Weilbachs Kunstnerleksikon: B

Baadsgaard, Ludovica Alfrida Vilhelmine, 1839-1912, Maler. F. 17. Sept. 1839 i Kbh.: d. 28. April 1912 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vognfabrikant August Frederik Madsen og Elisabeth Birgitte Jørgensen. Gift 26. Okt. 1866 i Kbh. med cand. jur., Assistent, senere Fuldmægtig i Overretten Frederik (Frits) Vilhelm B., f. 18. Nov. 1832 i Bogense, d. 4. Jan. 1922 i Hellerup, S. af Byfoged, Justitsraad Hans Kofoed B. og Elisabeth Schuerer

Uddannelse: Tegnede som ung en kort Tid hos O. D. Ottesen, malede senere hos C. V. Balsgaard og 187 7 hos O. A. Hermansen. Udstillinger: Charl. 1876-1901 (11 G. m. 12 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Hvidgrønne Azaleer og flere Blomster i en Vase (1879); Kaktusgruppe (1880); Voksende Snerler og vild Vin (1883). Red.

Pol. 30. April 1912.

Baagøe, Carl Emil, 1829-1902, Maler. F. 22. Aug. 1829 i Kbh., d. 16. April 1902 i Snekkersten, begr. i Egebæksvang. Forældre: Skibsfører Jan Hansen B. og Dorthea Frederikke Hendriksen. Gift 8. Nov. 1862 i Kbh. med Ida Hansine Sørensen, f. 4. Juli 1830 i Kbh., d. 7. Dec. 1920 i Helsingør, D. af Møllersvend Hans S. og Inger Pedersdatter.

Uddannelse: Sejlede 1842 til Island med Faderen, besøgte Akad. Jan. 1844-48; i Malerlære 1844, Svend 1848 og ernærede sig som Dekorations- og Rullegardinmaler til 1853; helligede sig fra da af helt Malerkunsten; søgte 1856 atter ind paa Akad. Stipendier: Akad. 1864 (hvorfor han rejste til Taarbæk!). Rejser: 1842 og 55 Island; 1861 med Linieskibet Fr. VI og 1862 med Fregatten Tordenskjold; 1866 og 68 i Norge. Udstillinger: Charl. 1855-87 (30 G. m. 68 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942. Stilling: Fast Tegner ved Ill. Tid. fra c. 1859.

Arbejder: Marine (1880, Fyns Stiftsmus.); Skibe i Drogden (Randers Mus.); Optrækkende Uvejr, Thorup Strand (Varde Mus.); Akvareller i Bymus. og Øregaarsdmus.

Baagøe er næsten udelukkende Marinemaler. Hans Hovedværker har efter hans eget Udsagn for det meste fundet Afsætning i England. Sine Motiver har han hentet i danske Farvande, fra Norge og fra Island. Klar Luft og stille Vejr er hans Hovedtema. T. H. C.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 17; Pol. 17. April 1902.

Baagøe, Peder Hansen, 1791-1826, Kobberstikker. F. 27. Febr. 1791 i Dragør, d. 13. Okt. 1826 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skipper Hans Nielsen B., og Gridt Pedersdatter. Gift 19. Maj 1818 i Kbh. med Frederikke Dorothea Brunnes, f. c. 1796, d. 23. Dec. 1865 i Kbh

Uddannelse: Besøgte Akad. omkr. 1810-12; Elev af Kobberstikker Angelo.

Arbejder: Det uventede Møde (satirisk Kobberstik efter Tegn. af N. F.); stak i en Aarrække Plader til Flora Danica Værket.

Baagøe ansøgte 1813 Fonden ad usus publicos, som, efter at Akad. havde afgivet Betænkning, at han var duelig i sit Fag, tilstod ham 300 Rdl. d. A. og 100 n. A. Hans Enke fik 1831 bevilget 100 Rdl. til Reproduktion af Kobberstik. T. H. C.

Baaring, Maggi Johnna Enid, f. Olsen, f. 1913, Tegner. F. 19. Jan. 1913 i Kbh. Forældre: Overkontrollør Robert Alexius Olsen og Lilly Emilie Benthin. Gift 4. Nov. 1937 i Kbh. med Reklamekonsulent Sigurd B., f. 15. Juni 1895 paa Fr.berg, S. af Tømrermester Hans Hansen B. og Kirsten Rasmussen.

Uddannelse: Gik som 15-aarig en kortere Tid paa Folmer Bonnens Malerskole; men i øvrigt praktisk uddannet paa forsk. Reklamebureauers Tegnestuer. Rejser: Mindre Rejser til Berlin og Paris (1934 og 37). Udstillinger: Debut i Illums Bolighus 1944 med en Sep.udst. (s. m. Fotograf Varvara Hasselbalch); sst. 1945.

Arbejder: Illustrationer til Murger: Vie de boheme (1943), Colette: Cheri (1943) og Guy

de Maupassant: Udv. Værker (1944, udg. ved Carl Johan Elmquist); Teaterdekorationer for

Hornbækrevuen 1943; Dekorationer til Wivex 1946. L.R.B.

Mandens Blad, 1943, Nr. 11, 28-29; Berl. Tid. 20. Sept• 1943; 22. Jan. 1944 (li. Flor); Ekstrabl. 8. Jan. 1944; Pol. 16. Jan. 1944; Saadan tegner vi, 1945.

Baasch, Friederich Theodor, 1819-72, Maler. F. 1819 i Eckernførde, d. 1872 sst. Forældre: Maler H. F. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Agnes Meier.

Uddannelse: Lærte Malerprofessionen og blev opt. paa Akad. Okt. 1839; naaede frem til Modelsk. Dec. 1841, men mødte ikke Okt. 1844. Bosat fra d. A. i Eckernførde. Udstillinger: Charl. 1841-44 (4 G. m. 7 Arb.).

Baasch malede Portrætter og Genrebilleder, og i de bedste af disse spores Eftervirkninger

af Eckersbergs Undervisning. Et af hans Genrebilleder blev købt af Chr. VIII, et andet med Titlen: Nogle Personer læser Plakater paa et Gadehjørne (udst. 1842) fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. H. O.

Baasch, Hans Friederich, c. 1785-1853, Maler. F. c. 1785, d. 14. Maj 1853 i Borby. Gift 1812 med Margarethe Fiebig, d. 1866, D. af Maler Andreas Heinrich F. og Ida Petersen.

Uddannelse: Avancerede Jan. 1807 til Akad.s 2. Frihaandskl., naaede Juni 1809 op i Modelsk. og fik her s. A. lille Sølvmed.; gik endnu 1812 paa Akad. Udstillinger: Charl. 1810-23 (4 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portrætter af Oberst C. Fr. H. Lange (c. 1838) og General, Prins Ludvig Carl af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (c. 1838) (begge Fr.borg); Grafik i Kbst.saml.

Baasch var senere som Malermester bosat i Eckernførde. Han malede ogsaa Portrætter og lejlighedsvis Prospekter fra Egnen. Red.

Bache, Otto, 1839-1927, Maler. F. 21. Aug. 1839 i Roskilde, d. 28. Juni 1927 i Kbh. Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Konsul og Købmand i Roskilde Niels B. og Emilie Kirstine Winther. Gift 18. Aug. 1868 i Kbh. med Clara Charlotte Elise Haagensen, f. 3. Febr. 1846 i Kbh., d. 26. Juni 1927 sst., D. af Skræddermester Hans Haagen H. og Sofie Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Kom allerede som 5-aarig i Borgerdydskolen. Hans ualmindelige Evner for Tegning viste sig tidligt, og Faderen forstod snart, at de vilde blive bestemmende for hans Fremtid. Da Drengen havde været paa, Besøg i Bissens Atelier, begyndte han at drømme om at blive Bhgr.; men Faderen søgte af praktiske Hensyn at interessere ham for at blive Arkitekt og tog ham med op til G. F. Hetsch, der imidlertid kort og godt erklærede: Han er den fødte Maler. Dette førte til, at B. 10 Aar gammel i Okt. 1849 blev opt. i Akad.s 1. Elevkl. Han avancerede hurtigt, blev 1854 Elev af Marstrand, vandt 1856 Akad.s lille Sølvmed. og n. A. den store, hvormed hans Undervisning var endt, idet hans Maal var at blive Portræt-.og Genremaler, og han derfor ingen Grund havde til at gaa videre og stræbe efter Guldmed., som var forbeholdt Historiemaleriet; under sit Ophold i Paris 1866-67 Elev af Gerome. Stipendier: Akad. 1866, 67, 68; Treschow 1894; Rejsestip. for Akad.s Prof. og Lærere 1908. Rejser: 1866-67 Paris; 1867-68 Italien; senere gentagne Gange i Paris, bl. a. 1889, og i Italien; 1884 Spanien; 1896 og 1903 Berlin; 1897 Stockholm. Udstillinger: Charl. 18561923 (65 G. m. 202 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 24, 26, 27 (Mindeophængning), 42; Kunstn. Eft. 1904-05 og 07; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Wien 1882; Paris 1889; Chicago 1893; Teaterudst. 1898; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i For. f. nat. Kunst 1901; London (Guildhall) 1907; Jødisk Udst. Kbh. 1908; Aarbusudst. 1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst Jub.udst. 1926; Hvad Forum udelod 1931; Mit bedste Kunstværk 1941; Mindeudst. 1928 (arrangeret af Kunstnerfor. af 18. Nov.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1863; Udstillingsmed. 1872; Medl. af Akad. s. A.; tit. Prof. 1878; Medl. af Akad. i Stockholm 1883. Efter Opfordring malet sit Selvportræt til Uffizierne 1888; Guldmed. i Paris 1889, i München 1893, i Berlin 1896. Hverv: 1883 af Akad.raadet valgt som Medl. af Skoleraadet; 1885 af Plenarforsaml. genvalgt til Skoleraadet for 1885-88; 1887 af Plenarforsaml. valgt til Medl. af Akad.raadet; Sept. s. A. kgl. Udnævnelse til Prof. i Malerkunst (efter Roed); 1889 Formand f. Udv. f. den danske Afd. paa Verdensudt. i Paris; Direktør for Akad. 1890-93; 1893-96 Vicedirektør; 1896-99 Direktør; 1899 af Akad.raadet indvalgt i Gallerikommissionen; Akad.s Vicedirektør 1899-1902; valgt som Direktør for Akad. for Perioden 1905-08, men fritaget for Hvervet 1906 efter en Kontrovers med Kultusministeren; 1908 atter af Akad.raadet valgt til Vicedirektør for 1908-11, men afgik som Prof. i Malerkunst efter Ansøgning paa Grund af tiltagende Øjensvaghed 17. Aug. 1909.

Arbejder: Genrebilleder og dermed beslægtede Motiver: En ung Pige, der forsegler et Brev (1862); Scene ved Indkørsel til Klampenborg, Børstedrengene slaas om en Skilling (1865); Paa Knippelsbro. Efteraarsmorgen (1877); I Vandmøllegaarden (1878); Vintermorgen ved Børsen. Artilleriet passerer forbi (1881). Dyrebilleder og Genrer med Dyreskildringer som Hovedmaal: Husdyr i en Bondegaard (1863, Neuhausens Pr.); Paa Vej til Markedet (s. A.); En Æltevogn ved et Teglværk i Jylland (1864, Kunstmus.); En Grævlingehund med Hvalpe (1866); Karreheste (Paris 1867); En Frokostscene (1870); Hundene skal have Mad (1871); En Kronhjort med sine Hinder (1876); Efter Vildsvinejagten (1876, Kunstmus.); Et Kobbel Heste uden for en Kro (1878, tilh. Kongehuset); Hestene vandes ved Middagstid (1879); Tre Hestehoveder (1880); Parforcejagt i det 18. Aarh. (1881); To Hunde ved et Frokostbord (1882); Ungkvæg nyder Grøntfoder i Stalden (1882, Ribe Stiftsmus.); Slutningen af Parforcejagten paa Frijsenborg 1882 (1883); Arbejdsheste i en Skov (1884); En Karl, der rider et Par Heste til Vands (1884); Køerne drives ud af Stalden, Morgen sent i Oktober (1885, Kunstmus.); Heste ved Stranden (1892, Kunstmus.); Sommer (1897, Nationalmus. i Stockholm); Hestene vandes ved Aftentid (1903); I en Bondegaard (1906, Aalborg Mus.). Historiemaleri: Herunder B.s eneste store, rent romantiske Komposition: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869); Tordenskjold i Marstrand (1875, Fyns Stiftsmus.); De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings Drab (1882, Fr.borg); Kong Chr. IV.s Kroningstog 1596 (1887, Fr.borg); Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. Febr. 1864 (1887, Fr.borg); Hestgarden indskibes i Korsør Havn for at begive sig til Krigsskuepladsen 1848 (1888, Kongehuset); Kong Chr. IX besøger Skanse Nr. 2 pas Dybbøl, Natten mellem den 22. og 23. Marts 1864 (1888, Kongehuset); General Krogh ved Isted (1889, Fr.borg); Soldaternes Hjemkomst til Kbh. 1849 (1894, Fr.borg); General Schleppegrell ved Isted, det sidste Indhug (1896, Fr.borg); Husarangrebet ved Kolding den 23. April 1849 (1900, Kolding Raadhus); Løjtnant C. V. B. Castenskiold i Skanse Nr. 2 under Dybbøls Belejring 1864 (1902, Fr.borg); Færgemanden Lars Bache i Baaden, Storm (1908, Helsingør Bymus.). Portrætter: Selvportræt (1856); Kunstnerens Fader, Konsul Niels Bache (1858); Kammerherre O. Sehestedt Juul til Ravnholt (1866); Fru Emma Hirschsprung, f. Bing (1866); Maleren G. C. Hilker (1871, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætgruppe af Familien Ræder (1872, Udstillingsmed.); Kunstnerens Hustru (1881, Kunstmus.); Bhgr. Prof. C. Peters (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Viceadmiral Suenson som Eskadrechef paa Fregatten Niels Juel under Træfningen ved Helgoland 1864 (1883, Fr.borg); Portrætgrupper af Grosserer Bramson og Hustru (1883); J. P. E. Hartmann (1884); C. C. G. Andræ (1885, Fr.borg); Selvportræt til Uffizierne (1889); Erik Bøgh (1890, Fr.borg); General J. J. Bahnson (1895, Fr.borg); Chr.IX til Hest (1896, Fr.borg); J. M. V. Nellemann (1897, Fr.borg); Gerda Godfred Christensen (1899); Dronning Louise (1900); Marinemaleren Chr. Blache (1904, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Bankdirektør P. Damm (1909); Selvportræt i blaa Kittel (1917).

Bache stod i sine første Ungdomsarbejder paa Eckersbergskolens Grund, rodfæstet i Traditionen; men som Marstrands Elev nærede han en vis Trang til at søge ud over den hjemlige, bestandigt borgerlige Naturalisme. »Der har altid i mig været en Begejstring for Romantikken«, udtalte B. selv engang paa sine gamle Dage til P. Johansen, »og den er der endnu dybest inde«. Da han 1866 som Akademistipendiat brød med Skik og Brug for saadanne og rejste til Paris i Stedet for direkte til Rom, var det ud fra Ønsket om at lære den franske Romantik at kende og derigennem dygtiggøre sig til at behandle større Opgaver af romantisk Art. I Paris blev han Elev af Geróme, af hvis Teknik B. tog Lære: dette stærkere Lys, denne bredere Form, denne friere Opfattelse af det maleriske og denne rigere Kolorit forstod han, at han maatte tilegne sig, fordi en romantisk-poetisk Kunst ikke vilde kunne nøjes med de hjemlige Traditioners real-koloristiske Prosa. Hans Billede: Karreheste (Paris 1867) viste hans Evne til at tage ved Lære af det sete. Under det flg. Ophold i Italien var han i nogle Maaneder s. m. Vennen L. A. Schou i Florens og kopierede Giorgiones: Koncerten, sikkert efter Tilskyndelse fra Vennen, som var den mest udprægede Romantiker i B.s Slægtled. Da Schou snart efter døde, drog B. videre til Rom og Neapel for sluttelig at slaa sig ned i Pompeji, hvor hans hidtidige Bestræbelser udløstes i det store Billede: En Kentaur, der leger med sin Søn (1869), som blev B.s væsentligste Indsats i det romantisk betonede Historiemaleri. »Man er jo i saa høj Grad Barn af sin Tid; Realismen kom og rev mig med sig«, udtalte B. videre til P. Johansen. Da Friluftsmaleriet begyndte at blive Kunstens Løsen, blev det atter B., som jævnede Vejen til de franske Forbilleder. Eckersbergskolens Hovedkrav om Sandhed i Naturgengivelsen havde bestandig staaet for ham som en uundgaaelig Forpligtelse for Kunsten, og den nye Realisme var for saa vidt i Pagt med hans oprindelige Bestræbelser. Hans Kunst udvikledes rigt og mangfoldigt under denne nye Periode af ydre Virkelighedsdyrkelse. I Modsætning til andre i Samtiden bevarede B. sin fulde Respekt for Kompositionens Betydning, og navnlig i de historiske Billeder kom hans Tilbøjelighed for det romantiske til Orde. Hans Indlevelsesevne kunde give hans Arbejder, fx Billedet af de sammensvornes Ridt fra Finderup en romantisk Karakter, skønt det lige saa fuldt som fx Billedet Et Kobbel Heste uden for en Kro hører Realismen til. Bl. hans egentlige Dyrebilleder med Friluftsmaleriet som Forudsætning er Billederne Køerne drives ud af Stalden og Heste ved Stranden Højdepunktet. Som Portrætmaler var han i Besiddelse af en fremragende Karakteriseringsevne. 8.117.

Sig. Müller i Ill. Tid., 1882-83, 329-30; samme: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 18-24; J. Lange: Billedkunst, 1884, 476-78; Sig. Müller i Højskolebl., 1893, 65-69; samme i Julealbum, 1895; P. Johansen i Ill. Tid., 1901-02, 187-91; Knud Søeborg i Kunst, 1903 (24 S.); Den helsingørske Færgemand Lars Bache. Hans Søns Optegnelser, 1905 (Memoirer og Breve II); P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 103-13; J. Elbek 1 Ord og Billeder, 1910, 139-45; Smaa Kunstbøger, Nr. 4, 1911; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 311; P. Johansen i Saml., 1927, 129-32; Peter Christiansen: Otto Bache, 1928; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; O. Andrup i Turistfor. f. Danm., Aarsskrift 1927, 220; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938, 316-20; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Dagbladene: Pol. 12. Dec. 1886; 9. Febr. 1887 (begge E. Hannover); 9. Jan. 1902 (N. V. Dorph); 20. Aug. 1919; 29. Juni 1927 (V. Wanscher); 22. Nov. 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. Søndag 28. Febr. 1915 (Erindringer af O. B.; desuden Aarsleff, M. Ancher, Godfr. Christensen, N. V. Dorph); Berl. Tid. 28. Aug. 1919 (K. Flor); 20. Aug. 1924 (Int.); B. T. 20. Aug. 1924 (Houmark); Fyns Venstrebl. 20. Aug. 1939 (Johs. Møller); Loll: Falst. Soc. Dem. 20. Aug. 1939 (C. E. Falbe-Hansen).

Backer, Hendrich, - c. 1650 -, Portrætmaler fra Kbh., omtales som virkende i Rom. En Familie B. levede paa den Tid i Kbh.

Th. u. B. O.A.

Backmester, Hans, - 1456 - , tysk Maler i Lybæk. Næstved Dominikanere havde 1456 givet B. Forskud paa en Altertavle, som han dog ikke vilde levere dem. C.A.J.

Lübeck. Urkundenbuch IX, 1893, 374; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 163.

von Baden, Antonius, - 1593-96 - , Maler. Fra Haderslev, hvor Mester Antonius boede,

leverede han 1593-94. Arbejder til Enkedronningen og betaltes for 2 Malerier. 4. Marts 1594 fritoges han af Chr. IV for Skat og borgerlig Tynge mod at stille sin Kunst til Raadighed »im grober und künstlicher Arbeit" paa Slottene Haderslev, Kolding, Flensborg og andetsteds. Han blev 1595-96 hentet til Koldinghus for at forgylde og staffere Skueretterne ved en Festlighed og blev der i 20 Dage. O. A.

Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., 111, 1905-08, 517; H. Schmidt: Gottorffer Künstler, 1, 1916 (Quell u. Forsch. IV).

Badiaz, Domenicus, - 1591-1607 - , Bygmester, efter Navnet italiensk af Oprindelse. B. benævnes 1597 Domenicus Bygmester paa Teglgaarden ved Ulfeldtsholm og faar samtidig af Rentekammeret udbetalt 100 Dl. for 6000 Mursten. Med Sikkerhed kan B. dog ikke paavises i Danmark for 1591, da hans Datter Margrethe begraves i Nørre Næraa paa Nordfyn. 1607 bor han endnu ved Nyborg, da han d. A. afslutter Kontrakt med Kongen om en Restaurering af Taarnet (Knudstaarnet) paa Slottet. B. har sikkert opført Ulfeldt d. Y.s Bygninger paa. Ulfeldtsholm - nu Holckenhavn - tidligst paabegyndt 1596, da Bygherren vendte hjem fra Udlandet. Om B.s evt. tidligere Virksomhed vides intet bestemt, men der er stor Sandsynlighed for, at han c. 1600 har opf. en hel Gruppe fynske Herregaarde (Julskov, ældre nordre Del af Portfløjen paa Lykkesholm og Dele af Arreskov), som alle er karakteristiske ved at have en ejendommelig Kvadermuring i Lighed med Holckenhavn. Derimod synes det vanskeligt at fastholde den Antagelse, at B. har opf. Skovsbo (1572-79) og en Del af Korsbrødregaarden i Nyborg (1614). m. fl., ligesom et Par jyske Monumenter (Sæbygaard og Aalum Kirketaarn) snarere skyldes en anden Mester, der ogsaa kan have arbejdet paa det ældste Holckenhavn (tidligst paabeg. 1579). B. arbejdede med den karakteristiske Kvaderbehandling af Murfladerne, en Maner, som her i Norden havde sit Udgangspunkt ved Pahr'ernes Slotsbyggeri i Meklenborg. Det er dog næppe B., men snarere Hercules Midow (s.d.), der har ført Motivet til Danmark. O.N.

Kane. Brevb. 1603-os, 1915 (se Dominicus); Jacob Madsens Visitatsbog, 1929-32, 83; Vilh. Lorenzen: D. B., 1938 (For. til gl. Bygn.s Bev., 3. Rk. III); C. Elling i Aarb. f. nord. Oldk., 1938, 110-18; O. Norn i Danske Slotte og Herre' gaarde, II, 1943, 3; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Bagge, Herman - 1701 - , Maler. F. i Flensborg. Tog Borgerskab som Skildrer i Kbh.

28. Nov. 1701. L.R.B.

Hans Werner i Saml., 1932, 78.

Bagge, Johan, 1707-68 Medaillør og Toldembedsmand. F. 1707 i Bergen, d. Sept. 1768 i Drammen. Fader: Raadmand Karsten B. Gift 27. Okt. 1741 i Kbh. med Mette Maria Dahl, f. c. 1712, begr. 14. Maj 1744 i Kbh. (Holmens).

Uddannelse: Student 1728; lærte paa kgl. Bekostning Stempelskæring i Udlandet 173539, især hos Hedlinger i Stockholm. Fmbede: Tiende-Visitør ved Drammens Toldsted 6. Juni 1746.

Arbejder: Med. over Chr. VI og Dronn. Sophia Magdalena (1739); Hirschholms Slots Indvielse 1739; Chr.borg Slots Indvielse 1740.

Bagge arbejdede ogsaa som Gravør og skar saaledes Vaaben i det kgl. Sølvservice. Han omtales som en Naturbegavelse til at arbejde i Metal, Rav, Perlemor og Skildpadde; men de Forventninger, som knyttedes til ham, gik ikke i Opfyldelse. Hans Medailleportrætter af Kongeparret er nærmest Kopier dels efter Wahl, dels efter Hedlinger. Man foretrak at lade B.s Pension som Hofkunstner overgaa til Arbien og give B. anden. Ansættelse. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Bagge, Johan Henrik Olsen (Olufsen), 1754 - tidligst 85, Maler. Døbt 18. Marts 1754 i Kbh. Forældre: Skriver, senere Arkivar i Generalitetet Ole (Oluf) Olsen (Olufsen) B. og Charlotte Amalie Koch. Gift 13. Juli 1781 i Kbh. med Charlotte Maria (Amalia) Weding(en).

B.s Hustru søgte 1789 om Ægteskabets Ophævelse, da Manden var bortrømt for 4 Aar siden, og opnaaede Skilsmisse n. A.

B. er næppe identisk med den Johan Henrik Bakke, som 1792 beskikkedes til Skoleholder af Kbh.s Magistrat. Noget Arbejde kendes ikke. Hans Halvbroder var Fader til Kobberstikkeren Oluf B. (s. d.) O.A.

H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 30.

Bagge, Oluf Olufsen, 1780-1836, Kobberstikker. F. 22. Dec. 1780 i Kbh., d. 22. Sept. 1836 sst., begr. sst. (Frels.). Forældre: Arkivar Svend Olufsen B og Ulrica Eleonora Krutberg. Gift 22. Maj 1810 paa Straarupgaard med Karen Nielsen, f. 31. Dec. 1789 paa Straarupgaard, d. 11. Aug. 1856 paa Vennerslyst ved Kbh., D. af Godsejer Hendrik N. og Elisabeth Lund.

Uddannelse: Student 1800, studerede derefter nogle Aar Teologi; 1803 Kateket i Fredensborg, senere Huslærer bl. a. for Jens Juels Døtre paa Nordfeldt paa Møen; fra 1804 Elev paa Akad. og lærte Kobberstikkunsten af J. F. Clemens, senere ogsaa Litografi; arb. i Beg. af 1820'erne hos J. B. Seitz i München og hos Tardieu i Paris. Rejser: 1821-24 paa Stipendium til München, `'Wien, Paris og London.

Arbejder: B.s vigtigste Arbejder er Illustrationer, saaledes Stik til Flora Danica, til Suhms Danmarkshistorie (efter S. Abildgaards Tegn.), til Camradt: Blomstertegninger for Ungdommen (1816) og til hans egne Fabler for Børn (1831-33, delvis efter Tegn. af Eckersberg). Paa sin Udenlandsrejse skulde B. særlig lægge sig efter Kortstikning og udførte et Kort over Kiel og i London et Kort over S. Helena (1824). Har udført en Del Portrætstik, bl. a. et Litografi efter Eckersbergs Portræt af B.s Hustru (fra 1821) samt andre Stik efter Eckersbergs Forlæg. Af Akad. opnaaede han 1826 Anbefaling til nogle Aars Monopol paa »stannographerede Blade«. En Aarrække trykkede han Nationalbankens Sedler. - Kobberstik og Litografi i Kbst.saml.

Bagge var nær Ven af Eckersberg. 1806 var han s. m. denne og J. F. Clemens paa Sanderumgaard, hvor han i Johan Bülow fandt en god Beskytter. Hans økonomiske Forhold var til Stadighed daarlige, og han maatte resignere som Kunstner til Fordel for den mere profitable Virksomhed som »Haandværksmand«. Hans Speciale var Skriftstikning; men desuden udførte han Vignetter, Bogillustrationer o.s.v. De bedste af hans Arbejder er ganske solide og røber manuel Færdighed. Hans Portrætter er gerne i en tør Empirestil. Helt indtagende er Illustratio-

nerne til Fabler for Børn ved deres naive Tone. H.O.

Museum, 1894, II, 193-94; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 19, 45, 138; L. C. Nielsen: Fr. V. Hegel, 1, 1909, 105-58; H. Weitemeyer: Kulturskildringer fra Kbh., 1916, 138-52; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942.

Bagger, Carl Christian Julius, 1856-1934, Arkitekt. F. 20. Aug. 1856 i Kbh., d. 13. Sept. 1934 , sst., begr. i Søllerød. Forældre: Urtekræmmer Johan Vilhelm B. og Anna Gunild Louise Müller. Gift 6. Okt. 1882 i Kbh. med Fanny Augusta Victoria Nedahl, f. 4. Juni 1860 i Kbh., D. af Skræddermester Friedrich Ludwig N. og Louise Frederikke Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Tekn. Sk. 1870-73; opt. paa Akad. 1875, men maatte afbryde Studiet af økonomiske Grunde; Tegner hos Prof. Ove Petersen 1871-74, derefter indtil 1877 hos Arkitekt C. T. F. Knudsen. Hverv: Branddirektør i Østifternes Brandforsikring og Medl. af sammes Best.; Leder af Dansk Arkitektfor.s Udvalg til Behandling af Honorar- og Retsspørgsmaal.

Arbejder: B. nedsatte sig 1877 som selvstændig Arkitekt og fik hurtigt en meget omfattende Virksomhed; han skal i alt have bygget over 700 Huse i Kbh. og Omegn, mest fleretages Beboelseshuse: Rømersgade 3-5 (1877-78); N. Farimagsgado 3-.5; N. Voldgade 23 (Logebygn. f. Odd Fellow Ordenen); Vesterbrogade 11 (Webers Hotel); Vesterbrogade 32 og 183-85; Bakkegaards Alle 1-3-57 og 2-4-6-8; Colbjørnsensgade 6-8; Hjørnet af Kapelvej-Hans Tavsensgade-Struenseegade; St. Kongensgade 21, 36-38; Godthaabsvej 28-30; Svanemøllevej 25; Aladdin paa Chr.havn, o.m.a.; Menighedshus ved Zionskirken; Jernstøberiet Godthaab; Skole i Slangerup; Valby og Omegns Byggefor. (100 Huse).

Bagger var i Besiddelse af en meget stor Arbejdsevne, der satte ham i Stand til omtrent uden Assistance at drive en Virksomhed af højst usædvanligt Omfang; han meddelte selv i 1930, at han de sidste 40 Aar personlig havde tegnet alt - en bemærkelsesværdig Præstation selv med de meget smaa Krav, Datiden stillede til Projektering af denne Art. Hans første Arbejder var for Byggespekulanten Hellighansen (Snedkermester H. Hansen), som han dog snart skiltes fra, da Hansen. fordrede, at B. kun maatte arbejde for ham. B.s Virksomhed, som han selv betragtede som værende af rent praktisk Art uden kunstneriske Aspirationer, bidrog stærkt til at præge det Byggeri, der fandt Sted efter Voldenes Nedrivning. H.F.

Bygmesteren, 1917, 248-57 ; 1926, 197; 1927, 231-35.

Bagger, Svend Haaber, f. 1900, Maler. F. 22. Okt. 1900 i Königsberg. Forældre: Kulturingeniør, Dr. phil. Vilhelm B. og Paula Emilie Victoria Husmann. Gift 18. Nov. 1927 paa Fr.berg med Vibeke Møller, f. 19. Juni 1903 i Kbh., D. af Boghandler Olaf Einar M. og Julie Cathrine Jensen.

Uddannelse: Student 1919; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; Akad. 1921-24 under Aksel Jørgensen; Malersvend 1923; Statens Tegnelærerkursus 1923-24. Rejser: 1937 til Paris med Støtte af Kbh.s kommunale Skolevæsen som Deltager i VIIIe congres internationale de 1'enseignement du dessin et des arts appliques; 1939 Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923, 28, 30, 31, 34, 38; 10 Malere udst. 1933-35; Sep.udst. 1938, 42 og 45. Stilling: Fra 1921 Tegnelærer ved Kbh.s Kommuneskoler; Faginspektør ved Kbh.s kommunale Fortsættelseskursus.

Har malet Landskaber, Strand- og Skovbilleder samt Portrætter. O.S.

Bahlmann, August, se under Leger, Francois.

Bahner, Volmer, f. 1912, Bhgr. F. 15. Sept. 1912 i Fredericia. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Wolmer B. og Inger Klein. Gift 2. Nov. 1934 i Kbh. med Gyda Jespersen, f. 6. Febr. 1912 i Stavanger, D. af Bagermester Tørres J. og Sofie Endresen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. og Kunstindustrimuseets Haandværkersk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Sept. 1930 som Elev af Utzon-Frank; Afgang 1936. Stipendier: Ronge 1931, 36; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1939, 41. Udstillinger: Charl. 1934-41 (8 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1939; Kunstn. Eft. 1932-39; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1941 (Medstifter); UtzonFrank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1937.

Arbejder: Pigehoved (Bronzebuste, Fyns Stiftsmus., Carlsons Pr. 1937); Pigehoved (1938, brændt Ler, Maribo Mus.); Sportspige (1937, Bronze, Niels Bukhs Højskole, Ollerup). Portrætbuster, bl. a. Bronzebuste af Prinsesse Helena (udst. Charl. 1938, Prins Haralds Børnehjem) og Portrætstudie. (udst. 1938, tilh. N. C. F.). Har desuden arbejdet en Del m. Sølv paa eget Værksted. V.J.

Bahrenburg, Jürgen, -1604-, Bygmester fra Stade, satte 1604 Spir paa Mariekirken i Hu-

sum (ødelagt 1669). O.N.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Bailly, David, 1584-1657, Maler. F. 1584 i Leiden, skal være død 1657 sst. Arbejder i Danmark: Portrætterne af Hertug Ulrik, (sign. 1627) og af Chr. Rosenkrantz, (sign. 1641) (begge udst. paa Raadhusudst. 1901, tilh. nu Fr.borg) samt Portræt af Chr. IV, (c. 1627, ikke sign., Rosenborg).

Hvorvidt B. har været i Danmark, vides ikke med Bestemthed. Red.

J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945,

Bakhausen, Albrecht Meyer, -1634-, Maler solgte 1634 Hertugen af Gottorp et Maleri

(10 Rdl.). O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. 1 Forsch. IV.).

Bakkely, Christian f. 1859, Maler. F. 20. Febr. 1859 i Stovbyskov ved Vejle. Forældre: Murer Peter Christensen og Vilhelmine Christiansen. Ved Daaben Christensen, Carl Anthon. Gift 19. Juli 1905 i Vejle med Sara Emilie Caroline Jensen, f. 26. Marts 1876 i Skebjerg, Langeland, D. af Præst Peter Martin Severin J. og Laura Emilie Jacobine Holm.

Uddannelse: I Malerlære i Horsens 1874-79; arbejdede som Malersvend i Kbh., senere som Dekorationsmaler sst. og i Aalborg; dimitt. fra Aalborgs tekn. Sk. til Akad., som han besøgte 1885-87, da han maatte afbryde Uddannelsen p. Gr. af Sygdom. Rejser: 1887 Sørejse i Middelhavet med et længere Ophold i Algier, understøttet af Lensgreve Rantzau til Rosenvold. Udstillinger: Charl. 1889-94, 1900-01 (5 G. m. 5 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23, 30 og 32.

Arbejder: Gade i Algier (udst. 1889); Interiør af et gammelt Køkken (1892); Portræt (1893); Interiør af en gammel Stue (1894).

I de senere Aar har B. væsentlig malet Portrætter. Han har siden Aarhundredskiftet signeret sine Billeder: Chr. Bakkely og udst. under dette Navn. Han er bosat i Aarhus siden 1936. T.H.C.

de Balagny, Armand, d. 1705, Officer. D. 24. Okt. 1705 i Hamborg. Opr. fransk Officer, 7 697 dansk Oberst, fra 1701 til sin Død Chef for Fortifikationsetaten i Holsten. Fik 1699 udbetalt 900 R-dl. for en Bygningsmodel. Hverken denne eller andre Arbejder af ham er kendte, ej heller er der bevaret Bygningsakter fra hans Tid i Ingeniørkorpsets Arkiv. B.L.G.

Utr. K.

Balle, Otto Petersen, 1865-1916, Maler. F. 17. April 1865 paa Tørslevgaard, Estruplund Sogn, d. 29. Juni 1916 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Proprietær, senere Grosserer i Kbh. Nicolai Caspar Schøler Stabel Petersen og Julie Marie Andrea Balle. Navneforandring 26. Juni 1888. Gift 14. Nov. 1905 i Kbh. med Henrikka (Henriette) Nicoline Johanne Møller, f. 27. Febr. 1871 paa Sølund ved Skanderborg, D. af Proprietær Henrik Christian Leonhard Riibner M. og Anna Vilhelmine Bøttem.

Uddannelse: Kom efter Præliminæreksamen paa et Handelskontor, men besøgte samtidig om Aftenen Tekn. Sk.; dimitt. derfra til Akad. 1883 og opt. her Sept. s. A. i Alm. Forb.kl.; gennemgik fra April 1884 Modelsk.s Klasser, fik Maj 1885 Tilladelse til Afgang, men forlod først Akad. efter Maj 1887; Afgangsbevis 30. Jan. 1888; malede samtidig paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1897 (mindre); Bielke 1900. Rejser: 1886 Berlin og Nordtyskland; 1889 Paris, Holland, Belgien; 1890 Italien. Rejste siden meget og besøgte de fleste Lande i Europa. Udstillinger: Charl. 1888-1917 (31 G. m. 107 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10-12; Nord. Udst. 1888; Kleis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. 1896; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1942. Stillinger og Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1888-95, ved Teknisk Skole fra 1891 til sin Død; Sekretær i Kunstnerforeningen af 18. Nov.s Malersektion; Formand for Kunstn. Efteraarsudst.; i en Aarrække Kunstanmelder ved Nationaltidende og Illustreret Tidende.

Balle var overvejende Landskabsmaler, men har ogsaa udst. Genrebilleder, Interiører med enkelte Figurer samt Portrætter. Hans Naturfølelse prægedes af jævn, dansk Forkærlighed for Idyllen, og han specialiserede sig i sine senere Aar om det danske Landskab i Aftensol. Lejlighedsvis kunde hans Kunst, ligesom i videre Udstrækning Otto Haslunds, vise tilbage til hollandsk Landskabsmaleri. Han gav sig ogsaa af med Grafik og Illustrationskunst og er i denne Egenskab repræsenteret i Kbst.saml. Om Carl Bloch som Raderer skrev han i Tidsskriftet Kunst 2. Aarg. Hft. 9. R.M.

Franz v. Jessen i Ill. Tid., 1902-03, 288-89; Berl. Tid. 21. Marts 1902; 1. Marts 1903 og 12. Dec. 1908 (begge O. P. Balle om Kunstkritik); 30. Juni 1916; Aftenposten 2. Febr. 1912.

Balle, Th., -1775-, Kobberstikker. - Har 1775 tegnet og stukket 2 Blade: Fremstilling af Himmerige og Jesu Christi Manifest, begge efter Johannes' Aabenbaring (Kbst. saml.). Red.

Krohn, 1, 1889.

Ballin, Joel (John), 1822-85, Kobberstikker. F. 22. Marts 1822 i Vejle, d. 21. Marts 1885 i Kbh., begr. sst. (Mos. Møllegade). Forældre: Lysestøber Joseph Joel B. og Hanne Peiser. Gift 1852 i Paris med Helene Levin, f. 18. Sept. 1820 i Nakskov, d. 25. Maj 1902 i Roskilde, D. af Købmand, senere Schächter Assor L. og Susanne Cohn.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1833 og blev sat i Malerlære; uddannedes 1833-44 paa Akad., lærte under Eckersbergs Vejledning Figurmaleri, men gik snart over til at dyrke Kemitypi; lærte 1846-48 Kobberstikning i Leipzig; besøgte omkr. 1850 École des beauxarts i Paris og uddannedes som Kobberstikker. Stipendier: Reiersens Fond 1848; Akad. 1850, 51; Kultusministeriet 1852. Rejser: 184648 Leipzig; fra 1848 bosat i Paris; 1870-83 i London, derefter Kbh. Udstillinger: Charl. 1841-85 (13 G. m. 39 Arb.); Salonen i Paris 1861; Akad., Stockholm, 1870-77; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Guldmed. paa Salonen i Paris 1861; Medl. af Akad. 1877.

Arbejder: Processionen i Synagogen ved Løvsalsfesten (Maleri, udst. 1841). Reproduktionsstik, dels efter ældre, dels efter samtidige Kunstnere: Jan Victors (Pigen i Vinduet), A. v. Ostade (Landsbyskolen), A. Protais' Soldaterbilleder (Avant le bataille; Apres le combat; Le retour), Piloty (Henrik VIII og Anna Boleyn), E. J. Lafon (Slaget ved Montana), Knaus (Daaben, udst. 1864), Tissot (Mødet). I London udf. han en Række Portrætstik, bl. a. af Prinsesse Alexandra af Wales (efter H. Olriks Maleri), endvidere en Række Blade efter engelske Kunstnere: E. Long (The Pool of Bethesda, hjemsendt som Medlemsstykke til Akad.) og Henriette Ward; Stik efter Statuer af Fogelberg og efter Billeder af danske Malere: Carl Bloch (Romersk Gadebarber; Den første Kærlighed; Hans Tavsen beskytter Biskop Joachim Rønnow), M. Rørbye (Den læsende Abbate), A. Dorph (En ung Kone venter sin Mand hjem fra Søen), A. Helsted (Italiensk Præst med sin Elev). Hans sidste ufuldendte Arbejde var efter Marstrands Chr. IV paa Trefoldigheden. - Grafik i Kbst.saml.

Ballin vendte hjem til Danmark 1883 efter 37 Aars Ophold i Udlandet. Han hædredes ved aarlig Bevilling paa Finansloven og modtog desuden en betydelig Understøttelse til Reproduktion af danske Kunstværker. Man ventede vel ogsaa, at han skulde uddanne nye Kobberstikkere herhjemme og saaledes bringe Liv i den hendøende Kobberstikkunst. Men det lykkedes ikke. Som Reproduktionsmiddel blev Kobberstikket snart forældet, og som Kunstart havde det udspillet sin Rolle. B.s Arbejder er glimrende i teknisk Henseende, men de savner kunstnerisk Kvalitet. Han benyttede ogsaa Staalstikket, der tillod et større Antal Reproduktioner. Hans Blade er i Reglen ikke rene Liniestik, men iblandet Tonætsning, der fremkaldte et af Tiden yndet Raffinement i Gengivelsen af stoflige Nuancer og er som en Indrømmelse til de fremtrængende moderne Reproduktionsmidler. H.O.

Berl. Tid. 22. Jan. 1874; Pol. 22. Marts og 20. Sept. 1885; 111. Tid., 1884-85, 343-44; Sig. Müller: Danske Baderinger, 1897; N. J. Berendsen: Af en gl. Journalists Erindringer, 1918, 11, 21, 75, 108; Berl. Tid. 22. Marts 1922 (K. Flor); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; De grafiske Fag, 1932, 108-10; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Ballin, Francesco Mogens Hendrik, 18711914, Maler, Kunsthaandværker. F. 20. Marts 1871 i Kbh., d. 27. Jan. 1914 i Hellerup, begr. i Kbh. (Kat. Ass.). Forældre: Handelsfuldmægtig, senere Fabrikejer Hendrik Isidor B. og Ida Hend Levy. Døbt 6. Jan. 1893 i Florens. Gift 26. Jan. 1899 i Ordrup med Marguerite Eudoxie Frederique d'Auchamp, f. 18. Nov. 1872 i Kbh., d. 8. April 1907 i Ordrup, D. af cand. polit., senere Kontorchef i Finansministeriet Francois Louis d'A. og Eugenie Caroline Augusta Richard.

Uddannelse: 4. Kl. Hovedeks. 1886; uddannet som Maler hos Schmidt-Phiseldeck og paa Jensen Egebergs private Malerskole (bl. a. s. m. Frydensberg); Elev af Viggo Pedersen; sluttede sig til Ludv. Find og Clement; lærte Fransk hos Mette Gauguin og saa i dette Hjem for første Gang moderne franske Billeder; lærte i Paris 1890 Kredsen om Gauguin at kende og paavirkedes under Bretagneophold af Gauguins og Serusiers Billeder. Rejser: 1889 og 90 Paris; 1891, Sommeren Bretagne (s. m. Jan Verkade); 1892, Foraaret, Paris og Bretagne (s. m. samme); senere s. A. Italien (Florens, Siena, Rom); 1894-95 Tyskland, Italien (Assisi); efter Besøg i Kbh. 1895 Beuron, Fulda, Rom; 1899 Bryllupsrejse til Holland, Frankrig, Tyskland; 1904 Paris; 1905 Hamborg (Justus Brinckmanns nye Mus.); 1906 Italien. Udstillinger: Den frie Udst. 1898, (Malerier); Kunstindustrimus. 1901; Kaiser Wilhelm Mus. i Krefeld 1902; Landsudst. i Hoisens 1905; Berlin 1910-11; For. f. Kunsthaandværks Jub. Udst. 1932; Mit bedste Kunstværk 1941 (Maleri); Kunstfor. 1943 (Malerier).

Arbejder. Malerier Selvportræt (c. 1888); Dekorationer (s. m. Clement) i Kapelmusicus Fritz Bendix' Villa 1890-92 (En Scene fra Buddhas Historie, nu forsvunden); indre Udsmykning af den katolske Kirke i Maribo (indviet 1897, overmalet); Vinter (før 1900); Ved Stranden (c. 1900); Interiør fra Mogens Ballins Dagligstue (efter 1900). Metalkunst: Udst. i Kunstindustrimus. 1901 blev Gennembruddet for B.s Værksted. Foruden egne Arbejder saas navnlig Genstande tegnede af Siegfried Wagner, Willumsen og Gudmund Hentze. Produktionen bestod af Lamper, Blækhuse, Papirknive, Rammer og Smykker.

Under et Italienophold gik Ballin, der var opvokset i et ortodokst jødisk Hjem, over til den katolske Tro (Jan. 1893), paavirket af Vennen Jan Verkade. Han aabnede 1899 et Værksted for Metalkunst med Siegfried Wagner som Kompagnon, men solgte efter Hustruens Død Værkstedet til P. Hertz 1907 og helligede sig pædagogisk Virksomhed ved den katolske Højskole samt Opdragelsen af sine 5 Børn.

Ballin var en af de første danske Malere som lærte af den franske Symbolisme og arbejdede for dens Program i Danmark.Selv var han næppe nogen betydelig original Kunstner; men han havde en hurtig og intelligent Opfattelse af det væsentlige hos Symbolisterne og føjede dertil en fin Farvesans og et levende Penselstrøg. Han malede aldrig meget, og efter 1900 holdt han helt op. Stilen i hans Metalkunst er mere paavirket af Willumsen end af Th. Bindesbøll, hvem han dog beundrede meget, og de udførte Arbejder staar Art nouveau og Jugendstil nær. Han satte sig saavel etiske som æstetiske Maal: Det var det gode billige Haandværk, han vilde frembringe; Folkekunst, siger han selv, med stærkt manuelt Præg, altsaa drevne og hamrede Ting, ikke støbte eller pressede. Derfor interesserede det billige Ting ham især, og han var den første i Danmark, som genoptog dette gamle Haandværk. Værkstedets Betydning for Georg Jensen og Just Andersen blev meget stor. ' E.L.

Chr. Been i T. f. Ind., 1901, 249-51; S. Michaelis i Kunst, 111, 1901, Hft. 1 og 2; E. Hannover i 111. Tid., 1901-02, 174-75; Johs. Jørgensen i Dekorative Kunst, 1902, 244; Kunstgewerbeblatt, 1904, 140; Pol. 28. Jan. 1914 (Vald. Koppel); Peter Schindler: M. F. Ballin, 1936; Ludvig Find i K. Aa., 1941, 3, 5, 7-14; Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943.

Balsgaard, Carl Vilhelm, 1812-93, Maler. F. 24. Dec. 1812 i Kbh., d. 14. Aug. 1893 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Lottoassistent, Revisor Hans Jensen B. og Maria Dorothea Weinreich. Gift 9. Nov. 1843 med Anna Margrethe Hirth, f. 28. April 1809 i Kbh., d. 13. Aug. 1868 sst., D. af Sadelmager ved det ridende Artilleri Johan Emanuel H. og Karen Magdalene Neble.

Uddannelse: Kom ind paa Akad. 1828; avancerede Okt. 1839 til Modelsk., hvor han Dec. 1841 fik den lille Sølvmed. og endnu nævnes som Elev Okt. Kv. 1845. Stipendier: Akad. (mindre) og Reiersens Fond 1855-56. Rejser: 1848-49 Gøteborg; 1855-56 Berlin, Dresden, Leipzig, Düsseldorf og den længste Tid Paris; 1862 London; 1872-73 Italien. Udstillinger: Charl. 1835-83 (32 G. m. 72 Arb.). Udmærkelser: Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1867. Hverv: Konservator ved Kongens priv. Malerisaml. 1864; s. A. Lærer i Tegn. for Dronning Louise.

Arbejder: Prospekt af Nytorv (1839, Fr.borg); 3 Malerier af Fr. VII.s og Marianes Indtog i Kbh. (1843 og 45, de 2 paa Rosenborg); Portræt af Fr. -VII (iAmerika); Frugtog Blomstermaleri (1857) og Menneskelivet (udst. 1883), til hvilket Maleri han samlede Stof paa sin Italiensrejse (tilh. begge Kunstmus.).

Balsgaard dyrkede Oliemaleriet (især Blomsterbilleder og Stilleben), Porcelænsmaleriet (1842-43) og har litograferet nogle Blade. Eckersbergs Skole har sat sine Spor i B.s Værk;

men han har ikke føjet noget personligt Præg til den. Hans Malerier er udført med minutiøs

Omhu, men er sødladne og holdningsløse. Han stod ganske uden Forstaaelse for de nye

Kunststrømninger og kom i et skarpt Modsætningsforhold til flere af sine yngre samtidige, fx Kreyer og Jul. Paulsen. Ved Intriger og et selvhævdende, arrogant Væsen kom han i Strid med den akademiske Lærerstand, og han opnaaede ikke den af ham attraaede nyoprettede Lærestol ved Dekorationsskolen. Hans efterladte Midler tilfaldt ved Testamente et Legat for Kunstneres

Efterladte. T.H.C.

Kunstbl., 1888, 217; Berl. Tid. 15. Aug. 1893; T. f. Kunstrod., 1896, 153; Meldahl og Johansen, 1904, 368; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 399; Karl Madsen Bibliografi, 1939 (Polemik ml. B. og Karl Madsen).

Baltzer, -1510-, Billedsnider i Kbh., nævnes i en Fortegnelse over Stadens vaabenføre Borgere, men er i øvrigt ukendt. C.A.J.

Kbh.s DipL, 1, 1872, 285; F. Beekett: Danm. Kunst, 11, 1926.

Bang, Arne, f. 1901, Bhgr. F. 29. Okt. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Maler Chr. B. (s.d.) og Hustru. Gift med Olga Elisa Brodthagen, f. 28. Juni 1904 i Kbh., D. af Bogholder Niels B. og Maren Christensen.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; Elev hos Bhgr. Niels Hansen i 2 Aar; opt. Akad. Okt. 1920; Elev under Utzon-Frank 1920-25, 28-29; Afgang Maj 1929; store Guldmed. 1932. Stipendier: Ronge 1928; Hjelmstjerne-Rosencrone 1928; Akad. 1931 (mindre), 1933-34 (store); Carl Jul. Petersen 1942. Rejser: 1933 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1925, 27-28, 31-32, 44, 46; Charl. Eft. 1945; Kunstn. Eft. 1927, 30, 37-39; Utzon-Frank og hans Elever 1943; har deltaget med Kunstindustri i forsk. udenlandske Udst. LI. a. i Barcelona 1929 og Paris 1937. Sep.udst. i Den Permanente 1932 (Stentøj). Udmærkelser: Hanne Benzons Legat 1933. Hverv: Medl. af Akad. raadet 1940-46.

Arbejder: Buste af Sophus Claussen (1928); Statuen: En falden Kriger (1932, store Guldmed., 1933 Hanne Benzons Legat; opst. paa Vestre Kgd. i Kbh. 1942 som Monument for de faldne 9. April 1940); Tycho Brahes Mindevase (Kbh.s Observatorium); Keramik i Kunstindustrimus.

Arne Bang har med sine Skulpturer, Statuetter og sit Stentøj skabt sig et Navn, særlig som dekorativ Kunstner. Han havde privat keramisk Virksomhed s. m. Halier i Fr.berg Bredegade 1926-28, hvorefter han blev ansat ved Holmegaards Glasværk, hvor han siden har været. Foruden sit Stentøj, der kan have en næsten arkitektonisk Strenghed over sig, er han ogsaa omkr. 1940 begyndt at arbejde i Glas. B. er efterhaanden gledet helt over i. Kunstindustrien, og hans betydeligste Skulptur, En falden Kriger, er et Skolearbejde fra Akad. Den har en smuk Renhed og en yndefuld Monumentalitet over sig, er maaske lidt skolestiv, men i øvrigt forbavsende for en Kunstner, hvis Løbebane har formet sig som B.s. B. har skrevet enkelte Artikler i Vore Kirkegaarde, Arkitekten og Samleren. O.S.

Berl. Tid. 15. Nov. 1932 (K. Flor samt Int.); Dag. Nyh. s. D.; Berl. Tid. 27. Nov. 1932; Holmegaard Stentøj. Udf. af Arne Bang. Med Forord af Sig. Schultz, u. A.; Arne Bang i Vore Kirkegaarde, 1940, 98-99; Ark.U., 1944, 208 (Træmonument).

Bang, Hans Peter Carl Christian, f. 1868, Maler. F. 29. April 1868 i Rønne. Forældre: Adjunkt i Rønne, senere Overlærer i Viborg, Dr. phil. Johannes Peter B. og Johanne Jørgensen. Gift 19. Dec. 1897 i Kbh. med Bertha Johanne Schou, f. 22. Juli 1875 i Thisted, D. af Snedker Christian Larsen S. og Mette Katrine Østergaard.

Uddannelse: Student 1885; dimitt. til Akad. af Maleren Jensen Egeberg; opt. i Alm. Forb. kl. Marts 1886, studerede Sprog nogle Aar, men vendte Okt. 1891 tilbage til Akad. og fik Afgang Maj 1897. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone og Raben-Levetzau 1897; Bielke 1900. Rejser: 1889 Paris; 1904-06 og 1920 Italien; senere flere Gange i Tyskland. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899; Ørnborgske Legat 1942. Udstillinger: Charl. 1897-1900, 07-12 (9 G. m. 10 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-08, 12; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32 og 42.

Arbejder: Kærlighedens Aldre. Scene fra Thorvaldsens Liv (1899, Neuhausens Pr.; 1942 Ørnborgske Legat ved 18. Nov.s Jubilæums Udst.); Altertavle i Thorning Kirke og udskaaren Alterbordsside sst. (1903); Brorson (*den yndigste Rose«) i Brorsons Kirke; Portræt af Pastor A. H. V. Sørensen (1916, Fr.borg); adsk. Altertavlekopier; har udst. Landskaber og Portrætter og givet Tegl. til Bogudstyr o. lign. Red.

Nat.tid. 29. April 1943 (Sig. Schultz).

Bang, Falke, f. 1913, Dyretegner. F. 26. Dec. 1913 paa Fr.berg. Forældre: Forfatter Einar B. og Nora Wriedt. Gift 1. Juni 1942 med Maler Charlotte Margrethe Bonnichsen, f. 31. Dec. 1917 i Kbh., D. af Kommunelærer, senere Skoleinspektør Dr. phil. Jens Christian Elster B. og Andrea Emilie Petersen.

Uddannelse: Besøgte som Barn den danske Montessoriskole, var Sept. 1931-Dec. 1932 Elev paa Tekn. Skole, men har i øvrigt væsentligt uddannet sig paa egen Haand ved Studier i Naturen. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1944. Rejser: Har opholdt sig mange Gange og længere Tid ad Gangen i Norge, har rejst i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Frankrig; mest Betydning har de indenlandske Rejser haft for ham, navnlig de lange Ophold i Egnen omkr. Roskilde Fjord. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-39; Vild Hvede 1941; Charl. 1942-43; Charl. Eft. 1944-46; Sep.udst. 1940, 41, 43.

Arbejder: Bang har tegnet Dyre- og Fuglebilleder samt Landskaber med Pen alene eller Pen og Vandfarve. Nogle af sine Tegninger har han samlet i Publikationer, satsledes Billedbog (1940), Paa Sjælland (1941, med Prolog af Johs. V. Jensen), Dansk Natur (1942, med Forord af Else Kai Sass). Har ogsaa illustreret forsk. Blade og Bøger, fx Poul Hansen: Kai Munk paa Jagt (1941) og Tage la Cour: Fuglene i dansk Digtning (1944) samt raderet (Arb. i Kbst.saml.).

Falke Bang har som Skildrer af dansk Fugle- og Dyreliv knyttet sig til den Tradition i dansk Kunst, der markeres ved Navnene J. Th. Lundbye, Niels Skovgaard og Johannes Larsen. E.K.S.

Nat.tid. 21. Jan. 1940 og 23. Sept. 1941 (Else Kai Sass); 6. Nov. 1941; 28. Dec. 1942; 14. Nov. 1943 (alle Sig. Schultz).

Bang, Hans Nielsen, d. 1684, Billedskærer i Middelfart. Gift 1° med Mette Jørgensdatter, d. 1671. 2° med Karen Sørensdatter Svane.

Bang har 1649 sign. Prædikestolen i Nørre Aaby og 1675 Prædikestolstrappen i Middelfart med fuldt Navn: H. N. Billedhugger Bang. Til N. Aaby har han ogsaa skaaret Døbefonten, til Middelfart vistnok Altertavlen og et nu ødelagt Epitafium (Rester i Middelfart Mus.). Endvidere kan tilskrives ham Inventar i Indslev Kirke og vistnok Prædikestolen i Assens. Hans rige, men ret grovkornede bruskbarokke Snitværk, med talrige Figurer og Relieffer, viser stærk Paavirkning af den lidt ældre Odense-Mester Anders Mortensen. C.A.J.

Utr. K. - Trap, 4. Udg.; C. Behrendt: Middelfart, 11, 1941, 62, 143 f.

Bang, Jacob Eiler, f. 1899, Arkitekt, Glaskunstner. F. 19. Dec. 1899 paa Fr.berg. Broder til Arne B. (s.d.). Gift 1° Juni 1931 med Hilda Kamilla Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1944 med Ellen Hjørdis Hansen, f. 5. Dec. 1913 i Bucaramanca, Colombia, Sydamerika, D. af Direktør Frederik Christian H. og Ingeborg Sophie Dorothea Gross.

Uddannelse: 1914-15 i Lære hos Dekorationsbhgr. Niels Hansen paa Chr.borg; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., opt. Sept. 1916; 191618 Akad.s bygn.tekn. Sk., 1918-21 fire Sem. i Arkitektursk. (Aften); Akad. lille Guldmed. 1935; paa Tegnestue 1918-22 hos Helge Bojsen-Møller, 1923-25 hos Kay Fisker. Stipendier: Zach. Jacobsen 1935 og 42; Knud V. Engelhardt 1938; Firenze 1942. Rejser: 1920-21 Italien; 1.925 Paris; 1926 Frankrig; 1933 Italien; 1935 Frankrig, Holland og Belgien; 1937 Frankrig; endvidere Tyskland, Østrig, Sverige. Udstillinger: Charl. 1926, 31, 35, 40, 43; siden Kunstindustriudst. i Aarhus 1928 har B. udstillet Glasarbejder paa de fleste inden- og store udenlandske Udst. af Kunstindustri, ofte arrangeret af ham selv; retrospektiv Udst. af Glas Nov. 1937 i Den Permanente. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1925 (Arb. til den danske Pavillon paa Verdensudst.); C. F. Hansens Opmuntringspr. 1931 (Arkitektur); J. S. Salomonsens Mindelegat 1932; Købestævnets Aarsmed. 1928; Grand Prix, Barcelona, 1929 og tilsvarende Udmærkelser i Bryssel 1935, Paris 1937 og New York 1939. Stillinger og Hverv: Medstifter af Den Permanente Udst. 1931, i nogle Aar dens Censor; ansat ved Holmegaards Glasværk 1925, kunstnerisk Leder 1928-41; Red. af Samleren 1942-43; kunstnerisk Konsulent for Schous Fabrikker 1944 ved ny Afd. for Fajance og Glas.

Arbejder: Buster, Statuetter; Sandstensrelieffer til Hovedindgangene paa Amtssygehuset i Gentofte; Byplan for Lemvig 1924 (s. m. Ingeniører); Christianskirken i Kgs. Lyngby (1. Pr. 1939 s. m. Erik Jensen; indviet 1941) og Præstegaard sst. (fuldført 1942); Glas for Holmegaards Glasværk (Prøver i Kunstindustrimus:); Tegn. til Sølv, Tekstil (bl. a. for Kastrup Tæppetøj 1932 ff.), Møbler, Etiketter og Emballage; Porcelæn (Bing Grøndahl c. 1942); Bogomslag, Bogbind. Projekter: Byplaner for Ringsted (1919, 3. Pr.), Rønne (1920, 1. Pr.) og Hanstholm (1924, Projekt indkøbt) (alle 3 s. m. Ingeniører); Genforeningsmonumentet paa Ejer Bavnehøj (1923, 3. Pr.); Søndermark Krematorium (1926, s. m. Erik Jensen, 3. Pr.); Genforeningsmonument i Kbh. (Pr. 1926 s. m. Arne Bang); Kurvemøbler (1929, 3. Pr.); Skodsborg Bebyggelsesplan (1939, s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard, 3. Pr.); Kirke i Kbh. (Projekt indkøbt 1939, s. m. Erik Jensen); Billedskærerlavets Konk. 1940 (2. Pr.); Raadhuspladsens Regulering (2. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen og Kirsten Westergaard); Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (3. Pr. 1942 s. m. Erik Jensen).

Jacob E. Bang begyndte som Bhgr. og anser Skulpturen som sit egentlige Felt, men blev Arkitekt af Uddannelse og Virksomhed. Arbejdet paa Kay Fiskers Tegnestue bragte ham i Forb. med Kunstindustrien. Han tegnede Sølv og udførte til Danmarks Hus paa Verdensudst. i Paris 1925 et Vægkort, som der blev lagt Mærke til. S. A. knyttedes han til Holmegaards Glasværk. I Løbet af faa Aar hævede han Glasset fra at have været et Materiale, der hos os hidtil ikke var dyrket af Kunstindustrien, til at blive et Omraade, hvor Danmark hævder en Plads over for Udlandet, og grundlagde dermed dets kunstindustrielle Position her i Landet. S.S-z.

Ark. M., 1924, 137-40 (Lemvig Byplan); 1942, 159-62 (Christianskirken i Lyngby); Ark. U., 1939, 81-83 (Projekt til samme); Berl. Tid. 30. Sept. 1928 og Nat.tid. 1. Nov. 1937 (begge Sig. Schultz); samme i Nyt T. f. Kunstind, 1928, 81-82; Jacob E. Bang sst., 1928, 189-200; 1931, 23-27; 1932, 170-73; 1935, 145-51; 1937, 186-91 og 210-11; sst. 1932, 175, 1935, 24; Aase Voss Schrader sst., 1941, 169-70; Ekstrabl. 4. April 1942.

Bang, Jens, 1737-1808, Arkitekt. F. 1. Aug. 1737 i Kbh., d. 25. Febr. 1808 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Renteskriver, senere Kammerraad Jens B. og Mette Holmsted Sehuurmann. Gift 30. Juli 1779 i Sorø med Caroline Christiane Henriette Louise Kraft, f. 29. Marts 1758 i Sorø, d. 13. Febr. 1835 i Kbh., D. af Inspektør ved Sorø Akad., Landsdommer, Justitsraad Peter B. til Kattrup og Nørager og Birgitte Borthuus.

Uddannelse: Efter Studentereks. 1756 besøgte B. Akad.; lille og store Sølvmed. 1760, store Sølvmed. atter 1762 og 63; lille Guldmed. 1764, store Guldmed. 1765 (Et offentligt Kornmagasin); Baccalaureus 1759; medicinsk Eks. 1773, Dr. med. 1774. Embeder og Hverv: 1774-76 Læge ved Næs Jernværk i Norge; 1776-1801 Læge ved Akad. i Sorø; fra 1788 tillige Distriktskirurg for Sorø og Holbæk Amter; 1801 Viceborgmester i Kbh. (Sundhedsvæsenet); 1803 Medl. af Sundhedskoll.; s. A. Medl. af Kommissionen f. Chr.borgs samt Raad- og Domhusets Opf.; 1804 Revisor ved Akad.; 1805 Prof. i Anatomi ved samme; 1807 Kasserer ved samme. Udmærkelser: Æresmedl. af Akad. 1788; Medl. af Videnskabernes Selskab 1807.

Arbejder: Udkast til det Reitzensteinske Gravmæle i Sorø Kirke (1778); Proj akt til Druknehus ved Kbh.s Kanal (1804, ikke udf.), til Sindssygehosp. paa Nørrefælled i Kbh. (1804-05, ikke udf.); Graverbolig paa Assistens Kgd. i Kbh. (1805) og i Tilknytning hertil Projekt (s. m. M. F. Voigt) til Anlæg og Beplantning af den udvidede Kirkegaard; Projekt til Tugthus paa, Chr.havn (1806-07, ikke udf.); Militærhospital, senere Rigshospital i Oslo (1807); Projekt til Ligkapel paa Assistens Kgd. (1807, ikke udf.); Forlæg til Prospektstik i Pontoppidans Danske Atlas; Tegn. til anatomiske Tavler (stukket af B. selv) og til enkelte Bogvignetter.

Graverboligen paa Assistents Kgd., den eneste af de af Bang projekterede Bygninger, der blev opf. i Danm., skal betragtes som stemningsfuld Havearkitektur i en romantiserende klassisk Stil; som saadan er Huset af Værdi; det udtrykker »Styrke, Ensomhed, Rolighed og stille Sorg«. C.E.

Bibl. for Læger, II, 1810, 266-84; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 65-93, 225-26; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 559-61; 2. Ric. V, 1931-33, 95-96; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Bang, Ingeborg Marie, 1833-191.3, Maler. F. 27. Aug. 1833 i Kbh., d. 7. Febr. 1913 sst., begr. i Holbæk. Forældre: Kancellisekretær, senere Herredsfoged, Etatsraad Claus B. og Inger Marie Zimmer. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos N. Chr. Kierkegaard og F. Helsted og malede hos Landskabsmaler Rasmussen Eilersen. Udstillinger: Charl. 1871-93 (11 G. m. 14 Arb.); Paris 1878 (Tableau peint sur soie); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901 (En Husmandshave 1888); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Marie Bangs Produktion omfatter væsentlig idylliske Landskaber med Motiver især fra Hellebæk og fra Vordingborgegnen, senere fra Jylland. Hun drev selv en mindre Tegneskole. Red.

Bang, Peter Marius, 1829-1921, Maler. F. 22. Okt. 1829 i Aarhus, d. 9. Febr. 1921 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Oliemøller, Justitsraad Christian B. og Pouline Borum. Gift med Marie Elisabeth Fritz, f. 4. Juli 1833 i Mov, d. 4. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Hvirring, Niels F. og Karen Kirstine Færch.

Uddannelse: Var oprindelig bestemt for Handelen, men kunstneriske Anlæg førte til, at han kom til Kbh. 1852; undervistes i Musik af Chr. Gebauer og lærte at male hos O. D. Ottesen; beg. Okt. 1852 paa Akad.; søgte senere supplerende kunstnerisk Vejledning hos Marstrand og J. L. Jensen, hvis specielle Genre, Blomstermaleriet, han særlig lagde sig efter. Udstillinger: Charl. 1857-67 (9 G. m. 17 Arb.).

Marius Bang deltog som frivillig i Krigen 1864. Faa Aar efter tvang en Øjensygdom ham til at opgive Malerkunsten. Han bosatte sig i Aarhus, hvor han dels virkede som Musiklærer, dels bestyrede et Tegnekontor.

Red.

Bang, Paul, 1869-1930, Maler. F. 11. Aug. 1869 i Aarhus, d. 18. Sept. 1930 i Kbh ., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maler Marius B. (s.d.) og Hustru. Gift 2. Juni 1900 i Kbh. med Marie Gertrude Trolle, f. 13. Juni 1871 i Kbh., d. 7. Dec. 1941 sst., D. af Maler Harald T. (s. d.) og Emilie Mariane Clausen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Skole til Akad. og opt. Febr. 1882; efter en Afbrydelse fra Maj 1891, da han aftjente sin Værnepligt, atter paa Akad. Febr.-Maj 1894. Udstillinger: Charl. 1892-1906 (7 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 08; Sep.udst. 1916, 27.

Arbejder: Portræt (1892); Dameportræt

(1898); Vejen til Havet (1899); Portræt og Studiehoved (1906). Red.

Bang, Marie Vilhelmine, 1848-1932, Maler. F. 3. Marts 1848 i Kbh., d. 1. Jan. 1932 paa Støvringgaard, begr. sst. Forældre: Deputeret i Rentekammeret, senere Minister Peter Georg B. og Marie Caroline Fribert. Ugift.

Uddannelse: Undervist af Vermehren, Roed og Kyhn; ved Slutn. 1870'erne i Paris Elev af bl. a. Leon Bonnat og af Paul Gauguin, i hvis Hjem hun boede; Okt. 1888 - Maj 1889 paa Akad.s Kunstsk for Kvinder. Rejser: Eft. 1876 til Paris, hvor hun uddannedes de følgende Aar, 1877-78 med en Understøttelse fra Undervisningsministeriet. Udstillinger: Charl. 1873-1932 (33 G. m. 44 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Et Hjørne af et Atelier (Gauguin's Atelier i Paris?) (1879, udst. ved Raadhusudst. 1901, tilh. Haderslev Mus.). Grafik i Kbst.saml.

Vilhelmine Bang malede Portrætter, Landskaber og Genrebilleder. Hun havde en betydelig Male- og Tegneskole, hvor hun dels forberedte en Række kvindelige Malere til Akad., dels gav mere personlig Undervisning. Sine sidste Aar levede hun som Konventualinde paa Støvringgaard Kloster. Red.

Bang-Sørensen, Søren Michael, f. 1884, Maler. F. 25. Juni 1884 i Randers. Forældre: Pakmester ved Statsbanerne Jens Sørensen og Johanne Bang. Navneforandring 5. Maj 1913. Gift 22. April 1910 i Kbh. med Martha Andrea Jørgensen, f. 14. Maj 1885 i Kbh., D. af Forvalter Hans J. og Christine Jørgensen.

Uddannelse: Malerlære i Aarhus; dimitt. fra Aarhus Tekn. Skole, opt. Okt. 1904 paa Akad., hvis Alm. Forb.kl. og Modelsk. han besøgte til 1907. Stipendier: Reiersens Fond 1912; Industrifor. 1929. Rejser: 1912 Tyskland og Italien; 1920 og 21 Frankrig og London; 1922 og 23 Prag og Wien; 1929 Tyskland, Italien, Spanien, Portugal; 1939 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26, 40-42. Stillinger: Tegnelærer ved de Reiersenske Tegneskoler 1906-14; Assistent hos Teatermaler Carl Lund 1911-19; Teatermaler ved Scala Teatret 1919-29 og ved Dagmarteatret 1919-37.

Arbejder: April (Landskab, udst. 1909); har malet Landskaber fra Egnen omkr. Vedbæk, Holte og Furesøen og fra sine Rejser (Bybilleder fra Rothenburg, Mittenwald) samt Genrebilleder og Portrætter. Har som Teatermaler udf. Dekorationer til Scala-Revyen samt de fleste kbh.ske Teatre, bl. a. til Maria Stuart, Trold kan tæmmes, Jeanne d'Arc og Sommerskibet; Dekorationer bl. a. til Landsbyen hos Lorry (1930) og Ombygningen (1945) til den danske Pavillon i Antwerpen (1930); kunstnerisk Leder for det ny National-Scala's indvendige Dekoration (1931-32); Billeder til Vægfrisen paa den danske Afd. paa Chicago Udst. 1933; kunstnerisk Arrangør af Landsudst. for Hotel- og Restauranterhvervet i Tivoli 1934. Red.

Banner Mathiesen, Niels (Nicolai), 1696-1771, Bygmester. Døbt 2. April 1696 i Kbh., d. 4. Febr. 1771 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Klokker Søren Mathiesen og Maren Nielsdatter Banner. Gift 30. Maj 1731 med Charlotte Amalie Huhn, f. c. 1713, begr. 25. Okt. 1781 i Kbh., D. af Johann Hinrich H. og Else.

Assessor i Hofretten 1. Marts 1726; fik en Maaned senere Rejsepas til Udlandet, men om han overhovedet kom af Sted, vides ikke; udnævntes 12. Nov. 1728 til Stadsbygmester (for hvilket Embede han dog if. egen Opgivelse i 20 Aar ikke fik nogen Løn), 1733 til Marinens »Husbygmester« og afløste 1735 Ernst som Søetatens Bygmester, 1736 yderligere med Tilsyn ved Holmens Huse og Bygninger; Kancelliraad 1741.

Banner Mathiesens Virksomhed i begge Embeder har i første Række været af administrativ Art; han skulde godkende og kontrollere indsendte Overslag og Tegninger samt lede mindre Reparationer og Byggearbejder. Murerlavets Mester- og Svendetegninger blev ogsaa forelagt ham til Antagelse og Underskrift. 1734 havde han Inspektion med Opførelsen af Frue Kirkes Taarn; 1739 indsendte han Overslag og Tegning til Reparation af Nicolai Kirkes Taarn. Man kender ikke sikre Arbejder fra hans Haand; men han har muligvis opført Gaarden Købmager-

gade 49 (helt ombygget, Tegn. i Stadsarkivet) samt sit eget Hus i Skindergade (Frimands Kv. 88) begge efter Branden 1728. Ved Bebyggelsen af Frederiksstaden var det ogsaa B. M., der skulde approbere de indsendte Tegninger, men han turde ikke tage Ansvaret alene og sendte dem videre til Bygningskommissionen. B.L.G.

Utr. K. - Pers. T., 5 Rk. VI, 1909, 46; H. Weitemeyer i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 155-58; 1919-20, 44-54, 587; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Palæer og Patricierhase, 1930, 21; samme: Holmens Bygn.hist., 1932.

Baratta (Barotta), Lazarus, -1652-54-, Maler. B. var en italiensk Maler, som gentagne Gange modtog Penge fra Fr. III.s eget Kammer maaske som Kunsthandler, maaske om Maler. For Kopier af A. Eckhouts brasilianske Billeder (nu paa Etnografisk Mus.) og for Portrætter af Mauritz af Nassau, Greven af Oldenburg og Tycho Brahe fik han Betaling; til de to sidste fik han udleveret Lærred, saa han har vel kopieret disse. Paa Gripsholm findes et Maleri fra 1652 af Fr-borg med Fr. III til Hest i Forgrunden, et særdeles godt Landskabsbillede. B.var Katolik; hans Søn Johannes B. benævnes Viburgensis. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 131; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Th. Thomsen: Albert Eckhout 1938, 18.

Barbette, Josie, 1657-1731, Emaillemaler. Døbt 16. Sept. 1657 i Strasbourg, d. 1731 i Kbh., begr. 2. Jan. 1732 sst. (Tysk ref.). Forældre: Guldarbejder Frederic B. og Marguerite Basseschin. Gift 1. Nov. 1694 i Kbh. med Anna Catharina Flockenius, begr. 28. Marts 1741 i Kbh., D. af nederlandsk Præst i Franekental Gerhard Vosmar F. og Jacomyna Bosch el. Adelheit Heueschin (Hansen).

B. blev uddannet i Faderens Haandværk. Som Reformert flygtede han efter 1684 til Svejts, antagelig til Geneve, hvor han yderligere uddannede sig som Emaillemaler, og drog derfra til Kbh., hvor han i hvert Fald 1689 befandt sig, thi da tog Kongen Lodder i »den lille Fransosses« Lotteri, vel over nogle af hans Arbejder. 1690 fik han Borgerskab som Skildrer og beskæftigedes straks ved Hoffet. Han antages at have hjulpet Prinsesse Sophie Hedvig med nogle af hendes Arbejder, maaske været hendes Lærer. Fra Kongens Kasse blev der indtil 1701 i alt udbetalt ham c. 1300 Rdl. for Portrætter af Kongen, Kronprinsen, det danske Vaaben, Kongens Navnetræk, de 7 Dyder (hvoraf 4 nu findes paa Rosenborg) m. m. Endelig købte Kongen 1716 nogle Portrætter af ham.

Arbejder: Paa Rosenborg findes bl. a. Chr. V (1692-93), Fr. IV, Prins Jørgen, Rigsvaabenet (1694), et Portræt af Duquesnoie efter van Dyck (1691), Eva med Æblet (1694), Dronning Ulrikka Eleonora (1694), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) samt nogle Figurbilleder; paa Fr.borg: Fr. IV, Sophie Amalie Moth (1692), Chr.V (1693 og 94), Adam Levin Knuth og 2 ubekendte (1690 og 99); i Sinebrychoff-Saml. i Helsingfors: Ulrik Frederik Gyldenløve (1692); i Landesmus. i Kassel Chr.V (1692), Fr.IV (1694), Prins Chr. (1691), Prinsesse Sophie Hedvig (1693) og Dronn. Louise; i British Museum: Fr. IV, Prins Chr. og Dronn. Louise; paa Gisselfeld: Chr. V (1693); Tegn. i Kbst.saml. En Olieminiature(?) paa Kobber (1697) solgtes 1911 paa Emdens Auktion.

Barbette er en fremragende Kunstner i sit Fag. Forlægget for sine Emailler tog han bl. eksisterende Portrætter, men han evnede i Farvegivning og Behandling at skabe nye Kunstværker deraf. Han er langt finere og delikatere i sin Palet end Paul Prieur, der var hans Forgænger her, men han mangler dennes Kraft. I sit Arbejde staar han Jean Petitot meget nær, og hans Værker kan jævnstilles med dennes. Efter Hjalmar Friis' Mening har han ikke blot besørget Emailleringen paa Fr. IV.s Rytterstatuette (Rosenborg), men ogsaa stærkt paavirket dens Stil i fransk Retning. B. fungerede fra 1700 bl. de ældste i den reformerte Menighed og fra 1729 som Kirkeforstander. Ved hans Børns Daab var fremstaaende Folk indskrevne som Faddere,

1697 baade Kongen og Dronningen. I sine sidste Aar levede han i trange Kaar. O.A.

P. Brock i T. f. Kunstind., 1889, 1-19; Catalogue of Burlington Fine Arts Club. Miniature Exposition 1889, 87 (F. N. Barbette); J. J. Foster: Miniature painters, 11, 1903, 101; E. Lemberger: Bildnis=Miniatur in Scandinavien, II, 1912; E. F. S. Lund, IV, 1912; O. Andrup i Actes du congres d'histoire de Part, Paris 1921, Il, 1924, 71; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928; Hans Werner i Saml., 1932, 78; Hj. Friis: Rytterstatuens Hist., 1933.

Barchmand (Borchmand), Gert, - 1622-39, Stenhugger i Kbh.

Habil Haandværker, der leverede talrige dekorative Stenhuggerarbejder til Chr. IV.s Bygninger, men i Reglen sikkert efter andres Tegninger. Tidligst nævnes han 1624, da han udførte Arbejder til Børsen. 1630 leverede han 6 Kaminer af poleret Marmor og Tufsten til Glykstad. Hans Hovedværk er den 1635 til Roskilde Domkirke udførte Portal, der 1872 flyttedes til Holmens Kirke. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; J. Kornerup: Roskilde Domkirke, 1877, 54; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; V. Wanseher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 151.

Barchmann, Hans, 1582-1648, Snedker. F. Juni 1582 i Hamborg, d. 10. Febr. 1648, begr. i Helsingør Klosters Fratergaard. Gift 1° 24. Nov. 1611 i Fr.borg Slotskirke med Engel Jakobsdatter. 2° før 1640 med Anna Andersdatter fra Strø, f. c. 1595, d. 1650, vist D. af Sognepræst Anders Lauritsen og Inger Jørgensdatter.

En Snedker Henrik Barchmann i Hillerød udførte 1616-17 et Par Altertavler til Landsbykirker. Hans B. blev 8. Maj 1616 ansat som Slotssnedker paa Fr.borg med 40 Rdl. Aarsløn, Bestallingen at regne fra April 1611; saa længe han arbejdede i Muskat og Ibentræ, skulde han have Ekstrabetaling for hver Svend. 1619 fik han Gavebrev paa en Kronens Gaard i Hillerød, 1636 med Hustru og Børn Livsbrev paa Kratmøllen i Hjørlunde Sogn, og han havde i Fæste en Part i tre Kirketiender, som hans Hustru 1647 fik Tilsagn om at maatte beholde s. m. en Bondegaard, mod lovlig Afgift. I 1630'erne leverede han Snedkerarbejde til Chr. IV.s Genopførelse af Kronborg, hvor han 1639 fik Inspektion med Snedkerarbejdet og 1. Febr. 1646 blev Forvalter.

Barchmanns Værker er forsvundne med Undtagelse af Stolestaderne i Fr.borg Slotskirke, hvis Kongestol er prydet med Muskat og Ibenholt, medens de andre Stole er smykkede dels med Snitværk, Ornamenter, Rigsvaaben og Smaafigurer, dels med Indlægninger, deribl. Perspektiver efter Vredemann de Vries. Stilen er tyskpræget Senrenæssance. Stolerækken er i sin Art en af de rigeste i Nordeuropa; men om B.s personlige Indsats i Arbejdet er det umuligt at dømme. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1635-36, 1940; Ny kirkehist. Saml., I, 1859, 153; Friis: Saml. 1872-78; E. Carstensen: Hjørlunde Sogn, 1878, 51; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 78.

Barchmann, Johan, -1740-58-, Stukkatør.

Arbejdede som Svend hos Brenno paa Chr.borg i Jan. 1740. B. nævner i en Ansøgning 1747 om Reparationsarbejdet af Gips og Stukkatur i de kgl. Slotte, at han er den første af den danske Nation, som har lært Professionen. Antagelig er han identisk med den Barchmann, der 1755-58 arbejdede som Stukkatør ved Ombygningen af Gaunø Slot.

Utr. K. B.L.G.

Barckmand (Borchmand, Brockmann),Hans, d. 1617, Stenhugger i Kolding og Kbh. Hans Enke ægtede Apoteker Hans Steen i Kbh.

Efter at Chr. IV 1598 havde truffet Overenskomst med Bygmester Hercules v. Oberberg om Opførelse af Kirken og Kæmpetaarnet paa Koldinghus, blev det Dec. 1601 overdraget B. at fuldende Slotskirken efter den Skabelon, som han selv havde afridset, i alle Maader ligesom Kirken paa Haderslevhus; 1604 leverede han ogsaa Prædikestolen, der s. m. Kirken ødelagdes ved Slotsbranden 1808; kun faa Rester er levnede. Derefter har han bosat sig i Kbh. Roskilde Domkirkes pragtfulde Prædikestol fra 1609 skal være af ham, og han har hugget en Række dekorative Arbejder til Rosenborg (1606), Ibstrup og Fr.borg. Især paa Fr.borg optræder han dog kun som Haandværker og Entreprenør. Marts 1616, efter en Rejse til Emden, sluttede han Akkord om den store Springvandskumme, der skulde hugges i Emden, og Aug. s. A. om Portfløjens Balustrader. Begge disse Arbejder fuldførtes efter hans Død af andre. C.A.J.

Kane. Brevb. 1596-1602, 1913; 1603-08, 1915, 121, 125; 1609-15, 1916; Friis: Saml. 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Edv. Egeberg: Silkeborg Slot, 11, 1924; V. Wanscher: Chr. 1V.s Bygn., 1937, 66, 74, 90, 92.

Bardewiek, Wilhelm, 1715-,78, Murermester. F. 1715 i Glykstad, d. 1778 sst. Fik 1739 Borgerskab som Murermester i Glykstad og udnævntes 1758 til kgl. Bygn.inspektør sst. Paatog sig 1748 Nedrivningen af Breitenberg Slot for en Betaling af 2000 Rdl. og s. A. Nedrivningen af Kirken i Ütersen 1764-68 ledede han Opførelsen af den nye Kirke i Breitenberg, hvortil han selv havde leveret et ikke benyttet Projekt; 1768-71 Opførelsen af Georgskirken i Horst; 1769 Slottet i Heiligenstedten. B., der betegnede sig som Bygmester, har kun arbejdet som Konduktør og efter andres Tegninger. B.L.G.

Haupt, III, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.

Barels, Arnolt, -1642-, Maler, arbejdede for den udvalgte Prins paa Nykøbing Slot og kaldtes den gamle Maler. Han indrettede et »Theatruma til en Ballet med 5 Nationes« og malede foruden et Par Hjortebilleder et stort Dobbeltlærred med 9 Personer og et Portræt af Livlæge Dr. Espitz; kopierede 2 Gange Hertugen af Liegnitz' Portræt, reparerede et Billede af Hercules og stafferede 6 Trompeterfaner og Hjorteopsatser. Alle Udbetalinger skete 1642-44. Betalingen var ringe, saa det har næppe været Mesterværker. Rent hypotetisk har man henført det store Balletbillede paa Valdemars Slot til ham; men der findes ingen faste eller indre Bevisligheder derfor. O.A.

O. Andrup i K. Aa., 1920, 102.

Barfoed, Knud Valdemar, f. 1888, Arkitekt. F. 1. Marts 1888 i Hørsholm. Forældre: Sognepræst, sidst i Brøndbyvester Erik Christian Nissen B. og Thora Læssøe. Gift 6. Maj 1917 i Kbh. med Emma Margrethe (Maggi) Trock, f. 6. Maj 1888 paa Kragerupgaard, D. af Forpagter Carl Frederik Stub T. og Agnes Castenschiold.

Uddannelse: Student 1907; derefter Tekn. Skole i Kbh.; opt. i Akad.s bygn.tekn. Skole 1908; Afgang 1918; i Murerlære 1909; Tegner hos Helge Bojsen-Møller 1909-11, Vilh. Fischer 1912-14; Konduktør i Fyrvæsenet 1917-19, hos Martin Borch 1920-22. Rejser: 1909 Frankrig med Hjemrejse over London og Lybæk. Udstillinger: Charl. 1918-19, 21, 45. Hverv: Konsulent for Gymnastikinspektoratet fra 1924.

Arbejder: Fyranlæg, Kommuneskole og Bypark i Svaneke (1923-24); Hareskov Kirke (1928-30); Ballerup Gymnastikhus (1926-28). I Roskilde: Købmand Mullers Ejendom (192829); Gymnastikhus ved Katedralskolen; Ombygning af Roskilde Bank og af Roskilde Sparekasse; Udvidelse af S. Maria Hospital m. Kapel; Skole i Skovlunde; Gymnastikhus ved Statsseminariet i Tønder (1940-41); en Del Villaer og arisk. mindre Gymnastikhuse paa Landet. Tegn. til Lysekroner for Voss' Fabrikker i Fredericia (Kirkelysekroner).

Efter at have været Medhjælper hos Martin Borch arbejdede Barfoed s. m. Sønnen Chresten Borch; da denne blev Justitsministeriets tilsynsførende Arkitekt, blev B. 1937 hans 1. Assistent og har som saadan haft Del i Arbejdet med adsk. Statsbygninger, bl. a. Søbysøgaard. Inden for Gymnastikomraadet er B. den førende bygningsmæssige Ekspert, og han har gentagne Gange gjort herhen hørende Emner til Genstand for Behandling i Fagblade. Særlig Interesse har B. vist Bebyggelsen i Egnen langs Køge Bugt.

H.F.

Bark (Barch), Klaus, -1616-, Maler, var beskæftiget ved Malerarbejde paa Gottorp Slot. 1616 arbejdede han, vistnok som Medhjælper hos Herman Uhr, 115 Dage i Hofkapellet; Figurbillederne paa Emporeskranken (1611?) kan muligvis skyldes ham.

Haupt, 111, 1889. L.R.B.

Barlach, Jacob August Georg, 1822 - tidligst 56, Maler. F. 1822 i Flensborg, d. tidligst 1856. Fader: Blikkenslager O. B.

Uddannelse: Kom i Malerlære hos Tilly i Kbh.; blev opt. paa Akad. Okt. 1838 og fik lille Sølvmed. Marts 1845. Udstillinger: Charl. 1845-50 (4 G. m. 6 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 (2 Genrebilleder).

Arbejder: Moder og Barn (fork. Joh. Hansens Saml.); Grafik i Kbst.saml; Tegn. forh. i Kunstfor.

Barlach malede Portrætter og Genrebilleder, lagde sig efter Litografien og udførte mange litograferede Portrætter. 1853 el. 54 forlod han Kbh. og bosatte sig i Flensborg, hvorfra han 1856 for sidste Gang sendte et litograferet Portræt til Kbh. til Trykning.

Red.

Barnekow, Brita, 1868-1936, Maler. F. 4. Jan. 1868 i Kbh., d. 25. Aug. 1936 i Frederikshavn, Urne i Christianskirkens Krypt, Kbh. Forældre: Komponisten, Professor Christian B. og Laura Edeline Johanne With. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilhelmine Bang 1883-85 og Frants Henningsen 1885-87; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Febr. 1889, indstillet til Afgang Jan. 1893, men bestod ikke; Académie de la grande Chaumiere i Paris 1904-05. Rejser: 1887-88, 97.98 og 1900-01 Italien; 1903 og 1904-05 Paris; 1908, 10 Italien; 1912 London; 1922-23 Italien. Udstillinger: Charl. aarlig 1892-1921 samt 1927 (m. i alt 54 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08, 10; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1912, 18 (i Den frie Udst. s. m. Agnes Lunn, Olga M. Smith og Olga Laberg), 31 og 32.

Arbejder: Veninder (1904, Tønder Mus.); Portræt af Ludvig Brandstrup (1916, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Portrætter af Jægermester Fr. Sporon Fiedler, hans Hustru, f. Holm og deres Søn Iver Chr. Frederik; har malet og tegnet en lang Række Portrætter og desuden udført Landskaber, Genrebilleder og enkelte Farvetræsnit. Red.

Dag. Nyh. 30. Aug. 1936.

Barnekow, Robert Gabriel Adolph, 18481931, Maler. F. 2. Okt. 1848 i Faaborg, d. 2. Marts 1931 paa New-Zealand. Forældre: Premierløjtenant, senere Ritmester, Toldforvalter August Carl Ferdinand B. og Henriette Andrea Toxwerdt. Gift 10. Aug. 1890 i Kbh. med Else Cathrine Brock, f. 13. Aug. 1850, d. 1. Nov. 1921.

Uddannelse: Var oprindelig Landmand, men bestemte sig ved Faderens Død til at blive Kunstner; malede dels paa egen Haand, dels hos Kyhn, og blev Okt. 1869 opt. paa Akad., hvor han gik til Juni 1876; studerede senere hos Leon Bonnat i Paris. Rejser: c. 1880 Paris, Düsseldorf; 1890 Italien, Ægypten, Sidney, New-Zealand. Udstillinger: Charl. 1878-82 (4 G. m. 4 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Interiør fra Thorvaldsens Museum (udst. 1878), Et Aaløb (1881) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Korsfæstelsen (Altertavle i Dansk lutheransk Kirke i Palmerston, New-Zealand).

Barnekow forlod 1890 for bestandig Danmark og bosatte sig i New-Zealand, hvor han levede som Farmer. Hans kunstneriske Produktion bestod væsentlig i Landskaber og Figurbilleder. Red.

Berl. Tid. 30. April 1931.

Barner, Adolph Ferdinand, 1833-83, Bhgr. F. 25. Okt. 1833 i Kbh., d. 14. Aug. 1883 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Fattigvæsenet Jacob Ferdinand B. og Margrethe Petersen. Ugift.

Uddannelse: I mange Aar Handelsbetjent, før han 1862 kom ind i H. W. Bissens Atelier, hvor han et Aars Tid lærte Modellering og Marmorhugning; gik samtidig paa Tekn. Skole og dimitt. derfra til Akad. Juni 1863; fik Febr. 1869 Tilladelse til Afgang; Udstilling: Charl. 1871 (En Portrætmedaillon).

Red.

Barraban, Isaac, -1661-69-, Tapetvæver. Begr. 16. Aug. 1669 i Kbh. (Holmens). Gift med Antoinette, d. efter 1676.

Barraban stammede fra Aubusson i Frankrig, hvor Tapetvæverfarnilien B. spillede en betydelig Rolle. 1661 blev han ansat som Tapetmager ved det danske Hof med aarlig Løn 400 Rdl. 1664 fik han Pas til Frankrig, men fik i alt Fald 1666 atter Løn her og døde 1669 paa Kbh.s Slot. Han har formentlig her vævet Tapeter, men dog særligt beskæftiget sig med Reparationer. Enken fik 1672-76 forsk. Udbetalinger af Zahlkassen for hans Tilgodehavender. G.B.

Utr. K. - H. Gobel: Wandteppiehe, III, 1934.

Barraban, Jacob, -1671-80-, Tapetvæver. Begr. 22. el. 24. Marts 1680 i Kbh. (Holmens). Gift med Christine.

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaac B. (s.d.). Fra 1673 fik han Betaling for forsk. Reparationsarbejder paa Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, for Opsætning af Gyldenlæder m. m. samt fra Nytaar 1674 tillige en aarlig Løn paa 200 Rdl. af Zahlkassen. G.B.

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Barraban, Jean, -1680-93-, Tapetvæver. D. 28. Juli 1693 i Kbh. begr. sst. (Fr. Reform. K.).

Hørte sikkert til samme Aubusson-Væverslægt som Isaae B. (s.d.). Den »franske Tapetmager« fik fra 1680 som aarlig Løn af Zahlkassen 200 Rdl. og desuden Betaling for forsk. Arbejder, især Reparation af Tapeter paa Kbh.s Slot og Fr.borg, men ogsaa alm.Tapetsererarbejde. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnak., 1918; H. Gobel: Wandteppiche, 111, 1934.

Bartel, Snedker, se Møller, Bertel.

Bartholomesen, Jakob, -1624-54-, Maler, fra Flensborg, tog Borgerskab i Ribe 1624 og arbejdede s. m. Jakob von Mollengraff (Møllen) i vestjyske Kirker, hvis Inventar de stafferede, fx 1651 i Rindom ved Ringkøbing og i Ulvborg, hvor de paa Pulpituret malede 12 Patriarker. De synes ogsaa at have udført lign. Billedserier i Ringkøbing, Hee og Stadil.

C.A.J

P. Severinsen i Hardsyssels Aarb., 1913, 167-73.

Bartholomæus Maler, se Spitzmacher, Bartholomæus.

Bartram, Jost van, -1700-, Maler, tog Borgerskab som Skildrer i Kbh. 17. Nov. 1700. L.R.B.

Bartsch, Carl Frederik, 1829-1908, Maler og Raderer. F. 19. Nov. 1829 i Kbh., d. 24. Okt. 1908 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skomager Edvard Ludvig B. og Marie Frederikke Vagus. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1842, samtidig med at han var Lærling paa Den, kgl. Porcelainsfabrik; gennemgik 1. og 2. Ornamentkl. og avancerede Marts 1848 til Dekorationskl., som han s. A. forlod. Udstillinger: Charl. 1848-57 og 1877-95 (22 G. m. 30 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882. Stilling: Ansat, ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1852-64, da han maatte forlade Stillingen af Helbredshensyn; ernærede sig derefter som Lærer.

Arbejder: Landskab m. Køer ved en Sø (udst. Charl. 1853), Landskab fra. Dyrehaven m. Vildt (begge i Ribe Mus.); Fra Telemarken (1857), Fra Dyrehaven (1882) (begge forh. Joh. Hansens Saml.). Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Bymus. og forh. Kunstfor.

Bartsch arbejdede navnlig med Tegning og Akvarel, men efter 1877 ogsaa med Oliebilleder og yndede her særlig Dyrmaleriet. Mest bemærkelsesværdige er hans Raderinger, som udsendtes i Kunstfor.s Hæfte 1850.

Red.

Baruël, Jean Guillaume Euchaire, 1809-62, Maler. F. 20. Febr. 1809 i Kbh.,' d. 6. Okt. 1862 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Dekorationsmaler Jean Mathieu B. og Ane Dorothea Elisabeth Herbst. Gift 22. ,Nov. 1836 i Tikøb med Karen Louise Jessen, f. 20. Okt. 1811 paa Tærø, d. 19. Maj 1881 i Kbh., D. af Ejer af Tærø, senere Mølleejer og Brændevinsbrænder i Præstø Hans Jørgen J. og Johanne Platau.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1825, 27 og 32 da han rykkede fra Gipssk. op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1829-39 (5 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Portræt af Faderen; Portræt af den reformerte Præst Raffard (1833); Herreportræt (1860) og En Flæskesjover. Studie (begge forh. Joh. Hansens Saml.).

Baruel opnaaede et vist Bifald med sine Portrætter, men da han 1836 overtog sin Faders ret betydelige Malerværksted, maatte han delvis opgive Kunsten. Red.

Børge Janssen: De Reformerte i Danm., 1922.

Basse, Anne Marie, f. 1877, Maler. F. 9. Juni 1877 i Østerlund, Nordborg Sogn, Als. Forældre: Købmand paa St. Croix, Parcellist Johan Anton Løvengreen,og Doris Johanne Cecilie Witzke. Gift 18. April 1905 med Herredsfuldmægtig, senere honorær Legationssekretær i Rom Andreas Frederik B., f. 10. Maj 1877 i Aarhus, S. af Herredsfoged, Etatsraad Massanti Alfred B. og Laura Henriette Timm. Ægteskabet opløst 1937.

Uddannelse: Private Kunstskoler i Danmark; har modtaget Vejledning af Maler Søren Sørensen og i Italien bl. a hos, Sepinsky i Rom. Rejser: Siden 1920 fast Bopæl i Rom.

Udstillinger: Charl. 1920-27, 31-32 (10 G. m. 21 Arb.); Charl. Eft. 1929; Biennalens internat. Afd. 1926; Udst. i Rom (offentlige og private); Sep.udst. i Kbh. 1922, 34.

Anne Marie B. har navnlig malet italienske Gadebilleder, Kanalbilleder fra Venedig, Burane og Chiaggia samt Interiører og Figurbilleder. Red.

Vore Damer 30. Nov. 1922; Dag. Nyh. 1. Okt. 1934.

Basse, Nicolai, -1740-, Arkitekt. Sandsynligvis virksom som Murermester i Kbh. og Helsingør. Fik 17 38 overdraget Tilsynet med Opførelsen af den af Ph. de Lange projekterede Hovedmagasinbygning paa Gammelholm og kaldes da udtrykkelig Bygmester. Opførte 1740 Øresundstoldkammeret i Helsingør efter egne Tegn.; dette Arbejde godtgør, at B. var en habil og ganske velskolet Mand. Troligt nok kan et og andet Rokokohus i Helsingør tillægges ham. C.E.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 209-10; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.

Batz, Philip Christian, 1820-90, Medaillør og Kobberstikker. F. 25. Maj 1820 i Offenbach, d. 11. Febr. 1890 i Kbh., begr. ast. (Holmens). Fader: Blikkenslager Balthazar B. Gift 5. Jan. 1856 i Kbh. med Angelica Elisabeth Thaning, f. 12. Okt. 1820 i Kbh., d. 12. Juni 1878 sst., D. af Fuldmægtig, senere Mægler Hendrich Severin T. og Elisabeth Margrethe Wellerup.

Uddannelse: Kom til Kbh. og indtraadte Okt. 1838 i Akad.s 1. Frihaandssk., avancerede 4. Juli 1842 til Modelsk.; var samtidig Elev af Medaillør Chr. Christensen og blev Gravør 1842; Akad.s lille Sølvmed. 1844, store Sølvmed. 1850.

Arbejder: Med. over Industriudst. i Kbh. 1852, Industriudst. i Odense 1865, Kongens Livjægerkorps (1887) og Poingon til Medaille med H. C. Ørsteds Hoved.

Batz' Arbejder hæver sig ikke over det rent haandværksmæssige; han virkede som Gravør og skal bl. a. have udført Arbejde for Nationalbanken. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893.

Bau, Nicolay c. 1760-1820, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 6. Aug. 1820 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Ugift.

B. var Brogedmaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1789(91?) til sin Død og synes at have været en baade alsidig og dygtig Porcelænsmaler. Mange af sine Landskaber har han malet i Purpur. Det blev ham betroet at udføre de fornemste Dekorationer, og han blev Overmaler ved Fabrikken 1812. Virkede tillige som Miniature- og Portrætmaler. Portrætter af Peter Bentzen og dennes Hustru Birgitte, f. Borehorst (begge 1787, Fr.borg).

T.H.C.

Karl Madsen i T. f. Kumtind., 1893, 86-87; E. Lemberger: Bildnis-Miniature in Skandinavien, II, 1912; A. Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923.

Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Rigsgreve, 1792-1865, Tegner. F. 5. Juli 1792 paa Knoop i Holsten, d. 25. Juni 1865 i Teplitz, begr. sst. Forældre: Oberst, senere Generalløjtnant, Rigsgreve Carl Ludwig B. og Rigsgrevinde Sophie Louise (Lucia) Charlotte v. Dernath. Ugift.

Officer i den danske Hær, Oberstløjtnant 1846; sluttede sig til Oprørerne 1848; haardt saaret ved Isted; udelukket fra Amnesti 1852.

Har udført Pennetegninger af Arkitektur og Landskaber og udst. paa Charl. 1829,

32-33, 37 (m. 10 Arb.). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 68.

Baudissin, Ulrich Hunold Hermann, Rigsgreve, 1816-93, Maler. F. 22. Febr. 1816 i Greifswalde, d. 3. Dec. 1893 i Wiesbaden. Forældre: Rigsgreve Christian Carl B. og Anna Henriette Magdalene Kunniger. Gift 19. Marts 1844 i Hillerød med Caroline Sophie Lerche, f. 20. Marts 1813 paa Carlsberg, d. 11. Dec. 1886 paa Fr.berg, D. af Kammerherre, Hofjægermester Carl Georg Frederik L. og Birgitte Louise Lewetzow. Ægteskabet opløst 1857.

Officer i den danske Hær, Kaptajn 1849, saaret ved Fredericia, afgik som Major 1861. Rejser: 1843 med Vennen, Landskabsmaler Gurlitt til Düsseldorf, Sydtyskland, Norditalien. Udstillinger: Charl. 1838-48 (11 G. m. 16 Arb.).

Arbejder: Under sit Ophold som Soldat i Altona tegnede og litograferede B. 20 Blade af Officerer ved Garnisonen. Af hans Produktion, fortrinsvis Landskabsmalerier, ofte med Motiver fra Fr.borgegnen, ejer Kunstmus.: Landskabskomposition (dep. paa Kronborg) og Skovparti, Motivet taget i Præstevangen ved Fr.borg (udst. 1846, dep. paa Fredensborg). T.H.C.

Danm. Adels Aarb., 1909, 63; 1934, 79.

Bauditz, Hinrich Conrad, 1661-1714, Maler. F. 1661 i Hamborg, d. 4. Jan. 1714 i Stade. Gift 1° 18. Nov. 1684 i Rendsborg med Susanne Bornsen, f. 1665, d. 21. April 1686. 2° 17. Jan. 1689 i Rendsborg med Catharina Gude, f. 21. Febr. 1659, d. 29. Sept. 1712, D. af Raadsherre, Borgmester Claus G. og Abel Schmedes (Schmidt).

B. skal oprindelig have været Ingeniørofficer, men virkede fra 1684 som Portrætmaler i Rendsborg, i hvis Patricierslægter han var indgiftet. Takket være sine gode Forbindelser benyttedes han meget af baade det plønske og det glyksborgske Hertughof, ligesom han havde mange Kunder i de slesvigske og holstenske Byer. Under kortere Ophold i Kongeriget malede han bl. a. for Oberst Jakob de Bruin paa, Sandhop. Hans Portræt af Hustruen bevares hos Efterslægten J.P.

H. Finke i Z. f. schlesw.holst. Gesch., 1882, 196-98; Danm. Adels Aarb, 1909 .

Bauditz, Peter Jacob Frederik, 1817-64, Bhgr. F. 29. Juli 1817 i Kbh., d. 30. April 1864 i Flensborg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Carl Gustav Heinrich B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn. Gift 19. Dec. 1851 i Flensborg med Sophie Marie Christiansen, f. 20. Marts 1831 i Flensborg, d. 16. Dec. 1916 i Kbh., D. af Købmand, kgl. Agent Christian Andreas C og Rakel Jeanette Kuhlenkampf.

Uddannelse: Uddannet som Officer (Major 1864); arbejdede fra 1836 i H. W. Bissens Værksted og gik i Akad.s 1. Frihaands.kl. Okt. 1838 til Jan. 1840. Udstillinger: Charl. 1847 (3 Arb.).

Bauditz lagde sig efter at skære Kameer i Konkylie og vandt 1847 Neuhausens Pr. for 3 saadanne efter Motiver af Thorvaldsen. Desuden udførte han en Del Modeller i Ler især af Dyr eller Eventyrfigurer udskaaret i Træ og Elfenben. Red.

Bauer, Nicolaus Sigismund, 1720.77, Bygmester. Døbt 10. Juni 1720 i Hamborg, d. 25. Aug. 1777. Fader: Andreas Martin B. Gift 29. Juli 1767 i Pløn med Margrethe Catharina Christiana Schwartz, f. 8. Sept. 1745 i Pløn, d. tidligst 1777, D. af Johann S. og Margrethe Dorthe S.

Blev 1761. ved Fyrstendømmet Pløns Hjemfald til Fr. V antaget i dansk Tjeneste som kgl. Bygmester. Ved J. G. Rosenbergs Død 1776 overtog B. hans Embede i Slesvig og Holsten med Tillæg af det plønske Distrikt og med 800 Rdl. i aarlig Gage. Han udnævntes 22. Maj 1777, men døde i Aug. s. A. Red.

Bauert, Georg Valentin, 1764-1841, Medaillør. F. 30. Dec. 1764 i Kbh., d. 9. Okt. 1841 i Altona, begr. sst. Forældre: Hofmedaillør Johan Ephraim B. (s.d.) og Hustru. Gift.

Uddannelse: Lærte Stempelskæring hos sin Fader; Stempelskærerlærling ved Mønten i Kbh. 1784; Aug. 1799 - Sept. 1800 i Lære hos John Milton, Stempelskærer ved Mønten i London. Rejser: 1799-1801 til London og Paris. Embede: Stempelskærer ved Mønten i Altona 28. Dec. 1791.

Arbejder: Medailler: Lawaetz' Præmiemed. 1793; Nytaarsmed. 1794; George III og Chr. VII 1800; Elvens Forsvars Flotille 1801; Bagside til Fortjenstmed.; C. Marius; Klopstock 1803. Mønter, hvoraf er sign. Speciedaler (Prøve) 1785 og 1800.

Bauert j jun. var en dygtig Haandværker, hvis Arbejder ikke gør Fordring paa at være højere Kunst. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons fra 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929.

Bauert, Johan Ephraim, 1726-99, Elfenbenskærer og Medaillør. Døbt 19. Maj 1726 i Stockholm, d. 9. Nov. 1799 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre: Kirurgmedhjælper Johan Jacob B. og Margareta Bergenheim. Gift 6. Dec. 1762 i Kbh. med Anna Maria Magdalena Marr, døbt 13. Sept. 1739 i Kbh., d. mellem 1799 og 1816, D. af Rustmester og Bøssemager (Johan) Valentin M. og Anna Catharina v. Bergen.

Uddannelse: Kom til Kbh. og blev c. 1752 Medhjælper hos Hofkunstdrejer Lorenz Spengler; Akad.s lille Guldmed. 1759. Embeder: Stempelskærer .ved Mønten i Oldenborg og Hofmedaillør 18. Marts 1761; 25. April 1763 tillige Stempelskærer ved Mønten i Kbh. (18. Okt. 1766 afskediget fra Stillingen som oldenborgsk Stempelskærer).

Arbejder: Elfenbensarbejder paa Rosenborg, hvoraf sign.: Buste af Fr. V (1760 31. Marts); Statuetten Apollo og Gruppen Nessus, Dianeira og Hercules; 25 Relieffer skaaret i Sten af Dronn. Juliane Marie og hendes Slægt (sign. Bauert 1759), indsat i en emailleret forgyldt Sølvskaal (Rosenborg); Biskuitrelief af Dronn. Juliane Marie (Rosenborg); farvede Voksbuster af Kronprins Frederik som Dreng og Drengen Carl (begge Rosenborg); Med. over Souverainitetsfesten 1760 (fra Kbh.s Magistrat); Baron Korff 1766; Enkedronn. Juliane Marie 1772 (1776); Just v. Hemert 1775 (1776); Bergens Belønningsmed. (1777); Drejers Klub (1784); Landstutteriernes Pr. (1786); Kronprinsparrets Bryllup 1790; General Landvæsens og Commercekollegiets Fortjenstmed. (1792); Peter v. Hemert,og Agatha Hooglants Sølvbryllup 1792; General Fircks' Flidsmed. (1793); Kronprinsessens Nedkomst 1793; Fredsmed. 1794; Biskop Balle 1798. Mønter, hvoraf er sign. Oldenborgs Zweidrittel, Drittel m. m. 1761-64; Speciedaler 1764; Kurantdukat, Krone og Halvkrone til Kongens Fødselsdag 1771; 32-Skilling 1775; Speciedalere 1788 ff. Tilskrivninger: Ved Sammenligning med de ovennævnte sign. Elfenbensarbejder vil Th. Faaborg (i et ikke udgivet Arb.) henføre et større Antal usign. Elfenbensarbejder, som før har været tillagt Lorenz Spengler, til B.

Som Medaillør var det ikke særlig fremragende Kunst, Bauert præsterede, og Akad. afviste 1773 hans Ansøgning om Optagelse. Som Stempelskærer til Mønten var han overordentlig hurtig og produktiv; men hans Arbejder blev gentagne Gange stærkt kritiseret. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons 1789-1891, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-88, 1927; samme: SpecieKurant- og Rigsbankdaler 1788-1845, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 121, 130-31.

Baumann, Elisabeth Jerichau se Jerichau Baumann, Elisabeth.

Baumann, Nicolaus, -1622-27-, »Pousserer«, vistnok fra Ditmarsken, fik 1622 Ansættelse som Pousserer og Kunstner paa Gottorp, men afgik 1624 og er vist død 1627-28 eller i alt Fald før 1686. Han udførte en Dørportal i Hertugens nye Gemak, leverede smaa kunstindustrielle Arbejder i Metal og andet Materiale (Sølvblækhus, Skrivetavle kunstigt udskaaret med Fig.) og tegnede en stor »Inventione. For Hertugens Regning havde han Daniel Pawlssen som Lærling. B.s Søn og Navne fik 1635 Betaling for en Pennetegning og 1640 for et Kort. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Baumann, Povl Erik Raimond, f. 1878, Arkitekt. F. 9. Nov. 1878 i Kbh. Forældre: Translatør Heinrich Johann Raimond B. og Julie Augusta Riise. Gift 20. Nov. 1913 i Kbh. med Elisabeth Christina Roerup, f. 18. Sept. 1888 i Kbh., D. af Organist Niels Otto R. og Anna Christine Elisabeth Jensen.

Uddannelse: Student 1897, cand. phil. n. A.; beg. 1897 at uddanne sig til Bygningsingeniør, men forlod Polyteknisk Læreanstalt 1899 og begyndte s. A. paa Tekn. Skole; i Murerlære 1899 og 1900: opt. paa Akad. Jan. 1900; forlod Akad. 1902 for at blive Elev hos JensenKlint s. m. Ivar Bentsen o. fl. Stipendier o,7 Rejser: 1903-04 Carlsbergfondets Udgravningsekspedition i Lindos paa, Rhodos; 1907 paa Akad. Stipendium Berlin (særlig for at se Alfred Messels Bygn.); 1910 og 14 London; 1917 og 18 Stockholm; 1921 Sydtyskland; 1928, 30 og 31 Italien; desuden Rejser til England, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Tyskland. Hverv: Stiftede 1909 Den fri Architektfor., Formand til dens Opløsning 1919; siden 1922 Medl. af Akad.raadet; 193143 Formand for Statens Bygningsraad; Medl . af Best. for Akad. Arkitektfor. 1940-42; fra 1943 Konsulent ved Statens Bygningsdirektorat; fra 1942 Medl. af Firemandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret.

Arbejder: Christiansvej 6, Ordrup (1914); Projekt til Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Ivar Bentsen); Raagegaard, Raageleje (1915); Veksellerer Aage Lunn's Hus,Gl. Vartov vej 16 (1916); Hirschsprungs Cigarbutik, Gl. Torv (1916, nu ændret); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G, Vestergaardsvej) (1917, s. m. Ivar Bentsen); Mikkelgaard i Kokkedal (1921); Villaen Svastika ved Rungsted Kyst (1927); Kommunele Beboelseshuse i Struenseegade (1919-20); Møllegaarden v. Amager Boulevard (1922); Vibevænget (1928); Fuglevænget (1929); Kommunale Beboelsesbygninger ved Aaboulevarden (1930 og 31); Ryparken ved Lyngbyvej (1933 og 34); Nordre Vænge ved Nattergalevej (1936); Storgaarden, Vinkelgaarden og Klokkergaarden ved Tomsgaardsvej (1935, 37 og 38 s. m. Knud Hansen); Industrifagenes og Jernindustriens Bygning ved Nørrevold (1939); Bebyggelsen Ved Skolen ved Frederiksborgvej og Hovmestervej (1939-40); Klerkegaarden (1942, s. m. Aage Muller).

Baumanns Personlighed er bestemt af kritisk Sandhedskærlighed parret med brændende Kærlighed til Bygningskunst. Krav om Realiteter,og Afsky for Ideologier fik ham tidligt til at bryde ud fra Akad. for at gaa i Lære hos P. V. Jensen-Klint og Ulrik Plesner. Mest ærte han dog af jævnaldrende: Ivar Bentsen,

Carl Petersen, V. Wanscher. Hans energiske Arbejde i og for Den fri Architektfor., i Akad.-

raadet, i Bygningsraadet og som Debattør i Fag- og Dagspresse er en væsentlig Del af hans Arkitektgerning. Efter Nyroptidens Dyrkelse af Haandværkeren staar Baumann som

Akademikeren, den intellektuelle Arkitekt, og dog har han mere end nogen arbejdet for en

Kultivering af Haandværket i Arkitekturen (se Artiklen Murerarbejdets Æstetik, Ark. M. 1944). B. søger typiske Løsninger, Huse, der er »solide, slidstærke, praktiske og velformede

i Helhed og i Detailler, og hvor det ydre og det indre er samarbejdet til en stram og ubrydelig Enhed«, og han ynder en pyntelig Akcentuering ved sirlige Profiler og Farvevirkninger. S.E.R.

Arch., 1906-07, 226-27 (Projekt til Bebyggelse ved Islands Brygge); 1907-08, 93-97 (Villa i Hellerup), 477-81 (Villa i Helsingør); 1912-13, 178-80 (Bebyggelsesplan for nogle Grunde i Ordrup); 1914-15, 129-31 (villa i Ryvangs Allé), 141-44 (Villaer), 417-19 (Teknologisk Institut); 1916-17, 369-73 (Cigarbutik paa Gl. Torv); 1917-18, 377-78 (To Huse i Vangede); 1918-19, 305-13 (Villa i Ryvangen); 1920, 51-54 (Hus ved Kregome); 1921, 301-05 (Mikkelgaard, Kokkedal); 1922, 41-45 (Bebyggelse ved Struenseegade og Hans Tavsensgade); 1923, 387-92 (Andelsboligselskabet Møllegaarden); Ark. U., 1927, 213-22 (Svastika); 1936, 197-98 (Nordre Vænge); 1937, 25-26 (Vinkelgaarden); 1938, 65-66 (Metal- og Jernindustrien), 167-68 (Klokkergaarden); 1940,121-23 (Ved Skolen); 1942, 78-80 (Klerkegaarden); Ark. M., 1936, 12-22 (nyparken og Lundevænget); 1939, 57-61 (Storgaarden); 1940, 105-12 (Industrifagene og Jern- og Metalindustrien, Nørrevold); 1944, 1-20 (Baumann om Murerarbejdets Æstetik); 1946, 131-33 (Domus Medica); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 14, 24 f, 49 f.

Baumbach, Claes Joel, f. 1890, Bhgr. F. 10. April 1890 i Trollhåttan, Sverige. Forældre: Violinbygger Claes Magnus B. og Anna Sofia Persson. Dansk Indfødsret 31. Marts 1930. Gift 21. Marts 1914 paa Fr.berg med Agnes Karolina Nylander, f. 5. Okt. 1889 i Arvika, D. af Landbruger Anders N. og Karolina Johansson.

Uddannelse: 1907-10 Elev af Bhgr. Bror Sahlström i Arvika, lærte samtidig Træskæring, Stenhugning m. m. hos Bhgr. Junghänel von Richter 1 Gøteborg og paa Slojdforeningens Skola sst.; 1910-12 Tekn. Skole i Kbh.; 1912-13 paa Bhgr. Paul Seilers Atelier i Frankfurt a. M. og hos Bhgr. Schildhorn i München; Akad. i Kbh. Sept. 1913 - Foraar 1915 og Eft. 1919 - Foraar 1923 (under Utzon Frank). Stipendier: Det svenske Kommerskollegiums Rejsestip. 2 Gange; Carl Jul. Petersen 1933; Dalsgaard 1939; Akad. 1942 (mindre). Rejser: 1912-13 Tyskland; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1914, 17, 23-25, 32, 43-44, Charl. 46; Eft. 1941; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35, 38 samt i Oslo 1938. Hverv: Konservator og Støbelærer ved. Akad. fra 1924; Lærer ved Kunstindustrimuseets Haandværkerskole et Aars Tid og ved Kunstindustriskolen for Kvinder et Par Aar.

Baumbach har udf. nogle Portrætbuster i Marmor og Træ, enkelte Statuetter og en Række Krucifikser (Elfenben i Aarhus Domkirke, Egetræ i Biersted Kirke, Kalksten paa Lille Lyngby Kirkegaardsmur), endvidere Altertavle af Egetræ til Raarup Kirke. Hans Arbejder udmærker sig ved fortrinlig Udførelse i Materialet. Et Mesterstykke af Haandværkersnilde er den Elfenbens-Model af Frihedsstøtten (udst. 1941), som Landbo-Organisationer skænkede Kbh.s Kommune.

S.S-z.

Baurenfeind, Georg Vilhelm, 1728-63, Kobberstikker. Døbt 16. Nov. 1728 i Nürnberg, d. 29. Aug. 1763 paa et Skib mellem Mokka og Bombay. Forældre: kejserl. Notar Michael B. og Katharina Barbara Haffner. Ugift(?).

Uddannelse: Indkaldt til Danmark og uddannet paa Akad. af J. M. Preisler; nævnes her fra 1753; 1754 store Sølvmed.; 1759 store Guldmed. Stipendier: Akad. 1761-63. Rejaer: Fik 19. Marts 1761 udstedt Rejsepas over Marseille, Konstantinopel til Ægypten, det røde Hav og tilbage.

Arbejder: Stik til Klevenfeldt: Nobilitas Daniæ ex monumentis (udkom først 1777); Portrætter af Iver Rosenkrantz (1757, J. S. Wahl pinx.); A. G. Moltke (Pilo pinx. 1755, som det foregaaende i Sortkunst); Skuespillerinden Anna Catherina Passow, f. v. d. Lühe (efter Profilbill. i Voks af E. Bauert); Biskop Peder Hersleb (1758, A. Brünnich pinx. 1757); Moses ved den brændende Busk (1759, efter Poussin, store Guldmed.); Portrætter af de ældste oldenborgske Konger og Dronninger til Frydensberg: Det danske Oldenborgske Konge-Hus (1763). Nogle af B.s Tegn. fra Niebuhrs Ekspedition blev senere stukket af J. F. Clemens til 1. Bd. af Carsten Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien und andern umliegenden Ländern (1774-78). I den franske Udg. Bd. I (Amsterdam og Utrecht, 1776) er nogle Prospekter stukket efter B.s Tegn.

Baurenfeind blev indkaldt til Danmark for at illustrere Klevenfeldts Værker med Kobberstik. 1760 blev han udvalgt til som Tegner at følge med Niebuhrs Ekspedition til Arabien (Afrejse 1761). B. døde undervejs. Der stilledes store Forventninger til ham, men han naaede kun i ringe Grad at indfri disse. Hans bedste Arbejder (efter Pilo) er grove og usmidige i Udførelsen. H.O.

A. Hennings: Essai hist. sur les arts en Dannemare, 1778, 77; A. F. Busching Hist. om de tegnende skiønne Kunster, 1783, 336-37, 346; P. Suhm: Saml. Skrift., XV, 1798, 218, 397-98; B. G. Niebuhr: Carsten Niebuhrs Leben, 1817, 20; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 737; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920, 158; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Bay, Erik, f. 1884, Arkitekt. F. 9. Febr. 1884 paa Mariehøj, Sandby Sogn, Præstø Amt. Forældre: Proprietær Jeppe Pilegaard B. og Christiane Albertine Emilie Schrøder. Gift 14. Dec. 1922 paa Fr.berg med Ellen Louise Julie Gerda Jøhnke, f. 23. Aug. 1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Vilhelm Carl Andreas J. og Ellen Louise Johanne Sophie Ballin.

Uddannelse: 1904 Murersvend, Tekn. Skole; opt. paa Akad. Sept. 1909 og besøgte dette til Juni 1915; Medhjælper hos H. C. Glahn og hos Kr. Varming ved Opførelsen af Sindssygehospitalet ved Nykøbing, S.; egen Virksomhed fra 1916. Rejser: 1912 Tyskland, Holland, Belgien og England. Udstillinger: Charl. 1919-20, 43. Hverv: Opmand for Murerfagets faglige Voldgiftsret 1927-29 og 1931-33.

Arbejder: Grønningen 5 (1918); Nordvanggaard ved Birkerød (1923); Farumvejgaard i Staunsholt (1925); Kirkevænget 6 ABC Valby (1930); Krathusvej 26 (1936): Frederikssundsvej 204-06. Projekter: Det danske Studenterhus i Paris (1928); Forslag til Bebyggelse af Arealet ml. S. Annæ Plads, Ny Toldbodgade, Frederiksgade og Kajgade-A/8 Larsens Plads (udst. 1943). E.L.

Ark. M., 1929, 92 (Studenterhus i Paris).

Bayer, Christian Frederik, 1841-1933, Tegner. F. 6. Juli 1841 i Kbh., d. 22. Nov. 1933 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler J. C. T. B. (s.d.) og Hustru. Gift 1868 med Andrea Margrethe Kirstine Rasmussen, f. 15. Nov. 1843 i Helsingør, d. 5. Sept. 1933 i Kbh., D. af Bagermester Jacob Ernst R. og Engella Cathrine Høybye.

Uddannelse: Kom som 13-aarig i Lære hos Forlagsboghandler F. H. Eibe. Da hans Lyst stod til kunstnerisk Virksomhed, blev han efter udstaaet Læretid 1860 for 3 Aar opt. i Xylograf A. C. F. Flinchs Hjem; men da denne nu nærmest var gaaet i Staa som Xylograf, blev Læren ikke af stor Betydning. Fra 1863 arbejdede han et halvt Aar paa Henneberg og Rosenstands xylografiske Værksted; men da Krigens Udbrud standsede Arbejdet her, tog han atter Plads ved Boghandelen. 1867 blev han ansat i Bikuben, hvor han endte som Revisor. Ved Ph. Weilbachs Mellemkomst havde han faaet Undervisning af Jul. Exner og havde senere søgt Undervisning paa Tekn. Inst. 1901 modtog han Statens Rejseunderstøttelse.

Arbejder: B. bør vel nærmest betegnes som Amatør, men har dog haft nogen Betydning ved at udføre en hel Række kbh.ske Prospekter i Tegning eller Akvarel, ofte med kendte Personer som Staffage. (En Saml. af disse findes i Bymus.). Mange af dem er reproducerede i Fotogravure og blev i sin Tid stærkt brugt som Lykønskningskort. Desuden har han tegnet en Række Portrætter og faaet dem forsynede med den portrætteredes Navnetræk til sin ikke ubetydelige Autografsaml. Han har udg. en Børnebog: Smaabørns Billedbog (1890) og en Selvbiografi: Gamle Minder (1925). H.S.H.

Berl. Tid. 6. Juli 1921.

Bayer, Johan Theodorus, 1782-1873, Maler, Tegner, Kobberstikker. F. 21. Febr. 1782 i Kbh., d. 10. Febr. 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler J. C. B. (s.d.) og Hustru. Gift I. Maj 1807 i Kbh. med Maria Post, f. 5. Nov. 1783 i Randers, d. 6. Marts 1861 i Kbh.

Uddannelse: I Lære hos Kobberstikker C. F. Müller og besøgte Akad., i hvis Dagbøger han omtales 1794-97. Udmærkelser: Kgl. Dessinatør og Kobberstikker; Fortjenstmed. i Guld 1857.

Arbejder: Arb. ved Flora Danica Værket først under C. F. Müllers Ledelse og har siden 1814 (ved dennes Død) som kgl. Dessinatør og Kobberstikker leveret alle sorte og farvelagte Forlæg til Værket. Svigtende Syn tvang ham til 1867 at opgive Arbejdet. Han havde da udført Forlæg til over 3000 Plancher og stukket en Del deraf i Kobber. T.H.C.

Alb. Bayer: Slægten Bayer, 1912, 21-23.

Bayer, Johan Christian Theodor, 1817-61,

Maler. F. 6. Nov. 1817 i Kbh., d. 28. April 1861 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler Johan B. (s.d.) og Hustru. Gift 4. Marts 1843 i Kbh. med Sophie Frederikke Vilhelmine Dauny, d. senest 1860.

Uddannelse: Elev af Faderen; besøgte Akad. 1833-37.

Arbejder: Malede dels Frugt- og Blomsterstykker, dels Miniatureportrætter i Vandfarve

paa Pergament. T.H.C.

Bayer, Johann Christoph, 1738-1812, Blomstermaler. F. 7. Nov. 1738 i Nürnberg, d. 20. Dec. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Glasmaleri-Fabrikejer B. Gift 1. Juni 1781 i Kbh. med Charlotte Brigitta Behling, f. 30. Nov. 1753 i Kbh., d. 21. Aug. 1834, D. af Snedkermester Johan Gottfried B. og Mette Lihme.

J. C. Bayer skal være indkaldt til Kbh. 1768; Nov. 1776 ansattes han som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Efterhaanden anvendtes han udelukkende til Dekoration af det 1790 paabegyndte Flora Danica Stel (Rosenborg Fr.borg, Hofholdningen, Gisselfeld); da Fabrikationen 1802 blev standset, var B. saa afpasset til den specielle Opgave, at han ikke kunde anvendes til andet. Han blev 1804 pensioneret med 300 Rdl. aarligt. Han holdt sig ikke nøje til Tavleværkets Afb., men tilpassede i nogen Grad disse efter mere dekorative Formaal; samtidig med at han meget nøjagtigt fulgte Detailler, arbejdede han i Farvegivningen selvstændigt efter de Planter, der leveredes fra Botanisk Have til dette Brug. Af hans andre Porcelænsarbejder kan nævnes en Vinkøler, blaamalet, paa Gisselfeld. B. har ogsaa udført Tegninger til den Bog om danske Svampe, som Fabrikkens Førstedirektør Holmskiold udsendte, mange Akvareller af Blomster og Frugter (Kbst.saml.) og en Del Blomsterbilleder til Udsmykning af det ældste Chr.borg. 1794-95 solgte han Enkedronningen 4 Blomsterbilleder for i alt 90 Rdl. B. har desuden udf. en Del Raderinger med Blomster og Frugter; de findes ogsaa udsendt kolorerede. O.A.

Krohn 1889; Kari Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 53-55, 61-62, 109; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 152; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcclainsfabrik, 1938.

Beauvalet, -1754-1771-, Bhgr., blev paa Salys Foranledning indforskrevet til Danmark fra Frankrig. If. kgl. Resolution af 28. Sept. 1754 skulde han have 200 Rdl. i Rejsepenge hver Vej og under sit Ophold her frit Logis, Værksted, 12 Favne Brænde aarlig samt 1 Rdl. i daglig Honorar. Han var med bl. den halve Snes Mand, der under Salys Overopsyn ciselerede Heststatuen paa Amalienborg. Han oppebar regelmæssigt sit Vederlag indtil 1771 og fik 12. April d. A. udbetalt Penge til Hjemrejsen. L.R.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Bebber, Jørgen, Bygmester i Hillerød, opførte 1631, muligvis kun som Murermester Chr. IV.s Latinskole i Hillerød. Den ganske anselige Bygning er helt ombygget efter Branden 1834. C.A.J.

Bjørn Kornerup: Fr.borg Statsskoles Hist., 1933, 31 (Fra Fr.borg Amt).

Bech, Johan Anton, 1797-1825, Maler. F. 1797 i Kbh., d. 16. Juni 1825 sat., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skræddermester, Kaptajn Niels Hansen B. og Ane Dorthea. Gift 7. Dec. 1821 i Kbh. med Juliane Meyer, f. c. 1796.

Uddannelse: Besøgte allerede som Dreng Akad.; avancerede Juli 1812 fra 1. til 2. Forsk.kl og derfra til Gipssk. Juli 1814; oprykkede i Modelsk. Marts 1820; lille Sølvmed. Marts 1823. Udstillinger: Charl: 181213, 15, 20-22 (m. 14 Arb., hovedsagelig Kopier).

Arbejder: Portræt af et Barn (A. W. Moltkes Søn) (1822, tilh. Kunstmus., dep. i Politigaarden); Portræt af Wilhelmine Rosine Funch (1823,Teatermus.). Kopier efter Kunstkammerets Billeder, bl. a. af v. d. Helst, Rubens, Schidone, P. van Asch og Jens Juel.

Bechs Arbejde synes stærkt hemmet af svagt Helbred og tidlige Forsørgerpligter. Han var en ganske habil Portrættør i det lille Format, paavirket af Eckersberg.

L.R.B.

Utr. K. - E. F. S. Lund, VII, 1900, 98.

Bech, Marcus Christian, 1850-1911, Arkitekt. F. 16. Jan. 1850 paa Fr.berg, d. 22. Dec. 1911 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Tømmerhandler Kaptajn Jørgen B. og Frederikke Nicoline Mathiesen. Gift 27. April 1889 i Roskilde med Rudolphine (Ruth) Catharine Berg, f. 19. Maj 1857 i Dannemare, d. 31. Maj 1938 i Kbh., D. af Sognepræst Jens Rudolph Johannes B. og Karen Catharine Engel.

Uddannelse: Uddannet som Tømrer hos Tømrermester Blom; Svend 1868; opt. paa Akad. Okt. 1866, Afgang Juni 1876. Rejser: 1878 i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1882.

Arbejder: Larssens Stiftelse i Fr.værk (1884); Ombygning af Herregaarden Lerbæk ved Vejle (1890-91) og af Roskilde Sparekasse (1903). Deltog tillige i Opførelsen af Kbh.s Forter (Mellemfortet, Charlottenlunds og Kastrups Forter samt Middelgrundsfortet).

Red.

Arch., 1899-1900, 39, 94-95 (Villa i Vedbæk); 1911-12, 175.

Becher Smith, Joachim, 1851-1926, Bhgr. F. 15. Marts 1851 i Kbh., d. 31. Dec. 1926 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Urtekræmmer, senere Fuldmægtig ved Straffeanstalten paa Chr.havn, Kammerassessor Joachim B. S. og Marie Anthonette Kemp. Ugift.

Uddannelse: Opt. Akad. Dec. 1869; Afgang som Modellerer Marts 1874; Okt. 1874 lille Guldmed.; Okt. 1886 store Guldmed. Stipendier: Akad. 1887-88 (store). Rejser: c. 1890 Rom. Udstillinger: Charl. 1872-94, 1913 (13 G. m. 23 Arb.). Stilling: c. 1900-26 Bogholder ved Fængslet paa Chr.havn.

Arbejder: Paris, udæskende Grækerne til Kamp (Gips, lille Guldmed. 1874); Sokrates, der tømmer Giftbægeret (Relief, Gips, store Guldmed. 1886); Portrætbuste af Svend Borberg (udst. 1913).

Efter en ret lovende Karriere forfaldt Becher Smith under Opholdet i Rom til Særhed og gjorde siden næsten intet færdigt.

Red.

Ekstrabl. 15. Marts 1921.

Bechstedt, Johanu Caspar, -1772-, Havearkitekt.

Anlagde Haven ved Luisenlund samt 1789 en Have ved Gelting. 1772 udg. han Niedersachsisches Land- und Gartenbuch, hvis Program ligger tæt op ad den engelske Stemningshave. B.L.G.

P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser,1935; samme i Die Heimat, 1935, 138.

Beck, Christian Frederik, f. 1876, Maler. F. 14. Marts 1876 i Kbh. Forældre: Postekspedient Jacob Jørgensen B. og Maler Signe Eleonora Petersen. Gift 1 ° 8. April 1901 i Kbh. med Ellen Lendorf, f. 17. Maj 1879 i Kbh., d. 2. Nov. 1935 sst., D. af Tømrermester Wilhelm Heinrich Gottlieb L . og Regine Mariane Mouritzen. 2° 6. Febr. 1937 i Kbh. med Eva Lendorf, f. 17. Marts 1887 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. og opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1893, forlod denne Jan. 1897. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1898, 99 og 1900; Akad. 1899 og 1901 (mindre); Raben-Levetzau 1900, 02. Rejser: 1908 og 11 Italien; 1913 Holland; 1920 Italien; 1922 Rothenburg; 1937 Rothenburg og Venedig; Stockholm gentagne Gange. Udstillinger: Charl. 1896-1946 (50 G. m. 106 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11; Charl. Eft. 1922, 28, 44; 18. Nov.s og For. f. nat. Kunsts Udst. gennem Aarene; fl. Sep.udst. sidstnævnte Sted, senest 1938 (Akvareller). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1899; Krafts Legat 1908-10. Hverv: Suppleant til Udst.kom. 1927-34, til Akad.raadet til 1941; mangeaarigt Medl. af Best. f. Kunstnerfor. af, 18. Nov.; sammes Formand 1931-32; Medl. af Best. for For. f. nat. Kunst 1945.

Arbejder: Udsigt mod Fousingø (1899, Sødrings Pr.); Regensgaarden (købt 1925, Randers Mus.); Christianshavns Kanal (Esbjerg Mus.); Norgesporten (Bymus.); Trangraven (Bornholms Mus.).

Chr. F. Beck har malet adsk. Landskabsbilleder, men siden c. 1900 har han overvejende dyrket Arkitekturmaleriet, og han har desuden - oprindelig efter Vennen, Forfatter Hjalmar Söderbergs Raad - særlig samlet sig om Chr.havnske Motiver. Hans Skildringer af gammel Arkitektur er indtrængende og præget af fintmærkende Opfattelsesevne over for saavel den rent arkitektoniske Skønhed som den romantisk-historiske Stemningsvirkning. Hans Arkitekturbilleder har Værd ud over det rent kunstneriske som topografisk betydningsfulde Minder om svindende kbh.ske Skønhedsværdier. R.M.

Ekstrabl. 2. Dec. 1922 (Int.) og 11. Marts 1936 (l7. Nygaard); B. T. 28. Nov. 1929 (Chr. Houmark); Pol. 13. Marts 1936.

Beck, David, 1621- tidligst 56, Maler. F. 1621 i Delft, arbejdede under Anth. van Dyck i England, hvor han var Tegnelærer ved Hoffet. Efter Rejser til Frankrig og Danmark havnede han i Stockholm, hvor han 1647-51 var Dronn. Christinas Hofmaler. Han rejste ofte til fremmede Hoffer med Dronningens Portræt; Maj Maaned 1652 tilbragte han saaledes paa Gottorp, hvor han ogsaa malede. 1656 fulgte han antagelig Dronn. Christina til Paris. Han skal have arbejdet for Fr. III, paa hvilket Tidspunkt et ukendt. Billedet paa Fr.borg af Kongen med Jagtscenen i Baggrunden er hypotetisk henført til ham; ligeledes angiver gamle Inventarer snart ham, snart Seb. Bourdon som Maler af Portrætterne af Corfitz Ulfeld med Hunden (sst.). O.A.

Weinwich: Kunsthistorie, 1811, 55-56; Haupt., III, 1889; Nils Sjöberg i Romdahl og Roosval: Svensk Konsthistorie, 1913, 268; K. E. Steneberg i Studier tillågnade Ewert Wrangel, 1928, 114-27, 130, 131, 133, 136-38, 140; Hans Werner i Saml., 1932, 75.

Becker, J. J., -1839-, Maler. Udstillede 2 Tegninger paa Charl. 1839. Har omkr. 19. Aarh.s Midte litograferet en Del Portrætter, bl. a. af Grundtvig. Skal 1808-11 og 1829-40 have opholdt sig i Hamborg og her udført Portrætter i Kridt, Pastel og Miniature. Red.

Westergaard, 1930-33.

Beeken, Hartman, 1743-81, Bhgr. Døbt 1, Okt. 1743 i Kbh., d. 17. Juni 1781 sst., begr. sst. (Nic.). Forældre: Skomager Johan Peter B. og Barbara Marie Hansdatter Bang. Ugift.

Uddannelse: Maa være kommet paa Akad. i en ung Alder, thi allerede 9. Jan. 1758 tildeles der ham første Gang en Præmie for Gipstegn. Vandt April 1759, April 1763 og Dec. 1763 den lille og Nov. 1759 samt April 1764 store Sølvmed.; April 1764 yderligere den lille Guldmed. og April 1765 den store. Okt. 1768 fik han det store Rejsestipendium for 6 Aar, skønt »han var den yngste i Ancienneteten«. Nytaarsdag 1769 undertegnede han Troskabserklæringen til Kongen. Rejser: 1769 Paris, hvor han Juli s. A. figurerer i Pariserakad.s Elevregistre som Cochin's Protege, og hvor han formodes at være blevet Aaret 1770 ud; derfra til Rom, hvor han blev i 7 Aar, 2 og et halvt Aar længere end Stipendiet rakte; 1777 vendte han hjem. Udmærkelser: Blev Nov. 1777 agreeret ved Akad. og fik til Opgave for Medlemsstykket Apollo som Kunsternes Beskytter. Han naaede aldrig at præsentere dette. Udstillinger: Salonen 1778.

Arbejder: Under Opholdet i Rom gjorde han Ornamenttegninger efter Antikken og Renæssancen for Akad., udførte en Figur, der dog aldrig blev hjemsendt, samt fl. modellerede Skitser. Han lader til at have haft nogen Indtægt af at tegne Portrætter i Rom; denne Færdighed øvede han ogsaa senere i Kbh. Enkelte af hans meget præcise og omhyggeligt udførte tegnede Portrætter er bevaret, saaledes bl. a. af Arkitekten og Kobberstikkeren Joh. G. Bradt (Paris, 1770, Fr.borg), Skuespillerinderne Mette Marie Rose (før 1765, Teatermus.) og Caroline Walter (1779, Kbst.saml.). For Den kgl. Porcelainsfabrik gjorde han en Række Smaagrupper; Brændtlersmodellen til den betydeligste, Adam og Eva, er i Kunstmus.; Buster c. 1779-81 bl. a. af J. M. Wiedewelt, H. Hjelmstierne, Otto Thott (alle i Det kgl. Bibliotek), General H. W. v. Huth, Arveprins Frederik (begge Fr.borg), Lægen Prof. C. J. Berger, E. C. E. Schack, Bispinde Harboe (alle Kunstmus.), Johs. Ewald (Glyptoteket), Greve H. C. Schimmelmann (Ahrensburg), Fr. V (Tøjhuset og Botanisk Haves Væksthus, den sidste fuldført i Marmor efter B.s Død under Wiedewelts Opsyn af dennes Elev Kindgreen); Relieffer i Pibeler af Medlemmer af Kongefamilien (Kunstmus.).

Beeken kom som ung under Indflydelse af Saly, der ledte ham i fransk-klassicerende Retning. Paristiden ændrede intet derved. I Rom fandt han i Abildgaard og Sergel, der har tegnet en Karikatur af ham, et Par aandsbeslægtede. Navnlig Sergel maatte faa stor Betydning for ham, der ligesom Svenskeren byggede sin Kunst paa en Blanding af levende Naturiagttagelse og klassisk Stilfornemmelse. Sergels Paavirkning spores fx i hans smag Brændtlersarbejder. Maaske er der ogsaa en Forbindelse mellem Sergels Karikaturer og B.s Buster, der ofte giver en til det groteske grænsende Karakteristik, saaledes i Busten af Otto Thott samt i Ewaldbusten, hvor det fauniske er stærkt understreget. Der var Stof i B. til en betydelig Kunstner, men hans Udvikling afbrødes brat ved hans tidlige Død. E.K.S.

Th. Oppermann: Kunsten i Damm., 1906, 90-91; 18. Aarh.s Skulptur i Kunstfor. 1919 (Kat.); G. Nygaard: Ewald Portrætter, 1919, 20, 45; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919-20, 109-11; E. Hannover: Keramik Haandbog, 11, 2, 1924, 458, 460; Axel Heine i Saml., 1925, 114; G. Nygaard i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 188, 195, 200; L. Reau: Hist. de 1'expansion de Art francais, pays scandinaves, 1931, 274-75; Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1931, 244-52; samme i Tilsk., 1933 11, 203, 206; samme i Rom og Danm., 1, 1935; G. Lorenzen i Tilsk., 1936 I, 463-64; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936, 372-76; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik i 18. Aarh., 1938; S. B. Fredstrup: Fig. og andre plastiske Arbejder paa Den kgl. Porcelainsfabrik, 1939, 72, 174, 179, 198; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Beenfeldt, Thor, f. 1878, Arkitekt. F. 10. Febr. 1878 i Kbh. Forældre: Købmand Hans Peter B. og Marie Vilhelmine Thorsen. Gift 1° 3. April 1903 i Kbh. med Henriette Dorthea Hansen, f. 28. Maj 1878 i Kbh., D. af Cigarhandler Carl Vilhelm H. og Karen Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 1. Sept. 1938 i Kbh. med Magdalene Christiane Madsen, f. 27. Juni 1904 i Vadum, D. af Gaardejer Anders Peter M. og Kirsten Marie Christensen.

Uddannelse: Lærte Murerhaandværket, blev Svend 1897; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1896, Afgang Maj 1906. Stipendier, K. A. Larssen 1901-02; Akad. 1910 (mindre). Rejser: 1902 Tyskland, Østrig, Italien; 1910 Nordtyskland; senere Rejser i Tyskland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904; Charl. 1910, 12. Stilling: Bygningsinspektør i Fr.berg Kommune.

Arbejder: Har opført adsk. Villaer og Beboelseshuse bl. a. Villa i Fredensborg (1901);

Arbejderboliger i Hellerup, Rebekkavej 20 (1903); 2 Villaer paa Rosbæksvej 15-77 (1911

og 12); Amagerbrogade 15-17 (1916); Jernbanealle 39, Vanløse (1929); eget Hus (1930);

Bryggervangen 18-24 (1933); opf. Kirken i Overlade i Jylland (1915-16); Lysekrone i

Emauskirken i Kerteminde (1915); har tillige udf. Gravmæler, Møbler, Sølvtøj samt tegnet

Plakater. Red.

Arch., 1904-05, 238-41, 305-07.

Beenfeldt, Ulrich Ferdinandt, 1714-82, Maler. F. 25. Nov. 1714 i Kbh., d. 20. Okt. sst., begr. sst. (Nic.). Forældre: Snedker Hans Jacobsen B. og Birgitte Malene Engelman. Gift 1° c. Nov. 1744 i Kbh. med Anna Catharina Elisabeth Gobel, døbt 7. Febr. 1714 i Kbh., d. 1. Dec. 1761 sst., D. af Farver Johan Georg G. og Cathrine Maria Schulz. 2° 6. Nov. 1762 i Kbh. med Lovise Sophie Jantzen, f. 28. Juli 1738 i Nyborg, d. 1. Okt. 1811 i Kbh., D. af Raadmand og Postmester Abraham J. og Anna Suzanne Rosbeck.

Uddannelse: Om hans Lærlingeforhold vides intet, men han er stærkt paavirket af J. S. du Wahl og Andreas Møller og delvis af Marcus Tuscher, mindre af C. G. Pilo.

Arbejder: Nævnes i Hofregnskaberne 1749 da han fik Betaling for et Portræt af Prinsesse Louise og 1762 for et af dennes Broderdatter og Navne, desuden for et Prinsebillede, antagelig Chr. VII, og for et af den afrikanske Prins Mongo; Christence Fuiren {1743, Støvringgaard); Søofficeren Chr. Flensborg (1747); Fr. L. Danneskiold-Laurvigen (Miniature, formentlig efter Nattier 1753, Fr.borg); Grevinde Holstein (1753, Brahetrolleborg; Ledreborg); Joh. L. Holstein (1754, sst.); C. F. Gramm (1760, Brahetrolleborg); P. Rosenstand-Goiske (1760, Ledreborg); Prinsesse Sophie Magdalene (1761, Vemmetofte); Simon Krüger (1761, Ledreborg; Universitetet); Grevinde Reventlow, f. Holstein (1762, Brahetrolleborg); Joh. L. Holstein (1763, sst.; 1762 Ledreborg); C. C. Danneskiold-Laurvigen (1763, efter Pilo, sst.); E. C. Linstow (1763, Vemmetofte); Conrad Reventlow (1766, Brahetrolleborg); C. D. Reventlow (1767, sat.); H. A. Brockenhuus (1767, Fr.borg); Chr. D. F. Reventlow (1767, Pederstrup); Grevinde Reventlow (1767, Brahetrolleborg); Grevinde Holstein, f. Reventlow (1767, Brahetrolleborg); Det Fengerske Familiebillede (1769); W. A. v. d. Luhe (1773, Fr.borg); Ambrosius Charisius (GI. Estrup); Kommandørinde Schiønning (1773, Fr.borg); Selvportræt (1775, Familieeje); Hofbogtrykker Godecke og Hustru (1776, Fr.borg); Fru v. d. Lühe (1777, Fr.borg); Studenterne Ferd. Klagenberg og Hans Muller (1780).

Beenfeldt synes at have haft en Slags Klient-Tilknytning til Greverne Holstein og Reventlow, Laurvigen og Frijs, men var ogsaa beskæftiget baade for Borgerskabet og Embedsmænd. Som Portrætmaler er B. en meget omhyggelig og samvittighedsfuld Skildrer: alle Smaating og Detailler, ogsaa Lighed, synes nøje gengivet; men saa lidt som han formaar at frigøre sine Figurer for en træmandsagtig Stivhed, evner han at give Personerne en dybere Karakteristik eller blot et Genskin af Liv. De afbildes værdighedsfolde og alvorlige, byrdebesværede og i Reglen ganske charmeforladte. Hans Farver er mørke, brune og lidet klare, kun i sit sidste Decennium kan han over Nyklassicismen naa en lettere, lysere og mere tonende Farveholdning og Behandling (Fru Schiønnings Portræt). Hans Arbejder har mere kultur- og personalhisto-

risk end kunstnerisk Interesse. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Th. Oppermann: Kunsten i Danm., 1906, 14; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 81, 106 (Sign. geng.); C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 18-20; Jørgen Paulsen i K. Aa., 1941 (se Index).

Behnke, Hans, -1800-03-, Arkitekt, avancerede i Akad.s Bygn.sk. »for Pladsen« 24. Marts 1800 og fik tilkendt den lille Sølvsmed. 3. Jan. 1803. Red.

Behrends, August Frederik, 1821-1904, Maler. F. 24. Juni 1821 i Odense, d. 17. Aug. 1904 sst., begr. sst. Forældre: Skræddermester Joachim Frederik B. og Frederikke Amalie Stockmann. Gift 21. Okt. 1853 i Odense med Regine Christence Caroline Lehn, f. 25. April 1829 i Odense, d. 27. Febr. 1909 sst., D. af Bødkermester Rasmus Christensen L. og Dorthee Holst.

Uddannelse: Kom til Kbh. og paa Akad. Jan. 1836; avancerede til Modelsk. Dec. 1837 og var her til Maj 1844; deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Rejser: Omkr. 1845 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1841-42, 44, 53, 72 (m. 7 Arb.). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld. Stilling: Gennem mange Aar Lærer ved Tekn. Skole i Odense.

Arbejder: Tegnede i Odense de vigtigste af Byens kunstneriske Mindesmærker fx Altertavlerne i S. Knuds Kirke og Vor Frue Kirke; en Akvarel af Ahlefeldternes Kapel (udst. 1872); udførte efter S. Knuds Kirkes Restaurering Dekorationen af det indre efter Hilkers Udkast (nu overkalket). Malerier: De svenske Troppers Modtagelse paa Albani Torv i Odense 1848 (1848, Fyns Stiftsmus.); Portræt af Maleren Chr. Albrecht v. Benzon (1848); nogle Portrætter af fynske Biskopper i S. Knuds Kirke; Søllerød Sø; Kerteminde Kirke (forh. Joh. Hansens Saml.).

Behrends bosatte sig 1848 i Odense som Dekorationsmaler og malede desuden Portrætter og Figurkompositioner. Uden at være nogen betydelig Kunstner ejer han ikke saa faa af Eckersbergskolens gode Egenskaber, det redelige Studium af Formen og Interessen for Tingene i sig selv. Red.

Trap, 4. Udg.; Herre. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Behrens, Johan, f. 1904, Maler. F. 14. April 1904 i Kbh. Forældre: Forfatter, Redaktør Carl Johan B. og Astrid Poulsen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. 1919-21 og opt. paa Akad. Maj 1921; Afgang herfra 1927 (nærmeste Lærer Aksel Jørgensen). Stipendier: Raben-Levetzau 1927; Emma Bærentzen og Bielke 1937. Rejser: 1927-28 Tyskland, Italien, Sydfrankrig og Paris; 1931 Sverige og Norge; 1932 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og England; 1935 England: 1936 Spanien; 1937 Frankrig og Belgien; 1939 Norge; 1941 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923, 25-31; Forum 1929; Den nye Udst. 1932-33; Høstudst. (Medstifter) 1934-35 samt Oslo 1935; Kunststævnerne i Aarhus 1938 og 39 og Odense 1940; Farve og Form (Medstifter) fra 1942; Charl. 1944, 46; Sep.udst. hos BO 1936, 37, 39 og 43 (s. m. Karl Larsen og Kaj Mottlau), paa Charl. 1937 (spanske Billeder) samt i Den frie Udst. 1941 (s. m. P. Nicolajsen), 1946. Udmærkelser: Eibesehütz' Pr. 1927; Neuhausens Pr. 1935. Hverv: Sekretær i Malende Kunstn. Sammenslutn. siden 1933.

Arbejder: 2 dekorative Malerier i Stærekassen (1930); dekorative Vægmalerier i Nørrebros Teater (1932), Kronborg Havbad (1935), Hornbæk Badehotel og Store Kro i Fredensborg; Dekorationer til Balletten De 4 Temperamenter (1939, Det kgl. Teater); talrige Marinebilleder, fortrinsvis med Motiver fra Havnene i Gilleleje og Skagen; Stormfuld Aften i Gilleleje Havn (Neuhausens Pr. 1935); Forsider til Dagbladenes Søndagstillæg.

Det dekorativt udformede og samtidigt følsomt, til Tider poetisk opfattede Marinebillede er Behrens' egentlige Felt, og Gilleleje, hvor han i mange Aar har tilbragt hele Sommerhalvaaret, og i det hele taget Sjællands Nordkyst er blevet hans Kunsts forjættede Land. Som Skud paa den kendte Poulsenske Skuespillerslægt er B. som Kunstnerpersonlighed stærkt udadvendt og præget af blodrig artistisk Saftighed. Hans Kunst, der bærer Vidne om hans Interesse for Turner (hvis Kunst og Liv han lejlighedsvis har behandlet i Foredragsform), er effektfuld og taler med sin yppige Bredde et Sprog, som uden at søge i Dybden har en letkendelig personlig Tone. B.s rige Farveskala, der hyppigst manifesterer sig i et flydende Tonemaleri, spænder fra sart lysegraat og køligt flaskegrønt til krasse Fanfarer i ultramarinblaat og mønjerødt. L.R.B.

B. T. 4. Marts 1929 (13oumark); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 14; Tilsk., 1935 1, 2; Ark. M., 1937, 11; Nat.tid. 25. Jan. 1941 og 30. Okt. 1939 (begge Sig. Schultz).

Beis(e)ner (Buisner), Hans Jørgen, -168396-, Maler.

Beisener boede 1683 i Lille Kongensgade i Kbh. og ansattes til 2 Rdl. i Krigsskat. Er formentlig identisk med den Contrafejer Beisner eller Buisner, der 1696 opholdt sig i Kristiania. Ældre Kilder anser ham for Hollænder og vil tilskrive ham 2 Portrætter af Kristianiakøbmanden Paul Vogt og Hustru, Catherine Braumans; begge Dele er dog usikkert. L.R.B.

Utr. K. - L. J. Vogt: Slægten Vogt i gamle Dage, 1881, 31; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Bellasio, Giampiero, -1701-03-, Stukkatør, der formentlig stammede fra Norditalien, var ledende Stukkatør ved Fr.berg Slots Opførelse 1701.

Arbejder: Stuklofter i Kongens og Dronningens Forgemakker og Sovegemakker (delvis bevaret), Rosen, Spisesalen (bevaret) alle paa Fr.berg Slot; 1703 Loft i Galleriet over Løngangen ved Kbh.s Slot; Arbejde ved Operahuset.

Bellasio har været en særdeles dygtig Stukkatør, der arbejdede i en tung, frodig Barokstil og modellerede saavel frie, plastiske Figurer (Fabeldyr, Putti m. m.) som smaa flade Landskabsrelieffer. De bevarede Arbejder giver gode Beviser derpaa. B.L.G.

U Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; Fr. Weilbach Fr.berg Slot, 1936.

Bellavitta (Bellavite), Innocente, c. 16921762, Teatermaler. F. og d. i Verona.

Bellavitta, der var Elev af Simon Brentano, hos hvem han arbejdede 1718 i Verona, blev 1748 J. Fabris Efterfølger som Teatermaler ved Operaen i Berlin, hvor han udnævntes til »Königl. Decorateur«. Med Mingottis Operatrup kom han til Kbh., hvor han i hvert Fald virkede i 2 Sæsoner (1754-55 og 1755-56). Af B., der ogsaa arbejdede paa Fr.berg Slot, findes der nogle Dekorationsudkast til italienske Operadekorationer i Kbst.saml. T.K.

Spengler, 1818; L. Schneider: Gesch. der Oper und des koniglichen Opernhaus in Berlin, 1852; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896, 141; Erich H. Müller: Die Mingottischen Opernunternehmungen, 1915; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 16.

Bellekin, Claus, -1668-75-, Maler, formentlig af en hollandsk Familie B., der i 17. Aarh. har frembragt flere Malere, men især Perlemorsgravører.

Kom 1668 til Kbh., har 1669 sign. et Maleri (Siddende Olding) paa Ledreborg og fik 1673 og 75 Betaling af Kongen for Skilderier og 20 Rdl. for 6 »smaa stycker«. Muligvis har han ogsaa 1673 udført Chr. V.s Portræt i Perlemor. Han benævnes Contrefaier, men lejlighedsvis ogsaa Bilthower. Som Maler synes han at have haft Berøringspunkter med C. Gijsbrechts. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1937, 67 og Note S. 315.

Bellin - en ellers ukendt Maler - skal 1673 have malet og sign. et Bataillebillede med en dansk Konge med Elefantordenen. Det drejer sig utvivlsomt om det, som hænger i Audiensgangen paa Fr.borg; men paa det staar der ikke Bellin, men et forskrevet: Bathalie 1677. O.A.

Spengler, 1818.

Belnos, Sophie Charlotte, d. 1865, Maler. F. i Indien, d. 24. April 1865 i Kbh., begr. i Lyngby. Fader: engelsk Officer Moore. Gift 1° c. 1812 med Faktor i Serampore i Ostindien Henrik Carl Bang, f. 3. Marts 1774 paa Ledreborg, d. 23. Maj 1816 i Kalkutta, S. af Forvalter, senere Amtsforvalter, Justitsrand Jacob B. og Henrikke Dorothea Caroline Mynster. 2° med den franske Litograf og Tegner Jean Jacques B.

B. flyttede fra Indien til England, opholdt sig længe der hos Lord og Lady Holland og udgav to Tavleværker om Indiens Folk og Skikke, Sandhya (1851) og Twenty four plates illustrations of Hindoo and European manners in Bengal (c. 1852). Litografierne er som Regel udført af A. Colin, i enkelte Tilfælde af J. J. Belnos, efter B.s Skitser. Hun kom senere til Danmark og knyttedes ret nær til Enkedronn. Caroline Amalie, hvem hun testamenterede en Del Smykker, og som delvis havde møbleret hendes Bolig. O.A.

Bendix, Anthon Julius, f. 1882, Arkitekt. F. 20. Febr. 1882 i Kbh Forældre: Tømrersvend, senere Tømrermester og Entreprenør, endelig Forvalter i Aarhus Janus August B. og Ane Lisbeth Poulsen. Gift 14. Nov. 1921 i Kbh. med Bodil Camilla Christine Lund Andersen, f. 8. Juni 1890 i Nærum, D. af Købmand Rasmus L. A. og Ane Sophie Sørensen.

Uddannelse: Tømrersvend; 1902-12 i Udlandet (Tyskland, Østrig, Frankrig, Belgien m. m.); efter Hjemkomsten Elev paa Tekn. Sk., Kbh.; tog tillige Undervisning (som Forb. til Opt. paa Akad.s Malersk.) hos Vermehren; senere hos V. Brandt og hos Ernst Goldschmidt. Rejser: Norge, Finland, Holland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Unge Kunstn.s Forbund 1912; Nord. Byggedag i Helsingfors 1932; samme i Oslo 1938. Hverv: Vurderingsformand for Sundby Skyldkreds; Magistratsvurderingsmand fra 1935.

Arbejder: Beboelseshus, Hj. af Hellerupvej og Kildegaardsvej (1922); 3 Huse i KAB.s Studieby (1922, præmieret); Beboelseshus ved Maagevej (1924-25); fl. Villaer, Industribygninger o. a.; et større Antal Statslaanshuse paa Amager, i Søborg, Hvidovre, Bagsværd o. a.; arbejdede 1927-35 med Modeller af historiske Bygninger; har skrevet talrige Artikler om faglige Emner, mest i Bygmesteren, siden 1933. H.F.

Bendix, Hans, f. 1898, Tegner. F. 19. Jan. 1898 i Kbh. Forældre: Grosserer Louis B. og Minna Petersen. Gift 2. Marts 1925 i Kbh. med Karen Sophie Petersen, f. 27. Nov. 1900 i Esbjerg, D. af Maskininspektør Johan P. og Kirstine Andersen.

Uddannelse: B.s Fader, der var Indehaver af et af Kbh.s største Modemagasiner, ønskede at han skulde blive Modetegner; som saadan Volontør i et parisisk Modehus 1914; i Kbh. 1914-16; 1916-18 i London som Elev i Manufakturbranchen, begyndte derefter for Alvor at arbejde som Tegner; uddannet i Paris paa École des beaux arts. Stipendier: Købke 1925. Rejser: 1916-40 til Paris næsten aarligt, længere Ophold 1925-26; 1927 Italien; 1928 Algier; 1929 4 Maaneder i Sydamerika; 1930 Rusland; 1931 Marokko; i Amerika 1939 og 1940-45. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-25; Nord. Grafik 1925; Paris 1925 (Kunstindustri); Grønningen 1928-34, 1936-40, 42, 46; Forum 1929; Grønningens Tegnere i Aarhus 1935; Fyns Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41. Sep.udst. 1923, 35, 40 (Kunstfor.). Hverv: I Perioder i Best. for Grønningen og Tegnerforbundet.

Arbejder: Daglige Tegn. i Soc. Dem. 1922-40 og atter fra Aug. 1945 Udgiver af Tidsskrifterne Aandehullet (1933-34), De Udstødte og Satire Samlingen: Tegning af Tiden (193338); Udvalgte Tegninger i Bogform: H. B.s Tegninger m. Tekst af Poul Henningsen og Chr. Rimestad (1928); Humør, 100 Tegninger m. Tekst af Otto Gelsted (1933); Tegninger (fra Soc. Dem.s Søndag) m. Tekst af Pr. Wilmann (1938). Bidrag bl. a. til Tegnerier 1937, 39-41 samt til Blæksprutten, Grønningens Kat. m. m.; har skrevet og ill. Rejsebøgerne: Paradisiske Døgn (1929), Med Ryggen til Europa (1939) og Afsked med Frihedsgudinden (1946); desuden Nürnberg Tegninger med Indledning af Stephan Hurwitz (1946); i Amerika skrevet og tegnet for amerikanske Tidsskrifter m. m. og udg. The lady who kept her promise; talrige Bogillustrationer, bl. a. til Casanova (1941) og Plakater, bl. a. til det danske Gæstespil i Paris (1938); har udf. en Række Litografier, Raderinger og skulpterede Karikaturer; repr. i Kbst.saml. og i Kunstindustrimus. (Plakater).

Baade Streg og Tone i Bendix' Tegningerer præget af journalistisk Træfsikkerhed og kosmopolitisk farvet Verve. I sin Personkarakteristik er han oftest skaanselløst persiflerende; sit betydeligste har han utvivlsomt naaet i sine talløse Skildringer af Kvinden i alle Aldre og Samfundslag, opfattet med stærkt sensuelt betonet Ynde og grafisk Kultur. L.R.B.

Berl. Tid. 24. Febr. 1923 (K. Flor); Pol. 27. Febr. 1923; Soc. Dem. 27. Febr. 1923 11. Maj 1930 (Pr. Wilmann); B. T. 1. Febr. 1924; Josef Petersen i Saml., 1925, 152; Berl. Søndag 31. Jan. 1932; Chr. Rimestad i Saml. Dec. 1940 (Omslaget); M. Bodelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 28; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Bendix, Tyge Zøylner, f. 1894, Maler. F. 5. Marts 1894 i Kbh. Forældre: Grosserer William B. og Agnete Zøylner. Gift 1° 8. Maj 1919 med Inge Møller; Ægteskabet opløst. 2° 31. Okt. 1929 med Lili Fanny Henriques, f. 3. Marts 1894 i Kbh., D. af Veksellerer Otto Ruben H. og Elisa Bendix.

Uddannelse: Student 1911; dimitt. af Tekn. Sk. til Akad., som han søgte Eft. 1913 til Foraar 1916 i 6 Sem. under P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1913 Italien (s. m. Onklen Johan Rohde); mindre Studierejser til Paris og Wien; bosatte sig 1925 i Rom. Udstillinger: Charl. 1916-17; Kunstn. Eft. 1917; Sep.udst. 1917, 18, 28, 33, 38.

Tyge Bendix virkede som Skuespiller ved Dagmarteatret 1920-24 (Roller bl. a. Darnley i Maria Stuart, Johan v. Ehrenpreis i Kærlighed uden Strømper), rejste en Vinter i Provinsen med Gerda Christophersens Selskab og har ogsaa koncerteret i Kbh. og Provinsen med sin Broder, Sangeren Jørgen B. som dennes Akkompagnatør. S. m. den tyske Forf. Otto Overhof udgav han Spielmann des Todes (Curtius, Berlin). Her hjemme har han malet Landskaber, i Italien Landskaber og Bypartier med gamle Huse. S.S-z.

Berl. Tid. 18. Sept. 1928 (K. Flor).

Bendixen, Adolph, c. 1820- tidligst 52, Bhgr. F. e. 1820, d. tidligst 1852. Forældre: Købmand Moses B. og Hanne Nathansen.

Uddannelse: Var Guldsmedesvend og blev opt. paa Akad. Okt. 1849, avancerede Marts 1852 til Dekorationsk. Udstillinger: Charl. 1846-52 (5 G. m. 8 Arb.; Kameer og Basrelieffer skaaret i Konkylie samt et Portræt).

Red.

Bendixen, Bernhard (Benny), 1810-77, Maler. F. 10. Maj 1810 i Kbh., d. 24. Maj 1877 i Hamborg. Forældre: Skomager Johan Conrad B. og Sara Israel. Gift i Hamborg med Jenny Stade.

Uddannelse: Gik paa Akad. 1824-39 og var Elev af J. L. Lund; fik 1826 og 28 lille og store Sølvmed. Rejser: Efter 1880 Sverige og Tyskland, derefter bosat i Hamborg. Udstillinger: Charl. 1826-38 (8 G. m. 18 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Hagar og Ismael (udst. 1831, Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Selvportræt (1830), Portræt af Kunstnerens Hustru, Portræt af en dansk Søofficer (1841) (alle i Kunsthalle, Hamborg); Frithiof og Ingeborg (udst. 1829), Landskab fra Tyrol, Badende Kvinder, Dameportræt (1869), 3 Selvportrætter (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Litografier: Portrætter af Prins Fr. Carl Chr. og Prinsesse Caroline (1826); En staaende Christus (1827, efter J. L. Lund); Jens Baggøsen (1831); Generalpostdirektør David Monrad; Grafik i Kbst.saml.

Bendixen deltog uden Held i Konk. om Guldmed. og andre Præmier. Skuffet forlod han da Danmark 1840 og boede siden i Hamborg som Portrætmaler, Litograf og Fotograf. H.O.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.

Bendixsen, Elna Frida Heiberg Melsing, f. 1887, Maler. F. 21. Dec. 1887 i Kbh. Forældre: Apoteker Hans-Jacob Møller og Frederikke (Frida) Christiane Heiberg. Gift 8. Febr. 1912 i Singapore med Forstkandidat Direktør Emil B., f. 14. April 1882 i Thisted, S. af Kæmner, Sagfører, senere Bankdirektør Christian Fisker B. og Elise Juliane Jansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl; besøgte Akad. 1909-11 i 5 Sem; i Paris: Acad. Colarossi's Portrætkl. 1924-25, Acad. Ranson 1925-26; Acad. Moderne 1926-27 og under senere Parisophold Elev af Fernand Léger og Ozenfant. Rejser: Hyppige Udenlandsrejser i Barndommen; efter Giftermaal Ophold: 1912-13 Siam, 191315 og 16-18 Singapore, 1918 Java, 1919 Australien, 1919-23 Danmark, 1924 London, 1924-27 Paris, 1927 New York, 1928 og 30-35 med Afbrydelser Rejser i Østen, 1936 London, 1937 Paris, 1938 Amsterdam, fra 1939 Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930; Sep.udst. i Kbh. 1929, 31 og 36; Sep.udst. i London: Malaya House 1930, Walkers Galleries 1935 og Arlington Gallery 1936; Kunstsaal van Lier, Amsterdam, 1938.

Arbeider: Et storre Billede: Eksotisk Abemotiv (1931), findes i den siamesiske Konges Palæ uden for London.

Elna Bendixsen er kendt for sine eksotiske Motiver og har vundet ikke ubetydelig kunstnerisk Sejr i disse Billeder, idet det er lykkedes hende ved streng Skoling af sine Evner at naa til at gengive Troperne og Junglen med det for europæiske Øjne ganske fremmede Lys, som staar lodret ned og udsletter ethvert europæisk-malerisk Begreb om Rumlighed og Perspektiv. Hendes Junglefantasier og Abstraktioner over Solopgange, Native Life, Planter og Palmer har netop disse i sig selv fortættede, lidt voksagtige, men ogsaa.ofte gennemlyste Farver, som kendetegner Troperne. 0.8.

Nat.tid. 16. Okt. 1929; Berl. Tid. 17. Jan. 1936.

Bendtsen, Folmer, f. 1907, Maler. F. 8. Febr. 1907 i Kbh. Forældre: Møbelhandler Christoffer Larsen og Christine Bendtsen. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Opvokset paa Nørre- og Vesterbro i Kbh.; kom efter Skolen paa. Kontor; stak til Søs som Skibsdreng (Rejser til Nordsverige og Sydafrika) og levede en Overgang som Vagabond i Antwerpens, Hamborgs og Londons Havnekvarterer; vendte 20 Aar gl. tilbage til Kbh., hvor han slog sig igennem som Kludekræmmer, Gadehandler, Markedsrekommandør m. m.; begyndte at male c. 25 Aar gl. uden at have modtaget nogen Form for Undervisning. Stipendier: Bielke 1940 og 41; Oluf Hartmann 1941; I. R. Lund 1943; Foltmar, HjelmstjerneRosenerone og Minister Booth 1944. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Charl. 1936, 39; Medl. af Kammeraterne fra 1936; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyns Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst Aarhus-Gøteborg 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1935, 37, 41 og 45 (Kunstfor.). Udkelner: Neuhausens Pr. 1939. Hverv: Medl. af Akad.raadets Jury; Kunstanmelder ved Arbejderbladet og c. 1938-42 ved Social-Demokraten; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945.

Arbejder: Staalværket (Neuhausens Pr. 1939); Ung Mand. Lossepladsen (1940) og Cirkus i Forstaden (udst. 1942) (begge Kunstmus.); Efteraarsregn (1940, Fyns Stiftsmus.); Ved Jernpladsen, Nørrebro (udst. 1941, Ribe Mus.); Søfolk (1937-40); Udsmykningen af Byraadssalen i Korsør Raadhus (1942); Begravelse, Assistens Kirkegaard (1944, Aarhus Mus.); Middag 1946 (1946, Vejen Mus.); Litografier i Kbst.saml.

Folmer Bendtsens Motiv kreds er helt igennem bestemt af hans ofte bitre Nærkamp med Livet; hans Omraade er Nørrebro (Alexandravej, Assistens Kirkegaard) og Sydhavnens Lossepladser. Sine Forstadsskildringer, hvor det af Selvoplevelse betingede Indhold uden artistiske Bihensyn spiller en afgørende Rolle, har han evnet at give et betydeligt menneskeligt Perspektiv. Hans Form er tung og sejg, hans Kolorit svinger mellem det dystert monokrome (grøngraat, levret rødt) og det skarpt metalliske (køkkenblaat, irgrønt), altsammen holdt inden for et bestemt graattonet Helhedssyn. L.R.B.

Selvbiografi i Kat. til Sep.udst. 1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 65; Soc. Dem. 4. Okt. 1935,12. Jan. (Søndag) 1941 (Karl Bjarnhof); 25. Marts 1941 (Pr. WiImann); 7. Sept. 1941; Ekstrabl. 8. Okt. 1935; Pol. 1. Aug. 1942 (K. Borehsenius); 22. Okt. 1944 (Int. med J. Sandvad).

Bendtsen, Jacob, d. 1782, Bhgr. D. April 1782 i Kbh. Gift c. 1760 med Maria Charlotte Livfeldtsdatter, der overlevede ham.

Om B. vides kun, at han boede til Leje hos en Brændevinsbrænder i Borgergade, og at hans Efterladenskaber vurderedes til 5 Rdl. 1 M. og 4 Sk. Red.

Bendtsen, Simon Peter Christian, 1842-1912,

Arkitekt. F. 3. April 1842 i Hillerød, d. 21. April 1912 sst., begr. ast. Forældre: Værtshusholder og Vildthandler Iver B. og Johanne Margrethe Hartmann. Gift 1° 30. Juni 1871 i Kbh. med Marie Jensine Caroline Borgersen, f. 9. Nov. 1847 i Kbh., d. 20. Juni 1877 sst., D. af Snedkermester Rasmus B. og Jeanette Caroline Wilhelmine Bruun. 2° 15. Aug. 1877 i Kbh. med Caroline Amalie Petersen, f. 1. Dec. 1849 paa Fr.berg, d. 11. Marts 1936 i Kbh., D. af Skansekarl Peder P. og Karen Marie Jensdatter.

Uddannelse: Lærte Tømrerprofessionen i Hillerød og arbejdede der et Par Aar som Svend; opt. paa Akad. Jan. 1860 paa Hetschs Anbefaling; Afgang Marts 1872; Eksamensbevis for Arkitekter fra Polyteknisk Læreanstalt Maj 1870. Udstillinger: Charl. 1871 (En orneret Lisen med Basis og Kapitæl i Gips).

B. virkede som Arkitekt i Hillerød. Red.

Bendz, Wilhelm Ferdinand, 1804-32, Maler. F. 20. Marts 1804 i Odense, d. 14. Nov. 1832 i Vicenza, begr. sst. Ugift.

Uddannelse: Opt. i 1. Frihaandssk. Juni 1820, 2. Frihaandssk. 1821; Gipssk. 1822; Modelsk. 1823; 1824 lille Sølvmed.; s. A. Pengepræmie for Maling efter levende Model; 1825 store Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1830 (800 Rdl.). Rejser: 18. Juni 1831 fra Odense gennem Hertugdømmerne til Hamborg; herfra over Berlin til Dresden; besøgte J. C. Dahl og tog derfra med 2 Venner paa Fodtur i saksisk Svejts; over Nürnberg 14. Sept. til München; herfra 4. Sept. 1832 til Triest, med Skib til Venedig; i Beg. af Nov. til Padua og derfra til Vicenza, hvor han døde. Udstillinger: Charl. 1824-34 (11 G. m. 26 Arb.); Universitetet 1843.

Arbejder: Selvportræt (1821, Hirschsprungs Saml.); Det Raffenbergske Familiebillede (6. Marts 1823, tilh. Kunstfor.); 2 Portrætter af Kunstnerens Fader (begge 1823-24) og et af Kunstnerens Moder (1823-24) (alle i Hirschsprungs Saml.); Pastor Hornsyld. Studie (1824, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti af Marmorkirken. Ruinens Indre (4. Okt. 1824, Fr.borg); Frederiksdals Vandmølle (c. 1825, Hirschsprungs Saml.); Ung Pan. Modelfig. (12. Jami 1825, Kunstmus.); Parti ved Odense Kanal (28. Okt. 1825, Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Den blinde Tobias modtager sin hjemvendte Søn (1825, udf. som Konk.arbejde for Guldmed.); Dyrmaleren C. F. C. Holm (27. Marts 1826, Fr.borg); En ung Kunstner (D. Blunck) betragtende en Skitse i et Spejl (28. Marts 1826, Kunstmus.); Modelskolen paa Kunstakademiet (15. April 1826, Kunstmus.); En Billedhugger (Christen Christensen) arbejdende efter levende Model i sit Atelier (14. April 1827, Kunstmus.; en Skitse dertil i Hirschsprungs Saml.); Et Tobaksselskab (udat. 1828, Glyptoteket; Skitse dertil Privateje); Chr. IV paa Trefoldigheden (efter Skitse af Abildgaard) (1828, Chr.borg); En Tiggerske med sit Barn (13. April 1829); Waagepetersens Familiebillede (April 1830); Gl. Botanisk Have. Aften (1830, forh. Joh. Hansens Saml.); Mette Sophie Fuglsang, f. Bendz (6. Maj 1830, Hirschsprungs Saml.); Fru Cathrine v. Halle, f. Nathanson (22. Okt. 1830, Kunstmus.); Konferensraad Hermann Bech (9. Dec. 1830, Fr.borg); Bjerglandskab (c. 1831, Hirschsprungs Saml.); Frøken Marie Raffenberg (13. Aug. 1831, Kunstmus.); Maleren J. H. Marr (1831-32, Kunstmus.); Kunstnere om Aftenen i Finchs Kaffehus i München (1832, Thorvaldsens Mus.); hertil en Række Portrætstudier, hvoraf 3, der tilh. Kunstmus., er dep. i Fyns Stiftsmus. Udaterede Arbejder: Selvportræt (Kunstmus., dep. Fyns Stiftsmus.); J. F. Drewsen (Thorvaldsens Mus.); Barneportræt (Aarhus Mus.); Operasanger Christoffer Hviid (Kunstmus.); Interiør fra Amaliegade med Kunstnerens Brødre; Kunstnerens Broder, Anatomen H. C. B. Bendz; Maleren Niels Simonsen; Parti fra Nyhavn. Studie. (c. 1822); Vinterlandskab paa Fyn (udst. 1833); Uden for Odense Bys Fattiggaard. Skitse (alle 6 i Hirschsprungs Saml.); Overlæge J. C. Bendz; Maleren C. Holm med sin Hund; Købmand Jensen; Studie af en Hund; Portræt af Søsteren (alle 5 forli. Joh. Hansens Saml.).

Bendz danner s. m. Eckersberg, hvis Elev han en Tid lang var, og andre EckersbergElever en Gruppe i dansk Kunst, der er kendetegnet ved en realistisk Opfattelse og en lys Farve, naar ikke Motivvalget indicerer noget andet. Dette var netop i særlig Grad Tilfældet med B., der havde et Speciale i Interiørbilleder med kunstigt Lys, hvad der baade hos Eckersberg og Købke er ukendt; men den store Mængde af hans Arbejder, der udgøres af Portrætter og Familiegrupper i Interiør, er set i Dagslys. Er der for saa vidt i store Træk Ligheder mellem Eckersbergs og B.s Stil, er der nærmere beset ogsaa betydelige Forskelle. Hos B. ses saaledes en stærkere Betoning af Rumnuet, en Forkærlighed for barokke Virkninger som Spejling, Reflekser, Overskæringer, et Tilløb til afumato i Billedets fjerne Dele og en udpræget Brogethed i Farven, der i visse Tilfælde kan blive umaadeholden. Der er et Element af 18. Aarh.s Stil hos Bendz, der til Dels kan være formidlet af C. A. Lorentzen, hvis løse, maniererede Maade og grumsede Farve B. dog har ladet ligge. Alt i alt er B. en værdig Repræsentant for en dansk, borgerlig realistisk Malertradition ved sin friske, ligefremme Opfattelse af Motivet og sin teknisk dygtige Behandling af Farvestoffet. I formal Henseende staar han afgjort tilbage for baade Købke og Constantin Hansen; hans Figurtegning er gennemgaaende svag; i koloristisk Henseende har han udøvet en Del Paavirkning paa de 2 nævnte og andre samtidige Malere paa Grundlag af det umiddelbart tillokkende, hans Farve kan rumme.

Efter Portrætter, egne Breve og samtidige Beretninger at dømme gør B. Indtryk af at have været en frisk og energisk Personlighed, som var sig sit Værd bevidst, men som i øvrigt ikke fandt Fremtidsudsigterne i Kbh. for sin Kunst tilstrækkeligt lokkende. Denne Omstændighed i Forening med hans Succes i München og hans personlige Tilknytning til tyske Kunstnere gør det sandsynligt, at han, da han rejste, saa en Fremtid for sig i Tyskland. Dette Perspektiv blev imidlertid afbrudt ved hans pludselige Død. H.B.

Fortegn. over efterladte Malerier og Tegn., 1864; Danske Saml., 2. Rk. I, 1871-72, 313-42 (Breve); T. f. Kunstind.. 1896, 144-45; Det 19. Aarh., Okt. 1876-Marts 1877, 43-48 (Brev til Eekersberg); Kunstbl., 1898, 21-22• A. Reder: V. Bendz, 1905; K. Aa., 1914, 153-54; Sig. Sehultz: Dansk Genremaleri, 1928; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; K. Aa., 1935, 139-40; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 20-27; H. Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afdeling, 1937, 15-16.

Beneeke, Carsten, c. 1700, Bygmester, byggede a. m. Tømrermester Hans Selmar et 55 m højt Taarn paa S. Secundus Kirke i Steinbeek 1703 el. 07. Red.

Haupt, 111, 1889.

Benedicht Lorentz (Laurentz), d. senest 1604, Xylograf, Bogkunstner. Utvivlsomt f. i Tyskland. Gift 1° med Karine Nielsdatter, d. før 1596, 2° senest 1596 med Dorothe Christen Stensdatter

B. virkede i Kbh. som Bogtrykker i alt Fald 1561-1601 (maaske allerede fra 15,51) og hører til Fagets ypperste i Danmark. Han arb. for Fr. II, nød forsk. kgl. Begunstigelser og fik 1584 Ekspektance paa det første ledige Vikarie ved Roskilde eller Lunds Domkirke, et Løfte, der indfriedes efter Kongens Død, da han 1589 fik Forleningsbrev paa S. Gertruds Alter i Roskilde. Som Xylograf optræder B., saa vidt vides, første Gang 1559, da han til en Bog trykt af Hans Vingaard, hvis Trykkeri han senere bestyrede for Arvingerne, og af hvis typografiske Materiel han overtog visse Dele, skar et Portræt af Chr. III, sign. LB. 1567 har han skaaret et Par sign. Portrætter af Fr. II, 1571 et karakterfuldt Portræt af Johan Friis til Hesselager, 1560 ff. en Række overordentlig dekorative heraldiske Vaaben, af hvilke det ældste er Herluf Trolles. Et Stykke udpræget Brugsgrafik er »Søkartet offuer Øster oc Vester Søen« (1568) med sine mange Landtoninger til Brug for Navigatører. B.s xylografiske Hovedværk - er et Passional (1573), hvoraf der ogsaa kendes Pergamenteksemplarer; Træsnittene er, gennemgaaende ret frie, Efterligninger af Dürers Kleine Passional (1509-10), der er omtegnet i en mere moderne Stil. B. har ogsaa skaaret Træsnit efter Tegninger af Tobias Gemperle, medens det tør antages, at han selv har tegnet de Træsnit, hvor Sign. LB, foruden af en Træskærerkniv, tillige flankeres af en Rørpen. Formodentlig er han ogsaa Mester for de farvelagte Pennetegninger i første Del af Joachim Arentsehe: Ein Buch . . wie ein Zeughauss sampt aller Munition anheimisch gehalten werden sol (1.578), som han har trykt i eet Eksemplar for Fr. II; det er en militærteknisk Haandbog, hvis Illustrationer, der er tegnet ind paa aabne Pladser i Satsen, straaler i kraftige Farver og Guld, der er paalagt de mange Steder, hvor

der afbildes Flammer. Ikke blot ved dette Pragtværk, men ved hele sin Virksomhed indtager B. Førstepladsen bl. vore ældre Bogkunstnere. R.P.

R. Paulli: L. Benedicht, 1920; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Nord. tidskrift f. bok- och biblioteksvåsen, 1944, 47.

Bengtsson, Magnus Charles, f. 1888, Maler. F. 3. Dec. 1888 i Kbh. Forældre: Detailhandler Jórn B. fra Skaane og Maren Kirstine Jensen. Gift 1° med Aino Adelaide Michelsson, f. 9. April 1884 i Finland. Ægteskabet opløst. 2° 19. Febr. 1932 i Kbh. med Inger Ørskov Christensen, f. 14. Sept. 1910 i Kbh., D. af Kaptajn Ludvig Andersen Ø. C. og Agnes Marie Andeisen.

Uddannelse: I Malerlære, samtidig 3 Vinterhalvaar Tegneundervisning paa Tekn. Sk. Stipendier: Ronge 1912 og 17; Akad. 1917 og 18. Rejser: 1919-20 til Østen, 2-aarigt Ophold paa Java; 1924 til Grønland med Dagens Nyheders Scoresbysund-Ekspedition. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1913-14, 16; Charl. 1915-17, 36, 40, 43; Grafisk Kunstn.samf. 1917 og 18; Den frie Udst. 1919; Charl. Eft. 1922; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Fyns Forum 1940; Sep.udst. 1918 (Kunstfor.), 1921, 23 (i Den frie Udst. s. m. William Lønberg), 1924 og 25.

Magnus Bengtsson debuterede 1911 med Illustrationerne til Vilh. Bergsøe: Stempler og Hjul. Herefter fulgte en Periode indtil Java-Opholdet, hvor B. væsentlig malede koloristisk raffinerede Billeder med kbh.ske Gademotiver, navnlig fra Fattigkvartererne eller fra Havne med Taage og Kulrøg samt Figurbilleder, fx en lang Række Skildringer af fattige polske Jøder. Paa Java gav den tropiske Plantevækst og den primitive Befolkning ham nye Motiver, egnede for en dekorativ Behandling. Efter Grønlandsrejsen skrev og ill. han sin Bog: Ene med Dyr og Mennesker (1927). B. har fra Tid til anden leveret Bidrag til den ill. Søndagspresse. En Tid virkede han som Kunstanmelder ved Dagbladet København. I senere Aar har han navnlig beskæftiget sig med Keramik (Laurine). Er repræsenteret i Kunstmus. med»Rosa«.Læsende Pige (,1917) og med 3 Akvareller og

1 Tegn i Bymus. Red.

Nat.tid. 14. Dec. 1918 (Th Faaborg) og 6. Marts 1924; Berl. Tid. 9. Dec. 1918 (Th. Oppermann); 7. Sept. 1923 og 12. Marts 1924 (K. Flor); Vore Herrer 25. Okt. 1923; Soc. Dem. 13. Marts 1924; N. Lutzhøft i Skørvirke, 1923, 12123; M. Bodelsen i Saml., 1939, 213-14.

Benniek, Hans Petersen (Hans Maler, Hans Gabrielsen), -1610-1641-, Maler. Gift med Christine, som overlevede ham.

B. boede fra 1610 i Flensborg, hvor allerede tidligere en H.B. omtales. Af hans Arbejder nævnes 1610-13 Udstyret i Kliplev Kirke (Alteret dog senere restaureret), Begravelses- fane i S. Nikolaj i Flensborg. Hans Børn var Kontrafejer Peter Gabriel og BilledskærerClaus Gabriel (se disse). O.A.

Haupt, 111, 1889.

Benny, se Cohn, Benny.

Bense, Johan Mathias, 1818-52, Maler. F. 1818 i Kbh., d. 9. Aug. 1852 sst. Fader: Klejnsmedemester. Ugift.

Uddannelse: Havde taget alm. Forb.eks. og var uddannet som Klejnsmed. Kom Febr. 1847 paa Akad. og naaede op i Gipskl. Jan. 1852; arbejdede samtidig fortsat som Klejnsmedemester. Udstillinger: Charl. 1847 (En Pengekistelaas, formodentlig et Mesterstykke) og 1851 (3 Portrætter, bl. a. af H. C. Ørsted).

Bense har tegnet og litograferet et Portræt af Chr. VIII. Red.

Benstrup, Knud Nielsen, c. 1692-1742, Maler. F. c. 1692 i Æbeltoft, d. 26. Febr. 1742 sst., begr. sst. Forældre: By-, Herreds- og Birkeskriver Niels Nielsen og Rachel Knudsdatter. Ugift.

B. har sign. et Par farvelagte Tegn. af Affæren ved Rilden 24.-25. Sept. 1715 samt et haandtegnet Kort med en Plan over Landgangen paa Rygen 15. Nov. s. A. (Fr.borg). Han er utvivlsomt identisk med den geniale Skibskonstruktør og Søofficer, der som Sekondløjtnant deltog i disse Begivenheder. J. Fosie omtaler i »Lære-Klude« (1743), at det er hans Agt at stikke »Vore Sø-Batailler tegnede af Commandeur Renstrup«. 1745 erhvervede Wahl til Kunstkammeret et Stilleben af en Benstrup, som maa formodes at være den samme. Dette Billede gik tabt ved Chr.-borgs Brand 1884. J.P.

Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Bentsen (ved Daaben Bentzen) Andreas Peter, 1839-1914, Bygmester. F. 9. Marts 1839 i Kvandløse, d. 17. Maj 1914 i Vallekilde, begr. ved Vallekilde Korskirke. Forældre: Lærer Georg Philip Bentzen og Ane Kirstine Jensdatter. Gift 7° 1. Maj 1874 i Ubberup Valgmenighedskirke med Emilie Sophie Frederikke Lavigne, f. 1. Maj 1851 i Lynge ved Sorø, d. 3. Maj 1888 i Vallekilde, D. af Lærer Otto Christian L. og Johanne Caroline Louise Grubb. 2° 29. April 1890 i Ubberup Valgmenighedskirke med Hanne Lavigne, f. 23. Okt. 1852 i Lynge, d. 22. Okt. 1911 i Vallekilde, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Lære hos Tømrer Kruse paa Krabbeslund, senere i Holbæk; Svend 1851; 1861-64 paa Blaagaards Seminarium. Stillinger: Lærer hos Gunni Busek i Brøndbyvester; fra 1868 ved Triers Højskole i Vallekilde, hvor han forenede sin Lærergerning med Arbejdet som Bygmester. Af hans faglige Undervisning for Landhaandværkere, der søgte Højskolen, udviklede der sig en særlig Haandværkerfagskole, som han forestod til 1907.

Arbejder: Tegninger til 11 Kirker, deribl.: Vallekilde Korskirke (1882, senere ombygget af Ivar Bentsen); Valgmenighedskirken i Lemvig (1883); Bredsten Valgmenighedskirke (1884); endvidere en Række Gymnastikhuse, (Øvelseshuse, kaldte han. dem, til Højskoler) samt Andelsmejerier og Svineslagterier.

Bentsens Bygninger stod den Herholdtske Retning nær. Hans Kirker er i en noget mager romansk Stil, udvendig af røde Maskinsten og dækket med Skifer. Hans Interesse for Tømmerkonstruktioner viste sig især i en særlig Type af Centralkirker, han skabte med Tag baaret af Træsøjler, men ogsaa i smukke Tømmerkonstruktioner - nogle Steder med Halvcirkelbuer af sammenrullede Brædder. Efter Samarbejdet med Martin Nyrop ved Øvelseshuset i Vallekilde blev han stærkt paavirket af denne. I hans seneste Arbejder spores en udtalt Paavirkning af Sønnen Ivar B. i Retning af en mere robust Formgivning. S.E.R.

Povl Hansen i Fra Vallekilde Højskole, 1908-09; Fra Holbæk Amt, 1912, 28-51 (Erindringer); 1913, 109-15; H. V. Clausen: Fra Holbæk Amt, 1918; J. R. Kirkebjerg i Hølskolebl., 1927, 1387-95.

Bentsen, Helle Margrethe (Klint), f. 1887, Bhgr. F. 23. Sept. 1887 i Kbh. Forældre: Arkitekt P. V. Jensen-Klint (s.d.) og Hustru. Gift 20. Aug. 1921 i Kbh. med Arkitekt Ivar B. (s.d.).

Uddannelse: Arbejdede for Faderen ved Tegning og Modellering; Studier i Paris 1913; Akad.s Bhgnsk. Foraarssemestret 1920. Stipendium: Akad. 1913 (mindre). Rejser: 1910 Holland og Belgien; 1913 7 Maaneder i Paris (malede Model paa en Modelsk., kopierede Tizian i Louvre, gjorde Museumsstudier); 1926 Paris; 1928 Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1909-10, 27-28, 31; Kunstn. Eft. 1915, 23, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Bhgr.sammenslutn. 1933, 35.

Har udf. en Række Portrætbuster, bl. a. af Elof Risebye og Ivar Bentsen (begge udst. 1927). Karakteristisk for hendes følsomme Opfattelse af plastisk Form er en Maske i Klæbersten i Kunstmus. (udst. 1909; Ekspl.i Gips i Aabenraa Mus.). S.S-z.

Bentsen, Ivar, 1876-1943, Arkitekt. F. 13. Nov. 1876 i Vallekilde, d. 21. Maj 1943 i Kbh., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: Bygmester Andreas B. (s.d.) og 1. Hustru. Gift 1° 30. Maj 1903 i Vallekilde Korskirke med Dagny Jensen, f. 31. Jan. 1877 i Stiftsbjergby, D. af Gaardejer Jens J. og Else Marie Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 20. Aug. 1921 i Kbh. med Bhgr. Helle Jensen-Klint (se B., Helle).

Uddannelse: Tømrersvend 1896; Eks. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1899, forlod det 1902; væsentlig Arkitektuddannelse som Elev og Tegner hos P. V. Jensen-Klint., som Tegner og Konduktør hos Ulrik Plesner og Carl Brummer. Rejser: 1902 Italien; 1913 og 26 Paris; 1928 Tyskland; 1934 Italien; 1936 Holland, Belgien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1913-16, 19-20, 31-32, 37, 43 (retrospektiv); Kunstn. Eft. 1916, 18, 21 og 36; Grønningen 1915-16; Berlin 1910-11; Den frie Architekt.for. 1915; Stockholm 1918 (s. m. Povl Baumann); Brooklyn 1927; Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. for Arbejder udst. paa Charl. 1943. Stillinger cg Hverv: Forstander for Haandværkerskolen i Vallekilde 1908-11; for Bygmester-, Snedker og Malerskolen ved Holbæk 1913-20; Lærer ved Akad.s Bygn.skole 1920-23; Prof. 1923-40; Medl. af Best. for Det tekn. Selskabs Skoler 1923-2fi; af Best. for Bedre Byggeskik 191543; Byplanlaboratoriet 1921-42, Socialt Boligbyggeri.

Arbejder: Eget Hus i Stengaards Alle, nu Kaas' Alle, Hellerup (1903); Det gule Palæ paa Torbenfeldt (1907); Landinspektørbolig i Svinninge (1908); Pavillonskole ved Holbæk (1911); Eget Hus i Møllevangen i Holbæk (1911); Gaard i Ubby (1912); Elektricitetsværk i Svinninge og Administrationsbygning til samme (1913); Bebyggelse med Eenfamiliehuse i Møllevangen i Holbæk (1913); Alderdomshjem i Tveje-Merløse (1914); Kai Nielsens Hus i Ordrup Krat (1914); Johannes Bjergs Hus i Skodsborg (1916); den kunstneriske Udformning af Blaagaards Plads (1916, s. m. Kai Nielsen); Bebyggelse ved Borups Alle (Karre G Vestergaardsvej) (1917, s. m. Povl Baumann); Forsamlingshus i Ubby (1918); Rækkehusene Bakkehusene ved Bellahøj (1921, s. m. Thorkild Henningsen); Frederiks Hospitals Ombygning til Kunstindustrimuseum (præmieret Projekt 1921, s. m. Thorkild Henningsen og Kaare Klint; færdigbygget 1926 i Samarbejde med Kaare Klint); Søfartsmonumentet, Langelinie (192428, s. m. Svend Rathsack); Direktør Rechendorffs Hus, Vingaardsallø 37, Hell., og Sigurd Swanes Hus, Tranegaardsvej 5, Hell. (begge 1924); Restauranten Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven (1927); Kastelshaven, Kastelsvej (1928, s. m. Peter Nielsen); Niels Steensens Hospital i Gentofte (1932); Parkbebyggelsen Blidah, Hellerup, Blok 1-6 (1934, s. m. Jørgen U. Berg og Acton Bjørn); Rækkehuse ved Vigerslev Alle (1938-39, s. m. Ole Buhl og T. Miland Petersen). Projekter: Kirke i Odense (1909); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s. m. P. V. Jensen-Klint; præmieret i den 1. Konk. om et Grundtvigsmindesmærke); Bygning for Østifternes Kreditfor. (1913); Teknologisk Institut (3. Pr. 1915, s. m. Povl Baumann); Forslag til en Valgmenighedskirke i Hammerum (1916); Opera- og Filharmonibygning paa det gamle Jernbaneterræn i Kbh. (1918); Forslag til sekskantet Hus (1918); Bebyggelse af det gamle Banegaardsterræn (1919, s. m. Carl Petersen); Kirke ved Borups Allé (1925); Nationalmuseet i Kastellet (1925); Forslag til Kirke ved Langelandsgade i Aarhus (1933, Tegningerne gaaet tabt); Forslag til Kirke i Valby for Kbh.s Kirkefond (1939); Forslag til Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (1942 ).

Som Arkitekt begyndte Bentsen under Paavirkning af P. V. Jensen-Klint med en ret robust Formgivning, præget af hjemlig Barok. I Holbækperioden arbejdede han efterhaanden med enklere, mere magre Former og genoplivede de gamle Tiders simple Fagdeling i sin store Produktion af borgerlige og landlige Huse. Fra denne paa een Gang tekniske og æstetiske Inddeling af Planer og Facader gik B. videre til en mere aritmetisk i det skematiske Forslag til en Filharmonibygning og en meget stereometrisk i et Forslag til et sekskantet Hus. Ingen har vel været længere ude i Arkitekturens Abstraktioner. Men da B. 1921 blev knyttet som Lærer til Akad., reagerede han mod det meget Tegneri af Søjler og lærte Eleverne at se mere paa det brugsmæssige, det økonomiske, det tekniske end hidtil. Fra den lidt umenneskelige Arkitektur i »bunden Stil« - »Størrelsesmusikken«, som han sagde - vendte han sig til Boligbyggeriets menneskelige Prosa i Kastelshavens tvangfrie Inddeling af Facaderne og smukke Lejlighedsplaner. Havde han før bygget paa danske Traditioner, paa dansk Barok og Klassicisme, blev det nu nærmest M. G. Bindesbølls realistiske Arkitektur han studerede og byggede videre paa. Hele denne Udvikling er ikke Udtryk for nogen Vaklen, men for en ukuelig Trang til at prøve til Bunds Arkitekturens Muligheder i alle Retninger.

B.s finest gennemførte Arbejde er vistnok Niels Steensen Hospital; men han fik aldrig Opgaver, der helt viste Spændvidden af hans Evner. Des mere udrettede han for andre, dels som Lærer for de unge og dels som en befrugtende Raadgiver for sine samtidige. Han var en Mand med et vidt Syn og et stort Talent, en Frihedsmand, der aldrig vilde paatrykke andres Arbejde sit Stempel, men som alligevel ved sin Begejstring og ved sin umiddelbare Kunstfornemmelse kunde rive med og virke befriende og befrugtende paa Malere og Billedhuggere saa vel som paa Arkitekter. B. var den fødte Skribent, der fandt de mest knappe og rammende Udtryk for sine altid friske kunstneriske Oplevelser. Hans Artikler om Arkitektur og bildende Kunstnere har haft vidtrækkende Betydning. S.E.R.

Kunstbladet, 1909, 6-12, 225-29; Det nye Kunstblad, 1910-11, 47-50, 65-69, 183-85, 212-16, 285-90; Arch., 190910, 277-80 (Det gule Palæ paa Torbenfeldt); 1913-14, 17980 (Dagligstuemøbler); 1914-15, 185 (Elektricitetsværk i Svinninge; Alderdomshjem), 417-19 (Teknologisk Institut); 1918-19, 123-30 (Forslag til en Opera- og Filharmonibygn.), 181-90 (Bebyggelse ved Borups Alle), 261-66 (Østifternes Kreditfor.; sekskantet Hus); 1920, 37, 39-46 (Banegaardsterrænet); 1921, 217 (Frederiks Hospital), 343 (Vægdekoration s. m. Jais Nielsen); 1923, 89-98 (Kakkelovne), 345-64 (Bakkehusene; Studiebyen); 1924, 222-23 (Søfartsmonumentet); 1925, 32-35 (Forslag til Nationalmus. i Kastellet), 157-60 (Forslag til Kirke ved Borups Alle); 1926, 145-52 (Rækkehustyper; 4 Kunstnerboliger); Ark. M., 1927, 5-10 (Frederiks Hospital): 1933, 61-70 (Niels Steensens Hospital); 1934, 126-30 (Blidah); 1941, 19 og 22 (Bakkehusene, Bellahøj), 33 og 38 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Povl Baumann sst., 1942, 149-54 (Kirkeprojekter; jfr. Tillæg); Mindeartikler af Harald Nielsen, sst., 1943, 117-122 og af Edv. Thomsen 123-128; Ark. U., 1935, 183 (Klampenborghus); 1939, 33-36 (Karnap-Altantypen); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1941, Il (Artikel: De gamle Gaarde), 117-18 (Rækkehuse i Vigerslev Alle); Johannes Bjerg og Steen Eiler Rasmussen sst. 1943, (Tillæg), 17-18 (Ivar Bentsen in memoriam); Kay Fisker sst., 1943, 93-95 (Arbejderne paa Charl.); H. V. Clausen: Fra Holbæk Amt, 1918; Bygmesteren, 1926, 273-74; Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern Danish Arch., 1927, XLVIII- LVII; Aage Rafn i Nordens Kalender, 1934, 63, 73-74; Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940; Else Kai Sass i Artes, 1940, 52-54; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 15, 130-43; Edv. Thomsen i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 25-28; Jobs. Bjerg sst. 28.

Bentsen, Søren Johannes, f. 1898, Maler. F. 7. Febr. 1898 i Klovborg. Forældre: Bolsmand Karl B. og Marie Kristensen. Ugift.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1922 Tyskland, Svejts, Italien; 1928 Tjekoslovakiet; 1930 Tyskland. Udstillinger: Unge jyske Malere, Aarhus 1927; Kunstn. Eft. 1929, 36, 40; 5 Maleres Udst., Aarhus 1930 (s. m. Chr. Daugaard, Hjorth Nielsen, Ejnar Larsen og Carl Østerbye); Fyens Forum 1936; Liniens Udst. 1937; Corner og Høstudst. 1942; Høst 1945, 46.

Søren Bentsens Kunst er romantisk i samme Forstand som Søndergaards, men mere æstetisk bevidst i Farven, hvilket sikkert skyldes Paavirkning fra fransk Kunst, Cezanne o. a. Dette ses tydeligt i Portrætterne. Hans lyriske Landskabskompositioner med Heste, Vogne og Mennesker i halvt Fugleperspektiv er ofte dunkle i Farveholdningen. O.S.

Bentsen Pedersen, Peder, 1869-1920, Bhgr. F. 13. Nov. 1869 i Skænkelsø, Hjørlunde Sogn, d. 26. Marts 1920 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Gaardejer Anders Pedersen og Maren Olsdatter. Gift 26. Marts 1892 i Kbh. med Emma Cathrine Vilhelmine Petri, f. 20. Maj 1864 i Kbh., d. 22. Okt. 1937 i Hellerup, D. af Murermester Vilhelm P. og Cathrine Margrethe Blunek.

Uddannelse: Opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1888 og besøgte denne og Dekorationskl. til Jan. 1891; arbejdede siden en længere Aarrække hos Bhgr. H. C. Lamberg-Petersen. Rejser: 1901 Paris; 1910 og senere Tyskland. Udstillinger: Charl. 1907-22 (13 G. m. 17 Arb.); Kunstn. Eft. 1911.

Arbejder: Portrætbuste af Kemikeren Emil Chr. Hansen (1910, Gips, Fr.borg); Monument med Portræt over Lars Dinesen (1916, Kirkegaarden i Hillerød); arbejdede for Nyrop (paa Kbh.s Raadhus og senere e. 1912), paa Chr.borg og med andre Dekorationsarbejder; gav sig ogsaa af med at male og skære i Træ.

Red.

van Benturn, Justus, 1670-1727, Maler. Skal være f. i Leiden og d. sst.

B., som var uddannet hos Godfried Schalcken i Dordrecht, har i fl. Aar boet i Kbh. Han var Testamentsvidne for Th. Quellinus' Hustru 1699, nævnes i Mandtallet 1701 og fik 1707 Penge af Kongens Kasse.

Arbejder i Danmark: Dameportræt af en ubekendt (1701, Fr.borg); Gruppebillede af Fr. Grams Hustru og Børn (1706, Gyldensten); skal ogsaa have malet Naturstykker og Køkkenbilleder (Wien, Frankfurt a. M.).

Efter sine danske Billeder at dømme er B. ikke nogen betydelig Maler. Fr.borg Portrættet, som er restaureret, viser meget klare og lyse Farver; Maneren er udpræget Coningsk. Ved Restaureringen i sin Tid er Signaturen fejlagtigt læst som Justus von Lenhim og overført saaledes paa det nyeLærred. O.A.

E. F. S. Lund, VIII, 1902, 62; Thorlacius- Ussing: Thomas Quellinus, 1926.

Bentzen, Axel, f. 1893, Maler. F. 9. Juli 1893 i Kbh. Forældre: Forretningsfører Johan Peter B. og Anna Johanne Andersen. Gift 30. April 1920 i Rom med Mariafrancesca Nurzia, f. 7. Febr. 1900 i Rom, d. 5. Juni 1926 i Kbh., D. af Kaptajn Giuseppe N. og Maria Intrieri.

Uddannelse: Blev 14 Aar gl. sat i Lære hos Malermester Øigaard, Kbh., men opgav Malerfaget efter 2 i/2 Aars Forløb; er i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenecrone 1925 og 27; Raben-Levetzau 1926; Bielke 1926; Akad. 1927, 29 og 31; Oluf Hartmann 1928 og 30; Kaufmann 1930; Foltmar 1931; Zach. Jacobsen 1932 og 36. Rejser: 1919-20 Italien og senere hvert andet Aar fra 1923-39 Ophold i Italien; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-26; Charl. 1925; Den frie Udst. 1927-29 (Gæst), 1930-38 (Medl.); Grønningen 1939-46; Helsingfors 1928; Forum 1929, Vandrendst. Tyskland 1932, Biennalen, 1934; Rundskueudst. 1936, Ungarn 1936; Riga 1936, Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sverige 1939; Mit bedste Kunstværk 1941; Nord. Udst., Aarhus 1941; Sommerudst., Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941; Gøteborg 1943; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst., Oslo 1946; Sep.udst. 1917, 21, 37 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926; Eckersbergs Med. 1930.

Arbejder: Ægypterinde paa Balkon (1920); Hospitalshaven (1925); Drømmeren (1925, Maribo Mus.); Den blinde (1925, Tønder Mus.) (for sidstnævnte 3 Carlsons Pr.); Jolanda (1926); Selvportræt (1926); Altanbillede, Foraarsaften Valby (1927, Tønder Mus.); Svineryggen (1928); Fra Smaalandshavet (1928); Roskilde Landevej, Vinter (1928, Tønder Mus.) Platanvej, Sommer (1929, Kunstmus.); Søndermarken (1930, Eckersbergs Med.); Fra Søpavillonen (1931); Foraarsblomster i et Vindue (1934, Kunstmus.) Sol over Havet (1935); Fra Grønningen (1936, Aarhus Mus.); Nøgen Model (1937); Vejen til Skagen I (1937, Kunstmus.); Haven fra Vinduet (1937, Randers Mus.); Vindue, Foraarsstemning (1937, Vejen Mus.); Foraarsdag, Valby (1939, Maribo Mus.); Udsigt (1940, Velle Mus.); Model (1942, Kunstmus.); Interiør (1943, Randers Mus.); Interiør med Malerier (1943, Maribo Mus.); Frederiksberg Have; Billedserie til Kommuneskolen i Vigerslev Allé (1930); fyldigt repræsenteret i Aage Dyssegaards Saml.; desuden Arb. i Malmø Mus.

Først som 29-aarig i 1922 havde Bentzen sin Udstillingsdebut, samtidig paa Charl. og Kunstn. Eft., efter i en halv Snes Aar forgæves at have indsendt Billeder. Som Dreng havde hans Moder taget ham med paa Udstillinger og Museer, og af egen Drift gik han ofte efter Skoletid paa Kunstmus. og kopierede i Blyantstegninger Portrætbilleder i den gamle Samling. Fra 1914-20 kendes flere Portrætter af ham, hvor Indflydelse fra norsk Kunst (Edv. Munch, Henrik Lund, Karsten) gør sig gældende. Hans første Italienrejse 1919 fik stor Betydning for ham; det var ikke saa meget den klassiske Kunst der optog ham, som Naturen og det myldrende Folkeliv. Kun faa Billeder herfra er bevaret, fx Ægypterinde paa Balkon (1920), der minder om Matisse, hvis Kunst B. dog først senere lærte at kende i Tetzen-Lunds Saml. og paa Kunstmus. Aaret 1925 er markant i hans kunstneriske Udvikling. Som Rekonvalescent efter en alvorlig Sygdom malede han det stærke og kraftige Foraarsbillede Fra Hospitalshaven og Portrættet af en Medpatient: Drømmeren. En fin Sans for Figurmaleri havde han allerede røbet bl. a. i Portrættet af den syge Hustru (1923); flere andre lige saa karakterfulde Portrætter og Modelstudier fulgte efter. En stor Udtryksfuldhed i Komposition og Farve (Koloriten ofte domineret af blaat) kendetegner hans kbh.ske Motiver, Svineryggen, m. fl., samt de for ham typiske Landevejsbilleder og solede Vinduesbilleder med Blomster i Karmen. Billederne til Kommuneskolen i Vigerslev Allé, som har et større Format, end han plejer at anvende, er holdt i samme friske, snarere ekspressionistiske end impressionistiske Stil som hans øvrige Landskabskunst, der i sig selv ejer stor dekorativ Kraft. U.

København 12. Nov. 1929 (Int. m. Johs. Weltzer); B. T. 26. Febr. 1930 (Houmark); Soc. Dem. 21. Sept. 1931 (Int. med Pr. Wilmann); Berl. Tid. 27. Febr. 1937 (Int.); Kaj Borchsenius: Axel Bentzen, 1937 (Vor Tids Kunst, 23).

Bentzen, Edvard Harald, 1833-1914, Bhgr. F. 2. Nov. 1833 i Kbh., d. 5. Jan. 1914 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Jernstøber Peter Christian B. og Charlotte Elisabeth Bech. Gift 18. Dec. 1861 i Kbh. med Marie Sophie Henriette Deichmann, f. 7. Maj 1841 i Kbh., d. 6. Nov. 1917 sst., D. af Varemægler Jørgen D. og Caroline Elisabeth Fjelsted.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen; opt.paa Akad. Okt. 1847; lille Sølvmed. 1854; nævnes endnu Okt. 1855 paa Akad. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1870; RabenLevetzau 1892. Udstillinger: Charl. 1852-1913 (49 G. m. 74 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Wien 1882; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Stilling: Fra Juni 1893 Konservator ved Kunstmus. (Skulptursaml.).

Arbejder: Malerier: H. W. Bissen i sit Atelier (1866 Fr.borg); Udsigt fra den gamle Jernbanevold (1866, Bymus.); Portræt af H. W. Bissen, Selvportræt og Interiør (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Et Maleratelier (1870, Randers Mus.). Skulpturer: Moderkærligheden (1855); Mindesmærke for Peder Brønnum Scavenius (1870, Gjorslev); Christian Rønnenkamp (1870-74, Næsbyholm); Portrætbuste af Politidirektør C. Bræstrup (i Gips 1870, Fr.borg; i Marmor, Kunstmus.); deltog 1878 i Udførelsen af Thorvaldsens Johannesgruppe i Marmor til Frue Kirkes Fronton; Portrætbuste af C. Goos (1880 Kbh.s Universitet): Portræt af Rustmester Georg Christensen (1884, Garnisons Kgd.); Grev Ernst Schimmelmann (1888, Lindenborg); Portrætbuste af C. F. Aagaard (1897, Fyns Stiftsmus.); Harald Conradsen (1898, Marmor 1908, Fr.borg); Jul. Exner (Aalborg og Aarhus Mus., 1907 r Marmor, Fr.borg); Medaillonportræt af H. W. Bissen (1910, Marmor, Fr.borg); Portrætbuste af de 3 Malere A. H. Mackeprang (1878), Otto Bache (1878, i Marmor, Akad.) og Jul. Exner samt af Harald Jensen (Aalborg Mus.); Kolossalbuste af G. F. Hetsch; Arb. i Bymus. samt Kopier efter H. W. Bissen i Ribe Mus. og efter Th. Stein paa Fr.borg.

Edv. Bentzen har væsentligt udført Portrætter og har desuden hugget en lang Rækkeaf andre Kunstneres Arbejder (navnlig Jeri-chaus og Vilh. Bissens) i Marmor bl. a. til Kunstmus. og Glyptoteket. H.O.

Trap, 4. Udg. - Pol. 2 Nov. 1913 og 7. Jan. 1914;

K. Aa., 1914, 172; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 266-67.

Bentzen, Niels Peter Andreas 1812-76,Maler.

F. 2. Okt. 1812 i Kbh., d. 22. April 1876 sst., begr. sst. (Ass.). Gift med Lorentzine Ellemine Rasmussen, f. 19. Marts 1806 i Kbh., d. 4. Jan. 1873 sst., D. af Slagtersvend Jacob R. og Mette Marie Johansdatter Lange.

Uddannelse: Arbejdede hos Malermester Wørmer, da han 1828 begyndte paa Akad., hvor han gik til Sommeren 1836. Udstillinger: Charl. 1841 (2 Portrætter).

Arbejder: Portræt af Etatsraad Fr. S. Bang (1836) og af H. C. Andersen (begge Fr.borg); Konservator Petersen i sit Atelier (1845-48, forh. Joh. Hansens Saml.). Levede som Portrætmaler i Kbh. til sin Død. Red.

P. Linde: Adelgade og Borgergade, 1941, 167.

Bentzen, Vilhelm Christian Jørgen, 186288, Maler. F. 29. Sept. 1862 i Kbh., d. 31. Jan. 1888 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Billedhuggeren E. H. B. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. Dec. 1881 og uddannedes i Forb.kl. og Dekorationskl. 1882-87. Udstillinger: Charl. 1884 og 87 (m. 2 Arb.).

Arbejder: Et Frokostbord (udst. 1884); Blomsterbillede (udst. 1887); Efteraar i Frberg Have (forh. Joh. Hansens Saml.).

Red.

Bentzen-Bilkvist, Fritz Johannes, 18651934, Maler. F. 26. Maj 1865 i Kristiania, d. 25. Okt. 1934 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Krematorium. Forældre: Malermester Hans Christian Bentzen og Anna Cecilie Petersen. Antog 1887 Navnet Bilkvist efter sin Mormoder. Gift 2. Maj 1893 i Kbh. med Anna Elisabeth Christiane Jørgensen, f. 15. Marts 1871 i Kbh., D. af Grønthandler og Gartner Lars J. og Ane Kirstine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære og paa Tekn. Sk.; dimitt. til Akad. Marts 1888, hvor han besøgte Alm. Forb.kl. et Par Maaneder; derefter Kunstn. Studiesk. indtil 1892 under Krøyer, Tuxen og Fr. Schwartz. .stipendier: Akad. 1891, 1901, 02, 15 (alle mindre); Bielke 1898; Kaufmann 1902; Raben-Levetzau 1904. Rejser: 1903 Tyskland, Frankrig, Italien (længere Ophold i Civita d'Antino). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1898; Aarsmed. 1° 1898. Udstillinger: Dec. Udst. 1887; Charl. 1888-1935 (47 G. m. 129 Arb.); Kunstn. Eft. 1907, 11, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Charl. Eft. 1922; Chicago 1893 og 95; Aarhusudst. 1909 (Maleri og Kunstind.); Berlin 1910-11 ; For. f. nat. Kunst 1914 og 27; 18. Nov. Udst. 1935 (Mindeophængning), 1942.

Arbejder: Skagenshuse Vest for Købmand Møllers Gaard (1888? Skagens Mus.); Opklarende Vejr efter Regn (1893, udst. og solgt i Chicago); Bygevejrsstemning. Motiv fra Egnen om Jægerspris (1898, Aarsmedaille 1° og Sødrings Pr., Kunstmus.); Opklarende Vejr, Vejle (1905, Ribe Mus.): Italiensk Landskab (udst. 1905). Grafiske Arbejder i Kbst.saml.; 1917-20 leveret Tegninger til samtlige Belysningslegemer til Rigsdagsfløjen paa Chr.borg.

Bentzen-Bilkvist malede de første Aar navnlig Figurbilleder, men gik efterhaanden over til at dyrke Landskabsmaleriet. Han har navnlig søgt sine Motiver i Aarets sidste Maaneder i Jylland, i Egnen omkr. Himmelbjerget eller ved Vejle og Bryrup og stræbt efter at give sine store Landskabsbilleder Holdning ved en dekorativ Linievirkning.Omkr. 1900 begyndte han at arbejde inden for forsk. Omraader af Kunstindustrien, bl. a. med Tegninger til Møbler og Metal. Navnlig gennem Samarbejdet. med Amundin (Doberck & Søns Eftf.) udviklede han sig til en dygtig Metalsmed og Ciselør, og gennem sine dekorative Metalarbejder med stiliserede Blomstermotiver var han med til at give dette Omraade af den danske Kunstindustri sit Præg af Skønvirke. - B.-B. virkede tillige nogle Aar som Sanger, Debut paa Det kgl. Teater 1895. M.B.

S. Clod-Svensson Skønvirke 1921, 49-58, 81-83.

Bentzen-Lehn (Lind), Alphas, c. 1740-1803, Porcelænsmaler. F. c. 1740 i Danmark, d. 13. Dec. 1803 i Kbh., begr. sst.

B.-L. siger selv, at han har arbejdet som Stafferer ved Fajancefabrikken i Kastrup. Fra 1778 ved Den kgl. Poreelainafabrik, efter Udbetalinger i 1786 og 96 at dømme bl. de mest benyttede Brogedmalere. I Fabrikkens ældste »Brogedmalerbog« opføres han 1800 som Guldstafferer; sidste Udbetaling til ham er 10. Dec. 1803. Han skal have udført purpur Landskaber med grøn Kors mosaik og s. m. H. C. Ondrup have dekoreret en Terrin (Fr.borg) med Blomster og brogede Musikinstrumenter. G. B.

Utr. K. - Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 85-86; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.

Bentzon, Wilhelm Otto, 1842-1921, Litograf. F. 14. Jan. 1842 i Kbh., d. 1. Nov. 1921 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: cand. phil., Skolebestyrer Anton Theophilius Theodor B. og Johanne Helene Mauritzen. Ugift.

Uddannelse: Blev udlært som Litograf og besøgte med Afbrydelser Akad. fra Jan. 1858 til Dec. 1865.

Har mest arbejdet i det Hoffenbergske Etablissement og har foruden en Del viden skabelige Tavler og Portrætter udført Litografier efter Kunstnere som Erik Henningsen, Heinrich Hansen, G. Rump (Foraar og Efter aar, begge til For. Fremtidens Lotteri) i sort og Farvelitografier bl. a. efter A. Dorph og til Arkitekt L. P. Fengers Værk: Dorische Polychromie (1886). H.S.H.

Benzon, Bøje Peter Lorentz Alfred, 1855-1932, Apoteker og Fabrikejer, Maler. F. 17. Jan. 1855 i Kbh., d. 21. Maj 1932 sst., Urne paa Taarbæk Kgd. Forældre: Apoteker Alfred Nicolai B. og Anna Dorothea Vilhelmine Østergaard. Gift 26. Maj 1888 i Kbh. med Johanne (Hanne) Bissen, f. 4. Juli 1862 i Rom, d. 15. Febr. 1930 i Kbh., D. af Bhgr. Vilhelm B. (s.d.) og 1. Hustru.

Uddannelse: Student 1873, cand. pharm. 1877, studerede Kemi og Handelsvidenskab; besøgte Krøyers Tegnesk. om Aftenen 188384. .Stilling og Hverv: Overtog 1884 s. m. sin Broder Svaneapoteket og var 1927-32 Eneindehaver af dette. Bl. hans talrige Tillidshverv skal nævnes hans Medlemspost i Den kgl. Porcelainsfabriks Best. Udstillinger: Charl. 1883-91 (8 G. m. 17 Arb.); Nord. Udst. 1883 og 88.

Alfred Benzon, som ikke malede efter 1890, har væsentlig udst. Landskaber og Marinebilleder, bl. hvilke Taarbæk Dampskibsbro (udst. 1888). Paa Bymus. findes et Maleri af det gamle Kalkbrænderi. De fleste Billeder er i Familieeje. T.H.C.

von Benzon, Christian Albrecht, 1816-49, Maler. F. 11. Juli 1816 i Kbh., d. 3. Sept. 1849 i Paris, begr. sst. Forældre: Ritmester, Kammerjunker Jacob v. B. til Stamhuset Christiansdal og Sophie Cathrine Holm. Gift i Düsseldorf med Marie Therese Hubertine Rosalie Cazin.

Uddannelse og Rejser: Besøgte Akad. fra Maj 1833 til Sommeren 1836; Elev af Akad. i Düsseldorf under Hildebrand og Schadow 1839-42; rejste derefter til Paris, hvor han opholdt sig til sin Død bortset fra et enkelt Besøg i Odense 1848. Udstillinger: Charl. 1836-46 (6 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Portræt af H. C. Andersen (1835, Fr.borg); Knud den Helliges Død i Albani Kirke (1843, Fyns Stiftsmus.); Normannerhøvdingen Hastings indtager en italiensk Stad med List (1846); Ludvig IV af Frankrig erkender i Rouen, i Harald Blaatand af Danmarks Nærværelse, Richard I og hans Efterkommere for Hertuger af Normandiet (Raadhuset i Rouen). Arb. i Kbst.saml.

Da v. Benzon havde afsluttet sin Skolegang i Odense, fik en kunstinteresseret Farbroder sat igennem, at han fik Lov til at følge sine kunstneriske Tilbøjeligheder. Et af hans tidligste Arbejder var Portrættet af hans »Byesbarn« H. C. Andersen, som denne fandt »ganske skrækkeligt«. Hans Kunst kom først til en friere Udfoldelse under Opholdet i Düsseldorf, hvor han blev stærkt grebet af det saakaldte realistiske Historiemaleri,som havde sit Hjemsted der. Her sluttede han Venskab med den 2 Aar ældre norske Maler Adolph Tidemand, der 1839 malede hans Portræt. Hans store Fremstilling af Knud den Helliges Død er typisk for Düsseldorferskolen med den livfulde og dramatiske Komposition, den gyldne Galleritone og det store Opbud af »historiske« Rekvisitter. Dette Arbejde gjorde, at der i Düsseldorf blev stillet store Forventninger til ham, men han rejste efter sit Giftermaal til Paris. Trods den Opmærksomhed, hans Arbejder ogsaa her vakte, var hans økonomiske Omstændigheder stadig i stor Uorden, da Tilskudet fra den velhavende Benzonske Familie var ophørt. 1848 var han i Odense, formodentlig for at pavirke Familien til atter at støtte ham. D. A. blev han portrætteret af den odenseanske Maler Aug. Behrends. Han vendte atter tilbage til Paris, og blev her n. A. indsat i det parisiske Gældsfængsel, hvor han døde af Kolera. H.M.

H. C. Andersen: Saml. Skrifter, 1876; L. Dietrichson: Adolph Tidemand, 1878; Fyns Tid. 1. Juli 1934 (flerm. Madsen); Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Berent Maler, se Hilwaertz, Berent.

Berent, -1614-, Snedker i Slangerup, leverede 1614 Prædikestolen til Lille Lyngby Kirke og har vistnok ogsaa gjort Altertavlen i Hjørlunde 1613. Det er sandsynligt, at disse Arbejders figurlige Snitværker er skaaret af kbh.ske Billedskærere. C.A.J.

Utr. K.

Berg, Emil Axel, 1856-1929, Arkitekt. F. 5. Aug. 1856 i Kbh., d. 10. Dec. 1929 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Vægtfabrikant, Kaptajn i Kbh.s Brandkorps Vilhelm Julius B. og Caroline Frederikke Albine Brüün. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Okt. 1873; Eksamen f. Arkitekter fra Polyt. Læreanstalt 1877; Afgang fra Akad. Dec. 1880. Udmærkelser Neuhausens Pr. 1885; C. F. Hansens Med. 1893; Eckersbergs Med. 1910; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1924. Rejser: 1882-83 Italien; mindre Rejser til Italien, Frankrig, England. Hverv: Kultusministeriets Konsulent i Sager vedr. Kirkers Opvarmning 1894; Formand for Akad. Arkitektfor. 1902-04 og 1907-09; Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1911. Udstillinger: Charl. 1885, 1905, 10, 30 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11.

Arbejder: Epitafium i S. Olai Kirke, Helsingør (Neuhausens Pr. 1885); Hovedbygning, Bregentved (1887-91, C. F. Hanens Med. 1893); Restaurering af Næsseslottet (1896 og 1906); Nielsen og Winthers Maskinfabrik (1897-99); Kbh.s Laane- og Diskontobank (1904-06); Privatbankens Bygning ved Knippelsbro (1900-03); Restaurering af Vemmetofte Kloster (1907-09, Eckersbergs Med. 1910); Arbejdsgiverfor. Bygning, Vestervoldgade, Kbh. (1910-11); Th. Wessels Minde, Gentofte (1910-I1).

Uden for sin egentlige Arkitektvirksomhed har B. navnlig indlagt sig Fortjeneste ved at tage Initiativet til Oprettelsen af Akade misk Arkitektforenings Understøttelsesfond, som han vedblivende ydede et stort Arbejde og betydelig økonomisk Støtte. H. F.

Ark., 1899-1900, 21-22 (Beboelsesbygning paa Uraniavej), 36-37 (To Gravmæler), 44-45 (Kontor og Lagerbygning), 221-23 (Statsbanernes Kongevogn); 1900-01, 49-52 (Privatbanken); 1901-02, 13-14 (Begravelsesplads ved Frerslev), 41-42 (Mindestøtte over Generalløjtnant Krogh); 1904-05, 33-40 (Privatbanken); 1906-07, 1-5 (Københavns Laane- og Diskontobank); 1909-10, 338-46 (Arbejde paa Vemmetofte); 1911-12, 225-28 (Arbejdsgiverforeningens Bygning); 1912-13, 169-72 (Th. Wessels Minde i Gentofte); 1924, 177-78 (Æresmedlem af Architektforeningen); Ark. M., 1927, 258-59 (Nationalbanken, Aarhus); 1930, 1-4 (Nekrolog); Ark. U.. 1929, 236 (Nekrolog); Erik Schiødte i Ill. Tid., 1902-03, 501; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912; Pol. 5. Aug. 1926; Berl. Tid. 13. Dec. 1929.

Berg, Claus, formentlig f. c. 1470-75, d. efter 1532, Billedskærer, Bhgr. og Maler. Gift med Margaretha Grott, f. i Rendsborg, D. af Evert G.

Hvor og hvornaar Claus Berg er født, vides ikke. En Tradition, der skriver sig fra hans Sønnesøn, nævner Lybæk som hans Fødeby, hvilket dog ikke kan dokumenteres og i hvert Fald ikke støttes af kunstneriske Vidnesbyrd. Intet Arbejde af B. findes i Lybæk lige saa lidt som de specielle Forudsætninger for hans Kunst. Disse maa søges i Sydtyskland, nærmere bestemt i Nürnberg, hvor han sikkert har været Elev af Billedskæreren Veit Stoss. Da denne begik Falsk og i Dec. 1503 blev brændemærket, opløstes hans Værksted, og det er nærliggende at antage, at B. derefter er draget nordpaa og maaske over Lybæk er kommet til Odense. Fra tysk Side søges hævdet, at B. 1501-13 var bosat i Lybæk, da en Mand ved Navn Cl. B. ejede eller havde paa Haanden s. m. sin Broder et Hus i denne By. Men da B. blev gift i Danmark, og hans Søn Frants Berg, der var født c. 1504, efter eget Sigende var kommet til Verden i Odense, hvor Dronn. Christine stod Fadder til ham, og da Cl. B. 1508 og 1570 arbejdede herfor Dronningen, maa man antage, at han har haft fast Tilknytning til denne By fra de første Aar af Aarh. Sidste Gang Kunstneren nævnes, er c. 1532, da han faar Sønnen Frants, der viste lutherske Tendenser, anbragt i den katolske Ribebisp Ivar Munks Kancelli. S. A. udfærdigedes der et Rejsepas for en »Claus Sniddeken«, der muligt kan være identisk med Kunstneren. I hvert Fald maa denne i 1530'erne have forlagt sin Virksomhed til Nordtyskland, hvor Katolicismen holdt sig relativt længe, og hvor en Række Arbejder af ham findes. Reformationens Indførelse i Danmark 1536 har i alle Tilfælde umuliggjort Værkstedets videre Virksomhed. C. B.s Dødsaar og Dødssted er ubekendt.

Arbejder: Mindetavle over Prins Frants (tidl. i Odense Graabrødrekirke, nu i S. Knuds Kirke); Kong Hans' Epitafium (1513 ff., Kalksten, sst.) (Chr. Axel Jensen anser Aarstallet for senere indhugget); Krucifiksgruppe fra Holme Kloster (Korset i Brahetrolleborg Kirke, Kristusfigur nu i Fjenneslev Kirke og Sidefigur i Tirsted Kirke); Dele af Altertavle i Nr. Broby Kirke (Predella, Laurentiusfigur og Opsatsfigur; de sidste i Nationalmus. i Kbh.); Altertavle i Sanderum Kirke; Krucifikser i Vejlby og Skamby Kirker; Korsfæstelsesgruppe med Sidefigur i Asperup Kirke; Marias Himmelkroning (Relief, tilh. Ny Carlsberg Glyptotek, dep. i Nationalmus.); Kristus som Smertensmand (Løgumkloster Kirke); Altertavle (tidl. Graabrødrekirken i Odense, nu S. Knuds Kirke sst.); 5 Aneskjolde fra Munkestolene sst. (Nationalmus.); Altertavle i Tirstrup Kirke (1522); Altertavler i Vindinge og Voldby Kirker; Figurer fra en Altertavle i Sandager Kirke (Maria med Barnet endnu i Kirken, 2 Helgenindefigurer i Nationalmus.); Krucifiks i Sorø Kirke (1527); Krucifiks og Prædikestol i Thurø Kirke; Marias Himmelkroning, Relief i Vindinge Kirke; Krucifiksgruppe sst. (Krucifikset i Kirken, Sidefigurer i Nationalmus.); Maria med Kristusbarnet fra en Altertavle i Rødding Kirke (Kunstindustrimus. i Flensborg); Altertavle i Lanken Kirke (Meklenborg); 11 Apostelfigurer i Domkirken i Güstrow (Meklenborg); Altertavle i Bregninge Kirke (Ærø); Biskop Ivar Munks Epitafium i Ribe Domkirke (Gullandsk Kalksten); Altertavle i Wittstock Sognekirke (Brandenborg); Altertavler i Hornslet og Vor Frue Kirke i Aarhus; Korstole i Gudme Kirke; Gud Fader med Kristi Lig, fra Onsoy Kirke (nu Oslo).

Claus Bergs Værksted var det største i Nordeuropa under Katolicismens sidste Aartier og hans kunstneriske Betydning af tilsvarende Format. Som stærkt paavirket af sydtysk Stil (Velt Stoss) repræsenterer han den sidste Udviklingsfase i den gotiske Træskærerkunst, den ,»barokke Gotik«. Figurernes og Draperiernes voldsomme Bevægelse understreger den Livfuldhed og stadige Uro, der er et af Hovedtrækkene i al barok Kunst. Hans Hovedværk er Udsmykningen af Graabrødrekirkens Kor i Odense (e. 1517-21) med den store Altertavle og Aneskjoldrækken. Hans tekniske Færdighed var fænomenal og overgaar hans samtidige saavel her i Landet som i Nord- og Mellemtyskland. B. var en meget alsidig Kunstner, idet hans Værksted foruden Billedskærerarbejder ogsaa leverede Arbejder hugget i Sten, udførte Malerier, Kirkeinventar og Bygningsinventar. B. har ogsaa givet Tegning til Ligsten, som er hugget af andre (og ringere) Stenhuggere. V.Th-U.

Danske Mag., I, 1745, 23-28; N. L. Høyen: Skrifter, II, 1874, 339-73; F. Beckett: Altertavler i Danm., 1895; samme: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 21-41; R. Struck i Lübeckische Blätter, LVIII, 1916, 40-45; K. Sehaefer i Jahrb. d. kgl. preuss. Kunstsand., XXXVIII, 1917, 112-34; V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Cl. B., 1922; samme i K. Aa. 1926-28, 109-17; C. G Helse: Lübecker Plastik, 1926, 12-13; A. Feulner: Die deutsche Plastik des 16. Jahrh., 1926, 29; H. Deekert i Marburger Jahrb.f. Kunstwissensehaft, 111, 1927, 2-47; F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926; W. Pinder: Die deutsche Plastik vom ausgehenden Mittelalter bis zum Ende der Renaissance, 11, 1929, 468; Eivind S. Engelstad i Kunst og kultur, XXI, 1935, 47-62; samme: Senmiddelalderens Kunst i Norge, 1936, 112-22.

Berg, Jean Louis, c. 1806- tidligst 55, Maler. Gift med Christiane Hansen.

B., der 1845 boede i Kbh., var omrejsende Portrætmaler. Han har malet et Portræt af Lægen J. Chr. Richter (c. 1854) og litograferet et Portræt af Stænderdeputeret Nis Lorenzen. Red.

E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 92; M. Galsehiøt: Helsingør, 1921, 69; Westergaard, 1930-33.

Berg, Jon Gulsen, 1783-1864, Maler, Kunstsamler. F. 4. Febr. 1783 i Ringerike, d. 23. Dec. 1864 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Gohl Gundersen. Gift 10. Nov. 1815 i Kbh. med Karen Jacobine Marcussen, f. c. 1795 i Kbh. d. 17. Marts 1850 sst.

Besøgte Akad. i Kbh. Jan. 1807-14; fik 1812 den lille og 1816 den store Sølvmed. for Modeltegn., udst. s. A. paa Charl.

Berg ernærede sig som Hofmalermester og Tapetfabrikant. Foruden en stor Formue efterlod han sig en meget omfattende Saml. af danske Malerier, Haandtegninger og Kobberstik (i alt. over 900 Numre), der bortsolgtes ved Auktion efter hans Død. T.H.C.

Dødsboauk.kat., 1865.

Berg, Magnus Eliassen, 1666-1739, Billedskærer og Maler. F. 28. Nov. 1666 i Norge, rimeligvis i Romedals Præstegæld i Hedemarken d. 31. Marts 1739 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Fader: antagelig Elias Messingsmed. Gift c. 1700 med en Datter af Raadmand i Kbh. Kommerceraad Jens Kuur og Hustru.

Uddannelse: Var som ung Tjener hos Norges Statholder Ulrik Fr. Gyldenlöve, der opdagede hans Evner for Billedskæring og sendte ham til Kbh.; for Kongens Regning Elev hos Maleren Peder Andersen paa Fr.borg 1690-94 med 200 Rdl. aarlig. Rejser: Fik 1693 200 Rdl. forud »til sin Rejse ad Italien«, rejste dog først. 1694, opholdt sig især i Rom og vendte 1699 hjem med kort Ophold i Paris (1696-99 aarligt 400 Rdl. af Kongens Kasse); en senere Bade- og Studierejse 1722-23 gik over Pyrmont til Wien, Prag, Dresden, Kassel, Hannover, Rotterdam og Amsterdam. Embeder og Hverv: Fik 1699 Bolig paa Fr.borg med 400 Rdl. aarlig Løn og fik enkelte officielle Opgaver som Maler; 1700 hentede han for Kongen Malerier fra Glykstad til Fr.berg; 1702 fik han Betaling for Lærred og Blændrammer og for at grunde 60 Alen Lærred, vistnok for at udføre Plafond-Malerier til Fr.berg (Arb. blev imidlertid overladt til hans betydeligere og mere produktive Konkurrenter Krock og Coffre); var 1703 til sin Død Hof-Ridsemester (Pligt til at undervise Pagerne i Tegning) med 400 Rdl. aarlig Løn, 1731 forhøjet til 600 Rdl., efter at han havde skænket Kongen Hovedparten af sine Elfenbensarbejder.

Arbejder: Pokal skaaret i Valbirk med Akantus- og Pigur-Ornamentik og Chr. V.s Portræt (1690, Rosenborg); udførte under Læretiden som Maler 1690-94 Grisailler i Frborg Slotskirke; kopierede i Rom (c. 169598) Carlo Maratta og Raffaels Stanzer (Tegn. i Kbst.saml.); en Skitse til Plafond-Maleri (S. Teresas Modtagelse i Himlen, Fredensborg) er maaske ogsaa fra Rom; malede efter Hjemkomsten 4 nu forsvundne Plafondbilleder til Kbh.s Slot; 2 andre i Konseilgangen paa Fr.borg (og 2 Skitser sst.) tilskrives B.; Tegn. til Plafond Maleri (Kbst.saml.); Altertavle, Korsfæstelsen, i Herløv Kirke ved Hillerød (1703); uden Datering er tilskrevet B. Maleriet Mariæ Bebudelse (Fr.borg Slotskirke) og hans formodede Selvportræt (Rosenborg). - Af B.s Elfenbensarbejder er Relieffet Hyrdernes Tilbedelse (Fr.borg, dateret 170. . , sidste Tal ulæseligt, maaske 8), Kristi Gravlægning (1710,Kunsthist.Mus. Wien, hvor tillige findes en Ecce Homo, en Petrus og en Madonna.). Størsteparten af B.s Elfenbensarbejder (i alt 41) findes paa Rosenborg; heraf var i alt Fald 7 Relieffer (med bibelske Emner paa Slottet før 1718, medens De tre Gratier« er betegnet 1723; for de øvrige Relieffer (18 med bibelske, 11 med allegoriske og 3 med mytologiske Motiver) er en tilfredsstillende Kronologi ikke tilvejebragt. Vasen: Vandets Element (Rosenborg), B.s prægtigste Arbejde (om end ufuldendt), er udført gennem en lang Aarrække af Elfenben, forgyldt Bronze og Sølv (tegnet Udkast i Kbst.saml.); hans sidste Arbejde var Relieffet Fr. IV.s Apotheose (1727-30, Rosenborg); i Oslo Kunstindustrimus. findes et Relief af B., i Nationalmus. i Stockholm ligeledes et samt 4, der maaske kan tilskrives ham: fremdeles findes Værker af B. i Hamborgs Kunstindustrimus. (Fr. IV til Hest) og Landesmus. i Kassel, medens andre i Bayer. Nationalmus., Louvre og Windsor med Urette tillægges ham.

Magnus Berg skal først have tildraget sig Gyldenløves Opmærksomhed ved i hans Tje neste at udføre nogle Haveskulpturer. Hans ældste Billedskæringer, nu kim repræsenteret af Valbirkpokalen fra 1690, har hvilet i norsk Bondetradition, der var overvejende ornamentalt indstillet. Gennem sin Maleruddannelse prægedes han af den romerske Senbarok; maaske har han i Rom været Elev af Giov. Battista Gaulli, til hvis Arbejder hans dygtigste maleriske Komposition (S. Teresa) slutter sig. Nogen Malerbegavelse var B. imidlertid ikke trods sit karakterfulde og ganske betydelige Selvportræt. Under Indtryk af sin synkende Stjerne opgav han nogle Aar efter 1700 efterhaanden Maler- kunsten og vendte tilbage til Billedskæringen, nu i Elfenben. Som Elfenbenskærer vandt han europæisk Berømmelse. Størstedelen af hans Arbejder er Relieffer, i hvis Komposition Forbilledet for hans Malerkunst genspejler sig. Oftest fylder han hele Fladen med talrige Figurer, nogle Relieffer beherskes dog af en enkelt stor Figur. Han anvender dels et meget højt Relief, hvor Dele af Figurerne er helt frigjort fra Billedfladen, dels ganske lavt Relief med bløde næsten helt udglidende Omridslinier; mest karakteristisk er den Transparentvirkning, han opnaar ved en virtuos Udarbejdelse af den ofte kun papirtynde Baggrund. Hans Motiver er oftest bibelske, selv var han meget hengiven til religiøse Grublerier og nedskrev i sine sidste Aar, da Svækkelse forhindrede ham i at arbejde, en Række af sine Overvejelser af denneArt. G.B.

Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A.; Danske Mag., I, 1745, 226-43; Ill. Nyhedsbl.s Nytaarsgave, 1862; Friis: Saml., 1872-78; T. f. Kunstind., 1886, 136-37, 159; 1891, 124; Edv. Bull i Kunst og kultur. Afhandlinger, L. Dietrichson tilegnede, 1908, 97-102; L. Dietrichson: Den norske Elfenbensskjærer M. B., 1912; F. Beckett: Fr.borg, li, 1914; K. Aa., 1916, 136; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Dag. Nyh. 17. Aug. 1922; T. Bleken-Nilssen i Kunst og kultur, 1923, 189-92; Nationalmuses årsbok, 1923, 158, 161; Nat.tid. 8. Sept. 1925 (Th. Faaborg); Norsk Kunsthist., 1-11, 1925-27; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926; Rom og Danm., 1, 1935; For. til norske fortidsminnesmerkers bevaring. Aarsberetning 1938, 70-71.

Berg, Ole, c. 1727-63, Maler. F. c. 1727, d. 11. Dec. 1763 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Gift 2. Marts 1754 i Kbh. med Christiana Friderica Thornborg, f. c. 1725, begr. 15. Febr. 1763, Søster til Maler Andreas T.

Berg var Herretjener, men dyrkede desuden Tegnekunsten, arbejdede for Langebek ved Arkiverne og udførte Vaabnene til Lenskontoret. Allerede fra 1753 leverer han Hoffet Miniaturer (Kongen, Dronningen, Kronprinsen), især til Ringe; 1760 malede han Kongen af Preussens Portræt. Desuden fik han Betaling for Smaabilleder, Frugtstykker, Ovidiske Historier »Den gyldne Tid«, »Skattens Mønt« (1759). Et Maleri: Korsfæstelsen, (forh. Joh. Hansens Saml.). Som Faddere for hans Børn optræder ikke blot højadelige Embedsmænd, men Langebek, Suhm og Klevenfeldt. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Holger F. Rørdam: Jacob Langebek, 1895.

Berg, Peter, d. 1737, Medaillør. D. 5. Jan. 1737 i Kbh. Gift 1° med Rebecca Brøers. 2° med N. N., d. 1736.

B. blev kgl. Stempelskærer c. 1706.

Arbejder: Med. over Landmilitsen 1701 (1705); Fr. IV.s Norgesrejse 1704 (1705); det oldenborgske Kongehus (1706);Dronn. Louises Fødselsdag 1706; Forordningen om Præstekald 1707; Enkedronn. Charlotte Amalies Fødselsdag (1708); Prins Jørgens Død 1708 (1709); for Tapperhed (1709); Slaget i Køge Bugt 1710; Stades Erobring 1712; Blomstrende Aloe 1713; Tønningens Overgivelse 1714 (5 forsk. Med.); Land- og Søkrigsmed. (1714); Enkedronningens Død 1714; Reformationsfesten 1717 (3 forsk. Med.); Carl XII.s Fald 1718 (1719;; Ophævelsen af Frederikstens Belejring 1718 (1719); Marstrands Erobring 1719; Freden i Fr.borg 1720 (1721); Fredens Frugter (1722); Dronn. Louises Død 1721 (1722); Kongens og Anna Sophias Bryllup 1721 (1726); Kronprinsparrets Bryllup 1721 (17261; Peter d. Stores Død 1725; Fr. IV og Dronn. Anna Sophia; Prins Carl og Sophie Hedvig; Prins Carls Død 1729; Fr. IV.s Død 1730; Dronn. Sophia Magdalena (1733); Kronprins Fr. 1732 (1733); det oldenborgske Kongehus (1733); Chr. VI.s Norgesrejse og Besøg i Kongsberg 1733 (1734); endvidere Mønter (usign.), slaaet i Kbh., samt Kobberstik: 3 Arkitekturplaner 1729 og Portræt af Prinsesse Sophie Hedvig 1735.

Allerede mod Slutningen af Fr. IV.s Tid saa man med stigende Kritik paa Peter Bergs Arbejder, der heller ikke taalte Sammenligning med de samtidige svenske Medailler, og efter 1730 blev det rent galt, idet hans sidste Arbejder blev kasseret. Hans Forsøg som Kobberstikker er ogsaa mislykkede. 1734 omtaler Hans Gram ham som gammel og forslidt og som en fordrukken Stakkel. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; J. Stbyr: Dansk Grafik, 1943.

Bergenfarer Mesteren, se ImperialissimaMester.

Bergenhammer, Else, 1763-1816, Broderer. F. 5. Marts 1763 i Aalsø, d. 26. Febr. 18.16 i Kbh. Forældre: Sognepræst, sidst i Ørting, Mads Jensen B. og Elisabeth Marie Nielsdatter Sommer. Ugift.

Var fra 1804 i Huset hos Oberst Hegermann(-Lindencrone), hvor hun dyrkede Kunstbroderi, dels efter Sortkridtstegninger og Kobberstik, dels efter Malerier. 2 af hendes Arbejder fremvistes paa Akad., Christushoved (1809) og En Ruin (1811).

Udstillinger: Charl. 1806-10 (5 G. m. 6 Arb., bl. a. Portrætter). Red.

Bergh, Svante, 1885-1946, Maler. F. 3. Marts 1885 i Malmø, d. 27. S--pt. 1916 sst:

Uddannelse og Rejser: Tekn. Sk. i Malmø; 1902-04 Elev af den danske Maler Albert Petersen i Dresden; Zahrtmanns Skole i Kbh. under Johan Rohde 1909-12; Ophold i Paris 1912-14 samt 1919-23, i sidste Periode Elev hos André Lhote; rejste til Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. Udstillinger i Danmark: »De tolv« 1930 (Den frie); Skaansk Kunst, Charl., 1946.

Ved sin Debut paa Skånska konstnårslagets Udstilling i Malmø 1909 udst. B. et Par Por trætter, der i deres diskrete Opfattelse virkede danske. I Tiden mellem de to første Rejser til Frankrig opretholdt han Kontakten med danske Ekspressionistkredse (Høst, Rude), hvilket genspejler sig i hans blondevarme Farveskala og hans brede Penselføring. Inden for skaansk Malerkunst tilhørte han det moderne Gannembruds ledende Mænd. I sin Kreds er han fremtraadt som den lyse Impressionist. 1947 afholdtes der en Mindeudst. i Malmø Museum. N.G.S.

Bergh, Christian Theodor, 1830-1907, Litograf. F. 12. Juni 1830 i Kbh., d. 19. Sept. 1907 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Skibsfører, Løjtnant, senere Rodemester Jens Hansen B. og Karen Christensen. Gift 1856 med Johanne Marie Andreassen, f. 2. Jan. 1833 i Kbh., d. 7. Jan. 1918 paa Fr.berg, D. af Værtshusholder Hans Peter A. og Anna Marie Jensen.

Uddannelse: Blev udlært som Litograf hos Carl Otto, der havde overtaget Brdr. Berlings litografiske Inst.; besøgte Akad. 1846-50 samt 1853. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet med Understøttelse af det Reiersenske Fond. Udstillinger: Charl. 1852 (bl. a. tegnede Portrætter). Udmærkelser: Svensk Fortjenstmed. for Kunst og Videnskab i Guld 1861; Med. af 1. Kl. paa Nord. Udst. 1872 for Litografier.

Arbejder: 1854 grundlagde han Th. Berghs lithografiske Inst. i Kbh.; det eksisterede til 1895. Af hans Litografier efter Kunstneres Værker kan nævnes 111. til Liebenbergs Udg. af Holbergs Peder Pacers efter Marstrands Tegn. (1863) samt efter samme Kunstner 16 Blade til Don Quixote; har desuden litograferet efter Tegninger af Vilh. Pedersen, Carl Bøgh og Constantin Hansen; har udf. adsk. Litografier til videnskabelige Værker, saaledes Tavlerne til Henry Petersens Bøger om danske Sigiller, til forsk. af Videnskabernes Selskabs Skrifter og til Grønlands geologiskeog geografiske Undersøgelse. H.S.H

Bergius, Andreas, 1718-93, Maler. F. 4. Jan. 1718 i Kristinehamn, Sverige, d. 4. Juni 1793 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Raadmand og Købmand Johan Andersen B. og Kristina (Sting) Gravall. Gift 1° 1750 i Gøteborg med N. N., d. 1753. 2° e. 1786 med Karen Helvig Henrichs, f. c. 1742. 3° med Ane Cathrine, f. c. 1736, d. 5. April 1815 i Kbh.

Efter Ophold i Stockholm (Elev af Scheffel) og Gøteborg (i hvert Fald 1740-67), hvor han bl. a. uddannede sig som Glasmaler »i kinesisk Art«, kom han til Danmark og senere til Norge (1773-79). 1780 rejste han atter til Kbh. Allerede 1769 fik han 50 Rdl. af Partikulærkassen for Chr. VII.s Portræt paa Spejlglas, og 1771 blev han præmieret med en Sølvmed. af Landhusholdningsselskabet for Rentoilering af Malerier. Under Abildgaards Vejledning udf. han et saadant Eksperiment og blev af Akad. indstillet til en Gratifikation fra Arveprinsen.

Arbejder i Danmark: Portrætter af Oberst Hans Gottberg (1782) og Hustru (begge Fr.borg); Baronesse Holck, f. Warnstedt (1788, Brahetrolleborg); Dameportræt (Roskilde Kloster).

Bergius holdt hele sit Liv Stilen fra Scheffels Atelier; men Kendskabet til Pilos Kunst har ogsaa haft Betydning for ham. Han tegner stift og noget besværligt, gør ikke Rede for Former, men er ofte meget kræsen i sine Farver og formaar, især i sine norske Dameportrætter, at give en fast og fornøjelig Karakteristik. Hans Tegn., især hans Øjenbehandling, er meget særpræget. O.A.

Utr. K. - Adresseavisen, 1771, Nr. 23; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1910.

Bergmann, Hans, -1607-10-, Bygmester. Ledede 1607-10 en Ombygning af Ribe Domkirkes store Taarn, hvorved dette fik sin flade Afslutning med Balustrader. Et projekteret Spir kom ikke til Udførelse. 1610 sluttede B. Kontrakt om Opførelsen af nye Huse paa Bygholm efter Chr. IV.s Anvisninger; men Arbejdet gennemførtes ikke. O.N.

J. Kinch: Ribe Bys Hist., 11, 1884; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 27, 183; V. Norn i Horsens Museums Aarsberetning 1912-43, 12.

Bergmann, Jacob Sophus Nicolai, f. 1899, Havearkitekt. F. 6. Jan. 1899 i Randers. Forældre: Væver Carl Anton Hans B. og Ingibjórg Haldórsdóttir. Gift 9. Juli 1927 i Hellerup med Edith Marie Rasmussen, f. 24. Dec. 1904 i Hellerup, D. af Tømrermester Anders Peter R. og Marie Olivia Petersen.

Uddannelse: I Gartnerlære fra 1914; Elev ved Havebrugshøjskolen Vilvorde 1918-19 afsluttet med Eksamen; Havearkitektuddannelse hos Kommunegartner G. N. Brandt 1919-27; ansat ved Kbh.s Kommune 1927 under Stadsgartner Fabricius Hansen, men samtidig Medarbejder hos Brandt indtil 1936. Rejser: 1925 Tyskland; 1939 England. Udstillinger: Cbarl. 1945. Embeder: Tilsynsførende under Stadsingeniørens Direktorat i Kbh. 1927; tekn. Assistent 1933; Stadsgartner i Kbh. fra 1. April 1936; Hverv: Formand for Dansk Havearkitektfor. fra 1945.

Bergmann har som Havearkitekt fortrinsvis haft Lejlighed til at beskæftige sig med Opgaver af landskabelig Art: Bevaring og parkmæssig Tilpasning af grønne Omraader i Kbh.s Yderdistrikter og har her forstaaet at samarbejde æstetiske Hensyn med de sociale og brugsmæssige Krav, der stilles til en Storbypark. Af hans Arbejder kan særlig fremhæves den Del af den ydre Parkring, der strækker sig fra Damhussøen langs Harrestrup Aa til Utterslev Mose og Gyngemosen. Boye.

Havekunst, 1940, 109-11, 122-35.

Bergmann, Richard, Leopold, 1860-1925, Arkitekt. F. 3. Juni 1860 i Kbh., d. 9. Maj 1925 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Dyrlæge Carl Christian B. og Adelaide Victoria Josephine Ohrt. Gift med Anna Sophie Frederikke Georgine Jensen, f. 4. Dec. 1853 i Gentofte, d. 7. Okt. 1936 i Kbh., D. af Gartner Søren J. og Karen Nielsen.

Uddannelse: Opt. paa, Akad. Jan. 1878; Afgang Maj 1887. Udstillinger: Charl. 1888, 92 og 1902.

Arbejder: Tivolis Hovedindgang (1890 s. m., F. T. E. Blichfeldt, 1. Pr. 1888); Østergade 61 i Kbh. (c. 1896); Kurhuset paa, Marienlyst (1899); Tivolis Koncertsal (1902, s. m. ArnePetersen); Klosterforvalterbolig ved Roskilde adelige Jomfrukloster (1902). Projekter: Rigsbiblioteksbygning (1888) og Børsbygning (1892) (begge Guldmed.projekter, ikke præmierede); Frilagerbygning (1887, s. m. Johan Nielsen, præmieret).

Bergmanns Arbejder er i en romantiserende Stil, baade naar Opgaven kræver det og direkte indbyder til Anvendelse af eksotiske Motiver (Tivoli), og naar det drejer sig om en alm.Forretningsbygning. Red.

Ark., 1898-99, 218 (Kurhuset paa Marienlyst), 23, (Ting- og Arresthus i Horsens (Konk.)); 1900-01, 311 (Urtekræmmerstiftelsen (Konk.)); 1901-02, 33-39 (Tivolis nye Koncertsal); 1903-04, 255-56 (Projekt til Bygning paa Gl. Kongevej); 1904-05, 83-84 (Duevejens Skole (Konk.»; Ark. (red. af Alfred Møller) 1896-97, 398-99 (Wivels Ejendom, Østergade 61); 1900-01, 264-66 (Kurhuset paa Marienlyst); C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 185.

Bergstrand Poulsen, Anna Albertina Elisabeth, f. 1887, Maler. F. 12. Nov. 1887 i Långasjó, Sverige. Forældre: Organist Per Magnus Bergstrand og Anna Hammargren. Gift 12. Nov. 1917 i Långasjó med Bhgr. Axel Poulsen (s. d.).

Uddannelse: Elev af Kunstakademiet i Stockholm 1909-13. Rejser: 1913-16 Frankrig, Italien og Algier (paa svensk Stipendium); senere Grækenland og Dalmatten. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Charl. 1923; har desuden udst. i Sverige og Amerika.

Arbejder: To syngende Piger (udst. 1922); Interiør (udsi. 1923); Kvindens Aarstider (Karton til Gobelin, 1931-32); Arb. i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Valdemaruddes Kunstsaml. og Thorsten Laurins Saml.

Elisabeth Bergstrand Poulsen har foruden at male beskæftiget sig med Radering og Litografi og har selv illustreret en lang Række egne Bøger; desuden har hun udført Keramik. Red.

Bergsøe, Flemming Vilhelm, f. 1905, Maler. F. 12. Jan. 1905 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant, cand. polyt. Paul Vilhelm Peter B. og Margrethe Agnes Hansen. Gift 1° 21. Marts 1930 i Kbh. med Grete Utzon Frank, f. 8. Febr. 1909 i Kbh., D. af Bhgr. E. U.-F. (s.d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. 2° 8. April 1938 i Kbh. med Birte Svarre, f. 31. Dec. 1918 i Skodsborg (gift 2° 1943 med Arkitekt Palle Suenson, (s.d.), D. af Restauratør Aage Thorvald S. og Karen Alice Jensen. Ægteskabet opløst. 3° 20. Marts 1943 paa Fr.berg med Elisabeth Rørdam, f. 15. Juni 1921 paa Fr.berg, D. af Journalist, Forfatter Holger R. og Ella Olsen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev hos Bizzie Høyer 1923; Akad. 1925-28 under Utzon-Frank. Stipendier: Raben-Levetzau 1930. Rejser: 1926 Paris; 1928 Paris og Sydfrankrig; 1929 Rom, Neapel, Sicilien; 1930 Paris; 1935-36 Tyskland; 1937 England og Skotland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926 (med dekorativ Kunst); Charl. 1927-32 (6 G. m. 17 Arb.); Den nye Udst. (Medstifter) 1932-33; Corner (Gæst) 1933; Høstudst. (Medstifter) 1934-35 og 4344; Corner og Høst 1936-38, 40-42 (retr. Ophængning); Høstudst., Oslo, 1935; Fyns Forum 1940; Vild Hvedes Udst. 1941; Gøteborg 1941; Aarhus 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1931, 34 og 39. Hverv: I Best. for Oluf Hartmanns Legat fra 1939, Kunst for Varer og For. til Hovedstadens Forskønnelse (1942-43).

Arbejder: Portræt af en Villa (1940, Vejle Mus.); Selvportræt (1940, Esbjerg Mus.); Café du Lac (1935); Damsøpavillonen (1933); Ligkistefabrik i Fredensborg (1942).

Bergsøe kom ved at gennemgaa Billedhuggerskolen til at staa uden for de egentlige Malerkredse og havde i mange Aar svært ved rigtig at gøre sig gældende, til han i 1933 som Gæst paa Corner fik sit Gennembrud. Hans franskprægede, følsomme Malerkunst med Motiver i Begyndelsen fra Frankrig og Italien og senere - hvad der blev typisk for hans Kunst - fra Kbh.s Yderkvarterer, har vist ham som en oplagt impressionistisk Begavelse. Han holder af sine Motiver: Det nøgne Foraar og Efteraar i Havnens og Rabarberkvarterernes Skurhaver og Smaagader med Træers og Plankeværkers dæmpede graagrønne Farver - og har en levende Fornemmelse for Stoffets og Dagens Farver: det teglstensrøde, det kalkgraa osv. B. har udprægede litterære Interesser. Fra 1941 var han Redaktør af Tidsskriftet Aarstiderne, som han selv var med til at stifte, og har udg. en Række litterære Arbejder, et Bind Fortællinger: Sytten uden Ramme (1939), Fra Gader og Stræder (1940, med egne Ill.), en Oversættelse af Chaucer: Konen fra Bath (1943) og Det underlige Aar (1945), en Beskrivelse af Oplevelser under Besættelsen: desuden Dagbladsartikler. O.S.

Nat.tid. 12. Marts 1931; 26. Marts 1931 (Th. Faaborg); B. T. 19. Marts 1931 og 22. Febr. 1934 (begge O. V. Borch); Berl. Tid 9. Maj 1929 og 24. Marts 1931 (K. Flor); Dag. Nyh. 2 Marts 1934; Soc. Dem. 9. Jan. 1942.

Bergsøe, Johan Friderich (Frederik), 184197, Maler. F. 27. Okt. 1841 i Kbh., d. 22. Dec. 1897 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Administrator ved Den kgl. Porcelainsfabrik Kammerraad Carl Wilhelm B. og Lovise Sophie Bech. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Helsteds Tegnesk. i Kbh.; lærte under sit Italienophold Akvarelteknikken hos den franske Landskabsmaler Benouille og, ligeledes i Rom, Oliemaleriet hos Janus la Cour; efter sin Hjemkomst Elev af Ottesen. Rejser: 1867 s. m. Broderen, Digteren Vilh. Bergsøe i Italien. Udstillinger: Charl. 1870, 76, 78-85, 87-88, 90-95 (18 G. m. 23. Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

Bergsøe blev i 4-Aars Alderen angrebet af en Sygdom, hvorved han mistede Hørelsen og blev døvstum, samtidig mistede han det ene Ben. Trods disse alvorlige Legemsskader lykkedes det ham dog ved Hjælp af sin stærke Kunstnerpersonlighed at vinde sig en Plads som en af sin Tids dygtigere Akvarel malere. Paa Grund af Vanskelighed ved at færdes ude valgte han gerne som Motiver Blomster og Frugter. En Dagbog ført af ham under hans og Broderens Italienrejse vidner- foruden hans Arbejder -- om hans skarpe kunstneriske Blik. T.H.C.

Utr. K. - Berl. Tid. 23. Dec. 1897; Vilh. Bergsøe: Henrik Ibsen paa Ischia, 1907, især 288; Hauch-Fausbøll og Nygaard: Patriciske Slægter, 5. Saml., 1930, 24.

Berkenkamp, Georg Carl, c. 1766., Maler. Da Portrætmaleriet i det 1684 opsatte Epitaf over Enevold Berregaard i Thisted Kirke, blev udleveret til hans Søn, udførte B. den Kopi, som nu sidder i Epitafiet. C.A..I.

Damm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Bernardo, Monsu, se Keil, Bernhard.

Berner, Jacob, -1614-1616-, Murermester, der kan have virket som selvstændig Bygmester ved Opførelsen af mindre Huse. Boede i Fredskov paa Fyn. Sluttede 1614 Kontrakt om Opførelsen af et Hus ved Raadhuset paa Nytorv; 1614 og 15 byggede han et Par Brandmure ved Kbh.s Slot og skulde 1616 opmure og forfærdige en Skanse »der Kirchenberg tilforn stod paa, paa Bremerholm<«. O.N.

Utr. K.

Bernhard-Frederiksen, Aage, f. 1883, Maler. F. 10. Sept. 1883 i Aarhus. Forældre: Hotelejer Peder Frederiksen og Karen Jensen Sandemann. Ved Daaben Frederiksen, Aage Sandemann. Gift 1° 18. Juni 1915 i Kbh. med Inger Magdalene Kristine Juhl Sørensen, f. 20. Okt. 1887 i Kolding, D. af Detailhandler Peter S. og Ane Kirstine Juhl. Ægteskabet opløst. 2° 22. Juni 1940 i Skagen med Signe Solbakke Pallesen, f. 25. April 1902 i Østergaard, Lyne Sogn, D. af Gaardejer Niels Møller P. og Kirstine Marie Christensen.

Uddannelse: Et Par Aar i Malerlære; derefter 1902-05 Bertha og N. V. Dorphs Malersk. Rejser: Vintrene 1916-19, 24 i Norge; MartsJuli 1921 Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland; længere Ophold i Rom, Paris og Sora; bosat i Aarhus 1906-38, siden 1927 Sommerhalvaaret paa Skagen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 11-12; Aarhusudst. 1909; Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1920-46 (25 G. m. 43 Arb.); Jydske Maleres Udst. ml. 1918 og 21; Charl. Eft. 1922, 39; 18. Nov. Udst. 1924, 40, 42; Dyrehavens Malere 1926, 27; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1919 (Esbjerg Kunstfor.), 1938; Hverv: Medstifter af Sammenslutningen: Jydske Malere, Formand 1918-25.

Bernhard-Frederiksen har især malet Vinterlandskaber fra de jyske Egne, hvor han har levet, og Skagensbilleder, Skagens Havn (1937, Skagens Mus.); Vinterlandskaber i Aarhus, Esbjerg og Kolding Museer; i Joh. Hansens Saml. fandtes et Selvportræt. E.F.

Kay Petersen i Saml., 1930, 79-80.

Bernth, Helge, f. 1906, Maler. F. 16. Okt. 1906 i Skelby, Falster. Forældre: Læge Georgius Emilius Laurentius Haaber B. og Ingeborg Sorvad Dresing. Ugift.

Uddannelse: Karl Schous Malersk. 1927-30; opt. paa Akad.s Malersk. Jan. 1931; besøgte denne i 3 Sem. 1932-33 under Kræsten Iversen; Paris 1936 (Andre Lhote); Stipendier: Ronge 1934; Camilla Tack c. 1936. Rejser: 1926-27 Paris (Sprogstudier); 1931 Lorraine; 1936-37 Paris. Udstillinger: Karl Sehous Elevudst. 1928; Charl. 1930, 32-34; Sep.udst. 1934 og 3 7 .

Bernth er en fin lyrisk Malerbegavelse, hvad der viser sig i hans noget Karl Schoupaavirkede Billeder fra Kongens Have. Hans Opstillinger vidner om en klar Sans for Billedets Rytme og Struktur. Siden 1938 har hanopholdt sig i Belgien som Benediktinermunki et katolsk Kloster. O.S.

Dag. Nyh. 18. Okt. 1934

Berntsen, Rigmor Margrethe (Risse), f. 1909, Maler. F. 29. Nov. 1909 i Kbh., Forældre: Ingeniør Anders B. og Cecilie Margrethe Folkmann. Gift 1. Maj 1935 i Kbh. med Billedhugger Povl Søndergaard (s.d.).

Uddannelse: Rannows Malersk. 1927-28; i Malerlære paa Chr.borg Slot et halvt Aar; opt. paa Akad. Sept. 1929, Elev her i 8 Sem. til 1937 hos Sigurd Wandel og Kræsten Iversen; :Medhjælper hos Axel Hou ved Dekorationsarbejde, bl. a. Frescomalerier og Glasmosaikker i Garnisons Kirke. Stipendier: J. J. Levin 1932. Rejser: 1930 Sverige (Varmland); 1931 Italien; 1933 Paris; Febr. 1935 Sørejse til de kanariske Øer, Nordafrika og Spanien; Maj 1935 Paris, Sydfrankrig og Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-34, 36, 38, 40, 43-46; Charl. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Regnbuen 1945.

Risse B. maler navnlig Landskaber, Havebilleder og Dyr i en fast og rolig Form med en enkel og mættet Kolorit. Har tillige udst. Tegninger og Akvareller samt Kludetæpper med Motiver (fx Legende Børn, Elefanter i Urskoven, Landskab i Fugleperspektiv). Red.

Bero, se Bjørn, -1228-, Bygmester (9), Munk.

Bertelsen, Aage, 18133-1945, Maler. F. 28. Sept. 1873 i Næstved, d. 9. Sept. 1945 i Kbh, begr. i Birkerød. Forældre: Landskabsmaler, Tegnelærer ved Herlufsholm Rudolf B. (s.d.) og Hustru. Gift 3. Maj 1909 i Kbh. med Karen Dorothea Schmidt, f. 17. Maj 1880 i Flensborg, D. af Bankbogholder Johannes Mathias S. og Johanne Hansen.

Uddannelse: Undervist af Faderen og L. A. Ring; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1891-96. Stipendier: Akad. 1911 og 13. Rejser: 1897 med Zahrtmann i Italien; 1899-1900 Tyskland, Frankrig m. fl. Lande; 1906-08 Deltager i Danmark-Ekspeditionen til Nordgrønland; 1913 Italien (Venedig, Rom, Neapel, 2 Maaneder i Civita d'Antino); siden England, Sverige, Norge (Lofoten med Kai Nielsen). Udstillinger: Okt, Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Charl. 1899-1903 (5 G. m. 12 Arb.); Den frie Udst. siden 1904; Kunstn. Eft. 1905; Sep.udst. i Den frie Udst. 1908 (Grønlandsbilleder s. m. Achton Friis); Kunstfor. 1910 (s. m. Faderen). Billederne fra Grønland udst. i Berlin og andre tyske Byer 1909, i London (Royal Geographical Society) 1910, Rom 1931; Forum 1929. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Sølv; Dipl. di Merito, Rom 1932. Hverv: Stifter af og Formand for For. Kunst for Varer.

Arbejder: S. Peder, Næstved (1899); Kap Marie (1906) og Tømt Elveleje (1907) (alle i Randers Mus.); Musik i Messen (Nationalmus.); Fra Italien (1913, Randers Mus.); Træer (Ribe Stiftsmus., erhv. 1915); Vinterdag (1917, Aabenraa Mus.); Arb. i Bornholms Mus. og Søfartsmus. paa Kronborg; 2 Grønlandsbilleder tilh. Royal Geographical Society i London.

Aage Bertelsen har malet enkelte Portrætter (Herman A. Kähler, Forældrene) og nogle Interiører, men var iøvrigt overvejende Landskabsmaler og har her hjelme navnlig malet Motiver fra Nordsjælland og Birkerødegnen, hvor han boede, mest Løvspring, Efteraars- og Vinterbilleder, bagret af en fin Farvesans og en dyb Samstemthed med Skoven og Naturen i dens Ensomhed. Har arb. med Keramik hos Kähler i Næstved. R.M.

Sophus Michaélis i Kunst, 1906; Achton Friis: Danm.ekspeditionen, 1909; Dansk Kunst, Marts 1934, Nr. 42; S. Danneskjold-Sarnsøe: Kristian Zahrtmann, 1942, 313. Nat.tid. 28. Jan. 1925 (Th. Fagborg); 22. Jan. 1943 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 13. Nov. 1929; 24. Nov. 1934; 13. Jan. 1943 (K. Flor); 28. Sept. 1943; 1. Marts 1944 (Int.) Fr.borg Amts Avis 22. Sept. 1933 (Int.); B. T. 24. Nov. 1934 (0. V. Borch); Dag. Nyh. 26. Nov. 1934 (B. Knuth); Pol. 19. Sept. 1943 (Int.)

Bertelsen, Esra, se Esra.

Bertelsen, Lars, -1672-, Billedskærer og tillige Degn ved Helliggejst Kirke i Kbh., har i en sølvmonteret Kande af Pokkenholt paa Rosenborg 1672 skaaret 5 Scener af husligt Liv. G.B.

Spengler, 1818; T. f. Kunstind., 1886, 129, 136.

Bertelsen, Rudolf Vilhelm Valdemar, 1828-1921, Landskabsmaler. F. 20. Dec. 1828 i Kbh., d. 2. Aug. 1921 i Lille Næstved, begr. i Herlufsholm. Forældre: Fuldmægtig i Rentekammeret, senere Amtsforvalter i Thisted, Justitsraad Jens Christian Hansen B. og Henriette Christiane Mulvad. Gift 5. Maj 1871 i Rekkende med Agnes Mette Lundstein, f. 23. Juni 1845 i Gentofte, d. 20. Jan. 1928 i Næstved, D. af Postholder Ludvig Bøje L. og Emilie Petrine Gamann.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; opt. i Akad.s 2. Elementarkl. Okt. 1846,, derfra Marts 1848 til 1. Ornamentkl.; Soldat i 1850 under Krigen; oprykket Dec. 1851 til 2. Ornamentkl.; derefter yderligere uddannet til Tegnelærer hos G. F. Hetsch; begyndte c. 40 Aar gl. paa egen Haand at uddanne sig som Landskabsmaler. Udstillinger: Charl. 1878-94 (13 G. m. 18 Arb.), 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i Kunstfor. 1910 (s. m. Sønnen, Aage B.). Stillinger: Tegnelærer ved kbh.ske Kommuneskoler og ved Opfostringshuset; fra1857 i 45 Aar Tegnelærer ved Herlufsholm. Rudolf Bertelsen har overvejende malet Motiver fra Næstved-Egnen, i sine sidste 10 Aar tillige en Del Blomsterbilleder. Hans Kunst var nænsom og omhyggelig, baaret af en stor Kærlighed til Naturen og til det kunstneriske Arbejde. Han skildres som et lyst og vindende Temperament, og han var elsket af alle, baade af sine Elever og af de mange Kunstnere, som gik ud og ind i det gæstfrie Hjem, bl. a. Brendekilde, L. A. Ring, Gottschalk, Ludvig Find, Svend Hammershøi og Clement. R.M.

Berl. Tid. 19. Dec. 1918 (L. Find); Næstved Tid. 3. Aug. 1921; København 18. Aug. 1921 (Kronik af Frede Thomsen); P. Hertz: L. A. Ring, 1934, 246; Itik. Magnussen: Godfred Christensen, II, 1941, 12.

Berthelsen, Christian Bernhard Severin, 1839-1909, Maler. F. 14. Juli 1839 paa Føhr, d. 17. Febr. 1909 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedker og Musiker Niels Søren B. og Kirstine Margrethe Simonsen. Gift 1° 1862 med Detlevine Voss, f. 28. Sept. 1838 i Faaborg, d. 31. Okt. 1884 paa Fr.berg, D. af Skomagermester Gregorius Casmer V. og Anna Margrethe Agersen. 2° 1885 med Birgitte Caroline Petræa Olsen, f. 23. April 1844 i Svendborg, d. 18. Marts 1906 i Kbh., D. af Malermester Jeppe O. og Apollone Hansen.

Uddannelse: Var uddannet som Maler i Svendborg og blev Svend 1859; kom derefter til Kbh. og gik paa Tekn. Inst. med privat Understøttelse, men begyndte snart at ernære sig selv ved sit Haandværk. Senere Porcelænsmaler; uddannede sig som Landskabsmaler paa egen Haand ved Naturstudier og Kopiering. Udstillinger: Charl. 1880-1904 (19 G. m. 25 Arb., væsentlig Landskaber fra Svendborgegnen).

Arbejder: Parti fra Dyrehaven (1881, Fyns Stiftsmus.); 2 Malerier i Bymus. Red.

Heri. Tid. 19. Febr. 1909; Dødsboauk.kat. 1909.

Berthelsen, Rasmus Storm Josua Berthel, 1827-1901, Lærer, Salmedigter og Xylograf. F. 10. Juli 1827 i Holsteinsborg, d. 4. Jan. 1901 i Godthaab, begr. sst. Forældre: Sælfanger Jens Christian B. og Esther Sophia Kleist. Gift 1° 2. Juli 1848 med Anne Sophie Berglund, f. 9. Dec. 1829 i Fiskenæsset, d. 21. Sept. 1878, D. af Arbejdskarl Jonas Sivert B. og Ane Sophia. 2° 10. Aug. 1879 med Esther Ane Karen Juliane Lynge, f. 5. Sept. 1845 i Godthaab, d. 22. Juni 1880, D. af Tømrer Marcus Nissen Myhlenphort L. og Sophie Abigael Kreutzmann. 3° 17. Okt. 1880 med Sara Gjertrud Louise Poulsen, f. 14. Maj 1842 i Sârdloq i Godthaabsfjorden, d. efter 1907, D. af Sælfanger Josva Ludvig P. og Elisabeth Ingeborg.

Uddannedes til Lærer i Kbh. 1844-47 og blev ved Hjemkomsten ansat ved Godthaabs Seminarium. Virkede tillige som Skolelærer og Prædikant i Godthaab og blev Overkateket over Kolonidistriktet. B. er Grønlands populæreste Salmedigter og har ogsaa skrevet egne Kompositioner, bl. a. den kendte Julesalme Guterput. Han har desuden virket som Xylograf og bl. a. udført nogle Træsnit efter Tegninger af J. Rink, hvoraf især 3 er kendte: En Kone, med Amaut, ved Godthaab; En Pige i Højtidsdragt, ved Godthaab, og Fattige Grønlændere. Alle 3 Arbejder er gengivet i Hæftet: Kalådlit assilialiait, trykt i Godthaab 1860, de to førstnævnte desuden i J. Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn (Kbh. 1866) samt som Farveblade. E.K.

E. Bluhme: Fra et Ophold i Grønland 1863-64, 1865; H. Ostermann: Den grønlandske Missions og Kirkes Historie 1921, 237, 241; samme i Dansk biografisk Leksikon, XXVII (Supplement,) 1944.

Bertram, Carl Julius, 1723-65, Kobberstikker. F. 1723 i London, d. 8. Jan. 1765 i Kbh. Fader: Silkevæver B. Gift med Cathrine Marie Gold.

Kom til Kbh. med sin Fader og blev Lærer i Engelsk for Kadetterne; 1756 Medl. af det kgl. engelske Selskab.

Arbejder: Har udgivet 2. Oplag af M. Joh. Dauw: Wohlunterrichteter und kunsterfahrner Schilderer und Maler (Kbh. og Leipzig 1755), med en Vignet af J. Haas; har stukket Titel- bladet til det af ham selv udgivne: Britanicarum genticum historiæ antiquæ Scriptores III (Hafn. 1757) det engelske Alfabet og Munderinger af den samtl. kgl. danske Armee, ethvert Regiments Chef, dets Styrke og dets udi Fredstid havende Guarnison (Kbh. 1762, tysk Ud. 1761). Red.

Sandvig, 1795, 27.

Betzonich, Johanne, se Pedersen-Dan, Johanne.

Bevers, Peter Ludvig Vilhelm Emil, 1844-81, Xylograf. F. 1844 i Levensau, d. 12. Maj 1881 i Paris. Forældre: Brofoged ved EiderKanalen Christian B. og Mariane Hemsvig.

Uddannelse og Rejser: Blev oplært. som Xylograf hos Henneberg og Rosenstand og besøgte samtidig Tekn. Inst. og Akad. ml. 1860 og 63; opholdt sig senere nogle Aar i Düsseldorf og i Paris. Udstillinger: Charl. 1873, 75-77, 80.

Har udført Træsnit især efter udenlandske Kunstnere, enkelte efter Tegning af Niels Wiwel. H.S.H.

Bevier (Be(u)viere), Johan Ludvig, -1753-58-, Bhgr. Var nærbeslægtet med (Søn af eller yngre Broder til ( en Jacob Bevier, der fra 1741 til sin Død 17 7 7 var Graver ved den franskreformerte Menighed i Kbh. Gift 2. Okt. 1753 med Jeantone le Duels) (Diies), med hvem han havde i hvert Fald 3 Børn (f. 1754, 56 og 58).

B. skal være kommet til Danmark for at deltage i Indretningen af Moltkes Palæ paa Amalienborg (1750-54); men det eftertragtede Arbejde var ved hans Ankomst givet til andre. Søgte 16. Nov. 1752 Kommercekollegiet om Mesterskab som Bhgr. og fik 6. Febr. 1756 Adgang til at deltage i Akad.s Guldmed.konk., en Behandling af et Tema fra Syndfloden, uden dog at vinde nogen Præmie. L.R.B.

Utr. K.

Beyer, -1722-, Maler fra Hessen, der paa Kronprins Chr. (VI.)s Deputatregnskab 12. Maj 1722 fik udbetalt 110 Rdl. for 4 Tapetstk. til Hirschholm og 8. Juli s. A. 204 Rdl. for andre Tapeter til samme Slot. L.R.B.

Utr. K.

Bibiena (Bibienna), -1773-, italiensk Teatermaler.

Dec.1773 anmodede Det kgl. Teaters Direktion Akad. om at prøve »en Theater Maler ved Navn Bibiena, der er kommet som Fremmed og tilbyder at gøre Theater Decorationer<«. Akad. ønskede imidlertid ikke, at den »barokke Stil og Smag«, som B. repræenterede, skulde indføres igen paa Skuepladsen, og henviste i øvrigt til, at Teatrets egen Maler, den talentfulde Peter Cramer, besad alle de Egenskaber, der var nødvendige. Denne Udtalelse resulterede i et Afslag. B. havde netop i denne Periode søgt at skabe sig et Navn i Stockholm. T.K.

En stockholmskronika ur C. C. Górwells brev, udg. af Otto Sylwan, 1920, 105; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 19.

Bidstrup, Herluf, f. 1912, Tegner. F. 10. Sept . 1912 i Berlin. Forældre: Maler Hermod Gustav B. og Bertha Schmidt. Gift 23. Okt. 1939 i Gentofte med Ellen Magdalene Olsen, f. 3. Jan. 1917 i Sorø, D. af Slagtermester Lars O. og Jensine (Signe) Christine Hansen.

Uddannelse: Realeks.; Tegneundervisning paa Tekn. Sk. og hos Viggo Brandt; opt. paa Akad.s Malersk 24. Sept. 1931; forblev her til 1935 (1931-32 Elev af Sig. Wandel, 1932-33 af Aksel Jørgensen). Stipendier: Alfred Schmidt og Villiam H. Michaelsen 1939. Rejser: 193.5 Tyskland, Østrig, Italien; 1937 Paris; 1939 Belgien, Frankrig. Udstillinger: Fyens Forum 1936.

Arbejder: Har siden 1936 udført daglige Tegninger i Social-Demokraten og i dettes Søndagstillæg tegnet en ugentlig satirisk Billedserie (samlet i Udvalg i Bid og Vid af Bidstrup 1938 og Aarets Bidstrup 1940). Fra Maj 1945 Medarbejder ved Frit Danmark og Land og Folk; Tegner til forsk. skandinaviske Blade (det norske Arbeiderbladet, Nya dagligt allehanda, Gøteborg Morgenpost, Social-Demokraten i Stockholm, Adam, Vårt hem) samt leveret Bidrag og Ill. til bl. a. Kulturkampen, Blæksprutten, Svikmøllen, Tegnerier (1937-43), K. K. Steincke: Myggestik (1943) og Trebindsudgaven af Dekameron (s. A.). L.R.B.

Soc. Dem. 26. Dec, 1943 (Int.); Saadan tegner vi, 1945; Danske Streger, 1946; Satire og Humor. 1946.

Bidstrup, Mathias Andreas, 1852-1929, Arkitekt. F. 25. Marts 1852 i Rønne, d. 25. Jan. 1929 sst., begr. sst. Forældre.: Skibstømrer Jørgen Bernhard B. og Marie Hansine Sonne. Gift 17. April 1876 i Rønne med Cecilie (Michelle) Margrethe Bidstrup, f. 26. April 1845 i Rønne, d. 14. Sept. 1935 sst., D. af Snedkermester Hans Peter B. og Karen Elisabeth Ipsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. til Akad. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. i Alm. Forb.kl. Febr. 1876, men kun Elev et Kvartal. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Tit. Prof. 1892. Stillinger og Hverv: Medindehaver af H. P. Bidstrups Byggeforretning i Rønne 1876-1915; Forstander for Rønne Tekn. Skole 1881-1927; Formand for Museet i Rønne fra 1907; Byraadsmedl.; Brandinspektør; Medl. af Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk.

Arbejder: Kirker i Vestermarie, Rø, Østermarie, Gudhjem samt Helligaandskirken i Rønne; Restaurering af arisk. bornholmske Kirker, bl. a. af Nyker, Østerlars, Klemensker og Bodilsker; mange offentlige og private Bygn. i Rønne: Sparekassen, Teknisk Skole, Posthuset o. fl. Beboelsesbygninger; arisk. Skoler.

Mathias Bidstrup indtog en fremtrædende Stilling i det bornholmske Samfundsliv gennem sine mangfoldige Interesser og store Arbejdsomhed. Som ung følte han sig, i sin korte Akad.tid, særlig knyttet til Herholdt og arbejdede ved sine første Kirkeopgaver s. m. denne. B. lagde megen Vægt paa den haandværksmæssige Side af Byggeriet og gjorde et stort og betydningsfuldt Arbejde for bornholmsk Haandværk og Haandværksuddannelse. H.F.

Jul. Bidstrup: Stamt. over Familien Koefoed, 1886, 127-28; Arch., 1899-1900, 179 (Valgmenighedskirke i Rønne); Ark. U., 1929, 28 (Nekrolog); Bornholms Avis 26. og 29. Jan. 1929; Berl. Tid. 26. Jan. 1929.

Bie, Curt Emil Gotfred, f. 1896, Arkitekt. F. 1. Aug. 1896 i Førslev ved Fuglebjerg. Forældre: Herredsfoged, senere i Horsens Hans Adolph B. og Caroline Grønning. Gift med Edith Bisgaard Christensen, f. i Kbh .

Uddannelse: Student 1914, cand. phil. n. A.; opt. paa Akad.s bygn.tekn. Sk. 1915, Afgang 1917; derefter Elev i Bygn.sk. 1. og 2. Kl. indtil 1922; Medhjælper hos L. Hygom 1917-24. Stipendier: K. A. Larssen 1926; Akad. 1928. Rejser: 1920'erne og 30'erne Sverige, Norge, England, Frankrig, Holland, Belgien. Stilliner: Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat; Lærer i Husbygn. ved Det Tekn. Selskabs Skoler i Kbh. Udstillinger: Charl. 1928.

Arbejder: B. knyttedes fra 1925, da P. Holsøe blev Stadsarkitekt, til Stadsarkitektembedet i Kbh. Næsten hele hans Virksomhed har derfor været her, medens hans private Arbejder mest har bestaaet af Ombygninger eller Konk.projekter. Hans Arbejder som ledende Medarbejder ved Stadsarkitektembedet er flg.. Boligkarre ved Enghaveparken (1927-28); Enghaveparken (1928); Bygninger for kommunale Institutioner ved Enghaveparken (1929-30); Kødbyen (1931-34); Hans Nansens Gaard for Kbh.s Skattevæsen (1931 og 1934-35); Aldersrenteboligen Utterslevgaard (1937-38); Boligkarre ved Tagensvej med Sygeplejerskeboliger (1941-42); Boligkarre paa Maagevej (1942-43); Boligkarre ved Lyrskovgade og Vesterfælledvej (1943-44); Badeanstalt med Svømmehal ved Frankrigsgade (1943-44). Præmierede Projekter: Byplan for Rønne s. m. V. Dam-Jensen og Tage Matthissen); Gravmæler (1924); Alderdomshjem for Handels- og Kontoristfor. (1930); Landbrugsbygning. (1938, s. m. Landbrugskand. J.Holsøe). H.F.

Arch., 1920, 233-36 (Bebyggelsesplan for Rønne); 1924, 198-99 (Gravmonumenter); Ark. M., 1938, 57 (Bygninger til Husmandsbrug).

Biegant, W., -1843-, Xylograf, Elev af Flinch. Skar i Træsnit en af Lundbyes Tegninger (Sortensteen) til Flinchs Almanak

1843. T.H.C.

Karl Madsen: Lundbye, 1895, 122.

Biehl, Friderich, -1726-, Maler, fik 6. April 1726 udstedt Rejsepas for videre Uddannelse som Maler i Tyskland, Frankrig og Italien. L.R.B.

Utr. K. - Spengler, 1818.

Bielefeldt, Johan, 1635-1704, Snedker. F. 17. Aug. 1635 i Oldenborg, d. 22. Nov. 1704 i Kbh. Gift.

2. Juli 1655 mistede B. sit Syn, men vedblev at arbejde og fik senere en Aarspension af Kongen, som ogsaa købte flere Arbejder af den blinde Snedker i Rosenborg Have. Et Kontorskab af eksotiske Træsorter og med udskaarne Topstykker, der skal være gjort 1673, er fra Kunstkammeret kommet til Nationalmus. s. m. B.s sølvbeslaaede Stok fra 1673, hvis Indskrifter oplyser hans Livsdata. Portrætmaleri brændt paa Fr.borg

1859. C.A.J.

F. R. Friis i T. f. Kurstind., 1887, 122-24; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Biener, Frants, -1706-07-, Stukkatør, blev indkaldt fra Berlin for at deltage i Arbejdet paa Stukloftet i den store Sal paa Rosenborg 1706 og udførte her 3 Relieffer, Amerika, Afrika og Asien, samt et Geled Soldater, fremstillende Landmilitsens Genoprettelse (s. m. Gottfried Jøch, s. d.). Fik 1707 Rejsepas til Bøhmen. B.L.G

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Biesoldt, Georg Friederich, 1735-70, Havearkitekt.

Uddannet rimeligvis hos sin Fader, 1753- 56 hos Gartner Feldmann i Travental, 1757 i Hofhaven i Hanau, 1760 i Overveen ved Haarlem. Anlagde 1770 en Have ved Heiligen- stedten for Otto v. Blome; Haveplanen findesi Thaulowmuseet i Kiel. B.L.G.

P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhäuser, 1935; samme i Die Helmat, 1935, 138.

Biilmann Petersen, Børge, 1897-1941, Tegner, Maler. F. 17. Nov. 1897 paa Fr.berg, d. 20. Juni 1941 i Toget ml. Holte og Birkerød, begr. i Blovstrød. Forældre: Grosserer Hans Christian Petersen og Maren Marie Caroline Biilmann. Gift 2. Juli 1924 i Kbh. med Maja Ragnild Gudrun Friborg, f. 25. Nov. 1900 i Kbh., D. af Fabrikant Viggo F. og Marie Hansen.

Uddannelse: Tekn. Sk.; Folmer Bonnéns Malersk.; Harald Giersings Malersk.; dog kun ganske kort Tid hvert Sted. Rejser: Har 1913 indtil sin Død rejst i næsten alle europæiske Lande samt Marokko; først og fremmest har Frankrig, specielt Paris spillet en overordentlig Rolle for ham. Udstillinger: B.T's Plakatudst. 1925; Forum 1929; litografisk Kunst s. A.; Kunstn. Eft. 1929-30; Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932-33; Grønningen (Gæst 1930-31, Medl. 1932, Gæst 1936-38, Medl. fra 1939); Fyns Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. 1933 (s. m. Ebbe Rode), 1944 (Mindeudst. i Kunstfor.).

Arbejder: Virkede i fl. Perioder som Tegner i de Berlingske Blade, i hvis Spalter hang betydeligste Indsats er at finde; leverede Bidrag til Klods-Hans, Exlex, Svikmøllen, Le rire, Teltnerier (1937-39) og lign. Publikationer; udf. Teaterdekorationer bl. a. til Det kgl. Teater og Co-Optimistrevyerne samt Plakater og Litografier; virkede lejlighedsvis som Skribent og har skrevet den barok-humoristiske Kriminalroman: Liget, der faldt opad (1927); er repræsenteret i Kunstindustrimus.' Plakatsaml. og Kbst.saml.

Børge B. P. var en udpræget artistisk Begavelse, hvis hele kunstneriske Indstilling i stærk Grad havde taget Farve efter galliske Forbilleder. Som Maler dyrkede han den udflydende, pastelagtige Kolorit med raffinerede, stoflige Virkninger, som han i sine senere Aar søgte at overføre til Tegnekunsten, hvor han har sin egentlige Styrke. Hans barokke Humor, hvis Udtryk altid var afslebet med Verve og Intelligens, udfolder sig frodigst i hans utallige Avistegninger, der ogsaa afslører en frisk og vaagen Karaktersans. Set i en større Sammenhæng er det B. P.s Hovedindsats, at han gennem sin stærke Hævdelse af de artistiske og æstetiske Krav til Bladtegningen har bidraget væsentligt til Højnelsen af denne populære Kunstart. L.R.B.

Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind.. 1933, 39-45: B. T. 6. Juni 1933 (0. V. Borel); Berl Tid. 21. og 27. Juni 1941; Nat.tid. 21. Juni og 2. Jul 1941; Ib Andersen i Grønningens Kat., 1942, 35-38; Svend Rindholt i Tegnerier, 1942; Mandens Blad, Orientering, Febr. 1944; H. Bramsen i Aarstiderne, 7944, 102-07 (med Bibliografi over B. P.s Artikler); Berl. Tid. Fondsg 16. April 1944 (Gunnar Biilmann Petersen); Nat.tid. 18. April 1944 (J. Zibrandtsen); Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946.

Biilmann Petersen, Gunnar, f. 1897, Arkitekt. F. 17. Nov. 1897 paa Fr.berg. Broder til Børge B. P. (s.d.). Gift 1° 27. Maj 1924 med Ingrid Petersen, f. 10. Marts 1899, D. af Bogtrykker Thorvald Theodor Edvard P. og Anna Margrethe Oehlerich. Ægteskabet opløst. 2° 8. Juli 1942 i Kbh. med Birgitte Utzon-Frank, f. 5. Jan. 1916 i Kbh., D. af Bhgr. Einar U.-F. (s.d.) og Hustru.

Uddannelse: Besøgt Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1915; Afgang Maj 1922 fra Dekorationssk.; Medarb. hos Anton Rosen, K. V. Engelhardt og Povl Baumann. Stipendier: Akad. 1923; Bielke 1925; Købke 1936; Knud V. Engelhardt 1934. Rejser: 1920 Paris, Rivieraen, London (s. m. Børge B. P.); 1924 Rom, Pompeji; talrige Rejser til London. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Paris 1925; Charl. 1936; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1939; har tilrettelagt forsk. Udst., bl. a. den grafiske Afd. paa Udst. Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942, hvor han selv deltog med et mindre Udvalg af Skrifter og Taltyper. Udmærkelser: Krafts Pr. 1924. Hverv: Tilsynsførende ved Inst. for '.Metalarbejder (1924-26); Forstander f. Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder (1924-29); Lærer ved Akad.s grafiske Skole fra 1925 og ved Billedhuggerskolen fra 1928.

Arbejder. Arkitektur: Constantiavej 4, Hørsholm (192-4); Storkevænget 8, Holte (1928); Direktør Børge Ludvigsens Hus i Asserbo (1941); Fabriksbygning for Hellesens Enke & V. Ludvigsen, Teglværksgade 27 (1942, s. m. Peter Christiansen). Tilrettelæggelse af Bøger: Tegninger af Christen Købke (1929); De danske Vægtervers (1932); Th. Oppermann: Billedhuggeren Ludvig Brandstrup (1932); Johs. V. Jensen: Ravna, m. originale Træsnit af B. P. (1932); Munke Mølles 800-Aars Festskrift (1935); Rodins Testamente (1937, Privattryk); Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll (1943). Plakater Deensche Kunst, Amsterdam (1934); Skilte med Husbuk og Sejlmager, Cuprinol (1935 og 36); Flamol (1936); Kirkelig Kunst (1936); Smørgåssild, P. Lykkeberg (1936); Park Pilsner (.1936;); Hellesens Tørelement 1887-37 (1937); Folkelig Vævning (1940). Accidenstyk: Etatsmærker for Postog Telegrafvæsenet og Geodætisk Inst.; Distinktioner til Rigspolitiet; Berl. Tid.s Hoved; Varemærker og Monogrammer bl. a. Kunstindustrimuseets Hoved; har tegnet Kentorog Restaurationsmøbler; Spisebestik af Sølv, udf. bos Fritz Heimburger (1934) samt Bogbind for Jacob Baden.

Gunnar Biilmann Petersens væsentligste Indsats ligger i de grafiske Kunstarter og Teknikker. Paa dette Omraade er han ubestridt førende ved sin Forening af en levende kunstnerisk Følelse og et dybtgaaende Kendskab til tekniske og haandværksmæssige Spørgsmaal baade i Fortid og Nutid. »Han arbejder ikke hurtigt og undgaar Sensationer, men det, han giver fra sig, er præget af streng Disciplin og sjælden Kulture (Vilh. Slomann i Kat. over Udst. i Stockholm 1942). Han er Bærer og Fornyer af Traditionen fra Knud V. Engelhardt. E.L.Nyt T. f. Kunstind., 1935, 56-57; Ib Andersen sat., 1937. 137-47; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1939, 153; E. Zahle i Ark. M., 1940, 102-03; Laur. Nielsen: Den danske Bor;, 1941; Ark. U., 1944, 145-48 (O. B. P. om Tivoli); 178 (Udkast til Ole Romer Minde i Aarhus).

Bille, Carl Ludvig, 1815-98, Marinemaler.

F. 20. Febr. 1815 i Kbh., d. 14. Nov. 1898 sst., bege. sst. (Ass.). Forældre: kgl. Forrider Andreas Vilhelm Ludvig B. og Larsine Marie Hansen. Gift 1. Maj 1846 i Kbh. med Antoinette Emmaline Bonfils, f. 19. Marts 1825 i Kbh., d. 24. Febr. 1904 sst.. D. af Toldbetjent B. og Ane Kirstine Lyhs.

Uddannelse: Kom i Sejlmagerlære og blev Svend, levede som saadan og som Sømand hele sin Ungdom paa Havet; besluttede, da han var blevet gift, at følge sin Lyst til at blive Marinemaler; var Autodidakt og støttedes af sine medfødte Evner og sit grundige Kendskab til alt, hvad der vedrørte Søen; gik 1855 for en Tid i Lære hos Marinemaler Carl Dahl, Elev af Eckersberg og paa den Tid Lærer i Perspektiv ved Akad. Stipendier: Akad. 1868. Udstillinger: Charl. 1854-91 (35 G. m. 87 Arb.); Nord. Udst. 1883; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942.

Arbejder: Parti ved Kbh.s Toldbod i Vinteren 1854-55 (Aalborg Mus.); Skibe i Nordsøen (1891, Vejle Mus.); Skibe paa Søen, Maaneskin (Varde Mus.); 2 Marinebilleder fra Bornholm (1863 og 65) og En Vinteraftens Maaneskin paa Havet (1885) (alle i Fyns Stiftsmus.); desuden Arb. i Ribe Stiftsmus., i Søfartsmus. paa Kronborg, Bymuseet, Øregaard Mus., forh. Joh. Hansens Saml. samt Gøteborgs Kunstmus.

Billes Billeder er præget af hans indgaaende Kendskab til alt, hvad der vedrører Sejlads og Skibe, samt af hans Kærlighed til Søen og alle dens Stemninger. Med Forkærlighed dyrkede han Virkningen af Maaneskin over Havet. Han var meget paaskønnet og har foruden sine gennemgaaende mindre Udstillingsbilleder fra hjemlige Farvande ogsaa malet større Arbejder, hvoraf adsk. naaede uden for Landet, bl. a. til England. R.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 25; Auk.kat., 1884; Berl. Tid. 16. Nov. 1898.

Bille, Ejler Christian Torbensen, f. 1910, Maler og Bhgr. F. 6. Marts 1910 i Odder. Forældre: Redaktør Torben Holger B. og Anna Kirstine Lysabild Jensen. Gift 1. Maj 1944 med Elise Agnete Therkildsen, f. 10. Maj 1900 i Darum, D. af Gdr. Søren Nielsen T. og Anne Cathrine Lauridsen.

Uddannelse: Student 1930; Elev paa Kunsthaandværkersk. bl. a. under Stæhr Nielsen; samtidig Undervisning i Perspektiv hos Richard S. Mortensen; Elev hos Bizzie Høyer 1932; opt. Dec. 1932 paa Akad.s Bhgr.sk., som han besøgte eet Sem. Stipendier: Raben. Levetzau 1932 og 33; N. C. F. 1937; Bielke 1943. Rejser: 1937, 38-39 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-32, 34, 36 og 39; Liniens Udst. (Medstifter) 1934, 37; Corner og Høstudst. 1938-43; Høstudst. 1943, 45, 46; Nordisk Kunststævne, Fredericia 1946; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Fyns Forum 1936: Gøteborg 1941; Aarhushallen 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1933 (s. m. Bjerke Petersen), 1941. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1940 og 41.

Arbejder: Farvekomposition, Akvarel (1937, Maribo Mus.); righoldigt repr. i Fru Fonnesbech-Sandbergs Saml. af abstrakt Kunst (bl. a. Fabeldyr; Komposition). Som typiske Titler for B.s Billeder kan nævnes: Fuglebillede, Paraplydyr, Komposition, Spaserende Form, Abstrakt Form.

Bille udstillede i de første Aar abstrakt-surrealistiske Arbejder. Det surrealistiske Moment visnede dog ret hurtigt bort, og han helligede sig en ren abstrakt Kunst, der har udviklet sig gennem forsk. Faser af Formsprængning og -samling. B. har aldrig haft noget spekulativt Forhold til sine Farver. Hans Billeder giver selv ved den strengeste Abstraktion Indtryk af at være inspireret a f Naturen. Fra de tidlige Billeders Fantasiverden, gennem insektglødende organiske Abstraktioner og meget enkle Billeder med frie Former af enhver Art, har han i de senere Arbejder med ægte Malerglæde nærmet sig et intenst, somme Tider helt formløst Farve- studium. Som Bhgr. er B. med sine abstrakte Dyreskulpturer fantasifuld og original, men har her ikke, som i sit Maleri, løsnet sig saa fuldstændigt fra Naturalismen. B. var Medredaktør ved Tidsskriftet Linien (1934-35) og Medarbejder ved Helhesten fra 1941; har udg. Bogen: Picasso, Surrealisme, abstrakt Kunst(1945). O.S.

Richard Mortensen i Aarstiderne, I, 1941, 91-93; Carl Henning Pedersen i Helhesten, II, 57-58; Berl. Tid. 3. Maj 1942 (K. Flor); Ejler Bille i Saml., 1944, 158-59; samme i Høstudst.s Kat. 1945; Ole Sarvig i Paletten Nr. 4, 1946.

Bille, Sigfride (ved Daaben Siegfriede) Caroline, f. 1877, Maler. F. 28. Aug. 1877 i Kbh. Forældre: Kaptajn i Flaaden, senere Kammerherre Steen Andersen B. og Komtesse Siegfriede Frederikke Raben. Ugift.

Uddannelse: Besøgte N. V. Dorphs Malersk. 1906-09, Tekn. Sk. 1910; Secessionssk. i Berlin 1912 (under Louis Corinth); Academie Rangon i Paris 1913 (under Maurice Denis); Harald Giersings Malersk. 1916 og Akad.s Frescosk. 1930-33 (Elof Risebye). Rejser: 1900 Paris; 1902, 03 og 04 Sydtyskland; 1906 London, Irland; 1907 Svejts; 1909 Paris, Sydfrankrig, Italien; 1910 .Rusland; 1912 Skotland, London, Berlin; 1913 Paris; 1918 Danzig; 1919 Sverige; 1920 Warszawa; 1922 Jämtland; 1926, 27 og 28 England; 1929 Rusland og Persien; 1933 Finland; 1936 og 37 Norge; 1938 Svejts og Bayern; 1939 Norge. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1912, 17-20, 30, 32, 37; Charl. 1915-17, 21-25, 37-46 (18 G. m. 38 Arb.) Charl. Eft. 1938, 42, 46: Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1920 (s. m. Anette Hoff og Yrsa Hansen), 1934 (s. m. Julie Nissen Sommersted), 1945; Udst. i Stockholm 1920 (Akvareller). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1943.

Arbejder: Polske Piger (udst. 1938); Mennesker paa en Landevej (udst. 1938, aftrukken Fresco); To danske Soldater (1943, Serdin Hansens Pr., Viborg Officersfor.). Har desuden arb. med Mosaik og Keramik.

Sigfride Bille maler Figur- og Blomster billeder, poetisk opfattede og med Tendens mod dekorativ Idealisme, næret ved Elevforholdet til Maurice Denis og Giersing. Hendes Arbejder, som kan være blevet til under Indtryk fra anden Kunst (fx persiske Miniaturer), er præget af Kultur og en egen Sindets Renhed. D. He.

Vore Damer 10. Marts 1924; Berl. Tid. 16. April 1945 (Int.); 21. April 1945; Nat.tid. 20. April 1945.

Bille, Vilhelm Victor, 1864-1908, Marinemaler. F. 12. Sept. 1864 i Kbh., d. 28. Febr. 1908 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Marinemaler Carl B. (s.d.) og Hustru. Gift 1. Febr. 1888 med Augusta Victoria Antoinette Sørensen, f. 3. Juli 1865 i Kbh., d. 28. Maj 1901 sst., D. af Tømrersvend Niels S. og Ane Caroline Nielsen.

Uddannelse: Elev af Faderen; skal en kort Tid have besøgt Akad.s Sk. Udstillinger: Var ikke Udstiller paa Charl. og synes heller ikke at have deltaget i nogen anden Udst. ud over Kunsthandlernes.

Arbejder: Hornbæk Strand (Aalborg Mus.); desuden Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg.

Vilhelm Bille fortsatte Faderens Arbejde, særlig hans Dagslysbilleder, med Motiver fra Øresund, Havne o.s.v. Hans Arbejder er i bedste Fald af lign. Kvalitet som Faderens; men oftest virker de som en svagere Efterklang af de Traditioner, Faderen havde taget i Arv fra Marinemaleren Carl Dahl og denne fra Eckersberg. R.M.

Bille, Willy Carl, 1889-1944, Maler. F. 17. April 1889 paa Fr.berg, d. 21. Sept. 1944 i Kbh., begr. i Brønshøj. Forældre Marinemaler Vilhelm B. (s.d.) og Hustru. Gift 20. Febr. 1913 med Hedevig Ferdinandine Andersen, f. 14. April 1894 paa Fr.berg, d. 3. Jan. 1933 i Kbh., D. af Ludvig Frederik A. og Laurine.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 22 og 28; Charl. 1920-40 (15 G. m. 31 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28 og 33; Forum 1929; deltaget i 18. Nov. Udst.; Sep.udst. 1927 (Haderslev Kunstfor.). Stipendier: Akad. 1928, 30. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925 (for et Portræt); 1930 Lis Jacobsens Æresbolig ved Vejle.

Willy Bille var i sine unge Dage et lovende Talent, og hans Portrætter og Landskaber, som kunde være af en mærkelig mørk Pointillisme, var meget smukke Udtryk for en ung franskpaavirket Malers Arbejde. Senere led han paa Grund af personlige Forhold et menneskeligt Knæk og beskæftigede sig siden Slutn. af 1930'erne ikke med alvorlig Malerkunst. O. S.

B. T. 3. Dec. 1930.

Bille Holst, Poul, f. 1894, Maler. F. 15. Juni 1894 paa Fr.berg. Forældre: Bogbindermester Christian Holst og Thora Christensen. Gift 3. Nov. 1918 i Stockholm med Maler og Bhgr. Komtesse Sophie-Louise Wachtmeister, f. 10. Sept. 1886 i Clarens, Svejts, D. af Skovrider, Greve Axel Fredrik Gabriel W. og Engla Elisabet Carlsson. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Første Vejledning i Ferier i Sorø hos Chr. Dalsgaard, der var hans Slægtning; Realeks. 1911; Tekn. Sk. med Grønvold som Lærer; opt. paa Akad. Sept. 1915; besøgte dette Eft. 1915 og Foraar 1916 (Lærer: Rostrup Bøyesen); under Ophold i Paris Vintrene 1922-30 paa Sk. 3 Vintre hos den brasilianske Maler Araujo. Stipendier: Ronge 1933, 37; J. R. Lund 1932. Rejser: 1920 Italien (Assisi); 1925 Holland, Belgien og Tyskland; 1928, 31 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-26, 1929; Kunstfor. i Aarhus 1920; Der Sturm, Berlin, 1923; Maison Watteau, Paris, 1925; Charl. 1926-45 (13 G. m. 28 Arb.); Charl. Eft. 1931, 40; Forum 1929; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930, 36 og 38. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn. Eft. 1924-27.

Arbejder: Opstandelse, kubistisk Komposition (1925); Familiegruppe, kubistisk Komposition (1925); Kulsviere, Figurkomposition (1931); Bold i Maal (1937); Tyrefægtninger, Nature morte'r, svenske Landskaber i Akvarel.

Paa Araujos Skole tilegnede Bille Holst sig teoretisk Kompositionslære, og hans Arbejder fra Midten af 20'erne er overvejende kubistisk prægede. 1924-25 var han Modredaktør af Buen. I Slutningen af 20'erne gik han over til et syntetisk forenklende, sagligt Maleri. Hans mest personlige Arbejder er en Række Portræthoveder i monumental Størrelse, Karakterstudier af Forstmænd og Skovarbejdere fra Kulsvieregnene (1931) og fra de senere Aar Nature morte'r i en kraftig Kolorit, holdt i dybt stemte Farver. S.S-z.

B. T. 7. Febr. 1930 (Houmark); 7. Febr. 1936 (O. V. Borch); S. Danneskjold-Samsøe 1 Tilsk., 1931 II, 428-30; Ekstrabladet 15. Febr. 1936; O. V. Borch: P. B. H., 1938; Josef Petersen i Saml., 1936, 89-90 (som Preben); 1938, 140-41; Soc. Dem. 22. Jan. 1944 (Bille Holst).

Binck, Jacob, c. 1500-69, Kunstner. F. antagelig i Kolas, d. 1569, formentlig i Aug. i Königsberg. Gift 1° før 1557. 2° 1561 med Margrethe, der som Enke giftede sig igen.

Binck har tilsyneladende uddannet sig paa meget bredt Felt; han kaldes af Samtiden Kontrafejer og Signetstikker og har bistaaet ved Fæstningsbyggeri, været Medaillør og Kobberstikker og skal have arbejdet som Bhgr.; Kernen i det hele synes at være, at han var en dygtig Tegner, kendt med Kunst og Kunstnere i Udlandet, perfektibel over for de Stilretninger, som udviklede sig. Om hans personlige Udførelse af de Ting, som gaar under hans Navn, har der paa forsk. Vis hersket Tvivl.

Hans første Arbejder, Kobberstik, er præget af Nürnbergskolen efter Durer, die Kleinmeister; senere har nederlandske Stikkere som Lucas van Leyden (Portrættet af Lucas Gasse 1529) paavirket ham. Med Danmark synes han tidligt at være kommet i Forbindelse, da han for Chr. II under dennes Udlændighed (antagelig c. 1529) udførte Portrætstik af ham og hans Dronning efter Træsnittene fra 1525 efter Mabuses Portrætter. Han betragtes ogsaa som Mester for det store Stik af nævnte Konge, i Portalen med de mange Vaabener, efter et andet af Mabuses Portrætter. Han har maaske arbejdet for Fr. I af hvem et senere Portræt (1539, Fr.borg) tillægges B.; i hvert Tilfælde fik en Jacob Kontrafejer 1533 10 Gylden udbetalt paa sin Sold. En senere Medaille af Fr. I er indstemplet 1530; dette er maaske Aaret for Udkastets Tilblivelse, thi Medaillen synes meget senere. B. arb. for Chr. III fra 1533, i hvert Fald fra 1535 (50 Gylden aarligt) og har da antagelig udført Stikket af ham som Hertug af Slesvig og Holsten, hvortil Sølvpladen findes paa Rosenborg. Kongens lille Segl fra 1538 og de smaa Guldskuepenge med Kongens og Dronningens Billeder med senere Aarstal skriver sig antagelig fra denne Tid; de maa nemlig efter Fremstillingen være modellerede meget tidligere end deres Datering. B. udlaantes 1541 af Kongen til Svenskekongen; som Resultat af dette Besøg regnes Billedet af Gustav Vasa (Gripsholm). Med s. A. er den store Sølvmed. af Chr. III med det pompøse Vaaben paa Bagsiden betegn.; Kongens Majestætssegl er dateret 1546, men synes efter sin Ornamentik at gaa tilbage til et ældre Udkast.

1543 ved man, at B. var udlaant til Kongens Svoger, Hertug Albrecht af Prøjsen, og han blev der i lang Tid: 1547 døde Hertuginden, og B. traadte da i Hertugens Tjeneste som »Kontrafejer og Kunstner«. 1548 var han bevislig atter i Danmark og deltog i Kongedatteren, Kurfyrstinde Annas Bryllupstog til Sachsen. S. A. opholdt han sig i Antwerpen for at tilse Cornelis Floris' Udførelse af Gravmælet over Hertuginden til Königsbergs Domkirke (Busteafstøbning i Fr.borg); der købte han nogle Malerier til Kongen og til Johan Friis og gav Tegning til Forsidebladene til Chr. III.s Bibel med Kongens Billede og med det danske Vaaben; de blev skaaret i Træ 1550; 1550 og 51 er han atter i Danmark og giver Kongen Oplysning om, hvad han har set af moderne Befæstningskunst i Nederlandene, hvorfor han var med Kongens Bygmester Martin Bussert ved Befæstningen af Krempe og muligvis virkede med ved Befæstningsanlæggene i Kbh. mod Kalvebodstrand. Under dette Ophold har han vel fuldført Modelleringen af de 2 ensidige Medailler af Fr. I (se ovenfor) og Chr. III; den sidste er dog indstemplet 1559. 1552 var B. i Lybæk og senere i Antwerpen, hvor Fr. I.s Gravmonument udførtes af Corn. Floris. 1554 vendte han tilbage til Kónigsberg og der er intet Bevis for, at han har forladt denne By senere. Efter Chr. III.s Død bad Fr. II Onklen, om han maatte laane ham; han skulde da komme hertil i 1560; men om det skete, vides ikke. B. menes i Antwerpen at have været medvirkende ved Bestillingen af Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Epitafium og Sarkofag (Herlufsholm), ligesom en Buste, maaske en Afstøbning efter et Lig sst., kaldet Pernille Gøye (d. 1552), gaar for at være udført af ham.

En Række Portrætter er i Tidens Løb henført til B. og ogsaa forsynede med hans Sign., ofte med hans Underskrift; men den synes paasat af Klevenfeldt. Paa Fr.borg findes dog nu et Miniaturebillede af Hertuginde Dorothea i en Kapsel med Rigsvaabenet, som i enkelte Detailler ganske svarer til B.s Vaabentegning til Biblen, og B. har gentagne Gange gjort Medailler af hende. Portrættet er udateret; et lign. firkantet Portræt findes i Kunstmus. Det maa være B.s Arbejde, saa meget mere som de i Behandling af Former og Stoffer nærmer sig til Kobberstikket af Chr. III og til Medaillerne og i deres urolige Udførelse af Detaillerne svarer til et Maleri af Dronn. Elisabeths Søster, Dronn. Maria af Ungarn, som findes i Kónigsberg, men fremstiller hende fra en ældre Tid (c. 1524), og som af F. Beckett er henført til ham. De danske Portrætter fra 1550'erne, som gaar under hans Navn: Johan Friis (1550), Dronn. Dorothea (gl. Kopi), samme (1551), den saakaldte Mogens Gyldenstjerne (s. A.), Anton Bryske (1554) og Albrecht Gøye (1556), findes alle paa Fr.borg; desuden er Portrætter af Dronn. Dorothea (1550, gl. Kopi i Privateje), Herluf Trolle paa Herlufsholm (en gl. Kopi) og Sophie Rosenkrantz, Hr. Axel Brahes (1551 paa Gaunø, Kopi fra c. 1750 af Per Krafft) udf. efter hans Arbejder.

Portrætterne er imidlertid ikke indbyrdes samstemmende i Malemaaden eller ligner Portrætterne af Hertuginde Dorothea. B. har dog i Mellemtiden været i Antwerpen og antagelig taget Vejen over sin Fødeby Kóln, hvor Maleren Bartel Bruyn opholdt sig (1518-55). Han kan her have lagt sin Malestil om; men man kan ogsaa tænke sig, at han her for Maleriernes Vedkommende har knyttet Forbindelser af samme Art som dem vedrørende Sarkofagerne, saa Arbejdet udførtes efter hans Portrætudkast og under hans Tilsyn. Det skal dog bemærkes, at der i Konigsbergregningerne forekommer Udgifter til indrammede Trætavler, hvorpaa B. skulde male Portrætter. Spørgsmaalet, om hvorvidt Portrætterne skyldes ham selv eller er udarbejdet af andre Kunstnere (Bartel Bruyns Elever, Lucas Cranach d. Y.) efter hans Udkast, eller er gjorte helt uden hans Medvirken, staar endnu uløst, ikke mindst paa Grund af nogle af Billedernes daarlige Bevarelse. B. ansaas i Nordeuropa for et Vidunder for sin Tid, ogsaa paa Grund af sin Dovenskab og Upaalidelighed med Hensyn til Aftaler. O.A.

Nye Danske Mag., I, 1794, 321-64; Eduard FermenichRichartz: Johann Jacob Merlos, 1895, 71-90 (KoInische Kunstler); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897; samme i T. f. Kunstind., 1899, 181-90; H. Ehrenberg: pie Kunst am Hofe der Herzoge von Preussen, 1899; Gustav Upmark i Pers. tidskrift, Stockholm 1909; Gustav Falck i K. Aa., 1916, 74-78; Georg Habich: Die deutschen Medailleure des XVI.s Jahrh., 1916; samme: Die deutschen Schaumunzen des XVI. Jahrh., II, 1932; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932; W. Karlson i T. f. konstvetenskap, 1933, 15-27; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1935, 13-14 (Noten); Gustav Gluck i K. Aa., 1940, 18-21; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Vilh. Lorenzen: Holland og Danmark, I, 1945.

Bindesbøll, Michael Gottlieb Birekner, 180056, Arkitekt. F. 5. Sept. 1800 i Ledøje, d. 14. Juli 1856 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Sognepræst Jens B. og Karen Johanne Hornemann. Gift 28. Maj 1845 i Værløse med Andrea Frederikke Andersen, f. 16. Marts 1819 i Jonstrup, d. 2. Jan. 1899 paa Fr.berg, D. af Seminarielærer Rasmus A. og Dorothea Christiane Cathrine Svanekiær.

Uddannelse: Skoleuddannet privat i Hjemmet; i Møllebyggerlære 1815, Svend 1817; arbejdede som Tømrersvend, bl. a. ved Opf. af Chr.borg; Elev ved Akad. fra 1817 (Elementar- og OrnamentkL, senere Bygn.sk.); blev 1820 af Regeringen paa Foranledning af Jonas Collin og med Anbefaling af H. C. Ørsted sendt til Stockholm for at gøre sig bekendt med et Korntørringsanlæg; synes derefter at have fulgt Ørsteds Forelæsninger i Matematik og Fysik; Rejseledsager for Ørsted 1822-23 (se nedenfor); stiftede i Paris Bekendtskab med den tyske Arkitekt Franz Chr. Gau, hvis Vejledning m. H. t. antik Arkitektur, navnlig pompejansk, havde stor Betydning for hans Udvikling; efter sin Hjemkomst fortsatte B. sin Uddannelse paa Akad. og vandt lille Sølvmed. Marts 1826 (En Hovedvagt); store Sølvmed. Marts 1827; lille Guldmed. Dec. 1829 (En Markedsplads); Æresmed. (C. F. Hansens Med.) Aug. 1833; store Guldmed. (En luthersk Hovedkirke) Sept. 1833; 1824-33 var han samtidig Medarbejder (mest Konduktør) for J. H. Koch; medvirkede ved fig. Arb.: Ombygn. af Det kgl. Teater; af Prinsesse Vilhelmines og Prinsesse Carolines Palæer; Udvidelsen af Fr.berg Slot (Porthuset); Karantæneanstalten paa Kyholm; Rosenborg Brøndanstalt i Gothersgade (Projektering og Opf.). 1829 opfordrede Koch B. til at blive Tømrermester; men H. E. Freund afholdt ham derfra og fik ham til at blive ved Arkitektstudierne; 1833 Konduktør for Hofbygmester Hornbeck. Rejser: 1820 Stockholm (se ovenfor); 1822-23 (s. m. H. C. Ørsted) Tyskland og Frankrig; (over Hamborg, Berlin, en Række mellemtyske Byer, München, Karlsruhe, Stuttgart, Strasbourg til Paris, hvor B. opholdt sig henved et halvt Aar, mens Ørsted rejste til England; Aug. 1823 mødtes de igen i Bryssel og rejste hjem sammen); Ophold i Italien og Grækenland 183438; (fra Kbh. i Juli 1834 over Dresden, Nürnberg, München, Innsbruck; Efteraaret i Norditalien, -Nov.-Marts i Rom, Sommeren 1835 i Syditalien og Sicilien; Okt. 1835 -April 1836 i Grækenland, med Rejse via Smyrna til Konstantinopel ved Juletid; April 1836-April 1838 Ophold i Rom og Rejser i Mellemitalien; derefter i Norditalien indtil Juli, Hjemkomst til Kbh. Aug. 1838). Udstillinger: Charl. 1827, 30, 34, 38, 48, 57 (m. 9 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1833; agreeret ved Akad. Febr. 1839, Medl. Aug. 1847; tit. Prof. 1853. Embeder: Kgl. Bygn.inspektør for Holsten (Udnævnelse Dec. 1839; Embedet bestyret ved Vikar, indtil Thorvaldsens Museum var færdigt; tiltraadt Juli 1847); forlod kort efter Oprørets Udbrud Marts 1848 Altona; Kgl. Bygn.inspektør for Nørrejylland Juli 1850, for Kbh. April 1851; Prof. i Bygn.kunst ved Akad. Marts 1856. Hverv: Medl. af Kommissionen vedr. Thorvaldsens Museum Febr. 1839; Medl. af Kommissionen vedr. Universitetets Bygn. 1843.

Arbejder: Thorvaldsens Museum (1839-47); Klampenborg Badeanstalts Cottager, Kursal, Koncertsal m. m. (1844, nedrevet); Krathuset, Ordrup, for Gross. Puggaard (1844, ombygget); Skovhuseet, Ordrup, for Orla Lehmann (1844, nedrevet); Gaard i Jylland for Herredsfoged Hunderup (1845); Rosendal ved Fakse, Hovedbygn., for Grev G. Holck-Winterfeldt (1847-49); Kbh.s Amts Ting- og Arresthus, Blegdamsvej (1847, Opf. ledet af N. S. Nebelong efter B.s Afrejse til Holsten, totalt ombygget); Upåkra Kirke, Skaane (1848-49); Gladsakse Præstegaard (1849, nedbrændt og genopf.); Landsted ved Vejle for Orla Leh- (1849); Skole i Randers (1850); Bispegaarden i Nykøbing F (1850); Hobro Kirke (1850-52); Thisted Raadhus (1851-53); Synagogen i Aalborg (nu Stadsbibliotek) (1853-54); Rørvig Kirketaarn (1852); Slesvigske Jernbanes Stationsbygninger (Flensborg, Tønning, Rendsborg, Husum, Byttel, Klosterkro m. fl.) (1853-54); Stege Raadhus (1853-54); Lægeforeningens Boliger (de ældste Stokke, Inspektørboligen )1,1854); Næstved Apotek (1854); Næstved Raadhus (1855-56); Kongemindet, Rytterknægten, Bornholm (1856, forhøjet af Thorvald B. 1899); Hother Hages Gaard, Møn (1854); Berthelsens Gaard, Holbæk (1854); Oringe Hospital, ældre Del (1854-57, færdiggjort efter B.s Død af N. S. Nebelong, der var Konduktør; senere fl. Gange stærkt udvidet); Sol-Lien ved Flensborg for Dr. Poulsen (185556); Landsted, Taarbæk Strandvej, for Advokat Brock (1855-56); Landbohøjskolen (1856, færdiggjort efter B.s Død, senere stærkt udvidet); Lægebolig (nu Privatbolig) i Skelskør (udat., ombygget).

Restaureringer, Ombygninger o. a.: Kronborg Slotskirke (1838-43); Jyske Asyl (Sindssygeanstalten ved Aarhus) (1850-51, Projektet udarbejdet af Bygn.inspektør Friis og Overlæge Selmer, ændret og udf. af B.); S. Hans Hospital (til Dels opf. efter B.s Tegn., efter at han havde trukket sig ud af Arb.); Wrams Gunnarstorp, Skaane (1854-56); Udvidelse af Gaarden Wanås i Skaane, for Giev Wachtmeister; Det kgl. Teaters Tilskuerplads (1855, nedrevet); Universitetets Festsal (1856); talrige Interiører og Dele af saadanne.

Monumenter o. l.: Rasmus Rasks Gravmæle, Assistens Kgd. (1841); Ordning af Frue Plads (1849-52); Krigergraven i Fredericia (1850-52); Løjtnant Osvald Marstrands Gravsten, Assistens Kgd. (1850); Fru Marie Lehmanns Gravsten (1851); Politiassessor Smiths Gravsten (1855); Prof. P. O. Brøndsteds Gravsten, Assistens Kgd. (1856); Adsk. andre dekorative Arbejder.

Projekter: Thorvaldsens Arbejdsværelse, Nysø (1840); Observatorium i Kbh. (1843-44); Zoologisk Museum (1844); Hotel paa S. Annæ Plads, Kbh. (1844); Kirke uden Taarn (1845); Vognskur, Kbh.s Postgaard (1845); Odeon, for Musikforeningen (1846); Polyteknisk Skole (1848-49); Præstebolig paa Landet, Typetegning for Kultusministeriet (1849); Raadhus paa Samsø (1851); Ting- og Arresthus i Odense (1851 og 56); Bispegaard paa Landet, for Biskop Monrad ad (1851); Kirke pa,a Strandvejen (1851-52); Raadhus, Flensborg (1852); Forbedringshus, Vridsløse (1854); Skole, maaske paa Chr.havn (1854); Latinskolen i Rønne (1856); Endvidere: Butik paa Købmagergade; Landsted i Vedbæk, for Grev Danneskiold-Samsøe; Nikolai Kirke, Genopførelse; Dekorative Arb. m. v.

Gottlieb Bindesbøll viste allerede som Dreng udprægede tekniske Anlæg; heri, og ikke som tidligere antaget i manglende Evner for Studier, maa sikkert ses Aarsagen til, at hans Fader satte ham i Haandværkerlære i 15aars Alderen. B.s endelige Bestemmelse om at ville være Arkitekt synes truffet under Paavirkning af hans Oplevelser paa Rejsen med Ørsted. I Breve har han skildret det stærke Indtryk, Gotikken gjorde paa ham, og under Opholdet i Paris vakte Gau hos ham en levende Interesse for antik Bygningskunst, navnlig den flerfarvede og i Særdeleshed Pompeji. Som Medarbejder hos J. H. Koch kom han i Kontakt med Samtidens Senklassicisme; Forholdet mellem B. og Koch synes ikke at have været særlig nært, i alt Fald tyder Kochs Opfordring til B. om at gaa over i Tømrerfaget ikke paa nogen større Forstaaelse for hans Begavelse; senere blev de Konkurrenter om Thorvaldsens Museum. B.s Forhold til Samtidens og den nærmeste Fortids Arkitektur var i øvrigt dette, at han beundrede Harsdorff og var meget kritisk indstillet mod C. F. Hansen; i et Brev har han fremhævet Mallings Universitetsbygn. paa Bekostning af Frue Kirke og Metropolitanskolen, som han kalder flove. Det blev da ogsaa de to stærke Ungdomsindtryk: Gotikken og den flerfarvede Antik, der bundfældede sig i hans Skolearbejder fra Tiden mellem de to Rejser, som Hovedvagtprojektet, der i visse Henseender synes at være Forløber for Thorvaldsens Museum, og det gotiske Domkirkeprojekt, der indbragte ham den store Guldmedaille. Personligt Kendskab til Antikken foruden helt nye Indtryk af anden Arkitektur - bl. de stærkeste har tilsyneladende været Murstensarkitektur paa Sicilien og i Grækenland - fik han paa den store Rejse; af største Betydning, baade aandelig og praktisk, blev for ham ogsaa det nære Bekendtskab med Thorvaldsen, som hurtigt udviklede sig til et Samarbejde om Museumstanken. I den lange Række Forhandlinger og Intriger, der knyttede sig til Museets Tilblivelseshistorie, havde han Thorvaldsens fulde Støtte og tillige aktiv Hjælp fra sin Slægtning Jonas Collin.

Thorvaldsens Museum, B.s første selvstændige Arbejde, blev ogsaa et af de mest fremtrædende i hele hans Produktion og i dansk Bygningskunst overhovedet; i det viser sig for første Gang Omfanget af hans Fantasi og Formningsevne, hans store Modtagelighed og Evne til energisk Gennemarbejdelse. Mens det helt er blevet til under Indtrykket af den flerfarvede Antik, kom hans allerførste stærke Arkitekturindtryk: Gotikken, til at betyde mærkværdig lidt i hans Arkitektgerning; egentlig først i hans senere Aar sætter den sig Spor, og da kun i meget fri Gengivelse. B. tilhører vel det tidlige 19. Aarh.s Arkitekturretning helt, med dens Modtagelighed for omtrent alle Fortidens Værker, og dens ugenerte Arbejden snart i en Retning, snart i en anden; men han forholder sig overordentlig frit til alle Forbilleder; hans Begavelse var for original, hans Mentalitet for selvstændig til at kunne lade sig binde. Mest traditionsbundet er naturligvis, trods al Originalitet, hans første Værk, Thorvaldsens Museum. Allerede i en tidlig Gruppe Værker gjorde han sig fuldstændig fri af kunsthistorisk Indflydelse: Klampenborghusene, som han byggede, mens Museets Opførelse stod paa. De viser, at han ikke blot var den store Artist, men ogsaa beherskede funktionsbestemt Arkitektur; Klampenborghusene er de første bl. de af hans Værker, der fører videre ud over hans egen Tid. Desværre er de alle forsvundne - Tiden har overhovedet faret haardt frem mod hans Værker - men de stod tilstrækkeligt længe til at blive genopdaget efter et Par Menneskealdres relative Forglemmelse. De var beslægtet med engelsk landlig Bygningskunst, som B., da han ikke selv har været i England, formentlig maa have lært at kende ad litterær Vej. Der er overleveret en Udtalelse af ham i hans sædvanlige slaaende Udtryksform om den Tankegang, der laa til Grund for deres Udformning: Om Sommeren skal man bo i Telte. De var letbyggede Huse, mest af Træ; Koncertsalen var tydeligt en gammel Tømrers Værk. Netop s. A. modnedes hos ham nogle Indtryk fra den store Rejse, som gav sig Udslag i en ny Kraftudfoldelse af hans skabende Fantasi: Projekterne til Zoologisk Museum, paa den Grund i Fiolstræde, hvor Herholdt siden opførte Universitetsbiblioteket. Inspirationskilder synes her at have været italiensk Murstensarkitektur, siciliansk-normannisk og byzantinsk, sammenarbejdet med hans gamle Tilbøjelighed for Polykromi; i Udarbejdelsen mærkes en Formgivningstrang af næsten eksplosiv Art. B.s Arbejden med dette Projekt omtr. samtidig med Opførelsen af Klampenborgbebyggelsen viser Vidden af hans Vingefan; medens den sidste var stærkt funktionsbestemt og behersket, vilde Museet efter alt at dømme være blevet en artistisk Bedrift af første Rang, men formentlig i praktisk Henseende til Fortvivlelse for Museumsfolkene. Efter denne første Periode fulgte de Aar, hvor han som kgl. Bygningsinspektør fik store offentlige Arbejder betroet og tillige drev en omfattende Privatvirksomhed, og hvor hans Udvikling førte ham over i en mere nøgtern, streng Retning. Opgavernes Bundethed gør sig gældende, og det mærkes, at hans Ungdom laa bag ham; overhovedet kom han ret sent i Gang som selvstændig Arkitekt. Fra disse Aar stammer fortrinsvis de ret faa Tilnærmelser til egentlig Stilarkitektur, han har præsteret; Arbejder med Anstrøg af Renæssance (Raadhuset i Stege Jyske Asyl, Apoteket i Næstved) eller Gotik (Raadhuset i Næstved); tillige den ejendommelige Kirke i Hobro, i hvilken adskilligt brydes i en for B. yderst karakteristisk Form; formelt gotisk, muligvis med engelske Mindelser; i sin rige Murstensplastik i Slægt med Zoologisk Museum-Projektet, i Rumvirkning beslægtet med Forhallen i Thorvaldsens Museum (Tøndehvælving, spidsbuet, hvori Vinduesnicherne indskærer sig); endelig i sin stribede Facadeudførelse (gule og røde Murstensbælter) byzantinsk paavirket. En anden Mindelse om hans Ophold i Grækenland er Synagogen i Aalborg, et typisk byzantinsk kombineret Bygningslegeme. Helt over i egentlig Stilarkitektur synes han kun at være naaet i et enkelt Arbejde af Betydning: Konk.projektet til Universitetsbiblioteket, vel et af hans svageste Arbejder, veneziansk af ydre Præg. Omtrent fra samme Tid er Lægeforeningens Boliger, der falder ganske i Traad med Klampenborgbebyggelsen, stærkt funktionsbestemt og nøgternt Boligbyggeri, denne Gang for Smaakaarsfolk.

Fra B.s sidste Aar træder særlig 2 store Arbejder frem, begge fuldført efter hans Død: Oringe Hospital og Landbohøjskolen. Fælles for dem er foruden det Materiale, der var hans foretrukne: den gule Mursten, ogsaa den afklarede, sikre Formning og Proportionering, og den fødte Arkitekts Evne til at give sine Værker en charmefyldt Helhed. Mest Tilknytning til hans foregaaende Produktion har Landbohøjskolen, hvor Inspirationer af engelsk og italiensk Oprindelse gør sig gældende. Oringe er mere i Slægt med ældre dansk Bygningskunst, nøgternt brugsbestemt Byggeri fra 1700 Tallet, saadan som det bl. a. kendes fra ældre Militærbyggeri. Med Virtuositet har B. behersket det meget komplicerede Anlæg og skabt fængslende, malerisk Arkitektur ud af en given Disposition, der var bestemt af de nye Principper for Sindssygeplejen, der netop dengang var ved at bryde igennem.

B.s forholdsvis tidlige Død var et tungt Tab for dansk Arkitektur. Han stod midt i sin Manddoms bedste Aar og en stor Virksomhed; han skulde netop begynde den Lærervirksomhed, som hans inciterende og sympatiske Personlighed ganske sikkert havde gjort ham velegnet til. Havde han levet længere, vilde maaske den Byggemaade, han indledede med sine seneste, mest afklarede Værker, have faaet Tid til at fæstne sig, og Linien fra dem være blevet ført videre; maaske havde dansk Bygningskunst i Aarh.s sidste Halvdel da faaet en anden Retning. Men Stil- og Motiv-Arkitekturen fik Overtaget, og først mange Aar efter hans Død begyndte hans Værk atter at gøre sig kraftigere gældende; først hos Martin Nyrop, senere hos fl. andre; stærkest hos Ivar Bentsen, der i sine Værker ofte genoptog B.s Tanker og gennem sin lange Lærervirksomhed gav dem videre og mere end nogen anden bidrog til den Indvirkning, de fik paa dansk Bygningskunst ind i 20. Aarh. H.F.

Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 20, 77-85, 164 (Breve); 11, 1837-38, 66; Ny Portefeuille, 1844, 146-50 (optrykt i Artes, 1932, 145-47); Ph. Weilbach i Danm.s ill. Almanak, 1857, 86-92 (optrykt i samme Forf.s: Konst og Æstetik, 1870, 1-12); Th. B. i Kunstbl., 1888, 236 (jfr. 260-61); Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Mus.s Hist., V. 1892; Arch., 1899-1900, 285-88 (Nekrolog); V. Wanscher: Arkitekten G. B., 1903; Hist. Medd. om Kbh., II, 1909-10, 127, 590-91; 2. Rk. V, 1931-33, 317-18; 3. Rk. I, 1934-35, 459-60, 462; Th. Oppermann i Arch., 1916, 17, 93-100; F. Hendriksen sst., 1917-18, 361-68; Werner Jaksteln i Bau-Rundschau, 1921, 47-55; Ivar Bentsen i Arch., 1924, 157-60; V.Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931, 515-21, 529, 575; samme i Artes, 1932, 53-186; Svend Dahl: Univ. Bibl.s Bygn., 1932; Ejnar Poulsen i Ark. M., 1934, 63-65; V. Wanscher i Rom og Danm., I, 1935; Ark. U., 1937, 193 (Klampenborg Kuranstalt); Ivar Bentsen sat., 1942, 205-07 (med Fortegn. over B.s Arb.); Uffe Kjær ast., 228; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942; Haavard Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Bindesbøll, Thorvald, 1846-1908, Arkitekt. F. 21. Juli 1846 i Kbh., d. 27. Aug. 1908 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Arkitekten Gottlieb B. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1861; Realafgangsprøve Juli 1862; gennemgik Akad.s forsk. Sk.; Bevis Jan. 1874 for Eks. i Kemi fra Polytekn. Læreanstalt; Afgang som Arkitekt Dec. 1876; lille Guldmed. 1882 (en Badeanstalt i italiensk Renæssance). Rejser: 1882 Tyskland, Holland, Belgien og Norditalien; 1889 Verdensudst. i Paris; 1900 sst. Udstillinger: Charl. 1882-94 (8 G. m. 24 Arb.); Dekorationsfor. 1888; Paris 1889; Kleis 1893 og 94; Internat. Bogudst. i Paris 1894; Kunstfor. 1895; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstfor. 1907; Berlin 1910-11; New York 1912; Kunstfor. 1913; Stockholm 1918, 19; Paris 1925; Forum 1929; For. f. Kunsthaandværks Jubl.udst.

1932; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1898, 1909, 1926. Udmærkelser: Guldmed. Paris 1900 for Møbelkunst.

Arbejder: B. tegn. i 1860'erne mange Broderimønstre til sin Søster og hendes jævnaldrende Venner inden for Familierne Skovgaard og Constantin Hansen, fra 1873 til den af Kristiane Konstantin-Hansen og Marie Bindesbøll grundede Broderiforretning, mest Puder og Kakkelovnsskærme, men ogsaa Gulv- og Altertæpper (daterede Tegninger fra 1868 indtil Forretningens Ophævelse 1903). Arkitektur: Hovedbygning paa Herregaarden Hjulebjerg i Halland (1872-75); Villa for Vilh. Kyhn, Hj. af Danasvej og S. Jørgens Sø (1879-80); Et Teater, Konk.arb. til Akad.s Guldmed. (1886); Konk.projekt til et Frilager i Frihavnen (1888); Bombebøssen, Overgaden o. V. 48C (1891); Frkn. Melchiors Villa i Taarbæk (1891, nedrevet); Vinhandler Bestles Villa i Vedbæk (1897); Gymnastikhuset til Ubberup Højskole (1898); Automatkafeen paa Amagertorv (1899); Forhøjelse af M. G. Bindesbølls Kongemindet paa Rytterknægten, Bornholm (1899); Gamle Carlsbergs Marketenderi i Frihavnen (Capella) (1899-1900, kun Facaderne); Portalen til den danske Afd. paa Verdensudst. Paris 1900 (s. m. Arne Petersen); Konk-projekt til Forretningshus i Citykvarteret (1900); Post- og Telegrafembedsmændenes Stiftelse, Mariendalsvej 38-40 (1902); Kunsthandler Kleis' Villa i Rungsted (1902); Fiskepakhuse paa Skagen (1905-07). I sine sidste Aar hjalp B. Ulrik Plesner med Udsmykningen af dennes Huse: Gammel Torv 10-12 (Smedejernsgitter, tegn. 1905, og Stukornamenter); Spisesalen i Brøndums Hotel paa Skagen (1906); Vodroffshus, Danasplads (Stukornamenter); Dekorationer til Høsterkøb Kirke (1907-08) og til Post- og Telegrafbygn. i Esbjerg (s. A.); Skitser til Montering og Udsmykning af Skagens Kirke (udf. 1909-10). Til dette lille, men tungtvejende Byggeri føjer sig flere Monumenter eller Udkast dertil og Springvand: J. J. A. Worsaae (Udkast 1886-88); Kumme til J. Skovgaards Bjørnespringvand i Raadhusets Gaard (Tegn. fra 1887; udf. 1900-01); Projekt til Forskønnelsesfor. Konk. om et Springvand paa Højbroplads (1888); Dragespringvandet foran Raadhuset, opr. tænkt til Højbroplads (Udkast 1889, Kummen opst. 1904, Midtergruppen tilkommet 1923); Mindestøtte paa Kastellets Flagbastion for Slaget paa Reden (afsløret 2. April 1902). Bl. B.s mange Gravstene, ofte med Smedejernsgitter kan nævnes: Martin Hammerich (1883, Ørslev ved Vordingborg); Constantin Hansen (s. A. Fr.berg Kgd.); Rudolf Puggaard (1886, Holmens Kgd.); Emil Hartmann (1898, Holmens Kgd.); J. P. E. Hartmann (1900, ved Garnisons Kirke); Harald Munch-Petersen, Aix-le-Bain (1905); S. A. v. d. Aa Kuhle (1907, Vestre Kgd.); Carl Adolf Meyer (1906, Vestre Kgd.); Vilhelm Hammershøi (Tegn. 1906, udf. 1916, Vestre Kgd.); Valdemar Tofte (1908, Vestre Kgd.).

Lertøj: Interessen for Keramik gaar tilbage til c. 1880, da han s. m. Andreas Clemmensen arbejdede i Frauens Lervarefabrik paa Ny Carlsbergvej; men efter Clemmensens Hjemkomst fra Italien blev B. saavel som Brdr. Skovgaard og Philipsen yderligere stimuleret til et kunstnerisk Arbejde med det primitive Pottemageri og søgte 1883 ud til Lervarefabrikant Johann Wallmanns Værksted paa Utterslev Mark. Første Lerfade i Samarbejde m. Aug. Jerndorff, Otto Haslund og Joakim Skovgaard. I 1884 en Bestilling paa 28 Fade og 2 Krukker til Gross. Peter N. Heerings Spisestue i Gaarden paa Chr.havn. Juni 1890 og Beg. af 1891 hos Herm. A. Kdhler i Næstved. Hovedværk herfra er Modelleringen og Bemalingen af det af Storck tegnede Alter til Herning Kirke. 18911904 arb. B. paa Kbh.s Lervarefabrik i Valby, hvis Leder G. Eifrig B. kendte som Wallmanns gamle Mestersvend. Herude skabte B. sine bedste Krukker og Fade, navnlig inden for 2 meget produktive Perioder 1891-93 og fra 1899. Fra 1900 blev Svend Hammershøi hans Hjælper med Dekorationen. Hans samlede keramiske Produktion beløber sig til c. 500 Stk. Omkr. 1905 lavede B. en Del Modeller til P. Ipsens Enke til industriel Produktion.

Bogkunst m. m.: Omslag og Titelblade: C. Hauch: Romaner og Fortællinger (1873-74); 16 Kirketavler til Helms: Danske Tufstenskirker (1882-86); Jul. Lange: Billedkunst (1884); Holger Drachmann: Troldtøj (1889-90, s. m. Jerndorff og J. Skovgaard); Chr. Bruun: Godtfred af Ghemen (1890); Karl Madsen: Hollandsk Malerkunst (1891); Johs. Jørgensen: Den hellige Gral. Julealbum (1895, s. m. J. Skovgaard); En skøn Historie (1896, trykt af Simon Bernsteen); A. Fraenkel: Gammel Carlsberg (1897); Paul Heyse: Det spøger (1897, s. m. J. Skovgaard); L. C. Nielsen: Vaardigte (1901); Axel Olrik: Danske Folkeviser (1899 og 1904, s. m. J. Skovgaard); Danske Studier (1904-16, s. m. samme). Bind: De første Tegninger til Stempler for Bogbind leverede B. i Slutn. af 1880'erne (muligvis 1887) til Bogbinder Thorvald Peter. sen. Bind til Troldtøj (1893). Til J. F. Flyge, som især dyrkede den brogede Skindmosaik, tegn. B. sit Hovedværk, Bindene til William Morris: Child Christopher (1896). Med Anker Kyster fik B. et frugtbart og langvarigt Samarbejde, hvor B. ikke alene var den givende Part. Kyster fik B. til at tegne Serier af Smaastempler, Tegn. til Fileter eller til Indramning af Spejlets Forsats, Stempler, der kunde kombineres af Forgylderen og tilpasses de varierende Formater (fx Poul M. Møller: Poesi og Prosa 1891). Af Bogbindere, som B. arbejdede for, kan nævnes Immanuel Peter. sen, Jacob Baden, Gyldendals Forlagsbogbinderi og navnlig Fagskolen for Boghaandværk. B. tegnede en Del komponerede Shirtingsbind, især for Petersen & Petersen, engang imellem til særlige Værker (Henrik Pontoppidan: Lykkeper (1898-1904) og Amtskort over Danmark (1904)), men oftest anvendt efter Firmaets Skøn. Fra 1894 arbejdede B. med Klistermarmor, der allerede i nogen Tid havde interesseret Kyster. B. tegn. ogsaa for Kyster en stor Mængde Forsatspapirer, der blev mangfoldiggjort ad litografisk Vej og vandt stor og varig Udbredelse. Tegninger til Tapeter for C. Krügers Tapetfabrik (1900-01). Gennem sit Arbejde med Skrifttegning og Ornamentik kom B. ind paa Fornyelsen af Ejermærket, og han tegnede fra Slutn. af 1880'erne til sin Død en Mængde Ex-Libris. For sine Haandværkervenner og andre Bekendte tegnede han Hoveder paa Brevpapir og Regninger. Uforgængelig i sin landskendte Popularitet er Etiketten til Carlsberg Pilsner (1904). Bl. hans bedste Omslag til Kataloger og Brochurer kan nævnes: Marts Udstillingen (1893) og Blod Melasse Foder (1898). Plakater m. m.: Den svenske Kunstudst. 1903, Saltvandsbadeanstalten Gamma. Allerede 1887 arbejdede B. og Jerndorff paa at lave nye Tikronesedler til Nationalbanken (udst. Paris 1889), Arbejdet fortsattes 1892 som Besvarelse af en Prisopgave, udsat af Kunstfor.; men der kom intet ud deraf. Tegning til Julemærket 1905.

Metal: B. har efterladt en Mængde Tegninger til Sølvarbejder, hvoraf kun en ringe Del er blevet udført. Ml. 1898 og 1925 udf. A. Michelsen flere Bægre, Skaale og Vaser (bl. a. til Skydepræmier), samt enkelte Servicer eller Bestik. Efter 1900 tegnede B. Sølv for P. Hertz (eget Bestik 1902) og for Holger Kyster i Kolding (især Smykker, Spænder og Broscher samt Cigaretetuier). Smedejernsarbejder for Oluf Schæbel og F. W. Doberck & Søn (C. Amundin) samt forsk. elektriske Lamper og Lysekroner for Tvermoes & Abrahamsen og Magasin du Nord. Bronze- og Messingtøj for Lauritz Rasmussen. Glas: B. har tegnet farvede Glasruder til Viborg Domkirke, Viborg Søndre Sogns Kirke og Ols Kirke, Bornholm (1903-04) samt forsk. Glas og Glasservicer, som aldrig er blevet udført. Træ: Fra sine unge Aar tegnede B. Rammer til sine Malervenners Billeder, især Jerndorffs Portrætter, senere til Kunsthandler Kleis. Efter 1890 begyndte han at tegne Enkeltmøbler, hele Møblementer eller Inventarer, mest for Severin og Andreas Jensen, A. E. Mørck og Rud. Rasmussen. Inventar til Hertz' Tobaksforretning (nuv. B. T. Central) (nu kun delvis bevaret i Kunstindustrimus.). Gl. Carlsbergs Marketenderi i Frihavnen. Endvidere Møbler til Thorvaldsens Mus. og Glyptoteket (Sokler). Møbler til Byraadssalen i Skagen (tegn. 1908). Kunstmdustrimuseet er Hovedsamlingen for B.s Kunst (Keramik, Sølv Møbler og Bog kunst)ligesom langt den største Del af B.s efterladte Tegninger findes i Museets Billedsame. Andre Arb. i Kunstindustrimus. i Oslo og Nationalmus. i Stockholm.

Thorvald Bindesbølls første Huse (Hjulebergs ældste Udkast, Kyhns Villa, Frilagerprojektet og Bombebøssen) er præget af Traditionen fra det saglige Murstensbyggeri i 1860'erne. I en saa udpræget stilhistorisk Tid som det 19. Aarh.s 2. Halvdel virker B.s Huse mærkelig selvstændige. Bestles Villa kom til at betyde en Fornyelse af Strandvejsvillatypen, og med sine Facadedekorationer, der reproducerede hans egen Ornamentik op i stor Skala, skabte han Skole. Han blev som Arkitekt ikke anvendt efter Fortjeneste; de bedste Bygninger som Gymnastikhuset til Ubberup Højskole og Fiskepakhusene paa Skagen rager højt op over Samtidens alm. Byggeri. Hans Monumenter har deres Styrke i den usvigelig sikre Profilering og arkitektoniske Fornemmelse for Detaillens Plads i Helheden. I Mindesmærket for Slaget paa Reden forstod han at omsætte Fortøjningspælens jævne Motiv til et ophøjet nationalt Symbol, fri for martialsk Konveniens. B. har dog ydet sin betydeligste Indsats maa Kunsthaandværkets forsk. Omraader. I sine mangfoldige Broderitegninger fra 60' og 70'erne viser B., at han havde en Viden om den klassiske Oldtids Ornamentik og en Sikkerhed i Sammensætningen af dens forsk. Elementer, der var enestaaende. Dertil kom navnlig i 80'erne et omfattende Kendskab til de orientalske Højkulturers Tekstilornamentik, især Indiens og Japans. Denne strenge Skoling i bundne Opgaver gav ham en Fortrolighed og en Sikkerhed i alt, hvad der vedrørte Dekoration. Keramikken frigjorde ham, idet den tvang ham til at arbejde hurtigt, og det var gennem dette Materiale, han naaede frem til sin egen, helt selvstændige, men paa Tradition hvilende Ornamentik. B. begyndte med at dekorere sine Kunstnervenners Lerfade; men snart lærte han at fylde en hel Skive med en fast, men levende abstrakt Dekoration. Arbejdet med de store Krukker bidrog til paa een Gang at forenkle og variere hans Stil. Formerne var kraftige og traditionelle, saa Drejerne let kunde lære dem udenad, vante som de var til den ensformige Opdrejning af Syltekrukker. Perioden hos Wallmann var især eksperimenterende i koloristisk Henseende. Under Vestervolds Sløjfning havde han s. m. Jerndorff samlet 2 Kasser med Potteskaar og Fajancebrudstykker, som var ham til fortsat Inspiration. Perioden hos Eifrig betød en farvemæssig Forenkling til sort-hvidt-gult eller hel Monochromi.