Weilbachs Kunstnerleksikon F

Faber, C. F., - 1825 -, Maler, udst. et Landskabsbillede fra Sønderjylland og 4 Portrætter paa Charl. 1825. Maaske den +Maler Faber*, der kopierede nederlandske Malere paa Galleriet 1822-23. D.He.

Faber, Christoffer, 1800-69, Maler. F. 18. Sept. 1800 paa Ingerslyst, Munkebo Sogn, d. 20. Nov. 1869 i Odense, begr. sst. Forældre: Landinspektør Hans Severin F. og Ingeborg Gottschalck. Gift 8. Juni 1855 i Drigstrup med Andreasine Kirstine Muus, døbt 31. Juli 1809 i Kerteminde, d. 10. Marts 1901 i Odense, D. af Skipper, Toldbetjent Christen Madsen M. og Anne Marie Wendelboe.

Uddannelse: Akad. og J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1835-44, 1856, 58, 69 (7 G. m. 11 Arb.). Stillinger: Tegnelærer ved Katedralskolen i Odense 1845-55 samt ved Borgerskolen sst. til sin Død.

Arbejder: Landskabsbilleder fra Kerteminde og Omegnen af Odense samt Mariner og Figurbilleder; Altertavler til Kirkerne i Kerteminde, Drigstrup, Østrup, Crindløse og Skovby (efter Udkast af J. L. Lund). D.He.

Trap, 4. Udg. - Fyens Stiftstid. 22 Dec. 1860.

Fabrielus, J. C., - 1787 -, Maler.

Et hamborgsk Stik fra 1788 af Provst Jacob Jochims er bet.: +gemahlt von J. C. Fabricius 1787.* Efter Stikket at dømme har Maleriet været stift og konventionelt. F.s Identitet med Entomologen, Prof. i Kbh. og Kiel J. C. F. (1745-1808) er ikke bevist.

H.D.S.

Th. u. B. - Westergaard, 1930-33, Nr. 5949.

Fabris, Jacob (Jacopo), c. 1689-1761, Teatermaler. F. c. 1689 i Venedig, mulig af tyske Forældre, d. 16. Dec. 1761 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med N. N. 2° med Susanna Jeffreys, f. c. 1703 i England, begr. 24. Okt. 1786 i Kbh.

Embeder og Hverv: 1719-21 Hofmaler i Karlsruhe hos Markgreve Carl Vilhelm af Baden-Durlach; 1722-38 Teatermaler ved Operaen i Hamborg; virkede derefter en Tid i London og Mannheim; 1742-46 Teatermaler Berlin; opholdt sig fra 1747 til sin Død i Kbh., hvor han især blev benyttet som Teatermaler; fik af Kongen 1748 bevilget en aarlig Løn af 400 Rdl., fra 1761 med et aarligt Tillæg af 200 Rdl. Udkelner: Virkelig Kaneelliraad 1750.

Da Fabris 1747 kom til Kbh., var han allerede en erfaren Teatermaler og Teatertekniker. Han havde saaledes været med til at indrette det nye Operahus, som Frederik den Store lod rejse paa Unter den Linden. I Kbh., hvor der efter Fr. V.s Tronbestigelse oprandt en gylden Tid for den dramatiske Kunst, fik han Lejlighed til at indrette 3 Teatre, en Scene for de italienske Operister paa Charlottenborg, et interimistisk Teater for de danske Aktører i +Tjærehuset* og endelig Komediehuset paa Kgs. Nytorv, hvis første, længe benyttede Dekorationsbestand han var Mester for. Hans Speciale var navnlig idealiserede Operadekorationer i en festlig pompøs Stil, i hvilke man sporer Paavirkning fra Alessandro Galli Bibiena, under hvem han rimeligvis

havde virket i Mannheim. Uden for Teateromraadet var han en meget anvendt Perspektivskildrer, fik 1747 100 Rdl. af Partikulærkassen for 2 Billeder med Ruiner og gl. Templer

og skulde fra 1761 mod et Tillæg til Aarsgagen levere 4 Skilderier efter opgivet Maal. Af hans

Malerier, som smykkede saavel Slottene som private Boliger i Kbh., kendes Ideal landskaber,

romerske Ruiner o. lign. paa Frederiksberg Slot, i Havesalen paa Fredensborg (1750-51), paa Bregentved og i Ministerialbygningen i Kbh.; desuden i Spisesalen i Moltkes Palæ samt Loftsfresko sst. (1.753-55, ikke bevaret); Teatertegn. i Kbst.saml. Ved Hoffet var han bøjt anset, og efter hans Død fik hans Enke en ikke ubetydelig Pension. 1759 forfattede han: Instruction oder Unterrichtung in den geometrischen, perspektivischen und architektonischen Lectionen in zwei Bucher, et Værk, der bl. a. giver fortræffelige Bidrag til Forstaaelsen af det 18. Aarh.s Teaterteknik og Dekorationskunst. T.K.

F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 104, 106, 129; Emil Gutman: Das Grossherzogliche Residenzschloss zu Karlsruhe i Z. f. Gesch. d. Architektur, Beiheft 5, 1911 (se Giacomo F.); Jacopo Fabris: Instruction in der theatralischen Architektur und Mechanique, udg. af Torben Krogh, 1930; Torben Krogh i Tilsk., 1931 II, 86, 88; samme: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 14-16; C. Elling 1 Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 382-83; V. ThorlaciusUssing, 1 Rom og Danmark, I, 1935; Kunst i Privateje, I -III, 1944-45; C. Elling: Chr.borg-Interiører, 1944; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Fabritius de Tengnagel, Frederik Miehael Ernst, 1781-1849, Maler. F. 2. Jan. 1781 paa

Vejlevgaard, Fyn, d. 27. Maj 1849 i Kbh., begr. i Vejlev. Forældre: Konferensraad, Generalkrigskommissær, senere Kammerherre Michael F. de T. og Adolphine Leth. Ugift.

Uddannelse: Gik Militærvejen; var i en Række Aar Officer ved de fynske Dragoner; tog 1813 sin Afsked for at hellige sig Kunsten som Elev af J. P. Møller. Rejser: 1823 til Tyskland, hvor han besøgte J. C. Dahl i Dresden. Udstillinger: Charl. 1820-49 (30 G. m. 722 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1827; Medl. 1828.

Arbejder: Portræt af Kobberstikkeren J. F. Clemens (1822); Vinterlandskab fra Langeland (1828, Medlemsstykke, tilh. Akad. ); Landskabsbilleder i Kunstmus. og forh. Joh. Hansens Saml. samt i Kolding Mus. og paa Vemmetofte; Tegn. i Kbst.saml.

Fabritius de Tengnagel er som Landskabsmaler paavirket af J. C. Dahl. Han var en uhyre flittig Kunstner uden noget stort Talent, meget yndet af Samtiden for sine Vinterstykker. D.He.

Selmers Nekrolog, 11, 1852 , 412-13; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Fad (Fod, Fedd), Hans, -1702-, Billedhugger +af Kiøbenhaven*, fulgte den tyske Billedhugger Augustus Samuel Ritter (s. d.) som +medhavende* Svend, da denne 1702 var tilkaldt fra Kbh. af Sognepræsten i Al i Hallingdal for at skære Inventar til Kirken der. Fads Mester har antagelig været syg under Opholdet i Hallingdal. Det meste af det Arbejde, som han efter Kontrakten af 30. Sept. 1702 skulde udføre, og som han senere modtager Betaling for, ser nemlig ud til at være skaaret af Svenden, saaledes det meste af Altertavlen, Prædikestolen med rig Akantus og Korskranken, som nu er opbevaret i Kirkens Vaabenhus. Fads Akantusskæringer staar ikke særlig kvalitativt højt. Han arbejder i en egenartet, noget tør Stil, som muligvis kan have været inspireret af Christian Nergers (s.d.) Skole i København. Senere Arbejder af ham kendes ikke. Antagelig har han forladt Norge kort efter. R.H.

Utr. g. - Anders Bugge: Kunst og Haandverk, 1918; Lars Reinton: Folk og fortid i Hol, I, Oslo 1938; Roar Hauglid: Akantusmestrene i norsk treskurd (MS).

Fading, Daniel, - 1668 -, Kunstdrejer.

Enevold Parsberg sendte fra Dresden 1667 et drejet Portræt af Luther til Fr. III og fik Ordre til at tage Kunstneren, +som drejer de Ansigter*, med til Kbh. Han eftersøgtes i Dresden, Leipzig og Naumburg, fandtes i Berlin. Fra Wittenberg rejste han med sin Svend til Kbh. 22. Dec., blev her til 21. Jan. 1668, hvorefter han rejste til Hamborg. O.A.

H. C. Bering Liisberg: Kunstkammeret, 1897, 78-79.

Fahrenholtz, Georg, 1758-1816, Kobberstikker. F. 28. Juni 1758 i Kbh., d. 23. Maj 1816 sst., begr. sst. Forældre: Skomagermester, Bogholder i Det borgerlige Laane- og Livrente

selskab Johan Friederich F. og Anna Catharina Frobing. Gift 6. Dec. 1791 i Kbh. med Marie Hansdatter.

Besøgte Akad. omkr. 1775 til 80 og fik 1779 den lille Guldmed.; udf. som Kobberstikker Vignetter og satiriske Blade med moralsk eller politisk Snert, bl. a. anonymt Prins Kjørud's Forelæsninger, der ved sit Indhold (Prins Kjørud var en berygtet Bordelvært) vakte Samtidens Forargelse og foranledigede en Politisag mod F. af 3. Dec. 1798. Senere udg. han Prins Kjøruds Bryllup og Prins Kjøruds Omvendelse og paatænkte Udgivelsen af en Serie, betitlet: Uværdige danske og tydske,.men den blev standset. Den kunstneriske Kvalitet af hans Arbejder er ringest mulig. Han skal i fl. Tilfælde have benyttet andres Kobberplader, idet han erstattede andres Sign. med sin egen. T.H.C.

Østs Materialier, 1838, 1077; E. C. Werlauff i Hist. T., 4 Rk. IV, 1873-74, 275; Krohn, II, 1889.

Falbe-Hansen, Carl Emanuel, f. 1896, Maler. F. 10. Dec. 1896 i. Kbh. Forældre: Maskinmester i Vandbygningsvæsenet Johannes Emanuel F.-H. og Anna Marie Malmsjø. Gift 2. Okt. 1923 i Kbh. med Elna Amanda Mertz, f. 29. Dec. 1897 .i Kbh., D. af Tapetserer Christian Mantius M. og Anna Julie Kristine Schmidt.

Uddannelse: Kom i Malerlære og har arbejdet som Haandværksmaler; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Foltmar 1939. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928 (uden for Kat.), 33-34; Kammeraterne (Medstifter) fra 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Helsingborg og Gøteborg s. A.; Sep.udst. 1932 og 41.

Arbejder: Murere (1935); Baggaard, Nørrebro; Gade,Aften;Arbejderkvinde (alle 4 1938); Sidegade, Nørrebro; Gadehjørne paa Kapelvej (begge 1939); Etagehus og Kirke (Kunstmus.) og Gadebillede, Kapelvej (begge 1940); Brændselsskur (1941); En Mand i en Dør (1942); Vinteraften, Nørrebro (1943); Tøsne; Oprydning (begge 1944). Repr. i Kbst.saml.

Falbe-Hansen, der ved Siden af John Christensen staar som en typisk Nørrebromaler, er opvokset i Jylland. Da han allerede som Barn følte Lyst til at male, blev han sat i Lære, og paa Grund af manglende Forstaaelse og svigtende Selvtillid opgav han Haabet om at blive Kunstner. Først omkr. 1923, samtidig med at han giftede sig, fattede han nyt Mod og satte alt ind paa at realisere den længe nærede Plan. Han har udtalt, at han betragter +det realistiske Maleri*- som det, der er mest i Kontakt med det moderne, arbejdsomme Hverdagsmenneskes Skønhedstrang. I sine ret tunge Billeder af Arbejdere og Arbejderkvarterer har han vist Bestræbelser i Retning af et socialt Maleri. Hans Gadebilleder fra Nørrebro er af en egenartet Skønhed i deres udprægede Saglighed og ejer ofte haardt tilkæmpede koloristiske Værdier. U.

Ekstrabl. 3. Sept. 1932; Pol. 12. Sept. 1932 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 8. Okt. 1943 (Int.).

Falch, Andreas Nielsen, - 1797 -, Bhgr. Gift med Maren Kirstine.

Kgl. Billedhugger paa Holmen Andreas Nielsen Falch blev 1795 ved Testamente Ejer af Huset Brogade 12 paa Chr.havn, men synes allerede 1797 at have solgt det. En Andreas

Nielsen, som 1773 nævnes som Nr. 1 i Akad.s Frihaandsklasse, kan muligvis være samme

Person. H.D.S.

Utr.K.

Falck, Elise Frederikke, f. 1889, Bhgr. F. 28. April 1889 i Vejle. Forældre: Jernstøber Jørgen Svendsen Hess og Emma Frederikke Mathilde Brincker. Gift 24. April 1917 i Vejle med Baneingeniør, senere Direktør i Akts. C. M. Hess, Jørgen Henrik F., f. 22. Jan. 1881 i Kbh., S. af Toldassistent, senere Overtoldinspektør for Nørrejylland Alfred Theodor F. og Marie Margrethe Dorothea Grau.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Gustav Vermehrens Malersk. 1907 samt hos E. Eggeling 1908; opt. paa Akad. i Bhgr.sk.s Modelkl. Jan. 1909; desuden 2 Sem. paa Dekorationssk. hos Joakim Skovgaard; Afgang Maj 1913. Rejser: 1911-12 Paris; Ophold i London og Dresden. Udstillinger: Charl. 1916, 18; Kunstn. Eft. 1913, 14; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Benne (udst. 1913, Portrætrelief, Gips); En flov Dreng (1914, Figur i Gips); Mand (1916, Studie, Gips); fl. Buster, hvoraf enkelte har været udst. Red.

Falck, Hendrich, - 1786-91 -, Medaillør.

F. vandt 1786 Akad.s lille Guldmad. for et drevet Portræt i Sølv. 1791 søgte han uden Held Rejsestipendium som Medaillør eller i det mindste en Hjælp til at fortsætte sine Øvelser i Medaillørkunsten. Noget Medaillearbejde af ham er ikke kendt. G.G.

Utr, K.

Falck, Jeremias, 1609/10-77, Kobberstikker. F. 1609/10 i Danzig, begr. 1677 sat.

F. var 1649-54 Hofkobberstikker i Stockholm og levede fra 1656 i Hamborg, hvor han nævnte Aar udsendte et Stik af Fr. III. Mulig har han ml. 1654 og 56 opholdt sig en kort Tid i Danmark. Meget produktiv i Udlandet. Portrætter af Hertug Frederik III, Tyge Brahe og Hans Schack (1662). Rutineret og anset Kunstner. H.D.S.

J. C. Block: Jeremias Falck, 1890; Friis: Bidrag, 18901901; samme i Kunstbl., 1898, 263-67; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 24, 36, 51; samme: Dansk Grafik. 1943.

Falkentorp, Johannes Ole, f. 1886, Arkitekt. F. 18. Febr. 1886 i Kbh. Forældre: Arkitekt, senere Professor, kgl. Bygningsinspektør, Etatsraad Albert Jensen (s.d.) og Hustru. Navneforandring 1899. Gift 1° med Hella Mørch. 2° 10. Febr. 1928 i Kbh. med Inger Johanne Frede Elisabeth Gregersen, f. 17. Febr. 1904 i Kbh., D. af Civilingeniør, senere Direktør for Teknologisk Institut Gunnar G. og mag. art. Johanne Salomon.

Uddannelse: 3 Aar paa Tekn. Sk., Kbh.; Murersvend 1905. Rejser: 1905-06 som Murersvend gennem flere Lande. Udstillinger: Den fri Arkitektfor.s Udst. 1915; Kunstn. Eft. 1920; Udst. i Berlin og London.

Arbejder: Nybrogaard; Avlsgaardene Conradsfeldt, Breinholt, Frihedslund og Falkenhøj; Boligkarreen Classens Have (1924, s. m.Carl Petersen, Povl Baumann og PeterNielsen);

Forretningsbygningen Vesterport, Kbh. (1930., 32, s. m. Povl Baumann, præmieret); Hotel

Astoria, Kbh. (1934-35); Hornbæk Badehotel (1934-35); Kronprinsessegades Gennemføring;

Boligbebyggelser i Kbh.: Bremergaarden (1936-37); Enggaarden (1936-37); Kongens Vænge

I og II (1938-39); Andebakkegaarden (1941-42); restaureret Nytorv 5 (N. Abildgaard(1939); Kontorhuset S. Annæ Palæ, Kbh. (1943-44). A.G.J.

Ark. U., 1930, 137-39 (Vesterport); Ark. M., 1935, 191-96 (Astoria).

Fanger (Fanjaert), Simon, - 1647-65, Maler. F. i Delft, d. c. 1665 sst. Forældre: Johan Faniart og Eva Plucquet. Gift med Elisabeth Wrede fra Wittenstein i Livland, D. af Jürgen W. og Anna Martens,

F. blev 1647 indskrevet som Mester i Delft, men forlod snart Byen. 1657 fik han en Datter døbt i Helsingør. 1662 var han atter i Delft. 1665 optoges Inventar i hans Bo. O.A.

Utr. K. - Th. u. B.; A. Bredlus: Künstler-Inventare, II, 612-13.

Fasmer, Danckert Petersen, - 1763 -, fik 1763 100 Rdl. for et Brystbillede af Fr. V i norsk Marmor. Er muligvis identisk med Borgmesteren i Bergen (d. 1777) eller dennes Søn. Det vides ikke, at han var Billedhugger, han kan ogsaa blot have været Sælger af Portrættet. O.A.

Weilb., 2. Udg.

Fastenowe (de Vastenoive), Johannes, d. før 1528, Klokkestøber.

Den af Støberen selv brugte Stavemaade, -oive, skyldes sikkert kun, at han i sit Værksted manglede w-Typen. Efter Klokkernes Stil synes F. at have lært sit Haandværk i Nederlandene, og efter deres Topografi har han sikkert boet i Kbh., hvis Magistrat 1528 udbetalte Hans Klokkestøbers Børn en Sum Penge, Staden skyldte deres Fader. 1511-22 udgik der fra hans Værksted mindst 30 Klokker, hvoraf 24 er bevarede, deribl. den store Stormklokke i Roskilde Domkirke og Asminderød-Klokken (nu i Nationalmus.). F. var sin Tids ypperste danske Klokkestøber, men de Figurrelieffer, der findes paa Klokkerne i Hvedstrup og Køge Raadhus, er sikkert støbte efter Billedskærermodeller. C.A.J.

C. Nyrop 1 Kirkehist. Saml., 3. Rk. IV, 1882-84, 243-46; F. Uldall: Danm.s Kirkeklokker, 1906.

Fauerholdt, Hedvig, se Brandt, Hedvig.

Fauerholdt, Viggo, 1832-83, Maler. F. 23. April 1832 i Kbh., d. 7. Aug. 1883 i Düsseldorf. Forældre: Møllersvend, senere Mel- og Grynhandler og Depotforvalter Jens Peter F. og Jensine Christiane Christine Birch. Ugift.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev opt. paa Akad. Okt. 1846; avancerede Marts 1852 til Modelsk.; dyrkede derpaa næsten udelukkende Marinemaleriet. Stipendier: Akad. 1864 og 65. Rejser: c. 1860 formodentlig Norge (Kristiania Fjord); rejste 1865 til Düsseldorf, hvor han var bosat til sin Død. Udstillinger: Charl. 1854-67 (14 G. m. 42 Arb.); Akad., Stockholm, 1870-75; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857 og 61.

Arbejder: En helsingørsk Lodsbaad sættes ud til et Skib (1857, Neuhausens Pr.); Skonnertbrig med dansk Flag (1859, Fr.borg); Udsigt fra Kvæsthusbroen mod Toldboden (1861, Neuhausens Pr.); Ved Christiansø (1863, Fr.borg); Strandparti ved Katwijk i Holland (1873. Nationalmus., Stockholm); Søstykke, Aftenstemning efter Regnvejr; Kystlandskab (begge udst. Stockholm 1873). En Række tidlige Arbejder forh. Joh. Hansens Saml.; Arb. i Søfartsmus. paa Kronborg; Tegn. forh. Kunstfor. Red.

Nat.tid. 14. Aug. 1883.

Faxøe, Nicolai Christian, 1763-1810, Maler. Døbt 25. Febr. 1763 i Kbh., d. 15. Maj 1810 sst., begr. sst. Forældre: Tehandler, tidligere Snedkermester Niels Christian F. og Gunild Børgesdatter Rander. Ugift.

Allerede ved sin Konfirmation 1778 nævnes han som Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik; han arbejdede der som Brogedmaler til sin Død og medvirkede under J. C. Bayers Ledelse paa Flora Danica Stellet. 1787 logerede han hos Porcelænsmaler H. C. Ondrup. Han udst. posthumt 1811 et Kvindeportræt paa Charl. T.H.C.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 85; Victor P. Christensen 1 Nyt T. f. Kunstind., 1935, 152-53; samme: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Faxøe, Peder Madsen, 1761-1840, Maler. F. 1761 i Faksinge, døbt 22. Febr. i Beldringe, d. 27. Febr. 1840 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Husmand Mads Rasmussen. Gift med Jordemoder Sophie Otto (Otho), f. c. 1771` d. 6. Juli 1824 i Kbh.

F. ernærede sig ved Malerhaandværket i Kbh. og blev 1795 Mester. Han var en søgt Dekorationsmaler og malede desuden Portrætter i den Jens Juelske Portrætstil, Genrebilleder og nogle Landskaber.

Arbejder: Portræt af Adam Oehlenschläger (1785, Fr.borg); 3 Portrætter (1794 og 1819) og en Køkkenscene (alle forh. Joh. Hansens Saml.); desuden skal han have udført en stor Akvarel forestillende Joachim Conrad Oehlenschläger, Digterens Fader. Var repr. paa Raadhusudst. 1901 (En ung Pige hos en Spaakone) og paa Den jødiske Udst. 1908.

Faxøes Elev Johs. Flintoe udtaler i sine Erindringer, at han besad megen Farvesans, men var +forunderlig daarlig* som Tegner. T.H.C.

Kunst og kultur, 1937, 37; Nic. Bøgh i Ude og Hjemme, 1880-81, 67.

Fearnley, Thomas, 1802-42, Maler. F. 27. Dec. 1802 i Frederikshald, d. 16. Jan. 1842 i München, begr. sst. Forældre: Købmand Thomas F. og Maren Sophie Paus. Gift 15. Juli 1840 i Kristiania med Cecilie Cathrine Andresen, f. 3. Febr. 1817 i Kristiania, d. 18. April 1888 sst., D. af Købmand og Bankier Nicolai A. og Engel Johanne Christiane Reichborn.

Uddannelse i Danmark: Kom Foraaret 1821 til Kbh., hvor han besøgte Akad. til 1823 og kopierede nederlandske Billeder paa Galleriet. Rejser og Ophold i Danmark: 1821-23 i Kbh., Sommer 1823 Tur gennem Jylland til Kiel (s. m. Fritz Westphal); Vinter 1827-28 i Kbh. (efter Traditionen holdt tilbage af Sygdom paa Vej til Dresden); 1832-35 i Rom, hvor-han omgikkes en lang Række danske Kunstnere. Udstillinger: Charl. 1822-41 (10 G. m. 23 Arb.).

Arbejder med danske Motiver: Prospekt taget fra Charlottenlund (Charl. 1823); Holmens Bro i Maaneskin. Studie (1827); Egn i sjællandsk Karakter i taaget Vejr (Charl. 1828); Helsingør og Kronborg (Charl. 1843) og Helsingør ogKronborg. Vinterstykke (Charl.1843). I danske Museer: Studie fra Sogn (1826, Kunstmus.); Norsk Landskab, Havet ved Palermo og Capri set fra Sorrent (alle 1843, Thorvaldsens Mus.).

En stærk Paavirkning fra Eckersberg og hans Skole ses i Fearnleys Marinebilleder.

D.He.

Jens Thiis i Dagbladet 16.-18. Sept. 1924; Sig. Willoch: Maleren Th. Fearnley, 1932; samme i Kunst og kultur, 1933, 175-76; Francis Bull sst., 1933, 19-32.

de Fehr, Carl d. 1774, Kobberstikker.

F., der 1766 arbejdede i Paris, indkaldtes 1769 til Danmark for at medarbejde ved Fremstillingen af Tavlerne til Niebuhrs arabiske Rejse. 1774 modtog han af Partikulærkassen Betaling for 6 Kobbere til dette Værk, udf. efter Baurenfeinds Tegninger; 1769 stak han et allegorisk Kobber i Anl. af Grev Holeks Bryllup og 1770 et Blad efter Maleri af Bruun forestillende Justitiarius i Højesteret Mogens Rosenkrantz til Spøttrup; desuden andre Kobbere og Kort. Han blev Kobberstikker for Videnskabernes Selskab. Af Dronning Caroline Mathildes Regnskaber fremgaar, at han 1771 modtog Betaling for at stikke 4 Kobberplader til Mathildeordenens Statutter. Han døde under en Rejse til Norge. T.H.C.

Utr. K. - Sandvig, 1795 37; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., -Il, 1922; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; V. ThorlaciusUssing i K.Aa., 1945, 160.

Fehr, Conrad Heinrich Frantz, 1854-1933, Maler. F. 19. Nov. 1854 i Toftlund, d. Juli 1933 i Berlin. Forældre: Proprietær Jes Richter F. og Jørgine Adelheide Mathilde Bergen. Gift 31. Aug. 1884 med Nicoline Kunkel, D. af homøopatisk Læge i Kiel Dr. Carl K.

Bosat i Tyskland og baade i Henseende til Uddannelse og Udvikling tysk Kunstner. Besøgte Münchens Akad. til o. 1877, rejste derefter udenlands og kom bl. a. fl. Gange til Danmark. Sine Landskabsmotiver har han ofte hentet i Sønderjylland; desuden har han udf. Portrætter, Skulptur og Grafik. F. har haft fl. Sep.udst. i Kbh. bl. a. i Bergenholz' Kunsthandel og paa Hotel Kongen af Danmark 1922, hvor han blev anerkendt som en dygtig Tegner, men overfladisk og upersonlig som Portrættør; desuden var han repræsenteret paa Sdr. jydsk Udst. paa Charl. 1937. Han er repræsenteret i adsk. tyske Museer og forh. i Joh. Hansens Saml. (m. 2 Arb.); Fr.borg Mus. ejer en Tegn. af Emil Bluhme (1923). T.H.C.

Th. u. B. - København 21. Nov. 1922; Berl. Tid. 25. Nov. s. A.; Soc. Dem. 21. Dec. s. A.; Wer ist's, 9. Udg. 1928, 387.

Fehr, Ludvig (Louis), - 1816-24 -, Litograf. F. i Berlin.

Indkaldtes fra Berlin af Kunsthandler C. C. Lose c. 1816 for s. m. Nodegravøren Engel at

indtræde i Loses litografiske Etablissement -det første i sin Art her i Landet. F., der var en

rutineret Kridttegner, litograferede - indtil Virksomheden 1820 ophævedes - en Række

Portrætter, dels efter andres Forbilleder fx Thorvaldsen efter Riepenhausen, dels efter egne fx Georg Giros de Gentilli, kaldet Palmer, der da opholdt sig i Kbh.; desuden et Blomsterstykke efter Fritzsch samt en Serie af 27 Litografier efter engelske Kobberstik til +Dr. Syntax' Rejse* (181,9). 1820 rejste F. til Kristiania, hvor han n. A. grundlagde sit eget litografiske Etablissement og særlig var virksom som Portrætlitograf. T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 138-39; H. Grevenor i Norsk biogr.leks., IV, 1927; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Feige (Feiga), Jochum, d. senest 1645 (i), Maler i Kbh. Gift med Cathrine.

En Joch. F. fik 1631 Betaling for et Arbejde for Kongen i Kristianstad Kirke; en Joh. F. (mulig Fejlskrift) 1634 for 30 malede Maskeradedragter til +det store Bilager*. Red.

Utr. K. - Kbh. Dipl., VI, 1884 (se Feiga).

de Felgnet, Joseph Carl Julien (el. Wilhelm), c. 1699-1771, Ingeniørofficer. F. c. 1699 i Schwaben, d. 2. April 1771 i Kbh., begr. sst. (Garn. K.). Fader: Major Friederich Conrad Wilhelm de F. Gift 1737 med Maria Theresia de San Bartholomii, f. 1718 i Milano, d. 16. Marts 1790 i Altona, D. af Oberst de San B.

Opr. Edelknabe hos Fyrst Lichtenstein, 1716 Fændrik i et kejserligt Regiment; studerede Fortifikationsvidenskab og Artilleri og var til Stede ved Anlægningen af fl. Fæstninger; traadte 1743 paa Foranledning af Johan Vibe v. der Osten i dansk Tjeneste og blev n. A. forsat til Fortifikationen i Holsten, hvis midlertidige Chef han blev 1754. Ved Ingeniørkorpsets Oprettelse 1763 blev han dets Chef; 1766 udnævntes han til Generalløjtnant.

F. er selvsagt ansvarlig for en lang Række militære Bygninger i Holsten, først og fremmest i Rendsborg og Glykstad; men det er vanskeligt at afgøre, i hvilke Tilfælde hans Sign. paa de talrige bevarede Bygningstegninger kendetegner ham som Autor, og i hvilke den betegner hans Approbation. 1744 udf. han et Projekt til Frederiksstads Befæstning i Norge; 1764 blev 4 Krudttaarne uden for Kbh.s Fæstningslinie opf. efter hans Tegn.; 1748 udg. F. i Glykstad: Kurtze jedoch gründliche Gedanken von einer wahren Verbesserung der modernen Fortification. B.L.G.

Utr. K. - C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Frederiksstad, Gamlebyen og festningen, 1934.

Feilberg, Niels Peter Mørch, f. 1900, Maler. F. 13. Okt. 1900 i Malt. Forældre: Gaardejer Ditlev F. og Julie Mørch. Adopteret af Skolebestyrerinde Marie Mørk i Hillerød. Ugift.

Uddannelse: Student 1919; Lærereks. 1923; Elev paa Rostrup Bøyesens Malersk. 1927-33; besøgt Akad.s grafiske Sk. 1930-31. Rejser: 1.923-24 Italien; 1931 Italien og Grækenland. Udstillinger: Kunstn. Eft.1934-35; Charl. 193841; Den uafhængige Udst. 1944-46. Stillinger: Privatskolelærer i Hillerød 1925-27; Kommunelærer i Kbh. 1933-44.

Arbejder: Vindueskarm og Udsigt (1935); Søborg Kanalen (1938); Træer i Juli (1940);

Efter Regn ved Ladegaardsaaen (1941); Ved Kvistvinduet (1949); har arbejdet med Tegn.

og Grafik. Red.

Feldinger, Axel Frederiksen, f. 1893, Arkitekt. F. 12. April 1893 i Sønder Felding. Forældre: Husmand, senere Gaardejer Anders Frederiksen og Mette Marie Jensen. Navneforandring 16. April 1924. Gift 17. Okt. 1924 i Kbh. med Gerda Friis, f. 27. Jan. 1890 i Kbh., D. af Reservedyrlæge, senere Stabsdyrlæge Steffen Christian Julius Landkilde F. og Christiane Magdalene Petersen.

Uddannelse: Murersvend 1910; Præliminæreks. 1912; Bygmester 1912-17; Afgang Aarhus Tekn. Sk. 1920; opt. Akad. Okt. 1921; Afgang Jan. 1927; Medhjælper hos FrimodtClausen 1920-21 og hos Anton Frederiksen fra 1923. Rejser: 1912 Tyskland og Svejts; 1922 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig, Italien, Svejts; 1924 Italien; 1930 Stockholm; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1930.

Arbejder: Forsk. Villaer bl. a. Overdyrlæge M. C. Christensens Hus i Næstved (1931); Atelier i Donse (1931); Fabriksbygninger for C. Schous Fabriker A/S (1933 ff.); Tilbygninger til Jakobskirken i Kbh. (1936 og 42); Møbler og forsk. dekorative Arbejder, bl. a. Direktørkæde til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1940). A.G.J.

Ark. U., 1932, 7-8 (Hus i Næstved); 1933, 51-52 (Atelierbygning); 1941, 82.

Fenger, Ludvig Peter, 1833-1905, Arkitekt. F. 7. Juli 1833 i Slotsbjergby, d. 9. Marts 1905 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Sognepræst, sidst ved Vor Frelsers Kirke i Kbh. Peter Andreas F. og Louise Augusta Manthey. Gift 3. Juli 1872 i Kbh. med Augusta Theodora Fenger, f. 8. Nov. 1839 i Lynge ved Sorø, d. 26. Dec. 1914 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Høje Taastrup Johannes Ferdinand F. og Marie Magdalene Boesen.

Uddannelse: Student 1852; i Murerlære 1853; Tegner hos G. F. Hetsch Vintrene 1853-54; Murersvend 1854; opt. i Akad.s Perspektivkl. 1853; Akad.s Arkitektursk. 1859; lille Sølvmed. 1861; store Sølvmed. 1863; lille Guldmed. 1864; store Guldmed. 1866 (Et Landarsenal); Medarbejder hos M. G. Bindesbøll, Th. Sørensen og H. Chr. Hansen som Konduktør pas Landbohøjskolen 1853-58; Medarbejder hos F. Meldahl som Konduktør pas Alnarp Landbrugsskole i Skaane; 1864 Frivillig i Krigen, saaret og fanget paa Als. Stipendier: Reiersens Fond 1862; Akad. 1867, 68 og 69 (i alt 3000 Rdl. ). Rejser: 1862 London (Verdensud st. ); 1867, 68, 69 England, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland, Ægypten, Palæstina. Udstillinger: Charl. 1861-66 (5 G. m. 6 Arb); Paris 1889, 1900; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1874. Stillinger og Hverv: Assistent ved Akad.s Forberedelsesklasse 1864, ved Akad.s Arkitekturskole 1869-76; Docent ved Akad. i Bygningskunstens og Ornamentikkens Historie 1885-1905; Medl. af Akad.s Skoleraad 1871; af Akad.raadet fra 1887; Akad.s Delegerede ved Teknisk Selskab; 1886 korresponderende Medl. af Royal Institute of British Architects; 1886-93 Formand i Akad. Arkitektfor.; 18861904 Stadsarkitekt i Kbh.

Arbejder: Projekt til Det kgl. Teater (1871, 2 Pr. s. m. H. J. Holm); Restaurering og Ombygning af Holmens Kirke (1871-73); Den kgl. Mønt i Holbergsgade, Kbh. (1873, s. m. F. Meldabl); Rynkevangsgaarden ved Kalundborg (1874); Taarnet paa Himmelbjerget (1874); Tisselholt i Svendborg Amt (1875-76); Jakobskirken i Kbh. (1876-78); Suhrs Friboliger, Valdemarsgade, Kbh. (1876-77); Matthæuskirken,Kbh. (1877-78); Dronning Louises Børnehospital, Kbh. (1877-79 og 1890-92); Restaurering af Børsen (1878-83); Tekn. Selskabs Skole, Ahlefeldtsgade, Kbh. (1880-81); Svendsgades Politistation,Kbh. (1881-82); Forsøgslaboratoriet, Rolighedsvej, Kbh. (1882-85); Sukkerfabrikken i Stege (1883-84); Amtssygehus iHillerød (1883-84);den engelske Kirke (1885-87, efter A. W. Blomflelds Tegn.); Kapel paa Holmens Kgd. (1902). Som Stadsarkitekt i Kbh.: Jagtvejens Skole (1887-88); Raadmandsgades Skole (1889); Vester Voldgades Skole (1889-90); Husumgades Skole (1889-90); Ho

vedbrandstationen(1889-92); Enghavepladsens Skole (1891-92); Tilbygning til Larslejstrædes Skole (1891 og 1901); Gothersgades Elektricitetsværk (1890-92 og 1901); Kandelabre til elektrisk Lys paa Kgs. Nytorv (1892); Vestre Fængsel (1892-95); Enghavevejens Skole (1894-95); Tietgensgades Elektricitetsværk (Vestre) (1896-98); Kapel og Lighus paa Blegdamshospitalet (1898); Haderslevgades Skole (1898-99); Østerbro Brandstation (1900-01); Brandalarmskabe (1901); Hans Tavsensgades Skole (1901-02); Østre Elektricitetsværk (190102); Pumpestation paa Scherfigsvej (1902); Bygninger paa Øresundshospitalet (1902-04); Frederikssundsvejens Skole (1903-04); Brandstationen paa Kløvermarksvej (1903-04). Ved de fleste af Fengers Arbejder som Stadsarkitekt harLudv.Clausens Medarbejderskab været betydningsfuldt; dette gælder især ved Elektricitetsværkerne, Brandstationerne, de dekorative Arbejder (Kandelabre og Brandskabe) samt Raadmandsgades Skole og Vester Voldgades Skole. Litterære Arbejder: Dorische Polychromie (1886); Thorvaldsens Museums Historie (1892, s. m. Chr. Bruun) samt Tidsskriftartikler; Værket Le Temple etruscolatin de l'Italie centrale blev udg. efter F.s Død af Arkæologen C. Jørgensen (1909).

Ludvig Fenger var i høj Grad præget af sin Tids Interesse for de historiske Stilarter men i hans bedste Arbejder slaar Indflydelsen fra M. G. Bindesbøll, hvis Medarbejder han havde været, igennem; dog i en noget tør og nøgtern Udformning. Som mange af sine samtidige manglede han Sans for Materialernes Stofvirkning. Dette har især givet uheldige Resultater i hans Restaureringsarbejder, navnlig ved Børsen. Fengers Bygninger er i øvrigt vel gennemarbejdede og hans Planer klare og fornuftige, hans Huse derfor stadig brugbare. A.G.J.

Arch., 1901-02 B, 361-65 (Øksnehallen paa Kbh.s Kvægtorv); 1903-04, 13-20, 52-54 (Familistéren); 236 (Brandalarm ved Nørre Farimagsgade); 1904-05, 253-59 (Nekrolog) E. Schiødte i 111. Tid., 1903-04, 271 og 1904-05. 356; T. f. Kunatind., 1886, 36, 125, 191; F. Hendriksen og F. Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908; Arch. M., 1928, 89-90 (Skole i Raadmandsgade, ved Haderslevgade og paa Enghavevej); Ark. U., 1936, 201-02 (Stadsarkitektembedet i Kbh.).

Ferch, Andreas, se Frisk, Anders.

Ferdinand, Andreas Nicolaj, d. 1749, Fajancemester. D. 13. Okt. 1749. Hans Enke oppebar kgl. Pension.

F. kom fra Zerbst 1723 paa J. Wolffs Foranledning til Fabrikken i St. Kongensgade, drog ogsaa med ham til Stockholm, da han flygtede 1725, og arbejdede i en Aarrække i den af Wolff oprettede Rörstrand-Fabrik som Fajancemester, en Tid som Fabrikkens Leder. Indkaldtes 1739 til den kgl. Ovnfabrik i Blaataarn, som han ledede s. m. Pousserermester Joseph Hacke. 1740 gik Fabrikken over i deres Eje, og de arbejdede for Kongehuset (Dronningens lille Køkken paa Chr.borg), men ogsaa for private; n. A. fratraadte Hacke. En Del meget forsirede, hvide, blaa- og gulddekorerede Ovne, Vaser og Fliser udgik fra hans Fabrik samt Vægkonsoller og nogle Figurer i Legemsstørrelse (Flora). En pragtfuld Ovn (Rosenborg) henføres til F.s Fabrik ligesom Fliser m. m. paa Ledreborg, Borreby o. a. St. O.A.

Gi. H. Stråle: Rörstrands hist., 1879, 16, 30, 64; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; Arvid Bäckström: Rorstrand och dels tillverkningar, 1930; A. Øigaard: Fajancefabriken i St. Kongensgade, 1936, 28-29; Chr. Elling i K. Aa., 1933-34, 264-65; samme: Chr.borg-Interiører, 1944, 68-71, 81; samme: Amalienborg Interiører, 1945.

le Fèvre, se Lefèvre.

Fich, Andreas Ernst, - 1790 -, Maler, tog 13. Jan. 1790 Borgerskab i Odense som Maler. Ar-

bejder: Den falske Caroline Mathilde, Vandfarveportræt af Bodil Sørensdatter, der udgav

sig for C. M. (Rosenborg); Portræt af Biskop Stephan Tetens for Ærø og Als med Tilføjelsen +Dette mit Pensels ufuldkomne Arbejde* (Privateje). G.L.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 151; Pers. T., 7. Rk. VI, 1921, 77.

Fich, Erik Carl Frederik, 1816-70, Maler. F. 17. Febr. 1816 i Kbh., d. 13. Aug. 1870 sst.. begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogholder Andreas F. og Regine Vilhelmine Driebein. Gift 1. Juni 1845 i Kbh. med Julie Eline Emma Holmboe, f. 1. Febr. 1825 i Kbh., d. 17. Maj 1915 sst., D. af Skræddermester, Partikulier Andreas H. og Marie Cathrine Gundelach.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1829; avancerede Dec. 1839 til Modelsk. og blev der til Forsommeren 1846. Udstillinger: 1837-51 (5 G. m. 6 Arb.).

F. deltog 1845 i Dekorationen af Thorvaldsens Museum, fik s. A. Borgerskab som Maler-

mester. Malede især Landskaber og udst. 1850 og 51 to Billeder fra Treaarskrigen, hvori

han selv deltog. Red.

Fich, Niels, - 1785 -, Maler. Faderen Væver.

F., der virkede i Faaborg, skal have malet +fortræffelige Bacchanalier og andet, svagt Kuløren, men meget stærkt i Udtrykket+. For et Portræt af H. Langhorn betalte denne

ham 1785 10 Rdl. J.P.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818.

Fiebig, Carl Rudolph, 1812-74; Maler. F. 10. Febr. 1812 i Eckernførde, d. 23. Febr. 1874 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler Andreas Heinrich F. og Ida Petersen. Gift med Marie Anna Adolphine Spiegelhalter, f. c. 1820 i Slesvig, d. 12. Jan. 1867 i Kbh., D. af Vagtmester Wilhelm S. og Sophie Schrøder.

Uddannelse: Lærte i Eckernførde hos Portrætmaleren Hans Fr. Baasch; kom 1832 til Kbh. og blev Elev paa Akad.; gik Okt. s. A. i Forb.kl. og vandt 1837 (el. 38) lille Sølvmed.; Elev af J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 183769 (30 G. m. 91 Arb.); Sdr. jydsk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Portræt af Drejermester Jørgen Gertner (1839) og Hustru Johanne Wilhelmine Henriette, f. Hockemeyer (1841); Marie Amalie Henriette Stricker, f. Slenzing (c. 1845);

Catherine Marie Alexandra Flensborg, f. d'Origny (1847); Cecilie Cornelia Smith, f. de Coninck (Litografi herefter 1852); Drengeportræt. Knæbillede (1852, forh. Joh. Hansens

Saml.); Prof. Arnold Andreas Bull Ahrensen (1853) og Hustru Nelly Marie, f. Busch (1854);

Generalmajor Hans Staal Lutzen (1853) og Overhofmarskal Carl Ludv. Løvenskiold

(c. 1870) (begge Fr.borg); Herman Frederik Løvenskiold (1871, Løvenborg); Fr. VII og

Grevinde Danner (begge Jægerspris). Skal desuden have malet Alterbilleder til Kirker i

Island og i Sverige. H.O.

Fiebiger, Robert Charles, f. 1871, Maler. F. 18. Nov. 1871 i Kbh. Forældre: Sukkervarefabrikant Gustav Herman F. og Olivia Date. Gift 22. Okt. 1904 i Nødebo med Frida Emilie Mogensen, f. 1. Nov. 1865 i Gøteborg, d. 11. Febr. 1933 i San Francisco, D. af Grosserer Alexander William M. og Emilie Nielsen.

Uddannelse: 4 1/2 Aar i Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb. kl. April 1891; forlod Modelsk. Forb.kl. Maj 1895; Elev paa Zahrtmanns Sk. 1896-1900. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1901; Akad. 1911, (mindre). Rejser: 1900 Tyskland, Østrig, Italien (s. m. Zahrtmann); inden 1935 flere Gange til Amerika og til Sverige som Dekorationsmaler. Udstillinger: Charl. 18991922 (22 G. m. 49 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07, 10-12; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1909 (for Stokroser ved en Bondegaard). Hverv: Lærer ved Statens Lærerkursus 1918-19.

Fiebiger har væsentligst malet Landskabsbilleder med ret traditionelle idylliske Motiver

samt Portrætter. 1900 boede han s. m. Zahrtmann i Civita d'Antino og hjalp der bl. a. denne med Studietegninger og Skitser. I Amerika har F. malet en Del Billeder. Som Dekorationsmaler har han bl. a. beskæftiget sig med Akvareller til Adresser o. lign. og har i de senere Aar udf. Restaurering af ældre Malerier og Stik. O.S.

Filippus, -1664-,Kontrafejer paa Gl. Estrup, nævnes 1664. O.A.

Utr. K.

Fincke, Caspar, c. 1584-1655, Kunstsmed. F. c. 1584 i Schatzlar i Bøhmen, d. 1655 i Helsingør, begr. 9. Febr. i Klosterets Fratergaard. Gift l° med Sofie Berendsdatter, f. c. 1595, d. 2. Dec. 1624. 2° med Karen Andersdatter, begr. 1. Jan. 1657 i Helsingør.

Caspar Fincke Renæssancetidens ypperste Kunstsmed i Danmark, er sikkert uddannet i Sydtyskland. Han fik 1610 Arbejde paa Vaabensmedien ved Kronborg og blev 1612 Medlem af Smedelavet i Helsingør, hvor han havde Ejendom og Værksted paa Hj. af S. Annagade og Kongensgade. Hans Hovedværk er de

pragtfulde, i Aarene før 1619 smedede Gitre i Arkaderne foran Chr. IV.s Kapel i Roskilde

Domkirke, hvis ornamentale Rigdom og tekniske Bravour berettiger Signaturverset: + Cas-

par Fincke bin ich genarmt, dieser Arbeit bin ich bekannt.* Før dette leverede han jævnere

Arbejder til Fr.borg og senere sikkert Gitteret paa Rundetaarn. Hans Mærke: krydslagt Ham-

mer og Nøgle, ses ogsaa paa adelige Gravkapelgitre i Aarhus, Odense og Nyborg; Smaa-

Arbejder: Nature morte (1885 el. 86); Syende ung Pige (1888); Fiskerhuse ved Nymindegab (1889); Sovekammerinteriør (1890); Thorvald Bindesbøll i sin Arbejdsstue (1891, Kunstmus.); Portræt af en ung Kunstner (Aage Bertelsen) (1893, Olie paa krideret Grund); Portræt af Skuespillerinden Anna Larssen (1896); Portræt af en ung Mand (Thorvald Erichsen) (1897, Hirschsprungs Saml., Bronzemed. i Paris 1900, Guldmed. i Mfnchen 1904); Landskab, Næstved (1900, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus.); Portræt af Kunstnerens Fader (1901, Ribe Stiftsmus); Portræt af Forfatteren L. C. Nielsen (1903); Hanne og hendes Moder (1905, Esbjerg Mus.); Kunstnerens Hustru (1905, Vejen Mus.); Tur i Haven (1908); Drengeportræt (1909, Th. Laurins Saml.); Dameportræt (Fru Ingeborg Schou) (1909); Fra et Atelier (1912, Kunstmus.); Mogens Ballin med sine Børn (1913); Tøj til Tørre (1918); Portræt af L. A. Ring (1921, tilh. Udst. kom. ved Charl.); Borgmester J. Jensen (1921) og Th. Stauning (1923) (begge Kbh.s Raadhus); Højskoleforstanderne Alfred Povlsen (1923, Ryslinge Højskole), Johan Borup (1924, Borups Højskole) og Jacob Appel (1926, Askov Høskole); Mølle i Baldersbrønde (1926); Dreng, der læser Lektier (1926, Aalborg Mus.); Rekonvalescent (1927, Kunstmus.); Portræt af Johannes V. Jensen (1927, Fr.borg); Selvportræt (1928, Kolding Mus., Eckerabergs Med.); Portræt af Biskop H. Ostenfeld (1930, Roskilde Domkirke); Selvportræt (1932) og Lille Mølle ved Volden (1941) (begge Randers Mus.). Desuden fl. Arb. i Mus. i Aabenraa Aalborg, Esbjerg, Kolding, Maribo, Randers, Ribe og Vejen.; Tegn. i Kbst.saml., Fr.borg, Teatermus. og Kunstindustrimus.; har tegnet Vignetter til Taarnet (1893-94) og det tyske Tidsskrift Pan samt ill. Carl Ewald: De fire Fjerdingsfyrster (1895), Henrik Pontoppidan: Minder (1902) med Pennetegninger og Olga Eggers: Ada og hendes Hunde (1909), L. C. Nielsen: Hanne (1909) og Louis Levy: Ønskernes A B C (1930) med Litografier, som han til Dels selv har udført. Har arb. med Keramik hos Herman A. Kähler og tegnet Tin for Mogens Ballin.

Efter i Slutningen af 80'erne at have dyrket det naturalistiske Genremaleri i Krøyers Skole slog Find under Paavirkning af Vennerne Mogens Ballin og Clement, som i Frankrig havde arbejdet i Paul Gauguins Kreds, ind paa et dekorativt symbolistisk Maleri. Hans Ophængning hos Kleis 1893 (bl. a. det store Portræt af Aage Bertelsen) blev benyttet som Udgangspunkt for en Artikel i Johannes Jørgensens Tidsskrift: Taarnet, som formede sig som et Program for den nye Bevægelse (+bort fra det virkelige Liv for at stræbe efter den virkelige Skønhed*). En Rejse til Italien styrkede disse Stilbestræbelser, men gav dem samtidig Retning af den tidlige italienske Renæssancekunst, som Find studerede hernede (kopierede bl. a. Piero della Francesca). I de følgende Aar malede han de alvorlige og holdningsfulde Portrætter af Thorvald Erichsen (1897) og af Faderen (1901). Efter Aarhundredskiftet forlod han dog atter det mørke stilbetonede Maleri og slog over i

en lys impressionistisk Malemaade, navnlig paavirket under sine Parisophold af Malere som

Vuillard, Bonnard og Renoir. I de første Aar af det nye Aarhundrede føltes hans fransk.

paavirkede Billeder som et nyt Indslag i dansk Kunst (fx ved hans Udst. 1906), og han

maa nævnes som en af dem, der tidligst i det nye Aarhundrede genoptog Forbindelsen med

Frankrig. En sideløbende Udvikling fandt Sted hos hans Malerkammerater Clement,

Frydensberg og Nordmanden Thorvald Erichsen. Fra nu af laa hans Bane fast. Det blev

Landskabet, Haven og Børnene, han malede, oftest med en malerisk Oplagthed og sødme-

fyldt Ynde, som han beholdt i sine Billeder højt op i Aarene. Han har udført en lang Række Portrætter og fandt et Speciale som Børnemaler, navnlig efter at Hannebogen (1909) havde slaaet hans Navn fast som Børnetegner. M.B.

Pol. 17. April 1889 (gronik af N. Lützhøft); 28. Marts 1893 (E. Hannover); Karl Madsen i Tilak., 1893, 271; Simon Koch i Taarnet, I, 1893-94, 22-30; Pol. Kronik 1. April 1906 (E. Hannover); Ill. Tid., 1908-07, 166; Pol. 20. April 1907 (E. Goldsehmidt); Berl. Tid. 24. Febr. 1920 (Th. Oppermann); Peter Sehindler: Mogens Ballin, 1936; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, II, 1938, 497; Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1939. 295-302; Berl. Tid. 18. Maj 1939; 9. Febr. 1940 (Int.); 21 Febr. 1940 (g. Flor); 24. Marts 1942 og 3. Maj 1944, (begge Int.); Nat.tid. 24. Febr. 1940 og le. Maj 1944 (begge Sig. Schultz); L. Find i g. Aa., 1941, 1-14 (Erindringer); Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943; EIof Risebye i Saml., 1943, 148-54; Sig Schultz i gat. over Udst. hos Axel Duekert, Okt. 1945; Flemming Bergsøe sst.; N. C. Nyberg i Dansk Politik, 1945, Nr. 48, 8; Esther Bredholt i Aarstiderne, Nr. 2, Juni 1946, 29-31.

Fink, Dan, f. 1908, Arkitekt. F. 10. Okt. 1908 i Aabenraa. Forældre: Arkitekt Jep F. (s.d.) og Hustru. Gift 24. Okt. 1941 i Kbh. med Else Lillian Butenschøn, f. 22. Juli 1907 i Kbh., D. af Grosserer Carl B. og Ellen Klein.

Uddannelse: Student 1927; i Bygningssnedkerlære; Akad. 1929-33; Teknisk Højskole i Karlsruhe 1933; Medarbejder hos Jep Fink og Ivar Bentsen. Stipendier: Stoltenberg 1933. Rejser: 1933-34 Tyskland, Østrig, Svejts og Italien. Udstillinger: Charl. 1937, 39, 42. Hverv: Leder af Akad.s bygningstekniske Studiearkiv fra 1930; Lærer i Husbygn. ved Akad.s Bygningsskole 1933-39; Medl. af forsk. Udvalg i Akad. Arkitektfor.; Medstifter og Medl. af Kooperative Arkitekter 1933-39.

Arbejder: Deltaget i Kooperative Arkitekters Boligbyggeri, bl. a. ved Arbejdernes Andels-Boligforenings Afd. 32, Lyngbyvej, Kbh., og Boligbebyggelsen Præstehaven, Hasle, ved Aarhus. Som selvstændig Arkitekt fra 1939 bl. a.: Udvidelse af Amts- og Bysygehuset i Aabenraa (1939-42, s. m. Jep Fink); Forsamlingsbygning paa Skamlingsbanken (1940-41); Etagehuse og Rækkehuse ved Emdrupvej og Tuborgvej for Arbejdernes AndelsBoligforening (1940-45); Restaurering af Løjt Kirke ved Aabenraa (1941-44); Ombygning og Indretning af Nørrebrogade 54, Kbh. for Forlaget og Boghandelen Fremad (1942-43); Indretning af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Hjalmar Brantings Plads 5 (1944); projekteret Bebyggelse ved Lersø Parkallé-Strødamsvej (1946) og ved Hendriksholm i Vedbæk (1946); Ombygning af fl. Fabrikker m. v.; skrevet Artikler om Bolig. byggeri og bygningstekn. Emner i Fagpressen. A.G.J.

Ark. U., 1938, 209-11; 1939, 212 (Præstehaven, Aarhus); Ark. M., 1941, 21, 32, 41 (Rækkehuse ved Emdrupvej), 42 (Præstehaven, Aarhus).

Fink, Jep, f. 1882, Arkitekt. F. 10. April 1882 i Stubbom. Forældre: Gaardejer Peter F. og Cæcilie Hansen. Gift 20. Juni 1907 med Esther Trier, f. 19. Nov. 1881 paa Vallekilde Højskole, D. af Forstander Ernst Johannes T. og Julie Vilhelmine Marstrand.

Uddannelse: I Tømrerlære fra 1897; Elev paa Vallekilde Haandværkerskole 2 Aar; Værkfører i Hamborg m. fl. Steder; deltog i Krigen 1914-18 som Underofficer; fra 1907 Arkitekt i Aabenraa. Hverv: Formand for For. for Kunst og Haandværk for Nordslesvig fra 1910; Branddirektør for Købstædernes alm. Brandforsikring; bygningskyndig Direktør i Jysk Hypotekforening.

Arbejder: En lang Række Forsamlingshuse i Sønderjylland; talrige Mejerier i Sønder- og

Nørrejylland; mange Landbrugsbygninger og Gaarde m. v.; desuden bl. a. Sønderjyllands

Højspændingsværk i Aabenraa (1923-25); Dybbøl Præstegaard (1923); Teater i Aabenraa

(1923); S. Jørgens Præstebolig (1924); Telegrafvæsenets Administrationsbygning (1925);

Grand Hotel, Aabenraa (1925-26); Ombygning af Mommark Færgegaard; Ombygning af Hotel Alssund, Sønderborg; Askov Højskoles nye Bibliotek (1934), ny Festsal (sst. );Genner Kirke; Udvidelse af Amts- og Bysygehuset i Aabenraa (1939-42, s. m. Dan Fink); restaureret flere Kirker. A.G.J.

Bogens Verden, 1935, 318-19; Ark. U., 1939, 47-48 (2. Pr. i Mejerikonk.).

Finne (F.-Døvle, F.-Berg), Augusta Antonette, f. 1868, Bhgr. F. 11. Marts 1868 i Bergen. Forældre: Løjtnant, senere Oberstløjtnant Edvard Gabriel F. og Vibeke Birkeland. Gift 1° 1896 i Lillesand med Sagfører, senere Sekretær i Kirkedepartementet Carsten Warenstedt Døvle, f. 1. Okt. 1864 i Kristiania, d. 4. Marts 1912 sst., S. af Overretssagfører Olaf D. og Amalie Unsrud. Ægteskabet opløst. 2° 1. Juli 1905 paa Fr.berg med Assistent i Finansministeriet, senere Sekretær i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet Hans Berg, f. 11. Aug. 1873 i Kbh., S. af Korpslæge, senere Stabslæge i Søværnet Hans Vilhelm B. og Vilhelmine Wanscher.

Uddannelse: 1894 paa Den kgl. Kunstskole i Oslo; derefter Elev hos Stephan Sinding i Kbh.; opt. paa Akad. i Modelsk. f. Bhgr. Okt. 1906; Elev af Vilh. Bissen; forlod Akad. 1908. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1902, 03; Raben-Levetzau 1905; Akad. 1906, 09, 12. Rejser: Italien, Paris, London, Miinchen. Udstillinger: Statens Kunstudst., Kristiania 1898; Charl. 1901-20 (19 G. m. 51 Arb.); De Afvistes Udst. 1905; München 1909; Malmøudst. 1914; Norsk Kunstudst., Charl. 1915; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Buster: Johanne Dybvad (udst. 1901; i Marmor, Kunstmus.); Sprogforskeren Ivar Aasen (1896, Bronze, Kunstmus. i Kbh. og Nasjonalgall. i Oslo); Vilh. Wanscher (1905); og Oscar Wanscher (1909, Bronze); Kgl. Kapelmester Johan Svendsen (udst. 1910, Bronze); Arkitekt Carl Petersen (1914); Camilla Collett (Statuette, Gips; Konk.udkast til Monument, Oslo 1905, udsi. Charl. s.A.).

V.J.

Finsen, Helge Hilmar, f. 1897, Arkitekt. F. 1. Marts 1897 paa Fr.berg. Forældre: Protokolsekretær i Højesteret, senere Birkedommer John F. og Nanna Mathilde Meyer. Gift 22. Okt. 1927 i Lyngby med Merete Grut, f. 26. Juli 1900 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Generalmajor, Kammerherre Torben G. og Mary Adolphine Grut.

Uddannelse: Student 1915; tegnet hos Grønvold; Tekn. Sk. 1915-16; opt. paa Akad. 1916; Afgang 1927; Medarbejder hos H. BojsenMøller 1918-19, Helge Holm 1919, Thomas Havning 1919-20, P. Methling og E. Madvig 1920-22, Povl Baumann 1923-24, Carl Brummer 1927-30 (Kbh.s Handelsbanks Bygn.), E. Madvig 1931-32 (Konduktør paa Købstadsfors Hus.). Stipendier: Akad. 1931; RaskØrsted Fondet 1926; K. A. Larssen 1927; Ny Carlsbergfondet 1933. Rejser: 1912 Tyskland, Østrig; 1919 England; 1921 Island; 1925 Paris; 1926 Italien samt 6 Maaneder i Grækenland ved École Francaise d'Athenes, 3 Maaneder i Delphi, Konstantinopel, Budapest og Prag; 1927 England; 1931 Tyskland, Frankrig, Østrig; 1933 8 Maaneders Rejse til Italien (Sicilien, Syditalien, 1 Maaned i Rom), Grækenland (2 Maaneder i Messenien, Athen, Delphi, Saloniki); mange Rejser til Sverige og Norge. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. (Sekretær) 1931-37; Leder af samme For.s Voldgiftsret 1938-41 og særlige Nævn 1945; Tilforordnet den skandinaviske Konference ang. Kunstner- og Forfatterlovgivningen 1940; Vurderingsinspektør i Kbh.s Hypotekfor. fra 1941; Leder af Opmaalingsundervisningen ved Akad.s ekstraordinære Aftenkursus 1943-44; Medl. af Handelsministeriets Licitationskommission 1944.

Arbejder: Museum i Vasiliko (Messenien) (1934); Byplan for Vasiliko (1934). Efter 1934 (s. m. Svend Harboe): Villaerne Parkovsvej 6, Gentofte, K. Hindhedes Hus, Ordruplund, Berlingsbakke 20, og eget Hus, Berlingsbakke 8 (begge Ordrup); Skovfogedbolig Frederiksdal (1934); Villaen Svanevænget 36, Kbh. (1936); Lægebolig, Ordrupvej 34. Industrielle Bygninger: Skotøjsfabrik, Bernh. Bangs Allé 25, Kbh. (1937-38); Smørrebrødsfabrik, Ingerslevgade 60, Kbh.; Kontor- og Laboratoriebygninger, Rabækkeværket, Bornholm (194344); Nybygninger for Carl Allers Etablissement (1945 ff.). Andre Bygninger: Albert Leths Stiftelse, Lille Næstved (1934-35); Klubhus for Rungsted Golfklub (1936-37); Sygeplejerskebolig til Københavns Sygehjem, Ordrup (1938-39); Projekt til Byplan og Ombygning af Herlufsholm (1944). Gravminder o. l.: Sarkofag i Holmens Kapel for Grosserer Lohse og Hustru (1938); Mindestøtte for Herluf Trolle ved Lillø i Skaane (1943). Har udg. bl. a.: Rundetaarn og Trinitatis Kirke (1932 s. m. Fr. Weilbach og Flemming Teisen) samt skrevet Artikler i Arkitektens Maanedshæfte o. fl. St.; i Værket Dansk Kultur ved Aar 1940 (VIII, 1943, 42-62) skrevet Afsnittet: Arkitektur ved 1940 samt Bogen: Ung dansk Arkitektur (1947). A.G.J.

Ark. U., 1933, 237-39 (Museum i Vasiliko); 1936, 39-40 (Skovfogedbolig ved Frederiksdal), 217-19 (Rungsted Golfbanes Klubhus); 1939, 161-64 (Skotøjsfabrik); 1940, 101-102 (Sygeplejerskebolig), 165-68 (Kbh.s Smørrebrød); Ark. M., 1936, 41-43 (Hus i Ordrup); 1943, 112-13 (Rungsted Golfbanes Klubhus); M. Natan Valmin: The Swedish Messenia Expedition, lund 1938; samme: Vid vinrøtt hav, 1944.

Finsen Inge, f. 1899, Bhgr. F. 16. Nov. 1899 i Kbh. Forældre: Overretssagfører Henning Sophus Ebstrup og Sophie Magdalene Johansen. Gift 14. Juli 1923 med Overlæge Valgard F., f. 28. Sept. 1896 i Kbh., S. af Postekspedient, senere Overpostkontrollør Vilhelm Hannes F. og Johanne Josephine Wulff.

Uddannelse: Forb. hos C. V. Aagaard og paa Tekn. Sk. med Grønvold som Lærer; hos Anders Bundgaard 1916-18; opt. paa Akad. Sept. 1919; Elev af Utzon-Frank til 1924. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1924; Akad. 1924 og 27. Rejser: 1921-22 Italien, Tunis; 1924 Paris, London; 1926 Sydtyskland, Østrig, Dalmatien; 1928 Italien; 1931, 32, 38 Frankrig; 1939 Geneve. Udstillinger: Charl. 1922-26 (5 G. m. 7 Arb.); Charl. Eft. 1944; Kunstn. Eft. 1920, 22, 23, 25-27; Brooklyn 1927; Forum 1929; Billedhuggersammenslutningen 1933, 35, 38 (Kbh. og Oslo); Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1945.

Arbejder: Moder og Barn (Figurgruppe i Cementsten, Aalborg Mus., skænket af N. C. F.

1935, udst. i brændt Ler 1944, Eckersbergs Med. 1945); Den barmhjertige Samaritan

(1925, Sandstensrelief, Hammerum Kirke); Buste af Prof. Jonas Collin (1937, Bronze,

Kommunehospitalet, Kbh.); Figurgruppe (brændt Ler, 1938, Nasjonalgall. Oslo); en Del Portrætbuster bl. a. Portræt af min Fader (Bronze, 1921), af min Moder (brændt Ler, udst. Kunstn. Eft. 1938); Hanne (Bronze, udst. Charl. 1926); har desuden deltaget i fl. Konk. bl. a. til Anatomisk Inst. (Figurgruppe, Gips, 1942, 2. Pr.), til Ungdomsgaarden (De Unge, Ler, 1944; Forslag indkøbt), til S. Annæ Palæ (3 Relieffer, Cement, 1943-44) og til Mindesmærke i Kbh.s Raadhuset for Borgere dræbt under Besættelsen (1946, Forslag indkøbt). V.J.

B.T. 24. Marts 1923.

Finsrud, Finn Torben, f. 1914, Maler. F. 6. Febr. 1914 i Kbh. Forældre: Fabrikant Theodor F. og Meta Davidsen. Gift 25. April 1936 i Nivaa med Ruth Gurli Elise Nagel, f. 6. Aug. 1913 i Kbh., D. af Grosserer Arnold Walther N. og Else Elise Kønig.

Uddannelse: Realeks.; Elev af Rostrup Bøyesen i fl.. Perioder, første Gang 1930; arbejdede i Maison Watteau hos Gromaire 1933. Rejser: 1930 Paris, Bretagne; 1933 Paris, Sydfrankrig; 1934 Norge (Samtaler med Edv. Munch) og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1941.

Arbejder: Fodboldspiller (Statuette, Bronze, 1915); Fransk Soldat (Kalksten, 1918); Spiralpigen (fransk Kalksten 1918); Maleren Diego Rivera (Buste i fransk Kalksten, 1918); Kvindeportræt (1919; Sølv 1934 i Nasjonalgall., Oslo; Fajance i Horsens Mus.); Portræthoved (metallisk Cement, 1921, Mus. i Baltimore); Drengehoved (med hullede Øjne) (1922, brændt Ler, Nasjonalgall., Oslo); Drengehoved (skrabet Bronze, 1922, den franske Stat og Mus. i Baltimore); Maleren Tschernolaskine (Buste i metallisk Cement, 1922, Kunstmus.); Billedhuggeren Nils Möllerberg (Buste, 1923, skrabet og hamret Bronze, Kunstmus., og Aarhus Mus.; i Tin, Gøteborgs Kunstmus.; i Bronze For. f. Nutida Konst, Stockholm); Gaaende Kone med Vandkrukke (Basalt, 1924, Kunstmus.; fransk Kalksten, 1934, Statsskolen, Aabenraa; Skitse til samme i Bronze, 1923, Nasjonalgall., Oslo); desuden Ekspl. i sort Basalt; Skitse i brændt Ler i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund; Maleren Jean Heiberg (Buste, 1924, belgisk Granit, Nationalmus., Stockholm; i metallisk Cement 1943, Horsens Mus.); Liggende Kvinde (fransk Kalksten, 1926-28); Hjem fra Vadskepladsen (Statuette, fransk Kalksten, 1926, Nationalmus., Stockholm); Billedhuggerinden Astrid Noack (Bruste, Bronze, 1928, Tønder og Malmø Mus.); Portræt af ung Pige (dekoreret Fajance, 1930, Vejle Mus.); Kone fra Mallorca (Statuette, brændt Ler, 1930, Nasjonalgall., Oslo; Fyns Stiftsmus:); Maleren Otte Skold (brændt Ler, 1931, Kunstmus.); Dreng fra Mallorca (1932, Fajance); Madame Osouf (Buste, Bronze, 1932-33, Aarhus Mus.); Torso (skrabet Bronze, 1933); Staaende Pige (Cement, 1933-34); Fru Eva la Cour (Buste, 1934-36, belgisk Cranit, Eckersbergs Med., Glypoteket); Mindesmærke for Ove Rode paa Ove Rodes Plads i Kbh. fransk Kalksten, 1936-37, tilh. Kbh.s Kommune; Skitser hertil i Cement tilh. N. C. F. og Gøteborgs Kunstmus.; Skitse i Terracotta i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund); Pige fra Kreta (polykromt Chamottestentøj, 1940, Tønder Mus., Kunstindustrimus. ); samme (Kalksten, 1940-42); Eva (Relief, Chamotteatentøj 1941, Aabenraa Mus.); Pige med Vandkrukke, Brøndfigur (Gips, 1944); Bomærke (en Fuglerede) for A/S Ny Form, Vimmelskaftet 48 (Relief i polykromt Chamottestentøj, udf. i Den kgl. Porcelainsfabrik).

Først 25 Aar gammel, under sit Besøg i Paris 1913, blev Adam Fischer, der var uddannet som Maler, klar over, at Billedhuggerkunsten var hans Kald. Et af hans tidligste Arbejder, Fodboldspiller (1915), viser en ekspressionistisk Indstilling, som han dog snart under Indflydelse af Kunstnere som Zadkine, Diego Rivera og lign. Konstruktivister opgav til Fordel for en yderliggaaende Forenkling fx i Spiralpigen (1918) med dens rent stereometriske Opdeling af Figuren. Ud fra denne analytiske Søgen efter en Lovmæssighed, der helt skulde gennemtrænge Kunstværket, udviklede F. efterhaanden en rigere organisk Udformning, samtidig med, at hans Interesse for den antikke Kunst blev vakt paa en Græken-

landsrejse 1924. Af stor Betydning for hans Udvikling var ogsaa hans intime Kontakt med

fransk Kunst, særlig Maillol, som han kendte personlig. En fremtrædende Plads inden for

F.s samlede Værk indtager Rækken af karakterfulde Portræthoveder. Med Undtagelse af

enkelte Figurer, bl. a. Mindesmærket for Ove Rode, har F. med Forkærlighed arbejdet

i det mindre Format. En udpræget Sans for Kunstværkets stoflige Karakter og en smukt

gennemført Materialebehandling kendetegner hans Skulpturer, enten han arbejder i Træ eller Granit, i Kalksten, Ler, Cement, Sølv, Tin eller Bronze. F. har skrevet flere Afhandlinger om Kunst, bl. a. om Bror Hjorth og Maillol; fra Maillols Værksted har han optaget en Række udmærkede Fotografier, ligesom han s. m. Ellen F. har udg. en Børnebog med fotografiske Ill.: The Dolls' Journey (London, 1932). U.

A. F. i Klingen, I, 1918, Nr. 6 (om Negerskulptur); 1942, 118-26 (Skulpturen i Frankrig); Ragnar Hoppe i Konstrevy, 1933, 195-203; P. Uttenreitter i Tilsk., 1934 II, 59-72; Lue og Paul Haesaerts sst. 1935 II, 163-64; H. Rostrup i Nyt. T. f. Kunstind., 1937, 81-64; Bror Hjorth i Konstrevy, 1938, 64-65; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; A. F. i Tilsk., 1939 II, 121-29 (Rejseskildringer); Nic. Schiøll i Kunst og kultur, 1940, 86-89; Erik Zahle i Ord och bild, 1942, 151-57; Dagbladene: Pol. 18. Nov. 1924 (Andreas Vinding); Berl. Tid. 30. Jan. 1928; 21. Juli 1938 (begge Int.); 21. Marts 1942 (K. Flor); 8. Febr. 1944 (Int.); Ekstrabl. 7. Jan. 1931; 10. April 1937; 1. April 1939 (alle Int.); Nat.tid. 28. Juli 1938 (Int.); 26. Marts 1942 (Else Kai Sass); Kunsten Idag, Hft. 3, Oslo 1947, 20-39 (A.F. om Maillol).

Fischer, Johannes August, 1854-1921, Maler. F. 11. Marts 1854 i Kbh., d. 6. Juni 1921 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Maler Philip F. (s.d.) og Hustru. Gift 3. Aug. 1914 i Kbh. med Adolphine Sophie Laursen, f. 3. Nov. 1889 i Tange, Lysgaard Hrd.

Uddannelse: Oprindelig i Lære hos Billedskærer G. Lamberg; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. Marts 1869, opt. Sept. s. A.; Afgang 1874 som Maler; har været Elev af P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1883-84. Rejser: Omkr. 1880 Tyskland; 1883-84 Spanien, Italien. Udstillinger: Charl. 1874-1905 og 1919-22 (i alt 32 G. m. 57 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 og 1921; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Indblik i en gammel Gaard (1874, købt af Kunstfor.); Ved en Bondegaard (1880, forh. Joh. Hansens Saml.); Kanalparti i Hamborg (udst. 1881); Via scala i Verona (udst. 1887); Gade i Aosta (1893, Aalborg Mus.); Torvet i Turin, Grøntmarked (1893, Ribe Mus.); Fra Nürnberg (1896, Aarhus Mus.); Tegn. i Kbst.saml. og forh. Kunstfor.

August F. var fortrinsvis Arkitekturinaler og malede omhyggelig udførte Billeder af gammel malerisk Arkitektur, oftest fra Udlandet (Tyskland, Italien). Red.

Aukkat., 1886, 1889, 1923 (Dødsbo), 1925; Pol. 13. Febr. 1886 (Karl Madsen); Tilsk. 1917, 311, 328; se Dagspressen 8. og 7. Juli 1921 (Nekr.).

Fischer, Carl Frands Andreas Johan Seidel, f. 1887, Maler. F. 4. Sept. 1887 i Vejle. Forældre: Urmager i Vejle, senere Detailhandler i Kbh. Magnus Neuchs F. og Elise Christine Seidel. Gift 19. Juni 1915 paa Fr.berg med Ely Viktoria Olsen, f. 14. Marts 1895 i Ordrup, D. af Tømrer Adolf William Theodor O. og Anna Johanne Wilhelmine Neergaard Jacobsen.

Uddannelse: I Malerlære i 3 Aar, Svend 1907; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1906; 1907-12 Malers.. bl. a. under Viggo Johansen. Stipendier: Ronge 1913; Bielke 1914 og 15; Akad. 1917 (store); I. R. Lunds Fond 1929. Rejaer: 1917 Norge og Sverige; 1920 Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland; 1929 Tyskland, Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-13; Charl. 191239 (25 G. m. 116 Arb.), samt 1945-46; Forum 1929; Charl. Eft. 1928 og 38; Vinterudst. 1939, 41-45; Tegneudst. i Kunstmus., 1940-41; Sep. udst. 1920, 26 og 37. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1922.

Carl Fischer har malet Landskaber, Blomster, nu og da et Gadebillede, men er især Figurmaler. Karakteristisk for ham er Portrætter af en siddende Pige eller en ung Kvinde i halv eller hel Figur i et Interiør med gamle Mahognimøbler. Han understreger det psykologiske Moment i Figuren og Milieuets Karakter i Interiøret og fremhæver ofte modsætningsvis Modellens forborgne Væsen gennem den stoflige Virkning af den blomstrede eller ternede Kjole, hun bærer. Desuden har han i Aarenes Løb udført adsk. i stoflig Henseende meget raffinerede Farveklip, undertiden med kubistisk Motiv. Arb. i Vejle Mus. (Figurbill.), Teatermus. og Kbst.saml. F. har skrevet enkelte Artikler om Kunst bl. a. i Vejle Amts Avis 18. Sept. 1940 og Vejle Amts Folkebl. 13. Jan. 1943. S.S-z.

Carl Fischer i Saml.. 1924, 119; Nat.tid. Sønd. 9. Aug. 1925; 3. Nov. 1926; Vinterudst. Kat. 1943 (Biografi).

Fischer, Egil, f. 1878, Arkitekt og Maler. F. 21. Okt. 1878 i Kbh. Forældre: Maler Hans F. (sal.) og Hustru. Gift 1 ° 21. Maj 1904 i Kristiania med Magnella Kirstine Djørup Arentz, f. 30. Dec. 1874 i Tromsø, D. af Læge, senere Distriktslæge Frederik Christian Holberg A. og Johanne Emilie Djørup. Ægteskabet opløst 1932. 2° 12. Juni 1943 i Svendborg med Olga Hersom, f. 6. Juni 1920 i Svendborg, D. af Snedker Axel H. og Anne Cathrine Faigh.

Uddannelse: Murersvend 1896; Afgang fra Tekn. Sk. 1897; Medarb. hos Martin Nyrop (Kbh.s Raadhus) 1897-1901; hos Martin Borch 1903. Stipendier: Stoltenberg 1912-13; Akad. 1930; Hjelmstjerne-Rosencrone 1931. Rejaer: 1884-85 som Dreng med Faderen (s.d.) til Tyskland og Italien; 1901-02 Tyskland og Italien; 1904-05 Tyskland, Frankrig, Svejts, Spanien; 1912-13 Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien; 1915, 16, 17, 1919-20 Spanien. Udstillinger: Som Maler: Charl. 1914 og 15 samt paa Kleis' Foraarsudst.; Sep.udst. 1922; som Arkitekt: Charl. 1899, 1903, 06, 08, 14, 35, 39, 41; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1939 (Gade-og Bebyggelsesplan for de centrale ældre Dele af Aarhus); Æresmedl. af For.til Hovedstadens Forskønnelse 1941. Stillinger og Hverv: Ansat 1910-12, under Stadsarkitekten i Kbh. (Gadeog Bebyggelsesplaner); Byplankonsulent for Horsens, Svendborg Æbeltoft, Dragør; Formand for Akad. Arkitektfor.s Byggelovsudvalg 1929.

Arbejder. Byplanarbejder: Arbejder for Kbh.s Kommune 1909-10; Bebyggelsesplan for Femmøller Strand (1935-38); Gade- og Bebyggelsesplan for de centrale ældre Dele af Aarhus (1939); Forslag til Gade- og Bebyggelsesplan for Borgergade Kvarteret (1940); Byplan for Svendborg (1941); for Æbeltoft (1941); for Horsens (1942, s. m. Arkitekt GjerløvKnudsen). Byggearbejder: Udstillingsvillaer m. m. til Aarhusudst. 1909; Kasernerne i Holbæk (1913, s. m. Olaf Petri, 1. Pr.); Direktør Gunnar Sadolins Museum i Dragør (193334); adsk. Villaer o. 1., hvoribl. eget Hus: Nørrehuld ved Femmøller Strand (1937). Projekter: Bebyggelsesplan for Kvarter i Odense (1901, 2. Pr.); for Grønningen (1902, 2. Pr.); for Islands Brygge (1907, 2. Pr.); for Arealer ved Marselisborgvej i Aarhus (1908, 1. Pr.); for Kvarter i Randers (1910, 2. Pr., s. m. Havearkitekt Erstad Jørgensen og Ingeniør Olsen); for Banegaardsterrænet i Kbh. (1911, 1. Pr. s. m. Afdelingsarkitekt Holger Rasmussen og Ingeniør Nobel); Regulering af Algade i Holbæk (1915, 2. Pr.); Ordning af Børsrampen i Kbh. (1922, 1. Pr.); Ordning af Raadhuspladsen i Kbh. (1942, 3. Pr. s. m. Arkitekt Tyge Hvass og Direktør Bøgelund-Jensen). Litterære Arbejder: Talrige Artikler i Dagspressen og i Tidsskrifter, navnlig Arkitekten, om Byplansspørgsmaal og Byggelovgivning; udarbejdede som Formand for Akad. Arkitektfors Byggelovsudvalg af 1929 en Betænkning, der 1931 blev afgivet til Regeringen; Pjece: Byggelovgivningen (1939); talrige Foredrag o.l. om ovennævnte Emner.

Egil Fischer, der oprindelig vilde have været Maler, gjorde tidligt Byplanlægning til sit Speciale og vandt en Række Konkurrencepræmier; Udfaldet af Konk. om Kbh.s Banegaardsterræn var ham imidertid en stor Skuffelse, og han beskæftigede sig derefter i fl. Aar mest med Malerkunst og Handel med spansk Kunst og Antikviteter. Byplanlægningen vedblev imidlertid at drage ham, og 1922 begyndte han paa egen Haand Anlægget af Bebyggelsen Femmøller Strand; efterVedtagelsen af Byplanloven 1938 genoptog han sin Virksomhed som Byplanarkitekt og har i denne udført betydningsfulde Arbejder. En stor Indsats har han ogsaa gjort i Byggelovsspørgsmaal, navnlig ved Udformningen af ovennævnte Betænkning af 1931; han har utvivlsomt bidraget væsentligt til Byplanlægningens Fremme i Danmark. H.F.

Ekstrabl. 25. Sept. 1922; Arch., 1909-10 389-93 400-04 (Villaer ved Aarhus); 1910-11, 14-58 (Frihedsstøttekonk.); 1911-12, 309-12 og 1914-15, 81-86 (Kaserne i Holbæk); Ark. U., 1939, 37-40 (Bebyggelsesplan for Aarhus); 1942, 19 (Sanering af Adelgade-og Borgergadekvarteret),121 140 (Konk. om Raadhuspladsen); Bygge-Forum, 1942, 253-58 (Byplan for Horsens).

Fischer, Ellen (Eline) Kathrine Agathe, f. 1889, Maler. F. 7. Aug. 1889 i Kornerup. Forældre: Sognepræst, sidst i Gudbjerg Jens Theodor Kragh og Marcelline Edle (Eline) Ludovica Hertel. Gift 2. Marts 1915 i Roskilde med Bhgr. Adam F. (s. d.).

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk., Odense 1906 -07; dimitt. Sept. 1908 af Maleren Agnes Jensen til Akad., hvis Malerskole hun besøgte indtil Foraaret 1912; besøgte i Paris Vinteren 1913-14 Academie Ranson med Maurice Denis som Lærer og Vinteren 1917-18 og 18-19 André Lhotes Skole. Rejser: 1911 og 13 Færøerne og Island; 1912 Svejts; 1913-33 bosat i Frankrig (undtagen fra Efteraaret 1914 til Foraaret 1915), fra 1916 med Bolig i Arcueil, Seine; fra Frankrig følgende Rejser: 1915 Rom og Neapel; 1920 Florens; 1920, 28 og 32 London; 1924 Grækenland; 1931 Spanien; 1932 Algier; 1939 Ægypten og Grækenland; desuden kortere Besøg i Norge og Sverige. Ud,stillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1909, 41-42; Salon d'Automne, Paris, fra 1919 (Sociétaire); desuden udst. adsk. Gange paa Salon des Tuileries og Les Independants sst.; Sep.udst. i Paris 1923 (Galerie Dominique) og 33 (Galerie B. Weill); i Kbh. 1925 (Falck Rasmussen) og 40 (Fischer).

Arbejder: Kloster ved Vence (1922); Opstilling med Frugtskaal (1923); Landskab ved Universitetsbyen, Paris (1930); Forstad, Paris (1931); Vej, Algier Landskab, Algier (1932); Interiør, Sydfrankrig; Landskab, Sydfrankrig (1938); Blaa Dug (1940); Landskab, Bornholm (1943).

Under Indflydelse af fransk Kunst har Ellen Fischer arbejdet intensivt med Farven; hun

har i Landskaber fra Paris' fattige Grænsekvarterer og fra sine Rejser saavel som i sine Opstillinger overvejende dyrket det lille Format, hvor hun ofte har røbet en forfinet kolo-

ristisk Evne og en aandfuld Opfattelse af Motivet. S. m. Adam Fischer har hun udgivet

en Børnebog med fotografiske Ill.: The Dolls' Journey (London, 1932). U.

A.-H. Martinie i Kat. til Udst. i Galerie B. Weill, Paris, Nov. 1933; B.T. 25. Nov. 1933 (Ole Vinding); Pol. 29. Nov. 1933 (Andreas Vinding); Ekstrabl. 7. Marts 1940 (Ole Vinding).

Fischer, Hans Christian, 1849-86, Maler. F. 13. Maj 1849 i Vestbirk, d. 3. April 1886 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Klædefabrikant Christian Arnold Peter F. og Julie Louise Mathilde Bahnson. Gift 25. Sept. 1874 i Magleby paa Langeland med Emma Elise Kirstine Fabricius, f. 6. Juli 1851 i Nørre Snede, d. 10. April 1929 i Kbh., D. af Provst Jørgen Otto F. og Jensine Cathrine Ramsing.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Juni 1865; opt. Okt. s. A. i Alm. Forb.kl.. avancerede Jan. 1868 til Modelsk. og blev her til Maj 1871; Elev af Landskabsmalerne C. Bøgh og Rasmussen Eilersen. Stipendier: Akad. 1883 og 84-85. Rejser: 1883-85 Tyskland, Italien (bl. a. Neapel). Udstillinger: Charl. 1869-87 (18 G. m. 71 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1878.

Arbejder: Indkørsel til en Bon degaard (udst. 1869, købt af Kunstfor.); Ved en Sø (1874), Vej ved et Bondehus. Sommer (1875) og I Løvspringstiden (1878, Skitse) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); I Løvspringstiden (Sødrings Pr. 1878); Gudenaa ved Vestbirk (1880), Skovparti og Fra Parken ved Kjærsgaard (erhv. 1898) (alle Randers Mus.); Voldgraven i Bygholm Park (1881, Horsens Mus.); Fra Hintersee, Vinter (1884) og Bjerglandskab (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Neapels Golf ved Vesuv (udst. 1886). Tegn i Kbst. saml. (1870), Akvarel forh. Kunstfor.

H.O.

Ill. Tid., 1885-86, 344 (343); Berl. Tid. 3. April 1886 og Pol. 4. April 1886 (Nekr.).

Fischer, Harriet, f. 1890, Maler. F. 24. Juli 1890 paa Fr.berg. Forældre: Maler Paul F. (s. d.) og 1. Hustru. Gift med Teaterdirektør Hilmar August Axel Clausen, f. 4. April 1888 paa Fr.berg, S. af Fuldmægtig, senere Kontorchef i Nationalbanken Axel Hugo C. og Elise Auguste Petersen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl, opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1915, forlod Akad. Jan. 1920; senere Studieophold i Paris og Madrid, det sidste Sted under Danielo Vasquez Diaz. Rejser: 17 Aars Ophold i Udlandet i flg. Lande: Frankrig, Italien, Spanien, Jugoslavien, Østrig; kortere Rejser i Belgien, Tyskland, Ungarn, England, Marokko, de kanariske Øer, Norge og Sverige; bosat i Danmark indtil 1920 og efter 1939, fra 1940 i Kbh. Udstillinger: Humoristsalonen 1911; Charl. 1922 -27 (5 G. m. 6 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Esposizione Nationale, Rom, omkr. 1930; Sep. udsi. Kbh., 1923 35 og 42, Stockholm 1934.

Harriet Fischer har gennem Aarene og paa sine Rejser udfoldet et meget alsidigt Maleri,

der kendetegnes ved en vis Lyrisme i Motiverne og ved Farvernes intellektuelle Skarphed.

Fra de tidligere Aar kan fremhæves nogle indtrængende psykologiske freskoagtige Portrætter og fra de senere, hvor hun har nærmet sig en renere malerisk Opfattelse, nogle stilfærdige inspirerede smaa Landskabsbilleder, enkle i Motiv og Farve. O.S.

Nat.tid. 2. Maj 1923 (Th. Faaborg); B.T. 15. Maj 1923 (Int.); Pol. 16. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 8. Nov. 1932 (Int.); 23. Febr. 1935; Dag. Nyli. 28. Febr. 1935 (Eigil Knuth).

Fischer, Hendrick Hermand, -1706-13 -, Billedskærer i Kbh., muligvis S. af Billedskærer Johan F. (s. d.), ved hvis Død 1705 H. F. nævnes som 23-aarig. Fik 1713 Tilladelse til at

lakere og forgylde egne Arbejder. Af disse kendes kun Nørre Sundbys Prædikestol i Akantusbarok (1706). O.N.

Utr. K. - Chr. Petresch Christensen: Nørresundbys Hist., 11. 1924, 278.

Fischer (Fisker), Johan, - 1691-1705, Billedskærer og Forgylder i Kbh. D. senest 27. Juni 1705. Gift med Magdalena Sybilla Hermansdatter, der overlevede ham.

J. F., der ejede et Hus paa Gl. Mønt, fik 1691 Tilladelse til at forgylde og lakere egne Arbejder. Ang. en Søn se Fischer, Hendrick.

O.N.

Utr. K.

Fischer, Kaj Matthiessen, se Fischer, Adam.

Fischer, Poul (Paul) Gustav, 1860-1934. Maler. F. 22. Juli 1860 i Kbh., d. 5. Jan. 1934 i Gentofte, Urne paa Søllerød Kgd. Broder til August F. (s. d.). Gift 1° 24. Nov. 1886 paa Fr.berg med Dagny Grønneberg, f. 29. Juli 1867 i Kristiania, d. 24. Febr. 1920 sst., D. af Kunsthandler Julius Frederik G. og Maler Hulda Azora Tegner. Ægteskabet opløst. 2° 17. Juni 1914 med Martha Vilhelmine Jensen, f. 5. Nov. 1888 i Horsens, D. af Fabrikbestyrer Christian Vilhelm J. og Johanne Marie Beathe Schultz. Separeret.

Uddannelse: Halvandet Aar i Lære hos Terrakottafabrikant C. Møller; dimitt. af Tekn. Inst. til Akad., hvor han gik i Alm. Forb.kl. Maj 1876 til og med Jan. Kvartal 1878. Stipendier: Akad. 1886 (mindre). Rejser: 2 større Rejser til Italien, fl. til Paris. Udstillinger: Charl. 1884-1902 (13 G. m. 17 Arb.); Nord. Udst. 1888; Chicago 1893; Salonen i Paris; München, Berlin, Oslo, Stockholm; Sep. Udst. 1920, 22, 24.

Arbejder: Portrætter (bl. a. Debut Charl. 1884); Østergade (udst. 1886); Paa Dronning Louises Bro (udst. 1889); Skoletime i Det kgl. Teaters Ballet (1889, Teatermus.); Sommeraften ved Kristiania Fjord (udst. 1894); Vesterbros Passage (eller Hvad er der paa Færde? udst. 1900); Det brænder (eller Ildløs paa Kultorvet, udst. 1901); Snevejrsdag paa Gammeltorv (udst. 1902); Den norske Deputations Modtagelse paa Amalienborg 20. N Nov. 1905 (1907, Fr.borg); Tegninger fra Det kgl. Teater (1884), Casino (1885) og fra Per Gynt (1886) (alle i Teatermus.).

Paul Fischer virkede c. 10 Aar (1878-88) ved Faderens Lak- og Fernisfabrik paa Nørrebro samtidig med, at han malede sine første Udstillingsbilleder. Han havde i Begyndelsen et omfattende Repertoire, spændende fra Dagliglivsskildringer inde og ude af mondænt Tilsnit til italienske Landskaber, men efterhaanden kom de kbh.ske Gadescener og de meget salgbare Badelivsbilleder til at indtage den største Plads i hans Produktion. Hans Genre var saa populær som muligt, gennemført med udpræget Færdighed og Haandelag for den særlig kbh.ske Atmosfære. Selv om han aldrig høstede kunstnerisk Anerkendelse, nød han en Tid stor Popularitet og anvendtes i vid Udstrækning som Illustrator, bl. a. ved Tidsskrifter som Ude og Hjemme, Illustreret Tidende, Klods Hans. S.S-z.

Gustav Hetsch i Ill. Tid., 1895-96, 287-90; Dannebrog 16. April 1907 (Int.); Paul Fischer, Alfred Schmidt, Axel Thiess: Vore Tjenestepiger, 1910; Paul Fischer. Album, 1902, Kronologisk Saml. af 57 Billeder. Udvalgte Malerier af P. F. 1923; Berl. Tid. 5. Jan. 1934 (K. Flor); Ekstrabl. s. D. (Georg Nygaard); Dag. Nyh. 6. Jan. 1934 (H. Falkenfleth); Pol. og Børsen. s. D.; Auk: kat., 1934 (Dødsbo); Satire og Humor, 1946.

Fischer, Philip August, 1817-1907, Maler. F. 1. April 1817 i Rudkøbing, d. 12. Aug. 1907 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Købmand, senere Landmand i Øverød Philip F. og Johanne Salomon. Gift 2. Juni 1853 i Kbh. med Gustafva Albertina Svedgren, f. 1827 i Sverige, d. 14. Nov. 1883 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. og i Malerlære; blev Svend Marts 1840; opt. paa Akad. Jan. 1832, men naaede først op i Modelsk. Marts 1843 og blev der til Slutn. af 1847; fik Borgerskab som Malermester 1851 og blev senere tillige Fernisfabrikant. Udstillinger: Charl. 1843, 51 og 52 (m. i alt 3 Arb.).

Arbejder: Portræt af en Officer (1842) og Hjørne af et Bondehus. Kirkelte (1847) (begge

forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Østerport (1851, Bymus.); Tegn. til Litografi af Konsistorialraad Chr. Wewer. Grafik i Kbst.saml. H.O.

Fischer, Peter Frederik Vilhelm, 1868-1914. Arkitekt. F. 26. Jan. 1868 i Holbæk, d. 14, April 1914 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Blikkenslagermester Peter Joachim F. og Antoinette Oline Carlslund. Gift 17. Sept. 1895 i Roskilde med Vilhelmine (Minni) Cathrine Sophie Schumacher, f. 15. April 1871 i Roskilde, d. 2. Maj 1941 sat., D. af Murermester Hermann Christian Louis S. og Anna Marie Agathe Hansen.

Uddannelse: Tegnet hos V. Ingemann; 2 Vintre paa Tekn. Sk.; opt. Akad. 1885; Afgang 1892; lille Guldmed. 1898 (En Rigsdagsbygning); Medhjælper hos Albert Jensen 1887-94, hos Martin Nyrop 1895-1902 (paa Kbh.s Raadhus). Stipendier: Akad. 1901 og 08; Kautmann 1903. Rejser: Holland, Belgien, Frankrig og især Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1896-1911 (10 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Talrige Forretnings- og Beboelsesejendomme, Villaer og Landsteder i Kbh., Roskilde m. fl. Steder; desuden Hotel Brintol, Raadhuspladsen, Kbh. (nu Forsikringsselsk. Absalon) (1901-02, 1. Pr.; præm. af Kbh.s Kommune 1903); Alderdomshjem, Roskilde (1907-08); Raadhus, Ting- og Arresthus i Holbæk (1909-11); Teknisk Skole i Roskilde (1911); Kaserne og Garnisonssygehus i Roskilde (1911-12; Kasernen genopført efter Brand 1913); Nordisk Livsforsikrings Bygning, Grønningen, Kbh. (1913-14, Kbh.s Kommunes Pr.). Projekter: Chr.borgs Slots Genopførelse (2. Pr. 1905, s. m. Chr. Sylow).

Vilh. Fischer blev som Medarbejder hos Nyrop stærkt paavirket af denne. Nyrops Ind-

flydelse mærkes bl. a. i Hotel Bristol og især i Hovedværket: Raadhuset i Holbæk, hvor

F. har benyttet det, han har lært, paa helt selvstændig Maade og derved naaet sit lyk-

keligste Resultat. I sine sidste Arbejder, deriblandt Nordisk Livsforsikring, har han som

sine samtidige fjernet sig ret langt fra Nyrop og arbejder i den tunge Nybarok, der var

Tidens. A.G.J.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1899-1900, 104-05 (Villa i Hellerup); 1900-01 269-73 (Hotel Bristol); Arch., 1902-03, 233-34 (samme); 1904-05, 374-75 (Tibberupgaard); 1907-08, 146-48 (Købmagergade 64); 1908-09, 25-28 (Nybygninger ved Gl. Kongevej), 117-120 (Villa i Charl.); 1909-10 453-55 (Alderdomshjem i Roskilde); 1910-11, 377-84 (Randhus 3 Holbæk); 1913-14, 293-97 (Nekr.); 1914-15, 229 (Nordisk Livsforsikring); K. Vareting og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1926.

Fischer, Vilhelm Theodor, 1857-1928, Maler. F. 4. Okt. 1857 i Holbæk, d. 24. Okt. 1928 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Malermester Jens Vilhelm F. og Johanne Frederikke Dithmer. Gift 6. Dec. 1890 i Odense med Vilhelmine (Ville) Marie Birgitte Ibsen (Ipsen), f. 15. Sept. 1859 i Odense, d. 10. Dec. 1925 paa Fr.berg, D. af Bagermester Niels Christian Hansur Gudmund Georg I. og Mette Marie Hansen.

Uddannelse: I Malerlære 3 Aar hos E. Schmiegelow; dimitt. af Tekn. Inst. til Akad., hvor han Jan. 1876 til Foraar 1882 gik 11 Kvartaler i Alm. Forb.kl. Stipendier: Akad. 1886, 87 (begge mindre), 1892, 93 (begge store); Raben-Levetzau 1891; Kaufmann 1903. Rejser: Berlin, Dresden, München m. v. for Stip. 1892. Udstillinger: Charl. 1880-1929 (44 G. m. 150 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-11, 1913; Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Malmøudst. 1914; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1930 (Mindeophængning); Sep.udst. 1.913, 19; Porcelæn i Berlin 1910-11, New York 1912 og Paris 1925. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883, 87 og 91; Akad.s Aarsmed. 1° 1911, 2° 1912 (Eckersbergs Med.); Guldmed. i Paris 1925 for Underglasurporcelæn. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1912, af Akad.raadet 1915-20, af Udst.kom. ved Charl. 1914-20.

Arbejder: Høns og Ænder uden for en Bondegaard (Neuhausens Pr. 1883); Heste paa Græs (Neuhausens Pr. 1887); Legende Hunde (Neuhausens Pr. 1891); Klar til at lette (Regnspover) (Aarsmed. 1911, Kunstmus.); Vildgæs (Eckersbergs Med. 1912, Ribe Mus.); desuden Arb. i Vejle Mus.; Raderinger i Kbst.saml.; Plakater i Kunstindustrimus.; Porcelæn i forsk. udenlandske Kunstindustrimuseer; Ill. til adsk. litterære og populærvidenskabelige Værker.

Vilh. Th. Fischer har udelukkende malet Dyr og Landskaber med og uden Dyr. I Begyndelsen beskæftigede han sig overvejende med Husdyrene; senere foretrak han Vildænder, Gæs og andre Strandfugle. Han holdt af det flade Strandlandskab med den lave Horisont og gengav det i en stedse mere impressionistisk Opfattelse, der lagde Vægt paa

Farven og paa Dyrenes Samhørighed med Naturen. Efter at F. 1894 var blevet knyttet

til Den kgl. Porcelainsfabrik, blev han en af dennes betydeligste Underglasurmalere. Han

var en af Hovedkræfterne i den Efterblomstring, som Underglasurmaleriet oplevede paa

Fabrikken omkr. 1920. S.S-z

N. V. L. E. Olsen: Stamtavle over Slægten Fischer, 1907; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Pol. 3. Marts 1913 (N. Lützhoft); Nat.tid. 22. Sept. 1922; B.T. 4. Okt. 1927; Berl. Tid. 4. Okt. 1927; 26. Okt. 1928 (K. Flor og N. V. Dorph); Pol. og Nat.tid. 28. Okt. 1928; Fr. Dalgas i Nyt T. for Kunstind. 1928, 224; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Fischer-Hansen, Else, f. 1905, Maler. F. 29. April 1905 i Kbh. Forældre: Grosserer Holger Knud Hansen og Anna Sofie Andrea Fischer. Gift 6. Maj 1931 i Kbh. med Maler Egon Mathiessen (s. d.).

Uddannelse: Besøgte Rannows Sk. 1927-28 og Croquisskole i Nizza 1929. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1942, 43 og 44; Ronge 1944; Benny Claudi-Pedersen 1944; Akad. 1945. Rejser: 1929-30 Frankrig, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 32-34, 36-40; Fyens Forum 1936; Grafisk Kunstn. Samf., Charl., 1937; Vild Hvede Udst. 1941; Teltudst. Bellevue, 1941; Høstuds. 1946; Sep.udst. 1937, 39, 42, 43 og 45.

Arbejder: Ung Pige paa en Altan (1928); Portræt af tre og Komposition med Fugle (begge 1937 ); Mor og Datter (1938); Selvportræt (1942); Mandag, Tirsdag etc. (1942-44); Regn (1944).

Else Fischer-Hansen, der omkr. 1936 gik over fra et mere naturalistisk bestemt til et abstrakt Maleri, tilstræber i sine abstrakte Billeder at give Udtryk for et eller andet, der har bevæget hende, hvad enten dette er fx et Synsindtryk, et Musikstykke eller en Erindring; med en eller fl. af disse Faktorer som udløsende Element arbejder hendes Fantasi hen imod det koncentrerede Samspil af Farve-, Linie- og Rumvirkning, der for hende dækker Oplevelsen i Form af en rytmisk spændt, abstrakt Billedkomposition. Hun har ogsaa udf. Tegn. og Akvareller samt arbejdet med Kattuntryk (1932) og udg. en Børnebog med Linoleumstryk. U.

E. F.-H. i Nyt T. for Kunstind., 1940, 70-71 (om abstrakt Kunst); Nat.tid. 0. Maj 1943 (Sig. Schultz); 18. Marts 1944 (J. Zibrandtsen).

Arbejder: Gudhjembanens Stationsbygninger (1916, s. m. Aage Rafn, i. Pr.); W. Friis' Landsted, Snekkersten (1918); Boligbebyggelsen Borups Allé-Stefansgade, Kbh. (1920); Landsted ved Ystad (1920); Boligbebyggelse Hornbækgade-Borups Allé, Kbh. (1923); Den danske Afd. paa Verdensudst. i Paris (1925); Kbh.s Handelsbanks Afd. i Rønne (1926); Boligbebyggelserne: Vognmandsmarken I, Kbh. (1925), Englandsvej, Kbh. (1925, s. m. S. C. Larsen), Ved Klosteret, Jagtvej, Kbh. (1926, s. m. C. Holst), Artillerivej, Kbh. (1927, Emil Bissens Pr. 1929), Brigadevej, Kbh. (1927, s. m. S. C. Larsen); van Hauens Landsted, Hellebæk (1927); Akad. Arkitektfor.s Udst. i Forum, Kbh. (1929, s. m. C. F. Møller og John Thorson); Bolighus Vodroffsvej 2, Kbh. (1929, s. m. C. F. Møller). Alle fra 1930 til 1944 a. m. C. F. Møller: Boligbebyggelserne Herman Triers Plads-Kleinagade, Kbh. (1933), Marselisborg Boulevard, Aarhus (1933), Nyrnberggade-Bremensgade, Kbh. (1934); en Del Eenfamiliehuse i Kbh. og Aarhus, bl. a. Kildeskovvej 50, Gentofte (1932) og Baunegaardsvej 57, Gentofte (1934); Aarhus Kommunehospital (1934 og senere; I. Pr. 1931); Aarhus Universitet (1932 ff., s. m. Povl Stegmann; I. Pr.); Radiumstationer i Kbh. (1936) og i Odense (1936 s. m. Axel Jacobsen); Vintersbølle Børnesanatorium (1938); Boligbebyggelserne Vestersøhus, Kbh. (1939), Hillerødsholm, Hillerød (1941, s. m. Eske Kristensen), Stefansgade (1942); Rækkehusene Brønsparken, Kbh. (1941, s. m. Erik Jensen); for Arbejdsministeriet Elementhuse (1941); Ungdomslejr i Avdebo (1943); Arbejdslederboliger i Asserbo, Vitskøl Kloster og Avdebo (1943); Skibe: M/S Hammershus (1936), M/S Kronprins Olav (1938); M/S Hans Broge og C. F. Tietgen (1940), M/S Rotna (1941), M/S Kronprins Frederik (1942). Projekter: til Konk. om Sommerhuse, (1 Pr. 1917; 1 og.2 Pr. 1918); Bebyggelse ved Vibenshus (1. Pr. 1918); .Hotel i Bergen (1. Pr. 1919, s. m. Gjerløv-Knudsen); Alderdomshjem paa Fr.berg (4. Pr.); Skole i Gentofte Kommune (3. Pr. 1929, s: m. C. F. Møller). Kunsthaandværk:. Møbler, - Bogbind, Sølvarbejder og Typografi. Litterære Arbejder: Engelsk Boliglovgivning (1920); Peking (1923); Modern Danish Architecture (London 1927, s. m. F. R. Yerbury); Københavnske Boligtyper (1936); Rækkehustyper (1941); Kopenhagener Kleinwohnungsbauten (Stuttgart 1941); Omkring Rerholdt (1943) samt talrige Artikler i Tidsskrifter og Dagspressen.

Kay Fisker er meget følsom over for Paavirkninger baade udefra og fra ældre og,samtidig dansk Bygningskunst. Saaledes har Paavirkninger fra .svensk Romantik og dansk Tradition afspejlet sig i Gudhjems-Stationerne, fra Carl Petersen og svensk Klassicisme i hans første Bolighuse, fra Povl Baumann og Londonhuse fra 17. Aarh. i hans næste Bolighuse: Vognmandsmarken, Ved Klosteret m. fl., fra le Corbusier, Aalto, Asplund og Ivar Bentsen i Vodroffsvej 2, Universitetet og Hospitalet i Aarhus, Vestersøhus m. fl. Fisker evner imidlertid at sammensmelte disse Paavirkninger i en selvstændig Form, der helt er hans egen. A.G.J

Arch., 1916-17, 73-78, 85-89, 105-06~(Gudhjembanen); 1917-18, 118 (Feriehytter), 309-12, 327-29 (Store Vibenshus); 1918-19, 400, 424 (Alderdomshjem paa Fr.berg), 441-46 (Hotel i Bergen); 1920, 64, 116-19 (Banegaardsplads i Aarhus); 1921, 343 (Vægdekoration); 1922, 140 (Møbler); 1923, 90 (Kakkelovn), 354 (Boligtyper), 392-98 (Kbh.s Andelsbyggefor.); 1925, 245-49 (Parisudst.), 271 (Møbler); Arch. M., 1927, 198-99 (Boligkarré ved Jagtvej); 1928, 18-21 (Hus i Hellebæk), 81-83 (Kommuneskole i Husum), 121-36 (3 Boligkarreer); 1929, 95 (Studenterhus i Paris), 237, 245 (Akad. Arkitektfors Udst.); 1932, 49-64 (K. F. om Boligbyggeri), 121 (Villa ved Jonstrup Hegn); 1934, 1-16 (Aarhus Universitet); 1935, 59 (Østergaarden), 109-128 (Radiumstationen, Aarhus og Boliger ved Aarhus Universitet); 1936, 1-3 (Bebyggelse ved Tagensvej), 44-48 (Hus i Gentofte), 85-87 (Boligtyper), 136, 137, 138, 139, 140, 142, 143, 146, 150, 153 (Bebyggelsesplaner), 157 (Hornbækhus), 162 (Herman Triers Plads); 1937, 113 (Radiumstationen, Kbh.); 1938, 108-09; 1941, 19, 47 (Brønsparken), 119 (Initiativets Hus); 1942, 96-104 (Statsungdomslejr ved Avdebo); Arch. U., 1927, 13, 26, 31 (De Røde Grunde), 132 (Hus ved Damhussøen); 1928, 134-35 (Køkken); 1929, 25-27 (Bebyggelse ved Brigadevej); 1930, 8 (Skole i Gentofte), 237-38 (Herman Triers Plads); 1931, 85-92 (Aarhus Kommunehospital), 241-44 (Aarhus Universitet); 1932, 113-16 (Bebyggelse ved Aaboulevard), 129-30 (3 Eenfamiliehuse); 1933, 225-28 (Kommuneskole paa Trøjborg); 1935, 125-29 (Vestersøhus); 1941 9, 63; 1942, 54 (Stefansgaarden); 1943, 89-92 (Adel- og Borgergade); 1944, 12-14 (Standardhuse); 1946, 69-71 (Rækkehusbebyggelse Ny Søndergaard); Steen Eiler Rasmussen i Was- Monatahefte, 1928, 194-202; Werner Hagemann sst. 1930, 95-96; sst. 1931, 521-25; Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1929, 4-7 (Sølv); Nat.tid. 14. Febr. 1943 (Sig. Schultz); B. Lassen og O. OVanacher: Dansk Sølvsmedekunst, 1942.

Fjeldskov (Fieldskov), Niels Waldemar, 1826-1903, Bhgr. F. 2. April 1826 i Kbh., d. 30. Juli 1903 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Fiskebløder Jørgen Nielsen F. og Barbara Mogensen. Gift 28. Maj 1863 i Kbh. med Catharina Dorothea Flensburg, f. 7. Dec. 1842 i Kbh., d. 13. April 1914 i Mentone, D. af Silke- og Kludekræmmer Carsten Smith F. og Cathrine Marie Jørgensen.

Uddannelse: Var i Snedkerlære og blev opt. paa Akad. Okt. 1840; avancerede Marts 1846 til Modelsk.; vandt lille Sølvmed. Marts 1852,. store Sølvmed. Dec. s. A.; var 1842 kommet i Lære hos Billedskæreren Sandberg, arb. senere (indtil 1848) hos H. W. Bissen. Stipendier: Reiersens Fond 1855 og senere. Rejser: Var under Krigen 1848-50 i Slesvig, hvor det fik Betydning for ham at se Brüggemanns Altertavle; 1855 Paris. Udstillinger: Charl. 1852-69, 80 (14 G. m. 16 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1855.

Arbejder: Pan (Træ, Neuhausens Pr. 1855); Buste af Chr. IV (1856, Jægerspris); De 4 Aarstider (Zink, Frijsenborg Have); Skøjteløberen (1858); Thor hos Jætten Thryni (1863, Bronze, Glyptoteket); Portrætmedailloner (D. F. Eschricht, Universitetets fysiologiske Inst.); Buster.

F. oprettede c. 1864 et Værksted for Træskærerarbejde og har leveret større Dekorationsarbejder, dels i Træ, dels i Sten eller Cement til Fr.borg, Frijsenborg, Børssalen, Universitetet, Navigationsskolen, Zoologisk Mus., Aarhus Domkirke, Kirken i Randers etc. Har udført Krucifikser til en lang Række Kirker: S. Johannes og S. Andreas Kirker i Kbh., Kirkerne i Vordingborg Allinge (1866), Løkken, Sørup, Brandstrup, Ø. Velling; Trærelieffer til Altertavler i Kirkerne i Tolstrup (Christus med et Barn), Voer (Forklarelsen, 1874), Grejs (Christi Himmelfart) og Ø.Tørslev (Christus hos Maria og Martha); desuden en Del Restaureringsarb., bl. a. Roholte Kirke; Kingos Epitafium i Fraugde Kirke. H.O.

Trap, 4. Udg. -Berl. Tid. 1. April 1896 og 31. Juli 1903; P. Nørskov Lauritzen og S. Fritz i Hardsyssels Aarbog, 1942, 125.

Flachner (senest 1828 forandret til Flachenecker), Ferdinand Wolfgang, 1792-1847-, Maler. F. 1792 i Zirndorf ved Furth (Bayern), d. efter 1847.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh. 1809-13 og var under sit Ophold her Ven med C. A. Jensen, H. E. Freund og J. C. Dahl; vandt Jan. 1813 Akad.s lille Sølvmed., Marts s. A. den store; 1816 lille Guldmed. Udstillinger: Charl. 1813-18 (5 G. m. 11 Arb.); Salonen 1815; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Portrætter af H. E. Freund (1820, Aarhus Mus.), C. A. Jensen, Forf. I. G. Müller

(lith.) og Nic. Dajon (Radering); Susanna velsignes (1816, lille Guldmed., tilh. Akad.); Elias, som vækker Enkens Søn (Charl. 1818, Kunstmus.); 2 Litografier af Præsten A. H. Rudelbach (1792-1862) fra Slagelse (er sign. J. C. Flachenecker); Tegn. forh. i Joh. Hansens Saml. D.He.

Th. u. B. - Westergaard 1930-33 (under Flackenecker.)

Flauenskiold, Ernst Peter Wilhelm Hans, f. ,1903, Maler. F. 24. April 1903 i Kbh. Forældre: Politibetjent Peter Anton F. og Auguste Noack. Ugift.

Uddannelse: Nogen Undervisning paa tekniske Skoler. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933 og 37; Bielke 1935; Ronge 1936 og 41. Rejser: Rejser i Amerika, Italien, Frankrig, Norge, Svejts, Tyskland; Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925-27, 29-30, 32-35; Charl. 1935-40; Charl. Eft. 1939; Fyens Forum 1940; Aarhus 1941; Den polykrome 194244; forsk. Provinsudst.: Aarhushallen 1939. Aalborg Mus. 1941 og Kunstfor., Esbjerg, 1941. Hverv: I Best. for Malende Kunstn. Sammenslutn. 1938-40.

Arbejder: Pigeportræt (1937, købt af Kunstfor.i Kbh.); Ved Raabjerg Mile, Graavejr (1944, Kunstmus.); Billeder i Burmeister & Wains Marketenderi paa Teglholmen.

Flauenskiold beskæftiger sig mest med store brede Landskaber, særlig Mark- og Klitlandskaber fra Vestjylland samt med Figurkompositioner. De tidlige Figurbilleder kan virke lidt Skovgaard'ske, en Paavirkning, han senere har søgt at arbejde sig væk fra. O.S.

Fleischer, Emanuel Edvard Christie, 1850-1911, Arkitekt. F. 30. Nov. 1850 i Næstved, d. 8. Jan.. 1911 i Hamborg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Adjunkt ved Herlufsholm, senere Menighedsforstander i den katolsk-apostolske Kirke Adolf Frederik Hilarius F. og Charlotte Emilie Dorscheus. Gift 1° 14. Juni 1873 i Kbh. med Marie Esther Krayenbühl, f. 10: Sept. 1850 i Stockholm, d. 25. Maj 1874 ved Assens, D. af Præst ved Fransk reformert Kirke i Kbh. Emanuel Rodolphe K. og Elizabeth Antoinette de Velay. 2° 1.2. Juli 1875 i Kbh. med Clara Ernestine Mariette Hansen, f. 1. Nov. 1850 i Odense, d. 28. Nov. 1888 i Randers, D. af Prokurator Johan Jürgen H. og Marietta Ernestine Basse. 3° 24. Juni 1890 med Anne Helene Mørch, f. 23. Okt. 1864 paa Egholm i Limfjorden, d. 5. Febr. 1931 i Lausanne, D. af Proprietær, Godsforvalter Christen Gregers M. og Elise Sophie Marie Rye.

Uddannelse: I Tømrerlære; opt. Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1867; gennemgik samtlige Klasser; udf. Afgangsprojekt (ikke antaget) Jan. Kv. 1873; ledede 1870 som Medarbejder hos den engelske Arkitekt John Belcher Opførelsen af den katolsk-apostolske (irvingianske) Kirke, Gyldenløvesgade, Kbh. (1870-71). Hverv: Evangelist ved den irvingianske Kirke i Aarhus fra 1875.

Arbejder: Katolsk-apostolsk Kirke i Aalborg (1887), i Aarhus (1893, s. m. Hjalmar Kjær); restaureret Kirke i Vejrum (1891), i Maabjerg (1894 el. 95), i Fausing (1899); Hess' Villa i Vejle (1905-06) og Møbler til samme; konstruerede i Samarbejde med C. M. Hess en Røgforbrændingsovn (Eneret 1893) og tegnede talrige kunstneriske Modeller til denne. H.F.

Flemming, Steen Edvard Olaus, f. 1897, Maler. F. 15. April 1897 i Kbh. Forældre: Kolonialhandler August Steen F. og Hanna Ohlsson. Gift 15. Juli 1927 med Carin Frida Mathilda Carlstedt, f. 21. Nov. 1900 i Falken. berg, Sverige, D. af Redaktør Carl Anders Gottfried C. og Axelina Wallberg.

Uddannelse: I Malerlære og samtidig paa Tekn. Sk.; malede Vinteren 1916, om Søndagen paa Frede Aamodts Malersk..(Studio); Svend 1918; opt. i Akad.s Forb.kl. Maj 1918; Elev her med Rostrup Bøyesen, Harald Hansen og Aksel Jørgensen som Lærere, 1918-19 (3 Sem.) og 1921-22 (2 Sem.); tegnede ml. 1918 og 27 paa Astrid Holms Croquisskole og . besøgte omkr. 1919 en kort Tid Ernst Goldschmidts Malerskole. Rejser: 1920 Norge; Somrene 1923-24 Västergötland; 1926 Lapland (fra 1927 fast bosat sst., 1934 opf. egen Gaard i Långsjøby); 1930 Norge; Juli-Aug. 1931 og Foraaret 1938 Paris; Somrene 1932, 33 og 36 i Oslo og Kbh. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920, 24-25; Charl. 1921 og 23; Unge Kunstn. Sammenslutn., Kleis, 1922; Malende Kunstn. Sammenslutn., Kunstfor., 1929; Sveriges allm. konstforenings høstudst., Kunstakad. Stockholm, 1941-42. Sep.udst. i Hyskenstræde Kbh. Nov. 1923, Konstnårshuset, Stockholm, April 1931, 1937; Umeå 1932, 35, 37, 41.

Arbejder: Aften ved Bergen (1920, udst. Charl. 1921); Akvareller med norske Landskabsmotiver 1920; Interiører og Figurstudier omkr. 1920; Landskabsbilleder fra Lapland fra 1926; enkelte abstrakte Kompositioner; Den hvide Kjole (Jönköping Mus.); Storberget, Långvattnet (Mus. i Umeå). F. fik 1926 til Opgave at dekorere en lille Trækirke i Umnäs i Stensale Sogn, Västerbotten, og fl. lign. Arbejder samt Restaureringsarbejder fulgte efter. Har arb. med Radering, Litografi og Træsnit. Tegn. og Pasteller i Kbst.saml., Kbh.

M.B.

Pol. 25. Nov. 1923 Umeåbladet 30. Nov. 1932; Vasterbotten låns hembygdsforenings årsbok, 1933.

Flensborg, Waldemar, 1846-76, Maler. F. 31. Juli 1846 i Kbh., d. 3. Sept. 1876 sst., begr. sst. (Holmens): Forældre: Overretsassessor, senere Birkedommer, Justitsraad Christian Alexis F. og Christine Brygman Boserup. Ugift.

Uddannelse: Blev af F. Helsted dimitt. til Akad. April 1865, avancerede Juni 1868 til Modelsk., Afgang som Maler Marts 1872. Udstillinger: Charl. 1874 (Dameportræt og et

lille Figurbill.). Red.

Flinch, Andreas Christian Ferdinand, 1813-72, Xylograf. F. 3. Febr. 1813 i Kbh., d. 16. Aug. 1872 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Klejnsmedemester Johan F. og Marie Elisabeth Rostrup. Gift 3. Okt. 1838 paa Fr.berg ined Marie Sophie Kaufmann, f. 15. Febr. 1811 i Kbh., d. 26. Dec. 1887 sst., D. af Urtekræmmer Peter Christian K. og Anna Johanne Marie Hammerich.

Uddannelse: Uddannet som Guldsmed hos J. B. Dalhoff, hvor han ogsaa lærte sig Gravering; men hans Trang stod til mere kunstnerisk Virksomhed, og trods Faderens haardnakkede Modstand besøgte han Akad. 1832-38 og forsøgte samtidig at lære sig Træskærerkunsten, der indtil da var helt i Forfald her hjemme. Rejser: Foretog 1837-38 en Udenlandsrejse med Understøttelse af det Reiersenske Fond for at uddanne sig yderligere som Xylograf. Udstillinger: Charl. 1836-44 (6 G. m. Træsnit).

Flinch synes ikke synderlig paavirket af sit Ophold i Udlandet. Han blev i den simple Teknik, han selv havde opdyrket, med Kunstnerens Streg gengivet saa enkelt og kraftigt som muligt. Heri understøttedes han ogsaa af de 3 Kunstnervenner: Lundbye, Skovgaard og Frølich, der var stærkt interesserede i Udbredelse af god Kunst blandt Folket. 1840 oprettede han sit xylografiske Institut og forsøgte sig ogsaa som Kunstforlægger med et Subskriptionsværk: Till Uglspils Historie, ill. af Lor. Frølich (1843, aldrig fuldført), det 19. Aarh.s første danske Forsøg paa at skabe et Illustrationsværk med Træsnit, og senere med en Mappe: Xylografiske Blade efter Tegn. bl.a. af Lundbye og Callot. Skønt navnlig Lundbye og Frølich søgte at hjælpe ham - Lundbye tegnede saaledes Frølichs i Tyskland gjorte Tegninger paaKlodsen-havde disse Foretagender ingen økonomisk Succes, og Flinch forsøgte sig nu med mere populære Værker, hvoraf navnlig: Flinchs Almanak (1842 ff.) naaede et efter Datidens Forhold meget stort Oplag (og levede videre lige til 1921). Ogsaa hertil leverede Kunstnerne smukke Forlæg; men da Almanakken ved Siden af var udstyret med mindreværdige Ting, mistede hans Kunstnervenner efterhaanden deres Interesse for hans Virksomhed. F. var en Mand med gode Evner, men med en vis Trang til at gøre disse frugtbringende paa let Maade. Han maa betegnes som Fornyeren af Xylografien her hjemme: +Flinch har brudt Isen, men Eleverne vil vist gaa ham forbi*, skriver Lundbye 1841 til Frølich, og det blev da ogsaa hans Lærlinge som Henneberg og A. Kittendorff, der paa en helt anden Maade kom til at højne den

danske Træskærerkunst og til at præge de danske Bøger i Midten af forrige Aarh. F. var

ogsaa paa andre Maader en foretagsom Mand, interesseret i sin Bys Udvikling. Saaledes

foreligger der fra hans Haand et Projekt til en Basargade til Afløsning af Peder Madsen Gang. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1893, 44-45; Karl Madsen

Lundbye, 1895, 110-12; Lor. Frølich: Egne Optegnelser og Breve, udg. af F. Hendriksen, 1920-21; Chr. Bayer: Gamle Minder, 1925, 69-76; Knud Hendriksen i +Den gamle By< Aarbog, 1938, 5.

Flint (Flindt), Andreas, 1767-1824, Kobberstikker. F. 4. Marts 1767 i Kbh., d. 19. Sept 1824 sst., begr. sst. (ved Helligg. K.). Forældre: Tømmermand, senere Kobberstikker ved Søetaten Ole F. (s. d.) og Hustru. Broder til Johannes F. (s. d.) Gift 19. Juli 1803 i Kbh. med Ulrika Charlotta Linnerhielm, f. 23. Juni 1768 i Jønkøping, d. 17. Febr. 1847 i Helsingør, D. af Hovråttsråd Jonas L. og Johanna Margareta Seele.

Uddannelse: Besøgte Akad.; fik 1788 den lille, 1791 den store Sølvmed.; 1792 den lille, 1794 den store Guldmed. Stipendier: Akad. 1796-1802 (100 Rdl. aarlig); Fonden ad usus publicos 1798 og-i Anledning af et Uheld, der var overgaaet ham under Bombardementet -paany 1807; desuden forsk. mindre Understøttelser. Udstillinger: Teaterudst. 1898; Miniatureudst.1910 (hos Ole Haslund). Udmærkelser: Medl. af Kunstakad., Stockholm.

Under sin Akad.tid stak Flint forsk. større Kobberstik bl. a. Moses ved den brændende Busk (efter Poussin; lille Guldmed. 1792) og Abels Død (efter Luca Giordano; store Guldmed. 1794); i sine senere Aar en Række Kobbere af de oldenborgske Konger. Han paatænkte at udgive et Kobberstikværk om Fædrelandets Historie, men fik ikke Akad.s Anbefaling hertil, da det ikke bifaldt den af ham valgte Akvatinta-Teknik, og kun et Par enkelte Blade blev udf., bl. dem Chr. IV paa Trefoldigheden efter C. A. Lorenzen (1808). Til F.s bedste Ting hører en Række Bogvignetter, han har stukket i Kobber fortrinsvis efter Abildgaards og Thorvaldsens Tegn., men særlig bekendt er han blevet gennem sine miniatureagtige Medaillonstik, halvvejs fabrikmæssigt udf., ved den af Franskmanden Chretien opfundne Teknik + en physionotrace*. Ligesom ved Silhouettegning blev Ansigtets Profil ved Hjælp af et mekanisk Instrument først opridset i naturlig Størrelse, derefter lige saa mekanisk-formindsket til det sædvanlige Format (omkr. 6 cm i Diam.). En Følge af denne Teknik er, at Portrættet altid er i Profil. Stikkene er i Reglen kun delvis graveret, delvis udf. i Akvatinta (den saakaldte maniere mixte). Af saadanne Portrætstik har F. udf. omkr. 300 af den Tids velhavende Borgerskab og Godsejere. De er pillent udarbejdet og af en egen dekorativ Charme, men har ingen kunstneriske Prætentioner. Det er snarere deres ikonografiske og kulturhistoriske Værdi, der gør dem eftertragtet af Samlere.

Skønt F. ved disse Portrætstik mere end ved sine øvrige Arbejder vandt Datidens Bifald, lykkedes det ham ikke at skaffe sig et taaleligt Udkomme. Trods gentagne kgl. Understøttelser, der til sidst mere havde Karakteren af Almisse end af Beviser for Paaskønnelse, forsumpede han og døde i yderste Fattigdom. F. er repræsenteret i Kbst.saml. og

paa Fr.borg. T.H.C.

Iris, 1794, 122; Nyeste Skilderie af Kbh., 1812, 89, 1126; Fr. Thaarup: Fædrenelandsk Nekrolog, 1824, 285; Jens Kragh Høst: Erindringer, 1835, 166; Krohn, I, 1889; 0. H. Clementsen: Fort. over F.s Portrætstik, 1924; Ejnar Thomsen i Kulturminder, I, 1939, 159; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Flint (Fundt), Johannes, 1778-1823, Kobberstikker. Døbt 15. Aug. 1778 i Kbh., d. 25. Febr. 1823 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Andreas F. (s. d.). Ugift.

Besøgte Akad. i det sidste Tiaar af det 18. Aarh.; Fik 1800 lille Sølvmed.; var 1815 bosat i Kbh. og er maaske derefter rejst til Italien. Et Stik med Motiv fra Pisa er dat. 1818; desuden kendes en Portrætradering og et Portrætstik. Han døde i dybeste Armod.

T.H.C.

Flint (Flindt), Niels, 1776-1828-, Maler. Døbt 18. Juni 1776 i Kbh., d. efter 1828 antagelig i Italien. Broder til Andreas og Johannes F. (sal.). Gift 30. Dec. 1802 i Kbh. med Marie Cathrine Gundelach.

Uddannelse: Besøgte Akad. i det sidste Tiaar af 18. Aarh.; fik 1793 lille, 1795 store Sølvmed. og 1797 store Guldmed. Stipendier: Ad usus publicos 1806, forlænget 1809. Rejaer: Fra 1807 Kiel, hvor han længe las syg; Hamborg Leipzig, hvor han mistede sine Penge; til Fods til Dresden, hvor han blev hjulpet af Maler N. Wolf. Her kopierede han paa Galleriet. Derfra til Wien og til Italien, hvor han flakkede om i en Snes Aar og formentlig er død. Udstillinger: Charl. 1806 og 09 (5 Arb.); Milano 1828.

Arbejder: Abraham, der kommer til Hebron for at sørge over Sarahs Død (store Guldmed. 1797, Akad.); Alexander redder sin Fader fra Døden (1806) og andre Historiemalerier. Har kopieret Abildgaard (Philoktet, 1794), Rubens (1809), Hondecoeter m. fl.; Scene fra den trojanske Krig (forh. Joh. Hansens Saml.); Miniature forestillende F. er maaske et Selvportræt (Privateje); Corinna syngerved Kysten for Lord Nelvil og hendes Landsmænd (efter Mme de Staél Holstein: Corinna I), malet i Italien og udst. i Milano 1828.

Niels Flint fik efter Begæring 1805 Anbefaling af Akad. til at arbejde ved Udsmykningen af Chr.borg Slot, og Skitsen til et Dørstykke: Curtius som opofrer sig for sit Fædreland approberedes inden hans Udenlandsrejse; et Dørstykke fuldførtes under denne, men blev ikke sendt hjem. Han har maaske under Abildgaards Ledelse og som Elev af ham deltaget i Udsmykningen af Chr. VII.s Palæ, Amalienborg. T.H.C.

Kunstblatt, 1828, 398; E. F. 8. Lund, I, 1895, 84; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr: borg, 1935, 147-48 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. II).

Flint (Flindt), Ole Nielsen, 1739-1808, Kobberstikker. Døbt 6. Marts 1739 i Kbh., d. 8. Jan. 1808 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Smedesvend ved Holmen Niels Andersen og Bente Jørgensdatter. Gift 9. Jan. 1765 med Anna Hansdatter (Thomsen), døbt 14. Marts 1742 i Kbh., d. 10. Marts 1801 sst., D. af Brolægger Hans Thomasen og Marie Michelsdatter.

Udførte som Kobberstikker ved Søetaten en Del Søkort; har desuden til Pontoppidans Danske Atlas VII udf. 3 Kobberstik dat. 1781 (Christiansfeld, Gottorp Slot og Chr. II.s Fængsel paa Sønderborg Slot) og s. m. Nürn-

bergeren J. G. Friedrich Vaabenstik til en Saml. af danske og norske Adelsvaaben. Formentlig har han ogsaa udf. nogle af de usign. Tavler til Niebuhr: Reise nach Arabien (1774-78), idet Partikulærkassen i 1777 har betalt en Kobberstikker F. for Kobberplader til dette Værk. T.H.C.

Utr. g. - Th. u. B.

Flintoe, Johannes, 1786 (el. 87) -1870, Maler. Døbt 29. Juli 1787 i Kbh., d. 27. Jan. 1870 sst. begr. sst. (Ass.). Forældre: aftakket Soldat, senere Klokkestøber Abraham Nielsen (Flintoug) og Cecilie Marie Jensdatter Hvidberg. Ugift.

Uddannelse: I Lære hos Peder Faxøe 1801; besøgte Akad. omkr. 1802-05; arb. som Malersvend og blev 1810 Malermester. Rejser: Slog sig 1810 el. 11 for sit Helbreds Skyld ned i Kristiania, hvorfra han - særlig omkr. 1819-25 - foretog adsk. Rejser rundt om i Norge, hvorunder han malede og optog Skitser; besøgte 1835 Danmark og vendte 1851 for bestandig tilbage hertil. Udstillinger: Panoramaer i Kristiania i 1830'erne og 40'erne, i Kbh. 1835; Kriatiania, Kunstforening 1914 (s. m. J. C. Dahl). Embeder og Hverv: Lærer ved Den kgl. Tegneskole i Kristiania 1820-51; Malerikonservator; Medl. af Kristiania Kunstfor.s første Bestyrelse, af Direktionen for Nationalgalleriet 1837-51.

Arbejder: I Norge ernærede F. sig som Portræt-, Genre- og Landskabsmaler og malede baade i Olie, Gouache og Akvarel. Han er med saadanne Arbejder repr. paa Nasjonalgall. i Oslo, i Gøteborgs Kunstmus., forh. i Joh. Hansens Saml. og i andre Privatsaml. i Danmark og Norge; en Række paa 40 Tegn. er benævnt: Scener af Rejselivet i Norge (Nasjonalgall., Oslo).

Flintoes Landskabsbilleder fik Betydning for den følgende Generation af norske Kunstnere (Fearnley, Tidemand, o. fl.), og som Pædagog skal han have haft gode Evner. Ogsaa et enkelt Billedhuggerværk har han udført, et Portræt af den norske Digter Mauritz Hansen.

T.H.C.

Marcus Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne. 1925,161-62; Henning Alsvik: Johs. Flintoe, 1940 (med Kildehenvisninger og Ouevrefortegnelse).

Floris, Hans, se Andorf, Hans von.

Floris de Vriendt, Cornelis, 1514-75, nederlandsk Bhgr. og Arkitekt. F. 1514, d. 20. Okt. 1575 i Antwerpen. Fader: Stenhugger Cornelis de Vriendt, kaldet Floris. Gift med Elisabeth Machiels, d. 23. April 1579.

Renæssancetidens berømteste nederlandske Billedhugger har aldrig været i Danmark, men hans Værksted i Antwerpen har leveret en Række Arbejder af Alabast og Marmor til danske Bestillere: Tumbagravmælet over Fr. I i Slesvig Domkirke (1550-52); en Døbefont, nu i Sønderborg Slotskapel (c. 1558); Rigsmand Niels Langes Tumba i Hunderup Kirke

ved Ribe (1568-69); Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Skolelegattavle i Helsingør Olaikirke (1568); sammes Altertavle, Epitafium og Tumba i Herlufsholms Kirke (1568);Baldakingravmælet over Chr. III i Roskilde Domkirke (1569-76); en Tegn. (1574, Kunstmus.) viser et Projekt til et kombineret Gravmalle over Chr. III, Fr. II og deres Dron-

ninger. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark., 1897; R. Hedicke: Cornelis Floris, 1913; C. A. Jensen i Tilsk.,1932 II, 361; K. Aa., 1932, 146; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; V. ThorlaciusUssing i Holland og Danmark, II, 1945, 80-89.

Floru, Johann, - 1740 -, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere:

Red.

Utr. K.

Flygenring, Hans, f. 1881, Maler. F. 30. Sept. 1881 i Rønne. Forældre: Isenkræmmer Harald F. og Johanne Zachariasen. Gift 24., Juni 1921 i Kristiania med Margit Spangberg, f. 19. Nov. 1888 i Kristiania, D. af Grosserer Osmund S. og Elina Dorn.

Uddannelse: Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde 1907-11; Elev af Arnold Krog 1902-18, af Ernst Goldschmidt 1918. Rejser: 1907 Finland; 1913 Italien, Holland, Belgien, Tyskland, Algier; 1914, 16 og 18 Sverige og Norge; 1922 Italien; 1933 Tjekoslovakiet, Tyskland, Holland; bosat i Norge 1920-27. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1910; Charl. 1916, 19, 36-40, 42-45 (10 G. m. 10 Arb.); Dyrehavens Malere 1919-20; Statens Kunstudst., Oslo, 1922 og 25; Salonen, Paris 1924; Sep.udst. Kbh., 1911, 18, 32 og 41; Rønne 1912, 18 og 20; Italien 1913; Norge 1922 (Kristiania), 1923 (Skiens Kunstfor.), 1925 (Odds Kunstfor.). Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainafabrik 1902-17; kunstnerisk Leder af Porsgrund Porcelainafabrik i Norge 192027.

Arbejder: Chr.borg Ruin, Søjlegangen (Bymus.); Fr. VIII. paa castrum doloris i Slotskirken (1912, Fr.borg); Maaneskin ved Kattegat, Zahrtmanns Fødested i Rønne, Nordskoven ved Rønne (alle i Bornholms Mus.); Rønne Lodsbaad, og Lystkutter Pan. Samsø Havn (begge i Søfartsmus., Kronborg); Store Bølger, udfor Cap Set. Vincent og Kbh.s Bombardement 1807 (begge Hotel Astoria, Kbh.). Arb. i Øregaard Mus. Portrætter: Prins Knud paa Minefartøjet Sixtus (Sorgenfri Slot); Lensgreve Chr. Rantzau (Krengerup Slot); Poul Reumert; Dr. phil. Arnold Fraenkel (udst. 1937). Har givet Tegn. til talrige Exlibris.

Red.

Ekstrabl. 3. Nov. 1911; Bornholms Tid. 13. Ang. 1921 (Int.); Berl. Tid. 9. Okt. 1932; Fr.berg Bladet 13. Okt. 1932 (Int.); Arthur O. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Flügge, B., - 1759-60 -, Kobberstikker. 10 smaa dilettantiske Raderinger (Kbst.saml.) synes udført af samme Kunstner. De fleste fremstiller Landskaber med Trægrupper og

Arkitektur. 3 af dem er sign. F. F., B. F. og Flügge, og 2 af disse er betegnet Hafniæ 1759

og 60. T.H.C.

Krohn, I, 1889.

Fogh, N. P., - 1817 -, Maler. En Altertavle i Ollerup Kirke ved Svendborg forestillende Nadveren er sign. N. P. Fogh 1817. Red.

Trap, 4. Udg.

Foldgaard Nielsen, Chr., se Lyngbo, Christen.

Folmer, Bastian, se Wolmar, Bastian.

Foltmar (Voltmar), Christian Ulrik, c. 1716-94, Tapetmager. F. c. 1716, d. 11. Aug. 1794 i Kbh., begr. sst. (Petri). Broder til Christoffer F. (s. d.). Gift 23. Marts 1757 i Kbh. med Johanne Marie Westermann.

Arbejdede som Svend i Francois Legers Tapetværksted i Kbh. (ophævet 1747); udnævnt til Hoftapetvæver før 1759. Fik 1762 Betaling for et vævet Billede af Fr. V, 1757 for en vævet og monteret Lyseskærm og 1759 for A. G. Moltkes Portræt ligeledes i Gobelin. Efter Broderens Død 1759 leverede han Hoffet Miniaturebilleder af Kongen, især Rytterbilleder. Fr.borg ejer 2 saadanne sign. af ham, det ene fra 1759; de nærmer sig Broderens Arbejde, men er mere klare, tørre og haarde i Farven. En Skærm (Fr.borg) med vævet allegorisk Fremstilling af Chr. VII i Anledning af den holstenske Kanals Aabning 1784 er sign. C. U. V. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 178; Heinrich Gøbel: Wandteppiche, 111, 2, 1934, 236.

Foltmar (Voltmar), Christoffer, 1718-59, Miniaturemaler. F. 17. Okt. 1718 i Kbh., d. 3. April 1759 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Hoboist Johan F. (V.) og Anna Margrethe Elisabeth. Gift 22. Okt. 1749 i Roskilde med Frederikke Otzen, døbt 9. Marts 1731 i Roskilde, d. le. Marts 1814 i Kristiania, D. af Raadmand og Postmester Peter Marquard O. og Elisabeth Christine Høpfner.

Uddannelse: Uddannedes som Musiker og knyttedes som saadan til Jacob Fosie, hvem han ogsaa bistod med Miniaturemaleriet. Hverv: 1739 Organist ved Vajsenhuskirken, hvis Orgel han skal have bygget; 1745 Ekspektancebrev paa Organistembedet ved Holmens Kirke efter Fosies Død, men Fosie overlevede ham; 1748 kgl. Miniatureskildrer; Lærer i Tegn. for Kongens Børn; Tegnemester for Søkadetterne.

Arbejder: Allerede 1745 leverede han Dronning Sophie Magdalene et Portræt af hendes Svigerinde. Efter Fr. V.s Tronbestigelse anvendtes han meget og leverede 1750-59 en Række Portrætter til Ringe og Daaser. Foruden Smaaminiaturer malede han større Miniaturer af Kongen til Hest, oftest efter Pilos Maleri (fx 1758). Desuden har han faaet Betaling for 2 Portrætter af Dronning Louise (1752), 4 af Dronning Juliane Marie (1753, 1755), af Prinsese Sophie Magdalene (1752) og Wilhelmine Caroline (1752), samt 2 af Chr. VII (1758). 1757 malede han Grevinde Schulins Portræt. Allerede 1750 begyndte han at udføre Miniaturer i Emaille og fik 1753 100 Rdl. af Partikulærkassen til Indretningen af et Emailleværk.-Talrige Miniaturer paa Fr.borg: foruden kgl. Portrætter bl. a. Bolle Luxdorph (1746) og Hustru (1748), Fru Hielmstierne, f. Kiærulf (1748), Kammerherre von Støcken (1758) og Hustru (s. A.), desuden de større Miniaturer: De kgl. Børn, +Begge Rigernes Glæde* (1756) og Juliane Marie og Arveprins Frederik. Paa Rosenborg: Olieminiature af Chr. VI (1748) og 2 Miniaturer paa Elfenben af Dronning Sophie Magdalene som Enke. Miniaturer i Kunstmus.

Foltmars Styrke er Billedernes Arrangement, i Reglen smukt velafvejet ved Modvægt i Træer, Vaser, Blomster. Han er ikke fremragende som Tegner, men hans Miniaturer har en smuk Farveholdning, og han anvender som Virtuos Elfenbenpladens Klarhed som Baggrund for Teinten. Han er ubetinget, næst Høyer, den bedste danskfødte Miniaturemaler i det 18. Aarh. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 157, 179; E. F. S. Lund, IV, 1912, S. XII, 69, 72, 245; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Fr.borg Mus. Erhvervelser, 1925 (Sign.); Pers. T., 8. Rk. VI, 1927, 104; Erling Winkel i Dansk Musiktidsskrift, 1942, 148-57, 177-79; O. Andrup i g. Aa. 1944-45, 204; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Fonglac, - 1740 -, Marmorerer fra Namur, fik 29. Juli 1740 Rejsepas til Kbh., hvor han formentlig har arbejdet paa Chr.borg. Red.

Utr. g.

Forchhammer Sigurd, f. 1906, Bhgr. F. 18. April 1906 i Neu Isenburg. Forældre: Kammersanger Ejnar F. og Anna Cathrine Scharffenberg. Gift 7. Dec. 1935 i Kbh. med Vera Schevitach, f. i Tsarskoje Selo, D. af Kaptajn i Livgarden, senere Generalmajor Dimitri Dimitrievitsch S. og Nathalia Nikolajevna Fenoult.

Uddannelse: Kom 1918 fra Tyskland til Kbh. og gik i Skole her; forlod Skolen i 2. Gymnasieklasse og rejste til Norge, hvor han 1925-29 studerede ved Akad. i Oslo hos Bhgr. Wilhelm Rasmussen; arb. samtidig i Oslo først i et Billedskærerværksted, senere som Assistent hos Wilhelm Rasmussen; 1929-31 Hospitant ved Akad. i Kbh. hos Utzon-Frank. Stipendier: Raben-Levetzau 1932; Ronge 1932 og 36; Bielke 1934; Eibeschütz 1937. Rejser: 1924-29 bosat i Oslo, derefter i Kbh.; kortere Rejser i Tyskland; 1937 Venedig, Rom, Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-34, 36, 39, 42; Charl. 1933; Billedhuggersammenslutningen 1935. Hverv: Lærer ved Tekn. Skole 1937-42.

Sigurd Forchhammer, som væsentligst arbejder i Træ, har udført Korsfæstelsesgruppe til Alteret i Øster Snede Kirke (1935), Evangelistrelieffer til Prædikestolen i Bredballe ved Vejle (1938) samt Relief til Prædikestolen i Nørre Bjert ved Kolding (1939, s. m. Gunnar Biilmann Petersen); han har desuden udst. en Række Figurstatuetter i Bronze og Terrakotta; Dec. 1942 knyttedes han til Just Andersens Værksted og har her udført Modeller til Statuetter og Relieffer i Kunststen (Neksøsten) (Moses, Samson og Løven, Odin-Relief, Marianne, Sovende Barn m. fl.). M.B.

Fortling, Christian Edvard, 1809-75, Litograf. F. 10. April 1809 i Kbh., d. 12. Aug. 1875 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Bogholder, senere Administrator ved Lottoet Christian Frederik F. og Bertha Andersen. Gift 25. Okt. 1854 paa Fr.berg med Marie Wilhelmine Adelheid Feine, f. Aug. 1833 i Weimar, d. tidligst 1882.

Uddannelse: Kom allerede 1819 ind paa Akad.s Frihaandssk., avancerede 1829 til Gipssk. og uddannede sig derefter som Malersvend; slog sig af Helbredshensyn paa Litografi og arb. først rent haandværksmæssigt i Meyers Voksdugsfabrik, men begyndte derefter at udvikle sig i mere kunstnerisk Retning. Rejser: Studerede med Støtte af det Reiersenske Fond 1853 litografisk Teknik i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1838, 1852-73 (16 G. m. 19 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Edvard Fortling har litograferet en Del videnskabelige Tegninger for Zoologer og Læger samt udført en lang Række Portrætter, for største Delen efter samtidige Maleres Forlæg. Han arbejdede s. m. Anstalter som Em. Bærentzen, Bing & Ferslew og Hoffensberg, men kunde efter at have lært den litografiske Teknik i Udlandet i de senere Aar selv trykke sine Litografier. H.S.H.

Strunk, 1885; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1898, 149, 152.

Fortling, Jacob, 1711-61, Stenhugger og Arkitekt. F. 23. Dec. 1711 i Bayreuth, d. 16. Juli 1761 paa Kastrupgaard, begr. i Kbh. (Petri K.). Gift 1° 16. Okt. 1738 i Kbh. med Dorothea Mandorph, døbt 9. Marts 1715 i Kbh., begr. 2. Nov. 1740 sst., D. af Kurvemager Jacob M. og Cathrina. 2° 1741 (Tilladelse 24. April) med Dorothea f. c. 1713, begr. 22. Dec. 1747 i Kbh. 3° 11. Sept. 1748 i Kbh. med Anne Christine Hellesen, f. c. 1724, d. 2. Aug. 1772 i Kbh.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1729; Borgerskab som Stenhugger 1738; opt. som Mester i Murer- og Stenhuggerlavet 1741. Embeder: Hofstenhugger 1740; Hofbygningsinspektør 1756; kgl. Bygmester i Kbh., paa Sjælland og Falster 1760.

Arbejder som Stenhugger: Har siden 1730 udf. Reparationer og nye Arbejder paa de fleste kgl. Bygn. (Trapper, Fliser, Vindues- og Dørrammer, Balustrader, Portaler o. a. Bygn.skulptur efter de paagældende Arkitekters Tegn.); ogsaa talrige Postamenter m. m. til de kgl. Haver; Portalen til Fr.berg Have (1755) (ikke Vaserne); Kongeporten ved Arsenalet paa Fr.holm (1745 ff.); Stenhuggerarb. paa Ledreborg (1743-50, Hovedtrappen efter egen Tegn.); Pilastre og Kolonner til Moltkes Palæ (1752). Arbejder som Arkitekt: Fabriksbygn. paa Kastrup Værk og Kastrupgaards Hovedbygn. (1749-53); Lindencrones Palæ i Bredgade (1751-54, tilskrevet); Ombygn. af det Holsteinske Palæ i Stormgade (1756); Kommandantboligen ved Rosenborg (1760); Ombygn. af Damebygn. og Marskalhuset paa Fredensborg (1760-61); Tegn. til Hovedbygn. paa Civiletatens Materialgaard ved Fr.holms Kanal (1761; opf. 1771 af G. D. Anthon).

Fortling har udfoldet en overordentlig betydelig Virksomhed som Producent af Byggematerialer og som Lervarefabrikant og maa regnes som en af sin Tids driftigste storindustrielle her hjemme. Rejste efter 1740 to Gange til Norge for at finde Byggesten, fik 1744 Privilegium paa at bryde Sten i Akershus Stift og anlagde Marmorbrud i Lier, 1748 Privilegium paa at bryde Klæbersten i samme Stift, 1759 Privilegium paa at bryde Sten i Trondhjem Stift. I Danmark anlagde han et Kalkbrænderi (1749), et Teglværk (1752) og en Stentøjs- og Fajancefabrik (1755) i Kastrup; fik Privilegium paa at bryde paa Saltholm. Drev endvidere Brændevinsbrænderi, Ølbryggeri og et stort Landbrug i Kastrup. I hans Ejertid var Fajanceværket her den kunstnerisk betydeligste keramiske Fabrik i Danmark. Thurah, hvis højre Haand han var i sine senere Aar, kaldte ham med Rette, Aen brav Mand@. Som Arkitekt sluttede F. sig først til Eigtveds Retning (Kastrupgaard i typisk Lisenstil); senere Arbejder viser en enklere Maner uden Pynt; Porthuset paa Kastrup Værk er paavirket af Thurah.Sit bedste har han ydet i den simple Brugsarkitektur. En Sal i Marskalhuset paa Fredensborg er præget af en for ham karakteristisk nøgtern Noblesse. C.E.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; F. Beckett: Fr.borg, 1914; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 1, 1919; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, II, 1925; For. til norske fortidsminners bevaring. Aarsberetning 1925, 20-21; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Fredensborg 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930; samme: Holmens Bygn.hist., 1932; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, II, 1933; K. Aa. 1933-34 (se Index); C. Elling: Rejse paa Amager, 1945; samme: Amalienborg-Interiører, 1945.

Forup, Carl Christian, 1883-1939, Maler. F. 26. Febr. 1883 i Vejle, d. 21. Nov. 1939 i Kbh., begr. sst. (Kat. Vestre). Forældre: Købmand Carl Christian F. og Rasmine Haslevine Andersen. Gift 16. Maj 1908 i Kbh. med Eugenie Augusta Isabella Schmidt, f. 23. Okt. 1882 i Kbh., D. af Murermester Valdemar Theodor S. og Helene Coellen.

Uddannelse: I Malerlære i Vejle, Svend; forb. til Akad. hos Maleren Ole Olsen; opt. Sept. 1902, Afgang Nov. 1906 som Maler; besøgte i Eft. Sem. 1907 og 11 atter Akad. Stipendier: Hjelmstjeme-Rosencrone 1907; K. A. Larssen 1909. Rejser: 1906 Miinchen; 1910 Paris; flere Studierejser til Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09, 11; Charl. 1908-39 (28 G. m. 44 Arb.); Charl. Eft. 1922; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Aarhusudst. 1909; Dyrehavens Malere 1927; 18. Nov. Udst. 1935; Sep.udst. 1918, 39 (Mindeudst.).

Arbejder: Minna, Per, Ole (1922, Horsens Mus.); Gammel Mølle, Grejsdalen (1912); Mor og Børn (1919-24) (begge Vejle Mus.).

Forup har malet Portrætter og Figur- og Genrebilleder, undertiden med Motiver fra italiensk Folkeliv. Desuden har han udført forsk. Dekorationsarbejder til offentlige Lokaler, en Del Glasmalerier bl. a. til Kirker og har foretaget Restaureringer af Herregaardsinteriører. Enkelte Bladillustrationer bl. a. til Berl. Tid. O.S.

Ill. Tid., 1918, 516-17; Berl. Tid. 28. Febr. 1933 og 23. Nov. 1939; Harald Quistgaard i Kunstnerfor. af 18. Nov. (Medl.bl.) Dec. 1939.

Fos, Peter, - 1568 -, Maler, nævnes 1568 s. m. Cornelis Floris' Stenhuggere (jfr. denne)

i Helsingør, hvor han forgyldte Bogstaverne paa Olaikirkens Prædikestol. C.A.J.

Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 163.

Fosse, Christian, - 1750 -, Maler, fik. 12. Juni 1750 Borgerskab i Kbh.; var næppe Søn af Jac. Fosse. Red.

Utr. K.

Fosle, Elisabeth, d. 1764, Kobberstikker. Begr. 3. Marts 1764 i Kbh. (Nic.). Forældre: Maler Jacob F. (s.d.) og Hustru. Gift 18. Sept. 1748 i Kbh. med Købmand, senere Grosserer Johan George Norborg, begr. 21. Sept. 1769 i Kbh.

Uddannet hos Faderen. Udførte 3 Raderinger - alle Kopier efter fremmede Forbilleder-2 til J. Fosies Læreklude (1743), 1 til Elevarbejderne dediceret til Suhm (1747). Et af disse Arbejder var udst. paa Kvindernes Udst. 1895. T.H.C.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Fosie, Jacob, 1679-1763, Miniaturemaler og Raderer. F. 1679 i Kbh., d. 1. Dec. 1763 sst., begr. sst. (Nic. K.). Gift 4. Dec. 1720 i Kbh. med Anna Dorothea Ilsøe, begr. 10. Nov. 1742 i Kbh., formentlig D. af Skræddermester i Kbh. Mikkel Mortensen I. og Johanne Arved sdatter.

Uddannelse: Efter Traditionen Elev af Hendrik Krock; 1728 boede G. Saleman i hans Hus, saa denne har sikkert været hans Lærer i Miniaturemaleri; Radering lærte han af F. L. Norden. Rejser: Synes e. 1733 at have været i Florens. Hverv: Fra 1723 Organist ved Holmens Kirke og c. 1738 Lærer for Søkadetterne (Afsked 1760); havde efter Sademan Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisaml. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Florens e. 1733; maaske Medl. af det ældste danske Kunstakademi (J. M. Thiele).

Arbejder: Lære Klude eller Prøver paa Kaaber, Slibe Grunde etc. (1741-43), udg. i And. af F. L. Nordens Ven, Kaptajn U. A. Danneskiold-Samsøes Bryllup med Admiral Fr. Danneskiolds Datter, med 56 Raderinger af Elever; en ny Samling Elevarbejder, dedicerede P. F. Suhm (1747); Tegnet A.B.C. med 25 Kobbere (1753): tegn. en Del Kort og Prospekter til Manuskriptet om Chr. VI.s norske Rejse 1733 (Kongens Haandbibliotek) og leverede 1746 antagelig 25 af Kobberstikkene til den paatænkte Udg. deraf; har udf. forsk. Raderinger bl. a. 1743 Dokkens Indvielse efter F.L. Nordens Tegn.; malede smaa Miniaturelandskaber efter hollandske Malerier (fx Pli. Wouwerman); Portræt af en Concyliolog (1719, Fr.borg); Tegn. i Kbst.saml.; malede for Holberg dennes Vaabenudkast; et Stilleben i Olie, sign. >Jacobi de la Fuzye* i Museet i Budapest, er henført til ham.

Jacob Fosie var en meget hændig og højt dannet Mand. Han var Organist, Mekanikus, Miniaturemaler, Raderer og Kobberstikker. Hans Miniatureportræt fra 1719 er egentlig ikke udf. i Miniaturemanér, men som Maleri i Vandfarve. Hans Landskaber er lette og nette, men kun interessante Kuriosa. Som Kobberstikker er han heller ikke fremragende. Hans Betydning ligger i, at han vakte Interesse for Grafik og derigennem formidlede den vesteuropæiske Kunst, specielt den franske Rokoko til Danmark. Foruden hans Børn (se Elisabeth, Johanna og Michael F.) syslede en hel Række af hans Elever fx fra Søkadetakademiet med Grafik og Miniaturemaleri (C. O. Willars, F. M. Krabbe, F. Kaas, P. I. Grønvold, E. S. Resch, C. Vosbein). De tegnede paa de af F. præparerede Kobberplader, som han derefter ætsede og trykte. F. holdt ogsaa gratis Tegneskole for ubemidlede. O.A.

Adresseavisen, 1764, Nr. 15; J. M. Thiele: Kunstakad., 1860, 42-43; F. J. Meier i Nær og Fjern, 29. Sept. 1878, Nr' 326, 1-4; samme: Fredensborg, 1880, 179; Krohn, 1889; H. Ehrencron-Muller: Forfatterlexikon, 111, 1926 (med Bibliografi); L. Swane: J. F. Clemens, 1929; C. Elling i K. Aa., 1937, 48, 49, 50, 51; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; O. Andrup i K. Aa., 194445, 204-05.

Fosie, Johanna Marie, 1726-64, Maler. F. 24. Marts 1726 i Kbh., d. 23. Aug. 1764 i Sværdborg, begr. sst. Forældre: Maler Jacob F. (s.d.) og Hustru. Gift 1. Sept. 1758 i Kbh. med Sognepræst i Sværdborg Jens Eriksen Westengaard, f. 21. Sept. 1724, d. 23. Aug. 1794 i Sværdborg, S. af Regimentskvartermester og Proviantforvalter i Citadellet Erik Jensen W. og Else Marie Christianadatter Fyhn.

Uddannelse: Uddannedes hos Faderen baade som Akvarel- og Gouachemaler og som Raderer.

Arbejder: Portræt af Conradine Rostgaard (1752); smaa Landskabsminiaturer og Frugtstykker, bl. a. paa Rosenborg (1742-58), Gaunø, i Bornholms Mus. og Fyns Stiftsmus.; Tegn. iKbst. saml, samt i Kunstindustrimuseet (1754); har desuden forfærdiget over 30 Blade (1741-47 ), bl. a. Illuminationen af Jacob F.s Hus ved Cron-Princesse Louises Indtog (1743), Dokkens Indvielse (Tvær-Folio, s. A.), Christiansbourg (1743) og Christiansborg Slot (1745), samt et Blad til Rothes Bog om Tordenskjold (1747); 1757 indleverede hun et Frugtstykke til Kongen paa hans Fødselsdag og begærede n. A. 50 Rdl. derfor; fik 40 Rdl. Dagen før sit Bryllup. Et formentligt Selvportræt i Miniature i Olie findes paa Fr.borg.

Johanna Fosie var baade alsidig, vel oplært og vel uddannet. 1751 fik hun Bevilling at være sin egen Værge. Hun var meget feteret i kbh.ske borgerlige Kredse og holdt formelig en

Slags Salon, der synes at have haft en ikke ringe kulturel og kunstnerisk Betydning som

Udgangspunkt for en borgerlig og naturlig Billedstil. Hendes meget interessante Stam-

bog er i Det kgl. Bibliotek. O.A.

J. M. Thiele: Kunstakad., 1880, 42-43; F. J. Meier 1 Nær og Fjern 29. Sept. 1878, Nr. 328, 1-4; samme: Fredensborg, 1880, 179; Krohn, 1889; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; C. Elling i K. Aa., 1937, 48, 49, 50, 51; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20 528; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Kunst i Privateje, I-III,' 1944-45.

Fosie, Michael Jacobsen, 1724-94, Kobberetikker. F. 10. Jan. 1724 i Kbh., d. 22. Maj 1794 i Randers, begr. sst. Forældre: Maler Jacob F. (s. d.) og Hustru. Gift 28. Nov. 1755 i Randers med Anna Jensdatter Foss, f. 1732, d. 18. Febr. el. Maj 1809 i Randers, D. af Hospitalsforstander Jens F.

Studerede Teologi samtidig med at han lærte Kobberstikkunsten hos sin Fader og udførte efter hollandske Forbilleder en Del dilettantiske Raderinger bl. a. til Faderens Læreklude (1747). 2 smaa Gouachemalerier forestillende Blomster i Glas (sign. 1745, Rosenborg); har-vistnok efter Forlæg af J. J. Bruun - udf. nogle Prospekter af Chr.borg, Fr.borg, Flensbor (Kbst.saml.). Efter at han 1747 var blevet cand. theol., kendes ingen Arb. af ham. Han døde som Sognepræst ved S. Mortens Kirke i Randers. T.H.C.

Wibergs Præstehistorie, II, 1870, 580; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Foss, Harald Frederik, 1843-1922, Maler. F. 21. Aug. 1843 i Fredericia, d. 15. Febr. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Toldassistent, senere Billedskærer Hans Vilhelm Voss (efter 1864 F.) og Vilhelmine Sophie Støckelbach. Gift 1° 15. Dec. 1874 i Ørslev Kloster med Anna Elisabeth Christine Holcha Hansen, f. 20. Maj 1849 i Hobro, d. 31. Maj 1881 paa Fr.berg, D. af Købmand Nicolai Christian H. og Mathilde Hansine Møller. 2° 4. Maj 1894 i Ribe med Maler Petrea Frederikke Fischer, f. 4. Maj 1862 i Ribe, d. 15. Juli 1938 i Gentofte, D. af Adjunkt Jean Arnold F. og Emilie Pauline Frederikke Thormann.

Uddannelse: Kom efter at have været i Apotekerlære 1861 til Kbh. og blev Elev af Vilh. Kyhn; besøgte Akad. fra Jan. 1863-Maj 1869; boede Vinteren 1870-71 hos P. C. Skovgaard og arb. under hans Vejledning. Stipendier: Akad. 1867, 79 og 80. Udstillinger: Charl. 1865-1922 (57 G. m. 270 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; For. f. nat. Kunst 1914 og 22 (retrospektiv); Hvad Forum udelod 1931. Rejser: 1879 til Sydtyskland, Tyrol og Italien, Hjemrejse over Paris 1880, tilbage i Kbh. 1881. Udrkelser: Sødrings Pr. 1867; Aarsmed. 1° 1888, 2° 1889 (EckersbergsMed.); tit. Prof. 1901. Hverv: Videreførte fra 1890 Kyhns Skole for kvindelige Kunstnere og bibeholdt dennes Statsunderstøttelse.

Arbejder: Hedevej ved Hadsund (1867), Fra Mariager Fjord (1867), Morgen. Jysk Landskab (1887), Tidlig Efteraarsmorgen. Taagen letter (1895) (alle Kunstmus., det sidste dep. i Gesandtskabet i Oslo); Rebild Bakker (1867, Fyns Stiftsmus.); Regnvejrsdag fra Skåralid i Skaane (1873, Aarhus Mus.); Sommermorgen (1873, Nivaagaard); Aftenlandskab (Randers Mus.); Udsigt fra Allinge Bakker over Julsø (1877, Aalborg Mus.); Sommerdag med optrækkende Byger (1901, Ribe Mus.).

Harald Foss hørte til Kredsen omkr. Kyhn og fik fra 1867 i Vintermaanederne Lov at benytte dennes Have-Atelier. Her oprettede han paa den norske Maler Pr. Colletts Opfordring et Akademi, det saakaldte +Huleakademi<*, hvor en Kreds af Kammerater (bl. a. Godfred Christensen, Groth, Haslund, Aug. Jerndorff og Friis) arbejdede, efter Model Vintrene 1871 og 72, en Slags Forløber for de frie Studieskoler. F. var Kyhns nærmeste og mest trofaste Elev og holdt fast den gamle maleriske Tradition selv da andre af Kredsen søgte nye Veje. Lige-

om Kyhn foretrak han de vide jyske Udsigter, som han skildrede i ofte store alvorlige Billeder med en noget tung og sortladen Kolorit. Undertiden har de en stærk Linievirkning med et heroisk romantisk Præg over de store Skymasser. Farven er i Reglen lidet udtryksfuld og bærer i en fremtrædende Grad Præg af Arbejdet i Atelieret. Friskere i det maleriske Udtryk er de mindre Friluftsarbejder. H.M.

Breve og Optegnelser i Det kgl. Bibl-Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Pol. 21. Aug. 1913 (N. Lützhoft); F. Hendriksen: Endansk Kunstnerkreds, 1928; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-lI, 1939-41.

Fossati, Christophoro Lorenzo, c. 1730-74, Stukkatør. F. c. 1730, begr. 10. Jan. 1774 i Kbh. (Trin.). Gift 1757 (Bevilling 24. Juni) med Antonette Louise Lambert, f. c. 1714, begr. 27. Sept. 1776 i Kbh. (gift 1° med Hofstenhugger Georg Adam Drexel, 2° med Stukkatør Joan Battista F., (se disse), D. af Dansemester L.

Som Brodersøn af Joan Battista F. (s. d.) uddannedes han i dennes Værksted. Ved Onkelens Død 1756 fortsatte han Forretningen og udnævntes efter Ansøgning og Thurahs Anbefaling til Hofstukkatør. Tog Borgerskab 1760.

Arbejder: Stukkaturer 1760 i Landetatens Generalkommissariats Bygn.; 1761 Chr. borg, Kronborg og Rosenborg; 1762 Loft i Regaliekammeret paa Rosenborg (bevaret), Prinsens Palæ, Kronborg Kommandantbolig; 1763 Overslag til Stukkaturarbejde i Fr. V.s Kapel i Roskilde; 1764 til Porcelænsfabrikken bag Blaataarn; 1765 paa Fr.berg Slot, Vallø, Søllerødgaard; 1767 i Hofteatret paa Chr.borg og Prinsens Palæ; 17 70 til Marmorbadet paa Fr.berg (bevaret).

Christ. Lor. Fossatis Arbejder har for en stor Del været Reparationer, og det er tydeligt, at

han har staaet i Skygge af Guione, hvem alle betydelige Arbejder blev betroet. Hans beva-

rede Arbejder beviser, at han har været en habil Kunstner, hvis Evne og Kunnen dog ikke har rakt langt ud over det haandværksmæssige. B.L.G.

Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; C. Elling: AmalienborgInteriører. 1945.

Fossati, Joan Battista, d. 1756, Stukkatør. F. i Italien, d. 1756 i Kbh. Gift 19. Aug. 1749 paa Fr.berg med Antonette Louise Lambert, f. c. 1714, begr. 27. Sept. 1776 i Kbh. (gift 1° med Hofstenhugger Georg Adam Drexel, 3° med Stukkatør Christophoro Lorenzo F. (se disse)), D. af Dansemester L.

Kom senest 1738 til Danmark, hvor han arbejdede som Svend i Brennos Væksted. 1743 fik han Rejsepas til Italien; Tidspunktet for hans Tilbagekomst kendes ikke. Dec. 1745 søgte han straks efter Brennos Død om Hofstukkatørembedet, anbefalet af Eigtved; men først Juli 1747 fik han Bestallingen. 1750 tog han Borgerskab i Kbh.

Arbejder: Fuldførte 1746 Brennos Arb. paa Frederiksdal, hvor han bl. a. udsmykkede Vestibulen (bevaret); Stukloft i Friedrichsruhes Slotskapel efter Eigtveds Tegn.; 1747 Dronningens Trappe, Chr.borg; 1748 Appartementsgalleriet m. m. sst.; 1749 Festjubilæumsdekorationer; 1750 Den nye Mønt ved Charlottenborg, Chr.borg samt Prinsens Palæ (bevaret); 1752 Moltkes (Chr. VII.s) Palæ paa Amalienborg (bevaret); 1754 Dronningens Galleri paa Chr.borg.

Som Mester for de virtuose Stukkaturer i Chr. VII.s Palæ maa J. B. Fossati regnes bl. de ypperste Kunstnere, der har arbejdet i Danmark i det 18. Aarh. Hans Ornamentik, hvis sydtyske Proveniens er aabenbar, er en frodig, fantasifuld Vegetation, iblandet Muslinger og fligede +Kamme*, ogsaa Putti, udmærket modelleret, forekommer. Hans Arbejder paa Chr.borg kendes for Appartementsgalleriets Vedkommende fra Haffners Tegn. paa Rosenborg; Loftsrosetterne er rent franske, og det er indlysende, at F. her har arbejdet efter andres Tegn.

Hans Søn, senere Hofgipser Carl Joseph F.. uddannedes hos sin Fætter, Hofstukkatør Christ. Lor. F. (s. d.). Han arbejdede paa Chr.borg under Harsdorff, der anbefalede ham til Hofgipser (efter 1777). Han nævnes endnu 1803. B.L.G.

Utr. K.-II. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 191; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-II, 1922; Fr. Weilbach: Thura, 1924; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhäuser, 1935; Jean Anker i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. VI, 1944-46; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Fournier, Louis, - 1747-74 -, Porcelænsmodellør, Bhgr. F. formentlig i Paris, d. i Frankrig. Gift senest 1750.

F. omtales 1747 som Modellør ved Fabrikken i Vincennes og arbejdede 1752-56 ved Chantilly. Han blev indkaldt til Danmark c. 1759 for at grundlægge en Porcelænsfabrik og fik overladt Fajancefabrikken ved Blaataarn. S. C. Stanley og Johs. Wiedewelt arbejdede hos ham ligesom en Række inden- og udenlandske Malere (Jørgen Gylding, J. Brecheisen, Chr. Seiptius, J. G. Richter). F. fik skabt en fortrinlig +blød* Porcelænsmasse og leverede første Klasses Arbejder, Vaser, Spisestel o. 1. til Hoffet og dets ledende Mænd; desuden nogle Biskuitrelieffer af Fr. V og af A. G. Moltke. Den malede Blomsterdekoration er fortrinlig i Farver og Tegning; ogsaa modellerede Blomster forekommer. Danske Arbejder findes paa Rosenborg, i Kunstindustrimus., i Nationalmus., pas Fr.borg, Bregentved, Gisselfeld, i Kunstgewerbemus. i Hamborg samt i British Mus. En lille Brændtlersbuste, et Selvportræt fra Tiden under Kbh.s opholdet, udst. 1772 i Académie de S. Lue, er nu forsvundet.

Da Fabrikkens Drift blev meget kostbar, afskedigedes F. 1766. Vendt tilbage til Frankrig skal han have deltaget i Stiftelsen af Fabrikken i Limoges. Han nævnes ogsaa i Forb. med Fabrikken i Nantes; men dennes Stifter kaldes Fourneira, ikke Fournier. O.A.

C. Nyrop i Ude og Hjemme, 1882-83, 420-22; de Chavagnac et de Grollier: Hist. des manufactures francaises de porcelaine, 1906; M. Krohn i Kunst og Haandværk, Festskrift til Johan Bøgh, 1918,115-24; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II 2, 1924; A. Heine i Saml., 1925, 82-83; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Fraenckel (Fränckel, Frænkel), Liepmann, 1774-1857, Miniaturemaler. F. 26. Aug. 1774 i Parchim i Meklenborg, d. 26. Marts 1857 i Kbh., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Bissekræmmer Moses Isaac og Gelche Zadoc. Gift 29. Maj 1808 i Kbh. med Mariane Rosbach, f. 17. Dec. 1783 i Kbh., d. 19. Sept. 1868 sst., D. af Rabinatsassessor Gerson Nathan R. og Mine Lamm.

Uddannelse og Rejser: Skal tidligt have vist kunstneriske Anlæg og være uddannet som Kunstner i Schwerin; kom 1790 i Handelslære i Hamborg og rejste, da han som Jøde ikke kunde blive optaget paa tyske Kunstskoler, 1792 til Kbh., hvor han havde Slægtninge; kom her i Gravør- og Signetstikkerlære og besøgte Akad.; rejste 1802 til Sverige, men, vendte 1805 eller 06 tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1818-27 43 (5 G. m. 25 Arb.); Jødisk Udst. 1908; Miniatureudst. 1910 (Ole Haslund).

Arbejder: Ubekendt Mandsportræt (sign. Frånekel Malmø, 1802); Carl Fredric Bennet (sign. Fränckel pinx. 1803) og Gustaf Bergman (sign. Fränckel pin. 1803) (alle Nationalmus. Stockholm); Dameportræt (sign.) og Pastel af Fru Schumacher (begge Kunstmus.); Fr. VI (sign. Fränkl.), Frederik Julius Kaas (sign. Copie Fränckl pinx.; en Kopie efter D. Bossi), Ubekendt Søofficer (sign. Frånckel p: 1815) og formentlig Carl Otto Emil Sehlegel (sign. Fränekl. p:) (alle Fr.borg); Miniature af E. Munk af Rosenskóld (dat. 1814, Lunds Universitet); Arveprinsesse Caroline (Rosenberg) desuden Arb. paa Gisselfeld; Portrætlitografier tegnede af F. (Kbst.saml.).

Under den tidligste Læreperiode i Kbh. var Fraenckel hovedsagelig paavirket af F. C. Camradt, men paavirkedes i Sverige senere af Domenico Bossi, som paa den Tid arbejdede der. Han udviklede sig til en dygtig Portrætmaler, og 1819 udtalte Akad., at han var +bekendt som en duelig og heldig Miniaturemaler*. Hans Portrætter er fortrinlige i Tegningen, den gamle Stipleteknik er afløst af smaa Penselstrøg. Karnationen kan af og til være lidt vel rødlig. I Sverige tjente han godt, men mistede her hjemme alt ved Pengekrisen. Han arbejdede sig dog atter op, udst. 1818 bl. a. Fr. VI.s Portræt og n. A. Arveprinsens; men saa begyndte Daguerreotypien, og Miniaturemalernes Indtægter svandt ind.1826grundlagde han en Tapetfabrik. der endnu eksisterer. 1841 blev han Hoftapetfabrikør. G.L.

C. M. Carlander: Miniatyrmålare i Sverige, 1897; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; K. Asplund: Hj. Wicanders Miniaturesamling, 1920.

Francischani, Frederik Lovise, d. 1757, Maler. Faderen var Løber hos Fr. IV. Gift 1° 23. Juni 1733 i Kbh. med Sille Marie Wulff, f. c. 1701, begr. 22. Jan. 1744 i Kbh. 2° 17. Dec. 1745 i Kbh. med Mechtilde Cathrine Randløv.

Uddannedes paa Fr. IV.s Bekostning hos H. Krock. 1730 bortfaldt al kgl. Understøttelse. Borgerskab som Malermester 1732. 1731 udførte F. Malerarbejde ved Pavillonen i

Amalienborg Have, 1739-45 (s.m. Chr. O. Trolle eller J. H. Meyn) paa Fr.borg, Fr.berg,

Fredensborg og Jægerspris. 1737 malede han et Alterbillede til Hornbæk Kirke (nu for-

svundet). G.B.

Utr. K.-Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 379-80.

Franck, Hans, - 1554 -, Maler, beordres 1554 til Nyborg Slot med alle Haande Farver,

da Kongen har Arbejde for ham der i 3-4 Uger. Muligvis identisk med Hans Maler af Kbh.

(s. d.). J.P.

Utr. K. - Kane. Brevb., 1554, 1885-86.

Franck, Johan(nes), - 1663-88 -, Billed- og Stenhugger. Gift 1° 4. Jan. 1663 i Kbh. med Maren Cornelius, begr. 4. Sept. 1677 i Kbh. 2° 1681 (Bevill. 4. Juli) med Maria Thomasdatter, begr. 1736 i Kbh.

F. arbejdede meget for Hoffet lige fra 1663 til sin Død. Fik Jan. 1664 Tilladelse til at bruge en indhegnet Plads uden for Holmens Kirkemur til sit Haandværk; fornyedes 1675.

Arbejder: Paa Kbh.s Slot: i Kronprinsens Gemakker (1663), den store Stentrappe (1665), Fliser til Hertug Ernst Günthers Gemak (s. A.), Vægsten til Trappen ved Kirken (1671); forsk. Stenhuggerarbejder til Fr.borg (1672); Fontæne til Jægersborg (1673); Postamentet til Chr. V.s Rytterstatue paa Kgs. Nytorv (1687); Monument over Erik Banner i Frue Kirke (1687-88). Til den gamle Nørreport udførte han en Buste af Chr. V. og de allegoriske Statuer Fromhed og Retfærdighed.

J.P.

Kbh. Dipl., 111, 1877; Friis: Saml., 1872-78; Pers. T., 7. Rk. 1, 1916, 51, 00; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1925, 243; V. ThorlaoiusUssing: Quellinus, 1920, 29.

Frandsen, Conrad, d. efter 1682, Maler. F. i Lunds Præstegæld i Norge. Forældre: Frands Torsen og Agata Torsdatter. Gift før 7. Dec. 1662 med Anna Schmidt, f. i Hamborg, d. efter 1675, D. af Claus S. og Regina.

F. fik 1651-53 aarlig 100 Rdl. af Kongen for +at perfectionere sig i Dansekunsten*. 1658

Bestalling til at vedligeholde Malerierne paa Fr.borg, Kronborg og Kbh.s Slot; fra 1661 fik

han (+wores tienner och Malerc@; 1673 +kgl. Majestæts Contrafejen) for samme Hverv en

aarlig Løn af 160 Rdl.; endnu 1676 fik han Løn, men 1674-82 udbetaltes ham aarlig af

Kongens Kasse 20-40 Rdl. + af Naade* eller +efter Suplicatiom@; boede 1678 til Leje i Stu-

diestræde og omtales da som fattig; 1682 fik han af Kongen 50 Rdl. som Rejsepenge til

Norge. 1667 refunderedes ham Udlæg paa 687 Rdl. for at have beværtet Kurfyrsten af

Sachsens Staldfolk o.s.v.; 1668 istandsatte han Malerierne paa Torbenfeldt (hertil brugt

400 Hønseæg). 1680 bortloddede han +Skilderier*. G.B.

Utr. K.-Fra Ark. og Mus.,1,1899-1902, 246; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 32 (Contrafejer Conrad).

Frandtz, c. 1523, Maler, nævnes som Mester Frandtz Maler i en Fortegnelse over Her-

berger i Kbh. fra c. 1523. C.A.J.

Kbh. Dipl., 1, 1872; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1920.

Frank, Einar Utzon, se Utzon-Frank, Einar.

Frankel, Georg Vilhelm Juul, f. 1893, Arkitekt. F. 1. Jan. 1893 i Ringsted. Forældre: Frisør Niels Juul Christian F. og Emilie Christiane Marie Sophie Bloch. Gift 1° 27. Nov. 1919 i Kbh. med Rigmor Edith Emmy Ingeborg Mogensen, f. 26. Juli 1897 i Kbh., d. 17. Jan. 1941 sst., D. af Lokomotivfører Niels Peter M. og Ingeborg Julie Elisabeth Jensen. 2° 17. Okt. 1942 i Rødovre med Elna Marie Veronica Jensen, f. 1. Febr. 1892 paa Fr.berg, D. af Malermester Jens Anton J. og Anna Christine Jensen.

Uddannelse: Realeks. 1908; Murersvend 1912; Elev paa Tekn. Sk.; dimitt. herfra til Akad.; opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1912; her Elev af Hack Kampmann, Nyrop og Carl Petersen; Afgang Maj 1921; Assistent hos L. Hygom 1914-22; derefter selvstændig Arkitektvirksomhed. Stipendier: K. A. Larssen 1917, 18 21, 27; Ronge 1927; Rejser: 1920 Tyskland; 1927-28, 36, 37, 38 Italien; 1931, 32, 34, 35 Sverige. Udstillinger: Charl. 1918-22, 26 (6 G. m. 7 Arb.). Hverv: 1930-40 Lærer i Husbygning ved Danmarks Tekn. Højskole; fra c. 1930 Næstformand i Valby Haandværker- og Industrifor.

Arbejder: 3 Lærerboliger i Valby (1925, 34, 35); Villa i Hagens Allé (1929) Scheelkes Landhus, Birkerød (1925); Gamlehjemmet, Timotheus Sogn, Valby (1936); Sygehjem i Glostrup (1937); Raadhuset i Korsør (Projekt indkøbt 1939, opf. 1942); Hus ved Gudhjem (1945); flere Villaer, Beboelses- og Forretningsejendomme. Projekter: til Politikens Konk. om Villaer og Feriehuse (1916, præmieret); Konk. om Mindetavler i sønderjyske Kirker (1919); Skole i Gl. Holte (1919); Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933, 3. Pr.); Raadhus i Ringsted (1935), i Søllerød (1939, Projekt indkøbt). F. har skrevet en Del Rejsebreve bl. a. i Valbybladet og Ringsted Folketidende (Dec. 1927 til Jan. 1928).

V.J.

Ark. U., 1933, 112-14 (Regulering af S. Bendts Kirke i Ringsted); 1939, 82 (Søllerød Raadhus), 96 (Korsør Raadhus); Bygge-Forum, 1942, 85-87 (Korsør Raadhus).

Frankfurt Mester, c. 1460-1520, Maler i Antwerpen.

Den anonyme Nederlænder, kaldet +Meister von Frankfurt*, har malet en Helligtrekongers

Tavle, som fra Hospitalskirken i Nykøbing F. er kommet til Nationalmus. Den bærer det

oldenborgske Vaaben, og to af de hellige Konger har været anset for Kong Hans og Chr. II.

Senere er det paavist, at de samme Figurer genfindes paa to udenlandske Ekapl. af sam-

me Maleri, dels i en Privatsamling i Frankfurt a. M., dels i Guadalupe Klosterkirke i Spa-

nien. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 242, 430; Max Friedlånder i Jahrb. der preuse. Kunstsamlungen, XXXVIII, 1917, 135.

Frankild, Otto, f. 1918, Arkitekt. F. 15. Febr. 1918 i Lyngby. Forældre: Brolæggermester og Entreprenør Otto Herman F. og Carla Alfrida Pedersen. Ugift.

Uddannelse: Murersvend 1938; Afgang fra Tekn. Sk. 1938; opt. Akad. 1938; Afgang 1942. Stipendier: Ronge 1942. Rejser: 1934 Sverige, Finland, Estland; 1936 Norge; 1939 Tyskland, Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. ,1942-44.

Projekter: Tribune ved Charlottenlund Traverbane (1939, indkøbt); Konk. om Krisebyggeri (1940, Præmie); Bebyggelsesplan for Løgstrup Toft, Viborg (1943, 1. Pr.); Mosegaardsskolen i Gentofte (1943, indkøbt); Bebyggelsesplan for Bellahøj (1944, s. m. Peer Abben, præmieret); Aalborghallen (1. Pr. 1945, s. m. Arne Kjær og Preben Hansen); Fritidscenter for Nääs Fabriks A. B. ved Gøteborg (1946); Forslag til A/S Atlas' Nyanlæg i Lundtofte (indkøbt 1946); Næstved Idrætspark (2. Pr. 1946).

Frankild har foruden ovennævnte Konk. projekter udført forskelligt Bolig- og Fabrikbyggeri. A.G.J.

Ark. U., 1939, 181(Charl. Traverbane); 1942, 85-88 (Amtsgaard for Kbh.s Amt), 133 (Løgstrup Toft); 1944, 212 (Bellahøj); 1945, 111; 1946, 176 (Fritidscenter), 258 (Næstved idrætspark); Ark. M., 1940, 172 (Kædehus); 1943, 73-74, 80 (Mosegaardsakolen, Gentofte); 1948, 43-44 (Kbh.s Raadhus, 3 Pr.).

Frantz, Peter, Maler, der nævnes som danskfødt Maler i Holland og som Jan Nieulandts

Lærer, er sikkert identisk med Pieter Fransz Isaacsz (s. d.). +Mons. Frantz*, se Johann

Carl Frantzen. Red.

Weilb. 2. Udg.; Th. u. B.

Frantzen, Christian, d. 1630, Maler.

If. Høyens Noter fandtes i S. Peders Kirke i Næstved et Epitaf med Dommedagsbillede

i Sprangers Manér, sat over Maleren C. F. af hans Børns Formyndere; Maleriet er bev.,

men Indskriften forsvundet. C.A.J.

Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 110, 1087.

Frantzen (Franzen, Frandsen), Henrik, - 1761-81 -, Emaillemaler. F. i Danmark, d. 1781 el. 82 i Stockholm. Gift med Marie Jensdatter.

Arbejdede i hvert Fald 1755 som Maler paa Fajancefabrikken i Kastrup. Kom c. 1760 til Stockholm til Anlægget af Marieberg og gjorde sig særlig anset. 1777 omtales det, at +gamle Franzen* forestaar Fajancefabrikationen der.

Hans tre Sønner arbejdede videre i den svenske Keramikindustri.

Johan Otto F., f. før 1750 i Danmark, d. 1772, der karakteriseres som den dygtigste svenske Emaillemaler i Samtidens Keramik; Arbejder i Kunstgewerbemus. i Hamborg (fra 1766); Tedaase af Fabrikkens tidligste Tilvirkning (sign. J. F., i Nationalmus. i Stockholm).

Elias F., arbejdede fra 1766 paa Marieberg, og

Frans Henrik F., f. før 1761, d.1806, arbejdede 1766-80 sst., men fik senere Stilling ved Rör-

strand Fabrikken, hvor han arbejdede med Porcelænstilvirkningen. O.A.

G. H. Stråle: Marieberg, 1880, 54-56; J. Brinckmann: Das Hamburgische Museum f. Kunst u. Gewerbe. Ein Führer, 1894. 360: samme: Museum fair Kunst u. Gewerbe in Hamburg. Bericht fur das Jahr 1907-08, 22; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 1, 1919, 477, 487; A. Bäckström: Rörstrand, 1930.

Frantzen, Johann Carl, - 1740 -, Maler.

Opr. Underofficer i det holstenske Artillerikorps; blev 1732 sendt som kgl. Stipendiat til Rom for at uddanne sig i Malerkunsten og 1739 atter hjemkaldt for at virke ved Chr.borg; 1740 gav F., der var blevet Løjtnant, Møde i Slotsbygn.kommissionen og foreviste en Skitse til et Dørstykke i Kongens yderste Forgemak. Udkastet blev ikke benyttet, og i Stedet udførte F. et Par > romerske Historier* til Dørstykker i Drabantsalen. Han er formentlig den Maler, Monsieur Frantz, som havde udført bibelske Historier til Alteret i Chr.borg Slotskirke. Et Portræt af Augsburger-Raadsherren J. J. Holzapfel, stukket 1731 af J. J. Kleinschmidt, er bet. med samme Navn. B.L.G.

Freddie er den typiske Repræsentant for den internationale Surrealisme i Danmark. I et ganske umalerisk, intellektuelt Maleri fremstiller han med dreven Olieteknik Genstande og Kombinationer fra Drømmen og Underbevidstheden, mest af erotisk Art. Billederne er beregnet paa at chokere ved deres Mærkværdighed. Kriteriet paa Billedernes Ægthed er, at Tilskueren i dem genkender sine egne ubevidste Associationer i rent surrealistisk Sprog, d.v.s. uden Banaliteter eller Begrænsninger fra den daglige Verden. Det er Omraader, Kunsten ellers aldrig behandler, som Surrealismen her lægger ind under sig, Bevidsthedens Kælderegne bliver gjort til selve Emnet for Skildringen. I de seneste Aar søger han i nogle meget mørke Billeder, der virker som Parodier paa ældre Kunst, ligesom i en Kredsslutning tilbage til den Tingene selv iboende Magi. Bortset fra Tilslutningen til Harry Carlsson og Vilhelm Bjerke Petersen i 30'erne har F. altid staaet meget isoleret. Han har ikke udst. regelmæssigt, er ikke Medl. af nogen Sammenslutning og staar ideologisk og kunstnerisk i skarp Modsætning til de abstrakte Malere, der ofte fejlagtigt benævnes Surrealister. F. er ofte benyttet af Pressen som Skandalemager.

O.S.

Vilh. Bjerke Petersen: Freddie, 1935; Carl V. Petersen: Surrealistisk Kunst i Danm. og Sverige, 1936 (samme paa Engelsk); samme: Freddie m. 8., 1937. (Danske Kunstnere XXI); Freddie, Mappe med Originallitografler, Tekst af Gøsta Adrian-Nilsson, Stockholm, 1945. - B.T. 8. Maj 1934 (O.V. Borch); 22 Juli 1936 (Int.); Berl. Tid. 5. Juli 1936 28 og 30. Juli 1937; Nat.tid. 19. og 20. Marts 1937; 28. og 30. Juli 1937; Soc. Dem. 30. Juli 1937; 28. Jan. 1940 (Folmer Bendtsen); Per Olof Palme i Kat. over Freddie Udst. i Galerie St. Lucas, Stockholm, Jan: Febr. 1945, 3-7.

Frederik, - 1559 -, Billedsnider, maaske identisk med Bygmester Fr. Klingebeck, fik 1559 3 Rdl. for Skueretter til Fr. II.s Kroningsfest. C.A.J.

Utr. K.

Frederik III, 1609-70, Konge.

Som alle Chr. IV.s Børn blev han tidligt undervist i Tegn. og Maling. Den udvalgte Prins fik 1616 David Hartmann som Lærer, og denne underviste vel ogsaa Fr. III. Efter at han 1625 var blevet Elev paa Sorø, fik han Undervisning af Reinhold Timm. Han viste sit Liv igennem Interesse for Malerkunst og købte stadig Malerier i Holland og Italien. Paa Rosenborg findes et lille Maleri, som han selv har udført, mens han var Fyrstbiskop i Bremen, et Portræt af en gammel Præst i Jork. Det er et udpræget talentfuldt og malerisk behandlet Portræt. O.A.

Frederik IV, 1671-1730, Konge.

Uddannelse: Tegneundervisning indgik i Fr. IV.s Opdragelse; 1685 omtales hans ARidsemester@; for hans yngre Søskende og maaske ogsaa for ham selv var Daniel Møller "Ridsemester* fra 1690. I Rom tog han 1692 +nogen Undervisning* i Arkitektur, men har sikkert ikke lært nok til selv at præstere noget som helst paa dette Felt. Jakob Jensen Normand lærte ham Drejekunsten.

Arbejder: 4 Landskabsstykker fandtes 1735 i Prinsesse Sophie Hedvigs Bo; 2 drejede

Elfenbensdaaser (1682 og 1690) er paa Rosenborg. G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; P. Brock i T. f. Kunstind., 1892, 106, 111; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936, 8.

Frederik VII, 1808-63, Konge.

Fr. VII synes kun at have modtaget Undervisning i militær Tegning, men diletterede siden ivrigt i Tegnekunsten; tegn. Prospekter paa sine Rejser og sad i Timevis ved sit Tegnebræt. Tegn. paa Jægerspris, Fr.borg og Rosenborg samt i Teatermus. G.B.

H. P. Giessing: Kong Fr. VII.s Ungdoms-og Regjeringshist., 1865, 80; Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1866, 11.

Frederiksen, Anton, f. 1884, Arkitekt. F. 23. Jan. 1884 i Aarhus. Broder til Arkitekt Johannes F. Forældre: Brændselshandler Anton Jørgen F. og Alvine Marie Jensen. Gift 2. Aug. 1921 i Viborg med Anna Margrethe Wendelboe Christensen, D. af Købmand Carl C. og Severine Petrine Laub.

Uddannelse: I Murerlære 1898-1902; Elev ved Aarhus Tekn. Sk. 1898; Afgangseks. 1902; opt. Akad. Jan. 1904; Afgang Maj 1909; lille Guldmed. 1918 (En større moderne Kunsthandel); Medarbejder hos Hack Kampmann 1905-08 og 1916-18, hos H. B. Storck 1907-09, hos Martin Nyrop 1909-10. Stipendier: Akad. 1910, 12, 18, 22; Zach. Jacobsen 1922, 23. Rejser: 1909 Sverige og Nordtyskland; 191011 Grækenland, Ægypten, Tyrkiet (udsendt af Akad. til École francaise d'Athenes); 1912 Italien og Sydtyskland 1922 Frankrig; 1934 London. Udstillinger: Charl. 1918, 24, 27, 30.

Arbejder: Katrinebjerg Ungdomshjem ved Aarhus (1913-14, s. m. Johs. Frederiksen); Kon-

duktør ved Opf. af Politigaarden i Kbh. (1918-24); S. Lucas Kirke i Aarhus (1. Pr- 1919; opf. 1922-25, s. m. K. Gottlob); Ombygn., af Jebjerg Kirke i Salling (1923-24, s. m. Johs-

Frederiksen); Ombygning af Crome & Goldschmidt, Kbh. (1923-24); Lindevang Kirken,

Fr.berg (1925-26 og 1930, s. m. Th. Havning); Ombygn. af Vinfirmaet Kjær & Sommerfeldts

Ejendom, Gl. Mønt 4, Kbh. (1929); Holbechs Ejendom, Hjørnet af Østergade og Købmager-

gade, Kbh. (1934, s. m. Kr. Gording); Villaer o. a.; fra 1938 Arkitekt for Frederikskirken;

Opmaalingsarbejder paa Delos for École francaise publiceret i Exploration archéologique

de Delos (1921). H.F.

Arch., 1916-17, 264-65 (Konk. om Bebyggelse af +Lyngen+); 1917-18, 346-47 (Projekt til en Kunsthandel); 1918-19, 15357 (S. Lucas Kirken, Aarhus); 1920, 111 (Konk. om Banegaardens Omgivelser i Aarhus); 1926, 44-48 (Kirke i Solbjerg Sogn); 341-44 (S. Lucas Kirken); Arch. U., 1928, 81-84 (Spir paa Lindevangskirken).

Frederiksen, Heinrich Vilhelm, se Friederichsen, Vilhelm.

Frederiksen, Jochum, -1656 -, Snedker og Billedskærer, udførte 1656 et nu forsvundet Panel med Døre i Nakskov Kirkes Kor.

C.A.J.

C. C. Haugner: Nakskov Købstads Hist., I, 1934, 44.

Frederiksen, Johannes August, f. 1881, Arkitekt. F. 23. Aug. 1881 i Astrup, Hjørring Amt. Broder til Arkitekt Anton F. (s. d.). Gift med Agnes Heilmann.

Uddannelse: I Snedker- og Tømrerlære 1895; Svend 1900; Elev paa Tekn. Sk., Aarhus; Afgang fra dennes Dagskole 1903; fra 1903 Tegner, senere Konduktør under Bygningsinspektør Hack Kampmann; siden 1913 selvstændig Arkitektvirksomhed i Aarhus, ofte i nært Samarbejde med Hack Kampmann. Hverv: Fungerede efter Hack Kampmanns Død 1920 1 Aar som Bygningsinspektør; fra 1936 Vurderingsmand i søndre Skyldkreds, fra 1941 i nordre Skyldkreds, Aarhus.

Arbejder: Undersøgelse og Opmaaling af Aarhus Domkirke (1908-15); Realskole i Rønde, Bregned Sogn (1908); Katrinebjerg Ungdomshjem, Aarhus (1913-14, s. m. Anton Frederiksen); Nybygn. til Rønde Højskole (1919); Missionshuset Eben-Ezer, Aarhus (1920); fl. Præstegaarde bl. a. i Dallerup (1922-23); Ombygn. af Jebjerg Kirke (1923-24, s. m. Anton Frederiksen); Randers Statsskole (1923) og Viborg Statsskole (1925) (begge s. m. Chr.

Kampmann). Red.

Trap, 4. Udg.-Ark. U., 1937, 159 (Konk. om Kirke i Aarhus).

Frederiksen, Kamma, se Hedro, Kamma.

Frederiksen, Karen Trier, f. 1900, Maler. F. 12. Juli 1900 paa Fr.berg. Forældre: Overretssagfører Isidor Trier og Johanne Grundtvig. Gift 25. Sept. 1927 i Kbh. med mag. art., Forfatter Emil Lars F., f. 2. Juni 1902 i Kbh., S. af Maskinmester Emil Lars F. og Johanna Rapp.

Uddannelse: Elev paa Emil Rannows Tegneog Malersk. 1915-16, 18-19; af Viggo Brandt 1919-20; paa Akad.s Malersk. under Sigurd Wandel 1921-22; Pedro Araujo's Malersk., Paris, 1923; Akad.s Fresco- og Mosaiksk. 192327 (Lærer: Elof Risebye); Maison Watteau, Paris, 1927 (under Waroquier og Despiau); Akad.s grafiske Sk. 1933. Rejser: 1921 Italien; 1922 Norge; 1923 Paris og Sydfrankrig; 1927 Italien (Florens) og Frankrig (Paris); 1929-31 Stockholm; 1938 Italien (Assisi, Siena, San Gimignano). Udstillinger: Kunstn. Eft. 192627, 37-38; Charl. 1927, 39-42, 45-46; Kvindl. Kunstn. Samf. 1926 (Kunstindustrimus.); Aarbus 1938, 39; Sep.udst. 1941, 46.

Arbejder: Har malet Landskaber fra Danmark og Italien samt Portrætter bl. a. af Johs. Jørgensen (1935), Per Lange (1938), Provst Johs. Schepelern (1938, Gentofte Kirke), Dr. Vald. Poulsen (1940, Danmarks.tekniske Højskole), Rektor Herluf Møller (1940, Øregaard

Gymnasium), Pianisten Chr. .Christiansen (1942), Albert Høeberg (1944); har udf. Mo-

saik- og Freskoarbejder (Vægmalerier og Stenmosaik over Indgangsdøren til Vesterbros

Børnehave 1927-28) .og har beskæftiget sig med Vævning. I.H.N.

Nat.tid. 5. Okt. 1941 (Sig. Schultz).

Frederiksen, Kristian Peter, f. 1891, Maler. F. 17. Febr. 1891 i Hjørring. Forældre: Tobaks- og Vinhandler Christian Christen F. og Ane Marie Mortensen. Gift 1. Juni, 1928 med Amalia Jakobsen, f. 17. Dec. 1888 i Taars, Børglum Herred, D. af Gaardejer Peder J. og Nielsine Christensen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. i Hjørring og Kbh.; opt. Sept. 1915 i Dekorationssi. Forb.kl., besøgte derefter Malernes Forb.kl. og Malerkl. indtil 1920, væsentligst under Rostrup Bøyesen og Viggo Johansen. Rejser: 1919 Norge; 1920 Sverige; 1921 Italien; 1924 Paris og Belgien; 1928 Sydfrankrig; 1937 London. Udstillinger: Jyske Malere 1920, 21; Frie jyske Malere ml. 1922 og 27, 1932, 34; Kunstn. Eft. 1929-34; Charl. 193135, 37, 40, 43, 45-46.

Mellem forskellige ret alsidige Motiver i Figurbilleder og Eksteriører dominerer Bil-

lederne fra Jylland, særlig fra Fødeegnen, omkr. Hjørring. Sikrest virker F. i sine smaa intime

Landskabsbilleder. O.S.

Frederiksen, Knud Otto, f. 1901, Tegner. F. 28. Dec. 1901 i Kbh. Forældre: Malermester Lauge Julius F. og Sigrid Mårtensson. Gift 11. Dec. 1934 i Gladsakse med Anita Frida Scheibelein, f. 6. Okt. 1905 i Kbh., D. af Murermester Charles Frederik S. og Wilhelmine Reeh.

Uddannelse: Malede som Barn; interesserede sig tidligt levende for Sport og begyndte at tegne Sportsmænd under Træningen; gik i 1916 3 Kv. paa Tekn. Sk., men fulgte kun undtagelsesvis Undervisningen; i øvrigt Autodidakt. Rejser: Har som Turist og Sportsmand rejst i England, Skotland, Frankrig, Tyskland, Østrig og Skandinavien.

Arbejder: Tegnede 1916-17 i Vore Herrer; virkede 1917-26 som Sportstegner ved Idrætsbladet; knyttedes 1923 som Tegner til Sportsredaktionen paa Dagens Nyheder, Nationaltidende, hvor han fra 1932 har virket som all-round Redaktionstegner (politiske Satirer, Reportage, Teatertegn. m. m.).

Otto Frederiksen, der er en ivrig Sportsmand og har beklædt flere Tillidsposter inden for Idrætslivet gennem de senere Aar, er, idet han har forladt den ensidige Sportstegning, vokset med de mere krævende Opgaver, der er stillet ham. Uden at være synderlig differentieret hverken i sine grafiske Virkninger eller sin Humor er han dog inden for sin Begrænsning, takket være sit gode folkelige Humør og sin Evne til hurtigt at fange en Situation og rette den til efter de tekniske Krav, en støt og anvendelig Kraft i dagligt

Bladarbejde. L.R.B.

Saadan tegner vi, 1945.

Fredslund Andersen, Aage, f. 1904, Maler. F. 7. Juni 1904 i Vinkel ved Viborg. Forældre: Mejeriforpagter, senere -ejer, Anders Laursen Andersen og Marie Cæcilie Fredslund. Gift 28. Juli 1934 i Vejlby ved Aarhus med Anne Margrete Dietz Olsen, f. 25. Aug. 1911 i Gerrild, D. af Plantør Christian O. og Minna Elisabeth Magdalene Dietz.

Uddannelse: En kort Tid (1927) Elev af Folmer Bonnén, derefter Selvstudium, hvor Olivia Holm-Møllers Kunst skal have haft afgørende Betydning for ham; Rejsekorrespondent; fik ved Aftenbladet Lejlighed til at forsøge sig som Pressefotograf og virkede 1931-40 som fotografisk Medarbejder ved Aarhus Amtstidende og Demokraten, Aarhus; derefter ikke beskæftiget ved Pressen. Begyndte først for Alvor at male i 1936 og har desuden i de senere Aar drevet en Landejendom, + Strandgaarden* ved Æbeltoft. Rejser: 1928 paa Cykle gennem ti europæiske Lande, bl. a. Ungarn og Italien, som Korrespondent til danske og norske Blade, samtidig Besøg paa Museer m. v.; 1930 med Baad fra Bergen til Eirkenes, til Fods derfra gennem finsk Lapland til den botniske Bugt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-42; Jyderne 1940; For. f. Nutidskunst, Silkeborg, 1941; Kulingen (Gæst) 1943; Koloristerne 1943 (Medlem), 1944-46; Unge Talenter 1944; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst., Oslo 1946; Sep.udst. 1945.

Arbejder: Slaaet ud (1939); Koen dør; Drømmen om Kolonihaven; Husmand frier til Gaardmandskonen (alle 1942); Victoria; Vidunderdrengens Hjemkomst; Skyggerne; Sommernat paa Trehøje (alle 1943); Rottefænger Olsen ankommer (1944); Skib forbi (1945); Meteorstene (1946).

Fredslund Andersens Virksomhed som Pressefotograf har if. hans egen Opfattelse ikke været uden Indflydelse paa hans kunstneriske Kompositionsevne. Han har dyrket en fabulerende, ukonstruktiv, symbolsk-abstrakt Genre, hvori han med ægte Naivitet og ofte suggererende Kolorit paa lign. Maade som Chagall, men mere lyrisk, uden dennes voldsomme Ekspressionisme, har givet Udtryk for Erindringer og Drømme. U.

Berl. Tid. 5. Juli 1944 (Int. m. Johs. Weltzer).

Freese, Daniel, - 1769 -, Arkitekt.

Besøgte Akad., hvor han Efteraaret 1768 vandt Fortrinet i +Architecturens liden Skole*. 1769 fik han begge Sølvmed., og n. A. admitteredes han ved Paakendelsen af Skitserne til den forestaaende Konk. for Guldmed. Arb. af ham kendes ikke. B.L.G.

Utr. g. - Sandvig, 1795.

Freese, Johan Karl, d. 1766, Maler. Indvandrede fra Meklenborg til Angel, hvor han efter at have været Skoleholder i Eskris slog sig ned i Nykirke, til hvis Kirke han c. 1760 malede

Altertavlen. J.P.

Haupt, 1, 1887; 111, 1889.

Frère, le, se Lefrère.

Frese, Anton Günther, - 1686 - 1709 -, Billedskærer.

F., kaldet Antoni Billedhugger, boede 1686 -1709 i Landsbyen Bro ved Augustenborg. Han udførte et nu forsvundet Solur til Sottrup Kirke (1702), Prædikestolen i Tranderup Kirke paa Ærø (1703) og en svær Snitværksramme til Altertavlen i Ullerup Kirke (1707). J.P.

Haupt, III, 1889; Trap, 4. Udg.

Freund, B.

En ulæselig Sign. paa en Tegn. i Sepia og Tusch paa Pergament, forestillende Griffenfeld (Kbst.saml., forh. Lor. Spenglers Saml.) er tidligere formentlig fejlagtig læst B. Freund.

Tegn. er dat. 1673 el. 75. T.H.C.

Freund, Georg Christian, 1821-1900, Bhgr. F. 7. Febr. 1821 i Altona, d. 6. April 1900 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Møntmester, senere Etatsraad Johan Frederik F. og Hanne Magdalene Kreiner. Brodersøn af H. E. F. (s. d.). Gift 1° 20. Aug. 1861 i Kbh. med Jacobine Felixine Magens, f. 17. Nov. 1817, d. 3. Sept. 1869 i Kbh., D. af Major Johannes van Sollingen M. og Felixine Rebecca Svendsen. 2° 10. Sept. 1870 i Kbh. med Agnes Georgiane Dewhurst, f. 8. Marts 1843 paa S. Croix, d. 6. Okt. 1877 i Kbh., D. af Plantageejer D. og Hustru f. Stevens.

Uddannelse: Kom 1836 til Kbh. og i Lære hos Onklen H. E. Freund (Medarbejder ved Ragnarokfrisen); opt. paa Akad. Nov. s. A.; avancerede Juli 1839 til Modelsk. og fik Pr. for en Modelfigur efter et Relief af Thorvaldsen; vandt lille Sølvmed. Marts 1841, store Sølvmed. Dec. 1843; lille Guldmed. Sept. 1845; arb. efter 1840 nogle Aar hos H. W. Bissen; arb. 1843-47 paa Udsmykningen af Lofter i Thorvaldsens Mus. Stipendier: Akad. 185456; Ancker 1881; Hjelmstjerne-Rosencrone 1885. Rejser: 1854-60, 1861-62 og 1864-65 Rom. Udstillinger: Charl. 1840-1900 (46 G. m. 89 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 og 66; Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 og 53: Med). af Akad., Okt. 1869; Eibeschütz' Pr. 1878; tit. Prof. 1892.

Arbejder: Hektors Afsked med Andromache (lille Guldmed. 1845); Buste af Kunstnerens Fader Joh. Fr. Freund (1849, Fr.borg); En Hest, som vandes (Neuhausens Pr. 1853); Gravmæle over G. A. Deichman (d. 1853) (Sorø); En ung Pige, som plukker Blomster (1854, Marmor; Kunstmus.); Bocciaspiller (Gipsmodellen, udst. 1861, brændt paa Chr.borg; Bronze 1885, Glyptoteket; Gipseksemplar, i halv Størrelse, Aalborg Mus.; Skitse, brændt Ler, Hirschsprungs Saml.); Moderen slaar Castagnetter for sit Barn (1859); Christus velsigner de smaa Børn (1868, Relief); Moses findes af Faraos Datter (1871) (alle Fyns Stiftsmus.); Tobias og Engelen (1878, Glyptoteket); Azarias og Tobias (1878, Eibeschiitz' Pr.); Staaende Moder med Barn; Siddende Pige med en Kat (begge Marmor, Ribe Mus.); Thetis beder Vulkan om Vaaben til Achilleus; Aktæon forfølges af Hundene; Herkules og Omphale; Bacchant siddende paa en Panter (brændt Ler) (alle Aalborg Mus.); Samson og Dalila (1883); Badende Pige (1883) (begge Fyns Stiftsmus.); Dansende Bacchantinde; Dansende Satyr (begge Medailloner 1888 efter H. W. Bissens Tegn., Glyptoteket); fuldført H. E. Freunds Chloé (i Marmor 1851, brændt paa Chr.borg; Gipsmodel i Aalborg Mus. sign.: H. Freund 1818, C. Freund 1894); Bernhard af Clairvaux (Frederikskirken, Kbh.); Gravmæler paa Assistens Kgd. over O. Muller, C. F. Bugge, Ida Holten, H. E. Freund, Jacob Deichman; Relieffer med bibelske Motiver: Christus og Børnene, Flugten til Ægypten i S. Andreas Kirken, Emmaus Kirken, Kbh. og i Vonsild Kirke. - F. har udf. flere af Thorvaldsens Arbejder i Marmor og deltog 1876 i Udførelsen af Johannesgruppen; har udført Rekonstruktioner af H. E. Freunds Ragnarokfrise, i alt 4 Eksemplarer (Glyptoteket, Fyns Stiftsmus., Chr.borg og Berlin); er endvidere repræsenteret i Thorvaldsens Mus., Hirschsprungs Saml. og paa Nivaagaard samt i Museerne i Aarhus, Maribo og Randers; Tegn. i Kbst.saml.

G. Chr. Freund uddannedes i Traditionen fra Thorvaldsen og føjer sig ind i Rækken af Bissens Efterfølgere. Hans mest karakteristiske Arbejder er i mindre Format - Figurer og Grupper med en pointeret, gerne idyllisk Situation som Hovedmotiv. Som Plastiker var han en solid og redelig Tekniker, men en veg, ikke videre udpræget Personlighed. H.O.

Trap, 4. Udg. - Berl. Tid. 4. Febr. 1891; 6. April 1900; Pol. 7. April og 4. Nov. 1900 (N. V. Dorph); Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1899-1900, 471-72; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 117,1939, 164; Kunst i Privateje, 1-I1I, 1944-45; H. Rostrup: H.W. Bissen, 1945.

Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Bhgr. F. 15. Okt. 1786 i Uthlede ved Bremen, d. 30. Juni 1840 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kursmed, Regimentsdyrlæge Julius Conrad F. og Catharina Elisabeth v. Würden. Dansk Indfødsret 1811. Gift 4. Juni 1835 i Altona med Amalie Elisabeth v. Wurden, f. 17. Maj 1807 i Kbh., d. 18. Nov. 1866 sat., D. af Klejnsmed, Brandmajor Burchard v. W. og Anneken Marie Sponem v. Holte.

Uddannelse: I Smedelære fra 1803 hos Morbroderen, Klejnsmed B. v. Würden i Kbh.; 1806 Svendestykke (en kunstfærdig Laas); lagde sig tillige efter at gravere og skære Signeter under Johs. Conradsens Vejledning; arbejdede fra 1809 for egen Regning som Stempelskærer; søgte tidligt Undervisningen for Haandværkere paa de Massmann'ske Søndagsskoler; hørte Forelæsninger i Matematik og fl. andre Fag; tog Undervisning i Tegning og blev 7. Okt. 1805 opt. i Akad.s Ornamentsk.; avancerede Jan. 1808 til Frihaandssk., Marts 1809 til Gipssk., Marts 1810 til Modelsk.; Ø Dec. 1810 den lille, Marts 1811 den store Sølvmed.; April 1813 den lille og Okt. 1817 den store Guldmed. Stipendier: Akad. 1. Jan. 1818 (store). Rejser: 1813 Norge (Kongsberg); forlod Kbh. 3. Dec. 1817; besøgte en Broder i Altona og Forældrene i Uthlede; tog derfra over Bremen og Magdeburg til Berlin, hvor han blev til Beg. af Marts 1818; derfra over Dresden og Prag til Wien efter kort Ophold der over Triest, Venedig, Florens og Siena til Rom (Ankomst April 1818); 1825 i Livorno for at lede Indskibningen af en Del af Thorvaldsens Værker i Orlogsbriggen St. Croix; 1827 (Febr. til Juli) med H. W. Bissen paa Fodrejse i Syditalien (Neapel, Pompeji, Herculanum og Sicilien); gik 21. Dec. 1827 om Bord i et Skib i Ostia, der skulde føre Tborvaldsens for Frue Kirke bestemte Arbejder til Livorno (Ankomst der Jan. 1828), hvor de skulde omlades i et dansk Handelsskib; overvaagede Indskibningen, men drog derpaa selv langsomt hjemad over Land; i Beg. af Marts fra Florens over Carrara, Bologna Modena, Parma og Piacenza til Milano; fra Milano 21. Marts videre til Fods over Certosa, Pavia, Tortona, Genua, Nizza og Toulon til Marseille og derfra op gennem Frankrig med Stop i Niures, Arles og Avignon for at ende i Paris 19. April; efter nogle Ugers Ophold der over Strasbourg, Karlsruhe, München, Nürnberg og Dresden til Berlin; besøgte atter Familien i Uthlede og Altona, før han over Lybæk, Slesvig og Faaborg nagede Kbh. Eft. 1828. Udstillinger: Salonen 1815; Charl. 1813-16, 18, 25-26, 30-35, 37-38, 40 og 51 (17 G. m. 34 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Universitetets Portrætudst. 1919 (Kunstfor.); Paris, Jeu de Paume, 1928. Udmærkelser: 1. Pr. for Bhgr. i Konk. om bildende Kunst med Emner af den nordiske Mytologi 1822; agreeret ved Akad. 8. Dec. 1829; Medl. 27. Juli s. A. Embeder og Hverv: Blev 1813 af Finanskollegiet sendt til Kongsberg i Norge for at lede Moderniseringen af Møntmaskineriet; 26. Okt. 1829 Prof. ved Akad.; fra 1831 Tilsynet med Vedligeholdelsen af de historiske Mindesmærker i Fredensborg, Roskilde og Jægerspris.

Arbejder. Statuer: Eurydice (1815, udst. 1815, ødelagt; modelleret igen 1820, atter ødelagt); Uskyldigheden, der opklækker et Lam (Chloe) (1818, beg. i Marmor 1824, fuldført i Marmor 1851 af G. Chr. Freund; ødelagt ved Chr.borgs Brand 1884; i Gips i Aalborg Mus. sign.: H. Freund 1818, C. Freund 1894); Apostlen Thaddæus (1820, ødelagt); Mercur (1821, Originalmodel tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Evangelisten Lucas (Origivalmodel 1823, Slotskirken). Statuetter: Loke ;(1822, Originalmodel i Glyptoteket; Bronzeekspl. i Kunstmus. og Hirschsprungs Saml.); Odin (Originalmodel 1822, tilh. Akad., dep. i Glyptoteket;. prisbelønnet paa Grundlag af D. W. Lindaus Tegning); Odin (1825-26; støbt i Rom i Bronze 1827, udst. 1840; Ciseleringen først fuldført efter F.s Død af C. V. Lodberg; ,tilh. Glyptoteket);. Thor (1829-30, Medlemsstykke, tilh. Akad.) Springvandsgruppen Drengen med Svanen, (1837, udf. til Rosenborg Have som Erstatning for en Sandstensgruppe af Louis Le Clerc; 1914 erstattet med en ny Bronzeafstøbning; Originalen i Kunstmus.). Buster: Fr. VI (Marmor 1817, Det tidl. Militærhospital, Rigensgade, Kbh.); Digteren B. S. Ingemann. Herme (1818, Marmor 1820 i Glyptoteket); Maleren C. A. Jensen. Herme (1818, Marmor 1820 i Glyptoteket); Digteren og Statsmanden Grev Friedrich Leopold Stolberg. Herme (1824, Marmor, i Glyptoteket i München); Pomona. Herme (1826, Originalmodel, tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Bhgr. og Maleren Johan Martin Wagner. Herme (1826, Originalmodel i Kunstmus.; senere Bronzeekspl. paa Wagners Grav i Rom); Borgmester i Altona Caspar Siegfried Gåhler (1829, Marmor 1831, Raadhuset i Altona); Arkitekten C: F. Hansen. Herme (1830, Originalmodel i Kunstmus., Marmor 1832 i Akad.); Gehejmekonferensraad Jonas Collin. Herme (1834, Originalmodellen tilh. Akad., dep. i Glyptoteket; udf. i Marmor 1840 ved H. W. Bissen, tilh. Akad.); Amalie Elisabeth von Würden. Herme (1834, tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Julie Emilie von Wurden. Herme (1834, Originalmodellen tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Biskop F. C. C. H. Munter. Herme (1834, Marmor, Universitetet). Reliebler: Sappho (1812, udet. 1813 (Debut); Originalmodel i Glyptoteket; senere anvendt til Gravmæle over Komponisten F. D. R. Kuhlau paa Assistens Kgd. (1835)); Abraham der lader Hagar og Ismael fare (1817, lille Guldmed.; Originalmodel tilh. Akad., Skitse til samme. i Glyptoteket); Portrætmedaillon af Gehejmeraadinde von Zscok (Marmor 1818, Berlin, Originalmodel i Kunstmus.); Mindesten for Sognepræst ved S. Mortens Kirke i Randers og Provst i Støvring Herred Peder Estrup (1821, udst. 1825; Marmor i S. Mortens Kirke i Randers); Mimer og Balder raadspørger Nornerne (1821-22; Originalmodellen tilh. Akad., dep. i' Glyptoteket; prisbelønnet paa Grundlag af D. W. Lindaus Tegn.); Gravmonument over Etatsrand, Godsejer Jacob Brønnum Scavenius (1824, Relieffet udst. 1825; i Marmor paa Holtug Kgd.); Skitse til Ragnarokfrisen (polychrom) (1825-26, ødelagt ved Chr.borgs Brand 1884; Tegn. af D. W. Lindau 1826 i Glyptoteket; Tegn. af .H. Olrik, udg. 1857 af Kunstfor.); De udridende Valkyrier. Parti fra Ragnarokfrisen i den :endelige Størrelse (1826, opsat paa Chr.borg 1836; hele Frisen fuldført efter F.s Død 1841 af H. W. Bissen ved. Hjælp af Andreas Kolberg, David Jensen og G. Chr. Freund; . ødelagt 1884); Gravmonument over Lægen Herman Treschow Gartner (Sandsten. med Marmorrelief af sørgende Hygieia paa Garnisons Kgd.; Originalmodel 1832 tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Gravmonument over Provst Christian Brøndsted og Hustru Mette, f. Petersen (1832, i Sandsten paa Klosterkirkegaarden i Horsens); Gravmonument over Statsminister Ove Malling (Marmor og Sandsten med Portrætrelief paa Gentofte Kgd.; Originalmodel 1832, tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Mindetavle med .Portrætrelief over Biskop F. C. C. H. Munter (1833; Marmor paa S. Petri Kgd.); Gravmonument over Slotsgartner Peter Lindegaard (1833; Sandsten med Marmorrelief (Pomona); tidl. Assistens Kgd., nu i Rosenborg Have); Mindesten for Digteren Knud Lyhne Rahbek (1833, Sandsten med Portrætrelief i Marmor, Bakkehuset); Mindesten for Biskop F. C. C. H. Munter (Marmor i Frue Kirke, ,Originalmodel 1834 i Aalborg Mus.); Mindesten for Hans Tavsen (Sandsten med Marmorrelief 1836 i Viborg); Mindesten for Peder Tordenskjold (1836, poleret Granit, Jægerspris); Gravmonument over Rektor Anders Winding Brorson (1836, Sandsten med Marmorrelief, Herlufsholm); Gravmonument over Dyrmaler Christian David Gebauer (1836, Sandsten med Portrætrelief i Marmor, Aarhus Kgd.; Brændtlersmodel i Aalborg Mus.; Originalmodel tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Gravmonument over Kammerherreinde Antoinette Margrethe Bentzon, f. Gersdorff (1836, Sandsten med to Marmorrelieffer (Afsked og Gensyn) paa Kgd. ved S. Knuds Kirke i Odense; Originalmodellerne til Reliefferne tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Døbefont med Fremstilling af Kristi Daab (1833, Marmor udsi. 1837, opstillet i Faaborg Kirke 1838); Mindesmærker for Ansgar, Luther og Bugenhagen (Obelisk med Relieffer (de fire Evangelisttegn) 1837, Sandsten, Jægerspris; Originalmodellerne .til Løven, Ørnen og Oksen i Kunstmus. og Aalborg Mus.); Mindetavle med Portrætrelief over Fru Friederike Brun, f. Munter (1836-37, Marmor, S. Petri Kgd.; Originalmodel tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Gravmonument over Provat Otto Westengaard og hans anden Hustru Anna Kristine, f. Lange (1837, Sandsten med polychromt Brændtlersrelief (den kloge Jomfru) paa Kundby Kgd.; Originalmodel samt Prøvestykke i Chamotteler med Oliefarve tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Mindesten for Professor Jens Møller (1838, Marmor i Frue Kirke; Originalmodel ( Y) til Relieffet, med Eusebia i Aalborg Mus.); Pilasterkapitælerne paa Thorvaldsens Museums Hovedfacade (1839, skitserne i Aalborg Mus.; 3 Ori inalmodeller (Selene, Helios og Sejrsgudinde i Thorvaldsens Mus.( to polychrome); Kapitælerne udf. i Sandsten af Johann Schou 1843); Gravmonument over Generalmajor, Kommandant paa Kronborg F. E. J. von Ohlrogge (1840, Marmor, Helsingør Kgd.; Originalmodellerne til Reliefferne (Afsked og Gensyn) tilh. Akad., dep. i Glyptoteket; ogsaa Gitteret omkr. Gravstedet skyldes formentlig F.). Medailler: Kunstens Genius (1811); Fr. VI.s og Dronn. Maria Sophia Fredericas Kroningsmedaille (1815); Abundantia, Forarbejde til Reversen af Medaillen: Pro Meritis (1829, Stemplerne skaaret 1837 af H. Conradsen); Sølvmedaille til de Massmannske Søndagsskoler (Reversen efter Model af F. 1831; Stemplet skaaret af Chr. Christensen); Revers til Medaille slaaet i Anledning af Fr. VLe Helbredelse og Ankomst til Kbh. 3. Aug. 1833 (Stemplet skaaret af Chr. Christensen 1833); Revers til Medalje i Anledning af Fr. VI.s 50-aarsjubilæum 1834 (Stemplet skaaret efter F.s Model af F. Krohn ); Revers til Medaille i Anledning af 300-aarsfesten for Reformationens Indførelse i Danmark 1836 (Stemplet skaaret efter F.s Model af Chr. Christensen; Originalmodel tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Revers til Medaille i samme Anledning 1836 (Stemplet skaaret af F. Krohn; tilh. Akad., dep. i Glyptoteket); Avers og Revers til Overhofmarskal Adam Wilh. Hauchs Dødsmedaille 1839 (Stemplerne skaaret af Chr. Christensen); Revers til Fr. VI.s Dødsmedaille 1839 (Stemplet skaaret af Chr. Christensen; Skitse i Glyptoteket); Forslag til Chr. VIII.s Kroningsmedaille 1840 (Originalmodel til Revers: Danmark staaende i Glyptoteket); Forslag til samme (Originalmodel: Danmark siddende i Glyptoteket). Milepælene fra Chr. VIII.s og Fr. VII.s Regering er udf. efter F. s Model; Møbler og Brugsgenstande, udf. efter F.s Tegn. og under hans Ledelse i Kunstindustrimus. og paa Fr.borg.

Skønt tyskfødt følte Freund sig tidligt som dansk. 1807 deltog han aktivt i Kampen mod Englænderne. 1811 søgte og fik han dansk Indfødsret. Da F. blev sig sin kunstneriske Begavelse bevidst, skyede han ingen Anstrengelser for at uddanne sig i sit Fag, men alligevel forløb Overgangen fra Haandværker til Kunstner ikke uden Vanskeligheder for ham, navnlig fordi visse indflydelsesrige Mænd (Møntmester Warberg og Arkitekten C. F. Hansen) var uden Forstaaelse for Smededrengens kunstneriske Aspirationer. Men til Trods herfor sejrede F. paa Grund af sin Idealisme og sin ukuelige Vilje. Store Skuffelser, annullerede Bestillinger, økonomiske Sorger, intet kunde kue hans Kærlighed til Kunsten. Hans Forhold til Thorvaldsen er karakteristisk for ham som Kunstner og Menneske. AJeg er og var inu mer ras og haard som Kunstner lig en Sten med skarpe og hvasse Kannter. Klogeligen bragte jeg denne Sten i Thorvaldsens store Værksted for at blødgøre den saa meget som behøves og saalænge man arbeide paa at borttage Kanterne og Udvæxterne af denne Sten uden at røre ved Kiernen bliver den hvor den er og lader sig ikke bringe derfra*, skrev han til Ingemann. Ingen Kunstner har staaet Thorvaldsen saa nær som F. I 10 Aar var han Thorvaldsens nærmeste Medarbejder og tog sig af alle praktiske Forhold +paapassende og tro som en Lænkehunde, men tillige som en fri og uafhængig Kunstner, aldrig som en Daglejer for Løn. Ogsaa efter sin Hjemkomst arbejdede han indirekte for Thorvaldsen, ledede Opstillingen af dennes Værker i Frue Kirke etc. Med oprigtig Hengivenhed og Beundring tjente han Thorvaldsen, i hvem han ligesom den øvrige Samtid saa det store Geni, hvis altoverskyggende Position var berettiget, selv om han som selvstændigt skabende Kunstner af og til maatte reagere kraftigt for ikke at blive kvalt i Geniets Skygge. Intet kunde dog ødelægge deres Venskab, hverken Thorvaldsens forbigaaende Mistænksomhed og Kulde, skønt det af F.s Breve fremgear, at han ingenlunde var blind for Mesterens Svagheder, eller den pinlige Historie med de 12 Apostelstatuer, som F. mente at have modtaget Bestilling paa inden sin Rejse til Rom, men som siden blev overdraget Thorvaldsen. Det er aldrig blevet opklaret, om F. havde Ret, eller om hans Opfattelse hvilede paa en Misforstaaelse. Paafaldende er dog Thorvaldsens Vægring ved at modtage Bestillingen, før der var lovet F. Rekompensation. Noget kunde tyde paa, at man først, da der aabnede sig Mulighed for at faa Thorvaldsen til at udføre Statuerne, forflygtigede Bestillingen til F. I Referat af Slotskommissionens Møde 24. Nov. 1819 hedder det saaledes: +Den danske Pensionist Freund, som blev fordelagtigt omtalt af Etatsraad Thorvaldsen, er det overdraget med hans Tilladelse, i hans Værksted og under hans Opsyn, sammen med flere Kunstnere at forfærdige de 12 Apostle i Gips til Frue Kirke.* Blandt de mange Arbejder, der blev stillet F. i Udsigt som Erstatning, fik han alene Lejlighed til at udføre Evangelisten Lucas til Slotskirken og den blev endda først opstillet efter hans Død, fordi C. F. Hansen anses den for at være for stor til den Niche, hvor den skulde opstilles. Denne og andre lign. Afgørelser af Overbygningsdirektøren maatte F. tyde som en Art Forfølgelse, skønt de muligvis kun skyldtes Hansens høje Alder og deraf følgende Glemsomhed, dog maaske ogsaa iblandet en Smule Uvilje mod den ærekære og stolte F., der hellere bed Skuffelserne i sig end greb til Opgør.

Paa Foranledning af Jonas Collin og opmuntret af Prins Chr. Frederik begyndte F. i Beg. af 20'erne at arbejde med Emner af den nordiske Mytologi. Edda og Oehlenschlägers Nordens Guder maatte tiltale F.s romantiske og for Poesi følsomme Sind og sætte hans Fantasi i Bevægelse. En Række højst talentfulde Arbejder blev Resultatet - ypperst blandt dem Lokestatuetten, et af de mest dramatiske Værker af dansk Skulptur. Men den store Frise med Skildringen af Guders og Jætters Liv, Kamp og Undergang, der skulde have været hans Livs Hovedværk, blev kun en Torso. Ragnarokfrisen bestiltes til Parolsalen paa Chr.borg 19. Jan. 1827 paa den Betingelse, at F. kom hjem og udførte den her hjemme. F. adlød, men paa det Tidspunkt havde han allerede tabt Interessen for de nordiske Emner. Frisen avancerede kun langsomt, fuldførtes først efter hans Død og opsattes i anden Marskalstaffelsal.

F.s Arbejder fra Akademiaarene viste ham som endnu bundet af den akademiske 18. Aarh.s Tradition, dog blandet op med enkelte Impulser fra samtidig tysk Kunst. Men allerede her anes det særprægede Talent og den Sans for Dramatik, der siden skulde faa sit mærkeligste Udtryk i Skulpturerne med nordisk mytologiske Emner. Thorvaldsens Indflydelse spores egentlig kun i visse tidlige Værker fra Romertiden, i Busten af Ingemann, Merkur og i nogle Gravrelieffer med flere Figurer. F.s Portrætbuster viser en højst selvstændig Forening af sanddru Gengivelse og monumental Form. I øvrigt er hans Forhold til Antikken nært og af en stærkt personlig Karakter. Hans Gravmæler, der udgør langt den største Del af hans Produktion, bevidner hans Kendskab til de antikke Gravsteder og Gravvaser. Ikke sjældent aner man Metalkunstneren i hans Behandling af Stenen og i den knappe Form. Selv de af den nordiske Mytologi inspirerede Værker bærer i Enkeltformer og Komposition Mindelser om F.s Fortrolighed med Antikken. Tidligt arbejdede F. med polychrome Virkninger i Skulpturen, fx i den første modellerede Skitse til Ragnarokfrisen og senere i Gravrelieffet over Provst Westengaard samt i Modellerne til Kapitælerne paa Thorvaldsens Museum. Af gennemgribende Betydning for F. s Kunstopfattelse blev Opholdet i Syditalien, hvor han gennem Udgravningerne i Pompeji og Herculanum stiftede Bekendtskab med antik Interiør- og Brugskunst. Direkte Betydning for dansk Kunsthistorie fik disse F.s Indtryk ved at omsættes i Dekorationen og Udstyrelsen af F.s Embedsbolig i Materialgaarden, til hvis Istandsættelse han 1830 havde faaet bevilget 4000 Rdl. Alle Stuer dekoreredes i pompejansk Stil ved Hjælp af unge Kunstnere som Hilker, Eddelien, Constantin Hansen og Købke. Møbler og andet Husgeraad udførtes efter F.s Tegning og dekoreredes med malede antikke Ornamenter og Figurscener. Selv Barnevognen og Baaden uden for i Kanalen var i pompejansk Stil. Paa lykkeligste Maade forenedes her Haandværkeren og Kunstneren i F. I dette Arbejde med Boligen, der stod paa lige til F.s Død, realiserede han egentlig først for Alvor sine kunstneriske Idealer; den blev hans Hovedværk og det stærkeste Udtryk for hans Personlighed ved Siden af Busterne og Loke. Paa den ene Side sluttede han med dette Værk Forbindelsen bagud til Abildgaard, for hvem ingen Gren af Kunsthaandværket var fremmed, og af hvis alsidige Kunstnerpersonlighed han havde modtaget et stærkt Indtryk i de første Aar af sin Akademitid. Paa den anden Side blev den kunstneriske Helhed, der var skabt i dette Hjem paa Grundlag af Studier efter Antikken, Forudsætningen for M. G. Bindesbølls Thorvaldsens Museum og for andre store dekorative Arbejder som Univer-

sitetets Forhal og Sorø Akademi. Men ogsaa for to saa betydelige Malere som Købke og

Constantin Hansen har Bekendtskabet med F. været af afgørende Betydning. I det hele taget har F. med sin ildnende, inciterende og styrkende Personlighed, ved sit Initiativ og sin Kundskabsfylde virket inspirerende og fornyende paa mange Omraader af dansk Kunst og Kunsthaandværk. E.K.S.

Utr. H.; Breve og Papirer i Det kgl. Bibl. - P. A. Heiberg: Erindringer, 1830, 72; Dansk Kunstbi., I-III, 1837-38, 11-12, 137, 149-52, 163-84; Chr. K. F. Molbech: Om Billedhuggerkonsten og dens Poesi, 1841, 92-103; Ludwig Schorn i Tiibinger Kunstblatt, XXII, 1841, 93-95, 229-31, 233-35; J. M. Thiele: Thorvaldsen, 1852-58; N. Høyen: Forklaring til H. Freunds Frise, Ragnarok, 1867, tegn. af H. Olrik (optrykt 1 Høyens Skrifter, I, 1871, 451-80); C. Hauch: Minder fra min første Udenlandsreise,1871, 212-18, 218-19, 238, 25B-68, 277; J. L. Ussing: Høyens Levned, II, 1872, 79-81; Breve til og fra B. S. Ingemann 1879, 148-52; V. Freund i Danske Saml., 2. Rk. V., 1878-77, 193-280; samme: H. E. Freunds Levned, 1883; E. Hannover: Chr. Købke,1893, R5-90; Bruun og Fenger: Thorvaldsens Musæums Hist., 1892, 106; A. D. Jørgensen i Danm. Riges Hiat., VI, 1, 1897-98, 145-48, 147; Jul Lange: Udv. Skrifter, I, 1900, 136-50; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, b2-85; Vilh. Lorenzen: Maleren Hilker, 1908, 23-31; Carl Jacobsen i Arch., 1911-12, 457-69; Th. Oppermann: H. E. Freund, 1918; R. Josephson i Nationalmusei årsbok, IV, 1922, 87-88; V. Thorlacius-Useing: Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924; samme i From the Collections of Ny Carlsberg Glyptothek, II, 1935, 227-45; samme i Fynske Aarb., I, 1939, 105-08, 115-17; Sig. Schultz: C. A. Jensen, 1932; samme: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938; samme i Danske i Paris, II, 1938: samme i Danm. Kirker, Kbh. Amt, 1944 ff.; Fr. eilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 131, 135-43 (Fra Ark, og Mus. 2. Ser. II); H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 159-76; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Ethyr i Holland og Danm., II, 1945, 44; L. Bobé sst. 434; H. Rostrup i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, II, 1945, 32 og 49-51; samme: H. W. Bissen, 1945; se desuden K. Aa. Registre I-XXX, 1945.

Friberg, Christian, - 1728 -, Skildrer(?), boede 1728 i Nyhavn i Kbh. Red.

Fort. over Kbh.s Huse og Indvaanere 1728, 1898, 281.

Friborg (Freiberg),Hans (Hanns von), -1600-, Murermester, Bygmester, fik 30. April 1600 udbetalt 200 Dl. paa Regnskab for den Kirke, han havde paataget sig at opføre i Auskier (Kristianopel) i Blekinge. Han kaldtes da Bygmester og Indvaaner i Helsingør.

O.N.

F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; W. Andemon i T. f. konatvetenakap, VIII, 1923-24, 109-10.

Friborg (Freiberg, Friburg), Jørgen (Jürgen von), - 1588-1625(?), Bygmester, Murermester, begr. i Slangerup Kirke; kan trods Navnet godt være født i Danmark.

F. var meget virksom som Murermester og Entreprenør ved fl. af Chr. IV.s betydeligste Byggeforetagender. Han nævnes første Gang 1588 som Bygningsmester ved Opf. af Hans van Steenwinekel den Ældres Kirke i Slangerup; 1597 ved et Boldhus ved Kbh.s Slot; 1599 ved Sparepenge ved Fr.borg; 1602-09 ved dette Slots Hovedbygn.; 1603 var han i Halmstad for at deltage i Arb. med Befæstningen; 1612 var han beskæftiget ved Opf. af Amtmandsboligen ved Fr.borg, 1614-18 ved Kancellibygn. F., der kan have ledet mindre Byggeforetagender som selvstændigt virkende Arkitekt, nævnes stadig som +Indvaaner i Slangerup*, hvor han var Raadmand og 1604-25 nød Kirkens Part i Korntienden; sidstnævnte Aar, da Tienden overgik til en anden, er han sikkert død. I Slangerup Kirke findes et (tarveligt) Krucifiks af Sten med hans Bomærke; if. et senere malet Vers skal det være hugget af F. selv. O.N.

Utr. K. -Kane. Brevb. 1598-1002, 1913; 1803-OS, 1916; 1809-15, 1918 (se Friberg); F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Arne Sundbo: Frederikssunds og Slangerups Historie, I, 1931 (Index i II); V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937.

Frich (Frech), Anders, se Frisk, Anders.

Fridericia, William, f. 1909, Maler. F. 4. Marts 1909 paa Fr.berg. Forældre: Læge Hilmar Johan F. og Anna Marie Krøldrup. Gift 8. Nov. 1935 i Kbh. med Ida Merete Erlandsen, f. 25. Maj 1912 i Kbh., D. af Docent, Dr. med., senere Professor Alfred E. og Anna Fridericia Levison.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1934-37; deltog i Guldmed.konk. 1942-43. Stipendier: I. R. Lunds Opmuntringspr. 1945 Hjelmstjerne-Rosencrone 1945. Rejser: 1927 Venedig; 1935 og 36 Stockholm; 1937 München og Berlin; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37-40; Bølleblomsten (Medstifter) 1942, 43 (Viborg Kunstfor.), 44, 46; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946, Sep.udst. 1941, 43 og 45 (s. m. Poul Hauch-Fausbøll).

Som Discipel af den franske Skole efter Cézanne arbejder Fridericia med Billedets egne Love i en løst skitseret Ramme af Figurkompositioner og Eksteriører. Hans Farve er ofte meget mørk, en Slags Stofanalyse, der kan have en vis ydre Lighed med Hoppes tidlige Billeder, men med mindre Naturalisme og større Koncentration om selve Billedfladen. Selv om Formen kan synes opløst, er der gerne noget skulpturelt over Billedet, noget forvitret reliefagtigt, og F. har ogsaa lavet nogle rent abstrakte Relieffer sammenklæbet af forsk. Porcelæns- og Fajanceskaar. At F. ønsker at bevare Billedets menneskelige Indhold til Trods for dets abstrakte Karakter, ses af de Udkast til Monumentalmaleri med Figurkompositioner, han udstillede 1944. 0.S.

Friedenreich, Mourits, 1732-98, Officer, Tegner. F. 1732 i Sennels, d. 11. Aug. 1798 i Stege, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Stege Johannes F. og Maren Goiske. Gift 26. Nov. 1766 med Marie Knudsen, d. 1783, D. af Overgraver K. ved Helligg. Kirke.

Jonas Haas stak 1758 og 64 Illustrationerne til F.s Bog Kong Christian V.s Krigshistorie; de er sign.: de Friedenreich del.; men Figurbillederne er i det mindste Kopier bl. a. efter Jan Luykens Stik af Wismars Erobring. O.A.

Friederichsen, Vilhelm Heinrich, 1841-1913, Arkitekt. F. 6. Maj 1841 i Kbh., d. 5. Marts 1913 søt., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tømrersvend Peter Wilhelm F. og Helene Theresia Seerup. Gift. 26. Juli 1867 paa Fr.berg med Anna Kirstine Katharina Madsen, f. 26. April 1842 i Asperup, d. 4. April 1927 i Kbh., D. af Forvalter, senere Branddirektør, Kancelliraad Niels M. og Mariane Sarine Johansen.

Uddannelse: 1 Tømrerlære 12 Aar; Tekn. Inst. i 3 Vintre; opt. paa Akad. Okt. 1856; lille Sølvmad. Marts 1864; ved Afgang Marts 1865 alt antaget paa nær manglende Perspektivtegn.; en saadan indsendt Juli 1865, men ikke antaget. Rejser: Længere Studierejse til Italien. Udstillinger: Charl. 1864-65 (m. 2 Arb); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1886. Embeder: Bygn.inspektør i Kbh.s 1. Distrikt 1875-89.

Arbejder: Beboelsesejendommen Vodroffsvej 7 (1868-69) og sandsynligvis Nr. 5 (1867) og Nr. 9 (1866); Villaen Hauchsvej 13 (1871); 5 Ejendomme paa Gl. Holm (1872, s.m. Fr. Bøttger); Øresundshospitalets opr. Bygn. (1875-76); Blegdamshospitalet (1876-79); den første Del af de offentlige Slagtehuse ml. Kvægtorvet og Vestre Gasværk (1881, aabnet 1883); S. Johannes Stiftelsen, fra 1919 Alm. Hospital, i Ryesgade og ved Dosseringen (1883-85, C. F. Hansens Med.); Boyesgade 8 med Rosenkranskirken (1892, Kirken senere nedlagt); Præstø Amts Sygehus i Stege (1892); St. Heddinge Borger- og Realskole i Egestræde (1896); Vesterhus med Mariahjemmet og S. Knuds Kapel (senere nedlagt), Vester Voldgade 115 (1902); Epidemihus ved Præstø Amts Sygehus i Næstved (1904); Sporvejsselskabets Vognremiser i Aarhusgade og ved Trianglen; nogle Tivolibygninger. Projekter: Flytning af Det kgl. Frederiks Hospital, Den kgl. Fødselsstiftelse og de lægevidenskabelige Inst. (1888, ufærdigt Projekt); Forslag til Rigshospitalet (1895, s. m. den 1892 nedsatte Kommission, ikke udf.); Det kgl. Teater (3 Pr. 1871, s. m. P. Bønecke).

Sine vigtigere Bygninger komponerede Friederichsen i en enkel, værdig og naturlig italiensk Højrenæssancestil. Han viste sig heri - selv om han ikke var helt fri for den nye Tids mere skabelonmæesige Maner-som en Efterfølger af Klassicismen der regnede ogsaa, denne Stil til sine Forbilleder. Selv betragtede han som sine Lærere G. F. Hetsch og Chr Hansen; navnlig fra denne sidste stammer muligvis hans Forkærlighed for gule Murstern og Skifertage, for Murstenens Vedkommende, i en vis Modsætning til Tidens stigende Interesse for Rødstensbygninger. I hans betydeligste Arb.: S. Johannes Stiftelsen, udmærker Hovedbygningen mod Ryesgade sig ved monumentalt store Forhold, medens Bygningen mod Dosseringen er afstemt efter sin mere landskabelige Beliggenhed. For øvrigt komponerede F. ogsaa i historiske Stilarter og deltog i Tidens Opdyrkning af Murværket, fx Vodroffsvej 7 med Facade i romansk Stil af røde Mursten. I praktisk Henseende og som Bygn.inspektør var han ligeledes en Dygtighed.

K.M.

Ark., 1900-01, 23-25 (Det nye Frederiks Hospitals Fødselsstiftelse); Arch., 1912-13, 233-37 (Nekrolog); Berl. Tid. 6. Marts 1913; Kbh.s alm. Hospital, 1929; Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.væsen og dets Personale, 1931, 84-85.

Friedlein, Johan, - 1685-1706 -, Kobberstikker.

F. opholdt sig 1685 i Hamborg, 1690-95 i Kiel, hvor han udf. et Par Portrætstik efter Johan Ayerschöttel, og c. 1699-1706 i Danmark. Her udf. han en Del Portrætkobbere bl. a. Chr. S. Plessen (efter 1695) og Chr. V (1699) (begge efter de Bois-Clair),Biskopperne Henrik Bornemann (1699, efter Nic. Wichmann) og Johs. Munk (1702, Kbst.saml.); desuden nogle Titelkobbere til Bøger fx til Fr. IV.s og Dronn. Louises Salving (1700) og som Bogillustration til samme Værk: Den øvre Omgang paa Fr.borg Slotskirke (1703, efter Tegn. af Claus Møinichen; Kbst.saml.). Hans Stik er haarde og tørre og af ganske haandværksmæssig Art. T.H.C.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Friedlaender, Julius, 1810-61, Maler. F. 29. Jan. 1810 i Kbh., d. 18. Sept. 1861, sst., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Mægler Marcus F; og Rebekka Heymann. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1823. lille Sølvmod. 1828, store 1829; tillige Elev af J. L. Lund. Stipendier: Akad. 1842-43. Rejser: 1842 Paris; 1843-44 Rom. Udstillinger: Charl. 1828-61 (30 G. m. 93 Arb.); Universitetets Udet. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; 18. Nov. Udet. 1942.

Arbejder: En Taskenspiller, som foreviser Kunster i en Krostue (udet. 1834, Kunstmus., dop. Chr. VII.s Palæ); Hjemkommen Fisker bringer Efterretning om et Forlis (1837, fork. Barnekows Saml.); En Gadescene (Gipshandleren) (1838, Kunstmus., dop. Fredensborg); En hjembragt Sildefangst i et sjællandsk Fiskerleje (Taarbæk) (1839, Thorvaldsens Mus.); En Linedansertrup kort førend en Forestillings Begyndelse (dop. Chr. VII.s Palæ), En Læge ved Sygesengen (dep. Fredensborg) (begge tilh. Kunstmus.); Portræt af Skuespilleren Wilh. Conrad Holst (Litografi herefter 1841); Gadescene i Subiaco (udst. 1846), Øverste Parti af den spanske Trappe i Rom (udst. 1847, dop. Fredensborg), Gevinsten i Tallotteriet (udet. 1848, dop. set.) (tilh. alle Kunstmus.); En hjempermitteret Fisker, der fortæller om Krigen ( I 849); Portrætter af Skuespilleren Prof, N. P. Nielsen (1851) og Marinemaleren Em. Larsen (1852) (begge Fr.borg), af Hans Sophus Simonsen (Teatermus.); Overberider Adam Henrik Bruhn (Litografi herefter 1856); Marie Sophie Lichtenberg, f. Arenstorff (1859); Overretsprokurator Moses Delbanco; Prof. S. Jac. Ballin; adsk. Genrebilleder, Landskaber og Portrætter forh. i Joh. Hansens Saml.; desuden Arb. i Øregaard Mus., og Søfartsmus. paa Kronborg, Litografier efter

Naturen af J. H. Hegermann-Lindencrone, af N. David (1838) og Overrabbiner Abraham

Alexander Wolff (1339) ; flere Litografier efter andres Forlæg; Tegn. og Grafik i Kbst.saml. H.O.

E. Hannover i gunstens Hist. I Danm., 1901-07, 331; Been og Hannaver, 1902-03.

Friedrich, Caspar David, 1774-1840, Maler. F. 5. Sept. 1774 i Greifswald, d. 7. Maj 1840 i Dresden. Fader: Sæbesyder Adolph Gottlieb F. Gift.

F. besøgte Akad. i Kbh. 1794-98 med Wiedewelt og Abildgaard som Lærere og arbejdede desuden en kort Tid i C. A. Lorentzens Atelier. Til hans nærmeste Omgangskreds i Kbh. hørte Malerne C. C. A. Bøhndel og J. L. Lund, der begge portrætterede ham. Fra disse Aar stammer enkelte Figurstudier efter danske Folketyper og efter Kunstnerens Venner foruden en Række Landskabsskitser. De dokumentariske Oplysninger om F.s Forhold i Danmark er yderst sparsomme, og Indtryk fra dansk Kunst lader sig ikke spore i F.s Produktion; maaske med Undtagelse af en Paavirkning, ogsaa i Teknik, fra Jens Juel. Derimod kan man maaske hos Købke og navnlig hos Lundbye finde Spor af en Paavirkning fra F.

D.He.

Ivan Munk Olsen i Saml., 1926, 222; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malere! um 1800, 1933.

Friedrich, Johan Gottlieb, c. 1742-1809, Kobberstikker. F. e. 1742 i Nürnberg, d. 13. Nov. 1809 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Formentlig Kobberstikker Bernhard Gottlieb F. Gift i Regensborg med N. N.

F. indkaldtes fra Tyskland af Naturforskeren O. F. Muller for at udføre zoologiske Plancher til hans Værker. Han havde efterladt sin Familie i Tyskland og synes kun at være kommet her til Landet for det nævnte Formaals Skyld; men han bosatte sig her og udførte fra 1771 en Del Portrætkobbere, fx Chr. Bastholm (1783), Minister Necker (1789), Frederik den Store (1790) (alle Kbst.saml.) samt nogle Vignetter, Den hellige Familie (efter Maleri i Lorenz Spenglers Saml., Kbst.- saml.), et Stik af Slaget paa Rheden 1801, nogle Ildebrandsbilleder (Bymus.) og nogle satiriske Blade. 1778 modtog han af Partikulærkassen Betaling for en Kobberplanche til

C. Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien (1774-78). T.H.C.

Utr. H. - Sandvig, 1795; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

de Fries (Vries), Adrian, c. 1560-1626, nederlandsk Bhgr. F. c. 1560 i Haag, d. 1626 i Prag.

Adrian de F., Elev af Flamlænderen Giovanni da Bologna og Kejser Rudolf ILs Hofbilledhugger i Prag, har aldrig været i Danm., men har til Chr. IV udf. det store Springvand i Fr.borg Slotsgaard, hvorom Kontrakt sluttedes 1616. F. leverede Tegn. til Helheden og

støbte Fontænens 16 Bronzeskulpturer. Karl X Gustav førte 1659 Bronzerne som Krigsbytte til Sverige, hvor de nu med en enkelt Undtagelse er opstillede paa Drottningholm. Afstøbninger findes paa det nuværende Fr-borg-Springvand, opstillet 1888 og bekostet af Brygger J. C. Jacobsen. 3 Smaabronzer af F. i Kunstmus. har rimeligvis været i Chr. IV. s Eje. C.A.J.

Friis: Saml. 1872-78; J. Böttiger: Bronsarbeten af A. d. F., 1884; T. f. kunstind. 1890, 141; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg i R. A., 1921-23, 133; V. Thorlacius-Ussing sst. 307-09; E. Zahle sst., 1929-31,89; Vilh. Wanacher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 90-92.

Fries, Ewerdt, 1619-72, Billedsnider. F. 1619 i Bredsted, d. 10. Nov. 1872 i Gavle.

Som fl. andre slesv-holst. Kunsthaandværkere drog Ewerdt F. til Sverige, hvor han efter

at have arb. i Falun (Dalarne) bosatte sig i Gävle. For en svensk Mester, Jons Gøstafson,

synes han at have udf. Prædikestolen i Falun 1656. I Gavle har han udf. Trefoldighedskirkens Prædikestol (1657), Altertavle (1662) og et ødelagt Korgitter (1665), desuden sikkert Inventar i Askemunds Kirke, alt i noget tørt behandlet Bruskstil. Et Epitafium, hvis Ramme synes skaaret af ham selv, findes i Gävle. C.A.J.

H. Raben: Træskulptur i Uppsverige, 1934, 18b-97; Sveriges kyrkor, III, 1938; Nordelbingen, 1937, 329-38.

Fries(e), Jacob, - 1676-81 -, Maler, omtales som en Aconterfeier af Hamborg* og har øjen-

synlig arbejdet i hvert Fald 2 Gange i Danmark. 1676 fik han Pas til Hamborg, 1681 af

Enkedronning Sophie Amalie 30 Rdl. for et Portræt og af Kongen for uspecificeret Ar-

bejde 200 Rdl. G.B.

Utr. K.-E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Friis, Achton Johannes, 1871-1939, Maler. F. 5. Sept. 1871 i Trustrup, Djursland, d. 17. Dec. 1939 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Moder: Gaardmandsdatter Karen Friis. Gift 15. Sept. 1909 i Kbh. med Violinistinde Martha Elster, f. 17. Sept. 1879 i Kbh., D. af Grosserer, Kaptajn Christian Gregers E. og Louise Augusta Petersen.

Uddannelse: Kom efter Præliminæreks. i Malerlære og besøgte Telen. Sk. i Aarhus; dimitt. herfra 1894 til Akad., som han besøgte Febr. 1895 til Maj 1899; lærte 1900-01 at radere hos Carl Locher. Rejaer: 1906-08 til Nordøstgrønland som Deltager i Danmark-Ekspeditionen med Mylius Erichsen; 1909-10 München, Florens, Rom, Svejts, Paris; 1914 Paris; 1915 Berlin, Dresden. Udstillinger: Charl. 1900, 02, 06, 11, 13-23, 26 (16 G. m. 32 Arb.); Charl. Eft. 1922; Brooklyn 1927; Rom 1931; Sep.udst. 1908 (i Den frie Udst. s. m. Aage Bertelsen c. 100 Grønlandsbill., som de flg. Aar udst. i Berlin og andre tyske Byer samt i Royal Geographical Society i London); desuden 1911, 23 (Landskabsbill. og Keramik) og 1926 (Portrættegn. og Akvareller i Kunstfor. s. m. Johannes Larsen). Udkelner: Fortjenstmed. i Sølv 1908.

Achton Friis arbejdede med stor Alsidighed paa flere kunstneriske Omraader. Foruden Malerkunsten arbejdede han med Grafik (15 Raderinger 1900-12 bl. a. Ariman og Jørgen Brønlund; 4 jyske Raderinger 1919) og med Porcelæn til Bing & Grøndahl (1912- 25). Desuden dyrkede han Musik (Achton Friis Trioen med Koncerter i Kbh.) og skrev Rejse- og Naturbeskrivelser (bl. a. Danmark-Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (1909); Arktiske Jagter (1926)). Fra 1921 var F. navnlig beskæftiget med Udgivelsen af et stort beskrivende Værk om Danmark: For at indsamle Materiale hertil gjorde han (med Støtte fra Undervisningsministeriet og Carls-bergfondet) Rejser dels 1921-24 i Motorbaad til Danmarks Smaaøer, dels 1930-32 gennem Jylland og siden til de store Øer s. m. Maleren Johannes Larsen. Til Værket, som udkom med Titlerne: De danskes Øer I-III (1926-28), De Jyders Land I-II (1932-33) og Danmarks store Øer I-II (1936-37), og hvis to første Afd. er ill. med Landskabstegn. af Johannes Larsen, den sidste tillige ill. af Andreas Friis og Knud Kyhn, har F. skrevet den beskrivende Tekst og tegnet en lang Række Portrættegninger af danske Folketyper. - F. er repr. i Mus. i Odense og Randers (Malerier fra Grønland), i Kbst.saml. (Raderinger), i Dansk Folkemindesand. (c. 70 Portrættegn. af Folketyper), i Teatermus. og paa Fr.borg (Portrættegn.). M.B.

Pol. 19. Aug. 1908 (Vald. goppel); 21. Marts 1909 (Int.); Nat.tid. 8. Nov. 1923 (Th. Faaborg); 19. Dec. 1930; Berl. Tid. 9. Nov. 1928 (Int.); 13. Dec. 1928 (Th. Oppermann); 4. Sept. 1931; 19. Dec. 1939 (H. Flor); Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 18b3-1928, 1928; Holger,Jerrild i Gade danske Mag., 1938, 224-32.

Friis, Andreas Alexander Carl Johan, f. 1890, Maler. F. 21. Juni 1890 i Kbh. Forældre: Præst ved Frederiks Hospital, senere Sognepræst i Hørsholm Johan Oluf Axel F. og Johanne Vilhelmine Drachmann. Gift 19. Juni 1918 i Brejning med Bodil Keller, f. 26. Juni 1893 i Buddinge, D. af Overlæge, senere tit. Professor Christian K. og Lovise Amalie Fick.

Uddannelse: Student 1908, cand. phil. n. A.; kom s. A. paa Tekn. Sk. under Grønvold; gik paa Akad. Jan. 1910 til Foraar 1913; søgte dets Freskoskole Foraarssem. 1931; var Maurice Denis' Elev i Paris Vinteren 1913-14. Stipendier: Kaufmann 1920; Akad. 1922, 24, 26, 27 (alle mindre); Købke 1931. Rejser: 1911 Berlin; 1913-14 Paris (et halvt Aar); Okt. 1920 - Maj 1921 Italien (Berlin, München, Florens, Rom, Neapel; længere Ophold i Florens og Sorrento), 1922 (Berlin, München, Florens, Mellemitaliens større Byer indtil Siens; 2-3 Maaneder); 1924 (Florens, Venedig, Wien; 2-3 Maaneder); Eft.. 1926 til Eft. 1927 Rom, Florens; Foraar 1926 Paris, Arles, Marseille; Foraar 1928 Paris, Arles; 1931 Oslo (Freskostudier); 1938 Oslo. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915, 1917-19; Den frie Udst. 1918-20, 23-38, 40-46 (bledl. 1924); Stockholm 1919 (Liljevalch); Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Grafik-udsi. i Kbh. 1917, 25, 37, Stockholm og Helsingfors 1931, London 1938, Helsingfors 1939; Grafisk Kunstnersamf.s forsk. Udst. i Udlandet; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1916, 20, 21, 23, 28, 30, 34, 36, 38, 43, 44. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstnersamfund.

Arbejder: Ryttere i Skoven (1917); Foraarslandskaber (En Foraarsdag, 1917); Skovbilleder, ofte med een eller to Figurer (Skovinteriør, 1932, Randers Mus.; To Kvinder i Skoven 1938-37); Interiører af en Alle, Parkmotiver; Landskaber fra Bornholms Kyst (siden 1911) og fra Italien; Landskab fra Hejls (1933, Kolding Mus.); Portrætter af en ung Pige (bl. a. 1930), Chr. Keller (1926), Ellen Hørup (1934), Borgmester Ole Andersen (1939, tilh. Kbh.s Magistrat), Selvportræt (1937), Økonomidirektør Holger Koed (1942); Altertavler til Staby Kirke (Apostlen Peters Liv, 1922), Gadevang (Indtoget i Jerusalem, 1926) og Klejs ved Horsens (1936); to Glasmalerier i Gadevang Kirke (1941); Udsmykning af Trapperum i la Cour Vejs Skole (Fresko, 1931-32) og Studenternes Læsesal i det nye Universitetsbibliotek (Tempera, 1939-44); Akvareller; c. 50 Raderinger og c. 50 Træsnit (Kbst.saml. i Kbh., Stockholm og Helsingfors); Landskabstegninger fra Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm til Achton Friis: Danmarks store Øer (1936-37). Kunstanmeldelser og andre Artikler til bl. a. Sind og Samfund, Samleren og Kristeligt Dagblad.

Andreas Friis hører til den Generation, der fik sit Gennembrud paa Kunstnernes Efteraarsudstilling omkr. 1918, og staar her den Kreds nær, hvis Interesse i Akademiaarene vaktes for Studiet af Rumvirkning og den kompositionelle Opbygning af Figurmotiver, Form og Farve inden for et sluttet Billedrum under Indtryk fra italiensk RenæssanceMaleri. Det viste sig fuldt udfoldet i Ungdomsarbejdet: Ryttere i Skoven og er senere fortsat i en Række for ham karakteristiske Skovinteriører med een eller to Kvindeskikkelser, der staar med en halvt symbolsk Vægt i Billedet, og i hans Vægdekorationer til det nye Universitetsbibliotek. I sine Landskaber, blandt hvilke Foraarsstemninger og yppigt frodige Højsommermotiver fra Nordsjælland og Bornholm er de mest personlige, har han søgt en metodisk Behandling af Farven, der hviler paa en klog Forstaaelse af Cézanne.

S.S-z

Dag. Nyh. 18. Sept. 1932; 23. Sept. 1934; Nat.tid. 8. Maj 1943; 8. Dec. 1944; 31. Marts 1945 (alle Sig. Schultz); 20. Juli 1940 (Else Kai Sass); Nyt. T. f. Kunstrod., 1934, 12; Svend Rindholt: Andreas Friis, 1937; samme: A. F. som (Graøker, 1941 (Grafisk Cirkel, 29. Publ.); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 295; Berl. ill. Tid. 28. Febr. 1943; Sig. Schultz i Bogens Verden, XXVII, 1945, 9-10.

Friis, Frederik Ferdinand, 1793-1865, Arkitekt. F. 16. Dec. 1793 i Kbh., d. 18. Marts 1865 søt., begr. sst. (Holmens). Forældre: Arkitekt Peder F. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Student 1812; 2. Eksamen 1813, opt. Akad. 1814 (2); lille Sølvmed. Dec. 1815, store Marts 1817; lille Guldmed. Sept. 1819 (Et Landkadetakademi); store Guldmed. Sept. 1825 (En Toldbod); bestaaet Prøven i Kundskaber Marts 1826 med Udmærkelse; Medarbejder hos P. Malling (Konduktør ved Opf. af Sorø Akademis Hovedbygn. 1822-27). Stipendier: Fonden ad usus publicos 1827 (800 Rdl. i 3 Aar), senere forlænget. Rejser: Juli 1827 til Jan. 1832: Vinteren 1827-28 i München; over Wien og Florens til Rom; opholdt sig her Juni 1828 til Okt. 1830; endvidere Ophold i Neapel o. a., Hjemrejse over Paris. Udstillinger: Charl. 1816-20, 22, 26, 32-33. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Jan. 1832; Medl. Marts 1833 (Medlemsarb.: Et Kunstmuseum); tit. Prof. 1852; Bolig paa Charlottenborg 1856. Embeder: Kgl. Bygningsinspektør for Sjælland Juni 1831; for Kbh., Fr.borg, Holbæk og Bornholms Amter fra Nytaar 1850; søgte Professoratet 1835 og 1856. Hverv: Akad.s Vicedirektør 1857.

Arbejder: Ombygning af Færgegaarden i Jægerspris (1838 ff.); Restaurerede Ribe Domkirke (1843-45, s. m. N. S. Nebelong); Raadhus (nu Administrationsbygning) i Holbæk (1844); Ting- og Arresthus i Sønder Bjærge ved Horsens ( I 846 ); Toldkammerbygn. i Holbæk (1847 ); Straffeanstalten i Horsens (Horsens Tugthus) (1847-53); Vridsløselille Fængsel (1856-59, fuldført af N. S. Nebelong); Istandsættelse af Frederiksberg Kirke (omkr. 1860); udarb. Projektet (senere omarb. af M. G. Bindesbøll) til Sindssygehospitalet ved Aarhus (Jyske Asyl) (1847); Udkast til Dekoration af Universitetets Festsal (tilh. Universitetet); Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. H.F.

C. F. Wegener: Hist. Efterretninger om Abrahamstrup, II, 1855, 29J; Meldahl og Johansen, 1904, 210, 225, 255, 280, 297; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

Friis, Hans Gabriel, 1839-92, Maler. F. 7. Sept. 1839 paa Skovsgaard ved Hobro, d. 20. Juli 1892 paa Skovly, Orenæs, Falster, begr. i Roskilde. Forældre: Proprietær Frederik F. og Christiane Frederikke Lautrup. Gift 17. Juni 1879 i Nørre Vedby med Hildeborg Marie Augusta Nikoline Schack, f. 23. Dec. 1853 i Ring, d. 24. Jan. 1937 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Herstedøster og -vester Marcus Andreas Tage S. og Hildeborg Maria Bruun.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh. 1856; Svend 1860; kunde paa Grund af Svagelighed ikke taale Haandværket og slog sig en Tid ned i Roskilde som Fotograf; fik senere Dekorationsarb. ved Domkirken om Sommeren og opholdt sig i Vintermaanederne i Kbh.; besøgte Akad. 1859-68 med Afbrydelser og var desuden Elev af F. C. Lund og A. Kittendorff; boede Vinteren 1865-66 hos P. C. Skovgaard; senere Elev af Vilh. Kyhn. Stipendier: Akad. 1868, 71 og 72. Rejser: 1870 Dresden og Berlin; 1871-72 Italien og Svejts. Udstillinger: Charl. 1863-92 (29 G. m. 96 Arb.); Paria 1878 og 89; Wien 1882; Nord Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1891, 2° 1892 (Eckersbergs Med.).

Arbejder: Ud over Heden en klar Sommerdag, Motiv fra Paarap ved Silkeborg (1868, dep. i Det danske Gesandtskab i Reykjavik 1930), Ved en Mølledam. Vinterbillede (1875) og Foraarsbillede med Regnbyger. Motiv fra Sydsjælland (1879, dep. Amalienborg) (alle tilh. Kunstmus.); I Skumringen ved Vintertid (Aarsmed. 1° 1891); Vinterlandskab (Eckersbergs Med. 1892); Efteraarsparti i Skoven (1868, Aarhus Mus.); Tidlig Septembermorgen (1888), Løvspring i April (udet. 1890) (begge Maribo Mus.); repr. fork. Joh. Hansens Saml.

Hans Friis hørte til den Kreds af stilfærdige Malere, som samlede sig om Vilh. Kyhn, der baade med Hensyn til Valget af Motiver og den maleriske Gennemførelse blev bestemmende for hele hans kunstneriske Udvikling. Skønt han en Vinter malede hos P. C. Skovgaard, gav dette ikke mærkbare Indslag i hans Kunst. I sin Udtryksform er han dog mere lyrisk og elegisk end Kyhn, og det er betegnende for hans Naturindstilling, at han ofte malede det tidlige Forsar, Løvspringet. I enkelte Billeder som i Kunstmuseets Hedelandskab har han søgt en alvorlig og storladen Stemning og staar her nærmest ved Kyhn i den redelige skønt noget smaatskaarne Gennemførelse af Detaillerne. Fra 1877 boede han paa Falster, og Egnen om Orehoved danner Grundlaget for en lang Række af hans Landskabsskildringer. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Berl. Tid. 21. Juli 1892; Pol. 22. Juli 1892; M. Galschiøt i Ill. Tid., 1891-92, 528-30; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danmark, 1935; Rik. Magnusaen: Godfred Christiansen, I-II, 1939-41.

Friis, Knud Hansen, c. 1743-1818, Billedskærer. F. e. 1743, d. 11. Okt. 1818 i Trans, begr. sst. Fader: formentlig Degn i Dybe Hans Christian F. Gift 1° 17. Okt. 1771 i Lemvig med Anne Margrethe Frederiksdatter From, døbt 26. Nov. 1747 i Nykøbing M., d. 5. Febr. 1785 i Trans, D. af Kordegn Frederik Christian Johansen F. 2° 25. Okt. 1785 i Vester Vandet med Mette Kirstine Listo, døbt 13. Marts 1749 i Nørlem, begr. 3. Marts 1812 i Trans, D. af Forpagter Hans Madsen L. og Petronelle Marie Damstrøm.

F., der var Degn i Trans 1771-1818, virkede ogsaa som Billedskærer og Maler.

Arbejder: Figurerne i Midtfeltet paa Ulfborg Kirkes Altertavle; Epitafiet over Sognepnæsten Gregers Lund i Ferring (tilskrevet); Figurer paa et Skab i Lemvig Mus. O.N.

Utr. K.

Friis, Peder, 1763-1831, Arkitekt. F. 13. Dec. 1763 i Kbh., d. 13. Okt. 1831 set., begr. sst. (Holmens). Forældre: Tømmermand paa Holmen Peder Pedersen (F.) og Karen Johansdatter. Gift 17.89 med Henriette Johanne West, f. 26. Nov. 1767, d. 29. Jan. 1845 i Kbh., D. af Christen W. og Anna Margrethe Schliphack.

Uddannelse: Opt. Akad. 1777; begge Sølvmed. 1782, lille Guldmed. 1785, store Guldmed. Aug. 1789 (en Veterinærskole); arb. samtidig hos Magens. Stipendier: Akad. 1799. Rejser: 1799 kort Rejse til Holland. Udmærkelser: Søgte forgæves 1796, 98 og 99 om Fribolig paa Charl., 1804 om at blive agreeret ved Akad. (Udkast til Chr.borg Slots Genopf.); indsendte senere, ligeledes forgæves, Udkast til en Børs. Embeder og Hverv: Informator ved Akad. 1792-99; Inspektør ved Sejldugsfabrikken i Nyboder 1799; Fontænemester i Kbh.; Overkrigskommissær.

Arbejder: En Æresport (1790, Stik efter Magens); Mindestøtten paa Oddens Kgd. over de Faldne fra Orlogsskibet Prins Christian Frederik 22. Marts 1808 (med Grundtvigs Indskrift: De Snækker mødtes i Kvæld paa Hav) (tegn. Udkast i Kbst.saml.); adsk. andre Gravminder og Mindesmærker, bl. a. Udkast til Frihedsstøtten (Tegn. i Kunstindustrimus.); Kronprinsensgade 7, Kbh. (den tidl. Frimurerloge) (1805-07, Udkast til Interiørerne tilh. Kunstindustrimus.).

De faa Arbejder, der er bevaret af Peder Friis, viser ham som en Arkitekt med Tilknytning til den gode borgerlig prægede-kbh.ske Klassicisme omkr. Aarhundredskiftet.

H.F.

Trap, 4. Udg. -1,. Swane: Abildgaard, 1928; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928, 211; samme: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 84 (Fra Ark. og Mus. 2 Ser. II).

Friis Nybo (ved Daaben Nyeboe), Poul, 1869-1929, Maler. F. 26. Marts 1869 i Kbh., d. 16. Nov. 1929 i Vejby, Nordsjælland, begr. sst. Forældre: Urtekræmmer Søren de Fine Nyeboe og Laura Hjarup. Gift 1° 15. Maj 1894 i Veggerløse med Anna Juliette Johansen, f. 5. Juni 1873 i Kbh., Adoptivdatter af Murermester Johan Carl Martin J. og Juliane Marie Johansen, Ægteskabet opløst 1901. 2° 1901 i Vordingborg med Eva Preetzmann Aggerholm, f. 30. Sept. 1879 i Sæby, Løve Herred, D. af Apoteker Ludvig P. A. og Elisa Vilhelmine Berthelsen. Ægteskabet opløst. 3° 20. Jan. 1912 i Kbh. med Agnes Bauditz, f. 11 Febr. 1875 i Odense, D. af Toldassistent, senere -kontrollør Waldemar Sempill B. og Anna Augusta Abel. Ægteskabet opløst. 4° 19. April 1918 i Kbh. med Koncertsangerinde Anna (Anita) Maria Christiani, f. 24. Sept. 1879 i Hannover, D. af Komponist Emil C. og Nicoline (Ninna) Dorothea Louise Suhr.

Uddannelse: Malerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1887; forlod Akad. Jan. 1890; derefter Elev paa Zahrtmanns Sk. til 1892; studerede i Paris 1907-08. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone, 1903, 10; Bielke 1903; Akad. 1904-05, 07, 16; Raben-Levetzau 1908, 17. Rejser: Sommeren 1890 Ophold paa Öströö i Halland s. m. Karl Jensen, Albert Gottschalk og Brødrene Skovgaard; 1905, 07-08 Paris; 1905 Berlin. Udstillinger: Charl. 1892-1930 (29 G. m. 53 Arb.); Kunsts. Eft. 1904-05, 07; Zahrtmanna Elever (Klein) 1892; OktoberUdstillingen (m. Zahrtmanns Elever) 1893; Chicago 1893; Kunstn. Studieskoles Udst. 1896; Salonen, Paris, 1908; Sep.udst. 1913.

Hovedparten af Friirs Nybos Produktion er Interiørbilleder i Stil med Brødrene Holsøe med Figurer i stille, venlige Stuer i Aften- el. Lampelys. Han har dog ogsaa malet en Del Marine- og Landskabsbilleder bl. a. Snelandskab (udet. 1930, solgt til Undervisningsmini steriet) samt adsk. Portrætter fx Prof. E. A. Tscherning (1910). V. J.

Auk.kat. 29. Sept. 1919; Berl. Tid. 18. Nov. 1929; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Frij (Frey), Dirich, - 1600-10, Tømrer og Bygmenter. D. 10. Nov. 1610 i Kbh., begr. i Frue K. Gift med Kierstine, som overlevede ham.

Dirich F. arbejdede 1600 som Tømrer paa Kongens Bygninger i Helsingør og Omegn og blev 1602 ansat nom Arkelimester paa Aggershus med 200 Dl. i Aarsløn, en Stilling, han beholdt til sin Død, skønt hin fik Opgaver i Kbh. -1604, da han ogsaa kaldes Bygmenter, indgik han Kontrakt om at opsætte et nyt Spir paa Frue Kirke med 4 smaa Spidser +derhos efter den Afrids, han fra sig har leveret@ samt reparere Taarnmuren for i alt 3000 Dl., hvoraf sidste Rate udbetaltes 1609; men da han begærede en Æresklædning af Universitetet, gav Konsistoriet ham Afslag. 1609 sluttede han en ligs. Kontrakt om Spir paa Petri Kirketaarn. Foruden de 2 Spir, som er gengivne paa v. Wicks Byprospekt, udførte han Arbejder paa Møller og Sluser. C.A.J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.) - Holger Fr. Rørdam i Kirkehist. Saml., 3. Rk. I, 1874-77, 396: Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 308; Arne Sundbo f Hiat. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 308, 338; Bjørn Kornerup: Vor Frue Kirkes Hist., 1929-30, 27.

Frimodt, Charlotte, f. 1862, Maler. F. 28. Juni 1862 i Kbh. Forældre: Sognepræst Jens Christian Rudolph F. og Sophie Magdalene Clausen. Ugift.

Uddannelse: Lært Blomstermaleri hos Anthonore Christensen; desuden malet hos SoyaJensen og Frk. Sode; opt. paa Akad. i Modelak. Forb.kl. Jan. 1892; Elev hos Viggo Johansen; forlod Akad. 1896. Stipendier: Akad. 1900. Rejser: Tyskland, Holland, Belgien, Svejts, Norditalien, Sverige og Finland. Udstillinger: Charl. 1885-1946 (53 G. m. 85 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Kunsts. Eft. 1904, 07-08, 10; Kvind.s Udrat. 1895; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn.retr. Udst. 1920; IS. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32, 41-42; Kvindl. Kunsts. Samf. 1930; Sep.udst. 1910, 13, 26, 32.

Arbejder: Brudelys (1885); Juleroser (1886); En Slippe, Solskin (1895, Ribe Mus.); Fra Marmorhaven, Fredensborg (udst. 1902); Altanstuen, Charlottenborg (1920, Akvarel); Reformert Kirke, Kbh. (1922); Interiørbilleder fra Roskilde og Ribe Domkirke (1927); Filosofgangen, Sorø (1932); Rokokovaserne, Frederiksberg Haves Indgang (1932); Vestjysk Kirkegaard, Efteraar (1935); 12 Akvareller fra Svejts (forh. Joh. Hansens Saml.).

Foruden Blomster- og Landskabsbilleder i Olie og Akvarel har Charlotte F. særlig dyrket

Arkitekturmaleriet, dels Kirkeinteriører, dels Billeder m. Motiver fra gamle Huse, Slotte

og Herregaarde, især hvor Arkitektur, Landskab el. Blomster danner en harmonisk Helhed. Hun har desuden udf. Dekorationsarbejde paa Kbh.s Raadhus under Møller-Jensen og

var 1904-05 ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik som signerende Kunstner V. J.

Pol. 24. Febr. 1910 (N. Lützhøft); Nat.tid. 8. April 1928; Dag. Nyh. 7. April 1932 (Th. Faaborg).

Frimodt, Johanne Nicoline Louise, 1861-1920, Maler, Raderer. F. 3. Sept. 1861 paa Briggen Fingal paa Atlanterhavet, d. 14. April 1920 paa Hareskov Sanatorium, begr. i Hjortdal ved Fjerritslev. Forældre: Skibsfører, senere Grosserer Hugo Alfred Ferdinand F. og Augusta Louise Lund. Ugift.

Uddannelse: Studerede i Paris 1884-85 hos Ph. Barrigs, 1890-91 som Elev hos Alfred Stevens. Udstillinger: Dec. udet. 1889; Charl. 1890-1921 (11 G. m. 24 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1904; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. reir. Udet. 1920; Sep.udst. 1921 (Mindeudst.).

Johanne Frimodts Arbejder viser et ret alsidigt Motivvalg, men oftest har hun dog malet Landskaber (navnlig Aftenstemninger) og Blomsterbilleder. Hun har ogsaa udført dekorative Udkast, og et Hovedarbejde er her: Aften ved Sundet. Fiskerflaaden gaar ud (vævet som Gobelin af Dagmar Olrik 1903). Har udf. en Del Raderinger (Kbst.saml.).

Y. d.

Berl. Tid. 20. Nov. 1897 (C. A. Been); 24. April 1921 (Mane Manicus); Agnes Lunn i Vore Damer 24. Aug. 1921.

Frimodt Clausen Rudolf, f. 1861, Arkitekt. F. 29. Juni 1861 paa Jonstrup Seminarium. Forældre: Seminarielærer, senere Sognepræst i Fredericia og Horsens og Biskop i Aarhus Johannes Clausen og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. Gift 1. Nov. 1890 i Aarhus med Cecilie Vilhelmine Kirkeby, f. 6. Nov. 1867 i Aarhus, d. 31. Jan. 1941 set., D. af Grosserer Wilhelm K. og Cecilie Weinschenk.

Uddannelse: Præliminæreks. 1877; Murersvend 1880; Afgang fra Tekn. Sk., Kbh. 1880; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang herfra 1886; Medhjælper hos Albert Jensen 1880-86; Konduktør hos V. Th. Walther i Aarhus 1886-88; selvstændig Arkitekt i Aarhus fra 1889. Stipendier: Statsunderstøttelse 1888; K. A. Larssen 1888. Rejser: 1888-89 Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Ægypten; senere mange Rejser i Mellem- og Sydeuropa samt i Skandinavien. Hverv: Medl. af Bygn.kommissionen i Aarhus 1911 -37.

Arbejder: Kancelliraad Andersens Stiftelse, Odder (1890); Chr. IX og Dronning Louises

Asyl i Aarhus (1892); filudsted Kirke (1893); Christianshede Kirke (1894); Silkeborg Semi-

narium og Realskole (1894); Engesvang Kirke (1896); Otto Mønsteds Fabrik, Aarhus (1896-

1910); Sunds Kirke (1897); Kornkompagniets Kontorbygn. Havnegade, Aarhus (1897); Bryg-

geriet Ceres (1891 og senere); Gl. Guldsmedgade Nr. 1, 3, 5, 7 og 9, Aarhus (1903, 1. Pr.);

Marselisborg Kostskole (1904); Kontor- og Fabriksbygninger for Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger (1905-07); Bygninger paa Aarhus Amtssygehus (1906-OS);

Stiftsprovstgaarden i Aarhus (1906); Vrinders (Rolse) Kirke (1907); Herning Hede- og Discontobank (1911-12, 1.. Pr.); Medicinsk Afd. m. v. ved Aarhus Kommunehospital (1911-20); Aarhus Oliefabriks Havnefabrik (1916); Skanderborg Kommunes Administrationsbyge. (1917 og 19); Grenaa Sygehus (1920-22); Ting- og Arresthuset i Silkeborg (1921-22, 1. Pr.); Bygninger paa Silkeborg Sygehus (1922-26); Jyllandspostens Kontorbygn., Aarhus (1923-24); Medicinsk Afd. m. v. paa Aalborg Amtssygehus (1928-30); desuden opf. Landsbyskoler, Præstegaarde, Apoteker, mange Villaer og Beboelsesbyge., Fabrikker m. v.; talrige Restaureringer bl. a. Kirkerne i Elsted og Sabro (1891); Ørting og Ølsted Kirker (1891,

nye Taarne); Vejlby Kirke ved Allingaabro (1895); Søften Kirke (1898). A.G.J.

Arch., III,1896-97, 93-94 (Kirke i Engesvang); Arch. 191011, 388 (Bank i Herning); Ark. U., 1939. 146(Andelsbanken, Aarhus); Aarhus gennem Tiderne, II, 1939; IV, 1941; Chr. Nielsen Frühstück i Byggeforum, 1942, 379-401.

Frisch, Johan Didrik, 1835-67, Maler. F. 4. Maj 1835 paa Charlottendal ved Slagelse, d. 22. Nov. 1867 i Florens, begr. sat. Forældre: Proprietær Constantin F. og Marie Cathrine Tutein. Ugift.

Uddannelse: Gik i Skole paa Sorø Akad. og havde Maleren Hans Harder som Tegnelærer; blev ogsaa tilskyndet af Fr. Vermehren og modtog siden Indtryk af P. C. Skovgaard; gik paa Handelssk. i Kbh.; blev opt. paa Akad. Okt. 1850 og forblev i Frihaandssk. til Nytaar 1853. Stipendier: Akad. 1867. Rejser: 1867 til Florene, hvor han døde. Udstillinger: Charl. 1857-68 (11 G. m. 40 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udet. 1872; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Bygningerne paa den gamle Porcelænsfabriks Grund (Akvarel, Bymus.); Portræt af Lars Trolle (1854); Selvportræt som Nisse (Akvarel 1859, forh. Joh. Hansene Saml.); Nina Sophie Frederikke Abrahamson, f. Pauken (1861, Fr.borg); Udsigt fra Vejrhøj, i Forgrunden en Landskabsmaler; Fra Dyrehaven. En Juni Formiddag (1865); Ved en Kilde, nær en Bondegaard (1866); Portræt af Maleren W. Schorn (alle forh. Joh. Hansens Saml.); repr. i Øregaards Mus. og i Søfartsmus. paa Kronborg; Tegn. i Kunstindustrimus. og Kbst.saml. H.O.

Auk.kat. 1888 (Dødsbo); Been og Hannover, 1902-03.

Frisk (Freeh), Anders, - 1632 (?) -1651 -, Murermester. Gift 1° med Bole Petersdatter, 2° med Anna Petersdatter.

En Indskrift paa en nu forsvunden Lysekrone fra 1654 i Trinitatis Kirke meddelte, at den sidste Sten i Kirkens Hvælv lagdes af Anders Frisk fra Breslau, som rimeligvis er identisk med hin Andreas Ferch, der 1632 var beskæftiget ved Opf. af Valdemars Slots Ladegaard. O.N.

Utr. B.-Friis: Bidrag, 1890-1901; N. Jonge: Kbh.s Beskrivelse, II, 1945, 9, 17.

Fristrup, Nilaus, 1836-1909, Maler. F. 24. Sept. 1836 i Kbh., d. 15. Juni 1909 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Møllersvend, senere Banevogter Hans Christian F. og Maren Larsen Nilausdatter. Gift 1° 2. Juli 1865 i Kbh. med Magdalene Augusta Høy, f. 7. Jan 1840 i Kbh., d. 5. Aug. 1875 i Venedig, D. af Hofkandestøber Hans Christensen H. og Augusta Vilhelmine Møller. 2° 9. Aug. 1879 i Assisi med Catarina Stoppini, f. 12 April 1853 i Assisi, d. 20. Marts 1931 i Kbh., D. af Hotelejer Serafino S. og Carmela Biondi.

Uddannelse: Besøgte Hetsch's Tegneskole og kom i Lære hos den ansete Stukkatør, Malermester Weber i 11/2 Aar fra 1851; besøgte Akad. Okt. 1852 til Jan. 1864; fik 1857 den lille Sølvmed. Stipendier: Reiersenske Fond 1867; Akad. 1876 og 77. Rejser: Opholdt sig efter Krigen 1864 som Krigsfange i Østrig og gjorde Studier; 1867 i Paris under Verdensudst.; 1875-78 og igen Sommeren 1878 i Italien. Udstillinger: Charl. 1857-79, 99, 1906 (11 G. m. 28 Arb.); Nord. Udst. 1872; Antikvarfirmaet Tregaski's Udst. af Bogbind i London 1894. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1871. (En orneret Lisén med Basis og Kapitæl); Sødrings Pr. 1872. Stillinger og Hverv: Overlærer ved Dagskolen paa Tekn. Selskabs Skole 1876; Bestyrer af Akad.s Dekorationsskole 1881-1909; Medl. af Akad. 1883, af Akad.raadet 1890-1909.

Arbejder: Fra Strandmøllen (1872, Sødrings Pr.); Jægerbakken ved Fr.borg (fork. Joh. Hansens Saml.); repr. i Kbst.saml. (med Tegn.), Bymus. (Maleri), Kunstindustrimus. (dekorative Tegn. og Bogkunst) og i Kolding Mus.

Fristrop har særlig beskæftiget sig med Kunstindustri og dekorative Opgaver. Et Par Bogbind, det ene til Kelmscott Press' Udg. af William Morris: King Florus, udf. efter F.s Tegn. af Bogbindermester Immanuel Petersen og Forgylderen J. Andersen opnaaede stor Beundring i England. De er udf. i Læderintarsia og stærkt dekoreret. F. har deltaget i den dekorative Udsmykning af Det kgl. Teaters Indre og har udf. Tegn. til Vaser for Den kgl. Porcelainsfabrik samt til den danske 500 Kr. Seddel (1875). Nogle dekorative Tegn., som han udf. i Italien, og som han benyttede til sin Undervisning, købtes 1907 af Akad.

T.H.C.

T. f. Kunstind., 1888, 38, 125-26; 7894, 205-06; 1895, 127-28; Studio, III 1894, 128; Meldahl og Johansen, 1904, 375-78; Mindetale af P. Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1909-10, 14.

Fritz, Andreas, 1828-1906, Maler. F.- 2. Nov. 1828 i Mov, d. 22. Febr. 1906 paa Louisenhøj ved Marselisborg, begr. i Aarhus. Forældre: Sognepræst, sidst i Hvirring Niels F. og Karen Kirstine Færch. Gift 26. Aug. 1863 i Hvirring med Sara Jensine Linaa Beck, f. 22. Sept. 1831 i Aarhus, d. 2. Maj 1,908 sst., D. af Kaptajn, Købmand Marcus Galthen B. og Caroline Jacobine Galthen.

Uddannelse: Gik i Aarhus Realsk. og havde Maler E. L. Høegh-Guldberg som Tegnelærer; kom til Kbh. 1845; opt. paa Akad. Okt. s. A.; avancerede Marts 1848 til Modelsk.; vendte efter Krigen tilbage til Akad. Okt. 1852; vandt lille Sølvmad. 1853, store 1855; en kort Tid Elev af Købke, senere af Genner og Marstrand. Stipendier: Akad. 1871. Rejser: 1855 bl. a. Paris. Udstillinger: Charl. 1854-1905 (35 G. m. 93 Arb.); Nord. Udst. 1872 og 88; Paris 1878 og 89; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Liggende mandlig Modelfig. (1855, store Sølvmed., Aarhus Mus.); Altertavler i Kirkerne i St. Ring (1860'erne), Aaby (1873) og Hylke (1878); Birketræer med Ruin, Morgenstemning (1871) og Himmelbjærgparti. Fra H. C. Andersens Bænk (1878) (begge Aarhus Mus.); Bondegaard med en Storkerede. Sommerdag (1877, forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Caspar Peter Rothe Ingerslev og Hustru Mario Elise, f. Meulengracht (begge 187 i ) og af Christoffer Høegh-Guldberg; Fra Caroline Amalies Høj paa Tindebjærg (1879, Brudegave til Prinsesse Thyra); Vej ved Møllerne i Marselisborg Skov, Juni (1883, Aarhus Mus.); Amtmandsboligen i Randers (1884, Randers Mus.); Købmand Johs. Magnus Mørk (1890, Aarhus Raadhus); Parti fra Marselisborg Skov med Havet i Baggrunden (1892, Aarhus Mus.); Portræt af Stænderdeputeret Joh. Peter Frich (1894) og af Severine Elisabeth Quistgaard, f. Ingerslev; Skovlandskab fra Marselisborg Skov (1896, Aarhus Mus.); Portræt af Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev (1898, Fr.borg); Forlæg for Portrætlitografi af Andr. Chr. Krog (1847); A. G. Borgen; J. J. Frich; A. S. V. Kierulff; J. P. A. Købke m. fl.; Tegn. (1872) og Grafik i Kbst.saml.

Andreas Fritz deltog i Krigen 1848-50 og gjorde Tjeneste som Officer et Par Aar derefter. Var en Overgang Fotograf, men vandt efterhaanden et Navn, navnlig som Landskabsmaler. H.O.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 111-15; Pol. 20. Febr. 1892 (E. Hannover); Been og Hannover, 1902-03; Berl. Tid. 24. Febr. 1908.

Fritz, Johan Friedrich, 1798-1870, Maler og Litograf. F. 31. Juli 1798 i Wandsbeck, d. 1. Marts 1870 i Altona. Forældre: Lerovnsfabrikant Johann Nicolaus F. fra Bayern og Marie Elsabe Zimmermann. Gift 1. Nov. 1828 i Flensborg med Johanne Cecilie Mariane Neuendahl, f. 15. Aug. 1799 i Krempe, d. 21. Maj 1847 i Flensborg, D. af Læge Christian Peter Gottlieb N. og Catharina Sophie Scharffenberg.

Uddannelse: Lærte Malerkunsten i Hamborg og paa Akad. i München; rejste til Kbh., hvor han kom ind i Akad.s Gipskl. og Jan. 1824 avancerede til Modelsk.; fik 7 825 lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1824-26 (5 Fig.bill.).

Arbejder: Østerlandske Kjøbmænd i et Kaffehus i Wien (udst. 1824, Kunstmus., dep. Fredensborg); Portrætter og Gruppebilleder, bl. a. af Chr. VIII.s Familie; et Billede fra Hamborgs Børs med fl. Hundrede Personer samt en Del Billeder fra den første slesvigske Krig. Arbejdede samtidigt med sin Malervirksomhed flittigt som Litograf bl. a. med nogle store Prospekter fra Kbh.s Omegn; drog 1827 til Flensborg og nedsatte sig som Portrætmaler og Tegnelærer; stiftede her s. m. Skriftlitografen H. P. Behrens det første Stentrykkeri i Hertugdømmerne, som han efter B.s Udtræden drev alene til den første slesvigske Krig. Firmaets betydeligste Arbejde er Fremstillingen af Brüggemanns Altertavle i Slesvig, tegnet og litograferet af C. C. A. Bøhndel. Efter Firmaets Ophør rejste F. først til Rendsborg og senere til Altona. H.S.H.

T. f. Kunstrod., 1896, 141-42; Litografien i Danmark, 1922, 49.

Fritz, Marcus Bech, 1868-1942, Arkitekt, Maler. F. 22. Maj 1868 i Aarhus, d. 6. Febr. 1942 sst. begr. i Aabyhøj. Forældre: Maler Andreas F. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Sept. 1906 i Aarhus med Annasophie Jensine Cathrine Fabricius, f. 4. Juni 1879 i Aarhus, D. af Grosserer Theodor F. og Abelone Brøgger.

Uddannelse: Student 1887; cand. phil. n. A.; besøgte Polytekn. Læreanstalt; dimitt. fra Telen. Sk. til Akad.; opt. April 1890 i Alm. Forb.kl. for Malere; Okt. 1892 i Modelsk. Forb.kl.; dernæst en Tid Elev paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer; besøgte atter Akad.s Modelsk. 1896-97; opt. i Forb.kl. for Arkitekter 1901; deltog i Fr.borg Slots Opmaaling; ansat paa Martin Borchs, Andreas Clemmensens, Magdahl Nielsens og Søren Lembckes Tegnestuer; Afgang som Arkitekt Maj 1908. Udstillinger: Charl. 1893-1901 (5 G. m. 8 Arb. (Malerier)); Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1893; Borgergave i Aarhus 1917 for Frilæggelse af Aarhus Domkirke. Hverv: Formand for For. af 3. Dec. 1892; Formand for Aarhus Kunstfor. 1913-38.

Arbejder: Har som Maler udf. en Del Landskabsbilleder og Skovmotiver bl. a. Det indre af en Skov med gamle Træer (1893, Sødrings Pr.); Portrættegn. af Faderen, Maleren A. Fritz (1890, Fr.borg); har tegn. en Del Exlibris samt udf. Raderinger (Kbst.saml.), Litografier m. m.

Hans Virksomhed som Arkitekt er væsentlig knyttet til Aarhus, hvor han foruden at lede

Frilæggelsen af Domkirken (1917) har bygget Kloakpumpestationen (1914), Den danske Me-

todistkirkes Højskole (1920), Betaniaforeningens Diakonisse- og Plejehjem (1923) ogVejlby

Riisskov Kommuneskole (1925); endvidere Holme Kapel (1909), Kolind Kirke (1918) samt

Restaureringen af Søften Kirke (1929) og Kold Kirke (1935); desuden af dekorative Arbejder bl. a. Smedejernsdøbefont (1910, :Skanderborg Kirke) og forsk. Sølvarbejder m. m. V.J.

Trap, 4. Udg.

Fritzsch, Claus Detlev, 1765-1841, Blomstermaler. F. 10. Juni 1765 i Kiel, d. 27. Nov. 1841 i Kbh., begr. sst. (ved Garn. K.). Forældre: Murermester Johann Christopher F. og Elsabe Catharina Braminer. Ugift.

Uddannelse: Gik paa Akad. fra 1786; vandt Jan. 1790 lille Sølvmed.; dyrkede tidligt Gouache- og Vandfarvemaleri, senere Oliemaleri. Rejser: Formodentlig i Udlandet Maj 1797 (for at kunne blive agreeret). Udstillinger: Salonen 1815 (7 Arb.); Charl. 1821-36 (7 G. m. 10. Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Maj 1797; Medl. Okt. 1806; fik 1817 Fribolig paa Charlottenborg.

Arbejder: Chr.borg Slots Ildebrand 1794 (1794, Gouache, herefter Stik af Lahde); Episode af Slaget paa Rheden 2. April 1801 (1801, Gouache); Blomster i en vase (1806, Olie, Medl.stykke, tilh. Akad.); Blomsterstykker og Frugtstykker tilh. Kunstmus., Nasjonalgall, i Oslo, og forh. Joh. Hansens Saml.; Portræt af Kobberstikkeren Chr. Flindt (1798, stukket i Kobber); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

C. D. Fritzsch var en Ungdomsven af Thorvaldsen, og de øvede sig i deres Fritid s. m. andre unge Kunstnere som Grosch og Probsthayn i Komposition som Forberedelse til Akademiets Konkurrencer. Blandt F.s tidlige Tegninger er der desuden en Række med Motiver fra Gadelivet i Kbh., der er ganske morsomme og er Forløbere for den unge Eckersbergs Bidrag til samme Genre. F. fortsatte den traditionelle Linie i Blomstermaleriet fra den hollandske Maler Jan van Huysum. Hans Billeder er farverige og meget omhyggelige. F. der var Lærer for Kronprinsesse Caroline, betegnes i Vejviseren fra 1823 til sin Død som kgl. Blomstermaler. H.O.

Kløbenhavns Morgenbl., I, 1825, 121-23; J. M. Thiele: Thorvaldsen, I, 1851; Nic. Bøgh: Signe Læssøe, 1877, 40; Kunstens Hist. 3 Danm., 1901-07, 175; Fonden ad usus publicos, II, 1902, 433; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1908, 152; S. E. Bremer: Om CI. L. Lahdes kbh.ske Brandbilleder 1794-95, 1941, 14, 17,19; H. Clerson: Ausbreitung d. holländischen Malerei, 1942, 472-73; Danske Tegninger, I, 1945; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

From, Bhgr., arb. i Wiedewelts Værksted s. m. Dajon og Kindgren paa Fr. V.s Monument til Roskilde (1769-89). Red.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877.

From, Hans Andersen, - 1642-54 -, Billedskærer. F. i Grumløse, Udby Sogn, Præstø Amt. Forældre: Anders Jensen, +Krudbrænder@- og Bodil Nielsdatter. Gift.

If. et 1642 udstedt Lærebrev har From i 6 Aar lært Billedskærerhaandværket hos Henrik

Werner i Maribo og forlod ham som Svend. 1649 æskede han Lavet i Helsingør, og 1650

blev han Borger sst. Han fik saa meget at gøre, at han kunde holde 2 Svende; men Lavet vilde

ikke tillade ham at udføre Snedkerarbejder, fordi han ikke var behøvlet, og vægrede sig

ogsaa ved at anerkende hans Læremester som zünftig Snedker, idet Billedhuggerne betrag-

tedes som Frimestre. I et Skænderi ml. helsingørske Haandværkere blev det ogsaa betvivlet, at hans Frieri og Giftermaal var sket efter Haandværksmanér. Landstinget dømte 17. Maj 1654 Æreskænderne til at tilbagekalde deres Ord og anerkendte hans Lærebrev som Snedker. - Muligvis har F. samarbejdet med Claus Brameyer (s. d.); men sikre Arbejder kendes ikke. C.A.J.

Laur. Pedersen: Snedkerlav i Helsingør, 1908, Tillig Ø. VIII; samme: Haandværksskik i helsingørske Lav, 1927, 89-77.

From, Henrich Christian, 1811-79, Maler. F. 6. Sept. 1811 i Kbh., d. 12. Juli 1879 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Institutbestyrer Søren Henrichsen F. og Ellen Kirstine Marie Erikstrup. Ugift.

Uddannelse: Kom i Snedkerlære og blev Svend 1831; besøgte Akad. 1832-93, først som Arkitektstuderende, senere som Maler; 1837 Pengepr. som Landskabsmaler; medarbejdede 1843 ved Dekorationen af Thorvaldsens Mus., hvor han udf. en Del af Udsmykningen i Gaarden og Graven. Udstillinger: Charl. 1836-54 (18 G. m. 25 Arb.). Stillinger: Lærer ved Akad.s Perspektivkl. 1850-51; Tegnelærer ved Vestre Betalingsskole i Kbh.

Arbejder: En Skovegn (Charl. 1841); Parti ved Esrom med Udsigt over Kattegat (Charl.

1842); Parti i Nærheden af Nødebo (1843); Parti af Góta Elv (Charl. 1846) og Skovparti

i Dyrehaven (Charl. 1848) (alle i Kunstmus.). Malerier i Bymus.; Tegn. forh. i Kunstfor. og

Joh. Hansens Saml. Som Arkitekt har F. virket i Sønderjylland, hvor han har bygget en Skole i Broager og udvidet Herregaarden Søborg (ved Kliplev), som han forsynede med takkede Gavle. D.He.

Frommelt, Hans, - 1646 -, Maler, fik 1646 Betaling for Malerarbejde paa Nykøbing Slot. Som Konduktør for Kongens Ingeniør Hans Jakobsen Schört ved Anlæggelsen af Befæstningerne ved Nykøbing ansattes 14. Febr. 1645 en Hans Fremmalt. O.A.

Utr. g.-H. Hjelholt: Falsters Hiat., I, 1934.

Frydensberg, Carl Edvard, 1872-1944, Maler. F. 5. Okt. 1872 i Kbh., d. 22. April 1944 i Svanninge, begr. i Faaborg. Forældre: Volontør i Indenrigsministeriet, senere Overretsassessor Finn Adolph Peter F. og Clara Edvards Louise Frederikke Klingsey. Gift 1° 1. Nov. 1899 i Kbh. med Maler Hedvig Volqvartz (se Frydensberg, Hedvig). Ægteskabet opløst 1908. 2° 21. Maj 1909 i Ringsted med Ellen Bølling, f. 8. Marts 1877 i Ringsted, D. af Læge Daniel Gotthilf Moldenhawer B. og Octavia Josephine Marguerite Volqvartz.

Uddannelse: Som 11-aarig Elev af Malthe Engelsted; senere Elev af Jensen Egebjerg, indtil han som 16-aarig kom ind paa Krøyers Sk., hvor han gik 3-4 Aar. Stipendier: Bielke og Hjelmstjerne-Rosencrone 1904; Dronning Alexandra 1905; Akad. 1906, 10, 13; RabenLevetzau 1907. Rejser: 1893 et halvt Aar i Italien, derefter adsk. Rejser til Italien, sidste Gang Vinteren 1921-22; 1903 Spanien; 1905 England; 1906 et halvt Aar i Paris, senere 7 mindre Rejser dertil. Udstillinger: Kleis' Martsudst. og Høstudst. 1893; Den frie Udst. ml. 1895 og 1944; Aarhusudat. 1909; Brighton 1912; Forum 1929; Sep.udst. 1917, 20, 40, 42 (Kunstfor.).

Arbejder: Portræt af Hustruen (1902); Blomster (1914, fork. Ribe Mus.); Kutter ud for Vigø (Gave 1916, Aalborg Mus.); Udsigt over Faaborg Fjord fra Rønnebjerg (1924, Fyns Stiftsmus.); Bakkerne ved Svanningehugvejen (1933, Maribo Mus.).

Allerede paa et tidligt Punkt af sin Udvikling traf Frydensberg Mogens Ballin, under hvis Paavirkning han fjernede sig fra Krøyers realistiske Naturstudium og søgte en symbolsk Linievirkning. Han malede saaledes i 90'erne en Række tunge og alvorlige Portrætter, der staar som noget af det bedste i hans Produktion, og senere gik hans Kunst en Tid i Retning af de engelske Prærafaeliter (fx i Douglas Kviden (1897) og Nøkkens Svig (1900)). Under sit første Ophold i Paris (1906) blev han dog stærkt grebet af Impressionisterne, og i den efterfølgende Tid skete der et Omslag i hans Kolorit, som blev lys med blaat som den fremherskende Farve. Samtidig vendte han sig fra Figurkompositionen og Portrættet mod Landskabet og Blomsterne. Han bosatte sig 1917 ved Faaborg, og her kom han i nærmere Kontakt med Fynboerne, især Peter Hansen, uden at hans Kunst dog derfor fik det, man kalder fynske Egenskaber. Han ma- lede i sine seneste Aar oftest grønne, frodige Landskaber, fyldt med Lys og Sol, men i en ret stereotyp Kolorit. H.M.

F. Beckett i Kunstbl., 1898, 148; Carl V. Petersen i Kunstbl. 1909-10, 42; Berl. Tid. 6. Sept. 1912 (C. A. Been); 5. Febr. 1917 (Th. Oppermann); 19. Jan. 1926; Nat.tid. Søndag 1. Marts 1925; 17. Jan. 1940 (Sig. Schultz); 5. Oktober 1942 og 23. April 1944 (J. Zibrandtsen); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Svend Rindholt: C. F. 1947.

Frydensberg, Hedvig, f. 1867, Maler. F. 17. Dec. 1867 i Kbh. Forældre: Grosserer Niels Thomas Otto Volqvartz og Véronique Francoise Bølling. Gift 1. Nov. 1899 i Kbh. med Maler Carl F. (s. d.). Ægteskabet opløst 1908.

Uddannelse: Kortere Elevtid hos Maleren Luplau Janssen; derefter omkr. 1910 Elev paa Académie Ranson i Paris, bl. a. under Bonnard. Rejser: 1909-11 Paris; 1913 Paris og Sydfrankrig; 1921, 22 og 26 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908-09, 11, 13-19, 22-24, 27, 29-32 (de sidste Gange med dekorativ Kunst); Charl. 1917-18; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; Sep.udst. 1912 og 19.

Hedvig Frydensbergs hyppigste Motiver er unge Piger og Figurgrupper med Balletdan-

serinder. Et Drengeportræt findes i Sønderborg Mus. Har desuden beskæftiget sig en Del med Batik. O.S.

Frydensberg, Mouritz, c. 1733-93, Maler (?). F. c. 1733 i Horsens, d. 20. Febr. 1793. Fader: Borgmester Christian F. Gift med Marie Petersen, f. c. 1741, d. 23. Juni 1788.

I Partikulærkassens Regnskab betegnes F. som Maler, men fintet Arb. af ham er kendt.

Derimod forekommer han ved fl. Lejligheder som Kommissionær; 1757-58 solgte han Minia-

turer og Malerier til Kongen. 1764 ansøgte han om Støtte til Udg. af 1. Bd. af: Det danske

Oldenborgske Konge-Huus. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Ehrencron-Müller: Forfatterleksikon, 1924-35; Bo G. Wennberg: Svenska målere i Danm., 1940; 8. Aa. 1943, 59.

Frænkel, Henry Louis, f. 1900, Arkitekt. F. 23. Maj 1900 i Gentofte. Forældre: Læge Louis Herman Nicolaj F. og Sophie Blæsberg. Gift 10. Juni 1931 paa Fr.berg med Eva Lachmann, f. 26. Dec. 1909 i Kbh., D. af Overretssagfører Viggo Frederik Kalkar L. og Engel Cathrine Saxild.

Uddannelse: Afgang fra Niels Brocks Handelssk. 1918; Student og cand. phil. n. A.; opt. Akad. Okt. 1920; Afgang Jan. 1928; Medarb. hos K. Varming og hos Svend Møller. Rejaer: 1923 Italien; 1925 Frankrig, Italien, Tunis, Ægypten, Palæstina (med Akad.); fra April 1940 bosat i Sverige. Udstillinger: Charl. 1936, 38.

Arbejder: Beboelseshus paa Dalsgaardsvej, Ordrup (1927); A/S Titans Administrationsbygn., Tagensvej, Kbh. (1935); Lyngbyvej 201 (1934, for Dir. P. Hannover);A/B Svensks Chokladfabrikers Nybygn., Ljungsbro, Sverige (1944); Kredslægebolig, Funktionærboliger og Arbejderbolighuse sst.; Møbler, Exlibris o. a.; F. startede 1930: Haandbog for Bygningsindustrien, som han siden da har ledet.

Pol. Mag. 3. Nov. 1940 (Jesper Ewald). H.F.

Frænkel (Fränckel) Liepmann, se Fraenckel, Liepmann.

Frølich, Vilhelmine Edma Cornelia, se Stage, Edma.

Frølich, Lorenz, 1820-1908, Maler, Tegner og Grafiker. F. 25. Okt. 1820 i Kbh., d. 25. Okt. 1908 i Hellerup, Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Grosserer Johan Jacob F. og Pouline Vilhelmine Tutein. Gift 1° 6. Sept. 1855 i Paris med Carolina (Lins) Charlotta in de Betou, f. 6. Sept. 1823 i Marstrand, d. 22. Febr. 1872 i Paris, D. af Kaptajn, senere Major Thomas in de B. og Polyxena (Polly) Creutz. 2° 25. Maj 1878 i Kbh. med Benedicte Ulfsparre Treschow, f. 4. Jan. 1841 paa Brahesborg, d. 17. Dec. 1917 i Kbh., D. af Godsejer, senere Kammerherre Frederik Vilhelm Rosenkilde T. og Andrea Bjørn Rothe.

Uddannelse: Undervistes i Tegn. af M. Rørbye derefter Elev af C. Købke og C. W. Eckersberg; arb. 1843-46 hos Bendemann i Dresden; var dog i Danmark Juli 1844 til Okt. 1845; paa Thomas Coutures Skole i Paris 1852-53. Rejser: 1834 Holland; 1835 og 36 Nordtyskland (Besøg hos C. F. Rumohr); 1840 til Juli 1844 og Okt. 1845-46 Tyskland; Sept. 1846-51 Italien; 1851-75 bosat i Paris med forsk. Afbrydelser fx 1854-57 i Danmark og 1870-71 i London. Udstillinger: Charl. 1838-1905 (33 G. m. 83 Arb.); Kunstn. Eft. 1905; Den frie Udst. 1895-1908; Sep.udst. i Kunstfor. 1889; Jubilæumsudst. 1900. Udmærkelser: Dekoreret med den svenske Guldmedaille Literis et Artibus 1865; Medl. af Akad.raadet 1877; tit. Prof. 1894; Etatsraad s. A.

Arbejder. Grafik: En Hunds Liv, 9 Raderinger paa 1 Blad (1838); Plakat og Ill. til Till Uglepils Historie (1841-44); De tvende Kirketaarne, Digt af Oehlenschläger. 9 Raderinger (1844); Mindeblade om Den nordiske Højtid, 13. Jan. 1845, Autografler af Frølich, Lundbye og Skovgaard; Ill. til Deutscher Jugendkalender (Leipzig 1847-51, 1854 og 58); 30 Ill. (dela Forlæg for Træsnit, dels F.s egne Kemitypier) til A. Fabricius: Ill. Danmarkshistorie, I (1854); Ill. til Læsebog (1854); Ill. til Rosenhoffs Almanak (1854 f.); Dannevirke (Dronning Thyre leder Arbejdet), Litografi (1855); 6 Litografier med Motiver fra Chr. Winther: Hjortens Flugt (1856); Ill. til Ill. Tid. (1860 ff.); L'Amour et Psyche d'aprés le roman d'Apulée (Paris 1862), 20 Raderinger; Ill. til: La. Journée de Mademoiselle Lili, texte par P. J. Stahl (Paris 1862), dansk Udg.: Hvorledes Dagen gaar for lille Lise (1863); Visen om Dronning Dagmars Ankomst til Danmark (1863), 6 Raderinger; Orfeus og Eurydike, Raderinger i den Comte'ske Manér (1863); The Lords Prayer (1863), Titel og 11 Raderinger; Ill. til talrige franske Bøger, især Børnebøger 1883-99 fx: Bebe aux Bains de Mer (Paris 1863), Mademoiselle Lili a la Campagne (Paris 1864) etc.; Ill. og Vignetter til Fables par Anatole de Segur (Paris 1885); Ill. til Fables de La Fontaine (Paris 1866); 4 Billeder til Biblen (1887); Ill. til Femten Eventyr og Historier af H. C. Andersen (1867); Ill, til Élie Sauvage: La petite bohémienne (Paris 1868); Ill. til H. C. Andersens Nye Eventyr og Historier, 1-3 (1870, 71 og 74); Ill. til Fem Digte af Theokritos (1872); Gjøgleriet i Utgard. 5 Raderinger (1872); Ill. til P. J. Stahl et William Hultues: Histoire de la Famille Chester (Paris 1873); Nordens Guder (1874-83), 30 Raderinger; Ill. til A. Munch: Kongedatterens Brudefærd (1878); Ill. og Vignetter til Sv. Grundtvigs Danske Folkeviser (1882); Ill. til Folkevisen Aage og Else (1892); Ill, til Den ældre Eddas Gudesange (1895); Ill. til Hero og Leandros af Musaios (1899).

Frølich stammede baade paa fædrene og mødrene Side fra Slægter, der var indvandret hertil i 18. Aarh.; Milieuet, hvori han voksede op, var det velhavende kbh.ske Borgerskab; han begyndte at tegne allerede som Dreng, og den Kærlighed til Dyr, som skulde følge ham hele Livet, kommer frem gennem Tegninger saa tidligt som i 12-13 Aars Alderen. Hans Faders Morbroder, kgl. Kunstkammerforvalter J. C. Spengler styrkede hans Kunstinteresse, ikke mindst ved altid at kunne give ham Adgang til Malerisamlingen paa Chr.borg. Allerede 1833 fik F. Undervisning i Tegning hos Rørbye, senere hos Købke og Eckersberg, men uden at en Paavirkning egentlig kan spores. Stor Betydning fik derimod hans Besøg 1835 og 36 hos C. F. Rumohr i Nordtyskland. Denne fremragende Kunstforsker og Samler, der selv var en habil Dilettant som Tegner, raadede F. til at arbejde med Pen og gav ham i Almindelighed det Raad at undgaa Akademiundervisning og helt gaa sine egne Veje. Hos Rumohr stiftede F. Bekendtskab med Otto Speckter; 1835 boede han en Sommer med H. W. Bissen, hvis Kunst og Personlighed han beundrede højt. Størst Betydning for F.s Udvikling fik dog Venskabet med J. Th. Lundbye og P. C. Skovgaard og deres Kreds: Læssøe, Svend Grundtvig, Brandis m. fl. En stor Korrespondance, stærkt præget af Tidens hektiske Tilbøjelighed til at lægge Følelser for Dagen, viser, hvor nær Lundbye og F, stod hinanden. Som de andre Venner læste han ivrigt Sagaer, Snorre, Oehlenschläger, Ingemann og især Grundtvig, og hans livlige og stærkt billedskabende Fantasi trivedes herved. Derimod kom han tidligt i Modsætningsforhold til N. L. Høyen, der aldrig kunde finde sig i F.s Sans for heroiske Emner, hans manglende Grundighed og hans Modtagelighed for udenlandsk Paavirkning. Denne kritiske Indstilling over for F.s Arbejdsform kom han ogsaa til at møde i de senere Aar, og da mere med Rette. Hans Emnevalg inden for det nordiske er i øvrigt tydeligt karakteriseret gennem Titlerne paa de Malerier, han udstillede 1839 og 40. F.a første Sæt Raderinger fra 1837 har Dyremotiver. Vinteren 1838 og 39 malede han de fleste og Lundbye nogle enkelte af en Række morsomme Dekorationer til Panelfelter i Landstedet Valhøjs Spisestue. En stor, malet Spejlramme (nu i Kunstindustrimus.) fra samme Tid viser hans tyskprægede Sans for Arabesken. F.s kosmopolitiske Tilbøjeligheder fik fra 1840 rigelig Udløsning. Over Lybæk, Hamborg, Berlin og Dresden rejste han d. A. til München, hvor han blev til Slutningen af 1842. Hans Breve fortæller, at han kopierede antikke Skulpturer og i øvrigt saa med ikke ringe Beundring paa Malere som Kaulbach, Cornelius og Schnorr von Carolsfeld. Desuden tegnede han her i 1841 de vittige Illustrationer til Uglspils Historie, der viser, hvor interesseret han var i grafiske Problemer, og med hvor stor Færdighed han lærte af de dygtige tyske Xylografer. At arbejde med Forlæg til Træsnit og andre grafiske Reproduktionsmetoder bliver fra nu af F.s maaske vigtigste Beskæftigelse Resten af Livet. Fra München flyttede han til Dresden, hvor han arbejdede hos Bendemann, han knyttedes her saa stærkt til tyske Forhold, at Lundbye og Skovgaard i deres Breve stadig udtaler Frygt for, at han skulde blive tysk Kunstner og gaa tabt for Danmark. Hans Fader advarede ham til Gengæld mod at gro fast og blive nordisk, som Høyen ønskede det. En Dødedansserie 1845 og talrige Ill. til Deutscher Jugendkalender viser, hvor tæt han i Stil naar ind paa Richter, Retsch, Hübner eller Schnorr. Paa Grundlag af Tegninger fra 1839-40 udførte han de smukke Raderinger til A. Oehlenschläger: De tvende Kirketaarne (1844). De sikre, monumentalt virkende Kompositioner er maaske præget af Købkes Stil i fx Kastelsbro og Fr.borg Malerierne. En Sammenligning med Tegningerne viser, hvor teknisk dygtig de mellemliggende Aar har gjort ham. Under sit Ophold i Kbh. 1844-45 tegnede og malede han s. m. Lundbye og Skovgaard de store Dekorationer til Studenterfesten 13. Jan. 1845: Den nordiske Højtid (autograferet af F. i lille Format s. A.). F.s Fornemmelse for det danske Landskab kommer i øvrigt smukt frem i de tegnede og malede Studier fra Holmstrup 1845, og et Portræt af P. C. Skovgaard tegnet med Pen er rent ud mesterligt. Mindre Betydning har de i Tyskland udførte Malerier, hvis Formsprog er helt tysk. I Sept. 1846 begyndte F.sin store Rejse til Italien,hvor han blev til 1851. Han traf her sine gamle Venner Læssøe og J. A. Jerichau samt Carl Peters. Disse Aar var absolutte Læreaar, og særlig Tegninger og Akvareller fylder hans Produktion. Dog kan ogsaa nævnes Malerier med Fantasimotiver (Fauner, Nymfer, Skovguder etc.). Efteraaret 1851 rejste F. til Paris, hvor han med forsk. Afbrydelser blev boende til 1875, og hvor han kom til at udføre de Arbejder, der i første Række gav hans Navn Berømmelse. Hans Trang til at lære af nye Omgivelser var uformindsket, og han meldte sig paa Thomas Coutures Skole, hvor han fik Kendskab til fransk kunstnerisk Opfattelse. I Modelstudier ses, hvor energisk og teknisk dygtigt F. arbejdede. Samtidig hermed fik han i Beg. af 1852 den vigtige danske Opgave at levere 30 Ill. til A. Fabricius' Danmarkshistorie (Sagnhistorie, Oldtid og Middelalderbindet), og han skabte de Tegninger, der vel nok fra den Periode her i Landet er de kompositionelt interessanteste. I en Sammensmeltning af Fantasi, Romantik og Realisme gav F. en Billedskildring af Sagnfigurer og historiske Personer, der i lange Tider gik ind i Danskes Bevidsthed som hævdvundne Typer. Uagtet han selv i Paris tegnede paa Stokkene til Træsnittene og dels i Paris, dels i Kbh. selv ætsede Kemitypierne, staar Tegningernes Kvalitet betydeligt over Bogens Illustrationer. Mærkeligt nok fandt heller ikke disse virkelig nordiske Arbejder Naade for Høyens Øjne; men man var dog nu her hjemme saa opmærksom paa F., at han 1854 fik overdraget den officielle Opgave for Staten at male 2 store Billeder til Appellationsrettens Bygning i Flensborg. Indtil Slutningen af 1857 slog F. sig ned i denne By, dog afbrudt af Ophold i Kbh. Han haabede i disse Aar ogsaa at komme til at udsmykke Børssalen i Kbh. med nogle store allegoriske Malerier; men trods mundtlige Løfter skuffedes han. 4 store Kartons i Kultegning og de smukke smaa Udkast (alle i Børsens Eje) er Minde om denne Plan. Desillusioneret vendte han i Slutningen af 1857 tilbage til Paris. Forinden havde han dog leveret nogle fortrinlige Ill. til Rosenhoffs Almanak, og 1854 raderede han i Kemitypi 22 charmefyldte Billeder til en lille Læsebog, stilmæssigt nær Lundbye og Skovgaard. Selv om han fortsat malede, blev det dog nu som Tegner og Grafiker, at han skulde finde Paaskønnelse. Den franske Forlægger Hetzel saa hos F. nogle Tegninger efter dennes lille Pige og opfordrede ham til at forsøge sig som Børnebogstegner. Det blev stor Succes, og henved 100 Bøger udkom. Gennem lang Tid skal en Billedbog for Børn have heddet: un Froelich. Desværre er de omkr. 1000 Tegninger hertil stadig et Paris-Forlags Ejendom. Overproduktion gjorde beklageligvis til Tider nogle af Illustrationerne grove og tomme med marionetagtige Figurer, ligesom Reproduktionsmetodens Kvalitet ofte er meget ringe. De bedste viser imidlertid, at F. har lært meget siden Aarene i Dresden. Stregen er mere malerisk levende og afvekslende, og han benytter Tusch og Sepiatoner i stor Udstrækning. Livfuld og graciøs er Opfattelsen af disse Børn fra velstillede Familier; der er Scener, som har en hel fransk 18. Aarh.s Ynde og Rytme; og ligesom ved Tegningerne efter Dyr er F. en sikker Iagttager af Børns naturlige Bevægelser. De bedste af Bøgerne handler om Mlle Lili; den mest kendte er: La Journée de Mlle Lili (1862), der ogsaa gjorde stor Lykke paa Dansk som: Hvorledes Dagen gaar for lille Lise. Enkelte Bind udkom ogsaa paa Engelsk. Overhovedet blev F. i 1860-70'erne pludselig benyttet uhyre meget. Til Magasin d'education leverede han Ill., og ofte udkom Børnebøgerne først der i en eksemplarisk Udførelse. Her fra Danmark fik han den vigtige Opgave at fortsætte Vilh. Pedersens Illustrering af H. C. Andersens Eventyr (Udgaverne 1867, 70, 71 og 74). Ill. blev imidlertid modtaget med Kølighed som alt for fantastiske og satiriske oven paa Forgængerens milde Lune. Nu, hvor netop det bidske og skarpe hos Andersen vurderes højt, begynder man ogsaa at se, hvorledes F. i de bedste af Illustrationerne netop dækker den store Digter. En Anmelder skrev bebrejdende, at man mindedes Charivari, det franske Tidsskrift. Unægtelig er ogsaa paa begavet Vis mange Indtryk fra fx Bertall, Dora Gavarni, Grandvine og T. Johannot smeltet sammen med, hvad han havde lært i Danmark og Tyskland. I Landskaberne og Dyreskildringerne kommer atter hans Naturiagttagelse tydeligt frem. Reproduktionerne i den Comteske Metode, som lod F. have Haand i Hanke med Udførelsen, svarer godt til Tegningernes Kvalitet. Samtidig dyrkede F. stadig den romantiskheroiske Genre. 1859 henvendte en Irlænder, Fitzgerald, sig til ham med Opfordring til at illustrere hans Oversættelser af Musaios' Hero og Leandros og af en græsk Antologi. F. udførte en Række Tegninger hertil, men naaede aldrig at radere disse Udkast, da Bøgerne ikke udkom. 1899 blev et Udvalg af Hero og Leandros' Ill. reproduceret og udgivet i Bogform. Arbejdet med disse Planer bevirkede, at F. fortsatte med lignende Motivkredse. 1862 udgav han Raderingssuiten: L'Amour et Psyché, og 1863 raderede han i den Comteske Metode en Række smukke Blade til Orfeus og Eurydike; af de sidste findes kun et eller to Sæt Aftryk. F. har selv udtalt, at hans Studier efter antik Kunst og hans Beundring for Thorvaldsens og Bissens Relieffer i Forbindelse med Betragtning af J. A. Carstens' og Flaxmans Tegninger dannede Grundlaget for disse Arbejder med klassiske Motiver. Ved en anden Lejlighed har han ogsaa nævnt sin Interesse for Ingres og de engelske Prærafaeliter; derimod har hans personlige, gode Bekendtskab med Manet og Degas ikke sat sig Spor i hans Kunst eller skriftlige Efterladenskaber. Utvivlsomt er det med Rette paapeget (H. Bramsen), at græsk Vasemaleri har spillet en stor Rolle for F.s Tegninger af denne Art. Han har nu fjernet sig fra den germanske Konturtegning fra Nyklassicismens Tid; hane Stil er fremgaaet af Berøring med tysk Romantik, men videre udviklet ved Samlivet med det andet Kejserdømmes franske Kunst, der har givet den en særegen Elegance, Gratie og Rytme. F.s gamle Forkærlighed for Arabesken fulgte ham gennem Livet. Typiske er de fantasifyldte og livfulde Rankeslyng, der indrammer hans Tegninger eller snor sig imellem dem og Teksterne, en Videreformen af nordiske, antikke og rafaeliske Dekorationer. 1863 udgav F. en Raderingscyklus: The Lords Prayer med samtidig fransk Udgave, og s. A. udførte han for Kunstforeningen i Kbh. Raderingerne til Visen om Dronning Dagmar. Trods dekorativ Helhed savnes den Mandighed og Kraft, der prægede Illustrationerne til Fabricius. En vis fad Sødme og Overfladiskhed, som kan udarte til Tomhed, skæmmer ofte hans Kunst, især fra 1860'erne og fremefter. I 1870-80'erne dominerer de nordiske Motiver igen, dels knyttet til Ochlenschlägerske Værker (Raderingsuiterne Gjøgleriet i Utgard, 1872, og Nordens Guder, 1874-83), dels til Ill. til Sv. Grundtvigs Folkeviseudgaver og Karl Gjellerups Eddaoversættelse. F.s dekorative Sans og hans Fornemmelse for Bevægelse mødes stadig; men en romantisk Vanemæssighed og en ofte tom stereotyp Menneskeskildring bærer Præg af Rutine og ikke af Oplevelse; hans Kærlighed til den skønne Linie blev nemt til Kalligrafi. F.s Frankrig-Ophold ophørte 1875. Under Krigen 1870-71 boede han i London,og ved Sommertid 1875 rejste han til Kbh., hvor han blev Resten af sit Liv.

F.s Virksomhed som Maler er vanskelig at bedømme, da kun faa Arbejder er i offentligt Eje. Hans Fontainebleau Skovbilleder fra 1860'erne fortjener imidlertid sikkert at fremhæves for deres Farves Dybde og Kraft. I Interiører viser han sig paavirket af Decamps, mens det store Loftmaleri med Gefion fra 1882 paa Fr.borg helt er præget af den officielle franske Salon. I sine sidete Aar paabegyndte han Ledelsen af Arbejdet med de Gobeliner, der blev udført til Kbh.s nyindviede Raadhus efter hans gamle Tegninger til Fabricius. Med Kunstindustri har F. ofte beskæftiget sig. Fra Flensborgtiden kendes en Del Møbler og Tegninger til Daabsfade, og til det nye Raadhus i Kbh. gav han Tegning til det keramiske Relief: Ægirs Døtre. Paa sine gamle Dage siges han at have taget Undervisning i Arbejde med Keramik hos Willumsen, hvis Kunst han beundrede.

F.s Stilling inden for dansk Kunst er ejendommelig. Selv har han skrevet, at han kunst-

nerisk følte sig som Europæer og ikke vilde lade sig indelukke af Nationalitetsskel. Hans

brændende Interesse for al Kunst, gammel og ny, fremmed og hjemlig, var ogsaa Basis for

denne Indstilling. Hovedaarsagen til Høyens Uvilje mod ham kan som sagt utvivlsomt

søges i denne Skepsis over for det nationale som afgørende kunstnerisk Værdi; for para-

doksalt nok er F. den danske Maler og Tegner, der i sit Motivvalg kommer de Høyenske Krav

om Nordiskhed nærmest. Men ogsaa Vennerne nærede som omtalt Ængstelse for F.s frem-

mede Form og kosmopolitiske Tilværelse. Med Rette er dette kunsthistorisk mærkelige

Forhold for nylig blevet kraftigt understreget (Aksel Rode). Ser vi imidlertid bort fra de

mange virtuost kalligrafiske og stereotype Arbejder, der fylder op i hans vældige Produktion

gennem et usædvanligt langt Kunstnerliv, og nøjes med at drage enkelte Hovedværker

frem, kan det fastslaas, at det er som Grafiker og Tegner, han vil beholde sit Kunstnernavn.

Raderingerne til De tvende Kirketaarne, Tegningerne til Fabricius' Danmarkshistorie,

Illustrationerne til Mlle Lili og Bebe Bøgerne, til H. C. Andersens Eventyr og til den græske

Antologi placerer ham højt inden for dansk Kunst. Han bragte Værdier hjem i sit kunstneriske Formsprog, der sammen med hans Sans for det dramatiske og fortællende fik Betydning for nogle af vore store Illustratorer som Aug. Jerndorff, Joakim og Niels Skovgaard, der trods Aldersforskel ogsaa blev hans gode Venner. J.S.

Breve og Papirer i Det kgl. Bibi. - A. J. Delaunay i Berl. Tid. 14. Maj 1872; samme: Les artistes scandinaves, 1873, 23-28; Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 116-22; P. Johansen I Kunstbl., 1888, 129-34, 157-63; Pol. 25. Okt. 1890 (Karl Madsen); P. Krohn i Bogvennen, 1898-99, 6-72 (Fort. over Ill., Raderinger m.m.); Berl. Tid. 12, og 24. Okt. 1900 (Oscar Matthiesen); V. Wanscher: Den æstetiske Opfattelse af Kunst, 1908; Pol. 23. Dec. 1907 (V. Wanscher); P. Johansen: Nordisk Oldtid og dansk Kunst, 1907; F. Hendriksen i Bogvennen, 1907-10, 29-33; Karl Madsen i Tilsk., 1908, 1008-23; F. Beckett i Gads danske Mag., 1908-09, 133-39; Kat. over Frølich Udst. 1909 (ved F. Hendriksen og M. Engelsted); Karl Madsen i Kunstbl., 1909-10, 129-39, 161-72; V. Wanscher sst., 218-20; Pol. 26. Okt. 1908 (N. Liitzhoft); 27. Okt. 1908 (Kronik af samme); Sig. Müller i K. Aa., 1914, 79-101; Brevveksling med H. C. Andersen sst. 1917, 155-87; Korrespondance med Degas (ved L. Swane) i K. Aa., 1920, 67-78; F. Hendriksen: Lorenz Frølich. Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; samme i Bogvennen, 1921, 5-24; H. Glarbo i Tilsk., 1930 I, 210-21; Herm. Madam: En Billedrække, 1937; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Jens Thirslund: Herman A. Kähler, 1939, 17 (Ill ), 22 (Brev); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942; Inger Simonsen: Den danske Barnebog, 1942; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Flemming Bergsøe i Aarstiderne, III, 1943, 23-27; H. Bramsen og Aksel Rode i Danske Tegn., 1945.

Frørup-Mester, - 1480 -, Billedskærer.

En Række sengotiske Altertavler er af F. Beckett tilskrevet +Frørup-Mesterens@ Værksted: Frørup og Skellerup paa Fyn Ostenfeld (1480) og Daler i Sønderjylland, Østbirk (1480, opr. i Ring Kloster) og Jerne (nu i Løgumkloster) i Nørrejylland. Sammenstillingen af disse lybsk prægede Værkstedsarbejder til en enkelt Mester synes omtvistelig; Østbirk-Tavlen har baaret et forsvundet Malernavn: Vilhelm. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Fuchs, Fredrik, - 1636-37 -, Kobberstikker, omtales som virksom i Sverige, hvorhen han

kom fra Danmark. Red.

Utr. H.

Fuchs, Georg Mathias, c. 1719-97, Maler. F. c. 1719, d. 5. April 1797 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Gift April 1756 med Birgitte Louise Berg, døbt 23. Aug. 1733 i Kbh., d. 29. Nov. 1802 sst., D. af Værtshusholder Christian B. og Hedevig Pedersdatter.

Uddannelse: Uddannet som Historie- og Dekorationsmaler hos G. Amigoni i Venedig; kom 1753 fra Wien til Danmark og medvirkede n. A. ved Fredensborgs indre Udsmykning; besøgte Akad. fra 1754; lille Sølvmed. 1755. Stilling: Tegnelærer for Landkadetterne 1768 , for Søkadetterne 1769, efter Overenskomst med Vitus Morvad, som beholdt Halvdelen af Lønnen.

Arbejder: 6 allegoriske Dørstykker, kopieret efter Amigoni og Boucher (1754-55, Fredensborg); 2 Kaminstykker, Glæden og Sorgen, samt nogle Dørstykker (1769, Juelsberg); 11 Dørstykker med Putti, hvoraf 9 bevarede (c. 1780, Holsteinborg); Den bodfærdige Magdalene (forh. Joh. Hansens Saml.); arkivalsk kendes endvidere: 2 bibelske Historiestykker til Moltkes Palæ (1755); et allegorisk Historiestykke (1755); Syndfloden (1756, upræmieret Konk.arb. for Guldmed.); Allegorier over Musikken og Maleriet (1757), Indfødsretten (1777); 2 Søbataille-Stykker (1778); i Auktionskat. 1798 over F.s efterladte Billeder forekommer en Række Figurarbejder og Genrestykker, hvis Skæbne ikke kendes. - Portrætter: J. D. Cappel (1 764, Universitetet); Ubekendt Dreng (1765, Privateje); Conrad Wilh. Ahlefeldt (1769, Fr.borg); W. Berregaard (1769, Familieeje); Otto Thott (1770, Gaunø, Gentagelse paa Universitetet, stukket af Schule); C. J. Berger (1775, Rigshospitalet); Chr. VII bekranses af Kunstens Genius (1776, Fredensborg); A. C. Holsten (1777, Langesø); Enkedronning Juliane Marie (1782, forh. Joh. Hansens Saml.); Bolle W. Luxdorph (1782, Fr.borg, stukket af G. Haas) ; Chr. Fr. Holstein-Rathlou (17 83, Fr.borg); Didr. Thurah (1784, Fr.borg stukket af Meno Haas 1785); endvidere: H. C. Schimmelmann (Arensburg); L. F. Rømer (stukket af Baurenfeind); ubekendt Dame i Interiør (Privateje). Til Luxdorphs: +longævi* tegn. og raderede F. bl. a. C. Liebenberg, Ole Bendtzen (1782), Anton Carolicopski og B. J. Lodde (1786); andre Tegn. og Raderinger, bl. a. af Hoveder og Fantasilandskaber, i Kbst.saml.

G. M. Fuchs' Betydning ligger navnlig deri, at han er den sidste direkte indvandrede Repræsentant for den italienske Skole i dansk Malerkunst. 1776 fik han dansk Indfødsret, men ansøgte 1780 .forgæves Akad. om Prof.titel. Trods sine Evner formaaede han aldrig at placere sig som nogen betydelig Kunstner. Hans Malerier, der spænder fra rokokobetonede Dekorationsstykker til stærkt klassicistisk prægede Portrætter, kendetegnes oftest af en blød, noget udvisket Penselføring, en ret sødladen Farveholdning og en lidt kejtet Komposition. Enkelte Arbejder rager dog op, fx Portrættet af C. W. Ahlefeldt ved sin faste Holdning og koncise Form, og det lille genreagtige Dameportræt ved sine indsmigrende Farver og følsomme Behandling af Enkeltheder. J. P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; Pers. T., 9. Rk. VI, 1933, 138; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 35; samme: Klassicisme i Fyn, 1939, 18; Kulturminder, 1940-41, 151; K. Aa., 1941, 135-38, 140; J. Ethyr: Dansk Grafik, 1943; Fr.borg Mus. Kat., 1943 (Sign. geng.); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945; Bredo L. Grandjean i Nyt. T. f. Kunstlud., 1948, 186.

Fuchs, Gottfried, 1669-1723, Tegner(?), Haandværker. F. 1669 i Breslau, begr. 26. Aug. 1723 i Kbh. (Petri). Gift 1° 1681 (Bevilling 25. Jan.). med Jannieche Gaabs, d. 19. April 1689 i Kbh. 2° med Birgitte Nielsdatter, d. 1727.

1669 udstedte Breslaus Magistrat for F. et +Geburtsbrev*, nødvendigt for at han kunde komme i Lære; 16. Juni 1680 fik han Lærebrev sst.; 13. Aug. s. A. var han i Kbh., hvor han da fik Bestalling som kgl. Grottemager og Blikslaar; 1689 blev han Fontæne- og Grottemester, 1694 Direktør for Kbh.s Brandvæsen, 1704 Brandmajor, fik 1710 Majors Rang.

Fuchs konstruerede Brandsprøjter og skrev nogle Skrifter om disse, om Ildebrande og

Brandslukning, deraf et, der kun findes i Manuskript (Det kgl. Bibl.) med adsk. Tegn., hvor-

til F. i alt Fald maa have givet Ideerne. Som Inventor nævnes han paa Stik af Christian

Gyldenløve omgivet af Allegorier og paa Stik af sammes Ligbegængelse (i Ligprædiken

1709, stukket af A. Reinhardt, det ene tillige med Angivelsen Sigmund Ebbert delin.) og

paa Stik af Conrad Reventlow med Allegorier 1714 (hvorpaa desuden Angivelsen Lorenz

Caries delin.). 1714 ledede F. Indretningen af Glaskammeret paa Rosenborg (til de vene-

tianske Glas; nævnte L. Caries malede Loftet). G.B.

Kbh.s Dipl., III, 1877, 875; Friis: Bidrag, 1890-1901; Pers. T., 7. Rk. 7, 1918, 48; E. Marquard: Kgl. Kammerregnak., 1918; J. Ethyr: Dansk Grafik, 1943.

Fugmann, Einar Leo, f. 1896, Arkitekt. F. 16. Juli 1896 paa Fr.berg. Forældre: Murermester, Entreprenør, senere Kreditforeningsdirektør Albert Johannes F. og Mariane Magdalene Jørgensen. Gift 14. Okt. 1924 paa Frberg med Madeleine Ameslie Perrier, f. 14. Okt. 1899 i Perigeux, D. af Landmand Jean P. og Thérése Lacore.

Uddannelse: Realeks.1912; Murersvend 1915; Tekn. Sk.; opt. Akad. Forsk. Maj 1914; Afgang.1927; Medarbejder hos Magdahl-Nielsen samt ved Holmens Bygningsvæsen. Rejaer: Maj 1920 til Juni 1921 England, Frankrig, Italien; 1922, 23, S0 Frankrig; 1923 Holland; 1931-38 væsentligt Ophold i Syrien; 1931'.og 36 Ægypten . og Palæstina; 1931 Grækenland; 1932 og 34 Tyrkiet; 1930, 33, 34, 35 Italien; 1922, 23, 30, 33, 35, 38 Tyskland.

Arbejder: Eenfamiliehuse og Byge, for den mindre Industri m. m.; Havepavillon. i Det kgl. Skydeselskabs Have; Forsamlingshus i Bedsted (s. m. Ark. Moesgaard); udf. Tegn. til Tæpper, Sølvtøj, Tryksager og Møbler.

Fugmann har siden 1931 været knyttet til Carlsbergfondets Udgravninger i Hama og til Publikationen af disse; han har i denne Forbindelse udført adsk. Opmaalinger; en Del Opmaalingstegninger og Akvareller af F. findes i Nationalmuseets Antiksamling. H.F.

Fuiren (Feuringk, Firinck), Diderik (Dirk, Dyrich), d. 1603, Guldsmed. D. 30. Sept. 1603 i Kbh., begr. sst. (Graabrødre). Gift 1° noget før 1580 med Margrete Unkersdatter, D. af Borgmester i Odense Hans Unkersen og Karen. 2° med Else Hansdatter, f. 1560, d. 30. Marts 1623.

Diderik F. tilhører vistnok den omler. 1560 fra Meklenborg indvandrede Handels- og Em-

bedsslægt F.; 1581, da Fr. II tog ham i sin Tjeneste, var han bosat i Odense, i hvis Patri-

cierfamilier han blev indgiftet. De fra 1588 bevarede Rentemesterregnskaber opregner talrige Arb. for Hoffet, deribl. Vildmandsfigurer og Bøfler til Prinsessernes Brudekareter, men

næsten alle disse Kostbarheder er forsvundet, selv de mange Guldmedailloner med Konger-

nes Kontrafejer. Bevaret er dog Chr.- IV.s Krone, udf. til Kroningen 1596, et af Europas

skønneste Guldsmedearbejder fra Renæssancetiden. Æren for den maa F. dele med sin

Svend, Corvinian Sauer, der i det mindste har udf. Emaillerne paa Kronens Inderside: En i

Hamborg opbevaret Bog med Tegn. til Klenodier hidrører sikkert fra F.s Værksted, men synes for en Del tegnet af Sauer. F., der 1595 fulgte Chr. IV paa, hans Udenlandsrejse, var en velhavende Mand, der allerede 1584 kunde laane Kongen Penge og stod i Forskud; endnu 1599 var der ikke truffet endelig Forening om Betalingen for Kronen..1600 købte han Gaarden Tolderlund ved Odense, 1602 den kgl. Rustkammergaard paa Amagertorv i Kbh., hvor han nævnes som Indvaaner 1596. Hans Enke fortsatte hans Guld- og Vekselforretninger. C.A.J.

C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1886, 34; J. Olrik: Danske Guldsmedes Mærker, 1919; Nr. 490; H. C. Bering Liisberg i Aarb.. f. nord. Oldkyndighed, 1921, 229; samme: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; G. Galster: Medailler og Jetons, 1938.

Fulager, Niels Nielsen, - 1743 - , Stenhugger, fik 22. April 1743 Rejsepas til Dresden og

Paris. Red.

Utr. B..

Funch, Herman Friederich,1841-1919, Bhgr., Maler. F. 4. Nov. 1841 i Rendsborg, d. 20. Nov. 1919 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kaptajn, senere Oberst August Wilhelm F. og Louise Charlotte Wilhelmine Zülow. Ugift.

Uddannelse: Kom til Sjælland 1848; lærte Landvæsen i 5 Aar og bestemte da at blive Kunstner; havde som Dreng arb. hos Olaf Glosimodt, men søgte nu H. W. Bissen og tegn. paa Arkitekt Chr. Vilh. Nielsens Tegnask.; opt. paa Akad. Okt. 1866; avancerede Jan. 1872 til Modelsk.; uddannede sig fra e. 1874 som Dyrmaler. Udstillinger: Charl. 1869-87 (11 G. m. 16. Arb.); 18. Nov. Udet. 1882. Stillinger: Ordenskapitlets Vaabenmaler fra Sept. 1887.

Funch udst. som Billedhugger Dyrebilleder og Buster indtil 1874, efter at være gaaat over

til Maleriet fra 1879 Dyre- og Landskabsbilleder. Tegn. i Kbst.saml. Red.

Auk.kat. 1894 og 1901.

Funch, Jens Peter, - 1821 -, Maler, besøgte Akad. omkr. 1820, samtidig med at han var

Lærling hos en Malermester Martius. Han udst. paa Charl. 1820 og 21 (2 Arb. med historiske

Motiver) og har udført nogle Portrætlitografier. T.H.C.

Funch, Magnus, d. 1731, Tapetmager, d. 12. Juli 1731. Fik Gageforskud som Tapetmager

ved Hoffet 1730 og 31. Det er usikkert, om han virkelig har vævet Tapeter eller kun været slet. Tapetserer. G.B.

Utr. K.

Funch-Espersen, Ove, f. 1883, Arkitekt. F. 10. Jan. 1883 i Rønne. Forældre: Bygmester Esper Peter Espersen og Jørgine Mathea Hansen, adopt. Funch. Gift 5. Okt. 1910 i Kbh. med Helga Theresia Cederholm, f. 4. Sept. 1886 i Kbh., D. af Cigarmager Gustav C. og Mathilde Christiansson.

Uddannelse: Præliminæraks. 1898; Murersvend 1903; Afgang fra Tekn. Sk., Kbh., 1903; opt. Akad. Sept. 1903; Afgang Jan. 1909; Medhjælper hos Emil Jørgensen 1904-08; Konduktør vad fl. Kommuneskoler i Kbh. 1908-12. Stipendier: K. A. Larssen 1909 og 12. Rejser: 1908 4 Mdr. i Italien, Frankrig, England; 1912 Italien, Frankrig, England; 1920 Frankrig, England; 1921 Italien, Frankrig, England; 1922 Tyskland; 1923 3 Mdr. i Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1914; London 1925; Brooklyn 1927. Hverv: Vurderingsmand for Stats-Brandforsikringsfonden.

Arbejder: Pavillonen Skovhuset, Korsør (1911-12); Pavillonen i Bangs Have, Maribo (1912, 1. Pr.); Sejrsgaard ved Rønne (1912); Højskolehjem i Neksø (1912); Stationsbygn. ved Rønne-Allingebanen (1912-13); Lodsbygn. m. v., Rønne Havn (1912-13); Hovedkontor for de bornholmske Jernbaner, Rønne (1913); Sionskirken i Rønne (1917-18); den nye Kommuneskole, Rønne (1920); De gamles Hjem, Rønne (1922); Sparekasse i Allinge (1926, 1. Pr.); Udvidelse af Amtssygehuset i Rønne samt Sygehusene i Aakirkeby og Allinge (1930-35); Vandtaarn i Rønne (1937) Ombygn. og Nyindretning af Biografteatret paa Torvet i Hillerød (1937); fuldstændig Ombygn. af Havnekontoret i Rønne (1939); desuden opf. mange Villaer paa Bornholm og Sjælland samt Beboelseshuse i Kbh. Projekter: Belysningsvæsenets Bygn., Kbh. (2. Pr. 1909, s. m. Axel Pedersen); Skovpavillon i Korsør (2 Pr. 1911); Fredens Hus, Øster Alle, Kbh., (Pr. 1913); Østifternes Kreditforenings Hus (3 Pr. 1913); Teknologisk Institut (1. Pr. 1915); Fr.berg Allé's Omlægning (3. Pr. 1915); Centralskole i Greve-Kildebrønde Kommune (2 Pr. 1939, s. m. Ludv. Jensen).

A.G.J.

Arch., 1909-10, 38 og 37 (Belysningsvæsenets Bygning); 1910-11, 307, 308 og 311 (Skovpavillon i Korsør Skov); 191213, 385-87 (Alderdomshjem for Arbejdere); 1913-14, 298-300 (Neksø Hofskolehjem, Lodsbygning ved Rønne), 305-08 (Rønne-Allingebanen); Ark. U., 1939, 137-39 (Konk. om en Sognegaard).

Fussing, Andreas Kerrn, f. 1871, Arkitekt. F. 28. Juni 1871 i Kbh. Forældre: Arkitekt Hans F. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 20. Maj 1896 i Kbh. med Gudrun Hinrichsen, f. 3. Okt. 1870 i Kbh., D. af Handelsgartner Lorentz Wolf H. og Elsine Christiane Krause.

Uddannelse: I Murerlære 1887-90 og samtidigt Tekn. Sk.; Svendestykke 1890; opt. Akad. Febr. 1890; Afgang Jan. 1897; lille Guldmed. Marts 1901 (Et Universitet i en Hovedstad); Tegner hos Martin Nyrop bl. a. ved Landsarkivet og Raadhuset; Konduktør for Hans J. Holm paa Skive Kirke; selvstændig Virksomhed fra 1898. Rejser: 1893 Tyskland og Italien; 1899, 1902, 07 og senere Italien. Udstillinger: Charl. 1896-1901 (4 G. m. 4 Arb.), 1915; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918. Udmærkelser: Akad. Arkitektfors Æresmed. 1939. Embeder og Hverv: Opmand i Murerfagets faglige Voldgift 191216; Medl. af Borgerrepræsentationen (den borgerlige Fællesgruppe) 1912-16; Formand for Kunstnersamf.s Arkitektsektion 1914-20; Medl. af Best. for Det telen. Selskabs Skole 1917-27 og af Direktionen for Kbh.s Hypotekfor. 1921-41; Formand for Kbh.s Husflidsfor. 1927-38; Kasserer for Akad. Arkitektfor.s Understøttelsesfond 1928-44.

Arbejder: Studenterbolig ved Hassagers Kollegium (1898-99); Valby Gasværk, Vigerslev Alle (1903-07); Villaen Skodsborg Strandvej 43 (1905-06); Torsbro Vandværk ved Lille Vejle Aa (1906-OS); Vandværkets Højdereservoir ved Brønshøj Bakkegaard (1910-13); egen Villa Vestagervej 3 (1913-14); Welanderhjemmet ved Bispebjerg Hospital (1915-16); Arbejderfor. af 1860, Nørrevoldgade 92 (1916); H. C. Ørstedværkets første Del (1917-21); Vandværket ved Islevbro (1921-23).

Andr. Fussings Arbejder repræsenterer en sund og behersket Bygningskunst i NyropTidens Strømninger: det hjemlige, frie Forhold til Traditionen; enkelte italienske Elementer, fx i Valby Gasværk; Palæstil. Til Slut optoges ogsaa Klassicismen. K.M.

Arch., 1908-07, 33-38 (Villa v. Strandmøllen); 1908-09, 173-83 (Valby Gasværk); b37-42 (Kbh.s Vandværk); 1914-1b, 429-31 (Højdereservoir); 1918-17, 219-20 (A. F. som Borgerrepræsentant); Ark. U., 1939, 21 (Akad. Arkitektfors Æresmed.);1941,137 (70 Aar); F. Hendriksen og F. Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908, 51, 53; Dansk Arkitektfors T., 1911, 305-08.

Fussing, Johan Christian, 1852-1907, Arkitekt. F. 21. Marts 1852 i Horsens, d. 22. Okt. 1907 i Kolding, begr. sst. Forældre: Murer, senere Gasværksbestyrer Christian Abel F. og Marie Cathrine Eleonora Madelaire. Gift 1° 22. Dec. 1877 i Aarhus med Hedevine Marie Wichmann, f. 21. April 1858 i Aarhus, d. 9. Juli 1878 sat., D. af Snedkermester Anders Christian W. og Hedevine Marie Theil. 2° 21. Aug. 1880 i Aarhus med Nicoline Jensine Wichmann, f. 5. Nov. 1853 i Aarhus, d. 6. Sept. 1933 i Charlottenlund, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: I Murerlære i Kbh. hos Murermestrene Hans Fussing og Zeltner 1866-71; opt. paa Akad. Febr. 1869, gennemgaaet Alm. Forb. kl. til 1871; Elev i Arkitektsk.s Forb.kl. til Okt. 1873; i Aarhus fra c. 1875 til 79; virkede derefter til sin Død som Arkitekt i Kolding. Rejser: 1893 eller 94 Tyskland, Svejts Italien, Østrig.

Arbejder: Jordrup Kirke (1884); S. Michaels Kirke, Kolding (1885, efter Tegn, af Arkitekt

Hamel, Miinster); Telen. Skole sst. (1889); Vaabenbrødrenes Mindebygn. sst. (1889, nu

nedrevet); Nørre Bjert Kirke (1889); GreneKirke (1891); Verst Kirke (1896); Kolding kom-

munale Pigeskole (1898); Højskolehjemmet, Holstebro (1898); Kolding kommunale Drenge-

skole (1904); Kommuneskole i Middelfaet (1908). V.J.

Trap, 4. Udg.

Fussing, Johan Christian, 1878-1930, Arkitekt. F. 8. Okt. 1878 i Horsens, d. 7. Marts 1930 sst., begr. sst. Forældre: Bagermester, senere Assistent i Haandværkerforeningen Oscar F. og Karen Mørck. Gift 9. Aug. 1907 i Aarhus med Margrethe Manette Petersen, f. 14. Okt. 1875 i Randers, D. af Skibsfører Claus P. og Esther Villesen.

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Tekn. Sk.; opt. Akad. April 1900; gennemgaaet Alm. Forb.kl. til Foraaret 1903.

Arbejder: Horsens Teater (1909); Overlægebolig, Horsens (1916); Bygholm Mejeri (1912); Centralskole, Overby (1914); 2 Skoler i Klakring (1916); Brandstation Horsens (1920-21); Ombygn. af Horsens Raadhus' Indre (1923); Frimurerloge sst., indrettet i ældre Ejendom (1924).

H.F.

Trap, 4. Udg.

Fussing, Hans Nielsen, 1838-1914, Arkitekt og Murermester. F. 27. Juni 1838 i Horsens, d. 5. April 1914 i Kbh., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Murermester, senere Brandinspektør Andreas F. og Ane Kristine Hansen. Gift 1° 7. Juni 1867 i Kbh. med Claudine Theodora Kerrn, f. 1. Nov. 1832 i Kbh., d. 6. Marts 1878 sst., D. af Tømrermester, Oberstløjtnant, Chef for Kbh.s Brandkorps Johan Christian K. og Ane Marie Velschow. 2° 14. Sept. 1881 i Kbh. med Camilla, Augusta Kerrn, f. 14. Dec. 1838 i Kbh., d. 22. Febr. 1926 sst., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Murersvend 1856; opt. Akad. Okt. 1857; lille Sølvmed. Marts 1864; Tegner og Konduktør hos Joh. Th. Zeltner; Tegner hos F. Meldahl; Borgerskab som Murermester Dec. 1864. Rejser: 1862 Industriudst. i London. Udstillinger: Charl. 1864 (m. 1 Arb.). Udmærkelser: Æresmedl. af Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1911. Embeder og Hverv: Borgerrepræsentant 1878-87; Medstifter af Kreditfor. for Grundejere i Kbh. og Omegn 1882 og Medl. af Repræsentantskabet til 1895; Medstifter af Kbh.s Husflidsfor. 1882, Kasserer og Formand til sin Død; Medl. af Kbh.s Sundhedskommission 1886-96; Raadmand i Magistratens 2. Afd. 1887-90; Medl. af Landstinget 1890-98; Borgerlig Værge for Frue Kirke 1895-1910.

Arbejder: Kirkestole i Fr.berg Kirke (ved F. F. Friis' Istandsættelse, vistnok omkr. 1860); Pakhuset Chr.havns Voldgade 61; Søetatens Enkebolig, Baadsmandsstræde 21-31 (1864); en Mønsterbondegaard til en jysk Landbrugsudst. (s. m. H. P. Heide); Botanisk Museum (1875-76); Opmaaling af Kirkehø Domkirkeruin (1889, s. m. Erik Schiødte).

Som Bygmester tilhører H. N. Fussing Senklassicisternes Gruppe. Trods gode Anlæg for

Arkitektur, hvorom heade Enkeboligen og Botanisk Museum vidner, satte han en Ære i

først og fremmest at være Murermester. Museet overtog han kun, fordi ingen Arkitekt vilde

opføre det for den bevilgede Sum af 100,000 Kr. I Sagen vedr. Frue Kirkes Spir var F. en energisk Modstander af dette (jfr. hans Indlæg:Vor Frue Kirke, nogle Bemærkninger i Anledn.

af Lovforslaget herom, 1911). K.M.

Hasndværkerbl., VII, 1890, Nr. 70 A; Ill. Tid., 1907$08, 590; Arch., 1913-14, 287-88; C. Hannen Ostenfeld i Universitetets Festskrift, 1924; Botanisk Have gennem 50 Aar 1874-1924, 68-67; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 88; H. N. F.: Nogle Mindeord om Andreas Fussing, trykt som M8, 1911; Murmester H. N. F.s Erindringer fra Barndom og Ungdom, trykt som MS, 1928.

F. V. A. er Sign. paa et Mandsportræt fra 1660 paa Fr.borg, formentlig forestillende en

dansk Borgermand. O.A.

Fyhn, Jens Jørgen, 1788-1866, Maler. F. 9. Febr. 1788 i Kolding, d. 25. Febr. 1866 i Kbh., begr. i Nørre Jernløse. Forældre: Toldportør Ambrosius F. og Maria Elisabeth Wolder. Gift 2. Juli 1822 i Vigersted med Louise Marie Husum, f. 12. April 1800 i Vigersted, d. 6. Maj 1880 i Nyborg, D. af Sognepræst Thomas H. og Anna Gjertrud Birchedahl.

Foruden at virke som Præst (i Nørre Jernløse) og Forfatter har F. dyrket Malerkunsten. Han er muligvis identisk med den J. Fyhn, der nævnes i Akad.s Dagb. 28. Marts 1812,

og var i saa Tilfælde Elev ved Akad.s Frihaandsk. Af hans Arbejder kendes et Portræt af Rektor Skuli Thordarson Thorlacius (1815, stukket af O. O. Bagge) og Altertavlerne i

Kirkerne i Butterup (1817) og Nørre Jernløse (1826). Red.

Utr. K.-Dansk biogr. Leksikon, VII, 1935; Trap 4. Udg.; Westergaard, 1930-33; Hans Fyhn i Fra Holbæk Amt, 1946, 118-20.

Fyhn, Peter Wessel, 1863-1936, Bhgr. F. 9. Febr. 1863 i Strinden ved Trondhjem, d. 9. Aug. 1936 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Lensmand Hans Peter F. og Mindes Laurine Wessel. Dansk Indfødsret 1921. Gift 29. Aug. 1888 i Kbh. med Rasmine Beates Hemsen, f. 31. Juli 1871 i Aarre, d. 18. Juli 1944 paa Fr.berg, D. af Købmand Rasmus Bay H. og Marie Andrea Geltzer Nielsen.

Uddannelse: Lærte Billedskæreriet i Trondhjem og gik samtidig paa Tekn. Sk.; arb. senere et Aars Tid i Kristianssund; rejste til Kbh. 1883 paa et norsk Statsstipendium og arb. det meste af Tiden til 1886 hos Billedskærer Sofus Petersen. Stilling: 1887-96 Assistent hos H. C. Lamberg-Petersen (talrige Restaurerings- og Dekorationsarb. bl. a. ved Marmorkirken, paa Fr.borg samt ved forsk. Slotte og Herregaarde). Rejaer: 1900 Paris. Udstillinger: Charl. 190024 (9 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Marmorbuste af Politikeren Chr. Hørdum (1917, Forsamlingsbygn., Rømersgade

Kbh.); Portrætbuste af en gammel Mand (Ahorn, Kunstmus., købt paa Charl. 1920);

Portrætmedaillon paa Mindesmærke for Overlæge A. Sell (Bronze, 1923, Filadelfias Kgd.,

Dianalund); 2 Bronzerelieffer i Domkirken i Trondhjem (1930). Red.

Soc. Dem. 18. Jan. 1917; Dag. Nyh. 9. Febr. 1933 og 11. Aug. 1938.

Füssel, Carl Christian August, 1811-49, Maler. F. 4. Maj 1811 i Kbh., d. 1. Maj 1849 i Middelfart, begr. sst. Forældre: Kapelmusikus Carl Gottlieb F. og Marie Magdalene Schwartzlose. Ugift.

Uddannelse: 1821 Elev af Akad.s Ornamentsk.; avancerede Juli 1826 til 2. Frihaandskl. og Juli 1830 til Modelsk.; vandt lille Sølvmed. Marts 1834. Rejser: Opholdt sig til 1848 3-4 Aar hos Grev Beck-Friis i Skaane. Udstillinger: Charl. 183I-38 (3 G. m. 3 Arb.); Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Füssel udst. en Kopi og 2 Genrebilleder; malede i Skaane en Altertavle, forsk. Portrætter og virkede desuden som Restaurator.

Füssel deltog som Frivillig i Treaarskrigen og blev Korporal; Sept. 1848 Sekondløjnant i Reserven.

Red.

Selmers Nekrolog, II, 1852; 220-21.

Fædderholt, Andreas Ferdinand, 1781-1838, Maler. F. 21. Febr. 1781 i Kbh., d. 29. April 1838 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tømrermester, Kaptajn Christian F. og Sophie Amalie Hunderup. Gift 14. Nov. 1804 paa Fr.berg med Sophia Theresia Lange, f. 22. Sept. 1786 i Kbh., d. 17. Febr. 1855 sst., D. af Murermester, Major, Raadmand Philip Frantz Nicolai L. og Kirstine Pihl.

F. avancerede Maj 1795 fra Akad.s 1. til 2. Frihaandskl., Jan. 1797 til Modelsk. og vandt Marts n. A. lille Sølvmed., Okt. store Sølvmed.; deltog i Guldmed.konk. 1799 og 1801. Maj 1802 approberede Akad. hans Mesterstykke (et mytologisk Billede og en marmoreret Tavle). Som Haandværker opnaaede han en god Position, blev Hofmaler og rostes for sin Andel i Dekorationsmaleriet paa Chr.borg. Red.

Fædderholt, Ludvig Dominico Francisco, 1809-30, Maler. F. 20. Marts 1809 i Kbh., d. 1. April 1830 sst., begr. sst. Forældre: Maler Andreas F. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Avancerede Juli 1826 fra 1. til 2. Frihaandskl., til Gipssk. Marts n. A. og naaede Juli 1829 op i Modelsk.; var Elev af J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1829 (3 Portr.).

Red.

Fæster, Hans Julius, 1856-1929; Maler. F. 24. Aug. 1856 i Nyborg, d. 3. Sept. 1929 i Svendborg, begr. sst. Forældre: Guldsmed Valdemar F. og Anne Falck. Gift 26. Juli 1886 i Søllerød med Marie Mathilde Hildebrandt, f. 8. Sept. 1865 i Søllerød, d. 30. Juni 1928 i Svendborg, D. af Købmand Carl Gotlieb H. og Henriette Marie Geisler.

Uddannelse: Var uddannet som Telegrafist; gik paa Tekn. Sk. og dimitt. herfra Juli 1874 til Akad.; opt. Okt. s. A.; fik Marts 1880 Tilladelse til Afgang, men forlod Akad. uden Afgang Dec. s. A. Rejser: Foretog i de senere Aar ofte Udenlandsrejser. Udstillinger: Charl. 1882-88 (7 G. m. 18 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1888. Stillinger: Ansat som Telegrafist 1872; forflyttet 1888 til Nykøbing F.; 1897 Overtelegrafist i Odense; 1906-26 Telegrafbestyrer i Svendborg.