Cabott, Johan Herman

Cabott, Johan Herman, 1756-1814, Maler. F. 7. Aug. 1756 i Kbh., d. 5. Dec. 1814 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Stadskaptajn, Juvelerer Poul C. og Anna Marie Kruse. Gift 9. Aug. 1796 i Rom, gentaget 19. Dec. s. A. efter protestantisk Ritus i Kbh., med Komtesse Maria Gertruda Pericoli, f. 19. Dec. 1778 i Rom, d. 30. Nov. 1851 i Kbh. D. af korsikansk Kaptajn Grev Pietro P. og Giovanna Francisca do Rossi.

Uddannelse: Akad.s Beg.sk. 1770; Fritegn.sk. 1772; Gipssk. 1774; Modelsk. 1775; lille Sølvmed. 1775, store Sølvmed. 1777; konk. til Guldmed. 1777 og 79; lille Guldmed. 1781. Rejser: Søgte 1783 forgæves at vinde Guldmed. og rejste udenlands ved Privatunderstøttelse; 1784-90 i Rom; derefter i Kbh. og 1791-92 i Berlin; rejste 1792 fra Berlin s. m. Carstens og Arkitekten Weinbrenner; 1792-96 i Rom; omgikkes her danske og tyske Kunstnere og lærde. Zoëga satte Pris paa ham. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815. Udmærkelser. Agreeret ved Akad. 1701, fik s. A. opgivet Emne til Medl.stykke, der ikke blev udført. Stillinger: Informator ved Akad.s første Frihaandstegneskole 1797; virkede som Dekorationsmaler og udførte Vægmalerier, Dørstykker o. l.; Hofdekoratør 1799.

Arbejder: Salomon lader Pagtens Ark opsætte i Templet (lille Guldmed. 1781); Herkules og Omfale (1786-87); Cajus Gracchus, der gaar i Raadet (1787); Sokrates' Død (1790); Abels Død (1790, Skitse); Orest, som i Drømme plages af Furierne, og Sibylle Templet i Tivoli (malet i Voks) (begge fremvist i Akad, 1791); Kopi efter Rafaels Skolen i Athen (udst. 1791, købt af Arveprinsen og skænket Akad., savnes); Kopi efter Rafaels Gravlægning (1793, Rye Kirke, Voldborg Herred); Tegning af en Gravgrotte uden for Rom, fundet af Zoega, stukket af C. (udkom Rom 1795); Golfen ved Neapel, og Karneval i Rom (1794) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Dekorativ Tegning (Kopi efter Wiedewelt?) (Kbst.saml.). H.B.

Minerva, 1798 II, 333; 1799 I, 275; 1799 II, 2-3; Dødsboauk.kat., 1815; F. Weinbrenner: Denkwurdigkeiten, 1829; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 194; L. Swane i Rom og Danmark, 1935, 206 (med Litt.henv.); A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Cadewitz, Martin, c. 1752-91, Brogedmaler paa Porcelainsfabrikken. F. c. 1752, d. 15. Febr. 1791 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift før 1780 med Maria Schiøler. Ægteskabet opløst.

C. kom 1780 med Lehmann hertil fra Berlinfabrikken, hvor han aabenbart var blevet oplært. Fik 1781 Indfødsret og arbejdede paa Porcelainsfabrikken til sin Død. O.A.

Karl Madsen i T. f. Kunstind. 1893, 77, 80; Kunstgewerbeblatt, N. f'. V, 1894, 217; E. Hannover: Keramisk Haandbog, Il, 2, 1924.

Calau, Benjamin, -1724-, Maler.

Levede og virkede i Frederiksstad i Slesvig i Beg. af 18. Aarh. Bedst kendt som Fader til de to berømte Sønner Friedrich og Benjamin, af hvilke den første blev russisk, den anden prøjsisk Hofmaler. Selv siges han at have malet +gamle Hoveder temmelig vel*. Paa Raadhuset i Frederiksstad findes et Par Malerier fra hans Haand, nemlig: Bacchanal, og Johannes Døberens Henrettelse. J. P.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912.

Calberg, Vilhelm Jørgensen, 1817-46-, Maler. F. 1817 i Kbh., d. efter 1846. Forældre: Hjulmagermester Niels C. og Cathrine.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev opt. paa Akad. 1832, avancerede Marts 1837 til Modelsk., hvor han var til Sommeren 1844. Skal senere være rejst til Amerika. Udstillinger: Charl. 1842, 45, 46 (3 tegnede Portrætter). Red.

Calcarius-Mester, c. 1200-25, Stenmester paa Gotland.

Som det af J. Roosval formede Kendenavn antyder, arbejdede +Anonymus Calcarius*, der sikkert har været Elev af Mester Sighraf, i Modsætning til de ældre gotlandske Stenhuggere i Kalksten. Flere af hans Arbejder naaede til Datidens Danmark. 2 meget smukke Fonte staar i de sydslesvigske Kirker Borby og Sørup, 2 andre i de skaanske Kirker Borreby og St. Melby. Inden for Landets nuv. Grænser findes Fontene i Øster-Broby (Sorø Amt) og Skelby (Falster), begge lidt yngre og mere haandværksmæssige, men dog ligesom de andre Fonte af Calcarius-Gruppen med figurlig Udsmykning. C.A. J .

J. Roosval: Die Steinmeister Gottlands, 1.918; Monica Rydbeck: Skånes stenmästare, 1936, 331-36; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1900-1400, 1940, 521; M. Mackeprang: Danm. middelalderlige Døbefonte, 1941, 374-7 7.

Caleb Contrafejer nævnes i Køge 1654.

O.A.

utr. K.

Callesen, Peter, 1781-1872, Bygmester. F. 11. Aug. 1781 i Aabenraa, d. 9. Sept. 1872 sst., begr. sst. Forældre: Murermester Peter Callesen Søring (s.d.) og Hustru. Gift 17. Maj 1816 i Aabenraa med Helena Börsmann; f. 4. Marts 1791, d. 22. Marts 1848 sst., D, af Skrædder Johan Hinrich B. og Anna Helena Andressen.

Callesen, der af Profession var Murermester, virkede i Aabenraa. Han fik 1828 overdraget Opførelsen af Byens Raadhus. Har han selv tegnet denne fine Bygning, maa han have haft nøje Kendskab til eller Forbindelse med C. F. Hansens Byggeri i Hertugdømmerne.

H.L.

Utr. K. - Trap 4. Udg.; Carl E. Johnsen i Vor Hjemstavn, 3. Hft., 1928, 164.

Callesen Søring (el. Søsing), Peter, -17811795-, Bygmester. Gift med Kirstine Nissen.

Ældste kendte Bygmester af Familien Callesen, af hvilken Slægt 5 Led har været Bygmestre i Aabenraa. Har opført en nu forsvunden Kirkegaardsport i Aabenraa. Hertil er hans sign. Tegn., dat. April 1795, bevaret. Huse som Barkmøllegade 10 og Nybrogade 14 (1781) i Aabenraa er i Slægt med den forsvundne Port. H.L.

Utr. K. - Haupt, V, 1924, 229.

Callet pinx 1752 er Sign. paa Bagsiden af en Trætavle med Juliane Maries Portræt (fra det brunsvigske Hof, nu paa Fr.borg). Da Maleriet synes udført af C. G. Pilo, foreligger der formentlig en Fejlrestaurering af en Sign.

O.A.

Callot, Chr., c. 1720-33-, Bhgr. Virksom siden c. 1720, havde i 6 Aar været Svend hos Ehbisch, arbejdede 1732 paa Hofsnedker D. Schäffers Model af Chr.borg, søgte 23. Okt. 1733 om at blive Heimbrodts Efterflg. som Holmens Bhgr., men opnaaede ikke Bestillingen. C.E.

C. Elling i K. Aa., 1933-34, 275.

de la Calmette, Gérard Pierre Antoine de Bosc, 1752-1803, Maler, Godsejer, Amtmand. F. 21. Sept. 1752 i Lissabon, d. 7. April 1803 i Kbh., begr. i Damsholte K. Forældre: Hollands Envoyé i Lissabon, senere i Kbh. Charles Francois de B. de la C. og Antoinette Jeanette Elisabeth de Godin. Gift 17. Jan. 1777 i Kbh. med Baronesse (Anna) Catharina Elisabeth (Lisa) Iselin til Rosenfeld, f. 5. Dec. 1759 i Kbh., d. 29. Maj 1805 i Geneve, D. af Direktøren for Asiatisk Compagni, Baron Reinhard I. og Anna Elisabeth Fabritius de Tengnagel.

C. kom til Danmark 1759, blev 1769 Kornet og 1772 Ritmester, 1774 Kammerherre, 1776 naturaliseret som dansk Adelsmand, 1783 Amtmand over Møn, 1794 tillige) over Nykøbing Amt. Ejer af Marienborg (Calmettenborg) og Sømarkegaard (Liselund), hvor Hovedbygningen 1792 opførtes, i det væsentlige efter hans Ideer.

C. var en habil Tegner og Pastelmaler. 3 Pasteller (paa Liselund), forestillende hans Fader (sign. 1772), hans Broder og ham selv, hæver sig over Dilettanteriet. Der foreligger

adskillige Tegninger fra hans Haand, bl. a. af Hustruen 1783. O.A.

L. Bobé i Liselund, 1918.

Calmeyer, Jacob Mathias, se Kalmeyer, Jacob Mathias.

Cammer (Camer), Berent Julius August Ferdinand, 1821-88, Maler. F. 12. Juli 1821 i Kbh., d. 12. Marts 1888 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Boghandlermedhjælper, senere Bud ved Athenæum Poul Abraham C. og Karen Elisabeth Eskeberg. Gift 1854 med Ida Camilla Jeanette Andersen, f. 17. Aug. 1826 i Kbh., d. 12. Jan. 1892 sst., D. af Arbejdsmand Christen A. og Cathrine Marie Lund.

Uddannelse: Lærte Malerhaandværket, blev Svend 1842 og Malermester i Kbh.; opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede Marts 1846 til Dekorationskl- og vandt Dec. s. A. lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1847, 50, 51(m. i alt 6 Portrættegn.). Red.

van Campen, Berendt (Bernn) Petersen (Peitersen), -1598-1606 el. 07, kgl. Bygmester og Stenhugger Gift med Karinn Berendzs.

C., der, som Navnet angiver, var Nederlænder, fik 1598 af Chr. IV Bestalling som Bygmester paa Kongens Slotte og Gaarde med en aarlig Løn af 100 Dl. Han er muligvis identisk med den Stenhugger B. v. C., der i 1587 fik 21 Dl. for en Kakkelovn til Lysthuset i Lundehave, og sikkert med den Bernt Bygmester, der 1594 arbejdede paa Malmøs Befæstning og efter Stormklokketaarnets Nedstyrtning i Ribe ledede dettes Genopførelse 1595. Fra 1600 til sin Død var han hovedsagelig beskæftiget ved Opførelsen af det da allerede paabegyndte Tøjhus og Provianthus i Kbh. 1607 fik Enken udbetalt 9 Mdr.s Pension. O.N.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78, 347; J. Kinch: Ribe, II, 1884 (se Pedersen); Kane. Brevb. 1596-1602, 1913 (se Bernt); sst. 1603-08, 1915; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 29.

von Campen, Walter, -1500-, Bygmester.

If. en latinsk Indskrift har Walter Campensis Aaret 1500 fuldendt Overhvælvingen af Husum Mariekirke (nedbrudt 1828). O.N.

Haupt, 1, 1887, 455; 111, 1889.

Camphuysen, Govert Dircks, 1624-72, Maler.

Fra Amsterdam, hvor C. levede, drog han c. 1652 til Sverige, hvor han omtales 1655 og arbejdede indtil 1665. Paa Vejen dertil opholdt han sig 1652 paa Gottorp og solgteHertugen et Landskab. O.A.

Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV.); J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 47.

Camradt, Frederik Christian, 1762-1844, Porcelæns- og Miniaturemaler. Døbt 9. Nov. 1762 i Kbh., d. 12. Okt. 1844 i Nyhuse ved Hillerød, begr. i Hillerød. Forældre: Portrætmaler Jørgen Frederik C. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Er formodentlig 1778 kommet ind paa Akad., hvor han Jan. 1785 fik den lille Sølvmed.; kom samtidig i Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Udstillinger: Charl. 1830-38 (4 G. m. 7 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Barnekowske Saml., Kunstfor. 1921.

Arbejder: Christi Hoved efter C. Dolci (bet.: F. Camradt sen., stammende fra Kongens Haandbibl., nu Kunsmus.); Portræt af Supercargo Niels Keilgaard og Christine Marie Klitgaard, f. Hjelte, Brystbillede af en Dame, Portræt af en Herre (alle Kunstmus.); Herreportræt samt, et med Genier dekoreret Porcelæns-Frokoststel og en Porcelænsplakette af Brogedmaler A. B. Lehn (sign. og dateret 1783, Kunstindustrimus.); paa Fr.borg bl. a. Baron Charles August Selby og Søren Kierkegaards Forældre; repr. i Nationalmus. Stockholm (Miniaturesaml.).

Af Den kgl. Porcelainsfabriks Regnskaber fremgaar, at Camradt har været en bærende Kraft for Fabrikken i dens Glansperiode og udført bl. a. Portrætter i Grisaille og Dekorationer til det Miiller'ske Stel. Da Broderen J. L. C. begyndte at male, signerede F. C. Camradt +Camradt senior* for at skille sig fra Broderen, der signerede +Camradt junior*. F. C. Camradts Miniaturer er tydeligt paavirkede af Corn. Høyers Miniaturer, hvis høje Niveau han dog aldrig naar. Kødpartierne er stiplede, og ved Anvendelse af et ret paagaaende Glanslys i hans, som Regel for store tegnede Øjne, gør disse Indtryk af at være meget vaade. Miniaturerne synes at

have lignet Modellerne, men Høyers sjælelige Undertone mangler. G.L.

H. P. Selmer: Nekrologiske Saml., II, 1852, 456; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 1924; Nationalmuses, Miniatyrsaml., Stockholm, Kat. 1929, Nr. 878; Axel Heine: Porcelains-Tabatiéren i det 18. Aarh., 1937, 130; V. Slomann i Bogvennen, 1928, 18; Kunst i privat Eje, I-III, 1944-45.

Camradt, Johan. En Maler af dette Navn omtales bl. a. hos Karl Madsen og Thieme u Becker som arbejdende paa Porcelainsfabrikken 1780-96; men det er en Forveksling med Fr. Chr. C., hvad Arbejdstid angaar, og med Johannes Ludvig C., hvad Uddannelse angaar (Weinwich 1829); Aarstallene er deres Moders. O.A.

Karl Madsen i T. for Kunstind. 1893, 82, 105.

Camradt, Johannes Ludvig, 1779-1849,

Blomster- og Miniaturemaler. F. 20. Sept. 1779 i Kbh., d. 4. Dec. 1849 i Nyhuse ved Hillerød, begr. i Hillerød. Broder til F. C. C. (s. d.). Gift 1° 9. Okt. 1804 i Kbh. med Blomstermaler Maria Elisabeth (Johannette) Weise, f. 24. Juni 1780 i Kbh., d. 12. Nov. 1832 sst., D. af Instrumentmager Erik Baltzer W. og Anna Elisabeth Frederikke Weidemann. 2° 10. Aug. 1836 i Kbh. med Ane Magdalene Becker, f. 25. April 1794 i Kbh., d. 6. Okt. 1857 sst., D. af afdanket Soldat Georg Christian B. og Anne Johanne Jobsdatter.

Uddannelse: 1794-97 Lærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik; gik senere paa Akad. og avancerede Jan. 1802 til Gipssk., Marts 1803 til Modelsk., vandt Jan. 1806 lille Sølvmed.; dyrkede i øvrigt Blomstermaleriet under Fritzsch',s Vejledning. Stipendier: Febr. 1819 Fonden ad usus publicos. Rejser: Vinteren 1819-20 Dresden. Udstillinger: Charl. 1806-43 (27 G. m. 90 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Jan. 1821, Medl. Febr. 1823.

Arbejder: Udgav 1816 et Hæfte kobberstukne, kolorerede Blomstertegn. til Brug for Undervisning, stukket af O. O. Bagge. Malerier: En Vase med Blomster, staaende paa et Bord med Frugter (Medl.stykke 1823); Stilleben med Frugter og Blomster (1827, forh. Joh. Hansens Saml.); Blomster i en Vase (Hirschsprungs Saml.); Et Græskar ved Foden af en Birk; Et Blomsterstykke med en Kakadue; En Flaske med Blomster; Et Frugt- og Blomsterstykke; Bord med Køkkentøj samt flere Blomsterstykker, i alt 13, alle formodentlig fra 1820-30'erne (Kunst. mus., heraf enkelte deponeret paa Fredensborg Slot). Har udf. Blomsterbilleder i Litografi samt malet Landskabsprospekter og Portrætter. Desuden malet Miniaturer, bl. a. Portrætter af Major L. F. Sprechler, af Susanne Sprechler, f. Jensen, og af Abel Thabitha Sprechler, og han sign. da (for at adskille sig fra Broderen F. C. C.) +Camradt jun.*.

Camradts Blomsterbilleder opnaaede ret megen Yndest og rostes af Samtiden for deres Delikatesse. Han malede 1829 to Dørstykker med Blomster og Frugter til Dronningens Toiletværelse paa Chr.borg; men i øvrigt var hans Karriere ikke straalende. Han maatte ernære sig som Tegnelærer og havde en meget besøgt Tegne- og Maleskole. 1831 søgte han forgæves om Bolig paa Charlottenborg, og han opnaaede ikke det Professorat i Anatomi, han søgte 1835; fra Juni 1839 tilstodes der ham af Akad. en aarlig Understøttelse paa Grund af Øjensvaghed.

H.O.

Selmer: Nekrologiske Saml., 11, 1852; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 159 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. 11).

Camradt Jørgen Frederik, 1736-84, Maler. Døbt 26. Jan. 1736 i Kbh., d. 4. Marts 1784 sst., begr. sst. (Frue). Forældre: Tobakshandler Joachim Friederich C. og Johanne Sørensdatter. Gift 13. Aug. 1760 i Kbh. med Maria Schrøder, f. 1738, d. 4. Maj 1814 i Kbh., D. af Christen Hansen S. og Cathrine Joachimsdatter Haag.

Man ved kun lidt om J. F. C.s Forhold. I Stil staar han A. Brünniche nær og er vel Elev af ham; noget ubehændigt efterligner han af og til Pilo. Af hans Arbejder kendes hans Selvportræt og Billedet af Hustruen, af Biskop Fr. Nannestad (1763), af Ulrik Kaas' Hustru, Mette Matthiesen (1766, Frborg) og af Pastor Fr. Seb. Nannestad og Hustru (c. 1775), af Syngemester H. O. C. Zinck (Teatermus.) og af Frk. C. M. Grove. Han var Fader til Miniaturemaler Fr. Chr. C. (f. 1760) og Blomstermaler Joh. Ludvig C. (f. 1779). 1780 søgte han forgæves Overgraverembedet ved Nicolai Kirke. Maaske har han arbejdet en Tid i Norge. O.A.

H. weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 35.

Canchy (Gouchy, Ganchy), Louis, -1766-, Bhgr.

Kom til Danmaik paa Salys Opfordring og blev beskæftiget paa Fredensborg. Ved Ombygningen af Pavillonerne ved Søen (+Grotterne*) udførte han 1765 bl. a. 4 dekorative Stenvaser. S. m. Moulin lavede han ogsaa dekorative Arbejder til Frederikskirken. Samtidig maa C. have besøgt Akad.; thi 14. Marts 1765 fik han tildelt lille Sølvmed. og 3. April 1766 lille Guldmed. Er formentlig identisk med den Canchy, der 1793 udst. Statuetten Fidelité paa Salonen i Paris. L.R.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140, 174; Lami: Diet. des sculpt. 18. siecle, 1910; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Canton(e), Carolo Ambrosio, -1729-, Stukkatør. Gift 8. Nov. 1729 i Kbh. med Ane Jensdatter.

Tog Borgerskab i Kbh. 1734, arbejdede paa Fr.borg 1732-34; 1732 +4 Logementer*; 1733-34 5 Professorgaarde, Helliggejst Kapellangaard, Stenbocks, Bartholins og Horrebows Gaarde, Vor Frue 3 Præstegaarde; Latinskolen (1735). Intet af C.s Arbejde er længere bevaret; det har sagtens kun bestaaet i glatte Gipslofter, maaske med enkle simple Kvadraturer. B.L.G.

Utr. K.

Carbonetti, Domenico, -1708-, Stukkatør.

Arbejdede før 1708 s. m. sin yngre Broder Pietro og med Francesco Quadri paa Clausholm, hvor de for Storkansler Conrad Reventlow udførte de prægtige, fantasifulde Stuklofter, som endnu er bevarede i en lang Række Gemakker. 1708 kom han, rimeligvis paa Bestilling, s. m. de to andre til Kbh. for at forfærdige Stuklofter paa Fr.berg Slot ved dettes Ombygning og Udvidelse s. A. Han udførte her det hvælvede Loft i Maskeradesalen tillige med 9 Lofter i forsk. Gemakker og reparerede Bellasios Stukloft i Spisesalen i Kongens Etage. Quadri lavede ogsaa 9, og det er vanskeligt med Bestemthed at fastslaa, hvem af de 2 der har udført de enkelte Lofter. De fleste er velbevarede og har oprindelig været stafferede. C. og Quadri har i de fleste Tilfælde benyttet deres Motiver fra Clausholmlofterne, i et enkelt Rum ganske kopieret et Loft herfra. C. har været en udmærket dygtig Stukkatør og Bhgr. med en overlegen Teknik og et meget stort Repertoire. Karakteristiske er de udsparede Felter med Landskaber, +paesseti* som han kalder dem, i ganske fladt Relief, og ogsaa Fabeldyr, Løvværk, Portrætmedailloner og Putti i frodig Blanding. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896: L. Bobé: Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 19 (fig. S. 61 og 63); Fr. weilbach: Fr.berg Slot, 1936.

Carbonnier, Charles (Carl) Philipp(e), 1733 efter 1787, Gravør. F. 1733 i Magdeburg, d. efter 1787, sandsynligvis i Berlin. Gift med Anne Catherine Roussel(e)t.

C. var bl. de franske Kunsthaandværkere, der kom til Danmark paa Salys Foranledning; han deltog i Ciseleringsarbejdet paa Heststatuen paa Amalienborg. 1758-60 udbetaltes der ham ret anselige Beløb af Partikulærkassen for graverede Guldtabatierer, og Sept. 1760 udnævntes han til Hofgravør. De næste 5 Aar er der tavst om ham, men 1765 omtales han som +dend igien fra Berlin her ankomne Hof-Graveur*, og 1765-67 leverer han atter Tabatierer til Kongen. 1769 lader han en Datter døbe i fransk-reformert Kirke, og 1771 nævnes han som værende uden Arbejde. Sine senere Aar henlevede han i Berlin, hvor han blev blind. 1787 udst. han paa Berliner Akad. en Portrætmedaillon af Friedrich Wilhelm II. En Broder af ham,

Johann (Jean), var Maler og f. i Berlin 1736. L.R.B.

Utr. K. - Nicolai: Beschreibung von Berlin u. Potsdam, 3. Ausg., 1786 111, 3. Anhang; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-11, 1922.

Cardes, Lorentz, d. 1717, Maler. Begr. Maj 1717 i Kbh. (Helligg.). Gift 1685 (Vielsesbrev 6. Okt.) med Charlotte Amalie Nielsdatter, begr. 4. Juli 1730 i Kbh.

Af kgl. Regnskaber ses L. C. & have arbejdet en Del for Hoffet, bl. a. med Kongens Karosser (1702 og 05). Paa Fr.berg Slot var han virksom dels ved alm. Haandværkerarbejder, dels ved Udførelsen af perspektiviske Loftsmalerier (1702). S. m. Anton Muhle malede han 1703 Kulisser o. a. til Operahuset. Da Glaskammeret indrettedes paa Rosenborg 1713-14, blev Maler- og Forgylder. arbejdet her udført af L. C. og hans Søn Marcus (sal.). Paa Rosenborg er bevaret nogle Lærreder i lysebrune Farver med Figurer i mørkt og Guld, der tidligere dækkede Glaskammerets Loft. C. 1713 tegnede han Forlægget til Conrad Reventlows kobberstukne Portræt i Poul Vindings Ligprædiken over Storkansleren (udk. 1714).

C. var mere Haandværker end egentlig Kunstner. Loftsmaleriet paa Rosenborg hæver sig ikke over tillært Rutinearbejde. J.P.

Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Cardes, Marcus, c. 1675-1751, Maler. F. c. 1675, begr. 7. Aug. 1751 i Kbh. (Petri). Forældre: Maler Lorentz C. (sal.) og Hustru. Gift 1 ° med Maria Margaretha Danxt, d. tidligst 1728. 2° maaske med Cathrine (Karen) Lund, 3° med Catharina Bastrup, begr. 23. Aug. 1766 i Kbh.

Som ung var M. C. sin Fader behjælpelig bl. a. ved Arbejder i Glaskammeret paa Rosenborg. If. kgl. Regnskaber arbejdede han 1732 og 34 paa Frydenlund, 1738 paa Fredensborg, s. A. og 1745 i Bhgr. Le Clere's Hus i Wigantsgade. I sine sidste Leveaar (c. 1744-51) var han Lærer i Frihaandstegning ved det ældre Kunstakad.

Arbejder: Det eneste kendte Maleri fra C.s Haand er det sign. Epitafiemaleri i Ringsted Kirke med Byskriver Jørgen Rothenborg (d. 1737), dennes 2 Hustruer og 5 Børn. Hverken i Henseende til Komposition eller Farveholdning frembyder det særlige maleriske Fortrin. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 38; Museum, 1890, 594-95; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. :Meier: Fr.berg, 1896; E. F. S. Lund, IX, 1903, 264; Meldahl og Johansen, 1904, 24, 32, 34, 42; Danm. Kirker, Sorø Amt, V, 1936-38.

Carl Stenmester, - 1150-75-, skaansk Stenhugger og Bygmester.

I O. Herrestad Kirke (ved Simrishamn) bærer den søjlesmykkede Sydportals Tympanon Indskriften: Carl Stenmester scar thenna Sten. Til samme Mand, der sikkert er udgaaet fra Lunde-Domens lombardiske Stenhuggerskole, kan henføres en Gravsten i Löderup, (nu i Statens historiska Mus., Stockholm) Portalskulpturer, deribl. en Bispefigur fra den nedrevne Ingelstorp Kirke (nu i Lunds Universitets historiska Mus.) samt Portaler i Horby, Hedeskoga og Sjórup; de 2 sidstnævnte plumpere og sikkert yngre. Overensstemmelser mellem de nævnte Kirkers Arkitektur tyder paa, at Carl som Bygmester har ledet deres Opførelse, og idet. hansStil genfindes pas Portalen i den bornholmske Rundkirke ØsterLars, taler adskilligt for, at han ogsaa har virket paa Bornholm, bl. a. ved Øster Marie. Monica Rydbeck, som udførligst har sammenstillet hans Opus, mener, at han fra Bornholm har overført den irske Byggemaade:

tøndehvælvede Stentage til Skaane, hvor den er benyttet i Ingelstorp, O. Ingelstad og i den eneste bevarede skaanske Rundkirke,Valleberga. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; O. Rydbeck: Bidrag til Lunds domkyrkas byggnadshist., 1915, 271, 274 f.; samme: Italienskt inflytande på skånsk kyrkobyggnadskonst, 1934, 10; Monica Rydbeck: Skånes stenmåstare, 1936, 200-37; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1000-1400, 1940, 256-63, 266.

Carl, Adolph Heinrich Wilhelm, 1814-45, Maler. F. 13. Maj 1814 i Kassel, d. 29. April 1845 i Rom. Fader: Heinrich Wilhelm C.

Uddannelse og Rejser: Kom paa Akad. i Kbh. 1832 og var endnu her Foraarssem. 1834; senere Elev af Siegfr. Bendixen i Hamborg; 1839 paa Akad. i München og i Düsseldorf; fra 1841 i Hamborg; 1843 til Italien. Udstillinger: Charl. 1833-40 (5 G. m. 18 Arb.).

Arbejder i Danmark: Skovparti ved Hellebæk; Slottet Falkenstein i Harzen (begge Kunstmus., dep. paa Kronborg); Møens Klint; Bjerglandskab; Landskab, Solnedgang; Elbparti ved Altona (1831); Skovparti; Kysten ved Vordingborg (1834) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt mod Hamborg (c. 1835, Kunsthalle, Hamborg); Tegn. (1834, Kbst.

saml. ). Red.

11. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carl, Clara Vilhelmine, 1859-1939, Maler. F. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 18. Sept. 1939 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Reder, senere Etatsraad Lindhard (Linehard) Hansen C. og Martha Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Bertha Wegmann og Jul. Paulsen; af Frkn. Sode dimitt. til Akad., opt. Sept. 1892, forlod Modelsk. Maj 1894. Rejser: 1889 Paris, endvidere Belgien og Holland. Udstillinger: Charl. 1889-1910 (16 G. m. 27 Arb.); Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Vejen til Apperup i Solskin (Charl. 1889); Fra Grøftekanten (Charl. 1890); Tidlig Formiddag ved Bastrup Sø (Charl. 1,900); Vilde Blomster (Charl. 1908). Red.

Carl Nielsen, Anne Marie, 1863-1945, Bhgr. F. 21. Juni 1863 paa Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, d. 22. Febr. 1945 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Christine Gylling. Gift 18. April 1891 i Paris med Komponist Carl Nielsen, f. 9. Juni 1865 i Nørre Lyndelse paa Fyn, d. 3. Okt. 1931 i Kbh., S. af Malermester og Musiker Niels Jørgensen og Maren Kirstine Johansen.

Uddannelse: Opvokset mellem Dyrene, som opdrættedes paa Gaarden, begyndte hun allerede som 12-aarig at gengive dem i Ler; fik 1880 nogle Maaneders Tegneundervisning paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig og kom 1882 til Kbh.; gik her paa Kleins Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder og var derefter gennem fl. Aar Elev af August Saabye; modtog samtidig Undervisning af J. Roed og H. Olrik; fik Lejlighed til fra Marts 1889 til Jan. 1890 paa Friplads at deltage i Kunstskolen for Kvinders Modelskole for som ligestillet med Akad.elever med Afgang at deltage i Konk. om Guldmed. Udførte Relieffet: Egil Skallagrimsson rider hjem med sin druknede Søns Lig, men vandt ikke Prisen. Den fig. Vinter studerede hun i Paris. Stipendier: Akad. 1891, 94, 95, 97 og 99; Kaufmann 1899; Ancker 1903; Raben-Levetzau 1904; Tagea Brandt 1926. Rejser: 1889 Holland, Paris; Vinteren 1890-91 Påris; Dec. 1899 - Juni 1900 Italien (Rom, Neapel, Pompeji, Palermo, Selinunt, Montreale, tilbage over Orvieto, Siena, Florens, Ravenna, Mantua og Verona); 1903 Athen og Konstantinopel; 1928 Grækenland og Ægypten. Udstillinger: Charl. 1884-90, 95, 1907-09 (9 G. m. 11 Arb.); Kunstn. Eft. 1910, 30 (retrospektiv), 41; Den frie Udst. 1892 (Parthaver fra 1893), 1894, 1896-1900, 1902-04, 06-08, 10-14, 16-19, 22-23, 25-26, 28-37, 39-44; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901.; Dresden 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn.s retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Paris 1933; Olympiaden i Berlin 1936; 18. Nov. Udst. 1937 (retrospektiv) og 42; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; har udst. paa Salonen i Paris og Royal Acad., London; Sep.udst. 1895 (Kunstfor.), 1931 (Den frie Udst.),1946 (Mindeudst. i Den frie Udst.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1887 og 1907; Bronzemed. i Paris 1889; Guldmed. i Dresden 1904; Ingenio et arti 1927; Thorvaldsens Med. 1932; Sociétaire de Salon des beaux arts, Paris 1933; Bronzemed. i Berlin 1936; Æresmedl. af Dansk Billedhugger-Samf. 1943. Hverv: 1908 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1912 indvalgt i Akad.raadet i Prof. Edvard Petersens Sted for Resten af Perioden 1905-14.

Arbejder: Thor paa Fiskeri (1887, Neuhausens Pr.); Egil Skallagrimsson rider hjem med sin druknede Søns Lig (1889, Konk.arb. til Guldmed.); talrige Dyrestudier; 3 Bronzeporte til Ribe Domkirke (1904); Buste af Kammersanger Niels Juel Simonsen (1905; i Marmor i Det kgl. Teater); En Lugekone (1905, Neuhausens Pr. 1907, Fyns Stiftsmus.); Typhonen og andre Kopier efter polykrome arkaiske Skulpturer (udst. 1905, Ekspl. i Glyptoteket, i Altes Mus. i Berlin og i Leipzig); Bacchusbarn (udst. 1906, Ekspl. i Aalborg og i Albertinum i Dresden); Fisker og Redningsmand (udst. 1910 som Forarbejde til den senere opgivne Figurkreds om Fodstykket til Rytterstatuen af Chr. IX, senere rejst i Skagen som Fiskermonument); Udkast til et Dronning Margrete-Monument (udst. 1910); En Hund, skotsk Collie (udst. 1910 i Bronze); Dronning Dagmar (Modellen udst. 1914, rejst paa Ribe Slotsbanke); Gravmæle over Fru Emma Thomsen (1914); Buste af Prof. Boas (1919, Landbohøjskolen) og af Prof. Vilh. Thomsen (1920, Universitetet); En Havfrue (1921, Kunstmus.); Rytterstatue af Chr. IX (1908-27, afsløret paa Chr.borg Slots Ridebane 1927); Buste af Komponisten Carl Nielsen (Marmor 1930-31, Fyns Stiftsmus.; udst. i Bronze 1932, Ekspl. i Det kgl. Teater og Gøteborg Koncerthus, Thorvaldsens Med.); Monument for Carl Nielsen i N. Lyndelse, Fyn (1933); Gravmæle over Sophus Claussen (1935); Monument for Carl Nielsen i Kbh. (1939-40); Hestestudier (Høvding 1942).

Anne Marie C. N. er af gammel frisisk Bondeslægt fra Marskegnene. Til sit egentlige Speciale, Dyreskildringen, medbragte hun saaledes en gennem Aarhundreder nedarvet Forstaaelse af Dyrene, hvis Verden under hendes Opvækst udgjorde en væsentlig Del af hendes egen. Hendes Teknik beror paa en Realisme,

som er mere indtrængende, end ellers set i Realismens Periode; men hendes kunstneriske Formaaen er ikke bundet til Periodens Stil. Ind imellem de mest indtrængende realistiske Dyreskildringer (Tyren Sultan, c. 1900) og de impressionistisk fastholdte Skitser og Studier af Dyr i Bevægelse kunde hun frembringe Arbejder som et Par Hundefigurer, af hvilke navnlig Skyterrier (c. 1904) er et Stykke Stilkunst, saa raffineret gennemført i Bronzebehandlingen, som om den havde sit Udspring i gammel østerlandsk Kunst, og hendes berømte Kopier af gammelgræsk Kunst er præget af fuldkommen Indlevelse i den Tids Kunst. Paa friere Maade naar hun i Relieffer paa Bronzeportene til Ribe til en stilistisk Samklang med Renæssancen (Donatello) uden at svigte det direkte Naturstudium. Naar hendes største Arbejde, Rytterstatuen af Chr. IX, ikke blev fuldt ud, hvad man havde ventet, maa det i nogen Grad tilskrives den Reduktion, den oprindelige Plan undergik, og som hindrede hende i at skabe det Nationalmonument, hun havde planlagt for hele Chr. IX Periodens danske Kultur. Bl. danske Bhgr. fra den senere Tid indtager hun med Rette en Æresplads. Hun er repræsenteret i de fleste danske Museer og i en Række udenlandske, navnlig tyske (Berlin, Dresden, Leipzig, Hamborg, Krefeld, Rostock og Lybæk). R.M.

N. Lützhøft i Kunst, II, 1900-01; Ove Jørgensen i 111. Tid., 1904-05, 39-41; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06; Gl. Treu i Mitt. aus d. siichsischen Kunstsamml., I, 1910, 105-08; Elna Borch i Kvinden og Samf., 1912, 45-47; Poul Lauritz Rasmussen i Skønvirke, 1927, 161-70; Vore Damer 3. Marts 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; A. M C.-N., med en Indledning af Utzon-Frank, 1943. Dagbladene: Pol. 17. Nov. 1903; 1. Jan. og 16. Febr. 1907; 21. Maj 1908; 24. Aug. 1913; 2. Juli 1923 og 15. Nov. 1927 (begge Vilh. Wanscher); 19. Febr. 1931 (K. Pontoppidan); 9. Juni 1935; 19. Juni 1943 (Int.); 22. Juni 1943; Berl. Tid. 22. Maj 1919 (P. V. Jensen-Klint); 17. April 1922, 13. Nov. (Søndag) 1927 (Int.); 7. Febr. 1931; 19. Febr. s.A. (Jobs. Kragh); 4.-13. Nov. 1932; 18. Dec. 1939; 6. Febr. og 7. Nov. 1942; 18. Juni 1943 (Int.); 22. Febr. 1945 (bl. a. Eduard Eggeling); 30. Sept. 1946 (L. Rostrup Bøyesen); Dag. Nyh. 13, Nov. 1927; 21. Juni 1933 (Sig. Schultz); Nat.tid. 23. Febr. 1915 (Sig. Schultz); Vendsyssel Tid. 16. Juni 1933 (Chr. Søndergaard); Soc. Dem. 13. Juni 1943 (Int.); E. Utzon-Frank i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 1946, 19; Arnof Thomsen i Danmark 1945, 79-85; Johannes Kragh i Højskolebladet, 1945, 139-41.

Carl Nielsen, Anne Marie, Maler, se Telmányi, Anne Marie.

Carlsen, Carl Christian Edvard Otto, 1855-1917, Maler. F. 28. Febr. 1855 i Kbh., d. 29. Maj 1917 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Kolonialhandler Carl Adolph Junius C. og Ane Dorothea Raae. Gift 24. Jan. 1885 paa Fr.berg med Michala Kirstine Velfy Schiøtz, f. 23. April 1861 i Randers, d. 15. Maj 1912 i Helsingør, D. af Telegrafassistent Viggo S. og Kathrine Martine Dysterdich. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: I Handelslære; forb. til Akad. af Helsted og Arkitekt C. V. Nielsen; opt. 1874 paa Akad., som han besøgte til 1879. Rejser: 1882-83 Paris. Udstillinger: Charl. 1878-1904 (20 G. m. 37 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: En Slagtergaard (udst. 1877); En beruset Arbejders mislykkede Propaganda i en Landsbysmedie (udst. 1883); Udenfor Køkkenet (forh. Joh. Hansens Saml.);Guldmageren (udst. 1887); Landsbyspillemanden paa Vej hjem (1892); har i sine senere Aar udst. et Par Landskabsbilleder fra Hellebæk. T.H.C.

Auk.kat. 1888 og 94.

Carlsen, Carl Peter August Schlichting, se Schlichting-Carlsen, Carl.

Carlsen, Elias, -1789-, Bhgr., udførte 1789 Træskærerarbejde paa et Orgel i Tønder.

Haupt, III, 1889. Red.

Carlsen, Søren Emil, 1848-1932, Maler. F. 19. Okt. 1848 i Kbh., d. Jan. 1932 i New York. Broder til Maleren Carl C. (sal.). Gift med Mary Ruby.

Uddannelse: Arkitekturstuderende under Arkitekt Stillmann; dimitt. fra Tekn. Sk. af Arkitekt Ferd. Jensen til Akad., som han besøgte Jan. 1866 til Dec. 1869. Rejser: Udvandrede 1872 til Amerika; bosat først i New York, derefter i Californien, hvortil han vendte tilbage efter nogle Aars Ophold i Paris; siden atter i New York. Udstillinger: Charl. 1861 (m. 1 Arb.); desuden udst. Paris og London samt gennem en Aarrække i Amerika (New York, S. Louis m. m.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. for Opmaaling af Chr. III.s Gravmæle i Roskilde (udst. 1861); div. Guldmed. og andre Udmærkelser i Amerika; Elected Associate Member of The National Academy 1904; Academician 1906. Stilling: Leder af en af Rockefellers Kunstsamlinger; en Tid Lærer ved Art Institute of Chicago.

Arbejder: C. har i sin Ungdom arbejdet med Porcelænsmaleri. En Tegn. findes paa Bymus. i Kbh.; The open Sea, Still Life (Metropolitan Mus., New York); Moonlight on the Kattegat (Albright Art Gallery Buffalo); Connecticut Hillside og The Miraculous Draught (1921) (begge The Art Institute af Chicago); fl. Hovedværker i amerikanske Mus. (San Francisco, Pittsburgh, Washington, Chicago) og Privatsaml.

C. indtager en fremragende Plads i Amerikas Malerkunst. Han er der anerkendt for sin Farveholdning med fint afstemte, lyriske Toner og blide Lyseffekter. Som Motiver har han særlig valgt Landskaber, Marinebilleder og nature morte'r. Han tabte efter 1872 hurtigt Forb. med sit Hjemland, men besøgte dog Danmark i sine senere Aar. T.H.C.

Utr. K. - Pol. 24. Maj 1907; Studio, XLVIII, 1910, 7, 10; Samuel Isham: The Hist. of American Painting, 1927; Mantle Fielding: Dictionary of American Painters, 1926; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Eugen Neuhaus: The Hist. and Ideals of American Art, 1931; Berl. Tid. 14. Febr. 1932.

Carlsen, Frederik Vilhelm Christian, se Freddie, Wilhelm.

Carlsen, Johannes, f. 1896, Arkitekt. F. 25. Marts 1896 i Odense. Forældre: Tømrersvend Rasmus C. og Ottomine Abelone Nielsen. Gift 23. Aug. 1,923 i Vinding med Vilhelmine Eleonora Davidsen, f. 6. Dec. 1896 i Vejle, d. 13. April 1935 i Kbh., D. af Avlsbruger Jens D. og Karen Andreasen.

Uddannelse: Tømrersvend 191,5; Afg. som Bygn.konstruktør fra Tekn. Sk. i Odense 1916; opt. paa Akad. i Forsk. f. Arkitekter Jan. 1918; Afgang Maj 1928; Assistent hos Rolf Schroeder 1918-31 ved Administration af Boligfondslovene; senere Medhjælper hos Stadsarkitekten i Kbh. og hos Einar Madvig. Rejser: Forsk. mindre Rejser, især til Tyskland; 1926 Frankrig. Udrkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1936. Udstillinger: Charl. 1936; Bellahøj 1938.

Arbejder: Boligkarreer i Valby (s. m. Adam Møller); fuldført Frederikssundsvejens Skole efter Axel Ekbergs Død. Projekter: Arbejderboliger for Bata i Tjekoslovakiet (1935, Pr.

s. m. H. Kryger og E. Harpøth; i Danmark belønnet med C. F. Hansens Opmuntringspr.); Aalborg Kunstmus. (2. Pr. 1937); Odense Raadhus (Projekt indkøbt 1938); Musikkonservatorium i Kaunas. A.G.J.

Ark. U., 1935, 135 (Bata); 1937, 98-100 (Aalborg Kunstmuseum); Ark. M., 1938, 157-63 (Frederikssundsvejens Skole).

Carlsen, Rudolph Julius, 1812-92, Maler. F. 13. April 1812 i Kbh., d. 19. Febr. 1892 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Tjener, senere Klubvært Hans Diderich C. og Dundel Geertsen. Gift 1° 7. Sept. 1839 paa Fr.berg med Emma Bolette Backe, f. 1812. 2° 5. Febr. 1869 i Kbh. med Laura Augusta Hansen, f. 22. Aug. 1834 i Kbh., d. 14. Febr. 1872 sst., D. af Porcelænsmaler Jens Christian H. og Johanne Christine Flemming. 3° 23. Nov. 1872 paa Fr.berg med Agnethe Caroline Amalie Poulsen, f. 10. Juli 1840 i Horsens, D. af Skolelærer Carl P. og Ingeborg Amalie Heinrich.

Uddannelse: Akad. 1827 til Sommeren 1838; Elev af Eckersberg, J. L. Lund og G. Hetsch. Rejser: Muligvis i Slutn. af 1836 (da han udeblev fra Akad.) Sverige og Norge; 1838 til Sydamerika, hvor han bosatte sig i Buenos Aires som Portrætmaler; atter i Danmark 1862. Udstillinger: Charl. 1837-39, 69-70 (5 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portræt af en Herre og en Dame (1836); Selvportræt (forb. Joh. Hansens Saml.); Portræt af en norsk Skibsfører

(Montevideo 1838). Red.

Carlson, Oscar Conrad, 1840-64, Maler. F. 20. Marts 1840 i Kbh., d. 19. Marts 1864 ved Dybbøl. Forældre: Skomagermester Carl C. og Christiane Caroline Lorentzen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos F. Helsted Akad. 1856-61; lille Guldmed. 1858. Udstillinger: Charl. 1859-64 (4 G. m. 6 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Ved Kirken; Fra Kirken; En Bondedreng; En Bondegaard (alle forh. Joh. Hansens Saml.); En Erklæring (1863).

I Carlsons tidligste Arbejder er Paavirkningen fra Læreren Niels Simonsen fremtrædende; men i hans Hovedværk: En Erklæring, som udstilledes efter hans Død, viste han sig som en Kunstner, til hvem man havde kunnet stille store Forventninger. Det er velovervejet i Kompositionen, smukt og stilfærdigt i Farven, ægte i Karakteristikken af Figurerne, noget i den alvorlige Tone kan minde om Dalsgaard. C. deltog som Sekondløjtnant i Krigen 1864 og tegnede under Felttoget en Række Tegninger til Ill. Tid. Trods den noget haandværksmæssige Gengivelse i Træsnit viser de hans Evne til at opfatte en Situation baade med Lune og Sikkerhed: H.M.

Utr. K. - C. H. Rørdam i Dannebrog, 1882-83, 712; Fyns Tid. 11. Juni 1944 (Herman Madsen).

Carlsson, Harry Frithjof Eigil, f. 1891, Maler. F. 15. Maj 1891 i Kbh. Forældre: Maler, senere Forretningsfører for Malerforbundet Ernst Frithjof Vilhelm C. og Anna Margrethe Andersen. Gift 31. Maj 1926 i Kbh. med Edith Alfrede Christine Nielsen, f. 20. Maj 1898 i Kbh., D. af Snedker Jens Christian Alfred N. og Anna Elsine Torbensen.

Uddannelse: Oprindelig uddannet og arbejdende som Typograf; i Vinterhalvaaret 1918-19 pas Giersings Skole; i de tidligere Aar har især Lundstrøm og Willumsens Kunst været af Betydning; ved hans Overgang til Surrealismen (c. 1934) Giorgio di Chirico og Salvador Dali. Rejser: 1913 i Tyskland som kunstinteresseret Typograf; Sommeren 1932 i Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-22, 24-26, 28-30, 35-36; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Internat. Udst., Mus. of Modern Art, New York, 1936; Sep. udst. i The arts club of Chicago, s. A.; +1937 Exhibition*, London; Surrealismen i Norden, Skånska Konstmus., Lund, 1937; Internationale du Surréalisme, Paris, 1938; Sep. udsi. 1934 i Kunsthallen og 1939 i Studenterfor. (begge s. m. Freddie).

Carlsson begyndte som naturalistisk Kunstner. Under Paavirkning nærmest af Picasso fulgte en kubistisk Periode, der kulminerede i Stockholmopholdet Sommeren 1932 med Billedet Laokoon. Omkr. 1934 begyndte den surrealistiske Periode, som endnu varer. I denne Periode er Hovedværkerne: Pudlens Kerne (1935), Ustabil Flegma (1936), Stilleliv i Solnedgang (1937), hvor selve de konkreteTing, sat sammen paa udagligdags Maade, bærer et intenst Stemningsindhold. Omkr. 12 Billeder i forsk. Saml. i Chicago. Har inden 1934 arbejdet med Batik og Keramik. E.F.

Berl. Tid. 23. Nov. 1935 (Paul Reiter); Carl V. Petersen: Vilh. Bjerke Petersen, Harry Carlsson m. 8., 1937.

Carmiencke, Johann Hermann, 1810-67,

Maler. F. 9. Febr. 1810 i Hamborg, d. 15. Juni 1867 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Arbejdsmand Meinert Jasper C. og Anna Elisabeth Pauken. Gift 22. Maj 1838 i Kbh. med Marie Wilhelmine Karoline Klein, f. 28. Dec. 1817 i Kbh., d. 4. April 1882 i Brooklyn, D. af Bagermester Ludvig (Louis) K. og Cathrine Magdalene Müller.

Uddannelse: Var i Malerlære i Hamborg, senere i Beg. af 1830erne, hos J. C. Dahl i Dresden; besøgte Akad. i Kbh. 1834 - Dec. 1836 (Gipssk.). Stipendier: Akad. 1845-46. Rejser: 1831-34 Dresden; 1838-41 Liegnitz; 1841 Sverige (Småland); 1842 München; 1845-46 Italien; 1847 Liegnitz; 1851 rejste C. til Nordamerika. Udstillinger: Charl. 1835-51 (16 G. m. 50 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Skovparti; Skovparti ved Hellebæk; Slottet Kriebstein ved Schoppau i Sachsen; Skovparti ved Hellebæk; Egn i Øvre Lausitz med Udsigt til Bøhmen; Etschdalen ved Bozen med Ruinerne af Hassel. berg; Alpengldhen (tilh. alle Kunstmus., enkelte dep. pas Fredensborg); Alsteren ved Poppenbüttel (1833, Kunsthalle, Hamborg); Skovstudie med udgaaet Træ (1835); Ved Julebækshusene (1836); En Skovbæk mellem Klipper (1836); Vandfald ved Klippan i Skaane (1838); Slottet Kriebstein i Sachsen (1838); Fra Lüneburg Hede (1839); Strandparti med Klipper ved Applehamn pas Kullen; Bjergsø i Tyrol; Italiensk Landskab; Høstlandskab (1846); Selvportræt (alle forh. Joh. Hansens Saml.); endvidere repræsenteret pas Øregaards Mus. samt forh. i Kunstfor. (En Ødemark i Schlesien, købt 1837), i Kbst.saml. med Landskabstegn. og Grafik; udf. Raderinger (især efter 1842, i alt 35 Blade), hvoraf 2 Rækker blev udg. af Kunstfor. 1850-51.

Carmienckes Landskaber høstede Bifald hos Samtiden, baade her hjemme og i Tyskland, hvor han fandt en Beskytterinde i Grevinde Schönburg, hos hvem han gentagne Gange opholdt sig. C. tilfredsstillede Efterspørgslen ved sin store Produktionsevne i Forb. med et let Haandelag; men hans Kunst fik utvivlsomt ogsaa Betydning for de danske Landskabsmalere (fx Lundbye), dels ved sit højdramatiske Motivvalg, dels i Kraft af kolo- ristiske og formelle Kvaliteter, som navnlig kommer frem i hans Studier. 1851 udvandrede C. med sin Familie til Nordamerika og bosatte sig i New York, hvor han nød Anseelse og var Medstifter af Kunstakademiet i Brooklyn. H.O.

Dansk Kunstbl., II, 1838, 182, 199; Andreas Andresen: Die Deutschen Maler-Radirer des 19. Jahrh., IV, 1870, 46; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 254; M. Blixenkrone Grøn: Slægten Grøn-Müller-Klein, 1905, 119-29; O. P. Hansen Balling: Erindringer, 1905, 57-61; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carone, Ottavio, -1670-, Stukkatør og Marmorerer.

Nævnes i Bygn.regnskaberne fra Sophie Amalienborg 1670 og fig. Aar s. m. sin Broder (?), Bernardo C. og Brødrene le Coffre. 1672 fik han Rejsepas til Italien, efter at han havde gjort sit Arbejde færdigt. B.L.G.

Utr. K. - Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263.

Carries (Karies), Nikkel (Nichil), - 1580-87-, Bygmester.

1581 og flg. Aar var C. beskæftiget ved Ombygninger og Istandsættelser paa Dronningborg ved Randers, bl. a. af Kirken. 1582 -87 ledede han for Hertug Hans den Y. Opførelsen af Glyksborg Slot. C. var 1587 bosiddende i Flensborg. O.N.

Haupt, 111, 1889; Kane. Brevb. 1580-83, 1903; 1584-88, 1906; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaardsarkitektur, 1921; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schlösser u. Herrensitze, 1929, 46, 48; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945, 426.

Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler. F. 10. Maj 1754 ved Landsbyen S. Jürgen ved Slesvig, d. 25. Maj 1798 i Rom, begr. sst. (Protest. Kgd.). Forældre: Mølleejer Hans C. og Christiane Dorothea Petersen. Ugift.

Uddannelse: Allerede som Barn interesserede C. sig for Kunst og ønskede ret tidligt at blive Kunstner; men hans Forældres Død og hans smaa Kaar umuliggjorde en regulær Uddannelse. Han kom derfor 1771-76 i Vinhandlerlære i Eckernførde og derefter, da han var blevet myndig, til Kbh. (Nov. 1776). Imidlertid ønskede han ikke at følge Akad.s Undervisning, dels fordi han følte sig for gammel i Forhold til de andre Elever, dels i Kraft af hans medfødte, aldrig hvilende Oppositionstrang. Imidlertid gik han dog til Anatomiforelæsninger, tegnede lidt Model og studerede Afstøbningerne efter de antikke Billedhuggerværker og ældre Kunst i den kgl. Malerisamling. Han ernærede sig ved at tegne Rødkridtsportrætter i Tidens alm. Maner med sin Bekendt Paul Ipsens Arbejder som Mønster. I øvrigt fulgte han konsekvent sit Maal, en heroisk, +stor* Figurstil; han dyrkede Teorien og øvede sig i Komposition, men malede kun lidt. Naar han sluttede sig til Akad., var det for derved at opnaa et Rejsestipendium og komme til Rom. Imidlertid forsømte han at sætte sig ind i Reglerne for Opnaaelse af den store Guldmed., der var hans Maal, og da han skuffet nægtede at modtage den lille Sølvmed. (31. Marts 1780), traf Akad. den ekstraordinære Foranstaltning at bortvise ham. At han skulde have følt sig forurettet paa en andens Vegne, saaledes som hans første Biograf, Fernow fortæller, er ikke rigtigt. Samtidig var han kommet i et Modsætningsforhold til Abildgaard. En ofte gentaget og varieret Anekdote vil vide, at C. havde vakt Abildgaards Mishag ved at belure ham, mens han malede. Rejser: 1783 drog han af Sted mod Italien s. m. sin Broder Frederik. Rejsen gik over Lybæk, Brunsvig, Bamberg, Nürnberg, Innsbruck, Verona, Mantua til Milano, hvor de paa Grund af Pengemangel maatte vende om. Over Zürich drog de gennem Tyskland til Lybæk. Her nedsatte han sig som Portrættegner, men fortsatte sine Øvelser i Komposition og sin alm. humanistiske Uddannelse og fandt hertil Støtte hos Karl Ludwig Fernow. Han stiftede ogsaa Bekendtskab med formaaende Mænd, der 1787 udstyrede ham med Midler til at rejse til Berlin. Efter nogen Tids Forløb, hvor han bl. a. tegnede Illustrationer, lykkedes det ham endelig at faa Fodfæste, idet en stor Tegn. vakte Opsigt paa Udst. 1789 og n. A. skaffede ham en Professorplads ved Akad. i denne By. Han udf. ogsaa nogle monumentale Arbejder. 1792 fik han Orlov og Understøttelse til en Rejse til Italien, hvortil han ankom Sept. s. A. To Aar senere sluttede Fernow sig til ham. 1795 brød han med Akad. i Berlin i en interessant Brevveksling, hvori hans Karakteregenskaber kommer klart for Dagen. En Udst. s. A. havde slaaet hans Navn fast bl. de tyske kunstneriske Kredse i Rom. Her opstod en Række af hans mest karakteristiske Arbejder, og her blev han i 6 Aar til sin Død.

Arbejder: Af C.s Portrættegn., af hvilke han maa have gjort et temmeligt stort Antal, er kun faa kendte. Nævnes kan Portræt af F. C. Gram (d. 1782) i Kunstmus. Af de faa Malerier skal nævnes: Megaphentes Overfart (1795, Nationalgall., Berlin, Tempera, ret ødelagt); Fingals Kamp med Lodas Aand, og Bacchus med Amor (begge Kunstmus.); Loftsbilleder i det kgl. Slot i Berlin og Vægbilleder i det Dorville'ske Hus paa Pariser Platz (nu tilintetgjorte). Af en nu forsvunden Lermodel til en Statuette af Pareen Atropos findes et Antal Gipsafstøbninger, hvoraf en i Glyptoteket. Et Eksemplar i Weimar anses for den oprindelige Afstøbning. C.s øvrige oeuvre bestaar hovedsagelig af Tegninger, dels Studier, dels gennemtegnede Kartoner. De er for Størstedelen udført med Sortkridt ofte paa en brunlig Karton med Lysene paasat med hvidt Kridt. Til Studier og Skitser benyttede han ogsaa Rødkridt og (sjældnere) Blyant og Pen. De kan desuden være akvarelleret i større eller mindre Grad. Den største Saml. af Arbejder af C. findes i Schlossmuseum, Weimar (her bl. a. 30 Kartoner), hvoriblandt nogle af hans mest karakteristiske Værker. Derefter kommer Kbst.saml. i Kbh., som besidder en Suite Tegn. til Argonautertoget. I Thorvaldsens Mus. findes en stor akvarelleret Tegn.: Platons Gæstebud (1793) foruden en Del Kopier efter C. af Thorvaldsen og J. A. Koch. Arb. desuden bl. a. i Nationalgall., Berlin, og Kunsthalle, Hamborg. Nogle Karikaturer eller Karakterstudier i Weimar danner en Gruppe for sig i hans Værk.

Ud fra en alm. æstetisk Betragtning kan Carstens' Arbejder langt fra kaldes betydningsfulde. Skønt han med Aarene fik et mere flydende Foredrag, er hans Former næsten overalt af en død Tyngde og af et vist mekanisk Præg. Hans mange Motivovertagelser fra Renæssancekunsten (Michelangelo og Rafael) kan ligeledes virke mekanisk afskrevne. Heldigst er han i Komposition, hvor han uden egentlig at skabe noget afgørende nyt med Held kan faa Linierne til at føje sig sammen. Imidlertid er den Betragtningsmaade, der med det største Resultat kan anvendes paa C., nærmest kulturhistorisk. Idet han intet har med dansk Kunsthistorie at gøre ud over sin Egenskab af Borger i det danske Monarki, sit Ophold i Kbh. og sin Betydning for Thorvaldsen, tilhører han med Sind og Skind den tyske Kunsthistorie, som da ogsaa med aabne Arme har taget sig af ham lige fra hans egen til den allernyeste Tid, og han indtager her en fremtrædende Stilling, der til Dels har en symbolsk Betydning. Grundlaget for hans Ry er for det første Indtrykket af hans proletariske, revolutionerende og selvbevidste Karakter, der med Overbevisningens Styrke prædikede et Evangelium for et letpaavirkeligt Publikum: de yngre tyske Kunstnere i Rom; for det andet hans faktiske historiske Stilling som en Pioner i det klassicistiske Figurmaleri; og endelig den Omstændighed, at man i ham saavel lige efter hans Død som senere hen har fundet et passende Objekt for en Helte- eller Helgendyrkelse. Han var ubestrideligt en Slags Helgen, Heros og Martyr i sin utrættelige Kamp for at naa Højderne. Hvad hans kunstneriske Mangler angaar, saa indrømmes de til Dels af den tyske Forskning, idet man dog for den ældre Dels Vedkommende betonede Adskillelsen ml. Idé og Udførelse (Gedanke und Composition waren das Abdruck seines innern Reichtums; die Ausfuhrung seiner Erfindungen war das Bild seiner äussern Armuth und Beschränkung (Fernow)), medens senere Forf. under Indtryk af den stigende Tendens til at opgive den nævnte Adskillelse ikke har kunnet opretholde det formaliter klare Standpunkt, som Citatet angiver, og i stort Omfang har følt sig foranlediget til at indføre et særligt æstetisk Begreb, der omfatter en Slags national, heroisk Primitivisme, og som anses at danne en værdifuld Opposition til fransk Klassicisme og dens paastaaede etisk mindre værdifulde Elegance eller Perfektibilitet. En Tilbøjelighed til en saadan Betragtningsmaade var allerede til Stede i C.s Levetid bl. de tyske Kunstnere i Rom, forstærkedes i den nationale Renæssance efter Napoleonskrigene og har været yderligere understreget ved de senere Aars Nationalisme i Tyskland. Givet er det imidlertid, at C. pas et psykologisk gunstigt Tidspunkt og med Styrke fremhævede den store, brede Komposition og den alvorlige, heroiske Holdning. Herved fik han en ikke ringe Indflydelse paa senere tyskKunst af monumental, klassicistisk Retning.Hans Betydning for Thorvaldsen mas heller ikke underkendes. Rubriceres C. som Klassicist, maa det tages i Ordets bredeste Betydning. Han var ikke Arkæolog som fx David. Paa den ene Side var han i allerhøjeste Gradpræget af den Eklekticisme, han selv i Ord bekæmpede, og paa den anden Side stærkt paavirket af samtidig Digtning af præromantisk Retning og af den ældre Digtning, som dyrkedes af denne. Selv udgav han et Bind ikke betydelige Digte i denne Aand (Oden und Elegien von Jakob, 1783). Alt i alt var hans Forsøg pas Virkeliggørelse af de høje

Idealer mere baaret af Intelligens, Viljestyrke og alm. Skønhedsfølelse end af ægte kunstnerisk Fornemmelse. Karakteristisk er det, at han udtalte sin Misbilligelse af +Sværmeri*, og at han i sine Udtalelser om ældre Kunst viser sig som en nøgtern Kritiker. Kendskabet til C. hviler hovedsagelig pas Fernows Bog fra 1806. Senere Behandlinger har, hvad det reale Stof angaar, kun kunnet berigtige forsk. mindre væsentlige Misforstaaelser hos Fernow. Kamphausens Bog fra 1941, den hidtil omfangsrigeste Behandling af C., er forsynet med oeuvre-Katalog. H.B.

Les Argonautes... inv. et dess. par A. J. C. et grav. par J. Koch, Rome 1799; W. Goethe: Winckelmann und sein Jahrhundert, 1805, 325; Schlesw. Holst. Kunstbeyträge, 1792, 86-90; Frederikke Brun: Tagebuch fiber Rom, 1800, 281, 284; Selvbiografi i Journal for Politik, Natur og Menneskekundskab, 1808 I, 1-25; C. L. Fernow: Leben des Kiinstlers C., 1806, ny forøget Udg. ved H. Riegel, 1867 (anm. af Jacob Møller i Dansk T. f. Kirke og Folkeliv, 1869 II, 281-303); Jens Baggesens Briefwechsel, I, 1831, 408, II, 1831, 369-78; K. W. Nitzsch i Neue Kleler Blätter, 1844, 219-28; W. Muller u. C. Schuchardt: Zeichnungen v. A. J. C. in Weimar, 1849; Ad. Stahr: Weimar u. Jena, I, 1852, 453 (oversat i K. Arentzen: Billeder fra Liv og Literatur, 1854, 26-45);Lobedanz i Recensionen iiber bild. Kunst, 1864 IV; F. v. Alten: Der Maler A. J. C., 1865; samme: Versuch eines Verzeichnis d. Werke A. J. C., 1866; Rich. Schøne i Archiv f. d. zelchn. Kunste, 1866, 121-54; F. Eggers: 4 Vortraege a. d. neueren Kunatgesch., 1867, 1-31; W. Midler u. H. Riegel: Carstens' Werke, I-III, 1869-1884; K. v. Marschall i Z. f. bild. Kunst, 1870, 159-60; Adolph Philippi sst., 1870, 38-41; Jul. Lange i Dagbladet, Nov. 1870 (optr. i sammel Nutidskunst, 1873, 1-15); K. v. Marschall 1 Zahns Jahrb., 1873, 1-9; H. Riegel sst. 1873, 99; F. Pauly: C., em Lebensbild, 1876 F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 136-39; A. Sach: A. J. C.s Jugend u. Lehriahre, 1881; H. Lficke: A. J. C., 1882; O. Harnack i Deutsches Kunstleben in Rom, 1896, 114-42; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906, 137-45; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 37; samme: Før Thorvaldsen, 1910, 63-75; E. Hannover i Tilsk., 1913, 957-1097; L. Swane i K. Aa., 1914, 116-17; Kiinstlerbriefe a. d. 19. Jahrh., 1914, 106-14; P. F. Schmidt i Monatshft. f. Kunstwissenschaft, 1916, 197-214; M. Krohn i K. Aa., 1916, 119-20; Chr. Blinkenberg 1 K. Aa., 1917, 132-54; M. Sauerlandt i Der Kunstwanderer, 1924, 118-22; Fr. Noach: Das Deutschtum in Rom, II, 1927 (m. Kildehenv.); A.-F. Heine: A. J. C., 1928; H. v. Einem: Carl Ludv. Fernow, 1935; Charlotte Hintze: Kopenhagen u. d. deutsche Malere! um 1800, 1937, 24-27, 39-48; A. Kamphausen: A. J. C., 1941.

Carstens, Frederik Christian, 1762-98, Kobberstikker. F. 1. Febr. 1762 i Slesvig, d. Okt. 1798 i Berlin. Broder til Asmus C. (s. d.).

Uddannelse: I Lære hos C. D. Voigt; lærte senere i Zürich at poussere Voks; uddannede sig i Berlin til Kobberstikker.

Arbejder: Portrætstik (Repr. i Kbst.saml.).

Rejser: Kom 1781 til Kbh.; fulgte 1783 Broderen A. J. C. paa Rejse til Italien og Tyskland. Levede et Par Aar i Stettin. Fra 1790 i Berlin, hvor han bl. a. hjalp Broderen med Udførelsen af Dekoreringen i det Dorville'ske Hus. Levede under meget trykkende Omstændigheder. H.B.

Schlesw. Kunstbeytråge, II Hft., 1782, 86; Spengler, 1818; C. L. Fernow: A. J. Carstens, 1867, 91-93, 232-37; A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Carstens, J. R. (?), -1830-. En Pastel, forestillende Helene Margrethe von Saldern, Hof- dame hos de russiske Prinsesser i Horsens, er sign.: Carstens pinx. 1830. T.H.C.

E. F. S. Lund, VII, 1. Rk., 1900, 97.

Carstens, Nickels, - 1600-31 -, Snedker og Billedskærer.

Aar 1600 nævnt i Husum, hvor hans Arbejder for Kirken og Slottet er forsvundne. Til Slottet udførte han 1614 Paneler og et stort Skab sikkert med Intarsia samt 2 Portaler. 1613 og 27 udførte han Arbejder for Raadhuset, 1631 Smaareparationer paa den sentgotiske Altertavle i Koldenbuttel. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (se Nickels); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Kunstdenkmaeler, Kreis Eiderstedt, 1939; Kreis Husum, 1939.

Carstensen, A. C. Riis, se Riis Carstensen, Andreas Christian.

Carstensen, Ebba Nina Beck, f. 1885, Maler. F. 23. Aug. 1885 i Västra Kärrstorp, Skaane. Forældre: Proprietær Arnold Carl Edward C. og Anthonie Catharina Møller. Ugift.

Uddannelse: Elev af sin Fætter, Sigurd Wandel i Helsingør 1903-05; 1903 i Paris hos A. W. Bouguereau og Edouard Sain; senere paa Johan Rohdes Sk.; paa Akad. Jan. 1909 til Nytaar 1912-13 (Tuxen og Irminger). Stipendier: Akad. 1918, 28 (lille), 1919 (store); Raben-Levetzau 1925 og 28; Kaufmann 1929; Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1930; Eibeschiitz 1935. Rejser: 1903, 11, 21 Paris; 1921 London; 1929 Nordafrika, Italien, Paris; 1930 Berlin; 1933 Paris; 1935 Spanien, Paris (Cézanne-Udst.); 1936 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-35 (18 G. m. 33 Arb.); Charl. Eft. 1928; Kunstn. Eft. 1913, 15-22, 24-30, 41; siden 1932 Medl. af Decembristerne; Unge Kunstn. Forb. 1909; De Tretten 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Oslo 1931; Corner 1932; Sep. Udst. i Kunstfor. 1933; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus og Gøteborg, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. (bl.a. 1932-33) og for Haandarbejdets Fremme; i Best. f. Kunst for Varer.

Arbejder: Hegnsmandens Hus (1918, Aabenraa Mus.); Hønsegaard (1924); Syende Pige (1932), Huse i Horneby (1939) (begge Esbjerg Mus.); Vindue (1931, Maribo Mus.); Lyserødt Hus (1934, Randers Mus.); Strandbakke (1934, Vejle Mus.); Skovinteriør (Gøteborgs Kunstmus.); Skov med liggende Pige (1943, Aarhus Mus.); Skovvej (1945), Interiør med Figur (udst. 1946) (begge Randers Mus.); Korsstingsbillede i Kunstindustrimus.; har malet Forarbejde til Astrid Holms. Gobelin: Dronningen af Saba og Kong Salomo (Kvind.s Bygn.).

Ebba Carstensen, der er opvokset i Egnen omkr. Helsingør og senere hen har boet meget iHorneby ved Hornbæk, har skabt sin egen, meget personlige Billedverden. Over dagligdags og prosaiske Motiver som Fuglebure, Mælkeflasker, Gyngeheste og Hønsegaarde har hun, idet hun har bevaret Barnets umiddelbare Fabuleringsglæde og Evne til at indpuste døde Ting Fantasiens Liv, formet en Stil, som forener monumental Abstraktion og menneskelig Varme i en fin Harmoni. Karakteristiske Enkeltelementer i Motivet er pillet ud, har faaet nye Egenværdier og er indsat i en suveræn og overraskende Helhed. Koloristisk spiller hendes Billeder paa grove stoflige Virkninger i Forbindelse med impulsive Skift mellem Askese og Frodighed: Tonen bliver ofte slaaet an i sort og hvidt, og mellem disse to Poler tager dæmpede varme (fx

brune og dybgrønne) og køligt friske (fx rosa, emailleblaa og citrongule) Klange Livtag med hinanden. Uden at ligne sine Forbilleder har E. C. modtaget Impulser mangesteds fra: Massaccio, Cézanne og Poul S. Christiansen; ikke mindst har dog de helt moderne Franskmænd som Picasso, Braque, Matisse, Dufy og Segonzac stimuleret hende i hendes ihærdigt vedholdende og malerisk dristige Eksperimenteren med Fylde, Fasthed og Præcision. L.R.B.

Ekstrabl. 11. Jan. 1933; B. T. 24. Marts 1933 (Chr. Houmark); Pol. 11. Jan. 1935; Haavard Rostrup: E. C., 1937; Berl. Tid. 8. Dec. 1940 (Rose Thyregod); Gads danske Mag., 1944, 606-12 (Int. med Holger Jerrild).

Carstensen, Sonja, se Meyer, Sonja.

Caspar, -1601-10-, Illuminerer. Gift, Hustruen begr. 1602.

C. beordres 5. Sept. 1603 s. m. Didrik Moll til Hamborg at formale og staffere den kostelige Invention, Kongen vil lade opføre til Ringrendingen paa Kongens Hyldingsdag i Hamborg. G.B.

Utr. K.-Pers. T., 7 Rk. II., 1917, 300-03, 306.

Caspersen, Hans Christian Gether, se Gether Caspersen, Hans Christian.

Casse, Mathias 1803-54, Portræt- og Miniaturemaler. F. 10. Nov. 1803 i Kbh., d. 6. April 1854 sst., begr. sst. (Holmens): Forældre: Løjtnant, Brygger Mathias C. og Deborah Wilhelmine Fabritius de Tengnagel. Gift 14. Jan. 1831 i Kbh. med Elisabeth Kirstine Kiøge, f. 1. Maj 1808 i Rønne, d. 21. Marts 1869 i Kbh., D. af Peder K.. .

Uddannelse: 1818 Elev i Akad.s 1. Frihaandskl. og nævnes som Elev her 1. Jan. 1823.

Arbejder: Miniature af Chefen for Livjægerne i 1807 Fr. Conrad Holstein malet paa Elfenben og Miniature af samme malet paa Papir (begge Fr.borg); Herreportræt (forh. Joh. Hansens Saml.); 2 Miniaturer af Sognepræst Th. F. Budde-Lund (e. 1839, malet paa Pergament) samt Oliemaleri i halv Figur af samme (1838).

C. nedsatte sig som Miniaturemaler 1826 efter sandsynligvis at have lært Miniaturemaleriet hos en af de samtidige Fagmænd. Han ejede en Tid en Gaard i Farvergade og fra 1835 en Ejendom i Lille Kongensgade. Kaldte sig i de senere Aar Portrætmaler. G.L.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, il, 1912; M. Galschiøt: Helsingør, 1921, 69.

Castania (el. Castagna), Dominieus Perfectus, -1768-, Stukkatør. F. i Venedig.

Fik Borgerskab i Kbh. 1768 og indtoges i Murer- og Stenhuggerlavet s. A., efter at hans Mestertegning var approberet. Boede 1773 i Regnegade. Arbejder af ham kendes ikke; men hans Mestertegning, der tilh. Kunstindustrimus., viser, at han arbejdede i en let Rokokostil med sikker og elegant Komposition. B.L.G.

Utr. K.

de Castella, Peter, -1590-99-, Bygmester, c. 1590 Borger i Sønderborg, var Bygmester hos

Hertug Hans den Y. Sluttede 1599 Kontrakt med Hertugen og Borgerskabet om en stor Ombygning af Mariekirken i Sønderborg. Han efterfulgtes dog herved allerede 1600 af en Mester Jacob. C. har sikkert været anvendt baade paa det nylig opførte Glyksborg og paa Sønderborg Slot. O.N.

Haupt, 111, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schluser u. Herrensitze, 1929; Jørgen Paulsen i Danmark, 194.2, 331; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Cavalier, Jean, d. 1698 el. 99, Elfenbenskærer. Formentlig f. i Frankrig, d. mellem 8. Nov. 1698 og 2. Maj 1699 i Ispahan.

Om C.s Oprindelse og Uddannelse vides intet, ud over at han 1697 benævnes +en Frantzos*. Hans tidligste kendte sign. Arbejde er fra 1683, sandsynligvis udf. i Frankrig. 1687 maa han have arbejdet i München, 1688 i Brunsvig; og 1690-91 vides han at have været i London. Med Anbefalingsskrivelse fra Prins Jørgen kom C. herfra til Kbh., hvor han var 1693. 1696-97 virkede han i Stockholm, var i Foraaret 1697 igen i Kbh. og fulgte s. A. en svensk Ambassade til Persien, hvor han døde.

Arbejder: Saa godt som udelukkende Portrætrelieffer i Elfenben, enkelte i Voks; i engelske Saml. kendes 7 (bl. a. Samuel Pepys 1683), i tyske omtr. et halvt Hundrede, i svenske et lign. Antal og i Danmark c. 30. Heraf er over Halvdelen paa Rosenborg: Portrætter af Kongefamiliens Medlemmer i 1690'erne samt Ulrik Fr. Gyldenløve (dat. 1693; en anden Fremstilling af samme s. A. i Victoria and Albert Mus.). Paa Fr.borg bl. a. Niels Juel, Jacques d'Agar og Ole Borch, i Nationalmus. Josias Barbette, i Kunstindustrimus. bl. a. J. Olivet (1695). C.s sidste Arbejde var Storfyrst Liev Kirilowitz Naryschkin (1697, tidl. paa Eremitagen ved Leningrad). Endvidere kendes over 30 Afstøbninger af forsvundne Relieffer (næsten udelukkende i svenske Saml.).

Cavaliers Portrætter er næsten alle udført som runde Medailloner med Profil-Brystbilleder i lavt Relief, ofte med Omskrift i Versalier og sign. C. eller J. C. eller med fulde Navn. Udførelsen er delikat, Detaillerne fint gennemarbejdede, Portrætkarakteriseringen stundom udmærket, ofte ogsaa hofmæssigt banaliserende. G.B.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926.

Cavin, -1687-, Tapetmager, arbejdede i 2 Aar i Enkedronning Sophie Amalies Tjeneste og søgte 1687 om 300 Rdl., Restbeløb af et Tilgodehavende. Ansøgningen bevilges s. A. ved kgl. Resolution. Arbejder af C. kendes ikke.

Utr. K. B.L.G.

C. B. paa Fajance, se Brosløv, Christian.

Cesari, Giovanni Antonio, -1754-, Perspektivmaler.

April 1753 fik C. udbetalt 216 Rdl. for 12 Dørstykker til Amalienborg og Sept. s. A. 156 Rdl. for 12 andre. 1753-54 fik han af Partikulærkassen i alt 364 Rdl. for 23 store Perspektivstykker, deribl. 4 Dørstykker med Landskaber til Fredensborg og 8 til Fr.berg, et Billede af Toldboden og et af den derved liggende Mølle. Hans Arbejder kan ikke længere paavises. B.L.G.

Spengler, 1818; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

C. F. K. skal et Maleri af Amtmand Johan Christian Urne fra 1755 være signeret. Det synes malet paa Bornholm. O.A.

E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 19.

C G A - C I, c. 1725. Disse Bogstaver samt to Stenhuggertegn findes paa en Døbefont af Namurmarmor i Tating Kirke i Eiderstedt.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939. O.A.

C. H. (sammenslynget), se H. C.

Charlotte (Louise C.), 1789-1869, Prinsesse. Forældre: Arveprins Frederik og Sophie Frederikke. Gift 10. Nov. 1810 med Landgreve Vilhelm af Hessen-Cassel.

En Blomsterakvarel af Prinsesse Charlotte var udst. paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. G.B.

du Chastel, Claudin, - 1675 -, Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Chr. V. paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Om hans Liv og evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 44.

du Chastel, Maria Augustin,- 1675 -,

Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Dronn. Charlotte Amalie paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Muligvis identisk med den nederlandske Maler Maria du Chatel (d. 1697), Datter af Maler Frangois du C. (1625-94) og gift 1681 med Maler Eglon van der Neer. Om et evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 51.

Chastensen, Engelbert, se Melsted, Engelbert.

Chavolie, J., Fejllæsning for Cavalier, J. (s. d.).

Spengler, 1818.

Chenebrard, Jean, c. 1712-efter 1771, Tegner. Gift.

C. fik if. kgl. Resolution 15. Sept. 1759 aarlig 250 Rdl. af Chatolkassen og 50 Rdl. af Oeconomie- og Commercefondet, hvilket Beløb udbetaltes gennem 1760'erne. 1771 havde C. Bolig paa Charlottenborg. Benævnes dessinateur og lejlighedsvis Fabriktegner. G.B.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904, 108r M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb. 1-II, 1922.

Chipart, 1764-1825, Teatermaler fra Frankrig, begyndte 1794 at arbejde ved Det kgl . Teater, hvor han med store Afbrydelser synes at have virket indtil 1825. I øvrigt foretog han en Række Rejser til Rusland, Sverige og England. Som et Udkast til Dekorationen til første Akt af Galeottis og Schalls nordiske Ballet: Lagertha, viser, indførte C. en ny, næsten romantisk Tone i vort Teatermaleri. At det fantasifulde Scenebillede gjorde usædvanlig Lykke, kan ses deraf, at Schall lod det Klaverudtog, som han udsendte af Balletten, forsyne med et Kobberstik, som Clemens havde stukket efter C.s Udkast. T.K.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; T. Krogh: Danske Teaterbilleder, 1932, 25, 278-82; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

de Chomond Boudan, Louis, -1683-1706-, Kobberstikker, synes at være kommet til Danmark fra Holland eller Frankrig omkr. Tiden for Abraham Wuchters' Død (1682); muligt har han arbejdet for Johan Huusman, der var Universitetets Kobberstikker. Et Par Kopier efter Hubert Schatens Stik af Chr. V, det ene udført 1683 til +Danske Lov*, er sign. af C. B. Han fik s. A. udbetalt 150 Rdl.af Zahlkammerkassen efter kgl. Ordre. Han stak ogsaa +Christian IV.s Sym og en Allegori til Kongens Fødselsdag 1685 og skal da have slaaet sig ned i Østerrisør i Norge; en Kopi til Breviarium equestre (1704) efter Stikket af Fr. II.s Kroning er betegnet med denne Bys Navn. Ved Aarhundredskiftet skal han have været i Bergen og være rejst fra Norge1706. Formodningen om, at han skal væreidentisk med den samtidige franske Kobberstikker Louis Boudan, er næppe holdbar. Hans Arbejder er haandværksmæssige, men klare og rene. O.A.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Christen, - 1650 -, Billedsnider, maaske bosat i Aalborg.

Christen Billedsnider skar 1650 Altertavlen i Hjørrings S. Katrine Kirke, og Epitafierammer med bruskbarokt Snitværk af samme Haand fordes i Hjørring, i Sæby og i Skive (1654). C.A.J.

C. A. Jensen: Danm.s Snedkere og Billedsnidere, 1911, 91; C. Klitgaard: Hjørring Bys Hist., I, 1925, 228; E. Horskjær: S. Catharinæ Kirke, 1936, 21-22.

Christen, -1692-, Bhgr., boede i Romlund 1692 og forfærdigede en Døbefont af Træ til Viborg Domkirke, bekostet af Lægen Joh. Christoffer Creutzaver (1610-92) i Viborg. Red.

Viborg Købstads Hist., 1940. 730.

Christensen, Anthonie Eleonore (Athonore), 1849-1926, Blomstermaler. F. 5. Juli 1849 i Kbh., d. 27. Aug. 1926 i Usserød, Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Oberst Anton Frederik Tscherning og Eleonore Christine Lüztzow. Gift 4. Okt. 1871 i Kbh. med Dr. phil. Christian Axel Richard C., f. 26. Jan. 1843 i Kbh., d. 2. Aug. 1876 i Trørød, Broder til Maleren Godfred C. (s. d.).

Uddannelse: Modtog fra 6-Aars Alderen Undervisning i Tegn. og Maling af Moderen, senere af Maler Emma Thomsen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1872-73. Rejser: 1869 Dresden, Svejts, Norditalien, Paris; 1871-72 Italien og Grækenland, den længste Tid i Rom og Athen; senere i München. Udstillinger: Charl. 1867-1927 (55 G. m. 233 Arb.); Nord. Udst. 1872; Verdensudst. i Philadelphia 1876; 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1908-09; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1887. Hverv: Underviste Dronn.Olga i Athen og senere Fr. VIII.s Gemalinde, daværende Kronprinsesse Louise i Malerkunsten.

Arbejder: Kurv med afskaarne Blomster (Neuhausens Pr. 1887); Voksende Anemoner, tidligt Foraar (1867); Valmuegruppe fra Strandmøllehaven (1892, Kunstmus., Aarsmed. 1° 1893); Roser og Liljer (Aalborg Mus.).

Anthonore C. er paavirket af O. D. Ottesen, som var en Bekendt af hendes Moder. Hun var en meget produktiv Blomstermaler og valgte med Forkærlighed Anemoner og Aakander som Motiver. En Del Arbejder fandt Afsætning til Kongehusene i Danmark og Grækenland og til Tsaren af Rusland. I 18 Aar gav hun Privatundervisning i Blomstermaleri. T.H.C.

Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, Memoirer og Breve, VIII, 1908; København 6. Juli 1919; Berl. Tid. og Nat.tid. 28. Aug. 1926; Nat.tid. 1. Sept. 1926; Dødsbo Auk. Kat. 1926, 1927; Richard Magnussen: Godfred Christensen 1-11, 1939-41.

Christensen, Carl Wilhelm Theodor, 182570, Maler. F. 6. Marts 1825 i Kbh., d. 7. Dec. 1870 sst. Forældre: Tehandler Niels C. og Ane Marie Ulsted. Gift 1856 med Julie Wilhelmine Restorff, f. 9. Febr. 1827 i Kbh., D. af Barber Christian Frederik R. og Anna Margrethe Kaalund.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede allerede Juli 1836 til 1. Frihaandsklasse, Marts 1841 til Modelsk.; vandt Marts 1842 lille Sølvmed., Dec. 1844 store Sølvmod.; malede samtidig hos J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1841-58 (11 G. m. 16 Arb.) .

Arbejder: Portræt af en ung Mand (1841, forh. Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Notarius publ. Peter Abrahams (efter 1852); af H. G. Chr. Bohr (Litografi herefter 1856); Litografi af Sejlmager N. R. Bang (1847); Grafik i Kbst.saml.

Carl Christensen opnaaede nogen Anseelse som Portrætmaler, kopierede desuden ældre Kunstværker og virkede som Tegnelærer. Med Aarene forfaldt han dog rent menneskeligt, og hans kunstneriske Virksomhed ophørte efterhaanden helt. Red.

Christensen, Carl Anthon, se Bakkely, Christian.

Christensen, Charles Osvald Grandsgaard, f. 1886, Arkitekt, Arkæolog. F. 5. Aug. 1886 i Helsingør. Forældre: Snedkermester Mads Grandsgaard C. og Charlotte Marie Madsen. Gift 3. Febr. 1929 i Kbh. med Jacobine Elise (Lise) Peyrath, f. 4. Sept. 1896 i Hjørring, D. af Fabrikant Johan Peter Frederik P. og Martine Rasmussen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1900-06, Snedkersvend 1905; Elev pas Akad. 1907-15, Afgang 1916; 1906-25 Tegner og Konduktør, bl. a. hos Carl Brummer, Magdahl-Nielsen og Poul Holsøe; fra 1923 selvstændig Arkitektvirksomhed. Rejser: 1912 Nordtyskland; 1914 Tyskland-Holland; 1920 Italien; 1924 Grækenland, Italien; 1925 Holland-Belgien; 1926

Ægypten-Palæstina; 1927 London; 1928 Frankrig-Spanien; 1928 Syrien; 1929 Holland-Belgien-Tyskland. Stipendier: K. A. Larssen 1915, 16, 17 og 18; Carlsbergfondet. Udstillinger: Charl. 1912-13, 18-19, 21-22, 32 (7 G. m. 11 Arb.). Udmærkelser: Sølvmed. som Snedkersvend; C. F. Hansens Opmuntringspr. for Rekonstruktionen af Uranienborg (udst. Charl. 1919).

Som Arkitekt har s. m. Charles Christensen Gundlach-Petersen bl. a. opført Fr.berg Kommunes Alderdomshjem (2. Pr. 1919, opf. 1923) men i øvrigt hovedsagelig beskæftiget sig med vore historiske Arkitekturmindesmærker, som han tidligt begyndte at studere, og ved hvilke han som Restaurator har haft en Del mindre Arbejder bl. a. Olsker Rundkirkes Istandsættelse. Ved Udgravninger, Undersøgelser og Opmaalinger af gammel dansk Arkitektur (lejlighedsvis for Nationalmus.) har C. samlet Materiale til Rekonstruktioner og arkæologiske Afhandlinger. Bl. de første mas særlig nævnes Uranienborg og Stjerneborg (1921, med Tekst af Francis Beckett). 1911-43 har C. været Vilh. Lorenzens Medarbejder ved den store Publikation af de danske Klostres Bygningshistorie; men en ikke ringe Del af sine Iagttagelser og Opmaalinger har han dog selv offentliggjort i en Række større og mindre Afhandlinger. Det er saaledes mere som Arkæolog end som selvstændig Kunstner, at C. har gjort sin Indsats i dansk Arkitektur. O.N.

Arch., 1922, 261-63 (Uranienborg og Stjerneborg).

Christensen, Christen, 1806-45, Medaillør. F. 18. Jan. 1806 i Kbh., d. 21. Aug. 1845 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Høker, senere Værtshusholder John C. og Maria Kirstine Birch. Gift 8. Aug. 1835 med Oline Louise Bugge, f. 22. Jan. 1805 i Kbh., d. 9. Marts 1878 sst., D. af Snedkermester Ole B. og Gertrud Kirschbaum.

Uddannelse: Besøgte som Dreng 1815-18 Akad.s Elementarsk.; stod derefter i Lære hos Bhgr. Dajon til dennes Død i Dec. 1823; gennemgik samtidig Akad.s Sk.; lille og store Sølvmed. Jan. og Marts 1824, lille Guldmed. Sept. 1825 og store Guldmed. Sept. 1827; uddannet til Medaillør under Freunds Vejledning 1829-30. Rejser: 1831-34 Berlin, Dresden, Miznchen, Rom (Neapel, Sicilien), Paris. Udstillinger: Charl. 1829-46 (11 G. m. 20 Arb.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1835, Medl. 1838; udenlandsk Medl. af Kunstakad. i Berlin 1843, af Kunstakad. i Stockholm 1845. Embeder: 1841-43 fung. Prof., 13. Sept. 1844 Prof. ved Modelskolen.

Arbejder: Relief: Tobias, ledsaget af Engelen, vender hjem til Forældrene (1825, lille Guldmed.); Elias opvækker Enkens Søn (1827, store Guldmed.); Billedstøtterne Troskab og Sandhed til Forhallen paa Chr.borg; Arkitektur, Malerkunst og Billedhuggerkunst til Kongens Trappe og Relieffet Apollo blandt Hyrder til Dronningens Paaklædningsværelse sst.; Portrætbuster af Blomstermaler J. L. Jensen og Skolebestyrer Dr. N. B. Krarup.

Medailler: Arveprins Ferdinands og Prinsesse Carolines Bryllup (1829, Bagsiden); N. H. Massmann og N. L. Reiersen 1831; C. F. Hansen 1830 (1831, Ærespr. for unge Arkitekter); Alb. Thaer (1832); Fr. VI.s Helbredelse 1833; Reformationsfesten 1836; Fr. VI.s Død 1839; A. W. Hauch død 1838; Thorvaldsens Hjemkomst 1838 (Medlemsstykke); H. M. Krogh (1840); Belønningsmed. for Islændere (Forsiden: Fr. VI), For Opdagelse af Kometer (1832 og 40); Præmiemed. for mosaiske Lærlinge (1838), Chr. VIII.s og Caroline Amalies Sølvbryllup og Kroning 1840 (Forsiden), Kronprinsparrets Bryllup 1841 (Forsiden); Videnskabernes Selskabs 100 Aarsfest 1842; Ingenio et arti (1841); Haveselskabets Præmiemad. (1843); Adam v. Itzstein 1842; Micael Nielsen 1844; G. F. Hetsch 1845.

Paa Akad.s Anbefaling tog Præses, Prins Christian Frederik sig af den unge, uformuende Kunstner, skaffede ham Bestillinger paa flere Arbejder til Amalienborg og Chr.borg og opfordrede ham til at uddanne sig i Stempelskærerkunsten og konkurrere om en af Prinsen udsat Pengepræmie for en Medaille over Bygmesteren C. F. Hansen. Hans Lærer, H. E. Freund, har udført Skitserne til flere af hans Medailler, saaledes til Fr. VI.s Helbredelse 1833, Reformationsfesten 1836 og Fr. VI.s Død 1839. C.s Hovedværk er hans Medlemsstykke, Medaillen over Thorvaldsens Hjemkomst 1838, der blev bestemt til at tilkendes for det bedste Arbejde paa den aarlige Udst. Han havde det Uheld, at Stemplerne til Medaillen sprang, og at et Par nyudarbejdede Stempler blev ødelagt i Hærdningen; først det tredie Par Stempler blev vellykkede, og 1842 blev et Eksemplar af Medaillen i Guld overrakt Thorvaldsen selv. Overanstrengelse med mange presserende Arbejder har mulig fremskyndet C.s tidlige Bortgang, saa meget sørgeligere, som han var en af Danmarks dygtigste Medaillører, og Stempelskærerkunsten i Chr. VIII.s Dage stod i en Anseelse som næppe før eller siden. G.G.

V. Freund: H. E. Freund, 1883, 161-65, 236; +lograft af Th. Stein i Museum, 1894, 11, 205-17; Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; Meldahl og Johansen, 1904, 208-09, 232, 234-35.

Christensen, Christian Ferdinand, 1805-83,

Teatermaler. F. 28. Juli 1805 i Kbh., d. 30. Okt. 1883 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Fuldmægtig Christian C. og Vilhelmine Thomea Båhl. Gift 25. Febr. 1834 i Kbh. med Ida Juliane Sophie Frederikke Thaning, f. 24. Maj 1813 i Kbh., d. 2. Nov. 1872 sat., D. af Kopist i Danske Kancelli, senere Kancellisekretær og Inspektør ved Vajsenhuset Jens Severin T. og Hedevig Dorothea Wellerup.

Uddannelse: Vilde oprindelig have været Valdhornist, men opgav Musikken for Malerkunsten: kom paa C. A. Lorentzens Malerstue og samtidig paa Akad.s Sk; blev 1820 Elev pas Det kgl. Teaters Malersal under Wallich. Stipendium: 1839 Fonden ad usus publicos og Teatret. Rejser: Sommeren 1830 med den russiske Gesandt i Sverige og Finland; 1838-39 Frankrig og Italien. Udmærkelser: Agreeredes 1839 ved Akad.; tit. Prof. 1862; fik 1870 Fribolig paa Charlottenborg efter C. A. Jensen. Embeder og Hverv: 1842 kgl. Ansættelse som Teatermaler, efter eget Ønske s. m. Troels Lund; varetog efter dennes Afskedigelse 1863 Embedet alene til sin Afgang 1869; Akad.s Kasserer 1878-83; gav Undervisning i Tegn.

Arbejder: Tre kbh.ske Prospekter: Børsen, Toldboden og Slotspladsen (c. 1829-30, Bymus., dep. fra Kunstmus.); En Gade i Helsingfors (Sepia og Tusch, forh. Kunstfor.); Maleri fra en Opførelse af Jacob von Thyboe (1830, Teatermus.); En Teaterdekoration, Akvarel (Medlemsstykke 1841, tilh. Akad.).

C. F. Christensen havde allerede gjort sig fordelagtig bemærket i 1830'erne, medens han endnu virkede under Wallich. Man roste hans fortræffelige Landskabsmalerier, medens hans

Medarbejder Troels Lund navnlig havde sin Styrke i Arkitekturmaleriet. Sammen fik de deres første store Succes 1835 med Dekorationerne til Balletten Valdemar. Stor Berømmelse høstede C. for sine Dekorationer til +Festen i Albano*, udf. 1839 umiddelbart efter Hjemkomsten fra den store Udenlandsrejse. Det faldt i C.s Lod at skabe den dekorative Ramme om en Række af Romantikkens berømteste sceniske Arbejder, deribl. flere af Bournonvilles Balletter, fx +Sylphiden* og + Thrymskviden*. Datiden karakteriserede ham som en +meget smagfuld, genial og phantasifuld Kunstner*. T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, V, 1864.

Christensen, Christian Frederik, 1798-1882,

Maler. F. 15. Aug. 1798 i Kbh., d. 22. Dec. 1882 sst., begr. sst. (Kat. Ass.). Fader: Skomagermester Niels C. Gift 1833 med Dorothea Ravenberg, f. c. 1809 i Kbh., d. 28. Maj 1867 sst.

Uddannelse: Paa Akad. allerede før Marts 1813, da han avancerede til 2. Frihaands.kl.; naaede 1815 op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1815, 20, 24, 28, 43 (9 Arb.).

Arbejder: Portræt af N. F. S. Grundtvig (1820, stukket af J. E. C. Walther 1822); af Præsten Jørgen Overgaard Thisted (udst. 1824, stukket af J. M. Haas); af N. F. S. Grundtvig (1830, Fr.borg); Fr. VI (1833, Rosenborg); Baron v. Huyghens (udst. 1843); Byfoged Hans Kofod Baadsgaard (1847).

Chr. Fr. C., som havde udført talrige Kopier (bl. a. udst. paa Charl. 1815), forsøgte sig ogsaa som Historiemaler, men tilsyneladende uden Held. Akad. fraraadede Galleriet Købet af hans Billede De tre Norner ved Ygdrasil (1833); 1827, 29 og 30 solgte han Malerier til Kongen. Som Portrætmaler havde han navnlig et Klientel i fremmede Skibsførere, der kom til Kbh. om Sommeren, indtil Fotografien slog ham ud. Virkede ogsaa som Tegnelærer. Red.

Christensen, Ellen, f. 1895, Maler. F. 7. Jan. 1895 i Kbh. Forældre: Kaptajn, Fuldmægtig Peter Andreas Petersen og Jenny Elise Jørgensen. Gift 6. Juni 1917 i Søllerød med senere Direktør for Nakskov Silopakhus Johannes C., f. 28. Okt. 1890 i Kbh., S. af Arbejdsmand Jørgen C. og Sidsel Kirstine Kristiansen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1937-38 korte Rejser til Tyskland, Holland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940-45; Sep.udst. 1943.

Ellen Christensen har udstillet naivistiske Folkelivsskildringer, fx Skovturen (1941), Landskaber, bl. a. Motiver fra Bornholm, og har beskæftiget sig med Porcelænsmaling. I.H.N.

Christensen, Marie Emilie, 1872-1922, Maler, F. 19. Juni 1872 i Hillerød, d. 28. Aug. 1922 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Købmand Niels Laurits C. og Mathilde Josephine Virginie Hansen. Ugift.

Uddannelse: Elev hos Frkn. Sode og Meldahl e. 1895. Rejser: 1896 Paris; 1.897 Rusland. Udstillinger: Charl. 1899-1904 (5 G. m. 7 Arb.); De afvistes Udst. 1905.

Arbejder: Interiør. Vaskekælder i Hellerup (Charl. 1900, Kunstmus., dep. 1929 paa Chr.borg); Portræt af Vald. Kolling (1899, Teatermus.), af Faderen Niels Laurits Christensen (c. 1904).

Emilie Christensens Kunst er et følsomt lysfint Maleri, hvad Interiøret med Vaskekælderen i sarte lys-graa-brune Toner viser. Hun synes naturligt afhængig af sine store samtidige: Hammershøi, Gottschalk o. a. O.S.

Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, 1845-1928, Landskabsmaler. F. 23. Juli 1845 i Kbh., d. 15. Nov. 1928 sst., Urne paa Tibirke Kgd. Forældre: kgl. Forrider hos Enkedronn. Marie, senere Melhandler og Husejer Mads C. (Aarup) og Anna Kirstine Wissing. Gift 20. Maj 1882 i Kbh. med Johanne Luise Sødring, f. 31. Maj 1851. i Kbh., d. 6. Juni 1933 i Hellerup, D. af Fabrikant Christopher Hansen S. og kgl. Skuespillerinde Julie Weber S. f. Rosenkilde.

Uddannelse: Var bestemt til at komme i Skibsbyggerlære paa Holmen; men hans Konfirmationspræst, J. Nielsen, blev opmærksom paa hans Tegnelyst og udvirkede, at Drengen blev Elev af Landskabsmaleren F. C. Kiærschou, hos hvem han malede de flg. Aar, samtidig med at han gik pas Tekn. Sk.; han dimitt. derfra til Akad., hvor han blev opt. Sept. 1860, og hvis Modelsk. han forlod Foraaret 1867. Stipendier: Akad. 1870 (til Studier af landskabelig Forgrund); Akad. 1873 og 74. Rejser: 1869 kortvarig Rejse til Paris, Svejts, Lybæk; 1874-75 Tyskland, Italien (Rom); 1876 Paris; 1878 Paris og Pyrenæerne; senere gentagne Studierejser til Tyskland, Svejts og Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 1862-1929 (65 G. m. 371

Arb.); Kunstn. Eft. 1908-09, 13; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1921,, 24, 26, 42; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; Guildhall, London, 1907; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; For. f. nat. Kunsts Jub-udst. 1926; Brooklyn 1927; Forum 1929; Hvad Forum udelod, 1931; Sep.udst. 1894 (Kunstfor.), 1902, 04 og 05 (Studier og Skitser), 1937 (Mindeudst. afholdt af For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1865 og 71; Sødrings Pr. 1869; Medl. af Akad. 1881; tit. Prof. 1888; Medl. af det svenske Akad. 1897; Æresmedl. af Foreningen af 18. Nov. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1879-82 og 7 893-1902; af Akad.raadet ml. 1887-1920.

Arbejder: Fritstaaende Bøgetræ i Sommertiden (udst. 1865, Neuhausens Pr.); Sildigt Eftersar, Motiv fra Silkeborgegnen (udst. 1869, Sødrings Pr.); Engdrag i Nordsjælland (1871, Neuhausens Pr.); Landevej med Piletræer i Nærheden af Bækkeskov (udst. 1873); Billeder fra Tyrol og Italien 1873-75, fra Fontainebleau og Svejts 1876; Parti af Kastelsgraven (1875, Bymus.); 1876 og 77 fra. Herlufsholm, deribl. det første spartlede Udst.billede: Parti fra Herlufsholm (udst. 1877, Hirschsprungs Saml.); 1878-79 ogsaa Billeder fra Pyrenæerne; Jysk Fjordlandskab, Motiv fra Egnen ved Mariager (udst. 1880, Kunstmus.); . Himmelbjerget, set fra Bugten ved Laven (udst. 1881); Jysk Landskab, Motiv fra Munkebjerg ved Vejle Fjord (udst. 1882); Efter Regn (udst. 1888, Kunstmus.); Skovbakkerne og Fjorden mod Vest. I Baggrunden Vejle. Munkebjerg (1891, det Billede, Godfred Chr. selv ansaa for sit bedste); Stille Sommerdag, Vejleegnen (udst. 1892, Kunstmus.); Søgang mod Land (udst. 1893); Eftermiddag i August pas Himmelbjerget (udst. 1894); Gamle Træer, Fredensborg (udst. 1896); Alleen ved Krogerup (1896, Kunstmus.); Jyske Hedebakker ved Salten Langsø (udst. 1897, Maribo Mus.); Himmelbjerget 1897 (udst. 1898, Fyns Stiftsmus.); Hulvejen ved Lille Grundet (udsi. 1902, Gave fra Danske til Edvard Grieg); Achensee (udet. 1904); Strandegaard Strand ved Fakse, en Sommerdag i Juni (udst. 1905); Dalstrøg ved Himmelbjerget (udst. 1906, dansk Folkegave til det norske Kongepar); Jyske Bakker. Ved Hald Sø (udst. 1913).

Da Godfred Christensen blev Elev af Kiærschou, repræsenterede denne allerede i nogen Grad det forbigangne: den ældre romantisk betonede Landskabskunst, der byggede paa ateliermæssig Rutine og komponerede Motivet ind under vedtagne Regler for Linieos Farvevirkning uden større Krav til Overensstemmelse med Naturen. En hurtigt opnaaet Færdighed i at arbejde paa denne Maade blev i Begyndelsen en stor Fare for C.s Udvikling. Under et Studieophold i Farum 1862 traf han imidlertid Maleren og Tegneren Fritz Jiirgensen, som fik stor Indflydelse paa ham og som fik ham til at begynde helt forfra i Naturstudiet med ubetinget Naturtroskab i Gengivelsen som foreløbigt Maalog med ganske smaa Detailmotiver. Under mange Vanskeligheder kæmpede han sig frem i de flg. Aar og mødte i disse nye Bestræbelser Forstaaelse og Støtte hos P. C. Skovgaard, Kyhn og andre af Høyenianerne, af hvem han da ogsaa en Tid paavirkedes stærkt. Det blev ham imidlertid efterhaanden klart, at ogsaa de nationale ved 70'ernes Begyndelse havde haft deres bedste Tid, og at Vejen for de unge førte ud over Traditionerne mod nye Impulser. Det var for ham, som for andre af de unge, særlig Farveholdningen og Opfattelsens Subjektivitet, det gjaldt om. Under sin store Udenlandsrejse kom han langsomt frem imod Forstaaelsen af, hvad

det var, han søgte, og i Paris 1876 fik han Impulser af den mere fremskredne franske Teknik, bl. a. m. H. t. den forøgede Lyskraft, der tilførtes Farven, naar den sattes direkte paa Lærredet med Paletkniven. Et Studie, han malede paa denne Maade og udst. 1877: Parti fra Herlufsholm Skov, blev et Løsen for de andre unge, og C. blev dermed Indleder af Friluftsmaleriet i dansk Landskabskunst. I de flg. Aartier arbejdede C. navnlig med Billeder af den danske Højsommer, som han fortolkede baade i smaa Studier og i mægtige Lærreder med vidtløftige Egnsskildringer og - karakteristisk for ham - stort opbyggede Skyformationer, gennem hvilke

Sollyset trænger sig frem. Som en Arv fra Kiærschou bevarede han Sansen for Kom- positionens Afbalancering, selv i den Periode, da Komposition i øvrigt af Samtiden ansaas for noget tilbagelagt. Fra sin tidlige Ungdom var han dybt betaget af jysk, storladen Natur, særlig af Himmelbjergegnen; og hans største Arbejder viedes da ogsaa disse og tilsvarende Egne (Vejle, Munkebjerg). R.M.

Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41 med Litteraturhenvisninger; se herudover: G. C. i Ude og Hjemme 12. Juni 1881 (Brev fra Salonen); Pol. 13. April 1902 (N. V. Dorph); 14. April 1902 (V. Stuckenberg); Berl. Tid. 2. Febr. 1929 (Kronik af Arnold Krog).

Christensen, Holger Leo Emanuel, 1, f. 1890, Bhgr. F. 9. Jan. 1890 i Kbh. Forældre: Kasserer i Bygningssnedkernes Fagforening Hans Peter C. og Hansigne Svendsen. Gift 20. Maj 1920 i Kbh. med Mathilde Henningsen, f. 23. Juni 1893 i Svendborg, D. af Skræddermester Martin Laurits H. og Elise Sophie Nielsen.

Uddannelse: I Figurmagerlære 5 Aar hos Bhgr. L. P. Jørgensen; dimitt. 1910 fra Tekn. Sk. til Akad.; Afgang herfra 1917 under C. Aarsleff. Stipendier: Akad. 1'917. Rejser: Paris c. 1913. Udstillinger: Charl. 1922, 28-42 (14 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 38. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Pigen med Guldhornet (Carlsons Pr. 1942 ).

Holger C. har i en længere Aarrække været knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik og udf. Figurkompositioner i Underglasur hertil, fx Gruppen Henrik og Else. Bhgr. Knud Brøndsted har haft Indflydelse paa C.s kunstneriske Udvikling. T.H.C.

Christensen, Jacob, - 1675 -, Billedmider i Aarhus. Nævnt i Aarhus Bys Bog 5. Marts1675. C.A.J.

Utr. K.

Christensen, Jeremias, 1859-1908, Bhgr. F. 26. Marts 1859 i Tinglev, d. Maj 1908 i Charlottenburg ved Berlin. Forældre: Smed Jeremias C. og Abigael Maria Petersen. Ugift.

Uddannelse: Elev paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig 1877-80; kom til Kbh. 1881 og arb. i 3 Aar som Billedskærer hos A. C. Blichfeldt; opt. paa Akad. April 1883 i Dekorationssk. Forb. kl.; opt. s. A. i Alm. Forb.kl.; Afgang Jan. 1885; Okt. s. A. lille Guldmed.; arb. tillige i Th. Steins Atelier. Stipendier: Stoltenberg 1887-89; Akad. 1889-90; Ancker 1891. Rejser: 1887-90 Rom; 1891 i Udlandet, sandsynligvis bl. a. Paris; senere bosat i Berlin. Udstillinger: Charl. 1886-93 (3 G. m. 4 Arb.); Sdr. jysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Gravlæggelsen (Altertavle i Diakonissestiftelsens Kapel i Flensborg); Relieffet: Joseph udtyder Drømmen for Faraos Bager og Mundskænk i Fængslet (lille Guldmed. 1885, Marmor, Tinglev Kirke); Maria salvende Christi Fødder i Bethania (1885; ikke præmieret Guldmed.arb.; Diakonissestiftelsen i Flensborg); Gruppen Paa Vej ud i Ørkenen, Hagar og Ismaél (1890, ikke præmieret Guldmed.arb.); Abel som Hyrde; Mandligt Portræt (begge udst. Charl. 1893); Marmorfiguren Die Spree (omkr. 1900, efter en Konk., Berlins Raadhus); Mindesmærke for Hertug Frederik VIII af Slesvig-Holsten (Kiel, Konk. 1898, indviet 1901); Hyrdedrengen (Bronze, Kóslin); Medarbejder ved Goethe-Mindesmærket i Strasbourg. H.O.

Kunstchronik, N. F., 1907-08, 453; F. Hendriksen i Sdrjysk Maanedsskrift, I, 1924, 115-25; Joh. Petersen i Der Schleswig-Holsteiner, XIV, 1933, 150-51.

Christensen, John Aksel, 1896-1940, Maler. F. 25. April 1896 i Kbh., d. 2. Jan. 1940 sst., begr. sst.(Ass.). Forældre: Skræddermester Jørgen C. og Christiane Regine Bolette Jensen. Gift 12. Marts 1921 i Kbh. med Dagny Marie Nielsen, f. 24. April 1897 i Kbh.. D. af Bager August N. og Hanna Olsen.

Uddannelse: Oplært som Barber, Forretning i Kbh., Kapelvej 7 A i Kælderen 1922-37; malede fra 10-Aars Alderen, var som Kunstner Autodidakt, udviklet gennem hyppige Museumsbesøg og Omgang med Malerkammerater (Jens Søndergaard, Hjorth Nielsen o. a.). Rejser: 1932 Malmø. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31; Koloristerne (Medstifter) 1932 til sin Død. (Koloristerne udst. første Gang pas Raadhuset i Malmø 1932 som en dansk-svensk Sammenslutning, men fortsatte de flg. Aar som en dansk); Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede 1941; fl. Sep.udst. bl. a. 1935, 38 og 40 (Fischer & Krarup), Mindeudst., Kunstfor. 1940, 46. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1935; Oluf Hartmann 1937.

Arbejder: Artister i Manegen (1932); Snekastere (1933, Kunstmus.); Barberstuen, Skygger paa Muren; Portræt af Gudmund Hatt (begge 1935); Selvportræt; Vinterdag paa Nørrebro (Statens Bibliotekstilsyn); Regn og Storm (Aarhus Mus.); Gamle Bendtsen fra Kapelvej (Marie Lehmanns Legat); Portræt af Maleren H. Kragh Pedersen; Kolonihaven (alle 1936); Læbestiften (Farvekridt); Udsigt fra min Stue (Akvarel) (begge 1937); Oktober, Nørrebro (Akvarel, Maribo Mus.); Skygger paa Muren (Ystad Mus.); Havebillede, Vridsløsemagle (alle 1938); Dame med blaa Hat (1939). Akvareller og Tegn. i Kbst.saml.

Det store Antal Billeder, John C. trods sin tidlige Død efterlod sig, er af meget ulige Værdi. Hans Kunst i dens tidligste Fase, til c. 1930, har Eksempler paa Opstillinger af en let kubistisk Karakter; der findes bibelske Motiver ved Siden af makabre Kirkegaardsbilleder; humørfyldte Indfald veksler med sentimentale, moralsk eller litterært farvede. En Gruppe for sig er Artistbillederne, der leder Tanken hen paa Chagall, lige som man ofte kan spore Indflydelse fra anden moderne Kunst (Matisse, Utrillo, Grosz). Kernen i hans Kunst er Nørrebrobillederne fra Kapelvej og +Muren mellem levende og døde*, hvor han fra sin Forretning Dagen igennem i ledige Stunder kunde skildre Livet, som det formede sig paa forskellige Tider af

Aaret. Hertil føjede han muntre og idylliske Motiver fra Kolonihaverne og fra Vridsløse-

magle; hvor han i 1936 havde købt sig et lille Bondehus og i bitte smaa Billeder af en ægte Naivitet og af en egen juvelagtig Skønhed i Farven skildrede de landlige Vidundere, der omgav ham. John C. har malet enkelte gode Portrætter, især Selvportrætter. Han vandt dog størst Anerkendelse som en fremragende, artistisk følsom Tegner. Endelig har han i Aarene 1937-39 forsøgt sig som Raderer med kold Naal og en enkelt Ætsning. U.

Aarhuus Stiftstid. 9. Dec. 1932 (Poul la Cour); Berl. Tid. 13. Maj 1935 og 11. Maj 1937 (begge L. Swane); 3. Jan. og 18. Aug. 1940 (begge K. Flor); Soc. Dem. 13. Maj 1937 (Kronik af Pr. Wilmann); 3. Jan. 1940 (samme); 28. Jan. 1940 (Folmer Bendtsen); Nat.tid. 14. Okt. 1938 (L. Rostrup Bøyesen); 17. Sept. 1940 (Else Kai Sass); Pol. 3. Jan. 1940 (K. Borchsenius); Poul Uttenreitter: John Christensen, 1940.

Christensen, Frederik Kaare, se Kristensen, Kaare.

Christensen, Kay Wilhelm Louis Christian Barnekow Dollerup, f. 1899, Maler og Grafiker. F. 24. Juli 1899 i Hellerup. Forældre: Politifuldmægtig, senere Vicepolitidirektør Valdemar Christen Dollerup C. og Camilla Louise Henriette Barnekow. Gift 1° 12. Juli1922 i Ohlstadt i Bayern med Maler Karen Margrethe Schrader, (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 20. Sept. 1935 i Kbh. med Lise Benzon, f. 23. Marts 1905 i Kbh., D. af Forfatter, Apoteker, Fabrikant Otto B. og Ellen Lucinde Bramsen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Hovedsagelig Autodidakt; kort Tid Elev af Marie Sandholt og Astrid Holm; Elev paa Akad.s Grafiske Sk. 1929-31; forsk. Personligheder har haft Betydning for hans Udvikling, saåledes den svenske Maler Ebba Grubb, Malerne Ernst Zeuthen, Torben Arvig Jensen, Thor Fagerlin (svensk) og Niels Larsen Stevns, den ungarske Digter Ødøin Horvath. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1935. Rejser: 1913 og 14 Tyskland og Østrig; 1921 og 22 Sydbayern, derfra til Frankrig, hvor han blev til ind i 1923; 1927 atter i Frankrig; 1934 og 35 i Budapest og Wien; 1937 og 38, 39-41 i Frankrig. Udstillinger: Debuterede 12 Aar gammel hos Kleis (De fries Udst.); Kunstn. Eft. 1919-20, 23-29; 18. Nov. Udst. 1926; Grønningen (Gæst) 1931 og 32; Medl. af Decembristerne fra 1932; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Charl. Eft. 1943 (Grafik); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1930 (s. m. Karen Schrader), 1932, Marts 1944 (Kunstfor. i Kbh. og Esbjerg), Nov. 1944 (s. m. Karen Schrader).

Arbejder: Malerier fra Barneaarene, geng. i Bogen: 14 Billeder malt i Alderen fra det 7. til det 13. Aar (1939); Den brune Tepotte (1920); Ulla i Haven (1928, Kunstmus.); Foraarets Engle kommer til en Have (1930); Restaurant i Meudon (1936, Vejen Mus.); Portræt (1936, Esbjerg Mus.); Miriam (193639); Foraaret (1940, Vejle Mus.); Regnvejret (1940); Foraar (1942); Mor og Barn (udst. 1944, Tønder Mus.); Regnvejret (udst. 1944, Maribo Mus.); Grafik i Kbst.saml. En Saml. Tegn. udg. i Bogform (1934, ved Otto Gelsted); Litografier (1933, s. m. Sikker Hansen og Arne Ungermann); 3 Originallitografier (1936); Litografier (1938); Ill. til eget Digt: Anna Perenna (i Klingen, 1942), til H. C. Andersen: Aarets Historie (Nordlunde, 1942) og til Paul Géraldy: Du og jeg (1943, fransk Udg. n. A.).

Kay Chr. er en kulturpræget Personlighed, der forbinder en rig malerisk Begavelse med fabulerende Evne. En vigtig Del af hans Produktion udgøres saaledes af Eventyrbilleder (om Pigen Miriam). Hans Udvikling er gaaet fra et farvefint Valørmaleri i de unge Aar gennem en ekspressionistisk Periode med grovere Udtryksmidler i 20'erne til en stadig stigende Forfinelse, der kan spores fra Beg. af 30'erne og som foreløbig synes at kulminere i Billederne fra Opholdet i Frankrig 1939-41 og fra de allerseneste Aar i Danmark. Som Tegner og Grafiker er han ikke mindre særpræget. Med sit lyriskromantiske Temperament er han udpræget nordisk, selv om han har modtaget vigtige Impulser fra Frankrig. C. har af og til skrevet Digte og Artikler.

E.K.S.

B. T. 11. Marts 1930 (Int. m. Houmark); 13. Marts 1930; Soc. Dem. 19. Marts 1930 Dag. Nyh. 7. Febr. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 13. Juni 1938 samme; 5. Jan. 1942; 22. Marts og 23. Nov. 1944; (begge J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 10. Jan. 1942 og 19. Marts 1944; Andreas Friis i Saml., 1943, 173-76; Pol. 9. Marts 1944.

Christensen, N., -1818-. Et Barneportræt, antagelig fremstillende August Bournonville

(c. 1818, Det kgl. Teater, Balletfoyeren) er sign. N. Christensen. Red.

Christensen, Niels Christian, 1867-1939, Arkitekt. F. 7. Febr. 1867 i Sødinge, Fyn, d. 13. April 1939 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Gaardejer Rasmus Larsen C. og Anne Nielsen. Gift 28. Nov. 1902 paa Fr.berg med Ingeborg Flamand, f. 30. Jan. 1877 i Kbh., D. af Mekaniker, senere Fabrikant Oskar Søren Emil F. og Frederikke Margrethe Beate Lauritsen.

Uddannelse: I Snedkerlære 1882, Svend 1885; gennemgik Tekn. Sk. i Odense 1885-89; opt. paa Akad. Okt. 1889, Afgang Jan. 1897; lille Guldmed. 1902 for Et Odeon; Tegner og Konduktør hos L. Fenger, Hans J. Holm, Martin Nyrop og H. B. Storck. Stipendier: K. A. Larssen 1896; Akad. 1900, 1902. Rejser: 1896 Italien, Tyskland; 1900 England, Frankrig; 1903 Tyskland, Italien; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1897-1924 (12 G. m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; 18. Nov.udst. 1921.

Arbejder: Kommuneskolerne Sundholm (1909-10), Sundbyøster (1912-13), Hillerødgade (1914-15), Sundbyvester (1917-18), Nyboder (1918-20); Beboelsesbygninger for For. Arbejderboliger af 1865, fx Australiensvej 21-27 (1930) samt i Gentofte Kommune. Projekt: Frihedsstøttens Opstilling og Banegaardsterrænets Bebyggelse (1911). Møbler, Lamper. Opmaalinger.

N. C. Christensens Navn er først og fremmest knyttet til hans kbh.ske Kommuneskoler. Baade ved Størrelse og Indretning betegner disse helt nye Opgaver, som han havde Fortjenesten af at løse paa en tiltalende, praktisk og selvstændig Maade. Sundbyøster Skole var den første her hjemme med fuldstændig gennemført Sidekorridorsystem og Gymnastiksalene anbragt i de to Sidefløje, og ved dette trefløjede Anlæg holdt C. fast i sine senere Skoler. Han var en solid kunstnerisk Dygtighed, om end ikke fremme i første Række. K.M.

Ældre nord. Arkitektur, III Saml., 4. Rk., 1901, Tvl. 11-21; Erik Schiødte: Bygn.kunst i Kunst, 1902; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 51, 53; Arch., 1904-05, 48-49 (Fajanceovn); 1907-08, 52-54 (Sommerbolig i Sletten); 1909-10, 505-10 (Kommuneskole ved Sundholm); 1913-14, 209-12 og 219-20 (Kommuneskole ved Sundbyøster); 191617, 49-53 (Kommuneskole i Hillerødgade); 381-82 og 394-96 (Opmaaling af Præstegaard), 400; Arch. bl., 1928, 84-85 (Kommuneskoler), 93-94; Ark. U., 1939, 69 (Nekrolog).

Christensen, Otto Peter Nicolai, f. 1898, Tegner, Maler. F. 17. Marts 1898 i Kbh.

Forældre: Skibskaptajn Christian Nicolai C. og Christine Olsen. Gift 6. Aug. 1923 i Gentofte med Lis Selmer-Petersen, f. 9. Dec. 1896 paa Taarnborg ved Korsør, D. af Forpagter, senere Gaardejer Christian S.-P. og Christine Olsen.

Uddannelse: Var 1913-14 Zahrtmanns sidste Elev; 1915-16 Elev hos Karl Schou, 1916 Elev hos Giersing. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1934. Rejser: Gentagne Rejser til England, Holland, Tyskland; 1929 Paris. Udstillinger: Kunstn. Éft. 1916, 18, 20-21, 24, 29; Forum 1929; Charl. 1940; Fyens Forum 1936; Tegn.udst. i Kunstmus. 1990-41; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. bl. a. 1914, 32, 38 og 43. Stillinger: Bladtegner fra 1921 ved Dagens Nyheder, Nationaltid., Ekstrabl. og fra 1938 ved Berl. Tid.

Arbejder. Oliemalerier: Ung Pige i lyserød Kjole (1918); Hvilende Danserinde (1920); Selvportræt (1921 forh. Rydengske Saml.); Slangealleen ved Lindholm (1924); Portræt af fhv. Borgmester Carl Lehmann (1933; tilh. Kbh.s Raadhus); af Th. Stauning (udst. 1938, tilh. Grønlands Styrelse); af Prinsesse Caroline Mathilde (udst. 1938); Solsikke (udst. 1938); Vinterstemning, Hellerup Apotek (Farvekridt, Kbst.saml.). Portrættegninger: af Axel L. Romdahl (udst. 1932, tilh. Nationalmus., Stockholm); af Anna Ancher og af Karl Madsen (tilh. Skagens Mus.; erhv. 1932); af Henri Barbusse (1933, Randers Mus.); af Poul S. Christiansen (Faaborg Mus.; erhv. 1932); desuden repr. med Portrættegn. i Kbst.saml., Teatermus. og paa Fr.borg. Har tillige udf. enkelte Plakater samt Litografier.

Otto C.s Form, den hastige, paa en Gang koncist og bredt skitserende Blyantsstreg er udsprunget af hans mangeaarige Virke som Dagbladstegner, hvor det gælder om uden Omsvøb at naa ind til det væsentlige ved Modellen og træffe Portrætkarakteren. Hans Tegninger besidder maskulin Kraft og dertil Gradueringer af stor Finhed i Behandlingen. Hans Interesse for den menneskelige Psykologi har bl. a. givet sig Udtryk i en Række følsomme Skildringer af Klovner. J.Z.

Berl. Tid. 27. Dec. 1942; 2. Jan. 1943; Saadan tegner vi, 1945.

Christensen, P., - 1776-78 -, Maler. Et ret dilettantisk Brystbillede af en af Lensbaron Adam Christopher Holstens Døtre (Langesø) samt 2 Portrætter henholdsvis af Kancelliassessor Niels Læssøe (1776) og H. Læssøe (1778), der udmærker sig ved en mærkelig individuel Karakteristik, er sign. P. Christensen. O.A.

Adelsaarbogen, 1924, efter S. 458 (Ill.); Auk.kat., Winkel & Magnussen, Nr. 334, Nov. 1946, 14.

Christensen, Peter Christian, 1827-64, Maler. F. 11. Juni 1827 i Kbh., d. 1. Juni 1864 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Lysestøber, senere Pakhusformand Frantz C. og Magdalene Christensdatter. Ugift.

Uddannelse: Akad. Okt. 1844 - Nytsar 1848, atter i Okt. 1852, nu i Gipssk. for at uddannes som Maler. Rejser: Skal en Tid have opholdt sig i Amerika. Udstillinger: Charl. 1849, 56-59, 61 (16 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Snelandskab, Usserød (1849); Ved en Vandmølle (1860); Aaparti ved Frederiksværk (1861) (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Christensen, Povl, f. 1909, Maler og Grafiker. F. 2. Juni 1909 i Kbh. Forældre: Grosserer Hans Christian C. og Petrea Christensen. Gift 9. Nov. 1938 med Else Marie Ida Heramb, f. 16. Dec. 1916, D. af Læge Herman H. og Karen Kristine Lemming.

Uddannelse: Efter Forb. pas Tekn. Sk. opt. i Akad.s Malersk. Sept. 1926; modtog her 1927-28 Undervisning af Ejnar Nielsen, 192829 af Aksel Jørgensen; besøgte Grafisk Sk. 1930-38 (Aksel Jørgensen) og Eft. 1933 Frescosk. (Utzon-Frank). Stipendier: Ronge 1934, 35; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1936; Villiam H. Michaelsen 1936; Stoltenberg 1939; Oluf Hartmann 1943 (s. m. Mogens Zieler). Rejser: 1930 2 Maaneders Ophold i Tyskland (Berlin, Dresden og München); 1936 Norge; 1939 Italien (bl. a. Rom og Olevano). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-34, 1937-38; Charl. 1932, 41; -Corner 1933-34; Koloristerne 1935-37, 41; Grafisk Kunstn.samf. 1931 og 1937 (interskandinavisk); Nord. Grafik Union, London, 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Decembristerne 1941-46; Stockholm 1942; Gøteborg 1943; Sep.udst. Marts 1938 (Malerier, Tegninger, Grafik), 1939 (Malerier), 1990 (Malerier), 1941 (Tegn., Raderinger, Træsnit og Litografier).

Arbejder. Bogillustrationer: Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1933, Træsnit); H. C. Andersen: Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager (1940, Træsnit (Galvanos)); Pär Lagerkvist: Det befriede Menneske (1941., Træsnit); H. C. Andersen: I Sverrig, ved Kjeld Elfelt (1941, Pennetegn.); Steen Steensen Blicher: Udv. Noveller, ved Kjeld Elfeldt (1941, Træsnit); Ambrosius Stub: Digte, ved Kjeld Elfelt (1941, Pennetegn.); Kaj Munk: Navigare necesse, 12 Digte om Danmark 1940, Indledning af Hans Brix (1941, Træsnit); Henrick Thomæsøn Gerner: Hesiodi Dage, ved Hans Ellekilde (1942, Træsnit (Galvanos)); Gogol: Julenat (1943, Træsnit); Th. Kingo: Salmer, ved Kai Friis Møller (1943, Træsnit); Oehlenschläger: Set. Hans Aften-Spil, ved Kjeld Elfelt (1943, Raderinger); Steen Steensen Blicher: E Bindstouw, ved Hans Brix (1944, Træsnit (Galvanos)); I Skoven skulde være Gilde (1944, Pennetegn.); H. C. Andersen: Paradisets Have (1.944, Pennetegn.); Brorson: Salmer, ved Kai Friis Møller (1945, Træsnit); John Donne: Hengivelsen (1946, Træsnit); Hulda Lütken: Kommer du til mig -. Udv. Kærlighedsdigte (1946, Træsnit); Ørnevisen. Folkevise fra det 16. Aarh. (1946, Træsnit); J. L. Heiberg: En Sjæl efter Døden (1946, Træsnit); Alphonse Daudet Breve fra min Mølle (1946, Pennetegninger). Grafik: 12 Træsnit fra Byen (1935, s. m. Kaj Ejstrup, S. Hjorth Nielsen og Reidar Magnus); Litografi: Gerda sovende (1932); Raderinger: Vej ved Kolonihave (udst. 1935); Fisketorv i Norge (1936); Efteraar (1936); Foraar, og Vinter (begge 1937); Eftersar (Mappe med 10 Raderinger, 1937); Fabriksbyen (udst. 1939); Siddende Mand i Landskab (1939) (de fleste i Kbst.saml.); Tegn. til Soc. Dem.s Hjemmets Søndag. Malerier: Sommerlandskab (1937, Kunstmus.); Tidligt Foraar. Motiv fra Dronningens Vaskeri i Lyngby (erhv. 1934) og Landskab i November (1939) (begge Randers Mus.).

Som Bogillustrator placerede Povl C. sig i sit første Illustrationsværk, Udgaven af En Landsbydegns Dagbog som en af de betydeligste Grafikere i dansk Nutidskunst. Dette forbavsende modne Arbejde betegner et Højdepunkt i hans Kunst og viser hans sjældne Evne til gennem Illustrationer at støtte et Digterværk intensivt i dets egen Aand. Den xylografiske Teknik, som han paa Grafisk Skole havde sat sig ind i, harmonerer særlig godt med Typografien, Træsnittene kommenterer Teksten og danner bogkunstnerisk en klart formuleret og følsom Helhed med Satsbilledet. Povl C. lægger, skiftende efter Opgavernes Art, Vægten pas det intime eller det dramatiske Billede. Karakteristisk er hans Landskabers stemningsbevægede, poetiske Realisme og den Djærvhed og Fantasi, hvormed han i figurlige Optrin giver et potenseret Udtryk for Handling og Liv. Dette gør sig gældende i Illustrationerne til H. C. Andersens Fodreise og til Kingos og Brorsons Salmer, hvori nye strenge storstilede Visioner er opnaaet.

Povl C. har eksperimenteret meget med de grafiske Teknikker. Han har arbejdet litografisk med Zinkklicheer og udført en Række betydelige Raderinger, ofte af en kraftig malerisk sort-hvid Virkning og en energisk karakteriserende Stregvirkning, flere i stort Format. Ogsaa farvelagte Raderinger. I sine Tegninger har han ligesom i sin Grafik givet overbevisende ægte Udtryk for sit Temperament og sin Personlighed.

Nært forbundet hermed er hans Arbejde med Maleriet, der gennem alle Aarene har optaget ham jævnsides med de grafiske Opgaver. Han har malet Landskaber, Figurbilleder og Portrætter og har opnaaet værdifulde Resultater gennem sin intensive Naturoplevelse. Kunstnerisk fremtræder bans Malerier ofte med en tungere Karakter end hans Grafik. De besidder ikke sjældent fine kompositoriske Egenskaber, Sans for dæmpede Valører og en virkningsfuld bærende Grundstemning. J.Z.

B. T. 12. Juni 1943 (Int.); Daniel Hvidt i Saml., 1937, 160-61; Nat.tid. 8. Dec. 1943 (Sig. Schultz); J. Zibrandtsen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 186-87 og 1941, 261, 291; Chr. Rimestad i Saml., 1940, 157; sst. 1943, 181-84 (Int. ved Jacob E. Bang); Saadan tegner vi, 1945; Aksel Jørgensen i Bogvennen, 1945, 1-26.

Christensen, Sigurd Carl, f. 1888, Arkitekt. F. 28. Sept. 1888 i Kbh. Forældre: Underbaadsmand Julius C. og Elvine Marie Louise Christophersen. Gift 21. Maj 1920 i Ousted med Mathilde Henriette Hansen. f. 8. Juli 1888 i Kbh., D. af Murer Christian H. og Christiane Kirstine Esben.

Uddannelse: Murersvend 1908; Afgang fra Tekn. Sk. s. A.; opt. paa Akad. 1909, Afgang 1923; Medhjælper fra 1909 hos Julius Smith o. fl., sidst hos K. T. Seest og H. H. Koch; fra 1914 Ekstraarkitekt ved D.S.B. (Hovedarkitekt H. H. Wenck). Rejser: 1910 3 Maaneder i Tyskland; 1931 i Tyskland; 1936, 37, 38 og 39 Rejser i Norge, Sverige og Finland. Udstillinger: Charl. 1927 (Den Midtsjællandske Udst.s Bygn.). Embeder: 1923 Arkitektassistent ved D.S.B.; 1939 Banearkitekt. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Bestyrelse 1937-41.

Arbejder: 1922-23 Tilsynsførende ved Næstved-Ringsted Banens Stationsbygninger; 1923-27 Tilsynsførende ved Opførelsen af Ringsted Stationsbygn. o. a. Bygn. for D.S.B. i Ringsted og Næstved samt ved Ringsted-Hvalsøbanen; opf. Bygninger til den Midtsjællandske Udst. i Ringsted 1927; desuden opf. Smaahuse og Villaer; medvirket som Embedsarkitekt bl. a. ved S-Banens Stationer. Har desuden beskæftiget sig med kunstindustrielle Arbejder, saaledes 1923 med Keramik i Ringsted paa Keramiker Axel Jacobsens Værksted (begittet Lertøj); endvidere tegnet en Del Møbler; siden 1933 Medarbejder ved Dansk Husflidstidende og Leder af Dansk Husflidsselskabs Modeltegnestue og har igennem disse Organer i Aarene fra 1933 udsendt talrige Modeller til Husflidsarbejder (Træarbejder, Broderi, Vævning m. m.). A.G.J.

Arch., 1923, 351 (Boligselskabet Studiebyen); Nyt T. f. Kunstind., 1933, 36-38.

Christensen, Thod, se Edelmann, Thod.

Christensen-Bakkely, Carl Anthon, se Bakkely, Christian.

Christian IV, 1577-1648, Konge.

I L. J. Hindsholms Ligprædiken over Kongen siges, at han kunde give Kunst- og Haandværkamestre +Afridsning og Model, med egen Haand gjort, til Efterretning* og tilstille sine Skibsbyggere Modeller til Skibe. Det har altid været erkendt, at Chr. IV var en usædvanlig indsigtsfuld Bygherre, der livligt tog Del i Planlæggelsen og Udførelsen af sine talrige Byggeforetagender, men først Vilh. Wanscher har optaget Problemet om Forholdet mellem

ham og hans Bygmestre til indgaaende Behandling og energisk hævdet, at Kongen i mange Tilfælde har været sin egen Arkitekt. Denne Paastand har en vis Grad af Sandsynlighed, men helt afgørende er de fremførte Beviser næppe. Naar det i Kongens Kontrakter med forsk. Bygmestre siges, at Arbejdet skal udføres efter den Skabelon, Kongen har overantvordet dem, kan dette og lign. Udtryk ikke uden videre fortolkes derhen, at Skabelonen (Tegningen) hidrører direkte fra Kongens Haand. Desværre er saa at sige alle danske Arkitekturtegninger fra Chr. IV.s Tid gaaet tabt, og bortset fra Drengetegningerne i Kongens Stilebøger er det kun lykkedes at fremdrage et eneste Blad med egenhændige Tegninger af Chr. IV, et Udkast fra 1640 til Indskriften paa Rundetaarn skitseret paa Bagsiden af Snittet af en Pram. Det er kun et spinkelt Grundlag for Bedømmelsen af Chr. IV.s kunstneriske Evner, men det stadfæster, at han ogsaa paa sine gamle Dage har kunnet tegne, og sikkert er, at han som adsk. af sin Tids Fyrster har haft Kendskab til Arkitekturens Love og mere end nogen anden dansk Konge har formaaet at give sine Bygmestre betydningsfulde Direktiver. C.A.J. O.N.

V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937; samme: Slotte og Kirker fra Chr. IV.s Tid, 1939.

Christian V, 1646-99, Konge. Tegneundervisning hørte med til Tidens fyrstelige Opdragelse. Paa Rosenborg bevares Chr. V.s Tegnehæfte med Øvelsestegninger og hans Tegneskrin. Sst. Gouachemaleri (Ganymedes' Rov) sign. 1673 og Arkitekturudkast til Pavillon ved Østrup samt tegnede Prospekter formentlig af Chr. V, alt dilettantisk udført. G.B.

C. Elling i Tilsk., 1931 II, 218-31; K. Aa., 1943, 87.

Christian Kontrafejer, se Morholt, Christian.

Christiansen, Hans Alfred, f. 1890, Maler. F. 27. April 1890 i Mullerup, Flødstrup Sogn, Fyn. Forældre: Skrædder Anders C. og Ane Dorthea Povlsen.

Uddannelse: Malersvend; forb. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1914 paa Akad., som han besøgte til 1920, væsentligst under Rostrup Bøyesen. Udstillinger: Charl. 1918-22, 25, 27 (7 G. m. 30 Arb.).

Alfred Christiansen har udført Skovbilleder med Dyr, Landskaber samt Portrætter (bl. a. af Faderen) i varme, lidt dunkle Farver og med en sober Teknik. O.S.

Christiansen, Carla Marguerita Kirstine, f. 1885, Bhgr. F. 19. April 1885 i Kbh. Forældre: Malermester Christian C. og Sigfrida Magdalene Almy. Gift 27. Juli 1920 med Portrætmaler Johannes Nielsen (s. d.).

Uddannelse: Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1900-03; opt. paa Akad. i Modelsk. Forb.kl. 1903; kom i Modelsk. Okt. 1904; Tilladelse til Afgang 1906 og 07, men tog den ikke. Stipendier: Akad. 1911 (mindre); RabenLevetzau 1912 og 19; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912 og 13; Ronge 1913; Bielke 1914; Kaufmann 1917. Rejser: 1911 Tyskland; 1912 og 20 Italien; 1922 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1906-45 (32 G. m. 49 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 42; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1926, 31 og 36 i Kbh ., 1927 i Kunstfor. i Aalborg. Ud~rkelser: Neuhausens Pr. 1911 'og 1919 (Ekstrapr.).

Arbejder: Grupper, Statuer, dekorative Relieffer og Buster: Brydere (1911, Gips, Neuhausens Pr.); Danaïdegruppe (1919, Gips, Neuhausens Ekstrapr.); Dommen (1921, Gips); Gudruns Sorg (1922, Gips); Dobbeltbuste af Kunstnerens Forældre (1922, Gips); Buste af Prof. L. V. Birck (1926, Bronze); Nornerne, Relief til en Brønd (1927, Gips); Buste af Johan Skjoldborg (1927, Bronze, Aarhus Møllepark); Jeftas Datter (1928, Statue i Kunststen); Buste af Dr. Max Henius (1931, Bronze, Chicago); Portrætrelief til Mindesten for Jens Holdgaard (1937, Bronze, Ikast).

Carla M. Christiansens Arbejder er ofte dekorativt betonede, særlig i de gammelnordiske Motiver. Hvor hun arbejder frit, er hun Naturalist fuldt ud. Hendes Skulptur er gennemgaaende af viril Karakter. Som Modellør har hun et sikkert Haandelag, og hendes Buster kan ved den effektfulde Opsætning lede Tanken hen paa Arbejder af Stephan Sinding. R.M.

Berl. Tid. 4. Okt. 1926; Soc. Dem. 15. Okt. s. A.

Christiansen, Hans Aksel Edvin, f. 1901, Arkitekt, Bhgr. F. 18. Juni 1901 i Lyngby. Forældre: Tømrermester, Brandinspektør Christian C. og Christine Jørgensen. Gift 29. Sept. 1928 i Tibirke med Johanne Lundh, f. 4. Okt. 1898 i Nakskov, D. af Apoteker Andreas Molbeck L. og Magda Marie Mosolff.

Uddannelse: I Tømrerlære 5 Aar, Svend 1920; Elev paa Viggo og Hedvig Brandts Malersk.; opt. paa Akad.s Malersk. 1920 og paa Akad.s bygn.tekn. Sk. s. A. Afgang fra Arkitektursk. 1930; Elev paa Akad.s Bhgr.sk, i 3 Aar (1928-30); Medhjælper hos Arkitekterne Holger Rasmussen (Frimurerlogen) 1923-28 og Egil Fischer (Byplanarbejde). Rejser: 1929 3 Maaneder Studierejse til Paris og Sydfrankrig; 1932 3 Maaneder Italien. Udstillinger: Charl. 1934 og 37 og Kunstn. Eft. 1931 (Skulptur).

Arbejder. Arkitektur: Byplanforslag over Ringvej B. 4, i Kgs. Lyngby (1932); Aldersrenteboliger i Virum for Lyngby-Taarbæk Kommune (1934); Boligbebyggelserne Jægergaarden (1937) og Æblegaarden (1940) (begge i Lyngby); desuden Statslaanshuse m. v. Projekter: Sorgenfri Kirkegaard (1927); Politikens Konk. om Sommerhuse (1928); Akad.s Sommerkonk. (1928); Byplan i Fredericia (1929) og Kurvemagerfor.s Konk.

(1929). Skulptur: Liggende Barn (1931, Kunststen); Amerikanerinde (Buste, 1933, Kunststen); Lotte (1933, Kunststen, Statue); En Kvinde (1937, Gips). Artikler i Arkitekten. A.G.J.

Ark. U., 1929, 153 (Byplan for Fredericia); Ark. Ø., 1938, 76 (Virum Alderdomshjem); 1939, 107 (Hus i Lyngby).

Christiansen, Hjalmar Helmuth Frederik, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Marts 1890 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Jacob Bang Helms og Elna Birkfeld. Adopteret af Skomagermester Frederik C. og Kristina Håkonsdotter. Gift 22. Juli 1916 i Kbh. med Petra Hansine Jensen, f. 18. Juni 1891 i Sundbyerne, D. af Eddikebrygger Hans I. og Maren Jensen.

Uddannelse: I Murerlære; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1910; opt. paa Akad. 1911, Afgang 1923; Medhjælper hos Ulrik Plesner 1909-12 og hos Charles I. Schou 1912-14, hos Stadsarkitekten i Kbh. 1917. Stipendier: K. A. Larssen 1918 (udbetalt 1921), 1931. Rejser: 1921 i Italien og Svejts; 1926, 29, 31, 32, 37 og 39 Spanien, Portugal, spansk Marokko, Østrig, Ungarn, Tjekoslovakiet, Tyskland, Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1929-46 (9 G. m. 9 Arb.); Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Dansk Kunstudst. i Amsterdam 1929; Internat. Udst. Utrecht 1930. Embeder og Hverv: Embedsarkitekt under Stadsingeniørens Direktorat, Kbh., Byplanafdeling i 1929; Tegnestuechef, Leder af Direktoratets Arkitektafd. for Projektering af Bebyggelsesplaner 1938; Afdelingsarkitekt 1946; Medl. af Dansk Byplanlaboratoriums Repræsentantskab 1942.

Arbejder: Helaarsboliger, Sommerhuse og Byplanarbejder; A/S Courtaulds Fabrik (1927, præmieret); A/S Philips Fabrikker i Kbh. (1937, præmieret). Artikler i Fagpressen om byplanmæssige Problemer. Præmierede Projekter: Politikens Konk. om eget Hus (1923); Raadhuspladsen (1942). A.G.J.

Ark. M., 1929, 67 og 74-75 (Courtaulds Fabrik); 1935, 35 (Hus paa Fr.berg); Arch. U., 1928, 132 (Sommerhus); 1938, 77-79 (Philips Fabrik); 1942, 132 og 142 (Raadhuspladsen); Byggeforum, 1940, 34-35 (Philips Fabrik).

Christiansen, Knud Helge, f. 1892, Arkitekt. F. 21. Dec. 1892 paa Fr.berg. Forældre: Overmaskinmester, Installatør Frederik C. og Laura Frederiksen. Gift 2. Nov. 1917 i Valby med Inger Hilma Benedikte Lundstedt, f. 10. Okt. 1895 i Valby, D. af Garvermester Carl Gustav L. og Laura Holm.

Uddannelse: Murersvend; gennemgaaet Tekn. Sk., Afgang Dec. 1912; opt. pas Akad. Nov. 1915, Elev indtil 1919; i adsk. Aar Medarbejder (mest Konduktør) hos Carl Brummer (Simonsens Palæ, Kbh.s Handelsbank) samt hos Einar Madvig og Povl Methling (Dampskibsselskabet Dannebrog). Stipendier: K. A. Larssen 1923. Rejser: 1923 Tyskland og Italien.

Arbejder: Byplan for Hirtshals (1923, s. m. Steen Eiler Rasmussen, 1. Pr. i Konk. 1919); Landsted for Direktør Jensen, Dæhnfeldt, Odense (1923); adsk. fleretages Beboelseshuse: Valby Langgade 36 (1929), Sdr. Fasanvej 91 m. m. (1930), Lauravej-Cæciliavej (1933-36),Toftegaards Plads - Toftegaards Alle - Lyshøjgaardsvej og Rasmus Rasks Vej (1930-36).Projekter s. m. Steen Eiler Rasmussen: Be-byggelse af Prinsensgadekvarteret (1919, 1. Pr.); Byplan for Ringsted (1919, 1. Pr.); Bebyggelse af Banegaardskvarteret i Aarhus(1920, 4. Pr.). H.F.

Arch.,1918-19, 392-97 (Byplan for Ringsted), 400 (Hirtshals); 1920, 64 109, 114-15 og 120 (alle Banegaardskvarter i Aarhus); 1923, 141-53 og 323 (Hirtshals); Bygmesteren, 1919, 153, 253, 260; Kliken, 1, 1923-24, 20.

Christiansen, N. H., - 1876-1903(?) -, Maler.

Udstillinger: Charl. 1876 (Vinterdag med Rimtaage); Sep.udst. i London 1903(?).

Arbejder: Landskab (1874, forh. Joh. Hansens Saml.); Landskab (sign. N. H. Christiansen 1876, Gisselfeld); enkelte Landskaber i Privateje i Gøteborg, bl. a. Udsigt fra Mösseberg (1878); Bøgeskov ved Vinter og Vinterlandskab med Bøgeskov og Hjorte (1880).

Red.

Christiansen, Paul, 1807-93, Bygmester. F. 6. Marts 1807 i Haderslev, d. 28. April 1893 i U. S. A., begr. i New York. Forældre: Murermester Mathias C. og Anne Elisabeth Paade. Gift 2. Nov. 1844 i Haderslev med Ingeborg Dahlmann, f. 2. Jan. 1821 i Bodskov ved Haderslev, d. 1. Febr. 1898 i New York, D. af Gaardejer Mikkel D. og Gunder Dorothea Feddersen.

Uddannelse: Murersvend 1826, Mester 1833. Rejser: 1827-32 Tyskland, Østrig, Kbh. Embeder og Hverv: Deputeret Borger 1843-50; i en Aarrække Oldermand for Murerlavet i Haderslev; Tegnelærer for unge Haandværkere paa Frederiksskolen.

Arbejder: Slotsgrunden I (omkr. 1834-35); Fattiggaarden med det gamle Sygebus i Laurids Skaus Gade (1836-38); Christine Frederikke Stiftelsen ved Storegade, nu Haderslev Amts Sygehus (1840, Sidefløj 1860); Hjorte Apoteket i Apotekergade (1842); Naffet 39 (omkr. 1856); Gasværket (1858); Dele af Latinskolen (1859); Posthuset (1866); Pakhus ved Havnen (alle i Haderslev); Hørregaard, Nørbygaard, Falle Bruhns Gaard i Bramdrup, Jacobsens Gaard i Skovbølling (alle i Haderslev Amt). Istandsættelse af Præstegaarde og Kirker.

I Vandreaarene tilegnede Paul Christiansen sig en ikke ringe arkitektonisk og konstruktiv

Viden samt Færdighed i at tegne. Han var en kultiveret og meget benyttet Bygmester i sin Fødeby og dens Omegn og grundlagde Firmaet Paul Christiansen og Søn. Han benyttede sig af Senklassicismens Formsprog. Til de fleste af de ovenfor nævnte Bygninger, som han har opført, har han ogsaa selv givet Tegning. K.M.

Paul Christiansen og Søn, 1933, 7-17.

Christiansen, Poul Simon, 1855-1933, Maler. F. 20. Okt. 1855 i Hundevad, Rolfsted Sogn, d. 15. Nov. 1933 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Møllebygger Christian Poulsen og Maren Kirstine Johansdatter. Ugift.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Moder (1880-81), Septemberdag ved Kalvebodstrand (1887), Portræt af Bagermester B. (1889) og af Fru Højskoleforstander Caroline Knudsen (1890-91) (alle i Kunstmus.); Portræt af Maleren Sadolin (1894), Dante og Vergil ved Helvedes Port (1892-94), Karise Kirke og By (1894) (alle i Faaborg Mus.); Dante og Beatrice i Paradis (1894-95, Kunstmus.); Dante og Beatrices Møde (1895-96); Englene forkynder Kristi Fødsel (1896-97, Altertavle i Bering Valgmenighedskirke); Paaskemorgen (,1897-98, Kunstmus.); En Malerskole (189899, Aarhus Mus.); Knud den Store ved Havet (7899-1900, Faaborg Mus.); Høstaften, Motiv fra Kariseegnen (1895-1900, Randers Mus.); Thorvaldsen modellerer *Nattene (1901, Kunstmus.); Sommermorgen ved Havet (1900-02); Joakim Skovgaard maler i Viborg (1902); Udsigt fra Viborg Domkirkes Taarn (1902, Kunstmus.); Portræt af Johan Rohde (190003); Italienske Kirsebær (1905, Vejen Mus.); Gadeparti fra Civita d'Antino (1905, Faaborg Mus.); Blomsterbillede (1906, Kunstmus.); Udsigt over Gasværkshavnen og Kalvebodstrand (1906), Landevejen forbi Karise Kirke (1907), Selvportræt (1907-08), Det indre af Kalundborg Fjord (1908) (alle i Faaborg Mus.); Friale Sommerdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908); Marine (1909, Faaborg Mus.); Beatrice hilser den unge Dance (1909, Gøteborgs Kunstmus.); Kristus og Nicodemus (1910, Altertavle i Karby Kirke); Varm Sommerdag i Tibirke Bakker med Udsigt over Arresø_(1910), Portræt af Niels Larsen Stevns (1911) (begge Kunstmus.); Civita d'Antino (1911); Den danske Vikingehøvding Rolf lander paa den frankiske Kyst (1910-11); En Have i Civita d'Antino (1911, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Selvportræt med Palet og Pensel (1912, Kunstmus.); Kristus paa Korset (1912, Altertavle i Ølby Kirke); Skoven ved Vejrhøj (1912, Kolding Mus.); Markblomster i Lerkrukke (1913, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Indskibningen i Charons Baad (1910-13); Selvportræt (1912-14, Nationalmus., Stockholm); Skovvej ved Dyrnæs (1915); Markvej, Efteraar (1916, Gotthardts Saml., Malmø); Selvportræt, Lampelys (1916, Randers Mus.); Gladiolus (1916, Malmø Mus.); Tidlig Morgen i Sundet (1910-17, Kunstmus.); Karise Højskoles Have med Forstander Knudsen og Hustru (1895-1917, Aabenraa Mus.); Portræt af Niels Larsen Stevns, Skitse (1910-17, Rendere Mus.); Prometheus raner Ilden (190617, Kunstmus.); Portræt af Niels Larsen Stevns (1918, Maribo Mus.); Studie til Dente hilser Beatrice (1909-18, Horsens Mus.); Selvportræt (1918, Gotthardts Saml., Malmø); Stendysse i Udkanten af Skov, Septemberdag, Dyrnæs (1919), Optrækkende Uvejr ved Roskilde Fjord, Studie (1918-20) (begge Kunstmus.); Optrækkende Uvejr ved Roskilde Fjord (1919-20, Fyns Stiftsmus.); Dentes og Beatrices Ungdomsmøde (1919-20); Florentinsk Bondegaard (1921, Vejen Mus.); Skovvej (1922, Thorvaldsens Med.); Inde i Skoven (1922, Maribo Mus.); Sommerdag ved Fjorden, Dyrnæs, (1924, Randers Mus.); Skoveng (1924, Kunstmus.); De kloge og ukloge Jomfruer (1923-24); Gudmoder og Daabsbarn (1925, Kunstmus.); Markvej med Birke, Højsommer (1925, Aarhus Mus,); Portræt af Henrik Pontoppidan (1924-25); Ødipos løser Sfinksens Gaade (1900-28); Udsigt over Lyngby Sø (1929); Selvportræt (1932, Fyns Stiftsmus.); som Raderer repræsenteret i Kbst.saml.

Paa Zahrtmanns Skole, hvor Poul Christiansen blev opt. som 30-aarig, blev det indprentet ham ikke at lade sig afskrække af selv de største og vanskeligste Opgaver, hvilket faldt godt i Traad med hans egen ideale Stræben; Resultatet kan i hans samlede Produktion deles i flere Grupper: 1. Figurbilleder med Emner fra Dantes Guddommelige Komedie; i Dameskikkelsen fandt han Udtryk for sit eget higende Sind, medens Vergil er skildret som den gotiske og Dameske Aands klassiske Modstykke, frygtløs og ligevægtig, Beatrice som Udtryk for det umiddelbare og elskelige Kvindesind, udet, som drager, ikke truer*; en +Ungdomsbetagelse* hos Kunstneren er Grundlaget for denne sublimerede Følelse; Stilen i Billederne er præget af 90'ernes nyvakte Interesse for Giotto, hos hvem C. havde fundet samme store Enkelhed som i

Dames Syner. 2. Emner fra Det nye Testamente, præget af de primitive Italienere og

af C.s egen Religiøsitet, farvet af den grundtvigske Folkehøjskoles Aandsform. 3. Emner

fra græsk Mytologi. 4. Emner fra Historien og Folkevisen. Disse Motiver er gennemført med en naiv og ofte voldsom Udtrykskraft, der, selv om den i enkelte Arbejder kan virke

grotesk, er af stor Skønhed, baade i Kom- position og i Farve. Bl. hans Figurbilleder maa desuden fremhæves det historisk interessante fra Zahrtmanna Skole 1898-99, af den af ham forgudede Thorvaldsen, der modellerer +Natten* (1901), og en Række Portrætter, der hører til de karakterfuldeste i

Tiden (bl. a. af Johan Rohde, Niels Larsen Stevns, Henrik Pontoppidan og flere Selvpor-trætter). Som Landskabsmaler byggede han vel paa et naturalistisk Grundlag, men udviklede en Sans for stor og fast Form, i Italiensbillederne fx i det monumentale Civita d'Antino Billede fra 1911, i de danske Landskaber paa et selvstændigt koloristisk Grund-

lag, mere og mere nærmende sig til en Klassicisme i P. C. Skovgaards Aand (med Motiver fra Karise, Fr.havn, Viborg- og Silkeborgegnen, Kalundborg, Skaridsholm, Tibirke, Dragsholm og Vejrhøj, Dyrnæs og Roskilde Fjord og fra de sidste Aar Lyngby). Han har malet ypperlige Marinebilleder fx Sommerdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908), hvilket Danneskjold-Samsøe med Rette har fremhævet som det skønneste Marinebillede, der er malet siden Eckersbergs Dage. - Som Grafiker har C. gjort sig gældende med Raderinger; der findes 23 Arb. af ham (1888-1914), deribl. flere, der maa regnes til den bedste danske Grafik fra nyere Tid. U.

Joh. Rohde i Dagens Krønike, 1890, 380; samme i Kunstbi., 1909-10, 348-50; L. Swane i Tilak., 1910 I, 171-74; P. C. i Det nye Kunstbi., 1910-11, 40-41; Carl V. Petersen i Tilsk., 1914 I, 230-48 (optrykt i sammel: Afhandlinger og Artikler, 1939); samme i Ill. Tid., 1915-18, 38-40; S. Danneskjold-Samsøe sst., 1916-17, 297-99; samme: Fort. over P. C.s Arb. lß74-1917, 1918; Zahrtmann, udg. af F. Hendriksen, 1919; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 75-77; samme i Kunstbi., II, 1924, 37-43; Joh. Rohde i Saml., 1925, 177-80; Carl V. Petersen i Tilsk., 1925 II, 343-47; P. C. i Tilsk., 1925 II, 229-35, 1926 1, 108-15 og 11 28-37 (Erindringer); L. Swane i Die Graphischen Künste, 1930, 12-15; S. Danne: skjold-Samsøes Kunst set og skrevet, 1930; L. Swane Faaborg Mus., 1932; S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk., 1934 I, 23-30; Herm. Madsen: Dansk Malerkunst, 1934, 28-30; samme: Den fynske Malerkunst 1935, 77-83; S. DanneskioldSamsøe: P. S. C., 1935 Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 51; L. Swane: 11 Raderinger af P. C., 1939; S. Danneskjold-Samsøes Zahrtmann, 1942, især 404; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45. Dagbladene: Pol. 17. Jan. 1910 (N. Lützhøft); 23. Jan. 1910 (Kronik af E. Goldschmidt); 3. Okt. 192b (A. Winding); 13. Okt. 1925 (V. Wanscher); 20. Okt. 1925 (Hyldestside); Nat.tid. 13. Nov . 1922 og 19. Okt. 1925 (begge Th. Fanborg); Berl. Tid. 18. Nov. 1922 (Th. Oppermann) og 19. Okt. 1925 (Erik Moltesen); Fyns Tid. 16. Okt. 1925 (Herman Madsen); Ekstrabi. 17. Okt. 1925; Nordsjællands Venstrebi. 20. Okt. 1925; Nekrologer 16. Nov. 1933.

Christiansen, Rasmus, 1863-1940, Maler og Tegner. F. 13. Febr. 1863 i Bjertrup, Skanderborg Amt, d. 11. Nov. 1940 i Kbh. Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Gaardejer Christian Pedersen og Karen Marie Rasmusdatter. Gift 3. Juli 1903 i Kbh. med Herdis Sahlertz, f. 13. Nov. 1879 paa S. Hans Hosp., D. af Kaptajn, Inspektør Christopher Severin S. og Agnes Nicolowna Kemp.

Uddannelse: I Malerlære 4 Aar i Aarhus; Svend med Bronzemed.; dimitt. fra Aarhus Telen. Sk.; opt. Sept. 1881 i Akad.s Alm. Forb.kl.; Okt. n. A. i Modelaks Forb.kl., som han forlod Foraaret 1883 for at overgaa til Kunstn. Studietik. under Tuxen og Krøyer. Rejser: 1885 s. m. Vilh. Hammershøi til Berlin og Dresden, derfra alene videre til Prag; 1889 Paris; 1893-94 s. m. Emil Hannover til Holland, Belgien og Paris, Vinterophold der; Febr. 1894 over Rouen til London; 1897-98 England som Medarbejder hos Tuxen; 1896 Sørejse gennem Middelhavet, Dardanellerne til Sortehavet (Studier til Ill. af Vore Søhelte) og paa Hjemrejsen Paris; 1902 Tyskland, Svejts, Italien, Sicilien; 1906 Berlin, Lybæk, Hamborg; 1913 Norditalien, Paris. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1884-1940 (57 G. m. 180 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 08-11, 13; Charl. Eft. 1922, 28, 38; Nord. Udst. 1888; Paria 1889; Kløis 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; Kunstn. Studieale. Udst. 1896; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; har deltaget i For. f. nat. Kunsts Udstillinger; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1913 (i Don frie Udst.) og 1919. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1922; Serdin Hansens Pr. 1933. Stilling: Medarbejder ved Dag- og Ugeblade, bl. a. Klods Hans, fast Tegner ved Politiken 1898-1915 (bl.a. Skuespillerkarikaturer). Hverv: 1917-23 Næstformand f. Kunstn.samf., fra 1925 Formand; 1920-23 Medl. af Udat.kom. ved Charl.; Næstformand i Kunst for Varer; Medl. af Best. f. Kunstnerhjemmet, Formand for samme 1936-40.

Arbejder: Gammel Finker fra Hardangerfjord (1883, Debutarb.); Hestemarked paa Store Torv i Aarhus (1885, Aalborg Mus.); Feltartilleri i Galop (1888); Den forlorne Søn hos Svinene (1888); Møde paa Landevejen (1889, Maribo Mus.); En Ordonnans (1890); Vagtparaden trækker op (1895, Akvareller i Bymus.); Køer paa Engen ved Mariager Fjord (1899); Jysk Ko paa en Bakke, optrækkende Torden (1905); Dyrskue paa Samsø (1920); Køerne drives hjem (Aarsmed. I° 1922); Dragon Niels Kjeldsens Kamp med preussiske Husarer 28. Febr. 1864 (1932, Kolding Mus.); Tømrerlavets Flytningsoptog 1771 (1933, Haandværkerfor., Serdin Hansens Pr.). Af hans Tegninger er udkommet i Bogform: Vagtparaden trækker op (1895) og Masker fra Teatrene (1898-1900); har bl. a. illustreret H. P. Holst: Den lille Hornblæser (1894) og Victor Hansen: Vore Søhelte (1898); Tegn. i Teatermus.

Rasmus Christiansens Kunst omfatter Arbejder inden for Dyrmaleri, Figurmaleri, Portrætkunst, Landskabsmaleri med Dyr som Staffage samt - som han selv, halvt i Spøg, halvt paa Trods kaldte det: Erhvervsmaleri. Herunder indbefattede han sine mange, navnlig i Tiden 1900-20 udførte landbohistoriske Billeder til Anskueliggørelse af dansk Bondeliv i det 18. og 19. Aarh. Han havde et ualmindelig dybtgaaende Kendskab til Klædedragter og Levevis i svundne Tider og holdt sig i nøje Kontakt med denne Viden ogsaa, hvor han komponerede frit. Hans Virksomhed som Illustrator var stor og paaskønnet, derunder hans Avistegninger, et Omraade, han særlig dyrkede i Aarene 18981915, og inden for hvilket han var en af Fore-

gangsmændene. R.M.

Jule-Album, 1895; Th. Munch i Gads Mag., 1908-07. 772-78; Berl. Tid. 11. Jan. 1913 (C. A. Been); Pol 10 Jan. 1913 (Int.); 18. Jan. 1913 (Kronik af N. Lützhøft); 12. Febr. 1933; Vald. Koppøl i Journalisten 15. Febr. 1915; Aarhus Venstrebi. 23. Okt. 1928; Erindringer i Saml., 1928, 5-9, 39-44; Malende Kunstn. Samfe Medl.bl., April og Maj 1930; Holbæk Amtstid. 5. Dec. 1932; Nat.tid. 12. Nov. 1940 (Sig. Schultz); Danske Streger, 1948; Satire og Humor, 1946.

Christiansen, Søren, 1858-1937, Maler. F. 22. Sept. 1858 i Brøndbyvester, d. 9. Juni 1937 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Sognefoged Christian Nielsen og Kirsten Sørensen. Gift 6. Aug. 1889 med Johanne Marie Sophie Wilhelmsen, f. 3. Maj 1852 i Kbh., d. 28. Jan. 1931 paa Fr.berg, D. af Værtshusholder, senere Arrestforvarer i Stege Christian (Alkestrup) og Anna Nielsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1885, Afgang som Maler Maj 1889; desuden en Tid Elev af Otto Bache. Rejser: Frankrig, England, Italien, Spanien, Rusland og Finland. Udstillinger: Charl. 1890-1913, 17 (24 G. m. 39 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09; Kleis' Høstudst. 1892; Aarhusudst. 1909.

Søren Christiansen malede Portrætter, Figurbilleder, Landskaber og Motiver fra Byen og Havnen. Hans Billeder er forsigtige, følsomme, ofte lidt slørede, særlig i de store. Figurbilleder, hvor man ogsaa kan støde pas en mærkelig clair obscur, der staar i Kontrast til Billedets øvrige lyse Partier. Arb. i Bymus., Øregaard Saml. (Motiv fra Nytorv og Motiv fra Havnen (c. 1900)) samt forh. i Alfred Bramsene Saml. O.S.

Christman, Carl, 1578-, Tegner, har sign. en Del Tegn. af Militærsager i et Manuskript i Det kgl. Bibliotek (G1. kgl. Saml. 352) aabenbart udarbejdet til Fr. II maaske som Forlæg, maaske i Konk. med L. Benedicts: Ein Buch zusammen gezogen (1578). O.A.

John Erichsen: Udsigt over den gl. Manuscript Saml. i det store kgl. Bibliothek, 1?88, 52; Spengler, 1818.

Christmas, Søren, se Melson, Søren.

Christoffer Maler, - 1510 -, i Aalborg blev 1510 Medl. af Stadens Guds Legems Lav.

C.A.J.

C. Nyrop: Gilde- og Lavsskraaer, I, 1895, 883; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Christoffersen, Agner, f. 1907, Arkitekt. F. 7. Marts 1907 i Kbh. Forældre: Bager Christian C. og Nicoline Rasmussen. Gift 28. Juli 1937 i Charlottenlund med Ellen Byskov, f. 17. Sept. 1903 i Gedved, D. af Seminarieforstander, senere Undervisningsminister Jens B. og Ane Cathrine Johanne Bartholine (Line) Rasmussen (Hanrum).

Uddannelse: I Tømrerlære 1925-26; opt. paa Akad. Marts 1925; Afgang 1940. Stipendier: Ronge 1932; K. A. Larssen 1934; Dronn. Alexandra 1943. Rejser: 1930 Stockholmudst.; 1931 Tyskland; 1935 Tyskland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Charl. 1932, 42, 44; BoligByen; Magasin du Nords Udst. i Forum 1937; Snedkerlavets Møbeludst.

Agner Christoffersen har fra 1928 været ansat i Stadsarkitektens Direktorat, hvor han navnlig har tegnet Inventar til Skoler, Børnehaver og Børnehjem. Han har desuden bygget Enkelthuse og Smaavillaer (1931 Poppelvej 15, Gentofte). C. har deltaget i Snedkerlavets Konk. og Udst.; har skrevet Artikler og Anmeldelser. E.L.

Ark. U., 1943, 140 (Møbeltegning).

Christoffersen, Christoph, 1738-68, Fajancemaler. F. 1738 i Kbh., d. kort før 28. Sept. 1768 i Kiel. Gift 22. April 1768 i Kiel med Catharina Janssen fra Ærøskøbing (?).

Blev fra Kbh. indkaldt til den af Hertugen af Gottorp 1764 oprettede Fajancefabrik, hvor han først arbejdede som Blaamaler, senere med Farver, og nævnes i Kiel 7. April 1767. Stykker af ham findes i Kunstgewerbemus. i Hamborg (et Stel, Kopi efter Meissen Zwiebelmønster) og i Thaulow Mus. i Kiel (2 Terriner i Blaamaling, Potpourrivase i Mangan, Tallerken med Muffelfarver). Hans Sign. er et C. med Streg igennem. Samme Mærke findes ogsaa paa en Del Stykker fra Fabrikken i St. Kongensgade; der er det fortolket som: Copenhagen og forekommer allerede 1747, saa det betegner ikke altid Christoffersen. Heller ikke imellem Stykkerne er der nogen overbevisende Lighed. Det var formodentlig Gierløffs Indskrænkninger paa Fabrikken, der bevægede C. til at drage til Kiel. O.A.

K. Hilseler: Gesch. d. Schlesw. Holst. Fayence Manufakturen, 1929; W. Passargs i Mitt. d. Ges. f. Kieler Stadtgesch., 1935, Nr. 38, 99-148; A. Øigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensgade, 1938.

Christoffersen, Frede, f. 1919, Maler. F. 15. April 1919 i Borup. Forældre: Gaardejer Martin C. og Andersine Petersen. Gift med Inger Poulsen.

Uddannelse: Besøgte Akad.s grafiske Skole 1942; opt. i Akad.s Malersti. under Aksel Jørgensen Okt. 1942; Elev her 1942-43 (2 Sem.); desuden Elev af Vilh. Lundstrøm. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1942; Wilstrup 1944; Gerda Iversen 1945; Grosserer Even Nielsen og Hustru 1946. Rejaer: 1940-41 Østasien; Syd- og Nordamerika. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938, 41-46; Vild Hvedes Udst. 1941; Charl. Eft. 1944; Kunstindustrimus. 1945 (Bogomslag og Brugsgrafik); Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1942.

Arbejder: "20 smaa sorte Tegninger" (1941, Forord af Kjeld Elfelt); har illustreret: Erling Poulsen: Vers (1941); Nis Petersen: Digte, 1 Udvalg ved Kjeld Elfelt (1942, Originallitografier); Ester Nagel: Mennesker (1943, 6 Træsnit); Carl H. Clemmensen: Nyhavn, Nyhavn (1943, Originallitografier); Primitiv Lyrik. Oversættelse og Indledning af Palle Lauring (1946, Originallitografier); har tillige udf. Bogomslag, Brugsgrafik og Plakater; repr. i Kbst.saml. (Træsnit og Litografier). Malerier: Toftum Bakker; Limfjorden; Gade i Modlys; Dør, Abildgaard (købt af Kunstfor. 1944).

Frede Christoffersen har med sine Illustra tionstegninger med menneskelige Situationer

ydet en personlig Indsats; hans Pennetegninger har en distinkt, psykologisk analyserende Karakter. I sine litografiske Bogomslag anvender han ofte lyrisk antydende en dæmpet og nuanceret Toneskala, der med sløret Finhed kontrasterer mod Typografien, hvilket betyder noget nyt i dansk Bogkunst. Han har i Oliebilleder af lille Format givet klare og livfulde Skildringer af Landskabsmotiver fra Nordjylland, Sjælland og Bornholm. Han betjener sig af en farvemættet, delvis pointillistisk Stil, der samtidig viser Friskhed og Fasthed. J.Z.

Saadan tegner vi, 1945.

Christoph, Philip Jakob, -1644-50-, Maler, var bosat i Slesvig og udførte 1850 Skueretter

til det gottorpske Hof. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Christopher Stempelmider, se Schneider, Christopher.

C I,se C G A-C I.

Cibber, Kai (Caius) Gabriel (egentlig Gabriel, Kai), c. 1630-1700, Bhgr. og Arkitekt. F. c. 1630 i Flensborg, d. 1700 i London, begr. sst. (Danske Kirke). Forældre: Møbelsnedker i Flensborg, senere kgl. Snedker paa Fr.borg og Kronborg Claus Gabriel el. Gabrielsen og Margrethe Jørgensdatter. Gift 1 ° med N. N. 2° 1670 i London med Jane Colley, f. 1646, d. 1697, D. af William C. og Jane Wirly.

C. opholdt sig 1655 i Helsingør og skal if. en Oplysning overleveret gennem Sønnen Colley C. som ung være blevet sendt til Rom paa Fr. IILs Bekostning. Paa det forsvundne Gravmæle over sin anden Hustru kalder han sig +olim Frederici. III, Regis Daniæ et Norvegiæ . . . Statuarius*. To Stik fra 1697, forestillende den af C. opførte danske Kirke paa Wellclose Square i London er betegnet +C. Gabriel Cibber Flensburg (!) Architectus*. C. virkede fra c. 1660.1 England og blev 1693 +Sculptor in. Ordinary* ved det engelske Hof. - Han har arbejdet i Træ, Bly og Marmor, samt som Arkitekt under Wren og selvstændigt ved Opførelsen af den førnævnte, 1869 nedrevne Kirke. Fra denne stammer 3 Blyfigurer: Tro, Haab og Kærlighed, som 1908 erhvervedes af Glyptoteket i Kbh. H.D.S.

Harald Faber i Tilsk., 1909, 85-70 og Vilh. Slomann sst., 1932 I, 184; Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 415; Harald Faber: Caius Gabriel Cibber, Oxford, 1928; V. ThorlaciusUssing i Rom og Danmark, I, 1935, 148; Arch., 1915-18, 81-83 og Arch. U., 1927, 8 (begge den danske Kirke i London).

de Cicignon, Jean Gaspar, d. 1696, Ingeniørofficer. F. i Luxembourg, d. 12. Dec. 1696 paa Trosvig ved Frederikshald, antagelig begr. i Glemminge K. Forældre: George Fréderie de C. og Anne Marie de Lachen, kaldet Wampach. Gift 1662 (Bevilling 6. Juni) med Anna Sophie Hagedorn, f. 13. Marts 1636, d. i Nov. 1690 paa Trosvig, D. af fyrstelig hessisk Raad og Intendant ved de schaumburgske Godser i Holsten Philip Johan H. og ,Anna.Elisabeth Badenhaupt.

Oprindelig i venetiansk Tjeneste; hvervet 1657 til dansk Krigstjeneste og deltog i Forsvaret under Stormen paa Kbh. Sendtes 1662 til Norge, hvor han projekterede Befæstning af Bergen, et Arbejde, der fik kgl. Approbation og gennemførtes. 1666 var han paa Bornholm for at kortlægge Øen og planlægge Befæstninger. 1671 blev han Kommandant i Nyborg; kæmpede 1675 dels i Wismar, dels i Skaane; 1677 ved Rügen. Sendtes s. A. som Kommandant til Frederiksstad, hvor han straks tog fat paa at udbedre Fæstningen. Blev 1679 efter Aaret i Forvejen at være blevet Generalmajor Inspektør over alle Norges Fæstningsanlæg. Efter Trondhjems Brand 1681 planlagde han s. m. A. Coucheron det nye Byanlæg samt projekterede Fæstningen Christianssten ved Byen. Opførte 1682 Fortet Kongesten ved Frederiksstad, hvor han siden 1679 havde boet i Gyldenløves Gaard Trosvig; ledede 1690 Byens Genrejsning efter Branden. Vistnok 1683 opførte han Grænsefortet Basmo.

de Cicignon, som havde rejst meget og studeret Fæstningskunst baade i Holland og i Middelhavslandene, har grebet Opgaverne i Norge an med en forbavsende Originalitet og Selvstændighed og med en sjælden Forstaaelse for Udnyttelsen af Terrænets Muligheder. Det synes, som om han, bevidst har fortsat Traditionen fra norsk Fæstningsbyggeri i Middelalderen med Donjon'er og Kasteller; Kongesten er et godt Eksempel herpaa. B.L.G.

Mercurius 5. Maj 1888; Kronens Skøder, II, 1908, 381; Munthe af Morgenstierne i ,Pers. T., 7. Rk. V, 1921, 49-92; C. Elling: Holmens Bygn.hist. 1932; Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Clante, Henry Michael, f. 1912, Maler. F. 28. Sept. 1912 i Kbh. Forældre: Fuldmægtig, senere Prokurist Johannes Valdemar C. og Marie Fritze. Gift 19. Maj 1939 i Kbh. med Anna Iben Rossing, f. 31. Marts 1911 i Kbh., D. af Arkitekt Georg Marius R. og Emma Christine Hansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk. og hos Povl Christensen; opt. paa Akad. i 1. Malerkl. Dec. 1929, og besøgte dette Foraarssem. 1930 under Ejnar Nielsen, Eft.sem. 1932 under Sig. blandel. Stipendier: Ronge 1932. Rejser: 1935 Spanien; 1986 og 37 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32, 34, 38; Corner 1932; Charl. 1933; Koloristerne 193637, 43-45; Skandinaverne, Odense, Kbh., Stockholm, 1939.

Clante har været meget varierende i sine Inspirationer, var ogsaa engang paavirket af Surrealismen; men det overvejende Indtryk bliver for Landskabernes Vedkommende en Slags Kolorisme med et svagt Strøg af Ku-bisme i lidt legetøjsagtige Farver og for Fi- gurbilledernes (fx af en Fantasi med Heste og Ryttere) en lyrisk Kolorisme med en hel Del Lune. I nogle Landskaber og Modelstudier har han brugt ganske lyse, pastelagtige Farver, maaske som en Reaktion mod - den mørke Farveskala, han havde, da han begyndte at male. O.S.

Classen, Peter Hersleb, 1738-1825, Direktør for Det Classenske Fideicommis, F. 10. Marts 1738 i Kristiania, d. 19. Maj 1825 i Kbh., begr. set. (Holmens K.). Forældre: Organist Johan Frederik Clasen og Maria Walter. Gift. 19. Sept. 1763 paa Christiansholm med Marie Justine Fabritius, f. 13. Okt. 1738 i Kbh., d. 20. Dec. 1816 sst., D. af Handelsmand, senere Etatsraad Gotthilf Just F. og Elisabeth Mariane de Bruguier.

Som Amatør-Arkitekt leverede Classen Tegninger og Udkast til forsk., ofte store, monumentale Bygninger. Ogsaa Ingeniøranlæg gav han sig af med. Flere af hans efterladte Tegn. bærer udtrykkelig hans Paaskrift om, at de paagældende Bygninger er opført efter hans Tegn.; men han synes dog at have benyttet en uddannet Arkitekt, nemlig Hofarkitekt, Tømrermester Andreas Kirkerup som Hjælper.

Arbejder: Amaliegade 38 (Det Classenske Fideicommis' Bibliotek) (1792); Justinenborg, Hovedbygning i Classens Have (1795, ødelagt 1807); Det Classenske Agerdyrkningsinstitut Museion og Lysthuse m. m. i Classens Have. H.L.

Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920; For. af 3. Dec., Aarbog 1921; Arch., 1923, 101-02 (Det Classenske Bibliotek); Fr. Weilbach: Harsdorff,1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling i Nyt T. for Kunstind., 1937, 214.

Claus, se ogsaa Klaus.

Claus Maler, Odense, d. efter 1532, se Berg, Claus.

Claus Maler.

I en Fortegnelse over Kbh.s vaabenføre Mandskab c. 1510 nævnes +Clawes Maler* selvanden, og 1512 afgav han et Vidnesbyrd paa Bytinget. - En Mand af samme Navn svarede 1547 Jordskyld til Universitetet.

C.A.J.

Kbh.s Dipl., I, 1872, 281, 292, 419; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1920.

Claus Maler, - 1584-99 -, se Johansen, Nicolaus.

Claus Maler.

En Række Malere af dette Navn har ar-bejdet for Kongen eller Kirken; men der kendes intet selvstændigt kunstnerisk Arbejde fra deres Haand. 1) C. M. i Odense havde i sin Tid faaet en Gaard paa Overgade i Forlening af Vikaren for et Alter i Frue Kirke. 1560 lod Kongen den indløse af hans Datters Mand. 2) C. M. blev afskediget af Fr. II, da Arbejdet paa Kronborg 1585 blev indstillet. 3) C. M. (de Went) fik Befaling til at begive sig fra Assens til Haderslevhus 1597 for at udføre noget Arbejde der. Hans Enke blev gift med Anthonius Clement (s. d.). 4) C. M. fik 1600 50 Rdl. af Øresundstolden for at staffere et Loft paa Fr.borg. 5) C. M. fra Næstved fik 150 Rdl. for at staffere og forgylde Altertavlen i Nordrup 1663-64 og s. A. 24 Dl. for at staffere Koret. O.A.

Utr. K. - Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1930-38.

Claus, Stenhugger og Bhgr. i Kolding, -1614-, se Lauritzen, Claus.

Claus, Rubert, -1698-, Tapetmager, formentlig en af de Vævere, der arbejdede paa B. van der Eichens Tapeter til Riddersalen paa Rosenborg. Ved et Barns Daab 1698 hentede C. Fadderne fra en Kunstnerkreds: B. Grodtschilling, van der Eichen og Daniel Møller. G.B.

Utr. K.

Clausen, Andreas, -1631-50-, Bygmester fra Husum, sluttede 1631 Kontrakt om en gennemgribende Restaurering af Domkirken i Haderslev, som var brændt 1627. Arbejdet blev kun delvis gennemført i første Omgang; men 1650 sluttede C. s. m. Adrian Adrianszen Kontrakt om Vestgavlens Genopbygning, hvilket Arbejde fuldførtes i de flg. Aar. O.N.

T. O. Achelis: Haderslev, I-II, 1920-29; W. Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935,

Clausen, Christian Hjerrild, 1866-1941, Arkitekt. F. 10. April 1866 i Horsens, d. 11. Febr. 1941 i Esbjerg, begr. sst. Forældre: Arkitekt J. C. (s. d.) og Hustru. Gift 1. Juli 1896 i Vamdrup med Mette Cathrine Olsen, f. 2. Maj 1872 i Vojens, d. 16. Dec. 1923 i Esbjerg, D. af Portør Jørgen O. og Marie Abeline Svenningsen.

Arbejder: Byge. i Esbjerg: Danmarksgades Kommuneskole (1894, 1900 og 1910); Vestre Kommuneskole (1896); Østre Kommuneskole (1896 og 1918); Vandtaarnet (Esbjergs Var- tegn) (1896-97); Brandstationen (1897); Landmandsbanken (1897); Fiskepakhuse i Havnen (1901 og 1916-18); det offentlige Slagtehus (1902); Telen. Skole (1904-05); Varde Bank (1906); Elektricitetsværket (1907); Syge- og Epidemihuset (1909-15 og 1919); Forældrenes Forskole (1922); Havne- og Toldbygning ved de nye Havne (1923); Centralbiblioteket

(1926-27, s. m. H. Peters). Uden for Esbjerg bl. a. Sygehusudvidelse i Egvad, Rindby

Skole, Fanø (1910); Epidernisygehus i Nordby (1915); Ombyge. af Sparekassen i Varde

(1926). A.G.J.

Ark. M., 1937, 145 (Centralbibliotek i Esbjerg).

Clausen, Christian Valdemar, 1862-1911, Maler. F. 17. Febr. 1862 i Kbh., d. 26. Sept. 1911 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skomagermester Carl Michael C. og Ida Vilhelmine Jantzen. Gift 27. April 1894 i Kbh. med Christiane Frederikke Louise (Lischen) Nielsen, f. 3. Juli 1869 i Kbh., d. 16. Jan. 1925 i Roskilde, D. af Oversergent, senere Stabssergent Niels David Ferdinand N. og Christiane Poulsen.

Uddannelse: Skulde oprindelig have været Arkitekt; kom i Lære hos Murermester Fussing og blev 1880 Murersvend; dimitt. 1878 fra Telen. Sk. til Akad., men besluttede at blive Maler og forlod Akad. 1882; derefter paa Kunstn. Studiesk. under Tuxen. Stipendier: Akad. 1889 og 96 (mindre). Rejser: 1887 Paris og Spanien (s. m. Johan Rohde); 1889 Paris; 1894 s. m. L. A. Ring og H. Chr. Christensen (der skulde til Italien) til Berlin og derfra til Dresden for at kopiere et Billede af Vermeer. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1884-1911 (23 G. m. 41 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1891 og 1902 (begge i Kunstfor.), 1907 (s. m. Karl Jensen).

Arbejder: Paa Badehustrappen (1886); Husholdningsregnskabet (1894); Den røde Stue (1897, Hirschsprungs Saml.); Selvportræt (1900, forh. Joh. Hansens Saml.); Interiør (1902, Aalborg Mus.); Fra en gammel kbh.sk Beværtning (Randers Mus.); 2 Billeder fra Tivoli (Bymus.); Portræt af L. A. Ring. Indrettede i 90'erne s. m. Th. Bindesbøll, Johan Knudsens Hjem paa Herregaarden Bangsbo.

Chr. Clausen var som ung en lovende Maler med et utvivlsomt Talent, men han blev tidligt forfalden, delvis paa Grund af Sygdom,

og hans Produktion blev kun ringe af Omfang. Han malede oftest Interiører med Mennesker i en Stue i dæmpet Lampelys, fint nuanceret og med et følsomt og fyldigt Farvesyn. Ogsaa enkelte Portrætter har han udført, og en Overgang dyrkede han især Figurbilleder med nøgen kvindelig Model (Paa Badehustrappen). Desuden malede han enkelte Landskaber. - C. tilhørte Kredsen omkr. Karl Madsen, Th. Bindesbøll og Ring, og navnlig denne sidste stod han nær. De delte fra Tid til anden Atelier, og P. Hertz mener, at C.s Ungdomsbilleder med deres

fine maleriske Kvalitet i nogen Grad kan have haft Betydning for Ring. M.B.

Pol. 15. Febr. 1891 (E. Hannover); 24. Jan. 1902 (N. V. Dorph); Ill. Tid., 1901-02, 281; Pol. 29. Sept. 1911 (N. Lützhøft); P. Hertz: L. A. Ring, 1934, 175-76, 211, 271; Sig Schultz i Danske i Paris, 1936, 491; Pol. 4. Nov. 1944 (i Kronik af Eva Drachmann).

Clausen, Franciska, f. 1899, Maler. F. 7. Jan. 1899 i Aabenraa, Forældre Købmand Peter C. og Kirstine Olufsen. Ugift.

Uddannelse: 1916 Grossherzogliche Kunstschule i Weimar (Modelkl.); 1918 Elev af Kvindeakad. i München; opt. ved Akad. i Kbh. i Forsk. Okt. 1920; Elev her hos Sigurd Wandel i 2 Sem.; besøgte forsk. Atelierer, bl. a. Archipenko, Berlin, 1922; Académie Moderne under Femand Leger 1924-25; Rejser: 1909-24 talrige Rejser til Svejts, Italien, Tyskland; 1924-33 jævnligt Ophold i Paris; fra 1933 i Danmark, særlig Aabenraa. Udstillinger: Grosne Berliner Kunstausstellung, Berlin, 1923; Maison Watteau, Paris 1924 (s. m. Leger og 3 Elever); L'art d'aujourd'hui, Paris, 1925; 2 Elevudst. (arrangeret af Leger og Ozenfant) Paris, 1926 og 27; Salon des Independants 1926 og 28, 29; Société Anonyme, Brooklyn Mus., New York, Chicago, Philadelphia, 1927-28; Groupe Cercle et Carré 1930; Funktionalistisk Udst., Stockholm, 1931; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Rundskueudst., Kbh., 1936; Sdr.jysk Udst., sst., 1937; Surrealisme i Norden, Lund, 1937; Sep.udst., Kbh. 1932 (reir.). Hverv: Lærer ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1933.

Arbejder: Abstrakt Komposition i Collection Comte de Noailles, Paris; repræsenteret i Privatsaml. i Tyskland og Frankrig; 2 Portrætter tilh. Sprogforeningen, Aabenraa; vandt 1928 1. Pr. for Plakat til Batavia Lines, Holland.

Franciska Clausen har gennemløbet de fleste Stadier i den moderne Kunsts Udvikling og repræsenterer i sine Billeder henholdsvis Neue Sachlichkeit, Konstruktivisme, Kubisme, Neoplasticisme, Surrealisme og Purisme, dog med størst Paavirkning fra Leger. Hun tilhører fortrinsvis den europæiske Modernisme i Slutn. af 20'erne og regnes for en af Légers

begavede Elever. O.S.

Edouard Joseph: Dictionnaire biographique des artisten contemporains, 1930-36; Leonce Rosenberg: Bulletin de L'Effort Moderne, 1925; Albert Gleize: Kubismus (Bauhausbücher) 1927; Cahiers d'Art. Juni 1926; Linien Nr. 10, 1935; Hans Hildebrandt: Die Frau als Künstlerin, 1928; samme: Die Kunst des 19. u. 20. Jahrh. (Handbuch der Kunstwissenschaft), 1924, 395; Pol. 12. Nov. 1924 (Int.); Dag. Nyh. 18. Jan. 1932 (Sig. Schultz).

Clausen, Henrik, d. 1805, Maler. F, i Holsten, d. 1805 formentlig i Kbh.

Levede i Kbh. og malede if. Weinwich (1829) +gode Landskaber*. Det er formodent-

lig ham, der var repræsenteret i Joh. Hansens Saml. med: Et Skovparti. Motivet taget af

Charlottenlund Skov. Red.

Weinwich, 1829.

Clausen, Ingeborg Laura Margrethe, f. 1882, Maler. F. 13. Jan. 1882 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant Jacob Frederik Brandt og Anna Benedicte Lucie Seehusen. Gift 29. Apri1t1903 i Hellerup med Sognepræst i Ollerup, senere Provst Viggo Peter Balslev C., f. 27. Maj 1871 i Tjørnelunde, d. 31. Juli 1937 i Ollerup, S. af Lærer, senere Præst Kristen Josefsen C. og Martine Henriette Balslev.

Uddannelse: Elev af N. V. Dorph 1897-98 og Luplau Janssen 1898-1901. Rejser: 1895 Tyskland og Frankrig (navnlig Paris); 1913 og 21 Norge; 1926, 29 og 36 Tyskland og Italien; 1932 Holland-Belgien; 1935 Tyskland; 1938 Tyskland og Belgien. Udstillinger: Charl. 1923-28, 30 (6 G. m. 11 Arb.); Fynske Maleres Udst., Odense, 1927-34.

Arbejder: En Udsmykning af Ollerup Kirke (1924), omfatter en Del Træskærerarbejde med bibelske Motiver i Relief og indlagte Billedfelter ligeledes med bibelske Motiver; har desuden malet Portrætter og Blomsterbilleder. O.S.

Clausen, Jens Christian, 1835-86, Arkitekt. F. 13. Juni 1835 i Kbh. d. 3. Marts 1886 i Horsens, begr. sst. Forældre: Bogholder ved Asiatisk Kompagni Lauritz Christian C. og Jensine Grauleff. Gift 18. Aug. 1863 i Horsens med Caroline Margrethe Hjerrild, f. 16. Febr. 1842 i Horsens, d. 20. Juli 1893 i Kbh., D. af Hospitalsforstander, Kancelliraad Christian H. og Stephansine Smidt.

Kom 1859 til Horsens som ledende Ingeniør ved Gasværkets Anlæggelse og arbejdede der- efter i Byen baade som Ingeniør og Arkitekt. Som Arkitekt har han bl. a. udf. den Levyske

Stiftelse (1867); Restaurering af Kirken ved Horsens Hospital (1868-69); Herregaarden Herachendsgave, Fruering Sogn (1868); Forørgelsesanstalten i Horsens (1872-73); Ride-

huset i Horsens (1878); Nebel Kirke (1878) samt Haandværker- og Industrifors Bygning i Horsens (1885). A.G.J.

Clausen, Martin Ludvig Philip, 1851-1904, Arkitekt. F. 18. Juni 1851 i Slagelse, d. 18. Febr. 1904 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Tømrermester Vilhelm August C. og Caroline Marie Petersen. Gift 8. Okt. 1881 i Slagelse med Aase Cock, f. 8. Sept. 1853 i Norge, d. 8. Sept. 1917 paa Fr.berg, Adoptivd. af Kaptajn og Skibsreder i Fredriksværn Ole C. og Ninna C.

Uddannelse.; I Tømrerlære; dimitt. fra Telen. Sk. Dec. 1869; opt. paa Akad. Jan. 1870, Afgang Juni 1876; lille Guldmel. 1880 for En Universitetsbygn., store 1883 for Et Teater for reciterende Skuespil. Stipendier: Akad. 1883-85. Rejser: 1881-82 og 1883-85 gennem en stor Del af Europa, navnlig Italien. Udstillinger: Charl. 1879-1901 (5 G. m. 5 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901. Embeder cg Hverv: fra 1886 ansat hos Stadsarkitekten, fra 1888 Assistent i Akad.s Dekorationsklasse; Medl. af Charl. Censorkomite for 1895.

Arbejder: Beboelsesejendomme: Karreen N3$ Rosenborg, V. Boulevard 5-11 m. m. (1894, s. m. H. O. Hagemaren); Strandvej 153 (1897-98); Østbanegade 9 (1901-02); Kareen Rahbeks Alle 20-22 og Halls Allé 7-9 (1903-04); desuden Facaderne til Hjørneejendommen Thorvaldsensvej 9 (1903); Villaerne S. Peders Vej 7, Hellerup (1898); Kapelhuset ved Vedbæk Kapel (1898); egen Villa i Hornbæk; Spritfabrikken Heimdalsgade 29-31 (sandsynligvis 1894); Tilbygn. med Restaurant til Industrifor. mod V. Boulevard (1898, efter Konk. 1896, Møbler s. m. Erik Schiødte); Svalebakkehuset (Bygre. mod Alleen) til Bryggeriet, Rahbeks Alle 3; Trækapellet paa Holmens Kirkegaard (1902). Som Afd.arkitekt hos Stadsarkitekten havde C. væsentlig Indflydelse paa forsk. kommunale Byggeforetagender, saaledesHovedbrandstationen (188993) og Brandstationen paa Østerbro (1900-O1), Gothersgades Elektricitetsværk (1890-92), Vestre Elektricitetsværk (1897-98), Østre Elektricitetsværk (1901-02), Vestre Fængsel (1892-95), Ombygn. og Udvidelsen af det civile Arresthus ml. Nytorv og Hestemøllestræde (1896-97), Facaderne til Boserup Sanatorium (1899-1901), Øresundshospitalet (1902-04).Den bredere Formgivning i de fleste af disse Bygninger viser hen til C.s Haand i Modsætning til Fengers mere sirlige Stil. Brandalarmskabe; Gaslygterne; de elektriske Standere paa Raadhuspladsen. Projekter: Kunstmuseet (1885 og 86, præmieret); Chr.borg (1887); Raadhuset (1889 og 90, præmieret); Privatbanken (1900); Bispebjerg Kirkegaard (1902).

Ludvig Clausen hørte til blandt de akademiske Tilhængere af de historiske Stilarter, samme Retning som L. Fenger, hvem han i øvrigt skyldte meget. Han benyttede dog ogsaa klassicistiske Motiver og Palæstil og til sine Villaer hyppigt italiensk Villastil; med Facaderne til Thorvaldsensvej 9 deltog han i de omkr. 1900 alm. Forsøg paa Modernismer. Han var Medstifter af Akademisk Arkitektforening. K.M.

Ark., 1895-96, 198-99 (Industriforeningen i Kbh.)- 1898 64-66 (Industricafeen); Arch., 1899-1900, 193-95 (Villa i Hellerup), 295 (Privathus paa Strandvej); 1900-01, 55-58 (Privatbanken); 1902-03, 4-5 (Bispebjerg Kapel); 1903-04, 220 og 229-36 (Nekrolog), 317-19 (Beboelseshus ved Rahbeks Alle); samt Fr. Schiøtt i Tillægshft. S. LVI-LX; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygn.kunst, i Konat, 1900 Beckett og Hendriksen: Kbh.s Rådhus, 1908, 27-29, 32-34.

Clausen, Oda Margrethe, f. 1901, Maler. F. 31. Marts 1901 paa Fr.berg. Forældre: Skotøjsfabrikant Hans Johannes Nielsen og Martha Marie Jensen. Gift 22. Nov. 1928 i Gladsakse med Tømmerhandler Thorkild C., f. 12. Febr. 1903 i Kbh., S. af Tømmerhandler Halfdan C. og Jensigne Marie Mathiesen.

Uddannelse: Tekn. Sk. under Grønvold 1916; Akad. 1917-19 under Rostrup Bøyesen; brød derefter ud s. m. en Del andre Akad.elever og undervistes en Vinter hos Ernst Goldschmidt og Larsen Stevns.; atter paa Akad. 1922-28 under Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen. Stipendier: Raben-Levetzau 1926. Rejser: 1926 Frankrig, Belgien, Holland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-27 og 33; Charl. 1936-46; Charl. Eft. 1939, 44; Aarhus 1938; Sep.udst. 1944. (bl. a. s. m. Anna Klindt Sørensen) Hverv: Mell. af Best. f. Kvindl. Kunstre. Samf.

Margrethe Clausen begyndte som Romantiker med en meget mørk Farveskala og i Slægt med Søndergaard. Senere blev hendes Farver klarere, og hun beskæftiger sig mest med nænsomme farveline Interiører og Opstillinger med dekorativt Præg, der i det grønne kan minde om Christine Swane. Maler desuden Landskaber, væsentligst fra Raageleje, og Børneportrætter. O.S.

Clausen, Rudolf Frimodt, se Frimodi Clausen, Rudolf.

Clausen, Samuel, -1621-, Maler, d. før 25. Maj 1621. Gift med Maren.

1615 malede og stafferede C. et Stakloft paa Rosenborg, s. A. med eget Guld og Farve Kongens Sengekammer sst. (muligvis den endnu bevarede kinesiske Paneldekoration med Konturtegninger i Guld paa blaa Lakgrund og Rammeværkets nu overmalede Rankeornament). I de flg. Aar arbejdede han basle pas Rosenborg og ved andre kgl. Bygninger i Kbh. (bl. a. Nørreport og Vesterport), malede og stafferede Rum og Møbler, anstrøg +Billedere (Statuer, bl. a. ved Rosenborg) og malede Rigsvaabenet paa Kobber og paa Pergament. Hans Virke har sandsynligvis ikke hævet sig stort over det gode Haandværk (Dekorationsmaleri). G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 33-34,44, 95-102.

Claussen, Sophus Niels Christian, 1865-1931, Forfatter, Maler. F. 12. Sept. 1865 i Helletoft, Langeland, d. 11. April 1931 i Gentofte, begr, sst. Forældre: Gaardfæster, senere Bladudgiver og Statsrevisor Rasmus C. og Hanne Sophie Henriksen. Gift 1° 12. Sept. 1896 i Hatting med Anna Cathrine Christensen, f. 8. April 1868 i Horsens, D. af Sadelmager Harald Lorentz Carstens C. og Jessigne (Signe) Pouline Hansen. Ægteskabet opløst. 2° 10. April 1931 i Gentofte med Inger Katrine Nielsen, f. 6. Aug. 1888 i Kbh., D. af Fuldmægtig Frederik Julius N. og Anna Cathrine Eggert.

Uddannelse: Havde fra Ungdommen amatørmæssigt dyrket Malerkunst, uddannet ved Selvstudium, bl. a. paa franske Croquisskoler, navnlig i Agrene efter 1919, og i Omgang med skandinaviske og franske bildende Kunstnere. Rejser: Talrige Rejser i Frankrig, Italien og Spanien med langvarige Ophold navnlig i Paris. Udstillinger: Udst. første Gang i Paris 1920 (franske Kunstnere indbød ham +som Medudstiller paa deres Saloner, baade paa Montparnasse og hos Devambez, Boulevard des Malesherbes*); Alice Uldall og Bodil Helwega Kunsthandel, Kbh. 1922; Kunstn. Eft. 1925, 26 og 28; Atelierudst. 1928; +De 4-2+1* 1930 (s. m. Svend Johansen og Vilh. Lundstrøm).

Sophus Claussen har i et Katalogforord skildret, hvordan han i Aaret efter den første Ver- denskrig, da Digteren ingen Ord havde, som forekom ham værd at optegne, blev Maler. +Det var som et overnaturligt Kunststykke havde gjort det muligt for en ældre Poet at tage de trætte Øjne ud af Hovedet og lægge dem i et Bad, hvorved Styghed og Armod forsvandt*. Digteren selv tillagde sit Arbejde som bildende Kunstner den største Betydning; han har efterladt sig adsk. Malerier, der i Kraft af deres følsomme, fransk betonede Impressionisme har Krav paa Interesse ud over den, der knytter sig til, at det er en stor Lyriker, der har frembragt dem. Paa Udst. 1930 fandtes ogsaa enkelte Skulpturer af ham samt nogle Litografier. - Han er repræsen- teret i Nasjonalgalleriet, Oslo, med et lille Billede fra Venedig. U.

Breve, Skitsebøger m. m. i Det kgl. Bibi. - Sophus Claussen i Kat. over egen Udst. 1922, 3-9; samme: (Hvorledes jeg blev Maler) i Pol. 17. Juni s. A.; Otto Gelsted i Hver 8. Dag 28. Juli 1922; Atlantis, I, 1923, 385-94; Pol. 17. Febr. 1928 (K. Pontoppidan); Sophus Claussen i Kat. over egen Udst. 1928 og i Kat. til +De 4-2 +1*, 1930; Pol. 12. Jan. 1930 (Kronik af V. Wanchher); P. Uttenreitter i Klingen 1942, 16-17.

Clein (Cleyn), Frantz, 1582-1658, Maler. Angives f. i Rostock, d. i London. Fader: Guldsmed Hans C.

Frantz Clein synes tidligt at være kommet til Danmark. Et Maleri af Kongen, dateret 1611, en Kopi efter Jacob v. Doort, har siden 17. Aarh. været henført til ham; han siges at have fuldendt sin 4-aarige Uddannelse i Udlandet med kgl. Støtte. En Tegn. (Kbst.saml.) er dateret 1613 og sign. med italieniseret Navn. Hans Værker viser, at han har opholdt sig i Venedig og Rom. Fra 1617 findes en København betegnet Tegn. (Marsyas flaaes af Apollon, Kbst.saml.), og samtidig nævnes han i Rentemesterregnskaberne. Han blev især anvendt ved Udsmykningen af Rosenborg, men malede ogsaa Portrætter og udførte Tegninger til Vævninger (Bordtæpper); 1620-24 var han Tegnelærer for Hans Ulrik Gyldenløve. C. havde i Italien stiftet Bekendtskab med fremstaaende Englændere; han drog til London med Orlov, formentlig 1622, og vakte Interesse baade hos Jacob I og Karl I, der tilbød at tage ham i deres Brød. Efter en Rejse tilbage til Danmark for at afvikle sine Sager og fuldende sine Bestillinger rejste han 1624 eller 25 til England, i hvis Kunsthistorie han som Maler, Tegner af Gobelinkartoner til Mortlake og af Ornamentudkast og Illustrationer indtager en fremstaaende Plads.

Arbejder i Danmark: 2 sign. Malerier fra Rosenborg: Lærdommens Vej, som Ungdommen saa nødig vil betræde (Fr.borg, dep. paa Chr.borg) og En Brudevielse (Kronborg); Fyrværkeri paa Engelsborg (nævnt i Afregningerne, Fr.borg). Tilskrivninger (Fr. Beckett): Jeau Fremstilling i Templet (efter Tintoretto, tilh. Kunstmus. dep. Kronborg); En Drengeskole (Kronborg); Mailerierne i Chr. IV.s Skrivestue paa Rosenborg; Børneleg, samt Loftsbilledet med Musikanterne (begge Dronningens Gemak, Rosenborg); Portræt af den udvalgte Prins (Fredensborg). O.A.

Ph. Weilbach: Konst og Æstetik, 1870, 181; Friis: Saml. 1872-78; Kristeller: Kupferstich, 1905; The walpole Society, XX, 1932, Vertue II, 133-34; H. Göbel: wandteppiche, III, 2, 1934$ F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 43-55, 133; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkungen der holländischen Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; C. Elling i Aarbog f. nord. Oldk. 1945, 93-96.

Clein, Penelope, -1640-1668-, Maler, D. af Frantz C. (s. d.).

Penelope Clein levede i England som Miniaturemaler. E. F. S. Lund har, næppe med Grund fremsat den Formodning, at det er hende, som har malet Miniaturebillederne af Chr. IV med Aarstallet 1611 og Dronningen (Rosenborg), hvilke ellers henføres til Isaac Oliver; men de maatte da i saa Fald - være malede langt senere, thi i 1611 var hun endnu næppe født. O.A.

E. F. S. Lund, IV, 1912, Side VIII og 4.

Clemens, Caspar, -1704-, Bhgr., fik 1704 udbetalt 18 Mark for Snitværk paa det nye Orgel i S. Laurentii Kirke i Tønning. Red.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Clemens, Gustav Adolph, 1870-1918, Maler, Raderer. F. 22. Juli 1870 i Kbh., d. 21. Okt. 1918 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Garversvend, senere -mester Gustav Adolph C. og Mariane Sørensen. Gift 19. Dec. 1901 i Kbh. med Emily Hermanda Jensen, f. 10. Maj 1873 pas Fr.berg, D. af Papirhandler Poul Christian J. og Hulda Nathalie Hagelberg.

Uddannelse: 1884-88 i Porcelænsmalerlære hos Bucka og Nissen; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1889, hvor Exner blev hane Lærer; Afgang 1896; lærte at radere af Carl Locher. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1899; Raben-Levetzau 1900; Akad. 1904; Konge 1912. Rejser: 1880-84 bosat med sine Forældre i Berlin; 1904 til Dresden og Berlin; 1913 for sit Helbred i Norge. Udstillinger: Charl. 1892-1919 (27 G. m. 61 Arb.); Kunstn. Eft. 190-07-10; Aarhusudst. 1909; Grafisk Kunstn. Samf. 1912; Sep.udst. paa Charl. 1918 (efterladte Arb.); 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Et Gaardinteriør (udst. 1892, Kunstmus., dop. Ribe Mus.); Kunstnerens Søster (1894, Randers Mus.); En Operation paa Landbohøjskolen (1900, Landbohøjskolen); Juleaften paa Hospitalet (Fr.berg Hospital); en Række Billeder, der skildrer Arbejdet i Garverier, Billeder fra Jyllands Vestkyst fx Fiskere ved Stranden afventer Mørkets Frembrud (1910), Aftensol i Tannishusklitterne (1910); Bitteby Smeden. Raderinger i Kbst.saml.

G. A. Clemens var stærkt knyttet til Exner, og hans Kunst havde i det hele et konventionelt Præg. Store Figurkompositioner var hans egentlige Felt; han har. ogsaa malet Portrætter og Dyr, særlig Hunde. Han paadrog sig som Dreng en Hofteskade, senere Tuberkulose og var stærkt hemmet af sit svage Helbred. T.H.C.

Clemens kom som Barn til Kbh. fra Tyskland og blev allerede i 13 Aars Alderen Elev af Akad., hvor han gennemgik Model- og Malerskolerne. Samtidig var han i Malerlære hos Mandelberg, hvor han stiftede Bekendtskab med N. A. Abildgaard, der ligesom Jens Juel blev hans gode Ven. 1769 udførte han nogle kobberstukne Øvelsesblade, og efter at J. M. Preisler havde faaet Interesse for ham, gav han sig helt den grafiske Kunst i Vold. Saa megen Tillid havde man til hans Evner, at det allerede nu blev overladt ham at stikke de 28 Ill. efter Wiedewelts Tegninger til Peder Paars, en Række noget grove, men effektfulde grafiske Arbejder. Den lyse og fine Streg i Raderingerne til Niebuhrs arabiske Rejse viser derimod, hvad han har lært af Preisler, ligesom Portrættet af Mandelberg er præget af en solid Dygtighed, som da ogsaa belønnedes med forsk. Rejseunderstøttelse. 22. Aug. 1773 tog C. af Sted til Paris, hvor han blev indtil 1777. Han traadte ikke i direkte Elevforhold til nogen fransk Grafiker, men man ved, at han viste sine Arbejder til J. G. Wille og N. Delaunay, to Kobberstikkere af fremragende virtuos Dygtighed, samt til den kunstnerisk betydeligere og langt følsommere C. N. Cochin d. Y. Samtidig tegnede han flittigt Model og færdedes mellem Kunstnere som Roslin Saly, Taraval, Trippel og Jens Juel. Akad. erklærede sig ogsaa yderst tilfreds med hans helt fransk prægede Portrætstik af Blome. Bag de 6 kgl. Profilportrætter ligger utvivlsomt Indtryk fra Cochins fornemme smaa Portrætstik. De 3 ovennævnte franske Kobberstikkere opfordrede nu C. til at udføre et Stik som Medlemsarbejde til det franske Akad., og det var derfor med stor Bitterhed, han samtidig fik at vide, at man ønskede ham hjem straks, for at han kunde stikke Ill. til Værket om Wiedewelts Mindestøtter i Jægerspris. I Beg. af 1777 rejste han hjemefter, men fik dog Tilladelse til at blive 11/2 Aar i Geneve, hvor han arbejdede med paa Illustrationerne til den berømte Naturforsker Bonnets Værker, ligesom han stak hans Portræt efter Juels Maleri. F. L. Bradt har sign. de fleste af disse Vignetter, men Traditionen vil vide, at C. med vanlig largesse har ladet ham sætte sit Navn paa, skønt de kun skal være tegnet af ham. Disse charmerende og umiddelbare, men samtidig teknisk sikre smaa Raderinger placerer sig meget højt inden for dansk Grafik. 5. Nov. 1778 stod C. igen i Kbh. som en fuldt uddannet Kobberstikker med et Navn, der var kendt i Udlandet. En Skuffelse har det da været, at han ikke blev Prof. i Kobberstikkunsten, men med Udnævnelsen til Hofkobberstikker fulgte en Strøm af Bestillinger. Jens Juels mandige og ukomplicerede Portrætstil og faste Plastik fik en dygtig og forstaaende Fortolker i C., hvis Teknik ogsaa tilfredsstillede Tidens Sans for Stofgengivelse, særligt kan fremhæves Portrætterne af Kronprinsen og hans Søster. Samtidig havde C. en sikker Fornemmelse for det artistiske, sære og personligt prægede hos Abildgaard, og allerede 1779, men især Midten af 1780'erne, havde disse to Kunstnere et frugtbart Samarbejde. Hans Evners Rækkevidde kan ogsaa konstateres ved Springet fra de intime Bogvignetter til de meget store, holdningsfulde og valørmæssigt sikre Stik af Fr. V.s Sarkofag og Sokrates Maleriet. I Niels Klim Ill., der præcist gengiver de Abildgaardske Kompositioner, mærkes dog rent grafisk en vis Tørhed og Skarphed, som kan minde om adsk. fransk Kobberstikkunst fra disse Aar, bl. a. Delaunay. I Ossianstikket spores derimod en Paavirkning fra engelsk Grafik, fx Woollett. 1788 fik C. kgl. Rejsetilladelse og begav sig til Berlin, hvor han i 3 Aar efter Cunninghams Maleri arbejdede paa det meget store, men haarde og temmelig ufølsomme Stik af Frederik den Stores Revy, et Blad, hvor Kobberstikkunstens Forfald tydeligt kan aflæses. Da Cunningham var meget vanskelig, og C. yderligere havde den Sorg i 1791 at miste sin franskfødte Hustru, der i øvrigt var en begavet Dilettant paa Grafikkens Omraade, forlod han Berlin og rejste i Foraaret 1792 til London, hvor han af den amerikanske Maler John Trumbull fik til Opgave at stikke dennes Maleri: General Montgomerys Død ved Angrebet paa Quebec 1775. Dette store Stik blev færdigt 1795 og hævder sig godt ved Siden af de tilsvarende Blade af Sharp, Woollett og J. G. Müller. Arbejdet blev da ogsaa paaskønnet i den Grad, at C. fik Opfordring til at stikke flere af Trumbulls og et af Benjamin Wests Malerier samt til at bosætte sig i Nordamerika. C. viste imidlertid den Kærlighed til Danmark, at han i Juli 1795, trods engelske, franske og tyske Tilbud, vendte tilbage til Kbh. og de smaa Forhold der. Selv efter J. M. Preislers Død 1794 blev han ikke Prof., og der var nu adsk. Konkurrenter inden for det grafiske Omraade. Af stor Betydning for C. var hans Venskab med den kunstinteresserede Johan Bülow til Sanderumgaard, og de smaa Raderingsserier fra Haven der vidner om lykkelige Ferier. I øvrigt fortsatte han at arbejde efter Juel og Abildgaard, men med al Sikkerhed og fuldendt Teknik skortede det nu ofte paa Følsomhed over for Valører, ligesom Stregkurverne ofte kan blive mekaniske og haarde. Dette gælder særlig Portrætterne; Akvatinterne efter Abildgaard virker langt friere og mere maleriske. Efter en Mængde beskedne Opgaver sled C. 1802-05 atter med et stort Blad: C. A. Lorentzens Maleri Slaget paa Rheden 1801. Det er i det væsentlige udført som ætset Arbejde og ejer derfor en malerisk Helhed, der i Kvalitet nærmer det til de store Stik fra 1780'erne. De øvrige Stik fra C.s sidste 25 Arbejdsaar er derimod temmelig tørre og klangløse. En ny Teknik kunde dog bringe Friskhed ind i hans Kunst; i den litografiske Maner udførte han nogle smukke og tonemæssigt fine Arbejder. Et Par Crayonstik er ligeledes mere maleriske end de samtidige Liniestik. Til Gengæld er Raderingerne efter Eckersbergs Serie, Lotterisedlen, sørgeligt kedsommelige; de maa mere nævnes som et Minde om, at C. efter Juels og Abildgaards Død straks som Medarbejder udvalgte en ung og betydelig Kunstner.

Som Helhed maa C.s Gerning karakteriseres som Reproduktionsstikkerens, Grafikeren, der arbejder efter andre Kunstneres Forlæg. Han havde ikke som saa mange samtidige Trang til tekniske Eksperimenter; Liniestikket og Raderingen er de Felter, hvor han helst bevægede sig. Nogle udmærkede Akvatintablade og et Par Crayonstik danner Undtagelse,og i hans sidste Leveaar, da det anstrengende Arbejde med Gravstikken vel nok trættede ham, forsøgte han sig som omtalt med Dygtighed i Litografiens nye Kunst. Farvestik og Sortkunst fristede ham aldrig. Hans Produktion vidner om en imponerende Flid og Arbejdsevne; hans Værk anslaas til c. 400 Blade, hvoraf 70 Portrætter - et storartet Galleri af Samtidens mest kendte Folk -og mere end 225 Ill. og Vignetter til Bøger. Stilistisk er hans Kunst helt igennem paavir-

ket af fransk Grafik. Han har lært af dens stærke Tradition, men er ogsaa præget af de forsk. Symptomer paa dens Forfald. C. naaede ganske vist ikke den maleriske Rigdom i Preislers bedste Blade med Mindelserne fra Watteau-Stikkernes Kunst, men til Gengæld ligger hans Arbejders Gennemsnitsstandard imponerende højt, og vi maa stadig beundre, i hvilken Grad C. formaaede at holde sig fri af den overfladiske, tekniske Bravour. Hans grafiske Værk bærer ikke Præg af store kunstneriske Kriser, og han har med Ro kunnet sætte sin Formsans og Præcision ind paa Fortolkningen i sort og hvidt af Wiedewelts, Duels og Abildgaards Kunst, saa indbyrdes forskellige de end er. J.S.

J. C. Fick i Selmers Nekrolog, II, 1852, 335-79; Museum, 1894 II, 188-92, 194-95 (Breve til Eckersberg); 1898 II, 325-33 (Selvbiografi); P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 143-44; Th. Faaborg: J. F. C., 1918 (Udst. Kat. blinkel og Magnussen); H. Glarbo i K. Aa., 1926, 17-53; L. Swane: J. F. C. Biografl samt Fortegn. over hans Kobberstik, 1929; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936$ Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Clemens, Marie Jeanne, 1755-91, Dilettant

(Tegner og Grafiker). F. 16. Nov. 1755 i Paris, d. 20. Marts 1791 i Berlin. Forældre: Urmager Claude Joseph Crévoisier og Marie Therese Blot. Gift 27. Aug. 1781 i Paris med Kobberstikker J. F. Clemens (s. d.).

Uddannelse: Under sit Ophold i Paris 1773-77 lærte Clemens Marie Jeanne C. at kende. Han rettede hendes Tegninger og lærte hende at stikke i Kobber. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. i Kbh. 1782, men udf. aldrig de Pastelportrætter, der var givet hende som Medlemsopgave.

Arbejder: Der nævnes 14 grafiske Arbejder (Ekspl. i Det kgl. Bibl. og Kbst.saml.): J. F. Clemens (1777), Selvportræt, Jens Juel (1777), Skuespillerinden Nanna Rosing (c. 1785) (alle efter egne Tegn.); Skuespiller Frederik Schwarz, J. H. Wessel, J. F. Clemens (Sortkunst), Pige med Blomsterkurv (alle efter Jens Juel). I Kbst.saml. forsk. Tegn.: Madam Lignot, Selvportræt, J. F. Clemens, forsk. Karikaturer.

Breve vidner om en charmerende og aandfuld Personlighed, hendes Kunst om Ynde og Kompositionsevne, selv om hun teknisk er Dilettant. J.s.

L. Swane: Clemens, 1929 (heri Fort. over Marie Jeanne C.s Arb.); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1938; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Clement, Anthonius, -1609-28-, Maler. Gift før 1609 med N. N., Enke efter Claus de Went (s. d. under Claus Maler).

C. boede i Odense, men sluttede 1622 Akkord med Enkedronning Sophie om at male en Altertavle til Kirken i Nykøbing F. ved hendes Enkesæde. Ny Kontrakt n. A., da Tavlen skulde være større; til Arbejdet havde han Hjælp af Ewert Decker. S. A. leverede han Dronningen 4 store Billeder af Aarstiderne og malede n. A. bl. a. en Kopi af Hertug Ulrik (vel Dronningens Fader) og en +Susanne*. Et Epitafium i Kirken sst. over Birthe Andersen og hendes Mænd fra 1625 er sign. A. C. Endnu 1628 arbejdede han for Dronningen med Staffering og Fernisering af Træarbejde, og 1631 malede han Vaabenerne til hendes Begravelse, ligesom til J. Barnewitz' 1625. 1625 sagsøgtes han af Remmert Piettersz, fra hvem hans Stifsøn Alexander de Went var løbet af Lære. O.A.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; E. F. S. Lund, IX, 1903, 197-212; H. Hjelholt: Falsters Hist., I, 1934, 161-83.

Clement, Gad Frederik, 1867-1933, Maler. F. 9. Juli 1867 paa Fr.berg, d. 7. Jan. 1933 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Revisor Frederik Christian C. og Mathilde Louise Hjort. Gift 27. Maj 1902 i Rom med Maler Martha Caroline (Tupsy) Jebe (se C., Tupsy).

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Øigaard, et Par Aar Tekn. Sk., derfra April 1885 dimitt. til Akad.; besøgte dette til 1888 og gik derpaa over i Kunstn. Studiesk. indtil 1892 (Tuxen, Frans Schwartz); Vinteren 190001 en kort Tid Zahrtmanns Sk. Stipendier: Bielke 1898 og 99; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900; Akad. 1900, 1903-04 (store). Rejser: Vinteren 1890(7)-91 Paris; Sommeren 1892 Bretagne; Vinteren 1893-94 Italien; 1898-1900 og 1900-02 Rom og Civita d'Antino; Vinteren 1902-03 Paris; 1903-04 Rom; en Aarrække Somrene paa Skagen, efter 1920 som oftest Italien. Udstillinger: Den frie Udst. 1893-99, 1901, 03-04, 06-19, 21-28, 32-33; Den frie Udst. Eft. 1911, Sommer 1914; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Charl. 1932; Sep.udst. 1920 og 34.

Arbejder: Vægdekorationer hos Frits Bendix (c. 1892, s. m. Mogens Ballin, nu forsvundne); Portræt af en Landsbypræst (C.s Plejefader Pastor Vaupell) (1894, tilh. Kunstfor. i Kbh.); Madsine (1895); Fiskerpige fra Nymindegab (1896); Fru Bertha Brandstrup (1898); Xylograf F. Hendriksen (1913, Frborg); Prof. J. H. Nebelong (1922, malet efter Fotografi, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Degn Brøndum (1929, Skagens Mus.); Poul Reumert, Grev F. Brockenhuus-Schack, Dronn. .Alexandrine (1931) (alle Fr.borg); desuden Interiører og Italienbilleder i de fleste Provinsmuseer. Grafik i Kbst.saml.

Udmærkelser Mention honorable, Paris, 1900; Guldmed., München, 1913. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1918, af Akad.raadet 1920-29.

Rejsen til Paris og Bretagne, som Clement foretog s. m. Mogens Ballin, blev af stor Betydning for hans Udvikling, idet han herved kom i Kontakt med Malerkredsen omkr. Paul Gauguin og navnlig sluttede Venskab med Sérusier. Ved sin Debut paa Den frie Udst. 1893 kom han til at staa som en af Foregangsmændene for et dekorativt syntetisk Maleri, og hans Atelier blev Samlingsstedet for en Kreds af symbolistisk indstillede Malere og Forfattere. I Italien blev han imidlertid stærkt grebet af de gamle italienske Malere og kopierede Masaccio og Lorenzo di Credo, hvad Portrættet af Pastor Vaupell, et Hovedværk i hans Produktion og det fornemme Portræt af Fru Brandstrup, vidner om. Senere søgte han i sit Figurmaleri tilbage til Traditionen i dansk Kunst, til Roeds og Vermehrens afvejede Komposition og minutiøse Detailbehandling. Efter Aarhundredskiftet skete der et Omslag i hans Kunst i naturalistisk Retning, og Farven blev lysere og lettere. Fra nu af formede hans Produktion sig som en lang Række lyse Landskaber og Figurbilleder, fra Italien og Danmark samt Blomsterbilleder og med Aarene blev han tillige en stærkt benyttet Portrætmaler. M.B.

Pol. 17. April 1909 (N. Lützhøft); 24. April 1909 (Polemik ml. C. og N. Lützhøft); Zahrtmann Bogen, udg. ved F. Hendriksen, 1919; København 17. Nov. 1920 (Rile. Magnussen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Pol. 8. Jan. 1933 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 8. Jan. 1933 (Sig. Schultz); 9. Febr. 1934 (Eigil Knuth); Berl. Tid. 8. Jan. 1933 og 13. Febr. 1934 (begge Th. Oppermann); L. Find i K.Aa., 1941, 8-11; M. Bodellen: Ludvig Find, 1942; N. G. Sandblad: Anders Trulson, 1944.

Clement, Martha Caroline (Tupsy), f. 1871, Maler. F. 13. April 1871 i Trondhjem. Forældre: Sanitetsmajor Hakon Gabriel Jebe og Hedvig Jørgine Klingenberg. Gift 27. Maj 1902 i Rom med Maler G. F. C. (s. d.).

Uddannelse: Elev hos Hans Heyerdal, Oslo 1896, senere hos Bhgr. Roth, München 1898-99; derefter Kunstskoler i Paris; Selvstudium i Italien c. 1900-05. Rejser: München og Paris; 1900-05 Italien; 1907 og enkelte Gange indtil 1914 Paris og Italien; Somrene 1908-20 paa Skagen, derefter ofte i Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907 og 09; Charl. 1901, 07, 09, 24, 27-29, 32-33, 35, 38; Charl. Eft. 1933; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Schledermanns Villa, Allehelgensgade 19, Roskilde (1883-85, Forgadens keramiske Ornamentik udf. s. m. Th. Bindesbøll); Oehlenschlägergades Kommuneskole (1884-85); Øster Marie nye Kirke (Udkast 1887, opf. 1890-91); Kreditkassen Ny Vestergade 12 (1888-90); Farmaceutisk Læreanstalt, Stockholmsgade (1891-92); Immanuelskirken, Forhaabningsholmsalle (1892-93, Orgel 1896), Taarn og det tilstødende Bygningsanlæg (1904-05, s. m. R. W. Rue, Beboelseshuset Nr. 4 præmieret); Stockholmsgade 35-39, 49-55, Hjalmar Brantingsplads 4, Skjoldsgade 9 (1894-97); Otto Benzons Villa, Kristianiagade 1 (1896-97, Aarsmedaillen); Projekter til Nikolai Kirkeplads (1896 og 1907); Direktørbolig Villa Solbakken paa Carlsbergvej (1901-02); Forchhammersvej 12-16 og S. Markus Allé 13 (1901-03, præmieret); Statens Seruminstitut, Amager Boulevard (Udkast 1898, opf. 1901-02, 1910-11, 1924-27, Administrationsbyge. præmieret); Major v. Dardels Villa ved Pålsjö i Helsingborg (1901-03); Hovedbygning paa Godset Talnoe i Rusland (1901-omkr. 1907); Blaagaardsstræde 17, Roskilde (1902); Tilbygning til Forchhammersvejens Skole (1902); paa Bispebjerg Kirkegaard: Hovedindgangen med Funktionærboliger og det store Trækapel (1903, efter Konk. 1902) samt Nordre Kapel (Udkast 1909, opfart 1910-11) og Søndre Kapel (1912-13); Mariakirken i Istedgade (1907-09, efter Konk. 1898) med tilstødende Bebyggelse Istedgade 18 og Maria Kirkeplads 2-6 (s. A.); egen Villa Tingskiftevej 4, Hellerup (1903-05); Hegels Minde i Fredensborg (1905-06, m. Tilbygn. 1923); Posthus i Maribo (1907-08); Maleren L. A. Rings Hus, Uglebjergvænget 25, Roskilde (1913); Julemærkets Børnehjem ved Svendborg (1913-14); Vodskov Aandssvageanstalt (1914 -17); Glucksborgernes Kapel ved Roskilde Domkirke (gik tilbage til Idé fra Ungdommen, Udkast 1915 og 16, opf. 1917-24, en Ændring fra det første Udkast, Sænkningen af den firkantede Underbygning under Tambouren, skyldes Mogens Clemmensens Raad); Om- og Tilbygn. ved Post- og Telegrafstationen paa Købmagergade (1916-25); Lilienbergs Villa i Mølle paa Kullen (1915); Blaagaards Kirke ved Blaagaards Plads (Udkast 1918, opf. 1925-26 s. m. Johan Nielsen); Udvidelsen af S. Hans Hospital (1918-21); Regulering af Pladsen ved Roskilde Domkirke (godkendt 1922, udf. 1925 - omler. 1926). Restaureringer: Spiret pas Vor Frelsers Kirke (1896); Kalundborg Kirke (1916-20, s. m. Mogens Clemmensen). Projekter: Chr.borg (1904-05, en af 1. ].'r.); Grønningens Bebyggelse 1906 (2. Pr.); Frihedsstøttens Opstilling 1910 (4. Pr.). Dekorative Arbejder: J. P. Hartmanns Gravmæle ved Garnisons Kirke (1901); eget Gravmæle paa Assistens Kgd. (omler. 1917); Møbler. Litterære Arbejder: Sjællands Stiftslandsbykirker (1880, s. m. J. B. Løffler); Beskrivelse og Tegninger af Øster Marie Kirke med særligt Hensyn til den oprindelige Form (1894); Herholdt Værket (1898, s. m. Hans J. Holm og H. B. Storck); en Del Artikler.

Andreas Clemmensen betragtede sig selv som Elev af Herholdt og Hans J. Holm og begyndte i nær Tilknytning til, hvad han havde lært hos disse. Men i 90'ernes Begyndelse, med Immanuelskirken og Arbejderne i Palæstil, brød han igennem til Selvstændighed - muligvis tilskyndet af Nyrops Udst. og Raadhus - dog uden derfor at slippe Traditionens Grund. Sin Begejstring for Italien - om end nu mere som Incitament - bevarede han stedse, medens det danske først efter Gennembruddet fik en større Plads i hans Produktion; hans Gennembrud betød for saa vidt kun en videre Fortsættelse af hans Læreres dansk-italienske Indstilling. C.s Produktion falder for øvrigt med Hensyn til Udviklingslinier i to forholdsvis selvstændige Dele. I sin kirkelige Bygningskunst fastholdt han fra Begyndelsen en overvejende dansk og nordisk Linie (i Øster Marie Kirke endnu noget umodent). Udviklingen af hans verdslige Bygningskunst var derimod mere sammensat: først en Retning, hvor det italienske dominerede (Oehlenschlägersgades Skole; Kreditkassen; fortsat længe for de nordsjællandske Villaers Vedkommende, fx Kontorchef Lehmanns i Hornbæk 1912), derefter omkr. 1891-1901 under Indtryk af Eigtveds Rokoko i Amalienborgkvarteret, den saakaldte Palæstil, der blev en Fornyelse af hele Tidens Pudsarkitektur (Farmaceutisk Læreanstalt, Otto Benzons Villa) og til Slut - efter Studierejsen til England og Italien 1901 - en hjemlig simpel Indstilling, undtagen hvor det drejede sig om monumentale Opgaver (engelsk Indflydelse tydelig bl. a. i Husene paa Forchhammersvej; sml. tillige Artikler i Architekten, VIII, 1905-06, 535-37). Ogsaa- den barokke Strømning, omkr.1904-15, afsatte sine Spor i hans Produktion (Maribo Posthus), og det samme gjaldt til Slut i meget begrænset Omfang Ny-Klassicismen (Udvidelsen af S. Hans Hospital). Men i øvrigt forbeholdt C. sig altid kunstnerisk Frihed. Ogsaa paa enkelte mere specielle Omraader frembragte C. noget nyt. Allerede før Studierejsen 1880-83 havde han s. m. Th. Bindesbøll arbejdet med Keramik, og efterHjemkomsten begyndte han paa ny. Han op-

gav dog temmelig snart det keramiske Arbejde, men havde forinden faaet Vennerne Th. Bindesbøll, Brødrene Skovgaard o. fl. ud til Utterslev og derved givet Stødet til den saakaldte Utterslevkeramik; ligeledes havde hans Fagfæller optaget hans Ids om Anvendelse af keramisk Dekoration i Bygningskunst(fx Kampmaren i Viborg Arkiv). Yderligere kan nævnes, . at C.s Kommuneskole i Oehlenschlägersgade visel et tidligt Tilløb til Centralhal, og at han i Immanuelskirken vistnok som den første genskaber det middelalderlige Munkestensmurværk med Blanding af forsk.Sorteringer. C.s bedste Arbejder repræsenterer en fornem og festlig Bygningskunst, ofte med et stærkt personligt Præg; for Helheden havde han i Reglen mere Sans end mange af sine samtidige, og paa Placering lagde han stor Vægt. Han var en ypperlig Tegner, ikke mindst i sine Skitser. K.M.

T. f. Kunstrod., 1885, 28, 30; 1887, 72, 78; Ill. Tid., 1900-01, 833, 862-84, 721, 738; Arch., 1902-03, 1-4 (Bispebjerg Kgd.), 38 og 39 (S. Nicolai Kirkeplads), 253-58 (Beboelsesbygn, paa Forchhammersvej); 1904-05, Tillægshft. Side VII og IX-XIX (Chr.borg); 1905-08, 293-94 (Nybygning v. Immanuelskirken), 535-37 (Hus v. Amalfl); 1908-07, 153-54 (Hegels Minde); 1907-08, 21-24 og 64-65 (S. Nicolai Kirkeplads), 35 (Møbel), 249-58 (Godset Talnoe i Rusland); l90ß-09, 8-10 (eget Hus); 1909-10, 309-11 (Postbygning i Maribo); 1910-11, 183-84 (Frihedestøttekonk.); 1911-12, 97-99 (Administrationsbygning ved Seruminstituttet); 191213, 325-28 (Kapel paa Bispebjerg); 7918-17, 229-31 (Paladsteatret); 1917-18, 29-32 (Kongekapel ved Roskilde); 1922, 173-82 (70 Aar); Arch. U., 1928, 271 (Nekrolog); Arch. M., 1928, 87; 1929, 1-S (Nekrolog): 1931, 239 og 241 (Kreditkassen); G. Brøchner i Nord. Villaer og Hjem, 1912, 20-23; Skønvirke, 1918, 152, 182, 185; Ridter i Danske Sygehuse, II, 1925-27, 83-91; Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll, 1943, 18; Aksel Rade: Niels Skovgaard, 1943; Nat.tid. 8. Aug. 1927; Berl. Tid. 5. og 6. Dec. 1928; Pol. 8. Dec. 1928.

Clenmmensen, Augusta Thejll, f. 1884, Maler. F. 11. Nov. 1884 i Charlottenlund. Forældre: Arkitekt, Bygningsinspektør, senere Professor Andreas Thejll (s. d.) og Hustru. Gift 1° med Maler Ernst Goldschmidt (s. d.). 2° 23. April 1913 i Athen med Arkitekt, senere Bygningsinspektør Mogens C. (s. d.). Ægteskabet opløst 1942.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl; opt. i Akad. Forb.kl. Marts 1903 og forlod Modelsti. 1906 (Lærere: Viggo Johansen og Sigurd Wandel). Stipendier: Akad. 1911 (mindre). Rejaer: 1904 Norge; 1905 Sverige; 1906 Tyskland; 1912 Paris; 1913 Italien, Grækenland, Lilleasien; 1920, 23, 28 og 39 Italien; 1924 Holland; 1925 Gotland; 1931 Norge; 1940 Tyrol. Udstillinger: Charl. 190712, 14, 21-27, 36-46 (24 G. m. 37 Arb.); Charl. Eft. 1922 (som Maler og Bhgr.) og 37; Kunstn. Eft. 1908-09, 12; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1923 (Den frie Udst.), 28, 35, 44.

Arbejder: Portræt af Dronn. Alexandrine (1944, Amalienborg).

Augusta Thejll Clemmensen malede som yngre i en særegen mat Olieteknik, der kan minde om Fresko. Hendes Barneportrætter fra denne Tid, c. 1910-15, er lyse og følsomt tegnede, for nogles Vedkommende øjensynligt paavirket af italiensk Renæssancekunst. Senere har hun i alm. Olieteknik med varmere Farver malet Naturstudier og en Del Portrætter. O.S.

Berl. Tid 24. Jan. 1935 (K. Flor); Pol. 10. Febr. 1944 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 14. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen).

C1emmensen, C1emmen Jeppe, f. 1885, Maler. F. 5. Maj 1885 i Kbh. Forældre: Landmand, senere Fabrikarbejder Anders Andersen C. og Anna Frederikke Nielsen. Gift 1 ° 15. Juni 1915 i Kbh. med Elisabeth Christophersen, f. 12. Marts 1888 i Kbh., D. af Kusk Anders C. og Bodil Ovesen. Ægteskabet opløst. 2° 17. Maj 1940 i Kbh. med Helga Elisa Adrian, f. 22. Nov. 1901 i Nakskov, D. af Fotograf, senere Biografejer Rasmus A. og Marentine Møller. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Malersvend; Tetin. Sk. 1900-05 under Hakon Thorsen. Stipendier: K. A. Larssen 1915; Akad. 1920 (mindre). Rejser: 1915 Norge; 1932 Frankrig; 1934 Tyskland. Udstillinger: De Trettens Udst. 1912; Kunstn. Eft. 1913; Charl.-1915-18, 20-21, 23-24, 26, 3536, 39, 46; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1926, 30 og 42; Sep.udst. 1913 (s m. Johannes Johannessen), 1921, 25, 30, 36, 40, 43 (Nakskov). Stilling: Tegn. ved Ekstrabl. 1911-12; derefter indtil 1920 Illustrator ved forsk. Blade, bl. a. Verden og Vi, Ravnen og K1. 12.

Clemmen Clemmensen er en alsidig Maler, som man har Indtrykket af lader Motivet in- spirere sig og bestemme Malemaaden i hvert enkelt Billede. Hans Upaavirkethed af nyere

Strømninger og ligefremme Behandling af forskelligartede Motiver, hvor Interiører med Figurer og Opstillinger er de oftest tilbagevendende, peger paa, at han anser Billedets At-

mosfære og Intimitet for det væsentligste og kun lader Farven understrege dette. Typisk for denne Opfattelse er ogsaa hans Interiører i Lampelys i dæmpede grønlige og violette Toner. C. arbejder meget med Grafik, der, hvor den er bedst, virker som kraftige Rum-og Lynstudier. O.S.

B. T. 22. Okt. 1930 (O. V. Borch).

Clemmensen, Ebbe Thejll, f. 1917, Arkitekt. F. 17. April 1917 i Kbh. Forældre: Arkitekt Mogens C. (s. d.) og Hustru (se C., Augusta Thejll). Gift 25. Febr. 1939 i Kbh. med Arkitekt Karen Mundt (se C., Karen).

Uddannelse: Student 1936; opt. paa Akad. Okt. 1936; Afgang Maj 1941; Medarbejder hos Poul Holsøe 1941-43, hos Fritz Schlegel fra 1945. Rejser: 1938 Italien; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1942.

Projekter: Tilbygning til Kbh.s Raadhus (1946); desuden s. m. Karen Clemmensen: Rækkehuse (1940); Forslag til en Amtsgaard for Kbh.s Amt (1942); Rækkehuse af Gasbeton (indkøbt 1942); Raadhus i Skagen (3. Pr. 1942); Mønsterbebyggelse i Lyngby (1946); Fritidscentrum ved Nääs Fabrik AB ved Gøteborg (1. Pr. 1946); Byplan for Borås i Sverige (indkøbt 1947). Red.

Ark. U., 1942, 12 (Rækkehuse Gasbeton); 1942, 88 (Amtsgaard i Kbh.); 1942, 244 (Raadhus i Skagen); 1946, 21 (Bebyggelse i Lyngby), 169-71 (Fritidscentrum); Ark. M., 1940, 168 (Rækkehuse); 1946, 44-45 (Kbh.s Raadhus).

Clemmensen, Karen Mundt, f. 1917, Arkitekt. F. 31. Dec. 1917 i Kbh. Forældre: Arkitekt Holger Mundt (s. d.) og Maler Harriet Fischer-Jørgensen (se Mundt, Harriet). Gift 25. Febr. 1939 i Kbh. med Arkitekt Ebbe C. (s. d.).

Uddannelse: Student 1935; opt. paa Akad. Okt. 1935; Afgang 1942; Medhjælper hos Kaj Gottlob 1939-42. Rejser: 1938 Italien; Ophold i Sverige 1943-45.

Arbejder: Ideforslag til en Skopudservogn (indkøbt 1943); Projekter s. m. Ebbe Clem-

mensen (s. d.). Red.

Ark. U., 1943, 167, 168 (Skopudservogn).

Clemmensen, Mogens Becker, 1885-1943, Arkitekt. F. 18. Juni 1885 i Kbh., d. 30 April 1943 paa Fr.berg, Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Arkitekt Anders C. (s. d.) og Hustru. Gift 23. April 1913 i Athen med Maler Augusta Thejll (se C., Augusta Thejll). Ægteskabet opløst 1942.

Uddannelse: Gennemgaaet Tekn. Sk.; i Lære hos Bhgr. A. Bundgaard; arb. derefter hos Martin Nyrop indtil 1905; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. 1904, Elev paa Malersk. 1904 og 05; bestemte sig derefter til at blive Arkitekt. Stipendier: Akad. 1910 og 13; Rejselegatet Firenze 1920. Rejser: 1905 Tyskland, Prag; 1906 og 07 Italien; 1908 Norge; 1909 Gotland; 1910 Sydgrønland (Opmaaling af Nordboruiner); 1912-13 Ophold i Grækenland, ved École frangaise d'Athenes, derfra kortere Rejse til Lilleasien (Smyrna, Efesos m. m.), Hjemrejse over Sicilien, Pæstum, Pompeji, Paris; 1920 Italien, Spanien; 1926 Grækenland (deltog i de dansk-græske Udgravninger i Kalydon). Udstillinger: Charl. 1909-10, 14, 17-18, 21; Malmø 1914; Brooklyn 1927. Embeder og Hverv: Assistent ved Akad.s Dekorationsskole 1914-19; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 191419, af Akad.raadet 1920-22; af Akad. Arkitektfors Best. 1924-26; af Naturfredningsfor.s tekn. Udvalg 1925-35; Lektor ved Akad. (i dansk Arkitekturhist.) 1929-38; Arkitekt for Det særlige Bygningssyn fra 1918; for Den gamle By i Aarhus 1922 -40; for Aarhus Domkirke, Ringsted og Kalundborg Kirker; Udgiver og Redaktør af Ældre nordisk Arkitektur; kgl. Bygningsinspektør (kgl. Slotte etc.) 1938.

Arbejder. Nybygninger: Nationalmuseets nye Bygning (1928-38); Hovedbygning paa Oremandsgaard for Kammerherre Hage (1933-34); Indgangsbygn. med Kro ved Frilandsmuseet i Lyngby (1939); en Del Privatboliger. Restaureringer o. l.: Prinsens Palæ m. m. ved Opf. af Nationalmuseets nye Bygn. (1929-38); Herregaardene Overgaard, Julskov, Borreby, Broholm, Serridslevgaard, Spøttrup (1938-41); Aarhus Domkirke (nyt Spir); Kirkerne i Vestervig, Kalundborg, Broager, Mariager m. fl.; Kapellet paa Clausholm: Lerches Gaard i Nyborg; Holkegade 1 i Faaborg; Møntergaarden i Odense; Nyborg Slot. Genopført en Del gamle Bygninger i Den gamle By i Aarhus og pers Hjerl Hede; foretog adsk. Bygningsundersøgelser o. lign. for Nationalmuseet og Undervisningsministeriet; deltaget i Udgravningen af og Rekonstruktionen af Athener Alea-Templet i Tegea (bekostet af en fransk Privatmand). Litterære Arbejder: Kirkeruiner fra Nordbotiden i Grønland (1911); Danske Teglstenskirker (1918); Venge Klosterkirke (1921); Kalundborg Kirke ( I 922, s. m. Vilh. Lorenzen); Spøttrup (1923); Lombardisk og dansk Teglstensarkitektur (1924); Le sanctuaire d'AleaAthena å Tegée (1924, s. m. Ch. Dugas og J. Berchmans); Le temple de Zeus å Nemee (1925, s. m. R. Vallois); Ringsted Kirke (1927, s. m. Poul Nørlund); Senromanske Træskærerarbejder (1927); Vestervig Klosterkirke (1928); Primitive Hustyper i Aitolien (1933); Bulhuse (1937). Adsk. Tidsskriftartikler o.lign.

Af Mogens Clemmensens Nybygninger var de fleste ret bundne Opgaver; som udøvende Arkitekt tilhørte han den Retning, som hans Fader havde betydet saa meget for og som navnlig knyttede sig til dansk Bygningskunst fra den senere Del af 18. Aarh. Hans Hoved-

værk var Nationalmuseet, Opførelsen af dettes Nybygninger og Nyindretningen af de gamle;

pas denne Opgaves Gennemførelse arbejdede han i mange Aar. Som Restaurator tilhørte

han den Storck'ske Skole; hans mange Restaureringsarbejder var baneret paa en ind-

gaaende historisk Analyse af Bygværkerne; undertiden vakte de Kritik ud fra mere ar- kitektonisk bestemte Synspunkter. Som Arkitekturhistoriker og Bygningsarkæolog præ-

sterede han ofte fortrinlige Arbejder; han havde den Fordel at forene historisk Viden med bygningsmæssig Indsigt, og hans Arbejder udmærker sig ved Grundighed og Skarpsindighed. H.F.

Arch., 1916-17, 389-94 og 1922, 11 (Nationalmuseum i Kastellet); 1925, 33-34 (Udvidelse af Prinsens Palæ); 1926, 133-40 (Athener Templet i Tegea); Ark. U., 1929, 89-72 (Prinsens Palæ); 1943, 13; Ark. M., 1938, 33-52 (Prinsens Palæ); Kliken, I, 1923-24, 139; Pol. Kronik 4. Nov. 1925; Tilsk., 1938 I, 309-33; Berl. Tid. 30. April 1943 Nat.tid. 1. Maj 1943; Knud Millech i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 1946, 17.

Clemmesen Erik, f. 1905, Maler. F. 12. Maj 1905 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn i Infanteriet Carl Christian Ludvig Johan C. og Marie Cathrine Gran, Gift 22. Juli 1938 i Hørsholm med Komtesse Christine Ahlefeldt-Laurvig, f. 29. Aug. 1903 paa Frberg, D. af Direktør Greve Andreas Theodor Elias A.-L. og Christine Catharina Marie Musaeus.

Uddannelse: Student 1923; 1 Aar paa Tekn. Sk.; 1924-27 paa Akad. bygn.tekn. Sk., derefter Akad. Malersti. 1927-34 hos Axel Jørgensen og Sig. Wandel; desuden Grafisk Sk. fra 1929; Elev i Paris 1933-34 hos Maleren Georg Jacobsen. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Carl Jul. Petersen 1934; Villiam H. Michaelsen 1942. Rejser: 1922 Wien; 1923 Finland, Tyskland; 1931 Berlin, Paris; 1933-34 ParisBretagne; 1937-38 Frankrig-Italien; 1939 Tyskland-Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 35, 42-43; Charl. 1941; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1934, 36, 37, 41 og 45. Stilling: Siden 1938 egen Malerskole.

Som Maler staar Erik Clemmesen stærkest, naar han søger Tilknytning til fransk Tradition, saaledes som det skete i og efter Læreaarene 1933-34 i Paris hos Georg Jacobsen, hvor Cézanne var det store Forbillede. Ogsaa i sin grafiske Kunst staar han i Gæld til Frankrig, først og fremmest til L.-A. Moreau og A. Dunoyer de Segonzac, Periodens førende Grafikere, som han støtter sig til i sine Litografiers maleriske Tone og i Raderingernes fine Streg. Hans Hovedværk som Grafiker er Rungstedlund - en Have (1941) udsendt i 25 Ekspl., hvor Teksten i de litterære Bidrag, som skyldes Johs.Ewald, Karen Blixen-Finecke og Paracelsus samt Ornitologen Helge Christensen, er tegnet ind af Kunstneren i Illustrationerne, der er udført som Litografier og Raderinger. Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Pennetegn. købt af N. C. F. - C. har oversat (s.m.Mme Hollatz-Bretagne) og udg. Paul Signac: Farvens Udvikling paa Dansk (1936, 2. Udg. 1946) . J.R.

Dag. Nyh. 31. Marts 1934; Pol. 21. Juli 1941 (K. Pontoppidan); J. Rubow i Bogvennen, 1942, 121-28; Erik Clemmesen i Saml., 1943, 191-92, LXV-LXVIII, og 1944, 52-59 og 180-61; Helge Christensen i Philobiblon, 1945, 21-22.

Clerc, se Le Clerc.

Cleve, Terkel, se Kleve, Terkel.

Cleyn, se Clein.

Clio (Cleo), Hans, 1723-85, Maler. F. 1723 i Kbh., d. 3. Dec. 1785 sst., begr. sst. (Nic.). Gift med Christiane Sophie Magdalene Davidsdatter, døbt 14. Jan. 1736 i Kbh., d. 4. Juni 1798, D. af Accisemester Joen (Jon) David og Birgitte Spen.

Om Clios Oprindelse og Uddannelse er intet bekendt. Embeder og Hverv: 1751 Tegnelærer ved det ældre Kunstakad., 1754-85 Informator ved det kgl. Akad., havde formentlig fra 1772 Bolig paa Charlottenborg; knyttedes som Dekoratør, maaske ogsaa som Modeltegner til Den kgl. Porcelainsfabrik, da den oprettedes 1775; fik ved Statens Overtagelse af Fabrikken 1779 Bestalling som Tegnemester for dens Lærlinge med 200 Rdl. i aarlig Løn; efterlod trods sine faste Embeder sin Enke i trange Kaar; adsk. Gange fik hun Understøttelse af Akad.

Arbejder: Kopierede Portrætter af Pilo, bl. a. Fr. V (Hverringe, Nordiska Mus., Stockholm); medvirkede ved Udsmykningen af Behagens Gaard (Strandgade 26), hvor han har sign. det ene af sine 2 allegoriske Dørstykker (1770); malede 1758 2 Portrætter til Frederiksdal; dekorerede paa Porcelainsfabrikken Genstande, fortrinsvis med Landskaber.

Clios bevarede Arbejder viser ham ikke som nogen selvstændig Kunstner; men hans Tegne- færdighed gjorde ham til en habil Pilo-Efterligner og en dygtig Porcelænsmaler. Han skal især have sign. Stykker med landskabelige Skildringer. J.P.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 30, 152; Øeldahl og Johansen, 1904, 41-43, 95, 111; Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1924, 143, 152; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11 2, 1924, 429; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Clod Svensson, Sophus Maximilian, 18671941, Maler og Grafiker. F. 10. Maj 1867 i Kolding, d. 27. Juli 1941 i Kbh., begr.i Ordrup. Forældre: Hotelejer Sven Henning Svensson og Sophie Dorthea Vilhelmine Gunner. Gift 4. April 1896 i Kbh. med Cathrine Christiane Hansen, f. 5. Maj 1868 i Kolding, D. af Købmand Hans Rudolph H. og Nicoline Marie Rasmussen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Axel Hou; opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1889, forlod denne Jan. 1891. Stipendier: Købke 1915 og 16. Rejser: 1894-95 (med Støtte fra det Reiersenske Fond )Tyskland og Italien; 1898 Tyskland; 1908 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1890, 1903, 07', 09-19, 24-41 (30 G. m. 69 Arb.); Charl. Eft. 1932, 37; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17, 18, 25, 31 og 37; Brighton 1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 1932-34, 36-37, 39, 41 (Mindeudst.) og 1942; Forum 1929; Nord. Grafik Union, London, 1938. Hverv: Lærer i Perspektiv ved Tekn. Skole i Kbh. 1898-1924; dimitt. Elever til Akad. fra 1896; Kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad fra 1903; Artikler i Skønvirke, Samleren, Ord och bild m. fl. Steder; Stifter af Grafisk Kunstn. Samf. og Medl. af Best. 1909; Formand for Selsk. for dekorativ Kunst 1920-26, for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1932-38; Sekretær for Nord. trafikunion.

Arbejder. Malerier: Der staar et Slot i Vesterled (1903); Udsigt over Gern Bakker (1911); Udsigt over Nationalparken i Rebild Bakker (1913). Grafik: Koldinghus; Den kinesiske Bro i Fr.berg Have; Mindeblad til Universitetets 450 Aars Jubilæum. Dekorative Arbejder: Dekorering af det norske Hus paa Bel Colle; Smedejernsport i den engelske Kirke i Kbh.; Illustrationsarbejder.

Clod Svensson var i sine første Landskabsstudier paavirket af Godfred Christensen, men opnaaede aldrig dennes Herredømme over det tekniske. Han droges mod de samme Motiver, helst det storladne og tunge i jysk Natur, Hedelandskaber og Bakkedrag (Gern, Femmøller, Silkeborg). Som Grafiker dyrkede han baade Akvatinten og Stregætsningen med betydelig Dygtighed, hvortil han havde lagt Grunden under Studier i Udlandet. Han arbejdede i god Forstand som Haandværker og tog sig Arbejde paa inden for adsk. Omraader af den dekorative Kunst, deltog saaledes ogsaa i Raadhusets Udsmykning med kalkmalede Dekorationer. R.M.

Vilh. Lorenzen i Skønvirke,' 1917, 65-80; Nat.tid. 28. Juli 1941; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Cock-Clausen, Alf (red), f. 1886, Arkitekt. F. 2. Marts 1886 i Kbh. Forældre: Arkitekt Ludvig Clausen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 23. Juli 1915. Gift 9. Juni 1911 pas Fr.berg med Ellen Margrethe Tvede, f. 8. Sept. 1886 pas Fr.berg, D. af Brygger Peter Valdemar T. og Anna Andrea Emilie Andersen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1904-06; opt. paa Akad. April 1905, Afgang Maj 1911; lille Guldmed, 1913 for Et Theater for den danske Skueplads; Tegner og Konduktør 1905-17 hos Hack Kampmann og senere hos Gotfred Tvede. Stipendier: Akad. 1913; Theophilus Hansen 1916. Rejser: 1910 Tyskland; 1914 Italien. Udstillinger: Charl. 1912-15, 18, 20-28, 30-31, 33; Charl. Eft. 1922; Forum 1929. Udrkelser: G. F. Hetsch's Med. pas Tekn. Sk. 1906 for kunstindustriel Opgave; Æresmedl. af Akad. Arkitetkfor. 1927. Hverv: Arkitekt for de danske Spritfabrikker fra 1916; Formand for For. til Hovedstadens Forskønnelse 1926-28 og for Akad. Arkitektfor. 1930-37; Medl. af Kbh.s Bygningskommission fra 1940.

Arbejder: Villaerne Ehlersvej 29 (1919, præmieret); Tuborgvej 76 (1928, præmieret); Baunegaardsvej 50 (1931); Krathusvej 6 (1933); Hovedbygningerne pas Vestergaard ved Stubbekøbing (1918) og paa Trinderup (1941); de kommunale Karreer Humlebækgade 39-51 m. m. (1923) og Baunehøj Allé 7 -13 m.m. (1929); bl. talrige Arbejder for Spritfabrikkerne den arkitektoniske Udformning af Fabrikkkerne i Hobro (1925) og i Aalborg (1929-30); Krogs Fiskerestaurant, Gl. Strand 38 (1915-16); Classenske Fideikommis' Feriekolonier ved Korselitze og Næsgaard (1918); Femmers Kvindeseminarium, Struenseegade 50 (192223) og Ombygning af samme til Metropolitanskole (1938); Gutenbergbus' Bebyggelse i Gothersgade 55 (1926-29, præmieret) og Vognmagergade 7-11 (1935); en Del Avlsbygninger, bl. a. Kostalden, paa Basnæs (1926); S. Therese Kirke paa Bernstorffsvej 54 (1934); Rich's Bygningen, Raadhuspladsen 16 (1938). Restaureringer og Ombygningsarbejder: bl. a. Overførstergaarden,Jægersborg Allé 139 (1932 -33); Hovedbygningen paa Basnæs (1935). Projekter: Skovpavillonen i Korsør Skov (1911, Pr.); Domhus i Kolding (1918, s. m. Claudius Hansen, præmieret). Monumenter: Den arkitektoniske Opbygning (og Ideen) til Cimbrertyren i Aalborg (1937, s. m. A. Bundgaard); Forslag til en H. C. Andersen Mindealle foran Digterens Statue i Kongens Have (1937); Møbler. Gravmæler.

Cock-Clausens Udvikling falder sammen med den alm. i hans Tid: fra den begyndende, undertiden hjemlige, undertiden moderniserede Saglighed før 1915 over Klassicismen til den i Øjeblikket herskende, enklere Formgivning. Som særlig typiske Eksempler paa hans alsidige Kunnen kan fremhæves Krogs Fiske restaurant, S. Therése Kirke, de nævnte Villaer og Gutenberghus' Bebyggelse ved Vognmagergade. K.M.

Arch., 1910-11, 305-07 og 309-11 (Skovpavillon ved Korsør), 445-48 (Hus i Aalborg), 482-83 (Skipper Clements Monument); 1911-12, 329 og 332 (2 Helaarsboliger v. Aalborg); 1916-17, 277-81 (Koncertsal i Aalborg); 1917-18, 404-08; (Domhus i Kolding); 1920, 317-21 (Hus i Ryvangen); 1922, 141 og 144 (Møbler); 1923, 91 og 93 (Kakkelovn); 1925, 85, 87 og 90 (Ejendom ved Borups Allé); 1926, 314-16 (Udvidelse af Gutenberghus), 373-75 (Femmers Kvindeseminarium, Kbh.); Ark. M., 1930, 81-84 (Kostald paa Basnæs); 1931, 128-29, 137, 147-49, 151-53, 161, 163-72 (alle: De danske Spritfabrikker); 1933, 239-45 (Hus i Gentofte); Ark. U., 1941, 48 (H. C. Andersen Mindeallé); Skønvirke, 1916, 180; 1922, 7-8, 55, 140-42; Aarets Kunst, 1938. 48; Berl. Tid. 28. Juli og 1. Aug. 1941; Nat. Tid. 28. Juli og 2. Ang. 1941.

Coeq (Cock), se ogsaa Kock.

de Coeq, Marten, -1623-31-, Tegner. Fader: Gravør og Kobberstikker Servaes Kock (Cock, Cocq) (s. d.).

Fra M. de C.s Haand findes kun ganske faa Landskabstegninger, hvoraf een, sign. +1623 Copenhage* 1905 solgtes paa Auktion i Amsterdam. Om hans Nationalitet vides intet sikkert og om hans Virksomhed kun lidet; Beviser paa et Ophold i England har man gennem en Landskabstegning fra 1630 (i Frankfurt) og et Byprospekt af London (i London). Fra et noget senere Tidspunkt synes et Prospekt af Paris og et af Rom (begge i Berlin) at stamme. Et Maleri i Nationalmus. i Stockholm er sign. 1631. Han fortsætter paa beskeden Vis Traditionen fra Elsheimer og Breenbergh. L.R.B.

H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollåndischen Malere!, 1942, 471 (Note).

Coffre, se Le Coffre.

Cogell, Pehr (Pierre) Eberhard, c. 1734-1812, Maler. Døbt. 7. Sept. 1734 i Stockholm, d. 21. Jan. 1812 i Lyon.

Cogell var Elev af J. Ph. Bouchardon og P. H. Larchevesque paa Kungl. ritarakad. i Stockholm. Senere var Gustaf Lundberg hans Lærer. Maatte for at opnaa Rejsestipendium, som han fik 1763, arbejde med Historiemaleriet. Naaede efter en farefuld Rejse Kbh. i Efteraaret s. A. Besøgte her om Vinteren Akad. og fik 1764 den store Sølvmed. for en Kultegning af en nøgen siddende Mandsmodel set fra Ryggen (Kbst.samL). Rejste 1764 videre til Paris og slog sig derefter ned i Lyon, hvor han levede Resten af sit Liv som en søgt Portrætmaler. K.S.

Harry Runnqvist i Konsthist. tidskrift, 1936, Ø4-102; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Cohen, Levin, d. senest 1810, Portrætmaler. Gift med Esther, f. c. 1727, d. 14. Marts 1816

i Kbh. Red.

Cohn, Benny, f. 1896, Maler. F. 2. Jan. 1896 i Kbh. Forældre: Grosserer Ludvig C. og Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk. under H. Grønvold til Akad.; opt. Jan. 1912; Afgang Jan. 1917; Akad.s lille Guldmed. 1919. Stipendier: Bielke 1918 og 19; Akad. 1919 og20. Rejser: 1919-20 8 Mdr. i Italien; bosat i Paris 1921-32 (Sommerophold hjemme); 1928-29 Amerika. Ophold sst. 1939-46. Udstillinger (fra 1928 som Benny): Charl. 1915, 17-28, 33-39 (20 G. m. 50 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 38; Kunstn. Eft. 1917-18, 37; Stockholm 1919 (Liljevalch); Salon d'Automne (som Benny) regelmæssigt fra 1921 (Medl. s. A.); Vinterudst. 1939; Atelierudst. 1923, 31; i Amerika bl. a. i Art Club Providence, Rhode Island 1939-40 samt Sep. udst. sst. 1940; senere jævnlig i American British Art Center i New York; deltog som Medl. af League of present days' artists i dens aarlige Udst. som Regel i Riverside Museum. Hverv: Formand for Vinterudst. (Medstifter) 1946.

Arbejder: En ung Pige paa en lille Løjbænk (udst. 1918); Nøgne unge Mænd paa Stranden (1919, lille Guldmed.); Kristi Opstandelse (12 X 7 m, 1928-29, i Koret til den lutherske Kirke Gloria Dei i Providence, Rhode Island, U.S.A.). I øvrigt Figurkompositioner, Portrætter af Parisere (Marcus Minnick (udst. 1923)) og Danske (Forfatterinden Ulla Bjerne (udst. 1918); Portrætgruppe af Familien Louis Halberstadt (udst. 1925)); Interiører, Bypartier fra Paris og New York.

Cohn er fortrinsvis Figurmaler og som saadan en raffineret Tekniker; men han føler det ingen Hindring naar som helst at bevæge sig over et hvilket som helst andet Omraade. Han er stærkt eksperimenterende og stadig skiftende. Med sin udprægede Sans for kunstnerisk Raffinement og bizarre Mennesketyper fandt han sig godt til Rette i det internationale Milieu i Paris mellem Verdenskrigene. Der kunde de Modeller, han valgte, undertiden føre til ret outrerede Portrætter. Her hjemme svingede han til Gengæld over mod en enkel og usammensat Naturlighed i Strandbilleder o. lign. med Figurer. Lejlighedsvis har en Forkærlighed for det konstruktive og abstrakte draget ham mod Surrealismen.

S.S-z.

Pol. 20. Okt. 1922; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938; samme i Vinterudst. Kat. 1939; Berl. Tid. 17.-20. Marts 1939.

Cohrt, Erik, f. 1902, Bhgr. F. 24. Sept. 1902 i Lyngby. Forældre: Direktør i Industribanken, senere Kontorchef i Landmandsbanken Carl Georg Frederik Jørgen C. og Anna Christiane Aller. Gift 1 ° 1. Juni 1928 i Odense med Jessie Margrethe Munch Andersen, f. 23. Marts 1907 i Odense, D. af Grosserer Christian A. og Margrethe Munch. Ægteskabet opløst. 2° 10. Juli 1942 i Svendborg med Inger Brandt, f. 9. Juni 1921 i Sulsted, D. af Godsejer Carl Christian Gustaf Adolph B. og Ingeborg Andersen.

Uddannelse: Elev hos A. Bundgaard Somrene 1921-24; Vintrene paa Academia reale i Rom; c. 1924 en Tid hos L. Brandstrup; 1929 en Maaneds Tid som Gæst paa Akad. hos Utzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1926 og 31; Bielke 1928; Rejser: 1919 Paris; 1920-21, 22 Rom; 1923 Frankrig, Tunis; 1925 Italien; 1925-31 Algier (Somrene ofte i Danmark). Udstillinger: Charl. 1,924-36 (5 G. m. 9 Arb.); Salon des Artistes Independants, Algier, 1927; 18. Nov. Udst. 1926, 27; Fyens Forum 1940; Den polykrome 1942-44.

Arbejder: Isak, keramisk Statuette (Esbjerg Mus.); Mindebrønd for Reformationens Indførelse (Chr. III) (Odense Kommune); Alterbord i Bronze (Vestre Kapel, Svendborg); Min fynske Pige (Granit, tilh. Godsejer Hagemann); Portrætbuste af Maleren Niels Hansen (1932, Moseeg).

Det mangeaarige Ophold i Algier har præget Cohrt som Bhgr. En Række Statuetter i Bronze fra denne Tid viser karakterfulde arabiske Figurer i en elegant og sleben Form under afgørende franske Impulser. I de senere større Arbejder søger han en udtalt klassisk Holdning, der ofte leder Tanken hen paa Utzon-Frank. Mere frigjort fra Forbillederne er hans Arbejder i Granit, hvor Trangen til Fordybelse i Detaillerne er mindre fremtrædende. C. havde 1932-38 egen keramisk Virksomhed, men udførte forud for dette polykrome Brændtlersfigurer med gammeltestamentlige Motiver, hvor Paavirkning fra Jais Nielsen er kendelig. Har desuden arbejdet m. Træsnit og Radering samt skrevet Artikler om Kunst i forsk. Provinsblade. H.M.

Fyns Tid. 2. Dec. 1932; Fyns Stiftstid. 3. Okt. 1933; Nat.tid. 13. Marts 1933 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 4. Juni 1935; Ark. M., 1939, 50.

Colding, August, 1874-1941, Arkitekt. F. 7. Maj 1874 i Nyborg, d. 13. Sept. 1941 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester August Theodor Emil C. og Karen Dorothea Rasmussen. Gift 9. Maj 1899 med Ida Pouline Loftager, f. 13. Jan. 187 7 i Nyborg, D. af Købmand Jens Christian L. og Ida Flora Camilla Wilde.

Uddannelse: Tømrersvend 1893; Odense tekn. Sk. og Akad.s Forsk. Rejser: Tyskland, Italien og Holland. Udstillinger: Charl. 1907, 09, 12, 14, 16-17, 19. Embeder og Hverv: Forstander for Nyborg Tekn. Skole fra 1910; Formand for Nyborg Borger- og Haandværkerfor. fra 1910; Medl. af Hovedbest. for Fællesrepræsentationen for Haandværk og Industri fra 1913, af Komiteen for Udst. i Udlandet fra 1921, af Best. for Dansk Vare- og Industri-Lotteri fra 1921; Formand for Best. for Nyborg Mus.; Medl. af Udvalget for Nyborg Slot.

Arbejder i Nyborg: J. M. Thuesens Tobaksfabrik (1896); Ombygning af Raadhusets Indre (1898); Skolebygninger (1906-07 og 1915); Bygninger ved Epileptikeranstalten (1904-30); Landbrugsskolen for døvstumme; Elektricitetsværket (1907); Baggers Stiftelse (1914); Bygninger ved Missionskurstedet: Nyborg Strand (1912 og 20); Bygninger til Sygehuset (1917, 21, 27 og 28); Ting- og Arresthuset (1918-21); Den Saxtorphske Stiftelse (1928); Vandrerherberg (1940). Uden for Nyborg bl. a. Borger- og Realskolen i Kerteminde (1902, efter Konk. 1900); Bogense Børneasyl (1903-04); Bygninger ved Ryslinge Højskole (1904, 09 og 14); Kerteminde Højskole (1908); Ringe Bank (1916); Restaureringsarbejder, bl. a. ved Korsbrødregaardens Vestgavl, Nyborg (1903); Nyborg Kirkes Indre (1908-11), Herregaarden Holckenhavn (1904-10), Ringe Kirke (1914), Bovense Kirke (1928), Brudager Kirke (1932), Hesselager Kirke (1933) og Brenderup Kirke(1934). Projekter: Frederikshavns Bank (indkøbt 1902). A.G.J.

Bygmesteren, 1941, 229.

Colding (Kolding), Rasmus, -1625-26-, Bygmester.

C. har været en af Chr. IV.s mange underordnede Bygmestre. 1625 skulde han s. m. fl. af sine Kolleger give et Overslag over Bygningsmaterialer, og 1626 blev det ham befalet at skaffe Tømmer til Brokærrene ved Kronborg. O.N.

Kane. Brevb. 1624-26, 1925.

Collin, Hedvig Jacobine Henriette, f. 1880, Maler. F. 27. Maj 1880 i Nakskov. Forældre: Fotograf Alfred Theodor C. og Ottilia Frederikke Christiane Bloch. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Aug. 1903 i Modelsk.s Forb.kl.; Elev her til 1907; senere besøgt Dekorationssk. Eft. Sem. 1909; derefter Elev paa 1'École des beaux-arts i Paris hos Prof. J. Humbert. Stipendier: Bielke 1915; K. A. Larssen s. A.. Rejser: Siden 1904 hyppige Rejser til Paris; Studieophold i Amerika 1923-25; desuden besøgt London; 1928 Italien, Grækenland; 1929 Polen, Tyskland; 1930 Tjekoslovakiet; under den anden Verdenskrig Ophold i Amerika. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Dyrehavens Malere 1913; Salon des Humoristes, Paris, omkr. 1913; Sep.udst. Kbh. 1922.

Arbejder: 1910-11 en Række Freskomalerier efter egen Komposition (Købmandshvile, Hørsholm og Dir. Westenholz' Villa Magleaas i Birkerød). Endvidere en Del Børneportræt- ter samt Illustrationer til Børnebøger og Børnesange og -salmer, fx Karin Michaélis: Den grønne Ø (1937); Bibi, Serien om en lille dansk Pige (1934), der især i Udlandet er blevet en stor Succes og oversat til mange Sprog; desuden Ruth Bryan Owen Rohde: Danmarks-

Karavanen (1937) samt Børnenes Billedbog (1934); Vore Børnesange og Vore Julesange (With. Hansens Forlag), hvor kbh.ske Motiver er benyttet som Ramme om de kendte Børnevers, fx Der bor en Bager, Vagtparaden. Hedvig C. har 1941 i New York udg. Bogen: Two Viking Boys, der skildrer Roar og Helges Skæbne. V.J.

B. T. 4. Nov. 1922; Ekstrabl. 16. Sept. 1925; Berl. Tid. 24. Nov. 1941.

Colombe, - 1754 -, Maler. Til Amalienborg Slot har if. Regnskaberne Musikeren Fr. Darbes, der tillige var virksom som Maler, blandt andre Malerier leveret et Dørstykke med Tassos Historie malet af Colombe. Dette kan dog ikke mere paavises. C. Elling formoder, at denne Colombe er identisk med Perspektivmaleren Battista-Innocenzo Colomba (1717-93), der havde arbejdet talrige Steder i Tyskland, havde virket som Teatermaler i Hamborg og var naget +bis nach Danemark*. Klosterkirken i Utersen, som opførtes 1747- 49, blev udsmykket med Loftmalerier af +Italieneren Colombo*. Red.

Heineken: Nachrichten von Kiinstlern u. Kunstsachen, II, 1769, 15; B. Pfeiffer: Die bild. Künste in Württemberg unter Herzog Karl Engen, 1906, 72-73; P. Hirschfeld: Schlesw: Holst. Herrenhäuser des 18. Jahrh., 1935, 65; Torben Krogh: Forudsætninger for den Casorti'ske Pantomime, 1936, 46; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Colsmann Mohr, Carla, f. 1887, Maler. F. 17. April 1887 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer Poul Jacob Johannes Colsmann og Nathalie Elisabeth Mathilde Lobedanz. Gift 11. Juni 1928 i Kbh. med Handelsgartner Sofus Mohr, f. 16. Juni 1864 i Kvorning, d. 3. Febr. 1943 paa Fr. berg, S. af Gaardejer, senere i Harlev Anthon Theodor Werner M. og Nicoline Frederikke Schmidt.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl, opt. Marts 1904 i Modelsk. Forb. kl., rykkede 1908 over i Malersk. og gik der til 1912 under Viggo Johansen og Sig. Wandel. Stipendier: J. J. Levin 1908-09; Raben-Levetzau 1909; Akad. 1910, 11 og 15 (alle mindre); Bielke 1912 og 13; Emma Bærentzen 1927. Rejser: 1908 og 09 Holland; 1911 Frankrig; 1921 og 23 Italien; 1926 Frankrig (Magnes). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 10, 13, 16-17; Charl. 1908-23, 25-46; Charl. Eft. 1922. 28, 38, 42, 46; Gøteborg Kunstfor. 1913; München 1913; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1911 (Kunstfor. s. m Marie Graae, Olivia Holm-Møller, Bizzie Høyer og Sophie Pedersen), 1916 og 24 (s. m. Olivia Holm-Møller og Sophie Pedersen). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1917. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1914-15 og for Charl. 1926-27; havde 1914-28 privat Malerskole.

Arbejder: Polakpige i Roerne (1911); Digitalis, Motiv fra Lerchenborg Stenhøj (1917, Neuhausens Pr.); Portræt af Prof. Chr. Christiansen (1924, Institutet for teoretisk Fysik); Motiv fra Chr.havn (1924, Bymus.); Maleren Niels Larsen Stevns arbejder (1939).

Carla Colsmann Mohr er en nøgtern og redelig Naturskildrer, ansvarsfuld med hvert Strøg, hun næsten mosaikagtigt formopbyggende sætter paa Lærredet. Hun har malet Landskabsbilleder, Portrætter og Drivhusinteriører. Hendes Udgangspunkt er navnlig Viggo Johansens Kunst, men hendes Kolorit er kølig, blaagrønlig med enkelte varmere Okkerfarver. Betydelig er Skildringen af Niels Larsen Stevns ved Arbejdsbordet og Portrættet af Arkitekt Valdemar Schmidt. Billedet + Tidlig Morgen, Odsherred*, viser hendes dybe Kendskab til denne Egn, hvor hun før Cornermalerne (fra 1922) tog Sommerophold. De klare kubiske Virkninger og solede Farver i Udsigt mod Katrinedals Skole vidner om Carla C. M.s Studium af Assisis og anden gammel italiensk Arkitektur. J.Z.

Nat.tid. 23. Okt. 1942 (J. Zibrandtsen).

Coltermann, Gerdt, -1599-1601-, Maler, formentlig af tysk Herkomst, leverede 1599 Kongen et Maleri af Paris og de 3 Gudinder og et Portræt af Dronn. Anna Cathrine samt 1601 til Sparepenge ved Fr.borg et +kosteligt Kunststykke i Caritas' Lignelse*. G.B.

Utr. K. - F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914, 32; samme: Kristian IV og Malerkunsten, 1937, 20, 133.

Congnet (Coignet), Gillis, 1535-99, Maler. F. 1535 i Antwerpen, d. 1599 i Hamborg.

Efter 1586 at være flyttet fra Antwerpen slog C. sig ned i Amsterdam, men drog senest 1589 til Hamborg og blev bl. a. beskæftiget af Hertug Johan Adolf af Gottorp, som 1597 af ham købte Portrætter, 1598 Malerier. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV.).

Coning, Daniel, 1668-1720, Maler. Fader: Diamantsliberen Daniel C. i Amsterdam.

C. sattes 1682 i Lære i Kbh. hos sin Fætter Jacob C., fra hvem han dog løb af Lære, saa Jacob C. 28. Aug. 1686 i Amsterdam maatte indgaa Overenskomst med Daniels Værge. Blev senere en kendt Portrætmaler i England. 2 Billeder af tyrkiske Krigere (sign.D. Konink) i Kunstmus. O.A.

R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-48.

Coning, Jacob (Jacobsen), c. 1648-1724, Maler. F. c. 1648 i Amsterdam,, d. 16. Juli 1724 i Kbh., begr. sst. (Tysk reform.). Forældre: Maleren Jacob Aertsen C. og Susanne Dalbenij. Gift 1° før 1680 med Dorothea Ehrenburg, muligvis begr. 7. Juni 1709 i Kbh. 2° 12. Juli 1715 i Kbh. med Catharina Hindael (Kindael), begr. 29. Nov. 1735 i Kbh., D. af kgl. Skipper Johann H. (K.).

Uddannelse: Formodentlig Elev af Faderen og if. Traditionen af Adrian van de Velde. Rejser og øvrige Forhold: Slog sig 1676 ned i Kbh. for at øve sin Kunst; indgav 27. Maj s. A. en Klage til Kongen over at være blevet forulempet og bestjaalet af Medlemmer af Malerlavet; 9. Marts 1677 Andragende til Kongen om +Beskiermelses-Bref*, hvilket bevilgedes ham 30. April s. A. (kgl. Bevilling til at arbejde som fri Kunstner, uafhængig af Lavet); 3. Sept. 1682 tog han til Lærling sin Fætter Daniel C., senere Portrætmaler i England; fik 1690 Borgerskab, var 1698-99 i Norge paa kgl. Understøttelse for at male Prospekter; var 1701 Medunderskriver paa det Andragende om Oprettelse af et Kunstakademi, som 6 Kunstnere indgav 6. Okt. s. A. C.s økonomiske Forhold har været ret fortvivlede: allerede 1697 fik han Tilladelse til at bortlodde sine Billeder; 1711 ansøgte han uden Held om det samme; 1719 foranstaltede han Auktion paa sine Malerier. I sine sidste Aar boede han i Den Reformerte Menigheds Fattiges Hus i St. Kongensgade.

Arbejder: C. er tidligere blevet forvekslet med sin Fader. At denne ikke som før antaget har virket i Danmark, er nu godtgjort af Richard Høeg Brask. Formodentlig er det Faderen, der har malet et Landskab i Museum Boymans i Rotterdam. Sønnen har malet Portrætter og Prospekter i Danmark og Norge, Dekorationer til Operahuset og Taftesskilderier til Dronningens Sovekammervinduer, restaureret Malerier i Kongens Samlinger samt udført rent haandværksmæssigt Arbejde som Forgyldning af Kapitæler og Rammer. Allerede 1676 har han efter eget Udsagn malet et Landskab fra Skoven ved Fr.borg (jfr. en Glauber mærket Tegning af Badstuen ved Fr.borg i Kbst.saml., af Francis Beckett tilskrevet C.); Prospekt af Haven bag Gyldenløves Palæ (Charlottenborg) (sign. 1694, Frborg, Tegn. dertil, betegn. 1693, i Kbst.saml.); Prospekt af Vallø (Ledreborg); Prospekter, malet efter Tegninger, udført under Opholdet i Norge, med Motiver bl. a. fra Frederiksstad, Frederikshald, Sponviken, Sarpfossen og Akershus (heraf 7 i Oslo Bymus. og 1 i Norsk Folkemus., Bygdøy; Gentagelser udf. til Fr.berg Slot). Sign. Portrætter: Reformert Hofpræst Johannes Musculus (kendes kun fra H. Schatens Stik 1689); Sofie Amalie Vind (1696, Fr.borg); Baron Jens Juel (1696, Valdemars Slot); Stiftamtmand Christian Stockfleth (1699); Oberst N. de Seue (1699, norsk Privateje); saakaldt Selvportræt (1713). Tilskrivninger: Frederik Krag og hans 2 Hustruer Charlotte Amalie Griffenfeld og Edele Krag samt Christian Bielke til Basnæs (1694) (alle Fr.borg); Jens Knob og Bente Randulf (Horsens Statsskole); Portrætter af norske Patriciere af Slægterne Collett, Sibbern o. a. samt et Billede af Tordenskjold (1720, Oslo Bymus.); Dameportræt (Malmø Mus.).

I sine Prospekter fører Jacob Coning Traditionen fra det hollandske Landskabsmaleri i det 17. Aarh. videre, om end meget fortyndet. Han har - efter Ordre formodentlig - lagt stor Vægt paa den nøjagtige Gengivelse. Billedet af C. som Portrætmaler er endnu ikke ganske afklaret. Han synes at have været en duelig Skildrer, der efter Evne har fulgt den herskende Modestil. Naar han er bedst, viser han en vis pompøs Enkelhed i Opfattelse og Arrangement; men han kan være meget tung, næsten grov, og som Kolorist er han svag. E.K.S.

Friis: Saml., 1872-78; Oud Holland, 1, 1883, 304-10 og XX, 1902, 9-15; A. Aubert i (Norsk) Morgenbladet 21. Juni og 19. Juli 1896, 7. og 8. April 1900 og 19. Juni 1901; F. Beckett: Fr.borg ,II, 1914, 24, 252; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 30-32; samme i Norsk Kunsthist. 1, 1925, 390-96; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 214-15; E. Uldall sst., 2. Ser. II, 1927, 44-46; Finne Grønn i Norsk T. f. Genealogi, III, 1926, 446-48; Norske Minnesmerker, Frederiksstad, 1934; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 232, 234-35; Roar Hauglid sst., 1940, 34-36, 46; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; L. Bobe: Charlotte-Amélie, 1940, 57; R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-48; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung d. hollånd. Malere!, 1942; 0. Norn i K. Aa., 1943, 72, 74, 75, 78.

Coning (Kønig), Johan Herman, -1700-35-, Maler, maaske en Slægtning af Jacob Coning.

C. nævnes i Kbh. 1700 og har 1705 udført en Tegning af en Flodgud (Moritz' Stambog, Det kgl. Bibl.); opholdt sig en Del i Norge; i norske Kunsthistorier er han sammenblandet med Jacob C. Han var omkr. 1717 i Kbh., men erklæres 1718 at være bortrejst til Helsingør; 1719 fik han Rejsepenge af Kronprinsens Kasse; dukkede 1728 atter op i Kbh., fik Betaling for en Kopi af et Billede af Dronn. Louise og anvendtes i de flg. Aar baade ved Reparation af Malerierne paa Slottene (i alt opregnes c. 700 Stk.) og med at forøge og reparere Billeder af de oldenborgske Konger for Dronn. Anna Sophie; samtidig leverede han Kongen dels Prospekter (bl. a. af Fr.borg og Rosenborg), dels Billeder fra Kroningen og Kroningsprocessionen 1730. Han omtales sidste Gang 1735. Fra hans Haand kendes her i Landet 2 smaa norske Landskaber (Gaunø) og et Portræt af Mette Bille (1729, Fr.borg). O. de Lodes Stik af Morten Reenberg er efter et Portræt af C. Han sign.: IHC (sammenbundet). Et Billede i Norsk Folkemus. Bygdøy, en allegorisk Fremstilling af Daaben, er sign. I. H. Kónig (ved Givernes Navne staar Aaret 1706, som dog ikke behøver være Aaret Billedet er malet); Tegningen af Flodguden er sign. J. H. König. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 176; Gaunø Kat., 1914, 12 (med Sign.); Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1927, 212; R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-30, 339, 341-44, 347-48; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung d. holländ. Maleri, 1942; Larviks ,Hist., red. af O. A. Johnsen, 1923, 529.

Coning (Konning), Michel, c. 1640-1701, Bhgr. Begr. 5. Jan. 1701 i Lille Næstved.

Red.

Conrad Contrafeier, se Frandsen, Conrad.

Conrad, Barthold, d. 1719, Maler. F. i Hamborg, begr. 2. Maj 1719 i Tønning.

C. drog fra Hamborg til Eckernførde (Borgerret 1696), hvorfra han 1707 flyttede til Tønning, hvor han virkede til sin Død.

Arbejder: Udsmykning med Malerier af Tønning Kirkes store Tøndehvælv og dens Fontehimmel (1704). Da J. Ovens' Epitafium ved Byens Beskydning 1700 var blevet slemt medtaget, restaureredes det af C., som allerede 1694 havde udsmykket Væggen bagved det. 1707 malede han Raadmand Jürgens' Epitafium i Tønning og n. A. Wulf's Epitafium i Tellingstedt (forh. i Garnisonskirken i Tønning).

Om end Conrad ikke kan kaldes nogen fremragende Kunstner, vidner hans Arbejder dog om, at han var en helt dygtig Barokmaler med en frisk Pensel. J.P.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkmåler, fireis Eiderstedt, 1939.

Conradi(Conradtj),JohanChristian, 1709-79, Arkitekt. F. 1709 i Sachsen-Gotha, d. 30. Sept. 1779 i Kbh. Gift 1736 med Charlotte Schou, D. af Sognepræst i Nordrup Hans Mortensen S. og Agnete Wieneken.

Uddannelse: Kom 1730 til Danmark, opt. 1740 i Murerlavet. Embeder og Hverv: 1762 Bygn. inspektør for Proprietærernes Kirker; søgte 1771 forgæves Stadsbygmesterembedet i Kbh.

Arbejder: Murerarbejde paa Ledreborg (1743 -45); Arb. for Just Fabritius paa hans Gaard i Pustervig (1746); Murerarbejde paa Komediehuset paa Kgs. Nytorv (1748-49); bygget Asiatisk Co.s Pakhus efter Eigtveds Projekt (1748-50); bygget Opfostringshuset (Søkvæst, huset) paa Chr.havn efter egen Tegn. (175355); Arb. for J. L. Holstein paa Gl. Valby Bakkehus (1756); bygget Amaliegade 19-Fredericiagade 2 efter egen Tegn. (1758); bygget Pakhuset paa Grønlandske ,Handels Plads (1766); Murerarbejde paa Alm. Hospital (176668), og paa Kongens Bryghus (1768-72); Rep. af Børsen (1779). Projekter: Asiatisk Co.s Pakhus paa Chr.havn (1746); Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1764; nyt Projekt 1769); Pakhuse ved Toldboden (1769).

Der kan regnes med, at C. har opført adsk. andre Bygninger i Kbh. og Omegn; med størst Sikkerhed tør man tilskrive ham Landstedet Christiansholm ved Klampenborg (c. 1748). Maaske kommer han ogsaa i Betragtning som Arkitekt for Kalundborg Slots Ladegaard (Kaalund Kloster), opf. i 1750'erne. Som andre meget anvendte Murermestre drev ogsaa C. en udbredt Bygge- og Ejendomsspekulation. Efter J. L. Holsteins Død 1763 købte han saaledes Gl. Valby Bakkehus, ombyggede straks de endnu staaende Længer og opførte Ny Bakkehus (nedbrudt); 1766 fik han ogsaa Kroholderbevilling paa Gl. Bakkehus. Men hans Foretagender voksede ham over Hovedet, han gik fallit 1771, og begge Bakkehuse sattes til Auktion s. A.

Som Arkitekt var Conradi især stærkt paavirket af Eigtved: Opfostringshuset, der er hans Hovedværk (Tegn. i Kbst.saml.), er et dygtigt og kraftigt Arbejde over Motiver fra Ledreborg og fra den Eigtvedske Lisénstil (Komediehuset; Amalienborg). C.E.

Utr. K. - Fr. Schiøtt i Ældre Nord. Arch., III, 4, Pl. 9; F. Hendriksen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk lI, 513-15; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 218-20, 222, 225, 227, 272; samme i Fra Holbæk Amt, VIII, 2, 1934, 159-60; R. P. Rasmussen: Alm. Hospitals Hist. 1769-1892, 1939, 31-33; C. Elling: Danske Herregaarde, 1942, 28.

Conradsen, Harald, 1817-1905, Medaillør. F. 17. Nov. 1817 i Kbh., d. 10. Marts 1905 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Hofmedaillør Johannes C. (s. d.) og Hustru. Gift 17. Nov. 1850 i Kbh. med Regine Louise Ørgaard, f. 7. Juli 1816 i Kbh., d. 22. April 1900 sst., D. af Koffardikaptajn Svend Vilhelm Ø. og Anna Kirstine Altevelt.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1832 som Bhgr., vandt den lille Sølvmed. 1837, den store 1840, den lille Guldmed. 1843 og den store 1845 havde samtidig uddannet sig som Medaillør hos H. E. Freund. Stipendier: Akad. 1846 (store); Ancker 1861. Rejser: 1846-50 Rom (Neapel, Florens), Paris; 1861 Italien. Udstillinger: Charl. 1837-1904 (35 G. m. 73 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1838; Æresmedl. af Kunstakad. i S. Petersborg 1873. Embeder og Hverv: Medhjælper ved Den kgl. Mønt 1841, Medaillør sst. 1873-1901; Medl. af Akad. 1851, af Udst.kom. ved Charl. 1852-53 og 1864-66, af Skoleraadet 1883-90 og fra 1899 samt af Akad.raadet fra 1887.

Arbejder. Skulpturer: Jesus hos Martha og Marie (1841); Boas og Ruth (Relief, lille Guldmed. 1843); Hektors Afsked med Andromache (store Guldmed. 1845); En Pige, som henter Vand (Statuette i Malm, Kunstmus.); Evangelisten Marcus (1875, Slotskirken); Buster af Chr. IX (1872), Estrup, Etatsraad L. K. Kier; Portrætmedailloner af J. A. Jerichau, H. C. Andersen. C. J. Thomsen, Jobs. Conradsen, C. Visby, J. Collin, Grundtvig, Sødring, J. L. Heiberg, H. Krøyer, Madvig, A. Munch, Ole Bull, Rasmus Nielsen, Erik Bøgh, Lorens Frølich og Hustru. Medailler: Pro meritis 1837; For ædel Daad (Forsiden Fr. VI); Chr. VIII.s Salving 1840 (Bagsiden); For ædel Daad (Forsiden Chr. VIII, 1841); Pro meritis (Forsiden Chr. VIII, 1841); Thorvaldsen, død 1844 (1849); Oehlenschlæger, død 1850 (1852, Medlemsstykke); H. C. Ørsted 1851 (Bagsiden); Jonas Collin 1859 (1860); N. F. S. Grundtvig 1861); Landmandsforsamlingen 1861 (Forsiden); Skånska hushållsforeningen (1861); Prinsesse Alexandra (1863); For ædel Daad (Forsiden, Chr. IX, 1864); Selskabet til Havedyrkningens Fremme (1864); Universitetets Prismed. (1866); Islandsk Fortjenstmed. (Forsiden Chr. IX, 1868); Landmandsforsamlingen 1869; Zoologen Henrik Krøyer 1870; Norges Tusindaarsfest, fra Frederiks Universitetet 1872; Industriudst. i Drammen 1873; Universitetets 400 Aars Fest 1879; Johan Nic. Madvig 1879; Det kgl. Haveselskab (1880); Kunstudst. 1883; C. W. Eckersberg 1883; Det kgl. danske geografiske Selskab (1890). Mønter: Chr. VIII.s Speciedalere (Neuhausens Pr. 1838); Chr. IX.s Kronemønt efter 1873. Arbejder i Sten og Konkylie, bl. a. Amor med Løven, intaglio i Carneol efter Thorvaldsen (Neuhausens Pr. 1838).

Harald Conradsen maa ved Siden af Christen Christensen og F. C. Krohn nævnes som en af de dygtigste Medaillører i det 19. Aarh. Som Bhgr. gjorde han sig ikke saa stærkt gældende; han deltog bl. a. i sin Ven Jerichaus Arbejder og udførte mange Modeller efter Thorvaldsen til Den kgl. Porcelainsfabrik. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons, 1893; Nic. Bøgh i Ill. Tid., 1904-05, 357; J. Wilcke: Sølv- og Guldmøntfod, 1930.

Conradsen, Johannes Just, 1783-1856, Medaillør. F. 24. Sept. 1783 i Vester Aaby, d. 16. Sept. 1856 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre: Kromand og Smed Hans Frederik Conrad Rasmussen og Anne Kirstine Larsdatter. Gift. 1. April 1809 i Gentofte med Dorothea Laurine Møller, f. 24. Maj 1784 i Odense, d. 13. Maj 1874 i Kbh., D. af Forstander for Enkekassen Fynske Societet Povel M. og Anna Marie Caspersen.

Uddannelse: Stod i Købmandslære i Faaborg, derefter i Bogbinderlære i Odense, lærte her at gravere, kom 1804 paa Anbefaling af Kobberstikker Clemens i Lære hos Medailløren P. Gianelli; besøgte samtidig Akad.s Skoler; lille Sølvmed. 1810. Rejse: 1824 Berlin. Udstillinger: Charl. 1810-24 (2 G. m. 4 Arb.). Embeder o,7 Titler: Stempelskærer ved Den kgl. Mønt i Kbh. 1810-13 og 1,823-41; Hofmedaillør 1813.

Arbejder: Medailler over Fr. VI.s Besøg paa Mønten 1809 (Bagsiden); Prof. Niels Treschow 1813; Morten Luther (Reformationsfesten 1817); Fr. VI.s Helbredelse 1822, Besøg pas Mønten 1823; Prins Frederiks og Prinsesse Vilhelmines Bryllup 1828; For ædel Daad (1813); Far druknedes Redning (1813); Fortjenstmed. (1820, Forsiden); Veterinæren, Prof. P. C. Abildgaard (d. 1801). Mønter, hvoraf er sign. Toskilling 1809, Rigsbankdaler 1813 ff., Skilling 1.813, Speciedaler 1819 ff., dobbelt Frederikd'or 1826 ff., Frederikd'or 1827 ff., Pengesedler: En- og Femrigsbankdaler 1813.

Johannes Conradsen var en dygtig, om end ikke særlig fremragende Kunstner i sit Fag; naar hans projekterede Med. til Kongeparrets Kroning 1815 blev kasseret af Fr. VI, var det ikke af kunstneriske Hensyn, men fordi Dronningen fejlagtigt var sat paa Kongens højre Side. G.G.

Øst: Archiv X, 1828; Vilh. Bergsøe: Danske Med. og Jetons, 1893; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929.

Conti, -1770-, Teatermaler.

Da Sarti 1770 blev Direktør for Det kgl. Teater, engagerede han C., der formodentlig var hans Landsmand, til at male Dekorationer til italienske Operaer. Foruden C., hvis Speciale var Arkitektur, benyttede han 2 danske Teatermalere: Andreas Møller til Landskaber og Thomas Bruun til Figurer, Statuer og Draperier. C., der malede Dekorationer til saadanne Pragtoperaer som +Il re pastorere og +Demofoonte*, begge komponerede af Sarti, betegnes som +meget talentfuld*; ikke desto mindre kaldte Rosenstand-Goiske en Fængselsdekoration, som den italienske Teatermaler var Ophavsmand til, for +smagløs*.

T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, 11, 1856, 445; P. Rosenstand-Goiske: Den dramatiske Journal, 1772, ny Udg. ved Carl Behrens 1915, 23; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 22.

Cooper, Alexander, c. 1605-60, Miniaturemaler. F. 1605 formentlig i London, d. 1660 i Stockholm.

Alexander Cooper, en bekendt engelsk Miniaturemaler, der fra 1647 arbejdede for det svenske Hof, besøgte 1655-56 Danmark og malede en Række Portrætter af Kongefamilien (Rosenborg). Han synes ogsaa at have udført de pragtfulde emaillerede Kapsler. Portrættet af General Arenstorff (Fr.borg) stammer fra hans Sverigesperiode. O.A.

E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1912; O. C. Williamson: Portraft Min., I, 1904, 78-94.

Copmann (Copman, Coopman), Peter, 17941850, Maler. F. 25. Febr. 1794 i Rudkøbing, d. formentlig under Jordskælv 1850 paa Guadeloupe. Forældre: Herred-, By- og Birkeskriver Peder C. og Margrethe Sophie Degn. Gift Sommeren 1849 i Basseterre paa Guadeloupe med +en spansk Fyrstinde du Dauphinen*, d. 1850 samtidig med C.

Uddannelse: I Malerlære 1805 og forblev ved dette Haandværk i 7 Aar; lagde sig paa egen Haand efter Miniature- og siden Pastelmaleriet; besøgte Akad. 1818-20. Rejser: Før 1818 og i 1820 i Provinsen, hvor han levede af at male Portrætter; 1821 i Slesvig, derfra til Hamborg og Dresden; efter 1822 paa ny udenlands (bl. a. i Bremen); rejste efter 1832 til Amerika, først til U.S.A., senere (1848 el. 49) til Basseterre. (Han vides at have opholdt sig i Kbh. 1818-20, 1822, 1832). Udstillinger: Charl. 1819-33 (5 G. m. 15 Arb., deraf 8 Pasteller); i Hamborg 1829.

Arbejder: C. malede fortrinsvis Portrætter i Pastel. Han har bl. a. malet Grevinde Charlotte Schimmelmann (1817), Baron Fred. Conhan har malet mange Adelsportrætter. Om hans Stilling i Samfundet vidner det, at han 1595 var Medl. af Skydeselskabet, og at et Værelse paa Kbh.s Slot længe kaldtes Gert Malers Kammer. (Jfr. desuden Gert Koltermann).

Arbejder: Dødens Triumf (Gaunø) med forskrevet eller forfalsket Sign. Tilskrivninger: (Portrætter, som af forsk. og til forsk. Tider er henførte til ham): Dronn. Sophie, Sophie Galt, Ludvig Munk (alle Fr.borg); Falk Gøye (1591), Peder Reedtz og Karen Rostrup (1597), Henning Valkendorf, Holger Rosenkrantz (d. 1575) og Absalon Gøye (alle Gaunø); Ditlev Holck (1596), Margrethe Krabbe (1596) og Inger Rosenkrantz (alle Steensgaard, Langeland); Preben Bille, Eiler Grubbe, Kirsten Lykke. Adsk. af disse synes dog at udelukke andre.

Ghertt C. synes efter sin Opdragelse at have været Figur- og Historiemaler; Forholdene har ikke ladet et eneste sikkert betegnet Maleri blive bevaret. En Del Portrætter er da af forsk. Grunde, specielt tidsmæssige henførte til ham. Sikrest synes E Enkedronningens Billede og Gruppen om det, der vidner om, at han var en malerisk begavet Kunstner med Evne til aandelig Karakteristik og en Følelsesbetoning som skiller ham ud fra Gemperles og hans Elevers Skole. D3r er over Portrætterne en lettere, mere levende Karakteristik og en lysere, blondere Tone.

O.A.

Medd. fra Rentekammerarchivet, 1872, 193; 1873, 206; Friis: Bidrag, 1890-1901; Raadhusudst. Kat. 1901; Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 515-18; Pers. T., 7. Rk. Ii, 1917; Emil Madsen i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 456; F. Beckett: Kristian IV og Malerkunsten, 1937, 7-13; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942.

Cornelissen (Cornelius), Berend, c. 1592-1684, Snedker og Billedskærer. F. 1592, begr. 13. Maj 1684 i Husum. Forældre: sikkert Snedker Cornelius Berends v. Groningen. Gift 1° ined Elisabeth. 2° 1664 med Christine, d. 1675.

Nævnes 1664 som B. Cornelius fra Horn i Holland; men hans Fader tilhørte den husumske Snedkerslægt v. Groningen, og han selv lærte Haandværket i Husum, hvor han blev Svend 1614, Mester og Borger 1624. Til hans Værksted henføres baade Kirkeinventar og Møbler med Figurrelieffer, saaledes 5 Prædikestole, i Rabenkirchen (sign. B. K.), Kahleby og Bergenhusen (alle fra 1637) samt i Geltingen og Horsbøl (fra 1655). Desuden synes han at have skaaret Træmodellen til Metalstøberen Lorenz Carstens' Døbefonte i Ratsted og Husum (1647-48). Et anseligt Skab fra 1642, sign. B. V. H. staar i Ostenfeldgaarden i Husum; lign. findes i Museerne i Altona, Flensborg, Kiel og Nürnberg. C.A.J.

Th. Riewertz i Jahrb. d. nordfries. Ver., 1931, 50; K. Stork i Z. d. Ges. f. Schlesw.-Holst. Gesch., LVI, 1933, 204; Kunatdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Cornelissen, Willum, -1602- senest 35, kgl. Bygmester.

C., der sikkert var Hollænder, fik 1602 Bestalling som kgl. Bygmester i Halmstad i Stedet for den afd. Hans van Steenwinckel, hvis Bygmestersvend han hidtil havde været. 1605 sluttede Chr. IV Kontrakt med ham om en Del Fæstningsværker ved Byen; men n. A. genantog Kongen C. som Bygmester, denne Gang i Kbh.; han vedblev dog at bo i Halmstad, hvor han endnu 1607 fik sin Besoldning. 1608 og 1609 indgik han en Kontrakt om at opføre Kongens og Lensmandens Residenser i Halmstad og 1613 om Bygningsarbejder paa Laholm Slot, hvortil han 1618 gjorde en Skabelon, som Willum van Steenwinckel maatte følge ved Opførelsen. 1617 var han, uvist af hvilken Grund, blevet afskediget; men 1619 o. flg. Aar, sidst i 1624 stod C. i Spidsen for Befæstningsarbejderne i Halmstad. Han nævnes som Bygmester her sidste Gang i 1628. O.N.

Utr. K. - Kane. Brevb. (se Willum) 1603-08, 1915, 25, 537, 595; 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1621-23, 1922; 1627-29, 1929; 1635-36, 1940; Friis: Bidrag, 1890-1901; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 33, 66, 77, 99, 129; Aug. Hahr: Studier i Vasatidens konst, 1920, 192-94.

Corona, Poul Villiam, 1872-1945, Maler. F. 25. Juni 1872 i Kbh., d. 16. Sept. 1945 sst. Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skibskok, senere Hovmester Ferdinand Kronemann og Petra Oline Hansen. Navneforandring 1. Febr. 1911. Ugift.

Uddannelse: Efter en meget omflakkende Tilværelse som Barn kom C. til Kbh. 1890 og rejste n. A. til Norge, hvor han kom i Forb. med Chr. Krohg og Thaulow og nogle Maaneder fik Friplads paa Kunstskolen; dernæst en kort Tid Elev af E. Werenskiold; vendte 1892 tilbage til Kbh., kom om Eft. ind paa Tekn. Sk. og dimitt. derfra til Akad., hvor han blev opt. Marts 1894 og besøgte Alm. Forb.kl indtil Maj 1897; Zahrtmanns Sk. 1897-1900, Krøyers Sk. 1900-01, Akad.s Fortsættelsestik. 1901-03. Rejser: Har rejst meget i Norge og Sverige; 1908 og 09 i Italien. Udstillinger: Kristiania c. 1895 (Debut); Charl. 1904 (som Kronemann); Sep.udst. 1913 (s. m. Hugo Larsen).

Arbejder: Portræt af Vilhelm Thomsen (1910), af Marie Bregendahl (1922); Amagertorv paa Holbergs Tid (1924); H. C. Andersen sammen med sin Moder paa S. Knuds Marked 1818 (1932); Festen for Skuespillerinden Caroline Walter 1791 paa Skydebanen (med c. 85 Portrætter af betydelige Mænd og Kvinder fra Datiden, ikke fuldført); Portrætter i Rødkridt af betydelige Mænd og Kvinder samt enkelte Litografier (Portræt af Stabslæge Holger Rørdam, 1904); Interiørtegn. fra Det Kgl. Teater samt talrige Tegn. af Balletbørn. Knyttet som Tegner til Ernst Bojesens Forlag fra 1897; Medarbejder ved Klods Hans og Jakel 1901-02. Tegn. til Julehæfter, Hjemmet og Familiejournalen samt af Bøger bl. a. Carit Etlar: Fredsfyrsten (1899). Givet Tegn. til Julemærket 1918. Arbejder i Kbst.saml., Byplus: og Øregaards Mus.

Foruden at arbejde som Maler og Tegner har C. i udstrakt Grad dyrket Musikken. Han har skrevet enkelte Digte og komponeret Musik dertil. M.B.

Pol. 2. Febr. 1913 (N. Lützhøft); Familie-Journalen 29. Sept. 1931; Soc. Dem. 17. Nov. 1932; Berl. Tid. 12. Juni 1937 (Int.) og 24. Juni 1942.

Corte, Anthonius da, se Anthonius da Corte.

Corvinianus, se under Korbinianus.

Coucheron, Anthony, d. 1689, Ingeniørofficer. D. 14. Marts 1689 paa Akershus. Forældre: Oberst Willem C. (s. d.) og Hustru. Gift med Magdalena Alendolfia v. Langen, d. tidligst 1692, D. af Herman Brun v. L.

Uddannet som Ingeniørofficer gjorde C. i 1665 Tjeneste som +Verkbas* i Frederiksstad, maaske som Fuldmægtig hos Faderen; flg. Aar var han dennes Assistent. Sendtes 1673 som Løjtnant til Vinger og Elverum for at +giøre nogen afridtning* i Anledning af nogle dér projekterede Fæstningsanlæg og ledede siden i nogle Aar disse Arbejders Gennemførelse. Omtales 1674 som Kaptajnløjtnant paa Akershus og udnævntes Marts 1676 til Kaptajn og Juli s. A. til Generalkvartermester- løjtnant i Danmark. 1680 blev han Generalkvartermester i Norge efter Faderen og kom nu til at samarbejde med J. C. de Cicignon med Reguleringen af Trondhjem efter Branden 1681. Udf. tillige Projekter til Befæstning af Trondhjem, Elverum og Kongsvinger. 1684 sendtes han til Danmark for at lede Befæstningen af Christiansø og Ertholmene ved Bornholm. Fæstningen her, der delvis er bevaret, opførtes efter hans Tegninger, hvoraf nogle findes i Rigsarkivet. S. A. udnævntes han til Øens Kommandant. og Okt. s. A. til Oberst. 1687 ledede han Befæstningsarbejder ved Fladstrand i Jylland. Var da allerede 31. Dec. 1686 udnævnt til Kommandant paa Akershus og forblev i dette Embede til sin Død. Tegninger af C. til Fæstningsdele paa Akershus samt Planer over Frederiksstad er bevaret. B.L.G.

V. E. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset, 1884; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Norske Minnesmerker, Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Coucheron, Willem, d. 1689, Ingeniørofficer af fransk Slægt. D. 20. Juni 1689 pas Bergenahus. Gift med Marie Wilhelmsdatter Pessert.

Var bl. de militære Bygmestre, som under Ulrik Frederik Gyldenløves Statholdertid blev hvervet til at skabe Fæstningsværker i Norge. Var sidst i 1650'erne virksom paa Akershus. Ledede Opførelsen af Frederiksstads Fæstning 1663 ff., en ren hollandsk Fortifikationstype. Tog under Byggeperiodens Begyndelse fast Ophold i Byen, hvor han købte Hus. Udnævntes til Generalkvartermester og Overingeniør. 1667 blev yderligere en Port, Broerne over Hovedgraven samt de murede Hjørner opført (disse Dele er stadig bevaret). C. blev Oberst 1676 og døde som Kommandant paa Bergenshus. B.L.G.

C. S. Wideiberg: Isaac van Geelkerek, 1924, 113; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Norske Minnesmærker, Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Cour, Janus la, se la Cour, Janus.

Court, Joseph Désiré, 1797-1865, Maler. F. 14. Sept. 1797 i Rouen, d. 23. Jan. 1865 i Paris, begr. i Rouen.

C., som opholdt sig i S. Petersborg, indkaldtes 1841 til Kbh. for at male Kroningsbilledet af Chr. VIII og Dronn. Caroline Amalie. Efter at have gjort de nødvendige Studier rejste han til Paris for der at fuldføre Billedet. Det udst. 1842 paa Salonen i Paris, n. A. paa Charl. (s. m. Portrætter af Prinsesse Augusta af Ressen Cassel og Baronesse Nicolai). 28. Dec. 1842 fik. C. udbetalt 12000 fr. (4306 Rdl.) af Regaliefonden. Kroningsbilledet findes nu paa Amalienborg; Skitsen dertil paa Rosenborg (tilh. Fr.borg) er litograferet i Paris af Julien. M.B.

L. Réau: Rist. de rexpansion de Vart franqais: Pays scandinaves, 1931, 106; L. Swane i K. Aa., 1943, 51-54, 56.

Cramer, Carl Cesar Adelbert, 1822-89, Maler. F. 27. Maj 1822 i Kbh., d. 26. Nov. 1889 i München. Forældre: Fabrikant Johan Carl C. og Elisabeth Charlotte Nagel.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1836, avancerede Dec. 1839 til Gipssk., som han forlod Sommeren 1842. Rejser: Rejste til München og bosatte sig der som Dekorationsmaler. Udstillinger: Charl. 1856 og 59 (2 Arb.).

Arbejder: Gadeparti (forh. Joh. Hansens Saml.); Et Dyrestykke (Charl., 1856); Øllivet uden for det kgl. Bryggeri i München (Charl. 1857) (begge hjemsendt fra München). Red.

Cramer, Frederik Christian, c. 1730-68, Portrætmaler. F. formentlig 1730 i Kbh., begr. 30. Dec. 1768 sst. (Petri). Maaske Broder til Peter C. Gift 8. Marts 1758 med Marie Cathrine Boll.

F. C. Cramer skal have været en produktiv Portrætmaler, af hvem dog nu intet sikkert Arbejde kendes. Et Maleri paa Fr.borg forestillende P. Rosenstand-Goiske har vel betydelig Lighed med et lille Stik af T. Haas fra 1753 bet.: C. F. Cramer pinx., men Enkelthederne stemmer dog mere med et Stik fra. 1766, der blot er bet.: Cramer pinx. Maleriet kan altsaa kun med Forbehold tilskrives F. C. C., idet ogsaa P. C. og maaske Johan Henrik Kramer (s. d.) kan komme i Betragtning. Foruden Rosenstand-Goiskes Portræt har nu forsvundne Malerier af F. (C.) C. været brugt som Forlæg for Stik af John Norcross og Caroline Amalie Thielo. I Caspar P. Rothe: Brave Danske Mænds og Quinders Berømmelige Eftermæle (1753) er Portrættet af Ole Borch bet.: . . . F. Cramer del. . . . , Resten enten P. Cramer del.

Som Genremaler blev Cramer meget beundret af sin Samtid. Han er paa dette Omraade paavirket af Folkelivskildrere som Ostade og Teniers (fik Tilnavnet +den danske Teniers+), men ogsaa stærkt af Interessen i den Fosieske Kreds for Skildringen af det borgerlige Milieu. I samme Kreds dyrkedes Grafikken med Iver og C. har i Illustrationer og især i ornamentale Arrangementer ydet fortræffeligt Arbejde, der viser Kendskab til og Indføling med den bedste franske Ornamentik fra den Tid. Størst Betydning fik han dog som Teatermaler. Sine første Teaterdekorationer malede han sandsynligvis til Operaen: Gram og Signe, der opførtes privat af Studenterdilettanter 1757. 1758 optraadte han som Sanger i Komediehuset pas Kgs. Nytorv og kom pas denne Maade i Forb. med Teatret, hvor man hurtigt opdagede hans Evner for Teatermaleriet. I sin lange Embedstid fik han Lejlighed til at skabe Dekorationer af alle Arter, baade til Komedier, franske Tragedier, Balletter, italienske Operaer og franske Syngespil; bl. hans Arbejder kan nævnes Dekorationerne til +Balders Død* og til +Fiskerne*. Som Teatermaler var C. højt skattet; da en italiensk Maler, Bibiena, 1773 tilbød Teatret sin Tjeneste, fraraadede Akad. at indlade sig med ham; thi man ønskede ikke den +barokke Stil og Smag*, som han repræsenterede, indført igen paa Skuepladsen. I øvrigt mente Akad., at Teaterdirektionen skulde have vanskeligt ved at finde nogen, der som C. +foruden det arkitektoniske, forstaar tillige Figurer, Landskaber og alle øvrige til Theatret henhørende Ornamenter.* 1776 anbefaler Akad., at C., naar han ikke længere kan bestride Arbejdet, beholder sin fulde Gage (500 Rdl.), mod at han saa skal +male de meest interessante Scener af theatralske Handlinger udi CabinetStycker som og andre nationale Charcteerer i den Watteau- og Tenierske Gout.* T.K.

Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 37; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, 1918, 138, 148; sat. 1920, 159-60; Torben Krogh i Tilsk., 1931 II, 93-100; samme: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh.,1932, 16 if; H. Rostrup i Tilsk.,1932 II, 43638; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; L. Swane i K. Aa., 1935, 132, 134-35; C. Elling sat., 1937, 48-49; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Berl. Tid. 17. Okt. 1942 (Niels Friis); J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; C. Elling i Kulturminder, 1944, 143-59 (m. Litteraturhenv.); V. Thorlacius-Ussing i K. Aa. 1944-45, 137 ff.; 0. Andrup sat. 202-09; C. Elling: Hofkronik, 1945, 115-20.

de Crévecoeur, Jean Briand, se Briand de Crevecoeur, Jean.

Crivelli, Peter, se Griffel, Peter.

Croix, la, se la Croix.

Cuekelaere, Emanuel, -1699-1707, Bhgr. Gift med N. N., D. af Elias Jacobsen og Anne Marie.

Arbejdede som Svend i Th. Quellinus's Værksted, i Reglen s. m. sin Landsmand A. Breusegem (s. d.). Optræder sidste Gang i Regnskaberne 1707.

Arbejder: Figurer af Marmor og Træ til Vor Frelsers Kirkes Alter (1697-1707, s. m. Breusegem, antagelig efter Quellinus' Skitser); Festoner af Sandsten samt 2 Portaler (maaske de endnu bevarede) paa Fr.berg Slot (1700-01, s. m. Breusegem); 21 Løvehoveder til Løngangen ved Kbh.s Slot samt 8 korintiske Kapitæler sst. (1701, s.m. Breusegem); endvidere har V. Thorlacius-Ussing tilskrevet ham og Breusegem en Række Famafigurer

pas Gravmæler. B.L.G.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg, 1896; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924 (Kuckeler); V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1928; Vilh. Lorenzen: Centraladministrationens Bygninger, 1927, 19, (fejlagtigt som Aichelaer); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danm., 11, 1945.

Cuerlandt, -1740-, Maler.

I Slotsbygn.s Møde 20. Jan. 1740 meddelte Eigtved, at en vis Maler, Cuerlandt, havde forfærdiget 2 Prøvearbejder til Dørstykker; det ene forevistes tillige med en Regning. At

C. straks faar Penge til videre Befordring, et visselig daarligt Vidnesbyrd, samt at det foreviste Maleri betegnes som +über die Massen schlecht gerathen*, er i øvrigt alt, hvad man