Weilbachs Kunsterleksikon J

Jacob, - 1600 -, Bygmester, fuldendte fra Aar 1600 Bykirken i Sønderborg, hvis Ombygning var planlagt eller paabegyndt 1699 af Peter de Castella (s. d.). C.A.J.

Haupt, 111, 1889.

Jacob!, - 1734 -, Bhgr., fik 1734 Betaling for 12 udskaarne Træ-Ørne til den store Sal paa Hirschholm; Hovederne, af Marmor, udførtes af Didrik Gereken (s. d.). B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184.

Jacobs, Hans, - 1631-42-, Maler fra Lunden i Ditmarsken, leverede Enkehertuginde Augu-

sta af Gottorp en Række Kostumemalerier fra Hertugdømmernes forsk. Egne og Hertuginde

Maria Elisabeth forsk. Malerier. 1640 fik han Betaling for Enkehertugindens, 1642 for Her-

tugens og Hertugindens Portrætter; det synes dog at være Kopier, og de blev ikke højt betalt. O.A.

Harry Schmidt: Gottorper Künstler, 1, 1916 (Quell. u. Forseh. IV); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 18.

Jacobs, Severin, - 1563 -, Bygmester, vides at have opført det senere stærkt ændrede Skib i S. Peters Kirke, 20 km fra Tønning.

O.N.

Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Jacobsen, A. Severin, se Jacobsen, Severin.

Jacobsen, Andreas, - 1698 -, Snedker i Trälleborg, signerede 1598 s. m. Malmømesteren Daniel Tommisen (s. d.) Prædikestolen i Rengs Kirke. C.A.J.

Jacobsen, Arne Emil, f. 1902, Arkitekt. F. 11. Febr. 1902 i Kbh. Forældre: Grosserer Johan J. og Pouline Salmonsen. Gift 1 ° 19. Febr. 1927 i Charlottenlund med Marie Jelstrup Holm, f. 27. Dec. 1902 paa, Fr.berg, D. af Skibskaptajn August Ingemann H. og Thora Jelstrup. Ægteskabet opløst. Gift 2° med Jonna Møller, f. 5. Okt. 1908 i Kbh., D. af Kapelmester Andreas Mads Hansen M. og Johanne Kirstine Petersen.

Uddannelse: I Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. 1919; Afgang 1927; lille Guldmed. 1928 (Nationalmuseum i Klampenborg). Stipendier: Zach. Jacobsen 1930, 35. Rejser: 1925 Frankrig og Italien; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1927-41, 43-44, 46-48; Paris 1925; Forum 1929 Byggeog Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942 og 44 samt i Kunstindustrimus., Kbh., 1948 (Kattuntryk); Haag 1948. Udmærkelser: Sølvmed. i Paris 1925 (Møbler); C. F. Hansens Pr. 1927 ; Eckersbergs Med. 1936. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937.

Arbejder: Eenfamiliehusene C. V. E. Knuthsvej 9 (præmieret 1927) og 11 (1926-27); eget Hus,GotfredRodesvej 2(1928-29);@Fremtidens Hus@ paa Bygge- og Boligudst. i Forum 1929 (s. m. Flemming Lassen; efter Konk.); Benfamiliehusene Ole Olsens Allé 28 (1930), Baunegaardsvej 22 (præmieret 1929) og 81 (1930), Tranegaardsvej 25 (1930-31) og Klampenborgvej 37 (1931) ;Bellevue Strandbad (1932; efter Konk. ); Eenfamiliehusene Hegelsvej 4 (1932), 8 (præmieret 1930), 17 og 18 (1933) og Anemonevej 48 (præmieret 1933) ; Bebyggelsesplan for Arealerne ved Gl. Bellevue, Klampenborg (1933); Boligbebyggelsen Bellavista, Strandvejen 407-433 (1933-34, præmieret); Dragør Sydstrands Badeanlæg (1934, senere nedrevet); Eenfamiliehusene Hoffmeyersvej . 29, Hegelsvej 3 og Ordruphøjvej 30 (alle 1934) samt Parkovsvej 7 og 19 og Kratvænget 11 (193435); Tennishal for Hellerup Idræts Klub, Hartmannsvej (1935, præmieret 1937); Novo Terapeutisk Laboratorium, Fuglebakkevej 115 (1934-35); Landmandsbankens S. Stefan Afd., Nørrebrogade 160 (1935; Eckersbergs Med. 1936) og S. Jørgen Afd., Vester Farimagsgade 37 (1937-38); Bellevueteatret med tilh. Restaurant (1935-36, præmieret 1937); Benfamiliehusene, Jægersborgalle 44 (præmieret 1936), 57 (1936) og Ordrupvej 185 (1938, præmieret); Stellings Hus, Gl. Torv 6 (1937-38); eget Sommerhus ved Sejrø Bugt (1937-38) Service Station ved Kystvejen, Skovshoved Havn (1938) ; Aarhus Raadhus (1. Pr. 1937, opf. 1939-42, s.m. Erik Møller); Gentofte Stadion, Anlæg og Bygninger, Jægersborg (1941-42, efter Konk.); Søllerød Raadhus (1. Pr. 1939, opf. 1940-42, s.m. Flemming Lassen); Boligbebyggelse ved Jægersborg Allé og Hj. af Annettevej (1939); Ibstrupparken, Ibstrupvænget ved Hørsholmvej i Jægersborg (194041) ; Omklædningsbygninger ved K.F.U.M.s Idrætsanlæg i Emdrup (1941-43); Kædehuse, Ellebæksvej 21-39 og 22-36 (1943, præmieret); Rækkehuse, Hørsholmvej 53-67 og paa Ørnegaardsvej (1943) samt Ridebanevang 26-28 og 21-35 (præmieret 1945) ; Fiskerøgeri ved Odden Havn (1943). Arbejder i Sverige 194445: Hus for Ebbe Munck i Arild; Generalplan for Nordiska Kompagniets Fabrik, Nykoping; Kattuntryk (heraf 15 i Nationalmus., Stockholm). Har desuden tegnet Møbler bl. a. Kurvemøbler og forsk. Kunsthaandværk o. lign.; endvidere Rustbiler for Dansk Ligbrændingsforening (efter Konk. 1931, s. m. Flemming Lassen).

Projekter: Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (2. Pr. 1936, s. m. Flemming Lassen); Lyngby Raadhus (1938, s. m. Flemming Lassen, indkøbt); Tribune ved Charlottenlund Traverbane (1. Pr. 1939, s. m. Ingeniørfirmaet A. Jespersen og Søn); Vitus Bering Monument (3. Pr. 1941. s. m. Anker Hoffmann); Raadhus i Skagen (2. Pr. 1942, s. m. Flemming Lassen); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946); Teaterbygning i Fredericia (2. Pr. 1946); Skovpavillon i Hobro (1. Pr. s. m. Nils Koppel 1946); Bygn. for Handels- og Kontoristforeningen (indkøbt 1948).

Arne Jacobsens første Huse var paavirket af Ivar Bentsen (store Udhængstage); senere viser han sig i sit eget Hus (Gotfred Rodesvej 2) og i Fremtidens Hus paa Forumudst. 1929

paavirket af Le Corbusiers Funktionalisme, som han i senere Arbejder behandler frit og

overlegent artistisk (Bellavista, Klampenborgvej 37 og Stellings Hus). Samtidig med at han

arbejdede i denne Retning, begyndte han allerede først i 30'rne i sine Villaer at udforme en

selvstændig dansk Funktionalisme, hvis Kendetegn er Gulstensfagader uden nogen som helst fremspringende Led, Tegltage med lav Hældning og usymmetrisk Planudformning. Disse

Arbejder, især de sidste har haft stor Indflydelse paa Udviklingen af det danske Eenfami-

liehus og dannet Skole blandt samtidige og yngre Arkitekter. A.G.J.

Ark. M., 1928, I1, 14-15 (Hus i Hell.), 189-92 (Guldmed.); 1929, 20 og 30-31(Enghaven), 44(Flagdekoration), 238(Fremtidens Bolig), 246-47 (Bar); 1932, 68-73 (2 Villaer og eget Hus), 126-32 (Bellevue); 1933, 222-23 (Klampenborgvej 37); 1934, 141-45 (Bellavista); 1935, 48 (Villa); 1936, 215-20 (Novo Terapeutisk Laboratorium), 233-34 (Forslag til Stadion 1 Gentofte); 1937 17-25 (Bellevue Teatret), 182-86 (Landmandsbankens Afd., Nørrebrogade 160); 1938, 112 (eget Hus ved Sejrø Bugt), 125-32 (Stellings Hus, G1. Torv); 1940, 21-32 (Konk. om Søllerød Raadhus); 1943, 29-42 (Søllerød Raadhus), 101-03 (Idrætsanlæg, Emdrup), 107-09 (Omklædningsbygn., Gentofte Stadion); 1944, 115-16 (Villa 1 Hell.), 149-72 (Aarhus Raadhus); 1946,46-47 (Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1928 48 (Villa i Ordrup); 1936, 96 (Eckersbergs Med.); 1937, 166-66 (Raadhus i Aarhus); 1938, 235-36 (Lyngby Raadhus, Forslag); 1939, 29 (Service Station), 108 og 177-82 (Chart. Traverbane), 144 (Søllerød Raadhus);1941, 11 og 46-47 (Sportshal for K.F.U.M. i Emdrup), 252 (Vitus Bering Mindesmærke); 1942, 241-47 (Raadhus i Skagen), 259 (Gentofte Stadion); 1944, 185-87 (Fiskerøgeri, Odden Havn); 1946, 167-68 (Teater i Fredericia), 229-30 (Skovpavillon, Hobro); 1948 6(>-67 (Rækkehusbebyggelser 1 Klampenborg og Vedbæk); Arne Jacobsen i Saml., 1940, 93-96 (Ibstrupparken), 96-97 (Søllerød Raadhus); Arne Jacobsen i Saml., 1939, 100-03 (Bellevue); Johan Pedersen i Nyt T. f. Kunstind., 1948, 34-36 (KattunTryk); Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 36-38, 41-42.

Jacobsen, Niels Axel, f. 1896, Arkitekt. F. 27. Okt. 1896 i Odense. Forældre: Arkitekt Niels J. (s. d.) og Hustru. Broder til Viggo B. J. (s. d.). Gift 9. Sept. 1924 i Asperup med Helga Kaad Friis, f. 22. Aug. 1894 i Enslev Sogn., D. af Forpagter senere Inspektør Arnold Jørgen Mathias F. og Anna Esmann.

Uddannelse: Tømrersvend 1915; dimitt. fra Odense Tekn. Skole 1915; opt. paa Akad. Sept. 1916; Afgang Jan. 1924; har tegnet hos Valdemar Schmidt, F. C. Harboe, Sven Risom, Konduktør hos sin Fader Niels Jacobsen, bl. a. ved Odense Domhus (1919-21), Udvidelse af Odense Sygehus (1927-28) og H. C. Andersens Mindehal (1929-30); fra 1924 selvstændig Virksomhed i Odense. Rejser: 1921 Italien; 1930 Sverige; 1930 Italien. Udstillinger: Charl. 1945. Hverv: Sekretær i Akad. Arkitektfor.s Afd. for Østifterne; Formand for Stiftelsen af 18. Sept. i Odense; Medlem af Bestyrelserne for Fr. VII.s Stiftelse, Kunstudst. i Odense og Odense Teater.

Arbejder: Stiftelsen af 18. September i Odense (1924-25); Odense Amts og Bys Sygehus' Tuberkuloseafdeling (1931); Odense Elektricitetsværks Havnecentral (1931, s. m. Jens Christensen); Kedelbygn., sst. (1936-37); Radiumstationen i Odense (1936-37, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller); Ombygning af Folkebanken i Aabenraa (1937-38); Kapel paa Odense Assistens Kgd. (1937-38); Lægebolig ved Odense Amts og Bys Sygehus (1938-39, 1. Pr.); Bygninger for A/S Det borgerlige Byggeselskab (1942); Bygninger for A/S Borgernes Boligselskab (1943). Projekter: Lig- og Begravelseskapel paa Odense Kgd. (2. Pr. 1924); Kommuneskole i Odense (1. Pr. 1925). Red.

Vore Kirkegaarde, 1938, 65-68; Ark. M., 1939, 54-56 (Udvidelse af Sygehus i Odense); 1942, 163-65 (Kapel i Odense).

Jacobsen, Carl Ludvig, 1835-1923, Bhgr. F. 24. Jan. 1835 i Moss, d. 18. Dec. 1923 paa Bygdø. Forældre: Tømrermester Hans Jørgen J. og Inger Hendriksen. Gift 26. Jan. 1868 paa Fr.berg med Louise Amalia Adelaide Petersen, f. 5. Jan. 1843 i Kbh., d. 20. Nov. 1913 i Kristiania, D. af Tjener Ole P. og Charlotte Amalie Reichet.

Uddannelse: Fik 18 Aar gammel Skibslejlighed til Fyn og kom 1853 i Lære hos en Snedker Barth i Odense; udførte nogle Buster, der vakte Opmærksomhed, og sendtes ved privat Understøttelse til Kbh., hvor han blev Elev af H. W. Bissen og Akad. 1860-65; lille Sølvmed. 1861 for Modellering. Stipendier: Norsk Stipendium til Forlængelse af Opholdet i Kbh. 1864. Rejser: 1869-70 Rom; levede siden 1871 i Kristiania. Udstillinger i Danmark: Charl. 1863-68 (4 G.m. 5 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Carl Jacobsens Ophold i Kbh. satte sig Spor i hans Produktion, idet han vedblev ogsaa efter sin Hjemkomst til Norge at fastholde den sen-klassicistiske Tradition, han især i H. W. Bissens Atelier havde tilegnet sig. Han dyrkede med Forkærlighed det idyllisk betonede Genremotiv som i Bronzegruppen Bedstefar kan (1893, Nasjonalgall., Oslo). Hans mest kendte Arbejde er Bronzestatuen af Chr. IV, som 1880 blev opstillet paa Stortorvet i Kristiania. Statuen Andromeda, som udst. paa Charl. 1865 og var det første Arbejde han udst. i Noige 1866, købtes af Karl XV til Slottet i Kristiania, hvor ogsaa senere hans Marmorstatue Ruth (Gips 1894 i Nasjonalgall.)fik sin Plads. Red.

Jul. Lange: Vor Tids gunst, 1873, 377; Jens Thiis: Norske Malere og Bhgr., 1906; Arne Nygård-Nielsen i Norsk biografisk Leksikon, VI, 1934.

Jacobsen, David Jacob, 1821-71, Maler. F. 2. Juli 1821 i Kbh., d. 22. April 1871 i Florens, begr. sst. Forældre: Købmand, Lotterikollektør Juda J. og Frederikke Jacobson. Ugift.

Uddannelse: Kom i Malerlære 1834 og besøgte samtidigt Akad. til c. 1846; modellerede en Overgang hos Ornamentbilledhugger Otto og fortsatte i H. W. Bissens Værksted (fra 1836); ombyttede paa Rørbyes Raad Bhgr. læren med Malerskolen; deltog i Dekoreringen af Thorvaldsens Museum. Rejser: 1856-69 Paris; 1869-71 Italien; Besøg i Kbh. 1860, 63 og 66; Udstillinger: Skandinavisk Selskab 1844 ; Charl. 1849-70 (19 G. m. 42 Arb.); Akad., Stockholm, 1868; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Sep. udst. 1918 (Dansk Kunsthandel) og 1921 (Winkel & Magmissen); 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Fr. VII.s Legat 1867. Hverv: Kommissær for den danske Afdeling ved Verdensudst. i Paris 1867.

Arbejder. Skulptur: Skandinaverne (Gruppe i Gips, udst. 1844). Malerier (delvis udaterede) udst. i Danmark 1849-56: En Snigpatrouille (c. 1850, Fr.borg); Søren Kierkegaard (Blyantstegn., sst.); Søndag Eftermiddag ved Badeanstalten paa Føhr (1852) ; Parti ved Gammelstrand. Udført i Paris 1856-69: Et Billedhuggeratelier i Paris (Hirschsprungs Saml., Gave 1925) ; Gadelivsbillede fra Paris (1857) ; Turcos, der maler deres Gamascher (1860) ; Maler i sit Atelier (1860) ; Scene fra Lejren i Vincennes (1861, Bregentved); Flodlandskab med Mølle; Uden for en Natcafe; Pont Royal (Kunstmus.); Siddende Pige (Aarhus Mus.); Pige med Duer og Under det gamle Egetræ (begge Nasjonalgall., Oslo); Modelstudie (tilh. Fru Fernanda Jacobsen Nylund, Helsingfors); Atelier med cigaretrygende Model; Uden for et Skovløberhus (malet under et Ophold i Danmark; forli. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Komponisten Asger Hamerik (edst. 1868). Udf. i Italien 1869-71: Marcuspladsen i Venedig; Fra en italiensk Landsby; Motiv fra Pompeji. Desuden c. 100 Tegn. dep. i Kbst. saml.

David Jacobsens Ungdomsarbejder er præget af 1840'ernes Folkelivsmaleri. I Paris paavirkedes han af Corot og delte en Tid Atelier med Piasarro (s. d. ). J. besad et afgjort malerisk Talent, og hans Kunst kom ved den intimere Berøring med fransk Kunst, som førte ham ind paa en Dyrkelse af Farven og +Tonen*, til

i visse Træk at være forud for den samtidige danske Kunst, hvad Nutiden med Interesse

har noteret sig. En vis dilettantisk Islæt, som skyldtes manglende Selvtillid, skæmmer dog

ofte hans Arbejder. Modgang og Sygdom forbitrede Tilværelsen for Kunstneren, der til

Slut gjorde Ende paa sit Liv. J.B.H.

Fædrelandet 2. Febr. 1844; Karl Madsen i K. Aa., 1918, 166; Pol. 27. Okt. 1918 (Kronik af Carl V. Petersen); 6. Nov. 1921 (K. Pontoppidan); 9. Nov. 1921 (Kronik af Fernanda Jacobsen Nylund); Berl. Tid. 23. Nov. 1921(Th. Oppermann); Rik. Magnussen i Saml., 1927, 67; Jørgen B. Hartmann sst., 1939, 155-63; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, II, 1941, 16-17; samme: Søren Kierkegaard, set udefra, 1942; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Jacobsen, Egill, f. 1910, Maler. F. 16. Dec. 1910 i Kbh. Forældre: Richard J. og Fanny J. Gift 24. Marts 1939 med Keramiker Jonna Lützhøft, f. 14. Dec. 1910 i Kbh.

Uddannelse: Forb. tilAkad. hos Carl Schwenn; opt. i Malerskolen Sept. 1932; Elev her under Kræsten Iversen til 1933; paa Akad.s Laboratorium under Peder Hald. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1939 og 40; I. R. Lund 1945; Hartmann 1946. Rejser: 1934 og 46 Paris; 1947 Sydfrankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 36-37; Liniens Udst. 1937 og 39 (Studenterfor.); Corner og Høstudst. 1938-41; Grønningen 1944-47; Gøteborg 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nordisk Kunst, Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Unesco 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien, 1947; Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948; Sep.udst. 1945 (Kunstfor.).

Egill Jacobsen er en af de mest fremtrædende abstrakte Malere i Danmark. Hans Udstilling i Kunstforeningen 1945 viste de Faser, Udviklingen i hans Maleri har gennemgaaet: fra statiske Abstraktioner med ret enkle og ligesom +slukkede* Farver til større og større koloristisk Følsomhed og mere udviklet Orkestrering af Billedelementerne. Der kan være visse lyriske Elementer i hans Billeder, men i Almindelighed begrænser de sig til et strengt malerisk Sprog, som er det væsentlige og bærende i hans Kunst, og hvori Masken saa blot altid fremkommer som det givne, uundgaaelige Motiv. Typiske Titler er saaledes Maske, Dobbeltmaske, Græshoppedans. Han er repr. i Kunstmus. med Blaa Linier. Cagnes (1947) samt i Fru Elise Johansens Saml. O.S.

Helhesten, 1941, 40, 83; Harald Leth i Aarstiderne, 1944, 72-74; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45; Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg mødte, 1945, 60-62; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945 (i Anledn. af Udst. i Kunstfor.); Soc. Dem. 27. April 1945 (Pr. Wilmann); J. Zibrandtsen i Paletten, Nr. 4, Gøteborg, 1946; samme: Moderne dansk Maleri, 1948.

Jacobsen, Flora Josepha Christiane, f. 1863, Bhgr. F. 17. Juni 1863 i Frederikssund. Forældre: Malermester Johan Anton August J. og Christiane Frederikke Hansen. Ugift.

Uddannelse: 1897-1900 Elev hos Vilh. Bissen; dimitt. til Akad. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. pas Akad. Marts 1901; Elev af Aug. Saabye; besøgte Akad. til 1907. Rejser: 1910 Tyskland (München, Nürnberg). Udstillinger: Den frie Udst. 1906; Charl. 1906-20 (7 G. m. 7 Arb.); Kunstn. Eft. 191213; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1923.

Arbejder: Mod Lyset (Gips 1906; Udkast til Finsen Monument); Hundegruppe. Grævling med Hvalpe (Gips 1906 pas Den frie Udst. ); Hvilende ung Pige (1910, Statuette, brændt Ler); Buste af Forfatteren Aage MatthisonHansen (modelleret 1912, Gipsekspl. i Rahbeks Mindestuer, Bakkehuset); Mindesmærke over Forfatterinden Jenny Blicher-Clausen (1913, Bronze; Søllerød Kgd.); Spisende Børn (Relief i Gips 1913, Hans Tavsensgades Skole); Buste af Komponisten Adam Krygell (udst. 1913, Marmor); Portrætbuste (1920, Bronze).

Flora Jacobsen har gennem Aarene givet Undervisning og dimitteret en Del Elever til Akademiet. Som Billedhugger har hun især givet sig af med Portrætbuster. Red.

Jacobsen, Johan Georg Christian Viggo Valdemar, f. 1887, Maler. F. 17. Sept. 1887 i Kbh. Forældre: Litograf Johan Frederik J. og Dagmar Nielsen. Gift 18. Aug. 1915 i Espe med Sigrid Fog, f. 16. Sept. 1888 i Øls, D. af Sognepræst, sidst i Espe, Johannes F. og Agnes Christiane Frederikke Rohde.

Uddannelse: I Murerlære i Vejle; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han vilde uddanne sig til Arkitekt; opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1906; gik Eft. 1907 over i Malerklasserne og var Elev her til 1910, bl. a. med Viggo Johansen som Lærer; samarbejdede i Paris 191920 med den meksikanske Maler Diego Rivera. Stipendier: K. A. Larssen 1910; Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Akad. 1916; I. R. Lund 1933; Zach. Jacobsen 1940; Ancker 1943. Rejser:1911 Paris; bosat i Paris 1919-24 (1920 Italien, 1922 Spanien) og 1926-35 (1934 Italien); bosat i Oslo 1935-40, derefter i Kbh. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1910-12, 15-19, 21, 41; Charl. 1912-17; Salon d'Automne, Paris, 1920-29; Salon des Tuileries, sst., 1928-34; Den frie Udst. 1930, 34, 36, 39-41, 43-45, 47; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Oslo 1931; Les artistes de Paris, Bryssel, 1935 ; Budapest, Riga, Warszawa 1936; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. i Kbh. 1915 (Den frie Udst., s. m. 5 andre Malere), 30, 36 (Kunstfor.), 42, i Oslo 1932 og 39. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1936. Embeder og Hverv: Ekstraordinær Prof. ved Akad. i Oslo 1936-40; Medl. af Best. for Kunstfor. i Kbh. 1944.

Arbejder. Malerier: Kvindehoved (1912); Nature morte med hvid Kande og et Fad Æbler (1919); Nature morte, Ferskener (1920); Nature morte, Terpentinflasken (I-II Olie, III Tempera paa Guldbund, alle 1921); Haren (I 1921 II 1922, begge Tempera og Olie; II med Sølvunderlægning); Klosterskolepigen (Tempera og Olie, 1921); Spansk Billede med Køretøj og Sommervarme i Spanien (begge Voksfarve, Toledo 1922); Østerskurven (1923, Kunstmus.); Skaal med Citroner og Appelsiner (1923, Nationalnus., Stockholm); En Eva (Tempera, 1924); Den røde Fisk (Tempera, 1926, Bergens Billedgall.); Bedstemoder (Tempera, 1927) og Nature morte med grøn Kande (Voksfarve, 1930) (begge Nasjonalgall., Oslo); Sovende Barn, Turtelduer (begge Tempera, 1928); Gæssene (Voksfarve, 1929); Portræt af Maler Jean Heiberg (1928-29); Grøn Krukke paa et Bord, abstrakt Maleri (1929); Moder og Datter (1933); Høsten (Fresko-Dekoration i Afskedsrummet i Søndermark Krematorium, fuldført 1938; Forarbejde til samme 1935, Eckersbergs Med. 1936; Model til samme i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Sommeraften (1939, Horsens Mus.); 4 Fresker til Trapperummet i Lyngby Raadhus (1942 ff.); Hjørne i Atelieret (1942 - 43, Kunstmus.); desuden Forarbejder og Tegn. i Nasjonalgall. i Oslo og Bergens Billedgall.; Grafik i Kbst.saml. i Kbh. Arkitektur: Røde Hus, Mørdrupvej, Espergærde (1915 og 18); Jesper Ewalds Hus i Skagen (c. 1920); Højene, Bolbrovej 2 i Rungsted (1925-26) og Adam Fischers Hus, Femvejen 2, Charlottenlund (1934). Litterære Arbejder: En Række Artikler om Kunst bl. a. om Picasso (Kunst og kultur, Hft. 1, 1938), om Bonnard (sst. Hft. 1, 1939), om Realisme og skabende Form i Billedkunst (Samtiden 1940, 359-71), om Mellemkrigstidens Malerkunst og dens Plads i Kunstens Udvikling (Bonytt, Nr. 4, 1944); desuden flere Foredrag om samme og beslægtede Emner.

Georg Jacobsen hører til en Kreds af Malere, der i deres Akademiaar indstilledes paa Figurmaleri i den store Stil i Forbindelse med Vilh. Wanschers Fremtræden. De maatte alle tage Stilling til det +moderne* Maleri, især Kubismen. Opholdet i Paris (jfr. Samarbejdet med Rivera) førte hurtigt J. ind paa et Studium af Mulighederne for en konstruktiv Opbygning i Maleriet. Han gennemprøvede malerisk-stoflige Virkninger, delsi Cézannes Fodspor (Nature morte'r 1919-20), dels i Samklang med tilsvarende Interesser hos Kubismen (Nature morte'r 1921; Forsøg med de primitive Italieneres Tempera-Teknik paa Kridtgrund eller Guldgrund, med Voksfarver; sagligt Maleri i detailleret Diirer'sk Manér). Tillige lykkedes det ham at basere Billedets Komposition paa et Proportionssystem (Toledo-Billederne, En Eva), som "han fastholdt, da han gik over til en virkelighedstro Hverdagsskildring (Billederne 1927-331. Ved sine teoretiske Studier øvede han som Lærer ved Kunstakad. i Oslo stor Indflydelse paa den yngre norske Malergeneration. Hans senere Fresker vidner om Tilknytning til det dekorative, symbolsk tænkte, norske Vægmaleri og afspejler maaske en Tilbagevirkning fra dette. S.S-z.

Ragnar Hoppe i Nationalmuses årsbok, 1929, 131-32; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1936, 197-98; samme i Tilsk., 1937 I, 13-14; Den frie Udst. Kat., 1937, 3; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 696-97; Stefan Viggo Pedersen i Saml., 1939, 77-78; Ivar Benteen i Ark. U., 1939, 145; Otto Gelsted i Konstrevy, 1940, 6-8; Svend Rindholt i Saml., 1941, 147-50 (Int.); Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1943, 661-68; G. J. i Saml., 1943, 187-88 og 1944, 164-65; Otto Gelsted i Konstrevy, 1948, 236-38; Leif Østby: Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 81-82. Dagbladenz: Pol. 28. Febr. 1915 (K. Pontoppidan); 2. Okt. 1930 (Int.); Berl. Tid. 15. Sept. 1930 (Int.); 20. Maj 1936 (Int.); 30. Sept. 1936 (K. Flor); 7. Dec. 1938 (Int.); 21. April 1942 (K. Flor); Dag. Nyh. 3. Okt. 1930 (Int.); 6. Okt. 1930 (Sig. Schultz); Nat.tid. 8. Okt.1936 (Kronik af Sig.Schultz); 7. Dec. 1938 og 24. April 1942 (begge Else Kai Sass); 24. Febr. 1947 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 5. Okt. 1936 (Pr. Wilmann); 24. April 1942 (Folmer Bendtsen); Land og Folk 23. Marts 1947 (Int.).

Jacobsen, Grete, f. 1912, Maler. F. 22. Okt. 1912 i Kbh. Forældre: Arkitekt Holger J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Rostrup Bøyesen; opt. Sept. 1935; besøgt Akad. til Foraaret 1937 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel; lille Guldmed. 1946. Stipendier: I. R. Lund 1941; Bielke 1942; HjelmstjerneRosencrone 1945; Zach. Jacobsen 1948. Rejser: 1925, 32, 36 Italien; 1934 Spanien, Frankrig; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 38-39; Charl. 1938-40, 42-48; Charl. Eft. 1944, 47; Fyens Forum 1940; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1945.

Arbejder: Kvindeportræt (1935); Badescene (1938); Opstilling med Frugter (1939); Mo-

dellerne hviler sig (1940); Landskab (1942); Bakker ved Gilleleje (1943); Pegasus' Fødsel

(1944); Damen i Karnappen (1944); Strandbred (1945, Carlsons Pr.); Modellen spejler

sig (lille Guldmed. 1946). Red.

Jacobsen, Hans Peter Andreas, 1877-1943, Arkitekt. F. 16. Febr. 1877 pas Hejreholm ved Hillerød, d. 31. Dec. 1943 i Kbh., begr. pas Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Proprietær, senere Tegner, Johan Peter Julius J. og Nicoline Krogh. Gift 5. Maj 1907 i Kbh. med Rigmor Beenfeldt, f. 24. Dec. 1883 i Kbh., D. af Købmand Hans Peter B. og Marie Wilhelmine Thorsen.

Uddannelse: Murersvend 1897; Tekn. Sk. 1893-97; opt. pas Akad. Jan. 1898; Afgang Maj 1910; Tegner hos Emil Blichfeldt 18971908; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1908. Rejser: 1903, 05, 13 og 27 Tyskland; 1905 Italien; 1929 Spanien og Portugal; 1931 Paris; 1932 Finland. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1921. Hverv: Kasserer i For. af 3. December 1892, 1900-03 og i Kunstnerfor. af 18. Nov. 1914-22 og 1926-34; Forretningsfører fra 1933 i c. 10 Aar for For. for Erhvervelse af Kunstnerboliger.

Arbejder: Udvidelse af Illum, Østergade (s. m. A. Clemmensen, 1899); Illums Sidefløj, Pilestræde; Rækkehuse paa Cæciliavej, Valby; Opmaaling af Tersløsegaard (for M. Nyrop, 1905); Kontorbygn. Møntergaarden, Gothersgade 49; Porcelænsfabrikken Norden A/S, Valbylanggade 95; Mejeriet Lyshøj, Toftebakkevej 1-11; Skoler i Gladsakse Kommune; Alderdomshjem i Buddinge; Ombygning af Ole Haslunds daværende Hus, Østergade 15 (1918), af sammes Ejendom, Amagertorv 14 (1942); Ombygn. af Bing & Grøndals Ejendom, Amagertorv 4 (1930, s. m. Tyge og E. Foersom Clement); Holdepladser for Slangerupbanen; Landejendommen Høsterkøb; desuden en Del Beboelsesejendomme og Villaer. Red.

Arch. U., 1928, 178 (Rækkehuse; Udvidelse af Illum).

Jacobsen, Holger Alfred, f. 1876, Arkitekt. F. 30. Okt. 1876 i Odense. Forældre: Tjener ved Løveapoteket, senere Forvalter paa Frimurerlogen Henrik Sophus J. og Anna Petrine Marie Hansen Andreasen. Gift 3. Juni 1905 i Kbh. med Maler Sigrid Cock Clausen, f. 12. Dec. 1882 i Kbh., D. af Arkitekt Ludvig C. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Tømrersvend 1895; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. og Brdr. Vermehren; opt. paa Akad. Sept. 1898; Afgang Maj 1905; Medarbejder hos Hans J. Holm; lille Guldmed. 1909 (Et Hovedstadshotel). Stipendier: K. A. Laresen 1904-05; Akad.1909, 12. Rejaer: Som Svend i Tyskland 1895-97; 1905 Tyskland, Italien; 1909 Italien; 1912 Holland; 1913, 25, 32Italien; 1934 Spanien, Frankrig; 1936 Italien; 1937 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-10, 12, 17, 24-27, 29-30, 32-33, 35-40, 42, 44-45, 47; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Stockholm 1918; Kunstn. Eft. 1919; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1926 (for Forslag til Dobbeltscene ved Det kgl. Teater). Stillinger og Hverv: Fra 1910 Kbh.s Kommunes Kirkegaardsarkitekt; Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 191419; Medl. af Akad.raadet fra 1922, af dettes Skoleraad 1925-37, af Udst.kom. ved Charl. fra 1920 og af Censorkomiteen sat. 1918-19; af Uddannelseskommissionen for Arkitekter; Formand for Kunstn.samf.s Arkitektsektion 1925-28.

Arbejder: Missionshus i Reerslev (1906); Bispebjerg Krematorium (1. Pr. 1905; opf. 1906-07; udvidet 1932-33); Taastrup Nykirke (1907); Østre Kapel paa Vestre Kgd. (191213) og Projekt til den ny Terrassekirkegaard, sst. (1921) ; ombygget Cirkusbygningen i Kbh. efter Brand 1914 (senere atter ombygget); Folkehus paa Vestre Kgd. (1915); Ombygning af Kontorbygning og Inspektørbolig paa Assistens Kgd. (1916); Jagthytte ved Glimminge, Skaane for Brdr. Dahl (1917); kommunal Boligbebyggelse, Hj. af Borups Alle og Maagevej (1918); eget Sommerhus i Gilleleje (1919); Kolumbariet paa Bispebjerg Kgd. (1919, udvidet med ny Fløj 1927); efter Hack Kampmanns Død ledet Opførelsen af Politigaarden, Kbh., s. m. H. J. Kampmaren, Aage Rafn og Anton Frederiksen (1920-24); Kapel og Krematorium paa Sundby Kgd. (1924, udvidet 1931); eget Hus, Rosbæksvej 6 (192, præmieret); Sommerhus, N. Strandvej 18 Gilleleje (1928); Villaen, Ceresvej 1 (1928, præmieret); Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen), Torderlskjoldsgade (Projekt 1919, placeret vinkelret paa Teatrets Akse mød en Palladiansk Facade (udsi. 1924) ; nyt Projekt paa Grunden Heibergsgade og Tordenskjoldsgade (udet. 1926, C. F. Hansens Med.); endeligt Projekt opf. 1929-31; præmieret 1932); Ombygning af Det kgl. Teaters Scene og Magasinbygn. (1929-30); Fyens Discontokasses Bygning, Flakhaven, Odense (1929-30); 5-Etagers Huse Hj. af Klareg. og Filosofgangen i Odense (1929-32) ; Aarhuus Privatbanks Bygn., Nygade 1 (1930); Enfamiliehus, Henningsens Alle 45 (1933-34); Hus ved Fyrbakkestien, Gilbjerghoved (1935, senere udvidet); Boligbebyggelsen S. Anne, Filosofgangen 7-9, Odense (1941); Indretning af Lokaler til Akad.s Bygningsskole i Stærekassen og Tordenskjoldagade 1 (1942); Nybygning for Østasiatisk Kompagni, Hj. af Holbergsgade og Niels Juelsgade (1. Pr. 1946, opf. 1946-49). Monumenter: Gravmæle for V. Dahlerup paa Vestre Kgd. (1908); Indgangsparti til Fælledparken med Sidemure og Sokkel for Aksel Poulsens Genforenings Monument i Fælledparken (1929). Projekter: Nationalmuseum og dansk Folkemuseum paa Garderkasernens Eksercerplads ved Rosenborg (Projekt for store Guldmed. 1912); Vandhave ved S. Jørgens Sø (1924); Frederiksberg Tekniske Skole (3. Pr. 1926); Udvidelse af Kunstmuseet (1937); desuden s.m. Ole Jacobsen: Udvidelse af Odense Raadhus (Forslag indkøbt 1938) ; Bebyggelse af Kgs. Bryghus' Grund (indkøbt 1942); Regulering af Raadhuspladsen (1942).

Holger Jacobsen er Elev af Hans J. Holm, men viser allerede i sine tidlige Arbejder stor

Selvstændighed. Ogsaa i sine senere Arbejder følger han sin egen Linie. I Modsætning til

Samtidens glatte Nyklassicisme og den efterfølgende helt profilløse Funktionalisme arbejder J. med kraftig Profilering, der paavirket af Barokken (Michelangelo) dog altid er stærkt personligt udformet med frit formede Led og ofte overraskende Sammensætninger af disse. Han har ligeledes i Modsætning til Samtiden arbejdet med Farven som arkitektonisk Udtryksmiddel. I hans Hovedværk: Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) har han i højere Grad end nogen anden nulevende dansk Arkitekt søgt Samarbejde med Malere og Billedhuggere. Hans originale Form har gjort ham til en Ener i dansk Arkitektur, der ikke har dannet Skole eller haft Indflydelse paa den almindelige Udvikling. A.G .J.

Arch., 1905-06, 77-78 (Bispebjerg Krematorium); 1906-07, 253-54 (Finsene Monument); 1907-08, 365-70 (Taastrup Nykirke), 373-80 (Bispebjerg), 548-49 (Monument for V. Dahlerup); 1910-11, 165 (Forslag til Opstilling af Frihedsstøtten); 1913-14, 158-b9, 161 (Grundtvigsmonument); 1918-17, 149-55 (Cirkusbygn.), 253-55 (Inspektorbolig, Assistens Kgd.), 269-71 (Folkehus, Vestre Kgd.), 381-64 (Guldmedaillearbejde), 417-20 (Udvidelse af Bispebjerg Krematorium); 1919, 182, 189-90 (Karre F ved I31. af Borups Alle og Maagevej), 325-28 (eget Sommerhus, Gilleleje); 1924, 132-34 (Forslag til Talescene); 1925, 197-208 (samme); 1928, 238-38 (Bispebjerg Krematorium), 281-284 (Forslag til Tekn. Skole, Fr.berg), 381-84 (Ombygn. af Det kgl. Teater); Ark. M., 1927, 112-13 (eget Hus); 1931, 173-90 (Stærekassen); 1938, 38 (Villa, Henningsens Alle); 1939, 33-38 (Udvidelse og Ombygn, af Odense Raadhus); 1941, 119 (Bryghus-Konk.); 1942, 14-18 (Bebyggelsen S. Anne, Odense); 1948, 83 (Kbh.s Raadhus); Ark. U., 1928, 209-11 (Statsradiofonien); 1929, 81 (Sommerhus); 1938, 27 (Udvidelse af Odense Raadhus), 78 (Udvidelse af Kunstmus.; Tivoli); 1939, 57 (Bhgr.atelier); 1942, 121, 132 og 137-42 (Raadhuspladsen),239 (Akad.s Bygn.skole i Tordenskjoldsgade og Stærekassen); 1946, 121-24 (Ombygn. af Udst.bygn. ved Charl., Studiehus for Akad.), 256 (70-Aar); Forskønnelsen, 1925, 1-5 (Vandhave ved S. Jørgens Sø); 1928, 1b-18 (Drikkebrønd); 1927, 31-32 (Genforenings Monument), 53 (Postkasse); 1929, 9-18 (Stærekassen); Bygmesteren, 1928, 49-54, 58 (Stærekassen), 163-65 (eget Hus); 1932, 249 (Stærekassen); L. Swane i Tilsk., 1931 1, 81-93.

Jacobsen, J. H., - 1749 -, Maler. To yderst jævne, haandværksagtige Altertavlemalerier, forestillende Nadveren og Korsfæstelsen, i Asserballe Kirke paa Als, er udført af J. 1749. J.P.

Trap, 4. Udg. - Haupt, III, 1889.

Jacobsen, Jens Paul, 1804-51, Arldtekt. F. 9. Marts 1804 i Kbh., d. 23. Okt. 1851 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murersvend Johan Adam J. og Karen Mouritzen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Bygn.sk., hvor han erhvervede den lille Sølvmed. Marts 1825, den store Sølvmed. Marta 1828; indstillede sig 1831 og 33 til Guldmed., som han dog ikke opnaaede. Udstillinger: Charl. 1826-31 (3 G. m. 4 Arb.). Stillinger: Kgl. Bygn.- og Materialforvalter ved Civiletatens Materialgaard i Kbh.

Arbejder: Hovedbygning til Egebjerggaard (tidl. kaldt Einsiedelsborg) paa Fyn (1830);

har givet Tegning til Raadhuse+ i Faaborg (opf. 1839-40 af Jørgen Lang). Red.

Trap, 4. Udg.-Danske Herregaarde, II, 1943, 530.

Jacobsen, Jes, 1862-86, Maler. F. 6. April 1862 i Aabenraa, d. 12. Juli 1886 sst., begr. Pst. Forældre: Skibsbygmester Niels J. og Marie Kjær. Broder til Niels J. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Stod i Malerlære først i Aabenraa, siden i Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. Jan. 1881 til Akad., som han forlod Juni 1884 med Afgang som Maler. Udstillinger: Dec.udst. 1884 (En Smedie); Charl. 1885 og 87 (m. 3 Arb.).

Efter Akademitiden var J. bosat i Aabenraa og malede her nogle Portrætter og Genrebil-

leder. Red.

Jacobsen, K., - 1702 -, Maler.

Et Grisaillemaleri (Gaunø), et retvendt Forlæg til et ikke udført Kobberstik til Ligprædiken over Knud Thott (d. 1702), er signeret K. Jacobsen. Maleriet er helt i Wuchters' Stil og Maner. Man har villet identificere ham med den arkivalsk kendte Christian Contrafejer (Chr. Morhop, s. d. ), som 1683 fik Betaling for et Portræt af Jan Wilckens van Verelt. Et Portræt af denne ' findes imidlertid pas Fr.borg, hvor det har været tillagt en ellers ukendt Maler Johan Meerhout, sikkert en Fejllæsning og Fejlhuskning for Chr. Morholt; men en Sammenføring af denne med K. Jacobsen synes

uholdbar. O.A.

Gaunø kat., 1914 Nr. 867; Barl Madsen i K. Aa., 1917, 38; H. C. Berlng Liisberg 1 T. f, Kunstind., 1894, 94; E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918, 285; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holland. Malere!, 1942, 482; Fr. borg kat., 1943, Nr. 3094.

Jacobsen, Carl Gustav Ludvig, f. 1890, Maler. F. 31. Jan. 1890 i Odense. Forældre: Konditor Carl Emil Frederik J. og Johanne Vilhelmine Roline Werner. Gift 1° 21. Juni 1918 i Kbh. med Ella Mathilde Magdalene Jensen, , 1. Jan. 1895 paa Fr.berg, d. 28. Nov. 1935 i Kbh., D. af Arbejdsmand barl Sophus J. og Emma Nicoline Henriksen. 2° 11. Febr. 1937 i Skovshoved med Ella Jacobsen, f. 21. Nov. 1904 i Stege, D. af Fisker Johannes J. og Lene Marie Jensen.

Uddannelse: Besøgte en Aarrække Tekn. Sk.; stod samtidig i Lære og blev Svend; var en Tid Reklame- og Skiltetegner hos Andreasen & Lachmann; som Maler Autodidakt; tegnede og malede Model paa Croquiskole. Stipendier: Akad. 1923; Reben-Levetzau s. A. Rejser: 1923 Dresden; 1929 Frankrig og Spanien; 1933 Mallorca; 1937 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1919-48 (30 G. m. 102 Arb.); Charl. Eft.. 1922, 31; Kunstn. Eft. 1919; Salonen i Paris 1928, 29; Forum 1929; 18. Nov. Udet. 1937-42; Sep. udet. 0.1918, c. 21, 23, 32, 33, 36, 38, 45, i Stockholm 1936 (navnlig Bellman Kompositioner). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1921 og 27.

Arbejder: Foraar (1926, Maribo Mus.); Fredmanns Epistel Nr. 43 (1929, Aarhus Mus.); Figurbillede (Bornholms Mus.); har deltaget i Udsmykningen af Radiofonens Bygn. paa egs. Nytorv (Stærekassen).

Ludvig Jacobsen begyndte som Illustrator bl. a. ved Dagspressen og tegnede Omslag og

Illustrationer til Martins Forlag. Han havde stor Interesse for gammel Kunst (Goya, Watteau, Delacroix), som han studerede gennem Bøger og siden paa sine Rejser, og dette har præget hans Kunst. Han har navnlig dyrket Figurkompositionen med Emner fra klassiske Skuespil og Operaer (Moliere, Holberg, Don Quixote, Don Juan) og fundet et særligt Speciale i Gengivelsen af Bellmanske Scener. Der kan være noget forceret livfuldt og illustrationsmæssigt over hans rokokoagtige Scenerier, og den stærke brogede Kolorit, han anvender, hviler ikke paa Naturstudium og kan derfor gøre Helheden noget urolig og tilfældig. J. har tillige udført Landskaber bl. a. fra Mallorca, som er franske i Maneren og paavirket af Corot, samt Børnebilleder og Landskaber fra Kbh.s Omegn. H.M.

Berl. Tid. 21. Sept. 1923 (K. Flor); 27. Sept. 1829; B.T. 27. Sept. 1929 (Int.); Ekstrabl. 8. April 1932 (om Forfalskninger af J.s Malerier); Den danske målaren L. J.s utstållning i Stockholm Sept. 1938. Gummesons Kunsthandel, Kbh. 1938.

Jacobsen, Niels, 1865-1935, Arkitekt. F. 14. Sept. 1865 i Aabenraa, d. 31. Jan. 1935 i Odense, begr. sat. Broder til Jes J. (s. d.). Gift 11. Aug. 1893 i Graasten med Christiane Sophie lagdalene Møller, f. 12. Sept. 1872 i Graasten, d. 20. Juni 1908 i Odense, D, af Købmand Bertram Petersen M. og Jenny Sophie Datum.

Uddannelse: Murersvend 1885; s. A. dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1884; Afgang Maj 1890; arb. paa Herholdts, Meldahls og Nyroes Tegnestuer; selvstændig Virksomhed fra 1892 1 Odense. Rejser: 1891 Italien. Udstillinger: Charl. 1898. Embeder og Hverv: 1894-1908 Lærer ved Teko. Sk. i Odense; 1908-25 Medl. af sammel Best.; 1909-25 Medl. af Byraadet (Formand fra 1911).

Arbejder. I Odense: Grand Hotel (den opr. Del 1896-97); Telefon-Centralstationen, Jernbanegade (1897); Teknisk Skole (1899; med Udvidelse 1923); Fyns Forsamlingshus (1900; og efter Brand paa ny 1910); Handelsbanken, Vestergade 12-14 (1900); Ansgarskirken (190102); Ombygn. af S. Hans Præstegaard (1906); Fyns Tidendes Bygn., Fisketorvet (1907); Elektricitetsværket, Klosterbakken (den opr. Del 1908); Højskoleforeningens Bygn., Slotsvænget (1909); Graabrødreplads 6-7 (1910-11); Odense Teater (1913-14); P. C. Rasmussens Varehus, Vestergade 16 (1914); Bispegaarden (1916); 60 Huse i Kræmmermarken for Det borgerlige Byggeselskab (stiftet 1917); Stiftelsen Eilschous Boliger, Lahnsgade (1919-20j; Domhuset ved Ting- og Arresthuset i Albanigade (1919-21); Udvidelsen af Sygehuset for Odense Amt og By (1926-28); H. C. Andersens Mindehal (1929-30); Villaer; uden for Odense bl. a. S. Jørgens Kirke Nord for Aabenraa (1903-04); Nordslesvigske Folkebank i Aabenraa (1911-12) og Taarnet ved Marstal Kirke, det saakaldte Fredstaarn (1920).

Niels Jacobsen var Elev af Hans J. Rolin og Martin Nyroe, for øvrigt mere en praktisk end en kunstnerisk Dygtighed. Hans Forretningsejendom Vestergade 16 i Odense, hvis Facade er noget paavirket af Messeis Wertheim, er et af de første Eksempler paa en saadan Bygning med en +Udstillingsgade* foran den tilbagetrukne Indgang. K.M.

Ark., 1898, 204-08 (Fyens Telefonselskab); 1897-98, 443-45 (Grand Hotel); 1898-99, 301 (Torvehallen pas, Albani Torv og Telefonstationen); 1900-O1, 74-75, 77 (Handelsbanken og Tekn. Skole); Ill. Tid., 1899-1900, 819 (Handelsbanken); 1914-15, 37-35 ( Odense nye Teater); Arch.,1899-1900, 3 (Konk.projekt til Landmandsforsaml.bygn. i Odense); 1900-O1, 1-5 (Tekn. Skole); 1903-04, 245-48 (Ansgarskirke), 325-27 (S. Jørgens Kirke); 1908-07, 85-88 (Thriges Villa i Odense); 1914-16 465-87 (P. C. Rasmussens Varehus); Ark. U., 1935, 41 (Nekr.); Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst i Kunst, II, 1900 (Torvehallen); Hjemmet, 1909, 304 (Odense Elektricitetsværk); Dansk Samvirke, 1909, 441 (Højskolefor.); 1910, 421-22 (Fyns Forsamlingshus); Odense Bys Hist., 1928; Fyns Tid. 2. Febr. 1935 (Nekr.); Victor Hermansen: S. Hans Præstegaard i Odense, 1941, 29-30 (Særtryk).

Jacobsen, Niels Hansen, se Hansen Jacobsen, Niels.

Jacobsen, Ole, f. 1907, Arkitekt. F. 1. Juli 1907 i Kbh. Forældre: Arkitekt Holger J. (s. d.) og Hustru. Gift 7. Maj 1936 i Kbh. med Ellen Kathrine Andreasen, f. 17. Marts 1901 i Sæby, D. af Skibsfører Julius A. og Else Marie Sørensen.

Uddannelse: Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1930; lille Guldmed. 1936 (et folkeligt Teater i Kbh., s. m. Niels A. Knudsen); i øvrigt uddannet paa Faderens Tegnestue; har senere virket i Samarbejde med denne. Stipendier: Akad. 1936; Zach. Jacobsen 1939. Rejser: 1932 Finland, Tyskland, Frankrig og Italien; 1934 Frankrig, Spanien, Holland, Belgien; 1936 Spanien; 1939 Frankrig og Svejts. Udstillinger: Charl. 1926, 36, 40, 44, 47; Ny Udat. og Humoristsalonen 1932.

Projekter: s. m. Holger Jacobsen: Udvidelse af Raadhuset i Odense (indkøbt 1938); Bebyggelse af Kgs. Bryghus' Grund (indkøbt 1942); Raadhuspladsens Regulering (indkøbt 1942); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946); har desuden tegnet en Del Villaer og Sommerhuse. Red.

Ark. U., 1936, 44 (lille Guldmed.); 1938, 27 (Raadhus 1 Odense); 1939, 137-42 (Raadhuspladsen); Ark. Ø., 1939, 33-36 (Raadhus l Odense); 1941, 110 (Bebyggelse af Kgs. Bryghus' Grund); 1946, 63 (Kbh.s Raadhus).

Jacobsen Carl Claudius Palle, f. 1912, Arkitekt. F. 80. Okt. 1912 i Roskilde. Forældre: Købmand Carl J. og Claudia Greiersen. Ugift.

Uddannelse: Realeks. 1929; opt. paa Akad. Okt. 1930; Afgang Maj 1936; selvstændig Virksomhed i Roskilde fra 1944. Stipendier: Akad. 1940. Rejser: 1937 Tyskland og Sverige; 1938 Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1941, 48. Hverv: Medl. af Best. for Kunstfor. for Roskilde og Omegn; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.s Afd. for Østifterne 1948.

Projekter !s. m. Chr., Aage og Erik Holst: Raadhus i Aarhus (2. Pr. 1937); Gymnasium i Herning (3. Pr. 1939); Kirke i Lyngby og Raadhus i Søllerød (begge indkøbt 1939); Akad. Arkitektfor.s og Dansk Ingeniørfor., Konk. om billige Boliger af danske Materialer (præmieret Projekt, 1940); Amtsgaard i Kbh. (3. Pr. 1942); Mosegaardsskolen i Gentofte (1943); Kommuneskole i Horsens (1. Pr. 1945); Bebyggelsesplan i Holbæk (3. Pr. 1945); Næstved Idrætspark (indkøbt 1946) ; Hotel- og Teaterbygn. i Randers (3. Pr. 1947); Kommuneskole i Lyngby (1. Pr. 1948). H.E.L.

Ark. U., 1937, 165 (Raadhus i Aarhus); 1938, 225 (Søllerød Raadhus); 1939, 19-20 (Gymnasium i Herning), 63 (Kirke i Lyngby), 144 (Søllerød Raadhus); 1940, 173 (grisebyggen); 1942, 82-88 (Amtsgaard i Kbh.); 1945, 201 (Kommuneskole i Horsens), 231 (Areal l Holbæk); 1946, 259 (Næstved Idrætspark); 1947, 200 (Teater i Randers); 1948, 118 (Hotel 1 Randers), 122 (Kommuneskole m. m., 1. Pr.), 128 (Handels- og Kontoristfor.); Ark. M., 1940, 21-32 (Søllerød Raadhus), 161 (Benfamiliehus); 1943, 77 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1948, 95 (Statslaanhus).

Jacobsen, Robert, - 1582-85 -, Stenhugger. Fik 1. Juli 1582 kgl. Ordre til at rejse til England for at købe Alabast for 178 Engelotter og arbejdede sidst i samme Aar paa Kronborg, vistnok paa Udbedring af den af Vandet ødelagte Fæstningsmur. 2. Aug. 1583 blev det tilladt Rubbert Stenhugger og hans Selskab at drage, hvorhen de vilde, saa længe Sygdommen varede, men derefter skulde han igen møde og gøre +Skorstenen* og andet Arbejde færdigt. 1584-85 leverede han for 2000 Dl. en Kamin til den store Sal pas Kronborg, som gik til Grunde ved Slottets Brand 1629.

C.A.J.

Utr. g.-Friis: Saml., 1872-78; gane. Brevb. 1580-83, 1903.

Jacobsen, Robert Julius Tommy, f. 1912, Bhgr. F. 4. Juni 1912 i Kbh. Forældre: Skorstensfejermester Robert Arent John J. og Ingrid Benedicte Marie Johanne Petersen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1931 til Amerika som Sømand; 1947-48 Paris. Stipendier: Det danske Kunstnerhus i Paris 1947 (s. m. Richard Mortensen og Egon Mathiesen). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941-45; Høstudst. 1945-46; Abstrakt Kunst, Aarhus, 1944; Helsingfors 1945; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Skandinavisk Kunst, Stockholm, Gøteborg, 1947; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947; Linien II 1947; Linien (II) 1948; Haag 1948; Sep.udst. 1943, 46 og 49 (Kunstfor.) (begge s. m. Richard Mortensen); flere Udst. i Paris bl. a. 1948 i Galerie Bretteau og Galerie Denise René s. m. franske Kunstnere. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1944-45.

Robert Jacobsen arbejdede i Begyndelsen virtuost og elegant i Træ, men er senere gaaet over til at arbejde i Sten med udpræget Stoflighed og benytter sig i Reglen af dæmonisk-dramatiske Motiver: Væsener, Skikkelser og Situationer, der synes at fremgaa af Stenens egen Natur. Han har ogsaa beskæftiget sig med Eksperimentalfilm (spillede 1942 Hovedrollen i Flugten og medvirkede 1943 ved Optagelsen af Hjertetyven).

Under sine Ophold i Paris efter anden Verdenskrig har han tilvejebragt en frugtbar Kontakt mellem nye eksperimenterende franske og danske Kunstnere, der bl. a. har givet sig Udslag i en Udveksling af Udstillinger. Hans sidste Arbejder i Jern visel hans Evne til at trænge ind i en ny haandværksmæssig Teknik og udnytte dens Muligheder inden for hans særlige kunstneriske Felt. O.S.

Ejler Bille i Helhesten, 1945, 158-60; Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg mødte, 1945, 82-84; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945; samme 1 Paletten, Nr. 4, Gøteborg, 1946; samme i Kat. til Sep.udst. 1 Tokanten s. m. Richard Mortensen, 1940; Information 28. Okt. 1948.(Bertel Engelstoft); Nat.tid. 3. April 1949 (S. Schultz); Pol. 6. April 1949 (W. Schwartz).

Jacobsen, Rudolph, f. 1894, Maler. F. 5. April 1894 paa Fr.berg. Forældre: Rovdyrpas-

ser i Zoologisk Have Anders J. og Olivia Augusta Johanne Koefoed. Gift 27. Maj 1921 i

Kbh. med Dagmar Eleonora Vilhelmine Rasmussen, f. 28. Nov. 1887 i Slagelse, D. af For-

retningsfører Jens Peter August R. og Ane Kirstine Thomsen.

Uddannelse: I Malerlære 1909-14 og besøgte samtidig Tekn. Sk., Fr.berg; malede hos Eiler Sørensen 1912-14. Stipendier: Bielke 1920, 21; Akad. 1921; Hjelmstjerne-Rosencrone 1923; Riben-Levetzau 1924; Bindesbøll 1937; Aug. Schiøtt 1941; Benny Claudi-Pedersen 1942. Rejser: 1922 Tyskland, Frankrig; 1926 Færøerne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915; Charl. 1919-48 (30 G. m. 82 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 37, 43, 48; Sep.udst. 1921, 23, 25, 31. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1923; Carlsons Pr. 1934.

Arbejder: Maler sjællandske Landskaber fra Værløseegnen og Interiørbilleder med og uden Figurer; Interiør med Figurer (1923, Maribo Mus.); Landsbygade med Figurer. Vinteraften (Carlsons Pr. 1934), Kirke-Værløse Mølle (tilh. begge Værløse Kommune).

Rud. Jacobsen hører til Værløseskolen, hvis maleriske Indstilling vel nærmest er angivet af Hans Knudsen. Hans Landskabs- og Figurkunst er præget af en jævn Naturalisme, hvor Farven bett' der mindre som Udtryksmiddel end den omhyggelige Modellering af Formen og Interessen for selve Tingene. H.M.

Ekstrabl. 9. Febr. 1921; Nat.tid. 20.~Okt.-1923 (Th. Faaborg); 12. April 1929 (Auktion); B.T. 24. Okt. 1931 (O. V. Borch).

Jacobsen, Axel Severin, f. 1889, Bhgr. F. 5. Nov. 1889 i Kbh. Forældre: Vinhandler Lars J. og Thora Dister. Gift 1° med Gudrun Julie Haste. Ægteskabet opløst. 2° 7. Juni 1924 i Kbh. med Ane Kathrine Larsen, f. 18. Okt. 1897 i Nykøbing S., D. af Entreprenør Otto L. og Kristine Nielsen.

Uddannelse: Exam. pharm.; forb. paa Einar Olsens Sk. samt paa Tekn. Sk.; besøgt Akad. fra April 1911 under C. Aarsleff; Afgang Jan. 1915. Stipendier: Bielke 1916; Riben-Levetzau 1921; Akad. 1923; Charl.s Udst.fond 1930 og 32. Rejser: 1912 Tyskland; 1914 Tyskland, Holland, Belgien; 1924 Italien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1915-48 (30 G. m. 55 Arb.); Charl. Eft. 1922, 48; Kunstn. Eft. 1915, 16, 22; Forum 1929; Sep.udst. Jan. 1947. Hverv: Kontrollør ved Statens Kontrol med Guld- og Sølvarbejder; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1946.

Arbejder: Søvngængersken (Bronzestatuette, udst. 1919); Kvinderov (udst. i Gips 1921, i Bronze 1922); David spiller for Saul (Gips, udsi. 1922); Buster af Forf. Chr. Engelstoft (Bronze, udst. 1925) og af Forf. Tryggvi Sveinbjórnsson (Bronze, udst. 1926); Afrodite og Eros (Gips, udst. 1927) Ursusgruppe (udst. 1929); Ynglingens Drøm (Cement, udst. 1931); Buste af Per Gudmundsen (Cement); Studiehoved i Cement (Pigehoved); Morgen. Statue (Gips).

Severin Jacobsen har modtaget stærke Impulser fra Kai Nielsen. Han er en solid Modellør, med tung Kraft i sin Form. Hans Bronzer er udført med stor Omhu og intim Sans for Materialet. Red.

Jacobsen, Thomas, d. 1739, se Westerholt, Thomas Jacobsen.

Jacobsen, Viggo Bertram, f. 1900, Maler, Bhgr. F. 19. Marts 1900 i Odense. Broder til Axel J. (s. d.). Gift 10. Aug. 1933 i Harridslev ved Randers med Gudrun Nyholm JeppeJensen, f. 7. Sept. 1900 i Harridslev, D. af Sognepræst i Harridslev og Albæk Jens Peter J.-J. og Vilhelmine Christiane Andrea Nyholm.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Odense 1917-19; opt. paa Akad.s Forsk. f. Malere Okt. 1919 og besøgte denne til April 1924 (hos Julius Paulsen og Ejnar Nielsen). Rejser: 1927, 28, 30 Italien; 1933-34 Italien og Paris. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1929; Fyens Forum 1940; Sep.udst. i Kbh. 1934. Hverv: Formand for Foraarsudst. i Odense fra 1944.

Arbejder: Landskabsbilleder; Billeder med Motiver fra Italien og Sydfrankrig (1933-34); Relieffer i Handelsbanken i Odense (Gips) og i Begravelseskirken sst.; Glasmosaikker i Svaneapoteket i Odense og i Den nordslesvigske Folkebank i Aabenraa.

Viggo B. Jacobsen var i sine tidligere Arbejder under stærk Indflydelse fra Læreren A. C. Tersløse. Senere blev han mere frigjort i sin maleriske Udtryksform, søgte i en stadig stigende Grad at faa Farven bragt op til sin højeste Lyskraft. I de senere Aar har han udført en Række store dekorative Relieffer. Disse er mere bestemt af maleriske Lysog Skyggevirkninger end af den skulpturelt opfattede Form. H.M.

Pol. 12. Nov. 1934 (g. Pontoppidan); B.T.s. D. (O. V. Borch); Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935. 110-12.

Jacobsen, Viggo Johannes Frederik, f. 1885, Arkitekt. F. 3. Okt. 1885 i Kbh. Forældre: Tømrermester Frederik Carl J. og Anna Rieke. Gift 13. Maj 1910 i Kbh. med Esther Winckler Hansen, f. 7. Febr. 1886 i Kbh., D. af Tobakshandler Søren W. H. og Augusta Emilie Larsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Skole 1905; opt. paa Akad. Sept. 1905; Afgang Maj 1918; Konduktør for G. Laage paa Fr.berg Hospital (1907-09) og Odense Amts og Bys Sygehus (1909-12); Medarb. hos Alb. Oppenheim 1912-19 bl.a. som Konduktør ved Revisions- og Forvaltningsinstituttet; selvstændig Virksomhed fra 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1916, 17; Dronn. Alexandra 1920. Rejser: 1916. 23, 32 Sverige; 1922, 30 England; 1930, 35-36 Tyskland; 1937 Tyskland, Østrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1938, 41-42, 44-45. Hverv: Leder af Akad. Arkitektfors Retsudvalg 1933-37 og af sammes Voldgiftsret; Medl. af Eksamenskommissionen for Bygmesterskolerne; Undervisningsministeriets Konsulent vedr. Undervisningen paa Bygmesterskolerne og Bygningsteknika.

Arbejder: Ombygn. af den gamle Vandmølle i Skramsø Mølle til Elektricitetsværk (1920, s. m. Alb. Oppenheim; senere omb.), af Jagtslottet Klelund (1920, s. m. Alb. Oppenheim); Christianshus (1921, s. m. Alb. Oppenheim); Metropolteatret, Frederiksberggade 16 (1924, s.m. Alb. Oppenheim, senere ombygget af Viggo Jacobsen og senere igen ombygget af E. Kühn) ; Colosseum, Jagtvej 65 (1925) ; Tri-

angel Teatret, Østerbrogade 70 (1927) ; Mariendalsvej 70-74 (præmieret 1930) ; Ombygning

af Scala Bio, Vesterbrogade 2 E (1932 og 39); Bellahøjskolen, Svenskelejren 18 (opf. 1936,

præm. 1938); Handelshøjskolen, Jul. Thomsensplads 10 (1939); Ombygn. af Arbejdernes

Landsbank, Vesterbrogade 5 (1941) ; Kirkebjerg Skolen, Skjulhøjsallé 58 (indviet 1943, præm.

1946). Red.

Arch., 1921, 245 (Skramsø); 1924, 294-95 (Metropol); Ark. M., 1933, 218-19 (Villa paa Baunegaardsvej); 1938, 164-72 (Bellahøjakolen);1944, 45-50 (Kirkebjerg Skolen).

Jacobson, Ahron, c. 1717-75, Gravør og Signetstikker. F. c. 1717 i Wandsbeck ved Hamborg, d. 11. Dec. 1775 i Kbh., begr. sst. (Møllegade). Gift med Freudche (Frederikke) Nathan, f. c. 1715, d. 5. Maj 17$9 i Kbh., D. af Købmand Nathan David og Pesche (Birgitte) Cantor.

Embeder: Hofsignetstikker 18. Marts 1749.

Arbejder: Udførte 1744-71 en stor Mængde Signeter for Kongefamilien (flere nu paa Ro-

senborg) og Regeringskontorerne, graverede Vaaben i det kgl. Sølvtøj og skar kgl. Portræt-

ter i Ædelsten, bl. a. Chr. VI i Karneol (Rosenborg). G.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184; J. Fischer i T. f. jødisk Hist., I, 1919, 177.

Jacobson, Albert (Aron), c. 1780-1836, Bhgr. og Ædelstenskærer. F. c. 1780 i Kbh., d. 28. Nov. 1836 sst., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Gravør og Medaillør Salomon Ahron J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Lærte antagelig Gravørkunsten hos Faderen; søgte Akad. i Kbh. 1794 (og 97?); rejste til Stockholm og blev Elev af Akad. der (lille Sølvmed. 1798) og af Sergel; søgte atter Akad. i Kbh. 1801-02; lille Sølvmed. 1802. Rejser: 1796-1801 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1817-36 (12 G. m. 18 Arb.); Stockholm 1831. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Nov. 1816, Medl. Aug. 1817; tit. Prof. Dec. 1820; Medl. af Akad. i Stockholm 1829. Embeder: Hofsignetstikker 1817.

Arbejder. Medailloner: Jens Baggesen (1816, bronzeret Gips, Fr.borg); Overhofmarskal Hauch (Medl.stykke 1817, Nationalmus.); Malermester Jens Neuhausen (1828) og Hofraad D. A. Meyer (1829) (tilh. begge Akad.); Buste af Gehejmekonferensraad P. H. Classen (1826). Ædelstenskæringer: Fr. VI (1816 og 23); Dronning Marie (1821); samme, skaaret i Chalcedon (Rosenborg); Prins Christian Frederik (1818); Kejser Nikolaj I (1827); Reliefportrætter af Fr. VII som Prins og Prinsesse Vilhelmine (paa Laasen af en Arbejdstaske) (Rosenborg); kgl. og adelige Vaaben (bl. a. fl. Signeter pas Rosenborg); Medaille over Fr. VI.s Helbredelse 1833. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893.

Jacobson, David Ahron, 1753-1812, Gravør. F. April 1753 i Kbh., d. 12. Dec. 1812 sst., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Gravør og Signetstikker Ahron J. (s. d.) og Hustru. Broder til Salomon Ahron J. (s. d.). Gift 1° Juli 1777 i Kbh. med Sara Leidesdorf, f. i Altona, d. 25. Aug. 1779 i Kbh., D. af David Nathan (L.). 2° i Kbh. med Béle Leidesdorf, Søster til 1. Hustru.

Uddannelse: Lærte antagelig Gravørkunsten hos Faderen og søgte Akad. 1772-73. Embeder: Hofgravør 22. Jan. 1776.

Arbejder: Speciedalere 1787 for Mønten i Altona; Stempel til Majestætsegl (1777). G.G.

J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929.

Jacobson, Angelique Vilhelme (Lili), 1859. 1941, Bhgr. F. 25. Nov. 1859 i Kbh., d. 7. Nov. 1941 i Oxford. Forældre: Løjtnant, senere Kontreadmiral Georges Johan Jacob Preben J. og kgl. Skuespillerinde Louise Frederikke Amalia Larchér. Gift. 14. Marts 1894 i Kbh. med Landskabsmaler Ernest Binfield Havell, f. 16. Sept. 1859 i England, d. 30. Dec. 1934 i Oxford.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Aug. Saabye; opt. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1889; Elev paa Akad. til Jan. 1893. Udstillinger: Charl. 1892 (Portrætbuste, Gips).

Lili Jacobson bosatte sig efter sit Ægteskab 1894 i Udlandet. Hun levede i ti Aar med

sin Mand i Calcutta og skal her stadig have dyrket Billedhuggerkunsten. Senere var hun

bosat i Oxford. Red.

Jacobson, Salomon Ahron, 1755-1830, Gravør og Medaillør. F. April 1755 i Kbh., d. 28. Juni 1830 sst., begr. sst. (Møllegade). Broder til David Ahron J. (s. d.). Gift 19. Maj 1779 i Kbh. med Merle v. Halle, f. 1763 i Kbh., d. 13. Febr. 1803 sst., D. af Guldtrækker Levin Wulff v. H. og Kneudel Cohen.

Uddannelse: Lærte antagelig Gravørkunsten hos Faderen og søgte Akad. 1772-73. Rejser: 1788-90 og 1796-1801 Stockholm; 1794 Gøteborg; 1815 (og tidligere) London. Udstillinger: Salonen 1788; Charl. 1823-28 (5 G. m. 30 Arb.). Udmærkelser: Medl. af Akad. i Stockholm 1788; agreeret ved Akad. i Kbh. Marts 1796, Medl. Juni s. A.; tit. Prof. 1820. Embeder: Hofgravør 22. Jan. 1776; konstitueret Stempelskærer for Mønten i Altona 1799-1801.

Arbejder skæret i Chalcedon: Staaende Apollo (Medl.stykke 1796); Omphale (Charl. 1824); Prof. J. F. Blumenbach (Charl. 1825); i Karneol: Pallas Athene og Yngling med det danske Vaaben (sign., Rosenborg); Achilles; Marsyas; Venus; Theseus; Kronprins Oscar; A. P. Bernstorff; Napoleon Bonaparte (alle Charl. 1823); Diomedes; Sovende Venus (efter Tizian); Vestale; Kongen af England; Konferensrand H. Callisen (alle Charl. 1824); Prismus (Charl. 1825); Europa; Hyrdedrengen (efter Thorvaldsen); Genius med omvendt Fakkel; Gehejmekonferensraad P. H. Classen (alle Charl. 1826); i Ametyst: Hercules (Charl. 1823); A. P. Bernstorff (Charl. 1825).

Medailler: Kronprinsesse Marie (1798); Kbh.s Søndagsskolers store Sølvmed.; Kongeparrets

Kroning 1815; Kbh.s Raadhus 1815; Reformationsfesten 1817 (3 forskellige); Dronning

Marie 1819; Det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem, Præmiemed.; A. P.

Bernstorff 1795; Borchs Kollegium 1791 og 1824; Henrik Callisen 1805; Joh. Fr. Classen

1792; Gehejmekonferensraad P. H. Classen (Charl. 1826); Generalmajor C. D. v. Kreber

1828; Prof. J. F. Blumenbach 1822 (Charl. 1826); George Cuvier 1820 (Charl. 1823).

Mønter: Speeiedalere 1792 for Kongsberg og Altona Mønt. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929; G. Galster Medailler og Jetons, 1936; A. Bæckstrom i Gøteborgs muse! årstryck, 1946, 128; A. Ernst i Nord. numismatisk Unions Medlemsbl., Okt. 1948.

Jageteuffel, Otto, 1610-67, Maler. F. 1610 i Parchim, d. 1667. Gift med Maria v.Niendahl, f. 1618 i Utrecht, d. 1675.

Jageteuffel arbejdede for Hoffet paa Gottorp og deltog i Olearius' persiske Gesandtskabsrejse (Hjemkomst 1639), aabenbart som Skriver og Tegner. Leverede Stilleben og Landskabsbilleder til Hertugen, dekorerede 1640 det lille Lysthus i *Neuwerk* ved Gottorp og udførte 1649 et Miniaturebillede af den Serie, som Broder Matthiesen og Johs. Muller ogsaa arbejdede paa. 1652 var han hertugelig Kammertjener, bistod ved Erhvervelser af Kunstsager og havde Opsigt med Bygningsvæsenet. En Tegning fra 1664 af Gaarden Kragelund (+Kraaglond*) i Vonsbæk Sogn, som Hertugen havde overladt ham, findes i Det kgl. Bibliotek i Haag. If. Weinwich skal han 1648 have malet 12 gode bibelske Billeder i Süderstapel Kirke og sit eget nu forsvundne Epitafium i Frederiksberg Kirke i Slesvig. O.A.

Weinwich, 1829; Haupt, III, 1889; Trap, 4. Udg.; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916; II, 1917 (Quell. u. Forsch. IV-V); O. Andrup i Kulturminder, 1942-43, 26, 28; E. Juhler i Sdrjydsk Masnedsskrift, 1946, 1-3.

Jahn, Adolph Moritz, 1803-81, Bhgr. F. 25. Juli 1803 i Kiel, d. 24. Sept. 1881 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Landsyndicus Jacob J. og Julie Trendelenburg. Gift 28. Juni 1845 med Christiane Elisabeth Prom, f. 21. Nov. 1806 i Kbh., d. 30. Sept. 1896 i Helsingborg, D. af Otto Daniel P. og Johanne Holte.

Uddannelse og Rejser: Begyndte som Student fra Kiels Universitet at studere Medicin, men rejste 1823 til Kbh. for at uddanne sig til Maler; i Gipsskolen bestemte han sig imidlertid for Bhgr.kunsten og avancerede Marts 1826 til Modelsk.; men da Professoratet i Bhgr. kunsten efter Dajons Død 1823 forblev ubesat i en Række Aar, forlod han Akad.; 1827-30 arbejdede han under Rauch i Berlin; 1830 mødtes han i Innsbruck med Malerne Petzholdt og Kuchler og rejste med dem gennem Italien; i Rom, hvor han opholdt sig 1830-34, arbejdede han for Thorvaldsen (udf. bl. a. Apostlen Thomas i Marmor) og derefter et Aar i München (1835) for Schwanthaler; vendte 1836 tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1826, 38, 45 (3 G. m. 4 Arb.).

Arbejder: Odysseus og Tiresias (Basrelief, udst. 1826); Buster (udst. 1838, 45).

Jahn fik ved sin Hjemkomst 1836 af Bygningsinspektør J. H. Koch tildelt Vedligeholdelses- og Udbedringsarbejderne af Frborgs ornamentale Skulptur. Efter Branden 1859 og til 1863 var han beskæftiget ved det nye Slot og med Stukarbejder i Badstuen, ved Udformningen af hvis Loft han indlagde sig særlig Fortjeneste. Red.

E. Hannover: Constantin Hansen, 1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Jais-Nielsen, se Nielsen, Jais.

Jakob, se ogsaa Jacob.

Jakob, -1180-, Stenmester. Medvirkende ved Opførelsen af Lunds Domkirkes Vesttaarne.

Paa den øvre Platte af en Dobbeltkapitæl, der stammer fra det nordre Taarngalleri, men nu

er opsat i Kirkesalen i Lunds historiska Museet, har han ristet sit Navn med Runer. I den ene Kapitæls Bladværk er hugget et karakteristisk, langskægget Mandshoved, der adskiller sig fra den almindelige, pæreformede, romanske Hovedtype; det er muligt, at Mester Jakob her har givet et Portræt af sig selv, ganske som hans Kollega Morten (sal.) har skjult sit eget Hoved blandt Rankeværket paa den af ham udførte Døbefont i Sóderviddinge Kirke. E.M.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, 585, Fig. 1057-58.

Jakob, - 1559 -, Billedsnider.

Fr. 11 befalede 5. Juli 1559 Borgmester og Raad i Lund at lade Jacob Billedsnider komme til Kbh. og lade sig bruge. C.A.J.

Kane. Brevb. 1556-60, 1888, 291; Gregor Paulsson Skånes dekorativa konst, 1915, 44, 85.

Jakob, - 1641- , Maler fra Ribe, stafferede 1641 Altertavlen i He Kirke (nu i Nørre Om-

me). O.N.

Utr. B. - Trap, 4. Udg.

Jakobsen, Jens, f. 1887, Arkitekt. F. 15. Aug. 1887 i Hjørring. Forældre: Tømrermester Jakob Christian Jensen og Maren Kirstine Pedersen. Gift 9. April 1915 med Johanne Elisabeth Hansen, f. 17. Juni 1885 i Odense, D. af Gaardejer, senere Fuldmægtig paa Odense Bispekontor Knud H. og Maren Kristine Pedersen.

Uddannelse: Tømrersvend; Konstruktøreks.; selvstændig Virksomhed som Arkitekt i Hjørring fra 1913. Rejser: 1923 Tyskland.

Arbejder: Statens Administrationsbygn. for Havnen i Hirtshals (1919); Kystsanatoriet ved Frederikshavn (1923); Centralbibliotek for Hjørring Amt (1926); Hjørring Ligkapel (1932); Sparekassen for Hjørring og Omegn (1938); 40 Lejligheder for det sociale Boligbyggeri i Hjørring (1943); har desuden re-

staureret en Del Kirker. Red.

Ark. M., 1937, 146 (Bibliotek i Hjørring).

Jan, c. 1530-81, Kontrafejer, se van der Schardt, Johan Gregor.

Jan Hollænder, d. 1692, se Wilckens van Verelt, Jan.

Janniche, Heinrich Edvard, 1837-1915, Maler. F. 30. April 1837 i Kbh., d. 8. Jan. 1915 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Garversvend Hans Henrik J. og Else Marie Kirstine Ingermann. Gift 1863 med Charlotte Ottilie Schrøder, f. 11. Okt. 1837 i Kbh., d. 13. Juli 1909 sst.

Uddannelse: Adopteret af F. Helsted og anbefaledes af denne og G. F. Hetsch til Optagelse i Akad.s Perspektivsk.; Elev her fra 1852 i 2 Aar; besøgte 2. Ornamentsk. eet Kvartal. Udstillinger: Charl. 1859-67 (4 G. m. 6 Arb.). Hverv: Tegnelærer ved kbh.ske Skoler.

Arbejder: Portrættegninger (udst. 1859, 65, 67); Det Ydre af S. Johannes Kirke, Tegn. (1862); Det Indre af S. Johannes Kirke, Tegn. (1865); Kopi af Tegn. af Eckersberg (Østerport 1807) (Bymus.); har udgivet en Række Hæfter til Brug for Undervisning i Tegning. Red.

Pol. 9. Jan. 1915.

Jaasen, Claes, se Johansen, Nicolaus.

Jansen (Yannesenne), Georges, 1726-85-, Dekupør og Møbelsnedker. F.1726 af skandinavisk, formentlig dansk Herkomst; Mester i Paris 8. April 1767; synes at have ophævet sin Forretning 1785. Hans Arbejder roses meget; i South Kensington Museet findes et lille Bord, hvori en Havescene med Figurer og Arkitektur er indlagt i Træ og Elfenben.

Th. u. B.-F. de Salverte: Les ébénistes, 1923, 164.

Jansen, Heinrich, 1625-67, Maler. F. 14. April 1625 i Flensborg, begr. 23. Sept. 1667 sat. (S. Marie). Forældre: Købmand Andreas J. og Anna Skomagerske (gift 2° med Raadmand Peter Daneel). Gift 24. Okt. 1664 med Katarina, d. 1677, D. af Købmand Lyder Barch.

Kom i Tjeneste hos kgl. Sekretær Abr. Gólnitz i Kbh. og rejste efter dennes Død 1645 til Holland, hvor han blev Lærling hos Rembrandt; levede 1648-51 i Flensborg og drog derefter paa en 3 Aars Rejse til Holland, Spanien, Italien og Tyskland tilsyneladende med Støtte af Fr. III (Udbetalingsordre fra Flensborg 9. Maj 1655 til +Heinrich Jansen von Holstein* paa 400 Rdl.); kom i Begyndelsen af 1657 i Kongens Tjeneste og gjordes skattefri (Heinrich Janssen); levede under Svenskekrigen en Tid i Kbh. formentlig stadig beskæftiget som Maler; tilbragte sine sidste Aar i Flensborg.

Arbejder: Kristus aabenbarer sig for Maria Magdalene (Kopi efter Rembrandts Billede fra 1638, i Buckingham Palace) (tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Fremstillingen i Templet (1649, Kunstmus.); 2 Epitafier i S. Marie Kirke i Flensborg, det meget overmalede Kristi Gravlæggelse (1648) og S. Peters Vandring paa Søen (1653) (det første har været henført til en anden, ellers ukendt Rembrandt Elev: Jansonius); et Maleri af en Raabuk med eet Horn, skudt ved Flensborg, som 1775 sendtes fra Kunstkammeret til Fr.borg, sign.: H. J. v. Holstein fec. Flensburgh (brændt 1859) har aabenbart været af J.; Tegning fra Tobiaslegenden (Kbst.samL).

Efter de foreliggende Prøver paa Jaasens Kunst er han ikke nogen betydelig Maler; men han har lært meget i Komposition og Holdning i sine Læreaar hos Rembrandt. O.A.

Utr. K.-Weinwich, 1829; Th. u. B.; Haupt, III, 1889 (Jaasen og Jansonlus); Karl Madsen i K. Aa., 1914, 158-59 (Sign.); Chr. Voigt: Flensburg, 1929; H. Werner i Saml., 1932, 75; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942; Danske Tegninger, I-111, 1945; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Jansen, Jacob, - 1589-1614 -, Snedker.

If. Bestalling, dat. Fr.borg 21. Dec. 1589, blev J. J. Enkedronning Sophies Snedker og virkede derefter paa Nykøbing Slot indtil 1614, da han formentlig døde. Aarslønnen, der var 30 Dl., to Hofklædninger og fri Kost, blev forhøjet 1592 og 1598. Han førte Tilsyn med andre Snedkere og har sikkert ogsaa dyrket Billedskæreriet. Chr. IV anmodede 1600 sin Moder om at maatte laane ham til Arbejde paa Sparepenge ved Fr.borg, hvor der skulde forfærdiges allehaande +Schnitten und Bildwerk*, og 1604 kontrollerede han Leverancerne til samme Bygning fra Abel Schrøders Værksted i Næstved. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901, 141; Kane. Brevb. 1603-08, 1915, 177.

Jansen, Jan, d. 1668, Bygmester. Begr. i Holmens K. (Bevilling 2. Febr. 1668).

I Fr. III.s Tjeneste; Ø 1666 Ordre til at besigtige Sorø Akad.s Bygninger. Fremdeles s. A. Ordre ang. Bebyggelse i Mogens Friis' Have. B.L.G.

Utr. K.

Jansen, Rasmus, - 1703-18 -, Maler. Gift 1716 med Kirsten Tønsberg, f. 1690, D. af Albert Hansen T. og Abelone Hansdatter Leegaard.

Fik Borgerskab i Kbh. som Skildrer 1703 ; boede 1718 i Skindergade og kaldes da fattig. G.B.

Utr. K.

Jansonius, se under Jansen, Heinrich.

Janssen, Ewert (Effuert, Ewart), - 1665omkr. 1690, Bygmester, Arkitekt. Gift med Grethe Johansdatter. En Søn Christian født 1670.

Ewert Janssen, som var af hollandsk Oprindelse, optraadte i Slutn. af 1665 og i 1666 paa Gjorslev som Arkitekt for sin Landsmand Joachim Irgens ved Opførelsen af Borgens moderne Trappehus. 1668 blev han af Kongen antaget som Murermester med en aarlig Løn af 400 Rdl., og fra denne Tid maa stamme et signeret Projekt til en Ombygning af Skanderborg Slot (Det kgl. Bibl.). 1669 omtales han af Kongen som +Vor Bygmester*, og 2 Aar senere fulgte Udnævnelsen til kgl. Bygmester paa Bremerholm, et Hverv, han dog allerede før 1685 maatte afgive til Hans van Steenwinckel (III). I Begyndelsen af 1690 omtales J. som død. Bortset fra Trappehuset paa Gjorslev og Skanderborgprojektet har man intet paalideligt Grundlag til en Bedømmelse af J.s kunstneriske Formaaen; det staar fast, at han har været en af den klassicerende nederlandske Baroks tidligste Repræsentanter i Danmark, og det forekommer troligt, at han har haft en Andel i Tilblivelsen af vor tidlige Baroks Hovedværk, Charlottenborg. Ogsaa +Herregaarden* i Larvik er sat i Forbindelse med hans Navn (D. Erdmann). O.N.

Utr. K.-Kbh.s Dipl., VI, 1884, 597; O. Nielsen: Kbh.s Hist., V, 1889, 25-26, 45-46; Fr. Schiøtt i Arcb., 1906-07, 284; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 56, 63 og 84; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I og 11, 1922-25; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924, 14, 117, 119, 155; C. A. Jensen: Gjorslev, 1924, 23 f.; Vilh. Lorenzen: Lambert van Haven, 1936; samme i Holland og Danmark, I, 1945; D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformasjonen til romantikken, 1940, 146; Gf. Boesen i K.Aa., 1943, 82-87, 96.

Janssen, Ingeborg Marie Vilhelmine Luplau, 1879-1941, Maler. F. 16. Juli 1879 i Kbh., d. 5. Nov. 1941 sst., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Prokurist, senere Grosserer Axel Vilhelm Christian Madsen og Anna Emilie Helmecke. Gift 1. April 1910 i Kbh. med Maler Luplau J. (s.d.).

Uddannelse: Elev af Louise Bonfils; studeret i Paris 1909 paa Académie Rangon; tillige uddannet af Luplau Janssen. Rejser: Gentagne Studieophold i Frankrig bl. a. i Paris 1909-10.

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; Sep.udst. 1922. (Stuekunst, Lyseduge, Lampeskærme, Broderier m.m.); gentagne Gange udst. s. m. Luplau Janssen.

Arbejder: Landskaber med store fritstaaende Træer (1905).

Ingeborg L. J. var i sin Kunst stærkt paavirket af sin Mand, navnlig i sine Figurbilleder

af unge Kvinder og Børn. Red.

B.T. 6. April 1922; Berl. Tid. 15. April 1922; Hver 8. Dag 29. Sept. 1922; Nat.tid. 7. Nov. 1941.

Janssen, Luplau, 1869-1927, Maler. F. le. Juni 1869 i Sørbymagle, d. 16. Juni 1927 i Kbh., Urne paa Bispebjerg Kgd. Forældre: Sognepræst, sidst i Værslev, Carl Emil J. og Louise Sophia Frederikke Luplau. Gift 1 ° 18. Maj 1893 i Skamstrup med Marie Borup, f. 7. Juli 1870 sst., d. 18. Nov. 1932 i Kbh., D. af Sognepræst Julius Theodor B. og Marie Rosa Caroline Trier. Ægteskabet opløst. 2 ° 1. April 1910 i Kbh. (b.v.) med Maler Ingeborg Madsen (se J., Ingeborg Luplau).

Uddannelse: I Malerlære i Helsingør og Kbh.; Malersvend 1889 ; besøgte Tekn. Sk. 1885-87 og dimitt. herfra 1887 til Akad., som han besøgte til 1891; var samtidig om Aftenen Elev paa Krøyers Malerskole; Sommeren 1909 paa Acadgmie Rangon. Stipendier: Akad. 1894, 96 og 98; Raben-Levetzau 1892; Hjelmstjerne-Rosencrone 1896; Bielke 1897; Benny Claudi-Pedersen 1926, 27. Rejser: 1899 Nürnberg, Miinchen, Norditalien og Rom; 1909 Berlin, Sydfrankrig, Paris; Sommeren 1925 Grønland. Udstillinger: Charl. 1890-1902 (13 G. m. 44 Arb.); Den frie Udst. 1902-08, 10-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), 15-27; Berlin 1909 (Secssionen) ; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17 (Kunstindustrimus.), 18 (Aarhus); Stockholm 1918; Udst. af Lægeportrætter 1922; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926 (Grafik); Forum 1929; Sep.udst. 1904, 11 (s.m. Ingeborg L. J.), 25 (Arb. fra Grønland), 27 (Mindeudst. af Grafik hos Tryde). Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. og Serdin Hansens Pr. 1897. Stillinger: Assistent ved Akad. 190511; har virket som Tegnelærer ved Tekn. Skole og Kbh.s Kommuneskoler; ledede s. m. Svogeren Viggo Pedersen en privat Malerskole. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samfund 1913-17, og fra 1919, Næstformand 1922.

Arbejder: Vaskende Piger i en Bondegaard forstyrrede af en Sommergæst (1897, Neuhausens og Serdin Hansens Pr.); Margrethe Lendrop som Carmen (1900); Arkitekt Vilh. Dahlerup (1901, tilh. Udst. komiteen ved Charlottenborg); Søren Kierkegaard (1902. Fr. borg); Dansende Piger, Elever fra Vallekilde Højskole paa deres aarlige Udflugt til Drivsaat ved Skarrit Sø (1904); Chr. IX.s Ligtog passerer Holmens Bro (1906, Fr. borg); Peter Faber (1908, Fr. borg); Selvportræt (1909, forli. Johan Hansens Saml.); Kunstneren og hans Familie (1915); Zakarias Nielsen (1917, Fr.borg); En Bispevielse (Skitse 1923; paa Fr. borg); har desuden fra 1893 udført en Del Grafik i Raderinger, Træsnit og Litografi (repr. i Kbst.saml.).

Luplau Janssen har især dyrket Figurmaleriet i en Række Genrebilleder fra Hjemmelivet eller med Motiver af legende Børn, men ogsaa som i sit Hovedværk Dansende Piger været inde paa en mere monumental Stil. Han har desuden malet talrige Landskaber, enkelte Dyrbilleder samt en lang Række Portrætter. Koloristisk staar han Svogeren Viggo Pedersen nær. Han har haft en ikke ringe Virksomhed i Tilknytning til Selskabet for dekorativ Kunst og dettes Tidsskrift Skønvirke og har givet Tegning til dekorative Arbejder (Tegn. til Broderi i Kunstindustrimus.). Red.

V. Wanscher i Dansk Tidsskrift, 1904, 412; Pol. 6. Febr. 1911 (N. Liitzhøft); København 17. Okt. 1925; Nat. Tid. 24. Okt. 1925; 17. Juni 1927; 11. Nov. 1927 (Th. Pasborg); Kristeligt Dagbl. 11. Nov. 1927 (S. Clod Svensson); Pol. 17. Juni 1927 (K. Pontoppidan); Arthur O. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Jantzen, Hans Henrik, 1857-97, Maler. F. 14. Febr. 1857 paa Vesterladen ved Nørre Sundby, d. 15. Febr. 1897 i New York. Forældre: Gaardejer, senere Toldmægler paa S. Croix Julius Gotfred Peter J. og Thora Anine Constance Resch. Ugift.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. og C. F. Andersens Tegnesk. til Akad. Jan. 1878; Afgang som Maler Maj 1888. Udstillinger: Charl. 1885-89 (3 G. m. 6 Arb.).

Malede Portrætter og Landskaber, forsøgte sig i Pastelmaleri og Radering (Rad. i Kbst.saml.). Rejste Foraaret 1891 til New York for at ernære sig som Portrætmaler. Red.

Jardin, Louis-Henri, 1730-59, Arkitekt. F. 1730 i Saint-Germain des Noyers (Frankrig), d. 8. Okt. 1759 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Broder til Nicolas-Henri J. (s. d.). Ugift.

Uddannelse og Rejser: Elev paa Arkitekturakademiet i Paris, hvor han 1753 vandt anden og 1754 tredie Pris; fulgte med Broderen til Danmark 1755. Udrkelser: 15. Jan. 1755 Medl. af Akad. i Kbh. (Receptionsstykke: Et Landhus). Embeder: Udnævntes 1755 i Kbh. til kgl. Bygmester og til Prof. i Perspektiv.

L.-H. Jardin bistod sin Broder ved Opførelsen af Frederikskirken, men intet selvstændigt

Arbejde kendes. Hans Receptionsstykke til Akad., Et Landhus (1755), ombyttede han 25.

Marts 1758 med et med Pennen tegnet Perspektivstykke, som nu findes i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. I Mindetalen over ham i Akad.s Forsamling 2. Nov. 1759 nævnedes

bl. a. hans +medfødte Gafvers vidtreckende, hans Nidkierhed samt nøye Iagttagelse i at

opfylde sin Pligt ved at undervise Academiets Elever*. En haandskreven Oversættelse af

hans Forelæsning over Perspektiv-Konaten fra 1758 findes i Akad.s Bibl. E.K.S.

J. M. Thiele: gunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 99, 121; H. Lemonnier: Procés-verbaux de l'Académie Royale de 1'Architecture, 1911-28; Ø. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske Forb., I-II, 1922.

Jardin, Nicolas-Henri, 1720-99 (el. 1802), Arkitekt. F. 22. Marts 1720 i Saint-Germain des Noyers (Frankrig), d. 31. Aug. 1799 (el. 1802) sat. Broder til L.-H. J. (s. d.). Ugift(?).

Uddannelse og Rejser: Elev ved Arkitekturakad. i Paris; vandt 1741 den store Pris (Et Udkast til Koret i en Katedral) og det dermed forbundne Romstipendium, der dog først blev ledigt 1744; studerede Dec. 1744 til Nov. 1748 ved det franske Akad. i Rom; uddannede sig tillige i Ingeniørfaget og søgte Undervisning i Matematik og Geometri hos Jesuitpateren R. J. Boscowich; forsøgte sig endvidere i Kobberstikkunsten antagelig under Ledelse af Giuseppe Vasi; hjemvendt til Paris 1748 +conducteur*hos Arkitekten Michel Tannevot; Ophold i Danmark fra omkr. Nytsar 1755 til 1771, afbrudt af Rejser 1762-63 til Paris og Okt. 1768 til Juli 1769 til Frankrig, England, Holland og Belgien; fra 1771 til sin Død i Frankrig; Efteraar 1777 i England. Udmærkelser: Prix de Rome 4. Sept. 1741 ved Académie de 1'architecture i Paris; Medl. af det danske Akad. 15. Jan. 1755; 1762 korresponderende Medl. af det franske Académie de 1'architecture; 24. Dec. 1771 ordinært Medl. af samme; Æresmedl. af Akademierne i Bologna, Florens og Marseille; 1769 chevalier de fordre de Saint Michel (hvormed fulgte Adelskab). Embeder og Hverv: Indkaldtes til Danmark paa Anbefaling af Saly Efteraar 1754 for at give Planer til Frederikskirken; udnævntes 1756 til Frederikskirkens Bygmester; Prof. i Arkitektur ved det danske Kunstakademi 1755 (15. Jan.) til 1771 og efter Broderen L.-H.s Død 1759 tillige i Perspektiv; 25. Marts 1771 Titel af +ancien professeur* ved samme; efter Thuras Død (1759) Chef for det kgl. Bygningsvæsen med Titel af Intendant des Batiments du Roy i Kbh. 1760; afskediget fra sine danske Embeder 2. Dec. 1770; udnævnt til kgl. Arkitekt i Frankrig 23. Dec. 1771, +architecte ordinaire du Roy* 11. Maj 1778.

Arbejder: I Rom beskæftiget ved den grafiske Udførelse af flere større Festdekorationer (stukket af G. Vasi efter Tegn. af berømte romerske Arkitekter); skal selv have udført Arkitekturen til +Décoration exterieure du Palais du Duc de York fait Cardinal (vistnok 1747); 2 Raderinger (Prøver paa Fantasiprojekter i Piranesis Smag): Chapelle sepulchrale (Rom 1747) og Projet d'un pont Triomphal (Rom 1748). I Paria som +conducteur* for Tannevot opf. et Palæ for Generalprokurøren Jean de Boullogne i rue Saint Honoré (der formentlig kan paavises; bygget c. 1753-54) og +et stort og smukt Landhus i Nærheden af Dammartin for Mme. la Présidente des Vieux* (senest opf. 1754; endnu ikke identificeret; muligvis nedrevet). I Danmark: Frederikskirken: Forelagde efter Ankomsten til Kbh. omkr. Nytaar 1755 i alt 4 Projekter, af hvilke det sidste blev approberet 26. Juli 1756; derefter begyndte man at bygge og fortsatte, indtil Arbejdet efter kgl. Kabinetsordre blev indstillet 9. Nov. 1770 af Mangel paa Midler. Centralbygningen var da kun opf. til halv Højde (Kirken fuldført af F. Meldahl 1878-94). Tegningerne publiceredes af J. i et Kobberstikværk: Plans, Coupes et Élévations de 1'Église Royale de Frédéric V, a Copenhague (1769). Nogle af Stikkene hertil, der var udf. 1764, var Jan. 1765 blevet forelagt Arkitekturakademiet i Paris; Interiørarbejder paa Amalienborg: Spisesalen i A. G. Moltkes (Chr. VII.s) Palæ (1757), Ændringer i Riddersalens Dekoration (1757 og 59) og fl. a. Steder i Palæet (saaledes ogsaa Moltkes Naturaliekabinet); Projekt til Ombygning af Fredensborg (Tegning i Det kel. Bibliotek; ikke udf. );Omlægning af Haven sst. (1759 ff., s. m. J. Wiedewelt); Bernstorff Slot og Have (1759 ff.) for J. H. E. Bernstorff; Ombygning af Lundehave (senere kaldet Marienlyst) ved Helsingør for Grev A. G. Moltke (1759-62); Volieren bag Moltkes Palæ paa Amalienborg (c. 1760); Ombygninger for Moltke paa Glorup (1763, udf. af C. J. Zuber), paa Bregentved samt ved Omlægning af de til begge hørende Haver; A. G. Moltkes Værelser i Xarskalhuset, Fredensborg (1762); Projekt til Voliere i Marmorhaven paa Fredensborg (1760'erne, Kongens Haandbibliotek); Rundtempel af Træ paa Tusinddalerhøjen i Fredensborg (1763, Tegn. i Kongens Haandbibliotek); Pavillon paa Nyholm (1763); Ny Facadedekoration paa Thotts Palæ, Kgs. Nytorv (1760'erne); Ombygning af det gule Palæ i Amaliegade for H. F. Bargum (1764); Dekorationen af Riddersalen og Potentatgemakket paa Chr.borg (1765-66; brændt 1794); indrettet Hofteatret sst. (1767; omdannet 1845 af J. H. Koch; nu Teatermus.); Sølvgades Kaserne (1765-69; opf. af C. C. Pflueg); Projekt til Almindeligt Hospital (bygget 1766-69 af J. C. Conradi; nedrevet); Korrektur af U. A. Holsteins Amtmandsbolig i Tønder (opført af J. G. Rosenberg 1767-68); muligvis ogsaa til Eventyreren Honore-Antoine Verrayons Hus, Lille Strandstræde 6 (opført 1769); Projekt til Tranegaard Lystgaard ved Bernstoff Slot for A. P. Bernstorff (1770) og til en fjerde Fløj paa Løvenborg (1771, ikke opf.); Projekt til et Pladsanlæg efter fransk Mønster der, hvor nu S. Annæ Plads ligger; endvidere har man tilskrevet ham Herregaarden Heiligenståtten i Holsten (senere fuldstændig ombygget). Foruden de nævnte Parkanlæg Tegn. til Haven ved Frydenlund, flere Havepavilloner, Monumenter som Obelisken for Stolberg, Hørsholm (1766, fornyet 1895), Festdekorationer som Fr. V.s Katafalk i Slotskirken (1766, stukket af F. L. Bradt) og Forlægget for Hofbal ved Chr. VII.s Formæling, Chr.borgs Riddersal (stukket af Bradt 1768). 1 Frankrig efter Hjemkomsten: Hospitalet i Lagny (1776-86); Projekt til Facade til Raadhuset i Cambray (s. m. Jacques-Denis Antoine; Udbetalinger 1786); Landsted ved Ivry for M. Viellard; Have i Ivry for den tidligere franske Gesandt i Kbh. Jean-Frangois Ogier.

Jardins Ophold i Rom 1744-48 i et kunstnerisk rigt bevæget Milieu blev af gennemgribende Betydning for hans Udvikling. Sammen med Saly hørte han til den første Falanks af Kunstnere, der ud fra deres nye Oplevelse af Antikkens og Barokkens Rom blev Nyklassicismens Pionerer. Det er C. Ellings Fortjeneste at have bestemt +et stærkt romantisk Element i denne nye Stil* som værende Resultatet af en overvældende Indflydelse fra Kobberstikkeren G. B. Piranesis grandiose Fortolkning af romersk Arkitektur, antik saa vel som moderne. J., der maaske er den første Arkitekt i Europa, der er paavirket af Piranesi, lærte af denne +at se stort og malerisk paa Rom* (Elling). De raderede Blade med et Gravkapel og en Triumfbro fra J.s Romaar er direkte inspireret af Piranesis Fantasifremstillinger; det samme gælder til en vis Grad ogsaa det første storslaaede Alternativprojekt til Frederikskirken fra 1755, i hvis gigantiske Maal (der gik langt ud over de af Eigtved afstukne Rammer) man kan se et Udtryk foren Tendens mod Megalomani, for hvilken Piranesi selv havde givet Eksemplet. Uigennemførligt som det var i Praksis paa Grund af dets kolossale Udstrækning, skal dette Forslag, udført af en fransk Arkitekt, der af en samtidig (Baron de Thiers) karakteriseres. som +jeune, sago, doux, modeste et mesme timide*, maaske betragtes som et Idealprojekt, der (i Lighed med de Duelighedsprøver, der udførtes af begavede Elever ved de europæiske Arkitekturakademier) snarere skal tjene til at demonstrere Autors arkitektoniske Færdigheder saavel som hans indgaaende Kendskab til ældre og samtidig Arkitektur end til at føres ud i Livet. Det var jo ogsaa disse tos Projekter, der blev sendt Akademierne i Rom og Paris samt enkelte private Arkitekter til Bedømmelse, og som for øvrigt blev stærkt kritiseret saavel af franske og romerske akademiske Kredse som af Modernister af den mere doktrinære neoklassiske (Abbé Laugier'ske) Skole. Klassicistens Yndlingstemaer: Centralkirken med Kuppel, Rundtemplet, Anvendelsen af den frie Sølle-fornægter sig heller ikke i Jardins øvrige Virke i Danmark. Han spiller paa dem - om end kun i beskedent Maal - i Pavillonen paa Nyholm og i Volieren bag Moltkes Palæ, begge med +engageret* oval Søjleforhal i Forbindelse med en rektangulær Bygning, en typisk barok Konstellation; selv i beskedne Arbejder som Fuglehuse og Havepavilloner er der Sus af den romerske Barok, og ikke mindst i J.s højst originale Interiørdekoration er der tydelige Mindelser om +romantisk Præklassicisme* (Elling). Som Modvægt mod de overvældende romerske Indtryk har J. haft sin fine franske Skoling - yderligere opfrisket under Arbejdsaarene i Paris, der stod i Tannevots (og dermed i Blondels og Lassurances) Tegn. Det er den franske +belle ordonnance* og Maadeholdet i Dekorationen, der karakteriserer J.s Profanarkitektur i Danmark. Det oprindelige Formaal med J.s. Kaldelse til Kbh. var at skaffe nye Planer til Frederikskirken. At Valget faldt paa ham, skyldtes, at de herværende toneangivende Kredse havde vaagne og moderne indstillede Raadgivere i Paris. Ved dette lykkelige Greh blev den franske nyklassiske Stil ved en af sine Skabere ført frem paa dansk Territorium samtidig med, ja, paa enkelte Omraader maaske endda før, end den kom til Udfoldelse i Frankrig.

I J.s fjerde Projekt til Frederikskirken, der approberedes 1756, er Kuppelkirkens Plan og Opstalt bragt paa en simplere Form; de detacherede Hjørnetaarne i Tværaksen, hvortil Fundamenterne allerede var lagt under Eigtved, bibeholdtes efter Ønske fra højeste Sted, men den kolossale Søjleomgang blev nu erstattet med en Tempelfront, baaret af seks Søjler. Mindet om romersk Arkitektur er stadig levende, men det nye i Fremstillingen af de klassiske Arkitekturelementer vilde, om Kirken var blevet fuldført efter denne Plan, have gjort den til den første nyklassicistiske Kirkebygning i Europa, udkastet som olen var samtidig med J. G. Soufflots S. Genevieve (Pantheon, først paabegyndt 1764), med hvilken den havde flere Træk tilfælles.

J.s selvstændige Arbejder i Danmark er ikke mange, men betydningsfulde. Sølvgades Kaserne er et Stykke fransk Barokarkitektur, der kun i de fas, sobre Detailler røber den nye Stil (de store Bueslag i Portalen, de høje Slutsten over Dørene). Til Gengæld spores dens Indflydelse længe i dansk Militærarkitektur. Tydeligst ses J.s Evne til at forbinde fransk Tradition med Nyklassicismens Idealer i hans Landhuse, Palæfacader og i hans Interiørkunst. I Bernstorff Slot skaber han en ny Herregaardstyp e over det klassiske Maison de plaisance - Skema (Blondel), endog med oval Havesal (jfr. Levau's Vaux-le-Vicomte fra det 17. Aarh.), ved at anvende en skarpere Profilering, klarere Lineamenter, Betoning af alle vandrette Linier - saaledes vandret fuget Midtparti; og nyantikke Detailler som retkantede Solbænke under Vinduerne, ovale Medailloner, omkranset af Guirlander, Pragtvaser etc., et saare elastisk Dekorationsskema, der gjorde det muligt med smaa Midler at give baade ældre og nyere Bygninger en klassicistisk Retouche; jævnsides gaar en noget mere pompøs Facadetype med korinthiske Pilastre i stor Orden og Balustrade foran det flade Tag, første Gang anvendt i Marienlyst. Det nye viser sig tillige i Samspillet mellem det højtliggende Hovedhus og Haven, der nu anlægges i en friere, engelskpaavirket, om end stadig arkitektonisk bunden Stil. Disse Landhustyper kommer gennem J.s Elever til at præge dansk Herregaardsarkitektur Resten af Aarhundredet. Paa samme Maade kommer han til at virke fornyende paa den kbh.ske borgerlige Arkitektur gennem sin Facadebehandling paa det af ham ombyggede gule Palæ, indtil Harsdorff tager Føringen paa dette Omraade.

J.s først udførte Arbejde i Danmark, Indretningen af A. G. Moltkes Spisesal paa Amalienborg, er et Mønster paa den tidlige franske Nyantiks Interiørkunst - maaske det første i sin Art i Europa - og J.s originaleste Værk. Ny er Ideen med at tredele Rummet med to Buffeter ved Hjælp af koblede Søjlestillinger paa højt Postament (4 Gange 2 i hver Side). Ornamentikken fornægter ikke sine Rødder i den franske Interiørdekoration (Robert Le Lorrain), men er monumentaliseret og beriget ved Jardins nylige Oplevelser af Antikken og de +romerske Fontæners Flora og Fauna* (Elling). Karakteristiske Elementer er de tunge Trofæer, der er dekorative Helheder med naturalistiske Detailler, desuden Muslingeskaller, Kartoucher, putti, Delfiner m. m. De koblede Søjler optræder ogsaa i den i renere fransk Stil udførte Dekoration af Riddersalen paa Chr.borg, hvor de bærer et rundtløbende Galleri. Skønt J. ikke fik Lov til at fuldføre sit Hovedværk, kom han dog dels gennem sine egne Arbejders Eksempel, dels gennem sin Lærergerning, som han øvede med samme Effekt paa Akademiet og i Marken, hvor hans Elever var hans Konduktører, til at virke inspirerende og fornyende, rensende og regulerende paa dansk Arkitektur. Foruden C. F. Harsdorff, der siden udviklede sig helt personligt, var G. E. Rosenberg, Hans Næss, C. J. Zuber og C. C. Pflueg stærkt influeret af hans Stil. E.K.S.

Utr. K. i Kbh. og Paris. - N: H. Jardin: Explication de la Décoration exécutée dans la grande Sale du Chateau Royal de Christiansbourg, faite å demeure -et terminée pour le Mariage du Roi Chrétien VII avec la Reine Caroline Mathilde, née Princesse d'Angleterre, 1766; samme: Plans, coupes et élévations de l'église royale de Frédéric V, å Copenhague: Monument de la pitié de ce monarque, 1765; samme: Déseription des sujets des quatre Estampes suivantes, représentant des projects en perspective du meme auteur dont les deux premiers ont eu leur exécution å Copenhague, les deux autres ont étb fans pour études en 1747 et 1748, pendant qu'il étalt Pensionnaire du Roi a l'academie; J. M. Thiele: KunstAkademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 99-100, 156-5 7 , 159-62; F. J. Meier: Marmorkirken fra 1749 til 1772, 1883; F. Meldahl: Frederikskirken i Kjøbenhavn, 1896; Fr. Schiøtt 1 Fra Ark. og Mus., I, 1899, 30-42; Correspondance des Directeurs de l'Académie de France å Rome, udg. af A. de Montaiglon og Jules Guiffrey, X, 1900; Fr. Schiøtt i Fra Ark. og Mus., I, 1902, 579-80; Bernstorffske Papirer, udg. ved Aage Friis, I-III, 1904-13; C. A. Jensen i Arch., 1905-06, 173-78; P. Lespinasse i Revue de Part, XXVIII 1910, 11122, 227-38; V. Wanscher i Arch.,1910-11, 469-79; H. Lemonnier: Procés-verbaux de 1'Académie Royale de 1'Architecture, 1911-29; Fr. Schiøtt i Arch., 1913-14, 313-20, 321-27; C. C. Pfluegs Selvbiografi (udg. af L. Bobe og C. Dumreicher), Gemt og Glemt, III, 1916; Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark, I, 1903; II, 1919; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 7-14; Laurits Pedersen: Kronborg Have, Hamlets Have. Marienlyst. Hamlets Grav, 1920, 105-24; Fr. Weilbach i Arch., 1920, 285-96; O. Andrup 1 K. Aa., 1921-23 (1924), 7-29; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i Kunstbl., 1927, 217-24; samme i Arch. M., 1928, 1-10; Fr. Weilbach: Fredensborg Slot, 1928, 65-70, 112-15; samme: Dansk Bygn: kunst, 1930; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 45, 83; samme: Documents inédits concernant les projets de A.-J. Gabriel et N: H. Jardin pour l'église Frédéric å Copenhagne, 1931; samme: Holmens Bygn.hist., 1932; samme: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarh. i Danmark og Holsten, 1939, 351-56; samme i Tilsk.,1939 I, 147-52; samme: Klassicisme i Fyen, 1939; Nat.tid. 19. Aug. 1939 (gronik af Else Kai Sass); Bo G. Wennberg: Svensks "Isre i Danm., 1940, 183, 186, 234, 284; C. Elling: Danske Herregaarde,1942, 30-34; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 22-26 113, 116; samme: Den romantiske Have, 1942; samme: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog- og Oltidsforskning); samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 55-64; K. Aa., 1946-47, 217-18 (Brev fra J. til A- P. Bernstorff 12. Jan. 1777).

Jarl, Axel, f. 1871, Maler. F. 28. Maj 1871 i Kbh. Forældre: Ingeniør, Fabrikejer, senere Konferensraad Vilhelm Carl Jørgensen og Anna Plenge. Navneforandring 22. Marts 1901. Gift 1 ° 24. Jan. 1898 i Kbh. med Gunild Marie Bruun, f. 29. Nov. 1871 i Kbh., d. 7. Maj 1903 paa Rodskov Strandgaard, D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Carl Adolph B. og Ida Vilhelmine Rottbøll. 2° 16. Febr. 1927 med Jutta Sophie Frederikke Lund, f. 26. Nov. 1877 paa Bernstorff Hovmarksgaard, d. 6. April 1947 i Hillerød, D. af Godsejer Hans Peter L. og Jutta Rørdam.

Uddannelse: Elev i Paris ved Acad. Julian 1905-06, senere hos William Lapera, Pages og J. J. Blanche. Rejser: Bosat i Paris fra 1905; Ophold paa Sicilien ml. 1907 og 10 og Rejser til Ægypten og Tunis 1908 og 09 og til Indien 1912-15; fra 1917 bosat i Danmark. Udstillinger: Sep.udst. i Paris 1910, 13; udst. i Neapel 1921.

Først i en ret sen Alder slog Axel Jarl ind paa Malerkunsten. Han har udført Portrætter,

Studiehoveder og malede paa sine vidtstrakte Rejser Folkeliv, Arkitektur og Landskaber.

Ogsaa dekorative Figurkompositioner har han beskæftiget sig med ureder Indflydelse dels af

pompeijansk dels af indisk Kunst. Han har saaledes dekoreret Spisesalen paa Herregaarden

Løndal samt udført Dekorationsarbejder til sin egen Gaard Strødam samt 2 Bronzefigurer

til Udsmykning af Terrassen sst. Til K.F.U.M.s Bygning i Gothersgade udførte han 1912 3

Vægbilleder, til Hagemanns Kollegium Kompositionen Morgenrøde. Red.

Pol. 18. Febr. 1912 (A. Winding); Axel Jarl: Visne Blade, udsendt som Manuskript til Venner, 1932.

Jarl, Viggo Hieronimus, f. 1879, Bhgr. F. 28. Nov. 1879 i Kbh. Broder til Axel J. (s. d.). Navneforandring 22. Marts 1901. Ugift.

Uddannelse og Rejser: Student 1899; Elev af Zahrtmann, af A. Bundgaard og af Stephan Sinding; i Rom 1901-03 Elev paa Académie de France hos Victor Segoffin; derpaa til Paris, hvor han besøgte École des Beaux Arts og Académie de la Grande Chaumiere; bosat i Paris til 1925 (under Verdenskrigen 1914-18 halvandet Aars Ophold i London), senere i Cannes; Rejser til Ægypten, Grækenland, Konstantinopel 1909 og senere sst. samt Palæstina. Udstillinger: Charl. 1900-04; fra 1904 paa Salonen i Paris; Den frie Udst. 1905-12, 14, 14 (Sommer), 15-16, 18-20, 24, 29, 32; Rom 1911; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Forum 1929; Sep.udst. 1920 (i Den frie Udst., Kbh.); Jan. 1925 (i Galerie Jean Charpentier i Paris). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1904; Mention honorable i Paris 1904.

Arbejder: Getsemane (udst. 1900); De knækkede Vinger (udst. 1904, Aarsmed., tilh. Kunstmus.; opst. i Grøndalsvænget i Kbh.).; Ung Mand med Slanger (Mauvaise pensée) (Paris 1908, Bronze, opst. i Haveanlægget foran Kunstmus.); Ved Afgrunden (La folie de l'abime) (1908); Statue af C. F. Tietgen i Kgs. Have i Odense (1908); Buste af samme (Marmor, Kbh.s Raadhus); Statue pathétique (1910, Privateje, Biarritz); Thomas Kingo (1910, Bronze, uden for Frederikskirken); Statue af Niels Finsen (1912, Finsen Instituttets Have); Statuetten Abyssiner (Bronze, Luxembourg Mus. i Paris); Peder Palladius (1919, uden for Frederikskirken); Marathonløberen (Kalkstensgruppe, skænket 1920 til Aarhus Stadion); Fronton paa Herregaarden Løndal (1921); Knud den Hellige, Hans Tavsen (1929) og Jesper Brochmand (1933) (alle 3 i Bronze uden for Frederikskirken).

Viggo Jarls Kunst er præget af hans mangeaarige Ophold i Udlandet. I Rom i de unge Aar paavirkedes han stærkt af Donatellos Ynglingskikkelser. Senere i Paris kom han under Indflydelse af Rodin, og hans betydelig ste Ungdomsarbejder er baade i Modelleringen og i Bronzebehandlingen præget af denne.

Hans Kunst hviler paa et indgaaende Naturstudium, men hans Maal er ikke blot Virkelighedsgengivelse, men at samle Figuren i et stærkt sjæleligt eller symbolsk Udtryk. Senere Arbejder, som fx Marathonløberen er mere klassisk præget i sin Komppsition med de

rolige, fint divergerende Linierytmer. J. har udført en lang Række Portrætter og Statuetter af fornemme franske og engelske Personligheder formet med en vis international Elegance. M.B.

Pol. 18. Juni 1910 (Int. i Paris); 12. Sept. 1927 (Int.); Berl. Tid. 6. Febr. 1912 (Johs. Kragh); 21. Okt. 1920 (Th. Oppermann); 30. Okt. 1921 og 20. Okt. 1942 (begge Houmark); Ellen Locher Thalbitzer 1 Ill. Tid.,1920, 507-08; Verden og Vi 29. Okt. 1920 (Houmark); Vore Herrer 11. Nov. 1920; Jobs. Kragh i Ord och bild, 192I, 107; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 519; Nat.tid. 27. Nov. 1939 (Sig. Schultz); 23. Okt. 1942 (Int.).

Jastrau, Frans Steinhauer, f. 1896, Arkitekt. F. 19. Aug. 1896 i Fredensborg. Forældre: Maler Viggo J. (s. d.) og Hustru. Gift 15. Dec. 1929 i Slagslunde med Ida Fjelsted, f. 28. Jan. 1912 i Hareskovby, D. af Overretssagfører Hans Magnus F. og Ida Borch Weirsøe.

Uddannelse: Student 1914; Akad.s Forsk. 1916; opt. n. A. paa Akad.s Bygn.sk.; arbejdede 1916 og 1919-20 paa Anton Rosens Tegnestue; 1920-21 paa Arkitekt Claus Hjeltes Tegnestue i Trondhjem; Afgang fra Akad. 1929. Stipendier: K. A. Larssen 1926. Rejser: 1920 London; 1926 Italien; 1930 Paris. Udstillinger: Charl. 1935. Stillinger: Fra 1925 ansat i Stadsarkitektens Direktorat. Hverv: Sekretær i Akad. Arkitektfor.s Konkurrenceudvalg 1936-39; Medl. af sammes Oplysningsudvalg 1941-43.

Arbejder: Eget Hus i Holte (1933); Rækkehuse ved Ørholm (1939) samt en Del Villaer.

H.E.L.

Ark. M., 1941, 36 (Rækkehuse ved Ørholm).

Jastrau, Viggo, 1857-1946, Maler og Grafiker. F. 29. Marts 1857 i Flensborg, d. 9. Febr. 1946 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Organist i Tønder, senere Kantor i Odense Andreas Martin Ludvig J. og Emma Louise Frandzen. Gift 22. Febr. 1895 i Sundby med Thyra Caroline Louise Steinhauer, f. 8. Juni 1868 i Kbh., d. 7. Marts 1939 sst., D. af Arkivar og Fuldmægtig i Overhofmarskallatets Ekspeditionskontor, Museumsinspektør Carl Ludvig S. og Mariane Mathilde Christensen.

Uddannelse: I Handelslære 1873-78 i Vejle; ansat som Kontorist 1878-83; Elevpaa Kunstn. Studiesk. under Tuxen 1883-84; studerede Malerkunst i Paris 1885 under Ferdinand Cormon; Elev paa Krøyers Aftenskole Vintrene 1886-87 og 1887-88. Stipendier: Reiersens Fond 1891. Rejser: 1885 Paris; 1891 Belgien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 18871921 (13 G. m. 23 Arb.); Grafisk Kunstn.samf. 1912, 18; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 42; Paris 1925; Forum 1929; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937. Stillinger og Hverv: Inspektør ved Kunstfor. 1888-1939, Æresmedl. fra 1940; Leder af de statsunderstøttede Vandreudst. i Provinsen 1903-36; knyttet til det danske Kommissariat ved Parisudst. 1900; Sekretær ved Raadhusudst. 1901, ved den danske Udst. i Guildhall, London, 1907, ved den danske Udst. i Rom 1911, i Malmø 1914, og den svenske 1700-tals Udst. i Kbh. 1921; Medl. af Best. f. Grafisk Kunstn.samfund 1911-13, Formand 1919-22; har redigeret Gads + Smaa Kunstbøger* og udg. Jastraus Kunstnerleksikon (1935).

Arbejder: Illustrationer til en Række Børnebøger samt Dødningens Bistand (1887, Originalerne i Fyns Stiftsmus.), Irske Sagn og Eventyr (1891), Aucassin og Nicolete i Oversættelse ved Sophus Michaélis (1893), La Fontaines Fabler (1916); har hovedsagelig udst. Tegn., Illustrationer, grafiske Blade og Pasteller; repr. i Kbst.saml. samt i Esbjerg og Maribo Mus. (Raderinger og Tegninger).

Jastraus Illustrationsarbejder er ret uensartede; smukkest virker de ornamentale Vignetter samt de nordiske Eventyr- og Landskabsstemninger, der i deres Stregteknik er paavirket af Niels Skovgaard. J.s største Indsats har imidlertid ikke været som udøvende Kunstner, men har ligget i hans mangeaarige Arbejde som Inspektør ved Kunstforeningen i Kbh., og den Indsigt i Udstillingsforhold, han herved har erhvervet, har gjort ham til en selvskreven Medarbejder ved de store Udstillinger af dansk Kunst her hjemme og i Udlandet. M.B.

Berl. Tid. 30. Sept. 1913 (C. A. Been); 22. Marts 1917 og 28. Marts 1927 (begge Th. Oppermann); 30. Sept. 1938 (Int.); Pol. 1. Okt. 1913 (N. Lützhøft); Nat.tid. 28. Marts 1937 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 27. Sept. 1938 (Int.); Nat.tid. 12. Febr. 1948 (Sig. Schultz); Berl. Tid. s. D.; Pol. s. D. (K. Borchsenius).

Jennerich, Carl Ulrich, d. 1778, Stukkatør. Nævnes første Gang som Svend hos Brenno

paa Chr.borg 1740. Indtoges i Murerlavet 1757 efter at have udført Mesterstykke, Stuk-

katurer i Schacks Palæ paa Amalienborg. S. A. arbejdede han paa Gaunø, hvor han s. m.

Johan Barchmann (s. d.) har udført en Række Stuklofter (bev.) i saftfuld Rokokostil. Mulig-

vis ogsaa Mester for Stukkaturerne i Thotts Palæ i Kbh. (1763-64). B.L.G.

utr. K.

Jennert, Christoffer, 1890-1949, Maler. F. 26. Nov. 1890 i Kbh., d. 25. April 1949 paa Fr. berg, Urne paa Søndermark Kgd. Forældre

Mælkekusk, senere Mejeriejer Hans Christoffersen og Hanne Hansine Rasmine Jørgine Hansen. Navneforandring fra Jennert Christoffersen 8. Juni 1920. Gift 5. Aug. 1917 i Kbh. med Ebba Johanne Bifinger, f. 17. Nov. 1891 i Kbh., d. 25. April 1949 paa Fr.berg, D. af Maler Johannes Karl B. og Inger Kathrine Nielsen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1905-08. Stipendier: Ronge 1919; Dalsgaard 1919; HjelmstjerneRosencrone 1919, 40 og 42; Raben-Levetzau 1920; Bielke 1925; Akad. 1931; Benny Claudi-Pedersen 1942; Suhr 1944. Rejser: 1938 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 16-20, 22, 30; Charl. 1921-44 (23 G. m. 85 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 39, 44, 48; Forum 1929; Den uafhængige Udst. 1944-45; Sep.udst. 1921, 24, 32, 34, 49 (Mindeudst.). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1939.

Arbejder: Dagligt Liv (udst. 1925); Syvtallet (udst. 1931); Paa Højbroplads (1931, Maribo Mus.); Snetykning paa Raadhuspladsen (1931); Forestilling paa Pantomimeteatret (1939, Teatermus., Serdin Hansens Pr.); Ung Pige (udst. 1936); To Portrætter (udst. 1941).

Jennert knytter sig nær til den franske Impressionisme og dyrker særlig Farven. Typisk for ham er Billeder med Bymotiver især fra Tivoli, som han har gjort til sit særlige Domæne, hvilket har skaffet ham Navnet +Tivolimaleren*. O.S.

Berl. Tid. 7. April 1929 (K. Flor); 8. Sept. 1944 (Int.); Soc. Dem. 29. Sept. 1932 (Pr. Wilmann); Kat. over Udst. i Samlerens Lokaler Jan. 1934. Med et biografisk Forord, 1934; B.T. 12. Jan. 1934 (o. V. Borch); Dag. Nyh. 24. Jan.

1934; Pol. 26. April 1949 (W. Schwartz).

Jens, - 1501 -, Maler, bosat i Aalborg paa en Grund, der 1501 blev pantsat til Helligaands-

klosteret. C.A.J.

G. Stemann og J. Lindbæk: Danske Helligaandsklostre, 1906, Dipl. Nr. 290; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Jens Spækhøker, - 1775-1800 -, Bhgr., blev uddannet som Marmorhugger hos Johs. Wiedewelt. Han arbejdede med +Hurtighed og Acuratesse*, men forlod Billedhuggerværkstedet, +og gav sig til Høkerhandelen, som var mere indbringende for ham*. Red.

Weinwich, 1829.

Jensen, Aage Lønborg, se Lønborg-Jensen, Aage.

Jensen, Agnes Emma Sophie, 1854-1949, Maler. F. 4. Dec. 1854 i Nykøbing S., d. 15. Marts 1949 i Kbh., begr. i Rønne. Forældre: Godsinspektør, senere Amtsforvalter, Etatsrand Niels Lauritz Christian J. og Agnetine Sophie Frederikke Petersen. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; dimitt. til Akad. af Bertha Wegmann og Julius Paulsen; opt. paa Akad.s Skole for Kvinder Jan. 1889; i Modelsk.s Forb.kl. til Maj 1891. Udstillinger: Charl. 1887-92 (3 G. m. 4 Arb.).

Agnes Jensen, som i mange Aar levede paa Bornholm, har malet Figurbilleder og Portrætter (2 Portrætter i Bornholms Mus.) og desuden beskæftiget sig med Kunstindustri. Red.

Jensen, Agnes Louise Agnete, f. 1878, Maler. F. 7. April 1878 i Kbh. Forældre: Partikulier Alfred Marius J. og Louise Emilie Antoinette Forsberg. Gift 19. Nov. 1930 i Kbh. med Maler Edvard Weie (s. d.).

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Mundt og Luplaus Tegnesk.; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Marts 1896; Elev paa Modelsk. til Marts 1905. Stipendier: Akad. 1910, 12, 16, 18. Rejser: 1911 Frankrig (Bretagne). Udstillinger: Charl. 1908, 10, 12, 15, 19 (m. 9 Arb.); Kunstn. Eft. 1907-08, 10, 12-13, 15; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1918.

Arbejder: Portræt. Lampelys (1908); Carl med sin Hest. Portrætskitse (1910); Koner ved et Vaskested. Bretagne (1912); Russerinde (1915); Ung Pige med Hund (1915); En

Skaal med Æbler (1919). Red.

Jensen, Agnete Louise, f. 1913, Maler. F. 14. Marts 1913 i Ringkøbing. Forældre: Amtsfuldmægtig, senere Landsdommer Holger J. og Elisabeth Cathinka Storm. Ugift.

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1932-38 og 39-42; 1938-39 i Paris af Marcel Gromaire. Rejser: 1933 Sverige; 1938-39 Frankrig; 1947 Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 41; Bølleblomsten 1942, 44, 46-48; Unge Talenter 1944; Unionen, Fredericia, 1947; Ung dansk Kunst, Vandreudstilling i Sverige, 194748; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948.

Arbejder: Portræt af min Far (1942); Drivhuse bag Søndermarken (1944); Fra Landbohøjskolens Have (1944); Portræt af mine Forældre (1947) ; Drivhuse i Sne (1947) ; Fra Søndermarken (1948).

Agnete Jensen har hovedsagelig malet Landskaber og Portrætter, der koloristisk bæres af enkle Harmonier. Saaledes har Landskaberne, heriblandt de talrige Have- og Parkbilleder med Drivhuse, overvejende grønt som Dominantfarve, og op til denne sættes ofte graabrune og graagule Toner. Farven lægges pastost paa i store sammenhængende Masser, og Kompositionen, der oftest har en udtalt rumlig Karakter, ejer ikke sjældent en djærv Styrke. Det hænder, at A. J. med en mørk Kontur understreger Billedernes Struktur. I saa Fald tjener Liniespillet ikke blot til at beskrive Formen, men har en selvstændig ornamental Værdi. P.L.

Viborg Stifts Folkebl. 20. Nov. 1943.

Jensen, Agnethe, f. Jørgensen, se Jørgensen, Agnethe.

Jensen, Albert, se Elmstedt, Albert.

Jensen, Albert Christian, 1847-1913, Arkitekt. F. 25. Dec. 1847 i Frederikssund, d. 26. Juni 1913 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Købmand Søren Anders J. og Anne Jørgensen. Gift 28. Nov. 1878 i Kbh. med Caroline Sophie Nebelong, f. 14. Nov. 1848 i Kbh., d. 10. Marts 1927 sst., D. af Arkitekt N. S. N. (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Elev af J. H. Nebelong; dimitt. fra Tekn. Inst. 1863; opt. paa Akad. Okt. 1864; Afgang Juli 1870; lille Guldmed. 1874 (Et Lokale for et dramatisk Selskab); store Guldmed. 1876 (En Kuppelkirke som Sejrsmonument); arbejdede hos J. H. Nebelong, L. Fenger og F. Meldahl. Stipendier: Akad. 1876, 77, 78. Udstillinger: Charl. 1874-80 (3 G. m. 3 Arb.); Raadhusudst. 1901. Ud~kelser: Tit. Prof. 1901. Hverv: Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 1879-99; Medl. af Akad. fra 1883 og desuden af Akad.raadet 1890-1911 og af Skoleraadet; Revisor ved Akad. 1896-1908; Formand for Akad. Arkitektfor. 1897-1900; kgl. Bygningsinspektør 1902-12; Medl. af Best. for Theophilus Hansens Legat fra 1908; Formand for Kunstnerhjemmets Best. 1909-12; Medl. af Censurkomiteen ved Charl.

Arbejder: Marmorkirken (1875-94, s. m. F. Meldahl); Charlottenborg Udstillingsbygning (1880-83, til Dels s. m. F. Meldahl); Tegn. til de arkitektoniske Dele af Niels Juels Monument, Kbh. (afsløret 1881); under Meldahls Tilsyn forestaaet Opførelsen af den af Arkitekt D. J. Grimen tegnede Russiske Kirke i Bredgade (1881-83); deltog s. m. F. Meldahl i Ombygning af Trolleholm (1887-89) og Trollen5,s (1891-93) i Skaane; Projekt til Christiansborg (1887 og 88, s. m. F. Meldahl, største Pr.); den oprindelige Bygning for Niels Brocks Handelsskole, Hjørneejendommen S. Annæ Plads 19 og Ny Toldbodgade 1-3 (1890); Det forenede Dampskibsselskabs Ejendomme, S. Annæ Plads 26-28 og Kvæsthusgade 7 (1891); Frilagerbygning, Hj. af Toldbodvej og Amaliegade (1891-94); Magasin du Nord (1893-94, s. m. H. Glæsel); Vesterbrogade 9 B (1901); Komplekset Westend, Vesterbrogade 65-67 (1903); Posthus i Charlottenlund (1905); ny Skolebygning i Gaarden til Katedralskolen i Nykøbing F. (1906); Grøndalshuset, Charlottenlund Skov (1907); Hagemanns Kollegium, Kbh. (1908); Mindesmærke over Ludv. Clausen, d. 1904 (s. m. Fritz Koch, Vestre Kgd.).

Albert Jensen var en dygtig Praktiker og heller ikke uden en vis, i Regelen noget grov Evne til at sætte en Helhed op. Han hørte til de mere internationalt og akademisk indstillede Europæeres Gruppe (modsat Herholdts), og som Tilfældet navnlig var med disse, gik han ikke af Vejen for en noget udvendig og pastichemæssig Benyttelse af de historiske Motiver. Som Eksempel, der er typisk og i hvert Fald staar paa Højde med det gennemsnitlige, kan nævnes Frilagerbygningen. Niels Juels Monument hører endog til det mest vellykkede i sin Art fra den Periode. Efterhaanden udviklede J. sig ogsaa i en mere personlig Retning, fx tog han som Motiv for Hagemanns Kollegium, der for øvrigt slutter sig til andre Arbejder i Palæstil, Meyns Kirurgiske Akademi, hvis kraftige Karakter havde et vist Slægtskab med hans egen Indstilling, og den lille Kro ved Grøndalssletten har et ganske jævnt og hjemligt Præg. Med Meldahl havde J. ofte et snævert Samarbejde. Ved Marmorkirken synes han at have været med fra første Færd. Helhedens fine Rejsning skyldes dog sandsynligvis først og fremmest Meldahl; derimod forestod J. den daglige Ledelse. I Meldahls sidste Aartier, da denne ikke selv havde Tegnestue, skal alt hans arkitektoniske Arbejde være blevet udført hos J.

K.M.

Arch.,1898-99, 73-78 (Petri Kirkes Historie og Istandsættelse), 212-13 (Projekt til Forretningsbygn. i Kejsergade); 1900-01, 61-64, 67 (Privatbank-Konk.); 1902-03, 221-22 (Vesterbrogade 9 B), 401-05 (Westend, Vesterbrogade 65-67 m. m.); 1903-04, Tillægshæfte (Fr. Schiøtt: Christiansborg), LXI, LXVI-LXVII; 1904-05, 69 (Portræt i Artikel om Akad. Arkitektfor.); 1905-06, 124-25 (Mindesmærke over Ludv. Clausen); 1906-07, 309-11 og 1908-09, 1, 3, 5, 7-8 (Hagemanna Kollegium); 1909-10, 109-10 (Grøndalshuset); 1911-12, 212 (Afgang som kgl. Bygn.inspektør og Etatsraad); 1912-13, 401-07 (Nekr.); Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, III-VI, 1929-32; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst, i Kunst, II, 1900 (Frilagerbygn.); Meldahl og Johansen, 1904, 447, 529, 556; F. Meldahl: Kunstudstillingerne ved det kgl. Akademie, 1906, 147, 150, 152, 155, 159, 164, 165 (Udstiffingsbygn.); Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 37 (ikke præm. Konk.akitse); J. Werner: Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, 50 (Ludv. Clausens); Pol. 27. Juni 1913 (Nekr.); Akad.s Aarsberetn., 1913-14, 17-18 (Mindeord af P. Johansen); Kollektivhuse, Undersøgelser foretaget af Elever paa Kunstakademiets Arkitekturskole under Ledelse af Ivar Bentsen, 1938, 11 (Hagemann).

Jensen, Alfred, se Raavad, Alfred.

Jensen, Alfred Serenius, 1859-1935, Maler. F. 16. Nov. 1859 i Randers, d. 29. Juni 1935 i Hamborg, begr. sat. Forældre: Travhandler Søren J. og Ane Margrethe Waltersdorph. Gift med Ane Christine Hansen, f. 11. Marts 1853 i Vesterby, Fejø, d. 27. Nov. 1941 i Hamborg, D. af Husmand Hans Johnsen H. og Karen Rasmussen.

Uddannelse: Efter at have været Sømand siden sit 15. Aar modtog han 1884-85 Undervisning i Hamborg af H. Leitner; gik derefter paa ny til Søs for at tjene til det nødvendige og fortsatte 1897 sin Uddannelse ved Akad. i Kassel under Emil Neumann. Udmærkelser: Æresdiplom 1896 i Kiel; Guldmed. 1901 i Lyon; Prof. i Hamborg.

Arbejder: Femmaster Potosi i Atlanterhavet (Æresdipl. Kiel 1896); Marinebilleder med Motiver bl. a. fra Lofoten, Kristania Fjord og Elben, de fleste i tysk Privateje, særlig i Hamborg, hvor J. var bosat siden 1889; har udf. Altertavle til Den danske Kirke i Hamborg. T. H. C,

Die Kunstwelt 1. Maj 1902; Auk.kat. 17. Maj 1916; Pol. 16. Nov. 1929.

Jensen, Jens Andreas, f. 1878, Arkitekt. F. 13. Juni 1878 i Aarhus. Forældre: Murermester Hans Peter J. og Ane Marie Kirstine Rasmussen. Gift 8. Maj 1914 i Nyborg med Margrethe Mølmark, f. 23. April 1875 i Svendborg, D. af Læge, senere Overlæge, Professor Georg Bertram Herluf M. og Ida Charlotte Mathilde Dohlmann.

Uddannelse: Murersvend 1897; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1900; opt. paa Akad. April 1901; Afgang Jan. 1909; Medarbejder hos J. Jespersen, Fredericia, 1900-01; gennemgaaet Statens Lærerkursus 1901; Medhjælper hos Arkitekt Wiinholt 1902-03, Albert Jensen 1903-04, Thorvald Jørgensen 1904-05, Magdahl Nielsen 1905-09 og hos Ivar Tengbom, Stockholm, 1909-10; selvstændig Virksomhed i Svendborg fra 1914. Stipendier: K. A. Larssen 1907. Rejser: 1901 Tyskland; 1907 Bøhmen, Italien, Østrig; 1909-10 Stockholm; 1927 England. Udstillinger: Charl. 1922; Gøteborg 1923; London 1927; Stockholm 1942. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1923-48; 1934-48 tillige Formand for dennes Afdeling for Østifterne; Medl. af det særlige Kirketilsyn og af Tilsynsraadet for Østifternes Hypotekfor. Udmærkelse: Akad. Arkitektfor.s Æresmedl. 1948.

Arbejder: Offentligt Slagtehus, Svendborg (1915); Sydfynske Dampskibsselskabs Kontor-

bygn. sst. (1915); Landbosparekassen sst. (1916, s. m. Frits Jørgensen); Restaurant i Chri-

stiansminde (1917); Svendborg Bank (1917); Handels- og Landbrugsbank i Marstal (1917);

Andelsboligfor.s Huse ved Grev Schacksvej, Svendborg (1918, udst. Charl. 1922); Raadhus

og Retsbygn. i Ringe (1919); Handels- og Landbrugsbanken i Ærøskøbing (1920); Wessels Trappe, Svendborg (1920); Grevinde Rantzaus Gravmæle, sst. (1924); Vandtaarn, sst. paa Ovinehøj (1924); Mariasøstrenes Syge- og Operationsafdeling, sst. (1926); Udvidelse og Restaurering af Faaborg Raadhus (1928) og af Borgerfor., Svendborg (1930, s. m. Frits

Jørgensen); Ridehuset i Dronningemaen,Svendborg (1930); Fjerkræslagteriet sst. (1931); Kre-

matoriet sst. (1931); Kapelkirken paa nye Kirkegaard sst. (præmieret1932); Forsamlingsbygningen sst. (1934); Frue Præstebolig sst. (1935); Svendborg Bys og Amts Bibliotek (1936); Urnegaarden pas Svendborg Kgd. (1937); Udvidelse af Rudkøbing Sygehus

(1937 );Aldersrenteboligerne i Svendborg (1938-43) Telefoncentralen sst. (1938, s. m. Arkitekt A. Eriksen); Kommunal Badeanstalt i Christiansminde (1938); Centralsygehuset i Svendborg (1940 ff.); Ærøskøbing nye Sygehus (1918-23, 40); Ombygn. af Raadhuset sst. (1940-43); Forenings- og Forsamlingsbygning, Vestergade, Svendborg (færdigbygget i 1942) ;

Ringe nye Sygehus (1912, 1925 og 1943); Svendborg Handelsskole (1944); Forslag m.

Model til Bregninge Kirke pas Taasinge (1944); Svendborg Avis (1945); Brandstation i Ærøs-

købing (1945); har desuden beskæftiget sig med Møbeltegning. Red.

Arch., 1925, 214 og 225 (Arbejdernes Andelsboligfor., Svendborg); Ark. M., 1937, 144 (Bibliotek i Svendborg); 1942, 19-20 (Forsamlingsbygn. i Svendborg); Ark. U., 1948, 92, 148; Robert Hansen i Bogens Verden, 1937, 83-88 (Bibliotek i Svendborg); Vore Kirkegaarde, 1938, 40 f.; ByggeForum, 1942, 207-11.

Jensen, Andres, - 1644-1700 -, Maler i Hillerød, betaltes af Hoffet ikke blot for finere Malerarbejde og Forgyldning, men ogsaa for at grunde +Skilderier*, vel til Hjælp Peder Andersen (s. d.) samt for Dekorationsmaleri med Frugter og Blomster, Skærmbrætter med Fremstilling af Landskaber, Jagt og lign.

0. A.

Utr. K.

Jensen, August Edvard, se Hærning, August.

Jensen, Axel Peder, f. 1885, Maler. F. 28. Sept. 1885 i Kerteminde. Forældre: Skolelærer, senere i Vester Hjermitslev Erik J. og Inger Marie Olesen. Gift 29. Okt. 1915 i Kbh. med Anne Kathrine Rendbeck, f. 11. Okt. 1888 paa Vestrupgaard i Nørre Saltum, D. af Proprietær Niels Christian Christensen (R.) og Anne Dorothea Pedersen Nørgaard.

Uddannelse: I Malerlære i V. Hjermitslev 1900-04; besøgte Tekn. Sk. i Aalborg 1903-07; Elev paa Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann 1907-08, under Johan Rohde 1908-10. Stipendier: Raben-Levetzau 1915, 16;- Akad. 1917; Oluf Hartmann 1922; Benny Claudi-Pedersen -1922; I. R. Lund 1928; Zach. Jacobsen 1932; Ancker 1938. Rejser: 1911 Paris (s. m. W. Scharff og Olaf Rude); 1913, 20, 21, 23, 28, 39 Italien; 1925 Paris og Moret sur Loing; 1928 Paris og Arles. Udstillinger: De Tretten 1909, 10; Charl. 1914-15; Kunstn. Eft. 191415; Grønningen 1916-17 (som Gæst), 1919 (Madl.), 21-22, 24-26, 28-31, 33-35, 37-38, 4042, 44-46; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Frie jyske Malere, Aarhus, 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Unionalen 1931; Oslo 1931; Tyskland 1932; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Warszawa 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Biennalen 1942; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Sep.udst. 1912 (s. m. Carl Jensen, Olaf Rude, Ørnulf Salicath og, W. Scharff), 18 (Dansk Kunsthandel), 22 (Kunstboden, Hyskenstræde), 26, 33, 35, 36, 38, 39 (Kunstfor.), 41, 48 (retr., Aarhus og Kbh.). Udrkelser: Eckersbergs Med. 1926; Thorvaldsens Med. 1946.

Arbejder: Dreng paa Grøftekant (1909);Moder og Barn og Vinter i Vendsyssel (begge 1910); Dreng og Høne (1911); Landskab med Heste (1919, Kunstmus.); Bjergvej med Okser (1920); Landskab fra San Gimignano (1922, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Bølgende Kornmarkerunder Lien (1925, Aarhus Mus.; Eckersbergs Med. 1926); Blomster i blaat Krus (1926, Vejen Mus.); Cheval Noir (1925) og Kraner paa Islands Brygge (1926) (begge Fyns Stiftsmus.); Tørvegrave i Store Vildmose (1927); Opstilling med rød Stol (1927, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Selvportræt (1928, Malmø Mus.); Uvejr over Klitten, Pirupshvarre (1928, Kunstmus.); Klitter ved Blokhus, Septemberdag (1928) og Portræt af Th. Olesen Løkken (1929) (begge Randers Mus.); Gartnerhave i Helsingør (1929, Aarhus Mus.); I Udkanten af en Klitplantage (1929, Gøteborgs Kunstmus.); Strandfogedens Have (1931, Nasjonalgall., Oslo); Klitlandskab med forblæste Graner (1931) og Have billede fra Virum (1934) (begge Nationalmus., Stockholm);Vejen til Vestrupgaard, Vinter (1932) og Agerkaalgule Marker (1932) (begge Malmø Mus.); Aprildag ved Furesøen (1934, Ystad Mus.); Huse ved Pandrupvejen (erhv. 1934), Vestjysk Landskab og Portræt af Marie Henriques (1941) (alle Esbjerg Mus.); Portræt af Niels (1934); Portræt af Generaldirektør Mondrup (1934) og Landpost Borregaard i Blokhus (begge Dansk Post- og Telegrafmus.); Foraar i Virum (erhv. 1935, Horsens Mus.); Hjerpsted Kirke og Udsigt fra Trøjborg (begge 1935, Sønderjyllands Gave til Kronprinsparret); Vinter ved Havet (1935, Malmø Mus.); Sne i Plantagen (1936, Kunstmus.); Portræt af Finansminister Vilhelm Lassen (1938, Rigsdagen); Udsigt over Store Vildmose (1938) og Udsigt fra Museets Bygning, Gøteborg (begge Gøteborgs Kunstmus.); Dame ved Stranden (Aalborg Mus.); Vej til Havet og Blomster i et Ateliervindue (begge Kolding Mus.); Flade Agre ved Store Vildmose (1939, Aarhus Raadhus); Klitlandskab, Pirupshvarre (erhv. 1940, Vejen Mus.); Fjordlandskab, Skive (1941, Skive Posthus); Landskab med Sædemand (1941, Skern Posthus); Graner i Klitter (1945, Thorvaldsens Med. 1946); Graa Vinterdag (1946-47, Kunstmus.). Dekorative Arbejder: To Loftdekorationer i Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930);13 Vægbilleder (1932-33, Hovedpostkontoret i Aarhus;) Panelmalerier til Receptionen i Aarhuus Stiftstidende (1938), Sparekassen i Thisted (1941) og Andelsskolen i Staurbyskov 1946. Grafik: Mappe med 4 FarveLitografier (Navers Forlag, 1944); desuden en Række Litografier i sort og hvidt; Arb. i Kbst.saml.; Frimærker for det danske Postvæsen, bl. a. Serie i Anledning af Postvæsnets 300 Aars Jubilæum (1924), Luftpostmærker (1925), Karavelfrimærker (1926).

Axel P. Jensen hørte s. m. Scharff, Jais Nielsen og Rude til det sidste Hold af Zahrtmanns Elever. Men mere end Læreren var det de ekspressionistiske og kubistiske Strømninger fra Paris, der fik en gennemgribende Indflydelse. Hans Farve fik en ny og selvstændig Betydning, Billedet skulde ikke modelleres op i lyst og mørkt, men virke gennem Farvekontrasternes indbyrdes Spænding. Et Stykke Tid var det især van Goghs ornamentale Penselføring, han optog, med mest Held i en Række italienske Billeder. Men i Løbet af 1920'erne kastede han under Indtrykket af det nordjyske Landskab disse Stilbestræbelser fra sig og blev den kraftige og umiddelbare Naturalist, der i en bred og skitsemæssig Form sætter hele sit Temperament ind paa at gribe Landskabets Stemning. Samtidig udviklede han sin koloristiske Sans og bragte Farven op til en intens Ydeevne. Der er Sol og Blæst i disse kraftige nordjyske Landskaber sat op i bred og summarisk Form. Hvad han vandt, i malerisk Kraft, satte han dog i nogen Grad til med Hensyn til Kompositionens Fasthed, ofte har han forladt Billedet, før det havde opnaaet den fornødne Helhed. En festlig Holdning har hans omfattende Udsmykning af Centralposthuset i Aarhus, hvor Væggene er fyldt med et hektisk myldrende Liv af Bevægelse og Farver. H.M.

Pol. 4. Nov. 1918; 14. Nov. 1933 (begge K. Pontoppidan); 11. Jan. 1942 (Int. med Jørgen Sandvad); 30. Okt. 1948 (K. Borchsenius); B.T. 29. Marts 1922 (P. Uttenreitter); Fra Himmerland og Kjær Herred, V, 1924-26, 168-70 (Udkast til et Skipper Clement Monument); Dag. Nyh. 30. Jan. 1928; 10. Nov. 1933 og 28. Sept. 1935 (begge E. Knuth); Nat.tid. 25. Okt. 1942; Berl. Tid. 4. Nov. 1933; 21. Febr. 1935; 12. Nov. 1938; 16. Nov. 1941 (alle K. Flor); Max Brammer i Nord. Posttidsskrift, 1933, 74-82; Demokraten, Aarhus, 28. Sept. 1935 (Kronik af Kay Petersen); Richardt Gandrup: Axel P. Jensen, 1938; Svend Rindholt: Axel P. Jensen, 1937 Saml., 1937, 143-44 (Int. med Svend Rindholt); Richardt Gandrup i Danmark, 1941, 457-60; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Jensen, Bodil Sophie, f. 1906, Maler. F. 31. Juli 1906 i Thorshavn. Forældre: Læge, senere Kredslæge i Nykøbing F. Niels Emil J. og Nanna Hammershaimb. Ugift.

Uddannelse: Udlært som Malersvend; Elev af P. Rostrup Bøyesen fra c. 1935. Rejser: 1939 Svejts; 1945 Færøerne. Udstillinger: Kunstn.Eft. 1938, 40; Bølleblomsten 1942, 44, 46-48; Unionen, Fredericia, 1947.

Arbejder: Grøndals Park (1938); Kvinde i graat med sort Hat og Siddende Figur (begge 1942); Pige med Guitar (1944); Landevejen og Den gamle Pil (begge 1948).

Bodil Jensen har navnlig malet Figurbilleder og Landskaber i en kraftig, ekspressiv Stil, der præges af en egen nervøs Intensitet. Til Trods for, at hun er stærkt optaget af de rent formelle, artistiske Problemer, er det først og fremmest paa Grund af deres Følelsesstyrke, at hendes Billeder huskes. Landskaberne, hvor enkelte Træer eller andre fritstaaende Objekter ofte dominerer, kendetegnes af en mørk, forreven Alvor, mens et dramatisk og heftigt bevæget Spil af Linier, Farveplaner og Masser giver hendes Figurbilleder deres Karakter. P.L.

Jensen, Britta Methine, 1872-99, Maler. F. 2. Nov. 1872 i Kbh., d. 18. April 1899 sst., begr. sst. (Ars.). Forældre: Guldsmed, Ciselør Knud Christian J. og Vilhelmine Methine Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; dimitt. til Akad. fra Frk. Sode; opt. paa Akad. Sept. 1891; Elev i Modelsk. til 1895. Rejser: 1895 til Svejts og Italien (Korsika), hvor hun søgte Helbredelse for en Lungesygdom.

Arbejder: Portræt af C. V. Rimestad (1895, tilh. For. af 1860). Red.

Jensen, Hans Carl, f. 1887, Tegner eg Maler. F. 24. Juni 1887 i Kbh. Forældre: Skomagermester Christen Søren J. og Ane Margrethe Christensen. Gift 1° 16. Sept. 1917 i Kbh. med Maler Marie Kirstine Louise Ottesen, f. 5. Maj 1890 i Næstved, D. af Hotelejer Søren Jensen O. og Sanne Michelsen. Ægteskabet opløst. 2° 12. Aug. 1930 paa Frberg med Merete Paulsen, f. 1. Marts 1901 i Kbh., D. af Maler Julius P. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Præliminæreks. 1903; paa et Handelskontor i 1 1/2 Aar; c. 1 Aar Elev paa Tegne- og Malerskolen +Studio*, hvor han traf Aksel Jørgensen; derefter Uddannelse paa egen Haand, dog under stærk Indflydelse af Vennen Aksel Jørgensen, med hvem han en Tid delte Atelier. Stipendier: Ronge 1919; Hjelmstjerne-Rosencrone 1919, 23; RabenLevetzau 1923; Alfred Schmidt 1932; Tuborgfondet 1938. Rejser: 1910 Paris (s. m. Forfatteren Jens Pedersen); 1911 Berlin og Dresden (s. m. W. Scharff); 1928 Tyskland, Holland, Italien, Frankrig (s. m. Hans Bendix); 1932 Holland; 1937 Paris (2 G.). Udstillinger: De Tretten 1909-10; Humorist-Salonen 1911; Kunstn. Eft. 1915-16, 18-20; Grønningen 1922, 24, 26 (Medl.), 28-31, 33-34, 37, 39-40, 42, 44, 46 og 48; Gøteborg 1923; Forum 1929; Humor og Satire, Stockholm, 1933; Fyens Forum 1940 (Mal. og Tegn.); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Danske Tegnere, Kunstnernes Hus, Oslo 1948 og s. A. i Stockholm; Sep.udst. 1912 (s. m. Axel P. Jensen, Olaf Rude, Ørnulf Salicath og W. Scharff); 18 (Aarhus Kunstfor. s. m. Olaf Rude, W. Scharff, Axel P. Jensen og Svend Rathsack); 18, 21, 22 (Kunstboden, Hyskenstræde), 26 (sat., s. m. Vald. Andersen, Hans Bendix og Jensenius), 37. Stillinger og Hverv: Tegner ved Ekstrabladet 1905-18 dog (1910-12 ved Riget); fra 1921 fast Tegner ved Politiken; Medstifter af og Medarbejder ved +Gnisten* Dec. 1906 til Juni 1907; Medarbejder ved +Klods Hans* fra 1904; Medudgiver og Tegner ved +Fyrtøjet* 1914; Medarbejder ved +Blæksprutten* fra 1938; Medstifter af og Formand for Danske Bladtegnere 1933-36; Medredaktør af Tegnerier 1938-42 (Danske Bladtegneres Aarbog). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1944.

Arbejder. Malerier: Selvportræt (1911); Portræt af Vilh. Bergstrøm (1915); Komposition (1918). Akvareller: navnlig kbh.ske Havne- og Kanalbilleder samt Landskaber fra Tisvilde; Fra Gammel Strand. Snevejr (1934, Papir, Gouache) ogVasketøjet hængt til Tørre (1935) (begge Aarhus Mus.); Skitse fra Bygholms Have (1919, Ribe Mus.) Arsenaløen (Akvarel, Sorø Akad.); Tegninger: Har for +Politiken* gennem Aarene tegnet dels politiske Karikaturer, dels en lang Række Portrættegninger af kendte Personligheder: Portræt af Mogens Lorentzen (1944, Eckersbergs Med.); Portrættegninger af Sophus Claussen, Ib Andersen og Leo Swane samt Tegningen +Himmelgaaden*, frit efter Willumsen (alle i Nationalgall., Oslo); Portrætter af Etatsraad P. Bentzon (Bergens Billedgall.) samt af Fridtjof Nansen og Arnulf Overland (begge i Universitetsbibl., Oslo); Grafik i Kbst.saml. Illustrationsarbejder: Tom Kristensen: Mirakler (1922) og samme: Verdslige Sange (1927); Versantologien En Stambog (1923, Litografier); Vore to Venner og Valget (politiske Bladtegn. udg. af Vald. Koppel 1924); Karen Hildebrandt: Til en Ven (1937); Jens Kruuse: Humorister (1944; til Afsnittet Oldtidens Humor); J. Sandvad: Saaledes talte - (1946, 31 Portrættegninger til Interviews); Frederik Nygaard: Tisvilde Hegn (1947). - 6 Originallitografier (københavnske By- og Havnemotiver) (1938).

Carl Jensens Udgangspunkt som Tegner er Venskabet med Aksel Jørgensen i Kredsen

omkr. Tidsskriftet +Gnisten*, som de sammen tog Initiativet til, og som redigeredes af

Jens Pedersen. Hans tidlige Tegninger blev sociale Tendensskildringer. Arbejdet ved Dag-

bladene førte ham ind paa den politiske Satire samt Portrættet, og disse to Omraader har han dyrket gennem Aarene med stigende Sikkerhed. Hans Satire er rammende, men aldrig besk eller ondskabsfuld, og i sine Portrættegninger karikerer han ikke sine Personers Ansigtstræk, men skildrer deres Individualitet ved i hastige Streger at fæstne skiftende Udtryk og karakteristiske Bevægelser paa Papiret. I sine tidlige Tegninger var han ligesom Valdemar Andersen en Tid paavirket af Beardsleys dekadente Stil, men da Kubismen brød igennem her hjemme, slog han ind paa Oliemaleriet og dyrkede nogle Aar denne nye Retning som en af vore tidligste og interessanteste Kubister. En Tid var han bosat i Jylland og 1918-20 i Tisvilde, hvor Naboskabet med Vennen William Scharff fik Betydning for hans Farve. Ogsaa i hans Tegninger og Bogillustrationer (fx Tom Kristensen: Mirakler, 1922) viser denne nye Stiltendens sig

tydeligt. Omkr. 1920 begyndte han at male Akvarel og Gouache, dels Landskaber, dels

kbh.ske Havne- og Kanalbilleder, og inden for denne Teknik har han naaet stor Sikkerhed og Forfinelse. Efterhaanden frigjordes ogsaa hans Tegnestil, og han fandt frem til sin egen levende og som oftest karakterfulde Streg. Han arbejdede med Pen, Tusch og Kul og opdyrkede efterhaanden de særlige Virkemidler, den moderne Reproduktionsteknik giver Mulighed for i et Dagblad, udnyttende den Nuancerigdom, der ligger i Samspillet mellem Streg og Tone paa det ru Papir. M.B.

L. Swane i Vor Tid, 1918, 918; Pol. 12. Marts 1922 (K. Pontoppidan); 3. Maj 1932 (Vald. Koppel); 1. Aug. 1946 (H. Stephensen); Berl. Tid. 13. Marts 1922 (K. Flor); Ekstrabl. 15. Marts 1922; B. T. 14. April 1922 (P. Uttenreitter); 29. April 1922 (Houmark); H. Jensenius i Saml. 1926, 29; Sv. Rindholt sst., 1929, 133-35; E. Zahle i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 42; De grafiske Fag, Jan. 1928, 396; Ebbe Sadolin i Bogvennen, 1931, 54; Sig. Schultz: Malerkunstens Ismer, 1938, 68; Danske Streger, 1946; Satire og Humor, 1946; Hilsen til Carl Jensen (i Anl. af hans 60-Aars Dag), 1947; Pol. 29. Juli 1947 (i Kronik af W. Schwartz).

Jensen, Carl Andreas, 1844-97 -, Litograf, Maler. F. 13. Juli 1844 i Ordrup, d. tidligst 1897. Forældre: Snedkersvend Jens Carl J. og Ane Rasmussen.

Uddannelse: Lærte Litografi i Em. Bærentzens Inst. og dimitt. fra Tekn. Inst. 1862; uddannede sig 1863-72 ved Akad. Udstillinger: Charl. 1871. Arbejder: Parti fra Dyrehaven (udst. 1871) ; et Landskab købtes 1875 af den russiske Kejser; udf. enkelte Blade i Farvelitografi til Værket Danske Billeder fra Land og Sø (paabegyndt 1869).

Efter i Begyndelsen særlig at have været beskæftiget med Litografi helligede han sig under Akademitiden Landskabsmaleriet, men vendte siden tilbage til Litografien. Har arbejdet som Tegner og Maler, dels her og dels i Sverige. Virkede som Tegnelærer i Kbh. og i Malmø. T.H.C.

Jensen, Carl Georg, se Jensen, Karl.

Jensen, Carl Martin Soya, se Soya Jensen, Carl Martin.

Jensen, Carl Milton, se Milton Jensen, Carl.

Jensen, Carl Vilhelm Marius, 1819-82, Maler. F. 12. Juni 1819 i Ringsted, d. 13. Aug. 1882 paa Liljedal, Ørslev Sogn, Fyn, begr. i Ørslev. Forældre: Volontør i Generalitetet, senere Krigsraad, Fuldmægtig Niels J. og Florentine Jacobine Norup. Gift 12. Okt. 1858 i Kbh. med Frederikke Christiane Skeel, f. 25. Aug. 1835 i Kbh.; d. 4. Aug. 1919 sst., D. af Kaptajn i Infanteriet, Majoratsbesidder Christian S. og Maren (Marie) Dorothea Jacobsen.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1833 og avancerede gennem Klasserne til Modelsk. 1839; opgav 1842 Kunsten for at blive Læge; blev 1844 Student; 1851 cand. med., Godslæge paa Wedellsborg fra 1858. Udstillinger: Charl. 1839 og 40 (som M. Jensen), 41 og 42 (som C. W. M. Jensen).

Arbejder: Tegnede og malede Landskaber, særlig fra Gisselfeld og Horsens, saaledes Herregåarden Gisselfeld (1839, Thorvaldsens Mus.); Gisselfeld Hovedbygning (købt af Kongen 1840) (tilh. Kunstmus., dep. paa Fredensborg).

T.H.C.

Jensen, Christen, - 1634 -, Stenhugger, Borger i Aarhus, fik 1634 Tilladelse til at føre 600 Fod Sten fra Gotland til Aarhus. C.A.J

Kane. Brevb. 1633-34, 1936, 397.

Jensen, Christian Julius, 1853-1938, Arkitekt. F. 20. Juli 1853 i Store Hedinge, d. 27. Febr. 1938 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murermester Christian J. og Ane Margrethe Elisabeth Hansen. Gift 1° 24. Dec. 1882 i Kbh. med Olga Marie Akerblom, f. 27. Nov. 1854 i Kbh., d. 23. Marts 1911 sst., D. af Tobaksspindermester Christian Alexander A. og Charlotte Amalie Bartrum. 2° 23. Nov. 1912 i Kbh. med Elisa Vilhelmine Buchter, f. 13. Dec. 1872 i Kbh., D. af senere Hovedkasserer i Handelsbanken Charles Marius B. og Clara Louise Gamél.

Uddannelse: Kom i Murerlære hos sin Fader og blev Svend 1870; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad.; opt. Sept. 1871; Afgang som Arkitekt Juni 1882. Stilling: 1890-1923 Lærer ved Teknisk Skole i Kbh. Arbejder s. m. Erik Schiødte: Kontor-,Vagt- og Toldbygn. ved Frihavnen (1893 f.); det Cappelen'ske Familiegravsted paa Assistens Kgd.; Projekter til Kunstmus. og Chr.-

borg. Red.

T. f. Kunstind., 1897, 92, 94.

Jensen, Christian Albrecht, 1792-1870, Maler. F. 26. Juni 1792 i Bredsted ved Husum, d. 13. Juli 1870 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Handskemager Boy J. og Maria Magdalena Jessen. Gift 22. Maj 1823 i Haderslev med Catharina Lorentzen, f. 3. Nov. 1796 i Haderslev, d. 22. Nov. 1874 i Kbh., D. af Amtsforvalter, Justitsraad Thomas L. og Martha Hiort.

Uddannelse: Kom til Kbh. i sit 19. Aar (o: 1810-1 l) for at gaa paa Akad.; avancerede fra 2. Frihaandskl. til Gipssk. Marts 1812; videre til Modelsk. Marts 1813 og vandt lille Sølvmed. Juli 1814; forlod Akad. Maj 1816; studerede samtidig hos Prof. Th. Bugge og bestod Eksamen i Matematik og Landmaaling Marts 1812; søgte Akad.s Skole i Dresden Vinteren 1817-18. Stipendier: 600 Rdl. af Fonden ad usus publicos Jan. 1818. Rejser: Foraaret 1817 over Berlin til Dresden, hvor han blev Maj s. A. til Okt. 1818, kopierede, hørte C. A. Bóttigers Forelæsninger over klassisk Arkæologi og gik paa Akad.; videre over Wien, Venedig, Bologna, Florens til Rom, hvor han boede Nov. 1818 til Okt. 1821, med længere Sommerophold i Florens 1819 og 21; 1830 Italien (Venedig; udrejst April, hjem over Miinchen, som han besøgte Okt. eller Nov.); 1832 Miinchen (i Marts), maaske paa Hjemrejsen fra Florens; 1837 England c. et halvt Aar (løste Pas 25. Febr.); 1838 England (løste Pas til Hamborg 26. Marts, hjemme i Okt.); 1839-40 England og Altona (fik Pas til Paris 22. April 1839, har muligvis tilbragt Størstedelen af Vinteren 1839-40 i Altona); 1840-41 Tyskland og St. Petersborg (fik Pas 6. Juni 1840; hjemme i Slutn. af Juni 1841; tilbragte Vinteren i St. Petersborg); 1841-42 Rusland (muligvis rejst Sept.1841,vendtehjem Juni n. A.; tilbragte Vinteren i S. Petersborg); Sommeren 1842 Tyskland (Berlin og Dresden); Sommeren 1843 England; 1843-44 Rusland (St. Petersborg; antagelig paa Rejse ml. 19. Okt. 1843 og 7. Juni 1844); 1847 Holland i nogle Sommer- og Efteraarsmaaneder (kopierede i Haag); 1853 England (et Par Sommermaaneder); 1857 Tyskland (for at se Kunstsamlinger og studere Konservatorteknik); 1858 Paris (for at studere Konservatorteknik). Udstillinger: Charl. 1813-15, 18-19, 22-40, 42-49, 51-53, 55-57 (39 G.m.278Arb.);Udst. iAnl. af Fr. VI.s Kroning 1815, af Chr. VIII.s Kroning 1840; Universitetets Udst. 1843; Royal Academy of Arts, London, 1837-38; Kunstverein, Kiel, 1845, 57; Kunstudst. i Universitetet i Kiel 1856; Verdensudst. i Paris 1855, London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; London (Guildhall) 1907; Akad. i Stookholm 1922; Jeu de Paume, Paris, 1928; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; London 1948; Sep.udst. 1887 og 1922 (begge Kunstfor). Hverv: Agreeret ved Akad. 1823, Medl. 1824; overtog ved kel. Resolution 3. Nov. 1832 Hans Hansens Bestilling at male Portrætkopier til den kel. Portrætsaml. paa Fr.borg for 5-600 Rdl. aarlig; 1840 og 42 ændret til Levering af egne Arbejder (Gentagelser eller Originaler), ophævet 1847; knyttet til den kgl. Kobberstiksaml. 1849, ansat ved Finansloven 1850-51 som Medhjælper og virkede som saadan til sin Død; restaurerede Malerier for Fr.borg Slotskirke 1855-61. Udmærkelser: Tit. Prof. 1835.

Arbejder: Selvportræt (1815, Fr.borg); Historikeren H. F. J. Estrup (1818, Skaføgaard); B. S. Ingemann (1818 el. 19, Fr.borg); P. B. Scavenius til Gjorslev (1819); Kritikeren Peder Hjort (1819); Komponisten Rud. Bay (1819); H. E. Freund (1819, Kunstmus.); samme (o. 1819-20, stort Format, Fr.borg); H. N. Clausen (1'820); Kunstnerens Moder (udst. 1823, Kunstmus.; Studie hertil 1822); J. F. Schouw (1823); C. D. F. Reventlow (1823, Brahetrolleborg; 1828, tilh. Akad.; 1833, Frborg); Biskop P. O. Boisen (1833; Gentagelse, Fr.borg); J. F. Clemens og Ove Malling (begge 1823-24; Medl.stykker til Akad.); Sir Augustus John Foster, engelsk Gesandt i Kbh. (c. 1823-24, hel Figur); Prins Frederik (VII) (1824, Rosenborg); Lensgrev A. W. Moltke (1824, Bregentved); Chargé d'affaires i Dresden M. F. von Irgens-Bergh og Hustru (begge 1824, Kunstmus.); 6 Portrætter af den russiske Gesandt i Kbh. Paul von Nicolay den Ældres syv Børn (1824 og 25, Herregaarden Monrepos ved Wiborg, i Karelen); Kunstnerens Hustru (c. 1825, Hirschsprungs Saml.); Oberstinde Pauline Hagen (1825, Kunstmus.); Dameportræt (c. 1825, Kunstmus.); Prinsesse Louise Charlotte, Landgrevinde af Hessen-Kassel (c. 1825, Hesselagergaard); Prinsesse Wilhelmine Marie (1825, Fr.borg); Dameportræt (1825, Nationalmus., Stockholm); Professorinde Horrebow, f. Manthey (1826); Hofgravør S. A. Jacobson (1826); det Moltke'ske Børnebillede (1826, Bregentved); Kunstnerens Hustru (c. 1825-26, Fr.borg); Sangerinden Eleonore Christine Zrza (c. 1826, Fr.borg); Birgitte Hohlenberg (stort og lille Format, begge 1826); Maler J. C. Dahl (1827, Jægerspris); P. O. Brøndsted (1827, Glyptoteket; 1842, Fr.borg); Prins Christian (VIII) Frederik (c. 1827; Gentagelse, Mineralogisk Mus.); Grev H. E. Schimmelmann (1827, Maribo Mus.; 1833, Fr.borg; 1838, Videnskabernes Selskab); Ove Malling (c. 1827, Kunstmus.; Gentagelser Fr.borg 1833 og paa Sorø Akad.); Baronesse Christine Stampe (1827, Thorvaldsens Mus.); Justitsmad R. P.F. Mourier (1827); H. N. Clausen og Stiftsprovst H. G. Clausen (begge 1827, Fr.borg); Mandsportræt (1827, Kunstmus); det Puggaardske Børnebillede (1827); Blomstermaler J. L. Jensen og Hustru (1828 og 1827); J. F. Schouw (1828, Fr.borg); Lensgrev C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1828, Gisselfeld); J. M. Thiele og anden Hustru (c. 1828 og 1828); Grosserer Hans Puggaard (1828); Historikeren H. F. J. Estrup og Hustru (begge 1828, Kongsdal); Kontreadmiral John Christmas (1828, Fr.borg); Anna Sabine Thomsen, f. Gude (c. 1828, Sorø Mus.); Magdalene Miinter (c. 1830, Fr.borg); Rektor S. N. J. Bloch (1830); Amtsforvalter Thomas Lorenzen (c. 1830); Godsejer J. Chr. Selchaus Familiebillede (1830); Prof. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (c. 1830, Fr.borg); Købmand Jean Antoine Dalgas, Hustru, og to Sønner (alle 1830); Hofkronometermager Louis Urban Jiirgensen (1830, Fr.borg); N. F. S. Grundtvig (1831, Glyptoteket); Johanne Marie Swane (Knæstykke, 1831, brændt Marts 1945 paa Maglekildevej );Amalie von Wiirden (1831, Glyptoteket); Godsejer H. H. Aagaard til Iselingen og Hustru (begge 1832); Fabrikejer Joh. Chr. Drewsen (omkr. 1832, Fr.borg); Oehlenschläger (1832, Fr.borg); C. W. Eckersberg (1832, Kunstmus.); C. F. Hansen (1832, Frue Kirke i Kbh.); Lægen J. D. Brandis (omkr. 1833, Fr.borg); C. E. F. Weyse (c. 1832-33, Fr.-borg); Prins Christian (VIII) Frederik (o. 1832-33, Amalienborg); Biskop J. P. Mynster (c. 1832-33, Fr.borg); H. C. og A. S. Ørsted(begge c.1832-33); Oehlenschläger(1834); Overhofmarskal A. W. Hauch (1834; Gentagelser i Videnskabernes Selskab, paa Fr.borg og i Selskabet Kiæden); Generalpostdirektør D. Monrad og Hustru (begge 1834, Fr.borg); Barneportræt, formentlig Kunstnerens Søn Benvenuto (1834, Kunstmus.); Sejlmager Joh. Ph. Weilbach (1834, Kunstmus.); Prof. N. C. L. Abrahams (1834); Blomstermaler J. L. Jensen (1835); H. E. Freund, H. W. Bissen (begge 1835, Glyptoteket); Blomstermaler C. D. Fritzsch (1835?, Thorvaldsens Mus.); Madam Mangor (1835); Købmand C. F. Hage (1835); Lægen J. D. Herholdt (1835, Kunstmus.); det Stampe'ske Børnebillede (1835, Nysø); de fire Magens'ske Børneportrætter (1835-36, Hirschsprungs Saml.); Selvportræt, Kunstnerens Søn (hel Figur), Teatermaler Troels Lund (alle 3 1836, Kunstmus.); H. C. Andersen (1836, H. C. Andersen Museet, Odense); Jonas Collin (1836, Fr.borg); H. N. Clausen (1836, Vedbygaard); J. F. Schouw (1836, Hirschsprungs Saml.); Ludv. Bødtcher (1836, Thorvaldsens Mus.); P. O. Brøndsted (1837); Johannes Dam Hage (1837, Nivaagaard); Fanny von Blome (1837, Fr.borg); Bolette Puggaard (c. 1838); Arkitekten C. R. Cockerell (1838); Thorvaldsen (Knæstykke, 1839, Fr.borg); samme (1839, Thorvaldsens Mus.; Gentagelse s. A. i Nationalmus., Stockholm); P. O. Brøndsted (1839, Fr.borg; Gentagelse s. A. i Kunstmus.); A. S. Ørsted, Jernstøber H. Gamst (begge 1839, Vedbygaard); Fabrikdirektør O. J. Rawert (1839, Kunstmus. ); Kultusminister Jacob Scavenius som eetaarig (1839); Urmager H. J. Kessels og Hustru (begge 1839, Kunsthalle, Hamborg); Overpræsident i Altona, Grev C. D. Bliicher-Altona (1839; Gentagelse s. A. paa Fr.borg); Astronomerne Christopher Hansteen, W. Bessel, James South, H. Chr. Schumacher (alle 1839, Pulkovo Observatorium ved Leningrad); W. Bessel (1839, Glyptoteket); Thorvaldsen (stort Brystbillede, 1840, Industrifor., Kbh.); Instrumentmagerne Georg og Adolf Repsold, Astronomen C. F. Gauss, Matematikeren P. Fuss (alle 1840, Pulkovo Observatorium); russisk Arkitekt Thon (1840, Nationalnus., Stockholm); Astronomen W. Struve (c. 184041, Pulkovo Observatorium; Gentagelse paa Fr.borg); Smedemester Burchard von Würden og Hustru (1841 og 42, Randers Mus.); Maler J. C. Dahl (1842, Hirschsprungs Saml.); Kunstnerens Hustru (omkr. 1842-44, Kunstmus.); Kabinetssekretær J. G. Adler (1842); Gehejmestatsminister P. Chr. Stemann, H. C. Ørsted og A. S. Ørsted, Oehlenschläger, P. Hiort Lorenzen (alle 1842, Fr.borg); Selvportræt (c. 1843, Fr.borg); N. F. S. Grundtvig (1843, Hirschsprungs Saml.); Astronomerne John Herschel, G. B. Airy (begge 1843, Pulkovo Observatorium); Landgrev Wilhelm af Hessen-Kassel (1844, Rosenborg); C. W. Eckersberg, B. S. Ingemann (begge 1844, FrBrg); slesvigsk Stænderdeputeret Peter Nielsen (1845, Fr.borg); Prof. Chr. Paulsen (1845, Fr.borg); Kunstnerens Hustru (baade lille og stort Format, begge 1845, det sidste i Kunstmus.); Lægen L. L. Jacobson (1845 el. 46, Fr.borg); Kunstnerens Søn Peter (c. 1846); Overkonsistorialraad Claus Harms (1846, Fr.borg); Maleren J. P. Møller (1847, Fr.borg); Rektor Borgen, H. C. Andersen (begge udst. 1847); Kunstnerens Søn Thomas (1848); Krigsminister J. S. Fibiger (c. 1848, Fr.borg); Kunstnerens Søn Boy (1850, Kunstmus.); Konservator P. Herman Rasmussen (c. 1850); A. F. Tscherning (c. 1850, Fr.borg); Organist R. C. Rasmussen (1851); Fru Kaffka (1852); Konsistorialraad A. C. Krog (1854) og Dr. theol. A. G. Rudelbach (1858) (begge Kunstmus.).-Tegninger (Model- og Draperistudier, Portrætter, bl. a. i Kbst.saml.); Kopier (Olie) efter gamle Mestre og efter Portrætter af andre Malere (mange paa Fr.borg).

C. A. Jensen indtager en Særstilling i dansk Maleri derved, at han (bortset fra Kopier efter ældre Kunst) overhovedet ikke har malet andet end Portrætter.

Hos C. A. Lorentzen (dels paa Akad., dels i dennes Atelier) oplærtes han i det 18. Aarh.s Repræsentationsstil og maleriske Opfattelse, det vil malerisk set sige clair-obscur og Hovedvægt paa Farven. Opholdet i Rom 1818-21 stillede ham over for det 19. Aarh.s Krav om intim og utvungen Menneskeskildring, om klart usamlet Dagslys og lys Farveholdning. Det første stemte nøje med J.s Temperament og Anlæg, det andet kostede ham en Kamp. Hans Udvikling begynder i Billeder af et lille Format, der vandt Bifald, og i Rom lagde han aabenbart Grunden til de personlige Forbindelser, hvorpaa hans Praksis kom til at hvile senere. Malerisk danner Moderens Portræt (udst. 1823) Afslutningen paa Studieaarene. Her naaede han et Lokalfarvemaleri med et bredt, køligt stemt Dagslys, i nogen Grad paa Bekostning af Farven. Dermed var Kampen ingenlunde forbi. De følgende Aar svingede J., især i de store Portrætter, mellem Eckersbergs Empire (betonet Form, et klart, udifferentieret Daglys, brogede Farver) og det 18. Aarhs. dunklere Clair-obscur og varmere Kolorit; ligeledes var Billedernes Format noget skiftende. Det lykkedes ham efterhaanden at sammensmelte Lys og Farve til en Enhed, der svarede til hans koloristiske Opfattelse, og hvori han ikke fornægtede sin kunstneriske Tilknytning til det foregaaende Aarh. Denne Udvikling skete gennem de smag Portrætter. De blev i disse Aar tilrettelagt under et for ham bekvemt Format, som han siden fastholdt, og som staar som det for ham særegne, det, hvori hans livfulde Penselføring finest udfoldede sin spirituelle Charme. Med det store Portræt af Birgitte Hohlenberg (1826) synes Brydningerne i det væsentlige at være overvundne.

I Aarene lige før J.s Hjemkomst havde Eckersberg sine mest beskæftigede Aar som Portrætmaler. J. vandt imidlertid hurtigt Bifald, særlig med det lille Portrætformat. Han tiltrak sig dermed det portrætbestillende Publikum, saaledes at han omkr. 1827 havde konkurreret Eckersberg ud. 1826-28 blev J.s mest produktive Aar, 1828-29 tillige malerisk set et Højdepunkt. Denne Fremgang varede kort. Med de tiltagende Forsørgerpligter over for sin Familie maatte han allerede 1832 søge Kongen om aarlig Understøttelse. Det mislykkedes, men s. A. fik han den Bestilling efter Hans Hansen at levere Portrætkopier til den kgl. Portrætsamling paa Fr.borg for et Annuum. Her stødte han sammen med Høyen. Dennes position hvilede paa et sagligt berettiget rundlag, men influeredes sikkert i høj Grad ogsaa af personlig Uvilje og kunstneriske Antipatier. Ved Chr. VIII.s Protektion beholdt J. dog Bestillingen til 1847, men den ændredes 1840-42 til Levering af egne Arbejder, kunstnerisk set til Fordel for J. og tillige en berettiget Sejr for Høyens saglige Synspunkter.

Med sin Følsomhed var J. et godt Barometer over for det Smagsskifte og den Stilændring, der sætter ind med Chr. VIII.s borgerlige Empire. Allerede 1830 spores den koloristiske Usikkerhed, der præger hans Produktion i 30'ernes sidste Del. Farven blev efterhaanden støvet, Lyset branket og hans Malemaade sirligt glattende, mere pertentlig i Detaillerne, tillige dog med den borgerlige Empires Elegance i Personskildring og Gengivelse af moderne Dragtstoffer. Samtidig bevirkede Høyens Uvilje og personlige Indflydelse, at han tabte Terræn over for sit Publikum. Han søgte da fra 1837 at skabe sig en Virksomhed i Udlandet ved aarlige Rejser til England og Rusland, til Dels med Støtte i Introduktioner fra P. O. Brøndsted og H. C. Ørsted til disses Forbindelser. Det førte bl. a. til den anselige Samling Astronom-Portrætter, J. leverede til Pulkovo Observatorium ved Leningrad 1839-43.

Rejserne fremkaldte et brat Omslag i J.s Kunst, der kan dateres fra Grev Blücher-Altona's Portræt 1839. Det store Format blev nu hans egentlige Omraade, i en Stil af helt kosmopolitiske Dimensioner, med en aandelig Myndighed i Portrætskildringen og en Overlegenhed i Behandlingen af Farve, Form og Malemaade, som først ret viser hans Mesterskab. Medens hans Privatpraksis hjemme praktisk talt gik i Staa, malede han i 40'erne de mange fremragende Portrætter til Fr.borg, der staar som en Glorie om Chr. VIII.s Regeringstid. De nationale Brydninger i 1848 umuliggjorde imidlertid Rejserne og slog ham ud hjemme, fordi han i Modsætning til sin grundtvigianske Hustru, P. Hiort Lorenzens Søster havde slesvig-holstenske Sympatier. Tilmed døde hans Beskytter Chr. VIII; J. stod næsten subsistensløs, da H. N. Clausen 1849 skaffede ham et beskedent Levebrød som J. M. Thieles Hjælper ved den kgl. Kobberstiksamling.

Herefter malede J. kun faa Portrætter. Hans Kunstnerbane afsluttedes med de to Mesterværker, Portrætterne af Konsistorialraad. Krog og Dr. theol. Rudelbach 1854 og 1858, over for hvilke man med Rette har bragt Frans Hals' Navn i Erindring. Resten af sin Tid levede han for sine stærke Samlerinteresser (Kobberstik, hvoraf en stor Del solgtes til Kobberstiksamlingen, og Malerier), der gjorde ham til en Fabel for Hovedstaden paa Grund af hans vistnok til dels paatagne Særheder. Tillige virkede han som Konservator og istandsatte bl. a. 1855-61 Billederne i Fr.borg Slotskirke. Han var i den Grad en død Mand i dansk Kunst, at først Raadhusudst. 1901 og Karl Madsens og Emil Hannovers Omtaler af hans Værker her fastslog hans Position som en af vore betydeligste Portrætmalere. S.S-z.

N. L. Høyen: Nogle Bemærkninger over de paa Charlottenborg udst. Konstsager, 1828 (optrykt i lammes Skrifter, I, 1871, 69); F. C. Hillerup i Dansk Kunstblad 15. April 1837, 15; 28. Okt. 1837, 133; 7. April 1838, 64; 5. Maj 1838, 93; N. L. Høyen: Udsigt over det mærkeligste paa Konstudst. 1838, 1838 (optrykt i sammes Skrifter, I, 1871, 86-87); K. F. Wiborg: Kritik over de ved det kgl. Akad. for de skjønne Konster udst. Malerier, 1838, 42-44, 48, 49-50, 52; samme: Konstudst, i 1844, 1844, 90; N. L. Høyen: Portrætmalerierne paa Udst. 1845 (optrykt i sammes Skrifter, I, 1871, 138-39); Berl. Tid. 14. Juli 1870 (Nekr.); Fort. over en Samling, der har tilhørt afd. Prof. C. A. Jensen, Auk. 14. Febr. 1871; ligeledes Ank. 24. Okt. 1871; Peder Hiort: Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænkemaades og Dannelses Hist., 1874, 15-16, 131-32; Karl Madsen og E. Hannover i Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 201-04, 321-22; E. Hannover i Been og Hannover: Danmarks Malerkunst, I,1902, 65, 79-81; Charlotte Weigert i Kunst und Kunstler, XIV, 1918-19, 144, 151; Arbejder af Maleren Chr. Albr. Jensen, Kunstfor. 19. Febr.-15. Marts 1922; Berl. Tid. 6. Marts 1922 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 25. Marts 1922 (Kronik af Th. Faaborg); Carl V. Petersen i Ill. Tid., 1921-22, 462-63; Charlotte Weigert i Der Cicerone, XIV, 1922, 854-56; Karl Madsen i Ill. Tid., 1922-23, 24; Sig. Schultz i Nord.tidskrift,1923, 166-172; samme: C. A. Jensen I. Hans Liv og hans Værker. lI. Breve, Fortegnelse over Arbejder, 1932; Karl Madsen i Tilsk., 1933 I, 203-04; J. Rubow i Danmark, II, 1942, 294302; L. Swane i K. Aa., 1942, 16-18; Else Kai Sass i Danske Tegninger, I-III, 1945.

Jensen (Jenssen), David, 1816-1902, Bhgr. F. 19. Nov. 1816 i Kbh., d. 1902 i St. Petersborg. Forældre: Snedkersvend Jens Holmgreen og Ellen Jensdatter (gift med Kvartermand Lars Thomasen Bagge). Gift 1845 med Anna Caroline Steinberger, f. i St. Petersborg, D. af Instrumentmager S.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1832 som Bhgr.; lille Sølvmed. 1835; store Sølvmed. 1837; lille Guldmed. 1841; Elev af Freund og arbejdede i H. W. Bissens Atelier 1840-41. Rejser: 1841 til St. Petersborg efter Tilbud om fast Virksomhed som Bhgr.; bosat i Rusland til sin Død. Udstillinger: Charl. 1835-66 (6 G. m. 7 Arb.). Udmærkelser: Diplom som Kunstner af Kunstakad. i St. Petersborg 1845; Medl. af samme 1857; Prof. sst. 1868. Hverv: 184147 Lærer i Bhgr.kunst ved en privat Kunstskole i St. Petersborg.

Arbejder: Jesu Besøg hos Martha og Maria (lille Guldmed. 1841, tilh. Akad. i Kbh.); Achilleus med Hektors Lig (Basrelief, 1857; Medl.arbejde til Akad. i St. Petersborg); Opstandelsens Engel (udst. Charl. 1866, Terrakotta, til et Gravmonument); Diana (1868, for dette Arbejde belønnet med Professortitlen); Buste af Generalkonsul H. J. Pallisen (,Marmor, 1881); Udkast til paatænkt Gravmæle over Alexander II (1886, Foto i Akad.s Saml. i Kbh.); virkede desuden ved Udsmykningen af talrige offentlige Bygninger og Privatpalæer i Rusland fx Eremitagen (1847), Vinter- og Marmorpaladset (1849), Romanoffs Hus i Moskva, Børsen i Riga, Helsingfors' Teater m. fl.; Sølvfad, modelleret som Bryllupsgave til Prinsesse Dagmar fra Danske 1 St. Petersborg. Tegn. i Kbst.saml. i Kbh.

David Jensen synes at have nydt en vis Anseelse i St. Petersborg, hvor han 1845 oprettede en Terrakottafabrik, over hvis Arbejder der skal findes en trykt russisk Fortegnelse.

Red.

Th. u. B.- Bulgakoff: Unsere Kunstler, 1,1885,160 f (Ill.) og I. Grabar: Gesch. d. russ. Kunst, Moskva u. A., V, 296 f (Ill.) (begge med russisk Titel og Tekst); H. Rostrup: H. W. Bissen, 1-II, 1945.

Jensen, Edvard Michael, 1822-1915, Maler. F. 2. Nov. 1822 i Kbh., d. 30. Dec. 1915 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skolebestyrer Jens J. og Louise Frederikke Steenberg. Ugift.

Uddannelse: Skulde oprindelig have været Lærer, men uddannedes siden til Landskabsmaler som Elev af H. Buntzen. Rejser: England 1863-64. Udstillinger: Charl. 1863-78 (12 G. m. 31 Arb.); British Institute, London, 1864-67; Scandinavian Gallery øst.; Manchester; Dublin; Akad. i Stockholm 1877.

Arbejder: Borgruin paa en Klippe (1850), Skovvej og Landskab med Køer (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Bøgeskov (Malmø Mus.).

Red.

Jensen, Eigil Wendelboe, se Wendelboe Jensen, Eigil.

Jensen, Einar Herman, f. 1915, Maler. F. 6. April 1915 i Kbh., Forældre: Maler Herman J. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af P.Rostrup Bøyesen; opt. paa Akad. Dec. 1930; Elev af Kræsten Iversen, senere af Sig. Wandel; besøgte Malerskolen til 1935; 1. Sem. 1941-42 Elev af Aksel Jørgensen. Stipendier: Laub 1934. Rejser: Som Barn med Forældrene i Amerika; 1934 Norge; 1936 England; 1938 Sverige; desuden gentagne Rejser til Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 42; Grønningen 1932-33; Høstudst. (Kbh. og Oslo) 1934, 35, 43; Corner og Høstudst. 1937-42; Fyens Forum 1936; Sverige 1938.

Arbejder: Mark efter Solnedgang (1932, Vejen Mus.); Ved Allinge (1932, Bornholms Mus.); Landevej i Oktober (1932); Motiv fra Kongens Have (1935); Østerlars Kirke (1937).

Allerede som 17-aarig vakte Einar Herman Jensen Opmærksomhed paa Grønningen ved

sin tekniske Sikkerhed og sit naturlige maleriske Anlæg. Hovedparten af hans Produktion er Landskabsbilleder med Motiver fra Bornholm især Aftenlandskaber, mørke Pløjejorde og Høstbilleder. Karakteristisk for hans Billeder er den pastose Malemaade og voldsomme og farverige Kolorit. Red.

Dag. Nyh. 28. Okt. 1934.

Jensen, Erik, f. 1883, Maler. F. 31. Dec. 1883 i Gylling. Forældre: Gaardejer Jens J. og Birthe Kirstine Eriksen. Gift 1. Juli 1914 i Kbh. med Martha Marie Knudsen, f. 14. Juli 1889 i Kbh., D. af Toldrorsbetjent Knud Peder K. og Augusta Pouline Zøllner.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. under H. Grønvold, Søren Lund og Hakon Thorsen; senere paa Kunstn. Studiesk. (Johan Rohde). Rejser: 1929 Paris; desuden Rejser til Tyskland, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911-12; Charl. 1918-37 (16 G. m. 20 Arb.); Charl. Eft. 1931; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26-27, 30, 33-34, 36-37, 41; Dyrehavens Malere 1937-38, 40, 43-44; Sep.udst. 1920, 35. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1929. Hverv: Fra 1906 Kommunelærer ved Østrigsgades Skole.

Arbejder: Kristus som Sædemand (1924, Alterbill. i Filipskirken); Kristus i Getsemane (1930, Thorsvig Kirke, Færøerne); Portræt af Maler Thomas Hansen (1930, tilh. Mus. paa Sønderborg Slot); Portræt af Maler Søren Lund (Carlsons Pr. 1929); Portræt af Maler S. Clod Svensson (1937, tilh. Kunstnerfor. af 18. Nov.); har arb. med Træsnit. Litterære Arbejder: I de senere Aar Kunstanmelder ved Kommunelærerfor.s Fagblad; udg. 1940 et Mindeskrift over Malervennen Kristian Olsen.

Red.

Jensen, Erik, f. 1894, Arkitekt. F. 24. Juli 1894 i Bjerring, Middelsom Herred. Forældre: Sognepræst, sidst i Storring-Stjær-Galten, Provst Christian Anton J. og Anne Marie Lautrup. Gift med Arkitekt Kirsten Westergaard (s. d.).

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus; opt. paa Akad. Sept. 1920; Elev her til 1924. Udstillinger: Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Charl. 1943.

Arbejder: Christianskirken i Lyngby (1.Pr. s. m. Jacob E. Bang 1939; opf. 1940-41); Brønsparken (1941, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller); Forretningsejendomme paa Torvet i Neksø (1948). Projekter: Bebyggelse af Nørre Sundby Torv (s. m. C. F. Møller og John Thorsen 1922, indkøbt); Søndermarkskrematoriet (3.Pr.1926, s. m. Jacob E. Bang); Skole i Husum (indkøbt 1928); Alderdomshjem i Gentofte Kommune (3. Pr. 1938, s. m. Kirsten Westergaard); Raadhus for Lyngby-Taarbæk Kommune (2. Pr. 1938, s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang); Kirke i Kbh. (s. m. Jacob E. Bang, indkøbt 1939;) Bebyggelse af en Del af Skodsborg (3. Pr. s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang 1940); Regulering af Raadhuspladsen (2. Pr. 1941, s. m. Kirsten Westergaard og Jacob E. Bang); Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (3. Pr. 1942, s. m. Jacob E. Bang); Raadhus i Skagen (1942).

Red.

Arch., 1922, 59, 61 (Nørre Sundby Torv); Ark. M., 1926; 425, 430-31 (Krematorium); 1928, 67-68 (Skole i Husum); 1938, 78 (Alderdomshjem); 1940, 33-36 (Skodsborg); 1941, 29, 47 (Brønsparken); 1942, 159-62 (Christianskirken); Ark. U., 1938, 58 (Alderdomshjem), 231 (Lyngby Raadhus); 1939, 81 (Kirke i Lyngby), 105-08 (Kirke i Kbh.), 188 (Skodsborg); 1942, 121, 137-42 (Raadhuspladsen), 135, 193 (Kirke i Odense), 246 (Raadhus i Skagen).

Jensen, Ferdinand Vilhelm, 1837-90, Arkitekt. F. 27. Marts 1837 i Kbh., d. 15. April 1890 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Viktualiehandler Anders J. og Karen Kirstine Hansen. Gift 1860 med Alvilda Charlotte Frobøse.

Uddannelse: Elev paa Akad. fra Jan. 1854Jan. 1860; lille Sølvmed. 1859; store 1860; lille Guldmed. 1862-63 (et Landslot). Rejser: Bosat i Hamborg 1877-82. Udstillinger: Charl. 1860, 63; Raadhusudst. 1901. Hverv: Lærer ved Tekn. Inst. i Beg. af 1860'erne.

Arbejder: Jerusalernskirken i Rigensgade i Kbh. (1864-65); flere større Privatgaarde; opførte s. m. Arkitekt Vilhelm Petersen en Række større Bygninger i Kbh. 1874-76 bl. a. Søtorvet 1, 3 og 2 (1876); opførte i Hamborg Hansasalen samt en Række Privathuse.

Red.

Jensen, Oluf Gabriel, 1862-1930, Maler. F. 7. Juli 1862 i Lyngby, d. 9. Juli 1930 i Kbh., begr. i Hellerup. Forældre: Forrider hos Enkedronning Caroline Amalie Gabriel J. og Ane Kathrine Olsen. Gift 10. Okt. 1899 i Gedesby med Hansine Christensen, f. 4. Okt. 1877 i Kramnitze, D. af Fiskeeksportør Hans Jørgen C. og Anne Christine Larsen.

Uddannelse: Kom som ung i Handelslære, men dyrkede samtidig Kunsten; var en Tid Tegnelærer; besøgte Tekn. Sk. og dimitt. derfra til Akad.; opt. paa Akad. Okt. 1887; Afgang Maj 1890. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1891; Raben-Levetzau 1892; Bielke 1894, 95; Akad. 1896; Stoltenberg 1897, 98; N. P. Mols 1927. Rejser: 1897-98 Tyskland, Italien, Frankrig (Paris); 1907 Italien. Udstillinger: Charl. 1891-1931 (41 G. m. 134 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-10; 'Stockholm 1897; Paris 1900; Berlin 1902; Aarhusudst. 1909; 18. Nov. Udst. 1923, 27, 30 (Mindeophængning), 42; Sep.udst. 1906, 23. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900.

Arbejder: Portræt af min Fader (1893); Generaldirektør I. W. Tegner (1903, Generaldirektoratets Mødesal); Overtoldinspektør Kristian Ring (1915, Overtoldinspektoratet for Kbh.); Folketingsmand Sofus Høgsbro (1900, Rigsdagen); Højesteretsadvokat C. S. Henrichsen (1906) og Borgmester L. C. Larsen (begge Raadhuset); Genrebilleder og Landskaber især med gamle Bondegaarde (Aftenmalkning ved jysk Bondegaard, 1893, Bronzemed. i Paris 1900) samt Dyrebilleder.

Gabriel Jensen var en af de solide og kultiverede naturalistiske Malere, der hørte til Charlottenborg Udstillingens faste Kreds.

Red.

Nat.tid.11. Juli 1930 (Nekr.); 25. Jan. 1931(Th. Faaborg); Berl. Tid., Pol. og Morgenbladet 12. Juli 1930 (Nekr.).

Jensen, Georg Arthur, 1866-1935, Bhgr., Sølvsmed. F. 31. Aug. 1866 i Raavad, d. 2. Okt. 1935 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Gørtler Jørgen J. og Martine Marie Harding. Gift 1 ° 7. April 1891 i Kbh. med Marie Christiane Antonette Wulff, f. 19. Nov. 1864 i Maribo, d. 20 Nov. 1897 paa Fr.berg, D. af Murer Carl W. og Adolphine Vilhelmine Larsen. 2 ° 30. Sept. 1904 i Birkerød med Maren (Magne) Pedersen, f. 20. Maj 1865 i Knudsbøl, Jordrup Sogn, d. 17. Jan. 1907 i Kbh., D. af Smed Peder P. og Ellen Marie Pedersen. 3 ° 15. Nov. 1907 i Ordrup med Laura Julie Johanne Nielsen, f. 3. Dec. 1883 i Seden, d. 7. Aug. 1918 i Hellerup, D. af Sognepræst, sidst i Baarse, Søren N. og Lydia Kold. 4 ° 31. Juli 1920 i Gilleleje med Hanna Agnes Christiansen, f. 12. Maj 1888 i Ruds Vedby, D. af Gaardejer Jens Christian C. og Lina Pedersen.

Uddannelse: 5 Aar i Lære hos Guldsmedemester Andersen, Svend 1884; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1887 ; Afgang Jan. 1892. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1890, 92; Raben-Levetzau 1893, 94; Akad. 1892, 93, 94, 97, 1900, 01; Bielke 1896. Rejser: Sommeren 1900 over Paris til Italien; herfra til Paris, hvor han opholdt sig Vinteren 1900-01 og i Marts 1901 bad Akad. om Penge til Hjemrejse over London; bosat i Paris 1924-26. Udstillinger: Charl. 1889-91, 93-94, 96, 99, 1915, 23 (10 G. m. 15 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 09; Den frie Udst. 1897, 1902, 07-08, 12; Paris 1900 (Keramik); Folkwang-Museum i Hagen, Tyskland, 1905 (Sølv); Aarhusudst. 1909; Arts décoratifs, Paris, 1909; Bryssel 1910; Berlin 1910-11; Gent 1913; San Francisco 1915; Stockholm 1918; Paris 1925; Sep.udst. 1920 (Charl.), 22 (B.T. Centralen), 38 (Charl.). Udmærkelser Mention honorable i Paris 1900; Guldmed. i Bryssel 1910; Grand prix i Paris 1925 og i Barcelona 1929.

Arbejder. Skulpturer: Portrætbuste (1889, Gips); Triumferende Kærlighed (1890, lerfarvet Gips); En Høstkarl (Gips, udst. 1891; Bronze 1915); Bueskytte fra Urtiden (udst. 1893); Foraar (1896, Statue i Gips); Olaf Poulsen som Faldsmaal (.Statuette); En Dreng (1902, Statue i Gips). Sølvarbejder i Kunstindustrimus. i Kbh. og i talrige Kunstindustrimuseer Verden over.

Som ung Billedhugger blev Georg Jensen forholdsvis vel modtaget. Hans Figur En Høstkarl (1891) skal have vakt en Del Opmærksomhed; at Charlottenborg kasserede Statuen Flora 1896, skaffede ham Optagelse paa Den frie Udst. Aaret efter, og Akad. gav ham et stort Rejsestipendium 1900. Men han maatte tjene sit Brød ved forsk. Arbejde ved Siden af. Han skal have arbejdet for Fajancefabrikken Aluminia (med Servantestel o. lign.), for Hofbronzestøber Rasmussen og for P. Ipsens Enke, til hvilken Virksomhed han skal have modelleret Figurer. C. 1895-96 slog han sig sammen med Chr. Joachim (dengang Joachim Petersen) om keramisk Virksomhed. De byggede en Ovn i et Lokale paa Nørregade (senere flyttet til Birkerød) og gav sig til at eksperimentere, udstillede ogsaa deres Arbejder (Joachim paa Den frie Udst. 1898, G. J. paa Charl. 1899), men økonomisk svarede Virksomheden sig ikke, selv om de solgte godt i Paris 1900. Kort efter Aarhundredeskiftet opgav de den, maaske fordi Joachim 1901 kom i Forbindelse med Den kgl. Porcelainsfabrik. G. J. faldt da tilbage paa sit Guldsmed-Haandværk. Han skal have tegnet for Mogens Ballins i 1900 stiftede Værksted, udstillede 1902 et Sølvspænde paa Den frie Udst. og aabnede April 1904 eget Sølvsmed-Værksted i et Portrum Bredgade 36. Hans Sølvsmykker med Rav og stærkt farvede Halvædelstene fik hurtigt Succes. Pietro Krohn og Emil Hannover støttede ham med Erhvervelser til Kunstindustrimuseet og med skriftlig Omtale. Udst. i Hagen 1905 banede ham Vej til Udlandet, og Guldmedaillen i Bryssel 1910 grundlagde hans Verdensberømmelse som Sølvsmed. Smedien flyttede 1912 til anselige Lokaler i Knippelsbrogade,omdannedes 1916 til Aktieselskab og fik Nov. 1918 egen Bygning i Ragnagade.

I dansk Kunst og Verdens-Kunstindustrien er G. J. en af de store Skikkelser inden for den Kunsthaandværksbevægelse, der slog igennem i 90erne og i Frankrig fik Navnet Art nouveau. Initiativet til hans indledende Succes, Smykkerne af det forholdsvis billige Sølv og de farverige Halvædelstene m.m., ligger ganske vist hos Mogens Ballin, men det var G. J., der gjorde Ideen til Succes i Kraft af sin frodige dekorative Evne og sin uudtømmelige Opfindsomhed over for ornamentale Motiver og Prydformer. Af største Betydning blev det, at han meget hurtigt næsten udelukkende dekorerede sine Korpusarbejder med støbte og paaloddede Ornamenter (i Stedet for at drive eller ciselere dem i Sølvpladen), og at han gav Sølvet en helt ny Materialekarakter ved at behandle Overfladen med Hammerslag og Patinering (det graa Sølv). Ikke mindst paa disse to Momenter hviler Begrebet: Georg Jensen Stil, der Verden over blev kendt som: le style Jensen eller endog: Danish silver style. Det er ogsaa dem, der satte ham i Stand til med stort Frisind at optage andre Kunstnere i sin Virksomhed fra første Færd og at skabe en Værkstedstradition, som har kunnet fortsættes og videre udvikles efter hans Død. S.S-z.

Aftenposten 25. Juni 1900 (Int.); Hver 8. Dag 7. Marts 1909 (C. C. Clausen); L. C. Nielsen: Georg Jensen, 1920; samroe: En dansk Kunstner Virksomhed, 1929; Ivan Munk Olsen i Skønvirke, 1926, 49-62; Ekstrabl. 10. Febr. 1926; Pol. 17. Febr. og 29. Aug. 1926 (Int.); Nat.tid. 29. Aug. 1926 (Int.); Georg Jensen i Saml., 1926, 168-71 (Erindringer); Chr. Christensen i Nyt T. f. Kunstind., 1929, 33-34; Ekstrabl. (Georg Nygaard) og Berl. Tid. (Kai Flor) 2. Okt. 1935; Berl. Tid. og Pol. 3. Okt. 1935; Nat.tid. 3. Okt. 1935 (Sig. Schultz); Carl Dyhr i Nyt T. f. Kunstind., 1935,161; Ivan Munk Olsen: Sølvsmeden Georg Jensen, 1937; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, II, 1938, 499, 708; samme i Saml., 1938, 203-16; samme Johan Rohde Sølv, 1942, 26, 28, 50, 54-55; Berl. Tid. 26. Febr. 1944 (Skulpturen En Høstkarl afb.); Georg Jensens Sølvsmedje gennem 40 Aar, 1944.

Jensen, Kai Gregers, f. 1912, Maler. F. 25. Okt. 1912 i Ringsted. Forældre: Musikdirigent Hans Christian J. og Anna Marie Greisen. Gift 21. Maj 1947 med Kirsten Johanne Ingvoldsen, f. 26. Marts 1925, D. af Johannes I.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Bielke 1944. Rejser: 1937 Frankrig; 1937 og 38 Norge; fra 1946 bosat i Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935; Corner og Høst 1937-41; Corner 1942-44, 46-48; Esbjerg Kunstfor. 1941 (s. m. Corner og Høst); Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Den officielle danske Kunstudstilling i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1948.

Arbejder: Pige ved Vindue (1935); Interiør (1939); Gaardsplads (1939); Trægruppe med hvid Gavl, Graavejr (.1940); Have, Sol (1940); Kaalmark og store Træer (1941); Paa Altanen (1942); Blomstrende vild Kørvel (1943); Kvindeportræt (1943); Landskab. Efteraarssol (1944, Kunstmus.); Aaens blaa Vand (1945); Mod +Bagsiden* (Carlsons Pr. 1948).

Gregers Jensen, der har tilhørt Corner Gruppen fra 1937 og en Tid som flere af dens Medlemmer boet i Odsherred, har sit eget Ansigt inden for denne Udstilling. I Aarene 193738 malede han abstrakt, men gik derpaa en Tid tilbage til en mere naturalistisk Malemaade med som Regel enkle Motiver, mørkstemte Farver og Billedet opbygget i store, hele Farveflader. Efter at han har bosat sig i Norge, viser hans Billeder Paavirkning fra ung norsk Kunst. Red.

Jensen, Knud Gunnar, 1863-1948, Bhgr. F. 31. Marts 1863 i Kbh. d. 6. Maj 1948 paa Fr.berg, begr. i Nykøbing S. Forældre: Guldsmed, Ciselør Knud Christian J. og Vilhelmine Methine Rasmussen. Gift 26. Juli 1902 i Kbh. med Elise Berthine Mogensen (Kjærup), f. 9. Maj 1872 i Kvistgaard, d. 22. Juni 1942 i Nykøbing S., D. af Jernbanedrager Niels M. og Mette Margrethe Olsen.

Uddannelse: Lærte Ciselering og Gravering hos Faderen, dimitt. fra Tekn. Inst. Maj 1880 til Akad.; Afgang Jan. 1885 (Lærere: H. Conradsen, J. A. Jerichau og Th. Stein). Stipendier: K. A. Larssen 1888; Akad. 1892, 94, 96 (store); Ancker 1899. Rejser: 1888 Frankrig; omkr. 1899 2 Aars Ophold i Italien og Frankrig; Udstillinger: Charl. 1886-1932 (21 G. m. 58 Arb.); Aarhusudst. 1909; Bryssel 1913; Malmø 1914. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1896, 2° 1912 (Eckersbergs Med.); Sølvmed. paa Verdensudst. i Bryssel 1913; Gent 1914. Embeder og Hverv: Medaillørassistent ved Den kgl. Mønt 1. Dec. 1886 og Medaillør sst. Okt. 190131. Marts 1933; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1912, af Akad.raadet 1914-23.

Arbejder: Ung Mand, der sætter en Krukke paa en Kvindes Hoved (Plakette i Bronze, 1897, Kunstmus.); Portrætbuste af L. A. Ring (Bronze, 1912, Kunstmus.); Relieffer af Carl Holsøe og Th. Bindesbøll; Ved Brønden (udst. 1898, Plakette, Bronze); forsk. Portrætrelieffer, bl.a. af Fr. VIII (udet. 1907). Medailler og Plaketter: Dansk Jagtforening 1886; Alm. dansk Gartnerforening 1887 (1892); Nordisk Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling 1888 (efter Joakim Skovgaard); Kongeparrets Guldbryllup 1892 (efter Th. Stein); Prof. Julius Thomsen (efter Aug. Saabye og Lorenz Frølich; Aarsmed. 1896); Chr. IX.s 80 Aars Fødselsdag 1898 (efter Lorenz Frølich); Julius Lange 1901; Redningsvæsnets 50 Aars Jubilæum (1902); Prof., Dr. med. C. J. Salomonsen 1908 (efter L. Brandstrup); H. C. Ørsted (1909); Prinsesse Marie 1909; Brygger Carl Jacobsen 1912 (Eckersbergs Med.) og 1914; Dr. Emil Chr. Hansen 1913 (efter L. Brandstrup); Prof., Dr. med. Knud Faber 1915; Direktør G. A. Hagemann 1916; Fru Ellen Margrethe Dessau 1916 (1917, efter Carl Martin-Hansen); Borgmester J. C. J. Gammeltoft 1918; Prof., Dr. Hier. Georg Zeuthen 1919; Chr. X.s 25 Aars Jubilæum i Det kgl. Skydeselskab 1919; H. C. Ørsted 1920; Boghandler Søren Gyldendal 1920; Prof., Dr. med. C. Rasch 1921; Brygger Bie og Hustru 1921; Generalfeltmarskal St. Germain 1924; Overlæge, Dr. med. Carl Wessel 1927; -Prof., Dr. Julius Thomsen 1929; Alexander Foss 1929 (efter L. Brandstrup); Bryggeriforeningen 1929 (efter L. Brandstrup); Dr. med. Einar Brunniche 1930; Den Hj HjelmstjerneRosencroneske Historikermedaille 1930; Prof., Dr. med. Valdemar Bie 1932. Mønter: Chr. IX.s Jubilæumstokrone 1903; Tronskiftetokrone 1906; Fr. VIII 20 og 10 Kr., 25, 10; 5, 2 og 1 Øre; Chr. X 20 og 10 Kr., Bagsider, 1912; 25, 10, 5, 2 og 1 Øre 1913; Sølvbryllupstokrone 1923; 2, 1 og 1/2 Kr., 25, 10, 5, 2 og 1 Øre 1924 ff.; Dansk Vestindien: Chr. IX 50, 20, 2 og 1 Fr., 50, 25, 10, 5 og 21/2 Bit, 1904; Fr. VIII 2 og 1 Fr.; Island 2 og 1 Kr., 25, 10, 5, 2 Aurar og 1 Eyrir, 1922; Grønland 1 Kr., 50 og 25 Øre 1926; Ivigtut Kryolitbrud 10 og 2 Kr., 50 og 10 Øre, 1922.

Gunnar Jensen studerede 1888 i Paris den tekniske Side af Medaillekunsten og indførte derefter flere tekniske Forbedringer (Medaillepresse, Formindskelsesmaskine m. m.) pas Den kgl. Mønt.

Han studerede ogsaa den nye franske Medaillekunst (Chaplain og Roty, med hvem han var i personlig Forbindelse) og indførte med sine egne Arbejder den moderne franske Medaille hos os. Som Møntmedaillør fortsatte han Traditionen fra Harald Conradsen. Hans Stempler til vore gangbare Mønter siden 1924 betegner kunstnerisk set en Tilbagegang, hvilket for en Del skyldes brugstekniske Krav. G.G.

Kunstbl., 1898, 139, 144; O. Wanscher i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 145-51; Nat.tid. 31. Marts 1933 (Sig. Schultz); Harald Salomon i Numismatisk For.s Medl.bl., XIV, April 1934.

Jensen, Hans, 1804-49, Arkitekt. F. 1804 i Kbh., d. 25. April 1849 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 16. April 1834 i Kbh. med Ane Hansine Saxild, hjemmedøbt 2. Jan. 1804 i Skien, d. 1876, D. af Købmand Jens Ludvig S. og Susanne Anne Forbech.

Uddannelse: Var Plejesøn af Maler C. A. Lorentzen, blev opdraget hos denne og kom efter Konfirmationen i Murerlære; besøgte Akad. fra 1819; vandt lille Sølvmed. Marts 1824, store Sølvmed. Marts 1825; lille Guldmed. Dec. 1829. Udstillinger: Charl. 1825-27 (3 G. m. 5 Arb.). Stillinger: Assistent v. Akad.s Bygningsskole fra 1837; Informator sat. (Afsked p. Gr. af Svagelighed).

Arbejder: Mindesmærke over C. A. Lorentzen (1829). Red.

Jensen, Hans Ove Vilhelm Alfred, 1840-1905, Maler. F. 2. Aug. 1840 i Odense, d. 14. Aug. 1905 sst., begr. sst. Forældre: Graver ved S. Knuds Kirke Hans Christian J. og Ellen Cathrine Andersen. Gift 26. Okt. 1873 i Kbh. med Ida Vilhelmine Elisabeth Sophie Bloch, f. 1848 i Rendsborg, d. 15. Febr. 1891 i Odense, D. af Fotograf, Krigsraad Jørgen Theodor B. og Vilhelmine Tam.

Uddannelse: Kom ved Tegnelærer C. Fabers og Bhgr. C. Peters' Hjælp ind pas Vilh. Kyhns Tegneskole 1855 og optoges April s. A. pas Akad.; naaede Jan. 1858 op i Gipskl., men maatte gas i Malerlære og blev Svend; 1869-70 atter pas Akad. i Alm. Forb.kl. Udstillinger: Charl. 1877-1900 (5 G. m. 5 Arb.).

Saa sig af Forholdene tvunget til at blive Haandværker, men stræbte efter anden Virkomhed og ernærede sig i Odense dels som Tegnelærer og ved at retouchere Fotografier, dels som Portrættegner (har bl. a. tegnet et Portræt af N. F. S. Grundtvig; udst. 1877). Malede desuden Landskaber. Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Jensen, Hans Christian, 1836-1903, Maler. F. 1. Febr. 1836 i Kbh., d. 9. Sept. 1903 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Høker Peter J. og Caroline Kirstine Hansen. Gift 25. Febr. 1882 i Kbh. med Marie Jensine Holmblad, f. 22. Nov. 1849 i Taarnby, d. 7. Febr. 1899 i Kbh., D. af Fabrikant, senere Etatsraad Lauritz Peter H. og Caroline Marie Elisabeth Schack.

Uddannelse: Kom Okt. 1848 ind paa Akad. og blev sidst i 50'erne Elev paa Marstrands Malerskole s. m. Otto Bache og Vilh. Rosenstand; lille Sølvmed. 1856, store 1858. Stipendier: Akad. 1866; Hjelmstjerne-Rosencrone 1873. Rejser: 1873 Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1857-1904 (36 G. m. 72 Arb.); Paris 1878; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udrkelser og Hverv: Medl. af Akad. 1880; s. A. tit. Prof.

Arbejder: Studie fra Førslev Skov (1862); Portrætter: N. S. Nebelong (1871, tilh. Udst. Kom. ved Charl.); Lensgrev og Lensgrevinde C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1875, Gisselfeld); Chr. IX (1878, sst.); Dronn. Caroline Amalie (1879, Rosenborg); Gehejmekonferensraad J. Bruun Neergaard (1879, Svenstrup); Viceadmiral Steen Andersen Bille (1879, Danske Ambassade i London); Prof. C. E. Fenger (1874), Arkæologen J. J. A. Worsaae (1886), Chr. IX (1887) og Forfatteren H. P. Holst (1892) (alle Fr.borg); Ritmester Hannibal Sehested (1901); desuden Portrætter i Teatermus., Det kgl. Teater, Bymus., forh. i Joh. Hansens Saml. og paa Vemmetofte.

Hans Chr. Jensen, der blev Invalid under Krigen 1864, ernærede sig siden da som Portrættør. Han havde et stort Klientel blandt Adelen og Bourgeoisiet. Hans Billeder præges af en naturtro, næsten fotografisk Gengivelse af Modellen,- men savner malerisk Oplevelse. J.B.H.

Vilh. Rosenstand i 111. Tid., 1902-03, 779; Berl. Tid. 12. Sept. 1903.

Jensen, Hans Otto, se Deuvs, Hans.

Jensen, Harald, se Lønborg-Jensen, Harald.

Jensen, Harald Christian, 1834-1913, Litograf. F. 5. Aug. 1834 i Kbh., d. 23. Marts 1913 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Snedker Lars J. og Johanne Sophia Amalie Jappe. Gift 28. Okt. 1863 paa Fr.berg med Andrea Petrine Lønborg, f. 11. Nov. 1836 i Nykøbing F., d. 9. Aug. 1912 paa Frberg, D. af Urmager Diderik Bech L. og Frederikke Pauline Priergaard.

Uddannelse og Rejser: Elev fra 1851 i Emilius Bærentzens litografiske Institut under Edv. Westerbergs Ledelse; besøgte Akad. 1851-52; søgte 1858-59 yderligere Uddannelse som Litograf i Wien og Miinchen, 1862 i Paris. Udstillinger: Charl. 1862-1906 (6 G. m. 8 Arb.).

I mange Aar arbejdede Harald Jensen for sit gamle Lærested, men 1887 begyndte han at arbejde mere selvstændigt saavel med Portrætlitografier (fx .N. J. Fjord), hvori han ofte viser en friere Behandling end de fleste danske Portrætlitografer, som med Farvelitografier (Olietryk), saaledes efter Carl Bloch (De to Munke og Kortspillere), efter Chr. Købkes Maleri af Frederiksborg Slot og H. Olriks Portræt af Chr. IX; udførte flere Farvelitografier til Værket +Danske Billeder fra Land og Søs (paabegyndt 1869). Hans Speciale var den vanskelige Kunst at tegne med Pen paa Stenen eller radere i Stenen. Som Eksempler kan nævnes Litografier efter Carl Blochs Prometheus og Det Indre af Mariekirken i Haderslev. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

P. Krohm i T. f. Kunstind., 1896, 150; Litografien i Danmark, 1922, 53.

Jensen, Harald Wilhelm, 1837-1914, Maler. F. 24. Dec. 1837 i Kbh., d. 18. Juli 1914 paa Haraldslund ved Aalborg, Urne paa Aalborg Kgd. Forældre: Lejetjener Christopher J. og Ane Kirstine Olsen. Gift 16. Juli 1868 med Emilie Hansen, f. 2. Dec. 1836 i Kbh., d. 15. Aug. 1912 i Aalborg, D. af Værtshusholder Christian H. og Else Kirstine Hansen.

Uddannelse: Kom i Malerlære i Kbh. 1852, blev Svend 1856; besøgte Akad. 1854-60; lille Sølvmed. 1859. Udstillinger: Charl. 1856-61 (3 G. m. 3 Arb.).

Opgav efter Faderens Ønske sin Virksomhed som Kunstner og bosatte sig i Aalborg som

Spritfabrikant. Red.

Aalborg Stiftstid. 18. Juli 1914.

Jensen, Helge Daner, f. 1899, Maler. F. 18. Maj 1899 i Næstved. Forældre: Tilskærer, senere Herreekviperingshandler Sophus J. og Elina Mathiesen. Gift 20. Maj 1925 med Karen Kåhler, f. 10. Marts 1903 i Næstved, D. af Lervarefabrikant Herman Hans Christian K. og Anna Dorthea Marie Hansen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Harald Giersing Vinteren 1915-16; derefter et Aars Tid paa et Arkitektkontor, men vedblev at male og uddannede sig paa egen Haand, idet han dog stadig søgte Raad hos Giersing; arbejdede 1917 hos Kähler i Næstved med at tegne og dekorere Krukker, derefter en Tid paa en keramisk Fabrik i Skotterup, men vendte tilbage til Kähler og arbejdede hos ham til Sommeren 1921, da han atter begyndte at male; senere (1925-35) arbejdede han selvstændigt hos Kähler. Stipendier: Foltmar 1932; I. R. Lund 1937, 44, 46; N. C. F. Rejsestipendium 1939; Akad. 1945. Rejser: 1922 Italien 1923 Tyskland; 1927 Holland, Belgien, Paris; 1929 Paris; 1932 Oslo; 1936 Paris; 1937 Italien; 1938 London; 1939 Grækenland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-22, 24-25, 27-31; Grønningen 1932-33 (Gæst), Medl. fra 1936; Tyskland 1932; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Budapest 1936; Riga 1936; Warszawa 1936; Gøteborg 1939 og 43; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Sommerudst., sst., 1941; Stockholm 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, sst., 1946; Sep.udst. 1924, 27, 31 (hovedsagelig Keramik), 34 (i Aarhus s. m. Gottfred Eickhoff og Victor Haagen-Muller), 1935 (Kunstfor.), 38, 40, 43, 47; hans Keramik har været udst. i Madrid, Berlin, Stockholm og U.S.A.

Arbejder: Den hellige Antonius' Fristelser (1917); Portræt af Nils Kähler (1920); Portræt af Herman H. C. Kåhler (1921); Interiør med 2 Figurer (1931, Kunstmus.); Mandsportræt (1931, Ribe Mus.); Model (1932, Kunstmus.); Fra Karrebæk Kirkegaard (1932, Aarhus Mus.); Fra Karrebæk Kirkegaard (1932, Randers Mus.); Foraarslandskab fra Næstvedegnen (1933, Maribo Mus.); Portræt (1935, Kunstmus.); Udsigt over Fjorden, Vinter (1936, Fyns Stiftsmus.); Kvindelig Modelfigur (1938,AalborgMus.); Landskab fra Christiansø (1938 ); Landskab, Arezzo (1939, Kolding Mus. ); Foraarslandskab, Karrebæksminde (1942, Aalborg Mus.); Skovvej, Mogenstrup (1943) og Fire unge Piger (1945-46) (begge Kunstmus.); Sølvpopler ved Fjorden (1946, Vejen Mus.); Optrukne Baade ved Kanalen (Ribe Katedralskole); Skrænterne ved Klintby (Duborgskolen, Flensborg); Udsigt fra Ateliervinduet (Vejen Mus.); Dekoration til Festsalen i Danske Studenters Roklub med 3 store Oliemalerier, hvis Emner er de Unges Færden i Naturen (1942-43, skænket af N. C. F.); Akvareller og Tegn. i Kbst.saml., bl. a. Skitser til Udsmykningen af Roklubben; Fajance-Produktion med frit malet figurlig Dekoration i stærke, lyse Farver paa hvid Tinglasur, udført hos Kåller, Næstved, c. 1925-35 (Arb. i Kunstindustrimus.).

Efter Tilskyndelse af sin Fætter, Maleren Otto Sievert, søgte Helge Jensen i 1915 uden forudgaaende Uddannelse Giersings nystiftede Malerskole, hvis Indflydelse vel spores i J.s Kunst, men ikke som en direkte Afhængighed af Lærerens Syn. Den dengang karakteristiske Reaktion mod den rene Naturalisme finder man bl. a. i en romantisk Figurkomposition af J., Den hellige Antonius' Fristelser, udst. paa Kunstm. Eft. 1917. Carl V. Petersen taler i denne Sammenhæng om J.s Farvehekseri, Leo Swane om stærk Kolorisme, Ekspressionisme og Elementer fra Tidens tyske Litteratur (Der blaue Reiter) som det karakteristiske for J.s Debut. Skridtet herfra til det helt abstrakte Maleri var ikke stort; men J. mærkede snart Savnet af et fast Fodfæste, naar han ikke i højere Grad raadførte sig med Naturen. Tvivlraadig slog han sig for længere Tid paa Keramikken, men traadte 1921 atter frem som Maler. Det dekorativt forenklede i de bedste af hans keramiske Frembringelser finder man fra nu af i hans Maleri, omskrevet i en fast Billedform, der bygger paa et indgaaende Naturstudium, med en afdæmpet Kolorit af en stoflig, næsten emailleagtig Karakter, i Harmonier af fx lavendelblaat, sølvgraat .. og grønt. Motiverne til sin Landskabskunst har han bl. a. fundet i Egnen omkr. Karrebæksminde (1932 ff.), paa Christiansø (1938) og paa en Rejse til Grækenland og Italien (1939). Han har malet enkelte karakterfulde Portrætter som det af Herman H. C. Kähler (1921) eller Kunstmuseets Kvindeportræt (1935). Af hans Figurmotiver mas fremhæves hans Billeder med Modeller i et Interiør, hvor Vægten, foruden pas det intensive Arbejde med Formen, er lagt pas Billedets strenge, rumlige Opbygning. J. har lavet udmærkede Modeltegninger og arbejdet med Akvarel. - Den Fajance-Produktion, som J. fremstillede i sin sidste Periode hos Kåhler, er maaske det keramiske Forsøg, der er bedst i Overensstemmelse med hans Malergenerations Idealer, bande koliristisk-stofligt og ved det frie, rytmiske følsomme Haandelag. U.

Berl. Tid. 7. Marts 1927 (K. Flor); Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 86-90; Otto Gelsted i Saml., 1935, 183-84; Pol. 1. Nov. 1935 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 3. Nov. 1935; Jacob E. Bang i Nyt T. f. Kunstind., 1939, 133-39; L. Swane: Helge Jensen, 1939; Soc. Dem., Hjemmets Søndag, 18. Juli 1943.

Jensen, Herman, 1893-1941, Maler. F. 5. Juli 1893 pas Fr.berg, d. 19. Okt. 1941 i Kbh., Urne pas Bispebjerg. Forældre: Grønthandler Mads Martini J. og Marie Sophie Andersen. Gift 2. Okt. 1914 i Kbh. med Olga Helene Andersson, f. 14. April 1894 pas Fr.berg, D. af Arbejdsmand Peter Johan A. og Johanne Amalie Benzon.

Uddannelse: Efter at være uddannet som Malersvend besøgte han en Kunstskole i Paris. Stipendier: Aug. Schiøtt 1940; I. R. Lund 1940; Benny Claudi-Pedersen 1941. Rejser: 1916-18 Amerika; 1918 Hamborg, Køln og et halvt Aar i Paris; 1918-22 Amerika (New York, Philadelphia). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912, 23, 26-28; Charl. 1916, 23-33, 37-41 (15 G. m. 35 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939.

Arbejder: Gadeparti i Allinge (1927, Kolding Mus.); Nature morte (Fyns Stiftsmus., erhv. 1931); Moselandskab, Bornholm (Tønder Statsskole, erhv. 1937); Agnete i Haven (1939, Carlsons Pr.).

Herman Jensen har malet Opstillinger, Landskaber og Figurbilleder i en let og farverig dekorativ Stil under Paavirkning af fransk Ekspressionisme. Den i Reglen tyndt paalagte Farve er drevet op til høj Ydeevne, men Billederne kan virke noget skematiske. H.M.

Jensen, Holger Jens Sophus, f. 1900, Maler. F. 21. April 1900 i Kbh. Forældre: Sadelmagermester, senere Læderhandler Lars Christian J. og Marie Christine Jørgensen. Gift med Else Anna Marie Nielsen, f. 18. Dec. 1908 i Kbh.

Uddannelse: Tog Realeks.; virkede en Tid ved Kunsthandel; forb. til Akad. af Viggo Brandt; opt. Sept. 1921; Elev til og med 2. Sem. 1924 under Ejnar Nielsen og fra 1922 til 1930 tillige Elev af Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1927, 28; Raben-Levetzau 1927, 28, 29; Carlsons Legat 1927, 28 og 29; Foltmar 1937; Benny ClaudiPedersen 1938 og 45; I. R. Lund 1939; Købke 1946; Zahrtmann 1947. Rejser: 1928 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-27; Char1.192526; Charl. Eft. 1946 og 48 (Grafik); Decembristetne 1928-48; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929, Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 1937 (Kbh.). Tjekoslovakiet 1933 og 48 (Grafik); Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Nordisk Grafik Union, 1938 (London), 39 (Helsingfors); Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943 ; 10 danske Grafikere, Aarhus, 1943 (For. f. Nutidskunst); Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Haag 1948 (Grafik); Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1926, 28, 32, 38, 41, 44, 46 (Stockholm, s. m. Olivia Holm-Møller, Anna Klindt Sørensen og Jens Nielsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1925. Stillinger: Assistent ved Akad.s grafiske Skole fra 1939. Hverv: Medl. af Best. f. Grafisk Kunstn. Samf. fra 1942.

Arbejder: Opstilling (1923, Esbjerg Mus.); Cirkus i Forstaden (1924); Portræt af en Sygeplejerske (1925, Carlsons Pr.); Landskab, Tisvilde Hegn (1927); Malerportræt (Portner V. Nielsen) (1928); Selvportræt, blaa Jakke (1929); Opstilling (1930); Landskab fra Tisvildeleje, Solskin (J. W. Larsens Saml.); Udsigt over Tage (1932); Udsigt gennem grøn Dør (1935, Fyns Stiftsmus.); Opstilling med rød Kaffekande (1936); Rygeovne paa Bornholm (Randers Mus., erhv. 1938); Vinduesbillede (1939); Opstilling med Brød paa blaat Bord (Vejle Mus., erhv. 1941); Figur ved Loftsvindue (1941); Opstilling med Hovede (1943); Have i Formiddagssol (1944, Kunstmus.); Opstilling med Kakkelovn og Hovede (udst. 1946); Den røde Stue. Formiddag (udst. 1948, Kolding Mus.); har arbejdet med Grafik, Radering, Træsnit og Litografi og er repr. i Kbst.saml.

Holger J. Jensen er som Maler en følsom Kolorist i Weies Aand. Han har malet Opstillinger, Landskaber, Parkmotiver, Interiører og Fuglebilleder, hvori han i en lys og varmtklingende Skala har søgt at give Motivets Karakter alene med Farvefladernes Klange. I de senere Aar har man i hans Billeders Abstraktion kunnet træffe Paavirkning fra Erik Hoppe. Hans Arbejder har efterhaanden vundet en fastere Struktur og en mere indholdsbetonet Karakter. I de Billeder, hvor Farvens lyse Velklang og Renhed er det centrale, trænger han dybest til Bunds i sin Skildring. Ogsaa som Grafiker, ikke mindst gennem sine udtryksfulde Raderinger, har han frembragt kunstneriske Værdier af Betydning. J.Z.

Berl. Tid. 8. Dec. 1926 og 19. Marts 1932 (begge g. Flor); Nat.tid. 26. Marts 1928 (Th. Faaborg); Ekstr 1. 29. Marts 1928 og 10. Marts 1932; B.T. 9. Marts 1932 (~ V. Borch); 6. Juni 1933 (Houmark).

Jensen, Ib Martin, f. 1906, Arkitekt. F. 17. Juni 1906 i Kbh. Forældre: Murermester Jens Martin J. og Thora Rød. Gift 23. Aug. 1940 i Gentofte med Ulla Tafdrup, f. 14. Okt. 1907 i Kbh., D. af Fabrikant Axel Emil T. og Anna Sofia Jacobsen.

Uddannelse: Student 1925; opt. paa Akad. Okt. 1925 og Elev her til 1929; Medhjælper hos Oiva Kallio i Helsingfors 1929-30, hos E. Monberg 1931-32; derefter hos Palle Suenson, Fritz Schlegel og Axel Maar; lille Guldmed. 1931 (et Storstadshotel); fra 1939 selvstændig Virksomhed s. m. H. E. Langkilde. Stipendier: Zach. Jacobsen 1931, 43. Rejser: 1929-30 Finland; 1931 Tyskland, Tjekoslovakiet, Holland og England; 1932 Tyskland, Holland og Frankrig; 1933 Finland, Estland og Letland; 1934 Stockholm; 1935 Norge; 1936 Amerika; 1937 og 39 Stockholm; 1938 Svejts. Udstillinger: Charl. 1931, 35-38, 41-48; Stockholm 1942; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1940 (s. m. H. E. Langkilde).

Arbejder: Sommerbolig i Tisvilde (1934); Rækkehuse paa Svejagervej (1935, s. m. Palle Suenson); Indretning af Dele af den britiske Udst. i Tivoli samt Chr.borg Ridehus (1948, s. m. Axel Maar). Desuden s. m. H. E. Langkilde: Eenfamiliehusene Travervænget 16G (1932), Hvidørevej 49 (1933) og Fabritius Allé 8 (1936); Lægebolig for Dr. Poul Haagen, Vestervang, Sakskøbing (1938); Gentofte Kommunes Alderdomshjem Solhjem (1. Pr. 1938, opf. 1938-40, præmieret 1940); Akad. Arkitektforenings Landsudst. By og Bolig, Aarhus (1939, Emil Bissens Pr. 1940); Eenfamiliehus, Mosehøjvej 32 (1939, ogsaa s. mJ. J. Ingwersen, præmieret); Raadhus i Lyngby (1 Pr. 1938, opf. 1939-42); Lønfamiliehus Jægersborg Allé 86 (1541); Diskontobanken i Maribo (1942) ; Eenfamiliehusene Troels Lunds Vej 28 (1942-43, præmieret 1943), Prins Valdemarsvej 50 (1943) og Lundely 7 og 8 (1943); Bebyggelse med Smaahuse Lindealle, Ballerup (1945-47); Rækkehusbebyggelse, Batterivej i Gladsakse (1947-48), i Ejby ved Odense (1947 -48) og ved Mosegaardsvej, Vangede (1947-48) ; Mosegaardens Bebyggelse med Rækkehuse og Dobbelthuse ved Skibhusskoven i Odense (under Opf. 1949); Skovgaardsskolen, Skovgaardsvej, Charlottenlund (Projekt 1946, under Opf. 1949). Projekter: Eenfamiliehus og Etagehus i Beton (1934, s. m. Palle Suenson), s. m. H. E. Langkilde: Raadhuse i Gladsakse (3. Pr. 1936), i Aarhus (4. Pr. 1P37), i Odense (Udvidelse, 2. Pr. 1938), i Korsør (1. Pr.1939); Kirke i Lyngby (3. Pr. 1939 s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941, indkøbt); Mosegaardsskolen, Vangede (1943, indkøbt); Fremtidens. Tivoli (1944, 2. Pr.); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, 2. Pr.); Handelshøjskole i Gøteborg (1,48, indkøbt); Konk. om elektrisk Køkken (1938, præmieret); Billedskærerlavets Konk. (1940, 3. Pr. s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Sølvtøj til A. Michelsen (1940, præmieret); Vitus Berings Minde (1941, s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen, indkøbt).

Ib Martin Jensen repræsenterer i sine Arbejder 30'ernes moderne Arkitekturstrømninger, men følger en behersket Linie, der præges af San-en for Samspillet mellem nye og traditionelle Materialer. Han viser en klar Forstanelse for den enkle Typeløsning og en omsorgsfuld Detailbehandling i sine Huse. Red.

Ark. U., 1934, 57-58 (Benfamiliehus i Beton), 102-04 (Etagehus i Beton), 205-06 (Rækkehuse, Svejagervej); 1935, 39 (Travervænget 16); 1936, 101 (Randhus i Gladsakse), 179 og 187 (Bastrup Lufthavn); 1937, 165 og 181 (Randhus i Aarhus); 7.938, 225-27 (Lyngby Raadhus); 1939, 65 (Udst. By og Bolig i Aarhus), 85 (Kirke i Lyngby), 93 (Raadhus i Korsør); Ark. M., 1935, 29-30 (Sommerhus i Tisvilde); 1938, 14-16 (Villa 1 Sakskøbing), 78-80 (Gentofte Alderdomshjem); 1939, 33-36 (Randhus i Odense), 121-28 (Udst. By og Bolig i Aarhus); 1940, 174 (Landarbejderbolig); 1941, 33 og 43 (Rækkehuse paa Svejagervej), 81-84 (Gentofte Alderdomshjem), 110 (Rigsarkiv); 1943, 43-48 (Randhuset i Lyngby), 75 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1944, 112-14 (Benfamiliehus i Gentofte); 1948, 12-14 (Diskontobanken i Maribo); Saml., 1940, 103-05 (Gentofte Alderdomshjem); Bygge-Forum, 1941, 51-56 (samme).

Jensen, Ida, se Schiøttz-Jensen, Ida.

Jensen, Jacob, 1732-1809-, Bhgr., se Møller, Jacob Jensen.

Jensen, Jakob, -1648-, se Normand, Jakob Jensen.

Jensen, Jens, - 1721-40 -, Billedskærer. F. paa Samsø. Gift 1. April 1729 i Koldby med Kirsten Andersdatter, f. c. 1700, d. 27. Jan. 1740 i Koldby.

Udstod 1721-27 sin Læretid i Horsens hos Bhgr. og Snedker Jørgen Arentsen Slache (s. d.); vendte senere tilbage til Koldby. To Epitafier i Onsbjerg Kirke kan tilskrives J. J., som snart herefter maa have forladt sin Fødeø for at drage til Engelsholm i Tjeneste hos Grev F. Danneskiold-Samsøe. Da Gerhard de Lichtenberg 1731 overtog Gaarden, fulgte J. J. den nye Ejer, for hvem han forsynede Nørup Kirke med et rigt Inventar i Akantusbarok (fuldført 1733); ogsaa den meget store Altertavle (1740) og Fontelukkelsen i Børglum Kirke samt et Par mindre Arbejder kan tilskrives J. J., der udelukkende arbejdede med Akantusbarokkens Former, mindre fint end sin Læremester, men med en sund Frodighed, som Sønnen og Eleven Jens Jensen (s. d.) tog i Arv. O.N.

Utr.K.-O. Norn i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1939, 43-50.

Jensen, Jens, 1732-69, Billedskærer. F. 6. April 1732 i Koldby, Samsø, d. 1769. Forældre: Billedskærer Jens J. (s. d.) og Hustru. Gift 25. April 1760 i Horsens med Mette Cathrine Olufsdatter (jfr. Hiernøe, Jens).

Har uden Tvivl modtaget sin første Undervisning hos Faderen, hvem han overgik i kunstnerisk Duelighed. 1759 signerede han s. m. Maler Henrich Møller Altertavlen i Engom Kirke, hvor ogsaa det øvrige overdaadige og festlige Inventar maa skyldes J. J. (Herskabsstolen nedtaget, Dele af Snitværket i Nationalmus.). Engom Kirkes Inventar, et Hovedværk i jysk Billedskærerkunst fra Rokokotiden, blev J. J.s største Arbejde; af stilistiske Grunde kan endvidere Tyrsting Kirkes Inventar 1767 tilskrives ham

foruden Prædikestolen i Hornstrup Kirke, et Par Ligsten og udskaarne Porthamres (i Horsens Mus.). Da J. J. var død, blev hans Værksted i Horsens overtaget af Stifsønnen Jens Hiernøe (s. d.). Jens Jensen repræsenterer paa talentfuld Vis Rokokoen i den gamle Billedskærerskole i Horsens. O.N.

Utr. K. - O. Norn i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1939, 50-54.

Jensen, Jens, - 1784 -, Bygmester.

Navnet forekommer paa en Indskrifttavle med Aarstallet 1784 paa Vestgavlen af Hovedbygningen paa Hindsgavl (Fyn). Antagelig har J. J., hvis Navn i øvrigt er aldeles ukendt,

været Husets Bygmester. B.L.G.

Danske Slotte og Herregaarde, II, 1943, 600.

Jensen, Jens, f. 1860, Havearkitekt. F. 13. Sept. 1860 paa Snedgaarden, Dybbøl. Forældre: Gaardejer Christian J. og Magdalene Sophie Petersen. Gift 27. Okt. 1884 i Florida med Anne Marie Hansen, f. 3. Febr. 1861 i Dybbøl, d. 4. Nov. 1934 i Vilmotte, Illinois, D. af Husmand Christian H. (Post) og Margrethe Kathrine Hansen.

Uddannelse og Rejser: Begyndte med Landbrug paa Fædrenegaarden og besøgte Tune Landboskole; emigrerede efter 3 Aars Tjeneste ved den kejserlige tyske Garde 1884 til Amerika og fik 1885 Arbejde ved Chicago Parkvæsen, hvor han hurtigt avancerede og lagde sin største Arbejdsindsats; som Havearkitekt Autodidakt. Udmcerkelser: Æresdoktor ved Madison University, Wisconsin. Embeder og Hverv: Medl. af Chicagos Parkraad 1901-19; General Superintendent for Chicagos Parkvæsen 1905-20; konsulterende Landskabsarkitekt. vedWest-Parkerne i Chicago 1910-20; Formand for For. Friands of Our Native Landscape; Medl. af Best. for Chicagos Kunstfor. og af samme Bys Kunstraad.

Arbejder: Chicagos store Folkeparker: Humbolt Park (1906), Columbus Park, Garfield Park, Douglas Park og et 33 000 acres stort Skovbælte omkr. hele Byen; Parker i andre Byer, bl. a. i Racine, Wisconsin, og Lincoln Memorial Park, Springfield, Illinois (1936); talrige Privathaver og Parker, fx Ford Estate, Detroit. Litterære Arbejder: From the Notebook of Landscaping (Udg.aar ukendt); Siftings (1939); talrige Artikler i Dagspressen.

Jens Jensen er en uhyre levende Personlighed, der med Ildhu gaar op i sin Gerning og i rigt Maal har Evnen til at vinde andre for sine Tanker. Hans Betydning for amerikansk Havekunst, særlig inden for Omraadet Byparker, vurderes meget højt. Af Indstilling er han Naturalist, hans Parker er Naturscenerier, opbygget med mesterlig Anvendelse af den lokale Flora. Han vil dog andet og mere end dette. Fra første Færd er han gaaet ind for sociale Synspunkter: Folkeparken som et rekreativt Opholdsted for Storbyens Børn og voksne, Skolen i Parken, hvor Børn ved Undervisning i det frie lærer at værdsætte og re-

spektere Naturen. Paa sine gamle Dage har han paa sin Ejendom i Wisconsin oprettet en

Skole i Havekunst, vistnok i nært Samarbejde med Madisonuniversitetet. Boye.

Hejmdal 23. og 28. Nov. 1925 (H. P. Hanssen); Børnesagens Tid. 15. Febr. 1933; Hans Dragehjelm i GartnerTidende, 1936, 326-27, 429-30 og 465-68; 1940, 401; samme i Havekunst, 1938, 1-5.

Jensen, Jens Christian, f. 1892, Arkitekt. F. 16. Nov. 1892 i Holmstrup Sogn ved Jyderup. Forældre: Husmand, Præstegaardsforpagter Niels J. og Karen Marie Larsen. Ugift.

Uddannelse: Tømrersvend; tekniske Skoler; Afgang fra Akad. Jan. 1934. Stipendier: K. A. Larssen 1925. Rejser: 1923 Tyskland; 1925 Frankrig, Italien, Tunis; 1930 Sverige; 1935 Belgien; 1937 Østrig, Ungarn; 1938 Tyskland.

Arbejder: De gamles Hjem i Jyderup (1927) og i Helsinge (1934); Blistrup nye Centralskole

(ved Raageleje) (1938); Administrationsbygn. for Melby Kommune ved Liseleje (1940); Melby

Skole (1941); Tilbygninger til Helsinge og Valby Skoler. Red.

Ark. U., 1938, 178 (Blistrup Centralskole).

Jensen, Jens Thomsen, 1862-1925, Maler. F. 22. Dec. 1862 paa Skanderborg Ladegaard, d. 21. Juli 1925 i Vejlby ved Aarhus, begr. i Skanderup. Forældre: Proprietær Peder J. og Mette Kirstine Sørensen. Ugift.

Uddannelse: Var oprindelig Landvæsenselev, men kom senere i Malerlære i Kbh., og dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., hvor han blev Elev 1880-83; videreuddannedes hos Vilh. Kyhn til Landskabsmaler. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1888 og 90; Akad. 1889; RabenLevetzau 1890. Udstillinger: Dec. udsi. 1885; Charl. 1886-1901, (15 G. m. 43 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kleis' Høstudst. 1892; Chicago 1893.

Arbejder: Vinterdag ved Skanderborg (1886, Aalborg Mus., dep. i Ryesgades Skole); Moselandskab. Uvejr (1888, forh. Joh. Hansens Saml.); Den dybe Bæk (udst. Paris 1889); Bag en Lade (1890) og Staaende Dreng (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Urolig Vintermorgen (Kunstmus., erhv. 1891; dep. i Rigsdagen) ; Vinterdag i en Skovkløft (udst. Chicago 1893).

J. Th. Jensen, der foruden enkelte Portrætter væsentlig malede Landskabsbilleder fra Egnen ved Skanderborg, gik i Kunstnerkredse under Navnet +Skanderborg-Jensen*. Han blev 1900 angrebet af en alvorlig Sygdom og var lige indtil 1915, i hvilken Periode han levede i Skanderborg, ude af Stand til at arbejde. 1915 flyttede han til Kbh. og begyndte saa smaat paa ny at male, og efter at han 1919 havde bosat sig i Vejlby ved Aarhus, udfoldede han ret livlig Produktion, som dog aldrig kom paa Højde med hans tidlige Billeder. Red.

Berl. Tid. 28. Jan. 1898; Auk. Kat. 1898; Chr. Holtel i Østjydsk Hjemstavn, 1948, 85-96.

Jensen, Johan Laurentz, 1800-56, Maler. F. 8. Marts 1800 i Gentofte, d. 26. Marts 1856 i Kbh., begr. i Gentofte. Forældre: Lærer Frederik J. og Ane Margrethe Timm. Gift 27. Maj 1825 i Gentofte med Signe Marie Vilhelmine Visby, døbt 27. Marts 1804 i Ramløse, d. 23. Dec. 1885 i Kbh., D. af Lærer Hans Jensen V. og Anne Magdalene Hahn.

Uddannelse: Kom 1814 paa Akad.; avancerede Jan. 1817 fra Gipssk. til Modelsk.; lille Sølvmed. 1817, store 1818; fik samtidig af Eckersberg Vejledning i Figurmaleri; lærte Blomstermaleri hos C. D. Fritzsch og valgte denne Genre som Speciale. Stipendier: Ad usus publicos 1821 og 23. Rejser: 1822-23 Paris og Stivres; 1833-35 Sydfrankrig og Italien; 1845 Paris og Holland; 1855 Paris. Udstillinger: Charl. 1818-56 (37 G. m. 255 Arb.); Akad., Stockholm, 1834, 50, 53; Universitetets Udst. 1843; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1824; Medl. 1825; tit. Prof. 1835. Stillinger: Overmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1825.

Arbejder: Frugter (1823, Porcelænsmedaillon, fork. Barnekows Saml.); En Blomsterguirlande og nogle Frugter (1825, Medl.stykke, tilh. Akad.); Tolv med Blomster og Frugter dekorerede Porcelænstallerkener (udet. 1829, har tilh. Fr. VII); En Hare og noget Fuglevildt (1835, Thorvaldsens Mus.); Foraarsbuket (1835, Gisselfeld); Væksthuse i den gl. Botaniske Have (1835, tilh. Universitetet); Kamelier og Rhododendron (1852, dep. i Fredensborg); dekorerede 1855 første Etages Logerand i det gl. kgl. Teater (Blomsterguirlander); har udf. Forlæg til Litografier; flerArb. findes i Udlandet (Oldenborg, Altona, Montpellier).

J. L. Jensen, der var en søgt Lærer, forenede dekorativ Smag med Omhu for Detaillen.

Helhedsindtrykket svækkes imidlertid ofte af en metallisk Haardhed i Farven, der røber J.s Tilknytning til Porcelænsmaleriet. Hans Forbilleder var de store hollandske Stilleben malere (fx Huysum), som han dog hverken naaede i Kolorittens Varme eller i Foredragets Kraft. J.B.H.

Mindeblade om Prof. J. L. Jensen, 1856; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 240-41; H. Gerson: Ausbreltung und Nachwirkung der holländischen Malere!, 1942, 473; Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 25, 85.

Jensen, Johannes, 1818-73, Maler. F. 1818 i Kbh., d. 23. Maj 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibsfører Johannes J. og Sophie Emilie Poulsen. Gift med Emilie Hansine Hofgaard, f. c. 1821 i Kbh., d. 8. Juni 1876 sst., D. af Toldbetjent Christian Frederik H. og Pauline Florentine Galschiøtt.

Uddannelse: Stod 5 Aar i Malerlære hos Malermester J. H. Gradt og blev Svend 1838; besøgte samtidig Akad. 1832-46 (med Afbrydelser). Rejser: Har muligvis opholdt sig i Amerika 1869-72. Udstillinger: Charl. 1843-69 (19 G. m. 34 Arb.); Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Regaliefonden 1847 (for Portræt af F. C. Sibbern).

Arbejder: Portræt af Bertel Thorvaldsen (1843, forh. Joh. Hansens Saml., nu i Teatermus.); Portræt af samme (Thorvaldsens Mus.); F. C. Sibbern (1847); L. N. Hvidt (udst. 1848, Bymus.); Stabschef V. C. B. Stricker (1848, Fr.borg); Komponisten J. Horneman (1850);

A. S. Ørsted (udsi. 1852); Blomstermaleren J. L. Jensen (udst. 1852); har desuden malet

Genrebilleder samt Altertavlen over højre Sidealter i S. Ansgar Kirke i Kbh.; desuden muligvis Altertavlerne i Kirkerne i Kværndrup (1865) og Ryslinge (1866), Svendborg Amt; tegnede Forlæg til Litografier for Tegner & Kittendorff (bl. a. af Oehlenschläger (1851) og A.S.Ørsted (1853)); endvidere Arb. i Øregaards Mus. samt i forh. Joh. Hansens Saml. J.B.H.

J. Hansen og K. Sinding: Skt. Ansgar Kirke i hundrede Aar, 1942, 55.

Jensen, Johannes Vilhelm, f. 1873, Forfatter, Bhgr. F. 20. Jan. 1873 i Farsø, Himmerland. Forældre: Distriktsdyrlæge Hans J. og Marie Kirstine Jensen. Gift 15. April 1904 i Kbh. med Else Marie Ulrik, f. 20. Maj 1878 pas Rosendal ved Fakse, D. af Forpagter Thorvald Hakon U. og Marie Margrethe Hillerup.

En skulpturel Virksomhed, holdt inden for Hjemmets fire Vægge, gaar Haand i Haand med Johannes V. Jensens Forfattervirksomhed og hævder sig først for Alvor i den modne Alder. Den kan betragtes som et uafvendeligt Udslag af Johannes V. J.s Begavelse, hvor Snilde og Nævenyttighed ved Brug af al Slags Værktøj føjer sig til de Egenskaber, der gennemsyrer de litterære Afhandlinger: En usædvanlig Evne til at se og til at fatte Form, en dyb Interesse for menneskelige Fremtoninger, ikke mindst som Racedokumenter, og for Skulptur og skulpturelle Problemer. I en sjælden Grad udgør hele Johannes V. J.s Produktion en Enhed med logisk forbundne Detailler. Som en Side af den almindelige Udviklingshistorie og Antropologi udstrækker hans Forfatterskab sig ogsaa til Kunsthistorie, aabenbaret bl. a. i Værket Thorvaldsens Portrætbuster (1926, s. m. Aage Marcus) og Form og Sjæl (1931), hvis Kapitler: +Herman Bissens Portrætbuster*, +Thorvaldsens Fristelser*, +Stadier i Skulptur* rummer fremragende beaandede Vurderinger af Skulptur. Johannes V. J. var ogsaa blandt de første her hjemme, der fik Øjnene op for Billedhuggeren Kai Nielsens Talent.

Med Studiet af Skulptur fulgte - if. hans egen Forklaring - Tilskyndelsen til selv at gribe i Leret i Erkendelse af, at en virkelig indgaaende Forstaaelse af en Kunstart først erhverves gennem personlig Udøvelse af den. Sin Opfattelse af, hvordan den armløse +esquilinske Venus* oprindelig har set ud, maatte han underbygge med et Rekonstruktionsforsøg en miniature, fotograferet og benyttet som Illustration til Myten +Maja* i Mytesamlingen Sælernes Ø (1934), og da han til sin smukke Biografi: Hyldest til Fritz Syberg (i Bogen Form og Sjæl, 1931, 47-54) savnede et fyldestgørende Portræt som Tekstledsagelse, modellerede han Syberg (1929) og lod Busten afbilde. Paa lignende Maade er en lille Statuette, Kasteren, fremsprunget af Nødvendigheden, dels som Hjælp for Johannes V. J. selv til Belysning af et vigtigt Trin i Menneskets Udviklingshistorie, dels som Udfyldning af et Savn i Billedhuggerkunstens Motivrække.

Portrættet er dog den Skulpturform, der har beskæftiget ham mest, og uden Blusel vedgaar han, at det er Portrætligheden, han tilstræber, > maaske nærmest i romersk Stil og uden nogen anden ornamental Kvalitet*. Han har udført Portrætbuster af sin nærmeste Familie - sin Kone, sine Børn og Børnebørn- for at bevare deres Udseende for sig selv og for Slægten. Af Portrætterne kan videre nævnes Busterne af Johannes Larsen (e. 1932), Niels Bohr (1943), Frederik Hegel (1945), og ORS. Thorvald Mikkelsen (1946). En djærv men til Tider ogsaa nænsom øm Karakteriseringsevne og en helstøbt, sikker Opbygning gør dem baade levende og vægtige, men fremfor alt bærer de en klar Idé til Skue, hvis Kærne først og sidst er af skulpturel Natur. Johannes V. J.s Billedhuggervirksomhed er derfor ikke et Kuriosum, men et Faktum, der har Krav paa indgaaende Opmærksomhed, naar Status i Dansk Billedhuggerkunst i Dag og i Fremtiden gøres op. E.K.

Pol. Mag. 16. Juni 1935 (Josef Petersen); Pol. 20. Jan. 1943 (E. Knuth); Berl. Tid. 3. Nov. 1944 (Billedbagsiden).

Jensen, J. P. Dahl, se Dahl-Jensen, J. P.

Jensen, Jørgen, - 1685 -, Bhgr. Gift 1686 (Bevilling 28. Nov.) med Bodil Sørensdatter.

Red.

Pers. T., 7. Rk. II, 1917, 141.

Jensen, Jørgen, f. 1891, Maler. F. 21. Okt. 1891 i Jetsmark. Forældre: Husmand Jørgen J. og Maren Pedersen. Gift 21. Aug. 1927 i Kbh. med Ingeborg Ida Elisabeth Miihldorff, f. 9. April 1893 i Lellinge, D. af Distriktsjæger Frederik Sophus M. og Augusta Elisabeth Emilie Kent.

Uddannelse: I Tømrerlære, Svend; besøgte samtidig Tekn. Sk. i Kbh. og dimitt. herfra til Akad., hvis Forb.kl. for Malere han besøgte fra Okt. 1918 til April 1920. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1932. Rejser: 1937 Norge. Udstillinger: Charl. 1932-48; Charl. Eft. 1922, 34, 42; Kunstn. Eft. 192224, 26-27, 1932-34; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1932, 37. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936.

Arbejder: Landskab, Bellahøj; Sølenkletten, Utti, Norge; Grundtvigskirken (tilh. alle Undervisningsministeriet); Blomsterbilleder (1936, Carlsons Pr.).

Jørgen Jensen arbejder med et fint Blik for Farvernes Lysværdier. Baade hans Portrætter, Landskaber og Opstillinger er prægede af en rolig summarisk Formgivning. Hans Billeder virker ved deres brede og maleriske Helhed. H.M.

Jensen, Kaj Louis, f. 1906, Bhgr. F. 16. Maj 1906 i Kbh. Forældre: Cellist Louis J. og Anna Hansen. Gift 1° 8. Jan. 1931 i Rom med Therese Lucheschitz (se Lucheschitz Jensen, Therese). Ægteskabet opløst. 2° 20. Maj 1944 i Charlottenlund med Tove Dreyer, f. 13. Dec. 1920 i Kbh. D. af Direktør Peter Theodor D. og Rigmor Bodil Ottonie Zeemann.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Bhgr.sk. Sept. 1926; Elev her under Utzon-Frank til og med 1932; Elev paa Grafisk Sk. Eft. 1934. Stipendier: Stoltenberg 1930; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942; Carlsons Legat 1945, 46, 47 ; Villiam H. Michaelsen 1945; Kai Nielsens Mindelegat 1946; Charl. Auk. Legat 1947; Bindesbøll 1948. Rejser: 1931 Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland; 1933 Norge. Udstillinger: Forum 1929 (som Tegner); Charl. 1930, 43, 48; Charl. Eft. 1947; Kunstn. Eft. 1931; Bhgr.sammenslutn. 1933; Den frie Udst. 1935, 38-40, 43-45; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1935; C. C. Halls Legat 1940; Neuhausens Pr. 1943; Eckersbergs Med. 1943.

Arbejder: Pige, der vasker Haar (1930, Relief); Liggende Pige (1931); Johannes Aabenbaring (1935, malet Træfigur, Carlsons Pr.); Døbefont (1939, Granit, Soderup Kirke); Daabsfad (1939, Bronze, sat.); Buste af Dr. phil. N. J. Jørgensen (1939, brændt Ler, C. C. Halls Legat 1940); To Bjørne (1943, Gips); Heste i Havnen (1943, brændt Ler, Kunstmus.); Gruppe (udst. 1943, Neuhausens Pr. og Eckersbergs Med.); Fiskere (1943, brændt Ler); Relieffer i brændt Ler (1944, Rønne Statsskole); Relief (1944, Gips, Farmaceutisk Læreanstalt); Løbske Heste (1945, Cementrelief, tilh. N. C. F.); har udf. Glasmaleri (Stege Kirke), Alterlysestager (Kunstindustrimus.) og Maleri (Frise) illustrerende Døgnets Tider (1943, Magasin du Nord i Kbh.); har arbejdet med Tegning, bl. a. en Tid ved Nationaltidende.

I Utzon-Franks Skole blev Kaj Louis Jensen i lige høj Grad Tegner og Modellør, med en meget personlig Behandling af Tuschtoner og en lige saa personlig Udformning af plastiske Motiver. Han følger den malerisk modellerende Linie inden for Skolen. Hans mest karakteristiske Arbejder, der er en Mellemting mellem Relief og fritstaaende Gruppe, kan være præget af en digtende Fantasi, paa en Maade modellerede Fortællinger, eller lejlighedsvis sætte den Øjebliks-Impressionisme, som Mogens Bøggild indførte, paa Spidsen i hasarderede Motiver (Løbske Heste). En Stilfølelse samler gerne Enkelthederne under en Søgen mod dekorativ Skønhed. S.S-z.

Utzon-Frank i Den frie Udstillings Katalog, 1940, 16-18.

Jensen, Karl Georg, 1851-1933, Maler. F. 22. Nov. 1851 i Holstebro, d. 23. Maj 1933 i Nyhuse ved Hillerød, Urne paa Nyhuse Kgd. Forældre: Købmand Søren Harpøth J. og Christine Møller. Ugift.

Uddannelse: Klejnsmedesvend; kom til Kbh. 1871 bos Doberck og blev her Svend; dimitt. af C. V. Nielsen til Akad. og opt. Jan. 1873 i Alm. Forb.kl.; besøgte Akad. til 1879; en Tid Elev af Harald Foss; hjalp i Beg. af 80'erne Lorenz Frølich med dennes Malerier til Frborg. Stipendier: Raben-Levetzau 1905; livsvarig Portion af det Sødringske Legat fra 1914. Rejser: April 1876 Fodtur med Karl Madsen fra Helsingborg til Gøteborg og derfra med Damper til Frederikshavn og videre til Skagen; 1889 Paris og Lybæk; 1890 med Karl Madsen til Berlin; s. A. i Halland med Niels Skovgaard; 1894 Rom. Udstillinger: Charl. 1879-91 (12 G. m. 17 Arb.); Den frie Udst. 1892, 94, 02-03, 05-10, 11 (Eft.), 15, 19-20, 2223, 26, 34 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1908, 10; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst i Kunstfor. 1890; Chicago 1893; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Stockholm 1919 (Liljevalch); Forum 1929; Oslo 1931; Sep.udst. 1907 (s. m. Chr. Clausen), 16, 27 (Kunstfor.), 33 (Mindeudst. hos Chr. Larsen).

Arbejder: Vestjysk Landskab. Sen Eftermiddag (udst. 1879, Debut); Nature morte (1883, Kunstmus.); Landskab fra Næstvedegnen (1884, Kunstmus., dep. i Ribe Mus.; Skitse i Hirschsprungs Saml.); Audienssalen paa Rosenborg (1889, Kunstmus.); Festsalen paa Raadhuset under Udstillingen 1901(tilh. Raadhuset); to store dekorative Landskabsbilleder fra Søndersø Vandværk (1902-03, Bymus.); Fra en lille Bondehave. Lyngby (1906, Tønder Mus.); Porttaarnet. Frederiksborg Slot (1923, Maribo Mus.); Nordmandsdalen i Fredensborg Park (Thorvaldsens Med. 1926). - Udførte Illustrationer bl. a. til Oldskriftselskabets Skrifter, leverede Tegninger til Tidsskrift for Kunstindustri, Ude og Hjemme og Ill. Tidende; Landskabstegninger til M. Galschiøt: Danmark (1887-93); Tegninger af Konge-Sigillerne til A. Thisets Bog (1917); repr. i Kbst.saml. (Tegn. og Grafik) og i Kunstindustrimus. (Tegn. til Boghaandværk); desuden Gravmæle over Maleren Albert Gottschalk (d. 1906) paa Mosaisk Vestre Kgd.

Karl Jensen malede udelukkende Landskaber indtil Midten af 80'erne, da han tog Arkitekturmaleriet op og blev en fremragende Arkitekturmaler. I sine unge Aar i Slutn. af 70'erne og Beg. af 80'erne tilbragte han jævnlig Sommerferierne i Ludvig Kabells Hjem i Nestelsø Præstegaard, og naar de to Venner malede sammen ude, kan Kabell ved sin Arbejden med Farverne og Lufttonerne, have vist Vejen til den rent maleriske Opfattelse af Motivet, der skulde blive J.s Styrke. Men ogsaa en anden Ungdomsven, Karl Madsen, fik Betydning for J., baade ved at henvise ham til den japanske Kunst, som han senere fik Lejlighed til at studere i Paris, og ved at fortælle ham om den nyere franske Malerkunst, og heri mas man søge Forklaringen paa, at J. kan synes paavirket af en Maler som Corot paa et Tidspunkt, hvor han ikke af Selvsyn kan have kendt denne Maler. Som Arkitekturmaler havde han en betydelig Evne til at fastholde de mange smaa Detailler i en malerisk Enhed. Han malede Detaillerne, som Vermehren havde lært ham at lægge Vægt paa, med blød og smidig Pensel og forfaldt aldrig til Tørhed eller Skarphed i Formen.

J. hørte til den Hammershøi'ske Kreds af Farvelyrikere og skal med sin lyse, fyldige Kolorit og sin fine milde Fortoning af Valørerne have været Foregangsmand for hele Kredsen, endogsaa (if. E. Hannover) for Hammershøi selv. Hans samlede Produktion var kun lille, vel omtr. 200 Billeder alt i alt, men han staar som en af dansk Kunsts fine Kolorister. Han levede stærkt tilbagetrukket (i mange Aar i Hillerød) og blev først sent kendt uden for en snævrere Kreds. Niels Skovgaard hørte fra Ungdommen til hans nærmeste Venner. Naar han kun Ø malet saa forholdsvis lidt, skyldtes det dels den Omhu og Fordybelse, han lagde i hvert enkelt Billede, dels den Omstændighed, at han for at ernære sig gennem Aarene maatte paatage sig mangeartede Illustrationsopgaver, som han altid udførte med den største Omhu. M.B.

Fort. over K. J.s Malerier, Akvareller og Raderinger 1873-1918, af hvilke en Del findes paa en af Malende Kunstneres Sammenslutning arrangeret Udst. hos Winkel & Magnussen, 1918; Pol. 22. Nov. 1911 (N. Mitzhøft); 27. Okt. 1916; 22. Nov. 1921 (Kronik af N. Liitzhoft); 12. Dec. 1927 (K. Pontoppidan); 24. Maj 1933 (Nekr.); Berl. Tid. 22. Nov. 1921 og 9. Dec. 1927 (begge Th. Oppermann); 24. Maj 1933 (Nekr.); Karl Jensen i Saml., 1926, 112 (Erindringer); Nat. tid. 2. Dec. 1927 (Th. Faaborg); 22. Nov. 1931 og 25. Maj 1933 (begge Sig. Schultz); Soc. Dem. 9. Dec. 1927 (Pr. Wilmann); 21. Juli 1933 (Kronik af Alexander Fugl); N. Liitzhøft i Saml., 1927, 145-50 og sst. Juni 1933; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Jensen, Niels Peter Kristian, 1883-1942, Arkitekt. F. 28. Okt. 1883 i Fredericia, d. 13. Nov. 1942 i Holstebro, begr. sst. Forældre: Portner paa Døvstummeinstituttet Niels Lauritz J. og Kirstine Iversen. Gift 8. Dec. 1911 i Odense med Anna Kirstine Wiingaard, f. 3. Nov. 1880 i Odense, D. af Forvalter paa Eksportslagteriet Rudolph Theodor W. og Elise Rasmussen.

Uddannelse: Dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; Medhjælper og Konduktør en Tid hos Anton Rosen og siden hos Ulrik Plesner, saaledes først i Kbh. (Studenterfor.) og fra omkr. 1910 i Ringkøbing (Opførelsen af Ringkøbing-Ørnhøj Jernbanes Stationsbygninger); var senere Konduktør og betroet Medarbejder ved flere andre af Plesners Byggeforetagender der i Egnen samt ved Opførelsen af Klitgaarden paa Skagen (1914); oparbejdede samtidig - vistnok i nogen Grad støttet til Plesner - sin egen Virksomhed, senere med Bopæl i Holstebro; i denne indgik efterhaanden Videreførelse af flere af Plesner paabegyndte Arbejder. Rejser: 1910 Tyskland, Holland, Belgien, Spanien. Udmækelser: Medl. af Akad. Arkitektfor. 1942. Hverv: Ministeriets Konsulent for Præstegaarde i Ringkøbing Amt; Formand for Naturfredningsnævnet i Ringkøbing Amt. Stillinger: Forstander for Tekn. Skole i Holstebro til sin Død.

Arbejder: Ringkøbing Amts Dagblads Bygn. (1913); Skole i Ringkøbing (1917) og i Holste-

bro (1918-19); De gamles Hjem i Holstebro (1914-15, 1919-20) og i Struer; Holstebro nye

Grundskole (1920); Struer Bank (1921); Central-Bibliotek i Holstebro (1923); Skole i Sønder-Hjerm (1923); talrige Præstegaarde i Ringkøbing Amt, bl. a. i Lomborg (1923) og

Kirkeby (1924); Skole i Avlum (1925), i Fjandgaarde (1925); Vaabenhus og Taarn paa

Faster Kirke (1926); Nyt Taarn pas Lyne Kirke (c. 1927, s. m. Ulrik Plesner); Vestjydernes

Udst. i Holstebro (1934); Skanderborg-Udst. (1937); Ombygning af Gymnasiet i Struer

(1940); Lemvig og Tarm Sygehuse (1941); Ringkøbing Skole (1941); Tilbygning til Ring-

købing Sygehus (1941); kommunalt Gymnasium, Nykøbing Mors (1942); Tilbygning til

Skagens Museum; Administrationsbygn. i Hirtshals; Ringkøbing Landbobank; talrige

Kirkerestaureringer. Red.

Trap, 4. Udg. -Arne Finsen i Ark. U.,1943, Tillæg Side 1.

Jensen, Lauridtz, -1687-1706 -, Bhgr. (Billedskærer). Maaske identisk med efterfølgende.

Prædikestolen i Aalborg Budolfi Kirke fra 1692 er signeret af L. J. +i Essenbeck Kloster ved Randers, Bilthugger*. Med dette sikre Udgangspunkt kan tilskrives ham samme Kirkes Altertavle fra 1687 samt i Randers S. Mortens Kirke: Prædikestol 1687, Fontegitter 1695 og Kirkedør 1700; en anden, stærkt medtaget Kirkedør fra 1688 og en Ligbaare fra 1695 er nu i Randers Mus. Endvidere adskilligt Inventar i Randersegnens Kirker, især Altertavlerne i Borup (1690), Vejlby, Gassum og Spentrup (1706).

L. J. synes at være udgaaet fra Peder Jensen Koldings nørrejyske Kreds, men trods gammeldags Træk og trods store Snosøjler er hans Stil paavirket af senere Barokformer,

rolig og maadeholden, næsten uden Bruskværk. Figurrige Relieffer spiller en stor Rolle

i hans Kompositioner. i C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billesdnidere, 1911; B. Hage og H. Stegmann: Budolfl Kirke, 1934-37, 28, 45 (Særtryk af Budolfi Sogns Kirkeblad).

Jensen, Lauritz, - 1673 -, Bhgr. Gift med Kirstine Michelsdatter. Maaske identisk med foregaaende. Nævnt i Bremerholms Kirkebog 18. April 1673 i Anledning af en Søns Daab. Bl. Fadderne: M. Lauritz Bilthugger og M. Tyge Lauritzen Bilthugger (se Worm, Laur. og Tyge).

Utr. K. C.A.J.

Jensen, Lauritz, 1859-1935, Bhgr. F. 22. Aug. 1859 i Viborg, d. 4. Febr. 1935 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Murer Anders J. og Dorothea Marie Mortensen. Gift 16. Maj 1894 paa Fr.berg med Emilie Mathilde Dagmar Johansen, f. 30. April 1870 i Kbh., d. 19. Juni 1929 i Roskilde, D. af Justermester Morten Hansen J. og Mariane Caroline Sophie Lundberg.

Uddannelse: Tekn. Sk.; Elev af Vilh. Bissen; opt. paa Akad. Okt. 1877; Afgang 1885. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1885; Akad. 1888 og 89 (store); Ancker 1900; Victor Freund 1905; Treschow 1919. Rejser: 1889 Italien (Rom); 1894-96 og 1901-02 Amerika (Chicago og Washington). Udstillinger: Charl. 18801934 (43 G. m. 81 Arb.); Charl. Eft. 1930, 35 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11, 30; Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1895; Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Brighton 1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 35 (Mindeudst.), 42; Brooklyn 1927; Forum 1929; Sep.udst. 1918 (Dansk Kunsthandel). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1898; 2° 1905 (Eckersbergs Med.); Neuhausens Pr. 1900; Sølvmed., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1900, 04, 10, af Akad.raadet 1909-17.

Arbejder: Lynet. Engelsk Fuldblodshoppe (1880); Sib. Hundeportræt (1883, Gips); Kelter til Hest kæmpende med en Urokse (1888); To Kristne paa Arenaen (1889, udf. i Rom, Gips, Randers Mus.); arbejdede s. m. C. Rohl-Smith paa Iowa Soldiers' and Sailors' Monument i Chicago (1894-96); To Jagthinde (1894, Bronzeekspl. tilh. Kunstmus., dep. i De gamles By; Sølvmed. i Paris 1900); En Jagthund (Bronze, erhv. c. 1905, Kunstmus.); Rytterstatue. Indianer til Hest (1896, Aalborg Mus.); Anskudt Kronhjort (1898, Aarsmed. l°); Fysisk Kraft (1900, Neuhausens Pr.); fuldførte efter Rohl-Smiths Død (1900) General Shermans Rytterstatue i Washington; To utilfredse (1905, Eckersbergs Med., købt af Victor Freunds Legat og opst. i Bronze foran Husarkasernen i Kbh.); Vildsvinejagt (1914, Gips); Hjemad. Pige med Ko (1919, Bronzestatuette); Springende Hest (1921, Bronzestatuette); Vaar (1922, Bronze); Selvportræt (1924, Gipsstatuette); Opskræmt (1924, Gips); Tigre holder Maaltid (1927, Gipsstatuette); har givet Udkast til Rytterstatuer af Chr. IV (1896), Chr. IX (1908) og Fr. VIII (1912) (2 sidstnævnte Bronzestatuetter, Fr.borg); modellerede en Mængde Statuetter især af Dyr, til Bronze og til Porcelæn (udf. hos Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik).

Bortset fra enkelte Portrætbuster har Lauritz Jensen væsentligt arbejdet med Dyreskulptur. Han var en af Naturalismens markante Billedhuggere, og Kolossalgruppen af Kelteren og Uroksen til Den nord. Udst. 1888 hører til de Værker, der havde Betydning for den helt frigjorte Naturalismes Gennembrud her hjemme. Han søger i sine Grupper, som er levende og stærkt handlingsprægede, at skildre Dyrenes særlige Karakter og Væsen. Han er i sine mindre Arbejder paavirket af franske Dyreskulptører (bl. a. Barye). M.B.

Berl. Tid. 9. Febr. 1935; Dag. Nyh. 10. Febr. 1935 (Sig. Schultz).

Jensen, Isak Louis Napoleon, 1858-1908, Maler. F. 15. Aug. 1858 i Kbh., d. 21. Maj 1908 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Urtekræmmer, Frøhandler Fritz Peter Edvard J. og Julie Bloch. Gift 29. Juli 1890 i Vedbæk med Marie (kaldet Ritta) Brorson, f. 23. Aug. 1869 i Helsingør, D. af Korpslæge Christian Sofus B. og Ida Vilhelmine Haslund.

Uddannelse: I Malerlære 1 Aar hos Bernhard Schrøder; dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen; besøgte Akad. 1876-82; lærte sidst i 90'erne at radere hos Carl Locher. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1884; Akad. 1885, 89, 92; Raben-Levetzau 1893, 96; Kaufmann 1894. Rejser: 1888-89 Italien og Svejts; 1892 Italien (navnlig Venedig); senere tillige Tyskland, Holland, Frankrig; har desuden besøgt Finland og Rusland. Udstillinger: Dec.udst. 1879; Charl. 1881-1909 (29 G. m. 126 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 190405, 07. Udrkelser: Sødrings Opmuntringspr. 1894.

Arbejder: Gammel Gaard i Randers (1888, Randers Mus.); Poppeltræer ved et Aaløb (Sødrings Opmuntringspr. 1894); Alt-Markt. Rostock (1894); Flodlandskab fra Dordrecht (1895); Teglværker ved Flensborg Fjord (1903, Aarhus Mus.); Pramaaens Udløb ved Vallø Strand (1907, tilh. Kunstmus., dep. i Chr. VII .s palæ).

Gennem sin Hustrus Slægt kom Louis Jensen til at staa Malere af den ældre Generation som Otto Haslund, Aug. Jerndorff og Chr. Zacho nær. Han foretrak de idylliske Motiver ved

Aaer, Søer og Enge, og hans Billeder, der er malet i lyse, kølige Farver, er traditionelle i

deres Komposition. Sine bedste Billeder malede han i Slutn. af 80'erne og Beg. af 90'erne,

deribl. Landskaber fra Italien og Svejts. Større koloristisk Forfinelse kunde han under-

tiden nas som fx i Flodlandskab fra Dordrecht (1895). Foruden Landskaber malede J. Motiver

fra gamle Byer, her hjemme navnlig Køge og Roskilde, men ellers mest fra tyske Byer (Rothenburg, Lybæk, Rostock). J. har udført i alt 15 Raderinger, hvoraf enkelte for Rader-

foreningen og Fremtiden. M.B.

Ill. Tid., 1907-08, 331; Berl. Tid. 21. Maj 1908 (Nekr.); Ekstrabl. 24. Febr. 1919 (4 efterladte Raderinger udsendt).

Jensen, Marcell Wernegreen, se Marcell.

Jensen, Marius, se Jensen, Carl Vilhelm Marius.

Jensen, Milton, se Milton Jensen, Carl.

Jensen, Niels, - 1635-45, Billedsnider. D. 1645. Gift med Lene Lauridsdatter.

Var bosat i Aalborg 1635 og 1640, da en Datter og en Søn blev døbt. 1645 ringede Vor Frues Klokker ved hans Begravelse, og en

Skifteforretning foregik 25. Sept. s. A. 1636 leverede Niels Billedsnider Fonten til Hvorup

Kirke, et enkelt Snitværk i Bruskstil. Sandsynligvis er N. J. identisk med den dygtige

+Aalborg Epitafiemester*, der 1631 har skaaret Korgitteret og 1632-33 Epitafier i Thisted

Kirke, og af hvem der findes tilsvarende Epitafier i Aalborg Budolfi og i Horsens Klosterkirke. C.A.J.

Chr. Petresch-Christensen i Himmerland Aarb., 1923, 335; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 1083.

Jensen, Niels Frederik Schiøttz, se SchiøttzJensen, Niels Frederik.

Jensen, Olga, se Meisner-Jensen, Olga.

Jensen, Oluf, se Jonssøn, Oluf.

Jensen, Carl Christian Oluf, 1871-1934, Maler. F. 17. Febr. 1871 i Kbh., d. 31. Jan. 1934 pas Fr.berg, begr. sst. Forældre: Kedelsmed Christian Harald J. og Ane Kristine Jensen. Gift 17. Marts 1908 i Kbh. med Helga Andreasen, f. 31. Okt. 1877 i Hjerting, D. af Gaardejer Jørgen Peter A. og Auguste Henriette Hansen.

Uddannelse: Kom 1885 i Lære pas Den kgl. Porcelainsfabrik og arbejdede som Maler pas Musselmalerafdelingen under Arnold Krogs Ledelse; gik samtidig pas Tekn. Sk. og blev herfra dimitt. til Akad., som han besøgte Febr. 1890-Jan. 1895; var desuden en Tid Elev pas Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann og Krøyer. Stipendier: Akad. 1905, 13; Købke 1913. Rejser: 1888 og 1900 Paris; 1910 Holland; Tyskland et Par Gange. Udstillinger: Charl. 1902-34 (33 G. m. 210 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 34 (retrospektiv); Kunstn, Eft. 1904-05, 07-08, 10, 13-15; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17, 18; Paris 1925; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1908, 19 (Febr. og Dec.), 22. Udmærkelser: Sølvmed. i Paris 1925. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1885; senere Leder af begge Underglasurafdelinger. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstnersamf.1911.

Oluf Jensen blev fra sine aarlige Udstillinger pas Charlottenborg kendt som en dygtig Akvarelmaler og Raderer. Hans Motiver var mest Blomster og Landskaber nænsomt opfattede med en Hældning mod det dekorative, og navnlig Farveraderingerne af enkelte Blomster, af hvilke nogle udsendtes af Selskabet for grafisk Kunst (Tidsel (1929), Blomstrende Kaktus (1930)), vandt Popularitet. J.svirkelige Indsats blev dog hans Arbejde for Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han ved Siden af Arnold Krog er den Kunstner, der har haft størst Betydning for Underglasurporcelænets Udvikling. Han arbejdede med Kunstporcelænet, til hvilket han tegnede nye Vaseformer, som han dekorerede med Landskabs- og Blomstermotiver, men navnlig af Betydning blev hans Arbejde inden for Brugsporcelænet. Han kastede sig her især over Studiet af det blaamalede Musselmønster, gennemarbejdede Dekorationen og førte den tilbage til de oprindelige mere kraftfulde Rokokoforbilleder. Endvidere begyndte han omkr. 1914-16 at arbejde med det stjerneriflede graa Porcelæn, som naaede sin Kulmination i det Bonnesenske Stel (1918), der dekoreredes med Blomster, Landskaber og Motiver fra danske Provinsbyer, et udpræget borgerligt Stel paavirket af Delfter Fajancer og i sin Dekoration med Mindelser af det mussel-

malede Mønster. En Videreførelse af det graa Porcelæn blev Fabrikkens graa Under-

glasurkrakele med Blaamaling, som J. arbejdede med fra omkr. 1920. - Arbejder i Kbst.-

saml., Kunstindustrimus. og Aabenraa Mus. (Akvarel 1907). M.B.

Robert Fibiger i Skønvirke, 1919, 17-21; Kristeligt Dagblad 26. Febr. 1919 (S. Clod Svensson); Ekstrabi. 20. Febr. 1919; 30. Marts 1922 (begge G. Nygaard); Berl. Tid. 21. Febr. 1919 (K. Flor); 31 Jan. 1934 (Victor P. Christensen); 1. Febr. 1934 (Fr. Dalgas); Dag. Nyh. 1. Febr. 1934 (Sig. Schultz); Fr. Dalgas i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 135; Victor P. Christensen sst., 1934, 33-34.

Jensen, Peder (Per Bildhugger), - 1655 -, Bhgr., blev 1652 sat i Lære hos Jørgen Bendrejer (Been Drejer?) i Odense paa Kaj Lykkes Bekostning og fik 1656 for Livstid Fribrev paa

en Gaard i Nybo, kaldet Lystgaarden, under Rantzausholm (nu Brahetrolleborg), naar han

giftede sig med Cathrine Mikkelsdatter, en af Godsejerens Friller. Da han senere udtrykkelig

kaldes Billedhugger, maa han have været mere end alm. Drejer; men Arbejder af ham

kendes ikke. O.A.

Rasmussen Søkilde i Hist. T., 5. Rk. Il, 1880-81, 237-38; M. Mackeprang i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 164-65.

Jensen, Peder, se Kolding, Peder Jensen.

Jensen, Peder Vilhelm, Maler, se JensenKlint, P. V.

Jensen, Poul Henrik, f. 1905, Maler. F. 25. Dec. 1905 i Kbh. Forældre: Gartner Jens Henrik J. og Nicoline (Lili) Christiane Louise Hansen. Gift 21. Nov. 1936 i Udby ved Holbæk med Anne Lise Sørensen, f. 26. Febr. 1915 i Kbh., D. af Manufakturhandler Hans S. og Anna Marie Hansen.

Uddannelse: I Boghandlerlære 1922-24; kom paa Tekn. Sk. Okt. 1924 og dimitt. herfra til Akad.; opt. Jan. 1927; Elev til og med Foraarssem. 1929 under Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel; senere Elev paa Grafisk Sk. Foraarssem. 1934. Stipendier: Bielke 1938; Hjelmstjerne-Rosencrone 1940; Kaufmann 1945; Godtfredsen 1946. Regyser: 1930 Belgien, Holland, England; 1931 Norge. Udstillinger: Charl. 1929, 33-39, 41, 43, 45-46; Charl. Eft. 1934, 38, 43, 47; Kunstn. Eft. 193233, 35; Vinterudst. 1942; Udst. i Haveselskabets Have 1941, 46; Vandreudst. af religiøs Kunst 1944; For. f. Nutidskunst, Aarhus, Udst. af Tegn. og Grafik, 1945; Esbjerg Kunstfor. Marts 1945; Sep.udst. 1932, 36, 40 (s. m. Anker Nørregaard), 44, 45, 47 (Svensks Konstnårers Forening, Stockholm, s. m. K. Raaschou-Nielsen og Søren Georg Jensen). Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1939; Alfred Benzons Legat 1941.

Arbejder: Fra Frederiksberg Have (1932); Fra Valdal (1933); Landskab. Valby (1935); Landskab. Valdal (1937); Selvportræt (1937); Landskab (1938, Maribo Mus.); Nedtagelsen af Korset (1939, Hertzogs Pr.); Landskab. Valby (udst. 1940, Alfred Benzons Legat); Landevej med Cyklister (1939); Komposition (1941); Udsigt mod Søndermarken (1941); Moder og Barn (1943); Gartneri (1943); Roskilde Landevej (1945); Gartneri. Vinter (1945); Vindue med Hyacint (1946); Søndermarken. Maj (1946); Alterbilledet Den opstandne Kristus i S. Mikkels Kirke i Slagelse (1941, malet paa Stentøjsfliser og brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik; Altret udf. s. m. Anker Nørregaard og Arkitekt Ove Huus); Dekorationsarbejde paa Krabbesholms Sanatorium (omkr. 1943-44, s. m. Gudmund Olsen).

Poul Henrik Jensens indtil videre mest karakteristiske Motiver er Forstadspartier fra Valby, hvor han bor (bl. a. Landeveje med Cyklister) og Interiører fra hans Hjem. De viser Blik for Stemning og Karakterskildring og en bemærkelsesværdig Sammenfatning af alle Billedets kompositionelle Funktioner, Farve, Form og Rumvirkning, Billedfladens Holdning, Motivets Beskæring, dets Spænding og Balance inden for Rammen. S.S-z.

Berl. Tid. 18. Febr. 1932 (K. Flor); O. V. Borch i Saml., 1936, 201-02; Nat.tid. 13. Marts 1940 (gronik af Sig. Schultz); 5. Jan. 1941; 28. Sept. 1941 (Sig. Schultz); samme i Vinterudst.s gat. 1942; 24. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen); N. Nøjgaard i Præstefor.s Blad, 1941, 800; N. T. f. Kunstind., 1945, 173 (Krabbesholm).

Jensen, Poul Lacoppidan, f. 1900, Maler. F. 4. Juli 1900 i Kbh. Forældre: Fuldmægtig, senere Departementschef Adolph Ludvig Otto J. og Elisabeth Lacoppidan. Ugift.

Uddannelse: Elev af A. Ulmer og P. Rostrup Bøyesen. Udstillinger: Charl. 1931-34, 36.

Arbejder: Provinsgade (1931); S. Hans Aften 1932. Stilling: .Fuldmægtig i Sparekassen for Kbh. og Omegn.

P. Lacoppidan Jensens Arbejder er præget af kraftige og dekorative maleriske Egenskaber. Hans Landskaber er fast opbyggede i deres lidt grove Form og Indflydelsen fra Ro-

strup Bøyesen er mærkbar. H.M.

Jensen, Rasmus, - 1674 -, Bhgr. Gift med Ingeborg Gundersdatter. En Datter døbt 9.

Sept. 1674. Red.

Holmens,Kirkes, Daabsprotokol 1674.

Jensen, Rasmus, - 1703-20 -, Maler, fik 1703 Borgerskab som Maler i København, hvor

han endnu boede 1720. J.P.

Jensen, Rasmus Nicolai Johannes, 1863-1924, Arkitekt. F. 1. Sept. 1863 i Odense, d. 30. Nov. 1924 i Kbh., begr. sst. (Sundby). Forældre: Arbejdsmand Jens Rasmussen og Birthe Cathrine Hansen. Gift med Valborg Elisabeth Schmidt (Navneforandring til Thilo 7. Marts 1944), f. 7. Juli 1875 i Fredericia, D. af Købmand Jens Weilgaard S. og Thora Emilie Thilo.

Uddannelse: Snedkersvend; Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1887, Afgang Jan. 1896; lille Guldmed. 1898 for En Rigsdagsbygn.; i en længere Aarrække paa Vilh. Dahlerups Tegnestue. Rejser: Tyskland, Italien m. m. Udstillinger: Charl. 1898. Embeder og Hverv: Medstifter af og første Formand for For. af 3. Dec. 1892; Assistent i Kbh.s kommunale Bygningsvæsen 1901-09; Bygningsinspektør for 8. Distrikt (Sundbyerne) 190924.

Arbejder: Kristiansholms Villakvarter i Klampenborg; Hellerup Brandstation; Dampvaskeriet Thor, Thorasvej 7-11 (1918).

Væsentligst paa Dahlerups Tegnestue modtog Rasmus Jensen sit Præg som Arkitekt. Sin egentlige Betydning havde han dog kun delvis som udøvende Arkitekt, idet hans Embedsgerning lagde meget Beslag paa ham.

K.M.

Ark., 1897-98 654-55 (Lille Guldmed.projekt); Areh., 1924, 296 (Nekr.); Heinr. Hansen: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.vaesen og dets Personale, 1931, 84, 87, 91.

Jensen, Severin (Søren), - 1766 -1809 -, Arkitekt af dansk Afstamning. Gift med N. N. Hildebrand, d. 7. Dec. 1796 i Mitau.

Embeder: Ansat i Hertug Ernst Johann Birons Tjeneste fra 1766 og i Hertug Peter Birons Tjeneste fra 1769; til 1768 med Titlen > conducteur*, siden som +Hochfürstlicher* Arkitekt; forblev efter Hertugdømmet Kurlands Opløsning 1795 i Mitau og traadte i russisk Tjeneste som kurlandsk Guvernementsarkitekt.

Arbejder: Projekt til Færdigopførelse af den evangeliske Kirke i Windau (1772, ikke udført); Ombygning af det hertugelige Palæ i Mitau til Gymnasium (Academia Petrina) (1773-75, usign. Tegn. og Planer i Kurland. Prov. Museum i Mitau). Tilskrivninger (if. A. E. Müller-Eschebach) : Medhjælper for B. Rastrelli ved Opførelsen af Slottene i Ruhental (især Løveporten og Staldbygningen) og Mitau; Jagtslottet Granhof (1768-1774/75, muligvis først i Samarbejde med B. Rastrelli) ; Würzau Slot (omkr. 1770, enkelte Dele heraf i Samarbejde med B. Rastrelli); Ombygning og Udvidelse af Schwethof Slot (1774-75); Friedrichslust (1775-76); Kavalerhuset i Wiirzau (1780'erne); Medemske Palæ i Mitau (1787).

Indtil for nylig har man kun kendt lidt til Severin Jensens Virksomhed som Arkitekt. If. Schlippenbach (1809) var han endnu i Live, da denne besøgte Kurland. Han fortæller om ham, at han har opført Gymnasiet i Mitau, samt at han er Dansker af Fødsel og har arbejdet i Italien, især ved Slottet i Caserta. I en Afhandling (1939) har imidlertid A. E. Müller-Eschebach med hans autentiske Værk Gymnasiet i Mitau som Udgangspunkt ud fra Stilkriterier tilskrevet ham Størstedelen af de betydningsfuldere Bygninger, der opførtes af Hertug Peter Biron. Disse Tilskrivninger er ikke uforenelige med de samtidige Meddelelser om, at han skal have arbejdet ved Slottet i Caserta, en Arbejdsperiode, der mas have ligget forud for hans Ankomst til Kurland. A. E. Müller-Eschebach paaviser saaledes visse fælles Stiltræk mellem Vanvitellis Slot i Caserta og J.s Gymnasium og øvrige formodede Bygningsværker og mener i det hele taget, at en nærmere Analyse af hans Stil sandsynliggør, at han har faaet sin væsentlige Uddannelse i Italien i Tilknytning til romersk Bygningskunst i Brydningen ml. Barok og Klassicisme.

Der foreligger ingen sikre Oplysninger ang. J.s Uddannelse eller Virksomhed i Danmark.

Han kan dog muligvis være identisk med den Søren Jensen, f. i Kbh., som 1736 blev indskre-

vet som Svend i Kbh.s Murerlav og fik Lærebrev 1739. M.B.

Th. u. B. - Ulrich von Schlippenbach: Malerische Wanderungen durch Kurland, Riga und Leipzig 1809; Anna Elisabeth Müller-Eschebach: Kurländischer Spätbarock. Die Bautätigkeit der Herzoge von Kurland im 18. Jahrh. (Dissertation), 1939 (heri Litt.henv.).

Jensen, Soya, se Soya Jensen, Carl Martin.

Jensen, Süncke d. 1741, Billedskærer, har skaaret Altertavlen i Adelby ved Flensborg (1681) og i Langenhorn 3 Mil Nord for Husum, Altertavle, Prædikestol og Font (c. 1684). Hans Arbejder er rige barokke Udformninger, iblandet ældre Motiver, meget stedprægede,

men absolut af Anselighed. Han var Fader til den meget beundrede Billedskærer Jens

Süncksen (s. d.). O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Jensen, Søren Christian, f. 1870, Maler. F. 6. Okt. 1870 i Træløse, Skelby Sogn, Præstø Amt. Forældre: Hjulmand, senere Vægter Jacob J. og Ane Sophie Nielsen. Gift 28. Sept. 1917 i Søllerød med Amanda Marie Karoline Rasmussen, f. 30. Jan. 1873 i Tingsted, D. af Møllersvend Niels R. og Anne Marie Jensdatter.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk.; dimitt. herfra til Akad.. hvis Malersk. han gennemgik fra 1886; Afgang Maj 1890. Udstillinger: Charl. 1892-1904 (7 G. m. 11 Arb.). Stilling: Siden 1892 knyttet til Kbh.s Skolevæsen som Tegnelærer, bl. a.. ved Østerfarimagsgades Skole. Udnævntes 1915 til Tegneinspektør og Leder af Statens Kursus for Lærere og Lærerinder, afgik 1940.

Arbejder: Portræt af Etatsraad H. P. Lyngbye (1894) samt en Del Studier. Red.

Jensen, Søren Georg, f. 1917, Bhgr. F. 4. Okt. 1917 i Kbh. Forældre: Sølvsmed og Bhgr. Georg J. (s. d.) og 3. Hustru. Gift 17. Dec. 1943 i Kbh. med Bhgr. Agnethe Jørgensen (s. d.).

Uddannelse: I Sølvsmedelære hos Georg Jensen 1931-36, blev Svend; Elev paa Bizzie Høyers Tegnesk. 1938-41; opt. paa Akad.s Bhgr.sk. Okt. 1941; Elev under UtzonFrank; Akad.s lille Guldmed. 1946. Stipendier: Wilstrup 1943, 45; Carl Jul. Petersen 1942, 45; Emma Bærentzen 1945; Ronge 1945; Akad. 1946. Rejser: 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940 (som Bhgr. og Tegner), 47; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Charl. 1944-46; Sep.udst. i Svenska Konstnårers Forening, Stockholm, 1947 (s. m. Poul Henrik Jensen og Knud Raaschou-Nielsen).

Arbejder: Barnehoved (1940, Rødler); Kvindehoved i ubrændt Ler (1940); Mandshoved

(1940, Gips); Gruppe (1943, Neksø Sandsten); Liggende Pige (1944, brændt Ler); Forslag til

Mindesmærke for Ole Rømer (udst. 1945 i malet Gips og tørret Ler); Dalila (Skitse, Gips

1945); David (1945, Kunststen, Akad.s lille Guldmed.); Portræt af Agnete Juel Henning-

sen (1945, Bronze); Vibeke (1945, brændt Rødler). Red.

Jensen, Therese, se Lucheschitz Jensen, Therese.

Jensen, Thomas Martin, 1831-1916, Maler. F. 20. Maj 1831 i Aabenraa, d. 6. Marts 1916 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Possementmager Martin J. og Marie Helene Nielsen. Gift 15. Juni 1867 i Bov med Louise Christine Therese Seehusen, f. 18. Dec. 1842 i Klusris, Bov Sogn, d. Dec. 1915, D. af Skovfoged Johann Heinrich S. og Catharina Thomsen.

Uddannelse: Kom 1847 i Malerlære i Haderslev og blev Svend 1851; arbejdede s. A. ved Industriudstillingsbygningen i Kbh. og rejste derpaa til Aarhus, hvor han for en Malermester Nielsen fik Arbejde ved Frijsenborg; for Grevinde Frijs' Midler kom han paa Akad. 1852, rykkede fra Ornamentskolen op i Modelskolen; lille Sølvmed. 1855, store 1856. Stipendier: Akad. 1863. Rejser: 1863 Düsseldorf, Paris, Holland, Belgien; 1865 og 77 München (Elev af Piloty); levede fra Foraaret 1869 til sin Død i New York; Besøg i Kbh. 1895. Udstillinger: Charl. 1855-68 (11 G. m. 17 Arb.).

Arbejder: Altertavler i Kirkerne i Skorup (1856), Fodby (1858) og Ørreslev (1867) (alle i Aarhus Amt), Kirkerne i Ajt (1857) og Vellev (1864) (begge i Viborg Amt) samt i Skjolde Kirke (1864) (i Vejle Amt); Alterbillede Kristus i Getsemane skænket til den tidl. Frimenighedskirke, nu S. Jørgens Kirke i Aabenraa (1912, nu ophængt paa Sidevæg i Koret); Jysk Landsbyungdom (udst. 1859); Scene af Folkelivet paa Fanø (udst. 1862); Ved Solnedgang. En Jæger paa Anstand (udst. 1865); 2 Malerier af Amagerbønder (Nationalmus.); Efteraar bag en Lade (1890, forli. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Legatstifteren Niels Poulsen; Portrætter paa Raadhusene i New York og Brooklyn.

Thomas Jensen, hvis Hovedvirksomhed laa uden for Danmarks Grænser, vandt Anseelse

i Amerika, hvor en Række af hans Arbejder, bl. a. Portrætter, findes. J.B.H.

Sprogfors Almanak 1913; American Art News, 1916, Nr. 23, 4; Nordlyset 16. Marts 1916.

Jensen, Thorvald, 1844-1921, Litograf. F. 4. Aug. 1844, d. 14. Febr. 1921 i Kristiania, begr. sst. Gift med Agnes J.

Efter at være udlært som Litograf opholdt J. sig 9 Aar i Udlandet, mest i Sverige og Norge. 1883 nedsatte han sig som Privatlitograf i Kbh., men rejste 1885 igen til Kristiania, hvor han bl. a. har arbejdet for Firma Hagen & Kornemann. I Stockholm har han arbejdet for Generalstabens litografiske Anstalt. 1920 kom han tilbage til Kbh., men døde n. A. under et Besøg i Kristiania.

Af Thorvald Jensens Arbejder kendes en Gravure paa Sten fra 1872: Thorvaldsen i Rom. Hans øvrige Arbejder synes mest at være af merkantil Art. Fra Stockholm-Tiden stammer et Mindeblad: Kronprins Gustaf og Kronprinsesse Victorias Indtog i Stockholm 1. Okt. 1881 (efter Maleri af O. Mankell) i Tidens stærkt kulørte Manér. H.S.H.

Th. u. B.

Jensen, Torben, f. 1901, Maler, Grafiker. F. 3. April 1901 paa Fr.berg. Forældre: Karetmager C. T. J. og Camilla Galle. Gift med Charlotte Demant.

Uddannelse: I Litograflære hos Cato og besøgte samtidig Fr.berg Tekn. Sk.; Elev i Akad.s Forskole for Malere Okt. 1920 - April 1924 i 7 Sem. Stipendier: Raben-Levetzau 1932. Udstillinger: Charl. 1927, 30, 34-35, 3739, 41 (fra nu af ogsaa som Torben Galle Jensen), 45-46; Kunstn. Eft. 1929 - 30; Charl. Eft. 1937-47 (Grafik); Grafisk Kunstn. samf. 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors, 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union, London, 1938, 1939 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Sep.udst. 1930, 31 (Tegn. og Grafik, s.m. Gustav Ingerslev-Jensen), 36. Udrkelser: Carlsons Pr. 1927. Stillinger og Hverv: Sekretær i Grafisk Kunstn.samf. 1936-48; Lærer ved Akad.s grafiske Skole; oprettede 1947 en fri grafisk Skole.

Arbejder: Selvportræt (1927, Carlsons Pr.); Tegn. og grafiske Arbejder, bl. a. til Radeerfor. 1942-45, Selskabet for grafisk Kunst og For. Fremtiden (repr. i Kbst.saml. og Ate.neum, Helsingfors).

Torben Jensens tidlige Portrætter og Landskaber var tunge og nedstemte i Koloritten, men faste og rolige i Holdningen. I stadig stigende Grad har han beskæftiget sig med Litografi og Radering, og hans udprægede Formsans kommer paa bedste Maade til Udtryk inden for dette Felt. H.M.

Nat.tid. 8. D.. 1930 og 18. Aug. 1931 (begge Th. Faaborg); B.T. 10. Dec. 1930 og 15. Aug. 1931 (begge O. V. Borch); Berl. Tid. 10. Dec. 1930 (g. Flor).

Jensen, Torben Arvig, 1893-1922, Maler. F. 30. Juli 1893 i Sorø, d. 8. April 1922 i Hjørring, begr. i Holsteinborg. Forældre: Exam. jur., Byfogedfuldmægtig Jens Vilhelm Alfred J. og Astrid Ragnhild Fiedler. Ugift.

Uddannelse: Realeks.; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1912; Elev her (bl. a. af Rostrup Bøyesen) 1912-16 og 1920-22. Rejser: 1919 og 20 Italien. Udstillinger: Charl. 1917.

Arbejder: Landevej i Bisserup (udst. 1917); har især udført Skovbilleder og omkr. 1917-18 en Række Stilleben.

Torben Arvig Jensen, der døde i en ung Alder, huskes af Vennen Kay Christensen, for hvem han virkede som Lærer, som en lovende Kunstner med ualmindelige Evner. Red.

Jensen, Waldemar Eduard Odin, 1853-1919, Maler. F. 8. Aug. 1853 i Slesvig, d. 16. Nov. 1919 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Skræddermester Eduard August Heinrich J. og Sophia Frederikke Henrikke Muhs. Gift 17. Nov. 1882 i Kbh. med Moritzanna Christine Josephine Hess, f. 28. Maj 1860 i Kbh., D. af Possementmager Ferdinand Emil H. og Josephine Wogele Weel.

Uddannelse: Litograf; dimitt. fra Tekn. Inst. 1870 og opt. n. A. paa Akad., som han 1877 forlod med Afgang; besøgte endvidere Akad.s Dekorationssk. Jan. Kv. 1881. Udstillinger: Charl. 1876-78 (2 G. m. 3 Arb.).

J.. som overvejende malede Portrætter, gik senere over i praktisk Virksomhed og drev gennem en længere Aarrække en Forretning med Dekorations- og Reklamemaling i Kbh.

Red.

Jensen, Valdemar Knud, f. 1889, Arkitekt. F. 12. Jan. 1889 i Herrestrup ved Grevinge. Forældre: Mejeribestyrer Hans J. og Karoline Kristine Østergaard. Gift 5. Jan. 1943 i Kbh. med Elly Johanne Christensen, f. 25. Sept. 1905 i Vor Frue Sogn ved Roskilde, D. af Proprietær Hans Laurits C. og Kristine Christensen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1915; opt. paa Akad. Okt. 1926; Afgang Maj 1930; selvstændig Bygmester i Fjerritslev 1915-27, i Glostrup fra 1927. Rejser: 1928 Tyskland, Frankrig, Holland; 1932 Tyskland; 1936 Norge, Sverige, Finland. Udstillinger: Charl. 1935. Stillinger og Hverv: Formand for Fjerritslev Haandværker- og Borgerfor. 1920-27; Forstander for Glostrup Tekn. Skole 1928-33; tilsynsførende Arkitekt ved St. Hans Hospital for Stadsarkitekten i Kbh.

Arbejder: Sommerboliger ved Vesterhavet; en Del Byggeri i Fjerritslev .og Omegn samt 4 Mejerier i Tiden 1915-27; Teknisk Skole i Glostrup (1937); Glostrup Kommuneskole (1932 og 41); Kbh.s Amts Tuberkulosestation i Glostrup (1938); Rorup-Glim Centralskole (c. 1941); Bygning ved Glostrup Torv med Brand- og Politistation (1. Pr. 1939, s. m. Vilh. Lauritzen; delvis opført). Projekter: Vallensbæk Centralskole (1941). Red.

Ark. U., 1935, 119 (Hus i Roskilde); 1936, 162 (Tekn. Sk., Glostrup); 1941, 113-16 (Skoler), 197 (Glostrup Kommuneskole), 217 (Tuberkulosestation); 1942, 262-64 (Projekt, Glostrup Torv).

Jensen, Wendelboe, se Wendelboe Jensen, Eigil.

Jensen, Victor Einar Johannes, f. 1891, Maler. F. 4. Dec. 1891 i Kbh. Forældre: Naadler Carl Albert J. og Emilie Dorthea Restrup. Gift 24. Juni 1936 i Kbh. med Johanne Matthine Andersen, f. 7. Juli 1900 i Aarup, D. af Snedkermester Anders Peter A. og Ane Simonsen.

Uddannelse: I Malerlære i Kbh.; Svend 1912; besøgte Tekn. Sk. 1907-12 og Dekorationssk. 1912-16 med C. N. Overgaard som Lærer (Afgang). Stipendier: Theophilus Hansen 1927. Rejser: 1916 Norge, Sverige; 1923, 25, 30, 33, 36 Frankrig, Belgien; 1927 Tyskland, Svejts, Italien, Østrig, Tjekoslovakiet; 1930 Holland, Belgien; 1933 Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 23; Charl. 1919-42 (19 G. m. 30 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29; Sep. udst. i Vejle 1920 og 22, i Vejle Mus. bl. a. 1937 og 48, i Kbh. 1937 og 45. Stillinger og Hverv: Lærer ved. Tekn. Skole i Vejle 1925-46; Leder af Vejle Museum fra 1927.

Arbejder: Gadehandel (1922, Vejle Mus.); Ved Skovløberhuset (1921); Restauration (1924); Kramers Variete; Udenfor Tivoli en Festaften; Marked (1925); Torv i Toledo (1933); desuden Dæmningen. Vejle og Portræt af Borgmester C. Jacobsen (begge Byraadssalen, Vejle); 3 store Monumentalbilleder: Havnearbejde (1917), Bagere (1946) og Bygningshaandværkere (1946) (alle i Vejle Forsamlingsbygning).

Victor Jensen har især malet Folkelivsbilleder dels fra Paris, dels fra Dyrehavsbakken og Tivoli i en kraftig dekorativ Stil, der vel har sit nærmeste Forbillede i Willumsen. Hans Billeder har med deres noget karikerede og konturerede Figurer Karakteren af farvelagte Tegninger. Han har ogsaa arbejdet med Kunstindustri, Plakat- og Bogkunst og vandt 1930 1. Pr. i Konk. om et nyt Frimærke. Han har skrevet Artikler om Kunst i den lokale Presse i Vejle siden 1927. H.M.

Pol. 7. Nov. 1919 (Henry Madsen); 7. Dec. 1930; 12. Sept. 1937 (K. Pontoppidan); 22. Okt. 1945 (W. Schwartz); S. Danneskjold-Samsøe i Tilsk., 1931 I, 370; Vejle Amts Avis 24. Marts 1937; 26. Okt. 1939; Børsen 8. Sept. 1937; Ekstrabl. 11. Sept. 1937 (G. Nygaard); Berl. Tid. 13. Sept. 1937 og 30. Okt. 1945 (begge K. Flor); Nat.tid. 13. Sept. 1937 (L. Rostrup Boyesen); Soc.Dem. 14. Sept. 1937; B.T. 15. Sept. 1937; Aftenbl. 29. Okt. 1945 (P. Liibecker); Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1941.

Jensen Egeberg, Jens Jørgen, 1848-1922, Maler. F. 26. April 1848 i Spettrup, Urlev Sogn, d. 20. Sept. 1922 i Hørsholm, Urne paa. Bispebjerg. Forældre: Gaardejer Jens Pedersen og Ane Jørgensdatter Egeberg. Gift 15. Maj 1891 i Kbh. med Rigmor Marie Kiær, f. 13. Maj 1866 i Kbh., d. 4. Aug. 1930 sst., D. af fhv. Herredsfoged i Tønder og Højer Herreder, Kancelliraad, senere Borgmester i Ribe og i Næstved, Landstingsmand Christian Albert L. og Mathilde Ingeborg Bagger.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen paa, Uldum Folkehøjskole ved Vejle; 1865 til Kbh. paa Blaagaards Seminarium; frekventerede siden Tekn. Sk. og fik Flidspræmie 1874; dimitt. Okt. s. A. til Akad.; Afgang som Maler Marts 1880. Rejser: 1892 Paris; c. 1898 Stockholm. Udstillinger: Charl. 1881-1901 (19 G. m. 28 Arb.); Stillinger: Fra 1874 Lærer ved Tekn. Skole; 1890 Overlærer og Inspektør sst., afgik 1919.

Arbejder: Malede navnlig Portrætter, for en Del i Pastel, desuden Genrebilleder og Landskaber: Vejle Fjord; Vaskepladsen ved Farum Sø (1895) (begge forli. Joh. Hansens Saml.); i Bredballe Kirke ved Vejle Altertavle: Kristus og Børnene (1906). Red.

Berl. Tid. 21. Sept. 1922.

Jensen Herning, August Edvard, se Hærning, August.

Jensen Endevad, Marius, se Hindevad, Marius Jensen.

Jensen-Klint, Peder Vilhelm, 1853-1930, Arkitekt, Maler. F. 21. Juni 1853 paa Mineslyst, Holsteinborg Sogn, d. 1. Dec. 1930 i Kbh., Urne i Grundtvigskirken. Forældre: Mejeriforpagter Christen Jensen og Johanne Andersdatter. Navneforandring 10. Nov. 1893. Gift 15. Okt. 1881 i Kbh. med Mathilde Caroline Pedersdatter Markussen, f. 17. Jan. 1846 i Esbønderup, d. 20. Nov. 1933 i Kbh., D. af Gartner Peder M. og Ane Kirstine Jeppesdatter.

Uddannelse: Præliminæreks. 1869; opt. paa Polytekn. Læreanstalt 1870; Afgangseks. som Bygn.ingeniør 1877; opt. paa Akad. som Maler Maj 1878; gennemgaaet indtil 1885 alle Malerskolens Klasser, dog uden at tage Afgang. Rejser: Italien 1891; England 1910. Udstillinger: Charl. 1883-95, 1925 (retrospektiv), 28, 30 (12 G. m. 21 Arb.); Nord. Udst. 1888; Den frie Udst. 1897-1927 (20 G. m. 72 Arb.); Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904, 09; Den frie Architektfor. 1915; London 1948; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1906 og 1931 (Mindeudst.). Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1924; Fortjenstmed. i Guld og Kbh. Forskønnelsesfor.s Med. 1928; Æresmed. af Dansk Arkitektfor. Embeder og Hverv: Lærerposter i Matematik ved Orlogsværftets Skole for Skibsbygn. og ved Tekn. Selsk.s Skole; 1889 Ingeniør ved Kystsikringen ved Lemvig; 1890-97 Assistent hos Stadsingeniøren; 1892 1916 Lærer i Tegning ved Landbohøjskolen; fra omkr. 1902 i en Aarrække Lærer ved Skolen for Boghaandværk; 1902-05 Formand for Selsk. for dekorativ Kunst (Medstifter 1901).

Arbejder. Malerkunst (indtil omkr. 1899): Op imod Eremitagen, med Undertitel: O saneta simplioitas; Fra en Grusgrav; Peter Lieps Hus (alle hos Dir. Klint, Odense); 2 Dørstykker med Motiver fra Dyrehaven; Mod Solen i Ulvedalene; 2 Billeder fra Kirkeskoven ved Holsteinborg (alle hos Billedhugger Helle Bentsen, f. Klint, Kbh.); Nikolai Taarn uden Spir (1902, efter Skitse 1895; Bymus.). Plastiske Arbejder (ingen kommet til endelig Udførelse): En lystig Amagerbonde paa et Kaalhovede (Konk. udkast til et Springvand paa Amagertorv 1890, Bronzemodel i Bymus. og hos Dir. Klint, Odense); 2 Relieffer til Raadhuset (Konk.projekt, udst. 1895); Statuegruppe til Dronn. Louises Bro (1899). Dekorative Arbejder: Keramik (omkr. 1890-97); ,Stuespringvand (edst. 1890); Grafik, fx Omslag til Tidsskrift for Industri (præm. i Konk. 1894) og til Skønvirke (1914); Adresse til Tuborg Fabrikkers Jubilæum fra Centraltrykkeriet (1900); Forslag til Margretes Brønd (1912); Plakat for den danske Udst. i Liljevalchs Kunsthal, Stockholm (1919); Gravsten paa Ørslev Kgd. ved Skelskør bl. a. for Marie Andersen (d.1895) og Forpagter C. F. A. Andersen (d. 1898), paa Ryslinge Kgd. bl. a. for Anna Jacobsen (d. 1911), Gravmæle paa Ubberup Kgd. for Præsten V. J. Hoff (1908); -Udkast til Dronning Dagmars Kilde i Vitten (1900-04); Et Dameklædeskab: Ørneskabet (1904, Kunstindustrimus.); Mindesten for Chr. Kold paa Ryslinge Højskole (1906), for Jens Nørregaard og Christoffer Bågø ved Testrup Højskole (1916), for C. J. Brostrøm over for Borgevold i Viborg (1918); Mindebænk for Sophus Berthelsen i Høng (afsl. 1931) ; Mindetavle paa Tuborg i Anl. af kgl. Besøg (1907); Kilometerstenene paa Landevejene 1. Pr. i Konk. 1910, de bygger i høj Grad paa Knud V. Engelhardts Arbejde); de fire Nulpunktsten i Kbh. paa Byportenes, Plads (opsat 1920 -25). Prøver paa J-K.s dekorative Arbejde findes i Kunstindustrimus.

Arkitektur: Villaen Sofievej 27, Hellerup (1896); Fagade til la Cour's Forsøgsmølle paa Askov Højskole (1897); H. N. Rasmussens ,Gymnastikinstitut, Vodroffsvej 49-51 (189798); Beboelseshusene Vodroffsvej 47-49 (18991900); Villaen Søbakken 15, Skovshoved (1902); Frederikshavns Bank, Jernbanegade (Konk. 1903, opf. 1904); Sporvejaventesalen paa Trianglen (1904-07); Villaen Rødsten, Onsgaardsvej 12, Hellerup (1905-06); Ourupgaards Forvalterbolig (1905-07); Filialkirken i Vodskov (1906-09, udf. med nogen Bistand af Fr. Kiørboe og Povl Baumann, Inventaret dog af J.-K. alene, der for øvrigt ved dette Arbejde ikke var stillet helt frit af Bygherren); Komponisten Th. Aagaards Hus i Ryslinge (1907); Villaen Niels Juelsvej 29, Svendborg (1907); Gymnastikhustype for Tegnehjælpen til Agerledet, Bolleholt, Fjeldflod og Sindal Skoler (1908); Smedens Hus i Stationsbyen paa Aarhusudst. 1909; Ægirs Apotek, Jagtvej 113 (1909); Kirkegaardsmur i Frederikshavn (1910); Anna Kirken, Bjelkes Allé (Tegninger paabegyndt 1911; første Del opf. 1913-14, anden 1921, tredie 1924-28, nuv. Alter og Prædikestol ikke af J.-K.); Gedser Filialkirke (1913-15; s. m. C. Andersen); Grundtvigskirken, Bispebjerg (1. Udkast 1913 belønnet med 2. Pr. i den 2. Konk. om et Grundtvigsmindesmærke; Placeringen skyldes Arkitekt Ch. Schou, Grundsten 1921; Taarnet indviet 1927; fuldført af Kaare Klint og med Inventar af samme paa nær den syvarmede Lysestage og Døbefonten; indviet 1940); Kirken omgivet af en ensartet lav Bebyggelse: Byen paa Bjerget, opf. dels af J.-K., dels af V. Wittrup, Ch. Schou og G. Gøssel; Villaen Gardes Allé 26 (1915-20); Messerschmidts Landsted ved Klint, Nyrup Strand (1916-17); Fredens Kirke eller S. Hans Tveje i Odense (1916-20, meget nær en Gentagelse af Tveje Aars, dog lidt mindre i Maal); Indretning af Laden paa Borupgaard ved Snekkersten til Beboelse (1917); K. F. U. M. i Odense, Klosterbakken (1921-23, efter 2. Pr. i Konk. 1920); Betlehemskirkens Menighedshus, Tømrergade 9 (1929-30); Udkast til Betlehemskirken, Aaboulevard 8 (1930, opf. af Kaare Klint, hvem det indre og Inventaret helt skyldes).

Projekter: Dronn. Margretes Taarn i Dyrehaven (1904-12); Christiansborg Slot (1906); Nationalmindesmærke paa Sandbjerg ml. Holte og Hørsholm +en Krystalknude af danske Kirketaarne* (1907); Udkast til en Fyns Sal paa Chr.borg (1911); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s. m. Ivar Bentsen; præmieret i den 1. Konk. om et Grundtvigsmindesmærke); 3 Forslag til Kirke i Skovshoved (1912-13); 2 alternative Forslag: Storbonden og Herremanden til Danm.s Bygning paa Den baltiske Udst. i Malmø (1913, 3. Pr.; Storbonden tegnet af Kaare Klint, der ligeledes tegnede en indvendig Dekoration til begge Projekter); Kirke i S. Pouls Sogn i Aarhus, paa Grund af den todelte Gavl kaldet Tveje Aars (1913); Brandog Politistation paa Fr.berg (præmieret) og Bygning for Købestævnet i Fredericia (begge 1915) ; Kirke i S. Lucas Sogn i Aarhus 1918-19, 2. Pr.); Indgang til Fælledparken (1919).

Litterære Arbejder: Skriftbog til Brug ved Veterinær- og Landbohøjskolen (1894, 2. Udg. 1904); Bygmesterskolen (1911); Den Lidettroende i sin Bekendelse (skrevet 1921-22, trykt i Gads danske Mag. 1932, 207-24); talrige Artikler.

Jensen-Klint vaklede som ung mellem at følge sine matematiske Anlæg og de kunstneriske. Først efter den polytekniske Afgangs. eksamen tog de sidste Overhaand og førte til hans Uddannelse som Kunstmaler; dog havde han til Stadighed tegnet baade Mennesker, Natur og Bygninger. Som Maler dyrkede J.-K. navnlig Landskabsbilledet. Af økonomiske Grunde underviste han samtidigt i Matematik. Alligevel maatte han til sidst opgive Haabet om at ernære sig som Kunstmaler og søge Beskæftigelse ved Ingeniørarbejde. Slippe det kunstneriske kunde han dog ikke. Han malede endnu enkelte Billeder og begyndte desuden at sysle med Modellering (Bronzestatuette efter en kolossal Antik, Den dansende Silen, 1889; 'Springvand paa Amagertorv, med en lystig Amagerbonde paa et Kaalhovede, 1890). Vistnok lidt senere tog han - i Begejstring over Brødrene Skovgaards Arbejder - ogsaa fat paa Keramik og udførte en Del Krukker, Fade m. m. hos Eifrig i Valby. Gennem det keramiske førtes han tillige ind paa andet Kunsthaandværk, bl. a. Gravsten, Bogbind og navnlig Møbler. Igennem flere Aar var saadanne mindre Arbejder hans væsentlige 'kunstneriske Beskæftigelse. Men efterhaanden følte han sig mere og mere tiltrukket af Arkitektur; og da en god Ven, Guldsmed Holm, skulde have bygget en Villa, fik J.-K. -efter en lille privat Konkurrence med Eugen Jørgensen-denne overdraget (Sofievej 27). Med Gymnastikhuset paa Vodroffsvej vandt han sig et Navn og blev optaget i Akademisk Arkitektforening. Ingeniørarbejdet opgav han nu. Bortset fra de Forudsætninger for arkitektonisk Arbejde, han havde som Bygningsingeniør, tilegnede han sig sine Erfaringer ved :Selvsyn og Selvoplevelse mere end ved boglige Studier; han tegnede heller ikke Skitser for .at benytte disse som +Motiver*, saaledes som almindeligt var paa den Tid. Af økonomiske .og nationale Grunde holdt han sig hovedsageligt til Hjemlandet. +Vore gamle Herregaarde, Kirker og kraftige simple Barokhuse har været mine bedste Læremestre*. Indflydelse fra Gotik og Barok dominerede (en ikke ualmindelig Forbindelse paa den Tid, sml. Alfred Messel). Ogsaa den svungne og knækkede Gavl fra Storeks Abel Cathrines Stiftelse gaar ret hyppig+ igen. Paa det stilrene lagde J.-K. ingen Vægt. For øvrigt tog han ikke lidt af Kunsthaandværkeren med sig over i Arkitekturen; Eksempler er Ventesalen: Suppeterrinen, paa Trianglen og Dronning Margretes Taarn. Ogsaa som Arkitekt havde han mere sin Styrke i enkelte Partier end i den rumlige Helhed. Ved sin stemningsbetonede, frisindede men samtidig hjemligt traditionsbundne Indstilling samt ved sin Mærke Følelse for det stoflige og det plastiske fortsatte J.-K. - om end paa en meget personlig Maade - den Herholdtske Retning. Dog manglede han i nogen Grad denne Retnings Sans for det haandværksmæssigt-konstruktive som Grundlag for den kunstneriske Udformning (derimod havde han megen Sans for Haandværket i stoflig Henseende); det at tvinge Tingene ind i sine kunstneriske Syners Form var det væsentlige for ham baade som Kunsthaandværker og Arkitekt. Sin største Indsats som Arkitekt kom J.-K. til at yde som Kirkebygmester. Paa Grund af Opgavens mindre sammensatte Karakter kunde paa dette Omraade hans kunstneriske Fantasi, hans religiøse Følelse og hans grublende og skabende Trang til Enhed fas et friere Afløb end ved det borgerlige Byggeri. En Tid havde han været berørt af 80'ernes og 90'ernes Følelse af en ny Renæssance (sml. Arch., 1903-04, 203). Men i det store og hele var en ydmyg Stræben mod det simpelt og enfoldigt ophøjede det, han søgte, og det blev i Kirkerne, han efterhaanden klarest fandt Udtryk for denne Stræben. Paa nær Vodskov falder alle Kirkeprojekterne efter hans 59. Aar. Formsproget i J.-K.s Kirker - atter med Undtagelse af Vodskov, der paa almindelig Landsbykirkevis indeholder romanske og andre stilistiske Elementer - er en Videreførelse af dansk Gotik. Særlig karakteristisk for hans gotiske Kirkestil er den rige, orgelpibelignende Blændingsdekoration i det ydre. Hovedværket er Grundtvigskirken, +Domkirken i Landsbykirkestil*. Den er udvendigt og indvendigt opført af samme lyse, gule Mursten, omhyggeligt sorteret og muret (fx kommer i det af J.-K. udtænkte Forbandt først Bindere under hinanden i hvert 10. Skifte). Formsten er ikke anvendt; thi sagde J.-K., det er en stor Værdi, + at Murstensmaterialet fremtræder i sin Renhed, at man fornemmer hver lille Mursten som det Element, hvoraf det hele er bygget.* Forholdene er til Dels simple Talforhold (se Nationaltid. 13. Juli 1926), og Hvælvingerne er med Tilnærmelse formet over matematiske Ledelinier som Spidsbuen, Cirklen, Ellipsen og Parablen (disse var han kommet ind paa, ved Iagttagelser i danske middelalderlige Kirker). Det indre giver ved de slanke Proportioner og +den rationelle Konstruktion i det homogene Stof* det mest afklarede Udtryk for J.-K.s Stræben mod det enfoldigt ophøjede. Af Hensyn til Enheden lader J.-K. ogsaa Kirkens Tagprofil slaa igennem i Blændingerne paa Taarnets Forside og gør Taarnets Tag og Trappegavle tredelte for at antyde de tre Skibe i det indre (de ældre, mere haandværksmæssigt indstillede Arkitekter holdt derimod ikke af parallelle Tagflader paa Grund af de Render, der fremkom imellem dem). Med sine svagt konvekse Gavle rejserTaamets Masse sig som +den lerede, lodrette danske Klint ved Havet, hvoraf Kunstneren tog sit Navn* (Frithiof Brandt). Det var J.-K.s Haab, at hans Kirker skulde vidne +gjennem alle Konfessioner om det Uudsigelige*. - Som Eksempler paa hans borgerlige Bygningskunst kan fremhæves Ourupgaards fantastiske, men holdningsfulde Forvalterbolig, Komponisten Th. Aagaards lille Hus i Ryslinge samt den til Beboelse indrettede Lade paa Borupgaard. Som Arkitekt fortsatte J.-K. ogsaa med saadant kunsthaandværksmæssigt Arbejde, der i Almindelighed varetages af Arkitekter, og tegnede Gravsten, Monumenter, Møbler, Indskriftstavler, Grafik o. lign., ofte af høj kunstnerisk Kvalitet, fx Udkast til Dronning Dagmars Kilde, Mindesmærket for Nørregaard og Bågø og Forsiden til Bygmesterbogen.

Ved sine Ideer, der ofte var mere fremskredne end hans Kunst, og ved sin gæstfri Opta-

gelse af den Kreds af unge Arkitekter, der omkr. 1902 brød ud af Akademiet og sammen

med ligesindede 1909 stiftede Den frie Architektforening, havde han en Tid en ikke ringe

Indflydelse paa Udviklingen. Nogen direkte Paavirkning fra hans Arkitektur spores ogsaa,

fx i Ungdomsarbejder af Harald Nielsen, Ivar Bentsen og Povl Baumann. Over for den senere Nyklassicisme stillede J.-K. sig fjendtligt. Dog har han bygget i hvert Fald en enkelt lille Villa, Sømarksvej 14, med klassicistisk Præg; ligeledes er Brostrøms Monument i Viborg klassicistisk. Han forstod i og for sig det værdifulde i antik og klassicistisk Arkitektur, med Hensyn til 1800-tallets Borgerhuse endog længe før Ny-Klassicismen (Arch., 1900-01, 162, sml. 179); det var dette Formsprogs Genoptagelse, han var imod. Den efter Nyklassicismen følgende Modernisme har derimod ikke efterladt noget Spor i hans Produktion, endskønt han allerede 1919 var klar over, at Historismens Periode maatte afløses af en enklere og mere umiddelbar Arkitekturopfattelse (Arch., 1919, 241). - Det var ogsaa J.-K., der gav Stødet til den saa-

kaldte Bygmesterbevægelse (se hans Bog: Bygmesterskolen) og trods megen Modstand,

hvilket medførte hans Udmeldelse af Akademisk Arkitektforening, fik Sagen virkeliggjort (1912). Han holdt ogsaa selv Kursus for Bygningshaandværkere paa Højskoler, tekniske Skoler og Landbrugsskoler, i de senere Aar s. m. Ivar Bentsen. Af Landsforeningen Bedre Byggeskik var han Medstifter (1915) og ivrigt Medlem. Desuden deltog han i den af Akademisk Arkitektforening oprettede Tegnehjælp. - J.-K.s Folkelighed ligesom hans visionære Fantasi og hans stærke Følelsesbetoning mas ses i Sammenhæng med hans grundtvigianske Livssyn, ligesom Herholdts Retning og Kunsthaandværket var Udgangspunktet for hans arkitektoniske Opfattelse i faglig Henseende. K.M.

Ark., 1898-99, 2-4 (Gymnastikhus paa Vodroffsvej, Villaen Sofievej 27); 1900-01, 48-49 (Vodroffsvej 47-49); Arch., 1899-1900, 113-16 (Gymnastikhuset paa Vodroffsvej); 1902-03, 290-92 (Bro ml. Privatbanken og Børsen som Monument for Tietgen); 1903-04, 436 (Ørneskabet); 1904-05, 330-33 (Margrethe-Taarnet); 1905-06, 167-69 (Chr.borgs Genopførelse); 1906-07, 41-43 (Fr.havns Bank), 165-71 (Vilh. Wanscher om J.-K.), 187-88 (J.-K.: Nye Gader og ny Arkitektur i gammelt Spor), 545-47 (Villaen Onsgaardsvej 12); 1908-09, 264 (Landsby-Gymnastikhustype); 1909-10, 3 (Smedje paa Aarhusudst.), 208 (Kilometersten); 1910-11, 396 (Bogbinder Raschs Skilt); 1919, 44-48 (J.-K.: Grundtvigs Kirke og Bispebjerg), 237-41 (J.-K.: Udviklingslinien i dansk Kunst); 1921, 6-7 og 10-11 (K.F.U.M. i Odense); 1921, 49-58 (Fredens Kirke i Odense); 1926, 255-67 (Vilh. Wittrup: J.-K. og hans Betydning for Ungdommen og Uddannelsen i Byggefagene), 301-05 (Bebyggelsen omkr. Grundtvigskirken); Ark. U., 1930, 229-30 (Nekr.); Ark. M., 1931, 1-16 (Steen Eller Rasmussen om J.-K.); T. f. Kunstind., 1895, 22; 1898, 105; E. Hannover i T. f. Ind., 1904, 221, 222; Th. Bærentzen sst. 1907, 17-28; Jensen-Klint sst. 1907, 265-78 (om Skønvirke-Udst.); Bygmesteren, 1912, 1-5 (Sofievej 27); 1913, 53 (Danmarksbygn. til den baltiske Udst.), 165-66 og 183-84 (Kirkekonk. i Aarhus), 190, 194 (Klints Kirke), 226 (Kirkeprojekt til Skovshoved); 1914, 94 (AnnaKirken), 265-68 (F. Beckett: Kirken til Skovshoved), 27178 (Tveje Aars), 281-86 (Kirke i Bjelkes Allé), 287-91(Grundtvig-Monument), 293-97 (Gjedser Kirke) (Artiklerne vedr. Kirkerne udg. som Særtryk: P. V. Jensen-Klints Kirker); 1916, 143-44 (Grundtvigskirkemodel); 1922, 295-96 (J.-K. og Georg Gøssel: Bebyggelsen omkr. Grundtvigskirken), 243-44 (Grundtvigskirken og Kritikeren Dr. Wanscher); 1930, 295-300 (Nekr.); 1931, 95 (Mindeudst. i Kunstindustrimus.); Forskønnelsen, 1911, 14 (Kilometerstenene); 1912, 85-87 (Grundtvig-Mindesmærke), 92 (Bogbinder Raschs Skilt); 1929, 17-23 (N. V. Dorph om J.-K.); Skønvirke, 191415, 7 (Kalk og Disk), 166 (Skænk), 170 (Skab); 1916, 126 (Buffet), 147 (Gravmæle); Carl V. Petersen i Tilsk., 1915 II, 390-407; Steen Eiler Rasmussen sst., 1931 II, 69-80; Dansk Møbelkunst, m. Forord af R. Berg, 1921, Tvl. 36-39; N. Lützhøft i Skønvirke. 1925, 17-18; Pol. Mag. 23. Aug. 1925 (Int.); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modero Danish Architecture, 1927, Tvl. I-%; Gads danske Mag., 1929, 621-30 (Int. med Holger Jerrild); Pol. 2. og 3. Dec. 1930 (Nekr; 3. Sept. 1940 (Ivar Bentsen: Erindringer om J: K.); A. E. Mørch i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 81-86; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 62, 63-71, 111, 112; Charles I. Schou i Danmark, 1946-47, 37-42; Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 12-15.

Jensen-Tersløse, Anders Christian, se Tersløse, A. C.

Jensen Trap, Hans, se Trap, Hans Jensen.

Jensen Wærum, Jens Peter, 1855-1926, Arkitekt. F. 31. Maj 1855 i Randers, d. 28. Maj 1926 sst., begr. sst. Forældre: Tømrer Søren J. W. og Mette Kirstine Koch. Gift 30. Okt. 1883 i Randers med Anna Louise Nellemann, f. 28. Jan. 1857 i Randers, d. 21. Sept. 1893 sst., D. af Købmand Knud Erik Krey N. og Marie Gjørtz.

Uddannelse: I Tømrerlære i Randers, blev Svend og gik paa Tekn. Sk. sst.; kom til Kbh. 1874 og dimitt. til Akad. Jan. 1875 af Bygmester P. Paulsen og Maler G. Lindstrøm, Randers; fik Okt. 1879 Tilladelse til Afgang, men tog den ikke; Tegner hos Chr. Hansen og F. Meldahl. Rejser: 1882 Wien, Italien. Hverv: 1894-1906 Medl. af Byraadet i Randers; 1889-1926 Formand for Randers Kunstfor.; 1892-1926 Formand for Randers Museums Kunstafdeling; 1888-1926 Medl. af Best. for Randers Tekniske Skole. Udrkelser: Æresmedl. af Randers Tømrerlav 1916; af Randers Haandværker- og Industrifor. 1923.

Arbejder. I Randers: Rytterkaserne (1880-81); Ridehuse (1887 og 92); Missionshus (1891); Teknisk Skole (1892); Menighedshus (1895); Alderdomshjem (1895); Kroneapotek (1899); Borgerskolen (1900); S. Josephs Hospital (1902-03); Handelsbanken (1905); Vandtaarn (1905); Amtssygehus (1914-16); Kirkegaardskapel (1917-19); endvidere Alderdomshjem i Aalborg (1901); Teater og Borgerforening samt Bank i Hobro (1902 og 04); Post- og Telegrafbygning i Skive (1903); S. Josephs Hospital i Esbjerg (1904); Bank i Skanderborg (1908) og i Kalundborg (1913); Alderdomshjem i Silkeborg (1911); desuden opført en Række Skoler og Præstegaarde samt foretaget en Række Ombygninger, Restaureringer af Kirker m. m.

Jensen Wærum afslog et Tilbud fra Theophilus Hansen om at komme til Wien og nedsatte sig i Randers (1879). Han udfoldede her en flittig Virksomhed. I de mere markante af hans større Arbejder (Kasernen og S. Josephs Hospital i Randers) benytter han Chr. Hansens karakterfulde Rundbuestil. H.O.

Trap, 4. Udg.

Jensenius, Herluf Ludvig Andreas, f. 1888, Tegner. F. 5. Okt. 1888 i Kbh. Forældre: Tømrer Johannes Christian Bartholin J. og Julie Christine Nicoline Johansen. Gift 12. April 1912 i Kbh. med Ellen Johanne Petersen, f. 9. Juni 1886 i Kbh., D. af Gartner Morten P. og Johanne Petersen.

Uddannelse: Lærereks. fra Blaagaards Seminarium 1909; Lærer ved Kbh.s Kommuneskoler til 1920; besøgte Tekn. Sk.s Aftenkursus (H. Grønvold) Vintrene 1909-10 og 10-11; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Alfred Schmidt 1929. Rejser: 1920 Paris, Bryssel, Amsterdam, London; 1927 Paris, Sydfrankrig, Norditalien, München;1937 Paris. Udstillinger: Kunstboden, Hyskenstræde 1926 (s. m. Vald. Andersen og andre Bladtegnere); Grønningen 1928-31, 33-34, 36, 39-40, 42, 44, 46, 48; Forum 1929; Karikaturudst., Tyskland, 1930; Grafisk Kunstn. Samf. 1931; Humor og Satire, Stockholm, 1933; Aarhus og Esbjerg Kunstfor. 1935 (s. m. Grønningens Tegnere); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 194041. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1936; Ingenio et Arti i Guld 1947; Æresmedl. af Danske Bladtegnere 1949. Stillinger og Hverv: Tegner ved Klods Hans fra 1914, Redaktionssekretær 1917, Redaktør 1922-25; Medarbejder ved Blæksprutten fra 1926, Redaktør fra 1935; Medarbejder ved B.T. 1919-27, Dagens Nyheder 1927-33, ved Berlingske Tidende fra 1934; i Best. for Alfred Schmidts Tegnerlegat fra 1928; Formand for Danske Bladtegnere 1936-49; Medl. af Børnehjælpsdagens Forretningsudvalg fra 1923.

Arbejder: Tegninger til Klods Hans fra 1914-25; siden 1925 førende Medarbejder ved Blæksprutten (politiske Helsidestegninger); til B.T. (1919-27), Dagens Nyheder (1927-33) og Berl. Tidende (fra 1934), dagligt (indtil 1948) leveret Tegninger til Viggo Barfoeds (Ærbødigst) Digte (i Bogform hvert Aar i Udvalg); har udf. talrige Teatertegninger, hvoraf et Udvalg er samlet og udg. af Fr. Schyberg (1943).Illustrationsarbejder: Svanebogen,Læsebog for Børn med Tekst af Dora Sandal og Sigfred Degerbøl (1932); H.C.Andersen: Klokken, med Efterskrift af Vilh. Andersen (1932), Skyggen, med Forord af Hans Brix (1935, Eckersbergs Med.), Et godt Humeur, med Efterskrift af Herluf Jensenius (1938), Det utroligste, med Indledning af Paul V. Rubow (1940), Nattergalen (1941), Mit eget Eventyr uden Digtning (1942, udg. af H.Topsøe-Jensen; Tegn. i H. C. Andersens Hus, Odense), Gartneren og Herskabet og Den lykkelige Familie (1944), Elverhøj, Laserne, Lykke-Per (1945); Lykkens Kalosker (1946); Tre Eventyr, med Indledning af Bo Grønbech (1947) ; Dansk Mad ved Xiane Manicus-H. og Ellen Mathiesen (1937); Kaj Munk: Jesus' 7 Historier (1943); samme: Danmark (1943) ; Teatertegninger (1943); Harald H. Lund: Godmorgen (1939)

samme : Bogen om Lille Bror (1941) ; J. Krohn: Peters Jul (1942); Bedstefars Børnerim, udg. ved Sofus Franck (1943). Litografier: Farisæerne og Tolderen (1929), Konen med Æggene (1930). Arb. i Kunstindustrimus. (Plakatsaml.), Teatermus.(Tuschtegn. af Johs. Poulsen 1937, Poul Reumert 1942, Bodil Ipsen 1942).

Som Karikaturtegner har Herluf Jensenius opnaaet stor Popularitet ved sin livfuldt krøllede Streg, der er udsprunget af et typisk dansk Lune. Han arbejder baade som Dagbladstegner og Bogillustrator i overvejende Grad med Pen og Tusch, men har desuden udført Kridtog Farvetegninger. Han er mere Humorist end Satiriker og har i sine politiske Karikaturer og Teatertegninger vist Evne til i faa Træk at give en ofte slaaende Karakteristik af den fremstillede. Han har som Karikaturtegner sit Udgangspunkt i Alfred Schmidt, men han overgaar dog denne ved en mere levende og nuanceret Opfattelse af Fysiognomier og Situationer. Som Bogillustrator har han navnlig været optaget af H. C. Andersen. Han har paa dette Felt skabt sig en særlig Position. Jensenius' ligesom tilfældigt og frit legende Streg, der elsker Overdrivelsen, er en Kommentar fuld af Humør til Andersens Eventyr. Han er naturalistisk og dog ikke naturalistisk i sin Opfattelse, han pointerer med sin Pen Typer og Optrin og svinger mellem den luftige Vignet eller det hurtigt skitserede Rids og en mere poetisk og grafisk betonet Tegnemaade. Karikaturtegnerens Underfundighed og Djærvhed kommer i mange af Illustrationerne stærkt til Syne. Kun i begrænset Udstrækning kan de dog siges at dække H. C. Andersens Digtning med dens vidt spændende menneskelige og poetiske Register. Særlig den ligefremme danske Tone og det muntre Lyssyn hos Andersen har Jensenius formaaet at udtrykke. J.Z.

Ebbe Sadolin i Saml., 1932, 173-74; Tegnerier. Udg. af Sammenslutningen Danske Bladtegnere, 1937-41; Berl. Tid. 30. Sept. 1938 (Int.); 3. Aug. 1940 (K. Flor): 17. Okt. 1941 (Houmark); 4. Dec. 1943; 28. Febr. 1944 (Int.); 7. Okt. 1944 og 27. Okt. 1947 (begge Hans Brix); 3. Okt. 1948 (Int.); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Bramsen i Aarstiderne, 1942, 22-24; Frederik Schyberg: H. J.s Teatertegninger, 1943; Satire og Humor, 1946; Danske Streger, 1948; Herluf Jensenius: En tegner skriver, 1948.

Jensenius, Kirsten, f. 1913, Maler. F. 7. April 1913 i Randers. Forældre: Overretssagfører, senere Sekretær i Invalideforsikringen Martin Albert Olaf Nielsen og Bertine Dorthea Marie Rasmussen Lind. Gift 9. Nov. 1936 i Kbh. med Maler Morten J. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Emil Rannow; opt. paa Akad. 1933 i Kræsten Iversens Malersk. og gik der 3 Sem.; derefter Eft. sem. 1935 paa Sig. Wandels Sk. Stipendier: San Cataldo 1939; Wilstrup 1943; Gerda Iversen 1946. Rejser: 1935 Østrig; 1936 Norge; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-39; Sep.udst. 1937, 40, 42, 44, 47.

Arbejder: Figurbilleder (Italienere (udst. 1939); Moses bliver fundet i Sivene, Konfirmander fra Nikolajgade (begge udst. 1940)) og Landskaber. Mest karakteristisk for hende er Billeder af Børn, holdt i en dristig Kolorit og opfattede med udpræget Blik for Karakter og Milieu. Red.

Nat.tid. 6. Marts 1937; 30. Sept. 1940 (Else Kai Sass); Berl. Tid. 24. Febr. 1944 (E. Mentze).

Jensenius, Morten, f. 1914, Maler. F. 31. Dec. 1914 i Kbh. Forældre: Tegner Herluf J. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Nov. 1936 i Kbh. med Maler Kirsten Nielsen (se Jensenius, Kirsten).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt og Carl Schwenn; opt. Dec. 1931; besøgte Sig. Wandels og Kræsten Iversens Malersti. til 1936 samt grafisk Skole 4 Sem. 194041. Stipendier: San Cataldo 1939; Wilstrup 1941; Aug. Schiøtt 1944; Gerda Iversen 1943. Udstillinger: Charl. 1935, 47-48; Kunstn. Eft. 1937, 39-40; Charl. Eft. 1941, 43 (Grafik); Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Sep.udst. 1934 (s. m. Mette Lise von der Recke), 36, 39, 40, 42, 44, 47.

Har udført Oliemalerier (mest Landskaber, bl. a. med Heste og Køer, fx Sommerdag

(udst. 1939), med graa Heste og røde og blaa Kreaturer), Akvareller, Grafik og leveret Teg-

ninger til Berl. Tid. Søndagstillæg og Blæksprutten. Har skrevet enkelte Indlæg og Artikler om Kunst. Red.

Dag. Nyh. 4. Maj 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Berl. Tid. 23. April 1936; 22. Dec. 1944 (L. Rostrup Røyesen).

Jeppesen, Asger, f. 1890, Arkitekt. F. 5. Juni 1890 i Kbh. Forældre: Arkitekt Emil J. (s. d.) og 2. Hustru. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1910; opt. paa Akad. Jan. 1911; Afgang Jan. 1923. Udstillinger: Charl. 1918 (s. m. Charles Christensen; Opmaalinger fra Fr.borg Slot). Stillinger: Under Kbh.s Bygningskommission: Vikarassistent 1916-19; Bygningsassistent 1919-30; Bygningsinspektør 1930-32; Vicebygningsinspektør 1932-39; fra 1939 Afdelingsarkitekt.

Arbejder: Selvstændig Virksomhed s. m. Hans Andresen navnlig Skoler og Villaer samt Udvidelse af Amtssygehusene i Hjørring og Brønderslev. Red.

Jeppesen, Emil Ferdinand, 1851-1934, Arkitekt. F. 3. Maj 1851 i Kbh., d. 20. Dec. 1934 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Arbejdsmand Jens J. og Louise Jensine Galberg. Gift 1° 15. Aug. 1873 i Kbh. med Christine Johanne Petrine Lorentzen, f. 29. Okt. 1847 i Kbh., d. 11. Maj 1884 sst., D. af Skræddersvend, senere -mester August Eduard Ferdinand L. og Andrea Bernhardine Jensen. 2° 22. Juni

1888 i Kbh. med Louise Dorothea Floor, f.. 6. April 1862 i Kbh., d. 9. Dec. 1929 sst., D. af Passkriver, senere Kreditoplagskasserer Frederik Zeitz F. og Ida Vilhelmine Swane.

Uddannelse: Tømrersvend; besøgte Tekn.. Sk. Udstillinger: Charl. 1892 (Projekt til. Kirke paa Fr.berg).

Arbejder: Bedesalen, Chr. Winthersvej, Fr. berg (1880); Studentersamfundets tidl. Bygn. (nu Handels- og Kontoristforeningen) (18991901, s. m. Carl Thonning, nu ombygget af Gotfred Tvede); Tilbygn. til de Brock-Bredalske Skoler i Randers (1908); Sukkerraffinaderiet Phønix ved Langebro (1912-13, delvis. brændt ved Bombeangreb 1943, genopført). Red.

Jeppesen, Louis Ferdinand, 1876-1944, Arkitekt. F. 14. Aug. 1876 paa Fr.berg, d. 15. Juni 1944 sst., Urne paa Sundby Kgd. Forældre: Arkitekt Emil J. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 16. Juni 1906 paa Fr.berg med Isidora Mary Petrea Petersen, f. 17. Okt. 1874 i Kbh.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1896; Afgang April 1903; har bl.. a. tegnet hos Vilh. Dahlerup, A. Lauritzen og Andreas Fussing; har været Konduktør for Vilh. Fischer (Hotel Bristol) og for Anton Rosen (Paladshotellet); fra 1910 selvstændig Virksomhed i Kbh. Stipendier: Theophilus Hansen 1910. Rejser: Tyskland, Frankrig, Italien; 1910 Østrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1916, 18, 20, 22, 24.

Arbejder: GrossererGammeltoft-Schougaards Hus i Rungsted (Charl. 1916); Konsul Niels Høys Villa i Hellerup (Charl. 1918); Overgartner P. N. Klougarts Bolig i Rungsted

(Charl. 1920); Havearkitekt E. Erstad-Jørgensens Hus i Hattensens Alle 11, Fr.berg (præ-

mieret 1920, Charl. 1922); Grosserer Charles Rasmussens Hus i Øregaards Alle (Char1.1924);

udførte mange Beboelsesejendomme samt Fabrikker (bl. a. for Sukkerfabrikkerne og for

Dansk Farveri- og Merceriserings Anstalt i Lyngby); desuden flere Arbejder for Hellerup

Gasværk. Red.

Arch.. 1915-1e, 297-99 (Sommerhuse); Ark. U., 1944, Tillæg 8. 18 (Nekr.).

Jepsen, Jan (Hans), se Iebsen, Jan.

Jepsen, Jørgen Valdemar, se under Ingwersen, Jens.

Jepsen, Morten, 1826-1903, Maler. F. 24. Juli 1826 i Strandby ved Frederikshavn, d. 21. Juli 1903 paa Højris, Mors, begr. i Ljørslev. Forældre: Skolelærer Jep Christensen og Else Pedersdatter. Ugift.

Uddannelse: Var opr. Lærer, men kom 1846 til Kbh. og opt. April s. A. paa Akad.; avancerede Juni 1847 til Frihaandssk., mødte ikke 1848-51, men fortsatte Jan. 1852; arb. nu desuden som Malersvend; Elev af J. L. Lund. Stipendier: Akad.1873. Rejser: 1866-67 Italien, Paris. Udstillinger: Charl. 1869-90 (16 G. m. 28 Arb.); Nord. Udst. 1872; Sep.udst. 1902 (s. m. Kari Konow og Aug. Tørsleff). Stillinger: 1863-68 Lærer paa Folkehøjskolen paa Hindholm.

Arbejder: Teinkirken i Prag (1870) og Portræt af Nic. Ulrik Krossing (1871) (begge Frborg); Maribo Klosterkirkes Indre (1886, Maribo Mus.); Stenbogade i Ribe (1891, Ribe Mus.); Gade paa Montmartre med Udsigt over Paris; Farver Schleisners Gaard (s. m. fl. Billeder forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Berl. Tid. 11. Juni 1902; 27. Juli 1903; Auk.kat. 1903 og 04 (Dødsbo).

Jeremias Stempelskærer, se Hercules, Jeremias.

Jerichau, Nicolai Harald Adolph, 185178, Maler. F. 18. Aug. 1851 i Kbh., d. 6. Marts 1878 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). Forældre: Bhgr. J. A. J. (s. d.) og Elisabetb Baumann (se Jerichau Baumann, Elisabeth). Broder til Holger H. J. (s. d.). Gift 20. Marts 1875 i Konstantinopel med Maria (Mimmy) Kutzner, f. 10. Juni 1851 i Hirschberg, Schlesien, d. 8. Nov. 1876 i Neapel, D. af Overlærer Johann Gottlieb Theophilus K. og Charlotte Agathe Baumann.

Uddannelae: Begyndte at tegne hos Arkitekt Chr. V. Nielsen, besøgte Akad. 1867-68 og lærte at male hos A. Schovelin, F. C. Lund og E. Rasmussen Eilersen; 1868 Elev i Rom af J. A. Benouville. Rejser: 1868-69 Rom; 1870 Grækenland og Tyrkiet; 1871 Paris; 1872 Konstantinopel; derpaa Besøg i Danmark; 1874 Paris og Svejts; 1874-75 Konstantinopel; 1875-76 Capri og Neapel 1876-78 Rom. Udstillinger: Charl. 1873-79 (5 G. m. 9 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Ponte Molle (1870); Parti fra Campagnen med Ruinerne af Byen Ninfa (1873, forh. Lerchenborg); Strandparti fra Capri (1876, Gøteborgs Kunstmus.); Moske i Konstantinopel. Duerne fodres (1875, Glyptoteket); En Karavane paa den libyske Slette ved Sardes (1878, tilh. Kunstmus., dep. i Sorø Akad.); desuden Arb. paa Koldinghus og i Øregaard Mus.

Harald Jerichau, der havde Stof i sig til en betydelig Kunstner, døde allerede som 26-aarig af Tyfus. Hans monumentalt anlagte Hovedværk, Sletten ved Sardes, viser eminent haandværksmæssig Kunnen, men skuffer i malerisk Henseende. J.B.H.

Thorald Jerichau i Ill. Tid.,1877-78, 322-24; E. Jerichau, f. Baumann: Til Erindring om Harald Jerichau, 1879; Auk.kat. 1879, 85; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 432-37; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937, 191.

Jerichau, Holger Hvidtfeldt, 1861-1900, Maler. F. 29. April 1861 i Kbh., d. 25. Dec. 1900 sst., begr. i Hørsholm. Broder til Harald J. (s. d.). Gift 12. Maj 1886 i Roskilde med Anna Frederikke Birch, f. 28. Dec. 1861 paa Augustenborg, D. af Tingskriver, senere Branddirektør i Roskilde, Justitsraad Georg Emil B. og Frederikke Cecilie Leth.

Uddannelse: Blev som ung sat i Købmandslære i Tyskland og Italien, men afbrød Handelsvejen; undervistes i Beg. af Moderen, senere i Udlandet, uden dog at gennemgaa nogen Skole. Rejser: Levede med Afbrydelser i Italien, Sydrusland og Orienten (1893-94 i Indien); opholdt sig 1885-86 i Hørsholm. Udstillinger: Charl. 1884-90 (4 G. m. 14 Arb.); Kunstfor. 1890.

Holger Jerichaus Kunst gik ikke i Dybden, den imødekom det bredere Publikums Smag. Hans Sujetter er hentet fra Alverdens Lande, som han i umættelig Vandrelyst gennemstrejfede, og hvis Folkeliv og Landskaber han skildrede. Motivvalget er dog ofte banalt og Koloritten broget og sødladen. Kunstneren efterlod sig en anselig Produktion, hvoraf Ungdomsarbejderne (Eftersars- og Vinterbilleder) fra Danmark er de lødigste. J.B.H.

Rejseerindringer i Ill. Tid., 1894-95, 87-88, 102-04; Franz v. Jessen sst., 1900-01, 205; Dannebrog 17. Nov. 1894; Pol. 28. Dec. 1900 (N. V. Dorph); 15. Febr. 1898; Berl. Tid. 17. Nov. 1892; 16. Nov. 1894; 22. Marts 1895; 12. Febr. 1898; Auk.kat., 1888, 92, 94, 95, 97, 98, 1901 (Dødsbo), 1902..

Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Bhgr. F. 17. April 1816 i Assens, d. 24. Juli 1883 i Neder Draaby ved Jægerspris, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Urtekræmmer, Løjtnant Carl Christian J. og Karen Birch. Gift 19. Febr. 1846 i Rom med Maler Elisabeth Maria Anna (Lisinska) Baumann (se Jerichau Baumann, Elisabeth).

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære i Odense, men rejste efter 11/2 Aar til Kbh. 1831 og blev opt. paa Akad. Eft. s. A.; avancerede Juni 1833 til Modelsk. og vandt Dec. s. A. den lille, Dec. n. A. den store Sølvmed.; gik paa Malersk. og deltog Sommeren 1835 uden Held i Konk. om lille Guldmed.; begyndte derefter at modellere (Elev i Freunds Atelier 1836) og deltog 1837 uden Held i Guldmed.konk.; arbejdede Sommeren 1838 og i hvert Fald det flg. Aars Tid i Thorvaldsens Atelier i Rom (c. 6 Uger under dennes Vejledning). Stipendier: Akad. 1840; Treschow 1875. Rejser: 11. Maj 1838 (økonomisk Bistand fra Maler Caspare Preetzmann) med Fregatten Rota til Italien, ankom til Rom 12. Juli; fra Forsommeren til c. Sept. 1846 i Danmark, derpaa atter i Rom til Maj 1849; siden i Danmark; Vintrene 1854-55, 58-59, 66-67, 71-72 i, Rom; Sommeren 1867, Maj 1868 i London. Udstillinger: Charl. 1835-84 (21 G. m. 44 Arb.); Udst. i Rom 1842 til Fordel for Domkirken i Køln; Al-ad. i Stockholm 1856, 60, 70; Verdensudst. iLondon 1851, Paris 1867, Wien 1873; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Paris, Jeu de Paume, 1928; Kunstfor.s Udst. af Modeltegn. 1905 og 1942; London 1948; Atelierudst. Marts 1881, Febr. 1883. Udmærkelser. Udst.med.1847; Medl. af Akad. Juni 1849; 1851 Guldmed. i London; 1854 Æresmedl. af Akad. i Stockholm; 1866 Medl. af 1'Institut de France, Academie des Beaux-Arts; 1873 Guldmed. i Wien; 1879 Dr. phil. h. c. ved Kbh.s Universitet; 1881 Æresborger i Assens. Stillinger og Hverv: 1849 Prof. ved Akad.; 1857-63 Direktør for samme.

Arbejder: Alexanders Bryllup med Roxane (Frise; Kompositionstegn. hjemsendt 1842, bestilt til Chr.borg; et Parti udst. i Rom 1842, paa Charl. 1843; udf. i smaa Partier, fuldført 1864 ved H. Conradsens Bistand, magasineret paa Chr.borg og brændt ved Slotsbranden 1884; Rekonstruktion i Gips ved H. Conradsen med enkelte originale Fragmenter (bl. a. Okser drives til Ofring, c. 1842), som ikke benyttedes paa Chr.borg, i Glyptoteket); Penelope (Statue 1843, Marmor 1843-45; Glyptoteket, og 1849, Bregentved); Herkules og Hebe (Gruppe 1845; Originalmodel, Glyptoteket; Marmor 1847-52, Chr.borg); Buldog (Statue, omkr. 1845, Originalmodel, Fyns Stiftsmus.); Drenge leger med en Ged (Relief 1845; Originalmodel, Glyptoteket; Marmor,Kunstmus. ); En Pantherjæger (Gruppe 1845; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor 1847-48 til Fyrst Galitzin, samt til Baron Hambro (Guldmed., London 1851), Sir Francis Goldsmith, London og paa Glorup (et af dem udf. 1866-67); Bronze 1873, Kunstmus.; Afstøbninger, Glyptoteket); Gravmæle over Alma Goethe (Statue, 1846; Marmor 1854-55, Kirkegaarden i Weimar; Originalmodel og Marmor 1898 ved E. H. Bentzen i Kunstmus.); Fredens Engel (Statue 1846-47; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor, opst. 1849 paa Prinsesse Charlottes Grav paa Kirkegaarden Santa Maria della Pieta, Rom); Kristus (Skitse 1847, Statue 1848-49; Originalmodel, Aarhus Mus.; Marmor 1854-55, Gravmæle over Prinsesse Marianna af Nederlandene i Erbach am Rhein; Marmor 1859 (formindsket), Legemsstørrelse, Herlufsholm Kirke; Afstøbning, Glyptoteket); En Ged (Statuette, udst. 1849; Bronze, Kunstmus.); Adam og Eva efter Syndefaldet (Gruppe 1848-49, Medl. stykke til Akad.; Marmor 1891 ved Aug. Saabye i Kunstmus.; ændret Udg. 1855-56, Model i Kunstmus., Marmor paa Ledreborg); Thor (Statuette, udst. 1850, brændt Ler, Konk.-Skitse til Mindesmærket i Fredericia, Glyptoteket); Flora (Statue; Originalmodel, Aalborg Mus.; Marmor omkr. 1850, Kunstmus.); Dødens og Opstandelsens Engle (Gruppe 1850-51, Originalmodel Fyns Stiftsmus.); Slavinde (Statue 1852; Originalmodel, Aarhus Mus.; brændt Ler, købt 1852-53, Kunstmus.; Marmor 1855, Glyptoteket, og 1856, Aalborg Mus.); En sovende Høstpige (Statue, udst. 1852; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; brændt Ler, Kunstmus.; Marmor, Glyptoteket; Gips, Aalborg Mus.); David (Statue 1852-58; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Bronze, afsl. 1861, foran Frue Kirke, Kbh.); Gravrelief over Bolette Puggaard (Marmor 1852, Holmens Kgd.); Kristus paa Korset (1853; Originalmodel, Glyptoteket; Bronze 1853; Marmor 1854; Bronze i S. Pauls Kirke, Kbh., foran Jesuskirken i Valby og i fl. Landsbykirker); Slave (Statue 1854; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Marmor, Glyptoteket); Eckersbergs Mindetavle (Bronze 1855, Garnisons Kirke); Troens Engel (Statue 1855; Originalmodel, Aarhus Mus.; Model, Fyns Stiftsmus.; Marmor i Assens Kirke); Mindetavle over J. P. Mynster (1856, Marmor, Frue Kirke); De fire Evangelister (Relieffer 1856-58; Originalmodeller, Glyptoteket; i forstørret Maalestok i Store Hedinge Kirke); En lille Pige med Kattekillinger (Statue 1856; Marmor, Kunstmus.); Maria med Jesusbarnet (Gruppe, omkr. 1858, Gips, Glyptoteket); Legende Kattekillinger (lille Gruppe, 1861, Marmor, Kunstmus.); Badende Piger (Gruppe; Skitse, brændt Ler, Glyptoteket; Originalmodel 1862, Fyns Stiftsmus.; brændt Ler, Aalborg Mus.; Marmor, Guldmed. i Wien 1873, overarbejdet 1883, Kunstmus.; Marmorekspl. købt af Prinsesse Alexandra og paa Amalienborg); Adam og Eva før Syndefaldet (Gruppe 1863; Originalmodel brændt paa Chr.borg 1884; Marmor, Bryllupsgave fra danske Godsejere til Prinsesse Alexandra; Marmor 1904 ved E. H. Bentzen, Glyptoteket; Gips, South Kensington Mus., London og Aalborg Mus.); Slumrende Kærlighed (Skitse, brændt Ler, Glyptoteket; Gruppe 1865, Originalmodel, Aalborg Mus.; Gips, Glyptoteket); Døbefont med Troens og Haabets Engle (1866; Modeller i Aalborg og Fyns Stiftsmus.; Marmor til Baron Hambro; brændt Ler, Assens Kirke; Bronze, Store Hedinge Kirke; Marmor ved Aksel Hansen, Jesuskirken, Valby); Forsar, Efteraar (Marmorhoveder 1866, Glyptoteket; Originalmodeller, Fyns Stiftsmus.); Kristushoved (Marmor 1868, Glyptoteket); Lille Pige med en død Fugl (Statue, c. 1871; Marmor, Glyptoteket); Orfeus spiller for Mennesker og Dyr (Frise 1875 efter Tegn. fra 1841; Originalmodel, Studenterfor.; Afstøbning i Glyptoteket); Odysseus og Nausikaa (Relief, 1877 efter Tegning c. 1840; Originalmodel, Glyptoteket); Kampen mellem Hektor og Ajas (Frise, 1878-80 efter Tegn. c. 1840-45; Originalmodel, Glyptoteket); Amor hvisker en ung Pige i Øret (brændt Ler, Fyns Stiftsmus.; Skitse, brændt Ler, Kunstmus.); Monument for H. C. Ørsted (1860-71; Bronze, afsl. 1876, Ørstedsparken, Kbh.; Originalmodeller, Fyns Stiftsmus.; Originalmodel til Fortiden (ikke benyttet), 1862, Glyptoteket). Buster: Maleren J. W. Bottomley (1845, Gips, Glyptoteket); C. J. Thomsen (1852, Marmor, Fyns Stiftsmus.); H. C. Andersen (1852, Gips, Fr.borg); Fr. VII (1856, Marmor, Fr.borg); Chr. VIII (1857); A. G. Moltke-Huitfeldt (1860, Marmor, Glorup); A. F. Tscherning (1862; Gips, Kunstmus.; Marmor, Rigsdagen; opsi. i Svinninge, Holbæk Amt); Chr. IX (1863, Marmor ved Vilh. Bissen, Fr.borg); Prinsesse Alexandra (1863, Gips, Glyptoteket og Kunstmus.); Elisabeth Jerichau Baumann (lille Buste, Gips, Fyns Stiftsmus.); Oberst Fr. Læssøe (1882; Originalmodel, Fyns Stiftsmus.; Marmor 1884 ved E. H. Bantzen, Fr.borg). Skitser, brændt Ler og Tegninger i Hirschsprungs Saml.; Tegninger i Kbst.saml. og Glyptoteket (tillige større Reliefkompositioner i Vandfarve).

Jens Adolf Jerichau begyndte sin Karriere i Rom som begejstret Elev af Thorvaldsen. Han vandt Navn allerede 1842 i den tyske Kunstkreds som Thorvaldsens Arvtager med Frisen Alexanders Bryllup med Roxane, han var Thorvaldsens Efterfølger i andre Friser, som han tegnede paa samme Tid og modellerede uden Ændring i 70'erne, og han følte endnu sin Afhængighed af ham, da han udførte Kristusstatuen 1847. Toppunktet i hin Periode udgør Gruppen Herkules og Hebe (1845), der ganske vist hviler paa Thorvaldsen og paa Studier i Antikken (den +borghesiske Ares*, Afrodite fra Melos), men alligevel er et Hovedværk i dansk Klassicisme og selvstændigt i sin smidige Opfattelse af Formen, sin vægtige Plastik og Rytmens Naturlighed og Bredde. Da man angreb ham for hans Afhængighed af Antikken, besluttede han i Trods at udføre et rent Naturstudium og modellerede endnu 1845 En Pantherjæger, en Situation af højeste dramatiske Spænding. Disse to Værker sikrede ham et internationalt Ry for hagls Levetid. Men Pantherjægeren betød tillige, at han brød med Thorvaldsens Klassicisme endnu stærkere, end H.W. Bissen gjorde det med Landsoldaten fag Aar senere.

I dansk Billedhuggerkunst, staar J. som den af Thorvaldsens Arvtagere, der havde den fineste Formforstaaelse og den intimeste Kontakt ined Marmormaterialet. Med Grupperne Adam og Eva før og efter Syndefaldet (1848-49 og 1863) indledede han imidlertid det moderne psykologiske Studium af sjælelige Stemninger. Sammen med Naturstudiet af Formen her og i Pantherjægeren betegner dette Overgangen til den flg. Periode i Aarh.s sidste Del. J. var allerede i 40'erne langt forud for sin Tid. Han er Bindeleddet mellem Klassicisme og Naturalisme i dansk Skulptur frem for nogen, og dette virkede ogsaa paa hans Elever (fx Aug. Saabye).

Den senere Del af J.s Virksomhed var væsentlig optaget dels af kristelig Skulptur (i Lighed med Thorvaldsen), hvor det smukkeste Hovedværk maaske er Gruppen Dødens og Opstandelsens Engle (1850-51), dels af Studiet af den unge Kvinde, hvor Hovedværkerne er Slavinden, Den sovende Høstige (begge c. 1852) og Gruppen Badende Piger (1862). Disse Arbejder viste en Uddybelse af hans Følelsesliv og de intime Sider af hans plastiske Evne, men hans afgørende Indsats ligger i de fire Værker Herkules og Hebe, Pantherjægeren og de to Adam og Eva-Grupper. S.S-z.

Papirer i Det kgl. Bibi. - Allgemeine Zeitung, Augsburg, 9. Dec. 1842, 2741-42; 4. Juli 1843, 1483; 20. Okt. 1845, 2339; 19. Jan. 1846, 145 (Ad. Stahr); Kunstblatt (Behage z. Morgenblatt, Stuttgart u. Türingen), 12. Sept. 1843, 302; 9. April 1846, 74-75; 1. April 1847, 64; 10. Juni 1847, 111; Ad. Stahr: Ein Jahr in Italien, II, 1847, 301-06, 420, 423, 439-40; III 1850 236-40; Heinr. Stieglitz: Erinnerungen an Rom und den Kirchenstaat, 1848, 77-78; J. (3. Schadow: gunst-Werke und Kunst-Ansichten, 1849, 354; M. Gold schmidt i Nord og Syd, IV, 1850, 149-156; H. C. Andersen i Folkekalender for Danmark 1854, 80-91 (ogsaa 1 Saml. Skrifter, XVIII, 1855, 122-33 og Ill. Nyhedsblad, Chria., 1853, 206-07; paa Tysk ved E. Zoller i Deutsches Kunstblatt, 1855 445-48); H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855, 373-74 (el. jfr. 1, 1926, 318-19); Berl. Tid. 9. Febr. 1861 (Fr. Bøgh); 1. Marts 1881; 23. Febr., 26. Juli (Nekr.) og 2. Aug. 1883 26. og 27. Febr., 26. April, 6. Maj (Morgen og Aften) og 19. Nov. 1884; 18. Dec. 1906 (F.Beckett); Ill. Tid., 1860-61, 154; 1867-68, 273-75, 281-83 (Fr. Bøgh); 1878-79, 85-86 (Elisabeth Jerichau); 1882-83, 545-46 (Nekr.); Ad. Stahr og Fanny Lewald: Ein Winter in Rom, 2. Aufl., 1871, 108; Elisabeth Jerichau Baumann: Ungdomserindringer,

1874, 122-29; Karl Blaas: Selbstbiographie, 1876, 115, 128; N. L. Høyen: Skrifter, III, 1876, 332-34; Breve til H. C. Andersen, 1877 383-84; Jul. Lange i Nord.tidskrift, 1878, 257-61; affenberg: Vilh. Marstrand. Breve, 1880, 55, 66; H. R. i Nutiden, 1882-83, 443-44; E. Collin: H. C. Andersen og det collinske Hus, 1882 396-97, 399; Sig. Müller i Ude og Hjemme, 1883, 537-40; Chronique des Arts, Paris, 1883, 231; Journal des Beaux-Arts, Brux., 1883, 120; Kat. over J. Å. J.s Efterladenskaber, Auktioner 26. Febr. og 26. April 1884; Nic. Bøgh: Erindringer af og om Jens Adolf Jerichau, 1884 Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 486-93; Alex. Wilde: Erindringer om Thorvaldsen og Jerichau ombord paa Fregatten Rota 1838 1884 Pol. 2. Jan. 1885; 14. Jan. 1907 (E. Goldschmidt); Pol. Mag. 15. Marts 1942 (Poul Knudsen); Zakarias Nielsen i Højskolebl., 1885, 409-14, 457-62, 513-18; Levin Schiicking: Lebenserinnerungen, Il, 1886 330; Karl Madsen: Lundbye, 1895, 23-26, 164-65, 66, 188, 185-86, 187; A. T. i Nordslesv. Søndagsblad, Folkelig Del (Tillæg til Flensborg Avis) 7., 14., 21. Juni 1896; Forfatter Bogen, 1898 41 42-43, 44-46; Jul. Lange: Udv. Skrifter, I, 1900, 63-65; Meldahl og Johansen, 1904, 236, 280, 283-84, 296, 453; Soph. Michaelis: Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau, 1906; samme i L. F. la Cour og Knud Fabricius: Danske Stormænd fra de senere Aarh., 1912, 619-22; F. Beckett i K. Aa., 1915, 5~ 8-10; Joh. Elbæk i Tiden, 1916-17, 88-89; F. Hendriksen: L. Frølich, 1920-21; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Fyens Stiftstid., Ugen, 15. Febr.1931 (L. Maaløe); . Bobé 1 Tilsk.,1931 Il, 200-17; E. Juel-Hansen: Bhgr. Jens Adolph Jerichau's Slægt, 1934 (ogsaa i Pers. T., 9 Rk. VI, 1933, 215-20); Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 143 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); L. Maaløe:

Assens gennem 700 Aar, 1936, 329, 352-53; H. Rostrup: Nyerhvervelser til Glyptotekets moderne Afd. 1931-36, 1937, 6-11; L. Rostrup Bøyesen i Tilsk., 1939 I, 373-74; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945; samme i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, Il, Februar 1945, 32-35; Henning Gran: Julius Middelthun, 146.

Jerichau, Emil Jens Adolf Baumann, 1890-1916, Maler. F. 12. Dec. 1890 i Roskilde, d. 16. Aug. 1916 i Paris, begr. i Hørsholm. Forældre: Maler Holger H. J. (s. d.) og Hustru. Ugift. Uddannelse: 2 Aar i Murerlære i Hjørring;

forb. til Akad. paa Tekn. Sk. i Kbh. 1906-08; opt. April 1909 som Arkitektelev; overgik til Malersk. Jan. 1910; Elev her til Maj 1913. Rejser: 1911 Tyskland (Riesengebirge); 1912 Sydfrankrig (Bormel); 1915 Sydfrankrig (Bormel, Bandol St. Cyr), Spanien (Toledo, Madrid); 1916 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914; Den frie Udst. 1917; Stockholm 1919 (Liljevalch); Moderne dansk Kunst 1925; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstværk 1941; Biennalen 1942; 18. Nov. Udst. 1945 (Mindeudst.); Sep.udst. 1916 (Den frie Udst., med Auktion), 1918 og 30 (Kunstfor.); 1919 (Kunstfor., Krietiania). Arbejder: Selvportræt (1910); Mødet i

Himlen (c. 1912); Guldfuglen (1912-13); Dante (1912-13); Gangen t$1 Golgatha (1914); Den hellige Georg og Drageløven (1914-15); Menneskene søger Varsler (Offerfesten), Opus I-III (1914-15, heraf Opus II i Kunstmus.); Parti af et Hus i Hørsholm (Kunstmus., købt 1938); Elskov (1915, Aarhus Mus.); Havguder (1915); Evas Skabelse (1915); Den store Kardinal (1915); 1 Cirkus (c. 1915, J. W. Larsøns Saml. i Fyns Stiftsmus.); Hæcuba (1916); Susanne i Badet (1916); har malet Landskaber bl. a. fra Sydfrankrig og Spanien og arbejdet med Raderinger, hvoraf et Udvalg er udgivet af Axel Salto i Klingens Mapper 1918.

Jens Adolf Jerichau var vor første Ekpressionist, endnu før Ekspressionismen ret satte ind hos os. Baggrunden for hans store allegoriske Kompositioner er æstetiske Speku-lationer og til Dels mystiske Forestillinger, en Digtning i Farve, i Formens Bevægelse i Billedrummet og i andre kompositionelle Værdier. De viser en tydelig Tilknytning til Vilh. Wanschers Fortolkning af den italienske Baroks store Stil, og personligt Samvær med Wanscher har sikkert haft megen Betydning for hans kunstneriske Udvikling. I sit korte Liv synes J. i sjælden Grad at have levet

Drømmerens Tilværelse i Fantasiens og de sublime Abstraktioners Skønhed, og han har

utvivlsomt mere end nogen anden vist sine Samtidige Vejen til den frie Personlighedsudfoldelse, som stiller sig suverænt og uden Hemninger over for Formsproget, og til Hengivelse i Kunstudøvelsens rent æstetiske Glæder. S.S-z.

Hovedstaden 22. Nov. 1914 (V. Wanscher); samme og V. Hammershøi i Kat. til Auktion 6. Marts 1919; Tidens Tegn 8. Dec. 1919 (Pola Gauguin); Berl. Tid 19. og 21 Aug. 191.6 (begge K. Flor); 26. Nov. 1918 (Th. Oppermann); 22. Dec. 1930 (K. Flor); B.T. 23. Dec. 1930 (O. V. Borch); Soc. Dem. 21. Dec,. 1930 (Pr. Wilmann); V. Wanscher: J. A. Jerichau (Vor Tids Kunst 2), 1931; Axel Salto i Klingen, Okt. 1917; Svend Rindholt i Saml., 1940,137-43; 8. Schultz i Danske i Paris, II, 1938 Nat.tid. 17. Sept. 1945 (samme); Kunst i Privateje, I-ITI, 1944-45; Franz von Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, V, 1946, 158-60.

Jerichau Baumann, Elisabeth Maria Anna (Lisinska), 1819-81, Maler. F. 27. Nov. 1819 paa Landstedet Jolibord ved Warszawa, d. 11. Juli 1881 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Kortfabrikant Philip Adolph Baumann og Johanna Frederikke Reyer. Gift 19. Febr. 1846 i Rom med Billedhugger J. A. Jerichau (s. d.).

Uddannelse og Rejser: Søgte efter kortere Ophold i Berlin videre Uddannelse i Diisseldorf (c. 1840-45) under skiftende Lærere; rejste 1845 til Rom, hvor hun blev gift og bosatte sig efter et Par korte Besøg i Danmark 1849; rejste siden meget i Europa og levede ofte i længere Perioder i Rom, adskilt fra sin Mand, med hvem hun dog stadig stod i venskabelig Forbindelse. Udstillinger: Düsseldorf 1844 (Debut); Charl. 1849-82 (31 G. m. 170 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 60, 66 og 70 (m. i alt 10 Arb.); Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udrkelser: Aarsmed. 1° 1858; Medl. af Akad. i Kbh. 1861.

Arbejder: Portræt af Frk. Emma Kraft og Portræt af Jens Adolf Jerichau (1846) (begge Kunstmus.); Danmark (1851, Glyptoteket, dep. i Carlsbergs Administrationsbygn.); Portrætter af Orla Lehmann (1848), Nath. Wallich, Meir Goldschmidt (1852) (alle Frborg); af Johanne Luise Heiberg (1852, Teatermus.); af Jens Adolf Jerichau (tilh. Udst. kom. ved Charl.); Husandagt (Aarsmed. 1858); Den saarede Soldat (1864) (erhv. af Kunstmus. 1866, dep. i Rigsdagen); H. C. Andersen læser for det syge Barn (1865); En Stranding under Brylluppet (forh. Johan Hansens Saml.); Marsk Stigs Døtre (1875); desuden Arb. i Kbst.saml., Kunstindustrimus., Museerne i Aarhus, Aalborg og Maribo samt i Nasjonalgall. i Oslo og i Nationalmus., Stockholm, Gøteborgs Kunstmus. og Mus. i Ddsseldorf.

Elisabeth Jerichau Baumann staar som en af Düsseldorfskolens mest fremtrædende Repræsentanter i dansk Kunst. Da den c. 20aarige polske Pige søgte Uddannelse i Düsseldorf, vakte hun hurtigt Opmærksomhed baade ved sin Skønhed og ved sin rige Begavelse. Her stod det saakaldte realistiske Historiemaleri i en livlig Blomstring, og med sit lette og flagrende Sind tilegnede hun sig hurtigt dettes Stil med dens varmt stemte Galleritoner. Hun fik Succes med sine polske Folkelivs- og Historiebilleder, ogsaa fordi Chopin havde bragt Polen paa Mode over hele Europa. I den i Danmark standende Strid mellem +de nationale* og +Europæerne* blev hun hurtigt en Forgrundsfigur i den sidste Gruppe. Ikke desto mindre søgte hun ihærdigt nationale Emner, men hendes Stil vedblev at være Düsseldorfskolens. 1851 udstillede hun sit kendte Billede +Danmark* og fik her gennem sin Sans for det aktuelle og Evne til at arrangere et levende Optrin en enestaaende Popularitet. Hun havde med denne Komposition, som var fremkommet i den psykologisk rigtige Tid, anslaaet de gængse Toner fra Fædrelandssangene. Som Modstykke malede hun efter 1864 den sentimentale Fremstilling af den saarede Soldat. Med en rastløs Energi rejste Elisabeth J. B. rundt i Europa, malede og skrev, og gennem hendes Skrifter (Ungdomserindringer (1874), Til Erindring om Harald Jerichau (1879) og Brogede Rejsebilleder (1881)) faar man det fulde Indtryk af hendes rige og facetterede Personlighed. H.M.

M. Müller: Düsseldorfer Kunstler, 1854, 315-17; Nicolai Bøgh: Elisabeth J: B., 1886; Fr. Bøgh i 111. Tid., 1867-68, 289-91, 297-99; sst. 1877-78, 353-54 og 1880-81, 533-35; Berl. Tid. 11. Juli 1881 (Nekr.); Dødsbo Auk.kat. 1881 og 83; John Paulsen: Nye Erindringer, 1901, 1-59; Emma Kraft: Brogede Blade, 1905, 274-80; L. Dietrichson: Svundne Tider, II, 1899, 268-79; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917, 137-43; Fanny Lewald: Romisches Tagebuch 1845-46, 1927; Roskilde Avis 17. Maj 1934 (Svend Leopold); Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-II, 1939-41; Else Kai Sass i Kvinden! Danmark, 1940, 708-12; Fyens Stiftstid. 1.Nov.1942.

Jerma, Paulus, - 1623 -, ~ Maler i Kbh., fik 1623 Betaling for Forgyldning og +Lakering* af 3 store Rammer til Salen paa Rosenborg, aabenbart efter Peter de Meyer d. Y. Han kaldes udtrykkelig Kontrafejer. Skal have tegnet Tekstilmønstre for Chr. IV.s Silkeværk (dog formentlig ikke - som en Tid antaget - Billedfremstillingerne i de store Duge paa Rosenborg og i Moskva). G.B.

Friis: Saml., 1872-78; Bernhard Olsen i T. f. Ind., 1902, 226-27; sst. 1913, 177; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 77, 245; Elna Mygdal i Fra Ark. og Mus., V, 1914, 488-99.

Jerndorff, August Andreas, 1846-1906, Maler. F. 25. Jan. 1846 i Oldenborg, d. 28. Juli 1906 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maler Just Ulrik J. (s. d.) og Hustru. Broder til Just J. (s. d.). Gift 27. Febr. 1875 i Roskilde med Betty Marie Charlotte Vilhelmine Matthison-Hansen, f. 25. Sept. 1856 i Roskilde, d. 30. April 1940 paa Fr.berg, D. af Komponist, Domorganist, Maler Hans M.-H. (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Fik sin første Undervisning hos Onkelen Just Holm; arb. 2 Aar som Elev og Medhjælper hos Chr. Hetsch; besøgte samtidig Tekn. Sk. og dimitt. herfra 1863 til Akad., som han forlod 1868 med Afgang; lille Guldmed. 1871; senere Elev af P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1875, 76, 77; Hjelmstjerne-Rosencrone 1878; ministeriel Rejseunderstøttelse 1893. Rejser: 1875-78 med enkelte Afbrydelser i Italien, Hjemrejse over Paris; 1882 Verdensudst. i Wien (s. m. Th. Bindesbøll) og Italien; 1893 til München for at studere Farveteknik (s. m. Viggo Pedersen). Udstillinger: Charl. 1866-1907 (39 G. m. 140 Arb.); Paris 1878; Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Chicago 1893; Den frie Udst. 1894-96; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904-05; London 1907; Jødisk Udst. 1908; Berlin 191011; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Sep.udst. i Kunstfor. 1889, 94 og 1908 (Mindeudst.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869; Eibeschütz' Pr. 1877 (halv Portion); Mention honorable, Paris, 1878; Udst.med. 1884; Sølvmed., Paris, 1900. Stillinger og Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1879-85; af Akad.s Plenarforsaml. 1884, af Akad.raadet 1887-93; konk. 1890 forgæves med Frants Henningsen om Akademiprofessoratet; Prof. 1901.

Arbejder. Landskabsbilleder: Landsbygade i Aagerup. Roskilde (1865); Parti fra Vordingborg, Gaasetaarnet (1868); Udsigt over Roskildefjord en klar Septemberdag (1872), Fra Aabredden. Motiv fra Aarhus (1873) og Solnedgang. Motiv fra Venedigs Havn (1879) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Sommerlandskab. Mølleengen ved Roskilde (1872-81); Strandparti. Vedbæk (1888, tilh. Kunstmus., dep. Aalborg Mus. ); Udsigt over Bugten . ved Båstad (1894, Hirschsprungs Saml.); Efteraar paa Heden (1895, Randers Mus.); Udsigt til Skålderviken ved Kullen (1896, Hirschsprungs Saml.). Bibelske Kompositioner: Den barmhjertige Samaritan. Karton (1871, lille Guldmed.); Episode fra Israelitternes Vandring i Ørkenen (1871) og Herren taler til Kain efter Abels Død (1874, Aarhus Mus.) (begge Konk.arbejder til Akad.s store Guldmed., ikke antaget); Syndfloden (malet i Rom 1877, Eibeschiitz' Pr.); desuden Alterbilleder bl. a. i Kirkerne i Avernakø, Vaabensted, Nykøbing M., S. Peders Kirke i Slagelse (1883) og S. Clemens Kirke i Skive (1899); 12 Apostle til Jesuskirken i Valby (1891). Portrætter Selvportræt (1864 og 1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Pastor L. H. Sohmidt (Neuhausens Pr. 1869); Partikulier Kuntze og Søn (1871, Hirschsprungs Saml.); Prof. H. Matthison-Hansen ved Orgelet (1872, mention honorable i Paris 1878, tilh. Kunstmus.); W. Marstrand (1872); J. D. Herholdt (1875) og J. Exner (1887) (tilh. alle Udst.kom. ved Charl.); Barneportræt af Anna Gøricke (Udst.med. 1884); Biskopperne H. O. C. Laub (1875) og H. J. Swane (1890) (begge Viborg Domkirke); Japetus Steenstrup (1885), Bryggerne J. C. Jacobsen (1886) og Carl Jacobsen (1893), Vilhelm Birkedal (1887), J. B. S. Estrup (1895), Prof. Julius Thomsen (1896) og Enrico Dalgas (1897) (alle paa Fr.borg); Prof. C. T. Barfoed (1886, Carlsberg Laboratoriet); Arkitekt Th. Bindesbøll siddende paa Kullen (1889); Officerportrætter fra 3-Aars Krigen og 1864: Claude du Plat (1885), F. v. Biilow (1890; Buste i Gips som Forarbejde hertil paa Koldinghus), Niels Chr. Lunding (1892) og Olaf Rye (1895) samt Admiral Niels Fr. Ravn (1898) (alle 5 Fr.borg). Dekorationsarbejder: Ledede 1878 og 1900-05 Restaurering af Constantin Hansens og Hilkers Dekoration paa Universitetet; fik kort før sin Død overdraget Arbejdet med Restaureringen af Sonnes Frise paa Thorvaldsens Mus., men naaede ikke at fas begyndt herpaa. Bogillustrationer m. m.: Romancer og Digte udg. af Chr. Richard (1882); Johs. Ewald: Liden Gunver (1884); Oehlenschläger: Aarets Evangelium (1884); Svend Grundtvig: Danske Folkeæventyr (1884); Fru Ingelils Døtre (1889, Originaltegningerne i Hirschsprungs Saml.); Holger Drachmann: Troldtøj (1889-90, s. m. Th. Bindesbøll og J. Skovgaard; Originalerne tilh. Nasjonalgall. i Oslo); desuden Forslag til ny 10-Kr.-Seddel (Forsiden) (1888, s. m. Th. Bindesbøll, ikke benyttet); Plakat til Raadhusudst. 1901; Bogbind til For. f. Boghaandværk o. a. (Tegn. i Kunstindustrimus.); har s. m. A. Clemmensen, Th. Bindesbøll, Brødrene Skovgaard m. fl. udført Lertøj i Utterslev omkr. 1885-87 (Arb. i Kunstindustrimus.) - Tegn. og Grafik i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.

Jerndorff tilhørte den Kreds af Malere, hvis kunstneriske Udvikling faldt i 70'erne, umiddelbart før den franskpaavirkede Naturalismes Gennembrud, og han blev saaledes som Maler ingen Banebryder, men fortsatte med Finhed og Dygtighed Traditionen. Han stod især Otto Haslund, Brødrene Skovgaard og Th. Bindesbøll nær, men havde ogsaa Føling med radikale Kredse, idet han 1880 var med til s. m. L. Tuxen og F. Schwartz at oprette det Malerakademi i Søkvæsthuset, der blev en Forløber for De frie Studieskoler. Som Maler var hans Omraade først og fremmest Portrættet. Han viste her tidlig Modenhed i det indtagende Portræt af Partikulier Kuntze og Søn (1871) og det udtryksfulde Portræt af Svigerfaderen Hans Matthison-Hansen ved Orgelet i Roskilde Domkirke (1872), et af de faa danske Billeder, der vandt Anerkendelse i

Paris 1878. En Række Bestillingsarbejder fulgte, og de kunde ofte præges af Tørhed, om end de viste et indtrængende Studium. I Fr.borgmuseets fantasifulde Portrætter af Officererne fra 3-Aars Krigen og 1864, Claude du Plat, General Bülow Oberst Lunding og General Rye, har han ved selve Kompositionens Fasthed og den karakterfulde Linievirkning givet Billederne en naturlig Patos, der føles fri for al Svulstighed. De store Kompositioner blev aldrig J.s Sag, og den Række bibelske Kompositioner, han malede til Dels som Guldmedailleopgaver til Akademiet, viser en tør akademisk Malemaade forenet med en ubehagelig drastisk Følsomhed i

Skildringen. Mest umiddelbart og inspireret har J. derimod arbejdet med Landskabet og Illustrationskunsten. Her lægger hans lyriske Egenskaber sig for Dagen og Sansen for det romantiske og fantasifulde. Hans smaa Landskaber er intime Studier, der kan minde om baade P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn, men som rummer en personlig Friskhed i Opfattelsen, der giver dem en selvstændig Plads i vor Landskabskunst. Ved Midten af 80'erne tog J. sammen med sine Kunstnerkammerater den dekorative Kunst op bl.a. i Tilknytning til den nyoprettede Dekorationsforening. Det var føret og fremmest Keramikken, man arbejdede med i Fællesskab, men ogsaa inden for Boghaandværket og Bogillustrationen satte dette nære Samarbejde Frugt.

Hovedværket her var Troldtøj (1889-90), som opstod under gensidig Paavirkning mellem

Joakim Skovgaard, J. og Bindesbøll. Det var J.s mærkelige og fantasifulde Havfrue, der kom frem i Juleroser 1887, som oprindelig skal have givet Ernst Bojesen Ideen til Udgivelsen af Værket. M.B.

'Breve i Det kgl. Bibl. - Dagsavisen 21. Dec. 1881 og Pol. 22. og 28. Nov. og 3. Dec. 1889 (alle Karl Madsen); 29 Juli 1906 (E. Hannover); 19. Okt. 1908 (N. Lützhøft); Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 180-82; Karl Madsen i Kunstbl., 1888, 212-13 (Tikronesedlerne); samme 1 T. f. Kunstind.,1888, 150-51; samme i III. Tid., 1900-01, 779-82; Knud Søeborg i Kunst, III, 1901; Helmer Lind i 111. Tid., 1905-08, 645-46; H. Chr. Christensen: Aug. Jerndorff 1846-1906. Fort. over hans Arbejder, 1906; F. Hendriksen i Bogvennen, 1907-10, 37-41; samme: Mennesker og Oplevelser, 1910, 2. Udg. 1932; Kristian Zahrtmann. En Mindebog ved F. Hendriksen, 1919; Karl Madsen i Jul i Roskilde, III, 1927, 5-8; En dansk Kunstnerkreds, udg. af F. Hendriksen, 1928; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk, 1949.

Jerndorff, Just Carl Poul William, 1841-87, Xylograf. F. 16. Nov. 1841 i Oldenborg, d. 28. Nov. 1887 i Holte, begr. i Kbh. (Holmens). Broder til August J. (s. d.). Ugift.

Just Jerndorff kom i Lære hos Tømrermester Blom i 2 Aar som Foruddannelse til Arkitekt og besøgte Akad. 1858-65, hvor han bl. a. gennemgik 1. og 2. Bygn.kl. Da Sygdom gjorde ham uskikket til Arkitektvirksomhed, forsøgte han sig 1865-72 som selvstændig Fotograf i Kbh. og lærte sig derpaa Træskærerkunsten hos F. Hendriksen. Hans Sygdom og tidlige Død forhindrede nogen større Udfol-

delse, og han gik i Slutn. af 1870'erne over til Kunstdrejeriet, men han har dog skaaret en-

kelte gode Træsnit, saaledes efter Tegning af Broderen August J. H.S.H.

F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932; samme: En Kunstnerkreds, 1928.

Jerndorff, Just Ulrik, 1806-47, Maler. F. 30. Dec. 1806 i Kbh., d. 27. Okt. 1847 i Oldenborg, begr. sst. Forældre: Klokker ved Holmens Kirke Peder Lund J. og Catharine Cæcilie Holm. Gift 1. Jan. 1841 i Kbh. med Nancy Caroline Jones, f. 8. Maj 1809 i Kbh., d. 7. Febr. 1877 sst., D. af Tehandler William J. og Caroline Annine Kietz.

Uddannelse: Kom i Malerlære hos Malermester Barnel 1821 og blev Svend; besøgte derefter Akad. fra Jan. 1823 og rykkede op i Modelkl. 1830; Ø 1834-37 en aarlig Understøttelse pas 100 Rdl. for hos J. P. Møller at lade sig uddanne som Malerirestaurator. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1837-38. Rejser: 1838-40 Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1833-40 (6 G. m. 17 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Parti ved Ordrup Krat; Udsigt fra Munkevang over Fr.borg (tilh. Kunstmus., dep. pas Amalienborg); En Gruppe Elmetræer (1832); Møntbroen, Fr.borg; Portræt af Fru Wahlbom (forh. Joh. Hansens Saml.); af Jørgen Peter Bloch og af Ida Bloch, f. Weitzmann (begge c. 1828).

Det er betegnende for Just Jerndorffs Kunst, at et af hans Billeder, Møntbroen, Fr.borg, i en lang Aarrække har gaaet for at være et Arbejde af hans gode Ven Købke. Hans mindre Arbejder udmærker sig ved det samme indtrængende og trofaste Naturstudium som Købkes og viser den samme dybe Respekt for og Indlevelse i Naturen. Han arbejdede meget med Maleriets Teknik og blev især gennem Elevforholdet til den berømte Restaurator Metzger i Florens en god Restaurator. I Kbh. aflagde han efter Hjemkomsten Prøve paa den Færdighed, han havde opnaaet, anbefaledes til Storhertugen af Oldenborg og ansattes hos denne som Restaurator og senere Hofmaler (1844). Hans Enke bosatte sig i Kbh. med Sønnen August Jerndorff. H.M.

L. Starklof: J. U. Jerndorff. Ein Karakterbild, Oldenburg 1847 (forkortet Oversættelse i Selmers Nekrolog, 1, 1849, 1-23); Karl Madsen i K. Aa., 1914, 27, 29; H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danmark, 1935.

Jerndorff, Povl, 1885-1933, Maler. F. 31. Dec. 1885 i Kbh., d. 8. Nov. 1933 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Maler August J. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 15. Maj 1914 i Kbh. med Maler Lisbeth (Lissen) Ewald (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 1. Febr. 1930 i Kbh. med Gudrun Elisabeth Margrethe Rasmussen, f. 4. Dec. 1901 i Kbh., D. af Maskinmester Rasmus Frederik R. og Karen Olivia Margrethe Rasmussen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Harald Foss' Tegnesk. og Tekn. Sk.; opt. paa Akad.. Okt. 1904; Elev til Foraaret 1910 under Frants Henningsen og Viggo Johansen; deltog en Sommer i Freskoudsmykningen af Viborg Domkirke under Joakim Skovgaard. Stipendier: Bielke 1911, 12; Raben-Levetzau 1913, 21, 26; Akad. 1914, 15; Zach. Jacobsen 1924; Zahrtmann 1927. Rejser: 1907 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Charl. 1911-18 (7 G. m. 17 Arb.); Den frie Udst. 1920-22; Forum 1929; Sep.udst. 1915 (i Den frie Udst., bl. a. s. m. Joh. Th. Skovgaard, Lissen Ewald og Georg Jacobsen), 1919 (Febr.- s. m. Lissen Ewald og Alice Wallén; Okt.: Auk.udst. i Den frie Udst. s. m. Lissen Ewald og Asger Bremer), 1921, 31, 33, 34 (Kunstfor.). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1914.

Arbejder: Selvportræt (1910, forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Redaktør Emil Høffding (1911); Loke og Sigyn (1914, Eckersbergs Med.); Landskab med Mølle (1914, Malmø Mus.); Livets Skabelse. Komposition (1917); Havfrue (1917); Paris' Dom (1918); En Kampscene fra Iliaden (1919-20); Glucks Orfeus (1919); Venus' Fødsel (1919); Don Quixote vender hjem fra sin første Rejse (1920); Tidlig Morgen (Figurstudie, 1928); Figurudkast (1928, Maribo Mus.); Sakuntala (1930); Kvindehoved (1932); Skæbner (1933); har desuden malet en Del Landskaber, især Studier fra Sverige; udst. 1922 Keramik.

Ligesom sine nærmeste Akademikammerater blev Povl Jerndorff i de unge Aar tiltrukket af Barokkens Figurmaleri og kompositionelle Problemer, som Vilh. Wanscher henviste til. Han blev det stærkere end nogen anden, satte sig store Maal og tumlede med bibelske og mytologiske Motiver i stort Format. Vistnok gennem Kubismen førtes han en Overgang ind paa Spekulationer over en konstruktiv Opbygning af Billedkomposition, som han ikke magtede, og som for en Tid slog ham ud. Hans Udstilling 1931 viste imidlertid en Tilbagevenden til de oprindelige Maal og Emnekredse under et personligt frigjort Formsprog, væsentlig i Studiehoveder og store Figurudkast. De havde Barokkens Fart og Voldsomhed i Anslaget og dens Trang til monumental Form. Lys og Farve modellerede Formen op til en Symfoni af Plastik og Bevægelse, og hans Patos føltes som en Personligheds-Udløsning. I Modsætning til den dramatisk bevægede Figurstil stod en Række amaa Landskaber som fine Stemningsbilleder, udsprungne af kontemplativ Fordybelse i Naturindtryk.

S.S-z.

H. Chr. Christensen: Povl Jerndorff. 15 Billeder efter Malerier og Tegninger, 1918; Pol. 28. Febr. 1915 og 5. Okt. 1931 (begge K. Pontoppidan); 10. Nov. 1933 (Stefan Viggo Pedersen); 14. Nov. 1933 (Chr. Rimestad); København 14. Febr. 1919 (Rik. Magnussen); Skønvirke, 1920, 36-38 (N. Liitzhøft); Dag. Nyh. 6. Okt. 1931 og 10. Nov. 1933 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 9. Nov. 1933 (O. Nygaard); Berl. Tid. 6. Okt. 1931 (K. Flor); 25. Okt. 1933 (H. Rostrup); 26. Okt. 1933 (L. Swane); 29. Okt. 1933 (E. Locher Thalbitzer); 9. Nov. 1933 (K. Flor); Svend Rindholt i Saml., 1940, 137-43.

Jerne, Tjek, 1910-45, Maler. F. 26. Sept. 1910 i Tjekoslovakiet, d. 30. Okt. 1945 i Kbh., Urne paa Garnisons Kgd. Ved Daaben Vahlowa, Ilse. Fader: Ingeniør Wahl. Gift 7. Maj 1935 i Kbh. med Læge Niels Kai J., f. 23. Dec. 1911 i London, S. af Dr. techn. h. c. Hans Jessen J. i Holland og Else Marie Lindberg.

Uddannelse og Rejser: Akad. 1932-35 under Kræsten Iversen samt 1936-37 farvetekn. Laboratorium; Eft.sem. 1942 Elev paa Akad.s Freskosk. under Elof Risebye. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1941, 44; Akad. 1945. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-34 (som Ilse S. Wahl), 1937-44; Charl. 1941-45; Charl. Eft. 1944, 48 (Mindeophængning); Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Sep.udst. i Kbh. 1939, 45.

Arbejder: Solsikker (1933); Acaciavej (1934); Kvinde, Stol, Seng (1938, Skitse); Pige i Have (1940); Sovekammeret (1941); Studerende ved Petroleumslampe (1941); To Piger ved et Bord (1942); Dame i blaat (1942); Siddende Pige i rød Bluse (1943); Figurkomposition (1944); Kvinde ved Toiletbord (1944); Pige i blomstret Kjole (1944); har i øvrigt udæt. Akvareller, arbejdet en Del med Keramik (Kakkelmalerier) og Glasmaleri samt illustreret: Blomsterbogen. Vers af Brinek Hilligsøe, 1944 og Frederik Nygaard: Besøgstid (1944).

Som ganske ung maatte Tjek Jerne søge Helbredelse ved Kurophold i Davos, kom derfra til Geneve, hvor hendes første kunstneriske Forsøg, mest Blomsterbilleder, vakte Opmærksomhed. 20-aarig kom hun efter Rejse i Frankrig og Holland til Danmark. Her hjemme gjorde hun sig først bemærket med sine Majolica-Kakkelmalerier. Det blev siden hen Maleriet, der fortrinsvis optog hende, Oliebilleder og Akvareller. Hun malede Figurmotiver og Landskaber og havde et særligt Instinkt for Farven. Ved sit Sinds Aabenhed og Impulsivitet formaaede hun at præge sine Arbejder gennem kraftige og udsøgte Klange. Det drømmende og erindrende

Element, der især karakteriserer hendes Ungpigeskikkelser, er af væsentlig Betydning for hendes Kunst, der vel ikke naaede sin fulde Afklaring, men som rummer en egen broget og moderne Æstetik, præget af hendes Søgen mod Farveindtrykkets Rigdom og Skønhed. J.Z.

Ekstrabl. 29. Nov. 1939 (Int.); Nat.tid. 12. April og 2. Nov. 1945 (begge J. Zibrandtsen); Arthur (3. Hasse: Danske Exlibris 1942; J. Zibrandtsen i Nyt. T. f. Kunstind. 1940, 22-23.

Jersild, August Julius, 1846-1920, Maler. F. 14. Dec. 1846 i Kbh., d. 23. Maj 1920 sst., bisat sst. (Holmens Kirkes Krypt). Forældre: Vekselerer Peter Christian J. og Christiane Marie Høyen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst.; beg. 1864 sin Uddannelse paa Akad. som Arkitekt, men gik 1868 over i Tegne- og Maleklasserne; forlod Akad. 1873. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1882; Charl. 1883-1901 (17 G. m. 19 Arb.); For. f. nat. Kunst 1921 (Mindeudst.).

Arbejder: En lille Pige i Færd med at male Kaffebønner ved et Bord, hvorpaa er henlagt

Grønsager og Køkkentøj (udst. 1882); Studie af en gammel Mand (1900, forh. Joh. Hansens

Saml.); Lille Pige med Tørklæde, Gult Interiør, Kvindeportræt og Sommerdag paa Landet

(alle Horsens Mus.); Interiør fra S. Peder i Næstved (Tønder Mus.); S. Olai Kirke i Helsingør. Red.