Index

 

575

Xylander. Vilhelm Ferdinand Xylander, Sømaler, er Søn af Skrædermester Friedrich Wilhelm Xylander (f. i Mitau 1801, d. i Kbh. 1875) °S Johanne Catharina f. Morgenstern (f. 1812, d. 1870), en Søster til Maleren C. E. B. Morgenstern {se II. Udenl. Kstn.) og er født i København den i. April 1840. I sit 14 Aar kom han i Malerlære og blev Svend 1856, besøgte derefter Akademiets Ornaments-klasser 1858—59, men forlod om Foraaret 1859 København og rejste til Hamborg, hvor han arbejdede i sit Haandværk. I 1861 tog han til Munchen, hvor hans Morbroder, Maleren Morgenstern, der selv havde levet og udstillet i København, var bosat. Samtidig med at han virkede som Dekorationsmaler, søgte han her kunstnerisk Ud­dannelse hos Morbroderen, men vendte dog i 1862 tilbage til Dan­mark, udstillede i 1863 og 1864 et Par Landskaber, ægtede den 5. April 1865, trods sine mørke Udsigter, Emma Sofie Andersen (f. 1836), Datter af Skrædermester Hans Andersen (f. 1796, d. 1878) og Helene Margrethe f. Høyer (f. 1796, d. 1880} og rejste atter udenlands. Under haard Kamp for Tilværelsen levede han først i London, til han i Februar 1868 rejste til Munchen, hvor Morbroderen imidlertid var død. Det lykkedes ham dog at sælge et Maaneskins-billede fra Landskrona til Kunstforeningen i Munchen, og han vandt nu efterhaanden Navn i Tyskland, støttet af Professor Edw. Schleich, der var ham en trofast Raadgiver. Han malede dels Maaneskins-stykker, dels Sømalerier, hvortil han gjorde Studier ved Nordsøen

 

576

eller i Danmark. I 1873 fik han en Medaille i Wien, 1876 i Philadelphia, i 1885 flyttede han til Hamborg og endelig i 1891 bosatte han sig i København. »Skibe ud for Dragør« tilhører Museet i St. Louis og »Strand ved Nordsøen«, Kunsthalle i Hamborg.

(Priv, Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Zacho. Peter Mørch Christian Zacho, Landskabsmaler, er født den 31. Marts 1843 paa Gaarden Peerstrup ved Grenaa, og er Søn af Gaardejer Rasmus Zacho (f. 1794, d. 1885) og Marie f. Mønsted (f. 1801, d. 1891). Da han havde Lyst til at tegne og male, kom han i Malerlære i Aarhus og blev Svend efter fem Aars Forløb. Samtidig havde han besøgt den techniske Skole der og tegnede hos Høegh-Guldberg. I 1861 kom han til København og fik i November 1862 Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han fuldstændig gennnemgik indtil 1867. Imidlertid uddannede han sig til Landskabsmaler under Vejledning af J. la Cour, hvem han kendte fra Aarhus, og senere hos Skovgaard, i hvis Hus han boede i fire Aar. Han har udstillet siden 1865 og har gjort flere mindre Rejser, i 1872 til Italien, hvor han blev næsten et Aar, i 1874 til Paris og i 1876 atter en mindre Udflugt til Frankrig. Ved Udstillingen i 1871 havde Zacho faaet den Sødringske Opmuntringspræmie, i 1878 og 1879 havde han Akademiets mindre Rejsestipendium (den Gang 1600 Kr. aarlig) og i 1884 blev Udstillingsmedaillen tilkendt ham for »Et stille Vand i Dyrehaven«. Den 15. Maj s. A. ægtede han Cathrine Mathilde Marstrand (f. 1858), Datter af Dampmøller Troels Marstrand (f. 1825, d. 1889), yngre Broder til V. Marstrand, og Caroline f. Carlsen (f. 1813, d. 1859). Efter Akademiets Omordning i 1887 blev han strax Medlem af Akademiraadet, genvalgt 1896, og i 1897 fik han Titel af Professor. Imidlertid har han i 1891 med det Ancherske Legat foretaget en ny Udenlandsrejse, som atter galdt Frankrig. Om Vinteren malede han hos Bonnat, og under senere Studierejser i Sydfrankrig modnedes Tanken hos ham om saavidt muligt at male i det fri med Naturen umiddelbart for Øje. Den franske Paavirkning, som prægede nogle af hans Arbejder, veg efter-haanden Pladsen for dette hans indtrængende Naturstudium, og han

 

577

er i sin Kunst saa dansk som nogen. Foruden sine talrige Land­skabsmalerier har han i 1893 udstillet et Portræt af sin Hustru. Den kgl. Malerisamling købte et Vinterbillede fra Bretagne, »Den første Sne« (udst. 1881), Prins Valdemar »Aaen i Sorgenfri Skov« (udst. 1888). Andre af hans betydeligste Billeder ere paa private Hænder. I 1891 fik han »hædrende Omtale« ved Jubilæums - Udstillingen i Berlin. Zacho har tillige udført ikke faa Landskaber i Akvarel.

(Priv. Medd.    S. Maller,  N. dsk. Malerk.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. I. T. 50.)

 

Zahrtmann. Peder Henrik Christian (Kris tia n) Zahrtmann, Maler, er Søn af Overlæge og Fysikus for Bornholm, Carl Vilhelm Zahrtmann (f. 1810) og Laura Pouline f. Jespersen (f. 1822) og er født i Rønne den 31. Marts 1843. Efter at have besøgt Rønne Realskole kom han til Sorø Akademi og blev Student derfra i 1862, tog anden Examen i 1863 og gennemgik derpaa det techniske Institut for i 1864 at faa Adgang til Kunstakademiet, hvorfra han den i. Juli 1868 fik Afgangsbevis som Maler. Fra 1869 har han udstillet, dels mindre Figurbilleder, komponerede eller efter Naturen, dels Portræter og større Billeder. I 1871 vandt han den Neu-hausenske Præmie for »Leonore Christine i Fængsel«, i 1873 den samme Præmie for »Christian II og Sigbrit opgør Toldregnskabernes og udstillede tillige »Scene ved Christian VII's Hof«. I 1873—74 vandt han den mindre Guldmedaille for en Carton »Hjob og hans Venner«. I Efteraaret 1875 rejste han til Italien med to Aars Rejse­understøttelse fra Kunstakademiet paa 1600 Kroner aarlig, men for­blev udenlands til 1878; i 1882, da han fik det Ancherske Legat, rejste han atter til Italien og forblev borte til 1884, idet han til­bragte Vinteren 1883—84 til Grækenland. Foruden Legatet havde han i 1883 en mindre Understøttelse fra den Hjelmstjerne-Rosen -croneske Stiftelse. Senere har han rejst til Syden næsten hver Sommer og tillige Vinteren 1888—89 i Grækenland. Blandt hans Arbejder have især hans talrige Fremstillinger af Leonore Christines Liv, tildels efter Motiver fra hendes »Jammersminde«, vundet almin­delig Opmærksomhed; to af disse, som forestille Kongedatteren i Mariebokloster (udst. 1883} og i Blaataarn (fri Udst. 1891) tilhører den kgl. Malerisamling, som ogsaa ejer »Dronning Sofie Amalies Død« (udst. 1883). »Leonore Christines Indtrædelse i Blaataarn« tilhører Nationalgalleriet i Christiania. Et af de Billeder, som vakte mest Opmærksomhed, var det i 1884 udstillede »Italienske Piger,

 

N. K. L.    IL                                           Juni 1897.                                         37

 

578

som bære Kalk«. I 1887 udførte han det samme Æmne, der havde vundet Guldmedaillen, »Hjob«, som Maleri. Han deltog i 1888 i Konkursen om et Billede til Universitetets Festsal, men Rosenstand kom til at male det. Fra 1891 gik Zahrtrnann over til den fri Ud­stilling, men har dog af og til ogsaa udstillet ved Akademiets Foraars-udstillmg.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel, Udst. Fortegn. Erslew, Suppl., III, S. 706 —7. S. Mtiller, N. dsk. Malerk. Dsk. Lægest. 6. Udg.)

 

Zeltner. Johan Theodor Zeltner, Architekt, født den 8. August 1822 i København, er Søn af Møller og Lysestøber Hans David Zeltner (f. 1792, d. 1870} og Rosine Dorthea f. Cramer ff. 1790, d. 1853). Samtidig med at han var i Tømrerlære og blev Svend, fik han i 1838 Adgang til Kunstakademiets Skoler, blev i December 1844 Elev af Architekturskolen, vandt i Marts 1846 den mindre og to Aar efter den store Sølvmedaille. Fra 1844 Var han Bygnings-konduktør under J. H. Koch og deltog som saadan i Frederiksborg Slots og Badstviens Restauration (1846—50). Derefter var han Kon­duktør under Bygningsdirektoratet, i 1852 blev han konstitueret, i 1854 fast ansat som Slotsforvalter ved Christiansborg Slot, og han var under Frederik VII Civillistens Bygmester. I 1859 fik han Titel af Kammerraad, i 1860 blev han Bygmester og Inspektør ved Vallø, Vemmetofte og Bregentved, 1863 Ridder af Danebrog, 1869 Dane-brogsmand og Ridder af St. Olafsordenen, 1875 Ridder af Nord­stjernen samt senere af den græske Frelsers- og den russiske St. Anna-Orden. Den 8. August 1848 havde han ægtet Louise Jakobine Rudolphi (f. 1819, d. 1887), Datter af Handelsgartner August Gott­lieb Rudolphi (f. 1787, d. 1842) og Dorothea f. Lynge (f. 1794, d. 1862).

Blandt hans Bygningsværker maa, foruden en Mængde Om­bygninger og Restaurationer af Herregaarde og Kirker, nævnes »Frederik VII's Stiftelse« ved Gyldenløvesgade, en Kirke ved Faxe Ladeplads og Tilbygningen i Dronningens Tvergade til Grev Moltkes Palais med en stor Sal til den Moltkeske Maferisamling, Ombyg­ningen af Herregaarden Lystrup, Udvidelsen og Restaurationen af Kobenhavns Postgaard, Ombygningen af Herregaarden Løvenborg, et mindre Palais (Enkesæde) i Bredgade m. m.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Zeltner. Otto Frederik Theodor Zeltner, Architekt, er Søn af den ovenfor nævnte Th. Zeltner og født i København den 16. Ok-

 

579

tober 1858. Efter sin Konfirmation kom han i Murerlære, blev Svend, besøgte det techniske Institut og blev derpaa af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Februar 1876 til den 28. Marts 1884, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han har senere foretaget flere Udenlandsrejser for sin videre Ud­dannelses Skyld, men har forøvrigt i sin Virksomhed været knyttet til Faderen, hvem han til Dels er adjungeret i dennes Embede. (Priv. Medd. Akad.)

 

Zeuthen. Christian Qlavius Zeuthen, Architektur- og Landskabs­maler, var født den 10. September 1812 i Kastrup paa Amager, hvor hans Fader, senere Skovfoged i Esrom, Peter Laurentius Zeuthen (f. 1783, d. 1839) den Gang var Skytte; hans Moder hed Caroline Marie f. Rold {f. 1790, d. 1862). Efter sin Konfirmation fik han Adgang til Hetsch's Tegneskole og til Kunstakademiet for at uddanne sig til Architekt, i 1831 blev han Elev af Medailleskolen, samtidig lærte han Tømrerhaandværket og vandt i 1833 enstemmig den mindre SølvmedailJe i Bygningsskolen, Da han forgæves havde konkurreret til den store Sølvmedaille, foretrak han at blive Archi-tekturmaler, hvortil han allerede fra 1833 havde forberedt sig ved at besøge Frihaandstegneskolerne. I 1837 blev han Elev af Model­skolen, og udstillede s. A. sit første Maleri, »Esrom Kloster«, som blev købt af Kunstforeningen. »Det indre af Trinitatis Kirke«, udstillet det følgende Aar, blev købt til den kgl. Malerisamling. I de følgende Aar udstillede han en Del Architekturmalerier, dels af danske Bygninger, dels enkelte Kirker i Lybek og Norge, som han besøgte i 1845. Senere har han været sysselsat med Rensning og Restaurationen af ældre Kalkmalerier i Skibby Kirke (1856), i Chri-stiern I's Kapel ved Roskilde Domkirke (1858—60) og i Aarhus fra 1864. Af disse Arbejder har han dels udstillet Eftertegninger, dels kunstnerisk gengivne Fremstillinger af Bygningernes daværende Ud­seende. Ved Siden af denne Virksomhed har han lige fra sin Ung­dom tegnet Oldsager for det oldnordiske Museum og Oldskrift-selskabet. Ogsaa som Landskabsmaler har han af og til udstillet. Han døde ugift i København den 23. Juni 1890.

(Priv. Medd. Vahl, Slægteb., VIII, 45. Lengnich, Fam. Zeuthen. Akad. Reitze]. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. VI, T. 43.)

 

Ziesenis. Johan Georg '/.iesenis, Portrætmaler, født i Køben­havn 1716 og Søn af en ældre Portrætmaler Johan Jurgen Ziesenis fra Hannover, som 1709 fik Borgerskab i København som Skildrer.

 

580

Hans Hustru døde 1740, 46 Aar gammel. Ziesenis d. y. lærte Maler­kunsten hos sin Fader, men rejste derpaa til Diisseldorf for at uddanne sig videre, og blev med det samme i Tyskland, hvor han fra 1764 var hannoveransk Hofmaler; dog er han endnu i 1766 i Danmark og fik »til Rejse og andre Udgifter« 400 Rdl. d. C. af den danske Konges Kasse. Han havde en Datter, Fru Lampe, som ligeledes var Malerinde, og han døde i Hannover 1777. Han skal have malet et Portræt af Arveprins Frederik, der bevaredes paa Fredensborg, og Missionæren Hans Poulsen Egedes Portræt, som 1764 blev stukket af J. G. Schleuen. For øvrigt tilhører hans Virk­somhed Udlandet. Hans Portræter nød stor Anseelse og ere stukne af fremragende Kobberstikkere sorn Wille o. a.

(Weinw., S. 133. F. J. Meier, Fredensb., 200. Rigsarch. Ftissli Lex. og Suppl. Neue Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kste., I, S. 161. Skild. Febr. 1831, Sp. 217—19. Fiorillo, Mal. in Deutschl. &c III, S. 399—93. Nagler, Kstl. Lex.)

 

Zillen. Johannes Vilhelm Zillen, Dyrmaler, var Søn af Juveler og Guldsmed Jakob Zillen og blev født i Slesvig By den 4. Januar 1824-, hans Moder hed Anne Cathrine f. Witzel. Han var først nogle Aar paa et Kontor i Slesvig, men da Lysten til at blive Kunstner ikke lod ham have Ro, tog han i 1845 til København, fik i Oktober s. A. Adgang til H. V. Bissens Værksteder, for at uddanne sig til Billedhugger, og til Kunstakademiets i. Frihaands-tegneskole. Han besøgte Akademiet til 1847, men naaede ikke højere end til Gibsskolen. Som Billedhugger studerede han flittig efter Naturen, komponerede for at øve sig og kopierede adskillige af Thorvaldsens Værker i mindre Maalestok til Gibsere og til Bings Porcelænsfabrik. Snart forlod han dog Billedhuggerværkstedet og øvede sig paa egen Haand et Par Aar i Penslens Brug, indtil han ved Nytaar 1854 rejste til Dusseldorf for at uddanne sig videre til Maler. Da han i 1856 kom hjem, var han allerede en udviklet Dyrmaler, som fra det følgende Aar til sin Død stadig udstillede og, indtil Sygelighed hæmmede hans Virksomhed, stedse bedre Billeder. Han var i 1852 bleven gift med Lisette Louise Lau (f. 1825, d. 1884); nu fandt han sig en idyllisk, landlig Bolig paa Rørholm ved Dosseringen, hvor han havde en lille Stald til sine Geder, og førte et lykkeligt Familieliv, glad ved sin Kunst og sin Vennekreds. En Strubetæring, hvis første Mindelser meldte sig i 1865, gjorde de sidste fem Aar af hans Liv til en tung Lidelsestid. Han døde den 14. Marts 1870, kun 46 Aar gammel.

 

581

Det for os noget fremmede maleriske Foredrag i Zillens første Billeder forsvandt efterhaanden, under hans kærlighedsfulde Opfattelse af Naturen, for en simplere, alvorligere og stemningsfuldere Gen-givelsesrnaade. I hans senere Billeder viste ikke alene Dyrene, men ogsaa de landskabelige Omgivelser, en Dygtighed og Alvor i Frem­stillingen, en Skønhed i Anordningen, sorn vilde have lovet endnu mere, hvis ikke hans Kraft allerede havde været brudt. Den noget matte Tone, der gik gennem enkelte af hans Arbejder, var maaske kun en Virkning af hans Sygelighed. En Tid lang dvælede han med Forkærlighed ved Fremstillingen af Geder, men især senere omfattede han med lige Lyst hele Husdyrenes Kreds i Danmark, og udstillede navnlig flere større Billeder med Køer, selv om han stadig fik Bestillinger paa sine vakre Smaabilleder med Geder og lystige Kid. Til hans mere fremtrædende Arbejder hører »Køer i Vandet« (udst. 1865) og »En Vanding« (1867). Han var tillige en flittig og duelig Raderer, og den samme Udvikling, som sporedes i hans Penselføring, lader sig tildels ogsaa forfølge i hans Raderinger. Saavel Kunstforeningen som den danske Radérforening har udgivet flere Rækker af hans raderede Blade.

(Priv. Medd.    Alcad.   Reitzel.    Udst. Fortegn.    Fdl.  1870, Nr. 64.)

 

Zinn. Jens Giødvad Zinn, Architekt, født i København den 21. August 1836, er Søn af Grosserer Ludvig Maximilian Zinn {f. 1808, d. 1868); hans Moder hed Regitze Sofie f. Giødvad (f. 1812). Efter sin Konfirmation kom han i Snedker- og Tømrerlære, og først da han var bleven Svend, bestemte han sig til at uddanne sig til Bygmester ved Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt i 1862. Hans Studier blev afbrudte ved hans Deltagelse i Krigen 1864 som Menig ved første Regiment, dog ikke mere end at han i Juli 1865 kunde tage Afgangsprøve ved Akademiet som Architekt. Han har for egen Regning været i Italien i 1867 og ægtede i 1872 Emma Møller (f. 1842), Datter af Sognepræst Andreas Ditlev Møller (f. 1805, d. 1852) og Emma Christiane Charlotte f. Ørbek (f. 1807, d. 1856). Af hans Arbejder, der for en Del gaa i praktisk Retning, kan nævnes Herregaarden Fuglsang paa Lolland, hvis Hovedbygning han har opført fra ny af.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Zuber. Christian Josef Zuber, Architekt, født i 1736 (døbt n/t) i København, var Søn af en Katholik, Hoftømrermester Frants Josef

 

582

Zuber (f. 1705, d. 1771) og Cathrine Marie f. Hølszel (f. 1711 [1713?], d. 1775). Faderen Fr. J. Zuber, var tillige Maskinmester ved Hoftheatret, og det var ham, som i 1768 ved Hjælp af et kunstigt Tømmerværk flyttede Frederik V's Rytterstøtte fra Gjethuset til Amalienborg Plads og opstillede den paa sit Fodstykke. Sønnen, som mulig har lært Tømrerhaandværket hos sin Fader, mulig ogsaa har uddannet sig i Udlandet (Wien), fik i 1758 Adgang til Kunst­akademiet i Kobenhavn, vandt 1759 den mindre og den store Sølv-medaille, 1761 den mindre og 1762 den store Guldmedaille som Architekt, var i 1763 Tegnelærer for de kongelige Børn, arbejdede derpaa Vinteren 1763 — 64 paa Herregaarden Glorup i Fyn, og fik i 1765 Akademiets store Rejsestipendium efter J. P. Lund (s. d.). I 1766 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, da Arbejder for Kongen og Grev Moltke havde opholdt ham et Aarstid; han tilbragte noget over et Aar i Paris, tog derpaa til Rom, hvor han i 1771 fik Til­hold om at komme hjem. Han kom dog ikke til at rejse strax, da han ifølge en hjemsendt italiensk Lægeattest ikke kunde taale saa lang en Rejse efter en Sygdom. I 1772 synes han at være kommen hjem, men han meldte sig ikke ved Akademiet. Man hører ikke fra ham, før han i 1781 søger om at blive Professor i Geometri ved Kunstakademiet efter Professor J. H. Schlegel. Denne Post fik han ikke; derimod var han, rimeligvis ved sin Hjemkomst, bleven kgl. Hofbygmester og staar som saadan i Statskalenderen til 1789. En Bygningsinspektør Zuber, som maaske er en Søn eller yngre Broder af ham, nævnes sidste Gang i Vejviseren for 1798. J. Zuber var gift med Maria Catharina Granry (de Grandry, d. i Fredericia 1800); hans Dødsfald, som falder efter 1800, har ikke hidtil kunnet findes.

(Weinw., S. 225. Do. Lex., hvor Fader og Søn sammenblandes. Lengnich, Fam. Zuber. Petri Kirkeb. Adresseav. 1775, Nr. 22. Ribe Stiftstid. 1800, Nr. 42. Thiele, Kstakad., S. 139—40. Butti, Beskriv, over Statuen til Hest o. s. v. Kbh. 1774, Fol., S. 31. Statskal. Vejvis.)

 

Zuschlag. Frederik Ludvig Zuschlag, Billedhugger, Søn af Sogne­præst til Haraldsted og Allindemagle ved Ringsted Johannes Mor­tensen Zuschlag (f. 1724, d. 1792), blev født den 14. Februar 1759 i Jydstrup, hvor Faderen tidligere var Præst. Han gik Kontorvejen, blev 1789 Cancellist i Søetatens Revisionskontor, ægtede i 17 90 Louise Augusta Oppenheim, som døde den 12. Juli 1798, blev November 1798 Kontrollør ved Assistenshuset i København og ægtede inden Aarets Udgang sin anden Hustru, Marie Frederikke Stunder

 

583

{f. 1765, d. 1829), Datter af Guldsmed Jacques eller Jakob Stunder og Anne Marie f. Fistaine. Han døde den 18. Januar 1808.

Ved Siden af sin Embedsvirksomhed dyrkede han med megen Flid og som det synes med virkeligt Held Billedhuggerkunsten. Han udførte mest Portrætmedailloner i Vox, hvoraf der blev taget Gibs-afstøbninger. Af saadanne Portræter nævner »Minerva« i 1785 og senere Skuespillerinderne Md. Walter og Md. Preisler, Skuespiller Rose og Prins Carl af Hessen, endvidere »vor udødelige Suhms overmaade lignende Medaillon«, og Komponisten Naumans. De synes at have været i et mindre Format og solgtes i Gibs for i Rdl. d. C. (omtrent 3 Kr. 15 Øre) Stykket. Zuschlag nævnes i den Tids Sprog kun med Tillægget »vor flittige Modelerer«. Ved Siden af de Gibsexempiarer, der saaledes gik i Handelen, udførte han ogsaa Portrætmedailloner i Elfenben, og Familien ejer saaledes endnu bl. a. tre smukt udskaarne Medailloner, forestillende hans første Hustru og hendes to Søstre, flere Basrelieffer, udskaarne i Elfenben, m. m.

(Priv. Medd. Weinw. Lex. Wiberg. Minerva, I, S. 97; V, S. 362. Adresseav. 1798, Nr. 192 og 194; 1808, Nr. 22; 1829, Nr. 108. Ref. Kirkeb.)

 

Zweidorff. Frederik Ludvig Christian Zweidorff, Maler, født i Aalborg den 24. Maj 1816, var Søn af senere Overgraver ved Frue Kirke i København, Søren Zweidorff {f. 1794, d. 1874) og Mette Kirstine Hansdatter f. Møldorff (f. 1787, d. 1844). Efter at have besøgt Frue Kirkeskole i sin Opvæxt, blev han Malerlærling paa den kgl. Porcelænsfabrik og fik Adgang til Kunstakademiet, men naaede dog ikke højere end til Gibsskolen, uagtet han dyrkede Figurmaleriet ligesaa ivrigt som Landskabsmaleriet, og i de Aar han udstillede (1836—44) saa man stadig Portræter, Architekturbilleder og Land­skaber jævnsides fra hans Haand. I 1836 konkurrerede han til Pengepræmien som Landskabsmaler, dog uden at opnaa den. I 1843 udstillede han et Porcelænsmaleri, Portræt af Overhofmarskallen Hauch, Kopi efter C. A. Jensen, hvilket var købt af Kunstforeningen (1841). Hans kunstneriske Udvikling blev tidlig afbrudt, idet et stedse voxende Hang til tungsindigt Grubleri nedbrød hans Aand og Virkekraft, saaledes at han om Sommeren 1844 rnaatte føres til St. Hans Hospital ved Roskilde, hvor han omsider døde den 12. Marts 1865.

(Priv. Medd.     Akad.     Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

584

Zwingmann. Christian Ferdinand Zwingmann, Architekt, var født den 27. Maj 1827 i Riga og var Søn af Tømrermester Zwing­mann; han lærte Murerhaandværket der og kom i 1851 til Køben­havn for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvor han 1854 vandt den mindre og 1855 den store Sølvmedaille. I 1867 udstillede han et Udkast til Fuldførelse af Marmorkirken, og, efter at han havde faaet dansk Indfødsret, rejste han i 1869—71 udenlands med Kunst­akademiets mindre Stipendium. I 1876 har han udstillet Tegning af et Mosaikgulv i Siena. Blandt hans Arbejder kan nævnes Opførelsen af det smukke Slot Kulla-Gunnarstorp i Sverige, et i Helhed som i Enkeltheder karakteristisk og originalt Arbejde. Ogsaa Bygningen til Apotheket i Hirschholm viser en Mand, som selv i en saadan mindre Bygning forstod at gennemføre fuldtud en Murstensarchitektur med ædel Simpelhed. Efter mange Aars Sygelighed døde han den 4. Maj 1891 paa St. Josefs Hospital i København.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel,    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. 1896.)

 

Ølsted. Peter Iver Johannes Ølsted, Landskabsmaler, født den 6. Oktober 1824 i København, var Søn af Brændevinsbrænder og senere Kaffehusvært Rasmus Iversen Ølsted (d. 1852) og Marie f. Sørensen eller Sørensdatter (d. 1861). Efter sin Konfirmation fik han Adgang til Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler og blev 1844 Elev af Modelskolen og af J. L. Lund. Derefter kastede han sig særlig over Landskabsmaleriet og udstillede fra 1849 til 1882 i dette Fag, dels Oliemalerier, dels Tegninger, men hans Billeder, som vel vandt ham et Publikum, vakte ikke særlig Opmærk­somhed; større Interesse havde hans Pennetegninger. Ogsaa i Akvarel malede han. Han døde, efter længere Tids Sygelighed, den 17. Juli 1887. Den 27. April 1852 blev han gift med Ida Henriette Schmidt (f. 1828), Datter af Malermester Carl Gottlieb Schmidt (f. 1797, d. 1861) og Margrethe f. Eiser (f. 1793, d. 1874), og i 1864 havde han en mindre Rejseunderstøttelse af Kunstakademiet.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.   Trin. Kirkeb.)