Index

513

Ubenævnt Dame (1842—43} se E. C. Tscherning; (1874) se K. E. Tornøe.

 

Uldall. Johannes Frederik (Frits) Christian Uldall, Architekt, er født i Fredericia den 11. Februar 1839 og er Søn af senere Etatsraad, Landfysikus, Dr. med. Frederik Adolf Uldall (f. 1806, d. 1873) og Elisabeth Johanne Sofie f. Sick (f. 1809). Efter at have taget Præliminærexamen ved Sorø Akademi blev han først uddannet ved den polytechniske Læreanstalt i København og kom derfra, samtidig med at gaa i Tømrerlære, i 1857 over til Kunstakademiets Bygningsskole, som han gennemgik til Udgangen af 1863, medens han tillige tegnede hos Architekten H. Chr. Hansen. Han deltog i Krigen 1864 som Sekondløjtnant ved n. Regiment, vendte en kort Tid tilbage til Kunstakademiet, dog uden at tage Afgang. Han bosatte sig derpaa i Foraaret 1865 som Tegner ved det jydsk-fynske Jærnbane-Anlæg og som praktisk Architekt i Randers og ægtede den 6. Juni 1866 Henriette Sofie Torst (f. 1844, d. 1874), Søster til Maleren P. Torst (s. d.) hvem han, under dennes Sygdom, fulgte til Italien 1867—68 og atter rejste ned til i 1869, da han laa paa Dødslejet.

I Randers kastede han sig med Iver ind i Undersøgelser over ældre dansk Kirkebygningskunst, navnlig som den fremtræder i vore Landbykirker, og fik i 1869 en lille Rejseunderstøttelse af Kunst-

 

N. K. L.    II.                                           Marts  1897.                                        33

 

514

akademiet for at sættes i Stand til at vedblive sine Undersøgelser i Fædrelandet. Foruden de sædvanlige praktiske Opgaver, der bydes en Bygmester i en By med stort Opland omkring sig, har Uldall derfor særlig været sysselsat som Kirkebygmester. Han udførte bl, a. en større Istandsættelse af St. Mortens Kirke i Randers, hvorom han afgav en Beretning i »Saml. til Jydsk Hist. og Topogr.« (1871};. han har med passende Anvendelse af det ældre Bygningsæmne, gen­opført en Mængde, dels Murstens-, dels Granitkirker, navnlig i Egnen mellem Viborg, Randers og Aarhus, samt endelig bygget nogle Kirker helt fra nyt paa samme Strøg, nemlig Vorup og Essenbæk ved Randers, Brandstrup ved Viborg, den første i Spidsbue-, de to sidst­nævnte i Rundbuestil, Vorupør ved Thisted, Asaa og Jerup i Vend­syssel, Struer o. fl., samt endvidere en Del Præstegaarde og Avls­bygninger ved forskellige Landejendomme. Desuden har han bl. a. bygget et stort Ligkapel i Randers og mange Fabriks- eller Køb-mandsgaarde i forskellige af Jyllands Byer. Som Forfatter har han udgivet en »Vejledning for Bygherrer og Bygmestre« (1877—88) og 1895 »Lommebog for Haandværkere«, men har ved Siden heraf udfoldet en stor litterær Virksomhed ved at tegne og beskrive største Delen af Jyllands ældre Landsbykirker, og i de sidste ti Aar tillige ved et indtrængende Studium af Kirkeklokker især fra Middelalderen; men om disse for Danmarks Kunst- og Kulturhistorie værdifulde Arbejder og hans øvrige litterære Virksomhed rnaa henvises dels til Forfatterens egne Skrifter, dels til andre Kilder. For en Afhandling om nederlandske Kirkeklokker i Danmark fik han i 1892 en Fortjenstmedaille i Sølv af den hollandske Regering. Efter sin første Hustrus-Død indgik han den i. Juni 1875 nyt Ægteskab med Inger Kirstine-Mohnsen (f. 1850), Datter af Proprietær Mogens Christensen Mohnsen (f. 1816, d. 1890) og Else Jensdatter (f. 1825). (Priv. Medd. Akad. Jfr. Erslew, III, S. 430.)

 

Ulrik. Sara Birgitte Ulrik, f. Tscherning, Blomstermalerinde, er Søster til Kunstnerinden Anthonore Christensen og Datter af den ovennævnte Malerinde E. C. Tscherning. Hun er født den 9. Juli 1855 paa Ørholm, lærte at male af sin Moder og udstillede som Sara Tscherning i 1876 nogle Blomsterstykker. Den 17. Januar 1879 ægtede hun Kredslæge Axel Ulrik (f. 1846), Søn af fhv. Fysikus Frederik Ferdinand Ulrik (f. 1818) og Henriette Christine Marie f. Schow (f. 1817, d. 1890). Ogsaa efter Indtrædelsen i Ægteskab har hun vedblivende dyrket Kunsten, men ikke udstillet.

(Priv. Medd.    Dsk. Lægest. 6. Udg.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

515

Unna. Hanne Joachimine Unna f. Kiærskou, Landskabsmalerinde, var Datter af F. C. J. Kiærskou (s. d.) og blev født i København den 2. December 1831. Hun uddannede sig under sin Faders Vej­ledning til Kunstnerinde og udstillede 1854 som Hanne Kierschou et Landskabsparti fra Fyn. Da hendes ældre Søster Frederikke Ida Dorothea Kiærskou (f. 1828, d. 1855), som havde været gift med Konsul Nikolaj Christian Schyth i Valparaiso i Chile, var død, rejste hun, efter Opfordring, til Sydamerika og ægtede der sin Svoger. Senere (1858) blev hun i Truxillo i Peru gift med Musik-og Sproglærer Herman Unna fra Helsingør (f. 27/j 1826, d. ll/,. 1890), Søn af Købmand Simon Unna (f. 1792, d. 1852) og Johanne Marie f. Schrøder (f. 1800, d. 1877} samt Broder til Architekt Vilh. Kleins Hustru. Hun vedblev under sit Ægteskab med sin kunstneriske Virksomhed og malede ikke faa Billeder. Aaret før sin Død fik hun paa en Kunst- og Industriudstilling i Truxillo en Sølvmedaille for sine udstillede Arbejder {31/7 1878). Hun længtes meget efter at vende tilbage til Danmark, men inden hun fik sit Ønske opfyldt, døde hun i Truxillo den 29. August 1879. Hendes Mand vendte senere tilbage til Danmark og døde her.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Unna. Moritz Unna, Genremaler, født i København den 31. De­cember 1811, var Søn af Møbelhandler og Auktionsholder Salomon Emanuel Unna (f. 1780, d. 1819) og Jakobine f. Jakobsen (Wulff). Hans Moder flyttede som Enke til Gøteborg, hvor han opvoxede og efter endt Skolegang kom paa et Handelskontor; men da han havde Lyst til at være Maler, rejste han i 1830 til København og fik strax Adgang til Kunstakademiet. Efter at han i 1832 var bleven Elev af Modelskolen, vandt han i 1836 den mindre Sølvmedaille. Samtidig udstillede han fra 1834 til 1839 en Del Genrebilleder, hvoraf det andet i Rækken (udst. 1835), >!>En Skolemester, som fore­læser et Par gamle Folk et Brev fra deres Søn i Udlandet«, halve Figurer i Legemsstørrelse, blev købt til den kgl. Malerisamling. Han synes allerede fra 1837 at have gjort et Par Udflugter til Udlandet, og boede, naar han var i København, sammen med Westphal (s. d.) ved Toldbodvejen. I 1839 rejste han til Miinchen, hvor han levede til 1846 og ved Siden af at udføre enkelte Genrebilleder mest fandt sit Underhold ved at male Portræter. Han blev aldrig noget betyde­ligt som Kunstner, selv om der i hans tidligere Arbejder ikke savnedes Træk, som kunde vække Forhaabninger hos harn og andre.

 

516

Fra 1846 var han bosat i Gøteborg først som Medhiælper ved en Boghandel, fra 1850 som Tegnelærer, men malede dog ogsaa og hjemsendte derfra nogle Figurbilleder af svensk Folkeliv til Udstil­lingen i København i 1853 og 1863, da hans Navn sidste Gang findes i Fortegnelserne. For at forbedre sine Kaar lagde han sig efter Fotografien, aabnede 1853 et fotografisk Atelier i Gøteborg, ægtede i 1854 sin Søsterdatter, Nanny Fiirst, og flyttede i 1863 til København, hvor han købte Strieglers fotografiske Forretning. Denne Handel var dog ikke til hans Held, Sygdom hindrede ham i at drive sin Virksomhed med Kraft, og han døde i meget trange Kaar den 2. December 1871.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Breve til J. L. Lund i St. kgl. BibS. Adresseav. 1819, Nr. 150. Skifteretten. Berl. Tid. 1871, Nr. 288. Nagler, Kstl. Lex.)

 

Ussing. Stefan Peter Johannes Hjort Ussing, født i Ribe den 15. September 1828, var Søn af Snedker Peder Ussing (f. 1785, d. 1872) og Bolette Kirstine f. Lund (f. 1790, d. 1871). Da han viste ualmindelige Gaver for Billedhuggerkunsten, kom han i 1843 til København, hvor han strax fik Plads i H. V. Bissens Værksted og i Kunstakademiets Forberedelsesklasse. Efter at have været en kort Tid i Dekorationsklassen blev han i Marts 1845 Elev af Model­skolen, vandt i December s. A. den mindre og i December 1848 den store Sølvmedaille. Endelig vandt han i September 1851 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Thetis bønfalder Vulkan om Vaaben til Achilles«.

Et af hans første større Arbejder var at modelere den ene af Hestene til Victorias Quadriga ovenpaa Thorvaldsens Museum. Fra 1845 begyndte han at udstille dels Buster, dels Arbejder fremkaldte ved de Konkurser, hvori han deltog, dels enkelte, som ikke synes at skylde en saadan Paaskyndelse deres Tilblivelse. For »En Karl, som vander sin Hest«, vandt han vel ikke den Neuhausenske Præmie (1853), men Arbejdet blev købt til Statens Samling, og et andet, ikke prislønnet Konkursarbejde for Guldmedaillen (udst. 1854), »Episode af Barnemordet i Bethlehem« fik sin Plads i Ribe Dom­kirke. Blandt hans øvrige Arbejder kan nævnes »En Hyrdedreng med et sygt Lam« (udst. 1848), som tilligemed et Arbejde, der i 1855 vandt den Neuhausenske Præmie, »En Fiskerdreng«, tilhører Hofjægermester Honnens de Lichtenberg. Endvidere »Børn med en Fuglerede« (1850), som tilhører en Svoger, Hr. C. Ussing i Ribe, »Børn, som have fanget en Krabbe« (udst. 1854, tilh. Statens Sam-

 

517

ling) og »En badende Pige«, som blev udført i Marmor til Frederik VII (udst. 1857).

Han var i en god og lovende Udvikling, yndet af den ældre Kunstnerkreds for sit Talent og sin Stræbsomhed, af den yngre for sin Elskværdighed, da han i Begyndelsen af 1855 blev syg af Tuberkler paa Hjærnen. Han laa allerede paa Hospitalet den Gang den ovenfor nævnede Neuhausenske Præmie tilkendtes ham, og efter et langvarigt Sygeleje, under hvilket en Søster kærligt plejede ham, døde han paa Frederiks Hospital den 19. Juli 1855,

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. T. Algr. Ussing, Stamt. over Fam. Ussing. Ribe Stiftstid. 1856, Nr. 49. Skifteretten. Priv. Medd.)

 

Ussing. Stefan Peter Johannes Hjort Ussing d. y., Maler, er født den 17. Juni 1868 i Skanderborg og er Søn af Boghandler Thorvald Ussing (f. 1830, d. 1871} og Camilla Cathinca f. Ussing (f. 1841); hans Fader var Fætter til, hans Moder Broderdatter af den ovenfor nævnte St. Ussing d. æ. Han fik som Malerlærling Adgang til det techniske Selskabs Skole, hvorfra han blev dimitteret til Kunstakademiet, som han gennemgik fra Februar 1888 til Maj 1894. Han konkurrerede til Afgang, men han opnaaede ikke Afgangs-bevis (1895), og uagtet hans Arbejde indbragte ham Ros og Friplads, opgav han at konkurrere paany. Allerede forinden var han bleven ansat ved den kunstneriske Afdeling paa den kgl. Porcelænsfabrik og maler Unica under Glassuren.

(T. Algr. Ussing, Fam. Ussing.    Akad.    Medd. fra Pore. Fabr.)