Index

518

Wagner. Siegfried Wagner, Billedhugger, er født i Hamborg den 13. April 1874 og er Søn af Gas- og Vandmester Josef Wagner og Julie f. Philipsen, men er opdraget hos Julius Jakob Heine, der er gift med hans Faders Søster, Frederikke f. Wagner. Han blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han har gennerngaaet fra Januar 1890 til 1896, men har ikke taget Afgang. Han begyndte at udstille 1894 en Billedstøtte i naturlig Størrelse »Forfulgt«. Foruden nogle Buster udstillede han i 1895 bl. a. en Statue »Dødsdømt« og i 1896 en »Samson«., hvor­med han deltog i Konkursen om den Eibeschütz'ske Præmie.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Wahl. Georg Vilhelm Wahl, Stempelskærer, født 17 06, lærte for kgl. Regning Medaillørkunsten hos Svejtseren Hedlinger, som den Gang var i Sverig, blev derpaa den 29. April 1726 Stempelskærer ved Mønten i Hamborg, men vendte vistnok allerede i 1730 tilbage til Danmark og skar sine første Stempler for det danske Hof i 1731. Christian VI fulgte hans Virksomhed med Opmærksomhed og glædede sig over hans Fremgang. Han blev fra i. Oktober 1736 Hof-medaillør med 200 Rdl. d. C. i aarlig Lønning, og blev i 1743 Stempelskærer ved Mønten i København. Tillige var han Lærer ved det ældre Kunstakademi. I Løbet af Aarene 1731—49 skar han en

 

519

Mængde Medailler for Hoffet; efter den Tid nævner Møntbeskrivelsen kun en enkelt privat Medaille i 1760 i Anledning af Cay Reventlows Guldbryllup. Han blev den 28. August 1739 gift med Mette Dorothea Gercken, paa en eller anden Maade Slægtning af Billedhuggeren Didrik Gercken, der var tilstede som Brudens Forlover. Wahl døde den 22. Maj 1778.

(Weinw., S. 147. Do. Lex. Mnemosyne, III, Brev Nr. 205. Rigsarch. Raadstuearchiv, Mandtalsliste til Kopskat 1743. Krebers Møntkatalog, II, S. 194. Adresseav. 1775, Nr. 56 og 57; 1778, Nr. 83. Møutbeskriv. Hamb. Kstl. Lex. T. J. Meier, Wiedewelt, S. n. Petri Kirkeb. Geneal. Inst.)

 

Wahl. Johan Georg Wahl, Historiemaler, født i København den 12. Januar 1781, var Søn af kgl. Berider Rudolf Vilhelm Wahl {f. 1751, d. 1810) og Anna Margrethe f. Berentz (d. 1821} og han kom efter sin Konfirmation paa Kunstakademiet for at uddanne sig til Maler (1795). Han blev i 1797 Elev af Modelskolen, vandt 1798 den mindre, 1799 den store Sølvmedaille, 1801 den mindre og 1803 den store Guldmedaille for Opgaven »Dalila overgiver Samson til Filistrene«. Et ældre Vidnesbyrd siger om ham, at »han malede bedre, end han tegnede og navnlig kopierede ypperligt«. Uagtet han for Akademiet ved sine Konkurser og flere Lejligheder »havde aflagt sikre Prøver paa vel anvendte store Naturgaver«, fik han ikke Lejlighed til at udvikle dem ret længe. I 1805 rejste han til Italien med Stipendium fra Fonden ad usus publicos, 600 Rdl. aarlig, som bevilgedes ham tre Gange, hver Gang for to Aar. Han kom dog ikke til at nyde det fuldstændigt, thi denne lovende Kunstner blev nogle Aar efter et Offer for Landets Klima, idet han •døde af galloperende Svindsot i et Herberg ved Kysten i Nærheden af Pisa den 13. August 1810, og hans stakkels Moder fik Efterret­ningen om denne sin eneste Søns Bortgang, fire Dage efter at hun, den 10. September, havde mistet sin Mand. Den kgl. Malerisamling •ejer et af hans Billeder, »Psyche og den sovende Amor«, hele Figurer. For Grev Reventlow malede han en Altertavle til en Landsbykirke paa Lolland.

(Weinw., 8.196. Do. Lex. Akad. Thiele, Thorv., n, navnlig S. 156—58; HI, S. 32. Rigsarch. Adresseav. 1810, Nr. 214 og 218. Slotsk. Kirkeb. Spengl. Kat., Nr. 887. Priv. Medd. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

 

Wahl. Johan Salomon Wahl eller du Wahl, Portrætmaler, født i Chemnitz ved Meissen 1689, lærte Malerkunsten i Leipzig hos den saxiske Hofmaler David Høyer (1705—n), og vandt Navn ved sine

 

520

talrige Portræter baade af fyrstelige og fornemme Personer i Tysk­land. Et Portræt af Krock, sorn han malede i Hamborg, fremkaldte en Indkaldelse til Danmark, som han fulgte (1719). Han blev kgL Hofskildrer fra 1730 med 400 Rdl. d. C. om Aaret, og fra 1737, ved den yngste Grodtschillings Død, blev han Kun stkamrn er forvalter med 600 Rdl. om Aaret. Akademiet i Florens optog ham 1744 til Æresmedlem. I Maj 1760 mistede han sin Hustru, Marie Sofie du Wahl (f. 1689), og den 5. December 1765 døde han selv i sit 77. Aar. Han nød meget Ry for sine Portræter, og mange af dem ere gengivne i Stik; dog siger Hennings, som tidt gør gode Iagttagelser,. at han var »bekendt mere ved sine Portræters Mængde end ved deres Skønhed«. Den kgl. Malerisamling ejer af denne Kunstner det ovenfor nævnte Portræt af Krock, samt Kunstnerens eget,. Moreils, Drakenbergs og Hofnarren Otto Kyhls Portræter. End­videre »Et Par Duer«, Kopi efter Tham. Han^ var paafaldende lille af Væxt; hans Datter var gift med M. Tuscher.

(Weinw., S. 113—14. Do. Lex. Hennings, S. 45. Sandvig, S. 125. Büsching Nachr., I, S. 107—12. Mnemosyne, III, S. 127—28 og Brev Nr. 53. Skild. 1829, Sp. 1061—62. Thiele, Kstakad., S. 39 og 41. Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Statskal. Adresseav. 1760, Nr. 39; 1765, Nr. 138. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Spengl. Kat., Nr. 8₄2--47. Strunk.)

 

Wahl. Romanus (Rasmus) Peter Alexander Wahl, Billed­hugger, født i København 1814 og Søn af Skomagermester og Værts­husholder Hans Mortensen Wahl (d. 1832) og Elisabeth f. Batz, havde gode Anlæg for Billedhuggerkunsten og fik Adgang til Kunst­akademiet, hvor han i December (832 vandt den mindre og i Marts-1833 den store Sølvmedaille i Modelering. Om Sommeren samme Aar konkurrerede han til Pengepræmien, dog uden at vinde den, og til den mindre Guldmedaille efter Opgaven »Odysseus skænker Vin for Kyklopen Polyfem«. Han fik heller ikke denne Præmie, men med 14 Stemmer mod 3 besluttede Akademiet at tilskrive ham »en Opmuntring«. Han var Elev af Billedhugger H. E. Freund, som med egen Dødsfare forgæves søgte at frelse hans Liv, da han om Søndagen den 15. December 1833 faldt i Vandet ved Kallebodstrand og druknede. Da hans Moder Aaret før var bleven Enke og havde fire andre Børn at forsørge, tilstod Akademiet hende — af Hensyn til Sønnens Talent — 40 Rdl. til Begravelseshjælp.

(Akad.    Skifteretten  1832 og  1833.    Vejviseren.    Adresseav. 1833, Nr.soi.)

 

Vaillant. Antonius de Vaillant blev ansat som kgl. Bygmester under Christian IV den 3. Maj 1602, men næppe et Aar efter døde

 

521

han, inden den 30. April 1603. Senere nævnes en Maler, B. Vaillant. af hvem man har et Portræt af Baron Jens Juel, stukket 1685 af Gerhard Valck.

(Medd. fra Rentek. 1872, S.  194—195.    Strunk.)

 

Wallick. Arnold Wallick, Theatermaler, hed oprindelig Ahron Wulff Wallich, men forandrede selv sine Navne. Han var født i København den n. Marts 1780 (1779?) og Søn af Købmand Wulff Lazarus Wallich (f. 1756, d. 1843) og Hanne f. Jacobson (f. 1758, d. 1839), en Søster til de ovenfor nævnede Kunstnere D. A. og S. A. Jacobson. Han var selv en Broder til Botanikeren N. Wallich. Da han havde Lyst til at være Maler, fik han Adgang til Kunst­akademiet, blev 1798 Elev af Modelskolen, vandt 1801 den mindre og den 3. Januar 1803 den store Sølvmedaille. Maaske endog før Medaillen var tilkendt ham, afrejste han til Italien, hvor han lagde sig efter Theatermaleriet, og dels ved sin egen Livlighed og Aandrig-hed, dels ved Thorvaldsens og Baron Schubarts Hjælp fik han Lej­lighed til at leve i Roms og andre Stæders mest dannede Kredse. Han var saaledes den, hvem det i 1804 blev overdraget at meddele Canova, at han var udnævnt til Medlem af Kunstakademiet i Køben­havn. I 1808 saa Akademiet nogle hjemsendte »Theatertegninger«, samt »Et Landskab i Oliefarve«, der blev udstillet i 1809. Samme Aar rejste han over Milano, hvor han ogsaa kom i Berøring med fornemme Italienere, og hvor Oehlenschlæger mødtes med ham, til Paris og hjemsendte atter derfra nogle Tegninger, som hans Fader overbragte Akademiet med Ønsket om, at han paa dem maatte blive agreeret, hvilket ogsaa skete den g. April 1810. Wallick var dog selv kommet hjem og søgte samtidig Fonden ad usus publicos om Understøttelse til at rejse ud igen. Der torlangtes, at han først skulde udføre en Theaterdekoration, der kunde vise hans Talent. I September s. A. fremstillede han en saadan, forestillende »Et Fængsel« og fik derpaa den 25. September bevilget 500 Rdl. aarlig i to Aar som i 1812 forøgedes med et Tillæg for sex Maaneder. I Foraaret 1811 rejste han over Cassel til Paris; der studerede han under Ciceri og forblev der til Slutningen af Aaret 1813, da han vendte tilbage til København. Han synes at have arbejdet med stor Lethed og at have været meget flittig.¹

 

¹ I et Brev fra Paris til Prins Christian Frederik (1811), fortæller han bl. n., at man allerede den Gang brugte Dekorationer af lukkede Stuer ved den store Opera.

 

522

Ved det kgl. Theater, som i nogle Aar havde hjulpet sig med en mindre fremtrædende Kunstner, Andr. Poulsen (s. d.), fik Wallick, den 9. Maj 1814, kgl. Ansættelse som Theatermaler med 150 Rdl. Sølvværdi i aarlig Løn. Samtidig ønskede han at gøre Medlems-stykke til Akademiet, men da Theatret ikke strax havde Brug for større Arbejder, blev han først den 18. Juli 1815 enstemmig optagen til Medlem, efter at Akademiets Forsamling havde set den oplyste Dekoration »Et Galleri« i Theatret. Af hans senere Arbejder nævner Overskou ved 1818 en Gade i Venezia, som kaldes »et wallicksk Tryllemaleri« ; ved 1819 »et mesterlig udfort Bagtæppe af Frederiksborg Slot, spejlende sig i Søen« til Heibergs »Tycho Brahes Spaadom«; ved 1823 »tre mesterligt udførte Dekorationer« til »Titus«.

Han blev den 2. December 1817 gift med et Søskendebarn, Frederikke Wallich (f. 1794, d. 1872), Datter af Faderens Broder, Købmand Moses Lazarus Wallich (f. 1764, d. 1838) og Juliane f. Kalisch (f. 1773, d. 1852). Hans Søn var Justitiarius i Overretten. I 1842 tog han sin Afsked fra Theatret (se Christensen) med For­pligtelse til fremdeles at gøre Tjeneste, og endnu den 30. Maj 1845 saa Publikum Wallicks sidste Arbejde for Theatret, »En Bagerbod« til Balletten »Rafael«. Den i, April 1844 havde han faaet Bolig paa Charlottenborg som ældst Medlem efter Chr. Hornernans Død, men allerede den 3. November 1845 afgik han ved Døden. Han udstillede dels Oliemalerier, dels Udkast i Vandfarve til Dekorationer i Aarene 1807 til 1824.

(Weinw,, S. 205. Do. Lex. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Overskou, Theat. Hist., IV, S. 358, 579—80, 589 og 704; V, S. 561, 698 og 709. Rigsarch. Mos. Ministerialbog. Mos. Begrav. Plads.)

 

Walter. Johan Ernst Christian Walter, Maler og Kobberstikker, -født i Ratzeburg 1799, lagde sig efter Maleri og Kobberstikkerkunst, og kom i 1817 til København for at uddanne sig videre \ han fik Adgang til Kunstakademiet 1817, men naaede ikke længere end til Gibsskolen. I 1820 indsendte han en Prøvetegning, »Hakon Jarl, som ser Gudrun« og siden andre; men hverken hans Malerier eller hans Kobberstik fandt Akademiets Bifald, og han huggede sig gennem Livet ved Hjælp af en lille kgl. Understøttelse, ved at male nogle Portræter og kopiere efter 'mindre Billeder i den kgl. Malerisamling , og endelig i en Række Aar som Opsynsmand ved denne Samling. Han var gift med Ane Christine Christensen (f. 1796, d. 1864) og

 

523

døde under et Ophold hos sine Børn i Odsherred den 28. Maj 1860. Han udgav forskellige Billedværker, dels Prospekter, dels natur­historiske Genstande.

(Weinw. Lex. Erslew, III, S. 457. SuppL, III, S. 534. Adresseav. 1860. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Krohn I, 209—10.)

 

Walther. Vilhelm Theodor Walther, Architekt, født den 13. No­vember 1819 i Lyngby ved København, var Søn af Tømrermester og Politiassistent Christian Vilhelm Walther (f. 1788, d. 1869) og Anna Kirstine f. Mønnich (f. 1795, d. 1879). Efter sin Konfirmation kom han til København for at uddanne sig til Bygmester under Truelsen, Hetsch og ved Kunstakademiet. I 1838 blev han Elev af Medaille-skolen, foretog i 1839 en Rejse til Norge for at lede et Bygnings­arbejde der, og vandt i 1842 den mindre Sølvmedaiile. I 1843—45 var han i Hamborg, hvor han i Forening med Svejtseren Ulrich ledede flere Byggeforetagender for Bygmesteren M. Koppel, samt deltog paa forskellig Maade i en Del af den Byggevirksomhed, som den store Brand fremkaldte; i 1844—45 var han Konduktør ved Opførelsen af Banegaarden i Altona og gjorde Tegning til forskellige Stationsbygninger i Holsten, og foretog derpaa en lille Rejse til Tyskland og Holland med Understøttelse fra den Reiersenske Fond. Efter at have vundet den store Sølvmedaiile (1845), arbejdede han en Del Aar i København, til Dels med Undervisning i Tegning ved Kunstakademiet, det techniske Institut og andre Skoler; i 1849 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En komplet Herregaard«, i 1855 den mindre Guldmedaille, i 1857 atter den Neuhausenske Præmie for »Udkast til en Forskønnelse af Slotspladsen« og endelig s. A. den store Guldmedaille for »En Bygning til Fofkething, Lands-thing, Rigsraad og Rigsret«. Samtidig udførte han Tegninger til nogle Herregaarde, til Hovedbygningen paa Silkeborg Fabrik og ledede Istandsættelsen af St. Mortens Kirke i Næstved.

Med Akademiets store Stipendium rej ste han i 1859—61 til Tyskland, Frankrig og Italien, og blev efter sin Hjemkomst ansat som kgf. Bygningsinspektør for Jylland (1862) med Bolig i Aarhus. Af hans senere Arbejder kan nævnes Restaurationen af Domkirken og af Frue Kirke i Aarhus, Ombygningen af Randers' Hospital, Toldkammerbygningerne i Randers, Nykøbing p. M. og Thisted, Opførelsen af Aaby Kirke, Holme Kirke, Skjørring Kirke sarnt Re­stauration af flere større og mindre Kirker i Jylland; hans sidste større Arbejde var Opførelsen af Latinskolen i Aalborg. Walther

 

524

var en tænksom og omhyggelig Architekt, som med Takt og sikker Smag ledede de store Restaurationsarbejder af ældre anselige Byg-ningsminder i Jylland, som var betroede til hans Forsorg, og i sine Nybygninger forbandt kunstnerisk Følelse med praktisk Sans. Walther var i 1863 bleven Medlem af Kunstakademiet, fik i 1868 Titel af Professor, blev 1878 Ridder af Danebrog, 1885 Danebrogsmand tog 1892 sin Afsked som kongelig Bygningsinspektør og blev udnævnt til Etatsraad. Det var hans Hensigt at flytte til København, og han havde faaet Medlemsbolig paa Charlottenborg, hvilken han agtede at tiltræde om Efteraaret, da han efter en kort Rejse til Hamborg — hvor der den Gang var Kolera — efter faa Dages Sygdom døde i sit Hjem i Aarhus den 28. August 1892. Han blev den 31. August 1847 gift med Vilhelmine Christine Dorothea Tydsk, Datter af Kobbersmed Laurits Svendsen Palme Tydsk (d. 1839} og Conradine f. Meyer (f. 1788, d. 1846).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.   Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 17.)

 

Wandahl. William Frederik Vilhelm Wandahl, Landskabs­maler, er født den 7. August 1859 i København og er Søn af Skibs­fører Andreas Cornelius Wandahl (f. 1816, d. 1894) og Sofie Frede­rikke f. Jørgensen (f. 1818, d. 1868). Efter at have været i Malerlære besøgte han det tecbniske Selskabs Skole og kom derfra til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse og Perspektiv­klasse han besøgte 1879—80. Han har udstillet siden 1885 for største Delen Landskaber. Han er tillige Skuespiller og Regissør ved Dagmartheatret og blev den 18. Juli 1890 gift med Skuespiller­inde ved samme Theater, Aline Vilhelmine Rodine Nielsen, født i Kerteminde den 8. Marts 1868 og Datter af Herredsfuldmægtig og Branddirektør Rudolf Nielsen (f. 1840) og Adolfine Frederikke f. Worsøe (f. 1838).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Wandel. Elis abeth Christiane Alvina Wandel f. Møller, Portrætmalerinde, er Datter af Vinhandler Andreas Christian Møller (f. 1809, d. 1895) og dennes anden Hustru Thora Adelaide f. Beck (f. 1826, d. 1885) og er født i København den 14. Januar 1850. Hun uddannede sig til Malerinde under Vejledning af Carl Thomsen og P. S. Krøyer, og ægtede den 14. Januar 1871 Grosserer Oscar Andreas Wandel (f. 1845), ^{Søn af} Grosserer Carl Theodor Wandel (f. 1800, d. 1876) og Anna f. Thorsen (f. 1819). Kunstnerinden har udstillet

 

525

siden Forårsudstillingen 1887, mest Portræter og Studiehoveder, for en stor Del udførte i Pastel, og enkelte Landskaber. Hun har haft Arbejder ved Verdensudstillingerne i Paris 1889, Chicago 1893 og Antwerpen 1894.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Vandel. Jenny Amalie Gustave Vandel, Malerinde, er Datter af Købmand Jens Christian Vandel (f. 1815, d. 1860) og Johanne Cathrine f. Scheel ff. 1827, d. 1888) og er født i Svendborg den 7. Oktober 1852. Efter Mandens Død indgik hendes Moder 1862 sit andet Ægteskab med dennes Broder Herman Frederik Sofus Vandel (som efter hendes Død er anden Gang gift). Denne hendes Stiffader sørgede for Kunstnerindens Uddannelse; hun besøgte V. Kyhns Tegneskole og rejste i 1880 til Udlandet, hvor hun har opholdt sig i Italien, samt længere Tid i Miinchen. Derfra hjem­sendte hun til Foraarsudstillingen 1893 »Et Gadeparti i Rothenburg«, men har ikke senere udstillet her. I 1894 ægtede hun i Miinchen den danske Komponist Jørgen Henrik Malling (f. 1836), som dennes anden Hustru. Han er Søn af Direktør i Østifternes Kreditforening Ludvig Theodor Malling (d. 1881) og Frederikke f. Næve.

(Priv.   Medd.    Bricka, XI,  73—74.    Svendb. Kirkeb.    Udst. Fortegn.)

 

Wang. Albert Edvard Wang, Landskabsmaler, er født i Horsens den i. September 1864, og er Søn af Købmand Søren Nielsen Monberg Wang (f. 1830) og Ane Cathrine f. Borg (f. 1838). Da han havde Lyst til at tegne, kom han i Malerlære i Horsens, besøgte den techniske Skole der, blev Malersvend 18 Aar gammel og rejste derpaa til København for at søge kunstnerisk Uddannelse. Efter at have besøgt Kunstnernes Studieskole, først under Zahrtmann, senere under Krøyer, begyndte han at udstille ved December­udstillingen i 1887 og har fra 1889 udstillet Landskaber ved Foraars-udstillingerne. Ved Verdensudstillingen i 1889 i Paris havde han et Landskab fra Horsensegnen »Markvej i Graavejr« og har ogsaa haft Billeder udstillede 1891 i Berlin og 1893 i Chicago. Den 6. Maj 1892 ægtede han Cathrine Linca Jørgensen (f. 1865), Datter af Skibshandler Fritz Jørgensen (f. 1833, d. 1887) og Rosa f. Notini (f. 1834 i Stockholm).

(Priv. Medd.    Udst.  Fortegn.)

 

Varming. Christoffer (Kristoffer) Nyrop Varming, Architekt, er født den 14. Februar 1865 i Øster-Alling, og er Søn af Sogne-

 

526

præst David Ludvig Carl August Varming (f. 1816, d. 1884) og dennes anden Hustru Doris Magdalene f. Nyrop (f. 1833, d. 1894). Han kom efter sin Konfirmation i Tømrerlære, blev Svend 1883, besøgte samtidig det techniske Selskabs Skole og fra den i. Oktober 1885 Kunstakademiet, hvorfra han den 24. Maj 1892 fik Afgangs-bevis som Architekt. Han rejste derpaa med en Understøttelse fra det Larssenske Legat en kortere Udenlandsrejse til Tyskland og Norditalien og vandt 1895 den mindre Guldmedaille for »Et konge­ligt Landslot«. Han har dekoreret Frue Kirke i Svendborg, og han har opført en Restaurationsbygning i Zoologisk Have ved Køben­havn. Sammen med Magdahl Nielsen har han bygget et Gravkapel i Svendborg. Den 28. Juli 1896 blev han i Mariebo gift med Elisa­beth Ruge ff. 1872), Datter af Apotheker Theodor Andreas Vilhelm Ruge (f. 1840, d. 1892) og Birgitte f. Dahl (f. 1849, d. 1897). (Priv. Medd. Elvins. Statskal. Akad. Udst- Fortegn.)

 

Wassmann. O. G. Wassmann og Aarstallet 1755 læses som Malerens Mærke paa en Bordplade med et Maleri, der forestiller de hellige tre Konger, og med Aarstallet 1759 paa en malet Væg­dekoration, begge Dele paa Herregaarden Krabbesholm ved Skive.

(Barm. Becker, Tapeter, S. 44—47.)

 

Wedel. Frederik Ernst Wedel, Kobberstikker, har tegnet og stukket i alt ti Blade til Johann Tantzers -»Der Dianen hohe und niedere Jagt- Geheimniss Ander Theiln, Copenhagen 1686, Folio. De forestille de Dyr, som ere Genstand for Jagten, Partier af hegnede Skove og forskellige Jagtredskaber. I 1697 stak han et Blad forestillende »En Ildebrand«.

(Weinw. Lex.    Sandv., S.  127.    Krohn I,  12.    Det nævnte Værk.)

 

Wegener. Gustav Theodor Wegener, Maler, født i Roskilde den 3. Februar 1817, var Søn af Forstander for Jonstrup Seminarium, senere Consistorialraad, Jens Ernst Wegener (f. 1781, d. 1846), og Birgitte Marie f. Bindesbøll (f. 1793, d. 1856), en Søster til den tidligere nævnede Bygmester af dette Navn. Han kom efter sin Konfirmation i Malerlære og fik samtidig (1831) Adgang til Kunst­akademiets Skoler. Efter at han var bleven Svend, vedblev han at søge Akademiet og blev 1836 Elev af Modelskolen. Som Dekora­tionsmaler var han i 1839 i Muskau i Schlesien for at dekorere et Palæ for Fyrst Puckler- Muskau, og for at uddanne sig videre til Dekorationsmaler tilbragte han de følgende Aar i Tyskland, navnlig

 

527

i Berlin og Miinchen; men med Tanken om at blive Figurmaler vendte han derpaa tilbage til København, hvor han i December 1843 vandt den mindre, i Marts 1845 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar, den 29. September, den mindre Guldmedaille for Opgaven »Tobias drager paa Rejse med Englen«. Da han i 1847 konkurrerede til den store Guldmedaille, havde han vel Stemmeflerhed for sig, men ikke de fornødne to Trediedele af Stemmerne, og Medaillen kunde saaledes ikke tilkendes ham, lige­som det ved en senere Konkurs, i 1849, heller ikke lykkedes ham at vinde den.

I 1847 blev han Assistent ved Gibsskolen, i 1848 deltog han i det første Aars Felttog i Slesvig som frivillig, men den følgende Vinter optog han sin Lærergerning paany. I 1838 havde han udstillet et Ungdomsarbejde, »En Gadescene«, men først fra 1844 begyndte han for Alvor at udstille, dog med store Afbrydelser og i det hele ikke mange Billeder. Han malede Optrin af Folkelivet, Æmner af Danmarks Historie og med Forkærlighed religiøse Billeder; i 1855 og 1856 fik han to Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 600 Rdl. aarlig og tilbragte disse Aar i Italien. Hans Forsøg paa, under Paavirkning af den italienske Natur og det italienske Folkeliv, at danne sig efter Marstrand, viste kun tydeligere, hvor langt han stod tilbage for denne i Talent, medens især i hans religiøse Billeder en vis mild Følelse og et smukt Øje for Farve noget bødede paa Savnet af en dybere, mere indtrængende Fremstillingsævne.

Som Theatermaler var han senere med Troels Lund i Christiania for at udføre nogle Dekorationer der, ligesom han ogsaa under C. F. Christensen arbejdede for det kgl. Theater i København, Han var Marstrands Medhjælper ved Udførelsen af det store Billede i Universitetets Festsal. Fra 1871 var han Lærer ved Kunstakademiets Tegneskole, og han døde ugift i København den 17. August 1877.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. Erslew, HI, 476—77. A. Petersen, Den Jonstrupske Stat, S. 7. Statskal. Fdl. 1877, Nr. 192. Aukt. Kat.)

 

Wegmann. Bertha Wegmann, Malerinde, Datter af tidligere Forstinspektør i Svejts, senere Fabrikant i Danmark Eberhard Ludvig Wegmann (f. 1810, d. 1869) og Cathrine f. Mini (f. 1821, d. 1857), er født i Soglio i Graubünden den 16. December 1847, men kom i sin tidlige Barndom rned sine Forældre til København, hvor hun voxede op, og da hun havde Lyst og Gaver for Malerkunsten, begyndte hun at tegne hos F. F. Helsted og lærte siden at male

 

528

hos F. C. Lund og Heinr. Buntzen. I 1867 rejste hun til Munchen for at uddanne sig videre under Malerne Lindenschmidt og Kurzbauer og levede der til 1881. Hun har udstillet en Del i Udlandet, dog ogsaa i København 1873 til 1878 et Par Figurbilleder og Portræter. Fra 1882 har hun haft fast Bolig i København, om end afbrudt af mindre Rejser, og har til Stadighed udstillet ikke alene Portræter, men ogsaa Genrebilleder og Blomster billeder, samt forskellige Arbejder i Pastel. I 1883 blev Udstillingsmedaillen tilkendt hende for et Dameportræt (Kunstnerindens Søster), hvorved hun blev Medlem af Akademiets Plenarforsamling; den 26. Maj 1892 benaadedes hun med Fortjenstmedaillen i Guld og i 1896 malede hun for Udstillings-fonden et Portræt af Maleren Otto Bache. I Udlandet fik hun 1880 »hædrende Omtale« i Paris og i 1882 sammesteds en tredje Klasses Medaille for det ovennævnte Portræt af Søsteren.

(Priv. Medd. Tysk Ref. Kirkeb. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. S. Mttller, N. dsk. Malerk.)

 

Weichnit. Morten Weichnit eller Weichend var kgl. Bygmester under Christian IV fra den 27. September 1619 til sin Død, den 4. Juni 1626.

(Medd. fra Rentek.  1872, S.  195.)

 

Weidenhaupt. Andreas Weidenhaupt, Billedhugger, født i Køben­havn den 13. (døbt den 15.) August 1738, var Søn af Sværdfeger Johan Christian Weidenhaupt (f. 1694, d. 1742) og Catharina Maria f. Westphal. Da han havde Lyst til Billedhuggerkunsten, blev han Elev af Petzold og Saly (1750) og besøgte Kunstakademiet, hvor han i 1758 vandt begge Sølvmedailler, i 1759 den mindre og i 1760 den store Guldrnedaille som Billedhugger for Opgaven »Moses findes af Faraos Datter«. Ved Ais' Hjemkomst i 1762 fik Weidenhaupt Rejsestipendium og tog den 4. September til Paris, hvor han ved et prislønnet Prøvearbejde fik Adgang til Akademiet. Samtidig studerede han under Pajou og hjemsendte i 1763 et Relief, »Saul, som spørger Samuel til Raads«. To Aar efter modtog Akademiet som Frugten af hans. Studier i Paris »En siddende Vulkan« i brændt Ler. Ved samme Tid (1765} rejste Weidenhaupt til Rom, hvor han studerede Antiken flittigt og bl. a. kopierede »den døende Fægter«, der gjorde megen Lykke ved Salonen 1778 i København. I 1768, da hans sex-aarige Stipendium var udløbet, fik han en »Gratification« til Rejsen og foreviste ved sin Hjemkomst sine Arbejder for Akademiet, som agreerede ham den 8. Juli 1769. Paa en siddende

 

529

»Minos« blev han derpaa den 23. April 1770 enstemmig optaget til Medlem.

Weidenhaupt havde med særlig Iver og Dygtighed lagt sig efter Anatomien og skal i sine sidste Arbejder paa en fremragende Maade have vist sin Indsigt heri, uden at de derfor blev tørre eller kedelige. Ved Dr. Bergers Fratrædelse som Professor i Anatomi ved Akademiet valgtes han derfor enstemmig i dennes Sted den 18. August 1771, •og den 14. September approberedes Valget. Henved to Aar efter blev han tillige Professor ved Modelskolen, den 13. Marts 1773, •efter Pilos Afgang. I 1774 fik han en kgl. »Naadegave« paa 100 Rdl. d. C. Senere fungerede han adskillige Gange som Akade­miets Kasserer og i To-Aaret 1791—92 som dets Direktør. I 1803 fik han sin Lønning forhøjet med 200 Rdl. aarlig. Han døde ugift •den 26. April 1805 i sin Bolig paa Charlottenborg, efter tolv Dages Sygdom af Mavebetændelse. Hans Søsters Mand, Urtekræmmer Christensen, kundgjorde Dødsfaldet.

Af hans Arbejder kendes ikke mange. Foruden de ovenfor nævnte Kopier og akademiske Arbejder, udførte han i 1783 efter Akademiets Ønske en Anatomifigur, som blev brugt i dets Skoler, indtil den blev afløst af en ny af Th. Stein. Dog synes Hennings allerede inden 1778 at have set en lignende Figur, som Weidenhaupt altsaa maa have gjort tidligere for egen Regning. Ved Udstillingen i 1778 saas endvidere »Et gammelt Hoved« i brændt Ler. Dette Arbejde, som ikke er ganske uden Interesse, tilhører nu Statens Samling. Aaret efter hans Død opstilledes en kolossal Buste i Gibs af Frederik V, modeleret af Weidenhaupt, i Antiksalen paa Char-lottenborg. Ved Salonen i 1778 udstillede han »Ensomhed, fore­stillet ved en siddende Figur« i Gibs, tilhørende Enkedronningen, og den bekendteste af hans Statuer, »Jorddyrkningsflid« til Friheds­støtten paa Vesterbro. For øvrigt synes han mest at have været sysselsat med Gravmæler, hvoriblandt maa nævnes Mindesmærke over Jens Juel paa Nikolaj Kirkegaard og over Tømrermester Boye Junge i Petri Kirkes Kapel.

(Weinw., S. 180 og 216. Do. Lex. Hennings, S. 112—16. Do. Musaget, .3. Stlick 1798, 8.30. Rigsarch. Petri Kirkebog og »Døbte i Petri K. før 1728«. Alm. Dsk. Bibi., Marts 1778, S. 91. Skild. 1805, Sp. 922; 1806, Sp. 791. Adresseav. 1805, Nr. 155 og 174. Thiele, Thorv., II, S. 5- Do. Kunstakad., S. 140. Meier, Wiedewelt, S. 134.)

 

Weise. Oluf Jepsen Weise, Weyse eller Weysse, hvis Fornavnene ere de rette, Miniaturmaler, var sandsynligvis Søn af Signet- og

 

N. K. L.    II.                                           April 1897.                                         34

 

530

Skriftstikker, Ib Oluf Weyse og var født omtrent 1750. Han nævnes som Blomstertegner i Slutningen af forrige Aarhundrede og var tillige Kobberstikker, idet der tillægges ham ni Blade, Vignetter og desl. Hans Navn forekommer sidste Gang i Vejviseren for 1792. Faderen vandt i 1776 en lille Sølvmedaille, der af Landhusholdningsselskabet var udsat som Prisløn for en Afhandling »Om Tegnekunstens Ud­bredelse i Smaastæderne«. Men hans Afhandling blev ikke trykt.

(Weinw., S. 198. Do. Lex. Sandv., S. 127. Kgl. Landhushdl. Skr. 1776, I, S. LXXVII. Nyrop, Medd. fra Ind. Omraade, S. 86. Do., Bidrag til Industtv Hist., S. 82—83. Geneal. Inst.)

 

Weitemeyer. Carl Frederik August Weitemeyer, Portrætmaler, født i København den 2 7. November 1812 (?), var Søn af Kunst­drejer, senere Bandagist Henrik Ludvtg Weitemeyer (f. 1785, d. 1864} og Mette Sofie f. Reimann (d. 1854). Efter at han havde lært Malerhaandværket i København og besøgt Kunstakademiets Skoler, kastede ban sig over Portrætmaleriet og rejste i 1836 til Gottingen, hvor han lagde sig efter Anatomi, og derfra til Munchen (1838). Her sluttede han sig til den Kreds af danske Kunstnere, som den Gang arbejdede der, malede Portræter og Genrebilleder, men døde allerede den 23. Marts 1840 paa de barmhjærtige Søstres Hospital i München som Følge af en Forkølelse, han havde paadraget sig under Kunstnernes Karneval.

(Priv. Medd.    Skifteretten.    Nagler, Kstl. Lex., XXI, S. 266.)

 

Wenck. Heinrich (ffenrt) Emil Charles Wenck, Architekt, er Søn af Overvejinspektør, Generalmajor Heinrich Theodor Wenck (f. 1810, d. 1865) og Waller Jenny Louise f. Pacht, og er født i Aarhus den 10. Marts 1851. Han gik i Skole dels i Kiel, dels i København, lærte at tegne hos Architekturmaler P. Kornbeck og C.V.Nielsen, kom i Oktober 1869 ind i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse, gennemgik Architekturskolen og fik den 4. Januar 1876 Afgangsbevis som Architekt. Den n. Marts 1878 tilkendtes den mindre Guldmedaille ham for »En Bibliotheksbygning i gothisk Stil«, og han foretog derefter en Rejse til Tyskland og Frankrig. I 1883 og 1884 havde han Akademiets mindre Rejsestipendium (2000 Kr. aarlig) og opholdt sig i Italien. I 1883 havde han udstillet et architektonisk Projekt og siden 1886 har han jævnlig udstillet dels Akvareller, dels Projekter. Han har opført Stationsbygninger ved den østsjællandske Jæmbane og ved Græsted-Jærnbanen samt Hovedstationen i Helsingør sammen med Holsøe (s. d,) og er for

 

531

Tiden Architekt for Statsbanerne ved den nordsjællandske Kystbane. Desuden har han udført andre Nybygninger og Ombygninger. Den 15, Marts 1895 ægtede han Helga Thyra Fanny Jensen (f. 1870), Datter af Grosserer J. Jensen.

(Priv.    Medd.      Statskat.      Pers.    Tidskr.    2. R.   I, T. 49.    Akad.      Udst. Fortegn.)

 

Ventegodt.    Peter Olsen Ventegodt, Maler, se P. Olsen-Ventegodt.

 

Wennerwald. Emil August Theodor Wennerwald, Landskabs­maler, født den 4. August 1859 i København, er Søn af Fabrikant Fritz Wennerwald (f. 1832) og Emilie f. Luchow (f. 1826, d. 1883). Efter et kort Ophold i Flensborg flyttede Forældrene i 1864 atter til København, hvor han gik i Skole, og da han havde Lyst og Anlæg for Tegning tog Maleren Carl Vilh. Hansen (s. d.), der var en intelligent og dannet Mand, sig varmt af ham og ledede hans Uddannelse ogsaa i de boglige Kunster. Han afholdt ham dog fra at besøge Kunstakademiet, saa at han først efter dennes Død blev forberedt af C. V. Nielsen og i Januar 1878 fik Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik, dog uden at blive længe nok til at kunne tage Afgang. Imidlertid udstillede han første Gang ved December-Udstillingen 1880, og fra 1882 har han, om end med Af brydelser, udstillet ved Forårsudstillingerne som Landskabs­maler. Da hans Forældre ikke kunde støtte ham, hæmmedes hans Udvikling dog ved, at han flere Gange, for at ernære sig, maatte søge Erhverv som Skuespiller, og til andre Tider tage Ophold uden­for København, saaledes i 1888—91 i Svendborg. I 1889 kon­kurrerede han til den Neuhausenske Præmie og foretog omtrent samtidig et Par mindre Udenlandsrejser. I 1890 havde han en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond, i 1891 og 1896 fra den Hjelmstjerne-Ro sen croneske Stiftelse, i 1894 fra Akademiet 400 Kr. Wennerwald ægtede den 4. Maj 1884 Carla Ludovica Kongsted (f. 1866, d. 1885), Datter af Hofpianist Carl Julius Rongsted {d. 1866). Sit andet Ægteskab indgik han den 23. Oktober 1888 med Ingeborg Johanne Emilie Hansen (f. 1866), Datter af Gæstgiver Anders Hansen (f. 1828, d. 1889) og Ane Margrethe f. Hansen (f. 1834). (Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Begrav. Kont.)

 

Wentorf. Carl Christian Ferdinand Wentorf, Portræt- og; Genremaler, født i København den 25. April 1863, er Søn af Snedker Heinrich Frederik Wentorf (f. 1832} og Cecilie Juditha f. Wandschneider

 

532

(f. 1831, d. 1894). Han kom i Lære hos Lithograferne Kittendorff og Tegner, besøgte det techniske Selskabs Skole og fra Juni 1881 Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 29. Januar

1887   Afgangsbevis som Maler.     Ved Foraarsudstillingen  1886   frem­stillede han sit første Arbejde, Portræt af Landskabsmaler C. F. Aagaard. Siden har han til Stadighed udstillet Portræter og Genrebilleder, hvoraf »En Gudstjeneste paa Amager«  (udst. 1893) tilhører den kgl. Maleri­samling.     Et   1890   udstillet   Billede   »Fra  Trøstens   Bolig«   tilhører H. Hirschsprungs Samling.    I  1890 og  1892  havde han Rejseunder­støttelser   fra  Kunstakademiet   og   var   begge   Gange   udenlands.     I 1894  og 1895   havde  han   det  Bjelkeske  Legat (600 Kr. aarlig) til kunstnerisk Uddannelse, og i  1896 fik han det Ancherske Rejselegat, som   han   særlig  anvendte   til  et Ophold   i  Paris.     Paa Udstillingen 1897  har han et stort Billede  »En ung Kunstner«.

Den 18. April 1890 ægtede han Alma Margrethe Nathalie Qvist {f. 1861), Datter af Snedkermester Hans Jakob Quist (f. 1823, d. 1891) og Augusta Frederikke Vilhelmine f. Wurck (f. 1827, d. 1872}.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Begrav. Kont.)

 

Vermehren. Gustav Vermehren, Genremaler, er Søn af neden­nævnte J. F. N. Vermehren og er født i København den 28. De­cember 1863. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære, besøgte det techniske Selskabs Skole og fra Oktober 1881 Kunstakademiets Skoler indtil Maj 1887, dog uden at tage Afgang. Han udstillede første Gang 1888, vandt Aaret efter den Neuhausenske Præmie for »Landemærket«, fik 1881 en Rejseunderstøttelse af Akademiet (300 Kr.), oprettede i 1892 i Forening med sin nedenfor nævnte Broder en Tegneskole, der forbereder til Kunstakademiet, solgte i 1893 »En kræsen Rad« til den kgl. Malerisamling, blev fra i. November s. A. Inspektør ved Deres Majestæters private Kunstsamlinger, fik i 1894 en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond og i 1896 en Rejseunderstøttelse til Indlandet fra Akademiet. Den 20. Oktober

1888  ægtede han Louise Borchsenius (f. 1862),  Datter af Agent Carl Vilhelm   Ferdinand   Valdemar  Borchsenius   (f.   18 29)   og   Henriette Marie f. Fuglede (f.  1836).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Vermehren. Johan Frederik Nikolaj Vermehren, Genre- og Portrætmaler, født i Ringsted den 12. Maj 1823, er Søn af Glar­mester Peter Frederik Nikolaj Vermehren (f. 1793, d. 1869) af

 

533

hollandsk Æt og Sofie Amalie f. Franck (f. 1801, d. 1846). Da han havde Lyst til noget mere end Faderens Haandværk, kom han i 1838 paa Sorø Akademi og blev Student derfra i 1843. I Sorø havde han dels nydt Tegneundervisning hos Harder, dels tegnet Portræter paa egen Haand. Efter at have forberedt sig næsten et Aar til anden Examen, afbrød han sine Studeringer uden at faa Examen, og for at uddanne sig til Maler tog han til København, hvor han i Oktober 1844 fik Adgang til Akademiets Skoler. Sam­tidig nød han privat Vejledning hos J. Roed, der kendte ham fra Hjemmet. I 1846 blev han Elev af Modelskolen, og i 1847 udstil­lede han sit første Billede, »En Skomager i sit Køkkens.

Da Krigen udbrød, gik han frivillig med og deltog i det første Aars Felttog. Aaret efter malede han »Reservesoldatens Afsked«, der blev købt af Selskabet for nordisk Kunst og senere er gaaet over til den kgl. Malerisamling. Efter at han i 1855 havde udstillet »En Jydsk Faarehyrde paa Heden«, fik han Akademiets Rejseunder­støttelse i to Aar, som han for største Delen tilbragte i Italien. Et af hans der malede Billeder, En Gade i en lille italiensk Bjærgby, blev ogsaa Malerisamlingens Ejendom (udst. 1858). Af de Billeder, som han udstillede i 1860, var det ene, »En Sædemand«, i Forvejen købt til Samlingen, og det andet, »Huslig Syssel, en Kone bælger Ærter«, blev købt efter Udstillingen. For dette Billede fik han tillige Udstillingsmedaillen. I 1862 gjorde han med Rejsepenge fra det Ancherske Legat sin anden Udenlandsrejse til Holland og derfra over Frankrig til Italien.

Vermehren malede nu i de følgende ti Aar en Række Billeder, hvori snart Figurerne, dog for det meste i en den maleriske Frem­stilling ganske underordnet Handling, snart de landskabelige Om­givelser traadte frem som Hovedsagen. Ogsaa et Par af disse Billeder blev Malerisamlingens Ejendom, men fra 1870 gik han over til i lang Tid næsten kun at male Portræter i Legemsstørrelse, dels Bryst­billeder, dels Knæstykker. Et af hans første Portræter var af Maleren J. V. Sonne til Udstillingsfonden; senere (1887) malede han ogsaa sit eget og (1888) A. V. Saabyes Portræt for den samme Fond. Blandt hans øvrige Portræter kan fremhæves General Jonquiéres (1883), kgl. Skuespillerinde Anna Nielsen (1887) og kgl. Skuespiller Phister (1897) til det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, samt Biskop Fogs Portræt (1897) til Roskilde Domkirke, medens han allerede i 1874 havde malet dennes Portræt til Holmens Kirke, hvis Provst Fog da var. Fra 1883 begyndte han dog atter at male smaa

 

534

overordentlig omhyggelig udførte Livsbilleder med en enkelt, men altid klart fortalt Handling. Et af disse »Skakspillere« (1891) blev solgt til Nationalmuseet i Stockholm, medens »Sygebesøg hos det gamle Tyende« (1885} tilhører den kgl. Malerisamling og »Bedste­fader« (1896) tilhører Hds. Maj. Dronningen. Vermehren ægtede den 7. Juli 1857 Thomasine Ludvigne Grimer (f. 1833, d. 1877)^ Datter af Exam. jur., Universitets- og Kommunitets-Forvalter, Godsejer; Justitsraad Thomas Ludvig Grimer (f. 1782, d. 1844) og dennes anden Hustru, Petrine Elisabeth f. Beyer (f. 1808, d. 1863). Den 23. Maj 1864 blev han Medlem af Kunstakademiet i København, i 1865 blev han Lærer ved dets Modelskole, i 1869 blev han Ridder af Danebrog, og den 18. Juni 1873 blev han Professor ved Model­skolen efter Marstrands Død, i 1888 blev han Danebrogsmand og den 26. Maj 1892 Kommandør af Danebrog. I 1891 fik han ved Jubilæums-Udstillingen i Berlin den højeste Udmærkelse »Æres-diplom«. Han var i 1890, ved C. Blochs Død, bleven udnævnt til Medlem af den til Indkøb af Kunstværker til den kgl. Malerisamling nedsatte Kommission for tre Aar og denne Udnævnelse fornyedes i Marts 1893 for sex Aar; men i 1896 nedlagde han sit Mandat af Hensyn til sin Alder. To af hans Sønner ere nævnede her som Kunstnere.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst. Statskal. Ord och Bild, IV, 109—11. Strunk.)

 

Vermehren. Sofus Vermehren, Portrætmaler, Søn af J. N. F. Ver­mehren og Broder til G. Vermehren, er født i København den 2 8. August 1866. Han kom efter endt Skolegang i Malerlære, besøgte det techniske Selskabs Skole og gennemgik derpaa Kunst­akademiet fra Oktober 1883 til den 24. Maj 1892, da han fik Afgangsbevis som Maler. Under sin Studietid fik han en Skole-prærnie paa 150 Kr. til en Sommerrejse. Han har udstillet siden 1891, for en Del Portræter, hvoriblandt Lithograf Adolf Kittendorffs, med hvilket han 1893 deltog i den Neuhausenske Konkurs og vandt en Tillægspræmie paa 300 Kr. Aaret efter solgte han »Et Interiør« til den kgl. Malerisamling. I 1892 oprettede han en Tegneskole i Forening med sin Broder, og i 1896 fik han det Bjelkeske Legat (600 Kr.) til fortsat kunstnerisk Uddannelse.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Wessel. Carl Emil Wessel, Architekt, født i Helsingør den 15. Januar 1831, var Søn af Etatsraad, Kæmmerer ved Øresunds

 

535

Toldkammer Christian Gerhard Wessel (f. 1786, d. 1868} og Emilie Christine f. Duche (d. 1872). Han skulde have gaaet den militære Vej og blev i 1843 optaget i Landkadetkorpset; men af Lyst til Xunsten forlod han Kadetakademiet og gik (1847) over til Kunst­akademiet, hvor han i 1851 blev Elev af Architekturskolen og i 1854 vandt den mindre Sølvmedaille. Samtidig havde han tegnet hos Hetsch og gennemgaaet Murerlæren.

Derefter foretog han for egen Regning en Rejse til Tyskland, navnlig for at blive fortrolig med den gothiske Architektur (1854 —1855). I Regensburg, hvor han ogsaa studerede, blev han kendt med Julie Regine Hagen (født der 1832), som den i o. Februar 1856 blev viet til ham i Petri Kirke i København. Paa samme Tid som han ved privat Arbejde søgte sit Underhold for sig og sin Familie, konkurrerede han til Akademiets Medailler og vandt i 1859 den store Sølvmedaille, i 1861 den mindre og i 1863 den store Guid-medaille for Opgaven »Et Nationaltheater«. Med Kunstakademiets store Stipendium rejste han i 1864 atter udenlands, denne Gang væsentligst til Italien, Frankrig og Spanien, hvor den mauriske Bygningskunst især fængslede ham. Da han i Foraaret 1867 vendte hjem fra denne Rejse, var det med nedbrudt Helbred, og den 22. Maj s. A. bortrev en Tyfusfeber den unge lovende Kunstner, for hvem nu først en egentlig Virkekreds skulde have aabnet sig. Før Rejsen havde han gjort Tegning til Kapellet ved Taarbæk.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Wessely. Julius Wessely, Portrætmaler, af jødisk Herkomst, var fra Altona og kom i Efteraaret 1821 til København, besøgte Kunstakademiets første Frihaandstegneskole, men fortsatte ikke, som det synes, Undervisningen. I 1823 udstillede han her »Kopi efter Maler Germains Portræt« og i 1824 Portræt efter Naturen. Om det er det 1824 malede Barne-Portræt af Regine Ørgaard, som senere blev Medaillør H. Conradsens Hustru, kan ikke afgøres. Kunstneren synes snart efter at have forladt København igen.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    E. F. S. Lund.    Dsk. Portr. I,  76-)

 

Westengaard.    J. Malerinde, se Johanne Fosie.

 

Westenholt. H. Westenholt fedt 1675 står på et  Maleri i Sejerslev Kirke paa Mors, forestillende et »fortrinlig malet Portræt •af en Gejstlig (Sognepræst K. O. Thisted) med Hustru og Datter«.

(Uddrag af Prof. Engelhardts Foredrag i Fdl. 1874, Nr. 35. Priv. Medd. fra Samme.)

 

536

Vesterberg. Edvard Vesterberg, Lithograf, Søn af Mursvend Vesterberg og født i København den 8. November 1824, blev efter sin Konfirmation Lærling i Em. Bærentzens Stentrykkeri og fik i 1837 Adgang til Kunstakademiets Skoler, hvor han i December 1846 blev Elev af Modelskolen og i December 1848 vandt den mindre Sølvmedaille. Hans Sygelighed i de sidste Aar, han levede,, og hans tidlige Død var Skyld i, at han ikke fik Lejlighed til at udføre mange Blade, men han havde en dyb og alvorlig Kunstner­begavelse, der syntes at indeholde store Løfter. Efter Marstrand lithograferede han »Kaffeselskabet i Den politiske Kandestøber«, hvori Figurerne for største Delen var gengivne med frisk Opfattelse af den. Marstrandske Pensels Ejendommelighed. Til en svensk Kalender,, udgiven i Stockholm, »Svea«, udførte han i en lang Aarrække endnu fortrinligere en Mængde smaa Genrebilleder efter Datidens mere bekendte Malere, Fagerlin, d'Uncker, Nordenberg, Wallander o. fl.; ogsaa findes adskillige smukt lithograferede Portræter fra hans. Haand, deriblandt hans eget Portræt. Han tegnede med stor Lethed og Finhed, saavel paa Stenen som med Pen paa Papir. I et elsk­værdigt Samliv med en aldrende Moder, der var Enke, og lykkeligt forlovet syntes han at se en smilende Fremtid i Møde, da en Syg­dom nedbrød hans Kraft og bortrev ham den 8. Marts 1865.

(Priv. Medd. P. Krohn, Ved Lithogr. Hundredaarsfest i Tdsk. f. Kstind._r 1896, S. 152. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Adresseav. 1865,. Nr. 60. Strunk.)

 

Westermann. Hans Westermann, Landskabsmaler, født i Køben­havn omtrent 1810, var Søn af Billetkasserer ved det kgl. Theater Johan Gotfred Westermann (f. 1786?, d. 1857} og Birthe Marie f. Aagesen (f. 1791, d. 1846). Han var Portefeuillefabrikant, men en meget aandrig og begavet Mand, der ogsaa dyrkede Malerkunsten¹ og fra 1849 til 1851 udstillede nogle Kystpartier fra Københavns Red. Han var gift med Emma Haagensen, som i 1864 indgik et nyt Ægteskab. Westermann døde den 8.(?) Juni 1852.

(Priv. Medd.    Vejvis.    Skifteretten.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Westphal. Frederik (Fritz) Bernhard Westphal, født den 5. Oktober 1804 i Slesvig By, var Søn af Johan Gottlieb Reimar Westphal (d. I833)¹, Tegnelærer og Auktionsforvalter i Slesvig; hans.

 

¹ Denne var H. V. Bissens første Tegnelærer og medvirkede til at tilveje­bringe den Sum, som satte ham i Stand til at rejse til København for at uddanne sig til Kunstner.

 

537

Moder hed Sofie Elise Christiane (Annette) født Wieck. Han kom efter sin Konfirmation (1818) i Købmandslære, men da han havde mere Lyst til at være Maler, tog han alt i 1821 til København og fik snart efter Adgang til Kunstakademiets Skoler. I 1824 blev han Elev af Modelskolen og udstillede s. A. sit første Billede, »Et Optrin af Syndfloden«; i 1825 vandt han den mindre Sølvmedaille, og to Aar efter forlod han Danmark for flere Aar, i hvilke han opholdt sig i Slesvig, hvor han malede Portræter, for at tjene Penge til en Udenlandsrejse, som han sikkert ogsaa foretog, og paa denne udstil­lede han bl. a. i Dresden (1831). Efter at han fra 1833 i Køben­havn havde udstillet en Del Figurbilleder, mest efter tyske Æmner, kom han, som det synes, først i 1836 tilbage hertil og begyndte igen at nyde Kunstakademiets Undervisning, vandt i 1837 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar den mindre Guldmedaille for Opgaven »David opmuntrer Saul ved sit Harpespil (i. Sam. 16, 23). Aaret efter vandt han den Neuhausenske Præmie for »Kong Valdemar og liden Else« efter Chr. Winthers Digt »Henrik og Else«. Der­imod konkurrerede han forgæves til den store Guldmedaille (1839 og 1841) og en Ansøgning om Rejsestipendium blev heller ikke bevilget (1841). Isteden for at rejse fik han Ansættelse som Costumur ved det kgl. Theater, d. v. s. han fik det Hverv at tegne Dragter til Skuespillerne i de forskellige Stykker, der skulde udføres; men han vedblev at male og udstille saavel Genrebilleder som historiske Malerier lige til sin faa Aar efter indtrædende Død. Han blev nemlig angreben af en ondartet Halsbetændelse, hvoraf han døde den 24. December 1844. Han var ugift.

Hans Billeder udmærkede sig ved poetisk Komposition og god Anordning, men »Savnet af alvorligt Studium«, mente man, »hindrede hans Fantasi, hans Opfindelsesævne i at komme til Modenhed«, og om hans Guldmedaillearbejde var Meningerne meget delte. West-pbals mest omtalte Arbejde, »Kapskydning efter Maager ved Slesvig By«, tilhører en Slægtning af ham, Købmand E. Wieck i Slesvig. Hans sirligt udførte Haandtegninger minde i Anordningen og Figurernes Karakteristik om den tyske Kunstskole ved den Tid.

{Priv. Medd. Alcad. Reitael. Udst. Fortegn. Breve til J. L. Lund i St. kgl. Bibi. Høyens Papirer. Do. Skr„ I, S. 114—16. Adresseav. 1844, Nr. 308. Nagler, Kstl. Lex., XXI, S. 343.)

 

Westphal. Frederikke E. Westphal, Malerinde, født i Slesvig By den 22. Juli 1822, er Datter af Blikkenslager Frederik Christian

 

538

Westphal og Margrethe f. Michelsen, men ikke i Familie med den ovennævnte F. B. Westphal. Som voxen levede hun med sine Forældre i Pinneberg, og efter at hun havde uddannet sig til Maler­inde, udstillede hun i København fra 1856—61 og var i nogen Tid bosat der. Hendes første Billede, »En ung Pige med Jordbær«, som hun solgte til Kong Frederik VII, foranledigede, at hun kom til at male dennes Portræt (?) og derefter fik et Stipendium af Kongen. Senere opholdt hun sig i Jena, hvor hun malede den daværende Arveprins til Saxen Weimar, samt i London, Hannover og Altona, idet hun paa disse Steder gav Kursus i Maleri for Damer. Et Por­træt fra hendes Haand, forestillende Generalsuperintendent Callisen, hænger i Kirken i Frederiksberg ved Slesvig. Tre af hendes bedste Figurbilleder, nemlig »Høsten«, »Den hellige Anna« og »Bruden«, tilhøre Gehejmeraad Michelsen i Slesvig. Hun gik over til Irvingianernes Menighed.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Weyers. Andreas Michael Weyers, Maler, født i Ribe og Lær­ling af Hendrik Krock, foretog i Aaret 1719 en Rejse til Holland, Frankrig og Italien.

(Spengl.    Art. Eft.)

 

Wichmann. Henrik Wichmann, Portrætmaler, synes at være Broder til den nedennævnte Peter Wichmann. Han kaldes Skildrer, men hidtil vides kun, at han i 1747 fik en Datter døbt og at hans Hustru Anne Cathrine (f. 1711) døde som Enke og blev jordet den 25. Juni 1774.

(Trinitatis Kirkeb.)

 

Wichmann. Nikolaj Wichmann, Portrætmaler, hvis Fødsel og Afstamning ikke kendes, fik den n. December 1703 Bestalling som den danske Dronnings, Louise af Meklenborgs Hofskildrer, blev snart efter gift med Sara Jensdatter Foght, fik den 23. August 1721, efter at Frederik IV havde ophøjet Anna Sofie Reventlow til Dronning, Bestalling som hendes Hofskildrer, og døde i Oktober (bisat ²⁴/₁₀} 1729. I Aarene 1717 til 1729 fik han Betaling for adskillige Arbejder til Hoffet. Blandt hans Malerier nævnes Frederik IV's Aasyn i et Portræt, som Krock (s. d.) fuldførte, Portræt af Iver Brinck, den første danske Præst i London, stukket 1726 af A.Rein­hardt , af Dr. Henrik Bornemann, stukket af Friedlein 1699, af Præsten ved Petri Kirke, Joh. Lassen fra Waldau, af H. Brockenhuus-

 

539

Løvenhjelm (1710) o. fl. Ved Auktion over Dr. Schjøtz' efterladte Malerier (12. Marts 1878) solgtes et Portræt af Prins Carl, FrederiklV's Broder, som tillagdes denne Kunstner. Den nedennævnte P. Wich-niann var hans Søn.

(Weinw., S. 114- Do. Lex. Sandv., S. 128. Thiele, Kstakad., S. 20, efter Dsk. Mag. E. F. S. Lund, Dsk. Portr. I, 50. Rigsarch. Pers. Tdskr. 2. R. IV, 17. Nikolaj og Petri Kirkeb., døbte i Petri K., S. 20. Wiedew. Pap. i Univ. Bibi. Auktionskatalog 1878. Strunk.)

 

Wichmann. Peter Wichmann, Portrætmaler, Søn af den oven­nævnte Nikolaj Wichmann og Sara Jensdatter Foght, blev født i København og døbt den 7. September 1706. Han lærte vistnok Malerkunsten hos sin Fader, fik den i. Maj 1730 kgl. Pas for at uddanne sig i Årtern pictoriam og var hjemme inden 1734, da han blev gift med Sara Cathrine Salto eller Saltou (f. 1709), Datter af Klædekræmmer Hans Henrik Salto (d. 1723) og Inger Michelsdatter (d. 1731). Han levede i København som Skildrer (Hofskildrer?) og døde den 18. Maj 1769. Ham tillægger man Portræter af Chri­stian VII i Harnisk, Knæstykke, stukket af C. Fritzsch, af Hofpræst Joh. Aug. Seydlitz (d. 1751), ved O. H. de Lode, af Christian Ehlers, islandsk Købmand, ved J. Haas 1755 og af en Søofficer, M. J. Herbst.

(Petri, Nikolaj, Helligg. og Trin. Kirkeb. Lengnick, Fam. Salto. Rigs­arch. Berl. Tid. 1769. E. F. S. Lund, Dsk, Portr. I, VI. Wiedewehs Pap. i Univ. Bibi. Priv. Medd.)

 

Wick. Johan Classen van Wijck eller Wick, Portrætmaler, rime­ligvis en Hollænder, var kgl. Contrafejer og Maler under Christian IV fra i. Februar 1598 til 4. April 1602, men han nævnes lige fra 1597 til 1613, da han afgik ved Døden. Hans første Arbejder i 1597 var nogle Portræter for Frederik II's Enkedronning, hvoriblandt hendes eget og et Portræt af Christian IV, i Aarene 1604—11 nævnes flere Gange, at han udførte Dekorationsmalerier paa Frederiks­borg, og at han tegnede de Patroner, hvorefter der vævedes Tapeter dels til Kronborg, dels til Frederiksborg. Paa sidstnævnte Slot var desuden to Malerier, forestillende »Kong Salomon salves til Konge« og »Dronningen af Arabia besøger Kong Salomon«, og paa Køben­havns Raadhus en »Delineation« af København fra 1610, malet af Wick, stukket af Johan Didriksen. Hans Kone hed Voldborg Hansdatter. Han kaldes undertiden kun »Johan Maler i København«.

(Burm. Becker Tapeter, S. 17, 19. Medd. fra Rentek. 1872, S. 193. Dske. Saml., II, S. 142 og VI, S. 121. F. R. Friis' Saml., S. 234—35 og Bidr. til dsk. Ksth., 147—48. Jfr. Joh. Ehrhart.)

 

540

Wiedewelt. Hans Wiedewelt, Architekt, født 1646 i Schleitz i M ark grevskabet Meissen, kom 1670 til København som Bygmester og Murmester. Han virkede dog mest i sin sidstnævnte Egenskab ved som Entreprenør at lede Opførelsen af adskillige af de større Bygninger, der efter andre Kunstneres Tegninger byggedes i Chri­stian V's og Frederik IV's Tid, saaledes Landkadetakademiet, Refor­mert Kirke, Frederiksberg Slot, m. n. I 1674 blev han gift med Maria Marcusinn (d. v. s. Marcus' Datter, d. 1680} fra Lolland og fik med hende den nedenfor nævnede Søn Just, der blev Fader til Billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Efter hendes Død ægtede han i 1681 Agnete Strobel fra Odense, men mistede i 1722 ogsaa sin anden Hustru. Kort efter blev han blind, og da ved den store Ilde­brand i 1728 hans Hus i København brændte, blev han bragt over til nogle af sin anden Hustrus Slægtninger i Jylland og døde der i 17 30. En Datter af andet Ægteskab var gift med den ovenfor nævnede Maler Peter Jochumsen.

(Weinw., S. 121. Do. Lex. Meier, Wiedewelt, S. 15 og 258. Pers. Tdskr. 2. R. III, 290.)

 

Wiedewelt. Johannes Wiedewelt, Billedhugger, Søn af den nedenfor nævnte Just Wiedewelt, Holmens Billedhugger, og Birgitte Lauritsdatter, blev født i København den i. Juli 1731 og døbt den 4. Juli i Petri Kirke. Der blev rimeligvis talt tysk i Hjemmet, og ligesom hans Skoleundervisning utvivlsomt foregik i dette Sprog, blev han ogsaa konfirmeret paa tysk i Petri Kirke den i. Oktober 1746. Allerede ved Miani blev hentydet til det forunderlige i, at denne skulde have været Wiedewelts Lærer i Malerkunsten, da han forlod København, et helt Aar inden Wiedewelt var konfirmeret; men saa­ledes siger Overleveringen. Sikrere er det, at han lærte det egent­lige Billedhuggerhaandværk hos sin Fader, som gjorde ham til Svend (freigesprochen) den 21. August 17 48. Men efter den Tid vedblev han at besøge det ældre Kunstakademi, som netop den Gang maatte nøjes rned et indskrænket Lokale ved Gammelstrand, og har der uden Tvivl under Petzold faaet den Undervisning i at tegne og modelere, som han ikke havde Lejlighed til at tilegne sig i Billedhuggerværkstedet paa Holmen.

Men allerede den 6. Juni 1750 rejste Wiedewelt udenlands, efter at han kort før havde overrakt Frederik V dennes egen og hans Dronnings, Louises, Buster i lille Format, modelerede af ham selv og afstøbte i Tin. Han rejste lige til Paris., hvor han ved Wasser-

 

541

schlebes Indflydelse fik Plads i den yngre Coustous Værksted. Hans lovende Anlæg vakte Interesse for ham, og den samme Diplomat opnaaede omsider, at Wiedewelt fra i. Juli 1752 af Particuliére-kassen fik en Understøttelse paa 200 Rdl. d. C. aarlig i to Aar; da han havde paadraget sig en Del Gæld (henved 600 Livres), var han taget paa Landet, hvor han havde søgt Arbejde »å la journée«., men blev kaldt tilbage til Paris for at fortsætte sine Studier. Senere, i December 1753, fik han 400 Rdl. aarlig, ligeledes i to Aar, fra i. Juli 1764 at regne. Men da kort efter Kunstakademiet om-ordnedes og flyttedes til Charlottenborg, resolverede Kongen, at Wiedewelt »ifølge Fundationens Bydende« skulde nyde Akademiets Stipendium i fulde tre Aar fra i. Juli 1754 som dets første Rejse­pensionær. I 1753 vandt han en Sølvmedaille ved Kunstakademiet i Paris; hans Lærer vilde gærne have, at han skulde vedblive at studere ved Akademiet og hos ham, til han havde vundet »& grand prix'i., men det brød Wiedewelt sig ikke om, da han dog ikke som fremmed kunde opnaa det dermed følgende Stipendium. Han forlod derfor Coustou og rejste, da hans Stipendium var bleven forhøjet, i Maj 1754 til Rom.

Her havde han Anbefalingsskrivelse til Direktøren for det franske Akademi i Rom, Natoire, og kom gennem ham og ad anden Vej i Forhold til de mest fremtrædende af Datidens Kunstnere i Rom, franske, italienske og tyske, samt af danske Anton Müller, Mandelberg og Als, der alle tre havde Stipendium fra Akademiet eller Kongen. Det tilsyneladende betydningsfuldeste Bekendtskab for Wiedewelt var dog til Archæologen Winckelmann, hvem han sluttede det inderligste Venskab med, uagtet den tyske Kunsthistoriker var henved 40, medens Wiedewelt næppe var 25 Aar. Han følte sig endog saa rig rned sit nuværende Stipendium, at han tog den fattige Lærde frit til sig i sit Værelse og førte sin beskedne Husholdning i Fællesskab med ham. Begge mindedes hele deres Liv det lykkelige og glade Samliv, de havde ført i Rom, rigt paa uskyldig Fornøjelse og aandeligt Udbytte. Winckelmann udviklede sin Lære om den antike Kunsts Herlighed i begejstrede Ord, og Wiedewelt søgte at tilegne sig den in succo et sanguine ved at aftegne sattes, so nur remarquabk isH, af hvad han saa i Rom. I 1756 søgte han og fik to Aars Forlængelse og senere fik han et Aar til, men tillige en bestemt Opfordring fra Akademiets Præses, Grev Moltke, om at vende hjem, naar hans Rejsetid var omme. Som Følge deraf forlod han Rom, efter at have gjort en Udflugt til Neapel og Pompeji, og

 

542

rejste sammen med Mandelberg til København,   som de naaede den 6. Oktober 1758.

Wiedewelt havde i 1756 sendt Akademiet et Basrelief, som rigtignok var gaaet itu undervejs. Da hans senere udførte Arbejder ikke havde kunnet indskibes tidsnok i Livorno, forfærdigede han. efter sin Hjemkomst expres en Tegning til Akademiet, som han ind-gav til Prøve paa sin Fremgang i Januar 1759. Imidlertid udførte han en »hvilende Herkules« i Gibs, og da den fremstilledes for Akademiet den 30. Marts 1759, agreeredes han paa sædvanlig Maade, hvorpaa Direktøren (Saly) forlangte, »at han, uden Conse-quence for Fremtiden, strax derpaa maatte vorde reciperet til membre aeadémigue«., hvilket »ligeledes ved scrutinii enstemmige Decision blev bejaet«- Samme Dag blev han kgl. Hofbilledhugger, og strax efter fik han Paabud om at udføre et Mindesmærke over Christian VI. Akademiet, som fik hans Tegning til Bedømmelse, var »usigelig vel tilfreds med samme« og fremhævede dens »antique gøtef«,. Da knap to Aar efter S. C. Stanley døde, samtykkede Akademiet »uden scrutinii Decision, enstemmig« i, at Wiedewelt blev Professor ved Modelskolen (16. April 1761).

Nu begynder Kunstnerens livligste og bedste Virksomheds Tid. Hans Christian VI's Gravmæle i hvidt italiensk Marmor var til at se færdigt i April 1768 og blev Aaret efter udstillet ved Salonen. Men i denne Mellemtid havde han udført en Mængde Arbejder. Til Frederikskirken, som da var under Bygning, gjorde han Skitser til ikke mindre end 64 Billedstøtter og en Mængde Reliefer, dels over bibelske Æmner, dels allegoriske, men det blev ved Skitserne, da Bygningsværket standsede. Til Fredensborg Slotshave udførte han eller lod udføre i sit Værksted en Mængde Vaser og halv architektoniske Dekorationer, samt nogle store Grupper og dekora­tive Billedstøtter, »Paris og Helena«, »Æneas og Anchises«, Dan­mark og Norge som to kolossale kvindelige Statuer, m. fl. Alle disse Arbejder udførtes dels i norsk Marmor, dels i Sandsten; kun nogle mindre Figurer og Vaser til den egentlige Blomsterhave huggedes i hvidt italiensk Marmor. Samtidig udførte han ikke faa private Gravmæler. I 1765—66 maatte han dernæst i forholdsvis kort Tid modelere en Mængde Skulpturværker til Riddersalen i det gamle Christiansborg, hvis Udsmykning lededes af Jardin. Dertil hørte 28 store »Trofæer«, tildels i Relief, tolv Portrætmedailler af de oldenborgske Konger og et allegorisk Relief. Alle disse kostbare Arbejder blev tilintetgjorte ved Slottets Brand i 1794. Frederik V's

 

543

Død og Christian VII's Tronbestigelse i 1766 fremkaldte en Række »Dekorationer«, som efter Kunstnerens Tegning udførtes i Limfarve paa Træ eller udspændt Lærred. Tillige førte han (1761—66) Tilsyn med Fourniers Porcelænsfabrik.

I den Slags Arbejder, som næsten mere var Opgaver for en Architekt end for en Billedhugger, udfoldede Wiedewelt sin sind-rigste Opfindsomhed, og ikke uden Grund siger hans varme Beundrer, A. Hennings: »Son gout le plus detidé est un goût de fétes«.. Men Wiedewelt var ikke opdragen til Architekt, og hans architektoniske Anordning, saavel i hans Dekorationer som i hans større Mindes­mærker, havde, trods al Opfindsomhed og Sikkerhed i Fremstillingen, i Enkelthederne noget af det, Høyen kalder »møbelagtigt«.

Med Frederik V's Død var Wiedewelts gode Tid forbi. Han fik kgl. Paabud om at udføre et Mindesmærke over den afdøde Konge til Kapellet i Roskilde, hvilket var til at se i en Model i halv Størrelse ved Salonen i 1778, og et Par Aar efter var det færdigt fra Kunstnerens Haand i Marmor; men for øvrigt indskrænker hans Virksomhed sig til Gravmæler, Buster, Portrætmedailloner og nogle af disse den Gang saa yndede »Dekorationer«. En af hans betydeligste Bestillinger var Mindestøtterne til Jægerspris, som blev udførte fra 1778 til 1784. Det var atter væsentlig en architektonisk Opgave, der maaske virkede skadelig paa hans senere Udvikling som Billedhugger.

Mindesmærket over Frederik V i Roskilde er hans navnkundigste Værk, men det svarer ikke til det Ry, hvormed Samtiden har om­givet det. Anordningen er ikke smagfuld, Hovedfigurerne, de kvinde­lige Skikkelser »Danmark« og »Norge« sørgende ved deres Konges Grav, ere svære og uden plastisk Skønhed, hvorvel beaandede af virkelig Følelse. Men siden Quellinus' Dage var ikke saa stort et Billedhuggerværk udført i Danmark, og det var det første større Værk af en indfødt dansk Kunstner. Høyen fremhæver med Rette det ejendommelige Træk ikke alene for Wiedewelts Kunst, men over­hovedet hos Datidens Billedhuggere, at, fraregnet Portræter og dekorative Arbejder, var det næsten kun allegoriske Kvindeskikkelser, de udførte, hvad enten det var til Gravmæler eller til andre Mindes­mærker. Men skønt saaledes Kvinden i særlig Grad skulde have været Genstand for Wiedewelts Studium, lykkedes det ham ikke at skabe nogen kvindelig Type, der fortjener særlig Opmærksomhed. Selv hans Alderdoms Værk og dog hans bedste Kvindeskikkelse, Figuren »Troskab« paa Frihedstøtten, bærer, trods sin rørende Alvor,

 

544

ikke noget fremtrædende Oprindeligheds Præg i sig. I det hele er det overraskende, naar man sammenligner de sande og rene Fore­stillinger, Wiedewelt havde tilegnet sig om Kunstens Væsen og for­stod at udtale, om end i vore Øjne i et forunderligt Sprog, f. Ex. i sit lille Skrift »Tanker om Smagen«, med hans egne udførte Arbejder, hvor stærkt Paavirkningen fra hans franske Lærer holder sig hos ham, og hvor lidt han i Virkeligheden staar paa en ny og bedre Tids Grund, selv om han frigør sig noget fra Rokokotidens Over-læsselse. Bedst er han i sine Portræter, helst naar de ere Medail-loner, ligesom man overhovedet snarest i hans Reliefer sporer noget af den Paavirkning fra Winckelmann, som man næsten altid forgæves søger i hans Billedstøtter.¹ Han synes at have været et opvakt theoretisk Hoved med Kærlighed til Kunsten snarere end en frodig Kunstnernatur, hvis Snille saa at sige ligger i hans Hænder.

Wiedewelt har virket næsten endnu mere og med mere iøjne­faldende kunstnerisk Sikkerhed, som Tegner end som Billedhugger, men ved Siden af meget, hvori hans Hovedfortrin, Sindrighed i Anordningeu, gør sig gældende, er der ogsaa i det overordentlig store Tal af bevarede Tegninger og Stik efter Tegninger meget, som ikke ret er Wiedewelt værdigt. Han var ikke uden et vist satirisk Lune, men ogsaa i denne Retning ere tidt hans Tanker udtværede, selv om undertiden noget af Svagheden kan skrives paa Kobber­stikkerens Regning. Til Holbergs »Peder Paars« udførte han en Række Illustrationer og Vignetter, som blev stukne af Clemens; de var ret livlige, men »gjorte saaledes, at man skulde tro, at den Mand aldrig rigtig havde set paa en dansk Almuesmand«, og, trods den omhyggelige Udførelse fra Stikkerens Side, svage i Tegningen.

Omtrent ti Aar efter sin Hjemkomst fra Udlandet foretog Wiedewelt i Følge med Architekt N. H. Jardin en Rejse til Frankrig og England (Oktbr. 1768-—Juli 1769), som synes mere at have været en Fornøjelsestur end en Kunstrejse. I 1772 valgtes han, da Saiy nedlagde sin Direktørværdighed, for første Gang til Kunstakademiets

 

¹ Enkelte af hans Gravmæler, som det Weyseske Mindesmærke i Petri Kirkes Gravkapel, med en næsten i fuld Runding udført Ynglingeskikkelse og det Bodenhoffske paa Assistens Kirkegaard med to Kvindefigurer, ere endog næsten utilladelig svage. Selv om Høyen maaske dømmer vel strængt, navnlig om Frederik V's 'Gravminde, overvurderer Wiedewelts seneste Biograf i altfor høj Grad Kunstnerens Betydning og er saa yderliggaaende i sin Beundring, at han er nærved at yde hans ringeste Værker den største Lovprisning.

 

545

Direktør og indtog siden denne Hædersplads i alt otte Gange, tildels under vanskelige Tider, hvor han fik Lejlighed til at vise sin Iver for Akademiets Tarv og mulig endog frelste det fra Undergang. I 1777 fik han og J. M. Preisler Titel af Justitsraad. Som Hof billed­hugger havde han, dog først fra i. Juli 1769, 500 Rdl. d. C. i aarlig Løn, og i hans senere Aar, da Arbejdet gik fra ham og ufor­skyldte Tab tilintetgjorde hans Sparepenge, var det saa at sige hans eneste Indtægt.

Wiedewelt var ikke gift, og om nogen Ungdomsforbindelse hører man ikke tale. Derimod skal han i sin ældre Alder have haft Lyst til at gifte sig med en Søster til Harsdorff, der tidlig var bleven Enke og var en overmaade livlig og lystig Person. Men hun syntes, •det var bedst, »det bliver, som det er«. Wiedewelt var selv, inden Sygdom og Sorg tyngede ham, livlig i Omgang, oplagt til Skæmt og paa samme Tid alvorlig i sin Følelse og sin Kærlighed til Kunst. Han samlede paa Kobberstik, gjorde omhyggelige Fortegnelser over dem, gjorde kunsthistoriske Uddrag af de Bøger, han læste, og var ikke bange for til selskabelig Lyst at gøre Vers. I 1786 udgav han et Hæfte »Romerske og ægyptiske Oldsager«, Folio.

Hans sidste Dage var tunge. Uagtet han ikke havde stiftet Familie, havde han dog to gamle Søstre at underholde, den ene Enke, den anden ugift, og da en gammel Fætter og Ven af harn, Peter Frederik Zeise, heller intet havde at leve af, gav han ogsaa ham Naadsens Brød i sit Hus. Disse Byrder i Forening med de Tab, han havde lidt, medførte, at han, da han dog ikke vilde opgive sit Værksted, kom i en Gæld, som han kun delvis kunde løse sig fra ved at pantsætte nogle Kostbarheder, der var Gaver fra hans lykkeligere Dage, og følte Trykket af en Fattigdom, han havde ondt ved at bære. Omtrent fra 1795, maaske endog allerede fra 1788, led han tillige mere og mere under Følgerne af et Slagtilfælde, og da et nyt og stærkere Slag rørte ham om Sommeren 1802 og atter om Efteraaret, synes Livslede at have grebet den en Gang saa flittige og arbejdsdygtige Kunstner, saaledes at han den 17. December 1802 forlod sit Hjem, Materialgaarden ved Frederiksholms Kanal, hvor han havde Værksted og fri Bolig, og gik ud ad Nørreport, som man almindelig antog, med den Tanke for Øje at gøre Ende paa sit Liv. Hvorledes et Selvmord kunde foregaa paa et, selv i hin Tid, saa befærdet Sted som Nørrebro, uden strax at blive paa­agtet, har ikke ladet sig oplyse. Men fire Dage efter blev hans Lig

 

N. K. L.    II.                                             April   1897.                                           35

 

546

fundet i Sortedamssøen (»Peblingesøen«) og jordet paa Assistens Kirkegaard »med Ceremonier og Jordpaakastelse af en Præst«, fordi man formodede, han havde taget sig selv af Dage i Vildelse. Han var i sine yngre Aar en ret smuk Mand, som det navnlig fremgaar af hans af Als malede Portræter, hvoraf det ene bevares i Kunst­akademiet, det andet paa Rosenborg; en Gengivelse ses foran.

(Weinw., S. 136, 156, 180, 214—15. Do. Lex. Hennings, S. 97—103. Do. Musaget, III, Stflck, S. 29—30. Worms Lit. Lex., III. Lahde og Nyerup, Saml. af fortj. dske Mænds Portræter m. biogr. Efterr., II. Sandv., S. 30, 85 og 129. Alm, Dsk. Bibi., Marts 1778, S. 89. Lærde Efterretn. 1802, Nr. 39 [Nekr. ved P. E. Mliller]. Skild. 1829, Sp. 943—52, 1286 og 1559. Thiele, Kstakad., S. 75, 120, 124 og 172. Rigsarch. Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., 1396 n. Petri Kirkeb. Akad. Adresseav. 1766, Nr. 181; 1768, Nr. 25; 1802, Nr. 482. Om hans Død, Fick, Clemens, S. 35—36, og Werlauffs Erindr, i Hist. Tidskr-, 4. Række, IV, S. 274. Om hans Værker, Dske Atlas, II, S. 188, 266—67. J°«ge_f Kbhvns Beskriv., S. 28, 32, 33, 34, 35, 36, 43, 171 (2 G.), i?3, 359, S"-«. 516—18, 595. Sandv., S. 30, 85 og 129. Dske Mindesm. [Sorø], S. 62. Hans-Levned skildres udførligst af Fr. J. Meier: »Efterr. om Billedh. Joh. Wiedewelt og om Knnstakad. paa hans Tid*. Jfr. Dassdorff, Winckelmanns Briefe, I, S. 751 II, S. 245—93, særlig 8.273 og 282. Justi, Winckelmann, II, 8.79—84. Høyens Skr., III, S. 131 og 192—96. Nyrop, Ind. Maanedskr. 1878, 33. Strunk.)

 

Wiedewelt. Just Wiedewelt, Billedhugger, Søn af den oven­nævnte Hans Wiedewelt og hans første Hustru, Marie Marcusdatter, blev født i København den 18. November 1677 (1675?). Fra 1692 til 1696 lærte han Billedhuggerkunsten hos Thomas Quellinus (s. d.), som den Gang var bosat i København, rejste derpaa (1696) til Antwerpen, hvor han conditionerede i to Aar, og i 1698 til Paris, Her arbejdede han som Billedhugger i 17 Aar og kom ved Juletid 1715 tilbage til sin Fødeby. I 1719 fik han 300 Rdl. d. C. for to Brystbilleder, Frederik IV's og Dronning Louises, udførte i hvidt italiensk Marmor, paa Fodstykker af Sten, smykkede med det kgl. Vaaben. Kunstneren havde arbejdet i 11 Maaneder derpaa. For øvrigt synes han væsentligst at have været sysselsat med dekorative Arbejder i Sten og Træ, indtil han i 1734 blev ansat som kgl. Billedhugger ved Gammel og Ny Holm. I denne Stilling virkede han saa til sin Død, den 8. September 1757, idet han næsten umiddel bart fulgte sin Hustru, Birgitte Lauritsdatter (f. 1685), hvem han havde ægtet 1726, i Graven. Sønnen, den ovenfor nævnede Johannes Wiedewelt, satte sin Fader et Minde i Petri Kirke i København.

(Weinw., S. 137. Do. Lex. Thiele, Kstakad., S. 39 og 44. Meier, Wiede­welt, S. 15—17 og 258. Rigsarch. Petri Kirkeb. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., 1396 n.)

 

547

Wiegel. Saxo Vilhelm August Wiegel, Maler, Søn af Hør­kræmmer J. A. Wiegel, er født i København den 5. Januar 1843, kom efter sin Konfirmation i Malerlære og fik fra Januar 18 61 Adgang til Kunstakademiet. Under sin Læretid aftegnede han Fel­terne i Loftet paa Frederiksborg Slotskirke, inden Levningerne af Bygningen blev nedrevne, og i 1864 var han med i Krigen som frivillig ved Aarøes Korps. Derefter var han en Tid i det køben­havnske Politis Tjeneste, giftede sig i 1866 med Caroline Amalie Hansen, og traadte i 1867 over i Orlogsværftets Politikorps. Fra 1868 begyndte han atter at søge Kunstakademiets Skoler, indtil han den 19. Marts 1872 fik Afgangsbevis som Maler. I 1872 udstillede han et Portræt, i 1873 et Billede fra Krigen i 1864; men senere har han intet udstillet, om han end ikke har holdt op med at male. Efter at have været Tegner ved »Ravnen« og senere dens Redaktør blev han Redaktør af »Socialdemokraten« (1877—79) og rejste der-paa til Amerika, hvor han bor i New York.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Wiehe. Carl Vilhelm Wiehe, Maler, født i København den 8. November 1788, var Søn af Bogholder, senere Købmand Johan Heinrich Wiehe og Anna (Frederikke) Sofie f. Reichardt. Han havde gaaet Kontorvejen, rykkede fra Kopist op til Fuldmægtig og Kontor­chef i Industri- og Fabriks-Kontoret og var tilsidst Havneskriver med Titel af Justitsraad samt Ridder af Danebrog. Men ved Siden af sin Embedsvirksomhed dyrkede han meget ivrigt Malerkunsten, besøgte Akademiets Skoler en kort Tid i 1820, og indsendte i 1824 nogle af ham fundne Kraplakfarver, som Akademiet roste. I 1824—27 udstillede han dels Kopier, dels originale Billeder. Især malede han Frederik VI's Portræt og kopierede en stor Del Billeder i de kgl. Samlinger. Han blev den 10. December 1812 gift med Antoinette Louise Rosing (f. 1791, d. 1874), Datter af kgl. Skuespiller Instruktør Michael Rosing (f. 1756, d. 1818) og Johanne Cathrine f. Olsen (f. 1756, d. 1853). I 1826 fik han efter Ansøgning 600 Rdl. Sølv af Fonden ad usus publicos for at uddanne sig til Porcelænsmaler, hvortil den kgl. Porcelænsfabriks Administrator Garlieb havde anbefalet ham. Han døde i høj Alder den 17. Februar 1867.

(Weinw. Lex. Rigsarch. Erslew, Soppl., III, S. 609. Adresseav. 1771, Nr. 30. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst.)

 

Viertel. Johan Carl Frederik Viertel, Portrætmaler, født (døbt ⁵/₈) 1772 i København, var Søn af Hattemagermester Johann Christoph

 

548

Viertel (Vierthel) og Marie Magdalene Jacobine f. Douillac; han besøgte Kunstakademiets Skoler, hvor han 1789 vandt den mindre, 1791 den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. I 1793 konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, uden at vinde den, og samme Aar havde han ved Aarsmødet udstillet et Par Kopier og en original Komposition, »Samson i Dalilas Skød«, i Forsamlings­salen. Imidlertid vandt han Navn som Portrætmaler og foreviste i 1794 »den kgl. Familie i levende Størrelse«. Saavel Aaret efter som i 1800 foreviste han ligeledes Portrætbilleder (Familiestykker). I nogle Aar var han i Stockholm, men han vendte tilbage til Køben­havn, og i Tiden fra 1817—32 udstillede han nogle Billeder paa Ch ar lottenborg. Viertel synes at have været en for sin Tid dygtig og agtet Portrætmaler, af hvem adskillige Billeder endnu bevares hos danske Familier; et Portrætbiilede af »Frederik VI, hans Dronning og hans ældste Datter« paa Gundersløvholm er baade et godt Arbejde og vel bevaret. Han havde først været gift med Christiane Sofie Munck, fra hvem han blev separeret den 12. Juli 1815. Ved kgl. Resolution af 21. Januar 1820 fik begge Ægtefæller Tilladelse til at indgaa nyt lovligt Ægteskab. Han blev derpaa i andet Ægte­skab, den 17. Marts 1820 gift med Eleonore Hendriette Kyse eller Kyhse (f. 1786, d. 1873). Han døde den 23. Februar 1834.

(Weinw., S. 193. Do. Lex. Petri, Ref. og Garn. Kirkeb. Høyens Optegn, C. F. S. Lund, Dsk. Portr. I, 50, 59—60. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Raadstue-Arch. Skifteretten. Priv. Medd.)

 

Vieth. Ernst L udvig Emil Vieth, Billedhugger, født paa Vennerslund paa Falster den 8. Juli 1824, var Søn af Martin Christian Vieth (f. 1788, d. 1856), senere Godsforvalter paa Engestofte ved Mariebo, og Louise f. Fogh. Da han viste sig fingernem som Barn, kom han efter sin Konfirmation til København og i Lære hos Gørtlermester Evens, Billedhugger Evens' Fader, og fik fra Januar 1840 Adgang til Akademiets Skoler. I December 1843 blev han Elev af Dekorationsskolen, to Aar efter vandt han den mindre Sølv­medaille for en Malmkandelaber, i December 1848 blev han Elev af Modelskolen og i Marts 1849 fik han den mindre Sølvmedaille for en Modelfigur. Aaret efter opnaaede han en Pengepræmie for en modeleret Relieffigur, men naaede ikke at vinde den store Sølv­medaille, da Arbejder paa Kunsthaandværkets Omraade optog hans Tid, I 1853 vandt han den Neuhausenske Præmie i Forening med Olrik for »En Sølvsukkerskaal«, i 1855—58 udstillede han et Par Figurer og et Døbefad, pousseret i Vox efter L. Frølichs Tegning.

 

549

Fra 1852 var han Lærer ved det techniske Institut og det tech-niske Selskabs Skole i Tegning, Modelering og Ciselering af Metal, indtil han i April 1885 tog sin Afsked og blev Ridder af Danebrog. I 1856 gjorde han en Rejse til Italien og Frankrig med Understøttelse fra det Reiersenske Fond og Indenrigsministeriet og ægtede efter sin Hjemkomst den 25. November 1856 Mariane Christiane Bock. Han har især virket paa Kunsthaandværkets Omraade og aabnede i 1866 selv et Steen- og Billedhuggerværksted. I 1867 havde han for anden Gang Rejseunderstøttelse fra den Reiersenske Fond for at se Verdens­udstillingen i Paris. Han døde den 12. Maj 1887.

(Priv. Medd. Raadstue-Arch. Frelsers Kirkeb. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. Tdskr. f. Kstind., III, 96 Pers. Tdskr. 2. R. II, T. 51.)

 

Wif. Olaus Wif, Stempelskærer, norsk født, lærte sit Fag i Dresden og arbejdede der, men da han kom i Strid med sine Fore­satte der, vendte han (1720) tilbage til Norge, hvor han synes at have faaet Plads ved Mønten paa Kongsberg. I Maj 1723 fik han 50 Rdl, d. C. for Stemplerne til to Medailler i Anledning af Arve­prins Frederiks (d. v. s. senere Kong Frederik V's) Fødsel, og i Oktober s. A. 68 Rdl. for Stemplerne med Tillæg af Staal til en Medaille til det norske Sølvværks Hundredaars Mindefest. Kort efter døde han. I Dresden udførte han bl. a. i Anledning af Churfyrten af Saxens Bryllup syv Medailler, der kaldes de syv Planeter og roses som meget smukke.

(Weinw., S. 126. Do. Lex. Kg], Regnsk. i Rigsarch. Møntfortegn. Bolzen-thai. Nagler, Kstl. Lex., XXI, S. 432.)

 

Vige. Jens Peter Olsen Vige, Portrætmaler, er født den n. Maj 1864 i Blæsinge, Havrebjerg Sogn ved Slagelse og er Søn af Gaard-mand Hans Olsen og Marie f. Nielsen. Han fik Tilladelse til at bære Slægtsnavnet Vige ved kgl. Bevilling (23/1 1890). Efter at have gaaet i Almueskolen, kom han, da han havde vist Lyst til at tegne, sit 19, Aar til København, egentlig for »at læse«, men foretrak ived at besøge det techniske Selskabs Skole og tegne hos O. A. Her-mansen at forberede sig til Kunstakademiet. Han besøgte dette fra Oktober 1884 til Januar 1888 og arbejdede derpaa to Vintre i Kunst­nernes Studieskole under P. S. Krøyer. Han udstillede første Gang 1892, og i 1893 et Portræt af forhenværende Præst Henning Jensen. Han har ogsaa malet Landskaber.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

550

Wiinholt. ClautUus August Wiinholt, Architekt, er født den 24. August 1855 i Røved By, Ødum Sogn, og er Søn af Landvæsens-kommissær, Proprietær, Cand. phil. Fritz Erik Bang Wiinholt (f. 1812 i Norge, d. 1878} og Maren Anthony f. Munk (f. 1814, d. 1861). Efter endt Skolegang kom han i Skibbygningslære i Randers, men Aaret efter (1870) i Karetmager lære og blev Svend 1873. Imidlertid kom han paa Architekt Uldalls Kontor i Randers, blev Tømrersvend og tog saa til København, hvor han af C. V. Nielsen blev dimitteret til Kunstakademiet. Dettes Skoler besøgte han fra Juni 1876, indtil han den 27. Maj 1885 fik Afgangsbevis som Architekt. Han arbejdede derpaa hos F. Meldahl og senere hos H. B. Storck, dels ved Restaura­tionen af Hee Kirke ved Ringkøbing, dels ved Abel Cathrines Stif­telse i København, hvor han ogsaa selv byggede. I 1888 bosatte han sig i Viborg, og restaurerede en stor Del ældre Kirker og opførte ikke faa nye Landsbykirker, deriblandt en Kuppelkirke til et nyt Sogn paa Skærlund Mark (1895). Desuden har han opført nogle Sygehuse og techniske Skoler, saaledes i Viborg selv, hvor han ogsaa byggede et Menighedshus. I 1893 var han udenlands med en Understøttelse fra det Larssenske Legat og fra 1888 har han været Lærer ved Viborg techniske Skole, indtil han i 1895 tillige blev dens Forstander. Den 20. Oktober 1890 ægtede han Ragna Marie Rahbek (f. 1861, d. 1892), Datter af Proprietær Christian Johan Lodberg Rahbek (f. 1830} til Rindom-Nygaard ved Ringkøbing og Sofie Charlotte Julie f. Koefoed (f. 1825).

(Priv. Medd.    Akad.    Nat. Nat. 12/1, 14/9   1895,)

 

Wilcken. Anton Christoffer Wilckm, Architekt, var sandsynligvis Søn af Øltapper Gottlieb Wilcken i København og født i 17 59, besøgte Kunstakademiet i København, hvor han 1780 vandt den mindre og 1781 den store Sølvmedaille i Bygningsskolen. Endnu samme Aar konkurrerede han forgæves til den mindre Guldmedaille, som han vandt ved den følgende Konkurs 1783, og i 1785 vandt han den store Guldmedaille for Opgaven: »En Handelsplads til et'-Handelskompagni«. Uagtet sin heldige Fremgang som Kunstner, og uagtet han var Elev af Harsdorff, for hvem han jævnlig virkede som Bygningskonduktør, tog han dog allerede den 29. Maj 1786 Borger­skab i København som Murmester. Vel søgte han i 1791 om det store Rejsestipendium, men da han ikke fik det, forblev han i sin praktiske Virksomhed. Den 4. Juli 1794 blev han gift med Cathrine Sofie Lycke og efter hendes Død ægtede han Bolette Cathrine Berg

 

551

{f. 1768, d. 1816). Han maa have været svagelig, thi allerede i August 1816, da hans anden Kone døde, kalder han sig afskediget Kaptajn ved Brandkorpset, og ikke længe efter, den 24. November 1816, bortkaldtes ogsaa han, kun noget over 57 Aar gammel.

(Akad. Geneal. InsC. Raadstuearch. Trin. Kirkeb. Adresseav. 1794, Nr. 166; 1816, Nr. 185 og 287.)

 

Wilckens. Jan Wilckens van Verelt, Billedhugger, rimeligvis indvandret fra Holland, da han i de kongelige Regnskaber kaldes Jan eller Johan Hollænder, undertiden dog ogsaa Jakob Hollænder. Efter hans Arbejder at dømme synes han ogsaa at have faaet sin Uddannelse i Holland. Han kaldes af Samtiden og Eftertiden en berømt Billedhugger, og den Elfenbens Pokal, som bevares paa Rosenborg viser ogsaa en øvet og dygtig Kunstner. Han arbejdede for det danske Hof fra 1681 til 1692, og at hans Portræt allerede i 1683 blev udført af »Christian Contrefejer« og betalt af Kongens Kasse, viser den Anseelse, han nød. Det kan dog næppe (da det kun kostede 10 Rdl.) være det Portræt, hvorpaa han er malet med sin Elfenbens Pokal i Haanden, hvilket siges at skyldes Maleren Johan Meerholdt. Dette skal være malet efter hans Selvmord, idet han nemlig, medens han 1690—92 arbejdede paa Koldinghus i April 1692 kom i Strid med en af sine Svende (Haandlanger), Jan Witt, og saarede ham saa haardt, at han døde deraf. Derefter synes •det, som om han skar Halsen over paa sig selv, og, uagtet anvendt Lægehjælp, døde den 21. April s. A. Han blev som Selvmorder og Drabsmand jordet i uindviet Jord. Foruden den nævnte Pokal maa nævnes Stukkaturarbejder i Gangen, som fører til Audienssalen paa Frederiksborg.

(Weinw., 8.63. Do. Lex. Spengl. Fortegn. B. Liisberg i III. Tid., 34Bd„ Nr. 22. Tdskr. f. Kstind. X, 94. Rigsarch.)

 

Wilde. Johan Sofus Just Alexander Wilde, Maler, er Søn af Kommandør Otto Alexander Klemme Wilde (f. 1815, d. 1896} og dennes første Hustru Ida Holten f. Thiele (f. 1830, d. 1863) og er født paa Lindegaarden den 4. Oktober 1855. Han blev Student fra Roskilde Skole 1873, juridisk Kandidat 1883 og 1892 konstitueret Amtsforvalter paa Møen. Han har paa egen Haand uddannet sig til Maler og har udstillet siden 1887, især Pastelbilleder, dels Land­skaber, dels Interiører; Kunstforeningen i København har flere Gange købt af hans Arbejder, saaledes i 1893 »Aften«, Den 3, Juli 1883 ægtede han Olga Johanne Albertine Købke (f. 1860), Datter af

 

552

Herredsfoged,   Etatsraad August   Carl  Chtistian  Købke (f.  1821} og Marie Magdalene f. Lassen (f.  1829).

(Priv. Medd.    Vahl, Slægteb. VIII, 46.    Udst. Fortegn.    Statskal.)

 

Wildenradt. Johan Peter Wildenradt, Landskabsmaler, er født den 27. Juni 1861 i Helsingør, og er Søn af Oberst Frederik Sofus Wildenradt (f. 1823, d. 1884) og Marie Antonie Elisabeth f. Bugge (f. 1832). Samtidig med at være i Malerlære besøgte han det tech-niske Selskabs Skole og kom derfra til Kunstakademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han gennemgik frajuni 1879 til Okt. 1882. Senere besøgte han ogsaa Kunstnernes Studieskole under Tuxen. Sit første Arbejde havde han paa en Decemberudstilling »Interiør af en gammel Gaard i Helsingør«, som blev købt af Kunstforeningen og atter var udstillet ved den nordiske Udstilling i 1883. Fra samme Aar har han udstillet ved Foraarsudstillingerne. Han rejste i 1886 til Ud­landet og opholdt sig mest i Sydfrankrig, indtil han i 1894 vendte tilbage til Danmark. I Provence fik han 1887 en Bronce-Medaille ved en Udstilling i Aix, og i Marseille solgte han flere Billeder til Museet der. Wildenradt blev den 3. Oktober 1886 (sep. 1895) gift med Margrethe Krabbe (f. 1864), Datter af Malerinden M. D. Krabbe (s. d.).

(Priv. Medd.    Ade!s-Aarb.  1896.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Wilhjelm. Johannes Martin Fasting Wilhjelm, Maler, er født den 7. Januar 1868 paa Bartoftegaard ved Nakskov, og er Søn af Godsejer Mathias Hamburg Seehusen Wilhjelm (f. 1828, d. 1878) og Sofie Louise Christine Benedicte f. Fasting (f. 183 5). Han blev Student 1887, tog anden Examen Aaret efter og begyndte at lægge sig efter Polytechnik. Imidlertid lærte han at tegne hos H. Foss, besøgte Kunstakademiet fra Februar 1890 til 1892, gik derefter over til Kunstnernes Studieskole fra 1892 til 1894. I 1889 havde han rejst i Slesvig for at tegne Bøndergaarde til R. Mejborgs Værk, var i 1890 i Tyskland og rejste i 1893 til Italien, hvor han siden med Afbrydelser har opholdt sig. Saaledes var han i 1894 hjemme og ægtede den 17. Marts Johanne Marie Munk Klocker (f. 1870), Datter af Kaptajnløjtnant i den norske Flaade Johan Hiibner Holst Klocker {f. 1827, d. 1885) og Karen f. Munk (f. 1846). Wilhjelm begyndte at udstille 1893; »Et Frieri« (udst. 1895) blev solgt til Kunst­foreningen, »Bøn om Regn« (udst. 1896) købt af den kgl. Malerisam­ling, og med »Vinhøst i Abruzzerne« (udst. 1897) deltog han i den Neuhausenske Konkurs.

(Priv. Medd.    Nat. Tid. »²¹/₄ 94.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

553

Villars. Otto de Villars, Maler, vistnok en Udlænding (fransk Reformert) af Fødsel, var født 1663 og tog 1689 Borgerskab i Køben­havn som Skildrer. Under Navn af »kgl. Maler« (pictør regius) arbejdede han i 1701 ved Frederiksborg Slot og var s. A. en af Underskriverne ved det flere Gange nævnte Andragende om Op­rettelsen af et Kunstnersocietet i København. I 1702 fik han gennem det norske Kancelli et Rejsepas til Holland, men i 1704 var han igen hjemme og tegnede »Apollo, som flaar Marsyas« i Moritz' (s. d.) Stambog. Aaret før sin Død malede han Portræter af Frederik IV og Dronning Anna Sofie. Sandvig nævner Mogens Skeels Portræt, stukket af H. Schaten 1696. Han blev den 23. September 1712 gift rned Jeanne Marie Colas, Datter af Leeteur ved den fransk refor­merte Menighed, Théodore Colas og Helene f. Talon. Han døde i København den 3. Januar 1722,

(Weinw., S. 119. Do. Lex. Sandv., S. 129. F. R. Friis' Saml., S. 94. Dske Saml., 2. R. V, S. 283—284. Kgl. bibl. Hdsk., Thott. 8, 569. F.J.Meier, Frederiksberg, 123. Fr. Réf. Kirkebog. Strunk, Nr. 2714.)

 

Willerup. Frederik Christian Wilkrup, Billedhugger, rimeligvis af Bondeæt fra en af Landsbyerne Villerup i Jylland, var født den 5. Februar 1742. Han kom som Bondedreng til København og for­stod paa egen Haand at bane sig Vej. Efter at have været i Tømrer­lære blev han siden Billedskærer og Elev af Wiedewelt, samt fik Adgang til Kunstakademiet, hvor han 1761—64 vandt begge Sølv-medailler, hver to Gange, 1765 og 1766 ligeledes den mindre Guld-medaille to Gange og endelig 1767 den store Guldmedaille som Billedhugger for Opgaven »David salves af Samuel« (i. Sam. 16, 13). Den 15. Juni 1776 blev han fast ansat ved Holmen og er mulig snart efter bleven Billedhuggermester ved Flaaden. Han var tillige Hof billedhuggermester og Stukkatør. I 1801 fik han Holmens Hæderstegn for 25 Aars tro Tjeneste, og han vedblev at virke i denne sin Embedsstilling til 1817. I 1786 var han bleven gift med Anne Dorothea Kisbye (d. 1836), og den 7. Maj 1819 døde han i sin Embedsbolig i Nyboder. Landskabsmaleren Nordahl Grove (s. d.) er hans Dattersøn; en anden Datter var gift med Architekt B. K. B. Jessen (s. d.).

Ved Siden af sin Virksomhed paa Holmen, Udførelsen af Gallions-figurer og andet udskaaret Arbejde til de kongelige Skibe, paatog han sig lignende Arbejder for private, navnlig paa den saa kaldte Larsens Plads, hvor Thorvaldsens Fader arbejdede, og efter Familiens Overlevering skal Willerup endog have haft Thorvaldsen i Lære.

 

554

En Gallionsfigur til Orlogsskibet »Christian VII« underkastedes i 1804 Akademiets særlige Bedømmelse. Foruden Skibsarbejder nævnes af Willerup Tegningen til et Træbillede over Porten i Nr. 17 i Ny Vestergade. Tegningen bevares i den kgl. Kobberstiksamling, men det udførte Arbejde, som endnu ses paa sin Plads, synes mulig at skyldes Thorvaldsens Haand (jfr. Thorv.). Endelig udførte Willerup i 1788 en Buste af Fabrikmester Gerner, som bevares i Værftets Modelsamling.

(Weinw., S. 217. Do. Lex. Akad. Priv. Medd. Jfr. dennes Wiedewelt, S. 62. Medd. fra Orlogsværftet. Geneal. Inst.)

 

Willerup. Peter Oscar Willerup, Dekorationsmaler, er født i Poseldorf ved Hamborg den 8. Juli 1864 og er Søn af Oberst­løjtnant Christoffer Foss Willerup (f. 1826} og Marie f. Heise (f. 1833, d. 1871); han er Sønnesøns Søn af den nysnævnte F. C. Willerup. Efter at have været i Malerlære i Aarhus, hvis techniske Skole han samtidig besøgte, blev han Svend og kom til København, besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i April 1884 kom paa Kunstakademiet. Under sin Studietid opholdt han sig dog 1884—87 i Tyskland, hvor han bl. a. besøgte Kunstskolen i Miinchen. Efter Hjemkomsten gennemgik han Dekorationsklassen, fik to Gange Flids­præmie og 1889—90 det for Dekoratører bestemte Stipendium. Efter at han den 28. Maj 1891 havde faaet Afgangsbevis som Dekorations­maler, konkurrerede han om Guldmedaillen, og i Marts 1892 blev den mindre Guldmedaille tilkendt ham for »Dekoration af Festsalen i en Navigationsskole«. En senere Konkurs for at vinde den store Guldmedaille førte ikke til Maalet; dog fik han samme Aar en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 1000 Kr. og i 1894 en mindre Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond. Disse Aar tilbragte han derpaa i Udlandet, men er atter hjemme.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Willumsen. Jens Ferdinand Willumsen, Maler, er født i København den 7. September 1863 og er Søn af Herreekviperings­handler Hans Willumsen (f. 1835) og Ane Kirstine f. Jensen (f. 1836). Han kom først paa et Handelsakademi, derpaa i Snedkerlære og gik derfra over til det techniske Selskabs Skole for at uddanne sig til Architekt. Han fik Afgang derfra som Husbygnings-Examinand, kom i Januar 1881 ind paa Kunstakademiet, rykkede op i Architektur-skolens Forberedelsesklasse, men gik nu over til Modelskolens For­beredelsesklasse, rykkede op i Modelskolen, fik 1884 Tilladelse til

 

555

Afgang og forsøgte ogsaa at tage den. Samtidig havde han malet hos P. S. Krøyer og udstillede ved Decemberudstillingen i 1883 et Interiør fra Amalienborg, som blev købt af Kammerherre Meldahl; i 1884 havde han sit første Billede »Rokoko«, en Morian, som spiller paa Fløjte for en ung Dame, paa Forårsudstillingen og udstil­lede der til 1889. Fra 1891 har han sluttet sig til den fri Udstilling, hvoraf han var Medstifter. Den 7. Marts 1890 ægtede han Juliette Alma Nicoline Meyer (f. 1863), Datter af Agent, Brændevinsbrænder Hans Christen Meyer (f. 1835) og Olga Julie Augustine f. Klamke (f. 1840). Efter en kortere Udenlandsrejse, bosatte han sig nu i Paris, hvorfra han i 1894 vendte tilbage til Danmark, Af hans paa Foraarsudstillingen ved Akademiet fremsatte Arbejder blev »En Vand­mølle« (udst. 1885) købt af Kunstforeningen og tilhører nu Landskabs­maler Niss. Paa den fri Udstilling har han udstillet Raderinger, Malerier, keramiske Arbejder, Billedhuggerarbejder, Møbler, udførte efter hans Tegninger, og har nu som Architekt givet Tegning til en ny Bygning for den fri Udstilling.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Villumsen. Niels Peter Emil Villumsen, Xylograf, er født i København den 12. April 1856 og Søn af Viktualiehandler Niels Villumsen (f. 1827, d. 1879) og Margrethe Petrine Augusta f. Bastrup (f. 1828). Han uddannede sig og arbejdede i en længere Aarrække hos H. P. Hansen, fraregnet et kort Ophold i Leipzig i 1876. Senere arbejdede han for »Familie-Journal« samt hos F. Hendriksen og Oscar Andersen. Den i. Juni 1883 ægtede han Anna Cathrine Jakobine Nielsen (d. 1889), Datter af Slagtermester Hans Christian Martinus Nielsen og Johanne Charlotte Amalie f. Trebbin.

(Priv. Medd.)

 

Wilster. Franciscus Conrad Wilster, Billedhugger, uddannedes ved Kunstakademiet i København, hvor han 177 4—7 6 to Gange vandt den mindre og i 1779 den store Sølvmedaille for Tegning og Modelering. I 1780 fik han Akademiets Vidnesbyrd for de Medailler, han havde vundet, og rejste til St. Petersborg, hvor han siden levede, væsentlig sysselsat som Architekt.

(Weinw. Lex,    Akad.)

 

Wimmer. Jakob Wintmer, Architekt, vandt 1757 Akademiets store Guldmedaille for Tegning til en Børs-Portal, der som sædvanlig blev købt af Kongens Kasse.

(Akad.    Rigsarch.)

 

556

Winckler. Johan Gotfried Winckkr, Kobberstikker i Danmark i Slutningen af forrige Aarhundrede, var mulig Søn af Høker Christian Winckler fra Brandenborg (gift 1745). Han stak Landkaart, Noder, Vignetter og lignende Smaating. Et Blad forestillende »Corselitz« bærer Aarstallet 1777. Han var Ciselørmester paa Frederiksværk og døde der.

(Weiivw., S. 332.    Do. Lex.    Geneal, Inst.    Krohn I,  103.)

 

Wind. Jørgen Henrik Wind, Miniaturmaler, var født paa Lange­land 1794, og Søn af Lærer C. J. Wind i Kædeby. Han uddannede sig, som det lader til, ganske paa egen Haand til en heldig Portræt­maler og bosatte sig i Odense. Her havde han det Held end mere at henlede Opmærksomheden paa sig ved i 1816 at frelse et Menneske fra at drukne i Odense Kanal. Han tog 1818 til København, hvor han den 2. Maj fik Plads i Kunstakademiets anden Frihaandstegne-skole. Det havde været hans Hensigt at rejse udenlands, men hans svage Helbred tvang ham til at vende tilbage til Langeland, og han døde snart efter i Tranekær af Brystsyge den 22. Januar 1819. I en Nekrolog over ham siges, at »Danmark har mistet en haabefuld, ædel Yngling«.

(Hempels Avis 1819, Nr. 15 og 16. Skild. 1816, Sp. 905—6. Akad. Medd. fra Prov. Arch., Odense.)

 

"Winding. Hans Laurits Struch Winding, Raderer, født 1750 i Kullerup paa Fyn, var Søn af Sognepræst Peter Nicolaj Winding (f. 1697, d. 1757) og dennes anden Hustru Sara Marie f. Struch (f. 1713, d. 1776). Han blev Student 1774 fra Odense Skole, optraadte som Forfatter til forskellige Skrifter, ægtede den 27. Ok­tober 1786 Marie Louise Svare (f. 1764, d. 1834), Datter af Bog­trykker Lars Nielsen Svare (f. 1720, d. 1777), og blev, som det synes, derefter Bogtrykker. Senere var han Bogholder i et Livrente-selskab og døde den 19. November 1831. Han skal have raderet en Række, efter Krohns Opgivelse, daarlige satiriske Blade, som udkom 1787.

(Erslew, III, 566, Suppl. III, 626. Lengn. Fain. Winding, Suppl. Krohn I, 103 og 2. Afd. 1710—31.)

 

Winslow. Peter Christian eller Christensen Winsløw, Stempel-skærer, var født 1708 i Baarse (Daab konf. ¹⁷/1o) og var Søn af Sognepræst til Baarse og Beldringe, Christian Pedersen Winsløw, der sad i dette Kald fra 1704 til 1720, da han indebrændte. Faderen var Broder til den navnkundige Anatom Jakob Winsløw, som i Paris gik over til Katholicismen. Da Peter Winsløw blev voxen, kom han

 

557

til Paris for at uddanne sig som Medaillør hos Danskeren Mikkel Røg (s. d.), der var kgl. fransk Medaillør. Forinden havde han været i England, rimeligvis ogsaa for sin kunstneriske Uddannelses Skyld. I Paris, hvor han havde Tilhold hos Farbroderen, var han allerede i 1739 gaaet over til Katholicismen, uden dog, som det synes, endnu aabent at vedkende sig det; thi da Klevenfeldt i 1743 kom til Paris, frygtede han kun for, at Farbroderens Nidkærhed skulde virke fristende paa ham, uagtet Overgangen var sket flere Aar før. Winsløw var den Gang »i kgl. Pension« ved Mønten i Paris og »havde et Kammer paa Louvre«, uden Tvivl efter Farbroderens Anbefaling. Man skulde deraf tro, at han havde kgl. Understøttelse fra Hjemmet til sin Uddannelse.

Snart efter vendte han tilbage til København, hvor han den 5. Juli 1745 blev »bestilt til at være kgl. Hofmedailleur« , og han virkede nu som Stempelskærer i København indtil 1754. Blandt de Medailler, han udførte, kan nævnes Medaillerne i Anledning af Christian VI's Død og Frederik V's Salving (1746), Medaillen til det oldenborgske Kongehus' Jubelfest (1749) og Medaillerne i Anledning af Frederik V's Ægteskab med Juliane Marie og dennes Kroning (1752).

Mulig forlod han København allerede 1752 for at søge heldigere Vilkaar for sin Kunst, og rejste først til Stockholm, hvorhen hans Familie fulgte ham. Siden rejste han alene til Rusland og døde der efter nogle Aars Forløb. Da han nævnes i Statskalenderen som Hofmedaillør indtil 1758, synes hans Dødsfald i dette Aar at være bleven meddelt til Danmark. Han var gift med Anna Dorothea Siewers, ved hvem han i 1752 blev Fader til den ligeledes bekendte Læge, Frederik Christian Winsløw, der ogsaa i sin Tid studerede i Paris. Efter Winsløws Rejse til Rusland vendte hans Kone tilbage til København og opdrog sin Søn under trange Kaar. Ifølge en anden Fremstilling ser det ud, som om han kun havde taget sin nyfødte Søn med sig til Stockholm, medens Moderen blev tilbage i København (?).

(Weinw., S. 176. Do. Lex. Wiberg Præstehist., I, S. 134. Skand. Lit. Selsk. Skr. 1815, S. 215—16, 220, 221, 234—35. Worms Lit. Lex., III. Bibi. for Læger, IV, S. 305—6. Penia l8n, S. 216. Nyt hist. Tidsler., VI, S. 376. Erslew, Suppl., III, S. 627. Postrytt. 1745. Rigsarch. Statskal. 1746 — 58. Møntfortegn. Nagler Monogr-, IV, 2872.)

 

Winstrup. Laurits Albert Winstrup, Architekt, født i Køben­havn den 28. Januar 1815, var Søn af Handelsfuldmægtig Christian

 

558

Winstrup (d. 1823) og Magdalena Kirstine f. Meyer (f. 1794, d. 1848) Da han havde Lyst til Tegning, fik han allerede i sin Barndom Undervisning heri, og efter sin Konfirmation kom han i Maleriære og fik paa samme Tid Adgang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Bygmester, samt tegnede privat hos H. Chr. Hansen og efter dennes Bortrejse hos Hetsch. Han vandt 1836 den mindre, 1837 den store Sølvmedaille, 1838 Æresmedaillen og foretog samme Aar med privat Understøttelse en Rejse til Tyskland i Følge med Theoph. Hansen, som rejste videre til Grækenland. Efter et Par forgæves Forsøg vandt han i 1841 den mindre og i 1845 den store Guldmedaille for Opgaven »Et velindrettet Theater«, og kort før havde han vundet den Neuhausenske Præmie for »Et Jærnstøberi«.

Medens han fuldendte sin akademiske Bane, havde han i 1844 foretaget en ny lille Rejse til Tyskland med Understøttelse fra den Reiersenske Fond, og havde virket dels som Lærer ved Akademiets i. og 2. Bygningsskole, dels som Konduktør for Hetsch ved Op­førelsen af Herregaarden Basnæs. I 1846 var han i Reykjavi'k for at udarbejde Forslag til en Ombygning og Udvidelse af Domkirken der, og fra i. Januar 1847 fik han Akademiets store Rejsestipendium, som han nød i fire Aar paa en Rejse til Italien, Grækenland, Lille­asien, Frankrig og England. Det femte Aars Stipendium, der var tilstaaet ham, maatte han opgive for i 1851 at tiltræde sin Post som Stadsbygmester i Flensborg, hvortil Udnævnelsen var meddelt ham under hans Ophold i London, hvor han var for at se den store Verdensudstilling.

Medens han var bosat i Flensborg, blev han den 6. Oktober 1854 Ridder af Danebrog, var blandt de første Kunstnere, som blev optagne til Medlemmer af Kunstakademiet, efter at den nye Ordning var indført (den 5. Juli 1858), og ægtede den 26. November s. A. Johanne Andrea Fischer (f. 1819), Datter af Forstraad, kgl. Skovrider Henrik Georg Frederik Fischer (f. 1781, d. 1829) og Meta (Mette) Elisabeth f. Petersen (d. 1857). I 1860 fik han Udnævnelse til Bygningsinspektør for Jylland med Bolig i Kolding, i 1862 fik han Titel af Professor, i 1869 af Justitsraad, og i 1885 blev han Dåne-brogsmand.

Som Stadsbygmester byggede han i Flensborg Stænderhuset og Overappellationsrettens Forsamlingshus, Latinskoler der og i Haderslev, samt en Del private Bygninger, saavel »i Hertugdømmerne som i Kongeriget. Under sit Ophold i Kolding har han bl. a. bygget Toldboden i Aarhus, Raadhuse i Ærøskøbing, Varde og Kolding, et

 

559

Hospital i Vejle, en Kirke i Dalby ved Kolding samt ledede Om­bygningen af Graabrødre Hospital og Kirke i Odense m. a. m. Han døde i sin Embedsstilling den 4. April 1889 i Kolding. Aaret efter skænkede hans Enke en stor Samling af hans efterladte architek-toniske Tegninger til Kunstakademiets Bibliothek.

(Priv. Medd. Erslew, I, 438. Suppl., III, S. 629. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Winther. Frederik Julius August Winther, Landskabsmaler, er født den 20. September 1853, og er Søn af kgl. Rideknægt Anders Christian Winther (f. 1815, d. 1875) og Bertha Cathrine f. Petersen (f. 1819). Han blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Oktober 1871 til Januar 1879, dog uden at tage Afgang. Han blev Elev af C. Neumann og begyndte fra 1877 at udstille Søstykker og Kystpartier, men gik med sine Billeder fra Møens Klient efterhaanden over til at blive udelukkende Landskabsmaler. I 1883 fik han af Akademiet en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. til Indlandet, i 1890 en Rejse­understøttelse paa 1000 Kr. til Udlandet, i 1893 og 1894 har han haft mindre Understøttelser fra den Raben-Levetzauske Fond og den Hjelmstjerne - Rosencroneske Stiftelse. Blandt hans Arbejder kan nævnes »Formiddag i August fra Sorgenfri« (udst. 1887), som fik en Medaille ved Verdensudstillingen i 1893 i Chicago.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Winther. Hedevig Margrethe Winther, Malerinde, er Datter af Sognepræst Adolf Winther {f. 1812, d, 1866), en Broder til Otto Baches Moder, og Johanne Ludovica f. Lehmann (f. 1816, d. 1876), som var Søskendebarn til Maleren Edv. Lehmann; hun er født i Roskilde den 24. Juni 1844. Hendes Lyst til Tegning paavirkedes ved Besøg af de nævnte Slægtninger, der var Kunstnere. Først efter Faderens Død, da Moderen flyttede til København, fik hun Lejlighed til at nyde regelmæssig Undervisning, dels hos de nævnte Frænder, dels i Kyhns Tegneskole. I 1876 foretog hun en Udenlandsrejse til Norditalien. Kunstnerinden har udstillet siden 1883 som Landskabs­maler og er tillige optraadt som Forfatterinde (1887 og 1893).

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.    Wiberg.)

 

Winther. Laurits Arnold Winther, Blomstermaler, var født den 18. Juli 1855 paa Christianshavn og var Søn af Restauratør Peder Christensen Winther og Conradine f. Rasmussen (f. 1824). Han

 

560

var Blomstermaler ved den kgl. Porcelænsfabrik og besøgte kun Kunst­akademiets Forberedelsesklasse et Par Kvartaler i 1873. Han udstil­lede fra 1876 til 1883 nogle Blomster- og Frugtstykker i Akvarel, hvoraf et, »Efter Desserten« blev solgt til Gøteborg. Et efter hans Død udstillet Billede »Nature morte« tilhører Grosserer Arn. Gamél. Han døde den 12. April 1883.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Gravsten, Garn. og Frelsers Kirkeg. Pers. Tdskr. V. T. 48.)

 

Winther. Søren Seidelin Winther, Billedhugger, født den 16. Sep­tember 1810 i Hundslund Præstegaard i Jylland, var Søn af Sogne­præst Peder Winther (f. 1764, d. 1816) og dennes anden Hustru Margrethe f. Rasmussen, som i andet Ægteskab blev gift med Drejer Liisberg i Aarhus. Tilnavnet Seidelin havde han faaet efter sin Faders første Hustru, der var født Seidelin. Efter at han havde lært Kunstdrejerhaandværket, lagde han sig efter Elfenbensskæring og fik i 1838 Adgang til Kunstakademiets Skoler. Uagtet han allerede i Modelerskolen fik Ros for sin Færdighed i at modelere, opgav han dog Akademiets Undervisning i Gibsskolen og rejste i 1843 til Rom, for at fuldende sin Uddannelse der. Han udstillede i 1839—45 udelukkende Portræter, udførte i Elfenben, eller Afstøbninger efter saadanne, og disse skal have udmærket sig ved god Lighed. Dog udførte han enkelte andre Arbejder i Elfenben, saaledes en Yngling til Hest og en Minerva, som er betegnet med hans Forbogstaver og Roma 1844. Begge disse Figurer tilhøre Rosenborgs chronologiske Samling. I 1845 skal han ifølge Nagler have modeleret en fem Fod høj Minerva, hvorom ellers intet vides; det er mulig en Forvexling med den lille Elfenbensfigur. Han var allerede den Gang meget lidende af Brystsyge; i Februar 1846 hjemsendte han en Ansøgning til Kunstakademiet om Rejseunderstøttelse, men allerede den n. Maj 1847 gjorde Døden Ende paa hans Lidelser, og hans Lig hviler paa den protestantiske Kirkegaard i Rom. De Elfenbensarbejder, jeg har set, udmærke, sig mere ved en ret livfuld Anordning end ved Duelig­hed i den techniske Behandling af Elfenbenet.

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nagler, Kstl. Lex., XXI. Wiberg. Erslew Suppl., III, S. 633—34. Priv. Medd.)

 

Visby. Hans Frederik Meyer Visby, Maler, født den 9. Juli 1839 i Tikøb og Søn af senere Provst i Strøby, Vilhelm Henrik Hahn Visby (f. 1807, d. 1895) og Marie Cathrine Helene f. Meyer (f. 1813, d. 1881), lagde sig først efter de polytechniske Videnskaber,

 

561

men gik derefter i 1860 over til Kunstakademiet, hvor han i 1863 blev Elev af Modelskolen, medens samtidig Maleren N. Simonsen tog sig varmt af ham. I Oktober Kvartal 1864 besøgte han sidste Gang Akademiet. Han udstillede i 1863—64 et Par Billeder, »Landlig Adspredelse« og »Den første Foraarshilsen«. For at und-.gaa Malerhaandværket, som hans Familie ønskede han skulde lære, rejste han i Efteraaret 1865 til Vestindien og derfra over Central-Amerika til San Francisco, hvor han levede i halvtredje Aar. Under dette Ophold, saavel som under sit øvrige Rejseliv, har han tildels maattet lade Kunsten hvile for at søge Underhold paa anden Maade. Efter nye Rejser paa Nordamerikas Fastland vendte han tilbage til Fædrelandet. Her tog han nogen Tid efter Tandlægeexamen i 1878 og bosatte sig i Aarhus, hvor han endnu lever. Forinden havde han, den 14. Juni 1871, giftet sig med Laura Dorothea Juliane Loria {f. 1848, d. 1886), Datter af Klubvært William Loria og Sofie f. Kliiver. Sit andet Ægteskab indgik han derpaa den 16. April 1892 med Anna Cathinca Sørensen (f. 1844), Datter af Sognepræst Søren Møller Sørensen (f. 1799, d. 1867) og Jutta Caroline Cecilie f. Hasselriis {f. 1806, d. 1882).

(Priv. Medd.    Akad.    Erslew, III, S.  585-86.    Reitzei.    Udst. Fortegn.)

 

Wisbye. Peter Christian Wisbye, Landskabsmaler, født omtrent ved Aarhundredets Begyndelse, var Søn af Brændevinsbrænder, tid­ligere Høker, Johannes Eriksen Wisbye fra Norge og er maaske selv født i Norge. Han besøgte Kunstakademiet i København fra 1817 og lagde sig efter Landskabsmaleriet under J. P. Møllers Vejledning rned saa megen Flid, at Akademiet i 1823 anbefalede ham til Fri­tagelse for Militærtjeneste, uagtet han ikke var Elev af Modelskolen, hvilket ellers var det nødvendige Vilkaar. Samme Aar konkurrerede han sammen med Thøming om Pengeprærnien som Landskabsmaler, men vandt den ikke. Han udstillede 1820—25. Da han holdt op at udstille 1825, er der Mulighed for, at det er ham, som s. A. kom paa Jonstrup Seminarium, blev dimitteret derfra 1*827, hvorefter han var Institutbestyrer i København og i nogle Aar boede sammen med Moderen. Den 6. November 1837 ægtede denne Mand Char­lotte Mathilde West (f. 1813), Datter af Urtekræmmer Hans Randers West og Monsine Hermine f. Meyer. Hans Hustru indgik 1849, efter hans Død, et nyt Ægteskab.

(Akad. Reitzei. Udst. Fortegn. Vejvis. Raadstue-Arch. Lengn. Fam. Jørgensen og Schiødte. P. Hansen, Kbh. Brdv.-Lav, S. 91.)

 

N. K. L.   II.                                   April 1897.                                 36

 

562

Wittmaack. Johan Heinrich Wittmaack, Maler, født 1822,. rimeligvis i Kiel, uddannede sig fra sit 16. Aar ved Kunstakademiet,. hvor han 1841 blev Elev af Modelskolen, 1842 vandt den mindre, 1845 den store Sølvmedaille og s. A. en Pengepræmie for et Maleri efter den levende Model. Han udstillede i 1843—46, men kun to-Billeder foruden sine Skolearbejder. J. L. Lund, som tog sig særlig af de holstenske Kunstnere, understøttede ham i 1845 med i alt 40 Rbd., hvoraf han i 1847 betalte de 30 og senere Resten tilbage. I Oktober 1845 sejlede han med et engelsk Skib til Rusland. I St. Petersborg kom han til at bo hos en Svoger, fik Bestilling paa. flere Portræter, som blev godt betalte (»et lille Portræt 50 Rubler«),, og ventede Ansættelse som Lærer ved Akademiet der med en Be-gyndelseslønning af 1000 Rubler »og faar Officers Rang«. En Familie Thai tog sig af ham. Uagtet han blev nogle Aar i St. Peters­borg, synes disse Forhaabninger at være glippede. Han var først en Tid i London, derpaa næsten et Aar i Paris, saa 1851 i Kri-stiania, og flakkede siden om i Tyskland, idet den slesvigske Krig holdt ham borte fra hans Hjemstavn. Endelig bosatte han sig 1855 i Kiel, hvor han vilde oprette et fotografisk Atelier. Dermed er Traaden til hans Liv tabt.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.     Breve til J. L. Lund' i St. kgl. Bibi.)

 

Wittrock. Georg Simon Johan Wittrock, Architekt, er født den 4. August 1843 i København, og er Søn af Oberstløjtnant Frederik Christian Wittrock (f. 1805, d. 1874} og Augusta Rosalie Emilie f. Unna (f. 1817). Efter at have lært Tømrerhaandværket, besøgte han det techniske Institut og Kunstakademiets Bygningsskole fra 1862 til 1865, medens han samtidig tegnede hos J. D. Herholdt ved Jærnbanegaardens Opførelse i København. Aftjeningen af hans Værnepligt under Krigen og et senere Ophold i halvtredje Aar i Tyskland, hvor han arbejdede for forskellige Architekter, blev Aarsag til, at han ikke tog Afgang. Da han kom tilbage til København, arbejdede han i nogen Tid hos Architekt Johan Schrøder og var derpaa fra 1876 til 1889 i Kompagni med denne, hvorved han deltog i dennes Byggeforetagender. Senere har han bygget det store Aandssvageasyl Ebberødgaard ved Birkerød og en Del Privatbygninger (Amaliegade Nr. 3). Han blev den 3. December 1885 gift med Bertha Pauline Frederikke Rømer (f. 1861), Datter af Skibsmægler Søren Niels Rømer (f. 1835) og Sofie Christine f. Wiese (f. 1837).

(Priv. Medd.    Akad.    Arch, Foren.)

 

563

Wittusen. Laura Margrethe Wittusen, Malerinde, er Datter af Proprietær Jens Peter Wittusen og Sofie Laura f. Hansen og er født den 12. Februar 1828 paa Herregaarden Moesgaard ved Aarhus, hvor Faderen den Gang var Godsforvalter. Da Forældrene senere flyttede til Sjælland og tilsidst til Københavns nærmeste Omegn, fik hun Lov til at give efter for sin Lyst til at blive Kunstnerinde og lærte at male Blomster under Ottesens, siden Figurmaleriet under Monies' Vejledning, og malede endelig i fem Aar under Marstrands Tilsyn. I 1863 udstillede hun sine første Billeder, et Portræt af sin Moder »med Hænder« og et stort Blomsterstykke, i de følgende Aar indtil 1872 udstillede hun ved Siden af Portræter ogsaa nogle Figur­billeder, og der blev indrømmet hende en Malerstue paa Christians­borg Slot. Hun har tillige udstillet flere Gange i Udlandet, i Dublin, i Gøteborg, Bryssel, London og ved den store Udstilling i Wien. I de senere Aar har Kunstnerinden været bosat i Aarhus, hvor hun giver Undervisning i Tegning.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Wium. Ha raid William Wium, Landskabsmaler, Søn af Handelsbogholder Hans Christian Valentin Wium (f. 1806, d. 1882) og Juliane Marie Nicoline f. Smith (f. 1808, d. 1886), er født den 24. Juli 1840 paa Frederiksberg ved København; han besøgte først Hetsch's Tegneskole og Kunstakademiets Bygningsklasser fra 1855 for at uddanne sig til Architekt, men gik i 1862 over i Frihaands-tegneskolerne for at blive Maler og vedblev at søge Skolerne til Begyndelsen af 1866, dog afbrudt ved hans Deltagelse i Krigen i 1864. Fra 1866 til 1871 har han udstillet som Landskabsmaler men havde samtidig Erhverv som Retouchør for Fotografer.

(Priv. Medd,    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Wiwel. Niels Wivd, Tegner og Maler, er født den 7. Marts 1858 i Store Lyndby ved Hillerød, og er Søn af Skolelærer Niels Peter Wiwel (f. 1818, d. 1874) og Ingeborg Jørgine Frederikke f. Middelthun (f. i Kongsberg i Norge 1824, d. 1856). Han lærte Lithografien hos Harald Jensen og blev derefter af C. V. Nielsen dimitteret til Kunst­akademiet, som han besøgte fra Oktober 1869 til Januar 1873, og naaede op i Modelskolens Forberedelsesklasse. Han begyndte allerede at vinde Navn som Tegner, da han rejste til Tyskland, hvor han bl. a. tog længere Ophold i Diisseldorf. Derfra hjemsendte han i 1878 to malede Genrebilleder. I 1887 vendte han tilbage til Dan

 

564

mark og udstillede s. A. et Maleri »Liv og Død«; men har for øvrigt især udfoldet kunstnerisk Virksomhed som humoristisk Tegner. Den 23. November 1888 indgik han borgerligt Ægteskab med Johanne Christiane Cathrine Givskov ff. 1862), Datter af Skovrider Christian Henrik Carl Givskov (f. 1823, d. 1862) og Emma Marie f. Olsen {f. 1827).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Vogelius. Povl August Giern Vogelius, Maler, var født den 11. Februar 1862 og var Søn af Cand. pharm., Brygger Peder August Vogelius (f. 1821, d. 1889) og Maria f. Schneider (f. 1842), en Datter af den tidligere nævnte Skuespiller og Landskabsmaler J. L. Schneider (s. d.). Efter at han var bleven Student (1880), begyndte han at lære Bryggeriet og rejste derfor i 1883 til Miinchen. Her genvaagnede hans medfødte Lyst til Kunsten, istedenfor Bryggerierne besøgte han Kunstakademiet i Miinchen og lagde sig særlig efter Architekturmaleriet; derfra rejste han til Paris, hvor han blev Elev i Écok des beaux arts og gik mere over til at blive Land­skabsmaler. Samtidig raderede han nogle Blade. Paa Grund af en Lunge- og Nyresygdom vendte han i i8gi tilbage til Hjemmet, for at faa bedre Pleje; men Sygeligheden forlod ham ikke, og under et Sommerophold i Troense døde han den 3. Juli 1894. Han har kun udstillet 1892 og 1893, et Landskab og et Architekturbillede. For den Schubotheske Boghandel tegnede han 1892 Illustrationer til »Danske Sange«.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.    Dagbl. ^e/,   1894.)

 

Vogelsang. Christian Rudolf Vogelsang, født i København den 29. Juni 1824, er Søn af Handelsassistent, Krigskancellisekretær Johan Peter Vogelsang (f. 1787, d. 1827) og Cecilie Diderikke f. Lønborg (f. 1799, d. 1882). Faa Aar efter Faderens Død ægtede hans Moder Negotieassistent, Kommitteret i det københavnske Sø-assuranceselskab, Theodor Emil Ludvigsen (f. 1804, d. 1896). Da Vogelsang havde Lyst til at være Maler, fik han i 1842 Adgang til Akademiets Tegneskoler og opflyttedes i 1845 i Gibsskolen, men forlod snart efter Akademiet. Lige siden 1852 har han stadig udstillet som Genremaler, mest Fremstillinger af Almuens Liv, navnlig Fiskere, dog ogsaa Æmner som «Christiern II i Fængsel« (1859) og »En Dame efterser en Piges Skudsmaalsbog* (1860) og enkelte Por­træter. Han lever ugift i København.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.. Udst. Fortegn.    Berl. Tid.  1896, Nr. 300.)

 

565

Vogt. Adelgunde Emilie Herbst, Billedhuggerinde, var Datter af Generalkrigskommissær Michael Johan Christian Herbst (f. 1775, d. 1830) og Michelle Elisabeth Christiane Charlotte f. Stibolt (f. 1788, d. 1861} og var født i København den 17. Juli 1811. Hun var Søster til Numismatikeren, Justitsraad C. F. Herbst. Den Kærlighed, hun fra sin tidligste Barndom nærede for Dyr, udvikledes til en kunstnerisk Syssel, da hun fra sit tolvte til sit fjortende Aar maatte holde Sengen paa Grund af en ved et Fald fremkaldt Sygdom. Under det lange Sygeleje dels tegnede og udklippede hun Dyr, dels modtog hun Undervisning i at modelere af en Billedhuggerelev ved Navn Johannes Heldt. Sin første Ungdom tilbragte hun i Sorø og Slagelse med Forældrene og udviklede i den Tid paa egen Haand sine Ævner. Navnlig vandt hun Færdighed i at udklippe i Silhouette, ikke alene Dyreskikkelser, men ogsaa Portræter, som sædvanligvis lignede godt.

Først da Moderen, efter at være bleven Enke, i 1837 flyttede til København, fik hun Lejlighed til en grundigere Uddannelse under H. E. Freunds Vejledning indtil dennes Død (1840). Frugten af hendes Studier viste sig snart, og fra 1838 begyndte hun at udstille. Hendes Kærlighed til Dyrene holdt sig, saaledes at hun udelukkende fremtraadte som Dyrebilledhugger. I 1839 vandt hun den Neuhau-senske Præmie for »En Ko med en diende Kalv«, udført i Malm, og hendes Konkursarbejde blev afstøbt i Gibs for at bruges . ved Akademiets Tegneskole. Efter Freunds Død fik hun Adgang til Thorvaldsens Værksted paa Charlottenborg og arbejdede under hans Vejledning, indtil han ogsaa, efter faa Aars Forløb, afgik ved Døden (1844). I 1841 havde hun udført en Hest i Legemsstørrelse, som blev set »med Anerkendelse af hendes ualmindelige Anlæg« af Akademiet, der anbefalede hende til kgl. Understøttelse. Nogen Tid efter, den 20. Februar 1843, foreslog Direktøren, Thorvaldsen, at hun skulde optages til Medlem af Akademiet paa denne samme Figur, men da Statuterne ikke tillod dette, blev hun efter et Forslag af Præses i samme Møde optagen som Æresmedlem.

Efter i 1844 at have modeleret en Gruppe i fuld Legems­størrelse, »En Kronhjort med en Hind og en Kalv«, fik hun en Rejseunderstøttelse af Christian VIII og tog til Italien, hvor hun i Neapel den i. Marts 1846 blev gift med forhenværende chargé d'affaires, Etatsraad Frederik Sigfred Vogt (f. 1777, d. 1855) og vendte med ham tilbage til København i 1849. Hendes ægteskabe­lige Pligter optog nu saaledes hendes Tid, og hun indtil 1860 intet

 

566

udstillede. Først efter at hun havde været Enke i nogle Aar, og hendes Børn var voxede til, udstillede hun atter i en Række Aar som Fru Vogt (1860—72). I September 1876 flyttede hun til en gift Søn og udstillede ikke efter den Tid; hun døde den 10. Juni 1892. (Priv. Medd. Erslew, Suppl. I, 774. Vahl, Slægteb. XII, 12. Lengn., Fam. Stibolt. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adels-Aarb., 1893. Pers. Tdskr. 3. R. II. T. 18.)

Vogt. Carl Frederik Vogt, Maler, muligvis fra Norge, vandt 1802 den store Sølvmedaille i Modelskolen ved Kunstakademiet i København og arbejdede nogle Aar her, baade som Figur- og Land­skabsmaler, indtil han, som det synes efter Norges Adskillelse fra Danmark, rejste til Christiania, hvor han blev Lærer ved den ny oprettede Tegneskole og tillige dyrkede Malerkunsten. Paa Herre-gaarden Schackenborg findes nogle Landskaber af ham, betegnede 1810, og med ret god Staffage.

(Weinwich Lex.    Akad.    Nagler, Kstl. Lex., XX, S. 501.    Priv. Medd.)

 

Voigt. Carl Daniel Voigt eller Voits, Maler og Raderer i Slesvig By, malede Altertavlen til Michaelis Kirken der, forestillende Christi Himmelfart, som »er temmelig vellykket«. Paa et Portræt af General­major von Køppern staar: tegnet og stukket af Carl Dan. Voits 1791. Han skal have været Carstens¹ Lærer i Malerkunsten. Han var ikke alene Maler og Tegner, men pousserede ogsaa i Vox-, ved Kiels Universitet findes 22 voxpousserede Portræter af Professorer der, hvilke tilskrives Voigt, som i 1794 søgte om at blive Universi­tetets Tegnelærer, men synes ikke at have faaet Pladsen. Krohn nævner fem Blade af ham. Han døde 1810.

(Spengler, Art. Eft. Skild. 1829, Sp. 88? efter Schroders Beschr. Schlesw. S. 184. Strunk. G. Karsten, Portr. af Proff., Kiel 1892. Krohn, I, 153.)

 

Voigt. Hans Voigt, Billedhugger, født i Flensborg den 17. No­vember 1813 og Søn af Skibsfører Voigt der, var oplært til Kunst­drejer, men havde Lyst til kunstnerisk Udskæring i Elfenben og uddannede sig nogle Aar i H. V. Bissens Billedhuggerværksted. Da han i 1847 ^van(it den Neuhausenske Præmie for en Kopi i Elfenben efter Bissens »Fiskerdreng«, blev han udset til at istandsætte de kunstige Elfenbensarbejder i Frederiksborg Slots Bedestol og Ridder­sal m. m. og flyttede s. A. til Hillerød, hvor han siden levede, senere bosat som Kunstdrejer og Fotograf, og døde den 7. December , 1865. Han. var to Gange gift, første Gang (1847) med Sofie Frede-

 

567

Tikke Thomsen, anden Gang (1859) med Emma Eleonore Marie Olsen. Elfenbenskæreriet fandt den Gang adskillige Dyrkere, og Voigt synes næsten at have været den dueligste i denne Kreds; hans Elfenbenskopier efter Bissen, den nysnævnte »Fiskerdreng«, »Amor, som sliber sin Pils og »Psyche«, blev købte af Frederik VII og bevares endnu paa Jægerspris.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Wolck. Bertel Wolck, Maler, født den 28. Oktober 1816 i Ny­borg og Søn af Regimentskvartermester, Auditør Bertel Wolck (f. 1756, d. 1818) og dennes anden Hustru Karen f. Jahre (d. 1840). Han kom i Malerlære i København og fik i 1831 Adgang til Kunst­akademiets Skoler, som han besøgte til ind i 1835. Da han havde Lyst til at være Kunstner, søgte han tillige privat Vejledning hos J. L. Lund og J. P. Møller og lagde sig særlig efter Miniaturmaleriet. Som Portrætmaler i dette Fag arbejdede han i nogle A ar indtil 1856 og udstillede i 1850—51 adskillige Portræter. Imidlertid gjorde han Mesterstykke som Maler i 1850, bosatte sig i 1857 som Malermester og virkede i disse Aar som Dekorations-, Theater- og Glasmaler. I 1861 forlod han København, i 1863 fik han Ansættelse som Stations­forvalter ved den jydske Statsbane, i Mundelstrup ved Aarhus, og døde i Aarhus den 26. August 1886. Han blev den 5. November 1845 gift med Charlotte Louise Kaarup.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vejvis. Statskal. Erslew, II, 523, Suppl. III, 597. Pers. Tdskr. 2. R, 2. T. 61.)

 

Wolf. Vilhtlm Carl Heinrich Wolf, Architekt, født i København •den 8. November 1833, er Søn af Hushovmester hos Landgrev Vil­helm, Heinrich Josef Wolf, tysk født, og Anna Elisabeth f. Hinrichsen fra Haderslev. Samtidig med at han var i Tømrerlære hos J. H. Meyer, besøgte han Akademiets Skoler, hvor han i 1856 vandt den mindre Sølvmedaille, og tegnede privat hos N. S. Nebelong og H. C. Stilling. Blandt hans Arbejder kan nævnes Stationerne paa Helsingørs- og Klampenborgbanen, ved hvilken han tillige var Bestyrer af Tegne­kontoret under daværende Ingeniørkaptajn J. Hedemanns Overledelse. I 1864 blev han den kgl. Civillistes Bygmester; den i. Marts 1867 blev han Inventarieinspektør, fik Titel af Kammerassessor og ægtede s. A., den 7. November, Yelva Mathilde Philippa Cathrine Børresen ^f. 1843). Han blev 1876 Ridder af den russiske St. Stanislausorden og døde den 3. September 1893.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Pers. Tdsk. 3. R. III. T. 24.)

 

568

Wolflf. Aage Jakob Emil Wolff, Landskabsmaler, født 1807 i København, blev sat i Malerlære, besøgte Kunstakademiet fra 1821,. vandt i 1826 og 1827 Pengepræmien for et Landskab, i 1828 den mindre og den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model og udstillede fra 1826 til 1829 dels malede Landskaber, hvoraf »Et Maaneskinsstykke, Kalkbrænderiet« blev købt til den kgl. Maleri­samling, dels et enkelt Stentryk. I 1828 synes han at have gjort en Udflugt til Norge og malede et Parti fra Thelemarken (kgl. Malerisml.}. Allerede den 12, Juli 1830 røvede Døden hans Moder, Clara Wolff f. Kaasbøl, der var Enke, denne hendes eneste Søn, kun 23 Aar gammel.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.     Adresseav.  1830,   Nr. 165.)'

 

Wolff. Hans Christian Henning Wolff, Architekt, født den i o. Juni 1828 paa Frederiksberg, var Søn af kgl. Gartner ved Frederiksberg Slotshave Carl Adolf Wolff (f. 1779, d. 1854) og Hen­riette Marie f. Voigt (f. 1784, d. 1862). Han fik i 1843 Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, blev i 1847 Elev af Medailleskolen, vandt i 1849 den mindre og i 1853 den store Sølvmedaille. Samme Aar havde han ogsaa vundet den Neu-hausenske Præmie for »En Fiskehalle ved Gammelstrand«. Derimod konkurrerede han i 1855 og 1857 uden Held for Guldmedaillen. Den 4. November 1857 ægtede han i Hillerød Ida Johanne Marie Møller (f. 1836), Datter af Prokurator Hans Peter Møller f f. 1763, d. 1841) og Christiane f. Prom (d. 1896), der indgik andet Ægte­skab med Billedhugger A. M. Jahn (s. d.). I 1858 fik han Ansæt­telse som Bygningsinspektør paa Frederiksberg, men allerede i 1869-maatte han paa Grund af Sygelighed tage sin Afsked. Blandt hans Arbejder kan nævnes Graabrødre Ligkapel i Roskilde (1855) og Frederiksberg Sygehus (1863). Størst Virksomhed har han udfoldet som Bygmester af Landsteder, idet han i det frederiksbergske »Villa­kvarter« o. a. St. har opført et betydeligt Antal Landsteder, dels-paa Bestilling, dels for egen Regning i forskellige Stilarter. Han døde den 3. Juni 1880.

. (Priv. Medd.    Erslew, Suppl., III, 671.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Wolff. Johan Henrik Wolff, Stempelskærer, Søn af Feltskær Christian Albrecht Wolff (eller Wulff) og Anna Sofie f. Helmer, blev født i København og døbt den 16. Oktober 1727. Efter, som det synes, at have lært Guldsmedhaandværket i København var han

 

569

sammen med D. J. Adzer (s. d.) i Paris for at lære Sølv- og Guld-gravering og fik derpaa i 1761 kgl. Stipendium paa 400 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar og rejste saa til Rom for at uddanne sig til Me-daillør. De fulgtes ad hjem og blev begge agreerede ved Kunst­akademiet i København paa samme Dag (8. Aug. 1764). I 1766 foreviste han sit Medlemsstykke, en Medaille i Anledning af Kunst­akademiets Tiaarsfest (1764); paa den blev han Medlem den 9. April. I 1771 blev han Stempelskærer ved Mønten i Altona, og i denne Stilling døde han den 8. December 1788. Wolff var ikke nogen fremragende Kunstner, og Akademiet erklærede rent ud en af hans senere Medailler, som indsendtes til dets Bedømmelse, for slet. Sin første Medaille udførte han i Udlandet i Anledning af Suverænetets-festen (1760). For øvrigt gjorde han Medailler i Anledning af Frederik V's Død, af Christian VII's Bryllup med Caroline Mathilde, af Opstillingen af Saly's Rytterstøtte, af Indfødsrettens Indførelse (1776) ni. n.

(Weinw., S. 176. Do. Lex. Rigsarch. Akad. Frue Kirkeb. Dan. Journ,, I, S. 135. Thiele, Kstakad., S. 134—35, ^J4². Medd. fra F. C. Krohn. Mønt-fortegn.)

 

Wolff. Nicolaj Wolff eller Wulff, Maler, var født i København 1762 og mulig Søn af Snedker Nicolaus Wulff og Marie Magdalene Wulff og var da født den 5. Februar. Han var Elev af Mandelberg og Abildgaard og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1779 vandt den mindre, 1781 den store Sølvmedaille og endnu samme Aar den mindre Guldmedaille. I 1783 konkurrerede han forgæves til den store Guldmedaille, men to Aar efter vandt han den for Opgaven »Christus uddriver de handlende af Templet« {Joh, 2, 13—17). Dette Billede var ikke meget betydeligt, om end en Anmelder fandt det »temmelig i den historiske Stil«. Imidlertid fik Wolff Syssel­sættelse paa forskellig Maade i København (jfr. Thorvaldsen), indtil han fra Oktober 1792 opnaaede Akademiets Rejsestipendium, fore­løbig paa tre Aar med et Tillæg af 100 Rdl. aarlig af Fonden ad usus publicos. Ved Nytaar 1793 rejste han til Dresden, hvor han lagde sig efter Portrætmaleriet »for at have noget at leve af, naar han kom hjem«. Han blev imidlertid i Dresden, men kom ved sit uordentlige Levned i saa trængende Kaar, at han allerede i 1795 tiggede Kunstakademiet »om en liden Gave af dets Fattigkasse til Hjælp til Livets Ophold«. Akademiet tog tværtimod deraf Anled­ning til at nægte ham Stipendiets Forlængelse efter de tre Aars

 

570

Forløb, men lod sig dog i 1796 røre til at give ham et Aars Tillæg, uagtet det ikke syntes godt om hans hjemsendte Arbejder, en Alter­tavle til Grev Reventlow paa Pederstrup og »En sovende Amor«. Han synes at have haft Talent, men at have ødelagt det ved sin uordentlige Vandel. I Dresden, hvor han forblev, uagtet han 1802 fik 200 Rdl. til Hjemrejsen af den nævnte Fond, malede han historiske Kompositioner, Billeder efter Wielands »Oberon«, »Agathon« og lignende Værker, og hutlede sig saaledes igennem til 1813, da han skød sig en Kugle i Livet.

(Weinw., S. 193. Do. Lex. Akad. Petri Kirkeb. Rigsarch. Nagler, Kstl. Lex., XXir. S. 54 og 128. H. Hansens hdskr. Dagbog, Lærde Efterr. 1785, S. 701—2. Minerva 1785, I, S. 90. Thiele, Thorv., I, S. 24—26.)

 

Wolperding.¹ Frederik Ernst Wolperding, Søn af Værtshusholder Wolperding i Kiel og født der den 14. December 1815, viste fra Dreng Lyst til Tegning og kom derfor, da han var bleven voxen, til København for at søge Uddannelse ved Kunstakademiet, hvis Præses, Prins Christian Frederik, havde givet ham et lille Stipendium. Allerede i 1833 havde han sit første Billede, et tegnet Portræt, paa Udstillingen. For øvrigt malede han gærne Figurbilleder, helst med Aftenbelysning, og et Billede i lignende Retning, »En brændende Mølle«, tildrog ham den bekendte Kunstkender og Museumsdirektør Chr. J. Thomsens Opmærksomhed. I 1836 og 1838 gjorde han Sommerrejser til Norge, hvor han malede Landskabsstudier og Por­træter. Et Stykke, forestillende »St. Hans Aften i Norge«, blev købt af Kunstforeningen (1837). Samme Aar forlod han København og tog til Kiel; derfra tog han i 1840 til Munchen, hvor han mødtes med Simonsen, Schleisner og flere andre danske Kunstnere. I München malede han, som det synes, tildels Landskaber efter sine norske Studier, men hans brede Malemaade og den alvorlige Stem­ning i hans Billeder tiltalte ikke alle. I 1845 vendte han tilbage ti! Kiel, hvor han levede ugift som Tegnelærer ved Gymnasiet. For­uden Malerier har han ogsaa tegnet Illustrationer til »Gartenlaubei. og »Ill. Zeitung« i Leipzig. Endnu i 1843 og 1847 udstillede han i København, men efter den Tid kun i Hamborg og andre tyske Byer.

(Priv.Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Nagler, Kstl. Lex., XXII, S. 68.)

 

Wright. ffans Beck Wright, Architekt, er født den 29. De­cember 1854 i Helsingør og er Søn af Skibsklarerer og Skibsreder

 

¹ Ikke Wolperding, som »Kunstforeningen« skriver.

 

571

Major Wright (f. 1802, d. 1878) og Vigoline Margrethe f. Beck (f. 1815). Efter at have taget Præliminærexamen i Helsingør kom han i Tømrerlære i København, blev Svend 1875 og besøgte sam­tidig det techniske Institut. Dimitteret derfra gennemgik han fra Oktober 1875 Kunstakademiets Skoler, indtil han den 30. Juni 1881 fik Afgangsbevis sorn Architekt. Under Studietiden tegnede han hos H. Chr. Hansen, senere hos Friederichsen, Gnudtzmann og Herholdt, og er nu Assistent hos Stadsarchitekten. Han har bygget en Del Villaer, saaledes for Brygger P. V. Tvede, Fru Lundings Skole paa Frederiksberg, Gethsemanekirken i Danebrogsgade m. m. Den i. Maj 1886 ægtede han Louise Hildegard v. Bauditz (f. 1861), Datter af fh. Aktuar, senere Hospitalsforstander i Helsingør Carl Adolf Valentin v. Bauditz (f. 1810, d. 1895) og Elisabeth Jeannette f. Carlsen (f. 1838). (Priv. Medd. Akad.)

Wuchters. Abraham Wuchters eller Wugters, Portrætmaler, født i Holland omtrent 1610—15, kom til Danmark i 1638, indkaldt af Christian IV, og var vistnok den Gang meget ung. Mulig van Mander, som ved denne Tid kom hjem fra sin Udenlandsrejse, har taget ham med til København. Da Reinhold Timm (s. d.), som var Tegnemester og Contrafejer ved Sorø Akademi, snart efter døde, blev Wuchters (Februar 1639) udnævnt til denne Post, hvori han forblev, indtil han i 1669 fik Tilladelse til at flytte til København. Hans Løn var 300 Rdl. d. C. aarlig og nogle Emolumenter. Imid­lertid udførte han en Mængde Portræter dels af Kongerne og Konge­familien, dels af Adelsmænd og andre Private. I 1661 var han endog udlaant til Dronning Christine af Sverige under hendes Besøg i sit fordums Rige. Efter at han i 1670 var flyttet til København, fik han sig en Gaard der, og da Halveg døde 1673, fik Wuchters hans Løn som kgl. Kobberstikker mod at holde en Kobberstikker til at udføre Arbejdet uden Udgift for Kongen.

Wuchters var tre Gange gift, først med Karel van Mander den yngstes Søster, som maa være død temmelig tidlig; hans andet Ægteskab, som synes indgaaet før 1653, var med en Søster til Halvegs Kone, ved Navn Marie eller Maren Hansdatter, der døde omtrent ved Aarsskiftet 1665. Med Svogeren Halveg havde han i 1670 en langvarig Retssag (se Halveg}, som først endte kort før dennes Død. Endelig i 1679 blev Wuchters for tredje Gang gift, nemlig med K. van Manders Søns efterladte Enke, Elisabeth Rømer, hvorved han blev Stiffader til dennes Datter, Anne Marie, for hvem

 

572

han bl. a. havde Arvekrav at inddrive overfor Adelsmanden Ebbe Ulfeldt, Wuchters døde først paa Aaret i 1683, og i Maj blev hans Lig gravsat i Sorø, hvor han havde et Gravsted i Kirken.

Sandvig nævner 53 Portræter af Wuchters, hvoraf en stor Del ere stukne af Halveg. Af hans historiske Malerier kendes kun Alter­tavlen i Sorø Kirke, som af den almindelige Overlevering tillægges van Mander, medens Sandsynligheden taler for, at den er af Wuchters. Han udgav i 1675 en dansk Oversættelse af »Den christelige Hustru«, et hollandsk Digt af Jakob Cats, som Søren Therkelsen havde over­sat, og ledsagede det med Kobbere. Som Maler tilhører han samme Skole som Karel van Mander, hvem han i det hele staar nær, selv om han ikke naar dennes bedste Billeder i Skønhed og Kraft. I den kgl. Malerisamling findes et Portræt, som skal forestille Rigs-hofmesteren J. Gersdorf. Ved Auktionen efter ham, den 13. April 1683, købte Maleren Peder Andersen nogle af hans Malerier for Kongens Regning. Wuchters raderede ogsaa selv; Nagler tillægger ham fire Blade. Krohn regner kun et af disse for raderet.

(Weinw., S. 85—86. Do. Lex. Sandv., S. 131. Friis Saml., S. 147—166. Skild. 1830, Sp. 1224—1226. O. Wolff, Griffen feldt, S. 249. Dske Saml., I, S. 289 flg., 2. R., I, S. 363. Dauw, Wohlunterr. Schilderer, S. 461. Nyerup og Rahbek, Den dske Digtek., III, S. 36—38. Kgl. Regnsk. i Rigsarch. Nagler, Kstl. Les. Krohn, I, ro. Strunk.)

 

Wulff. M. C. eller C, M. Wulff fra Altona søgte i 1847 om Rejsestipendium fra Akademiet og indsendte som Prøve paa sin Duelighed sit eget Portræt og et Maleri, forestillende Kejser Bar-barossa. Med 10 Stemmer mod 7 tilstod Akademiet ham den 19. April et Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rbd., og den 31. Maj tilmeldte han det, at han var rejst til England, hvorhen han ønskede Pengene sendt. Da han i Marts 1848 søgte om Stipendiets For­længelse, nægtedes det ham med 13 Stemmer mod i. Han har kun udstillet de nævnte to Billeder i København., og hans Livsomstændig-heder kendes ellers ikke.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Würtzen. Carl Gotfred Wurtzen, født den 12. Juli 1825 paa Yddernæsgaard ved Næstved, var Søn af Ejer af den nævnte Gaard, Toldassistent Henrik Carl Wurtzen (f. 1795, d. 1834) og Anna Cathrine f. Biilmann ff. 1793, d. 1866). Han blev efter Faderens Død opdraget hos en Onkel paa mødrene Side, som først efter nogen Modstand tillod ham at blive Maler og Elev af J. L. Lund; han fik

 

573

i 1837 Adgang til Kunstakademiets Skoler og blev i 1846 Elev af Modelskolen. Derpaa kastede han sig over Landskabsmaleriet og udstillede fra 1847 stadig i dette Fag. Wiirtzen deltog i begge de slesvigske Krige; han gav en Tid lang Undervisning i Tegning, men fra 1873 opgav han dette. Et Parti af Bernstorff Slot malede han i 1855 til vor nuværende Konge, et Parti paa Als i 1856 til Frederik VII. I 1863 havde han en mindre Rejseunderstøttelse af Akademiet, og i Oktober 1877 rejste han med det Ancherske Legat til Frankrig og Italien. Han blev den 19. Juli 1868 gift med Anna Caspara Vilhelmine Benzon (f. 1833), Datter af Kaptajn, Toldinspektør Gaspar Johannes Benzon og Søster til Landskabsmaler Carsten Henrichsens Kone (s. d.). Han døde den 13. Februar 1880.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Lengnick. Ude og Hj. 1880, Nr. 125.)

 

Wørmer. Axel Viggo Wørmer, født den i. Januar 1846 i København, var Søn af den nedennævnte Maler, P. G. Wørmers, Brodersøn, Fyrmester ved Hanstholm Fyr, Heinrich Julius Wørmer (f. 1805, d. 1876) — der selv dyrkede Malerkunsten i sin Fritid og udstillede nogle Kopier i 1823 —-, hans Moder hed Aurelia Cathrine f. Gessner (f. 1811, d. 1882); han besøgte Kunstakademiet 1865—73 og var en ret lovende Dekorationsmaler, da han efter længere Tids Sygelighed døde den 8. Februar 1878.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Skifteretten.)

 

Wørmer. Peter Gregers Wørmer, Maler, Søn af Garvermester Peter Wørmer fra Hannover ff. 1746, d. 1809) og Johanne Marie f. Jelling (f. 1763, d. 1821), blev født den 4. April 1789 i København og fik allerede i sit 12. Aar Adgang til Kunstakademiet, da han havde Lyst til Tegning. Samtidig med at han lærte Malerhaand-værket, søgte han ogsaa at uddanne sig til Kunstner efter den Tids Maade ved at kopiere de gamle Mestre, og i 1809 udstillede han første Gang tre saadanne Kopier. Samme Aar vandt han den mindre og to Aar efter den store Sølvmedaille i Modelskolen, og i 1812 udstillede han et Par originale Kompositioner. Efter at tvende Forsøg paa at vinde Guldmedaillen ikke var lykkedes ham, vendte han sig mere mod den praktiske Side ved sit Fag.

I 1813 søgte han allerede om en Lærerpost ved Akademiet, som han dog ikke den Gang opnaaede, i 1814 tog han Borgerskab som Malermester, og da der i 1815 atter blev en Lærerplads ledig, valgtes han den 23. Oktober til Lærer ved den i. Frihaandstegne-

 

574

skole, i hvilken Stilling han derpaa virkede i henved 40 Aar med stor Nidkærhed. I 1823 blev han ved Nytaar indkaldt for Akademiets Forsamling, Præses roste ham i Akademiets Navn for den Flid og Umage, hvormed han ledede Undervisningen, og da han i Slutningen af 1854 forlangte sin Afsked af Akademiets Tjeneste fra i. Januar *855 P^aa Grund af Alderdom og Svagelighed, blev han, til Paa-skønnelse af hans Virksomhed, den 29. December s. A. udnævnt ti! Ridder af Danebrog. Ogsaa i hans borgerlige Virkekreds som Maler­mester satte man Pris paa hans Dygtighed og Retsindighed, og fra 1843 var han en af Københavns Borgerrepræsentanter. Den 23. Sep­tember 1815 ægtede han Mette Cathrine Grubb (f. 1788, d. 1858).

Efter at han fra 1855 ligeledes havde opgivet sit Værksted, levede han kun et Aarstid. Natten mellem den 5. og 6. Marts 1856 døde han.

(Medd. til Ordenskap. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. Adresseav. I8og, Nr. 241? 1821, Nr. 65, 1856, nt. 58. Skifteretten.)