Weilbachs Kunstnerleksikon:
B.
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Baadsgaard, Ludovica Alfrida Vilhelmine
Ballin, Francesco Mogens Hendrik
Bang, Hans Peter Carl Christian
Banner
Mathiesen, Niels (Nicolai),
Barckmand
(Borchmand, Brockmann),Hans
Barnekow, Robert Gabriel Adolph
Baruël, Jean
Guillaume Euchaire
Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Rigsgreve
Baudissin, Ulrich Hunold Hermann, Rigsgreve
Bayer,
Johan Christian Theodor
Beis(e)ner (Buisner), Hans Jørgen
Bellavitta (Bellavite), Innocente
Bendixsen, Elna Frida Heiberg Melsing
Bendtsen, Simon Peter Christian
Benniek,
Hans Petersen (Hans Maler, Hans Gabrielsen),
Bentsen (ved
Daaben Bentzen) Andreas Peter
Bentsen,
Helle Margrethe (Klint),
Bentzen, Vilhelm Christian Jørgen
Bentzen-Bilkvist, Fritz Johannes
Benzon, Bøje Peter Lorentz Alfred
von Benzon,
Christian Albrecht
Bergmann, Jacob Sophus Nicolai
Bergstrand Poulsen, Anna Albertina Elisabeth
Bergsøe,
Johan Friderich (Frederik),
Berntsen, Rigmor Margrethe (Risse),
Bertelsen, Rudolf Vilhelm Valdemar
Berthelsen, Christian Bernhard Severin
Berthelsen, Rasmus Storm Josua Berthel
Bevers,
Peter Ludvig Vilhelm Emil
Bevier (Be(u)viere), Johan Ludvig
Bille, Ejler Christian Torbensen
Bille, Sigfride
(ved Daaben Siegfriede) Caroline
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birekner
Bisehop (Bisschop, Bischof, Biskop, Busschop),
Cornelius (Cornelis, Cornille),
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm
Bjerre, Kristen Nørager Jakobsen
Bjørklund-Rasmussen, Poul Helmuth
Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil
Blunck, Ditlev
(Detlef) Conrad
Bogaert (Bogardt, Bowgard), Caspar (Jesper
Boglino, Elisa Johanne Rosa Maria
de Bois-Clair,
Gaspard Antoine
Bokkenheuser,
Børge Christian Frederik
Bonfils, Adda Andrea Elisabeth
Bonfils, Louise Marie Magdalene
Bonnesen, Niels Christian Julius
Borch, Ragnhild Sophie Mathilde Ekelund
Borg
(ved Daaben Borg Hansen), Ejnar
Bork, Andreas (André) Christoph
Bornemann, Henrik Julius Lauritz Valdemar
Borregaard,
Eduard Poul Wilhelm
Borregaard,
Victor Christensen
Boye, Johannes Georg
Vilhelm Joachim Hartvig
van
Bracht, Frederik Christian
Bracony,
Guglielmo Giovanni Giacinto
Brande, Amelie Marie (Marlie),
Brandt, Alfred Jens Ferdinandt
de Bray, (de Brie ell. de Bry), Francois
Bredsdorff, Christian Erhard (kaldet
Peter),
Breusegem (el. Breusegam), Abraham
von
Brockdorff, Arthur Victor Schack
Brun-Pedersen,
Laura Oline Hedvig
Bruun, Laurits Theodor Vilhelm August
Buchwald, Johann
Georg Ludwig Bonifaz
Buntzen, Heinrich Christian August
Bussert
(Bossart, Busshart), Martin (Morten
Bülow-Møller,
Anne Margrethe (Grethe),
Bünsow, Joachim
Johann Friedrich
Bünsow,
Joachim Ludwig Heinrich Daniel
Bünsow, Ludwig Johann Christian
Bødtcher
Rasmussen, Ludvig Adolf
Bøgh, Einar Villiam
(William),
Bøgh, Nanny Elisabeth Margrethe
Bøhndel
(Bøndel), Conrad Christian August
B.,
se H. B.; M. B.; T. B.
B., paa Fajance, se Brosløv, Christian.
Baadsgaard,
Ludovica Alfrida Vilhelmine, 1839-1912, Maler. F. 17. Sept. 1839 i Kbh.: d. 28.
April 1912 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vognfabrikant August Frederik
Madsen og Elisabeth Birgitte Jørgensen. Gift 26. Okt. 1866 i Kbh. med cand.
jur., Assistent, senere Fuldmægtig i Overretten Frederik (Frits) Vilhelm B.,
f. 18. Nov. 1832 i Bogense, d. 4. Jan. 1922 i Hellerup, S. af Byfoged,
Justitsraad Hans Kofoed B. og Elisabeth Schuerer
Uddannelse: Tegnede som ung en kort Tid hos O.
D. Ottesen, malede senere hos C. V. Balsgaard og 187 7 hos O. A. Hermansen.
Udstillinger: Charl. 1876-1901 (11 G. m. 12 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882;
Kvind.s Udst. 1895.
Arbejder: Hvidgrønne Azaleer og flere Blomster
i en Vase (1879); Kaktusgruppe (1880); Voksende Snerler og vild Vin (1883).
Red.
Pol. 30. April 1912.
Baagøe, Carl Emil,
1829-1902, Maler. F. 22. Aug. 1829 i Kbh., d. 16. April 1902 i Snekkersten,
begr. i Egebæksvang. Forældre: Skibsfører Jan Hansen B. og Dorthea Frederikke
Hendriksen. Gift 8. Nov. 1862 i Kbh. med Ida Hansine Sørensen, f. 4. Juli 1830
i Kbh., d. 7. Dec. 1920 i Helsingør, D. af Møllersvend Hans S. og Inger
Pedersdatter.
Uddannelse: Sejlede 1842 til Island med
Faderen, besøgte Akad. Jan. 1844-48; i Malerlære 1844, Svend 1848 og ernærede
sig som Dekorations- og Rullegardinmaler til 1853; helligede sig fra da af
helt Malerkunsten; søgte 1856 atter ind paa Akad. Stipendier: Akad. 1864
(hvorfor han rejste til Taarbæk!). Rejser: 1842 og 55 Island; 1861 med
Linieskibet Fr. VI og 1862 med Fregatten Tordenskjold; 1866 og 68 i Norge.
Udstillinger: Charl. 1855-87 (30 G. m. 68 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov.
Udst. 1882 og 1942. Stilling: Fast Tegner ved Ill. Tid. fra c. 1859.
Arbejder: Marine (1880, Fyns Stiftsmus.); Skibe
i Drogden (Randers Mus.); Optrækkende Uvejr, Thorup Strand (Varde Mus.);
Akvareller i Bymus. og Øregaarsdmus.
Baagøe er næsten udelukkende Marinemaler. Hans
Hovedværker har efter hans eget Udsagn for det meste fundet Afsætning i
England. Sine Motiver har han hentet i danske Farvande, fra Norge og fra
Island. Klar Luft og stille Vejr er hans Hovedtema. T. H. C.
Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 17;
Pol. 17. April 1902.
Baagøe, Peder
Hansen, 1791-1826, Kobberstikker. F. 27.
Febr. 1791 i Dragør, d. 13. Okt. 1826 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Skipper Hans Nielsen B., og Gridt Pedersdatter. Gift 19. Maj 1818 i Kbh. med
Frederikke Dorothea Brunnes, f. c. 1796, d. 23. Dec. 1865 i Kbh
Uddannelse: Besøgte Akad. omkr. 1810-12; Elev
af Kobberstikker Angelo.
Arbejder: Det uventede Møde (satirisk
Kobberstik efter Tegn. af N. F.); stak i en Aarrække Plader til Flora Danica
Værket.
Baagøe
ansøgte 1813 Fonden ad usus publicos, som, efter at Akad. havde afgivet
Betænkning, at han var duelig i sit Fag, tilstod ham 300 Rdl. d. A. og 100 n.
A. Hans Enke fik 1831 bevilget 100 Rdl. til Reproduktion af Kobberstik. T. H. C.
Baaring, Maggi
Johnna Enid, f. Olsen, f. 1913, Tegner.
F. 19. Jan. 1913 i Kbh. Forældre: Overkontrollør Robert Alexius Olsen og Lilly
Emilie Benthin. Gift 4. Nov. 1937 i Kbh. med Reklamekonsulent Sigurd B., f.
15. Juni 1895 paa Fr.berg, S. af Tømrermester Hans Hansen B. og Kirsten
Rasmussen.
Uddannelse: Gik som 15-aarig en kortere Tid paa
Folmer Bonnens Malerskole; men i øvrigt praktisk uddannet paa forsk.
Reklamebureauers Tegnestuer. Rejser: Mindre Rejser til Berlin og Paris (1934
og 37). Udstillinger: Debut i Illums Bolighus 1944 med en Sep.udst. (s. m.
Fotograf Varvara Hasselbalch); sst. 1945.
Arbejder:
Illustrationer til Murger: Vie de boheme (1943), Colette: Cheri (1943) og Guy
de
Maupassant: Udv. Værker (1944, udg. ved Carl Johan Elmquist);
Teaterdekorationer for
Hornbækrevuen
1943; Dekorationer til Wivex 1946.
L.R.B.
Mandens Blad, 1943, Nr. 11, 28-29; Berl. Tid.
20. Sept 1943; 22. Jan. 1944 (li. Flor); Ekstrabl. 8. Jan. 1944; Pol. 16.
Jan. 1944; Saadan tegner vi, 1945.
Baasch,
Friederich Theodor, 1819-72, Maler. F. 1819 i Eckernførde, d. 1872 sst.
Forældre: Maler H. F. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Agnes Meier.
Uddannelse: Lærte Malerprofessionen og blev
opt. paa Akad. Okt. 1839; naaede frem til Modelsk. Dec. 1841, men mødte ikke
Okt. 1844. Bosat fra d. A. i Eckernførde. Udstillinger: Charl. 1841-44 (4 G.
m. 7 Arb.).
Baasch malede Portrætter og Genrebilleder, og i
de bedste af disse spores Eftervirkninger
af Eckersbergs Undervisning. Et af hans
Genrebilleder blev købt af Chr. VIII, et andet med Titlen: Nogle Personer
læser Plakater paa et Gadehjørne (udst. 1842) fandtes forh. i Joh. Hansens
Saml. H. O.
Baasch, Hans
Friederich, c. 1785-1853, Maler. F. c. 1785, d. 14. Maj 1853 i
Borby. Gift 1812 med Margarethe Fiebig, d. 1866, D. af Maler Andreas Heinrich
F. og Ida Petersen.
Uddannelse: Avancerede Jan. 1807 til Akad.s 2.
Frihaandskl., naaede Juni 1809 op i Modelsk. og fik her s. A. lille Sølvmed.;
gik endnu 1812 paa Akad. Udstillinger: Charl. 1810-23 (4 G. m. 7 Arb.).
Arbejder: Portrætter af Oberst C. Fr. H. Lange
(c. 1838) og General, Prins Ludvig Carl af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (c.
1838) (begge Fr.borg); Grafik i Kbst.saml.
Baasch var senere som Malermester bosat i
Eckernførde. Han malede ogsaa Portrætter og lejlighedsvis Prospekter fra
Egnen. Red.
Bache, Otto,
1839-1927, Maler. F. 21. Aug. 1839 i Roskilde, d. 28. Juni 1927 i Kbh. Urne
paa Holmens Kgd. Forældre: Konsul og Købmand i Roskilde Niels B. og Emilie
Kirstine Winther. Gift 18. Aug. 1868 i Kbh. med Clara Charlotte Elise
Haagensen, f. 3. Febr. 1846 i Kbh., d. 26. Juni 1927 sst., D. af
Skræddermester Hans Haagen H. og Sofie Frederikke Nielsen.
Uddannelse: Kom allerede som 5-aarig i
Borgerdydskolen. Hans ualmindelige Evner for Tegning viste sig tidligt, og
Faderen forstod snart, at de vilde blive bestemmende for hans Fremtid. Da
Drengen havde været paa, Besøg i Bissens Atelier, begyndte han at drømme om at
blive Bhgr.; men Faderen søgte af praktiske Hensyn at interessere ham for at
blive Arkitekt og tog ham med op til G. F. Hetsch, der imidlertid kort og godt
erklærede: Han er den fødte Maler. Dette førte til, at B. 10 Aar gammel i Okt.
1849 blev opt. i Akad.s 1. Elevkl. Han avancerede hurtigt, blev 1854 Elev af
Marstrand, vandt 1856 Akad.s lille Sølvmed. og n. A. den store, hvormed hans
Undervisning var endt, idet hans Maal var at blive Portræt-.og Genremaler, og
han derfor ingen Grund havde til at gaa videre og stræbe efter Guldmed., som
var forbeholdt Historiemaleriet; under sit Ophold i Paris 1866-67 Elev af
Gerome. Stipendier: Akad. 1866, 67, 68; Treschow 1894; Rejsestip. for Akad.s
Prof. og Lærere 1908. Rejser: 1866-67 Paris; 1867-68 Italien; senere gentagne
Gange i Paris, bl. a. 1889, og i Italien; 1884 Spanien; 1896 og 1903 Berlin;
1897 Stockholm. Udstillinger: Charl. 18561923 (65 G. m. 202 Arb.); 18. Nov.
Udst. 1882, 1921, 24, 26, 27 (Mindeophængning), 42; Kunstn. Eft. 1904-05 og
07; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Wien 1882; Paris 1889; Chicago
1893; Teaterudst. 1898; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i For. f.
nat. Kunst 1901; London (Guildhall) 1907; Jødisk Udst. Kbh. 1908; Aarbusudst.
1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst Jub.udst. 1926; Hvad Forum udelod 1931;
Mit bedste Kunstværk 1941; Mindeudst. 1928 (arrangeret af Kunstnerfor. af 18.
Nov.). Udmærkelser: Neuhausens
Pr. 1863; Udstillingsmed. 1872; Medl. af Akad. s. A.; tit. Prof. 1878; Medl.
af Akad. i Stockholm 1883. Efter Opfordring malet sit Selvportræt til
Uffizierne 1888; Guldmed. i Paris 1889, i München 1893, i Berlin 1896. Hverv:
1883 af Akad.raadet valgt som Medl. af Skoleraadet; 1885 af Plenarforsaml.
genvalgt til Skoleraadet for 1885-88; 1887 af Plenarforsaml. valgt til Medl.
af Akad.raadet; Sept. s. A. kgl. Udnævnelse til Prof. i Malerkunst (efter
Roed); 1889 Formand f. Udv. f. den danske Afd. paa Verdensudt. i Paris;
Direktør for Akad. 1890-93; 1893-96 Vicedirektør; 1896-99 Direktør; 1899 af
Akad.raadet indvalgt i Gallerikommissionen; Akad.s Vicedirektør 1899-1902;
valgt som Direktør for Akad. for Perioden 1905-08, men fritaget for Hvervet
1906 efter en Kontrovers med Kultusministeren; 1908 atter af Akad.raadet valgt
til Vicedirektør for 1908-11, men afgik som Prof. i Malerkunst efter Ansøgning
paa Grund af tiltagende Øjensvaghed 17. Aug. 1909.
Arbejder: Genrebilleder og dermed beslægtede
Motiver: En ung Pige, der forsegler et Brev (1862); Scene ved Indkørsel til
Klampenborg, Børstedrengene slaas om en Skilling (1865); Paa Knippelsbro.
Efteraarsmorgen (1877); I Vandmøllegaarden (1878); Vintermorgen ved Børsen.
Artilleriet passerer forbi (1881). Dyrebilleder og Genrer med Dyreskildringer
som Hovedmaal: Husdyr i en Bondegaard (1863, Neuhausens Pr.); Paa Vej til
Markedet (s. A.); En Æltevogn ved et Teglværk i Jylland (1864, Kunstmus.); En
Grævlingehund med Hvalpe (1866); Karreheste (Paris 1867); En Frokostscene
(1870); Hundene skal have Mad (1871); En Kronhjort med sine Hinder (1876);
Efter Vildsvinejagten (1876, Kunstmus.); Et Kobbel Heste uden for en Kro
(1878, tilh. Kongehuset); Hestene vandes ved Middagstid (1879); Tre
Hestehoveder (1880); Parforcejagt i det 18. Aarh. (1881); To Hunde ved et
Frokostbord (1882); Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden (1882, Ribe
Stiftsmus.); Slutningen af Parforcejagten paa Frijsenborg 1882 (1883);
Arbejdsheste i en Skov (1884); En Karl, der rider et Par Heste til Vands
(1884); Køerne drives ud af Stalden, Morgen sent i Oktober (1885, Kunstmus.);
Heste ved Stranden (1892, Kunstmus.); Sommer (1897, Nationalmus. i Stockholm);
Hestene vandes ved Aftentid (1903); I en Bondegaard (1906, Aalborg Mus.).
Historiemaleri: Herunder B.s eneste store, rent romantiske Komposition: En
Kentaur, der leger med sin Søn (1869); Tordenskjold i Marstrand (1875, Fyns
Stiftsmus.); De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings Drab
(1882, Fr.borg); Kong Chr. IV.s Kroningstog 1596 (1887, Fr.borg); Oberst Max
Müller ved Sankelmark Sø den 6. Febr. 1864 (1887, Fr.borg); Hestgarden
indskibes i Korsør Havn for at begive sig til Krigsskuepladsen 1848 (1888,
Kongehuset); Kong Chr. IX besøger Skanse Nr. 2 pas Dybbøl, Natten mellem den
22. og 23. Marts 1864 (1888, Kongehuset); General Krogh ved Isted (1889,
Fr.borg); Soldaternes Hjemkomst til Kbh. 1849 (1894, Fr.borg); General
Schleppegrell ved Isted, det sidste Indhug (1896, Fr.borg); Husarangrebet ved
Kolding den 23. April 1849 (1900, Kolding Raadhus); Løjtnant C. V. B.
Castenskiold i Skanse Nr. 2 under Dybbøls Belejring 1864 (1902, Fr.borg);
Færgemanden Lars Bache i Baaden, Storm (1908, Helsingør Bymus.). Portrætter:
Selvportræt (1856); Kunstnerens Fader, Konsul Niels Bache (1858); Kammerherre
O. Sehestedt Juul til Ravnholt (1866); Fru Emma Hirschsprung, f. Bing (1866);
Maleren G. C. Hilker (1871, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætgruppe af
Familien Ræder (1872, Udstillingsmed.); Kunstnerens Hustru (1881, Kunstmus.);
Bhgr. Prof. C. Peters (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Viceadmiral Suenson
som Eskadrechef paa Fregatten Niels Juel under Træfningen ved Helgoland 1864
(1883, Fr.borg); Portrætgrupper af Grosserer Bramson og Hustru (1883); J. P.
E. Hartmann (1884); C. C. G. Andræ (1885, Fr.borg); Selvportræt til Uffizierne
(1889); Erik Bøgh (1890, Fr.borg); General J. J. Bahnson (1895, Fr.borg);
Chr.IX til Hest (1896, Fr.borg); J. M. V. Nellemann (1897, Fr.borg); Gerda
Godfred Christensen (1899); Dronning Louise (1900); Marinemaleren Chr. Blache
(1904, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Bankdirektør P. Damm (1909); Selvportræt i
blaa Kittel (1917).
Bache stod i sine første Ungdomsarbejder paa
Eckersbergskolens Grund, rodfæstet i Traditionen; men som Marstrands Elev
nærede han en vis Trang til at søge ud over den hjemlige, bestandigt
borgerlige Naturalisme. »Der har altid i mig været en Begejstring for
Romantikken«, udtalte B. selv engang paa sine gamle Dage til P. Johansen, »og
den er der endnu dybest inde«. Da han 1866 som Akademistipendiat brød med Skik
og Brug for saadanne og rejste til Paris i Stedet for direkte til Rom, var det
ud fra Ønsket om at lære den franske Romantik at kende og derigennem
dygtiggøre sig til at behandle større Opgaver af romantisk Art. I Paris blev
han Elev af Geróme, af hvis Teknik B. tog Lære: dette stærkere Lys, denne
bredere Form, denne friere Opfattelse af det maleriske og denne rigere Kolorit
forstod han, at han maatte tilegne sig, fordi en romantisk-poetisk Kunst ikke
vilde kunne nøjes med de hjemlige Traditioners real-koloristiske Prosa. Hans
Billede: Karreheste (Paris 1867) viste hans Evne til at tage ved Lære af det
sete. Under det flg. Ophold i Italien var han i nogle Maaneder s. m. Vennen L.
A. Schou i Florens og kopierede Giorgiones: Koncerten, sikkert efter
Tilskyndelse fra Vennen, som var den mest udprægede Romantiker i B.s Slægtled.
Da Schou snart efter døde, drog B. videre til Rom og Neapel for sluttelig at
slaa sig ned i Pompeji, hvor hans hidtidige Bestræbelser udløstes i det store
Billede: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869), som blev B.s væsentligste
Indsats i det romantisk betonede Historiemaleri. »Man er jo i saa høj Grad
Barn af sin Tid; Realismen kom og rev mig med sig«, udtalte B. videre til P.
Johansen. Da Friluftsmaleriet begyndte at blive Kunstens Løsen, blev det atter
B., som jævnede Vejen til de franske Forbilleder. Eckersbergskolens Hovedkrav
om Sandhed i Naturgengivelsen havde bestandig staaet for ham som en
uundgaaelig Forpligtelse for Kunsten, og den nye Realisme var for saa vidt i
Pagt med hans oprindelige Bestræbelser. Hans Kunst udvikledes rigt og
mangfoldigt under denne nye Periode af ydre Virkelighedsdyrkelse. I Modsætning
til andre i Samtiden bevarede B. sin fulde Respekt for Kompositionens
Betydning, og navnlig i de historiske Billeder kom hans Tilbøjelighed for det
romantiske til Orde. Hans Indlevelsesevne kunde give hans Arbejder, fx
Billedet af de sammensvornes Ridt fra Finderup en romantisk Karakter, skønt
det lige saa fuldt som fx Billedet Et Kobbel Heste uden for en Kro hører
Realismen til. Bl. hans egentlige Dyrebilleder med Friluftsmaleriet som
Forudsætning er Billederne Køerne drives ud af Stalden og Heste ved Stranden
Højdepunktet. Som Portrætmaler var han i Besiddelse af en fremragende
Karakteriseringsevne. 8.117.
Sig. Müller i Ill. Tid., 1882-83, 329-30;
samme: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 18-24; J. Lange: Billedkunst, 1884,
476-78; Sig. Müller i Højskolebl., 1893, 65-69; samme i Julealbum, 1895; P.
Johansen i Ill. Tid., 1901-02, 187-91; Knud Søeborg i Kunst, 1903 (24 S.); Den
helsingørske Færgemand Lars Bache. Hans Søns Optegnelser, 1905 (Memoirer og
Breve II); P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 103-13; J. Elbek 1
Ord og Billeder, 1910, 139-45; Smaa Kunstbøger, Nr. 4, 1911; Hist. Medd. om
Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 311; P. Johansen i Saml., 1927, 129-32; Peter
Christiansen: Otto Bache, 1928; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932;
O. Andrup i Turistfor. f. Danm., Aarsskrift 1927, 220; Sig. Schultz 1 Danske i
Paris, 11, 1938, 316-20; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.
Dagbladene: Pol. 12. Dec. 1886; 9. Febr. 1887
(begge E. Hannover); 9. Jan. 1902 (N. V. Dorph); 20. Aug. 1919; 29. Juni 1927
(V. Wanscher); 22. Nov. 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. Søndag 28. Febr.
1915 (Erindringer af O. B.; desuden Aarsleff, M. Ancher, Godfr. Christensen,
N. V. Dorph); Berl. Tid. 28. Aug. 1919 (K. Flor); 20. Aug. 1924 (Int.); B. T.
20. Aug. 1924 (Houmark); Fyns Venstrebl. 20. Aug. 1939 (Johs. Møller); Loll:
Falst. Soc. Dem. 20. Aug. 1939 (C. E. Falbe-Hansen).
Backer, Hendrich, -
c. 1650 -, Portrætmaler fra Kbh., omtales som virkende i Rom. En Familie B.
levede paa den Tid i Kbh.
Th. u. B.
O.A.
Backmester, Hans, -
1456 - , tysk Maler i Lybæk. Næstved Dominikanere havde 1456 givet B. Forskud
paa en Altertavle, som han dog ikke vilde levere dem. C.A.J.
Lübeck. Urkundenbuch IX, 1893, 374; F. Beckett:
Danm. Kunst, 11, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 163.
von Baden,
Antonius, - 1593-96 - , Maler. Fra Haderslev, hvor Mester
Antonius boede,
leverede han 1593-94. Arbejder til
Enkedronningen og betaltes for 2 Malerier. 4. Marts 1594 fritoges han af Chr.
IV for Skat og borgerlig Tynge mod at stille sin Kunst til Raadighed »im
grober und künstlicher Arbeit" paa Slottene Haderslev, Kolding, Flensborg og
andetsteds. Han blev 1595-96 hentet til Koldinghus for at forgylde og staffere
Skueretterne ved en Festlighed og blev der i 20 Dage. O. A.
Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., 111, 1905-08,
517; H. Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell u. Forsch. IV).
Badiaz, Domenicus, -
1591-1607 - , Bygmester, efter Navnet italiensk af Oprindelse. B. benævnes
1597 Domenicus Bygmester paa Teglgaarden ved Ulfeldtsholm og faar samtidig af
Rentekammeret udbetalt 100 Dl. for 6000 Mursten. Med Sikkerhed kan B. dog ikke
paavises i Danmark for 1591, da hans Datter Margrethe begraves i Nørre Næraa
paa Nordfyn. 1607 bor han endnu ved Nyborg, da han d. A. afslutter Kontrakt
med Kongen om en Restaurering af Taarnet (Knudstaarnet) paa Slottet. B. har
sikkert opført Ulfeldt d. Y.s Bygninger paa. Ulfeldtsholm - nu Holckenhavn -
tidligst paabegyndt 1596, da Bygherren vendte hjem fra Udlandet. Om B.s evt.
tidligere Virksomhed vides intet bestemt, men der er stor Sandsynlighed for,
at han c. 1600 har opf. en hel Gruppe fynske Herregaarde (Julskov, ældre
nordre Del af Portfløjen paa Lykkesholm og Dele af Arreskov), som alle er
karakteristiske ved at have en ejendommelig Kvadermuring i Lighed med
Holckenhavn. Derimod synes det vanskeligt at fastholde den Antagelse, at B.
har opf. Skovsbo (1572-79) og en Del af Korsbrødregaarden i Nyborg (1614). m.
fl., ligesom et Par jyske Monumenter (Sæbygaard og Aalum Kirketaarn) snarere
skyldes en anden Mester, der ogsaa kan have arbejdet paa det ældste
Holckenhavn (tidligst paabeg. 1579). B. arbejdede med den karakteristiske
Kvaderbehandling af Murfladerne, en Maner, som her i Norden havde sit
Udgangspunkt ved Pahr'ernes Slotsbyggeri i Meklenborg. Det er dog næppe B.,
men snarere Hercules Midow (s.d.), der har ført Motivet til Danmark. O.N.
Kane. Brevb. 1603-os, 1915 (se Dominicus);
Jacob Madsens Visitatsbog, 1929-32, 83; Vilh. Lorenzen: D. B., 1938 (For. til
gl. Bygn.s Bev., 3. Rk. III); C. Elling i Aarb. f. nord. Oldk., 1938, 110-18;
O. Norn i Danske Slotte og Herre' gaarde, II, 1943, 3; Vilh. Lorenzen i
Holland og Danmark, 1, 1945.
Bagge, Herman
- 1701 - , Maler. F. i Flensborg. Tog
Borgerskab som Skildrer i Kbh.
28. Nov. 1701.
L.R.B.
Hans Werner i Saml., 1932, 78.
Bagge, Johan,
1707-68 Medaillør og Toldembedsmand. F. 1707 i Bergen, d. Sept. 1768 i Drammen. Fader: Raadmand Karsten B.
Gift 27. Okt. 1741 i Kbh. med Mette Maria Dahl, f. c. 1712, begr. 14. Maj 1744
i Kbh. (Holmens).
Uddannelse: Student 1728; lærte paa kgl.
Bekostning Stempelskæring i Udlandet 173539, især hos Hedlinger i Stockholm.
Fmbede: Tiende-Visitør ved Drammens Toldsted 6. Juni 1746.
Arbejder: Med. over Chr. VI og Dronn. Sophia
Magdalena (1739); Hirschholms Slots Indvielse 1739; Chr.borg Slots Indvielse
1740.
Bagge arbejdede ogsaa som Gravør og skar
saaledes Vaaben i det kgl. Sølvservice. Han omtales som en Naturbegavelse til
at arbejde i Metal, Rav, Perlemor og Skildpadde; men de Forventninger, som
knyttedes til ham, gik ikke i Opfyldelse. Hans Medailleportrætter af
Kongeparret er nærmest Kopier dels efter Wahl, dels efter Hedlinger. Man
foretrak at lade B.s Pension som Hofkunstner overgaa til Arbien og give B.
anden. Ansættelse. G.G.
G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.
Bagge, Johan
Henrik Olsen
(Olufsen), 1754 - tidligst 85, Maler. Døbt 18. Marts 1754 i Kbh. Forældre:
Skriver, senere Arkivar i Generalitetet Ole (Oluf) Olsen (Olufsen) B. og
Charlotte Amalie Koch. Gift 13. Juli 1781 i Kbh. med Charlotte Maria (Amalia)
Weding(en).
B.s Hustru søgte 1789 om Ægteskabets Ophævelse,
da Manden var bortrømt for 4 Aar siden, og opnaaede Skilsmisse n. A.
B. er næppe identisk med den Johan Henrik
Bakke, som 1792 beskikkedes til Skoleholder af Kbh.s Magistrat. Noget Arbejde
kendes ikke. Hans Halvbroder var Fader til Kobberstikkeren Oluf B. (s. d.) O.A.
H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 30.
Bagge, Oluf Olufsen,
1780-1836, Kobberstikker. F. 22.
Dec. 1780 i Kbh., d. 22. Sept. 1836 sst., begr. sst. (Frels.). Forældre:
Arkivar Svend Olufsen B og Ulrica Eleonora Krutberg. Gift 22. Maj 1810 paa
Straarupgaard med Karen Nielsen, f. 31. Dec. 1789 paa Straarupgaard, d. 11.
Aug. 1856 paa Vennerslyst ved Kbh., D. af Godsejer Hendrik N. og Elisabeth
Lund.
Uddannelse: Student 1800, studerede derefter
nogle Aar Teologi; 1803 Kateket i Fredensborg, senere Huslærer bl. a. for Jens
Juels Døtre paa Nordfeldt paa Møen; fra 1804 Elev paa Akad. og lærte
Kobberstikkunsten af J. F. Clemens, senere ogsaa Litografi; arb. i Beg. af
1820'erne hos J. B. Seitz i München og hos Tardieu i Paris. Rejser: 1821-24
paa Stipendium til München, `'Wien, Paris og London.
Arbejder: B.s vigtigste Arbejder er
Illustrationer, saaledes Stik til Flora Danica, til Suhms Danmarkshistorie
(efter S. Abildgaards Tegn.), til Camradt: Blomstertegninger for Ungdommen
(1816) og til hans egne Fabler for Børn (1831-33, delvis efter Tegn. af
Eckersberg). Paa sin Udenlandsrejse skulde B. særlig lægge sig efter
Kortstikning og udførte et Kort over Kiel og i London et Kort over S. Helena
(1824). Har udført en Del Portrætstik, bl. a. et Litografi efter Eckersbergs
Portræt af B.s Hustru (fra 1821) samt andre Stik efter Eckersbergs Forlæg. Af
Akad. opnaaede han 1826 Anbefaling til nogle Aars Monopol paa
»stannographerede Blade«. En Aarrække trykkede han Nationalbankens Sedler. -
Kobberstik og Litografi i Kbst.saml.
Bagge var nær Ven af Eckersberg. 1806 var han
s. m. denne og J. F. Clemens paa Sanderumgaard, hvor han i Johan Bülow fandt
en god Beskytter. Hans økonomiske Forhold var til Stadighed daarlige, og han
maatte resignere som Kunstner til Fordel for den mere profitable Virksomhed
som »Haandværksmand«. Hans Speciale var Skriftstikning; men desuden udførte
han Vignetter, Bogillustrationer o.s.v. De bedste af hans Arbejder er ganske
solide og røber manuel Færdighed. Hans Portrætter er gerne i en tør
Empirestil. Helt indtagende er Illustratio-
nerne til Fabler for Børn ved deres naive Tone. H.O.
Museum, 1894, II, 193-94; E. Hannover:
Eckersberg, 1898, 19, 45, 138; L. C. Nielsen: Fr. V. Hegel, 1, 1909, 105-58;
H. Weitemeyer: Kulturskildringer fra Kbh., 1916, 138-52; L. Swane: J. F.
Clemens, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske
Børnebog, 1942.
Bagger,
Carl Christian Julius,
1856-1934, Arkitekt. F. 20. Aug. 1856 i Kbh., d. 13. Sept. 1934 , sst., begr.
i Søllerød. Forældre: Urtekræmmer Johan Vilhelm B. og Anna Gunild Louise
Müller. Gift 6. Okt. 1882 i Kbh. med Fanny Augusta Victoria Nedahl, f. 4. Juni
1860 i Kbh., D. af Skræddermester Friedrich Ludwig N. og Louise Frederikke
Nielsen.
Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Tekn. Sk.
1870-73; opt. paa Akad. 1875, men maatte afbryde Studiet af økonomiske Grunde;
Tegner hos Prof. Ove Petersen 1871-74, derefter indtil 1877 hos Arkitekt C. T.
F. Knudsen. Hverv: Branddirektør i Østifternes Brandforsikring og Medl. af
sammes Best.; Leder af Dansk Arkitektfor.s Udvalg til Behandling af Honorar-
og Retsspørgsmaal.
Arbejder: B. nedsatte sig 1877 som selvstændig
Arkitekt og fik hurtigt en meget omfattende Virksomhed; han skal i alt have
bygget over 700 Huse i Kbh. og Omegn, mest fleretages Beboelseshuse:
Rømersgade 3-5 (1877-78); N. Farimagsgado 3-.5; N. Voldgade 23 (Logebygn. f.
Odd Fellow Ordenen); Vesterbrogade 11 (Webers Hotel); Vesterbrogade 32 og
183-85; Bakkegaards Alle 1-3-57 og 2-4-6-8; Colbjørnsensgade 6-8; Hjørnet af
Kapelvej-Hans Tavsensgade-Struenseegade; St. Kongensgade 21, 36-38;
Godthaabsvej 28-30; Svanemøllevej 25; Aladdin paa Chr.havn, o.m.a.;
Menighedshus ved Zionskirken; Jernstøberiet Godthaab; Skole i Slangerup; Valby
og Omegns Byggefor. (100 Huse).
Bagger var i Besiddelse af en meget stor
Arbejdsevne, der satte ham i Stand til omtrent uden Assistance at drive en
Virksomhed af højst usædvanligt Omfang; han meddelte selv i 1930, at han de sidste 40 Aar
personlig havde tegnet alt - en bemærkelsesværdig Præstation selv med de meget
smaa Krav, Datiden stillede til Projektering af denne Art. Hans første
Arbejder var for Byggespekulanten Hellighansen (Snedkermester H. Hansen), som
han dog snart skiltes fra, da Hansen. fordrede, at B. kun maatte arbejde for
ham. B.s Virksomhed, som han selv betragtede som værende af rent praktisk Art
uden kunstneriske Aspirationer, bidrog stærkt til at præge det Byggeri, der
fandt Sted efter Voldenes Nedrivning.
H.F.
Bygmesteren, 1917, 248-57 ; 1926, 197; 1927,
231-35.
Bagger, Svend Haaber, f. 1900, Maler. F. 22. Okt. 1900 i Königsberg.
Forældre: Kulturingeniør, Dr. phil. Vilhelm B. og Paula Emilie Victoria
Husmann. Gift 18. Nov. 1927 paa Fr.berg med Vibeke Møller, f. 19. Juni 1903 i
Kbh., D. af Boghandler Olaf Einar M. og Julie Cathrine Jensen.
Uddannelse: Student 1919; forb. til Akad. paa
Tekn. Sk.; Akad. 1921-24 under Aksel Jørgensen; Malersvend 1923; Statens
Tegnelærerkursus 1923-24. Rejser: 1937 til Paris med Støtte af Kbh.s kommunale
Skolevæsen som Deltager i VIIIe congres internationale de 1'enseignement du
dessin et des arts appliques; 1939 Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1923, 28, 30, 31, 34, 38; 10 Malere udst. 1933-35; Sep.udst.
1938, 42 og 45. Stilling: Fra 1921 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler;
Faginspektør ved Kbh.s kommunale Fortsættelseskursus.
Har malet Landskaber, Strand- og Skovbilleder
samt Portrætter. O.S.
Bahlmann, August, se
under Leger, Francois.
Bahner, Volmer, f.
1912, Bhgr. F. 15. Sept. 1912 i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, senere
Kaptajn Wolmer B. og Inger Klein. Gift 2. Nov. 1934 i Kbh. med Gyda Jespersen,
f. 6. Febr. 1912 i Stavanger, D. af Bagermester Tørres J. og Sofie Endresen.
Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. og
Kunstindustrimuseets Haandværkersk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Sept. 1930 som
Elev af Utzon-Frank; Afgang 1936. Stipendier: Ronge 1931, 36; Bielke 1935;
Hjelmstjerne-Rosenerone 1939, 41. Udstillinger: Charl. 1934-41 (8 G. m. 15
Arb.); Charl. Eft. 1939; Kunstn. Eft. 1932-39; Skulpturudst. i Haveselskabets
Have 1941 (Medstifter); UtzonFrank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons
Pr. 1937.
Arbejder: Pigehoved (Bronzebuste, Fyns
Stiftsmus., Carlsons Pr. 1937); Pigehoved (1938, brændt Ler, Maribo Mus.);
Sportspige (1937, Bronze, Niels Bukhs Højskole, Ollerup). Portrætbuster, bl.
a. Bronzebuste af Prinsesse Helena (udst. Charl. 1938, Prins Haralds
Børnehjem) og Portrætstudie. (udst. 1938, tilh. N. C. F.). Har desuden
arbejdet en Del m. Sølv paa eget Værksted.
V.J.
Bahrenburg,
Jürgen, -1604-, Bygmester fra Stade, satte 1604 Spir paa
Mariekirken i Hu-
sum (ødelagt 1669). O.N.
Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum,
1939.
Bailly, David,
1584-1657, Maler. F. 1584 i Leiden, skal være død 1657 sst. Arbejder i
Danmark: Portrætterne af Hertug Ulrik, (sign. 1627) og af Chr. Rosenkrantz,
(sign. 1641) (begge udst. paa Raadhusudst. 1901, tilh. nu Fr.borg) samt
Portræt af Chr. IV, (c. 1627, ikke sign., Rosenborg).
Hvorvidt B. har været i Danmark, vides ikke med
Bestemthed. Red.
J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945,
Bakhausen,
Albrecht Meyer, -1634-, Maler solgte 1634 Hertugen af Gottorp et
Maleri
(10 Rdl.).
O.A.
Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916
(Quell. u. 1 Forsch. IV.).
Bakkely,
Christian f.
1859, Maler. F. 20. Febr. 1859 i Stovbyskov ved Vejle. Forældre: Murer Peter
Christensen og Vilhelmine Christiansen. Ved Daaben Christensen, Carl Anthon.
Gift 19. Juli 1905 i Vejle med Sara Emilie Caroline Jensen, f. 26. Marts 1876
i Skebjerg, Langeland, D. af Præst Peter Martin Severin J. og Laura Emilie
Jacobine Holm.
Uddannelse: I Malerlære i Horsens 1874-79;
arbejdede som Malersvend i Kbh., senere som Dekorationsmaler sst. og i
Aalborg; dimitt. fra Aalborgs tekn. Sk. til Akad., som han besøgte 1885-87, da
han maatte afbryde Uddannelsen p. Gr. af Sygdom. Rejser: 1887 Sørejse i
Middelhavet med et længere Ophold i Algier, understøttet af Lensgreve Rantzau
til Rosenvold. Udstillinger: Charl. 1889-94, 1900-01 (5 G. m. 5 Arb.); 18.
Nov. Udst. 1921, 23, 30 og 32.
Arbejder: Gade i Algier (udst. 1889); Interiør
af et gammelt Køkken (1892); Portræt (1893); Interiør af en gammel Stue
(1894).
I de senere Aar har B. væsentlig malet
Portrætter. Han har siden Aarhundredskiftet signeret sine Billeder: Chr.
Bakkely og udst. under dette Navn. Han er bosat i Aarhus siden 1936. T.H.C.
de Balagny, Armand,
d. 1705, Officer. D. 24. Okt. 1705 i Hamborg. Opr. fransk Officer, 7 697 dansk
Oberst, fra 1701 til sin Død Chef for Fortifikationsetaten i Holsten. Fik 1699
udbetalt 900 R-dl. for en Bygningsmodel. Hverken denne eller andre Arbejder af
ham er kendte, ej heller er der bevaret Bygningsakter fra hans Tid i
Ingeniørkorpsets Arkiv. B.L.G.
Utr. K.
Balle, Otto
Petersen, 1865-1916, Maler. F.
17. April 1865 paa Tørslevgaard, Estruplund Sogn, d. 29. Juni 1916 i Kbh.,
begr. sst. (Ass.). Forældre: Proprietær, senere Grosserer i Kbh. Nicolai
Caspar Schøler Stabel Petersen og Julie Marie Andrea Balle. Navneforandring
26. Juni 1888. Gift 14. Nov. 1905 i Kbh. med Henrikka (Henriette) Nicoline
Johanne Møller, f. 27. Febr. 1871 paa Sølund ved Skanderborg, D. af Proprietær
Henrik Christian Leonhard Riibner M. og Anna Vilhelmine Bøttem.
Uddannelse: Kom efter Præliminæreksamen paa et
Handelskontor, men besøgte samtidig om Aftenen Tekn. Sk.; dimitt. derfra til
Akad. 1883 og opt. her Sept. s. A. i Alm. Forb.kl.; gennemgik fra April 1884
Modelsk.s Klasser, fik Maj 1885 Tilladelse til Afgang, men forlod først Akad.
efter Maj 1887; Afgangsbevis 30. Jan. 1888; malede samtidig paa Kunstn.
Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1897 (mindre); Bielke 1900. Rejser:
1886 Berlin og Nordtyskland; 1889 Paris, Holland, Belgien; 1890 Italien.
Rejste siden meget og besøgte de fleste Lande i Europa. Udstillinger: Charl.
1888-1917 (31 G. m. 107 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10-12; Nord. Udst.
1888; Kleis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. 1896; Stockholm
1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1942. Stillinger og
Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1888-95, ved
Teknisk Skole fra 1891 til sin Død; Sekretær i Kunstnerforeningen af 18. Nov.s
Malersektion; Formand for Kunstn. Efteraarsudst.; i en Aarrække Kunstanmelder
ved Nationaltidende og Illustreret Tidende.
Balle var overvejende Landskabsmaler, men har
ogsaa udst. Genrebilleder, Interiører med enkelte Figurer samt Portrætter.
Hans Naturfølelse prægedes af jævn, dansk Forkærlighed for Idyllen, og han
specialiserede sig i sine senere Aar om det danske Landskab i Aftensol.
Lejlighedsvis kunde hans Kunst, ligesom i videre Udstrækning Otto Haslunds,
vise tilbage til hollandsk Landskabsmaleri. Han gav sig ogsaa af med Grafik og
Illustrationskunst og er i denne Egenskab repræsenteret i Kbst.saml. Om Carl
Bloch som Raderer skrev han i Tidsskriftet Kunst 2. Aarg. Hft. 9. R.M.
Franz v. Jessen i Ill. Tid., 1902-03, 288-89;
Berl. Tid. 21. Marts 1902; 1. Marts 1903 og 12. Dec. 1908 (begge O. P. Balle
om Kunstkritik); 30. Juni 1916; Aftenposten 2. Febr. 1912.
Balle, Th., -1775-,
Kobberstikker. - Har 1775 tegnet og stukket 2 Blade: Fremstilling af Himmerige
og Jesu Christi Manifest, begge efter Johannes' Aabenbaring (Kbst. saml.). Red.
Krohn, 1, 1889.
Ballin, Joel
(John), 1822-85, Kobberstikker. F. 22. Marts
1822 i Vejle, d. 21. Marts 1885 i Kbh., begr. sst. (Mos. Møllegade). Forældre:
Lysestøber Joseph Joel B. og Hanne Peiser. Gift 1852 i Paris med Helene Levin,
f. 18. Sept. 1820 i Nakskov, d. 25. Maj 1902 i Roskilde, D. af Købmand, senere
Schächter Assor L. og Susanne Cohn.
Uddannelse: Kom til Kbh. 1833 og blev sat i
Malerlære; uddannedes 1833-44 paa Akad., lærte under Eckersbergs Vejledning
Figurmaleri, men gik snart over til at dyrke Kemitypi; lærte 1846-48
Kobberstikning i Leipzig; besøgte omkr. 1850 École des beauxarts i Paris og
uddannedes som Kobberstikker. Stipendier: Reiersens Fond 1848; Akad. 1850, 51;
Kultusministeriet 1852. Rejser: 184648 Leipzig; fra 1848 bosat i Paris;
1870-83 i London, derefter Kbh. Udstillinger: Charl. 1841-85 (13 G. m. 39
Arb.); Salonen i Paris 1861; Akad., Stockholm, 1870-77; Nord. Udst. 1872, 83
og 88; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Guldmed. paa Salonen i
Paris 1861; Medl. af Akad. 1877.
Arbejder: Processionen i Synagogen ved
Løvsalsfesten (Maleri, udst. 1841). Reproduktionsstik, dels efter ældre, dels
efter samtidige Kunstnere: Jan Victors (Pigen i Vinduet), A. v. Ostade
(Landsbyskolen), A. Protais' Soldaterbilleder (Avant le bataille; Apres le
combat; Le retour), Piloty (Henrik VIII og Anna Boleyn), E. J. Lafon (Slaget
ved Montana), Knaus (Daaben, udst. 1864), Tissot (Mødet). I London udf. han en
Række Portrætstik, bl. a. af Prinsesse Alexandra af Wales (efter H. Olriks
Maleri), endvidere en Række Blade efter engelske Kunstnere: E. Long (The Pool
of Bethesda, hjemsendt som Medlemsstykke til Akad.) og Henriette Ward; Stik
efter Statuer af Fogelberg og efter Billeder af danske Malere: Carl Bloch
(Romersk Gadebarber; Den første Kærlighed; Hans Tavsen beskytter Biskop
Joachim Rønnow), M. Rørbye (Den læsende Abbate), A. Dorph (En ung Kone venter
sin Mand hjem fra Søen), A. Helsted (Italiensk Præst med sin Elev). Hans
sidste ufuldendte Arbejde var efter Marstrands Chr. IV paa Trefoldigheden. -
Grafik i Kbst.saml.
Ballin vendte hjem til Danmark 1883 efter 37
Aars Ophold i Udlandet. Han hædredes ved aarlig Bevilling paa Finansloven og
modtog desuden en betydelig Understøttelse til Reproduktion af danske
Kunstværker. Man ventede vel ogsaa, at han skulde uddanne nye Kobberstikkere
herhjemme og saaledes bringe Liv i den hendøende Kobberstikkunst. Men det
lykkedes ikke. Som Reproduktionsmiddel blev Kobberstikket snart forældet, og
som Kunstart havde det udspillet sin Rolle. B.s Arbejder er glimrende i
teknisk Henseende, men de savner kunstnerisk Kvalitet. Han benyttede ogsaa
Staalstikket, der tillod et større Antal Reproduktioner. Hans Blade er i
Reglen ikke rene Liniestik, men iblandet Tonætsning, der fremkaldte et af
Tiden yndet Raffinement i Gengivelsen af stoflige Nuancer og er som en
Indrømmelse til de fremtrængende moderne Reproduktionsmidler. H.O.
Berl. Tid. 22. Jan. 1874; Pol. 22. Marts og 20.
Sept. 1885; 111. Tid., 1884-85, 343-44; Sig. Müller: Danske Baderinger, 1897;
N. J. Berendsen: Af en gl. Journalists Erindringer, 1918, 11, 21, 75, 108;
Berl. Tid. 22. Marts 1922 (K. Flor); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; De
grafiske Fag, 1932, 108-10; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.
Ballin,
Francesco Mogens Hendrik,
18711914, Maler, Kunsthaandværker. F. 20. Marts 1871 i Kbh., d. 27. Jan. 1914
i Hellerup, begr. i Kbh. (Kat. Ass.). Forældre: Handelsfuldmægtig, senere
Fabrikejer Hendrik Isidor B. og Ida Hend Levy. Døbt 6. Jan. 1893 i Florens.
Gift 26. Jan. 1899 i Ordrup med Marguerite Eudoxie Frederique d'Auchamp, f.
18. Nov. 1872 i Kbh., d. 8. April 1907 i Ordrup, D. af cand. polit., senere
Kontorchef i Finansministeriet Francois Louis d'A. og Eugenie Caroline Augusta
Richard.
Uddannelse: 4. Kl. Hovedeks. 1886; uddannet som
Maler hos Schmidt-Phiseldeck og paa Jensen Egebergs private Malerskole (bl. a.
s. m. Frydensberg); Elev af Viggo Pedersen; sluttede sig til Ludv. Find og
Clement; lærte Fransk hos Mette Gauguin og saa i dette Hjem for første Gang
moderne franske Billeder; lærte i Paris 1890 Kredsen om Gauguin at kende og
paavirkedes under Bretagneophold af Gauguins og Serusiers Billeder. Rejser:
1889 og 90 Paris; 1891, Sommeren Bretagne (s. m. Jan Verkade); 1892, Foraaret,
Paris og Bretagne (s. m. samme); senere s. A. Italien (Florens, Siena, Rom);
1894-95 Tyskland, Italien (Assisi); efter Besøg i Kbh. 1895 Beuron, Fulda,
Rom; 1899 Bryllupsrejse til Holland, Frankrig, Tyskland; 1904 Paris; 1905
Hamborg (Justus Brinckmanns nye Mus.); 1906 Italien. Udstillinger: Den frie
Udst. 1898, (Malerier); Kunstindustrimus. 1901; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld
1902; Landsudst. i Hoisens 1905; Berlin 1910-11; For. f. Kunsthaandværks Jub.
Udst. 1932; Mit bedste Kunstværk 1941 (Maleri); Kunstfor. 1943 (Malerier).
Arbejder. Malerier Selvportræt (c. 1888);
Dekorationer (s. m. Clement) i Kapelmusicus Fritz Bendix' Villa 1890-92 (En
Scene fra Buddhas Historie, nu forsvunden); indre Udsmykning af den katolske
Kirke i Maribo (indviet 1897, overmalet); Vinter (før 1900); Ved Stranden (c.
1900); Interiør fra Mogens Ballins Dagligstue (efter 1900). Metalkunst: Udst.
i Kunstindustrimus. 1901 blev Gennembruddet for B.s Værksted. Foruden egne
Arbejder saas navnlig Genstande tegnede af Siegfried Wagner, Willumsen og
Gudmund Hentze. Produktionen bestod af Lamper, Blækhuse, Papirknive, Rammer og
Smykker.
Under et Italienophold gik Ballin, der var
opvokset i et ortodokst jødisk Hjem, over til den katolske Tro (Jan. 1893),
paavirket af Vennen Jan Verkade. Han aabnede 1899 et Værksted for Metalkunst
med Siegfried Wagner som Kompagnon, men solgte efter Hustruens Død Værkstedet
til P. Hertz 1907 og helligede sig pædagogisk Virksomhed ved den katolske
Højskole samt Opdragelsen af sine 5 Børn.
Ballin var en af de første danske Malere som
lærte af den franske Symbolisme og arbejdede for dens Program i Danmark.Selv
var han næppe nogen betydelig original Kunstner; men han havde en hurtig og
intelligent Opfattelse af det væsentlige hos Symbolisterne og føjede dertil en
fin Farvesans og et levende Penselstrøg. Han malede aldrig meget, og efter
1900 holdt han helt op. Stilen i hans Metalkunst er mere paavirket af
Willumsen end af Th. Bindesbøll, hvem han dog beundrede meget, og de udførte
Arbejder staar Art nouveau og Jugendstil nær. Han satte sig saavel etiske som
æstetiske Maal: Det var det gode billige Haandværk, han vilde frembringe;
Folkekunst, siger han selv, med stærkt manuelt Præg, altsaa drevne og hamrede
Ting, ikke støbte eller pressede. Derfor interesserede det billige Ting ham
især, og han var den første i Danmark, som genoptog dette gamle Haandværk.
Værkstedets Betydning for Georg Jensen og Just Andersen blev meget stor. ' E.L.
Chr. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; S.
Michaelis i Kunst, 111, 1901, Hft. 1 og 2; E. Hannover i 111. Tid., 1901-02,
174-75; Johs. Jørgensen i Dekorative Kunst, 1902, 244; Kunstgewerbeblatt,
1904, 140; Pol. 28. Jan. 1914 (Vald. Koppel); Peter Schindler: M. F. Ballin,
1936; Ludvig Find i K. Aa., 1941, 3, 5, 7-14; Merete Bodelsen: Ludvig Find,
1943.
Balsgaard,
Carl Vilhelm,
1812-93, Maler. F. 24. Dec. 1812 i Kbh., d. 14. Aug. 1893 sst., begr. paa
Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Lottoassistent, Revisor Hans Jensen B. og Maria
Dorothea Weinreich. Gift 9. Nov. 1843 med Anna Margrethe Hirth, f. 28. April
1809 i Kbh., d. 13. Aug. 1868 sst., D. af Sadelmager ved det ridende Artilleri
Johan Emanuel H. og Karen Magdalene Neble.
Uddannelse: Kom ind paa Akad. 1828; avancerede
Okt. 1839 til Modelsk., hvor han Dec. 1841 fik den lille Sølvmed. og endnu
nævnes som Elev Okt. Kv. 1845. Stipendier: Akad. (mindre) og Reiersens Fond
1855-56. Rejser: 1848-49 Gøteborg; 1855-56 Berlin, Dresden, Leipzig,
Düsseldorf og den længste Tid Paris; 1862 London; 1872-73 Italien.
Udstillinger: Charl. 1835-83 (32 G. m. 72 Arb.). Udmærkelser: Medl. af Akad.
1858; tit. Prof. 1867. Hverv: Konservator ved Kongens priv. Malerisaml. 1864;
s. A. Lærer i Tegn. for Dronning Louise.
Arbejder: Prospekt af Nytorv (1839, Fr.borg); 3
Malerier af Fr. VII.s og Marianes Indtog i Kbh. (1843 og 45, de 2 paa
Rosenborg); Portræt af Fr. -VII (iAmerika); Frugtog Blomstermaleri (1857) og
Menneskelivet (udst. 1883), til hvilket Maleri han samlede Stof paa sin
Italiensrejse (tilh. begge Kunstmus.).
Balsgaard dyrkede Oliemaleriet (især
Blomsterbilleder og Stilleben), Porcelænsmaleriet (1842-43) og har
litograferet nogle Blade. Eckersbergs Skole har sat sine Spor i B.s Værk;
men han
har ikke føjet noget personligt Præg til den. Hans Malerier er udført med
minutiøs
Omhu, men er sødladne og holdningsløse. Han
stod ganske uden Forstaaelse for de nye
Kunststrømninger og kom i et skarpt
Modsætningsforhold til flere af sine yngre samtidige, fx Kreyer og Jul.
Paulsen. Ved Intriger og et selvhævdende, arrogant Væsen kom han i Strid med
den akademiske Lærerstand, og han opnaaede ikke den af ham attraaede
nyoprettede Lærestol ved Dekorationsskolen. Hans efterladte Midler tilfaldt
ved Testamente et Legat for Kunstneres
Efterladte.
T.H.C.
Kunstbl., 1888, 217; Berl. Tid. 15. Aug. 1893;
T. f. Kunstrod., 1896, 153; Meldahl og Johansen, 1904, 368; Karl Madsen:
Marstrand, 1905, 399; Karl Madsen Bibliografi, 1939 (Polemik ml. B. og Karl
Madsen).
Baltzer, -1510-,
Billedsnider i Kbh., nævnes i en Fortegnelse over Stadens vaabenføre Borgere,
men er i øvrigt ukendt. C.A.J.
Kbh.s DipL, 1, 1872, 285; F. Beekett: Danm.
Kunst, 11, 1926.
Bang, Arne, f. 1901,
Bhgr. F. 29. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Maler Chr. B. (s.d.) og Hustru.
Gift med Olga Elisa Brodthagen, f. 28. Juni 1904 i Kbh., D. af Bogholder Niels
B. og Maren Christensen.
Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; Elev hos Bhgr.
Niels Hansen i 2 Aar; opt. Akad. Okt. 1920; Elev under Utzon-Frank 1920-25,
28-29; Afgang Maj 1929; store Guldmed. 1932. Stipendier: Ronge 1928;
Hjelmstjerne-Rosencrone 1928; Akad. 1931 (mindre), 1933-34 (store); Carl Jul.
Petersen 1942. Rejser: 1933 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1925, 27-28, 31-32,
44, 46; Charl. Eft. 1945; Kunstn. Eft. 1927, 30, 37-39; Utzon-Frank og hans
Elever 1943; har deltaget med Kunstindustri i forsk. udenlandske Udst. LI. a.
i Barcelona 1929 og Paris 1937. Sep.udst. i Den Permanente 1932 (Stentøj).
Udmærkelser: Hanne Benzons Legat 1933. Hverv: Medl. af Akad. raadet 1940-46.
Arbejder: Buste af Sophus Claussen (1928);
Statuen: En falden Kriger (1932, store Guldmed., 1933 Hanne Benzons Legat;
opst. paa Vestre Kgd. i Kbh. 1942 som Monument for de faldne 9. April 1940);
Tycho Brahes Mindevase (Kbh.s Observatorium); Keramik i Kunstindustrimus.
Arne Bang har med sine Skulpturer, Statuetter
og sit Stentøj skabt sig et Navn, særlig som dekorativ Kunstner. Han havde
privat keramisk Virksomhed s. m. Halier i Fr.berg Bredegade 1926-28, hvorefter
han blev ansat ved Holmegaards Glasværk, hvor han siden har været. Foruden sit
Stentøj, der kan have en næsten arkitektonisk Strenghed over sig, er han ogsaa
omkr. 1940 begyndt at arbejde i Glas. B. er efterhaanden gledet helt over i.
Kunstindustrien, og hans betydeligste Skulptur, En falden Kriger, er et
Skolearbejde fra Akad. Den har en smuk Renhed og en yndefuld Monumentalitet
over sig, er maaske lidt skolestiv, men i øvrigt forbavsende for en Kunstner,
hvis Løbebane har formet sig som B.s. B. har skrevet enkelte Artikler i Vore
Kirkegaarde, Arkitekten og Samleren.
O.S.
Berl. Tid. 15. Nov. 1932 (K. Flor samt Int.);
Dag. Nyh. s. D.; Berl. Tid. 27. Nov. 1932; Holmegaard Stentøj. Udf. af Arne
Bang. Med Forord af Sig. Schultz, u. A.; Arne Bang i Vore Kirkegaarde, 1940,
98-99; Ark.U., 1944, 208 (Træmonument).
Bang, Hans
Peter Carl Christian, f. 1868, Maler. F. 29. April 1868 i Rønne. Forældre:
Adjunkt i Rønne, senere Overlærer i Viborg, Dr. phil. Johannes Peter B. og
Johanne Jørgensen. Gift 19. Dec. 1897 i Kbh. med Bertha Johanne Schou, f. 22.
Juli 1875 i Thisted, D. af Snedker Christian Larsen S. og Mette Katrine
Østergaard.
Uddannelse: Student 1885; dimitt. til Akad. af
Maleren Jensen Egeberg; opt. i Alm. Forb. kl. Marts 1886, studerede Sprog
nogle Aar, men vendte Okt. 1891 tilbage til Akad. og fik Afgang Maj 1897.
Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone og Raben-Levetzau 1897; Bielke 1900.
Rejser: 1889 Paris; 1904-06 og 1920 Italien; senere flere Gange i Tyskland.
Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899; Ørnborgske Legat 1942. Udstillinger: Charl.
1897-1900, 07-12 (9 G. m. 10 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-08, 12; 18. Nov.
Udst. 1921, 23-24, 32 og 42.
Arbejder: Kærlighedens Aldre. Scene fra
Thorvaldsens Liv (1899, Neuhausens Pr.; 1942 Ørnborgske Legat ved 18. Nov.s
Jubilæums Udst.); Altertavle i Thorning Kirke og udskaaren Alterbordsside sst.
(1903); Brorson (*den yndigste Rose«) i Brorsons Kirke; Portræt af Pastor A.
H. V. Sørensen (1916, Fr.borg); adsk. Altertavlekopier; har udst. Landskaber
og Portrætter og givet Tegl. til Bogudstyr o. lign. Red.
Nat.tid. 29. April 1943 (Sig. Schultz).
Bang, Falke, f.
1913, Dyretegner. F. 26. Dec. 1913 paa Fr.berg. Forældre: Forfatter Einar B.
og Nora Wriedt. Gift 1. Juni 1942 med Maler Charlotte Margrethe Bonnichsen, f.
31. Dec. 1917 i Kbh., D. af Kommunelærer, senere Skoleinspektør Dr. phil. Jens
Christian Elster B. og Andrea Emilie Petersen.
Uddannelse: Besøgte som Barn den danske
Montessoriskole, var Sept. 1931-Dec. 1932 Elev paa Tekn. Skole, men har i
øvrigt væsentligt uddannet sig paa egen Haand ved Studier i Naturen.
Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1944. Rejser: Har opholdt sig mange Gange og
længere Tid ad Gangen i Norge, har rejst i Sverige, Finland, Tyskland, Polen
og Frankrig; mest Betydning har de indenlandske Rejser haft for ham, navnlig
de lange Ophold i Egnen omkr. Roskilde Fjord. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1937-39; Vild Hvede 1941; Charl. 1942-43; Charl. Eft. 1944-46; Sep.udst. 1940,
41, 43.
Arbejder: Bang har tegnet Dyre- og
Fuglebilleder samt Landskaber med Pen alene eller Pen og Vandfarve. Nogle af
sine Tegninger har han samlet i Publikationer, satsledes Billedbog (1940), Paa
Sjælland (1941, med Prolog af Johs. V. Jensen), Dansk Natur (1942, med Forord
af Else Kai Sass). Har ogsaa illustreret forsk. Blade og Bøger, fx Poul
Hansen: Kai Munk paa Jagt (1941) og Tage la Cour: Fuglene i dansk Digtning
(1944) samt raderet (Arb. i Kbst.saml.).
Falke Bang har som Skildrer af dansk Fugle- og
Dyreliv knyttet sig til den Tradition i dansk Kunst, der markeres ved Navnene
J. Th. Lundbye, Niels Skovgaard og Johannes Larsen. E.K.S.
Nat.tid. 21. Jan. 1940 og 23. Sept. 1941 (Else
Kai Sass); 6. Nov. 1941; 28. Dec. 1942; 14. Nov. 1943 (alle Sig. Schultz).
Bang, Hans Nielsen,
d. 1684, Billedskærer i Middelfart. Gift 1° med Mette Jørgensdatter, d. 1671.
2° med Karen Sørensdatter Svane.
Bang har 1649 sign. Prædikestolen i Nørre Aaby
og 1675 Prædikestolstrappen i Middelfart med fuldt Navn: H. N. Billedhugger
Bang. Til N. Aaby har han ogsaa skaaret Døbefonten, til Middelfart vistnok
Altertavlen og et nu ødelagt Epitafium (Rester i Middelfart Mus.). Endvidere
kan tilskrives ham Inventar i Indslev Kirke og vistnok Prædikestolen i Assens.
Hans rige, men ret grovkornede bruskbarokke Snitværk, med talrige Figurer og
Relieffer, viser stærk Paavirkning af den lidt ældre Odense-Mester Anders
Mortensen. C.A.J.
Utr. K. - Trap, 4. Udg.; C. Behrendt:
Middelfart, 11, 1941, 62, 143 f.
Bang, Jacob Eiler, f. 1899, Arkitekt, Glaskunstner. F. 19. Dec. 1899
paa Fr.berg. Broder til Arne B. (s.d.). Gift 1° Juni 1931 med Hilda Kamilla
Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1944 med Ellen Hjørdis Hansen, f. 5.
Dec. 1913 i Bucaramanca, Colombia, Sydamerika, D. af Direktør Frederik
Christian H. og Ingeborg Sophie Dorothea Gross.
Uddannelse: 1914-15 i Lære hos Dekorationsbhgr.
Niels Hansen paa Chr.borg; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., opt. Sept. 1916;
191618 Akad.s bygn.tekn. Sk., 1918-21 fire Sem. i Arkitektursk. (Aften); Akad.
lille Guldmed. 1935; paa Tegnestue 1918-22 hos Helge Bojsen-Møller, 1923-25
hos Kay Fisker. Stipendier: Zach. Jacobsen 1935 og 42; Knud V. Engelhardt
1938; Firenze 1942. Rejser: 1920-21 Italien; 1.925 Paris; 1926 Frankrig; 1933
Italien; 1935 Frankrig, Holland og Belgien; 1937 Frankrig; endvidere Tyskland,
Østrig, Sverige. Udstillinger: Charl. 1926, 31, 35, 40, 43; siden
Kunstindustriudst. i Aarhus 1928 har B. udstillet Glasarbejder paa de fleste
inden- og store udenlandske Udst. af Kunstindustri, ofte arrangeret af ham
selv; retrospektiv Udst. af Glas Nov. 1937 i Den Permanente. Udmærkelser:
Guldmed. Paris 1925 (Arb. til den danske Pavillon paa Verdensudst.); C. F.
Hansens Opmuntringspr. 1931 (Arkitektur); J. S. Salomonsens Mindelegat 1932;
Købestævnets Aarsmed. 1928; Grand Prix, Barcelona, 1929 og tilsvarende
Udmærkelser i Bryssel 1935, Paris 1937 og New York 1939. Stillinger og Hverv:
Medstifter af Den Permanente Udst. 1931, i nogle Aar dens Censor; ansat ved
Holmegaards Glasværk 1925, kunstnerisk Leder 1928-41; Red. af Samleren
1942-43; kunstnerisk Konsulent for Schous Fabrikker 1944 ved ny Afd. for
Fajance og Glas.
Arbejder: Buster, Statuetter;
Sandstensrelieffer til Hovedindgangene paa Amtssygehuset i Gentofte; Byplan
for Lemvig 1924 (s. m. Ingeniører); Christianskirken i Kgs. Lyngby (1. Pr.
1939 s. m. Erik Jensen; indviet 1941) og Præstegaard sst. (fuldført 1942);
Glas for Holmegaards Glasværk (Prøver i Kunstindustrimus:); Tegn. til Sølv,
Tekstil (bl. a. for Kastrup Tæppetøj 1932 ff.), Møbler, Etiketter og
Emballage; Porcelæn (Bing Grøndahl c. 1942); Bogomslag, Bogbind. Projekter:
Byplaner for Ringsted (1919, 3. Pr.), Rønne (1920, 1. Pr.) og Hanstholm (1924,
Projekt indkøbt) (alle 3 s. m. Ingeniører); Genforeningsmonumentet paa Ejer
Bavnehøj (1923, 3. Pr.); Søndermark Krematorium (1926, s. m. Erik Jensen, 3.
Pr.); Genforeningsmonument i Kbh. (Pr. 1926 s. m. Arne Bang); Kurvemøbler
(1929, 3. Pr.); Skodsborg Bebyggelsesplan (1939, s. m. Erik Jensen og Kirsten
Westergaard, 3. Pr.); Kirke i Kbh. (Projekt indkøbt 1939, s. m. Erik Jensen);
Billedskærerlavets Konk. 1940 (2. Pr.); Raadhuspladsens Regulering (2. Pr.
1942 s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard); Kirke i Munkebjergkvarteret i
Odense (3. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen).
Jacob E. Bang begyndte som Bhgr. og anser
Skulpturen som sit egentlige Felt, men blev Arkitekt af Uddannelse og
Virksomhed. Arbejdet paa Kay Fiskers Tegnestue bragte ham i Forb. med
Kunstindustrien. Han tegnede Sølv og udførte til Danmarks Hus paa Verdensudst.
i Paris 1925 et Vægkort, som der blev lagt Mærke til. S. A. knyttedes han til
Holmegaards Glasværk. I Løbet af faa Aar hævede han Glasset fra at have været
et Materiale, der hos os hidtil ikke var dyrket af Kunstindustrien, til at
blive et Omraade, hvor Danmark hævder en Plads over for Udlandet, og
grundlagde dermed dets kunstindustrielle Position her i Landet. S.S-z.
Ark. M., 1924, 137-40 (Lemvig Byplan); 1942,
159-62 (Christianskirken i Lyngby); Ark. U., 1939, 81-83 (Projekt til samme);
Berl. Tid. 30. Sept. 1928 og Nat.tid. 1. Nov. 1937 (begge Sig. Schultz); samme
i Nyt T. f. Kunstind, 1928, 81-82; Jacob E. Bang sst., 1928, 189-200; 1931,
23-27; 1932, 170-73; 1935, 145-51; 1937, 186-91 og 210-11; sst. 1932, 175,
1935, 24; Aase Voss Schrader sst., 1941, 169-70; Ekstrabl. 4. April 1942.
Bang, Jens,
1737-1808, Arkitekt. F. 1. Aug. 1737 i Kbh., d. 25. Febr. 1808 sst., begr.
sst. (Ass.). Forældre: Renteskriver, senere Kammerraad Jens B. og Mette
Holmsted Sehuurmann. Gift 30. Juli 1779 i Sorø med Caroline Christiane
Henriette Louise Kraft, f. 29. Marts 1758 i Sorø, d. 13. Febr. 1835 i Kbh., D.
af Inspektør ved Sorø Akad., Landsdommer, Justitsraad Peter B. til Kattrup og
Nørager og Birgitte Borthuus.
Uddannelse: Efter Studentereks. 1756 besøgte B.
Akad.; lille og store Sølvmed. 1760, store Sølvmed. atter 1762 og 63; lille
Guldmed. 1764, store Guldmed. 1765 (Et offentligt Kornmagasin); Baccalaureus
1759; medicinsk Eks. 1773, Dr. med. 1774. Embeder og Hverv: 1774-76 Læge ved
Næs Jernværk i Norge; 1776-1801 Læge ved Akad. i Sorø; fra 1788 tillige
Distriktskirurg for Sorø og Holbæk Amter; 1801 Viceborgmester i Kbh.
(Sundhedsvæsenet); 1803 Medl. af Sundhedskoll.; s. A. Medl. af Kommissionen f.
Chr.borgs samt Raad- og Domhusets Opf.; 1804 Revisor ved Akad.; 1805 Prof. i
Anatomi ved samme; 1807 Kasserer ved samme. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad.
1788; Medl. af Videnskabernes Selskab 1807.
Arbejder: Udkast til det Reitzensteinske
Gravmæle i Sorø Kirke (1778); Proj akt til Druknehus ved Kbh.s Kanal (1804,
ikke udf.), til Sindssygehosp. paa Nørrefælled i Kbh. (1804-05, ikke udf.);
Graverbolig paa Assistens Kgd. i Kbh. (1805) og i Tilknytning hertil Projekt
(s. m. M. F. Voigt) til Anlæg og Beplantning af den udvidede Kirkegaard;
Projekt til Tugthus paa, Chr.havn (1806-07, ikke udf.); Militærhospital,
senere Rigshospital i Oslo (1807); Projekt til Ligkapel paa Assistens Kgd.
(1807, ikke udf.); Forlæg til Prospektstik i Pontoppidans Danske Atlas; Tegn.
til anatomiske Tavler (stukket af B. selv) og til enkelte Bogvignetter.
Graverboligen paa Assistents Kgd., den eneste
af de af Bang projekterede Bygninger, der blev opf. i Danm., skal betragtes
som stemningsfuld Havearkitektur i en romantiserende klassisk Stil; som saadan
er Huset af Værdi; det udtrykker »Styrke, Ensomhed, Rolighed og stille Sorg«. C.E.
Bibl. for Læger, II, 1810, 266-84; H.
Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 65-93, 225-26; Victor P.
Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I,
1923-24, 559-61; 2. Ric. V, 1931-33, 95-96; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928;
Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.
Bang,
Ingeborg Marie,
1833-191.3, Maler. F. 27. Aug. 1833 i Kbh., d. 7. Febr. 1913 sst., begr. i
Holbæk. Forældre: Kancellisekretær, senere Herredsfoged, Etatsraad Claus B. og
Inger Marie Zimmer. Ugift.
Uddannelse: Lærte at tegne hos N. Chr.
Kierkegaard og F. Helsted og malede hos Landskabsmaler Rasmussen Eilersen.
Udstillinger: Charl. 1871-93 (11 G. m. 14 Arb.); Paris 1878 (Tableau peint sur
soie); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901 (En Husmandshave 1888); Kvindl.
Kunstn. retr. Udst. 1920.
Marie Bangs Produktion omfatter væsentlig
idylliske Landskaber med Motiver især fra Hellebæk og fra Vordingborgegnen,
senere fra Jylland. Hun drev selv en mindre Tegneskole. Red.
Bang, Peter
Marius, 1829-1921, Maler. F.
22. Okt. 1829 i Aarhus, d. 9. Febr. 1921 i Kbh., begr. sst. (Vestre).
Forældre: Oliemøller, Justitsraad Christian B. og Pouline Borum. Gift med
Marie Elisabeth Fritz, f. 4. Juli 1833 i Mov, d. 4. Aug. 1910 paa Fr.berg, D.
af Sognepræst, sidst i Hvirring, Niels F. og Karen Kirstine Færch.
Uddannelse: Var oprindelig bestemt for
Handelen, men kunstneriske Anlæg førte til, at han kom til Kbh. 1852;
undervistes i Musik af Chr. Gebauer og lærte at male hos O. D. Ottesen; beg.
Okt. 1852 paa Akad.; søgte senere supplerende kunstnerisk Vejledning hos
Marstrand og J. L. Jensen, hvis specielle Genre, Blomstermaleriet, han særlig
lagde sig efter. Udstillinger: Charl. 1857-67 (9 G. m. 17 Arb.).
Marius Bang deltog som frivillig i Krigen 1864.
Faa Aar efter tvang en Øjensygdom ham til at opgive Malerkunsten. Han bosatte
sig i Aarhus, hvor han dels virkede som Musiklærer, dels bestyrede et
Tegnekontor.
Red.
Bang, Paul,
1869-1930, Maler. F. 11. Aug. 1869 i Aarhus, d. 18. Sept. 1930 i Kbh ., begr.
sst. (Vestre). Forældre: Maler Marius B. (s.d.) og Hustru. Gift 2. Juni 1900 i
Kbh. med Marie Gertrude Trolle, f. 13. Juni 1871 i Kbh., d. 7. Dec. 1941 sst.,
D. af Maler Harald T. (s. d.) og Emilie Mariane Clausen.
Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Skole til Akad.
og opt. Febr. 1882; efter en Afbrydelse fra Maj 1891, da han aftjente sin
Værnepligt, atter paa Akad. Febr.-Maj 1894. Udstillinger: Charl. 1892-1906 (7
G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08; Sep.udst. 1916, 27.
Arbejder: Portræt (1892); Dameportræt
(1898); Vejen til Havet (1899); Portræt og
Studiehoved (1906). Red.
Bang, Marie
Vilhelmine, 1848-1932,
Maler. F. 3. Marts 1848 i Kbh., d. 1. Jan. 1932 paa Støvringgaard, begr. sst.
Forældre: Deputeret i Rentekammeret, senere Minister Peter Georg B. og Marie
Caroline Fribert. Ugift.
Uddannelse: Undervist af Vermehren, Roed og
Kyhn; ved Slutn. 1870'erne i Paris Elev af bl. a. Leon Bonnat og af Paul
Gauguin, i hvis Hjem hun boede; Okt. 1888 - Maj 1889 paa Akad.s Kunstsk for
Kvinder. Rejser: Eft. 1876 til Paris, hvor hun uddannedes de følgende Aar,
1877-78 med en Understøttelse fra Undervisningsministeriet. Udstillinger:
Charl. 1873-1932 (33 G. m. 44 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901;
Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.
Arbejder: Et Hjørne af et Atelier (Gauguin's
Atelier i Paris?) (1879, udst. ved Raadhusudst. 1901, tilh. Haderslev Mus.).
Grafik i Kbst.saml.
Vilhelmine Bang malede Portrætter, Landskaber
og Genrebilleder. Hun havde en betydelig Male- og Tegneskole, hvor hun dels
forberedte en Række kvindelige Malere til Akad., dels gav mere personlig
Undervisning. Sine sidste Aar levede hun som Konventualinde paa Støvringgaard
Kloster. Red.
Bang-Sørensen, Søren
Michael, f. 1884, Maler. F. 25. Juni 1884 i Randers.
Forældre: Pakmester ved Statsbanerne Jens Sørensen og Johanne Bang.
Navneforandring 5. Maj 1913. Gift 22. April 1910 i Kbh. med Martha Andrea
Jørgensen, f. 14. Maj 1885 i Kbh., D. af Forvalter Hans J. og Christine
Jørgensen.
Uddannelse: Malerlære i Aarhus; dimitt. fra
Aarhus Tekn. Skole, opt. Okt. 1904 paa Akad., hvis Alm. Forb.kl. og Modelsk.
han besøgte til 1907. Stipendier: Reiersens Fond 1912; Industrifor. 1929.
Rejser: 1912 Tyskland og Italien; 1920 og 21 Frankrig og London; 1922 og 23
Prag og Wien; 1929 Tyskland, Italien, Spanien, Portugal; 1939 Frankrig.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24,
26, 40-42. Stillinger: Tegnelærer ved de Reiersenske Tegneskoler 1906-14;
Assistent hos Teatermaler Carl Lund 1911-19; Teatermaler ved Scala Teatret
1919-29 og ved Dagmarteatret 1919-37.
Arbejder: April (Landskab, udst. 1909); har
malet Landskaber fra Egnen omkr. Vedbæk, Holte og Furesøen og fra sine Rejser
(Bybilleder fra Rothenburg, Mittenwald) samt Genrebilleder og Portrætter. Har
som Teatermaler udf. Dekorationer til Scala-Revyen samt de fleste kbh.ske
Teatre, bl. a. til Maria Stuart, Trold kan tæmmes, Jeanne d'Arc og
Sommerskibet; Dekorationer bl. a. til Landsbyen hos Lorry (1930) og
Ombygningen (1945) til den danske Pavillon i Antwerpen (1930); kunstnerisk
Leder for det ny National-Scala's indvendige Dekoration (1931-32); Billeder
til Vægfrisen paa den danske Afd. paa Chicago Udst. 1933; kunstnerisk Arrangør
af Landsudst. for Hotel- og Restauranterhvervet i Tivoli 1934. Red.
Banner
Mathiesen, Niels
(Nicolai), 1696-1771, Bygmester.
Døbt 2. April 1696 i Kbh., d. 4. Febr. 1771 sst., begr. sst. (Petri).
Forældre: Klokker Søren Mathiesen og Maren Nielsdatter Banner. Gift 30. Maj
1731 med Charlotte Amalie Huhn, f. c. 1713, begr. 25. Okt. 1781 i Kbh., D. af
Johann Hinrich H. og Else.
Assessor i Hofretten 1. Marts 1726; fik en
Maaned senere Rejsepas til Udlandet, men om han overhovedet kom af Sted, vides
ikke; udnævntes 12. Nov. 1728 til Stadsbygmester (for hvilket Embede han dog
if. egen Opgivelse i 20 Aar ikke fik nogen Løn), 1733 til Marinens
»Husbygmester« og afløste 1735 Ernst som Søetatens Bygmester, 1736 yderligere
med Tilsyn ved Holmens Huse og Bygninger; Kancelliraad 1741.
Banner Mathiesens Virksomhed i begge Embeder
har i første Række været af administrativ Art; han skulde godkende og
kontrollere indsendte Overslag og Tegninger samt lede mindre Reparationer og
Byggearbejder. Murerlavets Mester- og Svendetegninger blev ogsaa forelagt ham
til Antagelse og Underskrift. 1734 havde han Inspektion med Opførelsen af Frue
Kirkes Taarn; 1739 indsendte han Overslag og Tegning til Reparation af Nicolai
Kirkes Taarn. Man kender ikke sikre Arbejder fra hans Haand; men han har
muligvis opført Gaarden Købmager-
gade 49 (helt ombygget, Tegn. i Stadsarkivet)
samt sit eget Hus i Skindergade (Frimands Kv. 88) begge efter Branden 1728.
Ved Bebyggelsen af Frederiksstaden var det ogsaa B. M., der skulde approbere
de indsendte Tegninger, men han turde ikke tage Ansvaret alene og sendte dem
videre til Bygningskommissionen.
B.L.G.
Utr. K. - Pers. T., 5 Rk. VI, 1909, 46; H.
Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 155-58; 1919-20, 44-54, 587;
Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Palæer og Patricierhase, 1930, 21;
samme: Holmens Bygn.hist., 1932.
Baratta
(Barotta), Lazarus,
-1652-54-, Maler. B. var en italiensk Maler, som gentagne Gange modtog Penge
fra Fr. III.s eget Kammer maaske som Kunsthandler, maaske om Maler. For Kopier
af A. Eckhouts brasilianske Billeder (nu paa Etnografisk Mus.) og for
Portrætter af Mauritz af Nassau, Greven af Oldenburg og Tycho Brahe fik han
Betaling; til de to sidste fik han udleveret Lærred, saa han har vel kopieret
disse. Paa Gripsholm findes et Maleri fra 1652 af Fr-borg med Fr. III til Hest
i Forgrunden, et særdeles godt Landskabsbillede. B.var Katolik; hans Søn
Johannes B. benævnes Viburgensis. O.A.
H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897,
131; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Th. Thomsen: Albert Eckhout 1938,
18.
Barbette, Josie,
1657-1731, Emaillemaler. Døbt 16. Sept. 1657 i Strasbourg, d. 1731 i Kbh.,
begr. 2. Jan. 1732 sst. (Tysk ref.). Forældre: Guldarbejder Frederic B. og
Marguerite Basseschin. Gift 1. Nov. 1694 i Kbh. med Anna Catharina Flockenius,
begr. 28. Marts 1741 i Kbh., D. af nederlandsk Præst i Franekental Gerhard
Vosmar F. og Jacomyna Bosch el. Adelheit Heueschin (Hansen).
B. blev uddannet i Faderens Haandværk. Som
Reformert flygtede han efter 1684 til Svejts, antagelig til Geneve, hvor han
yderligere uddannede sig som Emaillemaler, og drog derfra til Kbh., hvor han i
hvert Fald 1689 befandt sig, thi da tog Kongen Lodder i »den lille Fransosses«
Lotteri, vel over nogle af hans Arbejder. 1690 fik han Borgerskab som Skildrer
og beskæftigedes straks ved Hoffet. Han antages at have hjulpet Prinsesse
Sophie Hedvig med nogle af hendes Arbejder, maaske været hendes Lærer. Fra
Kongens Kasse blev der indtil 1701 i alt udbetalt ham c. 1300 Rdl. for
Portrætter af Kongen, Kronprinsen, det danske Vaaben, Kongens Navnetræk, de 7
Dyder (hvoraf 4 nu findes paa Rosenborg) m. m. Endelig købte Kongen 1716 nogle
Portrætter af ham.
Arbejder: Paa Rosenborg findes bl. a. Chr. V
(1692-93), Fr. IV, Prins Jørgen, Rigsvaabenet (1694), et Portræt af Duquesnoie
efter van Dyck (1691), Eva med Æblet (1694), Dronning Ulrikka Eleonora (1694),
Prinsesse Sophie Hedvig (1693) samt nogle Figurbilleder; paa Fr.borg: Fr. IV,
Sophie Amalie Moth (1692), Chr.V (1693 og 94), Adam Levin Knuth og 2 ubekendte
(1690 og 99); i Sinebrychoff-Saml. i Helsingfors: Ulrik Frederik Gyldenløve
(1692); i Landesmus. i Kassel Chr.V (1692), Fr.IV (1694), Prins Chr. (1691),
Prinsesse Sophie Hedvig (1693) og Dronn. Louise; i British Museum: Fr. IV,
Prins Chr. og Dronn. Louise; paa Gisselfeld: Chr. V (1693); Tegn. i Kbst.saml.
En Olieminiature(?) paa Kobber (1697) solgtes 1911 paa Emdens Auktion.
Barbette er en fremragende Kunstner i sit Fag.
Forlægget for sine Emailler tog han bl. eksisterende Portrætter, men han
evnede i Farvegivning og Behandling at skabe nye Kunstværker deraf. Han er
langt finere og delikatere i sin Palet end Paul Prieur, der var hans Forgænger
her, men han mangler dennes Kraft. I sit Arbejde staar han Jean Petitot meget
nær, og hans Værker kan jævnstilles med dennes. Efter Hjalmar Friis' Mening
har han ikke blot besørget Emailleringen paa Fr. IV.s Rytterstatuette
(Rosenborg), men ogsaa stærkt paavirket dens Stil i fransk Retning. B.
fungerede fra 1700 bl. de ældste i den reformerte Menighed og fra 1729 som
Kirkeforstander. Ved hans Børns Daab var fremstaaende Folk indskrevne som
Faddere,
1697 baade Kongen og Dronningen. I sine sidste
Aar levede han i trange Kaar. O.A.
P. Brock i T. f. Kunstind., 1889, 1-19;
Catalogue of Burlington Fine Arts Club. Miniature Exposition 1889, 87 (F. N.
Barbette); J. J. Foster: Miniature painters, 11, 1903, 101; E. Lemberger:
Bildnis=Miniatur in Scandinavien, II, 1912; E. F. S. Lund, IV, 1912; O. Andrup
i Actes du congres d'histoire de Part, Paris 1921, Il, 1924, 71; P.
Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928; Hans Werner i Saml.,
1932, 78; Hj. Friis: Rytterstatuens Hist., 1933.
Barchmand
(Borchmand), Gert, - 1622-39, Stenhugger i Kbh.
Habil Haandværker, der leverede talrige
dekorative Stenhuggerarbejder til Chr. IV.s Bygninger, men i Reglen sikkert
efter andres Tegninger. Tidligst nævnes han 1624, da han udførte Arbejder til
Børsen. 1630 leverede han 6 Kaminer af poleret Marmor og Tufsten til Glykstad.
Hans Hovedværk er den 1635 til Roskilde Domkirke udførte Portal, der 1872
flyttedes til Holmens Kirke. C.A.J.
Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; J.
Kornerup: Roskilde Domkirke, 1877, 54; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke,
1924; V. Wanseher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 151.
Barchmann, Hans,
1582-1648, Snedker. F. Juni 1582 i Hamborg, d. 10. Febr. 1648, begr. i
Helsingør Klosters Fratergaard. Gift 1° 24. Nov. 1611 i Fr.borg Slotskirke med
Engel Jakobsdatter. 2° før 1640 med Anna Andersdatter fra Strø, f. c. 1595, d.
1650, vist D. af Sognepræst Anders Lauritsen og Inger Jørgensdatter.
En Snedker Henrik Barchmann i Hillerød udførte
1616-17 et Par Altertavler til Landsbykirker. Hans B. blev 8. Maj 1616 ansat
som Slotssnedker paa Fr.borg med 40 Rdl. Aarsløn, Bestallingen at regne fra
April 1611; saa længe han arbejdede i Muskat og Ibentræ, skulde han have
Ekstrabetaling for hver Svend. 1619 fik han Gavebrev paa en Kronens Gaard i
Hillerød, 1636 med Hustru og Børn Livsbrev paa Kratmøllen i Hjørlunde Sogn, og han havde i Fæste
en Part i tre Kirketiender, som hans Hustru 1647 fik Tilsagn om at maatte
beholde s. m. en Bondegaard, mod lovlig Afgift. I 1630'erne leverede han
Snedkerarbejde til Chr. IV.s Genopførelse af Kronborg, hvor han 1639 fik
Inspektion med Snedkerarbejdet og 1. Febr. 1646 blev Forvalter.
Barchmanns Værker er forsvundne med Undtagelse
af Stolestaderne i Fr.borg Slotskirke, hvis Kongestol er prydet med Muskat og
Ibenholt, medens de andre Stole er smykkede dels med Snitværk, Ornamenter,
Rigsvaaben og Smaafigurer, dels med Indlægninger, deribl. Perspektiver efter
Vredemann de Vries. Stilen er tyskpræget Senrenæssance. Stolerækken er i sin
Art en af de rigeste i Nordeuropa; men om B.s personlige Indsats i Arbejdet er
det umuligt at dømme. C.A.J.
Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; Ny
kirkehist. Saml., I, 1859, 153; Friis: Saml. 1872-78; E. Carstensen: Hjørlunde
Sogn, 1878, 51; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Kronborg, 1939,
78.
Barchmann, Johan,
-1740-58-, Stukkatør.
Arbejdede som Svend hos Brenno paa Chr.borg i
Jan. 1740. B. nævner i en Ansøgning 1747 om Reparationsarbejdet af Gips og
Stukkatur i de kgl. Slotte, at han er den første af den danske Nation, som har
lært Professionen. Antagelig er han identisk med den Barchmann, der 1755-58
arbejdede som Stukkatør ved Ombygningen af Gaunø Slot.
Utr. K.
B.L.G.
Barckmand (Borchmand,
Brockmann),Hans, d. 1617,
Stenhugger i Kolding og Kbh. Hans Enke ægtede Apoteker Hans Steen i Kbh.
Efter at Chr. IV 1598 havde truffet
Overenskomst med Bygmester Hercules v. Oberberg om Opførelse af Kirken og
Kæmpetaarnet paa Koldinghus, blev det Dec. 1601 overdraget B. at fuldende
Slotskirken efter den Skabelon, som han selv havde afridset, i alle Maader
ligesom Kirken paa Haderslevhus; 1604 leverede han ogsaa Prædikestolen, der s.
m. Kirken ødelagdes ved Slotsbranden 1808; kun faa Rester er levnede. Derefter
har han bosat sig i Kbh. Roskilde Domkirkes pragtfulde Prædikestol fra 1609
skal være af ham, og han har hugget en Række dekorative Arbejder til Rosenborg
(1606), Ibstrup og Fr.borg. Især paa Fr.borg optræder han dog kun som
Haandværker og Entreprenør. Marts 1616, efter en Rejse til Emden, sluttede han
Akkord om den store Springvandskumme, der skulde hugges i Emden, og Aug. s. A.
om Portfløjens Balustrader. Begge disse Arbejder fuldførtes efter hans Død af
andre. C.A.J.
Kane. Brevb. 1596-1602, 1913; 1603-08, 1915,
121, 125; 1609-15, 1916; Friis: Saml. 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, 1914; H.
C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Edv. Egeberg: Silkeborg Slot, 11, 1924;
V. Wanscher: Chr. 1V.s Bygn., 1937, 66, 74, 90, 92.
Bardewiek,
Wilhelm, 1715-,78, Murermester. F. 1715 i Glykstad, d. 1778
sst. Fik 1739 Borgerskab som Murermester i Glykstad og udnævntes 1758 til kgl.
Bygn.inspektør sst. Paatog sig 1748 Nedrivningen af Breitenberg Slot for en
Betaling af 2000 Rdl. og s. A. Nedrivningen af Kirken i Ütersen 1764-68 ledede
han Opførelsen af den nye Kirke i Breitenberg, hvortil han selv havde leveret
et ikke benyttet Projekt; 1768-71 Opførelsen af Georgskirken i Horst; 1769
Slottet i Heiligenstedten. B., der betegnede sig som Bygmester, har kun
arbejdet som Konduktør og efter andres Tegninger. B.L.G.
Haupt, III, 1889; P. Hirschfeld:
Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.
Barels, Arnolt, -1642-, Maler, arbejdede for den udvalgte Prins paa
Nykøbing Slot og kaldtes den gamle Maler. Han indrettede et »Theatruma til en
Ballet med 5 Nationes« og malede foruden et Par Hjortebilleder et stort
Dobbeltlærred med 9 Personer og et Portræt af Livlæge Dr. Espitz; kopierede 2
Gange Hertugen af Liegnitz' Portræt, reparerede et Billede af Hercules og
stafferede 6 Trompeterfaner og Hjorteopsatser. Alle Udbetalinger skete
1642-44. Betalingen var ringe, saa det har næppe været Mesterværker. Rent
hypotetisk har man henført det store Balletbillede paa Valdemars Slot til ham;
men der findes ingen faste eller indre Bevisligheder derfor. O.A.
O. Andrup i K. Aa., 1920, 102.
Barfoed, Knud
Valdemar,
f. 1888, Arkitekt. F. 1. Marts 1888 i Hørsholm. Forældre: Sognepræst, sidst i
Brøndbyvester Erik Christian Nissen B. og Thora Læssøe. Gift 6. Maj 1917 i
Kbh. med Emma Margrethe (Maggi) Trock, f. 6. Maj 1888 paa Kragerupgaard, D. af
Forpagter Carl Frederik Stub T. og Agnes Castenschiold.
Uddannelse: Student 1907; derefter Tekn. Skole
i Kbh.; opt. i Akad.s bygn.tekn. Skole 1908; Afgang 1918; i Murerlære 1909;
Tegner hos Helge Bojsen-Møller 1909-11, Vilh. Fischer 1912-14; Konduktør i
Fyrvæsenet 1917-19, hos Martin Borch 1920-22. Rejser: 1909 Frankrig med
Hjemrejse over London og Lybæk. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 45. Hverv:
Konsulent for Gymnastikinspektoratet fra 1924.
Arbejder: Fyranlæg, Kommuneskole og Bypark i
Svaneke (1923-24); Hareskov Kirke (1928-30); Ballerup Gymnastikhus (1926-28).
I Roskilde: Købmand Mullers Ejendom (192829); Gymnastikhus ved Katedralskolen;
Ombygning af Roskilde Bank og af Roskilde Sparekasse; Udvidelse af S. Maria
Hospital m. Kapel; Skole i Skovlunde; Gymnastikhus ved Statsseminariet i
Tønder (1940-41); en Del Villaer og arisk. mindre Gymnastikhuse paa Landet.
Tegn. til Lysekroner for Voss' Fabrikker i Fredericia (Kirkelysekroner).
Efter at have været Medhjælper hos Martin Borch
arbejdede Barfoed s. m. Sønnen Chresten Borch; da denne blev
Justitsministeriets tilsynsførende Arkitekt, blev B. 1937 hans 1. Assistent og
har som saadan haft Del i Arbejdet med adsk. Statsbygninger, bl. a.
Søbysøgaard. Inden for Gymnastikomraadet er B. den førende bygningsmæssige
Ekspert, og han har gentagne Gange gjort herhen hørende Emner til Genstand for
Behandling i Fagblade. Særlig Interesse har B. vist Bebyggelsen i Egnen langs
Køge Bugt.
H.F.
Bark
(Barch),
Klaus, -1616-, Maler, var
beskæftiget ved Malerarbejde paa Gottorp Slot. 1616 arbejdede han, vistnok som
Medhjælper hos Herman Uhr, 115 Dage i Hofkapellet; Figurbillederne paa
Emporeskranken (1611?) kan muligvis skyldes ham.
Haupt, 111, 1889. L.R.B.
Barlach,
Jacob August Georg, 1822 - tidligst 56, Maler. F. 1822 i Flensborg, d.
tidligst 1856. Fader: Blikkenslager O. B.
Uddannelse: Kom i Malerlære hos Tilly i Kbh.;
blev opt. paa Akad. Okt. 1838 og fik lille Sølvmed. Marts 1845. Udstillinger:
Charl. 1845-50 (4 G. m. 6 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 (2 Genrebilleder).
Arbejder: Moder og Barn (fork. Joh. Hansens
Saml.); Grafik i Kbst.saml; Tegn. forh. i Kunstfor.
Barlach malede Portrætter og Genrebilleder,
lagde sig efter Litografien og udførte mange litograferede Portrætter. 1853
el. 54 forlod han Kbh. og bosatte sig i Flensborg, hvorfra han 1856 for sidste
Gang sendte et litograferet Portræt til Kbh. til Trykning.
Red.
Barnekow, Brita,
1868-1936, Maler. F. 4. Jan. 1868 i Kbh., d. 25. Aug. 1936 i Frederikshavn,
Urne i Christianskirkens Krypt, Kbh. Forældre: Komponisten, Professor
Christian B. og Laura Edeline Johanne With. Ugift.
Uddannelse: Elev af Vilhelmine Bang 1883-85 og
Frants Henningsen 1885-87; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Febr. 1889,
indstillet til Afgang Jan. 1893, men bestod ikke; Académie de la grande
Chaumiere i Paris 1904-05. Rejser: 1887-88, 97.98 og 1900-01 Italien; 1903 og
1904-05 Paris; 1908, 10 Italien; 1912 London; 1922-23 Italien. Udstillinger:
Charl. aarlig 1892-1921 samt 1927 (m. i alt 54 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05,
07-08, 10; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn.
retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912, 18 (i Den frie Udst. s. m. Agnes Lunn, Olga
M. Smith og Olga Laberg), 31 og 32.
Arbejder: Veninder (1904, Tønder Mus.); Portræt
af Ludvig Brandstrup (1916, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætter af
Jægermester Fr. Sporon Fiedler, hans Hustru, f. Holm og deres Søn Iver Chr.
Frederik; har malet og tegnet en lang Række Portrætter og desuden udført
Landskaber, Genrebilleder og enkelte Farvetræsnit. Red.
Dag. Nyh. 30. Aug. 1936.
Barnekow, Robert Gabriel Adolph, 18481931, Maler. F. 2. Okt. 1848 i Faaborg, d. 2. Marts 1931 paa
New-Zealand. Forældre: Premierløjtenant, senere Ritmester, Toldforvalter
August Carl Ferdinand B. og Henriette Andrea Toxwerdt. Gift 10. Aug. 1890 i
Kbh. med Else Cathrine Brock, f. 13. Aug. 1850, d. 1. Nov. 1921.
Uddannelse: Var oprindelig Landmand, men
bestemte sig ved Faderens Død til at blive Kunstner; malede dels paa egen
Haand, dels hos Kyhn, og blev Okt. 1869 opt. paa Akad., hvor han gik til Juni
1876; studerede senere hos Leon Bonnat i Paris. Rejser: c. 1880 Paris,
Düsseldorf; 1890 Italien, Ægypten, Sidney, New-Zealand. Udstillinger: Charl.
1878-82 (4 G. m. 4 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Interiør fra Thorvaldsens Museum
(udst. 1878), Et Aaløb (1881) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Korsfæstelsen
(Altertavle i Dansk lutheransk Kirke i Palmerston, New-Zealand).
Barnekow forlod 1890 for bestandig Danmark og
bosatte sig i New-Zealand, hvor han levede som Farmer. Hans kunstneriske
Produktion bestod væsentlig i Landskaber og Figurbilleder. Red.
Berl. Tid. 30. April 1931.
Barner,
Adolph Ferdinand, 1833-83, Bhgr. F. 25. Okt. 1833 i Kbh., d. 14. Aug.
1883 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Fattigvæsenet Jacob Ferdinand
B. og Margrethe Petersen. Ugift.
Uddannelse: I mange Aar Handelsbetjent, før han
1862 kom ind i H. W. Bissens Atelier, hvor han et Aars Tid lærte Modellering
og Marmorhugning; gik samtidig paa Tekn. Skole og dimitt. derfra til Akad.
Juni 1863; fik Febr. 1869 Tilladelse til Afgang; Udstilling: Charl. 1871 (En
Portrætmedaillon).
Red.
Barraban, Isaac,
-1661-69-, Tapetvæver. Begr. 16. Aug. 1669 i Kbh. (Holmens). Gift med
Antoinette, d. efter 1676.
Barraban stammede fra Aubusson i Frankrig, hvor
Tapetvæverfarnilien B. spillede en betydelig Rolle. 1661 blev han ansat som
Tapetmager ved det danske Hof med aarlig Løn 400 Rdl. 1664 fik han Pas til
Frankrig, men fik i alt Fald 1666 atter Løn her og døde 1669 paa Kbh.s Slot.
Han har formentlig her vævet Tapeter, men dog særligt beskæftiget sig med
Reparationer. Enken fik 1672-76 forsk. Udbetalinger af Zahlkassen for hans
Tilgodehavender. G.B.
Utr. K. - H. Gobel: Wandteppiehe, III, 1934.
Barraban, Jacob,
-1671-80-, Tapetvæver. Begr. 22. el. 24. Marts 1680 i Kbh. (Holmens). Gift med
Christine.
Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som
Isaac B. (s.d.). Fra 1673 fik han Betaling for forsk. Reparationsarbejder paa
Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, for Opsætning af Gyldenlæder m. m. samt fra
Nytaar 1674 tillige en aarlig Løn paa 200 Rdl. af Zahlkassen. G.B.
Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk.,
1918.
Barraban, Jean,
-1680-93-, Tapetvæver. D. 28. Juli 1693 i Kbh. begr. sst. (Fr. Reform. K.).
Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som
Isaae B. (s.d.). Den »franske Tapetmager« fik fra 1680 som aarlig Løn af
Zahlkassen 200 Rdl. og desuden Betaling for forsk. Arbejder, især Reparation
af Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, men ogsaa alm.Tapetsererarbejde. G.B.
E. Marquard: Kgl. Kammerregnak., 1918; H.
Gobel: Wandteppiche, 111, 1934.
Bartel, Snedker, se
Møller, Bertel.
Bartholomesen, Jakob, -1624-54-, Maler, fra Flensborg, tog Borgerskab i Ribe 1624 og
arbejdede s. m. Jakob von Mollengraff (Møllen) i vestjyske Kirker, hvis
Inventar de stafferede, fx 1651 i Rindom ved Ringkøbing og i Ulvborg, hvor de
paa Pulpituret malede 12 Patriarker. De synes ogsaa at have udført lign.
Billedserier i Ringkøbing, Hee og Stadil.
C.A.J
P. Severinsen i Hardsyssels Aarb., 1913,
167-73.
Bartholomæus
Maler, se Spitzmacher, Bartholomæus.
Bartram, Jost van,
-1700-, Maler, tog Borgerskab som Skildrer i Kbh. 17. Nov. 1700. L.R.B.
Bartsch, Carl
Frederik, 1829-1908, Maler og Raderer. F. 19. Nov. 1829 i
Kbh., d. 24. Okt. 1908 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skomager Edvard
Ludvig B. og Marie Frederikke Vagus. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1842, samtidig
med at han var Lærling paa Den, kgl. Porcelainsfabrik; gennemgik 1. og 2.
Ornamentkl. og avancerede Marts 1848 til Dekorationskl., som han s. A. forlod.
Udstillinger: Charl. 1848-57 og 1877-95 (22 G. m. 30 Arb.); 18. Nov. Udst.
1882. Stilling: Ansat, ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1852-64, da han maatte
forlade Stillingen af Helbredshensyn; ernærede sig derefter som Lærer.
Arbejder: Landskab m. Køer ved en Sø (udst.
Charl. 1853), Landskab fra. Dyrehaven m. Vildt (begge i Ribe Mus.); Fra
Telemarken (1857), Fra Dyrehaven (1882) (begge forh. Joh. Hansens Saml.).
Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Bymus. og forh. Kunstfor.
Bartsch arbejdede navnlig med Tegning og
Akvarel, men efter 1877 ogsaa med Oliebilleder og yndede her særlig
Dyrmaleriet. Mest bemærkelsesværdige er hans Raderinger, som udsendtes i
Kunstfor.s Hæfte 1850.
Red.
Baruël, Jean
Guillaume Euchaire, 1809-62,
Maler. F. 20. Febr. 1809 i Kbh.,' d. 6. Okt. 1862 sst., begr. sst. (Holmens).
Forældre: Dekorationsmaler Jean Mathieu B. og Ane Dorothea Elisabeth Herbst.
Gift 22. ,Nov. 1836 i Tikøb med Karen Louise Jessen, f. 20. Okt. 1811 paa
Tærø, d. 19. Maj 1881 i Kbh., D. af Ejer af Tærø, senere Mølleejer og
Brændevinsbrænder i Præstø Hans Jørgen J. og Johanne Platau.
Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1825, 27
og 32 da han rykkede fra Gipssk. op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1829-39 (5
G. m. 10 Arb.).
Arbejder: Portræt af Faderen; Portræt af den
reformerte Præst Raffard (1833); Herreportræt (1860) og En Flæskesjover.
Studie (begge forh. Joh. Hansens Saml.).
Baruel opnaaede et vist Bifald med sine
Portrætter, men da han 1836 overtog sin Faders ret betydelige Malerværksted,
maatte han delvis opgive Kunsten.
Red.
Børge Janssen: De Reformerte i Danm., 1922.
Basse, Anne Marie, f.
1877, Maler. F. 9. Juni 1877 i Østerlund, Nordborg Sogn, Als. Forældre:
Købmand paa St. Croix, Parcellist Johan Anton Løvengreen,og Doris Johanne
Cecilie Witzke. Gift 18. April 1905 med Herredsfuldmægtig, senere honorær
Legationssekretær i Rom Andreas Frederik B., f. 10. Maj 1877 i Aarhus, S. af
Herredsfoged, Etatsraad Massanti Alfred B. og Laura Henriette Timm. Ægteskabet
opløst 1937.
Uddannelse: Private Kunstskoler i Danmark; har
modtaget Vejledning af Maler Søren Sørensen og i Italien bl. a hos, Sepinsky i
Rom. Rejser: Siden 1920 fast Bopæl i Rom.
Udstillinger: Charl. 1920-27, 31-32 (10 G. m.
21 Arb.); Charl. Eft. 1929; Biennalens internat. Afd. 1926; Udst. i Rom
(offentlige og private); Sep.udst. i Kbh. 1922, 34.
Anne Marie B. har navnlig malet italienske
Gadebilleder, Kanalbilleder fra Venedig, Burane og Chiaggia samt Interiører og
Figurbilleder. Red.
Vore Damer 30. Nov. 1922; Dag. Nyh. 1. Okt.
1934.
Basse, Nicolai,
-1740-, Arkitekt. Sandsynligvis virksom som Murermester i Kbh. og Helsingør.
Fik 17 38 overdraget Tilsynet med Opførelsen af den af Ph. de Lange
projekterede Hovedmagasinbygning paa Gammelholm og kaldes da udtrykkelig
Bygmester. Opførte 1740 Øresundstoldkammeret i Helsingør efter egne Tegn.;
dette Arbejde godtgør, at B. var en habil og ganske velskolet Mand. Troligt
nok kan et og andet Rokokohus i Helsingør tillægges ham. C.E.
F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach i
Arch., 1924, 209-10; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.
Batz, Philip
Christian, 1820-90, Medaillør og Kobberstikker. F. 25. Maj
1820 i Offenbach, d. 11. Febr. 1890 i Kbh., begr. ast. (Holmens). Fader:
Blikkenslager Balthazar B. Gift 5. Jan. 1856 i Kbh. med Angelica Elisabeth
Thaning, f. 12. Okt. 1820 i Kbh., d. 12. Juni 1878 sst., D. af Fuldmægtig,
senere Mægler Hendrich Severin T. og Elisabeth Margrethe Wellerup.
Uddannelse: Kom til Kbh. og indtraadte Okt.
1838 i Akad.s 1. Frihaandssk., avancerede 4. Juli 1842 til Modelsk.; var
samtidig Elev af Medaillør Chr. Christensen og blev Gravør 1842; Akad.s lille
Sølvmed. 1844, store Sølvmed. 1850.
Arbejder: Med. over Industriudst. i Kbh. 1852,
Industriudst. i Odense 1865, Kongens Livjægerkorps (1887) og Poingon til
Medaille med H. C. Ørsteds Hoved.
Batz' Arbejder hæver sig ikke over det rent
haandværksmæssige; han virkede som Gravør og skal bl. a. have udført Arbejde
for Nationalbanken. G.G.
Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra
1789-1891, 1893.
Bau, Nicolay
c. 1760-1820, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 6.
Aug. 1820 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Ugift.
B. var Brogedmaler paa Den kgl.
Porcelainsfabrik fra 1789(91?) til sin Død og synes at have været en baade
alsidig og dygtig Porcelænsmaler. Mange af sine Landskaber har han malet i
Purpur. Det blev ham betroet at udføre de fornemste Dekorationer, og han blev
Overmaler ved Fabrikken 1812. Virkede tillige som Miniature- og Portrætmaler.
Portrætter af Peter Bentzen og dennes Hustru Birgitte, f. Borehorst (begge
1787, Fr.borg).
T.H.C.
Karl Madsen i T. f. Kumtind., 1893, 86-87; E.
Lemberger: Bildnis-Miniature in Skandinavien, II, 1912; A. Hayden:
Kopenhagener Porzellan, 1923.
Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Rigsgreve, 1792-1865, Tegner. F. 5. Juli 1792 paa Knoop i
Holsten, d. 25. Juni 1865 i Teplitz, begr. sst. Forældre: Oberst, senere
Generalløjtnant, Rigsgreve Carl Ludwig B. og Rigsgrevinde Sophie Louise
(Lucia) Charlotte v. Dernath. Ugift.
Officer i den danske Hær, Oberstløjtnant 1846;
sluttede sig til Oprørerne 1848; haardt saaret ved Isted; udelukket fra
Amnesti 1852.
Har udført Pennetegninger af Arkitektur og
Landskaber og udst. paa Charl. 1829,
32-33, 37 (m. 10 Arb.). T.H.C.
Danm. Adels Aarb., 1909, 68.
Baudissin, Ulrich Hunold Hermann, Rigsgreve, 1816-93, Maler. F. 22. Febr. 1816 i Greifswalde, d.
3. Dec. 1893 i Wiesbaden. Forældre: Rigsgreve Christian Carl B. og Anna
Henriette Magdalene Kunniger. Gift 19. Marts 1844 i Hillerød med Caroline
Sophie Lerche, f. 20. Marts 1813 paa Carlsberg, d. 11. Dec. 1886 paa Fr.berg,
D. af Kammerherre, Hofjægermester Carl Georg Frederik L. og Birgitte Louise
Lewetzow. Ægteskabet opløst 1857.
Officer i den danske Hær, Kaptajn 1849, saaret
ved Fredericia, afgik som Major 1861. Rejser: 1843 med Vennen, Landskabsmaler
Gurlitt til Düsseldorf, Sydtyskland, Norditalien. Udstillinger: Charl. 1838-48
(11 G. m. 16 Arb.).
Arbejder: Under sit Ophold som Soldat i Altona
tegnede og litograferede B. 20 Blade af Officerer ved Garnisonen. Af hans
Produktion, fortrinsvis Landskabsmalerier, ofte med Motiver fra Fr.borgegnen,
ejer Kunstmus.: Landskabskomposition (dep. paa Kronborg) og Skovparti, Motivet
taget i Præstevangen ved Fr.borg (udst. 1846, dep. paa Fredensborg). T.H.C.
Danm. Adels Aarb., 1909, 63; 1934, 79.
Bauditz,
Hinrich Conrad, 1661-1714, Maler. F. 1661 i Hamborg, d. 4. Jan.
1714 i Stade. Gift 1° 18. Nov. 1684 i Rendsborg med Susanne Bornsen, f. 1665,
d. 21. April 1686. 2° 17. Jan. 1689 i Rendsborg med Catharina Gude, f. 21.
Febr. 1659, d. 29. Sept. 1712, D. af Raadsherre, Borgmester Claus G. og Abel
Schmedes (Schmidt).
B. skal oprindelig have været Ingeniørofficer,
men virkede fra 1684 som Portrætmaler i Rendsborg, i hvis Patricierslægter han
var indgiftet. Takket være sine gode Forbindelser benyttedes han meget af
baade det plønske og det glyksborgske Hertughof, ligesom han havde mange
Kunder i de slesvigske og holstenske Byer. Under kortere Ophold i Kongeriget
malede han bl. a. for Oberst Jakob de Bruin paa, Sandhop. Hans Portræt af
Hustruen bevares hos Efterslægten J.P.
H. Finke i Z. f. schlesw.holst. Gesch., 1882,
196-98; Danm. Adels Aarb, 1909 .
Bauditz,
Peter Jacob Frederik, 1817-64, Bhgr. F. 29. Juli 1817 i Kbh., d. 30.
April 1864 i Flensborg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere
Generalmajor Carl Gustav Heinrich B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn. Gift
19. Dec. 1851 i Flensborg med Sophie Marie Christiansen, f. 20. Marts 1831 i
Flensborg, d. 16. Dec. 1916 i Kbh., D. af Købmand, kgl. Agent Christian
Andreas C og Rakel Jeanette Kuhlenkampf.
Uddannelse: Uddannet som Officer (Major 1864);
arbejdede fra 1836 i H. W. Bissens Værksted og gik i Akad.s 1. Frihaands.kl.
Okt. 1838 til Jan. 1840. Udstillinger: Charl. 1847 (3 Arb.).
Bauditz lagde sig efter at skære Kameer i
Konkylie og vandt 1847 Neuhausens Pr. for 3 saadanne efter Motiver af
Thorvaldsen. Desuden udførte han en Del Modeller i Ler især af Dyr eller
Eventyrfigurer udskaaret i Træ og Elfenben.
Red.
Bauer,
Nicolaus Sigismund, 1720.77, Bygmester. Døbt 10. Juni 1720 i Hamborg,
d. 25. Aug. 1777. Fader: Andreas Martin B. Gift 29. Juli 1767 i Pløn med
Margrethe Catharina Christiana Schwartz, f. 8. Sept. 1745 i Pløn, d. tidligst
1777, D. af Johann S. og Margrethe Dorthe S.
Blev 1761. ved Fyrstendømmet Pløns Hjemfald til
Fr. V antaget i dansk Tjeneste som kgl. Bygmester. Ved J. G. Rosenbergs Død
1776 overtog B. hans Embede i Slesvig og Holsten med Tillæg af det plønske
Distrikt og med 800 Rdl. i aarlig Gage. Han udnævntes 22. Maj 1777, men døde i
Aug. s. A. Red.
Bauert, Georg
Valentin, 1764-1841, Medaillør. F. 30. Dec. 1764 i Kbh., d.
9. Okt. 1841 i Altona, begr. sst. Forældre: Hofmedaillør Johan Ephraim B.
(s.d.) og Hustru. Gift.
Uddannelse: Lærte Stempelskæring hos sin Fader;
Stempelskærerlærling ved Mønten i Kbh. 1784; Aug. 1799 - Sept. 1800 i Lære hos
John Milton, Stempelskærer ved Mønten i London. Rejser: 1799-1801 til London
og Paris. Embede: Stempelskærer ved Mønten i Altona 28. Dec. 1791.
Arbejder: Medailler: Lawaetz' Præmiemed. 1793;
Nytaarsmed. 1794; George III og Chr. VII 1800; Elvens Forsvars Flotille 1801;
Bagside til Fortjenstmed.; C. Marius; Klopstock 1803. Mønter, hvoraf er sign.
Speciedaler (Prøve) 1785 og 1800.
Bauert j jun. var en dygtig Haandværker, hvis
Arbejder ikke gør Fordring paa at være højere Kunst. G.G.
Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra
1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-,
Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929.
Bauert, Johan
Ephraim, 1726-99, Elfenbenskærer og Medaillør. Døbt 19. Maj
1726 i Stockholm, d. 9. Nov. 1799 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre:
Kirurgmedhjælper Johan Jacob B. og Margareta Bergenheim. Gift 6. Dec. 1762 i
Kbh. med Anna Maria Magdalena Marr, døbt 13. Sept. 1739 i Kbh., d. mellem 1799
og 1816, D. af Rustmester og Bøssemager (Johan) Valentin M. og Anna Catharina
v. Bergen.
Uddannelse: Kom til Kbh. og blev c. 1752
Medhjælper hos Hofkunstdrejer Lorenz Spengler; Akad.s lille Guldmed. 1759.
Embeder: Stempelskærer .ved Mønten i Oldenborg og Hofmedaillør 18. Marts 1761;
25. April 1763 tillige Stempelskærer ved Mønten i Kbh. (18. Okt. 1766
afskediget fra Stillingen som oldenborgsk Stempelskærer).
Arbejder: Elfenbensarbejder paa Rosenborg,
hvoraf sign.: Buste af Fr. V (1760 31. Marts); Statuetten Apollo og Gruppen
Nessus, Dianeira og Hercules; 25 Relieffer skaaret i Sten af Dronn. Juliane
Marie og hendes Slægt (sign. Bauert 1759), indsat i en emailleret forgyldt
Sølvskaal (Rosenborg); Biskuitrelief af Dronn. Juliane Marie (Rosenborg);
farvede Voksbuster af Kronprins Frederik som Dreng og Drengen Carl (begge
Rosenborg); Med. over Souverainitetsfesten 1760 (fra Kbh.s Magistrat); Baron
Korff 1766; Enkedronn. Juliane Marie 1772 (1776); Just v. Hemert 1775 (1776);
Bergens Belønningsmed. (1777); Drejers Klub (1784); Landstutteriernes Pr.
(1786); Kronprinsparrets Bryllup 1790; General Landvæsens og
Commercekollegiets Fortjenstmed. (1792); Peter v. Hemert,og Agatha Hooglants
Sølvbryllup 1792; General Fircks' Flidsmed. (1793); Kronprinsessens Nedkomst
1793; Fredsmed. 1794; Biskop Balle 1798. Mønter, hvoraf er sign. Oldenborgs
Zweidrittel, Drittel m. m. 1761-64; Speciedaler 1764; Kurantdukat, Krone og
Halvkrone til Kongens Fødselsdag 1771; 32-Skilling 1775; Speciedalere 1788 ff.
Tilskrivninger: Ved Sammenligning med de ovennævnte sign. Elfenbensarbejder
vil Th. Faaborg (i et ikke udgivet Arb.) henføre et større Antal usign.
Elfenbensarbejder, som før har været tillagt Lorenz Spengler, til B.
Som Medaillør var det ikke særlig fremragende
Kunst, Bauert præsterede, og Akad. afviste 1773 hans Ansøgning om Optagelse.
Som Stempelskærer til Mønten var han overordentlig hurtig og produktiv; men
hans Arbejder blev gentagne Gange stærkt kritiseret. G.G.
Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons 1789-1891,
1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-88, 1927; samme: SpecieKurant- og
Rigsbankdaler 1788-1845, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; V.
Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 121, 130-31.
Baumann,
Elisabeth Jerichau
se Jerichau Baumann, Elisabeth.
Baumann, Nicolaus,
-1622-27-, »Pousserer«, vistnok fra Ditmarsken, fik 1622 Ansættelse som
Pousserer og Kunstner paa Gottorp, men afgik 1624 og er vist død 1627-28 eller
i alt Fald før 1686. Han udførte en Dørportal i Hertugens nye Gemak, leverede
smaa kunstindustrielle Arbejder i Metal og andet Materiale (Sølvblækhus,
Skrivetavle kunstigt udskaaret med Fig.) og tegnede en stor »Inventione. For
Hertugens Regning havde han Daniel Pawlssen som Lærling. B.s Søn og Navne fik
1635 Betaling for en Pennetegning og 1640 for et Kort.
C.A.J.
Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II,
1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).
Baumann,
Povl Erik Raimond, f. 1878, Arkitekt. F. 9. Nov. 1878 i Kbh. Forældre:
Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Gift 20. Nov.
1913 i Kbh. med Elisabeth Christina Roerup, f. 18. Sept. 1888 i Kbh., D. af
Organist Niels Otto R. og Anna Christine Elisabeth Jensen.
Uddannelse: Student 1897, cand. phil. n. A.;
beg. 1897 at uddanne sig til Bygningsingeniør, men forlod Polyteknisk
Læreanstalt 1899 og begyndte s. A. paa Tekn. Skole; i Murerlære 1899 og 1900:
opt. paa Akad. Jan. 1900; forlod Akad. 1902 for at blive Elev hos JensenKlint
s. m. Ivar Bentsen o. fl. Stipendier o,7 Rejser: 1903-04 Carlsbergfondets
Udgravningsekspedition i Lindos paa, Rhodos; 1907 paa Akad. Stipendium Berlin
(særlig for at se Alfred Messels Bygn.); 1910 og 14 London; 1917 og 18
Stockholm; 1921 Sydtyskland; 1928, 30 og 31 Italien; desuden Rejser til
England, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Tyskland. Hverv: Stiftede 1909
Den fri Architektfor., Formand til dens Opløsning 1919; siden 1922 Medl. af
Akad.raadet; 193143 Formand for Statens Bygningsraad; Medl . af Best. for
Akad. Arkitektfor. 1940-42; fra 1943 Konsulent ved Statens Bygningsdirektorat;
fra 1942 Medl. af Firemandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret.
Arbejder: Christiansvej 6, Ordrup (1914);
Projekt til Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Ivar Bentsen);
Raagegaard, Raageleje (1915); Veksellerer Aage Lunn's Hus,Gl. Vartov vej 16
(1916); Hirschsprungs Cigarbutik, Gl. Torv (1916, nu ændret); Bebyggelse ved
Borups Alle (Karre G, Vestergaardsvej) (1917, s. m. Ivar Bentsen); Mikkelgaard
i Kokkedal (1921); Villaen Svastika ved Rungsted Kyst (1927); Kommunele
Beboelseshuse i Struenseegade (1919-20); Møllegaarden v. Amager Boulevard
(1922); Vibevænget (1928); Fuglevænget (1929); Kommunale Beboelsesbygninger
ved Aaboulevarden (1930 og 31); Ryparken ved Lyngbyvej (1933 og 34); Nordre
Vænge ved Nattergalevej (1936); Storgaarden, Vinkelgaarden og Klokkergaarden
ved Tomsgaardsvej (1935, 37 og 38 s. m. Knud Hansen); Industrifagenes og
Jernindustriens Bygning ved Nørrevold (1939); Bebyggelsen Ved Skolen ved
Frederiksborgvej og Hovmestervej (1939-40); Klerkegaarden (1942, s. m. Aage
Muller).
Baumanns Personlighed er bestemt af kritisk
Sandhedskærlighed parret med brændende Kærlighed til Bygningskunst. Krav om
Realiteter,og Afsky for Ideologier fik ham tidligt til at bryde ud fra Akad.
for at gaa i Lære hos P. V. Jensen-Klint og Ulrik Plesner. Mest ærte han dog
af jævnaldrende: Ivar Bentsen,
Carl Petersen, V. Wanscher. Hans energiske
Arbejde i og for Den fri Architektfor., i Akad.-
raadet, i Bygningsraadet og som Debattør i Fag-
og Dagspresse er en væsentlig Del af hans Arkitektgerning. Efter Nyroptidens
Dyrkelse af Haandværkeren staar Baumann som
Akademikeren, den intellektuelle Arkitekt, og
dog har han mere end nogen arbejdet for en
Kultivering af Haandværket i Arkitekturen (se
Artiklen Murerarbejdets Æstetik, Ark. M. 1944). B. søger typiske Løsninger,
Huse, der er »solide, slidstærke, praktiske og velformede
i Helhed og i Detailler, og hvor det ydre og
det indre er samarbejdet til en stram og ubrydelig Enhed«, og han ynder en
pyntelig Akcentuering ved sirlige Profiler og Farvevirkninger. S.E.R.
Arch., 1906-07, 226-27 (Projekt til Bebyggelse
ved Islands Brygge); 1907-08, 93-97 (Villa i Hellerup), 477-81 (Villa i
Helsingør); 1912-13, 178-80 (Bebyggelsesplan for nogle Grunde i Ordrup);
1914-15, 129-31 (villa i Ryvangs Allé), 141-44 (Villaer), 417-19 (Teknologisk
Institut); 1916-17, 369-73 (Cigarbutik paa Gl. Torv); 1917-18, 377-78 (To Huse
i Vangede); 1918-19, 305-13 (Villa i Ryvangen); 1920, 51-54 (Hus ved Kregome);
1921, 301-05 (Mikkelgaard, Kokkedal); 1922, 41-45 (Bebyggelse ved
Struenseegade og Hans Tavsensgade); 1923, 387-92 (Andelsboligselskabet
Møllegaarden); Ark. U., 1927, 213-22 (Svastika); 1936, 197-98 (Nordre Vænge);
1937, 25-26 (Vinkelgaarden); 1938, 65-66 (Metal- og Jernindustrien), 167-68
(Klokkergaarden); 1940,121-23 (Ved Skolen); 1942, 78-80 (Klerkegaarden); Ark.
M., 1936, 12-22 (nyparken og Lundevænget); 1939, 57-61 (Storgaarden); 1940,
105-12 (Industrifagene og Jern- og Metalindustrien, Nørrevold); 1944, 1-20
(Baumann om Murerarbejdets Æstetik); 1946, 131-33 (Domus Medica); Kay Fisker
og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Ole Buhl: Socialt
Boligbyggeri, 1941, 14, 24 f, 49 f.
Baumbach, Claes Joel, f. 1890, Bhgr. F. 10. April 1890 i Trollhåttan,
Sverige. Forældre: Violinbygger Claes Magnus B. og Anna Sofia Persson. Dansk
Indfødsret 31. Marts 1930. Gift 21. Marts 1914 paa Fr.berg med Agnes Karolina
Nylander, f. 5. Okt. 1889 i Arvika, D. af Landbruger Anders N. og Karolina
Johansson.
Uddannelse: 1907-10 Elev af Bhgr. Bror
Sahlström i Arvika, lærte samtidig Træskæring, Stenhugning m. m. hos Bhgr.
Junghänel von Richter 1 Gøteborg og paa Slojdforeningens Skola sst.; 1910-12
Tekn. Skole i Kbh.; 1912-13 paa Bhgr. Paul Seilers Atelier i Frankfurt a. M.
og hos Bhgr. Schildhorn i München; Akad. i Kbh. Sept. 1913 - Foraar 1915 og
Eft. 1919 - Foraar 1923 (under Utzon Frank). Stipendier: Det svenske
Kommerskollegiums Rejsestip. 2 Gange; Carl Jul. Petersen 1933; Dalsgaard 1939;
Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1912-13 Tyskland; 1921 Italien. Udstillinger:
Charl. 1914, 17, 23-25, 32, 43-44, Charl. 46; Eft. 1941; Bhgr.sammenslutn.
1933, 35, 38 samt i Oslo 1938. Hverv: Konservator og Støbelærer ved. Akad. fra
1924; Lærer ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole et Aars Tid og ved
Kunstindustriskolen for Kvinder et Par Aar.
Baumbach har udf. nogle Portrætbuster i Marmor
og Træ, enkelte Statuetter og en Række Krucifikser (Elfenben i Aarhus
Domkirke, Egetræ i Biersted Kirke, Kalksten paa Lille Lyngby Kirkegaardsmur),
endvidere Altertavle af Egetræ til Raarup Kirke. Hans Arbejder udmærker sig
ved fortrinlig Udførelse i Materialet. Et Mesterstykke af Haandværkersnilde er
den Elfenbens-Model af Frihedsstøtten (udst. 1941), som Landbo-Organisationer
skænkede Kbh.s Kommune.
S.S-z.
Baurenfeind, Georg Vilhelm, 1728-63, Kobberstikker. Døbt 16. Nov. 1728 i
Nürnberg, d. 29. Aug. 1763 paa et Skib mellem Mokka og Bombay. Forældre:
kejserl. Notar Michael B. og Katharina Barbara Haffner. Ugift(?).
Uddannelse: Indkaldt til Danmark og uddannet
paa Akad. af J. M. Preisler; nævnes her fra 1753; 1754 store Sølvmed.; 1759
store Guldmed. Stipendier: Akad. 1761-63. Rejaer: Fik 19. Marts 1761 udstedt
Rejsepas over Marseille, Konstantinopel til Ægypten, det røde Hav og tilbage.
Arbejder: Stik til Klevenfeldt: Nobilitas Daniæ
ex monumentis (udkom først 1777); Portrætter af Iver Rosenkrantz (1757, J. S.
Wahl pinx.); A. G. Moltke (Pilo pinx. 1755, som det foregaaende i Sortkunst);
Skuespillerinden Anna Catherina Passow, f. v. d. Lühe (efter Profilbill. i
Voks af E. Bauert); Biskop Peder Hersleb (1758, A. Brünnich pinx. 1757); Moses
ved den brændende Busk (1759, efter Poussin, store Guldmed.); Portrætter af de
ældste oldenborgske Konger og Dronninger til Frydensberg: Det danske
Oldenborgske Konge-Hus (1763). Nogle af B.s Tegn. fra Niebuhrs Ekspedition
blev senere stukket af J. F. Clemens til 1. Bd. af Carsten Niebuhr:
Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (1774-78). I den
franske Udg. Bd. I (Amsterdam og Utrecht, 1776) er nogle Prospekter stukket
efter B.s Tegn.
Baurenfeind blev indkaldt til Danmark for at
illustrere Klevenfeldts Værker med Kobberstik. 1760 blev han udvalgt til som
Tegner at følge med Niebuhrs Ekspedition til Arabien (Afrejse 1761). B. døde
undervejs. Der stilledes store Forventninger til ham, men han naaede kun i
ringe Grad at indfri disse. Hans bedste Arbejder (efter Pilo) er grove og
usmidige i Udførelsen. H.O.
A. Hennings: Essai hist. sur les arts en
Dannemare, 1778, 77; A. F. Busching Hist. om de tegnende skiønne Kunster,
1783, 336-37, 346; P. Suhm: Saml. Skrift., XV, 1798, 218, 397-98; B. G.
Niebuhr: Carsten Niebuhrs Leben, 1817, 20; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830,
737; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Victor P. Christensen i Aarb. f.
Bogvenner, IV, 1920, 158; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Bo G. Wennberg:
Svenska målare i Danm., 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr:
Dansk Grafik, 1943.
Bay, Erik, f. 1884,
Arkitekt. F. 9. Febr. 1884 paa Mariehøj, Sandby Sogn, Præstø Amt. Forældre:
Proprietær Jeppe Pilegaard B. og Christiane Albertine Emilie Schrøder. Gift
14. Dec. 1922 paa Fr.berg med Ellen Louise Julie Gerda Jøhnke, f. 23. Aug.
1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Vilhelm Carl Andreas
J. og Ellen Louise Johanne Sophie Ballin.
Uddannelse: 1904 Murersvend, Tekn. Skole; opt.
paa Akad. Sept. 1909 og besøgte dette til Juni 1915; Medhjælper hos H. C.
Glahn og hos Kr. Varming ved Opførelsen af Sindssygehospitalet ved Nykøbing,
S.; egen Virksomhed fra 1916. Rejser: 1912 Tyskland, Holland, Belgien og
England. Udstillinger: Charl. 1919-20, 43. Hverv: Opmand for Murerfagets
faglige Voldgiftsret 1927-29 og 1931-33.
Arbejder: Grønningen 5 (1918); Nordvanggaard
ved Birkerød (1923); Farumvejgaard i Staunsholt (1925); Kirkevænget 6 ABC
Valby (1930); Krathusvej 26 (1936): Frederikssundsvej 204-06. Projekter: Det
danske Studenterhus i Paris (1928); Forslag til Bebyggelse af Arealet ml. S.
Annæ Plads, Ny Toldbodgade, Frederiksgade og Kajgade-A/8 Larsens Plads (udst.
1943). E.L.
Ark. M., 1929, 92 (Studenterhus i Paris).
Bayer,
Christian Frederik, 1841-1933, Tegner. F. 6. Juli 1841 i Kbh., d. 22.
Nov. 1933 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler J. C. T. B. (s.d.) og
Hustru. Gift 1868 med Andrea Margrethe Kirstine Rasmussen, f. 15. Nov. 1843 i
Helsingør, d. 5. Sept. 1933 i Kbh., D. af Bagermester Jacob Ernst R. og
Engella Cathrine Høybye.
Uddannelse: Kom som 13-aarig i Lære hos
Forlagsboghandler F. H. Eibe. Da hans Lyst stod til kunstnerisk Virksomhed,
blev han efter udstaaet Læretid 1860 for 3 Aar opt. i Xylograf A. C. F.
Flinchs Hjem; men da denne nu nærmest var gaaet i Staa som Xylograf, blev
Læren ikke af stor Betydning. Fra 1863 arbejdede han et halvt Aar paa
Henneberg og Rosenstands xylografiske Værksted; men da Krigens Udbrud
standsede Arbejdet her, tog han atter Plads ved Boghandelen. 1867 blev han
ansat i Bikuben, hvor han endte som Revisor. Ved Ph. Weilbachs Mellemkomst
havde han faaet Undervisning af Jul. Exner og havde senere søgt Undervisning
paa Tekn. Inst. 1901 modtog han Statens Rejseunderstøttelse.
Arbejder: B. bør vel nærmest betegnes som
Amatør, men har dog haft nogen Betydning ved at udføre en hel Række kbh.ske
Prospekter i Tegning eller Akvarel, ofte med kendte Personer som Staffage. (En
Saml. af disse findes i Bymus.). Mange af dem er reproducerede i Fotogravure
og blev i sin Tid stærkt brugt som Lykønskningskort. Desuden har han tegnet en
Række Portrætter og faaet dem forsynede med den portrætteredes Navnetræk til
sin ikke ubetydelige Autografsaml. Han har udg. en Børnebog: Smaabørns
Billedbog (1890) og en Selvbiografi: Gamle Minder (1925). H.S.H.
Berl. Tid. 6. Juli 1921.
Bayer, Johan
Theodorus, 1782-1873, Maler,
Tegner, Kobberstikker. F. 21. Febr. 1782 i Kbh., d. 10. Febr. 1873 sst., begr.
sst. (Ass.). Forældre: Maler J. C. B. (s.d.) og Hustru. Gift I. Maj 1807 i
Kbh. med Maria Post, f. 5. Nov. 1783 i Randers, d. 6. Marts 1861 i Kbh.
Uddannelse: I Lære hos Kobberstikker C. F.
Müller og besøgte Akad., i hvis Dagbøger han omtales 1794-97. Udmærkelser:
Kgl. Dessinatør og Kobberstikker; Fortjenstmed. i Guld 1857.
Arbejder: Arb. ved Flora Danica Værket først
under C. F. Müllers Ledelse og har siden 1814 (ved dennes Død) som kgl.
Dessinatør og Kobberstikker leveret alle sorte og farvelagte Forlæg til
Værket. Svigtende Syn tvang ham til 1867 at opgive Arbejdet. Han havde da
udført Forlæg til over 3000 Plancher og stukket en Del deraf i Kobber. T.H.C.
Alb. Bayer: Slægten Bayer, 1912, 21-23.
Bayer,
Johan Christian Theodor, 1817-61,
Maler. F. 6. Nov. 1817 i Kbh., d. 28. April
1861 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler Johan B. (s.d.) og Hustru. Gift
4. Marts 1843 i Kbh. med Sophie Frederikke Vilhelmine Dauny, d. senest 1860.
Uddannelse: Elev af Faderen; besøgte Akad.
1833-37.
Arbejder: Malede dels Frugt- og
Blomsterstykker, dels Miniatureportrætter i Vandfarve
paa Pergament.
T.H.C.
Bayer,
Johann Christoph, 1738-1812,
Blomstermaler. F. 7. Nov. 1738 i Nürnberg, d. 20. Dec. 1812 i Kbh., begr. sst.
(Ass.). Fader: Glasmaleri-Fabrikejer B. Gift 1. Juni 1781 i Kbh. med Charlotte
Brigitta Behling, f. 30. Nov. 1753 i Kbh., d. 21. Aug. 1834, D. af
Snedkermester Johan Gottfried B. og Mette Lihme.
J. C. Bayer skal være indkaldt til Kbh. 1768;
Nov. 1776 ansattes han som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik.
Efterhaanden anvendtes han udelukkende til Dekoration af det 1790 paabegyndte
Flora Danica Stel (Rosenborg Fr.borg, Hofholdningen, Gisselfeld); da
Fabrikationen 1802 blev standset, var B. saa afpasset til den specielle
Opgave, at han ikke kunde anvendes til andet. Han blev 1804 pensioneret med
300 Rdl. aarligt. Han holdt sig ikke nøje til Tavleværkets Afb., men
tilpassede i nogen Grad disse efter mere dekorative Formaal; samtidig med at
han meget nøjagtigt fulgte Detailler, arbejdede han i Farvegivningen
selvstændigt efter de Planter, der leveredes fra Botanisk Have til dette Brug.
Af hans andre Porcelænsarbejder kan nævnes en Vinkøler, blaamalet, paa
Gisselfeld. B. har ogsaa udført Tegninger til den Bog om danske Svampe, som
Fabrikkens Førstedirektør Holmskiold udsendte, mange Akvareller af Blomster og
Frugter (Kbst.saml.) og en Del Blomsterbilleder til Udsmykning af det ældste
Chr.borg. 1794-95 solgte han Enkedronningen 4 Blomsterbilleder for i alt 90
Rdl. B. har desuden udf. en Del Raderinger med Blomster og Frugter; de findes
ogsaa udsendt kolorerede. O.A.
Krohn 1889; Kari Madsen i T. f. Kunstind.,
1893, 53-55, 61-62, 109; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 152; A. Hayden:
Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Victor P. Christensen: Den kgl.
Porcclainsfabrik, 1938.
Beauvalet,
-1754-1771-, Bhgr., blev paa Salys Foranledning
indforskrevet til Danmark fra Frankrig. If. kgl. Resolution af 28. Sept. 1754
skulde han have 200 Rdl. i Rejsepenge hver Vej og under sit Ophold her frit
Logis, Værksted, 12 Favne Brænde aarlig samt 1 Rdl. i daglig Honorar. Han var
med bl. den halve Snes Mand, der under Salys Overopsyn ciselerede Heststatuen
paa Amalienborg. Han oppebar regelmæssigt sit Vederlag indtil 1771 og fik 12.
April d. A. udbetalt Penge til Hjemrejsen.
L.R.B.
Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140;
M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.
Bebber, Jørgen,
Bygmester i Hillerød, opførte 1631, muligvis kun som Murermester Chr. IV.s
Latinskole i Hillerød. Den ganske anselige Bygning er helt ombygget efter
Branden 1834. C.A.J.
Bjørn Kornerup: Fr.borg Statsskoles Hist.,
1933, 31 (Fra Fr.borg Amt).
Bech, Johan Anton,
1797-1825, Maler. F. 1797 i Kbh., d. 16. Juni 1825 sat., begr. sst. (Holmens).
Forældre: Skræddermester, Kaptajn Niels Hansen B. og Ane Dorthea. Gift 7. Dec.
1821 i Kbh. med Juliane Meyer, f. c. 1796.
Uddannelse: Besøgte allerede som Dreng Akad.;
avancerede Juli 1812 fra 1. til 2. Forsk.kl og derfra til Gipssk. Juli 1814;
oprykkede i Modelsk. Marts 1820; lille Sølvmed. Marts 1823. Udstillinger:
Charl: 181213, 15, 20-22 (m. 14 Arb., hovedsagelig Kopier).
Arbejder: Portræt af et Barn (A. W. Moltkes
Søn) (1822, tilh. Kunstmus., dep. i Politigaarden); Portræt af Wilhelmine
Rosine Funch (1823,Teatermus.). Kopier efter Kunstkammerets Billeder, bl. a.
af v. d. Helst, Rubens, Schidone, P. van Asch og Jens Juel.
Bechs Arbejde synes stærkt hemmet af svagt
Helbred og tidlige Forsørgerpligter. Han var en ganske habil Portrættør i det
lille Format, paavirket af Eckersberg.
L.R.B.
Utr. K. - E. F. S. Lund, VII, 1900, 98.
Bech, Marcus
Christian, 1850-1911, Arkitekt. F. 16. Jan. 1850 paa Fr.berg,
d. 22. Dec. 1911 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Tømmerhandler Kaptajn
Jørgen B. og Frederikke Nicoline Mathiesen. Gift 27. April 1889 i Roskilde med
Rudolphine (Ruth) Catharine Berg, f. 19. Maj 1857 i Dannemare, d. 31. Maj 1938
i Kbh., D. af Sognepræst Jens Rudolph Johannes B. og Karen Catharine Engel.
Uddannelse: Uddannet som Tømrer hos
Tømrermester Blom; Svend 1868; opt. paa Akad. Okt. 1866, Afgang Juni 1876.
Rejser: 1878 i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1882.
Arbejder: Larssens Stiftelse i Fr.værk (1884);
Ombygning af Herregaarden Lerbæk ved Vejle (1890-91) og af Roskilde Sparekasse
(1903). Deltog tillige i Opførelsen af Kbh.s Forter (Mellemfortet,
Charlottenlunds og Kastrups Forter samt Middelgrundsfortet).
Red.
Arch., 1899-1900, 39, 94-95 (Villa i Vedbæk);
1911-12, 175.
Becher Smith,
Joachim, 1851-1926, Bhgr. F. 15. Marts 1851 i Kbh., d. 31.
Dec. 1926 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Urtekræmmer, senere Fuldmægtig
ved Straffeanstalten paa Chr.havn, Kammerassessor Joachim B. S. og Marie
Anthonette Kemp. Ugift.
Uddannelse: Opt. Akad. Dec. 1869; Afgang som
Modellerer Marts 1874; Okt. 1874 lille Guldmed.; Okt. 1886 store Guldmed.
Stipendier: Akad. 1887-88 (store). Rejser: c. 1890 Rom. Udstillinger: Charl.
1872-94, 1913 (13 G. m. 23 Arb.). Stilling: c. 1900-26 Bogholder ved Fængslet
paa Chr.havn.
Arbejder: Paris, udæskende Grækerne til Kamp
(Gips, lille Guldmed. 1874); Sokrates, der tømmer Giftbægeret (Relief, Gips,
store Guldmed. 1886); Portrætbuste af Svend Borberg (udst. 1913).
Efter en ret lovende Karriere forfaldt Becher
Smith under Opholdet i Rom til Særhed og gjorde siden næsten intet færdigt.
Red.
Ekstrabl. 15. Marts 1921.
Bechstedt,
Johanu Caspar, -1772-, Havearkitekt.
Anlagde Haven ved Luisenlund samt 1789 en Have
ved Gelting. 1772 udg. han Niedersachsisches Land- und Gartenbuch, hvis
Program ligger tæt op ad den engelske Stemningshave. B.L.G.
P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst.
Herrenhåuser,1935; samme i Die Heimat, 1935, 138.
Beck,
Christian Frederik, f.
1876, Maler. F. 14. Marts 1876 i Kbh. Forældre: Postekspedient Jacob Jørgensen
B. og Maler Signe Eleonora Petersen. Gift 1 ° 8. April 1901 i Kbh. med Ellen
Lendorf, f. 17. Maj 1879 i Kbh., d. 2. Nov. 1935 sst., D. af Tømrermester
Wilhelm Heinrich Gottlieb L . og Regine Mariane Mouritzen. 2° 6. Febr. 1937 i
Kbh. med Eva Lendorf, f. 17. Marts 1887 i Kbh., Søster til 1. Hustru.
Uddannelse: I Malerlære i Kbh.; dimitt. fra
Tekn. Sk. til Akad. og opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1893, forlod denne Jan. 1897.
Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1898, 99 og 1900; Akad. 1899 og 1901
(mindre); Raben-Levetzau 1900, 02. Rejser: 1908 og 11 Italien; 1913 Holland;
1920 Italien; 1922 Rothenburg; 1937 Rothenburg og Venedig; Stockholm gentagne
Gange. Udstillinger: Charl. 1896-1946 (50 G. m. 106 Arb.); Kunstn. Eft.
1904-05, 07-11; Charl. Eft. 1922, 28, 44; 18. Nov.s og For. f. nat. Kunsts
Udst. gennem Aarene; fl. Sep.udst. sidstnævnte Sted, senest 1938 (Akvareller).
Udmærkelser: Sødrings Pr. 1899; Krafts Legat 1908-10. Hverv: Suppleant til
Udst.kom. 1927-34, til Akad.raadet til 1941; mangeaarigt Medl. af Best. f.
Kunstnerfor. af, 18. Nov.; sammes Formand 1931-32; Medl. af Best. for For. f.
nat. Kunst 1945.
Arbejder: Udsigt mod Fousingø (1899, Sødrings
Pr.); Regensgaarden (købt 1925, Randers Mus.); Christianshavns Kanal (Esbjerg
Mus.); Norgesporten (Bymus.); Trangraven (Bornholms Mus.).
Chr. F. Beck har malet adsk. Landskabsbilleder,
men siden c. 1900 har han overvejende dyrket Arkitekturmaleriet, og han har
desuden - oprindelig efter Vennen, Forfatter Hjalmar Söderbergs Raad - særlig
samlet sig om Chr.havnske Motiver. Hans Skildringer af gammel Arkitektur er
indtrængende og præget af fintmærkende Opfattelsesevne over for saavel den
rent arkitektoniske Skønhed som den romantisk-historiske Stemningsvirkning.
Hans Arkitekturbilleder har Værd ud over det rent kunstneriske som topografisk
betydningsfulde Minder om svindende kbh.ske Skønhedsværdier. R.M.
Ekstrabl. 2. Dec. 1922 (Int.) og 11. Marts 1936
(l7. Nygaard); B. T. 28. Nov. 1929 (Chr. Houmark); Pol. 13. Marts 1936.
Beck, David, 1621-
tidligst 56, Maler. F. 1621 i Delft, arbejdede under Anth. van Dyck i England,
hvor han var Tegnelærer ved Hoffet. Efter Rejser til Frankrig og Danmark
havnede han i Stockholm, hvor han 1647-51 var Dronn. Christinas Hofmaler. Han
rejste ofte til fremmede Hoffer med Dronningens Portræt; Maj Maaned 1652
tilbragte han saaledes paa Gottorp, hvor han ogsaa malede. 1656 fulgte han
antagelig Dronn. Christina til Paris. Han skal have arbejdet for Fr. III, paa
hvilket Tidspunkt et ukendt. Billedet paa Fr.borg af Kongen med Jagtscenen i
Baggrunden er hypotetisk henført til ham; ligeledes angiver gamle Inventarer
snart ham, snart Seb. Bourdon som Maler af Portrætterne af Corfitz Ulfeld med
Hunden (sst.). O.A.
Weinwich: Kunsthistorie, 1811, 55-56; Haupt.,
III, 1889; Nils Sjöberg i Romdahl og Roosval: Svensk Konsthistorie, 1913, 268;
K. E. Steneberg i Studier tillågnade Ewert Wrangel, 1928, 114-27, 130, 131,
133, 136-38, 140; Hans Werner i Saml., 1932, 75.
Becker, J. J.,
-1839-, Maler. Udstillede 2 Tegninger paa
Charl. 1839. Har omkr. 19. Aarh.s Midte litograferet en Del Portrætter, bl. a.
af Grundtvig. Skal 1808-11 og 1829-40 have opholdt sig i Hamborg og her udført
Portrætter i Kridt, Pastel og Miniature. Red.
Westergaard, 1930-33.
Beeken, Hartman,
1743-81, Bhgr. Døbt 1, Okt. 1743 i Kbh., d. 17. Juni 1781 sst., begr. sst.
(Nic.). Forældre: Skomager Johan Peter B. og Barbara Marie Hansdatter Bang.
Ugift.
Uddannelse: Maa være kommet paa Akad. i en ung
Alder, thi allerede 9. Jan. 1758 tildeles der ham første Gang en Præmie for
Gipstegn. Vandt April 1759, April 1763 og Dec. 1763 den lille og Nov. 1759
samt April 1764 store Sølvmed.; April 1764 yderligere den lille Guldmed. og
April 1765 den store. Okt. 1768 fik han det store Rejsestipendium for 6 Aar,
skønt »han var den yngste i Ancienneteten«. Nytaarsdag 1769 undertegnede han
Troskabserklæringen til Kongen. Rejser: 1769 Paris, hvor han Juli s. A.
figurerer i Pariserakad.s Elevregistre som Cochin's Protege, og hvor han
formodes at være blevet Aaret 1770 ud; derfra til Rom, hvor han blev i 7 Aar,
2 og et halvt Aar længere end Stipendiet rakte; 1777 vendte han hjem.
Udmærkelser: Blev Nov. 1777 agreeret ved Akad. og fik til Opgave for
Medlemsstykket Apollo som Kunsternes Beskytter. Han naaede aldrig at
præsentere dette. Udstillinger: Salonen 1778.
Arbejder: Under Opholdet i Rom gjorde han
Ornamenttegninger efter Antikken og Renæssancen for Akad., udførte en Figur,
der dog aldrig blev hjemsendt, samt fl. modellerede Skitser. Han lader til at
have haft nogen Indtægt af at tegne Portrætter i Rom; denne Færdighed øvede
han ogsaa senere i Kbh. Enkelte af hans meget præcise og omhyggeligt udførte
tegnede Portrætter er bevaret, saaledes bl. a. af Arkitekten og
Kobberstikkeren Joh. G. Bradt (Paris, 1770, Fr.borg), Skuespillerinderne Mette
Marie Rose (før 1765, Teatermus.) og Caroline Walter (1779, Kbst.saml.). For
Den kgl. Porcelainsfabrik gjorde han en Række Smaagrupper; Brændtlersmodellen
til den betydeligste, Adam og Eva, er i Kunstmus.; Buster c. 1779-81 bl. a. af
J. M. Wiedewelt, H. Hjelmstierne, Otto Thott (alle i Det kgl. Bibliotek),
General H. W. v. Huth, Arveprins Frederik (begge Fr.borg), Lægen Prof. C. J.
Berger, E. C. E. Schack, Bispinde Harboe (alle Kunstmus.), Johs. Ewald
(Glyptoteket), Greve H. C. Schimmelmann (Ahrensburg), Fr. V (Tøjhuset og
Botanisk Haves Væksthus, den sidste fuldført i Marmor efter B.s Død under
Wiedewelts Opsyn af dennes Elev Kindgreen); Relieffer i Pibeler af Medlemmer
af Kongefamilien (Kunstmus.).
Beeken kom som ung under Indflydelse af Saly,
der ledte ham i fransk-klassicerende Retning. Paristiden ændrede intet derved.
I Rom fandt han i Abildgaard og Sergel, der har tegnet en Karikatur af ham, et
Par aandsbeslægtede. Navnlig Sergel maatte faa stor Betydning for ham, der
ligesom Svenskeren byggede sin Kunst paa en Blanding af levende
Naturiagttagelse og klassisk Stilfornemmelse. Sergels Paavirkning spores fx i
hans smag Brændtlersarbejder. Maaske er der ogsaa en Forbindelse mellem
Sergels Karikaturer og B.s Buster, der ofte giver en til det groteske
grænsende Karakteristik, saaledes i Busten af Otto Thott samt i Ewaldbusten,
hvor det fauniske er stærkt understreget. Der var Stof i B. til en betydelig
Kunstner, men hans Udvikling afbrødes brat ved hans tidlige Død. E.K.S.
Th. Oppermann: Kunsten i Damm., 1906, 90-91;
18. Aarh.s Skulptur i Kunstfor. 1919 (Kat.); G. Nygaard: Ewald Portrætter,
1919, 20, 45; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919-20, 109-11; E. Hannover:
Keramik Haandbog, 11, 2, 1924, 458, 460; Axel Heine i Saml., 1925, 114; G.
Nygaard i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 188, 195, 200; L. Reau: Hist. de
1'expansion de Art francais, pays scandinaves, 1931, 274-75; Thorlacius-Ussing
i K. Aa., 1931, 244-52; samme i Tilsk., 1933 11, 203, 206; samme i Rom og
Danm., 1, 1935; G. Lorenzen i Tilsk., 1936 I, 463-64; Sig. Schultz i Danske i
Paris, 1, 1936, 372-76; Victor P. Christensen: Den kgl. danske
Porcelainsfabrik i 18. Aarh., 1938; S. B. Fredstrup: Fig. og andre plastiske
Arbejder paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1939, 72, 174, 179, 198; Bo G.
Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.
Beenfeldt, Thor, f. 1878,
Arkitekt. F. 10. Febr. 1878 i Kbh. Forældre: Købmand Hans Peter B. og Marie
Vilhelmine Thorsen. Gift 1° 3. April 1903 i Kbh. med Henriette Dorthea Hansen,
f. 28. Maj 1878 i Kbh., D. af Cigarhandler Carl Vilhelm H. og Karen Hansen.
Ægteskabet opløst. 2° 1. Sept. 1938 i Kbh. med Magdalene Christiane Madsen, f.
27. Juni 1904 i Vadum, D. af Gaardejer Anders Peter M. og Kirsten Marie
Christensen.
Uddannelse: Lærte Murerhaandværket, blev Svend
1897; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1896, Afgang Maj 1906. Stipendier,
K. A. Larssen 1901-02; Akad. 1910 (mindre). Rejser: 1902 Tyskland, Østrig,
Italien; 1910 Nordtyskland; senere Rejser i Tyskland og Italien. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1904; Charl. 1910, 12. Stilling: Bygningsinspektør i Fr.berg
Kommune.
Arbejder: Har opført adsk. Villaer og
Beboelseshuse bl. a. Villa i Fredensborg (1901);
Arbejderboliger i Hellerup, Rebekkavej 20
(1903); 2 Villaer paa Rosbæksvej 15-77 (1911
og 12); Amagerbrogade 15-17 (1916);
Jernbanealle 39, Vanløse (1929); eget Hus (1930);
Bryggervangen 18-24 (1933); opf. Kirken i
Overlade i Jylland (1915-16); Lysekrone i
Emauskirken i Kerteminde (1915); har tillige
udf. Gravmæler, Møbler, Sølvtøj samt tegnet
Plakater.
Red.
Arch., 1904-05, 238-41, 305-07.
Beenfeldt, Ulrich Ferdinandt, 1714-82, Maler. F. 25. Nov. 1714 i Kbh., d. 20.
Okt. sst., begr. sst. (Nic.). Forældre: Snedker Hans Jacobsen B. og Birgitte
Malene Engelman. Gift 1° c. Nov. 1744 i Kbh. med Anna Catharina Elisabeth
Gobel, døbt 7. Febr. 1714 i Kbh., d. 1. Dec. 1761 sst., D. af Farver Johan
Georg G. og Cathrine Maria Schulz. 2° 6. Nov. 1762 i Kbh. med Lovise Sophie
Jantzen, f. 28. Juli 1738 i Nyborg, d. 1. Okt. 1811 i Kbh., D. af Raadmand og
Postmester Abraham J. og Anna Suzanne Rosbeck.
Uddannelse: Om hans Lærlingeforhold vides
intet, men han er stærkt paavirket af J. S. du Wahl og Andreas Møller og
delvis af Marcus Tuscher, mindre af C. G. Pilo.
Arbejder: Nævnes i Hofregnskaberne 1749 da han
fik Betaling for et Portræt af Prinsesse Louise og 1762 for et af dennes
Broderdatter og Navne, desuden for et Prinsebillede, antagelig Chr. VII, og
for et af den afrikanske Prins Mongo; Christence Fuiren {1743, Støvringgaard);
Søofficeren Chr. Flensborg (1747); Fr. L. Danneskiold-Laurvigen (Miniature,
formentlig efter Nattier 1753, Fr.borg); Grevinde Holstein (1753,
Brahetrolleborg; Ledreborg); Joh. L. Holstein (1754, sst.); C. F. Gramm (1760,
Brahetrolleborg); P. Rosenstand-Goiske (1760, Ledreborg); Prinsesse Sophie
Magdalene (1761, Vemmetofte); Simon Krüger (1761, Ledreborg; Universitetet);
Grevinde Reventlow, f. Holstein (1762, Brahetrolleborg); Joh. L. Holstein
(1763, sst.; 1762 Ledreborg); C. C. Danneskiold-Laurvigen (1763, efter Pilo,
sst.); E. C. Linstow (1763, Vemmetofte); Conrad Reventlow (1766,
Brahetrolleborg); C. D. Reventlow (1767, sat.); H. A. Brockenhuus (1767,
Fr.borg); Chr. D. F. Reventlow (1767, Pederstrup); Grevinde Reventlow (1767,
Brahetrolleborg); Grevinde Holstein, f. Reventlow (1767, Brahetrolleborg); Det
Fengerske Familiebillede (1769); W. A. v. d. Luhe (1773, Fr.borg); Ambrosius
Charisius (GI. Estrup); Kommandørinde Schiønning (1773, Fr.borg); Selvportræt
(1775, Familieeje); Hofbogtrykker Godecke og Hustru (1776, Fr.borg); Fru v. d.
Lühe (1777, Fr.borg); Studenterne Ferd. Klagenberg og Hans Muller (1780).
Beenfeldt synes at have haft en Slags
Klient-Tilknytning til Greverne Holstein og Reventlow, Laurvigen og Frijs, men
var ogsaa beskæftiget baade for Borgerskabet og Embedsmænd. Som Portrætmaler
er B. en meget omhyggelig og samvittighedsfuld Skildrer: alle Smaating og
Detailler, ogsaa Lighed, synes nøje gengivet; men saa lidt som han formaar at
frigøre sine Figurer for en træmandsagtig Stivhed, evner han at give
Personerne en dybere Karakteristik eller blot et Genskin af Liv. De afbildes
værdighedsfolde og alvorlige, byrdebesværede og i Reglen ganske
charmeforladte. Hans Farver er mørke, brune og lidet klare, kun i sit sidste
Decennium kan han over Nyklassicismen naa en lettere, lysere og mere tonende
Farveholdning og Behandling (Fru Schiønnings Portræt). Hans Arbejder har mere
kultur- og personalhisto-
risk end kunstnerisk Interesse. O.A.
F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Th. Oppermann:
Kunsten i Danm., 1906, 14; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 81, 106 (Sign. geng.);
C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 18-20; Jørgen Paulsen i K. Aa., 1941
(se Index).
Behnke, Hans,
-1800-03-, Arkitekt, avancerede i Akad.s Bygn.sk. »for Pladsen« 24. Marts 1800
og fik tilkendt den lille Sølvsmed. 3. Jan. 1803. Red.
Behrends,
August Frederik, 1821-1904, Maler. F. 24. Juni 1821 i Odense, d. 17.
Aug. 1904 sst., begr. sst. Forældre: Skræddermester Joachim Frederik B. og
Frederikke Amalie Stockmann. Gift 21. Okt. 1853 i Odense med Regine Christence
Caroline Lehn, f. 25. April 1829 i Odense, d. 27. Febr. 1909 sst., D. af
Bødkermester Rasmus Christensen L. og Dorthee Holst.
Uddannelse: Kom til Kbh. og paa Akad. Jan.
1836; avancerede til Modelsk. Dec. 1837 og var her til Maj 1844; deltog i
Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Rejser: Omkr. 1845 Tyskland. Udstillinger:
Charl. 1841-42, 44, 53, 72 (m. 7 Arb.). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld.
Stilling: Gennem mange Aar Lærer ved Tekn. Skole i Odense.
Arbejder: Tegnede i Odense de vigtigste af
Byens kunstneriske Mindesmærker fx Altertavlerne i S. Knuds Kirke og Vor Frue
Kirke; en Akvarel af Ahlefeldternes Kapel (udst. 1872); udførte efter S. Knuds
Kirkes Restaurering Dekorationen af det indre efter Hilkers Udkast (nu
overkalket). Malerier: De svenske Troppers Modtagelse paa Albani Torv i Odense
1848 (1848, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Maleren Chr. Albrecht v. Benzon
(1848); nogle Portrætter af fynske Biskopper i S. Knuds Kirke; Søllerød Sø;
Kerteminde Kirke (forh. Joh. Hansens Saml.).
Behrends bosatte sig 1848 i Odense som
Dekorationsmaler og malede desuden Portrætter og Figurkompositioner. Uden at
være nogen betydelig Kunstner ejer han ikke saa faa af Eckersbergskolens gode
Egenskaber, det redelige Studium af Formen og Interessen for Tingene i sig
selv. Red.
Trap, 4. Udg.; Herre. Madsen: Den fynske
Malerkunst, 1935.
Behrens, Johan, f.
1904, Maler. F. 14. April 1904 i Kbh. Forældre: Forfatter, Redaktør Carl Johan
B. og Astrid Poulsen. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. 1919-21 og opt.
paa Akad. Maj 1921; Afgang herfra 1927 (nærmeste Lærer Aksel Jørgensen).
Stipendier: Raben-Levetzau 1927; Emma Bærentzen og Bielke 1937. Rejser:
1927-28 Tyskland, Italien, Sydfrankrig og Paris; 1931 Sverige og Norge; 1932
Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England; 1935 England: 1936 Spanien;
1937 Frankrig og Belgien; 1939 Norge; 1941 Stockholm. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1923, 25-31; Forum 1929; Den nye Udst. 1932-33; Høstudst. (Medstifter)
1934-35 samt Oslo 1935; Kunststævnerne i Aarhus 1938 og 39 og Odense 1940;
Farve og Form (Medstifter) fra 1942; Charl. 1944, 46; Sep.udst. hos BO 1936,
37, 39 og 43 (s. m. Karl Larsen og Kaj Mottlau), paa Charl. 1937 (spanske
Billeder) samt i Den frie Udst. 1941 (s. m. P. Nicolajsen), 1946. Udmærkelser:
Eibesehütz' Pr. 1927; Neuhausens Pr. 1935. Hverv: Sekretær i Malende Kunstn.
Sammenslutn. siden 1933.
Arbejder: 2 dekorative Malerier i Stærekassen
(1930); dekorative Vægmalerier i Nørrebros Teater (1932), Kronborg Havbad
(1935), Hornbæk Badehotel og Store Kro i Fredensborg; Dekorationer til
Balletten De 4 Temperamenter (1939, Det kgl. Teater); talrige Marinebilleder,
fortrinsvis med Motiver fra Havnene i Gilleleje og Skagen; Stormfuld Aften i
Gilleleje Havn (Neuhausens Pr. 1935); Forsider til Dagbladenes Søndagstillæg.
Det dekorativt udformede og samtidigt følsomt,
til Tider poetisk opfattede Marinebillede er Behrens' egentlige Felt, og
Gilleleje, hvor han i mange Aar har tilbragt hele Sommerhalvaaret, og i det
hele taget Sjællands Nordkyst er blevet hans Kunsts forjættede Land. Som Skud
paa den kendte Poulsenske Skuespillerslægt er B. som Kunstnerpersonlighed
stærkt udadvendt og præget af blodrig artistisk Saftighed. Hans Kunst, der
bærer Vidne om hans Interesse for Turner (hvis Kunst og Liv han lejlighedsvis
har behandlet i Foredragsform), er effektfuld og taler med sin yppige Bredde
et Sprog, som uden at søge i Dybden har en letkendelig personlig Tone. B.s
rige Farveskala, der hyppigst manifesterer sig i et flydende Tonemaleri,
spænder fra sart lysegraat og køligt flaskegrønt til krasse Fanfarer i
ultramarinblaat og mønjerødt.
L.R.B.
B. T. 4. Marts 1929 (13oumark); Egon Mathiesen
i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 14; Tilsk., 1935 1, 2; Ark. M., 1937, 11;
Nat.tid. 25. Jan. 1941 og 30. Okt. 1939 (begge Sig. Schultz).
Beis(e)ner
(Buisner), Hans Jørgen,
-168396-, Maler.
Beisener boede 1683 i Lille Kongensgade i Kbh.
og ansattes til 2 Rdl. i Krigsskat. Er formentlig identisk med den Contrafejer
Beisner eller Buisner, der 1696 opholdt sig i Kristiania. Ældre Kilder anser
ham for Hollænder og vil tilskrive ham 2 Portrætter af Kristianiakøbmanden
Paul Vogt og Hustru, Catherine Braumans; begge Dele er dog usikkert. L.R.B.
Utr. K. - L. J. Vogt: Slægten Vogt i gamle
Dage, 1881, 31; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.
Bellasio,
Giampiero, -1701-03-, Stukkatør, der formentlig stammede fra
Norditalien, var ledende Stukkatør ved Fr.berg Slots Opførelse 1701.
Arbejder: Stuklofter i Kongens og Dronningens
Forgemakker og Sovegemakker (delvis bevaret), Rosen, Spisesalen (bevaret) alle
paa Fr.berg Slot; 1703 Loft i Galleriet over Løngangen ved Kbh.s Slot; Arbejde
ved Operahuset.
Bellasio har været en særdeles dygtig
Stukkatør, der arbejdede i en tung, frodig Barokstil og modellerede saavel
frie, plastiske Figurer (Fabeldyr, Putti m. m.) som smaa flade
Landskabsrelieffer. De bevarede Arbejder giver gode Beviser derpaa. B.L.G.
U Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896;
Fr. Weilbach Fr.berg Slot, 1936.
Bellavitta
(Bellavite), Innocente, c.
16921762, Teatermaler. F. og d. i Verona.
Bellavitta, der var Elev af Simon Brentano, hos
hvem han arbejdede 1718 i Verona, blev 1748 J. Fabris Efterfølger som
Teatermaler ved Operaen i Berlin, hvor han udnævntes til »Königl. Decorateur«.
Med Mingottis Operatrup kom han til Kbh., hvor han i hvert Fald virkede i 2
Sæsoner (1754-55 og 1755-56). Af B., der ogsaa arbejdede paa Fr.berg Slot,
findes der nogle Dekorationsudkast til italienske Operadekorationer i
Kbst.saml. T.K.
Spengler, 1818; L. Schneider: Gesch. der Oper
und des koniglichen Opernhaus in Berlin, 1852; F. J. Meier: Fr.berg Slot,
1896, 141; Erich H. Müller: Die Mingottischen Opernunternehmungen, 1915; T.
Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 16.
Bellekin, Claus,
-1668-75-, Maler, formentlig af en hollandsk Familie B., der i 17. Aarh. har
frembragt flere Malere, men især Perlemorsgravører.
Kom 1668 til Kbh., har 1669 sign. et Maleri
(Siddende Olding) paa Ledreborg og fik 1673 og 75 Betaling af Kongen for
Skilderier og 20 Rdl. for 6 »smaa stycker«. Muligvis har han ogsaa 1673 udført
Chr. V.s Portræt i Perlemor. Han benævnes Contrefaier, men lejlighedsvis ogsaa
Bilthower. Som Maler synes han at have haft Berøringspunkter med C.
Gijsbrechts. G.B.
E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C.
Elling i Danm. Malerkunst, 1937, 67 og Note S. 315.
Bellin - en ellers
ukendt Maler - skal 1673 have malet og sign. et Bataillebillede med en dansk
Konge med Elefantordenen. Det drejer sig utvivlsomt om det, som hænger i
Audiensgangen paa Fr.borg; men paa det staar der ikke Bellin, men et
forskrevet: Bathalie 1677. O.A.
Spengler, 1818.
Belnos,
Sophie Charlotte, d. 1865, Maler. F. i Indien, d. 24. April 1865 i
Kbh., begr. i Lyngby. Fader: engelsk Officer Moore. Gift 1° c. 1812 med Faktor
i Serampore i Ostindien Henrik Carl Bang, f. 3. Marts 1774 paa Ledreborg, d.
23. Maj 1816 i Kalkutta, S. af Forvalter, senere Amtsforvalter, Justitsrand
Jacob B. og Henrikke Dorothea Caroline Mynster. 2° med den franske Litograf og
Tegner Jean Jacques B.
B. flyttede fra Indien til England, opholdt sig
længe der hos Lord og Lady Holland og udgav to Tavleværker om Indiens Folk og
Skikke, Sandhya (1851) og Twenty four plates illustrations of Hindoo and
European manners in Bengal (c. 1852). Litografierne er som Regel udført af A.
Colin, i enkelte Tilfælde af J. J. Belnos, efter B.s Skitser. Hun kom senere
til Danmark og knyttedes ret nær til Enkedronn. Caroline Amalie, hvem hun
testamenterede en Del Smykker, og som delvis havde møbleret hendes Bolig. O.A.
Bendix, Anthon Julius, f. 1882, Arkitekt. F. 20. Febr. 1882 i Kbh
Forældre: Tømrersvend, senere Tømrermester og Entreprenør, endelig Forvalter i
Aarhus Janus August B. og Ane Lisbeth Poulsen. Gift 14. Nov. 1921 i Kbh. med
Bodil Camilla Christine Lund Andersen, f. 8. Juni 1890 i Nærum, D. af Købmand
Rasmus L. A. og Ane Sophie Sørensen.
Uddannelse: Tømrersvend; 1902-12 i Udlandet
(Tyskland, Østrig, Frankrig, Belgien m. m.); efter Hjemkomsten Elev paa Tekn.
Sk., Kbh.; tog tillige Undervisning (som Forb. til Opt. paa Akad.s Malersk.)
hos Vermehren; senere hos V. Brandt og hos Ernst Goldschmidt. Rejser: Norge,
Finland, Holland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Unge Kunstn.s Forbund 1912;
Nord. Byggedag i Helsingfors 1932; samme i Oslo 1938. Hverv: Vurderingsformand
for Sundby Skyldkreds; Magistratsvurderingsmand fra 1935.
Arbejder: Beboelseshus, Hj. af Hellerupvej og
Kildegaardsvej (1922); 3 Huse i KAB.s Studieby (1922, præmieret); Beboelseshus
ved Maagevej (1924-25); fl. Villaer, Industribygninger o. a.; et større Antal
Statslaanshuse paa Amager, i Søborg, Hvidovre, Bagsværd o. a.; arbejdede
1927-35 med Modeller af historiske Bygninger; har skrevet talrige Artikler om
faglige Emner, mest i Bygmesteren, siden 1933.
H.F.
Bendix, Hans, f.
1898, Tegner. F. 19. Jan. 1898 i Kbh. Forældre: Grosserer Louis B. og Minna
Petersen. Gift 2. Marts 1925 i Kbh. med Karen Sophie Petersen, f. 27. Nov.
1900 i Esbjerg, D. af Maskininspektør Johan P. og Kirstine Andersen.
Uddannelse: B.s Fader, der var Indehaver af et
af Kbh.s største Modemagasiner, ønskede at han skulde blive Modetegner; som
saadan Volontør i et parisisk Modehus 1914; i Kbh. 1914-16; 1916-18 i London
som Elev i Manufakturbranchen, begyndte derefter for Alvor at arbejde som
Tegner; uddannet i Paris paa École des beaux arts. Stipendier: Købke 1925.
Rejser: 1916-40 til Paris næsten aarligt, længere Ophold 1925-26; 1927
Italien; 1928 Algier; 1929 4 Maaneder i Sydamerika; 1930 Rusland; 1931
Marokko; i Amerika 1939 og 1940-45. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-25; Nord.
Grafik 1925; Paris 1925 (Kunstindustri); Grønningen 1928-34, 1936-40, 42, 46;
Forum 1929; Grønningens Tegnere i Aarhus 1935; Fyns Forum 1940; Tegneudst. i
Kunstmus. 1940-41. Sep.udst. 1923, 35, 40 (Kunstfor.). Hverv: I Perioder i
Best. for Grønningen og Tegnerforbundet.
Arbejder: Daglige Tegn. i Soc. Dem. 1922-40 og
atter fra Aug. 1945 Udgiver af Tidsskrifterne Aandehullet (1933-34), De
Udstødte og Satire Samlingen: Tegning af Tiden (193338); Udvalgte Tegninger i
Bogform: H. B.s Tegninger m. Tekst af Poul Henningsen og Chr. Rimestad (1928);
Humør, 100 Tegninger m. Tekst af Otto Gelsted (1933); Tegninger (fra Soc.
Dem.s Søndag) m. Tekst af Pr. Wilmann (1938). Bidrag bl. a. til Tegnerier
1937, 39-41 samt til Blæksprutten, Grønningens Kat. m. m.; har skrevet og ill.
Rejsebøgerne: Paradisiske Døgn (1929), Med Ryggen til Europa (1939) og Afsked
med Frihedsgudinden (1946); desuden Nürnberg Tegninger med Indledning af
Stephan Hurwitz (1946); i Amerika skrevet og tegnet for amerikanske
Tidsskrifter m. m. og udg. The lady who kept her promise; talrige
Bogillustrationer, bl. a. til Casanova (1941) og Plakater, bl. a. til det
danske Gæstespil i Paris (1938); har udf. en Række Litografier, Raderinger og
skulpterede Karikaturer; repr. i Kbst.saml. og i Kunstindustrimus. (Plakater).
Baade Streg og Tone i Bendix' Tegningerer
præget af journalistisk Træfsikkerhed og kosmopolitisk farvet Verve. I sin
Personkarakteristik er han oftest skaanselløst persiflerende; sit betydeligste
har han utvivlsomt naaet i sine talløse Skildringer af Kvinden i alle Aldre og
Samfundslag, opfattet med stærkt sensuelt betonet Ynde og grafisk Kultur. L.R.B.
Berl. Tid. 24. Febr. 1923 (K. Flor); Pol. 27.
Febr. 1923; Soc. Dem. 27. Febr. 1923 11. Maj 1930 (Pr. Wilmann); B. T. 1.
Febr. 1924; Josef Petersen i Saml., 1925, 152; Berl. Søndag 31. Jan. 1932;
Chr. Rimestad i Saml. Dec. 1940 (Omslaget); M. Bodelsen i Nyt T. f. Kunstind.,
1941, 28; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Danske Streger, 1946; Satire og
Humor, 1946.
Bendix, Tyge Zøylner, f. 1894, Maler. F. 5. Marts 1894 i Kbh. Forældre:
Grosserer William B. og Agnete Zøylner. Gift 1° 8. Maj 1919 med Inge Møller;
Ægteskabet opløst. 2° 31. Okt. 1929 med Lili Fanny Henriques, f. 3. Marts 1894
i Kbh., D. af Veksellerer Otto Ruben H. og Elisa Bendix.
Uddannelse: Student 1911; dimitt. af Tekn. Sk.
til Akad., som han søgte Eft. 1913 til Foraar 1916 i 6 Sem. under P. Rostrup
Bøyesen. Rejser: 1913 Italien (s. m. Onklen Johan Rohde); mindre Studierejser
til Paris og Wien; bosatte sig 1925 i Rom. Udstillinger: Charl. 1916-17;
Kunstn. Eft. 1917; Sep.udst. 1917, 18, 28, 33, 38.
Tyge Bendix virkede som Skuespiller ved
Dagmarteatret 1920-24 (Roller bl. a. Darnley i Maria Stuart, Johan v.
Ehrenpreis i Kærlighed uden Strømper), rejste en Vinter i Provinsen med Gerda
Christophersens Selskab og har ogsaa koncerteret i Kbh. og Provinsen med sin
Broder, Sangeren Jørgen B. som dennes Akkompagnatør. S. m. den tyske Forf.
Otto Overhof udgav han Spielmann des Todes (Curtius, Berlin). Her hjemme har
han malet Landskaber, i Italien Landskaber og Bypartier med gamle Huse. S.S-z.
Berl. Tid. 18. Sept. 1928 (K. Flor).
Bendixen, Adolph, c.
1820- tidligst 52, Bhgr. F. e. 1820, d. tidligst 1852. Forældre: Købmand Moses
B. og Hanne Nathansen.
Uddannelse: Var Guldsmedesvend og blev opt. paa
Akad. Okt. 1849, avancerede Marts 1852 til Dekorationsk. Udstillinger: Charl.
1846-52 (5 G. m. 8 Arb.; Kameer og Basrelieffer skaaret i Konkylie samt et
Portræt).
Red.
Bendixen,
Bernhard (Benny),
1810-77, Maler. F. 10. Maj 1810 i Kbh., d. 24. Maj 1877 i Hamborg. Forældre:
Skomager Johan Conrad B. og Sara Israel. Gift i Hamborg med Jenny Stade.
Uddannelse: Gik paa Akad. 1824-39 og var Elev
af J. L. Lund; fik 1826 og 28 lille og store Sølvmed. Rejser: Efter 1880
Sverige og Tyskland, derefter bosat i Hamborg. Udstillinger: Charl. 1826-38 (8
G. m. 18 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.
Arbejder: Hagar og Ismael (udst. 1831,
Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Selvportræt (1830), Portræt af Kunstnerens
Hustru, Portræt af en dansk Søofficer (1841) (alle i Kunsthalle, Hamborg);
Frithiof og Ingeborg (udst. 1829), Landskab fra Tyrol, Badende Kvinder,
Dameportræt (1869), 3 Selvportrætter (alle forh. Joh. Hansens Saml.).
Litografier: Portrætter af Prins Fr. Carl Chr. og Prinsesse Caroline (1826);
En staaende Christus (1827, efter J. L. Lund); Jens Baggøsen (1831);
Generalpostdirektør David Monrad; Grafik i Kbst.saml.
Bendixen deltog uden Held i Konk. om Guldmed.
og andre Præmier. Skuffet forlod han da Danmark 1840 og boede siden i Hamborg
som Portrætmaler, Litograf og Fotograf.
H.O.
P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.
Bendixsen, Elna Frida Heiberg Melsing, f. 1887, Maler. F. 21. Dec. 1887 i Kbh. Forældre:
Apoteker Hans-Jacob Møller og Frederikke (Frida) Christiane Heiberg. Gift 8.
Febr. 1912 i Singapore med Forstkandidat Direktør Emil B., f. 14. April 1882 i
Thisted, S. af Kæmner, Sagfører, senere Bankdirektør Christian Fisker B. og
Elise Juliane Jansen.
Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og
Meldahl; besøgte Akad. 1909-11 i 5 Sem; i Paris: Acad. Colarossi's Portrætkl.
1924-25, Acad. Ranson 1925-26; Acad. Moderne 1926-27 og under senere
Parisophold Elev af Fernand Léger og Ozenfant. Rejser: Hyppige Udenlandsrejser
i Barndommen; efter Giftermaal Ophold: 1912-13 Siam, 191315 og 16-18
Singapore, 1918 Java, 1919 Australien, 1919-23 Danmark, 1924 London, 1924-27
Paris, 1927 New York, 1928 og 30-35 med Afbrydelser Rejser i Østen, 1936
London, 1937 Paris, 1938 Amsterdam, fra 1939 Danmark. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1930; Sep.udst. i Kbh. 1929, 31 og 36; Sep.udst. i London: Malaya House
1930, Walkers Galleries 1935 og Arlington Gallery 1936; Kunstsaal van Lier,
Amsterdam, 1938.
Arbeider: Et storre Billede: Eksotisk Abemotiv
(1931), findes i den siamesiske Konges Palæ uden for London.
Elna Bendixsen er kendt for sine eksotiske
Motiver og har vundet ikke ubetydelig kunstnerisk Sejr i disse Billeder, idet
det er lykkedes hende ved streng Skoling af sine Evner at naa til at gengive
Troperne og Junglen med det for europæiske Øjne ganske fremmede Lys, som staar
lodret ned og udsletter ethvert europæisk-malerisk Begreb om Rumlighed og
Perspektiv. Hendes Junglefantasier og Abstraktioner over Solopgange, Native
Life, Planter og Palmer har netop disse i sig selv fortættede, lidt
voksagtige, men ogsaa.ofte gennemlyste Farver, som kendetegner Troperne. 0.8.
Nat.tid. 16. Okt. 1929; Berl. Tid. 17. Jan.
1936.
Bendtsen, Folmer, f.
1907, Maler. F. 8. Febr. 1907 i Kbh. Forældre: Møbelhandler Christoffer Larsen
og Christine Bendtsen. Ugift.
Uddannelse og Rejser: Opvokset paa Nørre- og
Vesterbro i Kbh.; kom efter Skolen paa. Kontor; stak til Søs som Skibsdreng
(Rejser til Nordsverige og Sydafrika) og levede en Overgang som Vagabond i
Antwerpens, Hamborgs og Londons Havnekvarterer; vendte 20 Aar gl. tilbage til
Kbh., hvor han slog sig igennem som Kludekræmmer, Gadehandler,
Markedsrekommandør m. m.; begyndte at male c. 25 Aar gl. uden at have modtaget
nogen Form for Undervisning. Stipendier: Bielke 1940 og 41; Oluf Hartmann
1941; I. R. Lund 1943; Foltmar, HjelmstjerneRosenerone og Minister Booth 1944.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Charl. 1936, 39; Medl. af Kammeraterne fra
1936; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyns Forum 1940; Sommerudst. i
Kunstmus. 1941; Nord. Kunst Aarhus-Gøteborg 1941; Den officielle danske
Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1935, 37, 41 og 45 (Kunstfor.). Udkelner:
Neuhausens Pr. 1939. Hverv: Medl. af Akad.raadets Jury; Kunstanmelder ved
Arbejderbladet og c. 1938-42 ved Social-Demokraten; Medl. af
Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945.
Arbejder: Staalværket (Neuhausens Pr. 1939);
Ung Mand. Lossepladsen (1940) og Cirkus i Forstaden (udst. 1942) (begge
Kunstmus.); Efteraarsregn (1940, Fyns Stiftsmus.); Ved Jernpladsen, Nørrebro
(udst. 1941, Ribe Mus.); Søfolk (1937-40); Udsmykningen af Byraadssalen i
Korsør Raadhus (1942); Begravelse, Assistens Kirkegaard (1944, Aarhus Mus.);
Middag 1946 (1946, Vejen Mus.); Litografier i Kbst.saml.
Folmer Bendtsens Motiv kreds er helt igennem
bestemt af hans ofte bitre Nærkamp med Livet; hans Omraade er Nørrebro
(Alexandravej, Assistens Kirkegaard) og Sydhavnens Lossepladser. Sine
Forstadsskildringer, hvor det af Selvoplevelse betingede Indhold uden
artistiske Bihensyn spiller en afgørende Rolle, har han evnet at give et
betydeligt menneskeligt Perspektiv. Hans Form er tung og sejg, hans Kolorit
svinger mellem det dystert monokrome (grøngraat, levret rødt) og det skarpt
metalliske (køkkenblaat, irgrønt), altsammen holdt inden for et bestemt
graattonet Helhedssyn. L.R.B.
Selvbiografi i Kat. til Sep.udst. 1937; P.
Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 65; Soc. Dem. 4. Okt. 1935,12. Jan. (Søndag)
1941 (Karl Bjarnhof); 25. Marts 1941 (Pr. WiImann); 7. Sept. 1941; Ekstrabl.
8. Okt. 1935; Pol. 1. Aug. 1942 (K. Borehsenius); 22. Okt. 1944 (Int. med J.
Sandvad).
Bendtsen, Jacob, d.
1782, Bhgr. D. April 1782 i Kbh. Gift c. 1760 med Maria Charlotte
Livfeldtsdatter, der overlevede ham.
Om B. vides kun, at han boede til Leje hos en
Brændevinsbrænder i Borgergade, og at hans Efterladenskaber vurderedes til 5
Rdl. 1 M. og 4 Sk. Red.
Bendtsen, Simon Peter Christian, 1842-1912,
Arkitekt. F. 3. April 1842 i Hillerød, d. 21.
April 1912 sst., begr. ast. Forældre: Værtshusholder og Vildthandler Iver B.
og Johanne Margrethe Hartmann. Gift 1° 30. Juni 1871 i Kbh. med Marie Jensine
Caroline Borgersen, f. 9. Nov. 1847 i Kbh., d. 20. Juni 1877 sst., D. af
Snedkermester Rasmus B. og Jeanette Caroline Wilhelmine Bruun. 2° 15. Aug.
1877 i Kbh. med Caroline Amalie Petersen, f. 1. Dec. 1849 paa Fr.berg, d. 11.
Marts 1936 i Kbh., D. af Skansekarl Peder P. og Karen Marie Jensdatter.
Uddannelse: Lærte Tømrerprofessionen i Hillerød
og arbejdede der et Par Aar som Svend; opt. paa Akad. Jan. 1860 paa Hetschs
Anbefaling; Afgang Marts 1872; Eksamensbevis for Arkitekter fra Polyteknisk
Læreanstalt Maj 1870. Udstillinger: Charl. 1871 (En orneret Lisen med Basis og
Kapitæl i Gips).
B. virkede som Arkitekt i Hillerød. Red.
Bendz,
Wilhelm Ferdinand, 1804-32, Maler. F. 20. Marts 1804 i Odense, d. 14.
Nov. 1832 i Vicenza, begr. sst. Ugift.
Uddannelse: Opt. i 1. Frihaandssk. Juni 1820,
2. Frihaandssk. 1821; Gipssk. 1822; Modelsk. 1823; 1824 lille Sølvmed.; s. A.
Pengepræmie for Maling efter levende Model; 1825 store Sølvmed. Stipendier:
Fonden ad usus publicos 1830 (800 Rdl.). Rejser: 18. Juni 1831 fra Odense
gennem Hertugdømmerne til Hamborg; herfra over Berlin til Dresden; besøgte J.
C. Dahl og tog derfra med 2 Venner paa Fodtur i saksisk Svejts; over Nürnberg
14. Sept. til München; herfra 4. Sept. 1832 til Triest, med Skib til Venedig;
i Beg. af Nov. til Padua og derfra til Vicenza, hvor han døde. Udstillinger:
Charl. 1824-34 (11 G. m. 26 Arb.); Universitetet 1843.
Arbejder: Selvportræt (1821, Hirschsprungs
Saml.); Det Raffenbergske Familiebillede (6. Marts 1823, tilh. Kunstfor.); 2
Portrætter af Kunstnerens Fader (begge 1823-24) og et af Kunstnerens Moder
(1823-24) (alle i Hirschsprungs Saml.); Pastor Hornsyld. Studie (1824, forh.
Joh. Hansens Saml.); Parti af Marmorkirken. Ruinens Indre (4. Okt. 1824,
Fr.borg); Frederiksdals Vandmølle (c. 1825, Hirschsprungs Saml.); Ung Pan.
Modelfig. (12. Jami 1825, Kunstmus.); Parti ved Odense Kanal (28. Okt. 1825,
Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Den blinde Tobias modtager sin hjemvendte
Søn (1825, udf. som Konk.arbejde for Guldmed.); Dyrmaleren C. F. C. Holm (27.
Marts 1826, Fr.borg); En ung Kunstner (D. Blunck) betragtende en Skitse i et
Spejl (28. Marts 1826, Kunstmus.); Modelskolen paa Kunstakademiet (15. April
1826, Kunstmus.); En Billedhugger (Christen Christensen) arbejdende efter
levende Model i sit Atelier (14. April 1827, Kunstmus.; en Skitse dertil i
Hirschsprungs Saml.); Et Tobaksselskab (udat. 1828, Glyptoteket; Skitse dertil
Privateje); Chr. IV paa Trefoldigheden (efter Skitse af Abildgaard) (1828,
Chr.borg); En Tiggerske med sit Barn (13. April 1829); Waagepetersens
Familiebillede (April 1830); Gl. Botanisk Have. Aften (1830, forh. Joh.
Hansens Saml.); Mette Sophie Fuglsang, f. Bendz (6. Maj 1830, Hirschsprungs
Saml.); Fru Cathrine v. Halle, f. Nathanson (22. Okt. 1830, Kunstmus.);
Konferensraad Hermann Bech (9. Dec. 1830, Fr.borg); Bjerglandskab (c. 1831,
Hirschsprungs Saml.); Frøken Marie Raffenberg (13. Aug. 1831, Kunstmus.);
Maleren J. H. Marr (1831-32, Kunstmus.); Kunstnere om Aftenen i Finchs
Kaffehus i München (1832, Thorvaldsens Mus.); hertil en Række Portrætstudier,
hvoraf 3, der tilh. Kunstmus., er dep. i Fyns Stiftsmus. Udaterede Arbejder:
Selvportræt (Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); J. F. Drewsen (Thorvaldsens
Mus.); Barneportræt (Aarhus Mus.); Operasanger Christoffer Hviid (Kunstmus.);
Interiør fra Amaliegade med Kunstnerens Brødre; Kunstnerens Broder, Anatomen
H. C. B. Bendz; Maleren Niels Simonsen; Parti fra Nyhavn. Studie. (c. 1822);
Vinterlandskab paa Fyn (udst. 1833); Uden for Odense Bys Fattiggaard. Skitse
(alle 6 i Hirschsprungs Saml.); Overlæge J. C. Bendz; Maleren C. Holm med sin
Hund; Købmand Jensen; Studie af en Hund; Portræt af Søsteren (alle 5 forli.
Joh. Hansens Saml.).
Bendz danner s. m. Eckersberg, hvis Elev han en
Tid lang var, og andre EckersbergElever en Gruppe i dansk Kunst, der er
kendetegnet ved en realistisk Opfattelse og en lys Farve, naar ikke
Motivvalget indicerer noget andet. Dette var netop i særlig Grad Tilfældet med
B., der havde et Speciale i Interiørbilleder med kunstigt Lys, hvad der baade
hos Eckersberg og Købke er ukendt; men den store Mængde af hans Arbejder, der
udgøres af Portrætter og Familiegrupper i Interiør, er set i Dagslys. Er der
for saa vidt i store Træk Ligheder mellem Eckersbergs og B.s Stil, er der
nærmere beset ogsaa betydelige Forskelle. Hos B. ses saaledes en stærkere
Betoning af Rumnuet, en Forkærlighed for barokke Virkninger som Spejling,
Reflekser, Overskæringer, et Tilløb til afumato i Billedets fjerne Dele og en
udpræget Brogethed i Farven, der i visse Tilfælde kan blive umaadeholden. Der
er et Element af 18. Aarh.s Stil hos Bendz, der til Dels kan være formidlet af
C. A. Lorentzen, hvis løse, maniererede Maade og grumsede Farve B. dog har
ladet ligge. Alt i alt er B. en værdig Repræsentant for en dansk, borgerlig
realistisk Malertradition ved sin friske, ligefremme Opfattelse af Motivet og
sin teknisk dygtige Behandling af Farvestoffet. I formal Henseende staar han
afgjort tilbage for baade Købke og Constantin Hansen; hans Figurtegning er
gennemgaaende svag; i koloristisk Henseende har han udøvet en Del Paavirkning
paa de 2 nævnte og andre samtidige Malere paa Grundlag af det umiddelbart
tillokkende, hans Farve kan rumme.
Efter Portrætter, egne Breve og samtidige
Beretninger at dømme gør B. Indtryk af at have været en frisk og energisk
Personlighed, som var sig sit Værd bevidst, men som i øvrigt ikke fandt
Fremtidsudsigterne i Kbh. for sin Kunst tilstrækkeligt lokkende. Denne
Omstændighed i Forening med hans Succes i München og hans personlige
Tilknytning til tyske Kunstnere gør det sandsynligt, at han, da han rejste,
saa en Fremtid for sig i Tyskland. Dette Perspektiv blev imidlertid afbrudt
ved hans pludselige Død. H.B.
Fortegn. over efterladte Malerier og Tegn.,
1864; Danske Saml., 2. Rk. I, 1871-72, 313-42 (Breve); T. f. Kunstind.. 1896,
144-45; Det 19. Aarh., Okt. 1876-Marts 1877, 43-48 (Brev til Eekersberg);
Kunstbl., 1898, 21-22 A. Reder: V. Bendz, 1905; K. Aa., 1914, 153-54; Sig.
Sehultz: Dansk Genremaleri, 1928; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; K. Aa.,
1935, 139-40; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 20-27; H. Rostrup:
Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afdeling, 1937, 15-16.
Beneeke, Carsten, c.
1700, Bygmester, byggede a. m. Tømrermester Hans Selmar et 55 m højt Taarn paa
S. Secundus Kirke i Steinbeek 1703 el. 07.
Red.
Haupt, 111, 1889.
Benedicht Lorentz
(Laurentz), d. senest 1604,
Xylograf, Bogkunstner. Utvivlsomt f. i Tyskland. Gift 1° med Karine
Nielsdatter, d. før 1596, 2° senest 1596 med Dorothe Christen Stensdatter
B. virkede i Kbh. som Bogtrykker i alt Fald
1561-1601 (maaske allerede fra 15,51) og hører til Fagets ypperste i Danmark.
Han arb. for Fr. II, nød forsk. kgl. Begunstigelser og fik 1584 Ekspektance
paa det første ledige Vikarie ved Roskilde eller Lunds Domkirke, et Løfte, der
indfriedes efter Kongens Død, da han 1589 fik Forleningsbrev paa S. Gertruds
Alter i Roskilde. Som Xylograf optræder B., saa vidt vides, første Gang 1559,
da han til en Bog trykt af Hans Vingaard, hvis Trykkeri han senere bestyrede
for Arvingerne, og af hvis typografiske Materiel han overtog visse Dele, skar
et Portræt af Chr. III, sign. LB. 1567 har han skaaret et Par sign. Portrætter
af Fr. II, 1571 et karakterfuldt Portræt af Johan Friis til Hesselager, 1560
ff. en Række overordentlig dekorative heraldiske Vaaben, af hvilke det ældste
er Herluf Trolles. Et Stykke udpræget Brugsgrafik er »Søkartet offuer Øster oc
Vester Søen« (1568) med sine mange Landtoninger til Brug for Navigatører. B.s
xylografiske Hovedværk - er et Passional (1573), hvoraf der ogsaa kendes
Pergamenteksemplarer; Træsnittene er, gennemgaaende ret frie, Efterligninger
af Dürers Kleine Passional (1509-10), der er omtegnet i en mere moderne Stil.
B. har ogsaa skaaret Træsnit efter Tegninger af Tobias Gemperle, medens det
tør antages, at han selv har tegnet de Træsnit, hvor Sign. LB, foruden af en
Træskærerkniv, tillige flankeres af en Rørpen. Formodentlig er han ogsaa
Mester for de farvelagte Pennetegninger i første Del af Joachim Arentsehe: Ein
Buch . . wie ein Zeughauss sampt aller Munition anheimisch gehalten werden sol
(1.578), som han har trykt i eet Eksemplar for Fr. II; det er en
militærteknisk Haandbog, hvis Illustrationer, der er tegnet ind paa aabne
Pladser i Satsen, straaler i kraftige Farver og Guld, der er paalagt de mange
Steder, hvor
der afbildes Flammer. Ikke blot ved dette
Pragtværk, men ved hele sin Virksomhed indtager B. Førstepladsen bl. vore
ældre Bogkunstnere. R.P.
R. Paulli: L. Benedicht, 1920; J. Sthyr: Dansk
Grafik, 1943; Nord. tidskrift f. bok- och biblioteksvåsen, 1944, 47.
Bengtsson,
Magnus Charles,
f. 1888, Maler. F. 3. Dec. 1888 i Kbh. Forældre: Detailhandler Jórn B. fra
Skaane og Maren Kirstine Jensen. Gift 1° med Aino Adelaide Michelsson, f. 9.
April 1884 i Finland. Ægteskabet opløst. 2° 19. Febr. 1932 i Kbh. med Inger
Ørskov Christensen, f. 14. Sept. 1910 i Kbh., D. af Kaptajn Ludvig Andersen Ø.
C. og Agnes Marie Andeisen.
Uddannelse: I Malerlære, samtidig 3
Vinterhalvaar Tegneundervisning paa Tekn. Sk. Stipendier: Ronge 1912 og 17;
Akad. 1917 og 18. Rejser: 1919-20 til Østen, 2-aarigt Ophold paa Java; 1924
til Grønland med Dagens Nyheders Scoresbysund-Ekspedition. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1913-14, 16; Charl. 1915-17, 36, 40, 43; Grafisk Kunstn.samf.
1917 og 18; Den frie Udst. 1919; Charl. Eft. 1922; Forum 1929; Rundskueudst.
1936; Fyns Forum 1940; Sep.udst. 1918 (Kunstfor.), 1921, 23 (i Den frie Udst.
s. m. William Lønberg), 1924 og 25.
Magnus Bengtsson debuterede 1911 med
Illustrationerne til Vilh. Bergsøe: Stempler og Hjul. Herefter fulgte en
Periode indtil Java-Opholdet, hvor B. væsentlig malede koloristisk raffinerede
Billeder med kbh.ske Gademotiver, navnlig fra Fattigkvartererne eller fra
Havne med Taage og Kulrøg samt Figurbilleder, fx en lang Række Skildringer af
fattige polske Jøder. Paa Java gav den tropiske Plantevækst og den primitive
Befolkning ham nye Motiver, egnede for en dekorativ Behandling. Efter
Grønlandsrejsen skrev og ill. han sin Bog: Ene med Dyr og Mennesker (1927). B.
har fra Tid til anden leveret Bidrag til den ill. Søndagspresse. En Tid
virkede han som Kunstanmelder ved Dagbladet København. I senere Aar har han
navnlig beskæftiget sig med Keramik (Laurine). Er repræsenteret i Kunstmus.
med»Rosa«.Læsende Pige (,1917) og med 3 Akvareller og
1 Tegn i Bymus.
Red.
Nat.tid. 14. Dec. 1918 (Th Faaborg) og 6. Marts
1924; Berl. Tid. 9. Dec. 1918 (Th. Oppermann); 7. Sept. 1923 og 12. Marts 1924
(K. Flor); Vore Herrer 25. Okt. 1923; Soc. Dem. 13. Marts 1924; N. Lutzhøft i
Skørvirke, 1923, 12123; M. Bodelsen i Saml., 1939, 213-14.
Benniek, Hans
Petersen (Hans Maler, Hans Gabrielsen),
-1610-1641-, Maler. Gift med Christine, som overlevede ham.
B.
boede fra 1610 i Flensborg, hvor allerede tidligere en H.B. omtales. Af hans
Arbejder nævnes 1610-13 Udstyret i Kliplev Kirke (Alteret dog senere
restaureret), Begravelses- fane i S. Nikolaj i Flensborg. Hans Børn var
Kontrafejer Peter Gabriel og BilledskærerClaus Gabriel (se disse). O.A.
Haupt, 111, 1889.
Benny, se Cohn,
Benny.
Bense, Johan
Mathias, 1818-52, Maler. F. 1818 i Kbh., d. 9. Aug. 1852
sst. Fader: Klejnsmedemester. Ugift.
Uddannelse: Havde taget alm. Forb.eks. og var
uddannet som Klejnsmed. Kom Febr. 1847 paa Akad. og naaede op i Gipskl. Jan.
1852; arbejdede samtidig fortsat som Klejnsmedemester. Udstillinger: Charl.
1847 (En Pengekistelaas, formodentlig et Mesterstykke) og 1851 (3 Portrætter,
bl. a. af H. C. Ørsted).
Bense har tegnet og litograferet et Portræt af
Chr. VIII. Red.
Benstrup, Knud
Nielsen, c. 1692-1742, Maler. F.
c. 1692 i Æbeltoft, d. 26. Febr. 1742 sst., begr. sst. Forældre: By-, Herreds-
og Birkeskriver Niels Nielsen og Rachel Knudsdatter. Ugift.
B. har sign. et Par farvelagte Tegn. af Affæren
ved Rilden 24.-25. Sept. 1715 samt et haandtegnet Kort med en Plan over
Landgangen paa Rygen 15. Nov. s. A. (Fr.borg). Han er utvivlsomt identisk med
den geniale Skibskonstruktør og Søofficer, der som Sekondløjtnant deltog i
disse Begivenheder. J. Fosie omtaler i »Lære-Klude« (1743), at det er hans Agt
at stikke »Vore Sø-Batailler tegnede af Commandeur Renstrup«. 1745 erhvervede
Wahl til Kunstkammeret et Stilleben af en Benstrup, som maa formodes at være
den samme. Dette Billede gik tabt ved Chr.-borgs Brand 1884. J.P.
Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens
Officerer, 1935.
Bentsen (ved
Daaben Bentzen) Andreas Peter, 1839-1914, Bygmester. F. 9. Marts 1839 i Kvandløse,
d. 17. Maj 1914 i Vallekilde, begr. ved Vallekilde Korskirke. Forældre: Lærer
Georg Philip Bentzen og Ane Kirstine Jensdatter. Gift 7° 1. Maj 1874 i Ubberup
Valgmenighedskirke med Emilie Sophie Frederikke Lavigne, f. 1. Maj 1851 i
Lynge ved Sorø, d. 3. Maj 1888 i Vallekilde, D. af Lærer Otto Christian L. og
Johanne Caroline Louise Grubb. 2° 29. April 1890 i Ubberup Valgmenighedskirke
med Hanne Lavigne, f. 23. Okt. 1852 i Lynge, d. 22. Okt. 1911 i Vallekilde,
Søster til 1. Hustru.
Uddannelse: I Lære hos Tømrer Kruse paa
Krabbeslund, senere i Holbæk; Svend 1851; 1861-64 paa Blaagaards Seminarium.
Stillinger: Lærer hos Gunni Busek i Brøndbyvester; fra 1868 ved Triers
Højskole i Vallekilde, hvor han forenede sin Lærergerning med Arbejdet som
Bygmester. Af hans faglige Undervisning for Landhaandværkere, der søgte
Højskolen, udviklede der sig en særlig Haandværkerfagskole, som han forestod
til 1907.
Arbejder: Tegninger til 11 Kirker, deribl.:
Vallekilde Korskirke (1882, senere ombygget af Ivar Bentsen);
Valgmenighedskirken i Lemvig (1883); Bredsten Valgmenighedskirke (1884);
endvidere en Række Gymnastikhuse, (Øvelseshuse, kaldte han. dem, til
Højskoler) samt Andelsmejerier og Svineslagterier.
Bentsens Bygninger stod den Herholdtske Retning
nær. Hans Kirker er i en noget mager romansk Stil, udvendig af røde Maskinsten
og dækket med Skifer. Hans Interesse for Tømmerkonstruktioner viste sig især i
en særlig Type af Centralkirker, han skabte med Tag baaret af Træsøjler, men
ogsaa i smukke Tømmerkonstruktioner - nogle Steder med Halvcirkelbuer af
sammenrullede Brædder. Efter Samarbejdet med Martin Nyrop ved Øvelseshuset i
Vallekilde blev han stærkt paavirket af denne. I hans seneste Arbejder spores
en udtalt Paavirkning af Sønnen Ivar B. i Retning af en mere robust
Formgivning. S.E.R.
Povl Hansen i Fra Vallekilde Højskole, 1908-09;
Fra Holbæk Amt, 1912, 28-51 (Erindringer); 1913, 109-15; H. V. Clausen: Fra
Holbæk Amt, 1918; J. R. Kirkebjerg i Hølskolebl., 1927, 1387-95.
Bentsen,
Helle Margrethe (Klint),
f. 1887, Bhgr. F. 23. Sept. 1887 i Kbh.
Forældre: Arkitekt P. V. Jensen-Klint (s.d.) og Hustru. Gift 20. Aug. 1921 i
Kbh. med Arkitekt Ivar B. (s.d.).
Uddannelse: Arbejdede for Faderen ved Tegning
og Modellering; Studier i Paris 1913; Akad.s Bhgnsk. Foraarssemestret 1920.
Stipendium: Akad. 1913 (mindre). Rejser: 1910 Holland og Belgien; 1913 7
Maaneder i Paris (malede Model paa en Modelsk., kopierede Tizian i Louvre,
gjorde Museumsstudier); 1926 Paris; 1928 Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland,
Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1909-10, 27-28, 31; Kunstn. Eft. 1915,
23, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35.
Har udf. en Række Portrætbuster, bl. a. af Elof
Risebye og Ivar Bentsen (begge udst. 1927). Karakteristisk for hendes følsomme
Opfattelse af plastisk Form er en Maske i Klæbersten i Kunstmus. (udst. 1909;
Ekspl.i Gips i Aabenraa Mus.). S.S-z.
Bentsen, Ivar,
1876-1943, Arkitekt. F. 13. Nov. 1876 i Vallekilde, d. 21. Maj 1943 i Kbh.,
Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Bygmester Andreas B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift
1° 30. Maj 1903 i Vallekilde Korskirke med Dagny Jensen, f. 31. Jan. 1877 i
Stiftsbjergby, D. af Gaardejer Jens J. og Else Marie Hansen. Ægteskabet
opløst. 2° 20. Aug. 1921 i Kbh. med Bhgr. Helle Jensen-Klint (se B., Helle).
Uddannelse: Tømrersvend 1896; Eks. fra Tekn.
Sk.; opt. paa Akad. 1899, forlod det 1902; væsentlig Arkitektuddannelse som
Elev og Tegner hos P. V. Jensen-Klint., som Tegner og Konduktør hos Ulrik
Plesner og Carl Brummer. Rejser: 1902 Italien; 1913 og 26 Paris; 1928
Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl.
1913-16, 19-20, 31-32, 37, 43 (retrospektiv); Kunstn. Eft. 1916, 18, 21 og 36;
Grønningen 1915-16; Berlin 1910-11; Den frie Architekt.for. 1915; Stockholm
1918 (s. m. Povl Baumann); Brooklyn 1927; Forum 1929. Udmærkelser: C. F.
Hansens Med. for Arbejder udst. paa Charl. 1943. Stillinger cg Hverv:
Forstander for Haandværkerskolen i Vallekilde 1908-11; for Bygmester-, Snedker
og Malerskolen ved Holbæk 1913-20; Lærer ved Akad.s Bygn.skole 1920-23; Prof.
1923-40; Medl. af Best. for Det tekn. Selskabs Skoler 1923-2fi; af Best. for
Bedre Byggeskik 191543; Byplanlaboratoriet 1921-42, Socialt Boligbyggeri.
Arbejder: Eget Hus i Stengaards Alle, nu Kaas'
Alle, Hellerup (1903); Det gule Palæ paa Torbenfeldt (1907);
Landinspektørbolig i Svinninge (1908); Pavillonskole ved Holbæk (1911); Eget
Hus i Møllevangen i Holbæk (1911); Gaard i Ubby (1912); Elektricitetsværk i
Svinninge og Administrationsbygning til samme (1913); Bebyggelse med
Eenfamiliehuse i Møllevangen i Holbæk (1913); Alderdomshjem i Tveje-Merløse
(1914); Kai Nielsens Hus i Ordrup Krat (1914); Johannes Bjergs Hus i Skodsborg
(1916); den kunstneriske Udformning af Blaagaards Plads (1916, s. m. Kai
Nielsen); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G Vestergaardsvej) (1917, s. m.
Povl Baumann); Forsamlingshus i Ubby (1918); Rækkehusene Bakkehusene ved
Bellahøj (1921, s. m. Thorkild Henningsen); Frederiks Hospitals Ombygning til
Kunstindustrimuseum (præmieret Projekt 1921, s. m. Thorkild Henningsen og
Kaare Klint; færdigbygget 1926 i Samarbejde med Kaare Klint);
Søfartsmonumentet, Langelinie (192428, s. m. Svend Rathsack); Direktør
Rechendorffs Hus, Vingaardsallø 37, Hell., og Sigurd Swanes Hus,
Tranegaardsvej 5, Hell. (begge 1924); Restauranten Kirsten Piils Kilde i
Dyrehaven (1927); Kastelshaven, Kastelsvej (1928, s. m. Peter Nielsen); Niels
Steensens Hospital i Gentofte (1932); Parkbebyggelsen Blidah, Hellerup, Blok
1-6 (1934, s. m. Jørgen U. Berg og Acton Bjørn); Rækkehuse ved Vigerslev Alle
(1938-39, s. m. Ole Buhl og T. Miland Petersen). Projekter: Kirke i Odense
(1909); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s. m. P. V. Jensen-Klint; præmieret
i den 1. Konk. om et Grundtvigsmindesmærke); Bygning for Østifternes
Kreditfor. (1913); Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Povl Baumann);
Forslag til en Valgmenighedskirke i Hammerum (1916); Opera- og
Filharmonibygning paa det gamle Jernbaneterræn i Kbh. (1918); Forslag til
sekskantet Hus (1918); Bebyggelse af det gamle Banegaardsterræn (1919, s. m.
Carl Petersen); Kirke ved Borups Allé (1925); Nationalmuseet i Kastellet
(1925); Forslag til Kirke ved Langelandsgade i Aarhus (1933, Tegningerne gaaet
tabt); Forslag til Kirke i Valby for Kbh.s Kirkefond (1939); Forslag til Kirke
i Munkebjergkvarteret i Odense (1942 ).
Som Arkitekt begyndte Bentsen under Paavirkning
af P. V. Jensen-Klint med en ret robust Formgivning, præget af hjemlig Barok.
I Holbækperioden arbejdede han efterhaanden med enklere, mere magre Former og
genoplivede de gamle Tiders simple Fagdeling i sin store Produktion af
borgerlige og landlige Huse. Fra denne paa een Gang tekniske og æstetiske
Inddeling af Planer og Facader gik B. videre til en mere aritmetisk i det
skematiske Forslag til en Filharmonibygning og en meget stereometrisk i et
Forslag til et sekskantet Hus. Ingen har vel været længere ude i Arkitekturens
Abstraktioner. Men da B. 1921 blev knyttet som Lærer til Akad., reagerede han
mod det meget Tegneri af Søjler og lærte Eleverne at se mere paa det
brugsmæssige, det økonomiske, det tekniske end hidtil. Fra den lidt
umenneskelige Arkitektur i »bunden Stil« - »Størrelsesmusikken«, som han sagde
- vendte han sig til Boligbyggeriets menneskelige Prosa i Kastelshavens
tvangfrie Inddeling af Facaderne og smukke Lejlighedsplaner. Havde han før
bygget paa danske Traditioner, paa dansk Barok og Klassicisme, blev det nu
nærmest M. G. Bindesbølls realistiske Arkitektur han studerede og byggede
videre paa. Hele denne Udvikling er ikke Udtryk for nogen Vaklen, men for en
ukuelig Trang til at prøve til Bunds Arkitekturens Muligheder i alle
Retninger.
B.s finest gennemførte Arbejde er vistnok Niels
Steensen Hospital; men han fik aldrig Opgaver, der helt viste Spændvidden af
hans Evner. Des mere udrettede han for andre, dels som Lærer for de unge og
dels som en befrugtende Raadgiver for sine samtidige. Han var en Mand med et
vidt Syn og et stort Talent, en Frihedsmand, der aldrig vilde paatrykke andres
Arbejde sit Stempel, men som alligevel ved sin Begejstring og ved sin
umiddelbare Kunstfornemmelse kunde rive med og virke befriende og befrugtende
paa Malere og Billedhuggere saa vel som paa Arkitekter. B. var den fødte
Skribent, der fandt de mest knappe og rammende Udtryk for sine altid friske
kunstneriske Oplevelser. Hans Artikler om Arkitektur og bildende Kunstnere har
haft vidtrækkende Betydning.
S.E.R.
Kunstbladet, 1909, 6-12, 225-29; Det nye
Kunstblad, 1910-11, 47-50, 65-69, 183-85, 212-16, 285-90; Arch., 190910,
277-80 (Det gule Palæ paa Torbenfeldt); 1913-14, 17980 (Dagligstuemøbler);
1914-15, 185 (Elektricitetsværk i Svinninge; Alderdomshjem), 417-19
(Teknologisk Institut); 1918-19, 123-30 (Forslag til en Opera- og
Filharmonibygn.), 181-90 (Bebyggelse ved Borups Alle), 261-66 (Østifternes
Kreditfor.; sekskantet Hus); 1920, 37, 39-46 (Banegaardsterrænet); 1921, 217
(Frederiks Hospital), 343 (Vægdekoration s. m. Jais Nielsen); 1923, 89-98
(Kakkelovne), 345-64 (Bakkehusene; Studiebyen); 1924, 222-23
(Søfartsmonumentet); 1925, 32-35 (Forslag til Nationalmus. i Kastellet),
157-60 (Forslag til Kirke ved Borups Alle); 1926, 145-52 (Rækkehustyper; 4
Kunstnerboliger); Ark. M., 1927, 5-10 (Frederiks Hospital): 1933, 61-70 (Niels
Steensens Hospital); 1934, 126-30 (Blidah); 1941, 19 og 22 (Bakkehusene,
Bellahøj), 33 og 38 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Povl Baumann sst., 1942,
149-54 (Kirkeprojekter; jfr. Tillæg); Mindeartikler af Harald Nielsen, sst.,
1943, 117-122 og af Edv. Thomsen 123-128; Ark. U., 1935, 183 (Klampenborghus);
1939, 33-36 (Karnap-Altantypen); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1941, Il (Artikel:
De gamle Gaarde), 117-18 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Johannes Bjerg og Steen
Eiler Rasmussen sst. 1943, (Tillæg), 17-18 (Ivar Bentsen in memoriam); Kay
Fisker sst., 1943, 93-95 (Arbejderne paa Charl.); H. V. Clausen: Fra Holbæk
Amt, 1918; Bygmesteren, 1926, 273-74; Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern
Danish Arch., 1927, XLVIII- LVII; Aage Rafn i Nordens Kalender, 1934, 63,
73-74; Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940; Else Kai Sass i Artes,
1940, 52-54; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 15, 130-43; Edv. Thomsen i
Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 25-28; Jobs. Bjerg sst. 28.
Bentsen,
Søren Johannes, f. 1898, Maler. F. 7. Febr. 1898 i Klovborg.
Forældre: Bolsmand Karl B. og Marie Kristensen. Ugift.
Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1922 Tyskland,
Svejts, Italien; 1928 Tjekoslovakiet; 1930 Tyskland. Udstillinger: Unge jyske
Malere, Aarhus 1927; Kunstn. Eft. 1929, 36, 40; 5 Maleres Udst., Aarhus 1930
(s. m. Chr. Daugaard, Hjorth Nielsen, Ejnar Larsen og Carl Østerbye); Fyens
Forum 1936; Liniens Udst. 1937; Corner og Høstudst. 1942; Høst 1945, 46.
Søren Bentsens Kunst er romantisk i samme
Forstand som Søndergaards, men mere æstetisk bevidst i Farven, hvilket sikkert
skyldes Paavirkning fra fransk Kunst, Cezanne o. a. Dette ses tydeligt i
Portrætterne. Hans lyriske Landskabskompositioner med Heste, Vogne og
Mennesker i halvt Fugleperspektiv er ofte dunkle i Farveholdningen. O.S.
Bentsen
Pedersen, Peder, 1869-1920, Bhgr. F. 13. Nov. 1869 i Skænkelsø,
Hjørlunde Sogn, d. 26. Marts 1920 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg).
Forældre: Gaardejer Anders Pedersen og Maren Olsdatter. Gift 26. Marts 1892 i
Kbh. med Emma Cathrine Vilhelmine Petri, f. 20. Maj 1864 i Kbh., d. 22. Okt.
1937 i Hellerup, D. af Murermester Vilhelm P. og Cathrine Margrethe Blunek.
Uddannelse: Opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr.
1888 og besøgte denne og Dekorationskl. til Jan. 1891; arbejdede siden en
længere Aarrække hos Bhgr. H. C. Lamberg-Petersen. Rejser: 1901 Paris; 1910 og
senere Tyskland. Udstillinger: Charl. 1907-22 (13 G. m. 17 Arb.); Kunstn. Eft.
1911.
Arbejder: Portrætbuste af Kemikeren Emil Chr.
Hansen (1910, Gips, Fr.borg); Monument med Portræt over Lars Dinesen (1916,
Kirkegaarden i Hillerød); arbejdede for Nyrop (paa Kbh.s Raadhus og senere e.
1912), paa Chr.borg og med andre Dekorationsarbejder; gav sig ogsaa af med at
male og skære i Træ.
Red.
van Benturn,
Justus, 1670-1727, Maler. Skal være f. i Leiden og d. sst.
B., som var uddannet hos Godfried Schalcken i
Dordrecht, har i fl. Aar boet i Kbh. Han var Testamentsvidne for Th.
Quellinus' Hustru 1699, nævnes i Mandtallet 1701 og fik 1707 Penge af Kongens
Kasse.
Arbejder i Danmark: Dameportræt af en ubekendt
(1701, Fr.borg); Gruppebillede af Fr. Grams Hustru og Børn (1706, Gyldensten);
skal ogsaa have malet Naturstykker og Køkkenbilleder (Wien, Frankfurt a. M.).
Efter sine danske Billeder at dømme er B. ikke
nogen betydelig Maler. Fr.borg Portrættet, som er restaureret, viser meget
klare og lyse Farver; Maneren er udpræget Coningsk. Ved Restaureringen i sin
Tid er Signaturen fejlagtigt læst som Justus von Lenhim og overført saaledes
paa det nyeLærred. O.A.
E. F. S. Lund, VIII, 1902, 62; Thorlacius-
Ussing: Thomas Quellinus, 1926.
Bentzen, Axel, f.
1893, Maler. F. 9. Juli 1893 i Kbh. Forældre: Forretningsfører Johan Peter B.
og Anna Johanne Andersen. Gift 30. April 1920 i Rom med Mariafrancesca Nurzia,
f. 7. Febr. 1900 i Rom, d. 5. Juni 1926 i Kbh., D. af Kaptajn Giuseppe N. og
Maria Intrieri.
Uddannelse: Blev 14 Aar gl. sat i Lære hos
Malermester Øigaard, Kbh., men opgav Malerfaget efter 2 i/2 Aars Forløb; er i
øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenecrone 1925 og 27;
Raben-Levetzau 1926; Bielke 1926; Akad. 1927, 29 og 31; Oluf Hartmann 1928 og
30; Kaufmann 1930; Foltmar 1931; Zach. Jacobsen 1932 og 36. Rejser: 1919-20
Italien og senere hvert andet Aar fra 1923-39 Ophold i Italien; 1937 Paris.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-26; Charl. 1925; Den frie Udst. 1927-29
(Gæst), 1930-38 (Medl.); Grønningen 1939-46; Helsingfors 1928; Forum 1929,
Vandrendst. Tyskland 1932, Biennalen, 1934; Rundskueudst. 1936, Ungarn 1936;
Riga 1936, Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sverige 1939; Mit bedste Kunstværk
1941; Nord. Udst., Aarhus 1941; Sommerudst., Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941;
Gøteborg 1943; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst., Oslo 1946;
Sep.udst. 1917, 21, 37 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926;
Eckersbergs Med. 1930.
Arbejder: Ægypterinde paa Balkon (1920);
Hospitalshaven (1925); Drømmeren (1925, Maribo Mus.); Den blinde (1925, Tønder
Mus.) (for sidstnævnte 3 Carlsons Pr.); Jolanda (1926); Selvportræt (1926);
Altanbillede, Foraarsaften Valby (1927, Tønder Mus.); Svineryggen (1928); Fra
Smaalandshavet (1928); Roskilde Landevej, Vinter (1928, Tønder Mus.)
Platanvej, Sommer (1929, Kunstmus.); Søndermarken (1930, Eckersbergs Med.);
Fra Søpavillonen (1931); Foraarsblomster i et Vindue (1934, Kunstmus.) Sol
over Havet (1935); Fra Grønningen (1936, Aarhus Mus.); Nøgen Model (1937);
Vejen til Skagen I (1937, Kunstmus.); Haven fra Vinduet (1937, Randers Mus.);
Vindue, Foraarsstemning (1937, Vejen Mus.); Foraarsdag, Valby (1939, Maribo
Mus.); Udsigt (1940, Velle Mus.); Model (1942, Kunstmus.); Interiør (1943,
Randers Mus.); Interiør med Malerier (1943, Maribo Mus.); Frederiksberg Have;
Billedserie til Kommuneskolen i Vigerslev Allé (1930); fyldigt repræsenteret i
Aage Dyssegaards Saml.; desuden Arb. i Malmø Mus.
Først som 29-aarig i 1922 havde Bentzen sin
Udstillingsdebut, samtidig paa Charl. og Kunstn. Eft., efter i en halv Snes
Aar forgæves at have indsendt Billeder. Som Dreng havde hans Moder taget ham
med paa Udstillinger og Museer, og af egen Drift gik han ofte efter Skoletid
paa Kunstmus. og kopierede i Blyantstegninger Portrætbilleder i den gamle
Samling. Fra 1914-20 kendes flere Portrætter af ham, hvor Indflydelse fra
norsk Kunst (Edv. Munch, Henrik Lund, Karsten) gør sig gældende. Hans første
Italienrejse 1919 fik stor Betydning for ham; det var ikke saa meget den
klassiske Kunst der optog ham, som Naturen og det myldrende Folkeliv. Kun faa
Billeder herfra er bevaret, fx Ægypterinde paa Balkon (1920), der minder om
Matisse, hvis Kunst B. dog først senere lærte at kende i Tetzen-Lunds Saml. og
paa Kunstmus. Aaret 1925 er markant i hans kunstneriske Udvikling. Som
Rekonvalescent efter en alvorlig Sygdom malede han det stærke og kraftige
Foraarsbillede Fra Hospitalshaven og Portrættet af en Medpatient: Drømmeren.
En fin Sans for Figurmaleri havde han allerede røbet bl. a. i Portrættet af
den syge Hustru (1923); flere andre lige saa karakterfulde Portrætter og
Modelstudier fulgte efter. En stor Udtryksfuldhed i Komposition og Farve
(Koloriten ofte domineret af blaat) kendetegner hans kbh.ske Motiver,
Svineryggen, m. fl., samt de for ham typiske Landevejsbilleder og solede
Vinduesbilleder med Blomster i Karmen. Billederne til Kommuneskolen i
Vigerslev Allé, som har et større Format, end han plejer at anvende, er holdt
i samme friske, snarere ekspressionistiske end impressionistiske Stil som hans
øvrige Landskabskunst, der i sig selv ejer stor dekorativ Kraft. U.
København 12. Nov. 1929 (Int. m. Johs.
Weltzer); B. T. 26. Febr. 1930 (Houmark); Soc. Dem. 21. Sept. 1931 (Int. med
Pr. Wilmann); Berl. Tid. 27. Febr. 1937 (Int.); Kaj Borchsenius: Axel Bentzen,
1937 (Vor Tids Kunst, 23).
Bentzen,
Edvard Harald,
1833-1914, Bhgr. F. 2. Nov. 1833 i Kbh., d. 5. Jan. 1914 sst., begr. paa
Fr.berg. Forældre: Jernstøber Peter Christian B. og Charlotte Elisabeth Bech.
Gift 18. Dec. 1861 i Kbh. med Marie Sophie Henriette Deichmann, f. 7. Maj 1841
i Kbh., d. 6. Nov. 1917 sst., D. af Varemægler Jørgen D. og Caroline Elisabeth
Fjelsted.
Uddannelse: Elev af H. W. Bissen; opt.paa Akad.
Okt. 1847; lille Sølvmed. 1854; nævnes endnu Okt. 1855 paa Akad. Stipendier:
Hjelmstjerne-Rosencrone 1870; RabenLevetzau 1892. Udstillinger: Charl.
1852-1913 (49 G. m. 74 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Wien 1882; 18. Nov.
Udst. 1882; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Stilling: Fra Juni 1893
Konservator ved Kunstmus. (Skulptursaml.).
Arbejder: Malerier: H. W. Bissen i sit Atelier
(1866 Fr.borg); Udsigt fra den gamle Jernbanevold (1866, Bymus.); Portræt af
H. W. Bissen, Selvportræt og Interiør (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Et
Maleratelier (1870, Randers Mus.). Skulpturer: Moderkærligheden (1855);
Mindesmærke for Peder Brønnum Scavenius (1870, Gjorslev); Christian Rønnenkamp
(1870-74, Næsbyholm); Portrætbuste af Politidirektør C. Bræstrup (i Gips 1870,
Fr.borg; i Marmor, Kunstmus.); deltog 1878 i Udførelsen af Thorvaldsens
Johannesgruppe i Marmor til Frue Kirkes Fronton; Portrætbuste af C. Goos (1880
Kbh.s Universitet): Portræt af Rustmester Georg Christensen (1884, Garnisons
Kgd.); Grev Ernst Schimmelmann (1888, Lindenborg); Portrætbuste af C. F.
Aagaard (1897, Fyns Stiftsmus.); Harald Conradsen (1898, Marmor 1908,
Fr.borg); Jul. Exner (Aalborg og Aarhus Mus., 1907 r Marmor, Fr.borg);
Medaillonportræt af H. W. Bissen (1910, Marmor, Fr.borg); Portrætbuste af de 3
Malere A. H. Mackeprang (1878), Otto Bache (1878, i Marmor, Akad.) og Jul.
Exner samt af Harald Jensen (Aalborg Mus.); Kolossalbuste af G. F. Hetsch;
Arb. i Bymus. samt Kopier efter H. W. Bissen i Ribe Mus. og efter Th. Stein
paa Fr.borg.
Edv. Bentzen har væsentligt udført Portrætter
og har desuden hugget en lang Rækkeaf andre Kunstneres Arbejder (navnlig
Jeri-chaus og Vilh. Bissens) i Marmor bl. a. til Kunstmus. og Glyptoteket. H.O.
Trap, 4. Udg. - Pol. 2 Nov. 1913 og 7. Jan.
1914;
K. Aa., 1914, 172; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk.
1, 1934-35, 266-67.
Bentzen,
Niels Peter Andreas
1812-76,Maler.
F. 2. Okt. 1812 i Kbh., d. 22. April 1876 sst.,
begr. sst. (Ass.). Gift med Lorentzine Ellemine Rasmussen, f. 19. Marts 1806 i
Kbh., d. 4. Jan. 1873 sst., D. af Slagtersvend Jacob R. og Mette Marie
Johansdatter Lange.
Uddannelse: Arbejdede hos Malermester Wørmer,
da han 1828 begyndte paa Akad., hvor han gik til Sommeren 1836. Udstillinger:
Charl. 1841 (2 Portrætter).
Arbejder: Portræt af Etatsraad Fr. S. Bang
(1836) og af H. C. Andersen (begge Fr.borg); Konservator Petersen i sit
Atelier (1845-48, forh. Joh. Hansens Saml.). Levede som Portrætmaler i Kbh.
til sin Død. Red.
P. Linde: Adelgade og Borgergade, 1941, 167.
Bentzen, Vilhelm Christian Jørgen, 186288, Maler. F. 29. Sept. 1862 i Kbh., d. 31. Jan. 1888 paa Fr.berg,
begr. sst. Forældre: Billedhuggeren E. H. B. (s.d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.
Dec. 1881 og uddannedes i Forb.kl. og Dekorationskl. 1882-87. Udstillinger:
Charl. 1884 og 87 (m. 2 Arb.).
Arbejder: Et Frokostbord (udst. 1884);
Blomsterbillede (udst. 1887); Efteraar i Frberg Have (forh. Joh. Hansens
Saml.).
Red.
Bentzen-Bilkvist, Fritz Johannes, 18651934, Maler. F. 26. Maj 1865 i Kristiania, d.
25. Okt. 1934 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Krematorium. Forældre:
Malermester Hans Christian Bentzen og Anna Cecilie Petersen. Antog 1887 Navnet
Bilkvist efter sin Mormoder. Gift 2. Maj 1893 i Kbh. med Anna Elisabeth
Christiane Jørgensen, f. 15. Marts 1871 i Kbh., D. af Grønthandler og Gartner
Lars J. og Ane Kirstine Jensen.
Uddannelse: I Malerlære og paa Tekn. Sk.;
dimitt. til Akad. Marts 1888, hvor han besøgte Alm. Forb.kl. et Par Maaneder;
derefter Kunstn. Studiesk. indtil 1892 under Krøyer, Tuxen og Fr. Schwartz.
.stipendier: Akad. 1891, 1901, 02, 15 (alle mindre); Bielke 1898; Kaufmann
1902; Raben-Levetzau 1904. Rejser: 1903 Tyskland, Frankrig, Italien (længere
Ophold i Civita d'Antino).
Udmærkelser: Sødrings Pr. 1898; Aarsmed. 1° 1898. Udstillinger: Dec. Udst.
1887; Charl. 1888-1935 (47 G. m. 129 Arb.); Kunstn. Eft. 1907, 11, 13; Civita
d'Antino Udst. 1908; Charl. Eft. 1922; Chicago 1893 og 95; Aarhusudst. 1909
(Maleri og Kunstind.); Berlin 1910-11 ; For. f. nat. Kunst 1914 og 27; 18.
Nov. Udst. 1935 (Mindeophængning), 1942.
Arbejder: Skagenshuse Vest for Købmand Møllers
Gaard (1888? Skagens Mus.); Opklarende Vejr efter Regn (1893, udst. og solgt i
Chicago); Bygevejrsstemning. Motiv fra Egnen om Jægerspris (1898, Aarsmedaille
1° og Sødrings Pr., Kunstmus.); Opklarende Vejr, Vejle (1905, Ribe Mus.):
Italiensk Landskab (udst. 1905). Grafiske Arbejder i Kbst.saml.; 1917-20
leveret Tegninger til samtlige Belysningslegemer til Rigsdagsfløjen paa
Chr.borg.
Bentzen-Bilkvist malede de første Aar navnlig
Figurbilleder, men gik efterhaanden over til at dyrke Landskabsmaleriet. Han
har navnlig søgt sine Motiver i Aarets sidste Maaneder i Jylland, i Egnen
omkr. Himmelbjerget eller ved Vejle og Bryrup og stræbt efter at give sine
store Landskabsbilleder Holdning ved en dekorativ Linievirkning.Omkr. 1900
begyndte han at arbejde inden for forsk. Omraader af Kunstindustrien, bl. a.
med Tegninger til Møbler og Metal. Navnlig gennem Samarbejdet. med Amundin
(Doberck & Søns Eftf.) udviklede han sig til en dygtig Metalsmed og Ciselør,
og gennem sine dekorative Metalarbejder med stiliserede Blomstermotiver var
han med til at give dette Omraade af den danske Kunstindustri sit Præg af
Skønvirke. - B.-B. virkede tillige nogle Aar som Sanger, Debut paa Det kgl.
Teater 1895. M.B.
S. Clod-Svensson Skønvirke 1921, 49-58, 81-83.
Bentzen-Lehn
(Lind), Alphas, c.
1740-1803, Porcelænsmaler. F. c. 1740 i Danmark, d. 13. Dec. 1803 i Kbh.,
begr. sst.
B.-L.
siger selv, at han har arbejdet som Stafferer ved Fajancefabrikken i Kastrup.
Fra 1778 ved Den kgl. Poreelainafabrik, efter Udbetalinger i 1786 og 96 at
dømme bl. de mest benyttede Brogedmalere. I Fabrikkens ældste »Brogedmalerbog«
opføres han 1800 som Guldstafferer; sidste Udbetaling til ham er 10. Dec.
1803. Han skal have udført purpur Landskaber med grøn Kors mosaik og s. m. H.
C. Ondrup have dekoreret en Terrin (Fr.borg) med Blomster og brogede
Musikinstrumenter. G. B.
Utr. K. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893,
85-86; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.
Bentzon,
Wilhelm Otto, 1842-1921, Litograf. F. 14. Jan. 1842 i Kbh., d. 1.
Nov. 1921 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: cand. phil.,
Skolebestyrer Anton Theophilius Theodor B. og Johanne Helene Mauritzen. Ugift.
Uddannelse: Blev udlært som Litograf og besøgte
med Afbrydelser Akad. fra Jan. 1858 til Dec. 1865.
Har
mest arbejdet i det Hoffenbergske Etablissement og har foruden en Del viden
skabelige Tavler og Portrætter udført Litografier efter Kunstnere som Erik
Henningsen, Heinrich Hansen, G. Rump (Foraar og Efter aar, begge til For.
Fremtidens Lotteri) i sort og Farvelitografier bl. a. efter A. Dorph og til
Arkitekt L. P. Fengers Værk: Dorische Polychromie (1886). H.S.H.
Benzon, Bøje Peter Lorentz Alfred,
1855-1932, Apoteker og Fabrikejer, Maler. F. 17. Jan. 1855 i Kbh., d. 21. Maj
1932 sst., Urne paa Taarbæk Kgd. Forældre: Apoteker Alfred Nicolai B. og Anna
Dorothea Vilhelmine Østergaard. Gift 26. Maj 1888 i Kbh. med Johanne (Hanne)
Bissen, f. 4. Juli 1862 i Rom, d. 15. Febr. 1930 i Kbh., D. af Bhgr. Vilhelm
B. (s.d.) og 1. Hustru.
Uddannelse: Student 1873, cand. pharm. 1877,
studerede Kemi og Handelsvidenskab; besøgte Krøyers Tegnesk. om Aftenen
188384. .Stilling og Hverv: Overtog 1884 s. m. sin Broder Svaneapoteket og var
1927-32 Eneindehaver af dette. Bl. hans talrige Tillidshverv skal nævnes hans
Medlemspost i Den kgl. Porcelainsfabriks Best. Udstillinger: Charl. 1883-91 (8
G. m. 17 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88.
Alfred
Benzon, som ikke malede efter 1890, har væsentlig udst. Landskaber og
Marinebilleder, bl. hvilke Taarbæk Dampskibsbro (udst. 1888). Paa Bymus.
findes et Maleri af det gamle Kalkbrænderi. De fleste Billeder er i
Familieeje. T.H.C.
von Benzon,
Christian Albrecht,
1816-49, Maler. F. 11. Juli 1816 i Kbh., d. 3. Sept. 1849 i Paris, begr. sst.
Forældre: Ritmester, Kammerjunker Jacob v. B. til Stamhuset Christiansdal og
Sophie Cathrine Holm. Gift i Düsseldorf med Marie Therese Hubertine Rosalie
Cazin.
Uddannelse og Rejser: Besøgte Akad. fra Maj
1833 til Sommeren 1836; Elev af Akad. i Düsseldorf under Hildebrand og Schadow
1839-42; rejste derefter til Paris, hvor han opholdt sig til sin Død bortset
fra et enkelt Besøg i Odense 1848. Udstillinger: Charl. 1836-46 (6 G. m. 11
Arb.).
Arbejder: Portræt af H. C. Andersen (1835,
Fr.borg); Knud den Helliges Død i Albani Kirke (1843, Fyns Stiftsmus.);
Normannerhøvdingen Hastings indtager en italiensk Stad med List (1846); Ludvig
IV af Frankrig erkender i Rouen, i Harald Blaatand af Danmarks Nærværelse,
Richard I og hans Efterkommere for Hertuger af Normandiet (Raadhuset i Rouen).
Arb. i Kbst.saml.
Da v. Benzon havde afsluttet sin Skolegang i
Odense, fik en kunstinteresseret Farbroder sat igennem, at han fik Lov til at
følge sine kunstneriske Tilbøjeligheder. Et af hans tidligste Arbejder var
Portrættet af hans »Byesbarn« H. C. Andersen, som denne fandt »ganske
skrækkeligt«. Hans Kunst kom først til en friere Udfoldelse under Opholdet i
Düsseldorf, hvor han blev stærkt grebet af det saakaldte realistiske
Historiemaleri,som havde sit Hjemsted der. Her sluttede han Venskab med den 2
Aar ældre norske Maler Adolph Tidemand, der 1839 malede hans Portræt. Hans
store Fremstilling af Knud den Helliges Død er typisk for Düsseldorferskolen
med den livfulde og dramatiske Komposition, den gyldne Galleritone og det
store Opbud af »historiske« Rekvisitter. Dette Arbejde gjorde, at der i
Düsseldorf blev stillet store Forventninger til ham, men han rejste efter sit
Giftermaal til Paris. Trods den Opmærksomhed, hans Arbejder ogsaa her vakte,
var hans økonomiske Omstændigheder stadig i stor Uorden, da Tilskudet fra den
velhavende Benzonske Familie var ophørt. 1848 var han i Odense, formodentlig
for at pavirke Familien til atter at støtte ham. D. A. blev han portrætteret
af den odenseanske Maler Aug. Behrends. Han vendte atter tilbage til Paris, og
blev her n. A. indsat i det parisiske Gældsfængsel, hvor han døde af Kolera.
H.M.
H. C. Andersen: Saml. Skrifter, 1876; L.
Dietrichson: Adolph Tidemand, 1878; Fyns Tid. 1. Juli 1934 (flerm. Madsen);
Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.
Berent Maler, se Hilwaertz, Berent.
Berent, -1614-, Snedker i Slangerup, leverede 1614
Prædikestolen til Lille Lyngby
Kirke og har vistnok ogsaa gjort Altertavlen i Hjørlunde 1613. Det er
sandsynligt, at disse Arbejders figurlige Snitværker er skaaret af kbh.ske
Billedskærere. C.A.J.
Utr. K.
Berg, Emil
Axel, 1856-1929, Arkitekt. F.
5. Aug. 1856 i Kbh., d. 10. Dec. 1929 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre:
Vægtfabrikant, Kaptajn i Kbh.s Brandkorps Vilhelm Julius B. og Caroline
Frederikke Albine Brüün. Ugift.
Uddannelse: I Tømrerlære; opt. i Akad.s Alm.
Forb.kl. Okt. 1873; Eksamen f. Arkitekter fra Polyt. Læreanstalt 1877; Afgang
fra Akad. Dec. 1880. Udmærkelser Neuhausens Pr. 1885; C. F. Hansens Med. 1893;
Eckersbergs Med. 1910; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1924. Rejser: 1882-83
Italien; mindre Rejser til Italien, Frankrig, England. Hverv:
Kultusministeriets Konsulent i Sager vedr. Kirkers Opvarmning 1894; Formand
for Akad. Arkitektfor. 1902-04 og 1907-09; Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1911.
Udstillinger: Charl. 1885, 1905, 10, 30 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888;
Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11.
Arbejder: Epitafium i S. Olai Kirke, Helsingør
(Neuhausens Pr. 1885); Hovedbygning, Bregentved (1887-91, C. F. Hanens Med.
1893); Restaurering af Næsseslottet (1896 og 1906); Nielsen og Winthers
Maskinfabrik (1897-99); Kbh.s Laane- og Diskontobank (1904-06); Privatbankens
Bygning ved Knippelsbro (1900-03); Restaurering af Vemmetofte Kloster
(1907-09, Eckersbergs Med. 1910); Arbejdsgiverfor. Bygning, Vestervoldgade,
Kbh. (1910-11); Th. Wessels Minde, Gentofte (1910-I1).
Uden
for sin egentlige Arkitektvirksomhed har B. navnlig indlagt sig Fortjeneste
ved at tage Initiativet til Oprettelsen af Akade misk Arkitektforenings
Understøttelsesfond, som han
vedblivende ydede et stort Arbejde og betydelig økonomisk Støtte. H. F.
Ark., 1899-1900, 21-22 (Beboelsesbygning paa
Uraniavej), 36-37 (To Gravmæler), 44-45 (Kontor og Lagerbygning), 221-23
(Statsbanernes Kongevogn); 1900-01, 49-52 (Privatbanken); 1901-02, 13-14
(Begravelsesplads ved Frerslev), 41-42 (Mindestøtte over Generalløjtnant
Krogh); 1904-05, 33-40 (Privatbanken); 1906-07, 1-5 (Københavns Laane- og
Diskontobank); 1909-10, 338-46 (Arbejde paa Vemmetofte); 1911-12, 225-28
(Arbejdsgiverforeningens Bygning); 1912-13, 169-72 (Th. Wessels Minde i
Gentofte); 1924, 177-78 (Æresmedlem af Architektforeningen); Ark. M., 1927,
258-59 (Nationalbanken, Aarhus); 1930, 1-4 (Nekrolog); Ark. U.. 1929, 236
(Nekrolog); Erik Schiødte i Ill. Tid., 1902-03, 501; K. Varming og Vilh.
Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912; Pol. 5. Aug. 1926; Berl. Tid.
13. Dec. 1929.
Berg, Claus,
formentlig f. c. 1470-75, d. efter 1532, Billedskærer, Bhgr. og Maler. Gift
med Margaretha Grott, f. i Rendsborg, D. af Evert G.
Hvor og hvornaar Claus Berg er født, vides
ikke. En Tradition, der skriver sig fra hans Sønnesøn, nævner Lybæk som hans
Fødeby, hvilket dog ikke kan dokumenteres og i hvert Fald ikke støttes af
kunstneriske Vidnesbyrd. Intet Arbejde af B. findes i Lybæk lige saa lidt som
de specielle Forudsætninger for hans Kunst. Disse maa søges i Sydtyskland,
nærmere bestemt i Nürnberg, hvor han sikkert har været Elev af Billedskæreren
Veit Stoss. Da denne begik Falsk og i Dec. 1503 blev brændemærket, opløstes
hans Værksted, og det er nærliggende at antage, at B. derefter er draget
nordpaa og maaske over Lybæk er kommet til Odense. Fra tysk Side søges hævdet,
at B. 1501-13 var bosat i Lybæk, da en Mand ved Navn Cl. B. ejede eller havde
paa Haanden s. m. sin Broder et Hus i denne By. Men da B. blev gift i Danmark,
og hans Søn Frants Berg, der var født c. 1504, efter eget Sigende var kommet
til Verden i Odense, hvor Dronn. Christine stod Fadder til ham, og da Cl. B.
1508 og 1570 arbejdede herfor Dronningen, maa man antage, at han har haft fast
Tilknytning til denne By fra de første Aar af Aarh. Sidste Gang Kunstneren
nævnes, er c. 1532, da han faar Sønnen Frants, der viste lutherske Tendenser,
anbragt i den katolske Ribebisp Ivar Munks Kancelli. S. A. udfærdigedes der et
Rejsepas for en »Claus Sniddeken«, der muligt kan være identisk med
Kunstneren. I hvert Fald maa denne i 1530'erne have forlagt sin Virksomhed til
Nordtyskland, hvor Katolicismen holdt sig relativt længe, og hvor en Række
Arbejder af ham findes. Reformationens Indførelse i Danmark 1536 har i alle
Tilfælde umuliggjort Værkstedets videre Virksomhed. C. B.s Dødsaar og Dødssted
er ubekendt.
Arbejder: Mindetavle over Prins Frants (tidl. i
Odense Graabrødrekirke, nu i S. Knuds Kirke); Kong Hans' Epitafium (1513 ff.,
Kalksten, sst.) (Chr. Axel Jensen anser Aarstallet for senere indhugget);
Krucifiksgruppe fra Holme Kloster (Korset i Brahetrolleborg Kirke,
Kristusfigur nu i Fjenneslev Kirke og Sidefigur i Tirsted Kirke); Dele af
Altertavle i Nr. Broby Kirke (Predella, Laurentiusfigur og Opsatsfigur; de
sidste i Nationalmus. i Kbh.); Altertavle i Sanderum Kirke; Krucifikser i
Vejlby og Skamby Kirker; Korsfæstelsesgruppe med Sidefigur i Asperup Kirke;
Marias Himmelkroning (Relief, tilh. Ny Carlsberg Glyptotek, dep. i
Nationalmus.); Kristus som Smertensmand (Løgumkloster Kirke); Altertavle
(tidl. Graabrødrekirken i Odense, nu S. Knuds Kirke sst.); 5 Aneskjolde fra
Munkestolene sst. (Nationalmus.); Altertavle i Tirstrup Kirke (1522);
Altertavler i Vindinge og Voldby Kirker; Figurer fra en Altertavle i Sandager
Kirke (Maria med Barnet endnu i Kirken, 2 Helgenindefigurer i Nationalmus.);
Krucifiks i Sorø Kirke (1527); Krucifiks og Prædikestol i Thurø Kirke; Marias
Himmelkroning, Relief i Vindinge Kirke; Krucifiksgruppe sst. (Krucifikset i
Kirken, Sidefigurer i Nationalmus.); Maria med Kristusbarnet fra en Altertavle
i Rødding Kirke (Kunstindustrimus. i Flensborg); Altertavle i Lanken Kirke
(Meklenborg); 11 Apostelfigurer i Domkirken i Güstrow (Meklenborg); Altertavle
i Bregninge Kirke (Ærø); Biskop Ivar Munks Epitafium i Ribe Domkirke
(Gullandsk Kalksten); Altertavle i Wittstock Sognekirke (Brandenborg);
Altertavler i Hornslet og Vor Frue Kirke i Aarhus; Korstole i Gudme Kirke; Gud
Fader med Kristi Lig, fra Onsoy Kirke (nu Oslo).
Claus Bergs Værksted var det største i
Nordeuropa under Katolicismens sidste Aartier og hans kunstneriske Betydning
af tilsvarende Format. Som stærkt paavirket af sydtysk Stil (Velt Stoss)
repræsenterer han den sidste Udviklingsfase i den gotiske Træskærerkunst, den
,»barokke Gotik«. Figurernes og Draperiernes voldsomme Bevægelse understreger
den Livfuldhed og stadige Uro, der er et af Hovedtrækkene i al barok Kunst.
Hans Hovedværk er Udsmykningen af Graabrødrekirkens Kor i Odense (e. 1517-21)
med den store Altertavle og Aneskjoldrækken. Hans tekniske Færdighed var
fænomenal og overgaar hans samtidige saavel her i Landet som i Nord- og
Mellemtyskland. B. var en meget alsidig Kunstner, idet hans Værksted foruden
Billedskærerarbejder ogsaa leverede Arbejder hugget i Sten, udførte Malerier,
Kirkeinventar og Bygningsinventar. B. har ogsaa givet Tegning til Ligsten, som
er hugget af andre (og ringere) Stenhuggere. V.Th-U.
Danske Mag., I, 1745, 23-28; N. L. Høyen:
Skrifter, II, 1874, 339-73; F. Beckett: Altertavler i Danm., 1895; samme:
Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 21-41; R. Struck i Lübeckische
Blätter, LVIII, 1916, 40-45; K. Sehaefer i Jahrb. d. kgl. preuss. Kunstsand.,
XXXVIII, 1917, 112-34; V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Cl. B., 1922;
samme i K. Aa. 1926-28, 109-17; C. G Helse: Lübecker Plastik, 1926, 12-13; A.
Feulner: Die deutsche Plastik des 16. Jahrh., 1926, 29; H. Deekert i Marburger
Jahrb.f. Kunstwissensehaft, 111, 1927, 2-47; F. Beckett: Danm.s Kunst, II,
1926; W. Pinder: Die deutsche Plastik vom ausgehenden Mittelalter bis zum Ende
der Renaissance, 11, 1929, 468; Eivind S. Engelstad i Kunst og kultur, XXI,
1935, 47-62; samme: Senmiddelalderens Kunst i Norge, 1936, 112-22.
Berg, Jean Louis, c. 1806- tidligst 55, Maler. Gift med Christiane
Hansen.
B., der 1845 boede i Kbh., var omrejsende
Portrætmaler. Han har malet et Portræt af Lægen J. Chr. Richter (c. 1854) og
litograferet et Portræt af Stænderdeputeret Nis Lorenzen. Red.
E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 92; M. Galsehiøt:
Helsingør, 1921, 69; Westergaard, 1930-33.
Berg, Jon Gulsen,
1783-1864, Maler, Kunstsamler. F. 4. Febr. 1783 i Ringerike, d. 23. Dec. 1864
i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Gohl Gundersen. Gift 10. Nov. 1815 i Kbh.
med Karen Jacobine Marcussen, f. c. 1795 i Kbh. d. 17. Marts 1850 sst.
Besøgte Akad. i Kbh. Jan. 1807-14; fik 1812 den
lille og 1816 den store Sølvmed. for Modeltegn., udst. s. A. paa Charl.
Berg ernærede sig som Hofmalermester og
Tapetfabrikant. Foruden en stor Formue efterlod han sig en meget omfattende
Saml. af danske Malerier, Haandtegninger og Kobberstik (i alt. over 900
Numre), der bortsolgtes ved Auktion efter hans Død. T.H.C.
Dødsboauk.kat., 1865.
Berg, Magnus
Eliassen, 1666-1739, Billedskærer
og Maler. F. 28. Nov. 1666 i Norge, rimeligvis i Romedals Præstegæld i
Hedemarken d. 31. Marts 1739 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Fader: antagelig
Elias Messingsmed. Gift c. 1700 med en Datter af Raadmand i Kbh. Kommerceraad
Jens Kuur og Hustru.
Uddannelse: Var som ung Tjener hos Norges
Statholder Ulrik Fr. Gyldenlöve, der opdagede hans Evner for Billedskæring og
sendte ham til Kbh.; for Kongens Regning Elev hos Maleren Peder Andersen paa
Fr.borg 1690-94 med 200 Rdl. aarlig. Rejser: Fik 1693 200 Rdl. forud »til sin
Rejse ad Italien«, rejste dog først. 1694, opholdt sig især i Rom og vendte
1699 hjem med kort Ophold i Paris (1696-99 aarligt 400 Rdl. af Kongens Kasse);
en senere Bade- og Studierejse 1722-23 gik over Pyrmont til Wien, Prag,
Dresden, Kassel, Hannover, Rotterdam og Amsterdam. Embeder og Hverv: Fik 1699
Bolig paa Fr.borg med 400 Rdl. aarlig Løn og fik enkelte officielle Opgaver
som Maler; 1700 hentede han for Kongen Malerier fra Glykstad til Fr.berg; 1702
fik han Betaling for Lærred og Blændrammer og for at grunde 60 Alen Lærred,
vistnok for at udføre Plafond-Malerier til Fr.berg (Arb. blev imidlertid
overladt til hans betydeligere og mere produktive Konkurrenter Krock og
Coffre); var 1703 til sin Død Hof-Ridsemester (Pligt til at undervise Pagerne
i Tegning) med 400 Rdl. aarlig Løn, 1731 forhøjet til 600 Rdl., efter at han
havde skænket Kongen Hovedparten af sine Elfenbensarbejder.
Arbejder: Pokal skaaret i Valbirk med Akantus-
og Pigur-Ornamentik og Chr. V.s Portræt (1690, Rosenborg); udførte under
Læretiden som Maler 1690-94 Grisailler i Frborg Slotskirke; kopierede i Rom
(c. 169598) Carlo Maratta og Raffaels Stanzer (Tegn. i Kbst.saml.); en Skitse
til Plafond-Maleri (S. Teresas Modtagelse i Himlen, Fredensborg) er maaske
ogsaa fra Rom; malede efter Hjemkomsten 4 nu forsvundne Plafondbilleder til
Kbh.s Slot; 2 andre i Konseilgangen paa Fr.borg (og 2 Skitser sst.) tilskrives
B.; Tegn. til Plafond Maleri (Kbst.saml.); Altertavle, Korsfæstelsen, i Herløv
Kirke ved Hillerød (1703); uden Datering er tilskrevet B. Maleriet Mariæ
Bebudelse (Fr.borg Slotskirke) og hans formodede Selvportræt (Rosenborg). - Af
B.s Elfenbensarbejder er
Relieffet Hyrdernes Tilbedelse (Fr.borg, dateret 170. . , sidste Tal
ulæseligt, maaske 8), Kristi Gravlægning (1710,Kunsthist.Mus. Wien, hvor
tillige findes en Ecce Homo, en Petrus og en Madonna.). Størsteparten af B.s
Elfenbensarbejder (i alt 41) findes paa Rosenborg; heraf var i alt Fald 7
Relieffer (med bibelske Emner paa Slottet før 1718, medens De tre Gratier« er
betegnet 1723; for de øvrige Relieffer (18 med bibelske, 11 med allegoriske og
3 med mytologiske Motiver) er en tilfredsstillende Kronologi ikke
tilvejebragt. Vasen: Vandets Element (Rosenborg), B.s prægtigste Arbejde (om
end ufuldendt), er udført gennem en lang Aarrække af Elfenben, forgyldt Bronze
og Sølv (tegnet Udkast i Kbst.saml.); hans sidste Arbejde var Relieffet Fr.
IV.s Apotheose (1727-30, Rosenborg); i Oslo Kunstindustrimus. findes et Relief
af B., i Nationalmus. i Stockholm ligeledes et samt 4, der maaske kan
tilskrives ham: fremdeles findes Værker af B. i Hamborgs Kunstindustrimus.
(Fr. IV til Hest) og Landesmus. i Kassel, medens andre i Bayer. Nationalmus.,
Louvre og Windsor med Urette tillægges ham.
Magnus
Berg skal først have tildraget sig Gyldenløves Opmærksomhed ved i hans Tje
neste at udføre nogle Haveskulpturer. Hans ældste Billedskæringer, nu kim
repræsenteret af Valbirkpokalen fra 1690, har hvilet i norsk Bondetradition,
der var overvejende ornamentalt indstillet. Gennem sin Maleruddannelse
prægedes han af den romerske Senbarok; maaske har han i Rom været Elev af
Giov. Battista Gaulli, til hvis Arbejder hans dygtigste maleriske Komposition
(S. Teresa) slutter sig. Nogen Malerbegavelse var B. imidlertid ikke trods sit
karakterfulde og ganske betydelige Selvportræt. Under Indtryk af sin synkende
Stjerne opgav han nogle Aar efter 1700 efterhaanden Maler- kunsten og vendte
tilbage til Billedskæringen, nu i Elfenben. Som Elfenbenskærer vandt han
europæisk Berømmelse. Størstedelen af hans Arbejder er Relieffer, i hvis
Komposition Forbilledet for hans Malerkunst genspejler sig. Oftest fylder han
hele Fladen med talrige Figurer, nogle Relieffer beherskes dog af en enkelt
stor Figur. Han anvender dels et meget højt Relief, hvor Dele af Figurerne er
helt frigjort fra Billedfladen, dels ganske lavt Relief med bløde næsten helt
udglidende Omridslinier; mest karakteristisk er den Transparentvirkning, han
opnaar ved en virtuos Udarbejdelse af den ofte kun papirtynde Baggrund. Hans
Motiver er oftest bibelske, selv var han meget hengiven til religiøse
Grublerier og nedskrev i sine sidste Aar, da Svækkelse forhindrede ham i at
arbejde, en Række af sine Overvejelser af denneArt. G.B.
Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A.; Danske
Mag., I, 1745, 226-43; Ill. Nyhedsbl.s Nytaarsgave, 1862; Friis: Saml.,
1872-78; T. f. Kunstind., 1886, 136-37, 159; 1891, 124; Edv. Bull i Kunst og
kultur. Afhandlinger, L. Dietrichson tilegnede, 1908, 97-102; L. Dietrichson:
Den norske Elfenbensskjærer M. B., 1912; F. Beckett: Fr.borg, li, 1914; K.
Aa., 1916, 136; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Dag. Nyh. 17. Aug.
1922; T. Bleken-Nilssen i Kunst og kultur, 1923, 189-92; Nationalmuses årsbok,
1923, 158, 161; Nat.tid. 8. Sept. 1925 (Th. Faaborg); Norsk Kunsthist., 1-11,
1925-27; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926; Rom og Danm., 1, 1935; For. til
norske fortidsminnesmerkers bevaring. Aarsberetning 1938, 70-71.
Berg, Ole, c.
1727-63, Maler. F. c. 1727, d. 11. Dec. 1763 i Kbh., begr. sst. (Helligg.).
Gift 2. Marts 1754 i Kbh. med Christiana Friderica Thornborg, f. c. 1725,
begr. 15. Febr. 1763, Søster til Maler Andreas T.
Berg var Herretjener, men dyrkede desuden
Tegnekunsten, arbejdede for Langebek ved Arkiverne og udførte Vaabnene til
Lenskontoret. Allerede fra 1753 leverer han Hoffet Miniaturer (Kongen,
Dronningen, Kronprinsen), især til Ringe; 1760 malede han Kongen af Preussens
Portræt. Desuden fik han Betaling for Smaabilleder, Frugtstykker, Ovidiske
Historier »Den gyldne Tid«, »Skattens Mønt« (1759). Et Maleri: Korsfæstelsen,
(forh. Joh. Hansens Saml.). Som Faddere for hans Børn optræder ikke blot
højadelige Embedsmænd, men Langebek, Suhm og Klevenfeldt. O.A.
F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Holger F.
Rørdam: Jacob Langebek, 1895.
Berg, Peter, d. 1737,
Medaillør. D. 5. Jan. 1737 i Kbh. Gift 1° med Rebecca Brøers. 2° med N. N., d.
1736.
B. blev kgl. Stempelskærer c. 1706.
Arbejder: Med. over Landmilitsen 1701 (1705);
Fr. IV.s Norgesrejse 1704 (1705); det oldenborgske Kongehus (1706);Dronn.
Louises Fødselsdag 1706; Forordningen om Præstekald 1707; Enkedronn. Charlotte
Amalies Fødselsdag (1708); Prins Jørgens Død 1708 (1709); for Tapperhed
(1709); Slaget i Køge Bugt 1710; Stades Erobring 1712; Blomstrende Aloe 1713;
Tønningens Overgivelse 1714 (5 forsk. Med.); Land- og Søkrigsmed. (1714);
Enkedronningens Død 1714; Reformationsfesten 1717 (3 forsk. Med.); Carl XII.s
Fald 1718 (1719;; Ophævelsen af Frederikstens Belejring 1718 (1719);
Marstrands Erobring 1719; Freden i Fr.borg 1720 (1721); Fredens Frugter
(1722); Dronn. Louises Død 1721 (1722); Kongens og Anna Sophias Bryllup 1721
(1726); Kronprinsparrets Bryllup 1721 (17261; Peter d. Stores Død 1725; Fr. IV
og Dronn. Anna Sophia; Prins Carl og Sophie Hedvig; Prins Carls Død 1729; Fr.
IV.s Død 1730; Dronn. Sophia Magdalena (1733); Kronprins Fr. 1732 (1733); det
oldenborgske Kongehus (1733); Chr. VI.s Norgesrejse og Besøg i Kongsberg 1733
(1734); endvidere Mønter (usign.), slaaet i Kbh., samt Kobberstik: 3
Arkitekturplaner 1729 og Portræt af Prinsesse Sophie Hedvig 1735.
Allerede mod Slutningen af Fr. IV.s Tid saa man
med stigende Kritik paa Peter Bergs Arbejder, der heller ikke taalte
Sammenligning med de samtidige svenske Medailler, og efter 1730 blev det rent
galt, idet hans sidste Arbejder blev kasseret. Hans Forsøg som Kobberstikker
er ogsaa mislykkede. 1734 omtaler Hans Gram ham som gammel og forslidt og som
en fordrukken Stakkel. G.G.
G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; J.
Stbyr: Dansk Grafik, 1943.
Bergenfarer
Mesteren, se ImperialissimaMester.
Bergenhammer,
Else, 1763-1816, Broderer. F. 5. Marts 1763 i Aalsø, d.
26. Febr. 18.16 i Kbh. Forældre: Sognepræst, sidst i Ørting, Mads Jensen B. og
Elisabeth Marie Nielsdatter Sommer. Ugift.
Var fra 1804 i Huset hos Oberst
Hegermann(-Lindencrone), hvor hun dyrkede Kunstbroderi, dels efter
Sortkridtstegninger og Kobberstik, dels efter Malerier. 2 af hendes Arbejder
fremvistes paa Akad., Christushoved (1809) og En Ruin (1811).
Udstillinger: Charl. 1806-10 (5 G. m. 6 Arb.,
bl. a. Portrætter). Red.
Bergh, Svante,
1885-1946, Maler. F. 3. Marts 1885 i
Malmø, d. 27. S--pt. 1916 sst:
Uddannelse og Rejser: Tekn. Sk. i Malmø;
1902-04 Elev af den danske Maler Albert Petersen i Dresden; Zahrtmanns Skole i
Kbh. under Johan Rohde 1909-12; Ophold i Paris 1912-14 samt 1919-23, i sidste
Periode Elev hos André Lhote; rejste til Frankrig, Spanien, Italien og
Tyskland. Udstillinger i Danmark: »De tolv« 1930 (Den frie); Skaansk Kunst,
Charl., 1946.
Ved sin Debut paa Skånska konstnårslagets
Udstilling i Malmø 1909 udst. B. et Par Por trætter, der i deres diskrete
Opfattelse virkede danske. I Tiden mellem de to første Rejser til Frankrig
opretholdt han Kontakten med danske Ekspressionistkredse (Høst, Rude), hvilket
genspejler sig i hans blondevarme Farveskala og hans brede Penselføring. Inden
for skaansk Malerkunst tilhørte han det moderne Gannembruds ledende Mænd. I
sin Kreds er han fremtraadt som den lyse Impressionist. 1947 afholdtes der en
Mindeudst. i Malmø Museum. N.G.S.
Bergh,
Christian Theodor,
1830-1907, Litograf. F. 12. Juni 1830 i Kbh., d. 19. Sept. 1907 paa Fr.berg,
begr. sst. Forældre: Skibsfører, Løjtnant, senere Rodemester Jens Hansen B. og
Karen Christensen. Gift 1856 med Johanne Marie Andreassen, f. 2. Jan. 1833 i
Kbh., d. 7. Jan. 1918 paa Fr.berg, D. af Værtshusholder Hans Peter A. og Anna
Marie Jensen.
Uddannelse: Blev udlært som Litograf hos Carl
Otto, der havde overtaget Brdr. Berlings litografiske Inst.; besøgte Akad.
1846-50 samt 1853. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet med Understøttelse
af det Reiersenske Fond. Udstillinger: Charl. 1852 (bl. a. tegnede
Portrætter). Udmærkelser: Svensk Fortjenstmed. for Kunst og Videnskab i Guld
1861; Med. af 1. Kl. paa Nord. Udst. 1872 for Litografier.
Arbejder: 1854 grundlagde han Th. Berghs
lithografiske Inst. i Kbh.; det eksisterede til 1895. Af hans Litografier
efter Kunstneres Værker kan nævnes 111. til Liebenbergs Udg. af Holbergs Peder
Pacers efter Marstrands Tegn. (1863) samt efter samme Kunstner 16 Blade til
Don Quixote; har desuden litograferet efter Tegninger af Vilh. Pedersen, Carl
Bøgh og Constantin Hansen; har udf. adsk. Litografier til videnskabelige
Værker, saaledes Tavlerne til Henry Petersens Bøger om danske Sigiller, til
forsk. af Videnskabernes Selskabs Skrifter og til Grønlands geologiskeog
geografiske Undersøgelse. H.S.H
Bergius, Andreas,
1718-93, Maler. F. 4. Jan. 1718 i Kristinehamn, Sverige, d. 4. Juni 1793 i
Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Raadmand og Købmand Johan Andersen B. og
Kristina (Sting) Gravall. Gift 1° 1750 i Gøteborg med N. N., d. 1753. 2° e.
1786 med Karen Helvig Henrichs, f. c. 1742. 3° med Ane Cathrine, f. c. 1736,
d. 5. April 1815 i Kbh.
Efter Ophold i Stockholm (Elev af Scheffel) og
Gøteborg (i hvert Fald 1740-67), hvor han bl. a. uddannede sig som Glasmaler
»i kinesisk Art«, kom han til Danmark og senere til Norge (1773-79). 1780
rejste han atter til Kbh. Allerede 1769 fik han 50 Rdl. af Partikulærkassen
for Chr. VII.s Portræt paa Spejlglas, og 1771 blev han præmieret med en
Sølvmed. af Landhusholdningsselskabet for Rentoilering af Malerier. Under
Abildgaards Vejledning udf. han et saadant Eksperiment og blev af Akad.
indstillet til en Gratifikation fra Arveprinsen.
Arbejder i Danmark: Portrætter af Oberst Hans
Gottberg (1782) og Hustru (begge Fr.borg); Baronesse Holck, f. Warnstedt
(1788, Brahetrolleborg); Dameportræt (Roskilde Kloster).
Bergius
holdt hele sit Liv Stilen fra Scheffels Atelier; men Kendskabet til Pilos
Kunst har ogsaa haft Betydning for ham. Han tegner stift og noget besværligt,
gør ikke Rede for Former, men er ofte meget kræsen i sine Farver og formaar,
især i sine norske Dameportrætter, at give en fast og fornøjelig
Karakteristik. Hans Tegn., især hans Øjenbehandling, er meget særpræget. O.A.
Utr. K. - Adresseavisen, 1771, Nr. 23; Bo G.
Wennberg: Svenska målare i Danm., 1910.
Bergmann, Hans,
-1607-10-, Bygmester. Ledede 1607-10 en Ombygning af Ribe Domkirkes store
Taarn, hvorved dette fik sin flade Afslutning med Balustrader. Et projekteret
Spir kom ikke til Udførelse. 1610 sluttede B. Kontrakt om Opførelsen af nye
Huse paa Bygholm efter Chr. IV.s Anvisninger; men Arbejdet gennemførtes ikke.
O.N.
J. Kinch: Ribe Bys Hist., 11, 1884; V.
Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 27, 183; V. Norn i Horsens Museums
Aarsberetning 1912-43, 12.
Bergmann, Jacob Sophus Nicolai, f. 1899, Havearkitekt. F. 6. Jan. 1899 i Randers. Forældre: Væver Carl
Anton Hans B. og Ingibjórg Haldórsdóttir. Gift 9. Juli 1927 i Hellerup med
Edith Marie Rasmussen, f. 24. Dec. 1904 i Hellerup, D. af Tømrermester Anders
Peter R. og Marie Olivia Petersen.
Uddannelse: I Gartnerlære fra 1914; Elev ved
Havebrugshøjskolen Vilvorde 1918-19 afsluttet med Eksamen;
Havearkitektuddannelse hos Kommunegartner G. N. Brandt 1919-27; ansat ved
Kbh.s Kommune 1927 under Stadsgartner Fabricius Hansen, men samtidig
Medarbejder hos Brandt indtil 1936. Rejser: 1925 Tyskland; 1939 England.
Udstillinger: Cbarl. 1945. Embeder: Tilsynsførende under Stadsingeniørens
Direktorat i Kbh. 1927; tekn. Assistent 1933; Stadsgartner i Kbh. fra 1. April
1936; Hverv: Formand for Dansk Havearkitektfor. fra 1945.
Bergmann har som Havearkitekt fortrinsvis haft
Lejlighed til at beskæftige sig med Opgaver af landskabelig Art: Bevaring og
parkmæssig Tilpasning af grønne Omraader i Kbh.s Yderdistrikter og har her
forstaaet at samarbejde æstetiske Hensyn med de sociale og brugsmæssige Krav,
der stilles til en Storbypark. Af hans Arbejder kan særlig fremhæves den Del
af den ydre Parkring, der strækker sig fra Damhussøen langs Harrestrup Aa til
Utterslev Mose og Gyngemosen. Boye.
Havekunst, 1940, 109-11, 122-35.
Bergmann,
Richard, Leopold, 1860-1925, Arkitekt. F. 3. Juni 1860 i Kbh., d. 9.
Maj 1925 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Dyrlæge Carl Christian B. og
Adelaide Victoria Josephine Ohrt. Gift med Anna Sophie Frederikke Georgine
Jensen, f. 4. Dec. 1853 i Gentofte, d. 7. Okt. 1936 i Kbh., D. af Gartner
Søren J. og Karen Nielsen.
Uddannelse: Opt. paa, Akad. Jan. 1878; Afgang
Maj 1887. Udstillinger: Charl. 1888, 92 og 1902.
Arbejder: Tivolis Hovedindgang (1890 s. m., F.
T. E. Blichfeldt, 1. Pr. 1888); Østergade 61 i Kbh. (c. 1896); Kurhuset paa,
Marienlyst (1899); Tivolis Koncertsal (1902, s. m. ArnePetersen);
Klosterforvalterbolig ved Roskilde adelige Jomfrukloster (1902). Projekter:
Rigsbiblioteksbygning (1888) og Børsbygning (1892) (begge Guldmed.projekter,
ikke præmierede); Frilagerbygning (1887, s. m. Johan Nielsen, præmieret).
Bergmanns
Arbejder er i en romantiserende Stil, baade naar Opgaven kræver det og direkte
indbyder til Anvendelse af eksotiske Motiver (Tivoli), og naar det drejer sig
om en alm.Forretningsbygning.
Red.
Ark., 1898-99, 218 (Kurhuset paa Marienlyst),
23, (Ting- og Arresthus i Horsens (Konk.)); 1900-01, 311
(Urtekræmmerstiftelsen (Konk.)); 1901-02, 33-39 (Tivolis nye Koncertsal);
1903-04, 255-56 (Projekt til Bygning paa Gl. Kongevej); 1904-05, 83-84
(Duevejens Skole (Konk.»; Ark. (red. af Alfred Møller) 1896-97, 398-99 (Wivels
Ejendom, Østergade 61); 1900-01, 264-66 (Kurhuset paa Marienlyst); C. A.
Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 185.
Bergstrand Poulsen, Anna Albertina Elisabeth, f. 1887, Maler. F. 12. Nov. 1887 i Långasjó,
Sverige. Forældre: Organist Per Magnus Bergstrand og Anna Hammargren. Gift 12.
Nov. 1917 i Långasjó med Bhgr. Axel Poulsen (s. d.).
Uddannelse: Elev af Kunstakademiet i Stockholm
1909-13. Rejser: 1913-16 Frankrig, Italien og Algier (paa svensk Stipendium);
senere Grækenland og Dalmatten. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Charl. 1923;
har desuden udst. i Sverige og Amerika.
Arbejder: To syngende Piger (udst. 1922);
Interiør (udsi. 1923); Kvindens Aarstider (Karton til Gobelin, 1931-32); Arb.
i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Valdemaruddes Kunstsaml. og
Thorsten Laurins Saml.
Elisabeth Bergstrand Poulsen har foruden at
male beskæftiget sig med Radering og Litografi og har selv illustreret en lang
Række egne Bøger; desuden har hun udført Keramik. Red.
Bergsøe,
Flemming Vilhelm,
f. 1905, Maler. F. 12. Jan. 1905 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant, cand.
polyt. Paul Vilhelm Peter B. og Margrethe Agnes Hansen. Gift 1° 21. Marts 1930
i Kbh. med Grete Utzon Frank, f. 8. Febr. 1909 i Kbh., D. af Bhgr. E. U.-F.
(s.d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. 2° 8. April 1938 i Kbh. med Birte Svarre,
f. 31. Dec. 1918 i Skodsborg (gift 2° 1943 med Arkitekt Palle Suenson, (s.d.),
D. af Restauratør Aage Thorvald S. og Karen Alice Jensen. Ægteskabet opløst.
3° 20. Marts 1943 paa Fr.berg med Elisabeth Rørdam, f. 15. Juni 1921 paa
Fr.berg, D. af Journalist, Forfatter Holger R. og Ella Olsen. Ægteskabet
opløst.
Uddannelse: Elev hos Bizzie Høyer 1923; Akad.
1925-28 under Utzon-Frank. Stipendier: Raben-Levetzau 1930. Rejser: 1926
Paris; 1928 Paris og Sydfrankrig; 1929 Rom, Neapel, Sicilien; 1930 Paris;
1935-36 Tyskland; 1937 England og Skotland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926
(med dekorativ Kunst); Charl. 1927-32 (6 G. m. 17 Arb.); Den nye Udst.
(Medstifter) 1932-33; Corner (Gæst) 1933; Høstudst. (Medstifter) 1934-35 og
4344; Corner og Høst 1936-38, 40-42 (retr. Ophængning); Høstudst., Oslo, 1935;
Fyns Forum 1940; Vild Hvedes Udst. 1941; Gøteborg 1941; Aarhus 1941;
Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1931,
34 og 39. Hverv: I Best. for Oluf Hartmanns Legat fra 1939, Kunst for Varer og
For. til Hovedstadens Forskønnelse (1942-43).
Arbejder: Portræt af en Villa (1940, Vejle
Mus.); Selvportræt (1940, Esbjerg Mus.); Café du Lac (1935); Damsøpavillonen
(1933); Ligkistefabrik i Fredensborg (1942).
Bergsøe kom ved at gennemgaa Billedhuggerskolen
til at staa uden for de egentlige Malerkredse og havde i mange Aar svært ved
rigtig at gøre sig gældende, til han i 1933 som Gæst paa Corner fik sit
Gennembrud. Hans franskprægede, følsomme Malerkunst med Motiver i Begyndelsen
fra Frankrig og Italien og senere - hvad der blev typisk for hans Kunst - fra
Kbh.s Yderkvarterer, har vist ham som en oplagt impressionistisk Begavelse.
Han holder af sine Motiver: Det nøgne Foraar og Efteraar i Havnens og
Rabarberkvarterernes Skurhaver og Smaagader med Træers og Plankeværkers
dæmpede graagrønne Farver - og har en levende Fornemmelse for Stoffets og
Dagens Farver: det teglstensrøde, det kalkgraa osv. B. har udprægede litterære
Interesser. Fra 1941 var han Redaktør af Tidsskriftet Aarstiderne, som han
selv var med til at stifte, og har udg. en Række litterære Arbejder, et Bind
Fortællinger: Sytten uden Ramme (1939), Fra Gader og Stræder (1940, med egne
Ill.), en Oversættelse af Chaucer: Konen fra Bath (1943) og Det underlige Aar
(1945), en Beskrivelse af Oplevelser under Besættelsen: desuden
Dagbladsartikler. O.S.
Nat.tid. 12. Marts 1931; 26. Marts 1931 (Th.
Faaborg); B. T. 19. Marts 1931 og 22. Febr. 1934 (begge O. V. Borch); Berl.
Tid 9. Maj 1929 og 24. Marts 1931 (K. Flor); Dag. Nyh. 2 Marts 1934; Soc. Dem.
9. Jan. 1942.
Bergsøe,
Johan Friderich
(Frederik), 184197, Maler. F. 27. Okt. 1841 i Kbh., d. 22. Dec. 1897 sst., begr.
sst. (Ass.). Forældre: Administrator ved Den kgl. Porcelainsfabrik Kammerraad
Carl Wilhelm B. og Lovise Sophie Bech. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Helsteds Tegnesk. i Kbh.;
lærte under sit Italienophold Akvarelteknikken hos den franske Landskabsmaler
Benouille og, ligeledes i Rom, Oliemaleriet hos Janus la Cour; efter sin
Hjemkomst Elev af Ottesen. Rejser: 1867 s. m. Broderen, Digteren Vilh. Bergsøe
i Italien. Udstillinger: Charl. 1870, 76, 78-85, 87-88, 90-95 (18 G. m. 23.
Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.
Bergsøe
blev i 4-Aars Alderen angrebet af en Sygdom, hvorved han mistede Hørelsen og
blev døvstum, samtidig mistede han det ene Ben. Trods disse alvorlige
Legemsskader lykkedes det ham dog ved Hjælp af sin stærke Kunstnerpersonlighed
at vinde sig en Plads som en af sin Tids dygtigere Akvarel malere. Paa Grund
af Vanskelighed ved at færdes ude valgte han gerne som Motiver Blomster og
Frugter. En Dagbog ført af ham under hans og Broderens Italienrejse vidner-
foruden hans Arbejder -- om hans skarpe kunstneriske Blik. T.H.C.
Utr. K. - Berl. Tid. 23. Dec. 1897; Vilh.
Bergsøe: Henrik Ibsen paa Ischia, 1907, især 288; Hauch-Fausbøll og Nygaard:
Patriciske Slægter, 5. Saml., 1930, 24.
Berkenkamp,
Georg Carl, c. 1766., Maler. Da Portrætmaleriet i det 1684
opsatte Epitaf over Enevold Berregaard i Thisted Kirke, blev udleveret til
hans Søn, udførte B. den Kopi, som nu sidder i Epitafiet. C.A..I.
Damm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.
Bernardo, Monsu, se
Keil, Bernhard.
Berner, Jacob, -1614-1616-, Murermester, der
kan have virket som selvstændig Bygmester ved Opførelsen af mindre Huse. Boede
i Fredskov paa Fyn. Sluttede 1614 Kontrakt om Opførelsen af et Hus ved
Raadhuset paa Nytorv; 1614 og 15 byggede han et Par Brandmure ved Kbh.s Slot
og skulde 1616 opmure og forfærdige en Skanse »der Kirchenberg tilforn stod
paa, paa Bremerholm<«. O.N.
Utr. K.
Bernhard-Frederiksen, Aage, f. 1883, Maler. F. 10. Sept. 1883 i Aarhus.
Forældre: Hotelejer Peder Frederiksen og Karen Jensen Sandemann. Ved Daaben
Frederiksen, Aage Sandemann. Gift 1° 18. Juni 1915 i Kbh. med Inger Magdalene
Kristine Juhl Sørensen, f. 20. Okt. 1887 i Kolding, D. af Detailhandler Peter
S. og Ane Kirstine Juhl. Ægteskabet opløst. 2° 22. Juni 1940 i Skagen med
Signe Solbakke Pallesen, f. 25. April 1902 i Østergaard, Lyne Sogn, D. af
Gaardejer Niels Møller P. og Kirstine Marie Christensen.
Uddannelse: Et Par Aar i Malerlære; derefter
1902-05 Bertha og N. V. Dorphs Malersk. Rejser: Vintrene 1916-19, 24 i Norge;
MartsJuli 1921 Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland; længere Ophold i Rom,
Paris og Sora; bosat i Aarhus 1906-38, siden 1927 Sommerhalvaaret paa Skagen.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 11-12; Aarhusudst. 1909; Unge Kunstn. Forb.
1912; Charl. 1920-46 (25 G. m. 43 Arb.); Jydske Maleres Udst. ml. 1918 og 21;
Charl. Eft. 1922, 39; 18. Nov. Udst. 1924, 40, 42; Dyrehavens Malere 1926, 27;
Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1919 (Esbjerg Kunstfor.), 1938;
Hverv: Medstifter af Sammenslutningen: Jydske Malere, Formand 1918-25.
Bernhard-Frederiksen har især malet
Vinterlandskaber fra de jyske Egne, hvor han har levet, og Skagensbilleder,
Skagens Havn (1937, Skagens Mus.); Vinterlandskaber i Aarhus, Esbjerg og
Kolding Museer; i Joh. Hansens Saml. fandtes et Selvportræt. E.F.
Kay Petersen i Saml., 1930, 79-80.
Bernth, Helge, f.
1906, Maler. F. 16. Okt. 1906 i Skelby, Falster. Forældre: Læge Georgius
Emilius Laurentius Haaber B. og Ingeborg Sorvad Dresing. Ugift.
Uddannelse: Karl Schous Malersk. 1927-30; opt.
paa Akad.s Malersk. Jan. 1931; besøgte denne i 3 Sem. 1932-33 under Kræsten
Iversen; Paris 1936 (Andre Lhote); Stipendier: Ronge 1934; Camilla Tack c.
1936. Rejser: 1926-27 Paris (Sprogstudier); 1931 Lorraine; 1936-37 Paris.
Udstillinger: Karl Sehous Elevudst. 1928; Charl. 1930, 32-34; Sep.udst. 1934
og 3 7 .
Bernth er en fin lyrisk Malerbegavelse, hvad
der viser sig i hans noget Karl Schoupaavirkede Billeder fra Kongens Have.
Hans Opstillinger vidner om en klar Sans for Billedets Rytme og Struktur.
Siden 1938 har hanopholdt sig i Belgien som Benediktinermunki et katolsk
Kloster. O.S.
Dag. Nyh. 18. Okt. 1934
Berntsen,
Rigmor Margrethe (Risse),
f. 1909, Maler. F. 29. Nov. 1909 i Kbh., Forældre: Ingeniør Anders B. og
Cecilie Margrethe Folkmann. Gift 1. Maj 1935 i Kbh. med Billedhugger Povl
Søndergaard (s.d.).
Uddannelse: Rannows Malersk. 1927-28; i
Malerlære paa Chr.borg Slot et halvt Aar; opt. paa Akad. Sept. 1929, Elev her
i 8 Sem. til 1937 hos Sigurd Wandel og Kræsten Iversen; :Medhjælper hos Axel
Hou ved Dekorationsarbejde, bl. a. Frescomalerier og Glasmosaikker i Garnisons
Kirke. Stipendier: J. J. Levin 1932. Rejser: 1930 Sverige (Varmland); 1931
Italien; 1933 Paris; Febr. 1935 Sørejse til de kanariske Øer, Nordafrika og
Spanien; Maj 1935 Paris, Sydfrankrig og Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1930-34, 36, 38, 40, 43-46; Charl. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Illum
1944; Regnbuen 1945.
Risse B. maler navnlig Landskaber, Havebilleder
og Dyr i en fast og rolig Form med en enkel og mættet Kolorit. Har tillige
udst. Tegninger og Akvareller samt Kludetæpper med Motiver (fx Legende Børn,
Elefanter i Urskoven, Landskab i Fugleperspektiv). Red.
Bero, se Bjørn, -1228-, Bygmester (9), Munk.
Bertelsen, Aage,
18133-1945, Maler. F. 28. Sept. 1873 i Næstved, d. 9. Sept. 1945 i Kbh, begr.
i Birkerød. Forældre: Landskabsmaler, Tegnelærer ved Herlufsholm Rudolf B.
(s.d.) og Hustru. Gift 3. Maj 1909 i Kbh. med Karen Dorothea Schmidt, f. 17.
Maj 1880 i Flensborg, D. af Bankbogholder Johannes Mathias S. og Johanne
Hansen.
Uddannelse: Undervist af Faderen og L. A. Ring;
Elev paa Zahrtmanns Sk. 1891-96. Stipendier: Akad. 1911 og 13. Rejser: 1897
med Zahrtmann i Italien; 1899-1900 Tyskland, Frankrig m. fl. Lande; 1906-08
Deltager i Danmark-Ekspeditionen til Nordgrønland; 1913 Italien (Venedig, Rom,
Neapel, 2 Maaneder i Civita d'Antino); siden England, Sverige, Norge (Lofoten
med Kai Nielsen). Udstillinger: Okt, Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Charl.
1899-1903 (5 G. m. 12 Arb.); Den frie Udst. siden 1904; Kunstn. Eft. 1905;
Sep.udst. i Den frie Udst. 1908 (Grønlandsbilleder s. m. Achton Friis);
Kunstfor. 1910 (s. m. Faderen). Billederne fra Grønland udst. i Berlin og
andre tyske Byer 1909, i London (Royal Geographical Society) 1910, Rom 1931;
Forum 1929. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Sølv; Dipl. di Merito, Rom 1932.
Hverv: Stifter af og Formand for For. Kunst for Varer.
Arbejder: S. Peder, Næstved (1899); Kap Marie
(1906) og Tømt Elveleje (1907) (alle i Randers Mus.); Musik i Messen
(Nationalmus.); Fra Italien (1913, Randers Mus.); Træer (Ribe Stiftsmus.,
erhv. 1915); Vinterdag (1917, Aabenraa Mus.); Arb. i Bornholms Mus. og
Søfartsmus. paa Kronborg; 2 Grønlandsbilleder tilh. Royal Geographical Society
i London.
Aage Bertelsen har malet enkelte Portrætter
(Herman A. Kähler, Forældrene) og nogle Interiører, men var iøvrigt
overvejende Landskabsmaler og har her hjelme navnlig malet Motiver fra
Nordsjælland og Birkerødegnen, hvor han boede, mest Løvspring, Efteraars- og
Vinterbilleder, bagret af en fin Farvesans og en dyb Samstemthed med Skoven og
Naturen i dens Ensomhed. Har arb. med Keramik hos Kähler i Næstved. R.M.
Sophus Michaélis i Kunst, 1906; Achton Friis:
Danm.ekspeditionen, 1909; Dansk Kunst, Marts 1934, Nr. 42; S.
Danneskjold-Sarnsøe: Kristian Zahrtmann, 1942, 313. Nat.tid. 28. Jan. 1925
(Th. Fagborg); 22. Jan. 1943 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 13. Nov. 1929; 24.
Nov. 1934; 13. Jan. 1943 (K. Flor); 28. Sept. 1943; 1. Marts 1944 (Int.)
Fr.borg Amts Avis 22. Sept. 1933 (Int.); B. T. 24. Nov. 1934 (0. V. Borch);
Dag. Nyh. 26. Nov. 1934 (B. Knuth); Pol. 19. Sept. 1943 (Int.)
Bertelsen, Esra, se
Esra.
Bertelsen, Lars,
-1672-, Billedskærer og tillige Degn ved
Helliggejst Kirke i Kbh., har i en sølvmonteret Kande af Pokkenholt paa
Rosenborg 1672 skaaret 5 Scener af husligt Liv. G.B.
Spengler, 1818; T. f. Kunstind., 1886, 129,
136.
Bertelsen, Rudolf Vilhelm Valdemar, 1828-1921, Landskabsmaler. F. 20. Dec. 1828 i Kbh., d. 2. Aug. 1921 i
Lille Næstved, begr. i Herlufsholm. Forældre: Fuldmægtig i Rentekammeret,
senere Amtsforvalter i Thisted, Justitsraad Jens Christian Hansen B. og
Henriette Christiane Mulvad. Gift 5. Maj 1871 i Rekkende med Agnes Mette
Lundstein, f. 23. Juni 1845 i Gentofte, d. 20. Jan. 1928 i Næstved, D. af
Postholder Ludvig Bøje L. og Emilie Petrine Gamann.
Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. i
Akad.s 2. Elementarkl. Okt. 1846,, derfra Marts 1848 til 1. Ornamentkl.;
Soldat i 1850 under Krigen; oprykket Dec. 1851 til 2. Ornamentkl.; derefter
yderligere uddannet til Tegnelærer hos G. F. Hetsch; begyndte c. 40 Aar gl.
paa egen Haand at uddanne sig som Landskabsmaler. Udstillinger: Charl. 1878-94
(13 G. m. 18 Arb.), 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst.
1901; Sep.udst. i Kunstfor. 1910 (s. m. Sønnen, Aage B.). Stillinger:
Tegnelærer ved kbh.ske Kommuneskoler og ved Opfostringshuset; fra1857 i 45 Aar
Tegnelærer ved Herlufsholm. Rudolf Bertelsen har overvejende malet Motiver fra
Næstved-Egnen, i sine sidste 10 Aar tillige en Del Blomsterbilleder. Hans
Kunst var nænsom og omhyggelig, baaret af en stor Kærlighed til Naturen og til
det kunstneriske Arbejde. Han skildres som et lyst og vindende Temperament, og
han var elsket af alle, baade af sine Elever og af de mange Kunstnere, som gik
ud og ind i det gæstfrie Hjem, bl. a. Brendekilde, L. A. Ring, Gottschalk,
Ludvig Find, Svend Hammershøi og Clement.
R.M.
Berl. Tid. 19. Dec. 1918 (L. Find); Næstved
Tid. 3. Aug. 1921; København 18. Aug. 1921 (Kronik af Frede Thomsen); P.
Hertz: L. A. Ring, 1934, 246; Itik. Magnussen: Godfred Christensen, II, 1941,
12.
Berthelsen, Christian Bernhard Severin, 1839-1909, Maler. F. 14. Juli 1839 paa Føhr, d. 17. Febr. 1909 i Kbh.,
begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedker og Musiker Niels Søren B. og Kirstine
Margrethe Simonsen. Gift 1° 1862 med Detlevine Voss, f. 28. Sept. 1838 i
Faaborg, d. 31. Okt. 1884 paa Fr.berg, D. af Skomagermester Gregorius Casmer
V. og Anna Margrethe Agersen. 2° 1885 med Birgitte Caroline Petræa Olsen, f.
23. April 1844 i Svendborg, d. 18. Marts 1906 i Kbh., D. af Malermester Jeppe
O. og Apollone Hansen.
Uddannelse: Var uddannet som Maler i Svendborg
og blev Svend 1859; kom derefter til Kbh. og gik paa Tekn. Inst. med privat
Understøttelse, men begyndte snart at ernære sig selv ved sit Haandværk.
Senere Porcelænsmaler; uddannede sig som Landskabsmaler paa egen Haand ved
Naturstudier og Kopiering. Udstillinger: Charl. 1880-1904 (19 G. m. 25 Arb.,
væsentlig Landskaber fra Svendborgegnen).
Arbejder: Parti fra Dyrehaven (1881, Fyns
Stiftsmus.); 2 Malerier i Bymus.
Red.
Heri. Tid. 19. Febr. 1909; Dødsboauk.kat. 1909.
Berthelsen, Rasmus Storm Josua Berthel, 1827-1901, Lærer, Salmedigter og Xylograf. F. 10.
Juli 1827 i Holsteinsborg, d. 4. Jan. 1901 i Godthaab, begr. sst. Forældre:
Sælfanger Jens Christian B. og Esther Sophia Kleist. Gift 1° 2. Juli 1848 med
Anne Sophie Berglund, f. 9. Dec. 1829 i Fiskenæsset, d. 21. Sept. 1878, D. af
Arbejdskarl Jonas Sivert B. og Ane Sophia. 2° 10. Aug. 1879 med Esther Ane
Karen Juliane Lynge, f. 5. Sept. 1845 i Godthaab, d. 22. Juni 1880, D. af
Tømrer Marcus Nissen Myhlenphort L. og Sophie Abigael Kreutzmann. 3° 17. Okt.
1880 med Sara Gjertrud Louise Poulsen, f. 14. Maj 1842 i Sârdloq i
Godthaabsfjorden, d. efter 1907, D. af Sælfanger Josva Ludvig P. og Elisabeth
Ingeborg.
Uddannedes til Lærer i Kbh. 1844-47 og blev ved
Hjemkomsten ansat ved Godthaabs Seminarium. Virkede tillige som Skolelærer og
Prædikant i Godthaab og blev Overkateket over Kolonidistriktet. B. er
Grønlands populæreste Salmedigter og har ogsaa skrevet egne Kompositioner, bl.
a. den kendte Julesalme Guterput. Han har desuden virket som Xylograf og bl.
a. udført nogle Træsnit efter Tegninger af J. Rink, hvoraf især 3 er kendte:
En Kone, med Amaut, ved Godthaab; En Pige i Højtidsdragt, ved Godthaab, og
Fattige Grønlændere. Alle 3 Arbejder er gengivet i Hæftet: Kalådlit
assilialiait, trykt i Godthaab 1860, de to førstnævnte desuden i J. Rink:
Eskimoiske Eventyr og Sagn (Kbh. 1866) samt som Farveblade. E.K.
E. Bluhme: Fra et Ophold i Grønland 1863-64,
1865; H. Ostermann: Den grønlandske Missions og Kirkes Historie 1921, 237,
241; samme i Dansk biografisk Leksikon, XXVII (Supplement,) 1944.
Bertram, Carl
Julius, 1723-65, Kobberstikker. F. 1723 i London, d. 8.
Jan. 1765 i Kbh. Fader: Silkevæver B. Gift med Cathrine Marie Gold.
Kom til Kbh. med sin Fader og blev Lærer i
Engelsk for Kadetterne; 1756 Medl. af det kgl. engelske Selskab.
Arbejder: Har udgivet 2. Oplag af M. Joh. Dauw:
Wohlunterrichteter und kunsterfahrner Schilderer und Maler (Kbh. og Leipzig
1755), med en Vignet af J. Haas; har stukket Titel- bladet til det af ham selv
udgivne: Britanicarum genticum historiæ antiquæ Scriptores III (Hafn. 1757)
det engelske Alfabet og Munderinger af den samtl. kgl. danske Armee, ethvert
Regiments Chef, dets Styrke og dets udi Fredstid havende Guarnison (Kbh. 1762,
tysk Ud. 1761). Red.
Sandvig, 1795, 27.
Betzonich,
Johanne, se Pedersen-Dan, Johanne.
Bevers,
Peter Ludvig Vilhelm Emil, 1844-81, Xylograf. F. 1844 i Levensau, d. 12. Maj
1881 i Paris. Forældre: Brofoged ved EiderKanalen Christian B. og Mariane
Hemsvig.
Uddannelse og Rejser: Blev oplært. som Xylograf
hos Henneberg og Rosenstand og besøgte samtidig Tekn. Inst. og Akad. ml. 1860
og 63; opholdt sig senere nogle Aar i Düsseldorf og i Paris. Udstillinger:
Charl. 1873, 75-77, 80.
Har udført Træsnit især efter udenlandske
Kunstnere, enkelte efter Tegning af Niels Wiwel. H.S.H.
Bevier
(Be(u)viere), Johan Ludvig,
-1753-58-, Bhgr. Var nærbeslægtet med (Søn af eller yngre Broder til ( en
Jacob Bevier, der fra 1741 til sin Død 17 7 7 var Graver ved den
franskreformerte Menighed i Kbh. Gift 2. Okt. 1753 med Jeantone le Duels)
(Diies), med hvem han havde i hvert Fald 3 Børn (f. 1754, 56 og 58).
B. skal være kommet til Danmark for at deltage
i Indretningen af Moltkes Palæ paa Amalienborg (1750-54); men det
eftertragtede Arbejde var ved hans Ankomst givet til andre. Søgte 16. Nov.
1752 Kommercekollegiet om Mesterskab som Bhgr. og fik 6. Febr. 1756 Adgang til
at deltage i Akad.s Guldmed.konk., en Behandling af et Tema fra Syndfloden,
uden dog at vinde nogen Præmie. L.R.B.
Utr. K.
Beyer, -1722-,
Maler fra Hessen, der paa Kronprins Chr. (VI.)s Deputatregnskab 12. Maj 1722
fik udbetalt 110 Rdl. for 4 Tapetstk. til Hirschholm og 8. Juli s. A. 204 Rdl.
for andre Tapeter til samme Slot. L.R.B.
Utr. K.
Bibiena
(Bibienna),
-1773-, italiensk Teatermaler.
Dec.1773 anmodede Det kgl. Teaters Direktion
Akad. om at prøve »en Theater Maler ved Navn Bibiena, der er kommet som
Fremmed og tilbyder at gøre Theater Decorationer<«. Akad. ønskede imidlertid
ikke, at den »barokke Stil og Smag«, som B. repræenterede, skulde indføres
igen paa Skuepladsen, og henviste i øvrigt til, at Teatrets egen Maler, den
talentfulde Peter Cramer, besad alle de Egenskaber, der var nødvendige. Denne
Udtalelse resulterede i et Afslag. B. havde netop i denne Periode søgt at
skabe sig et Navn i Stockholm.
T.K.
En stockholmskronika ur C. C. Górwells brev,
udg. af Otto Sylwan, 1920, 105; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18.
Aarh., 1932, 19.
Bidstrup, Herluf, f.
1912, Tegner. F. 10. Sept . 1912 i Berlin. Forældre: Maler Hermod Gustav B. og
Bertha Schmidt. Gift 23. Okt. 1939 i Gentofte med Ellen Magdalene Olsen, f. 3.
Jan. 1917 i Sorø, D. af Slagtermester Lars O. og Jensine (Signe) Christine
Hansen.
Uddannelse: Realeks.; Tegneundervisning paa
Tekn. Sk. og hos Viggo Brandt; opt. paa Akad.s Malersk 24. Sept. 1931; forblev
her til 1935 (1931-32 Elev af Sig. Wandel, 1932-33 af Aksel Jørgensen).
Stipendier: Alfred Schmidt og Villiam H. Michaelsen 1939. Rejser: 193.5
Tyskland, Østrig, Italien; 1937 Paris; 1939 Belgien, Frankrig. Udstillinger:
Fyens Forum 1936.
Arbejder:
Har siden 1936 udført daglige Tegninger i Social-Demokraten og i dettes
Søndagstillæg tegnet en ugentlig satirisk Billedserie (samlet i Udvalg i Bid
og Vid af Bidstrup 1938 og Aarets Bidstrup 1940). Fra Maj 1945 Medarbejder ved
Frit Danmark og Land og Folk; Tegner til forsk. skandinaviske Blade (det
norske Arbeiderbladet, Nya dagligt allehanda, Gøteborg Morgenpost,
Social-Demokraten i Stockholm, Adam, Vårt hem) samt leveret Bidrag og Ill. til
bl. a. Kulturkampen, Blæksprutten, Svikmøllen, Tegnerier (1937-43), K. K.
Steincke: Myggestik (1943) og Trebindsudgaven af Dekameron (s. A.). L.R.B.
Soc. Dem. 26. Dec, 1943 (Int.); Saadan tegner
vi, 1945; Danske Streger, 1946; Satire og Humor. 1946.
Bidstrup,
Mathias Andreas,
1852-1929, Arkitekt. F. 25. Marts 1852 i Rønne, d. 25. Jan. 1929 sst., begr.
sst. Forældre.: Skibstømrer Jørgen Bernhard B. og Marie Hansine Sonne. Gift
17. April 1876 i Rønne med Cecilie (Michelle) Margrethe Bidstrup, f. 26. April
1845 i Rønne, d. 14. Sept. 1935 sst., D. af Snedkermester Hans Peter B. og
Karen Elisabeth Ipsen.
Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. til Akad. fra
C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. i Alm. Forb.kl. Febr. 1876, men kun Elev et
Kvartal. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Tit. Prof. 1892.
Stillinger og Hverv: Medindehaver af H. P. Bidstrups Byggeforretning i Rønne
1876-1915; Forstander for Rønne Tekn. Skole 1881-1927; Formand for Museet i
Rønne fra 1907; Byraadsmedl.; Brandinspektør; Medl. af Fællesrepræsentationen
for Industri og Haandværk.
Arbejder: Kirker i Vestermarie, Rø, Østermarie,
Gudhjem samt Helligaandskirken i Rønne; Restaurering af arisk. bornholmske
Kirker, bl. a. af Nyker, Østerlars, Klemensker og Bodilsker; mange offentlige
og private Bygn. i Rønne: Sparekassen, Teknisk Skole, Posthuset o. fl.
Beboelsesbygninger; arisk. Skoler.
Mathias Bidstrup indtog en fremtrædende
Stilling i det bornholmske Samfundsliv gennem sine mangfoldige Interesser og
store Arbejdsomhed. Som ung følte han sig, i sin korte Akad.tid, særlig
knyttet til Herholdt og arbejdede ved sine første Kirkeopgaver s. m. denne. B.
lagde megen Vægt paa den haandværksmæssige Side af Byggeriet og gjorde et
stort og betydningsfuldt Arbejde for bornholmsk Haandværk og
Haandværksuddannelse. H.F.
Jul. Bidstrup: Stamt. over Familien Koefoed,
1886, 127-28; Arch., 1899-1900, 179 (Valgmenighedskirke i Rønne); Ark. U.,
1929, 28 (Nekrolog); Bornholms Avis 26. og 29. Jan. 1929; Berl. Tid. 26. Jan.
1929.
Bie, Curt Emil
Gotfred, f. 1896, Arkitekt. F. 1.
Aug. 1896 i Førslev ved Fuglebjerg. Forældre: Herredsfoged, senere i Horsens
Hans Adolph B. og Caroline Grønning. Gift med Edith Bisgaard Christensen, f. i
Kbh .
Uddannelse: Student 1914, cand. phil. n. A.;
opt. paa Akad.s bygn.tekn. Sk. 1915, Afgang 1917; derefter Elev i Bygn.sk. 1.
og 2. Kl. indtil 1922; Medhjælper hos L. Hygom 1917-24. Stipendier: K. A.
Larssen 1926; Akad. 1928. Rejser: 1920'erne og 30'erne Sverige, Norge,
England, Frankrig, Holland, Belgien. Stilliner: Arkitekt i Stadsarkitektens
Direktorat; Lærer i Husbygn. ved Det Tekn. Selskabs Skoler i Kbh.
Udstillinger: Charl. 1928.
Arbejder: B. knyttedes fra 1925, da P. Holsøe
blev Stadsarkitekt, til Stadsarkitektembedet i Kbh. Næsten hele hans
Virksomhed har derfor været her, medens hans private Arbejder mest har
bestaaet af Ombygninger eller Konk.projekter. Hans Arbejder som ledende
Medarbejder ved Stadsarkitektembedet er flg.. Boligkarre ved Enghaveparken
(1927-28); Enghaveparken (1928); Bygninger for kommunale Institutioner ved
Enghaveparken (1929-30); Kødbyen (1931-34); Hans Nansens Gaard for Kbh.s
Skattevæsen (1931 og 1934-35); Aldersrenteboligen Utterslevgaard (1937-38);
Boligkarre ved Tagensvej med Sygeplejerskeboliger (1941-42); Boligkarre paa
Maagevej (1942-43); Boligkarre ved Lyrskovgade og Vesterfælledvej (1943-44);
Badeanstalt med Svømmehal ved Frankrigsgade (1943-44). Præmierede Projekter:
Byplan for Rønne s. m. V. Dam-Jensen og Tage Matthissen); Gravmæler (1924);
Alderdomshjem for Handels- og Kontoristfor. (1930); Landbrugsbygning. (1938,
s. m. Landbrugskand. J.Holsøe).
H.F.
Arch., 1920, 233-36 (Bebyggelsesplan for
Rønne); 1924, 198-99 (Gravmonumenter); Ark. M., 1938, 57 (Bygninger til
Husmandsbrug).
Biegant, W., -1843-,
Xylograf, Elev af Flinch. Skar i Træsnit en af Lundbyes Tegninger
(Sortensteen) til Flinchs Almanak
1843.
T.H.C.
Karl Madsen: Lundbye, 1895, 122.
Biehl, Friderich,
-1726-, Maler, fik 6. April 1726 udstedt Rejsepas for videre Uddannelse som
Maler i Tyskland, Frankrig og Italien.
L.R.B.
Utr. K. - Spengler, 1818.
Bielefeldt, Johan,
1635-1704, Snedker. F. 17. Aug. 1635 i Oldenborg, d. 22. Nov. 1704 i Kbh.
Gift.
2. Juli 1655 mistede B. sit Syn, men vedblev at
arbejde og fik senere en Aarspension af Kongen, som ogsaa købte flere Arbejder
af den blinde Snedker i Rosenborg Have. Et Kontorskab af eksotiske Træsorter
og med udskaarne Topstykker, der skal være gjort 1673, er fra Kunstkammeret
kommet til Nationalmus. s. m. B.s sølvbeslaaede Stok fra 1673, hvis
Indskrifter oplyser hans Livsdata. Portrætmaleri brændt paa Fr.borg
1859.
C.A.J.
F. R. Friis i T. f. Kurstind., 1887, 122-24; E.
Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.
Biener, Frants,
-1706-07-, Stukkatør, blev indkaldt fra Berlin for at deltage i Arbejdet paa
Stukloftet i den store Sal paa Rosenborg 1706 og udførte her 3 Relieffer,
Amerika, Afrika og Asien, samt et Geled Soldater, fremstillende Landmilitsens
Genoprettelse (s. m. Gottfried Jøch, s. d.). Fik 1707 Rejsepas til Bøhmen. B.L.G
Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier:
Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.
Biesoldt, Georg
Friederich, 1735-70, Havearkitekt.
Uddannet rimeligvis hos sin Fader, 1753- 56 hos
Gartner Feldmann i Travental, 1757 i Hofhaven i Hanau, 1760 i Overveen ved
Haarlem. Anlagde 1770 en Have ved Heiligen- stedten for Otto v. Blome;
Haveplanen findesi Thaulowmuseet i Kiel.
B.L.G.
P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser,
1935; samme i Die Helmat, 1935, 138.
Biilmann
Petersen, Børge, 1897-1941, Tegner, Maler. F. 17. Nov. 1897 paa
Fr.berg, d. 20. Juni 1941 i Toget ml. Holte og Birkerød, begr. i Blovstrød.
Forældre: Grosserer Hans Christian Petersen og Maren Marie Caroline Biilmann.
Gift 2. Juli 1924 i Kbh. med Maja Ragnild Gudrun Friborg, f. 25. Nov. 1900 i
Kbh., D. af Fabrikant Viggo F. og Marie Hansen.
Uddannelse: Tekn. Sk.; Folmer Bonnéns Malersk.;
Harald Giersings Malersk.; dog kun ganske kort Tid hvert Sted. Rejser: Har
1913 indtil sin Død rejst i næsten alle europæiske Lande samt Marokko; først
og fremmest har Frankrig, specielt Paris spillet en overordentlig Rolle for
ham. Udstillinger: B.T's
Plakatudst. 1925; Forum 1929; litografisk Kunst s. A.; Kunstn. Eft. 1929-30;
Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932-33; Grønningen (Gæst 1930-31, Medl.
1932, Gæst 1936-38, Medl. fra 1939); Fyns Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus.
1940-41; Sep.udst. 1933 (s. m. Ebbe Rode), 1944 (Mindeudst. i Kunstfor.).
Arbejder: Virkede i fl. Perioder som Tegner i
de Berlingske Blade, i hvis Spalter hang betydeligste Indsats er at finde;
leverede Bidrag til Klods-Hans, Exlex, Svikmøllen, Le rire, Teltnerier
(1937-39) og lign. Publikationer; udf. Teaterdekorationer bl. a. til Det kgl.
Teater og Co-Optimistrevyerne samt Plakater og Litografier; virkede
lejlighedsvis som Skribent og har skrevet den barok-humoristiske
Kriminalroman: Liget, der faldt opad (1927); er repræsenteret i
Kunstindustrimus.' Plakatsaml. og Kbst.saml.
Børge B. P. var en udpræget artistisk
Begavelse, hvis hele kunstneriske Indstilling i stærk Grad havde taget Farve
efter galliske Forbilleder. Som Maler dyrkede han den udflydende, pastelagtige
Kolorit med raffinerede, stoflige Virkninger, som han i sine senere Aar søgte
at overføre til Tegnekunsten, hvor han har sin egentlige Styrke. Hans barokke
Humor, hvis Udtryk altid var afslebet med Verve og Intelligens, udfolder sig
frodigst i hans utallige Avistegninger, der ogsaa afslører en frisk og vaagen
Karaktersans. Set i en større Sammenhæng er det B. P.s Hovedindsats, at han
gennem sin stærke Hævdelse af de artistiske og æstetiske Krav til
Bladtegningen har bidraget væsentligt til Højnelsen af denne populære
Kunstart. L.R.B.
Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind.. 1933,
39-45: B. T. 6. Juni 1933 (0. V. Borel); Berl Tid. 21. og 27. Juni 1941;
Nat.tid. 21. Juni og 2. Jul 1941; Ib Andersen i Grønningens Kat., 1942, 35-38;
Svend Rindholt i Tegnerier, 1942; Mandens Blad, Orientering, Febr. 1944; H.
Bramsen i Aarstiderne, 7944, 102-07 (med Bibliografi over B. P.s Artikler);
Berl. Tid. Fondsg 16. April 1944 (Gunnar Biilmann Petersen); Nat.tid. 18.
April 1944 (J. Zibrandtsen); Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.
Biilmann
Petersen, Gunnar, f. 1897, Arkitekt. F. 17. Nov. 1897 paa Fr.berg.
Broder til Børge B. P. (s.d.). Gift 1° 27. Maj 1924 med Ingrid Petersen, f.
10. Marts 1899, D. af Bogtrykker Thorvald Theodor Edvard P. og Anna Margrethe
Oehlerich. Ægteskabet opløst. 2° 8. Juli 1942 i Kbh. med Birgitte Utzon-Frank,
f. 5. Jan. 1916 i Kbh., D. af Bhgr. Einar U.-F. (s.d.) og Hustru.
Uddannelse: Besøgt Tekn. Sk.; opt. paa Akad.
Sept. 1915; Afgang Maj 1922 fra Dekorationssk.; Medarb. hos Anton Rosen, K. V.
Engelhardt og Povl Baumann. Stipendier: Akad. 1923; Bielke 1925; Købke 1936;
Knud V. Engelhardt 1934. Rejser: 1920 Paris, Rivieraen, London (s. m. Børge B.
P.); 1924 Rom, Pompeji; talrige Rejser til London. Udstillinger: Charl. Eft.
1922; Paris 1925; Charl. 1936; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1939; har
tilrettelagt forsk. Udst., bl. a. den grafiske Afd. paa Udst. Dansk
Kunsthaandværk, Stockholm, 1942, hvor han selv deltog med et mindre Udvalg af
Skrifter og Taltyper. Udmærkelser: Krafts Pr. 1924. Hverv: Tilsynsførende ved
Inst. for '.Metalarbejder (1924-26); Forstander f. Tegne- og
Kunstindustriskolen for Kvinder (1924-29); Lærer ved Akad.s grafiske Skole fra
1925 og ved Billedhuggerskolen fra 1928.
Arbejder. Arkitektur: Constantiavej 4, Hørsholm
(192-4); Storkevænget 8, Holte (1928); Direktør Børge Ludvigsens Hus i Asserbo
(1941); Fabriksbygning for Hellesens Enke & V. Ludvigsen, Teglværksgade 27
(1942, s. m. Peter Christiansen). Tilrettelæggelse af Bøger: Tegninger af
Christen Købke (1929); De danske Vægtervers (1932); Th. Oppermann:
Billedhuggeren Ludvig Brandstrup (1932); Johs. V. Jensen: Ravna, m. originale
Træsnit af B. P. (1932); Munke Mølles 800-Aars Festskrift (1935); Rodins
Testamente (1937, Privattryk); Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll (1943).
Plakater Deensche Kunst, Amsterdam (1934); Skilte med Husbuk og Sejlmager,
Cuprinol (1935 og 36); Flamol (1936); Kirkelig Kunst (1936); Smørgåssild, P.
Lykkeberg (1936); Park Pilsner (.1936;); Hellesens Tørelement 1887-37 (1937);
Folkelig Vævning (1940). Accidenstyk: Etatsmærker for Postog Telegrafvæsenet
og Geodætisk Inst.; Distinktioner til Rigspolitiet; Berl. Tid.s Hoved;
Varemærker og Monogrammer bl. a. Kunstindustrimuseets Hoved; har tegnet
Kentorog Restaurationsmøbler; Spisebestik af Sølv, udf. bos Fritz Heimburger
(1934) samt Bogbind for Jacob Baden.
Gunnar
Biilmann Petersens væsentligste Indsats ligger i de grafiske Kunstarter og
Teknikker. Paa dette Omraade er han ubestridt førende ved sin Forening af en
levende kunstnerisk Følelse og et dybtgaaende Kendskab til tekniske og
haandværksmæssige Spørgsmaal baade i Fortid og Nutid. »Han arbejder ikke
hurtigt og undgaar Sensationer, men det, han giver fra sig, er præget af
streng Disciplin og sjælden Kulture (Vilh. Slomann i Kat. over Udst. i
Stockholm 1942). Han er Bærer og Fornyer af Traditionen fra Knud V.
Engelhardt. E.L.Nyt T. f.
Kunstind., 1935, 56-57; Ib Andersen sat., 1937. 137-47; P. Uttenreitter i
Konstrevy, 1939, 153; E. Zahle i Ark. M., 1940, 102-03; Laur. Nielsen: Den
danske Bor;, 1941; Ark. U., 1944, 145-48 (O. B. P. om Tivoli); 178 (Udkast til
Ole Romer Minde i Aarhus).
Bille, Carl Ludvig, 1815-98, Marinemaler.
F. 20. Febr. 1815 i Kbh., d. 14. Nov. 1898
sst., bege. sst. (Ass.). Forældre: kgl. Forrider Andreas Vilhelm Ludvig B. og
Larsine Marie Hansen. Gift 1. Maj 1846 i Kbh. med Antoinette Emmaline Bonfils,
f. 19. Marts 1825 i Kbh., d. 24. Febr. 1904 sst.. D. af Toldbetjent B. og Ane
Kirstine Lyhs.
Uddannelse: Kom i Sejlmagerlære og blev Svend,
levede som saadan og som Sømand hele sin Ungdom paa Havet; besluttede, da han
var blevet gift, at følge sin Lyst til at blive Marinemaler; var Autodidakt og
støttedes af sine medfødte Evner og sit grundige Kendskab til alt, hvad der
vedrørte Søen; gik 1855 for en Tid i Lære hos Marinemaler Carl Dahl, Elev af
Eckersberg og paa den Tid Lærer i Perspektiv ved Akad. Stipendier: Akad. 1868.
Udstillinger: Charl. 1854-91 (35 G. m. 87 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov.
Udst. 1882 og 1942.
Arbejder: Parti ved Kbh.s Toldbod i Vinteren
1854-55 (Aalborg Mus.); Skibe i Nordsøen (1891, Vejle Mus.); Skibe paa Søen,
Maaneskin (Varde Mus.); 2 Marinebilleder fra Bornholm (1863 og 65) og En
Vinteraftens Maaneskin paa Havet (1885) (alle i Fyns Stiftsmus.); desuden Arb.
i Ribe Stiftsmus., i Søfartsmus. paa Kronborg, Bymuseet, Øregaard Mus., forh.
Joh. Hansens Saml. samt Gøteborgs Kunstmus.
Billes Billeder er præget af hans indgaaende
Kendskab til alt, hvad der vedrører Sejlads og Skibe, samt af hans Kærlighed
til Søen og alle dens Stemninger. Med Forkærlighed dyrkede han Virkningen af
Maaneskin over Havet. Han var meget paaskønnet og har foruden sine
gennemgaaende mindre Udstillingsbilleder fra hjemlige Farvande ogsaa malet
større Arbejder, hvoraf adsk. naaede uden for Landet, bl. a. til England. R.M.
Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 25;
Auk.kat., 1884; Berl. Tid. 16. Nov. 1898.
Bille, Ejler Christian
Torbensen, f. 1910, Maler og
Bhgr. F. 6. Marts 1910 i Odder. Forældre: Redaktør Torben Holger B. og Anna
Kirstine Lysabild Jensen. Gift 1. Maj 1944 med Elise Agnete Therkildsen, f.
10. Maj 1900 i Darum, D. af Gdr. Søren Nielsen T. og Anne Cathrine Lauridsen.
Uddannelse: Student 1930; Elev paa
Kunsthaandværkersk. bl. a. under Stæhr Nielsen; samtidig Undervisning i
Perspektiv hos Richard S. Mortensen; Elev hos Bizzie Høyer 1932; opt. Dec.
1932 paa Akad.s Bhgr.sk., som han besøgte eet Sem. Stipendier: Raben. Levetzau
1932 og 33; N. C. F. 1937; Bielke 1943. Rejser: 1937, 38-39 Paris.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-32, 34, 36 og 39; Liniens Udst. (Medstifter)
1934, 37; Corner og Høstudst. 1938-43; Høstudst. 1943, 45, 46; Nordisk
Kunststævne, Fredericia 1946; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Fyns Forum 1936:
Gøteborg 1941; Aarhushallen 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo
1946; Sep.udst. 1933 (s. m. Bjerke Petersen), 1941. Hverv: Medl. af Censurkom.
for Kunstn. Eft. 1940 og 41.
Arbejder: Farvekomposition, Akvarel (1937,
Maribo Mus.); righoldigt repr. i Fru Fonnesbech-Sandbergs Saml. af abstrakt
Kunst (bl. a. Fabeldyr; Komposition). Som typiske Titler for B.s Billeder kan
nævnes: Fuglebillede, Paraplydyr, Komposition, Spaserende Form, Abstrakt Form.
Bille udstillede i de første Aar
abstrakt-surrealistiske Arbejder. Det surrealistiske Moment visnede dog ret
hurtigt bort, og han helligede sig en ren abstrakt Kunst, der har udviklet sig
gennem forsk. Faser af Formsprængning og -samling. B. har aldrig haft noget
spekulativt Forhold til sine Farver. Hans Billeder giver selv ved den
strengeste Abstraktion Indtryk af at være inspireret a f Naturen. Fra de
tidlige Billeders Fantasiverden, gennem insektglødende organiske Abstraktioner
og meget enkle Billeder med frie Former af enhver Art, har han i de senere
Arbejder med ægte Malerglæde nærmet sig et intenst, somme Tider helt formløst
Farve- studium. Som Bhgr. er B. med sine abstrakte Dyreskulpturer fantasifuld
og original, men har her ikke, som i sit Maleri, løsnet sig saa fuldstændigt
fra Naturalismen. B. var Medredaktør ved Tidsskriftet Linien (1934-35) og
Medarbejder ved Helhesten fra 1941; har udg. Bogen: Picasso, Surrealisme,
abstrakt Kunst(1945). O.S.
Richard Mortensen i Aarstiderne, I, 1941,
91-93; Carl Henning Pedersen i Helhesten, II, 57-58; Berl. Tid. 3. Maj 1942
(K. Flor); Ejler Bille i Saml., 1944, 158-59; samme i Høstudst.s Kat. 1945;
Ole Sarvig i Paletten Nr. 4, 1946.
Bille, Sigfride (ved Daaben
Siegfriede) Caroline, f. 1877,
Maler. F. 28. Aug. 1877 i Kbh. Forældre: Kaptajn i Flaaden, senere Kammerherre
Steen Andersen B. og Komtesse Siegfriede Frederikke Raben. Ugift.
Uddannelse: Besøgte N. V. Dorphs Malersk.
1906-09, Tekn. Sk. 1910; Secessionssk. i Berlin 1912 (under Louis Corinth);
Academie Rangon i Paris 1913 (under Maurice Denis); Harald Giersings Malersk.
1916 og Akad.s Frescosk. 1930-33 (Elof Risebye). Rejser: 1900 Paris; 1902, 03
og 04 Sydtyskland; 1906 London, Irland; 1907 Svejts; 1909 Paris, Sydfrankrig,
Italien; 1910 .Rusland; 1912 Skotland, London, Berlin; 1913 Paris; 1918
Danzig; 1919 Sverige; 1920 Warszawa; 1922 Jämtland; 1926, 27 og 28 England;
1929 Rusland og Persien; 1933 Finland; 1936 og 37 Norge; 1938 Svejts og
Bayern; 1939 Norge. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1912,
17-20, 30, 32, 37; Charl. 1915-17, 21-25, 37-46 (18 G. m. 38 Arb.) Charl. Eft.
1938, 42, 46: Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930;
Sep.udst. 1920 (s. m. Anette Hoff og Yrsa Hansen), 1934 (s. m. Julie Nissen
Sommersted), 1945; Udst. i Stockholm 1920 (Akvareller). Udmærkelser: Serdin
Hansens Pr. 1943.
Arbejder: Polske Piger (udst. 1938); Mennesker
paa en Landevej (udst. 1938, aftrukken Fresco); To danske Soldater (1943,
Serdin Hansens Pr., Viborg Officersfor.). Har desuden arb. med Mosaik og
Keramik.
Sigfride Bille maler Figur- og Blomster
billeder, poetisk opfattede og med Tendens mod dekorativ Idealisme, næret ved
Elevforholdet til Maurice Denis og Giersing. Hendes Arbejder, som kan være
blevet til under Indtryk fra anden Kunst (fx persiske Miniaturer), er præget
af Kultur og en egen Sindets Renhed.
D. He.
Vore Damer 10. Marts 1924; Berl. Tid. 16. April
1945 (Int.); 21. April 1945; Nat.tid. 20. April 1945.
Bille, Vilhelm Victor, 1864-1908, Marinemaler. F. 12. Sept. 1864 i Kbh.,
d. 28. Febr. 1908 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Marinemaler Carl B.
(s.d.) og Hustru. Gift 1. Febr. 1888 med Augusta Victoria Antoinette Sørensen,
f. 3. Juli 1865 i Kbh., d. 28. Maj 1901 sst., D. af Tømrersvend Niels S. og
Ane Caroline Nielsen.
Uddannelse: Elev af Faderen; skal en kort Tid
have besøgt Akad.s Sk. Udstillinger: Var ikke Udstiller paa Charl. og synes
heller ikke at have deltaget i nogen anden Udst. ud over Kunsthandlernes.
Arbejder: Hornbæk Strand (Aalborg Mus.);
desuden Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg.
Vilhelm Bille fortsatte Faderens Arbejde,
særlig hans Dagslysbilleder, med Motiver fra Øresund, Havne o.s.v. Hans
Arbejder er i bedste Fald af lign. Kvalitet som Faderens; men oftest virker de som en svagere
Efterklang af de Traditioner, Faderen havde taget i Arv fra Marinemaleren Carl
Dahl og denne fra Eckersberg.
R.M.
Bille, Willy Carl, 1889-1944, Maler. F. 17. April 1889 paa Fr.berg, d.
21. Sept. 1944 i Kbh., begr. i Brønshøj. Forældre Marinemaler Vilhelm B.
(s.d.) og Hustru. Gift 20. Febr. 1913 med Hedevig Ferdinandine Andersen, f.
14. April 1894 paa Fr.berg, d. 3. Jan. 1933 i Kbh., D. af Ludvig Frederik A.
og Laurine.
Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1912, 22 og 28; Charl. 1920-40 (15 G. m. 31 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28
og 33; Forum 1929; deltaget i 18. Nov. Udst.; Sep.udst. 1927 (Haderslev
Kunstfor.). Stipendier: Akad. 1928, 30. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925 (for et
Portræt); 1930 Lis Jacobsens Æresbolig ved Vejle.
Willy Bille var i sine unge Dage et lovende
Talent, og hans Portrætter og Landskaber, som kunde være af en mærkelig mørk
Pointillisme, var meget smukke Udtryk for en ung franskpaavirket Malers
Arbejde. Senere led han paa Grund af personlige Forhold et menneskeligt Knæk
og beskæftigede sig siden Slutn. af 1930'erne ikke med alvorlig Malerkunst. O. S.
B. T. 3. Dec. 1930.
Bille Holst, Poul, f.
1894, Maler. F. 15. Juni 1894 paa Fr.berg. Forældre: Bogbindermester Christian
Holst og Thora Christensen. Gift 3. Nov. 1918 i Stockholm med Maler og Bhgr.
Komtesse Sophie-Louise Wachtmeister, f. 10. Sept. 1886 i Clarens, Svejts, D.
af Skovrider, Greve Axel Fredrik Gabriel W. og Engla Elisabet Carlsson.
Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Første Vejledning i Ferier i Sorø
hos Chr. Dalsgaard, der var hans Slægtning; Realeks. 1911; Tekn. Sk. med
Grønvold som Lærer; opt. paa Akad. Sept. 1915; besøgte dette Eft. 1915 og
Foraar 1916 (Lærer: Rostrup Bøyesen); under Ophold i Paris Vintrene 1922-30
paa Sk. 3 Vintre hos den brasilianske Maler Araujo. Stipendier: Ronge 1933,
37; J. R. Lund 1932. Rejser: 1920 Italien (Assisi); 1925 Holland, Belgien og
Tyskland; 1928, 31 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26,
1929; Kunstfor. i Aarhus 1920; Der Sturm, Berlin, 1923; Maison Watteau, Paris,
1925; Charl. 1926-45 (13 G. m. 28 Arb.); Charl. Eft. 1931, 40; Forum 1929;
Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930, 36 og 38. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn.
Eft. 1924-27.
Arbejder: Opstandelse, kubistisk Komposition
(1925); Familiegruppe, kubistisk Komposition (1925); Kulsviere,
Figurkomposition (1931); Bold i Maal (1937); Tyrefægtninger, Nature morte'r,
svenske Landskaber i Akvarel.
Paa Araujos Skole tilegnede Bille Holst sig
teoretisk Kompositionslære, og hans Arbejder fra Midten af 20'erne er
overvejende kubistisk prægede. 1924-25 var han Modredaktør af Buen. I
Slutningen af 20'erne gik han over til et syntetisk forenklende, sagligt
Maleri. Hans mest personlige Arbejder er en Række Portræthoveder i monumental
Størrelse, Karakterstudier af Forstmænd og Skovarbejdere fra Kulsvieregnene
(1931) og fra de senere Aar Nature morte'r i en kraftig Kolorit, holdt i dybt
stemte Farver. S.S-z.
B. T. 7. Febr. 1930 (Houmark); 7. Febr. 1936
(O. V. Borch); S. Danneskjold-Samsøe 1 Tilsk., 1931 II, 428-30; Ekstrabladet
15. Febr. 1936; O. V. Borch: P. B. H., 1938; Josef Petersen i Saml., 1936,
89-90 (som Preben); 1938, 140-41; Soc. Dem. 22. Jan. 1944 (Bille Holst).
Binck, Jacob, c.
1500-69, Kunstner. F. antagelig i Kolas, d. 1569, formentlig i Aug. i
Königsberg. Gift 1° før 1557. 2° 1561 med Margrethe, der som Enke giftede sig
igen.
Binck har tilsyneladende uddannet sig paa meget
bredt Felt; han kaldes af Samtiden Kontrafejer og Signetstikker og har
bistaaet ved Fæstningsbyggeri, været Medaillør og Kobberstikker og skal have
arbejdet som Bhgr.; Kernen i det hele synes at være, at han var en dygtig
Tegner, kendt med Kunst og Kunstnere i Udlandet, perfektibel over for de
Stilretninger, som udviklede sig. Om hans personlige Udførelse af de Ting, som
gaar under hans Navn, har der paa forsk. Vis hersket Tvivl.
Hans første Arbejder, Kobberstik, er præget af
Nürnbergskolen efter Durer, die Kleinmeister; senere har nederlandske Stikkere
som Lucas van Leyden (Portrættet af Lucas Gasse 1529) paavirket ham. Med
Danmark synes han tidligt at være kommet i Forbindelse, da han for Chr. II
under dennes Udlændighed (antagelig c. 1529) udførte Portrætstik af ham og
hans Dronning efter Træsnittene fra 1525 efter Mabuses Portrætter. Han
betragtes ogsaa som Mester for det store Stik af nævnte Konge, i Portalen med
de mange Vaabener, efter et andet af Mabuses Portrætter. Han har maaske
arbejdet for Fr. I af hvem et senere Portræt (1539, Fr.borg) tillægges B.; i
hvert Tilfælde fik en Jacob Kontrafejer 1533 10 Gylden udbetalt paa sin Sold.
En senere Medaille af Fr. I er indstemplet 1530; dette er maaske Aaret for
Udkastets Tilblivelse, thi Medaillen synes meget senere. B. arb. for Chr. III
fra 1533, i hvert Fald fra 1535 (50 Gylden aarligt) og har da antagelig udført
Stikket af ham som Hertug af Slesvig og Holsten, hvortil Sølvpladen findes paa
Rosenborg. Kongens lille Segl fra 1538 og de smaa Guldskuepenge med Kongens og
Dronningens Billeder med senere Aarstal skriver sig antagelig fra denne Tid;
de maa nemlig efter Fremstillingen være modellerede meget tidligere end deres
Datering. B. udlaantes 1541 af Kongen til Svenskekongen; som Resultat af dette
Besøg regnes Billedet af Gustav Vasa (Gripsholm). Med s. A. er den store
Sølvmed. af Chr. III med det pompøse Vaaben paa Bagsiden betegn.; Kongens
Majestætssegl er dateret 1546, men synes efter sin Ornamentik at gaa tilbage
til et ældre Udkast.
1543 ved man, at B. var udlaant til Kongens
Svoger, Hertug Albrecht af Prøjsen, og han blev der i lang Tid: 1547 døde
Hertuginden, og B. traadte da i Hertugens Tjeneste som »Kontrafejer og
Kunstner«. 1548 var han bevislig atter i Danmark og deltog i Kongedatteren,
Kurfyrstinde Annas Bryllupstog til Sachsen. S. A. opholdt han sig i Antwerpen
for at tilse Cornelis Floris' Udførelse af Gravmælet over Hertuginden til
Königsbergs Domkirke (Busteafstøbning i Fr.borg); der købte han nogle Malerier
til Kongen og til Johan Friis og gav Tegning til Forsidebladene til Chr. III.s
Bibel med Kongens Billede og med det danske Vaaben; de blev skaaret i Træ
1550; 1550 og 51 er han atter i Danmark og giver Kongen Oplysning om, hvad han
har set af moderne Befæstningskunst i Nederlandene, hvorfor han var med
Kongens Bygmester Martin Bussert ved Befæstningen af Krempe og muligvis
virkede med ved Befæstningsanlæggene i Kbh. mod Kalvebodstrand. Under dette
Ophold har han vel fuldført Modelleringen af de 2 ensidige Medailler af Fr. I
(se ovenfor) og Chr. III; den sidste er dog indstemplet 1559. 1552 var B. i
Lybæk og senere i Antwerpen, hvor Fr. I.s Gravmonument udførtes af Corn.
Floris. 1554 vendte han tilbage til Kónigsberg og der er intet Bevis for, at
han har forladt denne By senere. Efter Chr. III.s Død bad Fr. II Onklen, om
han maatte laane ham; han skulde da komme hertil i 1560; men om det skete,
vides ikke. B. menes i Antwerpen at have været medvirkende ved Bestillingen af
Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Epitafium og Sarkofag (Herlufsholm), ligesom
en Buste, maaske en Afstøbning efter et Lig sst., kaldet Pernille Gøye (d.
1552), gaar for at være udført af ham.
En Række Portrætter er i Tidens Løb henført til
B. og ogsaa forsynede med hans Sign., ofte med hans Underskrift; men den synes
paasat af Klevenfeldt. Paa Fr.borg findes dog nu et Miniaturebillede af
Hertuginde Dorothea i en Kapsel med Rigsvaabenet, som i enkelte Detailler
ganske svarer til B.s Vaabentegning til Biblen, og B. har gentagne Gange gjort
Medailler af hende. Portrættet er udateret; et lign. firkantet Portræt findes
i Kunstmus. Det maa være B.s Arbejde, saa meget mere som de i Behandling af
Former og Stoffer nærmer sig til Kobberstikket af Chr. III og til Medaillerne
og i deres urolige Udførelse af Detaillerne svarer til et Maleri af Dronn.
Elisabeths Søster, Dronn. Maria af Ungarn, som findes i Kónigsberg, men
fremstiller hende fra en ældre Tid (c. 1524), og som af F. Beckett er henført
til ham. De danske Portrætter fra 1550'erne, som gaar under hans Navn: Johan
Friis (1550), Dronn. Dorothea (gl. Kopi), samme (1551), den saakaldte Mogens
Gyldenstjerne (s. A.), Anton Bryske (1554) og Albrecht Gøye (1556), findes
alle paa Fr.borg; desuden er Portrætter af Dronn. Dorothea (1550, gl. Kopi i
Privateje), Herluf Trolle paa Herlufsholm (en gl. Kopi) og Sophie Rosenkrantz,
Hr. Axel Brahes (1551 paa Gaunø, Kopi fra c. 1750 af Per Krafft) udf. efter
hans Arbejder.
Portrætterne er imidlertid ikke indbyrdes
samstemmende i Malemaaden eller ligner Portrætterne af Hertuginde Dorothea. B.
har dog i Mellemtiden været i Antwerpen og antagelig taget Vejen over sin
Fødeby Kóln, hvor Maleren Bartel Bruyn opholdt sig (1518-55). Han kan her have
lagt sin Malestil om; men man kan ogsaa tænke sig, at han her for Maleriernes
Vedkommende har knyttet Forbindelser af samme Art som dem vedrørende
Sarkofagerne, saa Arbejdet udførtes efter hans Portrætudkast og under hans
Tilsyn. Det skal dog bemærkes, at der i Konigsbergregningerne forekommer
Udgifter til indrammede Trætavler, hvorpaa B. skulde male Portrætter.
Spørgsmaalet, om hvorvidt Portrætterne skyldes ham selv eller er udarbejdet af
andre Kunstnere (Bartel Bruyns Elever, Lucas Cranach d. Y.) efter hans Udkast,
eller er gjorte helt uden hans Medvirken, staar endnu uløst, ikke mindst paa
Grund af nogle af Billedernes daarlige Bevarelse. B. ansaas i Nordeuropa for
et Vidunder for sin Tid, ogsaa paa Grund af sin Dovenskab og Upaalidelighed
med Hensyn til Aftaler. O.A.
Nye Danske Mag., I, 1794, 321-64; Eduard
FermenichRichartz: Johann Jacob Merlos, 1895, 71-90 (KoInische Kunstler); F.
Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897; samme i T. f. Kunstind., 1899,
181-90; H. Ehrenberg: pie Kunst am Hofe der Herzoge von Preussen, 1899; Gustav
Upmark i Pers. tidskrift, Stockholm 1909; Gustav Falck i K. Aa., 1916, 74-78;
Georg Habich: Die deutschen Medailleure des XVI.s Jahrh., 1916; samme: Die
deutschen Schaumunzen des XVI. Jahrh., II, 1932; F. Beckett: Renaissancens
Portrætmaleri, 1932; W. Karlson i T. f. konstvetenskap, 1933, 15-27; G.
Galster: Medailler og Jetons, 1936; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937;
Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1935, 13-14 (Noten);
Gustav Gluck i K. Aa., 1940, 18-21; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J.
Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Vilh. Lorenzen: Holland og Danmark, I, 1945.
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birekner, 180056, Arkitekt. F. 5. Sept. 1800 i Ledøje, d. 14.
Juli 1856 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Sognepræst Jens B. og Karen
Johanne Hornemann. Gift 28. Maj 1845 i Værløse med Andrea Frederikke Andersen,
f. 16. Marts 1819 i Jonstrup, d. 2. Jan. 1899 paa Fr.berg, D. af
Seminarielærer Rasmus A. og Dorothea Christiane Cathrine Svanekiær.
Uddannelse: Skoleuddannet privat i Hjemmet; i
Møllebyggerlære 1815, Svend 1817; arbejdede som Tømrersvend, bl. a. ved Opf.
af Chr.borg; Elev ved Akad. fra 1817 (Elementar- og OrnamentkL, senere
Bygn.sk.); blev 1820 af Regeringen paa Foranledning af Jonas Collin og med
Anbefaling af H. C. Ørsted sendt til Stockholm for at gøre sig bekendt med et
Korntørringsanlæg; synes derefter at have fulgt Ørsteds Forelæsninger i
Matematik og Fysik; Rejseledsager for Ørsted 1822-23 (se nedenfor); stiftede i
Paris Bekendtskab med den tyske Arkitekt Franz Chr. Gau, hvis Vejledning m. H.
t. antik Arkitektur, navnlig pompejansk, havde stor Betydning for hans
Udvikling; efter sin Hjemkomst fortsatte B. sin Uddannelse paa Akad. og vandt
lille Sølvmed. Marts 1826 (En Hovedvagt); store Sølvmed. Marts 1827; lille
Guldmed. Dec. 1829 (En Markedsplads); Æresmed. (C. F. Hansens Med.) Aug. 1833;
store Guldmed. (En luthersk Hovedkirke) Sept. 1833; 1824-33 var han samtidig
Medarbejder (mest Konduktør) for J. H. Koch; medvirkede ved fig. Arb.: Ombygn.
af Det kgl. Teater; af Prinsesse Vilhelmines og Prinsesse Carolines Palæer;
Udvidelsen af Fr.berg Slot (Porthuset); Karantæneanstalten paa Kyholm;
Rosenborg Brøndanstalt i Gothersgade (Projektering og Opf.). 1829 opfordrede
Koch B. til at blive Tømrermester; men H. E. Freund afholdt ham derfra og fik
ham til at blive ved Arkitektstudierne; 1833 Konduktør for Hofbygmester
Hornbeck. Rejser: 1820 Stockholm (se ovenfor); 1822-23 (s. m. H. C. Ørsted)
Tyskland og Frankrig; (over Hamborg, Berlin, en Række mellemtyske Byer,
München, Karlsruhe, Stuttgart, Strasbourg til Paris, hvor B. opholdt sig
henved et halvt Aar, mens Ørsted rejste til England; Aug. 1823 mødtes de igen
i Bryssel og rejste hjem sammen); Ophold i Italien og Grækenland 183438; (fra
Kbh. i Juli 1834 over Dresden, Nürnberg, München, Innsbruck; Efteraaret i
Norditalien, -Nov.-Marts i Rom, Sommeren 1835 i Syditalien og Sicilien; Okt.
1835 -April 1836 i Grækenland, med Rejse via Smyrna til Konstantinopel ved
Juletid; April 1836-April 1838 Ophold i Rom og Rejser i Mellemitalien;
derefter i Norditalien indtil Juli, Hjemkomst til Kbh. Aug. 1838).
Udstillinger: Charl. 1827, 30, 34, 38, 48, 57 (m. 9 Arb.); Nord. Udst. 1872;
Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1833; agreeret
ved Akad. Febr. 1839, Medl. Aug. 1847; tit. Prof. 1853. Embeder: Kgl.
Bygn.inspektør for Holsten (Udnævnelse Dec. 1839; Embedet bestyret ved Vikar,
indtil Thorvaldsens Museum var færdigt; tiltraadt Juli 1847); forlod kort
efter Oprørets Udbrud Marts 1848 Altona; Kgl. Bygn.inspektør for Nørrejylland
Juli 1850, for Kbh. April 1851; Prof. i Bygn.kunst ved Akad. Marts 1856.
Hverv: Medl. af Kommissionen vedr. Thorvaldsens Museum Febr. 1839; Medl. af
Kommissionen vedr. Universitetets Bygn. 1843.
Arbejder: Thorvaldsens Museum (1839-47);
Klampenborg Badeanstalts Cottager, Kursal, Koncertsal m. m. (1844, nedrevet);
Krathuset, Ordrup, for Gross. Puggaard (1844, ombygget); Skovhuseet, Ordrup,
for Orla Lehmann (1844, nedrevet); Gaard i Jylland for Herredsfoged Hunderup
(1845); Rosendal ved Fakse, Hovedbygn., for Grev G. Holck-Winterfeldt
(1847-49); Kbh.s Amts Ting- og Arresthus, Blegdamsvej (1847, Opf. ledet af N.
S. Nebelong efter B.s Afrejse til Holsten, totalt ombygget); Upåkra Kirke,
Skaane (1848-49); Gladsakse Præstegaard (1849, nedbrændt og genopf.); Landsted
ved Vejle for Orla Leh- (1849); Skole i Randers (1850); Bispegaarden i
Nykøbing F (1850); Hobro Kirke (1850-52); Thisted Raadhus (1851-53); Synagogen
i Aalborg (nu Stadsbibliotek) (1853-54); Rørvig Kirketaarn (1852); Slesvigske
Jernbanes Stationsbygninger (Flensborg, Tønning, Rendsborg, Husum, Byttel,
Klosterkro m. fl.) (1853-54); Stege Raadhus (1853-54); Lægeforeningens Boliger
(de ældste Stokke, Inspektørboligen )1,1854); Næstved Apotek (1854); Næstved
Raadhus (1855-56); Kongemindet, Rytterknægten, Bornholm (1856, forhøjet af
Thorvald B. 1899); Hother Hages Gaard, Møn (1854); Berthelsens Gaard, Holbæk
(1854); Oringe Hospital, ældre Del (1854-57, færdiggjort efter B.s Død af N.
S. Nebelong, der var Konduktør; senere fl. Gange stærkt udvidet); Sol-Lien ved
Flensborg for Dr. Poulsen (185556); Landsted, Taarbæk Strandvej, for Advokat
Brock (1855-56); Landbohøjskolen (1856, færdiggjort efter B.s Død, senere
stærkt udvidet); Lægebolig (nu Privatbolig) i Skelskør (udat., ombygget).
Restaureringer, Ombygninger o. a.: Kronborg
Slotskirke (1838-43); Jyske Asyl (Sindssygeanstalten ved Aarhus) (1850-51,
Projektet udarbejdet af Bygn.inspektør Friis og Overlæge Selmer, ændret og
udf. af B.); S. Hans Hospital (til Dels opf. efter B.s Tegn., efter at han
havde trukket sig ud af Arb.); Wrams Gunnarstorp, Skaane (1854-56); Udvidelse
af Gaarden Wanås i Skaane, for Giev Wachtmeister; Det kgl. Teaters
Tilskuerplads (1855, nedrevet); Universitetets Festsal (1856); talrige
Interiører og Dele af saadanne.
Monumenter o. l.: Rasmus Rasks Gravmæle,
Assistens Kgd. (1841); Ordning af Frue Plads (1849-52); Krigergraven i
Fredericia (1850-52); Løjtnant Osvald Marstrands Gravsten, Assistens Kgd.
(1850); Fru Marie Lehmanns Gravsten (1851); Politiassessor Smiths Gravsten
(1855); Prof. P. O. Brøndsteds Gravsten, Assistens Kgd. (1856); Adsk. andre
dekorative Arbejder.
Projekter: Thorvaldsens Arbejdsværelse, Nysø
(1840); Observatorium i Kbh. (1843-44); Zoologisk Museum (1844); Hotel paa S.
Annæ Plads, Kbh. (1844); Kirke uden Taarn (1845); Vognskur, Kbh.s Postgaard
(1845); Odeon, for Musikforeningen (1846); Polyteknisk Skole (1848-49);
Præstebolig paa Landet, Typetegning for Kultusministeriet (1849); Raadhus paa
Samsø (1851); Ting- og Arresthus i Odense (1851 og 56); Bispegaard paa Landet,
for Biskop Monrad ad (1851); Kirke pa,a Strandvejen (1851-52); Raadhus,
Flensborg (1852); Forbedringshus, Vridsløse (1854); Skole, maaske paa Chr.havn
(1854); Latinskolen i Rønne (1856); Endvidere: Butik paa Købmagergade;
Landsted i Vedbæk, for Grev Danneskiold-Samsøe; Nikolai Kirke, Genopførelse;
Dekorative Arb. m. v.
Gottlieb Bindesbøll viste allerede som Dreng
udprægede tekniske Anlæg; heri, og ikke som tidligere antaget i manglende
Evner for Studier, maa sikkert ses Aarsagen til, at hans Fader satte ham i
Haandværkerlære i 15aars Alderen. B.s endelige Bestemmelse om at ville være
Arkitekt synes truffet under Paavirkning af hans Oplevelser paa Rejsen med
Ørsted. I Breve har han skildret det stærke Indtryk, Gotikken gjorde paa ham,
og under Opholdet i Paris vakte Gau hos ham en levende Interesse for antik
Bygningskunst, navnlig den flerfarvede og i Særdeleshed Pompeji. Som
Medarbejder hos J. H. Koch kom han i Kontakt med Samtidens Senklassicisme;
Forholdet mellem B. og Koch synes ikke at have været særlig nært, i alt Fald
tyder Kochs Opfordring til B. om at gaa over i Tømrerfaget ikke paa nogen
større Forstaaelse for hans Begavelse; senere blev de Konkurrenter om
Thorvaldsens Museum. B.s Forhold til Samtidens og den nærmeste Fortids
Arkitektur var i øvrigt dette, at han beundrede Harsdorff og var meget kritisk
indstillet mod C. F. Hansen; i et Brev har han fremhævet Mallings
Universitetsbygn. paa Bekostning af Frue Kirke og Metropolitanskolen, som han
kalder flove. Det blev da ogsaa de to stærke Ungdomsindtryk: Gotikken og den
flerfarvede Antik, der bundfældede sig i hans Skolearbejder fra Tiden mellem
de to Rejser, som Hovedvagtprojektet, der i visse Henseender synes at være
Forløber for Thorvaldsens Museum, og det gotiske Domkirkeprojekt, der
indbragte ham den store Guldmedaille. Personligt Kendskab til Antikken foruden
helt nye Indtryk af anden Arkitektur - bl. de stærkeste har tilsyneladende
været Murstensarkitektur paa Sicilien og i Grækenland - fik han paa den store
Rejse; af største Betydning, baade aandelig og praktisk, blev for ham ogsaa
det nære Bekendtskab med Thorvaldsen, som hurtigt udviklede sig til et
Samarbejde om Museumstanken. I den lange Række Forhandlinger og Intriger, der
knyttede sig til Museets Tilblivelseshistorie, havde han Thorvaldsens fulde
Støtte og tillige aktiv Hjælp fra sin Slægtning Jonas Collin.
Thorvaldsens Museum, B.s første selvstændige
Arbejde, blev ogsaa et af de mest fremtrædende i hele hans Produktion og i
dansk Bygningskunst overhovedet; i det viser sig for første Gang Omfanget af
hans Fantasi og Formningsevne, hans store Modtagelighed og Evne til energisk
Gennemarbejdelse. Mens det helt er blevet til under Indtrykket af den
flerfarvede Antik, kom hans allerførste stærke Arkitekturindtryk: Gotikken,
til at betyde mærkværdig lidt i hans Arkitektgerning; egentlig først i hans
senere Aar sætter den sig Spor, og da kun i meget fri Gengivelse. B. tilhører
vel det tidlige 19. Aarh.s Arkitekturretning helt, med dens Modtagelighed for
omtrent alle Fortidens Værker, og dens ugenerte Arbejden snart i en Retning,
snart i en anden; men han forholder sig overordentlig frit til alle
Forbilleder; hans Begavelse var for original, hans Mentalitet for selvstændig
til at kunne lade sig binde. Mest traditionsbundet er naturligvis, trods al
Originalitet, hans første Værk, Thorvaldsens Museum. Allerede i en tidlig
Gruppe Værker gjorde han sig fuldstændig fri af kunsthistorisk Indflydelse:
Klampenborghusene, som han byggede, mens Museets Opførelse stod paa. De viser,
at han ikke blot var den store Artist, men ogsaa beherskede funktionsbestemt
Arkitektur; Klampenborghusene er de første bl. de af hans Værker, der fører
videre ud over hans egen Tid. Desværre er de alle forsvundne - Tiden har
overhovedet faret haardt frem mod hans Værker - men de stod tilstrækkeligt
længe til at blive genopdaget efter et Par Menneskealdres relative
Forglemmelse. De var beslægtet med engelsk landlig Bygningskunst, som B., da
han ikke selv har været i England, formentlig maa have lært at kende ad
litterær Vej. Der er overleveret en Udtalelse af ham i hans sædvanlige
slaaende Udtryksform om den Tankegang, der laa til Grund for deres Udformning:
Om Sommeren skal man bo i Telte. De var letbyggede Huse, mest af Træ;
Koncertsalen var tydeligt en gammel Tømrers Værk. Netop s. A. modnedes hos ham
nogle Indtryk fra den store Rejse, som gav sig Udslag i en ny Kraftudfoldelse
af hans skabende Fantasi: Projekterne til Zoologisk Museum, paa den Grund i
Fiolstræde, hvor Herholdt siden opførte Universitetsbiblioteket.
Inspirationskilder synes her at have været italiensk Murstensarkitektur,
siciliansk-normannisk og byzantinsk, sammenarbejdet med hans gamle
Tilbøjelighed for Polykromi; i Udarbejdelsen mærkes en Formgivningstrang af
næsten eksplosiv Art. B.s Arbejden med dette Projekt omtr. samtidig med
Opførelsen af Klampenborgbebyggelsen viser Vidden af hans Vingefan; medens den
sidste var stærkt funktionsbestemt og behersket, vilde Museet efter alt at
dømme være blevet en artistisk Bedrift af første Rang, men formentlig i
praktisk Henseende til Fortvivlelse for Museumsfolkene. Efter denne første
Periode fulgte de Aar, hvor han som kgl. Bygningsinspektør fik store
offentlige Arbejder betroet og tillige drev en omfattende Privatvirksomhed, og
hvor hans Udvikling førte ham over i en mere nøgtern, streng Retning.
Opgavernes Bundethed gør sig gældende, og det mærkes, at hans Ungdom laa bag
ham; overhovedet kom han ret sent i Gang som selvstændig Arkitekt. Fra disse
Aar stammer fortrinsvis de ret faa Tilnærmelser til egentlig Stilarkitektur,
han har præsteret; Arbejder med Anstrøg af Renæssance (Raadhuset i Stege Jyske
Asyl, Apoteket i Næstved) eller Gotik (Raadhuset i Næstved); tillige den
ejendommelige Kirke i Hobro, i hvilken adskilligt brydes i en for B. yderst
karakteristisk Form; formelt gotisk, muligvis med engelske Mindelser; i sin
rige Murstensplastik i Slægt med Zoologisk Museum-Projektet, i Rumvirkning
beslægtet med Forhallen i Thorvaldsens Museum (Tøndehvælving, spidsbuet, hvori
Vinduesnicherne indskærer sig); endelig i sin stribede Facadeudførelse (gule
og røde Murstensbælter) byzantinsk paavirket. En anden Mindelse om hans Ophold
i Grækenland er Synagogen i Aalborg, et typisk byzantinsk kombineret
Bygningslegeme. Helt over i egentlig Stilarkitektur synes han kun at være
naaet i et enkelt Arbejde af Betydning: Konk.projektet til
Universitetsbiblioteket, vel et af hans svageste Arbejder, veneziansk af ydre
Præg. Omtrent fra samme Tid er Lægeforeningens Boliger, der falder ganske i
Traad med Klampenborgbebyggelsen, stærkt funktionsbestemt og nøgternt
Boligbyggeri, denne Gang for Smaakaarsfolk.
Fra B.s sidste Aar træder særlig 2 store
Arbejder frem, begge fuldført efter hans Død: Oringe Hospital og
Landbohøjskolen. Fælles for dem er foruden det Materiale, der var hans
foretrukne: den gule Mursten, ogsaa den afklarede, sikre Formning og
Proportionering, og den fødte Arkitekts Evne til at give sine Værker en
charmefyldt Helhed. Mest Tilknytning til hans foregaaende Produktion har
Landbohøjskolen, hvor Inspirationer af engelsk og italiensk Oprindelse gør sig
gældende. Oringe er mere i Slægt med ældre dansk Bygningskunst, nøgternt
brugsbestemt Byggeri fra 1700 Tallet, saadan som det bl. a. kendes fra ældre
Militærbyggeri. Med Virtuositet har B. behersket det meget komplicerede Anlæg
og skabt fængslende, malerisk Arkitektur ud af en given Disposition, der var
bestemt af de nye Principper for Sindssygeplejen, der netop dengang var ved at
bryde igennem.
B.s forholdsvis tidlige Død var et tungt Tab
for dansk Arkitektur. Han stod midt i sin Manddoms bedste Aar og en stor
Virksomhed; han skulde netop begynde den Lærervirksomhed, som hans inciterende
og sympatiske Personlighed ganske sikkert havde gjort ham velegnet til. Havde
han levet længere, vilde maaske den Byggemaade, han indledede med sine
seneste, mest afklarede Værker, have faaet Tid til at fæstne sig, og Linien
fra dem være blevet ført videre; maaske havde dansk Bygningskunst i Aarh.s
sidste Halvdel da faaet en anden Retning. Men Stil- og Motiv-Arkitekturen fik
Overtaget, og først mange Aar efter hans Død begyndte hans Værk atter at gøre
sig kraftigere gældende; først hos Martin Nyrop, senere hos fl. andre;
stærkest hos Ivar Bentsen, der i sine Værker ofte genoptog B.s Tanker og
gennem sin lange Lærervirksomhed gav dem videre og mere end nogen anden bidrog
til den Indvirkning, de fik paa dansk Bygningskunst ind i 20. Aarh. H.F.
Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 20, 77-85, 164
(Breve); 11, 1837-38, 66; Ny Portefeuille, 1844, 146-50 (optrykt i Artes,
1932, 145-47); Ph. Weilbach i Danm.s ill. Almanak, 1857, 86-92 (optrykt i
samme Forf.s: Konst og Æstetik, 1870, 1-12); Th. B. i Kunstbl., 1888, 236
(jfr. 260-61); Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Mus.s Hist., V. 1892;
Arch., 1899-1900, 285-88 (Nekrolog); V. Wanscher: Arkitekten G. B., 1903;
Hist. Medd. om Kbh., II, 1909-10, 127, 590-91; 2. Rk. V, 1931-33, 317-18; 3.
Rk. I, 1934-35, 459-60, 462; Th. Oppermann i Arch., 1916, 17, 93-100; F.
Hendriksen sst., 1917-18, 361-68; Werner Jaksteln i Bau-Rundschau, 1921,
47-55; Ivar Bentsen i Arch., 1924, 157-60; V.Wanscher: Architekturens Hist.,
III, 1931, 515-21, 529, 575; samme i Artes, 1932, 53-186; Svend Dahl: Univ.
Bibl.s Bygn., 1932; Ejnar Poulsen i Ark. M., 1934, 63-65; V. Wanscher i Rom og
Danm., I, 1935; Ark. U., 1937, 193 (Klampenborg Kuranstalt); Ivar Bentsen
sat., 1942, 205-07 (med Fortegn. over B.s Arb.); Uffe Kjær ast., 228; H.
Bramsen: Dansk Kunst, 1942; Haavard Rostrup: H. W. Bissen, 1945.
Bindesbøll,
Thorvald, 1846-1908, Arkitekt. F. 21. Juli 1846 i Kbh., d.
27. Aug. 1908 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Arkitekten Gottlieb B. (s.d.)
og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1861;
Realafgangsprøve Juli 1862; gennemgik Akad.s forsk. Sk.; Bevis Jan. 1874 for
Eks. i Kemi fra Polytekn. Læreanstalt; Afgang som Arkitekt Dec. 1876; lille
Guldmed. 1882 (en Badeanstalt i italiensk Renæssance). Rejser: 1882 Tyskland,
Holland, Belgien og Norditalien; 1889 Verdensudst. i Paris; 1900 sst.
Udstillinger: Charl. 1882-94 (8 G. m. 24 Arb.); Dekorationsfor. 1888; Paris
1889; Kleis 1893 og 94; Internat. Bogudst. i Paris 1894; Kunstfor. 1895;
Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstfor. 1907; Berlin 1910-11;
New York 1912; Kunstfor. 1913; Stockholm 1918, 19; Paris 1925; Forum 1929;
For. f. Kunsthaandværks Jubl.udst.
1932; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1898, 1909,
1926. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1900 for Møbelkunst.
Arbejder: B. tegn. i 1860'erne mange
Broderimønstre til sin Søster og hendes jævnaldrende Venner inden for
Familierne Skovgaard og Constantin Hansen, fra 1873 til den af Kristiane
Konstantin-Hansen og Marie Bindesbøll grundede Broderiforretning, mest Puder
og Kakkelovnsskærme, men ogsaa Gulv- og Altertæpper (daterede Tegninger fra
1868 indtil Forretningens Ophævelse 1903). Arkitektur: Hovedbygning paa
Herregaarden Hjulebjerg i Halland (1872-75); Villa for Vilh. Kyhn, Hj. af
Danasvej og S. Jørgens Sø (1879-80); Et Teater, Konk.arb. til Akad.s Guldmed.
(1886); Konk.projekt til et Frilager i Frihavnen (1888); Bombebøssen,
Overgaden o. V. 48C (1891); Frkn. Melchiors Villa i Taarbæk (1891, nedrevet);
Vinhandler Bestles Villa i Vedbæk (1897); Gymnastikhuset til Ubberup Højskole
(1898); Automatkafeen paa Amagertorv (1899); Forhøjelse af M. G. Bindesbølls
Kongemindet paa Rytterknægten, Bornholm (1899); Gamle Carlsbergs Marketenderi
i Frihavnen (Capella) (1899-1900, kun Facaderne); Portalen til den danske Afd.
paa Verdensudst. Paris 1900 (s. m. Arne Petersen); Konk-projekt til
Forretningshus i Citykvarteret (1900); Post- og Telegrafembedsmændenes
Stiftelse, Mariendalsvej 38-40 (1902); Kunsthandler Kleis' Villa i Rungsted
(1902); Fiskepakhuse paa Skagen (1905-07). I sine sidste Aar hjalp B. Ulrik
Plesner med Udsmykningen af dennes Huse: Gammel Torv 10-12 (Smedejernsgitter,
tegn. 1905, og Stukornamenter); Spisesalen i Brøndums Hotel paa Skagen (1906);
Vodroffshus, Danasplads (Stukornamenter); Dekorationer til Høsterkøb Kirke
(1907-08) og til Post- og Telegrafbygn. i Esbjerg (s. A.); Skitser til
Montering og Udsmykning af Skagens Kirke (udf. 1909-10). Til dette lille, men
tungtvejende Byggeri føjer sig flere Monumenter eller Udkast dertil og
Springvand: J. J. A. Worsaae (Udkast 1886-88); Kumme til J. Skovgaards
Bjørnespringvand i Raadhusets Gaard (Tegn. fra 1887; udf. 1900-01); Projekt
til Forskønnelsesfor. Konk. om et Springvand paa Højbroplads (1888);
Dragespringvandet foran Raadhuset, opr. tænkt til Højbroplads (Udkast 1889,
Kummen opst. 1904, Midtergruppen tilkommet 1923); Mindestøtte paa Kastellets
Flagbastion for Slaget paa Reden (afsløret 2. April 1902). Bl. B.s mange
Gravstene, ofte med Smedejernsgitter kan nævnes: Martin Hammerich (1883,
Ørslev ved Vordingborg); Constantin Hansen (s. A. Fr.berg Kgd.); Rudolf
Puggaard (1886, Holmens Kgd.); Emil Hartmann (1898, Holmens Kgd.); J. P. E.
Hartmann (1900, ved Garnisons Kirke); Harald Munch-Petersen, Aix-le-Bain
(1905); S. A. v. d. Aa Kuhle (1907, Vestre Kgd.); Carl Adolf Meyer (1906,
Vestre Kgd.); Vilhelm Hammershøi (Tegn. 1906, udf. 1916, Vestre Kgd.);
Valdemar Tofte (1908, Vestre Kgd.).
Lertøj: Interessen for Keramik gaar tilbage til
c. 1880, da han s. m. Andreas Clemmensen arbejdede i Frauens Lervarefabrik paa
Ny Carlsbergvej; men efter Clemmensens Hjemkomst fra Italien blev B. saavel
som Brdr. Skovgaard og Philipsen yderligere stimuleret til et kunstnerisk
Arbejde med det primitive Pottemageri og søgte 1883 ud til Lervarefabrikant
Johann Wallmanns Værksted paa Utterslev Mark. Første Lerfade i Samarbejde m.
Aug. Jerndorff, Otto Haslund og Joakim Skovgaard. I 1884 en Bestilling paa 28
Fade og 2 Krukker til Gross. Peter N. Heerings Spisestue i Gaarden paa
Chr.havn. Juni 1890 og Beg. af 1891 hos Herm. A. Kdhler i Næstved. Hovedværk
herfra er Modelleringen og Bemalingen af det af Storck tegnede Alter til
Herning Kirke. 18911904 arb. B. paa Kbh.s Lervarefabrik i Valby, hvis Leder G.
Eifrig B. kendte som Wallmanns gamle Mestersvend. Herude skabte B. sine bedste
Krukker og Fade, navnlig inden for 2 meget produktive Perioder 1891-93 og fra
1899. Fra 1900 blev Svend Hammershøi hans Hjælper med Dekorationen. Hans
samlede keramiske Produktion beløber sig til c. 500 Stk. Omkr. 1905 lavede B.
en Del Modeller til P. Ipsens Enke til industriel Produktion.
Bogkunst m. m.: Omslag og Titelblade: C. Hauch:
Romaner og Fortællinger (1873-74); 16 Kirketavler til Helms: Danske
Tufstenskirker (1882-86); Jul. Lange: Billedkunst (1884); Holger Drachmann:
Troldtøj (1889-90, s. m. Jerndorff og J. Skovgaard); Chr. Bruun: Godtfred af
Ghemen (1890); Karl Madsen: Hollandsk Malerkunst (1891); Johs. Jørgensen: Den
hellige Gral. Julealbum (1895, s. m. J. Skovgaard); En skøn Historie (1896,
trykt af Simon Bernsteen); A. Fraenkel: Gammel Carlsberg (1897); Paul Heyse:
Det spøger (1897, s. m. J. Skovgaard); L. C. Nielsen: Vaardigte (1901); Axel
Olrik: Danske Folkeviser (1899 og 1904, s. m. J. Skovgaard); Danske Studier
(1904-16, s. m. samme). Bind: De første Tegninger til Stempler for Bogbind
leverede B. i Slutn. af 1880'erne (muligvis 1887) til Bogbinder Thorvald
Peter. sen. Bind til Troldtøj (1893). Til J. F. Flyge, som især dyrkede den
brogede Skindmosaik, tegn. B. sit Hovedværk, Bindene til William Morris: Child
Christopher (1896). Med Anker Kyster fik B. et frugtbart og langvarigt
Samarbejde, hvor B. ikke alene var den givende Part. Kyster fik B. til at
tegne Serier af Smaastempler, Tegn. til Fileter eller til Indramning af
Spejlets Forsats, Stempler, der kunde kombineres af Forgylderen og tilpasses
de varierende Formater (fx Poul M. Møller: Poesi og Prosa 1891). Af
Bogbindere, som B. arbejdede for, kan nævnes Immanuel Peter. sen, Jacob Baden,
Gyldendals Forlagsbogbinderi og navnlig Fagskolen for Boghaandværk. B. tegnede
en Del komponerede Shirtingsbind, især for Petersen & Petersen, engang imellem
til særlige Værker (Henrik Pontoppidan: Lykkeper (1898-1904) og Amtskort over
Danmark (1904)), men oftest anvendt efter Firmaets Skøn. Fra 1894 arbejdede B.
med Klistermarmor, der allerede i nogen Tid havde interesseret Kyster. B.
tegn. ogsaa for Kyster en stor Mængde Forsatspapirer, der blev mangfoldiggjort
ad litografisk Vej og vandt stor og varig Udbredelse. Tegninger til Tapeter
for C. Krügers Tapetfabrik (1900-01). Gennem sit Arbejde med Skrifttegning og
Ornamentik kom B. ind paa Fornyelsen af Ejermærket, og han tegnede fra Slutn.
af 1880'erne til sin Død en Mængde Ex-Libris. For sine Haandværkervenner og
andre Bekendte tegnede han Hoveder paa Brevpapir og Regninger. Uforgængelig i
sin landskendte Popularitet er Etiketten til Carlsberg Pilsner (1904). Bl.
hans bedste Omslag til Kataloger og Brochurer kan nævnes: Marts Udstillingen
(1893) og Blod Melasse Foder (1898). Plakater m. m.: Den svenske Kunstudst.
1903, Saltvandsbadeanstalten Gamma. Allerede 1887 arbejdede B. og Jerndorff
paa at lave nye Tikronesedler til Nationalbanken (udst. Paris 1889), Arbejdet
fortsattes 1892 som Besvarelse af en Prisopgave, udsat af Kunstfor.; men der
kom intet ud deraf. Tegning til Julemærket 1905.
Metal: B. har efterladt en Mængde Tegninger til
Sølvarbejder, hvoraf kun en ringe Del er blevet udført. Ml. 1898 og 1925 udf.
A. Michelsen flere Bægre, Skaale og Vaser (bl. a. til Skydepræmier), samt
enkelte Servicer eller Bestik. Efter 1900 tegnede B. Sølv for P. Hertz (eget
Bestik 1902) og for Holger Kyster i Kolding (især Smykker, Spænder og Broscher
samt Cigaretetuier). Smedejernsarbejder for Oluf Schæbel og F. W. Doberck &
Søn (C. Amundin) samt forsk. elektriske Lamper og Lysekroner for Tvermoes &
Abrahamsen og Magasin du Nord. Bronze- og Messingtøj for Lauritz Rasmussen.
Glas: B. har tegnet farvede Glasruder til Viborg Domkirke, Viborg Søndre Sogns
Kirke og Ols Kirke, Bornholm (1903-04) samt forsk. Glas og Glasservicer, som
aldrig er blevet udført. Træ: Fra sine unge Aar tegnede B. Rammer til sine
Malervenners Billeder, især Jerndorffs Portrætter, senere til Kunsthandler
Kleis. Efter 1890 begyndte han at tegne Enkeltmøbler, hele Møblementer eller
Inventarer, mest for Severin og Andreas Jensen, A. E. Mørck og Rud. Rasmussen.
Inventar til Hertz' Tobaksforretning (nuv. B. T. Central) (nu kun delvis
bevaret i Kunstindustrimus.). Gl. Carlsbergs Marketenderi i Frihavnen.
Endvidere Møbler til Thorvaldsens Mus. og Glyptoteket (Sokler). Møbler til
Byraadssalen i Skagen (tegn. 1908). Kunstmdustrimuseet er Hovedsamlingen for
B.s Kunst (Keramik, Sølv Møbler og Bog kunst)ligesom langt den største Del af
B.s efterladte Tegninger findes i Museets Billedsame. Andre Arb. i
Kunstindustrimus. i Oslo og Nationalmus. i Stockholm.
Thorvald Bindesbølls første Huse (Hjulebergs
ældste Udkast, Kyhns Villa, Frilagerprojektet og Bombebøssen) er præget af
Traditionen fra det saglige Murstensbyggeri i 1860'erne. I en saa udpræget
stilhistorisk Tid som det 19. Aarh.s 2. Halvdel virker B.s Huse mærkelig
selvstændige. Bestles Villa kom til at betyde en Fornyelse af
Strandvejsvillatypen, og med sine Facadedekorationer, der reproducerede hans
egen Ornamentik op i stor Skala, skabte han Skole. Han blev som Arkitekt ikke
anvendt efter Fortjeneste; de bedste Bygninger som Gymnastikhuset til Ubberup
Højskole og Fiskepakhusene paa Skagen rager højt op over Samtidens alm.
Byggeri. Hans Monumenter har deres Styrke i den usvigelig sikre Profilering og
arkitektoniske Fornemmelse for Detaillens Plads i Helheden. I Mindesmærket for
Slaget paa Reden forstod han at omsætte Fortøjningspælens jævne Motiv til et
ophøjet nationalt Symbol, fri for martialsk Konveniens. B. har dog ydet sin
betydeligste Indsats maa Kunsthaandværkets forsk. Omraader. I sine mangfoldige
Broderitegninger fra 60' og 70'erne viser B., at han havde en Viden om den
klassiske Oldtids Ornamentik og en Sikkerhed i Sammensætningen af dens forsk.
Elementer, der var enestaaende. Dertil kom navnlig i 80'erne et omfattende
Kendskab til de orientalske Højkulturers Tekstilornamentik, især Indiens og
Japans. Denne strenge Skoling i bundne Opgaver gav ham en Fortrolighed og en
Sikkerhed i alt, hvad der vedrørte Dekoration. Keramikken frigjorde ham, idet
den tvang ham til at arbejde hurtigt, og det var gennem dette Materiale, han
naaede frem til sin egen, helt selvstændige, men paa Tradition hvilende
Ornamentik. B. begyndte med at dekorere sine Kunstnervenners Lerfade; men
snart lærte han at fylde en hel Skive med en fast, men levende abstrakt
Dekoration. Arbejdet med de store Krukker bidrog til paa een Gang at forenkle
og variere hans Stil. Formerne var kraftige og traditionelle, saa Drejerne let
kunde lære dem udenad, vante som de var til den ensformige Opdrejning af
Syltekrukker. Perioden hos Wallmann var især eksperimenterende i koloristisk
Henseende. Under Vestervolds Sløjfning havde han s. m. Jerndorff samlet 2
Kasser med Potteskaar og Fajancebrudstykker, som var ham til fortsat
Inspiration. Perioden hos Eifrig betød en farvemæssig Forenkling til
sort-hvidt-gult eller hel Monochromi.
Kun i ganske faa Tilfælde fik B. afgørende
Indflydelse paa en Bogs Udformning, i Reglen maatte han nøjes med Friser og
Vignetter, der ofte har en voldsom Kontrastvirkning til Tidens blege
Satsbillede. Ligesom F. Hendriksen kæmpede han for kraftigere Typer og større
Helhedsvirkning; men ligesom denne undgik han Sværmeriet for den stærkt
haandværksprægede Middelalderpastiche, der dominerer den Tids bedste engelske
Bogarbejder. Man maa se hans Bogbind s. m. Samtidens fattige og konventionelle
Bind for helt at forstaa deres Frigjorthed og Festlighed. De ansporede det
gamle Fags Udøvere til fornyet Arbejde med Teknikken; og han satte den de
samme høje Maal som i Bogbindets klassiske Perioder. - B. havde gennem Aarene
et intimt Samarbejde med Aug. Jerndorff og J. Skovgaard. De tre Venners
Arbejder lader sig ofte vanskeligt skelne fra hinanden. Selv om man som
Hovedregel kan sige, at B. aldrig gav sig af med Figurer, har han i flere
Tilfælde haft en afgørende Indflydelse paa Figurtegningen og ofte forenklet og
gennemrettet de tilsendte Tegninger. Saavel Skovgaard som Jerndorff
respekterede og beundrede B.s Meninger i alle kunstneriske Spørgsmaal. Det var
især paa Bogkunstens Omraade, Samarbejdet fandt Sted (fx Troldtøj); men ogsaa
paa mange andre Omraader kan man spore B.s Aand (de dekorative Detailler paa
Freskerne i Viborg Domkirke).
B. er Danmarks største ornamentale Kunst ner.
Hans udprægede Selvstændighed og voldsomme Produktivitet gjorde, at dansk
Kunsthaandværk kom til at indtage en selvstændig Plads i den store Fornyelse
af Europas dekorative Kunst i Aarene omkr. Aarhundredeskiftet. B. er uden
større Paavirkning fra den tyske Jugendstil eller den franske Art nouveau.
Hans Stil var fuldt udviklet, inden disse fik deres internationale Gennembrud
paa Parisudst. 1900, og han blev Skønvirketidens aandelige Fader. - B.s
Personlighed var mægtig og inspirerende. Fra sin Familie havde han arvet en
gammel Kultur med dybe Rødder i klassisk Kunst og humanistisk Dannelse. Dertil
føjede han en udbredt Belæsthed (Oldtidslitteratur og Shakespeare). Hans Væsen
var frigjort og uden Fordomme, hans Kritik rammende og haard, hans Beundring
for det bedste uforbeholden. Han respekterede Traditionen og overvurderede ikke sin egen Originalitet. E.L.
Efterladte Papirer i Det kgl. Bibi. - Karl
Madsen: Thorvald Bindesbøll. Udg. af Kunstindustrimuseet, 1943 (med komplet
Bibliografi); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Svend Hammershøi: Thorvald
Bindesbøll in memoriam 18461946, 1946; Pol. 21. Juli 1946 (Kronik af Gunnar
Billmann Petersen).
Bireb, A., -1743-,
Kobberstikker, har (s. m. A. Diechmann) 1743 sign. et dilettantisk Kobberstik
af en Æreport for Fr. V og Dronn.Louise.
L.R.B.
Spengler, 1818; Krohn, 1889.
Birgenhagen,
Matthias,
-1754-, Billedskærer. Udførte forskellige Billedskærerarbejder i Ha-
derslev
Domkirke (Mariekirken), bl. a. 4 Søjler til Alteret, 1754. J.P.
Werner Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben,
1935. 98.
Birkholm, Jens,
1869-1915, Maler. F. 21. Nov. 1869 i Faaborg, d. 11. Maj 1915 sst., begr. sst.
Forældre: Skibsfører Christen Jensen B. og Marie Cathrine Illum. Ugift.
Uddannelse: Blev som 14aarig sat i Malerlære i
Faaborg og arb. som udlært i Faget i Tyskland og Svejts. Stipendier: Akad.
1905. Rejaer: 1891-1900 Ophold i Berlin; 1901 Pommern; 1906 Norditalien,
Florens; 1911 Italien, Tunis; 1913 Paris, Holland; hyppige korte Rejser til
Berlin. Udstillinger: Charl. 1894-1914 (18 G. m. 44 Arb.); Kunstn. Eft.
1904-05, 07, 13 og 41; Kunstfor. 1903, 1940; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914;
Faaborg Kunstfor. 1941.
Arbejder: Selvportræt (1891); Sult (1893);
Undersøgelse i Natherberget (Berlin 1893); Sækkelappersker (1894) (alle
Faaborg Mus.); Frugtbarhed (Pommern 1901, solgt 1906 til Konsul H. Wåetge,
Berlin; siden vistnok forsvundet); Til Bords, Fattiggaarden, Faaborg (1904);
Søndagsskole i Asylet (1906 Faaborg Mus.); Kartoffeloptagning (1908);
Asylgaard, Berlin (1911, Faaborg Mus.); I Foraarssol uden for Familiehuset,
Charlottenburg (1910); Roelugere (1911); repr. i Fyns Stiftsmus. og Maribo
Mus.; Raderingerne: Den Blinde og Den Gale (1907) og Undersøgelse i
Natherberget (1910) i Kbst.saml.
Jens
Birkholms betydeligste Produktion omfatter Skildringer af Proletariatets
Eksistens i Aarene omkr. Aarhundredskiftet. Han saa i sin Kunst et Middel til
Udbredelse af det socialistiske Samfundssyn og søgte paa Grundlag af
indgaaende Studier blandt Storbyens og Almuens dybest deklasserede ind til
Fattigdommens sjælelige Udtryk. I en sanddru Form, der hviler paa en personlig
Tilegnelse af Naturalismen og en fin koloristisk Fornemmelse for Lokalfarvens
maleriske Muligheder, blotlagde han de sociale Kaars formende Indvirkning paa
Holdning og Træk. Hans Fat- tigdomsskildringer og Portrætter bæres af
kunstnerisk Beherskelse og en varm menneskelig Overbevisning. Tvunget af
Sygdom var B. i sine sidste Leveaar henvist til at male i fri Luft og dyrkede
her fortrinsvis landskabelige Motiver under Paavirkning af Fynboernes og
navnlig Peter Hansens impressionistiske Opfattelse. Denne Del af hans Værk er
kunstnerisk svagere. Pr.W.
F. Beckett i 111. Tid., 1902-03, 323-24; Pol.
11. Jan. 1903 (K. Søeborg); 12 Maj 1915 (E. Goldschmidt); 6. Nov. 1915 (Peter
Hansen); Die Kunst für Alle, 31. Maj 1906; Th. Volcker i Die neue Welt, 1911,
Nr. 18; Soc. Dem. 14. Maj 1911; 17. Aug. 1935 (Pr. Wilmann); sammes Søndag 17.
og 24. Nov. 1940 (Rejsedagbog); Fyns Venstrebl. 17. Maj 1915; Nic. Lutzhøft i
Ill. Tid., 1915-16, 66-111; Herman Madsen i Den fynske Malerkunst, 1935,
88-89; Faaborg Folketid. 12. Aug. 1935; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1940,
210; Pr. Wilmann: Jens Birkholm, 1941; samme i KulturFronten, 1941, 1-5.
Bischel, Hans
Andreas, -1736-55-, Stukkatør.
Uddannelse: If. egne Oplysninger uddannet ved
det kgl. polske Hof (August d. Stærke);' Mester i Kbh. 1736, Borgerskab sst.
1751; opt. i Murerlavet uden Mesterstykke i Henh. t. kgl. Bevilling 1755.
Arbejder: B. arb. som Svend hos Brenno paa Chr.borg i Jan. 1740, og nævner
selv, at han har arbejdet paa Fredensborg, Nykøbing Slot, Vallø, Eremitagen,
Bregentved, i Schacks Palæ (Amalienborg) og Raadhuset. Hvad han har udført de
paagældende Steder, kan ikke paavises, og da hans Navn intet. steds findes
omtalt i de bevarede, kendte j Bygningsregnskaber, maa man gaas ud fra, at B.
kun har arbejdet som underordnet Stukkatør. I en Ansøgning til Kongen i 1755
om Hofstukkatørembedet erklærer B., at han, hvad Figurer og Zirater angaar, er
dygtigere end de 2 Hofstukkatører, Guione og Fossati. B.L.G.
Utr. g.
Bisehop
(Bisschop, Bischof, Biskop, Busschop), Cornelius (Cornelis, Cornille), 1630-74, Maler. F. 12. Febr. 1630 i Dordrecht, d.
21. Jan. 1674 sst. Gift 5. Okt. 1653 med Geertruyt van Botlant.
B., der var Elev af Ferdinand Bol, malede
Natstykker og huslige Scener i Hoogstraetens og Pieter de Hoochs Manér. Mest
Opsigt vakte dog hans kuriøse, legemsstore, malede og af Træplader udskaarne
Figurer, der bl. a. som Lyseholdere tjente et illusionistisk Formsal. Hans
Arbejder var, trods højst svingende Kvalitet, efterspurgte i Samtiden, og kort
før sin Død udnævntes han af Chr. V til dansk Hofskildrer; han synes dog
aldrig at være tiltraadt Tjenesten. Han efterlod 11 Børn; 2 Sønner, Jacob og
Abraham, samt 3 Døtre, gik Kunstnervejen. Repr. i flere hollandske Museer. L.R.B.
J. B. Dechamps: La vie des peintres flamands,
1754, 11, 433; Spengler, 1818; Houbraken: Grosse Schouburgh, edit. Wurzbach,
1880, 247; G. H. Veth i Oud Holland, V, 1887, 156-60; Hans Werner i Saml.,
1932, 77.
Bissen,
Hermann Wilhelm,
1798-1868, Bhgr. F. 13. Okt. 1798 i Slesvig By, d. 10. Marts 1868 i Kbh.,
begr. sst. (Ass.). Forældre: Landmand, senere Skriver Christian Gottlieb
Wilhelm B. og Anna Margaretha Dorothea Elfendeil. Gift 1° 13. Okt. 1835 i
Birkerød med Emilie Hedevig Møller, f. 19. Febr. 1808 i Kbh., d. 13. Dec. 1850
sst., D. af Melhandler, Ejer af Christineberg Mølle, senere Friheden i
Høsterkøb Peder Christen M. og Ane Kirstine Hansen. 2° 16. Juli 1852 i Kbh.
med Cathrine Marie Sonne, f. 31. Dec. 1809 i Birkerød, d. 5. Juli 1892 i Kbh.,
Søster til Kobberstikker C. E. S. (s.d.) og Maleren Jørgen S. (s.d.).
B.s Fader var fra Glykstad, Moderen en
Skomagerdatter fra Slesvig By; indbyrdes talte de Plattysk. Omtrent halvandet
Aar efter Sønnens Fødsel købte Faderen en Gaard i Westerfeld ved Gelting i
Angel, der dengang var dansk af Sprog og Sind. Her henlevede B. sin Barndom,
og han bevarede senere en stærk sønderjysk Accent. 1812 maatte Faderen sælge
Gaarden og søge tilbage til Slesvig, hvor han fik en Bestilling som Skriver.
Efter Konfirmationen, 1815 skulde B. have været i Snedkerlære. Han havde
imidlertid altid haft Lyst til at tegne, forme i Ler og skære i Træ. Da Sygdom
udsatte Haandværkslæren, vakte nogle Studier efter Gipshoveder og tegnede
Portrætter Opmærksomhed, med det Resultat, at Tegnelærer, Auktionsforvalter J.
G. R. Westphal, Portrætmaleren C. C. A. Bohndel og Provst C. F. Callisen
tilvejebragte en Sum Penge, saa at han kunde rejse til Kbh. i 3 Aar for at
uddanne sig til Maler.
Uddannelse: Ankom til Kbh. 19. Nov. 1816;
betalte Skolepenge i Akad.s 2. Frihaandssk. 23. Nov.; avancerede gennem
Gipssk. 29. Dec. 1817 til Modelsk., men rejste hjem i Mismod tidligt paa
Sommeren 1818; blev i Slesvig forestillet for Prins Chr. Frederik (Chr. VIII),
paa hvis Tilskyndelse han atter tog til Kbh. Eft. s. A.; vandt store Sølvmed.
for Modeltegn. Marts 1819 og konk. s. A. til Guldmed. som Maler uden at
fuldføre Billedet; deltog derefter paa J. L. Lunds Tilskyndelse i Konk. som
Bhgr., vandt Sept. 1821 lille og Sept. 1823 store Guldmed. Stipendier: Akad. i
5 Aar fra 1. Jan. 1824. Rejser: Ophold i Rom 1824-34 (fra Kbh. 19. Dec. 1823
til Slesvig; videre Febr. n. A. over Berlin, Dresden, Nürnberg, München; s. m.
Ernst Meyer over Verona, Venedig, Florens til Rom sidst i Sept. 1824; fra Rom
Rejse til Neapel 23. Febr. til sidst i Sept. 1827 s. m. H. E. Freund med
Udflugter til Pompeji og Pæstum samt til Sicilien (til Fods til Palermo,
Girgenti, Syracus og Ætna og tilbage til Neapel gennem Calabrien); Fodtur
gennem Toscana 3. Juni til.Sept. 1828 (Siens, Pisa, Carrara, Florens, Arezzo,
Perugia); Hjemrejse fra Rom 2. Aug. 1834 gennem Tyskland og over Slesvig; i
Kbh. 21. Sept. s. A.); andet Ophold i Rom fra Okt. 1841 til Aug. 1842 (fra
Kbh. 26. Aug. 1841; tilbage medio Sept. 1842); Badekure i Grafenberg Maj-Sept.
1844, Sommeren 1847; tredie Ophold i Rom Nov. 1845 til Marts 1846; med
Studentertoget til Norge Juni 1851; Sept. 1851 til April 1852 London, Paris,
Rom, hjem over Wien; til Rom med Sønnen Vilh. B., hjem over Paris Nov. 1853
til Maj 1854; Paris Maj 1855 (Verdensudat.) og Juli 1856; Maj-Juli 1859 Rom,
Paris (Løvestudier i Jardin des plantes); Okt. 1861 til Maj 1863 Rom;
April-Maj 1863 Italien (Carrara); Juli-Aug. 1864 Carrara, hjem over Paris.
Udstillinger: Charl. 1820-70 (37 G. m. 125 Arb.); Verdensudst. i London 1851,
62; Verdensudst. i Paris 1855, 67, 78; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume,
1928. Sep.udat. i Glyptoteket Aug.-Sept. 1941. Udmærkelser: Agreeret ved Akad.
27. Okt. 1834, Medl. 23. Marts 1835. Hverv: Prof. ved Akad. 12. Okt. 1840;
Direktør for Akad. April 1850 til Marts 1853.
Arbejder. Tegninger og Malerier fra
Ungdomstiden: Tegnede Portrætter af Forældrene (c. 1815); malede
Selvportrætter (c. 1816c. 1818); Jesus og den kananæiske Kvinde (Olie,
1820-21). Skulptur: Før Rejsen: Jakob, som modtager Josephs blodige Kjortel
(Relief, 1821, lille Guldmed.; Gips, tilh. Akad.); Relieffer til Chr.borg
Slotskirke (4 Serafer i Stuk i Kuppelsviklerne, 1821-22; 4 Relieffer i
Sidegangene, Gips, 1822-24; 4 Medailloner med Engle med Tavler og
Skriftruller, Gips,
1823-24); Kristus helbreder Jairi Datter
(Relief, 1823, store Guldmed.; Gips, tilh. Akad.). I Rom: Reliefferne Hectors
Lig omgivet af hans sørgende Familie (1826-27; Gips, Glyptoteket); Odysseus
dræber Bejlerne (1828-29; Gips, Glyptoteket); Kristus vadsker Apostlenes
Fødder (1829, 30; Gips, Glyptoteket);Statuerne Blomsterpige (1828-29; Marmor,
Glyptoteket); Paris med Æblet (i Gips 183140; i Marmor 1841 tilh. begge
Glyptoteket); Ceres (1833; Marmor Schloss Bredeneck i Holsten); Buster af J.
M. Thiele (1824w25; Marmor 1825-26, Glyptoteket); Ludv. Bødtcher (1826; Gips,
Thorvaldsens Mus.); Thorvaldsen (1831; Marmor 1831-32, tilh. Akad.);
modellerede for Thorvaldsen Statuen og to Relieffer til Gutenberg-Monumentet i
Mainz (1833-34; Gips, Thorvaldsens Mus.; Bronze i Mainz).
Klassicistiske Værker før 1850. Reliefler:
Ceres og Bacchus bringer Civilisationens Gaver til Menneskene, Frise (1835-41;
Gips til Riddersalen paa Chr.borg, brændt 1884; partiel Rekonstruktion ved
Vilh. B. 1897, Gips, Glyptoteket); Gravmæler for Grevinde B. S. Moltke
(1840-42; Marmor, Svindinge Kgd., Fyn); Grosserer J. J. Petzholdt og Maleren
F. Petzholdt (begge 1840-42, Marmor, Assistens Kgd.); H. E. Freund (1843-44,
Bronze, Assistens Kgd.). Statuer: En Valkyrie (183435, Medlemsstykke til
Akad.; Bronze i Glyptoteket); A. S. Ørsted, siddende (1836-37; Originalmodel i
Glyptoteket; Bronze efter forstørret Model ved Vilh. B. i Ørstedsparken, rejst
1902); Frontongruppe til Skaarup Statsseminarium, Fyn (1837, brændt Ler);
Cephalus, Atalante (1838-39; begge Marmor i Baurs Landhus, Blankenese ved
Altona); Pige, der sætter sit Haar (1842; Originalmodel i Glyptoteket);
Fiskerdreng (1842; Originalmodel i Glyptoteket); Athena, Apollon (1843, begge
Originalmodeller i Glyptoteket og Marmor i Kbh.s Universitets Vestibule);
Døbefont, knælende Engel (1843-44; Gips, Glyptoteket; Marmor i Middelfart
Kirke); Kvadrigaen paa Thorvaldsens Mus. (184548; Bronze); Hylas (1846;
Originalmodel i Glyptoteket; Marmor, Nationalmus., Stockholm); Minerva,
Nemesis, Æskulap (1846-47, alle efter Thorvaldsens Skitser; Bronze i Prins
Jørgens Gaard, Chr.borg); Italiensk Tiggerdreng (1847; Originalmodel i
Glyptoteket); 18 Statuer til Dronningens Trappe paa Chr.borg (Skitser 1838,
brændt Ler, Glyptoteket; Originalmodeller i Glyptoteket til: Antiope, 1842;
Dronning Dagmar, 1845; Amyone, 1846; Gudrun, 1850; Thyra Danebod, 1852-53;
Dronning Philippa, Dronning Margrethe, begge 1856; Sigrid, Thora Borgarhjort,
Nanna, Brynhilde, Ingeborg, Alvitra, Atalante, Andromeda, Alkestis, alle 1857;
Elektra, Andromache, begge 1858). Buster: N. A. Holten (1834; Gips, Kronborg);
Svigerfaderen P. C. Møller (c. 1835; Gips i Glyptoteket); J. P. Mynster
(1835-36; Gips, Kunstmus.; Marmor i Privateje); A. S. Ørsted (1835-36; Gips,
Kunstmus.); Biskop Rasmus Møller, H. E. Freund, N. L. Høyen (alle 1841,
Originalmodeller, Kunstmus.); W. F. Treschow (1842; Gips i Glyptoteket);
Grundtvig (1847-48; Gips i Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.). Nationale
Monumenter: Den danske Landsoldat efter Sejren (Originalmodel, halv Størrelse
1850-51, Kunstmus. (rekonstrueret af Vilh. B.); Bronze i Fredericia, afsløret
1858); General Olaf Rye, Buste (1850, Bronze, Garnisons Kgd.); Relief paa
Krigergraven i Fredericia (1851, Bronze, afsløret 1853); Fr. VII, Buste (1851;
Gips, Kunstmus.; Marmor, Jægerspris Slotshave, rejst 1865; Bronze, Hinnerup,
rejst 1869); Monument for J. Th. Lundbye (1855-57, Stele med Bronzerelief, ved
Garnisons Kirke); Fr. VI, Statue (1855-58, Bronze, Fr.berg Have, afsløret
1858); General Bülow, Kolossalbuste (1858-59, Bronze, Fredericia); Istedløven
(1859-60, Bronze, afsløret 1862 paa den gl. Kgd. i Flensborg, nedtaget efter
Krigen 1864, opstillet i Berlin 1878, ført til Kbh. 1945); Fr. VII.s
Rytterstatue (1863-73; Bronze ved Chr.borg, fuldført af Vilh. B., afsløret
1873); Fr. VII, Statue (1866-67, Bronze ved Odense Raadhus, afsløret 1868;
1866-68, Bronze i Hillerød, afsløret 1880; 1867-69, Bronze i Køge, afsløret
1869); Tycho Brahe, Statue (1859, Bronze ved Kbh.s Observatorium, afsløret
1876); Oehlenschläger, Statue, siddende (1854-61, Bronze, afsløret 1861 paa S.
Annæ Plads, nu ved Det kgl. Teater); A. W. Moltke, Statue (1858-59, Bronze,
Bregentved); Johanne Luise Heiberg, Statue (1860-68; Marmor ved Vilh. B., Det
kgl. Teater); H. C. Ørsted, Statue (1861, Bronze; Polyteknisk Læreanstalt,
afsløret 1880 og Rudkøbing, rejst 1920); Tordenskjold, Statue (1863-68,
Bronze, ved Holmens Kirke, afsløret 1878).
Klassicistiske Statuer efter 1850: Orestes
flygter for Erinyerne (1850-51, Gips, Ribe Mus.; Maimor ved Vilh. B.,
Glyptoteket); Fru Emilie Bissen, siddende (1851, Gips i Glyptoteket; Maimor
ved Vilh. B., Kunstmus.); Moses (1853-59, Bronze ved Frue Kirke); Den saarede
Filoktetes (1854-55, Gips, Aalborg Mus.; Marmor ved Vilh. B. i Glyptoteket);
Badende Pige (1858-60, Originalmodel i Glyptoteket); Den vrede Achilles (1861,
Originalmodel i Fyns Stiftsmus.; Marmor i Glyptoteket); Hyrdedreng (1863-68,
Originalmodel i Glyptoteket).
Buster efter 1850: H. C. Ørsted (1850; Gips,
Kunstmus.); Ellen Oxholm (1851; Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i
Glyptoteket); Hans Puggaard (1851; Originalmodel i Kunstmus.); J. F. Schouw
(1851; Gips i Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.; Kolossalbuste ved Kbh.s
Universitet, rejst 1857); Grevinde Louise Danner (1853; Gips, Kunstmus.;
Marmor paa Jægerspris); Grev A. W. Moltke (1855; Originalmodel i Glyptoteket);
Alfred Hage (1856, Originalmodel i Kunstmus.; Marmor paa Nivaagaard); Orla
Lehmann (1856, Originalmodel i Kunstmus.); D. G. Monrad (1856, Gips,
Kunstmus.); L. N. Hvidt (185657, Gips i Glyptoteket; 1865, Originalmodel i
Kunstmus.; Kolossalbuste ved Vilh. B., Bronze i Ørstedsparken, afsløret 1877);
C. E. F. Weyse (1857, Gips, Kunstmus.; 1861-63, Kolossalbuste, Bronze ved Frue
Kirke, afsløret 1866); J. N. Madvig, Carl Ploug (begge 1857, Originalmodeller
i Kunstmus.); Chr. Winther (1858, Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i
Studenterfor.); C. J. Thomsen (1858; Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i
Nationalmus.); Carsten Hauch, Wilh. Marstrand (begge 1858, Gips, Kunstmus.);
Jørgen Sonne, H. N. Clausen (begge 1858, Originalmodeller i Kunstmus.); Jørgen
Roed, P. C. Skovgaard, B. S. Ingemann (alle 1859, Originalmodeller i
Kunstmus.); J. P. E. Hartmann, F. Meldahl, Constantin Hansen, C. F. Allen
(alle 1860, Originalmodeller i Kunstmus.); J. L. Heiberg (1860, Gips,
Kunstmus.; Marmor i Studenterfor.); Johanne Luise Heiberg (1860, Gips i
Kunstmus.); Enkedronn. Caroline Amalie (1861-62, Gips i Kunstmus. og i
Glyptoteket); Peter Heise, Generalmajor Fibiger (begge 1862, Originalmodeller
i Kunstmus.); C. C. Hall (1863, Originalmodel i Kunstmus.); C. Harhoff (1864,
Originalmodel i Kunstmus.; Marmor i Ringsted Tinghus); H. C. Andersen (1864,
Gips, Kunstmus.); Niels W. Gade (1864, Marmor, Glyptoteket); J. C. Jacobsen,
H. U. Sverdrup (begge 1865, Gips, Kunstmus.); Japetus Steenstrup (1866, Gips,
Kunstmus.; Marmor, Zoologisk Mus.); Rasmus Nielsen, Henrik Hertz, J. F.
Vermehren (1866, Originalmodeller i Kunstmus.); Kr. Mantzius (1868, ufuldendt
Originalmodel i Kunstmus.). - Modellerede Skitser i Glyptoteket; Tegninger
sst. og i Kbst.saml.; større Samlinger af B.s Arbejder, foruden i Glyptoteket
og i Kunstmus., paa Fr.borg, i Mus. i Aalborg og Aarhus; endvidere Arbejder i
Hirschsprungs Saml. samt i Mus. i Maribo, Odense, Randers, Ribe, Aabenraa samt
Nationalmus. i Stockholm og Nasjonalgall. i Oslo.
H. W. Bissen uddannede sig til Maler og udførte
paa egen Haand nogle Scener af Oehlenschlägers: Axel og Valborg og Hakon Jarl
samt af Ossian, et religiøst Billede: Jesus og den kananæiske Kvinde (1820-21)
og nogle Selvportrætter. Under Indtiyk fra Thorvaldsens Ophold i Kbh. 1819-20
og maaske ikke mindst efter Tilskyndelse af J. L. Lund gik han imidlertid over
til Billedhuggerkunsten. Hans Debut var Relieffet for den lille Guldmedaille
1821, og han fik straks Beskæftigelse gennem Bestillingen paa de 12
Reliefarbejder til Chr.borg Slotskirke.
Under den første Del af sit tiaarige Ophold i
Italien havde B. mange Vanskeligheder at kæmpe med, dels sit daarlige Helbred,
dels sin personlige Beskedenhed og sit tilbageholdende Væsen. Dette synes i
Begyndelsen at have vanskeliggjort hans Forhold til Thorvaldsen, i hvem han
saa et uopnaaeligt Ideal. Uden egentlig at blive hans Elev gik B. i
Thorvaldsens Atelier, saa og lærte, modtog stundom hans Raad og Vejledning og
blev til sidst hans betroede Medarbejder - senere hen den, i hvis Hænder
Thorvaldsen lagde Forvaltningen af sit kunstneriske Efterladenskab. Desuden
voldte det B. ulidelige Kvaler at lære sig Marmorhugningens Teknik, og det
lykkedes ham kun ved den overordentlige Energi, han besad. Men disse Aar fik
en grundlæggende Betydning, dels gennem Studiet af den antikke Skulptur i de
romerske Samlinger, dels fordi han saa fuldstændig levede sig ind i
Thorvaldsens Kunst og i hans Værkstedsdrift. Gennem sine Arbejder modnedes han
og befæstede sin Position, saaledes som man i Kbh. havde ventet det af ham.
Thorvaldsen overlod ham Udførelsen, efter sine Anvisninger og Udkast, af
Statuen og to Relieffer til Gutenbergmonumentet i Mainz.
Efter Hjemkomsten til Kbh. blev B. agreeret af
Akad. 1834 og n. A. Medlem paa Statuen En Valkyrie. Ved Prins Christian
Frederiks Tilskyndelse og paa Thorvaldsens Anbefaling overdrog Kommissionen
til Chr.borg Slots Genopførelse ham at modellere en Frise til Slottets
Riddersal, efter hans eget Forslag: Bacchus og Ceres, som bringer Menneskene
Kulturens Gaver, og der anvistes ham Værksted i Materialgaarden. Senere
bestiltes 18 Kvindestatuer til Slottets Dronningetrappe. Ved Freunds Død 1840
maatte B. paatage sig Fuldførelsen af dennes efterladte Arbejder, bl. a. hans
Ragnarok-Frise til Chr.borg, og han blev Freunds Efterfølger som Professor i
Billedhuggerkunst.
B.s Livsværk falder stort set i 2 Dele: den,
der overvejende hviler paa Thorvaldsen, og den, der staar i Gæld til N. L.
Høyen, og som fødtes under Tryk af Samtidens Begivenheder. Paa mange Maader
blev B. Thorvaldsens Arvtager. Han arvede Thorvaldsens ufuldendte Arbejder,
modellerede de 3 af de 4 Kolossalstatuer til Chr.borg Slots Portal efter hans
Skitser og udførte Kvadrigaen paa Thorvaldsens Museum med Anvendelse af en
Reststatue af Thorvaldsen og til Dels støttet paa nogle efterladte Udkast. Men
især viser B.s hele Værk og Virksomhed Punkt for Punkt de samme ydre Træk som
Thorvaldsens. Hans Efterladenskab falder i ganske samme, proportionalt
tilsvarende Grupper o: foruden Statuerne store Produktioner af Basrelieffer,
Portrætbuster og inspiratorisk modellerede Udkast, og ligesom Thorvaldsen
havde et Relief-Hovedværk i Alexander-Frisen, fik B. det i sin Ceres og
Bacchus-Frise. Thorvaldsens Emner gaar ofte igen hos B. Paa samme Vis som sin
Mester lod B. sig med Hensyn til plastiske Motiver inspirere af den omgivende
Virkelighed, og han delte ikke blot Mesterens Interesse for Stillingsmotivet,
men besad ogsaa den Sans for Situationen, som denne havde arvet fra Antikken.
B.s Værkstedsdrift er nøjagtig kopieret over Thorvaldsens i Rom. Hos ham lærte
ligeledes et efterhaanden meget stort Antal unge Kunstnere (over 100) under
Form af lønnede Medarbejdere. Det fik den Betydning, at Thorvaldsens
Indflydelse paa dansk Billedhuggerkunst blev staaende næsten Aarhundredet ud,
formidlet gennem B.s Værksted, medens B.s mest personlige og vægtigste Indsats
ikke skabte Skole.
B. naaede aldrig Thorvaldsens Ynde og glidende
Rytme, selv ikke, naar han arbejdede efter hans Udkast. Men B. havde en Patos
og en maskulin Kraft, som ytrer sig baade i hans Formgivning og i hans
Stillingsmotiver. Der laa her en meget tydelig Karakterforskel imellem dem.
Den dramatiske Skildring og statuariske Fremstilling af en Situation, som
Thorvaldsen vel havde vist Vej til henholdsvis med sin Mercur Argusdræber og
sin Hyrdedreng, men sjældent givet sig i Kast med, stemte bedre med B.s
Temperament end den Thorvaldsenske Idyl paa den ene Side og Thorvaldsens
statuariske Enkelhed og bundne Ro paa den anden Side. B. forenede det
dramatiske Moment og Situationsskildringen og dyrkede dem som den patetiske
Situation i Statuer af Skikkelser i Sjælekval (Orestes forfulgt af Erinyerne,
Den vrede Achilles, Den saarede Filoktetes). Disse Værker betegner hans
Tilskud til den Thorvaldsenske Klassicisme. Den idylliske, specielt
Thorvaldsenske, Situation, hvis væsentlige Virkemidler er Stillingsmotivets
Rytme og Harmoni, fandt dog Udtryk i Statuerne af en Hyrdedreng (1868) med sin
Stav over Skuldrene og Hænderne hvilende derpaa og af en Fiskerdreng (1842)
med en Stok i Hænderne.
Desuden gik B. i Lighed med Jerichau videre mod
en Virkelighedsskildring, end Thorvaldsen havde gjort. Enkelte Arbejder med
Motiv fra sydlandsk Folkeliv (fx Tiggerdreng, 1868) nærmer sig Genrebilledet,
og et Værk som den siddende Statue af Fru Emilie B. har et kraftigere
Virkelighedspræg end det tilsvarende Thorvaldsenske Forbillede (Grevinde
Ostermann). Situationsskildringen og dens Tilnærmelse til Virkeligheden blev
for B.s Elever en Impuls, som de førte videre, og som maaske mere end noget
andet bidrog til, at den Thorvaldsenske Tradition kunde glide saa umærkeligt
over i den naturalistiske Strømning.
Efter Thorvaldsens Død stod B. som Landets
førende Billedhugger, baade personlig og kunstnerisk med stor Autoritet.
Største Delen af hans Hovedværker, ogsaa af dem i Thorvaldsens Stil, tilhører
dog Tiden efter Aarhundredets Midte, og først efter sit fyldte 50. Aar slog B.
ind paa de nye Veje, hvormed han fornyede sin Kunst og for stedse sikrede sig
en Plads som en af de store Skikkelser i dansk Kulturhistorie og en af vore
betydeligste Kunstnere. Det skyldtes de samtidige folkelige og politiske
Begivenheder og den Støtte, han fandt i Høyens Vejledning.
De liberale politiske Begivenheder og den
nationale Bevægelse, som rejste sig i deres Følge, maatte naturligt virke
stærkt paa B., baade i Kraft af hans Herkomst og af hans hele usnobbede,
frisindede Karakter. Den Omstændighed, at han havde maattet vælge nationalt og
havde valgt klart dansk, altsaa havde haft en Modstand at overvinde, gjorde
ham velegnet til at blive Samtidens Fortolker, og det blev hans Lykke, at han
bares frem af en Folkerejsnings Bølge. GennembrudsVærket er Den danske
Landsoldat efter Sejren, der blev til i ualmindelig nær Tilknytning til den
Begivenhed, det er bygget over: Fredericia-Slaget den 6. Juli 1849. Det var
dengang noget uhørt at fremstille den menige Mand af Folkets Midte som Symbol
for en national Begivenhed. Landsoldaten betegner en af de største Sejre, som
den folkelige Bevægelse har vundet i dansk Aandshistorie. For Eftertidens
Betragtning staar nok Krigergraven i Fredericia over de faldne fra Slaget 6.
Juli 1849 som det umiddelbart mest gribende af B.s nationale Monumenter. Her
føjede han sit Relief plastisk stærkt ind i M. G. Bindesbølls Komposition.
Statuen af Fr. VI i Frberg Have er vel den ypperste danske Portrætstatue,
fordi dens Stemning saa, omfattende rummer baade Personen og hans Tid under de
enkleste plastiske Virkemidler.
Med sine Mindesmærker over Tidens Mænd og
Begivenheder blev B. den nationale Danskheds og den politiske
Nationalliberalismes Billedhugger. I denne Virksomhed skabte han en
Samtidsstil i et moderne Formsprog. Dette hænger vel nøje sammen med
Figurernes moderne Klædedragt og er afledt af tidligere Militærmonumenters
Uniformgengivelse; men B., hvis Dragtbehandling var skolet gennem
Klassicismens antikke FoldeDrapperier, stod her uden danske Forbilleder. Han
gav dermed den efterfølgende naturalistiske Generation et Grundlag, den kunde
bygge videre paa. Med Hensyn til Dragtbehandling har Efterfølgerne dog ikke
kunnet overflyve ham, hverken i Milieustemning eller i plastisk Henseende.
B.s
Buster udgør en omfattende og vægtig Part af hans Værk. En Del bestiltes hos
ham, men mange blev til paa hans eget Initiativ, og han skal have haft den
Tanke, at de kunde danne et Pantheon for hans Tid. Han portrætterede saa godt
som alle fremtrædende samtidige Personligheder i et knapt og ret ensformigt
Formsprog, med betydelig Sans for Karakter og for Ansigtstrækkenes Evne til at
aftegne Individets Personlighed. Flygtigt set ligner de hinanden, nærmere
beset er de rigt varierende i Ansigtsbygning. Ensartetheden og Mængden har
skabt dem en Tidsstil. S.S-z.
Efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek - Dansk
Kunstbl., I, 1836-37, 12-13, F. C. Olsen i Dansk Folkekalender 1842, 25-41, og
Falcks Archiv, III, 1844, 344-57; Ny Portefeuille, III, 1843, 225-34; J. M.
Thiele: Thorvaldsens Biografl, II-III, 1854-56 (Index i IV); Seiersmindet i
Fredericia, 1858; N. L. Høyen i Ill. Tid., 1859-60, 359-60; Jul. Lange sst.,
1860-61, 413-14; sst., 1863-64, 81-82; 1867-68, 233; 1869-70, 205; C.
Rosenberg i Hviletimer, 1860, Nr. 13, 15, 16; Fædrelandet og Berl. Tid. 10. og
30. Marts 1868; A. Andre! i Revue artistique, XVII, 1869, 331-46; Eug. Plon:
Vilh. Bissen, 1870, 2. 1U 1872; N. L. Høyens Skrifter, 1, 1871, 134-35,
481-90; 111, 1876, 352-54; J. L. Ussing: N. L. Høyens Levned, 1872, 135,
222-25, 305-09, 368-74; Ph. Weilbach i Nordslesvigsk Søndagsbl., Ny Rk., III,
1881, 105-09, 113-16, 121-25; Th. Seemann: Klassiker der Plastik, Moderne
Plastiker, 1884, 227-41; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 478-86; samme: Udv.
Skrifter, 1, 1900, 151-66; H. R. Baumann i Sønderjyske Aarbøger, 1892, 220-25;
Ph. Weilbach ! Akad.s Aaraberetning, 1897-98, 10-13 (Mindetale); samme: H. V.
Bissen, 1898 (Folkelæsning Nr. 223); Pol. 13. Okt. 1898 (Georg Brandes); F.
Beckett i Ill. Tid., 1898-99, 73-75; Th. Stein i Nord og Syd, II, 189899,
1-13; Th. Oppermann i Højskolebl., 1898, 1473-86; Ph. Weilbach i Kunstbl.,
1898, 275-87; Kunstbl., I, 1923, 25-30; II, 1924, 19-24, 46-51, 75-80, 116-17
(Breve); Doris Schnittger i Die Helmat, XI, 1901, 145-50; Georg Brandes: Saml.
Skrifter, XV, 1905, 134-37; F. Beckett i Danske Stormænd fra de senere Aarh.,
udg. af L. F. la Cour og Knud Fabricius, 1912, 479-82; samme i K. Aa., 1915,
2-21; samme i Sønderjylland, red. af Sv. Dahl og Axel Linvald, II, 1919,
283-93; J. Elbæk i Tiden, III, 1912-13, 523-25; Berl. Tid. 18. Okt. 1922; Karl
Madsen i Saml., 1925, 37-38; Oscar Bloch: H. V. Bi=-sen og hans Hjem, 1927;
Pol. Kronik 23. Dec. 1927 (V. Wanscher); Helene Nyblom: Livsminder fra
Danmark, 1923, 145-48; Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931, 112-49, Tilsk.,
1933 II, 339; Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933, 43-51; Hist. Medd. om
Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 243, 262, 265-68 (Ph. Weilbach), 459-67 (Skat
Arildsen); 3 Rk. II, 1938, 457; 3 Rk. III, 1939, 25, 162, 331, 336-37, 354; H.
Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afdeling, 1937, 4-6; samme i
Tilsk., 1938 II, 221-31; samme i Konstrevy, 1939, 19 og 1940, 92-96; samme i
From the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, 1942, 317-400; Fritz Graef
i Z. f. Schleswig-Holstein, Gesch., LXV, 1937, 258, 276-94, 296-316; V.
Thorlacius-Ussing i Arkæologiske og kunsthistoriske Afhandlinger tilegnede
Frederik Poulsen 1941,119; Fort. over H. V. Bissens og Vilh. Bissens
efterladte Arbejder, Auk. 23. Febr. 1915; Carl V. Petersen: Ny Carlsberg
Glyptotek, Fort. over Kunstværkerne i den moderne Afd., 1927; H. Rostrup: H.
W. Bissen, I-II, 1945 (med fuldstændig Oeuvre-Fortegn.).
Bissen, Rudolf,
1846-1911, Maler. F. 2. April 1846 i Kbh., d. 5. Dec. 1911 i Randbøldal ved
Vejle, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Bhgr. H. W. B. (s.d.) og Hustru. Gift
16. Okt. 1881 i Kbh. med Olga Nensine Augusta Jacobs, f. 12. Nov. 1858 i Kbh.,
d. 6. Maj 1933 paa Fr.berg D. af Handelsfuldmægtig Daniel (Simon) Christian J.
og Johanne Marie Nielsen.
Uddannelse: Lærte at male hos P. C. Skovgaard
og besøgte Jan. 1865-67, (Okt. Kv. ud) Akad.s Alm. Forb.kl. og Modelsk.s
Forb.kl. Stipendier: Akad. 1888. Rejser: 1871-72, 74-75 Ophold i Italien.
Udstillinger: Charl. 18681912 (36 G. m. 78 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88;
Paris 1889; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser:
Sødrings Pr. 1885; Aarsmed. 1° 1890, 2° 1892 (Eckersbergs Med.).
Arbejder: En lille Sø i Udkanten af Skoven
(1885, Sødrings Pr.); Enligtstaaende Bøgetræer (1887, Aarhus Mus.); I Læ af
Brinken (1890, Aarsmed.); Store Ege ved en Mose (1891, Kunstmus., dep. i
Kolding Kunstfor.); Kystbillede, stille Eftermiddag (1892, Eckersbergs Med.);
Grafik i Kbst.saml.
Rudolf Bissen hemmedes fra 1877 i en Aarrække
af Sygdom, men tog efter sin Helbredelse fat paa ny i 80'erne. Han var en
frisk og djærv Personlighed, Friluftsmenneske og passioneret Jæger. Den samme
Friskhed, grænsende til det robuste, findes i de fleste af hans
Landskabsbilleder, navnlig Efteraarsbilleder, ofte forbundet med betydelig
Sans for det storladne i et Landskabsmotiv. For saa vidt staar han baade Th.
Niss og Godfred Christensen nær uden dog at naa dem. R.M.
Berl. Tid. 21. Nov. 1902; 7. Dec. 1911; Pol.
12. Nov. 1892 (Johs. Jørgensen); 21. Okt. 1895 og 13. Nov. 1898 (begge N. V.
Dorph); 19. Nov. 1905 (E. Hannover); 7. Dec. 1911 (N. Lützhøft); Nat.tid. 7.
Dec. 1911 Akad. Aarsberetn., 1912, 15-16; Rik. Magnussen: Godfred Christensen,
1-1I, 1939-41.
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, 1836-1913, Bhgr. F. 5. Aug. 1836 i Kbh., d. 20.
April 1913 ast., Urne paa Bispebjerg Krematoriums Kgd. Forældre: Bhgr. H. W.
B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift 1° 12. Sept. 1861 i Lyngby med Johanne (Hanne)
Vilhelmine Michelsen, f. 13. Febr. 1836 i Nakskov, d. 29. Juli 1862 i Rom, D.
af Kateket, senere Sognepræst og Provst Marcus Christian Vilhelm M. og
Frederikke Vilhelmine Faber. 2° 16. Okt. 1867 i Kbh. med Anna Vilhelmine
Bruun, f. 24. Marts 1830 i Kbh., d. 30. Dec. 1905 sst., D. af Premierløjtnant,
senere Kommandørkaptajn Palle Christian B. og Elisabeth Crone.
Uddannelse: Beg. 16-17 Aar gl. i Faderens
Værksted og fik sin væsentlige Uddannelse her; opt. i Akad.s 1. Frihaandskl.
Febr. 1853; vandt lille Sølvmed. for en Modelfigur 1856. Stipendier: Akad.
1866 (300 Rdl.), 1867 (500 Rdl.); Ancker 1867; Treschow 1887. Rejser: Okt.
1857 - 63 Rom (i Danmark Juni-Okt. 1860, Maj-Aug. 1861, Sept.Okt. 1862; i
Caprera for at modellere Garibaldi Jan. 1861); Aug. 1866-Juni 1867 Italien
(Carrara for at studere Marmorteknik og Rom) og Okt. s. A. til Marts 1868;
Vinteren 1878-79 Paris. Udstillinger: Charl. 1857-1913 (37 G. m. 69 Arb.);
Kunstn. Eft. 1908-10; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Raadhusudst. 1901. I
Udlandet: Verdensudst. i London 1862, Paris 1867, 89, 1900, Chicago 1893; den
internationale Jubilæums Kunstudst. i Berlin 1891. Udmærkelser: Neuhausens Pr.
1859; Eibeschütz (halv Pr.) 1866; Medl. af Akad. Febr. 1871; Guldmed. af 2.
Kl., Berlin 1891; Medaille i Chicago 1893. Embeder og Hverv: Medl. af
Akad.raadet Marts 1887; Prof. i Bhgr.kunst Okt. 1889 - Okt. 1908; Akad.s
Direktør 1902-05 og (i Otto Baches Sted) 1906-08; Medl. af Gallerikommissionen
(i Jul. Langes Sted) 1897-1901; af Charl. Udst. Komité 1888-90, 93-99; af
Thorvaldsens Museums Best. 1901-13.
Arbejder. Ungdomsarbejder: En nøgen Dreng, der sidder og meder (1856, Bronzestatuette, Kunstmus.); Dreng med Vinsæk. Springvandsfigur (udst. 1859, Neuhausens Pr.); Odysseus fortællende (udst. i Marmor 1860); Buste (Marmor 1861) og Statuette af Garibaldi (begge i Glyptoteket); Den gamle Kong Ægeus siddende paa en Klippe, spejdende efter Skibet, med hvilket hans Søn Theteus ventes tilbage (Statue, udst. 1863); Noah (Statue, udst. 1866, Eibeschutz Pr.; Aalborg Mus.); Buste af Henrik Ibsen (Rom 1868, Originalmodel i Aalborg Mus.; Varde Mus.); Merkur som Dreng danner Staven (Statue, udst. 1877; i Marmor 1879, Hirschsprungs Saml.; Gentagelse 1902 i Glyptoteket). I Fortsættelse af Faderens Værksted Fuldførte Fr. VIII Rytterstatue ved Chr. borg; modellerede bl. a. Hesten efter Faderens Udkast (rejst 1873; Udkast paa, Fr.borg); leverede Forstørrelser efter hans Originalmodeller til offentlige Monumenter, fx A. S. Ørsteds Statue og L. N. Hvidts Buste (begge i Ørstedsparken, rejst 1902 og 1877); H. N. Clausens og Madvigs (begge Frue Plads, rejst 1880 og 1887); i N. L. Høyens (Kunstmus.s Portal, opst. 1898). Egne Monumenter: Statuer af Grev C. E. Frijs (Frijsenborg, rejst 1874; Originalmodel i Fyns Stiftsmus.); H. C. Ørsted (udsi. 1885; Gave fra Carl Jacobsen til Oxford Universitet); C. C. Hall (Søndermarken, afsl. 1890); Grundtvig (foran Marmorkirken, rejst 1894; Udkast 1893 i Glyptoteket); N. W. Gade (St. Annæ Plads, afsl. 1897); J. C. Jacobsen (ved Carlsberg Laboratorium, rejst 1897; Udkast paa Fr.borg); Holberg (Sorø Akad., afsl. 1898; Originalmodel i Aalborg Mus.; Udkast i Glyptoteket); Chr. IV (Nyboder, afsl. 1900; Originalmodel i Varde Mus.); H. W. Bissen (ved Kunstmus., rejst 1901; Originalmodel i Aarhus Mus.); Buster af A. D. Jørgensen (1899, Fr.borg; rejst ved Landsarkivet paa Jagtvej 1901); Chr. IX (Skive kommunale Anlæg, afsl. 1908; Originalmodel i Varde Mus); H. G. Zeuthen; C-Christiansen (1905, Bronze); N. C. Steenberg (Marmor) (alle 3 i Polytekn. Læreanstalt); Japetus Steenstrup (Frue Plads, rejst 1898). Naturalistiske Hovedværker: Statuerne Danaide (1880; Originalmodel i Maribo; Marmor i Aarhus Mus. og 1883 i Glyptoteket); En hvilende Kvinde (udst. 1881; Kunstmus.); En Pottemalerske (Skitse 1881 i Hirschsprungs Saml.; Originalmodel s. A. i Fyns Stiftmus.); Marmor, udst. 1884, Kunstmus.); Nymfen Echo (udst. 1883, Kunstmus.); En Jægerinde (1890, Bronze, Kunstmus.; Originalmodel i Fyns Stiftsmus.; En Spinderske (udst.1890); En Dame (1891; Marmor i Kunstmus.; Originalmodel i Aarhus Mus.); Atalanta overvunden i Væddeløbet med Hippomenes (Marmor, udst. 1893, Kunstmus.; Originalmodel iMaribo Mus.); Enkedronning Caroline Amalie (udst. 1893; Bronze i Rosenborg Have, afsl. 1896; Udkast paa Fr.borg); En Malkepige (udet. 1905; Bronze i Landbohøjskolens Have; Model i Randers Mus.); Rytterstatuen af Absalon (Højbroplads, afsl. 1902) og En Yngling til Hest (V. Boulevard i Kbh., opst. 1903; Originalmodel i Aalborg