. Christensen. I de sidste Aar (1895—9^} har han været sysselsat med Dekorationen i det nye Glyptothek. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Schüerer. Marianus Franciscus Antonius Schüerer, Kobberstikker, var, hedder det sig, Søn af en bøhmisk, katholsk Adelsmand, Josef Schuerer von Waldheim' (f. 1709, d, 1769), som rejste til Danmark i 1749 og bosatte sig der som Glassliber og Glashandler under Navnet Schuerer. Sønnen blev født i København den 11. Juni 1764 (ikke 1763) og døbt i Petri Kirke; hans Moder hed Elisabeth f. Schilder eller Kerschmacher (f. 1733, d. efter 1786), som efter sin Mands Død blev gift den 7. Februar 1771 med Glashandler Johannes (Joseph) Jacob Seemann. Det er hendes Portræt, som Sønnen senere stak i 1786, -»dedié a elle-méme par son tres humble et obeissant fils«..

For at uddanne sig til Kobberstikker besøgte Frants Schüerer Kunstakademiet i København, hvor han 1782 vandt den mindre og 1786 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Af hans første Stik, tre Blade, der bærer Paaskriften -asous la direction de M. Haas«, ser man, at denne har været hans Lærer. Fra 1783 bærer et Stik, -»Le satyrs amøureux«., Kunstnerens Navn alene, fra 1784 er et Stik efter Maleren Tischbein, fra 1785 »David og Bathseba«, som mulig var et Konkursarbejde efter Kunstnerens egen Tegning. Endvidere stak han i 1785—86 sex Blade med Bondeoptrin efter P. Cramer og nogle Portræter, hvoriblandt det nævnte af hans Moder og et af Dr. Meza, begge efter C. A. Lorentzen samt, efter egen Tegning, Portræt af Grev Otto Thott (1789). Flere Blade have hidtil ikke været kendte af ham, med Undtagelse af en raderet Vignet til »Samleren«, III. Bd. (1790). Men til Trods for den gode Skole, han efter sin Stikkemaade tilhører, har han haft Vanskelighed ved at tilegne sig den Renhed og Skønhed i Gravstikkens Førelse, som man kræver af en udmærket Kobberstikker.

Imidlertid opgav han, mulig efter Stiffaderens Død, Kobberstikkerkunsten for at genoptage sin Faders Næringsvej. Efter at han den 19. Oktober 1788 havde ægtet Marie Cluvin eller Kluvin (f. 1767, d. 1821), tog han nemlig den 15. December 1790 Borgerskab som Glashandler i København og levede i denne Stilling til sin Død den 4. April 1837.

(Priv. Medd. Weinw. Lex. Akad. Miillers Kbstsml. paa det kgl. Bibl. Den kgl. Kbstsml. Strunk. Raadstuearch. Adresseav. 1808, Nr. 268; 1821, Nr. 123; 1837, Nr. 82. Skifteretten. Petri, Trin. og Kath. Kirkeb. Cat. Bibl. Thottianæ, I. Krohn, I, 126.

372

Schütte. Carl Laurits Oscar Schiitte, Genremaler, er Søn af Kammerherre, Hofjægermester, Godsejer August Theodor Schiitte (f. 1804, d. 1889} og Hansine Charlotte f. Ammitzbøll (f. 1805, d. 1880), og er født den 2. Januar 1837 paa Bygholm ved Horsens, Han blev Student fra Horsens lærde Skole 1857, tog anden Exaraen Aaret efter og statsvidenskabelig Examen 1865. Han overtog derefter Aarupgaard ved Horsens, men da han ikke havde Lyst til Landbruget, bortforpagtede han den fra 1878. Han havde fra ung af Lyst til Malerkunsten, havde dyrket Landskabsmaleriet til Dels paa egen Haand, og studerede siden hos H. Foss, V. Tornøe og i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann i Tiden 1878—86. Han udstillede nogle Genrebilleder og Portræter ved Forårsudstillingerne 1883—89, blandt hvilke »En gammel Politiker« (1886) tilhører Samlingen i Reykjavik.

(Priv. Medd. Udst. Fortegn.)

Schütte. Hans Schiitte, Portrætmaler, har udført et med Navn og Aarstallet 1668 signeret Epitaphiura i Aalborg Kirke med Portræt af Christian Nikolaj Friis, Rektor ved den lærde Skole i Horsens.

(Medd. af afd. Burm, Becker.)

Schäffer. Magdalene Margrethe Schäffer, Malerinde, se Bærens.

Schøler. Peter Christian Schøler, Kobberstikker, født i Hammel den 13. Juli 1803, var Søn af Skolelærer og Kirkesanger Nikolaj Pedersen Schøler (f. 1772, d. 1851) og Margrethe f. Sommer (f. 1774, d. 1853). Efter at være bleven uddannet til Skolelærer, dog uden at tage Examen, havde han forskellige Huslærerpladser, indtil han i 1827 kom til at arbejde hos Conchyliemaler Steenfeldt (s. d.) og fik Understøttelse af Prins Christian Frederik for at uddanne sig til Kunstner. I 1828 fik han Plads i Henckels Stentrykkeri og besøgte Akademiets Skoler, hvor han 1829 blev Elev af Modelskolen og tillige af J. L. Lund. Samtidig lagde han sig efter Kobberstikkerkunsten og stak Omrids efter Thorvaldsens Arbejder til Thieles Værk (1829—32).

Som Kobberstikker valgte han dog Landskabskobberstikket til sit Fag, fik i 1833 en Opmuntrings præmie paa 30 Rdl. for Tegning efter et Landskab og stak i det følgende Aar et Blad efter de Vries i Moltkes Malerisamling. Derefter anbefalede Akademiet ham til Kongen til Understøttelse i to Aar for at stikke en Gengivelse af Ruisdaels Maleri (nyt Nr. 299), »Et Vandfald«, i den kgl. Maleri-

373

samling (1835) og samme Aar fik han den mindre Sølvmedaille i Modelskolen, samt Aaret efter den store. I 1841 opfandt han en ny Fremgangsmaade ved Kobber stikningen, Stylografien, hvoraf han i 1845 udgav en Beskrivelse paa dansk og i 1846 en lignende paa fransk. Til Oprettelsen af en stylografisk Kunstanstalt, fik han i 1843 af Christian VIII en Understøttelse af 2000 Rdl. gennem »Zahl-kassen«. Med Understøttelse af sin tidligere Velynder, Christian VIII, rejste han 1846 til Berlin for at gøre sin nye Fremgangsmaade bekendt og anlagde der et Etablissement for Stylografi. Han fik Pjæmier for sine Arbejder og god Betaling; men da Krigen udbrød i 1848, vendte han tilbage til Danmark. Af hans Arbejder i Stylografi kan nævnes Ørsteds Portræt, som han i 1843 foreviste Akademiet til Prøve paa sin Opfindelse, Thqrvaldsens Portræt efter Horace Vernet, samt i 1856 et Stik efter Ruisdael i Moltkes Malerisamling. Den i. Juli 1843 var han bleven gift med Henriette Florentine Schouw (f. 1801, d. 1865), Datter af Klasselotterikollektør Alexander Schouw (f. 1776, d. 1808) og Kirstine Marie f. de Hemmer, som i andet Ægteskab blev gift med Portrætmaler P. Lindhberg. Han tog sig sin Hustrus Død meget nær, og de sidste to Aar af sit Liv tilbragte han hos en Broder i Vester Hassing Præstegaard, hvor han døde den 16. November 1867. Schøler var ikke noget særdeles fremragende som Kunstner, og de Forhaabninger, han havde knyttet til sin Opfindelse, om at Kobberstikket ved denne ny, gunstigere Arbejdsmaade skulde gaa en lys Fremtid i Møde, gik ikke i Opfyldelse. Han udstillede fra 1833 til 1857, dels Tegninger, dels Stik. Maleren Alfred Larsen er hans Søstersøn.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl., III, S. 129. Vahl, Slægteb. VIII, 32. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Tdskr. f. Kstind. XII, 141.)

Seehusen. Jens Johannes Vilhelm Seehusen, Billedhugger, født i København den 29. Juni 1826, var Søn af den nedennævnte Kobberstikker Peter Johan Seehusen og Cecilie Christiane f. Friborg. Han tog dansk juridisk Examen i 1844, men da han følte Kald til Kunsten, blev han endnu samme Aar Lærling i Billedhuggerkunsten hos Me-daillør Christensen, som imidlertid døde Aaret efter, og han gik nu over i H. V. Bissens Værksted. I 1844 var Seehusen ogsaa begyndt at gaa paa Akademiet og blev i Juli 1845 Elev af Dekorationsklassen. I de nærmest følgende Aar arbejdede han dels for Bissen og udførte nogle Arbejder i Marmor, dels modelerede han smaa

374

Kopier bl. a. af Thorvaldsens »Ainor« og Bissens »Amor, som sliber en Pil«, til Porcelænsfabriken (Biscuitfigurer). I 1848 gik han med i Krigen som Frivillig, blev den 10. Marts 1849 Sekondløjtnant i Reserven, men blev allerede den 6. April s. A. haardt saaret i Fægtningen ved Ulderup, fangen og døde efter en Amputation paa Lazarethet i Flensborg den 14. April 1849.

(Selmers Nekr. Saml,, II, S. 402. Akad. Medd. fra V. Bissen.)

Seehusen. Johan Christoffer Seehusen, Kobberstikker, født i Kirkebyen Steenbjerg i Angel den 20. Maj 1762, var Søn af Organist og Degn Didrik Nicolaus Seehusen og Anna Marie f. Woy (f. 1762, d. 1824). Han lærte Kobberstikkerkunsten og blev Bankgravør ved Speciesbanken, mulig efter Quists Død (1810). Foruden Landkaart, Skrift, Noder og desl. har han stukket nogle Portræter, hvoriblandt kan nævnes Kaptajn Abrahamsons, Dr. Lauritz Smiths (1790) og Hans Strøms (1791). Tillige stak han John Eriksens Minde (1787, se Olavsen). Krohn nævner 18 Blade af ham. Han levede en lang-Tid i Birkerød, hvor han ogsaa døde den 25. September 1824. Han var 1789 bleven gift med Margrethe Cathrine Petræa eller Petrine Gamst ff. 1767, d. 1845 i Lyngby), Datter af Garver Albert Gamst og Maren f. Truelsen. Omtrent ved Tiden 1810 havde han meget travlt med Opfindelsen af en ny Kobbertryksværte, som han gærne vilde indføre bl. a. ved Søkaartarchivet, for hvilket han arbejdede som Kaartstikker.

(\Veinw., S. 232. Skild. 1824, Sp. 1386. Erslew, Suppl. III, S. 141—42. Iris og Hebe 1810, III, S. 135—47, hvor der staar et langt Digt til ham. Thaarup, Fdl. Nekr., S. 331. Birkerød Kirkeb. Adresseav. 1824, Nr. 227 Krohn I, 124—25. Strunk.)

Seehusen. Peter Johan Seehusen, Kobberstikker, Søn af den ovennævnte Johan Christoffer Seehusen, var født i Birkerød den i. April 1791 og lærte sandsynligvis Kobbers tikker kunsten hos sin Fader. Han var mest Skrift- og Kaartstikker samt Lærer og Inspektør under Generalstaben. Dog har han stukket et Par Kunstblade, nemlig »Ruiner af Valdemars Slot i Vordingborg« tegnet af Nordmanden C. Steenbloch og Portræt af August Brodersen, Organist ved Holmens Kirke. Han blev 1824 gift med Cecilie Christiane Friborg (f. 1795, d. 1858), Datter af Kaptajn, Urtekræmmer og Kirkeværge Jens Christoffer Friborg (f. 1747, d. 1838) og dennes første Hustru Margrethe

375

Sofie f. Horn (f. 1750, d. 1816); han er Fader til den ovennævnte J. J. V. Seehusen. Han døde den i. November 1863 i København. (Erslew, I, 459—60. Suppl., I, 512, III, 141—42. Salmer, Nekr. Saml II, S. 402. Krohn I, 192. Adresseav. 1863, Nr. 258. Elvius, En Urtekræmmer.)

Seehusen. Æ. y. P. Seehusen, Kobberstikker, muligvis en Broder til J. C. Seehusen, har stukket i Kobber Portræter af Grev Chr. Ahlefeld Laurvig (betegn. R. J. P. S. i Tranekiær, 1791?), Generalsuperintendant, Dr. J. G. C. Adler, malet af P. Ipsen (1800) og Aug. Hennings, malet af Juel (1801).

(Strunk.)

Seest. Christian Seest, Billedhugger, fik i 1741 en Understøttelse paa ioo Rdl. d. C. for i to Aar at uddanne sig i Udlandet; 1742, da han var i Paris, fik han yderligere en Gave paa 50 Rdl. Han var kgl. Hofbilledhugger fra 1750 indtil 1768 og var i 1754 —57 i London, hvorfra han 1754 hjemsendte et Udkast til et Mindesmærke over Frederik V. Akademiet »fandt, at hans Tegning var maadelig, allerhelst for et Menneske, der ikke mere kunde gælde for Elev«, men anbefalede ham dog til kgl. Naade; han synes forinden at have faaet 150 Rdl. af Particuliére - Kassen. Hans Hofstilling betegner nærmest en Dekorationsbilledhugger.

(Akad. Statskal, Priv. Medd. F. J. Meier, Fredensb., 194.)

Seidelin. Johannes Henrik Bernhard Seidelin, Architekt, født i Roskilde den i. Juni 1820, var Søn Distriktslæge i Roskilde, Johannes Henrik Seidelin (f. 1786, d. 1855), og dennes anden Hustru, Johanne Marie f. Petersen (f. 1784, d. 1852). Han var Lærling hos G. Hetsch for at uddanne sig til Bygmester, gik paa Kunstakademiet fra 1840, blev 1844 Elev af Architekturskolen, vandt 1846 den mindre, 1849 den store Sølvmedaille og konkurrerede derpaa tre Gange til den mindre Guldmedaille (1851—55) uden at vinde den. Han søgte 1859 om at blive Medlem af Akademiet, men det nægtedes. Af hans Bygninger kan nævnes Raadhuset i Helsingør (1853—55), og en Pigeskole i Nyboder, som senere (1869) blev ombygget til Søofficersskole, samt Restaurationen af Schoustrups Gaard paa Amagertorv. Ogsaa i Sverige byggede han. Han døde ugift den 4. Maj 1863.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. F. E. Seidelins Stamt. Dsk. Lægest. 4. 5. 6. Udg. Berl. Tid. 1863, Nr. 106. Statskal.)

376

Seipsius. Georg Seipsius (ikke Sciptius), Miniaturmaler, født i Dresden 1744, kom til København i 1764, og havde i de første to Aar 300 Rdl. d. C. i aarlig Lønning. Han virkede som Portrætmaler i Miniatur- og Emaille ved Frederik V's og Christian VII's Hof. Han malede »endog smaa Historier, graat paa en Jaspis Grund, ret nydeligt«. Den 8. Juni 1792 ægtede han Anne Sabina Müller, der efter Forloveren at dømme (Konferensraad Fabritius) maa have været af god Familie. Ved den store Ildebrand i København brændte Trappen i det Hus, hvor han boede; han maatte springe ud af et Vindue og brækkede Benet, saa at han døde deraf paa Frederiks Hospital den 26. Juni 1795.

(Weinw., S. 171. Do. Lex. Petri Kirkeb. Rigsarch. Adresseav. 1792, Nr. 140. 1795, Nr. 178.)

Seligmann. Georg Sofus Seligmann, Figur- og Landskabsmaler, født den 22. April 1866 i København, er Søn af Grosserer Rudolf Seligmann (f. 1829) og Sofie f. Weil {f, 1844); han blev Student 1883, tog anden Examen Aaret efter og begyndte at tegne hos Fr. Schwarz, hvorefter han fortsatte sin Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under P. S. Krøyer og L. Tuxen. Han begyndte at udstille paa Foraarsudstillingen ved Charlottenborg i 1887, og gik i 1892 over til den fri Udstilling. Hans Arbejder ere dels Portræter, f. Ex. af Maleren N. Skovgaard (1890), af Rektor Krarup i Vejle og Maleren Viggo Pedersen (1891), dels Genrebilleder som »Søndag i Thorvaldsens Museum« (1888, H. Hirschsprungs Saml.) og »Spille-stuen i Studenterforeningen« (1889) et større Billede med Portræt-figurer, som fik Broncemedaille ved Verdensudstillingen i Paris, samt ikke faa Landskaber. I 1893 foretog han en Rejse til Holland og kopierede i Haarlem et Skyttebillede af Frans Hals (fri Udst. 1894). Kort før Rejsen, den 16. Maj, ægtede han Jenny Heyman (f. 1873), en Søster til Billedhuggerinden Gerda Heyman (s. d.).

(Priv. Medd. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Senn. Johan Heinrich Senn, Maler, født i Liestall i Svejts 1770, uddannede sig til Kunstner i Basel, hvorfra han i 1804 kom til København. I December s. A. kundgjorde han i Adresseavisen, at han malede Portræter i forskellige Størrelser i Profil og en face. som og i Miniatur, og at han tegnede med Sølvstift. Han boede den Gang ved Gamrnelstrand. Foruden Portræter malede han Figurbilleder i Vandfarve, en Kunst, som han ogsaa havde øvet i sit Fædreland, saaledes i Zürich, hvor han 1801—4 havde udstillet

377

Vandfarvemalerier. Han tegnede for Kobberstikker Lahde, hvorved han blev bekendt med Eckersberg og udførte flere Arbejder i Forening med denne, ligesom han ogsaa paavirkede Eckersberg meget i hans første Tid. I 1808 udstillede de i Forening i Thotts Palæ en Samling danske »Originaldragter« (22 Nr.). Aaret efter udstillede han i Akademiet »En Revue paa Nørrefælled« med mange Figurer i Vandfarve, og det følgende Aar (1810) flere Genrebilleder, ligeledes i Vandfarve, »En Gadescene i Regnvejr«, »Den taknemlige Datter«, »Et historisk Portræt af Kongen« (Frederik VI paa Nørrefælled, om-given af sine Adjutanter) o. fl. I 1813 foreviste han Akademiets Forsamling en Række »danske og holstenske Costumer«, hvorom man erklærede, »at de røbe særdeles Talent, som fortjener at opmuntres og understøttes«. Foruden disse Malerier, udførte han ogsaa en stor Del Kobberstik nærmest bestemte til at koloreres, saaledcs fra 1808 femten Blade forestillende »Danske Klædedragter«, som han udgav i Forening med Eckersberg, og fra 1812—15 ikke mindre end 74 Blade »Norske nationale Klædedragter«, hvortil slutter sig sex Blade rned Billeder fra Livet og Naturen i Norge. De blev udgivne i tolv Hæfter! Desuden en Radering, »En Tjenestepige, som binder sit Strømpebaand«. Senn var ikke gift i København, men havde med sin Husholderske en Datter, der hed Sofie og senere blev gift rned en Skomager. I 1818 forlod han København, efter at Lahde forgæves havde gjort Forsøg paa at holde ham tilbage, og rejste til Svejts, hvor han døde omtrent 1830.

(Nagler, Monogr., III, S. 2604. Ph. Weilbach, Eckersberg, S. 12 og 172. Fussli, Kstl. Lex. og Suppl. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseavis. 1804, Nr. 489. Skild. 1808. Sp. 1477; 1810, Sp. 839; iSir, 8. Juni. Strunk. Krohn I, 149—52 og 2. Afd., 1901. Dske. Nationaldr., Text af V. Bergsøe, S. 14—15.)

Sevel. Peter Sevel, Maler, født i København den i. Februar 1797, var Søn af Professor, Forstander for Blaagaards .Seminarium, Magnus Hofman Sevel (f. 1744, d. 1820} og Johanne Charlotte f. Wagner (f. 1771, d. 1838). Han besøgte i sin Ungdom Kunstakademiet, blev 1817 Elev af Modelskolen, vandt 1820 den mindre Sølvmedaille og rejste derpaa et Par Aarstid til Amerika. I 1821 havde han udstillet sin Faders Portræt, i 1824 udstillede han, efter sin Hjemkomst fra Rejsen, sin Moders Portræt. Desuden malede han Landskaber og udstillede indtil 1830 i begge Retninger. Fn »Udsigt fra Langelinie« (1828) tilhører den kgl. Malerisamling. I 1828 rejste han til Christiania, men kom vistnok snart tilbage derfra.

378

Han skal have været sindssyg i en Del Aar og døde ugift den 5. December 1861.

(Frue Kirkeb. Eckersb. Optegn. Østs Archiv, I, S. 275. Adresseav. 1892, Nr. 129. 1820, Nr. 285. 1861, Nr. 290. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Seydewitz. Carl Christian Seydewitz, Maler, Søn af Landbygmester i Meklenborg Johan Christoffer Heinrich Seydewitz og dennes første Hustru Magdalene f. Ralfs, blev født i Nortorf i Holsten den 3. November 1777. Han var kun fjorten Aar gammel, da han traadte i dansk Krigstjeneste, i 1796 blev han Fændrik i det slesvigske Regiment, i 1804 Premierløjtnant, og han var Kaptajn, da han i Januar 1816 ved Armeens Reduktion fik sin Afsked som karakteriseret Major. Samme Aar, den 15. November blev han gift med Sofie Amalie Møller (f. 1792, d. 1863), Datter af Værtshusholder Rasmus Møller og Ingeborg f. Wadstrup. Seydewitz døde i København den 10. Oktober 1857.

Da han fra sin Ungdom havde Lyst til Malerkunsten og Kronprinsen (Frederik VI) var vel stemt imod ham, fik han Lov til i Begyndelsen af Aarhundredet at uddanne sig ved Kunstakademiets Skoler. Ved kgl. Resolution af 9. December 1803 fik han først af Fonden ad usus publicos 500 Rdl. d. C. »en Gang for alle« til en Udenlandsrejse, men fik i Marts 1804 Tilladelse til at bruge af Pengene, medens han gik paa Akademiet, og de 400 Rdl. gik ogsaa med dertil. I 1804 blev han Elev af Modelskolen, og om Efteraaret samme Aar rejste han, efter af nævnte Fond at have faaet 600 Rdl. aarlig i to Aar, hvilke i 1806 fornyedes for to Aar til. Han blev i Italien, til Krigen udbrød i 1807, og under Krigsaarene synes hans Tjenestepligter ganske at have optaget hans Tid. Først medens han levede som afskediget Major, begyndte han igen at male, og i 1817 tilbød han bl. a. Slotsbygningskornmissionen en »Flora«, som han forlangte 1200 Rdl. Sølv for. Akademiet, der skulde erklære sig om Billedet, fandt, at det var det bedste af hans hidtil foreviste Arbejder, men tillagde det dog kun ringe Kunstværd. I 1828 forelagdes paa lignende Maade Skitsen til en Altertavle til Akademiets Erklæring. For øvrigt købte Frederik VI, som gærne vilde gøre godt igen, at Seydewitz saa tidligt var bleven afskediget, eller bestilte hos ham en Mængde Stykker, hvoraf nogle blev beholdt paa Slottene eller brugte til Altertavler i Landsbykirker, medens alene 19 Stykker, for det meste temmelig store af Omfang, tilfaldt den kgl. Malerisamling. De fleste var af bibelsk Indhold.

379

Weinwich kalder fejlagtig denne Kunstner Hans Joachim Seydewitz. Det var en ældre Broder af Kunstneren, Officer ligesom denne, men han forblev i Tjenesten og rykkede op til at blive Major og Bataillonskommandør med Karakter af Oberstløjtnant. Den 20. Maj 1842 døde han ugift i Slesvig By. Han dyrkede ogsaa Malerkunsten, men som Dilettant, og især i Vandfarve.

(Weinw., S. 238. Do. Lex. Rigsarch. Erslew, SuppL, III, S. 161. Priv. Medd. Thiele, Thorv., II, S. 5 og 22. Akad. Adresseav. 1857, Nr. 242. Faderen nævnes hos Ftissli [Suppl.] som Baudirectør.}

Sibbern. Henrik Steffins Sibbern, Architekt, født i København den 4. November 1826, er Søn af Professor i Filosofi ved Kobenhavns Universitet Frederik Christian Sibbern (f. 1785, d. 1872} og Christiane Margrethe Dorothea Clara Louise f. Ipsen (f. 1799, d. 1870). Efter at have været tre Aar i Murerlære var han udlært 1847, ^^e" gyndte s. A. paa Kunstakademiet, blev 1851 Elev af Architekturskolen og vandt 1852 den mindre, 1855 den store Sølvmedaille. Samtidig tegnede han hos G. Hetsch, Thielemann og Walther. Hans Studier ved Akademiet blev afbrudte dels ved en Udenlandsrejse i 1847, dels ved hans Deltagelse i Krigen 1849 —1850. I 1853 nedsatte han sig som Bygmester i København, men konkurrerede dog tre Gange til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den (1855—59).

Af hans Arbejder kan nævnes Syge-, Daare- og Arbejdshus for Roskilde Amt (1856—57), samt Restaurationen af flere offentlige Bygninger i Roskilde, Caroline Amalies Børneasyl i Rigensgadc (1865), en ny Hovedbygning paa Rosenfeldt ved Vordingborg (1868 —1869}, og Ombygninger eller Nybygninger ved ikke faa Herre-gaarde paa Sjælland og Lolland samt Hovedbygning m. m. til Herresædet Bellinge i Sverig, endvidere Bandholm Kirke paa Lolland (1874), Istandsættelsen af Køge Kirkes store Taarn (1875—76) og Silkeborg Kirke (1877). Desuden har han bygget Avlsbygninger flere Steder paa Landet, Villaer paa Strandvejen m, m.

(Priv. Medd. Erslew, III, S. 161. Suppl., III, S. 162. V. Richter, Jnr. Stat. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Siegumfeldt. Herman Carl Siegumfeldt, Portræt- og Genremaler, født den 18. September 1833 i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland, er Søn af Landbruger, tidligere Tobaksfabrikant Heinrich Anton Siegumfeldt (f. 1793, d. 1844) og Maren Cathrine f. Schou (f. 1797, d. 1853), I Oktober 1844 fik han Adgang til Kunstakademiets Tegneskoler i København og kom nogle Aar efter, da han var kon-

380

firmeret, i Malerlære og blev Svend 1851. Imidlertid var han 1849 bleven Elev af Modelskolen og fik i December 1850 den mindre Sølvmedaille samt vandt i 1856 Pengepræmien for et Maleri efter den levende Model.

Han arbejdede omtrent fire Aar som Malersvend, inden han fik Ro og Kraft til at begynde som Kunstner. I 1855 udstillede han sit første Billede, »En Dreng, som drikker Kaffe« (købt af Kunst-foren., tilh. Cancelliraad H. Lynge), og i de følgende Aar fremstillede han flere Billeder af Folkelivet, der viste en fremskridende Udvikling, som Akademiet erkendte ved i 1859 og 1860 at tilstaa ham mindre Summer til Rejser i Indlandet, og i 1863—64 to Aars Rejseunderstøttelse paa 800 Rdl. aarlig til en Udenlandsrejse, hvis længste Tid var helliget Italien.

En Sygdom i den højre Haand og Arm, som han 1853 eller 1854 havde paadraget sig ved Overanstrængelse, hæmmede hans kunstneriske Udvikling og Virksomhed saa meget, at han først fra 1875 ^atter fuldstændig'kunde leve for Kunsten, og siden 1875 har han stadig udstillet navnlig Portræter, der sikrede ham en saadan kunstnerisk Stilling, at han den 27. April 1880 blev Medlem af Akademiet. Blandt hans Arbejder kan fremhæves Portræterne af Kunstnerne Heinr. Hansen, V. Kyhn og H. Conradsen, som han har udført for Udstillingsfonden. I 1893 udstillede han et stort bibelsk Billede »Kvinden salver Jesu Fødder« og for Tiden (1896—97) er han sysselsat med en Altertavle til St. Povlskirken i Aarhus, »Pauli Omvendelse«.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. S. Maller, N. dsk. Malerk.)

Simesen. Viggo Æasmus Simesen, Portræt- og Landskabsmaler, er født den 29. Juli 1864 i København, og er Søn af tidligere Rektor ved den lærde Skole i Flensborg, Professor Rasmus Johannes Simesen (f. 1810, d. 1890) og dennes tredje Hustru Hanne Marie f. Gerlach (f. 1826). Han kom efter sin Konfirmation i Lære hos en Mechaniker og gik først, efter endt Læretid, over til at uddanne sig til Kunstner. Dirnitteret fra det techniske Selskabs Skole besøgte han Kunstakademiet fra Januar 1885 til Maj 1891. Derefter besøgte han Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Efter at have haft nogle mindre Arbejder ved Decembertidstillinger, aftjente han sin Værnepligt ved Søværnet og begyndte i 1892 at udstille ved Foraars-udstillingen, et Portræt af hans Moder. I 1893 deltog han i den Neuhausenske Konkurs som Landskabsmaler og har siden udstillet

381

Landskaber. Den 9. Oktober 1896 ægtede han Esther Marie Margrethe Hansen (f. 1873), Datter af Architektur maler J. Th. Hansen (s. d.). (Priv. Medd. Erslew, III, 173, Suppl. III., 178. Akad. Udst. Fortegn.)

Simonsen. Niels Simonsen, Historiemaler, var Søn af Høker Simon Rasmussen og Bolette f. Nielsdatter, begge fra Jylland. De boede i det Hus paa Nytorv, hvor S. Kierkegaard er født, og der fødtes ogsaa Simonsen den 10. December 1807. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære, begyndte 1823 at gaa paa Kunstakademiet og fik samtidig Vejledning hos J. L. Lund, der i Førstningen lod ham arbejde som Lithograf. I 1827 blev han Elev af Modelskolen og s. A. udstillede han sit første Arbejde, et lithograferet Portræt. Imidlertid havde han lagt sig efter at modelere, og da han i November s. A. søgte kgl. Understøttelse for at kunne fortsætte sin Uddannelse, anbefalede Akademiet ham paa det varmeste. Inden Aarets Udgang, den 31. December, blev endnu den mindre Sølv-medaille tilkendt ham som Billedhugger, og i det følgende Fjerdingaar vandt han den store Sølvmedaille, Marts 1828, for en tegnet Model-figur. I September s. A. fik han Akademiets Pengepræmie for en Figur efter den levende Model. Aaret efter vilde han konkurrere som Medaillør, men fratraadte inden Bedømmelsen. Derimod modelerede han i denne og den nærmest foregaaende Tid otte Basrelieffer til Apartementssalen paa Christiansborg, tildels efter J. L. Lunds Tegninger, konkurerede i Forsommeren 1829 til Pengepræmien, som ogsaa tilkendtes ham, men da han ikke var berettiget til at oppebære den, gik den over til hans Medbejler Borup, medens der extra-ordinært tildeltes ham en ligesaa stor Præmie (50 Rdl.). Endnu samme Aar vandt han den mindre Guldmedaille for et Basrelief, »Christus helbreder de Syge«, og kunde faa Dage efter indbyde Akademiet til at se en af ham udført lille Gruppe, »Kain og Abel«. En af Akademiet anbefalet Ansøgning om kgl. Understøttelse synes ikke at have baaret Frugt, thi de følgende Aar ernærede han sig tarveligt ved at modefere nogle Buster, bl. a. den engelske Minister Wynn og dennes Datter, Skuespiller N. P. Nielsen (Mus. i Aalb.) og n., og ved at tegne Thorvaldsens Arbejder til Thieles Værk. I 1831 vandt han atter Pengepræmien i Modelskolen som Billedhugger.

Men nu synes, efter at et Forsøg paa at vinde den store Guldmedaille som Billedhugger ikke var lykkedes, Lysten til at blive Maler paany at være vaagnet hos ham. I 1832 konkurrerede han

382

til Pengepræmien med en malet Modelfigur, »En liggende saaret Kriger«, og vandt den for et Arbejde, hvis største Fortrin mærkeligt nok ligger i Farvebehandlingen (udst. 1833, tilh. Grosserer Hvalsøe). Ved samme Udstilling saa man et lille Livsbillede, »Den Gjerrige« (tilh. Godsejer Scavenius), der strax gav ham Plads blandt Datidens lovende Genremalere, og da han, efter et ligeledes mislykket Forsøg paa at vinde Guldmedaillen som Maler, søgte om Rejseunderstøttelse, misbilligede Akademiet ikke den Forandring, han havde gjort, men anbefalede ham paa det bedste.

Han fik i 1835 ^en to-aarig Rejseunderstøttelse paa 400 Rbd. aarlig af Fonden ad usus publicos, men var allerede i 1834 rejst til Miinchen, og med denne Stad til fast Opholdsted, foretog han flere Udflugter til Tyrol, Norditalien og Algier, og malede fra disse Egne en Række Billeder, som gjorde Lykke i Udlandet, og flere af dem, der udstilledes i København, vakte ogsaa Opmærksomhed der. Da han ansaa sin Stilling som sikret, formaaede han sin Forlovede til at tage til München, og hun foretog — hvad den Gang var næsten uhørt — ene Rejsen, saaledes at han den 25. Juli 1837 i den protestantiske Kirke der viedes til Anna Marie Petersen (f. 1807, d. 1888), Søster til Uthograf Andr. M. Petersen (s. d.). Fra Udlandet hjemsendte han i 1843 et ikke 'udstillet Maleri, hvorpaa Akademiet agreerede ham med 9 Stemmer mod 3, medens det i sin Skrivelse til ham fremhævede, at det havde agreeret ham som fraværende, fordi han ved sine Arbejder »havde tildraget sig ualmindelig Opmærksomhed«. I November 1845 ^var ^nan hjemme og fik som Opgave til Medlemsstykke »Et Ærnne af Danmarks Søkrigshistorie«. Dog var han først færdig med sit Arbejde i Begyndelsen af 1848 og blev den 27. Marts enstemmig optagen til Medlem paa »Tordenskjolds Hukkert i Fægtning med en svensk Fregat«. I Mellemtiden (1846—47) havde han malet et stort Billede »En Araberfamilie«, som Frederik VII købte (Amalienb.); det blev stærkt medtaget af Datidens Kritik, som i det hele havde mere Blik for en vis Overfladiskhed i Opfattelsen og Tegningens Svaghed, end for den usædvanlige Sans for Farven og bløde Penselføring, som Kunstneren viste i sine bedste Arbejder; ogsaa i Udlandet havde han især Ry som Kolorist; det overraskende for Fastlandstyskerne i München og Dresden at se Æmner som »Corsarer, der spejde efter Bytte« eller »Fangne Sørøvere« maatte gøre dobbelt Virkning fremstillede med Kunstnerens indsmigrende Pensel.

383

Den første slesvigske Krig førte Simonsen ind i en ny Kreds af Æmner, og han malede en Række Krigsbilleder, hvoraf flere blev gengivne i Lithografi. »Bivouak efter Slaget ved Slesvig« (udst. 1849), maaske hans bedste Arbejde, blev købt til den kgl. Malerisarnling. Fremstillingerne af Slagene ved Idsted og Frederikstad blev købte af Frederik VII, og ere senere, tilligemed et Par andre af Simonsens Arbejder, skænkede til Malerisamlingen. Tre Slagbilleder fra Fredericia og Frederikstad tilhøre det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. I 1852 blev han Ridder af Danebrog, 1874 Dane-brogsmand, og den 3. Juli 1854 blev han Professor ved Modelskolen. I 1863 solgte han atter et stort Billede til den kgl. Malerisamling, »Trolovelse i Herrestads Herred i Skaane«. Fra den sidste Krig malede han ligeledes et Par større Billeder, »Episode af Kampen ved Dybbøl« (tilh. Grev Moltke- Hvitfeldt) og »Kampen ved Sankel-mark«, graat i graat, der blev mangfoldiggjort i Fotografier. I 1870 var han udenlands med det Ancherske Legat og besøgte for første Gang Rom. Under sit Ophold i Udlandet var han (1842) bleven Medlem af Akademiet i München og fik senere Tilbud om et Professorat, hvilket han dog afslog, i 1864 blev han Medlem af Akademiet i Stockholm. Et i 1837 udstillet, i Munchen udført Maleri, »Optrin af Tyrolerkrigen 1809«, tilhører den kgl. Malerisamling, men er udlaant til Malerisamlingen i Aarhus. Til de mange Billeder, som ikke her har kunnet nævnes, hører nogle Altertavler, malede før hans Udenlandsrejse, og ikke faa Søstykker, som oftest med Motiver fra Middelhavet, Sørøverskibe og lign. I 1855 fik han Bolig paa Charlottenborg, i 1877 fejrede han under almindelig Deltagelse sin 70 Aars Fødselsdag, i 1882 nød han det Treschowske Legat, 1883 tog han sin Afsked som Professor og den n. December 1885 afgik han ved Døden.

(Priv. Medd. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst. Pers. Tdskr. .2. R. I, T. 46 og IV. T. 16. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Strunk.)

Simonsen. Simon Ludvig Ditlev Simonsen, Dyrmaler, Søn af den ovenfor nævnede Professor Niels Simonsen, er født den 19. Januar 1841 under Forældrenes Ophold i Miinchen. Allerede da han var fire Aar gammel vendte N. Simonsen tilbage til Fædrelandet, og Kunstneren er saaledes gennem hele sin bevidste Barndomstid op-voxet i Danmark. Efter at have besøgt Borgerdydskolen i København gik han paa Akademiet 1855—60 og blev Elev af Modelskolen samt som Maler tillige af sin Fader. Da han i 1859 udstillede sit

384

første Billede, »En Ko, halv naturlig Størrelse«, tilkendtes den Neu-hatisenske Præmie ham for dette. Anden Gang vandt han den samme Præmie i 1861 for »En Hingst af ædel Race«, tredje Gang i 1867 for »Heste ved en Landsbysmedie«. I 1866 fik han Akademiets mindre Rejseunderstøttelse til Studierejser i Indlandet, og i 1867—69 dets udenlandske Stipendium paa 800 Rdl. aarlig i to Aar og i det tredje Aar et Tillæg paa 300 Rdl. Sin Tid i Udlandet tilbragte han i Paris og Rom, som han paany besøgte med Faderen i 1870 og flere Gange senere. Han har hentet Æmnerne til største Delen af sine Billeder fra Husdyrenes Liv; navnlig har Hunden spillet en stor Rolle i hans Fremstillinger; dog har han ogsaa meget ofte gengivet Hestens Liv, dels paa Marken eller i Stalden, dels under Rytter eller for Vogn, saaledes i en Del Jagtbilleder. Under Rejsen og i en Del Aar efter denne tog han Motiver fra Livet i den romerske Campagne, senere har han mest holdt sig til Hjemmet. Han søger ikke alene at gengive Dyrelivet efter Naturen, men ogsaa at finde lunefulde eller morsomme Motiver i deres Færd, f. Ex. »Det nye Bekendtskabs, »Straffede Hunde« og lignende. Simonsen har ogsaa modeleret Dyr i Vox. I 1881 var han paany i Italien for det Ancherske Legat. Den 9. Juli 1874 blev han gift med Regisse Christine Marie Svendsen (f. 1846), Datter af Hofslagtermester Niels Svendsen og Johanne Marie f. Scheibel.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Simonsen. Søren Simonsen, Dekorationsmaler, Søn af Bogbindermester Andreas Simonsen og Anna f. Poulsen, er født den 2. Maj 1843 i Ribe; han lærte Malerhaandværket i København og besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1859, dog afbrudt af Virksomhed i sit Haandværk, da han maatte ernære sig selv. I 1867 gik han over til Dekorationsklassen, der den Gang lededes af Hilker, senere af Roed og Schondel, og fik den 18. Marts 1879 Afgangs-bevis som Dekorationsmaler. Under sin Studietid havde han en Understøttelse for den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse (1875). Efter at have faaet Afgang fik han en Rejseunderstøttelse paa 800 Kr. af Malermester Bruuns og Hustrus Legat og besøgte Tyskland og Italien, hvorfra han har udstillet Studier. Foruden dekorative Arbejder, har han malet enkelte Architekturbilleder som »Rosenborg« (udst. 1876). Allerede den 9. Maj 1869 havde han ægtet Ane Kirstine Johannesen, Datter af Tømrer Johannes Jensen og Mariane Jakobsdatter. Siden

385

1882 har han været bosat i Aaborg som Dekorationsmaler. Han er tillige Tegnelærer ved Aalborg techniske Skole. (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Sinding. Stephan Abel Sinding, Billedhugger, er født den 4. August 1846 i Røros i Norge, og er Søn af Borgmester Mathias Vilhelm Sinding (f. 1811, d. 1860) og Cecilie Marie f. Mejdell (f. 1818, d. 1886). Han blev Student 1865, studerede Jura, men forlod tre Aar efter Universitetet, for at lægge sig efter Billedhuggerkunsten. Han besøgte Kunstskolen i Christiania og efter at have været Elev der af den ved fin kunstnerisk Følelse saa udmærkede Billedhugger J. O. Middelthun (se II, Udenl. Kunstn.), rejste han 1871 til Berlin for at fuldende sin Uddannelse der hos Billedhugger, Professor Albert WolfF. I Berlin udførte han sin første Billedstøtte »Vølund«. Efter nogle Aars Forløb til Dels paa Rejser vendte han i 1876 tilbage til Christiania og udførte der en Billedstøtte »Fangen«, som vakte Opmærksomhed ved Verdensudstillingen i Paris 1878. Han rejste saa til Rom og modelerede der »Barbarkvinde, som bærer sin døde Søn ud af Slaget«, hvoraf et Exernplar i Marmor er i Giyptotheket i København, et andet i Nationalgalleriet i Christiania. Efter at han i Anledning af Kong Oscar II's Sølvbryllup (1882) havde udført sin Statue »Hylas«, kom han 1883 til København, hvor Brygger C. Jacobsen interesserede sig for ham, og udførte efter dennes Bestilling en Reproduktion af en Del af H. E. Freunds Frise »Ragnarok«, som gik til Grunde ved Christiansborg Slots Brand, og forblev nu bosiddende i København, ægtede her den 28. Maj 1885 Skuespillerinde ved det kgl. Theater Elga Anna Augusta Betzonich, født den 18. Marts 1859, en Søster til H. Schumachers Hustru; han blev 1888 Ridder af Danebrog og fik den 22. Marts 1890 dansk Indfødsret; han har faaet -»Grand frix« ved Verdensudstillingen i Paris i 1889 og en i. Klasses Guldmedaille i Miinchen 1890. Blandt hans senere Arbejder maa nævnes »Den fangne Moder, som giver sit Barn Die«, der ogsaa er gengivet som Statuette i Terrakotta, Gruppen »To Mennesker«, som i Marmor tilhører Giyptotheket, »Ung Kvinde med sin Mands Lig«, tilhører Statens Samling i København, »Daabsenglen« i Frederikskirken_t den dekorative Figurgruppe ovenpaa det store nordiske Telegrafselskabs Bygning paa Kongens Nytorv, og en Relieffrise »Christendommens Grundpiller« omkring Korrundingen i Jesuskirken i Valby. Desuden har han udført en

N^-. K. L. II. Januar 1897. 25

386

Del Buster, saaledes Digterne Bjørnson og Ibsen i Bronce til Christiania m. m., flere store Reliefer og har gjort en Del Forsøg med Anvendelsen af Farver paa Skulptur. Han har uddannet ikke faa Elever i København.

(Priv. Medd. Nord, Conv. Lex. Tdskr. f. Kunstind. VIII, 9 og il. Statskalenderen. Fara. Stamt. Udst. Fortegn.)

Skat. Niels Skat, Maler, har sat sit Navn som Kunstnerens Mærke i en Arabesk i nogle Hvælvingsmalerier i Gudum Kirke i Aalborg Amt, hvilke synes malede i Midten af det sextende Aar-hundrede.

(Medd. af afd. Kontorchef Burm. Becker.)

Skovgaard. Joachim (Joakim) Frederik Skovgaard, Maler, der er Søn af den nedennævnte Landskabsmaler P. C. Skovgaard, er født i København den 18. November 1856. Han lærte at tegne og male af sin Fader og var tillige i Malerlære; samtidig besøgte han Kunstakademiet fra Oktober 1871, indtil han den 23. December 1876 fik Afgangsbevis som Maler. Skovgaard begyndte at udstille 1878 som Landskabs- og Dyrmaler, vandt 1879 den Sødringske Opmuntringspræmie for unge Landskabsmalere for »September-Eftermiddag, Bygevejr«, og rejste i 1880 til Paris, hvor han uddannede sig videre paa Bonnats Malerskole; han kom hjem 1881, men rejste atter til Udlandet om Efteraaret 1882, og fulgtes en Tid med Viggo Pedersen. Han tilbragte nu et Par Aar paa Rejser i Italien og Grækenland, til Dels sammen med Zahrtmann og kom hjem om Efleraaret 1884. Efter et Ophold i Hjemmet ægtede han den 6. Maj 1886 Agnete Lange (f. 1861), Datter af Professor i Botanik Johan Martin Christian Lange (f. 1818) og Eline Cathrine f. Bredsdorff (f. 1835), °S rejste derefter med Akademiets Stipendium (2000 Kr.) atter til Udlandet. Skovgaard, som samtidig havde syslet en Del med dekorativ Kunst, navnlig Keramik, vendte sig imidlertid mere og mere til Figurmaleriet, og stærkt religiøst bevæget som han er, har han s"at sig stedse større Opgaver i Æmner fra det nye Testamente. I 1888 vakte hans »Bethesda Dam« Opmærksomhed paa Udstillingen, og i 1890 endnu mere »Christus fører Røveren ind i Paradis« (Mandø Kirke), hvori han viste alvorligt Studium af ældre kirkelig Malerkunst. I 1892 fik han Akademiets Aarsrnedaille første Gang for »Piger ved Lirifloden«, medens han dog allerede fra 1891 havde sluttet sig til den fri Udstilling. Ved Siden af et stort Tal af mindre Billeder, der snarest sluttede sig til hans første Ret-

387

ning, Landskaber, Livsbilleder fra Sverig eller Italien, Portræter, udstillede han her 1893 et stort Billede fra det gamle Testamente »Pennina og Hanna« og arbejdede i de følgende Aar paa det meget store Billede »Christus i Underverdenen«, som udstilledes privat. Endelig har han i 1896 fuldendt et stort kirkeligt Maleri »Bebudelsen« under Orgelet i Helligaandskirken. Blandt sine første Arbejder solgte han en Del til Kunstforeningen i København; den kgl. Malerisamling ejer et Landskab og et Portræt fra hans Haand.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl. II, 139. 111. Tid. 1896, Bd. 38, Nr. 13. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Skovgaard. Niels Christian (Kristian) Skovgaard, Maler, den forannævntes yngre Broder, er født i København den 2. November 1858; han forberedtes af sin Fader til Kunstakademiet og gennemgik samtidig Malerlæren. Akademiet besøgte han fra Januar 1874 til Marts 1879, da han malede til Afgang, men ikke gjorde sig saa fuldstændig færdig, at han fik Afgangsbevis. Han begyndte at udstille 1880 som Landskabs- og Figurmaler, vandt 1882 den Sødringske Opmuntringspræmie for »En Træskomager i en Ellemose« og har senere for største Delen udstillet Landskaber og enkelte Figurbilleder, samt dekorative Arbejder i Keramik og Illustrationstegninger. Han sluttede sig ligesom Broderen strax i 1891 til den fri Udstilling. I 1886 udstillede han »Kvinderne ved Christi Grav Paaskernorgen«, som blev skænket til Pastor Svejstrup i Vejen. Ligeledes efter Bestilling malede han til Pastor J. C. Brandt ved Vartov Kirke »Simeon og Anna«. I Plastik har han 1888 modeleret et Relief »Aage og Else«, som blev udført i glasseret Ler med Farver, i 1894 en Mindesten over Pastor V. Birkedal til hans Grav i Ryslinge og i 1896 huggede han selv i Stenen Dekorationen paa en Mindesten til C. Hostrups Grav paa Frederiksberg Kirkegaard.

Skovgaard blev den 24. Oktober 1894 gift med Ingeborg Luplau Møller (f. 1867), Datter af Adjunkt i Sorø Hans Georg Møller (f. 1835, d. 1877) og Julie Augusta f. Luplau (f. 1835)

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Skovgaard. Peter Christian [Thamsen] Skovgaard, Landskabsmaler, var født den 4. April 1817 paa Arvefæstegaarden Hammerhus i Tostrup Sogn ved Ringsted, som den Gang ejedes af hans Fader Tham Masmann Schougaard eller Skovgaard (f. 1794, d. 1835). Hans Moder hed Cathrine Elisabeth f. Aggersborg (f. 1795, d. 1854). Da det gik tilbage for Faderen, solgte denne Gaarden (1823) og flyttede

388

til Vejby i Nærheden af Tidsvilde ved Sjællands Nordkyst, hvor han drev en lille Handel, indtil han senere fik en Stilling som Distrikts-kommissær. Skovgaards Moder tegnede selv og var hans første Lærer, da han fra sin tidlige Barndom følte Lyst til at tegne, hvad han saa. Hans Tegninger havde allerede saa meget at sige, at da han var bleven konfirmeret, tilraadede en Ven af Familien, der havde set lidt til Kunst paa nærmere Hold, at man skulde prøve paa at lade ham uddanne sig til Kunstner. Han kom derfor i 1831 til København til sin Moders Forældre og fik ved Blomstermaler J. L. Jensens Hjælp Adgang til Kunstakademiets Tegneskoler. Der mødtes han med sine senere Venner Rump, Lundbye og Dreyer, den sidste var han sammen med paa J. L. Lunds Tegneskole, hvor han fik Lov at øve sig i at male. For Sikkerheds Skyld vedtog Forældrene, at han dog skulde lære Malerhaandværket. Det skete ogsaa, og 1835 blev han Svend. Imidlertid var han rykket jævnt op gennem Akademiets Klasser, saaledes at han 1836 blev Elev af Modelskolen, og samme Aar udstillede han sit første, paa egen Haand malede Billede, »Et Maaneskinsstykke« fra Langebro, som han havde den Glæde strax at sælge til Akademiets Præses, Prins Christian Frederik.

Med Christian VIII's Regering begyndte ogsaa et nyt Tidsrum i Kunstnerens Liv. Hans udstillede Billeder, Landskaber fra Nordsjælland, hvori han vovede sig i Lag med Opgaver af forskellig Art, Aftemstemning, Vinter med Rimtaage m. m., havde vundet ham bl. a. to alvorlige Venner i Chr. Jiirgensen Thomsen og N. L. Høyen, der begge senere blev Malerisamlingens Direktører, og navnlig den sidste kom til at udøve en varig Indflydelse paa hans Kunst. Men der trak ogsaa en truende Sky op, idet han som født paa Landet var værnepligtig, og var udsat for at blive reven ud af sin hele Udviklingsgang for at tjene i Soldater trøjen. Der kom Forespørgsel fra det Lægd, hvorunder han hørte (1840), men da Akademiet godkendte ham som »Elev af Modelskolen«, og tillige fremhævede, at han ved sine udstillede Arbejder havde »vakt ualmindelig Opmærksomhed« , kunde Mars ikke frarøve Apollo hans lovende Fostersøn. Indførelsen af de Neuhausenske Præmier, der vedblivende yde den unge fremadstræbende Kunstner en gavnlig Opmuntring og Støtte, falder ogsaa sammen med Begyndelsen af Christian VIII's Regering. I 1841 konkurrerede Skovgaard til denne Præmie, men blev ikke færdig med sit Billede, »Et sjællandsk Landskab, Motivet fra Fredensborg« ; ikke desto mindre blev det fremstillet ved Bedømmelsen og

389

vakte, uagtet det ikke fik Præmien, saa megen Opmærksomhed, at Akademiet besluttede at tilskrive ham, »at man havde fundet Anledning til at tilkendegive ham Ros for hans agtværdige Stræben«. Ved den følgende Konkurs for samme Præmie (1843), da Opgaven for Landskabsmalere var »En Skov, hvori Egetræer ere fremherskende«, blev Præmien tilkendt ham, og Billedet, »Nordskoven ved Jægerspris«, blev købt til den kgl. Malerisamling. I dette temmelig store Billede, sorn hører til de fremtrædende Mærkepæle i Kunstnerens Udviklings-gang, gjorde hans sikre Øje for Træernes Individualitet og hans overordentlige Formsans sig paa en overraskende Maade gældende baade i det store Egetræ med Storkereden, som danner Billedets Kærne, og i den, især for hin Tid, ualmindelig omhyggelig og levende udførte Forgrund. Noget lignende havde man kun set hos de gamle Hollændere i den kgl. Malerisamling, van Hagen eller Ruisdael. Nogle Aar før (1839) havde Malerisamlingen købt sit første Billede af Skovgaard, hvori allerede hans fortrolige Kærlighed til Naturen aabenbarer sig frit og selvstændigt. Kunstneren var tydelig i en rask og kraftig Udvikling. Et Billede fra det næste Aars Udstilling (1844), »Sjællands Nordkyst ved Dronningemølleaaens Udløb; Foraarsdag i uroligt Vejr«, sendte Beskueren en saadan Strømning af Søluft og Foraarsfriskhed i Møde, paa samme Tid som Øjet glædedes saa meget ved det Herredømme over Form og Farve og det Greb paa Planternes rette Fordeling, der traadte frem i den techniske Udførelse, at Billedet strax købtes til den kgl. Malerisamling.¹ Og det samme skete det tredje Aar i Rad (1845). Kunstneren havde kun to Billeder paa Udstillingen, hvoraf det ene, »lid-sigt over Skarritsø«, strax fandt Vej til Samlingen. Men begge Billeder hævdede saaledes Kunstnerens Plads som Landskabsmaler, at han udtrykkelig for begge sine udstillede Arbejder hædredes med Udstillingsmedaillen (den 20. Maj 1845). Det er ligesom Slutstenen paa de Opmuntringer, Akademiet tildeler de yngre Kunstnere. Det siger det samme som: Søg Rejseunderstøttelse, rejs, kom hjem og bliv Medlem! Men Skovgaard rejste ikke. Derimod mistede han saa at sige fra denne Tid af en Ven, der hidtil havde staaet trofast ved hans Side, baade som Menneske og som Kunstner, nemlig J. Th. Lundbye, der netop nu rejste til Italien og kort efter sin Hjemkomst faldt for den dræbende Kugle. Trods deres gensidige

^] Et andet Billede fra 1844, »Parti ved Gurresø« blev først 1893 erhvervet til samme for en anselig Købesum.

390

Indvirkning paa hinanden ligne de dog slet ikke hinanden, hverken i Foredrag eller i Farven, der gennnemgaaende er lysere følt hos Lundbye.

Høyens Raad til ham om hellere at blive hjemme og udvikle sig til noget betydeligt ved at slutte sig i Karakter og Følelse saa nøje som muligt til den danske Natur, stemmede altfor godt med den unge Kunstners Tilbøjelighed, saa meget mere som et Sæde i Akademiet den Gang ikke øvede stor Tiltrækningskraft paa en Kreds af de yngre Kunstnere, der tværtimod mente at hævde en sandere kunstnerisk Frihed ved at staa udenfor det officielle Snørlivs trykkende Baand. Skovgaard blev altsaa foreløbig hjemme og søgte den Udvikling, han kunde faa i Hjemmet. I 1847 vendte han tilbage til Skarritsøen og malede et stort Billede derfra, som ligeledes blev den kgl. Samlings Ejendom. I disse Billeder ser man, hvorledes han mere og mere tydelig føler sig hendragen til Skovnaturen, som det Æmne, hans Pensel helst gengav. I 1847 gav han sig til at granske Jægersborg Dyrehave, som han siden trofast vendte tilbage til hele sit øvrige Liv igennem. Den Sommer fik han sig endog en Malerstue under Taget af det lille Jagtslot »Eremitagen« midt i Dyrehaven, hvorfra han havde den skønneste Udsigt, saavel mod Øresund som mod Skovens Dybder. Det første Billede derfra (udst. 1848). »En Sommerdag i Dyrehaven«, viser ham strax som den danske Bøgeskovs udkaarne Fremstiller. Det blev købt af »Selskabet for nordisk Kunst«, men vandrede derfra over i den kgl. Samling. Et senere Billede i den samme Samling, »En Landevej ved Herre-gaarden Vognsemp« (udst. 1849), fører os atter ind paa det aabne Land, hvorvel en Række mægtige Træer langs Vejen giver dette Billede sit ejendommelige storladne Præg. Det er et af Skovgaards Hovedbilleder, hvori hans sikre Tegning, ædle Opfattelse og-dybe Naturfølelse paa det skønneste mødes med en kraftig og natursand Farvegivning. Allerede nu fremtræder tydelig Kunstnerens Forkærlighed for saa at sige én Aarstid, Sommeren, og én Dagstid, Middagen. Han indlod sig i disse Aar forholdsvis sjældent paa Eftermiddagen og da sædvanlig den tidlige Sommereftermiddag, ligesom han ogsaa. naar han forlod Midsommertiden, sjælden gik videre end til Eftersommeren uden at naa til »sent i Høst«. Først paa et senere Tidspunkt malede han nogle Billeder fra den egentlige Skumringstid og Efteraars- eller Graavejrsstemninger findes næsten kun i nogle heldige Studier.

391

Den kgl. Samlings Billeder staa saa fremtrædende i Kredsen af Skovgaards Værker, og følge i denne Tid saa nær efter hinanden, at de afgive de bedste Mærker for hans hidtidige Udvikling. Men han trængte ikke mere til Samlingens Støtte. Bestillinger strømmede ind paa ham fra alle Sider. De, der købte Malerier, kappedes om at blive Ejere af et Billede af Skovgaard, saaledes at han tryg gik Fremtiden i Møde og den 3. September 1851 indlod sig i Ægteskab med Georgia Marie Lovise Schouw (f. 1828, d. 1868), Datter af Professor i Botanik Joachim Frederik Schouw (f. 1789, d. 1852) og Susanne Marie Augusta Peschier f. Dalgas (f. 1798, d. 1844) og Broderdatter af den ovenfor nævnte Portrætmaler A. Schouw. I de følgende Aar udfoldede han, i sin kraftige Manddomsalder og under et lykkeligt Familieliv, en rig Virksomhed som Kunstner og følte en voxende Trang til at kaste et friere Blik udover Livet. Ikke alene forlod han Sjælland, hvis Natur han hidtil saa at sige udelukkende havde gengivet, og søgte paa Møen, paa Læssø, ved Vejlefjordens Skrænter nye og heldige Motiver for sin Kunst; men i 1854 vaagnede ogsaa Lysten til at se Udlandet, medens det maaske dæmrede som en Bagtanke hos den modnede Kunstner, at bortrydde den sidste Hindring for, at han, der nu stod som sit Lands første Landskabsmaler, kunde indtage sin berettigede Plads blandt Kunstakademiets Medlemmer.

I 1854 søgte han Rejsestipendium og tilbragte Vinteren 1854 —1855 i Italien med sin Hustru og i Følge med N. Høyen og Hustru. Han rejste mere ud for at se de store Mestre og paa samme Tid den Natur, de havde gengivet, end for selv at male, og navnlig Kunstnere som Tizian og Claude Lorrain galdt det ham om at se med egne Øjne for at faa et alvorligt Indtryk af deres Kunst. Allerede i Foraaret 1855 var han atter hjemme og dvælede i de sjællandske Bøgeskove. I de Billeder fra Møens Klinter, som han malede baade før og efter denne Rejse, var det lykkedes ham at gengive Solskinnets Glans med en hidtil uvant Kraft. I de følgende Aar vendte han sig med Forkærlighed mod Gengivelsen af den ejendommelige Stemning, der udtaler sig i vort Lands stille af tætte Skove omgivne Indsøer, og knyttede dertil jævnlig Fremstillingen af det skønne Naturskuespil, som fremkommer, naar om Sommeren en forfriskende Regnbyge atter afløses af Solskinnet. Disse Motiver findes saaledes forenede i et af hans mest fremtrædende Billeder fra denne Tid, »Sommereftermiddag ved en Indsø; efter en bortdragende Regnbyge belyses Landskabet atter af Solen«, et stort Billede, der

392

tilhørte Godsejer A. Hage. Allerede lige siden 1851 havde hans Tanker dvælet ved slige Skovsøers særegne Skønhed, og han havde malet et Par mindre Billeder af den Art. Dog er det smukke Studie til Hages Billede, som Malerisamlingen blev Ejer af, først malet i 1858, Billedet selv blev i Hovedsagen fuldført 1859, men udstilledes først 1861. Den ejendommelige Fremgangsmaade, Kunstneren havde vænnet sig til, idet han haabede ved gentagne Overmalinger med forskellig Farve snarest at naa det Maal, han stræbte efter, virkede maaske, i Forening med at han fra 1862 var flyttet ind i en ny af ham selv bygget Malerstue, i de følgende Aar til, at hans Billeder fik noget sortladent i Skyggerne, som skadede Indtrykket, og som fik Lejlighed til at fremtræde saa meget stærkere, sorn han netop i disse Aar (1864—68} flere Gange malede Motiver fra den sildige Sommeraften, hvor det dæmpede Lys dobbelt fristede til at gøre Skyggerne mørke. Dog betegner disse Billeder paa samme Tid et Fremskridt i hans Udvikling, idet han i dern efter-haanden frigjorde sig for en vis Tunghed i Farvegivningen, der klæbede ved flere af hans tidligere Billeder og traadte iøjnefaldende frem, hvor han enten har følt sig mindre beaandet eller hvor Motivet har medvirket til, at Lokalfarven for meget har faaet Overvægten over Lufttonen. Et Billede fra denne Tid, »Aftenskumring i en Skov« {udst. 1865, tilh. Mægler Aggersborg), forbinder med de paaankede sorte Skygger en Lethed i Behandlingen, en Frihed i Træernes Bygning og et Præg af Frodighed i det fugtige Græs, som overgik, hvad han tidligere havde gjort. Igennem flere større og mindre Billeder fra denne Tid (f. Ex. »En Skovsø«, udst. 1869, tilh. Høj estere tsadvokat C. Liebe), der tydelig vise den aandelige Væxt i Kunstnerens Sjæl, arbejdede han sig fuldkommen selvbevidst frem til en Klarhed, som navnlig, efter at han i 1869 anden Gang med det Ancherske Legat havde besøgt Italien i Følge med Marstrand, træder frem i den Række Billeder, hvormed han afsluttede sit rige Kunstnerliv. Et ganske lille Billede (vistnok udstillet 1873} forenede Kunstnerens Fortrin paa den yndefuldeste Maade, en kraftig udtalt Somrnerstemning med en Finhed i Form og Farve, der næsten gør dette Billede uopnaaet i Rækken af hans Arbejder. Mere storladent fremtraadte paa lignende Maade Summen af hans gennem et ufortrødent Kunstnerlivs Granskning opnaaede Herredømme over Fremstillingen i det store Billede fra Dyrehaven, som den kgl. Malerisamling købte kort før hans Død. Med Mesterens hele Sikkerhed gengav han heri Virkningen af et meget sammensat Naturskuespil,

393

medens paa samme Tid det Parti af Skoven, han havde valgt at fremstille, fremtraadte mere vexlende og saa at sige mere individiiali-seret i sin Form. Man møder i dette Billede, og overhovedet i hele hans sidste Periode, en lysere, Naturen nærmere, Trinstige af Farver, end den, han hidtil havde trængt til for at faa sine Tanker frem. Selv i de sidste Billeder, han malede, efter at en fleraarig Svaghed havde nedbrudt hans legemlige Kraft, sporedes ingen Svækkelse i Tanken eller i Ævnen til kunstnerisk at gengive, hvad hans Sjæl havde følt. Medens han paa sin første italienske Rejse næsten intet malede, hjembragte han fra sin anden Rejse talrige Studier, hvorefter han senere malede flere større og mindre Billeder, som udmærkede sig ved et, netop ved deres rolige Maadehold, højst ejendommeligt Præg. Selv i et Par let henkastede Dekorationsbilleder følte man slaaende den italienske Luft og det italienske Liv. Skovgaard har malet et interessant Portræt af H. E. Freunds Hustru (1860, tilh. den kgl. Maleris.) og tegnet ikke faa Portræter, bl. a. af Lundbye, Hans eget Portræt, malet af H. J. Hammer, er gengivet foran.

Skovgaard nød ikke mange udvortes Udmærkelser; først den 23. Maj 1864 blev han, tilligemed Exner, Const. Hansen og Vermehren, Medlem af Kunstakademiet. Nogle Aar før (1860) havde han faaet Titel af Professor, i 1874 blev han Ridder af Danebrog. Krigen i 1864 og derefter hans Kones Sygdom og Død gjorde dybt Indtryk paa ham og har maaskc medvirket til det alvorlige, mørke Præg, hans Billeder havde netop i disse Aar. Dog holdt hans kærlighedsfulde, religiøse Sind ham oppe, og han levede sine sidste Aar i lykkeligt Samliv med sine opvoxende Børn, der alle her ere nævnede som Kunstnere. Efter at han i længere Tid havde følt sig svag, dog uden at være syg eller sengeliggende, havde han den 13. April 1875 ^om Morgenen som sædvanlig læst en Bøn og sunget en Salme med sine Børn, da et pludseligt Slagtilfælde næsten øjeblikkelig gjorde en Ende paa hans Liv.

(Lange, Nutids Kunst, 8.275—90, Aftryk af en Art. i »Fremtidens Nytaars-gave« for 1866. S. Muller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengn., Fam. Schouw og Fam. J.iebenberg. Fdl. 1875 > Nr. 84. Priv. Medd. Statskal. Ord och Bild, 4. arg., 102—6. Strunk. Ass. Kirkeg.)

Skovgaard. Susette Cathrine Holten f. Skovgaard, Malerinde, se S. C. Holten.

Smidt. Johannes Jacob Smidt, Billedhugger, var født omtrent 1738, rimeligvis i København, blev efter sin Konfirmation Lærling

394

ved den kgl. Porcelænsfabrik og besøgte senere Kunstakademiet, hvor han 1782 vandt den mindre og 1784 den store Sølvmedaille som Modelerer. Han blev Modelerer, »Figurmager«, ved Fabriken og modelerede bl. a. til denne en stor »Juno«. Han var ugift og boede i sin sidste Levetid hos Tømrersvend Henrik Høyer i Adelgade Nr, 228, men kom, da han blev syg, i fri Kur og Pleje paa Frederiks Hospital og der døde han, den 15. Juni 1804. Han ejede intet, og ingen Slægtninger meldte sig i Anledning af hans Død. (Akad. Tdskr. f. Kstind. IX, 98—99. Trin. Kirkeb. Skifteretten.)

Smidth. Anna Smidth, Malerinde, er Datter af Justitsraad, Forpagter Jens Frederik Julius Beck Smidth (f. 1815, d. 1890) og Anna Henriette f. Høyer (f. 1830) og er født den 5. April 1861 i Kønnede. Hun har uddannet sig i Malerinderne Mundt og Luplaus Tegneskole og har fra 1886 været i Virksomhed ved den kunstneriske Afdeling paa den kgl. Porcelænsfabrik, navnlig med Porcelænsmaleri under Glasuren, Arbejder fra Kunstnerindens Haand have været paa de store Kunst- og Industriudstillinger i København 1888, i Paris 1889 og i Chicago 1893, hvor der tilkendtes dem en Medaille, ligesom ogsaa flere have fundet Plads i udenlandske Museer. I 1893 foretog hun en Udenlandsrejse til Tyskland og Norditalien indtil Florens.

(Priv. Medd. Geneal. Inst. Medd. fra kgl. Pore. Fabr.)

Smidth. Hans Ludvig Smidth, Maler, født den 2. Oktober 1839 i Nakskov, er Søn af Prokurator, senere Byfoged, Cancelliraad Edvard Philip Smidth (f. 1807, d. 1878) og Karen Cathrine f. Berg (f. 1812, d. 1895). Efter at han var bleven Student fra Viborg Latinskole 1858, tog han anden Examen og studerede Medicin et Aarstid, saa-ledes at han endog tog den dertil hørende Forberedelsesexamen, inden han bestemte sig for at være Maler. Efter at have lært at tegne hos Architekt Ferd. Jensen blev han i 1861 optagen i Kunstakademiets første Frihaandstegneskole og i 1863 blev han Elev af Modelskolen, som han atter besøgte i Januar Kvartal 1866. Under sin Studietid malede han tillige hos N. Simonsen. Siden 1867 har han udstillet dels Landskaber, dels Optrin af Almuens Liv. I 1875 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med Billedet »Gæssene drives hjem«, men fik ikke Præmien. Derimod tildeltes hani en Extrapræmie som Opmuntring og en Rejseunderstøttelse til Indlandet (150 Rdl.). I 1877 vandt han derpaa den Neuhausenske Præmie

395

for et Billede af Folkelivet, »En Fremmed spørger om Vej i Bonde-gaarden paa Heden«. Som Landskabsmaler er han tildels Lærling af V. Kyhn. Han har udstillet en Række Billeder, for det meste mnd Træk fra Almuens Friluftsliv. Et større Billede »Tatere paa Heden« (udst. 1887) tilhører Prokurator Bang. Han har ogsaa tegnet Illustrationer, bl. a. til Blicher.

(Priv. Medd. S. Milller, N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. V. Richter, Jur. Stat. Berl. Tid. 1895, Nr. 84.)

Smidth. Henrik Philip Smidth, Architekt, er født den 3. Maj 1855 i Rønnede, og er Broder til den ovenfor nævnede Kunstnerinde Anna Smidth. Han gik i Skole i Roskilde, hvor han tog Præliminærexamen og kom derefter i Tømrerlære i København. I 1871—72 besøgte han C. V. Nielsens Tegneskole og dimitterede« derfra til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Januar 1873, indtil han den 17. Marts 1882 fik Afgangsbevis som Architekt. Dog havde han flere Gange afbrudt sine Studier, dels for at aftjene sin Værnepligt, dels for at gøre et Forsøg paa at leve som Tømrermester. Han vendte imidlertid tilbage til Akademiet og konkurrerede efter endt Afgangsprøve en Gang til Guldmedaillen, uden at opnaa den. Allerede i 1881 havde han vundet første Præmie ved en Konkurs om et Sygehus i Næstved, og efter at have bygget dette kom han til at opføre en Del Sygehuse forskellige Steder, hvoriblandt det vigtigste er Københavns Amts Sygehus paa Frederiksberg. I 1882 byggede han en mindre Kirke i Kastrup paa Amager, i 1883 sejrede han i en Konkurs om en ny Bygning til Prins Ferdinands techniske Skole i Aarhus og opførte den; den nye Bygning til Schneekloths Skole ved Værnedamsvejen er ogsaa opført af Smidth. I 1889 vandt han en Præmie ved Konkursen om Toldbodens nye Frilagerbygning, som Alb. Jensen kom til at opføre. Af hans mange Privatbygninger kan nævnes »Holkenhus« (1892), Nørrevoldgade Nr. 12 {1895, for Kastrup Glasværk) og Håtel Metropol (1896). Smidth har foretaget i Aarene 1881 til 1893 flere mindre Rejser til Udlandet, til Dels med ministeriel Understøttelse, og den 28. December 1886 ægtede han Eva Fritz (f. 1866), Datter af Landmand Thomas Fritz (f. 1832, d. 1873) og Hulda Hortense f. Kemp {f. 1839).

(Priv. Medd. Akad.)

Smith. Carl Sofus Julius Smith, Architekt, født i København den 4. Marts 1861, er Søn af Porcelænshandler Carl Jakob Smith (f. 1833, d. 1895) °S Juliane Marie f. Johansen (f. 1834). Efter at

396

have taget Præliminærexamen ved Melchiors Skole kom han i Tømrerlære og blev Svend 1880. Samtidig gennemgik han det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i 1880 afgik som Husbygnings-Examinand. F'orberedt af J. F. Busch og C. F. Andersen besøgte han derpaa Kunstakademiet fra Juni 1880 og fik den 30. Januar 1889 Afgangs-bevis som Architekt. Under og efter sin Studietid har han arbejdet som Tegner og Konduktør for Bøttger, Hans J. Holm og 1893—95 for H. B. Storck ved Opførelsen af Soldenfeldts Stiftelse. I 1895 deltog han i den Neuhausenske Konkurs om Opgaven »Folkebade«. Ved Konkursen om Tegninger til Københavns Raadhus vandt han og Bertram i Forening en Præmie. I 1891 foretog han en mindre Studierejse til Italien, og i 1895 havde han en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond til Oprnaaling af Koldinghus' Ruiner. Ved Siden af sin Virksomhed som Architekt har han siden i. September 1895 været Assistent i Tegning ved den polytechniske Læreanstalt.

Smith blev den 21. Juni 1890 gift med Johanne Andrea Magda-lene Andersen (f. 1866), Datter af Grosserer, Fabrikant Frederik Andreas Andersen (f. 1831, d. 1889) og Signe Marie f. Danielsen (f. 1836).

(Priv. Medd. Akad.)

Smith, Carl Vilhelm Daniel Rohl Smith, Billedhugger, er født i Roskilde den 3. April 1848 og er Søn af Adjunkt der, senere Docent ved Universitetet i København, Professor, Dr. Gaspar Vilhelm Smith (f. 1811, d. i8Si) og Anna Marie Sofie Frederikke Johanne Louise Christiane f. Røhl (f. 1816, d. 1892), der var Enke efter Ministerialbud Gottlob Scheunchen i Berlin. Han blev Elev af H. V. Bissen og besøgte Kunstakademiets Skoler fra Oktober 1865 til den 30. Marts 1870, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. I 1873 vandt han den mindre Guldmedaille for »Filoktet«, og i 1876 udstillede han en legemsstor Billedstøtte, »Ajas«, som han havde udført i Berlin, hvor han studerede under Albert Wolff. Den fik »hædrende Omtale« ved Verdensudstillingen i Paris i 1878 og blev købt til Statens Samling, men gik til Grunde ved Christiansborg Slots Brand 1884. Hans tidligere Arbejder var mest Portrætbuster. Derpaa rejste han udenlands med Rejsepenge fra det Ancherske Legat 1877, og udførte i Rom en Billedstøtte »Bellerophon«, som blev udstillet i Wien. Efter sin Hjemkomst ægtede han den 12. Juli 1878 Sara Birgitte Christiane Heramb (f. 1847), Datter af Sognepræst

397

Thor Johan Christian Heramb til Errindslev og Olstrup (f. 1816, d. 1858) og Sara Mariane f. v. Ditten (f. 1818, d. 1887). Efter at han i 1878 havde faaet Akademiets mindre Rejsestipendium (1600 Kr.)_Tsom fornyedes det følgende Aar, tog han atter til Italien, hvor han bl. a. modelerede en Medaillon af Victor Freund, hvilken senere blev udført i Marmor for Udstillingsfondens Regning, efter at Freund havde legeret Akademiet sin Formue. Fra 1881 var han igen i København og udførte en stor Del dekorativ Plastik, hvoriblandt sex Figurer til »Eremitagen« og til Marmorkirken fire Billedstøtter Moses, Johannes Døberen, Irenæos og Athanasios. Blandt hans Buster kan nævnes Hans Nansen til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. En i 1885 udført større Gruppe »Legende Bacchanter« blev solgt til Chicago, og den i. September 1886 rejste Kunstneren selv til Amerika, hvor han siden har opholdt sig og nu er bosat i Chicago. I Amerika har det lykkedes ham at udfolde en storartet Virksomhed, Buster, Statuer og store Monumenter. Blandt disse kan nævnes Statue af Oberst Henny Montgomery (Marmor, 8 Fod høj) i Memphis i Tennesee; Statue af Benjamin Franklin (14 Fod høj) som stod foran Elektricitets-Bygningen ved Verdensudstillingen 1893 i Chicago og senere fik Plads foran Universitetet i Philadelphia; et stort Monument til Minde om Massakren i Chicago i 1872 med sex store Figurer, og »lowa state Soldiers and Sailors Monument« med en kolossal Midtfigur »Victory« (22 Fod høj) og sex andre Figurer og Grupper. Monumentet er rejst i Byen Des Moines i lowa.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl. III, 198. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. II, T. 39 og 3. R. II. T. 16.)

Smith. Jakob Nielsen Smith, Portrætmaler, var egentlig døbt Peder Jakob Smidt, men kaldte sig saaledes efter sin Fader, Niels Pedersen Smidt (f. 1764, d. 1814), Skipper og siden Skibbygger i Hals og Randers. Stavemaaden af sit Efternavn havde han optaget efter en ældre Broder, der forandrede Navnet. Han var født i Hals den 16. Oktober 1792, og hans Moder hed Anne Marie f. Toyring (f. 1767, d. 1833). Først blev han sat til Handelen i Randers, hvor Forældrene boede i hans Opvæxt, var derpaa nogle Aar til Orlogs og arbejdede 1818—20 som Skibbygger. Som saadan har han vistnok allerede besøgt Kunstakademiet, men fik nu Lyst til at være Maler og var allerede 1820 Elev af Akademiet, medens han samme Aar udstillede et efter et Kobberstik tegnet Billede. Han var Elev af Eckersberg og har malet nogle Portræter, saaledes sit eget Portræt,

398

et Barne-Portræt, Skuespillerinderne Jfr. Astrup og Md. Rind o. fl. Et Maleri, som han arbejdede paa i det Haab at faa det fremstillet paa Udstillingen, skal en Kammerat af Nid have overhældt rned en Syre, som fordærvede det. Denne Udaad tog han sig saa nær, at han blev syg og døde paa Frederiks Hospital den 28. Juni 1825.

(Priv. Medd. P. Hansen, Theaterhist. II, 133. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten.)

Smith. Joachim Becher Smith, Billedhugger, er Søn af forhenværende Urtekræmmer, senere Fuldmægtig, Kammerassessor Joachim Becher Smith (f. 1809, d. 1893} og Marie Antoinette f. Kemp (f. 1825) og er født den 15. Marts 1851 i København. Han besøgte Kunstakademiet fra Oktober 1869 til den 18. Marts 1874, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Aaret efter vandt han den mindre Guldmedaille for en Billedstøtte, »Paris, som udæsker Grækerne«. I 1876 konkurrerede han til den store Guldmedaille med et Basrelief, »Bægret findes i Benjamins Sæk«, og i 1877 til den Neuhausenske Præmie med et Gravmæle i græsk Stil. Derefter havde han 1879 det Ancherske Rejselegat, vandt i Oktober 1886 den store Guldmedaille for Reliefet »Sokrates tømmer Giftbægeret« og havde derpaa i de følgende to Aar 1887—88 Akademiets store Rejsestipendium, l 1889 udstillede han en »David« og to Statuetter. Desuden har han udstillet nogle Buster og Portrætmedailloner. Han er for Tiden Kontorist ved Christianshavn« Kvinde-Fængsels Kontor.

(Priv. Medd. Pers. Tdskr. 3. R. III. T. 2 r. Akad. Reitzel, Udst. Fortegn.)

Smith. Ludrig August Smith, Genremaler, født i København den 22. November 1820, er Søn af Skibsfører Morten Peter Smith (f. 1776, d. 1835} og Lene Dorothea f. Scheel (f. 1780, d. 1853). Han besøgte Kunstakademiet fra sin Konfirmation 1834, blev 1837 Elev af Modelskolen, vandt 1840 den mindre og 1841 den store Sølvmedaille. Tillige malede han tre Aar efter den levende Model i Eckersbergs private Malerskole. Den 4. December 1864 ægtede han Margrethe Petersen (f. 1843, d. 1877), Han begyndte at udstille i 1839 med et Genrebillede, malede og tegnede i en Del Aar mest Portræter, hvoraf mange ere lithograferede, og begyndte fra 1849 atter at udstille Livsbilleder, hvoraf kan nævnes »En Pebersvend«, der blev købt af Kunstforeningen (1856), »En københavnsk Familie« (1861), senere udgivet i Lithografi, »Politici« (1863), »En Supplikant«

399

(1876), »Politikere« (1877), »Audienssøgende Herrer« (1884), »Fra Rosenborg Have« (1887), »Et Stævnemøde« (1894). (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

Smith. Olga Marie Smith, Malerinde, er Søster til den ovenfor nævnede Architekt C. S. Jul. Smith, og er født i København den 24. Juli 1866. Hun besøgte fra 1883 til 1886 Tegneskolen for Kvinder, som den hed den Gang, derpaa Studieskolen paa Filippavej og fik derfra Adgang til den rned Akademiet forbundne Kunstskolc for Kvinder, som hun gennemgik og fik i Maj 1894 Tilladelse til Afgang, men har paa Grund af Sygelighed været forhindret i at fuldføre sin Afgangsprøve. Siden 1893 har hun udstillet Portræter, et Landskab og et Interiør.

(Priv. Medd. Akacl. Udst. Fortegn.)

Sode. Caroline Charlotte Sode, Malerinde, er Datter af Gaard-ejer Thomas Kofoed Sode (f. 1829, d. 1871) og Margrethe Kirstine f. Ipsen (f. 1834) og er født paa Vævergaard i Olsker Sogn paa Bornholm den 16. April 1859. Hun kom i 1877 til København for at faa Undervisning i Tegning. Hun besøgte nu Tegneskolen for Kvinder, hvis Klasser hun gennemgik fuldstændig indtil 1885, traadte derpaa i Oktober 1888 ind i den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, hvor hun strax fik Plads i Modelskolen, men besøgte den kun et Par Semestre. Derimod har hun allerede fra 1878 udfoldet en stor Lærervirksomhed, idet hun samtidig med at være Elev blev Lærerinde ved Tegneskolen for Kvinder, hvor hun endnu er Lærerinde i Anatomitegning og ved Gibsskolen. I 1890 oprettede hun i Forening med Julie Meldahl, en Broderdatter af Architekten F. Meldahl, en Tegneskole, navnlig som Forberedelses-skole for Kvinder til Akademiets Kunstskole. Hun har siden 1890 udstillet nogle Portræter og Genrebilleder.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Sonne. Carl Edvard Sonne, Kobberstikker, Søn af den nedenfor nævnede Kobberstikker Jeppe Sonne og født i Birkerød den i. December 1804, lærte Kobberstikkerkunsten hos sin Fader og udgav allerede 1826 3 Hefter »Conturer af Arbejder, udstillede i det kgl. Akademi«. Allerede fra 1819 besøgte han tillige Kunstakademiets Tegneskoler, blev 1827 Elev af Modelskolen og tegnede hos J. L. Lund. Da han trængte til at lære mere, end han den Gang havde Lejlighed til her hjemme, rejste han i 1828 til Parma, hvor han, trods

400

den store Tilgang af Elever, fik Plads hos den dygtige italienske Kobberstikker Toschi, saaledes at han kom til at arbejde under Kunstnerens egne Øjne. I Førstningen understøttede Faderen ham, fra 1831 fik han 400 Rdl. aarlig i to Aar af Fonden ad usus publicos og i 1833 det samme Stipendium fornyet for to Aar; men da han senere ikke fik noget Tilskud, var hans Kaar undertiden temmelig ublide. I Parma deltog han i Udførelsen af Stikkene til et Værk over Malerisamlingen der, i Turin var han Medarbejder ved et lignende Værk, og endelig efter over atten Aars Fraværelse vendte han i 1847 tilbage til Fædrelandet som en moden og udviklet Kunstner med en sund og dygtig, om end ikke i fremragende Grad aandfuld Fremstillingsævne. Han blev agreeret efter sin Hjemkomst og fik en mindre Understøttelse af Kultusministeriet til Udførelsen af et Medlemsblad; men da dette ikke tilfredsstillede Akademiet, tog han, efter dets Ønske, sit Arbejde tilbage, og blev først den 18. Maj 1868 optagen til Medlem af Akademiet. Efter flere Aars Sygelighed, ledsaget af store Smærter, døde han ugift den 3. Januar 1878.

Fra Italien hjemsendte han bl. a. Stik efter et Slagstykke af Wouwerman og efter Julius II's Portræt af Rafael. Af hans Arbejder i Hjemmet kan fremhæves »Juel og hans Kone« efter J. Juel, »Den Gjerrige« efter Simonsen, »Slaget ved Fredericia« efter J. V. Sonne og hans største Blad, »Luther paa Rigsdagen i Worms« efter A. A. Muller. I »den sorte Kunst« udførte han et nydeligt lille Blad efter Ernst Meyer, »Abbaten og den unge Pige«. De fleste af hans betydeligere Stik her hjemme ere udførte som Medlemsblade til Kunstforeningen i København. I 1876 udstillede han sit sidste Blad, et Stik efter J. V. Sonne.

Priv. Medd. Kigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Birkerød Kirkeb. Nagler, Kstl. Lex. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

Sonne. Jeppe Sonne Kobberstikker, født i Svanike paa Bornholm og døbt der den 21. September 1771, var Søn af Jørgen Sonne. Han besøgte Kunstakademiets Frihaandstegneskoler i København og lærte sandsynligvis Kobberstikkerkunsten hos Seehusen, da han ligesom denne boede i Birkerød, hvor han den 5. December 1800 blev gift med Else Cathrine Zimmer (f. 1771, d. 1851), Datter af Sognepræst Gregers Zimmer (f. 1739, d. 1773} og Ingeborg Marie f. Tryde (f. 1741, d. 1817). Han arbejdede næsten udelukkende som Skrift-og Kaartstikker, var Kobberstikker ved Speciesbanken, vistnok efter J. C. Seehusen, og døde i København den 25. September 1833.

401

Han fik 1819 et 4 pCt.'s Laan paa 2000 Rdl. r. S. af Fonden ad usus publicos for at sættes i Stand til at stikke Tabeller til den indbyrdes Undervisning, som den Gang var i Brug. Til et ubekendt naturhistorisk Værk har han stukket to Blade med Ænder. Jørgen Valentin og Carl Edvard Sonne ere hans Sønner, en Datter af ham blev H. V. Bissens anden Hustru.

(Weinw., S. 232. Do. Lex. Erslew, Suppl,, III, 216. Rigsarch, Birkerød Kirkeb. Svanike KIrkeb. Akad. Skifteretten. Krobn, I, 155.)

Sonne. Jørgen Valentin Sonne, Genremaler, født i Birkerød den 24. Juni 1801 og Søn af den ovennævnte J. Sonne, blev først Landkadet, men forlod snart den militære Vej og blev Elev af Gebauer for at uddanne sig til Maler. Efter at have besøgt Kunstakademiets Skoler fra 1815, blev han i Januar 1819 Elev af Modelskolen, vandt 1821 den mindre og 1826 den store Sølvmedaille. Han udstillede første Gang 1818, i Begyndelsen ifølge Datidens Skik mest Kopier efter Dyrstykker og Slagmalerier i den kgl. Malerisamling, dog ogsaa egne Kompositioner, saaledes i 1819 et af ham selv komponeret »Jagtstykke« samt »en stor Tegning efter Naturen af en dejlig Hingst, som langt udmærker sig fremfor hans Malerier«. Ved Siden af enkelte Livsbilleder malede han i denne Tid med Forkærlighed Slagstykker, deriblandt »Cavalleriattaque ved Sehested« (udst. 1822} og »En [Fægtning i Tyrol med de Franske« (1830), som begge, tilligemed flere andre Slagstykker, blev købte til den kgl. Malerisamling.

Allerede i 1826 søgte Sonne om Akademiets Anbefaling for at komme udenlands, og i den Anledning skrev Akademiet: »Da Sonne som Bataillemaler har dyrket en Gren af Malerkunsten, der for Tiden ikke i Danmark har nogen Mester at opvise, og han i dette Fag ved udmærkede Talenter har vakt de bedste Forhaabninger«, anbefaler det ham paa det varmeste til Kongen. I 1828 fik han endelig Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. r. S. af Fonden ad usus publicos og tog samme Aar til Munchen, hvor han besøgte Akademiet under Cornelius, hvis Undervisning dog ikke tiltalte ham, og malede under Vejledning af Professor P. Hess, der tog sig varmt af ham og fulgte med Opmærksomhed Tilblivelsen af det nysnævnte 1829—30 udførte den kgl. Malerisamling tilhørende Billede.¹ I 1829 og 1830 fik han

¹ Ifølge Skrivelse af Sonne, dateret Miinehen den 24. November 1829, havde han efter Professor Hess' Raad tilbragt Sommeren i de bajerske og tyrolske Høj-

N. K. L. II. Januar 1897. 26

402

200 Rdl. hvert Aar og endelig i 1831 500 Rdl. af Fonden ad usus publiios »en Gang for alle« og rejste nu til Rom, hvor han især gærne strax vilde have fremstillet sig for Horace Vernet, som da var Direktør for det franske Akademi der. Akademiet vedblev varmt at anbefale hans Ansøgninger om Rejseunderstøttelse, og Sonne blev i Rom, hvor han færdedes utrættelig i Campagnen og de omliggende Bjærge, baade som Maler og som en ivrig Jægersmand. Frugten af det friske Liv i en skøn Natur og med en naiv livsfrisk Folkestamme fremtraadte snart i hans Billeder. Endnu i 1833 udstillede han et komponeret Billede, »Morgen efter Slaget«, men i de følgende Aar hjemsendte han en Række Livsbilleder fra Rom selv og dets Campagne, der viste, hvor fortrolig Kunstneren var bleven med det italienske Folkeliv. Af disse Billeder købtes »Romerske Landfolk, som drage til Marked« (1839) og »Høstmesse i den romerske Campagne«, fuldført i Hjemmet (1843), til den kgl. Malerisamling.

Den 24. Maj 1841 blev Sonne, efter sin Hjemkomst, enstemmig agreeret ved Kunstakademiet og fik til Opgave for Medlemsstykket at male »Jagtparti; Momentet efter Jagten, naar Jægerne samle deres Bytte«. Som man ser, var baade Kunstneren og Akademiet ved denne Tid kommen bort fra Tanken om Bataillemaleri. Men medens Sonne i de følgende Aar fuldendte nogle Billeder efter sine italienske Motiver og begyndte at gøre lignende Studier i sit eget Fædreland, maa han have følt, at efter den Maade, hvorpaa han nu havde vænnet sig til at søge sine Æmner i selve den ham omgivende Natur, var det ham umuligt at komponere et Jagtstykke, der kunde tilfredsstille hans Fordringer til sig selv. Han gjorde ikke sin Opgave færdig, men malede bl. a. »En gammel Fisker, der om Aftenen sætter sit Garn« {tilh. den kgl. Malerisamling), hvori han paa lignende Maade som i sine italienske Billeder sluttede sig umiddelbart til Naturen. I 1845 fik han efter Ønske Fristen til Indgivelse af sit Medlemsstykke forlænget og en ny Opgave, »Optrin af det danske Folkeliv«. Nu malede han i Løbet af Sommeren og den følgende Vinter »Søndag Morgen. En Familie (Bønder) i Færd med at tage

lande for at gøre Studier, og han tilføjer længere nede i Brevet: »især da Professor Hess er saa overmaade forekommende imod mig, ofte besøger mig og efterser mit Arbejde, en Lykke, som kun faa Kunstnere nyder her.« Hans Brev-var ledsaget af en Skrivelse fra P. Hess, som dog ikke er bevaret i Archivet.

403

til Kirke« og blev paa dette Arbejde enstemmig optaget til Medlem af Akademiet den 23. Marts 1846. Et Billede, som paa det følgende Aars Udstilling vakte almindelig Opmærksomhed ved sin stemningsfulde Gengivelse af Sommernatten, »St. Hansfest; Syge tilbringe Natten ved Helenegraven i Tidsvilde«, blev købt til den kgl. Malerisamling, Aaret før havde Malerisamlingen ogsaa købt et Billede af ham, »En Sommereftermiddag; Kvæget søger Køling i Vandet«.

Den første slesvigske Krig danner et afgørende Vendepunkt i Sonnes Liv. Hans gamle Kærlighed til Slagmaleriet vaagnede med fornyet Styrke; men han skred ogsaa til Værket med fuld kunstnerisk Modenhed og en Erkendelse af Naturstudiets Betydning, der have gjort hans Livs vigtigste Arbejder til et betydningsfuldt Led i den danske Kunsts Historie. Nu havde han Udsigt til selv at se Slagets blodige Optrin under Naturomgivelser, som han i Forvejen var fortrolig med. Han drog med Hæren til Slesvig, fulgte den under Slagets Tummel og saa selv ikke blot Skuepladsen for den krigerske Handling, men selve dens Optrin udfolde sig for sine Øjne. Hans Billeder gengive med stemningsfuld Sandhed Krigens Hovedtræk. I 1849 udstillede han »Angrebet paa Dybbøl den 5. Juni 1848«, i 1850 »Et Afsnit af Slaget ved Fredericia«, i 1851 »Slaget ved Idsted«, i 1852 »Slutningen af Slaget ved Idsted«, i 1853 »Kavalleri-fægtning ved Aarhus«. Desuden flere mindre Billeder; de nævnte Arbejder blev købte til den kgl. Malerisamling, til Selskabet for nordisk Kunst og til Malerisamlingen i Aarhus. Sonne blev tillige Ridder af Danebrog (1852). Efter Krigen føltes ligesom dens sidste Dønninger i »Brudefærd i Nordsjælland«, hvor den hjemkomne Invalid ser sin Kæreste gaa som Brud til Kirke med en anden Karl (1856), »Idsted Hede, Natten efter Slaget« (1857), »En Ligfærd i Nordsjælland« (1859). Imidlertid var han vendt tilbage til frede-Hgere Æmner af den danske Bondes Liv, og en ny Skildring af »St. Hansfesten i Tidsvilde« (1858) fandt ogsaa Plads i den kgl. Malerisamling; enkelte Optrin fra den første Krig dukkede af og til frem, medens den sidste Krig med dens sørgelige Alvor kun undtagelsesvis blev Genstand for Sonnes Pensel. Ligesom om han var kaldet til netop da at minde om hine første Krigsaars løftede Stemning og glade Sejrshaab, fik han i 1864 Bestilling paa et stort Maleri af »Fredericiaslaget« til Fredericia Raadhus (udst. 1865).

Et nyt Besøg i Italien med det Ancherske Legat (1865) bragte nogle Billeder af italiensk Liv paa Udstillingen; men nu var det tidt

404

Træk fra Livet i Byen selv, som fængslede ham, ligesom han ogsaa i de senere Aar, baade før og efter denne Rejse, havde begyndt at male smaa Billeder af de dannede Klassers Liv i Hjemmet, Damer til Hest eller ved deres huslige Gerning, paa Spadsereture, Sejlture og lignende. Til denne Kreds af Billeder hører bl. a. »Ingemann modtager Guldhornet i sit Hjem i Sorø« (udst. 1867), et af Orla Lehmanns Uigterbilleder, og »Vennen lyses ned« (udst. 1874), det sidst udstillede af saadanne Livsbilleder-, dog opgav han ikke derfor Skildringer af Almuens Liv. Et Billede, som saa at sige tilhører begge Retninger, er »Sommernat; Præsten hentes til en Syg«, som var udstillet i 1881. Det er i 1896 gengivet i en stor Radering af C. Locher, dog ikke efter det udstillede Billede, men efter et ældre, fra Følelsens Side nok saa indholdsrigt Forstudie. I sine sidste Arbejder vendte han ikke sjælden tilbage til Minder fra den første slesvigske Krig.

I 1854 havde Sonne søgt Professoratet i Malerkunst ved Akademiet tilligemed Simonsen, som fik det. Efter Theatermaler C. F. Christensens Død i 1883, fik Sonne, der som ugift i en lang Aarrække havde boet ved Toldbodvejen, Bolig paa Charlottenborg ud imod Nyhavn og tilbragte sine sidste Aar her i fredelig Virksomhed, hver Sommer samlende Studier som oftest i Nordsjællands smukke Egne, hver Vinter sysselsat med Malerier efter ældre eller nyere Studier. Da han i 1881 fyldte sit firsindstyvende Aar benaadedes han med Danebrogsmændenes Hæderstegn; for øvrigt nød han ikke andre offentlige Hædersbevisninger, idet han enten undgik eller afviste, hvad der kunde have været Tale om. Efterhaanden som han ældedes, svækkedes hans Syn, saa at Farverne blev blegere, men den fine Kunstfølelse svigtede ham ikke, og der hvilede en egen sart Stemning over de Arbejder, der blev til i disse hans Oldingsaar. »Der vaages hos en Syg« var hans sidste udstillede Arbejde (1886); men han blev selv ikke syg; hans hærdede Legeme modstod energisk Alderens Tryk, indtil denne vandt Sejr, og Døden bortkaldte ham den 24. September 1890 i hans halvfemsindstyvende Aar.

Et Arbejde i en ganske særegen Retning, som ikke hører med til Kredsen af hans Billeder, er den udvendige Dekoration af Thorvaldsens Museum, hvoraf den ene Side forestiller »Thorvaldsens Modtagelse paa Københavns Red i 1838«, den anden »Udlosningen af Thorvaldsens Værker og disses Førsel til Museet«. Ogsaa et Hus i Bredgade var dekoreret efter Sonnes Tegning, men den Frise, som

405

var malet over Stueetagen, er nu borthugget tilligemed den øvrige Udsmykning.

fPriv. Medd. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Birkerød Kirkeb. Sldld. 1819, Sp. 482. Høyens Skr., I, S. 157—59. J. Lange, Nutidskunst 141 —60. S. Møller, N. dsk. Malerk Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Ord och Bild., 4. arg. S. 97—101.)

Spengler. Lorens Spengler, Billedhugger, Søn af en Bygmester i Svejts, Johan Conrad Spengler og Marie f. Peters, blev født i Schaffhausen og døbt den 22. September 1720. Han lærte Kunst-drejerhaandværket i Regensburg og rejste til England for at forsøge sin Lykke der; efter at han der havde lært Marcus Tuscher (s. d.) at kende, fulgtes han i 1743 med ham til København, hvor han lærte Christian VI, Frederik V, dennes Dronning Louise og flere af Kongefamiliens Medlemmer at dreje og havde Titel af Hofkunstdrejer. Flere af hans med stor Kunstfærdighed udførte Sager regnedes af Datiden for sande Kunstværker, saaledes en Lysekrone af Rav, der kostede 860 Rdl. d. C. foruden Ravets Pris, og var færdig i 1753 (st. i 1762 af W. A. Müller). Spengler var tillige Naturgransker og vandt et vist Navn i denne Retning, maaske mest formedelst sine Samlinger.

Spengler, som selv var reformert, ægtede her den 31. Juli 1756 Gertrude Sabina Trott (f. 1739, d. 1789), Datter af Toldbodskriver Johann Caspar Trott og Bernhardine f. Munzinger. I 1769 blev han udnævnt til »adjungirender und eventuel succedireneder” Kunstkammerforvalter ved Siden af Morell, og efter dennes Død (1771) blev han den egentlige Bestyrer af Kunstkamret, som den under Morell (s. d.) nævnte Kommission i 1775 afleverede til ham. I denne Stilling virkede han til sin Død, den 20. December 1807. Som Kunstdrejer udførte han tillige nogle Billedhuggerarbejder, sin Faders, Enkedronning Juliane Maries, Christian VII's og flere andres Portræt-medailioner, foruden to Grupper med allegoriske og mythologiske Figurer. Han havde taget Borgerskab som Kunstdrejer 1748.

Spenglers Søn Johan Conrad Spengler, født i København den 22. Juli 1767, død ugift den i. Marts 1839, besøgte som ung Kunstakademiet i København, men blev ikke Kunstner. Derimod efterfulgte han Faderen som Kunstkammerforvalter og blev 1825 Inspektør over den kgl. Malerisamling. Som ung Mand gjorde han sig fortjent af denne Samling ved at være den, der væsentlig frelste dens bedste Kunstværker fra Undergang ved Christiansborg Slots Brand i

406

1794- Han optraadte ogsaa som Kunstforfatter og hans udførligere Levned maa søges i de anførte Kilder.

(Weinw., S. 177. Do. Lex. Bilsching Nachr., III, S. 663—666. Lærde Eft. 1808, Nr. 2. J. C. Spengler, Kindl. Denkm. Iris og Hebe, Febr. 1808, S. 148—92 ved F. L. Mourier. Skild. 1829, Sp. 1063—65. Dske. Saml., IV. S. 114. Posttid. 1753, Nr. 9. Genealog. og biogr, Arch., I, S. 292—314 ved L. Mourier. Erslew, III, S. 204—5. Suppl., III. S. 221. Rigsarch., F. J. Meier, Fredensb. 194. Nagler, Kstl. Lex. Geneal. Inst.)

Sprechler. Ulrik Georg Sprechler, Architekt, var født paa i Hedegaard ved Horsens den 30. November 1851 og var Søn af -Landmand Ludvig Frederik Vilhelm Sprechler (f. 1820) og Jensine Jacobine Marie f. Deigaard (f. 1831, d. 1893). Efter endt Skolegang kom han i Tømrerlære og derpaa til København, hvor han af C. V. Nielsen blev dimitteret til Kunstakademiet. Efter at have gennemgaact dette fra Juni 1869 fik han den 18. Marts 1878 Afgangs-bevis som Architekt. Han har tegnet hos Architekterne Chr. Hansen, Storck og Dahlerup, idet han hos denne sidste arbejdede med paa Jesuskirken i Valby. Han foretog for sine sammensparede Penge et Par mindre Rejser til Udlandet og vandt 1883 den mindre Guld-medaille for »Et Campo Santo i antik Stil«. Han opførte en Kommuneskole i Taarnby og et Par Villaer, men da han, som var arbejdsom og fremadstræbende, ikke fandt Virksomhed nok herhjemme, rejste han i Maj 1887 til Amerika, og der blev han angreben af en stærk Lungebetændelse, der bortrev ham den i. November 1888 paa et Hospital i Rochester i Staten New York. Han har udstillet nogle faa Arbejder.

(Priv. Medd. Akad. Reitzei. Udst. Fortegn.)

Stange. Carl Frederik Stange, Architekt, indsendte den 10. Januar 1810 en perspektivisk Bygningstegning i Gouache for derpaa at blive agreeret. Akademiet »fandt sig vel fornøjet« med hans Arbejde, men svarede ham dog, at dette Arbejde ikke var tilstrækkeligt til derpaa at modtage ham ved Akademiet.

(Akad.)

Stanley. Carl Frederik Stanley, Billedhugger, født 1738 i Westminster i England, var Søn af den nedennævnte Billedhugger Simon Carl Stanley og dennes anden Hustru Magdalene Margrethe f. Lindeman. Han kom til København i 1746 med sine Forældre, hørte til Kunstakademiets første Elever, vandt 1755 den da saa kaldte Fjerdingaarspræmie, og 1758 den første Præmie (store Guld-

407

medaille) i Billedhuggerkunsten for Opgaven »Noahs Ofring« fi.Mos. 8, 20). I 1759 fik han det kongelige Rejsestipendium til Udlandet, 400 Rdl. d. C. aarlig i sex Aar, samt 400 Rdl. til Hjemrejse og var paa sin "Udenlandsrejse i Følge med J. P. Lund og Harsdorff {s, d.). I Paris udførte han i Relief »Eunuchens Daab«. Han kom hjem i 1766 og blev den 9. April agreeret paa en Kopi af »den antique Gladiateur« samt fik strax efter Arbejde ved Christiansborg Slot, saaledes at han først den i. December 1777 blev enstemmig optagen til Medlem af Akademiet paa »Kærlighed til Fædrelandet, forestillet ved en Helt, omtrent af en Natur mellem 30 og 40 Aar«, 42 Tommer høj. Samme Aar blev han »naturaliseret«, idet hans Forældre, mærkelig nok, regnedes for Udlændinger, ligesom han selv ogsaa var født i Udlandet, og Akademiet fik Tilhold om, ikke at lade Kunstnere »af fremmed Fødsel« faa Stipendium, med mindre de var naturaliserede. Hans Medlemsstykke udstilledes ved Salonen 1778 og kaldes af en Anmelder »en stolt Figur«. Tillige udstillede han en tegnet Frise, forestillende »Paulus Æmilius' Triumftog«, der roses for god Anordning og Afvexling i Figurerne.

Da Abildgaard i 1778 blev Professor ved Akademiet, valgtes Stanley ligeledes, da han »ogsaa er os bekendt som en vittig Kunstner«, til Professor, »ihvorvel ingen Plads for en Billedhugger er ledig«. Standsningen af Marmorkirkens Opførelse, ved hvilken han havde haabet at finde sit Underhold, satte ham allerede tidligt tilbage. Som hans Arbejder nævnes Gravmæle over Dronning Louise i Roskilde Domkirke, hvoraf Modellen var udstillet 1778, »En Allegori paa den slesvigholstenske Kanal«, to kvindelige Figurer, der omfavne hinanden, et Arbejde, der roses af Hennings, samt et Gravmæle i Sorø over Grev Thott. Efter Jardins Bestilling udførte han ogsaa de store korinthiske Marmorkapitæler til Marmorkirkens Portal. Allegorien paa Kanalen var tilligemed nogle Tegninger udstillet ved Salonen i 1794. En Tegning af ham, »Minos og Voltaire«, er stukket af E. C. Karlebye 1793 (s. d.), en anden, ”La guerre des géants contre les dieux”, tillægges ham ogsaa og synes stukket af samme Haand.

Pauelsens Portræt af Stanley, malet i 1785, viser denne som en smuk og elegant Mand, der ogsaa skal have udmærket sig ved Aandfuldhed og Blik for Kunsten. Han blev den 30. Januar 1769 gift med Marie Adrienne Courtonne (f. 1736, d. 1825), der var Enke efter en Martin, begge af fransk reformert Slægt. Hun var sandsynligvis Datter af Grosserer Jacques Salomon Courtonne (f. 1714,

408

d. 1791) og Adriane f. Sommerzel. Med hende havde han den nedenfor nævnede Søn og to andre Børn. Men allerede fra 1794 levede han adskilt fra Konen, der havde taget Bolig paa Frihedseje ved Hirschholm, hvor hendes Søn af første Ægteskab var Postmester. Han synes ikke at have haft meget at gøre, endog blot af »Ligstene«, og var stadig i en saadan Pengeforlegenhed, at han maatte laane 10 og 25 Rdl. d. C. af Akademiet, som tog sig betalt af hans Løn, naar han stillede Modellen. Først efter Wiedewelts Død fik han 200 Rdl. om Aaret og Bolig paa Akademiet, men ved hans Død siges, at han havde 400 Rdl. i Pension. Paa sin gamle Alder begyndte han at skeje ud, og i 1809 klager Haas over, »at han tager Personer af den laveste Slags ind til sig«. I 1810 søgte og fik han sin Afsked som Professor paa Grund af Alder og Svagelighed, dog med fuld Gage (250 Rdl.) i Pension, og den en Gang saa statelige Mand var nu sunken saa dybt, at han gik om »i en højst ussel og lurvet Dragt, selv midt om Vinteren, i Frost og Søle, med Strømper og Sko, og altid med en Skødehund under Armen. Han undsaa sig ikke for at bede, hvem han kendte noget til eller traf, om en Understøttelse. Jeg (Werlauff) har selv, medens jeg var paa Bibliothekets Læsesal og senere, ofte givet ham en Mark«. Ikke desto mindre naaede han en Alder af 75 Aar og døde først den 9. Marts 1813 i sin Bolig paa Charlottenborg, efter at have mistet alle sine Børn; en Datter døde som Barn, den ældste Søn, som nævnes nedenfor, var død 1805, den anden Søn, Jakob Simon Gustav Adolf Stanley, født 1774, var Kaptajn i Artilleriet og døde den 5. December 1812 i Stege. Slægtens mandlige Linie er saaledes uddød.

Af hans Arbejder nævnes i D. Gianellis Fortegnelse over Gibs-afstøbninger, som denne havde til Salg: »Imene« (Hymen), »En Heros«,, »en Statue af Prins Friedrich«, samt Buste af Enkedronning Juliane Marie. Busten af Dronningen og Statuetten af Arveprins Frederik var modelerede til den kgl. Porcelænsfabrik, hvor de reproduceredes af A. C. Luplau. I Christiansborg Slots Riddersal var der to store Relieffer i Malm med allegoriske Fremstillinger, samt i de andre Værelser nogle af hans ovenfor nævnte Arbejder. I Københavns Skilderi nævnes nogle Gravmæler foruden de ovenfor omtalte.

(Weinw., S. 216. Do. Lex. Hennings, S. 138—42. Sandvig, S. 49. Skild. 1829, Sp. 1223—25. Thiele, Kst. Akad., S. 66 og 120. Alm. dsk. Bibl. 1778, Febr., S. 117—19; Marts, S. 91. Carstens, ved Fernow, ny Udg., S. 64 og 202. Hennings Musaget, 3. Sttlck, S. 30—31. Cat. over Salon 1794. Thiele, Thorv.,

409

11, S. 41. Rigsarch. Skifteretten. F. J. Meier, Fredensb. 45. Adresseav. 1791, Nr. 253 og 255, 1806, Nr. 13; 1812, Nr. 296; 1825, Nr. 158. Werlauffs Erindr, i Hist. Tdskr., 4. R., IV, S. 274. Jonge, Kbhv. Beskriv., S. 510, 511, 524, 527. Tdskr. f. Kstind., IX, 209. Clément, I'Egl. réf. Frederiks tyske Kirke.)

Stanley. Carl eller Charles Frederik Ferdinand Stanley, Architekt, født i København og døbt den 8. November 1769, var ældste Søn af den ovennævnte Carl Frederik Stanley og Marie Adrienne f. Courtonne. Da han havde Lyst til at være Architekt, besøgte han Kunstakademiets Bygningsskole, vandt 1788 den mindre og den store Sølvmedaille, konkurrerede 1789 og 1791 forgæves til den mindre Guldmedaille, som han vandt 1793, og ved den følgende Konkurs (1795), blev den store Guldmedaille tilkendt ham for Opgaven »Et Opdragelsesinstitut«. Han boede ikke hos Faderen, men ude i Byen og ernærede sig ved at give Undervisning i Tegning. Denne unge og meget lovende Kunstner var en af Thorvaldsens nøjeste Venner allerede her i København, og i 1796 søgte de i Forening om Rejsestipendium, og Stanley skriver i sin Ansøgning: »Det vilde være en stor Besparelse , . ., da vi saaledes to sammen bedre kunde indrette vores Økonomi«. Han fik ikke Stipendiet og tog nu til Christiania, hvor han blev Stadsbygmester, »dog uden fast Gage«, Der opførte han et Gymnasium »til sine Foresattes Fornøjelse«.

Da der i 1800 paany blev Tale om Stipendium, maatte han rejse til Danmark for at deltage i en Konkurs derom rned de andre unge Kunstnere, som havde Guldmedaillen. Med 8 Stemmer blev Stanley foretrukken, medens hans nærmeste Medbejler, Hornbeck, kun fik 3. Han kom dog først til at rejse i Juli 1802, da hans Instrux eller Brevet blev udstedt, eller, som det synes af et Brev fra Abildgaard til Thorvaldsen, endog først om Foraaret 1803, i saa Fald vistnok paa Grund af Sygdom. I Foraaret 1803 var han i Neapel, men den livsglade unge Mand, der endelig saa sig sine Ønskers Maal saa nær, var kommen syg til Italien og var nu kun en ulykkelig, værkbruden Stakkel, som dog hos Baron Schubart fandt Trøst og Pleje. I September s. A. hjemsendte han »Et Dicastere eller Domhus«, som første Prøve paa sin Virksomhed, efter at han var kommen sig. En Ansøgning i 1803 til Fonden ad usus publicos om Understøttelse blev først afslaaet, men i 1804 fik han dog 100 Rdl. Han var i Færd med at rejse til Rom, men kom ikke afsted; hans Sygdom, en Lamhed i Hænder og Fødder, havde efterladt en saadan Svækkelse, at han blev Vinteren over i Neapel; dog

410

aandede et Brev af 10. August 1803 den Fortrøstning, at han »med Glæde kunde øjne sin fuldkomne Helbredelse«. Foraaret bragte imidlertid ingen Bedring, og Lægerne sendte ham til Ischia, for at bruge de varme Bade der. I Neapel havde Thorvaldsen besøgt ham og opfrisket deres gamle Venskab. Fra Ischia skrev han midt i sin Elendighed lystige Breve til Thorvaldsen. Badene hjalp ham saa meget, at han kunde rejse til Rom, hvortil han kom i Januar 1805. Under sin Badekur havde han tegnet Udkast til »et Bad for begge Kjøn« og til »et Landhus«. I April fik han Melding om, at han havde faaet ét Aars Tillæg til sit Stipendium. - Grev Rantzau Breitenburg gav ham, under et Ophold i Rom, Bestilling paa en Tegning til en Bygning, den sidste, han udførte. Zoega, som havde set hans Arbejder, skrev om ham, »at hvis han vedbliver, som han har begyndt, vil han i sit Fag gøre Danmark ligesaa megen Ære, som Thorvaldsen i sit«. Men allerede den 8. November 1805 døde han i Rom med Thorvaldsen ved sin Side. Nogle af hans Tegninger udstilledes i 1809.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Frederiks Kirkeb. Rigsarch. Adresseav. 1794, Nr. i; 1806, Nr. 13. Thiele. Thorv., I, S. 180, 196, 223, 237, 247; II. S. 7, 57—58- Skild. 1829, Sp. 1224,)

Stanley. Simon Carl Stanley, Billedhugger, født i København den 12. December 1703 af engelske Forældre, kom, da han i sin Ungdom viste Lyst til Billedhnggerkunsten, 1718 i Lære hos Billedhugger J. C. Sturmberg (s. d.), og tvende Engle paa et Gravmæle i Roskilde Domkirke over Gehejmeraad Krabbe ere hans Arbejde. Ogsaa paa Fredensborg arbejdede han i sin Ungdom i Stuk. For at uddanne sig videre rejste han derpaa udenlands, arbejdede først hos van Lucbtern i Amsterdam og tog derfra til London (1727), hvor han forblev i henved 2o Aar. I London arbejdede han hos Delvaux sammen med en Billedhugger fra Brabant, Hendrik Scheemaker, som ligeledes i sin Ungdom havde været Lærling hos Sturmberg i København.

I England, hvor Stanley senere virkede som selvstændig Billedhugger, ægtede han omtrent 1730 Anna Allen, Datter af en engelsk Forpagter Allen fra Sussex, og fik med hende tre Døtre, hvoraf de to senere fulgte ham til Danmark og blev gifte her. Efter fem Aars Ægteskab døde hans Hustru, og i August 1737 indgik han nu et nyt Ægteskab med Magdalene Margrethe Lindeman, Præstedatter fra Hannover, der blev Moder til hans ovenfor nævnede Søn, Billed-

411

hugger C. F. Stanley. Kunstneren havde imidlertid vedligeholdt Forbindelse med Danske, og en Ven af ham, Søofficeren Gerner, foreslog ham at vende tilbage til Danmark. Da Kunstneren indvilligede deri, talte Gerner til Grev Danneskjold derom, og denne udvirkede, at han blev kaldt hjem og fik Rejsepenge af Christian VI. Ved Stanleys Komme var denne Konge død (1746), men Frederik V gav ham strax 200 Rdl. d. C. i Aarpenge og Løfte om Fladsen som Flaadebiliedhugger efter Just Wiedewelt. Til Kongen udførte han snart efter en lille Gruppe, »Vertumnus, Pomona og Amor«, som fik sin Plads paa Christiansborg Slot. En Pendant, »Venus, Adonis og Amor«, blev opstillet i Gehejmeraad Grams Have paa Frederiksborg, men er nu i Marmorhaven ved Fredensborg, hvor der ogsaa staar en »Ceres«, der var Kunstnerens sidste Arbejde; et tredje Arbejde, en »Flora« i over naturlig Størrelse, kom til at staa i Rosenborg Have. En »Diana« (1757) er nu i Fredensborg Slotshave. I 1752 blev han Medlem af det gamle Kunstakademi og udførte sorn Medlemsstykke en »Ganymed«, der regnedes for hans bedste Værk. Uagtet det med Kunstneren selv gik over i det nye Akademi paa Charlottenborg, er det dog ikke bevaret. Den ældre Gibser D. Gianelli havde en Form af denne Figur og solgte Afstøbninger deraf. Af hans øvrige Arbejder nævnes Tyge de Hofmans Gravmæle i Nepsager Kirke og en Sarkofag til en Grevinde Reventlow af hvidt Marmor med fire allegoriske Kvindeskikkelser ved Hjørnerne; den blev ført til Lybek til Familiens Gravmæle der. Joh. Ewalds Buste var af denne Stanley. Fra 1755 var han Hof billedhugger og i sine sidste Aar havde han en ikke ringe Indtægt for Arbejder ved den kgl. Porcelænsfabrik (Fourniers Fabrik).

Stanley var tillige ikke alene en dygtig Musiker, saa at han blev Medlem af »Københavns musikalske Selskab«, men uagtet sin fremmede Byrd og sit lange Ophold i England talte han det danske Sprog »rent og sirlig« og oversatte flere engelske Bøger, mest af religiøst Indhold, paa dansk. Ved »die Artigkeit samer Sitten« vandt han sine Samtidiges »Agtelse og Kærlighed«. Han boede paa Christianshavn og døde der den 17. Februar 1761. Hans Enke døde to Aar efter, kun 47 Aar gammel.

(Weinw., S. 152. Do. Lex. Sandv., S. 49 og 118. Hennings, S. 79. Berg, Manuskr. Saml., Sorø, Nr. 71, 27. Biisching Nachrichlen, I, 8.527; H, 8.50; III, S. 193—99, Worms Lit. Lex-, II, S. 415 — 416. Skild, 1829, Sp. 1222—23. Thiele, Kstakad., S. 64—66. F. J. Meier, Fredensborg, 139—40 og 194. Statskal. Rigsarch. Akad. Adresseav. 1760, Nr. 17; 1761, Nr. 14 og 16; 1763, Nr. 73. Strunk, Nr. 761. Skifteretten. Industrifor. Mdskr. 1878, 19.)

412

Staulund. Carl Gottlieb Staulund, Tegner og Maler, født den 25. September 1851 i Helsingør, var Søn af Garvermester Peter Frederik Staulund (f. 1809) og Laurine Vilhelmine Emilie Mathilde f. Schubart. Han gennemgik Malerlæren, besøgte det techniske Institut, tilbragte fra 1873 til 1877 i Tyskland som Dekorationsmaler og arbejdede efter sin Hjemkomst som Illustrator, saaledes for Ernst Bojesens Forlag. Den 17. November 1886 ægtede han Anna Ingeborg Amundsen. Aaret efter gjorde han sig bekendt ved at male et meget stort Billede med alle Folkethingets Medlemmer, hvilket blev udstillet i 1888 i en stor Sal i Etablissementet National. Den 20. April s. A. døde han paa Kommunehospitalet efter længere Tids Sygeleje.

(Priv. Medd. Pers. Tdskr. 2 R. IV. T. 17. Nat, Tid. ^M/₄ 1888.)

Steenberg. Georg Steenberg, Architekt, født i Enderslev den 12. Oktober 1860, er Søn af Sognepræst Ove Frederik Mathias Hasselbalck Steenberg (f. 1818, d. 1885) Og Caroline Amalie f. Raae (f. 1824). Han lærte Tømrerhaandværket, blev Svend og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1879, indtil han den 27. Maj 1885 nk Afgangsbevis som Architekt. Han arbejdede derpaa som Tegner hos J. D. Herholdt. Han deltog i Konkursen om Christiansborg Slots Genopførelse sammen med L. Knudsen og fik en Præmie i 1887, samt sammen med V. Bruun om Opførelsen af Portalbygningen ved Tivoli og fik anden Præmie; ogsaa ved Konkursen orn en Frilagerbygning ved Toldboden fik han en Præmie. Desuden udstillede han i 1891 som Konkursarbejde et Projekt til Raadhuset, udført sammen med V. Bruun, og har opført nogle Privatbygninger. I 1887 foretog han en Rejse til Italien. Den 14. Maj 1891 ægtede han Dagmar Frederikke Oxelberg, Datter af Snedkermester Ferdinand Daniel Gottlieb Oxelberg (f. 1832, d. 1890) og Anna f. Hansen (f. 1839) og overtog samtidig sin afdøde Svigerfaders Forretning, som han driver i Enkens Navn.

(Priv. Medd. Elvius. Akad. Udst. Fortegn.)

Steenbuch. En »Skildrer« af dette Navn levede i forrige Aar-hundrede rimeligvis i Odense, idet hans Enke, Dorothea Cathrine Steenbuch dør der den 29. Oktober 1775, 80 Aar gammel.

(Adresseav. 1775, Nr. 180.)

Steenfeldt. Johannes Milert Steenfeldt, Maler, født den 31. Marts 1799, var Søn af Sognepræst til Korup og Ubberød i Fyn, Peter

413

August Steenfeldt (f. 1768, d. 1847) og Cathrine Marie f. Dall (f. 1761, d. 1827, Enke efter en Timmermann). Han var først Landkadet men da han ved Badning blev tunghør, maatte han snart efter atter forlade Akademiet. Derpaa lærte han Landbruget og havde endog en Plads som Avlsforvalter, men hans Lyst til at tegne og male fik Overhaand, og da han i 1825 havde fundet Lejlighed til at vise Prins Christian Frederik sine Tegninger, vakte disse saa megen Opmærksomhed, at han. ved dennes Hjælp fik fri Adgang til Kunstakademiet og en Plads som Tegner ved Prinsens eget naturhistoriske Museum med en aarlig Løn af 3 til 400 Rdl, Fra 1827 indtii 1847 udstillede han nu jævnlig naturhistoriske Genstande, Sommerfugle m. m., men mest Conchylier, udførte meget tro og smukt i Vandfarve. I en Anmeldelse af Kunstudstillingen, som N. Høyen skrev i 1828, fremhæver denne »den overordentlige Sandhed og Fuldendthed«, det »afgjorte Talent«, hvormed disse Ting var udførte. »Hvor langt mere ægte Kunst«, tilføjer han, »træder ikke frem i disse tro og følte Afbildninger, end i al denne lette og pretentions-fulde Dilettantismus, som altid maler Roser og Krystal og ideale Hoveder«.

Den 14. September 1832 ægtede Steenfeldt Dorothea Bolette Folsted (f. 1809, d. 1876), Datter af Ankersmed Mourits Pedersen Folsted (d. 1840) og levede nogle Aar i knappe Omstændigheder, som yderligere forværredes, da alt brændte for ham 1839, uden at noget var forsikret. Efter Christian VIII's snart paafølgende Tronbestigelse fik han vel kun 400 Rdl. i fast aarlig Indtægt, men tillige særlig Betaling for hvert enkelt Arbejde, saaledes at han ved anstrængt Flid kunde have fra 800 til 1100 Rdl. aarlig i alt. Ved Christian VIII's Død (1848) fik han Afsked fra sin Stilling, da Frederik VII ikke vilde fortsætte Faderens naturvidenskabelige Værk, men ved afdøde Etatsraad J. M. Thieles ivrige Støtte fik han en Aarpenge paa ialt 800 Rdl, hvoraf han siden levede i tilbagetrukken Stilhed. En Ildebrand, som paany hjemsøgte hans Bolig i 1856, virkede saa skadelig paa hans Helbred, at han i de følgende Aar hensygnede og døde den 26. December 1861.

(Priv. Medd. Wiberg. Reitzel. Udst. Fortegn. Vejvis. Høyens Skr., I, S. 83.)

Steenstrup. Johannes Resen - Steenstrup, Dyrmaler, født den 24. April 1868 i Stubbekøbing paa Falster, er Søn af Skibsfører Johannes Uesen-Steenstrup (d. 1879) og Johanne f. Breurn. Efter at have taget Præliminærexamen, tegnede han nogen Tid hos C. N. Over-

414

gaard og kom i Marts 1887 ind paa Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte til Maj 1889, da han fik Tilbud om fri Undervisning hos Fr. Schwart/, og kom derfra ind i Kunstnernes Studieskole, hvor han uddannede sig under Krøyers, Tuxens og fleres Vejledning. Han havde et Arbejde paa en December-Udstilling i 1890 og har fra 1894 udstillet paa Forårsudstillingen som Dyrraaler; i 1895 deltog han i den Neuhausenske Konkurs. Han har desuden udført Illustrationer til forskellige Bøger. I 1896 havde han en Understøttelse paa 300 Kr. fra den Raben-Levetzauske Fond. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Steenwinkel. Anton eller Anthoni Steenwinkel, Portrætmaler¹-, hvis Afstamning fra de øvrige Kunstnere af dette Navn, ikke nøjagtig kan paavises, maa være født omtrent 1630—40 og kan mulig være Søn af den nedennævnte Morten Steenwinkel. Han var mindst fra 1670 kgl. Contrafejer med 400 Rdl. d. C. aarlig, forhøjet fra 1685 til 600 Rdl. og særlig Betaling for sine Arbejder. De sidste to Aar, han levede, fik han 50 Rdl. d. C. aarlig til Huslejehjælp. Han malede dels Portræter, deriblandt Elisabeth Scheffer og P. J. Resen, begge stukne af Hubert Schaten, dels ogsaa historiske Billeder, hvortil en Del Skitser og Udkast nævnes i hans Auktionskatalog. Af denne ser man, at han maa have været en ret velstaaende Mand, i al Fald godt forsynet baade med »Uldent og Linned«, med Sølvtøj og Guldtøj. Han var to Gange gift, sin første Hustru, Kirstine Brinck (d. 1685) havde han ægtet 1678, anden Gang ægtede han den 31. Maj '1687 Maria de Groot, men om Efteraaret 1688 døde han (begr. ²"/₁₀), og allerede den 4. December s. A. blev der holdt Auktion over hans Indbo, Malerier og Bøger. Det er underligt at se en Mand, som mulig først i tredje Led stammede fra Holland,, kun at have tyske og hollandske, men ingen danske Bøger i sin Samling, skønt han havde ikke saa faa, saa at han synes at have været en ret dannet og belæst Mand.

Steenwinkel. Hans Steenwinkel, Architekt, synes at have været Søn af Flamlænderen Peter Steenwinkel, der i 1512 blev optaget i St. Lucas Gildet i Antwerpen som Mester og i 1550 blev Decanus for det samme Gilde. Hans Steenwinkel var, ifølge hans Gravskrift

¹ Da Kunstnerne af Navnet Steenwinkel høre til samme Familie og Kildestederne til Dels ere fælles, nævnes de under et efter den sidste, Villum Steenwinkel.

415

i Halmstad Kirke, født i Antwerpen (Andorpen) og har rimeligvis som yngre Mand arbejdet i Embden, der ligger ved Grænsen af Friesland. Raadhuset i Embden bærer Aarstallet 1576 og kan efter ^in Stil godt tilhøre den Bygmester, der arbejdede for Tyge Brahe, uden at man dog derfor tør tillægge Hans Steenwinkel det, saa meget mere, som han maaske har været i Danmark fra før 1570. Han blev den 8. November 1581 ansat som kgl. Bygmester og arbejdede ogsaa som Bygmester for Tyge Brahe, der paa Latin kalder ham •»Johannes de Embda Steenwmkefa; for ham byggede han 1584 Stjerneborg, og han kan have ombygget, selv om han ikke ledede den første Opførelse af, Slottet Uranieborg. Den Tegning, som findes i Tyge Brahes Astronomiæ instauratæ mechanica, udviser en Renais-sance Stil, der snarest peger hen mod nordfranske Mønstre. I Kongens Tjeneste finder man ham i stadig Virksomhed ved Kronborgs Opførelse, om end den egentlige Tegning til Bygningen vistnok næppe skyldes ham. I 1585 istandsatte han Petri Kirke og byggede Kirketaarnet. Man tillægger ogsaa ham, Og vistnok rned mere Grund end Jørgen Friborg (s. d.), Genopførelsen af Slangerup Kirke i 1588. Fra 1592 ledede han mest Opførelsen af nye Fæstningsværker i de danske Landskaber hinsides Sundet, og han døde i Halmstad den 10. Maj 1601, efterladende sig som Enke Inger Peders-datter, der levede endnu 1615.

Steenwinkel. Hans Steenwinkel, d. y., Architekt, var født i København den 24. Juni 1587 og Søn af den ovennævnte Hans Steenwinkel. Han blev ogsaa »kgl. Majestæts General-Architekt og Bygmester« fra den 10. December 1619, men var tillige Billedhugger, og som saadan har han mulig udført Christian IV's og hans Dronnings Portræter til Kongens Mindesmærke. Han udførte flere for sin Tid højst anselige Bygningsarbejder, som Karusselporten paa Frederiksborg Slot, der bærer Aarstallet 1614, og Stenhuggerarbejdet ved Børsen i København (1619—1624), medens tillige det kunstneriske Tilsyn ved denne Bygning var overdraget ham, og Portalen mod Slotspladsen, der bærer Aarstallet 1624, ganske er bygget efter hans Tegning. Han var gift med Trine, Villom Hybers Datter, og døde den 6, August 1639. Saaledes kan Trinitatis Kirke, som ligeledes var hans Værk, ikke have været færdig ved hans Død, hvis Aarstallet 1642 paa Rundetaarn betegner Bygningens Fuldendelse; men mulig galdt det kun Taarnet selv, som blev bygget efter Longomontanus' Tegning, og ifølge nogle Opgivelser af en særlig dertil ind-

416

kaldt Mand, Jørgen Scheffel fra Bonn eller Bern. Kirken selv kunde da rnaaske have været fuldendt i 1637. I sit sidste Leveaar ledede han Opførelsen af Valdemars Slot paa Taasinge.

Steenwinkel. Hans Steenwinkel den yngste, Architekt, var uden Tvivl Søn af den anden Hans Steenwinkel. Hans Fødselsaar, som maa falde før 1639, er ikke fundet, men i 1664 blev han gift med Bente Jakobsdatter og i 1665 fik han en Son, Frederik, døbt; dog maa vistnok Kone og Barn være døde fra ham, thi i 1699 indsatte han sin Søster, Annike Steenwinkel sal. Christen Olsens Efterleverske, til sin Arving. Han døde snart efter, i Januar (begr. ^ll/₁) 1700. Han maa have udført en Del Arbejder baade som Billedhugger og som Bygmester, hvilke nu ikke kendes, og har sikkert arbejdet i Kongens Tjeneste, idet han f. Ex. i 1667 faar Befaling at tage N. Simonsen i Lære som Billedhugger. Ellers nævnes han først 1670, da han som kgl. Bygmester faar Paabud om »at forfatte en sirlig Model« til den nye Nørreport, som i det følgende Aar blev fuldført og bar Aarstallet i67i.¹ For øvrigt nævnes mest Ombygningsarbejder af ham, hvoriblandt hans Ombygning af det tidligere Ibstrup, nu Jægersborg Slot (1671—87) samt senere Tilbygninger til Slottet ere de vigtigste. Ogsaa Gyldenlund og Dronninggaard byggede eller ombyggede han (1685—89}. Hans aarlige Løn som Bygmester var 600 Rdl. d. C., men hans Arbejder synes at være blevne særskilt betalte.

Steenwinkel. Lorens elier Laurids Steenwinkel, Architekt og Billedhugger, var Broder til Hans Steenwinkel d. y.; men hans Fødselsaar kendes ikke. Rimeligvis er han uddannet i Halmstad, hvor Faderen, den ældre Hans Steenwinkel levede i sine sidste Aar, og hvor Moderen vedblev at bo som Enke. Fra 1610 til 1612 var han Mestersvend paa Laholm; og fra 1613 byggede han, ifølge Kontrakt med Christian IV, paa dennes Gravkapel ved Roskilde Domkirke, men paa Grund af hans tidlige Død, maatte Broderen Hans fuldføre saavel dette som andre Arbejder ved Børsen og Vesterport i København, en »Brønd« til Rosenborg Have m. m. Lorens Steenwinkel efterlod Hustru og Børn, da han døde ved Midten af Aaret 1619. I December s. A. gjorde Kongen Afregning med Broderen Hans Steenwinkel paa den Afdødes Arvingers Vegne.

¹ Den ovenfor nævnte Pilloi var vistnok kun Murmester eller Stenhugger ved Bygningen.

417

Steenwinkel. Martin eller Morten Steenwinkel, Portrætmaler, Broder til Hans d. y. og til Lorens Steenwinkel, var født i Varberg i Halland den 3. Juli 1595, og døde i København den 9. December 1646. Han var, efter dog at have malet meget for Christian IV, paa Udenlandsrejse til Italien, hvor han 1629 skriver sit Navn i Johan Rodes Stambog. Han var Maler eller Skildrer, som det den Gang hed, og har malet dels Portræter, f. Ex. af den udvalgte Konge Christian V (st. af Simon de Pas), dels store historiske Billeder, saaledes et af de Billeder, »Et Karneval« (1622) hvormed Riddersalen paa Rosenborg i sin Tid var smykket, medens det af Wein-wich urigtig tillægges den ovennævnte Anton Steenwinkel. Ogsaa til Kronborg Slot malede han (1634). Særlig skal han have været dygtig i at male Heste saa naturtro, at en levende Hest, efter hvad der fortælles, en Gang snusede til og vrinskede ad en af Kunstneren malet Hest.

Steenwinkel. Villum eller Villom Steenwinkel, Architekt, var efter al Sandsynlighed ligeledes Søn af Hans Steenwinkel d. æ. og Broder til flere af de af dette Navn omtalte Kunstnere. Han var rimeligvis uddannet ved Laholm og i Halmstad og var 1615 Mester svend ved Opførelsen af Laholm Slot; i April 1618 sluttede Christian IV Kontrakt rned ham orn nogle Bygninger ved Laholm Slot efter Villum Corneliszens Skabelon og det Afrids, han selv har indleveret. Som Følge deraf flyttede han fra Halmstad til Laholm, men havde dog ogsaa Bygningsarbejde ved Halmstad Fæstning; i 1629 blev han sendt til Gliickstadt og antaget til Bygmester ved denne Fæstning, og der virkede han vistnok saa længe Christian IV levede. I 1649 var han i København og klagede sin Nød for Frederik III; han fik nogle mindre Afdrag, men vedblev at søge om sit Tilgodehavende til den 22. Juni 1653, da han nævnes sidste Gang. Hans Dødsaar er ubekendt. En Mand af denne Slægt, Oluf Steenwinkel, der den 18. Juli 1659 blev henrettet af Svenskerne paa Kronborg paa Grund af hans og Henrik Gerners mislykkede Forsøg paa at udrive Fæstningen af Svenskernes Hænder, synes vel at have været praktisk Bygmester, men næppe at have været Kunstner, og andre af Navnet, som kendes, høre heller ikke Kunsthistorien til.

(Weinw., S. 40, 56, 58—60, 92—93, Do. Lex. Sandv., S. 119. Hist. Tidskr., IV, S. 590—91 i en Afhandl, af G. F. Lassen om Frederiksborg Slot. S. Forf., Bidr. til Børsens Hist., S. 7, o. fl. St. S. Forf.'s Papirer i kgl. Bibi. [Rosenborg]. F. R. Friis, Bidr. til dansk. Ksthist, S. 5—42, Kunstnerfamilien

N. K. L. II. Febriur 1897. 2?

418

Steenwinkel. Medd. fra Rentek. 1872, S. 195; 1873 — 76, S. 207. Dske. Saml., II, S. 119; V, S. 134—36, 138—40, 150, 189, 195. Chr. IV's Almanakker 1614, 1618, 1621. Resen. Inscr. Hafn., S. 149—50. Rigsarch., kgl. Regnsk., Sjæll. Reg. og Krigsregl. 1691. Holmens og Frelserens Kirkeb. Auktionskat, i kgl. Bibi. i 4°, XI, Nr. 20. Burm. Becker, Tapeter, S. 23. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi. Danckertsz, Architectura moderna, Amsterdam 1632, Fol., S. 23 og PI., XLII. Fiissli, Kstl. Lex. Kraam., Ndl. Konstn. Lex. Jfr. »Ude og hjemme* [F. R. Friis, Slangerup Kirke], Nr. 4, S. 34. Kst. og Æsth., S. 163. Pers. Tidskr., I, rgS. C. Bruun, Festskrift, S. 41. Kbh. Dipl. Tdskr. f. Kstind. VI, 102.)

Steffensen. Paul Steffensen, Maler, er født i Vejerslev den 2. December 1866 og er Søn af Møllebygger Steffen Iversen (f. 1829) og Inger Kirstine f. Danielsen (f. 1831, d. 1878). Paa Grund af Forældrenes Fattigdom maatte han som lille tjene som Vogterdreng, men naaede dog efter sin Konfirmation at komme i Malerlære, rigtignok paa Landet, hvor der ikke var noget at lære udover Haand-værket. Da han efter fem Aars Læretid var bleven Svend, tog han til København for at ernære sig ved sit Haandværk og søge videre Uddannelse. Dimitteret af C. N. Overgaard korn han fra i. Oktober 1887 paa Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler til Maj 1890, men maatte da forlade det, uden at tage Afgang, paa Grund af Sygdom. To Aars Ophold i Jylland gengav ham hans Helbred. Fra 1892 har han udstillet Landskaber med Dyr og i 1893 tillige et Portræt. Han deltog 1895 i den Neuhausenske Konkurs med »Køer i det fri« og fik sit Arbejde tilkendt en Extrapræmie paa 300 Kr.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Steglich. William Anton Carl Steglich (Olsen), Maler, er født paa Christianshavn den 21. Marts 1866 og er Søn af Vinhandler Anton Ludvig Olsen (f. 1838) og Adelaide Caroline Elise Marie f. Steglich (f. 1841), men fik 1886 kgl. Bevilling til at føre Navnet Steglich, hvormed han er døbt. Efter at have taget Præliminær-examen i Birkerød, blev han af C. N. Overgaard dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra April 1885 til den 8. December 1891, da han bestod sin Afgangsprøve og fik Bevis udfærdiget den 29. Januar 1892. Samme Aar udstillede han »Ax-Sankere« og har ikke senere udstillet. Derimod har han malet ikke faa Portræter, men har i de senere Aar lagt Penslen til Side for at studere Musiktheori hos Kapelmester Joh. Svendsen og fra Oktober 1896 i

419

Leipzig. Den 16. September 1893 ægtede han Ellen Dagmar Hansen, Datter af Brukspatron Gregor Valdemar Hansen (dansk født 1831, d. 1892) og Christina Charlotte Louise f. Berzelius (født i Sverige 1844).

(Priv. Metltl. Akad, Udst. Fortegn.)

Stein. Johan Carl Henrik Theobald Stein, Billedhugger, født i København den 7. Februar 1829, er Søn af Etatsraad, Professor i Anatomi ved Universitetet og Kunstakademiet, Sofus August Vilhelm Stein (f. 1797, d. 1868) og Karen Sofie f. Borch (f. 1801, d. 1888). Efter at have besøgt von Westens Skole og Borgerdydskolen paa Christianshavn for at studere, opgav han ved sin Konfirmation (1844) Studeringerne for at blive Kunstner. Allerede fra 1841 havde han besøgt Kunstakademiets Tegneskoler, der fængslede ham mere end Undervisningen i Borgerdydskolen, i 1846 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1848 vandt han den mindre og i December s. A, den store Sølvmedaille for modelerede Figurer. Samtidig havde han fra 1844 nydt Vejledning hos Medaillør Chr. Christensen, og, efter dennes snart indtrædende Død, hos H. V. Bissen. I 1848 udstillede han sin første Buste, i 1850 et allerede i 1847 modeleret Relief, »Jason henter det gyldne Skind«.

I 1849 konkurrerede han første Gang til den mindre Guld-medaille, som tilkendtes ham ved den følgende Konkurs 1851 for »Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Achilles«. Samme Aar havde han faaet den Neuhausenske Præmie for en Billedstøtte af Holberg (jfr. Saabye). Da hans gentagne Forsøg paa at vinde den store Guldmedaille ikke lykkedes, opgav han saa meget hellere denne Konkurs, som Akademiet i 1856 tilstod ham en Rejseunderstøttelse paa 600 RdL, der fonyedes i 1857 med samme Beløb og i 1858 med 300 Rdl. I Rom, hvor han opholdt sig i henved fire Aar, ægtede han den 6. Juli 1858 Emmy Laura Suzette Drewsen (f. i New-York 1838, d. 1862), Datter af Mechaniker Frederik Schiøtt (d. 1861) og Ophelia f. Richter (d. 1896), adopteret 1851 af Enkefru Emmy Drewsen (f. 1800, d. 1880), Kammerraad Joh. Chr. Drewsens anden Hustru. Den 12. November 1863 indgik derpaa Stein sit andet Ægteskab med Sara Margrethe Fallesen (f. 1840), Datter af Professor, Forstdocent Ludvig Sofus Fallesen (f. 1807, d. 1870) og Nicoline Christiane f. Smith (f. 1814), der senere ægtede Professor, Forstdocent Johan Frederik Hansen (f. 1810, d. 1873). Stein var der-

420

paa fra Januar til Juni 1864 atter i Rom og foretog paany i 1887 en Udenlandsrejse med det Ancherske Legat.

Efter Hjemkomsten fra den første større Rejse udstillede Stein i 1860 sine i Rom udførte Arbejder, blandt hvilke »Neapolitansk Fiskerdreng, bærende en Vandkrukke«, i saa høj Grad vandt Akademiets Bifald, at Udstillingsmedaillen for dette Aar tilkendtes ham. Den 21. Juni 1861 blev han derpaa Medlem af Kunstakademiet, i Oktober 1867 blev han, efter sin Faders Død, Docent i Anatomi ved Akademiet, i 1874 fik han Titel af Professor, i 1875 blev han Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, i 1881 blev han Ridder af Danebrog, den 24. September fik han kgl. Udnævnelse til Professor i Billedhuggerkunst ved Modelskolen, fra 1893 til 1896 var han Akademiets Direktør, og i 1894 blev han Danebrogsmand; desuden havde han i 1895 det Treschowske Legat.

Blandt hans Arbejder maa fremhæves »Loke og Sigyn«, købt til Statens Samling (udst. 1862), Billedstøtte afHarsdorff for Udstillings-fonden (udst. 1867), »David med Sauls Spyd og Vandkrukke« (udst. 1869), tilkendt den Eibeschiitzske Præmie, Evangelisten Mathæus til Slotskirken (1871), Holbergs Billedstøtte i over naturlig Størrelse i Bronce til det kgl. Theater (1873), en Række Reliefer og Buster til Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsens Vinterhave paa Carlsberg (1875—77)» en Billedstøtte i Bronce i over naturlig Størrelse af Niels Juel, paa den aabne Plads ved Holmens Kanal (1878), Valdemar Atterdag, Valdemar Sejr og Valdemar den store til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, John Wycliff, Johan Huss og Martin Luther i over naturlig Størrelse t Zink og senere tillige Ansgar i Bronce, alle til Frederikskirken, Admiral Suensons Mindesmærke med en liggende Løve (1888) i Nyboder, Landmanden E. Tesdorph i Bronce (1891), A. Carstens' Statue, først i Gibs til Odense Museum, senere i Bronce paa Vestre Boulevard, »Loths Hustru« (1894), udført i Marmor til Statens Samling, samt flere Statuetter, hvoriblandt C. J. Thomsen, F. Paludan-Muller o. fl. Da Stein har været meget søgt som Portrætbilledhugger, har han udført en Række Buster, tildels af mere bekendte Mænd. Blandt hans monumentale Arbejder i denne Retning maa nævnes Buste af Kingo i Odense {udst. 1871), Biskop Mynster til Frue Plads (1875), Lehnsgreve F. Moltke-Bregentved til Vallø Slotshave (1876), Biskop Martensen paa Frue Plads (1888), Sten Blicher i Randers (1890), alle udførte i Bronce; desuden en stor Del Portrætbuster i Marmor, Portrætmedailloner og Modeller til Medailler, saafedes til Deres Majestæters Guldbryllups

421

medaille (1892), samt en Del Reliefer. Stein er ogsaa Forfatter til nogle mindre kunsthistoriske Afhandlinger.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, I, 414 og 690, III, S. 234. Suppl. I, 450, III, 259. 111. Tid. 1873, Nr. 734. Søndagspost. 1875, Nr. 599. Pers. Tdskr. 2. R. IV. T. 17. Statskal. Th. Stein, Udførte Årh.)

Stein. Sophus Frederik Stein, Maler, er født i København den 10. Februar 1862 og er Søn af ovennævnte Th. Stein og dennes første Hustru. Efter at han var bleven mathematisk-naturvidenskabelig Student 1880, blev han af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1880 til den 27. Maj 1885, da han fik Afgangsbevis som Maler. Derefter udstillede han fra 1885 til 1892 nogle Dyrstykker og Landskaber, men traadte allerede i 1887 ind under Intendanturen og fik den i. Oktober i8g6 fast Ansættelse som Intendant i Hæren. Den 25. Maj 1890 ægtede han Margrethe Siboni (f. 1868), Datter af Landmand Harald Peter Antonio Siboni (f. 1830} og Anna Margrethe Lucie f. Møller (f. 1833, d. 1877).

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn. Hdb. f. Hæren, 1897.)

Stelzner. Carl Ferdinand Stelzner, Miniaturmaler, født i Flensborg den i. Januar 1805, var Søn af Miniaturmaler Gottlob Stelzner og Amalie f. Røper. Han uddannede sig i Udlandet, navnlig i Paris, til Miniaturmaler og Kobberstikker, og arbejdede siden som saadan i forskellige af Europas Hovedstæder, bl. a. ogsaa i Stockholm og København. Han var gift med en Frænke, Caroline f. Stelzner, født i Flensborg den 24. December 1813, og ligeledes Kunstnerinde. Hun modtog en kort Tid Vejledning i København hos Eckersberg og malede Miniaturportræter; dog udførte hun tillige Portræter i Vandfarve paa Papir og tegnede paa Sten. I 1834 og 1838 udstillede hun i København. I 1824 levede Stelzner i Flensborg, S 1830, da han vistnok giftede sig, bosatte han sig i Hamborg, hvor han endnu levede som blind i 1878, medens hans Kone døde den 31. Maj 1875.

(Hamb. Kstl. Lex. Müllers Do. Weinw. Do. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 43. Priv. Medd. Udst. Fortegn.)

Stevns. Niels Larsen (Stevns), Maler og Træskærer, er Søn af Tækkemand Lars Thomsen og Kirsten Nielsdatter og er født i Gævnø paa Stevns den 9. Juli 1864, hvorfor han til Dels har udstillet under Navnet Stevns. Paa Grund af Sygdorn kom han først i sit nittende

422

Aar i Malerlære i København, blev Svend 1887 og besøgte det tech-niske Selskabs Skole; derfra kom han ind paa Kunstakademiet, som han besøgte fra 1888 til 1894, de to sidste Aar i Dekorationsklassen. Siden har han været Elev i Kunstnernes Studieskole under Zahrt-mann. Han har udstillet et Par Gange paa Forårsudstillingen (1889 og 1891) som Figurmaler, men har i de senere Aar genoptaget Træskæreriet, som han havde begyndt at lære under sin Sygdom. Under Joachim Skovgaards Vejledning har han uddannet sig videre i Udskæring i Træ og har med Understøttelse fra det Larssenske Legat foretaget en mindre Udenlandsrejse til Tyskland og Italien. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Stibolt. Andreas Henrik Stibolt, Tegner, født den 10. Juni ¹7 39 P^aa Christianshavn, var Søn af Kommandørkaptajn Gaspar Henrik Stibolt (f. 1692, d. 1779) og dennes anden Hustru, Catharina Harrasoffski v. Harras (f. 1711, d. 1782). Han var Søofficer og steg til Kommandør kaptajn, sorn han blev 1789. Som Chef for Kadetkorpset (1792—97) tegnede han flere forskellige Fartøjer til Brug ved Kadetternes Undervisning, hvilke blev stukne af J. F. Qemens. Han blev den 8. September 1773 gift med Christiane Hemmer (f. 1744, d. 1817}, Datter af Plantageejer paa St. Croix Jens Peter Hemmer (f. 1720, d. 1778) og Marie f. Marcoe (f. 1729, d. 1778), og han døde paa »Sømandshvile« ved Rungsted den 5. Juni 1821.

(Lengn., Fam. Stibolt. Erslew, III, S. 249. Clemens« ved Fick, S. 37.)

Stibolt. Ernst Vilhelm Stibolt, Tegner, var Søn af ovennævnte A. H. Stibolt og Christiane Hemmer og blev født den n. November 1785 i København. Efter at være bleven Student, gik han den militære Vej, rykkede op til at blive Premierløjtnant, men gik saa over til at blive Regiments-Kvartermester og Auditør med Titel som karakteriseret Kaptajn. Han blev 1828 gift med Laurentia Nicoline Dresing (f. 1787, d. 1845), Datter af Sognepræst Nicolaj Dresing (f. 1743, d. 1807) og Marie Elisabeth f. Rubach (f. 1768, d. 1840); men døde selv allerede den 13. Maj 1832. Man kender kun af ham et Portræt af Rektor H. L. Bernth fra 1804.

(Lengn., Fam. Stibolt. Erslew III, 249—50, Suppl. III, 282. Strunk, Nr. 228.)

Stibolt. Thid Erik Stibolt, Kobberstikker, født den i. Maj 1726, Broder til A. H. Stibolt, var Søn af Faderens første Hustru Caroline Hedvig f. Becker (f. 1710, d. 1726). Som Søofficer steg han efterhaanden til Kommandørkaptajn, som han blev den 8. Marts 1770.

423

Den 21. Marts 1758 blev han gift med sin Kusine Cathrine Bille (f. 1738, d. 1810), Datter af Kontreadmiral Daniel Ernst Bille (f. 1711, d. 1790) og Johanne Sofie Amalie f. Stibolt {f. 1717, d. 1788), og han døde den 20. (21.) September 1790 i Nykøbing paa Falster. Han lagde sig efter Kobberstikkerkunsten og har stukket nogle faa Blade, men har næppe været andet end Dilettant.

(Lengnick, Fam. Bille, Fam. Stibolt. Garde, Den dsk.-norske Sømagt, IV, 662. Geneal. Inst. Krohn I. S. 6l.)

Stilling. Harald Conrad Stilling, Architekt, var født paa Hirsch-holm den 9. Februar 1815 og var Søn af Mundskænk hos Prins Christian Frederik, Conrad Frederik Stilling (f. 1766, d. 1821) og Juliane Sofie f. Hinzpeter (f. 1777, d. 1849), hvis Fader var Slotsforvalter ved Hirschholm Slot. Han levede sine første Barndomsaar i Morfaderens Hus, kom derpaa i Skole i København og blev efter sin Konfirmation sat i Murerlære. Som Svend arbejdede han endnu nogle Aar ved sit Haandværk, men tegnede tillige om Vinteren, i Kunstakademiets Bygningsskole og hos G. Hetsch, som i 1838 foreslog ham til interimistisk Lærer ved Søndagsskolen med 50 Rbd. om Aaret. Da N. S. Nebelong snart efter rejste udenlands (1839), blev Stilling Medhjælper ved Hetsch's private Tegneskole, og opgav nu ganske Haandvaerket, idet han ved Informationer og ved at udføre Tegninger for Møbelhaandværkere sikrede sig et tarveligt Udkomme. Allerede i 1838 havde han vundet en Pengepræmie i Ornamentfaget og besøgte Akademiets Frihaandstegneskoler, i 1839 vandt han atter Ptræmien for en Ornamenttegning og i December s. A. den mindre Sølvmedaille i Bygningsskolen. I det følgende Fjerdingaar, Marts 1840, vandt han den store Sølvmedaille, i Marts 1841 Æres-medaillen, men ved Konkursen s. A. om den mindre Guldmedaillc vandt han ikke Præmien. Dog opfordrede Akademiet ham til at udstille sit Arbejde, »Et Landslot«, »paa Grund af det rosværdige deri«. Fra Nytaar 1842 blev han Lærer ved Akademiets Elementår-skole under C. A. Møllers Fraværelse med 150 Rbd. om Aaret, i

¹ Hans Halvbroder, Niels Madsen Stibolt, født den 24. Marts 1728, var Sekondløjtnant i Flaaden og døde ugift den 3. December 1752. Som Kadet tegnede han i 1747 nogle Søkaart til Tordenskjolds tAttaquer« paa Strømstad, Gøteborg, Dynekilen o. fl., som blev stukne af O. H. og Gustav de Lode til Rothes, »Tordenskjolds Levned*. Paa Grund af Udtrykket »Attaquer« gjorde Sandvig og Weinwich disse Blade til kunstneriske Fremstillinger af de nævnte Kampe. (Sandv. 89, Weinwich, 119.)

424

1843 blev den mindre Guldmedaille tilkendt ham og endelig i 1847 ogsaa den store Guldmedaille for Opgaven »Et Tøjhus til 30,000 Mand«. Han søgte strax om Rejsestipendium, men fik det først fra i. Januar 1850, dog med Tilføjelse af, at Akademiet vilde gøre sit til, at han kunde tiltræde sin Rejse tidligere.

Efter at have aflagt en »særdeles tilfredsstillende« Prøve i Sprog afrejste han i Maj 1849 til Udlandet, opholdt sig i Italien, Grækenland og Tyrkiet og vendte efter $^l/₂ Aars Rejse tilbage til København (1854), hvor han allerede fra i. Oktober 1854 fik Plads som Lærer ved første Bygningsskole, og den 16. Oktober agreerede Akademiet ham »med Akklamation« paa hans indsendte Tegninger. Opgaven til hans Medlemsstykke var »En Pragthal til Kunst og Industri«. Den 18. Maj 1855 ægtede han Vilhelmine Frederikke Schrøder (f. 1828, d. 1868), Datter af Hofjuveler Conrad Frederik Schrøder (f. 1794, d. 1865) og Lovise f. Lundberg (f. 1796, d. 1869).

Forinden sin Udenlandsrejse havde Stilling bl. a. ledet Anlægget af »Tivoli« (1843) efter Georg Carstensens Plan, bygget »Casino« (1847) og »Hippodromen«. Efter Rejsen kom han strax i Virksomhed med en Mængde Arbejder, saaledes at Akademiets Omordning havde fundet Sted, inden hans Medlemsstykke var indgivet. Efter den nye Ordning blev han uden saadant valgt til Medlem af Akademiet den 5. Juli 1858. Samme Aar udnævntes han til Ridder af Danebrog efter Fuldførelsen af »Sygehjemmet«, i 1885 blev han Danebrogsmand. Blandt hans øvrige Arbejder kan nævnes Ombygning af »Peschiers Gaard« (Landmandsbanken), Omdannelsen af Børsbygningens Indre for Grosserersocietetet, Carolineskolen i Pilestræde, Traktørstedet »Sommerlyst« ved Frederiksberg. Han gjorde Tegninger til et »Tivoli« til Stockholm, men Planen blev ikke udført. I 1856 blev han Bygningsinspektør i København, indtil han i 1871, efter Nebelongs Død, blev Stadsbygmester i samme Stad. Som saa-dan maatte han ikke mere selv bygge paa Stadens Grund. Fra 1860 udstillede han jævnlig som Akvarelmaler, mest Bygningsudsigter fra Italien, som han besøgte paany 1863—64. Som Forfatter har han udgivet »Rejse i Ægypten« (1869), »Smaa Historier om store Kunstnere« (1872), »Den kristelige Kirkebygnings Historie« (Kristi. Kai. 1870) m. m. I andet Ægteskab viedes han den 9. Oktober 1872 til Fanny Agathe Frederikke Andersen (f. 1844, d. 1887), Datter af Grosserer, Vinhandler Jens Andreas Andersen (f. 1811, d. 1881) og Caroline f. Zwergius (f. 1811). I 1887 fratraadte han sit Embede som Stadsbygmester med Titel af Etatsraad og levede

425

sine sidste Alderdomsaar i Ro paa Frederiksberg, hvor han døde den 29. November 1891, efter at han havde testamenteret Akademiet sine efterladte Tegninger og Akvareller.

(Priv. Medd. Th. Stein, Til Minde om H. C. Stilling, 1892. Akad. ReitzeJ. Udst. Fortegn. Adresseav. 1821, Nr. 163, 1849, Nr. 63. Pers. Tdskr. 2. R. IV. T. 48. Garn. K. Gravsted.)

Stillmann. Johan Andreas Stillmann, Architekt, født i København den 5. Maj 1822, var Søn af Toldbetjent Niels Andreas Stillmann (f. 1789, d. 1864) og Nicoline f. Werliin (f. 1779, d. 1847}. Han begyndte at gaa paa Kunstakademiet fra 1837 og lærte ved Siden af Murerhaandværket. I 1843 blev han Elev af Architektur-klassen, i Marts 1844 vandt han den mindre, i Marts 1848 den store Sølvmedailfe, og var imidlertid i nogle Aar Tegner og Konduktør hos P. C. Hagemann til dennes Død i 1853. Senere praktiserede kan som Architekt i København, indtil han i 1873 blev konstitueret og i 1874 fast ansat som Bygningsinspektør paa Frederiksberg.- Men allerede den n. November 1875 døde han af et Slagtilfælde. Han var den 13. April 1852 bleven gift med Danserinde ved det kgl. Theater Laura Henriette Jasmine Stramboe (f. 1830), Datter af kgl. Danser Johan Adolf Stramboe (d. 1850), en ældre Halvbroder til den nedenfor nævnede Billedhugger F. C. Stramboe, og Sofie Frederikke f. Svanemann (d. 1865).

Foruden hvad han udførte under Hagemann, — navnlig Opførelsen af Slagterboderne — byggede han Kommunens store Friskole i Nørre Allee samt nogle senere Nybygninger i Tivoli og en Mængde Privatbygninger. I 1863 udstillede han Udkast til en Jærnbanegaard for København, og ved Konkursen om en Kunst- og Industriudstillingsbygning (1872) blev den første Pris tilkendt ham.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst. Fdl. 1875, Nr. 263.)

Storch. Frederik Ludvig Storch, Maler, født i Kjerte i Fyn den 21. Juli 1805, var Søn af Sognepræst der, Hannibal Samuel Storch (f. 1775, d. 1817) og Eleonore Christiane f. Kamp (f. 1772, d. 1849). Han blev af Faderen holdt til Studeringerne, blev Student 1823, tog Aaret efter anden Examen og endelig i 1830 theologisk Embedsexamen. Han havde imidlertid fra sin Ungdom haft Lyst til Kunsten, var fra Odense kendt med Bendz, som ogsaa forlod Bogen for Paletten, og sluttede sig strax i København til den fremvoxende Kunstnerkreds, Blunck, Küchler o. fl. Han begyndte derfor, umiddel-

426

bart efter at han var bleven Student, at besøge Kunstakademiets Skoler. I 1826 blev han Elev af Modelskolen og i 1828 udstillede han sit første Billede. Dog kunde han først, efter at han var bleven theologisk Kandidat, udelt hengive sig til Kunstens Dyrkelse. Endnu samme Aar, den 31. Marts 1830, ægtede han sit Søskendebarn, Gertrudmine Claudine Kamp (f. 1811, d. 1881), Datter af Godsforvalter paa Erholm, Christian August Kamp (f. 1768, d. 1813) og dennes anden Hustru Elisabeth f. Smith (f. 1787, d. 1811), udstillede i 1831 et religiøst Billede, i 1832 et Folkelivsbillede fra Fyn, og rejste derpaa med sin Familie til Bajern.

I Miinchen, hvor den Gang en blomstrende Kunstskole ogsaa drog andre Danske hen, som Simonsen, Schleisner o. fl., levede Storch nu næsten i tyve Aar, fraregnet en Rejse til Italien, som han foretog i 1845—46, da Christian VIII dertil gav ham en Rejse understøttelse paa i ooo Rbd. Forinden havde han fra Miinchen hjemsendt en »Amor med Psyche i en Baad« og en »Venus efter Badet« (1844, tilh. Christian VIII). Af de mange Billeder, han for øvrigt udførte i Miinchen, hvor de fandt meget Bifald, fremhæves »Psyches Bortførelse« som et af Kunstnerens bekendteste Arbejder. Det blev købt af Kunstforeningen i Miinchen (1840) for 900 Gylden og er lithograferet af J. Bergmann. Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet Nytaarsaften 1851 blev han den 2. Februar 1852 agreeret af Kunstakademiet paa sine medbragte Billeder og var i de nærmest følgende Aar stærkt sysselsat dels med Portræter, hvoraf flere i fuld Legemsstørrelse for Hoffet og den fornemme Verden, dels med en Række Alterbilleder efter Bestilling. Han havde faaet »Numa og Egeria« til Opgave for Medlemsstykket, men formedelst sine mange Bestillinger fik han ikke Billedet færdigt, inden Akademiet omord-nedes i 1857. Den Kreds af ældre og jævnaldrende Kunstnere, som indtil da havde haft Flertallet i Akademiet, og som mulig havde kunnet sætte hans Medlemsvalg igennem, var fra 1857 ikke saa almægtigt mere, og Storch blev aldrig Medlem. Som Portrætmaler svarede han ret godt til hvad Tiden fordrede, men hans sentimentale Kompositioner, der var prægede af en vis tyskladen Idealitet, uden at bæres oppe af sand Dygtighed i Foredraget, fandt ikke Yndest overfor den nyere Tids mere udviklede Kunstsans. Dertil hørte hans Optrin af det italienske Folkeliv, men især en Del Kompositioner fra Digtningens Verden, en »Alfedans« (malet i Munchen til Grev Moltke}, »Sakuntala«, »Kong Hejmer og Aslaug« og lignende Æmner. Han havde dog stadig en Kundekreds, der købte hans Billeder, og

427

udstillede lige til 1881. Den 2. September 1883 afgik han ved Døden. Før hans Udenlandsrejse havde Malerisamlingen købt to af hans Billeder (1827—28), Christian VIII, Frederik VII og Christian IX købte flere Billeder af ham, Kongen af Wiirtemberg alene otte.

(Priv. Medd. Wiberg. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Stamt. Storcli, 1863. Pers. Tdskr. V. T. 45. Erslew, Suppl. m, 155. Strunk.)

Storck. Hans Storck, Maler, født 1769, (døbt ²⁹/₃ 1770) paa Christianshavn, var Søn af Glarmester Hans Storck (d. 1770), en Halvbroder til nedennævnte Architekt H. B. Storcks Farfader, og Magdalene f. Haderslev, som i andet Ægteskab blev gift (1771) med Glarmester Johan Frederik Vilhelm Elberling (d. 1775). Storck besøgte Kunstakademiet, vandt 1790 den mindre, 1792 den store Sølvmedaille, udstillede 1793 i Akademiets Forsamlingssal et Maleri, »Jupiter og Cupido«, udført efter en Tegning af Rafael, og 1794 en Kopi efter Abildgaard, hvis Elev han sandsynligvis var. Endnu samme Aar, den 10. December 1794 afgik denne, som det synes, lovende Kunstner ved Døden.

(Priv. Medd. Akad. Hundrup, Rosk. Skoleprogr. 1863, S. 144. Skifteretten.)

Storck. Herman Baagøe Storck, Architekt, født i Skibby Præste-gaard paa Sjælland den 18. Februar 1839, er Søn af Sognepræst Peter Frederik Storck (f. 1797, d. 1880) og Margrethe Cathrine f. Holten (f. 1799, d. 1864). Efter at han var bleven Student ved von Westens Skole i København (1859), søgte han strax Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, og gjorde Afgangsprøve som Architekt i Januar 1865. Samtidig havde han tegnet hos J. H. Nebelong og Herholdt, og efter at han i 1865—66 havde vundet den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Landslot til en Fyrste«, var han Konduktør hos den sidstnævnte Bygmester ved Ombygningen af Herlufsholm Kloster (1867 —70). I 1870— 71 havde han en to-aarig Rejseunderstøttelse fra Akademiet og var i disse Aar i Italien. Tidligere havde han besøgt Tyskland og Sverige. Den 21. November 1868 ægtede han Emma Bruun, Datter af Sognepræst Hans Herman Bruun ff. 1810, d. 1861) og Jacobine Frederikke f. Wesenberg (f. ²³/i ^l8l7)-

Efter Tholles Død (s. d.) overtog han i Slutningen af 1871 Ledelsen af Viborg Domkirkes Genopførelse og fuldførte i 1876 dette store Værk. I 1874 udstillede han et Udkast til Loftets Ud-

428

smykning. Derpaa indrettede han i samme By det forrige Tugthus til et Hjem for uhelbredelige Sindssyge og foretog de nødvendige Tilbygninger. Derefter blev Istandsættelsen af St. Bendts Kirke i Ringsted, Domkirken i Ribe og Helligaands Kirke i København ham overdragne. Efter Fuldførelsen af Viborg Domkirke fik han Titel af Professor; den 27. April 1880 blev han Medlem af Kunstakademiet, og i 1887 Medlem af Akademiraadet, hvoraf han atter udtraadte 1893. I 1888 blev han Ridder af Danebrog, i 1894 Danebrogs-mand. I de senere Aar har han bl. a. i København opført Landmandsbankens Filial paa Hjørnet af Frederiksborggade, »Abel Cathrines Stiftelse« paa Vesterbro, HelHgkorskirken paa Nørrebro og »Solden-feldts Stiftelse« paa Østerbro, samt ledet Restaurationen af Kapellet ved Helligaandskirken; udenfor Hovedstaden Herregaarden Sofiendal, Vedbygaards Avlsgaard og ledet Restarationen af en stor Del ældre interessante Kirker, blandt hvilke kan fremhæves Horsens Klosterkirke, Ledøje Kirke, Mariebo Stiftskirke, St. Nikolaj Kirke i Svendborg, Meriøse Kirke og Store Hedinge Kirkes Kor. I Forening med Dahlerup og H. J. Holm fortsætter han Udgivelsen af »Tegninger af ældre nordisk Architektur«, for Kirke- og Undervisningsministeriet har han forestaaet Opmaalingen af en Række danske Kirker og Udgivelsen af Værker om denne.

(Priv. Medd. Erslew, Suppl., IIL S. 293—294. Wiberg. Elvius. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Stramboe. Frederik Christian Stramboe, Billedhugger, født i København den 14. Marts 1833, er Søn af Felbereder og Handskemagermester Johannes Stramboe (f. 1768, d. 1841) og dennes anden Hustru Cathrine Bothilde (Bolette) f. Knudtson (f. 1808, d. 1872). Han fik i Oktober 1847 Adgang til Kunstakademiets Skoler, blev i 1850 Elev af Dekorationsskolen og i 1852 Elev af Modelskolen. Fra 1848 havde han tillige arbejdet under H. V. Bissen. Efter at i 1853 den mindre, i 1854 den store Sølvmedaille var bleven tilkendt ham, vandt han ved Konkursen i 1861 den Nenhausenske Præmie for en Billedstøtte, »Kain«, og i 1863 Halvdelen af den Eibeschiitzske Præmie for Gruppen »Abraham og Isak«, sammen med C.Peters, der havde valgt det samme Æmne. Aaret efter (1864) fik han det Ancherske Legat til en Udenlandsrejse og i 1865 Kunstakademiets Rejseunderstøttelse; han afrejste i 1864 og forblev i Italien, navnlig i Rom, til 1868. Senere har han bl. a. udstillet Billedstøtter af »Achilles« (1871) og af »Jakob« (1875, efter i. Mos., 28, 18), samt

429

nogle Statuetter og en stor Del Buster, hvoriblandt Christian VUI's og Caroline Amalies findes i Marmor paa Rosenborg, en anden af samme som Enkedronning (tilh. H. M. Kongen), Kong Christian IX's og Dronning Louises Marmorbuster (tilh. Holstein-Rathlou}, Kronprinsens og Prins Valdemars (tilh. H. M. Kongen), Kong Georgs af Grækenland (tilh. Højstsamme). En i Marmor udført Buste af Frederik VII blev i Oktober 1876 opstillet i Odder. Til Frontonen over Frue Kirke udførte han de to Børn af Johannesgruppen i Marmor efter Thorvaldsen. Han lever ugift i København. (Priv. Medd. Bissens Optegn. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Strauss. Johan eller Hans Strauss, Kobberstikker, fra Midten af det syttende Aarhundrede, skal have arbejdet i Kiel eller Slesvig (?). Der nævnes kun fem Stik af ham, hvoriblandt Portrætet af Kielmann von Kielmannsegge er malet af den danske Maler J. Ovens.

(Weinw., S. 104. Do. Lex. Sandv., S. 119. Skild. 1829, Sp. 887. Nagler, Kstl. Lex.)

Stroe. Johannes Stroe, Landskabsmaler, Søn af Vaabenmester Stroe ved Prins Christians Regiment og født den 23. Januar 1805 i København, blev opdragen i Opfostringshuset og var efter sin Konfirmation halvandet Aar i Købmandslære i Ringsted. Af Lyst til Malerkunsten vendte han tilbage til København, kom i Huset hos J. P. Møller, af hvem han blev Elev som Maler og lærte at restaurere gamle Malerier. Samtidig besøgte han Kunstakademiets Skoler fra 1821 for at uddanne sig til Landskabsmaler, konkurrerede 1823 om Pengeprærnien for Landskabsmalere og vandt den, »fordi ban troest havde efterlignet Naturen«. I 1824 vandt han den samme Præmie (30 Rdl.), og i 1827 fik han et Accessit (20 Rdl.) for »København, set fra Charlottenlund«. Efter J. P. Møllers Død (1854) opnaaede han ikke Pladsen som Konservator ved den kgl. Maleri samling, men indtraadte i dennes Stilling som Inspektør ved Grev Moltkes Maleri-samling, og den 4. November 1856 ægtede han Frederikke Augusta Top (f. 1807, d. 1892). Datter af Kammerfourér Johan Vilhelm Top (d. 1820) og Ahrengart Sofie f. Engel (jfr. A. Hellesen). Efter at have været 1³/₄Aar paa St. Hans Hospital ved Roskilde paa Grund af Sindssygdom døde han der den 3. Februar 1865. Han udstillede fra 1824 til 1863 med enkelte Afbrydelser en Række Landskaber, hvoraf hans ældre Arbejder ikke savnede Præg af Talent og Dygtighed. Den kgl. Malerisamling købte i Aarene 1828 til 1846 ikke

430

mindre end ni Billeder af harn, hvilke ere ophængte paa forskellige af de kgl. Slotte.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Erslew, Suppl., III, S. 297—98. Adresseav. 1865, Nr. 34.)

Stub. Christian Gottlieb Kratzenstein Stub, Maler, se Kratzenstein Stub.

Stub. Mariane Frederikke Stub, Malerinde, Søster til den foran nævnede C. G. Kratzenstein Stub, blev født i København og døbt den ii. Marts 1790 i Holmens Kirke. Hun var lam paa begge Ben fra Barn af og maatte hele sit Liv bruge Krykker. Kærlighed til Kunsten bragte hende i ældre Alder til at kaste sig over Malerkunsten , og hun udstillede fra 1822 til 1830 nogle Billeder, dels Kopier, dels originale, mest religiøse og alvorlige Æmner. Hun malede ogsaa Portræter. Til den kgl. Malerisamling solgte hun i 1821 »Christus, der fristes af Djævlen«. J 1840 solgte hun en Del af sine Studier og Malerier ved Auktion. Sin sidste Levetid tilbragte hun i Kallundborg, hvor hun døde den 2. September 1842.

(Priv. Medd. Reitzel. Udst. Fortegn. Holmens og Kallundb. Kirkeb. Auktionskat. E. F. S. Lund, Dsk. Portr. I, 67. Den kgl. Malerisaml.'s Inv.)

Stuckenberg. Børge Fog Stuckenberg, Maler, er født den 2. September 1867 i Vridsløselille og er Søn af nuværende Hospitals-forvalter Frederik Henrik Stuckenberg (f. 1832) og Johanne Georgine f. Fog (f. 1833, d. 1895). Efter at have været i Malerlære blev han fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dets Skoler fra Oktober 1883 til Maj 1889, dog afbrudt af Sygdom om Vinteren 1887—88, og uden at tage Afgang. Han begyndte at udstille 1889, dels Livsbilleder, dels Portrætstudier og lagde sig snart efter Akvarelmaleriet, hvori en stor Del af hans udstillede Billeder, deriblandt ogsaa nogle Landskaber og Interiører, ere udførte. I 1891 havde han en Understøttelse paa 400 Kr. fra den Raben-Levetzauske Fond til fortsat kunstnerisk Udvikling. Han synes mere og mere at gaa over til at blive Landskabsmaler. Den 11. August 1896 afrejste han til Capetown i Afrika.

(Priv. Medd. Geneal. Inst. Akad. Udst. Fortegn.)

Stuckenberg. Theodor Jakob Køm Stuckenborg, Architekt, født den 18. Januar 1835 i København, er Søn af Skorstensfejermester, Premierløjtnant i Brandkorpset, Claus Heinrich August Stuckenberg (f. 1808, d. 1879) og Else Marie f. Schmidt. Efter endt

431

Skolegang var han i Tømrerlære, blev Svend og arbejdede som saa-dan, medens han besøgte det techniske Institut, hvorfra han i Januar 1854 kom ind paa Akademiet og rykkede 1857 op i Architektur-klassen; samtidig tegnede han hos N. S. Nebelong. I 1858 rejste han til Norge, hvor en større Ildebrand i Christiania og Byens Udvidelse gav Anledning til Nybygninger, hvori han deltog under Bygningsinspektør Bull. Efter at han i 1860 var kommen tilbage, indkaldtes han til Militærtjenesten og laa i Rendsborg. Under Felttoget i 1864 avancerede han til Konduktør i Ingeniørkorpset, og var under Angrebet pae Dybbøl i stadig Virksomhed med Vedligeholdelsen af den stærkt udsatte Skanse Nr. 2, og havde senere Del i andre Feltbygningsværker paa Als og i Fyn. Vinteren 1864—65 studerede han atter ved Akademiet, fik Januar 1865 Tilladelse til Afgang og bestod i 1867 den kunstneriske Del af Afgangsprøven, men da han ikke havde taget den under den polytechniske Læreanstalt henlagte videnskabelige Del af Prøven, fik han ikke Afgangsbevis.

I 1868 udstillede Stuckenberg et Udkast til »Frederikskirkens Omdannelse til et Monument for Frederik VII og hans Tid (Grund-lovsmonument)« og samtidig en Model af Monumentet i Rosenborg Brøndsal. I 1869 var han Konduktør hos Walther ved Aarhus Domkirkes Restauration. Blandt hans selvstændige Arbejder kan nævnes det i 1872 opførte, senere atter nedrevne Akvarium paa Vesterbro. En af hans ejendommeligste Bygninger er den for Etatsraad, Departementschef J. Benzon - Buchwaldt i 1874 opførte Villa paa Hjørnet af Platanvej og Vesterbro med sin store uden om Beboelsen anlagte Vinterhave. I 1882 opførte han den techniske Skole i Nakskov og i 1885 foretog han en længere Udenlandsrejse. Stuckenberg har tillige i en lang Aarrække været Tegnelærer, ved det techniske Institut til 1876, ved Kommuneskolerne til 1896, ved de Massmannske Søndagsskoler er han endnu Lærer (siden 1873).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Til. Tid. 1868.)

Stumme Maler. Se W. Heimbach.

Stunder. Johan Jakob Stunder, Maler, født i København omtrent 1759, var Søn af Guldsmed Schach Stunder fra Berlin, Han besøgte Kunstakademiet for at uddanne sig til Maler og vandt 1778 den mindre, 1780 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Han rejste med Cabott til Italien (1784), gik derfra til Wien og bosatte sig

432

siden i Ungarn i Comitatet Zips, hvor han malede Alterbilleder. Nagler kalder ham fejlagtig for Josef.

(Weinw., S. 192. Do. Lex. Geneal. Inst. Akad. Nagler, Kstl. Lex.)

Sturmberg. Johann Christopk Sturmberg, Billedhugger, var Katholik og mulig født 1670—75 i Tyskland. Her i Danmark var han i sine første Aar fra 1708 af, som det synes, mest Stukarbejder; senere arbejdede han for Frederik IV fra 1716 til 1722, da han blev syg og døde omtrent ved Overgangen fra 1722 til 1723; han efterlod en Enke, Ane Cathrine, som fik Betaling for hans sidste Arbejder. Han var S. C. Stanleys første Lærer. Blandt hans Arbejder maa nævnes de fire Herkulesstøtter af Træ, som stod ved den ældre Knippelsbro, og som udførtes 1712, og fire »Søafguder« af Sten, udførte 1716, til Højbro. De vigtigste Arbejder, som nævnes i de kgl. Regnskaber, ere i 1716 »nogle Billeder og Statuer til Karussellet i Forening med Billedhuggermester Warenheim, s. A. »otte Børn (Statuetter), to Vaser og en Mercur«, alt af Træ til »Triangelgarten«, fra 1717 de to smukke Marmor-Sarkofager til Christian V's og Charlotte Amalies Lig til Roskilde Domkirke, hvorhen de blev bragte i Februar 1719, efter i Afdrag at være betalte med 2400 Rdl, d. C., samt endelig en Del Dekorationsarbejde i Stuk og Pap. I 1719 tog han en Maske i Vox »af den højsalige Prinsesse, Hertuginden af Slesvig«. Hans sidste store Arbejde var det kolossale flade Relief i den store halvrunde Fronton over Cancellibygningen, som han kun fik 1000 Rdl. d. C. for, og efter mange ydmyge »Suppliker« endelig af Naade et Tillæg paa 200 Rdl., uagtet den havde kostet ham endnu niere. — Hans Broder Johan Adam Sturmberg (f. 1683) var vistnok væsentlig Haandværker, selv om den ældre Broder brugte hans Medhjælp. Han var ogsaa gift med en Ane Cathrine og døde .{begr. ^ls/₉) 1741.

(Weinw., S. 120. Do. Lex. Rigsarch. F. J. Meier, Wiedewelt, S. 9—10. Fredensb. S. 26—32, 42, 44—45, Frdberg, S. 129—30. Thiele, Kstakad., S. 64. O. Nielsen, Kbhvns Hist. VI, 382—83. Geneal, Inst. Døbte i Petri R., S. 18. Petri Kirkeb.)

Stöcken. Heinrich, Hans og Claus -von Stocken nævnes, i Leng-nicks Stamtavle over Familien Stocken, som kgl. Bygmestre i København i det syttende Aarhundrede.

(Lengn.)

Svabe. Leonhard og Nicolaus Sva&e, se Schwabe.

433

Svendsen. Georg Anton Svendsen, Blornstermaler, født i København den 29. Juni 1846, var Søn af Børstenbindermester i Antonie-stræde, Svend Christian Svendsen (f. iSog, d. 1877) og Ellen Nielsine Christine f. Johansen (d. 1885 ?). Han har ikke besøgt Kunstakademiet og vistnok uddannet sig ad privat Vej. Han udstillede kun tre Gange fra 1872 til 1882 og syntes at ville gaa over til at blive Landskabsmaler, da en typhoid Feber bortrev ham den 28. September 1882; han var ugift og boede hos Moderen, som den Gang var Enke.

(Vejvis. Skifteretten. Begrav. Kont. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Svensson. Sofus Maximilian Clod-Svensson, Maler, er født i Kolding den 10. Maj 1867 og Søn af Hdtelejer Sven Henning Svensson (f. 1834 i Sverig} og Sofie Dorthea Vilhelmine f. Gunner (f. 1829, d. 1894). Efter at have været et Par Aar i Handelslære, blev han indtil 1887 forberedt til Studenterexamen, men hindredes af Sygdom i at blive færdig. Derefter lærte han at tegne hos Axel Hou og blev optaget paa Kunstakademiet fra den i. Februar 1889, men besøgte der kun Forberedelsesklassen og Perspektivskolen til 1891. Han begyndte at udstille 1890 som Landskabsmaler, men har ikke udstillet meget, da han især har arbejdet som Tegner og Illustrator. I 1894—95 var han en længere Udenlandsrejse med et fire Maaneders Ophold i Miinchen for sin Uddannelses Skyld. Den 4. April 1896 ægtede han Katrine (Ketty) Hansen (f. 1868), Datter af Købmand H. R. Hansen (f. 1827) og Nicoline Marie f. Rasmussen (f. 1837} i Kolding.

(Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

Svinhufvud. Andreas Quist Svinhufvud, Landskabsmaler, født i Sverige 1781, havde lagt sig efter den i hin Tid saa yndede Kunstbrodering og tog til København, hvor han opholdt sig fra 1802. Her udførte han forskellige »meget net med Haar broderede Landskaber« og udstillede i 1807 nogle af sine Arbejder, dels Broderier, dels Malerier i Gouache og et Par »Blomstervaser«, tegnede med Sølvstift. For øvrigt levede han som Tegnelærer og døde i ung Alder den 17. Juni 1807.

(Weinw. Lex. Reitzel. Udst. Fortegn. Helligg. Kirkeb.)

Syberg. Christian Frederik (Fritz) Vilhelm Heinrich Syberg, Maler, er født den 28. Juli 1862 i Faaborg og er Søn af Brændevins-

N. K. L. II. Februar 1897. 28

434

brænder der, Franz Friedrich Ernst Anton (Freiherr von) Syberg (f. 1828 i Diisseldorf, d. 1864) og Johanne Marie f. Jakobsen (f. 1833, d. 1881). Efter at have gennemgaaet Malerlæren i fem Aar, kom han til København og blev fra det techniske -Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte i Januar Kvartal 1884 og gik derefter over i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann, hvis Elev han er. Han udstillede første Gang ved en Decemberudstilling 1885 og fra 1887 ved Forårsudstillingerne, indtil han fra 1893 har sluttet sig til den fri Udstilling. Under sin Studietid havde han et Par mindre Understøttelser af Udstillings-fonden, samt i 1889 og 1892 Rejseunderstøttelse af Akademiet til Indlandet, hver Gang 300 Kr. Blandt hans Arbejder Interiører, Portræter, Figurbilleder og nogle Landskaber, blev »Aften og Erotik« (1891), »Foraar« (1894) og »En fynsk Bondegaard« (1896) købte af Kunstforeningen i København. Hans »Selvportræt« i Aftenbelysning {udst. 1891) blev købt for at foræres til den kgl. Malerisamling, som dog ikke modtog det. Den 24. April 1894 ægtede han Anna Louise Birgitte Hansen (f. 1870), Datter af Syrak Hansen (s. d.) og Søster til Maleren Karl Schous Hustru.

(Priv. Medd. E. H. Kneschke, Adels-Lex. IX. Akad. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

Sylow. Christian Edvard Sylow, Architekt, er født i Korsør den 25. Oktober 1865 og er Søn af Borgmester og Byfoged der Niels Peter Christian Martin Sylow (f. 1829, d. 1870) og Sofie Antoinette Kirstine Elisabeth f. Nellemann (f. 1838). Efter at have taget Præliminærexamen ved Sorø Akademi kom han i Tømrerlære, blev Svend 1886, men var allerede forinden fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet og gennemgik dettes Skoler fra April 1885, til han den 28. Maj 1894 fik Afgangsbevis som Architekt. Han var i 1889 og i 1894 to kortere Udenlandsrejser med Understøttelse af det Larssenske Legat. Efter at han under sin Studietid har tegnet hos Architekterne Ove Petersen, H. B. Storck og M. Borch, er han nu ansat under Ingeniørdirektionen ved Opførelsen af Husar-Kasernen paa Østerfælled. Efter egne Tegninger har han bygget den techniske Skole og Havneingeniørbygningen i Korsør.

(Priv. Medd. V. Richter, Jur. Stat. Akad.)

Sødring. Frederik Hansen Sødring, Landskabsmaler, født i Aalborg den 31. Maj 1809, var Søn af Købmand og Skibsreder Peder Hansen Sødring (d. 1839 i Norge) og Ane Dorthea f. Jepsen (d. 1842).

435

Medens han var Barn, flyttede Forældrene til Christiania, hvor han levede i sin Opvæxt. Efter sin Konfirmation kom han til København, blev sat i Malerlære og besøgte fra 1825 Kunstakademiets Skoler. I 1828 vandt han et Accessit (20 Rdl.) som Landskabsmaler, i 1830 blev han Elev af Modelskolen. Fra 1828 udstillede han som Landskabsmaler, i hvilket Fag J. P. Møller havde været hans Lærer. Hans første udstillede Arbejder var Kopier efter to af J. C. Dahls Landskaber_} og da Forældrene levede i Norge, hvorfra han lige til sin Udenlandsrejse af og til udstillede Landskaber og Prospekter, og hvor han i 1833 traf sammen med Dahl selv, er det ikke usandsynligt, at hans Kunst har kunnet vise »stærk Paavirkning af Dahl«. Et Parti fra Uglefossen (udst. 1836) tilhører fhv. Højesteretsadvokat C. Liebe. Ogsaa fra Syd-Sverig malede han i de Aar flere Partier.

I 1835 gav Akademiet ham en varm Anbefaling til at søge Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, saa meget mere som en Rejse »ogsaa er nødvendig for hans Sundhed«. Det fremhævede, »at han under indskrænkede Kaar har lagt Grunden til sin Kunstuddannelse«. Han opnaaede ogsaa to Aars Rejseunderstøttelse derfra paa 600 Rbd. aarlig i 1836—37 og fik i 1838 et yderligere Tilskud af 400 Rbd. en Gang for alle, uagtet han allerede den Gang var vendt tilbage fra Rejsen. Han opholdt sig udenlands i Tyskland, navnlig i Munchen. Den 17. Oktober 1842 blev han agreeret ved Kunstakademiet med 9 Stemmer mod 6 og fik til Opgave at male en dansk Egn, men da han i 1844 indsendte sit Arbejde, synes det ikke at have fundet Akademiets Bifald. Den 22. Marts meddelte Eckersberg Akademiets Forsamling, at den agreerede Kunstner havde taget sit indsendte Receptionsstykke tilbage. Det var udstillet 1844 som »Sjællandsk Skovparti i Nærheden af Bregentved«. For øvrigt udstillede han i disse Aar (1838—47) mest Gengivelser af tyske Udsigter. I 1858 havde han sidste Gang et Billede paa Udstillingen. Den kgl. Malerisamling købte 1829—40 fem Billeder af ham.

Den 9. August 1842 ægtede han Henriette Marie de Bang (f. 1809, d. 1855), Datter af Ejer af Sparresholm, Niels de Bang ff. 1776, d. 1815) og Cathrine Amalie Henriette f. Callisen (f. ⁸/₄1779, d. ²⁴/₆ 1879). To Aar efter Brylluppet flyttede Sødring, hvis Hustru ligeledes dyrkede Malerkunsten, til »Lille Mariedal« ved Slukefter, hvor han boede til sin Død, den 18. April 1862. Da begge deres Børn døde i spæd Alder, efterlod Ægtefolkene ved et gensidigt Testamente deres hele Formue, henved 60,000 Kroner, til Kunstakademiet. Renterne deraf skulle uddeles som livsvarige Under-

436

støttelser til ældre Landskabsmalere eller disses Enker, paa 2oo Kroner nær, der aarlig bortgives under Navn af »Det Sødringske Opmuntringslegat for unge Landskabsmalere«.

(Priv Medd. F. E. Hundrup, Stamtavle over O. Bangs Efterk., 66. Erslew, Suppl., III, S. 327. A. Aubert, J. C. Dahl, 275. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Søeborg. Kn u d Christian Søeborg, Maler, er født den 31. Maj 1861 i Viborg og er Søn af Fabrikant Jens Christian Søeborg (f. 1830, d. 1878) og Martha Severine f. Skouborg (f. 1834). Han var Kxaminatus pharmaciæ, da han af C. F. Andersen blev dimitteret til Kunstakademiet i København, hvis Skoler han besøgte fra Januar 1882 til Maj 1886, idet han da gik ud af Modelskolen uden at tage Afgang. Han var tillige Elev af A. Jemdorff. I 1885 udstillede han et Portræt og atter i 1890 et Portræt og »En Kafé«. Han var maaske allerede den Gang i Udlandet, idet han har tilbragt omtrent fire Aar i New York, derpaa besøgt Tyskland og Frankrig og endelig tog han Ophold i London, hvor han fandt Erhverv som Portrættegner, medens hans Hovedformaal var at blive Elev af den tyske Maler Herkomer, som lever i England. Her i Danmark har han været gift med Martha Nielsen.

(Nat. Tid. -% 1892. Prov. Arch., Viborg. Akad. Udst. Fortegn.)

Sørensen. Anton Marcellus Sørensen, Architekt, født i København den 25. November 1845, er Søn af kgl. Foderknægt Jens Sørensen (f. 1805, d. 1866) og Cathrine f. Erichsen (f. 1805, d. 1870). Efter at have taget Præliminærexamen i Melchiors Skole i 1861 kom han Aaret derpaa i Tømrerlære og blev Svend. Samtidig fik han Adgang til Kunstakademiets Bygningsskole, hvorfra han den 30. Juni 1876 fik Afgangsbevis som Architekt. Han havde i Mellemtiden arbejdet som Konduktør hos Hans J. Holm, navnlig ved Om bygningen af Herregaarden »Fuglsang« paa Falster, har selv bygget noget paa Falster og foretog i 1873—74 en Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I Forening med L. A. Petersen fik han anden Præmie ved Konkursen om et Sygehus til Kolding. Efter at have faaet Afgang arbejdede Sørensen atter hos Hans J. Holm, navnlig som Konduktør ved Kvægtorvet, og har derefter, siden 1880, virket som selvstændig Architekt, navnlig ved Anlæg af Fabriker. Desuden har han bygget Børnehjemmet ved Vodrofvej, Børnehjemmets Sanatorium i Gilleleje, Hovedbygningen til »Frederikskilde« ved Som, og flere Villaer, bl. a. for Professor A. Helsted ved Vodrofsvej.

437

Sørensen har tillige skrevet i forskellige Tidsskrifter om Kvægtorve, Ligbrænding, Kommuneskoler m. m. Han er Medstifter af Akademisk Architektforening, hvis Sekretær han har været siden 1880. Han er ugift.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

Sørensen. Carl Frederik Sørensen, Sømaler, født i Besser paa Samsø den 8. Februar 1818, var Søn af Købmand og Skipper Rasmus Sørensen og Else Margrethe f. Evens. Efter sin Konfirmation korn han i Malerlære i København og naaede først, efter at han var bleven Svend, op i Kunstakademiets højere Klasser, medens han samtidig fandt sit Underhold som Dekorationsmaler. I dette Fag vandt han i 1838—39 to Præmier for Tegning efter Gibs og i 1843 den mindre Sølvmedaille for »En Kakkelovnsskærm«. Han var ogsaa blandt dem af Akademiets Lærlinger, som blev brugte til Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. I 1846 blev han Elev af Modelskolen, men imidlertid havde han fra 1843, da han udstillede sit første Maleri, et Vinterstykke fra Skovshoved, fulgt sin Lyst til at blive Sømaler og i de følgende Aar malet flere Søstykker. Nu blev Dekorationsmaleriet ganske opgivet, saa meget mere som han om Sommeren 1846 fik Tilladelse til at følge med en dansk Fregat paa et Togt i Middelhavet. Det følgende Aar (1847) vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Skibe i Kattegat under Bram-sejlskuling med Dønninger efter en Storm», og den 29. Oktober samme Aar ægtede han Bine fjakobine) Augustine Ahlberg ff. 1818), Datter af Jakob Hogan Ahlberg (f. 1783, d. 1845) og Maren Kirstine f. Madsen Kollerup (f. .1790, d. 1869).

Efter den Tid var Sørensen næsten hver Sommer paa Rejser enten til Søs med de kgl. Orlogsskibe eller paa anden Maade og malede om Vinteren efter sine hjembragte Studier. I 1853 og 1854 havde han i to Aar Akademiets Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. aarlig og besøgte da Tyskland, Holland, Belgien, England og Frankrig. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret, og den 15. December 1856 blev han Medlem af Kunstakademiet paa »Udsigt over Kattegattet imod Kullen; Bramsejlskuling«. I 1864 var han i Italien, navnlig i Neapel og Venezia, med det Ancherske Legat, i 1866 blev han, under den store Kunst- og Industriudstilling i Stockholm, Medlem af Akademiet der, i 1867 blev han Ridder af Vasaordenen, i 1869 fik han Titel af Professor og i 1874 blev han Ridder af Danebrog.

438

Det Omraade, Sørensen helst færdedes paa i sine Billeder var Kattegattet, fra hans Hjemstavns Ø helt over til den svenske Kyst, Det var stort nok til, at han kunde se stor Luft og mægtige Bølger, Skibe og Baade i vexlende Færd, og lille nok til at han kunde rumme Indtrykkene i sin maleriske Fantasi, thi han studerede mere paa sine idelige Sejlture med Øjet end med Penslen; men han saa skarpt og levende nok til, selv i sine største Billeder, at kunne give et sandt og kraftigt Stykke dansk Natur, hvori Blikket fængsledes af den virkningsfulde, tidt storladne Helhed, den friske Luft, den bevægede Sø, de sejlende Skibe, som syntes at glide for Vindens mægtige Pust, medens man overfor disse Fortrin fandt sig i Savnet af større Finhed og Sikkerhed i Behandlingen af Enkelthederne, ja endog en vis Ligegyldighed ved alt hvad der ikke var Sø og Skibe. I sine bedste Billeder staar han som den, der hidtil i rigest Maal har taget Arv efter Eckersberg som Sømaler, hvor forskellig han end i Foredragets Brede og frejdige Hensynsløshed er fra dennes omhyggelige sindige Studium eller fra Neumanns klare beherskede Fornemhed. Maaske der var en Tilbagegang at spore i hans sidste Aars Produktion, en Tilbagegang, der vistnok stod i nøje Sammenhæng med hans hele Arbejdsmaade, den sejrssikre Øvelses uvilkaarlige Ligegyldighed for nyt Selvsyn og endelig Alderens Indflydelse paa Øjet, naar han skulde overføre sit Natursyn paa et netop i de senere Aar mangen Gang mindre Lærred. Men han blev sparet for selv at faa Virkningen heraf at føle, thi den hidtil livskraftige, hærdede Sømands-natur blev angreben af en Sygdom, som langsomt nedbrød hans Kraft, saa at han afgik ved Døden den 24. Januar 1879, i en Alder, da han endnu kunde have imødeset en kraftig og munter Livsaften.

Af Sørensens Billeder blev »Jyllands Vestkyst med Farringe Kirke« (1848), »Sommermorgen paa Helsingørs Red« (1861) og »Skærgaarden ved Bohuslen« (1862) købte til den kgl. Malerisamling. For øvrigt har han solgt en Mængde større og mindre Billeder til Kongerne af Danmark, Hofferne i St. Petersborg, London og Athen samt til en stor Del Private, navnlig i Danmark og England.

(Priv. Medd. Weilbach, Kst. og Æsch., 192—94. Ude og Hj. II, Nr. 70. S. Møller. N. dsk. Malerk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Fdl. 1879, Nr. 22.)

Sørensen. Henrik Arnold Sørensen, Xylograf, er Søn af Distriktsforstander Henrik Sørensen (f. 1827) og Anna Helene Elisabeth f. Nissen (f. 1825, d. 1896) og er født i København den 12. Juli 1864. Han blev, efter endt Skolegang, Elev af Xylograf

439

H. P. Hansen i fire Aar og besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole og Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse (1882—85). Imidlertid arbejdede han nogle Aar hos sin Lærer, indtil han t 1888, med en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. fra den Reiersenske Fond og et senere mindre Tilskud, tog til Paris, hvor han uddannede sig videre under Rousseau. Fra Julen 1893 til Oktober 1896 opholdt han sig i København og udførte bl. a. Træsnittene til Povl Møller »En dansk Students Æventyr«, efter Tegninger af Frants Henningsen. Han bor nu atter i Paris. (Priv. Medd. Akad.)

Sørensen. Louis Henrik Sørensen, Xylograf, ældre Broder tit ovennævnte H. A. Sørensen og født i København den 30. Juni 1853, gennemgik efter sin Konfirmation et Handelsakademi, for at uddanne sig til Købmand, men opgav denne Livsstilling paa Grund af Nær-synethed. Han kom derefter fire Aar i Lære hos den svenskfødte Xylograf Sandberg og arbejdede senere hos H. P. Hansen og F. Hendriksen. Med Understøttelse fra den Reiersenske Fond uddannede han sig derpaa nogle Aar i Berlin og tog i 1889 til Paris. Han har mest arbejdet for franske Kunstnere.

(Priv. Medd.)

Sørensen. Severin Georg Thorvald Sørensen, Architekt, født den 24. August 1849 i København, er Søn af den nedenfor nævnte Architekt Sev. Th. E. Sørensen; han tog Præliminærexamen og Adgangsexamen til den polytechniske Læreanstalt, men da Faderen imidlertid døde (1867), maatte han vælge den praktiske Vej og gik i Tømrerlære. Samtidig blev han fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, hvor han kom ind den i. Oktober 1869. Her rykkede han op i Architekturskolens Forberedelsesklasse, men forlod Akademiet, inden han var kommet op i øverste Klasse. Han uddannede sig nu videre som Ove Petersens Elev, tegnede og opniaalte for denne i flere Aar og var derefter Konduktør ved Opførelsen af det kgl. Theater. I 1877 blev han Assistent hos daværende Bygningsinspektør Bønecke, var flere Gange konstitueret som Bygningsinspektør, indtil han i 1888 blev fast ansat som saadan i andet Distrikt. Foruden en Del større Privatbygninger, eller Ombygninger af saadanne, har Sørensen (1893—96) ledet Bygningen af en ny i Møllegade liggende Afdeling af »Alderstrøst«, hvis første oprindelige Bygning skyldes hans Fader, og J. D. Beauvais' Fabrik ved Lyngbyvej. Han blev den 19. Marts 1876 viet til Vilhelmine Knack (f. 1856

440

i Frederiksværk). I 1890 foretog han en Studierejse til Tyskland. Efter at være bleven Bygningsinspektør har han gentagne Gange været konstitueret for Stadsbygmester Bonecke under dennes Sygdom eller Rejser.

{Priv. Medd. Akad.)

Sørensen. Severin Theodor Emilius Sørensen, Architekt, født den 2 6. Februar 1825 i København, var Søn af Snedkermester Severin Emilius Sørensen (d. før 1840) og Dorthea Kirstine f. Kjær (d. 1851). Efter sin Konfirmation kom han i Snedkerlære og blev Svend, rnen da han havde Lyst til at være Bygmester, gik han ind i Kunstakademiets Bygnings skole, blev i Marts 1846 Elev af Archi-tekturklassen, vandt i December s, A. den mindre Sølvmedaille, i Marts 1850 den store Sølvmedaille, i Marts 1851 Æresmedaillen i Architekturen, og i 1853 den mindre Guldmedaille for Opgaven »En luthersk Hovedkirke«. Han var Elev af Bindesbøll.

I 1854 havde han et Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet og besøgte Tyskland, inden han begyndte Udkastet til sit Hovedværk, Johanneskirken paa Nørrebro i gothisk Stil. Tegningerne dertil var udstillede i 1855, Grundstenen blev lagt i 1856 og Kirken indviedes i 1861. Af hans øvrige Bygninger kan nævnes det russiske Kapel i Reverensgade (Laxegade, nu privat Ejendom), Bræstrups Stiftelse og »Alderstrøst«. I sine yngre Aar var han Lærer ved Døvstummeskolen og det techniske Institut, i 1856 blev han Bygningsinspektør, den 21. Juni 1861, efter Johanneskirkens Fuldendelse, Medlem af Kunstakademiet, og efter Mallings Død blev han konstitueret som Søetatens Husbygmester. Efter Hetsch's Død blev han tillige Bestyrelses-Medlem ved det techniske Institut. Den 6. August 1847 blev han gift med Petrine Charlotte Amalie Corfitz (f. 1818, d. 1886), der efter Faderens Død var opdraget hos sin Stiffader, Skriver ved Holmen, P. Chr. Strøm. Den 5. Maj 1867 døde denne Kunstner, til hvis Fremtid man havde næret store Forhaabninger.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. C. Nyrop, Festskrift 1893, S. 185.)