Weilbachs Kunstnerleksikon E

Som hjemmehørende i Svenstrup Sogn paa Als udførte E. den til Kirken der af Præst og Menighed 1688 skænkede Prædikestol, et typisk Barokarbejde i Almuestil. En Gravsten ved samme Kirke er rejst over en anden +Billedhugger og Parcellist* F. E. (1730-1826), formentlig førstnævntes Sønnesøn. J.P.

Trap, 4. Udg.; Haupt, III, 1889.

Eberhardt, Christian, c. 1727-57, Maler. D. 24. Juli 1757 i Kbh., begr. sst. (Helligg). Formentlig ugift.

E. har sign. et større Maleri af Grevinde Moltke, f. Brüggemann (d. 1760) paa Schack-

enborg. O.A.

Utr. K. - E. F. S. Lund, VIII, 1902, 92.

Ebio, G. A., - 1699 -, Maler, udførte 1699 til Kotzenbüll Kirke (Eiderstedt) en Kopi af et tidl. derværende Epitafiebillede, forestillende Sognepræst Georg Crusius (d. 1619). Red.

Kunstdenkmäler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Ebstrup, Inge, se Finserv Inge.

Ebstrup, Martha Augusta Marie, 1886-1922, Bhgr. F. 24. April 1866 i Kbh., d. 20. Nov. 1922 sat., begr. sst. (Ass.). Forældre: Slagtermester Anders Jensen Gudmand Bude E. og Emilie Georgine Kragh. Ugift.

Uddannelse: Elev af August Saabye. Udstillinger: Charl. 1904-23 (10 G. m. 10 Arb.); Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. reir. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921.

Arbejder: Statuette af Prof. August Saabye (Bronze, 1916, Ribe Mus.). Red.

Eckardt, Christian Frederik Emil, 1832-1914, Maler. F. 2. Juli 1832 i Kbh., d. 28. Sept. 1914 sst., begr. søt. (Vestre). Forældre: Skomagermester Joachim Frederik E. og Henriette Johansine Elisabeth Gunst. Gift 1. Juni 1860 i Kerteminde med Sophie Marie Magdalene Bless, f. 16. Nov. 1833 i Kerteminde, d. 19. Juli 1889 paa Höljaryd, Långaryd Sogn, Småland, Søster til Maler P. B. (s.d.).

Uddannelse: Var i Malerlære i 5 Aar; opt. paa Akad. Jan. 1846; avancerede til Modelak. Marts 1851 og blev der til Slutn. af 1852. Stipendier: Akad. 1873-74. Rejaer: 1853-56 Tyskland, Italien; 1873-74 Dalmatien, Italien Frankrig, England; boede en Del Aar til 1889 paa Gaarden Höljaryd i Småland. Udstillinger: Charl. 1856-1910 (49 G. m. 145 Arb.); Nord. Udst. 1872 og 83; 18. Nov. Udst. 1882. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1863 og 71; fra 1911 livsvarig Portion af Sødrings Legat.

Arbejder: Studie fra Korsør (Kunstmus. ), Parti fra Bomløbet i Kbh.s Havn (1853), Ved Neapels Havn (1856) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Fiskere søger Land under en Storm (Neuhausens Pr. 1863j; Bondegaard i Småland (Aalborg Mus.); En Jagt bordes af en Fiskerbaad, Morgen (Neuhausens Pr. 1871), Kystlandskab, Kysten ved Rungsted (1874), Fra Kallundborg (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Bhgr. C. S. Stanley (tilh. Akad.); endvidere Arb. i Bymus. og paa Kronborg.

Eckardt slutter sig ikke som Marinemaler til Melbyes eller C. F. Sørensens dramatisk betonede Kunst; hans Billeder har deres Værdi i en stilfærdig Iagttagelse af Lysets Toner og en køn billedmæssig Komposition.

Berl. Tid. 7. Febr. 1895 (Auktion). H.O.

van Ecken, Daniel, se Egen, Dirick van.

Eckersberg, Christoffer Wilhelm, 1783-1853,

Maler. F. 2. Jan. 1783 i Blaakrog, Varnæs Sogn ved Als Fjord, d. 22. Juli 1853 i Kbh., begr. sst. (Ass). Forældre: Snedker og Maler Henrik Vilhelm E. og Ingeborg Asmusdatter Nissen. Gift 1° 1. Juli 1810 i Kbh. med Christine Rebekka Hyssing (Hissing), f. 30. Sept. 1783 i Kbh., d. tidligst 1852, D. af Tømrersvend Conrad Frederik Vilhelm H. og Louise Frederikke Falck. Ægteskabet opløst 1816. 2° 8. Febr. 1817 i Kbh. med Julie Elisabeth Cathrine Juel, f. 23. Nov. 1791 i Kbh., d. 19. April 1827 sst., D. af Maler Jens J. (sal.) og Hustru. 3° 7. Maj 1828 i Kbh. med Susanne Henriette Emilie Juel, f. 27. Aug. 1793 i Kbh., d. 30. Dec. 1840 sst., Søster til 2. Hustru.

Uddannelse: Boede fra 7 Aars Alderen i Blans ved Als Fjord og kom med Bedstefaderen, der var Skovfoged, rundt til Kirker og Herregaarde og saa der Malerier og Kobberstik, som han tog Lære af, naar han tegnede hjemme. Kom efter Konfirmationen ilære hos Malermester Jes Jessen (s. d.) i Aabenraa, blev efter 3 Aars Forløb ( i sit 17. Aar) uenig med ham og blev Lærling, siden Svend, hos Malermester Joh. Jac. Jaasen (s.d.) i Flensborg; rejste derefter til Kbh. (Juni 1803); kom her paa Akad. og avancerede Jan. 1804 til 2. Frihaandskl., Juli s. A. til Modelsk.; fik lille Sølvmed. Jan. 1805; den store Marts s. A.; lille Guldmed. Okt. s. A.; den store Guldmed. (først efter Abildgaards Død) Sept. 1809; arbejdede imidlertid dels som Sept.

dels som Kunstner med historiske Kompositioner, Portrætter, Landskaber, Mariner, Genrebilleder og leverede Forlæg for Stik, især af aktuel eller moraliserende Art (for en Del i Samarbejde m. Johs. Senn), stukket af N. Trosløv, O. O. Bagge, Lahde og J. F. Clemens; Sept. 1811 til Juni 1813 Elev af J. L. David i Paris. Stipendier: Akad. 1812-16. Rejser: (se nærmere under Biografi) 1810 Harzen, Rhinegnene; Ok-t. 1810 til Juni 1813 Paris; 1813-16 Rom. Udstillinger: Charl. 1806-51 (34 G. m. 128 Arb.); Universitetet 1843; Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Sep.udst. i Kunstfor. 1871 og 95; Charl. 1924 (s. m. Johs. Senn, Akvareller og Tegn.). Udmærkelser: Sept. 1816 agreeret ved Akad.; Medl. Okt. 1817. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. 1818, Direktør 1827-29.

Arbejder: Prospekt af Louisenlund (1803); Portrætter af Grosserer Niels Ryberg (180304): af Smeden J. N. Grønberg (1805); Paulus retfærdiggør sig for Agrippa, Berenice og Festur (lille Guldmed. 1805, Akad.); Portrætgruppe af Søbøtkers Børn i Hummeltofte Have (1806); Fiskere paa Hornbæk (1806); 7 Prospekter fra Sanderumgaards Have (1806); Løvhytte i SanderumgaardsHave (1807,Hirschsprungs Saml.); Frue Taarns Brand Natten mellem 3, og 4. Sept. 1807 (Fr.borg); Portræt af Rebekka Hyssing (Kunstmus.); Jacobs Sønner ved Faderens Dødsleje (store Guldmed. 1809, tilh. Akad.); 9 Partier fra Møen (1809); Heltenes Grav paa Holmens Kirkegaard (c. 1809, Fr.borg); Landskab. I Forgrunden en strikkende Malkepige (e. 1809, fork. Joh. Hansens Saml.); Prospekt i Lyngby (før 1810, Kunstmus.); En Udflyttergaard af Bondebyen Speilsby paa Møen (1810); Situation ved Rhinstrømmen (1810); Selvportræt (1811); Tvende spartanske Drenge som øver sig i Bueskydning (1812, Hirschsprungs Saml.); Etude af et Fruentimmer, halv Figur (1812); Udsigt ved Pont Royal fra Quai Voltwire, Paris (1812, Kunstmus.); Udgangen fra Boisde-Boulogne til Longchamps (1812); Portræt af Modellen Emilie, Paris (1813); Hagar og Ismael i Ørkenen (1812-13, Nivaagaard); Kvindelig Modelstudie, Udsigt fra Meudon Slot og Alcyones Afskedshilsen (alle 1813, Kunstmus.); Hectors Afsked med Andromache (1813), En sovende Kvinde i antik Dragt (Rom, 1813) (begge Thorvaldsens Mus.); Portræt af Anna Marie v. Uhden, f. Magnani (1814, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Thorvaldsen (1814, tilh. Akad., en Gentagelse i Nationalmus., Stockholm, en anden i Glyptoteket); Parti i Villa Borgheses Have (1814, Kunstmus); En Del af Via Sacra (1814, Glypoteket); Kvinderne med Englen ved Kristi Grav (udsi. 1815, Jarlsberg, Norge); Andagt ved den hellige Port paa Peterskirken, Rom (1814-15, Nivaagaard); Et Parti af det Indre af Colosseum (1815); Kirken S. Agnese uden for Porta Pia ( 7 815) og Udsigt gennem 3 Arkader i Colosseums tredie Stokværk (1815) (alle Kunstmus.); Parti af Kirken S. Lorenzo fuori delle mora, Rom (1815, Hirschsprungs Saml.); Moses lader det røde Hav træde tilbage (1812-16, Kunstmus.); En Høstpige i antik Dragt (Thorvaldsens Mus.); Udsigt over Tiberen fra Trastevere (1814) og Udsigt ved Tiberen, nær Ponte Rotto (1815) (begge Kunstmus.); Marmortrappen op til Kirken S. Maria in Araceli, Parti i Franciskanerklosteret S. Maria in Araceli, (begge ml. 1813-16), Dansende Italienerinde; Anlæg, Parti ved Fontana Acetosa, Klostergaarden i S. Lorenzo fuori, Parti i Villa Albanis Have, Forum Romanuro (alle ml. 1813-16 og i Kunstmus.); Parti af Kolonnaden, som omgiver Peterspladsen (1813-18, Thorvaldsens Mus.); Portræt af Fr. Hoppe (1817, Herlufsholm); Portræt af Preben Bille-Brahe og Hustru (1817, Glyptoteket); Portræt af Sophie Hedvig Løvenskjold, f. Adeler og hendes Datter Bertha Henriette Frederikke (1817) og Portræt af Julie Eckersberg, f. Juel (1817) (begge Kunstmus.); Balders Død (1817, Medl.stykke, tilh. Akad.); Portræt af J. C. Dahl (1818, Trondhjem); Marmorkirkens Ruin (c. 1817, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Madam Wolff og Portræt af Købmand Schmidt og Hustru (begge 1818, Hirschsprungs Saml.); M. L. Nathansons Familiestykke (1818), Portræt af Prinsesse Vilhelmine (1819) og Portræt af M. L. Nathansons 2 ældste Døtre (1820) (alle Kunstmus.); Portrætter af v. Benzon og hans Forlovede, Frk. Marsmann (1820); Portræt af A. S. Ørsted (1821, Fr.borg (Studie) og Kunstmus.); Fr.VI.s Familiestykke (1820-21 Rosenborg; Skitse hertil, 1891, Malmø Mus.); Parti fra Nyholm med Vagthuset ved Hønsebroen, nogle Fregatter og i Baggrunden Christianshavn (1821); Rigsstænderne tilbyder Hertug Adolf af Slesvig Danmarks Krone (1821, Chr.borg); Kystparti ved Strandmøllen (1822, forh. Joh. Hansens Saml.); H. C. Ørsted (1822); Suzanne Juel (1823, Kunstmus.); Chr. I.s Hylding paa Viborg Landsting (1823, Chr.borg); J. F. Clemens (1824, tilh. Akad.); Dampskibet Caledonia kommer en Lystbaad i Møde (1824); Parti fra Dyrehaven (Stik derefter c. 1825, Kunstmus.); Parti fra Nyholm med Kranen og nogle Krigsskibe (1826, Hirschsprungs Saml.); Fr. VI i Kroningsdragt (1826, Sorø Akad., Skitse hertil forh. Joh. Hansens Saml.); En russisk Flaade til Ankers paa Helsingørs Rhed (1826) og Portræt af Emilie Eckersberg (1827) (begge Kunstmus.); Adskillige Købmandsskibe, som krydser (1827, forh. Joh. Hansens Saml.); Russ. Linieskibe, og En dansk Korvet, som ligger bi for at tale med en dansk Orlogsbrig (begge 1827, Kunstmus.); De tre Stænder, som paa Slotspladsen aflægger Ed til Fr. III (1825-28) og Fr. III lader Kongeloven udarbejde ved Peder Schumacher (1828) (begge Chr.borg); Et russisk Linieskib (Assow) og en Fregat til Ankers paa Helsingørs Rhed (1828), Udsigt fra Kronborg Vold over Flagbatteriet og Sundet til den svenske Kyst (1829), Parti fra Kullen set fra Søen ud for Mølleleje (1829) og Prospekt af Teglværket Renbjerg (1830) (alle Kunstmus.); En- Bæltsmakke i rask Blæst (1830, Glyptoteket); Fruentimmer paa Gaden i Blæst efter Regn (1830); Politilæge Rost (1831, Kunstmus.); Udsigt fra Færgebroen ved Kallehave tril Koster (1831, Hirschsprungs Saml.); En Jagt med Passagerer, sejlende for Vinden (Bæltsmakken mellem Korsør og Nyborg) (1831, Musée de la Marine, Paris); Haard Kuling med tyk, skyet Luft, en Lodsbaad arbejder sig ud (1831, Glyptoteket); Justitsraad Holms Børn (1831, Hirschsprungs Saml.); Et Skovparti med Vand ved Sorgenfri (1832); Udsigt fra Fr.borg Landevej ved Furesøen i Nærheden af Rudersdal (1833); Møens Klint aet fra Søen i $/a Mils Afstand, og Korvetten Najadens Styrbords Batteri og Dæk (begge 1833, Kunstmus.); Oprørt Sø med Korvetten Najaden (1833, Hirschsprungs Saml.); Sø sned en Robaad (1833, Aarhus Mus.); Korvetten Najaden under Sejl (183334, Hirschsprungs Saml.); Orlogsskibet Dronning Marie under Sejl nærved Vinden (1834, Kunstmus.); Korvetten Najaden under Sejl (e. 1834, Nivaagaard); Korvetten Najaden, som i Sundet venter Fregatten Bellona (1835, Hirschsprungs Saml.); Den sydlige Del af Møens Klint set fra Søen (1835, Aarhus Mus.); En Fregat under Sejl (b. 1835, Fr.borg); Flere Skibe under Sejl i svag Blæst en klar Sommerdag, og Udsigt fra Trekroner Batteri med København i det fjerne (begge 1836, Hirschsprungs Saml.); Et Fregatskib, som indtager Reb i Merssejlene i en tiltagende Kuling (1836,Kunstmus.); Fr. IV kommer for at mønatre en Afdeling af den nyoprettede Landmilits (1836, Chr.borg); Regnbue paa Søen. En krydsende Jagt med nogle andre Skibe (1838, Nivaagaard); 2 kvindelige Modelstudier (begge 1837, tilh. Akad.); En nøgen, fra Ryggen set, Kvinde, sætter sit Haar foran et Spejl, og En Jagt for indgaaende paa Kbh.s Yderrhed (begge 1837, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Jomfru Karen Margrethe Borch, senere Fru Schiøtz (1837); Thorvaldsens Ankomst paa Rheden 17. Sept. 1838 (1838, forh. Joh. Hansens Saml.; 1838-39, Thorvaldsens Mus.); Chr. VI tager den nyanlagte Dok i Øjesyn, og En Hentydning til Stavnsbaandets Løsning under Chr. VII (begge 1837-39, Chr.borg); Nøgen kvindelig Model (1839 P) og En Fregat, der har prajet en engelsk Lods (1839) (begge Hirschsprungs Saml.); Korvetten Galathea i en Storm i Nordsøen (1839, Kunstmus., dep. i Horsens Mus.); Korvetten Galathea ligger opbraset for at hjælpe Briggen S. Jean (1839, Kunstmus.); L. N. Hvidt (1841, Fr.borg); Chr. I som Indstifter af Elefantordenen (1841, Chr.borg); Chr. VIII paa Ægir, og Em Fregat med nogle andre Skibe, som krydser (begge 1844, Kunstmus.); Søstykke med Øen Hjelm og den jydske Kyst (1827-45, Nivaagaard); Sundet ud for Kronborg (1846, Glyp, toteket); Parti Nord for Kronborg og Skibe paa Kbh.s Rhed (begge 1847, Kunstmus.); En Fregat, som krydser ud af Sundet (1849, Aarhus Mus.); En Korvet paa Stabelen (1851); Tegn, og Grafik i Kbst.saml.; Tegn. i Nat. mus., Stockholm og Nasjonalgall., Oslo; endvidere repræsenteret i Bymus., Kunstindustrimus., Teatermus. og Øregaardsmus. E. har udg.; Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for unge Malere (1833) og Linearperspektiven,anvendt paa Malerkunsten (1841).

Biografi: Eckersberg erindrer fra sin Barndom i Blans en dobbelt Interesse for Søen og for Kunsten, som ikke siden forlod ham. Hans Evner gjorde Indtryk allerede medens han var Malersvend, og skaffede ham gode Flensborgeres Støtte til at komme til Kbh. i 1803 og ind paa Kunstakademiet. For at opretholde Livet virkede han som Haandværker og som populær, skiftevis aktuel og quasi-moraliserende Kunstner i Samarbejde med Johs. Senn, O. O. Bagge, N. Truslev, Lahde og Clemens, men naaede dog at producere enkelte Portrætter, Mariner og Prospekter, som med god Vilje kan kaldes lovende. Bagge og Clemens var hans betydeligste Venner, og navnlig den sidste blev en moralak Støtte for E., hvis Levned inden Rejsen ikke synes at have været af høj Standard. Akademiets Guldmedaille skaffede ham det store 3-aarige Rejsestipendium fra 1812, men +ædle Velynderes forstrakte ham med et rentefrit Laan, og Kunstentusiasten T. C. Bruun Neergaard tilbød at tage ham med paa sin Rejse til Frankrig, saa allerede 3. Juli 1810 kunde E. forlade Kbh. Rejsen gik over Skjoldenæsholm, Svenstrup, Sanderumgaard til Faaborg med Ophold hos Johan Bülow og Bille-Brahe. Derefter en Dag hos Forældrene i Blans og saa videre gennem Holsten til Harzen, den obligate Rhintur og endelig over Strasbourg til Paris, der naaedes 9. Okt. 1810. Trods et forholdsvis hastigt Rejsetempo fik E. Tid til at gøre en Del Skitser, der i Paris blev Grundlaget for nogle temmelig ligegyldige Malerier. Den første Tid i Paris prægedes af Modløshed og Forvirring, men Landskabsmaleren J. P. Møllers Ankomst i November synes at have bragt E. den tiltrængte Støtte i Ensomheden og i Savnet af Kone og Barn. Foruden i Billedkunsten kunde de mødes i Musikken, en Interesse, E. bevarede Livet igennem. Efter at have akklimatiseret sig begyndte han det følgende Foraar at kopiere paa Louvre, men først i September indtraadte den afgørende Vending, idet han den 9. begyndte som Elev hos J.-L. David, introduceret af Bruun Neergaard. E. synes at have klaret sig godt i det vanskelige Milieu. Davids Biograf Delécluze, der frekventerede Atelieret paa denne Tid, erindrede ham senere som +le petit habile Danois*, og den strenge David fattede saa megen Tillid til ham, at han raadede ham til at deltage i Konkurrencen om Le Prix de Rome. E. renoncerede dog, vistnok mest af økonomiske Grunde: megen Tid gik med at tjene et Supplement til det knebne Stipendium ved Hjælp af Billeder, der kunde sælges hjemme, og hvori han stræbte efter at se Naturen med de klassiske Mestres Øjne. David havde dog tilskyndet ham til altid at føre sin Skitsebog med sig, og det Raad har han fulgt med Glæde at dømme efter Resultaterne. En Forelskelse i Mlle Emilie, en ung Model, inspirerede ham bl. a, ogsaa til et nydeligt Portræt, helt uden Lærdom og Elev-Forsigtighed.

Det var dog en Kopi efter Rafael og en Altertavle, der skaffede ham Forlængelse af Stipendiet, saa han kunde rejse til Rom. +Altsaa adjeu, Paris. Tak for de salige Timer, der henrandt i dit Skjød. Adjeu, mit uforglemmelige Museum, ugjerne skilles jeg fra Dig*, sukker han i sin Dagbog inden den 4 Uger lange Rejse til Rom, som han naaede nøjagtigt 3 Aar efter at have forladt Kbh. I Rom opsøgte han straks Thorvaldsen og slog sig efter et Par Dages Forløb ned i samme Hus, hvor han ogsaa traf Arkitekterne Peder Malling og G. F. Hetsch. Herved fik hans Kunst den definitive Orientering i klassisk Retning, men i øvrigt følte han sig nu udlært, parat til at staa paa egne Ben, frigjort som han ogsaa kort forinden var blevet fra et mislykket Ægteskab, der endnu i Paris havde gjort ham Sorg. Nu var kun de økonomiske Trængsler tilbage: +Jeg vilde syngende dandse ind i Rom, naar blot mine Pengesager var i en bedre Orden*, skriver han en af de sidste Dage i Paris til Clemens.

Her som i Paris hjalp Mendel Nathanson ham med Bestillinger, der ganske vist voldte ham grusomme Kvaler. Det, E. brød sig om, var at vandre i Rom med +et Farveskrin til at bære med Vadsketrug*, saa han kunde udføre sine smaa Prospekter paa Stedet. Samlingerne frekventerede han ogsaa, bl. a. nævner han udtrykkeligt de 2 Landskaber af Claude Lorrain i Palazzo Doris, men han fandt med Grund det parisiske Museum langt rigere, saa det var med god Samvittighed, han kastede sig over Arkitekturen. Over for de mange tyske Malere i Rom forholdt E. sig ironisk reserveret; trængte han til at høre andres kunstneriske Mening, gik han til Thorvaldsen og Malling, en enkelt Gang til Canova, hvis Kunst han allerede beundrede i Paris, og undertiden til Direktøren for det franske Akademi, G. Lethiére. Thorvaldsen blev ham en god Ven, der forstrakte ham med Penge, inspirerede ham til det prægtige Portræt, men først og fremmest hjalp ham til at stille strenge Krav til sig selv. Det lykkelige og betydningsfulde Romophold varede til 13. Maj 1816, saa maatte han rejse mod Nord over Assisi, Perugia til Florens, Pisa, Bologna, Verona over Brenner til München, hvor han besaa Galleriet og studerede Akademiets Indretning; derfra over Nürnberg, Dresden, Berlin, Hamborg til Forældrene i Blans og endelig med Skib fra Flensborg til Kbh., som naaedes 2. Aug. Vel hjemkommen maatte E. straks tænke paa sin akademiske Løbebane og søgte 7. Sept. om at blive agreeret og faa opgivet Emne til sit Receptionsstykke. 3 Dage efter var han agreeret, og endnu 3 Dage senere fik han at vide, at Akademiet havde valgt +Baldurs Død* som Emne for Receptionsbilledet. Glæden over den hurtige Ekspedition er sikkert blevet dæmpet ved det for en Mand, der havde bevæget sig 6 Aar i Europa, besynderlige Motivvalg i hvert Fald ytrer E. sig 3 Aar senere med tydelig Irritation om den nordiske Mytologi. Males skulde Billedet imidlertid og blev det ogsaa, saa at han 27. Okt. 1817 blev optaget som Medlem af Akademiet. I Mellemtiden havde han malet et Par Portrætter; men en vigtig Indtægt fandt han i Samarbejde med Hofmecanicus Ploetz, der med den saakaldte Physionotracie producerede smaa Profilportrætter, som E. forsynede med de nødvendigste Detailler. Allerede Nov. 1816 havde han forlovet sig med Jens Juels Datter, Julie; og 3 Maaneder senere blev han gift, efter at hans trofaste Støtte, Mendel Nathanson, havde ydet ham et Forskud paa 1500 Rdl. for Malerier. Aaret efter, 18. April valgtes han samtidigt med J. L. Lund til Professor ved Modelskolen og flyttede ind paa Charlottenborg.

Her udfoldede han sig i en Aarrække som den moderne Portrætmaler, trods en lidt modvillig Kunstkritik. Egentlig var det hans Orm at blive Historiemaler, men skønt det ikke manglede paa Bestillinger, først og fremmest til C. F. Hansens Christiansborg, er denne Side af hans kunstneriske Virksomhed lidet glorværdig. Nu som før svigtede Inspirationen over for bundne Opgaver. Langt lykkeligere blev hans Virke som Lærer ved Akademiet og i sin private Malestue. Den enestaaende Kombination af hans pædagogiske og menneskelige Egenskaber med et Kuld af talentfulde Elever gav ham den Position som Lærer, der bragte ham Navnet: Den danske Malerkunsts Fader.

Stilistisk Udvikling: Søger man i Eckersbergs tidlige Produktion efter Træk, der peger mod den senere Stil, skuffes man. Ganske vist kom han hurtigt ind i den Motivverden, der senere blev hans: Marinen, Arkitekturbilledet, Portrættet, og ganske vist havde han megen Fremgang paa sin akademiske Løbebane, men original Begavelse finder man vanskeligt i Arbejderne inden Udenlandsrejsen. Prospekterne fra Sanderumgaard (1806) er i traditionel 18. Aarh.s Stil, og senere, op til c. 1809, mærkes en mere specifik Indflydelse fra Juel baade i Landskaber fra Møn og Portrætter, i de sidste dog saaledes, at E.s Forkærlighed for plumpe og massive Former oftest gør Ligheden parodisk. Et Landskab med en Stente (Tegn. hertil i Kbst. saml.) er, maaske for første Gang hos E., baade stort og fint set, saaledes at man forstaar, at kunstinteresserede Kredse følte Trang til at hjælpe den unge Mand, der 1810 vandt den store Guldmedaille for: Jacobs Sønner ved Faderens Dødsleje, et Billede, hvori han havde valgt Abildgaard som Forbillede, men som næppe havde overbevist den strenge Professor om, at han saa fejl, da han engang i Skuffelse over E.s Slaphed henviste ham til Porcelænsmaleriet.

Er nogen Dansk vakt til Daad af Berøring med Udlandet, er det E. Begyndelsen var ganske vist ikke straalende: Kopiering paa Louvre efter Rafael og Modelstudium sammen med unge, tyske Malere, men vigtig er Erkendelsen: +Jeg var virkelig uvidende nok til at tro førend min Afrejse, at jeg kunde male* Gang i Udviklingen kom der først efter knap et Aars Forløb, da E.s Rejsepatron T. Bruun Neergaard 4. Sept. 1811 introducerede ham hos J.-L. David, i hvis Atelier han 5 Dage efter begyndte som Elev. Det var ikke noget nyt at gaa i Lære hos David; allerede J. L, Lund havde været det; men det var nyt at faa saa meget ud af det, som E. Billedet; Spartanske Drenge, der øver sig i Bueskydning (Hirschsprungs Saml.) synes at være et af de første gode Resultater; senere naaede han til en overordentlig Elegance, noget indholdsløs i: Hagar og Ismael (Nivaagaard), mere pompøs i: Alcyone ved Stranden (Kunstmus.), fuldendt i Rom, men efter en Tegning fra Paris (Sorø Mus.). I sin Fritid fra David og det i disse Aar ubeskriveligt righoldige Louvre dyrkede E. Landskabet. Kunstmuseets: Udsigt fra Meudon, hvor Indtryk fra de gamle Hollændere og moderne Franskmænd blandes, er mærkeligt forskelligt fra: Udgangen af Bois de Boulogne til Longchamps, der knytter Forbindelsen bagud til: Prospekt fra Lyngby (Kunstmus.) og fremad mod de romerske Prospekter. Sammenligning mellem de 2 sidstnævnte Billeder viser, at Parisaarene bragte en overordentlig Udvikling af Farvens og Tonens Finhed og lagde Grunden til den strenge Beherskelse af Billedrummet, der karakteriserer E.s Komposition. H. Bramsen har med Rette understreget det Poussinske Kompositionsprincip modsat det Rubens'ske i slige Billeder, men den herskende nyklassiske Stil var strengere end som saa, og E. har i en enkelt Tegning, Figurer ved Seine-Quaien, løbet Linen helt ud ved bogstaveligt at snævre Rummet ind til intet og derved naa til Frisen, som senere Sonne udformede dekorativt i sin Udsmykning af Thorvaldsens Museum. Som Regel er E. ikke saa dogmatisk, selv om han ynder at lade sine Kompositioner udfolde sig parallelt med Billedplanet; det af David indskærpede Naturstudium forhindrer ham foreløbig i at regere for suverænt med Motivet, og efterhaanden finder han i Linearperspektiven et Doktrin, som tillod en vis Frihed, uden at den eftertragtede Klarhed forstyrredes. Herved mente E. aabenbart at have fundet et Kompromis mellem klassisk overskuelig Komposition og primær Naturgengivelse. Paa en Maade har E. nok misforstaaet Davids Krav om blind Efterligning af Naturen, der i høj Grad maa ses som en skarpt formuleret pædagogisk Fordring til franske Elever, hos hvem de overleverede Regler for Billedopbygning saa at sige sad i Blodet. At E. dog ogsaa sad inde med denne Viden og uddybede den ved Studiet af Claude og Poussin, viser hans Billeder lige saa tydeligt, som han i Skrift og Tale demonstrerede, at disse grundlæggende Evner ikke var naaet frem til Bevidsthed. Denne Konflikt mellem hans kunstneriske Begavelse og hans snævre intellektuelle Forstaaelse af Kunstens Væsen forklarer den Tørhed og Stivhed, der præger mange af hans Billeder. Hvor imidlertid den umiddelbare Glæde over Motivet forhindrer Refleksionen, naar han det fortræffelige som i Kunstmuseets Studie efter en kvindelig Model (Paris 1813) og i nogle af de romerske Prospekter. I andre af disse føjer det arkitektoniske Motiv sig ifølge Sagens Natur saa villigt efter det perspektiviske System, at Harmonien bliver fuldkommen og Oplagtheden bevares. Betydningen af den sidste Faktor maa aldrig underkendes selv hos en Mand, som satte Selvdisciplinen saa højt som E. Det bevises til Overmaal af det skrækkeligt kedelige: Moses lader det røde Hav træde tilbage og Faraos Hær oversvømmes, et Billede, han fik Bestilling paa Okt. 1812 i Paris, og som først var færdigt April 1816 i Rom. Det tjener trods ganske smukke Detailler mest den taalmodige Mæcen, Mendel Nathanson, til Ære og viser for E.s Vedkommende, at han har set sig om blandt Roms Kunstskatte.

Davids Lære om Lokalfarven, der er rettet mod den akademiske Palets fastslaaede Skema og maaske navnlig mod de gængse brunsorte Skygger, tog E. højst bogstaveligt i Modsætning til den, der formulerede den og som i øvrigt udtalte: +Lad os være sande først* - et ikke uvæsenligt Forbehold. Heldigvis er Rom nok det Sted, hvor man slipper bedst fra at praktisere saadanne Doktriner. Lyset, Arkitekturens klassiske Storhed og patinerede Materiale gav E. al mulig Lejlighed til at udvikle sin Tegnings Finhed og den blonde, gennemlyste Kolorit der aldrig forlod ham. Teknisk er hans Billeder sjældent af Interesse, Penslen er forsigtig og prikkende, vistnok med Reminiscenser fra Samværet i Paris med J. P. Møller, aldrig ført med den Dristighed og Glæde som fx hos +fødte* Malere som Juel og Købke.

I sine Figurmalerier virker E. mindre original end i Prospekterne. De er i høj Grad Poussin set gennem E.s Briller, hvad der for øvrigt ikke er saa ringe. Længere end til Poussin strakte en Klassicist sig næppe, og Alcyone (Kunstmus.) samt, navnlig, Sovende Kvinde i antik Dragt (Thorvaldsens Mus.) er af den mest udsøgte Linievirkning, hvortil i den sidste kommer en ypperlig Modellering af Formen gennem Farvens fine Fortoning. Koloritten i dette Hovedværk er meget rig og her vistnok for sidste Gang hos E. gennemtrængt af den Varme, der stammer fra det 18. Aarh.s Kunst. Dette er dog ikke saaledes at forstaa, at man bør beklage den kølige Farveholdning i Anna Maria v. Uhdens Portræt (Hirschsprungs Saml.), for den er gennemført med utrolig Konsekvens og Bravour. Det er Lokalfarvemaleri i sin præcise Gengivelse af den brogede Empiredragt og den overdaadige Blomsterkurv af en Straahat, et virtuost Spil af hvidt, lyserødt, citrongult, staalblaat og rødviolet med det sorte Fløjlsbælte som Accent mod de højtstemte Farver. Rent som Maleri betragtet overgaar dette lille spillende Billede Romtidens ellers største Bedrift, Thorvaldsen-Portrættet. Alligevel er det ikke alene den fremstillede, der betinger dette Lærreds Ry. Sjældent i dansk Kunst er der naaet en saa streng Stil i Forening med overbevisende, fornem Portrætkarakteristik. Vi ser et Idealbillede af Thorvaldsen, maa tænke os, at Syner drager forbi hans fjerne Blik, som Alexanderfrisen i Baggrunden fanger Tilskuerens, men vi forlader ikke Virkeligheden, Farven er Lokalfarven fra lyserødt til Kappens sorte, Ansigtsfarven er sund og levende, de stærke Hænder dejligt malet. E. sendte dette Mesterværk hjem som Gave til Akademiet for at vise en Prøve paa sin Kunst, inden han vendte tilbage. Hjemkommen til Kbh. udfoldede han sig først og fremmest som Portrætist; Juels Død 1802 havde fremkaldt en Vakance i dette populære Fag, saa at E. i nogle Aar blev ene paa Skansen, indtil C. A. Jensen begyndte at fortrænge ham i Publikums, om end ikke i Museernes Gunst. Ejendommeligt for de første Aar efter Hjemkomsten er det, at det simple Portræt, Brystbilledet, ikke tilfredsstiller E. Helst komponerer han 2 Figurer sammen: Mand og Kone, Moder og Datter, to Søstre, og en enkelt Gang en hel Gruppe, som i det Nathansonske Familiebillede. Dette hænger sikkert sammen med hans Ambitioner som Historiemaler, der støttedes af Bestillingerne til Chr.borgs Udsmykning. Det var jo overhovedet Statens Formaal med at sende Kunstnere til Udlandet at gøre dem egnede til at løse de officielle dekorative Opgaver.

Det Bille -Braheske Dobbeltportræt fra 1816 (Glyptoteket) er et veritabelt Programbillede ved sin strenge Gennemførelse af Lokalkoloritten. Naar de brogede Farver overhovedet samles til et Billede, skyldes det i høj Grad den meget fornemme Linievirkning, der faar En til at tænke paa, at ogsaa Ingres med Stolthed kaldte sig Elev af David. Den samme Association melder sig ved Portrættet af Sophie Hedvig Løvenskjold og hendes Datter Bertha (Kunstmus.), hvor Billedvirkningen er helere takket være det dominerende blaa. Modsat Juel formaaede E. ikke at fastholde denne Liniemusik, efterhaanden som han fik sine Læremestre paa Afstand. Portrætterne vedblev i de følgende Aar at fængsle ved en baade indtagende og indtrængende Karakteristik, til Tider har de ogsaa, som i Madam Schmidt (Hirschsprungs Saml.), en statelig Opbygning; men ingen fristes mere af dem til at glemme, at Danmark ligger langt fra Kunstens Centrer.

E.s specielle Trang til Naturstudium førte ham i Aarene efter Hjemkomsten til at dyrke Landskabsmaleriet i en Række Smaastudier, der i deres Retning er banebrydende. J. C. Dahl, der 7. April 1817 skriver til C. A. Jensen: + E. er nu her og er en Mand i sin Kunst, saa vi alle maa dumpe igennem*, blev hans Ven og fik sikkert Indflydelse paa hans Landskabskunst, gjorde den friere og mindre dogmatisk, som i: Parti af Strandmøllen (1822), der ogsaa har Forbindelser med Tegninger fra 1809. Trods en fælles Sympati for David, hvis Kunst Dahl lærte at kende i Berlin, tilhører de 2 Kunstnere dog hver sin Retning: Klassicisme og Romantik, og Landskabet kom kvantitativt ikke til at spille nogen stor Rolle i E.s Produktion. Allerede i Begyndelsen af 1830' erne slutter hans Virksomhed som Landskabsmaler med det ypperlige lille Prospekt af Teglværket Rønbjerg ved Flensborg Fjord (Kunstmus.) og Udsigt fra Frederiksborg Landevej over Furesøen ved Rudersdal (1833).

Derefter helliger han sig ganske Marinemaleriet. Allerede Landskaberne viste hans Kærlighed til Sø og Hav, selv Byprospekterne er ofte Havnebilleder, og hertil kom en videnskabelig Interesse for Skibe: Jeg har en egen Liebhaveri for Skibe, skriver han engeng til Dahl, og dette blev fra Begyndelsen af 1820' erne, til Synet svigtede, en væsentlig Drivkraft for hans kunstneriske Virke. I de tidlige Søstykker er det den nøjagtige Gengivelse af Skibet, der interesserer E., og i den Henseende er han uforligneligt sagkyndig, takket være indtrængende Studier, Samkvem med Søfolk og hyppige Sørejser i danske Farvande. Egenhændigt har han endog udført en Model af en Sejlbaad, der tilmed er signeret. Trods dette naturalistiske Grundelement fornægter Kunstneren sig ikke: Kompositionen er ofte fint afvejet, Linievirkningen af stor Skønhed og Fornemmelsen for Skibenes Arkitektur lige saa sikker som i Ungdommens romerske Prospekter. De maleriske og koloristiske Værdier kommer i Løbet af 30'erne mere i Forgrunden, saa at E. naar til Naturskildringer af stor Sandhed og Originalitet. For at naa denne Sandhed, som han dyrkede med virkelig Lidenskab, skyede han ingen Møje. Ikke alene den stadige Iagttagelse af Lyset, Luften, Søen og Skibene hørte til Forberedelsen af et Billede; men lige saa meget den perspektiviske Konstruktion, der for ham ikke alene var et Middel, der skabte Illustrationen, men ogsaa Vejen til at sikre Billedets Komposition, dets Arkitektur.

I 1840'erne begyndte E.s fantastisk skarpe Øjne at svækkes og hans sikre Haand at ryste, men samtidigt synes han at have haft nye kunstneriske Oplevelser, særlig under en Fart i Nordsøen med Korvetten Galathea 1839. Han gør Notater i sin Dagbog om blaa og grønne Farver og om +underlige Lyseffecter*, Observationer, der resulterer i renere og stærkere Farvevirkninger i Billederne og undertiden i en bredere og tilsyneladende hastigere Pensel. Imidlertid var han blevet for gammel til virkelig at forny sig. Det lykkedes ham aldrig at komme ud over de Grænser, han selv havde sat sig med sine Doktriner om Lokalfarve og Perspektiv. De var for ham det haandgribelige Udtryk for den Passion, der var hans kunstneriske Drivkraft: Dyrkelsen af +Grundbille-

det, det er Guds skjønne Skabning, den evig skjønne Natur*. (11.0.) J.R.

Ph. Weilbach: Maleren B.s Levned og Værker, 1872; Jul. Lange: Nutidskunst, 1873, 44-87, 88-83; Pol. 15. Sept. 1895 (E. Hannover); 5. og 14. Okt., 2. Nov. og 1. Dec. 1895 (alle N. V. Dorph); Berl. Tid. 5. Okt. 1895 (C. A. Been); Karl Madsen i Tilsk., 1898, ?5-88; E. Hannover: C. W. Eckersberg, 1898; P. Hertz i Kunst, IV, 1902-03; H. Weitemeyer i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 133-47; Karl Madsen i Revue scandinave 1911, 178-87; Carl V. Petersen i Tilak., 1918 II, 178-83; Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader, 1917; M. Galschiøt i K. Aa., 1918, 13$83; P. Grove sat., 1919, 41-54; P. Hertz i Sønderjylland, red. af Svend Dahl og Axel Linvald, II, 1919, 25R-82; Karl Madsen: Ti Tegninger af C. W. Eckersberg, 1919; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Sophus Jurgensen i Saml., 1924, 23-28, 67-59, 72-73, 102-03, 137-40, 14860; 1925, 4-5, 172-73, 224-25; 1931, 140-43, 188-73; 1932, 20-26, 40-48, 8b-74, 105-09, 113-25, 158-b7, 185-92; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 219-23; P. Johansen: C. W. Eckersberg 1925; Berl. Tid. 16. og 18. Aug. 1932 (Karl Madsen); 17. og 19. Aug. 1932 (Sophus Jürgensen); L. Swane i K. Aa., 1933-34, 72-74; Carl V. Petersen set. 114-22; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1936. 150-57 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. IT.); J. Rubow i Danmark, 1940, Nr. 1, 8-13; S. E. Bremer: G. L. Lahdes kbh.ske Brandbilleder, 1941, 15-18, 20; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; E. Zahle: C. W. Eckersberg, 1945 ; Fra E.s Barndom. Efterladte Fragmenter af en Selv-. biografl udg. af Peter Beck. Aabenraa Statsskoles Aarsakrift 1948, 1-14; C. W. Eckersberg. Dagbog og Breve 1810-13, udg. og kommenteret af H. Bramsen (under Udgivelse 1947); se i øvrigt Dansk kunsthistorisk Bibliografi 1935.

Eckersberg, Carl Wilhelm Erling, 1808-89, Kobberstikker, F. 15. Sept. 1808 i Kbh., d. 27. Nov. 1889 sst., bege. sst. (Ans.). Forældre: Maleren C. W. E. (s.d.) og 1. Hustru. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra Midten af 1820'erne til 1833; Elev af O. O. Bagge; 1831 lille Sølvmed.; 1833 store Guldmed.; uddannet i Paris hos J. M. Leroux og H. C. Muller, i Parma hos Paolo Tonehi. Stipendier: Akad. 1834 (i 3 Aar). Rejser: 1834-38 Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1828-40 (8 G. m. 11 Arb.). Hverv: I en Aarrække Kobberstikker ved Nationalbanken, indtil en Øjensvækkelse tvang ham til at trække sig tilbage i 1871.

Arbejder: Eudamidas' Testament (1832, efter Poussin); S. Antonius (efter Petrus Christus, dengang tilskrevet Jan v. Eyck) (store Guldmed. 1833). Under sin Udenlandsrejse udf. E. bl. a. under Italieneren Toschis Vejledning Madonna med Barnet (efter Bernardino Luini) og i Paris: Fiskere fra Hornbæk redder Captainen fra et strandet Skib (1836, efter Tegn. af C. W. Eckersberg). Efter Hjemkomsten bl. a. Faderens Portræt (1843, efter Marstrand); Holberg (1843, efter Roslin); Dreng stjæler Æbler fra en sovende Kone (efter G. Metzu). Desuden har han i Omridstegn. (efter Flaxman o. a.) udf: Kobberetik til Bogillustrationer fx til P. O. Brøndsteds græske Oversættelser (1842 og 43).

Erling Eckersbergs Arbejder er tørre, stundom magre. Hans bedste Arbejde er nok Faderens Portræt (1843) efter Marstrand. Foruden som Kobberstikker var han virksom som Litograf og Raderer. Som Maler har han udført Landskaber i konventionel Stil og Kopier efter Faderen. Grafik og Tegn. i Kbst.saml., Bymus. og Thorvaldsens Mus. T.H.C.

Olaf Carlsen i Tilsk., 1932 II, b8-59; fraur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Eckersberg, Hinrich, 1787-1817 -, Maler. F. 26. April 1787 i Blans, Ullerup Sogn ved Aabenraa. Broder til Christoffer Wilhelm E. (s. d.).

Det eneste, der vides om Hinrich E., er, at han 1803 stod i Lære hos Maler Johann Jacob Jessen (s. d.) i Flensborg, hvor han +lærte Malerkunstens, og at han levede ugift

ved Faderens Død 1817. . Ø O.N.

O. Norn i Duborgsamfundets Aarbog, 1947.

Eckersberg, Jens Juel, 1822-91, Arkitekt. F. 15. Okt. 1822 i Kbh., d. 31. Marts 1891 i Svendborg, begr. i Kbh. (Aser). Forældre: Maler C. W. E. (s.d.) og 2. Hustru. Gift 3. Juni 1858 i Kbh. med Hansine Sophie Joachimine Kerrn, f. 28 Aug. 1826 i Kbh., d. 4. Juni 1860 set., D. af Tømrermester, Oberstløjnant Johan Christian K. og Anna Marie Velschow.

Uddannelse: I Murerlære 1840; Elev af Hetsch; opt. paa Akad. Okt. 1840; lille Sølvmed. 1845, store Sølvmed. 1850. Medarbejder hos M. G. Bindesbøll og P. C. Hagemann. Udstillinger: Charl. 1846 og 51.

Arbejder: Selvstændig Arkitekt i Kbh. 1853-68, idet han samtidig virkede som Tegnelærer. I Kbh. har han bl. a. opf.: De forenede Kirkeskoler, Nørregade Nr. 37. A og B (nu forsk. Skolekontorer) (1865); Villaen Amalievej 1 (1868). Arkitekt i Svendborg fra 1868, her bl. a. opf.: Fattiggaard og Forsørgelsesanstalt Grubemøllestræde (1872); privat Realskole i Bagerstræde (1872); Asylet Børnely, Bagerstræde (1873); Drengeskolen i Fruestræde (1875); Borgerstiftelsen (1875); Villaen Vilhelmskilde, Landevej; Metodistkirken med Præstebolig, Landevej (1882); Politi- og Brandstation paa Torvet (1885-86). Desuden Metodistkirken i Frederikshavn (1881) og Filialkirken i Taarup-Frørup Sogn, Svendborg Amt (1883).

Jens Eckersberg var Elev af Bindesbøll. Hans Arbejder i Kbh. viser, at han arbejdede i den stilfrie Murstensarkitektur, Bindesbøll indledede i sine sidste Aar, en Arkitekturretning, der dag i E.s Hænder fik en noget tør og nøgtern Karakter. Hans Arbejder i Svendborg er af lignende Art, men er endnu haardere i Formen. A.G.J.

Trap, 4. Udg. - Pol. 1. April 1891 (E. Hannover).

Eckström (Ekström), Carl Emanuel, 17761826, Maler. F. 1776 i Sverige, d. 4. Dec. 1828 i Kbh., begr. øst. (Ass.). Ugift.

Uddannelse: Avancerede Jan. 1798 fra 1. til 2. Fritegn. kl.; fik Marts 1803 lille Sølvmed., Marts 1806 store Sølvmed.; deltog derefter 4 Gange i Konk. om Guldmed., sidste Gang 1813, men uden Held. Udstillinger: Charl. 1807-17 (7 G. m. 15 Arb.).

Eckström malede Figurbilleder med antikke Motiver (Sokrates i Fængslet, 1810), Portrætter

m. m.; søgte 1813 forgæves Informatorpladsen i Ornamentskolen; 1819 approberede Akad.

hans Mesterstykke, hvorefter han nedsatte sig som Malermester i Kbh. Red.

Eddelien, Mathias Heinrich Elias, 1802-52, Maler. F. 22. Jan. 1802 i Greifswald, d. 24. Dec. 1852 i Stuer i Meklenborg, begr. sst. Forældre: Tømrer David Niclas E. (Erdelien) og Johanne Dorothea Jyde. Gift 30. April 1839 i Kbh. med Olivia Francisca Hjorth, f. 4. Juli 1811 i Kbh. d. 27. Jan. 1892 set., (gift 1° med Guldsmed Jørgen Dalhoff, sal.) D. af Naalemager, senere Justitsraad Francs Christian H. og Maria Dorothea Olsen.

Uddannelse: I Malerlære i Greifswald, men kom i sit 16. Aar til Kbh. og gjorde Tegn. til Svendestykke (Dec. 1820); arb. som Svend paa Malermester Hambros Værksted; opt. paa Akad. Jan. 1821; 1827 Opmuntringspr. for Maleri efter levende Model; Dec. s. A. lille Sølvmed.; Jan. 1831 store Sølvmed.; Sept. 1833 lille Guldmed.; 1837 store Guldmed. Stipendier: Akad. Dec. 1838 for 3 Aar. Rejser: 1839-43 Tyskland, Rom, Ischia. Udstillinger: Charl. 1826-44 (15 G. m. 24. Arb.); Universitetet 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Nov. 1843.

Arbejder: Flugten til Ægypten (lille Guldmed. 1833); Opstandelsen (1835, S. Nikolaj Kirke, Svendborg); Dekoration i pompejansk Stil af Sovegemak for Prins Christian (1835, s. m. C. G. Hilker); David opmuntrer Saul ved sit Harpespil (store Guldmed. 1837); Kristus i Emaus (1838, Rudkøbing Kirke); Barneportræt af Prof. Peter Edv. Holm (1839); En ung Faun i Færd med at plukke Druer (Maribo Mus.); Et Hyrdestykke (forh. Kunstmus.); Malerkunstens Oprindelse, Orfeus ved Eurydikes Grav, og En hvilende Bueskytte efter at have dræbt en Ørn (alle 3 Kunstmus.); Odysseus og Nausikaa (Kunstmus., dep. i Ribe Mus.); Kristus velsigner de smaa Børn (1841, Kronborg Kirke); samme Motiv paa Altertavle (1843, Maarum Kirke); Hoved af en Italienerinde og Dameportræt (begge fork. Joh. Hansens Saml.); Kristus (Altertavle, 1846, Ishøj Kirke); Portræt af Thorvaldsen, Portræt af Berider Canby, Evangelisten Matthæus inspireres af Engelen (alle fork. Joh. Hansens Saml.); fik 1844 Bestilling pas Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel ved Roskilde Domkirke (paabegyndt 1847), naaede kun (til Juni 1852) at udføre Hvælvingens Dekoration og Frisen derunder; Tegn. i Kbst.saml.

Eddelien fik dansk Indfødsret 1838 for at kunne opnaa Akad.s Rejsestipendium, som han derefter vandt i Konk. med Adam Muller (paa Motivet Kristus i Emaus). Hans vigtigste Arbejde saavel i Omfang som i Kvalitet er den Del af Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde, som han naaede at udføre, inden han blev lam i højre Arm (Sommeren 1852).

H.O.

T. f. Kunstind., 1885, 96; 1886, 88-87, 90; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 33, 358-60.

Edelmann, Theodor (Thod) Anton Emanuel Christensen, 1856-1937, Bhgr. F. 23. Dec. 1856 i Horsens, d. 1. Marts 1937 i Kbh. begr. set. (Vestre). Forældre: Murermester og Betonstøber Johan Gottlieb Edelmann Christensen og Karen Hansen. Antog c. 1900 Navnet E. Ugift.

Uddannelse: 3 Aar i Lære hos Faderen i Odder; kom til Kbh., hvor han blev Elev af August Saabye, der dimitt. ham til Akad. Okt. 1874; Afgang som Modellerer Dec. 1882. Stipendier: Akad. 1899 og 1907 (mindre); Ancker 1901. Rejser: 1901-02 Paris, Italien; 1927 Tyskland, Italien; 2 Aar i Stockholm. Udstillinger: Charl. 1884-1930 (27 G. m. 37 Arb.); Kunstn. Eft. 1909-10, 12; Nord. Udet. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; München 1901 og 09; Malmø udst. 1914; 18. Nov. udst. 1921, 24, 26-27, 30, 32, 37, 42. Udmærkelser: Bronzemad. i Paris 1900; Eibeschütz' Pr. 1908. Hverv: Madl, af Charl. Censurkom. 1905, 06, 07, 14; 1910 Direktør for Panoptikon, 1914 tillige i Ledelsen af Nord. Aquarium, begge til 1916; Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov. fra 1906, Næstformand fra 1922; Medl. af Akad.raadet fra 1922; Medstifter af Dansk Bhgr. Samf. og Medl. af Bestyrelsen for samme og for Skulpturfor.

Arbejder: En jysk Bondepige, der spaar sig i en Markblomst (1884); Portrætbuster (1885-92); Evas Datter (Urkvinden) (1896); Mindesten i Odder for Viggo v. Holstein-Rathlou (1898); Kvindens Vaar (1899); Forbandelsen, Adam og Eva efter Udjagelsen af Paradiset; Kain (Eibeschiitz' Pr. 1908); Monument med Bronzebuste paa Odense Assistens Kgd. for Etatsraad Andersen-Rosendal (1907); Portrætbuste af Postmester Holbøll (1909); Buster og Statuetter, deribl. Fortidsmennesket (1928); Portrætbuste af Prof. Vilh. Thomsen (Bronze, tilh. Universitetet i Helsingfors).

Thod Edelmann var en anset og stærkt benyttet Portrætkunster i en Periode, da fransk Salonkunst var Forbilledet her hjemme. Hans Teknik som Modellør stod paa Højde med Periodens Krav om illuderende Livfuldhed. Hans Kain er et betydeligt Arbejde i Samtidens Kunst. Mest Opmærksomhed vakte han med sine Skildringer af det forhistoriske Menneske.

R.M.

Nat. Tid. 3. Marta 1937; Chr. F. Back 1 18. Nov.s Maanedsbl., April 1937.

Edsberg, Olaf Ripcke, se Ripcke-Edsberg, Olaf.

Edwin, Aage Nielsen, se Nielsen-Edwin, Aage.

Eegberg, Hans Heinrich, 1723-84, Maler. Døbt 3. Marts 1723 i Kalundborg, begr. 11. Maj 1784 i Fredericia. Forældre: Skoleholder Westi Hansen E. og Valborg Aabye. Gift med Susanne Dorothea Hannefelt, døbt 3. Juni 1735 i Rise, d. 23. Dec. 1785 i Fredericia, D. af Amtsforvalter, Assessor Johan Christopher H. og Sophie Margaretha.

Om E.s Uddannelse er intet bekendt. 1746-50 arbejdede han s. m. Johannes Rach efter Erik Pontoppidans nærmere Anvisning med Udf. af en Række oliemalede Prospekter fra Danmarks og Norges Købstæder. 1752 blev han Byskriver i Fredericia, senere Raadmand. Ogsaa som Embedsmand gav E. sig lejlighedsvis af med at male.

Arbejder: Sorgenfri Slot (1745, Fr.borg); fik i Aarene 1746-49 og 1750 i alt udbetalt 319 Rdl. for 58 indrammede Prospekter, hvoraf en Del (de fleste kopieret efter Stik i Thuras Vitruvius) nu findes i Nationalmus.; 2 Tegn. fra hans Haand af Fredericia er stukket af J. Haas til Pontoppidans Danske Atlas; Portræt af Fr. IV (1761, Fredericia Raadhus, Kopi efter C. G. Pilo).

Uden at man helt kan frakende Eegberg kunstnerisk Talent, beror dog Værdien af hans

Prospekter, der oftest er ret grove i Udførelsen og mangelfulde i Tegning, i første Række paa

det rige kultur- og bygningshistoriske Materiale, de frembyder. J. P.

Utr. K.-C. Elling og V. Herman3en: Holbergtidens Kbh., 1932, 29-30; Bo (I. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940.

Eel, Knud Peter Larsen, f. 1914, Maler. F. 2. Jan. 1914 i Hellested. Forældre: Parcellist Hans Larsen og Karen Marie Jensen. Antog 1933 Navnet. E. Gift 21. Marts 1941 i Kbh. med Grethe Esther Lund, f. 17. Dec. 1922 i Næstved, D. af Overofficiant ved Ingeniørerne Jacob Laurits L. og Emilie Theodora Matthiessen.

Uddannelse: Tegneundervisning gennem Danmarks Brevskole (Axel Bredsdorff); senere vejledet af Vennerne Herluf Bidstrup og Marius Engbert; Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen 1936-40. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1939; Købke 1940. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-35; Charl. 1937-46; Charl. Eft. 1940, 45; Grafisk Kunstn.Samf. 1937; Aarhus 1938; Nord Grafik Union, London, 1938; Helsingfors 1939; Vild Hvede 1941; Sep.udst. 1935, 37, 39, 42. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1938; Serdin Hansens Pr. 1942.

Arbejder: Vestjysk Landskab (Carlsons Pr. 1938); Vestenstorm i Vente (udst. 1941); Husmandssted paa Heden (udst. 1942, Hjørring Raadhus); Furbonde venter i Ladedøren paa godt Vejr (Sardin Hansens Pr. 1942) ; arb. som Grafiker især med Træsnit og Akvatinte. Grafik i Kbst.saml., British Mus. samt Mus. i Helsingfors og Tammerfors.

Eel er Bonde- og Landskabsmaler af den folkelivsskildrende Art, og som en af de faa, der fortsætter Traditionen fra Skagensmalerne, staar han temmelig alene i sit Maleri. Han har en umiddelbar Malerglæde, et inspireret Farvesyn og Sans for karakteristiske Figurer og Situationer. O.S.

Berl. Tid. 28. Aug. 1944 (11 Aar i Agger af K. B.).

Efver1öv-Mester, se Everlöv-Mester.

Egebæk, Vedel Tave, f. 1910, Maler. F. 9. Aug. 1910 i Viborg. Forældre: Lærer i Viborg, senere Seminarieforstander i Skaarup Thomas Carl Pedersen E. og Helga Dagmar Ingeborg Jensen-Barch. Gift 28. Maj 1.938 i Virum med Ellen Kirstine Jensen, f. 26. Okt. 1914 i Oure, Fyn, D. af Mejeribestyrer Jens Peter J. og Anna Suhr.

Uddannelse: Student 1929, cand. phil. n. A.; forb. paa Tekn. Sk. til Akad., opt. Sept. 1930 og gik der til 1938, de første Aar under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel; fra 1935 i Freskosk. under Elof Risebye; kortere Ophold i Paris paa Acad. Watteau 1931-32 og Acad. Julian 1933; Medarb. hos Ejnar Nielsen ved Mosaikkerne til Radiofonibygningen (Stærekassen) paa Kgs. Nytorv. Stipendier: Hagemanns Kollegium 1931-35; Ronge 1938. Rejaer: 1931, 32, 33, 39 Paris; 1933 Holland, Belgien; 1935 Tyskland, Italien, England; 1936-37 Sverige. Udstillinger: Charl. 1934, 36-43, 46; Charl. Eft. 1940; Sep. udsi. i Kunstfor., Haderslev, 1936, Aalborg 1935, Vejen 1936, Kbh. 1942, 43, og 45. Udmærkelser: Sardin Hansens Pr. 1937 og 40.

Arbejder: Dante og Vergil (Sardin Hansens Pr. 1937); Ved det store Vindue (Sardin Hansens Pr. 1940); har arb. med Mosaik og givet Tegn. til Tæpper og Kattuntryk.

Vedel Egebæk maler fortrinsvis Landskaber og Figurkompositioner. Særlig de sidste viser

hans Evne til intensiv Fordybelse i Farvens og Billedets Problemer. I Landskabsbillederne

følger han i de senere Aar den Aksel P. Jensenske Motivrække og har efterhaanden arbejdet sig op til en vis Kolorisme. O.S.

van Egen, Dirick -1612-19-, Kontrafejer.

Fader: Gert v. E., c. 1591-1611-, (s. d.). Nævnes 1612 ved Gert v. E.s Skifte blandt dennes Børn som Maler. Fik Juni 1617 Penge af Sundtolden til en Rejse til Sverige og n. A. gaves af Kongens Kasse +den lille Diderik Conterfejer 200 Dl. for nogle Conterfeier, han gjorde i Sverrige*. 1619 fik E. Betaling af Rentekammeret for et Billede af Dronningen. O.A.

C. Molbech: Chr. IV.s Skrivecalendere, 1850, 34; Nyt hist. T., 1852, 242; F. Beckett: Kr. IV. og Malerkunsten, 1937, 20, 41.

van Egen (Eghen), Gert, c. 1591-1611-, Bhgr. D. før 28. Febr. 1612 i Helsingør. Gift med Levike Jorresdatter.

Den fra Nederlandene indvandrede Kunstner nævnes som Borger i Helsingør 1591, da han fik 50 Dl. for 2 Alabaster Kontrafejer af den unge Chr. IV. Sandsynligvis har hans Overflytning til Danmark Forb. med Planerne om Gravmælet over Fr. II, hvortil Stenmaterialer fra 1590 fremskaffedes fra Belgien af den kgl. Faktor J. M. Borcht og Stenhugger P. v. Thegen, og i alt Fald blev dette Monument hans Hovedværk. Kontrakten om +Sepulpturen* sluttedes ved 1. Juni 1594; det kostede 4500 Dl. alene i Arbejdsløn og skulde være færdigt paa 3 Aar. I Roskilde Domkirke opstilledes det 1598. Monumentet, der er af sort og broget Marmor, med Alabastskulpturer, efterligner C. Floris' Gravmæle over Chr. III uden at naa paa Højde med Forbilledet, hverken i Helhedskomposition eller i Detailler, hvoraf de paa Postamentet placerede Relieffer med Slagscener har historisk Interesse. At en Slægtning Hans v. E. skulde have deltaget i Arbejdet, er en ubevist Gætning, der kun støtter sig paa nogle i Trefoldighedskapellet indhuggede Stenhuggermonogrammer fra 1598. 1600 leverede v. E. Kongen et kosteligt Tresurskab af Marmor og Alabast. Fl. Portrætrelieffer af Fr. II (Gripsholm 1598, Rosenborg) er sikkert fra hans Haand. Efter et Ophold i Kbh. 1597-98 vendte han tilbage til Helsingør, hvor Skiftet efter ham, der holdtes 28. Febr. 1612, viser ham som en velsitueret Mand. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901; J. Olrik: Borgerlige Hjem i Helsingør, 1903; F. Beckett i T. f. Ind., 1906, 34; R. Hedicke: Cornelis Floris, 1913, 135; V. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 155; Otto Smith i Kbh.s Amts Aarb., 1927, 189; S. Strømbom i Nationalmusei årsbok, 1929, 13; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 9; K. Aa., 1941, 140; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, II, 1945, 92-94.

van Egen, Gert, c. 1615-83-, Sten- og Bhgr. paa Gotland. F. c. 1615, d. vistnok 1684. Fader: Peter v. E. (s.d.). Gift c. 1665 med Præsteenken Margareta Nielsdatter.

Stenhugger i Burgsvik paa Gotland ligesom Faderen har han sikkert samarbejdet med ham og i alt Fald hugget sit Mærke i Frójels og Hablingbo Kirker. I Klinte Kirke gentog han Faderens Altertavletype. Hans senere Virksomhed er endnu ikke belyst. C.A.J.

R. Steffen i Gotlåndskt Arkiv, VII, 1935, 9-29; %, 1938, 10, 20 f; Sveriges kyrkor, Gotland III, 1942, 320.

van Egen (Eghen, Eichen), Peter (Peiter), c. 1613-38-, Sten- og Bhgr. paa Gotland, d. før 1639. Fader: Gert v. E., e. 1591-1611-, (s.d.). Gift med Anneke Jespersdatter, som overlevede ham.

1613 antog Chr. IV +Peiter v. Eigen* til at hugge Bloksten paa Gotland til Kongens Bygninger, og v. E. bosatte sig i Burgsvik, hvor han 1624 nævnes som Mester og 1632 fik overladt en gotlandsk Ødegaard af Kronen. Arkivalsk forekommer han kun som Haandværker, men en Indskrift viser, at han har hugget Sandstensfonten i Öja Kirke, og 1633-34 har han udført Altertavlerne i Fröjels og Hogrän, ret barokke Arbejder med et dominerende Nadverrelief flankeret af Statuer, Moses og Frelseren. I begge Tilfælde maa han dog have samarbejdet med andre Stenhuggere, og i Hablingbo, hvor han har hugget sit Mærke i Korbuen 1633, er en lign. Altertavle næppe fuldført før 1643. Enken ansøgte 1639 om at beholde det Stenbrud, som var bevilget hendes Husbond. C.A.J.

Kane. Brevb. 1609-15, 1916; 1633-34, 1936; R. Steffen i Gotlandsk Arkiv, VII, 1935, 9-29.

Egeroed (Egerod), Andreas Wilhelm, 1792-1829, Arkitekt. F. 12. Sept. 1792 i Kbh., d. 9. Aug. 1829 sst., begr. sst. (Helligg.). Forældre: Arkitekt og Murermester, Kaptajn i Borgervæbningen Poul E. og Mette Sophie Quist. Gift 14. Maj 1822 i Aalborg med Anne Margrethe Marie Christensen, døbt 8. Juli 1801 i Aalborg, d. 30. Marts 1848 i Kbh., D. af Købmand Christen C. og Dorothe Larsen Hubertz.

Uddannelse: Elev paa Akad., hvor han Marts 1809 avancerede fra første til anden Bygn.kl.; 1812 Murersvend, lille Sølvmed. 1809, store 1811. Rejser: 1815 Wien; 1820 Rusland. Udstillinger: Charl. 1812 (En Børs, lille Sølvmed. 1809); 1816 (Et Militærsygehus).

Egeroed havde Borgerskab som Murermester. 1822 oprettede han et arkitektonisk Tegneinstitut +efter det franske Systems Regler.* 1824 søgte han Assistentpladsen ved Akad.s Bygn.skole, men blev ikke antaget. Var ved sin Død Løjtnant i Borgervæbningen. V.J.

Eggeling, Andreas Carl August, 1862-93, Bhgr. F. 17. Sept. 1862 i Toreby, Lolland, d. 21. Juni 1893 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Murermester Andreas Carl August E. og Elisabeth Sofie Vilhelmine Petersen. Ugift.

Uddannelse: Var Billedskærer og blev Svend Nov. 1882 i Kbh.; opt. Akad. Dec. 1883, Afgang som Dekorationsbhgr. Maj 1886 gik paa Modelskolen Efteraarssem. 1886-88. Udstillinger: Charl. 1887.

Deltog 1887 uden Held i Konk. om Neuhausens Pr. med Model til et Springvand; udførte

nogle dekorative Arbejder og ernærede sig, i øvrigt som Billedskærer. Red.

Eggeling, Eduard Frants Ferdinand, 18691945, Bhgr. F. 25. Sept. 1869 i Nykøbing F. d. 7. Okt. 1945 paa Fr.berg, Urne paa Solbjerg Kgd. Broder til Bhgr. August E. (s.d.). Gift 24. Juni 1930 paa Fr.berg med Margrethe Nielsen, f. 27. Dec. 1890 i Kbh., D. af Grosserer Lars Peter N. og Kirstine Marie Jacobsen.

Uddannelse: Billedskærersvend og Dekorationsbilledhugger fra 1888; besøgte Tekn. Sk. og dimitt. derfra til Akad. Jan. 1894; Afgang Jan. 1898; lille Guldmed. 1900. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1898. Rejaer: 1926 og 28 Paris; 1930 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1900, 04; Kunstn. Eft. 1904-05, 12-13; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Malmøudst. 1914; 18. Nov. Udst. 1921; forsk. kunstindustrielle Udst. i Kbh. og i Udlandet. Hverv: Stifter af Dansk Bhgr. Samf. 1905, Sekretær til 1934, derpaa Formand; Medl. af Charl. Censurkom. 1907; Medstifter af Dansk Skulpturfor. og Medl. af dens Best. 1907; Stifter af og Formand for Dansk Bhgr. Samf.s Grundog Understøttelses-Fond 1917; Formand for Jul. Schultz Legat 1924; Medl. af Udvalget for Statens Museum for Kunst 1938; s. A. Formand i Kunstnersamf.s Bhgr.sektion; Medl. af Udvalget for Metalfordeling til Støbning af Skulpturarbejder 1942; Medstifter og Medl. af Best. for Bima s. A., Grundlægger og Leder af Dansk historisk Skulptursamling.

Arbejder: Gesandtskabet hos Achilleus (lille Guldmed. 1900). Slog sig efter et langvarigt Sygeleje og fleraarig Uarbejdsdygtighed, der forhindrede hans paatænkte Deltagelse i Konk. om Akad.s store Guldmed., paa den dekorative Kunst, hvortil han medbragte en flersidig Uddannelse (Modellør, Billedskærer, Ciselør og Tegner). Arbejdede navnlig inden for forsk. Grene af Metalindustrien (Sølv, Elektroplet og Galvanoplastik, Kunstsmedearbejder i Jern og Metal, Kakkelovne og Kaminer, Bronzearbejder) samt med Møbler, Gravmæler, Keramik m. m.

Som dekorativ Kunstner blev Eggeling noget af en Pionér for de fig. Aartiers Udvikling; men ogsaa paa et andet Omraade blev han en Foregangsmand, idet han førtes ind i et Arbejde for at hjælpe Billedhuggerstanden til mere taalelige Kaar.

Energisk virkede han for Oprettelsen af et dansk Skulpturmuseum, og hans initiativrige og uegennyttige Arbejde inden for Foreningslivet har været af stor Betydning for den danske Billedhuggerstand. R.M.

Arch., 1923, 95; Ekstrabl. 18. Okt. 1912; Nat.tid. 13. Juli 1905 og 15. Marts 1910; 25. Sept. 1939 og 10. Okt. 1945 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 25. Sept. 1939 (Int.); 23. Sept. 1944 (Carsten Nielsen); 28. Sept. 1944 (Edw. Wolf); 9. Okt. 1945.

Eggerdt, -1591-, Bhgr. Eggerdt Bildenhouwer fik 1591 16 Mark for Arbejde ved Orgelet

i Gottorp Slotskapel. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. und Forsch. IV).

Egvad-Mester, c. 1175,Stenhugger. Til E. kan henføres en Række Granitdøbefonte paa Ringkøbing Egnen (Egvad, Nørre Vium, Stadil), som er Varianter af den vestjyske Bægerbladstype. Men samme Stenhugger har sikkert ogsaa gjort Fontene i Strelle (nær Egvad) og i Kollerup ved Vejle, hvis Kummer efter østjysk Skik er prydede med Løvepar, et usædvanligt Eksempel paa, at en Stenmester har prøvet at efterfølge forskellige lokale Traditioner. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s Døbefonte, 1941, 172, 185.

Ehbisch, (Johan) Friederich, c. 1672-1748, Bhgr. og Stukkatør. F. c. 1672 i Kbh., d. 6. Maj 1748 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Dronn. Sophie Amalies Urtegaardsmand Hans E. og hendes tidl. Kammerjomfru Anchen Nundorf. Gift med Salme Cathrina, f. c. 1689, d. 3. Juli 1745 i Kbh.

Ansat 13. Maj 1705 som Hofbilledhugger og Stenhugger og tjente som saadan til sin Død. Fandt i Begyndelsen væsentligst Beskæftigelse som Stukkatør og som Leverandør af Blystatuer til de kgl. Haver. Forfærdigede udskaarne Pragtalkover og andet Inventar til Slottene og specialiserede sig i Kirkeinventar. Inden for dette Felt fik han store Opgaver ved Genopbygningen af de kbh.ske Kirker efter Branden 1728. Som Restaurator blev E. hyppigt anvendt. Blystatuerne i de kgl. Haver arbejdede han med fra 1704 til sin Død. Heststatuen paa Kgs. Nytorv reparerede han 1717-18 og 1726.

Arbejder. Stukkaturer: Rosenborg: Lofter i Riddersalen m. fl. St. (1705-09, i Samarbejde med andre, men under E.s Ledelse); Fr.berg Slot: Lofter i Kirken m. fl. St. (1709-11). Haveskulpturer (sikkert alle af Bly; ingen kendes nu): Hercules (udf. til Rosenborg Have, 1706); 3 Børnestatuer til Haven bag Kbh.s Slot (1711); 5 Hunde til Fr.borg Slotssø (1722); 2 Neptuner og 2 Sønymfer til Amalienborg Have (c. 1724); Apollon paa Triumfvogn, 4 Kentaurer og 4 Delfiner som Springvandsgruppe til Bassinet i Fr.borg Slotshave (1724-25); Apollon til Rosenborg Have (1739-41); 4 Børnestatuer til Rosenborg Have (1747-48). Inventar m. v. til Kirker og kgl. Slotte: Alter, Prædikestol, Kongestol og Døbefont til Fredensborg Slotskirke (1726-27; Døbefonten flyttedes til Kbh.s Slot, og E. leverede 1728 en ny til Fredensborg); Alter og Prædikestol til Viborg Domkirke (nu henholdsvis i Museet og Søndersogns Kirke sst.); Prædikestol i Kbh.s Slotskapel (senere flyttet til Helligaandskirken; Rester i Natmus. ); Kongestol og Prædikestol udsmykket i Vallø Slotskapel samt Alter, Døbefont, Kirkestol m. v. til samme Kapel (1728-32; brændt 1893); Alter og Prædikestol til Trinitatis Kirke i Kbh. samt Alter, Prædikestol og Daabsengel (alle forsvundne) til S. Petri Kirke sst. (1729-31); Alter og Prædikestol til Vor Frue Kirke sst. (1731-38; brændt 1807); Marmorsarkofag og Epitafium af Marmor og Alabast for Ritmester G. D. Levetzau i Tjele Kirke (1740). Tilskrevet: Prædikestolen i Reformert Kirke i Kbh. (c. 1730).

Bl. E.s Elever nævnes Joh. Christoph Hübner og Chr. Callot, men hans Barokkunst fik ikke varige Følger i Danmark, hvor den - grundet paa Rokokoens Gennembrud - blev forældet, endnu medens han levede. Derimod blev hans Kirkeinventar, der publiceredes i Danske Vitruv, bestemmende for en lang Række norske Arbejder. H.L.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 33-35, 41, 69, 98-99, 177-78; T. f. Kunstind., 1886, 39, 45-46, 49; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr. berg Slot, 1896; F. Beckett: Fr.borg, IT, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Victor P. Christensen i K. Aa., 1915, 125, 129; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924; Fr. Weilbach

i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. lI, 1925-26, 502, 505; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme: Garnisons Kirke, 1929; V. Hermansen: Kbh.s gamle Kirker, 1932; H. Friis: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933; Betænkning ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, 10; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 238, 238, 241, 275; V. Wanscher i Artes, 11, 1933, 50; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 17; samme: Fr.berg Slot, 1936; samme: Trinitatis Kirke, 1937, 21; Arne Nygård Nielsen i For. til norske fortidsminnesmerkers bevaring. Åarsberetn. 1938, 178; Roar Hauglid sst. 1940, 10406; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942, 168; Pers. T., 11. Rk. 111, 1942, 137.

Ehbisch, Johann (Hans) Hinrich, -1748-,

Bhgr.svend. Forældre: formodentlig Bhgr. Friederich E. (s.d.) og Hustru.

Fik Rejsepas til Udlandet 13. Maj 1743 og 20. Sept. 1748. Red.

Utr. K.

Ehlers, Léon Émile Eugène, 1882-1912, Maler. F. 21. Sept. 1882 i Le Havre, d. 19. Maj 1912 i Charlottenlund, begr. i Ordrup. Forældre: Løjtnant Smile Charles Louis Félix Baudat og Berthe Marie Heléne Ricard. Adopteret af Moderens 2. Ægtefælle, Professor Edvard Laurits E. Gift 12. April 1909 i Charlottenlund med Vera Elisabeth Crone, f. 17. Sept. 1886 i Kbh., D. af Docent, Kontorchef, Landinspektør Henrik Rasmus C. og Christine Marie Bech.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. i Kbh. og var Elev paa Zahrtmanns Malersk. 1903-c.1905; uddannede sig paa Malerskole i Paris 1906-07. Stipendier: Bernh. Hirschsprungs Legat 1911 (s. m. Vera Ehlers). Rejser: I Frankrig til sit 14. Aar; kom derpaa ved Moderens andet Ægteskab til Danmark; opholdt sig skiftevis her og i Frankrig (i Paris i alle Tilfælde Vintrene 190607 og 1911-12); desuden Rejser til Algier, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige og Norge. Udstillinger: Ung dansk Kunst Dec. 1910 (Malerier); Den frie Udst. 1912 (Gæst; udst. Udkast til Keramik samt Broderier); Sep.udst. 1913 i Kunstindustrimus. (efterladte Arbejder); Malmøudst. 1914 (Broderier s. m. Vera E.); Kunstn. Eft. 1914-15 (ligesaa); Paris 1925 (s. m. Vera E.).

Ehlers hørte ved Aarh.s Begyndelse til Kredsen af unge Malere omkr. Zahrtmann, og det nære Venskab, han sluttede med Isakson og som varede til hans Død, fik menneskeligt set stor Betydning for denne (G. Engwall). Han vilde selv være Maler, men hans svagelige Helbred blev ham en alvorlig Hindring. De faa Billeder, han naaede at male (paa Mindeudst. 1913 i alt 21), skal have vist en udviklet og forfinet Farvesans (E. Hannover). En Interesse for det dekorative førte ham ind paa Studiet af gammel dansk Bondekunst, navnlig Amagertørklæder og Guldnakker (Afhandling i Tilskueren Jan. 1908). Paa Grundlag af de gamle Mønstre tegnede han en lang Række dekorative Kompositioner, og disse udførtes med stor Dygtighed af hans Hustru Vera E. (Arb. i Kunstindustrimus.). I de senere Aar af sit Liv tegnede han ogsaa Udkast til Keramik (Tegn. i Kunstindustrimus. og i Faaborg Mus.), og enkelte Arbejder kom ogsaa til Udførelse, nogle i glaseret Ler hos Eifrig i Valby, andre i Fajance hos den kendte franske Keramiker Clément Massier i Cannes, med hvem E. kort før sin Død havde optaget et Samarbejde.

M.B.

Pol. 22. Maj 1912; 18. Jan. 1913 (N. Lützhøft); Berl. Tid. 21. Jan. 1913 (C. A. Been); Emil Hannover i Kat. over Udst. af efterladte Arbejder i Kunstindustrimuseet, 1913, 3-4; Skønvirke, 1921, 166; G. Engwall: Karl Isakson, 1944.

Ehrencron, Frants Emanuel, se under Ehrencron, Jacob.

Ehrencron (Ehrenkron), Jacob Heinrich 1809-76, Maler, F. 7. Aug. 1809 i Augustenborg, d. 4. Maj 1876 i Kbh., begr. sst. (Ass.) Forældre: Skræddermester Hans Peter E. og Cathrine Clausen. Gift 1° 27. Okt. 1836 i Kbh. med Lene Marie Schmidt, f. 21. Aug. 1813 i Kbh., d. 18. Jan. 1847 sst., D. af Hørkræmmer, Kaptajn, senere Toldbetjent Berthel Petersen S. og Caroline Inger Margrethe Antonette Kiærulff. 2° 24. April 1857 i Kbh. med Sophie Kirstine Schmidt, f. 3. April 1817 i Kbh., d. 27. Marts 1,880 sst., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Kom til Kbh. og i Malerlære; gik paa Akad. og avancerede til 2. Frihaandskl. Marts 1826; vandt lille Sølvmed. Dec. 1832; udf. 1835 sit Mesterstykke som Malermester. Stilling: Fra 1859 fast Teatermaler ved Casino.

Arbejder: Herreportræt (forh. Joh. Hansens Saml.). E. ernærede sig, efter at være blevet Mester, som Dekorationsmaler, men lagde sig ogsaa efter Teatermaleri og arbejdede dels paa Det kgl. Teater under C. F. Christensen, dels selvstændigt ved andre Teatre.

Hans Søn af 1. Ægteskab Frants Emanuel E. (f. 19. Marts 1841) viste kunstnerisk Talent; han døde i sit 20. Aar (23. Juli 1860).

H.O.

von Ehrenstrahl, David Klöcker se Kløker (Kløcker), David.

Ehrhardt, Johannes, -1607-08-, Maler, nævnes i Chr. IV.s Skrivekalender i 1607 +nu

boendes i Helsingør* som Kopist af et Herculesmaleri. O.A.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; C. Molbech: Chr. Iv.s Skrivecalendere, 1850, 32-33.

Eibe, Klavs, c. 1656-72-, Billedskærer.

If. en Indskrift var E.1656 Hans Gudewerth d. Y. s. Førstesvend under Arbejdet paa Alter-

tavlen i Dånischenhagen (nu i Preetz). 1666 foretog han Flytningen af Briiggemans Alter-

tavle fra Bordesholm til Slesvig Domkirke. 1672 var han bosat i Slesvig By, hvor Beeling-

Epitafiet i Friedrichsberg Kirke maaske viser en Prøve paa hans af Gudewerth paavirkede

Manér. C.A.J.

Kirkehist. Saml., 3. Rk. I, 1874-77, 543; Haupt, 111, 1889; Willers Jessen: Qudewerth, 1931, 25, 149.

van der Eichen, Berent, -1684-1700-, Tapetvæver. Formentlig stammende fra Brabant. Gift med Barbara.

E. kom Juni 1684 fra Hannover til Chr. V i Itzehoe, sendtes straks (og atter 1685) til Brabant for at hente Tapetmagersvende; fik Værksted i Kbh. (ikke Køge, som tidl. berettet) for at udføre en Serie vævede Tapeter til Salen paa Rosenborg. Fra 20. Aug. 1684 til Beg. af 1692 udbetaltes hertil i alt c. 20.000 Rdl. E. kaldes 1685 af Kongen +Vores Tapetmager*, fik 1686 Borgerbrev med lige Frihed med Silkemanufakturer (gentaget (el. udvidet?) 1694). Febr. 1692 fik 3 Svende Rejsepenge; Værkstedet fortsatte dog med Vævning af nye Tapeter og Reparation af gamle. 1692-99 lønnedes E. med 500 Rdl. aarligt af Kongens Kasse. Fik Dec. 1698 Pas med Tilladelse til at medtage nogle af sine egne Tapeter til Udlandet, synes først rejst 1700 (Rejsepenge 17. Jan. 1700).

Arbejder: Udførte først som Prøve for Chr. V 3 Tapeter med Alexandri Magni Historie (maaske identiske med 3 beskaarne Tapeter paa Rosenborg med saadanne Fremstillinger efter Lebruns Forbillede); Hovedværket er de bevarede 12 Tapeter fra Rosenborg Riddersal (en Del af dem nu paa Chr.borg), der skildrer Begivenheder i Skaanske Krig, de 7 Kampe til Lands (næsten alle med Portrætter af Chr. V), de 5 Søslag; i Nationalmus. et Fragment af Tapet med Korsfæstelsen (1691); Tapeter udført til Jægersborg (1694-95) og et +Fodtæppe* (paa Rosenborg) er forsvundne.

Berendt van der Eichens Tapeter er teknisk fortrinlige, Vævningen meget tæt og fin. For

Rosenborg-Serien har han benyttet Patroner udført af W. Riboldt, Peder Andersen og

B. Grodtschilling (II). G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Kbh. Dipl., VII, 1886; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; H. C. Bering Liisberg i Hist. Medd. om Kbh., VIII, 1921-22, 100-111; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924, 176, 179; Vilh. Slomann i Tilsk., 1931 II, 15; H. Göbel wandteppiche, III, 1934; El. Schmedes i Salmonsens Leksikon Tidsskrift, III, 1943, 141.

Eickhoff, Gerda Edith Arensback, f. 1898, Maler. F. 4. Juli 1898 paa Fr.berg. Forældre: Arkitekt Anders Martin Andersen og Marie Pouline Arensback. Gift 20. Sept. 1927 i Kbh., med Billedhugger Gottfred E. (sal.).

Uddannelse: Besøgte 1915-18 Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder, 1918-20 Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk.; Akad. 1923-27 og i Paris 1927-29 Académie Scandinave med Charles Dufresne, Othon Friesz og Henri de Waroquier som Lærere. Rejser: 1926 Paris; 1927-33 fast Ophold i Paris; 1930, 31 og 32 Belgien; 1932 England; 1934 Belgien, Holland og Frankrig; 1935 Belgien og England; 1936 Tyrkiet, Grækenland, Ægypten, Italien og Tyskland. Udstillinger: Salon des Indpendants, Salon des Tuileries og Maison Watteau 1930, 31 og 32; Sep.udst. bl. a. 1933, 38 (Kunstfor. s. m. Gottfred Eickhoff), 41, 43 og 44 (Nutidskunst Aarhus og Aalborg s. m. Gottfred Eickhoff).

Arbejder: Præsident Doumergues Ligtog passerer Place de la Concorde (1931); Parade,

Mont Rouge (1932); Ballonopstigning i Bruxelles (1932); Aften ved Themsen (1935); Droske, Ostende (1935); Tempelsøjler, Grækenland (1937); Havnecafe, Candia, Kreta (1937); Taghave, Norditalien (1938); Festdag i Hjørring (1939); Vennebjerg Kirke, Vendsyssel (1940); Forsommer ved Kanalen, Karrebæksminde (1942).

Den lette Impressionisme i Gerda Eickhoffs Kunst er præget af fransk Skole og af de lyse, klassiske Himmelstrøg, hvor den er modnet. Overalt paa sine Rejser har hun fundet karakterfulde Motiver; men ogsaa hendes Billeder fra dansk Provins giver Udtryk for en frisk og humørfyldt Modtagelighed over for Emnernes brogede Mangfoldighed. U.

Le Temps 9. Febr. 1930 (Thibault Sisson); Berl. Tid. 26. Aug. 1933 9. Marts 1941; 18. Marts 1943 (begge K. Flor); Pol. 27. Aug. 1933; 23. Marts 1943 (K. Pontoppidan); Ekstra. bl. 10. Okt. 1936 (Int.); Nat.tid. 26. Marts 1943 (Jan Zibrandtsen).

Eickhoff, Gottfred Poul Georg, f. 1902, Bhgr. F. 11. April 1902 paa Fr.berg. Forældre: Maskinfabrikant Johan Gudfred August E. og Asa Lovise Caroline Brandt. Gift 20. Sept. 1927 i Kbh. med Maler Gerda Edith Arensback Andersen (se E., Gerda).

Uddannelse: Student 1920; cand. phil. n. A.; en kort Tid Elev af Giersing 1926; studerede derefter i Paris, bl. a. hos Charles Despiau 1927-33. Stipendier: Bielke 1934; Dronn. Alexandra 1935; N. C. F. 1936; Kai Nielsens Mindelegat 1942. Rejser: 1924 England og Frankrig; 1927-33 bosat i Paris; 1930, 31 og 32 Belgien; 1934 Belgien, Holland og Frankrig; 1935 Belgien og England; 1936 Tyrkiet, Grækenland, Ægypten og Italien. Udstillinger: Salon des Indpendants 1929-32; Salon des Humoristes 1930-31; Salon des Tuileries 1930-32; Grønningen fra 1933 (Medl. 1935); Kunstnernes Hus, Oslo, 1935; Bryssel 1935; Biennalen 1936; Budapest, Riga og Warszawa 1936; Belgrad og Bukarest 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940; Sommerudst. sst. 1941; Faaborg Mus. 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1934 og 38 (Kunstfor. s. m. Gerda Eickhoff), Nutidskunst, Aarhus, 1934 (s.m. V. HaagenMüller og Helge Jensen), 35, 44 (Aarhus og Aalborg s. m. Gerda Eickhoff). Udrkelser: Eckersbergs Med. 1944 (for Montre med Statuetter paa Grønningen).

Arbejder. Buster: Kvindehoved. Merete Bodelsen (1931, fransk Kalksten, Kunstmus.); Gerda (1931-32, Buste i brændt Ler, Horsens Mus.); Drengehoved (1933, brændt Ler, Esbjerg Mus.); Henrik Pontoppidan (1933, Bronze, Randers Centralbibliotek; 1944 i Marmor, Studenterfor.); Fru Karen Kåhler (1935, brændt Ler, Tønder Mus.); Ung græsk Pige (1940, Chamotteler, udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik, Fyns Stiftsmus.); Fru Suzette Sthyr (1940, Kunststen; 1943 Kalksten); Museumsdirektør Gustav Falck (1944, Bronze); Overlæge Knud Krabbe (1944, Bronze); Direktør Herbert Jerichow (1945, Kalksten). Figurstatuetter: Dreng (1933, Bronze, Aalborg Mus.); Algierpige (1934, fransk Kalksten, Aarhus Mus.); Ung Pige (1934, Kunstkalksten, Maribo Mus.); Siddende Pige. med Skørt (1934, Kunststen, Vejle Mus.); Marseillepiger (1935, Gruppe i fransk Kalksten, Nasjonalgall., Oslo); Kvindefigur (1935, Bronze; Ekspl. i Kunstmus. samt i Mus. i Riga og Budapest); Akrobat (1937, Bronze, Kolding Mus.). Andre Arbejder: Knælende Kvinde med Krans (1940, Minderelief i Bronze, Kunstmus.); Roepiger (1940, Bronzegruppe i overnat. St., Torvet i Sakskøbing; Udkast i Kunststen i Mus. i Sorø); Udkast til Figurgruppe til Anatomisk Inst. (1942, Bronze); Guapa (1942, Bronze; Forarbejde til Statue); Udkast til Relieffer til Udsmykning af Festsalen i Haderslev Statsseminarium (1943); Mand og Kvinde, Kærlighedsgruppe (brændt Ler, 1944, Vejle Mus.); Ole Rømer-Stele (1945, Marmor, Frue Kirke); Fløjtespiller, Relief (1945, Kunststen, Fagborg Kgd.); Tegn. i Kbst.saml.

Eickhoff lagde Grundlaget for sin Skulptur i Paris under Indflydelse af den nyere franske Billedhuggerkunst. Han kom i Berøring med Billedhuggere som Maillol, Despiau, Osouf og

Cornet, og ogsaa de danske Kammerater hernede Astrid Noack og Adam Fischer fik Betydning for hans Udvikling. I sine Portrætter og mindre Figurgrupper stræbte han efter den Ro og Balance og den Naturlighed i Opfattelsen, som er fransk Kunsts Kendemærke, og efter sin Hjemkomst har han støt og roligt fortsat denne Linie. Han har udført en lang Række betydelige Portrætbuster baade i Sten og i Bronze, hvor han forbinder en klog og indtrængende Opfattelse af det fysionomiske (fx Henrik Pontoppidan) med en fint nuanceret Formbehandling. Paa sine Rejser har han studeret den gamle Kunst i Grækenland og Ægypten og lært meget af den; men motivmæssigt hviler hans Skulptur, navnlig hans Statuettekunst, paa Indtryk fra Hverdagen og det moderne Liv (gamle tykke Koner, Svømmepiger m. m.). Sit Gennembrud fik han 1940 med den store Figurgruppe Roepiger til Torvet i Sakskøbing. M.B.

Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II, 166; H. Rostrup i Grønningens Kat. 1940 og Konstrevy 1940, 96; G. Eickhoff i Grønningens Kat. 1942.

van Elgen, se van Egen.

Eigtved, Hans, 1727-72-, Murermester. Døbt 21. Sept. 1727 i Valsølille. Forældre: Landsoldat Jens Madsen og Kirstine Pedersdatter.

Fik ved Murermester Mathias Anthons (s.d.) Død 1763 Kontrakt paa den aarlige Vedlige- holdelse af Fr.berg Slot, et Arbejde, han havde til 1772. Hans Virksomhed har været rent

haandværksmæssig. B.L.G.

Utr. K.

Eigtved (Eigtwedt), Niels (Nicolai), 1701-54, Arkitekt. F. 4. Juni 1701 i Haraldsted Sogn,

d. 7. Juni 1754 i Kbh., begr. sst. (Petri Kgd.). Forældre: Bonde Mads Nielsen i Egtved og Dorthe Hansdatter. Gift 24. Maj 1743 i Frborg Slotskirke med Sophie Christiane Walther, f. 1. April 1726, d. 15. Okt. 1795 i Kbh., D. af Konrektor ved Domskolen i Magdeburg Johan Gottfried W. og Margrethe Sophie Strobel.

Uddannelse og Rejser: Lært som Gartner i Fr.berg Have; 1723 Studierejse til Tyskland; 1725 i Warszawa; s. A. ansat i det saksiskpolske Bygningsvæsen, senere i Ingeniørkorpset; Sousløjtnant 1730, Afsked som Kaptajn 1733; s. A. Studierejse til Rom som kgl. dansk Stipendiat; 1735 Hjemrejse gennem Østrig (Wien), Bayern (München), Dresden, Brunsvig og Hannover; i Kbh. Sept. s. A. Embeder og Hverv: 1,732 dansk Løjtnant; 1735 Kaptajn i Ingeniørkorpset; 1742 Oberstløjtnant; 1749 Oberst. - 1735 Hofbygmester (Tilsyn med kgl. Bygninger i Jylland og Fyn); 1742 Medl. af Bygningskommissionen og ledende Arkitekt for Chr.borg, faar Tilsyn med kgl. Bygninger i Kbh., 1752 tillige med de kgl. Bygninger paa Fyn og Falster; 1745 Kirkeinspektør for Kbh. , Kronborg, Antvorskov, Vordingborg og Tryggevælde Rytterdistrikter. - 1748 Tilsynsførende ved det ældre Kunstakad.; 1754 Direktør for det reorganiserede Akad. Teknisk Virksomhed: Fra 1738 Tilsynsførende med den kgl. Fajancefabrik ved Blaataarn (nedlagt 1754); fra 1750 Medejer (s. m. J. Fortling) af Marmorbrud i Lier, Akershus Stift; anlagde 1751 et kgl. Sandstensbrud i Nærud ved Mjøsen (nedlagt 1755).

Arbejder: Interiørdetailler i Eremitagen (1736); Anlægsplan for Hørsholm By (1737);

Interiører i Chr.borg Slot (1737-c. 1740); projekterede og ledede Opf. af Slottets Hovedtrapper og Slotskirken (1738 i); Marmorbroen og dens Pavilloner (Tegn. 1739; opf. 1741 ff.); Ombygn. af Bregentved (1740); ledede Chr.borgs Fuldførelse som Afløser af Häusser (søndre Staldfløje, Hovedportaler m. v.); Prinsens Palæ (1743-44); det kinesiske Lysthus ved Fr.borg (1743-44); Sofienberg ved Rungsted (1744); Frederiksdal (1744-46); Friederichsruhe i Holsten (1744-47); Projekt til Udvidelse af Sorgenfri (1744); Projekt til Omlægning af Børsrampen (1745); Projekt til Ombygn. af Charlottenlund (1745); det kinesiske Havehus ved Hirschholm (1745); Projekter til Lerchenborg (c. 1743-45); Interiørarbejder paa Ledreborg (1745); Komediehuset paa Kgs. Nytorv (1747-48); Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade (1748-50); Projekt til Anlæg af Frederiksstaden og Amalienborg Plads samt Tegninger til de 4 Palæer (1749); ledede Opf. af, A. G. Moltkes (Chr. VII.s) Palæ (1750-54); forentlig Udkast til Bernstorffs, Delins og Berckentins Palæer i Bredgade (alle fra 1750'erne); Typetegninger til Borgerhuse i Amaliegade (Nr. 5, 16, 17, 19, 42) og paa S. Annæ Plads; Frederikskirken (Marmorkirken) (Projekter 1749 ff.; Tegning approberet 1754); Frederiks Hospital (Karreen omkr. Grønnegaarden) 1752 ff.; Pavillonerne i Amaliegade og Bredgade, fuldført af Thurah; Den kgl. Mønt (1749-50); Landakirkja, Vestmanø (opf. 1749-50) og Landfogedbolig, Vidø (1752) (begge i Island); Thurebyholm og Ombygning af Rungstedgaard (Beg. af 1750'erne; erhvervet af E. 1750); Udvidelse af Fredensborg med 4 Hjørnepavilloner (1753); Projekter til Christianskirken pas Chr.havn (opf. 1755 ff. med ændret Spir af Anthon); endvidere talrige Bygningsreparationer og mindre Arbejder, saasom Staldbygninger, Remiser, Havehuse og ændrede Udsmykninger i kgl. Slotte; flere Festdekorationer (Chr. VI.s Castrum doloris 1746 etc.).

Alene ved sin overordentlig omfattende og mangeartede Produktion, der falder inden for alle Bygningskunstens Grene, har Eigtved haft indgribende Betydning for vor Arkitektur i det 18. Aarh. Han har i stort og smaat fra Byplanen til Ornamentet - gennemprøvet den franske Rokokos Muligheder i hjemlige Byggeopgaver, har bragt denne Stil til Gennembrud i Danmark og bestemt dens nationale Udvikling. I den første Periode af sin Virksomhed som Hofbygmester (1735-42) var han især anvendt som Dekorationskunstner. Han indførte den franske Ungrokokos Interiørstil paa Chr.borg, væsentligt inspireret af Cuvillies' Maner, som han havde lært at kende i Bayern, men formaaede tidligt at lutre den under Paavirkning fra den samtidige rene Pariserstil. Det typisk Eigtvedske Interiør udmærker sig ved stor Noblesse i Udformningen og ved sparsom Anvendelse af ornamentale Detailler (fx Rummene i Prinsens Palæ). Selv i Riddersalen paa Chr. VII. s Palæ, hans rigeste Interiørarbejde (for Detaillernes Vedkommende præget af Le Clercs Stil), er Væggenes arkitektoniske Struktur meget fast opbygget. Som Kunstnerindividualitet betragtet hører E. til vore frodigste og fornemste Talenter; i sine bedste Arbejder viser han en højtudviklet Sans for Fladernes sarte Relief og klare Rytmisering forenet med en ægte barok Følelse for Bygningens fyldige Helhedsplastik. Sin Fagadestil har han hentet fra Frankrig (R. de Cotte's Retning), dels indirekte gennem Studium af franskskolede Arkitekters Værker i Saksen-Polen, dels direkte gennem Bekendtskab med franske Kobberstikforlæg (J. F. Blondel). Hans Fortrolighed med italiensk Senbarok (F. Juvara) kommer stundom til Udtryk i hans Kunst (Projekt til Frederikskirker.); Amalienborg-Anlægget, hans profane Hovedværk, er vel afhængigt af den franske Stadsbygningskunsts Traditioner, men de 4 Palæer skal vurderes ud fra senbarokke italienske Paladser. Christianskirken er i Plan og indre Opbygning afhængig af det især i Tyskland anvendte +Teaterskema* for protestantiske Gudshuse.

I E.s rige Produktion 1742-48 indtager en Gruppe Landslotte, Herregaarde og Landsteder den vigtigste Plads. De forskellige Typer varieres med Finhed. Bregentveds og Lerchenborgs Hovedfronter er lette og frie Parafraser over Hirschholms Hovedfacade; Friedrichsruhe (beslægtet med Prinsens Palæ) mærkes af nogen Usikkerhed. Sofienberg forstaas bedst, naar det betragtes som en lokal Variant af et barokt Casino. Frederiksdal slutter sig nøje til det franske +maison de plaisance* i en Blondels Fortolkning; i Havehuset paa Hirschholm indgaar lign. Forlæg en Krydsning med en wiensk Type. Det stærkt rytmisk leddelte Havepalæ ved Fr.borg har kinesiserende Træk (Pillnitz) og synes paavirket af bestemte saksisk-polske Slotsanlæg.

I Slutningen af 1740'erne havde E. udformet en meget personlig Facadestil, hvis vigtigste Elementer er Lisenen og Blændingen (Komediehuset; Asiatisk Kompagnis Pakhus paa Chr. havn; Frederiks Hospital og øvrige Bygninger i Amalienborgkvarteret); Analogier til denne Stil savnes ikke i tysk Arkitektur, afhængig af fransk; men ingen europæisk Arkitekt har betjent sig af den med saa stor Konsekvens og Elegance som E.; den vandt ogsaa vid Udbredelse i Danmark og fik Karakter af en national Stil. End større Betydning for Fremtidens danske (spec. kbh.ske) borgerlige Bygningskunst fik de Typehuse, som E. tegnede for Amalienborgkvarteret; væsentlige Træk i deres Plan og Struktur videreførtes af Klassicismen.

E.s menneskelige Personlighed er stort set skjult for os; vi kender kun Embedsmanden og Kunstneren. Hans Arbejdsydelse har været næsten ufattelig stor, baade som Arkitekt, Tekniker og Administrator. Den indbragte ham Anseelse og efterhaanden (siden 1742) en overordentlig Magtstilling i det hjemlige Kunstliv; han repræsenterede ogsaa en sejrende Stil og nød stigende Gunst saavel hos Kongehuset som hos den herskende Statsmandskreds (P. Løvenørn; J. S. Schulin; A. G. Moltke). Først i hans sidste Leveaar begyndte hans Position at blive undergravet. E.s Forhold til sin store Medbejler Thurah har været korrekt, om end noget køligt; vi kender intet Eksempel paa, at den ene af dem har søgt at skade den anden i Kongens Øjne. Som Arbejdsleder og Kollega synes E. at have lagt smukke personlige Egenskaber for Dagen. Men ethvert Indblik i hans Privatliv er os nægtet. Han døde som en udslidt Mand; Livet undte ham dog den Lykke at han fik betroet flere store Opgaver, end det er faldet i nogen anden dansk Bygmesters Lod at modtage, og at give ham Talent til at løse dem. C. E.

F. Meldahl: Frederikskirken i Kbh., 1896; Fr. Schiøtt i Fra Ark og Mus., I, 1899, 1-30; Vilh. Lorenzen: N. E.s Plan til Hørsholm Købstad, 1924; O. v. Munthe af Morgenstierne: N. Eigtved 1924; Fr. Weilbach i Pers. T., 8. Rk. V., 1926. 6269; samme i Arch. M., 1927, 159-74; C. Elling i Arch. M., 1928, 237-55; C. Elling: Slotte og Herregaarde, 1928; samme: Palæer og Patricierhuse fra Rokokotiden, 1930; samme: Documents inedits concernant les Projets par A.-J Gabriel et N.-H. Jardin pour l'Église Fréderic å Copenhague, 1930; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Ark., 1931, 256; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; samme i K. Aa., 1933-34, 241-51; Arne Finsen i Tilak., 1933 I, 124-28; C. Elling i Fra Holbæk Amt, 1934, 137-61; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhäuser, 1935; O. Bauditz: Eremitagen, 1936, 40; C. Elling i Artes, 1937, 107-81; 1938, 116-29;1939. 59-94; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 66-68; samme i Kulturminder, 1940-41, 133-40; samme: Danske Herregaarde, 1942; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh. , 3. Rk. VI, 1944-46, 85-144; V. Hermansen i Berl. Tid. 20. Jun 1942; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945.

Eilersen, Eiler Rasmussen, se Rasmussen, Eiler Eilersen.

Eilersen, Rasmus (Asmus), se Ellerdsen, Rasmus.

Essing, Einar, f. 1909, Maler. F. 11. Aug. 1909 i Kbh. Forældre: Murermester Esper E. og Else Marie Søndergaard. Gift. 31. Juli 1937 pas Fr.berg med Edel :Marie Perm, f. 8. Dec. 1915 pas Fr.berg, D. af Tjener Karl P. og Marie Hansine Andersen.

Uddannelse: Student 1928; forb. til Akad. pas Tekn. Sk. og hos Grafikeren Svend Lindstrøm, opt. paa Akad. Sept. 1930 og gik der til 1935 under Aksel Jørgensen og Kræsten Iversen og paa Freskosk. under Elof Risebye; Afgang Maj 1934; samtidig undervist i Møbeltegn. og Glasradering i Kbh. af den hollandske Arkitekt F. C. Ledeboer; Elev 1936 hos Assja Turgenieff paa Rudolf Steiners Skole for antroposofisk Kunst i Dornach, Svejts. Rejser: 1932, 33, 36 og 37 Rejser til Højskolen Goetheanum i Svejts; Sommer 1936 Frankrig og Svejts; 1937 Besøg i Milano; 1938 Helsingfors. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 34, 38-40; Frie jyske Malere, Aarhus, 1934; Charl. 1936, 3942; Polygonen 1938; Kulingen (Medstifter) 1941-46; Udst. i Goetheanum, Svejts, 1936; Sep.udst. i Kbh. 1934 (s. m. Holger Dall) og 1938. (raderede Glasruder i Studio Schrader); deltog i Snedkerlavets Udst. 1937 (Rum i Goetheamunstil med Møbler efter egen Tegn. samt Vægdekorationer i Tempera). Udmærkelser Sødrings Pr. 1936. Hverv: Lærer ved Teknisk Skole siden 1936, ved Kunsthaandværkerskolen siden 1941.

Arbejder: Marine (Sødrings Pr. 1936); Portræt af Faderen, Oldermand Esper Eising (1941, Dansk Arbejdsgiverfor.); Portræt af samme (1943, Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav); Portræt af Oldermand K. StenslevThomsen (1943, Kbh.s Malerlav); Blaa Glasradering og Ur med Dyrekredsen i Glas og Sølv efter egne Tegninger (1940, Sparekassen for Kbh. og Omegn); har givet Tegn. til Møbler og Smykker i Goetheanumstil og har skrevet bl. a. Artikler i Samleren, særlig om Goetheanumkunst.

Eising er Forkæmper for den saakaldte Goetheanumkunst, en Bevægelse, der har sin Rod i den af Dr. Rudolf Steiner udarbejdede Antroposofi, og som i Maleriet holder sig til Spektrets rene Farver, der hver har en Betydning, - og i øvrigt til Tanker taget fra Goethes Farvelære. E.s Glasruder i farvet Raaglas og Tegninger i Goetheanumteknik kan have en ejendommelig dyb, ligesom gennemlyst Virkning. I sine mere naturalistiske Landskabsbilleder kan han ofte opnaa gode maleriske Rum- og Farvevirkninger, ligesom i en Befrielse fra den antroposofiske Spændetrøje. O.S.

Nat.tid. Søndag 26. Juni 1938; Bygge og Bo, 1942, 36-38 (Ejnar Essing); Viborg Amts Soc. Dem. 25. Jan. 1944.

Ejler Billedsnider, se Schrøder, Ejler.

Ejstrup, Helga Marie Klitbæk, f. 1905, Maler. F. 2. Nov. 1905 i Nibe. Forældre: Kommunelærer Frands Laurits Klitbæk og Kirstine Marie Henriette Thornasen. Gift 21. April 1934 i Kbh. med Maler Kaj E. (s.d.).

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1925-28; forb. til Akad. paa Bizzie Høyers Malersk.; Elev paa Akad. 1931-34 under Aksel Jørgensen og Kræsten Iversen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-38, 40-44; Kunstnerbyens Udst. 1944 (Illum); Regnbuen 1945 (Charl.).

Arbejder: Har hovedsagelig udstillet Landskaber med Motiver fra Odsherred, hvor Tilknytningen til Cornergruppen ikke fornægter sig, men ogsaa af og til Portrætter af Børn, fx Else (1945) og Drengeportræt (s. A.); har arbejdet en Del med Akvarel. I.H.N.

Ejstrup, Kaj, f. 1902, Maler. F. 20. Febr. 1902 i Kbh. Adoptivfader: Inspektionsbetjent Christian Nielsen. Gift 21. April 1934 i Kbh. med Helga Marie Klitbæk (se E., Helga Klitbæk).

Uddannelse: Efter at have besøgt Tekn. Sk., Kbh. lagde E. forgæves op til Akad.; besøgte dets grafiske Sk. under Aksel Jørgensen to Sem. 1931-32 samt andet Sem. 1933-34 og 1936-37; er i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1931, 32; Købke 1932, 37; Bielke 1934; Villiam H. Michaelsen 1936; Foltmar 1938; Oluf Hartmann 1940; J. R. Lunds Fond 1941; Kaufmann 1943. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926, 31-32, 34; Charl. 1931, 32; Charl. Eft. 1932; Corner (Medstifter) 1932-34; Corner og Høstudst. 1936-40; Corner fra 1942; Grafisk Kunstn. samf. 1931, 37; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Vild Hvede Udst. 1941; Nord. Kunstudst., Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1933, 39 (Kunstfor.) og 41.

Arbejder: Rullestolen (1931); Aften (1934, Maribo Mus.); Oktoberaften, Model, Kartoffeloptager (alle 1934); Køerne trækkes hjem, Vinter, Moder med Barn (alle 1936); Portræt af Kunstnerens Hustru (1937); Moder med Barn (1937, Jonstrup Seminarium); Landskab med røde Aftenskyer (1937); Kvinde ved Stranden (1938, Kunstmus.); Heste (1938); Pige i Stol (1939); Alene (1939); Havebillede med Figur (1940, Kunstmus.); Ung Pige med hvidt Klæde (1940, Aarhus Mus.); Landskab med hvid Hest (1940, Horsens Mus.); Landskab, Odsherred (1942, Kunstmus.); Landskab, Odsherred (1942, Randers Mus.); Havebillede (1943, Ribe Mus.); Piletræer (1945, Maribo Mus). Har s. m. Povl Christensen, S. Hjorth Nielsen og Reidar Magnus udsendt en Mappe med Træsnit (1935) samt udført Ill. bl. a. til Vild Hvede samt ill. Cai M.Woels Digtsamling: Hverdagens Sange (1935). Repr. i Kbst.saml.

Helhedsindtrykket af Ejstrups Kunst er sammensat, ligesom han i sin Type forener Københavnerens Lune og Slagfærdighed med noget æstetisk forfinet. Tidligt blev han overladt til at klare sig, som han bedst kunde, og af Betydning for hans Udvikling blev navnlig Kammeratskabet med Malere som S. Hjorth Nielsen, Alfred Simonsen, Erik Raadal og Karl Bovin. Han har aldrig været udenlands; i en Aarrække har han boet i Odsherred hele Aaret, fra 1943 dog med en Vinterlejlighed i Kbh.

En stor Del af Ejstrups Produktion er Figurbilleder, dels Arbejder af et besk, satirisk Præg, dels Studier af overdimensionerede, ofte stærkt kolorerede, nøgne Piger. Medens han her nærmest mas karakteriseres som Ekspressionist, følger han i sine Landskaber en af Motivet bestemt, mere lyrisk Linie; som Regel er de malet indendørs, efter Erindringen eller paa Grundlag af Skitser, og ved saaledes at fjerne sig fra det direkte Naturindtryk naar han en vis Forenkling og Potensering af Form og Farve. Han føjer ofte Heste ind i sine Landskaber. Hans artistiske Mesterskab kommer fuldt til sin Ret i hans grafiske Værk, der rummer Blade af en helt japansk Enkelhed og Ynde. U.

Ekstrabl. 5. Sept. 1933; Soc. Dem. 14. Sept. 1933; Nat.tid. 13. Okt. 1941 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 21. Okt. 1941 (K. Flor); Jan Zibrandtsen i Danmark,1944, 385-86; Ole Hammer: Kaj Ejstrup, 1945 (Danske Kunstneres Tegninger II); Erik Zahle 1 Aarstiderne, 1945, Nr. 3, 82-86; Saadan tegner vi, 1945.

Ekberg, Martin Axel, 1882-1935, Arkitekt. F. 15. Jan. 1882 i Kbh., d. 3. Okt. 1935 sst., Urne paa, Vestre Kgd. Forældre: Instrumentmager Per Jonsson E. og Elna Tillergren. Gift 14. Dec. 1918 i Fredensborg med Laurine Christine Ulrikke Hoffmeyer, f. 2. Febr. 1873 i Liverpool, d. 31. Marts 1935 i Kbh., D. af Købmand Peter Holger H. og Karen Emilie Olsen.

Uddannelse: I Murerlære, Svend 1901; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. Akad. Jan. 1901; Afgang Maj 1914; Medarbejder bl. a. hos Anton Rosen (Konduktør v. Opf. af Landsudst. i Aarhus 1909) og Carl Brummer. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1915 (Kunstudst. bygn. i Roskilde); Eckersbergs Med. 1921. Stipendier: K. A. Larssen 1909; Akad. 1918; Theophilus Hansen 1922. Rejser: 1907 Tyskland (Rothenburg, Dresden) og Prag; 1910, 23 og 27 Italien (Florens, Pompeji, Neapel, Paestum, Rom, Assisi, Perugia, Verona, Vicenza) samt Wien. Udstillinger: Charl. 191130 (9 G. m. 13 Arb.); Stockholm 1918.

Arbejder: Gravkammer paa Hørsholm Kgd. (Eckersbergs Med. 1921); Mindesmærket for de i Verdenskrigen (1914-18) faldne Danske i Marselisborg Mindepark (1927, s. m. Axel Poulsen, præmieret); Ombygn. af Frederikssundsvejens Skole, Opf. af Tilbygninger (den sidste fuldført af Johs. Carlsen); Ombygn. af Bispebjerg Skole; adsk. Gravmonumenter o. a. Har arbejdet med Træsnit og Akvarel. E.s Arbejdsevne svækkedes i høj Grad ved langvarig Sygdom og Sanatorieophold. H.F.

Arch., 1912-13, 45-46 (Grundtvig-Mindesmærke, Konk.projekt); Arch. M.,1927, 134 og 136-37 (Marselisborg Mindepark); 1938, 157-63 (Frederikssundsvejens Skole); Ark. U., 1935, 193 (Nekrolog); Dag. Nyh. og Aarhuus Stiftstid. 4. Okt. 1935.

Ekelund, Poul Ernst, f. 1920, Maler. F. 14. Jan. 1920 i Klippan, Sverige. Forældre: Handelsgartner Johan G. og Anne Jensen. Gift 7. Febr. 1943 i Ordrup med Birthe Steensen, f. 28. Dec. 1920 i Ordrup, D. af Fuldmægtig, cand. jur. Erik S. og Ellen Johanne Elisabeth Molbech.

Uddannelse: Tekn. Sk.; 1944 Akad.s Freskosk.; i øvrigt Autodidakt. Rejser: Somrene 1936-39 i Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1943, 45; Den uafhængige Udst. 1944-45; Decembristerne 1947; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Sep. udst. 1944 (Kbh.), 45 (For. f. Nutidskunst,Aalborg) (begge Gange s. m. Helge Ernst). Hverv: Medl. af Best. for Oluf Hartmanns Mindelegat fra' 1946.

Arbejder: Landskab med Figur, Aftensol (1943); Tyr og Køer i Skoven (1944); Landskab fra Bornholm (1944); Korsnedtagelse (1944); Komposition med liggende Kvinde (1944); Griseslagtning (1944-45); Portræt af Maleren Poul Bjørklund-Rasmussen (1945); Grønt Selvportræt (1945); Nøgen Pige ved Vinduet (1945); Moderen (1946).

Ekelund arbejder baade med Landskabs og Figurmaleri og er en udpræget Farvedyrker, som i sine Kompositioner ofte giver Udtryk for lyriske Stemninger. Han har ogsaa arbejdet en Del med Tegning (navnlig Heste, Køer og Tyre). Red.

Elias, Levin, - 1759-64 -, Maler, indstillede sig 1759 til Guldmed.konk. ved Akad., aabenbart uden Held; thi faa Maaneder efter nævnes han som den bedste bl. Eleverne, som tegner efter Gipsfigurer, og vandt 17601ille Sølvmed.; konk. n. A. atter uden Held til store Guldmed. Maleri af en lille Pige (Thales) (Kunstmus.); Et Portræt af Fr. L. Biilow (1772, Privateje) er nærmest i Wichmanns Stil, men bedre tegnet. Miniature af Admiral Rumohr (1764, Fr.borg). E. tegner dygtigt, med fin Stipling, men er noget grel i sin Farveholdning. O.A.

Utr. K. - Weinwichs Kunsthist., 1811, 242.

Eliseus, - 1567 -, Guldsmed og Medaillør, stod i Fr. II.s Tjeneste 1566-69 og fik herfor 1572 3 Aars Besoldning: 150 Daler. 1567 fik han 146 r/4 Daler for nogle Guldkontrafejer af Kongen. En dertil svarende Guldmedaille med Aarstallet 1567 findes i Den kgl. Møntog Medaillesamling, Nationalmus. G.G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Elkiær, Nicolai Sørensen, - 1768 -, Maler, fik Maj 1, 768 Rejsepas paa Latin til Udlandet. Red.

Ellerdsen (Eilersen, Eilertsen), Rasmus (Asmus), - 1619-25 -, Stukkatør.

Arbejdede som Svend under Valentin Dressler (s.d.) og fuldførte efter hans Død (1620) Dønnikearbejdet paa Fr.borg og Rosenborg. Fra 1619 fik E. en Række Opgaver i Chr.IV.s Bygninger, satsledes i lange Sal paa Rosenborg og 1 Kancellihuset (bevaret) paa Fr.borg (1619), i Glaskammeret (bevaret) paa Rosenborg og! Drejerkammeret paa Fr.borg (1622) samt i Vinterstuen paa Fr.borg (1624). 1625 fik han af Kongen Skøde paa en Vaaning i Lille Kongensgade i Kbh.

Ellerdsens bevarede Arbejder er kunstnerisk fattige, men typiske Eksempler paa nordeuropæiske Dønnikearbejder ved Aar 1600, hvidtede Bjælkelofter med spredte Ornamenter: Fugle, Stjerner, Frugter og Blomster ml. og paa Undersiden af Bjælkerne. B.L.G.

G. F. Lassen:Børsens Hist., 1858, 29; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914$ F. Beckett: Fr.borg, 1914; Kane. Brevb. 1624-26, 1925 (se Asmus); H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, I, 1943.

Ellermann, W, - 1781 -, Maler. W. Ellermann er Sign. paa et Par Portrætter fra 1781 paa Gl. Estrup, forestillende Etatsraad Jens Jørgen Fædder til Refs og Hustru Anna Marie, f. Charisius. Portrætter af Familien Fædder i Den gamle By i Aarhus samt i Nationalmus., Kbh. Tilskrivning: Portræt af C. F. Juul Rysensteen og Hustru (forh. paa Lundbæk). Arbejderne er noget stive, men ingenlunde dilettantiske. O.A.

Elliger, Ottmar, 1633-79, Maler. F. 18. Sept. 1633, efter eget Udsagn i Kbh., efter Houbraken i Gøteborg, begr. 31. Dec. 1679 i Berlin. Faderen Læge, efter E.s Udsagn i Norge. Gift 1660 i Amsterdam med Teuntje van Walscappel.

Elev af Daniel Seghers. Boede 1666 i Hamborg. Synes ogsaa at have besøgt Dammark. 1670 Hofmaler hos Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenborg. Malede Stilleben med Insekter, Frugter og Blomster, smaa Figurfremstillinger, ogsaa af religiøs Art, omrammet af Blomsterkrans og Portrætter.

Arbejder i Danmark: Hamborg Købmanden Tacquets Børn i en Have (1663) og Portr. af Fr. III i en Blomsterkrans (1654, vist udf. efter Portrætforlægget til Jeremias Falcks Stik fra 1656) (begge Fr.borg); Fr. III og Dronning til Hest, ligeledes i Blomsterkrans (usign., Rosenborg). Tegn. i Kbst.saml. - Desuden bl. a. Arbejder paa Museerne i

Stockholm, Amsterdam, Dresden, Frankfurt, Schwerin, Basel, Hermannstadt, Gotha.

O.A.

A. Houbraken: De groote Schouburgh der Nederlandsche Konstschilders, I-111, 1718-21; Th. u. B.- Fr.borg Kat. 1943 (Sign. geng.).

Elmelunde-Mester, c. 1500, Maler.

Den anonyme Kalkmalerimester, hvis Bomærke: f genfindes i flere Kirker, har arbejdet

paa Møn og Falster og maaske været bosat i Stege eller en af de falsterske Købinger.

Fyldigst Indtryk af hans Kunst faas i Fanefjord Kirke paa Møn, hvor Skibets Kalkmalerier (genfundne og restaurerede 1930-34) har velbevaret Farvevirkning. Andre Serier er tidligere fremdragne paa Hvælvingerne i Elmelunde og Keldby paa Møn samt Nørre Alslev og Tingsted paa Falster. Efter sengotisk Sædvane ligner hans grove, men ganske dekorative Billeder kolorerede Træsnit; de bibelske Scener er haandfast fortalte, og Maleren ynder folkelige Legender som Jærtegnet i Sæden, den fattige og den riges Bøn og Djævelen ved Smørkærnen ved de snakkende Kvinder. I Nørre Alslev har han malet en Dødedans. C.A.J.

Magnus Petersen: Kalkmalerier, 1895, 70, 131, 136; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926; Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 1066; P. Nørlund i Danm. Malerkunst, 1937.

Elmstedt, Albert Karl Jensen, f. 1895, Maler. F. 15. Juni 1895 paa Hjallese Mark, Dalum Sogn. Forældre: Murer Peder Jensen og Johanns Augusta Olsdatter Elmstedt. Navneforandring 17. April 1929. Gift 24. Aug. 1926 i Haubro med Marie Nielsen, f. 9. Marts 1900 i Jelstrup ved Haubro, D. af Gaardejer Niels N. og Else Marie Jensen.

Uddannelse: Efter alm. Forb.eks. 3 Aar paa Kontor; derefter i Malerlære og i 3 Vintre paa Odense Tekn. Sk.s Dagsk.; Akad. med Afbrydelse ml. 1918 og 23. Stipendier: Carl Jul. Petersen e. 1924. Rejaer: 1922 Tyskland; 1924 Italien; derefter Ophold i Rom og Assisi 1926-27; korte Rejser til Paris 1924, 31 og 36, det sidste Aar Besøg i Amsterdam og Haag. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931 og 33; Foraarsudst. i Odense 1927-39; 10 Malere udstiller, 1933 og 35; Fyens Forum 1940. Stillinger: Fra 1935 Tegnelærer ved Odense Tekn. Skole.

Arbejder: Portrætter af Skolebestyrer Peder Møller og Hustru (1925); Maleren Herman Madsen (1926); Sparekassedirektør Hans Appel (1944); Bogomslag og Illustrationer; Tegn. i Kbst.saml.

I de tidlige Portrætter er Indflydelsen fra Læreren A. C. Tersløse kendelig gennem den tunge og redelige Gennemførelse og Forsøget paa at give en indtrængende menneskelig Karakteristik. Derefter mærker man Ejnar Nielsens Paavirkning til en stærkere Betoning af Linie og Komposition. Efter Opholdet i Rom og Assisi, hvor E. malede en lang Række karakterfulde Arkitekturbilleder, søgte han en lettere og mere farverig Udtryksform. Han har delvis opgivet det omhyggelige Valørstudium, der udmærkede hans tidlige Arbejder,

under Bestræbelserne for at fas Farven til at klinge i sin fulde Styrke. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 107-08.

Elo, Mathilius Schack, f. 1887, Bhgr. og Konservator. F. 5. Nov. 1887 i Kbh. Forældre: Bhgr. og Konservator Carl Frederik Nielsen og Augusta Bendine Petersen. Navnefordring 16. Dec. 1916. Gift 24. Dec. 1916 i Kbh. med Marie Broholm Olsen, f. 16. Febr. 1892 paa Fr.berg. D. af Murer Christian B. O. og Christiane Broholm.

Uddannelse: I Stukkatørlære hos H. Lamberg-Petersen 1901-07; Tekn. Sk.; dimitt. derfra til Akad. og bestaaet Adgangsprøven Sept. 1913; besøgt Akad. til Udgangen af 1916; uddannet som Konservator dels hos Faderen, dels i Udlandet paa Glyptotekets Foranledning. Stipendier: Ronge 1916; Akad. 1922, 30 (mindre). Rejser: 1919 Italien; Paris flere Gange; for Glyptoteket i Holland og Belgien, Tyskland, London; deltaget i Dr. Frederik Poulsens Ekspeditioner til Grækenland, 1923 Delfi og 1932 Kalydon, samt Dr. Harald Ingholts Rejse for Carlsbergfondet 1930 til Palæstina og Syrien (de danske Udgravninger i Hama). Udstillinger: Charl. 1910-35 (13. G. m. 19 Arb.); Kunstn. Eft. 1912 og 19; Salonen i Paris 1913; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 27. Stilling: Konservator ved Ny Carlsberg Glyptoteket fra 1914 efter Faderen.

Arbejder: Portrætbuster, navnlig Barnebuster; Indkørselsportalen til Søby-Søgaard, Fyn (1911); Relieffer ved S. Annæ Passage og S. Annæ Kirke (1918); Korsør Skole (1921); Buster af H. W. Bissen, Freund og Wiedewelt til Glyptotekets Facade (1922); 5 Fig. til Store Heddinge Sparekasses Facade (1925); S. Ansgar (Bronzestatue ved S. Ansgar Kirke i Kbh., skænket af Direktør Helge Jacobsen 1927); Klaus Berntsens Mindesmærke i Særslev (1931); Triton, Springvandsfigur i Horsens (1932); Herningpigen, Springvandsfigur i Vestre Anlæg i Herning (1934); S. Jørgen (Springvand), Holstebro, (1934); Fontæne med Rytterstatue af Peder Bodilsen paa Hjultorvet i Næstved.

Elos Forbindelse med Ny Carlsbergfondet har medført en Række større Opgaver, bl. hvilke Tritonen i Horsens særligt maa nævnes, selv om der her, som andetsteds i hans Kunst, foreligger en ret stærk Paavirkning fra gammel Kunst. Eklektiker er han dog ikke, for saa vidt som han altid bevarer det umiddelbare Naturstudium som Grundvold for Arbejdets Opbygning. Finest og mest selvstændigt har hans Evner gjort sig gældende i hans mange Studier efter Børn, hvor han navnlig har haft vangen Sans for Antydningen af Slægtstræk og nedarvede Karakteregenskaber. Som Konservator har han fortsat og forbedret den af Faderen indførte Metode til Uddrivning af Salte i Kalksten, som i sin Tid reddede en stor Del af den ægyptiske Samling fra Forvitring. Endvidere har han medvirket til Omordning af forsk. Museumssale og istandsat en Række større Antikker, særlig Hama-Løven (Nationalmuseets Gaard). R.M.

Pol. 12. Marts 1913 (Int.); 4. April 1927 (P. Linde); Saml. 1935, 199-204; Johs. Hansen og K. Sinding: Skt. Ansgars Kirke, 1942, 55-56; Klingen, 1942, 89-92.

von Embden, Hans, se SteenØckel, Hans (I) van.

Emiland Johan Christian (ved Daaben Andersen, Johan Christian Emil), f. 1890, Bhgr. F. 12. Marts 1890 paa Fr.berg. Forældre: Styrmand Johan Christian Emil Andersen og Marie Magdalene Sørensen. Gift med Ketty Dagmar Sander.

Uddannelse: Udlært som Konditor; forb. til Akad. af Vilh. Bissen, Frede Aamodts Tegnesk. og Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1915 og gik der til Maj 1918. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923 til et Arb. til Olympiaden i Paris 1924; Aug. Schiøtt 1941. Udstillinger: Charl. 1918-24, 36 (5 G. m. 6 Arb.); Kunstn. Eft. 1917, 19, 21, 25; Charl. Eft. 1922.

Arbejder: E. har især udført en Række Buster og desuden enkelte Figurer. Har tillige malet Landskaber, Nature morte m. m.; Buste af Johs. Ring (1917, farvet Gips, Teatermus.). Red.

Engbert, Marius Rasmussen, f. 1907, Maler. F. 17. Dec. 1907 i Brooklyn. Forældre: Tømrer, senere Købmand Rasmus R. og Sophie Nørby. Navneforandring 1945. Gift 14. Marts 1945 med Esther Hink, f. 29. Febr. 1912 i Kbh., D. af Bogholder Christian Johan Frederik H. og Ellen Petrea Porsdal.

Uddannelse: Fra sit 14. Aar i 5 Aar Reklametegner hos Firmaet Henry Adler; dernæst en Aarrække Forbundter hos Automaler E. Th. Jensen; tegnet Anatomi to Sem. paa Akad. 1933-34 og besøgt Grafisk Sk. sst. 2 Sem. 1936-37, samt Foraarssem. 1938 og 41. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1938; Raben-Levetzau 1944. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, Charl. Eft. 1943, 45-46; Grafisk Kunstn. samf. 1937; Nord. Grafik Union, London, 1938; Tegn. udst., Kunstmus., 1940-41; Sep.udst. 1934, 35, 41 og 45.

Det Tempo, der er over Engberts Billeder, kan betegnes som + furioso*, enten han maler søsyge Dampskibspassagerer, Forstadsplankeværker, Fakkeltog eller Havefester. Aksel Jørgensen og Rostrup Bøyesen synes at have nogen Indflydelse paa hans Kunst; men han søger ligesom tilbage til tidligere Tiders temperamentsfulde Maleri, blot med sin egen Synskreds: Hestevogne, Arbejdere, der graver i en Opfyldning, Folkeliv i det hele taget. Baade i Farve og Form er den søgende Uro det væsentligste Indtryk af hans Kunst. Tegn., Akvarel og Litografi (Asfaltarbejder) i Kbst.saml.

O.S.

Dag. Nyh. 30. April 1934; Berl. Tid. 1. Maj 1934; 14. Nov. 1944 (Kronik af Marius Engbert); Pol. 2. Maj 1934 og 18. Marts 1935; Pr. Wilmann: Ung Tegnekunst, 1936, 35-37 (ill.); samme: Dansk Kunst, 1941.

Enge, Joh. d. Y., se Gerhardt, Johan.

Engel, Astrid, se Heine, Astrid.

Engel, Cathrine Amalie, se Svendsen Engel, Cathrine Amalie.

Engelbert, Billedsnider, se Melsted, Engelbert.

Engelhardt, Knud Valdemar, 1882-1931, Arkitekt, Bogtrykker, Dekorationskunstner. F. 11. Febr. 1882 i Kbh., d. 15. April 1931 pas Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Kasserer i Bikuben Valdemar Daniel Julius E. og Petrea Juliane Ellebye. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks. 1898; i Murerlære; opt. paa Akad. Jan. 1901; gjorde Svendestykke som Murer (Sølvmed.); beg. paa Akad. Okt. 1903; gennemgik Forb. kl. og søgte Arkitekturkl. 3 Sem.; gik over til Dekorationssk. 1911; Afgang som Dekoratør Jan. 1915. Stipendier: K. A. Larssen 1906 og 09; Akad. 1922 (store). Rejser: 1906 Nordtyskland, Holland, Belgien, London; 1910 Paris, Norditalien, Tyrol, Sydtyskland; Okt. 1923 - Marts 1925 Java, Kina, Japan, hjem over Sibirien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05; Charl. 1927, 29-30; Mindeudst. i Kunstindustrimus. Nov. 1931. Udmærkelser: Krafts Konkurspr. for Skønskrift 1910 (for Opgaven: Folkevisen om Agnete og Havmanden); Eckersbergs Med. 1927 (for en samlet Udst. af hans Arb. paa Charl. s. A.).

Arbejder: Rejste 1908 Sag om Afmærkning af Hovedlandevejene med ensartede Kilometersten, forelagde Aug. 1909 Forslag til Stenenes Form, Opstilling og Omgivelser og Febr. 1910 Forslag til et fuldstændigt System; Forslaget benyttedes ikke, men det bevirkede Sagens Gennemførelse, og et Grundlag, der ikke kunde fraviges, var skabt; ny Sporvognstype for A/S De kbh.ske Sporveje (11 Motorvogne, byggede hos Scandia, Randers, 1910); Længehus +Højen* i Højen By paa Skagen (1917); Basarbygningen Trommesalen i Kbh. med Forsøg til en Glasarkitektur (Flueøjnene) (1921, nu nedrevet); Standard-Ovnserie, hvori 11 Dele kan sammensættes til over 30 forsk. Modeller (udf. 1922 hos H. Rasmussen & Co., Odense); Plakatsøjler til Gentofte Kommune (1923); Skrift under enhver Form og i ethvert Materiale, saasom Kalligrafi, Bog- og Accidenstryk (bl.a. Akad.s Tryksager), Plakater (sønderjysk Afstemning 1920), Signeter, Bogejerog Forretningsmærker, al Slags Skiltning (bl. a. Automobil-Landevejsskilte (1916, ikke mere i Brug), Gadenavnsskilte med støbte Bogstaver, nittede paa Plade); Tegninger til Hvidsøm-Syning, Damaskvævning, Goderaadsjern, Urskive uden Tal, Spisebestik (bl.a. til Carl M. Cohr, Fredericia) o. m. a. Saml. af E.s Arb. i Kunatindustrimus. og Akad.s Saml. Arkitekturtegn.

Knud V. Engelhardt var Danmarks første i moderne Forstand funktionalistiske Arkitekt.

Idet han tog sit Udgangspunkt i Th. Bindesbøll og J. Skovgaard (hans Lærer paa Akad.), skabte han Mulighed for en dansk Tradition og et rationelt dansk Formsprog inden for den demokratiske, industrialiserede Produktion. Allerede hans Sporvogn var bygget efter Principper og i en af Hensigtsmæssighed bestemt Formgivning, der blev normgivende for Sporvognsbyggeri her i Landet, og som godt 15 Aar senere var fastslaaet international Norm paa Omraader som fx Automobilindustrien. Hans tidlige Død bortvejrede den Indflydelse, han kunde have øvet paa den hjemlige Udvikling. S.S-z.

W. Jakstein i Bau-Rundschau 29. Maj 1919; G. Biilmann Petersen i De grafiske Fag, 1927, 107-10; Sig. Schultz i Kunstbl., 1927, 184-94; samme i Arch. M., 1927. 183-97 og Ark. U., 1931, 77-79; Poul Henningsen i Nyt T. f. Kunstind., 1930, 52; samme i Pol. 17. April 1931; Johan Olsen i De grafiske Fag, 1931, 45; G. Biilmann Petersen i Dansk Reklame, 1931, 221-22; Berl. Tid. 17. April 1931; Dag. Nyh. 8. Nov. 1931; Ole Wanscher i Epoke, 1931, Nr. 8, 7-9; samme i Berl. Tid. 24. Nov. 1931; Tegneren, Nov.-Dec. 1932, 5-6; E. Zahle i Ark. M., 1940, 101-02; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Engelhart, Caroline Catherina (Cathinea), 1845-1926, Maler. F. 6. Febr. 1845 i Kbh., d. 1. Jan. 1926 i Sévres, begr. i Margate, England. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef i Nationalbanken Christian E. og Nathalia Rønne. Gift 16. Maj 1878 i Paris med Dr. med. Thomas Howse Edward Amyot, f. i Norfolk, d. 22. Okt. 1903 i Margate, S. af Dr. med. Thomas Edward A. og Elisabeth Howse.

Uddannelse: Lært at tegne og male hos Carl Bøgh 1865-66; 1867-74 i Düsseldorf Elev af Vautier og Carl R. Sohn; malede 1876 i Paris hos Bouguereau. Rejser: 1867 i Bryssel og derefter 7 Aar i Düsseldorf; 1875 Kristiania og Stockholm; 1876 Paris; fra 1882 bosat i London. Udstillinger: Udst. i Düsseldorf, Charl. 1869-76 (7 G. m. 9 Arb.); Akad,. Stockholm, 1870 og 75; Nord. Udst. 1872; Royal Academy, London, 1879, 1881-86, 1890 (som Amyot).

Arbejder: Portræt af Carl XIV Johan (efter Bestilling af Oscar II og skænket til Kristania Slot); Ingen Roser uden Torne (1874, købt af Kunstf.); Dameportræt (udst. Stockholm 1875); Interessante Nyheder (udst. London 1884); Portræt af Miss Margaret Radclyffe Hall (udst. London 1886). Tegnede og skrev til tyske og engelske Ugeblade. Red.

Engell, Emil, f. 1890, Arkitekt. F. 30. Juni 1890 i Viborg. Forældre: Inspektør ved Arbejdsanstalten Adam Vilhelm Emil G. og Ytta Amalie Fibech. Gift 6. Nov. 1919 i Aarhus med Mary Rasmussen, f. 18. April 1893 i Aarhus, D. af Furagehandler Chresten Mikael R. og Ane Johanne Petersen.

Uddannelse: I Tømrerlære 1906; Svend 1910; Afg. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1913; opt. paa Akad. Sept. 1913; Afgang Maj 1921; lille Guldmed. 1924. (Et Stadion, s. m. Helge Holm og Frits Schlegel); Medarbejder hos Sigurd Curman, Stockholm (ved Opmaalinger m. v. til Værket: Sveriges kyrkor, 1917), hos A. Oppenheim 1918 (Revisions- og Forvaltningsinstituttet), paa Politigaardens Tegnestue 1919-24 hos Hack Kampmann og Aage Rafn. Stipendier: K. A. Larssen 1918; Ronge 1920; Akad. 1923 og 1924 (Guldmed.stip.); Zach. Jacobsen 1927. Rejser: 1911 Tyskland; 1916-17 Sverige; 1922 Tyskland; 1924 Italien; 1927 og 30 Sverige; 1931 Tyskland; 1932 Finland. Udstillinger: Charl. 1918-34, 37 (17 G. m. 21 Arb.); Charl. Eft. 1922. Udrkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1922. Stillinger: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. 1924; konst. Afdelingsarkitekt 1942; konst. Stedfortræder for Stadsarkitekten 1942.

Arbejder: Johannes Døbers Kirke ved Trekronergade i Valby (Præmie i Konk. 1928; beg. n. A.); Hørakles Springvand i Helsingør (1933, s.m. Rudolph Tegner); Medarbejder hos

Stadsarkitekten i Kbh. ved Springvandet paa Enghaveplads (1926) og ved Regulering af Sor-

tedams- og Peblingesøens Bredder (1926-29); Enghavevejens Brandstation (1929); Kandelabre i Kirken i De gamles By (1930); Tunnelen under Raadhuspladsen (1931); Signaltaarn paa Raadhuspladsen ved Fr.berggade (Stoppenaalen) (1931) og Musiktribune i Fælledparken (1931). A.G.J.

Arch. U., 1928, 208 (Kirke i Valby); Ark. M., 1929, 17-42 (Springvandet paa Enghave Plads, Regulering af Sortedams- og Peblingesøens Bredder); 1933, 87-104 (Stoppenaalen, Tunnelen under Raadhuspladsen, Kandelabre, Musiktribune, Enghavevejens Brandstation).

Engels, Gabriel, 1592-1654, Maler. F. 24. Aug. 1592 i Hamborg af brabantske Forældre, d. 30. Aug. 1654 sst.

Kendt som Perspektivmaler; leverede til Gottorphertugerne 1640-53 talrige Perspek-

tivstykker. O.A.

Th. u. B.- Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell u. Forsch. IV).

Engels, Peter, 1631-92, Maler. F. 21. Sept. 1631 i Hamborg, d. 1692 i Moskva. Forældre: Perspektivmaler Gabriel E. og Hanna Cornelsen (Carnelsen).

Opholdt sig uvist i hvor lang Tid i Kbh., hvorfra han 1658 fik Rejsepas til Udlandet. Arbejder fra hans Ophold kendes ikke. Red.

Engelsted, Malta (Malthe) Odin, 1852-1930, Maler. F. 8. Aug. 1852 paa Nivaagaard, d. 21. Dec. 1930 i Fakse Ladeplads, Urne paa Fakse Kgd. Forældre: Proprietær Valdemar E. og Lydia Rasmine Lovise Lassen. Ugift.

Uddannelse: Student 1870; cand. phil. n. A.; studerede Teologi og Kunsthistorie; dimitt.

fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., gik her Nov. 1873 til og med Okt. Kv. 1879; Afgang Juni 1879; deltog i den frie Studieskole for Kunstnere med afsluttet Uddannelse i Søkvæsthuset 1879-82 under Tuxen, Schwartz og Jerndorff. Stipendier: Akad. 1885 (mindre), 1887-88 (begge store); P. A. Schou 1927. Rejser: 1881, 83 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig (s. m. Niels Skovgaard); 1887-89 Italien og Grækenland (s. m. Zahrtmann og Niels Skovgaard i Athen, Sparta, Megara). Udstillinger: Dec. udet. 1879; Charl. 1880-90 (10 G. m. 25 Arb.); Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Den frie Udst. 18911926 (25 G.), Eftersar 1911-12, Sommer 1914; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11; Sep. udst. 1921 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883. Hverv: Ansat 1891 ved Statens Tegnelærerkursus, virkede privat som en søgt Tegnelærer.

Arbejder. Genrebilleder: Resterende Husleje. Værtinden udviser den gamle Jomfru, som ikke kan betale Lejen (1879); Studenter, der disputerer og Dominospillere. Regnskabet afgøres (begge 1881); Hos Inspektøren (1885, Aalborg Mus.); Arbejdsfolk (1886, Ribe Mus.); L'hombre og En Malerinde i sit Atelier (begge 1887). Religiøse Skildringer: Sarah vækker Isak til Rejsen til Moria Bjerg (1884); Kristus og Nicodemus (1886); Abraham paa Rejsen til Moria Bjerg (1892, Nationalmus. i Stockholm). Endvidere: En Tegneskole (1903); Solskin i Atelieret (1902, Randers Mus.); Kongens Bryghus og Piletræer ved Gadekæret (begge Maribo Mus.); Blomsterbilleder, Landskaber (bl. a. fra Grækenland); Portrætter (Prof. Axel Olrik, 1918, Fr.borg). - Bistod fra 1908 L. Frølich med Kartonerne til Gobelinerne paa Kbh.s Raadhus og Tilsynet med Vævningen, fuldførte efter hans Død dette Værk.

Malthe Engelsted var i 1880'erne og 90'erne en udpræget Repræsentant for Naturalismens Genremaleri, der dyrkede Studiet af Hverdagsmenneskers individuelle Psykologi og den psykologisk tilspidsede Situation. Hos ham, som hos Axel Helsted, med hvem han er aandelig og kunstnerisk beslægtet, var Baggrunden dels Menneskekundskab og egen personlig Kultur, dels Karakteriseringsevne, Fortællertalent og akademisk Skoling som Figurmaler. Nogle af hans Genreskildringer blev vidt udbredte i Reproduktion. Ligesom Axel Helsted kastede han sig ogsaa over det religiøse Maleri. Hans Indsats paa dette Omraade naaede vel ikke saa langt ud i populære Kredse, men Samtiden satte den højere end hans Genremaleri. Udadtil hørte E. til den fremskridtsvenlige Fløj af Kunstlivet gennem sin Tilknytning til Zahrtmann. Han var Medstifter af Den frie Udst. 1891. Ved sin noble Personlighed fik han som Tegnelærer Betydning for mange unge Kunstnere.

S.S-z. Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Kristian Zahrtmann., udg. af F. Hendriksen, 1919; Lorenz Frølich, udg. af F. Hendriksen, 1920-21; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; København 9. Marts 1921 (Rik. Magnussen); Nat. tid. 7. Aug. 1922; 22. Dec. 1930 (Ernst Mentze); Berl. Tid. 22. Dec. 1930; 12. Febr. 1931 (begge K. Flor); Pol. 10. Febr. 1931 (Karl Madsen).

Engelund, Svend Arne, f. 1908, Maler. F. 4. April 1908 i Vraa. Forældre: Skræddermester Ejnar Marinus Andersen E. og Mette Marie Jensen. Gift 8. Maj 1937 i Kbh. med Bertha Oline Ragnhild Tang, f. 31. Aug. 1907 i Vig, D. af Toldkontrollør Skjalm Olav T. og Gia Ragnhild Hentze.

Uddannelse: Forb. i Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1931; Elev her af Sigurd Wandel og Kræsten Iversen til 1935. Stipendier: Ronge 1936 og 37; Hjelmstjerne-Rosencrone 1939 og 40; Gerda Iversens Mindelegat 1941; Suhr 1941; Bielke 1943. Rejser: 1932 Spanien og England; 1931-42 Ophold i Kbh.s Nærhed, fra 1942 bosat i Vraa. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-38; Kammeraterne 1939-45 (Medl. 1939); Rundskueudst. 1936; FyensForum 1936, 40; Gøteborg 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. i Kunstfor. 1936 (s. m. Alexander Klingspor, Viggo Rohde og Helmuth Thomsen); har i øvrigt udst. i Esbjerg, Aalborg, Vejle og Holbæk. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939.

Arbejder: Landskab og Hav (1935) og Landskab (1942) (begge Kunstmus.); Landskab, Hundested. Foraar (udst. 1938, Carlsons Pr.); Grøn Bakke (1939, Aalborg Mus.); Landskab (1942, Esbjerg Mus.); Landskab (1945, Randers Mus.). Tegninger og Temperabilleder i Kbst.saml.

Svend Engelunds Malerbegavelse ytrede sig tidligt i hans mørkt stemte, alvorlige Landskaber. Han viser Tilknytning til Erik Raadals enkle, saglige Opfattelse af nutidige Motiver, men hans Temperament gør sig gældende med en stærkere malerisk Resonans. E. har indtrængende skildret sin nordjyske Hjemegns aabne Landskabsudsyn med stort sete, lerede Markflader og faa spredte Gaarde med en distinkt Fornemmelse for Landskabets strakte Horisontalvirkning og for de væsentlige to Elementer: Jord og Himmel. Han har ogsaa malet følsomme Børne-

billeder og Figurer. J.Z.

Helhesten, 1941, 148.

Engilberts, Jón, f. 1908, Maler. F. 1908 i Reykjavik. Forældre: Murermester Sigurjón Grimsson og Birgitta Jónsdóttir. Gift 18. Okt. 1932 i Kbh. med Tove Fugmann, f. 14. Jan. 1910 i Kbh., D. af Murermester Frederik Hans Gottlieb F. og Amalie Henriette Charlotte Caroline Jørgensen.

Uddannelse: Elev af Gudmundur Thorsteinsson, Reykjavik, 1921-22; kom til Danmark 1927 og besøgte her Tekn. Sk.; Elev af Victor Isbrandt; opt. paa Akad. Marts 1928, Elev af Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen i 3 Vintre; derefter til Oslo 1931 og her Elev ved Akad. under Axel Revold. Stipendier: van Gogh 1939. Rejser: 1927-31 og 1934-40 i Danmark; 1929

Tyskland; 1931 England; 1931-33 i Norge; 1939 Holland; 1940 Finland. Udstillinger i Kbh.: Norsk-dansk-islandsk Udst. 1934; Kammeraterne 1936-40; Islandsk Udst. 1937; Sep.udst. i Kbh. April 1929 og Dec. 1934 (s. m. Sigurjón ólafsson), i Vejle Mus. Febr. 1937, Aarhus Jan. 1938; interskandinavisk Grafikudst. i Kbh. 1937; Nord. Grafik Udst. i London 1938 og Helsingfors 1939; desuden udst. i Norge og Island.

Arbejder: Fyraften; De Fattige; Arbejderske (alle 1936); Madame; Fra Island; Vinter i Baggaarden; 12 Udkast til Dekoration i Tempera (alle 1937); Søndag paa Island; Solnedgang paa Sagaøen (begge 1938); Atelieret (1939); Ved Vinduet; Interiør med Model; Fjeldbyen (alle 1940); Søkatastrofen (1943); repr. i Kbst.saml.; desuden Arb. i Islands Nat. Mus., i Malmø Mus. samt i Kunstmus. i Ilelsingfors.

Engilberts, der har været med i Kammeraterne fra Sammenslutningens Start, er stadig Medlem af denne, men bosatte sig 1940 i Island. I nogle af sine Arbejder har han dyrket

sociale Motiver. I hans Kunst synes i øvrigt den norske Skole at gøre sig gældende. I de

senere Aar har E. haft sit eget Keramikværksted i Reykjavik. Han har ill. Jonas Hallgrimssons Digte (1945). U.

P. Uttenreitter: Gudmundur Thorsteinsson, 1930, 33.

Engqvist, Hans Henrik, f. 1912, Arkitekt. F. 12. Aug. 1912 i Kbh. Forældre: Baneingeniør, senere Banechef Thorvald Frederik E. og Hedda Emilie Nikoline Helsengreen. Gift 15. Juni 1935 i Gentofte med Hedvig Elisabeth Birgitte Hesler, f. 5. Maj 1914 i Florens.

Uddannelse: Realeks.; opt. paa Akad. i I. Bygn.kl. Marts 1931; Afgang Maj 1938. Stipendier: Ronge 1937; Akad. 1940 og 42. Rejaer: 1935 Italien, Tyskland; 1936 Sverige; 1937 Italien (studerede Teglstensarkitektur i Norditalien). Udstillinger: Charl. 1939-42, 44. Embeder: Lærer ved Akad. (Bygn.skolens Forskole og Hovedskole; Opmaaling) fra 1939; Arkitekt ved Den gamle By, Aarhus (s. m. Aksel Skov) fra 1942. Hverv: Medl. af Best. for For. til gamle Bygn.s Bevarelse og for Dansk Byplanlaboratorium.

Arbejder: Eget Hus, Lyngby (1941). Har i øvrigt fortrinsvis beskæftiget sig med Studiet af gammel dansk Bygningskunst (Borgerhuse og Bønderhuse, Indretning og Konstruktioner). Har for Nationalmus. ledet Opmaalinger og Undersøgelser af ældre Herregaardsanlæg (1940-44); for Kbh.s Bymus. Opmaalinger og Undersøgelser under Saneringen af Borgergade-Kvarteret (1942-44); for Frilandsmuseet Undersøgelser af Læsøbygn. (1942-43); fra 1944 bygningskyndig Leder af Nationalmus.s Bondegaardsundersøgelser. Litterare Arbejder: Om Byplanens Udvikling og gamle Kort og Prospekter (i Viborg Købstads Hist. IV, 1941, s. m. Stadsingeniør V. Ehlert); Dansk Stilhistorie (1943); Læsø Byggeskik (Nationalmus.s Arbejdsmark 1944); Bornholmsk Byggeskik (Bornholmernes Land, 1944); Nationalmus.s Bondegaardsundersøgelser (Nationalmus.s Arbejdsmark, 1945; s. m. mag. art. H. Rasmussen); Baghus fra Østeraa 15 i Aalborg (Den gamle Bys Aarb. 1943, s. m. Aksel Skov); Strandgade 30 - et kbh.sk Borgerhus gennem 300 Aar (1945); Af Dørens Hist. i Danmark (Snedkerhaandværkets Bog, 1945). H.F.

Ark. M., 1941, 185-87 (eget Hus).

Enhörning, Carl, 1745-1821, Medaillør. F. 1745 i Balinge Södermanland, d. 11. Jan. 1821 i Stockholm.

E., der havde besøgt Akad. i Stockholm og var Elev af Medailløren G. Liungberger, vir-

kede i Kbh. 1780-86. Han modellerede her en Medaille over Enkedronning Juliane Marie og udførte 5 smaa Medailler over Kongefamilien. 1788 tog han Ophold i Stockholm, hvor han i Aarenes Løb udførte en stor Mængde Medailler. 11.(1.

E. Lundmark i Konsthistorlska sållskapets publikation, 1921, 67-70, 73-77, 81-85; Gi. Galster: Medailler og Jetons, 1938.

Ens, Caspar, -1680-.

En Del med C. Ens betegnede Stik i Resens Fr. II.s Krønike (1680) er forhen blevet opfattet som udført af en Kobberstikker af dette Navn. Imidlertid har Resen i sit Værk benyttet Stik bl. a. af Franc. Hogenbergius og Sim. Novellanus fra Res gestæ Friderici II (1589), genoptrykte i Caspar Ens: Rerum Danicarum Frederico II (1593), saaledes at Sign.: C. Ens utvivlsomt er at forstaa som en Kildehenvisning og ikke som en Kunstnersign. J.P.

Weinwich, 1829; Krohn, 1889; Bibliotheca Danica, III, 1896, 57-58.

von Enum (Einem, Enem), Johan.

Johan (1), -1573-80-, Maler. d. før 1594. Gift med N. N., d. tidligst 1601. Udførte s. m. nedennævnte Søn en Del Stafferingsarbejder i Kirker i Flensborg.

Johan (II), d. 1615, Maler. S. af foreg. Gift 1592 med Marine, d. efter 1615, D. af Marcus Holst i Flensborg.

J. v. E., der kaldtes Johan Maler fra Flensborg og Johan Maler fra Nyborg, fortsatte Faderens Virksomhed i Flensborg, hvor han 1601-02 var Kirkeforstander og Kirkernes Regnskabsfører. Rejste 1607 til Kongeriget og synes at have været bosat i Nyborg.

Arbejder: I Flensborg en lang Række Stafferinger i Loftet paa S. Marie Kirke (1598, bevarede); berømmes for en forsvunden Dekoration af Hvælvingerne i S. Nicolai Kirke; Arb. for Gottorp-Hoffet; oliemalet Epitafiebillede (Korsfæstelsen) over Johan Schwein (Garding Kirke kort efter 1600).1 Kongeriget: Udf. for Chr. IV finere Stafferingsarbejder og Malerier, især til Fr.borg; to Epitafiemalerier: Peder Jensen Skriver og Hustru og Mads Lerche og Hustru (begge 1607, Nyborg Kirke), manieristiske Arbejder i hollandsk Stil, grelle i

Farven og kunstige i Figurerne, men Portrætterne er meget markante i Karakteristikken. Tilskrivninger: F. Beckett henfører til ham, vist med Rette, det nu forsvundne Venus fryser uden Ceres og Bacchus.

Johan (III), Maler, fik 1637 i Varberg Betaling for at staffere Kirkens Sejerværk. En fortræffelig Miniature af en ung Mand (Kunstmuseet) sign. H. enum, maa efter Kostumet være malet efter 1615 og altsaa af Johan (Hans) III, ikke II som tidligere antaget.

O.A.

Friis: Saml., 1872-78; Haupt, III, 1889; F. Beckett: Fr. borg, II, 1914; Karl Madsen i g. Aa. 1924-25, 179, 180, 181; C. A. Jensen l Haandværkets Bog, Malerfaget, 1935, 383; F. Beckett: Kr. IV. og Malerkunsten, 1937, 22-24; kunstdenkmäler, firels Eiderstedt, 1939; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malere!, 1942, 211, 460.

Eosander, Niels (von Hamburg), - 1683 -, Bygmester, fik Bestalling 1674 som Arkitekt af Hertug Chr. Albrecht af Gottorp og udarbejdede 1679 et Projekt i nederlandsk Senrenæssancestil til Ombygning af Gottorp Slots Sydfagade. 1683 drog han med sin Familie til Riga. Hans videre Levnedsløb er ikke kendt. B.L.G.

W. Passarge i Z. d. Ges. f. Schlesw: Holst. Glesch., 1935, 434-35.

Erdmann, Jacob, -1709-, Skildrer, fik 27. Sept. 1709 Rejsepas til Udlandet. Red.

Spengler, 1818.

Erenfris (-pris), Carl Gustav, - 1753 -, Maler, har sign. Alterbilleder i Nieblum Kirke paa

Vesterhavsøen Før 1753. J.P.

Haupt, I, 1887; III, 1889; Kunstdenkmaler, fireis Sild Tondern, 1939.

Erhard, Jens Aage (ved Daaben Andersen, Jens Aage Erhard), f. 1898, Bhgr. F. 11. Juli 1898 i Horsens. Forældre: Købmand Niels Peter Andersen og Thomine Oline Thomsen. Gift 28. Marts 1931 i Brønshøj med Kamma Laage, f. 5. Sept. 1906 i Kbh., D. af Arkitekt Gunnar L. (sal.) og Thyra Viktoria Lysholm.

Uddannelse: Forb. i Tekn. Sk. til Akad. 1916-17 og 1919-20; Student 1920; Akad. 1920-25 (Elev af Utzon-Frank); lille Guldmed. 1930. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1926; Akad. 1930; Zach. Jacobsen 1933; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942. Rejser: 1926 Tyskland, Paris; 1931 Italien; 1933 London. Udstillinger: Charl. 1922-40 (8 G. m. 16 Arb.); Kunstn. Eft. 1929 og 42; Bhgr.sammenslutningen i 1933, 35 og 38; Utzon-Frank og hans Elever 1943.

Arbejder: Buste af Holger Prehn (udet. 1922); Relieffet En Gravlæggelse (lille Guldmed. 1930); Buster af Chr. Riis-Knudsen (Bronze, 1934, Teatermus.) og Martinius Nielsen (Bronze); Kvinde staaende paa en Muslingeskal, der føres frem af Delfiner (Skitse, Gips, Fyns Stiftsmus., erhv. 1934); Udkast til Fisketorvet i Odense (3 Pr. s. m. Arkitekt S. O. Hertz); Reliefferne Psyke og Prometheus (Kalksten, Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Afd.); Relief (Bronze, Avnstrup Tuberkulosesanatorium); Buste af A. Holck (Granit, Maribo Mus.); Apollo og Daphne (Charl. 1934).

H.O.

Ark. M., 1941, 89; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Erich (Erichsen), Augustus, - 1620-44 -, Portrætmaler, formentlig af saksisk Oprindelse, omkr. 1630 i de hessiske Landgrever Moritz og Wilhelm V.s Tjeneste; har ogsaa malet Joh. Albert af Meklenborg. Fik 4. Okt. 1635 Betaling for 2 Kontrafejer gjort for Chr. IV og leverede Greve Pentz. Levede senere i Böhmen. Med Urette er han tidligere identificeret med Maleren A. M. E. (A. M.), som arbejdede for Kongen og for Kurfyrsten af Saksen.

O.A.

Th. u. B. (se: Erich, A.) - O. Andrup i K. Aa. 1920, 98.

Erichsen, Asbjørn, 1728-97, Porcelænsmaler og Fajancemester. F. 1728, d. 19. Dec. 1797 i Slesvig (S. Mich.). Gift 1° med Ingeborg Petersen, f. 1697, d. 14. Juli 1770 i Slesvig (S. Mich.). 2° formentlig 1771 med N. N.

E. har i Tiden omkr. 1750 været beskæftiget som Dekoratør ved Fajancefabrikken i St. Kongensgade og har sign. en Tebordsplade med den svenske Gesandt Baron Otto Fleming og Hustrus Vaabener (Nat.mus., Stockholm), et fortrinligt og fantasifuldt Dekorationsarbejde. Senere - senest 1762 - blev han Mester og Leder ved Fajancefabrikken i Slesvig, en Post, han indehavde til sin Død; i denne Periode ydede Fabrikken sine bedste Arbejder. O.A.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919, 417; K. Hilseler: Gesch. d. schlesw.-holst. Fayence Manufakturen, 1929; O. Andrup i Tilak., 1937 I, 117-18.

Erichsen, Carsten, c. 1641-58 -, Snedker og Billedanider.

Da E. 1641-48 leverede mindre Arbejder til Sorø og Herlufsholm Kirker, var han bosat i Næstved, men 1658, da han atter arbejdede for Sorø, kaldes han Billedsnider i Korsør. Bevaret er i Sorø nogle Korstole med Vanger i Form af slet proportionerede Englefigurer.Sandsynligvis er den grove Prædikestol i Korsør fra 1656 skaaret af ham. C.A.J.

Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1938-38.

Erichsen, Erich, - 1756-81 -, Maler, omtales som Skildrer i Kbh. 1756-81. Intet Arbejde

af ham er kendt. J.P.

Utr. K.

Erichsen, Erich, se Erichsøe, Erich.

Erichsen, Johann Tuscher, d. 1728, Kobberstikker. D. 17. Marts 1728 i Melby, begr. sst. Gift c. 1698 med Marie Franch, d. 28. Febr. 1729 i Vinderød.

Dyrkede som Dilettant Kobberstikkunsten og har ikke uden Dygtighed stukket de fleste

af Kobberne i Holger Jacobis Museum regium (1696) efter Forlæg af Bendix Grodtschilling den Yngre. Tilføjelse S. S. Th. St. efter Sign., som findes paa en Kobberplanche paa en Del af Oplaget, er udlagt: sacro sanctæ theologiæ studiosus. 1697 blev E. Sognepræst i Melby, hvor han forblev til sin Død. T.H.C.

S. V. Wiberg: Præstehistorie, II, 1870, 898; Erh. Qvistgaard: Præstehustruer, 1934, 48; Laur. Nielsen: Den danske Bog,. 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Erichsen, Margrete, se Levy, Margrete.

Erichsen, Thorvald, 1868-1939, Maler. F. 18. Juli 1868 i Trondhjem, d. 23. Dec. 1939 i Oslo. Forældre: Konditor Ernst E. og Trine Jensine Rian. Ugift.

Thorvald Erichsen havde som Kunstner Tilknytning til Danmark. Han var i Perioder Elev af Kristian Zahrtmann (Jan. til April 1892, Dec. 1899 og Jan. til Maj 1900) og havde Venner bl. danske Kunstnere, navnlig Ludvig Find, som malede hans Portræt (1897, Hirschsprungs Saml.), G. F. Clement, Jørgen Aabye og senere Kunsthistorikeren Carl V. Petersen. S. m. disse første opholdt han sig i Italien (første Gang Vinteren 1893-94) og efter Aarhundredskiftet i Frankrig (navnlig Paris 1903, 04, O5). Han deltog i Den frie Udst. 1901 og 05, Udst. af norsk Malerkunst i Kunstfor. 1906, hos Kleis Marts 1909 og Charl. 1915; 1938 havde han en Sep.udst. i Kunstfor. i,Kbh.; repr. i Kunstmus. med Højsommer. Landskab (1935).

Erichsens tidlige Produktion fra 90'erne var med sin stilsøgende Retning præget af Forbindelsen med dansk Kunst, og efter Aarhundredekiftet slog han som sine danske Malervenner under Indtryk af fransk Kunst over i ny-impressionistisk Retning. Som Kolorist udviklede han sig til udpræget Selvstændighed og har haft stor Betydning for den norske Malerkunsts Udvikling. M.B.

Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 18-20; Kunstbi., 1924, 81-84; Berl. Tid. 1. April 1938 og 24. Dec. 1939 (begge K. Flor); Pol. Kronik, 1. April 1988 (Jens Thiis); Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1943; N. G. Sandblad: Anders Trulson, 1943: Haakon Stenstadvold: Idekamp og Stilskifte i Norsk Malerkunst, 1948.

Erichsen, Vigilius, 1722-82, Maler. F. 2. Sept. 1722, formentlig i Kbh., d. 23. el. 24. Maj 1782 sst. begr.sst. (Frederiks tyske K.s Kapel Forældre: Skibsbygmester ved Holmen Niels E. og Marie Oders. Gift c. 1760, formentlig i Rusland, med Ide Kirstine Bassebech, døbt 16. Juni 1734 i Kbh., d. 16. Jan. 1809 aet., D. af Murermester og Brandtambour Jacob Christopher B. og Cathrine Elisabeth Pedersdatter Liebe.

Uddannelse: Uddannet som Portrætmaler hos J. S. Wahl (nævnes i hans Brød 1742); konk. 1755 til Akad.s Guldmed. som Historiemaler (da der nægtedes ham Adgang til Konk. som Portrætskildrer), besejredes af Peder Als. Rejser: 1757-72 i Rusland; fik 1761 dansk Pas til Frankrig og Italien, en Rejse, der formentlig ikke blev virkeliggjort; 1780-81 Udenlandsrejse. Udstillinger: Raadhusudst.1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929; Mit bedste Kunstværk 1941. Embeder og Hverv: Skal efter Katharina II.s Tronbestigelse 1762 være blevet russisk Hofmaler; 1772 dansk Hofportrætmaler, fik fra 1773 aarlig 300 Rdl. af Kongens Kasse (+indtil anden Vaccance*).

Arbejder: Portræt af Præsten Nic. Brorson er stukket 1753 af Lode med den Angivelse, at det er udf. efter Maleri af E. fra 1750; sammes Hustru Barbaras Portræt (Fr.borg) er en Kopi udf. af E. 1751 efter A. Brunniche (1748); oliemalet Miniature paa Kobber af ukendt Herre (1752, Kunstmus.); 1754 og 55 betaltes der E. af Partikulærkassen for smaa, nu ukendte Emailleminiaturer af Kongen; Portræt af Lorenz Spengler og hans Hustru Gertrud Sabine (c. 1756, begge Kunstmus.); fra de første Aar i Rusland Portræt af Kejserinde Elisabeth (d. 1761) (forh. paa Tsarskoje Selo) og Helfigursskitse af samme (Kunstmus.); fra Tiden efter 1762 adsk. Billeder af Katharina II, hvoribl. kan fremhæves Helfigursbilledet foran Spejlet (1762, Skitse i dansk Privateje), Rytterbillede (i Garderuniform paa hvid Hest) (1762, Tretiakofgalleriet i Moskva, mindre Gentagelse i Eremitagen ved Leningrad, lille Gentagelse i Kunstmus. og Miniature derefter i dansk Privateje) og Helfigursbillede i Kroningsdragt (Amalienborg, 1766-67; Gentagelse 1769 paa Berlin Slot, i lille Størrelse i dansk Privateje, Brystbillede derefter i Rijksmus., Amsterdam og paa Gl. Estrup); af andre Typer var et Brystbillede (forh. Joh. Hansens Saml.) og en Tegn. i Profil (Kbst.saml.); en Emailleminiature paa Rosenborg er tilskrevet E.; Tronfølgeren Paul (I) blev malet 1762 i hel Figur (Replik i Brystbillede forh. Joh. Hansens Saml.) og atter senere; en tegnet Skitse i Kbst.saml. Som Kejserindens Maler fik E. i Rusland naturligvis talrige andre Opgaver: Portrætter af den danske Gesandt A. Schumacher (1763), Præsten A. F. Busching (1765) og Grevinde L'Estocq (1768) kendes gennem Stik; store Rytterportrætter af 2 Fyrster Orlov (som Deltagere i Turnering 1766) hang forhen i Gatshina-Paladset ved Leningrad. Desuden Billeder af russiske Folketyper, bl.a. en 108-aarig Bondekone hvis Portræt er gengivet i Stik. Efter Hjemkomsten 1772 malede han for Hoffet, særlig hyppigt Enkedronning Juliane Marie og Arveprins Frederik, bl.a. 2 Helfigursportrætter 1778 til det russiske Hof (Dronningens nu i Kunstmus., sst. en lille Gentagelse); Portræt af Juliane Marie brændte paa Chr.borg, Brystbillede 1778 er paa Fredensborg og 2 Pasteller paa Rosenborg; af Arveprinsen Pasteller paa Rosenborg og Fr.borg, af Arveprinsessen 2 Portrætter i Olie og Pastel paa Fr.borg; postmm Pastel af Fr. V (Rosenborg). 1779 betaltes E. af Partikulærkassen for 2 Portrætter af Chr. VII . Ud over Kongehuset bl. a. Portrætter af Mette Pauline Rosenørn (Privateje), Maleren Peter Cramer

(1778, tilh. Akad.), Bogtrykker Nic. Høpfner og Hustru (Fr.borg) og Skuespilleren Chr. P. Rose (1782, Det kgl. Teater; Tegn. s. A. paa Fr.borg); fra Stik kendes Portræt af dennes Hustru samt af Greve R. F. Lynar; Tegning paa Fr.borg forestillende E. er formentlig med Urette kaldet Selvportræt.

Vigilius Erichsen, der allerede 1750 var i Forbindelse med Hoffet, er i sine tidligste Portrætter stærkt præget af sin Uddannelse i den Wahl'ske Skole. Han modellerer Figuren fast og massivt; der gøres omhyggeligt Rede for Dragtens Detailler; i Stofgengivelsen mindes man om Wahls Forkærlighed for blanke Flader. Der er i disse Portrætter en vis Tynge - og dog er fx den skinnende blaa og hvide Silkekjole og den yndige brogede Brystbuket, hvormed Kunstkammerforvalter Spenglers Hustru er afmalet, gjort med megen Finhed. Der kan sikkert tales om Paavirkning fra Hørner. Men man er langt fra Pilos lette Improvisationer ikke underligt, om Pilo paa Forhaand skulde have foretrukket Peder Als som Kandidat til Guldmedaillen 1755, hvad Eftertiden har villet bebrejde ham. Ro og Kølighed præger altid E.s Portrætkarakteristik. Kølig er ogsaa hans Kolorit; betegnenede er det, at hans første Arbejder for Kongen var udført i den kolde, haarde Emaille. I Rusland skal han være blevet paavirket af den fra Dresden indvandrede Venetianer Pierre Rotari, hvis kølige Farvegivning og udglattende, lidt *maskeagtige* Formbehandling stemte saa vel med B.s Anlæg. E. opnaaede her et stort Navn; han blændede bl. a. ved den Virtuositet, hvormed han gengav prægtige Stoffer. Katharina II yndede ham meget og omtaler ham i sin Korrespondance; han blev vel situeret i Rusland, kunde paa Grund af sit Ry holde store Priser ogsaa efter Hjemkomsten og kunde saaledes købe sig Herregaarden Rungstedgaard. Han var i sine sidste 10 Aar ubestridt den førende Portrætmaler her hjemme efter Pilos Bortrejse og under Juels fleraarige Fravær i Udlandet. Hans Kunst, der aldrig havde været stærkt præget af Rokokoen, faldt godt i Traad med den Ændring i Smagen, der nu var indtraadt. Hans Hovedværk fra disse Aar, Kunstmuseets store Billede af Juliane Marie, vidner ved sin fornemme Holdning, sin straalende Stofvirkning og sin bedaarende Kolorit af hvidt, graat og graablaat højt om hans Formaaen. G.B.

F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 122-25; N.Wrangel: Les artistes étrangers en Russie au XVIIIe siécle, 1911, 62, 65 f, 93; K. Aa., 1914, 106, 107, 167; 1919, 139-40; 1921-23, 17, 18, 20; 1924-25, 270-72; 1935, 68-72; 1937, 59-60; 1939, 122-23; 1940, 35-36; 1944-45, 187, 194 227; Saml., 1930, 97-110; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 3335; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1936-38, 201-02; 3. Rk. IV, 1940-41, 266; Pers. T., 11. Rk. 11, 1941, 19-21; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 49-52; L. Swane i Danm. Malerkunst, 1937, 2. Udg. 1943; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Erichsøe, Erich, f. 1893, Maler. F. 4. Dec. 1893 i Forlev. Forældre: Malermester Erich Erichsen og Ane Marie Frederikke Jørgensen. Navneforandring 1932. Ugift.

Uddannelse: Malersvend i Odense; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under Thorsen samt hos Frkn. Sode og Meldahl; opt. Maj 1918; besøgte Forb.kl. i to Sem. 1918-19. Rejser: Mellem 1921 og 39 kortere Rejser i Holland, Belgien Tyskland, Sverige; 1938 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921, 28, 31; Charl. 1931-36; Charl. Eft. 1933; Grafisk Kunstnersamf. 1925; Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep. udst. 1925, 28, 30, 32, 37. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1931.

Arbejder: Efteraarsbillede (udst. Forum 1929); Engel flyvende med Barn (Carlsons Pr. 1931); Mappe med Træsnit (1924); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Erichsøe er som Maler og Grafiker en dybt særpræget Kunstner, der først vakte Opmærk-

somhed ved en Række Tegninger, Træ- og Linoleumssnit, der skildrede Baggaardsung-

dommen i Byens Forstæder. Hans Malerier er oftest glødende forenklede Naturvisioner som det store Efteraarsbillede fra 1929, der er blevet sammenlignet med Th. Rousseau. Hans Kunst kan lide under denne Vilje til Egenart og bliver ofte saa personlig, at Billeder og Skitser kan være vanskeligt tilgængelige. O.S.

Berl. Tid. 7. Marts 1924; 9. Febr. 1925; 23. Febr. 1930 (K. Flor); B.T. 27. Febr. 1930; 1. Febr. 1932 (begge O. V. Borch); Nat.tid. 30. Jan. 1925 og Dag. Nyh. 15. Febr. 1932 (begge Th. Faaborg).

Eriksen (Erichsen), Edvard (Edward) Christian Johannes, f. 1876, Bhgr. F. 10. Marts 1876 i Kbh. Forældre: Skomagersvend, senere Assistent Martin August Frederik Erichsen og Svanfridur Magnusson fra Island. Gift 23. Febr. 1900 i Kbh. med Eline Vilhelmine Møller, f. 6. Febr. 1881 i Odense, D. af Kurvemagermester Carl Vilhelm M. og Dorothea Catharina Pommer.

Uddannelse: 4 Aars Læretid hos Billedskærer Soph. Petersen; Tekn. Sk.; dimitt. derfra til Akad. og opt. i Dekorationskl. Nov. 1894; forlod Modelsk. uden Afgang 1899; Akad.s lille Guldmed. 1906. Stipendier: Akad.s Understøttelse for flittige og begavede Elever i Dekorationskl. 1897 og 98; Akad. 1904 (mindre); Bielke 1905; Stoltenberg 1906; Ancker 1916. Rejser: 1907-08 Tyskland, Italien (Dresden, Munchen, Florens, Rom, Florens (7 Maaneder), Carrara (fuldførte Gruppen Dommen i Marmor); 1919-20 Tyskland, Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1902-06, 16, 19, 36 (8 G. m. 10 Arb.); Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1904; Eibeschütz 1905; Professore onorario ved Akad. i Carrara 1916. Stillinger og Hverv: Medl. af Charl. Censurkom. 1906, 12 og 13; af Akad.s Plenarforsaml. 1914; af Juryen for den baltiske Udst. i Malmø 1914; Lærer ved Akad. 1908-19; Medl. af Akad. raadet fra 1928 og af Udst.kom. ved Charl. fra 1935; Konservator for Thorvaldsens Museum siden 1930.

Arbejder: Haabet (Gips, 1904, Ribe Mus., Aarsmed.;.i Marmor i Kunstmus.); Dommen, Adam og Eva efter Uddrivelsen af Paradiset (1905, Eibeschütz' Pr.; Marmor i Kunstmus.); Andagt (1906, lille Guldmed.); Den lille Havfrue (1913, Bronze, ved Langelinie); Marmorstatuer i overnaturlig Størrelse til Chr. IX.s og Dronning Louises Sarkofager i Roskilde Domkirke (1910-18); Den korsfæstede Kristus (1925, S. Marcus Kirke); Statuen af Henning Lass (1927, Marmor, Kirkegaarden i Kiel); Maler- og Billedhuggerkunstens Genier (1929, 2 Marmorrelieffer i Glyptoteket); 10 Genie-Relieffer paa Glyptotekets Nord- og Sydfacade (1930-31); Udsmykningen af Loftshvælvingen i Haandværkerfor.s store Festsal i Moltkes Palæ (1932).

Edv. Eriksens mest bekendte Værk er Statuen af Den lille Havfrue, som Carl Jacobsen

lod udføre som en Apotheose over Danserinden Ellen Price, delvis med hende som Model.

Den er blevet kendt langt ud over Landets Grænser. Mest karakteristisk for ham er dog

Marmorgruppen Dommen, hvori han i særlig Grad har nedlagt sin Dygtighed som Marmor-

hugger. Den viser hans Tilknytning til den Gren af Naturalismen, der fik sit Præg af den

nyromantiske Strømning, og som navnlig Stephan Sinding repræsenterer her i Landet. I de tre store Kvindeskikkelser, Erindringen, Kærligheden og Sorgen til Chr. IX.s og Dronning Louises Gravmæle har E. stræbt at forene sit naturalistiske Formsprog med en simpel Monumentalitet. R.M.

F. Beckett i Det nye Aarh., I, 2, 1904, 356-58; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; Dannebrog 6. Dec. 1908; Soc. Dem. 22. Febr. 1910; København 9. og 14. Sept. 1910; Pol. 13. Sept. 1910; Dag. Nyh. 9. Marts 1936 (Int.); Aftenbl. 9. Marts 1936 (Int.).

Erle, William Georg, f. 1878, Maler. F. 2. Dec. 1878 i Kbh. Forældre: Værkfører Peder Jensen Højby og Hedvig Elise Erle. Gift med Helga Vilhelmine Petersen, f. 24. Febr. 1877 i Kbh., D. af Maskinsmed Andreas Julius P. og Albertine Vilhelmine Hermann.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under Grønvold, opt. Jan 1891; besøgte Alm. Forb.kl. og Perspektivsk. til Maj 1893; Elev paa Kunstsk. i Dresden 1898; besøgte Croquisskolen i Rue de la Grande Chaumiére i Paris 1920. Stipendier: Akad. 1898 (mindre). Rejser: 1898 Dresden og Italien (Florens); 1920-21 England og Frankrig. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1912, 15-24; Charl. 1930-45; Charl. Eft. 1932, 38, 46; Forum 1929; Sep.udst. i Aarhus Kunstfor. 1923, i Kbh. 1928, 37 og 41.

Erles store Forbilleder er Corot og Turner. Han tumler som disse med Lysets Problemer, og det er ogsaa lykkedes ham at male overbevisende, ofte næsten fauvistiske Billeder af en ren malerisk Holdning. E. er en flittig Tegner, og i Croquistegningen, som han dyrker jævnsides med Maleriet, hvor Landskabsbillederne er de fleste, har han opnaaet smukke Resultater i Grafik og Rødkridt. O.S.

Soc. Dem. 30. Marts 1928.

Ernst, Helge, f. 1916, Maler. F. 27. Jan. 1916 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Frederik E. og Dagmar Martine Christense Sørensen. Gift 19. Juni 1943 i Kbh. med Birgitte Louise Elisabeth Flach de Neergaard, f. 22. Aug. 1922 i Kbh., D. af Ingeniør Magnus Flach de N. og Karen Speyer.

Uddannelse: Fr.berg Tekn. Sk. 1940-41. Stipendier: Kunsthandler Wilstrups Legat 1942 og 44; Hjelmstjerne-Rosencrone 1945. Rejsr: 1936 Tyskland, Frankrig; 1938 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-40, 43, 45; Polygonen 1938; Aarhushallen 1939; Kulingen 1942; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Den uafhængige Udst. 1944-46; Sep. udet. 1936 (s. m. Robert Jensen), 39, 44 (s. m. Poul Ekelund), 45 i Aarhus (s. m. samme).

Arbejder: Komposition, Familie (1938); Komposition (Rhapsody in blue) (1940); Syklubben (1941); Interiør fra en Kabaret (1942); Violinen (1943); Pigen med Straahatten (1944); Midsommer (1945); Pigen i Haven (1945); Børn i Interiør (1945).

Ernst arbejder med Figurkompositioner, Interiører og Opstillinger i Olie samt med Træsnit (Ill. til Steen Albrectsens Digtsaml.: Nattens Veje (1943)). O.S.

Nat. Tid. 8. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen); 28. Aug. 1944 (Int.).

Ernst, Johan Conrad, 1666-1750, Arkitekt. F. 16. Juni 1666 i Kbh., d. 23. Sept. 1750 paa Avnsøgaard, begr. i Viskinde. Forældre: Kræmmer Johan Adolph E. og Helene Sophie Mercker. Gift 1° 23. April 1703 i Kbh. med Magdalene Foss, f. 23. Okt. 1675 i Slagelse, d. 14. Marts el. Maj 1718 i Kbh., D. af Rektor, Assessor i Konsistoriet Peder F. og Christiane From. 2° 6. Juli 1719 i Kbh., med Margrethe Elisabeth Weinmann, f. 17. Maj 1678 i Kbh., d. 21. Aug. 1772 sst., D. af Købmand Ewert W. og Margaretha Ludewig.

Uddannelse og Rejser: Studierejser i Europa i sin Ungdom; 1696-97 Ophold i Stockholm hos N. Tessin d. Y.: 1704 i Bergen. Embeder og Titler: 1693 kgl. Bygmester, Stadsbygmester i Kbh. og Søetatens Bygmester; 1716 Generalbygmester; 1735 Afgang fra sine Embeder. - 1703 Assessor i Hofretten; 1709 Kancelliraad; 1716 Justitsraad; 1729 Etatsraad.

Arbejder: Navigationsskolen i Hummergade (1696); Tilbygn. til Gjethuset (1698); medvirkede ved Opf. af Fr.berg Slot (1701-03); Løngangen ved Kbh.s Slot (1701-03); Elers Kollegium (1702-05); Projekt til Stiftsgaarden i Bergen (1704; opf. 1704-08) og Planer til Genopbygning af den 1702 brandhærgede By; Landstingshus i Odense (opf. 1705 f. af Murermester Hans Olufsen efter Tegn. af Ernst); Tegn. til Fængsel paa Bremerholm (1706); Ombygning af Fr.berg Slot (1707-09); Projekt til Hovedbygning paa Herregaarden Hindemae (ml. 1713 og 17); Boldhus og Stalde ved Kbh.s Slot (1714-16); Ombygning af Vemmetofte (1715-21); Kancelliet (Kollegiebygningen eller `den røde Bygning°') (1716-21);

Barakker og Stalde paa Bregentved, Turebyholm og andre Gaarde paa Rytterdistrikterne (1718 ff.); Ombygning af Kbh.s Slot (1724-27, s. m. J. C. Krieger); Hirschholm Slot (1729-32); Kbh.s Raadhus (1731-33). - Udkast til Monument i Trinitatis Kirke over Bolle Luxdorph (d. 1698). Tilskrivninger: Juellund (1695); Blaagaard (c. 1706); Kbh.s Arresthus (1706 ff.); Sidefløj til Lützows Palæ i Stormgade (1706); Ombygning af det Holsteinske Palæ paa Kgs. Nytorv (1721); Lindholm (c. 1730); Portbygning paa Selsø (1734).

E. paavirkedes stærkest i sine yngre Aar af N. Tessin d. Y., hvis store Model til Amalienborg Slot han opstillede i Kbh., og stod længe i Skygge for Generalbygmester W. F. v. Platen. Han maa dog have gjort selvstændige Studier paa sine Udenlandsrejser, og skønt hans Kunst endnu ikke er tilbørligt undersøgt, begynder vi dog at kunne skimte Omridsene af hans personlige Stil, overvejende bestemt af Indtryk fra italiensk Barok (Anvendelse af Lisener; lave Fløjbygninger med Terrassetage). Særlig i hans senere Værker gør fransk Indflydelse sig stærkere gældende, og hans Bygninger vinder efterhaanden i plastisk Fylde (Hirschholm; Kbh.s Raadhus). Fremtidige Undersøgelser vil antagelig godtgøre, at den overordentlig virksomme og myndige Generalbygmester har spillet en større Rolle i vor Barokarkitekturs Historie end den, man har villet tilkende ham. C.E.

Friis: Bidrag, 1890-1901; Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors, 1902 (ang. S Klemens Kirke); F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Fra Fyens Fortid, III,1921.62,84; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921, 18, 20, 31, 50-52,63, 85-68, 70-74,78; samme: Kbh.ske Paler, I-II, 1922-25; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924; Fr. Weilbach: Thura,1924; Arno Berg i For. til norske fortidsminnesmerkers bevaring (Årsberetn.), 1925, 8; Fr. Weilbach i Arch., 1925, 149-50, 153, 155-56; Vilh. Lorenzen: Dansk HerregaardsArchitektur, I, 1928; Fr. Weilbach i Ark. M., 1930, 93-38; samme Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V. 1931-33, 470-76 479-81. 487-89; C. Elling: Holmens Bygn hist.,1932; Fr. Weilbach i Artes 1933 21-92; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940, 291-303; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942; Arne Nystrøm i Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1943, 201-08.

Ernsting, Daniel Albrecht, c. 1750-1820, Kobberstikker. F. o. 1750 i Bremen, d. 4. Jan. 1820 sst.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. 1774 i 2. Frihaands. sk., 1775 i Gipssk.; fik 1776 den lille og n. A. den store Sølvmed. for Tegn. efter levende Model.

Arbejder: Virkede som Kobberstikker; kun faa Arbejder kendes; har stukket 2 Tavler

(XX og XXVII) i Georg Høst: Efterretninger om Marokós og Fes (1779) og Den barmhjer-

tige Samaritan efter et italiensk Maleri i Spenglers Saml. (s. A.). T.H.C.

Utr. K. - Sandvig 1795; Spengler 1818.

Erstad, Troels, f. 1911, Havearkitekt. F. 3. Juli 1911 paa Fr.berg. Forældre: Havearkitekt Erik Erstad-Jørgensen (s.d.) og Hustru. Navneforandring 1926. Gift 13. Juni 1941 i Gentofte med Edel Hecht-Nielsen, f. 2. April 1917 i Kbh., D. af Grosserer Carsten H.N. og Astrid Hansen.

Uddannelse: Student 1929; derefter praktisk Gartneruddannelse 1929-32 (bl. a. paa Gisselfeld og i Faderens Anlægsgartneri); Havebrugskandidat fra Landbohøjskolen 1936; virkede 4 Aar som Assistent ved Undervisningen paa Landbohøjskolen; allerede i Studietiden Medhjælper hos Havearkitekt C. Th. Sørensen, med hvem han siden indgik Kompagniskab; fra 1939 selvstændig Virksomhed.

Rejser: 1929 Tyskland; 1931 England; . Rejser i de skandinaviske Lande. Udstillinger: Charl. 1943, 45. Hverv: Sekretær i Kgl. danske Haveselskabs Best. og i Dansk Havearkitektfor.; Medl. af Samvirkende Haveselskabers Best. og af Fællesraadet for Havekunst.; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse; siden 1941 Redaktør af Tidsskriftet Havekunst; haveteknisk Medarbejder ved Berl. Tid.

Arbejder: En Række Have- og Legepladsanlæg ved Boligbebyggelser; en lang Række private Villahaver, bl. a. Have ved eget Hus i Ordrup (1942); Folkepark i Hjørring og i Viborg samt Kirkegaard i Thisted; en Række større Arb. s. m. C. N. Brandt, som han efter dennes Død 1945 viderefører alene: privat Park ved Bækkeskov ved Tappernøje; Haven ved Thorstedlund ved Frederikssund; Amtssygehushaver i Svendborg og Ringe; Handelshøjskole i Svendborg; Anlæg ved Holmens Kirke; Ruinterræn i Kalundborg for Nationalmuseet. H.E.L.

Havekunst, 1939, 129; 1940, 113;1943, 13; 1944, 8; Ark. M., 1944, 128-32 (Hus i Ordrup).

Erstad-Jørgensen, Erik, 1871-1945, Havearkitekt. F. 17. Nov. 1871 paa Fr.berg, d. 12. Maj 1945 ved Hørsholm, begr. paa Mariebjerg Kgd., Lyngby. Forældre: Arkivassistent, senere Rigsarkivar Adolf Ditlev Jørgensen og Ida Marie Pedersen. Navneforandring 15. Sept. 1904. Gift 2. Sept. 1902 paa Fr.berg med Astrid Gudrun Rafn, f. 17. Febr. 1883 i Kolding, D. af Skovfrøhandler Johannes Hendrik R. og Oluffa Nielsine Ditlevine Olsen.

Uddannelse: I Gartnerlære paa Herregaarden Fuglsang; Elev paa Gartnerlæreanstalten ved Rosenborg; Elev paa Landbohøjskolen; Havebrugskandidat 1894; Akad. Sept. 1896-Jan. 1899 i Ark. Forb. kl.; Medarb. hos Edv. Glæsel. Rejser: Tyskland, Østrig, England. Udstillinger: Charl. 1918, 20. Hverv: Kasserer i Selsk. for dekorativ Kunst 1907-22; Bestyrelsesmedl. i For. til Hovedstadens Forskønnelse fra 1929, i Bedre Byggeskik fra 1934; Formand for Dansk Havearkitektfor. fra dens Stiftelse 1932.

Arbejder. I Kbh.: Hans Tavsens Park (190809); Blomsterparterre omkr. Hesten paa Kgs. Nytorv; Omdannelse af Chr.havns Volde til Parkanlæg Aalborg: Frederikskilde og Mølleparken (Skovbakken). Odense: Kongens Have (1918-19). Fredericia: Udstykning af Terrænet foran Voldene, Anlægget omkr. Landsoldaten og Skovparken ved Hannerup; Anlægget i Assens 1916; Bangshave i Maribo; Skanseparken i Nørre Sundby; Borgvold i Viborg; Damhaven i Haderslev (1922-23); mindre Anlæg i Esbjerg, Frederikshavn, Herning, Korsør, Nykøbing F., Ringkøbing, Roskilde, Silkeborg og Slagelse. Kirkegaarde anlagt i Hellerup (s. m. G. N. Brandt), Fredericia, Randers, Taastrup, Thisted m. fl. I Malmø: Parkanlæg ved Ribersborg og den første Del af Pildamsparken; Haveanlæggene ved Landsudst. i Aarhus 1909; Arrangementet af den 4. nord. Havebrugsudst. paa Islands Brygge (1912); Herregaardshaver paa Aggersvold, Borupgaard, Børglum Kloster, Eriksholm, Hesselbjerggaard, Hesselagergaard, Klingstrup Hovedgaa,rd, Kærstrup, Løgismose, Lille Svenstrup, Løndal, Merløsegaard, Rosenfeldt, Rungstedgaard, Sæddingegaard, Taarnborg, Tybrind, Valdemarskilde, Vindeholfen og Vojensgaard m. fl. Desuden c. 1500 større og mindre Privathaver o. 1. Projekter: Fælledparken i Kbh. (1. Pr. 1905, ikke udført). Litterære Arbejder: Villahaven (1900), Anlægsgartneri (1926 og 39), Vandhaven (1939); Medarb. ved Ill. Havebog (1921), Berlingske Haveleksikon; Medarb. ved og Red. af Hirschsprungs Havebog (1935); talrige Artikler i Gartnertid., Havekunst, Arkitekten, Det ny Aarh., Medd. fra Det kgl. danske Haveselskab m. fl. samt i Dagspressen.

Erstad-Jørgensen var en af den moderne Havekunsts Pionerer i Danmark; han har skabt

Begrebet Havearkitekt og har desuden paa livfuld Maade deltaget i Diskussionen om by-

ernes Forskønnelse og andre Byplansspørgsmaal. A.G.J.

Pol. 18. Nov. 1905 (Vald. Koppel; ang Fælledparken jfr. Polemik art. 3. og 8. Dec. s. A.); Arch., 1908-09 567 (Landsudst. i Aarhus); Berl. Tid. 17. Nov. 1921$ København 17. Nov. 1921; Arch. M., 1927, 203, 209 og 212 (forsk. Villahaver); Gartner-Tidende, 1941, 527; Vore Kirkegaarde, Juli 1940, 91; Hj. Hers-Petersen i Forskønnelsen, 1945, Nr. 2, 12-13; Johs. Tholle i Gartner-Tidende, 1945, 113.

Erthmann, Anton Juul, se Juul Erthmann, Anton.

Eskesen, Odger Erik Frode, 1863-1927, Maler. F. 21. April 1863 i Rudme, d. 1927 i New York, begr. sst. Forældre: Forfatter, Friskolelærer Morten E. og Karen Marie Nielsen. Navneforandring til Roust 1908. Gift 1° med Helga Andrea Schmidt, f. 6. April 1870 i Fredericia, d. 20. Sept. 1937 i Kbh. (gift 2° 1910 med Maler Chr. Bonnesen, s. d.), D. af Købmand Jens Weilgaard S. og Thora Emilie Thilo. Ægteskabet opløst. 2° med Marie Kusch, f. 10. Juni 1883 i Danzig.

Uddannelse: Malerlære i Odense; Svend 1881; Tekn. Sk. sst.; Kunstn. Studiesk. 188990 under P. S. Krøyer. Rejser: Norge, Sverige, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1891-95 (4 G. m. 5 Arb.); Kunstfor. 1943 (s. m. Mogens Ballin, Søren Grønbech, Henry Lørup og Gunnar Sadolin).

Arbejder: Portræt af Morten Eskesen (1887 el. 88?); September, Vestjylland (1891); Solskinsdag, Esbjerg (1892); Portræt af Oberstløjtnant Dalgas (1894, Askov Folkehøjskole); Graavejrsdag,FlensborgFjord(1894); Udsigt fra Dybbøl.

Frode Eskesen voksede op i et udpræget grundtvigsk Hjem. Først efter at han havde været Soldat, dukkede Tanken om at blive Kunstner for Alvor op, og et af hans tidligste Arbejder var det karakterfulde Portræt af Faderen. Han viste P. S. Krøyer sine Forsøg og blev af denne opmuntret til at fortsætte og til at besøge Kunstnernes Studieskole et Par Vintre, hvad der havde en heldig Indflydelse paa hans Kunst. Krøyer har ret naturligt præget hans tidlige Landskabskunst og i ikke mindre fremtrædende Grad hans Portrætter. Megen Paaskønnelse fandt han ikke, og han søgte derfor 1905 Stillingen som Konservator ved Museet i Basel og fik den. Han rejste senere til Amerika og tog Ophold i New York, hvor han var til sin Død. H.M.

Eskil, - 1150 -, Stenhugger. En Granitkvader i Ørsted Kirke paa Fyn har et Relief: Samsons Løvekamp, og langs Kanten en Runeindskrift: Æskil i Gaarde skar Samson han dræbte Dyret. C.A.J.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm. Runeindskrifter, 1942, 237.

Eskil, - 1200 -, Klokkestøber. Paa den slanke, unggotiske Klokke fra Hæstrup i Vendsyssel, nu i Nationalmus., Danmarks eneste Klokke med Runer, læses paa Latin Bebudelsesordene efterfulgt af Navnet: Jskil, sikkert Støberen og i saa Fald det ældste kendte Klokkestøbernavn i Danmark. C.A.J.

F. Uldall: Kirkeklokker, 1906, 21; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm. Runeindskrifter, 1942, 201.

Esmann, Niels Erik, f. 1894, Maler. F. 28. Okt. 1894 i Næstved. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberst Sigvard Theodor Theobald E. og Ulla Lorck. Gift 1° med Gudrun Bjørner. 2° 16. Nov. 1933 paa Fr.berg med Karen Marie Kolthoff, f. 28 Nov. 1898 paa Fr.berg, D. af Grosserer Henrik Theodor Swane K. og Marie Engberg. Ægteskabet opløst 1942. 3° 11. April 1942 i Kbh. med Bente Hansborg, f. 19. Sept. 1919 i Kbh., D. af Hovedbogholder, senere Regnskabschef ved De Forenede Bryggerier Niels H. og Astrid Hansen.

Uddannelse: Autodidakt med nogen Hjælp af P. Ilsted i den tidligste Ungdom; kort Besøg paa Tekn. Sk. 1917; derefter Elev hos Giersing 1918-19. Rejser: 1912 Skotland, Italien, Spanien; 1918 Island; 1919-22 Paris; 1922 Frankrig, Spanien, Portugal, Afrika; 1923-30 Bopæl i Dordogne, Frankrig; 1930-31 Mallorca; 1932-34 Paris og fra 1934 Danmark. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-22, 24; Charl. 1922; Charl. Eft. 1922; Fyens Forum 1940; forsk. Udst. i Paris, bl. a. paa Salon des Independants 1919 og 33, paa Salon d'Automne 1927 samt paa Salon des Tuileries; Den uafhængige 1944; Sep.udst. i Kbh. 1934, 36, 38, 39, 41, 42.

Arbejder: Landskaber, Gadebilleder m. m. fra Frankrig (Paris, Nointel sur Oise) og Mallorca. Landskaber, undertiden med en Figur, fra Vestsjælland og Ærø: Vestsjællandsk Landskab Syd for Asnæs, Bjerre; Morgendis over Store Bælt, Bjerre (begge 1934-35); Sommerdag ved Bjerre Strand; Vej mod Ærøskøbing (c. 1938). Havebilleder og Interiører fra Kbh.: Gartneren og Vinteren; Vinterbillede ved Nordre Damhussø (begge c. 1937-38); Portræt af Forfatteren Gunnar Reiss-Andersen (c. 1935); Selvportræt (e. 1939); Fodboldbillede (c. 1939, tilh. Dansk Boldspil-Union); Det blaa Vindue (1939, Østjyllands Landbrugsskole); Akvareller, Tegn. (bl.a i Kbst.saml.).

Esmann har i fransk Skole lært malerisk Takt og saglig Behandling af Farve, Komposition og Form, med Eftertryk paa Farven. Disse Egenskaber gaar i hans bedste Arbejder naturligt Haand i Haand med en stilfærdig lyrisk Stemning og en nordisk blond Tone i Farveanslaget. Han blev noget længere i Paris end de fleste, men staar som en karakteristisk Repræsentant for Generationen mellem de 2 Verdenskrige og for den lykkelige Befrugtning, der kunde hentes i Frankrig i Form af solid kunstnerisk Kunnen og malerisk Kultur og i god Overensstemmelse med dansk Mentalitet. S.S-z.

Berl. Tid. 10. Nov. 1929 (Int.); 18. Jan. 1936 (K. Flor); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1936, 58; Pol. 19. Jan. 1936 (Int.); Nat.tid. 26. Jan. 1936; 14. Febr. 1938, 26. Okt. 1939 og 21. Maj 1941 (alle Sig. Schultz).

Esra, f. 1889, Billedskærer. F. 16. Juli 1889 i Kangâmiut.

Fra Aarhundredets Begyndelse har Esra, der er en af Grønlands mest oprindelige Kunstnere, udskaaret Figurer af Ben og Hvalrostand med fin Sans for Materialet, der gør hans Kunst til virkelig Capricekunst. Han har som Billedskærer skildret det daglige Liv, men med Dramatik, og der staar paa een Gang Kulde, Nød og Visdom om hans smaa Figurer, som er hævet op i et ganske andet og højere Plan end den sædvanlige industrielle Kunstvirksomhed blandt nutidige Grønlændere.

Fiskemester Nielsen og Udstedsbestyrer Godtfredsen, der begge var Handelens betroede Mænd i Kangâmiut (den oprindelige Koloni Sukkertoppen), har opmuntret hans Evner, men han er aldrig forfaldet, som de øvrige haandsnilde Mænd fra sin Egn, til upersonlig Hjemmesløjd. Hans Figurer er derfor de mest eftertragtede blandt Samlere af vestgrønlandsk Kunst og Kunstindustri. Hans seneste Arbejder savner dog de tidligeres Sikkerhed og Udtryksfuldhed. Paa Anlægsbroen i Kangâmiut har Esra rejst sin gamle Ven Godtfredsen et Minde, idet han har udhugget hans Billede i en Fortøjningsblok og farvelagt den, saa den bringer indiansk Skulptur i Erindring. - Esra er Formand for Kangâmiuts Fiskehus og en meget anset Mand i det lille, afsides Udsted. O. V.

Soc. Dem. Hjemmets Søndag, 1. Dec. 1946 (Ole Vinding).

Essendrop, Alfred Harald Schjøth, f. 1901, Maler. F. 6. Juli 1901 i Bindslev ved Sindal. Forældre: Lærer, senere i Næstved Kristian Julius E. og Anne Schjøth. Gift 25. Marts 1933 i Korinth med Fanny Birgitte Clausen, f. 17. Sept. 1912 i Korinth, D. af Skovrider Valdemar C. og Ida Marie Petersen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1919 under Hakon Thorsen; opt. paa Akad. i Malernes Forb.kl. April 1920 og gik der under Ejnar Nielsen til 1923; Akad.s lille Guldmed. 1936. Stipendier: Raben Levetzau 1928; Akad. 1930 (mindre), 1936 (større). Rejser: 1927-28 Italien og Frankrig, Belgien og Holland; 1931 Italien, Tyskland; 1936 Paris. Udstillinger: Charl. 1929-30, 32-38, 40-46; Charl. Eft. 1937, 41, 45; Gøteborg 1941; Sep.udst. 1938. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1930; Sødrings Pr. 1943; Eibeschütz' Pr. 1944.

Arbejder: Kristus toer Disciplenes Fødder (1930, Serdin Hansens Pr.); Moder med badende Børn (1935, lille Guldmed.); Landskab ved Fjorden. Enø (1943, Sødrings Pr.); David (Eibeschütz' Pr. 1944).

Essendrops Billeder, der næsten altid er Figurkompositioner, er stærkt forenklede, paa øen Gang raffineret og primitivt tegnet med kraftig plastisk Virkning. Der lægges ikke stor Vægt paa Farven uden som et Middel til at fremhæve Figurernes Plastik og forøge deres Spænding i Billedets illusionære Rum, saaledes med Billedet af de badende Børn, der paa den ene Side har en kraftig Rumvirkning, men hvor Børnenes, Moderens og Teltets kraftigt optrukne Konturer ogsaa danner et lineært Ornament i selve Billedfladen. Farvetonerne har gerne en +grumset* Karakter. Der er en øjensynlig Søgen efter klassisk Klarhed og Enkelhed. O.S.

Pol. 5. Jan. 1936; Præstø Avis og Vordingborg Dagbl. 4. Nov. 1941 (enslydende Int.).

Esteves (Estevens) David,- 1691-1703 -,

Maler, nævnt som Elev af d'Agar. Fik 1691 kgl. Rejsepas til Udlandet for at uddanne sig i Malerkunst. Ligeledes 1701 og 1702, da han benævnes Hofmaler. Malede i Ian de Baen's

stil. B.L.G.

Utr. K. - Weinwich, 1829; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 468.

Estrup, Hector Frederik Jansen, 1854-1904, Arkitekt. F. 20. Marts 1854 i Viuf, d. 24. Nov. 1904 i Horsens, begr. sst. Forældre: Boghandler i Kolding, senere Hospitalsforstander i Randers Laurits Carl Constantin E. og Larsine Knudine Blichert. Gift 26. Okt. 1883 i Kbh. med Albertine (Alba) Zwergius, f. 5. Aug. 1854 paa Sonnerupgaard, Plejelt, d. 14. Sept. 1909 i Kbh., D. af Skibsfører, senere Ejer af Raaballegaard Frederik Z. og Albertine Eskildsen.

Uddannelse: I Murerlære; Svend 1872; Afgang fra Tekn. Inst. 1871; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Marts 1880; Medarb. og Konduktør hos H. B. Storck bl. a. ved Restaureringen af Frelsers Kirke i Horsens 1879-80 og Klosterkirken sst. 1888-92. Stipendier: Understøttelse fra Indenrigsministeriet 1881. Rejser: 1881-82 Tyskland, Frankrig (Paris) og Italien. Udstillinger: Nord. Udst. 1888. Hverv: Byraadsmedl. i Horsens i 15 Aar; Forstander for Tekn. Sk. sst. fra 1879.

Arbejder: Horsens Bajersk- og HvidtølBryggeri (1879). Fra 1882 fast Bopæl i Horsens, hvor han bl. a. har opf. fig. Bygn.: Pavillonen i Caroline-Amalielund (1887); Svendehjemmet i Slotsgade (1.890); Præsteboligen i Kirkegaards Alle (1894); Skolebygning ved Borgerskolen (nu Mellem- og Realskolen) (1895-96); Stiftelsen Arentzens Minde (1895-96); Katolsk S. Josephs Kirke (1896-97); Collstrups Imprægneringsanstalt (1900); Spare- og Laanekassen for Horsens og Omegn (1901); Tingog Arresthuset (1902, 1. Pr. 1899); Tekn. Skole (1903-04). Uden for Horsens: Restaurering af Herregaardene Boller og Kongsdal i 1880' erne; Havneadministrationsbygninger i Esbjerg (1897). Restaureret fig. Kirker: Horne i Ribe Amt (1888), Aarestrnp i Aalborg Amt (1888), Ansager i Ribe Amt (1889-90), Ikast i Ribe Amt (1890), Sneum i Ribe Amt (1891), Rudkøbing (1896), Seem ved Ribe (1900-01).

H. Estrup hørte som Elev af H. B. Storck helt til den Retning inden for dansk Arkitektur, der indlededes af Herholdt. Langt de fleste af E.s Bygninger er præget af den Kærlighed til den røde Mursten, som Herholdt og Storck havde lært ham. I sine mange Restaureringsarbejder gik han i Storcks Fodspor. A.G.J.

Trap, 4. Udg. - Ark., - V, 1898-99, 231 (Ting- og Arresthus i Horsens); Arch., 1904-05, 93-94 (Nekrolog); Blade af Horsens Hist., 1942, 273.

Estvad, Leo Albert Christian Rottbøll, f. 1902, Maler. F. 29. Juli 1902 paa Fr.berg. Forældre: Modehandler Christian E. og Anni Elisabeth Helvine Rottbøll. Gift 1° 12. Okt. 1923 paa Fr.berg med Gudrun Pedersen, f. 18. Marts 1904 i Kbh., d. 13. Dec. 1923 sst., D. af Tømrermester Hans Peder P. og Vilhelmine Petersen. 2° 3. Juni 1931 i Kbh. med Birthe Margrethe Marie Andersen, f. 7. Maj 1902 i Kbh., D. af Snedkermester Jørgen A. og Dorthea Elisabeth Nielsen.

Uddannelse: Realeks. 1918; forb. til Akad. hos Carla Colsmann Mohr, opt. i Malernes Forb.kl. Okt. 1922 og gik der med Afbrydelser til Foraaret 1928, væsentligt under Aksel Jørgensen; endvidere et Sem. 1932 i Grafisk Sk. Stipendier: Bielke 1926; Ronge 1928; Købke 1929; Akad. 1931 (mindre); Villiam H. Michaelsen 1939. Rejser: Somrene 1921 og 22 Tyskland; Vintrene 1924 Holland, Paris, Sydfrankrig; 1926 Italien og Tunis; 1929 Frankrig, Spanien, spansk Marokko; Efteraar 1931 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1924-29; Den frie Udst. (som Gæst) 1930-32; Den ny Udst. 1933; Charl. 1935-37; Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede 1941; Nord. Grafik, Stockholm, Oslo, Kbh. 1924-25; Brooklyn 1927; Intern. Udst. af grafisk Kunst, Florens, 1927; Grafisk Kunstn.samf.s Udst.: Prag, Zürich 1926, Stockholm, Helsingfors 1932, Kosice, Buda. pest 1934; Interskandinavisk grafisk Kunst: Charl. 1937, London 1938, Helsingfors 1939; talrige Sep. udst. i Kbh. fra 1926.

Arbejder: 5 Digtsaml. med egne Ill.: Den spraglede Verden (1938), Spor i Stranden (1941), Det yderste Dammark (1943), Slangeguden fra Ny Guinea (1940, Privattryk) og Tunis, en Morgenstund (1.943). Desuden bl.a. ill. Cai M. Woel: Foraarsvandringer (1932) og samme: Tusinde Piger (1935), samt Vignetter til Unge Digteres Hyldest til Johs. V. Jensen (1933); Oliemalerier fra Spanien og Nordafrika; Landskaber fra Thy; har væsentligst virket som Grafiker og Illustrator (Arb. i Kbst.saml.).

Estvad er mest kendt som Tegner og Grafiker. Hans friske, ligefremme Tegninger og Akvareller, som han har hjembragt i stor Mængde fra sine Rejser,viser ham som en sikker og dygtig Tegner og i Akvarellerne som en overlegen Artist. Det er en højst forsk. Kunstner, man møder i de lyriske Raderinger fra Vesuv med Palmemotiver og en mærkelig Fornemmelse for Stregens Garnnøglekarakter, i de dystre Træsnit a la Nolde og i Akvarellerne og Oliebillederne fra Marokko og fra Thy. E.s Kunst har egnet sig til Illustration; men Afhængigheden af Motivet og det friske Synsindtryk synes at være et Kendetegn ogsaa for hans Illustrationstegning. O.S.

L. Estvad: Tegninger og Grafik, 1930; Arthur G. Hassø: L. E.s Exlibris, 1941 L. B.s Tegninger. Indl. af Jacob Paludan, 1944; L. Estvad i Saml. 1944, 25-29 (Kunstneren og Naturen); Saadan tegner vi, 1945. - Berl. Tid. 8. Maj 1940 (Kronik af Estvad); Nat.tid. 20. Marts 1942 (Else Kai Sass).

Ette, Carl Rudolf, 1826-1902, Arkitekt. F. i. Sept. 1826 i Kbh., d. 29. Aug. 1902 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Murersvend Christian Friedrich E. og Ingeborg Jacobsen. Gift 31. Aug. 1867 i Kbh. med Laura Olivia Unger, f. 2. Sept. 1838 i Kbh., d. 11. Aug. 1912 sst., D. af Murpolerer Johan Karl U. og Inger Christine Møller.

Uddannelse: Uddannedes i Murerfaget; søgte desuden Uddannelse i Tegn. og blev Elev paa Akad.; 1850 ff. Bygningskonduktør for M. G. Bindesbøll; Murermester 1856. Stipendier: Reiersenske Fond. Rejser: Tyskland, Belgien og Frankrig. Hverv: Bestyrelsesmedl. i Murerlavet; Borgerrepræsentant 1882-1900; For. mand i Legatudvalget; Bestyrer for Alderstrøst; fra 1869 til sin Død Medl. af Haandværkerfor.s Best.: Repræsentant i Arbejderfor. 1881; 1884 Formand for Repræsentant. skabet.

Arbejder: Konduktør for M. G. Bindesbøll ved Opf. af Synagogen i Aalborg (1853-54) og et Glasværk sst. Har som Murermester haft en omfattende Virksomhed og har som saadan bl. a. opført Observatoriet, Kommunehospitalet, Svaneapoteket, Aluminia, S.

Johannes Kirke, de Classenske Boliger samt restaureret Kalundborg Kirke. Red.

Th. Lindhardt i Ill. Tid., 1901-02, 777-78; Ark. M., 1934, 63-64 (Synagogen, Aalborg).

Etzdorf, Johann Christian Michael, 1801-51, Landskabsmaler. F. 28. Jan. 1801 i Pössneck i Thüringen, d. 18. Dec. 1851 i Miinchen.

Foretog fra 1821 længere Rejser til Norge, Sverige og Island, hvor han malede Landskaber og opholdt sig fl. Gange længere Tid i Danmark. Han udst. paa Charl. 1832. 3 af hans Billeder tilh. Kunstmus., et Landskab fra Thingvalla (dep. i Fængselsvæsenet), Nordkap (dep. paa Fredensborg Slot) og Svensk Landskab (dep. i Chr. VII.s Palæ). En Tegn. forh. i Kunstfor.

Red.

Ewald, Johann Cornelius, - 1760-69 -, Fajancemaler. Fader: Johann Hinrich E. (s. d.). Gift. 9. Okt. 1761 i Slesvig.

Arb. i Slesvig til c. 1765 og kom derefter til Eckernførdefabrikken. 1767 omtales han som

+Fabrikant fra Jena* og nævnes endnu 1769 som arbejdende i Eckernførde. En Vase i

Flensborg Mus., blaamalet med +kinesisk* Dekoration, henføres til ham; en formentlig senere Terrin fra Kellinghusen i Landesmus. i Oldenborg, dekoreret ret ejendommeligt med konturerede Blade og Blomster, er ligeledes henført til ham. Han mas da have arbejdet der i 70'erne. O.A.

K. Hilseler: Gesch. der schlesw.-holst. Fayance-Manufakturen, 1929.

Ewald, Johann Hinrich, c.1686-1763, Fajancemaler. Formentlig f. c. 1686 i Hanau i Helsen, d. 17. Maj 1763 i Slesvig. Gift med Anne Margrethe fra Hessen, som overlevede ham.

E. arbejdede en Tid i Odense, senere ligesom Hustruen i Slesvig. O.A.

K. Hilseler: Gesch. der schlesw.-holst. Fayance-Manufakturen, 1929.

Ewald, Lisbeth (Lissen), f. 1890, Maler. F. 30. Nov. 1890 i Vordingborg. Forældre: Forfatter Carl E. og Betty Ponsaing. Gift 15. Maj 1914 i Kbh. med Maler Povl Jerndorff (s.d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. under Grønvold; opt. i Malernes Forb.kl. April 1909; gik paa Akad. til Sommeren 1913, væsenligst under Rostrup Bøyesen. ,Stipendier: Ronge 1914 og 15; Raben-Levetzau 1916; Bielke 1917; Hjelmstjerne-Rosencrone 1917. Rejser: 1920 Paris; 1926-27 Ophold i London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911, 14-15, 21, 24, 29-31 (dekorativ Kunst); Charl. 1913-23, 39 og 44 (10 G m. 12 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1915 (bl. a. s. m. Povl Jerndorff, Magdalene Hammerich og Georg Jacobsen), 19 og 25 (i Kunstindustrimus., Batik); Paris 1925 (Batik).

Lissen Ewald har som Maler væsentligt arbejdet med Interiører. Hun har desuden beskæftiget sig med Kunstindustri, især Batik. Arb. i Kunstindustrimus. O.S.

Pol. 28. Febr. 1915 (K. Pontoppidan).

Evens, Otto Frederik Theobald, 1826-95, Bhgr. F. 16. Febr. 1826 i Kbh., d. 21. Nov. 1895 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Gørtlermester Thomas Mandix E. og Ane Margrethe Frederiksen. Ugift.

Uddannelse: Lærte Gørtlerhaandværket hos Faderen; opt. i Akad.s Haandværkerskole Jan. 1839, men gik senere over i Kunstnerklasserne, hvor han vandt lille Sølvmed. Dec. 1846 og den store Marts 1849; lille Guldmed. 1851; arb. tillige fl. Aar hos H. W. Bissen. Stipendier: Akad. 1858, 59 og 60; Ancker 1865; Treschow 1891. Rejser: Paris 1856 (et Par Maaneder); Rom 1858 til Eft. 1861; Italien 1865 (en Vinter). Udstillinger: Charl. 1844, 46-55, 57, 61-65, 71, 74-77, 80-83, 87-91, 94-95; Nord. Udst. 1872, 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857. Hverv: Medl. af Akad. 1871, af Udst.kom. ved Charl. 1870-72; Assistent ved Akad. 1868-70.

Arbejder: Monument for Ewald og Wessel (rejst 1879 ved Trinitatis Kirke i Kbh.). Statuer: C. W. Eckersberg (udst. 1865, Gips, tilh. Charl. Udst. Kom.; Udkast i Hirschsprungs Saml.): Fr. VII (Bronze paa Sorø Torv, rejst 1877); Saxo (1881; Udkast 1867 og 69 i Aalborg og i Hirschsprungs Saml.); Snorre Sturleson (1885; Udkast i Hirschsprungs Saml.) (begge Gips, forh. Fr.borg, nu Chr.borg); Hieronymus (Bronze ved Marmorkirken i Kbh.). Grupper: En Faun og en Satyr (1850; Bronze paa Gammel Torv i Aalborg); En Karl, der vander sin Hest (udst. 1853, Bronze i Kunstmus.); En lille Dreng og en Ged (1854, Gipsoriginal og Bronze i Glyptoteket); Moderkærlighed (1857, Bronze i Glyptoteket og Kunstmus., Gips i Aarhus Mus.; Skitse, brændt Ler, 1856 i Hirschsprungs Saml.); En Mand lærer en lille Dreng at spille Fløjte (1859, Gips, i Randers og Aalborg Mus., i Bronze ved Store Strandstræde i Kbh.). Buster: Fr. VII (Bronze i Give, rejst 1868); M. Goldschmidt (1872), Marinemaler C. F. Sørensen (udst. 1880) (begge Gipsoriginaler og i Aalborg Mus.); Biskop Monrad (udst. 1882), Edv. Lembcke (udst. 1887) (begge Aarhus Mus.); Herluf Trolle (udst. 1886), Birgitte Gjøe, P. O. Brøndsted (udst. 1889) og Arild Huitfeldt (udst. 1890) (alle 4 i Gips forh. paa Fr.borg). Portrætmedailloner: Fr. VII (Marmor paa Mindestøtte paa Axeltorv i Næstved, rejst 1870); Amtmand H.Treschow (Bronze paa Mindestøtte ved Vejle Havn, rejst 1874); Orla Lehmann (1874, Marmor, tilh. Charl. Udst. Kom., Gipsmodel i Hirschsprungs Saml.); Caroline Amalie (paa Mindestøtte ved Sorgenfri Slot, rejst 1882, Gips i Ribe Mus.);

Kommandør P. N. Sølling (paa Bombebøssens Fagade i Kbh.). Portræt-Figurer: Ludv. Holberg (1851, Bronze i Kunstmus. og Fyns Stiftsmus.); Tycho Brahe (1855, Gipsoriginal i Kunstmus.); N. F. S. Grundtvig (udst. 1871, Marmor i Aalborg Mus.); Wilh. Marstrand (udst. 1882, Gipsoriginal i Aalborg Mus., Afstøbning i Ribe Mus.); B. S. Ingemann (udst. 1887); P. Griffenfeld (1890, Gips paa Fr.borg og i Ribe Mus.); Chr. IV (1891, Gips paa Frborg); Constantin Hansen. Statuetter: En Dreng, der vil bade sig (1856), Den forlorne Søn (1861) (begge Bronze i Kunstmus.) samt en Række Brændtlersudkast i Kunstmus. og Hirschsprungs Saml.

Evens hørte til den efter-Thorvaldsenske Periode, Generationen, der formidlede Overgangen fra Thorvaldsen til Naturalismen. Den dyrkede i Stilfærdighed et sagligt Karakterstudium og den anekdotiske Situationsskildring paa Grundlag af fortællende Smaatræk. Dens Væsen var Idyllen, som her bliver Udtryk for en vis Resignation. Det kommer smukt frem hos E. i Grupperne af dm neapolitanske Fisker, der lærer den lille Dreng at spille Fløjte, og af Karlen, der vander sin Hest, og det har i al sin Naivitet fundet et poetisk Udtryk i Monumentet for Ewald og Wessel. Hvor fintmærkende hans Karakter. sans kunde være, viser Eckersberg-Statuen. Tidens historiske Interesser afspejler sig hos ham i Portrætstatuer og i Figurer af historiske Personligheder (Saxo, Snorre - Holberg, Tycho Brahe). Finest ytrer hans intime Kunst sig dog i det lille Format, i Statuetten og Skitsen, hvor Lune og Følelse umiddelbart lægger sig for Dagen i Modelleringen. S.S-z.

Breve i Det kgl. Bibl. - T. f. Kunstind.,1886, 160; Berl. Tid. 22. Nov. 1895$ Nic. Lutzhøft i Kunst, II 1900; Th. Stein i Dansk T., 1901, 555-63; Hist. Medd. om Kbh., VIII, 1921-22, 50; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 111, 428.

Everlöv - Mester, - 1475-1500 -, Maler.

Den anonyme Kalkmaler har arbejdet i en Række skaanske Kirker, Everlöv, Kågeröd,

Röddinge, hvortil i de senere Aar er kommet nye Fund i Andrarum, Gustav Adolfs Kirke

og Hästveda, Darstorp, Stoby og Norra Vram. Billedserierne, der gerne indeholder Skabelseshistorien, Syndefaldet og Dommedag, er livfuldt fortalte, men Udførelsen er grovt

folkelig. C.A.J.

O. Rydbeck: Medeltida kalkmålninger i Skåne, 1904, 68, 120-21; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926; Monica Rydbeck i Hum. vetenskapssamLs årsberättelse, II, 1939-40, 62; III, 1940-41, 88; samme: Valvslagning och kalkmålningar i skånska kyrkor, 1943, 286 f.

Exner Adolph Sophus Aage, f. 1870, Maler. F. 4. Juli 1870 i Kbh. Forældre: Maler Julius E. (s.d.) og Hustru. Gift med Clara Gustava Brandt, f. 19. Maj 1870 i Orkelljunga, Sverige, d. 23. Okt. 1933 i Hald ved Randers, D. af Præst Johan Frederik B. og Adle Cederberg.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære og blev Svend 1890 med Sølvmed.; dimitt. til Akad. af C. N. Overgaard; opt. Okt. 1885; Afgang Maj 1892. Rejser: Rejste Nytaar 1894 til Rumænien, hvor han opholdt sig til 1904; Dec. 1894 -April 1895 i Italien; Somrene 1905 og 06 i Island; desuden mindre Rejser i Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1892-94, 1906-10 (6 G. m. 7 Arb.); 18. Nov. Udst. 1927.

Under sit Ophold i Rumænien har Exner beskæftiget sig med Kirkemaleri. Her hjemme har han baade før og efter sin Rejse navnlig malet Interiører og Genrebilleder. Red.

Exner, E. A., - 1777 -,Maler, udførte 1777 Alterbilledet, Korsfæstelsen, i Vore Kirke

(Hjørring Amt). Red.

Trap, 4. Udg.

Exner, Johan Julius, 1825-1910, Maler. F. 30. Nov. 1825 i Kbh., d. 15. Nov. 1910 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Hoboist Johann Gottlieb E. fra Bøhmen og Karen Jørgensdatter. Gift 15. Juni 1863 i Kbh. med Inger Henriette Sophie Jensine Ringsted, f. 30. Maj 1883 i Kbh., d. 10. Jan. 1915 sst., D. af Kaptajn, senere Major Hans Christian Vilhelm R. og Vibeke Christiane Hofmann.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev opt. paa Akad. April 1839; avancerede Juli 1842 til Modelsk.; fik lille Sølvmed. Dec. 1843; store Sølvmed. Marts 1845; lærte Historiemaleri hos J. L. Lund og senere hos Eckersberg. Stipendier: Akad. 1857-58; Treschow 1887. Rejser: 1857-58 bl. a. Dresden, Wien, Venedig, Parma, Florens, Neapel; senere et Par Gange i Sverige. Udstillinger: Charl. 1844-1905 (55 G. m. 168 Arb.); Akad. i Stockholm 1850, 66; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905; Paris 1928; Sep.udst. 1892 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1847; Thorvaldsens Med. 1853; Medl. af Akad. 1864; Medl. af Akad. i Stockholm 1866. Hverv: Assistent ved Akad.s Modelskole 1873-93; Prof. 1876; Medl. af Udst. kom. ved Charl. for 1879; 189095 Formand; 1883-1905 Medl. af Skoleraadet; fra 1884 til sin Død Akad.s Kasserer; fra 1887 Medl. af Akad.raadet.

Arbejder: Parti fra Akademiets Figursal (1843, Kunstmus.); Portræt af Kunstnerens Søster (1847, Neuhausens Pr., Hirschsprungs Saml.); Marsk Stigs Døtre (1851, Maribo Mus.); Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles Vrede mod nogle fangne Kristne (Kunstmus.); En fattig Kone ventende paa et Krus Øl, Bondescene (1852, Kunstmus., dep. i Ribe Mus.); En gammel Amagerkone (1852, Kunstmus., dep. i Tønder Mus.); Besøget hos Bedstefaderen (1853, Kunstmus.); En Amagerstue (1853); Stue i Hedeboegnen (begge Hirschsprungs Saml.); Episode af et Gilde paa Amager (1854), En Gondol (1857) (begge Kunstmus.); Et Bondegilde i Hedeboegnen (Kunstmus., dep. i Aarhus Mus.); En lille Pige lader en gammel Mand lugte til en Blomst (Studie til det 1857 udst. Bill., forh. Joh. Hansens Saml.); SlutningafetGilde,Morgenstund(1860) (begge Hirschsprungs Saml.); Fra Karnevalet i Rom (1860, forh. Joh. Hansens Saml.); Sortepeerspillere (1862, Kunstmus., dep. i Randers Mus.); Bestemoder bringer den første Hilsen til den lille Pige, der er kommet op fra Sygelejet (1867); Portræt af Malthe Lüttichau (Vejle Raadhus); Blindebuk (1866, Hirschsprungs Saml.); Paa Kirkegaarden (1870, Aalborg Mus.); En gammel Stubmølle (1874, Randers Mus.); Den lille Rekonvalescent (1875, Maribo Mus.); I en Stue paa Fanø (1881, Hirschsprungs Saml.); En Mand, der forsegler et Brev (1882, Maribo Mus.); Stue paa Fanø med læsende Pige (1883, Fyns Stiftsmus.); Skipperatue paa Fanø (1887, Hirschsprungs Saml.); En Pige fra Schweiz ved sit Arbejde; Præsentation for en Kender (begge Aarhus Mus.); Et Telegram (1893, Kunstmus.); Høbjergningsfolk paa Fanø ved Kaffebordet (1895, Maribo Mus.); I tredje Klasses Kupe (Kunstmus., dep. Kolding Kunstfor.); Fødselsdagsbesøg hos Bedstemor (Ribe Mus.); Bruden pyntes. Scene fra Hollænderbyen paa Amager (Aalborg Mus.); Singgodt Jeppe (Varde Mus.); Grafik og Tegn. i Kbst.saml.; endvidere repræsenteret i Kunstindustrimus., Teatermus. (Tuschtegn. 1891) og Skagens Mus.; illustrerede Chr. Winther: Billeder og Vers (1862) og Træsnit (1871).

Exner begyndte som Historiemaler, men samlede sig tidligt om Almueskildringen og fik 1851 og 52 sine første store Succes'er. Det var N. L. Høyen, der henledte hans Opmærksomhed paa det folkloristisk interessante Omraade, som Amagerbønderne dengang udgjorde. Senere malede han paa Fanø, hvis maleriske Almueliv ligeledes maatte tiltrække ham. Ogsaa svenske Motiver har han anvendt og endvidere skildret jysk Almue. Det var de velhavende Bønders Liv, der især interesserede ham, deres Fornøjelser og ledige Timer og deres veludstyrede, velholdte Stuer, opfattet med en altbeherskende Optimisme, der holder enhver Antydning af sociale Problemer udenfor. Fra sine akademiske Læreaar havde han medbragt en Del malerisk Kultur, der gav sig Udtryk i en ren, behagelig Kolorit og ofte et fint Haandværk, dog fortrinsvis, naar Problemerne ikke strakte sig uden for en let Karakterisering af Stof og Lokalfarve. Dernæst havde han Evne for en let og aaben Linieføring og yndefuld Komposition, der gaar tilbage til den akademiske Dyrkelse af Rafael. For saa vidt er der konservative Elementer i hans Kunst; i alt Fald er der visse Paralleller med det 18. Aarh.s Kunst, hvor den landlige Idyl prises. Som et hjemligt litterært Sidestykke kan nævnes Thaarups Bondeskuespil. I Arbejdet for Fornyelse af sin ikke meget mangfoldige Kunst forsøgte E. sig senere med en mere indgaaende Karakteristik af Fysiognomier, hvorved et forstyrrende realistisk Element blev indført i hans ellers overvejende idealiserende Kunst. H. B.

Breve i Det kgl. Bibl. - J. N. L. Dalsgaard i Ill. Tid., 1862-63, 81-82; Ph. Weilbach sst. 1892-93, 457-60; Sig. Müller i Højskolebl.,1892, 1-8; Pol. 31. Marts 1894 (E. Hannover); 30. Nov. 1895 (N. V. Dorph); P. V. Ørsted: J. Exner (Kunstnermonografier, Nr. 1), 1903; Pol. 30. Nov. 1905 (E. Hannover); Julebogen, VII, 1908, 45-68; Pol. 16. Nov. 1910 og 19. Febr. 1911 (begge N. Lützhøft); P. Johansen 1 Gads danske Mag., 1910-11, 143-50; Th. Faaborg i Saml., 1925, 197-99; Pol. Kronik 28. Okt. 1925 (N. V. Dorph); Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 14; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Laur. Nielsen: Den danske Bog 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942; Kunst i Privateje I -III, 1944-45.

Eyersehettel, se Ayerschöttel.