Weilbachs Kunstnerleksikon H

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han Jan. 1814 avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk., Juli s. A. blev opt. i Gipssk. og Dec. 1817 naaede op i Modelsk.; lille Sølvmed. 1820; store Sølvmed. 1821. Udstillinger: Charl. 1816-22 (m. 5 Arb. bl. a. Kopier efter Cignani og Ruysdal).

Omtales 1831 som Tegnelærer. Red.

Haagen-Muller, Christian Victor Kragballe, f. 1894, Maler. F. 1. Nov. 1894 i Albæk, Vendsyssel. Forældre: Sognepræst, sidst i Vejby og Tibirke, Provst Victor Emanuel Lauritz H.-M. og Elisa Caroline Andreasen. Gift 8. Okt. 1926 i Vejby med Arnoldine Henriette Maria Skibsted, f. 30. April 1901 paa Fr.berg, D. af Kontorchef i Overretten, senere i Kbh.s Byret Henrik Valdemar S. og Karen Boisen.

Uddannelse: Student 1913; studerede Jura et Par Aar, men afbrød Studiet for at blive Maler; uddannede sig ved Selvstudium. Stipendier: Ronge 1923 og 26; Bielke 1928; Raben-Levetzau 1929; Akad. 1929, 30, 31; Emma Bærentzen 1932; Kraft 1932-34; I. R. Lund 1933; Zach. Jacobsen 1944. Rejser: 1920 Berlin og Dresden; 1923 Paris og belgiske Byer; 1926-27 Italien og Wien; 1932 Spanien, Paris, Holland og Belgien; 1935 London, Holland og Belgien; 1937 og 38 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17, 1919-24, 1926-27 og 1929; Grønningen fra 1929 som Gæst, fra 1933 som Medl.; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Soransk Kunst, Sorø, 1936; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Sommerudst. sst., 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Riga, Warszawa, Budapest 1936; Gøteborg 1939 og 43; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Biennalen 1942; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. bl. a.: Aarhus 1934 (s. m. Gottfred Eickhoff og Helge Jensen); Kbh. 1936, 38 (Kunstfor.), 43; Aalborg 1944. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1923; Carlsons Pr. 1935; Eckersbergs Med. 1941.

Arbejder: Landsbyens Digter (1922); Frugtsælgeren (1923, Neuhausens Pr.); Kartoffeloptagere (1926); Portræt af Maxim Gorki (1927); Badende Drenge, Sommeraften (1930); 2 Vægbilleder i Skolehjemmet Godhavn, Tisvilde (1930-31); Udsigt mod Tibirke Mose (1931, Kunstmus.); Vinteraften, Drivhus med Maaneskin (1931, Aarhus Mus.); Portræt af Digteren Per Lange (1931, sst.); Regndis over Arresø, Foraar (1932, Kunstmus.); Mennesker i Lampelys (1932, Sorø Mus.); Maane over Havet (1932, Randers Mus.); Vinter i Tisvildeleje (1932, Vejen Mus.); 7 Vægbilleder i Alumnatet +Vænget*, Sorø Akad. (1934-35; et af Udkastene hertil i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund, 1934); Anholt. Udsigt mod Sønderbjerg (Carlsons Pr .1935); Portræt af Herman H. C. Kähler (1936); Lys Sommeraften. Udsigt mod Roskilde (1936, Aalborg Mus.); Tidlig Sne, Tibirkelunde (1937, Ystad Mus.); Enge iAftensol (1938, Maribo Mus.);Graavejr,AnholtsNordstrand (1938, sst.); Aften over Ørkenen, Anholt (1940; Eckersbergs Med., 1941); Graavejr over Ørkenen. Anholt (1941, Kunstmus.); Ørkenen, Anholt (1941, Horsens Mus.); 4 Vægbilleder i Centralsygehuset, Hillerød (1942-44); Portræt af Prof. Paul V. Rubow (1943); Sommeraften, i Tibirkelunde (1943, Fyns Stiftsmus.); Udsigt mod Nordbjerg. Anholt (udst. 1945, Vejle Mus.); Hjulspor i Sandet. Efteraarsdag. Skagen (udst. 1945; Skagens Mus.); Stille Augustdag. Skagen (udst. 1946, erhv. af N. C. F.); Kridttegn. m. m. i Kbst.saml.

Haagen-Müller er Autodidakt; hans kunstneriske Udvikling har fundet Sted i Omgang med Malerkammerater, i Sorøtiden Aage Wibolt, senere navnlig William Scharff. I H.-M.s tidligste Arbejder spores en vis Berøring med Kubismen, og han udførte i Aarene før 1920 flere store heroiske Kompositioner (Baccanalet, Samson og Dalila), som senere er tilintetgjort. I sine tidligst kendte Figurbilleder (Landsbyens Digter (1922), Frugtsælgeren (1923) m. fl.) har han i lige høj Grad lagt Vægt paa en malerisk og en psykologisk Opfattelse, en Bestræbelse, han har videreført i sine Portrætter (Maxim. Gorki (1927), malet i Sorrent, hvor den berømte Forfatter indvilgede i at sidde Model for ham; Per Lange (1931), Paul V. Rubow (1943), Knudåge Riisager (1944) m. fl.). Han har ofte malet samme Portrætmodel Gang paa Gang og tilstræbt en fra den øjeblikkelige og overfladiske Opfattelse frigjort, koncentreret Karakteristik, ligesom han i sin Landskabskunst har søgt en paa et indgaaende Naturstudium bygget Syntese. Motiverne har han især fundet i Tisvildeegnen, hvor han siden 1927 har haft sit Hjem (før den Tid i Vejby, hvortil Faderen 1913 var forflyttet fra sit Kald i Vendsyssel); siden 1934 har H.-M. udvidet sin landskabelige Emnekreds til Anholt, som Harald Kiddes Bog +Heltenu havde givet ham Lyst til at lære at kende, og hvis Sandørkener han har skildret. I de store Dekorationsopgaver har han bibeholdt sin Landskabskunsts samtidig lette og forenklede Stil. Paa sine Rejser har han væsentligst forholdt sig receptiv og bl. a. ivrigt studeret Værker af den ældre Brueghel. U.

Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 12; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1936, 59; E. Zahle: Victor HaagenMüller, 1939; Pol. 22. Febr. 1926 (K. Borehsenius); 8. Nov. 1938 (K. Pontoppidan); 10. Okt. 1943 (Int.); 23. Okt. 1944; Pol. Søndag 13. Nov. 1927 (Int.); Berl. Tid. 4. April 1927; 8. Nov. 1938 (K. Flor); 9. Febr. 1940 (K. Flor); 16. Okt. 1944 (Int. med Kjeld Elfelt); B. T. 12. Nov. 1927 (Int.); 24. Jan. 1934 (Houmark); Nat.tid. 17.Marts 1943 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 17. Marts 1943 (Pr. Wilmann).

Haagensen, Hans Peter, f. 1884, Maler. F. 27. Juni 1884 i Gudhjem. Forældre: Arbejdsmand og Silderøger Pær H. og Annine Jensen. Gift 24. Nov. 1912 i Gudhjem med Elisabet Augusta Pihl, f. 11. April 1887 i Øster Larsker, D. af Slagter Laurits Peter Hansen P. og Laura Marine Jørgensen.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Ronge 1925. Rejser: 1927 Berlin og Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 22, 24-27, 31-32, 35; Helsingfors 1928; Grønningen 1929 (som Gæst); Sep.udst. 1937 (Arnbak).

Arbejder: Gade i Gudhjem (1920, Bornholms Mus.).

Samtidig med, at H. P. Haagensen har passet sit Erhverv som Fisker, har han malet en Række bornholmske Landskaber og Bybilleder, der bærer Præg af hans primitive Naturindstilling og selvlærte Teknik. Desuden har han i et længere Tidsrum været Medarbejder ved Bornholms Socialdemokrat.

H.M.

Pol. Mag. 11. Dec. 1927 (Zakarias Jensen); Ekstrabl. 27. Juni 1934; 10. April 1937 (Int.); Konstrevy, 1937, 102.

Håkansson, Nils (Haquini, Nicolaus), c.1460, Maler.

Den sengotiske Kalkmalerimester synes at have været svensk, rimeligvis baade som Kunstner og Lægbroder knyttet til Vadstena Kloster. En nu forsvunden Indskrift i Skalunda i Våstergótland har oplyst, at Kirken var malet 1466 +per manus Nicolai Haquini, pictoris de Vadstena*. Bedre kendt er dog hans Virksomhed i de gamle danske Provinser østensunds. En latinsk Indskrift over Korbuen i Ysane Kirke i Blekinge tæt ved Grænsen til Skaane fortæller, at denne Maling blev fuldendt +per manus Nicholai Haquini* 1459, og til de bevarede Malerier i denne Kirkes Kor slutter sig en Række usign. Værker enten af ham selv eller hans Skole i østskaanske Kirker (omkr. Kristianstad), Vittskóvle, Gårds Kópinge, Knislinge, Långaród, Rinkaby, Nymo, Råbeløv, Ravlunda, Djurród, samt i Gladsax (ved Simrishamn) og i Torna Hållestad (ved Lund, med tvivlsomt Aarstal 1460).

Ligesom den samtidige, men noget yngre Everlóv-Mestermaler N. H. grovt og provinsielt, men hans ikonografiske Program er ganske righoldigt; Billeder i Rinkaby af Adams og Evas Arbejder har kulturhistorisk Interesse. Hvælvingsdekorationerne er for en Del af Tidens alm., skaansk-danske Type, men i flere Kirker er de hellige Billeder omrammede af Cirkler, et Motiv, der vidner om Tilslutning til ældre svenske Kalkmaleritraditioner. C.A.J.

0. Rydbeck: Medeltida kalkmålninger i Skåne, 1904,115; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 366; Monica Rydbeck i Fornvännen, 1940, 233 (jfr. Meddelanden från Lunds Universitets hist. Mus. 1940 og 41, 105); samme: Valvslagning och kalkmålningar, 1943, 263 f.; Carl R. af Ugglas i Fornvännen, 1942, 241; Bengt Sóderberg: De gotlåndska passionsmålninger och deral stilfrånder, 1942, 148.

Haakø, Hans, f. 1897, Maler. F. 31. Maj 1897 i Tromsø, S. af Gaardejer. Gift med Maler Ulla Frederikke Baden (se H., Ulla). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk.; Elev af Akad. i Beg. af 1920' erne under Ejnar Nielsen. Rejser: Ægypten, Ceylon, Nordafrika, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925, 28; Charl. 1940, 43, 45- 46; Sep.udst. i Danmark 1923, 27, 29, 34, 36, 38 (3 G.), 41,43; i Oslo 1926, 27, 28; i Paris 1928.

Haakø har udstillet Motiver fra Tromsø samt franske og bornholmske Landskaber.

Red.

Pol. 12. Okt. 1924 (K. Pontoppidan); 4. April 1926 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 9. Maj 1926 (Int.); Nat.tid. 22. Sept. 1943 (Sig. Schultz).

Haakø, Ulla Frederikke, f. 1897, Maler. F. 2. Marts 1897 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Jacob Baden og Laura Henriette Dorthea Petersen. Gift med Maler Hans H. (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Maj 1916; Elev til og med 2. Sem. 1921. Rejser: 1924 Paris. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1925, 27-31; Paris 1925 (Bogbind); Barcelona 1929 (Bogbind); Charl. 1930, 37; Den nye Udst. 1933; Sep.udst. 1934, 36. Udmærkelser: Grand prix, Barcelona, 1929 for Bogarbejder.

Ulla Haakø har udstillet Oliebilleder og Akvareller, især Landskaber fra Danmark og Italien, men ogsaa en Del Portrætter. Har udført dekorative Arbejder (Vægtæpper) og komponeret en Del Bogbind. J.H.N.

Dag. Nyh. 27. Sept. 1934 (Sig. Schultz).

van Haarlem, Ghertt, se Cornelis, Ghertt.

van Haarlem, Michiel Heynrich, - 1521-, Arkitekt.

Denne hollandske Arkitekt, om hvem i øvrigt intet er bekendt, har i et interessant Brev til Chr. II, dat. 10. Juni 1521, foreslaaet Kongen forsk. Arbejder udført ved Kbh.s Slot, bl. a. Opsætningen af et ottekantet Spir i 3 Stokværk paa det firkantede Bagertaarn. Helt med Sikkerhed vides ikke, om disse Arbejder blev udført. If. H. U. Ramsing skal M. v. H. ogsaa have projekteret en Ombygning af Kapellet paa Kbh.s Slot. O.N.

Utr. K.-H. U. Ramsing: Kbh.s Hist., II, 1940, 22.

Haarseel (Hansel), Jost, - 1618 -, fik 1612 Betaling for Tapeter samt 5. Maj 1618 1000 Dl. og 2. Nov. 1619 533 Rdl. af Chr. IV for +noget Malverk*. Har muligvis ikke været Maler, men Kunsthandler. O.A.

J. H. Schlegel: Geschichte der Könige von Dänemark, II, 1777, 64 (Hansel); Spengler 1818 (se Hansel); Magazin for Rejseiagttagelser, udg. af R. Nyerup, IV, 1825, 423, 473; C. Molbech: Chr. IV.s Skrivecalendere, 1850, 27; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

Haas, Georg, 1751-1817, Kobberstikker.

Formentlig f. 5. Juni 1751 i Hamborg, d. 10. Maj 1817 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Hans rette Navn synes at have været Georg Christian Vilhelm H.; men han synes paa et tidligt Tidspunkt at have taget Navn efter sin afdøde Broder Johan Jacob Georg H. Forældre: Kobberstikker Jonas H. (a. ,d.) og Hustru. Gift 14. Aug. 1795 paa Bellevue med Johanne Christiane Sønderup, døbt 11. Nov. 1769 i Kbh., d. 7. Sept. 1835 sst., D. af Skibsskriver Christian Mathiesen S. og Birgitte Kirstine Jensdatter.

Uddannelse: Lærte tidligt Faderens Profession; Elev af d: M. Preisler paa Akad . 1769-76; de 2 Sølvmed. 1772 og 73; store Guldmed. 1776; Elev af Wille og Delaunay i Paris 1777-83. Stipendier: 100 Rdl. aarlig 1777-79; Akad. store Rejsestipendium 178082 (varmt anbefalet af Delaunay). Rejser: 1777-83 Paris. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815; Udst. af efterladte Arb. 1817. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Paris og Kbh. 1782; Bolig paa Charl. fra 1808. Hverv: Hofkobberstikker 1783; Prof. ved Modelskolen 1810 (foretrukket for den langt betydeligere Clemens); Akad.s Revisor 1811; Kasserer a. A.,

Arbejder: Fortsatte Faderens Samarbejde med P. Cramer, efter hvem han 1771 udf. den lovende lille Radering: Store Belt ved Corsør; i Akad.tiden flere rent haandværksmæssige Illustrationsarbejder, til Dels s. m. Faderen, Brødrene o. a. (Kronprins Frederiks Barnelege (1772), Værket om Salys Rytterstatue); modtog 1774-76 Betaling af Partikulærkassen for i alt 14 Plader til Niebuhrs og Forsskåls Arbejder; Kopistik til Jomfru Biehls +Don Quixote* (1776-77); 1776 det selvkomponerede Blad: Den sunamitiske Kvindes Ankomst til Elisæum (store Guldmed.; Haandtegn. hertil tilh. Akad.); fra Paristiden bl. a. Recreations des Bacchantes (1779) og Hercule et Diomede (1782, efter J. B. Pierre, Medl.blad til Akad. i Paris og Kbh.); efter Hjemkomsten Allegorien Arveprinsen vækker Fama (1784, efter Maleri af Abildgaard, som offentliggjorde en skarp Recension deraf); Portrætter af U. F. Suhm og F. C. Winsløw; 35 store Farveakvatinter (1790-96) efter C. A. Lorentzens norske Prospekter; bortset fra et Sortkunstblad af J. C. Schrødersee c. 1801 og et Propagandablad mod Englænderne paa Holmen 1807 kendes fra hans senere Aar kun nogle store historiske Blade efter Lorentzen og Holbergillustrationer efter samme. Søkortarkivet købte 1820 hans efterladte Plader.

Ungdomsarbejderne viser Georg Haas som en lige saa ringe Figurtegner som Faderen, hvorimod han tidligt har haft Sans for et Landskabs Stemning. Den akademiske Uddannelse bragte ham ud over Haandværkerniveauet, og hans bedste Blade er paa Højde med, hvad Tiden krævede af en god Kobberstikker. Dog degenererede han snart i den næsten brutale Liniestikmanér, han havde lært i Paris. I de sidste Blade efter Lorentzen er den grove Skravering og kantede Tegning udartet til det groteske. Hans Økonomi var altid daarlig, og Enken sad i smaa Kaar. H.D.S.

Utr. K. -Fonden ad usus publicos, I-II, 1897-1902; E. Hannover: Eckersberg, 1898; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; L. Swane: Abildgaard, 1926; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 397-98; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Haas, Jean Meno, 1786-1857, Maler. Døbt 8. Febr. 1786 i Kbh., d. 22. Juli 1857 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kobberstikker Johann Meno H. (s. d.) og Hustru. Gift 25. Marts 1821 i Kbh. med Anne Marie (Charlotte) Ahrensen, f. 19. Juni 1796 i Kbh., d. 24. Sept. 1853 sst., D. af Jens Jørgen A. og Johanne Marie Vestborg.

Et Miniatureportræt forestillende en gammel Kone (Kunstnerens Moder) findes i Kunstmus. og er sign. Jean Meno Haas 1810; det er tørt og pedantisk i Udførelsen. 1812 udst.en Kunstner af samme Navn i Akad. i Berlin 5 Portrætminiaturer, deribl. en .Kopi efter Anthon Graff og et Portræt af Prins Wilhelm af Prøjsen, desuden 3 Scener af Wielands Oberon. 2 Portrætter forestillende Pastor le Sage de Fontenay og Hustru angives malet af J. M. Haas 1840, og et udateret Herreportræt angives malet af J. Meno Haas (forh. oh. Hansens Saml.), et Litografi af Astronomen Thomas Bugge (d. 1815) er bet. Jean Meno Haas del.; desuden har samme Kunstner - uden Talent - udført en Holbergillustration efter C. A. Lorentzen. Ved hans

Bryllup var Miniaturemaler Chr. Horneman Forlover. Haas benævnes da Kobberstikker og Portrætmaler; var senere i mange Aar Økonom ved Frederiks Hospital. Han er i Litteraturen i Reglen sammenblandet med Faderen. T.H.C.

Th. u. B. (se Joh. Meno Haas). - E. F. S. Lund, VII, 1 1900, 68-69; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur i Skandinavien, 7,1912,166 (se Johan Mene, Haas); J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Haas, Johann Meno, 1752-1833, Kobberstikker. F. 6. April 1752 i Hamborg, d. 16. Okt. 1833 i Berlin. Forældre: Kobberstikker Jonas H. (s. d.) og Hustru. Gift Okt. 1778 i Kbh. med Birgithe Cathrine Hortulan, f. c. 1758, D. af kgl. Skuespiller Marcus Ulsøe H. og Elisabeth Catharine de Rous (Rauch, Rou, Rau).

Uddannelse: Lærte Kobberstikkunsten hos sin Fader; besøgte Akad. i Beg. af 1770'erne, hvor han 1773 vandt Akad.s lille, 1774 den store Sølvmed. Rejaer: 1782 Paris, hvor han

blev Elev af Delaunay; bosatte sig 1786 i Berlin, hvor han virkede til sin Død. Udmærkelser: Medl. af Akad. i Berlin 1793.

Arbejder: Har udf. en lang Række Portrætter, Vignetter og anden Grafik, (repr. i Kbst.saml. med Grafik og Tegn.). Af hans Virksomhed i eller for Danmark skal nævnes: En Del af Kobberne til C. Niebuhr: Reisebeschreibung mach Arabien (1774-78) og til Pehr Forsskål: Icones rerum naturalium (17761, til hvilke Arbejder han 1774-76 gentagne Gange modtog Beløb af Partikulærkassen; nogle Kobbere til Georg Høst: Efterretninger om Marocco og Fez (1779); Portræt af Naturforskeren O. F. Måller (1776, efter Tegn. af Corn. Høyer) og Biskop Finn Jonsen (1778); nogle Kobberstik til første og eneste Hæfte af Corn. Høyers Saml. af Billeder i Kobber af nulevende berømmelige Danske, kongelige Personer efter Tegn. af C. Høyer (1779); Portrætteraf Anne Colbiørnsen (1780) og Rolf Krake (1782) (begge efter Malerier af Erik Pauelsen), Lægen Alexander Kólpin (1786, efter Tegn. af C. Høyer), Skuespiller H. C. Knudsen (1800, efter Jens Juel) og C. W. Duntzfelt (1809, efter C. Horneman); muligvis har H. af Serien Kronprinsens Barnelege (1771-72) udf. Kronprinsen og hans Kammerat ved Legetrappen paa Chr.borg.

Naar der tillægges denne Kunstner en Række Miniaturer og nogle grafiske Blade, betegnet Jean Meno Haas, beror det paa en Forveksling med Sønnen (s. d.). Der kendes intet til, at Johann Meno Haas har været virksom som Miniaturist. T.H.C.

J. Ethyr: Dansk Grafik, 1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 142-43, 197.

Haas, Jonas (el. Johann Jürgen), c. 1720-75, Kobberstikker. F. c. 1720 i Nürnberg, d. 10. April 1775 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift i Hamborg med Anna Rosine Fritsch, D. af Kobberstikker Johann Christian Gottfried F.

Uddannelse: H.s ældste kendte Arbejder tyder paa blot haandværksmæssig Uddannelse. Hverv: 1755 Universitetskobberstikker uden Gage, men betegner sig allerede paa Stik fra 1754

+Chalg. Reg. Univ.*; 1771. afvistes en Ansøgning fra ham om Ekspektance paa Embedet som Byskriver i Skive.

Arbejder: Portrætter af det danske Kongepar (udf. i Hamborg 1747-48); fra 1752 betydelig Reproduktionsvirksomhed i Kbh. omfattende saavel Portrætter som Boggrafik; 1753: Et middelstort Portræt af Juliane Marie efter Pilo; mange Arbejder for C. P. Rothe, især smaa Helfigursportrætter (bl. a. efter F. og P. Cramers samt H.s egne Tegn.), dels til: Brave danske Mænds og.Quinders berømmelige Eftermæle (1753-54), dels forestillende Rothes Slægtninge. 1754-55 to Holbergstik, kopieret efter Laan og Lode. 1755: Smaa Helfigursportrætter af oldenborgske Konger og Dronninger indtil Fr. IV; 15 Vignetter og Initialer til Nordens Rejser, samt det store, ganske virkningsfulde Blad af Æreporten 1749, vistnok efter Tuscher. 1757:5 Brystbilleder af Kongerne Fr. III til Fr. V i Wohlfroms Værk om Ridderordnerne. 1760: 8 Blade i Pontoppidans Origines Hafnienses. 1761: Et Par Prospekter i Bruuns Novus Atlas Daniæ; Evangeliske Biskopper i Siællands Stift (med Tekst af Rothe og N. Jonge, udg. af H. selv). 1763 ff.: 62 Prospekter i Pontoppidans Danske Atlas. 1772: Populære Smaastik om Struenseeaffæren (s. m. Sønnerne); Udat. Smaastik af gejstlige og lærde.

Jonas Haas' utallige Vignetter, Titelblade og Portrætter varierer med Forlæggenes Kvalitet; bedst har han arbejdet efter P. Cramer. Han viser ingen selvstændig Stilfølelse, hvad enten han anvender Rokokostaffage eller den nyopdukkende Klassicisme. Hans Portrætstik kan være uhyre svage, især naar han selv har tegnet Forlægget. H.D.S.

Victor P. Christensen i Bogvennen, 1918, 246; samme i Aarbog f. Bogvenner, IV, 1920; H. Ehrencron-Miiller: Forf. Lex., III 1926; O. Andrup i Tilsk., 1937 II, 128 ff.; Pers. T., 10. Rk. V. 1938, 251; Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hasse: Danske Exlibris, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Haas, Christian Peter Jonas, 1754-86 -, Kobberstikker. F. 12. April 1754 i Kbh., d. efter 1786. Broder til Johann Meno H. (s. d.).

Besøgte Akad.s Fritegn.sk. og Gipssk. omkr. 1773-76; modtog af Partikulærkassen 1775 Betaling for Kobbere til Niebuhrs Rejse, 1776 til Pehr Forsskåls Icones rerum naturalium (1776); udførte ligeledes nogle Kobbere til Georg Høst: Efterretninger om Marocco og Fez (1779); Portræt af Tordenskiold (1773), af Lægen C. G. Kratzenstein (1781, efter Paul Ipsen) og et allegorisk Blad over Kunst og Videnskab til Kronprins Frederik (efter Tegn. af Georg Haas). S. m. Broderen Johann Meno Haas bosatte han sig 1786 i Berlin og var siden virksom der. Arb. i Kbst.saml. T.H.C.

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Habbe, Alexander, 1829- tidligst 95, Maler. F. 22. April 1829 i Helsingør, d. tidligst 1895. Broder til Nicolai H. (s. d.). Ugift.

Udvandrede til Australien med sin Broder Nicolai H. (s. d.) og udførte i Samarbejde med

denne Glasmalerier og Dekorationsarbejder, bl. a. Udsmykningen af Teatrene i. Melbourne

og Sidney. Red.

Weilb., 2. Udg.; Th. u. B.

Habbe, Nicolai Francois, 1827-89, Maler. F. 8. April 1827 i Kbh., d. 11. Nov. 1889 i Sidney. Forældre: russisk Konsul i Helsingør, senere Legationssekretær i Neapel Francois George H. og Marie Elisabeth Tegner.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1839; Elev i Modelak. 1843; lille Sølvmed. 1846. Rejser: 1859-60 Italien; fra 1875 til sin Død bosat i Australien; virkede hovedsagelig som Dekorations- og Glasmaler. Udstillinger: Charl. 1847-70 (8 G. m. 13 Arb.). Umærkelser: Neuhausens Pr. 1851.

Arbejder: Paa Skovtur, Tegn. (1839, forh. Glückstadts Saml.); Interiør af en Bondestue (1847, Hirschsprungs Saml.); Den faldne Hest (1849, forh. Joh. Hansens Saml.); Reservesoldater paa Marschen 1848 (1851, Fr.borg, Neuhausens Pr.); Portræt af Fritz Jürgensen (Fr.borg); Barnedaab i en Landsbykirke (1853); desuden Genrebilleder og Selvportræt (1863) forh. i Joh. Hansens Saml., samt Arb. i Bymus., Teatermus., Øregaards Mus., Kolding Mus. og Kbst.saml.; Selvportræt (Nat. Gall., Sidney); Udsmykningsarb. i Teatrene i Melbourne og Sidney (s. m. Broderen Alexander H.). Habbes Tegninger kan frembyde Lighed med W. Marstrands, hvad der undertiden har givet Anledning til Forveksling. Red.

Th. u. B. - Karl Madsen: Marstrand, 1905.

Haberkiel, J. F., - 1750 -, Tegner. En Tegn. af Øresund ved Helsingør er bet. 23. Juni 1750 J. F. Haberkiel (Kbst.saml.). T.H.C.

Haberman, I. G., - 1759 -. Et Portræt af en ældre ubekendt hvid Ridder i rød Jakke og med Rustning er paa Bagsiden sign.: I. G. Haberman Pictor 1759. Billedet er provinsielt i Udførelsen (Wedellsborg).

T.H.C.

Haeke, Joseph, - 1739-42 -, Bhgr. fra Tyskland, indkaldtes 1739 som Pousserermester ved Fajancefabrikken ved Blaataarn, hvor der forsøgtes Fabrikation af Kakkelovne, Kaminer, Fliser m. m. til Chr.borg og andre kg1. Bygninger, alt i plastiske Rokokoformer. hans Arbejder kan ikke paavises, og han har i det mindste delvis indskrænket sig til at modellere Reliefornamenter efter Forlæg. 1740 blev H., s. m. Fajancemester A. N. Ferdinand (s. d.), Bestyrer med 300 Rdl. aarlig Gage, men det kollegiale Forhold var ikke godt, og Fabrikkens,Produktion var, i alt Fald i teknisk Henseende, uheldig. H. fratraadte Stillingen i Okt. 1741 og fik 5. Febr. 1742 Rejsepas til Tyskland, hvorefter han synes at være rejst til Augsburg.

K.U.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 2; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924, 45-46.

Haelbye (Hallebye), Peter Christian, d. 1850, Maler. D. 14. Maj 1850 i Kbh.

Modtog 1820-23 en aarlig Understøttelse fra Fonden ad usus publicos. Udst. Charl. 1824-25 3 tegnede Portrætter. Ernærede sig som Portrætmaler i Kbh. At dømme efter en lille Tegn. i Kbst.saml., et Dameportræt udf. i Kul og Bly (bet.: C. P. Haelbye Kbh. 1825) forekommer det sandsynligt, at han har givet sig af med Miniaturemaleri. T.H.C.

Haelwegh, Adriaen, f. c. 1637, Kobberstikker.

Et Portræt af Admiral Edw. Montagu, Greve af Sandwich, som hos Thieme og Becker er tillagt Adriaen H., er notorisk udført af Albert Haelwegh (Sthyr Nr. 203). Der kan ikke, som formodet af Weilbach (2. Udg.) og antydet hos Thieme og Becker, have været nogen nærmere Slægtforbindelse mellem A. H. og Albert Haelwegh, hvorvel denne havde en Broder ved Navn Adriaen, og hin en Broder (endog bosat i Kbh.) ved Navn Albert. Ogsaa kunstneriske Hensyn synes at udelukke et nærmere Bekendtskab mellem de to Kobberstikkere. Adriaen H. synes overhovedet ikke at have haft nogen Tilknytning til Danmark. T.H.C.

J. Sthyr i g. Aa., 1938, 9, 60.

Haelwegh, Albert, d. 1673, Kobberstikker.

Formentlig f. i Holland, d. 28. Aug. 1673 i Kbh. (Holmens). Gift 10. Juli 1653 i Kbh. med Anne Hansdatter, d. Marts 1676 i Kbh.

Efterretningerne om H.s Liv er meget sparsomme. Der kendtes en dansk Slægt Halveg, men det er mest sandsynligt, at han tilhører den hollandske Familie Haelwech, hvis Medlemmer levede baade i Amsterdam og Deventer, og saaledes stavede han ogsaa sit Navn paa sine første Arbejder. Uddannelse og Rejser: H.s første, kendte Blade knytter sig i Stil saa tæt til Jonas Suyderhoefs Kunst, at man kan formode, hans Uddannelse er foregaaet i Haarlem hos denne Grafiker. Blandingen af Kobberstikkerarbejde og Radering, den male. riske Stil, Indramningernes Typer peger alle mod Holland, mod Pieter Soutmans og Suyderhoefs Kreds. Tilmed har H. været Medarbejder ved en Serie med Fremstillinger af Maanederne efter J. Sandrart, udf. af især hollandske Kobberstikkere. Ogsaa Raderingen efter Rubens peger mod Soutman. Formentlig er H. 1643 taget til Danmark. Embeder: 15. Maj 11647 Bestalling som Kongens og 26. Maj som Universitetets Kobberstikker.

Arbejder fra 1640'erne: Efter K. van Mander: forsk. store Portrætter af Chr. IV (2 Brystbilleder, et Rytterbillede), Den udvalgte Prins, Prinsesse Magdalene Sibylle, Fr. III, Just Høg, Simon Paulli, Ganymeds Bortførelse, Prins Svends Lig findes; efter Abraham Wuchters: Fr. III, Dronning Sophie Amalie; efter Rubens: Psyche og den sovende Amor; efter J. Sandrart: Allegori paa December Maaned; Ill. til Simon Paulli s Flora Danica. 1650'erne: efter K. van Mander: Hannibal Sehested 1650, Grev Valdemar Christian, Admiral Wassenaer, Købmand G. Braem; efter A. Wuchters: 17 Portr. af Rigsraadsmedlemmer og hertil i samme Stil Fr. III, Dronningen og Chr. V som Dreng, Birgitte Thott, Carl X Gustav, C. G. Wrangel, Admiral Edw. Montagu, 2 Skildringer af Kbh.s Belejring 1658-59. 1660'erne: efter K. v. Mander: Fr. III, Prins Jørgen, Peter Bülche, Ulrik Fr. Gyldenløve, Henrik Ruse; efter A. Wuchters: Dronning Sophie Amalie, Prins Chr. (V.), Prinsesse Charlotte Amalie, Dronning Christina af Sverige (1661), Carl XI, Chr. Rantzau, Christoffer Gabel, Erik Krag, Peder Reedtz, Hans Svane; efter H. Dittmers: J. C. v. Körbitz, Holger Vind, Peder Pedersen, Erik O. Torm, Christoffer Urne. 1670-73: 2 Portr. af Chr. V; efter K. v. Mander: Ejler Holck; efter A. Wuchters: Caspar Bartholin, Henrik Müller og Hustru, Henrik Rantzau; efter H. Dittmers: Oluf Rosenkrantz, Axel Urup. Næsten komplet repræsenteret i Kbst.saml.

Inden sine Udnævnelser i Danmark havde Haelwegh raderet og stukket de store og fremragende Portrætter af de kongelige. At van Mander og Wuchters med deres flotte maleriske Stil har foretrukket H. fremfor Simon de Pas' pilne Maner, er indlysende. Efter disse to Malere - samt fra 1660'erne ogsaa efter H. Dittmers - udførte H. en lang Række fortrinlige Portrætstik, som historisk danner et mageløst Galleri af Datidens betydeligste Personligheder. Arkivalsk er Oplysningerne om H. derimod fattige. Bortset fra Meddelelser om anatomiske Stik til en Bog af Th. Bartholin erfarer vi kun, at H. med større og mindre Regelmæssighed faar sin Besoldning som kgl. Kobberstikker. Det fremgaar endvidere af Grundtaksterne for 1661 og 1668, at han ejede et Hus i Kongensgade i Kbh., og 1670 finder man hans Navn i en økonomisk Proces med Wuchters, som han paa forskellig Maade var nært knyttet til. De var gift med to Søstre, W. boede ofte hos ham og leverede ham mange Forlæg. Som nævnt peger 1640'ernes Arbejder mod Holland, og dette gælder ogsaa det følgende Aarti. I de karakterfulde Portrætter af 17 af Rigsraadets Medlemmer, som H. c. 1655-59 i seriemæssig Form stak og udgav efter Wuchters' Forlæg, mindes man atter Suyderhoefs Kunst, denne Gang de borgerlige Portrætter uden stukken Indramning. Et mesterligt og personligt præget Arbejde er det store Portræt fra 1661 af Dronn. Christina, enkelt og fornemt i Stil. I 1660'erne og 1670-73 mærkes en tydelig Interesse for fransk Kunst, specielt Rob. Nanteuils Stik. 14 af det nye danske Enevældestyres ledende Mænd er skildret i denne franske Manér med ovale, stukne Indramninger, hvori Indskriften anbringes, set mod firkantede Hjørner med aabne Parallelstreger. Den faste, kommalignende Stregteknik i Ansigterne træffes ogsaa. Stadig bruger H. dog den hos ham tidligere kendte Vekslen af kraftige Gravstiklinier og Punkter, og især arbejder han med stærkere Kontraster mellem hvidt og sort, med mere maleriske, voldsomme Midler end Nanteuil, ligesom han ogsaa i sin Karakteristik følger sine Forlægs realistiske og kraftige, typisk hollandske Præg.

Af de c. 290 Blade, der bærer H.s Navn, maa mere end Halvdelen være udført paa Værksted, dette gælder især Stikkene til Ligprædikener, Ill. af Bøger, som de temmelig ringe, smaa Portrætter af danske Konger fra Sagntiden til Chr. IV og Fr. III, de anatomiske Ill. til en Bog af Th. Bartholin og lign. Arbejder. Desværre var H.s Trykteknik meget ujævn, saa fine Tilstande, hvor Sværten ses i sin fulde Kraft, er sjældne. I H.s bedste Blade, Portrætterne af kongelige og adelige Personer- og ligeledes i enkelte af de borgerlige-møder vi ham som mere end Reproduktions-Kobberstikker. Der kan være en Bredde, et Liv og en plastisk Fornemmelse, der til Tider overgaar Forlæggene. Som Grafiker arbejder han med Djærvhed og samtidig med den omhyggeligste Finhed, fuldt ud beherskende Tonerne fra Sværtens dybeste sort til Papirets hvidt. H. er en af de faa store grafiske Kunstnere her i Landet, og i sine bedste Blade taaler han fuldt ud at betragtes i europæisk Belysning. J.s.

Rumohr og Thiele: Gesch. d. Kønig1. Kupferstichsamml. zu Copenhagen, 1835; A. Petersen i Danske Samlinger for Historie etc. I, 1865-66, 289-306 (Processen med Wuchters); L. Swane: Clemens, 1929, 77-80; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 5-69 (m. Fortegnelse); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Haesling,. Daniel, c. 1700-46, Medaillør. F. c. 1700 i Ostergotland, d. 1746 paa Rejse til S. Petersborg.

Var Elev af Hedlinger og virkede i Stockholm til c. 1730, derefter i Hamborg. Har udf.

2 danske Medailler, helt i Hedlingers Stil: over Chr. VI og over Kronprinsparrets Bryllup

1743. G.G.

Karl Warburg: Hedlinger, Göteborgs kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålles Handlingar, ny Tidsfoljd, 24.

Hüfte, 1890, 168; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

von Haffner,JohannHeinriehWilhelm,1746-1808, Maler. F. 10. Aug. 1746 i Rendsborg, d. 10. Maj 1808. Gift 15. Marts 1765 i Kbh. med Antoinette Frederiche Drechsel, f. c. 1742, d. 13. Juni 1825.

v. H. var Officer, afgik 1780 som Kaptajn, blev 1783 Generaladjudant, 1801 Major i Landeværnet. Der vides intet om v. H.s kunstneriske Uddannelse, og som Kunstner er han ikke betydelig; til Gengæld er flere af hans Arbejder af stor kulturhistorisk Værdi. Ved sin Afsked 1780 fik han Tilsagn om 200 Rdl. aarlig fra Partikulærkassen for sin Færdighed i Tegning.

Arbejder: I-Is. kgl. Majestæts Appartements Sal paa Chr.borg og Hans kgl. Høyhed Kron Prinds Friderichs Cour Gemack (begge Tegn. fra 1781, Rosenborg); Theselskab hos

Enkedronning Juliane Marie (Pastel, 1794, Jægerspris). Tilskrivninger: Malet Portræt af

Fr. VI (Rosenborg); Gruppebillede af Reinh. Jacob v. Haffners Børn (Pastel, c. 1786, Fa-

milieeje) samt andre Familiebilleder; Kopier af kgl. Portrætter (efter Jens Juel); Officers-

billeder fra omkr. 1800. O.A.

Utr. K. - E. F. S. Lund, III, 1902, 38, 41; L. Bob: Reventlowske Papirer, VI, 1903, 245, 540-41.

von Haffner, Julie, 1800-53, Maler. F. 12. Marts 1800 i Kbh., d. 12. Marts 1853 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Løjtnant, senere Generalmajor Adam Mogens Wenzel v. H. og Cathinka Wendelia Møller. Gift 3. Maj 1826 i Kbh. med Stiftamtmand over Island, senere i Vejle Peter Fjeldsted Hoppe, f. 14. Aug. 1794 i Kbh., d. 23. Maj 1848 i Vejle, S. af Kaptajn, senere Kontreadmiral Johan Christopher H. og Johanne Magdalene Fjeldsted.

J. v. H. lærte at male, og Faderen laante 1818 et Maleri af Wests Saml., for at hun kunde kopiere det. 0. A.

Utr. K.

Hagedorn-Olsen, Thorvald, f. 1902, Maler. F. 1. Juni 1902 i Svendborg. Forældre

Former, senere Støbemester Marius Hans Julius Olsen og Maren Hagedorn. Bindestreg 1944. Gift 3. Jan. 1928 i Kbh. med Dagny Hagedorn, f. 3. Febr. 1905 i Kolding, D. af Væver, senere Overbetjent Elias H. og Marie Carstensen.

Uddannelse: Malersvend; besøgte Tekn. Sk. i Svendborg (under Thorsen 1923-24); Othon Friesz' Atelier i Paris 1924-25; Akad. 1926-29 under Sigurd Wandel og Ejnar Nielsen, sidste Sem. pas Grafisk Sk. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1926; Raben-Levetzau 1931; Carlsons Legat 1934, 35 og 36. Rejser: 1924-25 Paris; 1935 Frankrig (Paris, Arles) og Spanien; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32; Charl. 1932; Den frie Udst. fra 1933 (Medl. 1937); Rundskueudst. 1936; Gøteborg 1939; Biennalen 1942; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus. 1940-41; Sommerudst., sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1930, 32, 33, 34 (s. m. S. Hjorth Nielsen i Esbjerg Kunstfor.), 36, 37, 39, 43 (Febr. og Okt.), 44. Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1932; Carlsons Pr. 1933; Neuhausens Pr. 1935.

Arbejder: Susanne (Eibeschütz' Pr. 1932, Esbjerg Mus.); Zeus' Møde med Hera pas Idabjerget (1932-33, Carlsons Pr. 1933); Portrætter af Malerne Henrik Madsen (1933) og Niels Grønbech (1934); Jernstøberiet (Neuhausens Pr. 1934); Pige, der stryger (1936, Randers Mus.); Bag Tennisbanen (1936, Vejle Mus.); Moder og Barn (1936, Kunstmus.); Kerteminde Havn (1936); Komposition, Livet (1937); Landskab efter Regn (1938, Kunstmus.); Landskab (1938, Kolding Mus.); France Ellegaard spiller (1938); Lystfiskere ved Molen i Kerteminde (1939, Vejen Mus.); Haven i Januar (1940, Kunstmus.); Kvinden i tre Epoker (1940); Havnen i Svendborg (1940, Maribo Mus.); Selvportræt (1941-44); Børnene læser (1943, Kunstmus.); Portræt ved Lampelys (udst. 1943, Fyns Stiftsmus.); Roskilde Fjord ved Kølholm (1944, Aabenraa Mus.); Interiør med Figur (1944, Sorø Mus.); Eva (1944); Portræt (udst. 1946, Kolding Mus.); Landskab ved Roskilde Fjord (1946, Nasjonalgall., Oslo); Allélandskab (Malmø Mus.); Figurkomposition (7 X 16 m) til Aarhus Raadhus (1939-47); Grafik og Tegn. i Kbst.saml.

Hagedorn-Olsen er fortrinsvis Landskabsmaler, maler Vinterbilleder (i hvilke han stundom har benyttet en ejendommelig Treklang af Okker, græsgrønt og mørkeblaat mod de hvide Sneflader), tidlige Foraars- og sene Efteraarsstemninger fra en Have eller i et Fjordparti - Luftens Kølighed, det fattige Vinterlys, Landets Øde i en monoton Stemning med sparsomme sølvgraa, skarpt grønne og ultramarinblaa Farver fordelt i jævnstore Flader. Men samtidig har han stedse arbejdet paa en stor Figurkomposition, der allegoi isk udtrykker hans Livsfølelse - en enkelt Gang en arkadisk, bukolisk Stemnirg som +Komposition, Livet*, ellers alvorligt fordybede Stemninger fx France Ellegaard spiller, der symbolsk afspejler den musikalske Stemthed i hans Sind, Kvinden i tre Epoker, der er en bitter Stemnings-Udløsning fra en Tid under Arbejdsløshedens Svøbe. Den stærke Forenkling i Flader og fas Farver mod en dybblaa Dominant, den stive Omrids-Rytme, han ynder i sine Figurer, og den musikalske Spændthed i Flader, Farver og BevægelsesRytme har faaet et bevæget Udtryk af monumentalt Format i det store Vægbillede til Forhallen i Aarhus Raadhus, en Slags symbolsk Fantasi over Temaer af Nutidsliv.

S.S-z.

P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 28; samme i Tilsk., 1937 I, 17; Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat., 1937, 7-9; Nat.tid. 13. Marts 1940 (omtalt i Kronik af Sig. Schultz); Bygge-Forum, 1942, 409; Pol. 2. og 16. Febr. 1947 (W. Schwartz).

Hagelberg, Niklas (Nils) Danielsson, 1767-1818, Maler. F. 1767, d. 5. Nov. 1818 i Vittaryd.

Uddannelse: H., som var uddannet ved Akad. i Stockholm, nævnes 1794 som Elev paa Akad . i Kbh.; 1800-04 var han igen i Sverige; konk. fra 1807 gentagne Gange til Medaillen ved Akad. i Kbh.; fik 1809 dets lille Guldmed. Udstillinger i Danmark: Charl. 1807-13 (m. i alt 34 Arb., for en stor Del Kopier efter Rubens, Rembrandt, Correggio o. 1.).

Arbejder i Danmark: Jacobs Død (lille Guldmed., 1809, tilh. Akad.); N. Abildgaard (Mini-

ature, Fr.borg). Tilskrivning: Portræt af N. H. Weinwich (Fr.borg). Kopi til Fr.borg (brændt): Palle Rosenkrantz og Lisbeth Lange (1814); Tegn. i Kbst.saml. O.A.

Th. u. B. - Thomæus Wrangel: Allmånt konstlexikon, 1926; K. Asplund i Konsthist. sällskapets publ., 1918, 95; L. Swane: Abildgaard, 1926.

Hagelstein, Poul, 1825-68, Maler. F. 1825 i Holsten, d. 4. Marts 1868 i Bryssel. Fader: Købmand H. Gift med Louise Poulsen.

Uddannelse: Kom som Malersvend paa Akad. Nov. 1845; opt. i Modelsk. Dec. 1846; nævnes som Elev endnu 1849. Rejser: Tog fast Bopæl i Bryssel. Udstillinger: Charl. 184869 (9 G. m. 22 Arb.).

Arbejder: Portræt af Grev Mogens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs (1849), af Grev Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1850) og Komtesse Emy Francisca Krag-Juel-Vind-Frijs; Chr. II i Landflygtighed dikterer Breve til Hans Mikkelsen (udst. 1858, har tilh. Fr. VII); Portræt af Georg I af Grækenland (1863); Dyvekes Død (udst. 1864, har tilh. Fr. VII); Gadefejere paa Slotspladsen i Bruxelles og Loths Døtre (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. II og Dronning Elisabeth (Kopier efter Originalerne i Bibliotheque de Bourgogne, Bryssel; tilh. begge Kunstmus., dep. i Chr. VII.s Palæ); Qv. Matsys i sit Værksted (Raadhuset, Løwen). Red.

Th. u. B.

Hagemann, Albinia Vilhelmine Jane Louise, 1824-97, Maler. F. 29. April 1824 i Kbh., d. 20. Febr. 1897 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Major, senere Generalløjtnant Jasper Lützow H. og Lady Harriet Hobarth. Gift 19. Marts 1852 i Kbh. med Fuldmægtig i Indenrigsministeriet, senere Amtsforvalter, Kammerherre, Baron Vilhelm Joseph Henrik Schaffalitzky de Muckadell, f. 3. Marts 1811 paa Arreskov, d. 26. Juli 1876 i Svendborg, S. af Grev Erik Skeel S. de M. og Komtesse Charlotte Amalie Reventlow.

Af A. H. findes en Del ganske veltegnede Akvareller i Edv. Lehmanns Stil paa fynske

Herregaarde (bl. a. af Baronesserne Selby, gift Quaade, paa Holstenshuus). O.A.

H. Berner-Schilden-Holsten og A. Fabritius: Baron Chr. J. Selbys Desvendens, 1935, 179 (3 Ill.).

Hagemann, Henrik Ole Martinus, 1845 1910, Arkitekt, F. 5. Sept. 1845 i Viborg, d. 21. Sept. 1910 i Holte, begr. i Humlebæk. Forældre: Købmand Schack Grundahl H. og Elise Hansen. Gift 1° 8. Okt. 1872 i Gosmer med Marie Cecilie Bay, f. 31. Juli 1846 i Rudkøbing, d. 9. Dec. 1900 paa Strandgaard ved Rungsted, D. af Købmand, senere Forpagter af Gersdorffslund, Proprietær Corfits Carl Emil B. og Johanne Cathrine Jacobsen. 2° 14. Maj 1902 med Marie Nikoline Heiberg, f. 20. Febr. 1856 i Kbh., d. 19. Juli 1946 paa Fr.berg, D. af exam. jur., Underbogholder i Finansministeriet, senere Kammerraad Bertel Nicolai H. og Caroline Marie Buch.

Uddannelse: I Tømrerlære i Aarhus; tegn. privat hos Arkitekt Walther; besøgte i Kbh. Tekn. Inst. og blev opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. 1865; forlod Arkitektursk. 1872; arbejdede en Tid under F. Meldahl og nedsatte sig 1870 som Arkitekt i Kbh.

Arbejder: Kunstnerhjemmet, Gothersgade 143 (1878); Hovedbygn. til Møllegaard (Svend-

borg Amt) (1880); Tilbygninger til Fr. VII.s Stiftelse paa Jægerspris (1875-83); Kommune-

skole i Næstved (1882); Vestre Borgerskole, Thisted (1883); Panoptikonbygn. i Kbh. (1883-

84); Østre Borgerdydskole i Kbh. (1884); Haandværker- og Industrifor., Odense (1890,

s. m. K. Arne-Petersen); Bethaniakirken, Kbh. (1892, s. m. samme); Kbh.s Postbudes Alderdomshjem (1900); Borger- og Haandværkerfor.s Bygn., Nyborg (1896-97); Musik-

pavillonen, Viborg (1897); 2 Villaer i Rungsted (Hvidehus og Flakvad, den sidste s. m. Bro-

deren Holger H.); Ombygn. af Kongsgaarden i Thorshavn (c. 1906-07); Skole sst. (c. 1907-

09); Alhambravej 1 og 3 (1908-09); repr. i Bymus. med Træsnit (1873). Red.

Pol. 23. Sept. 1910 (Nekr.).

Hagemann, Peter Heinrich Christoph, 181053, Arkitekt. F. 20. Marts 1810 i Itzehoe, d. 22. Aug. 1853 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murer Johann Christoph H. og Catharina Lahann. Ugift.

Uddannelse: Oprindelig Murer; besøgte Akad.; store Sølvmed. 1842. Udstillinger: Charl. 1839 og 43 (m. 4 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843.

H. udfoldede omkr. 1840-50 en meget travl Virksomhed i Kbh. baade i Kommunens og i Pri-

vatfolks Tjeneste. 1844-50 opførte han 4 store Kommuneskoler (bl. a. Sølvgades (1846-47) og

Larslejstrædes (1849-50)) og 1845-46 Slagterboderne paa Nicolaj Plads, der udmærkede sig ved at være den første større Jernkonstruktion her i Landet. Samtidig hermed havde H. en ikke ringe privat Virksomhed, hovedsagelig for Hovedstadens første større Byggespekulant, Grosserer Lorentzen. For denne opførte han saaledes de endnu velbevarede Huse i Nicolajgades vestligste Ende ud mod Pladsen og talrige mere beskedne Lejehuse i Gaderne omkr. den senere S. Pauls Kirke. Alle disse Huse, hvoraf mange - skønt tørre og magre - har Holdning, betegner en karakteristisk Epoke i Kbh.s borgerlige Arkitektur, Klassicismens Opløsning og Stilefterligningernes Begyndelse. O.N.

Utr. g. - O. Norn: Nicolaj Taarn, 1945.

Hagen, Gustav Bartholin, 1873-1941, Arkitekt. F. 12. Febr. 1873 i Kbh., d. 10. Maj 1941 paa Fr.berg, Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Komponist Sophus Albert Emil H. og Serine Johanne Frederikke Klingsey. Gift 1° 12. Sept. 1901 i Kbh. med Astrid Gregersen, f. 31. Jan. 1877 i Kalundborg, D. af Mølleriejer Anton Thaastrup G. og Karen Marie Petersen. Ægteskabet opløst. 2° 25. Febr. 1911 i Kbh. med Karen Sophie Pedersen,f. 1. Marts 1884 i Boserup, Toksværd Sogn, D. af Handelsmand Lars P. og Kirsten Nielsen.

Uddannelse: Murersvend 1894; dimitt. fra Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. April 1897 (bl. a. med Rack Kampmann som Lærer); Afgang Maj 1906; Assistent hos Chr. L. Thuren i 10 Aar. Stipendier: Akad. 1909. Rejser: 1910 Norditalien. Udstillinger: Charl. 1899-1915 (12 G. m. 17 Arb.); 18. Nov. 1921, 23-24, 26-27. Hverv: Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: Hovedbygn. paa Lystrupgaard (1907); Belysningsvæsenets Bygn., Vognmagergade 8 (s. m. Rolf Schroeder, efter at H. havde vundet 1. Pr. i Konk. 1909; opf. 1912. 13); Vandtaarnet i St. Heddinge (efter Konk. 1912); Sparekassen for Køge og Omegn, Hjørnet af Torvet og Kirkestræde (efter Konk. 1913-14); Sauntegaard (Hestestald 1914, Hovedbygn. 1915, de gule Husmandsboliger 1916, Kostald 1919); Hovedbygn. paa Broksø (1915-16); Gentofte Kommunebibliotek, Øregaards Allé 7 (1929-30); Næsbyholm (1932-33); en lang Række Skoler, bl. a. Halsskovskolen i Korsør (efter Konk., 1921), Øregaard Gymnasium i Hellerup (1922-24, s. m. Edv. Thomsen), Udvidelsen af Skovshoved Skole (192930, s. m. Alfr. Brandt), Dyssegaard Skolen i Gentofte (efter Konk., opf. 1929-33, s. m. Alfr. Brandt og C. Schiøtz), Søndermarksskolen, Hoffmeyersvej 32 (1932-33); Villaer, bl. a. Strandvej 322 i Vedbæk (1904-08) og 2 fra den engelske Periode: Østergade 18 i St. Heddinge (1910) og Ørehøj Allé 4 (omkr. 1915); Mindesmærket for Olfert Fischer bag Reformert Kirke (1920); i sin Ungdom havde H. deltaget i omkr. 30 Konk., hvoraf 13 Førsteprærnier; af de senere kan nævnes den i 1937 om Sparekassen for Nyborg og Omegn (3. Pr.).

G. B. Hagen besad en rig og livlig, om end ikke synderlig dybtgaaende kunstnerisk Sans.

Et fremragende Arbejde er Olfert Fischers Monument. Den i mange Henseender fint og

smukt gennemarbejdede Halsskovsskole havde Betydning dels som et Hovedværk inden

for Nyklassicismen, dels ved at fastslaa Aula-Typen, uanset et Par Forløbere i Aarhus, som

H. i øvrigt ikke kendte. En anden Indsats af H. paa Skolebygningens Omraade var Anven-

delsen af Spindelen - efter Rundetaarns Forbillede - i Stedet for Trappe, første Gang

i Skovshoved. K.M.

Arch., 1904-05, 17-20 (Landsted ved Smidstrup); 1908-07, 61-83 (Villa i Espergærde); 1907-08, 308 (Statshusmandsboliger); 1908-09 457-83 (Villa i Vedbæk), 485-87 (Lystrupgaard); 1909-10, 33-39 (Belysningsvæsenet); 1912-13, 217-19, 222-23 (Danmarks Bygn. Paa Malmøudst.); 1914-15, 437-41 (Sparekasse, Køge); 1925, 45-52 (Øregaard Gymnasium); Arch. M., 1928, 85-98 (samme); 1933, 9-13 (Dyssegaardsskolen); Ark. U., 1930, 3 (samme); 1937, 130 (Sparekasse, Nyborg); 1941, 117 (Nekr.).

Hagen, Ole Jørgen Bartholin, f. 1913, Arkitekt. F. 22. Juni 1913 i Lellinge. Forældre: Arkitekt G. B. H. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 23. Juni 1936 paa Fr.berg med Moran Skov, f. 27. Juli 1913 i Kbh., D. af Journalist Einard S. og Edith Meinhardt.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Marts 1930; besøgte dette til 1934; Medarbejder hos Einar Thuren 1930, G. B. Hagen 1930-32, Palle Suenson 1934 og 36-42; samtidig fra 1937 i Kompagni med G. B. Hagen. Rejser: 1930 Tyskland, Frankrig, Svejts og Italien; 1934 Paris; 1936 Svejts og Italien; Rejser til Sverige. Udstillinger: Charl. 1936, 41, 45; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942; Svenskdansk Arkitektur sst. 1942; Bo bättre, Gøteborg, 1945. Hverv: Lærer ved Akad.s Bygningsskole fra 1942; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Udst. Udvalg 1942-44 og af Best. 1944-46; i Censurkom. ved Charl. Udst. 1944-46.

Arbejder: Akademisk Kursus, Nyropsgade 21 (1936); Sommerhus, Knudsvej 1 b, Rungsted (1941); Frederiksberg Kommunes Svømmehal og Badeanstalt Damsøbadet (s. m. G. B. Hagen (d. 1941) fuldført 1943). Projekter: Politikens Konk. om Eenfamiliehuse (Pr. 1936, s. m. Henning Helger); Servicestation for D.D.P.A. (s. m. Finn Juhl; indkøbt); Gentofte Kommunes Alderdomshjem (1938); Akad. Arkitektfor.s Konk. om Krisebyggeri (1940, s. m. Finn Juhl); har tegnet Korpusarbejder og Bestik for A. Michelsens Sølvsmedie og arbejdet med Typografi, Tilrettelægning af Annoncer samt tegnet Mærkater o. 1. E.L.

Ark. U., 1939, 69 (Servicestation for D.D.P.A.); 1940, 174 (Krisebyggeri); 1946, 31-32 (Bebyggelsesplan for Fr.berg Allé-Maglekildevej); Ark. M., 1940, 173 (Krisebyggeri); 1941, 66-68 (Sommerhus i Rungsted); Erik Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941.

Hagerup, Andreas Thomsen, 1856-1919, Arkitekt. F. 14. Nov. 1856 i Store Solt ved Flensborg, d. 20. Okt. 1919 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Sognepræst Eiler Henning H. og Betzy Lauritze Thomsen. Gift 6. Okt. 1896 i Kolding med Anna Geill, f. 3. April 1857 i Kolding, d. 26. Febr. 1925 i Kolding, D. af Lærer Hans Christian G. og Gerhardine Ploug.

Uddannelse: Snedkersvend; Tegner hos Dekorationstegner Brinkopff; Realeks. fra Sorø Akad.; her forb. til Akad. af Dalsgaard og desuden af Arkitekt Georg E. W. Møller, Kbh.; opt. paa Akad. Okt. 1876, Afgang Marts 1884; arb. en Tid under H. B. Storck (bl a. ved Kirkerestaureringer; 21/2 Aar Arkitekt ved Kryolitbruddet i Ivigtut paa Grønland; dernæst en Tid i Viborg; fra c. 1890 bosat i Kolding. Stilling: Lærer ved Kolding Tekn. Skole. Arbejder: Brovst Kirkeby Amtssygehus (1892, s. m. Aug. Wiinholt, ombygget 1923-24); Herning Ting- og Arresthus (1893, s. m. samme); Kristuskirken i Haderslev (1896-97); Kirke i Folding Sogn (1897); flere Villaer, bl. a. Sommerbolig for Apoteker Muller ved Kolding Fjord (Strandhuse) (1902-03); Hovedbygn. til Gaard i Hammelev i Sønderjylland (1902); De gamles Hjem, Kolding (1909-10, udv. 1914); Filialkirken i Sønder-Langlund (1910); Udvidelse af Kirkerne i Bølling (1916, Taarn), Aulum (1920), Bække Sogn (1922) og Vamdrup. Red.

Arch., 1903-04, 49-50 (Sommerbolig ved Kolding Fjord), 129-30 (Gaard i Hammelev); 1913-14, 496 (Villa); ]918-19, 424 (Nekr.).

Hahn, Frants Julius Spendrup, 1834-96, Maler. F. 11. Febr. 1834 i Kbh., d. 11. Aug. 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Overlærer, senere Sognepræst i Hyllested Johan Gotfred Vilhelm H. og Flora Petrine Spendrup. Gift 1° 22. Aug. 1857 i Kbh. med Caroline Emilie Olivia Michelsen, f. 17. Sept. 1836 i Kbh., d. 16. April 1875 sst., D. af Baadsmand Jens M. og Pouline Bjerring. 2° 4. Aug. 1880 med Else Anna Maria Dister, f. 31. Maj 1848 i Kbh., d. 2. Jan. 1930 sst., D. af kgl. Lakaj Christian Peter D. og Anna Marie Hansen.

Uddannelse: Malerlærling; besøgte Akad. fra 1849; lille Sølvmed. 1854; store Sølvmed. 1861. Stipendier: Akad. 1864 (150Rd1.). Udstillinger: Charl. 1855-71 (5 G. m. 6 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Hahn har udst. Portrætter, Figurbilleder og et Dyrebillede samt malet en Altertavle til Kildebrønde Kirke. 1856 tog han Borgerskab som Malermester, overtog 1869 et Malerværksted efter C. J. Rosent, men opgav denne Forretning 1877. Red.

Hahn-Brinckmann, Henriette Christine, f. 1862, Maler. F. 12. Sept. 1862 i Kbh. Forældre: Skibsfører Heinrich Carl H. og Caroline Vilhelmine Nielsen. Gift 1901 med Museumsdirektør Dr. Justus Brinckmann, f. 23. Maj 1843 i Hamborg, d. 8. Febr. 1915 i Bergedorf.

Uddannelse: Uddannet paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; Elev af P. Krohn og Zahrtmann; studerede ved et privat Akademi i Paris. Stipendier: J. J. Levin 1886. Rejser: Siden 1887 fast Bopæl i Hamborg; 1893-94 Dresden og Paris. Udstillinger: Charl. 1885; Kvind.s Udst. 1895; Sep.udst. 1900 (Gadeplakater hos Winkel & Magnussen); Udst. i Hamborg, Dresden og Paris; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Bronzemed. for Underglasurmaleri i Hamborg 1889. Hverv: 1887-93 Tegnelærerinde ved Gewerbeschule i Hamborg, senere Leder af egen Tegneskole.

Arbejder: Læsende ung Mand (udst. 1885); Vierlænderinde (Kvind.s Udst. 1895); Gade-

plakater i Træsnit; Miniaturer og Tekstiler (udst. 1920); Arb. i Mus. f. Kunst u. Gewerbe,

i Hamborg og Meldorf. Red.

Pol. 25. Jan. 1900 (N. V. Dorph).

Hahn Locher, Jo, se Locher, Jo Hahn.

Halbeeck, Jan, d. 1630, Kobberstikker fra Flandern.

Virksom i Paris, muligvis af Chr. IV indkaldt til Danmark. Har signeret en stor Del af Kobberne i Salvator Fabris: Scienza eprattica d'arme (Chr. IV.s Fægtebog) (1606),

deriblandt Rigsvaabnet paa Bagsiden af Titelbladet bet.: I halbeeck fe Coppenhagen. I en

Del af Oplaget er Titelbladet bet. som udført af Nicolaus Andrea (s. d.), medens dennes

Monogram i den anden Del af Oplaget er erstattet med Signaturen I halbeeck ved Stik-

randen. T.H.C.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Halby, Poul Knud, 1885-1941, Maler. F. 1. Juli 1885 i Kbh., d. 11. Nov. 1941 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Grosserer Knud Georg H. og Eline Hansen. Gift 4. Maj 1913 i Helsingør med Kirsten Barfoed, f. 27. Nov. 1884 i Helsingør, D. af Skibsbygmester, Værftsejer Magnus B. og Thora Mathilde Unmack.

Uddannelse: I Malerlære 1901-04; Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold); Elev paa Akad. Jan. 1904 til Maj 1906; N. V. Dorphs Skole 1907-08; en kortere Tid Kunstn. Studiesk. Rejser: 1909-10 Italien (Rom,Volterra,Florens); 1921Tyskland (München). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911-12, 14, 16-17; Charl. 1913-27, 33-41, 42 (Mindeophængning) (23 G. m. 41 Arb.); Charl. Eft. 1935; Sep.udst. 1918, 31, 36, 41 (2 sidstnævnte i Holbæk Kunstfor.).

Arbejder: Læsende Dame (1913); Interiør (1916); Spejlbillede af en Maler (1920); Blomsterbillede (1921); Portræt af en ung Pige(1923); Blomsterbillede (1924); Dameportræt (1925); Sommerbillede (1926); Skovinteriør (1933); Morgen ved Bramsnæsbugten (1934); Skovbillede (1935); Brændehus i Skoven (1936); Skovbillede. Dragerup (1937); Sollys over Bugten (1938); Havebillede (1939); Skovbillede. Eriksholm (1941). Red.

Nat.tid. 14. Nov. 1941 (Sig. Schultz).

Hald, Andreas Madtzen, - 1780 - 1811 -, Porcelænsskulptør. D. 5. Jan. 1811 i Kbh. Ugift.

Stilling: 1780 Lærling; 1784 Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik indtil 1797; derpaa Drejer.

Arbejder: Statuette af Arveprins Frederik (1791, Rosenborg, efter L. Grossis Model og Claus Tvedes Biscuitmodel fra 1781); Brændtleragrnppe af et Elskovspar (1797, Nationalmus.); Bacchusgruppe (Kunstindustrimus.; efter Permosers Statuette og efter Luplaus første Porcelænsmodel fra e. 1780; en lign., men bedre Kopi af J. Holm, sst.); Dame ved Frokostbordet (1785, Fr.borg); Fløjtespilleren (1785, Kunstindustrimus.); Sultangrupperne (bl. a. forh. Glückstadts Saml.); flere Kærlighedsgrupper (Amalienborg); Havheste (Nationalmus., Stockholm); Kærlighed til Fædrelandet (1784, efter C. F. Stanleys Statuette, Randers Mus.); desuden en stor Mængde Figurer, Gentagelser efter andres Arbejder med H.s Sign., som fx Gartnerne eller Nordmandsdalfigurerne (Fr.borg, Kunstindustrimus.).

Hald maa allerede før sin Tilknytning til Fabrikken have haft Uddannelse, thi der overdroges ham hurtigt større Modelleringsarbejder. Ofte var det Kopier af andres Modeller, i nogle Tilfælde synes han at have arbejdet helt selvstændigt, et Problem der dog endnu ikke er opklaret. At H. var en af Fabrikkens dygtigste Modellører, fremgaar deraf, at hans Signatur vistnok +aldrig er sat paa nogle af dens helt ringe Arbejder, derimod ofte paa

nogle af dens bedste* (E. Hannover). A. Hayden antyder, at Kærlighedsparrene er modelleret af H., men efter Tegning af Kalleberg. O.A.

A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911 (Sign.); Victor P. Christensen i K. Aa., 1916, 122; E. Hannovei: Keramisk Haandbog, li, 2, 1924; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder fra Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938, 11, 14, 70, 202; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelains Fabrik, 1938.

Hald, Peder Terkelsen, f. 1892, Maler, Bhgr. og Keramiker. F. 4. Dec. 1892 i Vrigsted. Forældre: Gaardejer Rasmus Ole Pedersen og Johanne Marie Lauesen. Gift 27. Aug. 1924 i Barrit med Katrine Nielsen, f. 6. Febr. 1904 i Ljørring, D. af Gaardejer, Sogneraadsformand Steffen N. og Maren Kjerkegaard.

Uddannelse: Student 1911; cand. polyt. 1917; besøgte en kort Tid Giersings Malerskole (1917), men er i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Legat fra Laur. Andersens Fond; Støtte fra Teknisk-Kemisk Fond til Studier over Oliefarver. Rejser: 1913 London; 1920, 34 Tyskland; 1934 Italien. Udstillinger: Jyske Maleres Udst. Aarhus c. 1920, 21; Charl. 1931- 33, 35-38, 41; Kunstn. Eft. 1929-31 (Keramik og Glasmalerier); Sep.udst. 1921 i Horsens (Maleri og Skulptur) og 1933 paa Charl.(Maleri, Skulptur, Grafik, dekorative Arb.). Stillinger: Civilingeniør ved Svovlsyrefabrikken 1919; Docent i Farveteknik ved Akad. og Leder af Akad.s farvetekniske Laboratorium fra 1925.

Arbejder. Malerier: Skov ved Efteraarstid; Kornmark (1921) og Tema med Variationer

(1918-21) (alle i Horsens Mus.); Salomons Dom (1931, smeltet Voks); Højskolepiger paa Ud-

flugt (1933); Vaskedag i Syden (1933); Brede Alle (1933); Stilleben; Portrætter; Davidsfrisen

(1931, Tempera, Hornsyld Sygehus); har udf. Akvareller, Tegn., Træsnit, Glasmalerier samt

Udkast til Korsstingbroderier. Skulpturer: Svømmepige (Kunststen, udst. 1941, Fr.berg Svømmehal); Abe (rødt Marmor, udst. 1931); talrige keramiske Skulpturer, navnlig

Dyreskulpturer, som- siden 1943 reproduceres i eget keramisk Værksted. H. har udg.: Male-

riets Teknik (3. Oplag 1943), Om Maling (1940, s. m. Regnar Christensen) og Keramikkens Teknik med en indledende Kemi (1947). J.B.H.

Berl. Tid. 11. Sept. 1931.

Halkjær, Niels, 1854-1927, Litograf. F. 20. Febr. 1854 i Kbh., d. 14. Dec. 1927 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedker Hans Bech H. og Anna Charlotte Amalie Holm. Gift 4. Maj 1883 paa Fr.berg med Blanca Henriette Stahl, f. 26. Juni 1854 i Kbh., d. 13. Dec. 1927 paa Fr.berg, D. af Barbermester August Leopold Christian S. og Johanne Henriette Saul.

Uddannet som Litograf hos Carl Ottos Efterfølger; har mest arbejdet som Privatlitograf med videnskabeligt Arbejde af botanisk, zoologisk og geografisk Art, men har dog ogsaa udført Litografier efter Malerier af P. C. Skovgaard, Gotfred Rump, C. F. Sørensen, N. V. og Bertha Dorph o. a. Ved Litografisk Principalfor.s Jubilæum 1922 blev det overdraget ham at litografere det Portræt af Alois Senefelder, der indleder Jubilæumsskriftet: Litografien i Danmark.

H.S.H.

Hallager, Samuel Jacob Nicolai, 1822-96, Bhgr. F. 30. April 1822 i Kbh., d. 10. Dec. 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kasteljæger, senere Musikdirigent i Hæren, Graver, Krigsassessor Andreas H. og Karen Johanne Nicoline Liebert. Ugift.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen; blev opt. paa Akad. Okt. 1837 og besøgte dette med Afbrydelser til 1846. Udstillinger: Charl. 1844 -53 (3 G. m. 4 Arb., heraf 3 Buster).

Arbejder: Huggede -under Bissens Ledelse - efter Thorvaldsens Model Amor med Lyren (Marmor, c. 1850); udf. s. m. F. C. Lund, Sonnes Frise paa Slotssiden og Bagfacaden af Thorvaldsens Mus.

Mangeaarig Medhjælper hos Bissen. Blev i 50'erne Assistent i Statistisk Bureau og derefter Graver ved Assistens Kirkegaard.

J.B.H.

Bruun og Fenger: Thorvaldsens Museums Hist., 1892, 117; K. Aa., 1915, 80; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945, 194, 279.

Hallander, Andreas, c. 1755-1828, Arkitekt. F. c. 1755, d. 3. April 1828 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Emilie Tønnesen, f. c. 1767 i Kbh., d. 1. Okt. 1846 sst.

Udlært i Tømrerfaget gik H. paa Akad., hvor han 1780 fik den store Sølvmed.; virkede som Arkitekt i Kbh., hvor han særlig efter Branden 1795 fik et stort Arbejdsfelt, og selv ofte var Bygherre.

Arbejder: Amaliegade 45 (1788-91), 47 (1790) og 49 (1788); Projekt til Genopførelse af Nicolaj Kirke (efter 1795); Kompagnistræde 18 og Raadhusstræde 1 (1797); Højbro Plads 19-21 (1.798); Bredgade 38 (1801); Kronprinsessegade 20, 22, 24, 46 A (1805-08).

Hallander er i sin Stil helt afhængig af Harsdorff. I sine smukke, velproportionerede Huse arbejder han med Lærerens velkendte Facadeskema med eller uden Anvendelse af Pilastre. Interessant er hans mere selvstændige Projekt til Nicolaj Kirke, der tillige viser ham som en udmærket dygtig Tegner. B.L.G.

Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygningskunst, 1930; C. Elling i Kulturminder, 1939, 170; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 124, 136; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942, 1942; Fort. ovor fredede Bygn., 1944.

Halldin, Axel Harry, f. 1899, Maler. F. 12. Okt. 1899 i Nykøbing F. Forældre: Skræddermester Claes Gustaf H. og Marie Christoffersen. Gift. 14. April 1940 i Nykøbing F. med Norrie Glitten, f. 18. April 1900 i Bøget, Utterslev Sogn, Lolland, D. af Malermester Jens August Ferdinand Rasmussen og Dorothea Kristine Henriksen. Navneforandring fra Rasmussen.

Uddannelse: Som Maler Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 34-36, 46; Charl. 193846; Charl. Eft. 1940, 45; Nykøbing F. Kunstfor. 1934, 35,36; Odense 1936; Nakskov 1936.

Arbejder: Børn ved et Jernbaneled (1940, Maribo Mus.).

Axel Halldin maler mest Landskaber fra Lolland og Falster, ofte Vejmotiver med Staffage, Jernbaneoverskæringer eller Dyrene paa Marken. Han betjener sig af en graaligFarveskala og en summarisk, let sløret Formbehandling, der især fremhæver Silhouetvirkningen i Motivet. Derved er det lykkedes ham ikke uden Indflydelse af Erik Raadals Kunst af træffe Vinterens Stemninger over et som Regel øde og fladt Landskab. J.Z.

Hallebye, Peter Christian, se Haelbye, Peter Christian.

Halleløv, Erik Frede Johannes, f. 1887, Arkitekt. F. 24. Juni 1887 i Kbh. Forældre: Konduktør, senere Tegnelærer Niels Christian Halleløv Larsen og Karen Marie Christoffersen. Navneforandring 1912. Gift 3. Marts 1916 i Testrup med Johanne Kirstine Hansen, f. 16. Juni 1890 i Vejlø, D. af Gaardejer Hans Peter H. og Johanne Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend 1906; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1912; Statens Tegnelærerkursus 1914-15; ansat hos Christiani & Nielsen 1912-14; selvstændig Virksomhed i Haslev fra 1915. Rejser: 1911 Tyskland, Belgien og Svejts; 1913 Norge; 1916 Sverige. Udstillinger: Landbrugsbygninger paa Dyrskuet i Kbh. 1930 og Dyrskuet paa Bellahøj 1939; Geneve 1935. Stillinger og Hverv: Brandinspektør for Haslev-Frerslev Kommune fra 1919; fast Arkitekt for Gisselfeld Kloster og Holmegaards Gods fra 1935; bygningskyndig Direktør i Østifternes Land-Hypotekforening fra 1939.

Arbejder: Collstrops Imprægneringsanstalt i Køge; Raadhus i Haslev; Bibliotek i Haslev (1935); Udvidelse af Haslev Seminarium; Dommerbolig i Haslev; talrige Alderdomshjem bl. a. i Fakse og Ringsted; mange Skoler, bl. a. Fakse Kommuneskole samt Centralskoler i Landkommuner, bl. a. Karrebæk og Lynge; mange større og mindre Landejendomme, bl. a. Landarbejderboliger paa Viborggaards Jorder ved Herlufmagle (1941); Forretningsejendomme, Beboelseshuse og Villaer. Projekt til Regulering af S. Bendts Kirke i Ringsted (s. m. Havearkitekt Jacob Bergmann; indkøbt 1933).

A.G.J.

Ark. U., 1933, 127 (Ø. Bendt i Ringsted); 1942, 38 (Landarbejderboliger); Ark. M., 1937, 143 (Bibliotek i Haslev); 1942, 70 (Landarbejderboliger); K. B. Nielsen i Bogens Verden, 1935, 231-34 (Bibliotek i Haslev).

Hallin, Frans August, 1865-1947, Keramiker. F. 20. Juni 1865 i Stockholm, d. 25. Marts 1947 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark. Forældre: Drejer ved Fajancefabrikken Rorstrand, senere ved Aluminia Frans Oscar H. og Augusta Lindström. Gift 19. Dec. 1905 i Kbh. med Cecilie Louise Glud, f. 25. Febr. 1872 i Fredericia, D. af Proprietær Valdemar G. og Hedvig Josefine Eugenia Bjerregaard.

Hallin uddannedes som Maler paa Tekn. Sk. og paa Akad.s Aftensk.; 1885 blev han ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han som Assistent hos C. F. Liisberg havde Lejlighed til at sætte sig ind i Underglasurmalingens særlige Teknik. Aug. 1895 gik han over til Bing & Grøndahl, hvor han en Aarrække virkede som Overinspektør og endelig fra 1924 som kunstnerisk Underdirektør. 1935 trak han sig tilbage fra Fabrikken.

Hallin fik først og fremmest Betydning for Bing & Grøndahl gennem sit Kendskab til Underglasurmalingens Teknik, og ved hans Ansættelse naaede denne Fabriks Produktion baade teknisk og kunstnerisk op paa Højde med Den kgl. Porcelainsfabrik. Af H.s egne Underglasurarbejder, af hvilke nogle var udst. i Stockholm 1897, kan nævnes Carlsbergvasen (1896, Gl. Carlsberg Mus.) og Valmuevase (1897, Kunstmus. i Budapest). Gennem Aarene har H. haft et frugtbart Samarbejde med Fabrikkens mange Kunstnere. Hans egen Virksomhed gik imidlertid mere og mere over til det rent tekniske, og som hans betydeligste teknisk-keramiske Indsats mas nævnes de lyserøde Krystalglasurer, der første Gang kom frem ved Parisudst. 1900, og inden for Stentøjet, som han overtog Forsøgene med efter Fr. Holm 1909, ganske særlig Grenglasurerne, som dengang var nye i Europa (Ekspl. i Kunstindustrimus. 1912). - Gennem Aarene har H. forestaaet Bing & Grøndahls mange Udstillinger lige fra Stockholm-udst. 1897 til Barcelona 1929. M.B.

T. f. Kunstind., 1897, 133, 157, 174, 176; Bing & Grøndahls Porcellænsfabrik, 1903, 67, 86; 1928, 46, 76; M. Bodelsen i Saml., 1939, 222-23, 224; Jacob Bing i Nyt T. f. Kunstind., 1947,84.

Hallman, Adolf Reinhold, f. 1893, Tegner. F. 1. Marts 1893 i Gøteborg. Forældre: Arbejder Carl Fredrik H. og Dorothea Bengtsson. Gift 11. Maj 1933 i Stockholm med Edith Ludwig, f. 28. Juli 1905 i Ringsted, D. af Direktør for Akts. Triton Johannes L. og Karen Marie Lauersen.

Uddannelse: Elev paa Valands Malersk. i Gøteborg 1913-15; senere af Henrik Sørensen, Kristiania. Stipendier: Bonniers Stip. 1939, 42. Rejser: Har skiftevis levet i Sverige, Norge, Danmark, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, med længere Ophold i Kbh., Stockholm og Paris. Udstillinger: Oslo, Stockholm, Malmø, Paris (1930) og Kbh. (bl. a. Sep.udst. 1922, 28 og Fyens Forum 1936). Stillinger: Debuterede 15 Aar gl. som Tegner i Gøteborg; 1916 Medarbejder ved Tidens Tegn og Dag. bladet, Kristiania; 1918-19 ved Exlex; fra 1921 Tegner ved Politikens Magasin.

Arbejder. Bogillustrationer: med egen Tekst: På Boulevard Europa (1929); Paris under 4 årstider (1930); Express till och från Paris (1932); Litteratur i Maria Galante (1936); K6penhamn - Stockholm (1944); desuden: Boken om tobak (1934; norsk og østrigsk Udg. 1936); Bertil Malmberg: Åke och hans vårld (1936; dansk Udg. 1937); Poetisk bilderbok (1937); Hjalmar Söderberg: Förvillelser (1938); Maupassant: Boule de Suif (1941); Voltaire: Candide (1946). - Repr. i Kbst.saml., Nationalmus., Stockholm, samt Malmø Mus.

Adolf Hallman har som Dagblads- og Bogillustrator gjort en betydelig Indsats, ikke mindst hvad angaar hans Tegninger bestemt til Farvegengivelse. Han har saaledes som Tegner til Politikens Magasin, som han i æstetisk Henseende stærkt har præget, dokumenteret et fint udviklet Blik for den moderne Farvereproduktions Muligheder og for Illustrationstegningens elegante og lette Virkning i Forbindelse med den typografiske Helhed. Han dyrker den kraftige Forenkling af Linier og Flader og formaar at bibringe sine Motiver et ofte æggende Element af kosmopolitisk eller eksotisk Grundtone gennem Fremhævelsen af et anskueligt og slaaende psykologisk

Moment. J.Z.

Pol. 13. Maj 1924; 2. Marts 1928 (Mogens Lorentzen); 9. Marts 1928 (A. Vinding); Pol. Mag. 14. Febr. 1932 (Tom Kristensen); B. T. 13. Marts 1928 (Houmark); 11. Dec. 1930 (O. V. Borch); Ekstrabl. 16. Jan. 1939 (Int.).

Halveg, se Haelwegh.

Halversen, Henrik, se Alversen, Henrik.

von Ham, Herman (Hermanno), 1675-1713, Maler. Begr. 21. Febr. 1713 i Kbh. (Nic.). Gift 23. April 1687 i Kbh. med Susanne von Woweren, begr. 28. April 1724 i Kbh.

H. kom 1678 til Kbh. fra Kristianstad, hvor han havde nedsat sig som Maler før Udbruddet af den skaanske Krig, og søgte og fik 1680 Erstatning for lidt Krigsskade. Han kaldtes da Kontrafejer. Fra 1692 var han Tegnelærer ved det + Kgl. Ridderlige Academie* indtil dets Ophævelse 1710; her malede han bl. a. de adelige Akademistørs Vaabener samt førte Matriklen over Eleverne (nu Thotts Saml. 1066 Fol. og Gl. kgl. Saml. 1090 Fol.). Han skal tillige have malet Miniaturer. (Jfr. ogsaa Hartman, Herman). J.P.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; Pers. T., 2. Rk. 1, 1886, 215-16.

Ham, Levin David (Kunstnernavn Hamm, Leo), 1771-1844, Maler. F. 1771 i Kbh., d. 31. Dec. 1844 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Mos.). Forældre: Handelsmand David Samson H. og Judith Wessely. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1784; vandt 1791 den lille, 1793 den store Sølvmed.; 1793 lille Guldmed. Udstillinger: Charl. 1820 (4 Tegn. med bibelske Motiver). Stillinger: Vikarierede 1796 for Løffler i 2. Frihaandssk.; ansøgte n. A. forgæves om den ledige Informatorplads.

Arbejder: Elias opvækker Enkens Søn (lille Guldmed. 1795; tilh. Akad.).

Ham kaldte sig som Kunstner Leo Hamm, Historiemaler, senere Dekoratør og har for-

modentlig virket som Dekorationsmaler. Han synes at have været formuende og ejede fra

1830 Bakkehuset paa Fr.berg. Red.

Hamann, Julie Caroline, 1842-1916, Maler. F. 9. Febr. 1842 i Kbh., d. 21. Marts 1916 i Lyngby, begr. sst. Forældre: Bagermester Samuel Frederik H. og Elisabeth Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Lærte først at tegne hos C. Thørrestrup, senere i Y. Kyhns Tegneskole 1875-77 og i Paris bl. a. hos Tony Robert Fleury. Rejser: 1879-81 Paris. Udstillinger: Charl. 1863-99 (10 G. m. 10 Arb.); Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Ung Pige ved sit Arbejde (1863); Fra en Klosterhave i S. Germain (1881); Iris (udst. 1901 og 1920), Portræt af Baronesse E. M. R. Holck, Holckenhavn.

Har i øvrigt væsentligt udst. Blomsterbilleder. Red.

Hamburger, Andreas, d. 1657, tysk Guldsmed i Augsburg. D. 1657 i Wien. Gift 1646 med Sara Holl, D. af Bygmester Elias H. i Augsburg.

Paa Grund af Guldsmedemærket A. H. tilskrives ham Sølvalteret fra Hertugslottet i Husum (nu i Nationalmuseet). Det bærer Aarstallet 1620 og er rigt smykket med drevne eller graverede nytestamentlige Scener, hvortil Guldsmeden utvivlsomt har haft Hjælp af andre Kunstnere. Den centrale Krucifiksgruppe efterligner et Forbillede i Augsburg Ulrichskirke af Hans Reichle. C.A.J.

Marc Rosenberg: Goldschmiede Merkzeichen, 1930; A. Werner: Augsburger Goldschmiede, 1913, S. X, 26; Jahrb. der preuss. Kunstsammlungen, XLII, 1921, 153.

Hamel, Lars Mattson - 1638-55 -, Maler paa Gotland.

Har 1638-43 stafferet og signeret Sandstensaltertavlerne i Hogrån, Klinte, Hablingbo og

Stenkumla med sit Bomærke. Samme Mærke findes paa et Præsteepitafium i Oja Kirke

1644, medens det paa et andet Epitaf fra 1640 er opløst i de enkelte Bogstaver: L M S H

P (pictor). Rimeligvis har han ogsaa udført det i sidstnævnte Epitaf anbragte Portrætmaleri fra 1644 af Havnefoged Niels Christensen, og endnu 1655 synes han at have malet et Portræt. Derimod er det sikkert en Misforstaaelse, at han først skulde have stafferet Stenkumla Tavlen 1681. C.A.J.

R. Steffen i Gotlandsk Arkiv, VIII, 1936, 63-66.

Hamm, Leo, se Ham, Levin David.

Hammann, Marius, 1879-1936, Maler. F. 25. Maj 1879 i Thisted, d. 16. Febr. 1936 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Karetmager Wilhelm Heinrich H. og Karen Marie Mortensen, kaldet Kappel. Gift 6. Juli 1913 i Kbh. med Anna Margrethe Hansen, f. 12. Dec. 1889 i Kbh. D. af Smedemester Jens H. og Anne Marie Christiansen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend og besøgte Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1896; Afgang April 1901; Lærere: Frants Henningsen og Otto Bache. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1909, 12; Akad. 1909, 18; Raben-Levetzau 1913, 15; P. A. Schou 1931; Zach. Jacobsen 1932. Rejaer: 1899 Tyskland, Holland, Italien; 1906-07 halvandet Aar i Paris; 1923, 24 Italien; 1926-27 Frankrig, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904, 07-12, 14-15; Charl. 1908-36 (26 G. m. 123 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 36 (Mindeudst.); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Amsterdam 1934; Sep.udst. 1909, 15, 20, c. 27, 33 (Kunstfor.), 36, 46 (efterladte Arbejder hos Kleis). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1917; Eckersbergs Med. 1928; Alfred Benzons Legat 1931.

Arbejder: Fæstningen i Collioure (1926); Aftenpassiar (1930) (begge Kunstmus.); En Samtale, Interiør (Randers Mus., købt 1915); En Formiddagslur, Interiør (købt 1915) og Ung Pige (begge Maribo Mus.); Familiebillede (1917, Serdin Hansens Pr.); Ung Kvinde (1928, Eckersbergs Med.); Ved Lampen (1931, Alfred Benzons Legat); Jesu Daab, Altermaleri (1914, Klejtrup Kirke); Paa en Balkon i Les Martiniques (1926); repr. i Thisted Mus.

Marius Hammann slutter sig til den udpræget maleriske Linie i dansk Kunst. Det inspirerende Samvær med Ungdomsvennen Edv.. Weie mærkes i de tidlige Studier, Interiører og Figurbilleder (fx Helfigurportrættet af Faderen iført Karetmagerforklæde og +Malerinden (Overgaden o. Vandet 36)* med den distinkte og intime maleriske Stemning). Betydningsfulde ved den sødmefyldt poetiske Klang er hans Smaabilleder fra det første Parisophold, Motiver som +Fra Moret* og +Seinen ved Suresnes*. Rigest aabenbares H.s Væsen i nogle Billedet fra Italien og Sydfrankrig, hvori han gennem et uforklarligt Tonernes Spil med udsøgt Farvekultur har givet en Essens af Syden og Solen, saaledes i +Paa en Balkon i Les Martiniques* (1926) eller i

Skildringer fra Collioure ved Pyrenæerne, fra Venedig eller Girgenti. Atmosfærens Lys over

Landskabet eller over de arkitektoniske Motiver omslutter Formen med en egen indtrængende Lethed. Hans Udvikling førte ham i Pagt med Tidens bærende Ideer ind paa en bredere Malemaade, hvormed fulgte en Løsnelse af hans tidligere saa faste Greb om Formen. Farvefladerne blev summariske og luftigt gennemsigtige, saaledes i sommerlige Havebilleder og psykologisk akcentuerede Figurbilleder. De sidste Leveaars Modelbilleder og Skildringer af Danserinder rummer maleriske Værdier, men sjældnere det indre blide og tonerige Lys, som er H.s egentlige Indsats. Ogsaa som Billedhugger har han virket (bl. a. Buste af Edv. Weie). J.Z.

Saml., 1933, 25-26; Sig. Schultz i Konstrevy, 1933, 105; samme i Danske .i Paris, 11, 1938; Berl. Tid. 6. Febr. 1920 og 16. Febr. 1933 (begge Th. Oppermann); 19. Febr. 1936 og 11. Febr. 1937 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 18. Febr. 1936 (Sig. Schultz); B.T. 26. Sept. 1936 (0. V. Borch); Nat.tid. 26. Maj 1946 (J. Zibrandtsen).

Hammeleff, Uncas Andreas Frederik, 1847-1916, Bhgr. F. 9. Nov. 1847 i Kbh., d. 15. Marts 1916 sst., Urne pas Bispebjerg. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Peter Henrik H. og Ane Frederikke Caroline Wellner. Gift 5. Nov. 1877 i Kbh. med Julie Henriette Marie Andersen, f. 11. Juni 1851 i Kbh., d. 23. Sept. 1935 sst., D. af Overpolitibetjent Anders A. og Nelly Jansen Bur.

Uddannelse: Elev af H. W. Bissen 1866; dimitt. fra Tekn. Sk. 1868; besøgte Akad. fra Jan. 1869 til Udgangen af 1880. Stipendier: Ancker 1892. Rejser: 1892 Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1868-1908 (19 G. m. 25 Arb.); Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909.

Arbejder. Portrætskulpturer: Niels W. Gade (Medaillon, 1871); Biskop Svane (Buste, 1882, Fr.borg); Ulrik Chr. Gyldenløve (1885, Fr.borg); Hans Tegner (1885); J. V. Dahlerup (1886); L. A. Ring (1890); Vilh. Bissen (Medaillon, 1892, tilh. Udst.kom. ved Charl.). Dekorative Arbejder: Bregentved (Stuklofter 1890-97; Arkitekt: Axel Berg); Kunstmuseet (opf. 1889-96, 10 Portrætmedailloner paa Facaden); Glyptoteket; Fr.borg (Vildsvinefrisen, 1883); Jesuskirken i Valby (opf. 1883-91, Engle-Relief under Kuplen); Landbohøjskolens Serumlaboratorium (1906-OS); Cirkusbygn. (1914, Væddeløbsfrise); desuden Gravmæler og Udsmykning af Privathjem (Frisen: Skovens Dyr i Fabrikant Hasselbalchs Villa, Piniehøj, Rungsted); modellerede Midtstykket af Godsejernes Sølvopsats til Chr. IX.s og Dronn. Louises Guldbryllup (1892).

Hammeleff var en solid Repræsentant for den Bissenske Skole, der forenede klassisk

Holdning med Realisme i Udtrykket. Han var en dygtig Portrætskulptør, hvad hans mange

Buster og Relieffer vidner om. Han forblev i sin Kunstopfattelse til det sidste Traditionen

tro. J.B.H.

Trap, 4. Udg. - T. f. Kunstind., 1897, 92; Pers. T., 6. Rk. 11, 1911, 21; Arch., 1915-16, 235-36; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 164-66; E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen 1841-1941. 1941.

Hammeleff, Grete, f. 1880, Bhgr. og Maler. F. 8. Jan. 1880 paa Fr.berg. Forældre: Bhgr. Frederik H. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 28. Okt. 1902 i Ejby ved Køge med Arkitekt C. M. Smidt (s. d.). Ægteskabet opløst 1907. 2° 29. Nov. 1907 i Kbh. med Tandlæge Olaf Brahm, f. 29. Juli 1876 i Vester Torup, d. 21. April 1942 i Kbh., S. af Sognepræst, sidst i Seden Peter Georg Emil B. og Harriet Jansen. Ægteskabet opløst 1931.

Uddannelse: Fik først Undervisning af sin Fader, dernæst Elev af Vilh. Bissen og Axel Hou; dimitt. til Akad. fra Frkn. Sode og Meldahls Sk. og blev opt. Marts 1901 i Modelsk. Forb.kl.; besøgte Modelsk. til Foraaret 1904; senere Elev paa Malersk. 1909-10 under V. Irminger; Elev paa Harald Giersings Sk. c. 1913-15. Stipendier: Aug. Schiøtt 1943, 45. Rejser: 1920, 38 Paris; 1922 Italien (Florens, Rom). Udstillinger: Charl. 1903-10 (5 G. m. 6 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kunstn. Eft. 1914-18, 23-24.

Arbejder: Portrætbuste af Fru Ina Hertz (Gips, 1904) af Maleren Vilh. Tetens (Gips, 1905-06); Læsende Pige (Olie, udst. 1914); Fra Sorø Park (udst. 1916); Skrænt ved Stranden (udsi. 1917); Landskab fra Viksø (1920); Tulipaner (udst. 1920).

Grete Hammeleff har arbejdet baade som Billedhugger og som Maler og har navnlig udført Portrætbuster, Landskabsmalerier og nature morte'r. Y. J.

Hammeleff, Ole, f. 1913, Maler. F. 20. Okt. 1913 i Kbh. Forældre: Tandlæge Olaf Brahm og Bhgr. Grete Hammeleff (s. d.). Navneforandring 1943. Gift 28. Febr. 1940 med Hjørdis Landahl, f. 27. Juli 1911 i Orust, Sverige, D. af Læge Pår L. og Margareta Bodman. Separeret.

Uddannelse: Besøgte Rostrup Bøyesens Malersk. 1936-39, 44-45; arb. 1940 med Vinduesdekorationer paa Bergenholz Reklameskole (Diplom). Stipendier: Raben-Levetzau 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1944. Rejaer: 1931 Salzburg; 1935 Leipzig; 1938 Florens og Paris; 1939 Oslo; 1940-42 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-39, 41; Bølleblomsten (Medstifter) 1942, 43 (Kbh. og Viborg), 44, 46; Sep.udst. 1945 (Keramik, Akvareller, Grafik).

Hammeleff arbejder med Figurkompositioner. Det abstrakte Islæt i hans Kunst, der har

Matisse som Forudsætning, er dominerende, ligesom han synes at være bundet af et æste-

tisk Lovkompleks, der kan give Billederne en vis spekulativ Stramhed. Hans levende Far-

vesyn giver dog oftest hans Kunst en malerisk Friskhed, selv hvor den er af dybt ornamental

Karakter. Har arb. med Træsnit, Litografi og Keramik. O.S.

Ole Hammeleff i Saml., 1944, 161-64; Pol. og Berl. Tid. 13. Maj 1944.

Hammelev, Daniel, 1732-95, Søofficer, Overlods i Stavanger og Trondhjem, Raderer Dilettant. F. 1732, d. 7. Sept. 1795 i Trondhjem. Forældre: Bankbogholder Christian Siegfrid H. og Ane Alletta. Ugift.

Blev som Styrmandslærling undervist af J. Fosie, og i dennes +Læreklude* (1747) optoges et Blad: En Posteibager, af D. H.

Krohn, 1889, Nr. 477. O.A.

Hammer, Carl Frederik Christian, 18551925, Xylograf. F. 8. Maj 1855 i Kbh., d. 14. Aug. 1925 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Mel- og Grynhandler, Rugbrødsbager Carl Frederik H. og Louise Eleonora Hummelgaard. Gift 25. Nov. 1881 i Kbh. med Jacobine Eleonora Petersen, f. 28. Juni 1858 i Kbh., d. 5. Febr. 1924 sst., D. af Smedemester Jacob P. og Juliane Eleonora Berg.

Uddannelse: Oplærtes som Xylograf og besøgte samtidigt Tekn. Sk. 1871-74; opt. paa Akad., Elev her i Alm. Forb.kl. Jan. og Okt. Kvartal 1874. Rejser: Fik efter Anbefaling af Constantin Hansen Stipendium af Reiersens Fond og opholdt sig derefter 1876-77 i London og 1878 i Paris, hvor han arbejdede hos Xylograf C. L. Sandberg. Udstillinger: Charl. 1879 (3 Arb.).

Arbejder: Portræt af J. V. Sonne (i Kbst.saml.); leverede gennem mange Aar de ugentlige Træsnit til Ugens Nyheder. H.S.H.

Hammer, Hans Jørgen, 1815-82, Maler. F. 29. Dec. 1815 i Kbh., d. 28. Jan. 1882 i Rom, begr. sst. Forældre: Skibsfører Peder Pedersen H. og Johanne Bidstrup. Ugift.

Uddannelse: Kom i Malerlære hos Malermester J. G. Berg; Svend 1835; gik samtidig paa Akad.; opt. 1828; avancerede til Gipssk. Dec. 1836 og til Modelsk. Dec. 1840; vandt lille Sølvmed. Marts 1842; den store Dec. n. A.; malede efter Model hos Eckersberg. Stipendier: Akad. 1856-59; Ancker 1879. Rejser: 1857-59 Italien; 1874-75 Nordamerika; 188182 Rom. Udstillinger: Charl. 1838-82 (24 G. m. 36 Arb.); Akad.., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1847; Medl. af Akad. Febr. 1874. Stillinger: Deltog i Krigen 1848, blev Officer; Afsked 1860 som Kaptajn.

Arbejder: Fr. VI.s Ligtog til Roskilde Domkirke (udst. 1840, Rosenborg); Det sidste Læs køres hjem (1845, Kunstmus.); Bønder forsamlede til Lystighed (Neuhausens Pr. 1847); Opskruet Is fra Bæltet (1850, forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt over Rom (1861, Aarhus Mus.); Jens Baggesen spadserende med Grev H. E. Schimmelmann og Grevinde Charlotte (f. Schubart) ved Emilie Kilde (c. 1862, til Orla Lehmanns Digterserie, Fr.borg); Torvet i Ariccia efter Solnedgang (1863); En Markedsdag i Fredericia (1871); Det længe ventede Brev (1876) (tilh. alle Kunstmus.); Portrætter af Elna Inge Catrine Borch (1877) og P. C. Skovgaard (1873, tilh. Udst.kom. ved Charl.); endvidere repræsenteret i Hirschsprungs Saml., Bymus., Søfartsmus. paa Kronborg, Aalborg og Vejle Mus. samt med Tegn. og Grafik i Kbst.saml. H.O.

H. Scharling: Livsminder, 1919, 194-95; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 77; Sig. Sehultz: Dansk Genremaleri, 1928, 14; H. Bramsen: Dansk Landskabsmaleri, 1935; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Hammer, Juliane Henriette, 1861-95, Maler. F. 3. Febr. 1861 i Kbh., d. 14. Juni 1895 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Fabrikant Viggo Otto Peter H. og Marie Kirstine Hansen. Ugift.

Uddannelse: Synes ikke at have søgt nogen Skole, men uddannede sig paa egen Haand til Landskabsmaler. Stipendier: Raben-Levetzau 1889; Akad. 1889, 95. Udstillinger: Charl. 1888-95 (4 G. m. 4 Arb.); Nord. Udst. 1888; Kvind. Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Ude paa Heden (1888); Eng og Mose (1889); Fra Finland tidligt paa Vaaren (1893); Sjællandsk Landskab med modnende Korn (1895); Hedelandskab (Fyns Stiftsmus.).

Pol. 20. Juni 1895 (A. Slott-Møller). Red.

Hammer, Nicolai Peter Johan, f. 1887, Raderer. F. 16. Juli 1887 i Kbh. Forældre: Marskandiser Valdemar H. og. Marie Hansen. Gift 25. Juni 1915 i Kbh. med Marie Lund, f. 10. Febr. 1890 i Kbh., D. af Bogtrykker Ernst L. og Marvine Petersen.

Uddannelse: Malersvend; Akad. 1907-08, 1112 (hos Irminger); Akad. i Dresden 1908-10; London County Council Central School of Art and Crafts 1924 (Grafikeren W. P. Robins). Rejaer: 1924 Holland, Belgien, England; 1929 London, Paris; 1935 Tyskland; 1936 Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1920-46 (24 G. m. 50 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 37, 43, 45-46; Grafisk Kunstn. Samf. 1925, 31, 37; Nord. Grafik Union, i London 1938, i Helsingfors 1939; Sep.udst. bl. a. 1926 og 33. Hverv: Fra 1920 i nogle Aar teknisk Assistent hos Aksel Jørgensen paa Akad.s grafiske Skole.

Arbejder: Har foruden enkelte Malerier udf. over 400 Plader, hvoraf c. 40 er farvede Raderinger: Rosenborg Slot (1920), Cliffords Inn (1924), Vandtaarnet, Brønshøj (1931), Oude Zijds Voorburgrab (1936), Højbro (1941) (alle Raderinger); grafiske Blade i Kbst.saml., Bymus. samt British Mus. og Victoria and Albert Mus., London.

Det er ved sine Farveraderinger, Nicolai Hammer har gjort sig kendt. Hans Gengivelser af kendte Bygningsværker i Kbh. er udført med stor teknisk Dygtighed, men udmærker sig

ikke ved kunstnerisk Oplevelse af Motiverne. Men hans Blade har topografisk Interesse

gennem deres Nøjagtighed og den Sans for Detaillen, der præger dem. Hans bedste Arbejder

er de tidlige Ætsninger, hvor han alene virker gennem sort og hvidt. H.M.

Fort. over Raderinger af N. H., Winkel & Magnussen, Marts 1928; Fort. over grafiske Arb. af N. H. 1908-33,1933 (heri Biografl); Berl. Tid. 20. Marts 1923, 2. Febr. 1924 og 4. April 1933 (alle B. Flor); Nat.tid. 24. Marts 1928 (Th. Faaborg); Aksel Jørgensen i Saml., 1943, 8. LXIII-LXIV.

Hammer, Valdemar Hansen,1866-1943, Arkitekt. F. 2. Okt. 1866 i Kbh., d. 8. April 1943 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Tømmerhandler, Fabrikant Viggo Otto Peter H. og Marie Kirstine Hansen. Gift 14. Sept. 1899 i Kbh. med Bertha Karen Nielsen, f. 16. Aug. 1879 i Kbh., D. af Metalvarefabrikant Jacob N. og Cathrine Løvstrøm.

Uddannelse: Tømrersvend 1886; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1888; Afgang Jan. 1904; tegnet hos Martin Nyrop, V. Ingemann og Fr. L. Levy; 1897-1900 Bygningskonduktør ved Kbh.s Havnevæsen. Stipendier: K. A. Larssen 1901-02. Rejser: 1891 Frankrig; 1898 Italien; 1901 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1917; Stockholm 1918; New York 1925. Hverv: Vurderingsformand for Børsens Skyldkreds 1904-43.

Arbejder: Viggo Bentzons Villa i Hornbæk (1900); Dr. Franz Pios Villa paa Kullen (1905);

Hornbæk Apotek (1907 ); Carl Lunds Fabrikker (1912); Nordisk Elektricitetsselskab, Valby

(1913); Svagbørnshjemmet Egilsholm paa Bornholm (1917); Hellerup Jernbaneapotek

(1917); Direktør Ingholts Villa, Springforbi (1918); Alexandrateatret, Nygade 3 (1923);

Archiv Apotek, Jagtvej, Kbh. (1924); Vanløse Biografteater (1925); ØsterfælledApotek (1929); Taarnby Apotek (1939); Alleteatret, Jægersborg Alle (1936, præmieret); Ombygning af Julius Kopp's nuværende Ejendom, Amagertorv 21. Red.

Arch., 1910-11, 413-15 (Sommervillaer); 1924, 285-87 (Alexandrateatret); Ark. U., 1.943, Tillæg Side 9 (Nekr.).

Hammer, William, 1821-89, Maler. F. 31. Juli 1821 i Kbh., d. 9. Maj 1889 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til H. J. H. (s. d.). Gift 24. Juli 1853 i Kbh. med Juliette Quintilia Friedenburg, f. 29. Sept. 1821 i Amersfort, Holland, d. 14. Dec. 1898 paa Fr.berg, D. af Købmand i Amersfort, Kbh., London og Paris Isac Abraham F. og Hanne Jacob.

Uddannelse: Begyndte allerede i Skoletiden at gaa paa Akad. (1833), men forlod det Okt. 1839 uden at være naaet ud over de lavere Klasser; efter sin Konfirmation i Malerlære; deltog 1844-46 i Udsmykningen af Thorvaldsens Mus. Stipendier: Akad. 1853-54; Ancker 1871-72. Rejser: 1853-55 gennem Tyskland og Frankrig til Italien (Rom); 1862 Belgien, London; 1871-72 Rom. Udstillinger: Charl. 1847-83 (23 G. m. 41 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1853; Thorvaldsens Med. 1860; Medl. af Akad. 1871.

Arbejder: Frugter og Blomster (1852, Neuhausens Pr.), Frugter under et Æbletræ (1852, tilkendt Udst.medaille 1860), Italienske Fisk og Hummere (alle Kunstmus.); Parti fra Rom (udst. 1856, forh. Joh. Hansens Saml.); forh. Tegn. i Kunstfor.

Hammer solgte efter 1864 en Del Arbejder til Udlandet, især til Amerika. Han var en ivrig Samler af græsk-romerske Antikviteter og udgav et Skrift: Om de antike Lerlamper

(1887). H.O.

111. Tid., 1888-89, 397.

Hammerich, Gunnar, f. 1893, Bhgr. F. 11. Juli 1893 i Kbh. Forældre: Ingeniør, Folketingsmand, senere Etatsraad Holger Aagaard H. og Pauline Christine Elisabeth Mølmark. Gift 23. Juni 1928 i Gentofte med Emma Dorothea Jochims, f. 20. Marts 1890 i Eckernførde, D. af Røgeriejer Johannes Peter J. og Dorothea Petersen.

Uddannelse: Student 1911; cand. phil. n. A., vilde først være Arkitekt og blev forb. paa Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev opt. Sept. 1912; Elev 2 Sem. 1912-13; derpaa i Handelslære i Svendborg og Eks. fra Købmandsskolen 1913-14; tilbage til Akad., hvis Bhgr.sk. og Dekorationssk. han besøgte ml. 1914-18 (under C. Aarsleff). Rejser: 1911 Tyskland, Østrig; 1912 Holland og Belgien; 1913 Nordtyskland; 1914 Tyskland; 1920 Miinchen; 1921 Italien; 1923-27 Brasilien og Argentina (virksom som Portrætbilledhugger). Udstillinger: Charl. 191823, 29-46 (24 G. m. 46 Arb.); i Perioden 1923-27 paa Salonen i Rio de Janeiro; Charl. Eft. 1938. Hverv: Medl. af Best. for Dansk Bhgr.samfund 1933-43; af Udst.komiteen ved Charl. 1935-37; af Akad.s Jury fra 1937 og af Best. for For. for Kirkegaardskultur; Formand for Ærøskøbing-Fonden til Værn om Byens Særpræg, for Danmarks Naturfredningsfor.s Ærøkreds; Medl. af Ærøskøbing Erhvervsraad. Stilling: Biografdirektør i Ærøskøbing.

Arbejder: Liggende Kvinde (1937, Kunstsandsten, opst. Hostrups Have, Fr.berg); Kvinde med Spejl (1938,Kunstsandsten,opst. paa 5. Juni Plads); Kvinde, der reder sig (1941, Kunstsandsten, opst. i Oxford Allé); Allegorisk Gruppe (1941, Bronze, Graasten Urnehave); har udf. en Række Portrætbuster af kendte Personer, bl. a. H. P. Hanssen (Gips, Tønder Mus.), Anders Christensen Arrebo (Bronze, opst. i Anlæg i Ærøskøbing, skænket af N. C. F. 1933), Vilhelm Andersen (Sorø Akad.), H. A. Brorson (Bronze, Tønder By, skænket af N. C. F. 1932), Helge Rode (1935, Bronze, Aabenraa Mus.), Th. Stauning (Gipsbuster 1929 og 38), Amtmand K. Refslund Thomsen (1931), Angul Hammerich (1921, Musikhist. Mus.), Vald. Ammundsen (Gips, 1932), Marcus Lauesen (1933), Cai M. Woel (1934), Tom Kristensen (Gips, 1946), Portrætmedaillon af Fysiologen V. Henriques i Kunstsandsten i Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut og i Bronze i Universitetets fysiologiske Instituts Forhal.

Det er især Portrætbusten, Gunnar Hammerich har viet sin kunstneriske Kraft. Han har i

udpræget naturalistisk Form skildret ikke saa faa fremtrædende danske Personligheder. Hans større Arbejder er med deres rolige og harmoniske Formvirkning mere traditionelle; men de viser hans sikre Teknik og Sans for Proportioner og Holdning. H.M.

Nat. tid. 27. Marts 1924; 9. Juli 1943; Berl. Tid. og Nat.tid. 9. Juli 1943; Pol. 9. Juli 1943.

Hammerich, Magdalene, f. 1885, Maler. F. 2. Juli 1885 i Kbh. Søster til Gunnar H. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Nov. 1903; Elev af Irminger til 1909. Stipendier: Akad. 1912, 15-16; Bielke 1917. Rejser: 1901, 11 Paris; 1908, 29 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1910-45 (24 G. m. 52 Arb.); Charl. Eft. 1930, 43; Kunstn. Eft. 1919; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep. udst. 1915 (s. m. Georg Jacobsen, Povl Jerndorff m. fl.).

Arbejder: Fra Refsnæs (1905); En Pige fra Leksand (udst. 1910); Mor med sit Barn (1913); Pietå (1917); Nature morte (1919); Poul og Lene (1927, Portræt); Portræt af Prof. Valdemar Vedel (1932), af Prof. Carl Roos (1936), af Højesteretspræsident Troels G. Jørgensen (1939), af Undervisningsminister Jørgen Jørgensen (1942), af Biskop Scharling (1943).

Magdalene Hammerich har malet Landskaber, Opstillinger og Blomsterbilleder, men med Aarene er hun især blevet en søgt Portrætmaler. V. J.

Pol. 28. Febr. 1915 (K. Pontoppidan).

Hammershøi, Svend, f. 1873, Maler, Keramiker. F. 10. Aug. 1873 pas Fr.berg. Forældre: Grosserer Christian Peter H. og Frederikke Amalie Rentzmann. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1889; besøgte Akad. Febr. 1890 - Jan. 1892 (Elev af Vermehren); modellerede en Tid hos Vilh. Bissen; Zahrtmanns Sk. 1892-97; lært af Broderen Vilh. H. og Th. Bindesbøll. Stipendier: Akad. 1907, 12, 15-16; Dronn. Alexandra 1910. Rejser: 1894 Berlin; talrige Rejser i Tyskland, Holland og Italien; fra 1910 aarlige Rejser (undtagen under Verdenskrigene) til England, især Oxford og Wells. Udstillinger: Kleis 1892 (Debut); Oktober-Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Kunstn. Studieskoles Udst. 1896; Den frie Udst. 1895-1907, 1909; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Charl. 1910-46 (27 G. m. 89 Arb.); Charl. Eft. 1922, 33; Akvareludst. (M. K. S.) 1911; Brighton 1912; Kunstn. Eft. 1913-14; Malmøudst. 1914; Stockholm 1919; Paris 1925; Helsingfors 1928; For. f. nat. Kunst 1936; 18. Nov. Udst. 1940 (retr. Ophængning); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1910 (Kunstfor.), 1916 (Kunstindustrimus.), 1919 (Kleis), 21, 24 og 26 (Kunstfor.), 1929 (Royal Institute of British Architects, London), 30, 36, 42, 43. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1910; Aarsmed. 1° 1912, 2° 1913 (Eckersbergs Med.); Guldmed., Paris, 1925; Thorvaldsens Med. 1944. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1913, af Akad. 1917, af Akad.raadet 1920-29; Charl. Udst. Kom. 1926-31; Kom. for Godt Bogarbejde 1945.

Arbejder. Malerier: Tidlige Landskaber med Studier af gamle Træer (1901-02); Fra Refsnæs (1904, Nasjonalgall., Oslo); Haven ved Prinsens Palæ (1906); Runestenene i Jelling (1907); Lindetræer set fra Frederiksberg Slot (Sødrings Pr. 1910); Taarnet ved Koldinghus (Aarsmed. 1912); Gaardinteriør, St. John's College. Oxford (Eckersbergs Med. 1913); talrige Malerier fra Oxford og Wells; danske især kbh.ske Arkitekturbilleder: Petri Kirke, Universitetet, Regensen, Vor Frue, Helligaands og Trinitatis Kirker, Rosenborg og Prinsens Palæ; 4 Dørstykker i Nationalmuseets Kontorfløjs Trapperum: Chr. IV.s Kapel ved Roskilde Domkirke, Kronborg, Frederiksborg og Holmens Kirke (1938-41); Akvareller og Blyantstegn.; Tegn fra Starup og Viuf, Jylland (Thorvaldsens Med. 1944). Keramik m. m.: Tidlige Arbejder fra Kbh.s Lervarefabrik og Pottemager Nielsen i Utterslev (1888-91); ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1891-94 og s. A. hos Eifrig i Valby; hos Herman A. Kähler 1894; fra 1896 igen hos Eifrig, efterhaanden som Bindesbølls Medhjælper; Porcelænsarbejder hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsen (1898-1900); hos Kähler c. 1904-06, og regelmæssigt fra 1911. Sølvarbejder for A. Michelsen, sidst til Udst. i Paris 1925, og for Guldsmed Holger Kyster i Kolding. Bogbind for Anker Kyster og Rammer for Kleis; Arb. i Kunstmus., Kunstindustrimus., Øregaards Mus. samt i Mus. i Maribo, Randers, Tønder og Kolding; i Udlandet i Nasjonalgall. i Oslo og i Sevresmuseet i Paris.

Svend Hammershøi er en dygtig Tegner, og det er hans udtryksfulde Tegneevne mere end hans Kolorit, som præger hans Kunst. Stærkt paavirket af sin ældre Broder Vilhelm H. søgte og fandt han et Speciale i Arkitekturmaleriet, som han dyrkede med stor Virtuositet. Hans Billeder er udpræget Stemningskunst, og navnlig i England har han haft megen Succes med sine omhyggeligt gennemarbejdede, ofte noget tørre Malerier af Universitetsbyernes gamle Kollegier og Kirker, hvor Stenenes brungraa Farver sløres af graagrøn Dis. Som Kunsthaandværker har H. ydet sin betydeligste Gerning inden for Keramikken, hvor han modtog sine tidligste Indtryk af Kunstnerlertøjet paa Dekorationsforeningens Udst. i 1888. Hans beundrede Lærer og Ven Th. Bindesbøll, om hvis Keramik han har udg. en Bog (Thorvald Bindesbøll. Keramiske Arbejder, 1883-1904, 1918), har ikke præget hans Arbejde nævneværdigt. H. er vistnok den mest alsidigt uddannede Keramiker i Danmark, og han staar det keramiske Haandværk nær. Hans Styrke ligger i den levende og følsomme Modellering og i de gennemtegnede, præcise, helt metalliske Former. Hans lykkeligste og mest selvstændige Keramik er udført i uglaseret Rødler hos Kahler E.L.

Pol. 22. April 1895 (E. Hannover); V. Wanscher i Kunstbl. 1909-10, 350-51; Pol. 14. Jan. 1910 (Kronik af Nic. Lützhøft); N. Liitzhøft i Skønvirke, 1916, 153-60; Berl. Tid. 22. Nov. 1917; 21. Marts 1919; 9. Aug. 1923; 16. Febr. 1926 (alle Th. Oppermann); Træer og Bygninger. 12 Reproduktioner efter Malerier af 8. H., 1918; Verden og Vi, 21. Marts 1919; Sig. Schultz i 111. Tid., 1919, 181-84; B. T. 13. Febr. 1926; 2. Jan. 1930 (begge Houmark); Nyt T. f. Kunstind. 1929, 31-32; Merete Christensen (Bodelsen) sst., 1929, 65-72; Jens Thirslund i Saml., 1929, 43-47; Observer 6. Okt. 1929 (P. C. Konody, jfr. paa Dansk i Berl. Tid. 10. Okt. 1929); Berl. Tid. 30. Sept. 1929 (Int. med T. Vogel-Jørgensen); C. A. Bodelsen 1 Tilsk., 1930 I, 98-107; Kaj Borchsenius i Nyt T. f. Kunstrod., 1933, 133-35; Dag. Nyh. 10. Aug. 1933 (Sig. Schultz); Rik. Magnussen: S. H.s Billeder fra Oxford og Wells, 1936; Kai Flor: 8. H., 1939; Jens Thirslund: KählerKeramik gennem 100 Aar, 1939: Jacob E. Bang i Nyt T. f. Kunstind.,1939,136,139; Nat.tid. 17. Nov. 1943 (Sig. Schultz).

Hammershøi, Vilhelm, 1864-1916, Maler. F. 15. Maj 1864 i Kbh., d. 13. Febr. 1916 sst., begr. sst. (Vestre). Broder til Svend H. (s. d.). Gift 15. Sept. 1891 i Hvidovre med Ida Camilla Vilhelmine Ilsted, f. 15. Marts 1869 i Stubbekøbing, D. af Købmand Jens Peter I. og Johanne Sophie Lund.

Uddannelse: Tegneundervisning allerede som Barn hos N. C. Kierkegaard; malede desuden hos Fr. Rohde, senere hos Vilh. Kyhn; dimitt. af C. F. Andersen og H. Grønvold til Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1879, og som han besøgte til og med April Kv. 1884 (bl. a. med F. Vermehren som Lærer); derefter Elev af P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1893, 95, 97. Rejaer: 1887 Holland, Belgien; 1889 Paris (Verdensudst.); Sept. 1891 -Marts 1892 over Holland til Paris; Okt.-Dec. 1893 Norditalien; Juni 1897 Stockholm; Okt. 1897 -Maj 1898 over Holland til London; Okt. 1902 Febr. 1903 Italien; Sept. 1904 England; Okt. 1905-Beg. af 1906 over Berlin og Holland til London; Sept. - Okt. 1907 Florens; Juni og Nov. 1912, April 1913 London. Udstillinger: Charl. 1885-89 (4 G. m. 6 Arb.); Den frie Udst. (Medstifter) 1891-1904, 06, 08, ) 4-16; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Kleis 1892; Oktoberudst., 1893 (Klein); Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; New York 1912; Brighton 1912; Malmøudst. 1.914; Stockholm 1919; Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Kiel 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Mit bedste Kunstværk, 1941; Sep.udst. 1900, 16 og 30 (alle Kunstfor.), 1905 (Berlin), 1930 (Stockholm). Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1889; Sølvmed. sst. 1900; Guldmed. 2. Kl. München 1891; 1. Kl. sst. 1909; Grand prix (10.000 lire) Rom 1911; Selvportræt i Uffizierne. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909, af Akad.raadet 1910 til sin Død; Varetagelse af Prof. L. Tuxens Gerning ved Akad. under hans Bortrejse 1913.

Arbejder: En ung Pige (Kunstnerens Søster), En gammel Kone, staaende ved et Vindue (begge 1885), En gammel Kone, siddende (1886) (alle Hirschsprungs Saml.); Job, og En ung Pige, der syer (begge 1887); Nøgen kvindelig Model (1889, Kunstmus.); Selvportræt (1890); Portrætter af Kr. Zahrtmann, af Karl Madsen og af Ida Ilsted (Forarbejde til større Portræt) (alle 1890, Kunstmus.); Fra det gamle Christiansborg (1890-92); Et græsk Relief (1891); Ved Aften, Kunstnerens Moder og Hustru (1891, Kunstmus.); Fra Kongevejen ved Gentofte (1892); Tirsdags-Skoven ved Frederiksborg og Fra det gamle Frederiksborg Slot (begge 1893); Anemis (1893-94) og Kunstnerens Moder (1894, Forarbejde til større Portræt) (begge Kunstmus.); Fra Amalienborg Plads (1896, Kunstmus.); Søndermarken ved Vintertid, Den røde Stue (begge 1896, Hirschsprungs Saml.); Kunstneren og hans Hustru, London (1898); Interiør med ung læsende Mand (1898, Hirschsprungs Saml.); Interiør med en ung Pige, der fejer (1899); Stue i Strandgade 30 med Kvinde, siddende ved et Klapbord og Støvkornenes Dans i Solstraalerne (begge 1900); Fem Portrætter (1901, Thielske Galleri, Stockholm); Skitse til samme og Stue i Strandgade med Solskin paa Gulvet, Kunstnerens Hustru sidder ved et Bord (begge 1901, Kunstmus.); Stue i Strandgade med Kunstnerens Hustru (1902, Kunstmus.); Kunstnerens Hustru ved Sybordet (Nasjonalgall., Oslo); San Stefano rotondo, Rom og Asiatisk Compagnies Bygninger, Christianshavn (begge 1902); Almindeligt Hospital og Den gamle Ladegaard (1902, Kbh.s Raadhus); Fra Gentofte Sø (1903); Aften i Stuen, Møntsamleren (begge 1904); Hvile, kvindelig Figur, Aabne Døre, Fra Lejre (alle 3 1905); Petri Kirke (1906, Kunstmus.); Landskab, Gentofte (1906, Randers Mus.); Unge Ege (1907); Kunstnerens Hustru (1907, Kunstmus.); Indkørsel til Asiatisk Compagnie, Vinter (1907); Nøgen kvindelig Model (1910, Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Selvportræt (1911, Kunstmus.); Selvportræt (1913, Uffizierne); Selvportræt (1914, Fr.borg); Tegn. i Kbst.saml.; desuden Arb. i Glyptoteket, Teatermus., Bymus. samt i Mus. i Odense, Aarhus, Aalborg, Kolding, Skagen og Vejen; i Udlandet i Nationalmus. i Stockholm, Gøteborgs Kunstmus., Malmø Mus., Tate Gallery, London, samt i Berlin.

Vilhelm Hammershøis Kunst er et af de mest værdifulde Udslag af den Stræben efter Stil, der fandt Sted i 90'erne. Hans i høj Grad forfinede Særpræg træder allerede tydeligt frem i det udmærkede Portræt af Søsteren, som Akademiet 1886 nægtede Neuhausens Præmie. Et Par Aar senere kasserede Charlottenborgs Udstillingskomite et andet fremragende Billede af ham, der viste hans tidlige Modenhed: En ung Pige, der syr (1887), og dette blev medvirkende til Dannelsen af Den frie Udstilling. Hans intime Kunst virkede dengang udæskende, ja, endog revolutionær, og hans gode Ven Karl Madsen skrev saa sent som 1899: +Udpræget og paafaldende ejendommelig er V. H.s Kunst noget af det mærkeligste danske Nutidsmaleri, sikkert det særeste*. Nogen Omstyrter var han dog mindst af alt, snarere en maaske alt for stærkt kulturbestemt Personlighed, en Eklektiker med kræsen Smag for klassisk Kunst, fra græskarkaisk til italiensk, hollandsk og gammel dansk. +Hele hans Kunstnertilværelse*, skriver Carl V. Petersen, +var i Virkeligheden en uafbrudt Kamp mellem hans Talent og hans Smag, en uafbrudt Kompetencestrid kan man sige. Men hvor Talentet sejrede, sejrede ogsaa han; hvor Smagen tog Magten, tog den ogsaa Magten fra ham*. I et stenografisk Interview om, hvad der var bestemmende for hans Opfattelse af Motivet, udtalte H. engang, at Lyset og Farven ingenlunde var noget underordnet for ham, og at han arbejdede meget for at opnaa Harmoni; men naar der var Tale om Valg af Motiv, var det først og fremmest Linien, det for ham kom an paa. Som den udtalte Valørmaler forsagede han alle stærke Lokalfarver; hans Kunst er et Spil med Sordin, overvejende med Aftoninger af hvidt, graat og sort, inden for hvilken blide og stemningsmættede Skala der aabnede sig et videre Perspektiv for Fantasien.

Ogsaa H.s Motivvalg er strengt afgrænset. Hans Interiører er stilrene, stille Stuer, tomme eller med faa Møbler af kræsen Smag og ofte en enkelt sortklædt Figur føjet ind som Kontrast til de hvide Vægge og Døre, et henaandet Maleri, hvis Grundakkord af douce Toner kun sjældent akcentueres ved Antydninger af varmere Farver. En lignende Stemning er der over hans Arkitekturbilleder, hvor Slotte og Palæer i et Spind af Fortid sover deres Tornerosesøvn, og selv en almindelig gammel Husgavl i Frederiksværk eller Den gamle Ladegaard er af samme klassiske Prægnans. Det danske Landskab er i H.s Fremstilling karakteriseret ved den lave Horisont, nøgen eller med Landevejstræer, Lunde og Skovbryn i det svagt bølgende Terræn eller enkelte Trækroner mod en høj Himmel.

Han har desuden som nævnt skabt udmærkede Portrætter (bl. a. af sin Familie, af Moderen, Søsteren og Broderen), Selvportrætter og Dobbeltportrætter af sig selv og Hustruen eller Portrætstudier som dem til Gruppebilledet i det Thielske Galleri, hvor Th. Bindesbøll, Svend Hammershøi, Karl Madsen, J. F. Willumsen og Carl Holsøe er anbragt, siddende ved et Bord, i Kompositionen mindende om gamle Nadverbilleder. Alt for lidt fik han vist sin Evne for Figurmaleri i større Stil som i Ungdomsbillederne Job (1887) og Kompositionen Anemis (1.893), der af nogle, vistnok med Rette, betragtes som et af de mest typiske Værker fra hans Haand, Udtryk for det dybeste i hans drømmende Kunstnersind.

I H.s Interiør- og Portrætkunst findes som nævnt Mindelser om hollandsk Kunst (Vermeer van Delft og Rembrandt), og Signorellis Pan skal have været hans Udgangspunkt for Anemis. Han beundrede Ingres som Tegner; men af Samtidens Kunstnere er det vanskeligt, med Undtagelse af Whistler, at nævne nogen, der har haft Indflydelse paa ham. Portrættet af Ida Ilsted (1890) skal i Paris være blevet beundret af Kritikeren Th. Duret og Maleren Puvis de Chavannes. Ogsaa Renoir synes (if. Carl V. Petersen) at have næret Interesse for visse af H.s Ungdomsportrætter. H.s Kunst er skabt i en Brydningstid, hvor den kunstneriske Opfattelse af Tilværelsen mere og mere tenderede mod Farven, og fandt derfor næppe fuld Paaskønnelse, især i de Arbejder, hvor han dybest havde givet Udtryk for sit Sinds Egenart; men han vil utvivlsomt blive staaende som en af Periodens store Malere. U.

Karl Madsen i Tilsk., 1889, 421-22; 1891, 332-33; 1896, 84-85; N. V. Dorph i 111. Tid., 1893-94, 454; samme sst. 1899-1900, 427-28; Karl Madsen i Kunst, I, 1899; Alfred Bramsen: V. H.s Arbejder. En Fortegnelse, 1900; samme i Z. f. bild. Kunst, N. F. XVI, 1905, 177-89; William Ritter i L'art et les artistes, X, 1910, 264-68; Harald Giersing 1111. Tid., 1911-12, 270 (optrykt i samme Forf.s: Om Kunst, 1934, 36-38); John Kruse i Konst och konstnurer, 1913, 13-17; V . Wanscheri Ord och bild,1915, 401-11; Viggo Johansen i Spectator, I, 1915-16, 289-90; V. H. Smaa Kunstbøger, Nr. 13, 1916; Carl V. Petersen i Tilsk., 1916 I, 515-25 (optrykt i samme Forf.s Afhandlinger, 1939, 137-47); Karl Madsen i T. f. konstvetenskap, I, 1916, 32-33; Carl G. Laurin i Konst, V, 1916, 2-3; Sophus Michaelis og Alfred Bramsen: V. H., Kunstneren og hans Værk, 1918; Kristian Zahrtmann. En Mindebog udg. af F. Hendriksen, 1919; Alfred Bramsen i Kat. til Kunstfor.s Udst. 1930, 3-6; Eigil H. Brunniche: Alfred Bramsen som Kunstsamler, 1933; H. Rostrup i Kunst og kultur, 1940, 177-92; Kunst i Privateje, 1-TII, 1944-45; Else Kai Sass i Danmark, 1948, Nr. 5-6, 137-44,

Dagbladene: Pol. 20. April 1885; 2. Febr. 1891; 15. og 17. Maj 1902; 20. Febr. 1916 (alle Karl Madsen); Pol. 22. Marts 1888 (Erik Skram); Pol. 13. Marts 1890; 22. Maj 1902; 24. Okt. 1907; 21. og 26. Nov. 1911; 15. Febr. 1912 (N. Liitzhøft); 14. Febr. 1916 (Ernst Goldschmidt m. 8.); Pol. 3.April1891, 4. Maj 1894, 2. Juni og 2. Aug. 1897, 5. Febr. 1906 (alle E. Hannover); Pol. 2. Marts 1900, 22. Marts 1902 (begge N. V. Dorph); Pol. 22. Febr. 1904, 15. Febr. 1916 (begge Alfred Bramsen); Pol. 30. April 1908 (Jens Thiis); Dagbladet 4. Marts 1900 (Otto P. Balle); Berl. Tid. 8. Marts 1900 (Oscar Matthiesen); Berl. Tid. 10. April, 22. og 29. Nov. 1911; 14. Febr. 1912; 14. Febr. 1916 (Sig. Wandel), s. D. Aften (E. Hannover); 15. Febr. 1916 (N. V. Dorph);18. Febr. 1916; Berl. Tid. 18. Jan. 1930 (Kronik af Th. Oppermann); København 14. Febr. 1916 (Alfred Bramsen); Vort Land 30. Marts 1902 (Gustav Vermehren); Adresse-Avisen 26. April 1902; Nat.tid. 13. Febr. 1905; 14. Febr. 1916 (Th. Faaborg); 26. Maj 1918; 4. Nov. 1923 (Alfred Bramsen i Søndag).

Hanck Johan Henrik Trutzschler, 17761840, Maler. F. 26. Jan. 1776 nær ved Kristiania, d. 23. Juli 1840 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Brugsfuldmægtig Claus H. og Maren Kirstine Grefsen. Gift 1806 med Madseline Antoinette Iversen, f. 1788 i Odense, d. 14. Dec. 1851 i Kbh., D. af Bogtrykker og Redaktør Christian Henrik I. og Marie Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Student i Kristiania 1795; Cand. theol. i Kbh. 1801. Embeder og Hverv: Adjunkt ved Odense Katedralskole fra 1802; Stiftsbygn.konduktør for Fyn 1807; Redaktør af +Fyns Avis@ og Bestyrer af Bladets Trykkeri fra 1827.

Som Svigersøn af den velhavende Bogtrykker Iversen var Hanck den toneangivende inden for Datidens litterære og kunstneriske Liv i Odense. Her mødte H. C. Andersen den første Forstaaelse, og Hancks Datter Henriette var indtil sin Død 1846 en af hans nærmeste Veninder og fortrolige. H. maa nærmest betegnes som en begavet Amatør, der med Omhu tegnede de smukke Prospekter og historiske Mærkværdigheder i og omkring Odense. Hans smaa Vandfarvebilleder udmærker sig saaledes mere ved deres topografiske Egenskaber end ved de rent kunstneriske. Hans mest kendte Arbejde er Ill. til Mathias Winthers Digtcyklus: Sanderumgaards Have (1824, stukket af Clemens). Paa Fr.borg findes en Række Tegn. af Ruinerne af Graabrødre Kloster i Odense; Arb. i Kbst.saml. H.M.

H. St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 243, 258; Eiler Høeg: H. C. Andersen og hans Odense-Venner i Familierne Iversen og Hanck (Anderseniana, VII), 1939; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck ved Svend Larsen (Anderaeniana, 1XXII), 1941-45; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Hanckens Arfst, 1735-1826, Bhgr. i Oevenum paa Føhr, har udf. en Række Gravsten i

Boldixum og Neblum paa Føhr og i Nebel paa Amrum. O.A.

Th. Møller: Der Friedhof in Nebel, 1928; Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939, 35.

Handest, Aage, f. 1894, Maler. F. 29. Nov. 1894 i Aarhus. Gift 12. Marts 1925 i Aarhus med Christiane Sørensen, f. 29. Maj 1895 i Aarhus.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1921 Norge og Sverige; 1922 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1936-37, 39-46; Charl. Eft. 1943; 18. Nov. Udst. 1933-35, 37; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1923, 36, 44. Hverv: Lærer ved Aarhus tekn. Skole.

Arbejder: Torvebillede (1942, Aarhus Raadhus).

Aage Handest har malet en Række Figurbilleder væsentlig fra Dagliglivet i en robust og udtryksfuld ekspressionistisk Stil med holdningsfuld Opbygning og kraftige, men beherskede Bevægelser. I de senere Aar er det fortrinsvis Landskabet, han har dyrket i en mere umiddelbar naturalistisk Form. H.M.

de Hane, Jacob, - 1593 -, Maler, fik af Gottorphoffet Betaling for Hertug Adolfs (d. 1586) og Tobiss Pogwells Portrætter.

O.A.

Th. u. B. - Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

Hannong, Joseph Adam, 1734- c. 1800, Keramiker. F. 1734 i Strasbourg, d. c. 1800 i München.

Indkaldtes 1754 af Staten til Kastrup Fabrikken, men da han kun var Maler og Farvetilvirker, ikke Drejer eller Brænder, afskedigedes han efter godt 3 Maaneders Ophold. Hans Betydning for Dekorationen af Fajancen i Kastrup og derfra gennem Elever (H. Frantzen) i de nordiske Fabrikker kan, til Trods for den korte Periode, lian virkede her, næppe overvurderes. 1759 købte han af sin Fader Fabrikken i Frankenthal og regnes for en af Tidens mest fremragende Keramikere; skal selv have været Modellør. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 21, 50; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919.

Hans, se ogsaa Johan.

Hans, - 1509-21 -, Maler i Odense. Nævnes i Dronn. Kristines Regnskaber, men ikke i Sammenhæng med Malerarbejde. 1509 leverede H. Træ til Dronningens Seng, 1521

Voks. C.A.J.

Dronn. Kristines Hofholdningsregnskab, 1904, 320, 423; F . Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 330.

Hans, - 1510 - , Maler i Kbh. Navnet anføres i en Liste over vaabenført Mandskab.

C.A.J.

Kbh.s Dipl., I, 1872, 285; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1920, 330.

Hans, Billedgyder, - 1530-81 -, se Schardt, Johan Gregor van der.

Hans , -1548-, Maler i Randers, dekorerede 1548 Sulsted Kirke (Aalborg Amt) med Kalk-

malerier Scener af Jesu Barndoms- og Lidelseshistorie samt sengotiske Ornamenter.

Navn og Hjemsted læses ved Billedet af Frelserens Bespottelse. C.A.J.

J. Magnus-Petersen: Kalkmalerier, 1895, 49.

Hans, (Mester Hans), -1579-1620-, Snedker, se Ditz, Hans.

Hans, Maler, se ogsaa Bennick, Hans; Brugemann, Hans; van Dircken, Hans; Franck, Hans; Knieper, Hans; Schlessinger, Hans; Suob, Hans.

Hans, Maler (sidste Halvdel af 16. Aarh.).

Ved Chr. III.s og Fr. ILs Hof beskæftigedes en Række Malere med dette Navn (H. M., Mester H. M., (Mester) H. M. af Kbh., Mester H. M. paa Købmagergade, Mester Hans Contrafejer, den anden Mester H. M., lille Mester H. M. og H. M. fra Kolding), som det nu er vanskeligt at skelne fra hverandre eller med Sikkerhed at identificere som samme Person. Fælles for dem alle er, at de udfører finere Haandværks- og Dekorationsarbejde, som Vaabenmaling, Staffering af Staldtøj, Turneringsstager, Trompet- og Rytterfaner, Skueretter, Almissebøsser o. 1. Nogle af dem faar overdraget Malerarbejde paa de kgl. Slotte (Kbh. 1555, 1559 Nyborg 1554, 1555, 1559; Skanderborg 1573). Enkelte Regnskabsposter viser tillige, at et Par af disse Navne har arbejdet med mere kunstnerisk betonede Opgaver. Saaledes faer Hans Maler af København Betaling for et Portræt af Kongen (1560), Mester Hans Maler for uravler og andet adskilligt Matværk, som K. M. haver ladet udtage hos hamt (1560), for >et Vestfars (nederlandsk) Stykke, som var Lazarus stod op af Døde* (1562), for to Rammer til to Portrætter, han forgyldte og +samme Contrafej fornyede* (1564), samt for en ny Altertavle til Vor Frue Domkirke (1569, kasseret 1624). Anne, Mester H. M.s, faer 1573 Betaling for +to Skibe, hendes Husbond havde formalet*. Han er da antagelig død.

Besynderligt nok vedrører de i Regnskaberne forekommende Udbetalinger til Hans Contrafejer udelukkende Dekorationsarbejder som Rytterfaner (1569, 1571) og Trompetfaner (1571).

Cleiner Meister Hans Maler faar Bestalling som Hofmaler 1554. Endelig beordres Tolderen i Kolding 1584 til at betale Hans Maler, Borger i Kolding for at have malet nogle Faner til Kongens Trompeter. J.P.

Utr. K. - Trap 4. Udg.; H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Hist., IV, 1888-74, 155; Kbh.s Dipl., I, 1872, 285; IV, 1879, 558; Kane. Brevb., 1551-55, 1885-88; 1558-80, 1887-88; 1571-75, 1898; 1693-98, 1910; Danm.s Kirker, I, Kbh.s Amt, 1948 ff.

Hans Spirhugger, 1607-83, Tømrer- og Bygmester. If. Indskriften paa hans Ligsten i Slagelse, S. Peders Kirke f. 1607 i Wien, d. 21. Dec. 1683 paa Antvorskov.

H. opførte 1664 det ret tarvelige Taarn ved S. Peders Kirke i Slagelse og havde 1666

Tømrerarbejde ved den forsvundne S. Povls Kirke i Korsør. O.N.

Danm.s Kirker, Sorø Amt, V, 1938-38; P. Arnskov: Bogen om Slagelse, 1931.

Hans - 1634 -, Bygmester, nævnt i Forbindelse med en Ombygning af Klokkehuset og Kortaget i S. Mortens Kirke i Randers.

Trap, 4. Udg. O.1V.

Hans von Lybeck, - 1631-32 -, Maler, arbejdede if. Sophie Brahes Regnskaber paa

Rosenholm 1631-32, ligesom han malede en Altertavle i Mørke Kirke 1632. J.P.

Utr. K.

Hassel, Jost, se Haarseel, Jost.

Hansen, Aage Sikker, se Sikker Hansen, Aage.

Hansen, Claus Adolf (Heinrich), se Heinrich-Hansen, Adolf.

Hansen, Aksel Christian Henrik, 1853-1933, Bhgr: F. 2. Sept. 1853 i Odense, d. 3. Maj 1933 paa Fr.berg, Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Snedkermester Vilhelm H. og Caroline Hansen. Gift 13. Juli 1884 i Kbh. med Ellen Margrethe Smith, f. 3. Febr. 1866 i Kbh., d. 21. Febr. 1930 paa Fr.berg, D. af Adjunkt, senere Overlærer, tit. Professor, Henrik Sophus S. og Marie Emilie Jensen.

Uddannelse: Kom i Træskærer- og Stenhuggerlære hos H. C. Berg og søgte, tilskyndet af F. Hammeleff, Optagelse paa Akad. Jan. 1876, hvorfra han tog Afgang som Modellerer Dec. 1879. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1888; Ancker 1888; Akad. 1889. Rejser: 1888-89 Italien; 1904 Grækenland. Udstillinger: Charl. 1880-1930 (35 G. m. 64 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1900; Kunsts. Eft. 1905; Aarhusudst. 1909; Charl. Eft. 1928; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1900. Hverv: Madl. af Akad.s Plenarforsaml. 1909 og af Akad.raadet 1914-23.

Arbejder: En Dreng som blæser paa Fløjte (Gips, uds.. 1880); Hagar og Ismael (1881, Emmaus Kirken); Statuerne: Slavinde (1883) og Ekko (1888, Bronze, Kgs. Have); Jesus bespottes af Jøderne (Bronze, 1890, Kunstmus.); Kristus velsigner de smaa Børn (18921911, Marmor, Glyptoteket); Statuerne: Ambrosius (foran Frederikskirken), Uffe (1923, Idrætsparken) og Urjægeren (1926, Dalgas Boulevard); Hans Tavsen-Monument, Birkende (1894); Der kom en Ryttersmand ridende (1908); Portrætstatuer af N. J. Fjord (Bronze, 1892, Forsøgslaboratoriet ved Rolighedsvej), Mejerimanden Th. Segelcke (1907, Landbohøjskolen), Købmand Hans Broge (1910, Tietgens Plads, Aarhus) samt Rytterstatue af Chr. IX (1912, Odense); Statuette af Biskop Morvad (Gips, 1883, Maribo Mus.); Buster af Apoteker G. Lotze og Hustru(1884, Fyns Stiftsmus.) samt af Digterne Chr. Richardt (1886, Fr.borg), J. C. Hostrup (1,885, Teatermus.), Meir Goldschmidt (1887, sst.) og H. V. Kaalund (1918, Fyns Stiftsmus.), N. H. Volkersen (1896, Tivoli), O. Holten (Polyteknisk Læreanstalt); Portrætmad. af Inspektør A.C.Øst, Sundholm (1911); Overretssagfører Joh. Ludv. Nathansen (1922, Idrætshuset); Gravmonumenter for Brygger Th. L. Schiøtz og Harry Levin (1908, Odense Kgd.); Det Holmbladske Monument (1896-98, Søllerød Kgd.); Det Klingenbergske Monument (1917, Vestre Kgd.); 4 allegoriske Statuer foran Kunstmuseets Indgang (symboliserende Skulptur, Maleri, Kobberstikkunst og Arkitektur) og 6 Giganter i Drabantsalen paa Chr. borg (1910-17, Kalksten); Udkast til TietgenMonument (Obelisk, 1902). Dekorative Arbejder: Spisesalen paa Sølyst, Klampenborg (1899-1901, Stuklofter, Paneler; Møbler, udf. af Snedkermester J. P. Mørck); Sølvbolle (udst. 1904, udf. af A. Dragsted).

I sit Formsyn bygger Aksel Hansen paa Naturalismen, men søger nye Veje, der peger fremad mod art nouveau-Bevægelsen, fx i Statuen Ekko med dens frigjorte, glidende Rytme. Spisesalen paa Sølyst er et her hjemme ret enestaaende Eksempel paa den engelskprægede art nouveau-Stil (Studio-Stilen) med Plantemotiver. J.B.H.

S. Michaelis 1 111. Tid., 1893-94, 641-44 og 1912-13, 22; sat. 1922-23, 995-97; Soph. Michaélis i T. f, Kunstind., 1898, 98-102; samme i Kunst, II, 1900; aet. IV, 1902 (Tietgen Monumentet); VI, 1904 (Sølvbolle); Pol. 3. Okt. 1902 (N. V. Dorph); 4. Okt. 1902 (Aksel Hansen) (begge om TietgenMonumentet); Albert Gammelmark i Fyns Stiftstid. (Ugen) 14. April 1929; Berl. Tid. 9. Maj 1933 (H. Flor).

Hansen, Anders, 1810-79, Kobberstikker. Døbt 20. Juni 1810 i Hassing, Thy, d. 24. Juni 1879 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Husmand Hans Andersen og Marie Cathrine Andersdatter. Ved Daaben Hans. Gift med Bolette Marie Krogh, f. 10. Juni 1815 i Nykøbing M., d. 5. Nov. 1877 i Kbh., D. af Rebslager Byrge K. og Barbara Kirstine Søndergaard.

Besøgte Akad. 1834 til Okt. 1838; uddannede sig som Kobberstikker og har udført en Del Illustrationsarbejder bl. a. til Panoramaet (1835-36, udg. af Jørgensen Jomtou), Magazin og Nyt Magasin for Natur- og Menneskekundskab (1837-40). Bl. disse sidste nogle Portrætter fx H. C. Andersen i Sortkunst (1837), Oehlenschläger og Thorvaldsen. Hans Stik er i Reglen Kopier efter andre grafiske Arbejder. Arb. i Kbst.saml. I sine senere Aar Fotograf. T.H.C.

Hansen. Andreas Frederik Vilhelm, 18731924, Bhgr. og Medaillør. F. 4. Febr. 1873 i Kbh., d. 2. Nov. 1924 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Kolonialvarehandler Andreas Carl H. og Marie Cathrine Petersen. Gift 20. Juni 1901 i Paris med Celinie Delacotte, f. 14. Jan. 1878 i Frankrig, d. 27. April 1929 i Hellerup, D. af Lambert D. og Ernestine Dubot.

Uddannelse: Ciselørlærling hos A. Dragsted; dimitt. Marts 1889 fra Telen. Sk. til Akad. Lærere: Th. Stem og Vilh. Bissen; Afgang Jan. 1893. Stipendier: K. A. Larssen 1895; Akad. 1900 og 1914; Bielke 1899. Rejser: Berlin 1895 (for at uddanne sig som Ciselør hos Prof. Rohloff); Paris i hvert Fald 1899-1901 og igen et Aars Tid inden 1904. Udstillinger: Charl. 1895-1925 (22 G. m. 56 Arb.). Stilling: 1908 Undermedaillør ved Den kgl. Mønt.

Arbejder. Relieffer: Relief til en Fattigblok (udst. 1895); Samson begærer en af Filistrenes Døtre til Ægte (udsi. 1896); Kains Offer (udet. 1899); Folkevisemotiver (Bronze, udet. 1899 og 1900); Portrætter. Statuetter: Dreng der spiller Terre (udsi. 1897); Satyr der vejrer Nymfer (udet. 1899); Det var ikke mig (Bronze, udsi. 1913); Drenge der spiller Klink (Bronze, udet. 1913); En Drillepind (Bronze, udsi. 1916); Efter Badet (Bronze, udet. 1917); Jomfruen (Bronze, udet. 1918); En glad og munter Dreng (Bronze, udet. 1919); Ung Pige vrider Vandet af Haaret (Bronze, udet. 1920); Drenge der springer Buk (Bronze, udet. 1920); Portrætbuster. Plaketter: A. Dragsted 1904; Dronn. Louise (1916); Kgl. Yachtklub (1916). Medailler: Johs. Lasenius Kramp 1908; blinkel & Magnussen 1909; Chr. X 1912; For Skydning (1913); Barnets Lykkeskilling (1913); Genforeningen 1920; Skytte- og Gymnastikfest 1921. Mønter: Tronskifte-Tokrone 1912, Forside til 1, 2, 10 og 20 Kroner fra Chr. X.

Trods sin fleraarige Bosættelse i Paris er Andreas Hansen ikke paavirket af den moderne franske Medaillekunst; hans Arbejder er af den gamle Skole. Han arbejdede meget for Hofguldsmed A. Dragsted, hos hvem han bl. a. udførte en Døbefont i Sølv til Fr.borg Slotskirke efter de gamle Tegninger fra c. 1650. G.G.

Harald Salomon i Nord. Numismatisk Unions Medl.bl., Nov. 1941, 137-48; Berl. Tid. 30. April 1923; Saml., 1927, 18.

Hansen, Ane Marie, 1852-1941, Maler. F. 20. Jan. 1852 i Knardrup, d. 5. Febr. 1941 i Kbh., begr. i Gandløse. Forældre: Gaardejer Hans Larsen og Karen Pedersdatter. Ugift.

Uddannelse: Kom efter Selvstudier 1872 ind paa V. Kyhns Tegnestue; senere 2 Vintre i Kunstn. Studieskole under P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1896-1900. Udstillinger: Dec.udst. 1884; Charl. 1885-1938 (31 G. m. 38 Arb.); Charl. Eft. 1933; Kvind.s Udst. 1895; Kunstn. Eft. 1904; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920; 18. Nov.Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-35 og 42. Hverv: 1907 indsat som Legator for Holga Reinhardts Legat.

Arbejder: Portræt af Moderen (1893); Portræt af Mette Marie Engelstoft; Portræt af

Gehejmeraad N. F. S. M. Hennings, Skullerupgaard og af Datteren Louise R. C. Hennings

(1903); har foruden Portrætter væsentligst beskæftiget sig med Genrebilleder som fx

Billedet: Søndagsfred, hvor en gammel Bondekone sidder i sin Stue og læser i Biblen med

sin Kat ved Siden. Red.

Hansen, Anton Christian Vilhelm, f. 1891, Tegner. F. 27. Juni 1891 i Vedskølle, Herfølge Sogn. Moder: Jenny Johansson fra Värmland. Plejefader: Snedker Alfred Larsen. Gift 1° 1914 med Anine Kirstine Andersen. f. 19. Nov. 1887 i Øls. Ægteskabet opløst. 2° 27. Nov. 1935 i Kbh.med Emilie Marie Caspersen, f. 16. Aug. 1900 i Kbh.

Uddannelse: I Malerlære 1905 hos Malermester Øigaard, Svend; 1909 ansat hos Teatermaler Blom (Det ny Teater), 1910 hos Thorolf Pedersen (Det kgl. Teater). Stipendier: Ronge 1917; Akad. 1917; Aneleer 1945. Rejaer: Ophold i Norge 1918-24; har desuden rejst i de fleste europæiske Lande samt Ægypten og Palæstina. Udstillinger: De Tretten 1910, 12; Humorist-Salonen 1911; Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1929; Charl. Eft. 1929, 45; Forum 1929; Den frie Udst. 1930, 33-34, 3638, 40-41, 43-45; Grafisk Kunstn.samf. 1917, 18, 31; Paris 1925; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Sep.udst. 1918, 22 (Kunstfor. s. m. Jens Lund), 39, 42. Udmærkelser: Byen Budapests Fortjenstmedaille i Guld 1935; Guldmed. i Budapest 1937; Grand prix i Bryssel 1935. Stillinger og Hverv: Tegner ved Arbeiderbladet, Oslo, fra 1908; ved Ekstrabladet, Kbh. 1909-18; startede Exlex s. m. Blix (1919-20); Hedredaktør af Tidsskriftet Mot Dag, Oslo, 1923-24; Medarbejder ved Simplicissimus, München 1912-32 og ved Das Panoptikon, Leipzig; Tegner ved Social-Demokraten, Kbh., 1924-36; Redaktør af Clarté 1926-27; Hedredaktør af Oplysningsværket Gry og Serien Arbejderkunst og Satire (1932); Medl. af Akad.s Plenarfors. 1920; Formand for Grafisk Kunstn.samf. 1930-36; nedsatte sig 1934 som Malermester i Kbh.; Tegner ved Dagbladet Information fra 1945.

Arbejder. Malerier: Dyrehavsbakken (Aarhus Mus., erhv. 1933); Folk paa en Vold (Maribo Mus., Akvarel, erhv. 1933); Pastel (Gerhard Hennings Have) (S. Knuds Gymnasium, Odense, erhv. 1940); Festsalsudsmykning i +Sønderport*, Silkeborg (skænket af N. C. F. 1940); Portræt af fhv. Socialminister K. K. Steincke (1934). Dekorationsarbejder: Presseudst. i Kole 1928, Biograf paa Udst. i Bryssel 1935 samt Teaterdekorationer bl. a. til Arbejdernes Teater. Bogillustrationer: Kristianiabilleder (1922); Akershus (1,923, s. m. Edv. Bull); J. O. Bøving-Petersen: Svundne Fortidsverdner og deres Fabeldyr (1927); Bertel Budtz Muller: Blændværket (1923); Maurice Maeterlinck: St. Antonius' Mirakel (1928); Johs. V. Jensen: Myter (udg. af Selskabet for grafisk Kunst 1931-32; Originallitografier); 62 Tegn. til Grimme Eventyr, med Indledning af Johs. V. Jensen (1941); H. C. Andersen: Nattergalen, 1943; Uglepil, i Bearbejdelse af Sigfred Pedersen (1944, 16 helsides Tegninger). Grafik: Mappe med Titlen: København, Stockholm, Oslo (1930, med 3 Litografier); repr. i Kbst.saml. med Tegn, og Grafik; i Kunstindustrimus. med Plakater.

Anton Hansen er opvokset i en af Vesterbros Sidegader, og dette fattige Barndomsmilieu har sat sig dybe Spor i hans Kunst. Som social Kunstner har han haft sin største Betydning. Han sluttede sig tidligt til Kredsen omkr. Aksel Jørgensen, og hans Tegninger fik fra første Færd Karakteren af uhyggelige og rystende Sindbilleder over Fattigdom og Sult. Hans elementært anskuelige Proletarmotiver rummer en ætsende Satire over Samfundet og en bidende Tendens, der tager sit Udgangspunkt i en dybt borende Realisme, som imidlertid ikke sjældent yderligere akcentueres gennem en Understrøm af symbolsk-visionær Art. Men hans kunstneriske Register spænder i øvrigt vidt, fra den politiske Satire og den socialrealistiske Skildring af Arbejderen og hans Milieu, Flydedokke, Skibsværfter, Hængebroer og Maskinrum til Illustrationer af fantastisk og grotesk Mening, inspirerede Dyrestudier, fint registrerede og nænsomme, lyriske Landskabsstemninger samt Portrætter.

Som Tegner fortsætter H. Linien fra Hans Nikolaj Hansen, men hans Samfundssatirer har dog en mere international Karakter, end dansk Tegnekunst sædvanligvis udviser, og han kan skiftevis bringe Daumier, Grosz og Messereel i Erindring. En afgørende Egenskab ved A. H.s Tegninger er deres i eminent Forstand grafiske Udtrykskraft, der udspringer af en uhyre dristig og samtidig fuldt .behersket Brug af den sorte og hvide Farves Kontrast. Den indre organiske Sammenhæng opmas gennem Liniernes og Mellemtonernes formidlende og lynsnart spænstige Rytme. H. har malet Akvareller og Oliebilleder og udført dekorative Arbejder uden dog ved Farvens Hjælp at have ydet afgørende Resultater.

J.Z.

N. Lützhøft i Ill. Tid., 1922-23, 330; Josef Petersen i Saml., 1925, 25-27; Broby Johansen m. fl.: Anton Hansen, 1926; Pol. 6. Marts 1927 (V. Wanscher); Erna Watson og Broby Johansen: Anton Hansen (Social Kunst II) 1930; Anton Hansen: Satire. Indledning af Peder Tabor, 1932; Tom Kristensen: Anton Hansen (Social Kunst VII) 1932; Soc. Dem. 14. Marts 1927 (Kronik af Broby Johansen); 19. Jan. 1935 (Magnus Bengtsson); 27. Jan. 1935 (Pr. Wilmann); 27. Juni 1941 (Int.); Dag. Nyh. 18. Tan. 1935 (E. Knuth); Nat.tid. 27. Juni 1941 (Sig. Schultz); b. Dec. 1942 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 18. Marts 1930 (Int.); 20. Juni 1941 (E. Mentze); 4. Dec. 1942 (Houmark); Satire og Humor, 1940; Danske Streger, 1940.

Hansen, Henrik Asor, 1862-1929, Maler. F 23. Aug. 1862 i Mandal, d. 3. Maj 1929 i Bergen, begr. ved Austad Kirke. Forældre: Skibsfører Frits Anton Sigfred H. (fra Danmark) og Margrethe Styben. Gift 17. Maj 1886 i Kbh. med Ane Kirstine Jensen, f. 3. Okt. 1861 i Nykøbing F., d. Aug. 1919, D. af Urmager Peter Adam J. og Vilhelmine Amalie Rheinlænder.

Uddannelse: Kom som Barn til Kbh.; dimitt. af Malerne Busch og Andersen til Akad., som han besøgte 1882-83; omkr. 1896 Elev paa Zahrtmanns Sk. Rejser: Bosat i Maredal, Norge, fra 1891, i Bergen fra 1898; Studierejser til Paris, Berlin, Holland, Belgien og England. Udstillinger: Charl. 1886-95 (7 G. m. 14 Arb.); Kunstre. Studiesk.s Udst. 1898.

Arbejder: Hovedsagelig Portrætter, Genrebilleder og Landskaber, navnlig fra Sætesdalen; Norsk Landskab (forh. Joh. Hansens Saml.); Gruppebillede af socialdemokratiske Førere (1886, tilh. Social-Demokraten, Kbh.); Interiør fra et Hospital (malet i Danxn.) (Bergens Billedgalleri); desuden Arb. i Rasmus Meyers Saml., Bergen. Red.

Th. u. B. - Pol. 12. Maj 1900 (N. V. Dorph); Norsk Kunsthiet., II, 1927; Johan Rohde i Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942, 17.

Hansen, Johannes Christian Axel, 18851935, Arkitekt. F. 10. Aug. 1885 i Hjørring, d. 21. April 1935 i Ribe, begr. sst. Forældre: Skolebestyrer i Hjørring, senere Beregner i Aarhus, mag. scient. Hans Peter Christian H. og Elise Margrethe Olsen. Gift 29. Maj 1926 i Sønder Omme med Ane Katrine Nielsen Esbjerg, f. 5. Juli 1890 i Esbjerg, d. 14. Nov. 1931 i Ribe, D. af Snedkermester Søren Nielsen E. og Kerstine Pedertrine Kristensen.

Uddannelse: 1901 Præliminæreks.; dimitt. fra Aarhus Telen. Sk. 1904; 1905 Tømrersvend; opt. paa Akad. April 1909; Afgang Maj 1919; 1907-19 arbejdet bl. a. paa Hack Kampmanna Tegnestue i Aarhus, hos Christof Hansen, Vejle (Konduktør ved Opf. af Ribe Aandssvageanstalt 1912-14) og H. Lønborg-Jensen i Kbh. (Konduktør for Restaureringen af S. Kathrine Kirke og Sortebrødreklosteret i Ribe 1919-29). Stipendier: K. A. Larssen 1918. Refeer: 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1918. Hverv: Medl. af Best. og Kasserer for Ribe Stiftsmus.; 1931 Direktør for Købstædernes alm. Brandforsikring.

Arbejder: Ribe Stiftstidende (1919); Sydjysk Landmandsbank i Ribe (1920); Kapel i Gredstedbro (1923); Ribe Elektricitetsværk (1926); Agerbæk Kirke (1929); Biografteater, Dommerkontor og Alderdomshjem i Ribe samt Politistation (1921) og Folkebibliotek (1929) sat.; desuden Restaurering af adsk. Kirker samt af Hans Tavsens Hus, Ribe.

Red.

Ribe Stiftstid. 23. April 1935; Harald Lønborg-Jensen i Ark. U., 1935, 93 (Nekr.).

Hansen, B. H., - 1835-48 -, Maler og Litograf. Boede omkr. 1837 i Altona.

Har udført en Del Billeder af Skibe, ukunstneriske, men med megen maritim Nøjagtighed

(Mette Cathrine af Fanø fra 1836, i Søfartsmus. paa Kronborg). Han har ogsaa malet

historiske maritime Begivenheder; man kender en Kopi, sign. 1835, efter et Maleri af Kam-

pen ved Sjællands Odde, og et andet lign. Maleri, sign. Altona, 1837. Et Litografi af

+The Ticklers Overgivelse 1808* er aabenbart udført af ham i 1820-30'erne. Under første

slesvigske Krig udsendte han tyskfarvede Litografier af Krigshændelser (fx Christian VIII=s Sprængning, Fr.borg). O.A.

Hansen, Bertel, se Hansen-Svaneke, Bertel.

Hansen, Boh, - 1699-1707 -, Bygmester i Møgeltønder, skal have udført Indbygningen

af Emporer i Kirkerne i Keitum (1699), Leck (1700) og Boldixum (1707). Red.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Hansen, Carl Christian Ferdinand, f. 1873, Maler. F. 23. Aug. 1873 i Gramby. Forældre: Blikkenslager, senere Lampist paa Kbh.s Banegaard Heinrich Christian Peter H. og Petrine Jochumine Hansen. Gift med Martine Vilhelmine Boline Hansen.

Uddannelse: Malerlærling; dimitt. til Akad. fra Telen. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1888 i Alm. Forb.kl.; forlod Akad. Jan. 1895. Udstillinger: Charl. 1894, 1904-07 (5 G. m. 6 Arb.).

Arbejder: Et Interiør (udst. 1894); Lille Dreng ved Morgenkaffen (1904); Fra Fr.berg Have (1905); En gammel Kone med en Bog (1906).

Carl Hansen har fortrinsvis malet Genre- og Interiørbilleder, dog ogsaa enkelte Land-

skaber. Red.

Hansen, Carl Wilhelm Jørgen, 1870-1934, Maler. F. 24. Aug. 1870 i Helsingør, d. 2. Okt . 1934 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Tobaksfabrikant, Vinhandler Jørgen H. og Vilhelmine Rosalie Fricke. Gift 23. Juni 1922 i Kbh. med Florence Fortescue Hubbard, , 22. Juni 1874 i Liverpool, d. 12. Nov. 1932 i Kbh., Adoptivd. af Generalkonsulatssekretær H. P. R. Jacobsen.

Uddannelse: Akad. Okt. 1891 til Jan. 1895. Stipendier: Akad. 1904, 05, 13; Raben-Levetzau 1906. Rejser: 1,913 Berlin, München, Venedig. Udstillinger: Charl. 1902-34 (33 G. m. 100 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 35 (reir.); Kunstn. Eft. 1905, 07-11, 13; Dyrehavens Malere 1913; For. f. nat. Kunst 1926; 18. Nov. Udst. 1935 (Mindeophængning) og 1942. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1906.

Arbejder: Udkanten af en Birkeskov (Sødrings Pr., 1906, Maribo Mus.); Maanelys Aften, Efteraar.

Carl Hansen havde som Landskabsmaler modtaget stærke Impulser fra det 17. Aarh.s

hollandske Kunst. Han søgte som Regel de romantiske Stemninger, undertiden malede han Maaneskinnet i de vinterøde Skove. Ogsaa hans Arkitekturbilleder fra Helsingør er bestemt af dette romantiske Natursyn. Uden at tilhøre Dyrehavens Maleres Sammenslutning hørte han kunstnerisk nærmest til denne Kreds. H.M.

Ekstrabl. 23. Aug. 1922$ Berl. Tid. 23. Aug. 1932; 4. Aug. 1934 (Georg Nygaard); Pol. 6.Okt.1934 (Vald. Neiiendam).

Hansen, Carl Frederik Sundt, se Sundt Hansen, Carl Frederik.

Hansen, Carl Martin, se Martin-Hansen, Carl.

Hansen, Carl Vilhelm, 1838-77, Maler. F. 21. Maj 1838 i Kbh., d. 15. April 1877 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Værtshusholder Niels H. og Ane Marie Jensen. Ugift.

Uddannelse: Antagelig Autodidakt. Hverv: Tegnelærer.

Arbejder: Fr.borg Slot under Branden 1859, set fra Jægerbakken (Fr.borg); Studie til Da-

meportræt; En gammel Byport; Herregaardsinteriør med dansende; Ved en Bondegaard;

Portræt af Maleren E. Wennerwald (alle fork. Joh. Hansens Saml.). Red.

Hansen, Carl Winther, f. 1903, Maler. F. 20. Juni 1903 i Helsingør. Forældre: Klejnsmed Anders Peder H. og Julie Christine Winther. Gift 31. Marts 1933 i Gentofte med Eva Anna Johanne Nielsen, f. 25. Juli 1907 i Kbh., D. af Grosserer Niels Peter Marius N. og Johanne Rasmine Marie Nielsen.

Uddannelse: Tegne- og Maleskolen +Studio* 1925-27; opt. paa Akad. Dec. 1927, Elev til Sommeren 1931 under Sigurd Wandel, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-34; Købestævnet, Fredericia, 1934; Sep.udst. 1932, 43, 45.

Carl Winther Hansen har navnlig udstillet nordsjællandske Landskaber og Motiver fra Helsingør, hvor han har sit Hjem, og hvor han arbejder som Smed paa Jernskibs- og Maskinbyggeriet. Han har desuden været Ejnar Nielsens Medhjælper ved Mosaikkerne til Stærekassen ved Det kgl. Teater. Red.

Berl. Tid. 3. Marts 1932 K. Flor); Nat.tid. 19. Nov. 1943 (Sig. Schultz); Aftenbl. 23. Nov. 1943 (Int.); B.T. 24. Nov. 1943 (Int.).

Hansen, Carsten, - 1625-35 -, Billedskærer.

Stammende fra Gørresmark ved Tønder blev han 1625 Borger i denne By. 1635 skar han nogle endnu bevarede, middelmaadige Figurer til Orgelhuset i Tønder Kirke.

C.A.J.

Haupt, III, 1889; Nordelbingen, XII, 1936, 56, 58; Tønder gennem Tiderne, II, 1944, 572.

Hansen, Christen Jørgen, - 1720 -, Bilthugger, fik Borgerskab i Horsens 30. Jan. 1720.

utr. K. C.A.J.

Hansen, Peter Christian, 1793-1876, Bygmester. F. 14. Juli 1793 i Odense, d. 24. Marts 1876, øst., begr. sst. Forældre: Snedkermester Hans H. og Anne Marie Jensdatter. Gift 3. Juni 1818 i Odense med Else Dorothea Holst, døbt 1. April 1791 i Odense, d. 20. Febr. 1851 sst., D. af Skomager Frans H. og Magdalene Broderlen.

Var i Aarene 1830-60 meget brugt som Bygmester i Odense, men fortsatte samtidig stadig sin Virksomhed som Snedker. BI. hans Bygninger kan nævnes Mulernes Legatskole og Ombygningen af Graabrødre Hospital. Red.

Hansen, Hans Christian, 1803-83, Arkitekt. F. 20. April 1803 i Kbh., d. 2. Maj 1883 i Wien, begr. i Kbh. (Als.). Forældre: Bud ved Brandassurancen Rasmus H. (Braathen) fra Norge og Sophie Elisabeth Jensen. Broder til Theophilus H. (s. d.). Gift 1857 i Triest med Theresia Verbiz, f. 5. April 1831 i PråWald i Krain, d. 4. Febr. 1889 i Kbh., D. af :Mathias V. og Maria Wajz.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen paa Akad. i Ornamentsk. 1816 og blev Elev af Hetsch; vandt Jan. og Marts 1822 begge Sølvmed. i Bygn.sk.; 1825-27 hvert Aar Pengepr.; Sept. 1827 den lille Guldmed. (En Markedsplads), Dec. 1829 den store Guldmed. (Et Tøjhus med Generalitet); arb. desuden for C. F. Hansen og beskæftigede sig i sin Fritid med Tegning og Kobberstik. Stipendier: Akad. 1831-34. Rejaer: Aug.-Dec. 1831 Berlin, Dresden, Nürnberg, München, Venedig, Bologna, Florens, Siena; Dec. 1831 -Febr. 1833 Rom; April-Juli 1833 Neapel og Sicilien; Slutn. af Juli til Grækenland, ankom Aug. til Athen; kort Besøg i Danmark Foraar 1848; ved Beg. af 50'erne Studierejse til forsk. europæiske Marineanlæg; 1853-56 Triest; vendte tilbage til Kbh. 31. Marts 1857; rejste Juli 1882 til Wien og tilbragte her sit sidste Leveaar hos sin Broder Theophilus H. Udstillinger: Charl. 1822-31 og 1846 (9 G. m. 12 Arb.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Febr. 1848; Medl. Jan. 1857; Medl. af Royal Institute of Britisk Architects 1850; Medl. af Akad. i Amsterdam 1866, af Akad. i Wien 1874, af Akad. i Florens 1876; Æresdoktor ved Kbh.s Universitet 1879. Stillinger: Slutn. 1820'erne Tegnelærer ved Efterslægtens og Borgerdydskolen; 1825-35 (i Realiteten kun til 1831) Assistent ved Akad.s Bygningsskole; fra Sept. 1834 Kongen af Grækenlands Arkitekt; gav i Athen Søndagsskoleundervisning i Tegning for Haandværkere; 1851.-81 Bygningsinspektør for 4. Inspektorat (Fyn, Lolland-Falster m. m.); fra 1856 tillige Sjælland; 1857 udnævnt til Prof. ved Akad.s Bygningsskole efter M. G. Bindesbøll; tog efter Opfordring sin Afsked 1883.

Arbejder: Universitetet i Athen (beg. 1839); Den engelske Kirke i Athen og forsk. Privatbygn. samt Byplanarbejde i denne By; Fyrtaarn i Patras; Hotel for Østrigske Lloyds Dampskibsselskab i Lutraki ved Korinth; Marinearsenalet i Triest for samme Selskab (1853-57); Kommunehospitalet i Kbh. (185963); Universitetets Observatorium set. (185961); Zoologisk Museum sst. (1863-69); Slagelse Hospitals Kirke (1864-65); Den romerske Badeanstalt i Tordenskjoldsgade, Kbh. (1869); Kapel paa Sorø Kgd.; Østre Længe af Slagelse Hospital (1870); S. Nicolai Kirke i Holbæk (1869-72); Christiansdals Kloster (1870-71); S. Josephs Hospital, Kbh. (ældste Del) (187375); Mindesmærke for H. C. og A. S. Ørsted i Rudkøbing (1879); deltog i Udgravningen af Nike Apteros-Templet paa Akropolis, tegnede det siden og udg. s. m. E. Schaubert og Ludwig Ross et Værk derom (1839); udførte som Bygningsinspektør en lang Række Restaureringer, bl. a. ved Bjernede Kirke og Maribo Domkirke (1861-65), Bringstrup Kirke (1862), Sorø Kirke (1859-71), Kapellerne ved Roskilde Domkirke (1860'erne), S. Bendts Kirke i Ringsted (1868-69) og S. Peders Kirke i Slagelse (1871). Tegninger til Kirkeinventar, saaledes til Altertavlens Ramme i Slaglille Kirke, til Orgelet i Assens Kirke, til Døbefonten i Ishøj Kirke; arb. ogsaa paa anden Vis for Kunsthaandværket, gav fx Tegn. til et Frokoststel med Opsatser, Skaale og Tallerkener med Portræthoveder i malet Relief af den oldenborgske Kongeslægt for Bing & Grøndahl (1861, udst. i London 1862). Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. (bl. a. Skitsebøger og Projekt til Nybygning af Det kgl. Teater), i Kbst.saml. (Portræt af H. C. Andersen), Kunstindustriers. og Rigsarkivet.

Chr. Hansen blev uddannet paa Akad. i den Periode, hvor C. F. Hansen helt beherskede dette. Det er dog Hersen, der maa betegnes som H.s egentlige Lærer. Paa sin store Udenlandsrejse har han studeret Schinkel og Klenzes dengang helt moderne Bygninger i Berlin og Miinchen. Opholdet i Rom blev brugt til Studium af Kejsertidens store Arkitekturanlæg. Men det blev dog først, da han paa sin videre Rejse til Syditalien, Sicilien og i Grækenland personligt oplevede den antikke græske Arkitektur, at han helt fandt sig selv. For H. blev +græsk* ensbetydende med god Kunst, og ved +græsk* forstod han ikke alene den antikke græske, men ogsaa den byzantinske Bygningskunst, der vel næsten Ø endnu større Betydning for ham end den antikke. Han indlevede sig saa fuldstændigt i disse to Stilarter, at han med Benyttelse af deres Formsprog, som han helt beherskede, var i Stand til frit at skabe selvstændige, for den Tid helt moderne Bygninger. Dette gælder især hans tre Hovedværker: Universitetet i Athen (klassisk), Arsenalet i Triest (byzantinsk paavirket) og Kommunehospitalet i Kbh. (byzantinsk). Alle 3 Bygninger viser tillige H.s store Evner for en klar og sikker Planudformning; saaledes er Rumfordelingen og de indre Forbindelseslinier i Kommunehospitalet saa gode, at dette 80 Aar gamle Hus stadig er fuldt anvendeligt den Dag i Dag. Observatoriet i Kbh. hører ligeledes til hans bedste Arbejder. Her er Virkemidlerne forenklede, saa Bygningen næsten virker stilfri i Lighed med M. G. Bindesbølls sidste Arbejder. Hvor H. i sine ældre Aar fulgte den alm. europæiske Udvikling og arbejdede i ren Stilefterligning, beherskede han ikke altid i samme Grad de anvendte Stilformer. Det gælder især Kirken i Holbæk og Zoologisk Museum, der har romanske Enkeltheder. Det gotiske klarede han bedre, han behandlede det friere. Ungdomsarbejdet, den engelske Kirke i Athen, er saaledes i sin klare Enkelhed en meget fin Bygning. Ogsaa Arbejderne ved Slagelse Hospital og Gravkapellet i Sorø har gode Egenskaber. Hans sidste større Arbejde, Christiansdals Kloster, minder i sit Formsprog om Kommunehospitalet. I dansk Kunsthistorie indtager H. s. m. Broderen Theophilus H. en særlig Plads blandt de overordentlig fas danske Kunstnere, der har betydet noget for andre Landes Kunsthistorie. H.s Arbejder ude i Europa hører fuldt ud med til dansk Bygningshistorie. De etsar i naturlig Række med hans Arbejder her hjemme og er præget af hans danske Skole og danske Sind. Han naaede ikke den Anerkendelse, der blev Broderen til Del, skønt han utvivlsomt var denne overlegen ved sin større Evne til at lade de arkitektoniske Enkeltheder indordne sig under Bygningens Helhed. A.G.J.

Dansk Kunstbl., I, 1836-37, 20; G. F. Hetsch: Fortegn. for Haandværkere [1839-43] Tvl. 18 og 45; Allgemeine Bauzeitung, 1860, 1-3 og Tvl. 302-03; 1851, 1-8 og Tvl. 374-78; 1857, Tvl. 422-28; Ill. Tid., 1870-71, 287 (Christiansdals Kloster); Universitetets Aarbog, 1879, 17-18; Ill. Tid., 1882-83, 413-14; Berl. Tid. 4. Maj 1883; Auk.kat. 1883 (Dødsbo); Die Østerreichisch-ungarische Monarchie in Wort und Bild, X, Das Küstenland, 1891, 333; H. Bing: Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, 1903, 42-43, 83; Kritisk Revy, 1926, Hft. 1., 15 (Kommunehospitalet); Anders Bugge i Ord och bild, 1931, 305-17; H. (3. Topsøe-Jensen i K. Aa., 1933-34, 277-79 (Tegn. af H. C. Andersen); Otto Holmgaard: Slagelse Helligaandshus og Hospital, 1935, 98; Danm.s Kirker, I, Sorø Amt, 1936-38; V. Thorlacius-Ussing i Fyenske Aarb., I, 1939, 110; Chresten Borch: Martin Borch, 1942, 282; H. Bramsen: Dansk Kunst, 1942, 130, 213.

Hansen, Olaf Peter Christian, 1865-1911, Maler. F. 6. Febr. 1865 i Kbh., d. 25. Febr. 1911 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Carl Rudolf H. og Nanna Marie Christine Olsen. Gift 27. Nov. 1908 i Kbh. med Marie Helene Madsen, f. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, D. af Høker Ludvig Ferdinand M. og Sophie Hansen.

Uddannelse: Malersvend; Elev af O. A. Hermansen; besøgte Akad. 1883-87. Rejser: En kort Udenlandsrejse. Udstillinger: Charl. 1885-86 (m. 2 Arb.).

Tog efter Udenlandsrejsen Borgerskab i Kbh. og arbejdede derefter dels i Haandværket sammen med Faderen, dels som Dekorationsmaler. Dyrkede tillige Landskabsmaleri. Red.

Hansen, Christian Frederik, 1756-1845, Arkitekt. F. 29. Febr. 1756 i Kbh., d. 10. Juli 1845 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Skomager og Læderhandler Mathias H. og Anna Marie Malling. Gift 11. Maj 1792 med Anna Margrethe Rahbek, f. 15. Maj 1773 i Kbh., d. 24. Okt. 1811 sst., D. af Toldinspektør, Justitsraad Jacob R. og Anne Olrog.

Uddannelse: 1766 opt. paa Akad., hvor Harsdorff blev hans Lærer; samtidig i Murerlære ved Fr. V.s Kapel i Roskilde; Jan. 1775 store Sølvmed.; Aug. 1779 store Guldmed.; 1780 Konduktør for Harsdorff ved Kapellet i Roskilde. Rejser: Efter den store Guldmed. kgl. Understøttelse .til Udenlandsrejse, om hvilken man kun har faa positive Oplysninger (Pas udstedt 16. Nov. 1782; Brev fra Wien 21. Jan. 1783); fra Wien skulde Rejsen fortsætte til Venedig og Rom, Hjemkomst Sept. 1784; Ophold i Altona 1784-1800 som Landbygmester i Holsten; Juli 1812 efter kgl. Befaling en Rejse til Norge; 1824 og 29 Rejser til Tyskland. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815; Charl. 1824-27; Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1911 (Projekter). Udmærkelser: 1785 Medl. af Akad. (Et Søarsenal); 1791 tit. Prof.; 1826 Konferensraad; ved Embedsjubilæet 1830 overraktes der ham en Medaille udf. af Chr. Christensen, som efter hans eget Ønske blev bestemt til Æresmedaille for unge Arkitekter. Embeder og Hverv: 1783 Landbygmester i Holsten (tiltraadte 1784; Bolig i Altona); 1808 Prof. i Arkitekturen efter Peter Meyn; 2. Dec. 1808 Overbygningsdirektør; 1811 første Gang valgt til Akad.s Direktør (besad dette Embede i Perioderne 1811-18, 21-27, 30-33).

Arbejder: Restaurering af Kirketaarnet i Lunden (1785); Herregaarden Alt-Fresenburg i Holsten (1791); Eget Hus, Palmaille Nr. 116, Altona (1792?); fl. a. Privathuse sst., bi. a. Nr. 35, Nr. 49 (Baurs Hus) og Nr. 70; Weisses Haus, Elbchaussée 34, Blankenese; Vajsenhuset i Altona (1792-93); Bygn. til Skolebogtrykkeriet i Kiel (1794); Herregaarden Perdøl i Holsten (1798; brændt 1884); Logihus til den nedlagte +Salme* i Bad Oldesloe (tegnet 1798-99); Raadhus, Beboelseshus og Byplan i Oldesloe (1799; Raadhuset.færdigt 1806); Raad- og Arresthuset i Kbh. (Planer 1799-1803; approberede 1803; færdigbygget 1816); Chr.borg Slot (Planer 1800-03; approberede 1803; det udvendige færdigt 1818); Herregaarden Bundthorst (1800;Hovedbygn.brændt); Søholm ved Kbh. (1802); Herregaarden Rastorf i Holsten (1803-06; nu ombygget); Frederikskirkens Fuldførelse overdrages ham (1803; opgives 1819); Indretning af Bolig i Prinsens Palæ (1804); Vilhelmsdal ved Strandvejen (1806, nu nedrevet); Herregaarden Krmnendieck i Holsten (1810-12); Frue Kirke og Slotskirken (tegnet 1810; approberet 1811; Frue Kirke indviet 1826, Slotskirken 1829); Metropolitanskolen (paabeg. 1811; indviet 1816); Soldins Stiftelse i Kbh. (1812); Hegnsholt ved Fredensborg (1816; nu ombygget); Raadhuset i Pløn (1816; nu ombygget); Hørsholm Kirke (Tegn. approberet 1817; opf. 1820-23); Sindssygehospital i Slesvig (Tegn. 1817; opf. 1818-20); Raadhuset i Neustadt (1819); Den kgl. Vogngaard (Tegn. approberet 1820); Fuldførelse af Harsdorffs Fr. V.s Kapel i Roskilde (1821-25); Vonsild Kirke (1824-25); Antiksalen og Hovedportalen paa Charlottenborg (1827); Herregaarden Pederstrup paa Lolland (1827); Kirken i Husum (1828-33); Neumünster Kirke (1828-34); Projekt til Slagtetorv ved Nicolai Taarn (1828, ikke udført); Ting- og Arresthuset i Høng (1838, senere ombygget).

C. F. Hansen er blandt vore Arkitekter en af de faa, hvis Livsværk betegner en Epoke, og hans Kunst hævder sig fuldt ud selvstændigt over for den samtidige tyske og franske Senklassicisme. H. havde det Held, at hans store Begavelse og usædvanlige Arbejdsevne kom til fuld Anvendelse, førsti Altona, hvor han fik et udstrakt Privatklientel blandt de rige Hamborgkøbmænd, inden Napoleon gjorde Ende paa deres Formuer 1806, og senere i Kbh., hvis Brande 1794, 95 og 1807 havde nødvendiggjort Opførelsen af store offentlige Bygninger. I Kraft af sine betydningsfulde Arbejder vandt han straks efter Hjemkaldelsen en mægtig og - som det skulde vise sig urokkelig Position i den hjemlige Kunstverden.

C. F. Hansens Værker fordeler sig over en Periode paa omkr. et halvt Hundrede Aar; og i 1800-tallets første Kvartsekel dominerer han saa absolut vor Arkitektur. Selv om Opholdet i Altona betegner en Slags Forskole til Manddomsgerningen i Kbh., vidner H.s holstenske Ungdomsværker om en helt selvstændig og mærkelig tidligt modnet Kunstner, som overordentlig sikkert mestrer sine Virkemidler. Disse var ganske vist formelt Klassicismens Formsprog, som han havde lært det i Kbh., i Rom og ved Studiet af Palladio; men i endnu højere Grad end Harsdorff betød det først og fremmest et Middel til at udtrykke Tidens egne kunstneriske Ideer. Og her aabenbarer sig straks Modsætningen mellem de to dominerende Skikkelser i vor hjemlige Klassicisme, Harsdorffs fransk inspirerede, vel disciplinerede Kunst og H.s Trang til at virke ved stærkere, men ogsaa grovere, Effekter. Det er dog først efter 1800, at disse Strømninger af udpræget romantisk Karakter utvetydigt kommer til Orde, ikke mindst i Raad og Domhuset, hvis mægtige Søjlefront og dybe Trappehal er en overvældende Introduktion til Bygningens Indre, ligesom Slutterigaardens dystre Arkitektur magtfuldt understreger Portalens Indskrift. Dette, at gøre en Bygning udtryksfuld ved bevidst at fremhæve en enkelt Del eller overdimensionere et enkelt Led, benytter H. ogsaa andet Steds Frue Kirke fx - og viser sig herved fuldt ud som et Barn af det 19. Aarh.

I Kraft af sin Stilling som Overbygningsdirektør havde H. en afgørende Indflydelse paa næsten alt offentligt Byggeri her hjemme, og gennem Akademiet formaaede han længe at dæmpe alle Oprørstendenser mod sin +Stil*, et fast Begreb i Tiden, som nok fandt Efterlignere, men som ingen videreførte. Betegnende er, at Malling hele sit Liv maatte staa i Skygge for sin store Overordnede. Med den tiltagende Rodløshed i det 19. Aarh.s Arkitektur gik efterhaanden al Forstaaelse for C. F. Hansens Værker tabt, og først ved Striden om Frue Kirkes Spir 1911 og den af Arkitekterne H. H. Koch og Carl Petersen arrangerede C. F. Hansen-Udst. s.A. genvaktes Interessen for hans Kunst, som fik en ikke ringe Betydning for de nyklassiske Strømninger her hjemme i Tiden omkr. 1920.

(K.G.A.) O.N.

Samling af forsk. offentlige og private Bygninger, tegnede og udførte under specielt Opsyn af C. F. Hansen, 1825- c. 40. Ny Udgave ved GF. F. Hetsch 1847 og ved F. Aamusaen 1921; Fr. Schiøtt i Arch., V, 1902-03 (Tillæg: Kbh.ske Nybygninger); samme i VI (Tillægshft.), 1903-04, S. IXXIV; Fr. Levy og Fr. Schiøtt i Arch., 1905-08, 1-18; C. M. Smidt i T. , Ind., 1911, 17-44, 125-55; Carl Petersen i Arch., 1910-11, 193-203, 205-15; W. Jakstein 1 Arch., 1913-14, 45-48, 55-58; 1920, 93-97; samme i Baurundschau, 1916, 85-74; 1917, 57-80; 1918, 5-24 (ogsaa som Særtryk: Die Landeaheilanstalt zu Schleswig); 1919, 2-14, 138-39; samme i Schleswig-holst. Kunstkalender, 1917, 8-18; Fr. Weilbach i Arch., 1917-18, 444-48; W. Jakatein i Waemutha Monatsheft, 1928, 222-39; Berl. Tid. 19. Sept. 1927 (Bronik af Fr. Weilbach); V. Thorlacius-Ussing i Kunstbl., 1927, 25-71' Pers. T., 9. Rk. I, 1928, 49-58 (Breve til Harsdorff); Fr. Weilbach i Tilsk., 1935 II, 414-27; samme: Chr.borg Slot, 1935, 81-180 (Fra Ark. og Mus. 2. Rk. II); J. Rubowi Artes, 1935, 127-65; samme i Rom og Danmark, I, 1935, 213-22; samme: C. F. Hansens Arkitektur, 1938; W. Jakatein: Landesbaumeister C. F. Hansen, der nord. Klassizist, 1937; J. Rubow i Tilsk., 1937 II, 233-41; Die Palmaille in Altona. Hrsg. von Erich Elingius mit Binor Einleitung von Werner Jakstein, 1938; Mogens og Peter Koch i Saml., 1938, 111-18; F. Asmussen i Bygmesteren (T. f. Dansk Arkitektfor.), 1941, 263-57: C. Elling: Det klassiske Kbh., 1944, 20-21, 27-31, 40-42; O. Norn: Nikolaj Taarn, 1945, 58-58, 80, 87, 79-81, 112, 118, 118.

Hansen, Christian Peter, 1889-1939, Maler. F. 3. Juni 1889 i Kolding, d. 5. Aug. 1939 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Træskomager, Gaardskarl Hans Christian H. og Kirstine Marie Kock. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Kolding Telen. Sk., blev Malersvend; dimitt. til Akad. fra Telen. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. 1913; efter fl. Afbrydelser, hvor han maatte arbejde som Malersvend, Afgang fra Akad. 1920. Stipendier: Ronge 1920. Rejser: 1909-10 Tyskland (Berlin, Hamborg); gentagne Studierejser til Frankrig; 1927 Nordafrika samt længere Ophold i de franske Pyrenæer. Udstillinger: Charl. 1917-40 (18 G. m. 36 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Kunstn. Eft. 1917, 19-20, 22-23, 25; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1927, 39. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1921.

Arbejder: Motiv fra en Kolonihave (Neuhausens Pr. 1921, Vejle Mus.); Graavejr, Gademotiv fra Kolding (udsi. 1917); Bur med Fugle (1922); Portræt af en Maler (1923); Zachæus hører Kristus komme (udst. 1924); Interiør med Figurer (1925); Gammelt Kloster, Pyrenæerne (1927); Kirken i Collioure (1927); Gamle Huse, Bornholm (1933); Stranden ved Listed, Bornholm (1935); Gammel kejthaandet Spillemand (udst. 1940); Skovinteriør, Pyrenæerne (Akvarel, 1927); Høstakke ved et Bondehus (Akvarel, 1932, forh. Joh. Hansens Saml.).

C. P. Hansen har malet Landskaber især med Figurer og Arkitekturmotiver, Portrætter og Opstillinger i Olie og Akvarel. Hans Billeder, som er paavirket af Rude, er malet i klare, lidt kølige Farveflader. Ofte, særlig i Portrætterne, gør en stærk personlig Opfattelse af Motivet sig gældende. Arbejdede i de senere Aar en Del med Træsnit og Exlibris. V. J.

Berl. Tid. 5. Dec. 1927 (K. Flor); Soc. Dem. 11. Dec. 1927.

Hansen, Niels Christoffer, 1863-1930, Arkitekt. F. 27. April 1863 i Odense, d. 12. Aug. 1930 paa Fr.berg, Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Snedkermester Holger Olivarius H. og Laurentine Amalie Nielsen. Gift 26. Jan. 1894 med Dagmar Sophie Peschardt, f. 21. Febr. 1871 i Vejle, D. af Grosserer Carl August Christian P. og Louise Lucie Charlotte Supli.

Uddannelse: Snedkersvend 1882; dimitt. fra Telen. Sk. i Odense; opt. paa Akad. Sept. 1885; Afgang Jan. 1892; Bygningstegner hos Vilh. Petersen 1885-90. Rejser: 1890 Tyskland, Italien og Østrig; 1905-08, 11 Tyskland; 1909 England; 1911 Belgien; 1922 Holland, Frankrig og Sydtyskland. Hverv: Forstander for Vejle Telen. Sk. 1896-1907.

Arbejder: Ombygning og Restaurering af Trollenäs Slot i Skaane (1891-94); Telen. Skole i Middelfart (1896); Vends m. fl. Herreders Landbo-Spare og Laanekasse i Nørre Aaby (1897); Slagtehus med Kødkontrolstation i Vejle (1899-1900, s, m. H. Meyer); Landmandsbanken, Vejle (1900); Ligkapel paa Øster Kirkegaard sst. (1901); Langelinies Skole sst. (1902); Epidemihus i Grindsted (1903); Jelling By- og Seminarieskole (1903-04); Ribe Aandssvageanstalt (1905-07); Vejle Bank (1906, s.m. M. Nyrop); Amtssygehuset i Grindsted (1907); Tuberkulosehospitalet i Hornsyld (1908); Katolsk Skole i Vejle (1908); Amtssygehus i Brørup (1908, udvidet 1912); Kommunal Badeanstalt i Vejle (1910); den ældre Del af Amtets og Byens Sygehus i Vejle ombygget (1912), den nye Del opf. (1918-21); Mariesøstrenes Hospital sst. (1913); Amtssygehus i Kellerup (1913); den nye Kommuneskole i Frederikshavn (1914-15); Junkers internationale Gymnastikinstitut i Silkeborg (191415); Filialkirken i Venge (1915); Tuberkulosehospital i Odder (1916); Filialkirken i Urup (1919); det nye Amtssygehus i Varde (1919);

Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank sst.(1921); Hovedistandsættelse af Givskud Kirke (1923); Museet i Vejle (1923, s. m. Carl Hess-Petersen); desuden forsk. Skoler, Apoteker, Præstegaarde m. v. A.C,.J.

Pol. 7. Febr. 1910 (C. Brandstrop); Ark. U., 1930, 164 (Nekr. af O. Gundlach-Pedersen).

Hansen, Claudius Christoffer, f. 1888, Arkitekt. F. 19. Maj 1888 i Assens. Forældre: Tømrermester Carl Peter H. og Anine Clausen. Gift 7. Marts 1916 i Kbh. med Agnes Elisabeth Petersen, f. 17. Dec. 1880 i Kbh., D. af Konditor Ludvig P. og Julie Sophie Margrethe Lipsig.

Uddannelse: Tømrersvend 1906; Afgang som Bygn.konstruktør fra Odense Telen. Sk. 1909; dimitt. til Akad. a, Gustav Vermehren; opt. Jan. 1910; Afgang 1917; Medhjælper hos Gotfred Tvede 1916-18, hos Carl Petersen 1919-21. Stipendier: K. A. Larssen 1917. Udstillinger: Stockholm 1918. Stilling: Undervisningsassistent ved Akad.s Arkitekturskole 1918-20.

Arbejder: Medhjælper ved Opførelsen af Faaborg Mus. (1912). Projekter: Domhus i Kolding (1917-18, s. m. Cock-Clausen, præmieret); Udvidelse af Odense Raadhus (1938 indkøbt). Red.

Arch., 1917-18, 404-07 (Domhus i Kolding); Ark. U., 1938, 27 (Odense Raadhus); Ark. M., 1939, 33 (samme).

Hansen, Carl Christian Constantin, 1804-80, Maler. F. 3. Nov. 1804 i Rom, d. 29. Marts 1880 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Maler Hans H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Maj 1846 i Kbh. med Magdalene Barbara Købke, f. 10. Sept. 1825 i Fredericia, d. 18. Marts 1898 paa Fr.berg, D. af Stabskaptajn, senere Oberstløjtnant Niels Christian K. og Mette Marie Bruun.

Uddannelse: Begyndte efter forberedende Tegneundervisning hos Faderen 12 Aar gammel at besøge Akad.s Bygn.sk. for at uddanne sig som Arkitekt; arbejdede samtidig paa Bygningsinspektør Hornbechs Tegnestue og modtog Perspektivundervisning hos Hetsch; hans Interesse for Maleriet voksede sig under Studieaarene saa stærk, at han, efter s. m. J. Roed at have modtaget nogen Undervisning hos Faderen, Jan. 1825 lod sig overflytte til Modelskolen, hvor han undervistes af J. F. Clemens, J. L. Lund og C. A. Lorentzen; lille Sølvmed. 1826, store Sølvmed. 1829; konk. 1831 og 33 forgæves om den store Guldmed.; omtales sidste Gang som Elev i Akad.s Dagbog Nov. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835, 36 og 37; Ancker 1873; Treschow 1878. Rejaer: 1835-44 Italien; 1858 Holland, Paris; 1873 Italien. Udstillinger: Charl. 182478 (40 G. m. 115 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1850, 1866; Nord. Udst. 1872; Teaterudst., Kbh., 1898; Raadhusudst. 1901; London 1907; Paris, Jeu de Paume, 1928; Mit bedste Kunstværk 1941: Sep.udst. i Kunstfor. 1897. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Okt. 1844; hans Receptionsstykke (Orpheus opstegen af Tartaros) indsendtes 4. Maj 1846, men forkastedes af Akad. Juli s. A.; derefter først Medl. af Akad. 1864; Udstillingsmedaillen 1852; tit. Prof. 1854; Eibeschütz' Pr. 1878; Etatsraad 1875. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1864, af Akad.s Skolemad 1864-67, af Arkitekturog Modelskolekom. 1866; Vicedirektør for Akad. 1873-79 (2 Perioder).

Arbejder: Ml. 1824 og 35 et meget stort Antal Portrætter (E. Hannover nævner 49); bl. disse kan fremhæves: Maleren Th. Læssøe som Dreng (1824), Selvportræt (1825), Kunstnerens Søster Alvilda (1825), Ida (1825), Dobbeltportræt af Søstrene Signe og Henriette (1827), Selvportræt (1827), H.s Søstre Alvilda, Ida og Henriette (1827, udsi. under Titlen: Tre unge Piger), Frk. Caroline Møller (1830), Præsten Jens Bindesbøll (1830) (alle i Kunstmus.); Kunstnerens Søster Alvilda (1827, Nationalmus., Stockholm); Jonas Collin (1831, Hirschsprungs Saml.); Maleren Albert Küchler (Fr.borg); Fru H. Wanscher (1834-35, Kunstmus.). Af H.s øvrige Arbejder fra disse Aar kan nævnes: Et Parti fra Christiansborg Slot (1826); Parti fra det Indre af Ringsted Kirke (1829, Kunstmus.); Oedip tager Afsked med sine Døtre (1831); En Jæger viser en lille Pige sit Bytte (malet 1831-32 med J. Roed som Model, Glyptoteket); Gadedrenge spiller Terninger ved Kristianaborg (1833-34); Kronborg set fra den nordlige Side (1834r, forh. Joh. Hansens Saml.). Under Opholdet i Italien udførte H, foruden et Antal egentlige Landskabsstudier en lang Række Prospekter fra Rom og Neapel og disses Omegn (i Hannovers Fortegn. 51 saadanne Arb.), hvoribl. kan nævnes: Veststemplet i Rom og dets Omgivelser (1836, Kunstmus., Skitse i Hirschsprungs Saml.); Studie fra Forum Romanuro (1837, Glyptoteket); Cerestemplet i Pæstum (1838), Titusbuen i Rom (1839, Studie), Parti fra Villa Albanis Have (1841) (de 3 sidstnævnte i Kunstmus.); Udsigt fra en Klosterhave ved S. Pietro in vincoli (1841); Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads imod Colosaeum (1841); Parti af Neptuntemplet i Pæstum (1842). Af andre Arbejder fra Rejsen kan fremhæves: Morraspillere, Studie (1837?) og En Hyrde fra Pompeji (1838) (begge Kunstmus.); Et Selskab af danske Kunstnere i Rom (1837, hertil en Række Enkeltstudier af de portrætterede); Scene paa Moloen i Neapel (1839, Kunstmus., hertil talrige Figurstudier samt i Hirschsprungs Saml. en Kompositionsskitse); Tvende neapolitanske Fiskerdrenge (1840, heraf fl. senere Gentagelser); under Ophold i Neapel malede H. Kopier efter Malerier fra Pompeji. Efter Hjemkomsten 1844 var H. stærkt optaget af Arbejdet med Billederne til Universitetet, hvortil han udførte et stort Antal Studier og Forarbejder i Olie (heraf 6 i Kunstmus.). Af hans øvrige Værker kan nævnes: Orfeus opstegen fra Tartaroa (Receptionsstykke, forkastet 1846, Forarbejde i Kunstmus.); Portrætter af N. F. S. Grundtvig (1847-48), af M. G. Bindesbøll (Brystbillede 1848, paa Fr.borg; Knæbillede 1848-49 i Thorvaldsens Mus., tilkendt Udstillingsmed. 1852), Barneportræt (1850, Elise Købke, Kunstmus.); Portræt af With. Marstrand (1850), af P. C. Skovgaard (1851) (begge Fr.borg), af Jonas Collin (1851, Thorvaldsens Mus.), af Chr. Hilker (1852), af Læge C. J. E. Hornemann (1852), af N. L. Høyen (1853); Badende Drenge ved Vejle Aa (1853); Margrethe Vullum som Barn (1853, Nasjonalgall., Oslo); Portræt af Dankqart Neergaard, Lille Grundet (1853-54); Dobbeltportræt af Assessor Holger H. Aagaard og Hustru (1854); Skitse til Ægirs Gæstebud (1854); Portræt af Biskop J. P. Mynster (1856, Roskilde Domkirke), af Alfred Hage (18562); Ægirs Gæstebud (1855-57, Kunstmus.; hertil mange Forarbejder, Hannover angiver 20); Fra Hammermøllen i Hellebæk (Studie 1859, Sorø Mus.); En Husmoder ved sin Baandvæv (1859, Kunstmus.); Portræt af Fru Michaels Ingerslev (1859); En Moder (Kunstnerens Hustru) leger med sine tre Børn (1859); En Moder med hendes tre Drenge (1859-60, Fru Georgia Skovgaard); Moderen med Barnet, der rækker efter Hovedet til sin Dukke (1860, Hirschsprungs Saml); Konsultation hos Lægen, Etatsraad Fenger (1860); Kompositionsskitse til Den grundlovgivende Rigsforsamling (2 Udkast, begge 1860, heraf eet i Kunstmus.); Dobbeltportræt af Meta Magdalene Hammerich og Kristiane Konstantin Hansen (1861, Kunstmus.); Den grundlovgivende Rigsforsamling (1860-64; hertil opgiver Hannover 42 Portrætforarbejder (bl. a. Christen Dalsgaard, 1862, Sorø Mus.) og tre Kompositionsudkast); Portræt af N. F. S. Grundtvig (1862), af Stiftamtmand Dahl (1863); Ydun, Skitse til Loftmaleri i Studenterforeningen (1864 ff.); Oehlenschläger bekranses af Tegner i Lunds Domkirke (1866, Fr.borg; hertil Studie af Domkirkens Kor); Thors Rejse til Jotunheim (1865-67); Carl Ploug i Spidsen for de danske Studenter ved Mødet med Kong Oskar paa Drottningholm (1867, Fr.borg); Selvportræt (1867, tilh. Udst. kom. ved Charl.); Børn, som morer sig ved at betragte Ilden i Stueovnen (1868, Aarhus Mus.); iblandt H.s gennemgaaende svage Arbejder fra 70'erne findes flere med religiøse Motiver og enkelte med Motiver fra Antikken (Protagoras, 1865-75); smukkest er dog enkelte af hans Billeder med Kunstnerens Børn i Hjemmet; fra 1879 stammer 2 Billeder med Kunstneren og hans Hustru knælende foran Himmeriges Port. Altertavler: bl. a. til Kirkerne i Torup i Nordsjælland (1840-41), Valby ved Helsinge (1846), Benløse ved Ringsted (1861-62), Slaglille (1866), Roskilde Vor Frue Kirke (1867), Selde (1869), Ingeskov (1869-70) og endelig til Bjórkvik i Sødermannland (1.875).

Af dekorative Arbejder kan foruden Billederne til Universitetets Vestibule nævnes: Erato (1854, udf. til Wilh. Marstrands Bolig paa Charl.); en Række nu til Dels tilintetgjorte Dekorationer til det gamle Kgl. Teater og til Gaarden Hummeltofte ved Lyngby (1855); Prospekt af Thorvaldsens Mus. samt 6 Genier (1858, udf. til Maags Ejendom, Ny Vestergade 13, i Forb. med Dekoration af Hilker); Frej (1858, Loftmaleri i Landbohøjskolens Festsal i Forb. m. Dekoration af Hilker); Christus og de 12 Apostle (1860, Roskilde Domkirkes Højkor); En Amorins 21862, udf. til Dagligstuen i P. C. Skovgaards Hus i Rosenvænget); har yderligere tegnet Kartoner til en Del Dekorationer, malet af Hilker, Aagaard m. fl. samt udf. Tegninger til Møbler, Broderier og andet Kunsthaandværk.

Skønt Constantin Hansens Fader ikke var nogen betydelig Kunstner, raadede han over en ret omfattende kunstnerisk Kultur, for en Del erhvervet under det fleraarige Studieophold, hvorunder H. kom til Verden i Rom og det følgende Aar døbtes i Wien. Sit Kaldenavn fik han her efter sin Gudmoder, Mozarts Enke Constance, gift med den danske Konsul Nissen i Wien. H, modtog saaledes under Opvæksten kunstneriske Impulser, der maatte blive bestemmende for hans Udvikling. Der er Grund til at formode, at H.s ret langvarige Arkitekturstudium (se Uddannelse) fik en ikke helt ringe Betydning for hans senere kunstneriske Indstilling. Hans meget stærke Forestillinger om de tre Kunstarters Enhed bunder næppe alene i hans senere Studium af Antikken, men for en Del ogsaa i det forannævnte Udgangspunkt for hans kunstneriske Opdragelse.

H.s tidligste Arbejder viser tydelig Afhængighed af Faderens og derigennem af Juels Stil og Farveopfattelse. Samtidig røber de dog igennem deres forbløffende faste og udtryksfulde kunstneriske Holdning Selvstændigheden i H.s Begavelse. Denne første af det forudgaaende Aarh.s maleriske Opfattelse prægede Fase i H.s Udvikling blev dog ikke af længere Varighed. Egentlig omfatter den knap de første to Aar efter hans Optagelse i Akad.s Modelskole, og i sin smukkeste Form fremtræder den utvivlsomt i Kunstmus.s Selvportræt fra 1825. Allerede i en Række Portrætter af H.s Søstre fra det fig. Par Aar gør en Søgen imod en ny Kolorit med en stærkere Betoning af Lokalfarverne sig i nogen Grad gældende. Samtidig viser disse Arbejder, der tydeligt røber, at H. da var begyndt at komme under Eckersbergs Indflydelse, en overordentlig indtrængende Fordybelse i Naturstudiet. H.s særlige kunstneriske Anlæg, føret og fremmest hane stærke og naturlige Formfølelse, kom herigennem til fri Udfoldelse. Det Gruppeportræt af sine 3 Søstre, han udstillede 1827 under Titlen +Tre unge Piger. Studium efter Naturene, er trods visse +gammeldage* Drag i Farveholdningen, en udpræget plastisk betonet Fortolkning af det Eckersbergske Kunstsyn. Billedets Undertitel, som i øvrigt ligelydende anvendtes paa det a. A. udstillede Dobbeltportræt, forestillende endnu to af H.s Søstre, lader sig vel ogsaa opfatte som en Tilkendegivelse af, at H. vedkendte sig Eckersbergskolens Idealer. Da Constantin H. i Begyndelsen af 1828 med mindre end en Maaned's Mellemrum mistede begge sine Forældre, kom Ansvaret for hans Søskendes Eksistens til at hvile paa ham som den ældste. Med en beundringsværdig Viljestyrke tog den kun 24-aarige Kunstner den alvorlige Byrde paa sig. Med Støtte af Akad. opna,a,ede han Tilladelse til at fuldføre nogle af Faderen påbegyndte Portrætter til Fr.borg, og senere løste han en Række rent dekorative Opgaver ved Udsmykningen af Chr.borgs Indre. Samtidig kastede han sig med forøget Energi over Portrætmaleriet som det Omraade inden for hans Kunstart, der gav ham de bedste Eksistensmuligheder. Hans Tilknytning til Eckersberg blev i disse Aar baade menneskeligt og kunstnerisk langt stærkere end tidligere, og igennem Venskab med Købke, Roed, Marstrand og Eddelien m. fl. optoges han inden for Lærerens nærmeste Kreds.

Constantin H.s bedste Portrætter fra denne Tid (1830-35) er i formel Henseende med deres lyse, brogede Farveholdning, grundige Formstudium og omhyggeligt gennemtænkte Kompositioner saavel som ved deres beskedne Formater og den nyborgerlige Aand, der kommer til Udtryk i dem, typiske for Tidens af Eckersberg inspirerede Kunst. De bedste af disse Arbejder,vel især de i det foregaaende nævnte, udmærker sig ved saa fremragende kunstneriske Kvaliteter, at de jævnsides med tilsvarende Værker af Købke mas betragtes som det ypperste, Tidens hjemlige Kunst har præsteret inden for Portrættets Omraade. Skønt Bestillingsarbejder af mange Arter (foruden de allerede omtalte fx de Konturraderinger efter Thorvaldsens Arbejder, som H. havde paataget sig at udføre til J. M. Thieles Værk om denne Kunstner) maa have lagt Beslag paa en væsentlig Del af hans Tid, naaede han dog i Agrene før Rejsen (1835), at male adsk. Billeder. Betydeligst er vel Kunstmuseets: Parti fra del: Indre af Ringsted Kirke (1829) med den fortræffelige Forgrundsgruppe forestillende H. selv med Yennen Roed, det første af hans Arbejder, hvori Indflydelsen fra Eckersbergs Kolorit ubetinget dominerer. Ogsaa Glyptotekets Billede af en Jæger (1831-32) er et overordentligt værdifuldt Arbejde, men i flere andre Værker fra dette Tidspunkt gør en vis træg Tørhed sig stærkt gældende. Det er utvivlsomt en ejendommelig Svaghed i H.s kunstneriske Anlæg, der her kommer til Udtryk. Afstanden i Kvalitet mellem hans bedste og hans svageste Arbejder føles vel stærkest inden for hans senere Produktion; men allerede imellem Portrætter som de fremragende af Frk. Møller (1830) og Fru Wanscher (183435) paa den ene Side og Arbejder som de terningspillende Drenge (1833) og Kronborgbilledet (1834) paa den anden er Forskellen i kunstnerisk Værdi paafaldende.

H.s Ophold i Italien kom til at strække sig over 8 Aar og fik døn allerstørste Betydning for hans Udvikling. Hans Arbejder viser, hvor stærkt det italienske Milieu virkede paa ham og udviklede hans Følelse for det simple og monumentale i Billedopbygningen og den maleriske Virkning. I sine mange Prospekter fra Rom, Neapel, Pæstum og andre italienske Steder viser han sig. som en enestaaende aandfuld Fortolker saavel af den klassiske Arkitektur som af den landskabelige Skønhed. Hans Studier af denne Art, kan, naar de er bedst, naa en forbavsende Intensitet i Farvens Fylde og Mættethed og samtidig en Storladenhed i kompositionel Holdning, som dansk Kunst kun undtagelsesvis har hævet sig til. Eckersbergskolens umiddelbare Iagttagelseskunst bringes her op i et særligt Plan, forædlet af H.s levende Forstaaelse af den antikke Arkitektur og hans Følelse for Rummets maleriske Virkning. Hans samtidige Figurstudier giver et tilsvarende Indtryk af den lykkelige Udfoldelse af hans Evner, som Italienopholdet gav Anledning til. Den Formfølelse, som udgjorde en sag væsentlig Side af hans Talent, naaede igennem Rejseaarenes Arbejder af denne Art og de nedennævnte Studier efter Antikken en Afklaring, der kom til at danne Grundlaget for Udformningen af hans senere Monumentalstil. I H.s endelige, fuldt gennemmalede italienske Billeder er det ikke helt lykkedes ham at bevare Studiernes kunstneriske Kvaliteter. Det spontane i den maleriske Opfattelse, Studiernes Præg af at være udført under den direkte Iagttagelses levende Inspiration, træder tilbage til Fordel for en plastisk Gennemmodellering af enhver Detaille. Uden at vinde nævneværdigt i Fasthed taber disse Billeder kendeligt i Farvens Skønhed og Lynfylde, og deres store Rigdom paa Enkeltheder svækker almindeligvis Helhedsvirkningen. Især i H.s Hovedbillede fra Italien, det store +Scene paa Moloen ved Neapels Havn* (1839), gør et vist Modsætningsforhold sig gældende imellem Emnet, der er dramatisk betonet Folkelivsskildring, og den formale Gennemførelse, der bæres af en umiskendelig Søgen imod Monumentalitet. Der er i øvrigt Grund til at understrege, at de omtalte Svagheder i H.s Forsøg paa at give sine Billeder en endelig Udformning er typiske for Samtidens danske Malerkunst og i sig selv et Udtryk for de akademiske Idealer, den havde modtaget igennem Eckersberg. Enkelte af H.s italienske Landskabsstudier viser nogen Paavirkning fra Købke, i hvis Selskab han en Tid opholdt sig i Neapel og Omegn stærkt optaget af Studiet af antik Malerkunst.

Constantin H. er sikkert den danske Maler, der siden Abildgaard har høstet det rigeste Udbytte gennem Fordybelse i Antikken. Hans medfødte Formfølelse og Sans for den simple arkitektoniske Billedopbygning gav ham her et Forspring fremfor nogen af sine samtidige. Drengeaarenes Arkitektuddannelse har sikkert ogsaa øvet sin Indflydelse, og allerede tidligt havde han faaet vakt Begejstring for pompejansk Maleri igennem Billedhuggeren Freund, hvis Bolig han havde medvirket til at udsmykke i en paa Grundlag af Zahns Plancheværk udformet, noget naiv pompejansk Stil. Venskabet og Samværet i Italien med M. G. Bindesbøll mas ogsaa formodes at have været af Betydning for H.s frugtbare Forstaaelse af Antikken. Da Købke og Dekorationsmaleren Hilker, begge stærkt optagne af Freunds Ideer, sammen ankom til Rom Dec. 1838, blev H. snart inddraget som Medarbejder i Hilkers Planer til en Udsmykning af Universitetets Vestibule. H.s Forhold til det antikke Maleri bragtes dermed ind i et særligt Spor, som gav sig Udslag i det ovennævnte direkte Studium, der som tidligere omtalt paa afgørende Vis indgik som en bestemmende Faktor i Tilblivelsen af hans senere Stil, saadan som den viser sig i Universitetsbillederne og hans Manddoms Portrætproduktion.

Efter Udarbejdelsen af en Række Skitser, hvor H.s Andel i Dekorationen efterhaanden tiltog i Omfang og Betydning, indsendtes det endelige Udkast til Universitetet 1840, men opnaaede først 3 Aar senere at blive approberet. Godkendelsen betød, at H. mestte afslutte sit Italienophold og tiltræde Hjemrejsen (Okt. 1843). Paa Vejen gjorde han Ophold 'i Mundren, .hvor han satte sig ind i Freskomaleriets Teknik, som han tilskyndet af Bindesbøll havde valgt at anvende til den forestaaende Opgave. I de efterfølgende 9 Aar kom Universitetsbillederne til at lægge Beslag paa Hovedparten af hans Kræfter. Af tekniske Hensyn mestte Arbejdet i selve Vestibulen indskrænkes til Sommermaanederne, men den øvrige Tid brugte H. hovedsagelig til en overordentlig grundig Forberedelse af de enkelte Billeder. I disse, hvis Emner er hentet fra Antikken, har han med det største Mesterskab frigjort sig fra al smaalig, modelpræget Naturalisme. Uden paa noget Punkt at slappe Kravene til en omhyggelig Underbygning, hvilende paa et direkte Naturstudium, har han arbejdet sig frem til en fast og udtryksfuld stor Stil, af en egen plastisk-bestemt Karakter. Dekorationens antikke Elementer har han lykkeligt formaset at gennemtrænge med sin egen stærkt personlige, kunstneriske Følelse og har dermed gjort Udsmykningen til et af de fornemste Værker, dansk Kunst overhovedet har frembragt. Desværre har H.s Billeder lidt stærkt ved Fugt m, m. og fremtræder nu stærkt restaurerede eller direkte overmalede (ved Aug. Jerndorff i Begyndelsen af dette Aarh.). Hans tegnede og malede Studier til dette Arbejde, for Størstedelens Vedkommende udført direkte efter Model, udmærker sig ved deres dybtgaaende Naturstudium og den, trods Studieformaalet, stærke figurlige Helhed og Sammenhæng. Historisk kan Dekorationerne betragtes som Klassicismens sidste Hovedværk inden for dansk Kunst, hvor det nationale Landskabs- og Genremaleri netop da under N. L. Høyens Førerskab var ved at træde i Forgrunden. Dette Forhold i Forbindelse med den Stræben mod Strenghed, der karakteriserer H.s Arbejder efter Rejsen, bevirkede, at han havde svært ved at skabe Opmærksomhed om sin Virksomhed i videre Kredse. De Ønsker, han nærede om at fortsætte sit Arbejde inden for Monumentaldekorationens Omraade, førte kun til enkelte beskedne Opgaver. Heller ikke Akad. saa med større Forstaaelse paa hans Kunst. 1846 forkastedes hans Medlemsarbejde, det i Kompositionen meget betydelige +Orfeus opstegen fra Tartaros<, hvad der med Rette fremkaldte dyb Bitterhed hos Kunstneren.

Selv om H. i Kraft af sine Evners Art havde ringe Mulighed for at bringe sine Bestræbelser i virkelig Overensstemmelse med det af Tidsaanden igennem Høyen inspirerede national-folkelige Maleri, var han ingenlunde uimodtagelig for de Tanker, hvoraf denne Kunst var udsprunget. Saavel igennem venskabelig Tilknytning til Høyen og til flere af Nationalliberalismens ledende Mænd som ved den stærke Indflydelse, Grundtvigs Virksomhed øvede paa ham, kom Forestillingen om en bevidst Danskhed til at spille en overordentlig Rolle for ham. Paa Bestilling af Orla. Lehmann arbejdede han mellem 1853 og 57 paa det store Ægirs Gæstebud, der dog ved sit stærkt betonede dramatiske Emne laa ganske uden for hans Evners Rækkevidde. Her som i det i Italien udførte +Scene paa Moloen ved Neapels Havn* virker Sammenspillet imellem Figurerne absolut udramatisk, og det føles tydeligt, hvorledes H. har sammenstykket Kompositionen af en Række plastisk gennemstuderede Enkeltfigurer, tænkt hver for sig uden Hensyn til Handlingens Sammenhæng i billedmæssig Forstand. Den kedsommelige Farvevirkning og det uinspirerede maleriske Foredrag fremhæver yderligere Billedets Svaghed. Langt betydeligere end Ægirs Gæstebud er det mellem 1860 og 64 paa Bestilling af Alfred Hage udførte Kolossalbillede: Den grundlovgivende Rigsforsamling. Under Indtryk fra van der Helst's store Skyttebilleder, som H. havde set under Rejsen 1858, vaktes hans Lyst til at udføre en lignende monumental Portrætkomposition. Ansporet af Høyen valgte han i Overensstemmelse med sin hele Indstilling det helt samtidige, historisk-nationale Emne. H. viser her en enestaaende Evne til at beherske det kolossale Format, og, hvad der paa Baggrund af hans tidligere Arbejder kan synes mere forbavsende, komponere et næsten overvældende Antal Figurer sammen til en ubetinget kunstnerisk Helhed. Ganske vist er Figurernes dramatiske Sammenspil heller ikke her særlig interessant, men Kompositionen er beundringsværdig fast og sikker. De mange store Portrætfigurer er overlegent bragt paa Plads inden for Billedfladen, og samtidig fylder de med deres stærke plastiske Udformning naturligt det arkitektonisk fastopbyggede Rum. Billedets noget indifferente, men afgjort harmoniske Kolorit bevirker, at dets plastisk-kompositionelle Kvaliteter fremtræder med en ejendommelig Vægt. Virkningen er selv under dets nuværende uheldige Ophængning paa Fr.borg overordentlig fængslende og harmonisk. Ogsaa i portrætmæssig Henseende maa Billedet henregnes til det betydeligste vor Kunst har frembragt. H.s levende Intelligens og Karaktersans har fuldt ud været paa Højde med de næsten gigantiske Vanskeligheder, Opgaven har frembudt.

H.s Udvikling dom Portrætmaler efter Hjemkomsten fra Italien giver et meget vigtigt og værdifuldt Bidrag til Forstaaelsen af hans kunstneriske Ideverden og hans særlige Stilling inden for Samtidens Kunst. I Portrætterne fra 30'erne følger han Eckersbergs rent naturiagttagende og umiddelbart malerisk gengivende Udtryksform, medens han i disse efter Hjemkomsten arbejdede sig frem til en stadig stærkere og mere konsekvent gennemført plastisk-bestemt Forenkling. Formen bliver stor og simpel, alle Detailler forsvinder eller underordnes den plastiske Helhed, og samtidig simplificerer H. sine Portrætters Farveholdning og søger at bygge den koloristiske Virkning paa ganske enkelte Farveklange. Billedopbygningen bliver tilsvarende streng og fast, alle vilkaarlige Linieskæringer udelades eller rettere undgaas. Det indtagende, natuxnære, der udmærker hans tidlige Portrætter, maa helt og holdent vige Pladsen for en næsten arkitektonisk Følelse for Fastheden i den billedmæssige Virkning. Det er beundringsværdigt, at det i de bedste Portrætter fra denne Tid er lykkedes H., trods den strenge Stil, at bevare en varm og levende Menneskelighed i Forhold til Modellerne. Saavel i sine senere Portrætbilleder, der jævnligt, hvor H. har været mere frit stillet i Motivvalget, fremtræder som Dobbeltportrætter eller Grupper med et vist, emnemæssigt Genretilsnit - som i Billedet af den grundlovgivende Rigsforsamling, søger H. at give Høyens borgerligt-liberale Kunstopfattelse en Udformning, der stemmer overens med hans egne klassicistiske Idealer og Krav til en streng Stil. H.s kunstneriske Bestræbelser er her i Slægt med H. W. Bissens, saaledes som disse er kommet til Udtryk i Krigergraven i Fredericia og i Statuen af Fr. VI. En Svækkelse af H.s Farvesyn, der gik Haand i Haand med andre Tegn paa Alderens Indflydelse, bevirker dog, at Værdien af hans senere Portrætbilleder er meget ujævn. Hans svageste Arbejder virker ofte næsten forstemmende kraftesløse, Farven bliver tung, brun og uden Sammenhæng, Ansigterne kan se ud, som var de skaaret i Træ, og Monumentaliteten udarter til en ganske uinspireret Stilisering.

De store Opgaver, H. kom til at løse, har utvivlsomt slidt paa hans Kræfter, og daarlige økonomiske Forhold har sikkert yderligere medvirket til at undergrave hans aandelige Modstandskraft, saaledes at Alderen alt for tidlig kom til at sætte sit Præg paa hans Arbejder. Først meget sent (1870), da hans Arbejdsevne delvis var brudt, opnaaede han en rimelig Statsunderstøttelse, der kunde befri ham for daglige Bekymringer for Udkommet.

H. ejede som Menneske en levende Intelligens og en grundfæstet Kultur, der gjorde ham dybt interesseret i Tidens religiøse, politiske og litterære Rørelser. Hans Tilknytning til Grundtvigs Kristendomsopfattelse og nationale Tanker har allerede været omtalt. Livet igennem bevarede han en stærk politisk Interesse og var Ven med ledende Mænd inden for Nationalliberalismen; og ligeledes var han gennem Venskab knyttet til flere af Tidens betydelige Digtere. Selv var H. en begavet Lejlighedsdigter, ligesom han jævnligt forsøgte at give sin Kunstopfattelse og faglige Indstilling skriftligt Udtryk.

I en lille Afhandling: De +skjønne Kunsters* Enhed (1863) har H. søgt at paavise en nødvendig Sammenhæng mellem Maleri, Skulptur og Arkitektur. Hans Betragtninger er her dybt karakteristiske for hans hele Opfattelse af Kunstens Problemer. Ud fra en saadan fast Forvisning om den formskabende Kunsts Enhed havde han udført sine Universitetsdekorationer, hvor Form og Farve harmonisk er stemt ind i den givne Arkitekturs Ramme; ganske som hans Ven M. G. Bindesbøll lod Sonnes malede Frise omslutte det Hus, der skulde rumme Thorvaldsens Billedhuggerværker. Med H.s kunstneriske Virksomhed afsluttedes den hjemlige Klassicisme, der i ham fandt sin sidste store Repræsentant.

A.R.

Papirer og Breve i Det kgl. Bibi. - N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 98-101; Julius Lange: Nutidskunst, 1873, 179-90; samme: Billedkunst, 1884, 409-16; Pol. 3. og 19. Okt. og 21. Nov. 1897 (N. V. Dorph); Karl bladlen i Tilsk., 1897, 937-52; E. Hannover: Constantin Hansen, 1901 (heri Arbejdsfort. samt Fort. over C. H.s trykte litterære Arbejder); A. Aubert i Samtiden, 1902, 251-59; Th. Oppermann i Dansk T., 1902, 514-24; Sig. Muller i L. F. la Cour og K. Fabricius: Danske Starmænd, 1912, 493-98; Smaa Kunstbøger, Nr. 18, 1923 Elise KonstantinHansen: Minder og Oplevelser, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 223-28 og 1935, 131, 133, 135-38; V. Wanscher i Artes, 1936, 1-71; Elise Konstantin-Hansen sst.' 74-95; En Brevveksling mellem Maleren Constantin Hansen og Orla Lehmann. Udg, af Henny Glarbo, 1942 (anmeldt i pol. 3. Marta 1943 i Kronik af Henrik Bramsen); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Hansen, Dan Sterup, se Sterup-Hansen, Dan.

Hansen, Eduard, - 1850 -, Tegner. Har i 1850'erne i Emil Bærentzens litografiske Institut udf. nogle Portrætlitografier bl. a. af Chr. VII, Biskop C. Th. Engelstoft og General Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone. T.H.C.

Hansen, Niels Ejnar, f. 1884, Maler. F. 9. Jan. 1884 i Kbh. Forældre: Tjenestekarl, senere Kusk Jens Jørgen H. og Laura Petra Rydstrøm. Gift. 13. Juli 1921 i Chicago med Helga Kristensen, f. 31. Dec. 1885 i Randers, D. af Bestyrer af Højskolehjem, senere Detailhandler Kristen K. og Martine Anderam.

Uddannelse: I Malerlære; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1902; Elev her til 1904 i fire Sem. Rejser: Rejste 1914 til Amerika; boede først i Chicago, men fra 1917 fast Ophold i Wheaton, Illinois; 1920-21 kort Besøg i Danmark; 1921 atter bosat i Chicago, fra 1925 i Kalifornien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 11-12; De Trettens Udst. 1909-10,12; Sep.udst. Febr. 1921 (Kbh.); har i Amerika udet. i talrige Museer og Kunstgallerier, bl. a. i New York, Cleveland, Washington, San Francisco, Los Angeles, Chicago; repr. paa New York World Fair 1939 og San Francisco World Fair 1940-41. Udmærkelser: Honorable Mention 1918 i Chicago Art Instituts; desuden senere talrige Medailler og Præmier. Hverv: Medlem af Los Angeles Museums birector Advisory Board. Stillinger: Lærer ved Los Angeles Art Instituts og Pasedens Art Instituts.

Arbejder: Tegnede1909-14 Portrætkarikaturer til kbh.ske Aviser og Tidsskrifter; ansat c. 1910-14 hos Bing & Grøndahl (malede Unicaarbejder). Malerier: Gamle Huse i Faaborg (1909); Dameportræt (1910); Strand ved Hornbæk (1911); Portræt af Maleren Carl Holm (1912); Gammelt Hus i Michigan, Skumring, Russisk Jøde, Portræt af Fru F. (1918) og Gamle Peehl fra Wheaton (alle udet. i Kbh. 1921); Portræt af K. K. (1921); Cello Player (1939); A man and his dog (1940); Donna Maria (1942); My wife (1943); Portræt af Elsa Harsfall (1944); Last Portraft of Sadakichi (1946, Los Angeles Mus.); repr. i Los Angeles Mus., San Diego Fine Arts Ganery, Pasedens Art Instituts, Pomona Permanent Art Collection og Santa Paulo Permanent Collection; har ogsaa modelleret og udst. som Billedhugger. Red.

Vore Herrer, Okt. 1918; Ekstrabl. 14. Febr. 1921 (G. Nygaard); Tidens Kvinder, Maj 1934; Fr. Graae: Fra Sydhavsøerne, 1934, 133-45; International Studio, Juli 1920; Creative Art, April 1933; Parnassus, Nov. 1937; Arts and Architecture, April 1938; Art bigest, Aug. 1937, Dec. 1944, Maj 1945; who's Who in American Art (fra 1938); Who's Who in California (fra 1942); P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946, 34, 35.

Hansen, Elise Konstantin, se Konstantin-Hansen, Elise.

Hansen, Christian Emanuel, f. 1893, Maler. F. 24. April 1893 i Odense.

Besøgte Akad.s Forsk. for Malere 1914-18 i seks Sem. og udst. paa Kunstn. Eft. 1917, 18 og paa Charl. 1917-18, 21 (Portrætter og Stilleben). Red.

Hansen, Emiel (ved Daaben Emil), f. 1878, Maler. F. 6. April 1878 i Kbh. Forældre: Tapetserer og Dekoratør Carl Julius H. og Nanna Adelaide Mulvad. Gift 20. Maj 1914 i Aarhus med Maren Jensen, f. 16. Maj 1886 i Thisted, D. af Gaardejer Jens Christian J. og Ane Jensen.

Uddannelse: I Dekoratørlære; besøgte Tekn. Sk.; Elev af Alfred Broge; skal have besøgt Akad. omkr. 1900 under Francs Henningsen; Zahrtmanns Sk. 1902-04; en Tid Dekoratør ved Folketeatret; sluttede 1904 Venskab med Storm Petersen, med hvem han i en Aarrække delte Atelier, og leverede i disse Aar enkelte Bladtegn. (bl. a. til Dagens Ekspres, Gnisten, Klods Hans); 1912-13 ansat ved Aarhus Teaters Malersal og arb. nogle Aar som Teatermaler s, m. Teatermaleren Elvin Gay; bosatte sig i Aarhus omkr. 1917. Stipendier: P. A. Schou 1943. Udstillinger: Aarhus Kunstbygn. 1917; Jyske Malere og Frie jyske Malere ml. 1919 og 34; Kunstn. Eft. 1922, 28, 30; Charl. 193335; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1941; Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Sep.udst. c. 1919 (s. m. Viggo Helsted), 1928 (Winkel & Magnussen), 1938 (s. m. Bent Hansen), 1938 (retr. Udst. i Aarhus), 40, 41, 42, 43.

Arbejder: Kvinde med Spejl (1919); Syge. værelse; Uden for Huset (alle Aarhus Mus.); Mand med Avis (Randers Mus.); Ole (Horsens Mus.); Uden for en Gaard (Aarhus Raadhus); Overlæge Strandgaard (Aarhus Kommunehospital); Overlæge Rolf Hertz (Kystsanatoriet, Refsnæs).

Udgangspunktet for Emiel Hansens Kunst har først og fremmest været Daumier og Marstrand, hvis Stil han er paavirket af i sine Kompositioner af fortællende Indhold, der oftest viser stærkt bevægede Figurer. Hans Billeder er med deres livlige Penselføring stemt i mørkladne Galleritoner. Trods det illustrationsagtige viser de gode maleriske Egenskaber i de fint afstemte Valører.

H.M.

Aarhuus Stiftstid. 20. Marts 1927 (R. Gandrup); Nat.tid. 13. Dec. 1928 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 15. Dec. 1928 (K. Flor); Morgenbi. 21. Dec. 1928; Demokraten, Aarhus, 7. Marts 1935; R. Gandrup i Saml., 1936, 57-59; Soc. Dem. Hjemmets Søndag 10. April 1938 (Broby Johansen); Max Bramurer i Tidens Stemme, 1938, 63-54; Niels Th. Mortensen: Emiel Hansen, 1942; Nat.tid. 23. Nov. 1942 (Sig. Schultz).

Hansen, Ernst Henry Theodor, f. 1892, Maler, Grafiker. F. 29. Okt. 1892 i Ringkøbing. Forældre: Kreditforeningsfuldmægtig, exam. jur. Niels Frederik Julius H. og Doris Hansine Ernestine Hogrefe. Gift 6. Aug. 1923 i Kbh. med Ingerid Sørensen, f. 8. April 1894 paa, Fr.berg, D. af Dr. phil. William Emil S. og Kirsten Andersson.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus 1907; Svend 1911; forb. til Akad. paa Aarhus Tekn. Sk.; opt. Okt. 1910; Elev til Foraar 1919, bl. a under Joakim Skovgaard. Stipendier: Købke 1923, 25, 28; Akad. 1927, 30; Villiam H. Michaelsen 1934. Rejser: 1917 Nordgrønland; 1926 Island; 1928 Thule; 1931 Paris; 1932, 33 Østgrønland (Deltager i Knud Rasmussens 7. Thule Ekspedition); 1940 Finland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16, 19, 21, 24-25; Charl. 1915-32 (12 G. m. 40 Arb.); Charl. Eft. 1928; Grønningen 1930-32, 34-38, 40-43, 45-46; Grafisk Kunstn.samf. 1925,31; Paria 1925, 37; Helsingfors 1928; Forum 1929; Rom 1931; Interskandinavisk grafisk Kunst, Stockholm og Helsingfors 1931; Los Angeles 1940; Fyens Forum 1940; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede Udst. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. April 1920 (Kiertzner), Sept. 1920 (Anton Hansen, Købmagergade), 22 (300 Raderinger), 26 (Kunstfor.), 34 (c. 70 Litografier i Den Permanente), 35 (Malerier), 40 (Tegn. fra Finland). Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1937; Guldmed. paa Scandinavian-American Society's Udst. Los Angeles 1940.

Arbejder. Bogillustrationer og Grafik: Gunlaug Ormstunges Saga (1918, De brogede Bøger, udg. af A. Marcus); Vølvens Spaadom (1925); Ingjaldsk adet (1926); Femogtyve Tegninger (1926); Knud Bruun-Rasmussen: Den rolige Glæde (1926); Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Pigens Møde med Pan (1928); samme: Skoven (1929); samme: I Drift (1933); Knud Rasmussen: Festens Gave (1929); Træsnit til danske Fornviser (1932; de første udst. 1915); Ida Siboni Hansen: Eric the Red (New York 1933); Sort og hvidt, Fire Snese Tegninger. Indledn. af Oluf Bertolt (1934); Jens August Schade: Jordens Ansigt (1932); samme: Marsk Stig (1934); Nye Lithografier (Grønlandske Motiver) (1934); 12 Træsnit over Folkevisemotiver (1934); 8 Farvetræsnit (1935); Dyr og Fugle (1935); Viggo F. Møller: I Kraft af mig selv (1935); Kvindelinier, med Indl. af Sig. Schultz (1936); Silhouetter. Nogle Dyremotiver (1937); Tegninger (1937); Runeberg: Vort Land (1940); Vignetter (1940); Forsider (1940, trykt med Bladenes Originalklicheer); Vilh. Grønbech: Nordiske Myter og Sagn (1941); Skitsebog Thule 1928 (1941); Erotiks med Introduktion af Poul Sørensen (1942); Børn, med Indl. af Johannes V. Jensen (1942); Sig. Schultz: Ernst Hansen Cavalcade (1942); Folkevisetræsnit (1942); Dyr og Fugle, med Forord af Kai Flor (1942); Niels Ebbesens Vise (1945). Som Maler: Malerier fra Island og Grønland, bl. a. Isbjørnejagt (1928); Altertavle til Kolonien Thule (1930). - Arb. i Kbst.saml., Kunstindustrimus., Aarhus og Skagen Mus.; har tegnet talrige Bogomslag, Bogbind, Exlibris, Smykker m. m.

Ernst Hansen er en meget produktiv Tegner og Grafiker og har gennem Aarene dyrket en alsidig Motivkreds, hvori dog den nøgne Kvindefigur staar som det centrale. Han har desuden med skarpsynet Virkelighedssans gengivet Naturindtryk af mange Arter. Med særlig Finhed har han gengivet Dyrenes Færden i Naturen paa alle Aarstider. Allerede hans

tidlige, indtrængende Naturstudier fra de øde og flade Egne omkring Barndomsegnen Ring-

købing vidner om hans distinkte og luftklire Karakterisering af Tingene og sikre Beherskel-

se af Linien, Egenskaber, der tilsammen er betegnende for hans bedste Værker. Arbejdet

med Linien, dens Kurver og Skæringer er det essentielle i hans Kunst. Dens Muligheder har

han gennemprøvet i det uendelige i mangfoldige konturtegnede Kvindefigurer og bestandig varierede Stillingsmotiver, udført i haandskriftsagtig sammenhængende Linieføring. Der ligger i mange af E. H.s Arbejder en idealiserende Bestræbelse og stort svungen dekorativ Fantasi. Dette har i særlig Grad fundet Næring ved E. H.s Møde med grønlandsk Natur. Han har i sin Illustrationskunst vist Indlevelse, bl. a. i eskimoisk Fantasiliv. Hans Træsnit- Illustrationer til vore Folkeviser er opbygget over elementære sort-hvide Fladevirkninger, hvad der i grafisk Henseende undertiden gør dem lovlig summariske. Uagtet E. H. har udført talrige Raderinger og Litografier, ligger hans Styrke dog ogsaa her mindre i de egentlig grafiske Værdier end i de rent tegneriske. Han er betydeligst, hvor han undgaar det kalligrafiske stilsøgende, og hvor hans Arbejder med Linien i lige Grad indbefatter Strengheden og Følsomheden, Naturoplevelse og Abstraktion. J.Z.

Hver 8. Dag 10. Sept. 1920 (Anders Thuborg); København 11. Sept. 1920 (Kronik af Rik. Magnussen); Berl. Tid. 16. Sept. 1929 og 15. Dec. 1923 (begge K. Flor); 22. Dec. 1929 (Vild. Rørdam); 28. Juni 1930; 4. Juni 1935 (K. Flor); 27. Okt. 1942 (Houmark); Ernst Hansen i Kunstbl., 1927, 101-13; Dag. Nyh. 28. Dec. 1931 og 6. Juni 1935 (begge Sig. Schultz); Pol. 25. April 1934 (K. Pontoppidan); Fort. over Litografier af Ernst Hansen. Forlaget for Naturvenner, 7 935; Harald Mogensen i Tegneren, IV, Sept. 1936, Nr. 7, 75-81; Jørn Rubow: Ernst Hansen, 1937; Leo Tonti: Ernst Hansen, 1937; Ekstrabl. 1. Febr. 1940 (Int.); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Saadan tegner vi, 1945.

Hansen, Evald Waldemar, 1840-1920, Xylograf. F. 14. Nov. 1840 i Taarnby, d. 13. Juni 1920 i Landskrona, begr. sst. Forældre: Hans Jørgen H. og Christiane Birgitte Gendel. Gift 11. Nov. 1865 med Sidse Kirstine Clausen, f. 12. Juli 1831 i Herlev ved Kbh., d. 10. April 1903 i Stockholm, D. af Gaardmand Claus Mortensen og Ane Pedersdatter.

Uddannelse: Kom i Lære hos Xylograf Flinch, der efter hans Forsørgeres Død i Kolera-Aaret 1853 var blevet Værge for Drengen; tog samtidig Tegneundervisning hos Lasenius Kramp og søgte Uddannelse som Billedhugger hos H. W. Bissen, der anbefalede ham til at nyde fri Undervisning paa Akad. (1859); han tog i en ung Alder Ophold i Sverige.

Arbejder: Portrætter i Træsnit til Ny ill. Tidning, fx af H. C. Andersen (1875) Johanne Luise Heiberg (1878) og Christen Berg (1891).

Strunk, 1882; Westergaard, 1930-33. H.S.H.

Hansen, Frantz Peter, - 1787 -, Arkitekt, leverede 1787 Projekt (ikke udført) til Kirken i Westerland paa Sild, en Centralbygning med spidst Kegletag og Lanterne i Lighed med Kirken i Hörnerkirchen. Red.

Haupt, V, 1924, 144; Kunstdenkmäler, Kreis Süd Tondern, 1939.

Hansen, Frantz Viggo, f. 1903, Bhgr. F. 7. Okt. 1903 i Kbh. Forældre: Mejerist, senere Fabrikant Lars Peter Georg H. og Kirstine Marie Petersen. Gift 5. Maj 1932 i Præstø med Esther Johanne Marie Lüneborg, f. 28. Aug. 1907 i Aarhus, D. af Urmager Johannes L. og Karen Petersen.

Uddannelse: Billedskærersvend; besøgt Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1923; Elev til og med 1. Sem. 1926 (Utzon-Frank). Stipendier: Konge 1926, 27; Carl Jul. Petersen 1927; Hjelmstjerne-Rosencrone 1928, 30, 31;.Bielke 1930; Carlsons Legat 1933, 34, 35. Udstillinger: Charl. 1923-40 (10 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1935, 43; Kunstn. Eft. 1924, 26-27, 31-32; Forum 1929; Riga 1936; Ungarn 1936; Oslo 1938; Bhgr.sammenslutningen 1938; De ll.s Udst. 1944. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1931, 32; Hanne Benzons Pr. 1934.

Arbejder: Staaende Pige (udst. 1927, Fakse Kalksten); Eva (1927, opsi. i Faksekalksten i Lindevangsparken, Fr.berg); Gammel Mand fra Jungshoved (udst. 1931, Carlsons Pr.); Vaagnende Pige (udst. 1932, Carlsons Pr., opst. i Marmor i Classens Have); Relief i Gavlen af Kapel i Aalborg (1934, Granit); Ung Pige (Bronze 1935; opstillet i det kommunale Anlæg ved Administrationsbygningen i Taastrup); Badende Pige (1938, Kunststen; opsi. i~ Anlægget ved Taarbæk Strandvej); Dansende Piger (1939, opst. i Bronze i Guldbergs Have); Mor og Barn (1941, finsk Fyr) og Kone og Ko (1941, Teaktræ) (begge Spanager Børnehjem); Relieffer til Sogneraadssalen i Lyngby Raadhus (1942, Teaktræ) og Relief i Egetræ til Landbrugsraadets Mødesal i Axelborg, Kbh. (1944); Relief (Kunststen, Administrationsbygn. i Vejgaard ved Aalborg) og 12 Relieffer til Dokumentskab i Byraadssalen set. (1942); Min Kone (udst. 1943, Marmor); Relief (udst. 1944, Kalksten. Tuberkulosestationen, Ingerslevsgade); 2 Relieffer til Sparekassen for Aalborg og Omegn (1944 og 45, Sandsten); har udf. en Del Statuetter, navnlig af Dyr, i Teak- og Egetræ samt forsk. Brugsting i Træ i Samarbejde med Den Permanente Udstilling.

Frantz V. Hansen har udført en Række karakterfulde, naturalistisk betonede Portrætbuster, Enkeltfigurer og Grupper i Kalksten, som viser hans sikre Formopfattelse og Sans for en udtryksfuld Komposition. Med størst Forkærlighed og Forstaaelse har han dog arbejdet med Træet, hvor han med stor Opfindsomhed har fundet nye, frapperende Virkninger; hans mange Statuetter af Dyr er levende og morsomt formede. Men de kunstnerisk mest originale Resultater har han opnaaet i sine Trærelieffer, først og fremmest i Udsmykningsarbejdet til Lyngby Raadhus.

Nyt. T. f. Kunstind., 1948, 81. H.M.

Hansen, Frederik Carl Christian, 1858-1923, Arkitekt. F. 8. Febr. 1858 i Thisted, d. 18. Nov. 1923 i Sorø, begr. sst. Forældre: Branddirektør, Justitsmad, Landstingsmand Carl August Holmer H. og Laurentze Jørgensen. Gift 28. Dec. 1889 i Sorø med Thora Blichert, f. 10. Juni 1865 i Kbh., d. 8. Febr. 1941 i Sorø, D. af Cand. philol., senere Rektor ved Sorø Akademi Peder Knudsen B. og Elise Sophie Amalie Wøldike.

Uddannelse: Realeks.; derpaa i Murerlære i Kbh.; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst. Jan. 18 7 6; Afgang fra Akad. Juni 1884; Tegner og Konduktør hos H. B. Storck, senere hos J. D. Herholdt. Stillinger: Fra 1886 Bygningskonduktør ved Sorø Akademi. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Deltaget i Sorø Kirkes Opmaaling og Restaurering (til c. 1910); Frederikssunds

Raadhus (1886-87); Teknisk Skole i Sorø (1888-89); Husholdningsskole sst. (1897 ); Amts-

sygehuset sst. (1901-03); Menighedshus og Alderdomshjem sst. (1910); Børneasyl sst.

(1910); Ting- og Arresthus i Skelskør (1895-96), Haslev (1905), Fakse (1906) og Slagelse (1914-16); Teknisk Skole i Ringsted (1890-91); Epidemihuset sst. (1902); Ombygning af Nordkapel til Stenmagle Kirke (1894); Restaurering af Vedbygaard (1900 ff.); Nordruplunds

Hovedbyge. (opf. efter Brand 1903); Udst.bygn. til Industri- og Landbrugsudst. i Sorø

(1904); Mindesmærke over Biskop Peder Madsen (1912, Ruds-Vedby Kgd.); Ligport ved

Reerslev Kirke (1918); Tilbyge. til Borgerskolen i Sorø (1919). Red.

Trap, 4. Udg. - Arch., 1903-04, 449-50 (Industri- og Landbrugsudst. i Sorø); V. Christensen: Vedbygaards Hist., 1939, 58, 100-07.

Hansen, Frederik Kastor, se Kastor Hansen, Frederik.

Hansen, Gorm Valdemar, f. 1886, Maler. F. 4. Marts 1886 i Kbh. Forældre: Piskefabrikant Søren H. og Bertha Christine Margrethe Rixen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Telen. Sk. til Akad., opt. her i Alm. Forb.kl. Okt. 1903; besøgte denne og Modelsk. Forb.kl. samt senere Foraarssem. 1907 Malersk. (Francs Henningsen). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1913. Rejser: Ophold i Auvergne 1914 (s. m. Niels Bjerre og Hans Brygge) og har siden levet i mange Aar i Frankrig. Udstillinger: Charl. 7.907, 13-14, 16, 22; Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Portrætstudie (Charl. 1907); Gamle Huse ved la Jordarne i Aurillac (Charl. 1913);

Portrætstudie. Lampelys (Charl. 1914); Den gamle Trappe i S. Christophe, Auvergne

(Charl. 1916); Portræt af Dr. med. Victor Lange (Charl. 1922). Red.

Hansen, Gunnar (som Bhgr. Gunnar Lindhardt), f. 1893, Maler og Bhgr. F. 10. Okt. 1893 paa Fr.berg. Forældre: Snedkermester Lau

ritz Peter H. og Mathirse Ane Hansen. Gift 30. Okt. 1942 rued Carla Edith Morian Broch, f. 2. Maj 1911 i Sletten, D. af Sagfører, Dr. jur. Walker B. og Kathe Kalisky.

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. 1908-14; opt. Jan. 1915 i Forsk. for Malere. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923; Akad. 1924. Rejser: 1913-14, 1923, 29 Tyskland; 1928-29 Holland og Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-25, 32-35; fra 1923 Medl. af +Der Sturm* og deltaget i Udst. i Udlandet; Charl. 1927, 34-40 (som Maler og Bhgr.), 43 (9. G. m. 14 Arb.); Forum 1929; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Sep.udst. 1932.

Arbejder. Malerier: Kristus helbreder den blindfødte (udst. 1924); Kristus vasker Disciplenes Fødder (Altertavle, udst. 1927); Kristus opvækker Lazarus; Sandheden gaar forbi; Gethsemane; Gammel Kone med Hovedtørklæde (1932, Maribo Mus.); Landskab i April, Mønsted (udst. 1932, tilh. Undervisningsministeriet; dep. i Vanløse Skole). Billedhuggerarbejder: Monumentalbuste af Isaac Grünewald; Portræt af Gisse; har desuden arbejdet med Træsnit (bl. a. Trotzki, Gaardsangere, Bakker med Graner) og med Keramik (1941-45). - Anmelder ved Arbejderbladet 1921-22; Hedudgiver af Kunstbladet Buen 1925-26.

Gunnar Hansen har malet Portrætter, Landskaber samt Billeder med Figurkompositioner

og religiøse Motiver og har i de senere Aar ogsaa beskæftiget sig med Skulptur. Hans

Portrætter er naturalistiske uden udpræget Karakteristik; hans Landskabers Styrke er det dekorative. Red.

Berl. Tid. 4. Marts 1932 (K. Flor); B. T. 8. Marts 1932 (O. V. Borch); Soc. Dem. 12. Marts 1932.

Hansen, Gunnar, f. 1901, Bhgr. F. 4. Febr. 1901 paa Nysted Højskole, Lolland. Forældre: Højskoleforstander, senere Sognepræst i Aasted og Præsteskolelærer Hans H. og Clara Bentzen. Gift 4. Sept. 1927 i Stege med Anna Kristiane Hansen, f. 7. Jan. 1904 i Ruds Vedby, D. af Bolsmand Frederik H. og Sara Louise Jensen.

Uddannelse: 2-aarigt Tegnekursus paa Grand View College, Des Moines, Iowa, U.S.A.; Elev hos Chresten Skikkild; opt. paa Akad. Maj 1,921; Elev til Sommeren 1924. Stipendier: Akad. 1927, 30; Carl Jul. Petersen 1929; Raben-Levetzau 1932; Bielke 1932; Ronge 1941; Carlsons Legat 1942, 43, 44; Ancker 1941. Rejser: 1923 London og Paris; 1927 Italien (Florens og Rom); 1931 Italien og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1927-33, 37-44, 46 (11 G. m. 19 Arb.); Charl. Eft. 1940, 46; Kunstn. Eft. 1929, 31; Bhgr. sammenslutningen 1933, 35, 38 (Kbh. og Oslo); Utzon: Frank og hans Elever 1943; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Skulpturudst. x Haveselskabets Have 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1930, 38; C. C. Halls Pr. 1931; Neuhausens Pr. 1937; Eckersbergs Med. 1941; H. P. Lindeburg 1941; Eibeschiitz' Pr. 1944.

Arbejder: Portrætstatue af Frede Bofisen (1930, Carlsons Pr.; senere udf. i Granit til Rødkilde Højskole paa Møn); Guldhornene findes (1931, Relief i Cement); Stærkodder (1932, Cement); Statuette (1937, Klæbersten, Neuhausens Pr.); Moses' Bøn (udet. 1940, Cement, Eckersbergs Med.); Døbefont til Bethlehems Kirke (Carlsons Pr. 1938, Model i Cement udst.1940); Krucifiks (Ejby Kirke, Fyn ); Korsfæstelsesgruppe (Gyldenbj erg Kirke, Falster); Series pastorum (Præstø Kirke); Eliezer og Rebekka ved Brønden (1944, Relief, Eibeschütz' Pr.).

Gunnar Hansen er tung og kraftig i sin Udtryksform, i Kompositionerne er Figurerne ofte stillet sammen til en kompakt virkende Formmasse. Ikke mindst i hans Relieffer kan man spore Indflydelsen fra hans første Lærer, Chresten Skikkild. I en stigende Grad har det været bibelske Motiver, der har optaget ham. H.M.

Hansen, Gunnar Christian, f. 1905, Maler. F. 30. April 1905 i Slaglille Brandsmark. Forældre: Gaardejer Rasmus H, og Maren Cathrine Nielsen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921; Elev her 1923-24 i Forsk. f. Malere. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935. Udstillinger: Charl. 1937-44 (6 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 1924, 30-31,, 33-36; Den uafhængige Udst. 1944-45; Sep.udst. 1932, 35.

Arbejder: Gade i Allinge (1924); Figurstudie (1933); Landskab i September (1935); Portræt af en ung Pige (1937); Kemikere (1941); Kristi Nedtagelse af Korset (1943); Kirurgi, Figur-Komposition (1945); Indtoget i Jerusalem (Udkast 1931, udsi. i endelig Form 1945).

Gunnar Christian Hansen har foruden enkelte Landskabsbilleder og Opstill ger væsentlig malet Billeder med religiøse otiver, Figurkompositioner og Portrætter. V.J.

Hansen, Hans, 1769-1828, Maler. F. 22. Febr. 1769 i Skelby ved Næstved, d. 11. Febr. 1828 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Volontør i Krigskancelliet, senere Gaardbestyrer Christian H. og Suzanna Christiane Flachebjerg. Gift 27. Febr. 1803 i Wien med Henriette Georgine Lie, f. c. 1778 vistnok i Kbh., d. 20. Jan. 1828 sst.

Uddannelse: Kom efter sin Konfirmation til Rom med Understøttelse af Kammerherre Carl Adolf Plessen, Gunderslevholm og gik paa Akad. fra 1786; vandt Okt. 1789 den lille og Okt. 1791 den store Sølvmed. Stipendier: 1797 Rejseunderstøttelse for 4 Aar fra Carl Adolf Plessen; Fonden ad usus publicos 1803, 04, 05, 09. Rejser: 1797-1803 over Hamborg gennem Tyskland til Wien; 1803-04 Rom; derefter atter Wien; i Kbh. Efteraaret 1805. Udstillinger: Charl. 1818-27 (7 G. m. 20 Arb.); Sep.udst. 1813; Salonen 1815; Akad., Stockholm, 1803; Raadhusudst. 1901; Akad. sKunstværker i Kunstfor. 1929; Loll. Falsters Stiftsmuseums Jubl.udst. 1940. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1806; Medl. 1809; Medlemsbolig paa Charl. 1815. Stillinger: Lektor i Matematik og Perspektiv ved Akad. 1817-22; derefter kun i Matematik; malede og kopierede i sine senere Aar til Fr.borg.

Arbejder: Helfigursportræt af Amtmand Poul Rosenørn Gersdorff (1793, Halstedkloster); Henrik Johan Leth og Constance Henriette Leth, f. Fabritius de Tengnagel (begge c. 1793); Eline Heger (1796, Teatermus.); Chr. D. Fr. Reventlow (c. 1803, Pederstrup); Kunstnerens Hustru; Anders Sandøe Ørsted (,1806, Fr.borg); C. A. L orentzen og N. Dajon (begge Medl.stykker 1809; tilh. Akad.); Mette Marie Astrupf(1813), Prinsesse Wilhelmine Marie som Barn, Bente Frederikke Dannemand, Abraham Kall (1813) og Johs. Krieger (alle Fr.borg); Biskop F. Munter (fork. Joh. Hansens Saml); Fr. VI (Bymus.); Adam Gottlob Moltke (1821); A. W. Moltke Bregentved (1823, Kunstmus.); Miniatureportræt af Stadshauptmand A. Haltander (Kunstmus.); endvidere repræsenteret paa Rosenborg, Gisselfeld samt i Kolding Mus.; Portrætter af Chr. III og Fr. V i Solennitetssalen paa Sorø Akad. (begge Kopler el. paa Grundlag af ældre Billeder).

Hans Hansen har i sin Dagbog fra 1790'erne udtrykt sin uforbeholdne Beundring for Jens Juels Portrætter. Ogsaa af hans Billeder ses det,- at Juel var hans Forbillede, rigtignok hans uopnaaelige Forbillede; det viser fx det store Portræt af Amtmand Poul Rosenørn Gersdorff paa Halstedkloster. I Stedet for det smidige og graciøse, der udmærker Juel, finder vi hos H. noget kejtet og besværet, i Stedet for den levende Farveholdning noget forsigtigt og uldent. Et Portræt som det af hans Kone i hel Figur synes at vise, at Indtrykkene under den store Rejse gav ham Impulser til at søge en større Stil; men Medlemsarbejderne fra 1809 minder mere om Lorentzen. Der var ingen Vej frem. Heller ikke i de ydre Vilkaar, Eckersberg satte ham snart helt i Skygge. Det Hjem, i hvilket hans Søn, Constantin Hansen voksede op, blev fattigt, men rummede en ikke ringe Kultur, som vi maaske aner gennem Faderens litterære Forsøg: Betragtninger over de skjønne Kunsters Værd (1827), men klarere ser gennem Sønnens Ungdomsbilleder. (H.O.) L.S.

Breve i Det kgl. Bibl. - Berl. Tid. 22. Nov. 1805; Conversationsbladet 15. Juli 1520; Hans Hansen i Nyeste Skilderie af Kbh., 7. Juli 1827; E. Hannover: Constantin Hansen, 1901, 2-13; H. Trier: Et Interiør fra de 32 Mænds Tid, 1903; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1907; Meldahl og Johansen, 1904, 135, 159, 100, 175-77; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Elise Konstantin-Hansen i Dansk Udsyn, 1944, 156-B5; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 21-22; samme i Danmark, 1944, 112.

Hansen, Hans, 1821-58, Bhgr. F. 30. Dec. 1820 i Holt, d. 16. Dec. 1858 i Kristiania. Forældre: Modelsnedker Hans H. og Ingeborg Hansdatter. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Kom med norsk Statsstipendium til Kbh., hvor han 1846-50 studerede ved Akad. og i H. W. Bissens Atelier; opholdt sig derefter 1 Aar i Stockholm og 6 Aar i Rom og vendte derefter hjem til Norge 1857. Udstillinger: Charl. 1847-50 (3 G. m. 6 Arb.).

Arbejder: Den norske Astronom Christoffer Hansteen (1847, bronzeret Gipsherme, Uni-

versitetets Observatorium i Kbh.); Buste af Lensgreve Wulff Scheel-Plessen (1850, Gips,

Fr.borg); Maleren Fr. Kraft (Statuette, udf. i Rom). Red.

Hansen, Hans, 1828-1919, Maler. F. 22. April 1828 i Vejen, d. 26. Okt. 1919 i Holsted, begr. sst. Forældre: Gaardejer Hans Sørensen og Ane Sørensdatter. Gift 1853 med Caroline Margrethe Jessen, f. 6. Sept. 1834 i Gastrupgaarde, Haderslev Amt, d. 30. April 1908 i Holsted, D. af Maler Jacob J. fra Flensborg og Anna Dorthea Bruun.

Har udført 4 Alterbilleder i Læborg Kirke (Kristus paa Korset, S. Johannes, S. Peter, Kristi Himmelfart) og formentlig ogsaa 3 Billeder til Altertavlen i Brørup Kirke (Kristus og

Maria Magdalene efter Opstandelsen, Kristi Daab og Korsfæstelsen) (1872, fjernet ved en

Istandsættelse 1906). Billederne er formentlig udført med Bistand af Svigerfaderen Jacob

Jessen. Red.

Trap, 4 Udg. VIII, 1928, 586, 607 (fejlagtigt under Hans Jessen).

Hansen,Hans, f. 1874, Maler. F. 5. Marts 1874 i Skovsgaarde, Haarslev Sogn, Fyn. Forældre: Gaardejer Hans H. og Mette Cathrine Rasmussen. Gift 3. Okt. 1909 i Sundby med Alvilde Christine Caspersen, f. 10. Sept. 1872 i Sakskøbing, D. af Skræddermester Jens C. og Ane Sophie Hansen.

Uddannelse og Rejser: Malersvend 1892; rejste med Stipendium i 4 Aar og var dels i Tyskland, hvor han var Elev ved kunstskolen i Berlin, dels i Ziirich, hvor han besøgte Kunstog Haandværkerskolen i 3 Aar, dels i Budapest (hvor han deltog i den dekorative Udsmykning af Parlamentsbygn. og Slottet) og endelig i Italien; arb. efter Hjemkomsten nogle Aar som Maler og blev Malermester; søgte Dec. 1911 Opt. paa Akad. og blev et Sem. Elev af Joakim Skovgaard i Dekorationssk.; 1922 Italien. Udstillinger: Charl. 1911; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-42; Udst. af Blomstermalerier i Haveselskabets Have Maj 1937; Sep.udst. 1920, 43 (s. m. Bent Hansen).

Hans Hansen har væsentligst arbejdet med Landskaber og Blomsterbilleder. Red.

Auk. Kat. 1926 og 36.

Hansen, Hans Peder, Maler, se Brygge, Hans.

Hansen, Henning Hans Christian, f. 1899, Arkitekt. F. 19. Aug. 1899 i Avedøre. Forældre: Mælkeforpagter, senere Galanterihandler Niels Christian II. og Ellen Christine Rasmussen. Gift 3. Sept. 1927 paa Fr.berg med Kirsten Groth-Hansen, f. 17. Sept. 1903 i Lyngby, D. af Tømmerhandler Georg G.-H. og Henny Klenow.

Uddannelse: Præliminæreks.; i Tømrerlære; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Forsk. for Arkitekter Okt. 1917; her to Sem. 1917-18 samt to Sem. 1920-21 i 1. Bygn.kl.; derefter ansat hos Gotfred Tvede 1920-22, hos Carl Petersen, Aage Rafn, Anton Rosen 1924-2 7 samt hos Poul Henningsen; Akad. lille Guldmed. 1927 (Omdannelse af Trekroner til Navigationsskole); Konduktør paa Polytekn. Læreanstalt 1928-30; egen Virksomhed fra 1930. Stipendier: Akad. 1926, 29; Zaeh. Jacobsen 1927. Rejser: 192 7 Frankrig, Italien; senere mindre Rejser til England, Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1924-29, 40 (6 G. m. 7 Arb.); Paris 1925; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: Emil Bissens Legat 1936 (s. m. Alvar Lauritzen); Neuhausens Pr. 1923-25. Hverv: Medl. af Kom. for Kunstn. Efteraarsudst.1942; Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945.

Arbejder: Ombygn. af N. Voldgade 16 (1932, præmieret); Statsminister Staunings Æresbolig, Valeursvej 6 (1934, præmieret); Villaen Hagens Alle 45 (1934); Beboelseskomplekset Godthaabsvænge, Godthaabsvej 140-42 (1934-35, s. m. Alvar Lauritzen, Emil Bissens Legat 1936, præmieret); Villaen Kratvænget 8 (1937); Kbh.s Boldklubs Sportsanlæg (K.B. Hallen), Peter Bangs Vej 147 (1937-38, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld, præmieret); Sundhedsudst. i Forum (1939); Administrationsbygn. m. m. for Dyrups Farvefabrik, Gladsaksevej 300 (1940); General Motors Anlæg, Aldersrogade 20 (1940-42, s. m. Civilingeniør S. Friis-Jespersen); Udst. Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri i Stockholm (1942); Frihedsraadets Udst. i Kbh., Stockholm og Gøteborg 1945. - Har givet Tegn. til Møbler, Sølv m. m. og dyrker tillige Tegning og Maling.

Hans Hansen har i sin Virksomhed vist sig som en særpræget Arkitekt, udstyret med en frodig og original Fantasi, der lejlighedsvis kan nærme sig det bizarre - og samtidig temmelig usentimental i sin Arkitektur. Som Elev paa Akademiet var han stærkt knyttet til Carl Petersen, som udøvende Arkitekt har han nærmest hørt til den funktionalistiske Fløj og været paavirket af Poul Henningsen. Et Emne, han ofte i Tale og Skrift har beskæftiget sig med, er Farvens Muligheder i Bygningskunsten, og hans mest kendte Huse (Staunings Æresbolig, K B-Hallen) har hvide Facader. Forrest i hans Produktion staar det sidstnævnte ved den fantasifulde Jernbetonudformning. H.F.

Kliken, I, 1923-24, 52-54, 79-80, 87-90, 97-103, 197-202; Kritisk Revy, 1928, Hft. 1, 32-34; Pol. Kronik 9. Juli 1930; Ark. U., 1930, 184-85 (Pavillon for P. H.-Lampen i Tivoli), 201-04 (Møbler); 1932, 53-56 (P. H.-Lampe Udst. i Vesterport); 1936, 186 (Kastrup Lufthavn); 1939, Tillæg S. 9 (Sundhedsudst.); Ark. M., 1935, 31 og 45 (2 Villaer i Gentofte); 1936, 23-28 (Godthaabsvænget), 34-37 (Staunings Hus), 221-26 (Kbh.s Boldklub); 1938, 13 (Kapt. Botveds Hus i Ordrup Krat); Nyt T. f. Kunstind., 1939, 80-81 (Sundhedsudst. i Forum); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 155-57; H. H. i Louis Poulsen & Co. Nyt, 28. Nov. 1942; A5, Meningsblad for unge Arkitekter, 11, Nr. 6, 1943-44, 3-7, 26.

Hansen, Hans Christian, f. 1901, Arkitekt. F. 22. Sept. 1901 i Odense. Forældre: Maskinformer Peter Christian H. og Karen Marie Rasmussen. Gift 8. Marts 1931 i Tikøb med Valborg Henriette Laurine Hougaard Jensen, f. 19. Juni 1910 i Hornbæk, D. af Postbud Julius J. og Elisabeth Hougaard.

Uddannelse: Tømrerlære 1915-19; Odense Tekn. Sk. 1920-23; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang Maj 1928; lille Guldmed. 1937. Stipendier: Ronge 1932; Akad. 1937; Zaeh. Jacobsen 1938, 39, 46. Rejser: 1923, 31 og 38 Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet; 1937 Frankrig og England; 1938 Jugoslavien, Grækenland, Italien, Svejts, Holland og Belgien; 1939 Finland, Rusland og Estland; talrige Rejser i Sverige. Udstillinger: Charl. 1927, 29, 35, 37 og 43; Paris 1937; Helsingfors 1939. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1935; Eckersbergs Med. 1943. Stilling: 1928 Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat.

Arbejder: Tilskuertribune ved Fodboldbanen i Kbh.s Idrætspark (1938, 1. Pr. 1934, s. m. Viggo S. Jørgensen); som Arkitekt i Stadsarkitektens Direktorat har han særlig medvirket ved: Drengeoptagelseshjemmet Emdrupgaard, Emdrup (1937), Vaskeribygning paa Arbejdsanstalten Sundholm (1941), Aldersrenteboliger, Ørholmsgade (1943) og Boligbebyggelse paa Hj. af Frederikssundsvej og Hulgaardsplads (1946). Projekter (alle s. m. Viggo S. Jørgensen): Dyssegaardsskolen i Gentofte (2. Pr. 1930); Aarhus Universitet (3. Pr. 1931); Kirke i Aarhus (indkøbt 1933); Betonhuse for Dansk Cementcentral (1. Pr. 1934); Bibliotek i Nyborg (2. Pr. 1935); Nyborg Sparekasse (2. Pr. 1937); Gymnasium i Herning (2. Pr. 1938); Kirke i Vanløse (2. Pr. 1939); Studie i Odense (1. Pr. 1942); Mosegaardsskolen i Gentofte (2. Pr. 1943); Tegn.

til Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (Eckersbergs Med. 1943); Minde for Ole Rømer i Parken ved Aarhus Raadhus (2. Pr. 1944); desuden deltaget i Konk. om Møbler, Sølvtøj m. m. A.G.J.

Ark. U., 1933, 194 (Kirke i Aarhus); 1934, 70 (Kontormøbler); 89 ff. (Betonhuse); 1937,125 ff. (Sparekasse i Nyborg); 1939, 105 (Kirke i Kbh.); 1941, 9 (Sølvtøj), 27 (Eenfamiliehuse), 132 (Lysekrone), 136 (Kgs. Bryghus), 140 (Møbler); 1942, 135 og 193-98 (Kirke i Odense); 1943, 76 (Eckersbergs Med.); 1944, 178 (Ole Rømer); Ark. M., 1941, 118 (Forslag til Bebyggelse); 11943, 65, 67, 68 (Mosegaardsskole); 1946, 46 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); E. Lassen og 0. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941, 64.

Hansen, Hans Christian, se Vantore, Hans Christian.

Hansen, Hans Christian Viggo, se Viggo-Hansen, Hans Christian.

Hansen, Hans Henning, f. 1916, Arkitekt. F. 4. Juli 1916 i Kbh. Forældre: Arkitekt Henning H. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: I Murerlære Somrene 1935 og 36 i Sønderborg; opt. paa Akad. Sept. 1934; Afgang Maj 1940. Rejser: Ophold i Sverige fra 1939. Udstillinger: Charl. 1942 (m. 1 Arb.).

Arbejder: Valby Idrætspark (1939, 1. Pr. s. m. Philip Arctander og Steen Eiler Rasmus-

sen). Red.

Ark. U., 1939, 117-20 (Valby Idrætspark); 1941, 11 (Tennishal); Ark. M., 1944, 133-40 (Valby Idrætspark).

Hansen, Hans Henrik, f. 1894, Bhgr. F. 20. Aug. 1894 i Kbh. Forældre: Maskinmester Eigil Aage H. og Kirstine Nielsen. Gift 24. April 1920 paa Fr.berg med Helga Margrethe Hansen, f. 13. Maj 1892 i Kbh., D. af Smedemester Vilhelm H. og Kristine Pedersen.

Uddannelse: Kom i Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1908; blev Svend 1913 med Sølvmed. som Modellør; gik samtidig om Aftenen paa Tekn. Sk. og Akad., hvor han optoges Sept. 1912 og fik Afgang Maj 1917. Reiser: 1922 Tyskland; 1931 London (persisk Udst.); 1936 London (kinesisk Udst.). Udstillinger: Charl. 1922-24, 27-30, 32 (8 G. m. 12 Arb.); Charl. Eft. 1940; Brooklyn 1927 (Celadonporcelæn fra Den kgl. Porcelainsfabrik); 18. Nov. Udst. 1938-39, 42. Stillinger: Fast knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik som selvstændig Kunstner 1918; Modelmester 1926.

Arbejder. Skulptur til Underglasur (dekoreret): Leda med Svanen (udst. 1922), Jomfru med Ridder i Hjorteham (udst. 1923). Skulptur til Celadon: Medusamaske (udst. 1927), Abegruppe (udst. 1923), Pegasus. Skulptur til Blanc de Chine: Madonna med Barnet, Skærsommernatsdrøm (begge udst. 1940); 2 Statuetter 1931 af Direktør Fr. Dalgas i Celadon (+Krukkefabrikanten*) og Chamotte; Krukker og Flaconer med figurlig Dekoration i lavt Relief til Blanc de Chine, Celadon og Olivin. Arb. i Kunstindustrimuseet og i Den kgl. Poreelainsfabriks Museum.

Hans Henrik Hansens Arbejder er alle tænkt til et keramisk Materiale og modellerede med et fint Blik for dettes plastiske Muligheder og keramiske Karakter, mest afklaret maaske i Medusamasken. Betegnende for ham er den Forening af levende poetisk Følsomhed og stille Lune, der har faaet sit bedste Udtryk i den for en Porcelænsskulptur meget anselige Gruppe +Skærsommernatsdrøm< af Titanias Møde med Rendegarn og i de to spøgefulde Portrætstatuetter af Direktør Dalgas. S.S-z.

Nyt T. f. Kunstind., 1931, 158.

Hansen, Hans Jacob, 1859-1942, Maler. F. 23. Juli 1859 i Assens, d. 3. Juli 1942 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Skibstømrer Christian H. og Karen Kirstine Christensen. Gift 1° 10. Juli 1890 i Kbh. med Anna Camilla Augusta Wiegell, f. 30. Dec. 1846 i Kbh.. d. 10. Aug. 1929 sst., D. af Grosserer Johan August W. og Vilhelmine Bjerring. 2° 11. Aug. 1931 i Kbh. med Johanne Marie Ulrikka Ingeborg Magnussen.

Uddannelse: Malerlærling; uddannede sig paa egen Haand til Portrættegner med nogen Undervisning af Maleren Carl Carlsen.

Arbejder: Portræt af Komponisten Johan Hartmann, Litografi (1895); Portrætter af Stationsforstanderne ved Hovedbanegaarden, Kbh., ophængt i Forstanderkontoret, saaledes bl. a. af Kaptajn Wilsbeck (ophængt 1922), Kammerraad Johs. Jensen (d. 1873), Justitsraad Schoug (Forstander 1873-87) (begge ophængt 1923). Red.

Berl. Tid. 10. Marts 1922; Nat.tid. 30. Sept. 1922.

Hansen, Hans Nikolaj, 1853-1923, Maler og Raderer. F. 15. Maj 1853 i Kbh d. 14. Marts 1923 paa Fr.berg, begr. i Asminderød. Forældre: Vinhandler Carl Jürgen August H. og Sophie Henriette Andrup. Gift 1° 19. Sept. 1883 i Kbh. med Theodora Frederikke Ida Rasmussen, f. 26. Febr. 1859 i Kbh., d. 9. Febr. 1935 i Charlottenlund. Ægteskabet opløst. 2° 18. Dec. 1900 i Kbh. med Ella Susanne Ruben, f. 15. Maj 1871 i Kbh., d. 12. Okt. 1945, D. af Fabrikejer, senere Etatsraad Bernhard Harald R. og Ida Coppel.

Uddannelse: Besøgte efter at være blevet Student Akad. Nov. 1872 til Nov. 1876 (Afgang); studerede i Paris (ml. 1877 og 79) hos Bonnat og hos Puvis de Chavannes (1890-91); arb. som Raderer 1885-86 som Hjælper hos Carl Bloch; genoptog 1899 Teknikken ved et Kursus hos O. Felsing i Berlin, hvorefter han anskaffede sin egen Presse. Stipendier: RabenLevetzau 1877, 79; Akad. 1894, 98; Ancker 1895. Rejser: 1877-79 og 1890-91 Paris; 1883, 96, 99, 1900, 06, 14 Italien. Udstillinger: Charl. 1877-1923 (42 G. m. 149 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Wien 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London, Guildhall, 1907; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 18; Malmøudst. 1914; For. f. nat. Kunst 1920 (retr. Ophængning), 42 (Mindeudst.); Forum 1929; Sep.udst. 1889 og 1905 (Kunstfor.), 1899 (Raderinger hos Winkel & Magnussen), 1913 (Charl.), 18 (Dansk Kunsthandel, Tegn. og Akvareller), 19, 23 (Kunstfor.), 43. Udmærkelser: Sølvmed. i Paris 1900 (for Raderinger); Aarsmed. 1° 1903 (Raderingen: Circe), 2° 1910 (Eckersbergs Med.) (Raderinger). Embeder og Hverv: Formand for Grafisk Kunstn.samf. fra 1909; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1910, af Akad.raadet 1915.

Arbejder. Malerier: Uden for Sigbrits Port (1878); Fra en Kirkegaard (1880, Glyptoteket); Kvinder paa Heden (1881), Svend Vonved, Slagtet Kalv i et Køkken (1882) (tilh. alle Kunstmus.); Bondedammen (1883); Kong Lear. Den blinde Konge ledes over Heden (1888, Hirschsprungs Saml.); Selvportræt (tilh. Udst.kom. ved Charl.); Genforeningsbillede (1921, Fr.borg). Raderinger: De lyse Nætter (1897-1909); Vildt flyver Høg (1897); Hedekroen (1898-1909); Man har Sagn om Borgtapeter (1899); Marcus Aurelius (s. A.) og Cestius Pyramiden i Rom (begge 1899). Illustrationsarbejder: Wessel: Gaffelen (1884); Peder Paars (1885); St. Hans Aftenspil (s. A.); Boganis' Jagtbreve (1889); Aladdin (1893); En Skærsommernatsdrøm (1896); desuden Arb. i Kbst.saml., Kunstindustrimuseet, Teatermus., Bymus. samt i Mus. i Kolding, Aalborg og Ribe.

Hans Nikolaj Hansens kunstneriske Indsats deler sig paa iøjnefaldende Maade i 3 Dele: Historiemaleriet, Illustrationstegningen og Raderingen. Hver for sig er de prægede af hans rige Kompositionsevne og hans Sans for et psykologisk Sammenspil mellem Figurerne, en stor teknisk Dygtighed, der dog ikke formaar at dække over en lidet udviklet koloristisk Sans og en vis Haardhed i Tegningen. Han vakte tidligt Opmærksomhed med sine livfulde Historiebilleder, ofte med et tragikomisk Indhold som i Fremstillingen af Adelsmændene, der stampende i Sneen og med hovne og forbitrede Ansigtsudtryk maa vente uden for Mor Sigbrits Port. Eller den morsomme Komposition, der viser Fr. II med sine Mænd efter et Mageskifte. Her er Rusens forskellige Virkninger opfattet med virkelig Humor. De elegiske Strenge har han anslaaet i det triste Billede af Pigen paa Kirkegaarden. I en Række Billeder har han beskæftiget sig med Chr. II.s Historie, hvor han i: Bort da fløj den gamle Ørn - har hævet sig til et mere patetisk Udtryk. Hans sidste større Komposition var Genforeningsbilledet, der imidlertid ikke giver noget overbevisende Udtryk for denne betydningsfulde Begivenhed. Det stærke Eftertryk, han i sine Historiebilleder lagde paa det fortællende, kom i langt højere Grad til sin Ret i hans Illustrationer. Som Karl Madsen siger, havde han her + frem for alle sine Samtidige et Overmaal af frodigt skabende Fantasi, der tillod ham en aandfuld om end ujævn Fortolkning af højst uligeartede Emner.* I Illustrationerne til Peder Paars havde han Marstrands Mesterværker at skulle fordunkle; denne Opgave maatte derfor i nogen Grad mislykkes. I langt højere Grad havde han i sine Oehlenschläger-Illustrationer Lejlighed til at vise sine Evner. Baade i Tegn. til Aladdin og St. Hans Aftenspil kunde han anslaa de vidt forskellige Strenge fra det makabre til det lyriske. Nævnes maa ogsaa hans meget impressionistiske Tegn. til Dumas: Greven af Monte Christo (1894) og til en Række Folkeeventyr.

H. N. H. var en af Danmarks mest produktive Raderere, der i sine bedste Blade forenede en stor teknisk Kunnen og lyrisk Følsomhed. De er af skiftende Værdi; højest hæver han sig i det fremragende Blad af Kammersanger Schram som Don Bartholo. Det rummer en fortræffelig Karakteristik og staar levende og malerisk i sin Opbygning. Ogsaa Fremstillingen af hans Fader viser hans bedste Egenskaber som Raderer. Mere romantiske er Blade som +De lyse Nætter*, +Florentineren* og +Der gaar Sagn om Borgtapeter@(. H.M.

S. Michaélis i Ill. Tid., 1894-95, 211-14; samme i JuleAlbum, 1899; samme i Kunst, 1, 1899 (16 S.); 111. Tid., 190506, 86-87; Sig. Miiller i Ill. Tid., 1912-13, 142-50; H. Chr. Christensen: Fort. over et Udvalg af H. N. H.s Malerier og Studier 1873-1913, 1913; J. E. Hohlenberg i Ill. Tid., 1913-14, 86-89; Hans Nikolaj Hansen: 50 Billeder efter Malerier og Tegn., udg. af H. Chr. Christensen, 1915; Henning Brøchner i Bogvennen. Dansk-Norsk Litteraturtid., VI 2' 1916-17, 293-300; H. N. H. i Dansk Julealbum, 1921, 3-7; N. V. Dorph i 111. Tid., 1922-23, 549-51; P. C. V. Hansen i Skønvirke, 1923, 33-42; H. N. H.: Smaa Kunstbøger. Udg. ved V. Jastrau. Nr. 17, 1923; C. Jensen i Saml., 1924, 168-69, 170-71, 190-91; 1925, 10-11, 54-56; F. Hendriksen i Bogvennen, 1925, 65-72; H. N. H. og hans Raderinger. Med Fortegnelse, 1931; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Sig. Schultz i Danske i Paris, 11, 1938, 451-52; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hasse: Danske Exlibris, 1942; Wessel og Norge. Red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 170-71. Dagbladene: Dagsavisen 14. Dec. 1884 (Karl :Madsen); Pol. 24. Nov. 1905 (Kronik af E. Hannover); 8. Nov. 1913 (N. Liitzhøft); Ekstrabl. 15. Marts 1913 9. Nov. 1918 10. Maj 1919 (alle Georg Nygaard); Berl. Tid. 19. Nov. 1913 (J. E. Hohlenberg); 16. Dec. 1914; 12. Nov. 1918 (Th. Oppermann); 11. Marts 1923; 15. Marts 1923 (K. Flor); Kristeligt Dagbl. 12. Marts 1923 (S. Clod Svensson); Fyns Venstrebl. le. :Marts 1923 (N. Gyde).

Hansen, Hans Nikolaj Syrak, se Hansen, Syrak, f. 1866.

Hansen, Hans Peter Guttorm Thostrup, 1855-1930, Xylograf. F. 9. Juli 1855 i Kbh., d. 11. Febr. 1930 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Xylograf H. P. H. (s. d.) og Ellen Christine Thostrup. Gift 18. Maj 1883 i Kbh. med Emilie Henneberg, f. 6. Marts 1860 i Kbb., d. 24. Sept. 1934 i Helsingfors, D. af Xylograf H. C. H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Blev udlært som Xylograf og gennemgik samtidigt Tekn. Inst., hvorfra han dimitt. til Akad. 1873; besøgte dette 1873-76. Udstillinger: Charl. 1877-93 (11 G. m. 12 Arb.).

Arbejder: Træsnit efter en Del af Datidens Kunstneres Billeder fx Carl Locher, Carl Thomsen, Erik Henningsen, C. F. Aagaard samt Halvbroderen Viggo Langer; Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Hansen, Hans Peter, 1829-99, Xylograf. F. 20. Dec. 1829 i Kbh., d. 18. Nov. 1899 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Høker Peter H. og Ane Marie Sørensen. Gift 16. Juli 1859 i Leipzig med Clara Aurelia Sophie Langer, f. 5. Aug. 1830 i Leipzig, d. 1. Juni 1913 paa Fr.berg, D. af Kobberstikker Georg Gottfried L. og Maria Julie Kretzschmar.

Uddannelse og Rejser: Var oprindelig udlært som Urmager, men begyndte derpaa at lære Træskærerkunsten paa Kittendorffs og Aagaards Værksted, hvor navnlig Henneberg blev hans Læresvend; hans Dygtighed gjorde, at han allerede 1854 kunde rejse udenlands. I Tyskland arbejdede han først en Tid i Dresden hos Gaber (for hvem han bl. a. skar flere Tegninger af Ludwig Richter), men kom ret hurtigt til Leipzig, hvor han hos den kendte Xylograf Ed. Kretzschmar særligt udviklede sin specielle Evne for Portrættet. Sammen med en Kollega, Kanne, stiftede han her eget Firma, som han senere videreførte alene; men 1864 forlod han Tyskland og arbejdede fra nu af i Kbh. Udstillinger: Charl. 1875-94 (18 G. m. 20. Arb.).

H. P. Hansen hører til de bedste danske Træskærere, og navnlig som Portrætxylograf erhvervede han sig et Navn; ikke alene i Danmark og Tyskland kendes hans Arbejder, men ogsaa for Forlag i Stockholm har han arbejdet. Ogsaa som selvstændig Tegner havde han Evne til at træffe en Portrætlighed, og han har bl. a. lavet en Række smaa raderede Portrætter af kbh.ske Originaler. Ud over hans Portrætter, som kan findes i næsten alle den Tids illustrerede Bøger og Tidsskrifter (bl. a. Ill. Tid. og Ude og Hjemme), kan fx nævnes det store Træsnit + Køer ved en Bondegaard* efter Otto Haslund udsendt af Kunstfor. (1875), enkelte Træsnit til H. C. Andersens Eventyr saavel efter Vilh. Pedersens som Lor. Frølichs Tegninger og til For. Fremtidens Bøger bl. a. Hans Nik. Hansens Tegninger til Gaffelen (1884) og Aug. Jerndorffs til Liden Gunver (Billeder af Danske Kunstnere, 1889). Prøvetryk m. m. i Kbst.saml. H.S.H.

Bogvennen 1897, 32-33; g. Aa., 1933-34, 286; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Hansen, Harald Hans Vilhelm, f. 1890, Maler. F. 18. Febr. 1890 i Kbh. Forældre: Snedkersvend, senere -mester Peder H. og Fanny Olsen. Gift 1° 21. Okt. 1917 i Kbh. med Sylvia Prior, f. 24. Nov. 1893 i Ordrup, D. af Børstjener Andreas P. (Navneforandring fra Larsen 1905) og Jacobine Amalie Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 13. Jan. 1923 i Kbh. med Henny Plenge, f. 18. April 1900 i Kbh., D. af cand. jur., Kontorchef Vilhelm Antonius P. og Ingeborg Riise. Ægteskabet opløst. 3° 8. Aug. 1945 med Susanna Baumann, f. 16. Jan. 1914, D. af Kontorchef Ove R. B. og Janet Colloway.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Axel Seehusen fra 1905, Svend 1909; paa Tekn. Sk. (H. Grønvold); opt. paa Akad. Jan. 1908; Afgang Maj 1915 (Lærere: Rostrup Bøyesen, Tuxen, Viggo Johansen). Stipendier: RabenLevetzau 1915, 16; Hjelmstjerne-Rosencrone 1915, 16; Akad. 1917, 21, 25, 28; Bielke 1918, 19; I. R. Lunds Fond 1936. Rejser: 1910 Tyskland, Svejts; 1921 Tyrol, Wien, Prag; 1923 Italien og Tyrol; 1926 Frankrig; 1927 Tyrol og Norditalien 1928 Holland, Belgien og Frankrig; 1932-33 Persien, Lilleasien, Grækenland (Athen); 1937 Jugoslavien og Grækenland. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1914-15, 17, 21; Charl. 1916; Den frie Udst. 1917-29, 31, 34-37, 39-46; Grafisk Kunstn. Samf. 1917; Stockholm 1919 (Liljevalch), 27 (Unionalen); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Unionslen, Kbh., 1931; Tyskland 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Ungarn 1936; Riga 1936, Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Mit bedste Kunstværk 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1916 (s. m. Andreas Friis og Stefan Viggo Pedersen), 1920, 28, 31 (Kunstfor.), 38, 41. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1934. Stilling: Assistent paa Akad.s Forskole 1919-20. Hverv: Medl. af Censurkom. f. Kunstn. Eft. 1917-18, af Unionalen fra 1927, af Den frie Udst.s Best og af Kunstfor.s Best. 1932-35; Formand for Malende Kunstn.s Sammenslutn. 1936-42.

Arbejder: Spydkastere (1916); Ryttere (1918); Akrobater (1918); Skrænter mellem Hundested og Kikhavn (1919, Aabenraa Mus.); Børsgraven og Holmens Kirke (1919); Hune Kirke (1920, Aarhus Mus.); Gletscheren (1921, Kunstmus.); Aften i Kårnten (1921, Maribo Mus.); Rangerlokomotivet (1921); Robillede (1923); Banderillos (1926, Fyns Stiftsmus.); Solsikker (1926, Aalborg Mus.); Bjerge (192728); Gøksu Jernbanebro (1934, Eckersbergs Med.); Bjerglandskab (skænket Ingrid Jespersens Skole 1934 af N. C. F.); Sommermaane. Asserbo (1935); Vasketøj paa Gaardspladsen (skænket Haslev Gymnasium 1939 af N. C. F. ); Skovbillede (1936); Jævndøgnsstormen (193536; omarbejdet 1939); Sommermaane (1939); Sommer (1942-43); Havet (1943-44); Ved Staalovnen (1944); Skibe paa Bedding (1945). Dekorationsarbejder: Vestibulen i De forenede Bryggeriers Bygn. (1926); Danske Sømandshjem i Gent (1928); Kuplen i Statsradiofonibygningen (Stærekassen) (1930); Freskoudsmykning af Forhal i Det forenede Oliekompagni (1931); Forhal i Tjørnegaardsskolen, Gentofte (1932 ff.); Byraadssalen, Sønderborg Raadhus (1932); Udsmykning af Dansk Ingeniørforenings Restaurant (1935-36); Dekoration af Handelsbankens Vesterbroafdeling (1936); Udsmykning af Auditorium i Handelshøjskolen (1940), af Folkespisestuen, Christiansholms Fabrikker, og af Parkteatret, i Kbh.; malet 3 Billeder af Broarbejder i Lilleasien til den tyrkiske Regering for det dansksvenske Ingeniørforetagende; desuden Arb. i Kbst.saml. og Kunstindustrimus. (Plakater); har udf. en Række Akvareller og Tegn., bl. a. af Tyrefægtninger, Boksere, Ryttere, Atleter o. s. v., samt Tegn. til Politikens og Berl. Tid.s Søndagstillæg.

Harald Hansen vakte tidligt Opmærksomhed gennem sine ekspressionistiske Bevægelseseksperimenter, hvor hele Billedets Virkning beroede paa den voldsomme og stort svungne Linievirkning. Han fortsatte imidlertid ikke disse Bestræbelser konsekvent, og den meget spartanske Farveskala i graat og brunt afløstes snart af en kraftigere koloristisk Udfoldelse, hvor han bestræbte sig for at bringe Farven op til den højeste Lysfylde gennem intense Modsætningsforhold mellem varme og kolde Farver. Man mærker J. F. Willumsen som det nærmeste Forbillede for denne konstruktive Kunst. Hele denne klare Form prædestinerede ham til de større dekorative Arbejder, Opgaver, han løste med Dygtighed og kølig Beregning af Virkningerne. H.M.

Georg Nygaard i Skønvirke, 1927, 118-19; Vore Damer, 25. Sept. 1928 (Int.); Berl. Tid. 19. Febr. 1931 (Th. Oppermann); 15. Febr. 1940 (Int.); 28. Marts 1943 (Søndagstillæg); Dag. Nyh. 25. Nov. 1931 (Sig. Schultz); Nat.tid. 15. Jan. 1938; 18. Febr. 1940 og 24. Febr. 1941 (alle Sig. Sehultz); 4. Febr. og 27. April 1941; Pol. 22. Sept. 1932; Ekstrabl. 9. Marts 1943; Sig. Sehultz: Harald Hansen, 1937; samme: Harald Hansens Tegninger, 1941.

Hansen, Heinrich, 1821-90, Maler. F. 23. Nov. 1821 i Haderslev, d. 10. Juli 1890 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Farver Claus H. og Anna Dorothea Truelsen. Gift 26. Okt. 1852 i Haderslev med Margrethe Elisabeth Burmeister, f. 24. Marts 1824 i Aabenraa, d. 13. April 1899 paa Fr. berg, D. af Bagermester Hans Jacob B. og Metta Christine Nissen.

Uddannelse: Malersvend i Flensborg; kom 1842 til Kbh. og paa Akad. for at uddannes som Dekorationsmaler; deltog s. A. i Dekoreringen af Thorvaldsens Mus. og 1844-47 (under Eddelien) i Arbejdet i Chr. IV.s Kapel i Roskilde; vandt 1844 den lille og 1846 den store Sølvmed. i Dekorationsskolen; var fra Dec. 1844 Elev ogsaa i Modelskolen, vandt her den lille Sølvmed. Dec. 1846. Stipendier: Reiersens Fond 1847; Akad. 1850-52; Ancker 1868. Rejser: 1847 Tyskland; 1850-52 Spanien (6 Mdr.), Frankrig, Belgien, Holland, Skotland, England; 1868 og 75 Italien. Udstillinger: Charl. 1844-90 (43 G. m. 123 Arb.); Nord. Udst. 1872; Akad., Stockholm, 1873; Paris 1878; Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901; London, Guildhall, 1907; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; 18. Nov. Udst. 1942; For. for Nat. Kunst 1944. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1857, Medl. 1858; tit. Prof. 1864; Etatsraad 1871. Stillinger og Hverv: Fra 1848 Hjælpelærer ved Akad. i Perspektiv- og i Ornamentklassen; fra 1864 til sin Død Docent i Perspektiven; fra. 1868 kunstnerisk Leder hos Bing & Grøndahl; Vicedirektør for Akad. 1879-88; Medl. af Akad. raadet 1887; Medl. af Udst.kom. 187982 og 1885-90 (Formand 1887-90).

Arbejder: Interiør fra. Kirken Notre Dame du Sablon i Bryssel (1853, tilh. Kunstmus., dep. i Vejle Mus.); Chr. IV.s Audiensgemak paa Rosenborg (1855, Kunstmus.); Parti i Sorø Kirke (1855, Aarhus Mus.); Chr. IV.s Arbejdsværelse paa Rosenborg Slot (1857); Et Krigsraad i Palais de France i Brygge omkr. Aar 1600 (1858, tilh. Kunstmus., dep. i Det kgl. Teater); Riddersalen paa Fr.borg Slot under Chr. IV (1859, Nivaagaard); Parti af $>Rosen* paa Fr.borg (1861); Chr. IV.s Bedekammer i Fr.borg Slotskirke (1861); Parti fra Klosteret S. Juan de los Réyes i Toledo (1861); Tegninger af Vægge og Loft i Chr. IV.s Bedekammer i Fr.borg Slotskirke og til Loftet i Riddersalen paa Fr.borg Slot (1861); Værelse fra det 16. Aarh. i Lybæk (1868, benyttet senere til gentagne større Arbejder); Parti ved Gammel Strand (1870, tilh. Kunstmus., dep. paa Raadhuset); Sala del Collegio i Dogepaladset i Venedig (1870); Stanza del' incendio i Vaticanet (1871); Sala delle Quattro Porte i Dogepaladset (1876); Gustav III.s Værelse paa Drottningholm (1882, tilh. Kunstmus., dep. paa Amalienborg); Sal i Dogepaladset (1885, tilh. Kunstmus., dep. i Tønder Mus.); Raadhussalen i Danzig (udst. 1886); Raadhussalen i Lybæk (1888, Nationalmus., Stockholm); Tegning til Neptun-Fontæne i Fr.borg Slotsgaard (1889).

Heinrich Hansen var den første danske Kunstner, der specialiserede sig som Arkitekturmaler. Overvejende var det Interiøret, han gav sig af med, det indre af Kirker, Slotte, og andre Pragtbygninger, især Renæssancens rigt udstyrede Sale. Han var en fremragende dygtig Perspektiviker og opnaaede derved stor Sikkerhed i Optegningen. Hermed forbandt han en betydelig Sans for Kompositionens dekorative Virkning og en sikker teknisk Evne til at sammenholde de tusinde Detailler (fx Chr. IV.s Bedekammer i Fr.borg Slotskirke, 1861). I sine senere Aar stemte han ofte sine Interiører saa dybt i Farven, at de ` navnlig nu, da de er eftermørknede - virker for tunge og mørke. I Studier kunde han lejlighedsvis opnaa en ikke blot malerisk, men ogsaa rent koloristisk fornem Virkning (fx Studiet fra King's College Chapel i Cambridge).

Heinrich Hansen var en overordentlig virksom Mand; han fik Tid til ogsaa - som en af de første her hjemme - at interessere sig for Kunstindustrien. Ligesom i sine Malerier foretrak han ogsaa her Motiver fra Renæssancen, navnlig i dens hjemlige dansk-hollandske Form. Han gav Tegninger til Møbler (for J. G. Lund og Severin og Andreas Jensen) og til Sølvtøj (bl. a. til A. Michelsen), men størst Betydning fik han som kunstnerisk Leder af Bing & Grøndahl, Han var desuden Sjælen i det Kunstflidslotteri, hvis Overskud skulde bidrage til Genopførelsen af Fr.borg Slot efter Branden. Hans indtrængende Gengivelse af flere af Slottets Interiører gjorde det muligt for F. Meldahl efter hans Tegninger at rekonstruere disse Sale. R.M.

Ill. Tid., 1889-90, 497-98; Harald Bing i T. f. Kunstind., 1890 175-82 (jfr. E. Hannover i Pol. 25. Jan. 1891); Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1903, 1903, 44, 48-50, 83, 85; Danmark, udg. af Journalistfor., V, 1891, 28-29; S. Constantin Hansen i Danskeren, VI, 1891, 59-60; H. R. Baumann i Sønderjydske Aarb., 1892, 225-28; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Hansen, Johan Heinrich Martin, 1860-1942, Arkitekt. F. 7. Aug. 1860 i Kbh., d. 14. Okt. 1942 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Tømrersvend Lars Frederik Birkedahl H. og Marie Sophie Grewe. Gift 31 Okt. 1884 i Kbh. med Jensine Jacobine Jensen, f. 29. Jan. 1862 i Kbh., D. af Restauratør Jacob J. og Ane Petrine Jacobsen.

Uddannelse: Gennemgaaet Tekn. Sk. og gjort Svendestykke som Tømrer. Rejser: Tyskland og England. Udstillinger: Charl. 1903. Udmærkelser: Æresmedl. af Dansk Arkitektfor. 1936. Embeder og Hverv: Assistent i Kbh.s Bygn.væsen 1884; Bygn.inspektør 1907-30; Medl. af Statsprøveanstaltens Best. 1909-35; Formand for Dansk Arkitektfor. 1927-37.

Arbejder: Købmand Mathiasens Hus i Hørsholm (1896); Hjørneejendommen Torvegade 50 og Dronningensgade 48 (1898-99); Sortedamsdosseringen 63 A-B (1903); Hjørneejendommen Aaboulevard 55 - Bulowsvej 50 A-B (1903); Gl. Kongevej 27 og 29 A (1907); Dronningensgade 75 (1913); Ombygning af Frelsens Hær, Fr.berg Alle 9 (1915); Trykkeribygn. til Social-Demokraten (1927-28); Villa Fredensvej 20, Charlottenlund. Litterære Arbejder: Bygningskommissionens Historie (1906); Historiske Meddelelser om Kbh.s Bygningsvæsen og dets Personale (1931).

Heinrich Hansens Bygninger er typiske for Tiden, men hæver sig i kunstnerisk Henseende som Helhed næppe over Gennemsnittet. Til det bedste hører Villaen paa Fredensvej.

K.M.

Ark., 1898-99, 104-05 (Hus i Hørsholm, Dronninghus paa Christianshavn, Villa i Charl.), 128-29 (Villa i Charl.); 190102, 145-47 (Sortedamsdosseringen); Dansk Arkitektfor.s T. (Bygmesteren), 1909, 1-2, 6-7, 27-28, 34-35, 43-44, 62, 67, 74 84 (Ejendom paa Aaboulevarden og Bulowsvej);1930, 181-82 (70 Aar); 1933, 82 (Ejendom i Dronningensgade); 1942, 262-63 (Nekr.).

Hansen, Johannes Henning, 1880-1945, Arkitekt. F. 18. Juli 1880 i Odense, d. 8. Aug. 1945 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Snedkermester Hans Henning H. og Johanne (Hanne) Jørgensen. Gift 16. Sept. 1915 i Kbh. med Arkitekt Agnete Frederikke Laub Hansen, f. 16. Sept. 1886 i Kbh., D. af Søminemester, senere Maskininspektør, cand. polyt. Holger Axel H. og Johanne Arngoth Haae Laub.

Uddannelse: Snedkersvend og Husbygningskonstruktør (fra Odense tekn. Sk.) 1899; opt. paa Akad. Jan. 1900; Afgang Maj 1907; lille Guldmed. 1910 (for En Herregaard); Tegner og Konduktør hos F. Koch, Gotfr. Tvede, Andr. Clemmensen og Ulrik Plesner 1900-11; selvstændig Virksomhed fra 1911. Stipendier: Akad. 1909, 10. Rejser: 1911-12 Grækenland (som Gæst ved École Francaise d'Athénes deltaget i Udgravningerne paa Delos), Spanien; for øvrigt talrige Rejser til Italien, første Gang 1905; endvidere Frankrig, Holland, Belgien England, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Nordafrika, Amerika. Udstillinger: Charl. 1903-35 (12 G. m. 30 Arb.) samt Mindeudst. 1946; Charl. Eft. 1922. Udmærkelser: Eckersbergs Medaille 1915; Emil Bissens Pr. 1931; Lasenius Kramps Med. 1940; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. 1941. Embeder og Hverv: Assistent hos Martin Nyrop paa Arkitekturskolen fra 1911 til Skoleaaret 1918-19; inden for Akad. Arkitektfor. bl. a. Leder af Tegnehjælpen 1913-14 og af Voldgiftsretten 1936-41, Formand 1919-22; Medl. af -Akad. 1917, af Akad.raadet 1920-29; Borgerrepræsentant fra 1921 (Næstformand fra 1925); Arkitekt for Trinitatis Kirke 1925; Medl. af Kbh.s Sundhedskommission 1937; Medl. af Bast. for Selsk. for Staden Kbh.s Historie og Topografi fra 1937.

Arbejder: Bagsværd højere Almen- og Kostskole (1908); Danmarks Hus pas den baltiske Udst. 1914 (efter Konk., Eckersbergs Med.); K.F.U.M.s Tilbygn. i Rosenborggade (191517); Dronningmølle Avlsgaard, Vest for Villingebæk (1923); Ombygn. af Grev Frijs'Palæ, Hj. af Ny Kongensgade og Fr.holms Kanal for Borups Højskole (indv. 1926); Skipperfor.s nye Stiftelse, Australiensvej 29-33 (1928); Trinitatis Præstegaard (1928, s. m. Th. Havping); D.B.C.s Bane i Ordrup (1930-31); Efterslægtsselskabets Gymnasium, Hyrdevangen 62 (aabnet 1940); Haandværkerhaven (det nye Alderstrøst), ved Banebrinken (efter Konk. 1936, 1,940); Kbh.s Maskinskole, Jagtvej 163 (1941, s. m. Carl H. Nimb); Fr.berg Raadhus (efter Konk. 1935, under Opf.); Lysthus, Bjerregaardsvej 5 (1945). Boligkomplekser: Karreen Borgerbo, Nr. 1-7 ved Gaden af samme Navn (1914, s. m. L. Hygom, Brygger Jacobsens Pr.); Borgmester Jensens Allé 1-5 (1918-19); Arbejderboligerne af Træ, Vigerslev Alle 81-133 (1918-19); Karreen Genforeningsplads 1-15 (1919-20); Karreen Gyldenrisvej 4-40 og 5-7 (1921) (vistnok det første Boligkompleks, hvor Hovedtrapperne og Lejlighedernes Opholdsstuer er lagt til Gaarden og dennes Sider behandlet som Facader); Vibekevang ved Aldersrogade (1924-25); Karreen Solgaarden, Nr. 6-14 til Vejrøgade (1929-31, Emil Bissens Pr.); Hj. af Strandboulevard (Nr. 11-13), Classens- og Willemoesgade (1930); Hj. af Østerbrogade (Nr. 51-53) og Olufsvej (1931-32); Hjørneejendommen, Stockholmsgade 23 - Upsalagade 1-7 (1932); Grønningen 3 (1933); Nørre Allé 17 (1937-38). Villaer: Hegels Villa, Strandvej 859 i Springforbi (1914-15); Belvedere, Kystvej 44, Hornbæk (1916-17); Rubows Villa i Limhamp ved Malmø (1917); Søholms Park 7 (1927); Stokkerup, Strandvej 724 i Springforbi (1934); Møbler. Projekt: Bebyggelse ved Strandvejen ml. DuntzfeldtsAlle og AhlmannsAlle (1.Pr.1927).

Gennem de Arkitekter, hos hvem Henning Hansen tegnede som ung, og gennem Nyrop, hvis Assistent pas Arkitekturskolen han var, kom han i Forbindelse med det mest værdifulde i den foregaaende Tids Strømninger. Han er inden for sin Generation sikkert den stærkeste blandt dem, der har fastholdt den personlige, følelsesbetonede og hjemligt prægede Forbindelse mellem Kunst og Tradition. Allerede som ung var han førende i den engelsk-nordiske Strømning i de historiske Stilarters sidste Periode, og i Klassicismens og Modernismens skiftende Klædebon har han udtrykt samme Indstilling. Han har derved i særlig Grad bidraget til Kontinuiteten mellem Øjeblikkkets danske Arkitektur og NyropTidens. Tillige maa nævnes hans Indsats i Praksis og Skrift for bedre Boligforhold, ikke mindst m. H. t. den lille Lejlighed, samt hans Deltagelse i Arbejdet for Arkitektstandens faglige Interesser. K.M.

Arch., 1902-03, 71 (Husmandsmøbler); 1906-07, 321, 333-34 (Thos. Johnsons og Hustrus Stiftelse); 1907-08, 41718 (Kirke i Rønne); 1910-11, 33-36 (Skole i Bagsværd, Villa i Odense), 309-10 (Skovpavillon i Korsør Skov); 1912-13, 213-14 (Bygn. paa Den Baltiske Udst.); 1913-14, 65-66, 69-70 (Østifternes Kreditfor.); 1914-15, 1-6, 9-14, 17 (Danmarks Hus paa Den Baltiske Udst.), 241-43 (Borgerbo); 1915-16, 429-33 (Dir. Hegels Hus.); 1917-18, 121-24 (Landhus i Hornbæk); 1919, 196 (Tilbygn. til K. F. U. M. ); 1920, 205-09 (Det 5. Nord. Arkitektmøde), 301-08 (Træhuse); 1921, 8, 11 (K. F. U. M. i Odense), 145-48 (K. F. U. M. i Kbh.); 1922, 138-39 (Møbler), 161-65 (Huse paa Gyldenrisvej); 1923, 92-93 (Kakkelovne), 352-54 (Boligselskabet Studiebyen), 378, 380, 384 388 (Landmandsbankens Byggeselskab); 1925, 29-32, 70 (Museumsprojekterne), 166,170-71 (DronningmølleAvlsgaard); 1926, 129-32 (Lejlighedstyper); Arch. M., 1928, 47-52 (Hus i Søholm Park); 1929, 66, 72-73 (Kbh.s Skipperfor.s Nybygn.); 1931, 31-36 (Solgaarden); 1932, 16-20 (Ejendom i Classensgade); 1936, 120, 123, 150, 155-56, 158 (Lejlighedstyper, Solgaarden); 1939, 165-66 (Grønningen 3), 172-74 (Nørre Alle 17); 1940, 81-92 (Efterslægtsselskabets Skole); 1945, 153-60 (Nekr.); Arch. U., 1927, 173 (Parkeringsplads i Gentofte); 1936, 21 (Adm.bygn. f. Fr.berg Kommune); 1937, 57-60 (Alderstrøst); 1938, 7 (Plantyper); 1941, 27-28 (Konk. om Statslaanshuse), 108 (Fr.berg Raadhus), 182-83 (Kbh.s Maskinistskole); 1943, 56 (Kommuneskole i Husum); 1945 (i Tillæget Meddelelser) 17-18; Forskønnelsen, 1912, 17; 1919, 52; Skønvirke, 1914-15, 8, 18-20, 31, 37, 41, 47, 111; 1922, 57; 1924, 132; Dansk Arkitektfor.s T. (Bygmesteren), 1924, 43-45, 47; 1933, 153, 155; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, Tvl. LXXLXXIV; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IIl, 1927-28, 39; 3. Rk. II, 1938, 293-302, 332; Steen Eiler Rasmussen i De danske Byggefag, 1929, 90; samme: Nordische Baukunst, 1940, 56-57; Thomas Havning i Akad.s Aarsberetning 1940-46, 22-23.

Hansen, Holger Hans (ved Daaben Hans Holger), 1890-1919, Maler. F. 7. Maj 1890 i Kbh., d. 25. Marts 1919 i Kristiania, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Malersvend Christian Ludvig H. og Agnes Christine Handschuh. Gift 1918 i Nykøbing F. med Ellen Johanne Toxværd, f. 13. Juli 1893 i Nykøbing F., D. af Handelsfuldmægtig Carl Henrik T. og Metty Kirstine Sophie Schjødt.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. i Forb.kl. Jan. 1907, Afgang Maj 1911; besøgte Eft.sem. 1914 Akad.s Dekorationssk. og 1. og 2. Sem. 1914-15 Malersk. Stipendier: Bielke 1918 og 19. Rejser: Døde af spansk Syge under en Norgesrejse 1919. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1910-11, 13; Charl. 1912-19 (5 G. m. 18 Arb.); Sep.udst. 1917. Udmærkelser: Akad.s lille Guldmed. 1912.

Arbejder: Den barmhjertigeSamaritan

(1912, Akad.s lille Guldmed.; Unitarernes Hus,Kbh.); Fra Lillehammer (1917), Nedtagelsen af Korset (1918) (begge Maribo Mus.); Figurkompositioner, Portrætter, Landskaber; Tegn. i Kbst.saml. Red.

København og Pol. 27. Marts 1919.

Hansen, Ib Holm, 1928-45, Maler. F. 15. Febr. 1928 i Kolding, d. 15. Marts 1945 i den tyske Koncentrationslejr Hannover-Stocken. Forældre: Maler Thorvald H. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Lærte at male hos Faderen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1942, 43; Den Polykrome 1945 (Mindeophængning); Sep.udst. 1943 og 44 (begge i Aarhus), 1944 (Silkeborg).

Arbejder: Siddende Model (1941); Portræt af Kunstnerens Moder (1941); Opstilling med Violinkasse (1941); Interiør med Bord (1,942); Figur med grøn Trøje (1943); Fra den gamle Kirkegaard (1943); Drivhuse (1943); Kolonihaven (1944); Baade i Aaen (1944).

Ib Hansen, der kun blev 17 Aar, naaede at lægge en forbavsende Modenhed og et usædvanligt malerisk Talent for Dagen. Malerkunsten havde allerede fra de tidlige Drengeaar været hans store Interesse. Forstaaeligt nok mærkes Paavirkning fra Faderen i flere Arbejder, medens han i andre overgaar ham i Friskhed og Umiddelbarhed. Han har malet Figurbilleder, Opstillinger og naturalistiske Landskaber, hvori han viser et vaagent Blik for. Farvens Valører. En Fylde af intimt afvejede, bløde Nuancer træffes i hans sidste Arbejder, der mest personligt og naturligt vidner om hans meget lovende Malerbegavelse.

J.Z.

Ekstrabl. 5. Marts 1945; Nat.tid. 6. Nov. 1945 (J. Zibrandtsen); Thorvald Hansen og Ib Hansen, udg. af en Kreds af Venner, 1946.

Hansen, Frederik Immanuel, 1859-1940, Maler. F. 8. Aug. 1859 i Sneslev ved Fuglebjerg d. 4. Nov. 1940 i Aalsgaarde, begr. i Hellebæk. Forældre: Købmand Jørgen Christian H. og Hansine Henriette Bøgh. Gift 1° 18. Aug. 1905 i Kbh. med Karen Johanne Hartelius, f. 24. Jan. 1876 i Aalsgaarde, d. 10. April 1927 sst., D. af Snedker Peter Henrik H. og Marie Sophie Mogensen. 2° 18. Okt. 1932 pas Fr.berg med Emma Sophie Hansen, f. 2. Nov. 1882 i Kbh., D. af Vinkyper Lars H. og Birthe Cathrine Andersen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. og herfra dimitt. til Akad., hvis Dekorationssk. han skal have besøgt 1882-84; senere 1892-94 pas Kunstn. Studiesk. under Krøyer og Zahrtmann. Rejser: 1894-95 Lybæk; 1899 Stockholm; 1922 Dresden og München. Udstillinger: Foreningen Uafhængig Kunst (i Grønningen) Eft. 1916; Sep.udst. Marts-April 1919 (Will. Olsen, St. Kongensgade 45) og Nov.-Dec. 1927 (Nørre Kunstsalon).

Arbejder: Portræt af Malerens Fader (1888), af Maleren Larsen Særsløv (1892); Hvalen pas Lautrups Plads (1889); Dreng ved frosne Ruder (1890); Selvportræt (1917). Red.

Hansen, Ingrid, f. 1911, Maler. F. 27. Okt. 1911 i Nyborg. Forældre: Konditor Johannes H. og Zita Rasmussen. Gift 18. Jan. 1937 i Kbh. med Konditor Svend Steen Brønnum, f. 28. Aug. 1903 i Kbh., S. af Konditor Andreas B. og Olga Steen.

Uddannelse: Elev af Rostrup Bøyesen 1931 -32; besøgte Akad. 1935-36 (Lærer Kræsten Iversen); studerede hos Gromaire i Paris 193536. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1940. Rejser: 1935-36 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 38-41; Bølleblomsten 1942-46; Ung dansk Kunst 1945.

Ingrid Hansen har malet Opstillinger, Figurbilleder og Landskaber. Karakteristisk for Arten af hendes Kunst er de koloristiske Bestræbelser, hvori hun følger Linien fra Karl Isakson. Gennem en fladebetonet, stillebenagtig hvilende Stil skaber hun i udsøgte og tyste Klange Udtryk for sin levende Naturopfattelse. Ikke mindst i den maleriske Stofbehandling er hun fint kultiveret. J.Z.

Klingen, 1942, 69; Pol. 23. Maj 1944 (Int.).

Hansen, Isaak, 1788-1852, Arkitekt. Døbt 28. Maj 1788 i Kbh., d. 25. April 1852 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kgl. Lakaj Claus H. og Sara. Gift med Christiane Amalie Koch, døbt 12. Dec. 1792 i Kbh., d. 27. Juni 1874 i Maribo, D. af Skibsbygger Jørgen H. og Ane Cathrine Volkersen.

Har gennemgaaet +flere Skoler* paa Akad.; blev ansat ved Raadhuset under C. F. Hansen 1808; overflyttet til Frue Kirke 1816 som Ekstrakonduktør (1817-26: Enekonduktør); fra 1826 arbejdede han ved Chr.borg, hvor Tilsynet med Indretningen af Gemakkerne, der skulde være færdige til Fr. VII.s Bryllup, paahvilede ham; 29. Nov. 1828 udnævntes han til Slotsforvalter. Han roses af C. F. Hansen for +utrættelig Flid og Anstrængelse**. K.G.A.

Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 97 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II).

Hansen, Johan Daniel, 1734-99, Arkitekt. Døbt 18. April 1734 i Kbh., d. 7. Jan. 1799 sst., begr. sst. (Petri). Forældre: Karetmager Daniel H. og Bodel Cathrine Hansdatter. Ugift.

Uddannedes paa Akad., hvor han vandt lille Guldmed. 1758 og store Guldmed. 1760; s. A. ansat som Informator ved Bygningskolen; fik 1763 det store Rejsestipendium og drog først til Paris, hvor han 1764-66 besøgte Akad., dernæst til Rom. Her kopierede han efter Antikken, foretog Opmaalinger og komponerede selvstændigt, if. eget Udsagn bl. a. Paladser +efter den græske og antike Stil< Til Trods for Akad.s gentagne Opfordringer om at komme hjem, da de 6 Aar var forløbet, forblev han i Rom, hvor han efterhaanden ganske forsumpede. Da han endelig 1774 kom til Kbh., blev han trods alt agreeret, men fuldførte ikke sit Receptionsstykke. Udst. paa Salonen 1778 (Facade til en Fontaine). Af H.s Arbejder er kun bevaret et Projekt til et kgl. Lystslot, stukket i Kobber af ham selv i Kbh. 1763 og en Gentagelse heraf, tegnet i Paris 1764. Dette Stykke Fantasiarkitektur viser i Detailler Indflydelse fra Jardin (Kbst.saml.; dep. i Akad. Saml. af Arkitekturtegn.). B.L.G.

Ein deutscher Maler und Hofmann. Lebenserinnerungen des Joh. Christian v. Mannlich 1741-1822. Hrsg. von Eugen Stollreither, 1910, 105, 178; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 363-65.

Hansen, Johann Ludwig, 1784-1849, Maler. F. 30. Okt. 1784 i Kiel, d. 1849 sst. Forældre: Grynmøller Paul Jacob H. og Magdalene Catharina Augusta Rosen. Gift med Claretta Elisabeth Detlevine Sahr.

Uddannelse: Uddannet ved Malerhaandværket; Autodidakt; arb. som Litograf, Portræt- og Landskabsmaler; levede i Kiel, senere (omkr. 1840-41) i München, siden atter i Kiel.

De nedenfor omtalte Arbejder nævnes med det Forbehold, at de, hvor ikke tidsmæssige eller stedlige Grunde udelukker det, evt. kan være udf. af Sønnen Joh. Ludw. H. (s. d.).

Arbejder: Et Tyrolerlandskab (Kieler Kunsthalle); Portræt af Claus Harms (udf. i Kiel 1821); Adam Oehlenschläger (litograferet tre Gange og udg. 1844); C. F. Hage (litograferet af L. Hansen); Litografi af J. L. Fischer (1826, Kbst.saml.); Tegning af C. N. Schwach (litograferet af J. Urbye 1849) og af Peder Klykken (litograferet af W. Tegner). T.H.C.

Hansen, Johann Ludwig, 1812-44, Maler. F. 29. Juli 1812 i Kiel, d. Sommeren 1844 i Bolzano. Forældre: Maler Johann Ludwig H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1831 til Marts 1834 samt Okt. 1836 til Jan. 1838. Rejser: Efter 1838 til Udlandet; opholdt sig Vinteren 1840-41 i München, senere i Bolzano. Udstillinger: Charl. 1837 og 40 (4 Arb.).

Arbejder: Udst. 1840 3 Landskaber fra Tyrol og Salzburg. Da hans Virke i Tid og for en

stor Del ogsaa i stedlig Henseende faldt sammen med Faderens, er det vanskeligt at afgøre,

hvilke Arbejder der skyldes denne og hvilke Sønnen. Muligvis skyldes to, J. L. Hansen

signerede Litografier heromtalte Kunstner, medens andre, L. Hansen signerede, maaske

skyldes Faderen. De to er Portræt af Stiftamtmand over Lolland-Falster M. R. Jessen

(litograferet af E. Lehmann) og Biskop over Lolland-Falster Rasmus Møller (litograferet

af E. Fortling, Kbst.saml.); se i øvrigt under Faderen. T.H.C.

Hansen, Johan Matthias, 1781-1850, Arkitekt. F. 10. April 1781 i Kbh., d. 29. Aug. 1850 i Altona. Fader: kgl. Lakaj Thomas H., Brodersøn af Chr. Fr. Hansen.

Uddannelse: Opt. paa Akad.; uddannet under C. F. Hansen; 1801 lille Sølvmed. Embeder og Hverv: 1830 konstitueret som Stadsbygmester i Altona, men nedlagde ret hurtigt dette Hverv; muligvis var det J. M. H., der s. m. Arkitekt O. J. Schmidt oprettede et Atelier for Bygningskunst i Altona.

Arbejder: Da C. F. Hansen 1804 bosatte sig i Kbh., kaldte han J. M. H. til Altona for at fuldføre de Arbejder, han her havde maattet lade ufuldendte; byggede talrige Beboelseshuse og Landejendomme; 1808 udførtes under hans Ledelse Arbejdet med Chr. VII.s Sarkofag (efter Tegn. af C. F. Hansen); Kirken i Quickborn (1807-10); Det Rantzauske Slotskapel i Breitenburg. K.G.A.

Th. u. B. - Haupt,1II, 1889; L. Swane: Abildgaard, 1926, 82.

Hansen, Johannes Kristian, f. 1903, Bhgr. F. 22. Okt. 1903 i Kbh. Forældre: Pianosnedker, Amatørmaler Jens Frederik H. og Anna Cecilie Blomgren. Gift 8. Sept. 1933 med Anna Cathrine Juul Møller, f. 8. Febr. 1903 i Skørping, D. af Lærer, sidst i Greve Michael Christensen M. og Emilie Petersen.

Uddannelse: Ciselørelev hos N. Outzen Schmidt 3 2 Aar; besøgte Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921 i Forsk. for Malere (Lærer Ejnar Nielsen); overgik 1922 til Bhgr.sk. og var Elev her til 1926 under Utzon Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1925, 27; Akad. 1926, 29; Ronge 1927, 31; RabenLevetzau 1928, 31; Bielke 1937. Rejser: 1921 Tyskland (længere Ophold i München); 1924-25 Frankrig og Italien, bosat i Pisa I/2 Aar; 1926 Studier i Berlins Museer. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1924-25 (som Bhgr. og Maler), 28; Charl. 1923-42 (11 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1938, 45; Forum 1929; Oslo 1931; Bbgr.sammenslutningen 1933, 35, 38 (Kbh. og Oslo); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943; Sep.udst. 1931, 37. Udmærkelser: Hanne Benzons Legat 1929; Neuhausens Pr. 1933; Eckersbergs Med. 1939. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1939-45; Medl. af Best. for Kunst for Varer og for Kunstnerpensionsforeningen Fremtiden.

Arbejder: Gruppen Unge Mennesker (1924, Marmor, Kunstmus.); Aarstiderne, 4 Relieffer (Kunststen, 1929, Aalborg Mus., Hanne Benzons Legat, udf. i Marmor 1932, Vejle Mus.); Kærestepar paa en Bænk (1937, Gruppe i, Stentøj, Maribo Mus.); Liggende Barn (1926, Bronze, Rigshospitalets Poliklinik); Modelstudie (1929, Gips, Eckersbergs Med.; siden udf. i Bronze); Modelstudie (1931, Bronze, tilh. Undervisningsmin.); Frise (1932 ff., Radiumstationen paa Finseninstituttet, Neuhausens Pr.); Betonrelief (1932, Vestibulen, Finseninstituttet); To unge Mennesker (1942, Bronzegruppe, opst. ved Dronn. Louises Bro af Kbh.s Kommune); Altertavle (1943, malet Lindetræ, Holte Kirke); har udf. en Del Modeller til Den kgl. Porcelainsfabrik (bl. a. Pige ordner Haar (1938, Chamotteler) og forsk. Grupper i Stentøj); har arbejdet med Akvatinteradering.

Johannes Hansens Arbejder præges af en frisk og tvangfri Naturalisme og en lyrisk Følelse, som gør dem let tilgængelige. De er rolige og beherskede i Bevægelsen og sikkert proportionerede. Sine bedste Resultater har han vel naaet i det stilfærdige Sammenspil i Grupperne, der viser Forholdet mellem den unge Mand og Kvinde. H. M.

B.T. 27. Marts 1931 (Int.); 31. Marts 1931 (O. V. Borch); Berl. Tid. 8. April 1931 (K. flor); Dag. Nyh. 6. Aug. 1932 (Int.); Pol. 8. Aug. 1943.

Hansen, Joseph Theodor, 1848-1912, Maler. F. 4. Jan. 1848 i Randers, d. 20. Okt. 1912 sst., begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Skrædder Thomas H. og Esther David Josephsen. Gift 20. April 1873 i Kbh. med Anna Marie Kirstine Thygesen, f. 22. Maj 1852 i Kbh., d. 26. Dec. 1875 sst., D. af Arbejdsmand Jens T. og Ane Margrethe Borger.

Uddannelse: Malerlærling i Randers hos Onklen Malermester Lindstrøm; rejste som Svend til Kbh. og blev ansat ved P. Ipsens Terracottafabrik; gik samtidig paa Tekn. Sk. og besøgte Akad. 1869-76; i Paris 1881 Elev paa Bonnats Sk. Stipendier: Akad. 1881, 82 (større), 83; Aneker 1904. Rejser: 1881 Paris, Italien, Grækenland; c. 1887 Stockholm; hyppige Italienophold. Udstillinger: Charl. 1873-1912 (36 G. m. 94 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Chicago 1893, 95; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1901; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1887 (i Kunstfor.), 1909 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Akad.s Aarsmed. 1 ° 1909: Hverv: Medl. af Komiteen for Udst. i Chicago 1893.

Arbejder: Parti- af Marmorkirken (udst. 1874); Riddersalen paa Rosenborg (udst. 1875); Værelse paa Museet for nord. Oldsager (1878); Chr. IV.s Værelse paa Rosenborg (udst. 1879); Et Atelier i Paris (udst. 1880); Sal i Palazzo Borghese i Rom (1880, tilh. Kunstmus., Jep. i Randers Mus.); Le boudoir de Marie Antoinette (udst. 1881); Akropolis i Athen (1882); Fra Peterskirken (1884, tilh. Randers Mus.); Parti fra Marcuspladsen i Venedig (1885, Kunstmus.); Battisterio di S. Marco, Venezia (1886); Gustav III.s Audiensværelse (udst. 1888); Forum Romanum (udst. 1889); Fra Palatinerbjerget (udst. 1890); S. Olai Kirke i Helsingør (udst. 1894); S. Marcuskirken i Venedig (Emaillemaleri; s. m. A. Dragsted, udst. 1894); Den Grønbechske Gaard (1892, Bymus.); Øregaard (Pen, 1904, Øregaard Mus.); Cappella Palatina, Palermo (1906, Fyns Stiftsmus.); Fra Anticoli-Corrado (1907) og Den mauriske Hal, Alhambra (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Sala delle quattro porte, palazzo dueale, Venezia (Aarsmed. 1909); udf. Tegn. til 3. Udg. af Traps Danmark fra 1896 (c. 1000 Ill.).

J. Th. Hansen var en flittig og samvittighedsfuld Arkitekturmaler. Hans talrige Interiører, Bybilleder og italienske Motiver (navnlig fra Venedig og Forum Romanum) viser et omhyggeligt perspektivisk Studium og et skarpt Blik for arkitektoniske Detailler.Værdien i H.s Arbejder ligger dog snarere i det historisk-topografiske end i det kunstneriske. J. B. H.

T. f. Kunstind., 1894, 129-30; Pol. 15. Nov. 1909; 21. Okt. 1912 (begge N- Liitzhøft); Berl. Tid. 21. Okt. 1912; 18. Jan. 1913 (C. A. Been); Gustav Bauditz i Ill. Tid., 191213, 55; Auk.kat., 1913, 1914 og 1915.

Hansen, Just Michael, 1812-91, Maler. F. 25. Aug. 1812 i Næstved, d. 13. Juli 1891 i Slagelse, begr. sst. Forældre: Konditor Niels H. og Birgitte Kirstine Hansen. Gift med Sophie Elisabeth Didriksen, -f. 17. April 1809 i Kbh., d. 2. Sept. 1890 i Slagelse, D. af Bud Christian D. og Cecilie Marie Dybe.

Uddannelse: Elev af Akad. 1828-36. Ud. stillinger: Charl. 1834-35, 47 (3 G. m. 10 Arb.). Stillinger: 1837 Tegnelærer ved Slagelse lærde Skole; ved dennes Nedlæggelse Tegnelærer ved Realskolen indtil 1887 og ved Byens Borgerskole.

Arbejder: Portræt af F. Dahl` Slagelse; tegnede Portrætter af Provst Salicath (1847), Dr. phil. K. F. .Viborg. og Pastor P. W. van Wylich (1847); Selvportræt, . Træsnit (1887); Prospekter fra Slagelse og , af Sorø Akad.; Hovedfeltet i Altertavlen (en .Kopi efter Maleri af Carlo Dolci) i Tjustrup Kirke; Grafik i Kbst:saml. Red:

Hansen, Jørgen, 1862-1937, Maler. F.- 1.6. Sept. 1862 i Millinge ved Faaborg, d. 1. Marts 1937 i Boldesager ved Esbjerg, begr. i -Esbjerg. Forældre: Sognefoged, Rugbrødsbager Hans Jørgen Pedersen og Ane Hansdatter. Gift 15. Juni 1897 i Esbjerg-med Johanne Hansen, f. 26. , Aug. 1863 i Falsled ved Faaborg, D. af Gaardejer Håns H. og Ane Marie Pedersen.

Uddannelse: I Malerlære hos Syrak Hansen i Faaborg 1876-81; kom som Svend til Kbh., hvor han efter at være dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold) besøgte Akad. Okt., 1883 til Jan. 1885; derefter eller samtidigt besøgte han Kunstn. Studiesk. . under Krøyer, og Zahrtmann. Rejser: Besøgte som Haandværkssvend det meste af Europa; og Syrien, Palæstina og Ægypten 1887-88; opholdt sig derefter 2 Aar i Paraguay 1889-91. Udstillinger: Decemberudst. 1885, 88; Charl. 1886, 89 (2 G. m. 3 Arb.); Sep.udst. i Esbjerg -1929. Stillinger: Forstander for Tekn. Skole i Esbjerg 1896-1920; Tegnelærer ved Realskolen, senere Statsskolen sst. til 1930.

Arbejder: Scene fra en Bondegaard Dagen før Sessionen (1886); Opstandelsen (1902; Altertavle i Næsbjerg Kirke); Christi,Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten (1913, indfældet i . Prædikestol i Nordby Kirke); Et Bryggers (1886, Esbjerg Mus:) og 2 Selvportrætter (sst.); har deltaget i større Dekorationsarbejder, bl. a. Riddersalen pas Borreby, Udsmykning. af Lofter pas Fr.borg Slot og Loftsdekorationer i Industrifor. i Aarhus, i Teatersalen i Esbjerg (1897) samt i Dekorationsarbejder i Kirkerne i Nordby, Sønderho, Darum, Hundrup, .Vilslev og Restaurering af Prædikestol og Orgel i Ribe Domkirke..

Jørgen Hansen var i Malerlære s. m. Fritz Syberg hos Syrak Hansen i Faaborg og gled derefter naturligt ind i Fynboernes Kreds. Det blev dog mere Elevforholdet til Krøyer, der kom til at præge hans Kunst. Hans bedste Arbejder er de hurtige Skitser, hvori han fastholdt Orientens brogede Liv i en impressionistisk Opfattelse. I en lang Række Billeder har han vist Indianernes Tilværelse de sydamerikanske Urskove; men her er den etnografiske Betydning den overvejende. I sine bibelske Kompositioner har han arbejde efter Studier fra Palæstina, hvad der giver dem realistisk Troværdighed. Efter de lang varige Rejser nedsatte han sig som Malermester i Esbjerg. H. M

Svend Rindholt: Jørgen Hansen. Den lille Maler, 1945

Hansen, Karl Glem, se Glem, Karl.

Hansen, Kjeld, f. 1919, Maler. F. 20. Febr. 1919 i Bregninge, Falster. Forældre: Lærer Frederik H. og Ingeborg Skytte. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1940; Elev til 1945 under Sig. Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Gerda Iversen 1943; Kraft 1944, 46; Hjelmstjerne-Rosencrone 1944; Egmont H. Petersen 1945. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941, 42; Charl. 1944; Charl. Eft. 1944; Den frie Udst. (som Gæst) 1945, 46; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946.

Arbejder: Kold Dag. Gedebuk(1941); Strandbillede (1942); Dame i rødt (1944); Stien.til Svaneke (1944); Mod Listed (1944); Køligt Foraar (1944); Gravlæggelsen (1945); Kompositionfudkast (1945). Red.

Berl. Tid. 19. Okt. 1944 (Houmark).

Hansen, Knud Ernst, f. 1898, Arkitekt. F. 13. Marts 1898 i Ringe. Forældre: Sadelmager Hans Christian H. og Andrea Marcussen. Ugift.

Uddannelse: I Tømrerlære; besøgte Tekn. Sk. omkr. 1917-19 og derpaa en kort Tid Elev paa Akad.; Medhjælper hos Povl Baumann. Udmærkelser: Emil .Bissens Pr. 1941.

Arbejder: Storgaarden og Vinkelgaarden (1935 s. m. Povl Baumann); Klokkergaarden ved Skoleholdervej (1939, s. m. Povl Baumann, præmieret); Bispeparken, Blok 6 (1940-41, Emil Bissens Pr. og Kommunens Pr.); Munkevangen, Blok 4 (1942-44, præmieret 1945); Boligkarre for Arbejdernes Andelsboligfor., Hj. af Enghavevej og Bavnehøjalle (1942, præmieret 1946). Red.

Ark. U., 1937, 25-26 (Vinkelgaarden); 1938, 167 (Klokkergaarden): 1939, 22-23; 1940, 9-11 og 1942, 152 (Bispeparken); Ark. M., 1939, 57-61 (Storgaarden); 1942, 140-48 (Bispeparken); 1946, 11-16 (Munkevangen); Steen Biler Rasmussen: Nordisene Baukunst 1940, 190.

Hansen, Knut Axel, 1876-1926, Tegner og Maler. F. 15. Jan. 1876 i Kbh., d. 15. Febr. 1926 sst., Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant, Kontorchef i Krigsministeriet Jacob H. og Clara Fürst. Gift 12. Dec. 1898 paa Fr.berg med Olga Adele Emilie Nissen Sommersted, f. 1875 i S. Petersborg, D. af Grosserer, senere Etatsraad Fritz N. S. og Olga Rebekka Helene Pallisen.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. (H. Grønvold) 1892-93, af Akad. 1893-94; videreud- dannet i Berlin. Rejser: Tog umiddelbart i efter Akad.tiden til Berlin; 1898-99 Paris; 1 1899 til Berlin; 1906 til Miinchen; 1909 Lon- don; 1911 Ægypten, Konstantinopel, Græ- kenland, Italien; 1914-15 Berlin; 1915-26 r Kbh.; 1924 Stockholm. Udstillinger: Har udst. - forsk. Steder i Udlandet bl. a. Berlin (Debut - 1900, Grosse Kunstausstellung), Miinchen (Glaspalast), Dtisseldorf og Stockholm (Sep. udst. hos Gummeson 1924); her hjemme 18. Nov.udst. 1921, 26; Sep.udst. 1923.

Arbejder: Tegninger i Stockholm Nationalmus. (Spion, arresteret paa Gaden i Berlin, 1914), Galerie des acteurs celebres å 1'Odeon, Paris (Tegn. af Sarah Bernhard, 1923), Pinakoteket i München og Nationalgall., Berlin; har virket som Illustrator ved talrige udenlandske Blade: Die Bombe (Wien), Die Woche, Lustige Blotter, Fliegende Blatter, Illustrierte Zeitung, Jugend (Miinchen), L'Illustration (Paris); har dekoreret Rønnede Kro; Plakater; Nodeomslag; Portrætter; Landskaber.

Forlæggeren C. G. Roder tog Knut Hansen som ganske ung med til Tyskland. I halvandet Aar tegnede H. Plakater, Nodeomslag o. 1. og drog saa til Wien, hvor han blev Medarbejder ved Vittighedsbladet Die Bombe. Derefter kom han til Berlin som Tegner til den illustrerede Presse og opnaaede snart Ry, ogsaa ud over Tysklands Grænser. Baade som Plakatkunstner og Illustrator var han en overlegent elegant Tegner af internationalt Tilsnit. Han havde sin Styrke i det mondæne Storstadsliv, som det udfoldede sig i Berlin ved Aarh.s Begyndelse. Indtil 1915

boede han mest i Udlandet. S. S-z.

Die Kunst, München, VIII, 1903, 313 f; Julerosers Haandtegn.-Saml., Kbh. 1906; Danebrog 7. Marts 1907; C. E. Jensen: Karikatur-Album, 11, 1907, 257, 261; Hirth: 3000 Jugend-Kunstbl., 1909, Nr. 1041-44; Archiv f. Buchgewerbe, LII, 1915 242; Verden og Vi, 1. Sept. 1916; Dresslers Kunsthandbuch 1921 II; Pol. 26. April 1923 (Andreas Winding); Masken, Maj 1923: Berl. Tid. 4. Maj 1923; B.T. 12. Maj 1923; 16. Febr. 1926 København 17. Febr. 1926; Klokken 5, 16. Febr. 1926; Kolding Amts Avis 18. Febr. 1926; Sophus Jürgensen i Saml., 1926, 65.

Hansen, Lars, - 1775-1811 -, Porcelænsmaler, virkede ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1775-1811 og regnedes bl. de dygtigste Blaamalere; 1805 blev han Overmaler. 0. A.

Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1928.

Hansen, Lars, 1813-72, Maler. F. 25. Juli 1813 i Rønne, d. 10. Aug. 1872 i Vester Marie, begr. i Rønne. Forældre: Sømand og Fisker, senere Bager og Lods Hans Tobiasen og Anna Dorothea Hansen. Ugift.

Uddannelse: Kom til Kbh. 1828 og i Malerlære; blev Svend 1833; gik samtidig paa Akad., hvor han Jan. 1831 avancerede fra 1. til 2. Frihaandskl. og senere naaede op i Modelsk.; han havde imidlertid lagt sig efter Portrætmaleri og malede hos J. L. Lund; vandt lille og store Sølvmed. 1838 og 41. Rejser: 1841-63 Ophold i Sverige (først 2 Aar i Gøteborg, siden i Stockholm); i Slutn. af 1860'erne 5 Aar i Udlandet, navnlig Italien. Udstillinger: Charl. 1836-63 (7 G. m. 14 Arb.); Akad., Stockholm, 1845, 48, 50, 53, 56, 60 (m. 27 Arb.); Teaterudst., Kbh. 1898; Akad. Modeltegn. i Kunstfor. Kbh. 1942.

Arbejder: Ove Emmerich Høegh-Guldberg (1837); Oehlenschläger (c. 1841) (begge Fr. borg); Selvportræt (1871, Bornholms Mus.); virkede en Snes Aar som Portrætmaler i Stockholm og opnaaede en vis Anseelse; han malede saaledes Portrætter af Kongefamilien. Red.

T. f. Kunstind., 1896, 153; 0. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 1, 1917-25, 331.

Hansen, Lauritz (Lawers), - 1622 -, Maler, fik 1622 Betaling for Malerarbejde i forsk.

kgl. Bygninger, 1624 for Staffering af Kaminer og Skærmbrætter i Kongens Gemak paa

Ibstrup. a. B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78.

Hansen, Lauritz Gebauer, se Gebauer Hansen, Lauritz.

Hansen, Louise Ravn, se Ravn-Hansen, Louise.

Hansen, Anna Mary, f. 1899, Bhgr. F. 23. Sept. 1899 i Fakse Ladeplads. Forældre: Sadelmagermester Iver H. og Christine Pedersen. Ugift.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk.; opt. i Akad.s Forsk. f. Malere Okt. 1920; besøgte Malersk. til 1925 (under Sig. Wandel); fra Foraarssem. 1926 paa Akad.s Bhgr.sk. hos Utzon-Frank; Afgang herfra Maj 1937. Stipendier: Kay Levysohn 1924; Carl Jul. Petersen 1925, 31; Dalsgaard 1940; Hjelmstjerne-Rosencrone 1940, 41$ Ronge 1943. Rejser: 1925, 28 Italien; 1928-29 Grækenland. Udstillinger: Charl. 1934, 38, 40, 42-43; Charl. Eft. 1941; Kunstn. Eft. 1931-32; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Hanne Benzons Pr. 1942.

Arbejder: Barnebuste (Bronze, udst. 1932); Asta, Kvindestatuette (Gips, 1934); Kvindefigur, (Gips, udst. 1938); Siddende Pige (Sandsten, 1941); Pige, der sætter sit Haar (brændt Ler, 1942, Hanne Benzons Pr., tilh. Dansk Skulpturfor.); Liggende Kvinde (Gips, 1943). V. J.

Hansen, Max Mogens Henrik, f. 1908, Maler. F. 28. Okt. 1908 i Kbh. Forældre: Maskinmester August H. og Elisabeth Nyholm. Gift 30. Aug. 1938 i Taarnby med Ida Skram Jensen, f. 4. Febr. 1909 i Kbh., D. af Overintendant Knud Erik Skram J. og Jenny Rasmussen.

Uddannelse: Elev af Poul Lacoppidan Jensen. Udstillinger: Charl. 1937-46; Charl. Eft. 1940.

Arbejder: Graa Foraarsdag (1942); Vinteraften (1943); Plankeværker (1945).

Max Hansen maler oftest Motiver fra Kbh.s Udkant, hvor By og Land mødes i en Blanding af Lysthuse, Skure og gamle Rutebiler uden Hjul. Alt dette har lian malet i en graa realistisk Opfattelse, i Reglen ved Vintertid med snavset Sne under en blygraa Himmel. H. M.

Hansen, Nickels, - 1623-35 -, Snedker og Billedskærer i Husum.

Leverede 1623-24 til Husum Kirke (nu forsvundne) Stolestader og Billedskærerarbejder

til Loftet, det sidste med Assistance af Sønnen Hans Nickelsen, der kom fra Hamborg. Ogsaa

1631-32 arbejdede baade Fader og Søn for Hertugen, men 1635 boede N. H. fattig i

Husums S. Jørgens Hus. C. A. J.

H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Hansen, Peter Nicolai, 1867-1943, Arkitekt. F. 6. Dec. 1867 i Kbh., d. 19. Juni 1943 i Bagsværd, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Stolemagermester, Oldermand Hans Christian H. og Johanne Charlotte Dorothea Hansen. Gift 27. Maj 1898 paa Fr.berg med Julie Elisabeth Andrea Lange, f. 11. Marts 1875 i Aarhus, D. af Tømrer, Arkitekt og Bygmester Carl Christian Eduard L. (s. d.) og Josephine Conradine Andersen.

Uddannelse: Bygningstegner; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. Okt. 1885 i Alm. Forb.kl.; Afgang Maj 1893; Tegner hos Thorvald Sørensen, H. B. Storck, M. Nyrop og Alb. Jensen 1885-98. Stipendier: K. A. Larssen 1915, 16. Rejser: 1893 Amerika; 1905 Italien; 1914 Tyskland, Østrig; 1916 Norge, Sverige; 1923 England, Holland, Belgien og Frankrig. Stillinger: Bygningsassistent under Kbh.s Kommune 1894; Bygningsinspektør 1899-1938. Udstillinger: Charl. 1891-1901 (4 G. m. 4 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1893.

Arbejder: Projekt til en Folkebadeanstalt (udst. 1893, Neuhausens Pr.); Beboelsesejendom i Guldbergsgade 7 (1904, præmieret); Hotel Øresund, Helsingør (1904); Glas- og Porce-

lænshandlerfor.s Stiftelse, Ribegade (1905-06); Ejendommen H. C. Ørstedsvej 23 (1911); Phistersvej 4 (1911, præmieret); Hotel d'Angleterre (genopf. efter Brand) (1915, s. m. Ph.

Schmidt). Red.

Arch., 7904-05, 265-67 (Beboelseshus i Guldbergsgade); 1905-06, 220-23 (Grønningens Bebyggelse); 1910-11, 333-35 (Ejendommen H. C. Ørstedsvej); Ark. U., 1943, Tillag S. 19 (Nekr.).

Hansen, Niels, - 1657 -, Snedker og Billedskærer i Kbh.

Akkorderede i Febr. 1657, da han boede i S. Clemens Stræde, om Snedker- og Billed-

skærerarbejde for 1700 Slettedaler til Trinitatis Kirkes Orgelhus (ødelagt i den store Ilde-

brand 1728). C. A. J.

Friis: Bidrag, 1901, 399.

Hansen Niels, 1880-1946, Maler. F. 22. Juni 1880 i Nørre Vornæs, Taasinge, d. 17. Febr. 1946 paa Turø, begr. sst. Forældre: Murermester Hans H. og Johanne Nielsen. Gift 2. Juni 1908 i Vejle med Anna Kiær, f. 22. Maj 1884 i Svendborg, D. af Tandlæge Marinus Peter Jensen K. og Ida Wiggers.

Uddannelse: I Malerlære i Svendborg 1894; Svend 1898; Zahrtmanns Sk. Vinteren 18991900. Stipendier: Raben-Levetzau 1911; Akad. 1911, 15; Rundskuedagens Studielegat 1924; Ancker 1929. Rejser: 1909 Paris; 1930 til Holland (i egen Baad). Udstillinger: Charl. 1904-10, 19-43 (23 G. m. 78 Arb.); Charl. Eft. 1928, 41; De afvistes Udst. 1905; Den frie Udst. 1909, 11 (Eft.), 12, 12 (Eft.), 13; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Grønningen 1915, 21; Kunstn. Eft. 1919; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Helsingfors 1928; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sommerudst., Kunstmus., 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. i Kunstfor. 1913 (6 Malere), 16 og 33; desuden 1913 (Winkel & Magnussen), 17 24, 26 og 27; retrospektiv Mindeudst. i Odense, Sept. 1946. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1921.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Hustru (1908) og Model (1914) (begge Herman Gotthardts Saml., Malmø); Landskab ved Svendborg (1914, Faaborg Mus.); Arkitekt Carl Petersen (1921, Eckersbergs Med., Kunstmus.); Karl Madsen (1924, Aarhus Mus.); Landlægen (1924); Marie Henriques (1925, Randers Mus.); Forf. Kai Holberg (1926); Kirsten Kiær (1928); Anne Marie Telmånyi (1934, Aarhus Mus.); Drivis (Ribe Mus.); Agnete og Havmanden (Fyns Stiftsmus.); Amtmand Kofoed (1936, Svendborg Raadhus); dekorative Arbejder i Svendborg Krematorium; Vægdekorationer i Odense Raadhus (1937, Fresko; nedtaget 1942 og overført paa Lærred) samt i Handelsstandsforeningen i Odense; endvidere Arb. i Kbst.saml., Teatermus., Faaborg Mus. (i alt 8 Billeder) og Maribo Mus. samt i Mus. i Helsingfors; har desuden udført nogle Litografier.

Mere end Undervisningen paa Zahrtmanns Skole blev Kendskabet til de franske Impressionister og især Manet det afgørende for Niels Hansens Kunst. Dertil kom Samværet med den norske Maler Henrik Lund, der med sin raske, virtuose Form og sin blændende Opfattelse af de maleriske Fænomener blev ham et inspirerende Forbillede. Han lærte her den brede, summariske Udtryksform, som især præger den tidligste Fase af hans Kunst. Det var hovedsagelig Portrætter, Landskaber og Opstillinger, der interesserede ham i denne Periode. Som Portrætmaler søgte han først og fremmest at karakterisere gennem Lyset og Farven over Modellen; han fordybede sig ikke i det psykologiske Udtryk. Ikke desmindre kan han i de kraftige Friluftsportrætter som fx Lorry Feilberg og Landlægen opnaa en fortræffelig Karakteristik ved at stille Figurerne ind i overbevisende Omgivelser. Da H. 1921 bosatte sig paa Turø, blev Landskabet og Søbilledet det dominerende i hans Produktion. Samtidig blev hans Kunst mere romantisk betonet; han søgte oftest Havets dramatiske Stemninger med voldsomme, sortladne Byger over en stormpisket Sø. H. M.

Pol. 30. Marts 1907 (Int.); 29. April 1913 (N. Lützhøft); 22. Marts 1914 (Int.); Chr. Engelstoft i Tilsk., 1910 II, 131-39; samme i Pressens Mag. 1. Sept. 1917; Berl. Tid. 18. Febr. 1916 (J. E. Hohlenberg); Pol. 4. Nov. 1924 og Pol. Mag. 9. Sept. 1923 (begge A. Winding); 9. Nov. 1924

(V. Wanscher); B. T. 10. Marts 1933 (Houmark); Fyns Tid. 1. Nov. 1933 (Niels Gyde); Fyens Stiftstid. 20. Juni 1940 Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 8487; Chr. Rimestad: Niels Hansen, 1937; K. Pontoppidan i Danmark, 1942, 463-68.

Hansen, Niels Christian, 1834-1922, Maler. F. 16. Dec. 1834 i Næstved, d. 25. Okt. 1922 paa Fr.berg, Urne paa Garn. Kgd. Forældre: Konditor, senere Fotograf Carl Christian H. og Henriette Christiane Koch. Ugift.

Uddannelse: Lærte Malerhaandværket og besøgte derefter fra Okt. 1851 Akad., hvor han 1856 vandt den lille, 1857 den store Sølvmed. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1865. Rejser: 1862 Frankrig, England, Belgien; 1890 og 92 mindre Rejser. Udstillinger: Charl. 1856-78, 1898-1909 (25 G. m. 40 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872. Stilling: Fotograf i Firmaet Hansen & Weller 1874-89.

Arbejder: Neapolitanerhoved (udst. 1865); Premierløjtnant Anker (1865, Neuhausens Pr., Fr.borg); Cbr. IX, Miniature (1867, Rosenborg); 5 Miniatureportrætter (udst. 1868 og da tilhørende Kammerherre Wichfeld til Engestofte); Caroline Amalie, Miniature (1869, Rosenborg); Amelie Sønderskov (1895, fork. Joh. Hansens Saml.); Gillelejefiskere bringer deres Garn i Land (udst. 1898); En Smedie i Syrakus (udsi. 1909); Agnes Nyrop (Teatermus.); Miniatureportrætter af Fr. VII og Dronn. Louise, muligvis ogsaa af Arveprins Ferdinand (Rosenborg).

I sine Arbejder har H. tilstræbt den fotografisk nøjagtige Gengivelse. T. H. C.

Auk.kat. 1923 (Dødsbo); Aftenposten 25. Sept. 1923.

Hansen, Otte, - 1612-13 -, Billedskærer, skar 1612 og 1613 Gallionsfigurer til Orlogs-

skibene Spes og Victor. C. A. J.

Utr. K.

Hansen (Hanssen), Peter, c. 1475-1513, Klokkestøber i Flensborg. Gift med Mette +Klockengeters*, d. før 1524.

I Flensborg nævnes P. H. 1489 som Borger og Husejer. 1511 som Medl. af Laurentiusgildet og 1513 som Regnskabsfører for Vor Frue Alter i Nicolaikirken. S. m. Hustruen stiftede han en aarlig Sjælemesse, der holdtes i S. Nicolai anden Dagen efter S. Hans. Værkstedet synes at have været det mest produktive Klokkestøberi i Danmarks Middelalder. F. Uldall opregner 40 sign. el. usign. Klokker, ikke blot i Sønderjylland, men ogsaa paa Fyn og i Nørrejylland, hyppigst med danske Indskrifter og adskillige prydede med Relieffer. Hertil kommer 4 malmstøbte Døbefonte, Aarhus Domkirke (1481), Haderslev Vor Frue Kirke (1485), Halk (1491) og Flensborg S. Nicolai (1497), alle med reliefprydede Kummer hvilende paa Evangelistfigurer. Til Modelleringen af disse Figurer har H. sikkert haft Bistand af andre Kunsthaandværkere. C. A. J.

Haupt, 111, 1889; F: Uldall: Danm. middelalderlige Kirkeklokker, 1906; De sønderjydske Kirkeklokker, 1925, 38.

Hansen, Peter, - 1600-50 -, skal i Chr.IV.s Tid have levet her og udf. Haandtegninger, sign. og dat.; men ingen saadanne kendes nu. O. A.

Spengler, 1818.

Hansen, Peter, - 1682 -, Maler i Sønderborg faar 1682 af Enkedronning Sophie Amalies Kasse Betaling for nogle Portrætter, som han formentlig har malet, mens hun i dette Aar besøgte sine gode Venner, Hertugparret paa Augustenborg. J. P.

Utr. K.

Hansen, Peter Marius, 1868-1928, Maler. F. 13. Maj 1868 i Faaborg, d. 6. Okt. 1928 sst., begr. sst. Forældre: Maler Syrak H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Okt. 1898 i Kbh. med Elisa Nikoline Schoubye, f. 5. April 1862 i Aarhus, D. af Købmand Jens Sehestedt S. og Eva Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Opdraget hos en Slægtning i Kbh.; tog Præliminæreks.; bestod Adgangsprøven til Akad. fra Tekn. Sk. (H. Grønvold); derefter en Tid i Malerlære hos sin Fader i Faaborg; opt. i Kunstn. Studiesk. Vinteren 1884-85, her Elev af Zahrtmann, da denne Jan. 1885 begyndte sin Undervisning; besøgte lejlighedsvis Skolen helt op i 90'erne. Stillinger: Samtidig med sin Uddannelse beskæftiget som Rigsdagsstenografassistent, senere som Teatermaler paa Det kgl. Teater under Thorolf Pedersen. Stipendier: Akad. 1899; Bielke 1902; Stoltenberg 1903; Raben-Levetzau 1909. Rejser: 1892 Holland; 1899 Italien (Rom, Olevano); 1903-05 Italien (Neapel, Pompeji, Civita d'Antino); 1909 over Holland, Belgien til Paris; 1913-14 Italien (bl. a. Pompeji); 1919-21 Italien (Civita d'Antino, Rom); 1927-28 Rom. Udstillinger: Charl. 1889-97 (5 G. m. 7 Arb.); Den frie Udst. 1894-1912, 12 (Eft.), 13, 192528, 29 (Mindeophængning); Grønningen 1915 (Medl.), 1916-19 (Gæst); Kleis Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909: Ung dansk Kunst 1910; Brighton 1912; Malmøudst. 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Amsterdam 1934; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst., 1941; Sep.udst. 1907 (Kunstfor.), 11, 14, 16, 21, 24, 25, 25 (s. m. Johs. Larsen), 27, 29, 30 (Mindeudst.), 31, 32, 34, 35, 36, 37, 38 (Kunstfor.), 40, 41, 42 (i Kunstfor. s. m. Johs. Larsen og Fritz Syberg). Udmærkelser: Med. i Chicago 1893; Mention honorable, Paris 1900; Æresborger i Faaborg 1928.

Arbejder: Selvportræt (1883); Portræt af Kunstnerens Fader (1885, Faaborg Mus.); Dobbeltportræt (af to Børn) (1889; Med. i Chicago 1893); Fra Zahrtmanns Skole (1890) og Moden Rug (1891) (begge Faaborg Mus.); Bal i en Provinsby (1893, Gøteborgs Kunstmus.); Bølgende Rug (1894, Kunstmus.); Legende Børn paa Christianshavns Vold (1898); Frugthandel (1898-99; Mention honorable, Paris 1900); Per læser Bibelen (1899, Akvarel); Fjorden lægger til (1900); Paa Isen uden for Byen (1901, Kunstmus.); Frederiksberg Bakke (1901); Pløjemanden vender (1902) og Høstfolk (1902) (begge Faaborg Mus.); Badende Drenge (1902) og Frugtsælger i Napoli (1903) (begge Kunstmus.); Tærskende Okser (1904); Bagere, Pompeji (1904); Dobbeltportræt (1904); Opkørt Landevej, Pompeji (1904, Akvarel); Forum triangulare (1904, Akvarel); Tiggere foran en Kirke (1904-05, Kunstmus.); Sjovere paa Enghaveplads (1905); I Sengen (1905, Faaborg Mus.); Søster græder (1906); Legende Børn (Enghave Plads) (1907-08, Kunstmus.); Høstbillede (1909); Høstbillede (1910); Foraar. Ung Pige med en Barnevogn (1910, Kunstmus.); Faaborg Museums Indstiftelse (1910-11, Fagborg Mus.); Portræt af Kr. Zahrtmann (1912, Akvarel); Kai Nielsen og Mads Rasmussen (1913) og Bordet dækkes (1913-14) (begge Faaborg Mus.); Køge Landevej (1915); Præsten Hans Madsen stager over til Horneland (1916); Grevefejden (1917, Pastel, Faaborg Mus.); Portræt af Maleren Theodor Philipsen (1919, Kunstmus.); desuden repr. i Mus. i Aalborg, Aarhus, Horsens, Maribo, Odense, Randers, Tønder, Vejle, Esbjerg og Kolding, i Kunstindustrimuseet (Plakater), Bymus. og Kbst.saml.

Det var i de første Aar Fynboerne, der satte Præg paa Zahrtmanns Skole, og Peter Hansen var en af Zahrtmanns kæreste Elever; af Zahrtmann som Lærer har Peter Hansen givet et livfuldt Billede i sine Erindringer fra Skoletiden, +de urolige Feberaar" hvor der knyttedes et livsvarigt Venskab mellem Læreren og Eleven. Af stor Betydning var ogsaa Omgangen med Kammeraterne, hvoraf flere fandt et Samlingssted i det Syrak Hansenske Hjem i Faaborg. Zahrtmann lagde hos Eleven Vægt paa den stærke, naive og enkle Følelse, det simple, naturlige Udtryk fremfor Teoretiseren og Afhængighed af skiftende Moderetninger, og Peter H.s Personlighed og kunstneriske Evne modnedes tidligt. Paa . et rent naturalistisk Grundlag udviklede han sig til en overordentlig fin Kolorist, garnem Theodor Philipsen med en vis Tilknytning til fransk Impressionisme, ligesom ogsaa et med Albert Gottschalks Valørmaleri beslægtet Syn kan spores. Peter H.s Kunst er desuden i høj Grad præget af hans demokratiske og usnobbede Væsen; man mærker bestandig hans varme, medmenneskelige Interesse, enten han skildrer Børn og unge Piger, eller Bønder og Arbejdere, Sjovere, Tiggere og Originaler. Udgangspunktet som han altid vendte tilbage til, var Faaborg og den fynske Natur; her malede han Borgerballet (1893), Ungdommen paa Isen uden for Byen (1901), Pløjemanden (1902) og Høstbillederne (1909 og 10) rued den smukke Kæde af Karlene, der høster, og Pigerne, der binder op efter dem. Fra 1905 slog han sig med sin Familie om Vinteren ned i Kbh. i en gammel Villa bag Folkets Hus paa Vesterbro og malede Motiver fra Valby Fælled, Køge Landevej, Søndermarken og Frederiksberg Bakke, men navnlig fra Enghave Plads, jfr. Kunstmuseets Billede af den unge Pige med Barnevognen (1910), Billeder af Kvarterets Bisser, hængende paa Bænkene, og af de legende Vesterbropiger i Foraarssolen under Pladsens lyse Lindetræer (1907-08).

Foruden Fyn og Vesterbro indgaar Italien, der var Maalet for alle hans Rejser, som en afgørende Faktor i hans Produktion; han besøgte Landet 5 Gange, først 1899, sidst 192728; men af størst Betydning er Opholdet 1903-05. Hans talrige Billeder fra Neapel og Pompeji med deres Skildringer af et solsvedet Land med lette, støvblaa Skygger og af italiensk Almue adskiller sig stærkt fra ældre danske Maleres Opfattelse.

Peter Hansen har malet udmærkede Portrætter, bl. a. af Faderen, Hustruen og Børnene, af Zahrtmann og Th. Philipsen, men hans Portrætmaleri ligger oftest paa Grænsen af det genremæssige, dog uden Forbindelse med det traditionelle Genremaleri; fremfor det rene Portræt har han som Regel foretrukket at karakterisere to eller flere Personer, som stod ham nær, i et karakteristisk Situationsbillede, fx: I Sengen (1905), Søster græder (1906), Kai Nielsen og Mads Rasmussen (1913) og Bordet dækkes (1913-14). Det store Repræsentationsbillede (1910-11) fra Faaborgmuseets Indvielse er vel lidt ubehjælpsomt, men fint i Karakteristikken af de enkelte portrætterede. Af frie Kompositioner har Peter Hansen kun udført faa, hvoraf Grevefejden (1917), der er tænkt som Led i en Serie Billeder fra Fyns Historie, er det betydeligste. Jævnsides med Oliemaleriet har Peter Hansen dyrket Akvarellen og ogsaa i dette Materiale skabt ypperlige Ting. I ringe Udstrækning har han derimod beskæftiget sig med Radering og Træsnit. Lejlighedsvis har han udtrykt sig skriftligt (om Fridolin Johansen, Jens Birkholm, polemiske Indlæg i Dagspressen m. v.). U.

Pol. 21. April 1907 (Peter Hansen; jfr. P. Uttenreitter: Syberg, 1935 108); C. E. Jensen i Arbejdernes Almanak, 1910, 34-39; Peter Hansen i Tilsk., 1913, 345-49 (Erindringer); Fyns Tidende 7. Sept. 1923 og 7. Okt. 1928 (begge Herman Madsen); P. Uttenreitter i Saml., 1928, 177-84; Pol. Mag. 23. Sept. 1928 (Jørgen Sandvad); Ekstrabl. 6. Okt. 1928; Berl. Tid. 6. og 7. Okt. 1928; Soc. Dem. 7. Okt. 1928; Dag. Nyh. 7. Okt. 1928; Pol. 7. Okt. 1928; 11. Okt. 1928 og 23. Febr. 1930 (begge Kronikker af Johs. V. Jensen); Arist Pander i Saml., 1930, 33-42; Berl. Tid. 15. Febr. 1930 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 19. Febr. 1930 (Sig. Sehultz); Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931, 33-46; L. Swane: Faaborg Museum, 1932; Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935, 71-76; Pol. 3. Marts 1938 (Kronik af Karl Sehou); Karl ehou: Peter Hansen, 1938; Preben Wilmann i Danmark, 1, 1.930, 369-75, 389; Fyns Venstrebl. 31 Aug. 1941 (Kronik af Erik Zahle); De unge Aar. Efterladte Erindringer af Fritz Syberg. Udg. af P. Uttenreitter, 1943; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45.

Hansen, Peter, f. 1870, Maler. F. 7. Nov. 1870 i Guldborg, Lolland. Forældre: Husmand, Skovløber Niels H. og Maren Marie Pedersdatter.

Uddannelse: 4 Aar i Malerlære i Sakskøbing; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1890; besøgte denne til Jan. 1891. Rejser: Kortere Rejse i Tyskland inden 1895; rejste siden til Amerika og hørte op at male. Udstillinger: Charl. 1895 og 97 (2 Arb.). Red.

Hansen, Peter Syrak, se Hansen, Syrak, 1833-1904.

Hansen, Peter Ulstrup, se Ulstrup Hansen, Peter.

Hansen, Preben, f. 1908, Arkitekt. F. 7. Marts 1908 i Kbh. Forældre: Afdelingsingeniør under Kbh.s Kommune Gustav Nikolaj H. og Jenny Marie Marcussen. Gift 27. Jan. 1939 med Ruth Langebæk, f. 14. Maj 1917 i Kbh., D. af Direktør i A. M. Hirschsprung & Sønner Tage Holm L. og Kate Carrie Henriques.

Uddannelse: Student 1926; opt. pas Akad. Sept. 1927; Sachsische Hochbauschule, Zittau, 1932; Akad.s lille Guldmed. 1933 (Et Koncerthus), store Guldmed. 1943 (Cirkusbygn.); Medarbejder hos Fritz Schlegel og Edv. Thomsen 1929-36 samt hos Vilh. Lauritzen; selvstændig Virksomhed fra 1937. Stipendier: K. A. Larssen 1931 og 34; Zach. Jacobsen 1935 og 42; Akad. 1943-44 (store). Rejser: 1931 Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien; 1933 Sydamerika; 1935 Amerika. Udstillinger: Charl. 1932, 33, 35-44; Svensk-dansk Arkitekturudst., Stockholm, 1942, og Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942; Bølleblomsten 1944. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1934 for Rejseskitser fra Sydamerika. Hverv: Undervisningsassistent ved Akad. 1943; Formand for Akad. Arkitektfor.s Udstillingsudvalg 1946.

Arbejder: Konsul Einar Marcussens Sommerhus ved Blokhus (1931); Tobaksfabrik for C. W. Obel A/S, Aalborg (1937-39); Nyt Bladhus for Aalborg Amtstidende (1941-42, s. m.

E. Glahn); Et Skovhus i Hals Sønderskov (1942). Projekter: Foreningsbygning med Tea-

ter i Nykøbing F. (2. Pr. 1935); Hovedbyge. i Kastrup Lufthavn (Pr. 1936); Forslag til

Bebyggelse af Sofiemindes Jorder i Vejle (Pr. 1937, s. m. Poul Wiboe); Valby Idrætspark (Pr. 1939, s. m. Edvard Thomsen); Aalborghallen (1. Pr. 1946, s. m. Arne Kjær, Otto Frankild og Civilingeniør Johs. Jørgensen); har desuden tegnet Sølvarbejder for A. Michelsen og beskæftiget sig med Møbler og Møblering; har tilrettelagt og illustreret Værkerne: Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Tobaksindustrien i Danmark 1913-38 og Huse i Danmark (1942, s. m. Niels A. Knudsen og Erik Lassen). E. L.

Ark. M., 1944, 70-72 (Skovhus), 73-80 (Cirkusbygn.).

Hansen, Robert Heinrich, f. 1886, Arkitekt. F. 8. Juni 1886 paa Fr.berg. Forældre: Arkitekt, senere Bygningsinspektør Johan Heinrich Martin H. og Jensine Jacobine Jensen. Gift 8. Okt. 1913 i Kbh. med Rosa Israel, f. 12. Aug. 1889 i Kbh., D. af Boghandler Philip I. og Lydia Christensen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Brdr. Vermehrens Tegnesk.; Tekn. Sk. 1900-04; opt. paa Akad. Sept. 1904; Afgang Jan. 1921. Rejaer: 1907-08 Tyskland og Italien; 1909-10 Grækenland og Tyrkiet. Udstillinger: Charl. 1917 (Opmaaling af den gamle Mastekran). Stillinger: 1905-37 Bygningsassistent og Bygningsinspektør i Kbh.s Kommune.

Arbejder: Laurits Knudsens Fabrikker, Haraldsgade 43 (1920-21); Villa Svanemøllevej

65; St. Kongensgade 114; Bispebjerg Bio; Bella Bio; Rio Bio; National Scala; Forret-

ningsejendom Solbjergvej 3 (1930-31); Voldporten, Hjørnet af Nørrevold og Nørregade;

underjordisk Servicecentral paa Raadhuspladsen (1944). Red.

Arch., 1911-12, 417 (Sommerbolig); Ark. U., 1941, 44 ff. (Servicecentral, Raadhuspladsen).

Hansen, Sigurd Constantin (Konstantin), se Konstantin-Hansen, Sigurd.

Hansen, Sigvard Marius, 1859-1938, Maler. F. 23. Maj 1859 i Kbh., d. 27. April 1938 i Hellerup Urne paa Søllerød Kgd. Forældre: Snedker Anton H. og Marie Larsen. Gift 22. Marts 1898 paa Fr.berg med Anna Mariette Falbe-Hansen, f. 15. Juli 1871 paa Fr.berg, D. af cand. polit., senere Professor, Konferensraad Vigand Andreas F.-H. og Anna Margrethe Veronique Hansen. Ægteskabet opløst 1920.

Uddannelse: I Porcelænsmalerlære paa Fabrikken Aluminia og virkede her til 1882; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., som han besøgte Okt. 1876 til Marts 1883 (Tilladelse til Afgang, men fuldførte ikke Prøven). Stipendier: Akad. 1886, 93, 1902; Bielke 1895. Rejser: 1878 Holland, Belgien, Frankrig, England (for at studere Keramik); 1889-90 England; tillige besøgt Svejts, Norge, Sverige, Paris, Holland og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1882-1938 (53 G. m. 129 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Nord. Udst. 1888; Royal Academy, London, 1889-90; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Kunsthalle, Hamborg, c. 1902; 18. Nov. Udst. 1932, 42; Sep. Udst. bl. a. 1902 (s. m. Jørgen Aabya), 1909, 15, 25, 26, 33. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1886.

Arbejder: Eftermiddagsol. Skaansk Vinterlandskab (Sødrings Pr. 1886); Vintersol. Motiv fra Ørholm (1907, Aarhus Mus.); Interiør fra Weiss' Stue i Ribe (1918, Tønder Mus.); Arb. i Kbst.saml.

Efter Læretiden var det Meningen, Sigvard Hansen skulde knyttes til Den kgl. Porcelainsfabrik for der at arbejde med Underglasurteknik, men da han følt°, han manglede den videnskabelige Forudsætning, opgav han Porcelænsmaleriet. Han kastede sig nu over Landskabet og udviklede her hurtigt en stor Virtuositet. Med sine effektfulde Motiver og sin elegante Teknik kappedes han med den jævnaldrende Peter Mønsted om Publikums Gunst. Ligesom denne lagde han Vægt pas den meget detaillerede Forgrund. Særlig beundret blev hans Snebilleder med blaa Skygger over de dybe Hjulspor. Ogsaa en Række Interiører fra fornemme Hjem har han malet med det samme Eftertryk pas Idyllen. H. M.

Pol. 25. Okt. 1902 (N. V. Dorph); 25. Okt. 1915 (K. Pontoppidan); Aarhuus Stiftstid. 21. Juni 1920; Nat.tid. 16. Juni 1924, 21. Nov. 1926 og 29. Okt. 1928 (Th. Faaborg).

Hansen, Sikker, se Sikker Hansen, Aage.

Hansen, Peter Syrak, 1833-1904, Dekorationsmaler. F. 10. Sept. 1833 i Svanninge, d. 4. April 1904 i Faaborg, begr. sst. Forældre: Husmand og Snedker Hans H. og Maren Jensdatter. Gift 5. Dec. 1863 i Faaborg med Marie Birgitte Rasmussen, f. 26. Nov. 1831 i Millinge, d. 29. Dec. 1890 i Faaborg, D. af Skolelærer Niels R. og Maren Larsdatter.

Uddannelse: Gennemgik som Malersvend Akad.s Sk. 1853-57 og uddannedes til Dekorationsmaler under G. C. Hilker, til hvem G. F. Hetsch havde anbefalet ham. Stipendier: Reiersens Fond 1875. Rejser: Efter Akad. uddannet 2 Aar i Udlandet med Understøttelse af Grev Bille-Brahe til Hvedholm; 1875 til Tyskland, Østrig og.Frankrig for at studere Kirkedekorationer. Udstillinger: Charl. 1873 (1 Arb.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1873 (Dekoration af Vestibulen i Raad- og Domhuset, udst. s. A.).

Arbejder: Familiebillede (1872); Scene af Jeppe paa Bjerget, 1. Akt, m. Olaf Poulsen og Holger Hofman (Teatermus.).

Syrak Hansen virkede i Faaborg som Malermester og udførte Dekorationsarbejder i sydfynske Kirker og Herregaarde. Hans Søn Peter og hans Datter Anna (gift Syberg) blev kendte Kunstnere, og Hjemmet i Faaborg var et Samlingssted for mange Malere, tilhørende + Fynboerne* og deres Kreds: Søren Lund, Fritz Syberg, Karl Schou, Johannes

Larsen, Jens Birkholm m. fl. U.

P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935; Karl Schou: Peter Hansen, 1938; De unge Aar. Efterladte Erindringer af Fritz Syberg, udg. af Poul Uttenreitter, 1943.

Hansen, Hans Nikolaj Syrak, f. 1866, Maler. F. 11. Sept. 1866 i Faaborg. Forældre: Maler Syrak H. (s. d.) og Hustru. Gift 30. Jan. 1897 i Faaborg med Anne Axeline Clausen, f. 10. Jan. 1870 i Diernisse, D. af Husfæster Mads C. og Petra Larsen.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen i Faaborg; besøgte Tekn. Sk. i Kbh., derefter Zahrtmanns Sk.

Arbejder: Portræt af min Moder (1886-87, Faaborg Mus.).

Som Broder til Maleren Peter Hansen var Syrak H. nær knyttet til Fynboernes Kreds. Der blev oprindelig stillet store Forventninger til ham, hans tidlige Portræt af Moderen er et baade levende og fint Arbejde. Han overtog imidlertid Faderens Malermesterforretning og beskæftigede sig i en lang Aarrække ikke synderligt med Kunsten. I Løbet af de seneste Aar har han dog malet en Del Billeder, som ofte er stive i Tegningen, og hvor Farven ikke bærer Præg af Naturstudium. H. M.

Biografl i Faaborg. Mus. Kat., 1. Udg. (1910); L. Swane: Faaborg Museum, 1932; Fyns Tid. 13. Sept. 1941 (Syrak H.: Om Faaborg Mus.).

Hansen, Theophilus Edvard, 1813-91, Arkitekt. F. 13. Juli 1813 i Kbh., d. 17. Febr. 1891 i Wien, begr. sst. Broder til Arkitekt Chr. H. (s. d.). Gift 22. April 1851 i Wien med Sophie v. Forster, f. 1831 i Wien, d. 28. Juli 1851 sst., D. af Arkitekt Christian Friedrich Ludwig v. F. og Maria Schmidt.

Uddannelse: Elev paa Akad.; lille Sølvmed. 1832, store Sølvmed. 1835; s. A. lille Guldmed. (Et Teater); Elev af G. F. Hetsch; var i Athen fra 1838 i nogle Aar Medarbejder los Broderen, Chr. H. ved Universitetsbygningen samt hos denne og den græske Bygningsdirektør, Tyskeren E. Schaubert ved deres arkæologiske Udgravninger og Opmaalinger. Stipendier: Reiersens Fond 1836; Akad. 1844. Rejser: 1838 Berlin (hvor han særlig studerede Schinkels Værker); derfra over Dresden, Meissen, Prag til München (hvor han ikke fandt Behag i Klenzes og Gårtners Bygninger); fik under Opholdet her Opfordring fra Broderen om at komme til Athen og hjælpe ham; rejste derefter over Salzburg, Tyrol, Verona og Venedig til Triest og sejlede derfra til Grækenland; ankom til Piræus 10. Okt.; forblev i Athen til 1846, hvorpaa han rejste til Wien, og bosatte sig; foretog herfra gennem Aarene talrige Rejser til Grækenland, bl. a. 1856, 59, 68, 70, 85, 88 og 89; Rejser til Italien bl. a. 1859 (Pompeji, Venedig) og 1870 (Foggia, Neapel, Pompeji, Rom, Florens, Bologna og Venedig) og 1881 (Rom); Rejser til Danmark 1884 og et 6 Maaneders Ophold i Kbh. 1885-86 (Projekt til Chr.borg) samt for sidste Gang 1889 (Raadhusprojekt); Rejse til Basel 1882; Stuttgart 1884 og Bern 1890. Udstillinger: Charl. 1831-38, 86 (7 G. m. 9 Arb.). Hverv og Udmærkelser: Prof. ved Athens polytekn. Læreanst. 1840-43; udenlandsk Medl. af Akad. i Kbh. 1858; Medl. af Kunstakad. i Wien 1866, Prof. ved samme 1868-84; modtog af sine Elever paa sin 70 Aarsdag en Guldmedaille som præget i Sølv, senere uddeltes aarligt som +Hansenpris* ved Akad. i Wien; s. D. opstilledes en Votivtavle med H.s Portræt i Akad.s Aula; ved Fuldførelsen af Parlamentsbygn. 1884 blev han Æresdoktor ved Wiens Universitet, Æresmedl. af Wiens Kunstnersamf. og opt. i Friherrestanden (kaldtes derefter Baron von Hansen); The Royal Institute of British Architects Guldmed. 1887.

Arbejder: Dimitrios' Hus i Athen (senere Hotel Bretagne) (1842-43); opførte med den græske Rigmand Baron Georgios Sina som Bygherre Observatoriet paa Nymfehøjen i Athen (1843-46); af hans arkæologiske Arbejder fra denne Tid kan nævnes hans Rekonstruktionsforslag til Lysikrates Monumentet (1845); Rejsen til Wien 1846 var foranlediget af en Opfordring fra Arkitekt Ludwig v. Førster, der tilbød ham Medarbejderskab; udførte s. m. Forster Konk.projekt til en Kirke i Wien og byggede 1849 en anden Kirke i Forstaden Gumpendorf; deltog s. m. samme i Konk. om det store Hærarsenal 1848, hvorefter han og Forster fik overdraget at bygge Vaabenmuseet, der var en Del af Arsenalet; senere opløstes Kompagniskabet, og Th. H. fuldførte (1850-56) Bygningen, som er i en frit behandlet byzantinsk Stil; Jagthus ved Voslau (1851), Villa ved Traunsee (1852), Invalidestiftelsen i Lwow (Lemberg) i Galizien (1855); Jagtslottet Hernstein for Ærkehertug Leopold (1856-84), Th. H.s eneste Bygn. i Gotik; Kapel og Indgangsparti til den protestantiske Kirkegaard i Wien (1857-58); Ombygn. af den græske Kirke i Wien med ny Facade i byzantinsk Stil (1858; Bygherre Baron Simon Sina, en Søn af Bygherren for Observatoriet i Athen); Simon Sina var tillige Bygherre for Th. H.s næste større Arbejde, Videnskabernes Akademi i Athen, der er bygget i det, H. kaldte +ren græsk* Stil med Motiv fra Tempelfacader. Opførelsen strakte sig, til Dels paa Grund af de urolige politiske Forhold i Grækenland, over lang Tid: 1859-1887; for Sina restaurerede han omkr. 1860 et Palæ i Wien og et Palads i Venedig; Skole for de evangeliske Menigheder i Wien (1859); det store Lejekompleks Heinrichshof paa Ringstrasse (1861-63) blev Forbillede for det wienske Boligbyggeri i Aarene derefter; Koncerthus for Musikvennernes Selskab (1864-69); Ærkehertug Vilhelms Palæ (Deutschordensmeisters Palast) (1868); Børsen i Wien (1869-77, s. m. Carl Tietz); Lejekomplekset Rudolfshof paa Schottenring (1869); Baron Prazaks Hus i Brno (Bruun), den tjekkiske Forenings Hus (Besednidum) i samme By og Bankier Schillers Hus i Troppau (alle bygget først i 70'erne); Bankier Eppsteins Hus pas Burgring (187073); Bankier Ephrussis Hus pas Schottenring (1872-73); Ombygn. af Slottet Rappoldkirchen for Baron Sina (1872); Villa ved Comosøen for Grev Blom (1873); protestantisk Kirke i Kesmark i Ungarn (1873); Gravkapel i Rumænien for Fyrst Stirbey (i Beg. af 1870'erne); i disse Aar udf. H. ogsaa sine 2 Hovedværker: Kunstakademiet og Parlamentsbygningen i Wien. Akademiet opførtes 1872-79, en fast og sluttet kubisk Blok med Renæssancedetailler; Parlamentsbygningen opførtes 1874-84; men allerede 1865 havde H. deltaget i Konk. om adskilte Bygninger for Parlamentets 2 Huse (Herrenhaus og Abgeordnetenhaus). Nu var Byggeprogrammet et samlet Hus. Baade i det oprindelige Projekt til Herrenhaus og i et storslaaet Projekt til Hofmuseum, der ikke kom til Udførelse, har H. arbejdet med de Motiver, der kom til at præge Parlamentsbygningen: græske Tempelfacader, en barok Tilkørselsrampe og Renæssancedetailler er trods alt forenet til en virkelig Helhed. H.s sidste Arbejde, der kom til Udførelse, blev Biblioteket i Athen (1885-92), der udarbejdedes efter en Skitse helt fra 1859, og som s. m. det tidligere opførte Videnskabernes Akademi og Broderens Universitetsbygning danner en arkitektonisk Trilogi. Projekter: bl. a. til Rigsdagsbygning i Berlin (1882), til Museumsbygning sst. (1884); 1884 og 85-86 udf. han efter Opfordring fra den danske Regering fl. Projekter til Christiansborgs Genopførelse (Projekt ophængt pas Chr.borg) til en særlig Rigsdagsbygning og til Slotsholmens fuldstændige Omformning; 1888 udarbejdede han et Forslag til et græsk Kongeslot; 1889 sendte han Kbh.s Magistrat et Ideprojekt til et Raadhus og udarbejdede et Forslag til en Villa pas Corfu for Kejserinde Elisabeth. - Th. H. arbejdede meget med Udsmykningen og Udstyret af sine Bygninger og har udført talrige Tegninger til Møbler og kunstindustrielle Genstande. I disse Arbejder kan man i særlig Grad mærke hans Lærer, G. F. Hetschs Indflydelse.

Theophilus Hansen var stærkt præget af den Skoling, han havde faaet ved Akad. i Kbh. Stærke Paavirkninger gav ogsaa hans lange Ophold i Grækenland. Han var helt fortrolig med de græske og byzantinske Bygningsformer, og de af hans Værker, hvor han har benyttet disse, er ogsaa dem, der er lykkedes bedst for ham. Han havde ikke Broderens fine Følelse for Enkeltformernes Samspil, og hans Eklekticisme kan blive banal, men han havde den ægte Arkitekts Evne til at naa til den enkle, klare og helt naturlige Planløsning forbundet med en Sikkerhed i Fordelingen af Bygningsmasserne, der giver os en Forklaring pas den store Anseelse, han naaede i sin Samtid. A. G. J.

Papirer i Det kgl. Bibi. - Theophilus Hansen: Erläuterung z. der... verfassten Skizze für das in Wien neu aus zuführende osterreichische Parlaments-Gebåude, 1874; samme: Reichsrathsgebåude i Wiener Monumental-Bauten (24 Tvl.); Ph. Weilbach i Ude og Hjemme, 1883, 513-14; C. v. Lutzow i Z. f. bild. Kunst, 1885, Hft. 5; E. Schiødte i Tilsk. 1885 140-43 (Tegninger); A. R. Gjellerup i T. f. Kunstind., 1886, 52-57; Berl. Tid. og Pol. 18. Febr. 1891 (Nekr.); Aug. Kostlin i Allgemeine Bauzeitung, LVI, 1891, 17-19; Deutsche Bau-Zeitung, 1891, Nr. 14-15, 24-25; Theophilos Hansen u. seine Werke. Unter Mitwirkung des Hansen-Clubs, herausgegeben von George Niemann u. Ferd, v. Feldegg, 1893; Arch., 1902-03, 468; Fr. Schiøtt sst. 1903-04 (Tillæg), S. XXXVI-LIV (Chr.borg); sst., 1912-13 409-17; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 164; Willy Hansen i Danmarksposten, 1942, Nr. 9, 1-5.

Hansen, Thomas Erik Albertsen, f. 1879, Bhgr. F. 28. Maj 1879 i Kolding. Forældre: Slagter Hans Peter H. og Hedvig Mathilde Albertsen. Gift 14. Dec. 1905 paa Fr.berg med Anna Maria Andersson, f. 8. Marts 1873 i Stora Kópinge (Skaane), D.af Landmand Mårten A. og Anna Göransson.

Uddannelse: Udlært Billedskærer; dimitt. fra Kolding tekn. Sk.; besøgte Akad. fra Nov. 1898 til April 1902; Elev af Th. Stein (Modelsk.) og N. Fristrnp (Dekorationssk.), senere af Anders Bundgaard. Stipendier: Akad. 1910; Zach. Jacobsen 1921. Rejser: 1904-05 Tyskland (Dresden), Italien, Svejts (Zürich); 1910 Paris; 1922 Frankrig, Spanien. Udstillinger: Den frie Udst. 1907-13; Kunstn. Eft . 1909-10, 1914-15; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914 (dekorativ Skulptur); 18. Nov. Udst. 1923, 30, 33-35, 37-39; Charl. 1915-46 (30 G. m. 56 Arb.); Charl. Eft. 1937; Sep.udst. 1944. Udrkelser: Eckersbergs Med. 1915.

Arbejder: Menneskene søge Ly (Marmor, Den frie Udst. 1907); Lys og Skygge (Den frie Udst. 1909); Forladt (1915, Eckersbergs Med.); Høstpige (Bronzestatuette, Charl. 1925); Fortvivlelse (1926, Kolding Mus.); Flid og Sparsomhed (Bronze, 1928, Kolding Handelshøjskole); Negbindersken (Kalksten, 1931, Landbohøjskolen); Nedtagelsen fra Korset (brændt Ler, 1935, Skulpturfor.); Gravlæggelsen (brændt Ler, 1938, Undervisningsmin.); desuden dekorative Arb. (paa Maribo Vandtaarn 1907; Domhuset i Kolding, opf. 1918-21), Billedskærerarb. (Kirkeinventar) og Keramik.

Thomas Hansen forbinder i sine Skulpturer enkel Symbolik med sund Naturalisme og Inderlighed i Skildringen. I Ungdomsarbejderne (fx Lys og Skygge) spores Indflydelse fra Bundgaard, hos hvem H. var Assistent. J. B. H.

Trap, 4. Udg - Kunstbl., 1909-10, 44; Arch., 1916-17, 349; Th. Leth: Søborg Kirkes Hist., 1940, 51.

Hansen, Thorvald Martin, f. 1878, Maler. F. 19. Okt. 1878 i Kbh. Forældre: Skomagermester Thorvald Emil H. og Emilie Dorthea Østerberg.

Uddannelse: 4 Aar i Malerlære, Svend; Elev af Tekn. Sk.; dimitt. fra H. Schiibeler; opt. paa Akad. Jan. 1901; Afgang Maj 1907. Udstillinger: Dyrehavens Malere 1917-21, 24-25, 29-31, 36-38, 40; Charl. 1918-20, 24 (4 G. m. 8 Arb.); Charl. Eft. 1922.

Thorvald Hansen har væsentlig udstillet Billeder med Motiver fra Dyrehaven (Dagdyr paa Eremitagesletten, Køer paa Sletten ved Hjortekær, Ved Vintertid, Dyrehaven). Red.

Hansen, Thorvald, 1895-1945, Maler. F. 4. Aug. 7 895 i Jerslev, d. 16. Febr. 1945 i Neuengamme. Forældre: Malermester Niels H. og Bertine Petersen. Gift 25. Aug. 1923 i Aarhus med Emma Holm, f. 5. Juni 1903 i Aagaard, D. af Gaardejer Heinrich H. og Anna Iversen.

Uddannelse: I Malerlære, Svend; Elev af Tekn. Sk., Aalborg; som Kunstner Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33, 36, 46; Frie jyske Malere, Aarhus, 1934; Kulingen 1941, 42; Den Polykrome 1944, 45 (Mindeophængning); $ Sep.udst. 1931 (Aarhus), 36, (Silkeborg), 41, 44 (s. m. Maler Valdemar Petersen og Bhgr. Anders Andersen) (begge i Aarhus), 1943 (Kolding).

Arbejder: Portræt (1930); Kay (1932); Kvinde i hvid Bluse (1936); Fra Havnen (1936); Kvinde i blaat (1938); Figur i Loggia (1938); Staaende Model (1940); Violinkasse paa Stol (1,940); Tænkende Kvinde (1941); Landskab fra Gjellerup (1943); Fra Stranden (1943); Blaat Interiør (1944); Kvinde i blaat Rum (1944); Ib ved Staffeliet (1944); Balletpige (udst. 1946, tilh. Aarhus Mus.).

Thorvald Hansen var en uroligt skiftende og søgende Kunstner. Snart var franske Malere som Matisse hans Forbillede, snart Svenskeren Kylberg. Hans betydeligste Arbejder er de sidste, hvori Motivet fremtræder i et sløret, akvarieagtigt Billedrum, bestemt af en enkelt dominerende Farve. Kompositionerne lever udelukkende i Kraft af de raffinerede og udsøgte Klange. De tidligere Billeders overvejende kubiske Stil afløses af en drømmeagtig og visionær Opfattelse, der bygger paa Farvens psykologiske Værdier. J. Z.

Nat.tid. 6. Nov. 1945 (J. Zibrandtsen); Thorvald Hansen og Ib Hansen, udg. af en Kreds af Venner, 1946.

Hansen, Ulstrup, se Ulstrup Hansen.

Hansen, Viggo Christian, f. 1884, Maler og Bhgr. F. 24. Okt. 1884 i Kbh. Forældre: Apoteker, Godsejer, Etatsraad Christian Ditlev Ammentorp H. og Agnes Mathilde Hedemann. Gift 13. Marts 1913 i Kbh. med Agnete Uldall, f. 23. Juni 1892 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Kommandør i Flaaden, Frits Peter U. og Henriette Dorothea Schønheyder van Deurs.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Sophus Vermehren; opt. i Alm. Forb.kl. April 1901; besøgte denne til 1905; derefter tre Sem. Elev i Modelsk. (1905-06) og senere et Sem. i Viggo Johansens Malersk. (1908). Rejaer: 1908-10 Italien; 1912 Finland; 1923 Spanien. Udstillinger: Kleis 1909; Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1912, 15, 22-23 (m. 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 33, 37 (Malerier og Tegn.). Hverv: Medl. af Komiteen for den spanske Kunstudst. i Kbh. 1929.

Arbejder. Skulptur: En god Lur (1912, Bronze); Buster af Forstander P. A. Castberg (1912), Kaptajn Jens Bertelsen (1915) og Ole Jørgensen (1916); Mindesmærke over Kunstnerens Fader med Portrætrelief (1917, Mullerup Park). Malerier: Verdenskrigen (1,916); Tyrefægtningsbilleder, spanske Gadepartier (1923); Dante i Underverdenen (1924). Tegnede Kompositioner til Dantes guddommelige Komedie; har udf. Raderinger. Red.

Hansen, Hans Christian Viggo, se Viggo-Hansen, Hans Christian.

Hansen, Viggo P., se Langer, Viggo.

Hansen, Mathias Vilhelm, 1824-98, Maler. F. 20. Dec. 1824 i Kbh., d. 10. Aug. 1898 i Birkerød, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bryggerkusk Søren H. og Ane Sophie Volstrup. Gift 1852 med Ida Caroline Lincke, f. 6. Sept. 1827 i Kbh., d. 9. Dec. 1915 sst., D. af Sadelmager Carl Josef Ignatz L. og Ingeborg Christine Bach.

Uddannelse: Blev ved G. F. Hetschs Hjælp Malerlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik og gik samtidig paa Akad., opt. 1838, avancerede Juli 1844 til Dekorationskl. Rejser: 3 Udenlandsrejser til Dels med offentlig Støtte. Udstillinger: Charl. 1845-63 (4 G. m. 5 Arb.); Wien 1873. Udmærkelser: Sølvmed. paa Udst. i Wien 1873.

H. var i 40 Aar (til Slutn. af 1894) ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Overmaler. Paa Charl. udst. han Porcelænsmalerier, Blomsterstykker og en enkelt Landskabsakvarel. Red.

Hansen, William, f. 1908, Maler. F. 31. Marts 1908 i Sønder Esterbølle, Fyn. Forældre: Gaardejer Harald Rasmus H. og Mariane Petersen. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Odense c. 1924-26 under A. C. Tersløse. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 34-35, 37-38; Den fynske Foraarsudst. 1930-34, 43; Fyens Forum 1936, 40; Liniens Udst. 1937; fra 1943 Medl. af Unionen; Sep.udst. 1939 (s. m. DyrbyeSkovsted), 1940, 42.

Arbejder: Opstilling med Tulipaner (1932); Korntraver (1935); Forelskelse (1937).

William Hansen begyndte at male farvefine Landskaber i en lyrisk Opfattelse, men slog derefter ind paa en dekorativ Ekspressionisme, der gik i abstrakt Retning. Senere er der igen kommet en naturalistisk Islæt i hans Maleri. Han har malet Landskaber, Portrætter, Kompositioner og Opstillinger.

H. M.

Fyens Stiftstid. 11. og 14. Sept. 1932; Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Niels Th. Mortensen: Dansk

Billedkunst, 1939; samme i Saml., 1939 :24-25.

Hansen, Willy Christian Richard, f. 1899, Arkitekt. F. 21. Marts 1899 i Rønne. Forældre: Skomagermester Carl Christian H. og Christine Rønne. Gift 3. Febr. 1929 med Karen Olsen, f. 16. Nov. 1903 i Kbh., D. af cand. theol., Kommunelærer, senere Kateket Anders Matthias O. og Ane Cathrine Nielsen.

Uddannelse: Murersvend 1918; Rønne Tekn. Sk. og Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. 1920, Elev her til 1922; Medarbejder hos Kay Fisker og Poul Henningsen, Konduktør hos Kay Fisker ved Handelsbanken i Rønne 1928. Stipendier: Ronge 1926 og 29; Akad. 1929; K. A. Larssen 1927 og 32; Theophilus Hansen 1934. Rejser: 1926 Holland og Frankrig;, 1927 Tyskland (Stuttgart) og Frankrig; 1929 Holland og Frankrig; 1932 Østrig og Bayern; 1935 Tyrkiet (Istanbul); Palæstina (Jerusalem), Transjordanien, Italien (Neapel, Pompeji og Rom), Grækenland (Athen), Dalmatien (Dobrovnik, Split) og Østrig (Wien); 1939 Norditalien og Svejts, desuden adsk. Rejser til Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1925, 27, 37; Paris 1925; Forum 1929. . Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspræmie 1926. Hverv: Redaktør af Tidsskriftet Arkitekten 1928-40; Redaktør af Værkerne: Tømrer- og Bygningssnedkerarbejde (1940) og Døre og Vinduer (1945); Medl. af Komiteen til Udvælgelse af godt Bogarbejde fra 1944; Leder af Akad. Arkitektfor.s Arkitekthjælp til de bomberamte bornholmske Byer fra 1945; Medarbejder ved Tidsskrifterne: L'Architecture d'aUjourd'hui og Techniques et Architecture.

Arbejder: Bygninger for Amtsudst. i Rønne (1923); Bygn. for Dansk Blindesamfund i Bogensegade, Kbh. (1936, s. m. Axel G. Jørgensen); Udvidelse af Dams Hotel i Rønne samt Villaer og Eenfamiliehuse i Kbh., paa Sjælland og Bornholm; Søbad i Bugten ved Split (Dalmatien) (1925, s. m. C. F. Møller og John Thorson); har beskæftiget sig meget med typografisk Arbejde (bl. a. tilrettelagt Udgivelsen af Ebbe Berners Fortegnelse over danske Opmaalinger (1926) og Bogen om Rundetaarn (1932)); har skrevet talrige Artikler om Arkitektur m. m. i Fagpressen.

A. G. J.

Arch. M., 1925, 54-55 (Split); 1940, 165 (Billige Boliger).

Hansen, Volmer Johannes Mørk, se Mørk-Hansen, Volmer Johannes.

Hansen, Yrsa, se Lundstrøm, Yrsa.

Hansen-Aarslev, Jens, 1847-1928, Maler. F. 26. Jan. 1847 i Aarslev ved Aarhus, d. 9. Okt. 1928 i Aarhus, begr. i Aarslev. Forældre: Husmand Hans Mogensen og Karen Jensdatter Kande. Ugift.

Uddannelse: Opdraget til at blive Landmand; blev 23 Aar gl. Gaardskarl hos Købmand M. Lazarus, Aarhus, og kom ved dennes Forstaaelse ind paa Prins Ferdinands Haandværker- og Tegneskole sst., hvis Forstander, Adjunkt E. Høegh-Guldberg blev hans faderlige Ven og Hjælper; dimitt. Eft. 1872 til Akad., hvorfra han fik Afgang som Maler Foraaret 1878; besøgte under Ophold i Paris 1878-81 Bonnats Skole. Stipendier: Modtog i Studieaarene Støtte af forsk. Velyndere; Raben-Levetzau 1.874-77 (aarlig 200 Kr.). Rejser: 1878-81 Paris. Udstillinger: Charl. 1878-91 (5 G. m. 6 Arb.); Sep.udst. i Aarhus 1929, 38 og 47 (Mindeudst. arrangeret af Aarhus Kunstfor.); Fr.berg Ovenlyssal 1930; Charl. 1936. Udmærkelser: Oprettelse af Maleren Jens Hansen-Aarslevs Mindelegat ved Fabrikant Niels Pedersen, Aarhus.

Arbejder: Buste af E. Høegh-Guldberg (1.875, Aarhus Mus.); malet Portræt af samme (1876); Koret i Aarhus Domkirke (1.876-78P), Portræt af Kunstnerens Moder (1877) (begge Kunstmus.); Køkkeninteriør .i Sortebrødrekloster i Aarhus (1877); Christus paa Korset (1878, No Kirke); Portrætstudie (1879, Aarhus Mus.); Gammel Gade i Paris; Basker; Gravid Kvinde; Christi Gravlæggelse, Kopi efter Ribera; Italienerinde; Sudanneger; Portræt af Kitty Kielland (alle malet i Paris 1878-81); Udsigt over Chr.borg Slots Ruiner (1884); Christus, der vandrer paa Søen (1893-94, Brabrand Kirke); Fra Brabrand Præstegaardshave (c. 1896); Portræt af Kunstnerens Fader (1896), af Niels Pedersen (1923); Selvportræt (1928, tilh. fra 1947 Udst.kom. ved Charl.).

Hansen-Aarslev tilhørte 80'ernes Realisme; han var jævnaldrende med Malere som Krøyer og Ancher og en af de betydeligste bl. de danske Bormat-Elever. Hans Fremtid omfattedes med stor Forventning, der dog paa Grund af hans tragiske Livsskæbne ikke kunde indfries. Faa Aar efter sin Hjemkomst fra Paris slog han sig ned i Aarslev og udviklede sig, formentlig angrebet af Sindssygdom, med Tiden til en Eremit og Særling, ligeglad med alt. Ind imellem malede han enkelte Billeder, navnlig i sin Alderdom, da Fabrikant Niels Pedersen, Aarhus, havde hjulpet ham op af Uføret, og Sygdommen syntes at være gaaet noget i Ro. Mange af hans Arbejder er ødelagt; men der er dog bevaret tilstrækkelig mange til at vise hans Talents Vingefang. Hans Billede fra Aarhus Domkirke er saaledes et af de fineste Kirkeinteriører i dansk Kunst, og han har malet udmærkede Portrætter som det af Moderen (1877) og Faderen (1896); men særlig maa de særprægede Studier fra Paristiden fremhæves (Italienerinde m. fl.), der viser ham som den koloristisk karakterfulde Valørmaler. U.

K. Aa., 1929-31, 234; 1932, 85; Pol. 8. Maj 1929 (K. Flor); Ekstrabl. 12. Febr. 1931 (Kronik af Mogens Bostrup); Nat. tid. 29. April 1929 (Th. Faaborg); 9. Dec. 1936; 18. Dec. 1942; Berl. Tid. 8. Dec. 1936; Viggo Madsen i Saml., Jan. 1937 (Omslaget); Sig. Swane i Tilsk., 1938 II, 280-92; samme i Tidens Stemme, 1938, 108-09; Aug. F. Schmidt og Sig. Swane: Jens Hansen-Aaralev, 1942.

Hansen-Balling, Ole Peter, 1823-1906, Maler. F. 13. April 1823 i Kristiania, d. 1. Maj 1906 sst. Forældre: Skomagermester Johan Frederik Hansen og Karen Poulsdatter (gift 2° 1833 med Skomager Jørgen Balling, hvis Navn H.-B. antog 1848). Gift 1° med Marie Rantzau, d. 1854. 2° 27. Juni 1857 i New York med Christine Ziindorff.

Uddannelse, Rejser m. m.: Lærte Malerhaandværket i Kristiania; blev Svend 1841; uddannede sig samtidig som Dekorationsmaler; rejste over Kbh. til Tyskland, hvor han paa Foranledning af Henrik Steffens blev opt. paa Akad. i Berlin og var her til 1845; besøgte derefter Akad. i Kbh. omkr. 1847-48; deltog som Frivillig i Krigen 1848, avancerede til Premierløjtnant (Afsked fra Hæren 1858); besøgte 1854 Paris, malede hos Couture og boede et Par Maaneder i Barbizon; hjem over Berlin til Kbh. og Besøg i Norge; 1856 til Amerika, hvor han bosatte sig en Aarrække; deltog i den nordamerikanske Borgerkrig paa Nordstaternes Side; Oberstløjtnant og Regimentschef; tilbage til Kristiania 1875; besøgte 1877 Kbh.; 1879 New York; 1882 Mexico; nogle Aar derefter atter til Norge. Udstillinger: Charl. 1852-78 (6 G. m. 16 Arb.).

Arbejder: Har navnlig malet Portrætter og Genrebilleder af historisk Art eller af Krigsbegivenheder. Hans kendteste Portræt er Oberstløjtnant Helgesen (udst. 1852, tilh. forh. Fr. VII, litograferet af Tegner og Kittendorff; Kopi af A. Dorph paa Fr.borg); En Kavallerifægtning paa Chausseen, der fører til Rendsborg, den 28. Juli 1850 (udført omkr. 1852 for Grev Moltke, Bregentved); Kong Eriks Drab paa Slien (malet omkr. 1852 til Grev Frijs til Frijsenborg); kgl. Solodanserinde Juliette Price (1852); Ung sengeliggende Kvinde (forh. Joh. Hansens Saml.); Tegning med Motiv fra Bregentved (1854, Kbst.saml.). Virkede ogsaa som Maler i Amerika, hans kendteste Billede her er The heroes of the republic, forestillende Gene-

ral Grant med hans Generaler til Hest (udst. i New York 1866). Red.

O. P. Hansen-Balling: Erindringer fra et langt Liv, 1905; Pers. T., 10. Rk. II, 1935, 216; Carl Roos: Haderslev-Samfundets Aarsskrift, 1943, 8-9.

Hansen Jacobsen, Niels, 1861-1941, Bhgr., Keramiker. F. 10. Sept. 1861 i Vejen, d. 26. Nov. 1941 sst., begr. sst. Forældre: Gaardejer Carl Peter Jacobsen og Anna Kirstine Hansen. Gift 1° 12. Aug. 1891 i Kbh. med Anna Gabriele Rohde, f. 12. Jan. 1862 i Vesterbølle, d. 23. Sept. 1902 i Holbæk, D. af Sognepræst, sidst i Mariager, senere Provst Andreas Peter R. og Thora Vilhelmine Gabriele Brusch. 2° 8. Maj 1908 i Vamdrup med Kaja Louise Jørgensen, f. 20. Okt. 1882 i Vamdrup, d. 29. April 1928 i Kolding, D. af Købmand Hans Jørgen J. og Marie Jensen.

Uddannelse: Oprindelig Landmand; gik Vinteren 1882-83 paa Falkenstjernes Højskole i Kbh.; dimitt. til Akad. af Bhgr. Rasmus Andersen; besøgte dette Okt. 1884 til Maj 1889 (med Afgang Jan. 1888). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1888-89; RabenLevetzau 1889; Bielke 1890; Ancker 1893; Akad. 1891-92 (større); 1893 (mindre); Dronn. Alexandra 1911; Treschow 1913; Bernh. Hirschsprung 1917 (for Keramik); Victor Freund 1926. Rejser: 1891 Tyskland, Italien, Paris, Ophold her fra 1892 til c. 1902. Udstillinger: Charl. 1889-1904 (9 G. m. 19 Arb.); Paris, Champs Elysees, 1892; næsten aarligt 1892-1901 paa Champ de Mars sst.; Kunstn. Eft. 1908-09, 15, 17, 20; Den frie Udst. 1905-41; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1,909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Nordjysk Kunststævne Aalborg, 1933; Riga 1936; Ungarn 1936; 18. Nov. Udst . 1942; Sep.udst. 1901 (Den frie Udst., Kbh.), 27 (Kunstfor.). Udrkelser: Akad.s Aarsmed. 1° 1889; Sølvmed. Paris 1900; Thorvaldsens Med. 1936; Æresborger i Vejen 1931 med Æresbolig i Vejen Museum. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1914, af Akad.raadet 1917, af Gallerikommissionen 1917-23; Formand for Kunstn.samf. 1917-23.

Arbejder: Den bundne Loke (Aarsmed. 1889, Gipsmodel tilh. Kunstmus., dep. i Aarhus Mus.; i Marmor 1928 i Vejen Mus.); En Bocciaspiller (1889, Gips, Kunstmus.); Thor løfter Midgaardsormen (Gipsmodel, 1891, i Vejen Mus.); Vinranken (udst. 1893); Døden og Moderen (Gipsmodel i Kunstmus., Paris 1892; i Bronze ved Helligaandskirken, Kbh.); Astronomien (udst. 1894, Vejen Mus.); Natten (1895, sst.); Trold, der vejrer Kristenkød (Bronze, 1,896, foran Glyptoteket; som Springvand 1923 foran Vejen Mus.); Skyggen (Bronze, 1897, foran Kunstmus.); Militarismen (udsi. 1899) og Kong Lear (1904-05) (begge Gips, Vejen Mus.); Morgenrøden (190203), I Storbyens Ørken (1908), Tiden og Mennesket (1910), Skyen (c. 1911), Udkast til Grundtvigsmonument (1912), Vølven (191213) og Tidens Ansigt (1918), Dryaden (1918; bestilt 1935 i Bronze af Kunstmus. (opstillet i Anlægget); udst. 1936, Thorvaldsens Med. s. A.), Sorgen (1924; i Bronze, Gram Kirke), Vemod (1927), Havfruer, der laver Malstrøm (Gips 1927-28; Bronze 1930, Torvet i Svendborg), samt Livets Spil (193234) (alle i Gips i Vejen Mus.). - Desuden: Modersmaalet, Monument for A. D. Jørgensen og Edv. Lembke (1903, Skibelund Krat); Portrætbuster af Georg Brandes (1903), Johs. V. Jensen (patineret Gips 1906, Aabenraa Mus.; Bronze s. A., Kunstmus.), Jeppe Aakjær (1907), H. F. Feilberg (1917, i Gips i Vejen Mus., udst. 1918; i Marmor 1923 i Ribe Mus.) og H. V. Clausen (c. 1920); Portrætrelief af Digteren Thor Lange (Gips, Fr.borg); Skitse til Monument for MyliusErichsen (glaseret Ler, 1910-11, Kunstmus.); Mindesmærker over Folketingsmand Th. Nielsen (1900, Herning), M. S. H. Ahlmann (1907, Langholt, Aalborg Amt) og Slagtermester J. P. Reimer (1926, Sønderborg). Keramiske Arbejder i Kunstindustrimus.: Djævlemaske (1895), Skrubtudse (Blækhus), Liggende Kalv (begge c. 1910); Statuetten Lady Macbeth, samt Agnete og Havmanden og Danaider (begge c. 1915); desuden repr. i Museerne i Esbjerg, Maribo og, Randers samt i Kunstindustrimuseerne i Hamborg, Niirnberg, Leipzig og Frankfurt am Main samt i Skulpturmus. i Dresden.

Hansen-Jacobsens tidlige Arbejder som Den bundne Loke (1889) og Thor, der løfter Midgaardsormen (1891) var energisk modellerede Skolearbejder bundne i en udpræget akademisk Tradition. Først i Paris under helt nye Omgivelser kom han til at arbejde mere frit, saa det lyriske og fabulerende i hans Temperament kunde slaa igennem. Skulpturen blev nu mere Digtning og Ide end ren Formdyrkning. Det blev hans Maal at skabe en ny nordisk Billedstil, forskellig fra den klassiske Norm, og Freunds lille fantasifulde Lokestatuette maa her have foresvævet barn som Forbillede. I Døden og Moderen (1892) er han allerede paa Vej mod en digterisk betonet Opfattelse af Skulpturen, og i de næste Arbejder Trold, der vejrer Kristenkød (1896), der i sin Træskærerstil minder om, at han som Dreng hjemme paa Gaarden skar Figurer i Træ, og Skyggen (1898), hvor han paa paradoksal Vis fejer alle skulpturelle Regler til Side, har han grebet tilbage til sin Barndoms Forestillingsverden. Det er Arbejder som disse eller fx som Dryaden (1918), hvor det folkloristiske er smeltet sammen med og blevet til eet med den skulpturelle Stil, der vil blive staaende i hans store Produktion, fordi de er udsprunget af noget oprindeligt og folkeligt i hans Temperament. Senere Arbejder som Militarismen (1899) eller Tiden (1910) derimod kan virke udvendige og konstruerede i deres propaganderende og villet spekulative Indhold. I hans Livs største Værk, den store Gruppe Livets Spil (1932-34), hvor H.-J. er paavirket af Rodin, har han villet skabe en Allegori over Menneskelivet.

Allerede i Paris var H.-J. i fuld Overensstemmelse med Symbolismens Ideer begyndt at dyrke Keramikken. Han brændte i egen Ovn og maa som Stentøjskeramiker betragtes som Pioner. Han fortsatte denne Virksomhed i Danmark lige til sin Død og udstillede aarligt sin Keramik Side om Side med Skulpturen. Det var Statuetter, Masker eller sære og forvredne Krukker og Skaale med ejendommelige, undertiden meget smukke Glasurer. M. B.

J. Brinckmann i Mus. f. Kunst u. Gewerbe. Bericht fiir 1896, 48; Pol. 1. Aug. 1898 (Jens Lund); L. Mylius-Erichsen i Vagten, I, 1899-1900, 387-402; F. Beckett i Tilsk., 1901, 886-92; E. Hannover i T. f. Ind., 1901, 221-23; S. Michaelis i Kunst, III, 1901; Harald Nielsen i 111. Tid., 1901-02, 8889; L. Schrøder i Højskolebl., 1903, 1529-34; Henry Breuil i Les tendances nouvelles, 1911, Nr. 51; Kat. over Arbejderne i Niels H.-J.s Atelier ved Skibelund Krat, 1914, 2. Udg. 1915; Pol. 12. Dec. 1915 (1. Pr. for Grundtvig Monument); Frejlif Olsen i Verden og Vi 11. Sept. 1921; Finn Hoffmann i Atlantis, I, 1923, 344-52; Aage Brandmose i Højskolebl., 1927, 962-70; Merete Christensen (Bodelsen) i Nyt T. f. Kunstind., 1929, 65-72; Sig. Schultz i Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 11; Kristeligt Dagbl. (Hjemme og Ude) 28. Juni 1929; B. T. 10. Sept. 1931 (O. V. Borch); Vejen Museum. En Vejledning ved Søren Alkærsig, 1935; Dag. Nyh. 9. Sept. 1936 (Sig. Schultz); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 517-19; Aksel Rode i Danmark, 1941, 40-47; samme i Den frie Udst.s Kat., 1942, 5-8; Berl. Tid. 9. Sept. 1941 (Niels Th. Mortensen); Nat.tid. 10. Sept. 1941 (Else Kai Sass); Soc. Dem. 10. Sept. 1941 (Kronik af J. C. Heuch); Berl. Tid., Nat.tid. og Soc. Dem. 27. Nov. 1941; Niels Th. Mortensen: Billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen, 1945; Johannes C. Bjerg i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 13-14.

Hansen Koch, Jørgen, se Koch, Jørgen Hansen.

Hansen-Marcher, Anders, 1841-1914, Arkitekt. F. 6. Dec. 1841. i Fangel, d. 4. Maj 1914 i Ravnsnæs, begr. i Birkerød. Forældre: Husmand og Murermester Hans Rasmussen og Karen Andersdatter. Adopteret 1874 af Snedkermester, Fabrikant Hans Peter Marcher. Gift 1° 29. Dec. 1878 med Jensine Smith, f. 1. Sept. 1842 i Gerlev, Horns Herred, d. 2. Maj 1908 i Kbh., D. af Skolelærer, sidst i Grønnegade, Christian Lauritz Vilhelm Riber S. og Ane Cathrine Larsen. 2° med Frida Christine Smith, f. 29. Sept. 1876 i Ordrup, D. af Snedker Orla Sigfred S. og Anna Kirstine Larsen.

Uddannelse: Kom 1856 i Tømrerlære i Viborg, Svend 1861; arbejdede 1861-63 som Haandværker ved Fr.borg Slots Genopbygn.; besøgte Tekn. Inst. og dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. Okt. 1865; Afgang som Arkitekt 1871; var i sin Akad.tid Tegner og Konduktør hos J. H. Nebelong.

Anders Hansen-Marcher virkede gennem Aarene overvejende som Tegner og som Tegne-

lærer paa egen Tegneskole (1871-1912), hvis Elever for Størstedelen var Bygningshaand.

værkere. Han udgav 1882-87 Fagtegninger til Vejledning i Tømmer- og Murkonstruktioner. V. J.

Hansen Reistrup, Frederik Karl Kristian, 1863-1929, Maler og Illustrator, Bhgr., Keramiker. F. 22. April 1863 i Valby, d. 18. Marts 1929 i Kbh., begr. i Næstved. Forældre: Bryggerknægt Peter Christian H. og Ingeborg Christiane Abrahamsen. Gift 20. April 1890 i Kbh. med Johanne Katrine Hansine Jonasson, f. 5. Marts 1865 i Kbh., D. af Gæstgiver Svend J. og Jensine Louise Hansen.

Uddannelse: Stod 3 Aar i Porcelænsmalerlære hos C. Albert; gik paa Tekn. Sk. og dimitt. af C. F. Andersen til Akad., som han besøgte 1881-82; arb. en Tid paa Sevres Fabrikken i Paris og uddannede sig som Bhgr. og Maler bl. a. under Chapu (Académie Julian). Stipendier: Ancker 1906. Rejser: 1885-87 Paris; 1899 Kaukasus (s. m. Hans Kaarsberg).. 1906-07 Rom. Udstillinger: Charl. 1889-1921 (12 G. m. 14 Arb.); Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Sep.udst. c. 1919. Udrkelser: Bronzemed. i Paris 1900. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1882-85 og 1887; hos Herman A. Kähler i Næstved fra 1888 (senere kunstnerisk Leder af Værkstedet).

Arbejder. Alalerier: Rytterfægtningen ved Vorbasse (1892); Niels Ebbesen undsiger Grev Gert (1907, Aalborg Mus.); Paraden ved Gardens 250 Aars Jubilæum (1908, tilh. Kongen); Vindfælde i Kohaven (udst. 1919). Dekorationsmaleri: I Aarhus i Teatret, Posthuset, Statsbiblioteket, Marselisborg, Hotel Royal samt i Frimurerlogen S. Clemens (7 store Freskomalerier, 1908-28); har udf. Raderinger (Kbst.saml.), Bogomslag (Tegn. i Kunstindustrimus.), Exlibris og Illustrationer til H. Kaarsberg: Stort Vildt (1901) samt talrige populære Bøger, Børnebøger m.m. Skulpturer: Løvegruppen Ægtepar fra Berberiet (udst. 1889, Zoologisk Have); Hjorterelief over Fattigdøren paa Kbh.s Raadhus (Bagfacaden); Dyrehoveder paa

Glyptotekets Tilbygn. og Elefanterne ved Gl. Carlsbergs Port. Dekorative Friser i glaseret

Ler, s. m. H. A. Kähler: Dyrene gaar ud af Arken (1894); Paafuglefrisen (1897, Nationalmus., Stockholm); Ørnefrisen (udst. Paris 1900, tilh. Mus. i Sevres); Ægir og hans Døtre (efter Karton af Frølich, 1892; udst.Chicago 1893, opsat i Kbh.s Raadhus); Fuglefriser i Gennemgangen ved Raadhushallen, i Glyptoteket (Museets Tilblivelse) og Frontonen paa Aarhus Teater; har udført en Række Modeller til Vaser, Krukker,, Skaale o. 1. med Dyreformer, bl. a. i rød Lustre-Glasur, for Kähler samt Fad med Dyremotiver for Bing & Grøndahl (1902, til

den italienske Dronning). Red.

Arch., 1908-09, 162; T. f. Kunstind., 1891, 61; R. Berg sst., 1897, 188-93; sst. 1898, 73; 111. Tid., 1905-06, 542-43; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908; Ekstrabl. 21. April 1913; Aarhuus Stiftstid. 22. April 1923 (Int.); Berl. Tid. 19. Jan. 1928; 19. Marts 1929; Næstved Tid. 19. Marts 1929; Jens Thirslund: Kåller gennem 100 Aar, 1939; M. Bodelsen i Saml., 1939, 210.

Hansen-Svaneke, Bertel Mathias, 18831937, Maler. F. 2. Sept. 1883 i Svaneke, d. 8. Aug. 1937 i Kbh., Urne paa Svaneke Kgd. Forældre: Sømand Bertel Rasmus Hansen og Marie Kristine Hansen. Navneforandring 29. Juli 1915. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Gustav Vermehrens Sk. i 5 Aar; opt. paa Akad. Maj 1908, Afgang Maj 1913. Rejser: 1913-14 Berlin, Dresden; 1921-22 Bayern; 1925 Tyskland, Svejts, Italien; 1928 Prag, Wien, Salzburg, München; 1931-32 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 10; Charl. 1914-37 (15 G. m. 18 Arb.); Charl. Eft. 1922; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; 18. Nov. Udst. 1937, 42; Sep.udst. 1,921, 31, 37 (Mindeudst. i Bornholms Mus.).

Ved Hansen-Svanekes Død tilfaldt hans Samlinger (saavel egne som andres Malerier) Bornholms Mus., hvor der findes 22 af hans Arbejder, bl. a. Kysten ved Risegaard (1935); af andre Arbejder kan nævnes: Regnvejr (udst. 1921); Trægruppe ved Svaneke (udst. 1921); Portræt af Arkitekt Mathias Bidstrup (c. 1923, Bornholms Mus. og Rønne tekniske Skole); Kyststrækning ved Gudhjem (udst. 1931); Ved Vinduet (udst. 1936). Z. H. N.

Bornholms Avis 2. Maj 1924.

Hansen Trap, Jens, se Trap, Hans Jensen.

Hanson-Schmidt, d. 1746, Maler, var født i Danmark og døde i Danzig, hvor han havde virket som Historie- og Portrætmaler. Han skal if. Weinwich have malet +i en be-

hagelig og let Maner@. B. L. G.

Weinwich, 1829; Th. u. B.

Hansted, P., - 1857 -, Maler. En Altertavle fra Chr. IV.s Tid i Nees Kirke, Ringkøbing Amt, var tidl. forsynet med et Maleri fra 1857 af P. Hansted. Dette blev fjernet ved Kirkens Restaurering 1939. Red.

Trap, 4. Udg.

Harboe, Edvard Valdemar, 1834-83, Maler. F. 30. Marts 1834 i Kbh., d. 30. April 1883 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Malermester, Kaptajn ved Brandkorpset Johannes Qviedens H. og Laurentze Andrea Elisabeth Staal. Ugift.

Uddannelse: Kom fra Tekn. Inst. til Akad. 1850; Elev af Modelsk. 1858; lille Sølvmed. 1861; var samtidig i Malerlære hos Faderen. Udstillinger: Charl. 1854-62 (8 G. m. 14 Arb.).

Arbejder: Parti af Dyrehaven ved Raadvad (1856, forh. Joh. Hansens Saml.); Fra Chr. VII.s Palæ (1810, Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); 4 Landskabstegn. (forh, Kunstfor.). Malede Landskaber og levede senere som Fotograf. Red.

Harboe, Eleonore Christine, 1796-1860, Maler. F. 4. Dec. 1796 i Kbh., d. 1. April 1860 i Rom, begr. sst. Forældre: Kaptajnløjtnant, senere Kommandørkaptajn Frederik Carl Ludvig H. og Marie Kallager. Ugift.

E. H. malede hele sit Liv, men indskrænkede sig væsentlig til at kopiere ældre hollandske og italienske Mestre. Efteraaret 1856 rejste hun til Rom og blev her til sin Død; var 1860 kort før sin Død blevet Konventualinde i Støvringgaard Kloster. Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Martha og Magdalene (1829, Kopi efter Battoni, skænket af Kunstnerinden til Kunstmus. 1831, dep. i Indenrigsministeriet 1915); Carl I Stuart (Kopi efter van Dyck, tilh. Støvringgaard Kloster)Kopi efter Rafael i Dybe Sognekirke ved Ringkøbing; Johanne Frederikke Balle, f. Harboe (1833, malet efter en Buste); Holmens Provst Frederik Carl Gutfeld (i Holmens Kirkes Store Skriftestol). Red.

Harboe, Frederik Carl Christian Ludvig, f. 1880, Arkitekt. F. 4. Sept. 1880 i Æbeltoft. Forældre: Kateket i Æbeltoft, senere Sognepræst i Hjørring, Provst Nicolai Mathias H. og Lise Husted. Gift 29. April 1919 i Kbh. med Ina Hartvig, f. 22. April 1889 i Kbh., D. af Fabrikant Harald Christian Emil H. og Anna Elisabeth Hansen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1898; Murersvend 1902; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1904; Afgang Maj 1913; selvstændig Virksomhed fra 1918. Stipendier: K. A. Larssen 1917, 18, 22; Kaufmann 1918. Rejser: 1905 . og 08 Tyskland; 1911 Italien; 1916, 20 og 21 Sverige og Norge; 1927 England; 1929 Holland. Udstillinger: Stockholm 1918; Charl. 1919-30 (5 G. m. 6 Arb.); Byggeudst. i Gent 1921; London 1927; Forum 1929. Udmærkelser: Guldmed. i Gent 1921. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg 1936-42.

Arbejder: Kirke i Nr. Lyngby (1913-14);~Træhuse for Kbh.s Kommune ved Lønstrupvej

(1918-20); Byggeforening ved Bellahøj (1919-20); Gartnernes Alderdomshjem (1922; An-

neks dertil 1927); Skole i Høve-Flakkebjerg (1924); Skuespillerforeningens Alderdoms-

hjem, Bispebjerg (1926-27); Bebyggelser for Kbh.s Kommune ved Hillerødgade og Vibe-

vej (1928-29); Borups Alle og Hillerødgade (1931-32). A. G. J.

Arch., 1914-15, 327-28 (Stationsbygn., Bornholm), 35356 (Lyngby Kirke); 1922, 153-56 (Træhuse); 1925, 112 (Vartov); Arch. U., 1928, 182-83 (Beboelsesbygn., Hillerødgade); 1938, 113-14 (Beboelsesbygn., Chr.havn); Ark. M., 1936, 156 (Boligkarre, Borups Alle).

Harboe, Rasmus Gunnersen, f. 1868, Bhgr. F. 25. Okt. 1868 i Skelskør. Forældre: Skibsreder, Dampmøller Rasmus Jens Brendekilde Hilfgott H. og Olivia Sabine Rasmussen. Gift 12. Maj 1912 i Kbh. med Ellen Augusta Robde, f. 10. Okt. 1870 i Kbh., d. 3. Dec. 1936 paa Fr.berg, D. af Premierløjtnant, senere Generalmajor Theodor Gudmann R. og Ingeborg Johanne Ragnhilda Smidt.

Uddannelse: Elev af Stephan Sinding (i Kbh. 1888, i Paris 1891; blev i Paris til 1h92). Stipendier: Ancker 1897; Akad. 1906, 11, 15; Raben-Levetzau 1909; K. A. Larssen 190607, 13-14; Charl. Auk. Legat 1946. Rejser: 1891-92 Paris (rejste derned s. m. St. Sinding i Slutn. af Jan. 1891); 1898-99 Italien (Rom og Florens); senere atter gentagne Gange i Italien. Udstillinger: Charl. 1893-1928 (12 G. m. 14 Arb.); Miinchen 1909; Kunstn. Eft. 1910; Bryssel 1910; Berlin 1910-11; Malmø Udst. 1914; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937. Udrkelser: Guldmed. i Miinchen 1909 og Bryssel 1910; Aarsmed. 1914. Hverv: Medl. af Charl.s Censurkom. 1908, af Udst.kom. ved Charl. 192326, af Juryen for den baltiske Udst. i Malmø 1914, af Akad.s Plenarforsaml. 1919, af Akad.raadet 1922-38.

Arbejder: Fløjtespillende Dreng. Un essai (1892, Marmorstatue), Helge Rode (Bronzebuste, købt 1908), Jacobs Kamp med Englen (1913, Bronze) (alle Kunstmus.); Foraaret, Zefyr og Flora (Statuegruppe, 1904); Portrætstatue af Stephan Sinding (1903, Bronze, Charl. 1906, Guldmed. i Miinchen 1909); Søvnen (1908, Statue); Portrætbuste (Kalksten, Aarsmed. 1914); Tympanonrelief Elias' Himmelfart og to Siderelieffer af syngende Engle (alle Granit, ved Portalen til Eliaskirken, Vesterbros Torv, indv. 1908); Brønden med Herakles og Slangerne (opst. 1915, Vesterbros Torv); Hjørne-Relieffer (Bispebjerg Hospital); Aarvaagenheden (Statue ved Nationalbanken); 2 Figurer (Bronze, Statsprøveanstaltens Facade, Amager Boulevard); Byvaaben og Justitiafigur (Majolika, Skelskør Raadhus); Døbefont (brændt Ler, Frederiksholms Kirke, Kbh.); Udkast til Monument i Marselisborg Mindepark (3. Pr. 1927, s. m. Arkitekt Kaj Gottlob); har arb. for Fajancefabriken Aluminia i Perioden 190330, dog med langvarige Afbrydelser; udf. Mindetavle her for Philip Schou (Stentøj, 7 928).

I Hovedværker af Rasmus Harboe som Søvnen, Foraaret og Jacobs Kamp ligger der en symbolsk Ide, som finder Udtryk gennem den plastiske Problemstilling. Han er en af de faa udprægede Repræsentanter for Halvfemserne i dansk Billedhuggerkunst. Støttet til et intenst Studium af græsk Oldtid og italiensk Renæssance (Florens) har han haardnakket kæmpet sig til en selvstændig Opfattelse af plastiske Værdier, der ved sin stilistiske Holdning og plastisk-logiske Konsekvens gaar imod de samtidige danske Billedhuggeres Tilknytning til Naturalismens Formsprog. Afklarede Løsninger pas monumental Granit- og Bronzeplastik har han vist i to andre Hovedværker, henholdsvis de syngende Engle til Eliaskirken og Herakles-Brønden paa Vesterbros Torv. S. S'-z.

Pol. 20. Febr. 1902 (N. V. Dorph); V. Wanscher i Skønvirke, I 1914-15 10-16; P. V. Jensen-Klint sst., 11 1916, 1-5; reh. M., 1927, 134-35 (Marselisborgmonumentet~; Nat. tid. 23. Okt. 1943 (Sig. Schultz).

Harboe, Svend Gunnersen, f. 1895, Arkitekt. F. 26. Dec. 1895 i Kbh. Forældre: Civilingeniør, Direktør Peder Gunnersen H. og Louise Cathrine Henriette Heilmann. Gift 15. Nov. 1924 i Svendborg med Ellen Gudrun Halberg, f. 18. Sept. 1896 i Svendborg, D. af Fabrikant Harald Andreas H. og Ida Marie Wildschiødtz.

Uddannelse: Student 1915; i Murerlære; opt. pas Akad. Sept. 1916 og Elev her til 1924; tegnede hos Alf Jørgensen, Helge Bojsen-Møller og Wenck; selvstændig Virksomhed fra 1924, i Samarbejde med Helge Finsen fra 1934. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1920 Italien; 1921 England og Frankrig; 1937 Sverige og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1940.

Arbejder: Holbæk Amts Sparekasse (1924, præmieret); derefter s. m. Helge Finsen: Villa Svanevænget 36, Kbh. (1936); Rungsted Golfklubs Klubhus (1936, præmieret); Skotøjsfabrik for Jørgen Petersen & Co. (1937); Sygeplejerskebolig ved Kbh.s Sygehjem (1938-39); Kbh.s Smørrebrød A/S (1939); Carl Allers Etablissement A/S (1945); har desuden arbejdet med Møbeltegninger. Red.

Ark. U., 1939, 161-64 (Skotøjsfabrik); 1940, 101-02 (Sygeplejerskebolig), 165-68 (Smørrebrøds A/S); Ark. M., 1943, 112-13 (Golfklub).

Harder, Claes, - 1656 -, Hofperlestikker hos Fr. III, har udført Chr. IV.s broderede Portræt (Rosenborg), ikke efter Karel van Manders Maleri, men efter Alb. Haelweghs Stik efter dette. O. A.

F. J. Meier i T. f. Kunstind., 1889, 48; samme: Fr.berg, 1896; Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Harder, Johannes (Hans) Georg Smith, 1792-1873, Maler. F. 12. Aug. 1792 i Kbh., d. 25. Nov. 1873 i Sorø, begr. sst. Forældre: Malermester Johan H. og Marie Kinast. Gift 9. Juni 1837 i Aalborg med Anna Agnete Prytz, f. 1. Marts 1803 paa Appelsbjerggaard, Sorø Amt, d. 7. Okt. . 1859 i Sorø, D. .af Sekond-, senere Premierløjtnant, Postfører, Krigsassessor Christian P. og Karen Kirstine Smith.

Uddannelse: Var i Malerlære og blev Svend; gik allerede 1806 paa Akad. og avancerede Marts 1815 til Modelsk.; vandt 1818 den lille, 1820 den store Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1820 (til Rejser i Danmark) samt 1825-27. Rejser: 1825-28 Miinchen, Italien, Tyrol. Udstillinger: Cbarl. 181666 (36 G. m. 69 Arb.); Universitetet 1843; Raadhusudst. 1901; Udst. af soransk Kunst 1936; Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1829; Medl. 1830; tit. Prof. 1862. Stilling: Tegnelærer ved Sorø Akademi 1822-62.

Arbejder: Valdemars Taarn ved Vordingborg; Møens Klint (c. 1821) (begge Kunstmus.); Udsigt ved Engelsborg og Peterskirken i Rom; Udsigt mod Aventinerhøjen; Bjerglandskab, Tyrol (alle forh. Joh. Hansens Saml.);. En Pinieskov ved Rom (c. 1825, Sorø Mus.); Landskab i Nærheden af Sorø (Medlemsstykke 1830, tilh. Akad.); Landskab fra Sorøegnen (Thorvaldsens Mus.); Japetus Steenstrup og Frants Jacobsen paa Ekskursion over Flommen (antagelig 1842-45, Sorø Mus.); endvidere repr. i Kolding Mus. og med Tegn. i Kbst.saml.

Harder byggede -paa Traditionen fra Juel og J. C. Dahl uden at føje nye og personlige Træk til i sine vege og stilfærdige Landskaber. H. O.

Berl. Tid. 26. Nov. 1873; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932, Mb. 11-12; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1936 I, 396, 39899, 400; Biografl i Kat. til Udst. af Soransk Kunst, 1936.

Harder, Hans Michael, d. Febr. 1,763, Maler. Gift med Johanne Kirstine Schaltz, der overlevede ham..

Kaldes Kunstmaler. 1748 Hofmaler for Staldetaten. 1735-49 Participant i Fajancefabrikken i St. Kongensgade; ejede Gaarden ved Tugthusporten (Helliggejststræde); boede senere paa Østergade og havde en stor Forretning. N. Abildgaard arbejdede som Svend hos ham fra 1762. - Hans Broder Johan Christian Harder (1702-60) skal være født i Odense, fik 1732 Borgerskab som Maler i Kbh. og slog sig ogsaa ned i Kvarteret omkring Graabrødretorv. - Noget Arbejde af Brødrene kendes ikke, men en Annonce i Kjøbenhavns Postrytter 1753 om 2. Udg. af Holbergs Danmarks Riges Historie I sætter paa en saadan Maade en Mr. Harder paa Graabrødretorv i Forbindelse med Bogeneller med Lodes Stik af Holberg deri, at man kunde tænke sig ham som Ophavsmand til Portrættet. O. A.

L. Swane: N. Abildgaard, 1926, 12; O. Andrup i Tilsk., 1937 1, 115, 122; 1937 II, 144.

Harder, Johan Christian, se under Harder, Hans Michael.

Harekson, Hakon, - 1070 -, Bygmester. If. Sagaen en kunsterfaren Nordmand, som

skal have bygget en Stenhal for Svend Estridsøn. O. N.

Fortælling om H. H., udg. af Rafn, 1829, 383; J. Kornerup i Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1881, 259; Haupt, V, 1924, 641.

Harild, Carl Valdemar Hansen-, 18681932, Arkitekt. F. 25. Sept. 1,868 i Kbh., d. 15. Marts 1932 sst., Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Murersvend Carl Christian Hansen (-H.) og Cathinca Christiane Jensen. Navneforandring 15. April 1886. Gift 7. Maj 1896 i Kbh. med Elna Margrethe Christine Hansen, f. 3. Dec. 1868 i Kbh., D. af Malermester Lars Christen H. og Johanne Margrethe Clara Heidkampf.

Uddannelse: Var af Haandværkerslægt og kom i Murerlære; blev Svend 1886; tog derefter Afgang fra Tekn. Sk. og blev opt. paa Akad. 1888; i Studietiden paa Tegnestue hos Hans J. Holm og V. Friederichsen; Afgang fra Akad. 1896; derefter gennem en lang Aarrække Medarbejder hos Hack Kampmann (bl. a. som Konduktør ved Aarhus Teater, Glyptoteket m. m.). Stipendier: Akad. 1906. Rejser: 1906 Tyskland, Italien og Grækenland; senere fl. Gange til Italien; 1927 Spanien og Marokko. Udstillinger: Charl. 1900-06, 1918-28 (7 G. m. 14 Arb.); Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udrkelser: Eckersbergs Med. 1918; Emil Bissens Pr. 1930 (Arbejder for Carlsberg Bryggerierne). Hverv: 1906 Arkitekt ved den kgl. Civilliste med kgl. Bestalling som Arkitekt og Inventarieinspektør; derefter 1921 Palæforvalter ved Palæerne paa Amalienborg og Det gule Palæ; virkede som Statsinventarieinspektør og Palæforvalter til sin Død; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1917-19 og af Akad.raadet 1924-26; 1922-27 Opmand i den faglige Voldgiftsret i Murerlavet. Arbejder: I de Aar, H. virkede som Kampmanns Medarbejder ved dennes store Arbejder i Jylland, havde han ogsaa en omfattende selvstændig Virksomhed. Han har satsledes opf. Randers Teater (1905), Esrom Kro (1907), Kirkerne i Hirtshals (1908) og Morild (1909), Post- og Telegrafbygningen i Randers (s. m. H. J. Kampmann), Pigeskole i Aarhus, Posthusene i Asaa, Fjerritslev og Aabybro. For Enkedronning Louise opførte han Gaarden Egelund (1917, Eckersbergs Med.). Efter Kampmann blev han Arkitekt ved Glyptoteket og har projekteret Kontorerne og Biblioteket. - En meget væsentlig Del af H.s Virksomhed er faldet inden for Industribyggeriet. Han opf. Krystalisværket paa Finsensvej (1914) og blev efter Kampmann Arkitekt for Carlsberg Bryggerierne, hvor han i Aarene fra 1919 til sin Død ledede Opførelsen af en lang Række Udvidelser og Nybygninger. Han har satsledes projekteret Indleveringshallen med Flaskelager (1920), Mineralvandsfabrikken (1920-27), Kraftværket (1923-29), Kedelhuset (1925), Staldene (1926), Vandtaarnet med Obelisken, Garager, Folkebygninger og Udvidelsen af Kontorbygningen m. m. Endelig har H. ogsaa opført en Del Privatboliger, bl. a. Direktør Helge Jacobsens Villa Nympha, Fredheimsvej, Vedbæk (1932) og Villaen, Fabritius' Allé 14 i Klampenborg.

Harilds tidligste Arbejder er stærkt præget af hans Læremester, Hack Kampmann. Som

Arkitekt har han i det hele taget været meget modtagelig for skiftende Paavirkninger, og

hans Arbejder afspejler de vekslende Opfattelser fra Aarhundredets Begyndelse. Der er

dog noget usentimentalt og djærvt over næsten alle hans Arbejder, og det giver de bedste af

dem et vist personligt Præg. I hans brogedeProduktion staar Egelund som det i kunstnerisk Henseende betydeligste Arbejde. H. var stærkt knyttet til de haandværksmæssigeTraditioner, og Detaillerne i hans Bygninger er meget grundigt gennemarbejdede, men noget robuste i Udformningen. Hans Arbejde med Industribyggeri gjorde ham dog samtidig vaagen over for nye tekniske Metoder som Jernbeton o. 1. Han anvendte dem med stor Dygtighed i sine Fabrikanlæg, men uden at Konstruktionsformerne konsekvent fik Lov at give sig Udtryk i den ydre Udformning. H. E. L.

Arch., 1899-1900, 195 (Dør til Sommerbolig); 1902-03, 27-29 (Aarhus Borger-Pigeskole); 1905-06, 222-24 (Grønningen), 313-18 (Randers Teater og Harmonien); 1916-17, 321 -26 og 329-34 (Egelund); 1917-18, 277-82 (Krystalisværket, Finsensvej); 1920, 165-67 (Projekt, Søjlekolonnade); M. g. Michaelsen i Ark. M., 1929, 163, 170-88 (Carlsberg Bryggerierne); samme i Ark. U., 1932, 62 (Nekr.).

Harkruch, Andreas Pedersen, 1679-1722 -, Maler. F. 1679 paa Harkrouggaard, d. efter 1722. Forældre: Sognepræst i Øster og Vester Hassing Peder Ægidiisen og Kirsten Andersdatter. Gift 13. Dec. 1719 i Faaborg med Karen Henriksdatter, døbt 20. Marts 1687 i Faaborg, d. før han, D. af Borger Henrik Jørgensen og Margrethe Sophie Hansdatter.

Begyndte som Lakaj hos Hans Nansen, lagde sig 1693 efter Skildrekunsten og rejste i Tyskland; 1697 bosat i Ribe, hvor han forpagtede en Del af Tolden og arbejdede som

Maler i S. Catharina Kirken (Altertavlen, 1701), Domkirken (Staffering af Altertavle og

Prædikestol, 1704; Koret 1705), og paa Schackenborg og Nybøl. Virkede ogsaa som Sagfører, kom i Strid med Borgerskabet og kastede særligt sit Had paa Bispen, den senere Odensebiskop Chr. Muus. Blev 1711 forvist fra Ribe og af Højesteret dømt fra sit Prokuratorembede. Slog sig 1711 ned i Faaborg, søgte forgæves senere om at blive Prokurator eller Landmaaler og fortsatte sine Chikanerier mod Bispen; blev 1722 ogsaa forvist fra Faaborg og drog formentlig til Kbh. Sin Malen havde han for længst lagt paa Hylden; han skal være blevet +Fyrværker** ved Artilleriet. 0. A.

Utr. K. - J. C. Bloch: Den fynske Gejstligheds Hist., I, 1787, 187-91; Holger Hansen i Odense Bys Hist., 1926; Ribe Bys Hist. 1660-1730, 1929.

Harmand, Petter, - 1596 -, Maler, bistod Peter de Meyer d. Æ. (s. d.) med Udsmykningen af den store Sal paa Kronborg, hvor de har +af ny færdiggjort nogen Historier og renoveret Stykker< m. m. Da Peter de Meyers Arbejde mest var finere Haandværk, har H. formentlig ydet den kunstneriske Indsats; han er maaske den Peter Maler, som 1601 arbejdede for Kongen paa Fr.borg. 0. A.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78 (Herman Maler); Kane. Brevb. 1599-1603, 1913.

Harpenist, Arent Hendrickse, f. c. 1634, Maler. Omtales i en samtidig hollandsk Kilde

som Historiemaler og kgl. dansk Hofmaler 1670. G. B.

Oud Holland, VIII, 1890, 3.

Harper, Johann, 1688-1746, Miniaturemaler. F. 1688 i Stockholm, d. 4. Dec. 1746 i Potsdam som kgl. prøjsisk Hofkabinetsmaler.

Elev af P. M Mijtens og David v. Krafft, drog til Kbh., hvor han arbejdede i B. Le Coffres

Værksted, til han 1709 s. m. Ismael Mengs rejste til Lybæk til Paul Heinecken; lagde

sig her især efter Emaillemaling og nedsatte sig 1712 i Berlin, hvor han naaede ret stor

Anseelse. 0. -A.

Th. u. B. - Karl Hein. von Heinecken: Nachrichten von Kiinstlern, I, 1768, 52-53; Spengler, 1818.

Harpøth, Erik Tang, f. 1904, Arkitekt. F. 1. Sept. 1904 paa Fr.berg. Forældre: Ekspeditionssekretær, senere Direktør i Fr.berg Kommunalforvaltning William Tang H. og Ellen Petersen. Gift 20. Marts 1930 i Nairobi med Kristine Marie Steenholt, f. 29. Okt. 1901 i Gram.

Uddannelse: Student 1923 og Sept. n. A. opt. paa Akad.; kom i Murerlære og fik Svendebrev 1926; rejste 1927 til Britisk Østafrika, hvor han indtil 1930 var ansat som Tegner hos engelske Arkitekter i Kenya; efter Hjemkomsten har han været ansat ved Stadsarkitektens Direktorat i Kbh.; gjorde samtidig sine Studier færdige og fik Afgang fra Akad. Jan. 1934. Stipendier: K. A. Larssen 1932 og 34; Ronge 1936; Rejselegatet Firenze 1938. Rejser: 1927-30 Britisk Østafrika; 1931 England (hvor han siden har været fl. Gange paa Studierejse, bl. a. for Kbh.s Kommune 1938); 1932 Tyskland, Italien og Svejts; 1938 Tyskland, Tjekoslovakiet, Jugoslavien, Italien og Svejts. Udstillinger: Charl. 1936, 38-39; Nord. Byggedag, Oslo, 1938. Udmærkelser. C. F. Hansens Pr. 1939.

Arbejder: Rækkehusbebyggelse ved Rømmerødgaard i Virum (1937, s. m. Henry Kryger) med en Hustype, der svarer til den i Bata-Konk. præmierede; S. Petri Landskolehjem, Sjællands Odde (1938, C. F. Hansens Pr.). Projekter: Arbejderboliger for Bata-Skotøjsfabrikkerne i Tjekoslovakiet (Pr. 1935, s. m. Henry Kryger og Johs. Carlsen); Kurvemøbler (3. Pr. 1936); Columbarier og Træmonumenter til Mariebjerg Kgd. (indkøbt 1944). H. E. L.

Ark. U., 1935, 135 (Bata); 1936, 223 (Møbler); 1944, 206 (Columbarium); Ark. M., 1941, 31,40 (Rækkehuse i Virum).

Harpøth, Harald Tang, 1866-1900, Arkitekt. F. 1. Jan. 1866 i Snertinge, Særslev Sogn, Skippinge Herred, d. 26. Jan. 1900 sst., begr. i Særslev. Forældre: Læge Christen H. og Marie Henriette Watt. Ugift.

Uddannelse: Tog Præliminæreks.; kom i Murerlære; tog Afgang fra Tekn. Sk. 1886; blev s. A. opt. paa, Akad.; fik Afgang herfra 1893; kom derefter paa Tegnestue hos Albert Jensen, Ove Petersen og Martin Borch; var senere Konduktør for H. B. Storch ved Restaureringen af Merløse Kirke; efter et Par Aars Studier i Udlandet blev han ved Hjemkomsten ansat hos Martin Nyrop (Kbh.s Raadhus). Stipendier: Theophilus Hansen 1894. Rejser: En mindre Rejse til Tyskland og Italien i Studietiden; 1894 2-aarigt Studieophold i Italien. Udstillinger: Charl. 1897-98.

Skønt Harald Harpøth døde ung, fik han dog udført flere selvstændige Arbejder. Han har ombygget Herregaarden Egemarke ved Jyderup og opf. Hovedbygningen til Herregaarden Lille Svenstrup ved Ringsted. Kort før sin Død naaede han at projektere en Villa paa Lemchesvej i Hellerup, som blev fuldført af Vilh. Fischer, og et Gravsted for Familien Grimer ved Følleslev Kirke, fuldført af Emil Jørgensen. H. E. L.

Arch., 1899-1900, 101-04 (Nekr.) ; T. f. Kunstind., 1898, 73.

Harring, Harro Paul, 1798-1870, Maler. F. 28. Aug. 1798 paa Ibenhof ved Husum, d. 21. Maj 1870 paa Jersey. Forældre: Gaardejer Harro Wilhelm Martens H. og Margaretha Dorothea Sieverts. Ugift.

Harrings Kunstinteresse vaktes gennem t Carstens' Tegninger; 1817 kom han til Kbh. for at lære Slagmaleri; besøgte Akad. (avant cerede fra 1. til 2. Frihaandskl. Juli 1818), j men fortsatte derpaa sin Uddannelse i Tysk; land; i Dresden blev han præsenteret for - Prins Christian Frederik, der understøttede ham i en Aarrække; han opgav dog snart - Maleriet og levede som Skribent. Et Landskab med Figurer fandtes forh. i Joh. Hansens Saml. Rejser: Ophold i Danmark 1817-18, 21, 63; førte et eventyrligt Rejseliv i alle Verdens Lande og var ved sit Selvmord 1870 udvist af næsten ethvert europæisk Land paa Grund af sin politiske Virksomhed.

I en Roman, skrevet under Pseudonymet Rhongar Jarr findes hans egen nøjagtigt optegnede Levnedsbeskrivelse med Skildringer af hans Læretid ved Akad., hans Venskab med danske Kunstnere (især H. W. Bissen, H. E. Freund og Aug. Krafft) og hans Ophold i Charlottenlund i Sommeren 1821, hvor han boede s. m. Bissen. D. He.

Rhongar Jarr: Fahrten eines Friesen, München, I-1I, 1828; Harro Harring: Biographisk Skitse. Indledning til: Mit Levned 1863 O. C. Nerong og P. J. C. Andresen i Die Helmat, %I, 1901, 10-14, 29-33; Mario Brohm: Rhongar Jarr, i Kunst, V, 1903; Thusnelda Kühl: H. H., der Friese, Glykstad 1906; Eddie Salicath i Soc. Dem. Hjemmets Søndag 19. April 1942; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Harris, Robert, - 1615 - 30 -, Sten- og Billedhugger.

Fik 1615 i Kbh. 16 Dl. for et +Billede af franske Bloksten*, han skulde hugge for Chr.

IV. Rimeligvis er det samme, sikkert tyske Kunstner, med hvem Kongen 1630 i Rends-

borg sluttede Kontrakt om 2 store og 4 smaa Gavle til et nyt Slot Glyksborg i Glykstad

ved Elben; de kostede 500 Rdl. og skulde hugges af Bdekeburger Sandsten efter H.s

indleverede Afrids. Med tvivlsom Ret er H. derfor nævnt som Slotsarkitekt (jfr. Villum

van Steenwinekel). C. A. J.

Utr. K. (Rentemesterregnsk.) - Z. f. Geseh. Schlesw. Holst., XXXVI, 1906, 226; Haupt, VI, 1925, 678; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Schlosser u. Herrensitze, 1929, 78.

Harsdorff, Caspar Frederik, 1735-99, Arkitekt. F. 26. Maj 1735 i Kbh., d. 24. Maj 1799 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skoleholder Johan Christopher H. (Harsdorffer) og Anne Marie Eriksdatter (Erichsen). Gift 7. Dec. 1770 i Kbh. med Elisabeth (Elsebeth) Margrethe Fortling, døbt 5. Nov. 1749 i Kbh., d. 16. Juni 1,512 sst. (gift 1° 1764 med Hofstenhugger Johan Ernst August Braun, c. 1733-66), D. af Hofstenhugger, kgl. Bygmester Jacob F. (s. d.) og 3. Hustru.

Uddannelse og Rejser: Formentlig Elev af det ældre Kunstakademi, sikkert af det yngre (oprettet 1,754); store Guldmed. 1756; Sept. 1757 Akad. store Rejsestipendium; Ophold i Paris til 1762, derefter (fra Sept. s. A.) til 1764 i Rom. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1764, Medl. 1765. Embeder og Hverv: Bygningsinspektør. 1764; Hofbygmester 1770; Medl. af Overbygningsdirektionen 1771; Første Hofbygmester 1781; Prof. i Perspektiv (2. Prof. i Arkitektur) ved Akad. 1766-83; Prof. i Arkitektur ved samme fra 1771; Akad.s Direktør 1777-79; Justitsraad 1778.

Arbejder: Det Moltkeske Gravkapel ved Karise Kirke (1766); +Gratiernes Fontæne*, Dekoration paa Chr.borg Ridebane (1767); Brødrene Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1768-69); Ombygning af Kadetakademiet i Fredericiagade (tidl. Operahus, nu Østre Landsrets Bygn.) (1769); Interiørarbejder paa Fr.berg Slot (Spisesalen m. fl. Værelser; +Marm.orbadet*) (1770-71); Frydenlund nye Slot (1770-71, ufuldført, kort efter nedbrudt); Ombygn. af Det Harboeske Enkefruekloster (1772); Indretning af Aalborghus (1772); Indretning af Thepavillonerne paa Fredensborg (1772); Herculespavillonen i Kgs. Have (1773); Prædikestolen i Frelsers Kirke (1773); Ombygn. af Det kgl. Teater (1,773-74); Festdekorationer paa Chr.borg Slotsplads ved Arveprins Frederiks Bryllup (1774); Ombygn. paa Fredensborg (Forhøjelsen af Ottekantens Længer med en Etage og Nedrivning af Portfløjen; Ændringer i Hovedbygningens Fagade; Interiørarbejder (1774-76)); Fr.V.s Kapel ved Roskilde Domkirke (første Projekt 1763) (1774-78, ufuldført; bragt til Ende af C. F. Hansen efter 1821); Genopbygning af Spiret paa Kronborgs Klokketaarn (1775); Port til Prinsens Palæs Staldgaard i Ny Vestergade (1777-78); Kieler Pakhus ved Toldboden (1777-78); Teatret i Damebygningen paa Fredensborg (1778); Væksthus i den botaniske Have ved Charlottenborg (1778); Projekt til Katedralskolen i Trondhjem (1779); eget Hus, Kgs. Nytorv 3-5 (1779-80); vestindisk Pakhus (1779-81); Indretning af de russiske Prinsers Palæ i Horsens (1780); Ejendommene Amaliegade 37-49 (1781-83); +Blaa Pakhus* (178183); Bankbygningen ved Børsen (1785-87); Projekt til Hestgardekaserne i Gothersgade (1788); Dekorationerne +Gratiernes Tempel* og +Apollos Tempel*, rejst henholdsvis foran Charlottenborg og Det kgl. Teater i Anl. af Kronprins Frederiks Indtog efter hans Formæling 1790; Søjle i Fredensborg Slotsgaard (1792); Afstigningspavilloner ved Det kgl. Teater (1792); Ombygn. af AmalienborgPalæerne og Opf. af Kolonnaden sst. (1794); Løveapoteket paa Amagertorv (1796); Peachiers (nu Landmandsbankens) Gaard, Holmens Kanal (c. 1796); Jomfruens Egede (c. 1797); Model til Marmorkirken (1798); Erichsens Palæ (Handelsbankens Bygn.), Holmens Kanal (1799); talrige mindre Interiørarbejder paa Chr.borg.

Harsdorffs egentlige Læremester er Jardin. Under dennes Vejledning paa Akademiet lagde H. Grunden til sin klassicistiske Stil og erhvervede sig vigtige Elementer af sin franske Dannelse. Enkelte bevarede Tegninger før 1756 godtgør, hvor nær H. sluttede sig til Jardins Udtryksmaade, ligesom en væsentlig Part af hans tidlige Produktion vidner herom. Afgørende Betydning for H. fik endelig Studieopholdet i Paris. Som Elev af Blondel blev han grundigt sat ind i den klassiske franske Tradition, repræsenteret af F. Mansart, Perrault, den ældre Blondel, Levau; dette Kursus blev afgørende for hans Formbehandling, og dets Resultater træder for Dagen i flere af hans Facadekompositioner. Det ses endvidere, at H.s Forbindelse med jævnaldrende og lidt ældre Kammerater i Paris ogsaa har baaret Frugt; Gabriel-Skolens bedste Egenskaber, dens fine Proportionssans og koncise Detaillering, slog an hos ham og fremmede den sunde Retning, hans Kunst havde taget hos Jardin. H.s Stil blev afgjort fransk i Præget og beholdt denne Karakter; dens +Klassicisme* beroede indtil videre i højere Grad paa den franske Klassik end paa +Nyantikken*, med hvis Aand H. vel først naaede at blive fortrolig i Rom. Her gik han videre, hvor Jardin slap i 1748, og tog en Dukkert i Piranesikultens romantiske Nyklassicisme. Som Rumkunstner fik H. stærke Impulser i dette Milieu, tillagde sig ogsaa en malerisk-teatralsk Opfattelse, der paa mange Maader mærkes i hans senere Værk, især i rent dekorative Opgaver, men i det store og hele bevarede han sit' franske Udtrykssæt og sin Respekt for den konstruktive Klarhed og Simplicitet. Først omkr. 1790 blev H. bekendt med den rene græske Bygningskunst gennem Stuarts og Revetts Opmaalinger. Den joniske Hellenisme indgik paa en underfuld Maade i hans linierene og lyse franske Stil. Hovedværkerne i denne sidste Fase af H.s Kunst, nemlig Kolonnaden paa Amalienborg og Erichsens Palæ, er af en lydefri Skønhed, Arkitektur i lykkelig Harmoni, en gennemmodnet Personligheds Værker.

H. opnaaede en betydelig Magtstilling i vor Kunstverden og kom til at bygge meget, men en stor Del af hans Produktion for Staten bestod i Ombygninger og Tilføjelser, ved hvilke han i øvrigt viste stor kunstnerisk Overlegenhed og Situationsfølelse (Ombygningen af Fredensborg), ligesom han ved et Par Lejligheder værgede Mindesmærker fra Renæssancen (Børsen og Rosenborg) mod pietetløse Moderniseringsforsøg. Hans kirkelige Hovedværk, Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke, der arbejder med Modsætningen mellem det skarptskaarne, glatte Ydre og en indholdsrig Rumvirkning, er et mesterligt Arbejde. Meget betydeligt er ogsaa hans efterladte Projekt til Marmorkirken i en streng, pantheonlignende Skikkelse. Forskellen mellem disse to kirkelige Arbejder viser hans Vej fra den elegante og kontrastrige Stil til den monumentale Enkelhed - Vejen fra Jardin til C. F. Hansen.

H.s Virksomhed har betydet særdeles meget for Klassicismens borgerlige Bygningskunst i Danmark. Han fastslog en Hustype (Kgs. Nytorv 3-5) med Sidebetoning af Facaden, hvilket Skema vandt overmaade stor Udbredelse i Kbh. Byggeriet i Hovedstaden efter Branden 1795 stod ganske i H.s Tegn, og gennem sin mangeaarige Lærergerning paa Akademiet kom han til at sætte sit Præg paa hele Landets Byggeri. Ligesom Eigtved har han skabt en national Arkitekturstil og stemplet en Periode. Naar den danske borgerlige Klassicisme udmærker sig ved saa megen Takt og Finhed og formaar at hævde sig smukt paa europæisk Baggrund ved sin individuelle Kvalitet, er det Harsdorffs Hæder. C. E.

Harsdorffs Levned af Chr. Gotfr. Schaper 1854-65, MS Det kgl. Bibl. - C. F. Harsdorffs Værker, udg. ved N. L. Høyen, 1859-71; Fr. Schiøtt i T. f. Kunstind., 1899, 3756; Ph. Weilbach i Ark., 1900-01, 25-27; Fr. Schiøtt i Arch., 1902-03 (Tillæg); Fr. Weilbach i Arch., 1917-18, 124-28, 134-37; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., 1-11, 1922; L. Bobé: Die deutsche S. Petri Gemeinde, 1925; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme i Tilsk., 193311, 27885; samme i Ark. M., 1933, 249-58; samme i Ark. U., 1935, 121-23; C. Elling i Ark. M., 1940, 125-40; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 26-29, 125, 126, 132; samme: Det klassiske København, 1944, 22-27, 70-72.

Hartman, Herman, - 1650-70 -, Maler, opgives at have + ret brav malet en perspectivisk Kirke, hvori en Medaillon med Kongen af Danmark, Fr. III.s Navneciffer er ophængt . . . < . Navneligheden med Herman von Ham (s. d.) rejser Spørgsmaalet, om de to ikke er identiske. J. P.

Weinwich, 1829.

Hartmann, Carl, 1818-57 -, Maler og Raderer.

Tegnelærer paa Augustenborg 1845-46 for Hertug Christian Augusts Børn. Fra disse Aar hidrører en Mængde Akvareller og Tegninger (Fr.borg og Sønderborg Slot) med intime og humørfyldte Skildringer af Hoflivet paa Augustenborg og Graasten Slotte. Blandt Emnerne er H. C. Andersens Besøg paa Graasten og Begivenhederne omkr. Hertugparrets Sølvbryllup 1845. Endvidere har han udført enkelte Malerier (Gisselfeld) og en Mængde Portrættegninger (Fr.borg) af saavel den augustenborgske Familie- som Hofkreds' Medlemmer. En Del af hans Tegninger blev litograferet af E. Fortling. J. P.

O. Andrup i Juleroser, 1934; Jørgen Paulsen i Sønderjydsk Maanedsskrift, 1942, 161 ff.

Hartmann, Carl Christian Ernst, 18371901, Bhgr. F. 13. Sept. 1837 i Kbh., d. 4. Sept. 1901 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Komponist Johan Peter Emilius H. og Emma Sophie Amalia Zinn. Gift 24. Maj 1871 i Vesterborg med Thyra Dannebod Boisen, f. 15. Aug. 1848 i Vesterborg, d. 23. Jan. 1920 i Kbh., D. af Sognepræst, Dr. phil. Lars Nannestad B. og Marthe (Mathilde) Frederikke Ipsen.

Uddannelse: Besøgte Helsteds Tegneinstitut og lærte at modellere hos Aug. Saabye og H. W. Bissen; kom 1855 paa Akad. og fik 1859 lille Sølvmed. for en Modelfigur. Stipendier: Akad. 1866; Aneker 1868. Rejser: 1863-66 og 1868-70 Rom. Udstillinger: Charl. 1859-99 (22 G. m. 28 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Dreng, der forfølges af en Gase (udst. 1860); Diomedes (1862, Kunstmus.); Paris udfordrer Menelaos til Tvekamp (udst. Stockholm 1866); Kolossalstatuen Alexandros (1867, Aalborg Mus.); Den døende Abel (1869, Originalmodel, sst.); En Spydkaster (Bronze, Fuglsang); Eva (udst. 1881, Marmor, engelsk Privateje); Apollo synger for Hyrderne (1879, Basrelief over Porten, Frederiksborggade 20, Kbh.); Psyke (udst. 1889); Hero og Leander (udst. 1891); Buespændende Amor (Bronzestatuette, Glyptoteket); Korsfæstelsen (1898, Bronzerelief i Thorstrup Kirke); deltog desuden i Marmor-Udførelsen af Thorvaldsens Johannesgruppe til Frue Kirke.

Uden at yde nogen større personlig Indsats fortsatte Hartmann den Thorvaldsen-Bissen-

ske Linie; hans Kunst er præget af Slægtskultur og vidner om et fintmærkende Blik for plastiske Skønhedsværdier. H. var i en Aarrække Kunstanmelder ved Nationaltidende og Ill. Tid. J. B. H.

Trap, 4. Udg. - E. Schiødte i 111. Tid., 1900-01, 7 74; Berl. Tid. 5. Sept. 1901.

Hartmann, David, -1616-27-, Maler, blev 2. Marts 1616 ansat som Tegnelærer for den udvalgte Prins Christian og fik sin Løn indtil Paaske 1627; kaldes Prinsens Maler eller Prinsens Contrafejer. Med Rette peger derfor F. Beckett paa Muligheden af, at han har malet Ynglingebilledet fra 1618 af den hvidklædte Prins (Fr.berg), som viser en stærk Paavirkning fra P. Isaaesz. O. A.

F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 40, 81.

Hartmann, Frederik Leopold Hermann, 1839-97, Maler. F. 8. Okt. 1839 i Berlin, d. 9. Maj 1897 paa Fr.berg, begr. i Ringsted. Forældre: Musikdirektør Carl Vilhelm H. og Anna Charlotte Juliane Kunesch. Gift 25. Nov. 1874 i Kbh. med Emmy Frederikke Cathrine Biigel, f. 8. Nov. 1853 paa S. Croix, d. 1. Marts 1917 i Kbh., D. af Kaptajn i den vestindiske Hærstyrke Peter Daniel B. og Johanne Mary Anna (Mariane) Dollmann.

Uddannelse og Rejser: Kom som Barn til Kbh.; besøgte Betsch's Tegnesk. og gik samtidig paa Akad.; vandt 1857 lille Sølvmed.; malede 1858-59 hos Karl Sohn i Düsseldorf; deltog 1864 i den slesvigske Krig og blev udnævnt til Løjtnant; 1874-75 samt 1878 i Italien. Udstillinger: Charl. 1857-83 (7 G. m. 7 Arb.).

Malede Portrætter, bl. a. af H. C. Lumbye (1861, Tivoli). Red.

Hartmann, Oluf, 1879-1910, Maler. F. 16. Febr. 1879 i Søllerød, d. 16. Jan. 1910 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Komponist Wilhelm Emilius Zinn H. og Bolette Puggaard. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. af S. og G. Vermehren til Akad., hvor han gik Okt. 1896 til April 1902 bl. a. med Frants Henningsen som Lærer; de 3 fig. Vintre Elev af Zahrtmanns Sk. Rejser: 1898 Amsterdam (Rembrandt Udst.); 1900 Italien, Frankrig, Belgien; 1902 Italien (Portofino, Civita d'Antino) s. m. Zahrtmann og nogle af Z.s Elever; 1907 Belgien; 1909 Paris. Udstillinger: Charl. 1905, 07; Den frie Udst. 1908 (Gæst), 1909 (Medl.); Civita d'Antino Udst. 1908; Kunstn. Eft. 1909; Malmøudst. 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Moderne dansk Malerkunst 1925; Forum 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik, Helsingfors, 1931; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. i Kunstfor. 1910 og 47. Udmærkelser: Oprettelse af Oluf Hartmanns Mindelegat.

Arbejder: Diogenes (1905); Ixion (1906); Jacobs Kamp (1906, Aarhus Mus.); Jacobs Kamp (1907) og Striden om Patroklos' Lig (1907) (begge Kunstmus.); Selvportræt (1908); To Mænd, der slaas (1908, Kunstmus.); Tobias med Fisken (1909); Fra Skejten, Bygevejr (1909); To Hekse, der rider til Bloksbjerg paa et Kosteskaft (1909, Sorø Mus.); To Hekse, der slaas (1909) og Susanne (190910) (begge Kunstmus.); Tegn. og Raderinger i Kbst.saml.

Oluf Hartmann tilhørte en kunstinteresseret og højt kultiveret Slægt; hans Fader var Komponisten Emil, hans Farfader J. P. E. Hartmann. O. H.s Værk blev i nogen Grad tynget af hans Kendskab til og Beundring for gammel Kunst, der har hemmet ham i Tilegnelsen af Samtidens ypperste Kunst (Impressionismen og Reaktionen derimod), som han i Modsætning til sine jævnaldrende (Giersing, Sigurd Swane o. a.) først rigtigt fik Føling med paa en Parisrejse faa Maaneder før sin Død. De 3 Vintre paa Zahrtmanns Skole fik afgørende Betydning for H.s Udvikling, der af Læreren blev fulgt med den mest levende Interesse og Beundring. I tidlige Billeder af H. (fx Diogenes) finder vi endnu en outreret Glød og en anekdotisk Situationsskildring som en Mindelse om Z.s Kolorit og hele Billedstil; men H. naaede snart i sine Figurkompositioner, der skulde komme til at indtage en bemærkelsesværdig Plads for sig selv i dansk Kunst, en større koloristisk Forenkling og Dramatisering af Motivet, selv om Farve- og Formbehandlingen stadig kan føres tilbage til Zahrtmann-Skolen, ligesom en Tendens hos H. til barok, næsten karikeret Udtryksmaade er typisk Zahrtmannsk. +Evnen til at forbinde det impulsive og det plastiske, det fantastiske og det tungt gennemformede er Hartmanns Særeje.* (I:. Swane). Af Impulser fra den store Kunst maa især fremhæves Rembrandtudstillingen i Amsterdam 1898; endvidere Indtrykket af Goya og til Dels Delacroix. Foruden de heroiske og bibelske, ofte ret dystre Figurfremstillinger, der danner Kernen i H.s Produktion, har han malet enkelte Landskaber (fra Fuglsang, Lolland), Opstillinger og Selvportrætter. Han efterlod sig yderligere et ret betydeligt grafisk Værk, især en Række stærkt Goya-prægede Raderinger med Akvatinta-Toner, et Materiale, som Kunstneren selv kun betragtede som et Gennemgangsled til Oliemalerierne, ligesom han i enkelte Tilfælde ogsaa anvendte modellerede Figurer som Forberedelse. U.

E. Goldschmidt i Ill. Tid., 1909-10, 224; V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 361-66; Carl V. Petersen i Tilsk., 1910 1, 368-70, 466-68; E. Goldschmidt i Det nye Kunstbl., 1910-11, 4-6 Pol. 18. Jan. og 19. Marts 1910 (Kronik) og 17. Jan. 1911 (alle N. Liitzhøft); 24. Dec. 1911 (Kronik af E. Goldschmidt); Dix eaux fortes de Oluf Hartmann. Préface de André Salmen. Notice biographique de Ernst Goldschmidt, 1912; L. Swane: Oluf Hartmann, 1934; Otto Gelsted: Oluf Hartmann, 1934; Henrik Schouboe i Saml., 1934, 167-70.

Hartmann, Johan Philip, c. 1710-79, Murermester. D. 10. Nov. 1779 i Kalundborg, begr. sst.

Murersvend 1744-47, vistnok hos J. C. Conradi, ved Opførelsen af Ledreborg; i Kbh.

1746-47; senere virksom i Kalundborg som Murermester; nævnes her fra 1762. Har mu-

ligvis bygget Apoteket (c. 1763) og Huset Kordilgade Nr. 36 (brændt 1901) samt det

Barner'ske Gravkapel ved Ruds-Vedby Kirke (1769). C. E.

C. Elling i Fra Holbæk Amt, 1934, 154-61.

Hartnack, Jacob Rudolf, 1851-90, Maler og Litograf. F. 6. Okt. 1851, i Vordingborg, d. 20. Marts 1890 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Snedkermester Jacob Rudolf H. og Anne Marie Vulff. Ugift.

Uddannelse: Elev af C. Th. Bergs litografiske Inst. 1865; dimitt. fra Tekn. Inst.; besøgte Akad. Okt. 1867-72.

Hartnack har særlig virket som Portrætlitograf og bl. a. udf. Chr. IX.s Portræt omgivet af Danmarks Riges Provinsvaaben, Baron Bertouch-Lehn, Gehejmeraad Emil Rosenørn og den norske Jurist Jens Chr. Berg; desuden Tegn. til J. B. Løffler: Gravstenene i Roskilde Kjøbstad (1885); ved Siden af Grafikken har H. dyrket Landskabsmaleriet og tegnet Landskaber i Tusch. T. H. C.

Harttung, Anton Heinrich, 1831-1902, Litograf. F. 2. Juli 1831 i Kbh., d. 7. Nov. 1902 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kammerraad Friederich Anton H. og Marie Sophie Gramm. Ugift.

Udgav i Midten af 19. Aarh. en Serie bestaaende af 12 farvelagte Litografier forestil-

lende Teaterscener med nogle af Datidens kendte Skuespillere i Hovedrollerne, fornem-

melig Fru Heiberg. H. var Fru Heiberg-Entusiast og sad Gang efter Gang i Teatret og tegnede hende. En Række af disse Tegninger findes i Teatermus.; de er i Reglen farvelagte, men udført uden større Kunst og ligesom hans Litografier med et stærkt dilettantisk Præg. T. H. C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 153.

Hartvig, -1822-, Litograf, har 1822 litograferet og signeret et Portræt af Generalløjtnant Johann Ewald. T. H. C.

Westergaard, 1930-33.

Hartvig, Gotfred Albert, 1850-1905, Maler. F. 27. Nov. 1850 i Kbh., d. 12. Okt. 1905 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kusk Gotfred Albert Gotfredsen og Johanne Nielsen. Gift 31. Marts 1885 i Kbh. med Kommunelærerinde Alma Bruun, f. 21. Jan. 1857 paa Fr.berg, d. 3. Dec. 1943 sst., D. af Justermester Ernst Martinus B. og Trine Amalie Steenberg.

Uddannelse: Besøgte Akad. ml. 1,867 og 76. Udstillinger: Charl. 1879-86 (5 G. m. 6 Arb.).

Lagde sig som Portrættør efter Pastelmaleriet. Virkede endvidere i Kunstindustrien foruden at være knyttet til Illustreret Tidende som Tegner (navnlig af Dyr). Red.

Hartvig, Berendt (Bernhard) (Jacob) 182492, Bhgr. F. 8. Juni 1824 i Kbh., d. 26. Marts 1892 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Mos. Ass.). Forældre: Marskandiser Jacob Marcus H. og Regine Baruck. Gift 16. Sept. 1870 i Kbh. med Johanne Barbara (efter Daaben paa Bryllupsdagen ombyttedes dette Navn med Regine) Grønbech, f. 16. Sept. 1834 i Kbh., d. 6. April 1901 sst., D. af Sømand Peter Mortensen G. og Kirstine Larsdatter.

Uddannelse: 1852 Elev hos H. W. Bissen; opt. n. A. i Akad.s Modelkl. Udstillinger: Charl. 1854, 55 (m. 4 Arb.).

Opgav ret hurtigt Billedhuggerkunsten for at blive Violinist i Lumbyes og Balduin Dahls Orkestre. Red.

Hartvig, Frederik Fremming, 1856-1929, Tegner. F. 2. Aug. 1856 i Odense, d. 16. Jan. 1929 i Ordrup, Urne paa Bispebjerg Krematoriums Kgd. Forældre: Købmand Jens Wilhelm H. og Caroline Cathrine Schierbeck. Gift 5. Okt. 1883 i Odense med Sophie Frederikke Ibsen, f. 23. Sept. 1857 i Odense, d. 15. Jan. 1929 i Ordrup, D. af Bager Niels Christian Hansus Gudmund Georg I. og Mette Marie Hansen.

Uddannelse: Tegnede i Chr. V. Nielsens Tegnesk.; blev opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Jan. 1879, men synes ikke at have besøgt Akad. Udstillinger: Charl. 1917 og 19 (Keramiske Arb.).

Fr. Hartvig har tegnet Illustrationer til: Siungende Urtegaard (1885, haandkolorerede, trykt i 30 Ekspl.) og Gamle Rim i nye Billeder (1889) samt udført Exlibris; desuden beskæftiget sig med Keramik. Et Træsnit, Højbro, findes i Bymus. Red.

Hartvig, Kamma Svensson, se Svensson, Kamma.

Hartvig Rasmussen, Eigil, f. 1905, Arkitekt. F. 21. Marts 1905 i Kbh. Forældre: Handelsgartner Poul H. R. og Karen Johanne Johansen. Gift 30. Okt. 1938 i Kbh. med Arkitekt Rut Speyer (s. d.).

Uddannelse: Afgang fra Tekn. Sk. 1927; Sept. s. A. opt. paa Akad.; søgte n. A. videre Uddannelse paa forsk. Tegnestuer, bl. a. hos B. Helweg-Møller; fik desuden en Del private Byggeopgaver; søgte 1942 tilbage til Akad. og tog Afgang 1944; har fra d. A. haft selvstændig Virksomhed i Kbh. Stipendier: K. A. Larssen 1929. Rejser: 1929 Italien. Udstillinger: Nordisk Byggedag, Kbh., 1946.

Arbejder: Har udf. en Del Boligbyggeri; men hans bedste og klareste Arbejder er en Række Smaahuse, projekteret i Samarbejde med Rut Speyer, fx eget Hus: Lundtoftevej 267 (1941) samt Statslaanshusene Lundtoftevej 265 og Nøjsomhedsvej 33 B, Ørholm

(1944). Projekter: Sæby Søbad (1. Pr. 1938, s. m. A. Brøchner Nielsen); Bebyggelsesplan

for Skodsborg (indkøbt 1939); Raadhus i Korsør (2. Pr. 1939, s. m. Peter Koch og

T. A. Seehuusen); Mosegaardsskolen i Gentofte (s. m. Rut Speyer og Niels Schou, indkøbt); Bebyggelsesplan til Bellahøj (2. Pr. 1944, s. m. Rut Speyer og T. Miland Petersen);

Bebyggelsesplan for Brostrøms Toft i Viborg (1. Pr. 1945); Politikens Konk. om Fremtidens Tivoli (3. Pr. 1945); Socialt Boligbyggeris Konk. om en Bebyggelsesplan for et Areal i Holbæk (1. Pr. 1945); Ekstrabladets Konk. om et sammenklappeligt Sommerhus (indkøbt 1945); A/S Atlas' Nyanlæg i Lundtofte (s. m. T. Miland Petersen og Gunnar Krohn, 1. Pr. 1946). H. E. L.

Ark. U., 1939, 94 (Raadhus i Korsør); 1944, 212 og 1945, 17 (Bellahøj, Konk.); 1946, 213 (Atlas' Nyanlæg, Lundtofte); Ark. M., 1940, 35 (Skodsborg); 1943, 78 (Mosegaardsskolen); 1945, 53-58 (Statslaanshuse).

Hartz, Lauritz Berg, f. 1903, Maler. F. 27. Dec. 1903 paa Fr.berg. Forældre: Geologen, senere Dr. phil. og Direktør i Standard Mønsterforretning Nicolai Eeg Kruuse H. og Anna Berg. Ugift.

Uddannelse: Real- og Handelseks.; i Malerlære 2 Aar; dimitt. fra +Kunsthaandværkes Tegner- og Malersk.; opt. paa Akad. i Malernes Forb.kl. Nov. 1925; besøgte Akad. til 1928 i 5 Sem. under Sig. Wandel og Aksel Jørgensen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1929, 31; Ronge 1931; Raben-Levetzau 1933; Kaufmann 1934; Villiam H. Michaelsen 1938; Oluf Hartmann 1939; Foltmar 1943. Rejser: 1935 Sverige; 1937 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925, 27-34; Charl. 1931-32; Corner 1932-34, 42-46; Corner og Høst 193637, 39-41; Forum 1929; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo, 1946; Aksel Jørgensens Elever 1946; Sep.udst. 1929, 35, 37, 40, 43 (Kunstfor.). Udrkelser: Sødrings Pr. 1931.

Arbejder: Portræt af Maleren Niels Grønbech (1930), Landskab fra Søndermarken (1930), Landskab, Skuldelev Kirke (1931), Glatved Lyngbakker (1,939), Udsigt fra Hindsgavl (1941), Have med blomstrende Frugttræer (1944) (alle Kunstmus.); Siddende Kvinde (Randers Mus.); Hvid Dame og Lyngbakker, Glatved (begge Aarhus Mus.); Landskab (1931, Sødrings Pr.); Selvportræt (1932), Dameportræt (1933) (begge i I. W. Larsens Saml.); Kvindeportræt (1934, Ribe Mus.); Landskab, Motiv fra Norge (1937); Landskab ved Glatved med hvidt Hus (1937, Horsens Mus.); Landskab, Maaløv (Maribo Mus.); Bakker, Glatved (Fyns Stiftsmus., erhv. 1942); Klintebjerg, Sjællands Odde (1943, Esbjerg Mus.); Udsigt mod Klint (1944); Landskab, Nordstrand (1944, Ribe Mus.); Savværk (1945); Mølleaaen ved Ravnholm (1945); Udsigt mod Klint (1945); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; har 1927-28 skrevet enkelte Anmeldelser til Arbejderbladet.

Lauritz Hartz er en af de centrale danske M alerbegavelser inden for sin Generation. Han har gennem Aarene været en bærende Kraft paa Corner Udstillingen, som han fra første Færd har tilhørt. Allerede hans Arbejder fra Akademitiden hos Aksel Jørgensen, Modelbilleder, Opstillinger og Landskaber, viser hans ejendommelige koloristiske Evner. Den vidtgaaende tekniske Variation og Behandlingen af Farvestoffet aabenbares i dem. I Stilen spænder han fra det ekspressionistiske pastose Anslag, den abstrakt-geometriske Komposition til den let antydede, fyldigt klingende naturalistiske Vision i Landskaber og Portrætter. Skønt Sygdom har gjort H. uens producerende, og der har været noget tilsyneladende uberegneligt skiftende over hans Udtryksmaade, er det dog det samme Sind, der rigt nuanceret og med mærkelig Forfinelse ytrer sig i Billederne fra alle Perioder. Han har en Evne til straks, næsten som i eet lykkeligt Greb at kunne nedfælde sin Oplevelse paa Lærredet. Hans Billeder er saa at sige alle skabt i Løbet af en enkelt Séance og har maaske derigennem modtaget deres karakteristiske Drag af spontan Umiddelbarhed og Aabenhed over for Naturindtrykket. H. viser i sine tidligere Arbejder den sjældne Evne at kunne inspireres af forskelligartede Kunstnere, samtidig med at han paa afgørende Maade har formaaet at præge Billedet med sin Personlighed. I hans Billede Landskab, Skuldelev Kirke (1931) findes den rene, ædle og blide Helhedsvirkning, der er saa karakteristisk for hans Billeders stærkt virkende maleriske Poesi. Ogsaa i Portrætter viser han sin intime Indlevelse. Fra 1930'ernes Midte, da hans Produktivitet i øvrigt forløb ujævnt, stammer nogle ekspressivt udførte Landskaber, kulminerende i det robust klingende Landskab (1937) med Motiv fra Norge. I senere Billeder synes H. trods en til Tider ret opløst Struktur stedse mere uhemmet at frigøre Stemningens indre poetiske Væld, og han skaber Naturfremstillinger af en enkel lys og magisk Fylde. H. har udført interessante Tegninger og Raderinger. J. Z.

Holger Kapel: Maleren Lauritz Hartz, 1935; Berl. Tid. 19. Jan. 1930 og 17. Febr. 1943 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 17. Febr. 1935 (Sig. Schultz); P. Uttenreitter: Maleren Alfred Simonsen, 1936, 10; Nat.tid. 19. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Holger Kapel i Tilsk., 1938 1, 363-68; J. Zibrandtsen i Aarstiderne, V, Nr. 3-4, Dec. 1946, 89-92; samme i Paletten, Nr. 4, 1946.

Haslund, Michaela (Misse) Frederikke, 18861943, Bhgr. F. 29. Sept. 1886 i Valby, d. 9. Dec. 1943 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 1° 1913 med Maler Ludvig Peter Karsten, (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 6. Okt. 1923 i Helsingør med Overassistent under Kbh.s Magistrat, Forfatter Hans Christian Vilhelm Ahlmann, f. 29. Okt. 1881 i Kbh., S. af Landmand Christian Jensen A. og Anna Emmely Betzy Steiner.

Uddannelse: Undervistes af sin Fader samt af Vilh. Bissen og Ludvig Brandstrup; besøgte Kunstskole i Paris 1911. Stipendier: Bielke 1910-11; Raben-Levetzau 1916. Rejser: 1906-07 Italien (Rom); 1909, 11 Paris. Udstillinger: Charl. 1906-11. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1909.

Arbejder: En lille Fløjtespiller (udet. 1906); Badende Børn (udst. Gips 1909, Neuhausens

Pr.); En Moder med sit Barn (udst. 1910); Sorg. Barnegruppe (udst. 1911); har modelleret en Række Statuetter, bl. a. til Bing & Grøndahl og P. Ipsens Enke. Red.

Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; Berl. Tid. 9. Dec. 1943; Nat.tid. 10. Dec. 1943.

Haslund, Carl Otto Bentzon, 1842-1917, Maler. F. 4. Nov. 1842 i Kbh., d. 30. Aug. 191,7 i Koldby, Thy, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Malermester Ole Henrik H. og Vilhelmine Beate Bentzon. Gift 6. Sept. 1876 i Kbh. med Frederikke Aagaard, f. 31. Jan. 1857 pas Binnitze, d. 3. Sept. 1923 i Hornbæk, D. af Prokurator, Forpagter Just Georg Valdemar A. og Charlotte Bartholin-Eichel.

Uddannelse: Fra F. F. Helsteds Tegnesk. opt. pas Akad. Okt. 1858; lille Sølvmed. 1864; Afgang Marts 1866; arb. en Vinter (1865-66 P) som Elev pas P. C. Skovgaards Malerstue. Stipendier: Ancker 1906. Rejser: 1871 Berlin og Dresden; Ophold i Italien: Sept. 1872 til Aug. 1873, Sept. 1874 til Juni 1875, Okt. 1875 til April 1876 og Sept. 1876 til Maj 1877; 1881 og 89 Paris; 1882 Wien; 1902 London; 1906 Italien. Udstillinger: Charl. 1856-1916 (51 G. m. 201 Arb.); Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Chicago 1893 og 95; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn.Eft.1911; Malmøudst. 1914; For. f. nat. Kunst. 1926; Sep.udst. 1886 og 96 (begge Kunstfor.), 1909 og 1915 (begge For. f. nat. Kunst.). Embeder og Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1888-96; af Akad.raadet 1892-1908. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1871 og 81; Thorvaldsens Med. 1887; tit. Prof. 1894; Bronzemed., Paris, 1900.

Arbejder: Studekøretøj paa Heden (udst. Charl. 1867 som første malede Arb.); Fra Ærø Vesterstrand (1866, Hirschsprungs Saml.); Køer paa Ærø Vesterstrand (1870); Køer paa en stenet Mark, Bornholm (1871, forh. i Jernstøber Brandts Saml.); En gammel, hvid Hest (1870, Th. Jensens Saml.); Hjemvenden fra et Marked (1871, Neuhausens Pr.); En Holdeplads (1872); Køer paa en Mark (1872, Nationalmus., Stockholm); Torvet i Anticoli (1873, Randers Mus.); Gade i Anticoli (1873); Sen Eftermiddag ved Sognefogedgaarden i Høsterkøb (1874); Romerske Abbater, der ryger i Smug (1875, forh. Frohnes Saml.); Italiensk Genrebillede (1878); To Gamle, der holder Søndag (1879, Glyptoteket); Portræt af Sven Lange som Dreng (1879); Spindende Refsnæskone (1880); Portræt af Frk. Charlotte Aagaard; Køer i en Granskov (1881, Neuhausens Pr.); Portræt af en lille Fige (1882, Glyptoteket); Under Juletræet (1883); En Brændesamlerske i Dyrehaven (1883); En lille Vogterpige (1884); Drenge paa Stranden (1885); Julidag i Hornbæk; En Concert (1387, Thorvaldsens Med., Kunstmus., dep. i Rigsdagen); En Strikketime (1890, Kunstmus.); Dobbeltportræt af Brødrene Vagn og Helge Jacobsen (1891, Carlsbergmus.); Portræt af Maleren Janus la Cour (1892, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Fra det gamle Glypoteket (1893); Portrætter af Prof. Emil Chr. Hansen og Kjeldahl (1897 og 98, begge Carlsberg Laboratorium); efter 1900 en lang Række Portrætter, Landskaber fra Elbodalen ved Vejle samt enkelte Interiører med Figurer (ofte i Lampelys); Arb. ud over de her nævnte i Kunstmus., Bymus., Fr.borg, Fyns Stiftsmus. samt i Mus. i Maribo, Rønne og Aarhus. Illustration8arbejder: Joban Krotin: Billedbog for Børn (1870); Chr. Winther: Billedbog for Store og Smaa (1871); Oehlenschlæger: Morgenvandring og Chr. Richardt: I Efteraarsstormen (For. Fremtiden, 1878); Ill. til Digte af Kaalund og Chr. Winther i Ude og Hjemme (1879-83) samt til Chr. Winther: Christen og Lene (For. Fremtiden, 1888); en enkelt Tegn. og raderede Arb. i Kbst.saml.

Haslund begyndte sin Kunstnergerning i nøje Tilknytning til 40'ernes hjemlige Maleri. Et af hans tidligste Oliearbejder, et Studie efter et Kvindeboved fra 1862, røber en stærk Interesse for Købke; men i senere Arbejder har han tydeligt søgt sit Udgangspunkt i Lundbyes og i visse Henseender ogsaa i P. C. Skovgaards Kunst. Hans Landskabsog Dyrebilleder fra 70'erne, der kan have overordentlig smukke Egenskaber baade i Farve og Komposition, faar herigennem en tydelig arkaiserende Karakter. Under de langvarige Ophold i Italien mellem 1872 og 77 mindskedes hans tidligere Interesse for Landskabsmaleriet, og i Tilknytning til sin Lærer Marstrand og til Carl Bloch forsøgte han sig som Folkelivs- og Genremaler. Efter sin Hjemkomst (1877), da han en Periode var bosiddende i Sorø (1878-81), udførte han en

Række Billeder, der baade ved Motivvalg og malerisk Udformning viser, at H. da havde

modtaget stærke Impulser fra Vermehrens Kunst. Under sit første Parisophold 1881 (H. var ikke, som meddelt af F. Hendriksen i En dansk Kunstnerkreds, 1928, 229, i Paris i 1878) modtog han meget stærke og for hans Udvikling afgørende kunstneriske Indtryk fra Værker af Jules Breton og Basben-Lepage. Derimod stillede han sig absolut afvisende over for den af de yngre danske Malere som Lærer stærkt søgte Bonnat. H. betegner ham i et Brev som en kold

og usympatisk Maler, hos hvem han + ikke for nogen Pris@ kunde bekvemme sig til at

gaa i Lære. Efter Parisrejsen bliver hans Farvebehandling kraftigere, til Tider direkte grel (En Brændesamlerske i Dyrehaven, 1883, og En lille Vogterpige, 1884). Hans maleriske Form bliver samtidig friere, den nedstemte +Galleritone* og den næsten emailleagtige Overfladebehandling, som kendetegner hans af Vermehren paavirkede Arbejder, forsvinder, og han søger bort fra de traditionelle Folkelivsmotiver med deres Forkærlighed for Nationaldragter, Bondeinventar o. s. v. Allerede i Billedet: En lille Bondepige (1881) er, som i de ovennævnte Arbejder fra 1883 og 84, Motiverne opfattet og fastholdt med en følelsesbetonet Realisme i Bastien-Lepages Aand. - Igennem deri afgørende Betydning, som Hjemmelivet og Samværet med Børnene havde for H., fandt han i disse Aar en ny Motivkreds, inden for hvilken han, i Overensstemmelse med den almindelige Tidsaand, søgte at omforme den fra fransk Kunst

hentede Realisme i genremæssig Retning. Denne Bestræbelse viser sig første Gang i Billedet: Under Juletræet (1883), men naar sit mest typiske Udtryk i det med Thorvaldsens Med. belønnede: En Concert fra 1887. Sine betydeligste kunstneriske Resultater naaede H. dog afgjort ikke i disse Arbejder, men i en Række samtidige Barneportrætter og Landskaber med legende Børn. I Aarene frem til 1900 var H. en ret søgt Portrætmaler. Han havde en Aarrække i sin Bolig i Valby en Malerskole, der fortrinsvis besøgtes af kvindelige Elever. - Sammen med Pietro Krohn søgte H. i sin Ungdom at forny den hjemlige Illustrationskunst, og inden for

dette Omraade har han udført overordentlig smukke Arbejder. Allerede fra Akademiaarene var han Midtpunktet i en Kreds, der omfattede Folk som Pietro Krohn, Kr. Zahrtmann, Aug. Jerndorff, Alb. Price, Xylograf F. Hendriksen og Jul. Lange. A. R.

Brevsamling i Det kgl. Bibliotek. - Pol. 22. Nov. 1886 (E. Hannover); 19. Marts 1896 (N. V. Dorph); Ill. Tid., 1891-92 401-02; F. Beckett sst. 1895-96, 399-402; Pol. 23. Jan. 1913 (N. Liitzhøft); G. Bauditz i Dansk Kunst. Nr. 5, 1915; F. Hendriksen i Bogvennen 1918, 27-33; Viggo

Johansen i Vor Tid, lI, 1918, 253-60; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932; Sig. Scultz: Dansk Genremaleri, 1928, 16; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 19-a5; Aksel Rode: Otto Haslund, 1940; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog i det 19. Aarh., 1942; Kristian Zahrtmann. En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919 (heri Breve).

Hasrisz, (J?), - 1765 -,Fajancemaler.

(J?) Hasrisz er Sign. paa et Nationalnus. tilhørende Fad, der kan henføres til Østerbro-

Fabrikken. H. har da været Fajancemaleren der, og hans almindelige Sign. paa Fajancer

skulde være det stundom forekommende I. H. Da denne Sign. ogsaa forefindes paa en lille udekoreret Buste af Fr. V (Nationalmus.), er det muligt, at H. ogsaa var Modellør (jfr. dog J. Helm). Efter Fabrikkens Ophør menes han at have taget Arbejde i Pålsjøfabrikken ved Helsingborg. O. A.

Thor Kielland i Kunst og Haandværk, 1918, 111-13 (med Sign.geng.); Fortid og Nutid, V, 1924-25, 161; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919.

Hass, Sophus Arnold Siegfred, 1848-1908, Maler. F. 17. Okt. 1848 i Kalundborg, d. 29. Jan. 1908 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Bagermester Julius H. 'og Elisabeth Vilhelmine Nielsen. Gift 20. Juli 1873 i Kbh. med Louise Mathilde Nedahl, f. 29. April 1852 i Kbh., d. 6. Sept. 1921 paa Fr.berg, D. af Skræddersvend Christian Frederik N. og Caroline Albertine Andersen.

H., som var oplært som Litograf, uddannede sig paa egen Haand til Landskabsmaler. Han udstillede paa Charl. 1883 og 87 (3 Arb.) og skal have solgt en Del Billeder, navnlig til Udlandet. Red.

Hassel, August Christian Valdemar, 1864-1942, Bhgr. F. 9. Febr. 1864 i Kbh., d. 30. Maj 1942 i Aalsgaarde, begr. sst. Forældre: Kaptajn, Mekanikus Johan Fridolin H. og Doris Henriette Eickhoff. Gift 14. Nov. 1893 i Ordrup med Theodora Christiane Broberg, f. 8. Juli 1862 i Kbh., d. 10. Febr. 1944 i Aalsgaarde, D. af Købmand Theodor B. og Tommine Jacobine Holst.

Uddannelse: Kom 1879 i Lære hos Stukkatør og Billedskærer H. C. Berg; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Jan. 1882; besøgte Dekorationssti. (Lærer: N. Fristrup) og fik Afgang fra Bhgr.sk. (Lærer: Th. Stein) Jan. 1888; fik 1890 Akad.s lille Guldmed. Stipendier: Akad. 1894. Rejser: 1889 Tyskland, Svejts, Italien (s. m. Th. Stein); 1891 Berlin og Paris (s. m. C. Bonnesen); 1893 Holland, Belgien og Paris; 1894 Paris og Florens; 1897 Stockholm; 1903 Italien og Paris; 1906 Italien. Udstillinger: Charl. 1889-94 (6 G. m. 6 Arb.); 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder. Mindesmærker: Chr. IX (1908, Fredensborg, s. m. Arkitekt L. Knudsen); samme (1912, Tirsbjerg); Frederik VIII og Enkedronning Louise (1913, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse, Kbh.); P. C. Abildgaard (1,910, Landbohøjskolen); Bernhard Bang (1923, sst.); Mindetavle for Hans Egede og Gertrud Rask (1921, Nicolai Kirke). Altertavler: Kristi Gravlæggelse (1.890, lille Guldmed.); Syge anraaber Jesus om Hjælp (1891, Garnisons Sogns Menighedshus); Jesus opvækker Lazarus (1897, farvelagt Keramik, Nørre Broby Kirke); Krucifix (1900, Fredens Kirke, Kbh.); Jesus prædiker i Nazareth (1904, bemalet Brændt. ler, Nazareth Kirke, Kbh.).

Karakteristisk for August Hassel er de bibelske Reliefkompositioner i Terracotta med Anvendelse af naturlige Farver og delvis Glasur i Lighed med Senmiddelalderens og Ungrenæssancens polykrome Skulpturer. Hans Udtryksform er skiftende - smukkest i Ungdomsarbejderne: Gravlæggelsen og Syge anraaber Jesus om Hjælp, der ved deres enkle Formsprog og klare Rytmik knytter sig til Traditionen fra Thorvaldsens Dage. J. B. H.

Trap, 4. Udg. - T. f. Kunstind., 1896, 103; Nat.tid. 6. Febr. 1939 (Int.); 1. Juni 1942 (Sig. Schultz).

Hassel, Johan Christian Emil, 1834-1914, Litograf. F. 13. Okt. 1834 i Kbh., d. 28. Juli 1914 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Hoboist Carl Frederik H. og Johanne Cathrine Søderberg. Gift 1873 med Christiane Jensine Pedersen, f. 26. Jan. 1834 i Kbh., d. 27. Marts 1925 paa Fr.berg.

Uddannelse: Kom i Lære i Em. Bærentzens lithografiske Inst., hvor han bl. a. traf de to Litografer I. W. Tegner og Adolf Kittendorff, med hvem han fulgte, da de dannede deres eget Firma 1850; besøgte Akad. 1848-52 og opnaaede her den lille Sølvmed. fra Modelsk. for Tegn. Rejser: Rejste en Deli Udlandet og beskæftigede sig ved Siden af sin litografiske Virksomhed med Malerkunsten. Udstillinger: Charl. 1858 (m. 1 Arb.).

Hassel har foruden Portrætter i Smag med I. W. Tegners Arbejder udført en Række Litografier efter Malerier paa Galleriet og Thorvaldsens Mus. (repr. i Kbst.saml.). Han betegnes som Ad. Kittendorffs daglige og nære Medarbejder gennem en længere Aarrække. H. S. H.

Hasselriis, Else Kathrine Antoinette, f. 1878, Maler. F. 24. Aug. 1878 i Skive. Forældre: Skolebestyrer, senere -inspektør Caspar Henrik Wolffsen H. og Anna Marie Wilhelmine Meulengrath. Ugift.

Uddannelse: Fra 1905 paa Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; c. 1910 Elev paa Marie Sandholts Malersk. Stipendier: K. A. Larssen 1913-14. Rejser: 1914 Berlin, Dresden, Florens, Ravenna; 1924 Ophold i New York. Udstillinger: Charl. 1913-26 (9 G. m. 27 Arb.); Unge Kunstn. Forb. 1909; Berlin 1912 (Silhonetudst.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; New York 1924. Stilling: Siden 1924 ansat paa Den kgl. Porcelainsfabriks Undergl asurafdeling.

Arbejder: Else Hasselriis har malet enkelte Oliebilleder (Krokus, Fresia (1909), Fra Firenze (1917), To Munke (1919)), men har dog først og fremmest beskæftiget sig med Silhouetklipning, saavel Blomster- som Figurklipkompositioner. Hun har udf. Silhouetklip til H. C. Andersens Eventyr, bl. a. Historien om en Moder (1915), Lille Idas Blomster (1917), Fyrtøjet (1926) (Arb. i H. C. Andersen Mus. i Odense), samt illustreret Arthur Bowie Chrisman: Kinesiske Legender (New York 1925) med Silhouetter (tildelt Præmie i Amerika som Aarets bedst skrevne og bedst ill. Børnebog). For Den kgl. Porcelainsfabrik har hun udf. en Række Porcelænsarbejder, hvoraf flere findes i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus. Har desuden tegnet en Del Exlibris. 2 Blomstersilhouetter i Kunstindustrimus. V. J.

Skønvirke, 1915, 141-44; Berl. Tid. 12. Nov. 1926 (Riane Manicus).

Hasselriis, Louis, 1844-1912, Bhgr. F. 12. Jan. 1844 i Hillerød, d. 20. Maj 1912 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Apoteker i Hillerød, senere Gaardejer i Aaker, Herman Edvard Louis H. og Sophie Frederikke Schondel. Ugift.

Uddannelse: Stod 1 2 Aar i Lære hos Billedskærer Wille, blev senere Elev af H. W. Bissen; besøgte 1859-66 Akad. og fik lille Guldmed. 1868. Stipendier: Ancker 1871; Akad. 1874-75; Hjelmstjeme-Rosencrone 1881; Treschow 1911. Rejser. Opholdt sig fra 1869 til faa Aar før sin Død fortrinsvis i Rom. Udstillinger: Charl. 1863-95, 1907-11 (21 G. m. 38 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912.

Arbejder. Statuer: Legende Dreng (udst. 1863); David forbereder sig til Kamp med Goliath (1868, lille Guldmed.); Diskoskaster før Sejren (1887, Marmor, Kunstmus.); Vinsugende Satyrdreng (1888, Bronze, Ørstedsparken). Statuetter: Johs. Ewald (udst. 1863; Bronze 1899, Nasjonalgall., Oslo); Griffenfeld (1865, Orig.model i Aalborg Mus.); Bellman (1874, Marmor, Kunstmus.); Schleppegrell (1878, Bronze, Fr.borg); Søren Kierkegaard (1879, Bronze, Kunstmus. og Fr.borg; 1882 Nationalmus. Stockholm; 1883, Glyptoteket; Ekspl. i Nasjonalgall., Oslo; forstørret til Statue i Det -kgl. Biblioteks Have, 1918); Henrik Ibsen (1911, Bronze); Statue af Heinrich Heine (1879, Korfu, senere flyttet til Hamborg); Portrætherme af samme (1901, Cimetiere Montmartre, Paris); Statue af H. C. Andersen (1880, Odense); Danmarksmonument (1897 opstillet foran Kunstmus.; 1919 flyttet til Østre Anlæg); Udkast til Shakespeare Statue (1903); Buster af Emil Poulsen (1880, Kunstmus. og Fr.borg), Poul Martin Møller (1898, Fr.borg) og Søren Kierkegaard (1899, sst.).

Hasselriis' Styrke var Portrætstatuetten; han besad en sjælden Evne til at levendegøre +historisk-poetiske Skikkelsen (Jul. Lange) ved grundigt Studium af deres Levned og Værker. Hvad enten han gengav Kierkegaard ved Arbejdet eller Bellman med sin Lut, var Maalet den uhøjtidelige Situation og intimeKarakteristik. Sammenligningen med Evens' Statuetter (fx af Eckersberg) er nærliggende. Desværre nærede H. en ulykkelig Kærlighed til Kolossalskulpturer, overlæssede med allegoriske Fremstillinger. Danmarksmonumentet, der ved sin Opstilling vakte berettiget Harme, Udkastet til +Amerikas Apoteose* (Columbus-Statue) og Heines Gravmæle er Eksempler herpaa. Sidstnævnte Mindesmærke i Forbindelse med Digterens Statue til Dronning Elisabeths Villa Achilleion paa Korfu skaffede H. et vist internationalt Ry, men fremkaldte tillige Kritik. J. B. H.

Trap, 4. Udg. - Jul. Lange i Nord. tidskrift, I, 1878, 266; Natura ed arte, II, 1895-96, 631; Pol. 6. Juni 1897 (Int. i Rom); Erik Schiødte i Ill. Tid., 1901-02, 83, 138-39; sst. 1902-03, 548-50; Ill. Zeitung, 1903, 314; Pol. 21. Maj 1912 (N. Lützhøft); Kunstchronik, N. F. XXIII, 1912, 452; M. Rubin: Nogle Erindringer, 1914, 94-95; Niels Lassen: Erindringer, 11, 1919, 64-65; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Hastedt, Marta, f. 1888, Bhg. F. 7. Okt. 1888 i Kbh. Forældre: Fabrikant Peter H. og Thora Frederikke Naabye. Ugift.

Uddannelse: 1904-09 paa Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder; Elev af Bhgr. Andreas Hansen. Stipendier: Reiersens Fond 1914 og 20; Ronge 1923 og 34; Eibeschütz' Rejselegat 1924, 30 og 38. Rejser: 1909-10, 20 til e. 22, 24-27, 30 og 38 Frankrig med længere Studieophold i Paris; 1930 og 38 desuden i Bretagne og Chartres. Udstillinger: Charl. 1917-41, 45 (17 G. m. 20 Arb.); Kunstn. Eft. 1919, 21-22, 27, 35-38, 41, 45; Paris, Salon d'Automne, 1926; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Stilling: 1911-20 ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik.

Arbejder: Hanah, Danserindehoved (brændt i Chamotteler hos Nathalie Krebs, udst. Kunstn. Eft. 1936, tilh. Undervisningsministeriet); Thora, Hoved (Bronze, udst. 1918); Kvindehoved (Ibenholt, udst. 1.924); Gravrelief over Familien Angel (Bronze, Fr.berg Kgd., Forarbejde udst. 1933); Pigehoved fra Bretagne (brændt Ler hos N. Krebs, 1934); Cafevært (udst. 1937, Chamotteler, brændt hos N. Krebs); Liggende Pige (Gips, 1944); Stof, dekoreret med Svampemotiv (tilh. Kunstindustrimus., købt 1923); Batik; Modeller og dekorative Arb. til Den kgl. Porcelainsfabrik. V. J.

Hatt, Anders Nielsen, -1612-26-, Snedker og Billedskærer.

1. Nov. 1612 indgav H. sig i Roskilde Snedkerlav. I de flg. Aar tog han gentagne Gange Drenge i Lære +paa begge Håndværk*, o: baade som Snedker og Billedsnider; sidste Gang nævnes han i Lavsbogen 1626. Hans Mærke, et sammenskrevet A N, findes paa et Stolestade i Stenløse Kirke, og fra hans Værksted er udgaaet en statelig Række Kirkeinventar især paa Roskildeegnen, saaledes Prædikestolen i S. Jørgensbjerg og den nu splittede Altertavle fra samme Kirke (1619), endvidere Prædikestole i Kildebrønde, Herslev (1614), Fyrendal (1616), Hørby og Krogstrup, Altertavler i Himmelev, Gundsømagle og Bjeverskov samt Døbefonte bl. a. i Stenløs I Kunstindustrimus. og Nationalmus. findes enkelte Snitværksprøver. Hans Figurer er en Kende grovere end de, der tilskrives Brix Michgell (s. d.), men de to jævnaldrende Roskildemestre arbejdede begge i Senrenæssancestil, der har Tilknytning til Kbh. og Øresundsbyerne. C. A. J.

Utr. K. - Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 252.

Hatt, Emilie Demant, se Demant Hatt, Emilie.

Hatting-Jørgensen, Niels, f. 1881, Arkitekt. F. 14. April 1881 i Aarhus. Forældre: Slagtermester Niels H.-J. og Emma Birgitte Hougaard. Gift 3. Juli 1914 i Kbh. med Ingeborg Elisabeth Nielsen, f. 20. Okt. 1894 i Kbh., D. af Vejassistent Hans N. og Emma Marie Rasmussen.

Uddannelse: I Snedkerlære i Aarhus 189599; rejste som Svend nogle Aar i Udlandet, bl. a. England 1899 og Tyskland samt Svejts 1901-03; vendte derefter hjem til Aarhus og tog Afgang fra Tekn. Sk. 1907; blev Jan. n. A. opt. paa Akad.; fik 1909 Ansættelse i Fr.berg Kommunes tekniske Forvaltning; fuldførte senere Studierne ved Akad.; Afgang Jan. 1921. Stipendier: K. A. Larssen 1912. Rejser: 1899 England; 1901-02 Tyskland; 1902-03 Svejts; 1912 Italien; 1920 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1909; Bygge- og Bolig Udst. i Forum 1929; Budapest 1930; Bryssel 1935. Udmærkelser: Diplom i Budapest 1930; Diplom og Plaquette i Bryssel 1935. Hverv: Ansat ved Fr.berg Kommunes tekn. Forvaltning fra 1909, bortset fra en kortere Afbrydelse, hvor han - efter at have virket som Konsulent i Byggesager for Generaldirektoratet for Postvæsenet 1925-26 - fungerede som Postarkitekt 1926-27; Medl. af den af Indenrigsministeriet nedsatte Kommission til Administration af Statens faste Ejendomme og Grunde 1924-30; Medl. af Radiohusets Byggeudvalg, udpeget af Ministeren for offentlige Arbejder. Inden for Akad. Arkitektfor. har H.-J. været et meget virksomt Medl. og gennem adsk. Aar deltaget i Ledelsen, saaledes 1928-39 som Medl. af Best. og Kasserer. Stiftede 1930 Embedsarkitekternes Sektion inden for Foreningen og var dens Formand det første Aar; Medl. af Best. for Arkitekt C. E. Rasmussen og Hustrus Legat og for Arkitekt Bergmann og Hustrus Legat.

Arbejder: Har ved Siden af sit Arbejde som Embedsmand haft en omfattende privat Arkitektvirksomhed og bl. a. opført Boligkarreer, Villaer og Sommerhuse. Af hans Arb. skal nævnes 2 Beboelsesejendomme ved Østrigsgade, Ungarnsgade og Lergravvej (1928, s. m. A. Gravesen), Beboelsesejendommen Rosenørns Allé 11 (1932) og Hjørneejendommen Philip Schous Vej, Finsensvej, P. G. Ramms Allé samt >den sønderjydske By* for Fr.berg Kommune. H.-J. har desuden projekteret Postvæsenets Personalebygning i Warnemunde, den nye Funktionærbygning ved Fr.berg Hospital, Kbh.s kvindelige Gymnastikforenings Sommerhus ved Solrød Strand (1931) og Roklubben Kvik's Baade- og Klubhus ved Svanemøllebugten (1942-43). H. E. L.

Ark. M., 1932, 122 (Sommerhus); 1935, 37 (Eget Hus); 1943, 114-16 (Kvik).

Hauberg, Niels Ludvig, f. 1885, Arkitekt. F. 5. Sept. 1885 i Kbh. Forældre: Museumsassistent, senere -inspektør, Maler P. H. (s. d.) og l,. Hustru. Gift 27. Nov. 1914 i Kbh. med Anne Matthea Reeh, f. 10. Febr. 1885 i Kbh., d. 22. Juli 1941 sst., D. af Grosserer Rasmus R. og Anne Rasmussen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1901; Murersvend 1905; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. pas Akad. Jan. 1908; Afgang Maj 1916; Tegnepladser hos Ulrik Plesner, Aage Matthiesen og Fr. L. Levy. Rejser: 1907 Tyskland; 1909 Svejts; 1930 Italien. Udstillinger: Charl. 1929. Hverv: Konsulent for De forenede Skoler 1918-34, for Undervisningsministeriet (De storkøbenhavnske Statsskoler) fra 1919.

Arbejder: Ombygning og Udvidelse af Trekroner Bryggeri i Valby til Garveri (1919-20);

Rosenvangskolen (1.922-23); Ombygn. af S. Annæ Plads 13 til Det Danske Petroleums

A/S (1922-23, s. m. Fr. L. Levy); Thorvaldsenskolen (1923-24); Rahbekskolerne (1923-

24); S. Jørgens Gymnasium (1923-27); Gentofte Statsskole (1927-28, s. m. Edv. Thom-

sen); Amagerbroskolen (1927-28); Restaureringsarbejde for Nationalmuseet paa Hammershus Slotsruin fra 1929; Tranegaardsskolen (1931-32); Villa, Bøgevej 3, Hellerup (1932); Ordrup Gymnasiums Gymnastikhus (1938); A/S Hellerup Bank, Strandvej 159 (1938). Red.

Ark. M., 1933, 15-17 (Tranegaardsskolen); 1929, 55-57 (Gentofte Statsskole), 65-66 (Amagerbroskolerne).

Hauberg, Peter Christian, 1844-1928, Maler. F. 29. Sept. 1,844 i Kbh., d. 11.. Nov. 1928 pas Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Apoteker, senere Etatsraad Jørgen Christian H. og Margrethe Sophie Arboe. Gift 28. April 1874 i Rønne med Michelle Christiane Stender, f. 12. Nov. 1852 pas Store Gadegaard, Vester Marie Sogn, d. 14. Jan. 1921 pas Fr.berg, D. af Proprietær, cand. jur., Kancelliraad Adolph Schoubye S. og Karen Elisabeth Arboe.

Uddannelse: Student 1863; cand. phil. n. A.; studerede en Tid til Polytekniker, men lod sig dernæst forberede til Opt. pas Akad. af H. J. Hammer og Arkitekt Nielsen; kom 1869 i Alm. Forb.kl., men forlod Modelsk. 1871; tillige Elev af P. C. Skovgaard. Udstillinger: Charl. 1873-77 (5 G. m. 8 Arb.). Hverv: Var indtil 1885 Medejer af Bog- og Papirfirmaet P. Hauberg; blev 1885 ansat i Møntsaml. som Numismatiker; knyttet til Nationalmuseet og Thorvaldsens Museum som Inspektør.

Arbejder: Har overvejende malet bornholmske Landskaber og Kystpartier; Fiskere ved Stranden, Bovbjerg (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); udgav: Bornholm, Billeder og Tekst (1879 og 1887). Red.

Hauch, B., 18. Aarh., Raderer. En Radering (Kbst.saml.), forestillende en befæstet By ved en Flod, er sign. B. Hauch. Kunstneren synes at have været en Dilettant blandt Jacob Fosies Elever, mulig identisk med Kadet Bertel H. (1732-87), senere Kommandørkaptajn. T. H. C.

Krohn, 1889.

Hauch-Fausbøll, Poul Preben Vilhelm, f. 1915, Maler. F. 15. Sept. 1,915 i Frederikshavn. Forældre: Genealog Povl Theodor Sofus Emanuel H.-F. og Karen Elise (Karenlise) Østergaard. Gift 11. Nov. 1944 i Kbh. med Jytte Andersen, f. 11. Nov. 1923 i Kbh., D. af Bhgr. Herman A. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Elev af Rostrup Bøyesen 1933-37; studerede en kort Tid 1938 hos Marcel Gromaire i Paris; besøgte 1945 Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Kathrine Løvtorp 1941; Richard Wilstrup 1942 og 44; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942; Bielke 1943; Emma Bærentzen 1943; Gross. Even Nielsen 1944; Raben-Levetzau 1945. Rejser: 1934 Berlin; 1937-38 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938-40, 42; Bølleblomsten (Medstifter) 1942-46; Fyens Forum 1936; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; Sep.udst. 1941, 45 (s. m. William Fridericia). Hverv: Formand for Bølleblomsten 1943-44.

Arbejder: Anlæg, Paris (1938); Efter el Greco: Laokoon (1940); Nedtagelsen af Korset (1942); Kvinder i Interiør (1942); Fra Frederiksberg Kirkegaard (1942); Fécondité (1945-46); Judas forraader Jesus (1945).

Red.

Haugsted, Hans Andreas Wilhelm, 18321912, Arkitekt. F. 7. Jan. 1832 i Odense, d. 22. Nov. 1912 sst., begr. sst. Forældre: Snedkermester Jørgen H. og Karen Nicoline Nielsen. Gift 30. Maj 1855 i Nørre Tranders med Clara Helene Thomine Øhlenschlæger, f. 29. Sept. 1832 i Odense, d. 5. Juni 1916 sst., D. af Bagermester Mathias Casper Ø. og Ane Dorthe Halle.

Uddannelse: I Lære hos sin Fader; Snedkersvend; besøgte Akad. 1848-51; fra 1854 selvstændig Virksomhed som Bygmester i Odense.

Arbejder: Fr. VII.s Stiftelse, Odense (1862); Ombygning (delvis Nybygning) af Holstenshus (1863-68); Ombygn. og Udvidelse af Ravnholt (1864-70); Skovkapellet ved Langesø (1870); Fyns Stifts patriotiske Selskabs Stiftelse, Odense (1873); Aandssvageanstalten

ved Brejning (1874-75); Sydfynske Jernbaners Banegaarde og Stationer (fra 1876);

Ombygning af Nakkebølle (1880); S. Knuds Gymnasium, Odense (1880, senere stærkt ud-

videt); Paddesø Kirke (1881); Bernstorffsminde (Brahe Trolleborg) (1883); Filialkirken i Stige (1,886). Red.

Trap. 4. Udg. - H. Holbeck: Odense Bys Hiet., 1926.

van Haven, Jochum, - 1675 -, Bhgr. En Udbetaling af Kongens Kasse 1675 til Jochum

Billethugger for +et Elfenbensstykke, som staar i Haven* er af Ph. Weilbach henført til

et Medlem af Slægten van H.; men intet vides sikkert om ham. O. A.

Weilb., 2. Udg. 1897 (under Salomon v. Haven).

van Haven, Lambert, 1630-95, Arkitekt og Maler. F. 16. April 1630 i Bergen, d. 9. Maj 1695 i Kbh., begr. sst. (Trin. K.). Forældre: Maler Salomon v. H. (s. d.) og Hustru. Gift 17. (?) Nov. 1674 i Kbh. med Anne Pedersdatter Slange, f. c. 1653 i Slagelse (?), d. 28. Aug. 1729 i Kbh., D. af Provst, senere Biskop Peder Villadsen og Dorethe Nielsdatter.

Uddannelse og Rejser: Formentlig Elev af Faderen; Studierejser i Italien 1653 ff. og 1660-61; i Tyskland, Italien, Frankrig og Nederlandene 1668-70 (for kgl. Regning). Embeder og Hverv: Generalbygmester og Første Hofmaler (pictor primarius) 1671.

Byggearbejder: Nørreport (1671); Fuldførelse af Sofie Amalienborg Slot (c. 1670-75; tilskrevet); Ombygning af +Det blaa Lysthus* (senere Herculespavillonen) i Kgs. Have (1671-72); +Lysthuset med de 4 Knapper* sst. (c. 1672, samme indgaaet i Gardens Kaserne); Rosenborg-Porten mod Østervold (1672); den oprindelige Kommandantbolig ved Rosenborg (1672, komplet ombygget af Fortling); Byggearbejder paa Griffenfelds Gaard paa Købmagergade (1671-75) og det Griffenfeldske Kapel ved Helligaandskirken; Projekt til nyt Kongeslot paa Slotsholmen (1680erne, kendt især gennem Tegning og Beskrivelse af N. Tessin d. Y.); Charlottenborgs Østfløj med Kuppelsalen (ml. 1680 og 83; tilskrevet); Ombygning af Lundehave, det senere Marienlyst (1682); Frelsers Kirke paa Chr.havn (grundlagt 1682, ændret Projekt til Spiret 1690); Konseilsalen og Løngangen paa Fr.borg (1680-87); Niels Juels (senere Thotts) Palæ paa Kgs. Nytorv (1683-86; tilskrevet); Kronværksporten paa Kronborg (1690); Juellund (1695, nedbrudt 1918; tilskrevet). Skulpturarbejder: Udkast til Gravmæler bl. a. over Niels Rosenkrantz i Trinitatis Kirke (1676, ødelagt 1728) og over Niels Juel i Holmens Kirkes Kapel (senere ændret; tilskrevet); Tegn. til Fr. III.s og Sophie Amalies Sarkofager i Roskilde Domkirke; Udkast til Altre i Trinitatis Kirke (brandt 1728) og til Frelsers Kirke (ikke udf.) samt til Fontæner paa Jægersborg (1673-75); Udkast til Buste af Chr. V (Rosenborg). Malerier: Portrætter af Chr. V i Salvingsdragt (Stilaf Willem van der Laegh 1674) samt af Generalerne Erik Rosenkrantz (Stik af Hubert van Schaten) og Hans Løwenhielm (Stik af Hubert van Schaten 1,689) (alle kun kendt gennem Kobberstik), af U. F. Gyldenløve og Admiral H. Bielke (ikke bevarede); Altertavle til Trinitatis Kirke (ikke bevaret); Epitafium over Præstefamilien Lammers (1647, tilskrevet; Bergens Mus.); desuden Forlæg til Titelkobber for Elefantordenens Statutter 1693 (stukket af Hubert van Schaten).

Ved sine lange Studieophold i Udlandet (særlig Rejsen 1668-70) havde van Haven nydt en usædvanlig alsidig og grundig Uddannelse, hvorom hans talrige bevarede Studieblade (i Kbst.saml.) vidner. Han dyrkede saavel Billedkunst som Arkitektur og Antikviteter, gjorde betydelige Kunstindkøb til Kongen og anlagde selv Samlinger af Bøger, Kobberstik etc. Ved sin Udnævnelse til Generalbygmester og + Inspector over Pictura og Sculptura og alle didhen hørende Kunster* samt Første Hofmaler fik han en overordentlig Magtstilling i den danske Kunstverden, af Kongen tænkt som et Sidestykke til Overintendant- (Generaldirektør-)embedet i Ludvig XIV.s Frankrig; van Haven skulde udfylde baade en Lebruns og en HardouinMansarts Roller i Danmark. Hans Betydning for vor Kunst blev ogsaa stor, især inden for Arkitekturen, hvor hans bedste Evner kom til Udfoldelse. van Haven har indført den klassiske europæiske Barok i dansk Bygningskunst., Hans Behandling af Enkeltheder viser gerne nederlandsk (hollandsk) Paavirkning, men italiensk Stil er oftest bestemmende for hans Helhedssyn; franske Forbilleder mærkes bag hans Interiørkunst (Audienssalen Fr.borg). Sofie Amalienborg er en Studie over den italienske Barokvilla (Casino med transversale Gallerier og Endepavilloner), Niels Juels (Thotts) Palæ og det dermed beslægtede Bielke'ske Palæ Kongens Nytorv mas betragtes som tilhørende Typen +villa suburbanm med lav, attikalignende Belvedere; men Stilformerne er hollandske. van Havens betydeligste og mest personlige Værk er Frelsers Kirke, hvis magtfulde Rumvirkning og ydre Leddeling ved Kolossalpilastre vidner klart om hans kunstneriske Modenhed og Sans for enkle monumentale Virkninger. Ogsaa Kronværksporten paa Kronborg er et Arbejde af megen Fynd. van Havens vægtige Pilasterstil lever videre i Operahuset (1701), men afløses ellers i 1700tallets første Tiaar af en lettere, italieniserende Stil (Pudsarkitektur), delvis virket af Nic. Tessin d. Y., hvis Projekt (1693) til Amalienborg Slot havde medført Opgivelsen af van Havens Slotsplaner. - van Havens Arbejder som Billedkunstner er saa sparsomt bevarede, at vi indtil videre vanskeligt kan fælde en samlet Dom; hverken Rosenkrantz-Monumentet eller Tegningen til Alteret i Frelsers Kirke var betydelige Arbejder. O. E.

Danske Saml., 1. Rk. V, 1869-70, 356; Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Paler, 1-lI, 1922-25; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924; Carl W. Schnitler i K. Aa., 1921-23, 192-96, 200; samme i Norsk kunsthistorie, 1, 1925; H. Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928; Fr Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; Vilh. Wanscher: Arehitekturens Hist., III, 1931; C. Elling i Tilsk., 1931 II, 229-31; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 129-32; Vilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 79; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; G. Boesen i K. Aa., 1943, 92-94.

van Haven, Michael, c. 1625-79, Maler.Antages f. c. 1625 i Bergen, begr. 24. Jan. 1679 i Uggerløse ved Holbæk. Broder til Lambert van H. Gift 22. Juli (7) 1660 med Anne Pedersdatter, d. 1672.

Uddannelse og Rejser: Lærte hos Faderen, muligvis hos Elias Fügenschoug i Bergen, men havde Forbindelse med det danske Hof og blev maaske 1644 Assistent hos Abr. Wuchters i Sorø. Med kgl. Støtte blev han sendt til Udlandet; i hvert Fald skal Broderen og han 1653 have faaet Penge i Venedig; 1657 var Rejsen antagelig afsluttet. Stillinger: Under Abr. Wuchters' Fraværelse i Sverige har H. aabenbart fyldt dennes Plads; 28. Jan. 1664 fik han Ansættelse i dennes Sted som Ridsemester ved Akademiet i Sorø: men da dette sygnede hen, fik han Tilladelse til at drage derfra 1675.

Arbejder: Kun nogle af H.s tidligste Billeder er bevarede: et lille Helfigursbillede af Otte Krag (1649) og hans Hustru og Søn (1656, Gyldensten). Tilskrivninger: Portræt af Niels Juel (1656), der dog muligvis skyldes Michel v. d. Hoge (Tegn. i Kbst.saml.) og Portræt af Niels Juel (1656) (begge Fr.borg). Et Maleri af Prins Christians Hylding omtales 1659, og H. skal ogsaa have malet Suverænitetsakten 1660; ved Genindretningen af Audienssalspartiet Daa Fr.borg skulde han male 5 store Loftsbilleder, Kongens Billede og Regalierne til Kongens Sal (det ene: Kronen, der fuldendtes før hans Død, er gaaet til Grunde; Resten fuldførtes af hans Medhjælper Peder Andersen); 1670 havde han Retssag med en Privatmand om Leverance af kgl. Portrætter, og i Dronn. Sophie Amalies Bo omtales hans Portrætter af Hertuginden af Gottorp og Kurfyrstinden af Saksen.

Michael van Havens tidligste Arbejder er meget jævne; men man er endnu ikke klar over hans Manddoms Indsats, som muligvis har været betydeligere, vel mere i Retning af Wuchters end af van Mander.

Hans Søn Magister Frederik Chr. van H. (1665-1739), Sognepræst ved Vor Frue i Odense fik 1696 Betaling af Kongen for 3 Malerier (Hyldingen, Salvingen og Kroningen); det har vel været Faderens Arbejder fra Fr. III.s og Chr. V.s første Tid. O. A.

Weinwich, 1829; Friis: Saml., 1872-78, 151, 156; samme: Bidrag, 1890-1901; H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind., 1894, 90; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Karl Madsen i K. Aa., 1915, 178, 186; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk 1918; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 193; Kunst og kultur, 1935, 214, 226; Vilh. Lorenzen: Lamber v. Haven, 1936; Udst. af soransk Kunst, Kat. 1936.

van Haven, Salomon, -1600-70, Maler og Bhgr. F. før 1600 i Stralsund, d. 17. Mart; 1670.

Nævnes først 1625 i Bergen, idet + Gøgleren Salomon Maler* efter en Komedieopførelse var indblandet i en Drabssag. 29. Jan 1633 fik han Borgerret som Maler. Han skal 1641 af Chr. IV være opfordret til at drage til Kbh., men have undslaaet sig paa Grund af sin Alder. Kort efter er han dog rejst fra Bergen, hvor han først 1650 atter optræder. Han flyttede senere til Danmark og fik 24 April 1666 Anvisning paa 150 Rdl. Aar. penge af Fr.borgs Intrader.

Arbejder (tilskrevne): Billeder med religiøse Emner i Mariakirken i Bergen; en Del Portrætter i Bergen; Maleri af Eskimoere (1654, Etnografisk Saml.).

Salomon van Haven regnes for Hovedmesteren i den særlige bergensiske Skole med Elever som Elias Fügenschoug og Sønnerne Lambert og Michael van H. F. Beckett har fremsat den Formodning, at Schatens Stik af et døende Fruentimmer er udf. efter et Maleri af S. van H. Samtiden beundrede hans Talent til at +udklæde Dukker*, hvilket vel hentyder til Vokspousseringer, iklædt rigtig Dragt (jfr. Busterne paa Rosenborg). O. A.

F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; Carl W. Schnitler i Malerkunsten i Norge, 1920; samme i K. Aa., 1921-23, 192 -96; H. Grevenor i Norsk kunsthist., 1, 1925, 364; samme i Kunst og kultur, 1928, 263-68; samme: Norsk Malerkunst; 1928.

Havning, Mary Elisa, f. 1,888, Maler. F. 25. Juli 1888 i Kbh. Forældre: Sadelmagerog Tapetserermester, senere Filtdørfabrikant Waldemar Christian Albert Bonfils og Marie Sophie Hansen. Gift 1. Aug. 1914 i Kbh. med Statsbaneingeniør Hans Laub Hansen H., f. 19. Juli 1883 i Kbh., d. 23. Dec. 1925 sst., S. af cand. polyt., Søminemester, senere Maskininspektør Holger Axel Hansen og Johanne Arngoth Haae Laub. Navneforandring 17. Maj 1901.

Uddannelse: Tegnesk. for Kvinder 1903-06, de første 2 Aar som Bhgr.; Akad. Jan. 1910 til Maj 1912 (Afgang). Rejser: 1910-11 Berlin, Dresden; 191.3 Sverige, Italien, Frankrig, Belgien; 1929 London; 1935 Belgien. Udstillinger: Charl. 1911-46 (24 G. m. 40 Arb.); Charl. Eft. 1922, 34; Kunstn. Eft. 1908 (som Bhgr.), 11-13; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1918 (s. m. Margr. Drejer), 1930, 33, 36, 37, 43.

Arbejder: Job og hans Venner; Interiør (Maribo Mus.); Prof. Bille Gram (Farmaceutisk Højskole); Overformynder Sv. Thomsen (Overformynderiet); Oldermand Eising (Arbejdernes Ulykkesforsikring); Ingeniør K. V. Koch (Fællesrepræsentationen); Pastor Th. Balslev (Vartov Menighed); Borgmester Bjerring (Raadhuset, Nyborg); Pastor N. Juhl (Esaiaskirken).

Mary Havnings Kunst ejer stilfærdige og rolige Egenskaber. Hendes Portrætter er sikkert karakteriserede og giver paalidelige Billeder af de portrætterede, hvilket har gjort hende selvskreven til en Række mere officielt betonede Portrætbestillinger. Noget Særpræg har hendes maleriske Udtryksform ikke; men hun glider paa naturlig Maade ind i Rækken i af Charlottenborgs dygtige Portrætmalere. I højere Grad end paa det her nævnte Omraade kommer hendes maleriske Egenskaber frem i en Række fordringsløse Landskaber. H. M.

Nat.tid. 10. Marts 1930 (Th. Fanborg); Berl. Tid. 23. Jan, 1943 (K. Flor); Nat.tid. 26. Jan. 1943 (J. Zibrandtsen).

Havning, Thomas Laub Hansen, f. 1891, Arkitekt. F. 4. Sept. 1891 i Kbh. Forældre: Cand. polyt., Søminemester, senere Maskininspektør Holger Axel Hansen og Johanne Arngoth Haae Laub. Navneforandring 17. Maj 1901. Gift 23. Nov. 1917 paa Fr.berg med Magdalene Sophie Zeuthen, f. 12. Febr. 1890 i Kbh., D. af Professor, Dr. phil. Hieronymus Georg Z. og Sophie Christine Frederikke Lawaetz.

Uddannelse: Student 1909; i Murerlære 1,911; opt. paa Akad. Sept. 1909; besøgte bygn.tekn. Sk.1909-11, Malerskolens Forb.kl. og Bygn.sk., Afgang Maj 1917; lille Guldmed. 1921 (et Krematorium); Medarbejder hos Poul Holsøe og Jesper Tvede 1912-14 og hos Hack Kampmann 1916-19. Stipendier: Akad. 191.9, 21; Zach. Jacobsen 1922 og 27: Rejser: 1914 Italien; 1919 England; 1921 Holland, Belgien, Frankrig; 1922 Sverige; 1923 Frankrig, Italien; 1927 Holland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914, 19; Charl. 1918-36, 41 (I1 G. m. 6 Arb.); Charl. Eft. 1922; Paris 1925; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1914; Eckersbergs Med. 1935. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1920-23, 1927-36; fra 1920 raadgivende Arkitekt for Undervisningsministeriet; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best., Formand 1942-46; Medl. af Best. for For. til gamle Bygn.s Bevaring fra 1937; af Akad.raadet fra 1940; af Boligtilsynsraadet fra 1940. Stillinger: April 1944 kgl. Bygningsinspektør.

Arbejder: Regulering af Bispetorvet ved Aarhus Domkirke (1918-21, s. m. Holger Mundt); Villaerne: Kirkevænget 15 (1919-20, præmieret 1921), Mosehøjvej 4 A, Ordrup (1930-31, udvidet 1934 og 42) samt eget Hus, Valby Langgade 7 A (1934, Eckersbergs Med.); Alle Helgens Kirke (1. Pr., 1922; opf. 1924-25 og 1931-32); Lindevangs Kirke (1925-26, 192930, s. m. Anton Frederiksen); Markus Kirke i Aarhus (1. Pr., 1933; opf. 1934-35); Gaméls Butik, Østergade 14 (1931-32, nu ændret); Udvidelser af Chr.havns Gymnasium (193334, præmieret 1935); Ministerialbygning ved Frederiksholms Kanal (1938-40); Bygning paa Bombroen (1941); Lods- og Karantænebygning, Frihavnen (1942-43, præmieret 1944); Gravminde for Martin Nyrop (1922, Gentofte Kgd.) og for de faldne i Verdenskrigen (1922, Sønderborg). Projekter: Lukas Kirke i Aarhus (indkøbt 1918); Aarhus Banegaards Omgivelser (1920, 3. Pr. s. m. H. Mundt); Bebyggelse ved Lyngby Torv (1923, 2. Pr.); Kommuneskole i Husum (1925, indkøbt); Handelsog Kontoristfor.s Alderdomshjem (1929, 2. Pr.); Raadhus i Aarhus (1937, 3. Pr.); Gl. Kongens Bryghus (1941, 2. Pr.); Administrationsbyge. for Kbh.s Amt (1941, 2. Pr.); Bebyggelsesplan for og Nybygninger til Herlufsholm (1945); Regulering af Slotsholmen (1946). Har udf. en Del Pennetegn. bl. a. som Ill. til Kalender for Aaret 1941 (1940, Nordlundes Bogtrykkeri).

Havning er stærkt præget af sin mødrene Slægts Traditioner (Morbroderen, Komponisten Thomas Laub og Moderens Svoger Martin Nyrop). Holsøes og Tvedes Tegnestue har ogsaa haft Betydning for ham. Disse Paavirkninger har givet ham en stærk Følelse for Sam-

menhængen i dansk Bygningskunst. Hans Arbejder er præget af denne Tradition, som han

dog i sine bedste Bygninger behandler saa frit, at det er lykkedes ham i dem at naa til en

enkel, klar danskpræget Funktionalisme (Eget Hus, Lods- og Karantænebygningen). Han er

en udmærket Tegner, der i sine grafiske Arbejder ogsaa er knyttet til dansk Tradition

(J. Th. Lundbye). A. G. J.

Arch., 1917-18, 269 (Regulering af Bispetorvet, Aarhus); 1920, 64, 110, 120 (Banegaardsplads sst.); 1921, 91-95 (Guldmed.arb.), 317-22 (Rejseskildringer); 1922, 109-14 (Villa), 149-50 (Mindesten for Nyrop); 1923, 54-57 (Alle Helgens Kirke), 238 (Mindesmærke i Sønderborg), 289, 292-93 (Torvet i Lyngby); 1925, 112 (Vartov); 1926, 44-48 (Lindevangskirken); Arch. M.,1927, 109 (Universitet i Jylland), 248-49 (Bispetorv i Aarhus); 1928, 67 og 69 (Skole i Husum); 1929, 78-81 (Hus til Arkitekt), 241 (Tegnestue); 1933, 231-32, 246-48 (Hus i Ordrup); 1935, 85-88 (Chr.havns Gymnasium); 1936, 29-33 (eget Hus); 1941, 101 (Kgs. Bryghus), 106-07 (Nordens Hus, 2. Pr.); 1942, 155-57 og Nr. 11 Tillæg (Markus Kirke, Aarhus); Ark. U.,1933 (1. Pr. Markus Kirken); 1937, 171 (Raadhus i Aarhus); 1938, 41 (Ungdomsgaard); 1941, 169-70 (Forslag til kbh.sk. Bygn.museum); 1944, 1-10 (Havning om de aktuelle Opgaver); 1946, 45-52 (Regulering af Slotsholmen); Skønvirke, 1922, 59; 1925, 70.

Havsteen-Mikkelsen, Sven, f. 1912, Maler. F. 16. Sept. 1912 i Argentina. Forældre: cand. polyt., Ingeniør Johan Theodor Havsteen og Ella Holm-Jensen. Adopteret af Moderens anden Ægtefælle Kaptajn, senere Inspektør for Østgrønland Ejnar Mikkelsen. Gift 11. Juli 1936 i London med Pamela Montgomerie, f. 31. Jan. 1909 i London, D. af Ingeniør, Estate Agent Frank Douglas M. og Esmé Napier.

Uddannelse: I Sølvsmedelære hos Georg Jensen 1927-29; Elev hos Fritz Syberg 1929-32; Rostrup Bøyesens Sk. 1932-33; Akad.s Freskotik. 1942-43. Stipendier: 1943 Bielke og Hjelmstjerne-Rosencrone. Rejser: Efter nogle Sommerophold paa Suderø (Færøerne) 1931 Deltager i J. B. Charcots Ekspedition til Scoresbysund; derefter en Maaneds Ophold i Frankrig; 1932 Deltager i Ejnar Mikkelsens Ekspedition til Østgrønland (Blossevillekysten); 1934 England, Holland; 1935 Grønland (som værnepligtig paa S/S Godthaab); 1936 Skotland (Hebriderne), England, Paris; 1937 Italien; 1939 og 46 Skotland; bosat sig sst. fra 1946. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 36; Corner og Høst 1939-42; Høstudst. 1943; Den frie Udst. 1944, 45; Sep.udst. 1937, 47 (i Kunstfor. s. m. Harald Schade og Mogens Jørgensen).

Arbejder: Køer i en Skov, Studie (1934); Aften, Skotland (1939); Kangerdludssuak, Østgrønland (1940); Mor og Barn (1941); Tyrestudie (1942); Figurstudie (1944); Vinterlandskab med Krage (1945); Kyrviskollur (1946); Roeoptagere (Bornholms Mus.); Leif, Drengeportræt (tilh. Undervisningsministeriet).

Havsteen-Mikkelsen har malet Portrætter og Landskaber i en bred og kraftig Opfattelse og har forsøgt at fas Farven til at klinge helt og stærkt sammen med Lyset. Hans Kunst maa nærmest betegnes som en moderat Ekspressionisme, der søger at isolere og forstærkede forskellige Naturindtryk til en dekorativ Form. Han har en Tid malet paa Bornholm og staar i hele sit Udtryk den bornholmske Skole nær; men ogsaa en Indflydelse fra Sybergs dekorative Naturalisme kan spores i hans Maleri. H. M.

Hay(e), Abraham de la, se La Hay(e), Abraham de.

H. B., - 1565 -, Stenhugger. Gravstenen i Kliplev Kirke ved Aabenraa over Ditlev Ahlefeldt og Hustru, d. 1560, bærer i et lille Ornamentfelt Kunstnersign. H. B. Samme Billedhugger har udf. 4 andre Gravstene i Kliplev fra c. 1560-65, ligeledes over Ahlefeldter til Søgaard og alle med Portrætfigurer, der efter vesttysk-nederlandsk Skik staar i Bedestilling. H. B., hvis Arbejder er kultiverede, sirlige og glatte, betegner en videre Udvikling af den ældre slesvigske Monogramist A. S. (s. d.), i hvis Manér han indfører enkelte nederlandske Højrenæssance-Motiver. Muligvis har begge arbejdet i Flensborg. C. A. J.

C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

H. C. (sammenslynget), c. 1635, er Signaturen paa et Stik af Chr. IV og den udvalgte Prins til Hest og Kbh. i Baggrunden. O. A.

Nagler: Monogramisten, III, 1863, Nr. 756; Strunk, 1882, 313 b.

H. D. -1684-, Maler. En Serie af 26 Malerier af De 10 Bud, Trosbekendelsen, Fadervor,

indfattede i det senere byggede Galleri i Bordelum Kirke ml. Husum og Tønder, bærer

Signaturen H. D. O. A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

van Hebbelynck, se Hulle, Anselmus van.

Hecht, J., c. 1750, Fajancemaler, har med fuldt Navn sign. en Tebordsplade fra Fabrikken i St. Kongensgade, hvor Signaturbogstaverne J. H. ellers ikke synes at forekomme. Naar Hannover skriver P. Hecht, skyldes det sikkert en Trykfejl. (Ang. Sign. J. H. jfr. J. Helm og J. Hasrisz). O. A.

J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 45; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 420.

Heckel, Andreas (Abraham?), c. 1747-99-, Kobberstikker. Gift 5. Febr. 1779 i Kbh. med Anna Maria Røssler, f. c. 1744.

Heckel har udført Kobberne til J. G. Grund: Afbilding af Nordmands-Dalen i den kgl. Lyst-

Hauge ved Fredensborg (1773, Kbst.saml.), en Kobberplanche til Niebuhrs Rejse, hvorfor

han 1774-78 modtog Betaling af Partikulærkassen, et Stik efter Salys Rytterstatue af Fr. V (Titelblad i Bogen om Statuen 1774); har illustreret Holmskjolds Værk om danske Svampe (1790-99) og udførte efter C. A. Lorenzen et Kobberstik af Fr. IV.s Datter Charlotte Amalie; Stikket blev supprimeret paa Grund af dets Realisme (Mullers Pinakothek i Kbst.saml.). T. H. C.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Hecklauer, Johannes, 1596-1652, Bygmester. F. 2. Sept. 1596 i Nordhausen i Thiiringen, d. 13. Aug. 1652 i Tønning, begr. i Slesvig Domkirke (Epitafium). Forældre: Raadsherre Michael H. og Dorothea Campen. Gift 1632 med Sophia Lælius, f. 20. Aug. 1600 i Bremerførde, d. 17. April 1654, D. af ærkebiskoppelig bremisk Raad, senere gottorpsk Hofkansler Laurentius L. og Ida Camper.

Hecklauer var et mangesidigt Talent; han udlærtes som Orgelbygger hos sin Morbroder Esaias Campen i Kbh. og konstruerede for Chr. IV 1619-21, et Klokkespil til Fr.borg. 1620 ansattes H. som Musicus og Slotsorganist paa Gottorp; 1632 blev han hertugelig Bygningsinspektør sst. og 1646 Amtsinspektør; i denne Egenskab ledede han store Digearbejder og opførte Østerport i Husum; 1652 blev han tvunget til at tage sin Afsked. O. N.

J. Reinboth: Ligprædiken over J. H., 1654 og Sophia H., f. Lælius, 1655; Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Harry Schmidt: Gottorffer Kfinstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V).

Hedegaard, Johannes, f. 1915, Bhgr. F. 21. Marts 1915 i Helsingør. Forældre: Gartner Einar Viggo H. og Anna Albertine Thorsen. Gift 1e 2. Juni 1939 paa Fr.berg med Else Vestergaard Jespersen, f. 10. April 1922 i Kbh., D. af Bhgr. Svend J. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst. 2e 17. Febr. 1945 i Vordingborg med Birthe Friis, f. 19. Sept. 1920 i Vordingborg, D. af Fabrikant Carl F. og Julie Axelholm.

Uddannelse: Uddannet som Modellør paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1930-35; samme Periode Tekn. Sk.; Akad. Sept. og Okt. 1939 under Utzon-Frank; lille Guldmed. 1941. Stipendier: Akad. 1941; Zach. Jacobsen 1941, 45; Wilstrup 1941, 42, 43; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942; Ronge 1943; Emma Bærentzen 1944. Rejser: 1935 Tyskland (14 Dage). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-40, 45; Charl. 1941; Vinterudst. 1942; Udst. i Haveselskabets Have 1941, 43; Sep.udst. 1942 (s. m. Maler Gudmund Olsen); Stockholm 1944; Kulingen 1946. Stillinger: Har efter sin Uddannelse arbejdet paa Dansk Porcelænsfabrik i Kastrup, hos Holst & Knudsen i Lyngby og paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Modellør og som Drejer.

Arbejder: Madonna (1937, tørret Ler; Kolding Mus.); Staaende Pige (1940, Gips, lille Guldmed.); Liggende Kvinde (1941, brændt Ler); Gerd (1943, sort Cement); Chloé (1942,

Bronze); Portrætbusten Ulla (Bronze, udst. 1945); Løber (Bronze, udst. 1946); Daphnis og

Chloé (Marmor, udst. 1946); Kvindetorso, liggende (Granit, udst. 1946). Red.

Hedemark, Agnete, f. 1883, Bhgr. F. 8. Aug. 1883 i Tranbjerg. Forældre: Bygmester Enevold Brandt og Karen Marie Jacobsen. Gift 7. Nov. 1919 i Søllerød med Boghandler Johan Hagbarth H., f. 17. Jan. 1873 i Kristiania, S. af Boghandler Christian Hagbarth H. og Charlotte Lyna Bielefeldt.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder med Bhgr. Andreas Hansen og Erik Henningsen som Lærere; opt. paa Akad. i Forsk. f. Bhgr. Jan. 1911; Elev hos Edv. Eriksen og Julius Schultz; Afgang Maj 1913; senere Elev hos Vilh. Bissen. Stipendier: Akad. 1915 og 16; Ronge 1917; Bielke 1917. Rejser: 1908 Dresden; 1912 Berlin; 1913-14 Paris. Udstillinger: Charl. 191320 (5 G. m. 6 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Salonen, Paris, 1914. Stilling: Billedhugger og Ciselør hos Hofjuvelerer A. Dragsted c. 1906-11.

Arbejder: Buste (Gips, 1913); Legende Børn (Gruppe i Gips, udst. 1.915); Frithjof (Statu-

ette, Bronze, udst. 1916); Hagar og Ismael (Gips, 1917-18); Ponte Vecchio (Olie, udst.

1920). Red.

Hedin, Kamma, f. 1909, Bhgr. F. 3. Okt. 1909 paa Fr.berg. Forældre: Billardfabrikant Martin Frederiksen og Olga Steinbeck. Gift 11,. Marts 1938 i Kbh. med Arkitekt Knud Gustav H. f. 9. Sept. 1910 i Kbh., S. af Kontorassistent Poul Albert H. og Anna Cathrine Mehlsen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1933; besøgte Malersk. til 1934 under Kræsten Iversen og dernæst Foraarssem. 1935 under Sigurd Wandel og Eft.sem. 1936 under Aksel Jørgensen; 1935-36 og 1937-38 Elev af Akad.s Bhgr.sk. under Utzon-Frank. Stipendier: Dalsgaard 1938; Carl Jul. Petersen 1938. Rejser: 1939 Tyskland, Italien, Frankrig (6 Mdr. i Paris). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933, 36, 38, 44; Charl. 1937-44; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943, 46; Utzon-Frank og hans Elever 1943.

Arbejder: Siddende Kvinde (1938, Kunststen); Tyk Pige (1939, Gips); Kirsten. Buste (1942, Gips); Portrætbuste af Guldsmed N. V. Frederiksen (1942, Kunststen); Pige som sætter sit Haar (1944, Gips); Staaende Kvinde (udst. 1946, Bronze); har udst. enkelte Malerier og udarbejdet Modeller til Smykker.

Kamma Hedin har i sine Skulpturer, som oftest Kvindeskildringer, givet Udtryk for en enkel naturalistisk. Opfattelse. Med ægte kvindelig Nænsomhed i Formbehandlingen har hun i sine bedste Ting understreget det menneskelige Indholds Betydning, samtidig med at Kompositionen hævder sig ved Fasthed og Klarhed. I Portrætbusterne viser hun ofte en distinkt og indfølende Alvor. J. Z.

Hedlinger, Johann Carl, 1691-1771, Medaillør. F. 28. Marts 1691 i Schwyz, d. 14. Marts 1771 sst.

Hedlinger, der var sin Tids berømteste Medaillør, arbejdede (med Afbrydelser) fra 171.8

til 1746 i Stockholm som kgl. svensk Medaillør. Han opholdt sig paa Orlov i Kbh. fra

April til August 1732 for at udføre en Portrætmedaille for Chr. VI: Af danske Medailler

har han skaaret fire: Chr. VLs Salving 1731 (1732), L'union parfaite 77.q2 (1735), Orlogs-

flaaden 1736 (1735) og Vallø Stift 1738. Blandt H.s Elever kan nævnes de danske

Medaillører Anton Schultz, G. V. Wahl og M. G. Arbien. G. G.

Chretien de Mechel: Oeuvre du chevalier Hedlinger, Basel 1776; Karl Warburg: Hedlinger, Göteborgs kgl. vetenskaps och vitterhets samhålles handlingar, ny tidsføljd, hft. 24, 1890; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Heer, Christof, -1660-93-, Fæstningsingeniør.

Kom c. 1660 til Danmark og tilbød Fr. III sin Tjeneste, men opnaaede ikke fast kgl. Ansættelse; gik senere i kurfyrstelig saksisk Tjeneste. En Række Kort og Fæstningsplaner er bevaret fra H.s Haand (i Det kgl. Bibliotek), saaledes over Christianopel, Glykstad og Kbh. og - samlet i eet Bind - et Sæt Opmaalinger i samme Maalestok af samtlige Befæstninger i Kongeriget,- altsammen udført omkr. 1660-62. H. udgav 1693 Speculum artis muniendi, hvor bl. a. Citadellet omtales.

B. L. G.

Vilh. Lorenzen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. V, 1942-43, 164, 174-75, 189, 205, 214, 223.

Heerfordt, Anna Cathrine Christine, 1839191,0, Maler. F. 4. Okt. 1839 i Fredensborg, d. 30. Juli 1,910 ved Humlebæk, begr. i Nødebo. Forældre: Skovrider, senere Forstraad Ove Christian Peter Pop Obelitz og Hansine Danieline Schmidt. Gift 10. Maj 1862 med Læge Christian Asp H., f. 18. Juni 1833 i Skjoldborg, d. 12. Aug. 1864 i Helsinge ved Hillerød, S. af Sognepræst, sidst i Selde Christian Frederik H. og Anna Margrethe Asp.

Uddannelse: Blev efter Mandens Død uddannet i Blomstermaleri, dels vejledet af Svigerinden Ida H. (s. d.), dels af O. A. Hermansen; malede senere en kort Tid hos Bertha Wegmann. Udstillinger: Charl. 1880-1911 (20 G. m. 21 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883; Chieago 1895; Kunstn. Eft. 1907, 08.

Anna Heerfordt malede med Forkærlighed Planter i det fri, fx Voksende Nymphæa (udst. 1884). 1887 deltog hun i Konk. om Neuhausens Pr., men vandt den ikke. Red.

Heerfordt, Christoffer, 1609-79, Apoteker i Nykøbing F. og Kbh. (Svane Apoteket), opføres

hos Spengler som Blomstermaler; det er imidlertid ikke ham, men Bartholomæus Spitzmacher (s. d.), der har tegnet Illustrationerne i den Bog, som Heerfordt 1656 overrakte Fr.

III. 0. A.

Spengler, 1818; E. Dam: De danske Apotekers Rist., I, 1925, 565.

Heerfordt, Ida Marie . Margrethe, 1834-87, Maler. F. 22. Juli 1834 i Skjoldborg, d. 1. Dec. 1887 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst, sidst i Selde Christian Frederik H. og Anna Margrethe Asp. Ugift.

Uddannelse: Elev af F. F. Helsted. Udstillinger: Charl. 1866-81 (12 G. m. 20 Arb.); 18. Nov.udst. 1882.

Ida Heerfordt malede enkelte Landskabsbilleder, men beskæftigede sig væsentlig med Blomstermalerier og Frugtstykker. I sine senere Aar udførte hun nogle Kirkeinteriører, bl. a. Det Indre af Emauskirken (udst. 1880), som blev skænket til Biskop Stein. Red.

Heerup, Henry, f. 1907, Maler og Bhgr. F. 4. Nov. 1907 i Kbh. Moder: Sara Lolia Anna H. Gift 1. Nov. 1933 i Kbh. med Mille Westh, f. 20. Marts 1911 i Vester Marie, D. af Gaardejer Jesper Andreas W. og Ellen Birgitte Holm. Ægteskabet opløst 1946.

Uddannelse: Opt. i Akad.s Malersk. Sept. 1927; besøgte denne under.Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen til 1932. Stipendier: Dalsgaard 1935; I. R. Lund 1939 og 43; Oluf Hartmann 1944. Rejser: 1939 kort Besøg i Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-40; Corner 1933; Grønningen 1937-39 (kun Skulptur); Koloristerne 1940; Corner og Høstudst. 1941-42; Høstudst. 1943-46; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Biennalen 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1943; Tegneudst., Kunstmus., 1940; Sommerudst. sst. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1934 (Jan. og Maj), 1939 (Marts og Nov.), 40, 44 (s. m. Eckhardt Johnsen, Harald Leth, og CarlHenning Pedersen), 47 (mest .Tegninger). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1945.

Arbejder: Flodhestefamilie (1933, Olie); Mor og Barn (1936, Olie); Komposition *Vanløse* (1942, Olie); Portræt af min Mor (1943, Olie); Der var engang (1944, Olie; Carlsons Pr. 1945); Eventyr-Fantasier og Natur-Motiver (Olie) i dekorativ, mere eller mindre ornamental Formgivning og i alle Trin fra naturlig Gengivelse til helt abstrakt Karakter. - Over flødighedshornet (1935, Granit); abstrakte elle delvis surrealistiske Skulpturer, ofte med Farve, huggede direkte i tilfældige Sten. blokke (Granit, Marmor, Sandsten, Klæber sten, m. m.); ASkralde-Skulpturer*, d. v. s fantastiske Sammenstillinger af kasseret Ma teriel (Barnevognshjul, Grammofontragt, Kosteskafter, Barberblade, Ølkapsler, Køkkentøj, Bræddestumper, Klude o. s. v.), undertiden af anselig Størrelse, fx Træhesten (1,941), Radio Nisse, Døden høster (begge 1943), Don Q. og Sancho Panza (1946).

Heerup er primitiv af Sind og psykiske Anlæg. Han har digtet sit eget Univers, hvis Figurer flokkes om ham i hans kombinerede Have- og Arbejdsplads i Vanløse. Hver Genstand i det virkelige Liv, hver ligetil og dagligdags Oplevelse omformer han i sit eget Sprog, saa de gaar ind som Elementer i hans Verden. Han kan nærme sig Abstraktionen i spontane Ornamenter i Olie eller Sten, han kan i nogle Billeder have en næsten klassisk Renhed, fx i det store Portræt af min Mor; men han er mest sig selv i sin Lyrisme, hvor Skikkelser og Begreber hentes alle Vegne fra og lutres i hans Personlighed til et kunstnerisk Udtryk. Det er naturligt, at han med

denne kunstneriske Indstilling er meget produktiv, ogsaa ofte uden Selvkritik. Men hans

Kunst er ren og ægte og vistnok enestaaende i Europas samtidige Kunstliv. O. S.

Carl V. Petersen: Surrealistisk Kunst i Danmark og Sverige, 1936; Eiler Bille i Saml., 1936, 238-40; R. Dahlmann Olsen i Nyt T. for Kunstind., 1939, 22-23; Billedbladet 7. Juli 1942; Preben Wilmann i Aarstiderne, 1944, 89-94; Mandens Blad, Juli 1944, 30-31; Berl. Tid. 12. Maj 1934 (K. Flor); Dag. Nyh. 26. Dec. 1933 (E. Knuth); Nat.tid. 12. Febr. 1939 (Sig. Schultz); Kunst i Privateje, 1-111, 1944 -45; Elna Fonnesbech-Sandberg: Dem jeg mødte, 1945, 4951; Ole Sarvig i Paletten, Nr. 4, Gøteborg 1946.

Heger, Hans, 1747-1819, Assessor i Hof- og Stadsretten, Konferensraad, Maler. F. 8. Febr. 1747 i Kbh., d. 28. Nov. 1819 sst. begr. sst. (Holmens). Forældre: Brygger, Raadmand, senere Direktør for Søkvæsthuset Stephan Pedersen H. og Karen Hansdatter Kaarop. Gift 20. Juli 1767 i Søllerød med Anna Louise Drewsen, f. 1751, d. 1799, D. af Ejer af Strandmøllens Papirfabrik Johan D. og Else Margrethe Finckenhoff.

Var som Maler Dilettant; malede Pastel og forfærdigede ligesom Datteren, Kamma Rah-

bek, Gaveæsker, i hvis Laag han malede Billeder; syslede ogsaa med Grafik og har udf.

et Crayonstik af Heinrich Callisen (1784) og et usign. Portræt af sin Kone i samme Tek-

nik i rødt. T. H. C.

Oehlenschlägers Levned, 1830, 136-39; E. Reumert: En Raceslægt, 1917, 5-20 (Mern. og Breve, XIII og XX).

Heger (Håger), Heinrich Anton, 1832-88, Maler. F. 6. Sept. 1832 i Haderslev, d. 4. Febr. 1888 i Miinchen. Forældre: Maler Heinrich H. og Diederica Maria Schmidt.

Uddannelse og Rejser: Kom i Malerlære og blev Svend 1852; rejste derefter til Kbh. og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; vandt 1855-56 to Gange den lille Sølvmed. i Dekorationssk. og Modelsk.; uddannedes i øvrigt til Arkitekturmaler under Heinrich Hansen; levede 1858 -62 i Miinchen, Elev af Hermann Dyck; derefter i Kbh.; 1865-75 i Kiel; derefter i München. Stipendier: Akad. 1850 og 61. Udstillinger: Charl. 1856-65 (7 G. m. 13 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922; April 1931 i Amtsmuseet i Haderslev (s. m. Heinrich Hansen, A. E. Kieldrup og Charlotte v. Krogh); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; endvidere talrige Udst . i Tykland.

Arbejder: Grafik i Kbst.saml.; Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. og i Kunstfor. (Tegn.);

endvidere i Mus. i Berlin, Danzig, Lybæk, Kiel. Red.

Th. u. B. - Dannevirke, Haderslev, 23. April 1931.

Hegermann-Lindencrone, Effie Frederikke Nicoline Octavia, 1860-1945, Maler. F. 27. Aug. 1860 i Hillerød, d. 17. Dec. 1945 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Ritmester, senere Oberst, Kammerjunker Diderik William H.-L. og Amalie (Maja). Vilhelmine Sehested. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1880-85, bl. a. under Pietro Krohn. Stipendier: Hirschsprungs Legat 1907. Rejser: Bl. a. til Italien 1904 og 10. Udstillinger: Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Paris 1925; Brooklyn 1927. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925.

Paa Tegneskolen traf E. Hegermann-Lindencrone Fanny Garde og sluttede sig til hende

i et nært Arbejdsfællesskab for Livet. De begyndte at beskæftige sig med Keramik hos

Eifrig i Valby, hvor ogsaa Th. Bindesbøll og Brødrene Skovgaard dengang arbejdede, men

kaldtes 1886 til Bing & Grøndahl for at udføre Underglasur-Dekorationen til Pietro Krohns Hejrestel til Udst. i Kbh. 1888 og Paris 1889 og blev for stedse ved Fabrikken. Under Indflydelse af J. F. Willumsen kom de ved Aarhundredskiftet ind paa den dekorativt stiliserende Retning, der kendetegner denne Tid, og fremstillede det gennembrudte og modellerede, underglasurmalede Porcelæn, der er blevet særegent for Bing & Grøndahl, kun udført som Unica og byggende paa Plantemotiver paa Grundlag af Naturstudier. Til Verdensudstillingen i Paris 1925 udførte Effie H.-L. en Samling frit modellerede dekorative Porcelæns-Skulpturer, mest med Tangplanter Muslinger o. lign., som vakte almindelig Opmærksomhed og købtes til adskillige udenlandske Kunstindustrimuseer. Arbejder i Kunstindustrimus., Bing & Grøndahls Mus., Mus. i Sévres og andre udenlandske Museer. S. S-z.

Harald Bing: Bing & Grøndahl, 1903, 86-87; Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, 1928, 20, 31-32; Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 108 og 1946, 45-46; Dag. Nyh. 26. Aug. 1930 (Ebbe Sadolin); Berl. Tid. 19. Dec. 1945.

Hegvaldr, -1125-60-, gotlandsk Stenmester.

Den ældste kendte og højest begavede af Gotlands romanske Stenmestre har ristet sit Navn paa Etelhems Kirkes Døbefont, men i romansk Tid naaede hans Værker ikke uden for Øen, ikke engang til Skaane, hvor E. Lundberg med Urette har villet tilskrive ham flere Fonte (se Majestatis Mester). Det er sikkert først i nyere Tid, at en Fontefod af H.s Arbejde er kommet til Grønning Kirke ved Skive; den har de for Kunstneren karakteristiske mankeflettede Løvehoveder samt Smaafigurer, hvoribl. den hængte Judas, men er desværre ophugget. C. A. J.

J. Roosval: Die Steinmeister Gottlands, 1918 (Jfr. Fornvunnen 1925, 97); samme: Studier i Danmark, 1918, 54; O. Rydbeck: T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 50, 58, 60; Nordelbingen, I%, 1933-34, 475-76; O. Rydbeck: Italiensk inflytande på skånsk kyrkobyggnadskonst, 1934, 10; Monica Rydbeck; Skånes stenmåstare, 1936; E. Lundberg: Problemet Hegvaldr ifrån Stenalder till Rokoko, Festskrift till O. Rydbeck, 1937, 197; samme: Byggnadskonsten i Sverige under medeltiden, 1940, 281 f., 293-300; M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 389.

Heiberg, Edvard, f. 1897, Arkitekt. F. 10. Jan. 1897 i Kristiania. Forældre: Bureauchef i Kirkedepartementet, senere Borgmester i Kristiania Jacob Vilhelm H. og Christiane (Kekki) Jeanette Aimee Dedichen. Gift 19. Juli 1923 paa Fr.berg med Ellen Margrethe Nielsen, f. 26. Nov. 1898 i Kbh., D. af Bagermester Carl Christian Edvard N. og Thyra Bachmann.

Uddannelse m. m.: Student 1915; søgte først Kunstindustriskolen i Kristiania, men kom allerede 1916 til Kbh., hvor han var Elev, paa Akad. til 1922; samtidig et Par Aar ansat paa Tegnestuen hos Emanuel Monberg, arb. 1922-24 hos forsk. Arkitekter i Frankrig, bl. a. med Butiksindretning; efter sin Hjemkomst var han i adsk. Aar knyttet til Firmaet Allan Christensen & Co., hvor han projekterede Butikker; 1930-31 virkede H. som Professor ved Bauhaus Dessau i Tyskland, men vendte atter hjem og fik selvstændig Virksomhed, først i Samarbejde med Thorkild Henningsen til dennes Død, fra 1932 s.m. Karl Larsen, men dannede derefter 1934 Kooperative Arkitekter s. m. Ivar Bentsen m. fl. Dette Kompagniskab opløstes 1946, og H. har siden atter arb. s. m. Karl Larsen. Rejser: 1922-24 Frankrig; 1930-31. Tyskland; 1932 en kort Tid i Moskva (Byplanlægning under Hannes Meyer); fra 1943 og til Tyskernes Kapitulation 1945 i Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919; Paris 1925; Charl. 1936-37, 41. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1929; Formand for Studentersamfundet 1933; Medl. af Best. for A/S Sovjetfilm.

Arbejder: Eget Hus, Frederiksdalsvej (1924); Damhusene ved Roskildevej (1931); en Del af Bebyggelsen: Ryparken ved Lyngbyvej (1932), (begge s. m. Karl Larsen); Bebyggelsesplan og en Del af Husblokkene ved Blidah (1934), Kantorparken (1939) og Bispeparken (1940) (s. m. Kooperative Arkitekter); Hellerup Sygekasse (1937); Kvindeligt Arbejderforbunds Bygning ved Godthaabsvej (1939); eget Hus paa Aadalsvej (1939). Projekter: Kommunesole i Lyngby (1928, indkøbt).

Heiberg har som Arkitekt altid været eksperimenterende og med en levende Trang til at omsætte internationale Tanker i dansk Byggeri. Han har derigennem haft en inciterende Værdi navnlig for det yngre Slægtled af Arkitekter. Hans første Hus i Lyngby er for saa vidt typisk for den Konsekvens, hvormed han gaar ind for nye Ideer. Planen viste med sin Storstue og Kamre og Køkken nye Veje med de rationelt planlagte Ganglinier, og det ydre med Præg af kubistiske Formidealer betød et Brud med den lidt vege Æstetik i Periodens øvrige Villabyggeri. .H. havde gennem mange Aar en stærk Tilknytning til Ivar Bentsen, som besad en lignende dristig og fordomsfri Tankegang, og dennes Indflydelse præger meget af H.s senere Boligbyggeri. Men han savner Bentsens solide Forankring i Haandværk og Teknik. Hans Huse virker navnlig ved selve Anslaget og Ideen i Helheden. Ikke mindst Betydning har H. haft ved sine mange skriftlige Bidrag til Tidens Debat og Byggeri. Han var med til at starte Kritisk Revy, til hvis bedste Penne han hørte; og lian har siden skrevet mangfoldige Artikler, som bærer Præg af hans skarpe, radikale Tankegang og velspidsede Vid. Han har forfægtet sociale Synspunkter med den samme yderliggaaende Konsekvens, som præger hans umiskendelige æstetiske Indstilling. Han har skrevet Bogen: 2 Værelser straks (1,932), som er et skarpt polemisk Indlæg i vor Boligpolitik.

H.E.L.

Arch., 1925,177,184-86 (eget Hus paa Frederikadalsvej); Ark. M., 1929, 243 (Stand paa Udstilling); 1931, 48-5G (Raadmand Heibergs Hus i Oslo); 1934, 134-35 (Blidah); 1936, 138 (Blidah); 139 og 143 (Ryparken); 153 og 156 (Blidah); 1940, 45-48 (Hellerup Sygekasse); 1942, 133-48 (Kantorparken); Ark. U.; 1939, 165-67 (eget Hus); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1941, 37-39 (Kvindeligt Arbejderforbunds Bygn.).

Heide, Gunnar, f. 1909, Bhgr. F. 8. Dec. 1909 i Dalum. Forældre: Grosserer Peter H. og Sigrid Hansen. Ugift.

Uddannelse: Elev i Frkn. A. og Th. Lejmann s Malersk.; opt. paa Akad. Sept. 1929; besøgt Bhgr.sk. 1929-34 samt Foraarssemestrene 1935 og 38 under Utzon-Frank; lille Guldmed. Jan. 1934. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933-34; Akad. 1934, 45; Ronge 1935 og 40; Bielke 1936, 43; Zach. Jacobsen 1937, 41; Carl Jul. Petersen 1939; Emma Bærentzen 1946. Rejser: 1934 Tyskland og Frankrig; 1935, 36 Tyskland; 1937 Italien; 1946-47 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-35, 38-42; Charl. 1934-36, 38-41, 44-45; Charl. Eft. 1939, 45; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943; Koloristerne 1943, 44.

Arbejder: Staaende Pige, Statuette (1932, Bronze); Dionysos-Relief (1934, Gips, lille Guldmed.); Kvindetorso (1935, Bronze); Mor (1938, Bronzebuste, Kunstmus.); Statuetterne: Pomona, Lille tyk Pige og Venus (udst. i Gips 1938); Portræt af Ellen Redøhl (1940, Bronze); Lille Drengehoved (1941, Bronze); Siddende Pige (1944, brændt Chamotte).

Gunnar Heide har i en Række Arbejder, hovedsagelig af mindre Format, dokumenteret sin nære Tilknytning til og Afhængighed af dansk Billedhuggertradition. Hans Statuetter,

Relieffer og Portrætbuster viser en nænsom og kultiveret Formgivning og ofte en klassicistisk enkel Linievirkning. Han lægger i Statuetterne Vægt paa Kvindefigurens gradøse, hvilende Rytme. Personliget staar han i Arbejder som Mor (1938, Kunstmus.), hvor den Menneskelige Indføling smukt kommer til Udtryk. J.Z.

Berl. Tid. og Pol. 23. Jan. 1934.

von der Heide (Heyde), Henning, -1487-1535-, tysk Billedskærer og Maler.

von der Heide var utvivlsomt Bernt Notkes Elev og betydeligste Efterfølger; men selv om

hans Manér er blidere, mindre energisk end Mesterens, er det vanskeligt at udskille hans

Opus. Foruden Hovedværker i Lybæk er H.s Arbejder spredt over hele Skandinavien. Som

udførte for Danmark nævnes: Johannes Evangelist Figur i Roskilde Domkirke (c. 1495) samt S. Jørgen, Relief og Ryttersta tuefragment i Lund Universitets hist. Museum; et Krucifiks i Bregninge (Sidefigurer i Nationalmus.) er snarest skaaret af en Medhjælper, ligesom maaske et Relief fremstillende hele den hellige Familie (Sippe-Relief) fra Rodsted i Nationalmus. C.A.J.

W. Paatz: Bernt Notke, Berlin 1939; V. ThorlaciusUssing: Bregninge i Fornvånnen, 1930, 101; J. Roosval i Konsthist. tidskrift, 1936, 10; Fynske Aarb., 1, 1939, 92.

Heidtrider (Heitridder m. fl. Former), Henni (Henning), -1612-40-, tysk Billedhugger og Arkitekt. .

Sikkert af Hamborg-Slægt virkede H. fra 1612 som Mester i Kiel, og 1612-15 udf. han for Hertug Johan Adolf til Slottet i Husum 4 Kaminer, hvoraf en nu er overflyttet til Slotsmuseet i Berlin. De er smykkede med mytologiske og.allegoriske Skulpturer i Alabast og Sandsten. Fra 1618 var han bosat i Hamborg, hvor han fik Borgerskab 1620 og hvor han opførte Stadens nu nedrevne Damrotor. Hans Pengeforhold synes at have været slette; et Laan, som Gottorperhertugen havde ydet ham 1613, var endnu ikke tilbagebetalt 1628. 1626 blev han Borger i Lybæk, men senere vendte han tilbage til Hamborg. Fra hans senere Periode er bevaret Træskulpturer til Altertavlen i det holstenske Oldesloe (1634), men andre Tilskrivninger er saare omtvistelige, og hvad der giver ham Betydning, er Ungdomsarbejderne i Husum, der gjort med megen Dygtighed staar som Hertugdømmernes ældste Eksempler paa udpræget tysk

barok Figurstil. C.A.J.

J. Biernatzski i Jahrb. f. die Kreise Husum-Eiderstedt, 1891, 105; samme i Schlesw. Holst. Kunstkalender, 1917, 44 og Festgabefiir R. Haupt,1922,197; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); H. Bethe i Nordelbingen, VIII, 1930, 184 (jfr. Bericht aus der Preuss. Kunstsammlungen, 50, 1929, 92); K. Stork u. Th. Riewertz i Nordelbingen XIII, 1937, 265 (med Litteraturhenv.); Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Heidtrider (Heidereiter, Heiderider m. fl. Former), Ludvig, -1623-25-, Pousserer, Bhgr.

Trods Navnets mange forskellige Stavemaader sikkert en Slægtning af Henni H. fra Ham-

borg (s. d.). If. Rentemesterregnskaberne har Ludvig H. 1623-24 for Chr. IV paa Kbh.s

Tøjhus +poseret* en Del Fyrværkerifigurer (10 store +Billeder*, 2 Drager, 3 Heste, et

Delfinhoved) samt en +Form af Gips til at pappe Heste udi*. Derefter lod Kongen ham

1624-25 udføre et mere blivende Arbejde, idet han for 600 Slettedaler forfærdigede de

4 Dragefigurer, som er opsat om Spiret paa Børsen. Med dette Spirarbejde havde H. i

øvrigt intet at gøre. C.A.J.

Utr. K. - (3. F. Lassen: Bidrag til Børsens Hist., 1858 21; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 116.

Heilmann, Flora Rosalia, 1872-1944, Maler, F. 22. Juni 1872 i Kbh., d. 30. Juni 1944 sst., Urne paa Helgenæs Kgd. Forældre: Maler O. A. Hermansen (s. d.) og Hustru. Gift 27. Febr. 1896 paa Fr.berg med Sognepræst paa Nordstrømø, Færøerne, senere paa Helgenæs, Lorentz Peter H., f. 23. Dec. 1866 i Raabjerg, d. 17. Marts 1933 i Kbh., S. af Sognepræst, sidst i Aaby og Birsted Lorentz Christian Ditlev H. og Magdalene Eline Bang.

Bosat efter sit Ægteskab i c. 10 Aar paa Færøerne, derefter paa Helgenæs ved Aarhus. Havde før sin Rejse dyrket Blomstermaleriet og genoptog dette ved Hjemkomsten opmuntret af Vermehren. Rejste senere for et Stipendium fra Undervisningsministeriet til Færøerne for at male gamle Huse i Thorshavn og fra Bygderne. De 57 Akvareller, der blev Resultat heraf, skænkedes Biblioteket i Thorshavn og er nu af stor kulturhistorisk Interesse. Udstillinger: Charl. 1913-24 (7 G. m. 7 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1924, 26-27, 30, 32-42. Red.

Chr. F. Beck i Kunstnerforeningen af 18. Novembers Medl.bl., Okt. 1944.

Heilman(n), Gerhard Vilhelm Ernst, 18591946, Maler og Tegner. F. 25. Juni 1859 i Skelskør, d. 26. Marts 1946 paa Fr.berg, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre: Apoteker Henrik Peter Gysbert H. og Agnes Nathalia Mau. Ugift.

Uddannelse: Student 1877; Polytekniker og medicinsk studerende 1877-83; besøgte 1883 Frans Schwartz' Tegnesk. og senere Kunstn. Studiesk. under Tuxen og Krøyer. Rejser: 1893 over Berlin og Dresden til Italien; 1898 Dresden og saksisk Svejts; 1927 Berlin. Udstillinger: Charl. 1887-92, 1905, 17 (8 G. m. 15 Arb.); Nord. Udst. 1888; Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Stockholm 1897; London 1900 (Bogkunst); Paris 1900; Berlin 1910-11; Leipzig 1914; 18. Nov. Udst.

1923-24, 30; Paris 1925 ; Medl. af Malersammenslutningen af 1927, Kbh.; Sep.udst. 1932. Stallinger: Underglasurmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1890-1902.

Arbejder. Malerier: Paa Kirkegaarden (1891, Tønder Mus.). Bogillustrationer (til egne Bøger): Slægten Heilmann (1893-95); Øresund (1904); Onkel Vilhelms Historier om Dyr (1908); Fuglenes Afstamning (1916, engelsk Udg.: The Origin of Birds, 1926; amerikansk Udg. 1927); Min Slægt (1919); Danmarks Fugleliv I-III (1928-30, s. m. A. L. V. Manniche); Universet og Traditionen (1940); desuden til Karl Gjellerup: Minna (1889); Knud Fabricius: Griffenfeld (1910); Sindbads Rejser (1910); Mikkel Ræv (1911); Johs. Ewald: Levnet og Meninger, udg. af Louis Bobh (1911); A. L. V. Manniche: Jægeren i Naturen (1925); E. Lehn Schiøler: Danmarks Fugle (1925-31, Akvareller); har desuden tegnet talrige Exlibris, Bogomslag (Traps Danmark 3. Udg. 1898, 1. Pr.; Holger Drachmann: Melodrama 1895), Titelbilleder, Friser, Vignetter. Brugsgrafik: Pengesedler (1908, 1. Pr. gyldige , til 1945); Plakater, Varemærker, Etiketter (bl. a. til Svaneapoteket, Roskilde); Udkast til Frimærker (1913); Forslag om nye Mønttyper; har dekoreret Porcelæn i Underglasur for Den kgl. Porcelainsfabrik.

Heilman var oprindelig Maler, men den vægtigste Del af hans Produktion ligger inden fok den dekorative Kunst. Som Underglasurmaler var han blandt Arnold Krogs tidligste Medarbejdere og kom omkr. Aarhundredskiftet til at præge Den kgl. Porcelainsfabriks Produktion som en af dens førende Kunstnere. Som Bogkunstner har han arbejdet for de fleste kbh.ske Forlag og blev navnlig kendt ved sine Bogomslag i en halvt dekorativ, halvt naturalistisk Stil. Hans Ornamentik viser stor Idérigdom og er paavirket af Bindesbøll og Hans Tegner. Som Illustrator har han særlig vist Interesse for Dyr, navnlig Fugle, en Interesse, der efterhaanden førte ham ind i den videnskabelige Forskning (Palæontologien).

Red.

Meier Graefe i The Studio, 1896, 37; Gads danske Mag., 1906-07, 319-22 (Nye Mønter); Dansk Bogtryk, 1923, 198200; Berl. Tid. 13. Okt. 1926; 21. Febr. 1932; Ekstrabl. 24. Febr. 1932; Dag. Nyh. 14. Marts 1932 (Th. Faaborg); Soc. Dem. 24. Okt. 1940 (Int.); Nat.tid. 19. Juni 1944; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Pol. 28. Marts 1946 (Carl Mar. Møller).

Heim (Hein), Klaus (Nicolaus) - 1642-c. 56, Billedskærer. D. c. 1656. Gift med Wibke.

Utvivlsomt af Ditmarsker-Slægt var H. først bosat i Lunden i Ditmarsken, hvor han har udført en Altertavle til S. Arnen 1642, hvis Bruskstil tyder paa, at han har lært hos sin Landsmand Johan Hennings. H.s Maner genfindes pas Prædikestolen i den sydslesvigske Hadsted Kirke ved Husum fra 1641. Fra Lunden flyttede han 1644 til Lollfuss i Slesvig By, hvor han 1649-55 leverede en Række Arbejder til Hertugen af Gottorp, især Hjortehoveder og udskaarne Vugger til gottorpske Prinsessers Brudeudstyr, hvoraf der kendes Eksemplarer i Dessau (1650), Darmstadt (1652) og Stockholm (1655), den sidstnævnte til Hedvig Eleonore, Karl X Gustavs Gemalinde. Ogsaa et Par Epitafier i Slesvigs Bykirker kan være skaarne af K. H.

C.A.J.

Haupt, III, 1889; H. Schmidt: Gottorffer Kiinstler I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); G. W. Fleetwood i Rig, 1931, 134; K. Stork i Nordelbingen, XIII, 1937, 286 (jfr. Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., 1933, 203); Kunstdenkmåler, fireis Eiderstedt, 1939; fireis Husum, 1939.

Heimbach, Wolfgang, c. 1615 - tidligst 1678, Maler. F. c. 1615 i Ovelgónne i Oldenborg, d. tidligst 1678. Fader: Frugt- og Kornskriver Wolf H. fra Thüringen.

Uddannelse og Rejser: Første Uddannelse vistnok i Hjemegnen og i Holland. Hans tidligst kendte Arb. er paabegyndt i Ovelgónne 1636; s. A. og 1637 var han 1 Bremen, 1640 formentlig i Sydtyskland og Østrig paa Rejse til Italien; længste Ophold paa Rejsen i Rom, hvor han 1645 malede Paven; ogsaa for Hertugen af Toscana i Florens har han arbejdet (c. 1646). 1651 var han paa Hjemvejen i Bøhmen (i Prag og paa Slottet Nachod hos Fyrst Piccolomini), fortsatte formentlig over Bryssel og Holland, var 1652 i Ovelgønne; fra 25. April til 12 Nov. s. A. i Grev Anton Giinther af Oldenborgs Tjeneste; 1653-62 kan han paavises i Kbh. i Fr. III.s Tjeneste; 166566 ved det oldenborgske Hof, 1667 paa ny i Kbh. og 1669 atter i Ovelgónne. Hans sidste kendte Billede er betegnet 1678.

Arbejder: Landskabstegn. med Staffage (1636, Kunstmus.); Bryllupsscene (1636-37) og 3 Portrætter (s. A.) (alle i Bremen); katolsk Præst, sign. og betegnet Coester 1640, (hollandsk Privateje); Pave Innocens X (1645, Kunstmus.); +Slotsskriver* (1653, Rosenborg); fl. borgerlige Genrebilleder med Interiører i kunstigt Lys (1651-55, Kunstmus. og Rosenborg); Officer (udat. Kopi efter W. Duyster) og Landskab med Jagtscene (1657) (begge dansk Privateje); Den hellige Familie (1657, Oldenborg); Portrætter af Chr. V som Barn (c. 1653), Chr. IV.s Søn Ulrik (Kopi efter B. Strobel) og Rustmesteren Jacob Jensen Nordmand (1654) (alle 3 Rosenborg); Chr. Rantzau (Fr.borg); Sophie Amalie i Bondepigedragt (c. 1655 Rosenborg, Replik paa Fr.borg); Grev Rebolledo (1656, Ejer ukendt); Fr. III (1659, Rosenborg); U. C. Gyldenløve (forsvundet; stukket 1659 af Haelwegh); Dronn. Kristine af Sverige (1660, Brunsvig; udat. ændret Gentagelse i Kassel; et Ekspl. brændte paa Fr.borg 1859); U. F. Gyldenløve (1661, Frborg); Grev og Grevinde Hans Schack (Steensgaard, Langeland); Ukendt Mand (dat. Kbh. 1662, National Gallery, London); Grev Anton Gunther af Oldenborg og hans Gemalinde (begge Rosenborg) samt Familiebillede af samme med Anton af Aldenburg i Afteninteriør (1667, sst.); Arvehyldingen (1666, Rosenborg); herudover Billeder i Rom (Galleris Borghese og Galleria Doria) og i adsk. tyske og østrigske Samlinger. - Raadhusudst. 1901.

Heimbach, der var døvstum (+den dumme Maler*), er i sin Kunst Elev af de smaa hollandske Genremalere, især Willem Duyster; som denne maler han Vagtstuescener og Borgere i Fest eller paa Værtshus med Forkærlighed for Spillet af det kunstige Lys. I Dyrkelsen af Lyseffekterne lærte han i Rom af Honthorsts Kunst. Efter det formodede andet Besøg i Holland finder man Paavirkninger fra Pieter de Hoochs Kreds i hans Genrebilleder, der nu mere behandler det stilfærdige borgerlige Liv med omhyggelig Redegørelse for alle Omgivelsernes Enkeltheder (men stadig helst i kunstigt Lys), nydeligt gjort fx i +Slotsskriverens. Selv om Farvegivningen her og andetsteds kan være ganske smuk, naar han dog intetsteds sine Forbilleder; hans Teknik er haandværksmæssig, til Tider ubehjælpsom. Portrætterne er i Reglen stive (friest det udmærkede Mandsportræt i London) og nøje udpenslede især i Gengivelsen af Dragten. Hans Omhu for Detaillen giver hans Billeder (allermest den store Fremstilling af Arvehyldingen) en kulturhistorisk Interesse, der langt overgaar deres kunstneriske Værdi. G.B.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818; Karl Madsen i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 93-95; samme i K. Aa. 1924-25, 152-53,155; Leo Swane sst. 1932, 34, 35-38; Gertrud Góttsche: Wolfgang Heimbach -1935 V. Thorlacius-Usslng 1 Rom og Danm., I, 1935; Kunst og kultur, 1935, 226; Z. f. Kunstgesch. VI, 1937, 76-78; Torben Krogh: Hofballetten under Chr. IV og Fr. III, 1939, 81-82; H. Gerson: Ausbreltung der, holl. Malere!, 1942; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 1948; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945; H. Gerson i Bulletin van het Rijksbureau voor Kunsthistorische Documentatie, I, 1946, 8-10.

Heimbrod, Johann Christopher, d. 1733, Bhgr. F. i Saksen, begr. 28. Okt. 1733 i Kbh. (Petri). Gift 8. Marts 1724 med Anna Cathinka Sturmberg, f. c. 1694, begr. 30. April 1774 i Kbh. (gift 1° med Bhgr. Johan Christopher S., s. d.).

Indvandret fra Tyskland fik H. hurtigt Beskæftigelse ved kgl. Byggeforetagender under Fr. IV og Chr. VI samt Titel af Hofbilledhugger.

Arbejder if. Regnskaberne: 1724: Voksmaske af Prinsesse Christiane Amalie 1725. Spejlrammer til Prinsesse Charlotte Amalies Havepavillon; en Portal og 2 Stentrapper til Vallø; Stenplader til Inskriptioner til Rytterskolerne; Arbejde ved Alteret i Vor Frelsers Kirke (Reparationer; Fornyelse af nogle af Træfigurerne; Kapitæler og Piedestaler) (fuldført 1728); Marmorsarkofag til Grevinde DanneskioldSamsøe i Frue Kirke, Kbh. (færdig 1728); 1726: Kontrakt om Marmorsarkofag til Ulrik Chr. Gyldenløve efter Tegn. af D. Gercken; til Fredensborg: Postamenter i Slotshaven, Kaminer i Kavalerhuset og de 7 Fløje samt 7 Stenbilleder; Reparation af Stenhuggerarbejder i Kirken og Prædikestolen paa Koldinghus;1727: Billedhuggerarbejder paa Kbh.s Slot (Kaminer og Spejle); 1728: Frederiksberg Slot (21 Saalbænke); 1733: Billedhuggerarbejder i den store Sal paa Hirschholm; Overslag over Reparation af Billedhuggerarbejder paa Galleriet Fr.borg (ikke udf. af H.). B.L.G.

Friis: Bidrag, 1901; F. Beekett: Fr.borg, II, 1914; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924, 130, 153; Fra Ark. og plus., 2. Ser. I, 1925 29; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1928; samme i Holland og Danmark, II, 1945.

Heimburger, August Edward Adolf, 18541923, Xylograf. F. 8. April 1854 i Kbh., d. 14. Marts 1923 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kobberstikker August H. og Ane Rønnebæk. Gift 19. April 1879 i Kbh. med Xylograf Georgine Jensigne Johansen, f. 21. April 1854 i Kbh., d. 16. April 1931 sst., D. af Restauratør og Vognmand Peter J. og Ane Marie Knudsen.

Uddannelse: Kom 1868 i Lære paa Illustreret Tidendes xylografiske Atelier og arb. sin meste Tid der, men dog ogsaa selvstændigt hjemme. Udstillinger: Charl. 1884 (3 Arb.); Nord. Udst. 1888.

Arbejder: Et Par store Portrætter af Oehlenschläger og H. C. Andersen med Indramninger af Lor. Frølich (Følgeblade til Ill. Tid.); desuden en Del Træsnit efter Billeder af Carl Locher og F. Vermehren (Arb. i Kbst.saml. ).

Da hans Fag ikke længer gav ham nok at leve af, hvad der gjaldt de fleste af den Tids

Xylografer, var han fra 1906 til sin Død desuden Museumsbetjent ved Kobberstiksam-

lingen. H.S.H.

Heims, Carl Heinrich Ludwig, 1817-64-, Kobberstikker. F. 24. Maj 1817 i Altona, d. efter 1864, formentlig i Flensborg. Fader: Handelsmand G. C. H. Gift 25. Juni 1846 i Kbh. med Carolina Dorothea Christiane Scheuermann.

Uddannelse: Uddannede sig oprindelig i Altona som Arkitekt; kom 1838 til Kbh.; blev Elev af J. L. Lund, men uddannede sig i øvrigt som Kobberstikker; blev s. A. opt. paa Akad., men besøgte først dette Okt. Kvartal 1840. Rejser: 1849-54 bosat i Berlin; 1854-58 i Paris, derefter atter Berlin. Embeder og Hverv: Tegner ved Zoologisk Museum 1840; tog Tegnelærereksamen 1 Berlin 1860 og virkede siden 1864 som Tegnelærer i Flensborg.

Heims arbejdede først med den af Kobberstikkeren P. Chr. Schøler nylig opfundne Stylografi, i hvilken Teknik han udførte et Stik af Thorvaldsen efter Eckersbergs Maleri; men Pladen blev ødelagt under den tekniske Behandling. Senere udførte han atter samme Portræt i Kalchotypi, en Teknik, som han opfandt 1848. For at udbrede sin Opfindelse i Europa

forlod han Danmark men Kalchotypien fik ingen blivende Betydning. T.H.C.

Hein, Einar, 1875-1931, Maler. F. 19. Maj 1875 i Kbh., d. 3. Aug. 1931 paa Fr.berg, Urne paa Søllerød Kgd. Forældre: Overretssagfører, senere Kreditforeningsdirektør Adolf Christian Frederik H. og Laura Henriette Jensen. Gift 17. Okt. 1900 i Søllerød med Elisabeth Caroline Mathilde Jacobsen, f. 29. Juli 1872 i Kbh., d. 10. April 1931 sst., D. af Overretsprokurator Johan Herman J. og Adelgunde Georgine Marie de Svanenskiold.

Uddannelse: Elev af Holger Grønvold paa Tekn. Sk. 1891-92; besøgte Akad. 1892-96 og Krøyers Sk. 1896-99. Stipendier: Bielke 1910; Akad. 1912, 13, 15-16 (mindre). Rejser: 1899 Paris (Rolls Atelier); 1,900-02 Italien; 1911 og 26 Paris. Udstillinger: Charl. 1898-1932 (32 G. m. 115 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30; Kunstn. Eft. 1907, 09, 11-12; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914; har deltaget i Malende Kunstn. Sammenslutn.s Udst.; Sep.udst. 1903 og 15.

Arbejder: Cyklister i Havstokken paa Sønderstrand (1894), Vester Bentsens Hus (1895) (begge Skagens Mus.); Gamle Hyldetræer (udet. 1898); Barneportræt (udst. 1902); Stille Sommereftermiddag (udst. 1904); Blomstrende Kaktus (udst. 1904); Mod Døden (udst. 1906); Foraarsdag i en Gaard paa Anacapri; Børn ved Stranden (udet. 1911); Skibe i Skagens Havn (1911) og Ung Pige (1920) (begge Skagens Mus.); Portrætter af H.s Forældre, af Højesteretajustitiarius C. V. Nyholm (1909, Fr.borg), af Anna Larssen Bjørner (1912, Teatermus.) og af Kunstnerens Datter (1912, Kunstmus.); Selvportræt (Skagens Mus.); desuden Børnetegn., Landskaber fra Italien og Blomsterbilleder.

H. færdedes i sin Ungdom paa Skagen og paavirkedes i sit lyse Farvesyn af Krøyer. Han var en dygtig Tegner og en yndet Børnemaler. J.B.H.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1928, 153, 197; Dag. Nyh. 10. og 12. Aug. 1931 (Th. Faaborg og Jesper Ewald).

Heindorph, Heinrich Lorenz,-1754-59-, Bhgr. Fik Borgerskab i Kbh. 1754 og ejede et Hus i Overgaden neden Vandet; flygtede fra en Fallit 1759; om hans kunstneriske Virksomhed vides intet. Red.

Utr. K.

Heine, -1769-, Tegner.

Rejste paa Kongens Bekostning til Marokko som Bygmester og døde der. Til J. Høst: Efterretninger om Marokos og Fez (1779) har han udført 3 Forlæg til Kobberstik. Det ene benævnes saaledes: Udi Aaret 1769 den 10. Martii har Kongen af Marokos bemægtiget sig dette Sted, hvilken Bombardement er afbildet paa Tegningen. Herefter synes Høsts Angivelse, at Heine døde 1760, at være urigtig.

T.H.C.

J. Høst: Efterretninger om Marokos og Fez, 1779, 76, 78, 83.

Heine, Astrid, 1869-1905, Maler. F. 24. Marts 1869 i Kbh., d. 23. Okt. 1,905 sst., bisat fra Krematoriet paa Nyelandsvej. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef i Magistraten, Justitsraad Ludvig Christian Engel og Helga Ragnhild Schythe. Gift 17. Dec. 1904 i Kbh. med Teaterlæge Axel Joseph H., f. 21. April 1870 i Kbh., d. 5. Okt. 1943 sst., S. af Overretssagfører Nathan H. og Mathilde Henriette Trier.

Uddannelse: Blev 15 Aar gammel Elev paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og fik Erik Henningsen og Zahrtmann til Lærere. Rejaer: 1897-98 Italien; 1900 Norge; St. Remo 1904. Udstillinger: Charl. 1900-01; Udst. af Lægeportrætter 1,922.

Malede Portrætter (Selvportræt 1900) og Interiører samt Landskaber, navnlig fra Italien og Snekkersten. Red.

E. Hannover i Hjemmet 3. Dec. 1905; Udvalgte Malerier og Tegninger &f Astrid Heine, f. Engel, gengivne til Minde for Slægt og Venner, 1906.

Heiner, H., - 1710-, Tegner, maaske Bhgr. En farvelagt Tegning til en Sarkofag for Axel Sehested til Timgaard (Kunstindustrimus., Oslo) skal være sign. saaledes. Sehesteds Sønner ejede 1710 Meilgaard og Vosborg, saa H. er maaske en jysk Billedhugger. O.A.

Utr. B.

Heinrich-Hansen, Claus Adolf, 1859-1925, Maler. F. 29. Nov. 1859 i Kbh., d. 28. Okt. 1925 i Fredensborg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Maler, senere Etatsraad Heinrich Hansen (s. d.) og Hustru. Gift 1° Dec. 1889 med Karen Margrethe Leuning, f. 10. Juli 1864 i Kbh., d. 6. Okt. 1905 paa Fr.berg, D. af Departementschef, senere Justitsminister Carl Peter Gram L. og Petrine Mathilde Nørgaard. Ægteskabet opløst. 2° 1917 i Kbh. med Ellen Marie Irene Kretzschmer, f. 9. Febr. 1894 i Kbh., D. af Bankassistent i Kbh., senere Godsfuldmægtig i Gudme Carl Nicolai K. og Johanne Helene Levin.

Uddannelse: Student 1878, cand.phil. 1879; studerede Teologi, men afbrød Studiet og dimitt. fra C. F. Andersens Tegnesk. til Akad., hvor han blev opt. Dec. 1882; Afgang Maj 1886. Rejaer: Tyskland, Belgien og Italien. Udstillinger: Charl. 1885-1909 (22 G. m. 49 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 23-24; Nord.Udat. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Kunstausstellung, Berlin, 1893-96; Miinchen 1899; Sep.udst. 1911. Stillinger: Assistent ved Akad.s Perspektivklasse 1887-96; Lærer i Perspektiv ved Akad.s Kunstskole f. Kvinder 1893-96.

Arbejder: Portræt af Heinrich Hansen (1885); Spisesalen i Chr. VII.s Palæ (1886); Chr. V.s Værelse paa Rosenborg (1888); Interiør fra det 18. Aarh., Clausholm (1889); I Raadhusgaarden i Rothenburg an der Tauber (1890); Sala della Specchi i Palazzo Borghese (1891); Fra Domkirken i Siena (1892); Interiør fra Kong Georgs Palais (1895); En Portal i Fr.borg Slotsgaard (1898); Audiens paa Eremitagen (udst. 1898, Aalborg Mus.); Parti af Fredensborg Havesal (1901); Portal fra Raadhuset i Rothenburg (1903, Aarhus Mus.); En gammel italiensk Villahave (1908, Aalborg Mus., dep. 1932 i Ranum Seminarium); Fra Vatikanet (Aalborg Mus., ufuldendt, erhv. 1931).

Adolf Heinrich-Hansen malede i sine senere Aar en Del Billeder af Heste og Hunde, men var i øvrigt Arkitekturmaler og gav sig af med Arkitekturstykker og Interiører fra Slotte og Herregaarde (Amalienborg, Rosenborg, Frederiksborg, Fredensborg) eller gamle Bypartier (Danzig, Lybæk, Rothenburg, Niirnberg, Antwerpen, Siena, Rom, Venedig). Red.

Pol. 12. Jan. 1911 (N. Liitzhøft); Nat.tid. 30. Okt. 1925 (Nekr.) og 31. Okt. 1925 (H. O. Olrik).

Heiring, Harald, f. 1,906, Maler. F. 27. April 1906 i Grenaa. Forældre: Redaktør, exam. jur. Jens Ferdinand H. og Harriet Anna Marie Halberg. Gift 4. Dec. 1937 i Birkerød med Grete Seward Schiøttz, f. 7. Jan. 1914 i Kbh., D. af Koffardikaptajn Fritz Theodor S. og Olga Margrethe Seward Jørgensen.

Uddannelse: Elev af Harald Giersing 1923 -27; derefter af Rostrup Bøyesen til 1931; i Paris Elev af Othon Friesz, C. Dufresne og M. Gromaire 1934-36 samt hos Bhgr. Charles Despiau. Stipendier: Bielke 1924; HjelmstjerneRosencrone 1932. Rejser: 1923 Oslo; 1925 Grønland, Island, Færøerne; 1927 Italien, Korsika; 1928, 29, 30, 31 og 32 Frankrig; 1934 Frankrig, Spanien, Marokko, Mallorca; 1935 Berlin, Prag, Wien, Paris; 1939 Paris, Korsika, Bretagne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 192229, 33, 38; Den polykrome 1943-44; Forum 1929; Salon d'Automne 1932; Brest 1939; Galerie Dufresne, Paris, 1940; Sep.udst. 1931-33, 36, 39, 40-44, 46. Udrkelser: Carlsons Pr. 1929.

Arbejder: Vinterlandskab, Birkerød (Carlsons Pr. 1929); Landskab, Køge (Aarhus Mus); Gasbeholderen (1935, Aarhus Mus.); Ved Søkanten, Arresø (1937, Vejle Mus.); Landskab, Bretagne (Brest Mus.); Portrætter af Kaj Munk (Studenterfor.), M. Andersen Nexø og Jens August Schade.

Harald Heiring har malet Landskaber og Portrætter i en klar og let Stil, der har bevæget sig fra en impressionistisk Opfattelse til et stærkere Eftertryk paa den billedmæssige Opbygning, præget af en Konturering, der kan bringe de franske Ekspressionister, som han har staaet i Elevforhold til, i Erindring. Hans Farveskala er af meget behersket Omfang, oftest virker han ved lyse Harmonier i graat og brunt. H.M.

Nat.tid. 16. Marts 1931 (Th. Faaborg); B.T. 19. April 1932 (Int.); Pol. 2. Maj 1932 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 18. Marts 1933; Il. Maj 1936 (begge.K. Flor); 27. Marts 1941; 8oc. Dem. 23. Marts 1942 (Folmer Bendtsen).

Heitmann, Michel, -1681-, Bhgr.

M. H., hvis Efternavn kunde tyde paa Forbindelse med en holstensk Snedker- og Billedskærerslægt i Wilster, nævnes i Næstved Raadstuebog 1681, da han maatte forpligte sig til at opfylde sin Kontrakt med Hans Hornemaanls Enke. Sagen synes at have drejet sig om den nu ødelagte Altertavle i S. Peder. C.A.J.

Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 1084 (jfr. 92).

Heldt, Johan Peter, c. 1799-1864, Bhgr. F. 21. Aug. 1799 i Kbh., d. 19.Nov. 1864 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kanoner Lars Peter Petersen H. og Gertrud Johanne Jensdatter. Ugift.

Uddannelse: Omtales som Elev paa Akad. ml. 1818 og 29; 1821 lille Sølvmed.; 1826 store Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1822-26 (3 G. m. 5 Arb.). Hverv: Siden 1820 Billedhugger ved Holmen.

Arbejder: Portrætmedailloner af danske Lovgiverkonger, skaaret i Træ efter Eckersbergs Tegninger til Statsraadsværelset paa C. F. Hansens Chr.borg; Restaureringen af Peter Husums Bronzegruppe: Løve og Hest i Kgs. Have (1824). Red.

Trap, 4. Udg. - Eiler Nystrøm: Kongens Have, 1938; Betænkning ang. Monumenter i Rosenborg Have, 1938, 17, 18.

Helger, Henning Peter Hermann, f. 1912, Arkitekt. F. 28. April 1912 i Kbh. Forældre: Direktør Holger H. og Erna Olga Marie Henriette Hermann-Petersen. Gift 4. Juni 1936 i Skovshoved med Gerda Emilie Graae, f. 9. Dec. 1911 i Kbh., D. af cand. jur., Fuldmægtig, senere Sparekassedirektør Erik Aage G. og Elna Frederikke Andersen.

Uddannelse: Student 1930 og Okt. n. A. opt. paa Akad.; blev efter nogle Aars Uddannelse her ansat paa forsk. Tegnestuer, bl. a. hos Palle Suenson og K. Gottlob; Afgang fra Akad. Maj 1938; lille Guldmed. 1945 (et Musikkonservatorium i Kbh.); har fra 1941 haft selvstændig Virksomhed i Kbh. Stipendier: Akad. 1945; Zach. Jacobsen 1946. Udstillinger: Charl. 1936, 40, 45. Udrkelser: C. F. Hansens Pr. 1938 (s. m. Arkitekt Ejner Graae). Hverv: Fra 1940 Assistent ved Akad.s Undervisning i Frihaandstegning og Opmaaling.

Arbejder: Har efter en Konk. bl. Akad.s Elever opf. Frederiksholmshytten, de arkitektstu-

derendes Feriehytte (1936, s. m. Ejner Graae); eget Hus, Christiansvej 15 (1939). Projekter:

Sølvtøj til Hofjuvelerer A. Michelsens Konk. (1940, præmieret); Møbeltyper til Snedker-

lavets Konk. (1942, præmieret); Ny Aalborghal (1945, s. m. Ejner Graae, indkøbt); Be-

byggelsesplan for Brostrøms Toft, Viborg (1945, s. m. Ejner Graae, indkøbt); Udvidelse

af Maribo Raadhus (3. Pr. 1945, s.. m. Ejner Graae); Forsl. til Udformning af Flygel (1.Pr.

1946). H.E.L.

Ark. U., 1936, 93 (Frederiksholmshytten); 1940,141 (Eget Hus); 1944, 125-26 (Villa); 1945, 126 (Viborg), 231 (Bebyggelsesplan, Holbæk); 1946, 148 (Raadhus i Maribo); Ark. U., 1946, 97 (Flygel); 1946, 145, 148 (Udv. af Maribo Raadhus); Ark. M., 1945, 12-13 (Aalborghallen).

Hellesen, Adolph Berndt, 1831-90, Maler. F. 25. Dec. 1831 i Kbh.,- d. 1. Aug. 1890 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Urtekræmmer, senere Bogholder Christian Didrik H. og Flora Elisabeth Sophie Top. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1847; uddannede sig samtidig med at han stod i Malerlære til Dekorationsmaler under Hilkers Vejledning; lille Sølvmed. 1858; store Sølvmed. 1859. Rejser: 1861-62 til Udlandet, bl. a. Italien. Udstillinger: Charl. 1858-72 (9 G. m. 10 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Arbejder: Akvarel (c. 1860, Bymus.); Dekorative Tegn., Kompositioner og Studier fra Rom og Pompeji (Nord. Udst. 1872); Dekorationsarbejder i adsk. Herregaarde og Kirker.

Bosatte sig efter Udenlandsrejsen i Kbh. som Malermester og Dekorationsmaler. Oprettede ved Testamente et Legat til Anvendelse ved Pensioner for Maleres og Billedhuggeres

Enker og Døtre. Red.

Hellesen, Johanne (Hanne), 1.801-44, Maler. F. 20. Dec. 1801 i Kbh., d. 9. Maj 1844 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibsfører Hans Jochum H. og Johanne Cecilie Margrethe Gørtz. Ugift.

Uddannelse: Elev af J. L. Jensen; besøgte Akad. 1823-24 og fik herfra 1827 en Anbefaling som Blomstermaler. Rejser:1834 Tyskland, hvor hun i Dresden kopierede Billeder af van Huysum. Udstillinger: Charl. 1825-44 (20 G. m. 81 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Flere Blomster- og Frugtstykker tilh. Kunstmus. bl. a. Blomster i Vase (1840,

dep. paa Fredensborg Slot); desuden Arb. forh. i Joh. Hansens Saml., i Barnekows Saml. og forh. i Kunstfor.s Saml. af Haandtegn. D.He.

Hellesen, Lars Julius August, 1823-77, Maler. F. 17. Juli 1823 i Kbh., d. 1,0. Juli 1877 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Toldassistent Niels Conrad H. og Anna Dorthea Dons. Gift 15. Nov. 1862 med Pauline Emilie Paulsen, f. 6. Juni 1833 i Kbh., d. 21. Sept. 1913 sst. D. af Arbejdsmand Jens P. og Christine Duus.

Uddannelse: Opt. Akad. Maj 1836; avancerede Dec. 1843 til Modelsk.; dyrkede Landskabsmaleriet under H. Buntzen. Udstillinger: Charl. 1840-60 (8 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Parti ved Ordrup (1841, Kunstmus.); Landskab (Thorvaldsens Mus.); Parti ved Roskilde (forh. Joh. Hansens Saml.); Tegn. forh. i Kunstfor.; Grafik i Kbst.saml.; arbejdede i sine senere Aar som Litograf hos Em. Bærentzen & Co. Red.

Helligtrekongerskapels Mester. -1464-, Maler.

Chr. I.s Gravkapel ved Roskilde Domkirke, et af Landets rigeste kalkmalerismykkede Rum, er utvivlsomt blevet dekoreret samtidig med dets Indvielse 1464. To Rækker Helgenfigurer flankerer Vinduerne, og baade paa Vægge og Hvælv slynger sig gotiske Ranker og Blomster, alt malet med usædvanlig Elegance i hofmandsmæssig Maner. Samme, muligvis i Roskilde hjemmehørende Mester, har arbejdet i Vordingborg Kirke, hvor han dels har smykket Triumfvæggen, dels Korets Hvælv, hvis Scener af Kristi Barndomshistorie er de bedst bevarede Prøver paa hans Kunst, og hvor en Indskrift med dansk-tysk Sprogblanding røber hans Nationalitet. Hans Stil mærkes ogsaa i Mogenstrup og Tystrup Kirker. C.A.J.

J. Kornerup i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 26; F. Beckett: Danm. Kunst, il, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 174, 1066; E. Lind i Nationalmuseets Arbejdsmark, 1935, 70.

Helm, Jacob (H.), -1735-37-, Fajancemester.

Til Dronningens Pandekagekøkken paa Fr.berg leverede J. Helm 26. Aug. 1735 2000

blaadekorerede Fajancefliser fra St. Kongens.gade Fabrikken; Thura kalder ham Mester.

1737 nævnes han endnu i Regnskaberne. Maaske gælder Sign. med H. (J(?)H) paa Fa-

brikkens Produkter ham, om end snarere J. Hecht (s. d.). O.A.

K. Uldall i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 420.

Helme, Axel Henry Helge, f. 1894, Maler. F. 7. Okt. 1,894 i Roskilde. Forældre: Købmand Hans Peter H. og Elise Henriette Hansen. Gift 27. Sept. 1929 i Kbh. med Karen Valborg Larsen, f. 28. April 1903 i Kbh., D. af Forvalter Martin Leopold L. og Valborg Nielsen.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Roskilde 1914-15 og i Kbh.; forb. hos C. V. Aagaard og Viggo Brandt til Akad.; besøgte dette 1918-20 med bl. a. Rostrup Bøyesen som Lærer. Stipendier: Ronge 1927. Rejser: 1920, 35 England; 1922, 23 Tyskland; 1931, 37 Frankrig, Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 1922-28 (15 G. m. 29 Arb.); Charl. Eft. 1922, 36; For. f. nat. Kunst. 1926 (retr. Udst.); 18. Nov.Udst. 1926-27, 30, 32-35; Vinterudst. 1,939, 41-43, 45; Sep.udst. 1923, 24.

Arbejder: Siddende Model (1939); Ved Vinduet (1943).

Helge Helme har gjort Modelmaleriet til sit Speciale. Han tilstræber mindre en stærk Individualisering af Figurerne end en harmonisk Afrunding, der ogsaa gør sig gældende i Farven. Hans Landskabsmalerier præges af en lignende Sans for det smagfulde.

H.M.

Nat.tid. 23. Febr. 1923 (Th. Faaborg); Sig. Schultz i ill. Tid., 1923-24, 488; Aftenposten 3. Maj 1924 (Th. Faaborg); B.T. 10. Febr. 1933 (O. V. Borch); Chr. Rimestad: Helge Helme, 1937; Sig. Schultz i Vinterudst.s Kat., 1939.

Helsted, Axel Theophilus, 1847-1907, Maler. F. 11. April 1847 i Kbh., d. 17. Febr. 1907 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler F. F. H. (s. d.) og Hustru. Gift 10. Sept. 1874 i Kbh. med Emilie Augusta Wolff, f. 24. Aug. 1852 paa Fr.berg, d. 24. Okt. 1886 sst., D. af Justitsraad, Kontorchef ved Det kgl. Brandsocietet Niels W. til Vodrofsgaard og Louise Serafine Kock.

Uddannelse: Elev af Faderen; kom Okt. 1861 paa Akad.; lille Sølvmed. Marts 1864; Afgang Juni 1866; deltog i det af Tuxen, Jerndorff og Frans Schwartz oprettede Modelakad. i Søkvæsthuset 1880. Stipendier: Akad. 1872, 73, 74; Ancker 1890. Rejaer: Paris 1869 (Elev hos Bonnat?); paa Gr. af Krigen videre til England 1,870 og herfra til Italien 1870-79; 1887 Holland og Belgien; 1,890 Palæstina. Udmærkelser: Udst.med. 1882; Bronzemed., Paris, 1900; 1. Med. Antwerpen 1894; tit. Prof. Hverv: Medl. af Akad. og af Akad.raadet 1887-92; af Charl. Censurkom. 1892; af Udst.kom. ved Charl. 1893-1907 (Formand 1895-1907); i Gallerikommissionen 1899-1905. Udstillinger: Charl. 1865-1907 (32 G. m. 94 Arb.); Paris 1878, 89 og 1900; Wien 1872, 82, 89; Nord. Udst. 1883 og 88; Berlin 1886 og 91; Hamborg 1887; München 1891, 92, 94 og 1901; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904; London (Guildhall) 1907; Aarhusudst. 1909; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Sep.udst. Kunstfor. 1907 (retr.).

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Søster (Charl. 1868); Italiensk Genrebillede med sovende Børn (1872); Fra Villa Borghese (1876, udsendt af Kunstfor. i Stik af J. Ballin); En Time hos Præsten (1877, Hirschsprungs Saml.); En Scene i en Klostergang (1877, Glyptoteket), Albert Wichler (1878, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Klymene og Heliaderne ved Phaetons Grav (1879, Chr.borg); Fader og Søn (1882, Udst.med., Kunstmus.); Byraadet (1884, Hamborg, Kunsthalle); Portræt af J. P. Jacobsen (Pastel, 1884, Fr.borg); Grubleren (1887, Kunstmus.); Den maanesyge (1891, Kunstmus, dep. i Jelling Statsseminarium); En Deputation (1893, Lybæk); Ve Eder, I Skriftkloge (1,894-96, Kunstmus., dep. i Skaarup Statsseminarium); Jesus hos Martha og Maria (1895, Valby Menighedshus); Hyrdernes Tilbedelse (1903, Kristkirken); Forarbejder til samme (Skovshoved Kirke); Dekorationer i Kommunehospitalets Kirke (1900); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus., forh. i Joh. Hansens Saml., paa Fr.borg samt i Museerne i Kolding, Maribo, Varde. H. har udf. flere Raderinger (fx Portræt af J. P. Jacobsen, 1885), enkelte Bogillustrationer og en lang Række Tegninger, navnlig af Børn.

I sin første Ungdom udstillede Axel Helsted hovedsagelig Portrætter; men fra sit lange Italienophold hjemsendte han en Række Genrebilleder, som vakte Opsigt ved deres elskværdige Lune og velturnerede Pointer. Den store Komposition: Klymene og Heliaderne ved Phaetons Grav, som han udførte efter Hjemkomsten til Danmark, var et Forsøg i en større Stil; men det vandt kun ringe Paaskønnelse. Mere værdifulde var de satiriske Genrebilleder fra denne Tid, der indeholder en Række psykologisk skarpt skildrede Typer: Fader og Søn (1882); Byraadet (1884); En Frier (1884); Lægens Venteværelse (1,886-91); En Forelæsning for Damer (1888-91); En Deputation (1893). Ogsaa Portrætterne af Vennen J. P. Jacobsen og det malerisk fine Selvportræt: Grubleren (1887), der er malet under Indtryk af hollandsk Kunst, stammer fra disse Aar. - En stærk Religiøsitet og et Haab om kunstnerisk Fornyelse drev H. til Rejsen til Palæstina, der da ogsaa gav ham Inspiration til en Række Billeder med religiøse Motiver; men i disse har han ikke formaset at give et kunstnerisk overbevisende Udtryk for den religiøse Grebethed. Om end H. ikke i malerisk Henseende bragte Fornyelse, hævder han dog ved sin kunstneriske Følsomhed og ved sin fine Fortælleevne en smuk Plads inden for sin Periodes Kunst. H. har komponeret Melodier til Tekster af J. P. Jacobsen, Aarestrup, Holstein m. fl. D.He.

Pol. 18. Febr. 1907 (E. Goldschmidt); Ill. Tid.,1906-07,

273-74; 1907-08, 22-23; Kr. Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919; M. Galsehiøt: Skandinaver i Rom, 1923; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928;

Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 321.

Helsted, Frederik Ferdinand, 1809-75, Maler. F. 18. Marts 1809 i Kbh., d. 11. Dec. 1875 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skomagermester Johan H. og Ane Marie Salathee. Gift 11. Aug. 1841 i Kbh. med Anna Christiane Vilhelmine Olsen, f. 24. Marts 1815 i Kbh., d. 24. Febr. 1889 sst., D. af Sergent Lars O. og Karen Jørgensdatter.

Uddannelse: Blev som Dreng uddannet til Musiker, men havde ikke Helbred til at blive Spillemand i Hæren og kom derfor i Malerlære; besøgte samtidig Akad. (fra 1828); lille Sølvred. 1834; store Sølvmed. 1837. Stipendier: 1851-54 i alt 800 Rdl. fra Statskassen til Udg. af: Vejledning i Tegnekunstens allerførste Grunde. Rejser: 1841-43 Ddsseldorf (hvorfra han forgæves søgte Akad. om Rejseunderstøttelse); over Nizza, Florens og Rom tilbage til Kbh. 1844 (el. 45). Udstillinger: Charl. 1833-49 (12 G. m. 53 Arb.); Teaterudst. i Kbh. 1898; Raadhusudst. 1901; Udst. af Lægeportrætter 1922. .

Arbejder: En blind Olding spillende Klarinet (udst. 1836); Portræt af Arkitekten Theophilus Hansen (tilh. Udst.kom. ved Charl.); af Michael Wiehe (udst. 1847, Det kgl. Teater); af Wilh. Chr. Zeise (Fr.borg); af J. Ch. Wendt (Lit.); desuden Arb. i Kbst.saml., Teatermus. og forh. Joh. Hansens Saml.

F. F. Helsted har udført en lang Række Genrebilleder og Portrætter foruden Forlæg til Litografier og egne Litografier; 1845 aabnede han en Tegneskole i Kbh., der blev Datidens betydeligste Kunstnerskole uden for Akad., og som han ledede indtil kort før sin Død. D. He.

Auk.kat. 1875 og 1907.

Helsted, Viggo Ludvig, 1861-1926, Maler. F. 15. Sept. 1861 i Kbh., d. 11. Nov. 1926 i Helsingør, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Syngemester, Koncertmester, senere tit. Professor Carl Adolph H. og Francisca Marie Christiane Hagen. Gift 10. April 1905 med Tandlæge Anna Knudsen, f. 21. Sept. 1870 i Mjesing, d. 4. Dec. 1936 i Helsingør, D. af Lærer Anders K. og Anna Kirstine Johnsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. af C. F. Andersen og Tekn. Inst.; opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1879 og besøgte denne og Modelsk.s Forb.kl. til Foraaret 1883, men gik derpaa over til at uddanne sig som Marinemaler; Elev af F. F. Helsted og P. S. Krøyer(?). Stipendier: Akad. 1890, 92 og 1,901. Rejser: 1884 Sørejse som Marinesoldat til Middelhavet og Sortehavet. Udstillinger: Charl. 1884-1927 (41 G. m. 118 Arb.); Charl. Eft. 1922; Nord.. Udst. 1888; München 1892, 1901,; Kunstn. Eft. 1907-08; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26; For. f. nat. Kunst. 1927; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1905, c. 1919, 1937 (Mindeudst.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889.

Arbejder: Skibe i Helsingørs Havn (Neuhausens Pr. 1889); Tomaster i Storm (1903) og Marine (1904) (begge Horsens Mus.).

Viggo Helsteds Produktion bestaar væsentlig af naturalistiske Marinebilleder. Han var

en meget yndet Maler. D.He.

Hver 8 Dag 10. Dec. 1920; Berl. Tid. 13. Nov. 1926.

Helt, Søren Johannes, - 1779-84 -, Miniaturemaler. Gift med Liva (Louise) Christensdatter Groass.

H. fik 1779 og 1784 Døtre døbt i Helliggejst Kirke og omtales da som Miniaturemaler (Maler). En fremmed Maler Helt, der 1770 arbejdede i Bergen er muligvis identisk med denne. En Landskabsradering i Fosie'ernes Manér (Kbst.saml.), sign. Helt, er maaske udført af ham. G.B.

Utr. K. - Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Helweg-Møller, Bent, f. 1883, Arkitekt. F. 8. Juni 1883 i Odense. Forældre: Sparekassedirektør Hans Jacob Møller og Anna Sophie Helweg. Navneforandring 27. April 1909. Gift 1° 30. April 1909 i Odense med Elisabeth Petrea Rannow, f. 12. Aug. 1880 i Hunderup ved Odense, D. af Sagfører Rasmus Rasmussen og Emma Elisabeth Hansine Jørgensen. Navneforandring 25. Marts 1902. Ægteskabet opløst 1931. 2° 6. Nov. 1931 i Roskilde med Birthe Frisch Lemche, f. 21. Dec. 1898 i Lyngby, D. af Kredslæge Johan Heinrich L. og Gyrithe Frisch.

Uddannelse: Præliminæreks.; Afgang fra Tekn. Sk. i Odense 1903; Murersvend s. A.; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Nov. 1904; besøgte denne i 6 Sem. til 1908; tegnede hos forsk. Arkitekter bl. a. Anton Rosen 1966-10. Stipendier: Theophilus Hansen 1914. Rejser: 1907 en Maaned i Tyskland og Paris; 1912 og 21 Wien; 1921, 35, 38 Italien; 1922 og 25 Paris; 1930 Tyskland og Holland. Udstillinger: Berlin 1910-11; Charl. 1912, 14-15, 26, 29, 35, 40; Stockholm 1918; Paris 1925; Brooklyn 1927; Paris 1929. Udmærkelser: Guldmed. i Paris 1925 (Den kgl. Porcelainsfabriks Pavillon og kunstindustrielle Arb.); Eckersbergs Med. 1929. Stillinger og Hverv: Kunstnerisk Medarbejder ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1910-14; Medl. af Akad.raadet 1933-43 og igen fra 1946.

Arbejder: Udvidelse af Fyns Stifts Sparekasse, Odense (1910-11); Restaurering af Niels Brocks Gaard, Strandgade 36 (1915-17, præmieret 1919); Hellesens Fabrikker (1918); Danmarks Bygning paa Verdensudstillingen i Rio de Janeiro (1922; Pr. i Konk. 1922); Heerings Pavillon i Tivoli (1922); Ombygning af Petersens Jomfrukloster, Amagertorv, med Klostergang til Læderstræde (1922, præmieret 1923); Den kgl. Porcelænsfabriks Pavillon paa Udst. i Paris (1925); Ombygning af Heerings Gaard, Overgaden n. Vandet 11 og Wildersgade (1923-27, præmieret 1929); Berlingske Tidendes Hus, Pilestræde (1928-30, præmieret 1931); Kommunal Ejendom, Hj. Torvegade og Overgaden n. V. (1931-32); Forretningsbygning for A. C. Bang, Østergade (1932-34); Ombygning af Magasin du lord med ny Salgshal og Torveplads mod Østergade (19.22, s. m. Em. Monberg); Bygning for Forsikringsselskabet Nye Danske i Aalborg (1934); Svaneapoteket, Østergade(1934);A.B. Gillblads Varehus i Gøteborg (1935); I-GVarehuset, Vestergade, Odense (1936); Villakvarter paa Blangstedgaards Jorder ved Hunderupvej, Odense (i 1930'erne); Boligkarré Hj. af Blegdamsvej og Irmingergade (1935-37, præmieret 1938); Nationalbankbygning i Aalborg (1940-43); Ombygning og Udvidelse af Odense Raadbus (1. Pr. 1938, under Udførelse fra 1939); samt Regulering af RaadhusetsOmgivelser med Eventyrhaven ved Odense Aa; Indretning af Lokaler bl. a. for +Nye Danske* i Ejendommen Stormgade 2-4, Kbh. og Dansk Kautionsforsikring, Gl. Torv 14; Butikker, Udstillinger, talrige Villaer, Møbler og dekorative Arbejder. Projekter: Kunstindustrimuseet (præmieret 1921); Studenterhuset i Paris (1929); Administrationsbygning for Fr.berg Kommune (1936).

Helweg-Møller er Elev af Anton Rosen og paavirket af ham i sin Sans for Dekoration

samt i Interessen for selvstændig, ikke stilefterlignet Arkitektur. Ved sin Gennemar-

bejdning af Opgaverne til mindste Enkeltheder og særlig ved Udformningen af Jern-

betonbygningerne (fx Berlingske Tidendes Hus og Svaneapoteket) har Helweg-Møller

haft Betydning for Udviklingen af dansk Arkitektur. A. G. J.

Arch., 1911-12, 1-5 (Fyns Stifts Sparekasse); 1912-13, 301-04 (Dekorative Arb. bl. a. Det ny Teater); 1918-17, 201-08, 213-18 (Restsur. af Niels Brocks Gaard); 1917-18, 289-92 (Hellesens Fabrikker); 1921, 219 (Kunstindustrimus.); 1922, 28 (Danmarks Bygn. i Rio de Janeiro); 1923,181 (samme); 1924, 243-58 (Butikker); 1925, 249-53 (Kgl. Porcelainsfabriks Pavillon, Paris); Arch. Ø., 1928, 11-13 (Villaer i Holte og Charlottenlund), 177-87 (Heerings Gaard); 1929, 93 (Studenterhus i Paris); 1930, 181-92 (Berlingske Hus og B.T. Centralen); 1932, 1-8 (Beboelsesejendom Torvegade); 1934, 17-32 (A. C. Bang og Magasin), 44-45 (Nye Danske, Aalborg); 1938, 133-40 (I.-G. Huset, Odense); 1939, 33-34 (Odense Raadhus, Konk.); 1943, 173-85 (Nationalbanken, Aalborg); Ark. U., 1932, 173 (A. C. Bang); 1934, 37 (Alfred Benzon); 1938, 21-23 (Administrationsbygn. Fr.berg Kommune); 1939, 154-55 (Villabebyggelse ved Hunderupvej, Odense); 1940, 212 (Pr. for Bøgelund-Jensens Hus); 1943, 197-98 (Projekt til Beboelsesejendom ved Landsdommervej); ByggeForum, 1944, 203 ff. (Nationalbanken i Aalborg).

Helwig, Caspar, -1669-90-, Maler. Angives at være Søn af en tysk Soldat, udvandrede fra Helsingør til Bergen, hvor han arbejdede som Portrætmaler 1669-90. Om hans Virksomhed i Danmark er intet bekendt. J. P.

Kunst og kultur, 1935, 221, 223.

Hemming, -1431-, Billedmester (Billedskærer). Gift med Marin.

>Hemmyng Beledæmester* i Aalborg gav 1431 sit Samtykke til, at hans Hustru skæn-

kede sin fædrene og mødrene Jord til Anlæggelse af et Helligaandshus. C. A. J.

J. Lindbæk og (3. Stemann: De danske Helligaandsklostre, 1908. Dipl. 4; F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1928.

Hempel, Ghita Johanne, f. 1899, Maler. F. b. Jan. 1899 i Vinderød. Forældre: Maler L. A. Ring (s. d.) og Hustru. Cift 23. Juni 1925 i Roskilde med Maler Hans H. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. Sept. 1917; Elev her til og med Eft. Sem. 1919. Udstillinger: Charl. 1921-22, 26, 28 (6 Arb.); Kunstn. Eft. 1929; Sep.udst. 1925, 34.

Arbejder: En Pram kalfatres (1921); Maglekildebakken, Roskilde (1922); Ung Pige i en Klit ved Højen (1926, Skagens Mus.); Drivhusinteriør (1926); Korsstingsbroderier med bibelske Motiver (udst. 1929). Red.

Berl. Tid. 24. Jan. 1925.

Hempel, Gottfried, 1611-, Maler. F. 1611 i Breslau, d. i Kbh. Fader: Maler Andreas H. (d. Æ.).

Red.

Th. u. B. (se Andreas H.).

Hempel, Hans Peter Vilhelm, f. 1888, Maler og Bhgr. F. 30. Marts 1888 i Kbh. Forældre: Farveriarbejder, senere Sygekassefuldmægtig Laurids Andreas H. og Josephine Cecilie Hansdatter Skov. Gift 1° 26. Sept. 1914 i Kbh. med Inger Margrethe Therkelsen, f. 5. Dec. 1890 i Kbh., D. af cand. polyt. og jur. senere Belysningsdirektør Anders T. og Anna Emilie Conradt Ekeroth. Ægteskabet opløst. 2° 23. Juni 1925 i Roskilde med Maler Ghita Johanne Ring (se H., Ghita).

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. hos Tegnelærer A. P. Rasmussen og i Asnæs Malersk.; opt. Okt. 1910 i Malernes Forb.kl., som han besøgte til 1914 i 8 Sem. Stipendier: Raben-Levetzau 1912; P. A. Schou 1945. Rejser: 1912-13 Tyskland; 1914, 18-19 Norge og Sverige; 1921 Italien; 1922 Østrig; 1923-24 Italien; 1925 Frankrig og Holland; 1931 Italien (Arezzo). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 (som Vilh. H.); Kunstn. Eft. 1915, 29-30; Charl. 1915, 25, 27-28 (som Maler og Bhgr.); 18. Nov.Udst. 1921; Sep.udst. 1918, 35, 36, 38, 40, 45.

Arbejder. Skulptur: Portrætbuste af Ole Ring (Bronze, 1925); Hanne (1928); Portrætbuste af Maler L. A. Ring (Sten, 1930). Malerier: Opstilling (1915); Maler Poul S. Christiansen ved Arbejdet i Settignano (1921); Medhjælper hos Joakim Skovgaard ved Bryllupssalen paa Raadhuset 1929-33; Vægbillede i Fresko (1933-34, Næstved Kirkegaardskapel); Enghaveplads med grønne Træer, Den graa Kjole og Vinteraften i Sne (alle udst. 1935); Landskaber fra Bornholm (udst. 1936).

Hans Hempel har dyrket et bredt anlagt, koloristisk betonet Maleri i tvangfri Tilknytning til Naturen. Efter 1940 har en mere abstrakt Tendens gjort sig gældende hos ham, nærmest pegende i kubistisk Retning.

S. S-z.

Dag. Nyh. 10. Jan. 1935 (E. Knuth); 12. Marts 1936 (L. Rostrup Bøyesen).

Henck, Sophie Ernestine, 1822-93, Maler. F. 3. April 1822 i Kbh., d. 8. Febr. 1893 i Christiansdals Kloster, begr. i Næsby. Forældre: Regimentskirurg, Overlæge, Professor Carl Ludvig Friedrich H. og Marie Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: Elev af J. L. Jensen og senere af O. D. Ottesen. Rejaer: 1848 Dresden; 1,857-58 Paris. Udstillinger: Charl. 1858-76 (7 G. m. 14 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Sophie Henck har malet Blomster- og Frugtbilleder (Blomstrende Æblegren, Maribo Mus.) samt udført en Række Kopier efter hollandske Mestre (Vase med Blomster, Kopi efter Jan van Huysum, Aarhus Mus.). Red.

Henckel, Carl Frederik Theodor, 1801-53, Litograf. F. 15. April 1801 i Aalborg, d. 29. Juli 1853 i Holte, begr. i Søllerød. Forældre: Fændrik, senere Premierløjtnant, Skoleholder Johann Philip Elias Ludvig H. og Amalie Christiane Hermine Henriette Zug. Gift 3. Nov. 1827 i Kbh. med Marie Dorthea Schmidt, f. 14. Dec. 1804 i Aalborg, d. 5. Marts 1853 i Kbh., D. af Møller, Premierløjtnant Jens S. og Johanne Sophie Dorothea Henriette Jacobi.

Uddannelse: Avancerede i Hæren fra Kadet 1814 til Stabskaptajn, i hvilken Stilling han 1842 fik sin Afsked; deltog 1848 i Krigen som frivillig; uddannet som Litograf paa det kgl. Stentrykkeri. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1824-26 (1500 Rdl.). Rejser: 1824-26 Miinchen og Paris. Udstillinger: Charl. 183840 (2 G. m. 5 Arb.). Embeder og Hverv: Militærlitograf ved Generalstabskvartermesterstaben, Litograf ved det kgl. Stentrykkeri indtil Udenlandsrejsen; oprettede 1827 sit eget litografiske Etablissement, som bestod til 1848 og som fremstillede saavel tekniske som kunstneriske Litografier.

Arbejder: Landkort og Portrætlitografier, bl. disse Friederike Brun (efter Heuer), A. W. Moltke (efter L. Aumont), Thorvaldsen (efter Begas) og J. C. Drewsen (efter C. A. Jensen) (de to sidste i Kbst.saml.); Fr. VI (efter Eckersberg); Chr. VIII (efter Heuer); desuden enkelte Genrebilleder fx Fængselsscene i Rom (efter Marstrand; udst. 1840). T. H. C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 140; William Kierkegaard: Træk af min Slægts og mit Hus' Hist., 1934, 7-45; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Hendriksen, Rasmus Frederik, 1847-1938, Xylograf. F. 11. Aug. 1847 i Kbh., d. 13. Jan. 1938 sst., Urne paa Ass. Kgl. Forældre: Ministerialbud, senere Værtshusholder Rasmus Henrichsen og Frederike Nielsen. Gift 1° 30. April 1872 i Kbh. med Therese Margrethe Degen, f. 26. Febr. 1848 i Hamborg, d. 6. Aug. 1873 paa Fr.berg, D. af Daguerreotypist, Musiker Søffren D. (s. d.) og Hustru. 2° 20. Dec. 1876 i Kbh. med Holga Albertha Paulli, f. 18. Marts 1845 i Kbh., d. 18. Okt. 1927 sst., D. af Kapelmester Holger Simon P. og Nielsine Albertha Schow.

Uddannelse: Kom efter 6 Aars Skolegang i Det forenede Velgørenheds Selskabs Skole, i Foraaret 1861 i Lære ved Illustreret Tidendes xylografiske Værksted (Lose og Delbanco); besøgte samtidig Tekn. Instituts Aftensk., hvorfra han 1863 opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. for at uddanne sig som Maler, en Plan, han dog atter opgav, da han 1866 forlod Akad. Stipendier: K. A. Larssen 1891. Rejaer: 1868-69 London (Hjemrejse over Paris); 1885 Wien; 1891 Tyskland; 1893 Chicago, London; 1909 Italien. Udstillinger: Charl. 1877-78 (m. 3 Arb.); Udst. af dansk Bogkunst i forsk. Byer, bl. a.: Den internationale Bogudst. i Industrifor., Kbh. 1891, Paris 1889, 94 og 96, Chicago 7 893, Stockholm 1897, Paris 1900; Mindeudst. i Kunstindustrimus. 1944. Embeder og Hverv: Formand for For. for Boghaandværk 1888-1919; Leder af Fagskolen for Boghaandværk 18931919; Medl. af Bedømmelseskom. for Chicago -Udst. 1893, samt af Bestyrelserne for For. Fremtiden 1883, for Kunstfor. 1881-86, for Kunstindustrimuseet og af dettes Forretningsudvalg 1891-1920 (Næstformand fra 1907); Medl. af Kommissionen til Bedømmelse af Svendeprøver 1895-1910, af Arbejdsudvalget for Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Træsnit efter Tegninger af et stort Antal danske og fremmede Kunstnere, hvoribl. kan nævnes: Thorvaldsen, Lundbye, Frølich, Marstrand, Pietro Krohn, Otto Haslund, Aug. Jerndorff, Carl Thomsen, Axel Helsted, Th. Niss, Niels Bredahl, P. S. Krøyer, Edv. Petersen, Th. Philipsen, Joakim og Niels Skovgaard, Hans Smidth, Hans Tegner og Erik Werenskiold.

De meget fattige Kaar, hvorunder F. Hendriksen henlevede sin Barndom og sine Læreaar, har utvivlsomt haft Betydning for hans Udvikling og hele Livsanskuelse. Derigennem indprentedes hos ham en alt afgørende Respekt for det gode, stadige Arbejde i Forbindelse med en egen Haardførhed og energisk og myndig Selvhævdelse. Illustreret Tidendes xylografiske Værksted, hvor han 14 Aar gammel kom i Lære, bød under Wilh. Obermanns Ledelse ikke paa alt for gode Uddannelsesmuligheder. Selv har H. hævdet, at han paa dette Sted lærte mest derigennem, at der blev ham overladt Arbejde, som i Virkeligheden laa betydeligt over, hvad han efter sin Udvikling egentlig kunde bestride. Af stor Betydning for hans personlige Udvikling blev det Venskab, han i disse Aar sluttede med en Række unge Kunstnere, bl. a. Aug. Jerndorff, Kr. Zahrtmann og Th. Niss. Som Xylograf modtog han de mest afgørende Impulser under det Aars Ophold i London, der fulgte efter hans 1866 afsluttede Elevtid paa Akad., og hans Beslutning om helt at opgive Malerkunsten. Til det, han hjemme havde tilegnet sig af den fra Flinch stammende xylografiske Tradition, føjede han under Londonopholdet et indgaaende Kendskab til engelsk Træskærerkunst, saadan som denne havde formet sig efter Th. Bewicks Indsats i Slutn. af 18. Aarh. Efter Hjemkomsten 1870 grundlagde han sit eget Værksted, der snart fik stor Søgning og særlig Betydning derigennem, at Forlæggerne ofte ikke blot overlod ham Udførelsen af Træsnit, men ogsaa i vid Udstrækning Tilrettelæggelsen af illustrerede Bøger. H. gjorde herigennem Erfaringer, der siden kom ham til gode i hans Arbejde for at omforme dansk Bogkunst. H.s frisindede Indstilling bragte ham igennem disse Aar i Forbindelse med betydelige Kunstnere og Forfattere, og 1877 begyndte han at udsende Ugebladet Ude og Hjemme, der indtil dets Ophør 1884 blev Forum for en Række af Tidens bedste hjemlige Skribenter. Baade gennem Artikler og Illustrationer belyste Ude og Hjemme ofte paa fremragende Maade Tidens billedkunstneriske Problemer, ligesom det bragte ypperlige Gengivelser af danske Kunstneres Tegninger.

H.s Arbejde for en Højnelse af den hjemlige Bogkunst paabegyndtes 1884, da han, som den ledende Kraft inden for Foreningen Fremtidens Bestyrelse, tilrettelagde Foreningens Bogudsendelser, der indledtes med Serien Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere. Hovedparten af Seriens Illustrationer er udført xylografisk paa H.s eget Værksted. En afgørende Opmærksomhed om sit Reformarbejde skabte H. igennem en stor Artikel, han 2. Juledag 1884 offentliggjorde i Politiken. Under Overskriften Vore Bøgers Udstyrelse rettede han et kraftigt Angreb paa Tidens karakterløse Typografi med dens billige tyske Udpyntning. Samtidig henviste han til engelsk Bogkunsts kraftigere Virkning, federe Snit og hele simple og faste Form. Ogsaa de for 80'erne saa karakteristiske presseforgyldte +Pragtbind* fremdrog H. og paaviste deres Hæslighed. Fire Aar senere stiftedes Forening for Boghaandværk med H. som Formand og 1893 den ligeledes af H. ledede Skole for Boghaandværk. S. A. paabegyndte Foreningen Udsendelsen af Bogvennen, der giver et klart Indtryk af H.s bogkunstneriske Bestræbelser, saadan som de formede sig, efter at han i Amerika og England havde modtaget stærke Impulser fra Morris.

Fra H.s senere Aar stammer et rigt, til Dels kunsthistorisk Forfatterskab. Dette indledtes 1910 med Selvbiografien Mennesker og Oplevelser (ny omarb. Udg. 1932), fortsattes 1919 med en stor Mindebog om Kr. Zahrtmann. 1920-21 udsendte H. en overordentlig værdifuld Bog om Frølich og som sit sidste Værk 1928 den stort anlagte En dansk Kunstnerkreds fra sidste Halvdel af 19. Aarh. H. har her samlet et meget omfattende Stof til Belysning af den Kreds af Kunstnere, der havde staaet ham nær baade gennem Venskab og Samarbejde.

Som Fag-Xylograf hører H. til de betydeligste, der har virket i Danmark. De bedste af hans egenhændige Arbejder gengiver Kunstnerens Streg med en enestaaende Trofasthed og Toneskønhed. Hans Gengivelser efter Tegninger af Thorvaldsen og Lundbye er ubetinget mesterlige. Ogsaa de Arbejder, der udførtes paa hans Værksted og under hans stadige Tilsyn, udmærker sig som Regel ved høj kunstnerisk Kvalitet. De saaledes udførte Skæringer efter Erik Werenskiold og Brødrene Joakim og Niels Skovgaard er utvivlsomt de ypperligste Eksempler paa H.s Værkstedsarbejde. Paa Rejsen til Wien 1884 besøgte H. Reproduktionsfirmaet Angerer & Göschl, hvor han lærte den fotomekaniske Reproduktionsmetode, der paa hans Værksted efterhaanden fortrængte Xylografien. Arbejder i Kbst.saml. A. R.

Papirer i Det kgl. Bibliotek - G. Brandes: Samlede Skrifter, Danmark, III, 2. Udg. 1919, 293 ff.; G. Philipsen: Af min Urtegaard, 1923, 67-76; Nat.tid. 14. Jan. 1938 (Sig. Schultz); Aksel Rode i De grafiske Fag, Marts 1943, 28-29; Xylograf F. Hendriksen Bibliografi. Med Indledning af Aksel Rode, 1944; B. Welen i Nyt. T. f. Kunstind., 1944, 68-70; De grafiske Fag, 1944, 120-24 (Udst.).

Hendriksen, Adolf Ulrik, f. 1891, Maler. F. 7. Marts 1891 i Faaborg. Forældre: Snedkermester Henrik Asmus Emil H. og Adolfine Augusta Emilie Weiglin. Gift med Astrid Skaal erud.

Uddannelse: Malerlære i Faaborg; Akad. i Berlin 1909-I1. Rejser: 1909-11 Berlin; 191214 Italien; bosat fra c. 191,4 i Norge. Udstillinger: Har deltaget i den norske Stats Kunstudst., første Gang 1923; repr. paa Den officielle norske Kunstudst. i Kbh. 1947. Hverv: Medstifter af Unge kunstneres samfund; Formand i Bildende kunstneres styre fra 1940 (efter Per Krohg), senere Æresmedl.; Formand for Arbejdskomiteen for Den officielle norske Kunstudst. i Kbh. 1947.

Arbejder: Restaureret og konserveret Inventaret i c. 40 norske Kirker samt restaureret Riddersalen paa Borregaard ved Sarpsborg og udsmykket Raadhussalen i Kongsberg; har desuden malet en Del Landskabsmalerier; Arb. i Nasjonalgall., Oslo.

Næsten hele Ulrik Hendriksens Virke som Kunstner er knyttet til Norge. Under Studieopholdet i Berlin traf han sin tilkommende Hustru og bosatte sig i hendes Fædreland. I Oslo drev han et Stykke Tid en Malermesterforretning, men slog sig mere og mere paa

Dekorationsmaleriet og gjorde Kirkerestaurering til sit Speciale. Ogsaa en Række Land-

skaber har han malet i en dæmpet, graabrun Farveholdning. Han har i Oslo taget livlig

Del i det mere officielt betonede Kunstliv og har flere Gange taget Initiativ navnlig til Forbedring af unge Kunstneres økonomiske Kaar. H. M.

Tidens Tegn (Lørdags-avisen) 3. Febr. 1940 (Int. med Odd Hølaas); Fyns Tid. 2. Marts 1941 (H. C. Frydendahl).

Henne(n), Jokum (Joachim), -1663-1.707-, Elfenbensskærer, Vokspousserer, Miniaturemaler.

Arbejdede 1663-65 i Hamborg; kom (maaske via Gottorp) til Kbh., hvor han kan paavises 1671-76 og 1691-92; 1702-07 nævnes han i Berlin som Hofminiaturemaler.

Arbejder: Reliefportrætter i Elfenben fra Hamborgtiden i tysk Eje; andre (formentlig senere) paa Rosenborg af Hertugerne Chr. Albrecht og August Fr. af Gottorp, Kongerne Fr. III og Jacob II samt en ukendt Mand tilskrives H., sidstnævnte med størst Sikkerhed. I Kbh. betaltes han af Kongens Kasse, bl. a. 1675 for Elfenbensrelief af Korsnedtagelsen, 1676 for Rytterportræt af Chr. V i Elfenben (maaske identisk med Relief paa Rosenborg), 1691 for at stikke Medaillestempel. Portræt af Chr. V udf. med skrevne Linier og i Gouache 1692 (Rosenborg).

Hennes Portrætrelieffer er udført næsten en face, ofte med Arkitektur i Bagrunden; Per-

sonfremstillingen er præget af Tidens Portrætmalerkunst. G. B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A., 104; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, I, 1912; Der Cicerone, XVII, 1925, 489-97, 555-61; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926, 68-69.

Henneberg, Hans Christian, 1826-93, Xylograf. F. 7. Okt. 1826 i Kbh., d. 9. Maj 1893 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Vinkyper og Arbejdsmand, senere Spækhøker Svend Hinneberg og Magdalene Hansdatter (Ernst). Gift 9. Nov. 1855 paa Fr.berg med Anna Dorothea Severine Drejer, f. 18. Juli 1829 i Kbh., d. 15. Marts 1898 sst., D. af Handelsagent Carl Christian Peter D. og Birgitte Christiane Erichsen.

Uddannelse og Rejser: Kom som ganske ung 5 Aar i Lære paa Flinchs xylografiske Værksted, hvor det nære Samarbejde med Lundbye, Frølich og P. C. Skovgaard fik Betydning for ham; besøgte samtidig Akad. med Afbrydelser ml. 1840 og 53; rejste 1846 til Dresden og kom ved Frølichs Hjælp ind paa den ansete Xylograf Hugo Bürkners Værksted; arbejdede her bl. a. for Ludwig Richter og Schnorr v. Carolsfeld; vendte efter et Ophold i Miinchen hjem 1848; var atter en Tid hos Flinch, men gik derefter n. A. over til at arbejde hos det nyoprettede Firma Kittendorff & Aagaard. Udstillinger: Charl. 1841-79 (10 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: Fra Læretiden hos Flinch bl. a.: Træsnit efter Lundbye (hvoraf nogle sign. H. C. H.) (Den lille Pige med Svovlstikkerne, Hellig Anders Kors), Frølich (Rolf springer gennem Ilden, Uffe den Spage, Skjold og Bjørnen) m. fl.; i Dresden bl. a. Træsnit til Schnorr v. Carolsfelds Billedbibel og til Deutscher Jugend-Kalender efter Tegninger af Frølich; Træsnit til Vilh. Holst: Felttogene 1848, 49, 50 (1852) og A. Fabricius: Danmarkshistorie (I-II, 1854-55), begge udsendt af Kittendorff & Aagaard.

Henneberg stiftede 1858 sit eget Firma s. m. J. F. Rosenstand, men dette varede kun til 1866. Efter denne Tid beskæftigede han sig nærmest med fotografisk Virksomhed, navnlig med Tegningens Overførelse til Træklodsen ad fotografisk Vej. I Ny og Næ fortsatte han dog med at skære Træsnit, navnlig naar det gjaldt en Kunstner som Frølich, til hvem han havde set op fra sin Barndom.

'H. S. H.

F. Heridriksen i Bogvennen, 1893, 44-50; Karl Madsen: Lundbye, 1895, 122-24; Lorenz Frølich, ved F. Hendriksen, 1920-21; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Henning, Gerhard, f. 1880, Bhgr. F. 27. Maj 1880 i Stockholm. Forældre: Skræddermester August Henning Nilsson og Alma Sophia Gothberg. Dansk Indfødsret 1931. Gift l° 1$112 med Alma Christine Bissen, f. 12 Febr. 1889 i Kbh., D. af Maler Rudolph B. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst 1914. 2° 26. Febr. 1918 paa Fr.berg med Kunstvæver Gerda Heydorn, f. 2. Marts 1891 paa Fr.berg, D. af Grosserer Heinrich Martin Christian H. og Adelaide (Addy) Amondsen.

Uddannelse og Rejser: Kom 2 Aar gammel med Forældrene til Kbh. og boede her til 1894; var i 2 Aar (fra sit c. 12.-14. Aar) Elev paa Tekn. Sk. (til sidst under H. Grønvold), men fulgte 1894 Forældrene til Helsingborg, hvor Familien var bosat i 2 Aar; kom i Malerlære i Kbh. (en kort Tid 1895 hos Malermester Schubeler), i Helsingborg og til sidst i Gøteborg 1896-98; tegnede samtidig Vinteren 189798 paa Sløjdforeningens Skole og traf her Ivar Arosenius; gik over paa Valand under Carl Wilhelmson; rejste 1899 til Stockholm, søgte ind paa Akad., men blev ikke opt. og blev da Efteraar 1899 Elev paa Konstnårsfórbundets Skole under Richard Bergh til Dec. 1899; boede det meste af Aaret 1900 i Ernest Thiels Kunstnerhjem i Neglinge; vendte tilbage til Gøteborg og arbejdede igen paa Valand 1900-02; rejste Jan. 1903 til Italien (Rom, Subiaco, Florens) cg derfra Marts 1904 videre til Paris, hvor han blev til Aug. s. A. og derpaa vendte tilbage til Gøteborg; boede i Vik 1905 og gjorde s. A. en Rejse til Kbh.; var 1907 en Tur i Stockholm og Foraaret 1908 i Kbh.; fik 1909 fra Arnold Krog Tilbud om Ansættelse som Billedhugger ved Den kgl. Porcelainsfabrik og rejste s. A. til Kbh., hvor han siden har været bosat. Senere Rejser fra Danmark: 1912 Vårmland; 1918 og 25 korte Besøg i Stockholm; 1920 Italien; 1932 London. Stipendier: Ny Carlsbergfondet 1932 (s. m. Gerda Henning);Ancker 1939. Udstillinger: Gøteborgs Konstfórening 1902, 04-05; København, Kleis' Martsudst., 1906 (som Maler og Tegner); Kunstindustrimuseet i Kbh. 1910 (Udst. fra Den kgl. Porcelainsfabrik og Bing& Grøndahl); Berlin 1910-11; Erighton 1919; Salonen i Paris 1912; Malmøudst.1914 (de sidste 4 Steder med Porcelæn); Den svenske Udst. paa Charl. 1916 (Raderinger og Porcelæn); Retrospektiv utstållning av Svensk grafik 191219, Stockholm 1919; Kunstn. Eft. 1924 (indbudt; udst. Skulptur); Sveriges Allmånna Konstfórenings høstutstållning i Stockholm (Liljevalch) 1925 (som indbudt med c. 7 00 Statuetter); Paris 1925 og Brooklyn 1927 (begge Steder Porcelæn); Den frie Udst. (Medl. 1932) 1928, 36-37, 39, 41, 43, 45; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Kiel 1029; Unionalen Kbh., 1931 (som svensk); Olympiaden i Los Angeles 1932; Edinburgh 1934; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Biennalen 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; San Francisco 1939; New York 1939 (Porcelæn); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sat. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942 (samme Udst. i Kunstindustrimus. 1943); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. i Gøtebotg Eft. 1902 (som Maler s. m. Ivar Arosenius), i Stockholm Eft. 1905 (som Maler og Tegner s. m. Arosenius og Oskar Bergman), i Lund Foraar 1908 og i Gøteborg Eft. 1908 (som Maler, Tegner og Bhgr.), i Malmø Museum 1932 (retrospektiv), i Glyptoteket i Kbh. 1946 (s. m. Karl Isakson). Udmærkelser: 1. Kl. Medaille paa Salonen i Paris 1912 (for Porcelæn); Diplome d'honneur i Paris 1925 (for Porcelæn); Honorable Mention ved Olympiaden i Los Angeles 1932 (for Moderne Pige); udenlandsk Medl. af Akad. i Stockholm 1936; Thorvaldsens Med. 1937; Den frie Udst.s Æreslegat 1943. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1937-38 og fra 1941; af Best. for Ny Carlsberg Museumslegat af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945; af Den officielle Komite for Udst. af dansk Kunst i Udlandet. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik Okt. 1909 til Udgangen af 1914 og igen 1920-25.

Arbejder. Malerier, Tegneserier, Raderinger:

Arbejdede og udst. til omkr. 1907 mest som Maler og Tegner. Udførte en Række smaa Portrætter (bl. a. af Arosenius og Ole Kruse), Landskaber samt Motiver fra Italien (Subiaco), af hvilke kun ganske faa nu kendes; tegnede fra omkr. 1904 Vignetter, Exlibris m. m. for Bogtrykkeren W. Zachrisson; udførte (navnlig under Ophold i Vik 1905) en Række Eventyr-Serier i Bogillustrationens Form: Sagan om kårlekssången, Sagan om bjórkens fe m. fl. i en dekorativ -stiliseret Stil. Som en Fortsættelse og Udløber af denne Side af hans Virksomhed kan hans Raderinger. betragtes; fik 1912 egen Presse og har i alt udført omkr. 18 Raderinger navnlig i Aarene 1912-19 (Fort. hos E. Hultmark), 1 Akvatint samt enkelte Sortkunstblade (bl. a. som Illustration til Chr. Rimestad: Kærlighedsdigte, 1920).

Porcelæn og Skulptur: Ester Sablin (1902, Bronze i Gøteborgs. .Kunstmus.); Salome (1907; Gipsekspl. bemalet med Akvarelfarver tilh. forb. Helge Jacobsen); Nikkedukken (Ane Mari) (Statuette; Gipssmodel 1907-08; bemalet Gipsekspl. udf. til Ernest Thiel 1908, Thielske Galleri; udf. i Porcelæn paa Den kgl. Porcelainsfabrik med , Overglasurdekoration 1909); Faun og Nymfe (1908, Statuettegruppe i rød Voks, Nationalmus. i Stockholm); Faun og Nymfe (1908-.10, Statuettegruppe i Porcelæn med Overglasurdekoration); Eva. Statue (Ler, 1909, tilintetgjort;. 3 Modeltegn. dertil samt en Række Skitser bevaret); Prinsessen paa Ærten (1911, Bonbonniere i Porcelæn med Overglasurdekoration; det originale Eksemplar, bemalet af H. selv, udst. paa Salonen i Paris 1912 og her belønnet med 1. Kl. Medaille; bemalet Gipsekspl. uden Sokkel tilh. Den kgl. Porcelainafabrik); Eventyr, Nr.. 1 (1912) og Eventyr Nr. 2 (1913) (begge , Statuetter i Porcelæn med Overglasurdekoration; Ekspl. af begge med noget afvigende Dekoration udf. af H. selv udst. paa Malmøudst. 1914 og her solgt til Nationalmus. i Stockholm); Eventyr Nr. 3 (1913-14, Statuette i Porcelæn med Overglasurdekoration); Statuetterne: Leende Faun (1908), Satyrhoved (1908), Kinesi (1911), Pige og Dukke (1912), Gaven (1913), En Skærsommernatsdrøm (1914), En Hemmelighed (1914), Amor og Psyche (1914), Faun og Kvinde (1914), Fristelsen (1915), Faun og Nymfe (1915), Elskende Par (1915), Pygmalion og Galathea (1915), Flyvende Par (1915), Zeus og lo (1915), Dansende (1915), Kysset (1915), Aftenskumring (1916) (alle i Bronze i Kunstmus., -samt i Nationalmus. i Stockholm); Liggende Pige -(Voksstatuette 1913-14; i Bronze 1920 i Kunstmus. og i' Nationalmus. i Stockholm; Motivet gentaget senere i stor Maalestok, jfr. Liggende Pige 1942-43); Amor og Psyche (Voksstatuette 1914, Forarbejder til Porcelænsgruppe med og uden Overglasurdekoration); Kineserpige (Hoved) (Gipsmodel 1914; i Bronze 1926 i Gøteborgs Kunstmus.); Pygmalion og Galathea (Originalmodél i Gips 1918, Kunstmus.); Kvindelig Torso (Voksstatuette 1918; senere udf. i Bronze); Daphnis og Chloé (Statuette i ubrændt, bemalet Ler 1918-19, Glyptoteket); Relief af Mand og Kvinde (Gips, 1919); Faun og Pige (Voksstatuette 1921-24; i Bronze c. 1925; Ekspl. i Ler, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1934, tilh. Glyptoteket); Flygtende Nymfe (Statuette, Gipsmodel 1922-23; udst. i Voks 1924; Bronzeekspl. c. 1925 i Nationalmus. i Stockholm; Ekspl. i Ler, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1934, tilh. Glyptoteket); Kinesergruppe (Porcelænsstatuette med Overglasurdekoration 1922); Badende Pige (Porcelænsstatuette med Overglasurdekoration 1923-24); 4 ovale Relieffer (Pam og Syrinx, Adam og Eva, Orfeus og Eurydike, Pygmalion og Galathea) til Musikstue for Helge Jacobsen, Kastelsvej 18; senere overført til hans Villa Nympha, Fredheimsvej i Vedbæk (1923; udst. i Gips paa Kunstn. Eft. 1924, fuldført i Marmor 1926); Hvilende Venus (Voksstatuette 1923; Gipsmodel 1924 tilh. Nationalmus. i Stockholm;, i Porcelæn med Overglasurdekoration 1924); Adam og knælende Eva (Marmor 1924-25); Staaende Pige, der tørrer sin Fod (Voksmodel 1923; i Bronze (kaldet nøgen Kvinde) 1923, Nasjonalgall. i Oslo); Liggende Leda. Statuette (Gipsmodel 1923-24, Kunstmus.; Bronze 1927 i Gøteborgs Kunstmus.); Knælende Leda med Svanen (Gipsmodel 1924; i Bronze 1924 i Nasjonalgall. i Oslo); Kvinderov til Hest (Voksmodel 192531 (tilintetgjort), udsi. i Gips 1931; Bronzeekspl. , i 'Tønder Mus. (1931) samt i Galleria internazionale d'arte moderne i Venedig); Danse. Statue (1926-27; Originalmodellen i Gips gaaet til Grunde; andre Ekspl. i Gips hos Kunstneren, i Kunstmus. i Kbh. og i Gøteborgs Kunstmus.; Ekspl. i Cement opst. i Kunstmuseets Have samt i Munkemose Anlæg i Odense; Ekspl. i Bronze 1942 i Nationalmus. i Stockholm); Nøgen Pige, der sidder paa Jorden -(Statuette i ubrændt Ler 1928; i Bronze 1928; benyttet 1932 ved Forslag til Springvandsgruppe i Malmø s. m. Kaare Klint (1. Pr., men ikke udført); senere genoptaget i stor Maalestok, jfr. Siddende Pige 1936); Staaende Pige. Statue (1928-29; et Ekspl. i Bremersandsten opst. i Kunstmuseets Have; Ekspl. i Cement i Gøteborgs Kunstmus.; Hovedet (kaldet Ingeborg) i Bronze i Nationalmus. i Stockholm, erhv. 1929); Pigehoved (oprindelig til Sportspige) (Gips 1929; i Bronze 1932 i Randers Mus. samt i Gøteborgs Kunstmus.); Moderne Pige. Statue (Gipsmodel 1930, Bronzeekspl. 1930 i Glyptotekets Have; Honorable Mention i Los Angeles 1932; Skitse til samme i Bronze 1930 i Tønder Mus.); Leda. Udkast til et Vartegn i Kbh.s Havn (Voks 1931); Øresund. Springvandsgruppe i Bronze paa Gustaf Adolfs Torv i Malmø (1932, i Samarbejde med Arkitekt Ejler Graebe; 2 store Kartoner til samme samt Skitse i Kunststen i Arkiv for dekorativ Kunst i Lund); Pigen med Pelsdyret (1933, bladforgyldt Bronze, A. C. Bangs Pelshus, Østergade 27); Siddende Pige (1933, Statuette; i Ler, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1934, tilh. Glyptoteket); Statuette af Elna Lassen (Gipsmodel 1934 i Kunstmus., opst. i Bronze i Det kgl. Teater); Liggende rygvendt Pige (Gipsmodel 1923-35; i Bronze i Horsens Mus., erhv. 1936); Liggende Pige (Statuette i ubrændt Ler 1936; i Bronze 1936 i Glyptoteket); Pigen med Gaasen. Mindebrønd for C. W. Obel i Aalborg (Gips 1936; opst. i Bronze 1937, Brøndkarmen tegnet af Kaare Klint); Siddende Pige (Gips 1936; Thorvaldsens Med. 1937; i Bremersandsten 1937-38 i Glyptoteket; et Ekspl. i Cement tilh. Raadhuset i Gøteborg; jfr. Skitse hertil: Nøgen Pige, der sidder paa Jorden, 1928); Staaende nøgen Pige. Statuette (Gipsmodel 1937; i Bronze 1937 (Nr. II) Maribo Mus.; Skitse til Statue (uden Hoved og Arm) udst. i Gips 1937); Sparkende Pige (Ler 1936; i Bronze udst. i San Francisco 1939; brændt i Ler 1942 paa Den kgl. Porcelainsfabrik, tilh. Aalborg Mus.); Relieffet To Piger (Gipsmodel 1938; Marmor i Kunstmus.); 2 Relieffer, begge med 2 Piger (Gips 1938, Bristol-Biografen, Kbh.); Siddende Pige med strakte Ben (Statuette, Originalmodel i Gips 1938 (Fødderne omurodelleret 1940); brændt i Ler 1942 paa Den kgl. Porcelainsfabrik tilh. Glyptoteket; i Bronze 1941); Pige, der trækker sin Strømpe af (Statuette i ubrændt Ler 1938; i fransk Kalksten 1945 i Glyptoteket); Siddende Pige (Leda) (ubrændt Ler 1940; i Bronze 1941 i Aarhus Mus.; brændt i Ler paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1942); Staaende Pige (Faaborgpigen). Statue (Gipsmodel 1941; udf. i Bronze 1941-42 og opst. paa Faaborg Stadion 1946; et andet Bronzeekspl. tilh. G. A. Hagemann, Bjersjoholm); Staaende Pige med Blomster. Statue (Gipsmodel 1942; Ekspl. i Cement 1943 til Frydenlund; Bronzeekspl. 1946 til Viborg (opst. i Firmaet Asanis Gaard) og 1947 til Gøteborg (opst. i Liseberg)); Liggende Pige. Statue (Originalmodel 1942-43; i Bronze 194243, opst. i Grønningen i Kbh.; udf. i Cement i 3 Ekspl.; Motivet gaar tilbage til Statuetten Liggende Pige 1913-14); Liggende Pige, der ser paa sin Mave (Originalmodel i ubrændt Ler 1943; i Bronze 1944 i Glyptoteket). Arb. i Waldemarsuddes Konstsaml. og Pineus Saml.

Ekspl. af 22 Porcelænsarbej der, de fleste egenhændigt bemalede, i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.; tillige repr. med Porcelæn i Kunstmus. i Kbh., Nationalmus. i Stockholm, i Sévres Museet samt i Metropolitan Museum i New York; Tegninger i Glyptoteket samt Tegninger og Raderinger i Kbst.saml. og i Nationalmus. i Stockholm; Vævninger og Broderier udført af Gerda Henning efter H.s Tegning i Kunstindustrimus. i Kbh.

Gerhard Henning begyndte sin Kunstnerbane som Maler sidst i 90'erne i Ole Kruses (s. d.) og Arosenius' Kreds i Gøteborg. Han tegnede Eventyr-Serier i en udpræget findesiecle Stil eller malede Portrætter med følsomlineær Omridstegning og lyrisk-symbolsk Tendens. I Dag staar han med en Række store Skulpturværker, Kunstmuseets Danae og Staaende Pige, Glyptotekets Siddende Pige og Moderne Pige og Bronzefiguren Liggende Pige i Grønningen, der, selv maalt med Udlandets Kunst, vil bringe ham frem i første Række som en af sin Tids mest levende og betydelige skulpturelle Begavelser. Vejen mellem disse to Yderpunkter, som straks kan forekomme lang, har H. aldrig tilbagelagt i Spring, men i en mærkelig følgerigtig Udvikling, saaledes som Peter Hertz i sin Bog om Henning (1931) med saa smuk Indlevelse har gjort Rede for.

Den dekorative og kunsthaandværksbetonede Indstilling, der var Udgangspunktet for H. som Kunstner, henviste ham ikke til en eensidig D Dyrkelse af et enkelt kunstnerisk Omraade. En stadig Skiften mellem Maleri, Tegning og Modellering kendetegner hans Virksomhed i disse tidlige Aar. I Neglinge, hvor han boede i Aaret 1900 i Ernest Thiels Kunstnerhjem og sluttede det Venskab med Karl Isakson, som ogsaa siden i Kbh. fik saa stor Betydning for ham, modellerede han, i Italien 1903 malede han og i Vik 1905 tegnede han sine Eventyr-Serier. Det er karakteristisk, at han som Maler aldrig dyrkede Olien stofligt, men udførte sine Billeder som konturerede Tegninger med paalagt Akvarelfarve eller fortyndet Olie. Thi det var fra første Færd den ornamentale Helhedsvirkning, der interesserede ham i hans Billeder, den udtryksfulde Linieføring, og da han for Alvor tog fat paa Leret og formede sine smaa tidlige Statuettegrupper med de overdaadigt varierede erotiske Motiver, var det den dekorative Sammenføjning af Figurerne til Grupper, den afrundede, lukkede Komposition, der optog ham, saaledes som det ses af de tidlige Statuetter fra omkr. 1911-15 (i Bronze i Kunstmus.). Det er igennem den dekorative Kunst, hans Udvikling fra Maler til Billedhugger gaar, ligesom Maillols, og den finder Sted gennem en stille fremadskridende Vækst og gradvis Modning af hans kunstneriske Kultur.

Ved sin Tilknytning til Den kgl. Porcelainsfabrik (1909-15) fik H. Lejlighed til at løbe Linen helt ud med en Serie raffinerede og yndefulde smaa Porcelænsfigurer, delikate i Modelleringen og Overfladebehandlingen og med en stærkt ornamental Dekoration i Overglasur. Det var smaa Kunstværker, fuldkomne i deres Art, som Prinsessen paa Ærten, Faun og Nymfe, Eventyr Nr. 1, 2 og 3, hvis Motiver næsten alle gaar tilbage til Gøteborg-Tiden, og siden Hvilende Venus, Badende Pige m. fl. modellerede under Paåvirkning af fransk Rokoko og Louis XVI, og de kom til at betyde en Fornyelse af Fabrikkens Statuettekunst og fastslog H.s Navn som Porcelænskunstner baade her hjemme og ved de kunstindustrielle Udst. i Udlandet. Men efterhaanden, Skridt for Skridt i H.s Udvikling, ser man Porcelænsmodelløren vige for Plastikeren og Plastikeren vokse til Billedhuggeren, en sen og ejendommelig kunstnerisk Vækst.

Den første Reaktion, som førte til et Brud med Porcelainsfabrikken, indtraf omkr. 191415 og efterfulgtes af en Periode, hvor H. til Dels under Indflydelse fra Rodin og til Dels tilskyn. det af Kai Nielsen, hvem han paa denne Tid var kommet til at staa nær, løser sig fra den malerisk-dekorative Opfattelse i Porcelænet og i en Række stærkt bevægede Statuette. grupper af Mand og Kvinde med dristige erotiske Motiver inspireret ved Læsningen af Ovid, gaar over til den rent plastiske Opfattelse af Motiverne.

I den rige og frodige Statuetteproduktion, der fulgte, naar H. et Højdepunkt som Plastikur, og efter i mange Aar kun at have været kendt som Porcelænskunstneren træder han nu første Gang frem som Billedhugger 1924 paa Kunstnernes Efteraarsudstilling, hvor han er Gæst, og udst. n. A. omkr. 100 af sine Arbejder i Stockholm. Ofte havde Kai Nielsen tilskyndet H. til at arbejde i det store Format, men først efter dennes Død (1924), efter at H. havde opgivet Arbejdet ved Den kgl. Porcelainsfabrik, som han atter i en Periode havde været knyttet til, og ligeledes opgivet Tanken om Ansættelse ved Såvres, gør han Skridtet fuldt ud, og et helt nyt Afsnit af hans Kunst tager sin Begyndelse: Billedhuggeren træder i Forgrunden.

Spiren til den monumentale Stil, der nu indledes, er at finde langt tilbage i hans Produktion. Een Gang i sin Ungdom, kort efter Vennen Arosenius' Død (1909), forsøgte han sig for første Gang med en legemsstor Figur, Eva, som han modellerede i Gøteborg, men slog ned før sin Afrejse til Kbh. Allerede denne Figur, som nu kun kendes fra Tegninger og Skitser, peger trods sin lidt pinagtige Naturalisme, i sit Stillingsmotiv med Armene løftet sluttende om Hovedet fremad mod Kai Nielsen (Aarhuspigen) og foregriber til en vis Grad H.s egen statuariske Stil. Det blev dog ikke gennem det store Format, han skulde arbejde sig frem til Monumentaliteten, men derimod ved et gradvist og indtrængende Arbejde i det lille Format, som han gør monumentalt. Man kan følge, hvorledes hans Kvindeskikkelser løser sig ud af Grupperne, det ornamentale og bevægede underordnes, og Monumentaliteten træder afklaret frem. Mest betydningsfuld i denne Forbindelse er den lille Statuette af en liggende Pige, der gaar helt tilbage til 1913-14, og hvis Stillingsmotiv med den venstre Arm, der lukker op omkring Hovedet, medens den højre Arm støtter, og filet venstre Ben trukket op i Støttestilling med det højre Ben lukkende rundt om dette, rummer en forbavsende sikker og enkel Monumentalitet. Peter Hertz har vist, hvorledes denne lille Statuette, hvis Stillingsmotivfik sag stor Betydning for Kai Nielsen (Leda uden Svanen) efter Vennens Død blevUdgangspunktet for H.s første større Skulpturværk, Danae. Nusiden er den blevet direkte Motiv for hans maaske betydeligste Skulptur, Liggende Pige (1942-43) i Grønningen. Men ogsaa i andre af hans store Figurer kan Motiverne satsledes følges tilbage gennem hans Statuettekunst, fx Staaende Pige (1928-29), der gradvis opstaar af den lange Række af Pygmalion og Galathea Grupper, og Siddende Pige (1936), som gaar tilbage til en Statuette fra 192'8.'

Danae, H.s første større Skulptur (lidt under naturlig Størrelse), staar med sin malerisk detaillerede, men samtidigt meget præcise Overflademodellering som et Arbejde paa Overgangen mellem den dekorative og skulpturelle Stil. Mødet med Maillols Kunst og Studiet af Antikken førte H. det afgørende Skridt videre. Hans store Staaende Pige i overnaturlig Størrelse, som hån selv har hugget i Stenen, er med sin svulmende magtfulde Form og bundne maleriske Rytme, bag hvilken Renoirs Kvindefigurer mærkes, et Gennembrud i hans Kunst og uendelig fjern fra Porcelænskunstnerens legende og dekorative Plastik. Nu følger Rækken af store Kvindefigurer, Moderne Pige (1931), Faaborgpigen (1941), Staaende Pige med Blomster (1942), hvor den staaende Kvindeskikkelse gennemarbejdes som statuarisk Motiv og Siddende Pige (1936) og Liggende Pige (1942-43),med de mere komplicerede Stillingsmotiver. De skulpturelle Problemer rendyrkes, men aldrig uden i nær Tilknytning til en menneskelig og livsnær Opfattelse af Kvindelegemet, som aldrig svigtes til Fordel for det formelle. Selve Legemets Struktur holdes ganske fri for nogen Art af Dekorativisme eller Stilpræg, og kun i den fine Bevægelsesrytme sammenholdes Figuren ornamentalt.

Gennem sin Kunstnergerning har H. knyttet sig saa stærkt til Danmark, at man, til Trods for at han er svensk af Fødsel, med Rette maa betegne hans Kunst som en Kulmination af Periodens danske Skulptur. Paa alle tre Stadier i sin Virksomhed, som Modelløren ved Den kgl. Porcelainsfabrik, som Plastikeren, der virkede inspirerende og befrugtende paa Kai Nielsen, og nu i sin sidste Fase som Billedhuggeren og Skaberen af de store Kvindefigurer, har han bidraget til at føre dansk Billedhuggerkunst op paa et Højdepunkt. M.B.

Pol. 4. Marts 1906 (E, Hannover); Vore Damer 2. Nov. 1927 (Int.); Pol. 26. Maj 1930 (Int.); Peter Hertz: Gerhard Henning, 1931; Kaki Asplund i Ord och bild, 1932, 383-86; Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 II, 97-102; Ragnar Hoppe sst. 27991; H. Rostrup i Tilak., 1937 I, 157-69: Henrik Hahr i Konstrevy, 1937, 183-85; H. Rostrup: Gerhard Henning, 1939 (Vor Tids Kunst 30); Berl. Tid. 23. Maj 1940 (Ernst Mentze); H. Rostrup i Konstrevy, 1940, 95; Nat.tid. 27. Sept. 1940 (Kronik af Else Kai Sass); Soc. Dem. 11. Okt. 1940 (Kronik af Pr. Wilmann); Kjell Hjern i :Paletten, Hft. 2, Gøtehorg 1940; H. Rostrup i Medd. fra-Ny Carlsberg Glyptotek, I, 1944, 6-7; Il, 1945, 35-36; E. Hultmark: Svenska kopparsttikare och etsare, 1944; H. Rostrup i Danmark, 1946, Nr. 7-8, 156-62; samme i Ord och bild, 1946, 353-59.

Hennings, Johan, -1630-60-, Billedskærer i Heide (Ditmarsken).

H.s Værker, Kirkeinventar og Profanmøbler, findes især i Ditmarsken; som det ældste nævnes en nu forsvunden Døbefont i Lunden (1626); dokumentarisk sikret er en Prædikestol i Hennstedt (1651). Efter Stilen at dømme har han dog ogsaa udført en Række Arbejder for sydslesvigske Kirker, den senere noget ændrede Altertavle og et Pulpitur i Tømningen (1633-34) (ogsaa tilskrevet en Peter Ellerhuisz i T., der dog næppe har været Haandværker), den reliefrige Altertavle i Rendsborg S. Marie (1649), Rantzau-Epitafiet sst. og Topsen-Epitafiet i Flensborg S. Nicolai (1656). Bruskstilen synes H. at have bragt til Slesvig-Holsten før Hans Gudewerth den Yngre, men kunstnerisk naaede han ikke paa Højde med Eckernførde-Mesteren. C. A. J.

Haupt, III, 1889; K. Stork: Johann Hennings Heide, 1932 (Beitråge zur 11eimat-und Wolhfahrtskunde Norderdithmarschens, Hft. 11) (jfr. Z. f. Schlesw. Holst. Gesch., 1933, 201, 212); Th. Riewertz i Nordelbingen, %I, 1935, 155; Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Henningsen, Erik Ludvig, 1855-1930, Maler. F. 29. Aug. 1855 i Kbh., d. 28. Nov. 1930 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Farvehandler Frants Christian Ludvig H. og Hilda Christine Charlotte Schou. Gift 5. Nov. 1886 i Kbh. med Mary Henriette de Dompierre de Jonquieres, f. 2. Maj 1858 i Kbh., d. 19. Sept. 1926 sst. D. af Bureauchef i det slesvigske Ministerium, Justitsraad Godefroi Chrétien de D. de J. og Henriette Lindam.

Uddannelse: Kom 1842 i Malerlære hos Dekorationsmaler A. Hellesen, tegnede derefter hos C. V. Nielsen; `besøgte Tekn. Sk. og dimitt. herfra til Akad. Maj 1873; Afgang fra Akad. Dec. 1877. Stipendier: Ancker 1889; Akad. 1892. Rejser: 1892 Tyskland, Italien, Frankrig og Holland. Udstillinger: Charl. 1879-1931 (51 G. m. 191 Arb.); Charl. Eft. 1922; Wien 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Malmøudst. 1914; Sep.udst. 1887 (Kunstfor.), 1909, 22, 23, 30 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1887, 2° 1890 (Eckersbergs Med.); Hædrende Omtale i Berlin 1891; mindre Guldmed. i Miinchen 1892; Serdin Hansens Pr. 1903. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml . 1890, af Akad.raadet 1893.

Arbejder. Folkelivsbilleder: Bondekone, der vinder Garn (1876); Morgen i Adressekontorets Gaard (1881); En Konfirmation (1882); Et Smedeemne (1884); Nytorv (1884, Nationalmus., Stockholm); En Stamgæst (1884); Summum jus, summa injuria (1886, Hirschsprungs Saml.); Frikvarter (Aarsmed. 1887); Vagtparade (1888, Kunstmus.); Paa Høstarbejde (1890); Ved Juletid (Eckersbergs Med. 1890); Sat ud (1892, Kunstmus.); Naturforskermødet i Roskilde 1847 (1895, Universitetets Festsal, Skitse paa Fr.borg); Morgenhilsen til Jubilaren (forh. Maribo Mus.); Hjem fra Klubben (udst. 1894); En saaret Arbejder (udst. 1895); Immatrikulation (udst. 1898, Universitetet); Lappedag ombord (1899, forh. Aalborg Mus.); En Retsscene (1901); Paa Askov Højskole (1902, Fr.borg, Serdin Hansens Pr.); Et Foredrag i Dagmarsalen, Askov Højskole (1903, Ribe Mus.); Sønnen vender hjem (1905, Alm. Hospital); Et Opgør (1912); Orlogskaptajn Suenson gaar i Land paa Toldboden (1915); Danske Soldater gaar over Grænsen 1921 (1921). Fortrætter: Apoteker Alfred Benzon (1880); Kunstnerens Hustru (1883); Thorvald Niss maler (1883, Tegn.); Herman Trier (1886, Pastel); Oscar Bloch (1916); Martin Borch (1924, tilh. Udst.komiteen ved Charl.). Bogillustrationer: Fra Piazza del Popolo (1894); J. Krohn: Spolerius; Boganis: Nye Jagtbreve (1892); P. Krohn: Peters Jul (5. Udg., 1914); Medarbejder ved Ude og Hjemme og ved Fremtiden; har tegnet Tuborgs Ølplakat med den tørstige Mand.

Ligesom Broderen FrantsHenningsen dyrkede Erik Henningsen det borgerlige Genremaleri, ofte med en social Undertone. I Stedet for at udnytte sine oprindelige Malerevner henfaldt han efterhaanden til udvendigt Rutinearbejde og Bejlen til et anekdote-elskende Publikum. Alligevel har hans letfattelige Øjebliksbilleder af Hovedstadsli- vet omkr. 1900 topografisk og kulturhistorisk Interesse. Den dygtige Figurtegning og det udmærkede Typevalg understøttes af en forbløffende journalistisk Aktualitetssans i Forbindelse med et friskt Fortællertalent, som gør Brødrene Henningsen til deres Tids Illustratorer. J. B. H.

E. Schiødte i Ill. Tid., 1893-94, 365-68; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 23; Dansk gunst, Febr. 1930; Ove Haase sst., 1933, Nr. 30; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Dagbladene: Morgenbl. 24. Maj 1883 (Karl Madsen); Pal. 1. Okt. 1894 (Edv. Brandes); 10. Sept. 1896 (N. V. Dorph);12. Febr. 1930 (V. Wanscher); Berl. Tid. 30. Marts 1909 (Indlæg af Erik H.); 28. og 29. Nov. 1930; Hver 8. Dag 22. April 1921; Nat.tid. 23. Jan. 1930 (Knud Bokkenheuser); 29. Aug. 1930 (Int.); 29. Nov. 1930 (Th. Faaborg); B.T. 23. Jan. og 28. Aug. 1930 (Houmark); Soc. Dem. 29. Nov. 1930 (Pr. Wilmann).

Henningsen, Frants Peter Diderik, 18501908, Maler. F. 22. Juni 1850 i Kbh., d. 20. Marts 1908 sat., begr. sat. (Vestre). Broder til Erik H. (s. d.). Gift 9. Nov. 1880 i Kbh. med Thora Vermehren, f. 26. Dec. 1859 i Kbh., d. 16. Jan. 1943 i Hellerup, D. af Maler Fr. V. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Student 1869; dimitt. Okt. 1870 fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., hvorfra han fik Afgang Juni 1875; Elev paa Bonnats Skole i Paris 1877-78. Stipendier: Akad. 1884. Rejaer: 1875 Tyskland; 1877-78 Frankrig; Foraaret 1878 Spanien (s. m. Krøyer, Frans Schwartz og Julius Lange); 1881 Paris. Udstillinger: Charl. 1875-1905 (25 G. m. 100 Arb.); 18. Nov. 1882, 1942; Nord. Udst. 1888; Stockholm 1897; Berlin 1910-11; Forum 1929; HvadForum udelod 1931. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1883. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887; Prof. ved Akad. 1890; Medl. af Udst.kom. 1890-93 samt fra 1901; Medl. af Gallerikommissionen 1901 og af Charl. Censurkom. 1903.

Arbejder: Paa Fodtur (1877, Hirschsprungs Saml.); Et Gadekær i en sjællandsk Landsby (1877); Tørvepige (1878, forh. Maribo Mus.); Den gamle Historie (1881, Randers Mus.); Pløjescene, Motiv fra Gisselfeld (1880); Høhøst (1881, Ribe Mus.); En Begravelse (1883, Kunstmus., Aarsmed.); Landskab i Graavejr (Studie, sst.); Føllet drikker (1885, Gisselfeld); Modtagelse af Købstædernes Deputation (1889, Akvarel); Amalienborg (1892, Gave ved Chr. IX.s og Dronning Louises Guldbryllup); Hos Pantelaaneren (1893); Ung Pige, der sætter sit Haar (udst. 1896); Ved Sygelejet (1896, Aarhus Mus., dep. i De Gamles Hjem); En Helt fra 1864 (1901, Frborg); Dragoner holder Rast (1903). Portrætter: Julie Sødring (udst. 1875, Debut); Grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1885, Gisselfeld); Elisabeth von Biilow (1890, Gaunø); Gehejmekonferensraad Ludvig Castenskiold (1890); Oberst J. P. A. F. Wórishóffer (1893, Fr.borg); Olaf Poulsen (1899, sst.); F. J. Hegel (1901); Chr. IX (1905, Kgl. Skydebane); Tegninger af Litograf I. W. Tegner (1879, Kbst.saml.), H. V. Kaalund (1881) samt af Julie Sødring (1889, Teatermus.); Pennetegninger (med Vandfarve), Sortkridtstegninger og Raderinger i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml. Bogillustrationer: J. Krohn: Fortællinger for Børn I-III (1877-94); sammes Børnerim (1882, 1884); J. Helms: Soldaterliv (1883); Poul M. Møller: En dansk Students Eventyr (1896); Karl Larsen: I det gamle Voldkvarter (1899); Paludan-Muller: Danserinden (1901); har desuden leveret Forlæg til Træsnit i Tidsskrifterne Fremtiden og Ude og Hjemme.

Frants Henningsen fortsatte sin Lærers og Svigerfaders, Fr. Vermehrens nationale Tradition; Ungdomsarbejderne fra Egnen omkr. Gisselfeld hævder sig ved deres sanddru Fremstilling af Bondens Tilværelse. H. var ogsaa en udmærket Hestemaler, hvad de mange Husarbilleder vidner om. I Almueskildringerne fra 80'ernes og 90'ernes Kbh. kommer de maleriske Skavanker tydeligere frem. Fortællingens Livfuldhed og Detailrigdom opvejer ingenlunde Foredragets akademiske Tørhed. Som Tegner og Illustrator, især af Børnebøger, ydede H. derimod fornem Kunst, der skaffede ham fortjent Popularitet. I sine Anskuelser var han yderst konservativ og saa med Uvilje paa de nye Rørelser inden for Malerkunsten omkr. Aarhundredskiftet.

J. B. H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1907-10, 45-47; Ill. Tid., 1907-08, 400-01, 415, 430; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 23-24; F. Hendriksen,. Mennesker og Oplevelser, ny Udg., 1932; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Andreas Vinding: Hans Henningsen, 1944, 10-17.

Henningsen, Hans Henrik, f. 1886, Maler. F. 14. Juni 1886 i Kbh. Forældre: Maler Frants H. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos S. Vermehren Akad. Sept. 1904-09. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1908; Akad. 1909, 12, 15, 16; Raben-Levetzau 1911. Rejser: 1909 Frankrig; senere 5-6 Aars Ophold i Frankrig med Besøg i Spanien; desuden Rejser i Østrig, Ungarn, Svejts, Holland, Belgien, England, Finland, Sverige, Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 12-13; Charl. 190838 (21 G. m. 80 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Civita d'Antino Udst. 1908; Gøteborgs Kunstfor. 1912; Malmøudst. 1914; Forum 1929; Sep.udst. 1921, 33 (Kunstfor.). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1912; Eckersbergs Med. 1921.

Arbejder: Landskab med Bondegaard (Randers Mus.); Marine. Bornholm (Ribe Mus.). Portrætter Kronprins Frederik og Prins Knud (1924); Biskop Johannes Brems (udst. 1925); Prof. Valdemar Henriques (1926, Carlsberg Laboratoriet); Prof. Elis Strømgren (1929, Fyns Stiftsmus.); Direktør Helge Jacobsen (1929, Fr.borg Mus.); Chr. X (1932, Chr.borg) og Dronning Alexandrine (1932, Chr.borg; 1933, Vallø); Portrætstudie af +Svenskeren* (Maribo Mus.); Stiftsprovst Henry Ussing (1926); Prof. Carl Torp (Universitetet); Dr. phil. Frederik Poulsen (1936, Glyptoteket); Prof., Dr. med. Erik Hauch (1942, Rigshospitalet); Generalløjtnant Erik With (1945, Fr.borg).

Allerede i Hans Henningsens første Arbejder var det iøjnefaldende, hvor let og sikkert han beherskede sit Haandværk; men han er da ogsaa opvokset i et kunstnerisk kultiveret Hjem. Hans tidlige Portrætstudier af de gamle paa Almindeligheden viser, hvor levende og sikkert hans psykologiske Blik er. Hans store manuelle Færdighed blev dog i nogen Grad farlig for hans kunstneriske Udvikling, hvor man mere og mere har mærket Virtuosen. Ogsaa i en Række Landskaber har han vist sin sikre Iagttagelsesevne og 1ette Haand; men han er i stadig stigende Grad ført over i det officielle Portrætmaleri, hvor hans elegante Stil og livfulde Opfattelse gør ham meget anvendt. H. M.

Pol. 19. Marts 1925 (A. Vinding); 7. Sept. 1943 (Int.); Ekstrabl. 20. Dec. 1934 (Int.); 4. Jan. 1935 og 10. Juni 1936 (begge Q. Nygaard); Berl. Tid. 3. Jan. 1935 (K. Flor); Dag. Nyh. 10. Jan. 1935 (E. Knuth); 16. Juni 1932 og 13. Juni 1936 (begge Sig. Schultz); Andreas Vinding: Hans Henningsen, 1944.

Henningsen, Henning, d. 1670, Bhgr. (Billedskærer) i Odense. Gift med Karen Christensdatter, f. c. 1614.

Som Medlem af Odense Snedkerlav var H. gentagne Gange i Strid med Lavsfæller; 1650

slog han saaledes Anders (Mortensen), hvis Altertavle i Nakskov han 1659 skulde vurdere. Ved sin Død synes han at have været ret forgældet. - C. A. J.

Fynske Aarb., II, 1944, 166.

Henningsen, Isak, -1755-59, Maler og Kobberstikker. F. i Kbh., d. 1759 i Paris. Forældre: Snedker Christoffer H. og Ingeborg.

Uddannelse: Lærte først som Guldsmed; var 1755 i Antwerpen Elev hos Maler og Kobberstikker Nicolaus van den Bergh, der anbefalede hans Ansøgning derfra til A. G. Moltke om et Stipendium til videre Rejser og Uddannelse som +Skildrer* i Udlandet. Kom derefter til Paris, hvor han synes helt at have helliget sig Kobberstikkunsten. Som en af de første tilegnede han sig den af Frangois c. 1757 opfundne Rødkridtsmanér; 1759 fik han et Stipendium paa 200 Rdl. i 2 Aar.

Arbejder: Juvelskrin (sendt til Fr. V før 23. Maj 1755). Maleri: Une conversation (1755, Prøvestykke til Akad. i Anledning af førnævnte Ansøgning). Kobberstik: Bacchus (1756, efter J. Saenredams Stik efter H. Goltzius fra c. 1600) og i Rødkridtsmanér: Et grimacerende Soldaterhoved (efter Parrocel, 1758 præsenteret for Akad. af Justitsraad Wasserschlebe) samt to Modelstudier af nøgne Mænd efter Tegn. af van Loo og Boucher; muligvis ogsaa Mester for et stort usign. Blad i Radering, og Liniestik, forestillende en syende Kvinde, der har stukket sin Finger paa Naalen (efter N. Berchems Maleri). 2 af hans Blade findes i Kbst.saml.

Isak Henningsen er den første Dansker, der udførte Crayon-Stik. Hans Arbejder vidner om udpræget Sans for den nye Metodes Muligheder og stor teknisk Dygtighed. Hvis han ikke var død saa tidligt, vilde han efter al Sandsynlighed være blevet et stort Navn inden for Kobberstikkunsten. J. P.

Utr. K. - Sandvig, 1795; Weinwich, 1829; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 182; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; K. Aa., 1935, 109; Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 1, 1936; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Henningsen, Just, 1653-1700, Kontrafejer. F. Sept. (7) 1653, d. 15. Febr. 1700 i Odense, begr. sst.

Var 1672 i Lære hos Kontrafejer Jochum Madsen Broch (s. d.), men havde forladt Værkstedet, da denne døde 1678; formentlig har han da allerede virket som Kontrafejer i Odense. Han mas have levet i trange Kaar, thi da Boet var solgt paa Auktion, var Overskuddet godt en Mark. I Skiftet efter ham nævnes Malerredskaber, Kobberplader og nogle Malerier. A. F. B.

Utr. K. - Sandvig, 1795; A. F. Blomberg i Fynske Aarb., 1945, 451 ff.

Henningsen, Knud, 1881-1941, Arkitekt. F. 15. Juni 1881 i Odense, d. 14. Marts 1941 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Tømrermester Henning H. og Johanne Margrethe Knudsen. Gift 15. Maj 1910 i Rødby med Eleonora Margrethe Danielsen, f. 12. Juli 1880 i Rødby, D. af Slagtermester Niels Vilhelm D. og Nielsigne Kristine Marie Madsen.

Uddannelse: Tømrersvend 1900; Afgang fra Odense Tekn. Sk. s. A.; opt. paa Akad. 1901; Afgang 1910; Medhjælper hos N. Jacobsen, Odense, 1899-1900, Vald. Schmidt 1900-03, Hack Kampmann 1903-07, Martin Nyrop 1908-14 og derefter hos Gotfred Tvede fra 1915 i Forbindelse med selvstændig Virksomhed. Stipendier: K. A. Larssen 1907. Rejser: 1907 Tyskland og Italien.

Arbejder: Fra 1936 overtaget en Del af Gotfred Tvedes Arbejder, saaledes for De forenede Papirfabrikker, Maglemølle Papirfabrik i Næstved (1936-37) og Københavns Bølgepapfabrik (1939-40) samt Tilbygn. og Ombygn. af Det kgl. octr. alm. Brandassurance Comp. (1938-39). Ved sin Død ledede H. Arbejder for Thriges Fabrikker i Odense og for Scandia i Randers. A. G. J.

Arch., 1907-08, 395-96 (4. Pr. for Ting- og Arresthus i Kerteminde); Ark. U., 1941, 81 (Nekr. af Gotfred Tvede).

Henningsen, Poul, f. 1894, Arkitekt. F. 9. Sept. 1894 i Ordrup. Forældre: cand. mag., senere Vicekonsul i New York Mads H. og Forfatter Agnes Kathinka Malling Andersen. Gift 1° 10. Juni 1919 i Kbh. med Else Strøyberg, f. 30. April 1896 i Aalborg, D. af Grosserer, Godsejer, Vicekonsul Niels Kaj S. og Caroline Mathilde Andersen. Ægteskabet opløst. 2° 31. Marts 1943 med Inger Andersen, f. 24. Juli 1904 i Odense, D. af Læge, senere Overlæge Hans Carl Nielsen A. .og Flora Marie Hansted.

Uddannelse: Forsøgte sig som Maler paa egen Haand 1910-14; kom ind i Tekn. Sk.s bygn.-tekn. Kl.; bestod Adgangsprøve til Polyteknisk Læreanstalt; gik der 2 Vintre; vendte saa tilbage til Tekn. Sk. og gennemgik 3. og 4. bygn-tekn. Kl., men tog ikke den afsluttende Eksamen. Rejser: 1924-25 Bryssel, Paris; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Kunstn. -Eft. 1921, 42 (dekorativ Afdeling); Paris 1925 (Guldmed.); Stockholm 1942. Udmærkelser: Guldmed. i Paris 1925 (for Lamper).

Arbejder. Arkitektur: Bispegaarden, Borups Alle-Stefansgade (1920, s. m. Kay Fisker); Dronninglunds Avlsgaard (1926); Hus i Gyldenholm Alle 18, Gentofte (1934, s. m. Hans Hansen); Dehns Vaskeribygn. (1936); eget Hus paa Brogaardsvej 44A, Gentofte (1938); Villa for Maler Vilh. Lundstrøm, Solvænget 12 (1935). Kunstindustri: Lygtepælene paa Slotssiden af Ved Stranden i Kbh. .(1921); P. H.Lampen, udf. af Firma Louis Poulsen & Co. (første Modeller fremkom ved Konk. om Belysningslegemer til Parisudst. 1925, hvor P. H. vandt Pr. med sine Modeller; belønnedes i Paris med Guldmed.; den 3-skærmede, forenklede Type første Gang udf. til Fornmbygn. i Kbh. ved dennes Aabning i Eft. 1925; har som fast Medarbejder hos Louis Poulsen siden varieret Typen til Brug paa forsk. Maade); Klaverinstrumenter og Flygel (fra 1933 for Andreas Christensen); Staalmøbler (for A/S V. A. Høffding). Litterær og kritisk Virksomhed: Artikler i Vor Tid (1918) og Klingen (1919); Medarbejder ved Politiken (1919-39), en Tid ved Ekstrabl. og senere en Tid ved Social-Demokraten; atter Medarbejder ved Politiker fra 1945; udgav Kritisk Revy 1926-28 og Bøgerne: Va mæ Kulturen? (1933) og Knud Agger (1937) samt Axel Nygaards Tegninger (1937); Danmarksfilm til Brug som Turistpropaganda (1935); har siden 1929 bl. a. s. m. Mogens Lorentzen, Otto Gelsted og Svend Johansen forfattet en Række Revuer, navnlig til kbh.ske Scener (Nørrebros Teater og Riddersalen).

Som udøvende Arkitekt har Poul Henningsen fulgt en Æstetik, der konsekvent hviler paa funktionalistisk Grundlag. Hans første Studie heri var Gadelygterne foran Christiansborg. Med P. H.-Lampen indførte han et nyt Princip, der tilsigter ved Afskærmning af Lyset at give en blændfri Belysning. Den vakte alm. Opmærksomhed paa Verdensudstillingen i Paris 1925 og er blevet betegnet som dansk Kunstindustris største Succes i vort Aarhundrede. S. S-z.

Vilh. Wanscher og Kaare Klint i Arch., 1921, 293-94 og 345-48 (Gadelygter); Otto Gelsted i Slrius, Okt. 1924; Skønvirke, 1925, 109-10; Nyt. T. f. Kunstind., 1930, 156-60 og 1931, 173,174, 175 (begge af Sig. Schultz); B. T. 15. Sept. 1926 (Jesper Ewald); Pol. 6. Aug. 1926 (Vilh. Wanscher); 27. Jan. 1928 (Kronik af Andreas Vinding); Ekstrabl. 18. Dec. 1933 (Frejlif Olsen); Ark. M.,1935, 31 (Hus i Gentofte); 1938, 27 (eget Hus); Ark. U., 1938, 97 (Vaskeribygn.); 1941, 48 (Projekt til Teater); Hans Hansen i Kunstn. Eft.udst.s Kat., 1942, 9-11 og i L. P. & Co. Nyt, Nov. 1942.

Henningsen, Christian Pram, 1846-92, Maler. F. 19. Nov. 1846 i Kbh., d. 24. Maj 1892 i Miinchen. Forældre: Rebslagermester Jens H. og Johanna Cathrine Frølich. Gift 22. April 1874 med Blomstermaler Johanne Larsen, f. 23. Juni 1845, d. 6. Okt. 1892 i München.

Uddannelse: Besøgte F. F. Helsteds Tegnesk.; kom 1865 paa Marstrands Anbefaling ind paa Akad., hvorfra han Juni 1871 fik Afgang som Maler. Rejser: Fra 1883 til sin Død bosat i Miinchen; enkelte Rejser og kortere Ophold i Danmark. Udstillinger: Charl. 1871-83 (10 G. m. 13 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Udst. i Miinchen, Berlin, Bryssel og Antwerpen.

Arbejder: Han kjeder sig (udst. 1881); En Overraskelse (udst. 1883) (har begge tilh. Chr. IX); Soldatens Hjemkomst (udf. efter Bestilling af Kongen); Motiv fra Fyen. Ved Brønden (forh. Aalborg Mus., solgt paa Charl. Auk. 1945). Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. og Gliickstadts Saml. I München arbejdede hans Hustru som Blomstermaler. Red.

Auk. Kat. 1894 (Dødsbo).

Henningsen, Thorkild Gustav, 1884-1931, Arkitekt. F. 7. Febr. 1884 i Kbh., d. 27. Jan. 1931 sst., begr. sst. (Vestre). Broder til Hans H. (s. d.). Gift 5. Dec. 1919 i Kbh. med Grete Ewald, f. 23. Okt. 1896 i Kbh., D. af Forfatter Carl E. og Betty Ponsaing.

Uddannelse: Bygningstegner; gennemgik Tekn. Sk., men fik sin egentlige Uddannelse hos H. B. Storck; forb. til Akad. af Gustav og Sophus Vermehren; opt. paa Akad. Sept. 1903 i Alm. Forb.kl.; Elev her til Eft. 1905; Nov. 1905 overgaaet i Alm. Forb.kl. for Malere; en Tid Tegner hos Wenck, siden hos Viggo Dorph-Petersen i Perpignan. Rejser: 1912-19 Frankrig (Perpignan, Paris, en Tid som Medarbejder ved Røde Kors). Udstillinger: Charl. 1905, 08, 24, 26, 30 (5 G. m. 15 Arb.); Den frie Architektfor.s Udst. 1915; Paris 1925. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1930. Hverv: Medstifter af Den frie Architektfor. 1909.

Arbejder. Rækkehuse Bakkehusene ved Bellahøj (1921, s. m. Ivar Bentsen, præmieret 1922); Vanløse Alle (1923); Hulgaardsvej (1924); Kastrup (1924); Sundvænget (192526); Bernstorffsvej (1927-28); Damvænget (1928); Fuglebakken (1928-29). 2- og 3-Etagers Længer Østbanegade 33-43; Godthaabsvej 182-220; Store Bakkehuse, Godthaabsvej 260-70; Vendsysselhus, Vendsysselvej 3-37. Høj Bebyggelse: Karreen Østerbrogade 87-93; Strandboulevard 8-18; H. C. Ørsteds Vej 5-7. Villaer: ORSagf. Gulmanns Hus, Gammelhave, Ordrup (1920, s. m. Carl Brummer); Ehlersvej 13.

Thorkild Henningsen var en Mand med vidtspændende Interesser, men som udøvende Arkitekt kom han saa godt som udelukkende til at virke inden for et enkelt Omraade:

Boligbyggeriet. Til Gengæld blev hans Indsats her af afgørende Betydning. Først og fremmest bestod den i Udformningen af Rækkehus-Boligtypen, der .før hans Tid kun lejlighedsvis er forekommet her til Lands. De første, Bakkehusene, byggede han sammen med Ivar Bentsen; de var stærkt præget af ældre dansk Provinsbyggeri og ret traditionelt udformede - ganske enkle Stokke med ensartet Fagdeling. Boligtypen slog imidlertid hurtigt an, Rækkehuse blev den store Mode, og H. fik talrige omfattende Opgaver af denne Art. Mere og mere frigjorde han sig fra det overleverede; ved maalbevidst Arbejde skabte han stadig nye Typer, der blev

Grundlaget for hele dette meget omfattende Byggeri og indledede en ny Tradition i dansk

Bygningskunst. Hans Arbejder er stærkt funktionsbestemte, deres ydre Fremtræden i

høj Grad et Produkt af Typen; finktionsbestemte ogsaa paa den Maade, at han, skønt paa mange Maader stærkt knyttet til Frankrig, arbejdede meget realistisk med hjemlig Teknik og hjemlige Materialer, først og fremmest Teglstenen. Men som den rigt begavede Arkitekt, han var, evnede han tillige at forme dem med fin og sikker Følelse og overlegen Beherskelse af Helheden. Dertil var han stærkt interesseret i Samvirke mellem Kunstarterne; meget ofte har han fx anvendt Skulptur til Fagadeudsmykning. Med sin frodige Personlighed øvede han Indflydelse paa sin Samtid ogsaa paa anden Maade end gennem sit Byggeri. Baade i Den frie Architektforening (1909-19) og i den Kreds, der 1926-28 udgav Kritisk Revy, var han blandt de førende selvstændigt tænkende, levende optaget af sin Virksomhed. Hans Død i en for-

holdsvis ung Alder var et haardt Tab for dansk Bygningskunst. H. F.

Arch., 1925, 37 (Nationalmus.), 181, 187-88 (Villa Ehlersvej); 1926, 49-55 (Poul Henningsen om Rækkehusene); Ark. U., 1931, 25-26 (Nekr. af Ivar Bentsen); Ark. M., 1931, 17-30 (Rækkehusene).

Henrichsen, Andreas, -1786-, Billedskærer, var 1786 beskæftiget med Billedskærerarbejde i Domkirken (Mariekirken) i Haderslev. J. P.

Werner Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935, 64.

Henrichsen, Axel Thorsen (Thorson, Thorsten), 1857-1942, Maler. F. 9. Sept. 1857 i Nærum, d. 20. Jan. 1942 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Maler Carsten H. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 31. Jan. 1891 i Kbh. med Kommunelærerinde Sørine Christiane Sommer, f. 28. Marts 1863 i Løgstør, D. af Førstelærer, Kæmner Christian S. og Ane Elisabeth Lykke.

Uddannelse: I Porcelænsmalerlære hos C. Albert 1871-72, derefter paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvorfra han fik Lærebrev 25. Sept. 1876; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., opt. Juni 1873; indstilledes Febr. 1878 til Afgang, men fuldendte ikke Prøven. Rejser: 1913 Tyskland (Rothenburg); 1930-31 Tyrol. Udstillinger: Charl. 1878 (med 1 Arb.). Stillinger: Ansat som Tegnelærer ved Kbh.s Skolevæsen 1883-1927; desuden bl. a. ved Borgerdydskolen 1880-1918, ved Metropolitanskolen 1895-1914.

Arbejder: Malede og tegnede Portrætter (Portræt af Moderen udst. 1878); arbejdede i 1890'erne fortrinsvis med Skovinteriører, hvilket han genoptog i sine sidste Aar; efterlod sig c. 300 Malerier og e. 400 Tegninger hovedsagelig af topografisk Karakter (Motiver fra Byens Udkanter, Gaardinteriører og nedrevne Bygninger), som testamentarisk skænkedes til Bymus.; desuden repræsenteret paa Øregaards Mus. Red.

S. L. Henrichsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944, 297-316; Nat.tid. 3. Febr. 1944 (Udst. i Bymuseet).

Henrichsen, Frederik Carsten, 1824-97, Maler. F. 23. Sept. 1824 i Kbh., d. 30. April 1897 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Arbejdsmand, senere Husmand Henrik Larsen og Maren Jørgensen. Gift 1° 1. April 1855 i Lyngby med Rosine Sophie Nathalia Schønberg, f. 22. Maj 1827 i Kbh., d. 9. Marts 1908 sst., D. af cand. jur. Christian Ludvig Eggers S. og Louise Amalia Bruns. Ægteskabet opløst. 2° 6. Maj 1870 i Kbh. med Agnes Otta Frederikke Vilhelmine Benzon, f. 15. Dec. 1837 i Kbh., d. 5. April 1916 sst., D. af Kaptajn, Kornskriver, senere Toldskriver Caspar Johannes B. og Vilhelmine Conradine Giese.

Uddannelse: Kom med privat Understøttelse paa Akad.; opt. Marts 1840; avancerede Marts 1843 til Gipssk.; ikke mødt Jan. 1845; tegnede siden i 4 Aar hos F. F. Helsted; vilde være Figurmaler, men valgte af økonomiske Grunde Landskabsmaleriet. Stipendier: Akad. 1858. Udstillinger: Charl. 1847-96 (45 G. m. 114 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1855.

Arbejder: Udsigt fra Fortunen over Bernstorff mod Gentofte og Kbh. (1853); Parti af Dyrehaven (1855, Neuhausens Pr.); Prospekt af Roskilde med Domkirken (1857, Fr.borg); Ved Furesøen (1867); Interiør med en Bondekone ved Rokken (1868) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Frihedsstøtten (tillige med andre Billeder) i Øregaard Mus.; endvidere repræsenteret paa Bymus., Aarhus Mus.;

Tegn. forh. i Kunstfor. Red.

Henrichsen, Laurits Edvard Theodor, 1830-92, Maler. F. 8. Nov. 1830 i Gunnerød, Karlebo Sogn, d. 7. Juli 1892 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Broder til Carsten H. (s. d.). Gift 26. Maj 1860 i Kbh. med Marie Frederikke Henriette Eckardt, f. 29. Okt. 1841 i Kbh., d. 17. Juni 1894 sst., D. af Skomagermester Joachim Frederik E. og Henriette Johansine Elisabeth Gunst.

Uddannelse: I Malerlære; opt. Akad. Jan. 1847; lille Sølvmed. Dec. 1849. Udstillinger: Charl. 1850 (m. 1 Arb.).

H. malede og tegnede Portrætter, levede fra 1858 væsentlig som Portrætretouchør.

Red.

Henrichsen, Mathias Møller, 1768-1807, Miniature- og Portrætmaler. F. 11. Dec. 1768 i Nysted, d. 25. Marts 1807 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Handelsmand og Birkeskriver Johan Møller H. Ugift.

Uddannelse: Blev 4 Aar gl. døv cg kom, da han viste kunstneriske Anlæg, til Kbh: for at uddannes ved Akad.; fik her 1788 lille Sølvmed. Stilling: 1806 Tegne- og Skrivelærer ved Castbergs Døvstummeskole i Kbh.

Arbejder: H. ernærede sig som Portræt- og Miniaturemaler. Af hans Arbejder kendes

Portræt af Administrator Peder Baden (1794) samt gennem Stik: Portræt af Revisor Ema-

nuel Balling (stukket af Flint) og af Kapelmester Frederik Ludvig Æmilius Kunzen

(stukket af H. Lips); Weilb. 2. Udg. nævner 2 ovale Brystbilleder, Mand og Kone (1794)

samt 2 Portrætter forestillende Skræddermester Rasmus Lange og Hustru; 2 Minia-

ture-Portrættegninger af Mand og Kone (krideret Karton, Bly og Sepia), hvoraf Dame-

portrættet er sign. M. M. Henriksen, findes i Privateje. G. L.

Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907, 92-105, 109-14, 119, 123, 131, 138 f.; E. F. S. Lund, VII, 1900; Westergaard, 1930-33.

Henrichsen Bremsen, Charles Alfred Emanuel, 1854-1924, Maler. Ved Daaben Hendriksen Bremsen. F. 27. Juli 1854 i Kbh., d. 17. Okt. 1924 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murer, Marskandiser Carl Frederik Hendriksen Bremsen og Marie Cathrine Geday. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Inst., var kort Tid i alm. Malerlære og derefter i Porcelænsmalerlære hos Bing & Grøndahl indtil 1874; forb. til Akad. af O. A. Hermansen og blev opt. Okt. 1874; besøgte Akad. til 1880; beg. samtidigt at arb. som Teatermaler under F. Ahlgrensson (s. d.) indtil 1884; vilde være Landskabsmaler og var 1885-87 Elev paa Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann. Stipendier: Akad. 1895, 98 og 1902 (mindre); RabenLevetzau 1896. Rejser: 1877-78 i Stockholm som Teatermaler; 1880 Rejse i Ishavet for at studere Marinemaleriet. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1882 (Debut), 1924; Charl. 18851925 (36 G. m. 45 Arb.); Aarhusudst. 1909; Dyrehavens Malere 1913, 16 og 21.

Henrichsen Bremsen har væsentlig malet Motiver fra Dyrehaven og fra Sydsjælland

(Lellinge Aa) og desuden enkelte Vinterbilleder fra Lapland. Hans Produktion var ikke meget omfattende, og han arbejdede meget længe med hvert Billede, som han kunde male om og om igen. Red.

Henrik, se ogsaa Hinrich.

Henrik, -1375-, Billedmester (Billedskærer). *Henricus Beledemæster* ejede før 1381

en Gaard i Odense. C. A. J.

Kr. Erslev: Repertorium, III, 1906, 311.

Henrik, -1497-, Maler. Borger i Roskilde; blev 1497 Medlem af S. Lucii Gilde. C. A. J.

C. Nyrop: (silde og Lavskraaer, I, 1900, 374; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Henrik Maler, -1565-69-, i Kbh. havde finere Stafferingsarbejder for Fr. II. 2. Juni 1565 fik han Ansættelse som Maler paa Orlogsskibene, fri for kgl. og Byens Tynge. O. A.

Utr. K.

Henrik Contrafejer, -1657-, stod 30. Aug. 1657 Fadder i Nakskov. O. A.

Utr. K.

Henrik , - 1694 - , Maler. Henrik Skildrer i Viborg stafferede 1694 et Pulpitur i Fly Kirke med Apostelmalerier (nu i Skive Museum). Muligvis er han identisk med Viborgborgeren Mester Ernst Hinrich Gross, der 1698 arbejdede i Sejerslev Kirke paa Mors.

C. A. J.

Utr. K. - Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1942; Hugo Matthlessen: Snapstinget, 1946, 87, 224 Note 34.

Henriksen, Harald Nikolaj Kampmann, f. 1883, Maler. F. 3. Aug. 1883 i Odense. Forældre: Sæbesyder Frederik Christian H. og Annine Petrea Kampmann. Gift 17. Maj 1918 i Søllerød med Karen Elisabeth Rasmussen, f. 24. Febr. 1891 paa Fr.berg, D. af Snedkermester Jens R. og Mathilde Albertine Nielsen.

Uddannelse: Assistent i Landmandsbanken 1903-11; Elev af Vilh. Tetens 1904 og flg. Aar; besøgte Tekn. Sk., Kbh. (Aftensk.) 1907; Elev af Kunstn. Studiesk. (Johan Rohde) 1912. Stipendier: Ronge 1920; Akad. 1918-20. Rejser: 1908-09 Australien (Queensland) paa Besøg hos Familie. Udstillinger: De Tretten 1909-10; Kunstn. Eft. 1913-16, 19, 27; Charl. 1916-46 (30 G. m. 95 Arb.); Grafisk Kunstn.samf. 1917-18, 31, 37; Charl. Eft. 1922, 28, 37, 43-45; Nord. Grafik Union, London, 1938; Sep.udst. 1920, 23, 28, 33, 35, 38, 42. Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1912-30 (Arb. m. Underglasur); Kostumier ved Det kel. Teater 1915-23.

Arbejder: Brønshøj Mose, Tøbrud (1916); Vinterlandskab, Vindekilde (1917); Kalundborg (1922); Vinter, Bramsnæsvig (1924); Tidligt Foraar paa Frederiksberg Bakke (1930); Udsigt fra Frederiksberg Bakke, Sne (1931); Jesuskirken i Valby (1933); har udf. Træsnit og arb. meget med Akvarel.

Med Ungdomsvennen Olaf Rude forenedes Harald Henriksen i Beundring for Th. Lundbye. I sit Maleri var han oprindelig navnlig under stærk Indflydelse af L. A. Rings og Hans Knudsens Kunst. Med Aarene kom han ind paa Akvarelmaleriet, inden for hvilket han har gjort flere af sine bedste Ting. Han har desuden med Talent arbejdet med Farvetræsnittet. U.

Berl. Tid. 5. Marts 1920 (Th. Oppermann); 1. Nov. 1928 og 22. Okt. 1933 (K. Flor); Pol. 17. Okt. 1923 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 28. Jan. 1927; 1. Nov. 1928 (begge Th. Faaborg); P. Uttenreitter. Olaf Rude, 1946.

Henriksen (Henndrichsen, Hinrichsen) Henrik (Henrich), -1624-29-, Bhgr. i Randers.

Epitafiet i Nørup Kirke ved Vejle over Knud Brahe til Engelsholm og Margrethe Lange, et anseligt Senrenæsaancearbejde i Sandsten med de afdødes knælende Figurer, er if. Kontrakt af 20. Marts 1624 udført af Stenhugger +Henrich Hinrichsen*; det skulde koste 400 Rdl. og gøres lige paa den Manér som Epitafiet over Jørgen Lunge i Aalborg Vor Frue Kirke. Det ligger nær heraf at slutte, at det nævnte Forbillede skyldes denne Kunstner, men det synes dog tvivlsomt; snarere har flere nørrejyske Stenhuggere arbejdet i samme Maner. 1626 sluttede H. en lign. Overenskomst om det for længst ødelagte Epitaf i Randers S. Morten over Eske

Brok til Gl. Estrup, og 1629 leverede han en Kamin til Rosenholm. C. A. J.

Saml. til Jydsk Hist. og Topografi, III, 1871, 353; H. Fus. sing i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II, 1943 (Smaastudier til C. A. Jensen), 104.

Henriksen, Johan, Maler, nævnes 1659 som +Contrafejer*, boende i Fiolstræde. J. P.

B. Marquard: Kbh.s Borgere 1659, 1920, 49.

Henriksen, Mads, 1853-1940, Maler. F. 4. Nov. 1853 i Øster Skerninge, d. 5. Maj 1940 i Kbh., begr. i Lundtofte. Forældre: Skomager og Musiker Henrik Madsen og Maren Andersen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. fra Tekn. Inst. 1873; opt. paa Akad. s. A.; fik 1885 Tilladelse til Afgang uden dog at aflægge Afgangsprøven. Stipendier: Akad. 1888; RabenLevetzau 1889. Rejser: 1886 Florens, Rom, Neapel, Venedig og Wien, hvor han slog sig ned en længere Aarrække som Dekorationsmaler. Udstillinger: Charl. 1888-1910, 29 (10 G. m. 24 Arb.); Nord. Udst. 1888; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 27, 30, 32. Hverv: Arb. efter sin Hjemkomst for Arkitekt H. B. Storck og knyttedes derefter til Nationalmus. som Restaurator af Kalkmalerier.

Arbejder: Korstole (udst. 1888; Mus. Berlin; Gengivelse heraf i Akad.s Bibliotek); 6

dekorative Akvareller (Akad.s Bibliotek); Kopier af Kalkmalerier, Tveje Merløse Kirke

(tilh. Akad.); Kopier af Kalkmalerier, Fjenneslev Kirke (1899-1900) og S. Bendt, Ringsted- (Fr.borg). Red.

Henriksen, Niels Georg, 1855-1922, Bhgr. F. 27. Dec. 1855 i Faaborg, d. 3. Marts 1922 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Snedkermester Christoffer H. og Anna Kirstine Nielsen. Gift 1° 30. Juni 1888 med Christiane Henriette Søndenbroe, f. 19. Okt. 1860 i Faaborg, d. 4. Sept. 1903 i Nærum, D. af Tømrermester Jens Peter S. og Marie Frederikke Elisabeth Hansen. 2° med Frederikke Vilhelmine Amalie Bruun, f. 22. Nov. 1860 i Kbh., d. 6. Maj 1933 sst. , D. af Skibshovmester Frederik Ludvig B. og Frederikke Christiane Johanne Hoffmann.

Uddannelse: Blev Snedkersvend og Glasstøbersvend; besøgte efter Forb. paa Tekn. Sk. i Kbh. Akad. Nov. 1876 til Dec. 1882. Udstillinger: Charl. 1883, 85, 1902-22 (19 G. m. 33 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1907, 11-14; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Stillinger: Overlærer ved Tekn. Skole, Kbh. fra 1888; Værkstedschef i A. Michelsens Sølvømedie.

Arbejder: Amor danner sin Bue (1921); Efter Badet (Statuette, 1922); Margrethe Brock-Nielsen (Teatermus.); desuden Sølvarbejder for A. Michelsen.

N. G. Henriksen var i en Menneskealder Værkstedschef hos Hofjuvelerer A. Michelsen og har her forestaaet Udførelsen af en lang Række pompøse Sølvarbejder, fyrstelige Bryllupsgaver,Jubilæums-ogMindegaver. Som Billedhugger har han gjort sig kendt gennem sine mange smaa og meget gennemarbejdede Portrætplaketter, hvor den præcise Formgivning viser hans tekniske Dygtighed. Som Lærer paa Teknisk Skole har han haft Betydning gennem sin solide faglige Indsats.

H. M.

N. G. Henriksen 1 T. f. Kunstind., 1898, 130-33; Aage Sølver i Bygmesteren, 1922, 60-61; Berl. Tid. 3. Marts 1922; København 4. Marts 1922; E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941.

Henriksen, Sven, 1890-1935, Maler. F. 29. Juli 1890 i Kbh., d. 25. Dec. 1935 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Snedkermester, senere Kontorchef i Arbejdsgiverforeningen Victor Carl H. og Alvilde Johanne Laurine Noach. Gift 19. Okt. 1918 i Kbh. med Gudrun Viola Alfrida Horn, f. 20. Dec. 1896 i Kbh., d. 10. Juli 1941 paa Fr.berg, D. af Styrmand, senere Skibsfører Emil Niels Vilhelm Heinrich H. og Amalie Mathilde Olsen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold) og blev Malersvend 1910 (Sølvmed.). Stipendier: K. A. Larssen 1910. Rejser: Rejste 1910 som Jungmand til England; 191112 som Haandværkssvend i Tyskland, Østrig, Ungarn, Rumænien, Grækenland, Italien og Svejts; 1912 kort Besøg i Holland for at se Kunst. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Kunstn. Eft. 1915; Paris 1925; Forum 1929; Bryssel 1935; Mindeudst. 1936 (Industrifor.). Udrkelser: Sølvmed. i Paris 1925 (for Plakater); Udmærkelse i Bryssel 1935 (for Udstillingsarrangementer).

Arbejder. Plakater: Zoologisk Have (1914), Brandværn Udst. 1922, Textilfabrikkernes Fællesudst. i Fredericia 1924, Købestævnerne 1926-27, Udst. Vor Tids Bolig 1927, Kampen mod Kræften, Valgplakat for Liste C (begge 1929), International Automobiludst. i Forum 1930, Hav-Udstillingen 1931, Soc.-Demokraten (1931); Turistplakater: Spøttrup (1926), Rebild Bakker (1929), Lille Bælts Broen (1935), Marmorbroen, Vagtparaden (omfattende Samling i Kunstindustrimus.); Hovedarrangement af Udst. fx Brandværn 1922 i Tivoli, Politikens Damernes Uge 1928, Hav 1931, Fiskeri, Kul (alle i Industrifor.); Arrangement af Stands paa Udst. bl. a. ved den danske Afd. af Verdensudst. i Bryssel.

Under Udstillingslivets Opsving i Tiden mel. lem de to Verdenskrige var Sven Henriksen en perfektibel og brugbar Kraft som Plakatkunstner og Udstillingsarrangør, ofte mødt med stort Bifald. I begge Henseender gik han de Veje, som især Bøgelund havde vist. Hans Virksomhed knyttede sig først og fremmest til Industrifor., hvor Faderen administrerede Udstillingslokalerne, dernæst til Tivoli og Forum i Kbh. samt Købestævnerne i Fredericia. Ligesom sine samtidige kunde han hente sig Inspirationer fra Tidsskriftet Das Plakat eller engelsk Plakatkunst (især Turistplakater), og en personlig Stil naaede han ikke, men han havde et aabent Blik for Plakatens Væsen og Virkemaade. Hans største PlakatSucces blev Brandværns Udst.s røde Hane, der galer mod den blaa Vandstraale. S. S-z.

Berl. Tid. 27. Dec. 1935; Pol. 27. Dec. 1935 og 8. Febr. 1936.

Henriques, Abraham Moses, c. 1721-1802, Medaillør. F. c. 1721 i Fredericia, d. 16. Juni 1802 i Kbh. Forældre: Moses Valentin og Bele Arau, hvis Moder var en Henriques. Gift med Sara Heyman Goldschmidt, f. c. 1740.

H. var en fremstaaende og for sin Retskaffenhed meget anset Industridrivende, Garver, Tapetmager, kgl. Agent. Paa Bymus. og paa Fr.borg findes 2 Daaselaag, som viser Chr.borg Slot fra Marmorbroen i forgyldt Sølv. Bag Sølvet er der malet en blaa og rød Himmel. Relieffet er sign. henholdsvis Henriques og Abm. Mse. Henriques. Relieffet forestiller Slottet før 1794; Prægningen skal efter Den kgl. Mønts Protokoller være sket 1799.

Fr.borg Kat., 1943. 0. A.

Henriques, Esther, se Gehlin, Esther.

Henriques, Frans, f. 1882, Maler. F. 20. Maj 1882 i Kbh. Forældre: Kunsthandler, senere Handelsagent Ernst H. og Elna Aagaard. Gift 26. April 1926 i Kbh. med Ellen Hauberg, f. 24. April 1882 paa Nidløsegaard, D. af senere Ejer af Davrupgaard, Jørgen Christian H. og Alvilde Kastrup.

Uddannelse: Kontor- og Handelsuddannet i Kbh., London og Hamborg 1897-1904; 1905 Elev af Otto Haslund, af hvem han blev dimitt. til Akad., som han besøgte Jan. 1906 til Jan. 1908; deltog derpaa nogle Aar i Kunstn. Studiesk. under Johan Rohde og besøgte 1932-33 Akad.s grafiske Skole (3 Sem.). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907; Charl. 1916-43, 46 (25 G. m. 75 Arb.); Charl. Eft. 1922, 36, 42; Unge Kunstn. Forb. 1909; 18. Nov. Udst. 1932 og 36; Grafisk Kunstn. Samf. 1931 og 37; Nord. Grafik Union, London, 1938, Helsingfors 1939 m. v.; Sep.udst. 1914, 18, 23, 30, 33. Rejser: 1906 Færøerne, Island; 1907 Italien, Frankrig; 1912 Holland, Belgien; 1913 Hamborg; 1921 Tyskland; 1922-23 Italien; 1924 Norge; senere talrige Rejser. Hverv: Formand for Grafisk Kunstnersamf. fra 1936; Medstifter og Medl. af Best. for Nord. Grafik Union 1937 (arrangerede de danske Afdelinger paa N. G. U.s Udst. i London 1938 og Helsingfors 1939).

Arbejder. Portrætter: Gustav Wied (1913, Bibl. i Roskilde); Martin Andersen Nexø (Born-

holms Mus.); Repræsentanterne for det mosaiske Trossamfund (1921-22, Trossamfundet);

ved Siden af Portrætmaleriet malede H. oprindelig særlig Marinebilleder (Skagen), siden

1915 Landskaber (Bramsnæsvig, Lillehammer) og Blomster; paa Italienrejsen en Del

Kopier fra Pompeji; fra 1930'ernes Begyndelse har H. udf. en Række grafiske Arbejder, sær-

lig Aquatinter og nogle Litografier (grafiske Arb. i Kbst.saml. og Ateneum, Helsingfors);

desuden har han udfoldet en ikke ubetydelig Skribentvirksomhed, delvis af kunstpopula-

riserende Art. T. H. C.

Pol. 10. Okt. 1914 (H. Wamberg); 22. Nov. 1933 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 21. Okt. 1923 og 5. Dec. 1938 (begge K. Flor); B.T. 12. Febr. 1930 (Houmark); S. Clod Svensson i Saml.. 1932, 96; Nat.tid. 28. Jan. 1930 (Th. Faaborg), 5. Dec. 1938 (Sig. Schultz); Auk.kat. 1938.

Henriques, Marie, 1866-1944, Maler. F. 26. Juni 1866 paa Petershøj, Klampenborg, d. 12. Jan. 1944 paa Montebello, Urne paa Bispebjerg. Forældre: Vekselmægler Martin Ruben H. og Thora Abrahamsen. Ugift.

Uddannelse: Tegnede 3 Vintre hos Frants Henningsen og malede 1888 6 Maaneder hos Alfred Stevens i Paris; søgte derpaa Akad. fra 1888 (bl. a. m. Viggo Johansen som Lærer) og fik Afgang Jan. 1893; senere lejlighedsvis studeret i Paris hos Chr. Krohg og Othon Friesz. Stipendier: Tagea Brandt 1934. Rejser: Har lige fra Barndommen været paa talrige Rejser, bl. a. til Frankrig med lange Studieophold i Paris, Italien (specielt Rom, Venedig), Spanien, Nordafrika, England, Holland, Belgien, Sverige; af særlig Betydning var en Rejse til Grækenland 1910-13 og Ægypten 1913. Udstillinger: Charl. 1889-1942 (51 G. m. 160 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08; Charl. Eft. 1922, 31, 33; Kvind. Udst. 1895; Chicago 1895; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. samf. 1912, 17, 18, 37; Malmøudst. 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nord. Grafik Union, London, 1938; Sep.udst. 1905, 18, 24, 28, 29, 34, 37, 40, 43. Udmærkelser: Officier d'Academie 1928. Hverv: Medstifter af Kvindl. Kunstn. Samf.; Medl. af dets Best. til 1935; af Akad.raadet 1932-34; af Bestyrelsen for Kunstfor. 1935-37; af Best. for Ny Carlsberg Museumslegat; Akad.s Repræsentant i Henriette Melchiors Stiftelse.

Arbejder: Portræt af min Fader, Kul (1895); Badehuse ved Strandvejen, Akvarel (1908, Aabenraa Mus.); Erechteion (1912); Fra Akropolis (1913, Ribe Mus.); Arkaisk Kore, Akvarel (1913, Afstøbningssaml.); Morgenmaaltid, Paris (1925); Markuskirkens Heste, Akvarel (1927); By i Bretagne; Bogkajen, Paris (begge 1928); Trois lithographies originales en couleurs d'apres des sculptures polychromes archaiques du Musée d'Acropole d'Athénes (1932); Søndag Morgen i Vesterby (1932, Skagens Mus.); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus. og Teatermus.

Marie Henriques, der under Ophold i Paris udviklede sit Farvesyn under Indflydelse af

nyere fransk Kunst (Impressionisterne), har udført Figurbilleder, Portrætter, Landskaber,

Interiører og Opstillinger, men vandt navnlig Anerkendelse ved en Række Akvareller og

Farvelitografier, dels efter Arkitektur fra Danmark, Sverige, Grækenland og Italien, dels efter polykrome, arkaisk græske o. a. Skulpturer (især indgaaende Studier under Besøg i Grækenland 1910-13). Paa Opfordring af det græske Kultusministerium malede hun 1911 en Række Akvareller til den arkæologiske Udst. i Rom s. A.; lign. Arb. af hende er erhvervet af Museer i Udlandet (Kassel, Wien) og hjemme, bl. a. Universitetets arkæologiske Laboratorium og Afstøbningssamlingen, for hvilken sidste hun 1913 yderligere har farvelagt flere Afstøbninger af arkaisk græske Skulpturer efter den paa Originalen bevarede Bemaling. U.

Af Dagens Krønike, 1889, 531-36; Nat.tid. 20. Maj 1914 Vore Damer 5. April 1923; Berl. Tid. 6. April 1924 (Int.); 12. Marts 1929 (K. Flor); 25. Juni 1936; 21. Marts 1942 (Int.); Dag. Nyh. 17. Dec. 1932 (Svend Leopold); 30. Jan. 1933 og 23. Juni 1936 (begge Sig. Schultz); Axel P. Jensen i Akad.s Aarsberetning 1940-46, 18.

Henriques, Nathan (Ruben), 1820-46, Maler. F. 25. Okt. 1820 i Kbh., d. 28. Okt. 1846 sst., begr. sst. (Mos.). Forældre: Grosserer, Vekselerer Ruben H. og Jorika (Jeruchim) Melchior. Broder til Sally og Samuel H. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Beg. paa Akad. i Jan. 1834; avancerede Marts 1837 til 2. Frihaandssk.; 1811 til Modelsk. Udstillinger: Charl. 1841-45 (4 G. m. 8 Arb.).

Arbejder: Fra Aarene 1841-45 skriver sig en Del omhyggeligt udførte Malerier, hvor med Forkærlighed skildres Optrin i kunstigt Lys: Studenternes Fakkeltog (1842, Fr.borg); Rosenborg Slot, set i bengalsk Ild; En Ildebrand ved Holmens Palæ, set fra Lerches Gaard bag Børsen (1844); desuden en Række Portrætter, saaledes af Overrabbiner Salomon Abraham Gedalia, af Institutbestyrer L. J. Kalisch, Rektor Z. B. Bonaparte Borgen, Officeren L. F. Brock (alle tillige udf. i Litografi af Kunstneren selv efter Malerierne).

Red.

Henriques, Salomon (Sally Ruben), 1815-86, Maler. F. 14. Nov. 1815 i Kbh., d. 29. April 1886 sst., begr. sst. (Mos.). Broder til Nathan og Samuel H. (s. d.). Gift med Rose Jacobsen, f. 24. Juni 1830 i Kbh., d. 7. Sept. 1891 sst., D. af Glashandler Marcus Juda J. og Hanne Rose Goldschmidt.

Uddannelse: Bestemte sig efter 3 Aar ved Handelen tyve Aar gammel for Kunstnerbanen; besøgte Akad.s Frihaandssk. fra 1836 efter Anbefaling af Hetsch; avancerede Dec. 1837 til Modelsk., men mødte ikke; uddannede sig videre i J. L. Lunds og Eckersbergs private Skoler. Udstillinger: Charl. 1840-45 (5 G. m. 9 Arb.); Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Parti fra Dyvekes Gaard paa Amager Torv (Charl. 1840); Brystbillede af Matros. Modelstudium (Thorvaldsens Mus., købt 1840); Landskab og Udsigt fra Kalvebod Bastion (1839), (begge forh. Joh. Hansens Saml.); En ung Pige overrasker sin Kæreste i Færd med at skrive til hende (Charl. 1841); Parti af det Indre af Sønderborg Kirke (Charl. 1843); Parti fra Højbro Plads (1844, tilh. Kunstmus., dep. i Bymus.); har desuden udført en Del Litografier.

Sally Henriques tog Borgerskab som Malermester og lagde sig efter Dekorationsmaleriet, indtil han 1849 overtog en Antikvitetshandel efter sin Broder Samuel (s. d.). Red.

Henriques, Samuel (Ruben), 1821-93, Maler. F. 27. Dec. 1821 i Kbh., d. 2. Juni 1893 i Ny Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos.). Broder til Nathan og Sally H. (s. d.). Ugift (?).

Uddannelse: Besøgte Akad. 1834-47. Udstillinger: Charl. 1841-47 (4 G. m. 5 Arb.); Jødisk Udst. 1908.

Arbejder: To gamle Folk (Charl. 1841); En Bissekræmmer, der gør Kortkunster (Charl. 1847, senere udsendt som Litografi); udf. Forlæg til Litografi eller litograferede selv Portrætter som fx Portræt af Biskop H. L. Martensen og af Etatsraad og Stiftsfysikus Hans Palle Hoff Hansen.

Samuel Henriques overtog 1847 en Antikvitetshandel efter en afdød ældre Broder, Benny H., men overlod 1849 denne til Broderen Sally (s. d.) og indtraadte selv i Tapetfabrikant Liepmann Fraenckels (s. d.) Forret-

ning. Red.

Henriques, Vilhelm Christian, f. 1894, Maler. F. 17. Sept. 1894 paa Fr.berg. Forældre: Vekselerer Johannes Theodor H. og Johanne Christiane Grønbech. Gift med Emmy Lisa Hald, f. 14. Maj 1899 i Kbh., D. af Gartner Alfred H. og Henriette Elise Fugsen Lund.

Uddannelse: Gik ud af 2. Gymnasieklasse; Elev paa Tekn. Sk. 1912-13; opt. paa Akad. Sept. 1913; modtog her og privat Undervisning hos Rostrup Bøyesen indtil 1915; 1915-17 Elev hos Harald Giersing. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1927; Camilla Tack 1929. Rejser: 1932 Paris og Collioure. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917; Charl. 1920-40 (19 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1922, 32; 18. Nov. Udst. 1926-27, 30, 32-40; Vinterudst. 1939, 41-45; Sep.udst. 1922, 29; Galerie Moderne, Stockholm, 1944. Hverv: Medl. af Censurkom. paa Charl. 1936; Sekretær for Vinterudst. siden 1939.

Arbejder: Ved Sytøjet (Randers Mus.); Ung Pige ved Sytøjet (købt af Kunstfor. 1922); Portrætter af Sigrid Neiiendam (1923) og Klaus Berntsen (1923); Træer bag Mosen bag Hellebækgaard (Charl. 1926); Kopier efter ældre Malere fx Jens Juel, Eckersberg og Cramer i Teatermus. og Bymus.

Vilh. Henriques har overvejende malet Landskaber, sommerlige Motiver fra Strand og Skov i Nordsjælland. Høje, lette Himle og fint afskaarne Skovinteriører gengivet i graa, hvide og sorte Nuancer og olivengrønne Toner. Desuden malet en Række Portrætter, der bringer Julius Paulsen i Erindring. Maler med megen Kunnen og Kultur, forsigtigt og konservativt. Debuterede 1927 som Skueiller og har siden optraadt paa Teatre i Kbh . og paa Provinsturneer. Har skrevet en Række Avisartikler om Billedkunst og Teater. Red.

Berl. Tid. 12. Febr. 1922; 6. Okt. 1929 (begge K. Flor); Morgenbl. 14. Okt. 1929; Sig. Schultz i Vinterudst. Kat. 1941, 22.

Hentze, Gudmund Herman Peter, f. 1875, Maler og Illustrator. F. 1. Juni 1875 i Næstved. Forældre: Sagfører Gregers Johan Michael H. og Christine Marie Elisabeth Sommer. Gift 3. April 1905 paa Fr.berg med Astrid Margrethe Andersen, f. 31. Okt. 1876 paa Grubbegaard, Pedersker Sogn, Bornholm, D. af Gaardejer, senere Sagfører Peter A. og Sara Juliane Marie Sonne.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. Jan. 1893, og besøgte dette til 1894; fortsatte derpaa en kort Tid paa Zahrtmanns Sk. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosenerone 1905; Akad. 1910. Rejser: 1889, 93, 1925, 27 og 30 Færøerne; 1899-1902 Tyskland og Italien (Florens c. 1 Aar, Rom c. 1/2 Aar); 1904-05 Berlin, Dresden; 1908-10 Dresden, Miinchen; 1914 Italien; 1921 London (14 Dage); 1921-22 Paris (c. 9 Maaneder); 1925 Bryssel; 1929 Italien; 1933 Tyskland, Holland, Belgien. Ud. stillinger: Den frie Udst. ml. 1905 og 1928; Charl. 1898, 1904, 1929-31, 38-39, 44 (8 G. m. 17 Arb.); 18. Nov. ml. 1924 og 1942 (1926 retr. Ophængning); Berlin 1910-11; Brighton 1912; Paris 1925; International Udst. af Miniaturer i Bryssel 1926; Forum 1929; Sep.udst. 1904 (s. m. E. Struckmann), 25, 36.

Arbejder: Hellig tre Konger (1898); Eros (Temperamaleri med selvkomponeret Ramme, malet i Rom 1902, udst. 1904); Paa Balkonen (Tempera, 1907); Miniaturer til Folkeviserne om Hagbart og Signe (1908) og Dronning Dagmar og Havfruen (1915); 22 Folkevisescener, malede paa Koncertflygel, bygget af Søren Jensen og skænket Dronningen i Sølvbryllupsgave af danske Kvinder (1917-18, nu paa Chr.borg); Gæstebudet (Triptychon, 1917); Miniaturer i Gouache med Motiver fra Boccaccios Decameron og 1001 Nat (1923); Færøsk Pige (1927); har udf. talrige Portrætter af Adel og Bourgeoisi i Olie, Pastel og Rødkridt (Privateje i Skandinavien, England og Amerika). Dekorative Arbejder: Vægmalerier, malede Gobeliner, Statuetter, Vaser, Spænder, Platter, Skeer af Tin og Sølv (til Mogens Ballins Værksted og A. Michelsen) samt Broderier (for Chr. Permin) og Applikationsarbejder. Bogillustrationer: J. P. Jacobsen: Marie Grubbe (1909) og Pesten i Bergamo (1921, Træsnit); H. C. Andersen: Eventyr og Historier, Improvisatoren og Kun en Spillemand (for tysk Forlag 1909), 1001 Nat (1911); Niels Hoffmeyer: Babylon (1914); Sophus Michaelis: Giovanna (1923, med farvelagte Miniaturer); Saxo: Danmarks Krønnike (IXIII, 1924); Omslag til Johs. V. Jensen: Foraarets Død (1900), Den store Sommer (1900), Vinteren (1901) og Madame D'Ora (1904). - Arb. i Kbst.saml., Kunstindustrimus. (Plakater og dekorative Tegn.), Bymus. og Øregaards Mus.; Miniaturer i den Wicanderske Saml. i Stockholm.

Gudmund Hentze har været en flittig Kunstner og arbejdet i mangfoldige Teknikker. Som Maler modtog han Paavirkning fra de engelske Præraffaeliter (Rosetti, Burne-Jones) og blev en Repræsentant for den hjemlige litterære Symbolisme omkr. Tidsskriftet Taarnet (1893-94). Som Illustrator har. H. ligeledes modtaget stærke Impulser fra fin-desiecIes dekadente Kunst, navnlig Walter Crane og Beardsley, uden dog at opnaa sidstnævntes enkle og raffinerede Virkninger i sort og hvidt. Særlig beundret blev han for sine farvelagte Miniaturer, som er Pasticher efter tidlig italiensk Renæssancekunst. H. har undertiden skrevet om Kunst og førte bl. a. en heftig Polemik mod de fynske Bondemalere (i Politikøn 1907), i hvilken han s. m. Harald og Agnes Slott-Møller optraadte som den forfinede Hovedstadskulturs Forsvarer mod hvad han kaldte +Træskokunsten*.

J. B. H.

Pol. 2. Febr. 1902 (L. C. Nielsen); 22. Marts 1907 (Int.); 22. Marts 1911 (Int.); Berl. Tid. 12. Sept. 1904; Kunstindustrimus. Virksomhed 1903, 11; Louis Levy i Ill. Tid., 190304, 837; Hans Ahlmann i Varden, VI, 1908, 388-92; Sophus Michaelis i Skønvirke, 1919, 161-74, 181-88; Jens Thiis: Nordisk Kunst, 1920, 134-35; Poul Reitzel i Exlibris Revuer, III, 1920, 37-41; Nat.tid. 18. Marts 1926; P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935, 107-24; Ekatrabl. 19. Okt. 1936 (G. Nygaard); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Otto Vang: Gudmund Hentzes Exlibris, 1942; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Herbach, Caspar, c. 1600-64, Kunsthaandværker, Møntmester. F. c. 1600 i Saksen, begr. 24. Okt. 1664 i Kbh. (Petri K.). Gift 1° med Margaretha, d. 1653. 2° 7. Sept. 1656 i Kbh. med Anna Diriksdatter Holtschart, d. tidligst 1682, D. af Dirik H. fra Antwerpen og Geske Ruess.

H. indkaldtes 1642 af Chr. IV fra Lichtenberg, hvor han havde virket i 22 Aar. Bestalling som Hofsnedker fra 19. April 1643; s. A. ses han ogsaa at have virket som Guldsmed og som Instrumentmager for Kongen, senere tillige som Prober-Mester ved Undersøgelse af norsk Gulderts. 1649 fornyet Bestalling til at +forferdige alt, huis Arbejde aff oss naad. bliffuer anbefalet* og dertil antage Svende uden Forhindring af Lavene +det vere sig Gueldamied, Snedicker, Smede eller andre*. 1655 indrettedes Laboratorium for ham paa Slottet. 1656 Rejse til Amsterdam for alkymistiske Forhandlinger med J. R. Glauber. Assisterede ved Indretningen af det nye kgl. Kunstkammer. 1662 Privilegium paa Valkemølle og Stensliberi ved en Vandmølle i Lyngby (erhvervet 1650). 1663 Møntmester. Af Samtiden kaldtes den alsidige Kunsthaandværker +Kunst-Kaspar*.

Arbejder: Krystalkugle med Orfeus og Dyrene (uvist, om sign. ell. blot tilskrevet H.;

Ambrasersaml., Wien); Guldhorn med emaillerede Billeder og Prinsesse Magdalene Sibylles Monogram (1650, Granes Gewólbe, Dresden) tilskrevet H. med tvivlsom Ret;

Dronning Sophie Amalies Krone (1648, forsvundet). G. B.

Kbh. Dipl. I, 1872 ff. (se Registrene); F. R. Friis i Kbh.s Amts Avis 17. og 20. Febr. 1877; samme i Industrifor.s Maanedsskrift, XVI, 1881, 100-05; Hist. T., 5. Rk. I, 1879, 716; C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Chr. IV.s egenhændige Breve, V-VI, 1883-86; A. Fjelstrup: Guldmagere i Danm., 1906, 14-45; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; J. Wilcke: Møntvæsenet under Chr. IV og Fr. III, 1924; H. H. Schou: Danske og norske Mønter, 1926; E. Nystrøm: Lyngby Sogn, 1934, 48-54; Berl. Tid. 21. Marts 1944.

Herbst, Adelgunde, se Vogt, Adelgunde.

Hercules (Herclus), Jeremias, -1653-89, Medaillør. D. Okt. 1689 i Kbh. Stempelskærer ved Mønten i Kbh. fra April 1653 til Juni 1655 og fra Aug. 1664 til sin Død.

Arbejder: Medaille over Slaget ved Kronborg 1658, Slaget ved Nyborg 1659, Fr. III og Dronning Sophie Amalie, Fr. III til Hest, Aggershus, Kongefamilien (1666), Chr. V.s Tronbestigelse 1670 og Salving 1671, Tapperhedsmedaille 1673, Freden i +Cimbrien* 1675, Wismars Erobring 1675, Kongeparrets Indtog i Wismar 1675, Ulrik Fr. Gyldenløve

1672, Griffenfeldt 1674, Niels Juel 1677, Bryllupsmedaille 1668; Fr. III.s Majestætssegl; Mønter (især Speciedalere) (usign.). Graveringer i Perlemor: 5 kgl. Portrætter (usign.) samt en Nautil med Fremstillinger af Kbh.s Belejring, Slaget i Sundet og Fr. III (sign.; formentlig betalt af Kongen 1671) (alle Rosenborg); Voksrelief af Fr. III og de 7 frie Kunster (sst.) tilskrevet H. med tvivlsom Ret.

Hercules, eller som han selv skriver sig, Herclus, eller som han betegnes i Regnskaberne,-Jeremias Stempelstikker, formodes at være indkaldt fra Hamborg. Hans ofte anvendte Sign. I. H. er i tidligere Tid blevet henført til Johann Hóhn, Fader og Søn, samtidige Stempelskærere i Danzig. Hans karakteristiske Portræt af Fr. III paa Speciedalerne betegnede vel et Fremskridt fra før, men i øvrigt var han en middelmaadig Kunstner.

G. G.

O. Andrup i K. Aa.,1916, 151; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk. 1918; J. Wileke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, 1931; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne paa Rosenborg, 1940.

Herholdt, Johan Daniel, 1818-1902, Arkitekt. F. 13. Marts 1818 i Kbh., d. 11. April 1902 sat., begr. sst. (Vestre). Forældre: Divisionskirurg ved Kbh.s Borgerværn Johan Frederik Wilhelm H. og Cathrine Marie (Else) Lorentzen. Gift 29. Aug. 1860 i Kosel med Johanne Caroline Elise Herholdine Blaunfeldt, f. 14. Juli 1829 i Slesvig, d. 18. Sept. 1898 i Kbh., D. af Advokat, senere Herredsfoged Maximilianus Franciscus B. og Emilie Rafn.

Uddannelse: I Tømrerlære 1834; Svend 1837; arb. som saadan til Udgangen af 1840; søgte som Haandværker fra April Kv. 1832 til 1835 væsentligst om Vinteren Akad.s Aftenundervisning og gennemgik Elementarskolen samt delvis eller helt første Ornamentskole; gik samtidigt med Aftenundervisningen om Dagen paa G. F. Hetschs private Tegneskole og har muligvis fortsat med denne de fig. Vintre; senere, sandsynligvis efter at Lysten til at blive Arkitekt var vaagnet hos ham, gik han ligeledes om Vinteren i Lære paa Gottlieb Bindesbølls Tegnestue, hvilket dog først kan være sket efter dennes Hjemkomst fra Stipendierejsen i Slutningen af 1838; arb. dernæst fra Maj 1841 til Juli 1842 som Arkitekt i Trondhjem, der paa det Tidspunkt havde været hærget af en stor Brand; Akad.s lille Sølvmed. Marts 1843; fra Efteraaret 1843 til Sommeren 1844 Tegnepladser i Hamborg, der ogsaa havde været hjemsøgt af Ildsvaade, og i Altona, bl. a. ved Altonas Banegaard; Slutn. af 1844 Konduktør for N. S. Nebelong ved Kolding Latinskole; Akad.s store Sølvmed. Marts 1846; besøgte Gipssk. 1848 og Modelsk. 1849; lille Guldmed. Sept. 1849 (et Invalidehotel). Stipendier: Classenske Fideicommis og Landhusholdningsselsk. 1849 (Studiet af Avlsbygn.); Akad. 1852-53. Rejser: (foruden de under Uddannelse nævnte Arbejdspladser): Efteraaret 1844 Brunsvig, Dresden, Berlin, Stettin; 1849 Rejse paa Øerne (Avlsbygn.); 1850 Fodture paa Sjælland (Landsbykirker); 1851 Visby, Stockholm, Upsala Kanalvejen til Gøteborg; Juli 1852 til Maj 1854 Tyskland, Italien, Frankrig, England senere mindre Rejser til Norge, Sverige, Tyskland England, Frankrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1845-94 (7 G. m. 7 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1851 (for en 1850 foretagen Opmaaling af et Parti af Kronborgs Gaard); Medl. af Akad. 1861; tit. Prof. 1863; Æresdoktor ved Kbh.s Universitet 1879; Medl. af Akad. i Stockholm 1885; ved H.s Fratræden som Bygn.inspektør 1892 overraktes ham fra danske Haandværksmestre en Mindetavle af Elfenben, tegn. af Vald. Koch; ved hans 80 Aars Fødselsdag første Halvdel af Herholdt-Værket. Embeder og Hverv: 1860-74 Lærer i borgerlig Bygningskunst ved Den polytekniske Læreanstalt; fra 1861 bygningskyndigt Medl. af Best. for Kreditkassen for Husejere i Kbh.; 1862-87 Medl. af Det særlige Syn for Landets Hovedkirker (Formand det sidste Aar); 1864-76 Borgerrepræsentant; 1866-70 Medl. af Kbh.s Bygningskommission; 1867-70 Medl. af Skoleraadet; omkr. 1871-98 Roskilde Domkirkes Arkitekt; 1881-92 kgl. Bygningsinspektør; 1887-89 Medl. af Akad.raadet.

Arbejder: Bibows Villa Taarnborg, Gamle Kongevej, hvor den senere Taarnborgvej er anlagt (1847, nedrevet); Xylograf A. Kittendorffs Villa ved Bianco Lunos Allé (1852, nedrevet); Universitetsbiblioteket, Fiolstræde (1. Pr. i Konk. 1855-56, opf. 1857-61); Landsbyskoletyper for Kultusministeriet i Overensstemmelse med Skoleloven af 8. Marts 1856 (1856-57); egen Villa, Ewaldsgade 9 (1858); P. C. Skovgaards Villa, Rosenvængets Hovedvej 27 (1860); Studenterfor. ved Holmens Kanal (1861-63, nedrevet); Ombygning af en Pavillonbygn. paa Gl. Holm; Fru Heibergs Villa, Rosenvængets Hovedvej 18 (1862); Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7 (1862-63); Hovedbanegaarden (1863-64, nedrevet)- Hovedbyge. paa Gyldenholm (1863-64); Villaen Havnegade 29 (1866); Nationalbanken (186570); Pakhuset Fønix, Slotsholmgade 20 (186869); S. Pouls Kirke ved Torvet i Korsør (1869-71); Agersø Kirke (1872); Postamentet til Fr. VII.s Statue foran Chr.borg (1873); Kreditkassen i Bergen (1874); Vindinge Kirke (SØ. for Roskilde) (1874-75); Diskontobanken i. Aalborg (1874-75); Museums- og Gymnastikbyge. paa Herlufsholm (tegn. 1875, opf. 1876-77); Duebrødre Hospital i Roskilde (tegn. 1878, opf. 1879-80); Indgangspartierne til Ørstedsparken (1878-80); Raadhuset i Odense (s. m. C. Lendorf; 1. Pr. i Konk. 1880, opf. 1881-83); første Del af Bikuben i Silkegade og Pilestræde (tegn. 1881, opf. 1883-84); Botanisk Laboratorium i Botanisk Have (tegn. 1882, opf. 1888-90); Kapel paa Roskilde nye Kirkegaard (tegn. 1883, opf.1885); Polyteknisk Læreanstalts oprindelige Del (tegn. 1886, opf. 1887-90); Lygter til Amalienborgs Slotsplads (1886) og Mosaikbrolægning sst. (vistnok s. A.). Restaureringer samt Omog Tilbygn. ved ældre Arkitektur: Herlufsholms Kirke (1861-63); Vordingborg Kirke (1863); sammes Kor og Sakristi dekoreret 1876, Skib 1879, Taarn og Vaabenhus 1881, efter H.s Plan; S. Knuds Kirke i Odense (tegn. fra 1864, udf. 1868-74); den næsten fuldstændige Nedbrydning og Nyopførelse af Klosterets søndre og vestre Fløj paa Herlufsholm (1868-69); Restaurering og Ombygn. af Hovedbygn. paa Gisselfeld Kloster (1869-74); fortsat Chr. Hansens Restaurering af Roskilde Domkirke, ved denne Lejlighed navnlig istandsat Vestgavlen (1871-73); Kirken i Nykøbing F. (1873-74); +Hospitalet* i Slagelse, Nordfløjen ud til Gaden ombygget og forhøjet med en Etage (1877); S. Peders Kirke sst. (tegn. 1877, udf. 1879-80); S. Peders Kirke i Næstved (1879-80); Klosterporten i Sorø (tegn. fra 1882, udf. 1883-94); fortsat Chr. Hansens Restaurering af Sorø Kirke efter dennes Død 1883 (atter fortsat af H.s Efterfølger F. C. C. Hansen); nyt søndre Sideskib til Vor Frue Kirke, Syd for Roskilde (1887). Opmaalinger: Dele af Trondhjem Domkirke (Sommeren 1842); S. Knuds Kirke i Odense (Sommeren 1843); Parti af Kronborgs Slotsgaard (1850, Neuhausens Pr.); Helligaandskirken og andre Kirkeruiner i Visby (1851); tyske og italienske Rejseopmaalinger. Litterære Arbejder: Helligaandskirken i Visby paa Gulland, med Forklaring af N. L. Høyen, udg. af Selskabet f. nord. Kunst (1852); Lommebog for Bygherrer og Bygmestre (1867; 2. Udg. 1869, 3. Udg. 1871); Vejledning i Husbygningskunst (1875; 2. Udg. 1877).

Forudsætningen for Herholdts Livsværk var Gottlieb Bindesbøll og N. L. Høyen. H. lagde mere Vægt paa en personlig Opfattelse af de Motiver, han i sine Kompositioner gik ud fra, end paa det stilkorrekte. Motiverne tog han ofte fra Norditaliens middelalderlige og tidlige Renæssancearkitektur, men benyttede dog ogsaa danske Motiver og forsøgte i hvert Fald altid at +oversætte* de fremmede Motiver til de hjemlige Materialer. En enkelt Gang, ved Hovedbanegaardens Hal, tog han ogsaa sit Motiv fra Samtiden (jfr. Kay Fisker i Ark. M., 1943, 56-57). Af hans mange Fortjenester af dansk Arkitektur kan nævnes: at han med Universitetsbiblioteket skabte et Gennembrud i den kunstneriske Behandling af Murværk; at han - i Modsætning til de mere akademiske Europæere - viste Vej til en efterhaanden mere og mere frigjort historisk Efterdigtning, der førte til en hel Retning, som fik megen Betydning for Udviklingen; at han med Bibows Villa fastlagde Typen for den borgerlige Villa flere Aartier frem, ofte let italiensk i det ydre, men engelsk paavirket i den uregelmæssige Plans Forhold til Brugbarhed og Hygge; at han ved sin Interesse for ældre nordisk Arkitektur havde en afgørende Indflydelse paa Samtidens og Eftertidens Opmaalingsarbejde. Som Restaurator begik han i historisk Henseende mange Fejl, men bidrog i kunstnerisk Henseende til at højne dette Arbejde. Baggrunden for H.s og hans Efterfølgeres Retning var det velhavende Borgerskabs individualistiske Livssyn med dets nationale, romantisk-historiske Kultur i Aarhundredets anden Halvdel. K. M.

Papirer i Det kgl. Bibl. - Architectonisk Album udg. ved Chr. M. Tegner, III, 1855 (-56), Tvl. 5, 8, 9, 13; Ill. Tid., 1861-62, 45-47; 1867-68, 5-6; 1869-70, 303; 1901-02, 463-64; Nord. Universitets-Tidsskrift, X, Hft. 1, 1864, 150-67; Ældre nord. Architektur, 1. Saml., 1. Rk., 1872, Tvl. 9; Industrielle Tegninger, udg. ved Chr. Hetsch, 1872-82, VI, Afd. for Stenhuggere, 2. Tvl.; N. L. Høyen: Skrifter, II, 1874, 180; J. Kornerup: Roskilde Domkirke, 1877, 68-69; J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker, 1880, 21-23 og Tvl. 11-12; T. for Kunstind., 1892, 185-88; Ark., 189798, 588-89, 674-75; 1898-99, 301, 303; J. D. Herholdt og hans Værker, udg. af hans Elever ved A. Clemmensen, Hans J. Holm og H. Storck, 1898 (-99) (med Selvbiografi, Fortegn. over Arb. m. m.); Arch., 1899-1900, 49-56; 1900-01, 203-04; 1901-02, Afd. A., 161-66, 189-91; 1903-04, Tillægshft., XCIIIXCVIII; 1921, 26, 28, 30; Ark. U., 1942, 32; 1943, 148, 16364; Ark. M., 1943, 49-64; Eugen Jørgensen: Nyere Dansk Bygn.kunst, i Kunst, II, 1900; Akad.s Aarsberetning, XV, 1903, 16; Meldahl og Johansen, 1904, 268, 298-99, 377, 439, 493, 545, 556, 559; E. Schiødte: Moderne kbh.ske Pakhuse, i Kunst, VII, 1905; Bogvennen, 1906, 44-45; J. Helms og H. C. Amberg: Ribe Domkirke, 1906, 31, 53-54; Heinr. Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 58; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 9; 11, 22, 46, 194; K. Varming og Vilh. Lorentzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1892-1912, 1912, VI-VIII; Frits Casse: En gammel Ingeniørs Erindringer, 1913, 40-41, 43-44; Axel Rubow: Nationalbankens Historie 1818-78, 1918, 377; Før og Nu, V, 1919, 182-83, 203-04, 212, 215; Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 48; Sorø Bogen, I, 1924, 277-78 (uden H.s Navn); Odense Bys Historie, 1926; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32; Ragnar Ostberg: En arkitekts anteckningar, 1928, 131; J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt, 1829-1929, 204-11, 434-35; V. Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931, 521; Svend Dahl: Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932, 55-74; Ch. Haugbøll: Ørstedsparken, 1933, 14, 22-23, 26-27; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 462-63, 468; 3. Rk. III, 1939, 157; Danm. Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 88, 167, 174; V, Sorø Amt, 1936-38; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 385, 388; Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940, 51; H. J. Helms: Næstved S. Peders Kloster, 1940, 618, 635-36 (uden H.s Navn), 676; Danske Slotte og Herregaarde, I, 1944, 643-48; II, 1943, 610-19; Johanne Luise Heiberg: Et Liv gjenoplevet i Erindringen, 4. Udg., 1944, III, 150; IV, 457; Malmø fornminnesforenings årsskrift, 1946, 118.

Herløw, Aage Johannes, f. 1892, Arkitekt. F. 13. Marts 1892 i Eskebjerg ved Kalundborg. Forældre: Købmand August Ferdinand H. og Emilie Kirstine Jørgensen. Gift 23. Maj 1925 i Kbh. med Ellen Marie Møller, f.. 3. April 1896 i Ringsted, D. af Kæmner Sophus August M. og Anna Cathinca Hamborg.

Uddannelse: Realeks. 1908; Tømrersvend 1913; forb. til Akad. af Tekn. Sk. og Gustav Vermehren; opt. Okt. 1916; besøgte Forsk. for Arkitekter fire Sem. 1916-1$; efter forsk. Tegnestuearbejde selvstændig Virksomhed fra 1924. Stipendier: K. A. Larssen 1914 og 21. Rejser: 1914 og 1930 Tyskland; 1921-22 Italien (s. m. Christen Skikkild). Udstillinger: Charl. 1936.

Arbejder: Koltved Skole (1927); Alleshave Kirke (1928); Svallerup Præstegaard (1928); Nekselø Kirke (1931); Avnsø Kirke (1934); Vandværk, Handelsskole, Biograf og Gasværk (1939) i Ringsted; Sparekasse for Ringsted og Omegn (1940); Begravelseskapel i Ringsted (1941) samt forsk. Beboelsesejendomme, Villaer og Fabrikker. Red.

Arch. U., 1928, 148 (Tøndestave Kirke); 1941, 26-27 (Kapel i Ringsted).

Hermal, Johann Battis(ta), -1740-, Marmorerer fra Namur el. Amsterdam, fik 12. Nov.

1740 Pas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere. Red.

Utr. K.

Herman, -1581-, Maler. Malede 1581 Gemakker paa Skanderborg Slot. Navnet Her-

man Maler (1596) hos Friis skyldes Læsefejl for Petter Harmand (s. d.). G. B.

Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1580-83, 1903, 351 592.

Herman Stenhugger, se Gertsen, Herman.

Herman, Joseph, -1741-, Kobberstikker, fik 1741 Rejsepas fra Danmark til Mannheim.

Et allegorisk Kobberstik udf. i rødt forestiller en Allegori over Skibsfarten og er bet.: 1760

J. F. Herman, Kopie efter Picart (Kbst.-saml.). T. H. C.

Utr. K.

Hermansen, Johannes Carsten Christoph, 1842-64, Bhgr. F. 23. Aug. 1842 i Tønder, d. 28. Okt. 1864 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Daglejer Johann H. og Anna Maria Christina Petersen. Ugift.

Uddannelse: Malersvend 1859; kom ved

Venners Hjælp til Kbh. og anbefaledes af Maler H. Olrik til Akad.; var samtidig Modelerer ved Den kgl. Porcelainsfabrik og arbejdede paa H. W. Bissens Atelier. Udstillinger: Charl. 1862-64 (3 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Brændtlersstatuetten Saxo (udst. 1862); Statuerne David (udst. 1862) og C. W.

Eckersberg (udst. 1863); Gruppen Marsk Stigs Døtre (udst. 1868); Statuetten Ossian

(udst. 1864, tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Statuette af A. S. Vedel (1864 Terracotta, tilh. Kunstmus.). J. B. H.

Hermans-Sohn, Nicolai Peters, se Peters, Nicolai Hermans-Sohn.

Hermansen, Oluf August, 1849-97, Maler F. 30. Juli 1849 paa Fr.berg, d. 25. Nov. 1897 sst. , begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Tømrer Frederik Salomon H. og Clara Amalie Møller. Gift 29. Sept. 1871 i Kbh. med Marie Nicoline Mathilde Andersen, f. 19. April 1837 i Esbønderup, d. 15. Aug. 1893 paa Fr.berg, D. af Snedkersvend, senere Arrestforvarer i Helsinge Christian Georg A. og Johanne Kirstine Pedersen.

Uddannelse: I Porcelænsmalerlære hos Bing & Grøndahl; dekorerede i flere Aar Terracottaarbejder for P. Ipsens Enke; tegnede samtidig paa Tekn. Inst. under Vejledning af F. F. Helsted og Tegnelærer C. S. Petersen og udførte her væsentlig Blomsterstudier efter Naturen; blev opt. paa Akad. Jan. 1870 og fik Afgang som Maler Dec. 1876. Stipendier: Akad. 1874. Udstillinger: Dec.udst. 1873; Charl. 1874-97 (23 G. m. 50 Arb.); Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 og 1942; Nord. Udst. 1883 og 88; Kleis 1892. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.

Arbejder: Gæssene drives hjem (1875); Roser og andre Blomster i en Vase (Neuhausens Pr. 1877); Fra Kastellet (1878, forh. Joh. Hansens Saml.); En Rønsegaard, og Et Frokostbord (tilh. begge Kunstmus., dep. i Landbrugsministeriet); Fra Staunbjerggaard. Efter Regn (1891, Aalborg Mus., dep. i Socialministeriet); Foderhus i Dyrehaven (1894, Ribe Mus.); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus. og Teatermus. samt Øregaards Mus.

O. A. Hermansen har væsentligst malet Blomsterbilleder og Landskaber og har desuden været virksom som Dyrmaler. Som Børnebogsillustrator har han været yderst produktiv. Specielt har hans Dyrebilledbøger fra 90'erne nydt en uhyre Popularitet og er blevet optrykt igen og igen lige til vore Dage.

Red.

Auk. Kat. 1889, 94, 95, 97; Pol. 20. Okt. 1895 (N. V. Dorph); Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942.

Herning, August, se Hærning, August.

Herold, Peter Christian, 1879-1920, Bhgr. F. 10. Sept. 1879 i Rønne, d. 31. Jan. 1920 i Vejle, begr. i Bering. Forældre: Fisker Rudolf Christian H. og Larsine Kirstine Petra Nielsen. Fætter til Vilhelm H. (s. d.). Gift 11. Juni 1907 i Ørre med Kirstine Sneptrup, f. 18. Marts 1882 i Sinding, D. af Landmand Dines S. og Mette Pedersen.

Uddannelse: Billedskærersvend; gik paa Tekn. Sk. i Rønne; besøgte senere Brødrene Vermehrens Tegnesk., hvorfra han blev dimitt. til Akad. Jan. 1906; vilde være Dekorationsbilledhugger og besøgte Alm. Forb.kl. og Dekorationssk. til Foraaret 1908. Udstillinger: Charl. 1914-19 (5 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1918.

Har hovedsagelig udført Dyreskulpturer; arbejdede bl. a. for Den kgl. Porcelainsfabrik

som signerende Kunstner 1908-19; udførte en Altertavle (Træ) til Helligaandskirken i

Rønne. J. B. H.

Herold, Wilhelm (Vilhelm) Christopher, 1865-1937, Kammersanger, Bhgr. F. 19. Marts 1865 i Hasle, d. 15. Dec. 1937 paa Fr.berg, Urne paa Hasle Kgd. Forældre: Bagermester Julius Gotfred H. og Margrethe Jensen. Gift 19. Aug. 1895 i Asminderød med Fideikommisbesidder Magdalene Margeritha Louise Rosenørn v. Gersdorff, f. 28. Jan. 1869 i Kbh., d. 30. Nov. 1944 paa Fr.berg, D. af Kaptajn Christian Rosenørn v. G. og Josephine Heimann.

Udstillinger: Charl. 1906-21 (8 G. m. 8 Arb.); Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Buster af Prinsesse Marie (tilh. Kongefamilien), Skuespillerne Nic. Neiiendam (1907, Bronze, Det kgl. Teater), Otto Zinck (1905, Bronze, Kunstmus.) og Peter Jerndorff (1911, bronzeret Gips; Teatermus.) samt Erik Skram (1922, Chr.borg).

Vilhelm Herold, der debuterede som Sanger paa Det kgl. Teater 1893 og blev Kammersanger 1903, arbejdede med Billedhuggerkunsten i ledige Stunder og udførte væsentlig Portrætter af nære Venner el. Slægtninge.

J. B. H.

Breve til P. S. Krøyer i Hirschsprungs Saml. - Pol. 28. Dec. 1905, 7. Juni 1906 (Carl Aarsleff); 18. Juni og 18. Juli 1906 (begge Sig. Muller); Vore Herrer 9. Dec. 1920.

Heroldmester, - 1470-90 - , Stenhugger.

Den ældste større Værkstedgruppe af danske Gravsten fra gotisk Tid maa tilskrives en Stenhugger, der fra c..1472 har arbejdet paa Sjælland, maaske i Roskilde. Selv om hans Hovedværk er Stenen i Odense S. Hans Kirke, over Marsken Claus Rønnow (d. 1486), er baade de fleste og de ældste af hans Arbejder sjællandske, deribl. Stenen i Ringsted over Niels Skave og hans Forældre. De gotlandske Kalkstensflager behugger han i svagt Planrelief, fint og yndefuldt, opfindsomt varleret med Indskrifter, Evangelistsymboler, Ornamentborter og Adelsvaaben, men aldrig Figurer, hvoraf Betegnelsen Herold- eller Vaabenmester. Først hans Elever forsøgte sig med Figurfremstillinger. En sjællandsk Efterfølger har hugget den store Kriger paa Niels Gyldenstjernes Sten i Ringsted, medens en dygtigere Mand, af samme Skole i Skaane har hugget de letindridsede Vaabendragere paa Stenen i Vallby over Holger Ulfstand (d. 1485) og paa Jens Holgersen Ulfstands +Kæmpesten* fra 1487 i Glimmingehus (opr. en Bordplade).

C. A. J.

Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; C. A. Jensen: Adeige Gravsten (under Udgivelse).

Herrens Legems Mester, -1490-1500-, Maler.

Blandt de ret talrige sengotiske Kalkmalerimestre, som arbejdede i Aarhus Domkirke, har F. Beckett paavist en Herrens Legems Mester, hvis Hovedværk er en Fremstilling af Gregorsmessen, malet som Sidealterbillede paa en af Skibets sydlige Arkadepiller. Samme Mester har desuden malet 2 Alterbilleder paa Kirkens nordre Arkadepiller (Jomfru Maria i Rosenkrans, Dommedag), og hans Maner genkendes i Kalkmalerier i Nødager og Marie Magdalene Kirker paa Djursland, 1 Vinderslev ved Viborg samt i Raaby og Dalbyneder.

F. Beckett: Danm. Kunst, lI, 1926. C. A. J.

Herschend, Oscar, 1853-91, Maler. F. 6. Jan. 1853 paa Herschendsgave ved Skanderborg, d. 26. Jan. 1891 sst., begr. i Vedslet. Forældre: Stamhusbesidder, Kammerraad Peter H. og Emilie Fischer. Gift 22. Dec. 1887 i Kbh. med Julie Johanne Nielsen, f. 1865, d. Jan. 1902. Ægteskabet opløst:

Uddannelse: Kom ind paa Akad. som Bygningselev og Murer; besøgte fra Okt. 1870 til Okt. 1874 Alm. Forb.kl., men begyndte saa paa Landskabsmaleri i Stedet for at fortsætte i Arkitekturklasserne; var paa Skagen 1878 og 1879 og senere. Udstillinger: Charl. 1880-88 (9 G. m. 13 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88.

Arbejder: Fra Stensbøllegaard (1875) og Fra Vestkysten af Jylland (1887) (begge Aalborg Mus.); Baade paa Sønderstranden og Skagens Strand (begge 1878, Skagens Mus.); Landskab, Thy (Ribe Mus.).

Herschend har især malet stemningsfyldte Motiver fra Jyllands Klitter i Efteraarsregn. Red.

Auk.kat. 1885, 88 og 90; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 81-82.

Herschnak Morten, 1729-53, Søofficer, Raderer-Dilettant. F. 18. Jan. 1729, d. 3. Juni 1753 paa Saffias Red. Forældre: Oberst, Kommandant paa Christiansø Rasmus H. og Ellen Kirstine Munk. Ugift.

Modtog som Kadet fra 1740 Undervisning hos J. Fosie og deltog i Udsendelsen af dennes Læreklude (1747) med Raderingen: En Mælkebærer. Omkom ved Fregatten Falsters

Brand paa Saffias Red. O. A.

Krohn, 1889, Nr. 478.

Herslev-Mester, -1500-, Billedskærer.

Altertavlen og Lægmandskrucifikset i Herslev Kirke (Vejle Amt) er skaaret af samme

Mester, der vistnok ogsaa har gjort Altertavlen i Store Anst (Ribe Amt). Værkstedet, hvis Stilpræg er lybsk, har rimeligvis ogsaa udført andre nørrejyske Arbejder, kendelige ved det ejendommelige, forpinte Ansigtsudtryk, saaledes et Krucifiks i Nysogn (Ringkøbing Amt) og Dele af Altertavlen i Tvilum (Aarhus Amt). C. A. J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, 11,1928.

Hertz, Mogens, f. 1909, Maler. F. 26. Sept. 1909 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Orlogskaptajn Herbert Vivian H. og Olga Inger Elisabeth Reffs. Gift 1° 28. Okt. 1939 i Kbh. med Cecilia Hamsun, f. 13. Maj 1917 i Larvik, D. af Forfatter Knut H. og Marie Andersen. Ægteskabet opløst. 2° 9. Aug. 1944 i Gudhjem med Astrid Louise Margrethe Nielsen, f. 26. Marts 1916 i Kbh., D. af Kommunelærer, cand. theol. & mag. Anton Janus Peter N. og Karla Anna Pedersen.

Uddannelse: Rostrup Bøyesens Malersk. 1928-32; Maison Watteau, Paris, 1930; Akad. under Sigurd Wandel 3 Sem., 1938-39. Rejser: 1930 Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland; 1932 Island; 1938 Norge og Sverige; 1939, 40 og 41 kortere Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1937-39, 41, 43-46; Charl. Eft. 1943; Farve og Form 1942; Den uafhængige 1944-46; Sep.udst. 1932, 36 og 40. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1939.

Arbejder: Høstarbejde (Sødrings Pr. 1939); Vinteraften, Dosseringen (1942, Esbjerg Mus.); Udsigt over Havet (1943).

Mogens Hertz, der kendte L. A. Ring i dennes sidste Leveaar og begyndte at male paa Rings Tilskyndelse, mas nærmest betegnes som Impressionist, navnlig i sine Oliebilleder fra Langelinie, der genspejler Lysets og Vejrets Nuancer. 0. S.

Dag. Nyh. 11. Dec. 1932 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 9. Marts 1936 (Pr. Wilmann).

Hertz Jespersen, Eline Emilie, f. 1879, Maler. F. 29. April 1879 i Brøndbyøster. Forældre: Slagtermester Carl Heinrich Olesen og Helene Marie Hansen. Gift 27. Dec. 1905 i Svendborg med Maler Knud Jespersen (s. d.).

Uddannelse: Er Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905, 08, 10-12, 17; Charl. 191646 (27 G. m. 34 Arb:); Charl. Eft. 1922, 40; Jyderne 1939, 41; Sep.udst. 1914, 16, 18, 25 (alle s. m. Knud Jespersen).

Arbejder: Æbleblomster (1942); Æbler (1943); Landskab, Mols Bakker (1945).

Eline Hertz Jespersen har malet Landskaber og Opstillinger i en ret bred og dekorativt

betonet Form. Fra 1935 har hun boet paa Mols og har siden da hentet sine Motiver i de storliniede Udsigter her. H. M.

Nat.tid. 18. Febr. 1925 (Th. Faaborg).

Hertzog, Frederik (Friedrich) Gottlieb, 1821-92, Bhgr. F. 6. Jan. 1821 i Kbh., d. 13. Marts 1892 sst., begr. sat. (Holmens). Forældre: Snedkermester Johen Frederik H. og Caroline Cathrine Berthelsen. Ugift.

Uddannelse: Gik paa Vajsenhusets Skole 1829-35; lærte Træskæring hos Wille og blev

opt paa Akad. Okt. 1836; avancerede til model.sk. Juli 1842; den lille Sølvmed. 1842, den store 1845; lille Guldmed. 1851, store 1855; Elev af H. W. Bissen 1840 og arbejdede en Aarrække i dennes Værksted. Stipendier: Akad. 1855-59 (større). Rejser: 1856-61 Italien; 1861 Grækenland. Udstillinger: Charl. 1843, 45, 47, 52, 54, 56, 59, 92 (m. Talt 8 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1866. Hverv: Assistent ved Akad.s Alm. Forb.kl. 1864-82; Medl. af Akad.raadet 1887, af Akad.s Plenarforsaml. 1890.

Arbejder: Deltog i Udsmykningen af Lofterne i Thorvaldsens Museum (Værelse IV og Korridoren i Stue-Etagen, begge 1844) og Forhallen (1846) (Arbejdstegn. 1844 i Museet); huggede H. W. Bissens Apollo i Marmor til Universitetet (1844); Reliefferne Hectors Afsked med Andromache (1847), Thetis bønfalder Vulcan om Vaaben til Achilles (1851, lille Guldmed.; tilh. Akad., Skitse i Ribe Mus.) og Moses beskytter Kvinderne ved Brønden i Midian (1855, store Guldmed.; tilh. Akad., Skitse i Ribe Mus.); En Dreng som spiller Terre (1846, Terracotta); Jesus opvækker Enkens Søn af Nain (1858); Buste af M. G. Bindesbøll (Gips, Akad.) Tegninger: Thor og Midgaardsormen (1857 og senere); Thor overmandes af Ælde (1855 og senere) samt andre Scener fra Nordens Gudeliv (bl. a. i Kbst.saml.); Bacchus og, Æsculap (1855-56); Siddende Silén (1854); Restaurering af Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke (kun de arkitektoniske Dele) (1862-92).

At Hertzogs Produktion blev lidet omfattende, skyldes hans store Grundighed og Selvkritik. Han var en lærd Mand, der søgte sine Forbilleder direkte i Antikken, selv hvor Emnerne er nordiske (fx Thor-Tegningerne, der er inspirerede af græsk Vasemaleri). For opsparede Midler stiftede Kunstneren, som førte en Særlings nøjsomme Liv, det Hertzogske

Legat; hans Bogsamling testamenteredes til Akad.s Bibliotek. J. B. H.

Berl. Tid. 14. Marts 1892 (Nekr.); Th. Stein i Museum, 1893, I, 1-12; Johs. Stein i Gads danske Mag., 1922, 218-31; Chr. Ottesen: Det kgl. Vajsenhus gennem to Hundrede Aar, 1927, 301-02; Johs. Stein i Saml., 1934, 13-15; samme: Fra lykkelige Tider, 1943, 18-21; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Hertzog, I. C., -1779-81-, Brogedmaler.

Ansat som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik i Tiden 1779-81. Sikre Arbejder

kendes ikke. B. L. G.

'Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik i det le. Aarh., 1938.

Hertzog (Herzog), Johan Georg, c. 1717-70, Maler. F. c. 1717, d. 1770. . Gift med Mette Kirstine Brummers, begr. 13. April 1758 i Kbh.

Arbejdede først ved Malerhaandværket, lærte sig derefter Portrætmaleriet; nævnes 1736 som tjenende hos Peter Wiohmann; har maaske derefter været Elev af Johan Salomon Wahl, idet denne 1745 nævnes som Fadder til H.s ældste Søn. Omtales senere snart som Skildrersvend (1743), snart som Malersvend (1744), hvorefter man mas formode, at han stadig har dyrket Haandværket jævnsides med Kunsten. Var ansat som Ridsemester ved Sorø Akademi c. 1753-70 og paatog sig ogsaa her Arbejdet som Haandværker.

Arbejder: Margrethe Wiibe, gift v. d. Osten (1744, Det Harboeske Enkekloster; Sign. og

Datering paa Billedets Bagside gaaet tabt ved Restaurering); Admiral Lund (sign. J.

Hertzog pinxit 1765, Privateje); Kristus fremstilles for Jøderne (sign. J. G. Herzog, Gerlev

Kirke, Sorø Amt); et Portræt af Abel Ka thrine Kalckreuter omtales i Hist. Medd. om Kbh. 1938 som . udf., af H., men er if. Paaskrift paa Billedets Bagside malet af Viertel 1801. T.H.C.

Hotel Bristols Auk.kat. 6: Okt. 1917, Nr. 4941; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1936 I, 397; Damm. Kirker, Sorø Amt,

1936-38, 718; Erik Rode i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 130; V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 110.

Hertzsprung, Carl Frederik Emil, 1804-67, Maler. F. 11. Maj 1804 i Potsdam, d. 8. Sept. 1867 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Klædefabrikant Johan Peter Friedrich H. og Frederikke Charlotte Rannow. Gift med Jensine Cathrine Schouw, f. 10. Aug. 1809 i Grenaa, d. 12. Febr. 1886 i Kbh., D. af Skrædder Severin S. og Karen Ramhardt.

Besøgte 1817-33 Akad., hvor han 1827 fik den lille, 1833 den store Sølvmed. Han var oprindelig Portrætmaler, malede paa Porcelæn og udførte 2 Portræthoveder paa Porcelæn, en camaieu (udst. 1827); 1831 fik han Tilladelse af Akad. til at kopiere Kratzenstein-Stubs Hother og Valkyrierne. Han malede dette Motiv paa Porcelænsplade (udsi. Charl. 1832, tilh. Den kgl. Porcelainsfabrik). Han har udst. Charl. 1827-34 (3 G. m. 3 Arb.) og var paa Udst. af Akad.s Modeltegn. 1942 (Kunstfor.) repræsenteret med en Modeltegn.

1837 blev han Embedsmand og synes derefter at have opgivet Kunsten; først Kammerskriver i Finansministeriet, senere Told-forvalter i Eckernførde, hvorfra han blev fordrevet 1864. T.H.C.

Herzog, Johan Georg, se Hertzog, Johan Georg.

Hess, Elise, se Falck, Elise.

Hess-Petersen, Carl Valdemar, f. 1882, Arkitekt. F. 5. Okt. 1882 i Vejle. Forældre: Tømrermester Jørgen Petersen og Pouline Hess. Navneforandring 29. Juli 1929. Gift 8. Marts 1919 med Signe Christensen, f. 21. Juli 1898 i Vejle, D. af Konsul, senere Handelsminister Jørgen C. og Marie Schmidt.

Uddannelse: Tømrersvend; Bygningstegner; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1907 og Elev her til 1913; tegnede hos Magdahl Nielsen 1907-11 og 1913-16; ansat paa Christiansborg Tegnestue 1911-12; selvstændig Virksomhed i Vejle fra 1916. Rejaer: 1907 og 1910 Tyskland; 1918 Svejts, Italien, Østrig; desuden til Norge og Sverige.

Arbejder: Dybbøl Forsamlingshus (1912); Ting- og Arresthus i Give (1919); Arbejdernes

Forsamlingshus, Vejle (1920, s. m. S. M. Alrøe); Museet i Vejle (1923, s. m. N. Christof

Hansen); Taarnet paa Lindeballe Kirke (1924); Centralbiblioteket i Vejle (1934); Restaure-

ring af Herregaarden Haraldskær ved Vejle; Baptistkirken i Vejle og fl. Landsteder i Vejles Omegn. A.G.J.

Ark. M., 1937, 143 (Bibliotek i Vejle).

Hesse, Andreas Hansen, -1653-73-, Stukkatør. Fader: Dønniker Hans Andersen H. i Kbh.

Optræder i de kgl. Regnskaber fra 1653; udf. 1670 s. m. Zacharias Steffen (s. d.) efter

Tegning af Thomas Walgenstein (s. d.) et Stukloft i Det kgl. Bibliotek, nu opsat i Kongens Haandbibliotek. 1673 arbejdede han paa Sophie Amalienborg. B.L.G.

C. Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse, 1873, 25 og 35; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 262; B. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, IV., 1945, 94.

Hessellund, Hans Andreas(en), 1851-1907, Maler. F. 13. Okt. 1851 i Gylling ved Odder, d. 29. Juli 1907 paa Sejrø, begr. i Ringsted. Forældre: Gaardejer Andreas Hansen H. og Maren Pedersdatter. Gift 15. Nov. 1903 i Gørlev med Bodil Dagmar Marie Nielsen, f. 8. Nov. 1881 i Gørlev, D. af Lærer Anders N. og Ane Marie Andersen.

Uddannelse: Opr. Landmand; dimitt. til Akad. af Maleren O. A. Hermansen; opt. her Jan. 1876; Afgang som Maler Juni 1881. Stipendier: Akad. 1892, 1904. Rejser: 1888 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1883-1907 (18 G. m. 29 Arb.); Nord. Udst. 1883; Sep.udst. 1908 (Kunstfor.).

Arbejder: To gamle fra Morsø (Nord. Udst.1883); Nytaarsdag (1889, Aalborg Mus.; dep.

i Ranum Seminarium); Scene i et Snedkerværksted (1891), Besøg hos Lægprædikanten

(1892), Drengene skal have Mad (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

v. Hessen, Reinhold, -1754-. En Attest, underskrevet af Eigtved og Saly 1754 oplyser, at H. i adsk. Aar har besøgt Akad. i Kbh.; hvilken Kunstart han har dyrket, vides ikke.

Weilb., 2. Udg. Red.

Hetsch, Christian Frederik 1830-1903, Maler. F. 24. Sept. 1830 i Kbh., d. 15. Marts 1903 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Arkitekt G. F. H. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 2. Okt. 1857 i Kbh. med Ane Kirstine Nyeland, f. 6. Dec. 1831 i Kbh., d. 25. Jan. 1905 sst., D. af Fuldmægtig paa Søetatens Proviantgaard, Krigsraad, senere Justitsraad Stephan Peter N. og Jensine Louise Wendelia Bentzen.

Uddannelse: Blev opt. paa Akad. 1840; var samtidig i Malerlære og blev Malersvend 1847; vandt lille Sølvmed. i Dekorationssk. 1850; Elev af Modelsk. 1852. Rejser: 1851 Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien; 1855-56 Tyskland, Frankrig (med offentlig Støtte); 1861 Tyskland; 1862 Tyskland, England, Frankrig; 1867 Frankrig; 1876 Belgien; 1892 Tyskland, Østrig, Ungarn. Udstillinger: Charl. 1851-82 (12 G. m. 22 Arb.); Nord. Udst. 1372; Paris 1878; Raadhusudst. 1901. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1863 for en Teaterdekoration. Stillinger og Hverv: Lærer ved Teknisk Institut; Medl. af Industrifor.s Repræsentantskab 1864-96.

Som kunstnerisk Leder ved Den kgl. Porcelainsfabrik efter Faderen leverede H. 185571 en Mængde Tegninger til Vaser, Opsatser m. m. Stilen er urolig og overlæsset, ofte med ubehagelige Farvevirkninger, men røbende en frodig Fantasi og Pragtglæde. Ofte finder man i hans Ornamentik Laan fra Faderen, ligesom han i mange Tilfælde har komponeret nye Dekorationer til dennes Modeller. H.s s ore Interesse for de historiske Stilarter viser Stykker som den ægyptiske Vase, og en Række Terracotta-Vaser i græsk Stil med røde el. sorte Figurer. For Ipsens Terracottafabrik tegnede H. de + etruskiske* Vaser, som skaffede Fabrikken et Navn paa de store internationale Udstillinger. Ogsaa for Kunstdrejer Schwartz og A. Michelsens Sølvsmedie har H. arbejdet. Af større dekorative Arbejder findes bl. a. bevaret de smukke Vægdekorationer i pompejansk Stil i det gamle Kafelokale Store Strandstræde (1853) og Dekorationer i den store Sal i Zoologisk Museum. Tillige udførte H. en Del Restaureringsarbejder som Voergaard (1877 f.) og Lofterne paa Fr.berg Slot (1878 f.). 1872-82 udgav han: Industrielle Tegninger af Kunstnere, Fabrikanter og Haandværkere i de nordiske Riger, et Værk, som vandt stor Udbredelse, samt 1896 en Rejsebog: Studier over Haandværkerskoler, kunstindustrielle Museer og dekorativ Arkitektur i Udlandet. Tegn. i Bymus., Teatermus., Kunstindustrimus., Øregaards Mus. samt forh. i Joh. Hansens Saml. B.L.G.

Til. Tid., 1899-1900, 808; Auk.kat., Maj 1917 (Dødsbo); E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941.

Hetsch, Gustav Friedrich, 1788-1864, Arkitekt. F. 28. Sept. 1788 i Stuttgart, d. 7. Sept. 1864 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Hofhistoriemaler Kunstgalleridirektør og Professor ved Akademiet i Stuttgart Philipp Friedrich v. H. og Louise Friedericke Wilhelmine Scholl. Gift 1° 23. Aug. 1823 i Kbh. med Annette Hansen, f. 20. Marts 1795 i Altona, d. 21. Nov. 1827 i Kbh., D. af Arkitekt C.F.H. (s. d.) og Hustru. 2° 4. Dec. 1829 i Kbh. med Caroline Amalie Augusta Hansen, f. 15. Okt. 1800 i Altona, d. 31. Maj 1874 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Student fra Türingen; Elev af Bygningsinspektør Etzel i Stuttgart og 180812 af Percier og Lebas i Paris; Medarbejder hos Percier og Rondelet; deltog 1812 i en Arkitektkonk. i Wurttemberg; kom 1815 til Danmark; Medarbejder hos C. F. Hansen fra 1815. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1829 (700 Rdl.). Rejser: 1808-12 Paris; 181215 Rom; bosat i Danmark fra Okt. 1815, Indfødsret 1822; 1829-30 Ty skiand, Frankrig, Italien; 1839 Tyskland; 1851 London (Verdensudst.), Holland, Belgien og Tyskland; 1855 Paris (Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1816-27, 32, 34-35, 37-38, 44, 47-48, 55; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1820, Medl. s. A. (Et Pantbeon for fortjente Mænd); fik 1846 overrakt Guldmed. m. Portræt (senere Teknisk Selskabs Sølvmed.); Medl. af Akad. i Stockholm og i Miinchen, af Institute of British Architects, af Slójdfóreningen i Gøteborg og Gewerbe-Verein i Sachsen-Altenburg. Stillinger og Hverv: Informator i arehitektonisk Ornamentskole ved Akad. 1815; privat Tegneskole 1817; Prof. ved Akad. i Perspektiv ved Arkitekturskolen 1822; Direktør for de Reiersenske Tegneskoler 1826; kunstnerisk Leder af Den kgl. Porcelainsfabrik 1828-57; overordentlig Prof. ved Akad. 1829; ordentlig Prof. 1835; Leder af Tegneundervisningen paa Polyteknisk Læreanstalten 1829, senere Medl. af Best.; 1834, 36, 40 og 44 Medl. af Kom. for Afholdelse af Industri.udst.; fra 1838 Medl. af Industrifor.s Best.; Undervisningsdirekter ved Teknisk Institut 1844-47; Medl. af Komiteen for Danm.s Deltagelse i Verdensudst. i London 1850.

Arbejder. Arkitektur, Restaurering og Interiører: Det indre af C. F. Hansens Bygninger efter 1815, især Chr.borgs Interiører; Interiører i Dehns Palæ for Mac Evoy (e. 1825) og i Bernstorffs Palæ for Arveprins Frederik (c. 1830); Synagogen i Krystalgade (1833); Udkast til et Tinghus (1833); Projekt til Thorvaldsens Museum med Anvendelse af Frederikskirkens Rester (1834); Restaurering af Trinitatis Kirke (1834-35); Steensgaard paa Langeland (1836-37); Restaurering af klintholm (1837) og Broholm,(1839-40); Projekt til Udsmykning af Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke (1840); to Projekter til Gerdrup (1840-41); S. Ansgars Kirke i Bredgade (1841-42); Restaurering af Gjorslev og Tilbygn. af Sydfløj (1843); Plan til Gammelholms Bebyggelse (1844); Toldbodanlæg (184452); Restaurering af Haderslev Domkirke (1845); Basnæs (1846); S. Annæ Plads 3 (1847); Grev von Essens Villa i Helsingborg (1848); Restaurering af Holsteinborg (1848-50) og af Classens Bibliotek i Amaliegade (1850); Etageforhøjelse af Holmens Kanal 12 (1850); Udstillingsbygn. paa Chr.borg ;Ridebane (1852); to Projekter til Frederikskirken med Omgivelser (1854, 55); forsk. Arbejder paa Herlufsholm, deribl. Projekt til en Skovriderbolig (1855-56); Projekt til Polyteknisk Læreanstalt (1855). Mindesrker: K. L. og Kamma Rahbek, Bakkehuset (1833, s. m. Freund); Fr. VI, Frederiksminde i Skanderborg x(1845, s. m. Thorvaldsen); Projekt til en Frihedssøjle (1848) samt det yderste Gitter omkr. Hesten paa Kgs. Nytorv. Gravmæler: Biskop Balle (d. 1816, Assistens Kgd., Tegn. 1817); Veterinæren E. N. Wiborg (d. 1822, Holmens Kgd., s. m. Gebauer); Generalløjtnant, Grev G. W. C. af Schmettau (d. , 1823, Assistens Kgd.' Tegn. 1823); Overbibliotekar D. G. Moldenhawer (d. 1823, Assistens Kgd., Tegn. 1828); Historikeren Abraham Kall (d. 1823, Assistens Kgd., Tegn. 1823); Grev G. L. von Schulenburg (d. 1828, Garnisons Kgd., Tegn. 1828); Lægen Johan Daniel Herholdt (d. 1836, Assistens Kgd., Tegn. 1842); Jernstøber H. J. Meldahl (d. 1840, Fr.berg Kgd., Tegn. 1843); Komponisten C. F. Weyse (d. 1842, Roskilde Graabrødre Kgd., Tegn. 1847); Spansk Gesandt, Grev Yoldi (1852, Assistens Kgd., Tegn. 1836). Kunsthaandværk: Møbler: Stole til Chr.borg Pragtseng paa Fredensborg. Keramik: Pragtservice paa Chr.borg og Amalienborg; mange nye Kopforme, Vaser og Skrivetøj. Metal: Tegn. til Bronzekandelabre i Vor Frue Kirke; Tegn. til Sølvtøj for J. B. Dalhoff og A. Michelsen; Tegn. til Arkitektur og Kunsthaandværk især i Akad. og i Kunstindustrimus.; Arb. i Kbst. saml. (Tegn. og Grafik), Thorvaldsens Mus. (Tegn.) og Øregaards Mus. (Tegn. og Akvarel). Litterære Arbejder bl. a.: Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære (1828, s. m. G. F. Ursin); Om Tegneundervisning (1834); Veiledning til Perspectivens Studium og Anvendelse (1839); Om Moden og den rene Smag (1848); Om Tegnekunsten betragtet som Dannelsesmiddel (1853); Bemærkninger ang. Kunst, Industri og Haandværk (1863); desuden udg. Fortegninger for Haandværkere (1839-43).

G. F. Hetsch var en internationalt uddannet Arkitekt, da han kom til Danmark. Hans Medlemsarbejde til Akad. viser i Grundplanens Sammenstilling af retvinklede Koordinatsystemer en stærk Paavirkning fra burand, mens det i sine Detailler viser Frugten af et flittigt Opmaalingsarbejde i Rom. Af dansk klassicistisk Arkitektur, særlig af C. F. Hansens Kunst, synes han aldrig at have lært noget trods mangeaarigt snævert Samarbejde. H. er en udpræget Senklassicist med Forkærlighed for horisontale Facadedelinger og smaa sirlige Detailler. Han beundrede Schinkel meget og ligner ham noget, men mangler ganske hans kunstneriske Format. H. delte Senklassicismens Interesse for Polykromi, Ægypterier, Nygotik, Støbejern og Glas, og han var den første i Danmark, som brød med Klassicismens pudsede Facader og lod S. Ansgars Kirke staa i rød, fuget Blankmur. H.s betydeligste Arbejde er Jødernes Synagoge og det smukke Hus S. Annæplads Nr. 3.

H. fik stor Betydning for Senklassicismens Haandværk i Kbh. Med sin Sans for Orden, Kvalitet og Præcision og sin i over en Menneskealder urokkede Autoritet som Vejleder i den gode Smag drev han mange Haandværkere som Dalhofferne, Damborg, Anthon Michelsen, Peter Ipsen o. m. a. frem til at yde deres bedste. Han har Æren og Ansvaret for, at en beskeden men karakterfuld Klassicisme beherskede danske Møbler, Metalarbejder, Keramik og Bogbind helt op til 1860'erne, et halvt Aarh. efter at Stilen var blevet umoderne i Frankrig og England. E.L.

Allgemeine Bauzeitung, XV, 1850, 149-51 og Tvl. 326-28; 111. Tid., 1861-62, 93-94; Chr. V. Nielsen sst. 1888-89, 58789; J. L. Ussing i Qvartalsberetn. fra Industrifor., 1865, 1-10; J. Stockbauer i Kunst und Gewerbe, XI, Niirnberg 1877, Nr. 18; Til Minde om G. F. Hetsch, 1888; C. Nyrop i T. f. Kunstind., 1888, 195-205; Industrifor.s T., 1888, 243-50, 259-69, 275-85; Chr. V. Nielsen: Berømte Kunstnere og deres Anvendelse af Perspektiven, 1901, 93-97; samme i Arch., 1901-02, Afd. A., 208-11; S. Fredstrup i Saml., 1927, 34-36 (Porcelæn); Pers. T., 9. Rk. I, 1928, 4-13 (Breve); H. N. Fussing: Erindringer fra Barndom og Ungdom, 1928, 14143; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 18, 58-61.

Heuer, Wilhelm Heinrich Moritz, 17861856-, Kobberstikker og Litograf. F. 26. Aug. 1786 i Ludwigslust, Meklenborg, d. efter 1856. Forældre: Snedkermester Ludolph H. og Sophie Dorothea Amalie Piehl. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1803; vandt 1808 den lille og den store Sølvmed.; fra 1809 benævnes han Kobberstikker; faar 1810 den tille Guldmed., 1814 den store Guldmed. Stipendier: Akad.s Stipendium blev afslaaet ham 1816, da han ikke havde Indfødsret, hvorfor han n. A. lod sig naturalisere; modtog 1818-23 i alt 2600 Rdl. af Fonden ad usus publicos. Rejser: 1818-24 Paris (if. Akad.s Instruks skulde Rejsen gaa over Dresden, Stuttgart til Paris). Udstillinger: Charl. 181056 (8 G. m. 2? Arb.); Teaterudst., Kbh., 1898. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1830.

Arbejder: Heuer har udført en lang Række Kobberstik og lagde sig under Parisopholdet efter Litografien, som han siden fortrinsvis dyrkede; desuden kendes nogle Portrættegn.; af Kobberstik før Paris-rejsen kan nævnes: Chr. VIII som Prins (1806); Hiob efter Maleri af Lanfranco (lille Guldmed. 1810); Den døende Cato efter italiensk Maleri i den kgl. Malerisaml. (store Guldmed. 1814); Vignetter til Fr. VI.s Kronings- og Salvingsakt (1818); en Scene af Holbergs Barselstue efter C. A. Lorentzen; Portræt af Kommandør, senere Admiral Jessen (begge udst. 1815); Peter Foersom (1818). Litografier fra Paristiden: Portrætter af Koncertmester Claus Schall, af J. M. Thiele og af Kratzenstein-Stub samt Kopier efter Potter og C. Vernet. - Efter Hjemkomsten søgte han at blive Medl. af Akad. paa et Stik af Thorvaldsen efter Eckersbergs Maleri (1830), men opnaaede kun at blive agreeret; n. A. forsøgte han paa ny uden Held at blive Medl., idet han som Medl.stykke udf. Udkast til et Stik efter Luinis S. Catharina (dengang tilskrevet Leonardo da Vinci); men atter refuseredes hans Arb.; siden helligede han sig udelukkende Portrætterne, hvoribl. en Række af Tidens mest kendte Personer, Kongefamilien, Weyse, Bendz, Hofagent Waagepetersen m. fl.; H. er repræsenteret med grafiske Arb. og Tegn. i Kbst.saml.; af Tegn., hvoraf han har udf. flere i miniatureagtig Teknik paa Papir eller Pergament, findes 2 Portrætter af Fr. VII (1810 og 1825, Rosenborg), 2 Portrætter af Grev Chr. C. S. Danneskjold-Samsøe (1812 og 1826), dennes Hustru (1825(?)) og Datter Christiane (1827) (alle Gisselfeld) samt Portræt af Caroline Walter (Teatermus.).

Oprindelig synes Heuer at have nydt Protektion af Chr. VIII; men de Forhaabninger, man nærede til ham inden Udenlandsrejsen, gik ikke i Opfyldelse. Ikke uden Grund mødte han Modstand i Akad.; hans Gengivelser efter andres Malerier er unøjagtige og hans Portrætter middelmaadige. H. arbejdede efter Hjemkomsten fra Udenlandsrejsen for Det kgl. Stentrykkeri. T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstindustri, 1896, 140.

Heyder, Otto, d. 1660, Korttegner, virkede i Chr. IV.s sidste og Fr. III.s første Aar som +Ingenieur*. Rejste 1654 udenlands paa en Studierejse, der varede 1 i/2 Aar. I det kgl. Bibliotek fordes Kort over Kbh.s Befæstningslinie (1648) samt over Rosenborg Slot og Have (1649). B.L.G.

Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30 (se Index).

Heydorn, Carl Christian Richard, 1858-88, Bhgr. F. 27. April 1858 i Pinneberg, d. 9. Aug. 1888 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Cigarfabrikant Jürgen Heinrich H. og Gesa Jilrgens. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., som han besøgte fra Okt. 1876 til Marts 1877. Udstillinger: Charl. 1877-82 (5 G. m. 7 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Buste af Billedhugger L. Jensen (1877); Portrætmedaillon af Maler P. Mønsted

(s. A.); Statuen Søvndrukken (1882). Arbejdede for P. Ipsens Enke og Budde-Lunds

Terracottafabrikker. J.B.H.

Heylmann (Heilmann) Frederik Christian, 1771-1837, Arkitekt. Døbt 22. Nov. 1771 i Wesselburen i Ditmarsken, d. 1837. Gift 1808 med Anna Margaretha Cæcilia v. Pein, f. 5. Sept. 1790 i Altona, d. 1818, D. af Nicolaus v. P. og Christiane Graven.

1800 Ansættelse som Konduktør for C. F. Hansen i Holsten; senere Bygningsinspektør sst.

Arbejder: Krempe Kirke (1828-35); Reparation af Kirken i Niendorf. K.G.A.

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; samme: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 88 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. li).

Heylmann, Frederik Christian, 1809-74, Arkitekt. F. 15. Febr. 1809 i Altona, d. 1874 i Altona. Forældre: Arkitekt Frederik Christian H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Besøgte Akad. i Kbh. og avancerede fra 1. Bygningssk. til Medaillesk. 1827; lille Sølvmed. Dec. 1828; store 1831. Rejser: ml. 1836 og 37 Studierejse med Understøttelse af Fr. VI gennem Tyskland og Italien. Embeder og Hverv: Efterfulgte ved Hjemkomsten Cascard som Lærer ved Patriotische Gesellschaft.

Arbejder: Fik .1834 Ledelsen ved Arbejdet med Stænderbygningen i Itzehoe; 1839 blev det ham overdraget at genopbygge den nedbrændte Kirke i Wedel; ledede derefter Arbejdet med nogle Privatbygninger under Stadsbygmester C. L. Wimmel; Udkast til Sindssygeanstalt 1842; 1844 2. Pris ved Konk. om en Bygning for Patriotische Gesellschaft.

K.G.A.

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunsti 18. Aarh., 1930; samme: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 98 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II).

Heyman, Gerda, se Madvig, Gerda.

H. H., -1522-, Maler. En lille malet Altertavle fra 1522 med Fremstilling af den hellige Sippe, som er kommet til Nationalmus. fra Omø Kirke, men oprindelig har staaet i Skelskør, bærer en Stifterindskrift, som slutter med Bogstaverne: H. H., formentlig en Kunstnersignatur. Samme Maler synes at have gjort Alterbordsforsiden i Herlufsholm. C.A.J.

F. Beckett: Danmarks gunst, II, 1926, 235; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1938.

Hiernøe Jens, 1748-1801, Bhgr. og Arkitekt. F. 4. Juni 1748 i Horsens, d. 13. Nov. 1801 set., begr. set. Forældre: +sejlendes Mand* Rasmus Jensen Jernøe og Mette Cathrine Olufsdatter (gift 2° 1760 med Billedskærer Jens Jensen Samsøe, s. d.). Gift med N. N., d. 1797.

Uddannelse: Lærte sikkert Billedskærerhaandværket hos sin Stiffader, der arbejdede dygtigt med Rokokoens Former; blev senere uddannet i Kbh. hos Wiedewelt og Harsdorff; men maatte ved Stiffaderens Død 1769 vende tilbage til Horsens, hvor han førte Værkstedet vidre i nyklassisk Manér, samtidig med at han i nogle Aar virkede som Arkitekt. Udrkelse: 1788 modtog han Medaillen +Pro Meritis*.

Arbejder. Arkitektur: En Række af Harsdorff paavirkede Pilasterhuse i Horsens (Nørregade 11, 1774) og Vejle (Søndergade 14) tilskrives ham. Bygningsskulptur: H. optog c. 1780 et snævert Samarbejde med sin Ven og Slægtning, Bygmester Anders Kruuse (s. d.), og leverede i de flg. to Aartier den dekorative Udsmykning til dennes talrige Borgerhuse, Herregaarde og offentlige Bygninger; udf. Bygningsskulpturer, udskaarne Porthamre og Portalindfatninger i Træ, Sandsten og Stuk pas Borgerhuse i Horsens og Herregaarde i Østjylland (se under Anders Kruuse), udskaarne Dør- og Portfløje samt Møbler (Horsens Mus. og Privateje). Kirkeinventar: Hatting Kirke (1786, velbevaret); As Kirke (nu forstyrret, Dele deraf i Horsens Mus.); Daugaard Kirke (Altertavlen); Vejle Kirke (1791, Altertavlen bev.); Horsens Vor Frelsers Kirke (1794, forsvundet); Skanderborg Slotskirke (fuldført af Kruuse 1802, ændret). Gravsten i og ved Klosterkirken i Horsens og Omegnens Landsbykirker.

Som Billedhugger synes Hiernøe udelukkende at have arbejdet dekorativt, og hans Arbejder er præget af Jardins Dekorationsstil. Med hans Død afsluttedes den lokale Billedskærerskole i Horsens. To af hans Elever, Hans Chr. Ratje og Daniel Schumann (se disse) har dog muligvis en kort Stund videreført Værkstedet. H. var en livlig Aand, som betød meget for sin Bys Kulturliv. Han var et alsidigt Talent og deltog i Ledelsen af forskelligartede offentlige Arbejder (bl. a. Havnens Forbedring 1785-1802). O.N.

Rasmus Nyerup i Minerva, IV, 1801, 166-76; Jens Hiernøes Billede, 1802; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 62, 202; O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 168-206; C. Elling i Danske Borgerhuse, 1943, 34,154; samme i Kulturminder, 1941, 132; 1944, 37 tf.; samme i Ark. U., 1944, 105-09.

Hildebrand, -1201-, Guldsmed. Ærkebiskop Absalon testamenterede 1201 sin Broder Esbern et Sølvbæger, som H. havde gjort. C.A.J.

Kr. Erslev: Testamenter fra Danm.s Middelalder, 1901, 4; F. Beckett: Danm.s Kunst, I, 1924.

Hildebrand, J., c. 1848-85-, Xylograf. F. c. 1848 i Schaffhausen.

Arbejdede mest for F. Hendriksen og har her bl. a. skaaret Billeder til Ude og Hjemme

efter Kunstnere som Chr. Zacho, Joakim Skovgaard, Godfred Christensen; desuden efter Hans Tegner til Jubeludgaven af Holbergs Komedier (1883-88) og efter Hans Nik. Hansen til Oehlenschlägers Skt. Hans Aftens Spil (1885). Arb. i Kbst.saml. Rejste c. 1885 til Tyskland. H.S.H.

Hilfeling, Carl Gustaf Gottfried, c. 17401823, Tegner. F. c. 1740 i óstergótland, d. 22. Okt. 1823 i Skófde. Forældre: Kammertjener, senere Stadskirurg i Norrkóping Johann Gottfried H. og Miniaturemaler Anna Maria Lange. Gift 1° før 1765 med Anne Marie Stuenborg. 2° 1779 med Beata Melin.

H. blev Guldsmedesvend, lærte sig at gravere, blev +Underconducteur i Fortificationen* (i Sverige), arbejdede 1765 ff. som Tegner for Assessoren i Antiquitetsacademien, Nils Reinhold Broeman, paa hvis Anbefaling han 1767 rejste til Kbh., hvor han især arbejdede som Tegner for Langebek til dennes Død 1775. Han fortsatte derefter de i Skaane paabegyndte antikvariske Rejser med den danske Regerings Understøttelse, og vedblivende fik han Pension fra Danmark, ogsaa efter at han var rejst tilbage til Sverige, hvor han fra 1788 foretog antikvariske Rejser for Pehr Tham til Dagsnås i Våstergótland, Småland og især paa Gulland. Hans Tegninger, hvoraf'en Del opbevares i Kongens Haandbibliotek, er udført med stor Nøjagtighed og Omhu - dette gælder ikke mindst hans Tegninger af middelalderlige Mønter, og mere maa man vel ikke forlange af en *Antiquitetsritmåstare*. G.G.

Scriptores rerum Danicarum medii æv!, IV, 1776 (Suhms Fortalc); Gøthiska monumenter, samlade och beskrifna af Pehr Tham, Hof-Intendent, 1794 (Fortalen); Chr. Molbech: Breve fra Sverige i Aaret 1812,1,1814, 329, 343; Weinwich, 1829; Breve fra Jacob Langebek, udg. af Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog ved Holger Fr. Rørdam, 1895; Harald Schiller: En originell herre. Pehr Tham till Dagsnæs den siste Rudbeckianen, 1930, 110 f; Henrik Schiick: Kgl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien dess forhistoria och historia, V, 1936, 501; Georg Galster: Møntfundet fra Hvitaby 1775 i Nordisk numismatisk årsskrift, 1939, 125-160; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940.

Hilker, Georg Christian, 1807-75, Dekorationsmaler. F. 5. Juni 1807 i Kbh., d. 13. Jan. 1875 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibsfører, senere Toldassistent Christian Ernst H. og Marie Margrethe Vest. Gift 29. Sept. 1847 i Kbh. med Elise Boline Schou, f. 10. Nov. 1820 i Kbh., d. 8. Febr. 1867 sst., D. af Farver Jens Nielsen S. og Mette Kirstine Weiwadt.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Baruel og samtidig paa Akad. 1820; Svend 1826; arb. hos Malermester, Informator ved Akad.s Ornamentsk. C. P. Kongslev, hos hvem H. bl. a. udf. Dekorationer i Sorø Akad. og paa Bregentved; Elev paa Modelsk. 1831; Accessit for et Arb. i Landskabsfaget 1832; lille Sølvmed. 1833; store 1835. Stipendier: Fonden ad usus publicos og Reiersen 1838; Kulturministeriet og Reiersen 1860. Rejser: 1838-41 Tyskland (Berlin, Dresden, Nürnberg og München), Italien (Verona, Venedig, Ravenna, Florens, Rom, Neapel, Pompeji); 1860-61 Italien. Udstillinger: Charl. 1833, 35, 38, 4142, 49, 62-63, 74-75; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1905. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1867. Hverv: Lærer ved Tekn. Inst. 1848-49; Vaabenmaler under Ordenskapitlet og Lærer ved Akad. (Dagsøvelser i Dekorationsmaleriet) 1854; Lærer ved Akad.s nyoprettede Dekorationsskole 1864-70.

Arbejder: H.s første selvstændige Arbejde er Udsmykningen af Freunds Bolig i Frederiksholms Kanal (+Loftet i Freunds grønne Stue, min første Komposition 33 el. 34,< Paaskrift paa Blad i Akad.s Bibl.), til hvilket han var anbefalet Freund af Kongslev (c. 1830-35); samtidig Bemaling af + Kunstnermøbler<; Dekorationer paa Chr.borg (Kongens Spisesal) og i Prins Christian Frederiks Palæ; den malede Ramme om Købkes Østerbrobillede (1837, Tegn. i Kunstindustrimuseets Bibl.); Landskabs- og Figurstudier i Olie fra Italienrejsen (forh. Joh. Hansens Saml.); Tegninger til Ferd. von Quast: Die altchristlichen Bauwerken von Ravenna, 1842; første Udkast til Udsmykning af Universitetsvestibulen (1839-40, s. m. Const. Hansen; endeligt Udkast 1840); Tegn. til Dekoration af Sal i St. Kongensgade (1841-42, for Hans Puggaard); Løjtnant Stampes Bogskab (1842, Kunstindustrimus.); Lofter i Rum XXXII og XXXIII i Thorvaldsens Museum (1843); Udsmykning af Universitetsvestibulen (1844 -53, s. m. Const. Hansen; Loftet 1844, Hovedvæggen fuldført 1847, Sidevæggene 1848-53); øvrige Dekorationsarbejder: Krathuset i Ordrup (1851, Udkast s. m. Christen Købke for Rud. Puggaard); D. G. Monrads Bispebolig i Nykøbing F. (Udkast 1851); Hages Kapel i Stege Kirke (Udkast 1852, senere overmalet); Lille Torvegade 2 (Udkast 1852, for Alfred Hage); Kittendorffs Hus, Bianco Lunos Sidealle (Udkast 1853); Snaregade 4 og Charlottenborgs Professorbolig (Udkast i 1840erne og 1854-55, for Wilh. Marstrand); Udkast til Hummeltofte (1855, for D. G. Monrad); Portrætfrise af berømte danske Mand efter Const. Hansens Kartoner i Chr. IV.s Kapel, Roskilde Domkirke (1855); Doktorgaarden ved Stege (Udkast 1857, for Hother Hage); Ny Vestergade 13, 1. Sal (1857-58, s. m. Const. Hansen og P. C. Skovgaard); Landbohøjskolens store Høresal (1857-59, s. m. A. P. Madsen); Skoleinspektør Brix' Kontor paa Efterslægtens Skole, Østergade 54 (Udkast 1858, nedrevet); Musikstuen i Hejses +Villerede*, Søgade, Sorø (Udkast 1859); Universitetets Korridorer (1858-59); Universitetsbiblioteket (1859-61); Universitetets Solennitetssal (185961); Studietegninger fra Rom, Villa Farnesina (1862); Studentersangforeningens Værelse i Studenterforeningen (1862-63, nedrevet); Kgs. Nytorv 5 (Udkast 1863, for Alfred Hage); Sorø Akademi (1860-70; Stengangen 1860, Lovsangssalen og foran liggende Korridor 1861, Spisesal og Hovedtrappe 1862-64, Vestibule og Ø. Trappegang 1870); Udkast til Stokkerup i Taarbæk (1866-67; for Alfred Hage); Udkast til Havnegade 29 (1866, for Grosserer Levin, overmalet); Herregaarden Gyldenholm (1867-68, for Godsejer Charles Neergaard, s. m. Const. Hansen); Vesterbrogade 72, 1. Sal (Udkast 1868 og 72, s. m. Const. Hansen); Herlufsholm (1869-70); Nationalbankens Repræsentantskabssal (186970); Idestrup Kirke, Falster (Udkast 1870); Korsør Kirke (Udkast 1870-71, s. m. F. C. Lund); Udkast til Apoteket paa Vesterbro (1873); til Herregaarden Iselingen (1874, for Martin Hammerich); S. Knuds Kirke i Odense (1874); Aalborg Discontobank (1874); Arb. i Hirschsprungs Saml., Kbst.saml., Kunstindustrimus., Akad.s Bibl. og Fr.borg.

+Pompejanske Stuer* kendes i Danmark fra Aarhundredets Begyndelse, men det var Udsmykningen af Freunds Bolig, som bevirkede, at denne Interiørstil vandt stor Udbredelse. Under Freunds Paavirkning og efter Zahns Værk om Pompeji (1828-29) malede H. sine første Rum i den gamle Materialgaard (Panel i Kunstindustrimus.). Paa Italienrejsen lærte H. Originalerne i Pompeji og Neapel at kende og kopierede Renæssancens Ornamentik i Perngias Børs og Vatikanets Loggier. Paa Hjemrejsen lærte han sig Freskoteknik i München. 1846-47 udgav han 2 Hæfter: Studier efter pompejanske Dekorationer. Hovedparten af H.s Arbejder er gaaet til Grunde eller er stærkt restaurerede, men hans Udkast er bevarede i Akad.s Bibliotek. Tegningerne er smukke, omhyggelige, men noget ængstelige i Farveanslaget, spidse og tørre i Stregen. Fra den Tids Malermestres +pompejanske Stuer* adskiller H. sig ved sin arkitektoniske Sans og sin Fortrolighed med Oldtidens og Renæssancens Ornamentik. I Lighed med J. Th. Lundbye og P. C. Skovgaard (Mægler Aggersborgs Salsdøre i Kunstindustrimus.) tilførte H. den pompejanske Stil frisk dansk Flora og Fauna, tegnet efter Naturen. Hans Hovedværker er Universitetsvestibulen og Sorø Akademi. Ofte kom han under Arbejdet i uklassiske Bygninger i Konflikt med Arkitekturen (den barokke Profilering paa Charlottenborg eller de moderne Støbejernskonstruktioner i Herholdts Bygninger - ikke mindst Jernsøjlerne og de flade Hvælv mellem Jernbjælker). H. udsmykkede Stuerne for det nationalliberale Borgerskab, men i det fatale Sammenstød med næste Slægtleds Klunkemøbler forsvandt de fleste. Et til Dekorationen svarende bevidst Arbejde med Møbeltyper og Møblering savnedes; hans egne Møbeltegninger er svage, og hans faa bevarede Møbler staar tilbage for Kunstnerkollegernes. Der er ingen mærkbar Udvikling i hans Kunst, men Renæssancens Ornamentik interesserede ham mere de senere Aar. Pompejis +første Stil* blev han tro altid. Han kunde variere og gentage det pompejanske Farveskema med stort Held saa sent som i Bissens Dagligstue (1867) og i Olriks Lejlighed (1868). I S. Knuds Kirke har han paa Grundlag af sengotiske Farvespor udsmykket Hvælv og Piller, men ellers stod han Middelalderels Dekoration fjernt. E.L.

Jul. Lange i Det 19. Aarh., I, 1875, 431-34 (optrykt i samme Forf.s Billedkunst, 1884, 416-20); H. Lehmann: Hans Puggaard, 1888, 56; E. Hannoter: Køhke, 1893, 88, 93, 94 f., 100, 108; samme: Const. Hansen, 1901, 119, 122, 149, 153; samme 1 T. f. Industri, 1905, 257-64; M. Kiohn 1 Kunst, VII, 1905-06; Vilh. Lorenzen i Arch., 1905-06, 101-11; samme: Maleren Hilker, 1908; M. Mackeprang i Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, II, 1931, 312-18.

Hilkier, Knud Ove Schinkel, f. 1884, Maler. F. 20. Nov. 1884 i Kbh. Forældre: Fabrikejer Christian Frederik Hilkjær og Thora Frederikke Agnes Schinkel, Navneforandring fra Hilkjær 17. Juli 1905. Gift 8. Marts 1911 i Kbh. med Ulla Augusta Duvier, f. 15. Dec. 1891 i Kbh., D. af Glarmester, senere Oldermand Thorvald Peter August D. og Ellen Augusta Ernestine Wengler.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos S. Vermehren Akad. Nov. 1901 til Juni 1907 (Afgang); lille Guldmed. 1915. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1913; Raben-Levetzau 1914, 19; Ronge 1915; Akad. 1916. Rejser: 1910 Italien og Spanien; 1911, 19-20 Italien; 1932 Spanien; flere Besøg i Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905, OS-10, 12-14; Charl. 1909-46 (36 G. m. 122 Arb.); Charl. Eft. 1936, 40, 44; Helsingfors 1928; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1933-34, 37-39, 40, 42; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1925, 34, 43 (Kunstfor.). Hverv: Medl. af den spanske Udst.kom. 1929 og 1932; af Akad.s Jury 1933-37; af den faste Udst.kom ved Charl. 1935; af Akad.raadet fra 1937.

Arbejder: Adam og Eva efter Uddrivelsen af Paradiset (lille Guldmed. 1915); Madonna med Barnet (1918, Danmarkshuset i Braisne, Frankrig); Badende Drenge (1918); Golgatha (1927, Gustafskirken, Kbh.); Allinge Havn (Randers Mus.); Grønt Køkken med Sild (1934, Aarhus Mus.); Sydfransk Landskab (1937); Nedtagelsen af Korset (1939); Orfeus og Eurydice (1941-42); Landskab med Bro (1944, Nasjonalgall., Oslo); Portrætter af Dr. Ehlers (1932, Welanderhjemmet); af Prof. Axel Lendorf (1935); af Prof. Victor Kuhr (1939); af Harry Søiberg (1941); af Petrine Sonne (1943, Teatermus.).

K. O. Hilkier har med Alsidighed arbejdet inden for vidt forsk. Motivkredse. Hovedvægten ligger dog i de mange Modelbilleder, som er udført i fri Luft. Han søger her at forene en rolig Komposition med en umiddelbar malerisk Opfattelse og opnaar ofte at give Udtryk k for Glæden over den nøgne Form. Især i de senere Aar har han været en søgt Portrætmaler. Uden at han har vist dybtgaaende Karakteriseringsevne, kommer hans solide maleriske Egenskaber ogsaa til Udfoldelse inden for dette Omraade. H.M.

Saml., 1934, 131-34; Chr. Rimestad: K. O. Hilkier, 1937. Dagbladene: Nat.tid. 7. Okt. 1925 (Th. Faaborg); 20. Nov. 1944 (J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 17. Okt. 1934 (Int.); Berl. Tid. 22. Okt. 1934 (K. Flor); 17. Nov. 1944 (Int.); Dag. Nyh. 28. Okt. 1934; 20. Nov. 1934 (Int.); B.T. 20. Dec. 1943 (Int.); Pol. 12. No,,. 1944 (Int.).

Hiller, - 1707-13 -, Maler. Omtales som +Prins Carls Skildrer*, underviste c. 1707-10 den senere Chr. VI i Tegning.

Arbejder: Miniature af Fr. IV (malet tidligst 1713, Rosenborg); paa Vemmetofte skal findes +et stift Portræt* af ham; Miniaturer af Grev U. C. Gyldenløve (Fr.borg) og Fr. IV og Prins Carl (Rosenborg) er tillagt ham, de 2 sidste i hvert Fald med tvivlsom Ret. G.B.

Spengler, 1818; E. F. 8. Lund, IV, 1912, 52-53, 56-57; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912; C. Elling i Danm.s Malerkunst, 1943.

Hiller, Johann Albrecht, d. 1728, Arkitekt, Begr. mellem 12. og 19. N ov. 1728 i Kbh. (Frue).

Blev kgl. Bygningsinspektør 11. Febr. 1715, Stadsbygmester 29. Juni 1716; ledede Byggearbejder paa Jægersborg og Esrom 1718; Medlem af Gadereguleringskommissionen 5. Nov. 1728, faa Dage før sin Død. B.L.G.

Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-11, 1922.

Hilwaertz, Berent, - 1648-76 -, Maler i Kbh. Gift med Lykke Hansdatter.

Om B. H. er den Berent Maler i Slagelse, som 1633 stafferede Prædikestolen i Vemmelev Kirke, er vel tvivlsomt. Med Sikkerhed nævnes han først i Kbh.s Mandtal 1645 og i Rentemesterregnsk. 18. Aug. 1648, da han faar Betaling for +Hs. May. sl. og høyl. Ihukommelses Liig, han har aff Contrafeyet og nu i Dag leveret Rigens Hoffmester* (utvivlsomt Maleriet, nu tilh. Husby Kirke, men udlaant til Wedellsborg). 28. Marts 1675 fik +B. H. conterfeir Betaling af Kongens Kasse for 4 Skilderier; desuden var han meget sysselsat af Dronning Sophie Amalie med Loftmalerier til de ombyggede Herregaarde Torbenfeld og Dronninggaard. Han synes at have været Elev af van Mander og efter sine Huse i Kbh. at dømme ganske velsitueret. Man har tillagt B. H. forsk. Portrætter med en noget graalig, sølvagtig Tone og med en ejendommelig følsom Karakteristik, lidt vage i Tegningen, lidt forsigtige i Udtryksform; fra anden Side er en derfra forskellig Række Portrætter af Rosenholmkredsens Personer henført til ham. Men Opklaring har ikke fundet Sted. O.A.

Kbh.s Dipl., I, 1872, 765 (Berendt Contrafejer); ri, 1874, 840; E. F. S. Lund, 1, 2, 1895, 11; og II, 1897, 160; Karl Madsen i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 92; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; samme: Kbh.s Borgere 1659, 1920 (Bernt Kontrafejer); Hans Werner i Saml., 1932, 75; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; O. Andrup i Fr: borg Erhv., 1925; samme i Danm.s Malerkunst, 1943.

Hindevad, Peder Marius Jensen, f. 1885, Maler. F. 17. Febr. 1885 i Hindevad, Haarslev Sogn, Fyn. Forældre: Lærer Jens Christian Jensen og Mathilde Cathrine Matthiessen. Gift 22. Juni 1923 med Marie Klivager, f. 23. Sept. 1898 i Skovkrogen, Dreslette Sogn, D. af Gaardejer Anders K. og Maren Petersen.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. i Odense 1905-06; dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Sept. 1906; Elev i Malersk. i 7 Sem.; Afgang Maj 1912; besøgte atter Akad. Foraarssem. 1915 og Eft.sem. 1916. Udstillinger: Charl. 1918; Odense 1930; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1919 (s. m. Vilh. Th. Fischer), 21, 25, 29.

Arbejder: Skærveslageren (1921); Skovinteriør (1944).

M. Jensen Hindevad er i sin Kunst nærmest præget af sin første Lærer A. C. Tersløse, der

stod L. A. Ring nær. Den repræsenterer en jævn og omhyggelig Naturalisme uden nogen

stærkt udtalt Personlighed. Det er udelukkende den bakkede Egn omkring hans Fødeby,

han har skildret. Mest virkningsfuldt har han malet Mosedragene med de gule Siv mod det

kraftigt blaa Vand. H.M.

Berl. Tid. 4. Dec. 1929 (K. Flor); Nat.tid. s. D. (Th.Faaborg); Morgenbl. 6. Dec. 1929; Herman Madsen i Fynsk Hjemstavn, Marts 1933, 33-38; samme: Den fynske Malerkunst, 1935, 96-97.

Hinné, Charles Frederik, f. 1854, Maler. F. 14. Nov. 1854 i Kbh. Forældre: Partikulier, fhv. Cirkusdirektør Carl Magnus H. og Friederiche Elisabeth Edwardine Nolte. Gift 7. Maj 1885 med Bertha Isabella Kraus, f. 1866 i Nürnberg, D. af Domæneforvalter K. og Marie Klenk.

Uddannelse: Dimitt. af C. V. Nielsen; opt. 1880 i Alm. Forb.kl., men søgte kort efter over i Kunstn. Studiesk. under Krøyer; fuldførte dog væsentlig sin Udddannelse under Ophold i Udlandet. Rejser: Fra 1895 fast Bopæl i Solln ved Miinchen. Udstillinger: Charl. 188893 (3. G. m. 4 Arb.); Miinchen 1892; Lybæk 1895; Paris 1900. Hverv: Medl. af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1891-95.

Arbejder: Belgisk Landskab (udst. Miinchen 1892; Privatgallerie d. Prinzregenten, Luitpold v. Bayern); Et Repræsentationsværelse (udst. Paris 1900).

Hinné har været Forretningsfører ved danske Kunstneres Deltagelse i fremmede Udstillinger, ligesom han havde Hovedandelen i Omorganisationen af Kunstnerforeningen af 18. Nov. i Begyndelsen af 1890'erne. Red.

Kunstnerfor. af 18. November, ved Julius Clausen, 1902, 148 f., 166 f.

Hinrich, se ogsaa Henrik.

Hinrich, - 1644 -, Billedskærer i Kbh.

Til et lille Tingskur, som 1649 byggedes foran Raadhuset ved Gammeltorv, skar Hinrich

Biltsnider i Pustervig en Justitia, som stod oven paa Bygningen, og adskilligt Billedsnideri for

12 Dl. C.A.J.

Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08, 306.

Hinrich, Maler, - 1613-67 -, Maler. Virkede i Flensborg; udførte Begravelsesfane til Nicolaikirken 1613; beskæftiget paa Raadhuset 1630-31; flere Gange indespærret i Daarekisten. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Hinrichs, J., - 1800 -, Maler, aabenbart paa Fyn, har sign. 2 Portrætter af Premierløjtnant Vincents og Kaptajn H. H. O. Steensen til Torpegaard samt paa Rosendal 2 af Oberstløjtnanterne Frederik Chr. og Flemming Chr. Holck Winterfelt (1802) til Fjellebro. O.A.

Utr. K.

Hinrichsen, Henrich, se Henriksen, Henrik.

Hinrichsen, Lorenz Vilhelm, 1865-1929, Maler. F. 4. Jan. 1865 i Kbh., d. 9. Aug. 1929 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Gartner Lorentz Wulf H. og Elsine Christiane Kruse. Gift 1. Nov. 1892 i Kbh. med Johanne Fernanda Christine Schrøder, f. 2. Maj 1870 i Kbh., D. af Malermester Bernhard S. og Augusta Emilie Olsen.

Uddannelse: Student 1883; cand. phil. n. A.; studerede ved Polyteknisk Læreanstalt; Elev af Tekn. Sk.; besøgte Akad. 1884-90. Rejser: Vinter 1890-91 Paris. Udstillinger: Charl. 1888-1930 (39 G. m. 59 Arb.); Chicago 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Paris 1900; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08; 18. Nov. Udst. 1930 (Mindeophængning), 1942. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1897; Sødrings Pr. 1900; Mention honorable, Paris, 1900; Aarsmed. 1° 1901; 2° 1911 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medl. af Censurkom. ved Charl. 1901-02; af Akad.s Plenarforsaml. 1901; Formand for Kunstnersamf. 1914-23.

Arbejder: Villa ved Strandvejen (1878, Bymus.); Aftensol (udst. Chicago, 1893); Træer i Blæst (Neuhausens Pr. 1897); Graavejr (Sødrings Pr. 1900); Enebærkrat Tisvilde (Aarsmed. 1901); Bygevejr (Eckersbergs Med. 1911); Fra Faxe Kalkbrud (1916, Randers Mus. ); repr. forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Pol. 19. Dec. 1906 (A. Winding); 4. Jan. 1915.

Hinrichsen, Sönnick, - 1766 -, Maler i Abroe, malede Kirken i Medelby ved Tønder

indvendig og tilmalede Baggrund og Luften m. m. paa Alterbilledet af Nadveren der; ret

dilettantisk. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

Hinrichsen, Tai(e), 1718-59, Bhgr. F. 1718 paa Halligen Nordstrand, d. 11. Jan. 1759 sst. Fader: Strandfoged Hinrich Hansen. Gift 1744 med Anna Jacobsdatter Nichelin, f. c. 1724 paa Øland, d. Jan. 1759.

Udlært hos sin Svoger, den nordfrisiske Billedskærer Jens Sizncksen, virkede H. indtil sin Død som Billedhugger i sin Hjemstavn og vandt et anset Navn. Hans Arbejder var først og fremmest Gravsten med skulpturerede Topstykker og Relieffer og med Feston'er paa Smalsiderne; af disse er en Række bevaret (og enkelte sign. T. H.), saaledes i Boldixum,

Nebel og Nieblum fra Tiden omkr. 1750. 1752 arbejdede han under Arkitekten Cai Dose

(s. d.) ved Husum Slots Restaurering og s. A. paa Schackenborg; men hans Arbejde her er

ikke nøjere bestemt. B.L.G.

Robert Schmidt: Schloss Gottorp, 1885, 64; Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

Hintze, Nicolaus, - 1684-1700 -, Maler. Stammede fra Glykstad, men arbejdede 1684 som Maler i Flensborg, hvor han 1691-92 fik Borgerret og opholdt sig endnu 1700. Begravelsesfane 1694 i S. Marie Kirke. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Hintze (Hentz), Nicolai, 1736-76, Maler. F. 1736 i Kbh., begr. 27. Dec. 1776 sst. (Nic.). Forældre: Maler Nicolai H. og Magdalene Dorothea Koch. Gift 13. Juli 1772 i Kbh. med Anna Kirstine Hansen.

N. H., der 1772 af Akad. fik Attest for sit Mesterstykke, et bibelsk Maleri og et Landskab, malet efter Kobberstik, opnaaede s. A. Borgerskab i Kbh. som Maler. J.P.

Utr. K.

Hiordt, (F.?), Maler. En Kopi paa Orebygaard af C. G. Pilos Portræt af General Gustav Grüner (Fr.borg) er bet. F.(?) Hiordt. Maleren er i øvrigt ukendt. J.P.

Kat. til Lolland Falsters Stiftsmus. Jubilæumsudst.1940.

Hjort, Christian, -1762-, Kobberstikker. Gift med Johanne Marie.

Nævnes i Skattemandtallet 1762 som boende i Rosenborg Kvarter No. 210. T.H.C.

Utr. K.

Hiort, Esbjørn, f. 1912, Arkitekt. F. 2. April 1912 i Kbh. Forældre: Redaktør, senere Direktør Ivar H. og Emma Lorentzen. Gift 6. Aug. 1943 i Gentofte med Bente Andresen, f. 1. Maj 1920 i Ringkøbing, D. af Orgelfabrikant Johan Peter A. og Ingrid Clausen.

Uddannelse: Realeksamen 1928; kom n. A. paa Skole i Frankrig; søgte efter Hjemkomsten Tekn. Sk. i Kbh. og blev opt. paa Akad. Sept. 1932; efter nogle Aars Uddannelse her arbejdede han 1937-38 paa Prof. Melchior Wernstedts Tegnestue i Gøteborg; vendte atter tilbage til Danmark og fik Ansættelse ved Dansk Eternit Fabrik A/S, bl. a. som Leder af Firmaets Reklame; Afgang fra Akad. 1944. Rejser: Frankrig 1928-29; Sverige 1937-38. Udstillinger: Akad. Arkitektfor.s Jubl.udst. i Aarhus 1939; Charl. 1943-45. Udmærkelser: Akad.s Opmaalingspr. 1937; C. F. Hansens Opmuntringspr. 1945 (Kolonnetaarn paa Fabrikbygn.). Stilling: Sekretær i Akad. Arkitektfor. 1945.

Arbejder: A/S Hanias kemisk-tekniske Fabrikker i Valby (opf. 1941-43). Arkitekt for Udstillingen Reklamekunst 1945.

Hjort har i særlig Grad arbejdet med Reklamer og Typografi og bl. a. tilrettelagt Kataloger og andre Tryksager for Dansk Eternit Fabrik A/S; har skrevet en Del Artikler om Reklame og Typografi. H.E.L.

Ark. U., 1937, 65 (Lejlighedstyper for Socialt Boligbyggeri, 3. Pr.); 1941, 2-5 og 253 samt 1945, 82-84 (alle Fabrikanlæg i Valby); Ark. M., 1939, 130 (Sommerhus af Eternit).

Hirsborg, Jens Christian Emanuel, kaldet Eugen, f. 1899, Maler. F. 4. Febr. 1899 i Rosager ved Præstø. Forældre: Husmand Hans Hansen og Ludovica Emilie Nielsen. Navneforandring fra Hansen. Gift 30. Dec. 1937 paa Fr.berg med Elisabeth Sterm Andersen, f. 22. Aug. 1904 i Kbh., D. af Grosserer Franz Wilhelm A. og Marie Louise Hofman.

Uddannelse: Var først Maskinarbejder; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og hos C. V. Aagaard; opt. Okt. 1922; Elev til og med Foraarssem. 1929 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Raben-Levetzau 1931; Ronge 1933. Rejser: 1926 Frankrig; 1931 Italien; 1934 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930; 10 Malere 1933; Vinterudst. 1939, 41-45; Stockholm 1944; Sep.udst. 1937.

Arbejder: Portræt (1930); Landsbygade (1930); Portrætstudier (udst. 1933); Interiør (med staaende Kvinde i en Dør) (udst. 1941); Huse i Hundested (1941); Blomster i Vase (1941); Fiskerbaade (1941); Sol over Hundested (1943); Landskab med Maler (1943); Portrætter og Landskaber (1944).

En stilfærdig blid Lyrik i det koloristiske Anslag er den personlige Tone hos Hirsborg,

heldigst gennemført i visse Interiører med en enkelt kvindelig Figur og i hans Gadebilleder

med Træer og Huse fra Hundested, hvor han har skildret en karakteristisk dansk Provins-

hygge. S.S-z.

Sig. Schultz i Vinterudst.s Kat., 1943.

Hirth, Theodor Andreas, 1862-1925, Arkitekt. F. 14. Marts 1862 i Kbh., d. 5. Sept. 1925 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tøjsmedemester Jacob H. og Henriette Halberg. Gift 24. Sept. 1897 i Kbh. med Laura Margretha Christina Nielsen, f. 7. Maj 1870 i Assertorp, Sverige, D. af Patron Jens N. og Karen Rasmussen.

Uddannelse: I Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev opt. Nov. 1879; Afgang Jan. 1889; Medhjælper hos Ove Fetersen 1881-86, hos Martin Nyrop 1886-89 og 1892-97 samt hos L. Fenger 1889-92; selvstændig Virksomhed fra 1897. Stillinger: Lærer i Statik ved Tekn. Sk. i Kbh. fra 1889 til sin Død. Hverv: Formand for Lærerfor. ved TeKn. Skole 1914-24; Vurderingsmand til Ejendomsskyld fra 1916.

Arbejder: Efter at H. hos Nyrop havde arbejdet med Konstruktionerne til Udst.bygn. i Kbh. 1888, blev Bygn.konstruktioner, særlig Trækonstruktioner, et Speciale (Konstruktioner til Kunstmuseet, Magasin du Nord, Raadhuset, Glyptoteket, Aarhusudst. 1909, Hangarer for Søværnet); har opf. en Række Fabriksbygn.: Maribo Sukkerfabrik (De danske Sukkerfabrikker) (1896-97, opf. efter tysk Forbillede); A/S Silvan, Malmø stora Walsqvarn; Bygn. for Schiønning og Arvé (s. m C. F. Thomsen) og for Valby Strømpefabrik samt Beboelsesejendommene ved Strandboulevarden: bl. a. Gamma, Delta og Epsilon (1899-1902, s. m. Philip Schmidt); Udsigtstaarnet i Zoologisk Have (1905).

Hirths særlige Felt var Trækonstruktioner. Hans store Evne som statisk Beregner parret

med hans haandværksmæssige Indsigt og arkitektoniske Fornemmelse satte ham i Stand

til at skabe de virkelig elegante Konstruktioner, vi finder i hans egne og i saa mange andre

af Samtidens Bygværker. A.G.J.

Arch., 1899-1900, 293-94; 1904-05, 324-27.

Hjejle, Therkel Erik Einar Hansen, 18841927, Arkitekt. F. 13. Nov. 1884 i Kbh., d. 22. Sept. 1927 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Maler Hans Nicolaj Hansen (s. d.) og 1. Hustru. Navneforandring 19. Juni 1902. Gift 23. Nov. 1912 med Agnes Bansen, f. 16. Febr. 1890 i Kbh., D. af Overretssagfører Carl Christian Hannibal H. og Nova Emilie Dahl.

Uddannelse: Student 1902; derefter 1 Aar i Murerlære og forb. paa Tekn. Sk. til Akad., hvor lian blev opt. 1905; 1908-09 Medhjælper hos Arkitekt Godon i Paris (hans Arbejder her fik dog kun rent teknisk Betydning for ham); søgte efter sin Hjemkomst en kortere Tid atter ind paa Akad., men fik samtidig Ansættelse hos Gotfred Tvede, hvis Medarbejder han var gennem flere Aar, (bl. a. som Konduktør paa Visborggaard, Ø.K.s Kontorbygning og Etatsraad Wilh. Hansens Landsted Ordrupgaard, som H. utvivlsomt paa mange Punkter har præget); 1914 blev han Medl. af Den frie Architektfor.; drev fra 1918 udelukkende selvstændig Virksomhed i Kompagniskab med Niels Rosenkjær; i de allersidste Aar ophævedes det direkte Samarbejde med denne. Rejser: 1907 Italien; 1908-09 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1914, 19 og 28 (3 G. m. 17 Arb.); Kunstn. Eft. 1920.

Arbejder: S. m. Niels Rosenkjær har H. først og fremmest udført en Række Villaer, bl. a. Munkeruphus i Dronningmølle for Prof. P. E. Raaschou (1916), eget Sommerhus, Ørnebjærg i Rebild (1917), Landhus ved Springforbi (1919), Villaen Jægersborg Allé 74 (1920) og Direktør Holms Villa, Gl. Vartov Vej 18 (1920); Overretssagfører Zeuthens Ejendom Heslegaard (1920); Grosserer Alfred Olsens Ejendom Egebækgaard (1922); Stadsingeniør Karstens Villa, Hvidørevej 21 (1922) og Prof. Raaschous Villa, Christiansholmsvej 50 (1927); desuden s. m. Rosenkjær 2 af Landmandsbankens Karreer ved Genforeningsplads i Borups Allé (1923). Projekter: Politikkens Konk. om Sommerhuse (3. Pr. 1912, s. m. Niels Rosenkjær, samt to 1. Pr. i den hertil knyttede Konk. om billige Sommerhusmøbler 1913); Frederiks Hospital indrettet til Kunstindustrimuseum (indkøbt 1920); udarbejdede kort før sin Død et interessant Projekt til det nye Nationalmuseum paa dets nuværende Plads.

Hjejle var nært knyttet til Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen og var med ved Dannelsen af Bedre Byggeskik. Hans første Huse er paa, samme Maade som Ivar Bentsens Huse fra Holbæk-Perioden præget af Traditionen fra Empiretidens Borgerhuse med deres spartanske Profilering, men klare Fagdeling og fine Proportioner. H.s Villaer har dog en egen og varmere Tone, som bl. a. skyldes en fin Tilpasning af Træk fra engelsk og amerikansk Villabyggeri. Det kommer især til Udtryk i flere træbeklædte Villaer, hvis Karakter er udpræget +colonial. Trods den strenge Facadedeling, som navnlig viser sig i de store Landsteder, har H.s Huse en venlig og intim Karakter og en nøje Tilknytning til Have og Landskab. H.F.L.

Arch., 1911-12, 416 (Sommerhus, Konk.);1912-13, 333-34, 361 (Sommerhusmøbler); 1914-15, 184 (Staldbygning), 329 (Gudhjem og Østermarie Stationer, Projekt); 1918-19, 32124 (Landhus ved Munkerup); 1921, 125 (Hus paa Gi . Vartovvej), 185-90 (Heslegaard), 220 (Frederiks Hospital), 297300 (Villa ved Strandmøllen); 1923, 380-81 (Landmandsbankens Byggeselskab, Karrz V); 1926, 209-10 (Huse ved Christiansholm); Arch. U., 1927, 163 (Nekr. af Niels Rosenkj ær).

Hjersing, Jens Peter, f. 1888, Arkitekt. F. 24. April 1888 i Randers. Forældre: Købmand Peter Carl Christian H. og Pouline Mattat. Gift 30. Okt. 1924 i Randers med Gerda Jacobsen, f. 23. Okt. 1899 i Randers, D. af Tandlæge Søren Andreas J. og Anna Lauritzen.

Uddannelse: Murersvend 1908; Bygningskonstruktør fra Randers Tekn. Sk. s. A.; besøgt Akad. fra Eft.sem. 1909 med Afbrydelser; Afgang Maj 1920; Medhjælper hos Vald. Schmidt 1908-10, Alois Angenfeldt, Wien 1911, C. H. Biddulph Pinchard, London 191213, Chr. Olrik, Kbh. 1914. Rejser: 1911 Wien; 1912-14 London; senere Studierejser til Tyskland, Østrig, Ungarn, Svejts, Italien, Frankrig, Holland, England, Sverige. Stillinger: Arkitekt for Statens Jordlovsudvalg; bygningskyndig Raadgiver for Landbrugsministeriet, for Indenrigsministeriet i Randers Amt, for Kirkeministeriets Bygn.konsulent f. Præstegaarde i Randers Amt. Hverv: Formand for Akad. Arkitektfor.s Afd. for Jylland fra 1937, for Randers Kunstfor. fra 1943, for For. til Randers Bys Forskønnelse fra s. A.; Næstformand for Randers Museums Malerisaml.; Medl. af Best. for Randers Tekn. Skole.

Arbejder: Hotel Randers (1927-29); Restaurering og Udvidelse af Randers Raadhus, kommunale Administrationsbygning og Centralbibliotek (det sidste s. m. Chr. Kock) (1928); Sparekassen for Randers By og Omegn (1934); Ejendomskomplekset Vesterport i Randers (1934); Varde Bank (1937); Kommuneskolen ved Fabersvej, Randers Disconto- og Laanebank, Banken for Hobro og Omegn; Udvidelse og Ombygn. af Amtssygehusene i Ørsted og Æbeltoft; Tuberkulosestation og Hospital i Randers (1943 ); talrige Ejendoms-

komplekser og Forretningsbygn. i Randers; Restaurering af Kirker, bl. a. Glenstrup, Virring Vindblæs, Harridslev, Albæk, Søby, V. Velling, Mygind og Villersø. Red.

Ark. M., 1937, 146 (Randers Bibl.); Ark. U., 1939, 63-64 og 69-72 (Centralsygehus i Randers); 1940, 103-04 (Landarbejderboliger); 1944, 141-44 (Centralstation for Tuberkulose).

Hjorth Nielsen, Søren, f. 1901, Maler. F. 2. Aug. 1901 i Svostrup ved Silkeborg. Forældre: Husmand, senere Gaardejer Niels Mathiasen N. og Kirstine Hjorth. Gift 1° 1933 med Merete Bull, f. 1911, D. af Forfatter Olaf Marthin Luther Breda B. og Thora Bakkerud. Ægteskabet opløst. 2° 1. Jan. 1941 i Vester Aaby med Inger Wilhelmine Maren Nielsen f. 5. Nov. 1911 i Vester Aaby, D. af Direktør Marius Johan N. og Christine Marie Jørgensen.

Uddannelse: Tekn. Sk., Silkeborg, 1920-21; opt. Akad. Sept. 1921; Elev af Ejnar Nielsen 1921-26; 1927 en kort Tid af Utzon-Frank; arbejdede derefter et Par Aar paa Akad. med Keramik; Aksel Jørgensens grafiske Skole fra 1922. Stipendier: Akad. 1925; Carl Jul. Petersen 1926; Købke 1927, 33, 36; Hjelmstjerne-Rosencrone 1927; Ronge 1929; Akad. 1931; Bielke 1935; Foltmar 1935; Kaufmann 1937; I. R. Lund 1940, 42; Villiam H. Michaelsen 1941; Undervisningsministeriet 1943. Rejser: 1927-28 Italien; 1929 Tyskland; 1931 Paris; 1931, 35 Norge; 1933 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1925, 27-28; Charl. 1929; Charl. Eft. 1938-46 (Grafik og Tegn.); 18. Nov. Udst. 1926; Decembristerne 1928-29, 30-31 (Medstifter); Frie jyske Malere 1927-29; Paaske-Malerne, Aarhus, 1929-37 (Medstifter); Den frie Udst. 1933-45; Hamborg 1926 (Grafik); Forum 1929 (Malerier og Grafik); Litografludst. i Kunstindustrimus. 1929; Ziirich 1926 (Træsnit); Grafisk Kunstn.samf. 1931, 37; Foraarsudst. i Odense 1929-31, 46; Oslo 1931, 35; Tjekoslovakiet (Kosi6e) 1933 (Grafik); Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Tokio 1937 (Grafik); Nord. Grafik Union, London, 1938 og Helsingfors 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Stockholm 1943; Nordisk Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. 1927, 28, 29, 34 (Esbjerg Kunstfor., s. m. Th. Hagedorn-Olsen), 42 (Kunstfor. i Kbh.), 45 (Silkeborg). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940. Hverv: Medl. af Best. for Kunstn. Eft. 192935; Formand 1933-35; Medl. af Best. for Malende Kunstøres Sammenslutn. 1932-36; for Grafisk Kunstnersamf. fra 1930; for Oluf Hartmanns Mindelegat 1934-46; Medstifter og Medl. af Best. for For. for Ung dansk Kunst 1941, Formand 1946.

Arbejder: To Søstre (1929); De fire Malere (1931); Vinterbillede (1934, Aarhus Mus.); Vigerslev (1937), Havnen i Aarhus (1939), Fredensbro (1940-41) (alle Kunstmus.); Landskab (1931); Vigerslev (1932); Interiør (1933) (alle J. W. Larsens Saml.); Kolonihave (1934), Landskab fra Gjern (1937) (begge Randers Mus.); Have i Solskin og Sort Kolonihavehus (1937) (begge Maribo Mus.); Portræt af Fru Fonnesbech-Sandberg (1934-35, Malmø Mus.); Udsigt fra Vigerslev Alle (1942-43, Vejle Mus.); Kolonihave (1942, Hagemanns Saml., Bjersjoholm, Ystad); Kolonihave (193739, Eckersbergs Med. 1940); Udsigt over Mariager (1942, Mariager Raadhus); Enghaveplads (1939-41, Esbjerg Mus.); Bakker paa Mols (1942-43); Landskab med Grantræ. Fyn (1944-46); repr. med Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Nationalmus., Stockholm, Randers Mus. og Mus. i Helsingfors; har udf. Ill. til Bøger (Hans Bjerregaard: Det mærkelige Aar, 1941), Aviser og Tidsskrifter; Medarbejder ved Vild Hvede fra 1926.

Baade som Maler og Grafiker staar Hjorth Nielsen som en af sin Generations Fornyere. Den regelbundne Klarhed, Ligevægt og Hvile er et Kendemærke ved hans Kunst. Allerede de tidligste Malerier vidner om hans koloristiske Instinkt. Der er en stille Styrke i hans musikalske og dæmpet afstemte Farveflader. Fra første Færd arbejder han med Portrættet, Landskabet og det moderne Bybillede. Han har udvidet vor Forstaaelse af den maleriske Skønhed ved Kolonihaverne i Kbh.s Nærhed og ved Byens Forstadskvarterer. Hjorth Nielsen har udført Portrætter af adsk. jævnaldrende Malere og Forfattere. Hans Arbejder fra Tyvernes Slutning præges af et mørkere Farvesyn, der med ham som en af Foregangsmændene ogsaa kom til at øve Indflydelse paa andre af Periodens unge Malere. Fremtrædende Eksempler paa Figurbilleder fra denne Tid er To Søstre (1929) og De fire Malere (1931, portrætterende Kaj Ejstrup, Erik Raadal, Karl Bovin og Alfred Simonsen). Hans senere Udvikling er gaaet i Retning af en lysere Kolorit, samtidig med at der i hans forenklende Bestræbelser stedse yderligere indgaar en næsten stereometrisk betonet Formopfattelse. I Kolonihaveskildringernefra 1930'erne og i nogle indbyrdes beslægtede Fremstillinger af Fredens Bro fra 1940'ernes Begyndelse mærkes det klart hvilende, naturemorteagtige Grundlag for hans Kunst. En fornyet intim og aaben Natursansning fornenunes i hans seneste Landskaber.

Inden for det betydningsfulde Kuld af unge danske Grafikere, der i 1920'erne har haft Forbindelse med Aksel Jørgensens grafiske Skole paa Akad., er H. N. den førende. Hans Træsnit (En Begravelse, 1930), Litografier, der viser Paavirkning fra Edv. Munch (Selvportræt, 1930), og Koldnaalsraderinger (Gjern Bakker, 1936; Skræk 1939; Grantræer, 1940) vidner om samme kunstneriske Egenskaber som hans Malerier. En Række tidlige Arbejder præges af en socialt betonet Menneskeopfattelse. Ikke mindst hans Koldnaalsraderinger

er en betydelig grafisk Indsats. J.Z.

Arbejderbl. 8. April 1927 (Lauritz Hartz); Klokken 5, 6. Nov. 1929 (Fælledens Maler fortæller); B.T. 18. Nov. 1929 (Houmark); Egon Mathiesen i Moderne Bogillustration, 1934, 16; Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat., 1936, 3-4; Pr. Wilmann: Ung Tegnekunst, 1936, 43-45; Sigurd Bille Holst: S. Hjorth Nielsen, 1937; Erik Zahle i Aarets Kunst, 1938, 23, 26; Nat.tid. 21. ov. 1942 (J. Zibrandtsen); Konstvkrlden 31. Dec. 1942 (Hugo Gehlin); Hjemmets Søndag 24. Okt. 1943 (Orla Lundbo: Enghaveplads); Andreas Friis i Saml., 1943 171; Josef Petersen sst., 168; J. Zibrandtsen i Danmark, Nr. 13-14, 1944, 389; Ekstrabladet 1. Marts 1944 (Ole Vinding); Elna Fonnesbech-Sandberg: Dem jeg mødte, 1945, 41-42; Saadan tegner vi, 1945, 102-04; Fritz Kamp i Gads danske Mag., April 1946, 227-34; J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, Gøteborg 1946.

H. L. T., - 1670 -, Sign. for en ukendt Medaillør, der har udf. en lille Række ejendommelige, brakteat-prægede ovale Medailler: Freden i Kbh. 1660, Fr. III, Dronning Sophie Amalie,

Kbh.s Vaaben, Chr. V og Carl XI; Fr. III.s og Dronningens Portrætter synes skaarne

efter Erik Parises Medaille. G. G.

G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Hochenleiter, Hans Poul, - 1750 -, f. i Bayern, fik 26. Jan. 1750 Borgerskab i Kbh. +med Land Carter Kaaberstik etc.* H.D.S.

Utr. K.

Hoerup, første Halvdel af 17. Aarh., Maler. Paa Slottet i Eutin fandtes i sin Tid Portrætter af Grev Anthon Günther af Oldenborg (1583-1667) og Hertug Johan af Slesvig Holsten-Gottorp (1606-55), begge malet af H., om hvem intet ellers er bekendt. J.P.

Th. u. B.

Hoff, Christian Peter Alfred, f. 1884, Tegner. F. 9. Aug. 1884 i Kbh. Forældre: Litograf Peter Martin H. og Marie Sophie Frederikke Jørgensen. Gift 16. Febr. 1912 i Kbh. med Ellen Mary Øllgaard, f. 14. Marts 1886 i Kbh., D. af Grosserer Emil Holger Selmer Ø. og Clara Wilhelmine Alvilda Stampe.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1902-05; Lærere: H. Tborsen og H. Grønvold; har lært Raderteknik af Axel Holm. Stipendier: Alfred Schmidt 1934. Udstillinger: Forum 1929; Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932; Fyens Forum 1940.

Chr. Hoff debuterede 1907 i Klods Hans, har derefter virket som Tegner ved forsk. Aviser og Blade, bl. a. 111. Tid., Verden og Vi, Exlex, Vore Herrer, Soc. Dem., B.T., Dag. Nyh. og Berl. Tidende; hans Hovedvirksomhed har dog været som Tegner ved Svikmøllen og

Blæksprutten. Red.

Danske Streger, 1946, 154, 155, 156, 231-37; Satire og Humor, 1946.

Hoff, Povl Ernst Dubron, f. 1903, Arkitekt. F. 24. Aug. 1903 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant, senere Civilingeniør Axel Constantin H. og Astrid Jensen. Gift 29. April 1930 med Gerda Elisabeth Lund, f. 3. Febr. 1904 i Aalborg, D. af Læge Viggo L. og Marie Ovidia Klingenberg.

Uddannelse og Rejser: Student 1920; blev efter Forb. paa Tekn. Sk. i Kbb. opt. paa Akad. Okt. 1922; med K. A. Larssens Stipendium Rejse til Italien, Frankrig og Spanien (Akad. Opmaalingspr. 1928 for en Kirke); Afgang fra Akad. Maj 1929; rejste derefter til Grækenland og arbejdede med Opmaalinger for det franske Akademi i Athen 1930 (til Værket: Le trésor des Athéniens. Fouilles des Delphes (1933) ); efter Hjemkomsten ansat paa forsk. Tegnestuer, bl. a. hos J. Magdahl-Nielsen og - efter et Ophold i Paris, hvor han hovedsagelig virkede som Interiørarkitekt for Bureau Birka - hos Gotfred Tvede; har fra 1933 virket som Konduktør ved Radiohuset for Vilh. Lauritzen og har samtidig haft selvstændig Virksomhed s. m. Bennet Windinge. Udstillinger: Nord. Byggedag, Oslo, 1938, i Kbh. 1946; Charl. 1939, 43-44, 1946; Magasin du Nords Udst. i Forum: Boligbyen, 1937; Snedkerlavets aarlige Møbeludst.

Arbejder: Arkivbygning for Handelsbanken (1937); s. m. Bennet Windinge en Del Sommerhuse og Boligbebyggelser, bl. a. Rækkehusbebyggelserne Vibevænget og Stengaardsvænget i Gladsakse og Enkelt- og Dobbelthuse ved Ballerupvej i Værløse; har desuden tegnet en Del Møbler, Tapeter og Tæpper. Projekter: Politikens Konk. om Smaahuse (1. Pr. 1930, s. m. Arkitekt Vagn Kaastrup); Forslag til Møbeltyper i Snedkerlavets aarlige Konk. (fl. Forslag indkøbt); i Samarbejde m. Bennet Windinge: Gymnasium i Herning (1. Pr. 1938); Tribune paa Traverbanen (1939, indkøbt); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus (3. Pr. 1941, tillige s. m. Vilh. Lauritzen); Amtsgaard for Kbh.s Amt (1. Pr. 1942); Mosegaardsskolen i Gentofte (4. Pr. 1943); Ny Aalborghal (1945, indkøbt); Bebyggelse med Kollektivhus i Gladsakse (1946); Bebyggelse i Værløse (1946).

H. E. L .

Ark. U., 1934, 71 (Møbler); 1937, 188 (Raadhus i Aarhus); 1939, 1 (Gymnasium i Herning); 181 (Charlottenlund Traverbane); 1942, 82-83 (Amtsgaard for Kbh.s Amt); 1944, 117-18 (Feriehytte i Asserbo); 1946, 179 (Værløse), 187 (Projekt til Gladsakse); Ark. M., 1938, 122 (Sommerhus i Kildekrog); 1941, 108-09 (Konk. om Kgs. Bryghus); 1943, 72 (Mosegaardsskolen); 1944, 64-69 (Sommerhuse i Hornbæk og Dragør); 1945, 110-11 (Aalborghallen); 1946, 151-56 (Vibevænget, Gladsakse); Viggo Sten Møller i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 20.

Hoffmann, Anker, f. 1904, Bhgr. F. 13. April 1904 i Holte. Forældre: Building Contractor i Johannesburg Peter Petersen og Anna Hoffmann. Gift 31. Juli 1927 i Gimsing med Fro Vibeke Larsen, f. 21. April 1903 i Struer, D. af Læge Valdemar Andreas Christian L. og Aslaug Stephensen.

Uddannelse: Student 1923; forb. til Akad. paa Fr.berg Tekn. Sk.; Elev paa Akad.s Bghr.ak. 1923-25 under Utzon-Frank. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1926; Ronge 1929; Bielke 1929; Hjelmstjerne-Rosencrone 1929; Raben-Levetzau 1930; Kaufmann 1931; Ancker 1944; Kai Nielsens Mindelegat 1944; Zach. Jacobsen 1945. Rejser: 1934 England. Udstillinger: Charl. 1925, 29-31, 33, 41; Kunstn. Eft. 1929; Decembristerne 1934-35, 39, 41-42; Den frie Udst. 1944; Oslo 1931, 35; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Grønningen 1934; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1930; Hanne Benzons Legat 1930; Eibeschiitz' Pr. 1932; Eckersbergs Med. 1942.

Arbejder: Siddende Kvindefigur +Ida<c, (Cement, 1929, Ausumgaard ved Holstebro); Portrætbuste af Karl Madsen (Originalmodel i Gips i Sorø Mus.; udf. i Kalksten 1936 til Skagens Mus.; i Bronze 1936 i Randers Mus. samt i Nationalnus., Stockholm); Vandbærer: ske, Springvand (1930-31, opstillet i Anlæg i Struer By; Eibeschiitz' Pr.); Venus (1930, Hertzogs Pr., og Hanne Benzons Legat; i omarbejdet Form belønnet med Eckersbergs Med. 1942; yderligere hugget i Kalksten til Aarhus Kommune, opst. i Botanisk Have, Aarhus); Aakjær-Monument, Skive Kirkebakke (Granit, 1940-42); Buste af Johannes Buchholtz (Bronze, 1930, Struer); Carina (Sandsten, 1942-46; Kbh.s nye Idrætspark i Valby); Oscar Levinsen-Monumentet (Granit, 1943; Roskilde Højskole); Buste af Edvard Brandes (Bronze, 1938, Rigsdagen), af Prof. Oluf Thomsen (Sandsten, 1942, Univ. patologiske Inst.); har desuden udf. Relieffer til Bygninger, bl. a. A. C. Bangs Hus, Østergade, Bikuben, Arbejdsmændenes Hus, Nyropsgade og Amagerbankens Hovedsæde; Udkast til Udsmykning af Aarhus Raadhus (1. Pr. 1941, Relieffer symboliserende Mennesket og Samfundet i Kalksten under Udarbejdelse); til Vitus Berings Monument (3. Pr. 1943, a. m. Arne Jacobsen); til Mindesmærke paa Kbh.s Raadhus for kbh.ske Borgere, der faldt under den tyske Besættelse 1940-45 (1. Pr. 1946, s. m. Erhard Lorenz; hugges i Kalksten); Mindesmærke over de faldne i Modstandskampen i Randers Amt (1. Pr. 1946, s. m. Arne Jacobsen; udføres i Bronze).

Anker Hoffmann er inden for den yngre Billedhuggergeneration en af de fremtrædende og betydelige Skikkelser. Man kan i hans Kunst tale om en udpræget dansk Linie, der gennem Aarene har fundet Udtryk og Retning i en Række Værker af stadig større Frodighed og skulpturel Modenhed. H. har skabt karakterfulde Portrætter, men hans Væsen udfolder sig navnlig i Kvindeskildringerne. Han har et fint udviklet Blik for Kvindefigurernes Bevægelse og rytmiske Liv. Medens hans Mandsskildringer ofte hævder sig ved en besluttet, tæt og maskulin Kraft, forenes i Kvindefigurerne Sansen for Formernes og Liniernes Spil med Djærvhed og Sundhed i Karakteristikken; dette ytrer sig ogsaa i hans lette og nænsomme Tegninger. Det dekorative Element spiller en stor Rolle i mange af H.s Arbejder. I sine Monumentalværker søger han ofte at give den skulpturelle Ide et jævnt og almenfatteligt Udtryk, saaledes i AakjærMonumentet eller i Mindesmærkerne for de faldne til Kbh.s Raadhus og til Randers. Hvad enten H. former i Ler eller hugger i Granit eller Kalksten, føles det værdifulde haandværksmæssige Grundlag i hans Kunst: Fornemmelsen for Materialet og dets særlige Muligheder og Finheder. J.Z.

Pol. 16. Sept. 1930 (Springvandsfigur i Struer); 1. Febr$ 1942 (Int. med Jørgen Sandvad); B.T. 7. Aug. 1934 (Int.); 4. Jan. 1935 (Houmark); Berl. Tid. 25. Marts 1942 (E. Mentze); 29. April 1942 (Aakjær-'Monumentet); 2. Marts 1944 (Int.); 27. Marts 1944; Arnoff Thomsen i Den frie Udst.s Kat., 1944, 20-23.

Hoffmann, Georg Rasmus Friederich, 180776, Kobberstikker. F. 8. Sept. 1807 i Karrebæk, d. 1. Maj 18 7 6 paa Fr.berg., begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Sognedegn Christian Ludvig H. og Anna Bisserup. Gift 23. Aug. 1832 paa Fr.brg med Karen Mettea Petrea Bertheline Schougaard, f. 17. Marts 1811 i Sakskøbing d. 16. Nov. 1881 i Kbh., D. af Toldinspektør Jørgen Peter S. og Henriette Frederikke Christiane Seidelin.

Uddannelse og Stipendier: Besøgte Akad.s Bygn.sk. fra 1821; vandt 1828 den lille Sølvmed. og 1831 en Præmie for Kopi efter et Billede af Flaxman; uddannede sig som Kobberstikker og modtog 1833 af Fonden ad usus publicos 200 Rdl. til Indkøb af en Kobberpresse; søgte 1835 uden Held Understøttelse af Akad. til Oprettelse af et Stentrykkeri. Udstillinger: Charl. 1826-36 (3 G. m. 3 Arb.).

Arbejder: Indsendte 1849 til Akad. som Prøver paa et paatænkt Værk om Danmarks ældre Bygningskunst nogle Tegninger af Børsen, der fik en meget ugunstig Bedømmelse; har især udført Grafik med Arkitektur, deribl. Raderinger af Roskilde Domkirke, Prospekt af Kronborg og Vor Frelsers Kirke (1849); desuden et enkelt Portræt og et Landskab med et Stendige (1834) (alle Kbst. saml.).

I sine sidste Aar ernærede Hoffmann sig som Bygningstegner og Tegnelærer. T.H.C.

Hoffmann (Hofman), Gotfried, d. 1687, Ingeniørofficer. D. 15. Febr. 1687.

I Tjeneste ved Ingeniørkorpset fra 1647, i Skaane 1653, i Kbh. 1659; deltog i Skaanske Krig 1675-79; Generalkvartermester 1679; Chef for Fortifikationsetaten i Danmark ved dennes Oprettelse 1684; Kommandant i Citadellet Frederikshavn 1685.

Arbejder: Anlægning af Fredericia By og Fæstning 1652 ff.; haandtegnet Kort over Sydsverige (dat. 1657, Det kgl. Bibl.); fik 1658 kgl. Privilegium paa at udføre Kobberstik, fremstillende Kbh.s Belejring; 1659 Tilsyn med +Dammene og Vandet uden for Byen, anlagde 1675 Frederikshavns Befæstning 1681 +Hukken* paa Holmen; leverede 1684 Overslag til Anlæg af et Fort paa Christiansø; anlagde 1685 f. Bastionslinien Nyværk ved

Orlogsværftet. B.L.G.

Kbh.s Dipl., I- VIII, 1872-87 (se Index); V. E. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset, 1884, 3 f. sst.: Personalhist. Oversigt, 1893, 1; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932.

Hoffmann, Hanna Gabrielle, 1858-1917, Bhgr. og Ciselør. F. 9. Maj 1858 i Molde, Norge, d. 26. Febr. 1917 i Birkerød, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Købmand Gottfred Anthon H. og Clara Emilie Constance Biitzow. Ugift.

Uddannelse: Maler-Elev af Vilh. Kyhn og O. A. Hermansen; besøgte 1885-89 Tegne- og Industriskolen for Kvinder; blev af August Saabye dimitt. til Akad. 1888 (Lærer: Th. Stein), hvor hun tog Afgang Maj 1892, som den første kvindelige Billedhuggerelev. Stipendier: Reiersen c. 1894. Rejser: 1894-1905 Paris; 1912 Sverige (studerede Garnfarvning i Mora). Udstillinger: Charl. 1893.

Arbejder: Buste (udst. 1893); udførte Sølvarbejder med stiliserede Plantedekorationer

for Paris-Firmaer (1890'erne); oprettede 1913 et Garnfarveri i Birkerød. J.B.H.

Hoffmann, Johan Christoph, 1799-1874, Oberst i Artilleriet, Dilettant.Anvendte første Gang i Danmark Galvanografien i to Ætsninger, En Jernklapbro og En Levkoigreen (1842). T.H.C.

Krohn, 1889.

Hoffmann, Heinrich Bernhard Martin Johannes, 1844-1920, Bhgr. F. 7. Juli 1844 i Slesvig, d. 16. Juni 1920 i Rom, begr. sst. Forældre: Skræddermester Andreas Martin H. og Catharina Wilhelmine Jansen. Gift 2. Sept. 1877 med Anna Louise Muffelmann, f. 20. April 1854 i Korsør, d. 5. Juni 1919 i Rom, Adoptivdatter af Overlæge Emil Frederik M. og Thora Marie Eckert.

Uddannelse: Kom paa H. W. Bissens Værksted 1862; blev n. A. Elev af Akad., hvorfra han fik Afgang 1866; Akad.s lille Guldmed. 1866. Stipendier: Akad. 1874 og 75. Rejser: Opholdt sig fra 1874 til sin Død med Afbrydelser i Italien. Udstillinger: Charl. 1866-1902 (16 G. m. 24 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: 1883 valgt til Medl. af Akad., men nægtede at modtage Valget. Embeder og Hverv: 1895-1903 dansk Konsul i Rom.

arbejder: Statue af Peder Griffenfeld (udst. 1865, i Gips i Fyns Stiftsmus.); Odysseus' Kamp med Hjorten (1866, lille Guldmed.); Vesta (udf. i Bronze for Grev Moltke-Huitfeldt); Statuen Psyche (1876; i Marmor 1878 i Fyns Stiftsmus.; Gentagelse i Kunstmus. udf. i Rom 1892); Ung Pige bindende et Baand om sit Haar (1892, polykrom Marmor); Statuerne Elias og Benedikt af Nursia (Frederikskirkens øvre udvendige Omgang); Statuetten Diana (Raadhusudst. 1901); Buster af Grev og Grevinde Dannemand (1875), af Viceprovst F. Fabricius (d. 1873, Regensen), af Arkæolo. gen Wolfgang Helbig (1891, Marmor, Glyptoteket), af Henrik Ibsen (Marmor, Det kgl. Teater) samt af Generalløjtnant Chr. Thomsen (1894 og 1902); Relief af sørgende Kvinde (1877, Rektor S. Povelsens Grav, Roskilde).

Johannes Hoffmarms Kunst er en Blanding af Klassicisme og Naturalisme. Hans Marmor-

figur Psyche i Kunstmuseet skæmmes af Modellens +arrangerede* Opstilling. Gravrelieffet i Roskilde derimod er ganske i Klassikkens ædle Aand. J.B.H.

Berl. Tid. 20. Juni 1920.

Hoffmann, Peter, - 1607-08 -, Metalstøber, Brøndmester.

Den nurnbergske +Rottgieser*, der arbejdede i Helsingør, støbte 1607-08 Caritas-Figuren til Springvandet paa Gammeltorv i Kbh. At dømme efter den Metalmængde, der udleveredes ham, har han ogsaa lavet Kobberkummen eller Metalrør. Han har i alt Fald ikke været Bhgr., thi Modellen til Figuren blev skaaret af Billedsnider Statius Otto (s. d.). C.A.J.

T. f. Kunstind., 1892, 164.

Hoffmeyer, Søren Henrik, 1839-1912, Arkitekt. F. 21. Maj 1839 i Ringkøbing, d. 23. Febr. 1912 i Aalborg, begr. sat. Forældre: cand. jur., senere Byfoged i Skagen Niels West H. og Sophie Margrethe Augusta Bielfeldt. Gift 23. Juni 1865 i Kbh. med Hansine Christiane Ludovica Hansen, f. 24. Aug. 1842 i Odense, d. l . Okt. 1909 i Aalborg, D. a, Tobaksfabrikant Adolf Emil H. og Juliane Charlotte Buch.

Uddannelse: I Tømrerlære i Skagen 1854; kom s. A. til Kbh. og blev Svend; tegnede hos Ove Petersen og N. S. Nebelong; besøgte Tekn. Inst. og gennemgik 1855-59 Akad.s Skoler; deltog 1860 i Opmaalinger af Fr.borg Slot, fik derefter Ansættelse ved Jernbaneanlæg i Jylland og paa Fyn; nedsatte sig 1872 i Aalborg som Arkitekt.

Arbejder: I Aalborg: Kompagnihuset (1889); Missionshuset Tabor (1892); Poul Paghsgades Skole (1892) og Kjellerupsgades Skole (1901) (begge efter samme Tegn.); Menighedshjemmet (1894); offentligt Slagtehus og Eksportslagteri (1898-99); i Hjørring: Jernbanestation (1871, s. m. Th. Arboe); i Thisted: den ene af Vestre Borgerskoles Bygn. (1892), Sparekassen (1899), Svaneapoteket (1899); i Nykøbing Mors: Tekn. Skole (1899-1900), Alderdomshjemmet (1903 og 13, s. m. Fruhstuck Nielsen); i Løgstør: Realskolen (1902); i Grenas: Dommer- og Herredskontor (1898).

Red.

Ark. M., 1934, 48.

Hofman, Johannes Bendtsen, - 1713-33,

Maler. D. før 4. Juni 1733 i Kristiania. Gift 4. Sept. 1713 i Kbh. med Annicke Jørgensdatter Quæler, d. 10. Okt. 1740 i Kbh.

H. omtales 1718 som den senere Dronn. Anna Sophie (Reventlow)s Hofskildrer. 1724 fik han af Partikulærkassen Betaling for et Billede af den afdøde Prinsesse Christiane Amalie, malet efter Dødsmaske, taget af Heimbrod, og 1726 +offerede* han et Miniatureportræt af Fr. IV og Dronn. Anna Sophie til sidstnævnte i Anledning af hendes Fødselsdag. 1731 flyttede han til Kristiania og fik en Del Arbejde, specielt synes han beskæftiget af Statholderen Chr. Rantzau. Et dygtigt Helfigurportræt af Jens Werenskiold er sign. 1725, saa han har formentlig allerede da været i Norge. Han malede ogsaa Portrætter af Stockfletherne og Kopi af Ditlev Vibe og af Kongeportrætter. Han havde Forbindelse med Arbien-Familien; Hans Arbien har muligvis været hans Elev. K. synes at være støttet af det danske Kongehus og bl. a. ekviperet fornemt til Norgesrejsen. G.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Wilh. Lassen: Mats Jensen Medelfar's agnatiske Descendenter, 1901; E. Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien, 1912; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Roar Hauglid i Kunst og kultur, 1947, 41.

Hofman-Bang, Ausa, 1882-1920, Bhgr. F. 4. April 1882 paa Fr.berg, d. 15. April 1920 paa Hofmansgave, begr. i Norup. Forældre: Kontorchef, cand. polit., senere Stamhusbesidder, Hofjægermester Niels Erik H.-B. og Charlotte Müller. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Vilhelmine Bangs Tegneskole; besøgte Akad. Okt. 1902 til April 1903 og Okt. 1905 til April 1910. Udstillinger: Charl. 1912-22 (6 G. m. 6 Arb.); Kunstn. 'Eft. 1910, 12-13; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Paulus paa Vej til Damaskus (Gips, Bethesda).

Ausa Hofman-Bang stod med sin Forkærlighed for religiøse Motiver og i sin menneske-

lige Indstilling Søsteren Ellen Hofman-Bang nær. Hun arbejdede meget naturalistisk og

med Anvendelse af udpræget maleriske Effekter i sine Skulpturer, der har et stærkt for-

tællende Indhold. H.M.

Hofman-Bang, Ellen, f. 1879, Maler. F. 18. Febr. 1879 i Kbh. Søster til Ausa H.-B. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. i Vilhelmine Bangs Tegnesk. Akad. Marts 1898 til Dec. 1902 (Afgang); i Paris Elev af Blanche og Simon 1906. Stipendier: Akad. 1905. Rejaer: 1906 Paris; 1913 Italien; 1922-23 Østrig, Italien, Ægypten, Palæstina, Syrien, Tyrkiet; desuden besøgt Norge, Sverige, Tyskland, England, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1903-46 (40 G. m. 40 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-08; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; For. f. nat. Kunst 1934 (retr. Ophængning).

Arbejder: Dronning Dagmar (Vægbilleder i K.F.U.K.s Hovedforening i Kbh.); Dronning Dagmars Afsked med Forældrene (Statens Kvindeseminarium, Ribe); Den fortabte Søn (Neskirke, Østerø, Færøerne); Forklarelsen paa Bjerget (Peters Kirke, Randers); samme Motiv (Otterup Kirke); Opstandelsen (Gjerskov Kirke, Fyn); Genkomsten (Taksigelseskirken, Jagtvej, Kbh.); De to Karle paa Marken (Kirkens Korshær, Kbh.); Den evige Jøde ved Vejs . Ende; Illustrationsværket: Giv Agt (1936).

Ellen Hofman-Bang har gennem hele sin Produktion arbejdet i den store fortællende Stil. Hendes omfangsrige bibelske Kompositioner virker med kraftige Effekter, hvorved

Optrinene kan fas noget teatermæssigt over sig. Som en af de fas udprægede Dyrkere af

det religiøse Maleri har hun udført en lang Række Altertavler i en Doré'sk romantisk Stil og staar her i udpræget Modsætning til den Skovgaard'ske Kreds. Ogsaa Portrætter har hun malet samt givet Udkast til industrielle Arbejder. H.M.

Tidens Kvinder 25. Dec. 1920 og 11. April 1928; Fyns Tid. 25. Dec. 1930; Rik. Magnussen: Ellen Hofman-Bang 1935; K.F.U.K.s Julebog, 1937; Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst i Danmark, II, 1945.

de Hoge, Michel, - 1599 -, Bygmester af nederlandsk Herkomst, nævnes 1599 ff. ved

et mindre Byggeforetagende paa Tønder Slot; kan muligvis have ledet Opførelsen af Christ-

kirken sst. O.N.

Vilh. Lorenzen i Tønder gennem Tiderne, II, 1943, 507; C. A. Jensen sst., 558.

van der Hoge, Michel, - 1660 -, Kontrafejer, levede 1660 i Kbh., hvor han havde haft Ar-

bejde paa Slottet. Man har til ham henført det maleriske Billede af Arvehyldningen, set

fra Holmensbro-Partiet, som hænger paa Rosenborg. Red.

H. Werner i Baml., 1932, 75.

Hogenberg, Franz, før 1540 - c. 1590, Kbst. F. før 1540 i Mecheln, d. c. 1590 i Kóln.

Kom 1585 til. Hamborg, udf. n. A. et Blad med Slægten Rantzaus Stamtavle; var formentlig 1588 i Danmark, hvor han s. A. (s. m. S. Novellanus) udførte den af 21 Blade bestaaende Fremstilling af Fr. II.s Ligtog og 1589 udgav: +Res gestæ . . . Friderici II" bestaaende af 13 Gengivelser af Fremstillingerne paa Henrik Rantzaus Segebergmonument, samt et Titelblad og Fr. II.s Portræt. Tavlerne anvendtes 1593 i Caspar Ens' Fr.-II.s Historie, og nogle af dem kopieredes saa sent som 1680 til Resens Fr. II.s Krønike. H.s figurrige Plader er ikke Kunstværker, men har en betydelig kulturhistorisk Interesse. H.D.S.

Haupt, III, 1889; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Hohlenberg, Johannes Edouard, f. 1881, Maler. F. 21. Maj 1881 i Kbh. Forældre: Præst ved Holmens Kirke Ove H. og Emilie Dahlerup. Gift 28. Aug. 1931 i Kbh. med Eli Wiershohn, f. 14: Aug. 1905 i Kristiania, D. af Kontorchef Peter W. og Emma Grimstad.

Uddannelse: Student 1898; gik paa Luplau Janssens Malerskole - 1898-1900 og paa Zahrt

manns Skole 1900-02; arb. 1902-03 under Joakim Skovgaard ved Viborg Domkirke; besøgte Atelier Blanche i Paris 1906-08. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1905; Raben-Levetzau 1908. Rejser: 1899, 1900 Berlin, Dresden; 1902 Italien; 1903-04 Paris; 1905 Paris og Holland; 1906-11 Paris; 1911-12 Ægypten; 1915 Ceylon og Indien; har desuden rejst 1 Tjekoslovakiet, Østrig, Svejts, Belgien, England og Grækenland; Ophold i Norge siden 1939. Udstillinger: Charl. 1905, 11, 15-17 (5 G. m. 6 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 11; Grafisk Kunstn.samf. 1937; Sep.udst. i Kbh. 1911 (s. m. Hans Henrik Schou), 13, 18; Salonen i Paris første Gang 1907 og Salon d'automne sst. første Gang 1908 (Medl. af begge 1909); har desuden udst. i London, Brighton og Leningrad. Stillinger: Kunstanmelder ved Berl. Tid. 1913-18; Redaktionssekretær ved Ill. Tid. 1913-15, Medarbejder ved København (Morgenbladet) 1923-29.

Arbejder: Aften. Interiør (1899), Udsigt over Vandkunsten (udst. 1905); Fra det gamle Chr.borg (udst. 1909); Violoncelsolo (udsi. 1910); Nature morte (udst. 1911); Portræt af Digteren A. Bertrand; har desuden malet Mariner og Landskaber.

Hohlenberg har ved Siden af Malerkunsten og Litografien - navnlig siden han 1916 udgav Bogen Yoga i dens Betydning for Europa dyrket litterære og filosofiske Studier og bl. a. udgivet en Bog om Søren Kierkegaard (1940) . J.B.H.

Berl. Tid. 9. Sept. 1911 (C. A. Been).

Holbak, Niels, f. 1884, Maler. F. 9. Febr. 1884 i Tistrup ved Varde. Forældre: Smedemester Jens Madsen Christensen og Nielsine Madsen. Navneforandring 7. Marts 1914. Gift 22. Juli 1914 i Tistrup med Kommunelærerinde Karen Jensen Østergaard, f. 22. Juli 1885 i Tistrup, D. af Gaardejer Jens Jensen Ø. og Bodil Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære i Tistrup; Børkop Højskole Vinteren 1905-06; besøgte Tekn. Sk. i Esbjerg 1907-08; n. A. Tekn. Sk. i Kbh. (Svendeprøve); Kunstsk. i Finland 1909-10 og derefter Akad. i Kbh. Jan. 1912 til April 1914. Rejser: 1909-10 Finland; 1922 Dresden, Munchen; 1930 Finland. Udstillinger: Finland 1910; Charl. 1922-46 (21 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1940; Jyderne 1939-42; aarlige Sep.udst. i Esbjerg; i Kbh. bl. a. 1914, 23 og 28. Stillinger: 1917-41 Lærer ved Tekn. Sk. i Esbjerg; 1930-41 Tegnelærer ved Esbjerg Statsskole.

Arbejder: I Bedstemors Stue, Fanø (1928, Manufakturhandlerfor., Kbh.); Fisker fra Holmslands Klit (1929, Esbjerg Mus.); I Bedstemors Stue, Holmslands Klit (1937, Maribo Mus.); Møgeltønder med Kirken (Tønder Mus.); 3 Vægbilleder i Vinderup Bibliotek.

Niels Holbak er en typisk Repræsentant for den vestjyske Skole; denne Kreds af jævne Naturalister med en noget enstonig Kolorit. Hans væsentligste Indsats ligger i en Række vestjyske Landskaber,- hvor hans maleriske Egenskaber bedre kommer til deres Ret end i de lidt tørre og ofte noget stive Figurbilleder. Man finder tydelige .Impulser fra Rostrup Bøyesen, som var hans Lærer paa Akad. Holbak har ogsaa skaaret nogle Træfigurer i Dóderhultarn-Stilen samt udsendt en Digt- samling i vestjysk Mundart. _ H.M.

Kristeligt Dagbl. 17. Febr. 1928; Vestkysten 8. Febr. 1934; Svend Rindholt: Niels Holbak, 1938:

Holbech, Carl Frederik, 1811-80, Bhgr. F. 27. Febr. 1811, d. 23. Juli 1880 i Rom. Fader: Proprietær F. H. Ugift.

Uddannelse: Kom som Dreng til Kbh. for at uddanne sig til Bhgr., besøgte Akad. fra 1824; lille Sølvmed. 1832; store Sølvmed. 1835; videre uddannet i Rom under Thorvaldsen. Stipendier: Ancker 1863; under Opholdet i Rom Aarpenge fra Udst.fonden samt Beløb, indkommet ved Indsaml. bl. Kunstnere; fra 1877 aarlig Statsunderstøttelse paa 600 Kr. Rejser: Levede fra 1841 til sin Død i Rom. Udstillinger: Charl. 1836-72 (6 G. m. 10 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Relieffet Proserpinas Rov (1842, udf. i Marmor 1844-45; tilh. Galleri Lotzbeck, Miinchen); Eurydike (udf. i Marmor 1844; udst. 1851); To sovende Børn (udst. 1851, brændt Ler, Glyptoteket); En Satyrdreng (1862, Gips, Kunstmus.);.Bacchus som Barn (solgt i Marmor til Lord Baltimore; en Gentagelse med enkelte Forandringer udst. i Marmor 1872, tilh. Kunstmus. (En Satyrdreng)); Gravstele over Kancelliraad Peter Georg Toft (d. 1832) (Thisted Kirkegaard); Gravmæle over Chr. Hauschildt (d. 1834) .(rejst i Jern efter Udkast af H., Trinitatis Kirke, Kbh.).

Straks efter sin Ankomst til Rom fik Holbech Plads i Thorvaldsens Værksteder, hvor han udførte flere af hans Værker i Marmor, bl. a. Fr. VI's Buste til Mindesmærket i Skanderborg (afsl. 1845). 1842 indlogeredes han hos Thorvaldsen, fik Opsigt med Værkstederne og skrev Dagbog til Baronesse Stampe om Thorvaldsens sidste Tid i Rom. Senere levede han under meget trange Kaar. Red.

Berl. Tid. 12. Aug. 1880 (Nekr.); L. Bobé i Julebogen, 1905, 45, 49; Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udg. af Rigmor Stampe` 1912; Johs Stein: Billedhuggeren Theobald Stein, 1923, 46-47; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, I-II, 1927; Rom og Danmark gennem Tiderne, II, 1937; Rikard Magnussen: Godfred Christensen, 1-11,1939-41.

Holbech, Niels Peter, 1804-89, Maler. F. 14. Se pt. 1804. om Bord paa et Skib mellem Ostindien og Danmark, d. 11. Jan. 1889 i Karlshamn, begr. sst. Forældre: Skibsfører Peter Nielsen H. og Marie Thaysen. Gift 20. Juli 1836 i Tikøb med Caroline Louise Amalie Gamborg, f. 4. April 1809 i Roskilde, d. 8. Aug. 1873 paa Fr.berg, D. af tidligere Professor Anders G. og Maria Mathilde Clausson.

Uddannelse: Kom 15 Aar gl. paa Akad., avancerede Jan. 1824 til Modelsk.; uddannedes i Malerhaandværket og blev Svend; siden Portrætmaler; Elev af C. A. Lorentzen og Eckersberg. Rejser: Rejste 1824 som Privatsekretær for den engelske Gesandt Sir A. John Foster først til England og senere til Italien .(Foster Gesandt i Turin); 1830-34 Rom (boede i Thorvaldsens Hjem). Udstillinger: Charl. 1824-72 (36 G. m. 156 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Malerier fra fynske Herregaarde, Odense 1904: ,Stillinger: Havde en Tid efter sin Hjemkomst (1834) en Tegneskole i Kbh.

Arbejder: Selvportræt (1834, Fr.borg); Hos Spaakonen (Kunstmus.); Parti fra Kastellet

(c.. 1840 Bymus.); Kaptajn Poulsen (1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Grev Ch. Conrad S.

Danneskiold-Samsøe (1844); Elisabeth Danneskiold-Samsøe, f. Lady Brudenell-Bruce (1844); Chr. Aug. F. Danneskiold-Samsøe. . (1844) (alle Gisselfeld); Familiebillede af Otto Reedtz-Thott med Hustru Caroline Amalie, f..Fønss, og deres Børn (Gaunø); Frederik Sporon og Hustru Marie Elisabeth, f. Koefoed (begge 1854); Jacob Brønnum Scavenius (1851,

Borreby); Dobbeltportræt (1857-58, tilhører Kunstmus.; dep. Aalborg Mus.); Marie Elisa-

beth Zinck (Teatermus.); endvidere Arb. i Thorvaldsens Mus., Kunstindustrimus. samt

Litografier i Kbst.saml. H.O.

Ursula Dahlerup: Fra gammel Tid, 1927.

Holbek, Johannes, 1872-1903, Tegner. F. 13. Nov. 1872 i Aarby ved Kalundborg, d. 14. Maj 1903 i Kbh., begr. i Snoldelev. Forældre: Sognepræst, sidst i Snoldelev, Christian Ohnsorg H. og Marie Frederikke Ludovica Thune. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Student 1891; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. som han dog kun besøgte Febr.-Maj 1893; under en Række Besøg i Paris uddannedes han paa École des beauxarts 1893-95, 98, 1901-02 under Gustave Moreau og Gerome

Arbejder: Tegner ved Dagbladene København og Politiken. Illustrerede Bøger: Omkring Midlet. Tegninger og Tekster i tre Bøger (1899), Seks Tegninger til Digte af Erik Waage (1901),. Dekadent Barbari (1904); Selvportræt (1902, Olie); i Kbst.saml. 10 Originaltegn.

Johannes Holbek har efterladt sig et ejendommeligt kaotisk Livsværk: en Række Bind, hvori lyriske, satiriske og religionsfilosofiske Betragtninger i litterær Form .er kædet sammen med bitre, ironiske Karikaturtegninger og rene Abstraktioner. Som Tegner var han typisk Symbolist, lagde Vægten. paa Linieføringen, som han dyrkede med en Lidenskab, der ofte tog Magten fra alle Proportioner. Hans Hovedværk, Dekadent Barbari; der efter hans Død blev udg. af hans Ven Tegneren Jens Lund (s. d.), udtrykker mest fyldestgørende hans mærkelige splittede Kunstnerpersonlighed. Det er tydeligt, at Custave Moreau har haft stor Indflydelse paa hans Tegnestil, som helt igennem er fabulerende. Gennem hele Værket gaar en bitter pessimistisk Livsfølelse og Menneskeforagt paa Baggrund af en panteistisk Tilbedelse af Naturen og Evigbeden. Typisk er en Fremstilling som: En Herre og Havet, hvor en latterlig Mandsfigur, klædt efter Tidens nyeste Mode, staar og stirrer ud over Havet med det evige Bølgeslag. Hans Tegninger er dog af skiftende Kvalitet, ofte fortaber han sig i Uklarhed. Mindst vellykkede er hans egentlige Dagbladskarikaturer. Hans Kunst virker stærkest, hvor den udtrykker sig gennem de store, almengyldige Symboler. Hans fas Malerier viser betydelige maleriske Evner saaledes Selvportrættet fra 1902 med dets indtrængende Formgivning og sikre Karakteriseringsevne. H.M.

Pol. 17. Marts 1899; 29. Juli 1901; 20. Juni 1903 (alle Viggo Stuckenberg); 16. Maj 1903 (Ove Rode); 25. Maj 1903 (Digt af L. C. Nielsen); København 7. Aug. 1901; 15. og 22. Maj 1903 (Fr. Olsen); Axel Garde i T. f. Aandskultur, I, 1902-03, 290-94; Louis Levy i Ill. Tid., 1902-03, 530-31; samme 1 Det ny Aarh., I, 2. 1904, 290-95; Nat.tid. 2. og 21. Febr. 1904 (John Jørgensen); 29. Juni 1904; 9. Juli 1918 (Jens Lund); Kai Hoffmann i Litteraturen, II, 1919-20, 312-19; Studenterne fra 1891, 1916, 170; Hans Werner i Studenternes Julebog, 1923, 9-18; Danske Lægememoirer, III, 1940, 167; Demokraten, Aarhus, (Hjemmets Søndag) 12. Marts 1944 (Kai Hoffmann); Danske Streger, 1946, 109, 125-28, 132, 133, 136, 137, 149, 153, 189, 201, 231; Satire og Humor, 1946.

Holbø, Kristen, f. 1869, Maler, Bhgr. F. 13. Sept. 1869 paa Holbø i Vaagaa, Norge.

Holbø kom Eft. 1897, efter forudgaaende Uddannelse i Norge, til Kbh. og blev 4 Vintre Elev af Kr. Zahrtmann, som navnlig i koloristisk Henseende fik stor Indflydelse paa hans kunst. 1905 var ban første Gang i Italien og malede her i Civita d'Antino under Zahrtmanns Vejledning. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1901. Udstillinger i Kbh.: Den norske Udst. 1906 (Kunstfor.), 1915 (Charl.); Sep.udst. April 1931 (Kunsthallen). Red.

Kr. Zahrtmann: En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919; Kristen Holbø i Kunst og kultur, XXII, 1936, 12326 (Erindringer om Zahrtmann); S. Danneskjold-Samsøe: Kristian Zahrtmann,1942; Håkon Stenstadvold: Idékamp og Stilskifte i Norsk Malerkunst, 1946.

Holck, Johannes Christian, f. 1876, Arkitekt. F. 6. Juni 1876 i Nysted. Forældre: Murermester Rasmus Emilius H. og Anna Petrea Elisa Petersen. Gift 27. Okt. 1906 i Herritslev med Marie Edvardine Rasmussen, f. 28. Febr. 1884 i Herritslev, d. 22. Nov. 1944 i Nysted, D. af Skomagermester Peter Jacob R. og Christine Brandt.

Uddannelse: Præliminæreks. 1891; i Murerlære 1891-95; Svend 1895; Elev paa Tekn. Sk. 1891-96; Tegner og Konduktør hos forsk. Arkitekter, 1896-97 i Rostock, Lybæk, Hamborg, Bremen, München, Kóln; 1897-1903 i Kbh.; 1903-05 Tegner i Nysted, fra 1905 selvstændig Arkitekt sst. Rejaer: 1896-97 Tyskland; desuden rejst i Sverige og Finland. Stillinger og Hverv: 1903 Lærer ved Nysted Tekn. Skole, fra 1935 Forstander sst.; 1917-37 Formand for Nysted Industri- og Haandværkerfor. (1943 Æresmedl.); fra 1922 Bygn.konsulent under Kirkeministeriet for Præstegaardene i Maribo Amt og Arkitekt under Landbrugsministeriet for Statens Jordlovsudvalg; 1925-33 Medl. af Nysted Byraad, 1926-33 Borgmester; 1929-36 i Best. for Fællesrepræsentationen for dansk Industri- og Haandværk; 1933 Indenrigsministeriets tekniske Konsulent for Maribo Amt ang. Huse med Statslaan.

Arbejder: Banegaard i Nysted (1910); Alderdomshjem i Stubbekøbing (1918), Nr. Ved-

by og Toreby; Ombygn. af Nysted Raadhus (1920); Den engelske Skole ved Nysted; det

Kampmann Boysenske Kystsanatorium; Maribo Amts Optagelseshjem; Landbrugsbygn.

ved Herregaardene Vilhelmshøj, Rudbjerggaard, Søllestedgaard, Holmegaard m. fl.;

Præstegaardene i Sakskøbing, Toreby, Rubbelykke, Vester Ulslev, Hillested, Fuglse; des-

uden Elektricitetsværker, Mejerier og Brugsforeninger. Red.

Holck, Vilhelm Thaning, 1856-1936, Arkitekt. F. 25. Juni 1856 i Kbh., d. 4. Okt. 1936 i Hillerød, begr. sst. (Nyhuse). Forældre: Kateket, senere Sognepræst Johan Christopher H'. og Thyga Elisabeth Christine Thomine Thaning. Gift 27. Aug. 1891 i Hillerød med Baronesse Marie Wedell-Wedellsborg, f. 4. Febr. 1871 i Hjørring, d. 9. Se 1927 i Hillerød, D. af Kammerherre, Amtmand Baron Vilhelm Ferdinand W. -W. og Komtesse Louise Marie Sophie Schulin.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Inst. Juni 1875; opt. paa Akad. Okt. 1875; Afgang Marts 1881; i 7 Aar Medhjælper hos Arkitekt Hans J. Holm. Stipendier: Akad. 1895. Rejaer: 1885-86 Italien og Frankrig; senere Holland opt Belgien. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Charl. 1903 (m. 1. Arb.). Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1891. Stillinger: 18851927 Museumsinspektør ved Fr.borgmuseet (udg. Vejledn. over Fr.borg Mus.).

Arbejder: Raadhuset i Hillerød (1887-88, C. F. Hansens Med. 1891); Kommunal Mellem- og Realskole, Nordby, Fanø (1891); Tekn. Skole sst. (1892); Restaurering af Svenstrup ved Borup (1894); Ligkapel, Hillerød (1894); Tisvildeleje Badehotel (1895); Sparekassen,

Hillerød (1898-1900); Missionshus, Esbønderup (1903); Gadevang Kirke (1903); om-

bygget og udvidet Kommuneskolen i Hillerød (1905); Skolehjem ved Haandværkerskolen

i Hillerød (1909); ombygget Ting- og Arresthuset i Hørsholm (1909); Tagrytter paa Nord-

by Kirke Fanø (1909); Amts- og Epidemisygehus, Frederiksværk (1912); Vejby Skole

(1912); Unnerup Skole (1914). Red.

Arch., 1900-01, 124 (Sparekassen 1 Hillerød); Fr.borg Amts Avis 4. Okt. 1927.

Holden Hansen (kaldet Holdensen), Peder, 1812-86, Bygmester. F. 3. Nov. 1812 i Mejlby, Lintrup Sogn, Haderslev Amt, d. 24. Okt. 1886 i Gødsvang, Tistrup Sogn, begr. i Tistrup. Forældre: Husmand Hans Christensen og Maren Jensdatter. Gift 1. Okt. 1836 i Læborg med Birthe Marie Hansdatter, f. 28. Nov. 1807 i Sædding, Guldager Sogn, d. 12. Maj 1896 i Gødsvang, D. af Hans Ugelvig og Ane Marie Christensdatter.

Uddannelse: Muligvis lært hos Nis Andersen (1774-1852) paa Gretenlund i Vejen Sogn; selvstændig Virksomhed c. 1840-74. Embeder og Hverv: Vurderingsmand for det stedlige Brandforsikringsselskab; Kirkesynsmand i Malt, Anst og Slavs Herreders Provsti.

Arbejder: I Anst Sogn: Damgaard ved Kolding-Ribe Landevej (1843) samt et Stuehus, der nu er Arbejderbolig under Carlsminde; i Vamdrup Sogn: Dyregaard; i Gesten Sogn: Toftegaard (1845); i Vorbasse Sogn: Skødebjerggaard (1853); i Vejen Sogn: Præstegaarden, Helms Gaard (Kromand P. Thomsens Aftægtsbolig), Billedhugger Hansen Jacobsens Gaard, Lille Skovgaard, Dortheasminde, Windings Købmandsgaard; i Malt Sogn: Præstegaarden; i Brørup Sogn: Gerndrupholm (1850) og Færgegaarden (1868-70), begge i Gerndrup By, Søltofts Gaard, Ludvig Andersens Gaard. Ombygninger: Petersborggaard (1850) og Carlsminde (1855) i Vamdrup Sogn, Brørup Apotek (o. 1851), Holsted Bykro, eget Hus i Gødsvang i Tistrup Sogn (omkr. 1874). Alteropsats med Thorvaldsens Kristus i Bække Kirke (1860).

Holden Hansen er et af de sidste Eksempler paa Fortidens jævne og fornemme Bygmestre. Han arbejdede baade som Murer-, og Tømrerog Snedkermester samt som Billedskærer. Hans Bygninger, der fortsatte de stedlige Typer, er i nogen Grad præget af Rokoko; de senere, fra omkr. 1850, viser tillige klassicistiske Træk. Ligeledes er de tidligere Bygninger opført af røde Sten og vandskuret (nu ofte overkalkede), de senere ikke sjældent af gule Sten. Paa Symmetri holdt han altid strengt. H. var en livfuld, noget barnlig Natur, der med megen Iver gik op i sit Arbejde. Da han som gammel havde lagt Bygningshaandværket paa Hylden, begyndte han en Fremstilling af Gravsten i Cement (ikke heldige) samt af ornamenterede Ligkister.

K.M.

d. C. B. la Cour: Danske Gaarde, 1. Saml., I, 1906, 126667, 1287-88, 1327-29, 1342; 2. Baml., 1, 1914, 828, 863; 3. Saml. I, 1916, 1108-09 (alle uden Nævnelse af H.s Navn); Arch., 1912-13, 85-89; Maaleren, Efteraaret 1917, Tvl. 9-12; B. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekere Hist., III, 1933, 60-63 (uden Nævnelse af H.s Navn); Søren Alkærsig: Vejen Sogn 1 Malt Herred, Hæfte 2, 1938, 279, 302, 507.

Holfeldt, Christian, - 1712-45 -, Snedker. F. i Schlesien; Borger i Kbh. 1712; arbejdede 1732 under Ehbisch i Vallø Slotskapel, 1736 i Frue Kirke, Kbh.

H.s anseligste bevarede Værker er Altertavlerne i Fr.berg Kirke (1733-34) og Ledreborg Kapel (1745), begge med indbygget Prædikestol; men disses Snitværk er skaaret af

Christopher Hiibner (s. d.); det samme gælder vistnok 2 smaa Altertavler fra 1738 og 39 i

Tingjellinge (nu paa Nyborg Slot) og Kirkerup. C.A.J.

Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; se desuden Litteraturen under Christopher Hübner.

Holgersen, Bjørn, - 1734 -, Maler, udførte 1734 et nu forsvundet Loftmaleri i Janderup Kirke i Thy, en stor Serie pietistiske Allegorier.

Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940. O.N.

Holgreen, Georg Nielsen, 1795-1843, Arkitekt. F. 14. Febr. 1795 i Stockholm, d. 12. April 1843 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Snedkermester H. Gift med Ane Rasmussen, f. 17. Sept. 1797 i Kbh., d. 18. Aug. 1870 sat., D. af Brændevinsbrænder Peder R. og Maren Stephensdatter.

Uddannelse: Avancerede Marts 1805 fra første til anden Bygn.sk.; 1814 lille Sølvmed.; 1816 store, 1821 lille Guldmed.; 1825 store Guldmed. Stipendier: Af Akad.s Dagbog 2. Marts 1826 fremgaar det, at han, før han kan søge Rejsestipendium, maa underkaste sig en Prøve i Sprog. Holgreen fungerede som Konduktør for C. F. Hansen ved Opførelsen af Slotskirken i Hørsholm (opf. 1820-23).

K.G.A.

Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 112 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II).

Holler, Jacob Christian, - 1773-81 -, Bhgr.

Besøgte Akad. ml. 1773 og 79, i hvilket sidste Aar han fik den lille Sølvmed.; optræder senere

i Norge, hvor han udførte 2 Fig.: Troen og Haabet til Skien Kirke 1781, nu i Brække

Museum. Red.

Utr. g. - Norsk Kunsthist., II, 1927, 128.

Hollænder, Jan, se Wilckens van Verelt, Jan.

Holm, Astrid Valborg, 1876-1937, Maler. F. 30. Okt. 1876 i Kbh., d. 17. Dec. 1937 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Fuldmægtig, senere Hovedkasserer, Justitsraad Henrik Christian Frederik H. og Severine Jesseline Jessen. Ugift.

Uddannelse: Student 1900; cand. phil. 1902; Polyt. Læreanst. 1900-01; Frkn. (Mundt og Luplaus Malersk.; opt. paa Akad. Marts 1904; Elev til 1910 med Afbrydelser; Matisses Malerskole i Paris ml. 1910-14; ved Manufacture des Gobelins 1920. Stipendier: Raben-Levetzau 1909, 14; Ronge 1913, 17; Akad. 1918, 19; K. A. Larssen 1936. Rejser: 1907-10 Italien; 1910-14 Paris; 1914 Vestindien; 1920, 23, 36 Paris; 1936 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 15-17, 19, 29-31; Charl. 1913, 15-16, 18, 20, 22, 24, 26, 34 (m. 13 Arb.); Charl. Eft. 1929; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1913 (s. m. Børge Nyrop), 1915 (s. m. Jais Nielsen) (begge i Den frie Udst.s Bygn.), 1939 (Kunstfor.). Hverv: 1919 Leder af Kunstn. Croquissk.; fra 1921 Lærer i Vævning ved Akad.

Arbejder: Landskaber, nature morte'r og Blomsterbilleder i Olie; Akvareller fra Bretagne og Vestindien; glaseret Lertøj brændt hos Eifrig i Valby; vævede Tæpper i geometriske Mønstre; Kludetæpper; Gobelin: Dronningen af Saba efter Ebba Carstensens Tegn. (1936, Kvindernes Bygning, Karnappen). Vævet Tæppe i Nationalmus., Stockholm. E.L.

André Salmon i Kat. over A. H.s Udst. i Den frie Udst., 1913; Pol. 14. Febr. 1913 (H. Wamberg); 16. Febr. 1913 (N. Lützhøft); 6. Febr. 1915 (Jul. Magnussen); 14. Febr. 1915 (E. Goldschmidt); Dag. Nyh. 28. Sept. 1919 (Int.); B.T. 13. Jan. 1925; Nat.tid. 18. Dec. 1937 (L. Rostrup Bøyesen).

Holm, Axel Peter Jørgen, 1861-1935, Maler og Raderer. F. 14. Marts 1861 i Rødby, d. 20. Juni 1935 i Kbh., begr. sst. (Sundby). Forældre: Gaardejer Hans Christian Valdemar H. og Hansine Marie Hansen. Gift 1° 7. Sept. 1890 i Kbh. med Anna Mathilde Dagmar Christine Lauritzen, f. 11. Sept. 1861 i Kbh., d. -2. Okt. 1898 sst., D. af Telegrafist Edvard Julius L. og Mathilde Cornelia Nielsen. 2° 1. Febr. 1901 med Fanny Vilhelmine Sørensen, f. 27. Jan. 1871 paa Gunderslevholm ved Næstved, D. af Gartner Christian S. og Laura Mathilde Fich.

Uddannelse: Var oprindelig i Maskinlære i Maribo og besøgte samtidig Tekn. Sk.; kom til Kbh. 1881 og fik her Arb. 1883-89 hos Burmeister & Wain; tegnede og malede paa egen Haand; arb. med Reproduktionsteknik tios Pacht & Crone og beg. 1893 at radere paa, egen Haand. Rejser: 1908 Holland og Frankrig. Udstillinger: Dec.udst. 1889; Charl. 1894-1935 (22 G. m. 25 Arb.); Charl. Eft. 1922; Raderfor.s Udst. 1893. Hverv: Sekretær i Reproduktionsanstalternes Principalfor. 1904.

Arbejder: Parti ved Bryghusgade (Tusch, 1899, Bymus.); Raderinger (c. 100 i Kbst.saml.): Sommerdag ved Hulerød (udst. 1893); 6 Blade fra Egnen ved Fredensborg (1896); Varieret dansk Landskab (1897, 12 Blade); Vinternat ved den gamle Fabrik (1900); Eftermiddag ved Fuglsangssøen (1919); Vestkysten ved Aggersø (1921); Havnen i Dragør (1922); Sol og Blæst over Landevejen, (1923); Udkast til Jubilæumsplatter for Den kgl. Porcelainsfabrik; Node- og Bogomslag, Telegramblanketter m. m.

Axel Holm begyndte som Maler, men ombyttede paa Godfred Christensens Tilskyndelse Penslen med Radernaalen. I hans mangfoldige Raderinger - over 700 - hersker en letfattelig Stemning, der har skaffet Kunstneren stor Popularitet. 1901 grundlagde han s. m. Jul. Gjellerup Holms Reproduktionsanstalt (senere Dansk Reproduktionsanstalt), men trak sig tilbage derfra 1909, fra hvilket Aar han virkede som Konsulent. J.B.H.

Sig. Müller: Kunsten at radere, 1897 København 19. Nov. 1922; Vore Herrer 26. April 1923; Nat.tid. 12. Marts 1931 (Int.); Pol. 14. Marts 1931 (Int.); Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Holm, Carl Otto, 1885-1918, Maler. F. 19. April 1885 i Kbh., d. 26. Dec. 1918 i Boston, begr. sst. Forældre: Formand Ole Villiam H. og Hansine Rasmine Hansen. Gift 9. Maj 1917 i Mapelwood med Enken Maria Miller, f. i Jylland, d. Dec. 1918 i Boston.

Uddannelse: Malersvend; Elev af Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 12; De Tretten 1909, 10, 12.

Carl Holms Landskabsbilleder, som kunde minde om Krøyer, vakte Interesse ved De Trettens Udstilling 1909, og efter at have boet nogle Aar pas Falster kom han til Kbh., hvor han fik Ansættelse pas Den kgl. Porcelainsfabrik. 1912 rejste han pludselig til Amerika, slog sig ned i Boston og skal her have haft Heldet med sig baade som Maler og som Bhgr., men døde efter en kortere Aarrække af spansk Syge. Red.

Hver 8. Dag 21j. Febr. 1919; Ekstrabl. 4. Marts 1919; Lolland-Falsters Folketid. 26. Jan. 1929 (Kronik af Fr. Graae); Fr. Graae: Erindringer fra Sydhavsøerne, 1934, 133-45; P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1948, 33-34.

Holm, Christian Frederik Carl (ved Daaben Jens Christian), 1803-46, Maler. F. 18. Febr. 1803 i Kbh., d. 24. Juli 1846 i Tivoli ved Rom, begr. i Rom (Protest. Kgd.). Forældre: Guldsmed Johan Christian H. og Petronelle Truelsen. Gift 4. Juni 1831 i Kbh. med Grafiker Rosalie Agathe Friederice Petit (se Holm, Rosalie), f. 1. Marts 1807 i Kbh., d. 18. Juli 1873 sst., D. af Boghandler, Grosserer Charles P. og Sophie Catharine Fiedler.

Uddannelse: Uddannet som Guldsmed og blev Svend; gik øjensynlig pas Akad. allerede Jan. 1817; avancerede Jan. 1822 til Modelsk. og vandt lille Sølvmed. 1825; havde i øvrigt givet sig af med Kobberstikkunsten hos J. F. Clemens og siden modelleret, førend han endelig valgte at male; blev Elev af Gebauer og vilde være Bataillemaler, men gik mere og mere over til Dyrmaleriet. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1830-32. Rejser: 1830-31 Dresden, Miinchen, Tyrol; 1834 München, Paris; 1838-39 Rom; derefter München; 1845 atter Rom. Udstillinger: Charl. 1823-47 (20 G. m. 46 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Hippolyts Død (Kunstmus.); En Forpostfægtning (Fredensborg); To Hunde, Tyrol (1833, Kunstmus.); J. M. Thiele med sin Hustru, ridende i et Landskab (1829, Fr.borg); Ulve pas en Snemark (Wien); Daniel Rantzau erobrer Tursby Bro (1838-39, Kunstmus.); Heste pas Marken og Landskab ved Præstø, Tordenvejr (begge forh. Joh. Hansens Saml.); endvidere repr. i Kbst.saml. og Maribo Mus.

Holms Kunst nød betydelig Yndest blandt tyske og engelske Samlere; her hjemme støttedes han af Chr. VIII og C. J. Thomsen. Han malede med Rutine, kun en sjælden Gang med Tilløb til en mere frisk Opfattelse af en Farve eller en Bevægelse og et Islæt af romantisk Naturstemning; han var Lundbyes første Lærer. H. har ogsaa raderet. H.O.

Karl Madsen: Lundbye, 1895, 22; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Holm, Ebba Regitze Ellida Olga, f. 1889, Maler og Grafiker. F. 29. Maj 1889 pas Frberg. Forældre: Kontorist, senere Grosserer Carl Gustav Adolph H. og Olga Marie Jensen. Ugift.

Uddannelse: Gik paa Vilhelmine Bangs Tegnesk. 1906-OS og besøgte Akad. 1908-13 med Afgang som Maler; Elev af Otto Bache, V. Irminger, Sig. Wandel og J. Skovgaard; herte hos sidstnævnte Freskomaleri og fortsatte disse Studier i Italien (Giotto, Piero della Francesca). Stipendier: Akad. 1911, 18; K. A. Larssen 1929. Rejser: 1910, 11, 12 Tyskland; 1913, 21, 26, 30, 32, 35, 39 Italien; 1925, 29 Paris; 1931, 32 Bad Gastein. Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1909, 12; Charl. 191346 (34 G. m. 123 Arb.); Grafisk Kunstn.samf. 1917-18, 25, 31, 37; Charl. Eft. 1922, 28; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvind.s Udst. 1930; Internat. Udst. for franciskansk Kunst i Assisi 1927, i Florens 1933; Forum 1929; Nord. Grafik Union, London, 1938; Sep.udst. i Kbh. 1925, 32, i Sorø 1934. Udmærkelser: Sølvmad. i Assisi 1927; Dante Alighieris medaglia d'argento 1929. Embeder og Hverv: Tidl. Medl. af Bestyrelsen for Selskabet for dekorativ Kunst, Kvindelige Kunstneres Samfund, Grafisk Kunstnersamfund samt For. for Kunsthaandværk (Suppleant.)

Arbejder. Malerier: Portræt af min Søster (1914); Tre Generationer (1918); Landskaber og Interiører. Akvareller: Seinen ved Louvre (1925); Fra Vatikanet og S. Francesco i Assisi (begge 1930, forh. Joh. Hansens Saml.); Kanal i Venedig (1935). Grafik: Illustrationer til Johs. Jørgensen: Dantestemninger (1928, Træ. snit), Dantes Guddommelige Komedie (1929, Linoleumssnit), Sophus Michaelis: Abailard og Heloise (1931), foruden talrige Enkeltblade; har tegn. Exlibris og komponeret Bogbindspapir og Tapeter; Medarbejder ved Tidsskriftet Xilografia 1924-26. Kunsthaandværk: Sølvarbejder (A. Michelsens Juleskeer), Korsstingsbroderier (udf. af Ulla Holm) og Keramik (udf. hos Eifrig i Valby).

Ebba Holm der er en alsidig og produktiv Kunstnerinde, forlod tidligt Olieteknikken til Fordel for Vandfarven og den grafiske Kunst. Især gennem sine enkle og monumentale Damte-Illustrationer har hun høstet Anerkendelse, ogsaa i Digterens Fædreland. Fra Italien (bl. a. Venedig), hvor hun har opholdt sig i længere Perioder, har hun hjembragt et betydeligt Antal Akvareller, som viser et fint malerisk Blik og en udpræget dekorativ Sans.

J.B.H.

Vore Damer 25. Okt. 1917; Exlibris-Revuen, 1919, 25-28; Aarb. f. Bogvenner, 1923, 113-21; Tidens Kvinder 5. Marts 1925; Otto Wang: Ebba Holms Exlibris, 1927; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Holm, Niels Emil Severin, 1823-63, Maler. F. 14. Sept. 1823 i Aarhus, d. 29. Dec. 1863 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Drejermester, senere Musiklærer og Organist Peter H. og Birgitte Stigsen. Ugift.

Uddannelse: Fik sin første Uddannelse paa Prins Ferdinands Tegn.sk. i Aarhus hos HøeghGuldberg; kom 1841 til Kbh. og s. A. i Lære hos Hofmalermester Berg; besøgte, samtidig Akad., hvor han blev opt. Dec. 1841; vandt 1844 den lille Sølvmed. i Dekorationssk., 1849 og 54 den lille og den store Sølvmed. i Modelsk. Stipendier: Akad. 1859 og 62. Rejser: 1857 til Sicilien, hvor ,han blev til Begyndelsen af 1863. Udstillinger: Charl. 1844-62 (7 G. m. il Arb.); afholdt efter den første slesvigske Krig en Udst. af Slagbilleder i Hotel du Nord i Kbh. s. m. Faderen, der havde lært Landskabsmaleri af C. D. Gebauer. Billederne var udf. i Limfarve og Landskaberne malet af Faderen, Figurerne af Sønnen.

Arbejder: Parti af Herrevads Kloster i Skaane i Sommeren 1852 (Charl. 1854); En Modelfigur (1854, Aarhus Mus., store Sølvmed.); Ved Taormina paa Sicilien (1861, Kolding Mus.); Garibaldisternes Overgang til Calabrien (1860); Italiensk Landskab (1861) (begge m. fl. forh. i Joh. Hansens Saml.); Tegn. i Kbst.saml. Red.

Holm, Fridrich, c. 1667-1737, Maler. F. c. 1667, begr. 1. Marts 1737 i Kbh. (Petri). Gift 1° med N. N., begr. 22. Maj 1708. 2° med Margreta Eisenberg, begr. 20. Nov. 1710. 3° 13. Febr. 1711 med Elisabeth Lundt, d. før 1 728. 4° med Else Erlund, begr. 16. Okt. 1752.. 5° 20. Dec. 1752 med Sophie Elisabeth Bentzen, d. 4. Sept. 1769.

H. blev 1715 Hofmaler, men havde allerede fra 1704 arb. for Hoffet. Han drev en meget stor Malerforretning, havde '1728 10 +Karle* og arbejdede paa alle Slottene og de kgl. Bygninger, ikke blot med alm. Arbejde og Forgyldning, men ogsaa med dekorativ Udsmykning.

Arbejder: Leverede 1716-17 +Perspektiver* til Rosenborg; reparerede Malerier; udf. 1719 +10 Jagter* til Palæet bag Børsen; malede 1723 Plafonden i Kongens Kabinet paa Fr.berg, 1727 Paneler paa Kbh.s Slot med +Historier*, +Søbatailler*, +perspektiviske og Plaisirsager*; 1729 en Dør paa Vallø med Landskaber; 1730 Plafonds ved Eremitagen paa Rosenborg; han marmorerede Vægge paa Kbh.s Slot og 1734 den store Sal paa Eremitagen; leverede til Fr.borg 1718 4 Landskaber og 4 Ornamentstykker over Dørene i henholdsvis Kongens og Dronningens Forgemak; fik 1720 513 Rdl. for en Altertavle til Antvorskov Kirke, Nadverens Indstiftelse, hvis Rester findes i S. Peders Kirke i Slagelse; Altertavle med samme Motiv, men ringere i S. Mikkel sst., sign.: Fridrich Hollm pinxit 1720; en Tegn. fra c. 1703 i Moritz' Stambog (Det kgl. Bibliotek).

Holms Arbejder er ganske i Le Coffres Stil, men ret haandværksmæssige. O.A.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 18901901; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 20, 48, 69; O. Bauditz i Hist. Medd. fra Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 296; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Holm, Friedrich Daniel, -1795-, Arkitekt. Besøgte Akad. 1790-95; lille Sølvmed. 1791, store Sølvmed. 1793; konk. uden Held til Guldmed. 1793 og 95; blev opt. i Murerlavet 1795 efter at have udført Mesterstykke.

Utr. g. B.L.G.

Holm, Gerda, f. 1894, Maler. F. 30. Jan. 1894 i Kbh. Forældre: Maler Knud Larsen (s. d.) og Hustru. Gift 3. April 1917 i Kbh. med Arkitekt Helge H. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Schlichtkrull og C. V. Aagaard, opt. Jan. 1912; Elev af Rostrup Bøyesen, Irminger og Sig. Wandel; Afgang Maj 1916. Rejser: 1913 Tyskland; 1917 Sverige; 1923 Italien; 1927 Frankrig, Holland; 1934 Østrig. Udstillinger: Charl. 1918-46 (28 G. m. 57 Arb.); Charl. Eft. 1929, 40; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; For. f. nat. Kunst 1945; Sep.udst. 1937.

Arbejder: Ung Pige ved et Vindue (1918); Læsende Pige, Lampelys (1921); Familiebillede. Lampelys (1931); Hedelandskab ved Svinkløv (1931); Pakhus og Toldkammer (1937); Tulipaner (udst. 1937); Opstilling med Græskar (1937); Fra det gamle Christianshavn (1940). V. J.

Holm, Hans Jørgen, 1835-1916, Arkitekt. F. 9. Maj 1835 i Kbh., d. 22. Juli 1916 i Ordrup begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Administrator i Kreditkassen af Husejere i Kbh., senere Etatsraad Carl Jacob H. og Johanne Henriette Kierulf. Gift 13. Marts 1866 i Frørup, Fyn, med Anna Dorothea Johanne Severine Nielsen, f. 10. Jan. 1841 i Jelling, d. 20. Nov. 1922 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Frørup, Peter Frederik N. og Laura Nicoline Fuglsang.

Uddannelse: Student 1854; cand. phil. og Adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt 1855; i Murerlære Aug. 1855; opt. paa Akad. Okt. 1855; besøgte samtidig G. F. Hetschs Tegneskole 1855-56 og var fra 1856 Tegner hos J. D. Herholdt samt Konduktør for denne (efter Henning Wolff) paa Universitetsbiblioteket, Studenterforeningens Bygning og S. Povls Kirke i Korsør; lille Sølvmed. Dec. 1862, store Jan. 1863; lille Guldmed. 1867 (En protestantisk Kirke til en større Menighed). Stipendier: Reiersens Fond 1863-64; Akad. 1864, 1907; aarlig Statsunderstøttelse paa 2000 Kr. fra 1912. Rejser:j1862 London (Industriudst.); 1863-65 Tyskland, Frankrig, Italien; 1869 Norge; 1870 Sverige; 1874 Holland, Tyskland; 1880 Italien; 1887 Italien, Grækenland (Brygger Jacobsens Rejse). Udstillinger: Charl. 1863-1900 (5 G. m. 6 Arb.); Paris 1889, 1900; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1873; af Akad. i Stockholm; Æresmedl. af Akad. Arkitektfor. og af Kunstnerfor. af 18. Nov. 1908. Embeder og Hverv: 1866-79 Assistent ved Arkitekturskolen; 1867 og vistnok til 1870 Assistent ved Modelskolen; 1872-73 konst. kommunal Bygningsinspektør i Kbh.; Leder af Opmaalingen af Kronborg 1876-79; fra 1881 Arkitekt for Frelsers Kirke; 1883-1908 Prof. ved Arkitekturskolen; 1898-1915 Arki. tekt for Roskilde Domkirke.

Arbejder: Paa Frijsenborg (s. m. Malerne C. F. Aagaard og O. Bache) dekoreret Riddersal, Spisesal, Bibliotek samt tegnet Kirkens Døbefont (omkr. 1865-68); Sundby Kirke (1869-70); Hovedbygningen paa Sanderumgaard (1870-72); Holmblads Bondegaard, Backersvej 107 (1873, det indre helt ombygget); de tre første Fløje (med Emmauskirken) af Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej (187376); 10 Kommuneskoler bl. a. Prinsesse Charlottegades (1874-75), Baadsmandsstrædes, senere Chr.havns Gymnasium (1875-77), S. Hansgades (1882); Anlægget af Kvægtorvet (1874-79) og dettes første Bebyggelse (Slagtehusene færdige 1887); Nørre Voldgade 11 (1880-82); Døtreskolen af 1881, Katrinegade, Kolding (1881); Aalborg Tekn. Skoles oprindelige Del (1881-83); Vestre Kirkegaards Anlæg (s. m. Brolægningsinspektør Ambt, vedtaget 1883); sst. store Begravelseskapel (1892, senere udvidet), Søndre Kapel (1905), Indgangsportal og Kontorbygn. (1906); Brand- og Politistation, Fælledvej 20 (1883-84); Maler Fr. Schwartz' Villa, Bjerregaardsvej 15 (1884); Mineralogisk Museum, Nørrevold (1888-93); Overformynderiets tidl. Bygning, Stormgade 18 (1893-94); Skive Kirke (1896-98); Det kgl. Bibliotek (1898-1906, efter Forarbejder fra 1879; Inventar af Konduktøren, Magdahl Nielsen); Bindingsværks Tilbygning til søndre Fløjs Østgavl paa Vedbygaard (omkr. 1900); Vor Frue Kirke ved Kamstrup, Syd for Roskilde (1904-07). Restaureringer og Ombygninger: Amagertorv 6 (omkr. 1880 samt s. m. Fr. Levy 1897-98; Stueetagens Butiksfacade og Gitterport dog af H. alene); Aalhohn (paabeg. 1889); Vallø efter Branden (1893-1903; Dekanesselejligheden indrettet og Havesalen ombygget efter H.s Død); ved Frelsers Kirke bl. a. nyt Gitter (1884) samt Taarn og Spir (189597); ved Roskilde Domkirke bl. a. Absalonsbuen (1901-03) og Opgangen til Højkoret (Dronningetrappen); desuden Møbler, Gravmæler samt forskellige dekorative Arbejder. Projekter: Det kgl. Teater (1871, s. m. Ludvig Fenger, 2. Pr.).

Litterære udgivelser: Udgivervirksomhed m.m.:

Udgiver af og Medarbejder ved Tegninger af ældre nordisk Architektur (s. m. Vilh. Dahlerup og H. B. Storck, 1872-87 og 1894-1901); Bornholms ældgamle Kirkebygninger (1878); Johan Daniel Herholdt og hans Værker (s. m. Andr. Clemmensen og H. B. Storck, 1898-99); Leder og Udgiver af: Studierejser af Kunstakademiets Elever, 1. Rk. (1904) og 2. Rk., I-II (1913) samt af: Kunstakademiets Opmaalingsarbejder, I, Danske Herreborge fra det 16. Aarh. (m. Tekst af Francis Beckett, 1904).

Hans J. Holm var Herholdts Yndlingselev og fulgte denne i et og alt, om end paa svagere Maade. Ganske vist har han udført adskillige smukke Arbejder, som fx Chr.havns Gymnasium, der er afstemt efter Vor Frelsers Kirke, Aalborg tekniske Skole, Butiksfacaden og

Gitterporten til Amagertorv 6, Absalonsbuen og Dronningetrappen i Roskilde Domkirke

samt Kamstrup Kirke. Som fortjenstfuldt kan ogsaa nævnes den humane og praktiske Indretning af hans Kommuneskoler, hans Sans for godt Haandværk og hans Evne til

undertiden at løse en Vanskelighed paa en sindrig Maade. Men i Almindelighed naaede

han hverken med Hensyn til Indretning eller den kunstneriske Udformning ud over en vis smaatskaaren Forsigtighed og Finbed, og han kunde begaa saadanne Fejl som Restaurerin-

gen af Aalhohn, Indretningen af Sanderumgaard og delvis Indretningen og det Ydre af

Det kgl. Bibliotek. Han var Hygge-Romantiker. Ogsaa som Lærer førte H. Udviklingen

ind paa en overfladisk Romantik med en for stærk Betoning af Detaillen. Men han forstod at

indgive sine Elever (bl. hvilke Martin Nyrop, Martin Borch og Andreas Clemmensen) Kær-

lighed til deres Fag, og hertil bidrog tillige hans gennemdanske og gennemdemokratiske Personlighed. Af særlig Betydning var hans grundige Vejledning i Opmaalmg og hans

Fornyelse af Tegneundervisningen i malerisk Retning, selv om det maleriske ikke sjældent

fik Lov at brede sig for stærkt i de arkitektoniske Tegninger. En direkte Fortsættelse af H.s Opmaalingature var Foreningen af 3. Dec. 1892.s Virksomhed. K.M.

Ill. Tid., 1881-82, 61-62; 1900-01, 631-32; 1904-05, 461; 1905-06, 71; 1915-16, 549; Friis: Bidrag, 1890-1901; T. f. Kunstind., 1885, 29; 1891, 149-56; 1897, 91 193; 1898, 188; Ark. (red. af Alfred Møller) 1898-99, 286-87 (Hafnias Gaard); 1899-1900, 4-5 (Aalholm); Arch., 1899-1900, 209-12 (Kgl. Biblioteks nye Bygning); 1903-04, 109-10 (Bispebjerg Begravelsesplads), 273-76 (Danske Herreborge), 402-05, 40914 (Vallø Slot), 461-65 (Absalonsbuen ved Roskilde Domkirke); 1906-07, 117-30 (Kgl. Bibliotek); 1907-08, 69-74 (Enkehjem i Snekkersten), 153-61 (Frue Kirke ved Roskilde), 200-03 (Slotsholmen); 1914-15, 297-305 (80 Aar); 1915-16, 385-91 (Nekr.); Arch. M., 1928 84, 86, 88 (Skolebygninger); Berl. Tid. 7. Dec. 1898; 9. Maj 1915; 23. Juli 1916; 1. April 1917; J. D. Herholdt og hans Værker, 1898(-99), 21, 22; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst, i Kunst, II, 1900; Meldahl og Johansen, 1904, 360, 377, 462, 493, 09, 510, 534, 538, 548, 567, 575; Bogvennen, 1906, 37-54; Gad% danske Mag., 1906-07, 136-48; Heinrich Hansen: Bygningskommissionens Historie, 1906, 61; Hendriksen og Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908, 22, 23, 34; K. Vareting og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1892-1912, IX, X, XI, XII, 31-35; J. Werner: Gravminder fra Kbh. og Fr.bergs Kirkegaaade, 1912, 33, 34; Husmoderens Blad, Hus og Hjem, XVII, 1912, 412; Forskønnelsen, 1916, 51-52 (Nekrolog af Martin Nyrop); Dansk Arkitektfors T., Bygmesteren, 1916, 168; Arkitekten Martin Nyrop, 1919, 13, 72; Festskrift 1 Anl. af Vestre Kirkegaards 50-Aars Bestaaen, 1920, 100-106; H. Chr. Ridter: Danske Sygehuse I, 1, 1925-27, 94-100; Gartner-Tid., 1922, 157-61, 166-71; Danske Herregaarde ved 1920, III, 1923, 44 45 (Afb.); Fr. Weilbach: Thura, 1924, 66; Bogen om Skive, 1926, 282; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III, 1929, 192, 238, 240, 295; IV, 1930, 43, 50, 55; V, 1931, 160; VI, 1932, 26, 28, 82, 68-69, 71; Christen Borch: Martin Borch (Særtryk), 1942, 262; Danske Slotte og Herregaarde, I, 1944, 536 (uden H.s Navn), 541; II, 1943, 29-30, 367, 436; Acta archaeologlca, 1944, 98.

Holm, Hans Wolrath, 1810-99, Maler. F. 17. Dec. 1810 i Ekefjord, Island, d. 5. Maj 1899 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Gift 31. Dec. 1841 i Kbh. med Louise Mathilde Anthonine Kuhl, f. 4. Aug. 1824 i Kbh., d. 28. Maj 1917 sst., D. af Guldsmedemester Peter Larsen K. og Magdalene Elisabeth Schmidt.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Ornamentsk. 1827; avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Marts 1830 og til Ornamentsk. Marts 1832; Malermester i Kbh. Udstillinger: Charl. 1837 og 39 (2 Portrætter). Red.

Holm, Harald Martin Hansen, 1866-1920, Maler. F. 26. Aug. 1866 i Horne ved Faaborg, d. 20. Febr. 1920 i Genua, begr. i Horne. Forældre: Trætøjmager Lars Peder Hansen H. og Karen Madsdatter Greve. Ugift.

Uddannelse: Kom 1883 til Kbh. efter at have besøgt Tekn. Sk. i Faaborg; boede pas Lærlingehjemmet; blev sat i Lære og besøgte samtidig Tekn. Sk.; kom pas Zahrtmanns Skole c. 1886-87, oprindelig som Model. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1902; Bielke 1899, 1900; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900; RabenLevetzau 1901, 03. Rejser: 1899 Tyskland; 1900 Paris; 1910 Svejts, Italien. Udstillinger: Dec. Udst. 1888; Charl. 1891-1920 (28 G. m. 94Arb.); Okt. Udst. 1893 (ZahrtmannsElever); Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. 1896; Paris 1900; Kunstn. Eft. 1904, 07, 10; Sep.udst. hos Winkel & Magnussen Jan. 1900 (s. m. Albert Gottschalk), i Kunstfor. 1898, 1904 og 1920 (Mindeudst.). Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1900. Hverv: Medl. af Charl. Censurkom. 1913, 15.

Arbejder-: Levkøjer (1892, Hirschsprungs Saml.); Orchideer (1900, Kunstmus.; dep. i Rigsdagen); Gyldenlakker (1894);Rosenkaal (1899); Bananer (1903); Begonier (1909) (alle Faaborg Mus.); Italienske Anemoner (1911, Maribo mus.).

Harald Holm var jævnaldrende med Fynboerne og samledes med denne Kreds i Syrak

Hansens Hjem i Faaborg. Ligesom de blev han stærkt pranget af Zahrtmanns Undervisning. Han kastede sig med det samme over Blomstermaleriet og dyrkede det gennem hele sit Liv. Han havde ikke saa fas af den fynske Skoles gode maleriske Egenskaber; i sine tidlige Billeder stod han Syberg ret nær og opfattede Blomsterne paa samme farverige Maade som denne. Især hans tidlige Arbejder udmærker sig gennem deres Formsans og ægte Kolorit. Han stillede sjældent Blomsterne sammen i brogede Buketter, men malede hver Art for sig. Hans bedste Arbejder har deres Værdi gennem den vederhæftige Naturalisme. Senere blev hans Billeder noget mere forsigtige, og Farven kunde ofte blive karakterløs. H.M.

Pol. 25. Jan. 1900 (N. V. Dorph); Berl. Tid. 27. Jan. 1900 (Oscar Matthiesen); Biografl af N. Liitzhøft 1 Faaborg Mus. gat., 1. Udg., 1910; Berl. Tid. 28. Febr. og 17. Sept. X920 (begge Th. Oppermann); Ekstrabl. 28. Febr. 1920; København 14. Sept. 1920 (Rik. Magnussen); Kristeligt Dagbl. 20. Sept. 1920 (S. Clod Svensson); F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932.

Holm, Heinrich Gustav Ferdinand, 1803-61, Kobberstikker. F. 23. April 1803 i Berlin, d. 1. Maj 1861 i Kbh., begr. sat. (Ans.). Forældre: Kobberstikker Jens H. (s. d.) og Hustru. Gift 23. Juli 1828 i Gentofte med Karen Marie Nielsen, f. c. 1801 i Kbh., d. 16. Juli 1853 sst.

Uddannelse: Uddannet hos Faderen. Udstillinger: Charl. 1832 og 51 (m. 4 Arb.).

H. G. F. Holms tidligst kendte Tegning er fra 1821 og forestiller Marienlyst ved Helsingør. Den blev stukket i Kobber i Edinburgh, hvoraf man vistnok med Urette har formodet, at han ved dette Tidspunkt har rejst i Skotland. Dette Stik er tillige med et af Borggaarden i Frederiksborg, af Sorgenfri, Nymølle, Eremitagen og Brede Illustrationer til 'A. Andersen Feldborg: Denmark Delineated (Edinburgh 1824; 2. Udg.) og stukket af E. H. Lizars. Holm udg. 1826-38 (s. m. Faderen) Sjællands yndigste Egne, en Serie af 23 Kobbere, stukket af Faderen efter Tegn. af Sønnen, levert enkelt forsynet med dansk, fransk og tysk Tekst. En Del af Oplaget blev koloreret inden Udsendelsen. I Magasin for Ungdommen 1839 udsendtes paa

ny nogle af Kobberne til denne Serie, og i C. C. Monraths Cosmorama (1840-43) optryktes

atter Størsteparten af dem i noget svagere Tryk. Efter Skitser af W. A. Graah udførte H. 1832 Illustrationer til dennes Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland, stukket i Kobber af Faderen og O. Bagge. Foruden disse Arbejder kendes et stort Antal Tegninger og Akvareller (Kbst.saml., Thorvaldsens Mus., Bymus., Øregaards Mus., Fr.borg, Søfartsmus. paa Kronborg og diverse Privatsaml.). Grunden til, at disse Arbejder er saa stærkt efterspurgte, er ikke blot den topografiske Interesse, der knytter sig til dem, men i lige saa høj Grad den kunstneriske. H.s Arbejder har et ganske ensartet Præg, idet han fortsatte det Speciale, han engang havde

fundet. De er udført med stor Følsomhed og teknisk Dygtighed og med en minutiøs Omhu,

der kan tendere mod Smaalighed. H.s Liv stod i stærkeste Modsætning til hans kunstneriske flittige Virke. Som kendt Gadefigur fra Samfundets laveste Lag, fordrukken og forhutlet, gik han under Navnet Stille-Holm eller Fattig-Holm, med hvilket sidste Navn han stadig og hyppigst benævnes. Hans Indkomster var heller ikke store, 1-2 Rdl. for en Akvarel. - En Fortegnelse over hans Tegninger og Akvareller er udarbejdet af Pastor R. P. Rasmussen. T.H.C.

C. F. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, 1874, 27; F. Zacharias i Før og Nu, 1919, 25-116; Vilh. Marstrand i Pers. T., 10. Rk. 1, 1934, 266-73; R. P. Rasmussen i Hist. Medd. om Kbh., 1, 1907-08,.257-74, C. Elling: Det klassiske København, 1944.

Holm, Helge, f. 1891, Arkitekt. F. 2. Juli 1891 paa Vigelsø. Forældre: Violinist, senere kgl. Koncertmester Ludvig Sophus Adolph Theodor H. og Ruth Marie Elisabeth Janssen. Gift 3. April 1917 i Kbh. med Maler Gerda Larsen (se Holm, Gerda).

Uddannelse: I Murerlære; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. 1910; Afgang 1917; lille Guldmed. 1924 (Et Stadion); Medarbejder hos Poul Holsøe 1906-16 samt hos Hack Kampmann og Henning Hansen; fra 1918 selvstændig Virksomhed i Kbh. Stipendier: Akad. 1922, 24; Zach. Jacobsen 1926; Theophilus Hansen 1934. Rejser: 1917 Sverige; 1921 og 23 Italien; 1927 Tyskland, Italien, Grækenland, Frankrig, Holland; 1931 og 32 Tyskland; 1934 Østrig, Tyskland, Belgien, England. Udstillinger: Stockholm 1918; Kunstn. Eft. 1919; Paris 1925; Charl. 1921-35, 41, 44 (11 G. m. 20 Arb.). Udmærkelser: C. F. Hansons Opmuntringspr. 1915; Eckersbergs Med. 1934; Emil Bissens Pr. 1935. Stillinger og Hverv: Raadgivende Arkitekt for Det særlige Bygningssyn; Lærer ved Akad.s Perspektivskole, 1924-31; Lærer paa Bygmesterskolen (Tekn. Skole) 1930 og fra 1935, fra 1944 Lektor; 1930-33 Medl. af Komiteen for Kommunens Prisbelønning af Nybygninger.

Arbejder: Optagelseshjem for Piger, Fredensborg (1919-20); Optagelseshj em for Drenge (1919-20),sst.; Dommerbolig i Ringsted (1919); Maribo Børnehjem (1920); Præsteboligen i Asmindrup, Odsherred (1922); Villa for Direktør Lund, Rosbækvej 14, Kbh. (1923, præmieret); Villa for Overlæge Tuxen, Middelfart (1929); Boligkarre ved Bavnehøj Alle 15-17 for Kbh.s Kommune (1930, s. m. S. C. Larsen); Villa for Byretsdommer Bentzon, Tranegaardsvej 96 (1932); Boligkarre i Lundtoftegade 46-66 for Kbh.s Kommune (1934, s. m. S. C. Larsen); Aalholmsskolen ved Skellet, Kbh. (1935, s. m. S. C. Larsen; Emil Bissens Pr.); Villa for Ingeniør Per Fussing, Ammentorpsvej 3 (1935); Villa for Orlogskaptajn Dahl, Tuborgvej 32 (1938); Lykkeboskolen i Vigerslev, Kbh. (1940-43, s. m. S. C. Larsen). Restaureringer: Fødselsstiftelsens Bygninger, Amaliegade (1922, for de kgl. Bygningsinspektører K. Varming og Thorvald Jørgensen); Vartov Kirke (1926-35); Norgesporten i Kastellet (1933, Eckersbergs Med.); Sjællandsporten, sst. (1942); Herregaarden Brejninggaard med Ombygning til Efterskole (1942). Præmierede Projekter: Domhus i Kolding (1918); Søfartsmonument paa Langelinie (1924); Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (1936); desuden Møbler m. m.

Helge Holms Læretid paa Holsøes Tegnestue har haft Betydning for hans Udvikling. Hans Arbejder bygger paa meget følsom Maade videre paa det bedste i dansk Arkitekturtradition. Denne Interesse for det overleverede har givet sig særligt smukt Udtryk i hans nænsomme og meget omhyggelige Restaureringer. A.G.J.

Arch., 1915-16, 437-43 (Gurre); 1917-18, 401-04 (Domhus i Kolding); 1921, 73-77 (Børnehjem i Fredensborg); 1922, 144 (Spisestue); 1923, 114-15 (Asmindrup Præstegaard); 1924, 225 (Søfartsmonumentet), 243, 248 (Georg Jensens Butik); Arch., 1925, 177-80 (Villa, Rosbækvej 14); Ark. U., 1933, 129-32 (Norgesporten); 1936, 185 (Kastrup Lufthavn); 1939, 82, 105-OS (Kirke i Kbh.); 1941, 44-46 (Kirkebjerg Skole); Ark. M., 1935, 76 (Skolen ved Skellet); 1942, 133-39 (Kantorparken); 1944, 51-56 (Lykkebo Skolen); 1946, 40 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); Skønvirke, 1924, 155, 158; 1926, 100, 102, 107.

Holm, Henrich Larsen, c. 1750-97, Porcelænsmaler. F. c. 1750, d. 16. Marts 1797 i Kbh. Gift med Marie.

H. regnes bl. den tidlige Porcelænsfabriks bedste Dekoratører; han malede brogede Blomster og Purpur +Fiskemosaik* til Servicer. I Kunstindustrimus. findes Rester af et tidligt (c. 1780) af H. dekoreret Stel med Purpurblomster; sst. en sign. Laagkop. O.A.

Kunstindustrimuseets Virksomhed, 1906, 9; 1922, 58; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 2, 1924; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938.

Holm, Jacob Poulsen, d. 1721, Sognepræst til Askø, senere til Skibsted, er formentlig den Søn af den residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke i Kbh. Poul Andersen Holm (d. 1697), som efter Opgivelsen paa et Kobberstik har tegnet dennes Portræt. O.A.

Westergaard, 1930-33.

Holm, Jens, 1776-1859, Kobberstikker. Døbt 9. Juni 1776 i Kbh., d. 24. Dec. 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Brændevinsbrænder Peter Jensen H. og Maria Johansdatter. Gift 17. April 1802 i Berlin med Ane Louise Kóhler, f. 30. April 1780 i Oranienburg ved Berlin, d. 16. Aug. 1863 i Kbh., D. af Kanoner og Feltartillerist Johan Michael K. og Anna Sophie Fincke.

Uddannet i Berlin som Kobberstikker og Maler; vendte formentlig 1815 (1819?) tilbage til Danmark; virkede her som Grafiker, idet han stak en Række af Sønnen H. G. F. Holms Tegninger i Kobber. 1825 indbød han til Subskription paa Serien: Sjællands yndigste Egne, der udkom med dansk, fransk og tysk Tekst i 23 Blade (1826-38) (se nærmere ovenfor under Sønnen). 1832 udf. han efter Sønnens Tegn. nogle af Kobberne til W. A. Graah: Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. Maaske har han udført Kobberstikkene til Vilh. Hey: Halvhundred Fabler (1834) efter Tegn. til den tyske Original af Otto Speckter.

2 Tuschtegn. i Kbst.saml. forestillende Partier fra Kbh. og Omegn er sign. Holm. De er

pertentligt og vel tegnet, men mere tørre i Udførelsen end H. G. F. Holms. Formentlig

er de udf. af Jens Holm. Han malede ogsaa smaa Landskaber paa Daaser, Kakkelovns-

skærme m. v. T.H.C.

Vilh. Marstrand i Pers. T., 10. Rk. I, 1934, 268; Karl Madsen: Lundbye, 1895, 125.

Holm, Jesper Johansen, c. 1748-1828, Bhgr. og Medailler. F. c: 1748, d. 7. Jan. 1828 i Kbh begr. sst. (Frels.). Fader: Adressebud Johan Jespersen H. Ugift.

Uddannelse: Fra 1765 paa Akad.; Elev af Johs. Wiedewelt; 1770 og 73 lille Sølvmed.; 1773 store Sølvmed.; s. A. lille Guldmed., 1775 store Guldmed. Stipendier: 1779 Det store Rejsestipendium for 1 /Z Aar fra 1781 at regne. Rejser: 1782-84(86?) til Udlandet. Udrkelser: Agreeret ved Akad. 1786; Medl. 1787. Embeder: 1789 Hofmedaillør; 1796 konstitueret som og 1802-16 fast ansat som Modelmester ved Den kgl. Porcelænsfabrik.

Arbejder-: Samuels Offer (1775, store Guldmed., Møntsaml.);Opstandelsen (Tegn., forevist Akad. 1777); Grupperne: Tenner og Dardanus og Adam og Eva efter Syndefaldet (forevist Akad. 1779); Biscuitfiguren: Kærlighed til Fædrelandet (1780, Nationalmus. i Stockholm); antagelig ogsaa Biscuitgruppen: Indfødsretten efter Johs. Wiedewelt. (s. A.); Dydens og Videnskabens Belønning (1781, Nationalmus.); Buste af Arveprinsen, omarbejdet efter H. Beeken (1781, Kunstindustrimus.); Medaille over Henrik Gerner (1787, Medl.stykke; et Aftryk udst. Salonen 1794); Perseus og Andromeda (Voks); Gipskopi efter Vatikanets Apollo; Amor og Psyke; Udkast til en Ægteskabsmedaille, Apollon og Diane; Model til Medaille i Anledning af Kronprinsens Formæling (alle udst. Salonen 1794); Polykrome Porcelænsfigurer bl. a. Jupiter, efter romersk Original (1800, 1804, Rosenborg); Apollo (1803); en Venus og en Juno; muligvis +Gaasemanden* (jfr. H. Q.) og Lille Pige som sælger Frugt (jfr. I) (begge Fr.borg); en Gruppe: Amor og Psyche (udst. 1815); Tegn. i Kbst. saml.

J. J. Holm gav allerede i sin Akademitid de bedste Forhaabninger. Wiedewelt brugte ham

til ret selvstændigt at lede Arbejdet med Fr. V.s Sarkofag i Roskilde. Omkr. 1780 arbejdede

han ogsaa ved Poreelainsfabrikken. Da han skulde have det store Rejsestipendium, befalede Arveprinsen 1779, at han fik det mod at uddanne sig til Medaillør. H.s Evner som Medailleskærer toges kun lidt i Brug, hans Stempler til Speciedalere henlagdes som ubrugelige; 1796 søgte han atter tilbage til Porcelainsfabrikken, men blev ogsaa her tilsidesat. H. var utvivlsomt en dygtig Billedhugger. Samtiden mente, at der var gaaet en anden Thorvaldsen tabt i ham, fordi han blev tvunget ud af sin naturlige Bane. Han synes at have været lidet initiativrig og helst at skulle arbejde efter Forskrifter. Hans manuelle Dygtighed ufortalt blev hans Indflydelse og Arbejde som Modellermester paa Fabrikken ringe. Hans Arbejder vidner dog om, at han

satte sig større kunstneriske Maal end dem, som gjaldt for Porcelænsfabrikationen. H. gav ogsaa Forslag til nye Serviceformer, men de gjorde ikke Lykke, synes det. Han fulgte ikke Tiden. I sine sidste Aar havde han Fribolig paa Fabrikken. O.A. G.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 100-03; Victor P. Christensen i K. Aa., 1916, 122; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11, 2, 1924; J.Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929; Dansk Porcelæn 1760-1800, Kat. til Udst. i Kunstindustrimus. 1933, Nr. 57, 86; 8. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arb. fra Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938, 36, 64, 72, 102; Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.bl., XII, Sept. 1931, 8-9, 13; samme: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Holm, Johan Frederik, 1803-77, Arkitekt. F. 23. Marts 1803 i Kbh., d. 1. Nov. 1877 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murermester Jens Jensen H. og Karen Hansdatter. Gift 5. Febr. 1830 i Kbh. med Karen Marie Sommersted, f. 15. Maj 1808 i Kbh., d. 3. Nov. 1881 sst., D. af Teskænker Mads Nielsen S. og Anne Hansdatter.

Uddannelse: 1822 Murersvend; 1823 oprykket i 1. Bygnsk. paa Akad.; 1827 oprykket i Medailleskolen; lille Sølvmed. 1828, store 1831. Stipendier: 1849 Reiersens Fond. Udstillinger: Charl. 1829-42 (6 G. m.6 Arb.).

Arbejder: Konduktør ved Opf. af Thorvaldsens Mus.; Ejendommen Bredgade 71 (med Frise af J. Sonne, nu overkalket); Vester Voldgade 3 (nuv. Park Hotel).

Johan Fr. Holm beskæftigede sig med kunstig Marmor-,Stuk-,Mosaik-, og Gipsarbejder, og gjorde Forsøg med farvet Puds til Freskomaleri, og grundet paa hans Indsigt paa dette Omraade blev han Bindesbølls Konduktør ved Opførelsen af Thorvaldsens Museum, hvor han især arbejdede med Afpudsning og al Freskodekoration. Paa Sonnes Frise er han afbildet ved Siden af Bindesbøll. 1850 udgav han: Vejledning ved Udførelsen af Freskomaleriet, Stuk og Cementmosaik, og s. A. ansøgte han Akad. om at blive Murermester uden at underkaste sig Mesterprøven, men dette blev afslaaet. Han havde ikke siden meget Arbejde og levede i stor Fattigdom, til sidst som Lem paa Alm. Hospital.

De to ovenfor nævnte Arbejder, og ganske særligt Bredgade 71, er gode og karakteristiske

Eksempler paa kbh.sk Byggeri fra 19. Aarh.s første Halvdel. H.F.

Holm, Johann Friedrich, d. 1875, Arkitekt. D. 1875.

Før 1848 Bygningskonduktør i Slesvig, senere privat Arkitekt i Rendsborg, Bygningsinspektør for Hertugdømmet Slesvig med Titel af Bygningsraad 1870.

Arbejder: Ledede en Række Kirkerestauringer, i Reglen særdeles haardhændede, saaledes Haderslev Domkirke (1845, som Konduktør for Hetsch), Mariekirken i Rendsborg (1852) samt Kirkerne i Petersdorf (1856), Kotzenbull (1857), Breklum (1857), Witzwort (1858), Oldenswort (1860), Tetenbiill (1861), Biinstorf (1862), Heiligenhafen (1863), Meldorf (1871) og Koldenbiittel (1872). B.L.G.

Trap, 4. Udg.- Haupt, 111, 1889; Werner (Hittel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935.

Holm, Just Jean Christian, 1815-1907, Maler. F. 8. Maj 1815 i Randers, d. 20. Marts 1907 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Regimentskirurg Just Christian H. og Johanne (Jeannette) Margrethe Suenson. Ugift.

Uddannelse: Gik i Latinskolen i Randers, men kom til Kbh. og i Malerlære; besøgte Akad.; avancerede 1835 til Modelsk. og vandt 1838 den lille Sølvmed. Rejser: 1840-43 Miinchen, Paris. Udstillinger: Charl. 1837-84 (28 G. m. 72 Arb.); Akad. Stockholm, 1850; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908. Stillinger: 1864-82 Tegnelærer ved de forenede Kirkeskoler.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Fader (1837, forh. Joh. Hansens Saml.); Gruppebillede med Barneportrætter i en Vindueskarm (c. 1840, Fr.borg); Gruppeportræt af Læger (udsi. 1880); Hans Schack Knuth og Hustru Frederikke Sophie Elisabeth, f. de Løvenørn (1857); Landskabsmalerne Frederik Rohde (1857) og F. C. Kiærschou (1862) (alle 4 Fr.borg).

Just Holm malede især Portrætter, og navnlig hans Portrætter i halv naturlig Størrelse var yndede; men der findes ogsaa Genrebilleder og enkelte Landskaber af ham. Han indtog en ledende Stilling inden for Frimurerordenen. H.O.

Nord. Frimurertid., lI, 1889-90, 1-5.

Holm, Frants Henry Ludvig, f. 1884, Maler. F. 11. Okt. 1884 i Kbh. Forældre: Skomagermester Adam Peter H. og Emilie Margrethe Petersen. Gift 14. Maj 1914 paa Fr.berg med Lilli Ellen Petersen, f. 27. Aug. 1891 paa Fr.berg, D. af Christen P. og Agnes Holm.

Uddannelse: Malersvend; Elev paa Tekn. Sk. hos Grønvold; dimitt. til Akad. fra Gustav Vermehrens Malersk.; opt. paa Akad. i Forsk. for Malere Jan. 1908; Elev hos Viggo Johansen til og med 1913. Stipendier: Otto Baches Mindelegat 1937. Rejser: 1906 Tyskland, Svejts; 1921 Tyskland, Tyrol, Italien (med længere Ophold i Pompeji). Udstillinger: Charl. 1924-46 (13 G. m. 13 Arb.); Dyrehavens Malere ml. 1913 og 44; 18. Nov. Udst. ml. 1921 og 42; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Sep.udst. 1918 (s. m. Thorvald Deleuran). Hverv: Talrige Hverv inden for de forsk. Malerorganisationer, bl. a. Medstifter af For. Dyrehavens Malere (1913); Kasserer for samme For. fra 1915; for Kunstnerfor. af 18. Nov.s Grund- og Understøttelsesfond fra 1939 samt for Otto Baches Mindelegat fra 1943.

Arbejder: Graavejr Bornholm (1909); Peter Lieps Hus (1913); Fra Gudhjem (1918); Rekonvalescenten (udst. 1918); Solskin, Dyrehavsbakken (udst. Charl. 1924); Vinter ved Bregentved (1935); Klar Frostvejrsdag i Jægersborg Hegn (1944).

Ludvig Holm har malet Genre- og Interiørbilleder og enkelte Portrætter, men Hovedparten af hans alsidige og omfangsrige Produktion er Landskabsbilleder, de fleste med Motiver fra Bornholm, især fra Egnen omkr. Gudhjem, og fra Dyrehaven. V.J.

Holm, Mads Schifter, 1800-74, Arkitekt. F. 12. Maj 1800 i Kbh., d. 26. Nov. 1874 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Urtekræmmer, Kaptajn i Borgervæbningen Henrik H. og Michaeline Dorothea Schmidt. Gift 10. Nov. 1832 i Kbh. med Hanne Jacobine Kehlet, adopt. From, f. 28. April 1809 i Kbh., d. 4. Dec. 1875 sst., D. af Hørkræmmer Reimer K.og Johanne Erigine With (gift 2° med Agent Jacob Bertram F.). Separeret.

Uddannelse: 1815 første Bygningsk.; avanceret til 2. Bygn.sk. 1817; vandt 1817 den lille, 1820 den store Sølvmed.; en Tid Konduktør hos C. F. Hansen under Fuldførelsen af Fr. V.s Kapel i Roskilde; lagde sig derpaa efter Bro- og Vandbygn.kunst. Rejser: 1824 Holland, Tyskland; 1825-27 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1818-29 (5 G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Hauserplads 14 (1835); Fiolstræde 12-14 (1838-39). Red.

Fortegn. over fredede Bygn, 1944.

Holm, Niels, 1860-1933, Bhgr. F. 14. Febr. 1860 i Randers, d. 13. Juni 1933 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Konditor Axel H. og Cathrine Elisabeth Jakobsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad.; opt. i Alm. Forb.kl. 1881; gennemgik Bhgr.ak. og fik Afgang 1885. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1895; Kaufmann 1896. Udstillinger: Charl. 1883-1910 (17 G. m. 26 Arb.); Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1897.

Arbejder: En Bueskytte (Statuette i Bronze, 1893, Randers Mus.); Buste af Højskoleforstander Jens Bek (d. 1893) (Kirkegaarden, Valgmenighedskirken, Algosbjerg ved Mellerup); Statuette af Joh. Svendsen (1889, Gips, Det kgl. Teater); Bueskytte (Statuette i Bronze, 1893, Randers Mus.); Portrætmedaillon paa Mindestenen over Lars Kruse (1894, Assistens Kgd.,Skagen); Iguanbryderne (1905, Bronze, Randers Mus.); En Dreng, som spiller Terre (1905, sortpatineret Gips, Randers Mus.).

Red.

Pol. 4. Nov.1897 (N.V. Dorph);15. Juni 1933 (Jens Risum).

Holm, Peter, Organist og Maler, se under Sønnen Holm, Emil.

Holm, Peter, f. 1889, Maler. F. 27. Aug. 1889 i Jngerslev, Tiset Sogn. Forældre: Gaardejer Jens Pedersen H. og Maren Poulsen. Navneforandring fra Pedersen 1905. Gift 11. Marts 1928 i Ringkøbing med Thyra Mathilde Pultz Hansen, f. 12. Okt. 1906 i Herning, D. af Vævermester, senere Fabrikant i Ringkøbing Hans Lauritz H. og Mathilde Pultz.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus, Svend; besøgt Tekn. Sk. sst. 1906-08 og i Kbh. 190809; opt. paa Akad. Sept. 1909, besøgte dette i 2 Sem. 1909-10 (L. Tuxen). Stipendier: Statens Rejsestipendium 1916; K. A. Larssen 1928. Rejser: 1909 Tyskland; 1916 Norge; 1928 Frankrig, Italien; 1937 Frankrig, Italien, Holland. Udstillinger: Charl. 1922-46 (25 G. m. 55 Arb.); Charl. Eft. 1922, 38, 46; deltaget i Jyske Maleres Udst. fra 1918; Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1916, 19, 22, 26, 29 og 46 (Aarhus).

Arbejder: Kirkegaardsdige fra Ørnslev (Horsens Mus.); Fra Ringkøbing Kirkegaard (Ribe Mus.); Hos Træskomanden; Moder med Barn; Landskab fra Skvæt Mølle ved Skanderborg.

Peter Holm har malet Landskaber og Figurbilleder i en jævn naturalistisk Opfattelse og inden for en ret snæver Farveskala i graat og brunt. Trods den noget fattige Kolorit er især hans Landskaber præget af en stilfærdig Naturfølelse, der kommer til friest Udfoldelse i de mindre Arbejder. Hans Kunst er hjemstavnspræget og giver et tilforladeligt Udtryk for de midt- og vestjyske Egne, hvor Maleren har opholdt sig det meste af sin Tid. H.M.

Morgenbl. 17. Marts 1929 Nat.tid. 18. Marts 1929 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 20. Marts 1929 (g. Flor); Ekstrabl. 21. Marts 1929.

Holm, Niels Peter, f. 1890, Tegner og Maler. F. 19. Jan. 1890 i Ringkøbing. Forældre: Boghandler Frederik August Halvor H. og Johanne Larsen. Gift 1° 27. Juli 1918 med Ulla Sophie Scheel Jensen. Ægteskabet opløst 1930. 2° 15. Jan. 1931 i Kbh. med Lily Margrethe Sandorf, f. 14. April 1900 paa Fr.berg, D. af Vinhandler Sophus Ferdinand S. og Helga Johanne Albrechtsen.

Uddannelse: I Malerlære i Aarhus 1906-10; samtidig Elev paa Tekn. Sk. (deraf 3 Vintre paa Dagskolen); besøgte Kunsthaandværkerskole i Budapest 1912; 1917-18 Elev paa Skolen for dansk Kunsthaandværk, Kbh. Stipendier: Eibeschütz' Legat 1926, 27, 28. Rejser: 1910-14 Rejser i Europa, bl. a. Ophold i Svejts 1 1/2 Aar og 1 Rumænien 1 Aar; desuden besøgt Tyskland, Italien, Østrig, Ungarn, Serbien, Tyrkiet, Grækenland, Ægypten og Palæstina; 1919-21 Italien (2 Aars Ophold i Rom); 1926, 27, 28 Holland; 1930 og 39 Italien. Udstillinger: Bogbinderlavets interskandinaviske Udst., Kbh., 1946; Udst. af Bogomslag i Svejts 1947; Sep.udst. af Bogomslag 1943 (Boghallen, Alfr. G. Hassing A/S).

Peter Holm, der oprindelig malede - navnlig Akvarel - udsendte 1917 sine første Raderinger, men gik fra omkr. 1930 over til udelukkende at beskæftige sig med Bogomslag, Af hans talrige Bogomslag kan nævnes: Johannes Jørgensen: Pilgrimsbogen (3. Oplag 1936),

Karen Blixen: Den afrikanske Farm (1937), Aksel Sandemose: En Flygtning krydser sit

Spor (1938), Jørgen Nielsen: Dybet (1940), Asger Karstensen: Et Liv i Politik (1940),

Vilh. Moberg: Rid i Nat (1942); 1915-20 udkom: Fra gamle Provinsbyer med Tegn. (ofte

ogsaa Tekst) af Peter Hohn. Red.

Nat.tid. 18. Jan. 1940 (Sig. Schultz); Edw. Wolf og C. Volmer Nordlunde i De grafiske Fag, 1943, 244-48; Povl Strube i Bogormen, 1943, 105-07; Sasdan tegner vi, 1945.

Holm, Rasmus Andersen, 1781-1874, Maler. F. 1781 i Holme, Gislev Sogn, døbt 1. Juli 1781, d. 4. Febr. 1874 i Vejlø, begr. sst. Forældre: Landbruger Anders Hansen og Kirsten Rasmusdatter. Ugift.

Uddannelse: I Militærtjeneste fra sit 25 Aar og gik 1810 af som Korporal; derefter i Malerlære og besøgte Akad.; avancerede Juli 1810 til 2. Frihaands.sk. og Jan. 1822 til Modelsk.; dyrkede Landskabsmaleriet hos J. P. Møller; deltog nogle Gange uden Resultat i Akad.s Konk. for Pengepræmie. Udstillinger: Charl. 1817-58 (19 G. m. 37 Arb.). Stilling: Var fra omkr. 1845 Konservator ved Gaunøs Malerisaml.

Arbejder: Prospekt af Bernstorff, set fra Ordrupvej (1824, Bymus.); Fra Strandpromenaden; Mølle ved Frederiksdal (forh. Joh. Hansens Saml); endvidere Arb. i Bymus.

Red.

Holm, Frederica Agathe Rosalie, 1807-73, Grafiker, F. 1. Marts 1807 i Kbh., d. 18. Juli 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogholder, Grosserer Charles Matheus Philip Petit og Sophie Catharine Fiedler. Gift 4. Juni 1831 i Kbh. med Maler Christian H. (s. d.).

Har udført Raderinger (Kbst.saml.). Fik ved sin Mands Død en Understøttelse af Akad. af 100 Rdl. Var repr. paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 med 2 Raderinger. Red.

Holm, Peder Marius Sand, f. 1893, Maler. F. 27. Okt. 1893 paa Holmsland. Forældre: Gaardejer Mads H. og Karen Marie Sand. Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter Forb. hos C. V. Aagaard og Viggo Brandt Akad. Okt. 1918 til Sommeren 1921. Rejser: 1922 Tyskland; 1930 Norge; 1931 Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1924-46 (21 G. m. 43 Arb.); Charl. Eft. 1942; Kunstn. Eft. 1921, 23-24; Forum 1929; Sep.udst. 1926.

Arbejder: Portræt af Christen Kold (1927, Fr.borg); Bordbønnen (1943).

Sand Holm har malet Genrebilleder, Portrætter og Landskaber paa en lidt tør, men vederhæftig Maade. Det er hovedsagelig i Vestjylland, han har fundet sine Motiver, og fortrinsvis inden for den landlige Befolkning der. Han staar baade i Motivvalg og i malerisk Henseende som et typisk Medlem af den vestjyske Skole, som den er udformet af en Række Malere af hans Generation.

København 30. Jan. 1926. H. M.

Holm, Sæmund Magnus (sen), 1749-1821, Kobberstikker. F. 1749 paa Holmafell, Island, d. 5. Maj 1821 paa Helgafell, sst.

Student 1771; kom 1774.ti1 Kbh.s Universitet, hvorfra han 1783 tog teologisk Eksamen; lærte samtidig fra 1776 at tegne ved Akad. og fik 1779 den lille Sølvmed. for Tegn.; lagde sig efter Kobberstikning og vandt 1784 den store Sølvmed.; konk. 1785 forgæves til den lille Guldmed. som Kobberstikker.

1788 ansøgte han Akad. om Subsidier; 1789 blev han Præst paa Helgafell, Island, hvor han udf. en Tegn. (litograferet 1845) af Amtmanden Stefan Thórarinsson paa Island. 2 Rødkridtstegn., Udkast til Stik af Veterinær Viborg og Hustru (1789) forh. i Akad.s

Biblioteks Saml. af Tegn. T.H.C.

Holm, Tyge, f. 1912, Arkitekt. F. 10. Marts 1912 i Odense. Forældre: Landbrugskandidat Carl Johan Rosendahl H. og Inger Garde. Gift 26. Juli 1935 i Skæve med Johanne Marie Winkel, f. 21. Maj 1910 i Middelfart, D. af Civilingeniør, senere Ejer af Dybvad, Petrus Kabell W. og Ebba Graae.

Uddannelse: Student 1930; n. A. opt. pas Akad.; efter nogle Aars Uddannelse her Ansættelse pas forsk. Tegnestuer, bl. a. hos Palle Suenson; fra 1941 selvstændig Virksomhed i Kbh. s. m. Flemming Grut. Udstillinger: Charl. 1941-44, 46. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1946. Hverv: Fra 1942 Assistent ved Undervisningen pas Akad.; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg fra 1943.

Arbejder: Landhus paa Djursland (1942, s. m. Flemming Grut). Projekter: Bibliotek i

Nyborg (1936, s. m. J. Mikkelsen-Kjær, 3. Pr.); i Samarbejde med Flemming Grut: Operabygn. i Belgrad (1940, indkøbt); Raadhus, Biograf og Bibliotek i Søllerød (1939,, indkøbt); Akad. Arkitektfor.s Konk. omKrisebyggeri (1940, 1. Pr.); sammes Konk. om Statslaanshuse (1941, indkøbt) og en Administrationsbygning for Kbh.s Amt (1941 indkøbt); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus'Grund (1941, indkøbt); Kommuneskole i Horsens (1945, indkøbt) Udvidelse af Kbh.s Raadhus (4 Pr. 1945); Ny Bygning for Domus Medica, Amaliegade (1. Pr. 1946); har siden 1943 med Bevilling fra Otto Mønsted Fondet arbejdet med standardiserede fabrikfrem-

stillede Hustyper til Eksport (Eckersbergs Med. 1946). Red.

Ark. U., 1936, 34-35 (Bibliotek i Nyborg), 186 (Kastrup Lufthavn); 1942,85 (Forslag til Amtsgaard); Ark. M., 1940, 28-29 (Raadhus, Biograf og Bibliotek i Søllerød), 158 (Eenfamiliehus); 1941, 116-17 (Kgs. Bryghus); 1946, 59-60 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus), 128-30 (Domus Medica); Smaa Huse med Statslaan, 1941, 64-65.

Holm, Sophus Victor Joachim, 1876-1935, Bhgr. F. 6. Dec. 1876 i Kbh., d. 11. Nov. 1935 i S. Louis. Forældre: Forretningsfører Vilhelm Joachim H. og Emma Emilie Buch. Gift 1° 1897 med Elisabeth (Lillian) Baxter fra Edinburgh. 2° 1927 med Florence French.

Uddannelse: Elev af Chicago Art Institute under Lorado Taft 1894-98 og Art Student League, New York ,under Phillip Martiny. Rejser: Kom til Amerika som Barn 1890; Ophold i N ew York til 1909; derefter St. Louis. Stillinger: Lærer ved The St. Louis School of Fine Arts, Washington University, St.. Louis fra 1909.

Arbejder: Har udført en lang Række store Monumenter i Amerika, bl. a. Missouri State Monument, Vicksburgh, Miss.; Washington University World War Memorial; Governor Carlin Monument,Illinois; Musicians Fountain, Forest Park, St. Louis; George Washington, St. Louis Masonic Temple; desuden talrige Buster, Medailler, monumentale og arkitektoniske Skulpturer; Arb. i City Art Mus. of St. Louis samt fl. a. amerikanske Mus. Red.

Th. u. B. - Who's who in America, 1930-31, 1117; Danske i Udlandet, 1935.

Holm-Møller; Olivia, f. 1875, Maler og Bbgr. F. 5. Nov. 1875 i Homaa. Forældre: Lærer Carl Vilhelm August. Møller og Ane Kirstine Barbara Holm. Navneforandring Okt. 1944. Ugift.

Uddannelse: Begyndte som Lærerinde ved grundtvigske Friskoler og Højskoler; dimitt. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. paa Akad. i Modelskolens Forb.kl. Sept. 1901; besøgte dels Malersk., dels Bhgr.sk. vekselvis til Foraaret 1910. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1906, 11, 12; Akad. 1908, 09, 10, 13, 14, 21, 24, 30; Tagea Brandt 1940. Rejser: 1905 London; 1906, 07, 21, 23, 28 Italien; 1908 Paris, Holland, Belgien; 1911 Paris; 1914 og 38 Norge; 1931 Grækenland, Tyrkiet; 1936 Spanien; 1937 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1908-38 (15 G. m. 36 Arb.); Charl. Eft. 1930; Kunstn. Eft. 1908-09, 12, 16-19, 27, 41; Brighton 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Grafisk Kunstn. Samf. 1937; Gøteborg 1939;FyensForum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Sep.udst. 1911 (i Kunstfor. s. m. Carla Colsmann Mohr, Marie Graae, Bizzie Høyer og Sophie Pedersen), 16, 20 og 24 (s. m. Carla Colsmann Mohr og Sophie Pedersen), 1929 (alene i Den frie Udst.), 33, 34 (Kunstfor.), 40 (Akvarel, Tegn.), aarligt 193745 (s. m. Jens Nielsen) og 45 (s. m. Jens Nielsen og Erich Erichsøe), i Aarhus Nov. 1944, i Stockholm 1946 (s. m. Jens Nielsen m. fl.). Udmærkelser: Eibeschutz' Præmie 1923 og 31 (uddelt 1932).

Arbejder. Som Maler: Niobe, Kvinden og Dragen og Vejen til Faderen (alle 3 fra 1914); Dansen om Guldkalven (c. 1917; Eibeschütz' Pr. 1923); Daniels Syn (Eibeschiitz' Pr. 1931); Høstlandskab (1931, Kunstmus.); Læsende Drenge (Tempera, Vejle Mus.); Landskab; Kornmark med Vogn (Vejen Mus.); Udsmykning af Kvinderegensens Festsal med 6 Landskabsmotiver paa Lærred (1932 ff.) bekostet af Fr. Schwartz' Legat; Billedserierne Slægten I-X (1934-47) og Kun Farve og Rytme (en Række Abstraktioner over Naturoplevelser) (1937-47); Fra Spanien (1936); Musikalsk Komposition (1940); Portræt af Maler Ejnar Nielsen (1941); af Maler Jens Nielsen (1942) og Anne Marie Carl Nielsen (Fresko, c. 1943); Abstrakt Billede (1943); repr. i Kbst.saml. med Tegn., Træsnit og Raderinger. Som Billedhugger: Portræt af en siddende Dame (1906, Marmorrelief, Kunstmus.); Violinspillersken (1907-08, Relief, Gips); Lille liggende Dreng (1914, Bronze, Fyns Stiftmus., erhv. 1931); Drengehoved (1914, Bronze, Vejle Mus., erhv. 1930); Moder og Barn (Relief, 1921, Sandsten); Bronzerelief (1932, Kvinderegensen); Kvinde, der reder sit Haar (Bronzestatuette). Illustrationsarbejder: Thora Constantin-Hansen: Rut (1909); Lamsepote Grønneberg Franzen: Vores ufrivillige Rejse til en anden Verdensdel (1945). Litterært Arbejde: Elise Konstantin-Hansen, 1938.

Som Udtryk for Olivia Holm-Møllers fordomsfrie og spontane Kunstnersind staar en Række Arbejder, der giver hende en fremtrædende Position i dansk Nutidskunst. Hendes Gennembrud som Maler betegner Niobe og Kvinden og Dragen, begge udført 1914. Hovedværket er de friseagtige sammenhørende Figurkompositioner Slægten I-X, som er en symbolsk Fremstilling af Mennesket inden for Livets Rytme. De hører i egentligste Forstand med til dansk Monumentalmaleri. De tidligste af Seriens Billeder præges af fint afvejede plastiske Værdier og koloristisk navnlig af gule Klange. De senere af Billederne vidner om Kunstnerindens Udvikling mod det rene, ligesom luende Farveudtryk. Bag alle Billederne ligger en episk skildrende Glæde og en uimodstaaeligt skabende Kraft. En nærmere stilistisk Samhørighed mellem Slægtens enkelte Værker er ikke tilstræbt, de bør opfattes som Stadier i Olivia H.-M.s Udvikling. Den mægtige femdelte Musikalsk Komposition med visionære Enkeltskildringer af mytologiske Uhyrer er en Kulmination af ekstatisk Farveudfoldelse. I hendes sidste Periode træffes dels Figurbilleder, dels frie Abstraktioner over Naturoplevelser. Til sidstnævnte Kategori hører Serien Kun Farve og Rytme, i alt hen imod en Snes Lærreder i forskelligt Format.

Bag hendes Kunst, der har givet sig saa personlige Udtryk, føles stærke Impulser ikke blot fra J. F. Willumsen og Ejnar Nielsen, men ogsaa fra den mærkelige Dæmonj, der præger det gamle Etruriens Kunst. Megen af sin Udvikling skylder hun Oplevelse og Studium paa Rejser. Hun har følt sig draget mod Sydens Lidenskabelighed. Ekspressivt har hun malet Hestens gule Marker i Danmark. Dybtgaaende Portrætkarakteristikker har hun givet i Billeder af bl. a. Malerne Ejnar Nielsen og Jens Nielsen samt Billedhuggerinden Anne Marie Carl Nielsen. En Hovedindsats har hun desuden gjort som Tegner. Adsk. af Ungdomstidens Pennetegninger er udført i en reliefagtig formbeskrivende Stil. Det er Figuroptrin af en næsten græsk Enkelhed. Fra sine Rejser har hun hjembragt tindrende Inpressioner, ikke mindst fra Konstantinopel (1931), Grækenland, Middelhavet og Sydfrankrig. Ogsaa hendes Træsnit og Raderinger vidner om en levende grafisk Udtrykskraft. Hun begyndte i sin Ungdom som Billedhugger og er i sine tidligere Skulpturer navnlig inspireret af græsk, ægyptisk og orientalsk Kunst. I de mere sporadisk forekommende Billedhuggerarbejder fra de senere Aar har hun ikke mindst opnaaet. betydelige Resultater i realistisksymbolske Skildringer af Børn og Kvinder.

J.Z.

B.T. 17. Okt. 1929 (Int.); Berl. Tid. 21. Okt. 1929 (K. Flor); Pol. 24. Febr. 1933 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 18. Okt. 1929 (Th. Faaborg); 22. Febr. 1941 (Sig. Schultz); 20. Dec. 1942; 3. Maj og 4. Nov. 1945 (alle J. Zibrandtsen); Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 298; Niels Th. Mortensen: Olivia Holm-Møller, 1942; J. Zibrandtsen i Helhesten, I, 1941, 27.

Holme, Jens Gudmund Bøg, f. 1887, Arkitekt. F. 11. Dec. 1887 i Kbh. Forældre: Lærer, senere Inspektør ved Det kgl. Døvstummeinstitut i Kbh. Peter H. og Anna Seierine Poulsen. Gift 1° 17. Nov. 1916 i Hellerup med Gunnild Marie Jeppesen, f. 27. Febr. 1892 i Kbh., d. 1. Marts 1933 sst., D. af Murermester Jens J. og Johanne Guldbrandsen. 2° 20. Aug. 1937 i Kirke Helsinge med Eva Benedicte Gregersen, f. 15. Marts 1899 i Hornslet, D. af Sognepræst Andreas Peter Vilhelm G. og Anine Emilie Rosalie Kayser.

Uddannelse: Student 1906; Murersvend 1909; Tekn. Sk. 1906-09; opt. paa Akad. 1907; Afgang fra Akad. 1919; Medhjælper hos Hack Kampmann 1909-17. Stipendier: K. A. Larssen 1915-16 og 17. Rejser: 1911 England; 1917 Norge; 1929 Norditalien. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; London 1927; Charl. 1935. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1929-33 (Sekretær og Kasserer); Inspektør ved Østifternes Hypotekfor. fra 1935.

Arbejder: Restaurering af Kirken i Kongens Tisted, Aalborg Amt og Opførelse af nyt Taarn og Vaabenhus (1920); Toldvæsenets Tjenesteboliger i Padborg (1921-23, s. m. H. A. Zachariassen); Restaurering af Bellahøj (1923, senere ombygget af Helweg-Møller); Præstebolig i Herlev (1924); en Del Eenfamiliehuse bl. a. for Sparekassekasserer Sv. Holme, Frederiksborgvej, Roskilde (1928); Maler Johs. Glob, Stenagervej 13, Hellerup (1930), Seminarielærer Chr. Hauch, Jonstrup (1936); Murermester Fr. E. Jeppesen, Bernhard Bangs Allé 40, Fr.berg (1936), Møllebygmester O. Hansen, Mosebakken 27, Brønshøj (1937); Aarhus Universitets Segl (1935, efter Konk.). Projekter: Mindesmærket paa Ejer Bavnehøj (2. Pr. 1923); Hanstholm Byplan (1924, indkøbt); Konk. om Tagpaptage (1. Pr. 1929).

A.G.J.

Arch., 1923, 371 (Ejer Bavnehøj); 1924, 103, 119 (Byplan for Hanethohn).

Holmer, Lorents Hansen, 1806-73, Maler. F. 28. April 1806 i Kbh., d. 7. Juni 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Hans Carsten H. og Ane Kirstine Hoppe. Gift 30. Sept. 1848 i Kbh. med Lovise Godfriede Ørum, f. 3. Juli 1821 i Kbh., d. 18. April 1867 sst., D. af Universitetpedel Jens Marius Ø. og Lovise Rautter.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev Mester 1824; besøgte Akad.s Bygn.sk. April 1819 til April 1820; gik derefter over i Frihaands.sk.; Modelsk. Jan. 1825; lille Sølvmed. Marts 1830; store Sølvmed. Marts 1831. Udstillinger: Charl. 1.833 og 34 (m. i alt 5 Arb.).

Malede en Del Portrætter; virkede derefter som Malermester og Dekorationsmaler. Tegn. i

Kbst.saml. Red.

Holmgaard, Knud Ejner, f. 1899, Arkitekt. F. 7. Jan. 1899 i Odense. Forældre: Lærer, senere Skoleinspektør Rasmus Madsen H. og Dagmar Alvilda Helga Jørgensen. Gift 5. Jan. 1928 paa Fr.berg med Nanny Elisabeth Rasmussen, f. 19. Okt. 1904 i Dagelykke, Bøstrup Sogn, D. af Baadebygger Jens R. og Caroline Rasmussen.

Uddannelse: Realeks. 1915; Murersvend 1918; Bygningskonstruktør ved Tekn. Sk., Odense 1919; dimitt. til Akad. af Bhgr. Flora Jacobsen; opt. Sept. 1919; ansat hos Henning Hansen 1919-23 og hos Stadsarkitekt Aug. Stoltz i Malmø 1924-25; Afgang 1927; lille Guldmed. 1933 (Et Koncerthus i Kbh.). Stipendier: Ronge 1923; K. A. Larssen 1928, 34; Akad. 1931, 33; Zach. Jacobsen 1934, 35. Rejser: 1928, 34, 36 Frankrig; 1928 Italien; 1934 Spanien, Tyskland, Østrig. Udstillinger: Charl. 1932, 33, 40. Stilling: Fra 1927 Ark. i Stadsarkitektens Direktorat. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Best. fra 1941.

Arbejder: Lægebolig i Bogense; Rækkehuse ved Fuglegaardsvænget, Gentofte; Restaure-

ring af Helligaandshuset i Slagelse (1935, s. m. Charles Christensen). Projekter: Kommuneskole i Odense (1926, indkøbt); Teknisk Skole paa Fr.berg (indkøbt 1926); Kommuneskole paa Irlandsvej (indkøbt 1928). Red.

Holmgren, Carl Fredrik (Figge), f. 1875, Maler. F. 16. Sept. 1875 i Lund. Forældre: Bygmester Wilhelm Larsson-Holmgren og Boel Nilsdatter. Gift 1° 1900 med Gustava Moller. 2° 1906 i Kbh. med Lydia Nielsen. 3° 24. April 1937 i Bunkeflo ved Malmø med Lystrykretouchør Ida Amalie Nilsson, f. 1. Okt. 1884 i Helsingborg, D. af Bogholder ved de svenske Statsbaner Gustaf N. og Brita Maria Johansson.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Malmø 1891-96; udlært som Litograf hos Skånska Litografiska A.B. 1898; ansat som Litograf i Dansk Reproduktionsanstalt (Leder: Axel Holm) 1907; Elev paa Kunstm. Studiesk. under Johan Rohde 1910 og igen 1911-12. Rejser: Bosat i Danmark 1904-32, afbrudt af Rejser (1921 Paris, 1922 Dresden) og længere Ophold i Sverige; fra 1932 fast Ophold i Sverige. Udstillinger i Dan~rk: Sep.udst. s. m. fl. a. 1915, 18; Koloristerne 1932, 34; har udst. i Sverige fra 1918, bl. a. aarlige Udst. i Skånes konstforening, Malmø, fra 1918 og alle Aura's Udst. fra 1928.

Arbejder: Portrætraderinger af Karl Mantzius, BettyNansen og Olaf Poulsen (alle 1907); Elsa (1912, Malmø Mus.); Dansk Arbejderfamilie (1913); Interiør (1913, Lunds Universitets Kunstmus.); Klipper i Sol (1917, Malmø Mus.); Bohemeportræt (1932); Jazz (1933), Stranden. Sibbarp (1934) (begge Malmø Mus.); Christianskirken, Kbh. (1939); Stolen (1940); Grafik i Kbst.saml., Kbh.

Holmgren har tilbagelagt den lange Vej fra Litografhaandværket til fri kunstnerisk Virksomhed. Afgørende blev Aarene paa Kunstnernes Studieskole, hvor hans Udvikling gik fra et dæmpet Valørmaleri i Julius Paulsens Aand mod en mere frigjort Farveskala og fastere Form (Elsa 1914, Klipper i Sol 1917). Ogsaa Aksel Jørgensens Arbejderbilleder spillede en Rolle for ham. I 1920'erne gik han over til mytologiske Motiver, ofte i en mosaikagtig gnistrende Farveskala, der kunde minde om Monticelli, og i Landskaberne viste der sig romantiske Træk. Fra 1930 har han imidlertid atter søgt Tilknytning til dansk Malerkunst og har hovedsagelig valgt Motiver fra Hverdagen, Portrætter, Figurgrupper, Interiører, Bybilleder og Landskaber og anvendt et bredt inspireret Foredrag med en pastos Farvepaalægning i rene stærke Farver, ofte med Udgangspunkt i Komplementfarverne: blaat-orange-violet-gult.

N. G. Sandblad; Figge Holmgren, 1948. N.G.S.

Holst, Aage, f. 1915, Arkitekt. F. 23. Sept. 1915 i Kbh. Forældre: Arkitekt Chr. H. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Realeks. 1932; besøgt Tekn. Sk. 1933-36 og dimitt. herfra til Akad., opt. 1936; Afgang 1940. Stipendier: Akad. 1940 (mindre). Rejser: 1935 og 38 Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1939 (En Kunstnerregens). Udstillinger: Charl. 1939, 43.

Arbejder: Snedkermester Vald. Mullers Hus i Allégade 13, Fr.berg (1942, s. m. Chr. Holst,præmieret); Kirke iVanløse (paabegyndt 1944, s. m. Chr. og Erik Holst). Projekt: Forslag til +Kernehus* med Udbygningsmuligheder (1944, s. m. Philip Arctander); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1. Pr. 1945, s. m. Chr. og Erik Holst samt Philip Arctander); øvrige Projekter se under Chr. Holst. Red.

Ark. U., 1944, i1-12 (Kernehus); se iøvrigt under Chr. Holst.

Holst, Christian, f. 1882, Arkitekt. F. 3. Juni 1882 paa Blenstrupgaard. Forældre: Proprietær Johannes H. og Anna Madsen. Gift 28. Okt. 1908 i Kbh. med Gudrun Jensen, f. 25. Maj 1884 paa Islevgaard, D. af Proprietær Anton J. og Olavia Albertsen.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. til Akad. af Randers Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1905; Afgang Jan. 1918. Stipendier: K. A. Larssen 1914, 16, 17. Rejser: 1904 Tyskland; 1921 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1927, 41, 43. Hverv: Vurderingsmand i Østifternes Kreditfor.

Arbejder: Alderdomshjem, Fakse Ladelads (1923); Grosserer J. L. Bjørners Villa trandøre (1923); Jagtgaarden ved Jagtvejen (1924-25, s.m. Kay Fisker, præmieret 1927); Vanløse-Rødovre Bank (Landmandsbanken) (1933); Malermester Thorsens Villa, Vagtelvej (1934); Valløgaard i Brønshøj (1934); Børglumgaard i Vanløse (1934); sammen med Sønnerne Aage og Erik Holst: Wilians Stiftelse (1935); Brønshøj Selskabslokaler (1937); Ordrupgaarden, Ordrupvej (1939); Snedkermester Vald. Midlers Hus i Allégade 13, Fr.berg (1942); Kirke i Vanløse (paabegyndt 1944). Projekter: (alle s. m. Aage og Erik Holst samt Palle Jacobsen): Aarhus Raadhus (2. Pr. 1937); Alderdomshjem i Gentofte (1937); Raadhus i Lyngby (3. Pr. 1938); Statskolen i Herning (3. Pr. 1938); Kirke i Lyngby (1939, indkøbt); Raadhus i Søllerød (1939, indkøbt); billige Boliger af danske Materialer: Eenfamiliehuse efter System P. P. (1939); Administrationsbygn. for Kbh.s Amt (3. Pr. 1941); Mosegaardsskolen i Gentofte (1943); desuden s. m. Aage og Erik Holst og Philip Arctander: Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1. Pr. 1945); Konk.forsl. Næstved Idrætspark (1946, indkøbt). Red.

Arch. M., 1927, 198-99 (Boligkarre pas Jagtvej); 1940, 27 (Søllerød Raadhus 161 (Billige Boliger); 1943 77 (Mosegaardsskolen); 1946, 51-53 (Udv. af Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1937, 65 (Boligtyper), 169-71 (Aarhus Raadhus);1938, 233 (Lyngby Raadhus); 1939, 19-20 (Herning Gymnasium), 63, 85-87 (Kirke i Lyngby), 144 (Søllerød Raadhus); 1940, 173-74 (Krisebyggeri); 1942, 82-88 (Administrationsbygn.);

1946, 259, (Næstved Idrætspark); Bygge Forum, 1940, 20913 (Ordrupgaarden); 1943, 125-26 (Allégade 13).

Holst, Erik, f. 1909, Arkitekt. F. 14. Dec. 1909 i Kbh. Forældre: Arkitekt Chr. H. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Student 1929; opt. pas Akad. i 1. Bygn.kl. Marts 1930; Afgang Jan. 1937; lille Guldmed. 1940 (Saneringsplan). Stipendier: Akad. 1940; Zach. Jacobsen 1943 og 1946. Rejser: 1936 og 38 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1940-41.

Arbejder: Beboelsesbygn. Ordrupgaarden, Hjørnet af Ordrupvej og Holmegaardsvej

(1939, s. m. Chr. Holst); Kirke i Vanløse (paabegyndt 1944, s. m. Chr. og Aage Holst).

Projekt: Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1. Pr. 1945, s. m. Chr. og Aage Holst og Philip

Arctander); øvrige Projekter, samt Bibliografi, se under Chr. Holst. Red.

Holst, Georgius, - 1640 -. Nogle Stik af Chr. IV og den udvalgte Prins fra Salmon Saverys

Forlag i Amsterdam er betegnede Georgius Holst. H. er imidlertid ikke Kobberstikkeren,

men Udgiveren; det er utvivlsomt Boghandleren Jørgen Holst i Kbh. O.A.

Strunk, 1882.

Holst, Hans, - 1619-24 -, Billedskærer. Fader: +gamle* Hans Holst, Snedker i Køge, hvor han boede allerede før 1588.

H. opholdt sig i Køge 1619-23 og er sikkert identisk med den Billedsnider Hans, der 1620 gjorde 2 nu forsvundne Tavler til Raadhuset. Han nævnes ikke i Forb. med det af hans Broder Jochum selvanden ledede Arbejde pas Køge Kirkes Stolestader, hvori han dog utvivlsomt har deltaget, og blev heller ikke Medlem af Byens 1623 nydannede Snedkerlav. Men pas den før 1624 fuldendte Prædikestol i Køge Kirke, der ikke omtales i de skrevne Kilder, findes Navnet +Hans Holste* indridset i en skjult Træflage under Himlens Topfigur, og dens rige, pragtfulde Snitværk i tidlig Bruskstil med stærkt bevægede, maniererede Figurer og Relieffer mas derfor tilskrives ham. Dette Arbejde synes da ogsaa at have gjort ham bekendt i videre Kredse; thi Dec. 1624 sluttede Universitetsprofessorerne Kontrakt med ham om en Altertavle til Frue Kirke i Kbh. Den

gik til Grunde ved - Branden 1728, og Prædikestole, som han udførte til,Landsbykirker

(Gandløse, sign. H. H. 1624; Sæby 1624 og Haraldsted) er svagere, mere haandværkmæssige Arbejder. Om H.s senere Skæbne vides intet sikkert, og eventuelle Værker, som Prædikestolen i Selsø samt et af samme Haand udført Vraaskab i Nationalmus., lader sig vanskelig udskille fra anden kbh.sk Bruskbarok. C.A.J.

Utr. K. - Kirkehist. Saml., '3. Rk. I, 1877, 454; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 362 (jfr. V. 462); samme: Fra det gamle Køge, 1928, 84-88; Danm. Kirker, I, København, 1944; III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38.

Holst,. Hans Christian, d. 1795, Bhgr., boede 1791 paa Charlottenborg; ansattes 1793 som

Forvalter- sst.; om hans -kunstneriske Virksomhed vides intet. Red.

Utr. K.

Holst, Hartwig, -.1725 -, Ædelstensskærer. Fik 1725 af Partikulærkassen 404 Rdl. for en i sort Agat skaaren lille Terrin; smykket bl. a. med Kamé af Chr. . V. (nu på 'Rosenborg).

Maaske identisk med den Hartvig Holst, der 93 Aar gl. til Andreas Høyelse udførte 2 Pro-

spekter af Vemmetofte Kloster i Straafletning (nu paa Vemmetofte). G.B.

Utr. K. - Spengler, .1818; Vfeinwich, 1829; 0. Andrup: Vemmetofte Klosters Malerisaml., 1918, 43 (Navnet her fejlagtigt læst som Holstgam); Rosenborg Fører, 1943.

Holst, Jens Jensen, - 1758-63 -, Maler, gik 1758-63 paa Akad.,, hvor han. gjorde sig bemærket som en dygtig Elev, der fik den lille Sølvmed. 1762 -og. den lille. Guldmed. 1763. Hoffet afkøbte ham et Maleri 1762. J.P.

Utr. K.

Holst, Jochum, - 1619- c. 43, Snedker og Billedskærer. D: c. 1643 i Køge.. Broder til Hans H. (s. d.).

J. H. gjorde Borgered i Køge 15. Dec. 1619, købte Gaard i Nørregade 1621, blev 1623

+Hossidders@ i det nydannede Køge Snedkerlav. Sammen med Lavsoldermanden Rasmus Henningsen forestod han Opstillingen af Køge Kirkes nye Stolestader; 1. Okt. 1624 forpligte-

de disse to sig til at fas det fortingede Arbejde færdigt inden en Maaned, såfremt de ikke

vilde have deres .tilstaaende Penge forbrudt. Stolestaderne er næst Fr.borg Slotskirkes

Landets rigeste Værk i deres Art, og mange Snedkere mas have deltaget i Arbejdet, idet

Snitværkdetaillerne røber Hænder af forskellig Dygtighed og Stilindstilling. Men de enkelte

Deltageres Indsats er vanskelig at bestemme, og andre sikre Arbejder af J. H. kan ikke paa-

vises. Gaarden, som han beboede til sin Død, gik i Arv til hans Søn. C.A.J.

N. P. Nielsen i Østsjællands Folkebl. 17. April 1943; se desuden under Hans Holst.

Holst, Jürgen, - 1665-84 -, Maler. H. virkede som Maler i Flensborg. Borgerret 1667. Udførte Begravelsesfaner til S. Nicolai Kirke 1668 og 81; forgyldte samme Kirkes Ur 1672.

Haupt, III, 1889. J.P.

Holst, Lauritz Bernhard, 1848-1934, Marinemaler. F. 20. Aug. 1848 i Bogense, d. 19. Juli 1934 i Bournemouth, Asken spredt. Forældre: Malermester Niels Peter H. og Sophie Bambire Ritz. Gift 1° 17. Aug. 1870 i Bogense med Marie Sophie Frederikke Langkilde, f. 26. Juli 1849 pas Kærsgaard, Brænderup Sogn, d. 11. Febr. 1915 i Hellerup, D. af Forpagter af Kærsgaard, senere Ejer af Christianslund ved Bogense Christoffer L. og Ane Josephine Petrine Lund. Ægteskabet opløst. 2° 14. Sept. 1896 med Josephine Mary Rose, f. 27. Juni 1854, d. 5. Maj 1936 i Bournemouth, D. af Advokat William R. og Martha Overend.

Uddannelse: Autodidakt; lærte som Dreng at t ne af den ældre Broder Peter, tidligere

akademieelev, og kom herefter en Tid i Malerlære i Kbh. Rejser: Rejste 1868 til Amerika og Mexico, besøgte mange Byer og boede den længste Tid i Chicago, hvor han blev Medl. af Chicago Akad.; vendte i Beg. af 1870'erne en kort Tid tilbage til Danmark og bosatte sige i Hellebæk; 1873-78 England (Scarborough); 1878-83 i Danmark (Maryhill i Helsingør); boede fra 1883 til sin Død i England (til 1896 i Chelsea og South Kensington, siden i Bournemouth);. Vinteren 1898-99 i Ægypten. Udstillinger: Charl. 1873-91 (13 G. m. 17 Arb.); Salonen, Paris, 1878; Royal Academy, London, ml. 1878 og 1902; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Salonen i Kairo 1898 el. 99; London 1907; Sep.udst. 1934 (i Kbh.).

Arbejder: The Golden Gate (c. 1869); Paa Kysten ved Mexico (udst. 1873); Marinebillede fra Kysten ved Nordsjælland (udst. 1878); Graavejrsdag i Kattegat (udst. 1879); Ved Pennaenmane, Wales (udsi. 1882); Brænding ved Lizard-Fyrene, Cornwall (udat. 1887); Morning after the Storm (1878); An Atlantie Roll off Kilkee,.Ireland (1888); Cotes de Bretagne (udst. 1889); A Fresket on the River Nile (1907); Towards Sunset (Bournemouth Mus.); desuden Motiver fra Biarritz, Gibraltar og Ægypten.

Lauritz Holst var, medens han levede, knap saa kendt i Danmark som i England og Amerika, hvor hans friske og virkningsfuldt arrangerede Søstykker vandt Bifald. En stor Del af hans Arbejder udførtes pas Bestilling af det engelske og danske Kongehus, og han udnævtes til Marinemaler for Tsaren af Rusland.

J.B.H.

Pol. 6. Aug. 1899; E. Staley i The Studio, XXX, 1903-04, 122-30; Bull. of the Russell-Cotes Art Gallery and Museum, Bournemouth, XII, March 1933, Nr. 1, 2-0; Berl. Tid. 21. Juli 1934; Dag. Nyh. 23. Juli 1934; Pol. 21. Okt. 1935; Ekstrabl. 18. Okt. 1935; Olav Holst i Saml., 1934, 25-27.

Holst, Ole, f. 1886, Arkitekt. F. 15. Okt. 1886 i Æbeltoft. Forældre: Læge Karl Georg H. og Olga Marie Møller. Gift 31. Aug. 1917 i Æbeltoft med Emma Cecilie Ulrikka Holm, f. 15. Jan. 1890 i Kbh., D. af Fabrikant Peter Nicolai H. og Marie Petra Braasch.

Uddannelse: Udlært som Murer; Svend 1906; Afgang fra Randers Tekn. Sk. 1908; opt. paa Akad. Okt. 1909; Afgang Jan. 1922; fra 1908 Tegner og Konduktør hos Vald. Schmidt; arb. Sommeren 1912 for Arkitekt P. Bittorff, Nürnberg, hos L. Hygom 1931-36. Stipendier: K. A. Larssen 1915. Rejser: 1912 Tyskland.

Arbejder: Typetegninger til Folkebade (1938); Masnedøværket for Sydsjællands Elektricitets

Aktieselskab (1938-40); Fiskepakhus for den kgl. grønlandske Handel (1941-42) (alle s. m.

Palle Møller); desuden Villaer og større Ombygninger. A.G.J.

Ark. U., 1938, 150 (Folkebade); 1941, 213-19 (Masnedøværket); 1943, 49-50 (Fiskepakhus).

von Holstein, H. J., se Jansen, Heinrich.

Holsøe, Carl Vilhelm, 1863-1935, Maler. F. 12. Marts 1863 i Aarhus, d. 7. Nov. 1935 i Asserbo, begr. i Vinderød. Forældre: Arkitekt N. P. C. H. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 1. Juni 1894 i Branderslev med Emilie Heise, f. 9. Aug. 1868 i Roholte, d. 2. Marts 1930 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i Slaglille, Frederik Julius H. og Berthe Mathilde Østrup. 2° 21. Okt. 1935 i Asserbo med Ingeborg Margrethe Knudsen, f. 5. Jan. 1900 i Maaløv Sogn, D. af Husmand Carl Peter K. og Maren Marie Hansen. ØN

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., som han besøgte 1882-84 i 3. Sem.; derefter Elev paa Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Akad. 1890, 92 (mindre), 1897-98 (større); Bielke 1894; Hjelmstjerne-Rosencrone 1895-96; Raben-Levetzau 1897-98, 1904. Rejaer: 1897 og senere Italien. Udstillinger: Dec.udst. 1886; Charl. 1888-1933 (31 G. m. 116 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kunstfor. 1890 (moderne dansk Kunst); Miinchen 1891; Kleis' Høstudst. 1892; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Raadhusudst. 1901; London 1907; Kunstn. Eft. 1909, 14; deltaget i For. for nat. Kunst og Kunstnerfor. af 18. Nov. Udst.; Forum 1929; Sep.udst. 1908, 22, 24, 31. Udmærkelser: Guldmed. i Miinchen 1891; Akad.s Aarsmed. 1° 1901, 2° 1908 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1906. Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1908, af Kunstfor.s Best. 1902-05, 1909-11.

Arbejder: Interiør (1901, Aarsmed.); Landskab (erhv. 1902, Fyns Stiftsmus.); Landskab (1903) og Interiør (1904) (begge Kunstmus.); Interiør (1905, Gøteborgs Kunstmus.); Afteninteriør (Serdin Hansens Pr. 1906); Aften (1908, Eckersbergs Med.); Interiør (Ribe Mus., erhv. 1903); Landskab ved Lyngby (erhv. 1904), En læsende Dame (erhv. 1913) og Interiør (alle 3 Aarhus Mus.); Interiør (Nationalmus. i Stockholm, erhv. 1921); Interiør (Charl. 1924), Klostergang i Helsingør (Gave fra N. C. F. 1927) og Spisestueinteriør (erhv. 1933) (alle 3 i Kolding Mus.); Interiør (Aalborg Mus., erhv. 1927); Landskab (Charl. 1927, Randers Mus.).

Paa Krøyers Skole mødte Carl Holsøe Vilhelm Hammershøi, og en gensidig Paavirkning mellem de to Malere, hvis Motiver ligger hinanden saa nær, har utvivlsomt fundet Sted. Om Holsøes Debutbillede Interiør (1886) skrev Karl Madsen, da det fremkom, at det +havde næsten Karakteren af et Manifest*. H., som levede tilbagetrukket, en Tid i et lille Hus ved Jonstrup Vang og senere i Asserbo, har malet mange Landskaber og Blomsterbilleder, men hans fleste Billeder var Interiører fra gamle Stuer med Mahognimøbler og undertiden en enkelt Figur. Han var en mere nøgtern Fortæller end Hammershøi og kunde som de gamle hollandske Interiørmalere glæde sig over Tingenes rent umiddelbare Skønhed. Hans Styrke var mere den kultiverede og gennemarbejdede Form end den koloristiske Finhed, og han kom efterhaanden til at staa noget i Skygge af Vilh. Hammershøi. M.B.

Karl Madsen i Nordisk tidskrift, 1888, 104-05; samme i Tilsk., 1889, 414; Dag. Nyh. 3. Okt. 1924 (Th. Faaborg); 8. Nov. 1935 (81g. Schultz).

Holsøe, Niels, 1865-1928, Maler. F. 21. Dec. 1865 i Kbh., d. 5. Dec. 1928 i Charlottenlund, begr. i Lyngby. Broder til Carl H. (s. d.). Gift 1. Juni 1900 i Kbh. med Vilhelmine Margrethe Krag, f. 26. Nov. 1870 i Kbh., D. af Kateket, senere Sognepræst i Kbh. og i Søborg-Gilleleje Christian Peter Seidelin K. og Jenny Sophie Petersen.

Uddannelse: Student 1883; tegnede en Tid hos Hans Tegner; besøgte Akad. Jan. Kvartal 1884 og derpaa Kunstn. Studiesk. til 1891; studerede herefter Statsvidenskab; tog Embedseks. 1894 og slog ind paa Embedsvejen; dyrkede Malerkunsten ved Siden af. Stipendier: Akad. 1905 (mindre). Rejser: 1905Jtalien; var senere i Tyskland, Holland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1892-1928 (21 G. m. 42 Arb.); Kunstn. Eft. 1909-11, 13; Malmøudst. 1914; Brooklyn 1927; For. for nat. Kunst 1926 og 29 (retr.). Udmærkelser: Akad. Aarsmed. 1° 1922. Embeder og Hverv: Assistent i Overformynderiet 1894, Kontorchef sat. 1920.

Arbejder: Birkekrat i Middagssol (udst. 1892): Loggia dei Lanzi (udst. 1894); Kronborg (udst. 1901); Efteraarsaften paa Landet (udst. 1903); Interiør (udet. 1904); Vinduet (1906) og Interiør (1917) (begge NationaØus., Stockholm); Den gamle Dragkiste (udet. 1914); Interiør med Sofa (1919); Interiør med syende Dame (1917); Interiør (1922, Aarsmed.); Portrætter af Overformynderne Th. Linde og M. N. F. Trolle (begge i Overformynderiet, malet efter Fotografier).

Ligesom Broderen Carl Holsøe dyrkede Niels Holsøe, foruden Portrætter, Interiørmaleriet. De stille, minderige Stuer, helst ved Lampelys, var Emnet for hans Pensel efter

Dagens Embedsgerning. J.B.H.

O. Haase i Dansk Kunst, 1929, Nr. 32; Berl. Tid. 5. Dec. 1928 (Nekrolog); 23. Jan. 1929 (Mindeudst.); Rik. Magnussen i Saml., 1929, 27-29.

Holsøe, Niels Peter Christian, 1826-95, Arkitekt. F. 2 7. Nov. 1826 i Øster Egesborg, d. 1. Jan. 1895 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Sognepræst, sidst paa Fr.berg Lauritz Christian H. og Vilhelmine Euphrosyne Margrethe Feddersen. Gift 15. Maj 1862 paa Frberg med Emilie Charlotte Klentz, f. 3. Aug. 1833 i Kbh., d. 1. Nov. 1905 i Lyngby, D. af Bagermester Gotfred Christian Vilhelm K. og Ane Cathrine Drastrup.

Uddannelse: Murersvend 1846; besøgte Akad.Okt.1842 til Jan. Kv.1849; lille Sølvmed. Dec. 1847; afbrødes af Krigen, men blev atter Elev paa Akad. Okt. Kv. 1851 og Jan. og Okt. Kv. 1852; store Sølvmed. 1853; Konduktør hos Bernhard Seidelin; paa Raadhuset i Helsinge-r, 1853-55. Udstillinger: Charl. 1848, 53. Stillinger: 1861-92 ansat ved Indenrigsministeriets Kontrol for Statsbanerne.

Arbejder: Marienlyst Badehotel (1860-61, ældste Bygn., senere ombygget); de fleste Stationsbygninger paa den jysk-fynske Bane fra 1861, bl. a. Banegaarden i Odense (1865, senere ombygget, nu Godsbanegaard); Banegaarden i Horsens (1867, nu nedrevet); den gl. Banegaard i Fredericia (1868); Banegaard i Svendborg (1874-76; senere ombygget); Banegaard og Posthus i Faaborg og Thisted (1882); Banegaard og Posthus i Assens (1883-84); desuden Banegaard i Helsingør (1889-91, s. m. H. Wenck) og sst. samtidig Post- og Telegrafstation; Banegaard i Slagelse (1891-92) og i Skelskør (1892); har desuden bl. a. opført Kirken i Uggeløse (1875-76) og restaureret Aarhus Hospital (1878-79).

N. P. Holsøes ældre Bygningers enkle og nøgterne Murstensfacader er paavirket af

M. G. Bindesbølls og Herholdts Murstensarkitektur. A.G.J.

111. Tid., 1859-60, 258; M. Galschiøt: Helsingør, 1921, 171; Berl. Tid. 2. Jan. 1895; Pol. 5. Jan. 1895 (Ove Rode).

Holsøe, Poul Fiedler, f. 1873, Arkitekt. F. 20. Nov. 1873 i Helsingør. Forældre: Overretssagfører Peter Carl Jessen H. og Ragna Fiedler. Gift 20. Febr. 1903 paa Fr.berg med Karen Margrethe Helsted, f. 9. Juli 1877 i Rocca di Papa, Italien, D. af Maler Axel H. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Student 1892; besøgte Tekn. Sk.; Svend 1896; opt. paa Akad. Jan. 1896; Afgang Jan. 1903; paa Tegnestue hos Magdahl-Nielsen, Storck, Hack Kampmann og Hans J. Holm; fra 1904 selvstændig Virksomhed. Rejser: 1903 Italien; siden de fleste europæiske Lande. Udstillinger: Charl. 1904-43 (29 G. m. 80 Arb.); Kunstm. Eft. 1909; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Brooklyn 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Raadhushallen 1943 (Afskedsudst.). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1920; Æresborger ved Die technische Hochschule i Wien 1935; Akad. Arkitektfons Æresmedl. 1943. Embeder eg Hverv: 1908-12 Leder af Akad. Arkitektfor.s Tegnehjælp; 1909-14 Assistent ved Akad.s Arkitekturskole (Danske Klasse); 1916-19 Medl. af Architektens Redaktionsudvalg; 1917-21 af Kbh.s Borgerrepræsentation; 1918-21 og 192437 af Thorvaldsens Museums Best.; 1922-43 af Akad.raadet; 1922-43 Akad.s Repræsentant i Det særlige Bygningssyn; 1925-43 Stadsarkitekt i Kbh.; 1928-31 og 1937-40 Direktør for Akad.; 1931-34 og 1940-43 Vicedirektør for Akad.

Arbejder: Pottemagerens Hus paa Aarhusudst. (1909); Helsingør offentlige Slagtehus (1913-14); Haveboligforeningen Grøndalsvænge ved Hillerødgade (1915-28, s. m. Jesper Tvede); Herskabsboliger ved Marienlyst Søbad (1916-17); eget Hus, Bjerregaards Sidevej 7, Valby (1916-17); Stiftelser bl. a. Alderdomshjem for Helsingør Kommune (1918-19, 1919 og 1920-21); Beboelseshus paa Ifj. af Strandvej og Rosbæksvej (1918-19); Kgs. Nytorv 20-22 for Disconto- og Revisionsbanken (nu Operakafeen) (1919-20); Sommerhus i Tisvildehegn for Hofjægermesterinde Beck (1919); Fransk Krigergrav i Helsingør (1920). Som Stadsarkitekt i Kbh.: Nødtørftsanstalt paa Enghaveplads (1926, Medarbejder: Major Lunding); Rekonvalescenthjem paa Fuglebakken (1926, Medarbejder: Sv. Sølling); Omnibuskarosseri for Kbh.s Sporveje (1927, Medarbejder: Ib Lunding); Boligkarre ved Enghaveparken (1927-28, Medarbejder: Curt Bie); Enghaveparken (1928, s. m. Stadsgartner Fabricius Hansen; Medarbejdere: Curt Bie og Arne Jacobsen); Søernes Regulering (1928-29, Medarbejder: Emil Engell); Vandtaarn i Brønshøj (1928-30, Medarbejder: Ib Lunding); Værkstedsbygn. for Kbh.s Vandværk ved Borups Alle (1928, Medarbejder: Ib Lunding); Boligkarre ved Bogfinkevej (1928-29, Medarbejder: F.C. Lund); Bavnehøjens Skoleved Enghavevej (1928-29, Medarbejder: Tage Rue); Enghavevejens Brandstation (1929,Medarbejder:Emil Engell); Bygninger for kommunale Institutioner ved Enghaveparken (1929-30, Medarbejder: Curt Bie); Tegn. til Sporvogn for Kbh.s Sporveje (1929-30, Medarbejder: Ib Lunding); Nedgangstaarne til Kbh.s Vandforsynings Beholderanlæg Tinghøj (1931, Medarbejder: Ib Lunding); Musiktribune i Fælledparken (1931, Medarbejder: Emil Engell); Regulering af Raadhuspladsen med Fodgængertunnel, Kiosker og Signaltaarne (1931, Medarbejder: Emil Engell); Klostervængets Skole ved Park Alle (1931-32, Medarbejder: F. C. Lund); Kødbyen (1931-34, Medarbejdere: Tage Rue og Curt Bie); Hans Nansens Gaard for Kbh.s Skattevæsen (1931 og 1934-35, Medarbejder: Curt Bie); Sygeplejerskebolig ved S. Hans Hospital i Roskilde (1933-34, Medarbejder: F. C. Lund); Tuberkulosestation i Ingerslevgade (1937, Medarbejder: Frode Jørgensen); Grundtvigskolen (1937-38, Medarbejder: F. C. Lund); Aldersrenteboligen Guldbergs Have (1936-37, Medarbejder: Edv. Kindt Larsen) og Utterslevgaard (1937-38, Medarbejder: Curt Bie); Optagelseshjemmet Emdrupgaard (1937, Medarbejder: Hans Chr. Hansen); Gravsted for faldne danske Soldater paa Bispebjerg Kgd. (1940, Medarbejder: F. C. Lund); Aldersrenteboliger Sundparken ved Øresundsvej (1939-40) og Valbyholm (1941-42, Medarbejder: Viggo S. Jørgensen); Vaskeribygn. paa Sundholm (1939-41, Medarbejder: Hans Chr. Hansen); Kloakværk ved Strandpromenaden (1941, Medarbejder: Johan Pedersen); Salgslokale paa Grønttorvet (1941, Medarbejder Tage Rue); Boligkarre ved Tagensvej med Sygeplejerskeboliger (1941-42, Medarbejder: Curt Bie); Aldersrenteboligerne Nørrebrovænge ved Sandbjerggade (1942-43, Medarbejder: Hans Chr. Hansen) og ved Skoleholdervej (Medarbejder: Knud Holmgaard); Børneinstitutionsbygn. ved Ringertoften (194244, Medarbejder: Erik P. Harpøth); Boligkarre paa Maagevej (1942-43, Medarbejder: Curt Bie); Kommuneskole i Emdrup (1940, 42 og 43, Medarbejder: F. C. Lund); Boligkarré ved Lyrskovsgade og Vetterfælledvej (1943-44, Medarbejder: Curt Bie); Badeanstalt med Svømmehal ved Frankrigsgade (1943-44, Medarbejder: Curt Bie).

Uden selv at være Medlem af Den frie Arehitektforening stod Holsøe i sine yngre Aar flere af denne Forenings Medlemmer meget nær. Ligesom disse arbejdede han med en forenklet og selvstændig Videreførelse af dansk Bygningstradition fra Barok og Klassicisme. Som Stadsarkitekt blev han Leder af Landets største kollektive Arkitekturvirksomhed og har som saadan sammen med de af ham valgte dygtige Medarbejdere paa afgørende Maade præget Københavns og dermed dansk Arkitektur og bidraget til at give denne dens Præg af Kultur hvilende paa Tradition parret med fornuftig Funktionalisme i en noget upersonlig og lidt farveløs Udformning. Holsøes største personlige Indsats og den, der har betydet mest for Byens Ansigt, er hans store Regulering af Søbredderne. A.G.J.

Ark., 1907-08, 292 (Statshusmandsbolig); 1908-09, 261 (Lærerbolig ved Rønne); 1910-11, 77-79 (Beboelseshus i Helsingør); 1912-13, 213-23 (Bygn. til Malmøudst.); 1913-14, 477-78 (Gravmæle); 1914-15, 187 (Kommuneskole i Fr.havn); 1915-16, 133-36 (Slagtehus i Helsingør), 369-70 (Landsted i Birkerød),405-06 (Strandgade 93, Helsingør); 1917-18, 89-91 (Direktørbolig paa Marienlyst) og 181-82 (Forsøgsmejeri, F surholm); 1918-19, 53-62 (Herskabsboligerne paa Marienlyst); 1920, 257-65 (eget Hus i Valby; Alderdomsstiftelse i Helsingør); 1921, 253-55 (Kgs. Nytorv 20-22); 1923, 1-7 (fransk Krigergrav, Helsingør); 1925, 213, 215 (Helsingør Kommunes Stiftelse); 1926, 321-24 (Søbreddernes Regulering); Ark. U., 1936, 201; 1943, 29 (Tillæg), 230-31 (Udst. i Raadhushallen); Arch. M., 1927, 157 og 162 (Sommerhus i Tisvilde Hegn); 1929, 17-44 (Arbejder 1925-29); 1933, 85116 (Arb. i Kbh. 1929-33); 1935, 1-23 (Kødbyen); 1939, 73-100 (Arbejder 1933-38); 1943, 141-72 (Arbejder 1938-43); 1944, 37-44 (Kommuneskole i Emdrup); Bygge-Forum, 1941, 47-49 (Sundparken.).

Holten, Anna Marie Johanne Sophie, 18581930, Maler. F. 12. Aug. 1858 i Skuldelev, d. 5. Juni 1930 i Roskilde, begr. sst. Forældre: Kapellan i Skuldelev, senere Sognepræst i Torning Hans Nicolai H. og Marenstine (Mine) Smith. Ugift.

Uddannelse: Elev af Dalsgaard i Sorø og af Carl Thomsen i Kbh.; studerede i Paris bos Felix Barrias og Alfred Stevens. Stipendier: Akad. 1890-91, 94 (mindre), 1893 (større); Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1879 og 1886-87 Paris; 1892 Holland, Tyskland; 1894 Italien; senere Ophold i Grækenland og England; fra 1906 bosat i Roskilde. Udstillinger: Charl. 1883-1904 (17 G. m. 27 Arb.); Salonen i Paris 1886; Nord. Udst. 1883, 88; Kunstfor. 1887 (s. m. Marie Luplau), 91; Chicago 1893, 95; Kvindernes Udst. 1895 (Melarrangør); Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Det pavelige Æreskors Pro Ecelesia et Pontifice i Guld som Anerkendelse for kirkelige Arbejder.

Arbejder: Efter Ballet (udst. 1884); Aften ved Stranden (1884, Randers Mus.); Moder og Barn (udst. 1885); Portræt af Aug. Strindberg (malet i Grez ved Fontainebleau 1886, Nationalmus., Stockholm) og af L. A. Ring (1888); Den hellige Benedict (udst. 1895); Sidste Time i en Landsbyskele (1890); De Hellige gaar fra Kirke (1891); Brudstykke fra Parthenons Cellefrise (udst. 1901); Erechteion Templet (udst. 1904); Grønnegaarden i Vartov (1898, tilb. Bymus.); Altertavle i S. Laurentii Kirke, Roskilde; Portrætter af Kammerherreinde Charlotte Christine Sehested (1891) og J. J. Holten (1890); Genre- og Blomsterbilleder; repr. forh. i Job. Hansens Saml.

Sophie Holten modtog i sin Ungdom Impulser fra den franske Impressionisme. I de senere Aar dyrkede hun, der var Katolik, især kirkelige Emner. Hun viste stor Interesse for Kvindesagen og oprettede 1899 s. m. Johanne Frimodt Kvindernes Køkken. S. m. Emma Gad redigerede hun Værket Vort Hjem (1903) for Ernst Bojesens Forlag.

J.B.H.

Pol. 13. Marts 1887 (E. Hannover); Kunstbl., 1888, 21516 og 260 (Polemik med E. Hannover i Anl. af Den franske Udst.); Sophie Holten i Aarb. f. Kbh.s Amt, 1925, 57-83 (Erindringer); Erikke Rosenørn Lehn: Min Vandrebog, 1926; Roskilde Avis 8. Aug. 1928 (Int.); Berl. Tid. 11. Aug. 1928 (Sophie Breum); Nat.tid. 12. Aug. 1928 (Int.); Elise Konstantin-Hansen: Små kapitler af et langt Liv, 1935, 51-57; Niels Hansen i Nord. Ugebl. f. katolske Kristne, 1937, 121719 (jfr. 1297).

Holten, Suzette Cathrine, 1863-1937, Maler. F. 29. Jan. 1863 i Kbh., d. 11. Febr. 1937 sst., begr. paa Fr. berg (Solbjerg). Forældre: Maler P. C. Skovgaard (s. d.) og Hustru. Gift 18. Juli 1894 paa Fr.berg med Grosserer Hans Nicolaj H., f. 17. Juni 1871 i Torning, d. 29. Jan. 1937 i Kbh., S. af Sognepræst Hans Nicolai H. og Marenstine (Mine) Smith.

Uddannelse: Tegnede hos Carl Thomsen, Tuxen og Frans Schwartz; i øvrigt Autodidakt. Rejser: 1880-81 Tyskland, Wien, Svejts, Italien og Paris; 1886-87 Ægypten; 1889 Paris; Somrene 1889-93 Norge, senere kortere Besøg sst.; 1893-94 og 1900 Italien; 1895 London og Holland; 1906-10 Ophold i San Francisco og Seattle; 1915 langs Norges Kyst; 1921 Italien, Paris og, London. Udstillinger: Charl. 1885-86; Den frie Udst. (Medstifter) 1891-92, 94, 96, 98-1906, 1908, 10-11; 1911 (Eft.), 1912, 1912 (Eft.), 1913, 14 (Sommer), 1915-36; Kunstfor. 1888; Nord. Udst. 1888 (Dekorationsfor.); Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11; Kvind. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; desuden i Norge og Island.

Arbejder: Interiør med Portrætfigur (1886); Le yparstrængen (1890); Landskab med Aspetræ, Hardanger (1893); Portrætter af Elise Konstantin-Hansen og Carl Nielsen (1897 og 99); Fra Vestre Kirkegaard (1904, Ordrupgaard); Landskab med Sø (1906, forh. Joh. Hansens Saml.); Mount Rainir, Washington (1910); S. Ib med Roskilde Domkirke i Baggrunden (1919, Tønder Mus.).

Foruden en lang Række Landskaber, i redebon, traditionstro Stil og mere dekorativt end naturalistisk opfattede Blomsterbilleder malede Suzette Holten nogle Portrætter, der er præget af en lignende Forkærlighed for det ornamentale. I det hele taget ligger hendes største Indsats paa det dekorative Omraade. Sammen med sine Brødre, Bindesbøll, Philipsen o. fl. a. syslede hun allerede 1884 med Keramik i Pottemagerværkstedet i Utterslev (Arb. i Kunstindustrimus.) og siden i 90'erne hos Eifrig i Valby. Senere arbejdede hun paa Den kgl. Porcelainsfabrik (1909-14) og hos Bing & Grøndahl (c. 1915-18).Ogsaa indenfor andre Grene af Kunstindustrien har hun været beskæftiget, saaledes tegnede hun Mønstre til Vævning og Broderi, bl. a. et Altertæppe til Roskilde Domkirke.

Suzette H. var kunstnerisk Leder af Kvindernes Udst. 1895 og udst. her selv et lille Fantasi-Værelse, hvor Møbler, Tæpper m. m. var udf. efter hendes Udkast. I de dekorative

Arbejder, hvor hun i øvrigt hentede Inspiration fra japansk Kunst (fx Plakaten +Kvin-

dernes Bygning*), udfoldede hendes sikre Smag og Sans for Stof og Ornament sig frit. Her var hendes .Bestræbelser i Harmoni med hendes Evner. B.S.

T. f. Kunstind., 1887, 88-89; 1888, 149; 1895, 138-39; 1897, 182-63; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928, 318; Berl.Tid. 25. Nov. og 30. Dec. 1934; 6. og 13. Jan., 17. Febr. og 10. og 24. Marts 1936 (Erindringer); E. Konstantin-Hansen: Små kapitler af et langt liv, 1935; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Holter, Hans Christian, 1890-1922, Bhgr. F. 14. Sept. 1890 i Kbh., d. 14. Febr. 1922 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Billedskærer Andreas Sophus Petersen og Fanny Josephine Frederikke Olsen. Navneforandring 29. April 1913. Ugift:

Uddannelse: Billedskærerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. og opt. paa ; Akad. 1908; Afgang 1918.

Arbejder: Statue af Holger Drachmann (udf. efter H.s Model, afsløret 1924, Allégade,

Fr.berg. ). Red.

Pol. Mag. 9. Juni 1924 (Fr. Graae).

Holtzbecher, Hans (Johannes) Simon, - 1654-1689 -, Maler i Hamborg, særlig omtalt som

Blomstermaler. 1655, 59 og 60 faar han Betaling af Hertugen af Gottorp for Blomster-

malerier til Hertuginden, og 1654 synes han, ligesom formentlig 1660, at have arbejdet paa

Gottorp. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV).

Holtzbecher, Johann Christoph, 1700-62, Maler. F. 1700 i Schlesien, d. 6. Nov. 1762 i Kbh. begr. sst. (Petri). Fader: formentlig Hans Simon H. (s. d.). Gift 3. Dec. 1734 i Kbh. med Dorothea Elisabeth Ahlefeldt, f. 1714, d. 1776, D. af Heinrich Chr. A. og Dorothea Lampe.

H. blev ansat hos den kunstelskende Greve Chr. Danneskiold, i hvert Fald fra 1727 for

Aarsløn og arbejdede endnu for Familien en Snes Aar derefter. Han synes dog tidligt at være kommet i Forb. med Chr. VI.s Hof, fik 23. Maj 1736 Bestalling som Hof-Perspektivmaler og Forgylder og anvendtes meget paa Slottene baade med dekorativt Malerarbejde (de kinesiske Dekorationer i Dronningens Palæ i Fr.borg Have) og med Forgyldning, ja, fik endog overdraget af Eigtved nogle Dørmalerier til Chr.borg, en Prøve, han næppe bestod. 1752 opførte han for Magistraten Dekorationerne ved Raadstuen i Anledning af Dronning Juliane Maries Ankomst. Det store Kobberstik af J. Haas fra o. 1756 af Tuschers Æresport i Anledning af Kongehusets 300 Aars Jubilæum 1749 er bekostet af ham, vel fordi han har udført Bygningen og Udsmykningen; har han ogsaa leveret Tegningen til Bladet, har han ikke været nogen ren Haandværker, som man har hævdet. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 112, 183; T. f. Kunstind., 1886, 60; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 43; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 377-78; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Hondius, Heinrich den Ældre, 1573-1649 -, Kbst. F. 1573 i Diiffel, d. efter 1649 i Haag.

Virkede mest i Holland; kom antagelig 1608 i Forb. med Chr. IV.s Udsendinge Jacob Ulfeldt og J. Charisius, hvis Portrætter han stak; s. A. Kongens Portræt (sign., Henr. hondius); udat. Portrætter af Jacob Binck og Niels Hemmingsen; var 1613 i Danmark og fik 11. Maj s. A. 100 Gylden paa Haanden for at gøre en (nu ukendt) Plade af Kalmars Belejring; hans Speciale var Slagbilleder; de nævnte Portrætter staar ikke højt. H.D.S.

Th. u. B. -F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 101; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung d. hollånd. Malerei, 1942; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 22.

Hopp, Jacob, -1773 -,Maler i Husum, har sign. et ret haandværksmæssigt udført Maleri af Dommedag i Den nye Kirke paa Pelworm.

Kunstdenkmäler, fireis Husum, 1939. O.A.

Hoppe, Erik, f. 1897, Maler. F. 19. Juni 1897 i Ødis. Forældre: Landmand Christian H. og Mariane Krog-Meyer. Gift 13. Juli 1936 med. Edith Hommerstad, f. 24. Sept. 1913 i Drammen, D. af Optiker Ola H. og Clara Jonsen.

Uddannelse: Malersvend; forb. til Akad. hos G. Vermehren og C. V. Aagaard; opt. i Malernes Forb.kl. Sept. 1918; gik her 3 Sem. til 1920. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1926, 28, 29; Ronge 1930, 31; Bielke 1930, 32; Dalsgaard 1931; Oluf Hartmann 1933; 1. R. Lund 1939; Kaufmann 1940; Suhr 1941: Carlsons Legat 1942, 43. Rejser: 1934 Paris; Rejser til Norge. Udstillinger: Kunstn. Øft. 1920-21, 26-27, 29-30, 41; Grønningen 1929, 36, 38-41, 43-46; Forum 1929; Oslo 1931; Den frie Udst. 1933; Rundskueudst. 1936; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Sep.udst. 1940, 45 (Kunstfor.), 46. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936 og 41; Eckersbergs Med. 1945.

Arbejder: Sti i Frederiksberg Have. Graavejr (1932); Udsigt over Sundby (1939); Figur paa en Plæne (1944) (alle Kunstmus.); Krohaven (1933); Frederiksholms Kanal (1935); Udsigt mod Nybrogade (Carlsons Pr. 1936); Udsigt mod Havnegade fra Chr.havn (1936, Randers Mus.); Landskab fra Faxe, Udsigt over Sundby (begge Maribo Mus.); Landskab med Figur (1939, Kolding Mus.); Huse (købt af N. C. F. 1939, Horsens Mus.); Roskildevej (Carlsons Pr. 1941); Sommerdag i Søndermarken (1944, Eckersbergs Med. 1945); Eftermiddagssol (udsi. 1946, Ribe Mus.); tidlige Skitsebogsblade i Kbst.saml.

Hoppe er Mystikeren blandt Samtidens Malere. Med Rod i og Respekt for, hvad der har været at finde af klassisk Kunst paa vore Museer og i en kort Parisrejse paa de franske, har han udviklet sin specielt blide, dybe danske Egenart. Hans Kunst er en Art Munch'sk Ekspressionisme bagret af helt ud beherskede Impressioner, der ofte samler sig om enkelte saavel psykologisk som koloristisk behandlede Skikkelser med Baggrund af Frederiksholms Kanal-Kvarteret i København. Formlen er denne: Ensomhedsskikkelsen mellem Husenes Skyggeflader. Men af og til bryder det koloristiske, der findes latent i disse Billeder, frem til selvstændigt Liv, som det ses i Billedet: Krohaven fra 1933 med de røde og gule Farver og det mættede Lys. Ellers er det dybe grønne, Skyggerne under Træerne i Søndermarken, hans Sjæls Rum. Parken er Livets Scene; her mødes de elskende i de unge Aar. Her færdes Mennesker, her leger Børn under Træernes Skygger og paa Plæ.. nernes Lysninger. Dér ligger Parken tom og uudgrundelig med sine Hundreder af hvælvede Rum, der fortaber sig i hverandre - eller den staar sitrende i Eftermiddagslyset, mens Folk færdes som urolige Punkter paa Stier langt borte. Særlig i de tidlige Billeder, hvor Skikkelserne er nære og erotisk betonede, Farverne ligesom slukkede og Billedet modelleret med overbevisende Brutalitet - og i de senere, hvor det levende Lys gennemtrænger alt og faar Mennesker, Mødre og Børn med Vogne, unge Piger i Græsset til at aftegne sig ligesomklarere

set og mere broget, men ogsaa koldere oplevet og paa større Afstand - træder denne Be-

grebsverden tydeligt frem som et uendeligt Omraade for hans Pensel. O.S.

Herman Madsen: Dansk Malerkunst gennem de sidste 40 Aar, 1934; Poul Schrøder i Aarstiderne, 1942, 58-60; E. Zahle i Danm. Malerkunst, 1943; Nat.tid. 13. Marts 1945 (J. Zi-

brandtsen); Harald Leth i Aarstiderne, 1945, 79-81; J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, Gøteborg 1946; Erik Zahle: Erik Hoppe, 1947 (Vor Tids gunst 39).

Hoppensach, Alfred Valdemar, 1854-86, Bhgr., Maler og Medaillør. F. 16. Sept. 1854 i Kbh., d. 27. Okt. 1886 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Danser ved Det kgl. Teater Frederik Ferdinand H. og Marie Kirstine Sørensen. Ugift.

Uddannelse: I Lære som Ciselør hos Metalstøber L. Rasmussen; arbejdede fl. Aar som Gravør hos J. Chr. Danielsen; dimitt. Dec. 1873 fra Tekn. Inst. til Akad.; Afgang Maj 1885; undervist i Stempelskæring af Harald Conradsen. Rejse: Maj 1883 Paris. Udstillinger: Charl. 1883-86 (3 G. m. 5 Arb.). Stilling: Assistent ved Den kgl. Mønt 1. April 1883.

Arbejder. Malerier: Landskaber, bl. a. Arresø, Selvportræt (fork. Joh. Hansens Saml.). Medailler: Industriforeningen i Næstved: For udført Svendeprøve (1879); Fyens Industri- og Landbrugs-Udstilling i Odense 1885; De Massmannske Søndagssskolers store Sølvmedaille (1886). G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893.

Hoppensach, Hans Thorvald Emilius, 1834-1913, Maler. F. 20. Febr. 1834 i Kbh., d. 29. Maj 1913 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Teaterfrisør Johan Henrik H. og Christine Thulin. Gift 29. Okt. 1859 paa Fr.berg med Ane Emilie Sophie Magdale Hougaard, f. 18. Juli 1829 i Kbh., d. 17. Juni 1895 i Lyngby, D. af Urtekræmmer Jens Andreas H. og Christiane Krogh.

H., der fra Dreng havde haft Lyst til Malerkunsten, begyndte som Skuespiller og var en Aarrække ansat ved Folketeatret; 1864 tog han sin Afsked og kom nu ind paa Akad., hvor

han fra Okt. 1864 til Jan. 1866 besøgte Alm. Forb.kl.; 1866 udst. han 3 Landskaber paa

Charl. Paa Grund af sit Giftermaal søgte han fast Livsstilling og blev 1866 Rodemester i

Kbh. I Teatermus. findes et Maleri af H. sign.1865, der forestiller en Scene fra Lumpaciva-

gabundus; desuden Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. T.K.

Horder, - 1175 -, Stenmester. En romansk Gravsten fra Gessingholm over Tyre Ebbesen Lave med Relief af S. Nicolaus Bisp (nu i Nationalmus.) bærer som Tillæg til dens Runeindskrift Navnet Horderus, skrevet paa Stenens Hovedende med latinske Bogstaver, kun iblandet en enkelt Rune og utvivlsomt en Kunstnersignatur. Til denne Stenmester kan henføres den talstærkeste danske Gruppe af navnefæstede romanske Granitskulpturer. Han har hugget 5 østjyske Kirkeportaler i Ørsted, Vejlby og Rimsø Kirker, der er rigt prydede med Reliefbilleder og snoede Tovstave, og samme Værkstedspræg bærer godt en Snes rankeprydede Døbefonte, hvoraf de fleste findes paa Djursland, men dog 5 er naaede til Fyn og 2 til Angel (Grumtoft og Hyrup). Den landligt provinsielle, men dygtige Stenhugger, hvis dekorative Evne var større end hans Forstaaelse af Arkitektur og Figurskulptur, har utvivlsomt hørt hjemme paa Djursland, og Værkernes Spredning skyldes Skibsforbindelsen ml. Landsdelene. Til Sydslesvig

maa de 2 Fonte være bragt med Skuder, som har sejlet Kalk til Valdemarsmuren paa Dane-

virke. C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 299; F. Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924; J. Roosval: Studier i Danm., 1918, 103; Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1935, 9; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danm.s Runeindskrifter, 1941, 148.

Horn, Carl Gottlob, 1734-1807, Arkitekt. F. 1734 i Pierna i Saksen, d. 1. Maj 1807 paa Emkendorf. Ugift.

Traadte omkr. 1756 i Tjeneste hos Heinrich Carl Schimmelmann som Arkitekt og fulgte med ham til Danmark; rejste 1763 til Paris paa et kortere Besøg.

Arbejder: Ledede Opførelsen af Wandsbeck (1772), af Knoop (1783; af hele Projektet opførtes kun 2 Kavalerbygn.); Schimmelmanns Gravkapel i Wandsbeck (1786-92); Ombygning af Emkendorf (1791-1802); Herregaarden Falkenberg (1803).

Horn er en karakteristisk Repræsentant for den tidlige klassicistiske Stil, der i Danmark repræsenteres af Jardin. Hans Bygninger viser tillige stærk lokal Byggetradition. Han er en smagfuld Interiørarkitekt og en fin Tegner.

B.L.G.

V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 11, 197; P. Hirschfeld i Nordelbingen, 1934, 328-85; samme i Tilsk., 1935 1, 341-45; samme: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.

Horn, Johan Friedrich, c. 1730-85, Billedhugger; arbejdede i Kbh. som Bhgr.; hans

ene Søn Johan Ludvig Horn nævnes som Billedhuggersvend. Red.

Utr. K.

Hornbech, Christian Bernhard, 1772-1855, Arkitekt. F. 16. Sept. 1772 i Kbh. d. 2. Maj 1855 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Auktionsholder og Auktionsassistent Hans Jensen H. og Anna Sofie Møller. Ugift.

Uddannelse: Uddannedes paa Akad. under Harsdorff og P. Meyn; avancerede Jan. 1793 i Bygn.sk.; lille Sølvmed. 1794; store Sølvmed. 1795; lille Guldmed. 1795; store Guldmed 1799 (Et Søkadetakademi). Stipendier og Rejser: Konk. efter at have faaet den store Guldmed. om Rejsestipendiet, men vandt det ikke; anbefaledes varmt af Abildgaard og opnaaede 1802 100 Rdl. aarlig fra Akad. i 3 Aar +for at fortsætte sine Studier i Bygningskonsten i Frankrig og Italien;* desuden Understøttelse fra Fonden ad usus publicos i Aarene 1803-07; meddeler Akad. i Brev af 26. Nov. 1803, at han er ankommet til Rom. Embeder og Hverv: Jan. 1809 Bygningsinspektør for Kbh.; 1823 Hofbygmester (udøvende til 1849). Udstillinger: Salonen 1815; Charl. 1823-31 og 46. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1808; Medl. 1809.

Arbejder: Arbejdede som Bygningstegner for Abildgaard c. 1797-1803 bl. a. ved Levetzau-

ske (Chr. VIII.s) Palæ, Gaarden Nytorv 5 (Hartvig Frischs Gaard) og Bygninger i Fr.berg Have (Apistemplet, Grotter m. m.); Istandsættelse af Thorvaldsens Atelier og Lejlighed paa Charlottenborg (1817-18); som Hofbygmester paahvilede ham Tilsynet med Charlottenborgs ydre Vedligeholdelse, desuden med alt Bygningsarbejde i de Akad. selv forbeholdte Lejligheder; byggede Nytte- og Forvaltningsbygninger bl. a.Konsumtionskontorerne uden for Nørreport, Vesterport og Amagerport (nu nedrevne), Vagtbygningen ved Nyport (1828) og andre mindre Bygninger for Told- og Havnevæsenet; 1829 Beregninger til en Hovedreparation af Freunds Bolig paa Materialgaarden; Projekter til Regulation af Chr. V.s Rytterstatue; 1846 Projekt til Frederikskirkens Fuldførelse. K.G.A.

Fr. Schiøtt i Fra Ark. og Mus., I, 428; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; L. Bobé i Artes, 1933, 77; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 93, 264-65; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936, 55-56; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 9-18.

Hornboe (Hornøe ?), L. A., - 1758 -, Maler.

Et tilsyneladende ret rutineret, men meget medtaget Miniaturebillede af en ubekendt Præst (Fr.borg) er sign.: L. A. Hornboe (P) del. 1758. J.P.

Fr.borg Kat., 1943, Nr. 10245.

Hornboldt (Horenboldt, Horenbalt, Hornbald), Villum, - 1628-68 -, Maler.

Første Gang, H.s Navn forekommer, er 1628, da han faar Skøde paa et Kronens Hus i Silkegade, hvor han endnu boede 1668. Desuden ejede ban uden for Nørreport en Have, som dog 1652 blev inddraget i byens Befæstning, hvorfor han som Vederlag fik en Grund i Klerkegade. 1653 tilstod Kongen ham Frihed for Skatter og Indkvartering. Ved den Lejlighed benævnes han Hofmaler, efter tidligere (1633) at være blevet kaldt +Holmens Maler*. Formentlig er det da som Skibsmaler, han har begyndt sin Virksomhed, der baade i Chr. IV.s og Fr. III.s Tid blev mere omfattende end nogen anden Malers i de 2 Kongers Tjeneste. Gennem alle Aarene c. 1630-60 er Rentemesterens eller Helsingør Toldens Udbetalinger til ham næsten konstante, og som Regel drejer de sig om ganske betydelige Beløb.

Arbejder: En lang Række Poster angaar Malerarbejder paa Orlogsskibe, Galejer og Jagter, hvortil kommer Arbejder paa Bremerholm og Tøjhuset. Men ogsaa paa Slottene og andre kgl. Bygninger var han fuldt beskæftiget, saaledes paa Kbh.s Slot (især 1634 i Anledning af Prins Christians Bryllup, endvidere 1635 f. og 1648), Rosenborg (1633, 1636 ff.), Kronborg (1633), Fr.borg (1632, Maling af 120 Alen Friter; 1635 Billederne, d. v. s. Statuerne, paa Ringrendings- og Møntporten; 1633 Stalden ved Sparepenge og den nye Skole); Børnehuset (1637); Fru Vibekes Gaard (1638); Lysthaven (1640-44) m. m. Et godt Indtryk af hans Dekorationsvirksomhed giver hans efterladte specificerede Regninger vedrørende Arbejder paa Prinsessegaarden ved Indgangen til Fr.berg Have (1664). Endelig stafferede han Vaabener (til Enkedronning Sophies Begravelse 1632), Skueretter og Postejer (fx 1640 til Elisabeth Augustas Bryllup), Pragtvogne, +den afdøde Frøkems Ligkiste (1658) og en Altertavle (1639), som blev sendt til Glykstad. S. m. Karel van Mander og Remmert Piettersz var han med til at vurdere Morten van SteenØckels Malerarbejde paa Kronborg. H. var desuden meget virksom som Teatermaler ved Hoffet.

Hornboldts Arbejder var i overvejende Grad af haandværksmæssig Art, men saa betroede som mange af Arbejderne i dette Tilfælde var, betragtedes de i Samtiden som fuldt ligestillede med kunstneriske Opgaver og var faktisk vanskelige at skelne derfra. De arkivalske Beretninger om hans Vægdekorationer (Landskaber, Jagtscener, Løvværk, Blade og Blomster), af hvilke desværre ingen er bevaret, synes at vidne om rig Fantasi og udpræget Farveglæde. J.P.

Utr. K.-Chr. IV.s egenhændige Breve, III, 1879-80, 76, 127, 144; Kbh.s Dipl., 11, 1874, 832; 111, 1877, 78, 405, 423,

N5; VI, 1884, 310; Friis: Bidrag, 1890-1901; Hist. Medd. om ., VI, 1917-18, 464; Torben Krogh: Hofballetten under Chr. IV og Fr. III, 1939, 102-12; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942, 96 f., 231-33; Torben Krogh i Holland og Danmark, 11, 1945, 153.

Hornbostel, Johan, - 1641-42 -, Stukkatør.

Antoges til Dønnikemester 1641 og udførte s. A. et Loft paa Rosenborg; 1642 arbejdede han s. m. Valentin Jæger (s. d.) i Holmens Kirke, hvor de udførte det endnu bevarede Stukloft, som if. Kontrakten skulde gøres efter Loftet i Glykstads Slotskirke. B.L.G.

Utr. K.-L. Bobé: Bremerholms Kirke, 1920.

Horneman, Christian, 1765-1844, Miniature- og Pastelmaler. F. 15. Aug. 1765 i Kbh., d. 7. Marts 1844 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Regimentskvartermester, senere Toldinspektør, Justitsraad Ole H. og Ulrikke Antoinette Pauli. Gift 17. Dec. 1807 i Kbh. med Christiane (Christine) Juliane Frederikke (Josephine) Gianelli, f. 6. Aug. 1782 i Kbh., d. 29. Marts 1816 sst., D. af Gipser ved Kunstakademiet Domenico Maria G. (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Kom 1780 i Akad.s 1. Fritegn.sk.; blev 1784 Elev af Modelskolen, fik 1785 den lille og 1786 den store Sølvmed. Rejser: Rejste 1787-1803 i Udlandet og havde i de følgende 16 Aar Ophold i forsk. tyske og østrigske Byer; 1789 var han i Paris, hvilket fremgaar af hans i Kbst.saml. opbevarede Stambog; 1797 og 98 arbejdede han i Berlin s. m. Miniaturemaler Heinrich Plotz; 1804 .Stockholm. Udstillinger: Salonen 1794; Charl. 1824-42 (13 G. m. 49 Arb.); Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Universitetets Udst. af Portrætter 1919; Udst. af Lægeportrætter 1922; Udst. af Akad.s Malerier i Kunstfor. 1929. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1803, Medl. 1805; Fribolig ved Charl. 1816; tit. Prof. Embeder og Hverv: Hofminiaturemaler 1804; Akad.s Kasserer 1818-21.

Arbejder: Fra Sarah Elisabeth Hingelberg f. Rosenfeldt (1825, Pastel); Fru Toxwerd, f. Lorenzen (Pastel); En gammel Kone (efter B. Denner) (1837, paa Elfenben); Skopudseren (efter C. A. Lorentzen) (1837, paa Elfenben); Digteren F. G. Klopstock (efter Jens Juel) (tilhørte Kunstmus. før 1839, paa Elfenben); Grevinde Johanne Bille-Brahe, f. Falbe (tilskrevet H., paa Elfenben) (alle i Kunstmus.); Portræt af Komponisten Gluck og en Kopi efter Carlo Dolci (begge paa Elfenben og indsendt som Prøvearbejder til Akad. 1803); Prins Christian Frederik og Arkitekt Magens (begge paa Elfenben; Medl.stykke, 1805, tilh. Akad.); Johan Christian Ryberg (1811, Pastel); Constantin Brun (1829, Pastel); Christian Rottbøll Olufsen (1824, Pastel); Dronning Marie Sophie Frederikke (1813, Pastel); Selvportræt (1815, Pastel); Thorvaldsen (Pastel 1820); Fr. VI (pas Elfenben); Generalmajor Carl v. Rømeling (paa Elfenben) (alle m. fl. Fr.borg); paa Rosenborg en Saml. Miniaturer (købt af Kongen 1835), mellem hvilke kan nævnes Portrætter af Fr. VI og Chr. VIII, Thorvaldsen, Kobberstikkeren Meno Haas' 2 Døtre (Berlin 1803), Komponisten Kuhlau og et Selvportræt; endvidere Arb. i Bymus., Kunstindustrimus., Thorvaldsens Mus., Gisselfeld, Gl. Estrup, Kronborg, Gaunø og Universitetet samt i Nationalmus. i Stockholm (Miniaturesaml.). Tegn. og Grafik i Kbst.saml. En Miniature af Beethoven (1802 el. 03) som forh. var i Privateje i Wien, skal nu være kommet til Zürich.

Horneman vendte efter sin lange Udenlandsrejse hjem til Danmark som fuldt uddannet Miniaturemaler. Han efterlod sig et meget stort Antal Arbejder. Han begyndte med at anvende den ortodokse Stipleteknik. Miniaturerne er omhyggeligt udførte og godt tegnede, men Modellernes Karakteristik kan maaske være lidt overfladisk; senere frigør han sin Stil, Miniaturerne vinder i sjælelig Dybde, og Farvevirkningen bliver mere udsøgt. Foruden Miniaturerne har H. malet et stort Antal Pasteller samt udført en hel Del Miniaturetegninger i Blyant og Tusch paa krideret Karton, nogle nydelige smaa Akvarel-Skitser til Miniaturer og en Del Litografier. G.L.

E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; B. F. S. Lund, IV, 1912; L. Bobé i Juleroser, 1921 (Stambogen); P. grohm i T. f. Kunstind., 1896, 14; L. Swane i K. Aa., 1933-34, 76; G. Lorenzen sst., 1939-40, 120, 122; gunst 1 Privateje, I-III, 1944-45.

Hornemann, Bothilde Birgitte (kaldet Bolette), 1752-92, Kunstbroderer. Døbt 28. Jan. 1752 i Søllested, Lolland, d. 7. Juli 1792 paa Rejse i Tyskland. Forældre: Landsdommer, Justitsraad Hans Riegels til Søllestedgaard og Bodil Birgitte Flindt. Gift 1770 med Juatitsraad, Toldinspektør i Kbh. Ole H., f. 1718 i Trondhjem, d. 11. Nov. 1779 i Kbh., S. af Parykmager Christian Olufsen H. og Karen Adriansdatter Boghardt.

Ansøgte s. m. sin Stifdatter Ottilie H. (s. d.) 1790 forgæves om Optagelse paa Akad . i Kbh . med +2 broderede Hoveder*. Udstillinger: Akad. i Berlin 1791 og 93.

Arbejder: Broderier efter Malerier af Mengs, Pesne o. a. (udst. 1793). D.He.

Th. u. B.

Hornemann, Jens Jacob Brøchner, 1796-1853, Miniaturemaler. F. 1796 i Kbh., d. 2. Nov. 1853 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Justitsrand, Overkontrollør Carl Vilhelm H. og Marie Pouline Christine Gottschalck. Ugift.

Uddannelse: 1820 Elev i Akad.s 1.Frihaandssk.; forlod Skolen 1826. Udstillinger: Charl. 1824-32 (4 G. m. 5 Arb.).

Paa Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910, fandtes 2 Portrætter af Johan Wolfhagen og Frue, der if. Kat. var sign.: Hornemann. pinx.; 1825 kopierede H. det i Akad.s Forsamlingssal værende Billede af Cleopatras Død. G.L.

Hornemann, Ottilie Pauline, 1764-1826, Kunstbroderer. Døbt 13. Juni 1764 i Kbh., d. 13. Maj 1826 i Altona. Forældre: Justitsraad, Toldinspektør i Kbh. Ole H. og Ulrikke Antoinette Paulli. Ugift.

Ansøgte s. m. sin Stifmoder Bolette H. (s. d.) 1790 forgæves om Optagelse paa Akad. i Kbh. med +2 broderede Hoveder*. Blev Medl. af Akad. i Berlin. Var senere Leder af en Pigeskole i Altona.

Arbejder: Broderi efter Portræt af Frederik d. Store af Graff (udst. Akad. i Berlin 1791).

Th. u. B. D.He.

Hornung Jensen, Carlo Christoffer, f. 1882, Maler. F. 23. Maj 1882 i Kbh. Forældre: Handelskommis, senere Pianofortestemmer Lauritz Jensen og Constantia Hornung. Gift 24. Dec. 1918 i Søllerød med Ellen Hermansen, f. 18. Aug. 1889 i Rønne, D. af Postholder Johannes Mathias H. og Elisabeth Andrea Holm.

Uddannelse: I Malerlære 1896-1901; Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1904; Elev her 3 Sem. 1 Alm. Forb.kl. til Foraar 1906; Elev paa Académie Colarossi, Paris, 1906 (Lærere: Chr. Krolig og Frits Thaulow) og École nationale des beaux arts 1906-07 (Lærere: Gabriel Ferrier og Bonnat). Stipendier: Otto Bache 1930; Ørnborg 1945. Rejser: 1906-07 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907; Charl. 1909-46 (25 G. m. 27 Arb.); Charl. Eft. 1942; Dyrehavens Malere siden 1913; Udst. paa For. f. nat. Kunsts Udst. (Medl.); 18. Nov.Udst. 1921, 26, 30, 32-42, 44; Sep.udst. 1918, 44. Hverv: Medl. af Hovedbest. for Kunstnerfor. af 18. Nov., af Best. og Censurkom. i For. Dyrehavens Malere; Suppleant til Akad.s Jury 1934-37..

Arbejder: Har malet Landskaber og Skovbilleder med Motiver fra Dyrehaven, Rosenborg Have, Fredensborg, Hornbæk, Bornholm og forsk. Steder i Jylland: Efteraarsdag i Dyrehaven (1916), Vejen mod Eremitagen (1922), Efteraarsdag ved Skovsøen (1935), Majdag i Fredensborg (1944) samt Figurkompositioner: Dyrehavens Malere samlede ved Peter Lieps Hus (1916), Portrætter, bl. a. af fl. Malerkolleger (udst. 1940) og Interiører: Vinduet ved Juletid (1941); har udf. Julemærket 1928 og 31.

Hornung Jensen hører til de solideste i Dyrehavemalernes Kreds. Hans Uddannelse i fransk naturalistisk Skole spores rent teknisk i hans Behandling af Oliefarven og i den Overlegenhed, hvormed han behandler det lukkede Skovrum. med store gamle Træer.

S.S-z.

Hottmacher, Heinrich, d. 1670 (7), Bygmester. F. i Kristianopel, d. 1670(?). Forældre: Diederich H. og Elisabeth Moritzdatter. Gift med Christiane Diederichsdatter, f. i Helsingør, D. af Diederich Christoffersen og Ellen.

Nævnes som Bygmester paa Kronborg 1661-65. Førte 1669 en Korrespondance med Hans

Schack angaaende Bygningsarbejderne paa Gram Slot og er muligvis Hovedfløjens Arki-

tekt. B.L.G.

C. E. Andersen: Grams Historie, 1926, 411, Note 53; P. Hirschfeld: Øchlesw. Holst. Herrenhåuser, 1935.

Hou, Hans Axel, f. 1860, Maler. F. 13. Juli 1860 i Kbh. Forældre: Skræddermester Sigvard H. og Eline Dorothea Jensen. Gift 29. Maj 1903 i Kbh. med Marie (Miska) Jørgensen, f. 3. Juni 1872 i Norsminde ved Aarhus, D. af Købmand Rolf Hans Valdemar J. og Anna Birgitte Laura Treschow.

Uddannelse: Forlod Apotekervejen for at tegne hos C. N. Overgaard, der dimitt. ham til Akad. hvor han blev opt. Jan 1885 og fik Afgang 1888; Elev af Raphael Collin i Paris; Akad. lille Guldmed. 1893. Stipendier: Kaufmann 1895; Akad. 1894. Rejser: 1889 Tyskland, Svejts, Paris; 1891, 92 Paris (Sommeren i Pont Aven, Bretagne); 1893 Norge (s. m. Henrik Jespersen); 1895 Italien; 1916 og 18 Sverige; 1925 Frankrig; 1928 Italien. Udstillinger: Charl. 1886-1946 (60 G. m. 218 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 1907-12; Charl. Eft. 1922-31, 36, 41-43; Nord. Udst. 1888; Chicago 1893; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Malmøudst. 1914; Paris 1925; Forum 1929; Graf. Kunstn.samf. 1931, 37; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Eibeschütz' Pr. 1893 (en Halvdel); Eckersbergs Med. 1900; Sølvmed. i Paris 1925 (for Tekstilarb.). Embeder og Hverv: Lærer ved Tekn. Skole 1892-1905 og i Plantetegn. ved Universitetet 1908-21; Medl. af Best. for Selskabet for dekorativ Kunst, for Den danske Raderfor. og for For. Kunst for Varer.

Arbejder: Susanne i Badet (1893, Akad. lille Guldmed. samt Eibeschutz' Pr.; Maribo Mus.); Sisyphos (1895, Randers Mus.). Alterbilleder: Kristus velsigner Børnene (til Bangsbostrand, Harboøre samt Simeonskirken i Kbh.); Kristi Opstandelse (til Hjadstrup Kirke, Fyn (1936) og Lindholm Kirke ved N. Sundby); Lovsang (til Bethesda og i Fresko til Garnisons Kirke, Kbh.). Portrætter: N. Hansen Jacobsen (1892, Vejen Mus.; 1906 Biblioteket i Vojens); Statsraadssekretær J. L. Koefoed (1883 ); Stiftsprovst H. F. Helveg (1894); Provst Thorlacius (Købelev Kirke); Kunstnerens Moder (1900, Eckersbergs Med.); Arkitekt Vilh. Petersen (1902, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Ved Klaveret (1924, Kolding Mus.); Kunstneren og hans Hustru (1927, Maribo Mus.). Portrætraderinger: Maleren Søren Jørgensen Lund (1898); N. Hansen Jacobsen (1899); Jens Lund (s. A.); repr. i Kbst.saml.; har i de senere Aar raderet bibelske Blade. Dekorative Arbejder: Kartoner til Glasmalerier i Brorsons Kirke, Solbjerg Kirke og Mariendalskirken i Kbh. samt til Kirken i Skern; Jakob, Glasmaleri (udst. 1931); Døbefad af Sølv i Herning Kirke (udf. hos Georg Jensen); 4 Smedejernsgitre til Dronningeporten og 2 til den store Spisesal paa Chr.borg; Midtparti af Magdahl-Nielsens Brønd ,paa Vandkunsten (hugget i Granit efter H.s Gipsmodel, denne i Bymus.); Stempler til Bogbind samt Klistermarmor (for Petersen & Petersen); Fortegninger til Vævning af Altertæpper og -duge.

Axel Hou er en flittig og mangesidig Kunstner, hvis Virkefelt spænder fra Figurmaleri til dekorative Arbejder. Han er en dygtig Portrætraderer, men hans Oliebilleder lider af en vis Tørhed i Foredraget. H. har i Bogen Hans Nikolaj Hansen og hans Raderinger (1931) skrevet et Afsnit: Om Radering. J.B.H.

Dag. Nyh. 12. Juli 1935 (Sig. Schultz);Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Berl. Tid. 29. Okt. 1943 (Int.); N. Th. Mortensen: N. Hansen Jacobsen, 1945, 144, 153, 158, 163.

Hougaard, Peter, f. 1882, Maler. F. 20. Nov. 1882 i Vorup ved Randers. Forældre: Gaardejer Søren Nielsen og Kirstine Hougaard. Navneforandring 1. Juli 1905. Gift Maj 1922 med Alice Laura Annie Dinesen, f. la Cour, f. 12. Juli 1882 i Edinburgh, d. 26. Jan. 1933 i Kbh., D. af Købmand og Skibsmægler Lauritz Ulrik la C. til Løvenholm og Alice Mary Elam.

Uddannelse: Malersvend; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. i Randers; opt. i Alm. Forb.kl. Okt. 1904; Elev hos Aksel Jørgensen; Afgang Maj 1909; 1910-11 atter Elev paa Aksel Jørgensens Malersk. Udstillinger: Charl. 1909-46 (28 G. m. 38 Arb.); Kunstm. Eft. 1908-13; 18. Nov. Udst. 1932.

Arbejder: Gl. Gaard, Randersegnen (1908); Portræt (1909); Ved Stranden, Samsø, (1914); Decembersol paa Liselund, Falster (1917); Fra Faarefolden paa Bisgaard (1919, Maribo Mus.); Landskab med Faar, Samsø (1919); Høstbillede (1932); Landskab med Faar og Kæmpehøj (1943).

Peter Hougaard har malet enkelte Portrætter og Interiørbilleder, men Hovedparten af hans Produktion er Landskabsbilleder med Motiver med Faar. V.J.

Houmøller Klemmensen, Jens, f. 1902, Arkitekt. F. 23. Febr. 1902 i Fjallerslev, Mors. Forældre: Murermester og Landmand Anton K. og Kathrine Vilhelmine H. Gift.

Uddannelse: Var i Tømrer- og Snedkerlære 1918-21; søgte derefter ind paa Tekn. Sk. i Odense og tog Afgang herfra 1925; s. A. opt. paa Akad.; ansat paa Tegnestue hos Edv. Thomsen og Frits Schlegel 1928-31 og gjorde samtidig sine Studier paa Akad. færdige med Afgang 1931; tog i sin Studietid Initiativet til Oprettelsen af Bygningsteknisk Studiearkiv paa Akad. 1928 og ledede det de første Par Aar; fra 1932 selvstændig Virksomhed i Kbh. Stipendier: K. A. Larssen 1929. Rejser: 1929 Tyskland; 1930 Sverige, Tyskland, Frankrig og Tjekoslovakiet; 1931 Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1935, 37-40, 42-44 og 1946; Nord. Byggedag, Oslo, 1938; Kbh. 1946; Udstillingen Ny Arkitektur, Stockholm, 1943; Dansk-Svensk Arkitektur, Kbh. s. A.; Snedkerlavets aarlige Møbeludst.

Arbejder: Har særlig arb. med Boligbyggeri og opf. Etagehusbebyggelserne: Aadalshusene ved Sallingvej og Aadalsvej (1936), Herthalund ved Ordrupvej og Herthavej (1940), Bebyggelse paa Daugaardsvej i Brede (1939), HusumVold, Frederikssundsvej 380 (1944) og en større Kæde- og Rækkehusbebyggelse paa Jernbanevej i Nærum (1944-45); har desuden tegnet en Del Villaer, bl. a. Ordruphøjvej 13 (opf. af Politiken paa Grundlag af Konk.projektet 1935), Langs Hegnet 32 (1938) og Solbakkevej 66 (1939); har tegnet en Del Møbler, bl. a. for Magasin du Nord og til Snedkerlavets aarlige Møbeludst. Projekter: Dagens Nyheders Konk. om Eenfamiliehuse (1932, indkøbt); Stadion og Folkepark, Olympiaden (1932, olympisk Sølvmed.); Restaurant i Holbæk (1934, s. m. Sven Roloff-Nielsen, indkøbt); Politikøns Konk. om Eenfamiliehuse (1. Pr. 1935); Kunstmuseum i Aalborg (3. Pr. 1937, s. m. M. L. Stephensen og K. Thorball); D. D. P. A.s Konk. om Service Station i Aarhus (1. Pr. 1939, s. m. A. Høwinghoff-Petersen); Akad. Arkitektfors Konk. om Krisebyggeri (en 1. Pr. 1940); samroes Konk. om Statslaanshuse (1941, præmieret).

I Houmøller Klemmensens Villabyggeri kan spores et vist Slægtskab med Arbejder af

Frits Schlegel og navnlig med hans jævnaldrende: M. L. Stephensen og K. Thorball. Men hans Arbejder har dog en selvstændig Karakter og viser stor Evne til at finde ganske

simple og klare Planløsninger, ligesom Udformningen præges af meget enkle, men kraf-

tige Virkninger baade i Farver og Materialekarakter. H. E. L.

Ark. U., 1935, 86 (Eenfamiliehus); 1936, 213 (Aadalshusene); 1937, 101-02; 1939, 100 (Servicestation); 1940, 209-10 (Bebyggelse i Brede); Ark. M., 1939, 69-72 (Aadalshusene),101-03 (Villa i Gentofte); 1940, 159 (Eenfamiliehus); 1946, 6-10, (Husum Vold);1946,141-44 (Kædehuse i Nærum); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940; Smaa Ruse med Statslaan, 1941, 80-81.

Houth, Annette, f. 1888, Maler. F. 16. Aug. 1888 i Kbh. Forældre: Overretssagfører, Censor, Bladudgiver Carl Magnus Levin og Anna Caroline Larsenia Ferslev. Gift 1° 6. Juni 1910 i Kbh. med Læge Holger Madsen Hoff, f. 2. Jan. 1881 i Thorshavn, S. af Læge, senere Etatsraad Hans Emil Emanuel Madsen H. og Anna Margrethe Bay. Ægteskabet opløst 1922. 2° 13. Juni 1922 i Kbh. med Ingeniør Sigurd Johannes H., f. 12. Maj 1890 i Norge, S. af Skolelærer, senere Skovejer Jens H. og Marie Nedergaard.

Uddannelse: Elev hos Erik Henningsen c. 1904-05; N. V. og Bertha Dorphs Malersk. 1904-09; efter 2-3 Vintre paa Giersings Sk. 1 Vinter hos Ernst Goldschmidt og en Tid hos Karl Schou. Rejser: 1921 Paris; 1923 Sydfrankrig; senere Italien, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 11, 15-24, 35; Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1914-22 (4 G. m. 4 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. i Kbh. 1920 (s. m. Sigfride Bille og Yrsa Hansen), 1931, 37, 39, 40, 43; i Gøteborg 1923.

Arbejder: Drengehoved (Gøteborg hógra Samskola); Havnebillede (1921); Landskab, Horneby (1922).

Blandt de Indflydelser, man kan spore i Annette Houths Kunst, er Paavirkningen fra Harald Giersing den mest iøjnefaldende. Hun har malet Landskaber, Portrætter og Blomsterbilleder i en dekorativ, let ekspressionistisk Stil og i en frisk, skitsemæssig Udførelse. Hun lægger Vægt paa Liniens og Farvens Rytmik uden dog at udfolde nogen fremtrædende malerisk Selvstændighed. H.M.

København 14. Marts 1920; Göteborg-Tidningen 23. Nov. 1923; Dag. Nyh. 23. Nov. 1931; Nat.tid. 2. Dec. 1943 (Sig.

Schultz).

Hovedskou, Børge Frederik Emanuel, f. 1910, Maler og Bhgr. F. 15. Jan. 1910 i Kbh. Forældre: Vand- og Gasmester i Randers Peter Valdemar H. og Wilhelmine Hansen Gift 25. Marts 1936 med Maler Agnete Dahl, f. i Thisted.

Uddannelse: Forb. til Akad. i Randers Tekn. Sk.; opt. i Malerak. Dec. 1930 og gik her under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen til 1934, derpaa 3 Sem. 1934-36 paa Grafisk Sk.; lille Guldmed. 1935-36. Stipendier: Ronge 1933; Akad. 1936 (store). Rejser: Siden 1936 Bopæl i Randers; c. 1944-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-35, 38; Charl. 1936; Kulingen 1941-43, 46; Sep.udst. 1940 (Kbh.), 1945 (Aarhus).

Arbejder.Malerier: Landskab, Randers (1933); Drift (1936, lille Guldmed.); Cirkus (1938); Den Svangre (1939); Selvportræt (1940); Fiskekirken, Gøteborg (udst. 1946); Nature morte, hvide Kopper (1946). Skulptur: Agerhøne (1936, Gips); Barnet (1940, Granit); To Mennesker (1941, Marmor); Familien (1941, Sandsten); har desuden arbejdet en Del med Keramik og Grafik. O.S.

Hovenbek, P., -1741-, Raderer. Tilhørte en formentlig flamsk Officerslægt, som tidligere har haft Medlemmer i Danmark.

I Kvartudgaven af Jacob Fosies +Læreklude* (1741-43) Tvl. 23 er en Radering (Kbst.saml.) forestillende en skovrig Bjergegn, som er sign.: Invenit et fecit P. Hovenbek A°`1741. Den er ganske dilettantisk udført. Red.

Krohn, 1889.

H. P., -1619-, Kbst., formentlig bosat i Kbh. Et Kobberstik af Præsten og Forf. Niels Hellevad er dat. 1619 og sign. H. P(inxit?). H.D.S.

Westergaard, 1930-33.

H. Q. er Modellørmærket paa en Porcelænsfigur (Gaasemanden) fra Den kgl. Porcelains-

fabrik (c. 1780, Fr.borg). Kan maaske være en Fejlskrivning for at betegne Modellør

Jesper Johansen Holm (s. d.). O.A.

Fr.borg Kat., 1943, Nr. 4850.

Hubener, Zacharias, se Hübener, Zacharias.

Huber, Hubert (Jean) Rudolphe, 1770-1844, Miniaturemaler. F. og d. i Basel. H. var 1801 i Kbh. paa Rejse til Rusland og har her malet Miniaturen af Hartvig Marcus Frisch (Fr.borg), et vel gennemført og tiltalende Arbejde. O.A.

Th. u. B.-Fr.borg Kat., 1943 (Sign. geng.).

Huhn, Jeremias, -1732-39-, Stenhugger. Udførte mindre Stenhuggerarbejder ved Rosenborg 1732 og ved Fr.berg Slot 1739. G.B.

Utr. K.

Hull, Gert, 1761-1810, Medaillør. Døbt 15. April 1761 i Kristiania, d. 24. Marts 1810 i Kbh., begr. sst. Forældre: Smedesvend Gert Gertsen H. og Barbara Catharina Sørensdatter. Gift 1794 med Anne Gertrud Schou, døbt 23. Febr. 1765 i Kbh., d. 1. Dec. 1835 sat., D. af Tømrersvend Claus Michael S. og Anne Kirstine Pedersdatter.

Uddannelse: Kom til Kbh. for at uddanne sig ved Akad.; 1783 lille Sølvmed.; blev Febr. 1784 antaget til Stempelskærerlærling ved Mønten i Kbh. Stipendier: 1784-86 100 Rdl.aarligt af Fonden ad usus publicos; 1788-92 400 Rdl. aarligt af samme. Rejser: 1788-92 Paris og Rom.

Arbejder: Medaille over Kronprinsparrets Bryllup 1792 (efter Abildgaards Tegn.) og over den dansk-svenske Neutralitetskonvention 1794$ Mønter, hvoraf sign. Speciedaler 1788 fra Altona.

Man mente i Gert Hull, der havde skaaret Portrætter af Kongen og Colbjørnsen i Elfenben, at have fundet en fremragende Naturbegavelse. Jan. 1785 foreviste han et Par Stempler, som vandt Akad.s Bifald. Efter sin Hjemkomst blev han Aug. 1792 agreeret ved Akad. paa et Medaillestempel med en siddende Hereules; derimod blev han ikke senere opt. som Medl., ikke heller fik han Ansættelse ved Mønten. De Forhaabninger, han havde vakt, blev ikke indfriet. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. Wilcke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; samme: Specie-, Kurantog Rigsbankdaler, 1929; Victor P. Christensen i Numismatisk For.s Medl.bl., April 1935, 227-32.

Hull, Robert Peter, f. 1913, Maler. F. 18. Jan. 1913 i Kbh. Forældre: Kaptajn Samuel Ludvig H. og Gertrud Marie Kirstine Nielsen. Gift 26. Maj 1935 med Karen Kirstine Ruth Vedde, f. 2. Nov. 1912 i Hadsten, D. af Højskoleforstander, senere Sognepræst, sidst i Sønderup og Nordrup Hans Christen Jensen V. og Mathilde Thommesen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Karl Larsens Malersk. 1928; Akad. 1930 under Kræsten Iversen; Grafisk Sk. 4 Sem. 1941-42; Freskosk. 1 Sem. 1943. Stipendier: Ronge 1933; Hjelmstjerne-Rosencrone 1934 og 37; Bielke 1940. Rejser: 1936 Tyskland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-39; Paaskemalerne, Aarhus, 1930-38; Charl. 1933, 35-37, 39-40; Cornerudst. 1934; Liniens Udst. 1937; Koloristerne 1941-46; Fyens Forum 1936; Sep.udst. 1932, 33 (s. m. Mikael Schou), 38 og 40.

Arbejder: Bro over en Sø (1930); Landskab med Vej (1933); Landskab med Telegrafpæle (1936); Forstadsbillede, Paris (1937); Landskab, Jylland (1940); Haven, Eftersar (1941); Vindue i Strandgade (1942); Interiør fra Strandgade (1944); Portræt af Schade (1944); Portræt af Ulf Hoffmann (1945); Vej gennem en Fyrreskov (1946); har arb. med Tegn. og Grafik.

I sine tidlige Landskaber og Bybilleder viste Robert Hull en udtalt Fornemmelse for Billedets rolige og plastiske Opbygning gennem fas afstemte Valører. Den noget nedstemte Kolorit er i hans senere Arbejder blevet lysere og mere freskoagtig tør i sin Karakter samtidig med, at han i de større Figurkompositioner seger et mere ornamentalt betonet Udtryk. H.M.

Berl. Tid. 25. Jan. 1938 (K. Flor).

van Hulle (van Hebbelynck), Anselmus, c. 1601-efter 1674, Maler. Døbt 23. Juli i Gent. Gift 1631 med Lavinia van den Tuyne, d. 1673. van Hulle flyttede c. 1642 fra Flandern til Holland. Han blev bekendt som Portrættør af de delegerede ved den westphalske Fred 1648; bl. dem var ogsaa Herman Mylius, Greven af Oldenborgs Gesandt. Portrætterne blev mangfoldiggjort i Kobberstik. To 1652 sign. Portrætter paa Fr.borg fra Serritslevgaard gaar med tvivlsom Ret for at være Mylius og Hustru. H., der var Hofmaler hos Fr. Hendrik af Oranien og for Kejser Ferdinand III, opholdt sig 1653 paa Gottorp, hvor han overrakte et Maleri af Kejseren og malede Hertugen til denne; Peter de Jodes smukke Stik af Hertug Frederik III er udført efter hans Maleri. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Fr.borg Kat., 1943 (med Sign. geng.); Kunstkronik N. F. XXIX, 1917-18, 191.

van der Hulst (Hult), Pieter, 1651-1727, Maler. F. 26. Febr. 1651 i Dordrecht, begr. 14. Febr. 1727 sst. Gift.

Fra sin Moder arvede van der Hulst en betydelig Kunstsaml., som sikkert har øvet sin Indflydelse paa hans alsidige Produktion af Portrætter, Landskaber, Stilleben og Dyremalerier. Han uddannedes i Holland; 1670 var han Elev hos W. Dodyn i Haag. 1674 drog han til Rom, hvor han opholdt sig endnu 1677 og særlig gav sig af med Blomstermaleri. Hans Virksomhed som Maler i Kbh. strakte sig over 1690-agrene, dog saaledes at han i dette Tidsrum flere Gange (fx 1692-93) var i Holland. 1702 fik H. Attest af den hollandske Gesandt i Kbh., Robert Goes, for, at denne kendte ham og hans Hustru fra deres Ophold i Staden nogle Aar tidligere, hvor deres Børn var blevet døbt i hans Hus og den daværende Kronprinsesse havde staaet Fadder til det yngste af dem.

Arbejder i Danmark: Portrætter af Live Larsdatter, Tyge Brahes 116-aarige Husholderske (1691, Fr.borg), Dyrlægen G. S. Winter von Adlersfliigel (1697, sat.) og en ukendt Jæger; Stilleben af en Skallesluger (Rosenborg, if. Paaskrift fanget 16. Jan. 1695 paa Isen ved Amager); En Dalmatinerhund (1708 el. 09, Nivaagaard); et stort Stykke med Hyæne, Abe og Solsikke (brændte 1884 paa Chr.borg); leverede 1691-97 adsk. Malerier til Kongen, deribl. Landskaber.

Pieter van der Hulst var en begavet Kunstner, hvis Værker i Eftertiden ofte gik under falske Navne som A. Cuyp og P. v. Hillegaert. Hans Billeder, der særlig repræsenterer Jagt-Maleriet, er af meget ulige Kvalitet.

J.P.

Utr. K.-Spengler, 1818; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Karl Madsen i Saml., 1925, 77 ff.; H. GErson: Ausbreitung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942, 171, 470-71; Fr.borg Kat., 1943, Ni. 3098 og 10089 (Sign. geng.); J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 47.

Hultmann, Fritz Wilhelm, 1820-94, Maler. F. 22. Juni 1820 i Kbh., d. 9. Juni 1894 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Malermester Andreas Alexander H. og Ane Elisabeth Møller. Gift 12. Juni 1858 i Kbh. med Hanne Bertine Vilhelmine Brans(e)rud, f. 31. Marts 1825 i Kbh., d. 15. Maj 1903 sst., D. af Sergent, senere Fyrmester Hans Peter Christian B. og Sophie Christiane Gøthe.

Inden Hultmann 1841 aflagde Prøve ved Det kgl. Teater og blev optaget her som Aspirant, havde han været Malersvend, besøgt Akad. og uddannet sig som Maler og Litograf. Paa Teatermus. findes 3 Tegninger fra 1834 fra Akademitiden samt et tegnet Selvportræt og et Marinemaleri. H. blev efterhaanden en kendt og stærkt benyttet Skuespiller, men efter sin Afsked fra Teatret 1877 genoptog han Maleriet. I Amagermuseet findes en Studie af en Amagerbonde. Red.

Hune, Anders Carl, f. 1894, Maler. F. 23. Juni 1894 i Viby, Jylland. Forældre: Husmand, Gartner, senere Direktør og Formand for de samvirkende Husmandsforeninger Jørgen Nielsen og Ane Andersen. Navneforandring 1925. Gift 10. Aug. 1921 i Hatting med Antonie Louise Hedvig Kock, f. 19. Marts 1894 i Brunsvig, D. af Montør Frits Frederik K. og Marie Louise Vilmer.

Uddannelse: I Malerlære 1908-12; Elev ved Aarhus og Horsens tekn. Sk. Rejser: 1913 Norge; 1920, 21 Tyskland; 1926 Paris. Udstillinger: Charl. 1926-35 (5 G. m. 8 Arb.); Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Jyderne 193942; Sep.udst. 1925, 29.

Arbejder: Havn i Storm (1919, Aarhus Mus.); Fra Vesterbro i Aalborg (1928, Aalborg Mus.); udsendte 1927 Mappe med Tegn.: Jyske Billeder, med karakteristiske Motiver og Typer fra Himmerland.

Anders Hunes kunstneriske Virksomhed er væsentlig knyttet til Nordjylland, hvis Land-

skaber han har malet med bred, skitsemæssig Opfattelse og jævnt naturalistisk Farvesyn. Desuden har han malet en Række Dyrebilleder, især af Køer, som drives ud eller hjem fra Marken, i hvilke han gennem den summariske Opfattelse af Motivet undertiden formaar at give rammende Udtryk for Bevægelsen. H. har bidraget til Dagblade (bl. a. Aalborg Amtstidende) og Tidsskrifter med kunstkritiske Betragtninger og Digte. Udsendte 1937 Kunstnerromanen: Mennesker omkring Strandgaarden. H.M.

Berl. Tid. 25. April 1929 (K. Flor); Morgenbl. 1. Maj 1929.

Hunæus Andreas Herman, 1814-66, Maler. F. 8. Dec. 1814 i Kolding, d. 15. Maj 1866 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Løjtnant, senere Kaptajn i Borgervæbningen, sidst Lotterikollektør i Randers Andreas Herman H. og Jana Petrina Woydemann. Gift 1. Maj 1847 i Kbh. med Thora Johanne Cathrine Garbrecht, f. 24. Jan. 1824 i Kbh., d. 1. Nov. 1865 sst., D. af Handelsbetjent, senere Grosserer, Oberstløjtnant Johan Gerhard Frederik G. og Cathrine Christine Larsine Müllertz.

Uddannelse: Var døvstum og blev oprindelig uddannet som Skrædder paa Døvstummeinstituttet; derefter i Malerlære; Svend 1834; besøgte Akad. 1831-34; vandt 1841 den lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1833-66 (30. G. m. 135 Arb.); Raadhusudst. 1901; Universitetets Udst. af Portrætter 1919. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1857.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Hustru (1848), Store Bededagsaften (1862) (begge Kunstmus.); Selvportræt (tilh. Udst.kom. ved Charl.); Apostlen Peter (Sundby Kirke); Christi Himmelfart (1834, Altertavle i Aagerup Kirke, Holbæk Amt); Nadveren (1860, Altertavle i Lellinge Kirke); endvidere Arb. i Kbst.saml., Bymus., Fr.borg, Kolding Mus.

Hunæus' Navn er først og fremmest knyttet til det livfulde Billede: Store Bededagsaften, hvor hans elskværdige Egenskaber som Genremaler kommer til deres bedste Udfoldelse gennem den sikre Gengivelse af Kbh.s Borgertyper, som her er stillet sammen til et underholdende Folkelivsbillede. Det blev dog ikke som Genremaler, han opnaaede sin Samtids Værdsættelse. Allerede hans første Portrætter udmærkede sig ved deres sikre Karakteristik, og han blev hurtigt en meget søgt Portrætmaler. Han har malet en lang Række af sin Samtids kendte Personligheder. Hans mindre Portrætter kan undertiden minde om Marstrands, men er ikke saa levende i Opfattelsen og kan heller ikke med Hensyn til det maleriske sættes i Klasse med disse.

H.M.

Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928; Carl C. Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 11, 1936-38, 40-43; Fyns Tid. 23. Juni 1937 (Vidar Bruun).

Huret, Mathieu, -1765-, fransk Bhgr., fik 1765 50 Rdl. til Rejsepenge ved Opløsningen af Fourniers Porcelænsfabrik. H. er formentlig Modelløren til dens smukke Arbejder. 1771 indkaldtes han som Former til Fajancefabrikken Marieberg i Stockholm, hvor han specielt havde at gøre med Stengodset. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcelænsfabrikations Tilblivelseshist., 1878, 29; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., 1-11, 1922; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11, 2, 1924; G. H. Stråble: Marieberg, 1880.

Husum (Huslen), Peter (Peiter), -1616-19-, Bhgr. i Helsingør og Kbh. D. vistnok 1619.

H., + Posserer* i Helsingør, forfærdigede 1616-17 for Chr. IV et Kobberbillede a: en Bronzestatue, for 150 Dl. Samtidig med dette Arbejdes Fuldendelse, 28. April 1617, fortingede Kongen med ham om den nu i Kgs. Have opstillede +Hest af Metal, som strider med en Løve* for 1000 Rdl., hvis Forbillede mas have været et Stik efter den 1540 fundne antikke Marmorgruppe paa Capitolium i Rom. I de flg. Aar, da H. nævnes som Indvaaner i Kbh., modtog han Udbetalinger paa Arbejdet, men det skred kun langsomt frem; for at fas Ende paa Sagen truede Kongen endogsaa med at sætte ham i Fængsel. Den sidste Udbetaling fandt Sted 21. Aug. 1619, og før 21. Marts 1620 havde Metalstøberen Rottgiesser Jørgen Wulff paataget sig den

afsluttende Ciselering; paa hans Støberi i Møntergade stod Statuen endnu 1624. 1626 brugte

Chr. IV Statuen som Symbol for sin Harme over Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborgs

Frafald, idet Statuens Dyr svarer til Danmarks og Brunsvigs Vaabenmærker; der blev slaaet en Medaille med samme Motiv, og Gruppen blev opstillet foran Slottet i Glykstad, hvor den stod 1643, da Fr. (III) holdt Bryllup med Hertugens Datter Sophie Amalie. Efter 1648 flyttedes den til Rosenborg Have. - At H. ogsaa skulde have modelleret Venusgruppen til Køkkenbrønden paa Fr.borg (Originalen paa Gripsholm), er næppe sandsyn-

ligt. C.A.J.

Utr. K. - Schlegel i Saml. z. Dan. Gesch., II, 1776, Hft. 2, 191; Friis: Saml., 1872-78; Chr. IV.s egenhændige Breve, I, 1887-89; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; samme i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1918, 561; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

von Huth, Heinrich Wilhelm, 1717-1806, Ingeniørofficer. F. 17. Aug. 1717 i Costewitz, Saksen, d. 6. Maj 1806 i Kbh ., begr. sst. (Petri K.). Forældre: Hofsekretær, Godsejer Salomon H. og Katharina Maria v. Lüschwitz. Gift (?) med Charlotte Sophie Wagner, f. 16. Okt. 1745 i Hanau, d. 24. Nov. 1795 i Kbh., D. af fyrstel. Køkkenmester Johann Philipp Ferdinand W. og Johanna Elisabetha Osterloh.

Gjorde oprindelig Tjeneste som Officer i Tyskland (Helsen), hvor han fik et Navn som Ingeniør og Bygmester. Efter 1747 beskæftiget med forsk. arkitektoniske Opgaver i Saksen, hvor han i Samarbejde m. Cuvillies ledede Opførelsen af Slottet Wilhelmstal som ansvarlig Bygmester.

Traadte 1765 i dansk Tjeneste og blev n. A. Chef for Statens (militære) Bygningsvæsen

samt for Vejvæsenet, i hvilken Stilling han fik Ansvaret for den endelige Udformning af

en Række Bygninger. 1781 tog han Initiativet til Beplantning af Arealet ml. Kastellet og nordre Toldbod, den saakaldte Esplanade; Arbejdet var fuldført efter v. H.s Projekt

April 1785. B.L.G.

Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I,1934-35, 259-60, 473-74; 3. Rk. II, 1936-38, 69-70; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; F. Bleibaum: Schloss Wilhelmstal, 1926 (Bau-u. Kunstdenkmåler VII); C. Elling: Det klassiske Kbh., 1944, 51-52.

Huus, Ove Johannes Raahauge, f. 1884, Arkitekt. F. 23. Juni 1884 i Verst. Forældre: Sognepræst Axel Nicolai Johannes H. og Olivia Elisabeth Christensen. Gift 9. Juni 1911 i Kbh. med Else Clemmensen, f. 27. Aug. 1886 i Kbh., D. af Arkitekt Andreas C. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Realeks. 1900; Murersvend 1903; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Jan. 1904; Afgang Jan. 1913; paa Thorvald Jørgensens Tegnestue i c. 3 Aar; Medhjælper hos Magdahl-Nielsen og hos Andr. Fussing. Stipendier: Firenze 1922. Rejser: 1922 og 37 Italien. Hverv: Fra 1941 Medl. af Taksationskommissionen i Kbh.; i en Aarrække Opmand for Murerfaget.

Arbejder: Mellem 1928 og 44 forsk. Arbejder for Østifternes Aandssvageanstalt; Vandværk ved Lejre for Kbh.s Vandforsyning (1936-37); Aandssvageanstalt ved Slagelse (Andersvænge) (1939) samt talrige Villaer.

Red.

Huusmand, Andreas, Kobberstikker. I Kopskatlisten 1679 nævnes en Kaabersticker A.

H. boende i Studiestræde. H.D.S.

Utr. K.

Huusman, Johan, d. 1711, Kobberstikker og Korttegner. Gift 1669 (Bevilling 26. Juli) med Anniche Pedersdatter, d. 1678 (Begr.bevilling 9. Febr.).

Hverv: Universitetskobberstikker c. 1673; antagelig den J. H., som var Inspektør ved Kbh.s Lygtevæsen 1686-89, senere over Vægterne i Kbh.

Arbejder: Portræt af Griffenfeld (før 1676); desuden tillægges der ham et Portræt af P. Resen (1674); fra 1677 stammer en stor Fremstilling af Søslaget i Køge Bugt; 1677 omtales han som boende hos Resen, til hvis Atlas han leverede topografiske Blade og Landkort. De blev alle udg. under H.s Navn 1695; 1680 Privilegium som den eneste Kobberstikker i Kbh., hos hvem fremmede Svende vil have at henvende sig om Arbejde. De tarvelige Kobbertavler (til Dels Kopier efter Hogenberg, jfr. Caspar Ens' til Resens: Fr. II.s Krønike (1680)) kan med Rimelighed henføres til hans Værksted. 1687, Aaret før sin Død, overdrog Resen H. at revidere Johannes Mejers (s. d.) efterladte Kortarbejder, og 1699 afleverede H. til Konsistorium + otte geografiske Tavler over Provincierne her udi Riget*, men en Ansøgning om Midler til Arbejdets Fortsættelse blev ikke bevilget.

De talrige Bygningsprospekter i Resens Atlas er uden æstetisk Værdi og kan kun med megen Kritik anvendes som historisk-topografisk Kilde. Det samme gælder Kortene og Byplanerne, der er delvis perspektivisk tegnede, men ofte unøjagtige i Enkelthederne. Større Værdi har Portrætterne, der viser Paavirkning fra Haelwegh, medens Køgebugt-Bladet er noget hastigt i Udførelsen.

H.D.S.

Utr. K. - Kbh. Dipl., VI, 1884; Pers. T., 7. Rk. I, 1916, 61; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 151, 222, 223, 237; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, I, 1942, 55; J. Sthyr Dansk Grafik, 1943.

Huusmann, Hans Iversen, f. 1892, Arkitekt. F. 20. Marts 1892 i Vojens. Forældre: Mølle

bygger Peter Cornelius H. og Hansine Wilhelmine Hansen. Gift 26. Juni 1938 i Vojens med

Bhgr. Ebba Eckhardt-Hansen, f. i Hellerup, D. af Brygmester, Driftsinspektør paa Tuborg Jens Christian Hansen og Gertrude Mathilde Hermine Marie Eckhardt v. Eckhardtsburg.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. i Eckernførde; opt. paa Akad. i Kbh. Sept. 1919 og besøgte dette i 8 Sem. til Foraaret 1923; Medhjælper i 15 Aar hos Edvard Thomsen (bl. a. ved Søndermarkskrematoriet og Husum Skole). Rejser: 1921 Sydtyskland; 1922 Sydtyskland, Wien og Norditalien; 1923 Mellem- og Syditalien; 1925 3 Maaneders Studierejse med Akad.s Arkitekturskole til Sydfrankrig, Italien, Sicilien og Tunis. Udmærkelser: Diplom og Medaille ved Verdensudst. i Bryssel 1935.

Arbejder: Vojens Kirke i Sønderjylland (1925); Paul Bergsøe & Søns Metalvarefabrik,

Bülowsvej 34 (1931, s. m. Børge Plougmann); har opf. Beboelsesejendomme og Sportshaller i

Kbh. og paa Fr.berg, bl. a. Beboelseshus, Hjørnet af Aurikelvej og Sdr. Fasanvej; Brønshøj Sportshal (1936) (begge s. m. Børge Plougmann). Red.

Ark. U.,1934, 45-47 (Beboelsesejendom); 1936, 214 (Brønshøj Sportshal); Areb. M., 1926, 281, 285 (Konk.projekt Fr.berg Tekn. Skole); 1929, 100-02 (Vojens Kirke); 1936, 213-14 (Metalvarefabrik, Bulowsvej).

Hvalsøe, Frederik Vilhelm, f. 1883, Arkitekt. F. 23. Maj 1883 i Holbæk. Forældre: Læderhandler Frederik Vilhelm H. og Ellen Marie Jensen. Gift 30. April 1911 i Tarm med Ellen Busch, f. 26. Febr. 1882 i Bøvling, d. 21. Marts 1943 i Kbh., D. af Læge, senere Kredslæge Eduard Vilhelm Konstantin B. og Charlotte Christiane Becher.

Uddannelse: Præliminæreks. 1899; Afgang fra Tekn. Sk., Kbh. 1903; Murersvend 1903; opt. paa Akad. Sept. 1905; Afgang Jan. 1916; fra s. A. Virksomhed som Arkitekt s. m. Arthur Wittmaack. Rejser: 1909 Tyskland og Svejts; 1921 Italien; senere kortere Studierejser i det meste af Europa. Udstillinger: Charl. 1917; Stockholm 1918; desuden Oslo, Berlin, Holland, Bryssel (1936) og Paris. Udmærkelser: Diplom i Bryssel 1936. Hverv: Konsulent for Det kbh.ske Kirkefond.

Arbejder (s. m. A. Wittmaack): Dobbelthuset Callisensvej 44-46 (1915, præm.); Villa Norgesmindevej 18 (1916, præm.); K.F.U.K., St. Kannikestræde (1920, 1. Pr.); Axelborg, Vesterbrogade 4 (1921, 1. Pr.); Parkteatret (1926); TrygsEjendom,RosenørnsAlle 1(1927); Hans Egede Kirke (1929); Svømmehallen, Idrætsparken (1930); Absalon Kirken (1934); Nora Bio (1935); Tilbygn. til Statsanstalten for Livsforsikring, Havnegade 23 (1936); Boghandlernes Hus, Nyropsgade 17-19 (1938); Saga-Bio (1941); Filialbygn. for Bikuben, Toftegaards Alle (1943); Kollegium ved Landbohøjskolen (1944); desuden en Række store Boligkomplekser for Komm. og private, bl. a. Amagerbro I, Smyrnavej 8-34; Viadukten, Valby Langgade 127-41; Solborgen, Herman Triers Plads 2-6; Bartholomæusgaard, Torvegade 21-25; Enghaven I, Enghavevej 172-84; Svanemøllebo, Strandvej 6 A-C; Salvatorgaarden, Torvegade 49-55; Høje Skodsborg; desuden Rækkehuse bl. a. ved N. Jespersensvej 1-25 og C. N. Petersensvej. Red.

Arch., 1916-17, 33-36 (Villa, Norgesmindevej), 65 (Dobbelthus, Callisensvej), 337-39 (Axelborg); 1921, 149-55 (K.F.U.K. og Axelborg); 1923, 413-31 (Beboelsesejendomme); Arch. U., 1928, 16-17, 41 (Rækkehuse); 1934, 122 (Forretningsbygn., Vandkunsten); 1944, 62-63 (Kollegium ved Landbohøjskolen); Ark. M., 1936, 136, 142, 148, 150, 153, 161 (Beboelsesejendomme); 1939. 61-63 (Høje Skodsborg); 1942, 44-48 (SagaBiografen); P. Borchsenius: Den nye Absalon Kirke, 1934.

Hvass, Tyge, f. 1885, Arkitekt. F. 5. Juli 1885 paa Randrup. Forældre: Jægermester Franciscus Tertius H. og Christiane Cathrine Henriette Kopp. Gift 27. Juli 1926 i Kbh. med Koncertsangerinde Dina Sidenius, f. 26. Nov. 1897 paa Fr.berg, D. af Grosserer Christian Peter Carl S. og Christine Ishøy.

Uddannelse: I Murerlære i Aalborg, hvor han 1905 tog Afgang fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1906; fik allerede 1908 Ansættelse hos Anton Rosen, hos hvem han var Medarbejder til 1916, afbrudt af en Periode i 1910-11, hvor han virkede som Konduktør paa Aalborg Amtssygehus for Hother Paludan; var 1915 Konduktør for Rosen paa Danmarkspavillonen paa Udstillingen i San Francisco og senere Medarbejder hos E. Monberg. Stipendier: Gericke 1907; K. A. Larssen 1909, 15 og 25; Theophilus Hansen 1929. Rejser: 1907 Tyskland, Svejts, Italien og Tjekoslovakiet; 1909 Norge, Holland, Belgien og Tyskland; 1915 foruden Ophold i San Francisco Rejser i Californien, Ny Mexico og Staterne; 1919 Rejse for Nationalmuseet til de dansk-vestindiske Øer for at udføre Opmaalinger og gøre Studier i Øernes danske Bygningskunst (udg. i Ældre nord. Arkitektur, 1925); 1925 England og s. A. i Spanien og i Wien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Paris 1925; Charl. 1929-30, 32, 35, 37-42; Udmærkelser: Hors de concours ved Verdensudst. i Paris 1925; Eckersbergs Med. 1938; Æresborger i New York 1939. Hverv: I fl. Aar Medl. af Censurkom. for Charl. og af Akad. Arkitektfors Udst.udvalg; Formand for Juryen i Kunstnersamf.s Arkitektsektion fra 1943; Medl. af Best. for For. f. Kunsthaandværk og Landsfor. Dansk Kunsthaandværk 1929-40; for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra 1929; for For. til Hovedstadens Forskønnelse fra 1945.

Arbejder. Udstillinger: Arkitekt og Generalsekretær for den danske Udst. paa Museet i Brooklyn 1927, Arkitekt for den danske Afdeling paa Udst. +Presse* i Kóln 1928, for den danske Nationalpavillon og Udst. paa Verdensudst. i Barcelona 1929, for Kbh.s Guldsmedelavs 500-Aars Jubilæumsudst. 1929, for den danske Udst. og Pavillon paa den internationale Udst. i Antwerpen 1930 og i Bryssel 1935, for den drilske Pavillon paa Verdensudst. i Paris 1937, for Landbrugsudst. Kbh. 1938 og for den danske Afd. paa Verdensudst. i New York 1939; har endvidere forestaaet Arrangementet af fl. mindre Udst., bl. a. en Række af Snedkerlavets aarlige Møbeludst. og de aarlige Bellahøjudst. Husbygning: Villaer bl.a. Søllingsvej 6 (1930); Helleruplundsalle 15 (1931); Parkovsvej 12 (1934); Bernstorffsvej 27 og eget Hus, Tuborgvej 99 (1940); enkelte Etagehuse bl. a. Bebyggelse ved Vognmandsmarken (1933) og K.A.B. Bebyggelsen Ved Volden (1938, s. m. Henning Jørgensen); har desuden beskæftiget sig med Industribyggeri (Arkitekt for Tuborg Fabrikkerne); har ogsaa arbejdet med Kunstindustri og Brugskunst og bl. a. tegnet en Del Møbler. Projekter: Daells Varehus (2. Pr. 1922); Regulering af Raadhuspladsen (3. Pr. 1942, s. m. Egil Fischer og Sv. Bøgelund-Jensen); Bebyggelse v. Vigerslev Alle (1946).

Hvass har gennem sit Arbejde med Udstillinger haft stor Betydning for Udviklingen

paa dette Omraade her hjemme og har bane Vej for den saglige og instruktive Udstillingform. Hans Pavilloner paa de store udenlandske Udstillinger har haft en beskeden, men sober Karakter og en dansk Tone, i stærk Kontrast til den øvrige internationale Staffage. Hans Villaer er enkle og klare i Formen, ofte lidt spinkle og næsten kunstindustrielt forfinede i Enkelthederne. De er altid maadeholdne i Udtryksmidlerne og ret upaavirkede af 30'ernes yderliggaaende Strømninger. Man sporer snarere en vis Tilknytning til ældre dansk Bygningskultur. H.E.L.

Arch., 1922, 228 (Daells Varehus); Arch. M., 1928, 232-36 (Presseudst. i Køln); 1933, 215 (Villa, Dalgas Boulevard), 217 (Villa, Heslehøjalle 6);1936, 137, 144 (Vognmandsmarken), 147 (Beboelse, Torvegade), 153 (Beboelse, Æblegade); 1941,175-76(Folkebygning i Sydhavnen), 193-96 (eget I-lus i Hellerup); Ark. U., 1933, 2-3 (Eenfamiliehus), 1934, 193-95 (Verdensudst. i Bryssel, 1935); 1937, 1, 121 (Udst. i Paris 1937); 1943, 145-46 (+By og Borgerg paa Bellahøj); Saml. 1939, 111-12.

Hviemanne, - 1175 -, Stenmester. Den ornamentprydede romanske Granitfont i Aastrup Kirke ved Faaborg bærer Indskriften: Hviemanne me fecit. Desværre er denne Font haardt ophugget i ny Tid, men der kan dog ikke være Tvivl om, at 13 beslægtede fynske Fonte, 7 rankedekorerede og 6 delvis figurprydede, er udgaaede fra samme Værksted. Gruppens hyppigste Figurmotiv er en tronende Kristus, men Nørre Lyndelse Fonten viser bl. a. Scener af den hellige Nicolaus' Historie. I Modsætning til andre romanske Stenhuggere, hvis Navne sædvanlig er rent danske, synes H. at være af tysk Oprindelse.

C.A.J.

M. Mackeprang: Danm.s middelalderlige Døbefonte, 1941, 125; F. Beckett: Danm.s Kunst, 1, 1924.

Hvidt, Daniel, f. 1889, Maler. F. 16. April 1889 paa Fr.berg. Forældre: Ingeniør Valdemar H. og Anna Cathrine Freund. Gift 14. Sept. 1921 i Kbh. med Pianistinde Elisabeth Haenflein, f. 22. Aug. 1892 i Hannover, D. af Kapelmester Georg H. og Fernanda Henriques.

Uddannelse: Besøgte Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk. 1904; derefter Tekn. Sk. 190406; dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. Maj 1906 og fik Afgang Juni 1911; var 1906 Lærling hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1912, 13; I. R. Lund 1932; Dronning Alexandra 1933. Rejser: 1909 Amalfi og Civita d'Antino med Zahrtmann; 1911 London og Paris; 1913-16 Ophold i Svejts og Italien (Civita d'Antino); 1916-18 Norge; 1921, 26, 38 og 39 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908, 10-11, 17-18, 26, 28-29, 31-35; Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1911-30 (15 G. m. 28 Arb.); Charl. Eft. 1929; Forum 1929; Fyens Forum 1940; Vild Hvedes Udst. 1941; Den uafhængige 1944-45 (Medl.); Sep.udst. 1925, 36, 37 (Kunstfor.). Udmærkelser: Æresborger i Civita d'Antino 1922; Italiensk Fortjenstmed. i Sølv for Fortjeneste under Jordskælvet ved Avezzano 1915. Hverv: 1932-35 Formand for Malende Kunstn.s Sammenslutn

Arbejder: Selvportræt (1906); Fra Lillehammer (1917); Gade i Maribo (1923, Maribo Mus.); Udsigt fra Taget af Proviantmagasinet, Orlogsværftet (1932); Vinter, Christianshavn (Tønder Mus., erhv. 1932); Kanalen, Fr.berg Have (1933); Baade i Skærbæk Havn (1934, Haslev Gymnasium); har udf. talrige Kopier bl. a. til Fr.borg (fx det store Billede af Chr. I.s Besøg hos Colleoni, kopieret fra Originalen paa Malpaga), Kunstindustrimuseet, Postmuseet, Industriraadet m. fl.; Keramiske Arbejder (Lertøj) i Kunstindustrimus. og i Flensborg Mus. Litterær Produktion,: Artikler om Kunst i Samleren 1932-36; har skrevet Digte; Medarbejder ved Vild Hvede med Vers og Tegninger siden 1932; Anmelder ved Dagbladet København fra 1946.

I sin Produktion har Daniel Hvidt hovedsagelig været søgende, baade med Hensyn til Emner og til malerisk Opfattelse. Selv om han har svinget en Del, modtagelig for Impulser, som han er, har han dog aldrig forladt det solide og redelige Naturstudium. Sin bedste Indsats har han maaske ydet i Figurbilleder med den alvorlige Karakterskildring, han har nedlagt i dem. S.S-z.

Demokraten, Aarhus, 23. Febr. 1936; O. V. Borch: Daniel Hvidt, 1937.

Hübener (Hubener), Zacharias, - 1623-49(?), Billedhugger og Billedskærer i Hamborg. D. 1649(?) i Tønningen. Gift med Magdalena.

Opførte 1623-27 Millentor i Hamborg og leverede en udskaaren Altertavle i Bruskstil til

Slesvig Domkirke, der snart efter fortrængtes af Brüggemans Bordesholmer-Tavle og siden

1669 findes i Neustadt (Holsten). Sidst i 1640 dekorerede han for Hertug Frederik III Neu-

werk i Gottorp Slotshave med Statuer og Springvand. 1649 skrev han til Hertugen fra

Tønningen, at hans Næring var ringe, og at han havde lidt Tab ved Arbejder for den lutherske Kirke i Frederiksstad, et Mellemværende, som Hertugen Febr. 1650 ordnede for Enken. C.A.J.

Haupt, 11, 1888;111, 1889; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).

Hybert, - 1694-97, Kobberstikker. +Kobberstikkeren Hybert* var beskæftiget ved Chr. V.s Hof, hvor han 1694 fik Betaling for 4 Kapsler og Istandsættelse af andre.3. Han har,da formentlig været Gravør. Enken fik en Udbetaling..efter, Regnskab 1697. J.P.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918.

Hübner, Johan Christopher, d. 1748, Bhgr. D. 1. Marts 1748 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Tog Borgerskab i Kbh. 1730.

Arbejder: Snitværkerne paa Altertavlen i Fr.berg Kirke (1733-34); Stenhuggerarbejde paa det +store firkantede Taarn* paa Kronborg (1734); Snitværkerne paa Altertavlen i Ledreborg Kapel (1745) (jfr. Chr. Holfeldt).

Hübner er, sagtens uddannet i Ehbischs Værksted; hans Arbejder er helt i Stil med dennes forsk. Alterværker. B.L.G.

F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1931 II, 464-65; C. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933

108-09; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 238-40.

Hygom, Louis, f. 1879, Arkitekt. F. 4. Okt. 1879 i Kbh. Forældre: Kommunelæge Frants Carl Claus H. og Christine Mathea Nielsen. Gift 2. Nov. 1915 med Helene Magda Jahn, f. 28. Nov. 1885 i Kbh., D. af Tapetserer og Dekoratør Julius Christian J. og Olivia Henriette Nicoline Nicolajsen.

Uddannelse: Elev paa Tekn. Sk. i Kbh.; 1903 opt. paa Akad., hvor han dog kun fulgte Undervisningen en kort Tid; paa. Tegnestuer, bl. a. paa Stadsarkitektens Kontor hos L. Fenger og hos P. V. Jensen-Klint; derefter Medarbejder hos Axel Preisler og Konduktør paa Dansk Folkeforsikringsanstalts Bygning, siden hos.Ulrik Plesner som Konduktør paa Hafnias,Nybygning; i nogle Aar i Kompagniskab med Henning Hansen og siden selvstændig Arkitektvirksomhed i Kbh.; Medstifter af Den frie Architektfor. 1909. Rejser: Flere Rejser til England, hvor han - ligesom Ulrik Plesner, som han en Tid havde Ansættelse hos - hentede Impulser, navnlig til sine tidlige Byggearbejder. Udstillinger: Den frie A.rchitektfor.s Udst. 1915; Stockholm 1918; Charl. 1926, 30; Brooklyn 1927. Udmærkelser Guldmed: i Gent 1921 Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1921, 25-29 og 32-36; Medl. af Akad. 1925; Medl. og Leder af en Række Udvalg inden for Akad. Arkitektfor.; Medl. af Dansk Standardiseringsraad, af Best. for Kvindehjemmet og af Foreningen for Alderdoms Friboliger samt Medl. af Reguleringskommissionen for Kbh. 1940.

Arbejder: Villaer og Sommerhuse: Hyllingebjærg i Liseleje (1913); Sommerhus i Blokhus (1916); Edv. Brandes' Hus, Nærumvej 266 (1915); Dalsborg, Rørtangsvej 1, Snekkersten (1917); Hegnsholt i Grønholt (1920); Lægebolig i Farum (1923); Grosserer Wengels Hus, Øster Allé 29 (1923); tidligere Direktørbolig ved Kunstindustrimus. (1925, præmieret); Dr. P. Munchs Hus, Øster Allé 5 (1926); har projekteret mange store Boligbebyggelser, hvoraf skal nævnes: Kbh.s Kommunes Boligejendomme ved Borups Allé (1918) og ved Refsnæsgade og Sjællandsgade (1922); en af Landmandsbankens Karreer . ved Genforeningsplads (1923); Arbejdernes Andels Boligforenings Ejendom ved Isafjordsgade (1926) og ved Frederikssundsvej og Hovedvangen (1.936): K.A.B.s Bebyggelse ved Gentofte Sø (1922, præmieret); Rækkehusbebyggelse Svanevænget 6-34 (1928, præmieret); Bebyggelsen Østerled, Strandvejen 16 B-C (1928, præmieret); Sygeplejerskernes Hus paa Tagensvej (1930); Kvindehjemmet paa Jagtvej (1943) og Aldersrenteboliger for Kbh.s Kommune paa Tuborgvej (1944); var endvidere Arkitekt ved H. C. Ørstedsværkets Udvidelse 1930-32 og ved Elektricitetsværket i Borgergade efter Saneringen (1943 ff.). Projekter: Frihedsstøtten (2. Pr. 1910); Politikøns Konk. om Sommerhuse (1. Pr. 1912); Østifternes Kreditforening (1 Pr. 1913, s. m. Henning Hansen).

Hygoms tidlige Arbejder, hans Landsteder og Villaer knytter sig til den Linie, der udgik

fra Carl Petersen og Ivar Bentsen og som samlede Kredsen omkr. Den frie Architektfore-

ning; men de har ofte en mere kraftig og ubunden Form under Paavirkning af engelske

Landhuse. Hans Byggeri i 20'erne er derimod Udtryk for en meget streng og skematisk

Klassicisme. H.s Arbejder fra de senere Aar er friere, men synes ogsaa mere upersonlige i

Formen, der stadig knytter sig til ældre dansk Byggeskik. H.E.L.

Arch., 1906-07, 226-27 (Islands Brygge); 1910-11, 156-57 (Frihedsstøttekonk.); 1911-12, 418-19 (Sommerhuskonk.); 1913-14, 65-66, 69-70 (Østifternes Kreditforening); 1914-15, 186 (Hyllingebjærg), 241-43 (Borgerbo); 1916-17, 221-24 (Landhus i Nærum), 237-40 (Sommerhus ved Blokhus); 1918-19, 184 (Beboelsesejendom, Borups Alle), 349-54 (Hus i Skotterup); 1922, 167 (Huse ved Sjællandsgade); 1923, 70, 74-76 (Villa i Øster Alle), 361, 379 (Bebyggelse ved Genforenings Plads), 416 (Bebyggelse paa Kong Georgsvej); 1926, 118, (Møbler), 211-12 (Hus ved Christiansholm), 221-25 (Direktørbolig ved Kunstindustrimuseet); Arch. M., 1927, 198, 201 (Beboelseshus ved Isafjordgade); 1929, 94 (Studenterhus i Paris); 1936, 136 ff. (Bebyggelsesplaner); Ark. U., 1929, 125 (Bebyggelse paa Strandvejen); 1941, 125-27 (Aldersrenteboliger); 1943, 210-11 (Kvindehjemmet paa Jagtvej).

Hyhn, Niels, f. 1902, Maler. F. 9. Marts 1902 i Slagelse. Forældre: Dommerfuldmægtig Niels Christian H. og Karen Kirstine Fischer. Ugift.

Uddannelse: Student 1920; Tekn. Sk., Odense 1918-21; Akad. 1922-23 i to Sem. Rejser: 1928-29 Italien; 1931-32 London; kortere Rejser til Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1932, 35-37, 41; Kunstn. Eft. 1927, 29-34; Fyens Forum 1936, 40; Sep.udst. 1928, 31-34.

Arbejder: Snelandskab med to Møller (1932); Læsende Drenge (1933); Landsbygade (1939).

Niels Hyhns tidlige Arbejder, Kompositioner med religiøst eller mytologisk Indhold; er præget af en modereret Ekspressionisme. Han forlod imidlertid hurtigt denne og viste sig som en jævn og stilfærdig Naturalist, hvis Farvesyn dog stadig er præget af de mørkt nedstemte Harmonier. Hans væsentlige Indsats ligger i Landskabet, som han har skildret paa sin rolige og vederhæftige Maade, især Egnen omkring Saltofte ved Assens, hvor han har

boet i en lang Aarmkke. Uden at tilhøre Cornergruppen staar han denne nær i maleris

Henseende. H.M.

Nat.tid. 28. Nov. 1928 (Th. Faaborg); B. T. 21. Jan. 1931 (O. V. Borch); Berl. Tid. 1. Dec. 1928; 21. Jan. 1931; 8. Okt. 1932 (alle K. Flor); Pol. 25. Jan. 1931; 19. Sept. 1934 (begge %. Pontoppidan); Dag. Nyh. 18. Sept. 1934 (Sig. Schultz); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Hyllested, Hans Christian, 1794-1838, Tegner. F. 14. Sept. 1794 i Kbh., d. 17. Marts 1838 i Hamborg. Forældre: Stadsmægler Christian August H. og Dorothea Elisabeth Treld.

Fik efter at have været Sergent i Borgervæbningen Officerseksamen 1812-13 og avan-

cerede derefter i Hæren, indtil han 1825 tog sin Afsked. Derpaa Løjtnant i Hamborg. Udgav Colleetion complete des uniformes de la marine et de 1'armee Danoise (Altona 1829),

litograferet i det kgl. Stentrykkeri, Kbh., og noget senere Die Hamburger Garnison und

Bürgergarde. Desuden har han udf. et Litografi forestillende - Arveprins Ferdinand (Al-

tona, 1831). T.H.C.

Hännel (Hänel, Hænel, Hännel), Johann Friedrich, c. 1710-61, Bhgr. F. c. 1710 i Saksen (Meissen?), d. 6. Jan. 1761 i Kbh., begr. sst. (Petri Urtegd.). Gift 25. Jan. 1745 med Elisabeth Mandorff, f. 1728, begr. 7. Jan: 1780 i Kbh., D. af Kurvemager M.; hun gift 2° 1762 med Bhgr. Joh. Gottfr. Grund (s. d.).

Hännel kan paavises i Danmark fra c. 1732; 25. Aug. 1746 opnaaede han, efter Konflikt med Stenhuggerlavet, Privilegium, som fri Mester. Han benyttedes meget af Hoffet, dels som Billedskærer, dels som Ornamentbilled hugger, oftest under L. de Thurahs Ledelse. 1741-44 havde han Inspektionen'over det kgl. octroyerede Marmorbrud i Lier, Norge; desuden var han Konservator for Slottene og de kgl. Begravelser i Roskilde Domkirke efter D. Gercken. S. m. Svogeren, Hofstenhugger Jacob Fortling (s: d.), hos hvem han blev indskrevet som Svend 1754, udf. han talrige dekorative Arbejder, og en Overgang boede de under samme Tag i Ny Kongensgade, hvor de maaske har haft fælles Stenhuggerværksted. Meget tyder paa(som C. Elling har gjort opmærksom paa), at H. har leveret Modeller til Fortlings 1755 oprettede Fajancefabrik i Kastrup.

Arbejder: Dekorative Detailler til Didrik Sehäffers Træmodel til Chr.borg Slot (paabeg: 1732); beskæftiget ved Udsmykningen af Thurahs Kapel paa Bregentved (.1740) og af A. G. Moltkes Palæ (1750-52); Døbefont til Helligaandskirken (færdig 1749); Tegn. til Prædikestol i Frelsers Kirke (Bymus.); Konsolborde til Ledreborg (1747), Chr.borg (1749), Fredensborg (1750) og Brockdorffs Palæ, Amalienborg (1757-58); Pillespejle (trumeaux) samt Rammer til Fabris' Malerier i Havesalen, Fredensborg (1750); en Række Haveskulpturer sst., bl. a. Diana, De fire

Aarstider (1751), Lugtesansen og Eirene (1758, Marmorhaven); 18 putti, anbragte paa Gitterpiller, Ledreborg (1750); 2 allegoriske, Kvindefigurer paa øverste Terrasse sst. tilskrives H.; 4 Sandstensvaser til Gitterporten, Fr:berg Have (1755, Pillerne af Fortling); dekorativ Skulptur paa Thurahs. Pavilloner ved Frederiks Hospital (1756.-57); Minerya,, Mars, Venus, Diana til Kgs. Have (1757,. gullandsk Sten); Prædikestol, Kongsberg Kirke; Sandstensvaser, Prinsens Palæ (1758' og 60); Tegn. i Kbst.saml.

Hännel, der udviste, lige stor Færdighed i Behandlingen af Træ og Sten,-var-svagere som Figurplastiker end som Dekoratør. Vel savner han en Le Clercs Lethed. og galliske Elegance i Udformningen af Rocailleværket; men som Skaber af festlige Sandstensvaser, Panelrammer og Konsolspejle hører han til .vor saksisk orienterede Rokokos frodigste Repræsentanter inden for Kunsthaandværkerstanden.

J.B.H.

Utr. K.-F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 105-06, 112, 115, 183; Friis: Bidrag, 1890-1901; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 43; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-II, 1922; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928 samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 19'25-26, 32; C. Elling i Danske Herregaardshaver, 1930, 336; samme i K. Aa., 1933-34, 214, 260-62, 270, 275; samme i Nyt. T. f. Kunstind., 1944, 113-15.

Hærning, August Edvard, f. 1874, Maler. F. 12. Malts 1874 i Herning. Forældre: Snedkermester. Jens. Christensen og Augusta Wulff. Navneforandring 17. Okt. 1902. Gift 7. Dec. 1902 i Kbh. med Magnhild Charlotta Jacobsson, f., 11., Febr. 1878 i Jerrestad, Sverige, D. af Maler Carl Gustav J. og Elna Rosengren.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Gustav Vermehrens Malersk.; opt. i Alm. Forb.kl. Nov. 1894;. Afgang Maj 1899. Stipendier: Raben-Levetzau,1900, 02; Akad. 1903. Rejser: 1900 Gotland; 1921 ,Tyskland. Udstillinger: Charl. 1898-1920-(11 G. m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1904;.07, 10;' 18 Nov.Udst. 1921; Karlskrona c. 1906-07; Sep.udst. 1911, 19; har udst. i Hamborg. Hverv:.Tegnelærer ved Det danske Selskabs Skole; .ved.. Øregaards Gymnasium 1911-42, ved Fr.berg ..Gymnasium 1902-42; i 2 Aar 'Formand.for Kunstnerfor. af 18. Nov.s Udstillingskomité.

Arbejde: Selvportræt . (Pastel, 1896); Portræt af Kammerherreinde, Baronesse Rosenkrantz (udst. 1900); S.luppen;,Fastelavnsoptog, Aarhus (1901; :tilh. For:.-Polyhymnia, sst.); Fyrretræer, Motiv,fra Gotland (1900); Fiskerhuse, Gilleleje. (udst. 19f1);. Udsigt over Allingø (udst. 191.9);-Et Lærerraadsmøde, Øregaards Gymnasium` (192'7); Et Lærerraadsmøde; Fr.berg Gymziasium,(1930); Portræt af Forf. Dir. phil. E., v. d. Recke (1942); Pebersvendehus i Visby (farvetrykt Radering); gammel Kone i et Køkken (Radering) (begge udst. 1911).

August Hærning har malet Landskabsbilleder fortrinsvis med Motiver fra Bornholm og Gilleleje, enkelte Figurbilleder og Blomster akvareller samt. arbejdet en Del med Raderinger (Kbst.saml.). Han han dog især virket som

Portrætmaler. V.J.

Häusser (Hausser), Elias David, 1687-1745,

Arkitekt. Døbt 26. Juni 1687 i Erfurt, d. 16. Marts 1745 i Nyborg, begr. i Nyborg Kirke. Forældre: Kurfyrstelig Overland- og Stadsbygmester David H. og Johanne Marie Evander. Gift c. 1713 med Christina Sophia Heym, f. c. 1692, d. 7. Okt. 1761 i Kbh., D. af Sekondløjtnant, senere Stadsmajor i Rendsborg Hans Martin H. og Margrethe Elisabeth.

Uddannelse: Formentlig Elev af sin Fader i Erfurt; lært som Militærbygmester i Gotha og Saksen-Polen c. 1703-09; derefter i Erfurt.Embeder og Hverv: Indtraadt i dansk Militærtjeneste 1711 som Sekondløjtnant i Livgarden til Fods; 1713 Kaptajn i Fodfolket; 1720 Kaptajn i Danske Fortifikationsetat (Ingeniørkorpset), 1713 Chef for denne og Oberstløjtnant; 1724 Generalkvartermester, 1731 Oberst, 1735 Brigader, afgik s. A. fra Fortifikationsetaten; 1741 Kommandant i Nyborg, 1742 Generalmajor.-1713 Lærer i Arkitektur for Kronprins Christian (VI); 1730-42 Chr.borgs Hovedarkitekt; 1735-42 Generalbygmester.

Arbejder: Frontespicerne paa Vesterport (1722, tilskrevet) og paa Amagerport (1724, tilskrevet); Stokhuset ved Østervold (1722-24,nedbrudt 1938-39, tilskrevet); Hovedvagten paa Kgs. Nytorv (1724, nedbrudt 1875); Kommandantboligen og Statsfængslet i Kastellet (1725); Projekter til Chr.borg Slot fra 1731, approberet Projekt til Hovedkarreen, Løngangen og Slotskirken 1732, gav ogsaa Tegn. til Staldfløjen, Ridehuset og den tilsvarende Geschirrkammerbygn. (senere Hofteater) ved Ridebanen (men ikke til Marmorbroen og dens Pavilloner, se Eigtved), ligeledes Tegn. til Chr. borgs Staldgaard og Vognremiser bag Slotskirken; gav endvidere Tegn. til Slottets Hovedtrappe (ikke udf.) og til Slotskirkens Indre (ikke udførte, Originaler i Rigsarkivet) samt fastlagde Hovedslottets Rumfordeling og leverede Tegn. til Interiører i Dameetagen og de to Mezzaniner. Havde Hovedledelsen af hele Kompleksets Opførelse indtil 1742. Byggede endelig Slotsholmens Hovedvagt ved Børskanalen (1737), restaurerede Charlottenborg (1736-37), videreførte den af Thurah paabegyndte Udvidelse af Fr.berg Slot med Sidefløje omkr. Gaarden (1735-38); projekterede en Bygn. i Stormgade for det Harboeske Enkefruekloster (1741, ombygget af Harsdorff). Udkast til Sandflugtsmonumentet i Tisvilde (1737).

Under sin Uddannelse i Tyskland maa Häusser være kommet i Berøring med den rige Byggevirksomhed i Rhinfranken; hans Fødeby Erfurt hørte statsligt under Kurfyrstendømmet Mainz. De førende Arkitekter i denne Kunstkreds var Max von Welsch, L. og J. Dientzenhofer og senere B. Neumann. Hans egentlige Virksomhed i disse Aar var Militærbygmesterens, og i denne Egenskab kom han til Danmark, hvor han væsentligt arbejdede som Ingeniørofficer indtil 1730. Han vandt Chr. VI.s personlige Tillid og fik overdraget at projektere det nye Residensslot, kaldet Christiansborg. Dette Arbejde blev hans Skæbne, hans absolutte Hovedværk som Kunstner H.s Navn er uløseligt knyttet til Christiansborg og beror aldeles paa vor Dom om dette Mindesmærke. Det ældste kendte Projekt til Slottet (1731) er svagt og vidner om, at H. først sent havde faaet en større Opgave i Civilarkitektur. Men i de fig. Aar voksede og frigjordes hans Evner under intenst Studium af samtidig tysk Barokarkitektur med ydre Tilknytning til hans Ungdoms Milieu. Et Projekt til Slotskarreen fra 1730-31 (Rigsarkivet) røber meget stærk Paavirkning fra Wienerbarokken (især fra J. L. Hildebrandt); i ret modificeret Form blev det afgørende for Slottets Udseende, som det stod til 1794. Den lukkede Hovedkarre, der saaledes gennemførtes, repræsenterede vel paa dette Tidspunkt en forældet Anlægstype, men den meget rige Facadeplastik og dens højbarokke Stil var moderne og ny for Danmark. I Slottets Forgaard (Ridebanen) med dens mesterlige rytmiske Komposition og monumentale Formgivning af Bygningsenhederne, holdt i vekslende Højder, skabte H. et arkitektonisk Anlæg af høj Rang og umiskendelig individuel Karakter. Ridehusets hvælvede Rum har Affinitet til den yngre Fischers Hofrideskole i Wien (c. 1730). Et prægtigt, ikke udført Projekt til Slotskirkens Interiør røber direkte Paavirkning baade fra Wiener-Skolen (Fischer v. Erlach d. Æ.s Kollegiekirke i Salzburg) og især fra Borromini (Oratorio di S. Filippo Neri).

H.s djærve plastiske Maner fik Betydning for L. de Thurah og Philip de Lange, men den

specielt sydtysk-østrigske Dekorationsstil vandt ikke synderlig Udbredelse og hævdede

sig kun kort Tid, idet den i 1730'ernes Slutning afløstes af den franske Indflydelse. H.

beholder dog den ham, om end først i den sidste Tid, tilkendte Ære at have skabt vor Sen-

baroks mest momunentale profane Bygningsværk. C.E.

Friis: Bidrag, 1890-1901; V. E. Tychsen: FortiflkationsEtaterne og Ingenieurkorpset, 1893, 19; F. Schiøtt i Arch., 1903-04 (Tillægshft.); F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; R. Josephson: Tessin i Danmark 1924; Fr. Weilbach: Thura, 1924; Arno Berg i For. til norske fortidsminnesmerkers bevaring. Årsberetning 1925, 16-19; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur I, 1928; C. Elling: Slotte og Herregaarde i Barok og Rokoko 1928; samme i Arch., 1929, 217-20; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 256-58, 260-62; samme: Dansk Bygn.kunst 1930; V. Wanscher: Arkitekturens Hist., III, 1931; C. Elling i Tilsk., 1938 II, 259-66; samme i Artes, 1938, 89-137; samme i Aarb. f. nord. Oldkynd., 1941, 1-21; samme: Christiansborg-Interiører, 1944.

Høeg-Hansen, Axel Johannes, 1877-1947, Arkitekt. F. 27. Juni 18 7 7 paa Fr.berg, d. 30. Aug. 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Kommunelærer, senere Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift 23. Juni 1909 i Helgenæs med Inga Pauline Liggern Hansen, f. 5. Maj 1875 i Vester Aker, Norge, D. af Gaardbruger Peder H. og Frederikke Gulbrandtsdatter.

Uddannelse: Præliminæreks. 1893; Handelsskole 1893-94; i Murerlære, Svend 1897; Afgang fra Tekn. Sk. April 1898; opt. pas Akad. April s. A.; Afgang Jan. 1907; arb. hos Ulrik Plesner Sommeren 1898 (Brøndums Hotel), hos Cl. Aug. Wiinholt 1898-99 og hos Fritz Koeh til 1905; Konduktør ved Landsudst. i Aarhus 1907-09 hos Anton Rosen; fra 1909 selvstændig Virksomhed i Aarhus; 1935-40 i Kompagniskab med H. Salling-Mortensen. Stipendier: K. A. Larssen 1905-06. Rejser: 1900 Norge; 1906-07 Spanien; senere adsk. Rejser i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udmærkelser: Bronzemed. 1909 (Aarhusudst.); Sølvmed. 1920 (Stadion); Akad. Arkitektfor.s Æresmedl. 1939. Udstillinger: Charl. 1909, 43. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1909-19; Formand for dennes Jyllandsafd. 1933-38; Medstifter af For. Moderne Kunst i Aarhus; startede Friluftsmuseet foran Aarhus Stadion 1920; Medstifter af A/S Aarhus Kunstbygning; Medl. af Universitets Samvirket i Aarhus.

Arbejder: Forlagsboghandler Martins Landsted i Kildekrog (1905); Beboelsesejendommen S. Annæ Gaard, Aarhus (1912); Kirken i Væggerskilde (1915); Ombygning af Herregaarden Estruplund ved Ørsted (1916); Aarhus Kunstudstillingsbygning (1916-17); Beboelsesejendommen Møllegaarden, Aarhus (1916-18); Aarhus Trælasthandels Lagerbygninger (1917); Direktør Chr. G. Hansens Landsted, Lønstrup (1917); Direktør Scharlings Landsted, Risskov (1918); Hammel Bank (1918); Herregaarden Allinggaard ved Grønbæk (Hovedbygning og Avlsbygninger) (1919); Herredsfuldmægtig E. Jopps Landsted, Allingsklosterskov (1919); Kurhus ved Silkeborg (1919); Hotel Regina, Aarhus (1919-21); Bygning for Tvermoes & Abrahamsen, Søndergade, Aarhus (1920, senere overtaget af Fællesfor. for Danm.s Brugsforeninger); Lagerbygning pas Asylvej, Aarhus (1920;) Herregaarden Clasonsborg ved Kibæk (Hovedbygning og Forpagterbolig) (1920); Aarhus Havns Administrationsbygning (1920); Aarhus Stadion (1919-20); Ombygning af Herregaarden Møllerup ved Rønde (Hovedbygning og Udbygninger) (1920-21); Transformatorstationer ved Aarhus og Skive (1921); Beboelsesejendom i Søndergade og Sønderalle, Aarhus, for Th. Petersen (1924); Beboelsesejendomme ved Banegaardspladsen og Parkalle, Aarhus (1924-36); Maleren Joh. V. Christensens Landsted, Nymindegab (1926); Aarhuus Privatbank (1932); Aarhus og Omegns Bank (1935-37); Aarhus Amtssygehus (1935, 1. Pr. 1930, s. m. Salling-Mortensen); Aarhuus Stiftstidendes Bygning (1936, s. m. Salling-Mortensen); Roskilde Amtssygehus (1937-40, s. m. Salling-Mortensen og Hans Schmidt); Ombygning af Herregaarden Krabbesholm i Horns Herred (1940); desuden Villaer, Forretningsbygninger m. v.

Høeg-Hansen var Elev af Fritz Koch og Anton Rosen og hørte som disse til de forholdsvis faa danske Arkitekter, der arbejdede med virkelig arkitektonisk Fantasi. Han havde tillige Evnen til at arbejde selvstændigt med sine Bygninger, som virker moderne uden efterlignet Stilpræg. Ved sin store Byggevirksomhed i Aarhus og Omegn har han betydet meget for Arkitekturudviklingen i denne By. A.G.J.

Arch., 1912-13, 77 (Villa); 1917-I8, 273-74 (Arealet omkr. Aarhus Domkirke); 1920, 141-46 (Stadion); 1924, 291 (Regina); Arch. M., 1927, 247, 252-56 (Banegaardspladsen, Hotel Regina m. fl. Bygninger i Aarhus); Arch U., 1928, 244 (samme); 1931, 10-16 (Aarhus Amtsygehus); 1939, 21 (Biografi): Aarhuus Stiftstidende 6. Maj 1934 (H.-H. om Anton Rosen); 4. Juli 1934 (Int.); 26. Juni 1937 (R. Gandrup).

Høegh, Niels Jacobsen Nielsen, 1858-1912, Bhgr. F. 6. Dec. 1858 i Sorring ved Silkeborg, d. 7. Nov. 1912 paa Sindssygehospitalet ved Aarhus, begr. sst. Forældre: Gaardejer Niels Rasmussen H. og Johanne Nielsen. Ugift.

Uddannelse: I Snedkerlære i Aarhus; blev Svend og rejste derefter til Kbh. og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad.; Elev her 1879-86, gennemgik Bhgr.sk. Stipendier: Akad. 1888; RabenLevetzau 1890. Rejser: Kort efter 1886 til Paris, vendte 1894 tilbage til Kbh. som sindsyg. Udstillinger: Charl. 1884-93 (4 G. m. 9 Arb.); Paris 1889 (mention honorable).

Arbejder: Portrætbuste og Statuette (Mention honorable, Paris, 1889); Hofjægermester G. Pind (Portrætmad., Marmor, Randers Mus.); Jubal (udst. 1893, Marmor); Portrætbuste af fhv. Udenrigsminister RosenørnLehn (1893); Opvaagnen (udst.1893, Marmor).

Red.

Pol. 22. og 23. Juni og 7. Juli 1894 (alle Frejlif Olsen).

Høegh-Guldberg, Emmerik Lueian, 1807-81, Maler. F. 4. Maj 1807 i Aarhus, d. 31. Maj 1881 sst., begr. sst. Forældre: Kaptajn, senere Oberst, Land- og Søkrigskommissær Julius H.-G. og Margrethe Pallene Hahn. Gift 1° 16. Sept. 1836 i Aarhus med Vilhelmine Therese Gebauer, f. 20. April 1815 i Kbh., d. 5. Juli 1837 i Aarhus, D. af Maler C. D. G. (s. d.) og Hustru. 2° 21. Dec. 1843 i Aarhus med Jacobine Mathilde Raae, f. 8. Jan. 1823 i Aarhus, d. 20. Marts 1867 sst., D. af Købmand Peter Christian R. og Frederikke Muller.

Uddannelse: Skulde være Officer, men kom til Kbh. og blev opt. paa Akad. 1826; avancerede Juli 1828 til Gipssk.; Elev af C. A. Lorentzen, fra 1828 af Gebauer i Aarhus. Udstillinger: Charl. 1833-55 (8 G. m. 19 Arb.). Stillinger: Ledede den af Gebauer oprettede Tegneskole i Aarhus; Adjunkt ved Aarhus Katedralskole; Inspektør ved Aarhus Museum.

Arbejder: Bjørnejagt (1833, efter Gebauers Skitse, Kunstmus., dep. Kronborg); Kreaturmarked (forh. Joh. Hansens Saml.); Tegninger og Grafik i Kbst.saml.

Høegh-Guldberg dyrkede som Elev af Gebauer fortrinsvis Dyrmaleriet og har ogsaa raderet. Nogen Betydning har dog kun hans Virksomhed som Lærer i Aarhus, hvor han tillige omkr. 1840 grundlagde en Kunstudstilling. H.O.

Sig. Müller: Kunsten at radere, 1897.

Høffner Johan Jørgen, c. 1764-1839, Bygmester. F. c. 1764, d. 11. Febr. 1839 i Horsens, begr. sst. Gift 20. Nov. 1789 i Horsens med Christiane Bossech, f. c. 1765, d. 6. Juli 1848 i Horsens.

Om H.s Uddannelse, som troligvis overvejende har været af haandværksmæssig Karakter, vides intet. 1801 var han bosiddende i Horsens, hvor han s. A. sammen med Bygmester Peder Svane Quist (s. d.) reparerede Vor Frelsers Kirkes Spir og 1807 ombyggede Latinskolen. Et Par Borgerhuse i samme By i en sober af Harsdorff inspireret Stil (Aaboulevarden 14 (1802, nedrevet 1945), Generalsgaarden i Smedegade (1816)) kan tilskrives H., der dog næppe har udfoldet nogen større Virksomhed grundet paa Konkurrence fra den driftige Anders Kruuse (s. d.) og Konjunkturerne, som til sidst if. Nekrologen tvang ham til af forlade Købstaden for at søge Lykken paa Landet. O.N.

O. Norn i Aarb. f. Aarhus Stift, 1944, 99-104.

Højberg-Pedersen, Ruth, f. 1909, Tegner. F. 3. Dec. 1909 paa Fr.berg. Forældre: cand. mag., senere Forstander for Statens Lærerhøjskole Niels Jørgen David Vilhelm Rasmussen og Agnes Elisabeth Steen. Gift 11. Jan. 1934 i Kbh. med cand. mag. Regin H.-P., f. 16. Febr. 1900 i Fakse, S. af Ingeniør Lauritz Pedersen og Ellen Højberg. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1929; Biblioteksassistent 1935; Elev af Maler Carl Trock-Madsen; Elev paa Académie scandinave, Paris, 193132; eet Sem. paa Akad. grafiske Skole i 1943. Rejser: 1931-32 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939-41, 44; Fyens Forum 1936; Vild Hvedes Udst. 1941; Sep.udst. 1935 (s. m. Marlie Brande), 40; Salon des Tuileries, Paris, 1932, 33, 34.

Arbejder: Har illustreret Vilh. Rasmussen: Barnets Fritid (1934), Jens Sigsgaard: Barnets Verden (1945); Tegninger i Vild Hvede, Ung Tegnekunst (1936), Unge Kunstneres Foruarsbog (1942) og Lyrik og Grafik (1944).

Ruth Højberg-Pedersen, hvis kunstneriske Talent ytrede sig allerede i Barneaarene (jfr.

Faderen Vilh. Rasmussens børnepsykologiske Bøger), har i en senere Alder i tegnede og gra-

fiske Arbejder navnlig forsøgt at skildre Barnet og dets Verden. Red.

Højelse-Mester, - 1450 -, Maler. Den sjællandske Kalkmalerimesters største Værk er Hvælvingsbillederne i Højelse Kirke ved Køge, Treenigheden m. m., Menneskets Skabelse, Syndefaldet og Dommedag, dygtigt gjorte og med udpræget Interesse for nøgne Skikkelser. Samme Mand synes at have malet Dommedagsbilleder i Tybjerg og Nørre Jernløse. C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926; Danm.s Kirker, VI, Præstø Amt, 1933-35, 1066.

Højgaard, Erling Nielsen, f. 1891, Maler. F. 24. Juli 1891 i Nykøbing F. Forældre: Bogholder ved Svineslagteriet, senere Lærer i Hæsum og Højskoleforstander i Nørre Ørslev Niels Knudsen H. og Petra Vilhelmine Mathilde Storm. Gift 9. April 1918 i Aalborg med Anna Thomine Gandrup, f. 2. Nov. 1898 i Aalborg, D. af Murermester Peder Daniel G. og Ane Marie Andersen.

Uddannelse: I Malerlære og paa Tekn. Sk. i Aalborg 1906-11; Svend; Skolen for dansk Kunsthaandværk 1912-16 under Jens MøllerJensen; opt. Febr. 1916 som Gæst paa Akad.s Dekorationssk., senere Malersk. til og med Foraarssem. 1918 (Lærere: Joakim Skovgaard og Julius Paulsen); arb. i disse Aar som Medhjælper hos Valdemar Andersen og MøllerJensen ved Udsmykningsarbejder. Stipendier: Theophilus Hansen 1932; K. A. Larssen 1939. Rejser: 1933 Østrig, Ungarn, Jugoslavien og Italien; 1936 Tjekoslovakiet og Tyskland; 1939 Østrig og Tyskland; har desuden rejst i Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft 1919-21, 24, 26-27; Sep.udst. 1940 (hos Snedkermester Frits Henningsen). Hverv: Medstifter af For. Anvendt Kunst 1917, dens Formand 1920-30; i Best. for Selskabet for dekorativ Kunst fra 1922. Stillinger: Lærer ved Haslev Haandværkerhøjskoles Malerskole 1925-28, ved Tekn. Skoles Kunsthaandværkerskole i Kbh. 1928-40; Forelæsninger om Farvelære og Skrifttegning ved Statens Tegnelærerkursus siden 1929; Undervisning i disse Fag paa Teknologisk Inst. 1931-42 og siden 1934 paa Skolen for Boligindretning, Tegneog Kunstindustriskolen for Kvinder, Væveskolen Askovhus og andre Skoler; Lærer ved Haandværkerskolen i Sønderborg fra 1942, siden Overlærer.

Arbejder: Tegninger til Korsstingsbroderi og Tapetmønstre 1915-25; træskaarne, modellerede og malede dekorative Arbejder, fx Freske over Brønderslev Kirkes Hoveddør (c. 1922), Kalkfarvedekoration af Trappegange i Karreer paa Vesterfælledvej (1928) og Valby Langgade (1930); Minderuder i Borgerrepræsentationens Sal paa Kbh.s Raadhus (1916, 20 og 30, Tegn. hertil i Bymus.); Jais Nielsens Medhjælper ved Fresko-Udsmykning af Heerings Pavillon i Tivoli, S. Elisabeth Hospital m. m.; Landskaber malede under Sommerophold i Himmerland og paa Hannæs siden 1929.

Som Dekoratør fik Erling Højgaard sit Udgangspunkt i Jens Møller-Jensens Skole, men der gaar en stædig Selvstændigheds-Trang gennem hans Arbejder. Hans mangesidede Interesser har til sidst for en stor Del samlet sig om Skrifttegning og Farveharmoni i Tilslutning til W. Ostwald, og her har han i Haandværkerkredse gjort en stor Indsats gennem Undervisning og Tidsskrift-Artikler. 1942 udgav han Haandbogen: Skriftundervisning, til

Brug for tekniske Skoler. S.S-z.

Nyt T. f. Kunstind., 1929, 12; 1930, 130-31.

Høm, Kirsten Mariane, f. 1906, Maler. F. 19. Juli 1906 paa Fr.berg. Forældre: Sparekasseassistent, senere bestyrer Lauritz Valdemar Henriksen og Gunhild Sophie Larsen. Gift 12. Dec. 1930 i Kbh. med Maler Paul H. (s. d.). Separeret.

Uddannelse: Realeks.; forb. hos Viggo Brandt, Bizzie Høyer og Lorenze Magnussen til Akad.; opt. Sept. 1925; Afgang Maj 1930 (Lærere: Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen). Rejser: 1928 og 38 Paris. Udstillinger: Charl. 1932-46; Charl. Eft. 1941; Sep.udst. s. m. Paul Høm 1932, 33, 40 (Kolding Kunstfor.); alene 1938, 46. Hverv: Medl. af Best. for Kvindl. Kunstn. Samfund.

Arbejder: Selvportræt (1932); Portræt af ung Pige (1933); Lille Pige (1934); Drengeportræt (1935); Barn (1936); Septembermorgen i Listed (1946); har hovedsagelig udst. Portrætter (især af Børn), enkelte Gange Landskaber; har udf. Træsnit og Batikarbejder.

Red.

Høm, Paul Brieghel, f. 1905, Maler. F. 2. Maj 1905 i Ballerup. Forældre: Litograf Emil Theodor H. og Augusta Frederikke Faleke. Gift 12. Dec. 1930 i Kbh. med Maler Kirsten Henriksen (se Høm, Kirsten). Separeret.

Uddannelse: I Malerlære 1921-24; opt. paa Akad. Sept. 1925; Elev her til 1929 under Aksel Jørgensen; lille Guldmed. 1940. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1930; Ronge 1935; Carlsons Legat 1937, 38, 39; Akad. 1940; Zach. Jacobsen 1944; Oluf Hartmann 1945. Rejser: 1929 Island; 1938 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33; Charl. 1933-38 (6 G. m. 15 Arb.); Charl. Eft. 1934, 38; Den frie Udst. 1939-43, 45; Fyens Forum 1936, 40; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941 og 43; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. s. m. Kirsten Høm 1932, 33, 40 (Kolding Kunstfor.); alene 1936, 40, 44 (Kunstfor.). Udmærkelser: Carlsons. Pr. 1935; Eibeschiitz' Pr. 1938; Eckersbergs Med. 1939.

Arbejder: Bakken (1930); Frue og Frøken (1933); Moder og Barn (1935, Carlsons Pr.); Hannah med Samuel (1938, Eibeschütz' Pr.J; Stuen (1938, Kunstmus.); Ung Moder (Ribe Mus., erhv. 1937); Moder (1938, Maribo Mus.); Mor og Barn (1939, lille Guldmed.); Interiør med Dreng, Kirsten (Kolding Mus., erhv. 1940); Sovende Pige, Morgen (1943, Bornholms Mus.); Besøget (Jødinderne) (1938); Barn i Seng (1939, Eckersbergs Med.); Kalv (1939); To Piger (1940); Mor og Datter (1942); Morgen i Stalden (1943); Ved Vuggen (1945); Barnet (1945); I Stalden (1946); repr. i Malmø Mus.

Sin Emnekreds har Paul Høm hidtil overvejende søgt paa nærmeste Hold: Moderen og Børnene inden for Hjemmets Vægge. Hans Maleri er et Kompleks af forskellige for hans

Øjne divergerende Komponenter. Han har eksperimenteret med Farven behandlet som

enkelte Hovedfarver i stærk Kontrast til hinanden, med Lyset sat op mod Farven, med

Billedrummet set over X og skabt af skraat stillede Linier og Flader som Modsætning til

Figurernes Plastik. Hertil kommer i udpræget Grad et Følelses-Moment, den menneskelige

Skildring, altid holdt i en vemodig Alvor. Alle disse Komponenter søger han at samle under

eet til et Figurmaleri, der i sit æstetiske Princip har taget sit Udgangspunkt i Barokkens

komplekse Virkninger. 8.S-z.

Berl. Tid. 22. Nov. 1932 og B. Okt. 1944 (begge B. Flor); Ekstrabl. 21. Nov. 1936 (Int.); Nat.tid. 2. Dec. 1938; 8. Dec. 1940 (begge Sig. Schultz); 5. Okt. 1944 (J. Zibrandtsen); Andreas Friis i Den frie Udst.s Kat. 1939, 22-24; Bertel Engelstoft i Saml., 1944, 128-30.

Hørbov (Hørby), Emil, f. 1915, Maler. F. 18. Marts 1915 i Aarhus. Forældre: Lærer, senere Overlærer Christian Emil Mikkelsen og Sine Marie Becher Carlsen. Kaldte sig til 1947 Hørby, Navneforandring 1. Juli 1947. Ugift.

Uddannelse: Realeks. 1932; Journalistuddannelse i Aarhus; 1937-39 Elev hos Bizzie Høyer, derefter Selvstudium. Rejser: 1934 Tyskland, Holland, Belgien Sverige; 1939 Sommeren paa Færøerne. Udstillinger: Februarmalerne, Aarhus, 1935; Aarhushallen 1938; Kunstn. Eft. 1945-46; Birkerød-Kunstnernes Udstilling 1944-45 (Medarrangør); Sep.udst. 1937, 38, 45 og 47 (Aarhus), 1944 (Kbh.), 1947 (Foreningen Nutidskunst, Aarhus).

Arbejder: Selvportræt, Ludvig, Landskab med hvid Hest, Ung Pige i grøn Bluse (alle 1946); har desuden arbejdet med Tegning og Grafik samt udgivet tre Digtsamlinger med egne Omslag og Vignetter: De knuste Vaser (1939), Dugvaade Hegn (1940) og Dagdriverviser (1942).

Hørbov har siden sin Debut været mere kendt i Provinsen end i Kbh. Hans Landskaber i Olie og Akvarel er ofte af romantisk Art (Landskab med hvid Hest) og viser i Farven Tilknytning til Carl Østerbye. Hans seneste Portrætter, hvor han arbejder med dæmpede koloristiske Virkninger; viser ham som en udpræget selvstændig Portrætkunstner med en indtrængende menneskelig Forstaaelse.

O.s.

Nat-tid. 3. Dec. 1944 (J. Zibrandtsen); Aarhus Venstrebl. 1. April 1947 (Kronikken).

Hørislamb, Adam, - 1648 -. En Skitsebog med 16 Arkitekturtegninger, dat. 1645-49 og sign. G. H., A. H. og Adam Hørislamb samt for enkeltes Vedkommende desuden med Monogram (se under J. J. Z.) findes i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. (dep. fra Kbst.saml.). De er kunstnerisk stærkt beslægtet, udf. med en pertentlig Streg i Bly, Pen og for de fleste Tegn.s Vedkommende med Farve. Tegningerne, som er bet. Danzig, Stockholm, Rotterdam, Kbh. (1648), Leyden og Tønningen, er utvivlsomt udf. paa en Rejse. Det kan antages, at Skitsebogens 2 Kunstnere begge har været

Bygningshaandværkere. Et Par Tegninger (ogsaa i Akad.s Saml.), en kubisk Opstilling

(bet. A. H. og med et Monogram som i Skitsebogen og dat. Stockholm 1646) og et Udkast

til et Epitafium (dat. 1649, Leyden), synes udf. af samme Kunstnere. T.H.C.

1.. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, 1945.

Hørner, Johan, 1711-63, Maler. F. 28. Jan. 1711 i Edebo, Sverige, d. 4. Marts 1763 i Kbh, (Petri). Forældre: Pastor Nils Petrus H. og Elisabeth, (Lisa) Tibelia. Gift 24. April 1737 i Kbh. med Christine Wass, f. c. 1714, begr. 14. Aug. 1758 i Kbh.

Skolegang i Sigtuna; fra 1728 uddannet som Portrætmaler hos Joh. Henr. Scheffel i Stockholm; fik 23. Aug. 1735 af denne Afsked for at +søge sin Lykke i det fremmede* med Læremesterens Anbefaling; var senest 1736 i Kbh.; boede 1737 i Badstuestræde; magtte en Tid forlade Byen paa Grund af Forbindelse med landflygtige svenske Pietister; fra 1740 til sin Død atter i Kbh.; ernærede sig som +Skildrer* uden nogen offentlig Ansættelse; omtales 1749 som fattig; Skiftet efter ham vidner om beskedne økonomiske Kaar. Udstillinger: Raadhusudst. 1901; Universitetets Udst. af Portrætter 1919; Svensk Kunst fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1921; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jubl. Udst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941.

Arbejder: Det samlede Antal nu kendte bevarede Arbejder af H. gaar op til over 80 (foruden 5, der kendes gennem Stik); med fas Undtagelser findes de alle i Danmark, en lille Snes tilhører Fr.borg og 3 Kunstmuseet. Det tidligste sikre Arbejde i Danmark, Portræt af Astronomen Peder Horrebow fra 1736, kendes kun fra Chevillets Stik 1759. Det tidligste daterede bevarede Portræt er Fr. Rostgaard (1741, Universitetsbiblioteket). Omtrent samtidigt er Portrættet af C. H. Warnstedt (Brahetrolleborg), og fra de fig. Aar kan gærlig fremhæves Portrætterne af Maleren Fr. ,Chr. van Bracht og Hustru (omtr. 1742), Fr. V og Dronn. Louise (1746) (2 af H.s meget fas kgl. Portrætter) og L. de Thurah (1750'erne) (alle Fr.borg), ubekendt Dame (1752, Kunstmus.), Grev C. D. Reventlow (Ledreborg), ubekendt Mand (1756, Privateje, Kbh.), Erik Torm (Politigaarden) og J. H. Kirchhoff (omkr. 1762, Kunstmus.) samt Gruppebilledet af Familien Pelt (1758, Brdr. Petersens Jomfrukloster). Af talrige nature morte'r og Genrebilleder, som H. vides at have malet (1753-56 købte Kongen i alt 16), er hidtil kun fremdraget og publiceret et Par Stykker i Privateje. Hovedparten af H.s nu kendte (sikre eller tilskrevne) Produktion, hvoraf her kun nogle Hovedstykker er nævnt, kan i øvrigt findes i Fortegnelsen i Bo G. Wennbergs Bog (1940, se Litt. henv.), der dog kan suppleres med fig. senere opdagede eller publicerede Portrætter: Chr. Worm (Ledreborg), Hans Gram (Universitetet), Fr. Fabritius og Hustru (2 forsk. Portrætter) (alle Privateje), A. C. Rohne og Hustru (1750, tysk Privateje), Joh. C. v. Westen, C. U. v. Westen (begge Privateje, Stockholm), ukendt Mand (Kronborg), Holger Skeel (Orebygaard og Roskilde adelige Jomfrukloster) og Hustru (Roskilde), Jacob Benzon (Gøteborgs Kunstmus.), Erik Torm (Bymus.), Prins Carl, kopieret af H. 1752 ell. 57 (Krengerup), Herre og Dame, formentlig J. C. Kall og Hustru (Fr.borg), Thalia Storm og Ukendt Dame (begge 1756), C. C. L. Birch som Barn, F. C. Skeel (1761), A. C. Linde (1762) (alle Privateje) samt Blomsterbillede (1752, Rosenborg).

Hørner betegner som Portrætmaler noget nyt i Danmark, hvor Portrætkunsten ved hans Ankomst prægedes af den Wahl'ske Skoles tunge Senbarok. Han indfører bl. a. en dristigere Penselføring, hvor selve Penselstrøgene ses og spiller en Rolle, og hans Kolorit er livlig, baaret af en spillende Farveglæde, der ofte beherskes smukt, men til Tider giver sig Udslag i en næsten folkelig Brogethed; den er karakteriseret som specielt svensk, paa virket af svensk Bondemaleri. Med Ynde kæler han fx for Damernes farvestraalende Brystbuketter (jfr. det ovennævnte Blomsterbillede).- I 1750'erne kom hans Farvegivning under Indflydelse af Pilos blaa og grønne Tonemaleri. Ogsaa i Portrætternes Stillingsmotiver, der hidtil havde været ret traditionelle, ses nu Paavirkning fra Pilo. Selve Tegningen kan i øvrigt i H.s Portrætter ofte være kejtet. I Karakteriseringen af den portrætterede yder H. sit ypperste; over for Senbarokkens fornemt tillukkede Repræsentationsportrætter stiller han Gengivelser af Mennesker, der aabner sig mod Beskueren, gerne med et stilfærdigt Smil; han er derfor mindre egnet som Por-

trættør af fx kgl. Personer end af mere beskedne Borgere, Lærde og Præster. Der kan her være Tale om et Udslag af hans Elevforhold til Scheffel (der i det hele har sat sine utvivlsomme Spor i H.s Kunst, selv om dens Hovedpræg bliver dansk), men først og fremmest dog sikkert om et Udtryk for noget afgørende i H.s egen Personlighed, der hænger nøje sammen med hans pietistiske Fromhed. Ved Siden af Portrætterne har H. malet nature morte'r og Genrebilleder, vel mest for at opretholde Livet mellem Portrætbestillingerne, og paa dette Omraade havde han bl. a. mere Held ved Hoffet end med sin Portrætkunst. Genrebillederne har især været Natstykker i Dous og Schalckens Stil. G.B.

Utr. K.-Sandvig, 1795; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 43-44; G. Valby i T. f. konstvetenskap, V,1920, 97-98; 7.. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, 109, 516; O. Andrup: Fr.borg Erhvervelser, 1925; C. Elling i K. Aa., 7933-34, 257, 263-64; L. Swane sat. 1935, 131; C. Elling sst. 1937, 46-55; samme: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 20-23; Stig Roth: J. H. Scheffel, 1936; C. Elling i HolbergBlandinger, 11, 1939; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940 (Oeuvrefortegn. S. 251, samt Rettelser og Tilføjelser); J. Paulsen i K.Aa., 1941, 37, 38, 40; C. Elling sat. 1942, 1-12; Tove Clemmensen: Borreby, 1942; L. Swane i Loll.-Falsters hist. Samf.s Aarb., 1942, 13-15; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1943; Danske Slotte og Herregaarde. Ny Saml. II, 1935, 253 (og III, 1946, Rettelser).

Hørning, Henrik Jensen, d. 1776, Bhgr. Boede i Serup (Hids Herred, Viborg Amt) og havde ved sin Død et Tilgodehavende paa 211 Rdl. hos C. D. de Friedenreich til Palstrup og Kærsholm, hvilket hans Enke fik tilkendt ved Højesteretsdom 22. April 1779. C.A.J.

Viborg Samler, 1776, 304; 1778, 22-23; 1779, 143; 1780, Tillæg 40; Viborg Købstads Hist., 11, 1940, 452, 499.

Hørup, se ogsaa Hoerup.

Hørup, Jacob Jensen, 1797-1840 -, Litograf. Døbt. 6. Febr. 1 797 i Aalborg, d. efter 1840. Forældre: Tobaksspinder i Aalborg, senere Tegnelærer i Itzehoe, Otto Mandrup H. og Engeline Lorentzdatter.

Besøgte Akad. fra Okt. 1818 til 1829, hvilket Aar han som Akad.s Elev modtog 100 Rdl. af Fonden ad usus publicos. Opholdt sig 1825 i Hamborg, men var n. A. hjemme igen. Senere bosat i Eutin, hvor han 1840 daterer et Portrætlitografi af Pastor, senere Superintendent N. J. E. Nielsen efter Tegn. af Sehneider (Kbst.saml.). S. A. udf. han i Dresden et Litografi forestillende Maleren Ulrich Baudissin. Han har tegnet Prospekter fra Slesvig og Nordtyskland, der er litograferet til Dels af ham selv (Kunsthane, Hamborg). T.H.C.

Høst, - 1769-89 -, Bhgr., arbejdede i Wiedewelts Værksted s. m. Da.jon o. a. paa Fr. V.s Monument til Roskilde (1769-89). Red.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 63.

Høst, Marianne Mathea, 1865-1943, Maler. F. 3. Juni 1865 i Thisted, d. 20. Nov. 1942 ved Saunte, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Boghandler og Bogbinder, sidst i Kbh., Rudolph H. og Sophie Kaas. Ugift.

Uddannelse: Elev ved Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1883; tegnede hos Frkn. Luplau og Mundt; malede paa Den kgl. Porcelainsfabrik; opt. paa Akad. Febr. 1890 og besøgte her Modelskolen til Jan. 1893. Stipendier: Akad. 1904. Rejser: 1904 til Spanien; omkr. 1909 (vistnok 1908-10) i Meissen, Norditalien, Tyskland. Udstillinger: Den frie Udst. 1901; Charl. 1903-18 (5 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 11-1.2; Aarhus 1909; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Stilling: Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1885-1904.

Marianne Høst begyndte allerede 1885 at arbejde paa Den kgl. Porcelainsfabrik og blev en af Arnold Krogs tidligste Medarbejdere ved Underglasurmaleriet. Hun udførte i de Aar, hun var knyttet til Fabrikken, en lang. Række Unica-Arbejder (repr. i Kunstindustrimus.). Efter at have forladt Fabrikken var hun en Tid ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik i -NTeissen (omkr. 1909). M. H. har i Aarenes Løb de,-uden malet Oliebilleder, udført Tegninger til Gobelin (bl. a. vævet af Dagmar Olrik) og til Broderi, arbejdet med Grafik og illustreret P. Fr. Rist: Pagebreve (1898), A. Lundegård: Sturtz (1900) samt P. Mariager: Antike Fortællinger (1900). Red.

Høst, Oluf Kristian Alexander, f. 1884, Maler. F. 18. Marts 1884 i Svaneke. Forældre: Herredsfuldmægtig, senere Sagfører Niels Peter Nielsen H. og Augusta Thomine Anthon. Gift. 5. April 1913 i Kbh. med Hedvig Wiedemann, f. 7. April 1887 i Kbh., D. af Viktualiehandler, senere Fabrikant Andreas Johannes W. og Anna Kirstine Jørgensen.

Uddannelse: Efter Konfirmationen og et Par Aar til Søs i Malerlære i Svaneke; gik flere Vintre paa G. Vermehrens Skole og dimitt. herfra til Akad., som han besøgte en kort Tid Eft. 1909; besøgte Kunstn. Studieskole (Johan Rohde) Vintrene 1910-11, 11-12 og Harald Giersings Sk. 1915-17. Stipendier: Oluf Hartmann 1923; Akad. 1924, 26; Ancker 1939. Rejser: Har paa ganske korte Rejser besøgt Italien (4 G.), Paris (3), Berlin (2), Oslo (4), Bergen (1), Stockholm (1), Island (1). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1908-11, 13, 15-18, 20, 41; Charl. 1911-15; Stockholm 1919 (Liljevalch); Den frie Udst. 1922, 24-25 (Gæst), Medl. fra 1926; Brooklyn 1927; Unionalen, Stockholm 1927, Oslo 1928, Kbh. 1931; Tyskland, Vandreudst. 1932; Biennalen 1934; Amsterdam 1934; Bryssel 1935; Budapest, Riga, Warszawa 1936; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst., i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst., sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1936 (Kunstfor.), Stockholm 1936, Malmø 1939. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1933; Thorvaldsens Med. 1943.

Arbejder: Portræt af min Far (1909); Rytterknægten (1916); Portræt af Stiftsprovst Kemp (1920); Marine (1921); Aften (1922, Aarhus Mus.); Solnedgang, Vinter (1925); Vinterbillede med Krager (1925); Blæst, Gudhjem (1927); Aften (1929); Badestudie (1930); Aften (1930, forh. Nationalgalleriet i Berlin; udskilt som +entartet* Kunst): Aften, rød Himmel (1931); Solnedgang, Sne (1931); Tøvejr (1931); Udkanten af en Skov (1931, Bornholms Mus.); Vinter (1931, Kunstmus.); Vintersolnedgang (1931, Kunstmus.); Vinter ved Havet, Bornholms Østkyst (1932, Bornholms Mus.); Bondegaard (1932, Bornholms Mus.); Vinternat ved Kysten (1932); Sen Eftermiddag med Køer (1932); Bondegaard med Køer (1934); Strandbred, Solnedgang (1935, Vejen Mus.); Vinterdag, Løkkegade (1935, Maribo Mus.); Vinteraften (1935, Nationalmus., Stockholm); Vinter i Gudhjem (1936, Randers Mus.); Vinter, Nr. I, Gaarden indvendig (1940, Randers Mus.); Vinter, Gaard (1940, Kunstmus.); Svineslagtning (1941, Kunstmus.); Tøvejr (1943, Thorvaldsens Med.); Bondegaard (1943, Ribe Mus.); Røgeri paa Bornholm (Maribo Mus); desuden repr. i Museerne i Aarhus, Malmø og Gøteborg.

Blandt Malerne af den saakaldte Bornholmerskole er Oluf Høst den eneste indfødte; han stammer fra den gamle Skipperby Svane-

ke og blev sinket paa sin Kunstnerbane, fordi ogsaa han skulde prøve Søen paa adskillige

Langfarter. Det var først Giersingskolen, der i 30 Aars Alderen modnede ham som Maler,

og nogle af hans første personlige Arbejder var Marinebilleder i en ny og dristig forenklet Stil.

Af stor Betydning for H. var ogsaa et længere Samvær med Karl Isakson i Gudhjem og paa

Christiansø 1921. Isakson virkede ved sin stimulerende Personlighed, og hvor forskellig

hans Palet end var fra E.s, vakte han dennes Farveglæde; de diskuterede med Begejstring

van Gogh, Cezanne, Matisse og Kubisterne, og Isakson animerede H. til samme Sommer at

rejse til Berlin og Kóln for at se de derværende Udstillinger af Cezanne og van Gogh. Ogsaa

Impulser fra Weie kan nævnes; men H.s Kunst har dog først og fremmest, i Modsætning til baade Isaksons og Weies, et stærkt, lyrisk betonet Hjemstavnspræg. 1929 byggede han sit Hus Norresån i Gudhjem og har siden malet her hele Aaret rundt. I stadig gentagne og varierede Motivkredse har han skildret østbornholmsk Natur i Billeder af en koloristisk ekstrem Impressionisme, basret af en stemningsmættet, halvt mystisk poetisk Undertone, Solnedgangsbilleder, Billeder med Nymaane over modent Korn eller forrevne Skyer en Vinternat ved Havet. En Studierække af Bademotiver (c. 1930) med lysende Legemer mod rosa Klipper er tænkt som Forarbejder til et monumentalt Maleri i Cezannes Aand. Ogsaa Udsigten fra Klipperne over Gudhjem har han malet og Skovinteriører med blændende Lysninger, der gør det skyggefulde Indre dobbelt dybt og hemmelighedsfuldt. I de senere Aar har han navnlig arbejdet med Motiver fra sin Gaard oppe paa Højlandet over Gudhjem og skabt en Række Bil-

leder af en velafbalanceret Ro og Stemningsfylde som fx Kunstmuseets Billede Svineslagt-

ning (1941). H., der ellers næsten udelukkende har arbejdet med Oliemaleri, har bl. a. lavet

Tegninger til en Digtsamling af Otto J. Lund: Enj Urtekost (1933). U.

Otto Gelsted: Oluf Høst, 1934 (` or Tids Kunst, 14); Dag. Nyh. 6. Febr. 1935 (Jacob Paludan); Gustav Engwall i Konstrevy, 1936, 188-90; samme: sst. 1941, 147-59; Max Braminer i Tidens Stemmer, 1936, 7; Pol. 31. Marts 1936 (i Kunst af Tom Kristensen); P. Uttenreitter i Tilsk., 1937 I, 14-16; L. Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 285; Berl. Tid. 2. Febr. 1943 (Int.); Nat.tid. 18. Marts 1944 (Sig. Schultz); Bertel Engelstoft i Saml., 1944, 62-66; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Høvinghoff, Jacob, - 1734-70 -, Kobbersmed. F. paa Sjælland. Søgte 1734 Borgerskab som Kobbersmed i Kbh. I Nygade (nuv. Matrikelnr. 93), hvor han boede fra 1737 til c. 1770, er +Manden* paa Vor Frelsers Kirkespir, H.s Hovedværk, utvivlsomt blevet til. Denne 5 Alen høje Kobberfigur (Kristus med Sejrsfanen), der if. Brev til Magistraten fra Slotsbygmester L. de Thurah, blev opsat 1749, virker paa nært Hold med sine store Ekstremiteter og det flagrende Lændeklæde mere kuriøs end smuk. Et Udvalg af Fagfolk, bestaaende af 2 Kobbersmedemestre og 2 Billedhuggere, skønnede imidlertid, +at den behørige Proportion efter Billedhuggerkunsten tilbørlig er observeret*.

Sin væsentligste Beskæftigelse fandt H. i Vedligeholdelsen og Leveringen af Kobbertage til de kgl. Slotte. Tækningen af Vor Frues Spir (1744) blev ligeledes overdraget ham.Endvidere konstruerede han ved Hj ælp af bevarede Brudstykker den 1749 ødelagte Kobber-Løve fra Gruppen Hesten og Løven i Kongens Have.

J.B.H.

Utr. K. - H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914 ; Hugo Matthiessen i Ill. Tid., 1923-24, 103-04; Fr.Weilbach: Thura, 1924; C. Elling: Holmens Bygn. Hist., 1932.

Høwisch, Adolf, 1709-62 -, Maler. Døbt 10. Aug. 1709 i Kbh., d. mellem 1762 og 1785. Forældre: Inkvisitionsfuldmægtig ved Vægt og Maal Barthold H. og Cathrine Engelbrecht. Gift 30. Maj 1732 i Kbh. med Mette Grønkier, D. af Brygger Ole G.

H. antages at have været Elev af Maler H. Krock.1728 nævnes han som Kronprinsens Skildrer, 1732 som Skildrersvend, og 20. Aug. 1734 faar han kgl. Tilladelse til selvstændigt at ernære sig som Maler, dog uden Ret til at holde Svende, medmindre han vinder Borgerskab og indtræder i Malerlavet. I en Retssag 1737-39 oplyses det, at han besad et +Cabinet med Skilderier, Kaaberstykker og Bøger*. Han tog 1746 Borgerskab som Brygger.

Arbejder: Bacchus finder paa Naxos den slumrende Ariadne (1727, Gaunø; Kopi efter H. Krocks Maleri, sst.); Korsfæstelsen (1741, Altertavle i Kindertofte Kirke (Slagelse Herred), nu forsvundet); Portræt af en Prinsesse (1742, Fr.borg; dep. i Nationalmus.). H.L.

Utr. K.-Fort. over Kbh.s Huse og Indvaanere 1728, 1906; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 44; Gaunø Kat., 1914, Nr. 73; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I., 1934-35, 380; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38 (som David H.).

Høyer, Jacobine (Bizzie) Severine Henriette, f. 1888, Maler. F. 26. Marts 1888 paa Fr.berg. Forældre: Handelsgartner Hector Frederik Janson Estrup H. og Dora Kirstine Hansen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. paa Akad. Marts 1904; Elev paa Model- og Malersk. til 1909 ud og igen 1922-24 4 Sem. paa Dekorationssk. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1908, 09, 11; Akad. 1912, 17; Raben-Levetzau 1928; H. P. Lindeburg 1943. Rejser: Paris 1912. Udstillinger: Charl. 1908-46 (10 G. m. 17 Arb.); Charl. Eft. 1933, 43; Kunstn. Eft. 1908, 15-16, 19, 25, 27; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Oslo 1931; Stockholm 1942; UtzonFrank og hans Elever 1943 (Tegninger); Den officielle danske Udst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1911 (i Kunstfor. s. m. Olivia HolmMøller, Carla Colsmann Mohr, Marie Graae og Sophie Pedersen), 1934 og 43 (s. m. fl. a.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1933; Carlsons Pr. 1934. Stillinger: Har i fl. Aar haft en velbesøgt Tegne- og Malerskole, hvorfra mange unge Kunstnere er forberedt til Akad.

Arbejder: Herreportræt (1908); Stilleben (1912); Model (1915); Gadebillede (1933, Neuhausens Pr.); Modelstudie (1934, Carlsons Pr.); I Atelieret (1938); Portræt af en ung Mand (1946). Dekorative Arbejder: S. Georg og Dragen (1924, plastisk Broderi efter Tegn. af Utzon-Frank); Skriveskrin af Palisander med Indlægn. af forsk. ufarvede Træsorter (udst. 1931, tilh. Kunstindustrimus.).

I en sparsom Produktion har Bizzie Høyer vist et fornemt Blik for impressionistisk Be-

handling af Samspillet mellem Lys og Farve og for disses Evne til at skabe Milieu i et

Interiør eller om en Figur. S.S-z.

Høyer, Christian Fædder, 1775-1855, Maler. F. 24. Jan. 1775 i Rerslev ved Roskilde, d. 25. Juni 1855 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst Jens Offesen H. og Sophie Dorothea Heldvad. Ugift.

Uddannelse: Kom til Kbh. og blev opt. pas Akad., hvor han Jan. 1793 avancerede i 1. Frihaandskl.; vandt Marts 1795 lille Sølvmed. og Marts 1797 den store; Aug. 1799 lille Guldmed.; Sept. 1803 den store; var Elev af Abildgaard, for hvem han arbejdede, og hvis Billeder han kopierede. Stipendier: Akad. 1806-11. Rejser: 1805-11 Rom (hvor han stod Thorvaldsen nær). Udstillinger: Charl. 1811-41 (7 G.m.22 Arb.); Sep.udst. 1811; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Dec. 1811; Medl. Sept. 1812; ekskluderet af Forsamlingen 1826.

Arbejder: Jacob velsigner Josephs Sønner (lille Guldmed. 1799); Cæsars Xand viser sig for Brutus (forh. Joh. Hansens Saml.); Dalila forraader Samson til Filistrene (store Guldmed. 1803); Hero ventende Leander ,(1810) og Sokrates, der skal tømme Giftbægeret (1811) (begge Kunstmus.); Signe og Habor, som forenes for Frejas Alter (Medl.stykke 1812-13, først modtaget 1814); Cathmor og Sulmalla (Kunstmus., dep. ude); Den blinde Hærfører Belisarius tiggende pas Konstantinopels Gader (Akvarel, forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. IV beærer Tyge Brahe allernaadigst med en Guldkæde; Havgud (begge Børsen); Opstandelsen (Skamstrup Kirke); Religionen (Vor Frelsers Kirke, Kbh.); Scene af Ossian; Amor optaget hos Anakreon (efter Anakreons 3. Sang) (begge Thorvaldsens Mus.); Udkast til Dekoration af Universitetets Forhal (Kunstindustrimus.). Litterære Arbejer, polemiske Skrifter: Beskrivelse over Hr. Høyers Maleri indsendt fra Rom til det Kongl. Maler-, Bildhugger og Bygnings-Academie i Kiebenhavn (1811); Christian den Fjerde og Tycho Brahe (1815); Tilegnet Det Kongelige Kunstacademies Medlemmer og unge Kunstnere (1821); Bidrag til det Kgl. Kunstacademies Annaler (1825); Andet Bidrag (1826); Anmeldelse om mine seneste Arbeider (1832); desuden Bidrag i Dagen, 1821, 24, 25, 27; Conversationsbl., 1824 (adsk. Artikler); Adresseavisen, 1829, 30 og Raketten 26.Marts 1833.

Personligt og kunstnerisk knyttede C. F. Høyer sig fra først af helt til Abildgaard, hvis Stil han efterlignede, og hvis Motivkreds han gjorde til sin. Han havde imidlertid ikke saadanne Evner, at han kunde forny Abildgaards Kunst, tværtimod blev hans Arbejder kun en saare mat Genklang af Forbillederne. Over for den nye Udvikling i dansk Kunst, som begyndte med Eckersbergs Hjemkomst, stod,han fremmed, overbevist om, at han alene udtrykte den store Kunsts Ideer. Han søgte Gang paa Gang at blive Prof. ved Akad., men forgæves, og Bitterheden herover vendte sig imod Akad. og især dets Direktør C. F. Hansen, og gav sig Udslag i en Række polemiske Indlæg (se under Arbejder), der bl. a. medførte, at Akad. 1826 ekskluderede ham. 1835 søgte Universitetets Bygmester, P. Malling, at gennemføre, at H. kom til at dekorere Universitetets Forhal. Planen blev dog kuldkastet, og Constantin Hansen og Hilker fik Arbejdet overdraget. (H.O.)L.S.

Breve i Det kgl. Bibliotek. - Beskrivelse over Hr. Højers Maleri, indsendt fra Rom til det Kgl. Maler-, Bildhugger og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn, 1811; Jacob Behrend: Kgl. Historiemaler Høyers Skisalme, 1835; C. A. Muhle: Mere om Decorationen i Universitetets Forhal, 1835; H. N. Clausen i Dansk Ugeskrift, 1836, 65-72; E. Hannover: Eckersberg, 1898; samme: Constantin Hansen, 1901, 95-97; Meldahl og Johansen, 1904, 163-69; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, 1917, 7-12; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 263-64; Skat Arildsen sst. 3. Rk. 1, 1934-35, 456; Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. Il, 1943, 157.

Høyer, Cornelius, .1741-1804, Miniaturemaler. F. 1741 ved Hellebæk, døbt 26. Febr. i Tikøb, d. 2. Juni 1804 i Kbh. (Nic.). Forældre: Mester ved Hammermøllen Anders Nielsen H. og Anne Maria Jensdatter. Gift 15. Okt. 1773 i Kbh. med Frederikke Christiane Fortling, døbt 7. Nov. 1755 i Kbh., d. 31. Jan. 1829 sst., D. af Arkitekt J. F. (s. d.) og 3. Hustru.

Uddannelse: Elev af Akad. i Kbh. 1754-64; Præmie for 1756; 1758 den lille, 1759 og 63 den store Sølvmed. (den sidste +for at encouragere ham*, der uden Held havde konk. til Guldmed. som Historiemaler); Elev i Miniaturemaling af Andreas Thornborg, senere af Akad. i Paris og Jean Baptiste Masse sst.; paavirket af Johan E. Alphen. Rejser: 1764-68 med særligt kgl. Stipendium til Paris og Italien, Dresden (Pas 25. Aug. 1764); c. 1772 Slesvig; 1781 S. Petersborg, Warszawa; Forsar-Eftersar 1783 Stockholm; 1787-90 Berlin, Paris; 1797 S. Petersborg (med Otto Blome) og formentlig i Sverige; Juli 1802 Sverige. Udstillinger: Salonen 1769, 1778, 1794; Sep. udst. 1817; Rokoko-Udst. i Industrifor. 1891; Teaterudst. 1898; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Udst. af Akad.s Kunstværker 1929 (Kunstfor.); Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegninger 1942 (Kunstfor.). Udmærkelser: 1768 Akademimad i Dresden (men foreløbig forkastet som Akad.medl. der); 1769 agreeret ved Akad. i Kbh., 1770 Medl. af samme; 1776 Kancelliraad; 1781 Justitsraad og tit. Prof.; ved sin Død Æresmedl. el. Medl. af Akad. i Berlin, Dresden, Wien, Florens, Stockholm, S. Petersborg og Bologna. Em, beder: 1770 Hofminiaturemaler; 1777 Akad.sekretær (efter 1772 mod Akad.s Ønske at have søgt at blive adjungeret Biehl, men opnaaet Ekspektancen); tog sin Afsked efter Strid med Abildgaard Febr. 1804.

Arbejder: Fik 1759-62 Betaling for +ovidske* Stykker og bibelske Historier i Miniature; 176364 for 5 Miniaturer af Kongen og et af Prinsesse Vilhelmine Caroline (antagelig findes begge Typer paa Fr.borg); Joh. Jacob Brandt (1758, Kunstmus.); En liden romersk Tegner, En romersk Jæger og En liden musikalsk Romerinde (alle 1767, sst.); Saskia (efter Rembrandts Maleri i Dresden, 1768, sst.); Dronn. Caroline Mathilde (1768; og fl. Gange senere; et fra c. 1770 paa Amalienborg); Saly (1769, tilp. Akad.; Medl.stykke); C. G. Pilo (1770, sst.; Forarb. paa Kunstmus.); Fr. VI som Barn (1769, Amalienborg; Gentagelse(?) Fr.borg); Psycbe ved Eros' Leje (1771(?), Medl.stykke til Akad. i Dresden); Henrik Hielmstierne (Fr.borg); Heinrich Schimmelmann (c. 1775 sst., Stik derefter af T. Kleve); Prinsesse Louise (c. 1775, Rosenborg; Tegn. i Kbst.saml.); Arveprinsessen (Rosenborg); Peter Cramer (posthumt(?), Fr.borg); Charlotte Biehl (sst.); H. ReedtzThott (Gaunø); udf. Forlæggene (1775-79) til Clemens' og M. Haas' Profilstik af Kongehusets Medlemmer; Den svenske Kongefamilie paa Raga (1783, Gripsholm; 1784, Amalienborg); Dronn. Sophie Magdalene af Sverige (Rosenborg; kaldet Dronn. Hedvig Elisabeth); Hedvig Elisabeth som Prinsesse (Gripsholm); Prinsesse Sophia Albertina (sst.); Gustaf IV som Barn (Fredensborg; Nationahnus. i Stockholm - stundom fejlagtig henført til N. Lafrensen); Mare. Aurel. Abildgaard (c. 1785, Kunstindustrimus.); Louise af Darmstadt (1788, tilh. Storhertugen af Hessen); Dronn. Marie (før 1794, Rosenborg); A. P. Bernstorff (c. 1793, Fr.borg); Frk. I. de Leth (sst.); Admiral Hoppe (sst.); Otto Blome (Kopi efter Roslin, sst.); Miniaturer med rent figurlige eller historiske Scener (Kunstmus.). Det vides, at H. ogsaa malede Emailler og Pasteller, men saadanne er endnu ikke identificerede; Tegn. i Kbst.saml. og paa Fr.borg (bl. a. Christiansø, 1797). M. Haas har efter H.s Forlæg stukket Kølpin (1786), O. F. Muller (1776), Lor. Spengler (1776) og Isidor Blancus (1775); desuden har T. Kleve stukket Caroline Walter. Paa Kunstmus. findes en Snes af H.s Miniaturer, paa Fr.borg nogle og tredive, desuden i Nationalmus., Stockholm.

Akademiet lærte Corn. Høyer Tegningens Stramhed, og han fortsatte sin Uddannelse der, ogsaa efter at Baurenfeind 1759 blev foretrukket for ham som Medl. af Niebuhrs arabiske Ekspedition. H.s Vej som Historiemaler var kun lidet frugtbringende - han havde dog stadig derfra en Tendens til den talende Gengivelse. Miniaturen blev hans Felt. Fra Thornborg arvede han Foltmars Sans for Indordning af Figurerne mellem fremtrædende Omgivelser. Hans første Arbejder viser, hvis de er rigtigt identificerede, en omhyggelig Kunstner med paafaldende Evne til at gennemføre en Helhed, med en sjælden Farvesans og udpræget Interesse for Detaillering, men uden Personlighed til at gengive Udtryksfuldhed og opbygge en Karakteristik. Maaske har det været hans formelle Egenskaber, som tiltalte den store Mester Massé; thi denne udmærkede ham meget og bestemte, at han skulde fuldende hans Familiegalleri i Miniature. Masses Maner var for gammeldags for H.; med Rosalba Carriera var der allerede et Par Snese Aar tidligere sket et Omslag i Miniaturemalingens Teknik; der lagdes nu mere Vægt paa det maleriske og store formdannende Strøg fremfor den stive, forsigtige Pointillering. Østrigeren Alphen, som da var i Paris, førte Maneren videre; han var H.s Ven. Parisopholdet og Rejsen gav H. mere end en forbedret Teknik; han fik Evnen til at anbringe Figurerne elegant og Sansen for Anvendelse af renere Farver udviklet. I Slutn. af 1770'erne skete der et Omsving i hans Stil, maaske, som Gustav Lorenzen mener, først paa hans første Sverigesrejse (1783) under Indflydelse afN. LafrensenskeVærker. HansArbejder bliver livfuldere, Penslen mere udtryksfuld, fx i Stofbehandling. Han arbejder paa at lægge mere Karakter i Portrætterne, mere Ynde over Opstillingen. Han gjorde før kun Portrætligheden behageligere - samtidig med at han ved Karikatur paa Elfenbenets Bagside kunde revanchere sig for sine Smigrerier - nu fremføres Figuren ofte næsten genremæssigt frit. Et nyt Skridt medførte Udenlandsrejsen i Slutningen af 80'erne. Her blev han paavirket af P. A. Halls Teknik med den vandfyldte, tonegivende Pensel og anvendte en Tid ogsaa virkningsfuldt dette tekniske Raffinement; hans sidste Arbejder synes hans bedste. Faa danske Kunstnere har naaet et saa betydeligt Ry som H., og han har stadig kunnet hævde Stillingen som en af vor Kulturs dygtigste Miniaturemalere. Fagligt set meget dygtig, overordentlig interesseret i at tilegne sig de nyeste tekniske Finesser og med megen Sans for det udtryksfulde i Opstillingen og i Arrangement, vel bevandret i sit Aarh.s udenlandske Kunst.

H. var overordentlig selvfølende, let at fornærme og da grov og fræk, stundom formelig forrykt (maaske, som antydet, paa Grund af Sukkersyge). Det skyldtes vel for en Del disse Svagheder, at han ikke fik større Indflydelse blandt Tidens Kunstnere, og at hans voldsomme Opposition mod Abildgaard endte med hans fuldkomne Nederlag.

Der er for Tiden en vis Tilbøjelighed til at tillægge H. ethvert godt dansk Miniaturebillede fra sidste Halvdel af 18. Aarh.; det mas man dog være varsom med; thi dels malede flere ringere Kunstnere i hans Stil, dels har W. A. Muller udført Miniaturer, der farvemæssigt kan staa paa Højde med H.s (men dog er helt

forskellige i Malemaade). I Sverige og Finland er man tilbøjelig til at henføre ringere

Arbejder til hans Pensel. O.A.

Beskrivelse over endeel Miniaturer og andre Malerier, forfærdiget af Corn. Høyer, 1817; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, 1267-75, 1283-90; Meldahl og Johansen, 1904, 74, 88, 96, 98, 126, 127; E. F. S. Lund, IV, 1912; Gauno, Kat. 1914, 134; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-lI, 1922; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; L. Swane: N. Abildgaard, 1926; samme: J. F. Clemens, 1929; V . Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1, 1935; G. Lorenzen i K. Aa., 1933-34, 40-70 (med Litt.henv.); 1937, 11 7; 1939, 115-19; L. Swane sst., 1937, 60-62; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; Berl. Tid. Søndag 25. Okt. 1936; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Torben Holck Colding i Åg., 1946-47, 9-56,

Høyer; P., c. 1850, Maler, har sign. et Maleri paa Fr.borg af Fantasiøen ret nøje i Overensstemmelse med Træsnittet efter en Tegn. af G. E . Libert, som 1863 fremkom i 111. Tid.

O.A.

Høyer, Vilhelm Julius, 1827-1905, Maler. F. 7. Aug. 1827 i Kbh., d. 24. Nov. 1905 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Spisevært Christian Vilhelm H. og Ane Dorthea. Burchart. Gift 15. Maj 1855 i Kbh. ined Jutta, Aurelia, Marie Thillesen, f. 26. Febr. 1836 i Kbh. d. 19. Febr. 1905 paa Fr.berg, D. af Tømrer Jens T. og Ellen Hansen.

Uddannelse: Malerlærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik; besøgte Akad. Jan. 1842Jan. 1848 med en Afbrydelse fra Jan. til Okt. Kvartal 1847. Rejser: 1864 (for Reiersens Stipendium) og 1873 til Udlandet. Udmærkelser: Anerkendelsesdiplom paa Nord. Udst., Kbh. 1888 som Porcelænsmaler. Udstillinger: Charl. 1857-76 (3 G. m. 3 Arb.); Nord. Udst. 1888,

Arbejder: Formælingsvasen (1868); Roser (1875, Bing & Grøndahls Mus.); Udst. Malerier baade paa Porcelæn og i Olie.

Indtil 1854 var H. knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik, derefter til Bing & Grøndahl, hvor hans største Opgave blev Formælingsvasen til Fr. VIII og Dronn. Louise, som han s. m. Otto Bache udf. 1868. N. A. blev han Overmaler ved Fabrikken. T.H.C.

Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, 1903, 84.

Høyrup, Paul (ved Daaben Jørgensen, Paul Høyrup), f. 1909, Tegner. F. 29. Dec. 1909 i Fredericia. Forældre: Overpakmester ved Postvæsenet Anton Nicolai Jørgensen og Valborg Esther Høyer. Gift 1° 29. Juni 1935 i Hillerød med Kattuntrykker Mille Anker Møller, f. 14. Aug. 1913 i Hillerød, D. af Direktør Charles A. M. og Kaja Sperling. Ægteskabet opløst. 2° 15. April 1947 i Gentofte med Bodil Danholt, f. 21. Jan. 1912 i Gentofte, D. af Skibskaptajn Carl. D. og Inger Lund.

Uddannelse: Student; Elev paa Emil Rannows Tegnesk. Okt. 1927- Aug. 1930. Rejser: 1931, 32 og 33 Paris; 1934 Belgien; 1936 Berlin; 1937 Stockholm; 1938 og 39 Holland, Belgien, Frankrig. Udstillinger: Sep.udst. 1936 (s. m. Siegfried Cornelius), 37.

Efter en kortere Tid at have arbejdet med Maleriet har Paul Høyrup nu udelukkende helliget sig Tegnekunsten. Han har haft forsk. typografiske Opgaver for Berl. Tid. samt tegnet Illustrationer til Berl. Tid., Politikens Magasin og Social-Demokratens Søndag. Hans

Hovedvirksomhed har dog været som Bogillustrator og Tegner af Bogomslag. og af hans

Arbejder paa dette Felt kan nævnes: Dennis Wheatley: Kambysses Skatten (1945), Bruce

Marshall: Fryd og Herlighed (1946), Upton Sinclair: En Verden gik under (1946) og Nor-

man Collins: London min By (1946) samt Jubilæumsskrift for C. W. Obel (1937). For

nylig er han begyndt at arbejde med Dekoration af Fajance for A/S Fuurstrøms Fajance-

værk (Nymølle Keramik). I.H.N.

Høyrup, Svend Gunnar, f. 1897, Arkitekt. F. 30. Aug. 1897 i Hellerup. Forældre: cand. polit., Assistent, senere Direktør i Dansk Folkeforsikringsanstalt Christen Andreas H. og Dagmar Ohlsen. Gift 17. Dec. 1922 i Holbæk med Else Brandt, f. 26. Sept. 1896 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Oberst Anton Carl Ludvig B. og Johanne Hoffmeyer.

Uddannelse: Student 1919; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk. i Odense; opt. paa Akad. Okt. 1921; Elev af Edv. Thomsen; Afgang Jan.1928; Medarbejder hos Axel Preisler 1923-27 og hos N. P. P. Gundstrup 1927-30. Rejser: 1922-23, 25 Frankrig; 1922-23 Italien, England m. fl.

Arbejder: A/S Dansk Folkeforsikringsanstalts Haveboligkvarter i Kastrup (1933); Ombygn. af A/S Dansk Folkeforsikringsanstalts Hovedkontor (1937); Torvegaarden, Chr.havns Torv med Atlantic Biografen (1940-41); Ombygn. af Nyhavn 67 (1944-45); har desuden arb. med Exlibris. Red.

Ark. U., 1.933, 141-44 (Haveboliger i Kastrup); Ark. X, 1936, 143 (f.) (Amager Haveby); 1942, 52-56 (Torvegaarden).