Weilbachs Kunstnerleksikon
H
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Haagen_Muller__Christian_Victor_Kragball
Haas__Jonas__el__Johann_Jürgen_
Haelbye__Hallebye___Peter_Christian
Hagelberg__Niklas__Nils__Danielsson
Hagemann__Albinia_Vilhelmine_Jane_Louise
Hagemann__Peter_Heinrich_Christoph
Hahn_Brinckmann__Henriette_Christine
Hallager__Samuel_Jacob_Nicolai
Hammeleff__Uncas_Andreas_Frederik
Hammer__Carl_Frederik_Christian
Hanck_Johan_Henrik_Trutzschler
Hansen__Aksel_Christian_Henrik
Hansen__Andreas_Frederik_Vilhelm
Hansen__Anton_Christian_Vilhelm
Hansen__Carl_Christian_Constantin
Hansen__Carl_Christian_Ferdinand
Hansen__Claus_Adolf__Heinrich_
Hansen__Frederik_Carl_Christian
Hansen__Hans_Peter_Guttorm_Thostrup
Hansen__Henning_Hans_Christian
Hansen__Johannes_Christian_Axel_
Hansen__Sigurd_Constantin__Konstantin_
Hansen__Willy_Christian_Richard
Hansen_Reistrup__Frederik_Karl_Kristian
Hansen_Svaneke__Bertel_Mathias
Harboe__Frederik_Carl_Christian_Ludvig
Harder__Johannes__Hans__Georg_Smith
Hartmann__Carl_Christian_Ernst
Hartmann__Frederik_Leopold_Hermann
Haslund__Michaela__Misse__Frederikke
Hassel__August_Christian_Valdemar
Hasselriis__Else_Kathrine_Antoinette
Hauch_Fausbøll__Poul_Preben_Vilhelm
Haugsted__Hans_Andreas_Wilhelm
Heerfordt__Anna_Cathrine_Christine
Hegermann_Lindencrone__Effie_Frederikke_
Heidtrider__Heidereiter__Heiderider_m__f
Heidtrider__Heitridder_m__fl__Former___H
Heilman_n___Gerhard_Vilhelm_Ernst
Heim__Hein___Klaus__Nicolaus__
Heimburger__August_Edward_Adolf
Henckel__Carl_Frederik_Theodor
Henningsen__Frants_Peter_Diderik
Henrichsen__Axel_Thorsen__Thorson__Thors
Henrichsen__Laurits_Edvard_Theodor
Henrichsen_Bremsen__Charles_Alfred_Emanu
Henriksen__Harald_Nikolaj_Kampmann
Henriksen__Henndrichsen__Hinrichsen__Hen
Henriques__Salomon__Sally_Ruben_
Hermansen__Johannes_Carsten_Christoph
Herold__Wilhelm__Vilhelm__Christopher
Hertzog__Frederik__Friedrich__Gottlieb
Hertzsprung__Carl_Frederik_Emil
Heuer__Wilhelm_Heinrich_Moritz
Heydorn__Carl_Christian_Richard
Heylmann__Heilmann__Frederik_Christian
Hilfeling__Carl_Gustaf_Gottfried
Hirsborg__Jens_Christian_Emanuel
Hjejle__Therkel_Erik_Einar_Hansen
Hoffmann__Georg_Rasmus_Friederich
Hoffmann__Heinrich_Bernhard_Martin_Johan
Holden_Hansen__kaldet_Holdensen___Peder
Holm__Ebba_Regitze_Ellida_Olga
Holm__Frederica_Agathe_Rosalie
Holm__Heinrich_Gustav_Ferdinand
Holmgren__Carl_Fredrik__Figge__
Holten__Anna_Marie_Johanne_Sophie
Holtzbecher__Hans__Johannes__Simon
Hoppensach__Hans_Thorvald_Emilius
Hornboldt__Horenboldt__Horenbalt__Hornba
Hornemann__Bothilde_Birgitte__kaldet_Bol
Hornemann__Jens_Jacob_Brøchner
Hornung_Jensen__Carlo_Christoffer
Hovedskou__Børge_Frederik_Emanuel
Husum__Huslen___Peter__Peiter_
Hännel__Hänel__Hænel__Hännel___Johann_Fr
Häusser__Hausser___Elias_David
Høegh_Guldberg__Emmerik_Lueian
Høyer__Jacobine__Bizzie__Severine_Henrie
van_Hulle__van_Hebbelynck___Anselmus
von_der_Heide__Heyde___Henning
von_Haffner_JohannHeinriehWilhelm
H., se A. H.; A. P. H.; H. H.; I. H.; J. H.
Haack, C. F., - 1814-31 -, Maler.
Uddannelse: Besøgte Akad.,
hvor han Jan. 1814 avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk., Juli s. A. blev opt.
i Gipssk. og Dec. 1817 naaede op i Modelsk.; lille Sølvmed. 1820; store
Sølvmed. 1821. Udstillinger: Charl. 1816-22 (m. 5 Arb. bl. a. Kopier efter
Cignani og Ruysdal).
Omtales 1831 som
Tegnelærer. Red.
Haagen-Muller, Christian Victor Kragballe, f. 1894, Maler. F. 1. Nov.
1894 i Albæk, Vendsyssel. Forældre: Sognepræst, sidst i Vejby og Tibirke,
Provst Victor Emanuel Lauritz H.-M. og Elisa Caroline Andreasen. Gift 8. Okt.
1926 i Vejby med Arnoldine Henriette Maria Skibsted, f. 30. April 1901 paa
Fr.berg, D. af Kontorchef i Overretten, senere i Kbh.s Byret Henrik Valdemar
S. og Karen Boisen.
Uddannelse: Student 1913;
studerede Jura et Par Aar, men afbrød Studiet for at blive Maler; uddannede
sig ved Selvstudium. Stipendier: Ronge 1923 og 26; Bielke 1928; Raben-Levetzau
1929; Akad. 1929, 30, 31; Emma Bærentzen 1932; Kraft 1932-34; I. R. Lund 1933;
Zach. Jacobsen 1944. Rejser: 1920 Berlin og Dresden; 1923 Paris og belgiske
Byer; 1926-27 Italien og Wien; 1932 Spanien, Paris, Holland og Belgien; 1935
London, Holland og Belgien; 1937 og 38 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1916-17, 1919-24, 1926-27 og 1929; Grønningen fra 1929 som Gæst, fra 1933 som
Medl.; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Soransk Kunst, Sorø, 1936; Tegneudst.,
Kunstmus., 1940-41; Sommerudst. sst., 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Riga,
Warszawa, Budapest 1936; Gøteborg 1939 og 43; Lund 1941 (dekorativ Kunst);
Biennalen 1942; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946;
Sep.udst. bl. a.: Aarhus 1934 (s. m. Gottfred Eickhoff og Helge Jensen); Kbh.
1936, 38 (Kunstfor.), 43; Aalborg 1944. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr.
1923; Carlsons Pr. 1935; Eckersbergs Med. 1941.
Arbejder: Landsbyens
Digter (1922); Frugtsælgeren (1923, Neuhausens Pr.); Kartoffeloptagere
(1926); Portræt af Maxim Gorki (1927); Badende Drenge, Sommeraften (1930); 2
Vægbilleder i Skolehjemmet Godhavn, Tisvilde (1930-31); Udsigt mod Tibirke
Mose (1931, Kunstmus.); Vinteraften, Drivhus med Maaneskin (1931, Aarhus
Mus.); Portræt af Digteren Per Lange (1931, sst.); Regndis over Arresø, Foraar
(1932, Kunstmus.); Mennesker i Lampelys (1932, Sorø Mus.); Maane over Havet
(1932, Randers Mus.); Vinter i Tisvildeleje (1932, Vejen Mus.); 7 Vægbilleder
i Alumnatet +Vænget*, Sorø Akad. (1934-35; et af Udkastene hertil i Arkiv for
dekorativ Kunst, Lund, 1934); Anholt. Udsigt mod Sønderbjerg (Carlsons Pr
.1935); Portræt af Herman H. C. Kähler (1936); Lys Sommeraften. Udsigt mod
Roskilde (1936, Aalborg Mus.); Tidlig Sne, Tibirkelunde (1937, Ystad Mus.);
Enge iAftensol (1938, Maribo Mus.);Graavejr,AnholtsNordstrand (1938, sst.);
Aften over Ørkenen, Anholt (1940; Eckersbergs Med., 1941); Graavejr over
Ørkenen. Anholt (1941, Kunstmus.); Ørkenen, Anholt (1941, Horsens Mus.); 4
Vægbilleder i Centralsygehuset, Hillerød (1942-44); Portræt af Prof. Paul V.
Rubow (1943); Sommeraften, i Tibirkelunde (1943, Fyns Stiftsmus.); Udsigt mod
Nordbjerg. Anholt (udst. 1945, Vejle Mus.); Hjulspor i Sandet. Efteraarsdag.
Skagen (udst. 1945; Skagens Mus.); Stille Augustdag. Skagen (udst. 1946, erhv.
af N. C. F.); Kridttegn. m. m. i Kbst.saml.
Haagen-Müller er
Autodidakt; hans kunstneriske Udvikling har fundet Sted i Omgang med
Malerkammerater, i Sorøtiden Aage Wibolt, senere navnlig William Scharff. I H.-M.s tidligste Arbejder spores en
vis Berøring med Kubismen, og han udførte i Aarene før 1920 flere store
heroiske Kompositioner (Baccanalet, Samson og Dalila), som senere er
tilintetgjort. I sine tidligst kendte Figurbilleder (Landsbyens Digter (1922),
Frugtsælgeren (1923) m. fl.) har han i lige høj Grad lagt Vægt paa en malerisk
og en psykologisk Opfattelse, en Bestræbelse, han har videreført i sine
Portrætter (Maxim. Gorki (1927), malet i Sorrent, hvor den berømte Forfatter
indvilgede i at sidde Model for ham; Per Lange (1931), Paul V. Rubow (1943),
Knudåge Riisager (1944) m. fl.). Han har ofte malet samme Portrætmodel Gang
paa Gang og tilstræbt en fra den øjeblikkelige og overfladiske Opfattelse
frigjort, koncentreret Karakteristik, ligesom han i sin Landskabskunst har
søgt en paa et indgaaende Naturstudium bygget Syntese. Motiverne har han især
fundet i Tisvildeegnen, hvor han siden 1927 har haft sit Hjem (før den Tid i
Vejby, hvortil Faderen 1913 var forflyttet fra sit Kald i Vendsyssel); siden
1934 har H.-M. udvidet sin landskabelige Emnekreds til Anholt, som Harald
Kiddes Bog +Heltenu havde givet ham Lyst til at lære at kende, og hvis
Sandørkener han har skildret. I de store Dekorationsopgaver har han bibeholdt
sin Landskabskunsts samtidig lette og forenklede Stil. Paa sine Rejser har han
væsentligst forholdt sig receptiv og bl. a. ivrigt studeret Værker af den
ældre Brueghel. U.
Egon Mathiesen i Nyt T. f.
Kunstind., 1934, 12; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1936, 59; E. Zahle: Victor
HaagenMüller, 1939; Pol. 22. Febr. 1926 (K. Borehsenius); 8. Nov. 1938 (K.
Pontoppidan); 10. Okt. 1943 (Int.); 23. Okt. 1944; Pol. Søndag 13. Nov. 1927
(Int.); Berl. Tid. 4. April 1927; 8. Nov. 1938 (K. Flor); 9. Febr. 1940 (K.
Flor); 16. Okt. 1944 (Int. med Kjeld Elfelt); B. T. 12. Nov. 1927 (Int.); 24.
Jan. 1934 (Houmark); Nat.tid. 17.Marts 1943 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 17.
Marts 1943 (Pr. Wilmann).
Haagensen, Hans Peter, f. 1884, Maler. F. 27. Juni
1884 i Gudhjem. Forældre: Arbejdsmand og Silderøger Pær H. og Annine Jensen.
Gift 24. Nov. 1912 i Gudhjem med Elisabet Augusta Pihl, f. 11. April 1887 i
Øster Larsker, D. af Slagter Laurits Peter Hansen P. og Laura Marine
Jørgensen.
Uddannelse: Autodidakt.
Stipendier: Ronge 1925. Rejser: 1927 Berlin og Paris. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1919-20, 22, 24-27, 31-32, 35; Helsingfors 1928; Grønningen 1929 (som
Gæst); Sep.udst. 1937 (Arnbak).
Arbejder: Gade i Gudhjem
(1920, Bornholms Mus.).
Samtidig med, at H. P.
Haagensen har passet sit Erhverv som Fisker, har han malet en Række
bornholmske Landskaber og Bybilleder, der bærer Præg af hans primitive
Naturindstilling og selvlærte Teknik. Desuden har han i et længere Tidsrum
været Medarbejder ved Bornholms Socialdemokrat.
H.M.
Pol. Mag. 11. Dec. 1927
(Zakarias Jensen); Ekstrabl. 27. Juni 1934; 10. April 1937 (Int.); Konstrevy,
1937, 102.
Håkansson, Nils (Haquini, Nicolaus), c.1460,
Maler.
Den sengotiske
Kalkmalerimester synes at have været svensk, rimeligvis baade som Kunstner og
Lægbroder knyttet til Vadstena Kloster. En nu forsvunden Indskrift i Skalunda
i Våstergótland har oplyst, at Kirken var malet 1466 +per manus Nicolai
Haquini, pictoris de Vadstena*. Bedre kendt er dog hans Virksomhed i de gamle
danske Provinser østensunds. En latinsk Indskrift over Korbuen i Ysane Kirke i
Blekinge tæt ved Grænsen til Skaane fortæller, at denne Maling blev fuldendt
+per manus Nicholai Haquini* 1459, og til de bevarede Malerier i denne Kirkes
Kor slutter sig en Række usign. Værker enten af ham selv eller hans Skole i
østskaanske Kirker (omkr. Kristianstad), Vittskóvle, Gårds Kópinge, Knislinge,
Långaród, Rinkaby, Nymo, Råbeløv, Ravlunda, Djurród, samt i Gladsax (ved
Simrishamn) og i Torna Hållestad (ved Lund, med tvivlsomt Aarstal 1460).
Ligesom den samtidige, men
noget yngre Everlóv-Mestermaler N. H. grovt og provinsielt, men hans
ikonografiske Program er ganske righoldigt; Billeder i Rinkaby af Adams og
Evas Arbejder har kulturhistorisk Interesse. Hvælvingsdekorationerne er for en
Del af Tidens alm., skaansk-danske Type, men i flere Kirker er de hellige
Billeder omrammede af Cirkler, et Motiv, der vidner om Tilslutning til ældre
svenske Kalkmaleritraditioner. C.A.J.
0. Rydbeck: Medeltida
kalkmålninger i Skåne, 1904,115; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 366;
Monica Rydbeck i Fornvännen, 1940, 233 (jfr. Meddelanden från Lunds
Universitets hist. Mus. 1940 og 41, 105); samme: Valvslagning och
kalkmålningar, 1943, 263 f.; Carl R. af Ugglas i Fornvännen, 1942, 241; Bengt
Sóderberg: De gotlåndska passionsmålninger och deral stilfrånder, 1942, 148.
Haakø, Hans, f. 1897, Maler. F. 31. Maj
1897 i Tromsø, S. af Gaardejer. Gift med Maler Ulla Frederikke Baden (se H.,
Ulla). Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Besøgte Tekn.
Sk.; Elev af Akad. i Beg. af 1920' erne under Ejnar Nielsen. Rejser: Ægypten,
Ceylon, Nordafrika, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925, 28; Charl.
1940, 43, 45- 46; Sep.udst. i Danmark 1923, 27, 29, 34, 36, 38 (3 G.), 41,43;
i Oslo 1926, 27, 28; i Paris 1928.
Haakø har udstillet
Motiver fra Tromsø samt franske og bornholmske Landskaber.
Red.
Pol. 12. Okt. 1924 (K.
Pontoppidan); 4. April 1926 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 9. Maj 1926 (Int.);
Nat.tid. 22. Sept. 1943 (Sig. Schultz).
Haakø, Ulla Frederikke, f. 1897, Maler. F. 2. Marts
1897 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Jacob Baden og Laura Henriette Dorthea
Petersen. Gift med Maler Hans H. (s. d.). Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Forb. til
Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Maj 1916; Elev til og med 2. Sem. 1921. Rejser: 1924
Paris. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1925, 27-31; Paris 1925
(Bogbind); Barcelona 1929 (Bogbind); Charl. 1930, 37; Den nye Udst. 1933;
Sep.udst. 1934, 36. Udmærkelser: Grand prix, Barcelona, 1929 for Bogarbejder.
Ulla Haakø har udstillet
Oliebilleder og Akvareller, især Landskaber fra Danmark og Italien, men ogsaa
en Del Portrætter. Har udført dekorative Arbejder (Vægtæpper) og komponeret en
Del Bogbind. J.H.N.
Dag. Nyh. 27. Sept. 1934
(Sig. Schultz).
van Haarlem, Ghertt, se Cornelis, Ghertt.
van Haarlem, Michiel Heynrich, - 1521-, Arkitekt.
Denne hollandske Arkitekt,
om hvem i øvrigt intet er bekendt, har i et interessant Brev til Chr. II, dat.
10. Juni 1521, foreslaaet Kongen forsk. Arbejder udført ved Kbh.s Slot, bl. a.
Opsætningen af et ottekantet Spir i 3 Stokværk paa det firkantede Bagertaarn.
Helt med Sikkerhed vides ikke, om disse Arbejder blev udført. If. H. U.
Ramsing skal M. v. H. ogsaa have projekteret en Ombygning af Kapellet paa
Kbh.s Slot. O.N.
Utr. K.-H. U. Ramsing:
Kbh.s Hist., II, 1940, 22.
Haarseel (Hansel), Jost, - 1618 -, fik 1612 Betaling
for Tapeter samt 5. Maj 1618 1000 Dl. og 2. Nov. 1619 533 Rdl. af Chr. IV for
+noget Malverk*. Har muligvis ikke været Maler, men Kunsthandler. O.A.
J. H. Schlegel: Geschichte
der Könige von Dänemark, II, 1777, 64 (Hansel); Spengler 1818 (se Hansel);
Magazin for Rejseiagttagelser, udg. af R. Nyerup, IV, 1825, 423, 473; C.
Molbech: Chr. IV.s Skrivecalendere, 1850, 27; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.
Haas, Georg, 1751-1817, Kobberstikker.
Formentlig f. 5. Juni 1751
i Hamborg, d. 10. Maj 1817 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Hans rette Navn synes at
have været Georg Christian Vilhelm H.; men han synes paa et tidligt Tidspunkt
at have taget Navn efter sin afdøde Broder Johan Jacob Georg H. Forældre:
Kobberstikker Jonas H. (a. ,d.) og Hustru. Gift 14. Aug. 1795 paa Bellevue med
Johanne Christiane Sønderup, døbt 11. Nov. 1769 i Kbh., d. 7. Sept. 1835 sst.,
D. af Skibsskriver Christian Mathiesen S. og Birgitte Kirstine Jensdatter.
Uddannelse: Lærte tidligt
Faderens Profession; Elev af d: M. Preisler paa Akad . 1769-76; de 2 Sølvmed.
1772 og 73; store Guldmed. 1776; Elev af Wille og Delaunay i Paris 1777-83.
Stipendier: 100 Rdl. aarlig 1777-79; Akad. store Rejsestipendium 178082 (varmt
anbefalet af Delaunay). Rejser: 1777-83 Paris. Udstillinger: Salonen 1794 og
1815; Udst. af efterladte Arb. 1817. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Paris og
Kbh. 1782; Bolig paa Charl. fra 1808. Hverv: Hofkobberstikker 1783; Prof. ved
Modelskolen 1810 (foretrukket for den langt betydeligere Clemens); Akad.s
Revisor 1811; Kasserer a. A.,
Arbejder: Fortsatte
Faderens Samarbejde med P. Cramer, efter hvem han 1771 udf. den lovende lille
Radering: Store Belt ved Corsør; i Akad.tiden flere rent haandværksmæssige
Illustrationsarbejder, til Dels s. m. Faderen, Brødrene o. a. (Kronprins
Frederiks Barnelege (1772), Værket om Salys Rytterstatue); modtog 1774-76
Betaling af Partikulærkassen for i alt 14 Plader til Niebuhrs og Forsskåls
Arbejder; Kopistik til Jomfru Biehls +Don Quixote* (1776-77); 1776 det
selvkomponerede Blad: Den sunamitiske Kvindes Ankomst til Elisæum (store
Guldmed.; Haandtegn. hertil tilh. Akad.); fra Paristiden bl. a. Recreations
des Bacchantes (1779) og Hercule et Diomede (1782, efter J. B. Pierre,
Medl.blad til Akad. i Paris og Kbh.); efter Hjemkomsten Allegorien Arveprinsen
vækker Fama (1784, efter Maleri af Abildgaard, som offentliggjorde en skarp
Recension deraf); Portrætter af U. F. Suhm og F. C. Winsløw; 35 store
Farveakvatinter (1790-96) efter C. A. Lorentzens norske Prospekter; bortset
fra et Sortkunstblad af J. C. Schrødersee c. 1801 og et Propagandablad mod
Englænderne paa Holmen 1807 kendes fra hans senere Aar kun nogle store
historiske Blade efter Lorentzen og Holbergillustrationer efter samme.
Søkortarkivet købte 1820 hans efterladte Plader.
Ungdomsarbejderne viser
Georg Haas som en lige saa ringe Figurtegner som Faderen, hvorimod han tidligt
har haft Sans for et Landskabs Stemning. Den akademiske Uddannelse bragte ham
ud over Haandværkerniveauet, og hans bedste Blade er paa Højde med, hvad Tiden
krævede af en god Kobberstikker. Dog degenererede han snart i den næsten
brutale Liniestikmanér, han havde lært i Paris. I de sidste Blade efter
Lorentzen er den grove Skravering og kantede Tegning udartet til det groteske.
Hans Økonomi var altid daarlig, og Enken sad i smaa Kaar. H.D.S.
Utr. K. -Fonden ad usus
publicos, I-II, 1897-1902; E. Hannover: Eckersberg, 1898; Carl W. Schnitler:
Malerkunsten i Norge, 1920; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb.,
I-II, 1922; L. Swane: Abildgaard, 1926; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935;
Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 397-98; Laur. Nielsen: Den danske Bog,
1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Haas, Jean Meno, 1786-1857, Maler. Døbt 8.
Febr. 1786 i Kbh., d. 22. Juli 1857 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Kobberstikker Johann Meno H. (s. d.) og Hustru. Gift 25. Marts 1821 i Kbh. med
Anne Marie (Charlotte) Ahrensen, f. 19. Juni 1796 i Kbh., d. 24. Sept. 1853
sst., D. af Jens Jørgen A. og Johanne Marie Vestborg.
Et Miniatureportræt
forestillende en gammel Kone (Kunstnerens Moder) findes i Kunstmus. og er
sign. Jean Meno Haas 1810; det er tørt og pedantisk i Udførelsen. 1812 udst.en
Kunstner af samme Navn i Akad. i Berlin 5 Portrætminiaturer, deribl. en .Kopi
efter Anthon Graff og et Portræt af Prins Wilhelm af Prøjsen, desuden 3 Scener
af Wielands Oberon. 2 Portrætter forestillende Pastor le Sage de Fontenay og
Hustru angives malet af J. M. Haas 1840, og et udateret Herreportræt angives
malet af J. Meno Haas (forh. oh. Hansens Saml.), et Litografi af Astronomen
Thomas Bugge (d. 1815) er bet. Jean Meno Haas del.; desuden har samme Kunstner
- uden Talent - udført en Holbergillustration efter C. A. Lorentzen. Ved hans
Bryllup var Miniaturemaler
Chr. Horneman Forlover. Haas benævnes da Kobberstikker og Portrætmaler; var
senere i mange Aar Økonom ved Frederiks Hospital. Han er i Litteraturen i
Reglen sammenblandet med Faderen.
T.H.C.
Th. u. B. (se Joh. Meno
Haas). - E. F. S. Lund, VII, 1 1900, 68-69; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur
i Skandinavien, 7,1912,166 (se Johan Mene, Haas); J. Sthyr: Dansk Grafik,
1943.
Haas, Johann Meno, 1752-1833, Kobberstikker. F.
6. April 1752 i Hamborg, d. 16. Okt. 1833 i Berlin. Forældre: Kobberstikker
Jonas H. (s. d.) og Hustru. Gift Okt. 1778 i Kbh. med Birgithe Cathrine
Hortulan, f. c. 1758, D. af kgl. Skuespiller Marcus Ulsøe H. og Elisabeth
Catharine de Rous (Rauch, Rou, Rau).
Uddannelse: Lærte
Kobberstikkunsten hos sin Fader; besøgte Akad. i Beg. af 1770'erne, hvor han
1773 vandt Akad.s lille, 1774 den store Sølvmed. Rejaer: 1782 Paris, hvor han
blev Elev af Delaunay;
bosatte sig 1786 i Berlin, hvor han virkede til sin Død. Udmærkelser: Medl. af
Akad. i Berlin 1793.
Arbejder: Har udf. en lang
Række Portrætter, Vignetter og anden Grafik, (repr. i Kbst.saml. med Grafik og
Tegn.). Af hans Virksomhed i eller for Danmark skal nævnes: En Del af Kobberne
til C. Niebuhr: Reisebeschreibung mach Arabien (1774-78) og til Pehr Forsskål:
Icones rerum naturalium (17761, til hvilke Arbejder han 1774-76 gentagne Gange
modtog Beløb af Partikulærkassen; nogle Kobbere til Georg Høst: Efterretninger
om Marocco og Fez (1779); Portræt af Naturforskeren O. F. Måller (1776, efter
Tegn. af Corn. Høyer) og Biskop Finn Jonsen (1778); nogle Kobberstik til
første og eneste Hæfte af Corn. Høyers Saml. af Billeder i Kobber af nulevende
berømmelige Danske, kongelige Personer efter Tegn. af C. Høyer (1779);
Portrætteraf Anne Colbiørnsen (1780) og Rolf Krake (1782) (begge efter
Malerier af Erik Pauelsen), Lægen Alexander Kólpin (1786, efter Tegn. af C.
Høyer), Skuespiller H. C. Knudsen (1800, efter Jens Juel) og C. W. Duntzfelt
(1809, efter C. Horneman); muligvis har H. af Serien Kronprinsens Barnelege
(1771-72) udf. Kronprinsen og hans Kammerat ved Legetrappen paa Chr.borg.
Naar der tillægges denne
Kunstner en Række Miniaturer og nogle grafiske Blade, betegnet Jean Meno Haas,
beror det paa en Forveksling med Sønnen (s. d.). Der kendes intet til, at
Johann Meno Haas har været virksom som Miniaturist. T.H.C.
J. Ethyr: Dansk Grafik,
1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 142-43, 197.
Haas, Jonas (el. Johann Jürgen), c. 1720-75, Kobberstikker. F.
c. 1720 i Nürnberg, d. 10. April 1775 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift i
Hamborg med Anna Rosine Fritsch, D. af Kobberstikker Johann Christian
Gottfried F.
Uddannelse: H.s ældste
kendte Arbejder tyder paa blot haandværksmæssig Uddannelse. Hverv: 1755
Universitetskobberstikker uden Gage, men betegner sig allerede paa Stik fra
1754
+Chalg. Reg. Univ.*; 1771.
afvistes en Ansøgning fra ham om Ekspektance paa Embedet som Byskriver i
Skive.
Arbejder: Portrætter af
det danske Kongepar (udf. i Hamborg 1747-48); fra 1752 betydelig
Reproduktionsvirksomhed i Kbh. omfattende saavel Portrætter som Boggrafik;
1753: Et middelstort Portræt af Juliane Marie efter Pilo; mange Arbejder for
C. P. Rothe, især smaa Helfigursportrætter (bl. a. efter F. og P. Cramers samt
H.s egne Tegn.), dels til: Brave danske Mænds og.Quinders berømmelige
Eftermæle (1753-54), dels forestillende Rothes Slægtninge. 1754-55 to
Holbergstik, kopieret efter Laan og Lode. 1755: Smaa Helfigursportrætter af
oldenborgske Konger og Dronninger indtil Fr. IV; 15 Vignetter og Initialer til
Nordens Rejser, samt det store, ganske virkningsfulde Blad af Æreporten 1749,
vistnok efter Tuscher. 1757:5 Brystbilleder af Kongerne Fr. III til Fr. V i
Wohlfroms Værk om Ridderordnerne. 1760: 8 Blade i Pontoppidans Origines
Hafnienses. 1761: Et Par Prospekter i Bruuns Novus Atlas Daniæ; Evangeliske
Biskopper i Siællands Stift (med Tekst af Rothe og N. Jonge, udg. af H. selv).
1763 ff.: 62 Prospekter i Pontoppidans Danske Atlas. 1772: Populære Smaastik
om Struenseeaffæren (s. m. Sønnerne); Udat. Smaastik af gejstlige og lærde.
Jonas Haas' utallige
Vignetter, Titelblade og Portrætter varierer med Forlæggenes Kvalitet; bedst
har han arbejdet efter P. Cramer. Han viser ingen selvstændig Stilfølelse,
hvad enten han anvender Rokokostaffage eller den nyopdukkende Klassicisme.
Hans Portrætstik kan være uhyre svage, især naar han selv har tegnet
Forlægget. H.D.S.
Victor P. Christensen i
Bogvennen, 1918, 246; samme i Aarbog f. Bogvenner, IV, 1920; H.
Ehrencron-Miiller: Forf. Lex., III 1926; O. Andrup i Tilsk., 1937 II, 128 ff.;
Pers. T., 10. Rk. V. 1938, 251; Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939; Laur.
Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hasse: Danske Exlibris, 1942; J.
Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Haas, Christian Peter Jonas, 1754-86 -, Kobberstikker. F.
12. April 1754 i Kbh., d. efter 1786. Broder til Johann Meno H. (s. d.).
Besøgte Akad.s Fritegn.sk.
og Gipssk. omkr. 1773-76; modtog af Partikulærkassen 1775 Betaling for Kobbere
til Niebuhrs Rejse, 1776 til Pehr Forsskåls Icones rerum naturalium (1776);
udførte ligeledes nogle Kobbere til Georg Høst: Efterretninger om Marocco og
Fez (1779); Portræt af Tordenskiold (1773), af Lægen C. G. Kratzenstein (1781,
efter Paul Ipsen) og et allegorisk Blad over Kunst og Videnskab til Kronprins
Frederik (efter Tegn. af Georg Haas). S. m. Broderen Johann Meno Haas bosatte
han sig 1786 i Berlin og var siden virksom der. Arb. i Kbst.saml. T.H.C.
J. Sthyr: Dansk Grafik,
1943.
Habbe, Alexander, 1829- tidligst 95, Maler. F.
22. April 1829 i Helsingør, d. tidligst 1895. Broder til Nicolai H. (s. d.).
Ugift.
Udvandrede til Australien
med sin Broder Nicolai H. (s. d.) og udførte i Samarbejde med
denne Glasmalerier og
Dekorationsarbejder, bl. a. Udsmykningen af Teatrene i. Melbourne
og Sidney. Red.
Weilb., 2. Udg.; Th. u. B.
Habbe, Nicolai Francois, 1827-89, Maler. F. 8. April
1827 i Kbh., d. 11. Nov. 1889 i Sidney. Forældre: russisk Konsul i Helsingør,
senere Legationssekretær i Neapel Francois George H. og Marie Elisabeth
Tegner.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Okt. 1839; Elev i Modelak. 1843; lille Sølvmed. 1846. Rejser: 1859-60 Italien;
fra 1875 til sin Død bosat i Australien; virkede hovedsagelig som
Dekorations- og Glasmaler. Udstillinger: Charl. 1847-70 (8 G. m. 13 Arb.).
Umærkelser: Neuhausens Pr. 1851.
Arbejder: Paa Skovtur,
Tegn. (1839, forh. Glückstadts Saml.); Interiør af en Bondestue (1847,
Hirschsprungs Saml.); Den faldne Hest (1849, forh. Joh. Hansens Saml.);
Reservesoldater paa Marschen 1848 (1851, Fr.borg, Neuhausens Pr.); Portræt af
Fritz Jürgensen (Fr.borg); Barnedaab i en Landsbykirke (1853); desuden
Genrebilleder og Selvportræt (1863) forh. i Joh. Hansens Saml., samt Arb. i
Bymus., Teatermus., Øregaards Mus., Kolding Mus. og Kbst.saml.; Selvportræt
(Nat. Gall., Sidney); Udsmykningsarb. i Teatrene i Melbourne og Sidney (s. m.
Broderen Alexander H.). Habbes Tegninger kan frembyde Lighed med W.
Marstrands, hvad der undertiden har givet Anledning til Forveksling. Red.
Th. u. B. - Karl Madsen:
Marstrand, 1905.
Haberkiel, J. F., - 1750 -, Tegner. En Tegn. af
Øresund ved Helsingør er bet. 23. Juni 1750 J. F. Haberkiel (Kbst.saml.).
T.H.C.
Haberman, I. G., - 1759 -. Et Portræt af en
ældre ubekendt hvid Ridder i rød Jakke og med Rustning er paa Bagsiden sign.:
I. G. Haberman Pictor 1759. Billedet er provinsielt i Udførelsen
(Wedellsborg).
T.H.C.
Haeke, Joseph, - 1739-42 -, Bhgr. fra
Tyskland, indkaldtes 1739 som Pousserermester ved Fajancefabrikken ved
Blaataarn, hvor der forsøgtes Fabrikation af Kakkelovne, Kaminer, Fliser m. m.
til Chr.borg og andre kg1. Bygninger, alt i plastiske Rokokoformer. hans
Arbejder kan ikke paavises, og han har i det mindste delvis indskrænket sig
til at modellere Reliefornamenter efter Forlæg. 1740 blev H., s. m.
Fajancemester A. N. Ferdinand (s. d.), Bestyrer med 300 Rdl. aarlig Gage, men
det kollegiale Forhold var ikke godt, og Fabrikkens,Produktion var, i alt Fald
i teknisk Henseende, uheldig. H. fratraadte Stillingen i Okt. 1741 og fik 5.
Febr. 1742 Rejsepas til Tyskland, hvorefter han synes at være rejst til
Augsburg.
K.U.
J. W. Frohne: Danske
Fajancer, 1911, 2; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924, 45-46.
Haelbye
(Hallebye), Peter
Christian, d. 1850, Maler. D. 14. Maj
1850 i Kbh.
Modtog 1820-23 en aarlig
Understøttelse fra Fonden ad usus publicos. Udst. Charl. 1824-25 3 tegnede
Portrætter. Ernærede sig som Portrætmaler i Kbh. At dømme efter en lille Tegn.
i Kbst.saml., et Dameportræt udf. i Kul og Bly (bet.: C. P. Haelbye Kbh. 1825)
forekommer det sandsynligt, at han har givet sig af med Miniaturemaleri. T.H.C.
Haelwegh, Adriaen, f. c. 1637, Kobberstikker.
Et Portræt af Admiral Edw.
Montagu, Greve af Sandwich, som hos Thieme og Becker er tillagt Adriaen H., er
notorisk udført af Albert Haelwegh (Sthyr Nr. 203). Der kan ikke, som formodet
af Weilbach (2. Udg.) og antydet hos Thieme og Becker, have været nogen
nærmere Slægtforbindelse mellem A. H. og Albert Haelwegh, hvorvel denne havde
en Broder ved Navn Adriaen, og hin en Broder (endog bosat i Kbh.) ved Navn
Albert. Ogsaa kunstneriske Hensyn synes at udelukke et nærmere Bekendtskab
mellem de to Kobberstikkere. Adriaen H. synes overhovedet ikke at have haft
nogen Tilknytning til Danmark. T.H.C.
J. Sthyr i g. Aa., 1938,
9, 60.
Haelwegh, Albert, d. 1673, Kobberstikker.
Formentlig f. i Holland,
d. 28. Aug. 1673 i Kbh. (Holmens). Gift 10. Juli 1653 i Kbh. med Anne
Hansdatter, d. Marts 1676 i Kbh.
Efterretningerne om H.s
Liv er meget sparsomme. Der kendtes en dansk Slægt Halveg, men det er mest
sandsynligt, at han tilhører den hollandske Familie Haelwech, hvis Medlemmer
levede baade i Amsterdam og Deventer, og saaledes stavede han ogsaa sit Navn
paa sine første Arbejder. Uddannelse og Rejser: H.s første, kendte Blade
knytter sig i Stil saa tæt til Jonas Suyderhoefs Kunst, at man kan formode,
hans Uddannelse er foregaaet i Haarlem hos denne Grafiker. Blandingen af
Kobberstikkerarbejde og Radering, den male. riske Stil, Indramningernes Typer
peger alle mod Holland, mod Pieter Soutmans og Suyderhoefs Kreds. Tilmed har
H. været Medarbejder ved en Serie med Fremstillinger af Maanederne efter J.
Sandrart, udf. af især hollandske Kobberstikkere. Ogsaa Raderingen efter
Rubens peger mod Soutman. Formentlig er H. 1643 taget til Danmark. Embeder:
15. Maj 11647 Bestalling som Kongens og 26. Maj som Universitetets
Kobberstikker.
Arbejder fra 1640'erne:
Efter K. van Mander: forsk. store Portrætter af Chr. IV (2 Brystbilleder, et
Rytterbillede), Den udvalgte Prins, Prinsesse Magdalene Sibylle, Fr. III, Just
Høg, Simon Paulli, Ganymeds Bortførelse, Prins Svends Lig findes; efter
Abraham Wuchters: Fr. III, Dronning Sophie Amalie; efter Rubens: Psyche og den
sovende Amor; efter J. Sandrart: Allegori paa December Maaned; Ill. til Simon
Paulli s Flora Danica. 1650'erne: efter K. van Mander: Hannibal Sehested 1650,
Grev Valdemar Christian, Admiral Wassenaer, Købmand G. Braem; efter A.
Wuchters: 17 Portr. af Rigsraadsmedlemmer og hertil i samme Stil Fr. III,
Dronningen og Chr. V som Dreng, Birgitte Thott, Carl X Gustav, C. G. Wrangel,
Admiral Edw. Montagu, 2 Skildringer af Kbh.s Belejring 1658-59. 1660'erne:
efter K. v. Mander: Fr. III, Prins Jørgen, Peter Bülche, Ulrik Fr. Gyldenløve,
Henrik Ruse; efter A. Wuchters: Dronning Sophie Amalie, Prins Chr. (V.),
Prinsesse Charlotte Amalie, Dronning Christina af Sverige (1661), Carl XI,
Chr. Rantzau, Christoffer Gabel, Erik Krag, Peder Reedtz, Hans Svane; efter H.
Dittmers: J. C. v. Körbitz, Holger Vind, Peder Pedersen, Erik O. Torm,
Christoffer Urne. 1670-73: 2 Portr. af Chr. V; efter K. v. Mander: Ejler
Holck; efter A. Wuchters: Caspar Bartholin, Henrik Müller og Hustru, Henrik
Rantzau; efter H. Dittmers: Oluf Rosenkrantz, Axel Urup. Næsten komplet
repræsenteret i Kbst.saml.
Inden sine Udnævnelser i
Danmark havde Haelwegh raderet og stukket de store og fremragende Portrætter
af de kongelige. At van Mander og Wuchters med deres flotte maleriske Stil har
foretrukket H. fremfor Simon de Pas' pilne Maner, er indlysende. Efter disse
to Malere - samt fra 1660'erne ogsaa efter H. Dittmers - udførte H. en lang
Række fortrinlige Portrætstik, som historisk danner et mageløst Galleri af
Datidens betydeligste Personligheder. Arkivalsk er Oplysningerne om H. derimod
fattige. Bortset fra Meddelelser om anatomiske Stik til en Bog af Th.
Bartholin erfarer vi kun, at H. med større og mindre Regelmæssighed faar sin
Besoldning som kgl. Kobberstikker. Det fremgaar endvidere af Grundtaksterne
for 1661 og 1668, at han ejede et Hus i Kongensgade i Kbh., og 1670 finder man
hans Navn i en økonomisk Proces med Wuchters, som han paa forskellig Maade var
nært knyttet til. De var gift med to Søstre, W. boede ofte hos ham og leverede
ham mange Forlæg. Som nævnt peger 1640'ernes Arbejder mod Holland, og dette
gælder ogsaa det følgende Aarti. I de karakterfulde Portrætter af 17 af
Rigsraadets Medlemmer, som H. c. 1655-59 i seriemæssig Form stak og udgav
efter Wuchters' Forlæg, mindes man atter Suyderhoefs Kunst, denne Gang de
borgerlige Portrætter uden stukken Indramning. Et mesterligt og personligt
præget Arbejde er det store Portræt fra 1661 af Dronn. Christina, enkelt og
fornemt i Stil. I 1660'erne og 1670-73 mærkes en tydelig Interesse for fransk
Kunst, specielt Rob. Nanteuils Stik. 14 af det nye danske Enevældestyres
ledende Mænd er skildret i denne franske Manér med ovale, stukne Indramninger,
hvori Indskriften anbringes, set mod firkantede Hjørner med aabne
Parallelstreger. Den faste, kommalignende Stregteknik i Ansigterne træffes
ogsaa. Stadig bruger H. dog den hos ham tidligere kendte Vekslen af kraftige
Gravstiklinier og Punkter, og især arbejder han med stærkere Kontraster mellem
hvidt og sort, med mere maleriske, voldsomme Midler end Nanteuil, ligesom han
ogsaa i sin Karakteristik følger sine Forlægs realistiske og kraftige, typisk
hollandske Præg.
Af de c. 290 Blade, der
bærer H.s Navn, maa mere end Halvdelen være udført paa Værksted, dette gælder
især Stikkene til Ligprædikener, Ill. af Bøger, som de temmelig ringe, smaa
Portrætter af danske Konger fra Sagntiden til Chr. IV og Fr. III, de
anatomiske Ill. til en Bog af Th. Bartholin og lign. Arbejder. Desværre var
H.s Trykteknik meget ujævn, saa fine Tilstande, hvor Sværten ses i sin fulde
Kraft, er sjældne. I H.s bedste Blade, Portrætterne af kongelige og adelige
Personer- og ligeledes i enkelte af de borgerlige-møder vi ham som mere end
Reproduktions-Kobberstikker. Der kan være en Bredde, et Liv og en plastisk
Fornemmelse, der til Tider overgaar Forlæggene. Som Grafiker arbejder han med
Djærvhed og samtidig med den omhyggeligste Finhed, fuldt ud beherskende
Tonerne fra Sværtens dybeste sort til Papirets hvidt. H. er en af de faa store
grafiske Kunstnere her i Landet, og i sine bedste Blade taaler han fuldt ud at
betragtes i europæisk Belysning.
J.s.
Rumohr og Thiele: Gesch.
d. Kønig1. Kupferstichsamml. zu Copenhagen, 1835; A. Petersen i Danske
Samlinger for Historie etc. I, 1865-66, 289-306 (Processen med Wuchters); L.
Swane: Clemens, 1929, 77-80; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 5-69 (m. Fortegnelse);
Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Haesling,. Daniel, c. 1700-46, Medaillør. F. c.
1700 i Ostergotland, d. 1746 paa Rejse til S. Petersborg.
Var Elev af Hedlinger og
virkede i Stockholm til c. 1730, derefter i Hamborg. Har udf.
2 danske Medailler, helt i
Hedlingers Stil: over Chr. VI og over Kronprinsparrets Bryllup
1743. G.G.
Karl Warburg: Hedlinger,
Göteborgs kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålles Handlingar, ny Tidsfoljd,
24.
Hüfte, 1890, 168; G.
Galster: Medailler og Jetons, 1936.
von Haffner,JohannHeinriehWilhelm,1746-1808, Maler. F. 10. Aug.
1746 i Rendsborg, d. 10. Maj 1808. Gift 15. Marts 1765 i Kbh. med Antoinette
Frederiche Drechsel, f. c. 1742, d. 13. Juni 1825.
v. H. var Officer, afgik
1780 som Kaptajn, blev 1783 Generaladjudant, 1801 Major i Landeværnet. Der
vides intet om v. H.s kunstneriske Uddannelse, og som Kunstner er han ikke
betydelig; til Gengæld er flere af hans Arbejder af stor kulturhistorisk
Værdi. Ved sin Afsked 1780 fik han Tilsagn om 200 Rdl. aarlig fra
Partikulærkassen for sin Færdighed i Tegning.
Arbejder: I-Is. kgl.
Majestæts Appartements Sal paa Chr.borg og Hans kgl. Høyhed Kron Prinds
Friderichs Cour Gemack (begge Tegn. fra 1781, Rosenborg); Theselskab hos
Enkedronning Juliane Marie
(Pastel, 1794, Jægerspris). Tilskrivninger: Malet Portræt af
Fr. VI (Rosenborg);
Gruppebillede af Reinh. Jacob v. Haffners Børn (Pastel, c. 1786, Fa-
milieeje) samt andre
Familiebilleder; Kopier af kgl. Portrætter (efter Jens Juel); Officers-
billeder fra omkr. 1800. O.A.
Utr. K. - E. F. S. Lund,
III, 1902, 38, 41; L. Bob: Reventlowske Papirer, VI, 1903, 245, 540-41.
von Haffner, Julie, 1800-53, Maler. F. 12. Marts
1800 i Kbh., d. 12. Marts 1853 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Løjtnant,
senere Generalmajor Adam Mogens Wenzel v. H. og Cathinka Wendelia Møller. Gift
3. Maj 1826 i Kbh. med Stiftamtmand over Island, senere i Vejle Peter
Fjeldsted Hoppe, f. 14. Aug. 1794 i Kbh., d. 23. Maj 1848 i Vejle, S. af
Kaptajn, senere Kontreadmiral Johan Christopher H. og Johanne Magdalene
Fjeldsted.
J. v. H. lærte at male, og
Faderen laante 1818 et Maleri af Wests Saml., for at hun kunde kopiere det. 0. A.
Utr. K.
Hagedorn-Olsen, Thorvald, f. 1902, Maler. F. 1. Juni
1902 i Svendborg. Forældre
Former, senere Støbemester
Marius Hans Julius Olsen og Maren Hagedorn. Bindestreg 1944. Gift 3. Jan. 1928
i Kbh. med Dagny Hagedorn, f. 3. Febr. 1905 i Kolding, D. af Væver, senere
Overbetjent Elias H. og Marie Carstensen.
Uddannelse: Malersvend;
besøgte Tekn. Sk. i Svendborg (under Thorsen 1923-24); Othon Friesz' Atelier i
Paris 1924-25; Akad. 1926-29 under Sigurd Wandel og Ejnar Nielsen, sidste Sem.
pas Grafisk Sk. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1926; Raben-Levetzau 1931;
Carlsons Legat 1934, 35 og 36. Rejser: 1924-25 Paris; 1935 Frankrig (Paris,
Arles) og Spanien; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32; Charl.
1932; Den frie Udst. fra 1933 (Medl. 1937); Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939;
Biennalen 1942; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus. 1940-41; Sommerudst.,
sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo
1946; Sep.udst. 1930, 32, 33, 34 (s. m. S. Hjorth Nielsen i Esbjerg
Kunstfor.), 36, 37, 39, 43 (Febr. og Okt.), 44. Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr.
1932; Carlsons Pr. 1933; Neuhausens Pr. 1935.
Arbejder: Susanne
(Eibeschütz' Pr. 1932, Esbjerg Mus.); Zeus' Møde med Hera pas Idabjerget
(1932-33, Carlsons Pr. 1933); Portrætter af Malerne Henrik Madsen (1933) og
Niels Grønbech (1934); Jernstøberiet (Neuhausens Pr. 1934); Pige, der stryger
(1936, Randers Mus.); Bag Tennisbanen (1936, Vejle Mus.); Moder og Barn (1936,
Kunstmus.); Kerteminde Havn (1936); Komposition, Livet (1937); Landskab efter
Regn (1938, Kunstmus.); Landskab (1938, Kolding Mus.); France Ellegaard
spiller (1938); Lystfiskere ved Molen i Kerteminde (1939, Vejen Mus.); Haven i
Januar (1940, Kunstmus.); Kvinden i tre Epoker (1940); Havnen i Svendborg
(1940, Maribo Mus.); Selvportræt (1941-44); Børnene læser (1943, Kunstmus.);
Portræt ved Lampelys (udst. 1943, Fyns Stiftsmus.); Roskilde Fjord ved Kølholm
(1944, Aabenraa Mus.); Interiør med Figur (1944, Sorø Mus.); Eva (1944);
Portræt (udst. 1946, Kolding Mus.); Landskab ved Roskilde Fjord (1946,
Nasjonalgall., Oslo); Allélandskab (Malmø Mus.); Figurkomposition (7 X 16 m)
til Aarhus Raadhus (1939-47); Grafik og Tegn. i Kbst.saml.
Hagedorn-Olsen er
fortrinsvis Landskabsmaler, maler Vinterbilleder (i hvilke han stundom har
benyttet en ejendommelig Treklang af Okker, græsgrønt og mørkeblaat mod de
hvide Sneflader), tidlige Foraars- og sene Efteraarsstemninger fra en Have
eller i et Fjordparti - Luftens Kølighed, det fattige Vinterlys, Landets Øde i
en monoton Stemning med sparsomme sølvgraa, skarpt grønne og ultramarinblaa
Farver fordelt i jævnstore Flader. Men samtidig har han stedse arbejdet paa en
stor Figurkomposition, der allegoi isk udtrykker hans Livsfølelse - en enkelt
Gang en arkadisk, bukolisk Stemnirg som +Komposition, Livet*, ellers alvorligt
fordybede Stemninger fx France Ellegaard spiller, der symbolsk afspejler den
musikalske Stemthed i hans Sind, Kvinden i tre Epoker, der er en bitter
Stemnings-Udløsning fra en Tid under Arbejdsløshedens Svøbe. Den stærke
Forenkling i Flader og fas Farver mod en dybblaa Dominant, den stive
Omrids-Rytme, han ynder i sine Figurer, og den musikalske Spændthed i Flader,
Farver og BevægelsesRytme har faaet et bevæget Udtryk af monumentalt Format i
det store Vægbillede til Forhallen i Aarhus Raadhus, en Slags symbolsk Fantasi
over Temaer af Nutidsliv.
S.S-z.
P. Uttenreitter i
Konstrevy, 1937, 28; samme i Tilsk., 1937 I, 17; Andreas Friis i Den frie
Udst.s Kat., 1937, 7-9; Nat.tid. 13. Marts 1940 (omtalt i Kronik af Sig.
Schultz); Bygge-Forum, 1942, 409; Pol. 2. og 16. Febr. 1947 (W. Schwartz).
Hagelberg, Niklas (Nils) Danielsson, 1767-1818, Maler. F. 1767, d.
5. Nov. 1818 i Vittaryd.
Uddannelse: H., som var
uddannet ved Akad. i Stockholm, nævnes 1794 som Elev paa Akad . i Kbh.;
1800-04 var han igen i Sverige; konk. fra 1807 gentagne Gange til Medaillen
ved Akad. i Kbh.; fik 1809 dets lille Guldmed. Udstillinger i Danmark: Charl.
1807-13 (m. i alt 34 Arb., for en stor Del Kopier efter Rubens, Rembrandt,
Correggio o. 1.).
Arbejder i Danmark: Jacobs
Død (lille Guldmed., 1809, tilh. Akad.); N. Abildgaard (Mini-
ature, Fr.borg).
Tilskrivning: Portræt af N. H. Weinwich (Fr.borg). Kopi til Fr.borg (brændt): Palle Rosenkrantz og Lisbeth Lange (1814); Tegn. i
Kbst.saml. O.A.
Th. u. B. - Thomæus
Wrangel: Allmånt konstlexikon, 1926; K. Asplund i Konsthist. sällskapets
publ., 1918, 95; L. Swane: Abildgaard, 1926.
Hagelstein, Poul, 1825-68, Maler. F. 1825 i
Holsten, d. 4. Marts 1868 i Bryssel. Fader: Købmand H. Gift med Louise
Poulsen.
Uddannelse: Kom som
Malersvend paa Akad. Nov. 1845; opt. i Modelsk. Dec. 1846; nævnes som Elev
endnu 1849. Rejser: Tog fast Bopæl i Bryssel. Udstillinger: Charl. 184869 (9
G. m. 22 Arb.).
Arbejder: Portræt af Grev
Mogens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs (1849), af Grev Chr. Emil
Krag-Juel-Vind-Frijs (1850) og Komtesse Emy Francisca Krag-Juel-Vind-Frijs;
Chr. II i Landflygtighed dikterer Breve til Hans Mikkelsen (udst. 1858, har
tilh. Fr. VII); Portræt af Georg I af Grækenland (1863); Dyvekes Død (udst.
1864, har tilh. Fr. VII); Gadefejere paa Slotspladsen i Bruxelles og Loths
Døtre (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. II og Dronning Elisabeth (Kopier
efter Originalerne i Bibliotheque de Bourgogne, Bryssel; tilh. begge
Kunstmus., dep. i Chr. VII.s Palæ); Qv. Matsys i sit Værksted (Raadhuset,
Løwen). Red.
Th. u. B.
Hagemann, Albinia Vilhelmine Jane Louise, 1824-97, Maler. F. 29. April
1824 i Kbh., d. 20. Febr. 1897 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre:
Major, senere Generalløjtnant Jasper Lützow H. og Lady Harriet Hobarth. Gift
19. Marts 1852 i Kbh. med Fuldmægtig i Indenrigsministeriet, senere
Amtsforvalter, Kammerherre, Baron Vilhelm Joseph Henrik Schaffalitzky de
Muckadell, f. 3. Marts 1811 paa Arreskov, d. 26. Juli 1876 i Svendborg, S. af
Grev Erik Skeel S. de M. og Komtesse Charlotte Amalie Reventlow.
Af A. H. findes en Del
ganske veltegnede Akvareller i Edv. Lehmanns Stil
paa fynske
Herregaarde (bl. a. af
Baronesserne Selby, gift Quaade, paa Holstenshuus). O.A.
H. Berner-Schilden-Holsten
og A. Fabritius: Baron Chr. J. Selbys Desvendens, 1935, 179 (3 Ill.).
Hagemann, Henrik Ole Martinus, 1845 1910, Arkitekt, F. 5. Sept. 1845 i Viborg, d. 21. Sept. 1910 i Holte,
begr. i Humlebæk. Forældre: Købmand Schack Grundahl H. og Elise Hansen. Gift
1° 8. Okt. 1872 i Gosmer med Marie Cecilie Bay, f. 31. Juli 1846 i Rudkøbing,
d. 9. Dec. 1900 paa Strandgaard ved Rungsted, D. af Købmand, senere Forpagter
af Gersdorffslund, Proprietær Corfits Carl Emil B. og Johanne Cathrine
Jacobsen. 2° 14. Maj 1902 med Marie Nikoline Heiberg, f. 20. Febr. 1856 i
Kbh., d. 19. Juli 1946 paa Fr.berg, D. af exam. jur., Underbogholder i
Finansministeriet, senere Kammerraad Bertel Nicolai H. og Caroline Marie Buch.
Uddannelse: I Tømrerlære i
Aarhus; tegn. privat hos Arkitekt Walther; besøgte i Kbh. Tekn. Inst. og blev
opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. 1865; forlod Arkitektursk. 1872; arbejdede en Tid
under F. Meldahl og nedsatte sig 1870 som Arkitekt i Kbh.
Arbejder:
Kunstnerhjemmet, Gothersgade 143
(1878); Hovedbygn. til Møllegaard (Svend-
borg Amt) (1880);
Tilbygninger til Fr. VII.s Stiftelse paa Jægerspris (1875-83); Kommune-
skole i Næstved (1882);
Vestre Borgerskole, Thisted (1883); Panoptikonbygn.
i Kbh. (1883-
84); Østre Borgerdydskole
i Kbh. (1884); Haandværker- og Industrifor., Odense (1890,
s. m. K. Arne-Petersen);
Bethaniakirken, Kbh. (1892, s. m. samme); Kbh.s Postbudes Alderdomshjem
(1900); Borger- og Haandværkerfor.s Bygn., Nyborg (1896-97); Musik-
pavillonen, Viborg (1897);
2 Villaer i Rungsted (Hvidehus og Flakvad, den sidste s. m. Bro-
deren Holger H.); Ombygn.
af Kongsgaarden i Thorshavn (c. 1906-07); Skole sst. (c. 1907-
09); Alhambravej 1 og 3
(1908-09); repr. i Bymus. med Træsnit (1873).
Red.
Pol. 23. Sept. 1910
(Nekr.).
Hagemann, Peter Heinrich Christoph, 181053, Arkitekt. F. 20. Marts 1810 i Itzehoe, d. 22.
Aug. 1853 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murer Johann Christoph H. og
Catharina Lahann. Ugift.
Uddannelse: Oprindelig
Murer; besøgte Akad.; store Sølvmed. 1842. Udstillinger: Charl. 1839 og 43 (m.
4 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843.
H. udfoldede omkr. 1840-50
en meget travl Virksomhed i Kbh. baade i Kommunens og i Pri-
vatfolks Tjeneste. 1844-50
opførte han 4 store Kommuneskoler (bl. a. Sølvgades
(1846-47) og
Larslejstrædes (1849-50))
og 1845-46 Slagterboderne paa Nicolaj Plads, der udmærkede sig ved at være den
første større Jernkonstruktion her i Landet. Samtidig hermed havde H. en ikke
ringe privat Virksomhed, hovedsagelig for Hovedstadens første større
Byggespekulant, Grosserer Lorentzen. For denne opførte han saaledes de endnu
velbevarede Huse i Nicolajgades vestligste Ende ud mod Pladsen og talrige
mere beskedne Lejehuse i Gaderne
omkr. den senere S. Pauls Kirke. Alle disse Huse, hvoraf mange - skønt tørre
og magre - har Holdning, betegner en karakteristisk Epoke i Kbh.s borgerlige
Arkitektur, Klassicismens Opløsning og Stilefterligningernes Begyndelse. O.N.
Utr. g. - O. Norn: Nicolaj
Taarn, 1945.
Hagen, Gustav Bartholin, 1873-1941, Arkitekt. F. 12.
Febr. 1873 i Kbh., d. 10. Maj 1941 paa Fr.berg, Urne paa Holmens Kgd.
Forældre: Komponist Sophus Albert Emil H. og Serine Johanne Frederikke
Klingsey. Gift 1° 12. Sept. 1901 i Kbh. med Astrid Gregersen, f. 31. Jan. 1877
i Kalundborg, D. af Mølleriejer Anton Thaastrup G. og Karen Marie Petersen.
Ægteskabet opløst. 2° 25. Febr. 1911 i Kbh. med Karen Sophie Pedersen,f. 1.
Marts 1884 i Boserup, Toksværd Sogn, D. af Handelsmand Lars P. og Kirsten
Nielsen.
Uddannelse: Murersvend
1894; dimitt. fra Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. April 1897 (bl. a. med Rack
Kampmann som Lærer); Afgang Maj 1906; Assistent hos Chr. L. Thuren i 10 Aar.
Stipendier: Akad. 1909. Rejser: 1910 Norditalien. Udstillinger: Charl.
1899-1915 (12 G. m. 17 Arb.); 18. Nov. 1921, 23-24, 26-27. Hverv: Medl. af
Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.
Arbejder: Hovedbygn. paa
Lystrupgaard (1907);
Belysningsvæsenets Bygn., Vognmagergade 8 (s. m. Rolf Schroeder, efter at
H. havde vundet 1. Pr. i Konk. 1909; opf. 1912. 13); Vandtaarnet i St.
Heddinge (efter Konk. 1912); Sparekassen for Køge og Omegn, Hjørnet af Torvet
og Kirkestræde (efter Konk. 1913-14); Sauntegaard (Hestestald 1914, Hovedbygn.
1915, de gule Husmandsboliger 1916, Kostald 1919); Hovedbygn. paa Broksø
(1915-16); Gentofte Kommunebibliotek,
Øregaards Allé 7 (1929-30); Næsbyholm (1932-33); en lang Række Skoler, bl. a.
Halsskovskolen i Korsør (efter Konk., 1921), Øregaard Gymnasium i Hellerup
(1922-24, s. m. Edv. Thomsen), Udvidelsen af Skovshoved Skole (192930, s. m.
Alfr. Brandt), Dyssegaard Skolen i Gentofte (efter Konk., opf. 1929-33, s. m.
Alfr. Brandt og C. Schiøtz), Søndermarksskolen, Hoffmeyersvej 32 (1932-33);
Villaer, bl. a. Strandvej 322 i Vedbæk (1904-08) og 2 fra den engelske
Periode: Østergade 18 i St. Heddinge (1910) og Ørehøj Allé 4 (omkr. 1915);
Mindesmærket for Olfert Fischer bag Reformert Kirke (1920); i sin Ungdom havde
H. deltaget i omkr. 30 Konk., hvoraf 13 Førsteprærnier; af de senere kan
nævnes den i 1937 om Sparekassen for Nyborg og Omegn (3. Pr.).
G. B. Hagen besad en rig
og livlig, om end ikke synderlig dybtgaaende kunstnerisk Sans.
Et fremragende Arbejde er
Olfert Fischers Monument. Den i mange Henseender fint og
smukt gennemarbejdede
Halsskovsskole havde Betydning dels som et Hovedværk inden
for Nyklassicismen, dels
ved at fastslaa Aula-Typen, uanset et Par Forløbere i Aarhus, som
H. i øvrigt ikke kendte.
En anden Indsats af H. paa Skolebygningens Omraade var Anven-
delsen af Spindelen -
efter Rundetaarns Forbillede - i Stedet for Trappe, første Gang
i Skovshoved. K.M.
Arch., 1904-05, 17-20
(Landsted ved Smidstrup); 1908-07, 61-83 (Villa i Espergærde); 1907-08, 308
(Statshusmandsboliger); 1908-09 457-83 (Villa i Vedbæk), 485-87
(Lystrupgaard); 1909-10, 33-39 (Belysningsvæsenet); 1912-13, 217-19, 222-23
(Danmarks Bygn. Paa Malmøudst.); 1914-15, 437-41 (Sparekasse, Køge); 1925,
45-52 (Øregaard Gymnasium); Arch. M., 1928, 85-98 (samme); 1933, 9-13
(Dyssegaardsskolen); Ark. U., 1930, 3 (samme); 1937, 130 (Sparekasse, Nyborg);
1941, 117 (Nekr.).
Hagen, Ole
Jørgen Bartholin, f. 1913, Arkitekt. F. 22. Juni
1913 i Lellinge. Forældre: Arkitekt G. B. H. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 23.
Juni 1936 paa Fr.berg med Moran Skov, f. 27. Juli 1913 i Kbh., D. af
Journalist Einard S. og Edith Meinhardt.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Marts 1930; besøgte dette til 1934; Medarbejder hos Einar Thuren 1930, G. B.
Hagen 1930-32, Palle Suenson 1934 og 36-42; samtidig fra 1937 i Kompagni med
G. B. Hagen. Rejser: 1930 Tyskland, Frankrig, Svejts og Italien; 1934 Paris;
1936 Svejts og Italien; Rejser til Sverige. Udstillinger: Charl. 1936, 41, 45;
Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942; Svenskdansk Arkitektur sst. 1942; Bo
bättre, Gøteborg, 1945. Hverv: Lærer ved Akad.s Bygningsskole fra 1942; Medl.
af Akad. Arkitektfor.s Udst. Udvalg 1942-44 og af Best. 1944-46; i Censurkom.
ved Charl. Udst. 1944-46.
Arbejder: Akademisk
Kursus, Nyropsgade 21 (1936); Sommerhus, Knudsvej 1 b, Rungsted (1941);
Frederiksberg Kommunes Svømmehal og Badeanstalt Damsøbadet (s. m. G. B. Hagen
(d. 1941) fuldført 1943). Projekter: Politikens Konk. om Eenfamiliehuse (Pr.
1936, s. m. Henning Helger); Servicestation for D.D.P.A. (s. m. Finn Juhl;
indkøbt); Gentofte Kommunes Alderdomshjem (1938); Akad. Arkitektfor.s Konk. om
Krisebyggeri (1940, s. m. Finn Juhl); har tegnet Korpusarbejder og Bestik for
A. Michelsens Sølvsmedie og arbejdet med Typografi, Tilrettelægning af
Annoncer samt tegnet Mærkater o. 1. E.L.
Ark. U., 1939, 69
(Servicestation for D.D.P.A.); 1940, 174 (Krisebyggeri); 1946, 31-32
(Bebyggelsesplan for Fr.berg Allé-Maglekildevej); Ark. M., 1940, 173
(Krisebyggeri); 1941, 66-68 (Sommerhus i Rungsted); Erik Lassen og O.
Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941.
Hagerup, Andreas Thomsen, 1856-1919, Arkitekt. F. 14.
Nov. 1856 i Store Solt ved Flensborg, d. 20. Okt. 1919 i Kbh., begr. paa
Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Sognepræst Eiler Henning H. og Betzy Lauritze
Thomsen. Gift 6. Okt. 1896 i Kolding med Anna Geill, f. 3. April 1857 i
Kolding, d. 26. Febr. 1925 i Kolding, D. af Lærer Hans Christian G. og
Gerhardine Ploug.
Uddannelse: Snedkersvend;
Tegner hos Dekorationstegner Brinkopff; Realeks. fra Sorø Akad.; her forb. til
Akad. af Dalsgaard og desuden af Arkitekt Georg E. W. Møller, Kbh.; opt. paa
Akad. Okt. 1876, Afgang Marts 1884; arb. en Tid under H. B. Storck (bl a. ved
Kirkerestaureringer; 21/2 Aar Arkitekt ved Kryolitbruddet i Ivigtut paa
Grønland; dernæst en Tid i Viborg; fra c. 1890 bosat i Kolding. Stilling:
Lærer ved Kolding Tekn. Skole. Arbejder: Brovst Kirkeby Amtssygehus (1892, s.
m. Aug. Wiinholt, ombygget 1923-24); Herning Ting- og Arresthus (1893, s. m.
samme); Kristuskirken i Haderslev (1896-97); Kirke i Folding Sogn (1897);
flere Villaer, bl. a. Sommerbolig for Apoteker Muller ved Kolding Fjord
(Strandhuse) (1902-03); Hovedbygn. til Gaard i Hammelev i Sønderjylland
(1902); De gamles Hjem, Kolding (1909-10, udv. 1914); Filialkirken i
Sønder-Langlund (1910); Udvidelse af Kirkerne i Bølling (1916, Taarn), Aulum
(1920), Bække Sogn (1922) og Vamdrup.
Red.
Arch., 1903-04, 49-50
(Sommerbolig ved Kolding Fjord), 129-30 (Gaard i Hammelev); 1913-14, 496
(Villa); ]918-19, 424 (Nekr.).
Hahn, Frants Julius Spendrup, 1834-96, Maler. F. 11. Febr.
1834 i Kbh., d. 11. Aug. 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Overlærer,
senere Sognepræst i Hyllested Johan Gotfred Vilhelm H. og Flora Petrine
Spendrup. Gift 1° 22. Aug. 1857 i Kbh. med Caroline Emilie Olivia Michelsen,
f. 17. Sept. 1836 i Kbh., d. 16. April 1875 sst., D. af Baadsmand Jens M. og
Pouline Bjerring. 2° 4. Aug. 1880 med Else Anna Maria Dister, f. 31. Maj 1848
i Kbh., d. 2. Jan. 1930 sst., D. af kgl. Lakaj Christian Peter D. og Anna
Marie Hansen.
Uddannelse: Malerlærling;
besøgte Akad. fra 1849; lille Sølvmed. 1854; store Sølvmed. 1861. Stipendier:
Akad. 1864 (150Rd1.). Udstillinger: Charl. 1855-71 (5 G. m. 6 Arb.); Nord.
Udst. 1872.
Hahn har udst. Portrætter,
Figurbilleder og et Dyrebillede samt malet en Altertavle til Kildebrønde
Kirke. 1856 tog han Borgerskab som Malermester, overtog 1869 et Malerværksted
efter C. J. Rosent, men opgav denne Forretning 1877. Red.
Hahn-Brinckmann, Henriette Christine, f. 1862, Maler. F. 12. Sept.
1862 i Kbh. Forældre: Skibsfører Heinrich Carl H. og Caroline Vilhelmine
Nielsen. Gift 1901 med Museumsdirektør Dr. Justus Brinckmann, f. 23. Maj 1843
i Hamborg, d. 8. Febr. 1915 i Bergedorf.
Uddannelse: Uddannet paa
Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; Elev af P. Krohn og Zahrtmann;
studerede ved et privat Akademi i Paris. Stipendier: J. J. Levin 1886. Rejser:
Siden 1887 fast Bopæl i Hamborg; 1893-94 Dresden og Paris. Udstillinger:
Charl. 1885; Kvind.s Udst. 1895; Sep.udst. 1900 (Gadeplakater hos Winkel &
Magnussen); Udst. i Hamborg, Dresden og Paris; Kvindl. Kunstn. retr. Udst.
1920. Udmærkelser: Bronzemed. for Underglasurmaleri i Hamborg 1889. Hverv:
1887-93 Tegnelærerinde ved Gewerbeschule i Hamborg, senere Leder af egen
Tegneskole.
Arbejder: Læsende ung Mand
(udst. 1885); Vierlænderinde (Kvind.s Udst. 1895); Gade-
plakater i Træsnit;
Miniaturer og Tekstiler (udst. 1920); Arb. i Mus. f. Kunst u. Gewerbe,
i Hamborg og Meldorf. Red.
Pol. 25. Jan. 1900 (N. V.
Dorph).
Hahn Locher, Jo, se Locher, Jo Hahn.
Halbeeck, Jan, d. 1630, Kobberstikker fra
Flandern.
Virksom i Paris, muligvis
af Chr. IV indkaldt til Danmark. Har signeret en stor Del af Kobberne i
Salvator Fabris: Scienza eprattica d'arme (Chr. IV.s Fægtebog) (1606),
deriblandt Rigsvaabnet paa
Bagsiden af Titelbladet bet.: I halbeeck fe Coppenhagen. I en
Del af Oplaget er
Titelbladet bet. som udført af Nicolaus Andrea (s. d.), medens dennes
Monogram i den anden Del
af Oplaget er erstattet med Signaturen I halbeeck ved Stik-
randen. T.H.C.
Laur. Nielsen: Den danske
Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Halby, Poul Knud, 1885-1941, Maler. F. 1. Juli
1885 i Kbh., d. 11. Nov. 1941 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Grosserer
Knud Georg H. og Eline Hansen. Gift 4. Maj 1913 i Helsingør med Kirsten
Barfoed, f. 27. Nov. 1884 i Helsingør, D. af Skibsbygmester, Værftsejer Magnus
B. og Thora Mathilde Unmack.
Uddannelse: I Malerlære
1901-04; Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold); Elev paa Akad. Jan. 1904 til Maj 1906;
N. V. Dorphs Skole 1907-08; en kortere Tid Kunstn. Studiesk. Rejser: 1909-10
Italien (Rom,Volterra,Florens); 1921Tyskland (München). Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1911-12, 14, 16-17; Charl. 1913-27, 33-41, 42 (Mindeophængning) (23 G. m.
41 Arb.); Charl. Eft. 1935; Sep.udst. 1918, 31, 36, 41 (2 sidstnævnte i Holbæk
Kunstfor.).
Arbejder: Læsende Dame
(1913); Interiør (1916); Spejlbillede af en Maler (1920); Blomsterbillede
(1921); Portræt af en ung Pige(1923); Blomsterbillede (1924); Dameportræt
(1925); Sommerbillede (1926); Skovinteriør (1933); Morgen ved Bramsnæsbugten
(1934); Skovbillede (1935); Brændehus i Skoven (1936); Skovbillede. Dragerup
(1937); Sollys over Bugten (1938); Havebillede (1939); Skovbillede. Eriksholm
(1941). Red.
Nat.tid. 14. Nov. 1941
(Sig. Schultz).
Hald, Andreas Madtzen, - 1780 - 1811 -,
Porcelænsskulptør. D. 5. Jan. 1811 i Kbh. Ugift.
Stilling: 1780 Lærling;
1784 Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik indtil 1797; derpaa Drejer.
Arbejder: Statuette af
Arveprins Frederik (1791, Rosenborg, efter L. Grossis Model og Claus Tvedes
Biscuitmodel fra 1781); Brændtleragrnppe af et Elskovspar (1797,
Nationalmus.); Bacchusgruppe (Kunstindustrimus.; efter Permosers Statuette og
efter Luplaus første Porcelænsmodel fra e. 1780; en lign., men bedre Kopi af
J. Holm, sst.); Dame ved Frokostbordet (1785, Fr.borg); Fløjtespilleren (1785,
Kunstindustrimus.); Sultangrupperne (bl. a. forh. Glückstadts Saml.); flere
Kærlighedsgrupper (Amalienborg); Havheste (Nationalmus., Stockholm); Kærlighed
til Fædrelandet (1784, efter C. F. Stanleys Statuette, Randers Mus.); desuden
en stor Mængde Figurer, Gentagelser efter andres Arbejder med H.s Sign., som
fx Gartnerne eller Nordmandsdalfigurerne (Fr.borg, Kunstindustrimus.).
Hald maa allerede før sin
Tilknytning til Fabrikken have haft Uddannelse, thi der overdroges ham hurtigt
større Modelleringsarbejder. Ofte var det Kopier af andres Modeller, i nogle
Tilfælde synes han at have arbejdet helt selvstændigt, et Problem der dog
endnu ikke er opklaret. At H. var
en af Fabrikkens dygtigste Modellører, fremgaar deraf, at hans Signatur
vistnok +aldrig er sat paa nogle af dens helt ringe Arbejder, derimod ofte paa
nogle af dens bedste* (E.
Hannover). A. Hayden antyder, at Kærlighedsparrene er modelleret af H., men
efter Tegning af Kalleberg. O.A.
A. Hayden: Royal
Copenhagen Porcelain, 1911 (Sign.); Victor P. Christensen i K. Aa., 1916, 122;
E. Hannovei: Keramisk Haandbog, li, 2, 1924; S. B. Fredstrup: Figurer og andre
plastiske Arbejder fra Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938, 11, 14, 70, 202;
Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelains Fabrik, 1938.
Hald, Peder Terkelsen, f. 1892, Maler, Bhgr. og
Keramiker. F. 4. Dec. 1892 i
Vrigsted. Forældre: Gaardejer Rasmus Ole Pedersen og Johanne Marie Lauesen.
Gift 27. Aug. 1924 i Barrit med Katrine Nielsen, f. 6. Febr. 1904 i Ljørring,
D. af Gaardejer, Sogneraadsformand Steffen N. og Maren Kjerkegaard.
Uddannelse: Student 1911;
cand. polyt. 1917; besøgte en kort Tid Giersings Malerskole (1917), men er i
øvrigt Autodidakt. Stipendier: Legat fra Laur. Andersens Fond; Støtte fra
Teknisk-Kemisk Fond til Studier over Oliefarver. Rejser: 1913 London; 1920, 34
Tyskland; 1934 Italien. Udstillinger: Jyske Maleres Udst. Aarhus c. 1920, 21;
Charl. 1931- 33, 35-38, 41; Kunstn. Eft. 1929-31 (Keramik og Glasmalerier);
Sep.udst. 1921 i Horsens (Maleri og Skulptur) og 1933 paa Charl.(Maleri,
Skulptur, Grafik, dekorative Arb.). Stillinger: Civilingeniør ved
Svovlsyrefabrikken 1919; Docent i Farveteknik ved Akad. og Leder af Akad.s
farvetekniske Laboratorium fra 1925.
Arbejder. Malerier: Skov
ved Efteraarstid; Kornmark (1921) og Tema med Variationer
(1918-21) (alle i Horsens
Mus.); Salomons Dom (1931, smeltet Voks); Højskolepiger paa Ud-
flugt (1933); Vaskedag i
Syden (1933); Brede Alle (1933); Stilleben; Portrætter; Davidsfrisen
(1931, Tempera, Hornsyld
Sygehus); har udf. Akvareller, Tegn., Træsnit, Glasmalerier samt
Udkast til
Korsstingbroderier. Skulpturer: Svømmepige (Kunststen, udst. 1941, Fr.berg
Svømmehal); Abe (rødt Marmor, udst. 1931); talrige keramiske Skulpturer,
navnlig
Dyreskulpturer, som- siden
1943 reproduceres i eget keramisk Værksted. H. har udg.: Male-
riets Teknik (3. Oplag
1943), Om Maling (1940, s. m. Regnar Christensen) og Keramikkens Teknik med en
indledende Kemi (1947). J.B.H.
Berl. Tid. 11. Sept. 1931.
Halkjær, Niels, 1854-1927, Litograf. F. 20.
Febr. 1854 i Kbh., d. 14. Dec. 1927 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedker
Hans Bech H. og Anna Charlotte Amalie Holm. Gift 4. Maj 1883 paa Fr.berg med
Blanca Henriette Stahl, f. 26. Juni 1854 i Kbh., d. 13. Dec. 1927 paa Fr.berg,
D. af Barbermester August Leopold Christian S. og Johanne Henriette Saul.
Uddannet som Litograf hos
Carl Ottos Efterfølger; har mest arbejdet som Privatlitograf med
videnskabeligt Arbejde af botanisk, zoologisk og geografisk Art, men har dog
ogsaa udført Litografier efter Malerier af P. C. Skovgaard, Gotfred Rump, C.
F. Sørensen, N. V. og Bertha Dorph o. a. Ved Litografisk Principalfor.s
Jubilæum 1922 blev det overdraget ham at litografere det Portræt af Alois
Senefelder, der indleder Jubilæumsskriftet: Litografien i Danmark.
H.S.H.
Hallager, Samuel Jacob Nicolai, 1822-96, Bhgr. F. 30. April
1822 i Kbh., d. 10. Dec. 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kasteljæger,
senere Musikdirigent i Hæren, Graver, Krigsassessor Andreas H. og Karen
Johanne Nicoline Liebert. Ugift.
Uddannelse: Elev af H. W.
Bissen; blev opt. paa Akad. Okt. 1837 og besøgte dette med Afbrydelser til
1846. Udstillinger: Charl. 1844 -53 (3 G. m. 4 Arb., heraf 3 Buster).
Arbejder: Huggede -under
Bissens Ledelse - efter Thorvaldsens Model Amor med Lyren (Marmor, c. 1850);
udf. s. m. F. C. Lund, Sonnes Frise paa
Slotssiden og Bagfacaden af Thorvaldsens Mus.
Mangeaarig Medhjælper hos
Bissen. Blev i 50'erne Assistent i Statistisk Bureau og derefter Graver ved
Assistens Kirkegaard.
J.B.H.
Bruun og Fenger:
Thorvaldsens Museums Hist., 1892, 117; K. Aa., 1915, 80; H. Rostrup: H. W.
Bissen, 1945, 194, 279.
Hallander, Andreas, c. 1755-1828, Arkitekt. F. c.
1755, d. 3. April 1828 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Emilie Tønnesen, f.
c. 1767 i Kbh., d. 1. Okt. 1846 sst.
Udlært i Tømrerfaget gik
H. paa Akad., hvor han 1780 fik den store Sølvmed.; virkede som Arkitekt i
Kbh., hvor han særlig efter Branden 1795 fik et stort Arbejdsfelt, og selv
ofte var Bygherre.
Arbejder: Amaliegade 45
(1788-91), 47 (1790) og 49 (1788); Projekt til Genopførelse af Nicolaj Kirke
(efter 1795); Kompagnistræde 18 og
Raadhusstræde 1 (1797); Højbro Plads 19-21 (1.798); Bredgade 38 (1801);
Kronprinsessegade 20, 22, 24, 46 A (1805-08).
Hallander er i sin Stil
helt afhængig af Harsdorff. I sine smukke, velproportionerede Huse arbejder
han med Lærerens velkendte Facadeskema med eller uden Anvendelse af Pilastre.
Interessant er hans mere selvstændige Projekt til Nicolaj Kirke, der tillige
viser ham som en udmærket dygtig Tegner. B.L.G.
Fr. Weilbach: C. F.
Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygningskunst, 1930; C. Elling i Kulturminder,
1939, 170; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 124, 136; H. Langberg og H. E.
Langkilde: Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942, 1942; Fort. ovor fredede Bygn.,
1944.
Halldin, Axel Harry, f. 1899, Maler. F. 12. Okt.
1899 i Nykøbing F. Forældre: Skræddermester Claes Gustaf H. og Marie
Christoffersen. Gift. 14. April 1940 i Nykøbing F. med Norrie Glitten, f. 18.
April 1900 i Bøget, Utterslev Sogn, Lolland, D. af Malermester Jens August
Ferdinand Rasmussen og Dorothea Kristine Henriksen. Navneforandring fra
Rasmussen.
Uddannelse: Som Maler
Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 34-36, 46; Charl. 193846; Charl.
Eft. 1940, 45; Nykøbing F. Kunstfor. 1934, 35,36; Odense 1936; Nakskov 1936.
Arbejder: Børn ved et
Jernbaneled (1940, Maribo Mus.).
Axel Halldin maler mest
Landskaber fra Lolland og Falster, ofte Vejmotiver med Staffage,
Jernbaneoverskæringer eller Dyrene paa Marken. Han betjener sig af en
graaligFarveskala og en summarisk, let sløret Formbehandling, der især
fremhæver Silhouetvirkningen i Motivet. Derved er det lykkedes ham ikke uden
Indflydelse af Erik Raadals Kunst af træffe Vinterens Stemninger over et som
Regel øde og fladt Landskab. J.Z.
Hallebye, Peter Christian, se Haelbye, Peter Christian.
Halleløv, Erik Frede Johannes, f. 1887, Arkitekt. F. 24. Juni
1887 i Kbh. Forældre: Konduktør, senere Tegnelærer Niels Christian Halleløv
Larsen og Karen Marie Christoffersen. Navneforandring 1912. Gift 3. Marts 1916
i Testrup med Johanne Kirstine Hansen, f. 16. Juni 1890 i Vejlø, D. af
Gaardejer Hans Peter H. og Johanne Kirstine Nielsen.
Uddannelse: Tømrersvend
1906; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1912; Statens Tegnelærerkursus 1914-15;
ansat hos Christiani & Nielsen 1912-14; selvstændig Virksomhed i Haslev fra
1915. Rejser: 1911 Tyskland, Belgien og Svejts; 1913 Norge; 1916 Sverige.
Udstillinger: Landbrugsbygninger paa Dyrskuet i Kbh. 1930 og Dyrskuet paa
Bellahøj 1939; Geneve 1935. Stillinger og Hverv: Brandinspektør for
Haslev-Frerslev Kommune fra 1919; fast Arkitekt for Gisselfeld Kloster og
Holmegaards Gods fra 1935; bygningskyndig Direktør i Østifternes
Land-Hypotekforening fra 1939.
Arbejder: Collstrops
Imprægneringsanstalt i Køge; Raadhus i Haslev; Bibliotek i Haslev (1935);
Udvidelse af Haslev Seminarium; Dommerbolig i Haslev; talrige Alderdomshjem
bl. a. i Fakse og Ringsted; mange Skoler, bl. a. Fakse Kommuneskole samt
Centralskoler i Landkommuner, bl. a. Karrebæk og Lynge; mange større og mindre
Landejendomme, bl. a. Landarbejderboliger paa Viborggaards Jorder ved
Herlufmagle (1941); Forretningsejendomme, Beboelseshuse og Villaer. Projekt
til Regulering af S. Bendts Kirke i Ringsted (s. m. Havearkitekt Jacob
Bergmann; indkøbt 1933).
A.G.J.
Ark. U., 1933, 127 (Ø.
Bendt i Ringsted); 1942, 38 (Landarbejderboliger); Ark. M., 1937, 143
(Bibliotek i Haslev); 1942, 70 (Landarbejderboliger); K. B. Nielsen i Bogens
Verden, 1935, 231-34 (Bibliotek i Haslev).
Hallin, Frans August, 1865-1947, Keramiker. F. 20.
Juni 1865 i Stockholm, d. 25. Marts 1947 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark.
Forældre: Drejer ved Fajancefabrikken Rorstrand, senere ved Aluminia Frans
Oscar H. og Augusta Lindström. Gift 19. Dec. 1905 i Kbh. med Cecilie Louise
Glud, f. 25. Febr. 1872 i Fredericia, D. af Proprietær Valdemar G. og Hedvig
Josefine Eugenia Bjerregaard.
Hallin uddannedes som
Maler paa Tekn. Sk. og paa Akad.s Aftensk.; 1885 blev han ansat paa Den kgl.
Porcelainsfabrik, hvor han som Assistent hos C. F. Liisberg havde Lejlighed
til at sætte sig ind i Underglasurmalingens særlige Teknik. Aug. 1895 gik han
over til Bing & Grøndahl, hvor han en Aarrække virkede som Overinspektør og
endelig fra 1924 som kunstnerisk Underdirektør. 1935 trak han sig tilbage fra
Fabrikken.
Hallin fik først og
fremmest Betydning for Bing & Grøndahl gennem sit Kendskab til
Underglasurmalingens Teknik, og ved hans Ansættelse naaede denne Fabriks
Produktion baade teknisk og kunstnerisk op paa Højde med Den kgl.
Porcelainsfabrik. Af H.s egne Underglasurarbejder, af hvilke nogle var udst. i
Stockholm 1897, kan nævnes Carlsbergvasen (1896, Gl. Carlsberg Mus.) og
Valmuevase (1897, Kunstmus. i Budapest). Gennem Aarene har H. haft et
frugtbart Samarbejde med Fabrikkens mange Kunstnere. Hans egen Virksomhed gik
imidlertid mere og mere over til det rent tekniske, og som hans betydeligste
teknisk-keramiske Indsats mas nævnes de lyserøde Krystalglasurer, der første
Gang kom frem ved Parisudst. 1900, og inden for Stentøjet, som han overtog
Forsøgene med efter Fr. Holm 1909, ganske særlig Grenglasurerne, som dengang
var nye i Europa (Ekspl. i Kunstindustrimus. 1912). - Gennem Aarene har H.
forestaaet Bing & Grøndahls mange Udstillinger lige fra Stockholm-udst. 1897
til Barcelona 1929. M.B.
T. f. Kunstind., 1897,
133, 157, 174, 176; Bing & Grøndahls Porcellænsfabrik, 1903, 67, 86; 1928, 46,
76; M. Bodelsen i Saml., 1939, 222-23, 224; Jacob Bing i Nyt T. f. Kunstind.,
1947,84.
Hallman, Adolf Reinhold, f. 1893, Tegner. F. 1. Marts
1893 i Gøteborg. Forældre: Arbejder Carl Fredrik H. og Dorothea Bengtsson.
Gift 11. Maj 1933 i Stockholm med Edith Ludwig, f. 28. Juli 1905 i Ringsted,
D. af Direktør for Akts. Triton Johannes L. og Karen Marie Lauersen.
Uddannelse: Elev paa
Valands Malersk. i Gøteborg 1913-15; senere af Henrik Sørensen, Kristiania.
Stipendier: Bonniers Stip. 1939, 42. Rejser: Har skiftevis levet i Sverige,
Norge, Danmark, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, med længere Ophold i
Kbh., Stockholm og Paris. Udstillinger: Oslo, Stockholm, Malmø, Paris (1930)
og Kbh. (bl. a. Sep.udst. 1922, 28 og Fyens Forum 1936). Stillinger:
Debuterede 15 Aar gl. som Tegner i Gøteborg; 1916 Medarbejder ved Tidens Tegn
og Dag. bladet, Kristiania; 1918-19 ved Exlex; fra 1921 Tegner ved Politikens
Magasin.
Arbejder.
Bogillustrationer: med egen Tekst: På Boulevard Europa (1929); Paris under 4
årstider (1930); Express till och från Paris (1932); Litteratur i Maria
Galante (1936); K6penhamn - Stockholm (1944); desuden: Boken om tobak (1934;
norsk og østrigsk Udg. 1936); Bertil Malmberg: Åke och hans vårld (1936; dansk
Udg. 1937); Poetisk bilderbok (1937); Hjalmar Söderberg: Förvillelser (1938);
Maupassant: Boule de Suif (1941); Voltaire: Candide (1946). - Repr. i
Kbst.saml., Nationalmus., Stockholm, samt Malmø Mus.
Adolf Hallman har som
Dagblads- og Bogillustrator gjort en betydelig Indsats, ikke mindst hvad
angaar hans Tegninger bestemt til Farvegengivelse. Han har saaledes som Tegner
til Politikens Magasin, som han i æstetisk Henseende stærkt har præget,
dokumenteret et fint udviklet Blik for den moderne Farvereproduktions
Muligheder og for Illustrationstegningens elegante og lette Virkning i
Forbindelse med den typografiske Helhed. Han dyrker den kraftige Forenkling af
Linier og Flader og formaar at bibringe sine Motiver et ofte æggende Element
af kosmopolitisk eller eksotisk Grundtone gennem Fremhævelsen af et anskueligt
og slaaende psykologisk
Moment. J.Z.
Pol. 13. Maj 1924; 2.
Marts 1928 (Mogens Lorentzen); 9. Marts 1928 (A. Vinding); Pol. Mag. 14. Febr.
1932 (Tom Kristensen); B. T. 13. Marts 1928 (Houmark); 11. Dec. 1930 (O. V.
Borch); Ekstrabl. 16. Jan. 1939 (Int.).
Halveg, se
Haelwegh.
Halversen, Henrik, se Alversen, Henrik.
von Ham, Herman (Hermanno), 1675-1713, Maler.
Begr. 21. Febr. 1713 i Kbh. (Nic.). Gift 23. April 1687 i Kbh. med Susanne von
Woweren, begr. 28. April 1724 i Kbh.
H. kom 1678 til Kbh. fra
Kristianstad, hvor han havde nedsat sig som Maler før Udbruddet af den
skaanske Krig, og søgte og fik 1680 Erstatning for lidt Krigsskade. Han
kaldtes da Kontrafejer. Fra 1692 var han Tegnelærer ved det + Kgl. Ridderlige
Academie* indtil dets Ophævelse 1710; her malede han bl. a. de adelige
Akademistørs Vaabener samt førte Matriklen over Eleverne (nu Thotts Saml.
1066 Fol. og Gl. kgl. Saml. 1090 Fol.). Han skal tillige have malet
Miniaturer. (Jfr. ogsaa Hartman, Herman).
J.P.
Spengler, 1818; Weinwich,
1829; Pers. T., 2. Rk. 1, 1886, 215-16.
Ham, Levin David (Kunstnernavn Hamm, Leo),
1771-1844, Maler. F. 1771 i Kbh., d. 31. Dec. 1844 paa Fr.berg, begr. i Kbh.
(Mos.). Forældre: Handelsmand David Samson H. og Judith Wessely. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Akad.
fra 1784; vandt 1791 den lille, 1793 den store Sølvmed.; 1793 lille Guldmed.
Udstillinger: Charl. 1820 (4 Tegn. med bibelske Motiver). Stillinger:
Vikarierede 1796 for Løffler i 2. Frihaandssk.; ansøgte n. A. forgæves om den
ledige Informatorplads.
Arbejder: Elias opvækker
Enkens Søn (lille Guldmed. 1795; tilh. Akad.).
Ham kaldte sig som
Kunstner Leo Hamm, Historiemaler, senere Dekoratør og har for-
modentlig virket som
Dekorationsmaler. Han synes at have været formuende og ejede fra
1830 Bakkehuset paa
Fr.berg. Red.
Hamann, Julie Caroline, 1842-1916, Maler. F. 9. Febr.
1842 i Kbh., d. 21. Marts 1916 i Lyngby, begr. sst. Forældre: Bagermester
Samuel Frederik H. og Elisabeth Marie Olsen. Ugift.
Uddannelse: Lærte først at
tegne hos C. Thørrestrup, senere i Y. Kyhns Tegneskole 1875-77 og i Paris bl.
a. hos Tony Robert Fleury. Rejser: 1879-81 Paris. Udstillinger: Charl. 1863-99
(10 G. m. 10 Arb.); Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.
Arbejder: Ung Pige ved sit
Arbejde (1863); Fra en Klosterhave i S. Germain (1881); Iris (udst. 1901 og
1920), Portræt af Baronesse E. M. R. Holck, Holckenhavn.
Har i øvrigt væsentligt
udst. Blomsterbilleder. Red.
Hamburger, Andreas, d. 1657, tysk Guldsmed i
Augsburg. D. 1657 i Wien. Gift 1646 med Sara Holl, D. af Bygmester Elias H. i
Augsburg.
Paa Grund af
Guldsmedemærket A. H. tilskrives ham Sølvalteret fra Hertugslottet i Husum (nu
i Nationalmuseet). Det bærer Aarstallet 1620 og er rigt smykket med drevne
eller graverede nytestamentlige Scener, hvortil Guldsmeden utvivlsomt har
haft Hjælp af andre Kunstnere. Den centrale Krucifiksgruppe efterligner et
Forbillede i Augsburg Ulrichskirke af Hans Reichle. C.A.J.
Marc Rosenberg:
Goldschmiede Merkzeichen, 1930; A. Werner: Augsburger Goldschmiede, 1913, S.
X, 26; Jahrb. der preuss. Kunstsammlungen, XLII, 1921, 153.
Hamel, Lars Mattson - 1638-55 -, Maler paa Gotland.
Har 1638-43 stafferet og
signeret Sandstensaltertavlerne i Hogrån, Klinte, Hablingbo og
Stenkumla med sit Bomærke.
Samme Mærke findes paa et Præsteepitafium i Oja Kirke
1644, medens det paa et
andet Epitaf fra 1640 er opløst i de enkelte Bogstaver: L M S H
P (pictor). Rimeligvis har
han ogsaa udført det i sidstnævnte Epitaf anbragte Portrætmaleri fra 1644 af
Havnefoged Niels Christensen, og endnu 1655 synes han at have malet et
Portræt. Derimod er det sikkert en Misforstaaelse, at han først skulde have
stafferet Stenkumla Tavlen 1681.
C.A.J.
R. Steffen i Gotlandsk
Arkiv, VIII, 1936, 63-66.
Hamm, Leo, se Ham, Levin David.
Hammann, Marius, 1879-1936, Maler. F. 25. Maj
1879 i Thisted, d. 16. Febr. 1936 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre:
Karetmager Wilhelm Heinrich H. og Karen Marie Mortensen, kaldet Kappel. Gift
6. Juli 1913 i Kbh. med Anna Margrethe Hansen, f. 12. Dec. 1889 i Kbh. D. af
Smedemester Jens H. og Anne Marie Christiansen.
Uddannelse: I Malerlære,
blev Svend og besøgte Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1896; Afgang April 1901;
Lærere: Frants Henningsen og Otto Bache. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone
1909, 12; Akad. 1909, 18; Raben-Levetzau 1913, 15; P. A. Schou 1931; Zach.
Jacobsen 1932. Rejaer: 1899 Tyskland, Holland, Italien; 1906-07 halvandet Aar
i Paris; 1923, 24 Italien; 1926-27 Frankrig, Italien. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1904, 07-12, 14-15; Charl. 1908-36 (26 G. m. 123 Arb.); Charl. Eft. 1922,
28, 36 (Mindeudst.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Amsterdam
1934; Sep.udst. 1909, 15, 20, c. 27, 33 (Kunstfor.), 36, 46 (efterladte
Arbejder hos Kleis). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1917; Eckersbergs Med.
1928; Alfred Benzons Legat 1931.
Arbejder: Fæstningen i
Collioure (1926); Aftenpassiar (1930) (begge Kunstmus.); En Samtale, Interiør
(Randers Mus., købt 1915); En Formiddagslur, Interiør (købt 1915) og Ung Pige
(begge Maribo Mus.); Familiebillede (1917, Serdin Hansens Pr.); Ung Kvinde
(1928, Eckersbergs Med.); Ved Lampen (1931, Alfred Benzons Legat); Jesu Daab,
Altermaleri (1914, Klejtrup Kirke); Paa en Balkon i Les Martiniques (1926);
repr. i Thisted Mus.
Marius Hammann slutter sig
til den udpræget maleriske Linie i dansk Kunst. Det inspirerende Samvær med
Ungdomsvennen Edv.. Weie mærkes i de tidlige Studier, Interiører og
Figurbilleder (fx Helfigurportrættet af Faderen iført Karetmagerforklæde og
+Malerinden (Overgaden o. Vandet 36)* med den distinkte og intime maleriske
Stemning). Betydningsfulde ved den sødmefyldt poetiske Klang er hans
Smaabilleder fra det første Parisophold, Motiver som +Fra Moret* og +Seinen
ved Suresnes*. Rigest aabenbares H.s Væsen i nogle Billedet fra Italien og
Sydfrankrig, hvori han gennem et uforklarligt Tonernes Spil med udsøgt
Farvekultur har givet en Essens af Syden og Solen, saaledes i +Paa en Balkon i
Les Martiniques* (1926) eller i
Skildringer fra Collioure
ved Pyrenæerne, fra Venedig eller Girgenti. Atmosfærens Lys over
Landskabet eller over de
arkitektoniske Motiver omslutter Formen med en egen indtrængende Lethed. Hans
Udvikling førte ham i Pagt med Tidens bærende Ideer ind paa en bredere
Malemaade, hvormed fulgte en Løsnelse af hans tidligere saa faste Greb om
Formen. Farvefladerne blev summariske og luftigt gennemsigtige, saaledes i
sommerlige Havebilleder og psykologisk akcentuerede Figurbilleder. De sidste
Leveaars Modelbilleder og Skildringer af Danserinder rummer maleriske Værdier,
men sjældnere det indre blide og tonerige Lys, som er H.s egentlige Indsats.
Ogsaa som Billedhugger har han virket (bl. a. Buste af Edv. Weie). J.Z.
Saml., 1933, 25-26; Sig.
Schultz i Konstrevy, 1933, 105; samme i Danske .i Paris, 11, 1938; Berl. Tid.
6. Febr. 1920 og 16. Febr. 1933 (begge Th. Oppermann); 19. Febr. 1936 og 11.
Febr. 1937 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 18. Febr. 1936 (Sig. Schultz); B.T. 26.
Sept. 1936 (0. V. Borch); Nat.tid. 26. Maj 1946 (J. Zibrandtsen).
Hammeleff, Uncas Andreas Frederik, 1847-1916, Bhgr. F. 9. Nov.
1847 i Kbh., d. 15. Marts 1916 sst., Urne pas Bispebjerg. Forældre:
Premierløjtnant, senere Kaptajn Peter Henrik H. og Ane Frederikke Caroline
Wellner. Gift 5. Nov. 1877 i Kbh. med Julie Henriette Marie Andersen, f. 11.
Juni 1851 i Kbh., d. 23. Sept. 1935 sst., D. af Overpolitibetjent Anders A. og
Nelly Jansen Bur.
Uddannelse: Elev af H. W.
Bissen 1866; dimitt. fra Tekn. Sk. 1868; besøgte Akad. fra Jan. 1869 til
Udgangen af 1880. Stipendier: Ancker 1892. Rejser: 1892 Frankrig og Italien.
Udstillinger: Charl. 1868-1908 (19 G. m. 25 Arb.); Nord. Udst. 1888;
Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909.
Arbejder.
Portrætskulpturer: Niels W. Gade (Medaillon, 1871); Biskop Svane (Buste, 1882,
Fr.borg); Ulrik Chr. Gyldenløve (1885, Fr.borg); Hans Tegner (1885); J. V.
Dahlerup (1886); L. A. Ring (1890); Vilh. Bissen (Medaillon, 1892, tilh.
Udst.kom. ved Charl.). Dekorative Arbejder: Bregentved (Stuklofter 1890-97;
Arkitekt: Axel Berg); Kunstmuseet (opf. 1889-96, 10 Portrætmedailloner paa
Facaden); Glyptoteket; Fr.borg (Vildsvinefrisen, 1883);
Jesuskirken i Valby (opf. 1883-91,
Engle-Relief under Kuplen); Landbohøjskolens Serumlaboratorium (1906-OS);
Cirkusbygn. (1914, Væddeløbsfrise); desuden Gravmæler og Udsmykning af
Privathjem (Frisen: Skovens Dyr i Fabrikant Hasselbalchs Villa, Piniehøj,
Rungsted); modellerede Midtstykket af Godsejernes Sølvopsats til Chr. IX.s og
Dronn. Louises Guldbryllup (1892).
Hammeleff var en solid
Repræsentant for den Bissenske Skole, der forenede klassisk
Holdning med Realisme i
Udtrykket. Han var en dygtig Portrætskulptør, hvad hans mange
Buster og Relieffer vidner
om. Han forblev i sin Kunstopfattelse til det sidste Traditionen
tro. J.B.H.
Trap, 4. Udg. - T. f.
Kunstind., 1897, 92; Pers. T., 6. Rk. 11, 1911, 21; Arch., 1915-16, 235-36;
Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 164-66; E. Lassen og O. Wanscher: A.
Michelsen 1841-1941. 1941.
Hammeleff, Grete, f. 1880, Bhgr. og Maler. F. 8.
Jan. 1880 paa Fr.berg. Forældre: Bhgr. Frederik H. (s. d.) og Hustru. Gift 1°
28. Okt. 1902 i Ejby ved Køge med Arkitekt C. M. Smidt (s. d.). Ægteskabet
opløst 1907. 2° 29. Nov. 1907 i Kbh. med Tandlæge Olaf Brahm, f. 29. Juli 1876
i Vester Torup, d. 21. April 1942 i Kbh., S. af Sognepræst, sidst i Seden
Peter Georg Emil B. og Harriet Jansen. Ægteskabet opløst 1931.
Uddannelse: Fik først
Undervisning af sin Fader, dernæst Elev af Vilh. Bissen og Axel Hou; dimitt.
til Akad. fra Frkn. Sode og Meldahls Sk. og blev opt. Marts 1901 i Modelsk.
Forb.kl.; besøgte Modelsk. til Foraaret 1904; senere Elev paa Malersk. 1909-10
under V. Irminger; Elev paa Harald Giersings Sk. c. 1913-15. Stipendier: Aug.
Schiøtt 1943, 45. Rejser: 1920, 38 Paris; 1922 Italien (Florens, Rom).
Udstillinger: Charl. 1903-10 (5 G. m. 6 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst.
1920; Kunstn. Eft. 1914-18, 23-24.
Arbejder: Portrætbuste af
Fru Ina Hertz (Gips, 1904) af Maleren Vilh. Tetens (Gips, 1905-06); Læsende
Pige (Olie, udst. 1914); Fra Sorø Park (udst. 1916); Skrænt ved Stranden
(udsi. 1917); Landskab fra Viksø (1920); Tulipaner (udst. 1920).
Grete Hammeleff har
arbejdet baade som Billedhugger og som Maler og har navnlig udført
Portrætbuster, Landskabsmalerier og nature morte'r. Y. J.
Hammeleff, Ole, f. 1913, Maler. F. 20. Okt.
1913 i Kbh. Forældre: Tandlæge Olaf Brahm og Bhgr. Grete Hammeleff (s. d.).
Navneforandring 1943. Gift 28. Febr. 1940 med Hjørdis Landahl, f. 27. Juli
1911 i Orust, Sverige, D. af Læge Pår L. og Margareta Bodman. Separeret.
Uddannelse: Besøgte
Rostrup Bøyesens Malersk. 1936-39, 44-45; arb. 1940 med Vinduesdekorationer
paa Bergenholz Reklameskole (Diplom). Stipendier: Raben-Levetzau 1938;
Hjelmstjerne-Rosencrone 1944. Rejaer: 1931 Salzburg; 1935 Leipzig; 1938
Florens og Paris; 1939 Oslo; 1940-42 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1936-39, 41; Bølleblomsten (Medstifter) 1942, 43 (Kbh. og Viborg), 44, 46;
Sep.udst. 1945 (Keramik, Akvareller, Grafik).
Hammeleff arbejder med
Figurkompositioner. Det abstrakte Islæt i hans Kunst, der har
Matisse som Forudsætning,
er dominerende, ligesom han synes at være bundet af et æste-
tisk Lovkompleks, der kan
give Billederne en vis spekulativ Stramhed. Hans levende Far-
vesyn giver dog oftest
hans Kunst en malerisk Friskhed, selv hvor den er af dybt ornamental
Karakter. Har arb. med
Træsnit, Litografi og Keramik.
O.S.
Ole Hammeleff i Saml.,
1944, 161-64; Pol. og Berl. Tid. 13. Maj 1944.
Hammelev, Daniel, 1732-95, Søofficer, Overlods i
Stavanger og Trondhjem, Raderer Dilettant. F. 1732, d. 7. Sept. 1795 i
Trondhjem. Forældre: Bankbogholder Christian Siegfrid H. og Ane Alletta.
Ugift.
Blev som Styrmandslærling
undervist af J. Fosie, og i dennes +Læreklude* (1747) optoges et Blad: En
Posteibager, af D. H.
Krohn, 1889, Nr. 477. O.A.
Hammer, Carl Frederik Christian, 18551925, Xylograf. F. 8. Maj 1855 i Kbh., d. 14. Aug. 1925 i Hellerup,
begr. sst. Forældre: Mel- og Grynhandler, Rugbrødsbager Carl Frederik H. og
Louise Eleonora Hummelgaard. Gift 25. Nov. 1881 i Kbh. med Jacobine Eleonora
Petersen, f. 28. Juni 1858 i Kbh., d. 5. Febr. 1924 sst., D. af Smedemester
Jacob P. og Juliane Eleonora Berg.
Uddannelse: Oplærtes som
Xylograf og besøgte samtidigt Tekn. Sk. 1871-74; opt. paa Akad., Elev her i
Alm. Forb.kl. Jan. og Okt. Kvartal 1874. Rejser: Fik efter Anbefaling af
Constantin Hansen Stipendium af Reiersens Fond og opholdt sig derefter 1876-77
i London og 1878 i Paris, hvor han arbejdede hos Xylograf C. L. Sandberg.
Udstillinger: Charl. 1879 (3 Arb.).
Arbejder: Portræt af J. V.
Sonne (i Kbst.saml.); leverede gennem mange Aar de ugentlige Træsnit til Ugens
Nyheder. H.S.H.
Hammer, Hans Jørgen, 1815-82, Maler. F. 29. Dec.
1815 i Kbh., d. 28. Jan. 1882 i Rom, begr. sst. Forældre: Skibsfører Peder
Pedersen H. og Johanne Bidstrup. Ugift.
Uddannelse: Kom i
Malerlære hos Malermester J. G. Berg; Svend 1835; gik samtidig paa Akad.; opt.
1828; avancerede til Gipssk. Dec. 1836 og til Modelsk. Dec. 1840; vandt lille
Sølvmed. Marts 1842; den store Dec. n. A.; malede efter Model hos Eckersberg.
Stipendier: Akad. 1856-59; Ancker 1879. Rejser: 1857-59 Italien; 1874-75
Nordamerika; 188182 Rom. Udstillinger: Charl. 1838-82 (24 G. m. 36 Arb.);
Akad.., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Raadhusudst. 1901; 18.
Nov. Udst. 1942. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1847; Medl. af Akad. Febr. 1874.
Stillinger: Deltog i Krigen 1848, blev Officer; Afsked 1860 som Kaptajn.
Arbejder: Fr. VI.s Ligtog
til Roskilde Domkirke (udst. 1840, Rosenborg); Det sidste Læs køres hjem
(1845, Kunstmus.); Bønder forsamlede til Lystighed (Neuhausens Pr. 1847);
Opskruet Is fra Bæltet (1850, forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt over Rom
(1861, Aarhus Mus.); Jens Baggesen spadserende med Grev H. E. Schimmelmann og
Grevinde Charlotte (f. Schubart) ved Emilie Kilde (c. 1862, til Orla Lehmanns
Digterserie, Fr.borg); Torvet i Ariccia efter Solnedgang (1863); En Markedsdag
i Fredericia (1871); Det længe ventede Brev (1876) (tilh. alle Kunstmus.);
Portrætter af Elna Inge Catrine Borch (1877) og P. C. Skovgaard (1873, tilh.
Udst.kom. ved Charl.); endvidere repræsenteret i Hirschsprungs Saml., Bymus.,
Søfartsmus. paa Kronborg, Aalborg og Vejle Mus. samt med Tegn. og Grafik i
Kbst.saml. H.O.
H. Scharling: Livsminder,
1919, 194-95; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 77; Sig. Sehultz: Dansk
Genremaleri, 1928, 14; H. Bramsen: Dansk Landskabsmaleri, 1935; Laur. Nielsen:
Den danske Bog, 1941.
Hammer, Juliane Henriette, 1861-95, Maler. F. 3. Febr.
1861 i Kbh., d. 14. Juni 1895 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fabrikant
Viggo Otto Peter H. og Marie Kirstine Hansen. Ugift.
Uddannelse: Synes ikke at
have søgt nogen Skole, men uddannede sig paa egen Haand til Landskabsmaler.
Stipendier: Raben-Levetzau 1889; Akad. 1889, 95. Udstillinger: Charl. 1888-95
(4 G. m. 4 Arb.); Nord. Udst. 1888; Kvind. Udst. 1895; Raadhusudst. 1901;
Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.
Arbejder: Ude paa Heden
(1888); Eng og Mose (1889); Fra Finland tidligt paa Vaaren (1893); Sjællandsk
Landskab med modnende Korn (1895); Hedelandskab (Fyns Stiftsmus.).
Pol. 20. Juni 1895 (A.
Slott-Møller). Red.
Hammer, Nicolai Peter Johan, f. 1887, Raderer. F. 16. Juli
1887 i Kbh. Forældre: Marskandiser Valdemar H. og. Marie Hansen. Gift 25.
Juni 1915 i Kbh. med Marie Lund, f. 10. Febr. 1890 i Kbh., D. af Bogtrykker
Ernst L. og Marvine Petersen.
Uddannelse: Malersvend;
Akad. 1907-08, 1112 (hos Irminger); Akad. i Dresden 1908-10; London County
Council Central School of Art and Crafts 1924 (Grafikeren W. P. Robins).
Rejaer: 1924 Holland, Belgien, England; 1929 London, Paris; 1935 Tyskland;
1936 Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1920-46 (24 G. m. 50 Arb.);
Charl. Eft. 1922, 28, 37, 43, 45-46; Grafisk Kunstn. Samf. 1925, 31, 37; Nord.
Grafik Union, i London 1938, i Helsingfors 1939; Sep.udst. bl. a. 1926 og 33.
Hverv: Fra 1920 i nogle Aar teknisk Assistent hos Aksel Jørgensen paa Akad.s
grafiske Skole.
Arbejder: Har foruden
enkelte Malerier udf. over 400 Plader, hvoraf c. 40 er farvede Raderinger:
Rosenborg Slot (1920), Cliffords Inn (1924), Vandtaarnet, Brønshøj (1931),
Oude Zijds Voorburgrab (1936), Højbro (1941) (alle Raderinger); grafiske Blade
i Kbst.saml., Bymus. samt British Mus. og Victoria and Albert Mus., London.
Det er ved sine
Farveraderinger, Nicolai Hammer har gjort sig kendt. Hans Gengivelser af
kendte Bygningsværker i Kbh. er udført med stor teknisk Dygtighed, men
udmærker sig
ikke ved kunstnerisk
Oplevelse af Motiverne. Men hans Blade har topografisk Interesse
gennem deres Nøjagtighed
og den Sans for Detaillen, der præger dem. Hans bedste Arbejder
er de tidlige Ætsninger,
hvor han alene virker gennem sort og hvidt.
H.M.
Fort. over Raderinger af
N. H., Winkel & Magnussen, Marts 1928; Fort. over grafiske Arb. af N. H.
1908-33,1933 (heri Biografl); Berl. Tid. 20. Marts 1923, 2. Febr. 1924 og 4.
April 1933 (alle B. Flor); Nat.tid. 24. Marts 1928 (Th. Faaborg); Aksel
Jørgensen i Saml., 1943, 8. LXIII-LXIV.
Hammer, Valdemar Hansen,1866-1943, Arkitekt. F. 2. Okt.
1866 i Kbh., d. 8. April 1943 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Tømmerhandler,
Fabrikant Viggo Otto Peter H. og Marie Kirstine Hansen. Gift 14. Sept. 1899 i
Kbh. med Bertha Karen Nielsen, f. 16. Aug. 1879 i Kbh., D. af
Metalvarefabrikant Jacob N. og Cathrine Løvstrøm.
Uddannelse: Tømrersvend
1886; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1888; Afgang Jan. 1904;
tegnet hos Martin Nyrop, V. Ingemann og Fr. L. Levy; 1897-1900
Bygningskonduktør ved Kbh.s Havnevæsen. Stipendier: K. A. Larssen 1901-02.
Rejser: 1891 Frankrig; 1898 Italien; 1901 Tyskland og Italien. Udstillinger:
Charl. 1917; Stockholm 1918; New York 1925. Hverv: Vurderingsformand for
Børsens Skyldkreds 1904-43.
Arbejder: Viggo Bentzons
Villa i Hornbæk (1900); Dr. Franz Pios Villa paa Kullen (1905);
Hornbæk Apotek (1907 );
Carl Lunds Fabrikker (1912); Nordisk Elektricitetsselskab, Valby
(1913); Svagbørnshjemmet
Egilsholm paa Bornholm (1917); Hellerup
Jernbaneapotek
(1917); Direktør Ingholts
Villa, Springforbi (1918); Alexandrateatret, Nygade 3 (1923);
Archiv Apotek, Jagtvej,
Kbh. (1924); Vanløse Biografteater (1925);
ØsterfælledApotek (1929); Taarnby Apotek (1939); Alleteatret, Jægersborg Alle
(1936, præmieret); Ombygning af Julius Kopp's nuværende Ejendom, Amagertorv
21. Red.
Arch., 1910-11, 413-15
(Sommervillaer); 1924, 285-87 (Alexandrateatret); Ark. U., 1.943, Tillæg Side
9 (Nekr.).
Hammer, William, 1821-89, Maler. F. 31. Juli
1821 i Kbh., d. 9. Maj 1889 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til H. J. H. (s.
d.). Gift 24. Juli 1853 i Kbh. med Juliette Quintilia Friedenburg, f. 29.
Sept. 1821 i Amersfort, Holland, d. 14. Dec. 1898 paa Fr.berg, D. af Købmand i
Amersfort, Kbh., London og Paris Isac Abraham F. og Hanne Jacob.
Uddannelse: Begyndte
allerede i Skoletiden at gaa paa Akad. (1833), men forlod det Okt. 1839 uden
at være naaet ud over de lavere Klasser; efter sin Konfirmation i Malerlære;
deltog 1844-46 i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Stipendier: Akad. 1853-54;
Ancker 1871-72. Rejser: 1853-55 gennem Tyskland og Frankrig til Italien (Rom);
1862 Belgien, London; 1871-72 Rom. Udstillinger: Charl. 1847-83 (23 G. m. 41
Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.
Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1853; Thorvaldsens Med. 1860; Medl. af Akad. 1871.
Arbejder: Frugter og
Blomster (1852, Neuhausens Pr.), Frugter under et Æbletræ (1852, tilkendt
Udst.medaille 1860), Italienske Fisk og Hummere (alle Kunstmus.); Parti fra
Rom (udst. 1856, forh. Joh. Hansens Saml.); forh. Tegn. i Kunstfor.
Hammer solgte efter 1864
en Del Arbejder til Udlandet, især til Amerika. Han var en ivrig Samler af
græsk-romerske Antikviteter og udgav et Skrift:
Om de antike Lerlamper
(1887). H.O.
111. Tid., 1888-89, 397.
Hammerich, Gunnar, f. 1893, Bhgr. F. 11. Juli
1893 i Kbh. Forældre: Ingeniør, Folketingsmand, senere Etatsraad Holger
Aagaard H. og Pauline Christine Elisabeth Mølmark. Gift 23. Juni 1928 i
Gentofte med Emma Dorothea Jochims, f. 20. Marts 1890 i Eckernførde, D. af
Røgeriejer Johannes Peter J. og Dorothea Petersen.
Uddannelse: Student 1911;
cand. phil. n. A., vilde først være Arkitekt og blev forb. paa Tekn. Sk. til
Akad., hvor han blev opt. Sept. 1912; Elev 2 Sem. 1912-13; derpaa i
Handelslære i Svendborg og Eks. fra Købmandsskolen 1913-14; tilbage til Akad.,
hvis Bhgr.sk. og Dekorationssk. han besøgte ml. 1914-18 (under C. Aarsleff).
Rejser: 1911 Tyskland, Østrig; 1912 Holland og Belgien; 1913 Nordtyskland;
1914 Tyskland; 1920 Miinchen; 1921 Italien; 1923-27 Brasilien og Argentina
(virksom som Portrætbilledhugger). Udstillinger: Charl. 191823, 29-46 (24 G.
m. 46 Arb.); i Perioden 1923-27 paa Salonen i Rio de Janeiro; Charl. Eft.
1938. Hverv: Medl. af Best. for Dansk Bhgr.samfund 1933-43; af Udst.komiteen
ved Charl. 1935-37; af Akad.s Jury fra 1937 og af Best. for For. for
Kirkegaardskultur; Formand for Ærøskøbing-Fonden til Værn om Byens Særpræg,
for Danmarks Naturfredningsfor.s Ærøkreds; Medl. af Ærøskøbing Erhvervsraad.
Stilling: Biografdirektør i Ærøskøbing.
Arbejder: Liggende Kvinde
(1937, Kunstsandsten, opst. Hostrups Have, Fr.berg); Kvinde med Spejl
(1938,Kunstsandsten,opst. paa 5. Juni Plads); Kvinde, der reder sig (1941,
Kunstsandsten, opst. i Oxford Allé); Allegorisk Gruppe (1941, Bronze,
Graasten Urnehave); har udf. en Række Portrætbuster af kendte Personer, bl. a.
H. P. Hanssen (Gips, Tønder Mus.), Anders Christensen Arrebo (Bronze, opst. i
Anlæg i Ærøskøbing, skænket af N. C. F. 1933), Vilhelm Andersen (Sorø Akad.),
H. A. Brorson (Bronze, Tønder By, skænket af N. C. F. 1932), Helge Rode (1935,
Bronze, Aabenraa Mus.), Th. Stauning (Gipsbuster 1929 og 38), Amtmand K.
Refslund Thomsen (1931), Angul Hammerich (1921, Musikhist. Mus.), Vald.
Ammundsen (Gips, 1932), Marcus Lauesen (1933), Cai M. Woel (1934), Tom
Kristensen (Gips, 1946), Portrætmedaillon af Fysiologen V. Henriques i
Kunstsandsten i Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut og i Bronze i
Universitetets fysiologiske Instituts Forhal.
Det er især Portrætbusten,
Gunnar Hammerich har viet sin kunstneriske Kraft. Han har i
udpræget naturalistisk
Form skildret ikke saa faa fremtrædende danske Personligheder. Hans større
Arbejder er med deres rolige og harmoniske Formvirkning mere traditionelle;
men de viser hans sikre Teknik og Sans for Proportioner og Holdning. H.M.
Nat. tid. 27. Marts 1924;
9. Juli 1943; Berl. Tid. og Nat.tid. 9. Juli 1943; Pol. 9. Juli 1943.
Hammerich, Magdalene, f. 1885, Maler. F. 2. Juli
1885 i Kbh. Søster til Gunnar H. (s. d.). Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
i Modelsk.s Forb.kl. Nov. 1903; Elev af Irminger til 1909. Stipendier: Akad.
1912, 15-16; Bielke 1917. Rejser: 1901, 11 Paris; 1908, 29 Italien.
Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1910-45 (24 G. m. 52 Arb.);
Charl. Eft. 1930, 43; Kunstn. Eft. 1919; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920;
Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep. udst. 1915 (s. m. Georg Jacobsen, Povl
Jerndorff m. fl.).
Arbejder: Fra Refsnæs
(1905); En Pige fra Leksand (udst. 1910); Mor med sit Barn (1913); Pietå
(1917); Nature morte (1919); Poul og Lene (1927, Portræt); Portræt af Prof.
Valdemar Vedel (1932), af Prof. Carl Roos (1936), af Højesteretspræsident
Troels G. Jørgensen (1939), af Undervisningsminister Jørgen Jørgensen (1942),
af Biskop Scharling (1943).
Magdalene Hammerich har
malet Landskaber, Opstillinger og Blomsterbilleder, men med Aarene er hun især
blevet en søgt Portrætmaler. V.
J.
Pol. 28. Febr. 1915 (K.
Pontoppidan).
Hammershøi, Svend, f. 1873, Maler, Keramiker. F.
10. Aug. 1873 pas Fr.berg. Forældre: Grosserer Christian Peter H. og
Frederikke Amalie Rentzmann. Ugift.
Uddannelse: Tekn. Sk.
1889; besøgte Akad. Febr. 1890 - Jan. 1892 (Elev af Vermehren); modellerede en
Tid hos Vilh. Bissen; Zahrtmanns Sk. 1892-97; lært af Broderen Vilh. H. og Th.
Bindesbøll. Stipendier: Akad. 1907, 12, 15-16; Dronn. Alexandra 1910. Rejser:
1894 Berlin; talrige Rejser i Tyskland, Holland og Italien; fra 1910 aarlige
Rejser (undtagen under Verdenskrigene) til England, især Oxford og Wells.
Udstillinger: Kleis 1892 (Debut); Oktober-Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever);
Kunstn. Studieskoles Udst. 1896; Den frie Udst. 1895-1907, 1909; Aarhusudst.
1909; Berlin 1910-11; Charl. 1910-46 (27 G. m. 89 Arb.); Charl. Eft. 1922, 33;
Akvareludst. (M. K. S.) 1911; Brighton 1912; Kunstn. Eft. 1913-14; Malmøudst.
1914; Stockholm 1919; Paris 1925; Helsingfors 1928; For. f. nat. Kunst 1936;
18. Nov. Udst. 1940 (retr. Ophængning); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41;
Sommerudst. sst. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst.
1910 (Kunstfor.), 1916 (Kunstindustrimus.), 1919 (Kleis), 21, 24 og 26
(Kunstfor.), 1929 (Royal Institute of British Architects, London), 30, 36, 42,
43. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1910; Aarsmed. 1° 1912, 2° 1913 (Eckersbergs
Med.); Guldmed., Paris, 1925; Thorvaldsens Med. 1944. Hverv: Medl. af Akad.s
Plenarforsaml. 1913, af Akad. 1917, af Akad.raadet 1920-29; Charl. Udst. Kom.
1926-31; Kom. for Godt Bogarbejde 1945.
Arbejder. Malerier:
Tidlige Landskaber med Studier af gamle Træer (1901-02); Fra Refsnæs (1904,
Nasjonalgall., Oslo); Haven ved Prinsens Palæ (1906); Runestenene i Jelling
(1907); Lindetræer set fra Frederiksberg Slot (Sødrings Pr. 1910); Taarnet ved
Koldinghus (Aarsmed. 1912); Gaardinteriør, St. John's College. Oxford
(Eckersbergs Med. 1913); talrige Malerier fra Oxford og Wells; danske især
kbh.ske Arkitekturbilleder: Petri Kirke, Universitetet, Regensen, Vor Frue,
Helligaands og Trinitatis Kirker, Rosenborg og Prinsens Palæ; 4 Dørstykker i
Nationalmuseets Kontorfløjs Trapperum: Chr. IV.s Kapel ved Roskilde Domkirke,
Kronborg, Frederiksborg og Holmens Kirke (1938-41); Akvareller og
Blyantstegn.; Tegn fra Starup og Viuf, Jylland (Thorvaldsens Med. 1944).
Keramik m. m.: Tidlige Arbejder fra Kbh.s Lervarefabrik og Pottemager Nielsen
i Utterslev (1888-91); ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1891-94 og s. A.
hos Eifrig i Valby; hos Herman A. Kähler 1894; fra 1896 igen hos Eifrig,
efterhaanden som Bindesbølls Medhjælper; Porcelænsarbejder hos Bing & Grøndahl
under J. F. Willumsen (1898-1900); hos Kähler c. 1904-06, og regelmæssigt fra
1911. Sølvarbejder for A. Michelsen, sidst til Udst. i Paris 1925, og for
Guldsmed Holger Kyster i Kolding. Bogbind for Anker Kyster og Rammer for
Kleis; Arb. i Kunstmus., Kunstindustrimus., Øregaards Mus. samt i Mus. i
Maribo, Randers, Tønder og Kolding; i Udlandet i Nasjonalgall. i Oslo og i
Sevresmuseet i Paris.
Svend Hammershøi er en
dygtig Tegner, og det er hans udtryksfulde Tegneevne mere end hans Kolorit,
som præger hans Kunst. Stærkt paavirket af sin ældre Broder Vilhelm H. søgte
og fandt han et Speciale i Arkitekturmaleriet, som han dyrkede med stor
Virtuositet. Hans Billeder er udpræget Stemningskunst, og navnlig i England
har han haft megen Succes med sine omhyggeligt gennemarbejdede, ofte noget
tørre Malerier af Universitetsbyernes gamle Kollegier og Kirker, hvor Stenenes
brungraa Farver sløres af graagrøn Dis. Som Kunsthaandværker har H. ydet sin
betydeligste Gerning inden for Keramikken, hvor han modtog sine tidligste
Indtryk af Kunstnerlertøjet paa Dekorationsforeningens Udst. i 1888. Hans
beundrede Lærer og Ven Th. Bindesbøll, om hvis Keramik han har udg. en Bog
(Thorvald Bindesbøll. Keramiske Arbejder, 1883-1904, 1918), har ikke præget
hans Arbejde nævneværdigt. H. er vistnok den mest alsidigt uddannede Keramiker
i Danmark, og han staar det keramiske Haandværk nær. Hans Styrke ligger i den
levende og følsomme Modellering og i de gennemtegnede, præcise, helt
metalliske Former. Hans lykkeligste og mest selvstændige Keramik er udført i
uglaseret Rødler hos Kahler E.L.
Pol. 22. April 1895 (E.
Hannover); V. Wanscher i Kunstbl. 1909-10, 350-51; Pol. 14. Jan. 1910 (Kronik
af Nic. Lützhøft); N. Liitzhøft i Skønvirke, 1916, 153-60; Berl. Tid. 22. Nov.
1917; 21. Marts 1919; 9. Aug. 1923; 16. Febr. 1926 (alle Th. Oppermann); Træer
og Bygninger. 12 Reproduktioner efter Malerier af 8. H., 1918; Verden og Vi,
21. Marts 1919; Sig. Schultz i 111. Tid., 1919, 181-84; B. T. 13. Febr. 1926;
2. Jan. 1930 (begge Houmark); Nyt T. f. Kunstind. 1929, 31-32; Merete
Christensen (Bodelsen) sst., 1929, 65-72; Jens Thirslund i Saml., 1929, 43-47;
Observer 6. Okt. 1929 (P. C. Konody, jfr. paa Dansk i Berl. Tid. 10. Okt.
1929); Berl. Tid. 30. Sept. 1929 (Int. med T. Vogel-Jørgensen); C. A. Bodelsen
1 Tilsk., 1930 I, 98-107; Kaj Borchsenius i Nyt T. f. Kunstrod., 1933, 133-35;
Dag. Nyh. 10. Aug. 1933 (Sig. Schultz); Rik. Magnussen: S. H.s Billeder fra
Oxford og Wells, 1936; Kai Flor: 8. H., 1939; Jens Thirslund: KählerKeramik
gennem 100 Aar, 1939: Jacob E. Bang i Nyt T. f. Kunstind.,1939,136,139;
Nat.tid. 17. Nov. 1943 (Sig. Schultz).
Hammershøi, Vilhelm, 1864-1916, Maler. F. 15. Maj 1864 i Kbh., d. 13. Febr. 1916 sst., begr.
sst. (Vestre). Broder til Svend H. (s. d.). Gift 15. Sept. 1891 i Hvidovre med
Ida Camilla Vilhelmine Ilsted, f. 15. Marts 1869 i Stubbekøbing, D. af Købmand
Jens Peter I. og Johanne Sophie Lund.
Uddannelse:
Tegneundervisning allerede som Barn hos N. C. Kierkegaard; malede desuden hos
Fr. Rohde, senere hos Vilh. Kyhn; dimitt. af C. F. Andersen og H. Grønvold til
Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1879, og som han besøgte til og
med April Kv. 1884 (bl. a. med F. Vermehren som Lærer); derefter Elev af P. S.
Krøyer. Stipendier: Akad. 1893, 95, 97. Rejaer: 1887 Holland, Belgien; 1889
Paris (Verdensudst.); Sept. 1891 -Marts 1892 over Holland til Paris; Okt.-Dec.
1893 Norditalien; Juni 1897 Stockholm; Okt. 1897 -Maj 1898 over Holland til
London; Okt. 1902 Febr. 1903 Italien; Sept. 1904 England; Okt. 1905-Beg. af
1906 over Berlin og Holland til London; Sept. - Okt. 1907 Florens; Juni og
Nov. 1912, April 1913 London. Udstillinger: Charl. 1885-89 (4 G. m. 6 Arb.);
Den frie Udst. (Medstifter) 1891-1904, 06, 08, ) 4-16; Nord. Udst. 1888; Paris
1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Kleis 1892; Oktoberudst., 1893
(Klein); Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London
1907; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; New York 1912; Brighton 1912;
Malmøudst. 1.914; Stockholm 1919; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928;
Kiel 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Riga 1936; Ungarn 1936;
Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Mit bedste Kunstværk, 1941; Sep.udst. 1900, 16
og 30 (alle Kunstfor.), 1905 (Berlin), 1930 (Stockholm). Udmærkelser:
Bronzemed., Paris, 1889; Sølvmed. sst. 1900; Guldmed. 2. Kl. München 1891; 1.
Kl. sst. 1909; Grand prix (10.000 lire) Rom 1911; Selvportræt i Uffizierne.
Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909, af Akad.raadet 1910 til sin Død;
Varetagelse af Prof. L. Tuxens Gerning ved Akad. under hans Bortrejse 1913.
Arbejder: En ung Pige
(Kunstnerens Søster), En gammel Kone, staaende ved et Vindue (begge 1885), En
gammel Kone, siddende (1886) (alle Hirschsprungs Saml.); Job, og En ung Pige,
der syer (begge 1887); Nøgen kvindelig Model (1889, Kunstmus.); Selvportræt
(1890); Portrætter af Kr. Zahrtmann, af Karl Madsen og af Ida Ilsted
(Forarbejde til større Portræt) (alle 1890, Kunstmus.); Fra det gamle
Christiansborg (1890-92); Et græsk Relief (1891); Ved Aften, Kunstnerens Moder
og Hustru (1891, Kunstmus.); Fra Kongevejen ved Gentofte (1892);
Tirsdags-Skoven ved Frederiksborg og Fra det gamle Frederiksborg Slot (begge
1893); Anemis (1893-94) og Kunstnerens Moder (1894, Forarbejde til større
Portræt) (begge Kunstmus.); Fra Amalienborg Plads (1896, Kunstmus.);
Søndermarken ved Vintertid, Den røde Stue (begge 1896, Hirschsprungs Saml.);
Kunstneren og hans Hustru, London (1898); Interiør med ung læsende Mand (1898,
Hirschsprungs Saml.); Interiør med en ung Pige, der fejer (1899); Stue i
Strandgade 30 med Kvinde, siddende ved et Klapbord og Støvkornenes Dans i
Solstraalerne (begge 1900); Fem Portrætter (1901, Thielske Galleri,
Stockholm); Skitse til samme og Stue i Strandgade med Solskin paa Gulvet,
Kunstnerens Hustru sidder ved et Bord (begge 1901, Kunstmus.); Stue i
Strandgade med Kunstnerens Hustru (1902, Kunstmus.); Kunstnerens Hustru ved
Sybordet (Nasjonalgall., Oslo); San Stefano rotondo, Rom og Asiatisk
Compagnies Bygninger, Christianshavn (begge 1902); Almindeligt Hospital og Den
gamle Ladegaard (1902, Kbh.s Raadhus); Fra Gentofte Sø (1903); Aften i Stuen,
Møntsamleren (begge 1904); Hvile, kvindelig Figur, Aabne Døre, Fra Lejre
(alle 3 1905); Petri Kirke (1906, Kunstmus.); Landskab, Gentofte (1906,
Randers Mus.); Unge Ege (1907); Kunstnerens Hustru (1907, Kunstmus.);
Indkørsel til Asiatisk Compagnie, Vinter (1907); Nøgen kvindelig Model (1910,
Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Selvportræt (1911, Kunstmus.); Selvportræt
(1913, Uffizierne); Selvportræt (1914, Fr.borg); Tegn. i Kbst.saml.; desuden
Arb. i Glyptoteket, Teatermus., Bymus. samt i Mus. i Odense, Aarhus, Aalborg,
Kolding, Skagen og Vejen; i Udlandet i Nationalmus. i Stockholm, Gøteborgs
Kunstmus., Malmø Mus., Tate Gallery, London, samt i Berlin.
Vilhelm Hammershøis Kunst
er et af de mest værdifulde Udslag af den Stræben efter Stil, der fandt Sted i
90'erne. Hans i høj Grad forfinede Særpræg træder allerede tydeligt frem i det
udmærkede Portræt af Søsteren, som Akademiet 1886 nægtede Neuhausens Præmie.
Et Par Aar senere kasserede Charlottenborgs Udstillingskomite et andet
fremragende Billede af ham, der viste hans tidlige Modenhed: En ung Pige, der
syr (1887), og dette blev medvirkende til Dannelsen af Den frie Udstilling.
Hans intime Kunst virkede dengang udæskende, ja, endog revolutionær, og hans
gode Ven Karl Madsen skrev saa sent som 1899: +Udpræget og paafaldende
ejendommelig er V. H.s Kunst noget af det mærkeligste danske Nutidsmaleri,
sikkert det særeste*. Nogen Omstyrter var han dog mindst af alt, snarere en
maaske alt for stærkt kulturbestemt Personlighed, en Eklektiker med kræsen
Smag for klassisk Kunst, fra græskarkaisk til italiensk, hollandsk og gammel
dansk. +Hele hans Kunstnertilværelse*, skriver Carl V. Petersen, +var i
Virkeligheden en uafbrudt Kamp mellem hans Talent og hans Smag, en uafbrudt
Kompetencestrid kan man sige. Men hvor Talentet sejrede, sejrede ogsaa han;
hvor Smagen tog Magten, tog den ogsaa Magten fra ham*. I et stenografisk
Interview om, hvad der var bestemmende for hans Opfattelse af Motivet, udtalte
H. engang, at Lyset og Farven ingenlunde var noget underordnet for ham, og at
han arbejdede meget for at opnaa Harmoni; men naar der var Tale om Valg af
Motiv, var det først og fremmest Linien, det for ham kom an paa. Som den
udtalte Valørmaler forsagede han alle stærke Lokalfarver; hans Kunst er et
Spil med Sordin, overvejende med Aftoninger af hvidt, graat og sort, inden for
hvilken blide og stemningsmættede Skala der aabnede sig et videre Perspektiv
for Fantasien.
Ogsaa H.s Motivvalg er
strengt afgrænset. Hans Interiører er stilrene, stille Stuer, tomme eller med
faa Møbler af kræsen Smag og ofte en enkelt sortklædt Figur føjet ind som
Kontrast til de hvide Vægge og Døre, et henaandet Maleri, hvis Grundakkord af
douce Toner kun sjældent akcentueres ved Antydninger af varmere Farver. En
lignende Stemning er der over hans Arkitekturbilleder, hvor Slotte og Palæer i
et Spind af Fortid sover deres Tornerosesøvn, og selv en almindelig gammel
Husgavl i Frederiksværk eller Den gamle Ladegaard er af samme klassiske
Prægnans. Det danske Landskab er i H.s Fremstilling karakteriseret ved den
lave Horisont, nøgen eller med Landevejstræer, Lunde og Skovbryn i det svagt
bølgende Terræn eller enkelte Trækroner mod en høj Himmel.
Han har desuden som nævnt
skabt udmærkede Portrætter (bl. a. af sin Familie, af Moderen, Søsteren og
Broderen), Selvportrætter og Dobbeltportrætter af sig selv og Hustruen eller
Portrætstudier som dem til Gruppebilledet i det Thielske Galleri, hvor Th.
Bindesbøll, Svend Hammershøi, Karl Madsen, J. F. Willumsen og Carl Holsøe er
anbragt, siddende ved et Bord, i Kompositionen mindende om gamle
Nadverbilleder. Alt for lidt fik han vist sin Evne for Figurmaleri i større
Stil som i Ungdomsbillederne Job (1887) og Kompositionen Anemis (1.893), der
af nogle, vistnok med Rette, betragtes som et af de mest typiske Værker fra
hans Haand, Udtryk for det dybeste i hans drømmende Kunstnersind.
I H.s Interiør- og
Portrætkunst findes som nævnt Mindelser om hollandsk Kunst (Vermeer van Delft
og Rembrandt), og Signorellis Pan skal have været hans Udgangspunkt for
Anemis. Han beundrede Ingres som Tegner; men af Samtidens Kunstnere er det
vanskeligt, med Undtagelse af Whistler, at nævne nogen, der har haft
Indflydelse paa ham. Portrættet af Ida Ilsted (1890) skal i Paris være blevet
beundret af Kritikeren Th. Duret og Maleren Puvis de Chavannes. Ogsaa Renoir
synes (if. Carl V. Petersen) at have næret Interesse for visse af H.s
Ungdomsportrætter. H.s Kunst er skabt i en Brydningstid, hvor den
kunstneriske Opfattelse af Tilværelsen mere og mere tenderede mod Farven, og
fandt derfor næppe fuld Paaskønnelse, især i de Arbejder, hvor han dybest
havde givet Udtryk for sit Sinds Egenart; men han vil utvivlsomt blive
staaende som en af Periodens store Malere. U.
Karl Madsen i Tilsk.,
1889, 421-22; 1891, 332-33; 1896, 84-85; N. V. Dorph i 111. Tid., 1893-94,
454; samme sst. 1899-1900, 427-28; Karl Madsen i Kunst, I, 1899; Alfred
Bramsen: V. H.s Arbejder. En Fortegnelse, 1900; samme i Z. f. bild. Kunst, N.
F. XVI, 1905, 177-89; William Ritter i L'art et les artistes, X, 1910, 264-68;
Harald Giersing 1111. Tid., 1911-12, 270 (optrykt i samme Forf.s: Om Kunst,
1934, 36-38); John Kruse i Konst och konstnurer, 1913, 13-17; V . Wanscheri
Ord och bild,1915, 401-11; Viggo Johansen i Spectator, I, 1915-16, 289-90; V.
H. Smaa Kunstbøger, Nr. 13, 1916; Carl V. Petersen i Tilsk., 1916 I, 515-25
(optrykt i samme Forf.s Afhandlinger, 1939, 137-47); Karl Madsen i T. f.
konstvetenskap, I, 1916, 32-33; Carl G. Laurin i Konst, V, 1916, 2-3; Sophus
Michaelis og Alfred Bramsen: V. H., Kunstneren og hans Værk, 1918; Kristian
Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Alfred Bramsen i Kat. til
Kunstfor.s Udst. 1930, 3-6; Eigil H. Brunniche: Alfred Bramsen som
Kunstsamler, 1933; H. Rostrup i Kunst og kultur, 1940, 177-92; Kunst i
Privateje, 1-TII, 1944-45; Else Kai Sass i Danmark, 1948, Nr. 5-6, 137-44,
Dagbladene: Pol. 20. April
1885; 2. Febr. 1891; 15. og 17. Maj 1902; 20. Febr. 1916 (alle Karl Madsen);
Pol. 22. Marts 1888 (Erik Skram); Pol. 13. Marts 1890; 22. Maj 1902; 24. Okt.
1907; 21. og 26. Nov. 1911; 15. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); 14. Febr. 1916
(Ernst Goldschmidt m. 8.); Pol. 3.April1891, 4. Maj 1894, 2. Juni og 2. Aug.
1897, 5. Febr. 1906 (alle E. Hannover); Pol. 2. Marts 1900, 22. Marts 1902
(begge N. V. Dorph); Pol. 22. Febr. 1904, 15. Febr. 1916 (begge Alfred
Bramsen); Pol. 30. April 1908 (Jens Thiis); Dagbladet 4. Marts 1900 (Otto P.
Balle); Berl. Tid. 8. Marts 1900 (Oscar Matthiesen); Berl. Tid. 10. April, 22.
og 29. Nov. 1911; 14. Febr. 1912; 14. Febr. 1916 (Sig. Wandel), s. D. Aften
(E. Hannover); 15. Febr. 1916 (N. V. Dorph);18. Febr. 1916; Berl. Tid. 18.
Jan. 1930 (Kronik af Th. Oppermann); København 14. Febr. 1916 (Alfred
Bramsen); Vort Land 30. Marts 1902 (Gustav Vermehren); Adresse-Avisen 26.
April 1902; Nat.tid. 13. Febr. 1905; 14. Febr. 1916 (Th. Faaborg); 26. Maj
1918; 4. Nov. 1923 (Alfred Bramsen i Søndag).
Hanck Johan Henrik Trutzschler, 17761840, Maler. F. 26. Jan.
1776 nær ved Kristiania, d. 23. Juli 1840 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Brugsfuldmægtig Claus H. og Maren Kirstine Grefsen. Gift 1806 med Madseline
Antoinette Iversen, f. 1788 i Odense, d. 14. Dec. 1851 i Kbh., D. af
Bogtrykker og Redaktør Christian Henrik I. og Marie Kirstine Nielsen.
Uddannelse: Student i
Kristiania 1795; Cand. theol. i Kbh. 1801. Embeder og Hverv: Adjunkt ved
Odense Katedralskole fra 1802; Stiftsbygn.konduktør for Fyn 1807; Redaktør af
+Fyns Avis@ og Bestyrer af Bladets Trykkeri fra 1827.
Som Svigersøn af den
velhavende Bogtrykker Iversen var Hanck den toneangivende inden for Datidens
litterære og kunstneriske Liv i Odense. Her mødte H. C. Andersen den første
Forstaaelse, og Hancks Datter Henriette var indtil sin Død 1846 en af hans
nærmeste Veninder og fortrolige. H. maa nærmest betegnes som en begavet
Amatør, der med Omhu tegnede de smukke Prospekter og historiske
Mærkværdigheder i og omkring Odense. Hans smaa Vandfarvebilleder udmærker sig
saaledes mere ved deres topografiske Egenskaber end ved de rent kunstneriske.
Hans mest kendte Arbejde er Ill. til Mathias Winthers Digtcyklus:
Sanderumgaards Have (1824, stukket af Clemens). Paa Fr.borg findes en Række
Tegn. af Ruinerne af Graabrødre Kloster i Odense; Arb. i Kbst.saml. H.M.
H. St. Holbeck: Odense Bys
Hist., 1926, 243, 258; Eiler Høeg: H. C. Andersen og hans Odense-Venner i
Familierne Iversen og Hanck (Anderseniana, VII), 1939; Laur. Nielsen: Den
danske Bog, 1941; H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck ved Svend
Larsen (Anderaeniana, 1XXII), 1941-45; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Hanckens Arfst, 1735-1826, Bhgr. i Oevenum paa
Føhr, har udf. en Række Gravsten i
Boldixum og Neblum paa
Føhr og i Nebel paa Amrum. O.A.
Th. Møller: Der Friedhof
in Nebel, 1928; Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939, 35.
Handest, Aage, f. 1894, Maler. F. 29. Nov.
1894 i Aarhus. Gift 12. Marts 1925 i Aarhus med Christiane Sørensen, f. 29.
Maj 1895 i Aarhus.
Uddannelse: Autodidakt.
Rejser: 1921 Norge og Sverige; 1922 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl.
1936-37, 39-46; Charl. Eft. 1943; 18. Nov. Udst. 1933-35, 37; Nord. Kunst,
Aarhus, 1941; Sep.udst. 1923, 36, 44. Hverv: Lærer ved Aarhus tekn. Skole.
Arbejder: Torvebillede
(1942, Aarhus Raadhus).
Aage Handest har malet en
Række Figurbilleder væsentlig fra Dagliglivet i en robust og udtryksfuld
ekspressionistisk Stil med holdningsfuld Opbygning og kraftige, men beherskede
Bevægelser. I de senere Aar er det fortrinsvis Landskabet, han har dyrket i en
mere umiddelbar naturalistisk Form. H.M.
de Hane, Jacob, - 1593 -, Maler, fik af
Gottorphoffet Betaling for Hertug Adolfs (d. 1586) og Tobiss Pogwells
Portrætter.
O.A.
Th. u. B. - Harry Schmidt:
Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).
Hannong, Joseph Adam, 1734- c. 1800, Keramiker. F.
1734 i Strasbourg, d. c. 1800 i München.
Indkaldtes 1754 af Staten
til Kastrup Fabrikken, men da han kun var Maler og Farvetilvirker, ikke Drejer
eller Brænder, afskedigedes han efter godt 3 Maaneders Ophold. Hans Betydning
for Dekorationen af Fajancen i Kastrup og derfra gennem Elever (H. Frantzen) i
de nordiske Fabrikker kan, til Trods for den korte Periode, lian virkede her,
næppe overvurderes. 1759 købte han af sin Fader Fabrikken i Frankenthal og
regnes for en af Tidens mest fremragende Keramikere; skal selv have været
Modellør. O.A.
C. Nyrop: Den danske
Porcelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 21, 50; E. Hannover: Keramisk Haandbog,
I, 1919.
Hans, se ogsaa Johan.
Hans, - 1509-21 -, Maler i Odense.
Nævnes i Dronn. Kristines Regnskaber, men ikke i Sammenhæng med Malerarbejde.
1509 leverede H. Træ til Dronningens Seng, 1521
Voks. C.A.J.
Dronn. Kristines
Hofholdningsregnskab, 1904, 320, 423; F . Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 330.
Hans, - 1510 -
, Maler i Kbh. Navnet anføres i en Liste over vaabenført Mandskab.
C.A.J.
Kbh.s Dipl., I, 1872, 285;
F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1920, 330.
Hans, Billedgyder, - 1530-81 -, se Schardt, Johan
Gregor van der.
Hans , -1548-, Maler i Randers, dekorerede 1548 Sulsted Kirke (Aalborg Amt) med
Kalk-
malerier Scener af Jesu
Barndoms- og Lidelseshistorie samt sengotiske Ornamenter.
Navn og Hjemsted læses ved
Billedet af Frelserens Bespottelse.
C.A.J.
J. Magnus-Petersen:
Kalkmalerier, 1895, 49.
Hans, (Mester Hans), -1579-1620-, Snedker, se Ditz,
Hans.
Hans, Maler, se ogsaa Bennick, Hans;
Brugemann, Hans; van Dircken, Hans; Franck, Hans; Knieper, Hans; Schlessinger,
Hans; Suob, Hans.
Hans, Maler
(sidste Halvdel af 16. Aarh.).
Ved Chr. III.s og Fr. ILs
Hof beskæftigedes en Række Malere med dette Navn (H. M., Mester H. M.,
(Mester) H. M. af Kbh., Mester H. M. paa Købmagergade, Mester Hans
Contrafejer, den anden Mester H. M., lille Mester H. M. og H. M. fra Kolding),
som det nu er vanskeligt at skelne fra hverandre eller med Sikkerhed at
identificere som samme Person. Fælles for dem alle er, at de udfører finere
Haandværks- og Dekorationsarbejde, som Vaabenmaling, Staffering af Staldtøj,
Turneringsstager, Trompet- og Rytterfaner, Skueretter, Almissebøsser o. 1.
Nogle af dem faar overdraget Malerarbejde paa de kgl. Slotte (Kbh. 1555, 1559
Nyborg 1554, 1555, 1559; Skanderborg 1573). Enkelte Regnskabsposter viser
tillige, at et Par af disse Navne har arbejdet med mere kunstnerisk betonede
Opgaver. Saaledes faer Hans Maler af København Betaling for et Portræt af
Kongen (1560), Mester Hans Maler for uravler og andet adskilligt Matværk, som
K. M. haver ladet udtage hos hamt (1560), for >et Vestfars (nederlandsk)
Stykke, som var Lazarus stod op af Døde* (1562), for to Rammer til to
Portrætter, han forgyldte og +samme Contrafej fornyede* (1564), samt for en ny
Altertavle til Vor Frue Domkirke (1569, kasseret 1624). Anne, Mester H. M.s,
faer 1573 Betaling for +to Skibe, hendes Husbond havde formalet*. Han er da
antagelig død.
Besynderligt nok vedrører
de i Regnskaberne forekommende Udbetalinger til Hans Contrafejer udelukkende
Dekorationsarbejder som Rytterfaner (1569, 1571) og Trompetfaner (1571).
Cleiner Meister Hans Maler
faar Bestalling som Hofmaler 1554. Endelig beordres Tolderen i Kolding 1584
til at betale Hans Maler, Borger i Kolding for at have malet nogle Faner til
Kongens Trompeter. J.P.
Utr. K. - Trap 4. Udg.; H.
F. Rørdam: Kbh.s Universitets Hist., IV, 1888-74, 155; Kbh.s Dipl., I, 1872,
285; IV, 1879, 558; Kane. Brevb., 1551-55, 1885-88; 1558-80, 1887-88; 1571-75,
1898; 1693-98, 1910; Danm.s Kirker, I, Kbh.s Amt, 1948 ff.
Hans Spirhugger, 1607-83, Tømrer- og Bygmester. If. Indskriften paa hans Ligsten i
Slagelse, S. Peders Kirke f. 1607 i Wien, d. 21. Dec. 1683 paa Antvorskov.
H. opførte 1664 det ret
tarvelige Taarn ved S. Peders
Kirke i Slagelse og havde 1666
Tømrerarbejde ved den
forsvundne S. Povls Kirke i Korsør.
O.N.
Danm.s Kirker, Sorø Amt,
V, 1938-38; P. Arnskov: Bogen om Slagelse, 1931.
Hans - 1634 -,
Bygmester, nævnt i Forbindelse med en Ombygning af Klokkehuset og Kortaget i
S. Mortens Kirke i Randers.
Trap, 4. Udg. O.1V.
Hans von Lybeck, - 1631-32 -, Maler, arbejdede
if. Sophie Brahes Regnskaber paa
Rosenholm 1631-32, ligesom
han malede en Altertavle i Mørke Kirke 1632.
J.P.
Utr. K.
Hassel, Jost, se Haarseel, Jost.
Hansen, Aage Sikker, se Sikker Hansen, Aage.
Hansen, Claus Adolf (Heinrich), se Heinrich-Hansen, Adolf.
Hansen, Aksel Christian Henrik, 1853-1933, Bhgr: F. 2. Sept. 1853 i Odense, d. 3. Maj 1933 paa Fr.berg,
Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Snedkermester Vilhelm H. og Caroline Hansen. Gift
13. Juli 1884 i Kbh. med Ellen Margrethe Smith, f. 3. Febr. 1866 i Kbh., d.
21. Febr. 1930 paa Fr.berg, D. af Adjunkt, senere Overlærer, tit. Professor,
Henrik Sophus S. og Marie Emilie Jensen.
Uddannelse: Kom i
Træskærer- og Stenhuggerlære hos H. C. Berg og søgte, tilskyndet af F.
Hammeleff, Optagelse paa Akad. Jan. 1876, hvorfra han tog Afgang som
Modellerer Dec. 1879. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1888; Ancker 1888;
Akad. 1889. Rejser: 1888-89 Italien; 1904 Grækenland. Udstillinger: Charl.
1880-1930 (35 G. m. 64 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1900; Kunsts. Eft.
1905; Aarhusudst. 1909; Charl. Eft. 1928; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser:
Mention honorable, Paris, 1900. Hverv: Madl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909 og
af Akad.raadet 1914-23.
Arbejder: En Dreng som
blæser paa Fløjte (Gips, uds.. 1880); Hagar og Ismael (1881, Emmaus Kirken);
Statuerne: Slavinde (1883) og Ekko (1888, Bronze, Kgs. Have); Jesus bespottes
af Jøderne (Bronze, 1890, Kunstmus.); Kristus velsigner de smaa Børn
(18921911, Marmor, Glyptoteket); Statuerne: Ambrosius (foran Frederikskirken),
Uffe (1923, Idrætsparken) og Urjægeren (1926,
Dalgas Boulevard); Hans Tavsen-Monument, Birkende (1894); Der kom en
Ryttersmand ridende (1908); Portrætstatuer af N. J. Fjord (Bronze, 1892,
Forsøgslaboratoriet ved Rolighedsvej), Mejerimanden Th. Segelcke (1907,
Landbohøjskolen), Købmand Hans Broge (1910, Tietgens Plads, Aarhus) samt
Rytterstatue af Chr. IX (1912, Odense); Statuette af Biskop Morvad (Gips,
1883, Maribo Mus.); Buster af Apoteker G. Lotze og Hustru(1884, Fyns
Stiftsmus.) samt af Digterne Chr. Richardt (1886, Fr.borg), J. C. Hostrup
(1,885, Teatermus.), Meir Goldschmidt (1887, sst.) og H. V. Kaalund (1918,
Fyns Stiftsmus.), N. H. Volkersen (1896, Tivoli), O. Holten (Polyteknisk
Læreanstalt); Portrætmad. af Inspektør A.C.Øst, Sundholm (1911);
Overretssagfører Joh. Ludv. Nathansen (1922, Idrætshuset); Gravmonumenter for
Brygger Th. L. Schiøtz og Harry Levin (1908, Odense Kgd.); Det Holmbladske
Monument (1896-98, Søllerød Kgd.); Det Klingenbergske Monument (1917, Vestre
Kgd.); 4 allegoriske Statuer foran Kunstmuseets Indgang (symboliserende
Skulptur, Maleri, Kobberstikkunst og Arkitektur) og 6 Giganter i Drabantsalen
paa Chr. borg (1910-17, Kalksten); Udkast til TietgenMonument (Obelisk, 1902).
Dekorative Arbejder: Spisesalen paa Sølyst, Klampenborg (1899-1901,
Stuklofter, Paneler; Møbler, udf. af Snedkermester J. P. Mørck); Sølvbolle
(udst. 1904, udf. af A. Dragsted).
I sit Formsyn bygger Aksel
Hansen paa Naturalismen, men søger nye Veje, der peger fremad mod art
nouveau-Bevægelsen, fx i Statuen Ekko med dens frigjorte, glidende Rytme.
Spisesalen paa Sølyst er et her hjemme ret enestaaende Eksempel paa den
engelskprægede art nouveau-Stil (Studio-Stilen) med Plantemotiver. J.B.H.
S. Michaelis 1 111. Tid.,
1893-94, 641-44 og 1912-13, 22; sat. 1922-23, 995-97; Soph. Michaélis i T. f,
Kunstind., 1898, 98-102; samme i Kunst, II, 1900; aet. IV, 1902 (Tietgen
Monumentet); VI, 1904 (Sølvbolle); Pol. 3. Okt. 1902 (N. V. Dorph); 4. Okt.
1902 (Aksel Hansen) (begge om TietgenMonumentet); Albert Gammelmark i Fyns
Stiftstid. (Ugen) 14. April 1929; Berl. Tid. 9. Maj 1933 (H. Flor).
Hansen, Anders, 1810-79, Kobberstikker. Døbt
20. Juni 1810 i Hassing, Thy, d. 24. Juni 1879 i Kbh., begr. sst. (Holmens).
Forældre: Husmand Hans Andersen og Marie Cathrine Andersdatter. Ved Daaben
Hans. Gift med Bolette Marie Krogh, f. 10. Juni 1815 i Nykøbing M., d. 5. Nov.
1877 i Kbh., D. af Rebslager Byrge K. og Barbara Kirstine Søndergaard.
Besøgte Akad. 1834 til
Okt. 1838; uddannede sig som Kobberstikker og har udført en Del
Illustrationsarbejder bl. a. til Panoramaet (1835-36, udg. af Jørgensen
Jomtou), Magazin og Nyt Magasin for Natur- og Menneskekundskab (1837-40). Bl.
disse sidste nogle Portrætter fx H. C. Andersen i Sortkunst (1837),
Oehlenschläger og Thorvaldsen. Hans Stik er i Reglen Kopier efter andre
grafiske Arbejder. Arb. i Kbst.saml. I sine senere Aar Fotograf. T.H.C.
Hansen. Andreas Frederik Vilhelm, 18731924, Bhgr. og Medaillør. F. 4. Febr. 1873 i Kbh., d. 2. Nov. 1924 i
Hellerup, begr. sst. Forældre: Kolonialvarehandler Andreas Carl H. og Marie
Cathrine Petersen. Gift 20. Juni 1901 i Paris med Celinie Delacotte, f. 14.
Jan. 1878 i Frankrig, d. 27. April 1929 i Hellerup, D. af Lambert D. og
Ernestine Dubot.
Uddannelse: Ciselørlærling
hos A. Dragsted; dimitt. Marts 1889 fra Telen. Sk. til Akad. Lærere: Th. Stem
og Vilh. Bissen; Afgang Jan. 1893. Stipendier: K. A. Larssen 1895; Akad. 1900
og 1914; Bielke 1899. Rejser: Berlin 1895 (for at uddanne sig som Ciselør hos
Prof. Rohloff); Paris i hvert Fald 1899-1901 og igen et Aars Tid inden 1904.
Udstillinger: Charl. 1895-1925 (22 G. m. 56 Arb.). Stilling: 1908
Undermedaillør ved Den kgl. Mønt.
Arbejder. Relieffer:
Relief til en Fattigblok (udst. 1895); Samson begærer en af Filistrenes Døtre
til Ægte (udsi. 1896); Kains Offer (udet. 1899); Folkevisemotiver (Bronze,
udet. 1899 og 1900); Portrætter. Statuetter: Dreng der spiller Terre (udsi.
1897); Satyr der vejrer Nymfer (udet. 1899); Det var ikke mig (Bronze, udsi.
1913); Drenge der spiller Klink (Bronze, udet. 1913); En Drillepind (Bronze,
udsi. 1916); Efter Badet (Bronze, udet. 1917); Jomfruen (Bronze, udet. 1918);
En glad og munter Dreng (Bronze, udet. 1919); Ung Pige vrider Vandet af Haaret
(Bronze, udet. 1920); Drenge der springer Buk (Bronze, udet. 1920);
Portrætbuster. Plaketter: A. Dragsted 1904; Dronn. Louise (1916); Kgl.
Yachtklub (1916). Medailler: Johs. Lasenius Kramp 1908; blinkel & Magnussen
1909; Chr. X 1912; For Skydning (1913); Barnets Lykkeskilling (1913);
Genforeningen 1920; Skytte- og Gymnastikfest 1921. Mønter: Tronskifte-Tokrone
1912, Forside til 1, 2, 10 og 20 Kroner fra Chr. X.
Trods sin fleraarige
Bosættelse i Paris er Andreas Hansen ikke paavirket af den moderne franske
Medaillekunst; hans Arbejder er af den gamle Skole. Han arbejdede meget for
Hofguldsmed A. Dragsted, hos hvem han bl. a. udførte en Døbefont i Sølv til
Fr.borg Slotskirke efter de gamle Tegninger fra c. 1650. G.G.
Harald Salomon i Nord.
Numismatisk Unions Medl.bl., Nov. 1941, 137-48; Berl. Tid. 30. April 1923;
Saml., 1927, 18.
Hansen, Ane Marie, 1852-1941, Maler. F. 20. Jan.
1852 i Knardrup, d. 5. Febr. 1941 i Kbh., begr. i Gandløse. Forældre:
Gaardejer Hans Larsen og Karen Pedersdatter. Ugift.
Uddannelse: Kom efter
Selvstudier 1872 ind paa V. Kyhns Tegnestue; senere 2 Vintre i Kunstn.
Studieskole under P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1896-1900. Udstillinger:
Dec.udst. 1884; Charl. 1885-1938 (31 G. m. 38 Arb.); Charl. Eft. 1933; Kvind.s
Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1904; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920; 18. Nov.Udst.
1921, 23-24, 26-27, 30, 32-35 og 42. Hverv: 1907 indsat som Legator for Holga
Reinhardts Legat.
Arbejder: Portræt af
Moderen (1893); Portræt af Mette Marie Engelstoft; Portræt af
Gehejmeraad N. F. S. M.
Hennings, Skullerupgaard og af Datteren Louise R. C. Hennings
(1903); har foruden
Portrætter væsentligst beskæftiget sig med Genrebilleder som fx
Billedet: Søndagsfred,
hvor en gammel Bondekone sidder i sin Stue og læser i Biblen med
sin Kat ved Siden. Red.
Hansen, Anton Christian Vilhelm, f. 1891, Tegner. F. 27. Juni 1891 i Vedskølle, Herfølge Sogn. Moder: Jenny
Johansson fra Värmland. Plejefader: Snedker Alfred Larsen. Gift 1° 1914 med
Anine Kirstine Andersen. f. 19. Nov. 1887 i Øls. Ægteskabet opløst. 2° 27.
Nov. 1935 i Kbh.med Emilie Marie Caspersen, f. 16. Aug. 1900 i Kbh.
Uddannelse: I Malerlære
1905 hos Malermester Øigaard, Svend; 1909 ansat hos Teatermaler Blom (Det ny
Teater), 1910 hos Thorolf Pedersen (Det kgl. Teater). Stipendier: Ronge 1917;
Akad. 1917; Aneleer 1945. Rejaer: Ophold i Norge 1918-24; har desuden rejst i
de fleste europæiske Lande samt Ægypten og Palæstina. Udstillinger: De Tretten
1910, 12; Humorist-Salonen 1911; Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1929; Charl. Eft.
1929, 45; Forum 1929; Den frie Udst. 1930, 33-34, 3638, 40-41, 43-45; Grafisk
Kunstn.samf. 1917, 18, 31; Paris 1925; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i
Kunstmus. 1940-41; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Sep.udst. 1918, 22 (Kunstfor.
s. m. Jens Lund), 39, 42. Udmærkelser: Byen Budapests Fortjenstmedaille i Guld
1935; Guldmed. i Budapest 1937; Grand prix i Bryssel 1935. Stillinger og
Hverv: Tegner ved Arbeiderbladet, Oslo, fra 1908; ved Ekstrabladet, Kbh.
1909-18; startede Exlex s. m. Blix (1919-20); Hedredaktør af Tidsskriftet Mot
Dag, Oslo, 1923-24; Medarbejder ved Simplicissimus, München 1912-32 og ved Das
Panoptikon, Leipzig; Tegner ved Social-Demokraten, Kbh., 1924-36; Redaktør af
Clarté 1926-27; Hedredaktør af Oplysningsværket Gry og Serien Arbejderkunst og
Satire (1932); Medl. af Akad.s Plenarfors. 1920; Formand for Grafisk
Kunstn.samf. 1930-36; nedsatte sig 1934 som Malermester i Kbh.; Tegner ved
Dagbladet Information fra 1945.
Arbejder. Malerier:
Dyrehavsbakken (Aarhus Mus., erhv. 1933); Folk paa en Vold (Maribo Mus.,
Akvarel, erhv. 1933); Pastel (Gerhard Hennings Have) (S. Knuds Gymnasium,
Odense, erhv. 1940); Festsalsudsmykning i +Sønderport*, Silkeborg (skænket af
N. C. F. 1940); Portræt af fhv. Socialminister K. K. Steincke (1934).
Dekorationsarbejder: Presseudst. i Kole 1928, Biograf paa Udst. i Bryssel 1935
samt Teaterdekorationer bl. a. til Arbejdernes Teater. Bogillustrationer:
Kristianiabilleder (1922); Akershus (1,923, s. m. Edv. Bull); J. O.
Bøving-Petersen: Svundne Fortidsverdner og deres Fabeldyr (1927); Bertel
Budtz Muller: Blændværket (1923); Maurice Maeterlinck: St. Antonius' Mirakel
(1928); Johs. V. Jensen: Myter (udg. af Selskabet for grafisk Kunst 1931-32;
Originallitografier); 62 Tegn. til Grimme Eventyr, med Indledning af Johs. V.
Jensen (1941); H. C. Andersen: Nattergalen, 1943; Uglepil, i Bearbejdelse af
Sigfred Pedersen (1944, 16 helsides Tegninger). Grafik: Mappe med Titlen:
København, Stockholm, Oslo (1930, med 3 Litografier); repr. i Kbst.saml. med
Tegn, og Grafik; i Kunstindustrimus. med Plakater.
Anton Hansen er opvokset i
en af Vesterbros Sidegader, og dette fattige Barndomsmilieu har sat sig dybe
Spor i hans Kunst. Som social Kunstner har han haft sin største Betydning. Han
sluttede sig tidligt til Kredsen omkr. Aksel Jørgensen, og hans Tegninger fik
fra første Færd Karakteren af uhyggelige og rystende Sindbilleder over
Fattigdom og Sult. Hans elementært anskuelige Proletarmotiver rummer en
ætsende Satire over Samfundet og en bidende Tendens, der tager sit
Udgangspunkt i en dybt borende Realisme, som imidlertid ikke sjældent
yderligere akcentueres gennem en Understrøm af symbolsk-visionær Art. Men
hans kunstneriske Register spænder i øvrigt vidt, fra den politiske Satire og
den socialrealistiske Skildring af Arbejderen og hans Milieu, Flydedokke,
Skibsværfter, Hængebroer og Maskinrum til Illustrationer af fantastisk og
grotesk Mening, inspirerede Dyrestudier, fint registrerede og nænsomme,
lyriske Landskabsstemninger samt Portrætter.
Som Tegner fortsætter H.
Linien fra Hans Nikolaj Hansen, men hans Samfundssatirer har dog en mere
international Karakter, end dansk Tegnekunst sædvanligvis udviser, og han kan
skiftevis bringe Daumier, Grosz og Messereel i Erindring. En afgørende
Egenskab ved A. H.s Tegninger er deres i eminent Forstand grafiske
Udtrykskraft, der udspringer af en uhyre dristig og samtidig fuldt .behersket
Brug af den sorte og hvide Farves Kontrast. Den indre organiske Sammenhæng
opmas gennem Liniernes og Mellemtonernes formidlende og lynsnart spænstige
Rytme. H. har malet Akvareller og Oliebilleder og udført dekorative Arbejder
uden dog ved Farvens Hjælp at have ydet afgørende Resultater.
J.Z.
N. Lützhøft i Ill. Tid.,
1922-23, 330; Josef Petersen i Saml., 1925, 25-27; Broby Johansen m. fl.:
Anton Hansen, 1926; Pol. 6. Marts 1927 (V. Wanscher); Erna Watson og Broby
Johansen: Anton Hansen (Social Kunst II) 1930; Anton Hansen: Satire.
Indledning af Peder Tabor, 1932; Tom Kristensen: Anton Hansen (Social Kunst
VII) 1932; Soc. Dem. 14. Marts 1927 (Kronik af Broby Johansen); 19. Jan. 1935
(Magnus Bengtsson); 27. Jan. 1935 (Pr. Wilmann); 27. Juni 1941 (Int.); Dag.
Nyh. 18. Tan. 1935 (E. Knuth); Nat.tid. 27. Juni 1941 (Sig. Schultz); b. Dec.
1942 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 18. Marts 1930 (Int.); 20. Juni 1941 (E.
Mentze); 4. Dec. 1942 (Houmark); Satire og Humor, 1940; Danske Streger, 1940.
Hansen, Henrik Asor, 1862-1929, Maler. F 23. Aug.
1862 i Mandal, d. 3. Maj 1929 i Bergen, begr. ved Austad Kirke. Forældre:
Skibsfører Frits Anton Sigfred H. (fra Danmark) og Margrethe Styben. Gift 17.
Maj 1886 i Kbh. med Ane Kirstine Jensen, f. 3. Okt. 1861 i Nykøbing F., d.
Aug. 1919, D. af Urmager Peter Adam J. og Vilhelmine Amalie Rheinlænder.
Uddannelse: Kom som Barn
til Kbh.; dimitt. af Malerne Busch og Andersen til Akad., som han besøgte
1882-83; omkr. 1896 Elev paa Zahrtmanns Sk. Rejser: Bosat i Maredal, Norge,
fra 1891, i Bergen fra 1898; Studierejser til Paris, Berlin, Holland, Belgien
og England. Udstillinger: Charl. 1886-95 (7 G. m. 14 Arb.); Kunstre.
Studiesk.s Udst. 1898.
Arbejder: Hovedsagelig
Portrætter, Genrebilleder og Landskaber, navnlig fra Sætesdalen; Norsk
Landskab (forh. Joh. Hansens Saml.); Gruppebillede af socialdemokratiske
Førere (1886, tilh. Social-Demokraten, Kbh.); Interiør fra et Hospital (malet
i Danxn.) (Bergens Billedgalleri); desuden Arb. i Rasmus Meyers Saml., Bergen. Red.
Th. u. B. - Pol. 12. Maj
1900 (N. V. Dorph); Norsk Kunsthiet., II, 1927; Johan Rohde i Den frie Udst.
gennem 50 Aar, 1942, 17.
Hansen, Johannes Christian Axel, 18851935, Arkitekt. F. 10. Aug.
1885 i Hjørring, d. 21. April 1935 i Ribe, begr. sst. Forældre: Skolebestyrer
i Hjørring, senere Beregner i Aarhus, mag. scient. Hans Peter Christian H. og
Elise Margrethe Olsen. Gift 29. Maj 1926 i Sønder Omme med Ane Katrine Nielsen
Esbjerg, f. 5. Juli 1890 i Esbjerg, d. 14. Nov. 1931 i Ribe, D. af
Snedkermester Søren Nielsen E. og Kerstine Pedertrine Kristensen.
Uddannelse: 1901
Præliminæreks.; dimitt. fra Aarhus Telen. Sk. 1904; 1905 Tømrersvend; opt. paa
Akad. April 1909; Afgang Maj 1919; 1907-19 arbejdet bl. a. paa Hack Kampmanna
Tegnestue i Aarhus, hos Christof Hansen, Vejle (Konduktør ved Opf. af Ribe
Aandssvageanstalt 1912-14) og H. Lønborg-Jensen i Kbh. (Konduktør for
Restaureringen af S. Kathrine Kirke og Sortebrødreklosteret i Ribe 1919-29).
Stipendier: K. A. Larssen 1918. Refeer: 1927 Italien. Udstillinger: Charl.
1918. Hverv: Medl. af Best. og Kasserer for Ribe Stiftsmus.; 1931 Direktør for
Købstædernes alm. Brandforsikring.
Arbejder: Ribe
Stiftstidende (1919); Sydjysk Landmandsbank i Ribe (1920); Kapel i
Gredstedbro (1923); Ribe Elektricitetsværk (1926); Agerbæk Kirke (1929);
Biografteater, Dommerkontor og Alderdomshjem i Ribe samt Politistation (1921)
og Folkebibliotek (1929) sat.; desuden Restaurering af adsk. Kirker samt af
Hans Tavsens Hus, Ribe.
Red.
Ribe Stiftstid. 23. April
1935; Harald Lønborg-Jensen i Ark. U., 1935, 93 (Nekr.).
Hansen, B. H., - 1835-48 -, Maler og Litograf.
Boede omkr. 1837 i Altona.
Har udført en Del Billeder
af Skibe, ukunstneriske, men med megen maritim Nøjagtighed
(Mette Cathrine af Fanø
fra 1836, i Søfartsmus. paa Kronborg). Han har ogsaa malet
historiske maritime
Begivenheder; man kender en Kopi, sign. 1835, efter et Maleri af Kam-
pen ved Sjællands Odde, og
et andet lign. Maleri, sign. Altona, 1837. Et Litografi af
+The Ticklers Overgivelse 1808* er aabenbart udført af ham i
1820-30'erne. Under første
slesvigske Krig udsendte
han tyskfarvede Litografier af Krigshændelser (fx Christian VIII=s Sprængning,
Fr.borg). O.A.
Hansen, Bertel, se Hansen-Svaneke, Bertel.
Hansen, Boh, - 1699-1707 -, Bygmester i
Møgeltønder, skal have udført Indbygningen
af Emporer i Kirkerne i
Keitum (1699), Leck (1700) og Boldixum (1707).
Red.
Kunstdenkmäler, Kreis Sild
Tondern, 1939.
Hansen, Carl Christian Ferdinand, f. 1873, Maler. F. 23. Aug. 1873 i Gramby. Forældre: Blikkenslager, senere
Lampist paa Kbh.s Banegaard Heinrich Christian Peter H. og Petrine Jochumine
Hansen. Gift med Martine Vilhelmine Boline Hansen.
Uddannelse: Malerlærling;
dimitt. til Akad. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1888 i Alm. Forb.kl.;
forlod Akad. Jan. 1895. Udstillinger: Charl. 1894, 1904-07 (5 G. m. 6 Arb.).
Arbejder: Et Interiør
(udst. 1894); Lille Dreng ved Morgenkaffen (1904); Fra Fr.berg Have (1905); En
gammel Kone med en Bog (1906).
Carl Hansen har
fortrinsvis malet Genre- og Interiørbilleder, dog ogsaa enkelte Land-
skaber. Red.
Hansen, Carl Wilhelm Jørgen, 1870-1934, Maler. F. 24. Aug.
1870 i Helsingør, d. 2. Okt . 1934 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre:
Tobaksfabrikant, Vinhandler Jørgen H. og Vilhelmine Rosalie Fricke. Gift 23.
Juni 1922 i Kbh. med Florence Fortescue Hubbard, , 22. Juni 1874 i Liverpool,
d. 12. Nov. 1932 i Kbh., Adoptivd. af Generalkonsulatssekretær H. P. R.
Jacobsen.
Uddannelse: Akad. Okt.
1891 til Jan. 1895. Stipendier: Akad. 1904, 05, 13; Raben-Levetzau 1906.
Rejser: 1,913 Berlin, München, Venedig. Udstillinger: Charl. 1902-34 (33 G. m.
100 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 35 (reir.); Kunstn. Eft. 1905, 07-11, 13;
Dyrehavens Malere 1913; For. f. nat. Kunst 1926; 18. Nov. Udst. 1935
(Mindeophængning) og 1942. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1906.
Arbejder: Udkanten af en
Birkeskov (Sødrings Pr., 1906, Maribo Mus.); Maanelys Aften, Efteraar.
Carl Hansen havde som
Landskabsmaler modtaget stærke Impulser fra det 17. Aarh.s
hollandske Kunst. Han
søgte som Regel de romantiske Stemninger, undertiden malede han Maaneskinnet i
de vinterøde Skove. Ogsaa hans Arkitekturbilleder fra Helsingør er bestemt af
dette romantiske Natursyn. Uden at tilhøre Dyrehavens Maleres Sammenslutning
hørte han kunstnerisk nærmest til denne Kreds.
H.M.
Ekstrabl. 23. Aug. 1922$
Berl. Tid. 23. Aug. 1932; 4. Aug. 1934 (Georg Nygaard); Pol. 6.Okt.1934
(Vald. Neiiendam).
Hansen, Carl Frederik Sundt, se Sundt Hansen, Carl
Frederik.
Hansen, Carl Martin, se Martin-Hansen, Carl.
Hansen, Carl Vilhelm, 1838-77, Maler. F. 21. Maj
1838 i Kbh., d. 15. April 1877 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Værtshusholder Niels H. og Ane Marie Jensen. Ugift.
Uddannelse: Antagelig
Autodidakt. Hverv: Tegnelærer.
Arbejder: Fr.borg Slot
under Branden 1859, set fra Jægerbakken (Fr.borg); Studie til Da-
meportræt; En gammel
Byport; Herregaardsinteriør med dansende; Ved en Bondegaard;
Portræt af Maleren E.
Wennerwald (alle fork. Joh. Hansens Saml.).
Red.
Hansen, Carl Winther, f. 1903, Maler. F. 20. Juni
1903 i Helsingør. Forældre: Klejnsmed Anders Peder H. og Julie Christine
Winther. Gift 31. Marts 1933 i Gentofte med Eva Anna Johanne Nielsen, f. 25.
Juli 1907 i Kbh., D. af Grosserer Niels Peter Marius N. og Johanne Rasmine
Marie Nielsen.
Uddannelse: Tegne- og
Maleskolen +Studio* 1925-27; opt. paa Akad. Dec. 1927, Elev til Sommeren 1931
under Sigurd Wandel, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1932-34; Købestævnet, Fredericia, 1934; Sep.udst. 1932, 43, 45.
Carl Winther Hansen har
navnlig udstillet nordsjællandske Landskaber og Motiver fra Helsingør, hvor
han har sit Hjem, og hvor han arbejder som Smed paa Jernskibs- og
Maskinbyggeriet. Han har desuden været Ejnar Nielsens Medhjælper ved
Mosaikkerne til Stærekassen ved Det kgl. Teater. Red.
Berl. Tid. 3. Marts 1932
K. Flor); Nat.tid. 19. Nov. 1943 (Sig. Schultz); Aftenbl. 23. Nov. 1943
(Int.); B.T. 24. Nov. 1943 (Int.).
Hansen, Carsten, - 1625-35 -, Billedskærer.
Stammende fra Gørresmark
ved Tønder blev han 1625 Borger i denne By. 1635 skar han nogle endnu
bevarede, middelmaadige Figurer til Orgelhuset i Tønder Kirke.
C.A.J.
Haupt, III, 1889;
Nordelbingen, XII, 1936, 56, 58; Tønder gennem Tiderne, II, 1944, 572.
Hansen, Christen Jørgen, - 1720 -, Bilthugger, fik
Borgerskab i Horsens 30. Jan. 1720.
utr. K. C.A.J.
Hansen, Peter Christian, 1793-1876, Bygmester. F. 14.
Juli 1793 i Odense, d. 24. Marts 1876, øst., begr. sst. Forældre:
Snedkermester Hans H. og Anne Marie Jensdatter. Gift 3. Juni 1818 i Odense med
Else Dorothea Holst, døbt 1. April 1791 i Odense, d. 20. Febr. 1851 sst., D.
af Skomager Frans H. og Magdalene Broderlen.
Var i Aarene 1830-60 meget
brugt som Bygmester i Odense, men fortsatte samtidig stadig sin Virksomhed som
Snedker. BI. hans Bygninger kan nævnes Mulernes Legatskole og Ombygningen af
Graabrødre Hospital. Red.
Hansen, Hans Christian, 1803-83, Arkitekt. F. 20.
April 1803 i Kbh., d. 2. Maj 1883 i Wien, begr. i Kbh. (Als.). Forældre: Bud
ved Brandassurancen Rasmus H. (Braathen) fra Norge og Sophie Elisabeth Jensen.
Broder til Theophilus H. (s. d.). Gift 1857 i Triest med Theresia Verbiz, f.
5. April 1831 i PråWald i Krain, d. 4. Febr. 1889 i Kbh., D. af :Mathias V. og
Maria Wajz.
Uddannelse: Kom efter
Konfirmationen paa Akad. i Ornamentsk. 1816 og blev Elev af Hetsch; vandt Jan.
og Marts 1822 begge Sølvmed. i Bygn.sk.; 1825-27 hvert Aar Pengepr.; Sept.
1827 den lille Guldmed. (En Markedsplads), Dec. 1829 den store Guldmed. (Et
Tøjhus med Generalitet); arb. desuden for C. F. Hansen og beskæftigede sig i
sin Fritid med Tegning og Kobberstik. Stipendier: Akad. 1831-34. Rejaer:
Aug.-Dec. 1831 Berlin, Dresden, Nürnberg, München, Venedig, Bologna, Florens,
Siena; Dec. 1831 -Febr. 1833 Rom; April-Juli 1833 Neapel og Sicilien; Slutn.
af Juli til Grækenland, ankom Aug. til Athen; kort Besøg i Danmark Foraar
1848; ved Beg. af 50'erne Studierejse til forsk. europæiske Marineanlæg;
1853-56 Triest; vendte tilbage til Kbh. 31. Marts 1857; rejste Juli 1882 til
Wien og tilbragte her sit sidste Leveaar hos sin Broder Theophilus H.
Udstillinger: Charl. 1822-31 og 1846 (9 G. m. 12 Arb.). Udmærkelser: Agreeret
ved Akad. Febr. 1848; Medl. Jan. 1857; Medl. af Royal Institute of Britisk
Architects 1850; Medl. af Akad. i Amsterdam 1866, af Akad. i Wien 1874, af
Akad. i Florens 1876; Æresdoktor ved Kbh.s Universitet 1879. Stillinger:
Slutn. 1820'erne Tegnelærer ved Efterslægtens og Borgerdydskolen; 1825-35 (i
Realiteten kun til 1831) Assistent ved Akad.s Bygningsskole; fra Sept. 1834
Kongen af Grækenlands Arkitekt; gav i Athen Søndagsskoleundervisning i
Tegning for Haandværkere; 1851.-81 Bygningsinspektør for 4. Inspektorat (Fyn,
Lolland-Falster m. m.); fra 1856 tillige Sjælland; 1857 udnævnt til Prof. ved
Akad.s Bygningsskole efter M. G. Bindesbøll; tog efter Opfordring sin Afsked
1883.
Arbejder: Universitetet i
Athen (beg. 1839); Den engelske Kirke i Athen og forsk. Privatbygn. samt
Byplanarbejde i denne By; Fyrtaarn i Patras; Hotel for Østrigske Lloyds
Dampskibsselskab i Lutraki ved Korinth; Marinearsenalet i Triest for samme
Selskab (1853-57); Kommunehospitalet i Kbh. (185963); Universitetets
Observatorium set. (185961); Zoologisk Museum sst. (1863-69); Slagelse
Hospitals Kirke (1864-65); Den romerske Badeanstalt i Tordenskjoldsgade, Kbh.
(1869); Kapel paa Sorø Kgd.; Østre Længe af Slagelse Hospital (1870); S.
Nicolai Kirke i Holbæk (1869-72); Christiansdals Kloster (1870-71); S. Josephs
Hospital, Kbh. (ældste Del) (187375); Mindesmærke for H. C. og A. S. Ørsted i
Rudkøbing (1879); deltog i Udgravningen af Nike Apteros-Templet paa Akropolis,
tegnede det siden og udg. s. m. E. Schaubert og Ludwig Ross et Værk derom
(1839); udførte som Bygningsinspektør en lang Række Restaureringer, bl. a. ved
Bjernede Kirke og Maribo Domkirke (1861-65), Bringstrup Kirke (1862), Sorø
Kirke (1859-71), Kapellerne ved Roskilde Domkirke (1860'erne), S. Bendts Kirke
i Ringsted (1868-69) og S. Peders Kirke i Slagelse (1871). Tegninger til
Kirkeinventar, saaledes til Altertavlens Ramme i Slaglille Kirke, til Orgelet
i Assens Kirke, til Døbefonten i Ishøj Kirke; arb. ogsaa paa anden Vis for
Kunsthaandværket, gav fx Tegn. til et Frokoststel med Opsatser, Skaale og
Tallerkener med Portræthoveder i malet Relief af den oldenborgske Kongeslægt
for Bing & Grøndahl (1861, udst. i London 1862). Tegn. i Akad.s Saml. af
Arkitekturtegn. (bl. a. Skitsebøger og Projekt til Nybygning af Det kgl.
Teater), i Kbst.saml. (Portræt af H. C. Andersen), Kunstindustriers. og
Rigsarkivet.
Chr. Hansen blev uddannet
paa Akad. i den Periode, hvor C. F. Hansen helt beherskede dette. Det er dog
Hersen, der maa betegnes som H.s egentlige Lærer. Paa sin store Udenlandsrejse
har han studeret Schinkel og Klenzes dengang helt moderne Bygninger i Berlin
og Miinchen. Opholdet i Rom blev brugt til Studium af Kejsertidens store
Arkitekturanlæg. Men det blev dog først, da han paa sin videre Rejse til
Syditalien, Sicilien og i Grækenland personligt oplevede den antikke græske
Arkitektur, at han helt fandt sig selv. For H. blev +græsk* ensbetydende med
god Kunst, og ved +græsk* forstod han ikke alene den antikke græske, men ogsaa
den byzantinske Bygningskunst, der vel næsten Ø endnu større Betydning for ham
end den antikke. Han indlevede sig saa fuldstændigt i disse to Stilarter, at
han med Benyttelse af deres Formsprog, som han helt beherskede, var i Stand
til frit at skabe selvstændige, for den Tid helt moderne Bygninger. Dette
gælder især hans tre Hovedværker: Universitetet i Athen (klassisk), Arsenalet
i Triest (byzantinsk paavirket) og Kommunehospitalet i Kbh. (byzantinsk).
Alle 3 Bygninger viser tillige H.s store Evner for en klar og sikker
Planudformning; saaledes er Rumfordelingen og de indre Forbindelseslinier i
Kommunehospitalet saa gode, at dette 80 Aar gamle Hus stadig er fuldt
anvendeligt den Dag i Dag. Observatoriet i Kbh. hører ligeledes til hans
bedste Arbejder. Her er Virkemidlerne forenklede, saa Bygningen næsten virker
stilfri i Lighed med M. G. Bindesbølls sidste Arbejder. Hvor H. i sine ældre
Aar fulgte den alm. europæiske Udvikling og arbejdede i ren Stilefterligning,
beherskede han ikke altid i samme Grad de anvendte Stilformer. Det gælder især
Kirken i Holbæk og Zoologisk Museum, der har romanske Enkeltheder. Det gotiske
klarede han bedre, han behandlede det friere. Ungdomsarbejdet, den engelske
Kirke i Athen, er saaledes i sin klare Enkelhed en meget fin Bygning. Ogsaa
Arbejderne ved Slagelse Hospital og Gravkapellet i Sorø har gode Egenskaber.
Hans sidste større Arbejde, Christiansdals Kloster, minder i sit Formsprog om
Kommunehospitalet. I dansk Kunsthistorie indtager H. s. m. Broderen
Theophilus H. en særlig Plads blandt de overordentlig fas danske Kunstnere,
der har betydet noget for andre Landes Kunsthistorie. H.s Arbejder ude i
Europa hører fuldt ud med til dansk Bygningshistorie. De etsar i naturlig
Række med hans Arbejder her hjemme og er præget af hans danske Skole og danske
Sind. Han naaede ikke den Anerkendelse, der blev Broderen til Del, skønt han
utvivlsomt var denne overlegen ved sin større Evne til at lade de
arkitektoniske Enkeltheder indordne sig under Bygningens Helhed. A.G.J.
Dansk Kunstbl., I,
1836-37, 20; G. F. Hetsch: Fortegn. for Haandværkere [1839-43] Tvl. 18 og 45;
Allgemeine Bauzeitung, 1860, 1-3 og Tvl. 302-03; 1851, 1-8 og Tvl. 374-78;
1857, Tvl. 422-28; Ill. Tid., 1870-71, 287 (Christiansdals Kloster);
Universitetets Aarbog, 1879, 17-18; Ill. Tid., 1882-83, 413-14; Berl. Tid. 4.
Maj 1883; Auk.kat. 1883 (Dødsbo); Die Østerreichisch-ungarische Monarchie in
Wort und Bild, X, Das Küstenland, 1891, 333; H. Bing: Porcelænsfabrikken Bing
& Grøndahl, 1903, 42-43, 83; Kritisk Revy, 1926, Hft. 1., 15
(Kommunehospitalet); Anders Bugge i Ord och bild, 1931, 305-17; H. (3.
Topsøe-Jensen i K. Aa., 1933-34, 277-79 (Tegn. af H. C. Andersen); Otto
Holmgaard: Slagelse Helligaandshus og Hospital, 1935, 98; Danm.s Kirker, I,
Sorø Amt, 1936-38; V. Thorlacius-Ussing i Fyenske Aarb., I, 1939, 110;
Chresten Borch: Martin Borch, 1942, 282; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 130,
213.
Hansen, Olaf Peter Christian, 1865-1911, Maler. F. 6. Febr.
1865 i Kbh., d. 25. Febr. 1911 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester
Carl Rudolf H. og Nanna Marie Christine Olsen. Gift 27. Nov. 1908 i Kbh. med
Marie Helene Madsen, f. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, D. af Høker Ludvig
Ferdinand M. og Sophie Hansen.
Uddannelse: Malersvend;
Elev af O. A. Hermansen; besøgte Akad. 1883-87. Rejser: En kort
Udenlandsrejse. Udstillinger: Charl. 1885-86 (m. 2 Arb.).
Tog efter Udenlandsrejsen
Borgerskab i Kbh. og arbejdede derefter dels i Haandværket sammen med Faderen,
dels som Dekorationsmaler. Dyrkede tillige Landskabsmaleri. Red.
Hansen, Christian Frederik, 1756-1845, Arkitekt. F. 29.
Febr. 1756 i Kbh., d. 10. Juli 1845 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens).
Forældre: Skomager og Læderhandler Mathias H. og Anna Marie Malling. Gift 11.
Maj 1792 med Anna Margrethe Rahbek, f. 15. Maj 1773 i Kbh., d. 24. Okt. 1811
sst., D. af Toldinspektør, Justitsraad Jacob R. og Anne Olrog.
Uddannelse: 1766 opt. paa
Akad., hvor Harsdorff blev hans Lærer; samtidig i Murerlære ved Fr. V.s Kapel
i Roskilde; Jan. 1775 store Sølvmed.; Aug. 1779 store Guldmed.; 1780
Konduktør for Harsdorff ved Kapellet i Roskilde. Rejser: Efter den store
Guldmed. kgl. Understøttelse .til Udenlandsrejse, om hvilken man kun har faa
positive Oplysninger (Pas udstedt 16. Nov. 1782; Brev fra Wien 21. Jan. 1783);
fra Wien skulde Rejsen fortsætte til Venedig og Rom, Hjemkomst Sept. 1784;
Ophold i Altona 1784-1800 som Landbygmester i Holsten; Juli 1812 efter kgl.
Befaling en Rejse til Norge; 1824 og 29 Rejser til Tyskland. Udstillinger:
Salonen 1794 og 1815; Charl. 1824-27; Nord. Udst. 1872; Paris 1889;
Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1911 (Projekter). Udmærkelser: 1785 Medl. af
Akad. (Et Søarsenal); 1791 tit. Prof.; 1826 Konferensraad; ved Embedsjubilæet
1830 overraktes der ham en Medaille udf. af Chr. Christensen, som efter hans
eget Ønske blev bestemt til Æresmedaille for unge Arkitekter. Embeder og
Hverv: 1783 Landbygmester i Holsten (tiltraadte 1784; Bolig i Altona); 1808
Prof. i Arkitekturen efter Peter Meyn; 2. Dec. 1808 Overbygningsdirektør; 1811
første Gang valgt til Akad.s Direktør (besad dette Embede i Perioderne
1811-18, 21-27, 30-33).
Arbejder: Restaurering af
Kirketaarnet i Lunden (1785); Herregaarden Alt-Fresenburg i Holsten (1791);
Eget Hus, Palmaille Nr. 116, Altona (1792?); fl. a. Privathuse sst., bi. a.
Nr. 35, Nr. 49 (Baurs Hus) og Nr. 70; Weisses Haus, Elbchaussée 34,
Blankenese; Vajsenhuset i Altona (1792-93); Bygn. til Skolebogtrykkeriet i
Kiel (1794); Herregaarden Perdøl i Holsten (1798; brændt 1884); Logihus til
den nedlagte +Salme* i Bad Oldesloe (tegnet 1798-99); Raadhus, Beboelseshus og
Byplan i Oldesloe (1799; Raadhuset.færdigt 1806); Raad- og Arresthuset i Kbh.
(Planer 1799-1803; approberede 1803; færdigbygget 1816); Chr.borg Slot (Planer
1800-03; approberede 1803; det udvendige færdigt 1818); Herregaarden
Bundthorst (1800;Hovedbygn.brændt); Søholm ved Kbh. (1802); Herregaarden
Rastorf i Holsten (1803-06; nu ombygget); Frederikskirkens Fuldførelse
overdrages ham (1803; opgives 1819); Indretning af Bolig i Prinsens Palæ
(1804); Vilhelmsdal ved Strandvejen (1806, nu nedrevet); Herregaarden
Krmnendieck i Holsten (1810-12); Frue Kirke og Slotskirken (tegnet 1810;
approberet 1811; Frue Kirke indviet 1826, Slotskirken 1829);
Metropolitanskolen (paabeg. 1811; indviet 1816); Soldins Stiftelse i Kbh.
(1812); Hegnsholt ved Fredensborg (1816; nu ombygget); Raadhuset i Pløn (1816;
nu ombygget); Hørsholm Kirke (Tegn. approberet 1817; opf. 1820-23);
Sindssygehospital i Slesvig (Tegn. 1817; opf. 1818-20); Raadhuset i Neustadt
(1819); Den kgl. Vogngaard (Tegn. approberet 1820); Fuldførelse af Harsdorffs
Fr. V.s Kapel i Roskilde (1821-25); Vonsild Kirke (1824-25); Antiksalen og
Hovedportalen paa Charlottenborg (1827); Herregaarden Pederstrup paa Lolland
(1827); Kirken i Husum (1828-33); Neumünster Kirke (1828-34); Projekt til
Slagtetorv ved Nicolai Taarn (1828, ikke udført); Ting- og Arresthuset i Høng
(1838, senere ombygget).
C. F. Hansen er blandt
vore Arkitekter en af de faa, hvis Livsværk betegner en Epoke, og hans Kunst
hævder sig fuldt ud selvstændigt over for den samtidige tyske og franske
Senklassicisme. H. havde det Held, at hans store Begavelse og usædvanlige
Arbejdsevne kom til fuld Anvendelse, førsti Altona, hvor han fik et udstrakt
Privatklientel blandt de rige Hamborgkøbmænd, inden Napoleon gjorde Ende paa
deres Formuer 1806, og senere i Kbh., hvis Brande 1794, 95 og 1807 havde
nødvendiggjort Opførelsen af store offentlige Bygninger. I Kraft af sine
betydningsfulde Arbejder vandt han straks efter Hjemkaldelsen en mægtig og -
som det skulde vise sig urokkelig Position i den hjemlige Kunstverden.
C. F. Hansens Værker
fordeler sig over en Periode paa omkr. et halvt Hundrede Aar; og i
1800-tallets første Kvartsekel dominerer han saa absolut vor Arkitektur. Selv
om Opholdet i Altona betegner en Slags Forskole til Manddomsgerningen i Kbh.,
vidner H.s holstenske Ungdomsværker om en helt selvstændig og mærkelig tidligt
modnet Kunstner, som overordentlig sikkert mestrer sine Virkemidler. Disse
var ganske vist formelt Klassicismens Formsprog, som han havde lært det i
Kbh., i Rom og ved Studiet af Palladio; men i endnu højere Grad end Harsdorff
betød det først og fremmest et Middel til at udtrykke Tidens egne kunstneriske
Ideer. Og her aabenbarer sig straks Modsætningen mellem de to dominerende
Skikkelser i vor hjemlige Klassicisme, Harsdorffs fransk inspirerede, vel
disciplinerede Kunst og H.s Trang til at virke ved stærkere, men ogsaa
grovere, Effekter. Det er dog først efter 1800, at disse Strømninger af
udpræget romantisk Karakter utvetydigt kommer til Orde, ikke mindst i Raad og
Domhuset, hvis mægtige Søjlefront og dybe Trappehal er en overvældende
Introduktion til Bygningens Indre, ligesom Slutterigaardens dystre Arkitektur
magtfuldt understreger Portalens Indskrift. Dette, at gøre en Bygning
udtryksfuld ved bevidst at fremhæve en enkelt Del eller overdimensionere et
enkelt Led, benytter H. ogsaa andet Steds Frue Kirke fx - og viser sig herved
fuldt ud som et Barn af det 19. Aarh.
I Kraft af sin Stilling
som Overbygningsdirektør havde H. en afgørende Indflydelse paa næsten alt
offentligt Byggeri her hjemme, og gennem Akademiet formaaede han længe at
dæmpe alle Oprørstendenser mod sin +Stil*, et fast Begreb i Tiden, som nok
fandt Efterlignere, men som ingen videreførte. Betegnende er, at Malling hele
sit Liv maatte staa i Skygge for sin store Overordnede. Med den tiltagende
Rodløshed i det 19. Aarh.s Arkitektur gik efterhaanden al Forstaaelse for C.
F. Hansens Værker tabt, og først ved Striden om Frue Kirkes Spir 1911 og den
af Arkitekterne H. H. Koch og Carl Petersen arrangerede C. F. Hansen-Udst.
s.A. genvaktes Interessen for hans Kunst, som fik en ikke ringe Betydning for
de nyklassiske Strømninger her hjemme i Tiden omkr. 1920.
(K.G.A.) O.N.
Samling af forsk.
offentlige og private Bygninger, tegnede og udførte under specielt Opsyn af C.
F. Hansen, 1825- c. 40. Ny Udgave ved GF. F. Hetsch 1847 og ved F. Aamusaen
1921; Fr. Schiøtt i Arch., V, 1902-03 (Tillæg: Kbh.ske Nybygninger); samme i
VI (Tillægshft.), 1903-04, S. IXXIV; Fr. Levy og Fr. Schiøtt i Arch., 1905-08,
1-18; C. M. Smidt i T. , Ind., 1911, 17-44, 125-55; Carl Petersen i Arch.,
1910-11, 193-203, 205-15; W. Jakstein 1 Arch., 1913-14, 45-48, 55-58; 1920,
93-97; samme i Baurundschau, 1916, 85-74; 1917, 57-80; 1918, 5-24 (ogsaa som
Særtryk: Die Landeaheilanstalt zu Schleswig); 1919, 2-14, 138-39; samme i
Schleswig-holst. Kunstkalender, 1917, 8-18; Fr. Weilbach i Arch., 1917-18,
444-48; W. Jakatein i Waemutha Monatsheft, 1928, 222-39; Berl. Tid. 19. Sept.
1927 (Bronik af Fr. Weilbach); V. Thorlacius-Ussing i Kunstbl., 1927, 25-71'
Pers. T., 9. Rk. I, 1928, 49-58 (Breve til Harsdorff); Fr. Weilbach i Tilsk.,
1935 II, 414-27; samme: Chr.borg Slot, 1935, 81-180 (Fra Ark. og Mus. 2. Rk.
II); J. Rubowi Artes, 1935, 127-65; samme i Rom og Danmark, I, 1935, 213-22;
samme: C. F. Hansens Arkitektur, 1938; W. Jakatein: Landesbaumeister C. F.
Hansen, der nord. Klassizist, 1937; J. Rubow i Tilsk., 1937 II, 233-41; Die
Palmaille in Altona. Hrsg. von Erich Elingius mit Binor Einleitung von Werner
Jakstein, 1938; Mogens og Peter Koch i Saml., 1938, 111-18; F. Asmussen i
Bygmesteren (T. f. Dansk Arkitektfor.), 1941, 263-57: C. Elling: Det klassiske
Kbh., 1944, 20-21, 27-31, 40-42; O. Norn: Nikolaj Taarn, 1945, 58-58, 80, 87,
79-81, 112, 118, 118.
Hansen, Christian Peter, 1889-1939, Maler. F. 3. Juni
1889 i Kolding, d. 5. Aug. 1939 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre:
Træskomager, Gaardskarl Hans Christian H. og Kirstine Marie Kock. Ugift.
Uddannelse: Besøgte
Kolding Telen. Sk., blev Malersvend; dimitt. til Akad. fra Telen. Sk. i Kbh.;
opt. paa Akad. 1913; efter fl. Afbrydelser, hvor han maatte arbejde som
Malersvend, Afgang fra Akad. 1920. Stipendier: Ronge 1920. Rejser: 1909-10
Tyskland (Berlin, Hamborg); gentagne Studierejser til Frankrig; 1927
Nordafrika samt længere Ophold i de franske Pyrenæer. Udstillinger: Charl.
1917-40 (18 G. m. 36 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Kunstn. Eft. 1917, 19-20,
22-23, 25; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1927, 39. Udmærkelser: Neuhausens
Pr. 1921.
Arbejder: Motiv fra en
Kolonihave (Neuhausens Pr. 1921, Vejle Mus.); Graavejr, Gademotiv fra Kolding
(udsi. 1917); Bur med Fugle (1922); Portræt af en Maler (1923); Zachæus hører
Kristus komme (udst. 1924); Interiør med Figurer (1925); Gammelt Kloster,
Pyrenæerne (1927); Kirken i Collioure (1927); Gamle Huse, Bornholm (1933);
Stranden ved Listed, Bornholm (1935); Gammel kejthaandet Spillemand (udst.
1940); Skovinteriør, Pyrenæerne (Akvarel, 1927); Høstakke ved et Bondehus
(Akvarel, 1932, forh. Joh. Hansens Saml.).
C. P. Hansen har malet
Landskaber især med Figurer og Arkitekturmotiver, Portrætter og Opstillinger i
Olie og Akvarel. Hans Billeder, som er paavirket af Rude, er malet i klare,
lidt kølige Farveflader. Ofte, særlig i Portrætterne, gør en stærk personlig
Opfattelse af Motivet sig gældende. Arbejdede i de senere Aar en Del med
Træsnit og Exlibris. V. J.
Berl. Tid. 5. Dec. 1927
(K. Flor); Soc. Dem. 11. Dec. 1927.
Hansen, Niels Christoffer, 1863-1930, Arkitekt. F. 27.
April 1863 i Odense, d. 12. Aug. 1930 paa Fr.berg, Urne paa Fr.berg Kgd.
Forældre: Snedkermester Holger Olivarius H. og Laurentine Amalie Nielsen.
Gift 26. Jan. 1894 med Dagmar Sophie Peschardt, f. 21. Febr. 1871 i Vejle, D.
af Grosserer Carl August Christian P. og Louise Lucie Charlotte Supli.
Uddannelse: Snedkersvend
1882; dimitt. fra Telen. Sk. i Odense; opt. paa Akad. Sept. 1885; Afgang Jan.
1892; Bygningstegner hos Vilh. Petersen 1885-90. Rejser: 1890 Tyskland,
Italien og Østrig; 1905-08, 11 Tyskland; 1909 England; 1911 Belgien; 1922
Holland, Frankrig og Sydtyskland. Hverv: Forstander for Vejle Telen. Sk.
1896-1907.
Arbejder: Ombygning og
Restaurering af Trollenäs Slot i Skaane (1891-94); Telen. Skole i Middelfart
(1896); Vends m. fl. Herreders Landbo-Spare og Laanekasse i Nørre Aaby (1897);
Slagtehus med Kødkontrolstation i Vejle (1899-1900, s, m. H. Meyer);
Landmandsbanken, Vejle (1900); Ligkapel paa Øster Kirkegaard sst. (1901);
Langelinies Skole sst. (1902); Epidemihus i Grindsted (1903); Jelling By- og
Seminarieskole (1903-04); Ribe Aandssvageanstalt (1905-07); Vejle Bank (1906,
s.m. M. Nyrop); Amtssygehuset i Grindsted (1907); Tuberkulosehospitalet i
Hornsyld (1908); Katolsk Skole i Vejle (1908); Amtssygehus i Brørup (1908,
udvidet 1912); Kommunal Badeanstalt i Vejle (1910); den ældre Del af Amtets og
Byens Sygehus i Vejle ombygget (1912), den nye Del opf. (1918-21);
Mariesøstrenes Hospital sst. (1913); Amtssygehus i Kellerup (1913); den nye
Kommuneskole i Frederikshavn (1914-15); Junkers internationale
Gymnastikinstitut i Silkeborg (191415); Filialkirken i Venge (1915);
Tuberkulosehospital i Odder (1916); Filialkirken i Urup (1919); det nye
Amtssygehus i Varde (1919);
Filial af Herning Handels-
og Landbrugsbank sst.(1921); Hovedistandsættelse af Givskud Kirke (1923);
Museet i Vejle (1923, s. m. Carl Hess-Petersen); desuden forsk. Skoler,
Apoteker, Præstegaarde m. v. A.C,.J.
Pol. 7. Febr. 1910 (C.
Brandstrop); Ark. U., 1930, 164 (Nekr. af O. Gundlach-Pedersen).
Hansen, Claudius Christoffer, f. 1888, Arkitekt. F. 19. Maj 1888 i Assens. Forældre: Tømrermester Carl
Peter H. og Anine Clausen. Gift 7. Marts 1916 i Kbh. med Agnes Elisabeth
Petersen, f. 17. Dec. 1880 i Kbh., D. af Konditor Ludvig P. og Julie Sophie
Margrethe Lipsig.
Uddannelse: Tømrersvend
1906; Afgang som Bygn.konstruktør fra Odense Telen. Sk. 1909; dimitt. til
Akad. a, Gustav Vermehren; opt. Jan. 1910; Afgang 1917; Medhjælper hos Gotfred
Tvede 1916-18, hos Carl Petersen 1919-21. Stipendier: K. A. Larssen 1917.
Udstillinger: Stockholm 1918. Stilling: Undervisningsassistent ved Akad.s
Arkitekturskole 1918-20.
Arbejder: Medhjælper ved
Opførelsen af Faaborg Mus. (1912). Projekter: Domhus i Kolding (1917-18, s. m.
Cock-Clausen, præmieret); Udvidelse af Odense Raadhus (1938 indkøbt). Red.
Arch., 1917-18, 404-07
(Domhus i Kolding); Ark. U., 1938, 27 (Odense Raadhus); Ark. M., 1939, 33
(samme).
Hansen, Carl Christian Constantin, 1804-80, Maler. F. 3. Nov.
1804 i Rom, d. 29. Marts 1880 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Maler Hans H.
(s. d.) og Hustru. Gift 22. Maj 1846 i Kbh. med Magdalene Barbara Købke, f.
10. Sept. 1825 i Fredericia, d. 18. Marts 1898 paa Fr.berg, D. af
Stabskaptajn, senere Oberstløjtnant Niels Christian K. og Mette Marie Bruun.
Uddannelse: Begyndte efter
forberedende Tegneundervisning hos Faderen 12 Aar gammel at besøge Akad.s
Bygn.sk. for at uddanne sig som Arkitekt; arbejdede samtidig paa
Bygningsinspektør Hornbechs Tegnestue og modtog Perspektivundervisning hos
Hetsch; hans Interesse for Maleriet voksede sig under Studieaarene saa stærk,
at han, efter s. m. J. Roed at have modtaget nogen Undervisning hos Faderen,
Jan. 1825 lod sig overflytte til Modelskolen, hvor han undervistes af J. F.
Clemens, J. L. Lund og C. A. Lorentzen; lille Sølvmed. 1826, store Sølvmed.
1829; konk. 1831 og 33 forgæves om den store Guldmed.; omtales sidste Gang som
Elev i Akad.s Dagbog Nov. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835, 36
og 37; Ancker 1873; Treschow 1878. Rejaer: 1835-44 Italien; 1858 Holland,
Paris; 1873 Italien. Udstillinger: Charl. 182478 (40 G. m. 115 Arb.);
Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1850, 1866; Nord. Udst. 1872;
Teaterudst., Kbh., 1898; Raadhusudst. 1901; London 1907; Paris, Jeu de Paume,
1928; Mit bedste Kunstværk 1941: Sep.udst. i Kunstfor. 1897. Udmærkelser:
Agreeret ved Akad. Okt. 1844; hans Receptionsstykke (Orpheus opstegen af
Tartaros) indsendtes 4. Maj 1846, men forkastedes af Akad. Juli s. A.;
derefter først Medl. af Akad. 1864; Udstillingsmedaillen 1852; tit. Prof.
1854; Eibeschütz' Pr. 1878; Etatsraad 1875. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved
Charl. 1864, af Akad.s Skolemad 1864-67, af Arkitekturog Modelskolekom. 1866;
Vicedirektør for Akad. 1873-79 (2 Perioder).
Arbejder: Ml. 1824 og 35
et meget stort Antal Portrætter (E. Hannover nævner 49); bl. disse kan
fremhæves: Maleren Th. Læssøe som Dreng (1824), Selvportræt (1825),
Kunstnerens Søster Alvilda (1825), Ida (1825), Dobbeltportræt af Søstrene
Signe og Henriette (1827), Selvportræt (1827), H.s Søstre Alvilda, Ida og
Henriette (1827, udsi. under Titlen: Tre unge Piger), Frk. Caroline Møller
(1830), Præsten Jens Bindesbøll (1830) (alle i Kunstmus.); Kunstnerens Søster
Alvilda (1827, Nationalmus., Stockholm); Jonas Collin (1831, Hirschsprungs
Saml.); Maleren Albert Küchler (Fr.borg); Fru H. Wanscher (1834-35,
Kunstmus.). Af H.s øvrige Arbejder fra disse Aar kan nævnes: Et Parti fra
Christiansborg Slot (1826); Parti fra det Indre af Ringsted Kirke (1829,
Kunstmus.); Oedip tager Afsked med sine Døtre (1831); En Jæger viser en lille
Pige sit Bytte (malet 1831-32 med J. Roed som Model, Glyptoteket); Gadedrenge
spiller Terninger ved Kristianaborg (1833-34); Kronborg set fra den nordlige
Side (1834r, forh. Joh. Hansens Saml.). Under Opholdet i Italien udførte H,
foruden et Antal egentlige Landskabsstudier en lang Række Prospekter fra Rom
og Neapel og disses Omegn (i Hannovers Fortegn. 51 saadanne Arb.), hvoribl.
kan nævnes: Veststemplet i Rom og dets Omgivelser (1836, Kunstmus., Skitse i
Hirschsprungs Saml.); Studie fra Forum Romanuro (1837, Glyptoteket);
Cerestemplet i Pæstum (1838), Titusbuen i Rom (1839, Studie), Parti fra Villa
Albanis Have (1841) (de 3 sidstnævnte i Kunstmus.); Udsigt fra en Klosterhave
ved S. Pietro in vincoli (1841); Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads imod
Colosaeum (1841); Parti af Neptuntemplet i Pæstum (1842). Af andre Arbejder
fra Rejsen kan fremhæves: Morraspillere, Studie (1837?) og En Hyrde fra
Pompeji (1838) (begge Kunstmus.); Et Selskab af danske Kunstnere i Rom (1837,
hertil en Række Enkeltstudier af de portrætterede); Scene paa Moloen i Neapel
(1839, Kunstmus., hertil talrige Figurstudier samt i Hirschsprungs Saml. en
Kompositionsskitse); Tvende neapolitanske Fiskerdrenge (1840, heraf fl. senere
Gentagelser); under Ophold i Neapel malede H. Kopier efter Malerier fra
Pompeji. Efter Hjemkomsten 1844 var H. stærkt optaget af Arbejdet med
Billederne til Universitetet, hvortil han udførte et stort Antal Studier og
Forarbejder i Olie (heraf 6 i Kunstmus.). Af hans øvrige Værker kan nævnes:
Orfeus opstegen fra Tartaroa (Receptionsstykke, forkastet 1846, Forarbejde i
Kunstmus.); Portrætter af N. F. S. Grundtvig (1847-48), af M. G. Bindesbøll
(Brystbillede 1848, paa Fr.borg; Knæbillede 1848-49 i Thorvaldsens Mus.,
tilkendt Udstillingsmed. 1852), Barneportræt (1850, Elise Købke, Kunstmus.);
Portræt af With. Marstrand (1850), af P. C. Skovgaard (1851) (begge Fr.borg),
af Jonas Collin (1851, Thorvaldsens Mus.), af Chr. Hilker (1852), af Læge C.
J. E. Hornemann (1852), af N. L. Høyen (1853); Badende Drenge ved Vejle Aa
(1853); Margrethe Vullum som Barn (1853, Nasjonalgall., Oslo); Portræt af
Dankqart Neergaard, Lille Grundet (1853-54); Dobbeltportræt af Assessor Holger
H. Aagaard og Hustru (1854); Skitse til Ægirs Gæstebud (1854); Portræt af
Biskop J. P. Mynster (1856, Roskilde Domkirke), af Alfred Hage (18562); Ægirs
Gæstebud (1855-57, Kunstmus.; hertil mange Forarbejder, Hannover angiver 20);
Fra Hammermøllen i Hellebæk (Studie 1859, Sorø Mus.); En Husmoder ved sin
Baandvæv (1859, Kunstmus.); Portræt af Fru Michaels Ingerslev (1859); En Moder
(Kunstnerens Hustru) leger med sine tre Børn (1859); En Moder med hendes tre
Drenge (1859-60, Fru Georgia Skovgaard); Moderen med Barnet, der rækker efter
Hovedet til sin Dukke (1860, Hirschsprungs Saml); Konsultation hos Lægen,
Etatsraad Fenger (1860); Kompositionsskitse til Den grundlovgivende
Rigsforsamling (2 Udkast, begge 1860, heraf eet i Kunstmus.); Dobbeltportræt
af Meta Magdalene Hammerich og Kristiane Konstantin Hansen (1861, Kunstmus.);
Den grundlovgivende Rigsforsamling (1860-64; hertil opgiver Hannover 42
Portrætforarbejder (bl. a. Christen Dalsgaard, 1862, Sorø Mus.) og tre
Kompositionsudkast); Portræt af N. F. S. Grundtvig (1862), af Stiftamtmand
Dahl (1863); Ydun, Skitse til Loftmaleri i Studenterforeningen (1864 ff.);
Oehlenschläger bekranses af Tegner i Lunds Domkirke (1866, Fr.borg; hertil
Studie af Domkirkens Kor); Thors Rejse til Jotunheim (1865-67); Carl Ploug i
Spidsen for de danske Studenter ved Mødet med Kong Oskar paa Drottningholm
(1867, Fr.borg); Selvportræt (1867, tilh. Udst. kom. ved Charl.); Børn, som
morer sig ved at betragte Ilden i Stueovnen (1868, Aarhus Mus.); iblandt H.s
gennemgaaende svage Arbejder fra 70'erne findes flere med religiøse Motiver og
enkelte med Motiver fra Antikken (Protagoras, 1865-75); smukkest er dog
enkelte af hans Billeder med Kunstnerens Børn i Hjemmet; fra 1879 stammer 2
Billeder med Kunstneren og hans Hustru knælende foran Himmeriges Port.
Altertavler: bl. a. til Kirkerne i Torup i Nordsjælland (1840-41), Valby ved
Helsinge (1846), Benløse ved Ringsted (1861-62), Slaglille (1866), Roskilde
Vor Frue Kirke (1867), Selde (1869), Ingeskov (1869-70) og endelig til
Bjórkvik i Sødermannland (1.875).
Af dekorative Arbejder kan
foruden Billederne til Universitetets Vestibule nævnes: Erato (1854, udf. til
Wilh. Marstrands Bolig paa Charl.); en Række nu til Dels tilintetgjorte
Dekorationer til det gamle Kgl. Teater og til Gaarden Hummeltofte ved Lyngby
(1855); Prospekt af Thorvaldsens Mus. samt 6 Genier (1858, udf. til Maags
Ejendom, Ny Vestergade 13, i Forb. med Dekoration af Hilker); Frej (1858,
Loftmaleri i Landbohøjskolens Festsal i Forb. m. Dekoration af Hilker);
Christus og de 12 Apostle (1860, Roskilde Domkirkes Højkor); En Amorins 21862,
udf. til Dagligstuen i P. C. Skovgaards Hus i Rosenvænget); har yderligere
tegnet Kartoner til en Del Dekorationer, malet af Hilker, Aagaard m. fl. samt
udf. Tegninger til Møbler, Broderier og andet Kunsthaandværk.
Skønt Constantin Hansens
Fader ikke var nogen betydelig Kunstner, raadede han over en ret omfattende
kunstnerisk Kultur, for en Del erhvervet under det fleraarige Studieophold,
hvorunder H. kom til Verden i Rom og det følgende Aar døbtes i Wien. Sit
Kaldenavn fik han her efter sin Gudmoder, Mozarts Enke Constance, gift med den
danske Konsul Nissen i Wien. H, modtog saaledes under Opvæksten kunstneriske
Impulser, der maatte blive bestemmende for hans Udvikling. Der er Grund til at
formode, at H.s ret langvarige Arkitekturstudium (se Uddannelse) fik en ikke
helt ringe Betydning for hans senere kunstneriske Indstilling. Hans meget
stærke Forestillinger om de tre Kunstarters Enhed bunder næppe alene i hans
senere Studium af Antikken, men for en Del ogsaa i det forannævnte
Udgangspunkt for hans kunstneriske Opdragelse.
H.s tidligste Arbejder
viser tydelig Afhængighed af Faderens og derigennem af Juels Stil og
Farveopfattelse. Samtidig røber de dog igennem deres forbløffende faste og
udtryksfulde kunstneriske Holdning Selvstændigheden i H.s Begavelse. Denne
første af det forudgaaende Aarh.s maleriske Opfattelse prægede Fase i H.s
Udvikling blev dog ikke af længere Varighed. Egentlig omfatter den knap de
første to Aar efter hans Optagelse i Akad.s Modelskole, og i sin smukkeste
Form fremtræder den utvivlsomt i Kunstmus.s Selvportræt fra 1825. Allerede i
en Række Portrætter af H.s Søstre fra det fig. Par Aar gør en Søgen imod en ny
Kolorit med en stærkere Betoning af Lokalfarverne sig i nogen Grad gældende.
Samtidig viser disse Arbejder, der tydeligt røber, at H. da var begyndt at
komme under Eckersbergs Indflydelse, en overordentlig indtrængende Fordybelse
i Naturstudiet. H.s særlige kunstneriske Anlæg, føret og fremmest hane stærke
og naturlige Formfølelse, kom herigennem til fri Udfoldelse. Det Gruppeportræt
af sine 3 Søstre, han udstillede 1827 under Titlen +Tre unge Piger. Studium
efter Naturene, er trods visse +gammeldage* Drag i Farveholdningen, en
udpræget plastisk betonet Fortolkning af det Eckersbergske Kunstsyn. Billedets
Undertitel, som i øvrigt ligelydende anvendtes paa det a. A. udstillede
Dobbeltportræt, forestillende endnu to af H.s Søstre, lader sig vel ogsaa
opfatte som en Tilkendegivelse af, at H. vedkendte sig Eckersbergskolens
Idealer. Da Constantin H. i Begyndelsen af 1828 med mindre end en Maaned's
Mellemrum mistede begge sine Forældre, kom Ansvaret for hans Søskendes
Eksistens til at hvile paa ham som den ældste. Med en beundringsværdig
Viljestyrke tog den kun 24-aarige Kunstner den alvorlige Byrde paa sig. Med
Støtte af Akad. opna,a,ede han Tilladelse til at fuldføre nogle af Faderen
påbegyndte Portrætter til Fr.borg, og senere løste han en Række rent
dekorative Opgaver ved Udsmykningen af Chr.borgs Indre. Samtidig kastede han
sig med forøget Energi over Portrætmaleriet som det Omraade inden for hans
Kunstart, der gav ham de bedste Eksistensmuligheder. Hans Tilknytning til
Eckersberg blev i disse Aar baade menneskeligt og kunstnerisk langt stærkere
end tidligere, og igennem Venskab med Købke, Roed, Marstrand og Eddelien m.
fl. optoges han inden for Lærerens nærmeste Kreds.
Constantin H.s bedste
Portrætter fra denne Tid (1830-35) er i formel Henseende med deres lyse,
brogede Farveholdning, grundige Formstudium og omhyggeligt gennemtænkte
Kompositioner saavel som ved deres beskedne Formater og den nyborgerlige
Aand, der kommer til Udtryk i dem, typiske for Tidens af Eckersberg
inspirerede Kunst. De bedste af disse
Arbejder,vel især de i det foregaaende nævnte, udmærker sig ved saa
fremragende kunstneriske Kvaliteter, at de jævnsides med tilsvarende Værker
af Købke mas betragtes som det ypperste, Tidens hjemlige Kunst har præsteret
inden for Portrættets Omraade. Skønt Bestillingsarbejder af mange Arter
(foruden de allerede omtalte fx de Konturraderinger efter Thorvaldsens
Arbejder, som H. havde paataget sig at udføre til J. M. Thieles Værk om denne
Kunstner) maa have lagt Beslag paa en væsentlig Del af hans Tid, naaede han
dog i Agrene før Rejsen (1835), at male adsk. Billeder. Betydeligst er vel
Kunstmuseets: Parti fra del: Indre af Ringsted Kirke (1829) med den
fortræffelige Forgrundsgruppe forestillende H. selv med Yennen Roed, det
første af hans Arbejder, hvori Indflydelsen fra Eckersbergs Kolorit ubetinget
dominerer. Ogsaa Glyptotekets Billede af en Jæger (1831-32) er et
overordentligt værdifuldt Arbejde, men i flere andre Værker fra dette
Tidspunkt gør en vis træg Tørhed sig stærkt gældende. Det er utvivlsomt en
ejendommelig Svaghed i H.s kunstneriske Anlæg, der her kommer til Udtryk.
Afstanden i Kvalitet mellem hans bedste og hans svageste Arbejder føles vel
stærkest inden for hans senere Produktion; men allerede imellem Portrætter som
de fremragende af Frk. Møller (1830) og Fru Wanscher (183435) paa den ene Side
og Arbejder som de terningspillende Drenge (1833) og Kronborgbilledet (1834)
paa den anden er Forskellen i kunstnerisk Værdi paafaldende.
H.s Ophold i Italien kom
til at strække sig over 8 Aar og fik døn allerstørste Betydning for hans
Udvikling. Hans Arbejder viser, hvor stærkt det italienske Milieu virkede paa
ham og udviklede hans Følelse for det simple og monumentale i
Billedopbygningen og den maleriske Virkning. I sine mange Prospekter fra Rom,
Neapel, Pæstum og andre italienske Steder viser han sig. som en enestaaende
aandfuld Fortolker saavel af den klassiske Arkitektur som af den landskabelige
Skønhed. Hans Studier af denne Art, kan, naar de er bedst, naa en forbavsende
Intensitet i Farvens Fylde og Mættethed og samtidig en Storladenhed i
kompositionel Holdning, som dansk Kunst kun undtagelsesvis har hævet sig til.
Eckersbergskolens umiddelbare Iagttagelseskunst bringes her op i et særligt
Plan, forædlet af H.s levende Forstaaelse af den antikke Arkitektur og hans
Følelse for Rummets maleriske Virkning. Hans samtidige Figurstudier giver et
tilsvarende Indtryk af den lykkelige Udfoldelse af hans Evner, som
Italienopholdet gav Anledning til. Den Formfølelse, som udgjorde en sag
væsentlig Side af hans Talent, naaede igennem Rejseaarenes Arbejder af denne
Art og de nedennævnte Studier efter Antikken en Afklaring, der kom til at
danne Grundlaget for Udformningen af hans senere Monumentalstil. I H.s
endelige, fuldt gennemmalede italienske Billeder er det ikke helt lykkedes ham
at bevare Studiernes kunstneriske Kvaliteter. Det spontane i den maleriske
Opfattelse, Studiernes Præg af at være udført under den direkte Iagttagelses
levende Inspiration, træder tilbage til Fordel for en plastisk
Gennemmodellering af enhver Detaille. Uden at vinde nævneværdigt i Fasthed
taber disse Billeder kendeligt i Farvens Skønhed og Lynfylde, og deres store
Rigdom paa Enkeltheder svækker almindeligvis Helhedsvirkningen. Især i H.s
Hovedbillede fra Italien, det store +Scene paa Moloen ved Neapels Havn*
(1839), gør et vist Modsætningsforhold sig gældende imellem Emnet, der er
dramatisk betonet Folkelivsskildring, og den formale Gennemførelse, der bæres
af en umiskendelig Søgen imod Monumentalitet. Der er i øvrigt Grund til at
understrege, at de omtalte Svagheder i H.s Forsøg paa at give sine Billeder en
endelig Udformning er typiske for Samtidens danske Malerkunst og i sig selv et
Udtryk for de akademiske Idealer, den havde modtaget igennem Eckersberg.
Enkelte af H.s italienske Landskabsstudier viser nogen Paavirkning fra Købke,
i hvis Selskab han en Tid opholdt sig i Neapel og Omegn stærkt optaget af
Studiet af antik Malerkunst.
Constantin H. er sikkert
den danske Maler, der siden Abildgaard har høstet det rigeste Udbytte gennem
Fordybelse i Antikken. Hans medfødte Formfølelse og Sans for den simple
arkitektoniske Billedopbygning gav ham her et Forspring fremfor nogen af sine
samtidige. Drengeaarenes Arkitektuddannelse har sikkert ogsaa øvet sin
Indflydelse, og allerede tidligt havde han faaet vakt Begejstring for
pompejansk Maleri igennem Billedhuggeren Freund, hvis Bolig han havde
medvirket til at udsmykke i en paa Grundlag af Zahns Plancheværk udformet,
noget naiv pompejansk Stil. Venskabet og Samværet i Italien med M. G.
Bindesbøll mas ogsaa formodes at have været af Betydning for H.s frugtbare
Forstaaelse af Antikken. Da Købke og Dekorationsmaleren Hilker, begge stærkt
optagne af Freunds Ideer, sammen ankom til Rom Dec. 1838, blev H. snart
inddraget som Medarbejder i Hilkers Planer til en Udsmykning af Universitetets
Vestibule. H.s Forhold til det antikke Maleri bragtes dermed ind i et særligt
Spor, som gav sig Udslag i det ovennævnte direkte Studium, der som tidligere
omtalt paa afgørende Vis indgik som en bestemmende Faktor i Tilblivelsen af
hans senere Stil, saadan som den viser sig i Universitetsbillederne og hans
Manddoms Portrætproduktion.
Efter Udarbejdelsen af en
Række Skitser, hvor H.s Andel i Dekorationen efterhaanden tiltog i Omfang og
Betydning, indsendtes det endelige Udkast til Universitetet 1840, men opnaaede
først 3 Aar senere at blive approberet. Godkendelsen betød, at H. mestte
afslutte sit Italienophold og tiltræde Hjemrejsen (Okt. 1843). Paa Vejen
gjorde han Ophold 'i Mundren, .hvor han satte sig ind i Freskomaleriets
Teknik, som han tilskyndet af Bindesbøll havde valgt at anvende til den
forestaaende Opgave. I de efterfølgende 9 Aar kom Universitetsbillederne til
at lægge Beslag paa Hovedparten af hans Kræfter. Af tekniske Hensyn mestte
Arbejdet i selve Vestibulen indskrænkes til Sommermaanederne, men den øvrige
Tid brugte H. hovedsagelig til en overordentlig grundig Forberedelse af de
enkelte Billeder. I disse, hvis Emner er hentet fra Antikken, har han med det
største Mesterskab frigjort sig fra al smaalig, modelpræget Naturalisme. Uden
paa noget Punkt at slappe Kravene til en omhyggelig Underbygning, hvilende paa
et direkte Naturstudium, har han arbejdet sig frem til en fast og udtryksfuld
stor Stil, af en egen plastisk-bestemt Karakter. Dekorationens antikke
Elementer har han lykkeligt formaset at gennemtrænge med sin egen stærkt
personlige, kunstneriske Følelse og har dermed gjort Udsmykningen til et af de
fornemste Værker, dansk Kunst overhovedet har frembragt. Desværre har H.s
Billeder lidt stærkt ved Fugt m, m. og fremtræder nu stærkt restaurerede eller
direkte overmalede (ved Aug. Jerndorff i Begyndelsen af dette Aarh.). Hans
tegnede og malede Studier til dette Arbejde, for Størstedelens Vedkommende
udført direkte efter Model, udmærker sig ved deres dybtgaaende Naturstudium og
den, trods Studieformaalet, stærke figurlige Helhed og Sammenhæng. Historisk
kan Dekorationerne betragtes som Klassicismens sidste Hovedværk inden for
dansk Kunst, hvor det nationale Landskabs- og Genremaleri netop da under N. L.
Høyens Førerskab var ved at træde i Forgrunden. Dette Forhold i Forbindelse
med den Stræben mod Strenghed, der karakteriserer H.s Arbejder efter Rejsen,
bevirkede, at han havde svært ved at skabe Opmærksomhed om sin Virksomhed i
videre Kredse. De Ønsker, han nærede om at fortsætte sit Arbejde inden for
Monumentaldekorationens Omraade, førte kun til enkelte beskedne Opgaver.
Heller ikke Akad. saa med større Forstaaelse paa hans Kunst. 1846 forkastedes
hans Medlemsarbejde, det i Kompositionen meget betydelige +Orfeus opstegen fra
Tartaros<, hvad der med Rette fremkaldte dyb Bitterhed hos Kunstneren.
Selv om H. i Kraft af sine
Evners Art havde ringe Mulighed for at bringe sine Bestræbelser i virkelig
Overensstemmelse med det af Tidsaanden igennem Høyen inspirerede
national-folkelige Maleri, var han ingenlunde uimodtagelig for de Tanker,
hvoraf denne Kunst var udsprunget. Saavel igennem venskabelig Tilknytning til
Høyen og til flere af Nationalliberalismens ledende Mænd som ved den stærke
Indflydelse, Grundtvigs Virksomhed øvede paa ham, kom Forestillingen om en
bevidst Danskhed til at spille en overordentlig Rolle for ham. Paa Bestilling
af Orla. Lehmann arbejdede han mellem 1853 og 57 paa det store Ægirs Gæstebud,
der dog ved sit stærkt betonede dramatiske Emne laa ganske uden for hans
Evners Rækkevidde. Her som i det i Italien udførte +Scene paa Moloen ved
Neapels Havn* virker Sammenspillet imellem Figurerne absolut udramatisk, og
det føles tydeligt, hvorledes H. har sammenstykket Kompositionen af en Række
plastisk gennemstuderede Enkeltfigurer, tænkt hver for sig uden Hensyn til
Handlingens Sammenhæng i billedmæssig Forstand. Den kedsommelige Farvevirkning
og det uinspirerede maleriske Foredrag fremhæver yderligere Billedets Svaghed.
Langt betydeligere end Ægirs Gæstebud er det mellem 1860 og 64 paa Bestilling
af Alfred Hage udførte Kolossalbillede: Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Under Indtryk fra van der Helst's store Skyttebilleder, som H. havde set under
Rejsen 1858, vaktes hans Lyst til at udføre en lignende monumental
Portrætkomposition. Ansporet af Høyen valgte han i Overensstemmelse med sin
hele Indstilling det helt samtidige, historisk-nationale Emne. H. viser her en
enestaaende Evne til at beherske det kolossale Format, og, hvad der paa
Baggrund af hans tidligere Arbejder kan synes mere forbavsende, komponere et
næsten overvældende Antal Figurer sammen til en ubetinget kunstnerisk Helhed.
Ganske vist er Figurernes dramatiske Sammenspil heller ikke her særlig
interessant, men Kompositionen er beundringsværdig fast og sikker. De mange
store Portrætfigurer er overlegent bragt paa Plads inden for Billedfladen, og
samtidig fylder de med deres stærke plastiske Udformning naturligt det
arkitektonisk fastopbyggede Rum. Billedets noget indifferente, men afgjort
harmoniske Kolorit bevirker, at dets plastisk-kompositionelle Kvaliteter
fremtræder med en ejendommelig Vægt. Virkningen er selv under dets nuværende
uheldige Ophængning paa Fr.borg overordentlig fængslende og harmonisk. Ogsaa i
portrætmæssig Henseende maa Billedet henregnes til det betydeligste vor Kunst
har frembragt. H.s levende Intelligens og Karaktersans har fuldt ud været paa
Højde med de næsten gigantiske Vanskeligheder, Opgaven har frembudt.
H.s Udvikling dom
Portrætmaler efter Hjemkomsten fra Italien giver et meget vigtigt og
værdifuldt Bidrag til Forstaaelsen af hans kunstneriske Ideverden og hans
særlige Stilling inden for Samtidens Kunst. I Portrætterne fra 30'erne følger
han Eckersbergs rent naturiagttagende og umiddelbart malerisk gengivende
Udtryksform, medens han i disse efter Hjemkomsten arbejdede sig frem til en
stadig stærkere og mere konsekvent gennemført plastisk-bestemt Forenkling.
Formen bliver stor og simpel, alle Detailler forsvinder eller underordnes den
plastiske Helhed, og samtidig simplificerer H. sine Portrætters Farveholdning
og søger at bygge den koloristiske Virkning paa ganske enkelte Farveklange.
Billedopbygningen bliver tilsvarende streng og fast, alle vilkaarlige
Linieskæringer udelades eller rettere undgaas. Det indtagende, natuxnære, der
udmærker hans tidlige Portrætter, maa helt og holdent vige Pladsen for en
næsten arkitektonisk Følelse for Fastheden i den billedmæssige Virkning. Det
er beundringsværdigt, at det i de bedste Portrætter fra denne Tid er lykkedes
H., trods den strenge Stil, at bevare en varm og levende Menneskelighed i
Forhold til Modellerne. Saavel i sine senere Portrætbilleder, der jævnligt,
hvor H. har været mere frit stillet i Motivvalget, fremtræder som
Dobbeltportrætter eller Grupper med et vist, emnemæssigt Genretilsnit - som i
Billedet af den grundlovgivende Rigsforsamling, søger H. at give Høyens
borgerligt-liberale Kunstopfattelse en Udformning, der stemmer overens med
hans egne klassicistiske Idealer og Krav til en streng Stil. H.s kunstneriske
Bestræbelser er her i Slægt med H. W. Bissens, saaledes som disse er kommet
til Udtryk i Krigergraven i Fredericia og i Statuen af Fr. VI. En Svækkelse af
H.s Farvesyn, der gik Haand i Haand med andre Tegn paa Alderens Indflydelse,
bevirker dog, at Værdien af hans senere Portrætbilleder er meget ujævn. Hans
svageste Arbejder virker ofte næsten forstemmende kraftesløse, Farven bliver
tung, brun og uden Sammenhæng, Ansigterne kan se ud, som var de skaaret i Træ,
og Monumentaliteten udarter til en ganske uinspireret Stilisering.
De store Opgaver, H. kom
til at løse, har utvivlsomt slidt paa hans Kræfter, og daarlige økonomiske
Forhold har sikkert yderligere medvirket til at undergrave hans aandelige
Modstandskraft, saaledes at Alderen alt for tidlig kom til at sætte sit Præg
paa hans Arbejder. Først meget sent (1870), da hans Arbejdsevne delvis var
brudt, opnaaede han en rimelig Statsunderstøttelse, der kunde befri ham for
daglige Bekymringer for Udkommet.
H. ejede som Menneske en
levende Intelligens og en grundfæstet Kultur, der gjorde ham dybt interesseret
i Tidens religiøse, politiske og litterære Rørelser. Hans Tilknytning til
Grundtvigs Kristendomsopfattelse og nationale Tanker har allerede været
omtalt. Livet igennem bevarede han en stærk politisk Interesse og var Ven med
ledende Mænd inden for Nationalliberalismen; og ligeledes var han gennem
Venskab knyttet til flere af Tidens betydelige Digtere. Selv var H. en begavet
Lejlighedsdigter, ligesom han jævnligt forsøgte at give sin Kunstopfattelse og
faglige Indstilling skriftligt Udtryk.
I en lille Afhandling: De
+skjønne Kunsters* Enhed (1863) har H. søgt at paavise en nødvendig
Sammenhæng mellem Maleri, Skulptur og Arkitektur. Hans Betragtninger er her
dybt karakteristiske for hans hele Opfattelse af Kunstens Problemer. Ud fra en
saadan fast Forvisning om den formskabende Kunsts Enhed havde han udført sine
Universitetsdekorationer, hvor Form og Farve harmonisk er stemt ind i den
givne Arkitekturs Ramme; ganske som hans Ven M. G. Bindesbøll lod Sonnes
malede Frise omslutte det Hus, der skulde rumme Thorvaldsens
Billedhuggerværker. Med H.s kunstneriske Virksomhed afsluttedes den hjemlige
Klassicisme, der i ham fandt sin sidste store Repræsentant.
A.R.
Papirer og Breve i Det
kgl. Bibi. - N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 98-101; Julius Lange:
Nutidskunst, 1873, 179-90; samme: Billedkunst, 1884, 409-16; Pol. 3. og 19.
Okt. og 21. Nov. 1897 (N. V. Dorph); Karl bladlen i Tilsk., 1897, 937-52; E.
Hannover: Constantin Hansen, 1901 (heri Arbejdsfort. samt Fort. over C. H.s
trykte litterære Arbejder); A. Aubert i Samtiden, 1902, 251-59; Th. Oppermann
i Dansk T., 1902, 514-24; Sig. Muller i L. F. la Cour og K. Fabricius: Danske
Starmænd, 1912, 493-98; Smaa Kunstbøger, Nr. 18, 1923 Elise KonstantinHansen:
Minder og Oplevelser, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 223-28 og 1935, 131,
133, 135-38; V. Wanscher i Artes, 1936, 1-71; Elise Konstantin-Hansen sst.'
74-95; En Brevveksling mellem Maleren Constantin Hansen og Orla Lehmann. Udg,
af Henny Glarbo, 1942 (anmeldt i pol. 3. Marta 1943 i Kronik af Henrik
Bramsen); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.
Hansen, Dan Sterup, se Sterup-Hansen, Dan.
Hansen, Eduard, - 1850 -, Tegner. Har i
1850'erne i Emil Bærentzens litografiske Institut udf. nogle
Portrætlitografier bl. a. af Chr. VII, Biskop C. Th. Engelstoft og General Cai
Ditlev Hegermann-Lindencrone. T.H.C.
Hansen, Niels Ejnar, f. 1884, Maler. F. 9. Jan. 1884
i Kbh. Forældre: Tjenestekarl, senere Kusk Jens Jørgen H. og Laura Petra
Rydstrøm. Gift. 13. Juli 1921 i Chicago med Helga Kristensen, f. 31. Dec. 1885
i Randers, D. af Bestyrer af Højskolehjem, senere Detailhandler Kristen K. og
Martine Anderam.
Uddannelse: I Malerlære;
Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1902; Elev her til 1904 i fire Sem. Rejser:
Rejste 1914 til Amerika; boede først i Chicago, men fra 1917 fast Ophold i
Wheaton, Illinois; 1920-21 kort Besøg i Danmark; 1921 atter bosat i Chicago,
fra 1925 i Kalifornien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 11-12; De Trettens
Udst. 1909-10,12; Sep.udst. Febr. 1921 (Kbh.); har i Amerika udet. i talrige
Museer og Kunstgallerier, bl. a. i New York, Cleveland, Washington, San
Francisco, Los Angeles, Chicago; repr. paa New York World Fair 1939 og San
Francisco World Fair 1940-41. Udmærkelser: Honorable Mention 1918 i Chicago
Art Instituts; desuden senere talrige Medailler og Præmier. Hverv: Medlem af
Los Angeles Museums birector Advisory Board. Stillinger: Lærer ved Los Angeles
Art Instituts og Pasedens Art Instituts.
Arbejder: Tegnede1909-14
Portrætkarikaturer til kbh.ske Aviser og Tidsskrifter; ansat c. 1910-14 hos
Bing & Grøndahl (malede Unicaarbejder). Malerier: Gamle Huse i Faaborg (1909);
Dameportræt (1910); Strand ved Hornbæk (1911); Portræt af Maleren Carl Holm
(1912); Gammelt Hus i Michigan, Skumring, Russisk Jøde, Portræt af Fru F.
(1918) og Gamle Peehl fra Wheaton (alle udet. i Kbh. 1921); Portræt af K. K.
(1921); Cello Player (1939); A man and his dog (1940); Donna Maria (1942); My
wife (1943); Portræt af Elsa Harsfall (1944); Last Portraft of Sadakichi
(1946, Los Angeles Mus.); repr. i
Los Angeles Mus., San Diego Fine Arts Ganery, Pasedens Art Instituts, Pomona
Permanent Art Collection og Santa Paulo Permanent Collection; har ogsaa
modelleret og udst. som Billedhugger.
Red.
Vore Herrer, Okt. 1918;
Ekstrabl. 14. Febr. 1921 (G. Nygaard); Tidens Kvinder, Maj 1934; Fr. Graae:
Fra Sydhavsøerne, 1934, 133-45; International Studio, Juli 1920; Creative Art,
April 1933; Parnassus, Nov. 1937; Arts and Architecture, April 1938; Art
bigest, Aug. 1937, Dec. 1944, Maj 1945; who's Who in American Art (fra 1938);
Who's Who in California (fra 1942); P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946, 34, 35.
Hansen, Elise Konstantin, se Konstantin-Hansen, Elise.
Hansen, Christian Emanuel, f. 1893, Maler. F. 24. April
1893 i Odense.
Besøgte Akad.s Forsk. for
Malere 1914-18 i seks Sem. og udst. paa Kunstn. Eft. 1917, 18 og paa Charl.
1917-18, 21 (Portrætter og Stilleben).
Red.
Hansen, Emiel (ved Daaben Emil), f. 1878,
Maler. F. 6. April 1878 i Kbh. Forældre: Tapetserer og Dekoratør Carl Julius
H. og Nanna Adelaide Mulvad. Gift 20. Maj 1914 i Aarhus med Maren Jensen, f.
16. Maj 1886 i Thisted, D. af Gaardejer Jens Christian J. og Ane Jensen.
Uddannelse: I
Dekoratørlære; besøgte Tekn. Sk.; Elev af Alfred Broge; skal have besøgt Akad.
omkr. 1900 under Francs Henningsen; Zahrtmanns Sk. 1902-04; en Tid Dekoratør
ved Folketeatret; sluttede 1904 Venskab med Storm Petersen, med hvem han i en
Aarrække delte Atelier, og leverede i disse Aar enkelte Bladtegn. (bl. a. til
Dagens Ekspres, Gnisten, Klods Hans); 1912-13 ansat ved Aarhus Teaters
Malersal og arb. nogle Aar som Teatermaler s, m. Teatermaleren Elvin Gay;
bosatte sig i Aarhus omkr. 1917. Stipendier: P. A. Schou 1943. Udstillinger:
Aarhus Kunstbygn. 1917; Jyske Malere og Frie jyske Malere ml. 1919 og 34;
Kunstn. Eft. 1922, 28, 30; Charl. 193335; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1941;
Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Sep.udst. c. 1919 (s. m. Viggo Helsted), 1928
(Winkel & Magnussen), 1938 (s. m. Bent Hansen), 1938 (retr. Udst. i Aarhus),
40, 41, 42, 43.
Arbejder: Kvinde med Spejl
(1919); Syge. værelse; Uden for Huset (alle Aarhus Mus.); Mand med Avis
(Randers Mus.); Ole (Horsens Mus.); Uden for en Gaard (Aarhus Raadhus);
Overlæge Strandgaard (Aarhus Kommunehospital); Overlæge Rolf Hertz
(Kystsanatoriet, Refsnæs).
Udgangspunktet for Emiel
Hansens Kunst har først og fremmest været Daumier og Marstrand, hvis Stil han
er paavirket af i sine Kompositioner af fortællende Indhold, der oftest viser
stærkt bevægede Figurer. Hans Billeder er med deres livlige Penselføring stemt
i mørkladne Galleritoner. Trods det illustrationsagtige viser de gode
maleriske Egenskaber i de fint afstemte Valører.
H.M.
Aarhuus Stiftstid. 20.
Marts 1927 (R. Gandrup); Nat.tid. 13. Dec. 1928 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 15.
Dec. 1928 (K. Flor); Morgenbi. 21. Dec. 1928; Demokraten, Aarhus, 7. Marts
1935; R. Gandrup i Saml., 1936, 57-59; Soc. Dem. Hjemmets Søndag 10. April
1938 (Broby Johansen); Max Bramurer i Tidens Stemme, 1938, 63-54; Niels Th.
Mortensen: Emiel Hansen, 1942; Nat.tid. 23. Nov. 1942 (Sig. Schultz).
Hansen, Ernst Henry Theodor, f. 1892, Maler, Grafiker. F.
29. Okt. 1892 i Ringkøbing. Forældre: Kreditforeningsfuldmægtig, exam. jur.
Niels Frederik Julius H. og Doris Hansine Ernestine Hogrefe. Gift 6. Aug. 1923
i Kbh. med Ingerid Sørensen, f. 8. April 1894 paa, Fr.berg, D. af Dr. phil.
William Emil S. og Kirsten Andersson.
Uddannelse: I Malerlære i
Aarhus 1907; Svend 1911; forb. til Akad. paa Aarhus Tekn. Sk.; opt. Okt. 1910;
Elev til Foraar 1919, bl. a under Joakim Skovgaard. Stipendier: Købke 1923,
25, 28; Akad. 1927, 30; Villiam H. Michaelsen 1934. Rejser: 1917 Nordgrønland;
1926 Island; 1928 Thule; 1931 Paris; 1932, 33 Østgrønland (Deltager i Knud
Rasmussens 7. Thule Ekspedition); 1940 Finland. Udstillinger: Kunstn. Eft.
1915-16, 19, 21, 24-25; Charl. 1915-32 (12 G. m. 40 Arb.); Charl. Eft. 1928;
Grønningen 1930-32, 34-38, 40-43, 45-46; Grafisk Kunstn.samf. 1925,31; Paria
1925, 37; Helsingfors 1928; Forum 1929; Rom 1931; Interskandinavisk grafisk
Kunst, Stockholm og Helsingfors 1931; Los Angeles 1940; Fyens Forum 1940;
Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udst. 1941; Den officielle danske
Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. April 1920 (Kiertzner), Sept. 1920 (Anton
Hansen, Købmagergade), 22 (300 Raderinger), 26 (Kunstfor.), 34 (c. 70
Litografier i Den Permanente), 35 (Malerier), 40 (Tegn. fra Finland).
Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1937; Guldmed. paa Scandinavian-American
Society's Udst. Los Angeles 1940.
Arbejder.
Bogillustrationer og Grafik: Gunlaug Ormstunges Saga (1918, De brogede Bøger,
udg. af A. Marcus); Vølvens Spaadom (1925); Ingjaldsk adet (1926); Femogtyve
Tegninger (1926); Knud Bruun-Rasmussen: Den rolige Glæde (1926); Hans Hartvig
Seedorff Pedersen: Pigens Møde med Pan (1928); samme: Skoven (1929); samme: I
Drift (1933); Knud Rasmussen: Festens Gave (1929); Træsnit til danske
Fornviser (1932; de første udst. 1915); Ida Siboni Hansen: Eric the Red (New
York 1933); Sort og hvidt, Fire Snese Tegninger. Indledn. af Oluf Bertolt
(1934); Jens August Schade: Jordens Ansigt (1932); samme: Marsk Stig (1934);
Nye Lithografier (Grønlandske Motiver) (1934); 12 Træsnit over
Folkevisemotiver (1934); 8 Farvetræsnit (1935); Dyr og Fugle (1935); Viggo F.
Møller: I Kraft af mig selv (1935); Kvindelinier, med Indl. af Sig. Schultz
(1936); Silhouetter. Nogle Dyremotiver (1937); Tegninger (1937); Runeberg:
Vort Land (1940); Vignetter (1940); Forsider (1940, trykt med Bladenes
Originalklicheer); Vilh. Grønbech: Nordiske Myter og Sagn (1941); Skitsebog
Thule 1928 (1941); Erotiks med Introduktion af Poul Sørensen (1942); Børn, med
Indl. af Johannes V. Jensen (1942); Sig. Schultz: Ernst Hansen Cavalcade
(1942); Folkevisetræsnit (1942); Dyr og Fugle, med Forord af Kai Flor (1942);
Niels Ebbesens Vise (1945). Som Maler: Malerier fra Island og Grønland, bl. a.
Isbjørnejagt (1928); Altertavle til Kolonien Thule (1930). - Arb. i
Kbst.saml., Kunstindustrimus., Aarhus og Skagen Mus.; har tegnet talrige
Bogomslag, Bogbind, Exlibris, Smykker m. m.
Ernst Hansen er en meget
produktiv Tegner og Grafiker og har gennem Aarene dyrket en alsidig
Motivkreds, hvori dog den nøgne Kvindefigur staar som det centrale. Han har
desuden med skarpsynet Virkelighedssans gengivet Naturindtryk af mange Arter.
Med særlig Finhed har han gengivet Dyrenes Færden i Naturen paa alle
Aarstider. Allerede hans
tidlige, indtrængende
Naturstudier fra de øde og flade Egne omkring Barndomsegnen Ring-
købing vidner om hans
distinkte og luftklire Karakterisering af Tingene og sikre Beherskel-
se af Linien, Egenskaber,
der tilsammen er betegnende for hans bedste Værker. Arbejdet
med Linien, dens Kurver og
Skæringer er det essentielle i hans Kunst. Dens Muligheder har
han gennemprøvet i det
uendelige i mangfoldige konturtegnede Kvindefigurer og bestandig varierede
Stillingsmotiver, udført i haandskriftsagtig sammenhængende Linieføring. Der
ligger i mange af E. H.s Arbejder en idealiserende Bestræbelse og stort
svungen dekorativ Fantasi. Dette har i særlig Grad fundet Næring ved E. H.s
Møde med grønlandsk Natur. Han har i sin Illustrationskunst vist Indlevelse,
bl. a. i eskimoisk Fantasiliv. Hans Træsnit- Illustrationer til vore
Folkeviser er opbygget over elementære sort-hvide Fladevirkninger, hvad der i
grafisk Henseende undertiden gør dem lovlig summariske. Uagtet E. H. har
udført talrige Raderinger og Litografier, ligger hans Styrke dog ogsaa her
mindre i de egentlig grafiske Værdier end i de rent tegneriske. Han er
betydeligst, hvor han undgaar det kalligrafiske stilsøgende, og hvor hans
Arbejder med Linien i lige Grad indbefatter Strengheden og Følsomheden,
Naturoplevelse og Abstraktion.
J.Z.
Hver 8. Dag 10. Sept. 1920
(Anders Thuborg); København 11. Sept. 1920 (Kronik af Rik. Magnussen); Berl.
Tid. 16. Sept. 1929 og 15. Dec. 1923 (begge K. Flor); 22. Dec. 1929 (Vild.
Rørdam); 28. Juni 1930; 4. Juni 1935 (K. Flor); 27. Okt. 1942 (Houmark); Ernst
Hansen i Kunstbl., 1927, 101-13; Dag. Nyh. 28. Dec. 1931 og 6. Juni 1935
(begge Sig. Schultz); Pol. 25. April 1934 (K. Pontoppidan); Fort. over
Litografier af Ernst Hansen. Forlaget for Naturvenner, 7 935; Harald Mogensen
i Tegneren, IV, Sept. 1936, Nr. 7, 75-81; Jørn Rubow: Ernst Hansen, 1937; Leo
Tonti: Ernst Hansen, 1937; Ekstrabl. 1. Febr. 1940 (Int.); Laur. Nielsen: Den
danske Bog, 1941; Saadan tegner vi, 1945.
Hansen, Evald Waldemar, 1840-1920, Xylograf. F. 14.
Nov. 1840 i Taarnby, d. 13. Juni 1920 i Landskrona, begr. sst. Forældre: Hans
Jørgen H. og Christiane Birgitte Gendel. Gift 11. Nov. 1865 med Sidse Kirstine
Clausen, f. 12. Juli 1831 i Herlev ved Kbh., d. 10. April 1903 i Stockholm, D.
af Gaardmand Claus Mortensen og Ane Pedersdatter.
Uddannelse: Kom i Lære hos
Xylograf Flinch, der efter hans Forsørgeres Død i Kolera-Aaret 1853 var blevet
Værge for Drengen; tog samtidig Tegneundervisning hos Lasenius Kramp og søgte
Uddannelse som Billedhugger hos H. W. Bissen, der anbefalede ham til at nyde
fri Undervisning paa Akad. (1859); han tog i en ung Alder Ophold i Sverige.
Arbejder: Portrætter i
Træsnit til Ny ill. Tidning, fx af H. C. Andersen (1875) Johanne Luise Heiberg
(1878) og Christen Berg (1891).
Strunk, 1882; Westergaard,
1930-33. H.S.H.
Hansen, Frantz Peter, - 1787 -, Arkitekt, leverede
1787 Projekt (ikke udført) til Kirken i Westerland paa Sild, en Centralbygning
med spidst Kegletag og Lanterne i Lighed med Kirken i Hörnerkirchen. Red.
Haupt, V, 1924, 144;
Kunstdenkmäler, Kreis Süd Tondern, 1939.
Hansen, Frantz Viggo, f. 1903, Bhgr. F. 7. Okt. 1903
i Kbh. Forældre: Mejerist, senere Fabrikant Lars Peter Georg H. og Kirstine
Marie Petersen. Gift 5. Maj 1932 i Præstø med Esther Johanne Marie Lüneborg,
f. 28. Aug. 1907 i Aarhus, D. af Urmager Johannes L. og Karen Petersen.
Uddannelse:
Billedskærersvend; besøgt Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1923; Elev til og
med 1. Sem. 1926 (Utzon-Frank). Stipendier: Konge 1926, 27; Carl Jul. Petersen
1927; Hjelmstjerne-Rosencrone 1928, 30, 31;.Bielke 1930; Carlsons Legat 1933,
34, 35. Udstillinger: Charl. 1923-40 (10 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1935, 43;
Kunstn. Eft. 1924, 26-27, 31-32; Forum 1929; Riga 1936; Ungarn 1936; Oslo
1938; Bhgr.sammenslutningen 1938; De ll.s Udst. 1944. Udmærkelser: Carlsons
Pr. 1931, 32; Hanne Benzons Pr. 1934.
Arbejder: Staaende Pige
(udst. 1927, Fakse Kalksten); Eva (1927, opsi. i Faksekalksten i
Lindevangsparken, Fr.berg); Gammel Mand fra Jungshoved (udst. 1931, Carlsons
Pr.); Vaagnende Pige (udst. 1932, Carlsons Pr., opst. i Marmor i Classens
Have); Relief i Gavlen af Kapel i Aalborg (1934, Granit); Ung Pige (Bronze
1935; opstillet i det kommunale Anlæg ved Administrationsbygningen i
Taastrup); Badende Pige (1938, Kunststen; opsi. i~ Anlægget ved Taarbæk
Strandvej); Dansende Piger (1939, opst. i Bronze i Guldbergs Have); Mor og
Barn (1941, finsk Fyr) og Kone og Ko (1941, Teaktræ) (begge Spanager
Børnehjem); Relieffer til Sogneraadssalen i Lyngby Raadhus (1942, Teaktræ) og
Relief i Egetræ til Landbrugsraadets Mødesal i Axelborg, Kbh. (1944); Relief
(Kunststen, Administrationsbygn. i Vejgaard ved Aalborg) og 12 Relieffer til
Dokumentskab i Byraadssalen set. (1942); Min Kone (udst. 1943, Marmor); Relief
(udst. 1944, Kalksten. Tuberkulosestationen, Ingerslevsgade); 2 Relieffer til
Sparekassen for Aalborg og Omegn (1944 og 45, Sandsten); har udf. en Del
Statuetter, navnlig af Dyr, i Teak- og Egetræ samt forsk. Brugsting i Træ i
Samarbejde med Den Permanente Udstilling.
Frantz V. Hansen har
udført en Række karakterfulde, naturalistisk betonede Portrætbuster,
Enkeltfigurer og Grupper i Kalksten, som viser hans sikre Formopfattelse og
Sans for en udtryksfuld Komposition. Med størst Forkærlighed og Forstaaelse
har han dog arbejdet med Træet, hvor han med stor Opfindsomhed har fundet nye,
frapperende Virkninger; hans mange Statuetter af Dyr er levende og morsomt
formede. Men de kunstnerisk mest originale Resultater har han opnaaet i sine
Trærelieffer, først og fremmest i Udsmykningsarbejdet til Lyngby Raadhus.
Nyt. T. f. Kunstind.,
1948, 81. H.M.
Hansen, Frederik Carl Christian, 1858-1923, Arkitekt. F. 8. Febr. 1858 i Thisted, d. 18.
Nov. 1923 i Sorø, begr. sst. Forældre: Branddirektør, Justitsmad,
Landstingsmand Carl August Holmer H. og Laurentze Jørgensen. Gift 28. Dec.
1889 i Sorø med Thora Blichert, f. 10. Juni 1865 i Kbh., d. 8. Febr. 1941 i
Sorø, D. af Cand. philol., senere Rektor ved Sorø Akademi Peder Knudsen B. og
Elise Sophie Amalie Wøldike.
Uddannelse: Realeks.;
derpaa i Murerlære i Kbh.; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Jan. 18 7 6;
Afgang fra Akad. Juni 1884; Tegner og Konduktør hos H. B. Storck, senere hos
J. D. Herholdt. Stillinger: Fra 1886 Bygningskonduktør ved Sorø Akademi.
Udstillinger: Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Deltaget i Sorø
Kirkes Opmaaling og Restaurering (til c. 1910); Frederikssunds
Raadhus (1886-87); Teknisk
Skole i Sorø (1888-89); Husholdningsskole sst. (1897 ); Amts-
sygehuset sst. (1901-03);
Menighedshus og Alderdomshjem sst. (1910); Børneasyl sst.
(1910); Ting- og Arresthus
i Skelskør (1895-96), Haslev (1905), Fakse (1906) og Slagelse (1914-16);
Teknisk Skole i Ringsted (1890-91); Epidemihuset sst. (1902); Ombygning af
Nordkapel til Stenmagle Kirke (1894); Restaurering af Vedbygaard (1900 ff.);
Nordruplunds
Hovedbyge. (opf. efter
Brand 1903); Udst.bygn. til Industri- og Landbrugsudst. i Sorø
(1904); Mindesmærke over
Biskop Peder Madsen (1912, Ruds-Vedby Kgd.); Ligport ved
Reerslev Kirke (1918);
Tilbyge. til Borgerskolen i Sorø (1919).
Red.
Trap, 4. Udg. - Arch.,
1903-04, 449-50 (Industri- og Landbrugsudst. i Sorø); V. Christensen:
Vedbygaards Hist., 1939, 58, 100-07.
Hansen, Frederik Kastor, se Kastor Hansen, Frederik.
Hansen, Gorm Valdemar, f. 1886, Maler. F. 4. Marts
1886 i Kbh. Forældre: Piskefabrikant Søren H. og Bertha Christine Margrethe
Rixen.
Uddannelse: I Malerlære;
dimitt. fra Telen. Sk. til Akad., opt. her i Alm. Forb.kl. Okt. 1903; besøgte
denne og Modelsk. Forb.kl. samt senere Foraarssem. 1907 Malersk. (Francs
Henningsen). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1913. Rejser: Ophold i
Auvergne 1914 (s. m. Niels Bjerre og Hans Brygge) og har siden levet i mange
Aar i Frankrig. Udstillinger: Charl. 7.907, 13-14, 16, 22; Udst. af
Lægeportrætter 1922.
Arbejder: Portrætstudie
(Charl. 1907); Gamle Huse ved la Jordarne i Aurillac (Charl. 1913);
Portrætstudie. Lampelys
(Charl. 1914); Den gamle Trappe i S. Christophe, Auvergne
(Charl. 1916); Portræt af
Dr. med. Victor Lange (Charl. 1922).
Red.
Hansen, Gunnar (som Bhgr. Gunnar Lindhardt),
f. 1893, Maler og Bhgr. F. 10. Okt. 1893 paa Fr.berg. Forældre: Snedkermester
Lau
ritz Peter H. og Mathirse
Ane Hansen. Gift 30. Okt. 1942 rued Carla Edith Morian Broch, f. 2. Maj 1911 i
Sletten, D. af Sagfører, Dr. jur. Walker B. og Kathe Kalisky.
Uddannelse: Malersvend;
forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1908-14; opt. Jan. 1915 i Forsk. for Malere.
Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923; Akad. 1924. Rejser: 1913-14, 1923,
29 Tyskland; 1928-29 Holland og Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-25,
32-35; fra 1923 Medl. af +Der Sturm* og deltaget i Udst. i Udlandet; Charl.
1927, 34-40 (som Maler og Bhgr.), 43 (9. G. m. 14 Arb.); Forum 1929;
Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Sep.udst. 1932.
Arbejder. Malerier:
Kristus helbreder den blindfødte (udst. 1924); Kristus vasker Disciplenes
Fødder (Altertavle, udst. 1927); Kristus opvækker Lazarus; Sandheden gaar
forbi; Gethsemane; Gammel Kone med Hovedtørklæde (1932, Maribo Mus.);
Landskab i April, Mønsted (udst. 1932, tilh. Undervisningsministeriet; dep. i
Vanløse Skole). Billedhuggerarbejder: Monumentalbuste af Isaac Grünewald;
Portræt af Gisse; har desuden arbejdet med Træsnit (bl. a. Trotzki,
Gaardsangere, Bakker med Graner) og med Keramik (1941-45). - Anmelder ved
Arbejderbladet 1921-22; Hedudgiver af Kunstbladet Buen 1925-26.
Gunnar Hansen har malet
Portrætter, Landskaber samt Billeder med Figurkompositioner
og religiøse Motiver og
har i de senere Aar ogsaa beskæftiget sig med Skulptur. Hans
Portrætter er
naturalistiske uden udpræget Karakteristik; hans Landskabers Styrke er det
dekorative. Red.
Berl. Tid. 4. Marts 1932
(K. Flor); B. T. 8. Marts 1932 (O. V. Borch); Soc. Dem. 12. Marts 1932.
Hansen, Gunnar,
f. 1901, Bhgr. F. 4. Febr.
1901 paa Nysted Højskole, Lolland. Forældre: Højskoleforstander, senere
Sognepræst i Aasted og Præsteskolelærer Hans H. og Clara Bentzen. Gift 4.
Sept. 1927 i Stege med Anna Kristiane Hansen, f. 7. Jan. 1904 i Ruds Vedby, D.
af Bolsmand Frederik H. og Sara Louise Jensen.
Uddannelse: 2-aarigt
Tegnekursus paa Grand View College, Des Moines, Iowa, U.S.A.; Elev hos
Chresten Skikkild; opt. paa Akad. Maj 1,921; Elev til Sommeren 1924.
Stipendier: Akad. 1927, 30; Carl Jul. Petersen 1929; Raben-Levetzau 1932;
Bielke 1932; Ronge 1941; Carlsons Legat 1942, 43, 44; Ancker 1941. Rejser:
1923 London og Paris; 1927 Italien (Florens og Rom); 1931 Italien og
Grækenland. Udstillinger: Charl. 1927-33, 37-44, 46 (11 G. m. 19 Arb.); Charl.
Eft. 1940, 46; Kunstn. Eft. 1929, 31; Bhgr. sammenslutningen 1933, 35, 38
(Kbh. og Oslo); Utzon: Frank og hans Elever 1943; Tegneudst. i Kunstmus.
1940-41; Skulpturudst. x Haveselskabets Have 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr.
1930, 38; C. C. Halls Pr. 1931; Neuhausens Pr. 1937; Eckersbergs Med. 1941; H.
P. Lindeburg 1941; Eibeschiitz' Pr. 1944.
Arbejder: Portrætstatue af
Frede Bofisen (1930, Carlsons Pr.; senere udf. i Granit til Rødkilde Højskole
paa Møn); Guldhornene findes (1931, Relief i Cement); Stærkodder (1932,
Cement); Statuette (1937, Klæbersten, Neuhausens Pr.); Moses' Bøn (udet. 1940,
Cement, Eckersbergs Med.); Døbefont til Bethlehems Kirke (Carlsons Pr. 1938,
Model i Cement udst.1940); Krucifiks (Ejby Kirke, Fyn ); Korsfæstelsesgruppe
(Gyldenbj erg Kirke, Falster); Series pastorum (Præstø Kirke); Eliezer og
Rebekka ved Brønden (1944, Relief, Eibeschütz' Pr.).
Gunnar Hansen er tung og
kraftig i sin Udtryksform, i Kompositionerne er Figurerne ofte stillet sammen
til en kompakt virkende Formmasse. Ikke mindst i hans Relieffer kan man spore
Indflydelsen fra hans første Lærer, Chresten Skikkild. I en stigende Grad har
det været bibelske Motiver, der har optaget ham. H.M.
Hansen, Gunnar Christian, f. 1905, Maler. F. 30. April
1905 i Slaglille Brandsmark. Forældre: Gaardejer Rasmus H, og Maren Cathrine
Nielsen. Ugift.
Uddannelse: I Malerlære;
dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921; Elev her 1923-24 i
Forsk. f. Malere. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935. Udstillinger:
Charl. 1937-44 (6 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 1924, 30-31,, 33-36; Den
uafhængige Udst. 1944-45; Sep.udst. 1932, 35.
Arbejder: Gade i Allinge
(1924); Figurstudie (1933); Landskab i September (1935); Portræt af en ung
Pige (1937); Kemikere (1941); Kristi Nedtagelse af Korset (1943); Kirurgi,
Figur-Komposition (1945); Indtoget i Jerusalem (Udkast 1931, udsi. i endelig
Form 1945).
Gunnar Christian Hansen
har foruden enkelte Landskabsbilleder og Opstill ger væsentlig malet Billeder
med religiøse otiver, Figurkompositioner og Portrætter. V.J.
Hansen, Hans, 1769-1828, Maler. F. 22. Febr.
1769 i Skelby ved Næstved, d. 11. Febr. 1828 i Kbh., begr. sst. (Garn.).
Forældre: Volontør i Krigskancelliet, senere Gaardbestyrer Christian H. og
Suzanna Christiane Flachebjerg. Gift 27. Febr. 1803 i Wien med Henriette
Georgine Lie, f. c. 1778 vistnok i Kbh., d. 20. Jan. 1828 sst.
Uddannelse: Kom efter sin
Konfirmation til Rom med Understøttelse af Kammerherre Carl Adolf Plessen,
Gunderslevholm og gik paa Akad. fra 1786; vandt Okt. 1789 den lille og Okt.
1791 den store Sølvmed. Stipendier: 1797 Rejseunderstøttelse for 4 Aar fra
Carl Adolf Plessen; Fonden ad usus publicos 1803, 04, 05, 09. Rejser:
1797-1803 over Hamborg gennem Tyskland til Wien; 1803-04 Rom; derefter atter
Wien; i Kbh. Efteraaret 1805. Udstillinger: Charl. 1818-27 (7 G. m. 20 Arb.);
Sep.udst. 1813; Salonen 1815; Akad., Stockholm, 1803; Raadhusudst. 1901; Akad.
sKunstværker i Kunstfor. 1929; Loll. Falsters Stiftsmuseums Jubl.udst. 1940.
Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1806; Medl. 1809; Medlemsbolig paa Charl.
1815. Stillinger: Lektor i Matematik og Perspektiv ved Akad. 1817-22; derefter
kun i Matematik; malede og kopierede i sine senere Aar til Fr.borg.
Arbejder: Helfigursportræt
af Amtmand Poul Rosenørn Gersdorff (1793, Halstedkloster); Henrik Johan Leth
og Constance Henriette Leth, f. Fabritius de Tengnagel (begge c. 1793); Eline
Heger (1796, Teatermus.); Chr. D. Fr. Reventlow (c. 1803, Pederstrup);
Kunstnerens Hustru; Anders Sandøe Ørsted (,1806, Fr.borg); C. A. L orentzen og
N. Dajon (begge Medl.stykker 1809; tilh. Akad.); Mette Marie Astrupf(1813),
Prinsesse Wilhelmine Marie som Barn, Bente Frederikke Dannemand, Abraham Kall
(1813) og Johs. Krieger (alle Fr.borg); Biskop F. Munter (fork. Joh. Hansens
Saml); Fr. VI (Bymus.); Adam Gottlob Moltke (1821); A. W. Moltke Bregentved
(1823, Kunstmus.); Miniatureportræt af Stadshauptmand A. Haltander
(Kunstmus.); endvidere repræsenteret paa Rosenborg, Gisselfeld samt i Kolding
Mus.; Portrætter af Chr. III og Fr. V i Solennitetssalen paa Sorø Akad. (begge
Kopler el. paa Grundlag af ældre Billeder).
Hans Hansen har i sin
Dagbog fra 1790'erne udtrykt sin uforbeholdne Beundring for Jens Juels
Portrætter. Ogsaa af hans Billeder ses det,- at Juel var hans Forbillede,
rigtignok hans uopnaaelige Forbillede; det viser fx det store Portræt af
Amtmand Poul Rosenørn Gersdorff paa Halstedkloster. I Stedet for det smidige
og graciøse, der udmærker Juel, finder vi hos H. noget kejtet og besværet, i
Stedet for den levende Farveholdning noget forsigtigt og uldent. Et Portræt
som det af hans Kone i hel Figur synes at vise, at Indtrykkene under den store
Rejse gav ham Impulser til at søge en større Stil; men Medlemsarbejderne fra
1809 minder mere om Lorentzen. Der var ingen Vej frem. Heller ikke i de ydre
Vilkaar, Eckersberg satte ham snart helt i Skygge. Det Hjem, i hvilket hans
Søn, Constantin Hansen voksede op, blev fattigt, men rummede en ikke ringe
Kultur, som vi maaske aner gennem Faderens litterære Forsøg: Betragtninger
over de skjønne Kunsters Værd (1827), men klarere ser gennem Sønnens
Ungdomsbilleder. (H.O.) L.S.
Breve i Det kgl. Bibl. -
Berl. Tid. 22. Nov. 1805; Conversationsbladet 15. Juli 1520; Hans Hansen i
Nyeste Skilderie af Kbh., 7. Juli 1827; E. Hannover: Constantin Hansen, 1901,
2-13; H. Trier: Et Interiør fra de 32 Mænds Tid, 1903; Hans Hansen:
Portrætmalerens Dagbog, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1907; Meldahl og
Johansen, 1904, 135, 159, 100, 175-77; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935;
Elise Konstantin-Hansen i Dansk Udsyn, 1944, 156-B5; V. Thorlacius-Ussing i K.
Aa., 1943, 21-22; samme i Danmark, 1944, 112.
Hansen, Hans,
1821-58, Bhgr. F. 30. Dec.
1820 i Holt, d. 16. Dec. 1858 i Kristiania. Forældre: Modelsnedker Hans H. og
Ingeborg Hansdatter. Ugift.
Uddannelse og Rejser: Kom
med norsk Statsstipendium til Kbh., hvor han 1846-50 studerede ved Akad. og i
H. W. Bissens Atelier; opholdt sig derefter 1 Aar i Stockholm og 6 Aar i Rom
og vendte derefter hjem til Norge 1857. Udstillinger: Charl. 1847-50 (3 G. m.
6 Arb.).
Arbejder: Den norske
Astronom Christoffer Hansteen (1847, bronzeret Gipsherme, Uni-
versitetets Observatorium
i Kbh.); Buste af Lensgreve Wulff Scheel-Plessen (1850, Gips,
Fr.borg); Maleren Fr.
Kraft (Statuette, udf. i Rom).
Red.
Hansen, Hans,
1828-1919, Maler.
F. 22. April 1828 i Vejen, d. 26. Okt. 1919 i Holsted, begr. sst. Forældre:
Gaardejer Hans Sørensen og Ane Sørensdatter. Gift 1853 med Caroline Margrethe
Jessen, f. 6. Sept. 1834 i Gastrupgaarde, Haderslev Amt, d. 30. April 1908 i
Holsted, D. af Maler Jacob J. fra Flensborg og Anna Dorthea Bruun.
Har udført 4 Alterbilleder
i Læborg Kirke (Kristus paa Korset, S. Johannes, S. Peter, Kristi Himmelfart)
og formentlig ogsaa 3 Billeder til Altertavlen i Brørup Kirke (Kristus og
Maria Magdalene efter
Opstandelsen, Kristi Daab og Korsfæstelsen) (1872, fjernet ved en
Istandsættelse 1906).
Billederne er formentlig udført med Bistand af Svigerfaderen Jacob
Jessen. Red.
Trap, 4 Udg. VIII, 1928,
586, 607 (fejlagtigt under Hans Jessen).
Hansen,Hans, f. 1874,
Maler. F. 5. Marts 1874 i Skovsgaarde, Haarslev Sogn, Fyn. Forældre: Gaardejer
Hans H. og Mette Cathrine Rasmussen. Gift 3. Okt. 1909 i Sundby med Alvilde
Christine Caspersen, f. 10. Sept. 1872 i Sakskøbing, D. af Skræddermester Jens
C. og Ane Sophie Hansen.
Uddannelse og Rejser:
Malersvend 1892; rejste med Stipendium i 4 Aar og var dels i Tyskland, hvor
han var Elev ved kunstskolen i Berlin, dels i Ziirich, hvor han besøgte
Kunstog Haandværkerskolen i 3 Aar, dels i Budapest (hvor han deltog i den
dekorative Udsmykning af Parlamentsbygn. og Slottet) og endelig i Italien;
arb. efter Hjemkomsten nogle Aar som Maler og blev Malermester; søgte Dec.
1911 Opt. paa Akad. og blev et Sem. Elev af Joakim Skovgaard i Dekorationssk.;
1922 Italien. Udstillinger: Charl. 1911; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27,
30, 32-42; Udst. af Blomstermalerier i Haveselskabets Have Maj 1937; Sep.udst.
1920, 43 (s. m. Bent Hansen).
Hans Hansen har
væsentligst arbejdet med Landskaber og Blomsterbilleder. Red.
Auk. Kat. 1926 og 36.
Hansen, Hans Peder, Maler, se Brygge, Hans.
Hansen, Henning Hans Christian, f. 1899, Arkitekt. F. 19. Aug.
1899 i Avedøre. Forældre: Mælkeforpagter, senere Galanterihandler Niels
Christian II. og Ellen Christine Rasmussen. Gift 3. Sept. 1927 paa Fr.berg med
Kirsten Groth-Hansen, f. 17. Sept. 1903 i Lyngby, D. af Tømmerhandler Georg
G.-H. og Henny Klenow.
Uddannelse:
Præliminæreks.; i Tømrerlære; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Forsk.
for Arkitekter Okt. 1917; her to Sem. 1917-18 samt to Sem. 1920-21 i 1.
Bygn.kl.; derefter ansat hos Gotfred Tvede 1920-22, hos Carl Petersen, Aage
Rafn, Anton Rosen 1924-2 7 samt hos Poul Henningsen; Akad. lille Guldmed. 1927
(Omdannelse af Trekroner til Navigationsskole); Konduktør paa Polytekn.
Læreanstalt 1928-30; egen Virksomhed fra 1930. Stipendier: Akad. 1926, 29;
Zaeh. Jacobsen 1927. Rejser: 192 7 Frankrig, Italien; senere mindre Rejser til
England, Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1924-29,
40 (6 G. m. 7 Arb.); Paris 1925; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929.
Udmærkelser: Emil Bissens Legat 1936 (s. m. Alvar Lauritzen); Neuhausens Pr.
1923-25. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn. Efteraarsudst.1942; Medl. af
Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945.
Arbejder: Ombygn. af N.
Voldgade 16 (1932, præmieret); Statsminister Staunings Æresbolig, Valeursvej 6
(1934, præmieret); Villaen Hagens Alle 45 (1934); Beboelseskomplekset
Godthaabsvænge, Godthaabsvej 140-42 (1934-35, s. m. Alvar Lauritzen, Emil
Bissens Legat 1936, præmieret); Villaen Kratvænget 8 (1937); Kbh.s Boldklubs
Sportsanlæg (K.B. Hallen), Peter Bangs Vej 147
(1937-38, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld, præmieret); Sundhedsudst. i Forum
(1939); Administrationsbygn. m. m. for Dyrups Farvefabrik, Gladsaksevej 300
(1940); General Motors Anlæg,
Aldersrogade 20 (1940-42, s. m. Civilingeniør S. Friis-Jespersen); Udst.
Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri i Stockholm (1942); Frihedsraadets Udst.
i Kbh., Stockholm og Gøteborg 1945. - Har givet Tegn. til Møbler, Sølv m. m.
og dyrker tillige Tegning og Maling.
Hans Hansen har i sin
Virksomhed vist sig som en særpræget Arkitekt, udstyret med en frodig og
original Fantasi, der lejlighedsvis kan nærme sig det bizarre - og samtidig
temmelig usentimental i sin Arkitektur. Som Elev paa Akademiet var han stærkt
knyttet til Carl Petersen, som udøvende Arkitekt har han nærmest hørt til den
funktionalistiske Fløj og været paavirket af Poul Henningsen. Et Emne, han
ofte i Tale og Skrift har beskæftiget sig med, er Farvens Muligheder i
Bygningskunsten, og hans mest kendte Huse (Staunings Æresbolig, K B-Hallen)
har hvide Facader. Forrest i hans Produktion staar det sidstnævnte ved den
fantasifulde Jernbetonudformning.
H.F.
Kliken, I, 1923-24, 52-54,
79-80, 87-90, 97-103, 197-202; Kritisk Revy, 1928, Hft. 1, 32-34; Pol. Kronik
9. Juli 1930; Ark. U., 1930, 184-85 (Pavillon for P. H.-Lampen i Tivoli),
201-04 (Møbler); 1932, 53-56 (P. H.-Lampe Udst. i Vesterport); 1936, 186
(Kastrup Lufthavn); 1939, Tillæg S. 9 (Sundhedsudst.); Ark. M., 1935, 31 og 45
(2 Villaer i Gentofte); 1936, 23-28 (Godthaabsvænget), 34-37 (Staunings Hus),
221-26 (Kbh.s Boldklub); 1938, 13 (Kapt. Botveds Hus i Ordrup Krat); Nyt T. f.
Kunstind., 1939, 80-81 (Sundhedsudst. i Forum); Steen Eiler Rasmussen:
Nordische Baukunst, 1940, 155-57; H. H. i Louis Poulsen & Co. Nyt, 28. Nov.
1942; A5, Meningsblad for unge Arkitekter, 11, Nr. 6, 1943-44, 3-7, 26.
Hansen, Hans Christian,
f. 1901, Arkitekt. F. 22.
Sept. 1901 i Odense. Forældre: Maskinformer Peter Christian H. og Karen Marie
Rasmussen. Gift 8. Marts 1931 i Tikøb med Valborg Henriette Laurine Hougaard
Jensen, f. 19. Juni 1910 i Hornbæk, D. af Postbud Julius J. og Elisabeth
Hougaard.
Uddannelse: Tømrerlære
1915-19; Odense Tekn. Sk. 1920-23; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang Maj 1928;
lille Guldmed. 1937. Stipendier: Ronge 1932; Akad. 1937; Zaeh. Jacobsen 1938,
39, 46. Rejser: 1923, 31 og 38 Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet; 1937 Frankrig og
England; 1938 Jugoslavien, Grækenland, Italien, Svejts, Holland og Belgien;
1939 Finland, Rusland og Estland; talrige Rejser i Sverige. Udstillinger:
Charl. 1927, 29, 35, 37 og 43; Paris 1937; Helsingfors 1939. Udmærkelser: C.
F. Hansens Pr. 1935; Eckersbergs Med. 1943. Stilling: 1928 Arkitekt i
Stadsarkitektens Direktorat.
Arbejder: Tilskuertribune
ved Fodboldbanen i Kbh.s Idrætspark (1938, 1. Pr. 1934, s. m. Viggo S.
Jørgensen); som Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat har han særlig
medvirket ved: Drengeoptagelseshjemmet Emdrupgaard,
Emdrup (1937), Vaskeribygning paa Arbejdsanstalten Sundholm (1941),
Aldersrenteboliger, Ørholmsgade (1943) og Boligbebyggelse paa Hj. af
Frederikssundsvej og
Hulgaardsplads (1946). Projekter (alle s. m. Viggo S. Jørgensen):
Dyssegaardsskolen i Gentofte (2. Pr. 1930); Aarhus Universitet (3. Pr. 1931);
Kirke i Aarhus (indkøbt 1933); Betonhuse for Dansk Cementcentral (1. Pr.
1934); Bibliotek i Nyborg (2. Pr. 1935); Nyborg Sparekasse (2. Pr. 1937);
Gymnasium i Herning (2. Pr. 1938); Kirke i Vanløse (2. Pr. 1939); Studie i
Odense (1. Pr. 1942); Mosegaardsskolen i Gentofte (2. Pr. 1943); Tegn.
til Kirke i
Munkebjergkvarteret i Odense (Eckersbergs Med. 1943); Minde for Ole Rømer i
Parken ved Aarhus Raadhus (2. Pr. 1944); desuden deltaget i Konk. om Møbler,
Sølvtøj m. m. A.G.J.
Ark. U., 1933, 194 (Kirke
i Aarhus); 1934, 70 (Kontormøbler); 89 ff. (Betonhuse); 1937,125 ff.
(Sparekasse i Nyborg); 1939, 105 (Kirke i Kbh.); 1941, 9 (Sølvtøj), 27
(Eenfamiliehuse), 132 (Lysekrone), 136 (Kgs. Bryghus), 140 (Møbler); 1942, 135
og 193-98 (Kirke i Odense); 1943, 76 (Eckersbergs Med.); 1944, 178 (Ole
Rømer); Ark. M., 1941, 118 (Forslag til Bebyggelse); 11943, 65, 67, 68
(Mosegaardsskole); 1946, 46 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); E. Lassen og 0.
Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941, 64.
Hansen, Hans Christian, se Vantore, Hans Christian.
Hansen, Hans Christian Viggo, se Viggo-Hansen, Hans
Christian.
Hansen, Hans Henning, f. 1916, Arkitekt. F. 4. Juli 1916 i Kbh. Forældre:
Arkitekt Henning H. (s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: I Murerlære
Somrene 1935 og 36 i Sønderborg; opt. paa Akad. Sept. 1934; Afgang Maj 1940.
Rejser: Ophold i Sverige fra 1939. Udstillinger: Charl. 1942 (m. 1 Arb.).
Arbejder:
Valby Idrætspark (1939, 1. Pr. s. m. Philip
Arctander og Steen Eiler Rasmus-
sen). Red.
Ark. U., 1939, 117-20
(Valby Idrætspark); 1941, 11 (Tennishal); Ark. M., 1944, 133-40 (Valby
Idrætspark).
Hansen, Hans Henrik, f. 1894, Bhgr. F. 20. Aug.
1894 i Kbh. Forældre: Maskinmester Eigil Aage H. og Kirstine Nielsen. Gift 24.
April 1920 paa Fr.berg med Helga Margrethe Hansen, f. 13. Maj 1892 i Kbh., D.
af Smedemester Vilhelm H. og Kristine Pedersen.
Uddannelse: Kom i Lære paa
Den kgl. Porcelainsfabrik 1908; blev Svend 1913 med Sølvmed. som Modellør; gik
samtidig om Aftenen paa Tekn. Sk. og Akad., hvor han optoges Sept. 1912 og fik
Afgang Maj 1917. Reiser: 1922 Tyskland; 1931 London (persisk Udst.); 1936
London (kinesisk Udst.). Udstillinger: Charl. 1922-24, 27-30, 32 (8 G. m. 12
Arb.); Charl. Eft. 1940; Brooklyn 1927 (Celadonporcelæn fra Den kgl.
Porcelainsfabrik); 18. Nov. Udst. 1938-39, 42. Stillinger: Fast knyttet til
Den kgl. Porcelainsfabrik som selvstændig Kunstner 1918; Modelmester 1926.
Arbejder. Skulptur til
Underglasur (dekoreret): Leda med Svanen (udst. 1922), Jomfru med Ridder i
Hjorteham (udst. 1923). Skulptur til Celadon: Medusamaske (udst. 1927),
Abegruppe (udst. 1923), Pegasus. Skulptur til Blanc de Chine: Madonna med
Barnet, Skærsommernatsdrøm (begge udst. 1940); 2 Statuetter 1931 af Direktør
Fr. Dalgas i Celadon (+Krukkefabrikanten*) og Chamotte; Krukker og Flaconer
med figurlig Dekoration i lavt Relief til Blanc de Chine, Celadon og Olivin.
Arb. i Kunstindustrimuseet og i Den kgl. Poreelainsfabriks Museum.
Hans Henrik Hansens
Arbejder er alle tænkt til et keramisk Materiale og modellerede med et fint
Blik for dettes plastiske Muligheder og keramiske Karakter, mest afklaret
maaske i Medusamasken. Betegnende for ham er den Forening af levende poetisk
Følsomhed og stille Lune, der har faaet sit bedste Udtryk i den for en
Porcelænsskulptur meget anselige Gruppe +Skærsommernatsdrøm< af Titanias Møde
med Rendegarn og i de to spøgefulde Portrætstatuetter af Direktør Dalgas.
S.S-z.
Nyt T. f. Kunstind., 1931,
158.
Hansen, Hans Jacob, 1859-1942, Maler. F. 23. Juli
1859 i Assens, d. 3. Juli 1942 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre:
Skibstømrer Christian H. og Karen Kirstine Christensen. Gift 1° 10. Juli 1890
i Kbh. med Anna Camilla Augusta Wiegell, f. 30. Dec. 1846 i Kbh.. d. 10. Aug.
1929 sst., D. af Grosserer Johan August W. og Vilhelmine Bjerring. 2° 11. Aug.
1931 i Kbh. med Johanne Marie Ulrikka Ingeborg Magnussen.
Uddannelse: Malerlærling;
uddannede sig paa egen Haand til Portrættegner med nogen Undervisning af
Maleren Carl Carlsen.
Arbejder: Portræt af
Komponisten Johan Hartmann, Litografi (1895); Portrætter af
Stationsforstanderne ved Hovedbanegaarden, Kbh., ophængt i
Forstanderkontoret, saaledes bl. a. af Kaptajn Wilsbeck (ophængt 1922),
Kammerraad Johs. Jensen (d. 1873), Justitsraad Schoug (Forstander 1873-87)
(begge ophængt 1923). Red.
Berl. Tid. 10. Marts 1922;
Nat.tid. 30. Sept. 1922.
Hansen, Hans Nikolaj, 1853-1923, Maler og Raderer.
F. 15. Maj 1853 i Kbh d. 14. Marts 1923 paa Fr.berg, begr. i Asminderød.
Forældre: Vinhandler Carl Jürgen August H. og Sophie Henriette Andrup. Gift 1°
19. Sept. 1883 i Kbh. med Theodora Frederikke Ida Rasmussen, f. 26. Febr. 1859
i Kbh., d. 9. Febr. 1935 i Charlottenlund. Ægteskabet opløst. 2° 18. Dec. 1900
i Kbh. med Ella Susanne Ruben, f. 15. Maj 1871 i Kbh., d. 12. Okt. 1945, D. af
Fabrikejer, senere Etatsraad Bernhard Harald R. og Ida Coppel.
Uddannelse: Besøgte efter
at være blevet Student Akad. Nov. 1872 til Nov. 1876 (Afgang); studerede i
Paris (ml. 1877 og 79) hos Bonnat og hos Puvis de Chavannes (1890-91); arb.
som Raderer 1885-86 som Hjælper hos Carl Bloch; genoptog 1899 Teknikken ved et
Kursus hos O. Felsing i Berlin, hvorefter han anskaffede sin egen Presse.
Stipendier: RabenLevetzau 1877, 79; Akad. 1894, 98; Ancker 1895. Rejser:
1877-79 og 1890-91 Paris; 1883, 96, 99, 1900, 06, 14 Italien. Udstillinger:
Charl. 1877-1923 (42 G. m. 149 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Wien 1882;
Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Stockholm 1897;
Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London, Guildhall, 1907; Aarhusudst. 1909;
Berlin 1910-11; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 18; Malmøudst.
1914; For. f. nat. Kunst 1920 (retr. Ophængning), 42 (Mindeudst.); Forum 1929;
Sep.udst. 1889 og 1905 (Kunstfor.), 1899 (Raderinger hos Winkel & Magnussen),
1913 (Charl.), 18 (Dansk Kunsthandel, Tegn. og Akvareller), 19, 23
(Kunstfor.), 43. Udmærkelser: Sølvmed. i Paris 1900 (for Raderinger); Aarsmed.
1° 1903 (Raderingen: Circe), 2° 1910 (Eckersbergs Med.) (Raderinger). Embeder
og Hverv: Formand for Grafisk Kunstn.samf. fra 1909; Medl. af Akad.s
Plenarforsaml. 1910, af Akad.raadet 1915.
Arbejder. Malerier: Uden
for Sigbrits Port (1878); Fra en Kirkegaard (1880, Glyptoteket); Kvinder paa
Heden (1881), Svend Vonved, Slagtet Kalv i et Køkken (1882) (tilh. alle
Kunstmus.); Bondedammen (1883); Kong Lear. Den blinde Konge ledes over Heden
(1888, Hirschsprungs Saml.); Selvportræt (tilh. Udst.kom. ved Charl.);
Genforeningsbillede (1921, Fr.borg). Raderinger: De lyse Nætter (1897-1909);
Vildt flyver Høg (1897); Hedekroen (1898-1909); Man har Sagn om Borgtapeter
(1899); Marcus Aurelius (s. A.) og Cestius Pyramiden i Rom (begge 1899).
Illustrationsarbejder: Wessel: Gaffelen (1884); Peder Paars (1885); St. Hans
Aftenspil (s. A.); Boganis' Jagtbreve (1889); Aladdin (1893); En
Skærsommernatsdrøm (1896); desuden Arb. i Kbst.saml., Kunstindustrimuseet,
Teatermus., Bymus. samt i Mus. i Kolding, Aalborg og Ribe.
Hans Nikolaj Hansens kunstneriske Indsats deler sig paa iøjnefaldende Maade i 3 Dele: Historiemaleriet, Illustrationstegningen og Raderingen. Hver for sig er de prægede af hans rige Kompositionsevne og hans Sans for et psykologisk Sammenspil mellem Figurerne, en stor teknisk Dygtighed, der dog ikke formaar at dække over en lidet udviklet koloristisk Sans og en vis Haardhed i Tegningen. Han vakte tidligt Opmærksomhed med sine livfulde Historiebilleder, ofte med et tragikomisk Indhold som i Fremstillingen af Adelsmændene, der stampende i Sneen og med hovne og forbitrede Ansigtsudtryk maa vente uden for Mor Sigbrits Port. Eller den morsomme Komposition, der viser Fr. II med sine Mænd efter et Mageskifte. Her er Rusens forskellige Virkninger opfattet med virkelig Humor. De elegiske Strenge har han anslaaet i det triste Billede af Pigen paa Kirkegaarden. I en Række Billeder har han beskæftiget sig med Chr. II.s Historie, hvor han i: Bort da fløj den gamle Ørn - har hævet sig til et mere patetisk Udtryk. Hans sidste større Komposition var Genforeningsbilledet, der imidlertid ikke giver noget overbevisende Udtryk for denne betydningsfulde Begivenhed. Det stærke Eftertryk, han i sine Historiebilleder lagde paa det fortællende, kom i langt højere Grad til sin Ret i hans Illustrationer. Som Karl Madsen siger, havde han her + frem for alle sine Samtidige et Overmaal af frodigt skabende Fantasi, der tillod ham en aandfuld om end ujævn Fortolkning af højst uligeartede Emner.* I Illustrationerne til Peder Paars havde han Marstrands Mesterværker at skulle fordunkle; denne Opgave maatte derfor i nogen Grad mislykkes. I langt højere Grad havde han i sine Oehlenschläger-Illustrationer Lejlighed til at vise sine Evner. Baade i Tegn. til Aladdin og St. Hans Aftenspil kunde han anslaa de vidt forskellige Strenge fra det makabre til det lyriske. Nævnes maa ogsaa hans meget impre