Weilbachs Kunstnerleksikon K

Kaalund-Jørgensen, Martin, f. 1889, Maler. F. 29. Marts 1889 i Lime, Nørup Sogn. Forældre: Lærer, senere i Vrigsted Anders Jørgensen og Marie Sophie Erikmine Erichsen. Navneforandring 31. Juli 1928. Gift 1. Marts 1921 i Horsens med Hilda Jenny Rasmussen, f. 5. Jan. 1896 i Vestbirk, D. af Snedker- og Tømrermester Anders R. og Maren Baggesen.

Uddannelse: I Malerlære 1904-09; blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Okt. 1910 i Malernes Forb.kl.; besøgt Akad. 1910-14 (7 Sem.) under L. Tuxen og P. Rostrup Bøyesen; 1909-14 Assistent ved Nationalmuseet ved Restaurering af Kalkmalerier i Kirkerne. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1915 Italien; 1921 Frankrig (Paris); 1929 Holland; 1936 Norge; 1938 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17, 19, 22, 24-28, 31-34, 36, 41; Jyske Malere e. 1919-21; Frie jyske Malere 1922, 24-27, 32, 34; Jydernes Udst. 1940; Fyens Forum 1936, 40; Kulingen 1944; Den uafhængige 1944-46; Charl. 1945-47; Sep.udst. 1915, 16, 25, 29, 35, Dec. 48 - Jan. 49.

Arbejder: Anders Vrigsted (1913, Silkeborg Mus.); Landsbyen Skovsgaard, Vendsyssel (1914) ; Husmandskone (1916) ; Klosterhaven i Mariager (1916, Silkeborg Raadhus); Vinterbillede. Vestbirk (1916, Silkeborg Mus.); Slotsruin i Chevreuse (1921); Kirsten paa Skrænten, Refsnæs (1931); Gruppebillede (1934); Østerlars Kirke (1938); Musikhuset ved Sorgenfri (1945); Portrætter af Johan Skjoldborg (1923), J. Jensen-Klejs (1925, Landstinget), Richardt Gandrup (1930), Jørgen Bukdahl (1930), Th. Stauning (1939, Sønderport, Silkeborg), Højesteretsdommer Jesper Simonsen (1944); Arbejder i Silkeborg Raadhus og i Sønderport, Silkeborg.

Et djærvt Syn paa Landskabet og Mennesket kendetegner Kaalund-Jørgensens Produktion, der under Paavirkning af Fynbo- og Grønningen-Naturalismen er forankret i en bred Malemaade, hvori hans tilforladelige jyske Malersind har fundet Udtryk. En vis Ujævnhed i Afbalanceringen af Billedets Dele har fulgt hans Landskaber, der kan svinge fra overfladisk Almindelighed til livfuld Sammensmeltning af Naturindtryk og Billedform. Tydeligst har hans Evners Særpræg manifesteret sig i nogle velkomponerede Figurgruppebilleder fra Familielivet og i en Række Portrætopgaver, over for hvilke han har indstillet sig friskt og med fintmærkende psykologisk Sans har ladet Farven og Penselstrøget understrege Karakteristikken. Som Eksempel paa hans Portrætkunst kan fremhæves det festligt blussende Billede af Forfatteren Jørgen Bukdahl, hvis godmodigt-aggressive Personlighed er indkredset ad inspireret malerisk Vej.

Pr. W.

Ekstrabl. 30. Marts 1929; 3. Dec. 1935; Pol. 2. April 1929 og 4. Dec. 1935 (begge K. Pontoppidan); B. T. 9. April 1929 (Houmark); Soc. Dem. 2. Dec. 1935 (Pr. Wilmann).

Kaas, F., - 1747 -, Kobberstikker-Dilettant.

Elev af Jacob Fosie. 3 af dennes 32 Raderinger dedicerede til Suhm (1747) er sign. F. Kaas. I Kbst.saml. tillige et Prospekt af Kolosseum og Vestatemplet; endnu to Smaaprospekter i Kbst.saml. synes at maatte tilskrives ham. K. er antagelig identisk med Kaas, Frederik, Kaptajnløjtnant i Flaaden, døbt 20. Juni 1730 i Kbh., d. 10. Sept. 1759 i Ostindien, S. af Admiral Ulrich K. og Mette Sørensdatter Mathiesen. Ugift. H.D.S.

Krotin, 1889; Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Kaastrup, Vagn, f. 1903, Arkitekt. F. 15. April 1903 i Odense. Forældre: Manufakturhandler Ludvig Peter Christian K. og Valborg Madsen.

Uddannelse: Student 1921; Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1923 og Elev her til 1926; derefter paa forsk. Tegnestuer; dannede 1934 s. m. Ivar Bentsen, Edv. Heiberg m. fl. Kooperative Arkitekter, Samarbejdet opløst 1938; Konduktør for Vilh. Lauritzen ved Kastrup Lufthavn 1938-40; derefter selvstændig Virksomhed. Udstillinger: Charl. 1937, 42; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Kunstn. Eft. 1936. Stilling: Leder af Fællesorganisationen af almennyttige Boligselskabers Beregningskontor 1945-46.

Arbejder: Som Parthaver i Kooperative Arkitekter til. a. Blidah, Blidahpark 1-5, 37, 2, 34-44, Phistersvej 2, Strandvej 215 (193435), Klampenborghus, Dyrehavevej 7-17 (1936), Degnegaarden, Præstelængen 1-29, Skoleholdervej 39-45, Smedetoften 16-38 (1936-37), Haunstrupgaard, Næstvedgade 1543, Jens Munks Gade 2-24 (1937-38) samt Enighedslund, Vesterbro 1-15, Aalborg (1938); har selvstændigt opført Blok 7 og 8 i Bispeparken, Jacob Lindbergs Vej 2-10, Bispeparken 5-22 (1940-41). Projekter: Politikens Konk. om Smaahuse (3. Pr. 1931) ; Dagens Nyheders Konk. om Eenfamiliehuse (1. Pr. 1932); Socialt Boligbyggeris Konk. om Boligtyper (3. Pr. 1937) ; Bebyggelsesplan til Bellahøj for Kooperative Arkitekter (1934) og Plan til Regulering af Skovshoved By (1935-36). Litterære Arbejder: Har skrevet Artikler bl. a. til Information om Byplanlægning og lign. Spørgsmaal

samt udg. Bogen: Hvis man vil holde styr paa befolkningen (1949). H.E.L.

Ark. U., 1933, 13-14 (Eenfamiliehus); 1935, 183 (Klampenborghus); 1937, 70 (Etagehus, 3. Pr.); 1938, 25 (Konk.); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1942, 140-48 (Bispeparken); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 18 (Regulering af Skovshoved), 68-75 (Bispeparken).

Kabell, Ludvig Christian Brinck-Seidelin, 1853-1902, Maler. F. 21. Juli 1853 i Vejlby ved Grenaa, d. 1. Febr. 1902 i Fredensborg, begr. i Asminderød. Forældre: Sognepræst, sidst i Nestelsø og Mogenstrup, Petrus K. og Christiane Kirstine Henriette Brinck-Seidelin. Gift 20. Aug. 1887 i Hillerød med Baronesse Rudolphine Wedell-Wedellsborg, f. 8. Juli 1856 paa Holckenhavn, d. 4. Febr. 1920 i Fredensborg, D. af Skovrider, senere Overførster, Hofjægermester Baron Frederik Julius W.-W. og Baronesse Marie Frederikke Caroline Holck.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Akad. Dec. 1872 -April 1878, Jan.-April 1880; desuden en Tid Elev af P. C. Skovgaard. Stipendier: Akad. 1886. Rejser: Okt. 1880 - Maj 1881 i Paris; 1886 Italien og Tyrol. Udstillinger: Dec.udst. 1877; Charl. 1878-1902 (22 G. m. 94 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901; For. f. nat. Kunst 1926; Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1901 (s. m. Ludovica Kabell-Rosenørn); 1902 (For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1881; Neuhausens Pr. 1883; Aarsmed. 1° 1895.

Arbejder: Marklandskab i Sydsjælland med store Skymasser (Sødrings Pr. 1881); Junidag. Toxværd ved Næstved (Neuhausens Pr. 1883; forh. Maribo Mus.); Sommeraften fra Egnen ved Fredensborg (1891-93, Aarhus Mus., dep. Kriminaldommeren); Klar Vintermorgen. Fredensborg (Aarsmed. 1895); Fra Vejen gennem Landsbyen (Kunstmus., erhv. 1896; dep. i Reykjavik); Naar Aftenklokkerne ringe (Ribe Mus., erhv. 1901); Kastellet ved Rønne (udst. 1902, Bornholms Mus.); har s. m. Erik Henningsen illustreret Johannes Paludan-Mullers Digtcyklus: Idyller fra det daglige Liv (1892); repr. i Kbst.saml.

Ludvig Kabell fortsatte Traditionen fra den nationale Landskabskunst, først og fremmest fra P. C. Skovgaard, hos hvem han malede et Stykke Tid. Men han var vegere i sin Opfattelse af Landskabets Linier og lagde stærk Vægt paa det poetiske Stemningsindhold. Størst malerisk Værdi har hans mindre Friluftsarbejder, der viser en nænsom Iagttagelse af Valørerne. Han har her arbejdet mere uhemmet end i de større Landskaber, hvor Atelierpræget er fremtrædende. Maleren Karl Jensen var hans nære Ven i Ungdomstiden, og de var paa mange Maader beslægtede i deres Kunst, men de svigtede i nogen Grad det Studium af Lysets og Farvens Sammenspil, der var saa lovende anslaaet i deres tidlige Arbejder. Hvad der imidlertid gør mange af Kabells Landskaber umiddelbart indtagende, er den ægte lyriske Naturfølelse og hans Sans for Lysets rolige og sluttede Virkning i Billedrummet. H.M.

Pal. 16. Febr. 1901; Taler ved Landskabsmaler L. K.s Begravelse i Asminderød Kirke, d. 7. Febr. 1902; Otto P. Balle i 111. Tid., 1901-02, 298-99; H. Kaarsberg: Memoirer, I, 1921, 67; N. Lytzhøft i Saml., 1927, 145-50; Fort. over de Dødsboet efter Enkefru Rudolphine Kabell tilh. Malerier m. m. af Ludvig Kabell o. a., 1920; København 26. Sept. 1920 (Rik. Magnussen); Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

Kabell-Rosenørn, Ludovica Nicolette, 1857-1918, Maler. F. 17. Febr. 1857 i Vejlby ved Grenaa, d. 5. Aug. 1918 i Jyderup, begr. paa Fr.berg. Søster til Maler Ludvig Kabell (s. d.). Adopteret af Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Minister, Overpræsident Ernst Emil Rosenørn og Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin. Ugift.

Uddannelse: Begyndte først sent at male og fik Undervisning hos Emmy Thornam og hos Broderen Ludvig Kabell; var i Paris Elev af Madeleine Lemaire. Rejser: Paris 1904 og fig. Aar; senere Cannes. Udstillinger: Charl. 1896-1918 (22 G. m. 58 Arb.); Kunstn. Eft. 1905 og 09; Sep.udst. 1901 (s. m. Ludvig Kabell) og 1908 (s. m. Henrik Jespersen).

Har især malet Blomsterbilleder og arbejdet med Porcelænsdekoration. D.He.

Kakuajik, se Kârale.

Kalckar, Isidor (Isak), 1850-84, Maler. F. 7. Sept. 1850 i Kbh., d. 4. April 1884 sst., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Silke- og Klædehandler Marcus (Mordechai) Nathan K. og Helena Hartwig. Ugift.

Uddannelse: Besøgte som Handelslærling Tekn. Sk., hvorfra han dimitt. Okt. 1872 til Akad.; Elev her til 1877. Rejser: 1879-82 England. Udstillinger: Charl. 1877-81 (5. G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Porten ved Rysensteen, Tegn. i Bly (1874, Øregaard Mus.); Ved Aaen, Tegn. i Sepia (1877, forh. Kunstfor.); Et Kystparti (udst. 1878) og Vinterlandskab (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Ruin, Tegn. (1879, Kbst. saml.); Opkørsel til en gammel Gaard (udst. 1879, erhv. af Aalborg Kunstfor.); Ved et Huggehus (udst. 1879, erhv. af Randers Kunstfor.); Arkitektur- og Landskabsstudier fra England; specielt Essex (udst. 1880-81); Malersalen paa det gl. Kgl. Teater (Tegn., Teatermus).

Ernærede sig under Englandopholdet som Illustrator ved engelske Blade. Red.

Kalleberg, Andreas Dobert, 1772-1827, Arkitekt. F. 15. Okt. 1772 i Kbh., d. 9. Nov. 1827 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Modellerer ved Porcelainsfabrikken Geert Nielsen K. (sal.) og 1. Hustru. Gift 7. Nov. 1813 i Kbh. med Johanne Elisabeth Petersen, f. c. 1792, d. 15. Maj 1862 i Kbh., D. af Eddikebrygger Jeppe P. og Anna Dorthea Jørgensen.

Uddannelse: Lærte Tømrerhaandværket og gennemgik Akad.; vandt den lille Sølvmed. 1794, den store 1796 og den lille Guldmed. 1799 (Et Søkadetakademi). Rejser:1804-07 S. m. Arkitekt J. L. Thrane til til Italien, hvor de i Rom kom til at staa Thorvaldsen nær. Udstillinger: Charl. 1807 (En Concertsal) og 1824 (Prospekt af Colonnaden). Embeder og Hverv: Bygningskonduktør ved Chr.borg 1820.

Kalleberg forsøgte 1810 at blive agreeret, men hans Tegning: Et Forum for Kong Frederik VI blev forkastet. 1811 søgte han en ledig Lærerstilling ved Akad., men fik den ikke, ej heller blev han 1819 Stiftskonduktør i Aalborg, skønt Akad. anbefalede ham +som en ved Reiser, dannet, saare kyndig, smagfuld og praktisk brugbar Artist*. I Stedet ernærede han sig som Tømrermester, indtil C. F. Hansen 1820 ansatte ham som kgl. Bygningskonduktør ved Chr.borg. 1823 søgte han at blive Bygningsinspektør i Slesvig og 1826 at blive

Slotsbygningsforvalter, men opnaaede ingen af disse Stillinger. S.L.

Utr. K. - Fr. W Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 97 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Pers. T., 11. Rk. IV, 1943, 22, 104; Else Kai Sass i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1947, 78, 80, 81.

Kalleberg, Geert Nielsen, - 1763 -1811, Bhgr. D. 3. Juni 1811 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med Regine Kirstine Olsdatter, f. c. 1741, begr. 3. Febr. 1788 i Kbh. 2° med Anna Marie Poller, f. c. 1749, d. 2. Jan. 1817 i Kbh.

Besøgte Akad. 1763-77 og fik her særdeles rosende Omtale. Ansat som Billedhugger ved

Orlogsværftet. 1779 til sin Død Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han if. en

Erklæring fra 1795 forfærdigede +de fleste Figurer og Facons*; Modellørmærket K i en

Række Vaser, Figurer etc. fra Fabrikken tør saaledes sikkert i flere Tilfælde tydes som

Kalleberg. En anden, samtidig Karakteristik nævner, at +Kendskab til Kunst fattes ham,

og hans Kopier er døde Legemer...* Denne Kritik synes noget haard, hans sign. Tegninger

viser en fin og sikker Formsans. I Tiden mellem 1778 og 81 udførte K. nogle Spejlrammer i Træ til Holsteinborg, maaske efter Tegning af G. E. Rosenberg. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 99-100; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik,1938; Bredo L. Grandjean i hyt. T. f. Kunstind., 1946, 186; samme: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 21.

Kalmeyer, Jacob Mathias, 1802-83, Maler. F. 30. Okt. 1802 i Frederikshald, d. 3. Aug. 1883 i Kristiania, begr. sst. Forældre: cand. theol., Lærer Carl Koch Calmeyer og Sebastine Mechlenburg. Gift 8. Sept. 1833 i Bergen med Anne Bernthine Lambrechts Olsen, f. 14. April 1810 i Bergen, d. 15. Juli 1853 i Holmestrand, D. af Arbejdsmand Absalon O. og Inger Johnsdatter.

Uddannelse: Nævnes 1822 som Elev af Akad. i Kbh. og C. W. Eckersberg; kopierede s. A. Billeder efter Hackaert og Ruisdael; studerede 1830-31 under J. C. Dahl i Dresden. Rejser: Omkr. 1822 i Kbh.; 1830-31 Dresden; fra 1834 til Slutn. af 1830'erne i Kbh., derpaa i Holmestrand ved Bergen og efter Ophold i

Stockholm atter en Aarrække i Kbh., fra 1858 el. 59 til sin Død bosat i Norge. Udstillinger:

Charl. 1823, 26, 34-35, 54-55. Red.

2 Breve i Det kgl. Bibl.

Kamban, Janus, f. 1913, Bhgr. F. 10. Sept. 1913 i Thorshavn. Forældre: Kommunelærer Hans K. og Maria Ziska. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. Sept. 1932 i Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank; Afgang Jan. 1940. Stipendier: Ronge 1937, 39; C. C. Hall og Hjelmstjerne-Rosencrone 1937; Bielke 1940. Rejser: Paris, Florens, Oslo, Stockholm. Udstillinger: Charl. 1935, 38-41; Kunstn. Eft. 1938-39, 41; Koloristerne 1943-45; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1935.

Arbejder: Portrætstatue (Neuhausens Pr. 1935); Led af en færøsk Dans (brændt Ler, 1938); Buste af Digteren H. A. Djurhuus (1941); Kvindetorso (1941); Pigebørn (Figurgruppe, 1944); Buste af en ung Pige (1945).

Red.

von Kamphüsen, Gotfriedt, se Camphuysen, Govert Dircks.

Kampmann, Christian Peter Georg, f. 1890, Arkitekt. F. 31. Aug. 1890 i Kbh. Forældre: Arkitekt, senere Bygningsinspektør, Hack K. (s. d.) og Hustru. Broder til Hans Jørgen K. (s. d.). Gift 2. Marts 1921 i Kbh. med Kirsten Bergsøe, f. 9. Aug. 1897 paa Fr.berg, D. af Postekspedient, senere Overpostinspektør Jørgen B. og Louise Alvilde Brummé.

Uddannelse: Student 1908; opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang Jan. 1918. Stipendier: Akad. 1919, 26; Theophilus Hansen 1925. Rejser: 1920 Italien; 1927 Grækenland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918, 21, 24, 26, 32, 43; Brooklyn 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1918.

Arbejder: Restaurering af Astrup Præstegaard (1915, C. F. Hansens Pr. 1918) ; Medhjælper hos Faderen ved Politigaarden i Kbh. (1918-20); Toldkammerbygn. i Silkeborg (1920, s. m. Faderen) og i Æbeltoft (1921, s. m. Faderen); Villa, Stægers Allé 21, Fr.berg (1924, præmieret); Statsskolerne i Viborg og Randers (1925, Hovedtegn. udarbejdet under Faderen Hack K., Detailtegn. og Opførelse s. m. Johs. Frederiksen); Projekteringen af Teheran Banegaard (1935, s. m. K. Seest); Dagmarhus og Dagmarbiograf (1939, s. m. H. Dahlerup Bertelsen); Funktionærboliger i Kastrup for Det danske Luftfartselskab (1948, s. m. Edv. Thomsen). Projekter: Feriehuse (1. Pr. 1916); Forslag til Ordning af Arealet om Aarhus Domkirke (1918, 4. Pr.); Krematorium paa Fr.berg (4. Pr. 1926, s. m. H. J. Kampmann).

Red.

Arch., 1916-17, 68 (Feriehuse); 1917-18, 301-05 (Arealet omkr. Aarhus Domkirke); 1918-19, 328-29 (Sommerhuse i Asserbo); 1923, 90 (Kakkelovn); 1924, 84 (Opmaaling af Astrup Præstegaard); 1925, 181 Stægers Allé 21); 1926, 432 (Krematorium paa Fr.berg), 469-80 (Statsskolerne i Viborg og Randers); Ark. M., 1942, 57-68 (Dagmarhus); Ark. U., 1949, 25-26 (Funktionærboliger i Kastrup); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modero Danish Arehitecture, 1927; Bygge-Forum, 1939, 236-41.

Kampmann, Hack, 1856-1920, Arkitekt. F. 6. Sept. 1856 i Æbeltoft, d. 27. Juni 1920 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Sognepræst, sidst i Hjørring, Provst Christian Peter Georg K. og Johanne Margrethe Marie Schmidt. Gift 4. Sept. 1888 i Kbh. med Johanne Holm, f. 4. Juli 1868 i Kbh., d. 14. Marts 1920 sst., D. af Arkitekt Hans J. H. (sal. ) og Hustru.

Uddannelse: Murersvend 1874; dimitt. fra Tekn. Sk. Maj 1873; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Dec. 1878; Assistent hos Hans J. Holm og F. Meldahl (Fr.borg); lille Guldmed. 1882 (En Badeanstalt i italiensk Renæssance); studerede 1882 ved École des beaux-arts i Paris og var 1883 Assistent hos Arkitekten Jacques Hermante; store Guldmed. 1884 (Et Raadhus for Kbh.). Stipendier: Reiersens Fond 1881; Akad. 1885 og 86; Finansloven 1915. Rejser: 1881 Norditalien; 1882-83 Paris; 1884 Sverige; 1884-86 Tyskland, Frankrig, Italien; 1887 Brygger Jacobsens Rejse til Grækenland; 1894 Holland; desuden Spanien m. m. Udstillinger: Charl. 1882-84 (3 G. m. 3 Arb.) og 1921 (Mindeudst.); Kunstn. Eft. 1918. Udmærkelser: 1900 Fortjenstmed. i Guld (Aarhus Teater). Embeder og Hverv: bl. a. 1887 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1908 livsvarigt; fra 1892 til sin Død konst. kgl. Bygningsinspektør for Jylland; 1905 Medl. af Best. for Legatet Albertina; 1908-18 Prof. ved Arkitekturskolen; 1914-17 Akad.raadets Dirigent; 1917-19 Formand for Akad. Arkitektfor.; i Best. for Kunstindustrimus.

Arbejder: Villaen Miramare,VedbækStrandvej 350 (1887-88); Hjørring Sygehus' oprindelige Del (1888-90); Viborg Provinsarkiv (188991);Tekn.Skole i Kongensgade, Hjørring (1891); Carl Jacobsens Villa ved Ny Carlsberg, den saakaldte Hovedbygning (1892-93); Sparekassens tidligere Bygn. i Kongensgade, Hjørring (1893); Stendalgaard Skovridergaard (1894); Forhal til det første Glyptotek paa Ny Carlsbergvej (1895); Aarhus Teater (1897-1901; Fortjenstmed. i Guld); Jagtpavillon paa Hovedgaarden Kalvø (1898-99); Statsbiblioteket i Aarhus (1898-1902); Marselisborg Slot (18991902); Egen Villa +Kampen*, Sdr. Strandvej 104, Aarhus (1901-02); Kontor- og Laboratoriebygn. paa Ny Carlsbergvej for Bryggerierne (1901); Udvidelse af Glyptoteket med Afdelingen for Oldtidens Kunst (1901-06, efter Konk. 1900); den jyske Handelshøjskole med Forstanderbolig, Hans Broges Gade 2, Aarhus (1904-05); Herregaarden Rye Nørskov (190406); Pavilloner m. m. til Viborg Sindssygeanstalt (1904-06); Ombygn. og Udvidelse af Aarhus Katedralskole (1905-06); Kreditfor. af jyske Landejendomsbesiddere i Viborg (190506, s. m. Vald. Schmidt); Amtmandsbolig i Hjørring (1910);Gross. Chr. Kampmanns Sommerbolig ved Lønstrup (1910); Ting- og Arresthus i Hornslet (1910); Taarn til Rye Kirke, (1912); Gross. Chr. Kampmanns Landsted i Skaade ved Aarhus (1916); Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108 (1917-19); S. Pauls Kirke i Hadsten Stationsby (1918-19, s. m. Sønnen Hans Jørgen K. ); Frederiksberg Politistation, Howitzvej 30 (1918-19, efter Konk. om en Brand- og Politistation 1915) og det vedliggende Domhus (1919-21, fuldført af Kaj Gottlob); Politigaarden i Kbh. (1918-24, s. m. Sønnerne Christian og Hans Jørgen K. og navnlig Aage Rafn; fuldført af Aage Rafn, Hans Jørgen K., Holger Jacobsen og Anton Frederiksen); Statsskolen i Randers (1918-26, fuldført af Sønnen Christian K. og Jobs. Frederiksen); Statsskolen i Viborg (191826, fuldført af Sønnen Christian K. og Johs. Frederiksen); Taarn og Vaabenhus til Kongens Tisted Kirke (1920); Post- og Telegrafbygn. i Hjørring (1899-1900), Kannikegade i Aarhus (1903-04), Aalborg (1908-101, Grenaa (1909), S. Matthiasgade i Viborg (1918); Posthuse i Løgstør (1917), Bredstrup i Aarhus Amt (1920, s. m. Sønnen Hans Jørgen K.); Toldkammerbygn. i Aarhus (1895-97), Aalborg (1900-02), Skagen (1908), Viborg (1910), Horsens (1911-13), Frederikshavn (1915), Hjørring (1915), Silkeborg (1920, s. m. Sønnen Christian K.), Æbeltoft (1921, s. m. Sønnen Christian K.). Restaureringer: til Dels med Udvidelse, samt Ombygn. af ældre Ejendomme: Sneslev Kirke (1890-91); Helligaandshuset i Randers (1894-97); Nørre Sundby Kirke (1897-98); Skive gamle Kirke (omkr. 1898); Budolfi Kirke i Aalborg, med Tilbygn. mod Nord (1899-1900); et Par Fløje af Aalborg Hospital (1905-08); de forberedende Arbejder til Istandsættelsen af Aarhus Domkirke (1907, denne kom dog først i Gang 1921 ved Mogens Clemmensen; K. fandt bl. a. Hovedtrækkene i den oprindelige Korplan). Byplanarbejder: Bebyggelsesplan for Marselisborgs Jorder i Aarhus (indlev. 1898, s. m. Stadsingeniør Ambt); Plan til Stationsbyen paa Landsudst. i Aarhus 1909. Dekorative Arbejder: Gotisk Springvand i Cement til Udst. 1888; Monument for Ottilia Jacobsen paa Ny Carlsberg (omkr. 1904); Indfatning til Hans J. Holms Portrætmedaillon i Arkitekternes Forsal paa Charlottenborg (ml. 1908 og 15); Nulpunktstenen ved Aalborg Post- og Telegrafbygn. (1912); Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (nu i Helsingør) (1913); Mindetavle for Brygger, Kaptajn J. C. Jacobsen paa Fr. borg; Chr. IX.s og Dronn. Louises Sarkofager i Roskilde Domkirke; Møbler; Gravmæler. Projekter: Statshusmandshuse (2. Pr. 1908).

Hack Kampmann begyndte nærmest som Elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i Viborg, næppe tænkeligt uden Herholdts Universitetsbibliotek som Forudsætning. En lignende Indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning, komponeret med virtuos Dygtighed over det middelalderlige Byvaaben. Inden for denne frie individualistisk-historiske Retning fortsatte K., hvad Herholdt havde begyndt; hans Standpunkt svarede til Nyrops i dennes Udstillingsbygning og Raadhus samt til J. G. Clasons ARationalisme* i Sverige. Opløsende virkede ogsaa Ønsket om at bygge +indefra udefter*, jfr. K.s egen maleriske, uregelmæssige Villa. K. søgte som hele Tiden at give selv de mindste Enkeltheder et personligt Præg; det var den saakaldte +morsomme Detaille*s Periode. Med særlig Forkærlighed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte han naturalistiske Elementer i Dekorationen. Som Herholdt lagde K. stadig Vægt paa Materialeægthed. Hans Produktion i disse Aar var for øvrigt urolig og uensartet, svarende til den kulturelle Krise omkr. 1900; det gjaldt om at skabe +Originalitet og Uensartethed*. Noget uden for hans Udvikling - og Tidens i det hele -staar den store Tilbygning til Glyptoteket; navnlig det indre vidner - fraregnet nogle

naturalistiske Loftdekorationer - om hans dybe og selvstændige Tilegnelse af Antikken. I

1908, det Aar han opførte et af sine mest urolige og splittede Arbejder: Post- og Telegraf-

bygn. i Aalborg, slog han med Toldkammer-bygn. paa Skagen om til Barokken, dog saaledes at denne knyttedes sammen med den hjemlige Rødstensarkitektur. Til Slut omkr.1915, med Hjørring Toldkammer, gik K. over til Nyklassicismen. Men han overlod i denne Periode saa meget til sine Sønner og øvrige Medarbejdere, at hans Produktion kun delvis kan anses som Udtryk for hans egen kunstneriske Personlighed; særlig maa Aage Rafn nævnes ved Politigaarden. - Arkitekturens Formaal var for K. - som for hele det foregaaende Slægtled - at skabe Stemning. Navnlig det rige og festlige laa for hans Evner, selv om han ogsaa forstod Værdien af den jævne, hjemlige Bygningskunst, fx formede han Sommerboligen i Lønstrup som en jysk Gaard. Saa at sige alt, hvad han byggede, er præget af en sjælden sikker Sans for Placering. Som Tegner og Akvarellist var K. ubestridt den første i sin Tid. Hans Møbler er enkle i Formen, men som oftest smykket med rige naturalistiske Indlægninger. Som Professor

ved Arkitekturskolen gennemførte han Oprettelsen af den nye første Bygningsklasse, den saakaldte Danske Klasse (Undervisnings-regl. af 15. Aug. 1913). K.M.

T. f. Kunstind.,1887,127;1893, 210;1894, 59-60;1895, 89-91; 1898, 203; De danske Provinsarkivers Bygninger, udg. af Rigsarkivet, 1893; Pol. 5. Nov. 1896; Ark., 1896-97, 153-57, 171-73, 191 (Afb.); 1897-98, 508-10, 531, 551-52; 1898-99, 38-39; 1899-1900, 44-45, 354-55; Ingeniøren, 1898, 317-23; Arch., 1898-99, 42-45 (Bebyggelsesplan for Aarhus), 240 (Titelbladstegn.); 1899-1900, 41-44 (Prins Christians Sommerbolig i Aarhus); 1900-01, 13-21 (Aarhus Teater), 78-80 (Glyptoteket); 1902-03, 377-84 (Statsbiblioteket i Aarhus); 1904-05, 94-98, 323-24 (Chr.borg); 1905-06, 403-15 og 1906-07, 28-30 (begge Glyptoteket); 1907-08, 295 (Hus 'i Jylland); 397-400 (Undersøgelser af Aarhus Domkirke), 453-59 (Kreditfons Bygn. i Viborg); 1909-10, 11, 13 (Stationsbyen), 133-37, 174-75, 198-99, 227 (Frihedsstøtten); 1912-13, 1-3 (Aalborg Post- og Telegrafbygn.); 1914-15, 336, 337-40 (Politi- og Brandstation paa Fr.berg); 1918-19, 277-83 (Politigaarden); 1920, 173-74, 185-202 (Nekr.), 245-49 (Hadsten Kirke); 1922, 17-24 (Fr.berg Politistation og Domhus); 1923, 308-12 (Chr. IX og Dronn. Louises Sarkofag); 1924, 69 (Politigaarden); 1926, 469-80 (Statsskolerne i Randers og Viborg); Arch. M., 1929, 163-64 (Hovedbygn. paa Ny Carlsberg), 166-68 (Ny Carlsberg Glyptotek); 1932, 32 (Opmaaling i Kronborg); Danm.s Byer og deres Mænd, red. af C. C. Clausen, II, 1899, 35-39; V. Koch: Ny dansk Møbelkunst, i Kunst, 1899; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst, sst., 1900; Carl Jacobsen: To Monumenter, sst., 1904; Ill. Tid., 1899-1900, 785-86; 1905-06, 569-72; Spejlet 29. Juni 1902, 34-36; Hver 8. Dag 1902-03, 722-24; Meldahl og Johansen, 1904, 529; Pol. 27. Juni 1906 (A.Winding); Bogens Verden, 1906, 49; Kunstbl., 1909-10, 178; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 233, 236; Forskønnelsen, 1911, 17, 24-25; 1916, 103; Chr. Geill: Sindssygeanstalten i Viborg, 1911; Georg Brøchner: Nordiske Villaer og Hjem, 1912, 35-37, Tvl. la (ogsaa Bagsiden), 3a, 4a; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, S. XI, 48-59; Skønvirke, 1914-15, 187-88; Arkitektur (svensk Tidsskr.), 1920, 117; Berl. Tid. 28. Juni 1920; 23. Dec. 1930 (Kronik); Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke, 1924, 168, 169 (Afb.), 170; Alb. Bajer: Aarhus Teater, 1925; H. Chr. Ridter: Danske Sygehuse, 1 1, 1925-27, 12-21, 243-64; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modem Danish Architecture, 1927, Tvl. X-XXVII; Wasmuths Monatsheft D, XI, 1927, 48-56; Ragnar Ostberg: En arkitekts anteckningar, 1928, 135; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, V, 1931, 14, 42; Dag. Nyh. 18. Maj 1932 (Martin Borch); V. Wanscher: Arkitekturens Hist., III, 1931, 521; Dansk Arkitektfor.s T., XXVI, 1933, 3; Betænkning ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have, 1933, 66; P. C. Knudsen: Aalborg Bys Hist., III, 1933, 188-89; Aage Rafn i Nordens Kalender: 1934, 69; Artes, 1936, 157-216; 1939, 197-98; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 390 (Afb.), 393; Aarhus gennem Tiderne, I, 1939, 51, 66, 139, 141; III, 1941, 27-28, 165, 167, 183, 391; IV, 1941, 22, 63, 131, 219, 246-47, 277, 279, 281 (Afb.), 289, 290, 310-12; Danm. Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940, 101-10; Christen Borch: Martin Borch, 1942, 270, 306, 312, 314; P. Horn: Hjørring 1243-1943,1943, 77, 82, 84, 128, 133 (uden K.s Navn); Steen Eiler Rasmussen i Danmark, 1946, 32-36; samme i Vor Tids Kunst og Digtning, 1948, 8-9, 25-29; Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946.

Kampmann, Hans Jørgen, f. 1889, Arkitekt. F. 11. Aug. 1889 i Kbh. Broder til Christian K. (s. d.). Gift 24. Febr. 1921 i Kbh. med Ulla Bergsøe, f. 5. Jan. 1896 paa Fr.berg, D. af Postekspedient, senere Overpostinspektør Jørgen B. og Louise Alvilde Brumme.

Uddannelse: Student 1908; Band. phil. n. A.; opt. paa Akad. Okt. 1909; Afgang Febr. 1919; lille Guldmed. 1925; Medhjælper hos Faderen 1912-20. Stipendier: Akad. 1925 (store); Zach. Jacobsen 1930. Rejaer: 1920 og 21 Italien; 1925 Frankrig og Italien; 1931 og 35 Tyskland; 1936-37 Ophold i Iran; derfra Lilleasien, Grækenland, Italien og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1921, 25, 27, 32, 43 (m. 13. Arb.). Stillinger: Undervist som Assistent paa Akad. 1920-22 (Perspektiv, Akvarel, Husbygn.) samt paa Polyteknisk Læreanstalt.

Arbejder: S. Pauls Kirke i Hadsten Stationsby (1918-19, s. m. Faderen); Medarbejder ved Politigaarden i Kbb. fra 1918; deltog efter Faderens Død i Videreopførelsen (1920-24, s. m. Aage Rafn, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen); Posthus i Bredstrup i Aarhus Amt (1920, s. m. Faderen); Post- og Telegrafbygn. i Randers (1924-25, s. m. C. Harild); Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, s. m. Aage Rafn, 1. Pr.); Karreen Horsekildevej 36-48 (1932, s. m. samme; præmieret 1933); medvirket ved Opførelsen af Hovedbanegaarden i Teheran (1936-37); Nordisk Kollegium (1943, præmieret af Kbh.s Kommune og Forskønnelsesfor.). Projekter: Krematorium paa Fr.berg (4. Pr. 1926, s. m. Chr. Kampmann); Universitetet i Aarhus (2. Pr. 1931, s. m. Aage Rafn). Red.

Arch., 1918-19, 277-83 (Politigaarden); 1920, 245-49 (Hadsten Kirke); 1925, 41-44 (Guldmed.projekt: Et Boligkvarter); 1928, 5-10 (Politigaarden), 432 (Krematorium paa Fr.berg); Ark. M., 1936, 140(g) (Bolighus Sdr. Fasanvej); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940 (Pol!. tigaarden).

Kampmann, Jack, f. 1914, Maler. F. 19. Nov. 1914 i London. Forældre: Henrik W. K. og Sigrid Ebba Jørgensen. Gift 18. Aug. 1948 i Tórshavn med Johanne Olsen, f. 1917 i Vestmannahavn, Færøerne, D. af Skibsreder Ole Jacob Olsen og Johanne Reinert.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; Elev af Akad. 2. Sem. 1933-34 under Sigurd Wandel. Stipendier: Raben-Levetzau 1947; Ronge 1947; Charl. Auk. Legat 1947. Rejaer: 1938-39 Paris; rejste til England 1939 og deltog i anden Verdenskrig som engelsk Soldat; kom 1941 som Medlem af Sikkerhedspolitiet til Færøerne; 1944 til England og med Invasionshærene gennem Holland, Belgien, Tyskland til Danmark; fra 1948 bosat paa Færøerne. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-38; Fyens Forum 1936 ; Gøteborg 1939 ; Kammeraterne 1947-48. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1.938, 48. Hverv: Medlem af Censurkomiteen ved Kunstnernes Efteraarsudstilling 1938.

Arbejder: Komposition, 3 Piger (udst. 1935) ; Model (Carlsons Pr. 1938) ; Opstilling (udst.

1938); Vestmanna (Carlsons Pr. 1948); har 1947-48 udstillet Malerier med færøiske Mo-

tiver. Red.

Land og Folk 2. Nov. 1997 (Otto Gelsted); Svend Engelund i Kat. til Kammeraternes Udst. 1948.

Kamps, Edvard Gustav Ludvig, 1855-1928, Maler. F. 22. Nov. 1855 i Kbh., d. 4. Nov. 1928 i Charlottenlund, Urne paa Assistens Kgd. Forældre: Melhandler, Bagermester Johan Carl August K. og Julie Louise Lehmann. Gift 1° 24. Nov. 1886 i Vallensbæk med Kirstine Møller, f. 21. Juli 1864 i Vallensbæk, d. 16. Juni 1911 i Hornbæk, D. af Gaardejer Bonde Christian M. og Johanne Harriet Hedvig Haderup. Ægteskabet opløst. 2° 1. Nov. 1921 i Kbh. med Ingeborg Margrethe Christensen, f. 20. Juli 1886 i Kbh., D. af Kommissionær Jens C. og Marie Henriette Hansen.

Uddannelse: Uddannet som Xylograf modtog han Tegneundervisning paa Tekn. Sk. og af Morbroderen, Maleren Edv. Lehmann; lærte desuden under Ophold i England Akvarelmaling; var en Tid ansat som Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik, men lagde sig senere efter Landskabsmaleriet. Rejser: 1876 England; 1901 (og tidligere) Italien. Udstillinger: Charl. 1885-86 (m. 3 Arb.); deltaget i 18. Nov.s Udst. (Billeder fra Skagen; Akvareller). Levede fra 1887 i Sorø som Tegnelærer, men vendte 1899 tilbage til Kbh. Red.

Kanneworff, Paul Sehested, f. 1896, Teatermaler. F. 13. Marts 1896 paa Fr.berg. Forældre: Kontorchef ved Carlsberg Viggo Herman Thorvald K. og Jehn Petra Henningsen. Gift 31. Maj 1927 i Torup ved Frederiksværk med Elna Charlotte Johansson, f. 17. Jan. 1903.

Uddannelse: Student 1914; cand. phil. n. A.; forb. til Akad. af V. Brandt; besøgte dette 1915-19 (P. Rostrup Bøyesen); endvidere Elev af Teatermaler Carl Lund. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917, 18 og 19; Grønningen 1948. Stillinger: 1920 kunstnerisk Raadgiver ved Lyriska Teatern i Gøteborg og 1925 tillige Sceneinstruktør og Medl. af Teatrets Ledelse; Sceneinstruktør ved Det kgl. Teater fra 1936.

I adsk. Tilfælde har Kanneworff selv givet Udkast til Dekorationerne til de Stykker, han har iscenesat, hvad der har paatrykt hans altid vel tilrettelagte Forestillinger en mærkbar Helhedsvirkning. Paa Det kgl. Teater, hvor han først og fremmest virker som Operainstruktør, har han bl. a. skabt en virkningsfuld scenisk Indramning til saa vel klassiske som nyere musikdramatiske Værker (Saul og David (1934), Tryllefløjten (1934), Porgy og Bess (1943) og Julius Cæsar (1946). Af hans Dekorationer i Sverige kan nævnes Pelléas og Mélisande (Stockholm), Saul og David og Maskerade (Gøteborg). I øvrigt har han arbejdet for Dagmarteatret, Det ny Teater, Betty Nansen Teatret og Frederiksberg Teater. T. K

Buen, I, Hft. 7-8; Dag. Nyh. 8. Aug. 1927 (Int.).

Kapel, Holger Vilhelm Albert, f. 1896, Maler. F. 15. Nov. 1896 paa Fr.berg, Forældre: Urtekræmmer, senere Grosserer William Honoratus Mathias K. og Johanne Agnete Berg. Gift 1° 2. Jan. 1926 i Gentofte med Jutta Outzen, f. 22. Okt. 1896 i Næstved, D. af Bankdirektør Viggo O. og Agnes Andresen. Ægteskabet opløst. 2° 12. April 1940 paa Fr.berg med Louise Kofod, f. 29. Jan. 1908 i Hasle, D. af Avlsbruger Karl Vilhelm K. og Maria Karoline Hansen.

Uddannelse: Student 1916; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. Sept. 1914; besøgt Akad. til Foraaret 1919 under P. Rostrup Bøyesen og senere E. Utzon-Frank; 1921-22 Kunstgewerbeschule, Wien (Prof. Hanah); 1923 Fachschule fur Holzbearbeitung, Hallstadt; har desuden besøgt forsk. Specialkursus paa Tekn. Skole og Teknologisk Institut. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933, 31; Raben-Levetzau 1917. Rejser: 192123 Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Tjekoslovakiet; 1936 Paris; 1939 Paris, Belgien; 1913 Sverige; 1948 Spanien og Portugal. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-20, 27-28, 30, 32, 3I-35, 37 40, 42 (Malerier og dekorative Arb.); Charl. 1930-32, 42 (4 G. m. 5 Arb.); Sep.udst. 1931, 33, 34, 35, 38, 40, 43, 44, 47, 48 (Akvareller og dek. Arb.). Hverv: Medl. af Bast. f. Forsøgsscenen 1929-31; Medstifter af o; Medl. af Bast. for Musikteatret c. 1931; Medstifter af Cornerudstillingen 1932 og i flere Aar Forretningsfører for samme; Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 193940; Medstifter af Foreningen Ung dansk Kunst 1942, Formand 1942-46 og fra 1949.

Ud fra noget søgende og springende i sin Natur har Holger Kapel fra sin Ungdom

eksperimenteret med forskellige Udtryksformer samtidig og i Træskulptur, Olie, Ak-

varel og dekorativt Kunsthaandværk naaet karakterfulde Resultater. I hans tidlige Produktion staar en Række Marionetdukker til Marionetteatret +Der Gong* i Wien og Forsøgsscenens Marionetteater (til hvis Oprettelse han i 1929 tog Initiativet) som de personligste Udslag af hans kunstneriske Fantasi og sikre haandværksmæssige Evner. Senere har han med stor Fordybelse skabt særprægede dekorative Arbejder i forskellige Materialer, især paa Stenmosaikkens, Vævningens og Korsstingsbroderiets Omraader. K. har i øvrigt virket for Udbredelse af Kendskabet til primitive Folkeslags Kunst, bl. a. gennem Foreningen for ung dansk Kunst, som han var med til at stifte 1942, og hvis første Formand han var. Af hans skriftlige Arbejder indtager den lille Bog om Maleren Lauritz Hartz (ude. af Cornerudstillingen

1939) en smuk Plads blandt samtidige Kunstnermonografier ved sin menneskeligt -og

kunstnerisk indfølende Analyse. Kapel har desuden udgivet: Moderne Korssting, Hft. 1 (1932), Hft. 2 (1933), Hft. 3 (1936), Hft. 4 (1939), Hft. 5 (1947); Nye Korssting (1941),

Sjov med Saksen (1944); Gamle danske Korssting, Hft. 1 (1946). Pr. W.

Dag. Nyh. 8. Nov. 1931; Nat.tid. 28. Nov. 1938 (L. Rostrup Bøyesen); Pol. 15. Juni 1941 (Int.).

Kârale (Kâralik) (kaldet Andresen), 18901934, østgrønlandsk Kunstner. F. 15. Maj 1890 i Angmagssalik, d. 26. Febr. 1934 i Kbh., begr. i Angmagssalik. Som Hedning lydende Navnet Kakuayik, døbt 16. April 1899. Forældre: Angakoq'en Migssuarnianga, døbt Andreas og Piserajik (o: Snespurven), døbt Elisa. Gift 5. Maj 1915 i Angmagssalik med Johanne, f. 1895, D. af Kalla, døbt Gert, og Kíla.

Kârale, hvis Fader var en anset angakoq (Aandemaner), fik fra sin Barndom et dybt Indblik i sit Folks gamle Religion og Overleveringer. Sin Opvækst i det hedenske Angmagssalik-Hjem, præget af Overtroens Uhygge, har han selv gribende skildret i en Artikel: Nogle af mine Oplevelser (Det grønlandske Selskabs Aarsskrift, 1934-35). Han var blandt de første, som Pastor F. C. P. Rüttel døbte 16. April 1899, og allerede i 13 Aars Alderen begyndte han at vise Anlæg for Tegning. Den første Vejledning fik han som 15-aarig Vinteren 1905-06 af Billedhugger Ellen Locher Thalbitzer(s.d.); flere af hans, endnu upaavirkede Tegninger findes (tilligemed andres) gengivet i W. Thalbitzers Bog: The Ammassalik Eskimo, II (Medd. om Grønland, Bd. 40, 1941, 695 ff.), men nogle af K.sTegninger blev allerede offentliggjort i Ill. Tid., 1907-08, 281. Kârale illustrerede ofte gamle Sagn og tegnede Fabeldyr, Trolddyr, hvorom han havde hørt fra sin tidlige Barndom, men han kom især under sit Studieophold ved Seminariet i Godthaab paa Vestkysten under den moderne europæiske Indflydelse. - Han er omtalt som en eskimoisk Impressionist med en grotesk Fantasi. Hans moderne Illustrationer findes i Knud Rasmussen: Myter og Sagn, I, fra Østgrønland (1921) og i samme: Posthiunous Notes on the Life and Doing of the East Greenlanders in Olden Times (Medd. om Grønland, Bd. 109, Nr. 1, 1938) og er for Størstedelen interessante som Drømmebilleder fra en svunden Kultur; en Række af K.s Arbejder blev udst. ved Koloniudst. i Rom 1931. - K. blev efter Seminarieuddannelsen Kateket ved Bopladsen Kungmiut i Angmagssalikfjorden. Han døde af Lungebetændelse i Kbh. under Indspilningen af Knud Rasmussens østgrønlandske Film Navarana. E.K.

Pol. 28. Febr. 1934 (William Thalbitzer); Dina Ostermann i Det grønlandske Selskabs Aarsskrift, 1933-34; William Thalbitzer: The Ammassalik Eskimo, 11, 1941, 685-87 (Medd. om Grønland, Bd. 40).

Karies, Nikkel, se Carries, Nikkel.

Karl Stenmester, se Carl.

Karlby, Bent, f. 1912, Arkitekt. F. 30. Marts 1912 i Aarhus. Forældre: Bogholder senere Grosserer Valdemar Axel K. og Marie Magdalene Gottlieb. Gift 29. Juni 1935 i Kbh. med Væverske Hannah Gorki Schmidt, f. 14. Juli 1915 paa Fr.berg, D. af Journalist, senere Redaktionssekretær Aksel Adolf Winter S. og Anna Lisa Nielsen.

Uddannelse: Student; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1932; Medarbejder hos Vilh. Lauritzen 1934-39, hos Palle Suenson 193940 og hos Ernst Kuhn 1941-43; selvstændig Virksomhed fra 1944. Rejser og Ophold: 1932 England; 1943-45 Ophold i Stockholm; 1946 England, Holland, Belgien; 1947 U.S.A. Udstillinger: Snedkerlavets Udst. 1940; Charl. 1943, 46-47 ; Stockholm 1942 ; Róhsska Konatslojdmus., Gøteborg, 1945; Tekniska Museet, Stockholm, 1945; American Institute of Decoration, New York, 1947; Haag 1948.

Arbejder: Billedbladets Feriehus ved Udsholt Strand (1942); Eget Hus, Hundesøvej 3 A, Gentofte (1942, s.m. Nils Koppel) ; Sommerhus for Disponent Hald, Gilleleje (1944, s.m. Nils Koppøl) ; Eenfamiliehus, Caroline Amalievej 45 A, Lyngby (1943, s.m. Nils Koppel). Projekter: Butiksfacade med Billedskærerarbejder (1. Pr. 1940); Skopudserhus (1943, s.m. Eva og Nils Koppel, indkøbt). Dekorativ Kunst: Tegning til Sølvtøj for A. Michelsen (1940, præmieret) ; Turistvarer (1942, præmieret); Kunstindustrigenstande i Træ og Keramik (1942, præmieret Forslag); haandtrykte Tapeter og Gardiner (udst. 1940); haandtrykt Tapet, Bjørneklo (1. Pr. 1947, New York); Tapeterne Løbende Mænd, Padderokke og Hieroglyffer (Diplom 1947,. New York); har desuden tegnet Spanskrørsmøbler og Belysningslegemer. Red

Ark. U., 1940,189 (Tapeter), 192, 197 (Butiksfacade), 248 (Sølvtøj); 1941 187-88 (Eenfamiliehus); 1943 167 (Skopudserhus); 1944 82 (Sommerhus i Gilleleje); 1947,25-27 (Tapeter); Nyt T. f Kunstind., 1943, 53-55 (Tapeter); 1947, 44 f (Johan Pedersen om danske Tapeter).

Karlebye, Erasmus Christoffer, 1770-1812 Kobberstikker. F. 2. Juli 1770 i Kbh., d. tidligst 1812. Forældre: Billedhugger Jens K. (s. d.) og 1. Hustru. Broder til Johannes Georg K. (s. d.).

Uddannelse: Begyndte at besøge Akad. 1784, blev 1788 Elev af Modelsk. og vandt 1791 den lille, 1793 den store Sølvmed. Hverv: Ansøgte 1796 Akad. om Ekspektance paa første ledige Informatorplads, men dette blev afslaaet; var i sine senere Aar Fuldmægtig ved Kalkbrænderiet.

Arbejder: To Kobberstik: Minos og Voltairs (1793, efter Tegn. af C. F. Stanley) og La guerre des Géants contre les Dieux (Allegori over Koalitionen 1793). Red.

Karlebye (Carlebye), Jens, 1730-1812, Bhgr. Døbt 25. Juni 17301 Torsager, d. 20. Nov. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Fader: Korporal K. Gift. 1° 20. Okt. 1769 i Kbh. med Maria Margaretha Harsdorff, døbt 9. Okt. 1739 i Kbh., begr. 5. April 1782 sst., D. af Skoleholder Johan Christopher H. (Harsdórffer) og Anne Marie Eriksdatter (Erichsen). 2° 1783 (Kop. afgift 3. Febr., Kbh.) med Louise Wederkamp, f. 1736 i Kbh., d. tidligst 1813 sst., D. af Stadskirurg Gabriel Friederich W. og Kirstine Rango.

Uddannelse: Lærte hos S. C. Stanley, hvis Værksted han efter dennes Død 1761 afviklede; var derefter indtil 1769 ansat som Marmorarbejder hos Wiedewelt og fik trods Akad .s Protest 3. Juli 1767 Bestalling som +Hofbilled- og Stenhugger*.

Arbejder: Beskæftigede sig især med Restaureringer og Arbejder paa de kgl. Slotte: Fr.berg (1770-71, Marmorbadet og de to Paaklædningsværelser i Stueetagen, hvortil han bl. a. udførte 2 Sofaer), Fredensborg (1772); Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke (1774-78 og 1788); indrettede Kronprins Frederiks (VI) Værelser paa Chr.borg (1775) og fornyede delvis Kongestolen i Ridehuset ved dettes Restaurering (1778-80); har desuden bl. a. udført en Alabastbuste af Chr. VI (1768, Rosenborg) og hugget Wiedewelts Andromedagruppe i Fredensborg Slotshave i Marmor.

Karlebye var en Blanding af Kunstner og Haandværker. I sine sidste Aar var han vanskeligt stillet, og 1804 ansøgte han om Arbejde ved Chr.borg, da han var +geraadet i yderlig

Armod*. S.L.

Utr. K. - Sandvig: Colleetanea, 1795; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877; samme: Fredensborg, 1880; L. Bobs: Fr.berg Slot, 1919, 32; Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1. 192324, 210; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme: Harsdorff, 1928; samme: C. F. Hansens Chr.borg, 1935 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); V. Thorlacius-Uasing i K. Aa., 1935, 127; og 1944-45, 154, 161; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-54.

Karlebye, Johannes Georg, 1772-1800, Arkitekt. Døbt 6. Okt. 1772 i Kbh., d. 12. Juli 1800 i Odense, begr. sst. Broder til Erasmus Christoffer K. (s. d.). Ugift.

K. gennemgik Akad. og vandt 1791 den lille, 1792 den store Sølvmed.; 1795 den lille, 1799

den store Guldmed., men opnaaede ikke Stipendium. Samtidig uddannede han sig paa

Harsdorffs Tegnestue og arbejdede som Konduktør for denne ved Ombygningen af det

Schackske og Moltkeske Palæ paa Amalienborg (efter Chr.borgs Brand 1794) og ved Indretningen af Chr.borg Slot (indtil Harsdorffs Død 1799); 1799 udnævntes han til kgl. Byg-

ningskonduktør i Odense, men døde Aaret efter. S.L.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928.

Karlinsky, Elisabeth Bertha Emilie, f. 1905, Maler. F. 19. Maj 1905 i Kasten i Nederøstrig. Forældre: Maler, Professor Anton K. og Emilie Adalbertha Wögerer. Gift 20. Nov. 1931 paa Fr.berg med Forfatter, Maler Hans Scherfig (s.d.).

Uddannelse: Kunstgewerbeschule i Wien 1921-26 hos Prof. Cizek. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1935, 36; Ronge 1936; I. R. Lund 1942; C. Godtfredsen 1948. Rejser: New York 1927-29; Paris 1929-30; kom til Kbh. 1931; har siden haft fast Ophold i Danmark. Udstillinger: Udst. i Wien, New York og Paris; Kunstn. Eft. 1933-37; Corner og Høst 1939-41; Corner 1942-46, 48 ; Fyens Forum 1936; Vild Hvede 1941, 48; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1938, 44 (s. m. Hans Scherfig).

Arbejder: Figurkomposition (1935); Grantræer (1937); Tomatplanter (1939); Piger (1939); Nøgen Dreng i Haven (1940); Pigen i Haven (1941); Æbletræ (1942); Tidligt Foraar (1943); Esrom Sø (1944); Havebillede (1946); Arb. i Oesterreichisches Museum, Wien; har udført Dekorationer til Moderne Kommunalbygninger i Wien; Illustrationer i Social-Demokratens Tillæg Hjemmets Søndag.

Fra synlig Paavirkning af sin Lærer, Professor Cizek, har Elisabeth Karlinsky efter sin Bosættelse i Danmark udviklet et selvstændigt malerisk Syn i Tilslutning til Cornergruppens intime Naturalisme. Hendes Billeder, der motivmæssigt har bevæget sig fra staaende Kvindefigurer til Landskaber, sommerlige Havebilleder og Børn i Naturen, er gennemtrængt af levende rytmisk Komponering med Akeentuering af Motivets væsentlige Træk og en graaligt neddæmpet Kolorit, bag hvis Tilbageholdenhed en mild Glæde over Naturens Vækst og Underet i de nære Ting baner sig Vej. Med Udgangspunkt i sit selvstændige Arbejde med applikerede Billedtæpper har hun til Brug for sine Farveillustrationer til Social-Demokratens Søndagstillæg udviklet en frapperende selvskabt Klippeteknik, der har kaldt paa dristige Sider

af hendes koloristiske og kompositoriske Fantasi. Pr.W.

Ekstrabl. 5. Dec. 1942.

Karlsteen, Arvid, 1647-1718, Medaillør. F. 1.647 paa Karlskoga (Vårmland), d. 3. Maj 1718, begr. i Solna.

Angives af Samtid og Eftertid at have opholdt sig i Kbh. (fx 1692) og arbejdede givet for Hertugen af Gottorp (Medaille over Altonaforliget og Medaille af J. D. Major i Kiel (1688) og af Hertugparret). Blandt hans Efterladenskaber var en hvid Vokapoussering med Sølvindfatning af Fr. IV, antagelig hans eget Værk. O.A.

Stig Stenström: Arvid Karlsteen, 1945.

Karmarch (Carmarch), Peter, c. 1717-67, Maler og Forgylder. F. c. 1717 i Jylland, begr. 12. Sept. 1767 i Kbh. (Helligg.). Gift 16. Dec. 1748 i Kbh. med Kirstine Samsing, Enke efter Malersvend Poul Malgoc, f. c. 1716, begr. 7. Maj 1772 i Kbh.

Fik Borgerskab i Kbb. som Maler 25. Nov. 1748. Udførte Maler- og Forgylderarbejde paa

Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke (1756), paa Fr.berg (1756-57, s. m.

Hofforgylder Milan (formentlig Friedrich Carl) og Fredensborg (1757); paa Frydemund ud-

førte han 1759 dekorative Vægmalerier og malede 1760 23 +Billeder< i Legemsstørrelse,

8 mindre samt 4 Løver med Oliefarve paa Fredensborg. S.L.

Utr. K.

Karsten, Ludvig Peter, 1876-1926, Maler. F. 8. Maj 1876 i Kristiania, d. 19. Okt. 1926 i Paris. Gift 1913 med Bhgr. Michaela Frederikke Haslund (se Haslund, Misse).

Kom første Gang til Danmark 1903 (Kbh.) og opholdt sig fra 1910 væsentlig her. Aug. 1920 slog han sig ned paa Skagen og købte samme Efteraar et Hus i Østerby. Udstillinger i Danmark: Norsk Udst. i Kunstfor. 1910; Den norske Kunstudst., Charl., 1915; Grønningen 1916; Den frie Udst. 1924; Sep-. udst. 1903 (Rasmus Nielsen), April og Okt. 1921 (begge Wils), Maj 1922 (Bergenholz), Okt. 1922, 23 og 24 (alle 3 Winkel & Magnussen), 1928 (Kunstfor., Mindeudst.).

Arbejder i dansk offentligt Eje: Det blaa Køkken (1913), Selvportræt (paa Kgs. Nytorv) (1920), Golgata (1923) og I Ridehuset (erhv. 1924) (alle i Kunstmus.); Sommeraften paa Skagen (c. 1922, Skagens Mus.); Kalkun og Høne (Aarhus Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

Karsten's Tilknytning til dansk Maleri ligger efter det lyriske Gennembrud omkr. 1908 (Aksel Jørgensen, Niels Hansen, Olaf Rude). Dette hviler i høj Grad paa Impulser fra Edv. Munch og andre Nordmænd, og det maa til Dels ses som Resultat heraf, at K.'s koloristiske Begavelse og inspiratoriske Malemaade naaede saa høj Værdsættelse i Danmark. Hans Kunst var i hans senere Aar søgt af Samlere. Med sin ekscentriske Personlighed blev han en af vort Kunstlivs mest omtalte Skikkelser, og Kunstmuseets Erhvervelse Nov. 1923 af Ho-

vedværket: Golgata modtoges med almindelig Anerkendelse. Men det var Isakson, der

blev det førende Navn i den koloristiske Fornyelse i 1920'ernes Begyndelse ("BornholmSkolen*). S.S-z.

Pol. 5. Dec. 1913; 9. Okt. 1921 (begge Int. med Anker Kirkeby); 2. Juli 1926 (A. Winding); 20. Okt. 1926 (Anker Kirkeby og V. Wanscher); 22. Okt. 1926; 13. Marts 1928 (Mogens Lorentzen); Soc. Dem. 3. Jan. 1919 (Jens Pedersen); Berl. Tid. 25. Okt. 1922 (K. Flor); 24. Marts 1928 (Th. Oppermann); Kaj Borchsenius i Saml. Nov. 1926, 20708, Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Museum, 1929, 196-97; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; H. Stenstadvold: Idekamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-19, 1946.

Karsten (Misse), se Haslund, (Misse).

Kasterud, Frederik Petersen, se Petersen Kasterud, Frederik.

Kastor Hansen, Frederik (ved Daaben Hansen, Frederik Karl), 1871-1918, Bhgr. F. 26. Jan. 1871 i Fredericia, d. 26. Marts 1918 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Lærer og Kordegn, senere Skoleinspektør Jens Hansen og Therese Michelsen. Gift 28. Jan. 1917 i Kbh. med Johanne Pedersen, f. 18. Nov. 1879 i Slagelse, D. af Toldassistent i Slagelse, senere Toldkontrollør i Assens Frederik P. og Helene Louise Richter.

Uddannelse: I Lære hos Malermester Mathiesen, Fredericia, Svend 1890 og paa Tekn. Sk. sst.; arb. hos Malermesterfirmaet Schrøder, Nielsen og Hansen i Kbh.; opt. paa Akad. April 1891; Elev her indtil Jan. 1894; Sølvsmed fra 1908. Stipendier: Ronge 1916. Udstillinger: Charl. 1901-04, 09-12, 14; Kunstn. Eft. 1904, 08 ; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 191011; Malmø 1914 ; Berlin og Zurich 1917 ; Stockholm 1918.

Arbejder: Portrætmedaillon paa Kunstmuseets Facade; Kors paa Gavlen af Godthaabskirken (1911); Sølvarbejder.

I sin Sølvsmedie udførte Kastor Hansen Sølvarbejder (Smykker, Toiletgenstande, Etuier og Skrin m. m.) som en fri kunstnerisk Produktion af haandsmedede Værkstedsarbejder i bevidst Modsætning til en aandløs, merkantil Fabriksproduktion. Han stillede sig derved paa Linie med Georg Jensen, Mogens Ballin og Just Andersen. Hans Kunst er ikke nævneværdig original sammenlignet med Skønvirke-Tidens øvrige Metalkunst, men Tingene er dygtigt modellerede og haandværksmæssigt omhyggeligt gennemarbejdede. E.L.

Mogens Kai Nørregaard i Skønvirke, 1918, 136-44.

Katkier, Øders, - 1585 -, Snedker.

Prædikestolen i Jernved Kirke ved Ribe gjordes 1585 af Anders Snedker med Tilnavnet Katkier, som siges at have været 113 Aar gammel. Stolens Stilformer er selv efter vest-

jyske Forhold paafaldende gammeldags gotiske, C.A.J.

E. Pontoppidan: Danske Atlas, V, 1769, 691; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911.

von Kauffmann, Aage Basse Gustav, 1852-1922, Arkitekt. F. 14. Juni 1852 i Kbh., d. 2. Juni 1922 i Vedbæk, begr. i Taarbæk. Forældre: Oberstløjtnant, senere Generalløjtnant, Kammerherre Heinrich August Theodor v. K. og Mathilde Jensine Louise Fønss. Gift 29. Nov. 1887 i Schlósschen, Bockenheim med Mathilde Berthe Louise v. Bernus, f. 15. Febr. 1866 i Frankfurt am Main, d. 23. Marts 1922 i Vedbæk, D. af Bankier Louis v. B. og Bellina Guaita.

Uddannelse og Rejser: Gik i Skole i Kbh. 1865-68; studerede ved École industrielle -contorale i Lausanne og uddannede sig til Ingeniør paa den polytekniske Skole i Zürich (1870-74); besluttede efter et Ophold i Rom at blive Arkitekt; ansattes hos Arkitekterne Mylius og Bluntschli i Frankfurt am Main indtil 1880; virkede derefter sst. som selvstændig Arkitekt; flyttede til Kbh. 1902 og ophørte derved med sin Arkitektvirksomhed. Hverv: Lærer gennem flere Aar ved Kunstindustriskolen i Frankfurt am Main.

Arbejder: Kirker i Holzhausen, Frankfurt am Main og Darmstadt (1880-85); ledede Restaurering af Slottet Eyrichshof i Bayern (1886-97, s. m. Arkitekt, senere Baurat Neher); flere Bankbygninger, Slotte, Palæer og store Privatboliger, navnlig i og omkr. Frankfurt am Main. von Kauffmann skal have været blandt de første, der indførte den nye engelske country house Stil i Tyskland. Han har paa Tysk udgivet en Bog om moderne Landhuse. Red.

Th. u. B. - Arch., 1904-05, 285-88.

Kaufmann, Asmus, 1806-90, Maler. F. 6. Okt. 1806 i Haderslev, d. 24. Juni 1890 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Mølleejer og Kornhandler Philip K. og Cecilie Frederiksen. Gift c. 1842 med Hofsangerinde Laura Elisabeth Hass, f. 8. Marts 1812 i Kbh., d. 11. Marts 1875 sst., D. af kgl. Skuespiller Joseph Ehlert H. og Cathrine Elisabeth Mathiesen.

Uddannelse: I Malerlære i Haderslev; Svend i Kbh.; deltog i Udsmykningen af Dronningens Apartementssal paa Amalienborg; besøgte Akad. 1826-28; lille Sølvmed. 1828; modtog samtidig privat Undervisning af J. L. Lund. Stipendier: Kgl. Understøttelse 1836; offentlig Understøttelse 1859. Rejser: 1836-44 Hamborg, Dresden, München, hvor han opholdt sig den længste Tid; 1859 München;1860Italien. Udstillinger: Charl. 1827-91 (19 G. m. 30 Arb.); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937. Stilling: Ernærede sig efter at have opgivet Malerhaandværket i nogen Tid som Tegnelærer.

Arbejder: Landskaber særlig fra Danmark, Tyrol-Italien, saaledes bl. a. Sjællandsk Landskab (1850), Fra Tyrol og Skovstudie (alle Tyrol-Italien,. saaledes bl. a. Sjællandsk Landskab (1850), Fra Tyrol, Skovstudie (alle forh. Johs. Hansens Saml.); helligede sig tidligt, vistnok allerede fra 1825, Litografien paa Tilskyndelse af J. L. Lund; har litograferet en stor Mængde Portrætter bl. a. C. S. C. H. Løvenskjold til Løvenborg (efter Gróger), Statsminister Fr. J. Kaas (efter Miniature af Bossi), C. D. Reventlow, Ernst Schimmelmann, W. A. Hauch, H. C. Ørsted, J. P. Münster og Oehlenschläger (alle efter C. A. Jensen), J. L. Heiberg (efter Em. Bærentzen), Gartner F. L. Holbøll (efter F. C. Camradt) (alle de nævnte i Kbst.saml.).

Som Litograf deltog Kaufmann i nogle stort anlagte Billedværker over Museer i Danmark og Tyskland, saaledes De kgl. Billedgallerier paa Christiansborg, Fredensborg og Frederiksborg Slotte (1831-37) samt under sit første Ophold i München i Hanfstaengls Galleripublikationer. Efter Hjemkomsten udsendtes Blade fra det kgl. Billedgalleri paa Chr.borg samt den grevelige Moltkeske Saml. (1851);han begyndte sin Virksomhed i det kgl. Stentrykkeri, efter 1844 arbejdede han kortere Tid hos Em. Bærentzen & Co.; 1859 studerede han i München Anvendelse af Vandglas som Bindemiddel ved Freskomaleri og anvendte, da han kom hjem, disse Studier til Dekorering af 4 Vægge hos Xylograf Flinch, Bülowsvej 28. Ved sin Død skænkede han sin Formue paa c. 45,000 Kr. til et under Akad. henlagt Rejselegat for unge Kunstnere. T.H.C.

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 140, 141, 149.

Kavli, Arne Texnes, f. 1878, Maler. F. 27. Maj 1878 i Bergen. Forældre: Skuespiller Kristoffer K. og Agnes Texnes. Gift 1 ° 1901 i Paris med Mathilde Larsen, f. 10. Aug. 1869 i Kristiania, D. af Købmand Peter Andreas L. og Mathilde Elisabeth Gløersen. Ægteskabet opløst. 2 ° 20. Jan. 1911 i Kristiania med Hildur Mønniche, f. 16. Dec. 1883 paa Molde, D. af ORsagfører Carl Alexander Michael M. og Gudvid Sophie Catharina Bache. Ægteskabet opløst. 3° 12. Marts 1925 i Oslo med Thorny Drude Isachsen, f. 25. Jan. 1897, D. af Agent Johan Magnus I. og Minda Langseth.

Kavli uddannedes først paa Tekn. Sk. i Bergen, studerede 1897 i Antwerpen og kom 1899 paa Stipendium til Kbh., hvor han besøgte Kunstn. Studiesk. med Tuxen som Lærer; rejste herefter til Paris, men vendte senere ofte tilbage til Danmark, især Kbh. Han udst. i Kbh. bl. a. 1905, 09 (hvor Kunstmus. købte 2 Billeder), 15, c. 18 (s. m. Ossian Elgstrøm), c. 19 (Dansk Kunsthandel, Raderinger og Litografier); Den officielle norske Kunstudst. 1947; retr. Udst. i Oslo 1948.

Arbejder malet i Danmark eller i dansk Eje: Ørsteds Parken (1901); Dameportræt (Ingeborg Bertelsen, senere gift med Karl Schou) (1901, Bergens Billedgalleri); Interiør (1906) og Høstsol (1909) (begge Kunstmus.); Fra Danmark (1911) ; Betty Nansen (Tegn., Teatermus.); repr. i norske Museer.

Under sine ofte langvarige Ophold i Danmark har K. navnlig malet Portrætter, Byprospekter og Billeder fra Kbh.s Omegn, bl. a. fra Dyrehavsbakken. Red.

Pol. 18. Febr. 1906 (E. Hannover); Kunstbl., 1909-10, 373; H. Grevenor i Norsk bioar. Leks., VII, 1936, 239-41.

Kayser, - 1852 -, Tegner. 17 Tegninger af kendte Danske, alle sign. +Kayser 1852* og bagpaa betegnet +Copenhague 1852* findes paa Fr.borg. Disse kan meget vel tilskrives den omrejsende belgiske Tegner og Litograf J. Kayser (1813-53). 1872 har H. C. Andersen dog fortalt W. Bloch, at en Humbugmager engang var i Kbh. og gav sig ud for den berømte Maler K., der rejste rundt for at male alle berømte Folks Portrætter til sit aldrig udkomne litografiske Værk. De nævnte Portrættegninger paa Fr.borg kan derfor muligvis være udført af nævnte Humbugmager. H.D.S.

Th. u. B. - W. Bloch: Paa Rejse med H. C. Andersen, udgivet af Anna Bloch, 1942, 34 f.

Kegelhof(f), se Keil og Keilhau.

Kehrert, Severin, se Kiær, Søren.

Keil, August Ashly, f. 1904, Bhgr. F. 22. Sept. 1904 i Kbh. Forældre: Snedkermester Victor Emanuel Albert K. og Dagmar Nielsen. Gift 3. Febr. 1939 i Kbh. med Else Marie Tørsleff, f. 20. Juli 1908 paa Fr.berg, D. af Komponist Hans Christian Elley T. og Marie Plockross.

Uddannelse: Oprindelig uddannet Organist med Eks. fra Det kgl. danske Konservatorium 1927; som Bhgr. Autodidakt. Stipendier: Dronn. Alexandra 1941; Ancker 1948. Udstillinger: Grønningen 1935, 37-41, 44-46, 48; Oslo 1935; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Sep.udst. 1934.

Arbejder: Mandsportræt (1933, Bronze, Aarhus Mus.); Kvindehovede (Marmor, udst. 1935) og Drengebuste (Bronze, 1940) (begge Kunstmus.); Barnehovede (udsi. 1937, Kalksten); Liggende Kvindefigur (1937-38, fransk Kalksten); Monument for Fyens Lægeforening (1939, sleben Granit, Odense Kirkegaard) ; Staaende Kvindefigur (1940, Bronze, Gravlund Sædinge pr. Hjerting); Staaende Kvindefigur (bornholmsk Granit, udst. 1940, tilh. Kolding By); Herme af Borgmester M. Mortensen (1940, Granit, tilh. Esbjerg Kommune); Kvindeportræt (1941, Marmor); Mindesmærke i Bronze for forulykkede Fiskere, Esbjerg (1942-47) ; Karyatide (udst. 1945, fransk Kalksten); Stele til Minde over Overlæge Peter Tuxen (udst. 1946, Granit og Bronze, Middelfart Sygehus); Arb. i Malmø Mus.; Grafik i Kbst.saml.

Hvad der især kendetegner August Keil som Billedhugger, er hans Bestræbelser for at give sine Figurer og Figurgrupper en asketisk forenklet Form og en rytmisk afklaret Linievirkning. Han er selvlært og søgende og støtter sig i flere af sine Arbejder til Gotikkens Kompositionsprincipper. Hans Hovedværk er Liggende Kvindefigur (1938-39) i fransk Kalksten og Mindesmærket for forulykkede Fiskere i Esbjerg (19.42-47) i Bronze. Disse Skulpturer vidner om hans indgaaende meget bevidste Arbejde med de plastiske Problemer. Ved den rolige Fladebehandling og Figurernes tyste Holdning løfter han sine Menneskeskildringer op over det øjebliksbetonede. Det gælder ogsaa hans Portrætbuster. I sin Søgen efter det musikalsk lovbundne Udtryk har han skabt sin egen Position inden for den unge danske Billedhuggergeneration.

J.Z.

Pol. 25. Marts 1934 (K. Pontoppidan); 25. Aug. 1943 (K. Borchsenius); Dag. Nyh. 4. April 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 11. Nov. 1941; B.T. 11. Marts 1940; H. Rostrup i Grønningens Kat., 1940, 25-28.

Keil (Keilhau, Kegelhof), Bernhard (Eberhart, Evert), 1626 (24) -87, Maler. F. 1626 (24) i Helsingør, d. 3. Febr. 1687 i Rom, begr. sat. Forældre: Maler Caspar Keilhau (s. d.) og 1. Hustru.

Uddannelse og Rejser: Oplært hos Faderen og senere hos Morten van Steenwinckel; drog derefter til Amsterdam, hvor han maaske i 5 Aar, i hvert Fald 1642-44, arbejdede i Rembrandts Værksted og senere en Tid nedsatte sig som selvstændig Kunstner; rejste 1651 til Norditalien og naaede 1656 Rom, hvor han, især efter at han havde konverteret, fik meget Arbejde.

Arbejder i Udlandet: Store Figurbilleder med religiøse Motiver som Altertavlen i S. Domenicos Kapel i S. Maria sopra Minerva; udførte en Mængde djærve Folkelivsbilleder (bambocciata), hvoraf flere skal være bevarede i italienske Samlinger, henførte til Ant. Amorosi; Maleri i Mauritshuis i Haag. I Danmark: To Børn med et Fyrfad og Aftenbesøg hos en Billedhugger (begge Kunstmus.), sidstnævnte Tilskrivning, der dog betvivles af nogle; S. Lucas (opfattet som Selvportræt) (i Privateje).

Bernhard Keil, der i Italien kaldtes AMonsu Bernardo*, synes lidet paavirket af Rembrandt, men tydeligt af Gerrit Honthorst og af Carravaggio-Skolen. O.A.

F. Beckett i K. Aa., 1933-34, 25-27, 29; R. Høeg Brask sst., 1935, 157; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 124-31; R. Roughi i Mitt. des Kunsthist. Inst. In Florenz, 1937, 7; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malere!, 1942, 487; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 49.

Keilhau (Kegelhoff), Caspar, - 1643-57, Maler. F. nær Meissen i Saksen, d. 1657 i Helsingør (Boregistrering 1. Juni). Gift 1° med Anne Ewertsdatter, Jacob Raposts Enke, begr. 17. Marts 1652 i Helsingør. 2° med Elline Christensdatter, d. 1654 (Skifte 19. Dec.). 3° med Sibrit Mortensdatter, d. tidligst 1657.

Keilhau boede i Helsingør og var beskæftiget med Malerarbejde for Kongen paa Kronborg; nævnes første Gang 1643. I S. Marie Kirke hænger 5 legemsstore Portrætter, nemlig af Præsterne Herman Malthani, Herman Pistorius (Becker) (1645), Augustinus Sand (1645), Thomas Lund (1646) og af Georg Meiland . (1648), den eneste, K. har kunnet se i Live. Det er ingenlunde Mesterværker.

O.A.

E. F. S. Lund, IX, 1903, 32 f.; F. Beckett i K. Aa., 193334, 25; R. Høeg Brask sst., 1935, 156-57.

Keilhau, Evert, se Keil, Bernhard.

Keiser, Marcus, - 1624-29 -, Maler. Nævnes adsk. Gange i Regnskaberne som Vaabenmaler og Stafferer ved Chr. IV .s Hof. 1624 fik han udbetalt 80 Dl. +for 16 af de gamle Kongers og andre fyrstelige Personers Contrafejer, han har gjort af ny, som tilforn stod udi det danske Cancelli*. J.P.

Utr. K.

de Keister (Kyster) el. Keiser, Abraham, - 1599-1624 -, Maler.

Indvaaner i Kbh., fik i Henhold til Rentemesterregnskaberne 1599 Betaling for Vaabenmalerier til Kongens Telte. 1604 fik han hertugelig Bestalling paa Gottorp som Hofmaler; traadte senere ud af Tjenesteforholdet, men sysselsattes stadig for Hoffet; modtog 1615 -24 Thaler for Arbejde efter Hertugindens Befaling og fik 1623 og 24 Betaling for Kopier af Hertug Adolf I.s legemsstore Portræt (til Kongen af Danmark) og Hertug Johan Adolfs. Han anvendtes ogsaa paa Gottorp til finere Malerarbejde. Navnet forskrives ofte. Et Portræt af Hertug Johan Adolf (Fr.borg) er hypotetisk henført til ham. Et Portræt af Chr. IV i Nasjonalgall. i Oslo er paa Bagsiden fejlagtigt paaskrevet Abraham de Kyster 1604. O.A.

Utr. K. - Weinwich, 1829; Christiania. Kunstmuseets Kat., 1887; Haupt, III, 1889, 48 (Maler Abraham); Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I 1916 (Quell. u. Forsch. IV); Fr.borg Kat., 1943.

de Keister, Lorenz, - 1607-65 (Y)-, Maler. Gift c. 1630 med Gretjen, Peter Davids Enke.

Var af hollandsk Afstamning. Arbejdede 1607-09 paa de fyrstelige Gemakker paa Gottorp og drog senest 1611 til Tønning, hvor han tog Borgerskab og levede i Velstand, om end hans Position i Aarene 1642-44 var vanskelig under Kætterprocesserne mod David-Joristerne; han synes i de Aar at være forsvundet fra Tønning. 1665 mister en Lorenz Maler sandsynligvis Lorenz de K. et Barn. Det menes, at han som ældre er rejst tilbage til Holland. Han stod Jürgen Ovens (s.d.) nær og har muligvis undervist denne i hans Ungdom; Ovens ejede 6 af de K.s Malerier, men ingen af hans Værker er nu kendt.

O.A.

Haupt, III 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV); samme: Jurgen Ovens, 1922, 108 ff.

Kejser, Victor, - 1590 -, Guldsmed i Kbh., udførte 1590 en Del Guldkontrafejer (Medailler), efter egen Tegning og Model, af den udvalgte Prins (Chr. IV) (Ekspl. i Den kgl. Mønt- og Medaillesaml. samt paa Fr.borg). G.G.

H. C. Bering Liisberg: Chr. den Fjerde og Guldsmedene, 1929; C+. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Kemnitz, Harald Wilhelm, f. 1863, Xylograf. F. 21. Okt. 1863 i Kbh. Forældre: Bogbindermester Jacob Wilhelm Reinholdt K. og Mariane Christensen. Gift 20. Dec. 1890 i Kbh. med Bodil Mathilde Olsen, f. 8. April 1865 i Kbh., D. af Viktualiehandler, senere Fabrikformand Johannes O. og Bodil Sørensen.

Uddannelse: Udlært 1879-83 som Xylograf hos F. Hendriksen ; gennemgik samtidigt Tekn. Sk. med Afgang 1881; arbejdede senere mest for Familie-Journalen med de store Forsideportrætter.

Arbejder: Træsnit efter J. Th. Lundbye: Kom Bos, men saa kom da Bossen (o. 1883)

og Hans Tegner: Den Vægelsindede (begge m. fl. i Kbst.saml.); Portrætgruppe af Prins

Carl af Sverige, Prinsesse Ingeborg og deres Børn (1906). H.S.R.

Kempe, Pasche, se Pasche.

de Kempene, Johan, d. 1594, Maler. Et Maleri af Korsfæstelsen med Stifterfigurer paa Epitafiet Seding (d. 1586) i Slesvig Domkirke er betegnet med denne Kunstners Navn. Han vides i øvrigt at have virket i Hamborg. ,l.P.

Haupt, 11, 1888, 308 f,; 111, 1889, 23.

Kemperle, Tobias, se Gemperle, Tobias.

Kern, Erik Christian, - 1765, Vokspousserer. D. 14. Juni 1765.

Modtog 1761-64 200 Rdl. aarlig og 1765 100 Rdl. for at besøge Akad.; fik if. Regnskaberne 1758-65 Udbetalinger for en Række Arbejder dels i pousseret Voks (+En Campement<, 1758; Brystbillede af Fr. V og Dronn. Louise, 1762; de 5 suveræne Konger og deres Dronninger; de 7 første oldenborgske Konger; Fr. V til Hest, 1763), dels i Elfenben (Fr. V, 1764). Nævnes ogsaa som Kobberstikker. G.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 184.

Kernn-Larsen, Rita, f. 1904, Maler. F. 1. Jan. 1904 i Hillerød. Forældre: Købmand, Sparekassedirektør Vilhelm Larsen og Johanne Catharina Hansen. Gift 1940 i London med Isak Granberg, f. 14. Nov. 1897 i Tarnopol.

Uddannelse: 2 Aar Elev paa Statens Tegneskole i Kristiania; opt. paa Akad. i Kbh. Dec . 1925; Elev til Foraaret 1928; Elev af Fernand Låger i Paris 1930-31. Rejser: 2 Aar i Kristiania; 1924 England; 1927 Italien, Frankrig, Tyskland; 1929-32 Paris; 1937-38 Paris; fra 1938 fast Ophold i London. Udstillinger: Kubisene-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936 ; Internat. Surrealisme, London, 1936; Internat. Udst., Mus. of modørn Art, New York, 1936; Surrealismen i Norden, Skånska Konstmus., Lund, 1937; Salon des Surindépendants, Paris, 1937; Internationale du Surrealisme, Paris, 1938; Toronto 1938 ; Gloucester 1938 (Realisme og Surrealisme); Vandreudst. i England 1938; deltaget som Medl. af Artists International Association i Udst. i Grosvenor Square, London, 1937 og i Whitechapel Art Gallery, sst., 1939; desuden Leicester-Ganery, London, 1942 (Fantasy in Art); Sep.udst. i Kbh. 1934 og 37; i Paris 1934, i London 1938 (Guggenheim Jeune).

Arbejder: Udsigt, Boulevard Henri IV (1932) ; Den væltede Skuffe (1934) ; Spejlets Revers (1936); Somnambule (1936); Selvportræt (1937); La promenade dangereuse (1939); And life anew (1942).

Rita Kernn-Larsen, som fik sin egentlige Uddannelse hos Léger i Paris, traadte for første Gang frem i Kbh. ved en Separatudst. 1934 og viste her en Samling Landskaber og Bybilleder fra Paris samt abstrakte Figurkompositioner, der ved Farvens og Formens fine Sammensmeltning bar Præg af kultiveret fransk Skole. Senere har hun vendt denne æstetisk betonede Malerkunst Ryggen og er gaaet helt over i et internationalt præget surrealistisk Maleri, først herhjemme sluttende sig til Kredsen omkr. Vilh. Bjerke-Petersen, siden i England til den derværende mere fremskredne Kreds af Surrealister, blandt hvilke hun i Aarene før Krigen havde for-

staaet at gøre sig gældende. M.B.

Forord af Fernand Léger i Kat. over Sep.udst. i Kbh., 1934; Dag. Nyh. 18. Marts 1934 (E. Knuth); Berl. Tid. 19. Marts 1934 (K. Flor); Carl V. Petersen : Rita Kernn-Larsen m. 8., 1937; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, Nr. 2, 65.

Kersting, Frederik Georg, 1783-1847, Maler. F. 22. Okt. 1783 i Giistrow, d. 1. Juli 1847 i Meissen.

Besøgte Akad. i Kbh. ml. 1805 og 09 og vandt her den lille Sølvmed. 1806, den store 1807; udst. 1809 et Arb. paa Charl. (Et Smedeværksted). En 1812 planlagt Italienrejse, som var muliggjort af hans kbh.ske Velynder Constantin Brun, blev forhindret ved Krigens Udbrud.

I Kerstings tidligste Akvareller, der er helt i 18. Aarh.s Stil, finder man en Indflydelse fra Abildgaard og C. A. Lorentzen. Hans senere Virksomhed kom til at ligge i Tyskland, hvor han i Meissen virkede som ledende Porcelænsmaler og desuden bl. a. udførte Genrebilleder af stor kulturhistorisk Interesse. D.He.

Th. u. B. - Sig. Sohultz 1 Danske i Paris, Il, 1938, 237.

van Kessel, Peter, d. 1668, Maler. Formentlig f. i Antwerpen, d. i Beg. af Okt. 1668 i Ratzeburg.

K. kom ved Paasketid 1668 fra Danzig til Lybæk paa Vej til Danmark efter Opfordring af Kongen, for hvem han tidligere havde arbejdet; døde paa Vidererejsen fra Lybæk. Omtales som Blomstermaler, malede i Lybæk Blomsterstykker til Fr. III. Rimeligvis identisk med en Peter van K., der 1658 arbejdede i Wurzburg og Bamberg.

Arbejder: Landskab med Nymfer (Mus. i Bamberg); Nature morte, bl. a. med Gengivel-

se af danske (og fremmede) Mønter (1665, Rosenborg). G.B.

Rep. f. Kunstwissenschaft, VIII, 1885, 330-35.

Kessel, Philip Karl, 1848-1929, Xylograf. F. 30. Dec. 1848 i Kbh., d. 15. Maj 1929 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Skræddermester Philip Heinrich K. og Johanne Karoline Rempdte. Gift 17. Sept. 1876 i Kbh. med Vilhelmine Hansine Rosenqvist, f. 8. Febr. 1850 i Køge, d. 26. Okt. 1883 i Kbh., D. af Snedkersvend Harald R. og Charlotte Barbara Euphrosine Kunst.

K. oplærtes som Xylograf i Illustreret Tidendes Værksted og arbejdede senere mest hos F. Hendriksen. Af hans Arbejder ejer Kbst.saml. bl. a. Træsnit af Titelblade til H. Drachmann: Med Kul og Kridt (1872) og Jonas Lie: Tremasteren Fremtiden (1872); desuden et Portræt af den kbh.ske Original Fløjtekarl (Karl Kattentid). H.S.H.

Keyl, Michael, 1722-98, Kobberstikker. F. Febr. 1722 i Wöhrd, Nürnberg, d. 30. Juni 1798 i Dresden-Neustadt. Fader: Glas-og Krystalskærer Johann Leonhard K.

Elev af J. M. Preisler. Indkaldt til Danmark 1745 for at stikke Plancher til Den danske Vitruv. Rejst igen 1749 (1751?).

K. har i Danmark stukket en Række af Plancherne til Thura: Danske Vitruvius (1, 1746, Pl. 20; 11, 1747, Pl. 14, 15, 47, 52, 60, 84, 88) samt Vignetter og de fleste af Plancherne (disse sidste dog usign.) til Hafnia hodierna (1748). Et Reklamestik for Snedker Ortmann findes i Müllers Pinakotek i Kbst.saml.

Red.

Victor P. Christensen i Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 152; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Ethyr: Dansk

Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

de Keyser, Hendrik Corneliszoon, 1565-1621, Arkitekt og Bhgr. F. 1565 i Utrecht, d. 1621 i Amsterdam.

Den berømte Kunstner og produktive Stadsbygmester i Amsterdam har Betydning for Danmark som Læremester for Brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel, men desuden har hans Stenhugger-Atelier direkte leveret Arbejder til Chr. IV. 1617 gjaldt detvel kun sorte og hvide Marmorfliser til Fr.borg, men ved Nytaar 1621 skriver Th. Rodenburg til Chr. IV, at han i Hendrik de K.s Værksted saa Billeder og Figurer under Arbejde til Kongen; de udførtes af K.s Førstemand Geraert Lambertsz (s. d.). Senere (1629) havde Hendrik de K.s Søn og Efterfølger, Pieter en Retssag om nogle Statuer +i Øresund* med Kongens Skulpturleverandør L. P. Sweys, der ikke selv

var Kunstner, og i denne Anledning vilde han indhente Oplysninger hos Hans van Steen-

winckel. Sagens Afslutning er ukendt, men det drejer sig utvivlsomt om den figurale Udsmykning til det af Steenwinckel tegnede Marmorgalleri i Fr.borg Slotsgaard, 19 Statuer og et lign. Antal Relieffer af antikke Guder. Den Omstændighed, at Skulpturerne er af gotlandsk Sandsten, kan forklares derved, at Sweys 1619 fik Bevilling til at føre Sten toldfrit gennem Øresund til Amsterdam. Originalerne blev delvis fornyede i det 18. Aarh. og efter Slotsbranden 1859 helt erstattede af Zinkkopier, men omtrent Halvdelen er dog i Behold og opbevares paa Fr.borg Slot; de hører til de dygtigste tidlige Barokskulpturer her i Landet og røber en direkte Paavirkning fra romersk Kunst, der er karakteristisk for K. C.A.J.

Bijdragen en mededeelingen van het hist. Genootschap te Utrecht, XXIII, 1902, 231; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Elisabeth Neurdenberg: Hendrich de Keyser (uden Aar), 130 f.; Bertil Waldén : Nicolaes Millich och hans krets,1942; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, II, 1945.

Keyserlingk, J. E. (Johan Ernst?), - 1758 -, Kobberstikker-Dilettant. Muligvis Broder til Generaladjudant Carl Gustav K.

Af K. kendes to smaa Blade fra 1758, et Landskab og En Bissekræmmer (Kbst.saml.);

det ene er foruden med Signaturen betegnet: Hafniæ, Mense Julio. O.A.

Krohn, 1889, 16.

Kielberg, Ole Beck, f. 1911, Maler. F. 9. Aug. 1911 i Hillerød. Forældre: Fabrikant, senere Assurandør Ejnar K. og Amalie Margrethe Betzy Beck Petersen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Fredensborg tekn. Sk.; opt. Sept. 1929; Elev til Foraaret 1933 under Aksel Jørgensen og Kræsten Iversen; Vinteren 1933-34 Elev paa Maison Watteau, Paris, under Othon Friesz, Gromaire og Despiau. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1931; I. R. Lund 1937; Raben-Levetzau 1942; Carlsons Legat 1943, 44, 45; Villiam H. Michaelsen 1946; Charl. Auk.s Legat 1947. Rejser: 1930 Berlin; 1931 Paris; 1933, 34 Holland; 1933-34 Paris; 1937 Norge og Sverige; Sommeren 1937 Tyskland (Berlin, Dresden, München og Innsbruck); 1948 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 33-35; Corner og Høst 1936-41; Corner 1942-48; Vild Hvede Udst. 1941, 48; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1941; Aksel Jørgensens Elever 1946; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1935 (s. m. Erling Frederiksen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1935.

Arbejder: Landskab. Danstrup (1930); Fiskerportræt (1934, Carlsons Pr.); Terrassen; Snekkersten (1935); Model ved Vindue (1936), Pige i sort Kjole (1937); Snelandskab (193940, Aabenraa Mus.); Foraarslandskab (1941); Rimfrost (1942) ; Udsigt over Nivaa (1942, Vejen Mus.); Foraarseftermiddag (1943, Sorø Mus.); Hønsegaard. Foraarssol (1943, Maribo Mus.) ;Bygevejr ved Sundet (1944, Vej le Mus.) ; Bedstemor i Haven (1945); Bybakken i Efteraarssol (1945, Kolding Mus.); har arb. med Raderinger (bl. a. paa Grafisk Skole 1930-32) samt modelleret (1931-35); Arb. i Kbst.saml.

Ole Kielberg viser allerede i sine tidligste Arbejder Sansen for Konstruktionens Klarhed

og Soliditet. Han hører til Cornergruppens nyrealistiske Malere, der med Fynboernes Kunst som Udgangspunkt fortrinsvis beskæftiger sig med Landskabet. Men han har ogsaa udført karakterfulde Figurbilleder og med fin Indlevelse skildret Blomster. Han søger en dybere Kontakt med Tingene og har ikke mindst i sine Fremstillinger af Kornmarken og den modne Sommer truffet noget essentielt ved det nordsjællandske Landskab. I øvrigt har K. skildret Landskabet paa alle Aarstider. Har desuden udført talrige Akvareller og Farvekridttegninger. J.Z.

Kieldrup, Anton Edvard, 1827-69, Maler. F. 16. Febr. 1827 i Haderslev, d. 22. Maj 1869 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører, Købmand, senere Forpagter Jens K. og Marie Magdalene Schmidt. Gift 24. Jan. 1857 i Kbh. med Ingeborg Hedvig Marie Simonsen, f. 21. April 1835 i Kbh., d. 12. April 1897 paa Fr.berg, D. af Skræddermester Jes Johan S. og Anna Catharina Borup.

Uddannelse: I Malerlære i Haderslev; Svend; opt. paa Akad. Okt. 1845; besøgte Frihaandsk. og 1. og 2. Ornamentsk. til Okt. 1847. Stipendier: Akad. 1861, 62, 63 og 64. Rejser: 1847 (el. 48) og 1855 Norge; 1858-59 München, Salzburg, Tyrol; Sommeren 1863 ved Mosel og i Svejts, derfra til Paris; Vinteren 1863-64 i Tyskland bl. a. Düsseldorf, Hjemrejse over Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 184969 (18 G. m. 65 Arb.); Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Winkel & Magnussen, Juni 1903; London 1907; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Sep.udst. i Haderslev 1931 (s. m. Heinr. Hansen, Heinr. A. Heger og Charlotte v. Krogh).

Arbejder: Bjerglandskab (1848, forh. Joh. Hansens Saml.); En Grusgrav ved en jysk Fjord (1853), Fra Furesøen (1853), samme Motiv (1853), En Skovvej langs en Sø (1864) og Septemberdag ved Farum (1864) (alle Hirschsprungs Saml.); Skovparti (1857); Udsigt mod Haderslev (1859); Studie fra Furesøen og Et Ellekrat (1861) (begge Kunstmus.); Taarning Vandmølle (1866, Haderslev Mus.); Borgruin ved Rhinen (1866); Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.

Kieldrup var udelukkende Landskabsmaler, men indførte dog lejlighedsvis et Bondehus el. lign. i sine Billeder for ligesom at betone den menneskelige Idyl, som det i det hele taget tilsyneladende laa ham paa Sinde at udtrykke. Hans Motiver er taget fra Jylland, men især fra Landskaberne i Kbh.s nordlige Omegn (Søllerød, Furesøen, Dyrehaven) og desuden fra Norge og Svejts. Bjerglandskaberne er

langtfra romantiske, men idylliske og klassisk rolige som K.s Kunst overhovedet. Hans Teg-

ninger er præget af en virtuos og pillen Behandling, hans Malerier ligeledes, idet han gerne betoner Farvefladerne som saadanne, saaledes at der indføres et ornamentalt Element i Billederne, der ikke er almindeligt i dansk Kunst. Kompositionelt og malerisk er de ret tunge og massive. Der rører sig ingen Luftning i dem. H.B.

Ph. Weilbach i Fædrelandet 11. Maj 1867; Been og Hannover: Danmarks Malerkunst, 1902; O. P. Balling Hansen: Erindringer, 1905, 54; Lorenz Frølich, udg. ved F. Hendriksen, 1920-21; Jydske Tidende 19. Aug. 1938; C. Roos i Haderslev-Samfundets Aarsskrift, 1943, 7-25.

Kielland Brandt, Sigurd, f. 1886, Maler. F. 10. Maj 1886 i Veggerløse. Forældre: Sognepræst, senere Provst Frederik Christian Steenbuch Brandt og Dorothea Catharina Wandel Randulf Bull Kielland. Gift 3. Jan. 1917 paa Fr.berg med Maler Edith Mary Nissen Salomon, f. 2. Aug. 1888 i Kbh., D. af Banksekretær Carl S. og Agnes Emely Crakanthorpe.

Uddannelse: I Malerlære i Nykøbing F., blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Jan. 1908; Elev til Foraaret 1912. Stipendier: Raben-Levetzau 1924. Rejser: 1908, 09, 10, 11, 20, 22, 23 Norge; 1911 Paris; 1912 Skotland; 1913-14 Amerika; 1921 Belgien; 1924 Nordbotten og Kanaløerne; 1925 Sverige, Finland (Ålandsøerne), Estland; 1926 Grønland; 1927, 34, 36 England; 1939 Shetlandsøerne, Færøerne, og Island. Udstillinger: Charl. 1915-46 (18 G. m. 51 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30, 37, 43, 48; Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1911-12; Unge jyske Malere 1918, c. 1919, 21; Rom 1931; Antwerpen 1931 (Dekorationsarbejde til maritim Udst.); Sep.udst. 1921, 24, 32. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1922 ; Bronzemed. ved Olympiaden i Paris 1924 ; Carlsons Pr. 1929.

Arbejder: Bygen (Sødrings Pr. 1922); Detail af Barken Nordlyset (Carlsons Pr. 1929); Skonnertbrig med Trælast (1931); Galease forlader en Havn (1936); Trawlere ved Islands Sydkyst (udst. 1940); Fiskere i Atlanterhavet (udst. 1946); Arb. i Søfartsmuseet paa Kronborg).

Ligesom Farbroderen J. H. Brandt (BølgeBrandt) har Kielland Brandt i næsten hele sin Produktion beskæftiget sig med Søen og Skibene. Ogsaa paa mødrene Side er han af kunstnerisk Slægt (Alexander Kielland, Kitty Kielland og Edvard Munch). Han har i sine mangfoldige Mariner vist en sikker dekorativ Forstaaelse. Noget iøjnefaldende Friluftspræg ejer hans Arbejder ikke, men han formaar ofte at give slaaende Udtryk for Skibenes Bevægelse i Søen. Hans Opfattelse af denne er den traditionelle, undertiden mærker man Niels Hansen som Forbillede. Hans Kolorit bærer mere Præget af Atelieret end af den umiddelbare Naturiagttagelse. Hans Arbejder virker først og fremmest ved deres rolige og kultiverede Holdning. H.M.

Berl. Tid. 20. April 1932.

Kjellerup, Theodor Julius, 1818-50, Maler. F. 7. Marts 1818 i Kbh., d. 14. Maj 1850 i Miinchen, begr. sst. Forældre: Bogholder, senere Vare- og Vekselmægler Daniel K. og Cecilie Vilhelmine Iversen. Gift 10. Okt. 1847 i München med Maria .Carolines Delcroix, f. 1. Juni 1826 i Miinchen, d. 12. Jan. 1882 sst., D. af kgl. Hofkusk Ludvig D. og Maria Anna Walsch.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1832-37 og blev derefter uddannet som Dyrmaler i Miinchen. Rejser: Opholdt sig fra 1841 i München. Udstillinger: Charl. 1836-50 (12 G. m. 20 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Nord. 'Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Par Hunde, som opgraver et Muldvarpeskud (Charl. 1838, tilh. Kunstmus., dep. paa Fredensborg); Hundescene (tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); desuden Arbejder forh. i Joh. Hansens Saml.; Grafik i Kbst.saml.; har illustreret en Reineke Fuchs Udgave, udg. i Frankfurt am Main 1847 (3 Pennetegn. i Hist. Mus. der Stadt Miinchen).

Kiellerup tilhørte de tyske Kunstnerkredse i München og vandt sig her et Navn som Dyrmaler. Han hjemsendte en Række temmelig ringe Hunde- og Vildtbilleder. D.He.

Kierkegaard, Niels Christian, 1806-82, Tegner, Litograf. F. 24. Sept. 1806 i Kbh., d. 14. Aug. 1882 i Besser, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Silke- og Klædehandler Anders Andersen K. og Karen Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad.s 1. Frihaandssk. 1821; rykkede 1824 op i Gipssk., 1827 i Modelsk.; arbejdede under H. Buntzen med Landskabsstudier i Kbh.s Omegn. Udstillinger: Charl. 1830-41 (5 G. m. 10 Arb.). Hverv: 1833-61 Lærer ved Landkadetakademiet og Tegnelærer ved private Skoler.

Arbejder: Har udf. en Række tegnede Portrætter bl. a. Portræt af J. K. Blok Tøxen (Litografi 1830 efter J. F. Møller); af Fætteren Søren Kierkegaard (Tegning 1838, Fr.borg);

af Dronn. Caroline Amalie (udst. 1841); litograferede Portrætter af Minister Paul Chr.

Stemann (1838), A. Oehlenschläger, H. C. og Anders Sandøe Ørsted (1839, til +Danmarks

Hæder i Fortid og Nutid) og Biskop J. P. Mynster (alle efter eget Forlæg); af C. A. Lo-

rentzen (efter M. Rørbye) og H. N. Clausen (efter eget Forlæg); Landskabstegninger fra

Kbh.s Omegn (1847, 48 og 52). Red.

Kierulf, Frode Vilhelm, f. 1889, Tegner. F. 5. Okt. 1889 i Kbh. Forældre: Grosserer Carl Julius K. og Angelica Plascet. Gift 20. Febr. 1917 paa Fr.berg med Elvira Pehrsson, f. 17. Okt. 1893 i Kbh., D. af Stenhugger Oluf P. og Josephine Frandsen.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Øigaard; Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. paa Akad. Jan. 1907; Afgang Jan. 1911; besøgte atter Akad. Eft.sem. 1911. Stipendier: K. A. Larssen 1914, 21. Rejser: 1920-21, 23, 25, 28, 38 Italien; 1930 Holland, Belgien, Frankrig; 1931 Tyskland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Kunstn. Eft. 1911, 12; Charl. 1915-23 (5 G. m. 16 Arb.); Sep.udst. 1916 i Roskilde s. m. Sven Bruun, A. Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Lorentzen m. fl.

Efter at have faaet Afgang fra Akad. var Frode Kierulf i nogle Aar Aksel Jørgensens Medhjælper ved Dekoreringen af Riddersalen og Drachmannkroen i Lorry. 1917-18 dekorerede han Guldaldersalen. Mest typisk for hans Kunst er en Række Figurbilleder malede ml. 1914 og 22 (Afteninteriør fra Landsbyen (Lorry) (udst. 1915); Under en Prøve paa Det ny Teater (udst.1922);Bag Hytterne paa Dyrehavsbakken (udst.1923)).Fra Beg. af 1920'erne er han ophørt at male og tegner nu udelukkende Illustrationer, især til Dansk Familieblad. Interiør (1912, Bornholms Mus.). Red.

Kierulf, Søren Poulsen, se under Kjærulf, P. (el. C.).

Kiese, Hinrich - 1603 -, Billedskærer, fik 1603 Betaling for 52 Dages Arbejde, dels paa

Orlogsskibe, dels paa Kongens og Dronningens Kammer paa Kbh.s Slot. Maaske identisk med en i Helsingør Tingbog 16. Juli 1602 nævnt Billedskærer Henrik Gyse. C.A.J.

Utr. g.

Kiesze, Albrecht, se Gysse, Albrit.

Kiilerich, Søren Christian Ernst, 1874-1938, Maler. F. 24. Marts 1874 i Flo Sogn, Sverige, d. 10. Juni 1938 i Rungsted, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Købmand Alphonse Rudolph Baldur K. og Ane Marie Drejer. Gift 5. Jan. 1903 i Kolding med Martha Friis, f. 30. Sept. 1879 i Kolding, d. 21. Febr. 1945 i Charlottenlund, D. af Vinhandler Christian F. og Mathilde Kriegsmann.

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Raben-Levetzau 1917; Ronge 1919. Rejser: Holland, Belgien, Tyskland, Svejts, Tyrol. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904 (Møbler); Charl. 1914-21, 23-26, 33-38; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1932-36; Sep.udst. 1921, 24, 27, 31. Stillmager: Tegnelærer ved kbh.ske Kommuneskoler (bl. a. H. Adlers Fællesskole).

Ernst Kiilerieh har udført mange Portrætter, navnlig af Børn, samt Landskaber, især Akvareller med vestjyske Motiver; desuden Træsnit. Red.

Berl. Tid. 7. Febr. 1924 (K. Flor); Nat.tid. 28. Nov. 1927 og Dag. Nyh. 27. Nov. 1931 (begge Th. Faaborg).

Kilian, Lucas, 1579-1637, Kobberstikker. F. 1579 i Augsburg, d. 1637 sst., begr. sst. Gift 1° 1604 med Barbara Miller, d. 1620. 2° med Magdalena Hartberg.

Tilhørte den bekendte Grafikerslægt og maa betragtes som dens mest fremragende Medlem. Han nævnes her, fordi han efter Weinwichs Udsagn mas have haft en speciel

Tilknytning til Chr. IV, af hvem han har stukket et Portræt, idet han i et Brev 1621 omtaler

ham som +sein Allergnådigster König und Herr*. O.A.

Th. u. B. - Sandvig 1795; Weinwich, 1829; Westergaard, 1930-33.

Kinck, Helvig Agnete, f. 1872, Maler. F. 10. Dec. 1872 i Kbh. Forældre: Ekspeditionssekretær i Overhofmarskallatet, Kammerjunker, senere Etatsraad Conrad Amsinck og Caroline Amalie Hansen. Gift 5. Okt. 1903 i Kbh. med Arkæologen Dr. phil. Karl Frederik K., f. 15. Marts 1853 i Ribe, d. 26. Aug. 1921 i Kbh., S. af Adjunkt, senere Overlærer i Ribe Jacob Frederik K. og Bertine Nicoline Kroyer.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1888-90; opt. paa Akad. Jan. 1891; Elev under Viggo Johansen; Afgang Maj 1894. Stipendier: Akad. 1897, 99, 1903, 12; Tagea Brandt 1933. Rejser: 1894 London; 1897 Tyskland (Berlin, Dresden, Munchen, Niirnberg); 1902-03 Rhodos (s. m. Carlsbergfondets Ekspedition); 1903 Rhodos, Kreta, Olympia, Delphi, Athen (bl. a. som Deltager i det tysk-archæologiske Instituts Studierejse under Prof. Dorpfelds Ledelse); 1903-09 hovedsagelig Ophold paa Rhodos og i Athen med kortere Rejser til Danmark; 1913-14 Rhodos; 1926, 28, 30 Sommerophold i Bretagne og Normandiet; 1933 Norditalien. Udstillinger: Charl. 1896-1948 (48 G. m. 126 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 40, 45; Kunstn. Eft. 1904-05, 07, 09, 11, 22, 28, 29; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1916, 19, 25, 36. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1903; Neuhausens Ekstrapr. 1923; Sødrings Pr. 1911. Hverv: Formand for Kvindelige Kunstneres Samfund 1916-24.

Arbejder: Lyse Nætter (1897), Haneben (erhv. 1923) (begge Randers Mus.); Arbejdsheste paa Græs. Motiv fra Odense Aa (1903, Neuhausens Pr.); Skibsrelief fra Lindos (1908, Olie; tilh. Carlsbergfondet); Højsommer paa de fynske Enge (1911, Sødrings Pr.); Unge Heste i Havren (Tønder Mus.); Kærreheste paa Stranden i Bretagne (Maribo Mus.); Heste med Kærre (Vejen Mus.); 8 Akvareller efter Skibsfremstillinger paa middelalderlige Kalkmalerier fra danske Landsbykirker (Søfartsmus. paa Kronborg); 7 Akvareller af Vaser (skænket Metropolitanskolen af Ny Carlsbergfondet 1939); flere Pennetegninger og Akvareller (bl.a. Græsk Vasemotiv, Løven fra Hama, Ægyptisk Figur) tilh. Ny Carlsbergfondet.

Helvig Kinck var oprindelig Dyrmaler, da hendes Interesse for den klassiske Oldtidskunst vaktes gennem Julius Langes Forelæsninger, og hendes Virksomhed har siden da været delt mellem Malerkunsten og Arkæologien. 1902 rejste hun med ; Carlsbergfondets Udgravningsekspedition til Rhodos og blev efter sit Ægteskab knyttet til Ekspeditionen som Tegner. Foruden Illustrationer til sin Mands omfangsrige Værk Vroulia (1914) har hun i Aarenes Løb udført talrige Malerier, Akvareller og Tegninger efter antik og middelalderlig Arkitektur og Skulptur. Efter Mandens Død vendte hun helt tilbage til Malerkunsten og har navnlig malet Kompositioner med Heste, som med deres kraftige Form og friske Kolorit viser Tilknytning til Fynboernes Naturalisme. Har undertiden udstillet Skulptur (Hestegruppe, Keramik, 1946). M.B.

Nat.tid. 13. Nov. 1925 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 5. Nov. 1936 (K. Flor); 10. Dec. 1942; Dag. Nyh. 1. Nov. 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 10. Dec. 1942.

Kindgreen, Carl Frederik, d. senest 1815, Bhgr. D. senest 1815. Gift 27. Maj 1785 i Kbh. med Sophie Hedvig Poulsen, f. c. 1749, d. 7. April 1822 i Kbh.

Kindgreen, der var Elev af Wiedewelt og rimeligvis svensk født, har udført 13 Medailloner i Gips af de oldenborgske Konger til Mønt- og Medaillekabinettet og fik 40 Rdl. for Stykket; har muligvis under Wiedewelts Ledelse udført Figuren Troskab (1797) paa Frihedsstøtten og fuldførte efter H. Beekens Død 1781 dennes Buste af Fr. V (Botanisk Haves Væksthus), ligeledes under Wiedewelt. Red.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 63, 212, 236; L. Swane: Abildgaard, 1926; V. Thorlacius-Ussing i B. Aa., 1935, 120; Georg Galster i Kulturminder, 1039,130-32; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940.

Kindt, David, 1580-1652, Maler. F. 1580 i Hamborg, d. 1652 sst. Af nederlandsk Slægt.

Kindt, som var en betydelig Maler, udførte 1631 paa Gottorp 4 legemsstore Portrætter

af Hertug Frederik III og Gemalinde. Hans Søn Hieronymus K., 1612- efter 1659, arbej-

dede 1647 paa Gottorp. O.A.

J. Biernatzky i Z. f. Hamburg. Gesch., 1888, 196; A. Lichtwark: Das Bildnis in Hamburg, I, 1898; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); samme i Z. f. Hamburg. Gesch., 1919, 25-51.

Kindt-Larsen, Edvard Valdemar, f. 1901, Arkitekt. F. 19. Jan. 1901 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer Valdemar Emil Larsen og Betzy Hedvig Abel Kindt, Gift 19. Juni 1937 i Kbh. med Arkitekt Tove Reddersen (se K.-L., Tove).

Uddannelse: Student 1919; cand. phil. n. A.; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. i Bygn.sk. Okt. 1920; Afgang 1927; lille Guldmed. 1931 (Et Storstadshotel). Stipendier: Akad. 1931; Hirschsprungs Legat 1941 (s. m. Tove K.-L.). Rejser: 1928 Grækenland (deltog i Opmaalingsarbejde ved den franske Udgravning ved Philippi); senere Rejser i Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien. Udstillinger: (fra 1937 s. m. Tove K.-L.): Charl. 1929-31, 34-35, 38, 42; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Snedkerlavets Udst. fra 1931; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942 ; London 1948. Stillinger og Hverv: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat 1929 (fast ansat 1939) -45; Medl. af Tekn. Skoles Udvalg for Prisopgaver; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. 1937-39 og af Akad.s Jury fra 1943; Arkitekt for Snedkerlavets Møbeludst. fra 1943; Forstander for Kunsthaandværkerskolen fra 1946.

Arbejder (fra 1937 s. m. Tove K.-L.): Eget Sommerhus i Kildekiog (1933); Eenfamiliehusene Duntzfelts Alle 15 (præmieret 1930) og Maglemosevej 61 (1935). Som Medarbejder for Stadsarkitekten Poul Holsøe : Aldersrenteboligerne Guldbergs Have ved Guldbergsgade og Sjællandsgade (1936-37). Projekter m. m.: Landsudst. By og Bolig i Aarhushallen (2. Pr. 1939); Skopudserhus for Vibe-Hastrup (1. Pr. 1943); Fremtidens Tivoli (1944, 1. Pr. i Politikens Konk.); Museum i Silkeborg (1. Pr. 1945) ; desuden talrige Præmier i Konk. om Møbler (Snedkerlavet), Sølv (A. Michelsen), Gavlreklamer (1. Pr. 1927 i Forskønnelsesfors Konk.), Tapeter m. m.

Kindt-Larsen har gjort sit betydeligste Arbejde inden for Kunsthaandværkets Omraade. Oprindelig var han Elev af Kaare Klint, af hvis Formgivning og Proportionering af Møbler han lærte meget. Han har s. m. Tove K.-L. tegnet talrige Møbler, som i de senere Aar er præget af stor Selvstændighed. Hans udprægede Evne til at komponere et moderne stemningsfuldt Interiør med fine stoflige Virkninger og elegante Detailler viser sig paa Snedkerlavets aarlige Udstillinger, hvis samlede Arrangement han har Ledelsen af. K.-L.s Sølvarbejder, især Smykker for A. Michelsen er forfinede, ikke uden en vis Modebetoning, men gennemarbejdede. E.L.

Ark. M., 1931, 54-56 (Storstadshotel); 1938, 102-03 (eget sommerhus, Kildekrog); Ark. U., 1934, 181 (Opholdsstue); 1940, 189 (Pejsestue); 1941, 10 (Sølv), 190 (Møbler); 1942, 209-10 (Herreværelse); 1943, 140 og 217 (Møbler), 166 (Skopudserhus); 1944, 16 (Tapet), 206, 207 (Familiecolumbarium); E. Lassen og V. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941; Svend Erik Møller i Nyt T. f. Kunstindustri, 1946, 196-98.

Kindt- Larsen, Ruth Tove, f. 1906, Arkitekt. F. 25. Juni 1906 i Kbh. Forældre: Grosserer Gustav Adolf Reddersen og Ingeborg Maren Henriette Olsen. Gift 19. Juni 1937 i Kbh. med Arkitekt Edvard K.-L. (s. d.).

Uddannelse: Student 1925; opt. paa Akad. Okt. 1925; har gennemgaaet de 3 første Bygn. kl. samt 1. Sem. af 4. Kl.; Tegner hos Tyge Hvass 1931-37. Stipendier: Hirschsprungs Legat 1941 (s. m. Edv. K.-L.). Rejser: Frankrig, Tyskland, Østrig. Udstillinger (fra 1937 s. m. Edv. K.-L.): Snedkerlavets Udst. fra 1935; Charl. 1939, 42, 45; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942. Hverv: Medl. af Best. for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Har fra 1935 arbejdet med Møbler og Kurvemøbler, fra 1941 med Sølv; Arbejder og Litte-

ratur, se under Edvard K.-L. Red.

Kingo, Johan Thomas, - 1590 -, Tapetvæver. Indvandrede fra Kril i Skotland i eller kort efter 1586 til Helsingør; arbejdede ved Vævningen af Tapeter til Kronborg. Under sit

Besøg paa Kronborg 1590 skal Jacob VI have hilst paa Kingo. G.B.

H. Gøbel: Wandteppiche, 111, 1934, 230; Danmarks Adels Aarb., 1945, 11, 73.

Kir, se Ger.

Kirkerup, Anders Peter, f. 1886, Arkitekt. F. 10. Febr. 1886 i Gundsømagle. Forældre: Husmand Lars Pedersen og Margrethe Jørgensdatter. Navneforandring c. 1914-15. Gift 16. Febr. 1917 i Kbh. med Anna Margrethe Nielsen, f. 7. Febr. 1888 i Tune, D. af Slagtermester Frederik N. og Gunhild Olsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; Svend 1905; besøgte Tekn. Sk. 1907-08; virkede som Tømrermester i Roskilde 1914-15; flere Gange ansat paa Ivar Bentsens Tegnestue, 1913 hos Ejnar Packness i Aalborg; fra 1916 hos Carl Petersen. Stipendier: Akad. 1927. Rejser: 1909 som Tømrersvend i Tyskland; 1928 Tyskland, Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1922, 24; Charl. Eft. 1922 (Møbler). Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad.s Bygn.skole 1924-43; Indenrigsministeriets Konsulent for Parcelhuse fra 1944.

Arbejder: Gl. Holte Kommuneskole (1. Pr. 1919, opf. 1921-22); Kommuneskole i Senge-

løse (1923) ; Hus for Redaktør Anders Vigen, Moseskrænten 49, Søborgmagle (1923); Be-

boelsesejendommene Vigerslevhus, Aalholmsvej - Højdedraget - Valby Langgade (1931),

Brohus, Roskildevej - Nakskovvej - Bramslykkevej (1930-31, s. m. Peter Nielsen), Elme-

lunde paa Brønshøjgaardvej 9-23 (1934) og Gartnervænget, Søborg Hovedgade 20-30 samt

Plantevej 2-8 og 15-45 (1935-38). Projekt: Skole i Gladsakse (3. Pr. 1919). Red.

Arch., 1918-19, 103 og 144 (Skole i Gladsakse); 1923, 354 (Boligselskabet Studiebyen); Ark. M., 1936, 138 (j) og 144 (c) (Gartnervænget); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 116-17 (Vigerslevhus).

Kirkerup, Andreas Johannes, 1749-1810, Arkitekt. Døbt 7. Nov. 1749 i Kbh., d. 22. Okt. 1810 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Tømrersvend, senere -mester Johannes Andreasen K. og Dorothea Pedersdatter Wiese. Gift 1. Dec. 1775 i Kbh. med Clara Holst (gift 2° med Arkitekt Boye Magens, s. d.) f., 1. Okt. 1756 i Kbh., d. 13. April 1835 paa Fr.berg, D. af Brændevinsbrænder, Rodemester, senere Stadskaptajn Jens Peter(sen) H. og Cathrine Handrup. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Lærte Tømrerhaandværket hos Joh. Boye Junge (s. d.); besøgte Akad. og vandt her den lille og store Sølvmed. 1769; lille Guldmed. 1771, store 1773. Embeder og Hverv: Tog 1774 Borgerskab som Tømrermester i Kbh. og virkede som saadan og som Arkitekt bl. a. for Ingeniørkorpset (General v. Huth), for P. H. Classen (s. d.) og for Kammerherre de la Calmette; 1775 Hoftømrermester; 1791 Hofarkitekt; avancerede inden for Brandkorpset til Brandmajor 1803 og ledede Slukningsarbejdet under Bombardementet 1807, indtil han saaredes Natten til den 4. Sept.

Arbejder: Stormgade 21, Kbh. (1780, nedrevet); Pakhuset: Den gamle Grynmølle (1781-82; Tegn. i Akad. Saml. af Arkitekturtegn.); Edelgave (1782 f.; Tegn. i Edelgaves Arkiv); Store Frederikslund (1782-90, Tegn. i Nationalmuseet); Bygninger i Dronninggaards Have (omkr. 1783; Tegn. hertil i Akad. Saml. af Arkitekturtegn. samt i MS til Drevons Beskrivelse af Dronninggaard); Husarkaserne i Grønningen (1789, nedrevet); Liselund paa Møn (1792); Hestegardekasernen ved Frederiksholms Kanal (1792); Festdekorationer ved Kronprinsparrets Indtog i Kbh. (1790); Østergade 13 (1793); Det kinesiske Lysthus i Fr.berg Have (1799-1800). Projekter, Tegninger: Toldbod i Kristiania (1785); 1790 nævnes +en kassabel Tegning* til Hus for Købmand Wright i Helsingør; Tegn. til Marienborg, Møn (Nationalmus.); Ombygning af Elefantapoteket (1791, Akad. Saml. af Arkitekturtegn); S. Hans Hospital (1.792); Grønlandsk Handels Reberbane, Paasætning af en Etage og Indretning til Brug for Artilleriet (1793, Ing. hist. Tegn.); Forslag til Genopførelse af Chr.borg Slot (1795-1800); Indbygn. af et Nationalmuseum i Nicolai Kirkes Ruiner (1807); Ombygn. af Danneskiold Laurvigs Palæ til Hotel (1780'erne, Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.). Tilskrivninger: Corselitze (177577); Næsseslottet (Dronninggaard) (1783); Glasmagasinets Bygn. i Kristiania (1785, nedrevet); Pakhus paa Strømsø (sandsynligvis opf. efter den Tegn. fra 1786 af K., der nu findes i Riksarkivet, Oslo; senere nedrevet); Corselitze, Generalens Lysthus (1786); Nytorv 7 (1795-96) og Toldbodvej 6, Kbh. (c. 1800); Tranekær Staldgaard og gamle Skole (c. 1800).

Andreas Kirkerup var en meget beskæftiget Mand. Som Arkitekt falder hans betydeligste Virksomhed inden for den romantiske Haves Lysthusarkitektur, hvor de vigtigste Bygninger i Danmark alle skyldes ham. Han kastede sig dog ogsaa over større Opgaver. Monumentalitet udtrykkes da ved en vis Tyngde, der passer vel til de militære Bygninger, men kan forekomme noget plump i de civile. Man finder stærke Spor fra Akademiet og Harsdorff i hans Detailler og Facadeskemaer, men vore store Klassicisters Sans for Proportioner formaaede K. ikke at tilegne sig. H.L.

Arch., 1900-01, 221-22 (Festdekorationer); H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 44; A. Linvald m. fl.: Kbh.s Brandforsikring 1731-1911, 1913, 270; C. A. Jensen: Liselund, 1918, 39 f.; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 70; Marinus Andersen: Chinesiske Lysthus. Fr.berg Have, 1922; Anna Poulsen: En Skuespillers Liv, 1925; Arno Berg i For. til norske fortidsminders bevaring. Aarsberetn. 1925, 24, 26; Hist. Medd. om Kbh.,2.Rk.I1,1925-26, 36-49; Fr. Weilbach: Thura, 1924; samme: Harsdorff,1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; S. C. Larsen i Ark.M.,1930, 105-07; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1930, 122, 123; Arthur G. Hasse: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 555-63; Fr. Weilbach i Artes, 1933, 74-77; E. Pade i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 188-89; A. Pontoppidan: Omkring Kbh.s gamle Volde og Stokhuse, 1936, 77; C. Elling i Nyt T. f. Kunstind., 1937, 213-16; samme: Klassicisme i Fyen, 1939, 33; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Bling: Den romantiske Have, 1942; 0. Norn: Nicolai Taarn, 1945.

Kirksteen (Kirchstein), Hans Jørgen, 1725-65, Kobberstikker-Dilettant, Premierløjtnant i Marinen, senere Indrulleringsofficer i Assens. F. 5. Sept. 1725 i Kbh., d. 22. Febr. 1765 i Assens, begr. sst. Fader: Hovedbogholder ved Rentekammeret Lars K. Ugift.

Elev af Jacob Fosie. I dennes: To Gange seks Landskaber 1745 er de 6 stukket af K., der ogsaa har udført 1 Blad af de 32 Raderinger, dedicerede til Suhm 1747. I Kbst.saml. tillige et Genrebillede med en Rytter sign. H. J. Kirksteen f. 1745. I C. P. Rothes Kongelige Reseripter 1754 er 5 Smaabilleder af Retterne stukket af I. Haas efter K.s Forlæg; et af dem er sign.: H. I. Kirksteen del. H.D.S.

Krohm, 1889; Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Kiste, J. Adolf, 1812-46 -, Maler og Raderer. F. 2. Aug. 1812 i Hamborg, d. efter 1846 i London.

Elev af Siegfried Bendixen. Studerede 1833-35 ved Akad. i Kbh. og udst. i samme Aar

Landskaber paa Charl. bl. a. med Motiver fra Furesøegnen. En Tegning af Frederiksdal

(1833) findes paa Fr.borg, en Radering i Kbst.saml. Red.

Kittendorff, Johan Adolph, 1820-1902, Litograf. F. 5. April 1820 i Kbh., d. 20. April 1902 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Vævemester Johan Adolph Friedrich K. og Anne Amalie Elisabeth Kulm. Broder til Axel K. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Blev udlært hos Malermester J. G. Berg og besøgte allerede fra 1832 Akad.; overgik 1838 efter at være blevet Malersvend til Em. Bærentzens litografiske Institut, hvor han lærte at litografere; vandt Akad.s lille Sølvmed. 1841, den store 1849. Rejser: 1869 Italien (s. m. Wilh. Marstrand). Udstillinger: Charl. 1842-1902 (45 G. m. 116 Arb.); London 1862; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1889; Chicago 1893; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1892 (Kunstfor.). Stilling: Assistent i Akad.s Alm. Forberedelsesklasse 1855-93.

Hos Em. Bærentzen traf Kittendorff de to Litografer J. W. Tegner og Tyskeren Carl Müller, og da de sammen vandt 2000 Rdl. i Lotteriet, besluttede de at købe Brdr. Berlings litografiske Anstalt. Bl. a. Müllers Død og Krigen 1848-50 forhindrede dette, men 1850 stiftedes da i Stedet Firmaet Tegner & Kittendorff, som snart blev det førende litografiske Værksted for sin Tid. Det ophævedes 1893 ved Tegners Død. K. tilhørte sin Tids bedste Kunstnerkreds. Folk som Marstrand, Constantin Hansen og Vilh. Kyhn hørte til hans nærmeste Venner. Han kan betegnes som den, der er naaet videst her hjemme som kunstnerisk Litograf. Af hans Arbejder maa fremhæves hans Overtegning paa Sten af Lundbyes Tegninger til Kaalunds Fabler for Børn (1845) og Rørbyes til Chr. Winther: Fem og tyve Bille-

der for smaa Børn (1846). Hans betydeligste Arbejder er dog hans Kridtlitografier efter

Malerier, saaledes hans Litografier fra 3-Aars Krigen efter J. Sonnes og Niels Simonsens Bil-

leder. Gennem en lang Aarrække udkom hans: Billeder efter danske Malere bestaaende af

186 Blade, gengivende 133 Maleres Værker spændende lige fra Kuchler til Julius Paulsen.

Ogsaa til Træsnit har han udført mange Tegninger, ikke mindst til de paa Broderen Axel

K.s (s. d.) Forlag udkomne Bøger. K.s Betydning som højt vurderet Tegnelærer paa Akademiet og hans Virksomhed som Litograf berettiger ham til en smuk Plads i Danmarks Kunsthistorie. - Repr. i Kbst.saml. (Tegninger og Grafik samt Skitsebog), Bymus.

og Øregaard Mus. (Akvareller), samt i Aalborg Mus. H.S.H.

Pol. 12. Dec. 1892 og 5. April 1900 (begge B. Hannover); E. Hannover i T. f. Ind., 1902, 99-100; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150-51; Bernhard Olsen i Bogvennen 1900, 43-54; Litografien i Danmark, 1922, 22-23; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny Udg., 1932, 342-43; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Kittendorff, Axel Theodor, 1821-68, Xylograf. F. 19. Okt. 1821 i Kbh., d. 8. Marts 1868 paa Fr.berg, begr. sst. Broder til Adolph K. (s. d.). Gift 5. Marts 1853 i Kbh. med Emilie Christiane Catharina Kretschmer, f. 19. April 1827 i Kbh., d. 22. Marts 1902 sst., D. af Grosserer, Hørkræmmer Peter Christian K. og Susanne Nicoline Goldberg.

Uddannelse og Rejser: Udlært som Xylograf paa Andreas Flinchs Værksted og besøgte samtidig Akad. 1834-46; uddannede sig yderligere i Berlin og Leipzig 1848-49. Udstillinger: Charl. 1840-60 (12 G. m. 14 Træsnit).

Ved sin Hjemkomst 1849 grundlagde Axel Kittendorff s. m. Johan Aagaard (s. d.) et xylografisk Værksted, der var forbundet med en Kunsthandel og Forlagsvirksomhed. Paa dette Værksted samledes efterhaanden en Række af Datidens bedste Xylografer som Henneberg (s. d.), J. F. Rosenstand (s. d.) og H. P. Hansen (s. d.), og de af Forlaget udgivne Bøger som Vilh. Holst: Felttogene 1848, 49, 50 (1852), A. Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie (1854-55), Edv. Erslev: Den Danske Stat (1855-57) og N. Bache: Danmarks Norges og Sveriges Historie (I-V, 1867-76) hører til Aarh.s smukkeste Bøger udstyret med gode Træsnit. Som et af hans største og bedste Træsnit skal i øvrigt nævnes det, der er gjort efter Broderens Tegning af Chr. IV.s Bronzebuste.

Axel Kittendorff var stærkt paavirket af Høyen, og Datidens bedste Kunstnere som P. C. Skovgaard, Marstrand, Constantin Hansen, Dalsgaard, Kyhn og Broderen Adolph K. hørte til hans Venner, hvis Værker han omsatte i sine gode og paalidelige Træsnit. Xylografien har dog aldrig været nogen indbringende Virksomhed, og Atelieret maatte til Trods for K.s store Flid i de senere Aar

kombineres med et Udsalg af Male- og Tegnerekvisitter, 1863 fik K. Borgerskab som Foto-

graf. H.S.H.

F. Hendriksen i T. f. Kunstind., 1891, 12; Bernhard Olsen i Bogvennen, 1900, 43-54; Lorenz Frølich, udg. ved F. Hendriksen, 1-II, 1920-21; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Kitzling (Kiszling), Johan Christian, c. 1748-1816, Bygmester. F. c. 1748 i Saksen, d. 10. Aug. 1816 i Kalundborg, begr. sst. Gift med Anna Hedvig Blænmers, f. c. 1750, d. 27. Marts 1824 i Kalundborg.

K., der var Tømrermester af Profession, havde sin Bopæl i Kalundborg. 1781-84 ledede

han Opførelsen af Herregaarden Svenstrups Bygninger. Hovedbygningen slutter sig i Stil

nærmest til Jardin-Elevernes samtidige Værker. O.N.

Vilh. Lorenzen i Bogen om Svenstrup, 1921.

Kiædegaard, Jens Olsen, c. 1700-64, Bhgr. F. c. 1700 i Jylland, begr. 17. Maj 1764 i Kbh. (Trin.). Gift 1° med Kirsten Madsdatter, f. c. 1685, d. 12. Dec. 1755 i Kbh. 2° med Maren Andersdatter Bøje, f. c. 1711, begr. 10. April 1758 i Kbh. 3° 20. Sept. 1758 i Helsingør med Maren Rasmusdatter Jasing (Jassing), f. c. 1697, begr. 18. Aug. 1768 i Kbh.

Fik Borgerskab som Bhgr. i Kbh. 22. Okt. 1742. S.L.

Utr. K.

Kiær (Kier), Søren (Severin Kehrort, Severinus Paludanus), - 1609-30 -, Maler. Mulig Sønnesøn af Borgmester og Tolder i Kolding Søren K.

Uddannelse og Rejser: F. Beckett har fremsat den Formodning, at K. var den Malerdreng, Chr. IV 1607 kom i Forb. med og n. A. sendte til Pieter Isaacsz' Værksted i Amsterdam. 1612 fik han i Kbh. Betaling for Lærred og Udstyr, han havde indkøbt under sit Ophold i Amsterdam; snart efter rejste han igen udenlands, og 1616 betales der forsk. Veksler fra +kgl. Majs Malersvend*, som nu er i Venedig, og herfra hjemsender en Kiste (antagelig med egne eller andres Malerier); 1617 er han aabenbart vendt tilbage. Embeder: 23. Juni 1617 var han ansat som Kongens Kontrafejer, afskediget 12. Dec. 1627; Bestallingen fornyes 1630, men kort efter forsvinder han af Arkiverne.

Arbejder if. Regnskaberne (men ingen kan med Sikkerhed paavises): udfører 1618 4 store Malerier til Loftet paa Rosenborg (s. m. Christen Olufsen, s. d.); synes 1620 at være udlaant til Gottorp, hvor en Prinsesse s. A. blev gift (denne Rejse betvivles dog af formelle Grunde af F. Beckett) ; faar 1621 Betaling for 23 Alen Lærred til Malerier til Kongen; arbejder 1623 for Enkedronning Sophie paa Nykøbing Slot; 1626 Betaling for 40 Alen Lærred til Portrætter af Kongen; 1628 Betaling for et Maleri af de 7 frie Kunster og for 3 Billeder af Kongen. Tilskrivninger (F. Beckett): Ammestuen (Rosenborg); Portrætterne af Kongen kan have været Kopier efter P. Isaacsz. O.A.

Friis: Bidrag, 1890, 150-51; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; samme: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 59 ff.; J. Sthyr i Holland og Danmark, 11, 1945.

Kiærskou (Kiærschou), Frederik Christian Jacobsen, 1805-91, Maler. F. 26. Marts 1805 i Kbh., d. 5. Juni 1891 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kopist i Politiretten Jacob Kiærschou og Susanne Dorothea Lind. Gift 24. Nov. 1827 i Kbh. med Ida Gindrup, f. 1. Aug. 1802 i Kbh., d. 6. Nov. 1880 paa S. Hans Hospital, D. af Husejer, senere Overlærer ved Vajsenhuset Jens Joachim G. og Frederikke Christiane Birch.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Tegnesk. fra 1820, samtidig med at han uddannede sig til Dekorationsmaler efter Landskabsmaler J. P. Møllers Raad, 3 Aar som Lærling og 5 Aar som udlært; 1830 blev han Elev af Akad.s Modelsk. under Eckersberg og J. L. Lund for at uddanne sig til Landskabsmaler; vandt 1832 Accessit i Landskabsfaget. Stipendier: Akad.s Pengepræmie 1833; Akad. 1841, 42. Rejser: 1835 Sverige; 1840 Dresden og Miinchen, Tyrol, Svejts; 1845 Sverige. Udstillinger: Charl. 182692 (64 G. m. 265 Arb.); London 1862. Udmærketser: Agreeret ved Akad. 1843, Medl. 1845; Medl. af Akad. i Stockholm 1848; tit. Prof. 1859; Medlemsbolig paa Charl. 1867. Stillinger: Konservator ved den Moltkeske Malerisaml. fra 1865.

Arbejder: Landskab (antagelig 1830, Ribe Mus.); Et Parti Træer i Classens Have (Akad.s Pengepr. 1833); Et Landskab i en tyrolsk Bjergegn (Medlemsstykke til Akad. 1845); Djupa Dal og Fos (1855, Maribo Mus.); Fra Tyrol (1857, Aarhus Mus.); Landskab fra Skaane(1863, Kolding Mus.); Parti ved Skarritsø (1868, Maribo Mus.); Skovbillede med Sø (1871(7), Vejle Mus.); Skovinteriør (1889, Fyns Stiftsmus.); Prospect af Farum, Prospect af Kullen (tilh. begge Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Arb. i Thorvaldsens Mus., Bymus., Kbst.saml.; deltog i Ill. af Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57).

Kiærskou har udført en Mængde Landskaber, der i Reglen har det samme Præg af en vis Soliditet i Iagttagelsen og Opbygningen, men unægtelig savner det personlige Temperament; selv om han kan nærme sig P. C. Skovgaard i Billedets Fasthed, naar han ham aldrig; han er og bliver stiv og tør; der er i hans Kunst intet af den Gennembruddets Kraft, som gør den danske Landskabsskole fra 1830'erne og 1840'erne saa interessant. (Red.) L.S.

Kat. over efterladte Malerier m. m. 1891;111. Tid., 1890-91, 442-43; Berl. Tid. og Pol. 8. Juni 1891; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41; N. G. Sandblad: Anders Trulson, 1944, 416.

Kiærskou, Paul Andreas, 1900-33, Bhgr. F. 29. Marts 1900 i Tølløse, d. 15. April 1933 i

Kbh., begr. i Ordrup. Forældre: Gartner, senere Maalerkontrollør Aage K. og Mathilde Jensen. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. 1916-17; opt. paa Akad. Sept. 1917; Afgang April 1925 (Lærer: E. Utzon-Frank); Medhjælper for Joakim Skovgaard ved Dragespringvandet og herefter hos Utzon-Frank (bl. a. Slangedræberen i Kbh.s Politigaard). Stipendier: Carl Jul. Petersen 1922; Akad. 1923, 25, 27; Ronge 1924; Raben-Levetzau 1926, 27; Christen Dalsgaard 1926, 32; Bielke 1926, 31. Rejser: 1922 Italien; 1923 London; 1927 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920, 29-30, 41; Charl. 1923-27, 29-30; Den frie Udst. 1932-33 (som Gæst), 34 (Mindeudst.); Brooklyn 1927; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Ungarn 1936 ; Riga, Warszawa og Budapest 1936 ; Biennalen 1936; Bryssel 1936; Bukarest 193637; Belgrad 1937; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Sep.udst. 1930 og 31 (begge s. m. Elof Risebye), 37 (Mindeudst.). Udkelner: Eibeschiitz' Pr. 1926; Neuhausens Pr. 1925, 27, 29; Eckersbergs Med. 1931. Stillinger og Hverv: 1923-25 s. m. Elof Risebye og O. Gjerløv-Knudsen Leder af +Privatakademiet* (Skole f. Maleri, Skulptur og Arkitektur); fl. Gange Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst.

Arbejder: Staaende Kristusfigur (1925, Neuhausens Pr.); Rytterfigur David (Eibeschütz' Pr. 1926); Portræthoved i overnaturlig Størrelse af Elof Risebye (1927, Neuhausens Pr.); Krigermonument med Hest og knælende Soldat (Gips, 1927); Svævende Kristusfigur, Frirelief benyttet til Ansgarkirken i Aalborg (Neuhausens Pr. 1929); Altertavle, Relief paa Døbefonten og to Engle over Indgangsdøren til Ansgarkirken i Aalborg (1929-31, s. m. Arkitekt Hother Paludan); Relieffet Lærdom (1930, Kunststen, Skovshoved Skoles Facade); Statuetten Døende Hjort (1931, Eckersbergs Med.); Liggende Soldat (Cement 1933) og Halvfigur-Dobbeltbuste af Elof Risebye (Bronze, 1931-32) (begge Kunstmus.); Portrætbuste af Elof Risebye (1931-32); Relieffet Hermod paa Sleipner (Chamotteler, 1932); Kristus og Satan (Gips, 1933); desuden Statuetter og større Figurer af Dyr, især Heste; har til Den kgl. Porcelainsfabrik og til Bing & Grøndahl udført enkelte Dyreskulpturer i Porcelæn.

Det saa i Begyndelsen ud til, at Kiærskou skulde blive Dyreskulptør, men hans Hoved-

interesse blev snart en statuarisk Kunst med en følsom Rytme af stive Linier (Krigermo-

numentet) og et meget personligt Følelsesliv. Gennem hans Hovedværker gaar der en ele-

gisk, halvt smerteblandet Stemning, der har faaet et ejendommeligt Udtryk i de to Halv-

figur-Portrætter af hans nære Yen, Maleren Elof Risebye, det ene grublende med Haanden

under Kinden, det andet et Dobbeltportræt, der gengiver samme Person to Gange i et

Samspil af Sorg og Klage. S.S-z.

Berl. Tid. 18. Sept. 1930; Pol. 18. April 1933 (K. Borchsenius); Dag. Nyh. 16. April 1934 (Sig. Schultz).

Kiøller, Mickel L., - 1781 -, Bhgr., som efter Navnet at dømme var Bornholmer af Fødsel, har 1780 og 81 signeret to Epitafier af Neksø- Sandsten i Pouls Kirke paa Bornholm. Det er meget provinsielle, men ganske humørfyldte Arbejder i en af Wiedewelt paavirket Stil. Det er sandsynligt, at K. har haft Værksted i Neksø i Tilknytning til Frederiks Stenbrud. O.N.

utr. K.

Kiørboe, Carl Friederich, 1799-1876, Maler. F. 1. Juni 1799 i Christiansfeld, d. Juli 1876 i Dij on. Forældre: Købmand Andreas Friederich K. og Inger Maria Norling. Gift med Hortense (fra Frankrig).

Uddannelse og Rejser: Kom efter at have været i Købmandslære i Tyskland og Holland til Stockholm, hvor han lærte Veterinærkunst og Hesteanatomi; blev Officer og. virkede samtidig som Hestetegner; rejste 1840 til Paris og besluttede at blive Kunstner; forblev bosat i Frankrig (St. Cloud, i sine sidste Aar Dijon) og besøgte Stockholm 1860 og 64. Udstillinger: Akad., Stockholm, 1831, 36, 38, 43, 45, 58, 60, 63, 66, 68, 70, 73, 75 og 77; Salonen i Paris (i alle Tilfælde) 1843, 44; Verdensudst. i Paris 1855 og 67 ; Nord. Udst., i Stockholm 1866.

Som ung Officer i Stockholm arbejdede K. som Hestetegner og udførte en Række Litografier til bl. a. Portraits des chevaux les plus célebres au haras royal suédois á Strömsholm (Hamborg og Stockholm 182931), Biografi öfver den märkvärdiga ryttarhästen, kallad Adam (1833) og Tidskrift for hästvänner och landtmän, udg. af Alexis. Norling (1831-34). Efter at have bosat sig i Paris opgav han imidlertid Officersvejen og, helligede sig Kunsten, og han er, om end danskfødt, som Maler helt knyttet til svensk Kunsthistorie. Han har især udført genreagtige Dyrebilleder, fx Oversvømmelsen (Paris 1850), der købtes af den franske Stat, og hans Hunde-, Ræve- og Hjortebilleder, som udmærker sig baade ved Liv og Karakter, om end de rent malerisk knap vurderes saa, højt, blev populære. Men ogsaa store Rytterbilleder har K. udført, saaledes Karl XIV Johan til Hest (1843, ophængt paa Drottningholm), samt et Rytterportræt af Karl XV (1860, Nationalmus., Stockholm) og et af' samme ved en Tropperevy i Chålons (1861, Stockholm Slot) ;desuden Portrætter af Napoleon III og Kejserinde Eugenie til Hest. (Ekspl. af det sidste tilh. Kunstmus. i Kbh., dep. Sundhedstyrelsen). Foruden i Nationalmus. i Stockholm repr. i Uppsala Universitets Kunstsaml., Finspångs Saml. samt i Malmø Mus. og Gøteborg Kunstmus. Red..

V. og W. Kiørboe: Optegnelser vedrørende Familien Kiørboe, 1910, 8B-89; Georg Nordensvan: Svensk konst och avenska konstaarer, I-II, 1925-28.

Kiørboe, Frederik Vilhelm, f. 1878, Arkitekt. F. 27. Juli 1878 i Newcastle o. T. Forældre: Sømandspræst, senere Sognepræst i Refsnæs og i Kolding Carl William K. og Susanne Sophie Elisabeth Henriette Laub. Gift 10. Juni 1906 i Bramdrup med Anna Margrethe Løssl, f. 6. Aug. 1888 i Kolding, D. af Entreprenør Johan Georg L. og Anna Margrethe Rasmussen.

Uddannelse: Bygn.tegner; Præliminæreks.; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh.; opt. paa Akad. Nov. 1899; Tegner hos Martin Nyrop, Magdahl Nielsen og P. V. Jensen-Klint. Rejser: 1906-09 Reykjavik. Udstillinger: Den frie Architektfor.s Udst. 1915. Stillinger: Assistent ved Tegneundervisningen paa Landbohøjskolen og Lektor i Husbygn. sst.; Formand for Bygningskommissionen i Søllerød Kommune; Medl. af Fredningsnævnet for Kbh.s Amtsraadskreds.

Arbejder: Konduktør ved Opf. af Landsbiblioteket i Reykjavik (1906-09, efter Tegn. af Magdahl Nielsen); Møbler til samme efter egen Tegn.; Forsamlingsgaarden Sundeved pr. Sottrup (1911); Præstegaard i Kolding (1912); Villa, Jacobys Alle (1918); Spisestue paa Aggersvold; +Vartou* i Lyngby (1923); Taksigelseskirken i Kbh. (1925-27); Vejle Hospital (1926); Villa, Spurveskjul 10 (præmieret af Fr.berg Kommune 1927); Holte Kirke (1935-41); Restaurering af Søllerød Kirkes Indre (1941) ; har desuden tegnet Møbler og Monumenter, bl. a. Monument for H. Matzen i Kgs. Have (1915, s. m. A. Bundgaard) ; Grav-Monument paa Assistens Kgd. (1919, s. m. E. Utzon-Frank) og Monument for J. P. Jacobsen i Anlægget i Thisted. Red.

Arch., 1915-16, 349-50 (Matzen Mon.); 1909-10, 174 (Bibl. i Reykjavik); 1914-15, 186 (Præstegaard i Kolding); 1922, 253-58 (forsk. Arbejder); 1924, 199 (Gravsten).

Kjarval, Jóhannes Sveinsson, f. 1885, Maler. F. 15. Okt. 1885 paa Efri-Ey i Me8alland, Island. Forældre: Bonde Sveinn Ingimundarson og Karitas Porsteinsdóttir Sverrisen. Gift 1915 med Forfatter Tove Merrild, f. 24. Okt. 1890 i Kbh., D. af Trompeter i Artilleriet Mads Christian Madsen M. og Francisca Henriette Cathrine Hansen. Ægteskabet opløst 1926.

Uddannelse: Oprindelig Sømand; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1913; Afgang Dec. 1917. Rejser: bl. a. Studierejse til Italien; skiftevis bosat i Danmark og Island; efter 1941 fast Bopæl i Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-17; Charl. 1918-19; Udst. af islandsk Kunst 1927; International Exhibition, Pittsburgh, 1937; Gøteborg 1941; Nord. Kunststævne, Aarhus, 1941; Nord. Kunstforbunds Udst., Oslo, 1946; Sep.udst. i Kbh. 1919, 20, 31, 41 (i Kunstfor. s. m. G. Thorsteinsson og Jon Stefånsson); i Reykjavik 1935, 39(7).

Arbejder: S. Hansnat (1916); Fra Havnen (1917); Fra Kannikestræde (1918); Fra Kanalen (1919); Pinsemorgen (1920); Aftenstemning ved Kløften (1931) og Jøklen (erhv. 1933) (begge Kunstmus.); har i senere Aar navnlig malet islandske Landskaber og Portrætter af islandske Fisker- og Bondetyper.

Kjarvals mystisk-romantiske Malerier med Motiver fra den storladne islandske Natur har placeret ham som en af det moderne Islands mest fremtrædende Malere. Han er repr. med Hovedværker i Museet i Reykjavik.

Red.

Joh. 8. Kjarval: Kunstblade. Portrætter af islandske Fisker- og Bondetyper, Kbh. 1936; Ekstrabl. 28. April 1948 (Jacob Lokken).

Kjær, Harald, 1876-1948, Maler. F. 8. Sept. 1876 paa Højris ved Ikast, d. 7. Juli 1948 i Gentofte. Forældre: Gartner, senere i Charlottenlund Erik K. og Marie Jørgensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære 1892, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. og opt. paa Akad. Okt. 1894; Elev her til Maj 1900. Rejser: 1898 Tyskland og Østrig (Dresden, München, Wien); 1919 Frankrig, England og Norge. Udstillinger: Charl. 1920-46 (17 G. m. 17 Arb.); Dyrehavens Malere 1913, 16-22, 24, 40-42, 44; 18. Nov. Udst. 1939-42 ; For. f. nat. Kunst 1948 (Mindeudst.). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1920.

Arbejder: Fra Eremitagesletten (Sødrings Pr. 1920); Landskab med Gæs (1932); Køer ved Stranden (1932); Bag en gammel Bondegaard (1944).

Harald Kjær arbejdede oprindelig som Dekorationsmaler. 1914-19 var han ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han udførte en Del Arbejder i Underglasur. Han sluttede sig til Dyrehavens Malere og faldt naturligt ind i den traditionelle Naturopfattelse, som er karakteristisk for denne Kreds. Hans senere Billeder, hvor han med Forkærlighed har vist Køer i Bevægelse, kan minde om N. P. Mols.

H.M.

Pol. 12. Juli 1948 (Aksel Jørgensen).

Kjær, Hjalmar, 1872-1933, Arkitekt. F. 9. Dec. 1872 i Aarhus, d. 30. Juni 1933 i Odense, begr. sst. Forældre: Sæbefabrikant Hans K. og Kathrine Rasmussen. Gift 27. Aug. 1899 i Aalborg med Astrid Blichfeldt, f. 21. Febr. 1875 i Aalborg, d. 7. April 1934 i Odense, D. af Manufakturhandler Amdi B. og Louise Blichfeldt.

Uddannelse: Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1894 og besøgte Alm. Forb.kl. til Maj 1896; selvstændig Arkitekt i Odense fra 1898. Rejser: c. 1912 Italien. Hverv: Formand for Odense Turistfor.; Medl. af Best. for Odense Haandværker- og Industrifor.

Arbejder:. Katolsk-apostolisk Kirke i Aarhus (1893, s. m. Emanuel Fleischer); Katolsk Kirke, A. F. Kriegersvej, Østerbro, Kbh. (1906); Skansen og Skansepalæet, Aarhus (1908-09); Ignaz og Anna Breums Stiftelse i Aarhus (1909-10); Soldaterhjem i Odense (1912); Brandstationen sst. (1916); Handelsselskabet A/S L. Dæhnfeldts Kontorbygn. i Odense (1918); Kafé Skovbakken ved Fruens Bøge; Kommunal Badeanstalt i Odense (1922); desuden Arbejdernes Aktiebageri, Paladsteatret og Arbejdernes Boligforening i Odense; Silopakhus for Jysk Andels-Foderstofforretning, Aarhus (s. m. Ingeniør Jørgen Christen-

sen). Projekter: Sygehus i Odense (1907, præmieret). Red.

Arch., 1908-07, 209-I1 (Sygehus, Odense); Arch. M., 1927, 284-88 (Pakhuse ved Aarhus Havn); Ark. U., 1933, 128 (Nekr.).

Kjær, Johannes E. Mikkelsen, se Mikkelsen Kjær, Johannes E.

Kjær, Kirsten, f. 1893, Maler. F. 14. Nov. 1893 i Torup ved Fjerritslev. Forældre: Mejeribestyrer, Gaardejer Peder Kristian K. og Nicoline Hansen. Gift 1918 i Torup med Maler Frode Dann (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Handelsskoleeks.;, som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Undervisningsministeriets Legat 1940; Kofoeds Legat 1940. Rejser: 1913-14 Tyskland; 1926 Frankrig; 1926-29 Amerika; 1930-31 Frankrig, Spanien, Mallorca. Udstillinger: San Francisco og Oakland 1928-29; Paris 1931; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Kunstn. Eft. 1942-43; Charl. 1947-48; Sep.udst. 1930, 32, 33 (Jan. i Aarhus, Marts i Kbh.), 37, 39, 40, 41, 47 (Kunstfor. i Kolding s. m. Gudmund Lervad), 48.

Arbejder: Selvportræt (1931); Niels Bjerre (1932); Portræt (Aarhus Mus., erhv. 1932); Prof. Axel L. Romdahl (1937); Socialdirektøren (1937); Angst (1938); Fru E1na Fonnesbech-Sandberg (udst. 1939); Jens Søndergaard (udst. 1939); Arkitekt A. Skjøt-Pedersen (1940); har tegnet 21 Portrætter i Festskrift til fhv. Statsminister Zahle i Anl. af 25-Aars Dagen for danske Kvinders Valgret.

Kirsten Kjærs Portrætter udmærker sig mere ved deres Humør end ved deres formelle kunstneriske Egenskaber. Hendes Tegning er ret løs og Farven oftest tilfældig. Karakteristikken af de portrætterede er ikke særlig paalidelig, og undertiden udfylder hun Baggrunden med urolige symbolske Figurer, en Virkning, der forekommer at være et Laan fra Willumsen. Hun er meget temperamentsfuld i sin Udtryksform, men gaar ikke ind paa de umiddelbare maleriske Problemer.

H.M.

Aarhus Amtstid. 15. Jan. 1933; Jyllandsposten 15. Jan. 1933; Aarhus Venstreblad 17. Jan. 1933; Aarhusposten 21. Jan. 1933 (Int.); Dag. Nyh. 20. Marts 1933 (Int.); Soc. Dem. 27. Marts 1933 og 19. Okt. 1937 (begge Pr. Wilmann);25. Marts 1948 (Møller Nielsen); Nat.tid. 3. Marts 1941 (Int.); Pol. 13. Nov. 1943 (W. Schwartz); Berl. Tid. 11. Nov. 1943 (Int.); 8. Aug. 1944.

Kjærgaard, Poul Ernst, f. 1912, Arkitekt. F. 25. Juni 1912 paa Fr.berg. Forældre: Maskinmester Kristen K. og Anna Sofie Margrethe Lydom. Gift 23. Dec. 1936 paa Fr.berg med Edith Emma Lilly Kjerulff, f. 5. Aug. 1915 paa Fr.berg, D. af Tapetserermester Christian Børge K. og Alma Kirstine Nielsen.

Uddannelse: Student 1930; opt. paa Akad. 1932 og Elev her til 1935; Medarbejder hos Kay Fisker. Stipendier: C. F. Hansens Pr. 1944; Kaufmann 1947. Rejser: Sverige, Norge, England. Udstillinger: Charl. 1944, 45, 47. Stillinger: Lærer i Husbygning ved Akad. fra 1939; Medl. af fl. Udvalg inden for Akad. Arkitektfor., bl. a. Forskningsudvalget; ansat ved Statens Byggeforskningsinstitut 1947.

Arbejder: Villa, Jægersborg Allé 144.(1942; C. F. Hansens Pr. og Gentofte Kommunes

Diplom 1943); Sommerhus ved Karlstrup Strand (1941) og Mosede Strand (1942) ; Stor-

vaskeriet, Sydmarken, Gladsakse (1948). Projekter: Fisketorv paa Kgs. Bryghus Grund

(1. Pr. 1941, s. m. Peter Bredsdorff); Nyt Krystal Palads i London (1946, s. m. Philip

Arctander, Peter Bredsdorff, E. Borg og Niels Schou); Udvidelse af Kbh.s Raadhus

(1946, s. m. Steen Eiler Rasmussen og Mogens Biilmann, indkøbt). Red.

Ark. U., 1941, 5-6 (P. K. om Værkstedshuse); 1946, 15457, (Sommerhuse), 128 (Krystal Palads); Ark. M., 1941, 104-05 (Fisketorv); 1944, 104-06 (Villa i Jægersborg Allé); 1946, 48-50 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1947, 74-78 (Krystal Palads); Pol. 4. Juni 1946 (Krystal Palads).

Kjærulf, P. (el. C.), -1681-, Kbst.-Dilettant.

Signaturen P. (el. muligvis C.) Kiærulf (med P. (el. C.) K. sammenslynget) findes paa et allegorisk Stik anbragt som en Slags Titelkobber foran i den ogsaa med L. Salms Portrætstik efter Wuchters forsynede Ligprædiken fra 1681 over Sophie Rosenkrantz (d. 1679) (gift med Otte Skeel til Birkelse). Det dilettantiske, men nydelige Stik viser i et kronet ovalt Skjold, der støttes af Skeelernes Svane og Rosenkrantzernes Løve, en Rose, der brydes, symboliserende S. R., og tre Svaner med en Rose i Næbbet symboliserende hendes døde og to overlevende Sønner med Otte Skeel, hvis Signatur, et S i et O, findes under det latinske Digt forneden paa Billedet.

Stikket er, hvis Signaturen skal læses som P., muligvis gjort af Præsten og Matematikeren Poul Sørensen Kjærulf (1650 - c. 1720), som ejede en Del matematiske Instrumenter, og hvis Søn, Søren Poulsen Kierulf (16751742), ligeledes Præst og Matematiker, skal have været en duelig Kobberstikker og have stukket Pladerne til en Udgave af Kongeloven. Hvis C. er det rigtige, kan Stikket muligvis skyldes Præsten Claus Mortensen Kjærulf (1636-86), der som yngre skal have boet i Ravnstrup nær Hald, hvor Otte Skeels Slægtning Chr. Skeel sad som Amtmand, og hvis Søn Steen Clausen Kjærulf (1684-1762) 1712 af Ove Skeel til Birkelse fik Ekspektancebrev paa Aaby og Biersted Kald, hvori han virkede fra 1724 til sin Død. B.O.

C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914-18, 94 f. og 314 f.

Kjølner, Theodor, f. 1886, Maler. F. 23. Sept. 1886 i Kbh. Forældre: Lærer, senere ved Fr. borg Statsskole Balduin K. og Sophie Meinhardt. Gift 7. Okt. 1919 i Hillerød med Anna Larsen, f. 24. Aug. 1889 i Hillerød, D. af Ølhandler, senere Sparekassebestyrer Christian Emil L. og Margrethe Hansen.

Uddannelse: I Malerlære i Hillerød hos Malermester P. Aabye; Svend i Kbh. 1906; besøgte Tekn. Sk. i alt 4 Sem. under H. Grønvold og P. Skov;Vintersem. 1907-11 paa Kunstgewerbeschule i Miinchen. Stipendier: K. A. Larssen 1907 og 38; Indenrigsministeriets Legat 1908. Rejser: 1907-11 Tyskland, Svejts, Østrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912; Charl. Eft. 1941 (m. graat Porcelæn med nye Underglasur-Farver udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik); Paris 1937 (som Medarbejder ved Den kgl. Porcelainsfabrik); flere Sep.udst. i Hillerød og Frederikssund (Malerier). Stillinger: Signerende Maler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1913-33 og atter efter 1936; Konservator ved Nationalmuseet 1933-36.

Paa Den kgl. Porcelainsfabrik har Kjølner især udført Unica-Arbejder i Underglasur, dekoreret med Marinemaleri. Desuden har han malet Landskabs- og Blomsterbilleder. Red.

Klaus Billedhugger, se Lauritzen, Claus.

Klavill, Kai Trier, se Trier, Kai.

Klavs, se Andersen, Claus.

Klees-Wülbern, Johan Hinrich, 1800-45, Arkitekt. F. 24. Juli 1800 i Varel, d. 22. Okt. 1845 i Hamborg.

Uddannede sig i Kbh. under C. F. Hansen og ved Akad., hvor han vandt den lille Sølvmed. 1824 og ungt. Charl. s. A.

Siden 1825 i Hamborg, hvor hele hans Virksomhed faldt. Red.

Th. u. B.

Klein, August Henning, 1839-1909, Arkitekt. F. 11. Okt. 1839 i Kbh., d. 25. Sept. 1909 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Murermester, Kaptajn Ditlev Vilhelm K. og Marie Kirstine Skousboe. Gift 11. Okt. 1871 i Kbh. med Pauline Clementine Lorentzen, f. 19. Juni 1850 i Kbh., d. 13. April 1930 i Fredensborg, D. af Skræddermester Lars Larsen og Trine Sophie Pedersdatter og adopt. 1856 af Vinhandler Otto Didrik Lorentzen og Karen Jensine Schou.

Uddannelse: Polytekn. Adgangseks. 1855; Tømrersvend 1858; opt. paa Akad. Okt. 1856, gennemgaaet.alle Klasser, men ikke taget Afgang; Tegner hos M. G. Bindesbøll og F. Meldahl, Konduktør for denne sidste 1862-65 paa Fr.borg. Rejser: 1862 London; 1866 Stockholm; 1874 Paris, Tyskland; 1892 Tyskland, Svejts. Udstillinger: Charl. 1870 (2 Arb.).

Arbejder: Faarevejlegaards Hovedbygn. (1867-68, brændt 1870, genopf. i samme Stil); gennemgribende Istandsættelser af Oxhohn paa Øland i Limfjorden (1870); Hovedbygn. paa Frederiksberg paa Langeland (1871-72); Stensbygaards Hovedbygn. (1872); Adamshøj ved Ringsted (1872); Hov Kirke paa Langeland (1872-73, Taarn senere); Hovedbygn. paa Klintholm (1873-75); Hovedbygn. paa Ny Kirstineberg (1876); ny Hovedbygn. og Sidefløj paa Højris (1876); Restaurering af Hovedbygn. paa Skovsbo i Rynkeby Sogn og ny Fløj (1881); gennemgribende Istandsættelse af Tølløse Hovedbygn. (1883-85, brændt 1942); Ombygn. af Tranekær Kirke paa Langeland (1886); Sidefløje til Hovedbygn. paa Grevensvænge (1888-89); gennemgribende Ombygn. af Hovedbygn. paa Mejlgaard (188891); Forhøjelse af Nytorv 5 med en Etage (1889-90); Skjoldgaarden, Ordrup Jagtvej 213 (1894); Hovedbygn. paa Vosnæsgaard (1897, østre Sidefløj senere forhøjet); nyt Stuehus paa Broløkke, Viby Sogn (1898). Litterære Arbejder: Tegninger til Landbrugsbygn., 1876; Danske Landbrugsbygn.,1893; Artikler i Ugeskrift for Landmænd og i T. f. Landøkonomi.

August Klein var nærmest Elev af Meldahl. Hans Arbejde med Landbrugsbygninger skal

have betegnet en Indsats baade med Hensyn til deres praktiske Indretning og til Dels ogsaa

deres jævne danske Karakter. Hans øvrige Produktion har næppe Betydning ud over det

tidstypiske. Hans Ombygninger og Restaureringer af gamle Herregaarde kunde være

meget haard, fx Mejlgaard. K.M.

Ill. Tid., 1876-77, 113-14; J. B. C. la Cour: Danske Gaarde, III, 1907, 333-34 (Fr.berg, uden K.s Navn); Arch., 1909-10, 9; Ark. U., 1928, 65, 67; Danske Herregaarde ved 1920, III, 1923, 237; L. Swane: Abildgaard, 1926, 92, 93, 302; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 11, 1927; 111, 1929; H. H. von Schwerin: Skånska herrgårdar efter Roskildefreden, 1932, 45, 51, 87; Danske Slotte og Herregaarde, 1, 1944, 486; 11, 1943, 197, 484; IV, 1945, 328, 386; Ny Saml., 1, 1944, 675, 76; II, 1945, 117 (Ny Kirstineberg, uden K.s Navn).

Klein, Christian Leonhard, 1810-91, Maler. F. 27. Marts 1810 i Kbh., d. 22. Dec. 1891 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Tæller i Nationalbanken Conrad Gottlieb K. og Jessine Almstrup. Gift 22. Sept. 1847 paa Fr.berg med Hannibaline Frederikke Marie Hansen, f. 23. Marts 1824 i Kbh., d. 11. Maj 1874 sst., D. af Skomager Christian H. og Inger Christine Lassen.

Uddannelse: Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1825; nævnes fra 1827 som Elev paa Akad., i hvis Modelsk. han blev opt. 1831; lærte samtidig Blomstermaleriet og Porcelænsmaleriet under J. L. Jensens Vejledning. Udstillinger: Charl. 1831 (Blomsterbillede, købt af Kongen); London 1851; Paris 1855. Udmærkelser: Hædersdiplom, Paris, 1855; Fortjenstmed. i Guld 1885.

Klein arbejdede til sin Død som Blomstermaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Her ledede han bl. a. Udførelsen af det nye Flora danica Stel og udførte flere store Pragtvaser bl. a. til Verdensudst. i London og Paris samt 3 store Bordservicer. Arb. i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus. Red.

Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 26, 86.

Klein, Frants, se Clein, Frantz.

Klein, Johannes Frederik, 1854-1928, Maler. F. 23. Marts 1854 i Kerteminde, d. 19. Juni 1928 i Hillerød, begr. i Hellerup. Forældre: Distriktslæge Wilhelm Emil K. og Anna Marie Elisabeth Møller. Gift 17. Dec. 1893 i Kbh. med Johanne Marie Nielsen, f. 9. Maj 1854 paa Lykkesborg, d. 12. Dec. 1914 i Hellerup, D. af Godsejer Peter N. og Dorthea Marie Larsen.

Uddannelse: Realeks.; derefter i Murerlære; blev Svend 1873; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., som han besøgte Jaal. 1873 - April 1874 og Okt. 1877 - Jan. 1880. Rejaer: 1892-93 Berlin; desuden ogsaa i 1890' erne Rejser til Færøerne og Island. Udstillinger: Charl. 1890-97 (5 G. m. 5 Arb.); Paris 1900. Udmærkelser: Officier d'Académie Francaise 1900.

Johannes Kleins tidligste Landskaber fra Egnen omkr. Kerteminde var noget tørre og omstændelige. Mere Friskhed i Farven og Lethed i Penselføringen fik han efter at have studeret Teatermaleri i Berlin. Han blev derefter ansat som Dekorationsmaler ved Det kgl. Teater i Kbh., hvor det især var Arkitekturmaleriet, han beskæftigede sig med. Hans plastiske Opbygninger blev med Rette beundrede, og han var inden for dette Felt noget af en Foregangsmand. Allerede i 1890' erne berejste han s. m. Daniel Bruun Færøerne og Island, tegnede og fotograferede til Bruuns Bøger og samlede Materiale til den anselige Opvisning af Livet paa disse Øer paa Verdensudstillingen i Paris 1900. Han leverede Tegninger til R. Mejborg: Danske Bøndergaarde (2 Hft. 1897). Efter at have forladt Det kgl. Teater c. 1920 beskæftigede han sig i sine sidste Leveaar med at forfærdige plastiske Modeller af middelalderlige Gaarde og Kirker (bl. a. Modeller i Bymus., paa Fr.borg samt Koldinghus), et Arbejde, han udførte med Dygtighed og arkitektonisk Forstaaelse.

H.M.

Berl. Tid. 23. Marts 1924 (Daniel Bruun); Arch., 1902-03, 241-45, 247 (Opmaalinger af færøske Blokstuer); Pol. 23. Marts 1924 (M. Mackeprang); Nat.tid. 21. Juni 1928.

Klein, Peder Hansen, c. 1681-1724, Guldsmed. F. c. 1681 i Kbh., d. 1724 sst. Gift med N. N. Bockenhoffer.

Borgerskab i Kbh. 1707 som Juvelerer. Udførte i Anledning af Frederiksborg-Freden

1720 en Sølvstatuette af Fr. IV, der kranses af Sejrsgudinden (Rosenborg). G.B.

Spengler, 1818; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; B. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946.

Klein, Rigmor, 1888-1942, Maler. F. 3. Nov. 1888 i Bogense, d. 29. Dec. 1942 i Kerteminde, begr. sst. Forældre: Læge i Bogense, senere Distriktslæge i Stubbekøbing Hans Jørgen Wilhelm K. og Amanda Marie Sally. Broderdatter af Johannes K. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra G. Vermehrens Sk. til Akad.; besøgte dette Okt. 1908 -April 1912 (Afgang) samt Okt. 1912 - April 1913. Stipendier: J. J. Levin 1914. Rejser: o. 1914 Paris; e. 1922 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Kunstn. Eft. 1911-12; Charl. 1914, 16-24; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1922. Stilling: Tegnelærer ved Tekn. Skole i Kerteminde.

Arbejder: Tre Børn (1914); Lille Pige fra Kerteminde (1916); Børnene i Haven (1922); Blomsterbillede fra Drivhus (1923); En Trio (1924).

Efter en Række naturalistiske Portrætter og Landskaber kom Rigmor Klein ind paa en

kraftig Konturering i sort. Hendes Arbejder kan derfor ofte minde om Glasmosaikker. Hun lagde i høj Grad Eftertryk paa Linien, Farven blev blot en almindelig Kolorering. I sine seneste Aar malede hun Blomsterbilleder i Tempera ud fra en lignende Stilisering af Synsindtrykket. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1934.

Klein, Viggo, 1850-1913, Arkitekt. F. 6. Sept. 1850 i Kbh., d. 13. April 1913 sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Kasserer i Livrente- og Forsørgelsesanstalten, Justitsraad Peter K. og Ida Bramsen. Gift 11. Juni 1884 i Kbh. med Augusta Helene Driessen, f. 26. Jan. 1855 i Saksen, d. 24. Sept. 1915 i Kbh., D. af Købmand Carl Friedrich Oswald D. og Amalie Augusta Drechsel.

Uddannelse: I Tømrerlære i 3 Aar; dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen; opt. Dec. 1867; Afgang Marts 1882; tegnede hos Aug. Klein og Ch. Abrahams. Rejser: Tyskland med ministeriel Understøttelse; Japan, Hjemrejse over Amerika 1884.

Klein var i Japan Arkitekt for Post-Dampskibsselskabet Mitsu Bishi og arbejdede her med Kontor- og Lagerbygninger samt Kajer og Brobygning ved Havnene i Hakodate og Osaka. Fra 1887 praktiserede han i Kbh. s. m. Andreas Thejll og har foruden Skovshoved Hotel opført en lang Række Villaer langs Kysten samt industrielle Bygninger. Red.

Arch., 1912-13, 299 (Nekr.).

Klein, Vilhehn, 1835-1913, Arkitekt. F. 6. Marts 1835 i Kbh., d. 10. Febr. 1913 paa Fr. berg begr. i Kbh. (Ass.). Broder til August K. (s. d.). Gift 10. Okt. 1866 i Helsingør med Charlotte Bolette Unna, f. 29. Okt. 1834 i Helsingør, d. 9. Marts 1915 paa Fr.berg, D. af Købmand Simon U. og Johanne Marie Schrøder.

Uddannelse: Udlært som Murer 1852; gennemgaaet Tekn. Inst.s Elementarklasse; opt. paa Akad. Okt. 1849; lille Sølvmed. 1854, store 1856; tegnede hos M. G. Bindesbøll omtr. 5 Aar indtil dennes Død (1856) samt hos F. Meldahl omkr. 1857-62, bl. a. som Konduktør ved Blindeinstituttet 1858; studerede 1859 Dekorationsmaleri paa Akad. under G. Hilker.

Rejser: navnlig Italien (første Gang 185859) og Paris. Udstillinger: Charl. 1855-97 (10 G. m. 13 Arb.) og 1913 (Mindeudst.). Udmærkelser: 1. Pris ved Udst. i Amsterdam 1877 for en kunstindustriel Opgave; Medl. af Akad. 1883 (1887 livsvarig); tit. Prof. 1887. Embeder og Hverv: Assistent ved Arkitekturskolen Sept. 1864 - Maj 1869; Medl. af Industrifors Repræsentantskab 1868-81, Formand for sammes Bogudvalg1870-81; Forstander for Den nye Haandværkerskole, som K. s. m. Kunstdrejer Schwartz inden for Industrifor. gav Stødet til 1868-76; Medl. af den midlertidige Best. for Tekn. Selskabs Skole 1876; Forstander for Tegneskolen (fra 1888 Tegne- og Kunstindustriskolen) for Kvinder 1876-1907; Medl. af Skoleraadet 1883-88; Arkitekt og Sekretær for den danske Afdeling ved Verdensudst. i Paris 1889.

Arbejder: Tegninger til Stikkene i N. L. Høyens Harsdorff-Værk (1856-57, Værket udg. 1859-71); rigere Dekorering af Havesiden paa det af Herholdt under Opførelse værende Selchausdal (1857; K., der var Tegner og Konduktør, udførte dette Arbejde paa Bestilling af Godsejer Selchau, dog med Herholdts Godkendelse); Orgelet i Fr.borg Slotskirke (1861); nye Fløje til Lægefor.s Boliger paa Østerbro, til Dels Kopi efter M. G. Bindesbølls tidligere (1863); forreste Del af Frimurerlogen i Helsingør (1866-67); Apotek i Ringsted (1867); Prokurator Langkildes Villa i Helsingør (1868 muligvis kun Projekt); for Sparekassen for Kbh. og Omegns Hovedafd. i Niels Hemmingsensgade Ombygn. af Kjædens Blindeinstitut (1867-68, s. m. H. C. Stilling), Tilbygn. mod Valkendorfsgade (1873), Udvidelse (1879); Arbejdsanstalt i Gandløse (1869); Industriudstillingsbygningen Vesterbrogade 1 (første Udkast 1868, opf. 1870-72, overtaget af Industrifor. 1879; Bygn. har som Forudsætning K.s Projekt for store Sølvmed.; Midtfløj i Gaarden 1879; Dekoration af Sale 1880); Aalborg By og Omegns Sparekasse (1873-74, senere udvidet og forandret); Raadhusplads 16 og Vesterbrogade 2 A Paraplyen (1873-74, nedrevet); Jernbanegade 3, 5 (1874); Hjørneejendommen Holbergsgade 14 (1874); Peder Skramsgade 15 (1874); Hjørneejendommen Raadhuspladsen 14 (1875); St. Kongenagade 63 (1875); Holbergsgade 16 (1876); Hjørneejendommen Frederiksborggade 28, 30 (1876); Aandssvageanstalten Karens Minde, Wagnersvej 19 (1877, Cellebygn. 1894, senere udvidet); Lægefor.s Arbejderboliger, Strandvej 4 A samt ved Nyborggade (1878); Baldersgades Hospital opr. Døvstummeskole (1880); Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, Vestre Boulevard 10 (indv. 1881); ny Facade til Sparekassen for Helsingør og Omegn (1883); Mellemog Realskolen, Klosterstræde, Holbæk (188485); Kronprinsesse Louises Asyl ved Lægefors Boliger paa Østerbro (1886); Buerup Kirke ved Tissø (1887); Aandssvageanstalten Lillemosegaard (1887-88) og Gammelmosehus (tegnet 1888, opf. 1892), begge ved Lyngby; Den franske Kunstudst.s Bygn. (1888); den danske Afd. af Paris-Udat. 1889; Kunstindustrimuseets første Bygn., Vestre Boulevard 22-24 (1892-94); Boghandler Gads Bygn., Vimmelskaftet 32 (1897); Skovshoved Asyl (1897); Arrangementet af den internationale Kunstudst. ved Glyptotekets Aabning 1897; den oprindelige Del af Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning ved Vejle Fjord (1898-1901); Bryghus til Carlsberg efter en foreløbig Tegnmg af Carl Jacobsen (1901) samt Hovedkontor-Aftapningsanstalt (1902-03, senere ombygget) og Portnerbolig, Vester Fælled Vej 100 (1902-03). Projekter: Koncertsal til Tivoli (1862); Børstrappe (1871); Det kgl. Teater (1872); Axelhus-Projektet, d.v.s. Karreen Vesterbrogade - Jernbanegade - Raadhuspladsen-Farimagsgade (1873) ; Roskilde Raadhus (1882); Christiansborg (1887); Frilagerbygn. i Kbh. (1889); Kbh.sRaadhus (1889). Dekorative Arbejder: Møbler, Keramik for Aluminia (1878), Metalarbejder, Hedebosyning. Litterære Arbejder: bl. a. Afsnittet om Bygningskunstens Hist. i Opfindelsernes Bog, 1. Udg., I, 1877; Den nyere Kunstindustri (1879); Anti-Brandesianske Flyveblade (1887-88); Om Kunstværdi (1890); Nutidsspørgsmaal (1891-92); Nyere Kunstretninger, Vejledning for Besøgende i den internationale Kunstudst. (1897); Italiens Historie efter Romerrigets Opløsning, I-III (1904-08); Den sunde Fornuft (1910); Afhandlinger bl. a. i Industrifor.s Maanedsskrift (1867 og 68), i Litteratur og Kritik (1889) og i Arch. (1898-99 samt 1901-02, Afd. A.).

Sikkert med Rette mente Vilh. Klein selv, at hans gode Forstand og hans Studier mere end hans kunstneriske Anlæg havde gjort ham til den Dygtighed, han var. Dette forklarer maaske, hvorfor K., trods det, at han var Bindesbølls Elev, og trods det, at han bevidst og aabent ønskede en moderne Arkitektur, dog blev en akademisk Eklektiker. Ligefrem kopiere gjorde han ganske vist ikke, og han anvendte ofte de stilistiske Former smukt, men han holdt dog ret strengt paa disse Formers korrekte Karakter. Han skal have kunnet de fleste italienske Renæssanceprofiler udenad og saa med Foragt paa den Herholdtske Retnings personlige Følen sig frem. S. m. Meldahl var han den førende inden for AEuropæerne*s internationale Retning, men benyttede dog tillige - som almindeligt hos disse-den hjemlige nederlandske Renæssance (Rosenborgstil). Som +Europæer* havde han ogsaa ringere Sans for Materialeægthed saaledes som den dyrkedes af Herholdts Retning, og anvendte i udstrakt Grad Cement til Detaillen, selv om han som fx i Industriforeningen kunde lægge Vægt paa Murværkets Behandling. Hans Hovedværker er den monumentale Industriforeningsbygning og den festlige, lyse Bygning for den franske Kunstudstilling 1888. Men ogsaa en Del andre Arbejder har kunstnerisk Værdi, bl. a. St. Kongensgade 63, Baldersgade Hospital og Kvindernes Tegneskole, alle typiske for Tidens italienske Renæssancestil; som Eksempel paa den nederlandske Renæssance kan nævnes Gads Ejendom, Vimmelskaftet 32. Ogsaa hans litterære Virksomhed var konservativt præget: Inden for denne sin Begrænsning var K. dog en Personlighed, varmtfølende og aktiv (og meget stridbar), grundig og kundskabsrig. For Haandværkeruddannelse og (s. m. sin Hustru) for Kvindernes Tegneskole betød han meget. Ideen til Akad. Arkitektforenings Tidsskrift Arkitekten skyldtes ogsaa ham.

K.M.

Optegnelser i Det kgl. Bibl. - 111. Tid., 1869-70, 268, 272, 285; 1871-72, 347-50, 353, 359, 360, 368-69, 396; 187273, 2; 1904-05, 355; E. Hornemann: Danske Arbejderboliger, 1876, 7 (uden K.s Navn), 26-31; T. f. Kunstind., 1886, 36; C. Nyrop: Industrifor. i Kbh. 1838-88, 1888, 140, 156, 180, 187, 176, 180, 194, 218; samme: Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Hist., 1893, 189, 190, 191, 192, 194, 196, 197, 198, 199, 211, 213; Vald. Bindslev: Aalborg By og Omegns Sparekasse 1824-94, 1895, 113; Ark., 1896-97, 241-42 (Gads Ejendom i Vimmelskaftet); Pol. 31. Aug. 1897; Arch., 1899-1900, 289-92 (Det Nye Bryggeri paa Ny Carlsberg); 1901-02, Afd. A., 137-45 (Brejninge Aandssvageanstalt ved Vejle); 1903-04, 37-42 (Chr.borg Slot), 161-67 (Carlsbergs Aftapningsanstalt), 424 (Chr.borg Slot); 1912-13, 205-10 (Nekrolog af Kr. Varming); Ark. M., 1929, 159-64 (Carlsberg Bryggerierne), 172 (samme); 1938, Særhæfte, 1; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst i Kunst, II, 1900; Meldahl og Johansen, 1904, 411, 447, 501, 502, 503; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 15, 37, 38 (Afb: af franske Kunstudst.); T. f. Ind., 1913, 237; Akad.s Aaraberetn., 1912-13, 1913, 16; Berl. Tid., 10. Febr. 1913; Nat.tid. og Pol. 11. Febr. 1913; F. Beckett: Fr.borg,11,1914; Før og Nu, III, 1917, 335; H. L. Bisgaard: Sparekassen for Kbh. og Omegn 1820-1920, 1920, 153; Elna Mygdal: Tegneog Kunstindustriskolen for Kvinder 1876-1926, 1926; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, II, 1927; III, 1929; IV, 1930; V, 1931; Carlsberg Bryggerierne, 2. Opl. 1927, 20, 39, 40; Sophy A. Christensen: Jeg vilde frem, 1928, 52118; E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Historie, II, 1928, 548-49 (uden K.s Navn); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; M. Bodelsen i Saml., 1939, 209; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 111, 1939, 552; Jens Thirslund: KåhlerKeramik, 1939, 17.

Klein, Peter Caspar William, 1822-1900, Arkitekt. F. 23. Febr. 1822 i Kbh., d. 28. Maj 1900 i Malmø, begr. sst. Forældre: Bagermester Louis K. og Cathrine Magdalene Müller. Gift 4. Okt. 1851 i Kbh. med Caroline Sophie Jacobsen, f. 22. Juni 1826 i Kbh., d. 18. April 1912 i Malmø, D. af Gartner Jørgen J. og Charlotte Christine Hanekjær.

Uddannelse: I Malerlære, Svend 1842; indkom paa Akad. Okt. 1838; Okt. 1841 i 2. Ornamentkl.; lille Sølvmed. i Dekorationakl. Dec. 1843; besøgte Figurtegn.kl. Okt. Kv. 1844; deltog som Akad.elev i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum; gik over til at arbejde som Arkitekt hos M. G. Bindesbøll. Rejser: Bosat i Malmø fra 1850; 1860 Tyskland; 1873 Wien (for at studere Kunstindustri paa Verdensudst.). Udstillinger: Charl. 1844. Stillinger: Startede 1850 en Tegneskole i Malmø; var 1853-62 Lærer ved Malmøs Tekn. Skole; 1858 tillige Lærer ved Byens Högra Låroverket; Stadsarkitekt i Malmø fra 1862; Medl. af Best. for Malmø Industriforening 1856-66 og fra 1877 Formand; Medarrangør af den skandinaviske Industri- og Kunstudstilling i Malmø 1881.

Arbejder: Tilbygn. til Malmø Raadhus; Stora Uppåkra Kirke ved Lund.

Klein interesserede sig navnlig for Kunstindustri og har givet en Mængde Tegninger til

Mønstre og kunstindustrielt Arbejde; desuden har han udg. en Række Lærebøger til

Brug ved Tegneundervisning. Red.

Sydsvenska Dagbladet Snållposten 29. Maj 1900; Arch., 1899-1900, 212 (Nekr.).

Klein Rasmussen, Lars Frederik, f. 1907, Maler. F. 24. Aug. 1907 i Kbh. Forældre: Fabrikant Frederik Ludvig Rasmussen og Christine Andersen. Gift 4. Aug. 1934 med Alma Andersen, f. 29. Marts 1905 paa Fr.berg.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og paa E. Rannows Sk.; opt. Dec. 1927, Elev til Foraaret 1932 under Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Rejser: 1930-32 Italien, Svejts, Frankrig; 1932 Paris.. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 33-34; Kammeraterne 1935-44, 47; Fyens Forum 1936; Unionen, Fredericia, 1947.

Arbejder: Alma i blaa Bukser (udst. 1935); Havnebillede (1936, Viby Kommuneskole); Vejen ved Gasværket (1941); Tømmerpladsen (1942); Kutteren lægger til (1944); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Klein Rasmussen opsøger med Forkærlighed sine Motiver i Smaahavne, hvis Skure og

Arbejdsliv han har gengivet med en vis Realisme. For at opnaa en fast forenklet Billed-

holdning anvender han en temmelig skematisk Malemaade, som bl. a. kendetegnes

ved en kraftig Optrækning af Motivets rette Linier. Pr. W.

Kleinsorg, Max Peter Johan, 1866-1914, Raderer og Kobbertrykker. F. 10. Febr. 1866 i Næstved, d. 24. Aug. 1914 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skibsfører; Reserveløjtnant i Marinen Martin Christoffer K. og Esther Goldschmidt. Gift 3. Nov. 1894 i Everdrup med Thyra Dagmar Christine Wiese, f. 29. April 1862 i Bøtø, Falster, D. af Landmand Marx W. og Antie Ladehoff.

Uddannelse: Kom 1880 i Handelslære og virkede senere som Bogholder hos sin Onkel Moritz Goldschmidt, som han dog forlod 1891 for at gaa paa Akad.; besøgte senere Zahrtmanns Sk.; uddannede sig navnlig som Raderer, lavede sig selv en Presse, hvorpaa han trykte sine egne og efterhaanden ogsaa andre Kunstneres Raderinger; virkede desuden som Lærer paa Tekn. Skole. Stipendier: Reiersens Fond 1896; K. A. Larssen 1904; C. A. Brun og Hustrus Legat 1909. Rejser: Tyskland, Paris og London. Udstillinger: Stockholm 1897; Berlin 1910-11.

Arbejder: Adsk. Raderinger, fx til Den Danske Raderforening i Sønderjylland 50 Tegninger med Tekst af Johan Ottosen (1892, ny Udgave 1920). Hans Hovedvirksomhed var dog Kobbertrykning, og i hans Værksted er de fleste danske Raderinger fra den Tid trykt. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Danske Raderinger, 1897; Kunstbladet 1924, 80-83.

Kleis, Hjalmar Severin Lemming, f. 1883, Bhgr. F. 2. Okt. 1883 i Kbh. Forældre: Kunsthandler Valdemar Tollof Severin K. og Betty Johanne Vilhelmine Vibeke Lemming. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Brdr. Vermehrens Tegnesk.; opt. paa Akad. Jan. 1904; Afgang Maj 1908; Lærere: Vilh. Bissen og C. Aarsleff nogle Maaneder i Paris Elev af V. Ségoffin Rejser: Bosat i Paris 1909-14. Udstillinger Charl. 1911-17 (m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1915 Salonen i Paris 1912 (mention honorable) Stillinger: Overtog 1918 Kleis' Kunsthandel (Hjalmar Kleis) paa Østergade.

Arbejder; To Mennesker (Gruppe i Gips udst. 1911); David, Statuette (Bronze, udst 1912); Mandsfigur og Portrætbuste (begge Bronze, udst. 1913); Buste af Konsul Loui Bramsen (Bronze, udst. 1915); Buste af Ma lergin Svend Hammershøi (Gips, udst. 1916) Buste af Maleren L. A. Ring (Gips, udst. 1917)

Red

Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Georg Kiels: Vald Klels og den gamle Kunsthandel, 1945, 17, 45.

Klem, Frederik, Johannes Gotfred, 1823-95, Porcelænsmaler. F. 3. Okt. 1823 i Kbh., d. 1. Jan. 1895 i Kristiania. Forældre: Kaptajn, senere Oberstløjtnant Peter Heinrich Wolff K. og Birgitte Marie Hermann. Gift 3. Juni 1864 i Frederikshald med Kirsten Henriette Rasch, f. 20. Jan. 1836 i Frederikshald, d. 24. Aug. 1890 i Kristiania, D. af Købmand og Fabrikejer Ole R. og Sophie Margrethe Frederikke Klem.

Gennemgik fra 1842 Akad.s Ornamentklasser og var samtidig (fra Marts 1843 - Okt. 1849) Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabriks Overglasurafdeling, hvor han udførte Gulddekoration, Skrift og Prospekter. Udstillede 1845 paa Charl. et Maleri paa Porcelænsplade (Kopi efter Genrebillede af Rørbye) og 1847 et Oliebillede fra Aadalen i Norge.

Deltog som Sekondløjtnant i første slesvigske Krig og slog sig derefter ned i Norge som

Fotograf, først i Frederikshald, siden i Kristiania. B.L.G.

Klemmensen, Jens Houmøller, se Houmøller Klemmensen, Jens.

Kleve (Cleve), Johan Terkel, 1743-97, Kobberstikker. F. 1743 i Aarhus, d. 5. Dec. 1797 i Birkerød, begr. i Søllerød. Forældre: Sognekapellan ved Frue Kirke i Aarhus, Magister Ole (Pedersen) K. og formentlig Helene Palane Rosborg. Gift 17. Juni 1779 i Gentofte med Else Johanne Frimodt, døbt 2. Jan. 1762 i Kbh., d. 23. April 1796 sst., D. af Auktionsdirektør, Brygger, Justitsraad Johan F. og Elisabeth Magdalene Jensen.

Uddannelse: Ingen akademisk Uddannelse; gik Officersvejen, Sekondløjtnant 1769, Premierløjtnant 1774, tog Juni 1779 sin Afsked fra Artilleriet. Stillinger: Til 1782 Tegnelærer ved Artilleriskolen; i sine senere Aar Gravør ved Speciebanken. Udmærkelser: K. opfandt en Metode til Udførelse af Crayonstik, idet han efterlignede den i Frankrig af Francois og Demarteau opfundne Teknik. Herfor fik han 250 Rdl. af Partikulærkassen og Landhusholdningsselskabets mindre Guldmed. 1777; 1779 tit. Prof. (sikkert takket være Enkedronning Juliane Maries Interesse for ham); ansøgte Nov. s. A. om at blive opt. som Medl, af Akad., men det blev afslaaet.

Arbejder: Portræt af Struensee (1772, Radering). Crayonstik: Portræt af Arveprins Frederik (1776, efter eget Forlæg) med Paaskrift; Det første Kaaberstik efter Academisk Kridt i Kbh. (Isak Henningsen havde dog tidligere arbejdet med samme Teknik); Serien: Apollo og de nie Muser (1776, efter Wiedewelt); Madame Caroline Walther i hendes Rolle i Aglaé (1777, efter Corn. Høyer); Johannes Ewald (1779, efter egen Tegn.); Juliane Marie (1779, efter Corn. Høyer); Grev H. C. Schimmelmann (e. 1782, efter Miniature af Corn. Høyer); Chr. VII (c. 1785, efter J. Juel) ; Scene fra De tvende Gerrige (efter Akvarel af P. Cramer). - Har i Crayonmanér stukket Titelbladene til alle 10 udkomne Bd. af Det almindelige Danske Bibliothek (1778 ff., efter P. Cramer) samt Vignet til H. J. Birch: Søn- og FestDags Andagter, I-II (1785).

Kleves Stik udmærker sig ved en blød og malerisk Tone og Lysføring og en kultiveret og forsigtig Gengivelse. Ofte er hans Portrætstik udført i Stil med Kobberstik, til Trods for

den afvigende Teknik. - K. opgav efterhaanden sin kunstneriske Virksomhed. 1785 udgav

han en Skrivebog. Red.

A. Strunk i Danske Saml. 2. Rk. VI, 1877-79, 388-89; Det A. Bibliotek, 1778, Nr. 2, 127-28; Nye kritiske Tilskuer, 1778 Nr. 13-14 Sp. 119-20; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Klindt Sørensen, Anna, f. 1899, Maler. F. 9. Aug. 1899 i Ry, Jylland. Forældre: Gaardejer Anders Sørensen og Inger Marie Andersen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Viggo Brandt; opt. i Forsk. for Malere Okt. 1919; Elev her i 3 Sem.; Eft. 1935 et Sem. paa Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank; Grafisk Sk. 1942 og 43; i øvrigt uddannet i Paris. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1941, 42; Ronge 1941, 43; Benny Claudi-Pedersen 1944; Kraft 1947; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: Mellem 1923 og 38 hovedsagelig Ophold i Paris; 1926 Italien; omkr. 1932 Tyskland (Dresden, Karlsbad); omkr. 1936 London; 1937 Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Salon d'Automne, Paris, 1925 (og 2 Gange senere); Kunstn. Eft. 1928-30, 35-37, 41-42; Charl. 1940-42; Charl. Eft. (Grafik) 1942, 44, 46-48; Gøteborg 1941; Decembristerne 1942-48; Aksel Jørgensens Elever 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Ung dansk Kunst 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1930, 42, 44 (s. m. Ejnar Larsen og Margrethe Clausen), 1946 (Liljevalch, Stockholm, s. m. Olivia Holm-Møller, Jens Nielsen og Holger J. Jensen).

Arbejder: Vintersol (1929); Stilleben med Kaffekande (1930); Parisermodel (1935); Hylden blomstrer (1936); Margrethe i Aftenbelysning (1937); Modelstudie (1938); Skovsbjerg ved Ry (1939); Badeanstalt (1941, Gøteborgs Kunstmus.); Balkon i Hovedvagtsgade (1942); Portræt af Dr. Filskov (1942, tilh. Undervisningsministeriet); Den Trefags i St. Kongensgade (1942); Interiør med Figurer (1943); Graveren ved Draaby Kirke (1944); Maleren Holger J. Jensen (1945) ; I Haven (J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.).

Anna Klindt Sørensen har malet Opstillinger, Figurbilleder og Interiører. Hun arbejder med koloristisk Instinkt og har sit Udgangspunkt i moderne fransk Farvekultur. Hun er en inspireret Kunstnerinde, overraskende og fantasifuld i sin Motivbehandling. Der kan være noget flydende og tilsyneladende regelløst over hendes Kompositioner, men det ornamentale og maleriske Udtryk er altid overbevisende. Hun maler med Nerve, svingende mellem en impressionistisk og ekspressionistisk Opfattelse af Tingene. I hendes Raderinger, som hun baade i det lille og i det

store Format gennemfører med spindelvævsluftig og levende Stregføring, fornemmes Duften af Liv og Hændelser i en fordomsfri og fabulerende Stil. J.Z.

Ekstrabl. 30. April 1942 (Int.); Nat.tid. 8. Marts 1944 (J. Zibrandtsen); Pol. 13. Marts 1944 (W. Schwartz).

Klingebeck, Frederik, - 1559-60 -, Bygmester.

K., der kom til Danmark fra Tyskland (Saksen?) s. m. Hans von Diskow (s. d.) 1559, fik 30. Maj 1560 Bestalling som kgl. Bygmester og s. A. udbetalt 100 Dl. for det Arbejde og den Skabelon, han gjorde paa Krogen samt for Rigens Vaaben og anden Udskæring og Smykke paa Kongens Skib Hercules (jfr. ogsaa Frederik, - 1559 -, Billedsnider). Til K., der efterfulgte Hercules von Oberberg (s. d.) som kgl. Bygmester, kan kun med Sikkerhed knyttes eet Arbejde, den for længst forsvundne Model af Diskows Projekt til et nyt Krogen Slot. Det Forsøg, der er gjort paa at tilskrive ham en Række saavel kgl. som private Arbejder (Rosenholm, Odense adelige Jomfrukloster) fra Tiden omkr. 1560, har helt Hypotesens Karakter. O.N.

Utr. g. - P. Rhode: Laaland og Falsters Hist., I, 1776; gane. Brevb. 1556-60, 1887-88, 406; F. Beckett: Renæssancen og gunstens Hist. i Danm., 1897, 132. Anm. 1$ samme: Fr.borg, li, 1914, 4, 251; samme i Aarb. f. nord. Oldk., 1930, 76-77; Fr. Weilbach i Fra Fr.borg Amt, 1934, 54-55; Vilh. Lorenzen: Rosenholms Bygmestre, 1937.

Klingsey, Christian Edvard Samuel, 1850-1937, Arkitekt. F. 28. Juli 1850 i Kbh., d. 11. Dec. 1937 sst., Urne paa Hellerup Kgd. Forældre: Kaptajn, senere Oberst Edvard K. (s.d.) og Clara Sophie Claudine Henning. Gift 17. Marts 1893 med Anna Elisabeth Thomsen, f. 23. Sept. 1849 i Kbh., d. 18. Marts 1933 sst., D. af Sprøjtemester Thomas T. og Mette Kirstine Olsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Juni 1882. Stillinger: 1888 Bygn. inspektør for Brønshøj, senere for 5. Distrikt (Østerbro).

Efter sin Afgang fra Akad. virkede K. som Arkitekt i Kbh. og Slagelse; hans mest kendte

Arbejde er Ombygn. af Jostys Pavillon i Fr.berg Have (1900). Red.

Arch., 1912-13, 141-42; Ark. U., 1938, 13 (Nekr.).

Klingsey, Christian Georg, 1819-74, Elfenbensskærer. F. 10. Jan. 1819 i Kbh., d. 26. April 1874 sst., begr. sat. (Holmens). Forældre: Tegner ved Søkortarkivet Hans Christian K. og Serine (Sigrid) Lund. Broder til Edvard K. (s. d.). Gift 18. Okt. 1854 i Kbh. (Trin.) med Bertha Marie Burd, f. 11 Marts 1829 i Kbh., d. 6. Jan. 1903 paa Fr.berg, D. af Skibskaptajn Johan B. og Mette Marie Grefsen.

Udst. paa. Charl. 1842-51 en Række Elfenbensfigurer: Amor med Lyre, Amor og Ganymedes samt Kopier efter Thorvaldsen. Red.

Klingsey, Peter Edvard, 1817-87, Korttegner og Litograf. F. 20. Jan. 1817 i Kbh., d. 6. Juni 1887 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Christian Georg K. (s.d). Gift 9. Dec. 1841 i Segeberg med Clara Sophie Claudine Henning, f. 17. Okt. 1817 i Segeberg, d. 16. Maj 1901 i Kbh., D. af Fysikus, senere Justitsraad Joban Samuel H. og Julia Frederikke Christophine Feldtmann.

K., der var Officer og 1887 tog sin Afsked som Oberst, udfoldede en stor Virksomhed som Korttegner og Kortlitograf. 1851-54 ledede han Forarbejderne til Kortene over Slesvigs Fastland og Als og udførte senere Planerne til Generalstabens Værk om Krigen 1848-50 samt Atlas til 2. Udg. af Traps topografiske Beskrivelse af Danmark (1872-79). Red.

Klingsey, Elisabeth (Ella) Mathilde Augusta Vilhelmine, 1848-76, Maler. F. 28. Juni 1848 i Glykstad, d. 13. Jan. 1876 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Korttegner, Litograf, Oberst Edvard K. (s. d.) og Hustru.

Lærte Blomstermaleri hos Emma Thomsen i Kbh. og udst. 1874 2 Arb. paa Charl. D.He.

Klingspor, Alexander Thorvald, f. 1897, Maler. F. 13. Nov. 1897 i Kbh. Forældre: Maskinassistent i Marinen Herman K. og Henriette Frydenlund Hansen. Gift 6. Nov. 1932 i Kbh. med Ebba Rysslander, f. 14. Dec. 1898 i Køge, D. af Pianofabrikant Axel R. og Othilia Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Sept. 1918; besøgte Akad.s Forb.kl. 1918-19 (3 Sem.) under P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1923 Frankrig; 1934 Frankrig og Spanien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926, 28, 32-33; Kammeraterne 1936-42, 4448; Fyens Forum 1936, 40; Rundskueudst. 1936; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1929, 30, 36 (4 unge Malere i Kunstfor.).

Stillinger: Tegnelærer ved Holte Gymnasium,

Arbejder: Ved mindestenen (1 936, Maribo Mus.); To Kvinder (1938, Kunstmus.); Huse i Holte (1940, Randers Mus.); Huse i Foraar (Aarhus Mus.); Huse i Sne (1941); Kvinde med Kaffekop (1942); Kvinde ved Vindue (1946, Fyns Stiftsmus.); Mennesker i en Skov (1946, Kunstmus.); Skovsti (1947, Maribo Mus.); repr. i Kbst.saml.

I en Række Figurkompositioner og Fremstillinger af en Villaforstads Huse har Alexander Klingspor med Sanddruhed og stigende formelt Herredømme portrætteret et smaa-

borgerligt Milieus Livsform og Atmosfære. bevidst har han bestræbt sig paa at udskille tilfældige Synsindtryk til Fordel for en Fortætning af sine realistiske Intentioner. Tydeligst er disse Bestræbelser lykkedes i den Del af Arbejdet, der falder ind under Kompositionen. Fra Billede til Billede har han rendyrket sin Evne for sikker Afbalancering af store, plastisk formede Volumener, der fylder og udspænder Fladen. En tilsvarende Grad af Abstraktion er ikke opnaget for Farvens Vedkommende. Her synes et stærkt impressionistisk Indslag at modvirke den logiske Sammensmeltning med Formen til Trods for, at han dyrker de stoflige, formstøttende Virkninger, der kan fremkomme ved en bred, pastos Paasætning af Farvestoffet.

Kunstmuseets Billede To Kvinder er karakteristisk for Klingspors alvorlige Tilkæmpelse

af et personligt Formsprog, der kan tjene ham som Redskab for hans ubestikkelige

Menneskeopfattelse. Pr. W.

Berl. Tid. 24. Nov: 1929 (K. Flor); Pol. 29. Nov. 1929 (K. Pontoppidan); 13. Nov. 1947.

Klint, Helle, se Bentsen, Helle Klint.

Klint, Kaare Jensen, f. 1888, Arkitekt. F. 15. Dec. 1888 paa Fr.berg. Forældre: Arkitekt P. V. Jensen-K. (s. d.) og Hustru. Gift 1 ° 27. Maj 1914 i Ordrup med Marie Magdalene (Le) Bredsdorff, f. 27. Maj 1887 i Flensborg, d. 1. Nov. 1918 i Ordrup, D. af Skibsværftsdirektør Thomas B. og Dorthea Elisabeth Bramfeldt. 2 ° 8. Juni 1920 i Hillerød med Inger Elisabeth Ellen Naur, f. 20. Nov. 1890 i Kbh., D. af senere Garderobeforpagter og Billetkasserer Albert Thorvald Schleppegrell N. og Auguste Vilhelmine Maria Bull. Ægteskabet opløst. 3 ° 31. Maj 1947 med Gerda Heerup, f. Hansen, f. 6. Nov. 1908, D. af Overlæge Axel Ludvig Carl Vilhelm Hansen og Jutta Vissing.

Uddannelse: I Malerlære 1903 i Kalundborg og Kbh.; besøgte Tekn. Sk. i Kbh., Jens Møller-Jensens Malerskole og Krøyers Malerskole (under Johan Rohde); har som Arkitekt særlig lært af Faderen og af Carl Petersen, men saadan at Elevforholdet hurtigt ændredes til gensidig Paavirkning; Samarbejde med Carl Petersen om Møblerne til Faaborg Museum omkr. 1914. Stipendier: Ronge 1913 ; Theophilus Hansen 1917; Akad. 1925 og 28; Zach. Jacobsen 1930; Ny Carlsbergfondets Rejselegat 1937; Freund 1945. Rejser: 191416 Rejse med Ø.K. til Java (anløb Genua, Port Said, Ceylon, Penang, Singapore); senere Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Østrig, Norge og Sverige; særlig vigtig Rejse 1937 til Holland og England for at studere Kirkeinventar og Orgeler; 1948 England (Udstillingen Danish Art Treasures). Udstillinger: Kunstn. .Eft. 1908 (Malerier); Ung Dansk Kunst 1910 (Malerier); Den frie Architektfor. 1915; Charl. 1916, 28, 31, 38, 41, 44 (Arkitektur); Stockholm 1918; Forum 1929 (Malerier og Tegninger); Dansk Kunsthaandværk, New York, 1927-28; Barcelona 1929; Bryssel 1935; Paris 1937; Chicago 1937; Amsterdam 1937; New York 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Stockholm 1942; London 1948; deltaget i Snedkerlavets Møbeludstillinger. udmærkelser: Eckersbergs Med. 1928; Grand prix, Barcelona, 1929; Grandprix, Bryssel, 1935; Emil Bissens Pr. 1938. Embeder og Hverv: Docent i Møbelkunst og Rumudstyr ved Akad. 1924; Prof. i Bygn.kunst 1944; Medl, af Akad.raadet 1938, det særlige Kirkesyn 1939, det særlige Bygningssyn 1944.

Arbejder. Arkitektur: Ombygning af -Vingaardsstræde 21 til Dansk Kunsthandel (omkr. 1917-18, s. m. Carl Petersen; nu ændret); Restaurering af Schäffergaard (1920); Restaureringsarbejder i Thorvaldsens Museum (192142); Fuldførelsen af Grundtvigskirken (193040); Knud Hannovers Hus, Callisensvej 38 (1933); Forslag til Frederiks Hospitals Ombygn. til Kunstindustrimuseum (1. Pr. 1922, s. m. Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen; Arbejdet udført (først i Samarbejde med Bentsen, senere alene) 1921-36); Læge Knud Gjellerups Hus, Randkløve, Bornholm (1936); Bethlehems Kirke,Aaboulevarden 8 (1935-37); Restaurering af Holbøl og Oksbøl Kirker (1944 -45) ; Udformning af Keramiksalen i C. L. Davids Saml., Kronprinsessegade 30 (1948) samt af Udstillingen Danish Art Treasures i London 1948. Projekter: Forslag til Danmarks Bygning paa Den baltiske Udst. i Malmø (arbejdede s. m. Faderen om en fælles Ide, der hos Faderen blev til en Murstensbygning med Trappegavle +Herremanden*, medens den hos K. K. blev en Bindingsværksbygning +Storbonden*; den indvendige Dekoration til begge Bygn. tegnet af Kaare K. (1913, 3. Pr.); Ny Kirke i Sønderborg (1946). Monumenter m. m.: Inskriptionen paa Mylius Erichsen Stenen, Langelinie (1911-12); Mindebænk for Viggo Stuckenberg, Sorgenfri (1934); C. W. Obels Brønd, Aalborg (Gaasepigen) (1937, s. m. Gerhard Henning); Bjørnebrønden i Nykøbing F. (1. Pr. 1935, s. m. Mogens Bøggild); Vitus Bering Monument i Horsens (1. Pr. 1941, s. m. Mogens Bøggild; Udkast udst. paa Bøggilds Udst. i Kunstfor. 1945); Gravstene for Vagn og Xenia Jacobsen (1932, Vestre Kgd.); for Ingeniør Rumps Familiegravsted (1932, Bispebjerg Kgd.) og for Bramsens Familiegravsted (1933, Vestre Kgd.). Projekter til Monumenter: Monument for vore krigsforliste Søfolk i Krigen 1914-18 (2. Pr. 1924, s. m. Kai Nielsen); Forslag til samme, s. m. Jean Gauguin; Monument i Marselisborg Mindepark for faldne Sønderjyder i Krigen 191418 (1926-27, 1. Pr. s. m. E. Utzon-Frank, ikke udf.; Eckersbergs Med. 1928); Springvand i Malmø (1. Pr. 1932, s. m. Gerh. Henning, ikke udført; et andet Forslag af Henning kom til Udførelse); Mindesmærke for H. P. Hanssen i Aabenraa (2. Pr. 1938, s. m. Svend Rathsack). Møbler og Inventar (oftest i Samarbejde med Rud. Rasmussens Snedkerier): til Arkivrummet i Faaborg Museum (1914-15, s. m. Carl Petersen); til Dansk Kunsthandel (1917-18, nu i Kunstindustrimus.); til Thorvaldsens Museum (1922-25); til Kunstindustrimuseet) (1924-26); til C. L. Davids Samling (1927-28); til Grosserer-Societetet (Børsen) (1928); til Statsministeriet (1929); til Grundtvigskirken (1930-40); til Bethlehems Kirke (1935-36); til Ny Carlsbergfondets Direktion (1936) ; til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst (1943); til Le Klints Lampeskærmebutik, St. Kirkestræde 1 (1943). Andre Arbejder: Exlibris (Java); vævede Arbejder i Samarbejde med Gerda Hanning (Kunstindustrimus. ; Bryllupssalen i Raadhuset) og Lis Ahlmann; Papirlampeskærme i Samarbejde med Le Klint.

Kaare Klint viste først sine Evner som Maler, og han har bestandig været en fremragende Billedkunstner. Hans Tegninger til Huse eller til Kunstindustri er i sig selv Kunstværker, der gør smukt rede for Materiale og Reliefvirkninger. Sansen for Tingenes Stoflighed viser sig i alle hans Arbejder. Den er blevet udviklet gennem Samarbejde med Faderen, med Billedhuggeren Kai Nielsen og med Arkitekten Carl Petersen. Men ikke mindre end det plastiske og det maleriske intereeserer K. sig for Indholdet og for brugsmæssige Krav. Ved Mylius Erichsen Stenen valgte han det Stykke af Jørgen Brøndlunds Dagbog, der bedre end noget andet kunde fortælle Efterverdenen om Grønlandsfærden, og han arbejdede med Bogstaverne som et Ornament, der ikke skulde berøve Stenen dens store Form. Den inderlige Indlevelse i Opgaven og de strenge formelle Krav til den kunstneriske Løsning giver K.s Arbejder deres Præg (se den udførlige Afhandling om museumsmæssige Forhold i Arkitektens Maanedshæfte 1927, eller Brevene om H. P. Hanssen Monumentet i Tilsk., 1938 II). Er det Brugskunst, Møbler og Husgeraad, studerer han den haandværksmæssige Fremstilling og alle brugsmæssige Forudsætninger paa en helt videnskabelig Maade, opstiller Tabeller for alle Størrelser. Samtidig studerer han, hvorledes Opgaven tidligere har været løst, for at naa frem til den rendyrkede Form. I Møbelkunst har han især bygget videre paa engelske Møbler fra Chippendale-Perioden. Gennem Lærergerning og egne Arbejder har han øvet større Indflydelse paa moderne dansk Møbelkunst end nogen anden. Hans Restaurering af Bygninger af N. Eigtved og G. Bindesbøll har ført ham nær ind paa disse Mestres Arbejdsmetode og kunstneriske Syn. Ikke mindst af Eigtved har han lært at opdele Rumstørrelser i simple Maal af Fod og Tommer afhængigt af den menneskelige Virksomhed og de Møbler, Rummene bygges for, og igen at sætte de saaledes artikulerede Rum i en anskuelig arkitektonisk Sammenhæng. Kaare Klint fortsætter i sin Kunst den klassiske Realisme fra Bindesbølls, Bissens og Købkes Tid og har paa dette Grundlag arbejdet særligt lykkeligt sammen med Billedhuggeren Mogens Bøggild (Bjørnebrønden, Vitus Bering Monumentet m. m.).

S.E.R.

Arch., 1912-13, 335 (Sommermøbler); 1921, 217 (Kunstindustrimus.); 345-48 (Kaare Klint om Poul Henningsens Gadelygter); 1924, 226-28 (Monument for krigsforliste Søfolk); 1926, 481-92 (Aage Rafn om K.s Møbler); Ark. U., 1938, 152 (Nybygn. for Dansk Tømrerforbund); 1940, 9-11 (Blok I af Bispeparken); 1941, 252 og 1943, 224 (begge Vitus Bering Mindesmærke); Arch. M., 1927, 11-26 (Kunstindustrimuseet); 138-42 (Marselisborg Mindepark); 1928, 34 (Gaardbelægning i Thorvaldsens Mus.); 282 (Stol); Ark. M., 1930, 193-224 (Klint om Møbeltegn.); 1942, 140-48 (Blok I A og B af Bispeparken; Kay Fisker og F. R.Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Viggo Sten Møller i Nordens Kalender, 1935, 102; Saml., 1939, 91-95 (Bethlehemskirken); H. Rostrup i Tilsk., 1938 II, 101-OS (heri Breve til Rathsack ang. H. P. Hanssen Mindesmærket); 1939 II, 449-51 (Rejsebrev fra Java); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940; Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 68-75; Vitus Bering 1741-1941., 1942, 57-60 (egen Beskrivelse af Monumentet); Steen Eiler Rasmussen i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 47-48. - Nat.tid. 12. Dec. 1938 (Int.); 1. Sept. 1940 (Bertel Bing); Pol. 5. April 1942 (Int. med J. Sandvad).;

Klint, Peder Vilhelm Jensen, se JensenKlint, P. V.

Klitbæk, Helga, se Ejstrup, Helga Klitbæk.

Klitgaard, Kaj Eibye, f. 1888, Maler, Forfatter. F. 19. Maj 1888 paa Fr.berg. Forældre: Købmand Niels Julius K. og Caroline Johanne Lillelund. Gift 20. Juni 1921 i New York med Maler Georgina Berrian, f. 3. Juli 1893 i New York, D. af Veksellerer B.

Som ung havde Kaj Klitgaard Tilknytning til kunstneriske Kredse i Danmark og boede i 1911 samtidig med Harald Giersing, Karl Isakson, Axel Salto, Poul Uttenreitter og fl. a. paa Christiansø. Tidligt kom han til den Erkendelse, at +hvis man ikke kan blive en førsterangs Kunstner, er det næstbedste at sejle*; han kom som Styrmand i Ø. K. Verden rundt og deltog fra Efteraaret 1917 i 1. Verdenskrig paa allieret Side. I dansk Litteratur debuterede han i Tilskueren 1925 med nogle frie Vers fra Havet og fra Flandern. Paa Amerikansk udgav han bl. a. Seven Months and Seven Days (1930) (paa Dansk 1932: Mit Skib er ladet med), The Deep (paa Dansk 1942: Dybet) og Through the American Landscape (1941). Yderligere foreligger paa Dansk: I-Ir. N.N.s utrolige Rejser (1934).

Men Klitgaard har ogsaa virket som Tegner og Maler. Til flere af de nævnte Bøger, til Klingen (1917) og til en Udgave af Charles Darwins The Voyage of the Beagle (1931) har han udført Vignetter, og han har bl. a. malet nogle Vægdekorationer, saaledes The Holy Land and Egypt som et Landkort med de bibelske Begivenheder indføjet (repr. i en bibliofil Publikation, New York 1927) og en Fremstilling af New York i summarisk Fugleperspektiv. Red.

Gustaf Engwall: Karl Isakson, 1944, 143; Pol. 19. Dec. 1932 (P. Uttenreitter).

Klok, Jens Christian, f. 1889, Arkitekt. F. 25. Jan. 1889 i Vinderslev. Forældre: Husmand Laurits K. og Karoline Adolfsen. Gift 27. Sept. 1932 med Marie Elisabeth Bech, f. 4. Febr. 1887 i Skive, D. af Stationsmester Niels Jørgen Emanuel B. og Hansine Gertine Halvorsen.

Uddannelse: I Haandværkerlære; Elev paa Tekn. Sk.; besøgte Akad. fra 1924; Afgang Maj 1929. Stipendier: Akad. 1925; K. A. Larssen 1927. Rejser: 1925 Frankrig og Italien; 1927 England. Udstillinger: Charl. 1942, 43. Hverv: Ansat ved Søværnets Bygningsvæsen; Leder af Marinens Arkitektsektion fra 1935. Arbejder: Luftmarinestationen Avnsø (1937); Kasernebygning paa Luftmarinestationen, Kbh. (1939) ; har paa Holmen opført en Række Bygninger under Marineministeriet, bl. a. Søofficersskolen (1940), Kontorbygning for Søværnets Bygningsvæsen (1940) samt Værksteds- og Folkebygninger (alle 1940).

H.E.L.

Ark. M., 1941,153-88 (Bygninger under Marineministeriet).

Kloss, Frederik Theodor, 1802-76, Maler. F. 19. Sept. 1802 i Brunsvig, d. 9. Juni 1876 i Kbh., begr. sat. (Garn.). Forældre: Maler Friedrich Moritz Theodor K. (Navneforandring fra Klooss 20. Okt. 1840) og Johanne Catharine Friederike Klaproth. Gift 11. April 1851 i Kbh. med Sophie Caroline Bauditz, f. 5. Aug. 1813 i Hørsholm, d. 29. Jan. 1872 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Generalmajor Carl Gustav Heinrich B. og Sophie Dorothea Frederikke Jahn.

Uddannelse: Kom 1819 til Berlin for at uddannes til Arkitekt ved Akad.; skiftede til Malersk. og blev Elev af Carl Schumann; dyrkede især Marinemaleriet; kom 1828 til Kbh. og blev fra Jan. 1830 Elev af Eckersberg. Rejser: 1825-27 Prag, Breslau, Dresden; fra 1828 i Kbh.; foretog senere forsk. Sørejser (1832 Nordsøen, 1834 Island, 1843 Middelhavet, 1844 Færøerne); 1841 i Rom. Udstillinger: Charl. 1829-75 (36 G. m. 98 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Akad., Stockholm, 1866. Udmærkelser: Agreeret ved Akad., Aug. 1840; Medl. Dec. s. A.; tit. Prof. 1853; fra 1855 Bolig paa Charlottenborg. Hverv: Akad.s Kasserer 1867-76.

Arbejder: Den sydøstlige Udsigt fra Helsingør (udst. 1829); Fregatten Nympben i en Storm (1832, Chr. VII.s Palæ); Indsejlingen til Kbh. med et Parti af Nyholm (1838, Thorvaldsens Mus.); Nyborg Slot set fra Søen (1840) og En havareret Orlogsmand (1854) (begge Fredensborg); Den danske Eskadre under Sejl paa Kbh.s Rhed (1837, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Det aabne Hav med Skibe i trerebet Merssejlskuling (Medl.stykke 1840, tilh. Akad.); Islandsk Fjordparti, Marine med en Lodsbaad (Graavejr) og Udsigt over Sønderborg og Alssund (Fra Krigen 1848) (alle 3 forh. Joh. Hansens Saml.); Den danske Eskadre paa Warnemunde Rhed, Faxøe Bugten i Nærheden af Reykjavik, Store eller Gamle Geyser paa Island (alle 3 Chr. VII.s Palæ); Fregatten Havfruens Ankomst uden for Aarhus, Havnen ved Nyborg og Et Orlogsskib af fransk Construction (alle 3 Fredensborg); endvidere repræsenteret i Bymus. og Øregaard Mus.; Tegn. i Kbst.saml.

Kloss benyttede i Begyndelsen det 17. Aarh.s Hollændere som Forbillede for sit Marinemaleri. Men en Marine af Eckersberg, som han saa hos J. C. Dahl i Dresden, fik ham til at vende sig til Naturstudiet og søge Eckersbergs personlige Vejledning. Han savnede imidlertid de kunstneriske Egenskaber, som kunde have sat ham i Stand til ret at følge sin danske Læremester. H.O.

Fort. over Malerier af F. Th. Kloss, 1876; Berl. Tid. 12. Juni 1876 (Nekr.).

Kloss, Sophie Louise, 1854-1912, Maler. F. 22. Okt. 1854 i Kbh., d. 21. Maj 1912 i Rom, begr. sst. Forældre: Maler Frederik Theodor K. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Sophie Kloss, der var Landskabsmaler, udst. 1888 og 90 paa Charl. og deltog 1895 i

Kvindernes Udst. D.He.

Klotsche, Johan, se Kotsche, Johan.

Kluge, Harry Axel Eduard Leonhardt, f. 1879, Maler. F. 19. Nov. 1879 i Kbh. Forældre: Malermester Ole Martin K. og Emma Bentine Larsen. Gift 17. Juli 1912 i Kbh. med Jenny Petersminde, f. 16. April 1885 i Kbh., d. 27. Dec. 1931 sst., D. af Murer Jens Søren P. og Maria Cathrine Joensen.

Uddannelse: Oprindelig i Smedelære; besøgte Tekn. Sk. 1897 og lod sig derefter uddanne til Litograf. Rejser: 1900-08 Sommerophold paa Kullen. Stipendier: Benny Claudi Pedersen 1921. Udstillinger: Charl. 1902-48 (33 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1922; Malmø 1914; Brooklyn 1927; Sep.udst. 1921, 37, 39, 41. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl som Marinemaler 1910-15 og 20-25.

Arbejder: Gaardparti fra Holmensgade (1902); En Gaard fra det gamle Christianshavn (1917); Fra det Christianshavn, der forsvinder (1931); Fra Engelskmandens Besøg i 1807 (1936); S. Katharina Kirken i Ribe (1943); Hegnshuset ved Furesøen pr. Bistrup (1946); Arb. i Bymus., Øregaard Mus. samt i Søfartsmus. paa Kronborg.

Harry Kluges Arbejde med Underglasurmaleriet præger ogsaa hans Arkitektur- og Marinemaleri, som er holdt i gulgraa Toner, hvor ingen Lokalfarver drister sig frem. Noget Friluftspræg findes ikke i disse Arbejder, der er karakteriseret ved deres udprægede +Galleritoner*. Som Underglasurmaler har hans Porcelænsarbejder vakt Opmærksomhed ogsaa uden for Landets Grænser. Flere af hans Vaser og Platter har været brugt som Gaver til kongelige Personer og ved officielle Lejligheder. H.M.

Ekstrabl. 9. Nov. 1921$ Berl. Tid. 14. Dec. 1924 18. Nov. 1929 (K. Flor); Nat.tid. 24. Nov. 1929; 30. Nov. 1930 (begge Th. Faaborg); Dag. Nyh. 18. Nov. 1931 (Th. Faaborg); NatTid. 8. Nov. 1941 (Sig. Schultz).

Klüwer Hansen, Tage, f. 1910, Maler. F. 30. Marts 1910 i Holstebro. Forældre: Ejendomsinspektør ved Kbh.s Kommune Peter Wilhelm K. H. og Signe Hansen Siir. Gift 1 ° 31. Juli 1934 i Sønder Vissing med Helmi Ewald, f. 5. Okt. 1911, D. af Murermester E. Ægteskabet opløst. 2° 14. Dec. 1946 med Anna Kirstine Schou, f. 25. April 1922, D. af Maler Karl S. (s.d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Elev af Karl Schou 1927-29 -og desuden Undervisning i Paris 1933. Rejser: 1929 Tyskland, Frankrig, Spanien; 1931-32 -Frankrig, Spanien, Italien; 1933 Paris; 1939 Oslo. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938, 40-41; Charl. 1942-43; Den polykrome 1942-46, 48; Ni Malere og een Billedhugger 1941 (Aalborg -Mus.); Ung dansk Kunst 1945; Sep.udst. -Aarhus 1944, Aalborg 1944, Kbh. 1945, 48 og ,Oslo 1948.

Arbejder: Rum (1940); Fra Store Lyngby Skov (1941); Atelierinteriør (1943); Æbletræ (1944, Aalborg Mus.); Interiør med aaben :Dør (1945); Bernstorffsvej (1947, tilh. N.C.F.).

Tage Klüwers stilfærdige Kunst hviler paa ,en fintmærkende lyrisk Sansning af de sarte.ste Variationer i Lysets Vandring hen over trolige Flader og Former. Af saa beskedne Motiver som nogle Blændrammer op ad Væggen i et tomt lysfyldt Rum eller et Skovbryn set op imod Solen har han opbygget klare, dekorative Billeder, der i deres ruinlige Balance og milde Farveskønhed kan føles som en utilstræbt Fortsættelse paa senimpressioni-stisk Grundlag af Vilh. Hammershøis aand-fulde Interiør- og Landskabskunst. Pr. W.

Aarhuus Stiftstid. 12. Marts 1944; Demokraten, Aarhus, 15. Marts 1944; Aalborg Amtstid. 26. Marts 1944; Nat.tid. :20. April 1945 (J. Zibrandtsen); Pol. 25. April 1945 (W. :Schwartz); Soc. Dem. 25. April 1945 (Pr. Wilmann).

Klæstrup, Peter Christian Nygaard Mattat (Mathat), 1820-82, Tegner. F. 29. Maj 1820 i Kbh., d. 9. Marts 1882 sst., begr. sst. (Ass.). -Forældre: Løjtnant i den norske Hær, Privatlærer og Oversætter Christian Juel K. og Sophie Jensine Anthon. Gift 30. Maj 1866 paa Fr.berg med Forfatter Maren Emma Vilhelmine Elisabeth Kierulff, f. 14. Marts l825 i Kbh., d. 27. Jan. 1892 i Lyngby, D. af Skibsfører, senere Fyrinspektør og Forstander for Bombebøssen Andreas Christian K. og Anna Sophie Adolfine Mongerod.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra Maj 1835 til Marts 1841. Udmærkelser: Medaillen pro litteris et artibus 1865 (tildelt ham af Karl XV).

Arbejder: Gennem Poul Chievitz kom Goldschmidt ved Corsarens Start 1840 i Forbindelse med den unge K., som vistnok har raderet det Bilagsbillede, der, signeret med Goldschmidts Straamands-Redaktør J. Linds Navn, fulgte med Nr. 2 ; fra næste Aargang fyldtes Bladet med smaa Træsnitsillustrationer af K., og det hed sig, at hans Billeder havde væsentlig Andel i Corsarens enorme Succes; navnlig hans Kierkegaard-Karikaturer huskes af Eftertiden. Efterhaanden tegnede K. ogsaa til andre Blade, fx Ny Portefeuille (1843-44, Bilagslitografier i Charivaris Stil), Flyveposten (Bilagsradering: Chr. VIII paa lit de parade), Folkets Nisse, Pjerrot, Punch og udgav selv 1864 Bladet Oldfux med satiriske Helsidesbilleder i Lito. Desuden leverede han Tegninger til Almanakker o. 1., fik fx i Gæa (1845-47) Tegninger gengivet i Lito, Træsnit og Kemitypi og udgav 1862 Billedkalender for Børn med Litografier. Selvstændige Illustrationsværker er 7 Enkelttryk af Holbergs Komedier (1842-55), Wessels Værker (1844-48), Peder Paars (1845; 2. Udg. 1857 trak K. ind i en Polemik i +Fædrelandet*) og flere Børnebøger som Wroblewski: Smaafortællinger (1850), Billeder med Tekst af Gerson (1850; forringet Efterligning af Lundbyes og Rørbyes Børnebøger), Jacobs: Allvin og Theodor (1859), samme: Fodreisen (s. A.); nogle af Billederne i disse Bøger er dog Kopier. K. har litograferet flere Portrætter (fx J. C. Ryge, D. Rubin) og tegnet Forlægget (Det kgl. Bibl.) for det kendte Træsnit af P. L. Møller (efter Constantin Hansen?). Fr.borg og Det kgl. Bibl. har forskellige Portrætter (Karikaturer) i Akvarel og Pen. Foruden i Corsaren, har K. portrætteret Kierkegaard i en (sen) Akvarel (hel Figur, Hat og Stok; Ekspl. paa Fr.borg og Det kgl. Bibl.) og i en Pennetegning +S.K. spadserende med en Ven* (Fr.borg). Rikard Magnussen (se ndf.) gengiver desuden et Blyantsrids (halv Figur, Profil, med Briller), der ikke, som af ham angivet, findes paa Fr.borg, og et gennemarbejdet Brystbillede (en face; 1842), der maaske ikke, som af ham angivet, forestiller S.K. Et Speciale havde K. i at tegne Karikaturer af kendte Gadefigurer og Originaler, et Par i Radering, en Serie paa en halv Snes Stykker i Lito, senere sammenkomponeret i Akvarel (flere saadanne i Det kgl. Bibl., fx +Det forsvundne Kbh.* (1874), +Det salige Kbh.* (1880) ; sst. og paa Fr.borg flere Enkeltkarikaturer i Akvarel eller Pen). Det menes, at K. ogsaa har tegnet den satiriske, litograferede Serie +Skitzer af en Grevindes (Danner) Liv og Levned, 8 lukkede Billeder* (u. A.).

Et andet Felt fandt K. i de kbh.ske topografiske Folkelivsbilleder, undertiden i Pen, oftest i Akvarel. Adskillige findes i Bymus. og paa Fr.borg, men Hovedværket (Kgs. Haandbibl., Chr.borg) er 3 store Albumer, +Erindringer* fra henholdsvis Fr. VI.s, Chr. VIII.s og Fr. VII.s Tid (1815-63), omfattende over 450 Akvareller og Pennetegninger; de er 1873-77 udført som Gave til daværende Kronprins Frederik (VIII) fra Naalemager Chr. Hjorth. Det er Prospekter og Interiører med Scener fra Kongehusets og Hovedstadsbefolkningens Liv. Af andre Billeder med den Slags Sujetter er +Gardens Jubilæumsfest 1858* og +Forsalen til Gjældscommissionen* gengivet særskilt i Lito (Forlæg for sidstnævnte paa Fr.borg), medens der i Bogform (Træsnit og Ætsninger) er offentliggjort 3 Rækker (i alt 81 Billeder i Tværformat; en Snes Originaler hertil paa Fr.borg; Kompositionerne ikke de samme som i Kronprinsens Album) med Titel +Det forsvundne Kbh.* (1877-81). Endelig dyrkede K. i sine senere Aar Heraldikken og udgav 3 forskellige, litograferede, og haandkolorerede Vaabensamlinger, nl. Supplementsblade til dansk Adelslexikon (1869-71, 32 Hæfter, 128 Tvl., Tekst af C. C. L. v. Castenskiold), 200 Afbildninger af alle Danske Adelige Vaabenmærker (1879,45 Tvl.) og 250 Afbildninger af Danske Adelige Vaabenmærker (1881, 25 Tvl., samme anonyme Tekst som foreg.).

Klæstrup var ikke noget stort Talent. Han var ikke blottet for Humør, men en vis

Ubehjælpsomhed og undertiden noget plumpt forringer Virkningen. Han har dog Krav paa

Pladsen som vor tidligste professionelle Blad- og Karikaturtegner, og hans Folkelivsbilleder

vil altid have Værdi som Kilde til det uofficielle Københavns Historie. R. P.

O. P. Sturzen-Becker: Hinsidan sundet, I, 1846, 59, f.s Fædrelandet 1857, 345, 383, 395, 430 f., 463; V. Friedlænders Auk.kat., Dec. 1894; Gliickstadts Saml. Kat. 1917; Karl Madsen: Illustrationerne til Peder Paars, 1919; Winkel & Magnussen Auktion 178, 1935, Nr. 158-171; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Rik. Magnussen: Søren Kierkegaard, 1942; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Leif Østby i Wessel og Norge, red. af W. P. Sommerfeldt, 1942; Jens Kruuse: Danske Streger, 1946; O. Gelsted i Verdenskarikaturen, II, 1947, 104-05; Folkestyret 1 dansk Humor 1849-1949, red. af Aage Svendstorp og Poul Møller, 1949, 19,20-23.

Kløker (Kløcker), David, adlet 1674 Ehrestrahl, 1628-98, Maler. F. c. 25. April 1628 i Hamborg, d. 23. Okt. 1698 i Stockholm, begr. sst. Forældre: Skrædder Johann K. og Hustru, f. Othmann. Gift 1° c. 1663 med Maria Momme, f. 18. Nov. 1635 i Amsterdam, d. 6. Marts 1680 i Stockholm, D. af Fabrikejer Vilhelm M. og Maria de Bruyn. 2° 3. Maj 1681 i Stockholm, med Emerentia Bauman, d. 2. Aug. 1693 i Stockholm, D. af Raadmand i Wismar Mikael B.

Uddannelse og Rejser: K. blev 1646 Skriver ved det ambulante svenske Kancelli i Tyskland, lagde sig efter at male og blev Elev af den hamborgske Maler i Amsterdam Jürgen Jacobs; drog 1651 til Wolgast i svensk Pommern, 1652 til Sverige, hvor han 2 Aar var sysselsat ved Gustav Adolfs Enke, Maria Eleonoras Hof paa Nykóping Slot; formentlig med Støtte fra Dronningen og Wrangel'erne drog han 1654 til Venedig og Rom, hvor Pietro da Cortona paavirkede ham meget; han knyttede stærke Forbindelser med Erik Dahlberg; 1659 kaldtes K. tilbage til Sverige, rejste hjem over Paris og London og kom 1661 til Stockholm, hvor han i Konk. med Abraham Wuchters blev Hofkontrafejer (17. Dec. 1661); har formentlig paa Hjemrejsen, men ogsaa senere (1663), opholdt sig paa Gottorp, og der malet en Række Billeder af Hertugfamilien.

Arbejder for Gottorp: Fik 1663 paa Gottorp Betaling for 13 Malerier og 1666 for endnu eet; paa Gripsholm findes nogle Serier, der henføres til ham (nogle maaske med Urette, jfr. Denys, Francoys), bl. a. fl. Malerier af Prinsesse Frederikke Amalie, som 1667 blev Hertuginde af Gottorp, hendes Søn Hertug Frederik IV, Hertug Frederik III af Gottorp (Kopi?) og Gemalinde, Prinsesse Augusta Maria af Gottorp (som Barn), Prins Frederik (d. 1654, sandsynligvis posthumt), Chr. August (f. 1673), fl. af Hertug Chr. Albrecht (bl. a. eet signeret 1663; et andet sign. 1671) samt flere af Prinsesse Anna Dorothea og Maria Elisabeth (f. 1678). Af Arbejder i Danmark findes desuden paa Rosenborg: Karl XII og hans Søster (1687), Dronn. Ulrikka Eleonora (1681); paa Fr.borg: Dronn. Hedevig Eleonora (1691), Dronn. Ulrikka Eleonora (1683) m. fl.; paa Gaunø: Dronn. Ulrikka Eleonora. O.A.

Aug. Hahr: Dav. K1öcker Ehrenstrahl, 1905; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV); Gustaf Elgenstierna: Den introducerede svenska adelns attertavlor, II, 1926, 473-74; L. Rostrup Bøyesen i K. Aa., 1941, 108 ff.; Axel Sjoblom i Konsthistorisk tidskrift, 1942, 49; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 41; Axel Sjoblom: Ehrenstrahl, 1947.

Knaj, Hendriek, - 1587 -, Maler, signerede 1587 en nu forsvunden Altertavle i Glostrup

Kirke ved Kbh., hvoraf der endnu i dette Aarh. var bevaret et Maleri. C.A.J.

Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.

Knap, Else Steenbæk, se Steenbæk Knap, Else.

Knebel, Christian, - 1706 -, Stukkatør, deltog 1706 i Udsmykningen af Loftet i den lange

Sal paa Rosenborg. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 185; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 187.

Knieper, Hans (de), d. 1587, Maler. F. i Antwerpen, d. 2. Nov. 1587 i Helsingør. Gift med Marine Jehansen, d. tidligst 1588.

Antaget som Tapettegner (s. m. Tapetvæver Anthonius da Corte) i Fr. II.s Tjeneste 1577 af Kongens Udsending til Brabant Thomas Thennicker; fik da 30 Dl. til at købe Farver samt Papir til at male Patroner paa. Ankom i Slutn. af 1577 til Helsingør. 5. Jan. 1578 Bestalling som kgl. Maler paa Kronborg med aarlig Løn af 100 Dl. samt en Hofklædning og særlig Betaling for leveret Arbejde, hvortil kort efter føjedes fri Bolig og Skattefrihed. Efter Tapetvæverens Død overdroges ved kgl. Brev af 9. April 1578 Ledelsen af Tapetvæveriet til K. med yderligere 125 Dl. aarlig Løn; han sendtes til Nederlandene for at indkøbe Materialer og antage Tapetvævere; beskæftigede Sept. s. A. 19 Personer. I de flg. Aar fl. særlige Kontrakter med Kongen om Udførelse af Tapetserier; 1580 Tilsyn med samtlige Tapeter paa Kronborg. Foruden Patroner til de vævede Tapeter malede han ogaaa Portrætter samt udførte Dekorationsmaleri i Gemakkerne paa Kronborg; en Kontrakt af 1584 om Bemaling af lærredsbeklædte Vægge i 2 Kamre med lutter Harer naaede han ikke at opfylde.

Arbejder: Allegori i Gouache, maaske fra Tiden før 1577 (belgisk Privateje; tvivlsomTilskrivning). I Danmark vides udført: 20 vævede Tapeter med gammeltestamentlige Motiver (over 550 Kvadratalen) afleveredes inden Udgangen af 1579; Portrætter af Kongen, hans Svigermoder Hertuginden af Meklenborg og Chr. I (1581), af Prins Chr. (IV) (1582); Altertavle i Kronborg Slotskirke (1582); vævede Tapeter til Kronborgs Riddersal med Fremstilling af 112 danske Konger til og med Fr. II samt af Prins Chr. (IV) og nogle med Jagtscener o. 1., i alt 42 Stk. (udf. efter Kontrakt af 9. Dec. 1581, færdige 1584; Pris i alt 9000 Dl.); vævet Tronhimmel til samme Sal (1585-86); malede Lærredstapeter med Gideons Historie og andre med Grotesker m. v. til Værelser paa Kronborg (udf. efter Kontrakt 2. Nov. 1584, betalt efter Kongens Død); Enken betaltes endvidere for 22 Portrætter bl. a. af Fr. II, Dronn. Sophie, Prins Chr. (IV) og hans Søstre samt det meklenborgske Hertugpar. 1586-87 malede K. den landskabelige Baggrund i Udsmykningen af Tyge Brahes Murkvadrant (hvor Hans van Steenwinckel malede Arkitekturen, T. Gemperle Portrættet af Tyge Brahe selv). Af de i Danmark udf. Arbejder er kun bevaret: 14 Kongetapeter fra Kronborgs Riddersal (7 paa Kronborg, 7 (Kongerne fra Erik af Pommern til Fr. II) i Nationalmus., de fleste af de øvrige brændt paa Fr.borg 1859); Tapet med Vildsvinejagt fra samme Sal (Nationalmus.); Tronhimmel sst. fra (dat. 1586; Nationalmus. i Stockholm); Portræt af Fr. II (1581, Fr.borg; gl. Kopi paa Gaunø) og Prins Chr. (IV) (c. 1584, Rosenborg); Kopi efter K.s Portræt af Ulrik af Meklenborg (Fr.borg). Portræt af Prinsesse (sst.) og Birgitte Rosensparre (GI. Køgegaard) m. fl. er tidl. fejlagtigt tilskrevet K. Sign. Tegning af Helsingør (c. 1582, Nationalmus.) har været Grundlag for Stik hos Braunius. Tegning fra 1858 (Fr.borg) gengiver forsvundet Tapet med Jagtscene, antageligt af K.

Udstillinger: Raadhusudst. 1901 (fejlagtig Tilskrivning); Gl. belgisk Kunst, Bryssel, 1910; Dansk Kunsthaandværk gennem 400 Aar, Kunstindustrimus., 1946; London, 1948.

Knieper er sikkert en af de betydeligste Kunstnere, der har virket i Danmark: Hans Portrætter har Rod i Tidens flamske Kunst. I Billedet af Fr. II (Fr.borg), det tidligst kendte legemsstore, danske Helfigursportræt, indføres for første Gang den tredie Dimension i dansk Portrætmaleri. De vævede Tapeter præges af Bryssel-Manufakturernes Tradition; Hovedværket: Tronhimmelen i Stockholm (Krigsbytte fra Karl Gustav-Krigen), vel Nordens prægtigste Stykke Tekstil, erindrer tillige fjernt om Arbejder fra Fontainebleau. Bag dets (og de øvrige Tapeters Borters) Ornamentik ligger italiensk Renæssance i sin flamske Udformning. Konge- og Jagttapeternes Landskaber er gammelflamske i den omhyggelige Gengivelse af Enkelthederne, Blomster og Dyr; lysende af Friluftsglæde og Kærlighed til det friske Jægerliv danner de en rig og festlig Baggrund for de store alvorlige Kongeskikkelser, der kun for de seneres Vedkommende bygger paa virkelige Portrætter, men i øvrigt er fremstillede vistnok dels paa Grundlag af en 1574 af Anthonius Samfleth for Kongen udført Kongeserie, dels maaske efter en Serie i Henrik Rantzaus Eje. G.B.

Sandvig, 1795; Weinwich, 1829 - Nye danske Mag., II, 1806, 98-103; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett i Hist. T., 1892,197-204; samme: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark, 1897; J. Bottiger : Svensks Statens Saml. av væfta Tapeter, 71,1895, 46-48; Kane. Brevb. 1576-79, 1900; 1580-83,1903; Karl Madsen: Kunstens Hist. i Danm., 1901-07; Norsk Kunsthist., I, 1925, 361; Fr.borg Erhv., 1925; Hans Werner i Saml. 1928, 36-38; F. Beckett: Renæssancens Portrætmaleri, 1932, 19-22; H. Gobel: Wandteppiche, III, 1934; V. Wanscher: Kronborgs Hist., 1939, 45, 64; O. Andrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i Holland og Danmark, II, 1945, 50; Knud Klem i Danske Slotte og Herregaarde, I, 1944, 221-22; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, I-III, 1945; Rigmor Krarup og Erik Lassen i K. Aa., 1946-47, 105-23.

Knippel, Carl Herman, f. 1867, Maler. F. 26. Febr. 1867 i Faaborg. Forældre: Malermester, senere Forstander for Teknisk Skole i Faaborg Erik Nielsen K. og Marie Petersen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, Svend; Tekn. Sk. i Faaborg og Kbh. (Lærer: H. Grønvold); Elev paa Zahrtmanns Sk. 1885-86 og 86-87; har desuden besøgt Skoler i Nürnberg og Køln. Rejser: Rejste som Haandværkssvend i Tyskland 1887-92 (3 Aar i Køln); 1908 Tyskland, Svejts, Italien, Østrig. Udstillinger: Charl. 1895; har deltaget i lokale Udst. (bl. a. i Faaborg c. 1939). Stillinger: Malermester i Faaborg; Forstander for Teknisk Skole sst.

Carl Knippel tilhører en gammel Haandværkerslægt, som gennem flere Generationer har ernæret sig som Malermestre, og hvoraf flere ved Siden af Haandværket har syslet med Kunsten og en Tid været Elever paa Akad. (saaledes hans Oldefader Erik Nielsen K. (1778-1819) og hans Onkel Carl Christian Valdemar K. (1829-1900)). Fra sin Ungdom var Carl Knippel knyttet til Fynboernes Kreds, først under Læretiden i Faaborg, siden paa Zahrtmanns Skole. Men efter sin Hjemkomst fra Svenderejsen i Tyskland traadte han ind i Faderens Forretning, som han senere overtog og førte videre. Hans mest kendte Billede er det fine Portræt afForældrene (1895, Faaborg Mus.), men desuden har han malet omkr. 30 Portrætter (bl. a. af Jens Birkholm) samt udført adskillige Landskaber og Blomsterbilleder. Han har desuden beskæftiget sig med Tegninger til Møbler, Sølv- og Smedejernsarbejder samt planlagt forsk. Udstillingsarrangementer. Red.

N. Lützhøft i Faaborg Museums Kat., 1. Udg., iglo; L, Swane: Faaborg Museum, 1932, $g. 44.

Knop, David, - 1567 -, Guldsmed i Monster, fik 7. Juli 1567 udbetalt 160 Daler for en

Medaille til Fr. II; denne er sandsynligvis Medaillen over Slaget ved Axtorna 1565, hvoraf en Afstøbning forefindes i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. G.G.

J. B. Nordhoff i Z. f. bildende Kunst, X, 1875, 83-87; XI, 1876, 220-22; Kerssenbrochs Wiedertäufergeschichte, herausgeg. von Dr. H. Detmer, Die Geschichtsquellen des Bisthums Münster, V og VI, 1909, 654; G. Galster i Numismatik, Internationale Monatsschrift, Miirz-April, 1933, 26; Georg Habich: Die deutschen Schaumiinzen, II, 2, 1934; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Knorr, Torben, c. 1708-61, Officer, Tegner. F. c. 1708 i Kbh., begr. 4. April 1761 sst. (Garn.). Forældre: Løjtnant Frants Adam K: og Birgitte Rasmussen.

Sekondløjtnant ved oldenborgske geworb. In, Regiment 1735, forflyttet 1747 til Land-

kadetkorpset, død som Kaptajn. En smuk akvarelleret Tegning paa Pergament af Hertug

Friedrich af Glyksborgs Stamtræ er sign. med K.s Navn samt Oldenburg d. 12. May 1738;

den er suppleret af samme Haand efter 1747 (Fr.borg). Hertugen var Chef for oldenborgske

Regiment. O.A.

Knublow, Jochum, - 1705 -, Maler, stammede fra Berlin, fik 1705 Borgerskab i Kbh. som

Ridsemester. S.L.

Weilb., 2. Udg.

Knud Larsen, Gudrun Thora, f. 1895, Maler. F. 14. Nov. 1895 i Kbh. Forældre: Maler Knud Larsen (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Skolen for dansk Kunsthaandværk 1913-15; derefter Privatundervisning hos Sigurd Wandel 1915-16. Rejser: 1914 Tyskland; 1926 Paris; 1936 Jugoslavien. Udstillinger: Charl. 1922-48 (27 G. m. 83 Arb.); Charl. Eft. 1922, 32; Stockholm 1918; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; For. f. nat. Kunst 1926; Sep.udst. Dec. 1944 (s. m. Gerda Holm m. fl.). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1927.

Arbejder: Fra Drivhuset i Botanisk Have (1922); Chrysantemum (Akvarel, Carlsons Pr. 1927); Buket med Dueurter (1931); Sneppe og Regnspove (1936); Efteraarsbuket (1942); har tegnet c. 150 Urte- og Blomsterfrøposer for J. E. Ohlsens Enke 1933-35.

Som Datter af Maleren Knud Larsen voksede Gudrun Knud Larsen op i et Kunstnerhjem. Morbroderen var Maleren Hans Dall. - Hun fandt hurtigt sin Form, det omhyggelige Blomstermaleri. Ogsaa hendes Billeder af

ophængte døde Fugle er meget pertentlige i Gennemførelsen af selv de mindste Detailler.

-Har ogsaa beskæftiget sig med Kunstindustri og tegnet Exlibris. H.M.

Aftenposten 29. April 1924 (Th. Faaborg).

Knudsen, se ogsaa Knutzen.

Knudsen, Børge Ludvig, f. 1911. F. 11. Okt. 1911 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand, Positivspiller Ludvig Johannes K. og Wilhelmine Emilie Marie Jespersen. Gift 1° 16. Marts 1935 med Maler Carla Rachel Stefansen (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 29. Okt. 1947 i Kbh. med Hanne Bodil Jørgensen, f. 12. Juni 1921 i Kolding, D. af Arkitekt Axel G. J. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Malersvend; Autodidakt; Akad. lille Guldmed. 1937. Stipendier: Akad. 1938; Zach. Jacobsen 1940; Wilstrup 1941. Rejser: 1938 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1933-37; Charl. 1938; Den frie Udst. 1939-41 (som Gæst); Vinterudst. 1943-45; Koloristerne 1945; Sep.udst. 1938, 41.

Arbejder: Selvportræt (1933); Proletarpiger (1934); Jacobs Kamp med Engelen (1937, Akad.s lille Guldmed.); Blaa Stue med Figur (1939); Mand i hvid Uldtrøje (1940); Modeller (1943); Model i Rum (1945).

Figurbilleder ogOpstillinger dominerer Børge L. Knudsens Produktion, der præges af virtuost Haandelag og Hang til maleriske Raffinementer. Hans farvekræsne Maleri, hvor graa og brune Toner ofte danner Klangbund for en enkelt, dristigt klingende Farve, sammensmelter Impulser fra Immanuel Ibsens Kolorit og Henri Matisse's ornamentale Billedopbygning. I nogle Portrætter fra Beg. af 1940'erne spores Interesse for spansk Kunst, især El Greco. - K. har i de senere Aar haft en Malerskole. B.E.

O. V. Borch i Saml., 1938, 244-45; Nat.tid. 22. April '1938 og 10. Febr. 1943 (begge Sig. Schultz); Ekstrabl. 26. Juli 1943(Int.).

Knudsen, Hans Christian Martinus, 18651947, Maler. F. 16. Aug. 1865 i Roskilde, d. 6. Jan. 1947 i Slagslunde, bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Trikotagehandler Martinus K. og Johanne Cathrine Jensine Crone. Gift 9. Maj 1909 i Gandløse med Sørine Kristine Thomsen, f. 27. Maj 1880 i Lundø, D. af Fisker Søren T. og Ane Dorthea Rasmussen.

Uddannelse: I Malerlære hos Dekorationsmaler Aagaard, Odense, fra 1881; kom til Kbh. 1884; Elev paa Zahrtmanns Skole fra 1888 til c. 1895. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1894; Bielke 1895, 96; Akad. 1897, 1907, 08; Raben-Levetzau 1898, 1901; N. P. Mols 1935 ; P. A. Schou 1937 ; Benny Claudi-Pedersen 1941; Bindesbøll 1943. Udstillinger: Dec.udst. 1890; Charl. 1893-1946 (49 G. m. 154 Arb.); Charl. Eft. 1932, 42, 47(Mindeophængning); Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Den frie Udst. 1901-05; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); 18. Nov. Udst. 1938-39 (retr. Ophængning); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943 ; Sep.udst. 1913, 16, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 37, 40, i Kunstfor. 1909 og 37. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1916, 2° 1917 (Eckersbergs Med.); Serdin Hansens Pr. 1919; Alfred Benzons Pr. 1933, 42; Thorvaldsens Med. 1944.

Arbejder: Graavejrsdag. Eftersar (1890); Sommerdag. Motiv fra Tange (1898, Kunstmus.); Udsigt .mod Værløse Lejren (1899); Solskinsdag først i September (1900) og Sommerdag sidst i August (1901) (begge Hirschsprungs Saml.); Afteninteriør (1903); Graavejrsdag. Vinter. Motiv fra Gandløse Ore Skov (1916, Aarsmed.); Afteninteriør (1917, Eckersbergs Med.; Maribo Mus.); Landskab fra Værløse (1917, Randers Mus.); Dreng, som tegner lodel (1919, Serdin Hansens Pr.); Klar Dag i Slutningen af September. Udsigt fra Skive Kirkebakke (1926, Skive Raadhus); Klar Vinterdag (1933, Alfred Benzons Pr.); Afteninteriør med siddende Kvinde (1935); Klar Formiddag i Sne. Fra Landsbyen Høbjerg (1937); Selvportræt (1942, Alfred Benzons Pr.); Forsamlingshuset i Slagslunde. Sommerdag. Graavejr (Kunstmus., Thorvaldsens Med. 1944.)

Hans Knudsen bygger i sine klare og jævne Skildringer af det sjællandske Landskab paa

Traditionen i dansk Kunst. Efter Studieaarene hos Zahrtmann blev navnlig L. A. Ring hans

Forbillede, men ogsaa Albert Gottschalck, en af de faa Kunstnere, han har staaet personligt nær, har haft Betydning for ham. K. er imidlertid ingen Efterligner, men en indtrængende og selvstændig Kunstner. Med samme Trofasthed som Ring har han atter og atter malet den sjællandske Landsby. Han kom aldrig udenlands, men opholdt sig Livet igennem mest paa Egnen omkring Værløse og Gandløse. Med fin Forstaaelse har han, der selv levede omtrent som Husmand, gengivet sjællandske Husmandssteder med Smaahaverne ud mod Vejen, der fører gennem det aabne Landskab. Og han har livfuldt skildret Marker, Gaarde, Træer og Buske under Aarstidernes Skiften med nuanceret Blik for Naturens Stemninger. Hans Komposition er altid vel afvejet og Tegningen indgaaende studeret. I Farven kan han til Tider være tør, men i sine bedste Arbejder fra alle Perioder har han med Finhed karakteriseret Landskabet koloristisk, saaledes i Ungdomsarbejdernes brunlige, grønne og graa Toner og de senere Vinterbilleders milde tindrende Lys. Det er, som om hans Sanseapparaters skarpe Indstilling over for Tingene i hans høje Alder blev mildnet i ejendommeligt frigjorte Værker. K. har desuden malet farvemættede Interiører med Figurer mest ved Lampelys og Selvportrætter. J.Z.

Pol. 24. Juni 1913; 7. Jan. 1947 (W. Schwartz); København 10. Okt. 1923; Berl. Tid. 29. Nov. 1935 (Int.); 24. Febr. 1937 og 7. Jan. 1947 (begge K. Flor); Ekstrabl. 9. Febr. 1937 (Int.); Nat.tid. 20. Febr. 1937 (Sig. Schultz); Soc. Dem. 12. April 1942 (Int.); Land og Folk 8. Jan. 1947 (Chr. Munk).

Knudsen, Henry Jacob Brokmann, se Brokmann-Knudsen, Henry.

Knudsen, Jens (Nielsen), 1728-96, Kobberstikker- Dilettant, Kaptajn i Marinen. F. 28. Dec. 1728 i Kbh., d. 11. Nov. 1796 i Nyborg, begr. sst. Forældre: Ekvipageskriver Niels K. og Birgitte Kirstine Lusinsky. Gift 18. Marts 1767 i Nyborg med Daniele Claudine Svane, f. 2. Marts 1751, d. 23. Aug. 1826, D. af Rektor i Nyborg Hans S.

Elev af Jacob Fosie. Stak 1 Blad i + 32 Raderinger til Suhm* 1747. I Kbst.saml. findes

desuden En Landevej i en Bjergegn og Prospect af et Torv. H.D.S.

Krohn, 1889; Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 1935.

Knudsen, Johan, f. 1922, Faareavler og Maler. F. 13. April 1922 i Narssaq ved Julianehaab. Forældre: Fiskerileder Karnis K. og Kristine.

Var i 1947 i Danmark for at lære Landbrug paa Bornholm og malede samtidig hos Oluf Høst. Kom samme Efteraar paa Akademiet, men rejste kort Tid efter i samme Aar tilbage til Grønland. Han har malet stærkt naturalistiske Billeder i Olie samt Akvarel, der bærer Præg af Henrik Lunds Naturopfattelse.

Knudsen, Ludvig Harald, 1843-1924, Arkitekt. F. 18. Aug. 1843 i Kbh., d. 16. Marts 1924 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kaptajn, Urtekræmmer Jens Christian K. og Johanne Jacobsen. Gift 13. Sept. 1872 i Kbh . med Caroline Sophie Mottlau, f. 7. Juli 1854 i Kbh., d. 15. Marts 1937 i Ruds Vedby, D. af Tømmerhandler August Herman M. og Hansine Larsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra Tekn. Inst. 1860; opt. paa Akad. Okt. 1860, Afgang Marts 1869; lille Guldmed. 1867 (En protestantisk Kirke); tegnede bl. a. hos F. Meldahl. Udstillinger: Charl. 1867, 89. Udmærkelser: tit. Prof. 1900 (for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse). Embeder og Hverv: konst. Bygn.inspektør i Kbh.s 4. Distrikt 1871, fast ansat 1873, tog Afsked 1889; Medl. af Administrations-Komiteen for det kbh.ske Asylselskab.

Arbejder: S. Andreas Kirke med Præstebolig i Ordrup (1871-72) og det vedliggende Kollegiums ældste Del (1873); S. Stephans Kirke, Nørrebrogade (1873-74); Det kgl. Opfostringshus, Randersgade 10 (indv. 1880); Missionshuset Bethesda, Rømersgade (1881-82); S. Klemens Kirke paa Bornholm (188182); Gothersgade 109 (1886); Lighus ved Garnisons Kirke (1886); den store Skydemur bag den kgl. Skydebane, mellem Istedgade 72 og 74 (1887); Menighedshus ved Garnisons Kirke (1895); Egebæksvang Kirke mellem Skotterup og Espergærde (1896-97); Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, Sortedamsdossering 59 (indv. 1900, efter bunden Konk.); Brødrene Cloéttas Chokoladefabrik, Hørsholmsgade 20 (1900); Rungsted Kirke (1905-07). Restaureringer: Garnisons Kirke (1886); Reformert Kirke (1889). Projekter: Chr.borg (1887-88, præmieret).

Ludvig Knudsens Arkitektur har næppe Interesse ud over det, at den i det højeste

gennemsnitligt og undertiden paa en ret ringe Maade repræsenterer forskellige tidstypiske

Strømninger som Senklassicismen (Opfostringshuset), Rokoko (Gothersgade 109), ro-

mansk (bl. a. S. Stephans Kirke), gotisk (bl. a. S. Andreas Kirke, Skydemuren), Barok

(Stiftelsen ved Dosseringen), Nyroptidens danskprægede, friere og mere stoflige Syns-

maade (Cloétta-Fabrik). K.M.

111. Tid., 1872-73, 377, 378, 379; 1899-1900, 429; Arch., 1899-1900,157-60 (Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stift.); 1900-01, 297-98 (Brødrene Cloéttas Chokoladefabr.); 1903-04, Tillægshæfte, LXXXV-XCI; 1912-13, 463 (70 Aar); 1923, 288 (80 Aar); Pol. 18. Aug. 1913; Børge Janssen: De Reformerte i Danmark, 1922, 37,.81; Berl. Tid. 17. Marts 1924; Bygmesteren, 1924, 76-77; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929, 40-41; Heinr. Hansen: Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 83, 85; Victor Madsen: Den store danske Landsloge 1858-1933, 1933, 165-71; Aage Langeland-Mathiesen: Det kgl. kbh.ske Skydebaneselskab og danske Broderskab 1834-1934, 1934, 1, 336, 339, 340, 344; 11, 178, 334.

Knudsen, Marie Rasmine, 1850-90, Maler. F. 31. Marts 1850 i Slagelse, d. 22. Maj 1890 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Købmand, senere Grosserer Rasmus Bang K. og Marie Dorthea Frederikke Fischer. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Vilh. Kyhns Tegneskole. Udstillinger: Dec.udst. 1881; Charl. 188489 (6 G. m. 14 Arb.); Nord. Udst. 1888; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Marie Knudsen udstillede Landskaber med Motiver fra Nordsjælland. D.He.

Pol. 28. Maj 1890 (Marie Luplau).

Knudsen, Knud Niels Arnold, f. 1904, Arkitekt. F. 15. Okt. 1904 paa Korsagergaard i Vallensbæk. Forældre: Proprietær Søren Peter K. og Æble Elsine Petersen. Gift 1° med Grete Rasmussen. Ægteskabet opløst. 2° 29. Dec. 1945 i Helsingfors med Waali Wallen, f. Sevøn.

Uddannelse: Student 1924; opt. paa Akad. Sept. 1924; Afgang 1932; lille Guldmed. 1936 (et folkeligt Teater i Kbh., s. m. Ole Jacobsen); Konduktør for Preben Hansen paa C. W. Obels Tobaksfabrik i Aalborg. Stipendier: K. A. Larssen 1935; Akad. 1936; Zach. Jacobsen 1937, 42; Zeuthen 1941. Rejser: 1928 Italien; 1930 Tyskland; 1931 Frankrig, Spanien; 1935 Rusland, Sverige, Finland; 1936 Amerika; 1937 Holland, Frankrig, Sverige (2 Aar); 1938 Norge. Udstillinger: Charl. 1935-36, 38, 41-42, 44, 46; Amsterdam 1928; Oslo 1938. Stilling: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat i Kbh. fra 1946.

Arbejder: Eenfamiliehus paa Ordruphøj (1. Pr. 1935 i Politikens Konk. om Mønsterhuse; opf. 1936). Projekter: Forsamlingsbygn. (3. Pr. 1937 s. m. C. A. Stoltz, Malmø); Charlottenlund Traverbane (3. Pr. 1939, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld). Litterære Arbejder: Huse i Danmark (1942, s. m. Preben Hansen og Erik Lassen). Red.

Ark. U., 1935, 85-88 (Eenfamiliehus); 1936, 114 (Politikens Mønsterhuse); 1939, 108 og 177-82 (Charlottenlund Traverbane); Ark. M., 1937, 1-6 (Guldmed.projekt).

Knudsen, Peder Jacob Marius, 1868-1944, Maler. F. 19. Sept. 1868 i Kbh., d. 7. Marts 1944 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tømrersvend, senere Forretningsfører i Kulfirma Jacob Peder K. og Trine Marie Larsen. Gift 1° 1896 i Kbh. med Rebekka Katharine Jensen, f. 7. Maj 1874 i Kbh., d. i Aggelby, Finland. 2° med en svensk Dame, Ægteskabet opløst. 3° i Helsingfors med Dagmar Dorothea Johanne Margrete Larsen, f. 30. Sept. 1903 i Kbh., D. af Direktør Jens Frederik Olaf L. og Emilie Hofmann.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1887; Elev til Jan. 1888; studerede senere ved Bonnats Malersk. i Paris. Rejser: Bosat i Finland 1902-18; desuden fleraarige Ophold i Frankrig, Norge og Svejts; fast Bopæl i Danmark fra 1919, afbrudt af Studierejser. Udstillinger: Sep.udst. i Danmark (de fleste i Den frie Udst. Bygn.) 1920, 21, 22, 24, 25, 26, 30, 34, 35, 37, 38, 40, 41, 42, 43, 45 (Mindeudst.); har desuden bl. a. udst. i Helsingfors og Paris.

Peder Knudsen har i Finland udført en Del dekorative Arbejder (bl. a. Skitser til den finske Nationalopera i Helsingfors og til Svenska Teatern); i Danmark har han udstillet Malerier

med Motiver fra sine mange Rejser foruden fra de fleste Egne af Danmark (især fra Skagen

samt Kystbilleder fra Bornholm med Brænding mod Klipper) gengivet med fotografisk

Nøjagtighed og sikkert Haandelag, men uden dybere Indlevelse i Naturen. Han er repræsen-

teret i Vejle Mus. (Aalesund Havn), i Teatermus. (Casinos Malersal, 1895) samt i Kunst-

halle, Hamborg (Finsk Skovinteriør fra Karelen). Red.

Nat.tid. 2. Dec. 1930 (Th. Faaborg); 10. Marts 1943; 12. Maj 1945 (J. Zibrandtsen); Pol. 13. Dec. 1930 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 15. Dec. 1930; 9. April 1944 og 4. Maj 1945 (alle K. Flor); Soc. Dem. 17. April 1943.

Knuth, Eigil, Greve, f. 1903, Bhgr., Forfatter. F. 8. Aug. 1903 i Klampenborg. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Grev Eigil Valdemar K. og Marie Dymphna Johanne Emma de Pasqualine Garnøl. Ugift.

Uddannelse: Student 1921; Tekn. Sk. 192122; forb. til Akad. hos Henning Schiøler; opt. Sept. 1922; Elev paa Akad.s bygn.tekn. Sk. og i dets Perspektivsk. 1922-24, i dets farvetekn. Laboratorium 2. Sem. 1933-34; uddannet paa Træskærerværksteder i Val Gardena (Italienske Alper) 1926 og 28. Stipendier: R. H. Booth 1938. Rejser: 1926 og 28-30 Italien; i Grønland 1932, 34, 35, 36-37, 38-39, 45, 47 samt som Ekspeditionsleder 1948 ff. Udstillinger: Charl. 1933, 36, 40; Sep.udst. 1922 og 38; Verdensudst. i New York 1939. Udrkelser: Diplom i New York 1939. Stillinger: Speaker ved Statsradiofonien 1942-45.

Arbejder: 17 Portræthoveder fra Angmagssalik (1936-37); Hovede af Kårales Enke Johanne fra Angmagssalik (Kalksten, Nationalmus.); Udkast til Slædemonument for Knud Rasmussen (udst. 1938); har desuden udf. Oliemalerier og Akvareller, givet Udkast til Bogomslag og arbejdet med Keramik. Litterære Arbejder: Kunst og Liv (1927); Fire Mand under Solen (1937); Under det nordligste Dannebrog (1940) ; Billedhugger i Angmagssalik (1943); Ernst Zeuthen (1943); Tanker ved Tingene (1945); Sommerrejsen til Pearyland (1948) ; desuden Artikler i Tidsskrifter og Dagblade; Kunstanmelder ved Dag. Nyh. i nogle Aar fra 1931.

Eigil Knuth, som kun periodevis har beskæftiget sig med Skulptur, har væsentligt udført Portræthoveder og mindre Figurer af Angmagssalik-Eskimoer, hvor Vægten er lagt paa Karakterstudiet. Red.

Nat.tid. 26. Okt. 1922 (Int.); 1. Febr. 1938 (Sig. Schultz); 2. April 1943; 23. Aug. 1943 (Int.); Berl. Tid. 31. Jan. 1928 (Kronik af Helge Rode); 13. Sept. 1937 (Int.); 27. Jan. 1938; B.T. 14. Jan. 1938; Pol. 26. Maj 1938 (Johs. V. Jensen); 2. Sept. 1938; 20. Marts 1943 (Peter Freuehen); 12. April 1943 (Kronik af samme); Svend Rindholt i Saml., 1939,

178-84; Soc. Dem. 4. Juni 1942 (Int.).

Knutzen, Andreas, - 1729 -, Maler, fik 1729 Privilegium som +Skildrer og Maler@ i Sønder-

borg By og Amt. J.P.

Utr. K.

Knutzen, Balder Richard, 1862-1937, Maler. F. 8. April 1862 i Kbh., d. 19. Juni 1937 sst., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Fuldmægtig i Krigsministeriet, Krigsassessor Martin Richard K. og Thora Vilhelmine Rasmussen. Gift 11. Nov. 1907 i Græse med cand. phil. Ingeborg Franciska Carlsen, f. 17. Okt. 1875 i Kbh., D. af cand. pharm., Grosserer Carl Gustav Adolf C. og Anna Otalia Møller.

Uddannelse: Dimitt. af C. F. Andersen til Akad., hvor han blev opt. i Alm. Forb.kl. Dec. 1880; forlod atter Akad. ved Aarets Slutning for at gaa ind paa Kunstn. Studiesk.; var Elev her i 2 Aar under Fr. Schwartz og L. Tuxen. Stipendier: Akad. 1905. Rejser: Normandiet, Spanien. Udstillinger: 18. Nov. Udst. 1882; Dec. Udst. 1885-88; Charl. 1886-1938 (38 G. m. 50 Arb.); Bryssel, Salon (les Independants, 1902; Kunstn. Eft. 1904, 07-08, 10; Dyrehavens Malere 1916, 20, 23-25, 33; Sep.udst. 1905. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1911.

Arbejder: Egetræer i Dyrehaven (Neuhausens Ekstrapr. 1911) ; Landskaber, hovedsage-

lig Vinterstykker. Red.

Knutzen (Knudsen), Christian Ludvig, 17861861, Maler. F. 15. Febr. 1786 i Kbh., d. 10. Febr. 1861 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Johan Christoffer K. og Dorthea Boye. Gift 12. Aug. 1810 i Kbh. med Frederikke Louise Biergdahl, f. 13. Juli 1790 i Kbh., d. 1. April 1864 sst., D. af Toldbetjent Magnus B. og Edle Margrethe Lindegaard.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. fra 1799; vandt lille og store Sølvmed. 1812; uddannedes under C. A. Lorentzen til Portrætmaler. Udstillinger: Charl. 1813-45 (8 G. m. 17 Arb.).

Har overvejende udført Portrætter, deriblandt Barneportræt (1830, forh. Joh. Hansens

Saml.). Red.

Knutzen, Jürgen, 1800-30 -, Maler. F. 27. Nov. 1800 i Sottrup, d. efter 1830. Forældre: Kromand Jes K. og Marie Ludvigs.

Uddannelse: Vakte under Krigstjenesten 1824 som Underjæger ved det fynske Infanteriregiment Opmærksomhed ved sit Talent; sendtes ved kgl. Resolution til Akad., for at dette kunde afgøre, hvorvidt han egnede sig til Optagelse som Elev; efter at have løst en Række Opgaver tilfredsstillende under C. A. Lorentzens, J. L. Lunds og Eckersbergs Opsyn anbefaledes han til Kongens Understøttelse; s. A. permitteredes han af Krigstjenesten og fik tilstaaet et aarligt Bidrag paa 100 Rdl., saa længe han studerede ved Akad.; dette forlod han 1830 efter et Par Aar at have malet under J. L. Lunds Vejledning; lille Sølvmed. 1828, store 1830. Udstillinger: Charl. 1829 (m. I Arb.).

Rejete 1830 til Hertugdømmerne, hvor han levede som Portrætmaler, og nedsatte sig til

sidst i Hamborg. Red.

Th. u. B.

Knutzen, Sylvius, 1870-1939, Arkitekt. F. 6. Aug. 1870 i Odense, d. 1. Juli 1939 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Handelsfuldmægtig Johan Søren Peter K. og Sophie Christence Prange. Ugift.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; opt. paa Akad. Sept. 1890; Afgang Maj 1899; tegnede hos Vilh. Dallerup, H.Wenck og AxelMøller. Rejser: omkr. 1902-03 Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1898, 1903, 06, 14, 19, 21, 25 og 26; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; 18. Nov.Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-34, 36-39. Stillinger: Assistent ved Akad.s Dekorationsskole samt i Alm. Forb.kl. for Arkitekter og Dekoratører 1904-14.

Arbejder: Hjørring Diseontobank (1902); Teatret sst. (1907); Villa Fuglebakkevej 77

(1914, præmieret); Rets- og Politibygn. i Hjørring (1919-20); Gartnerbolig med Drivhuse paa Kastrupvej; har desuden beskæftiget sig med Akvarel (repr. forh. i Joh. Hansens Saml.). Red.

Arch., 1902-03, 473 ff. (Rejsebreve); 1910-11, 133-34 (Gartnerbolig); Ark. U., 1939, 117 (Nekr.).

Knüpfer (Knupfer), Nicolaus, 1603-55, Maler. Formentlig f. i Leipzig, men fra 1630 bosat i Utrecht. K., der var Elev af Abr. Bloemart, har malet Feltslag og Historiebilleder for Chr. IV men har, trods tidl. Angivelser derom, næp pe nogen Sinde været i Danmark. 3 Malerie fra 1649 brændte paa Chr.borg 1794. J.F

Weinwich, 1829.

Knüttell (Knittel), B., - 1669 -, Kobberstikker.

I Orientalische Reise-Beschreibungen Jürgen Andersens u. Volquard Iversens, her

ausgeg. durch Ad. Olearius, Slesvig 1669, e: Stik af Batavia og Kapstaden sign. B. Knut

tell. Samme har antagelig udført Stikket af Kanton, sign. K f. Det er meget ringe Arbejder. H.D.S

Sandvig, 1795; Spengler, 1818.

Koberch (Koeberch), Jürgen, - 1600-03

Snedker og Billedskærer. D. før 1605. Vistnok gift med Gretke Kobørges, d. efter 1618.

Slægtsnavnet tyder paa, at J. K. boede i Eckernførde, hvor han 1603 gjorde nu forsvundne Stole til Goschhof-Kapellet. Han, eneste sikre Arbejde er Prædikestolen i Klein. Waabs, hvis Himmel han har signeret med fuldt Navn 1600. Kister i Thaulow-Museet, Kiel, er henført til ham. Han synes at have staaet Hans Gudewerth den Ældre nær.

C.A.J,

Willers Jessen: Hans Gudewerth 1931 33, 49; K. Stork

Z. f. schlesw: holst. Gesch., LXI, 1933, 201; W. Scheffler: Schlesw.-holst. Jahrb., 1928-29, 27.

Koch, Bengt, f. 1912, Maler. F. 14. Febr. 1912 paa Fr.berg. Forældre: Fuldmægtig i Kultusministeriet, senere Kontorchef i Socialministeriet Einar K. og Marie Amalie (Maja) Hansen. Broder til Holger K. (s. d.). Gift 20. April 1938 i Kbh. med Ebba Herl, f. 21. Sept. 1920 i Kbh., D. af Automobilforhandler Poul Christian Holst H. og Ellen Ebba Ingrid Malmquist.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Fr.berg tekn. Sk.; opt. paa Akad. Dec. 1930 i første Malerkl.; besøgt Akad. Eft.sem. 1931 til Foraarsem. 1936 (bl. a. hos Sigurd Wandel); Malersvend 1933. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1933; Zach. Jacobsen 1940. Rejser: 1929 og 33 Paris; 1932 og 33 Holland og Belgien; 1934 Sverige, Finland og Leningrad; 1935 Bryssel og London; 1931 og 35 Tyskland (Berlin, Dresden, Hamborg); 1936 Finland og Randstaterne samt Gøteborg. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928, 30, 32; Koloristerne 1934-37, 39-48; Kunstnerbyens Udst. hos Elum 1944; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1933, 34, 45 (s. m. Holger Koch).

Arbejder: Trappegang (1928); Finsk Skærgaard (1937); Portræt af strikkende Pige (1939); Have med blomstrende Frugttræer (1943); Høstlandskab i Sydsjælland (1943, Aabenraa Mus.); Moder med Barn (1945). Bengt Koch maler fortrinsvis Figur- og Havebilleder, der former sig som en lyrisk Hyldest til Hverdags- og Familielivet. De kolde Aarstiders Lys over prunkløse Villahaver har givet ham Impulser i samme Grad som den sommerlige Idyl. Formsproget er stærkt naturalistisk, ofte præget af hemmende Vederhæftighed. Lokalfarven accentueres stærkt, Koloritten er som Helhed bastant, ikke uden Tørhed. B.E

Koch, Fritz Anton Peter, 1857-1905, Arki. tekt. F. 16. Dec. 1857 paa Rønnowsholm; Vendsyssel, d. 24. Aug. 1905 i Kbh., begr. sst, (Holmens). Forældre: Forpagter Rasmus Mal. ling K. og Louise Marie Cathrine Koch. Gift 30. Dec. 1897 i Kbh. med Julie Emma Nicoline Muus, f. 9. Febr. 1855 i Flensborg, d. 29. April 1938 i Kbh., D. af Kaptajn, senere Oberst Laurids Hack Ludvig M. og Anna Louise Elisabeth Synnestved.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1877, Afgang Dec. 1882; lille Guldmed. 1890 (En Bygn. til Den kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stadsret); Assistent hos H. Wenck og Stadsarkitekt L. Fenger. Stipendier: Akad. 1890. Rejser: 1884-86 Tyskland, Italien, Frankrig; 1890 el. 91 Stipendierejse. Udstillinger: Charl. 1883-1902 (6 G. m. 9 Arb.). Hverv: Fra 1902 Formand for Kbh.s Forskønnelsesforening.

Arbejder: Kbh.s første Telefonkiosker (1896); Lundsgade 4 (1896); Skolen ved Østre Gasværk Strandvej (1896-97); Falkonergaardens Gymnasium (forh. Teisens højere Pigeskole), Dr. Priemes Vej (1898-99); Pakhuset Larsbjørnsstræde 3 (1899); Aarhus Elektricitetsværk (1900); første Del (mod Gaarden) af Telefonhuset, Nørregade 21-25 (paabegyndt Juni 1900 og fortsat af Jens Ingwersen); Villa Antoinettevej 2 (1901); Langelinie-Pavillonen (1902, bombesprængt 1944); Nørrevoldgade 30, for Fabrikanter i Jernindustrien (1903, s. m. Gotfred Tvede, præmieret); Barokhuset, Højbroplads 10, for Kgl. octr. Brandassurance (opf. efter K.s Død af Gotfred Tvede 1905-06); Villa i Lyngby for Inspektør Kaysen; Villa Johanne ved Aggershvile for Grosserer Bojesen; skal som Assistent hos Stadsarkitekt Fenger have haft en væsentlig Andel i Vestervoldgades Kommuneskole (1889-90); syslede med en Bebyggelsesplan for Valby. Restaureringer: Christianskirken (1901 og 04). Projekter: Mindesmærke for 2. April 1801 (1900); Bristol (1901).

Fritz Koch var en glimrende Tegner og besad en rig og levende kunstnerisk Fantasi. Hans Pakhus i Larsbjørnsstræde betegnede ved sin frie, personlige Udformning en Milepæl i Frigørelsen fra de historiske Stilarter. Ogsaa Telefonhuset, den engelsk-barokke Villa i Valby og Jernfabrikanternes barokke Gavlhus i de hjemlige Materialer fortjener at fremhæves. K.M.

Ark., 1896-97, (Titelvignet), 43-45 (Kioskerne i Kbh.); 1897-98, 784 (Lundsgade 4), 787 (samme); Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst i gunst, II, 1900; Erik Schiødte: Moderne kbh.ske Pakhuse, ost., VII, 1905; Arch., 1900-01, 173-75 (Mindesmærke for 2. April 1801), 274-75 (Bebyggelse af en Grund ved Raadhuspladsen); 1901-02, Afd. A., 50-52 (Et Pakhus), 193-99 (Kbh.s Telefonaktieselskabs Nybygning), 267-74 (Villa i Valby);1903-04, 1-3 (Foreningsbygning); 1904-05, 477-84 (Nekr. ); 1905-06, 124-25 (Mindesmærke over Ludvig Clausen); 1907-08, 425-31 (Det kgl. octr. Brandassurancecompagnis Bygning); 1909-10, 331 (Telefon A/S Bygning); Pol. 18. Okt. 1901 (Langeliniepavillonen); 27. Aug. 1905; 111. Tid., 1904-05, 700; Berl. Tid. 26. Aug. 1905; Nattid. 27. Aug. 1905; Georg Brøchner: Nordiske Villaer og Hjem, 1912, 38; Forskønnelsen, 1915, 58; 1927, 57.

Koch, Hans Henrik, 1873-1922, Arkitekt. F. 25. Sept. 1873 i Kbh., d. 5. Sept. 1922 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Assessor, senere Højesteretsjustitiarius Peter Frederik K. og Adamine Vilhelmine Mathilde Hauch. Gift 12. Sept. 1902 i Kbh. med Anna Johanne Syberg Petersen, f. 13. Aug. 1873 paa Søbysøgaard, d. 19. Aug. 1918 i Kbh., D. af fhv. Forpagter paa Brockdorff Rasmus Syberg P. og Anna Frederikke Lollesgaard.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk.; i Murerlære 1893; opt. paa Akad. Jan. 1895; Afgang Jan. 1902; Medarb. hos Hans J. Holm, Martin Nyrop og H. Wenck 1899-1919; selvstændig Virksomhed s. m. Carl Petersen 1919-22. Stipendier: Akad. 1911. Rejser: 1897-98 Tyskland, Italien; 1901-02 Rhodos (som Opmaaler og Fotograf ved Carlsbergfondets Ekspedition); fra 1911 hyppige Rejser til Nordtyskland og Berlin. Udstillinger: Charl. 1922; Paris 1925. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925 (for Legetøj). Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. fra 1905; Sekretær i Kunstfor. 1912-18.

Arbejder: Villaerne A. N. Hansens Allé 37 og 38 (1907-08), C. F. Richsvej 44 (1908), Mariendalsvej 77 for Harald Moltke (1912, s. m. Carl Petersen) og Zahrtmanns Plads 79 for Kr. Zahrtmann (1913, præmieret); Fr.berg kommunale Funktionærers Haveby. 110 Villaer i samlet Bebyggelse ved Finsensvej, Buen og Ved Grænsen (1914, s. m. K. T. Seest, præmieret); Ombygning af Julius Paulsens Gaard i Lundene i Tibirke (1918) ; Horsens Privatbank, Hj. af Jessensgade og Stationsplads (1919, s. m. Carl Petersen).

Restaureringer s. m. Carl Petersen: Vedligeholdelse af Thorvaldsens Museum og Istandsættelse af Domhuset (fra 1919); Ombygning af Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10 (1918-20, præmieret). Projekter s. m. Carl Petersen: Ting- og Arresthus i Kerteminde (3. Pr. 1908); Nationalmuseum i Gothersgade (1921) ; Forslag til Bebyggelse af det Classenske Fideicommis' Grunde ml. Arendalsgade og Classensgade (gennemført 1924 i Bebyggelsen +Ved Classens Havere af Povl Baumann, Ole Falkentorp og Peter Nielsen).

H. Kochs Navn er i særlig Grad knyttet til Omvurderingen af C. F. Hansens Arkitektur, som i Forbindelse med Kampen mod det projekterede Spir paa Frue Kirke fik stor Betydning for Arkitektgenerationen omkr. forrige Verdenskrig. Det var K., som rejste Spirkampagnen og organiserede den Udstilling af C. F. Hansens Arbejder, som blev Spirmodstandernes sagligt mest betydningsfulde Argument. Det var ligeledes ham, som fik Kommunen til at rejse Niels Skovgaards Havhestebrønd paa Kultorvet (senere flyttet til Kunstindustrimuseets Grønnegaard), og han nød i det hele inden for en snævrere Kreds en umaadelig Autoritet. Han var en højt begavet Mand med et usædvanligt matematisk og stereometrisk Talent og ejede den sjældne Egenskab at kunne forestille sig sammensatte Former i plane Udfoldninger. Hans Kærlighed til Børn og Dyr frugtbargjorde paa en elskelig og ejendommelig Maade dette Talent gennem et mangeaarigt Arbejde med Legetøj (Syvklodsspillet, samt flere Mosaikspil og Sammenklistringsark med Dyr og Fugle, Juleark o. m. a.). Fra sin Farfader, Hofbygmester J. H. Koch, havde han arvet en stor Samling dansk Arkitekturtegninger, som han forøgede og bevarede med Tanke paa engang at stifte et dansk Arkitekturmuseum (nu den Kochske Saml., tilh. Undervisningsministeriet, dep. i Kunstakademiets Saml. af Arkitekturtegn.). E.L.

Arch., 1907-08,393-95(Ting-ogArresthuset i Kerteminde)$ 1901-11, 41-43 (A. N. Hansens Allé 37 og 38); 1921, 337 (Forslag til Nationalmuseum); 1922,109,113,115 (Admiral Gjeddes Gaard); 1922, 221 (Nekr. af Ivar Bentsen); Arch. U., 1928, 5 (Trappe i Admiral Gjeddes Gaard); Berl. Tid. 11. Sept. 1922 (Carl Petersen).

Koch, Hans Peter Gyllembourg, f. 1891, Arkitekt. F. 3. April 1891 i Birkerød. Forældre: Rektor Johan Buntzen K. og Inger Heiberg. Gift 30. Maj 1919 i Kbh. med Inger Knudsen, f. 6. Maj 1893 i Kbh., D. af Maskiningeniør, senere Direktør for Burmeister & Wain Ivar Peter Bogger K. og Julie Marie Olsen.

Uddannelse: Tømrersvend 1911; forb. til Akad. ved Odense Tekn. Sk. og af G. Vermehren; opt. i Malernes Forb.kl. Jan. 1912; besøgte denne i 3 Sem.; gik Eft.sem. 1913 over i 1. Bygn.kl.; Afgang som Arkitekt Jan. 1922; Medhjælper hos Martin Borch 1913-23; derefter selvstændig Virksomhed. Stipendier: Ronge 1921; K. A. Larssen s. A. Rejser: 1921 Italien; 1926 Paris, Holland og Belgien; 1931 og 34 Visby og Stockholm; 1935 Rom, Sicilien; 1938 Jugoslavien. Udstillinger: Charl. 1924, 33, 36. Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygn. ved Tekn. Skole i Kbh. fra 1943; Medl. af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse.

Arbejder: Villaen, Øregaardsallé 17 (1923); Frederiksholms Kirke i Kbh. (1927, s. m. Adam Møller); Villaen Baunegaardsvej 70 (1928,præmieret 1929); Hospital i Antung, Kina (1932); Husassistenternes Alderdomshjem i Nøddebogade (1933); Restaureret St. Kongensgade 72 og opf. Metalgaarden (Mellembygn.) (1937); Landsted ved Svejbæk for Skibsreder Schmiegelow (1939); Andersen og Bruuns Fabrikker, H. V. Nyholmsvej 24 (1946-47).

Red.

Koch, Holger, f. 1907, Maler. F. 4. Aug. 1907 i Kbh. Broder til Bengt K. (s. d.). Gift 10. Juli 1937 i Kbh. med Ayo Grethe Malmquist, f. 12. Okt. 1912 i Kbh., D. af Inspektør ved Tuborg Fabriker Emil Bernhard Theodor Urban Leonhard M. og Ebba Nathalie Constance Larsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. i Fr.berg tekn. Sk.; opt. Dec. 1926; besøgte Akad.s Malersk. 1927-29 (5 Sem.); Grafisk Sk. Eft.sem. 1930. Stipendier: Ronge 1934. Rejser: 1920 og 21 Finland; 1922 Tyskland; 1924 Finland, Ægypten, Sydspanien, Algier, Paris; 1932 Holland og Belgien; 1934 Sverige, Finland, Leningrad; 1935 Tyskland; 1936 og 39 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30, 32-33; Koloristerne 1934-37; Sep.udst. 1933, 34, 45 (s. m. Bengt Koch).

Arbejder: Have (1929); Huse, Foraar (1933); Fordfabriken i Sydhavnen (1935); Kolonihaver (1937); Portræt af en Rekonvalescent (udst. 1945). Red.

Koch, Jørgen Hansen, 1787-1860, Arkitekt. F. 4. Sept. 1787 i Kbh., d. 30. Jan. 1860 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skibsbygmester Jørgen Hansen K. og Anne Cathrine Volkersen. Gift 13. Aug. 1828 i Kbh. med Ida Wulff, f. 11. Okt. 1806 i Kbh., d. 19. Nov. 1876 sst., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Peter Frederik W. og Hanne Henriette Weinholdt.

Uddannelse: Lærte Tømrerhaandværket og kom paa Akad., hvor han avancerede Marts 1808 fra første til anden Bygn.sk.; vandt 1809 den lille og den store Sølvmed., 1811 den lille Guldmed.; blev 1810 Konduktør for C. F. Hansen ved Raad- og Domhuset; senere tillige ved Frue Kirke; besøgte samtidigt Akad. og vandt her den store Guldmed. 1816 (EtMilitærsygehus). Stipendier: Akad. 1816; Fonden ad usus publicos 1817 og 21. Rejser: 1818-22 Italien, Grækenland, Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1810-31 (6 G. m. 11 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udrkelser: Medl. af Akad. i Neapel og Florens samt af S. Luca i Rom; agreeret ved Akad. i Kbh. 1822 (paa Projekter til et Universitet og et Museum); Medl. 1831. Embeder og Hverv: Bygn.inspektør og Hofbygmester 1823; Prof. 1835; Direktør for Akad. 1844, genvalgt 1847; Bygn.direktør 1849; tog Afsked fra sine Embeder 1856.

Arbejder: Raadhus i Middelfart (c. 1823-26; Kopi af Tegningen i Landsarkivet, Odense); Istandsættelse af Sæby Kirke, Voldborg Herred (efter 1823); Udvidelse af Det kgl. Bibliotek (1827); Restaurering af Børsen, Nyindretning af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg, Arbejder paa Bernstorffs Palæ og Ombygning af Fr.berg Slots Portbygning (1828-29); Karantæneanstalt paa Kyholm (1831); Rosenborg Brøndkuranstalt (1833); Statsskolen i Hillerød (1835-36, senere forlænget); Stændersalen i. Palæet i Roskilde (1835); Etatsraad A. N. Hansens Palæ i Bredgade (1835, efter Tegn. af Schinkel?); Ombygning af Det kgl. Teater (1837), af Slottet i Kiel (1838); St. Heddinge Raad-,Ting- og Arresthus (1838); Projekter til Thorvaldsens Museum (1839); Nyindretning af Odense Slot og Frederiksgave ved Assens (1841); Gartnerbolig ved Sorgenfri (1840-48); Kærup Hovedbygn. (Benløse S., Ringsted Her.) (1841-42); Skuldelev Præstegaard (c. 1841-52); Katedralskolen i Roskilde; Nyindretning af Hofteatret paa Chr.borg og Istandsættelse af Bernstorff Slot (1842); Raad-, Ting- og Arresthus i Rudkøbing (1845); Katedralskolen i Odense (184546) (siden 1895 Postkontor); Domkirken i Reykjavik (1847); Ombygning af Katedralskolen i Aarhus (1847-49); den søndre Fløj af Slagelse Kloster (1848); endvidere Tegninger til Møbler, Dekorationer, kgl. Sarkofager m. m. Tilskrivning: Ombygning af +Jostys Pavillon* i Frederiksberg Have (1834, stærkt ombygget af Chr. Klingsey 1900).

Jørgen Hansen Koch staar som C. F. Hansens trofaste Medhjælper og Arvtager i det 19.

Aarh.s danske Arkitektur. Baade ved Akad. og i det første praktiske Arbejde er K. stærkt

knyttet til C. F. Hansen. Som denne havde han ogsaa det bedste Forhold til Akad.s Præses Prins Christian Frederik (Chr. VIII), med hvem han rejste i Italien, Frankrig og England. Høyens Opposition mod C. F. Hansen rettedes ogsaa mod K., men Klassicisternes Stilling var stærkest. K. blev Hofbygmester og siden Bygningsdirektør. Han kom saaledes ligesom C. F. Hansen i sin Tid til at indtage Stillingen som Landets fornemste officielle Arkitekt. Hans Studier havde ført ham som den første danske Kunstner i Mands Minde - til Grækenland, og han holdt siden fast ved den klassicerende Stil. Nygotikken gør sig gældende i hans Kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte Udkast til Lysthuse m. m. K. vovede sig ikke ud i store Eksperimenter, hans Senempire følger den samtidige europæiske Udvikling og bliver lettere, Profilerne bliver spinkle. Hans Kunst er fin og maadeholden, næsten aldrig overraskende. Koch maatte føle det som et alvorligt Nederlag, da Bindesbølls Forslag til Thorvaldsens Museum blev foretrukket for hans; herved mistede han tillige sin eneste Mulighed for at komme til at skabe en Monumentalbygning i Hovedstaden. K.s store Samling af egne og andre Arkitekters Tegninger findes i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. (Koch'ske Saml., tilh. Under-

visningsministeriet). Egne Tegninger endv. i Nationalmus. og i kgl. Bygningsinspektorat

paa Christiansborg. H.L.

Papirer i Det kgl. Bibl. - R. J. F. Henrichsen: Bidrag til Odense Cathedralskoles Historie, 1846, 26-30; Chr. Bruun og Ludv. Fenger: Thorvaldsens Museums Hist., 1892, 20; Meldahl. og Johansen: 1904, 210-11, 234, 248, 296; Genealogisk T., Jan. 1914, 100-101: Opmaalinger, udg. af Odense Bygningsskoles Elevforening, 1925 og 1929; Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-II, 1926-27; P. Arnskov: Bogen om Slagelse, 1931, 254; Vilh. Wanscher i Artes, I, 1932, 91-97; Fr. Weilbach sst. II, 1933; 58-61; Bjørn Kornerup; Fr.borg Statsskoles Hist., 1933, 231 ff., 239 (Fra Fr.borg Amt); Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 96 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); samme: Fr.berg Slot, 1936; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 39, 192; samme: Det klassiske København, 1944, 56-57; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., II, 1945, 95; Danm.s Kirker, Kbh.s Amt 111, 1944 ff.

Koch, Mogens, f. 1898, Arkitekt. F. 2. Marts 1898 paa Fr.berg. Forældre: Civilingeniør, senere Direktør for teknisk Forvaltning paa Fr.berg Svend K. og Ingrid Bruhn. Gift 10. Juni 1927 i Ørsted ved Roskilde med Edel (Ea) Varming, f. 19. Okt. 1905 i Ørsted, D. af Provst Carl Christian V. og Clara Ernesta Marie Hoffmann.

Uddannelse: Student 1916; besøgte Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Maj 1917, Afgang 1925; Medarbejder hos Carl Petersen og Ivar Bentsen, Carl Petersen og Hans Koch samt hos Ivar Bentsen og Kaare Klint;. Tegnestue s. m. Peter Koch til 1945. Stipendier: Akad. 1925, 27; Bernh. Hirschsprung 1934 (s. m. Ea Koch); K. V. Engelhardt 1935; Zach. Jacobsen 1939, 43. Rejser: 1925 Italien; 1927 London; 1928 Holland-Belgien; 1929 Nordtyskland og Skandinavien (for at udvælge Tekstiler fra Museerne til Udstillingen Nyt dansk og forbilledligt gammelt Tekstilhaandværk i Kunstindustrimus.); 1930 Stockholmudst.; 1938 Italien; 1939 Holland, Paris, Geneve, Norditalien og Wien. Udstillinger: Charl. 1924, 27-28, 31, 38, 42, 46, 47, 48; Paris 1925, 37; Kirkelig Kunst 1936; har regelmæssigt deltaget i Snedkerlavet Møbeludst., i Haandarbejdets Fremmes Udst. samt i Udst. af dansk Kunsthaandværk i Danmark og Udlandet; Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942; London 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1938. Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad.s Optagelseskursus fra 1924, senere ved Forskolen; Docent sst. i Opmaaling fra 1940; Assistent ved Landbohøjskolen 193443; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1933-37; Leder af Udstillingsudvalget 1943-46 og Repræsentant i Boligopvarmningsudvalget; Medl. af Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker.

Arbejder: Sommerhus ved Henne Strand for Skolebestyrer J. L. Varming (1934) og i Asserbo for Civilingeniør Jørgen H. Koch (1936); Restaurering af C. F. Hansens Hus for Baur i Altona (1936-37; Eckersbergs Med. 1938); Møbler til Funktionærbolig ved Skive Sygehus (1936), til Statshospitalet i Sønderborg (1938); Restaurering af Gerlev Kirke (1942) og Tølløse Kirke (1943) ; Orgler til Vig, Gadstrup, Vetterslev, Bølling, Vanløse og Rønnebæk Kirker (1944-45); Forslag til Restaurering af Lundbygaard (s. m. Peter Koch, paabegyndt 1943); Alterparti til Asminderød Kirke (1945). Projekter: Kirke i Brejning ved Vejle (1941) ; Dispositionsplan for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Udvidelser (1949, s. m. Steen Eiler Rasmussen). Desuden Tegn. til Broderi, Tæpper, Møbler, Pakninger m. m. og adsk. Arbejder for Selskabet for kirkelig Kunst; har arrangeret fl. Udst. (bl. a. Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942) og skrevet Artikler i Arkitekten, Nyt Tidsskrift for Kunstindustri og Samleren (1937 s. m. Peter Koch om Palmaillen og Elbchaussée); samt Bogen: Moderne Dansk Kunsthaandværk (1948); har s. m. Peter Koch udarbejdet en Registrant over C. F. Hansens Tegninger og Bygninger (Akad. Bibl.) ; er repr. i Kunstindustrimus. og i Nationalmus. i Stockholm.

Mogens Kochs Viden om ældre Arkitektur og hans solide Kendskab til Haandværk og Teknik har ikke blot kvalificeret ham til hans pædagogiske Hverv, men ogsaa gjort ham særdeles egnet til Restaureringsarbejder, som han præger med sin grundige Indlevelse i Opgaven og sin fine Fornemmelse for Arkitekturens Æstetik. Hans mangeaarige Arbejde med Kunsthaandværk i Forbindelse med hans Sans for Kvalitet gav sig Udtryk i Udstillingen Dansk Kunsthaandværk, Stockholm, 1942. E.L.

Ark. U., 1933, 169-71 (Friluftsbad paa Fr.berg); 1938, 221-24 (Restaurering); 1939, 121-24 (Møbler til Sygeplejerskebolig ved Statshospitalet i Sønderborg), 193-95 (Ridehuset ved Hillerødsholm); 1940, 151-52 (Bebyggelsesplan for Strandgrunde i Vedbæk); 1943, 247-48 (Bygningskunst og Fotografier, Artikel); Ark. M., 1938, 105-06 (Sommerhus i Asserbo); 1942, 158-59 (Kirke ved Brejning); Saml., 1938, 111 (Restaurering af Baurs Hus i Altona); Nyt T. f. Kunstind., 1945, 150.

Koch, Otto, d. 1659, Kobberstikker. Begr. 18. Dec. 1659 i Slesvig.

K. har stukket nogle Prospekter til Adam Olearius: Vermehrte Moscowittische und Persische Reise (Slesvig 1656), et Prospekt af Kasan, nogle Afbildninger til Mandelslos Rejse (1658) og et stort Portræt af Hertug Frederik III af Slesvig-Holsten-Gottorp, bet. IS (sammenbundne) pin., Otto Koch sculpsit sle. 1652 arbejdede han 8 Uger paa en stor Globus paa Gottorp. Red.

Haupt III, 1889, 48 og Tillæg, 17; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).

Koch, Peter, f. 1905, Arkitekt. F. 20. Marts 1905 paa Fr.berg. Forældre: Arkitekt Hans K. (s. d.) og Hustru. Gift 11. Dec. 1936 i Kbh. med Marie-Louise Dagmar Brun, f. 4. Marts 1906 i Kbh., D. af Kaptajn i Artilleriet Alf Harald B. og Dagmar Wilhelmine Harriet Hage.

Uddannelse: Student 1922; Tekn. Sk. 1922-23; Akad. fra Sept. 1923 til 1926; Medarbejder hos Thorkild Henningsen 1926-31; Tegnestue s. m. Mogens Koch indtil 1945. Rejser: 1922 Tyskland; 1923 Belgien, Frankrig; 1929-30 Sydfrankrig, Paris; 1930 Stockholm; 1932 Portugal, Spanien, Frankrig, Nordafrika, Italien; 1939 Holland, Belgien, Italien (San Cataldo); 1947 Holland. Udstillinger: Magasin du Nords Boligudst. i Forum 1937; Snedkerlavets Møbeludst. 1945; Charl. 1946-47. Stillinger og Hverv: Lærer ved Kunsthaandværkerskolens Snedkerdagskole 1938-44 og paaAkad.sBygn.skoles ekstraordinære Aftenkursus 1943-44; Medl. af Best. af Malerisamlingen paa Nivaagaard 1938; af Akad. Arkitektfor.s Nævn vedr. Optagelse af nye Medl. fra 1941 samt af Udstillingsudvalget fra 1942; Medl. af Komiteen til Prisbelønning af Nybygninger i Fr.berg Kommune 1945, af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945 samt af Akademisk Arkitektfor.s kunstneriske Udvalg 1948 ; Raad giver ved Tønder Museum 1946.

Arbejder: Eenfamiliehus, Islevhusvej 7: (1934, præm.); Fabrikbygn. for Kbh.s Possementfabrik (1936) og den militære Klædefabrik i Usserød (1937); Restaurering af Lund. bygaard (paabegyndt 1943, s. m. Mogens Koch) ; Ombygning af Attemosegaard i Sølle. rød (1944-45); Projekt til Restaurering af Nyborg Præstegaard (1946); Ombygning af Ribe Stiftsmuseum (1946); Museumsplan for Viborg (1946); Ombygning af Niels Kaabers Antikva. riat, Skindergade 34, og Rosenkilde & Bagger Antikvariat, Kronprinsensgade 3, samt Vendersgade 31 (1944); Projekt til Mindesmærke i Nyhavn for de i Krigen 1939-45 omkomne danske søfarende (1948); har tegnet Møbler (s. m. Mogens Koch) og Legetøj (Klodebyen); har s. m. Mogens Koch udarbejdet en Registrant over C. F. Hansens Tegninger og Bygninger (Akad.s Bibl.). - Medarrangør bl. a. af fig. Udet.: Carl Petersens Mindeudst. (Charlottenborg, 1924); P. V. Jensen-Klint Mindeudst. (Kunstindustrimus., 1931) ; Udst. Dansk Arkitektur (Nationalmuseum, Stockholm, 1942); Knud V. Engelhardt Udst. (Akademisk Arkitektfor., 1945); Danske Arkitektturtegninger (Nationalmus., Metropolitanskolen og Raadhushallen, 1948); har skrevet om Palmaillen og Elbchausséen (Samleren 1937, s. m. Mogens Koch). Tilrettelæggelse af Bøger: Danske Tegninger, I-III, 1945; C. L. Davids Samling, 1948; Gudmund Boesen og Chr. A. Bøje: Gammelt dansk Sølv, 1948; Axel Steensberg: Danske Bondemøbler, 1949, samt tilrettelagt og redigeret Thaning & Appels Billedserie 1948 ff.

Peter Koch præges af den kulturelle Arv fra Faderen og dennes Venner. Hans Arbejder og

Interesser spænder fra det simple, velbyggede Hus med klare Planer til Museumsplaneringer

og Restaureringer, hvor han i Kraft af sin sikre Fornemmelse for Kunst og sit gode Kendskab til gammel Arkitektur har løst vanskelige Opgaver. E.L.

Ark. U., 1935 143-44 (Eenfamiliehus med Statslaan); 1940, 151-52 (Bebyggelsesplan for Strandgrunde i Vedbæk); Ark. Ø., 1939, 109 (Statslaanshus).

Koch, Otto Valdemar, 1852-1902, Arkitekt. F. 20. Okt. 1852 i Sønder Kirkeby, Falster, d. 24. Febr. 1902 i Kbh., begr. set. (Garn.). Forældre: Sognepræst, sidst i Nørre Vedby, Provst Hans Peter Gyllembourg K. og Anne Oline Parelius. Gift 31. Maj 1887 i Kbh. med Anina Jensine Ludvigsen, f. 21. Juni 1857 i Kbh., d. 22. Aug. 1910 sat., D. af Grosserer Bertel Reinhold L. og Sophie Louise Stoltz.

Uddannelse: I Mølle- og Maskinbyggerlære 1867; i Tømrerlære 1870; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. til Akad.; opt. Marts 1871, Afgang Juni 1879; lille Guldmed. 1884 (En Kirke til Kbh.); tegnede hos L. Fenger og H. B. Storck. Stipendier: Akad. 1882, 85, 86. Rejser: 1880, 83, 85-86 Tyskland, Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1879-1901 (9 G. m. 13 Arb.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1898, 2° 1900 (Eckersbergs Med.); tit. Prof. 1900; Grand prix paa Parisudst. 1900 for Danmarks Pavillon. Embeder og Hverv: Fra 1884 Hedudgiver af Tegninger af ældre nordisk Arkitektur; 1891-97 Borgerrepræsentant; 1893 udg. for Kultusministeriet s. m. H. B. Storck andet Bind af Sallinglands Kirker; 1893-1901 Medl. af Kbh.s Bygningskommission; fra 1900 til sin Død Formand for Akad. Arkitektfor.; Medl. af Architekt- og Ingeniørfor.s Kommission for en ny Byggelov; i en Aarrække Medl. af det særlige Kirkesyn for Bornholm.

Arbejder: Kommuneskoler i Utterslev, Rødovre, Ishøj (1884-91) ; Bethlehemskiosken paa den nordiske Udst. (1888); Konsul Heys Ejendom, Albani Torv (over for Torvehallen), Odense (1889); Kapernaumskirken, Frederikssundsvej (1894-95) ; Zionskirken, Strandvej (1825-96, senere Taarn af K. Varming) ; Lukaskirken, Chr. Richardts Vej (1896-97, Eckersbergs Med. 1900); Upsalagade 18-20 (1897); Kristkirken (Præsternes Kirke), Enghaveplads (1898-1900 Aarsmed. 1°); Apostelkirken, Saxogade (1899-1901); Danmarks Pavillon paa Parisudstillingen 1900 (Grand prix); Reersø Kirke (1904, s. m. S. Lemche); Vor Frelsers Kirke, Vejle (1904-07, efter Konk., fuldført af J. Magdahl Nielsen). Restaureringer: Facaden paa Næstveds middelalderlige Raadhus (1894); en Del Kirkeinventar. Projekter: Kbh.s Raadhus (1889 og 90, præmieret); Glacis-Karreen ved Østerport Station (1898); Privatbanken (1900). Dekorative Arbejder: Juryværelset paa Den nord. Udst. 1888; Døbefont i Hellig Kors Kirke, Kapelvej (1889); Svend Magnussens Mindekors paa Grathe Hede (1892); Ærestavlen til J. D. Herholdt fra danske Haandværkere (1892, Kunstindustrimus.); Knud Lavards Mindekors ved Haraldsted (1902); Møbler, Sølvarbejder, Glasmaleri, Keramik. Litterære Arbejder: Tekst og til Dels Opmaalinger i 2. Del af Sallinglands Kirker (1893); Opmaalinger i Grenaaegnens Kridtstenskirker (1896) samt i Tegninger til ældre nordisk Arkitektur; Afhandlinger bl. a. i Aarbøger for nord. Oldkynd. samt i Architekten.

V. Koch var først og fremmest Kirkebygmester. Hans Kirker, til hvilke han altid benyttede romansk Stil, havde ofte - som han selv var klar over - et noget tørt og splittet, arkæologisk Præg; men de kunde baade rumme smukke Enkeltheder og ogsaa for større Partiers Vedkommende hæve sig til en ikke ringe Grad af Finhed og Skønhed. I øvrigt tilhørte han Herholdts dansk-italienske Retning og fulgte dennes Udvikling mod større Frihed og en mere national Karakter. Kristkirkens Kridtstensfacade er et typisk Eksempel paa den italienske Paavirkning omsat i hjemlige Materialer, Absalonskirkens røde Murstens-Indre paa det særligt danskprægede. Til Husene i Upsalagade benyttede han Palæstil. Af hans mange dekorative Arbejder kan fremhæves de to stemningsfulde Minde kors. Han var en fortrinlig Tegner og Opmaaler og tillige betydelig som middelalderlig

Bygnings-Arkæolog og som Kunstkritiker. Hans Interesse for Entomologi (største danske

Samling Biller) og for Botanik stod sikkert i Forbindelse med Tidens Sans for naturalistisk

Dekoration. K.M.

T. f. Kunstind., 1887, 124-25 (Møbler i Fr. II.s Stil); 1888, 84-86, 91 (3 Vaser), 187-88 (Bord og Skab); 1890, 94-95 (Døbefont i Helligkorskirken); 1892 (ved Side 185), 188 (Mindetavle); 1895, 156-59 (Grathemonumentet); Ark., 189495, Tavle ved Side 302 (Glasmosaikvindue), 775-77 (Kapernaumakirken i Utterslev); 1896-97, 28-31 (Sionskirken i Kbh.); 1898-99, 98-99 (Konk. om Glaciskarreen i Kbh.); 1899-1900, 158, 289 (Den danske Pavillon i Paris), 236 (Kristkirken i Kbh.); Arch., 1899-1900, 92 93-94 (Pavillonen i Paris), 205-08 (Kristkirken i Kbh.); 1900-01, 65-70 (Privatbankens nye Bygning); 1901-02, Afd. A. 109-10 (Nekr.), 121-36 (Mindeartikel); Pol. 11. Nov. 1896 (H. Cavling); 26. Febr. 1902 (N. V. Dorph); 111. Tid., 1896-97, 23; 1901-02, 365-66; Vald. Koch: Ny dansk Møbelkunst i Kunst, I, 1899; Eugen Jørgensen: Nyere dansk Bygningskunst, sat., II, 1900; Erik Schiødte: Gravmæler og Selskabet for dekorativ Kunst, sat., IV, 1902; T. f. Ind., 1902, 176-77; Akad.s Aarsberetn. 1901-02, 1902, 12; Meldahl og Johansen, 1904, 411; Hendriksen og Beckett: Kbh.s Raadhus, 1908, 25-26, 28, 33-34, 36, 44-47, 80; J. Werner (Indl.): Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, 39; Skønvirke, 1916, 152; C. Nyrop: Thor Lange, 1917, 84-85; Jul. Schousboe: Apostelkirken gennem 25 Aar, 1926, 5; Heinr. Hansen: Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 79; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 502-03; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 166.

Koch, Wilhelm Julius, 1788-1863, Arkitekt. F. 22. Okt. 1788 i Hamborg, d. 8. Jan. 1863 sst. Fader: Arkitekt Heinrich Anton Christian K.

Uddannedes hos Arkitekterne Chr. Fr. Lange og Joh. Jacob Duyffeke i Hamborg besøgte senere Akad. i Kbh., hvor han 1812 vandt den lille og 1814 den store Sølvmed.; arbejdede i 7 Aar paa C. F. Hansens Tegnestue og var bl. a. Konduktør ved Opførelsen af Chr.borg, Frue Kirke og Metropolltanskolen; o. 1821 bosatte han sig i Hamborg. S.L.

C. M. Smidt i T. f. Ind., 1911,131; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 128.

Kock, se ogsaa Cocq.

Kock, George Eberhard, - 1731 -, Bhgr., foretog c. 1730 en Besigtigelse af Sten- og

Billedhuggerarbejdet paa Fr.borg; paadrog sig herved en Udgift paa 40 Rdl., som han

10. Marts 1731 ansøgte om at faa udbetalt, samtidig med at han fortæller, at han for

længst vilde have overrakt Kongen en lille Statue af et Barn, hvis han havde kunnet

faa noget gotlandsk Sandsten. Han fik 30 Rdl. S.L.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 185.

Kock, Niels, - 1636-50 -, Snedker og Billedsnider, har med fuldt Navn (fecit) signeret Prædikestolene i Auning 1636 og Grenaa 1650 og har desuden gjort Stolen i Fausing, alle med Evangelistrelieffer.

Kock arbejder i ret gammeldags Benrenæssance af østjysk Præg, men med stigende

Tendens til Bruskbarok. C.A.J.

Kock (Cock, Cocq), Servaes (Servatius), - 1622-37(P) -, Gravør og Kobberstikker fra Leyden, muligvis ogsaa Guldsmed.

Kock fik 24. Sept. 1622 Ansættelse hos Chr. IV som Kobberstikker med en Løn af 100

Rdl. aarlig, indtil et Vicarie ved Roskilde Domkirke blev ledigt. Sidste Udbetaling 19 Aug. 1623. Han skulde have stukket de nye Danmarks Kort, Kongen havde ladet udarbejde. Nævnes 1625 som Kirkeforstander ved St. Petri Kirke. Et Reliefportræt i Læder af Gustav II Adolf (flere Ekspl. i Sverige bl. a. Gripsholm samt i Industrimus. i Hamborg og Slotsmuseet i Berlin) er sign. Servatius Coc(c)us fecit Ao 1632, og dette formoder M. Sauerlandt er udført i Kbh. af den her virkende Kobberstikker, som muligvis ogsaa kan være identisk med den Guldsmed af samme Navn, der1630 nævnes i Amsterdam som Fader til Morten de Cocq (s. d.) og 1637 var indviklet i en Forfalskningsproces sst. O.A.

Weinwich,1829; Th. u. B. -L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde,1925 (som Back, Servatius); M. Sauerlandt i Nationalmuses årsbok, 1926, 34-37; F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 101; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942 471 (Note); N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, I, 1942, 45; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; samme i Holland og Danmark, II, 1945; Stig Veibel sat., 320; L. Bobé sat., 374.

Kock, Wilhelm, 1809-65 -, Maler og Litograf. Døbt 30. Maj 1809 i Aalborg, d. tidligst 1865. Forældre: Skipper Jørgen K. og Marie Biørn. Gift 28. Juli 1843 i Kbh. med senere Skolebestyrer Hanne Elisabeth Rosine Holm, f. 14. Sept. 1803 i Kbh., d. 28. Febr. 1893 sst., D. af Sadelmager Peder H. og Anne Cathrine Bundorff.

Uddannelse: Efter Faderens Død i Lære i Kbh. hos Hambros Enke og hos Meiling i Gothersgade; besøgte Akad. fra 1825, avancerede til Gipssk. 1829, nævnes sidste Gang i Skolerne 1838. Udstillinger: Charl. 1838-46 (Litografier, Tegninger og Maleri af 94-aarig). Stillinger: Ansat 1842-51 som Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik.

Kock har aabenbart arbejdet meget med Dekorationen paa Den kgl. Porcelainsfabrik;

hans Specialitet var Prospekter (Arb. paa Fr.borg), men han har ogsaa udført Portrætter. Han er desuden repr. med grafiske Arb. i Kbst.saml. (Farvelitografi af Thorvaldsens Hjemkomst efter Fritz Westphals Maleri, Orla Lehmann i Fængsel efter P. E. Lorentzens Tegn.). O.A.

Utr. K. - Th. u. B.

Koefoed, Hans Christian, 1849-1921, Maler. F. 16. Juli 1849 paa Soldatergaarden, Bornholm, d. 5. Nov. 1921 paa S. Hans Hospital, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Premierløjtnant i Artilleriet Hans Johannes Peter K. og Anna Cathrine Colberg. Ugift.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen til Kbh.; dimitt. af Arkitekt Ferd. Jensen til Akad. Okt. 1867; Juni 1869 i Modelsk., Afgang som Maler Marts 1873; fra 1869 et Par Aar Elev af Carl Bloch; 1881-83 i Bonnats Atelier i Paris. Rejser: 1874 Tyskland; 188183 Frankrig (Paris og Bretagne). Udstillinger: Charl. 1874-1911 (21 G. m. 28 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.

Arbejder: Portrætter af Kunstnerens Moder, Søster og Broder P. E. Koefoed (alle Born-

holms Mus.); Fisker staaende ved en Baad (1874, forli. Joh Hansens Saml.); I en Kro paa

Vestkysten af Jylland gør en Skipper Forsøg paa at forhyre en Matros (1876); En Bisse-

kræmmer i en Kro (1877, Neuhausens Pr.); Kristus i Emaus (1878, Altertavle i Østerlars

Kirke); En Overhøring før Skolegangen (1883); Børnegruppe (1884); Bondekone fra Bretagne

(udst. 1886, Nivaagaard); Kommer hid til mig (Kopi efter Carl Bloch, Altertavle i Rønne

Kirke). H.O.

Pol. 28. Febr. 1914 (N. Liitzhøft); Berl. Tid. 7. Nov. 1921 (L. Tuxen).

Koefoed, Herman Hansen, 1743-1815, Maler. Døbt 21. Juli 1743 i Rønne, d. 22. Marts 1815 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler Hans Poulsen K. og Anna Cathrine Koefoed. Gift 14. Juli 1800 i Kbh. med Inger (Ingeborg) Kirstine Holm, f. 1767, d. 18. Maj 1818 i Kbh.

Uddannelse: Fra 1762 paa Akad., hvor han udmærkede sig ved stor Tegnefærdighed; Elev af C. G. Pilo, i hvis Hus han boede, og som han synes at have staaet ret nær (da denne 1772 forlod Danmark, forærede han K. sit Selvportræt); knyttedes senere til Jens Juel baade som Ateliermedhjælper og Omgangsfælle; lille Sølvmed. 1771.

Arbejder. Portrætter: Arveprins Frederik (1763, forli. Løvenborg); Nic. Eigtved (solgt til Akad. 1774, forsvundet); Chr. Fenger (1775 forli. Barnekows Saml.); Skibskaptajn Mørch (1780, Søfartsmus. paa Kronborg); Grev Holstein (1782, forh. Joh. Hansens Saml., nu Bornholms Mus.); Johan Winther (1783, Fr.borg); Anne Cathr. Hansen (1789 Giesegaard) m. fl.; endvidere Kopier efter Jens Juel, bl. a. Chr. VII (forh. Rosenborg); A. P. Bernstorff (Privateje) og Fr. Numsen (Frijsenborg); et Prospekt: Bernstorff og Kbh. set fra Fortunen var til Dels kopieret efter J. Juel; 1805-14 beskæftiget som Restaurator af en Mængde ved Slotsbranden 1794 beskadigede Malerier.

Herman Koefoed formaaede ikke at øve nogen selvstændig Indsats som Kunstner; hans Portrætter er habile Personskildringer, men uden dybere Indhold og med en tør Kolo-

rit. Hans Dygtighed som Tegner kom ham imidlertid til gode i hans Egenskab af Atelier-

kunstner og Kopist. - Han havde Titel af Kammerassessor. J.P.

Utr. K. - Jul. Bidstrup: Stamtavle over Familien Koefoed fra Koefoedgaard, 1887, 84; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog 1793-97, 1907, 98, 114-15, 118; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 35; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; Fr.borg Kat. 1943 (med Sign.geng.).

Koefoed, Villum Poulsen, 1704-34, Maler. F. 1704 i Rønne, d. 28. Dec. 1734 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Poul Hansen K. og Gertrud Villumsdatter Kielo.

Virkede som Maler i sin Fødeby Rønne paa Bornholm, hvor han bl. a. til Kirken har udført et Epitafiemaleri af sine Forældre og afdøde Søskende. Dette Epitafie, som Thura meddeler er blever +renoveret og forbedret* i 1734, er siden forsvundet, muligvis ved Ombygningen af Kirken i 1790'erne. Endvidere Portrætter af Hans Hansen Koefoed, Hans Severin Hansen Whitte og Cathr. Sophie Jensdatter Seest (Privateje). J.P.

Utr. K. - L. de Thurah: Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over ... Bornholm... 1756, 136; Jul. Bidstrup: Stamtavle over Familien Koefoed fra Koefoedgaard,1887, 84.

Koefoed Jespersen, Hans, .f. 1884, Maler. F. 5. Sept. 1884 i Torarp Mellangaard, Odensjó' Sogn, Sverige. Forældre: Gaardejer, senere Arkivar under Kbh.s Magistrat Axel Christian Peder Jespersen og Mathilda Augusta Charlotta Lindahl. Gift 13. Dec. 1918 i Kbh. med Alfride Augusta Mørch, f. 5. Juni 1879 i Nykøbing S., D. af Skomagermester Georg Carl M. og Laura Caroline Rasmussen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1900; besøgte om Aftenen Tekn. Sk. 1902-04; derefter N. V. Dorphs Malerskole og 1905-07 paa Krøyers Skoles Aftenkursus under Johan Rohde. Rejser: 1910 3 Mdr. i Holland, Belgien, Frankrig; 1920 Berlin, Paris. Udstillinger: De Tretten 1912; Kunstn. Eft. 1917-18, 20, 22-24; 18. Nov. Udst. 1924, 26-27, 32-37, 39-42; Sep.udst. 1918, 20 (Rønne), 38. Stipendier: Otto Bache 1942. Stillinger: Assistent under Kbh.s Magistrat 1900-17.

Arbejder: Stampen, Skodsborg og Tillehøje, Bornholm (begge 1920, Bornholms Mus.); Portræt af Marie Bentzen (1944, Blindeinstituttet i Kbh.).

H. Koefoed Jespersen søgte i sine tidlige Billeder de forudgaaende Generationers Kunst som Forbilleder, i Landskaberne mærkede man især Beundringen for P. C. Skovgaard. Senere fik hans Arbejder et mere frigjort og impressionistisk Præg, uden at dog den indre Forbindelse med. den ældre Kunst blev afbrudt. Han falder meget naturligt ind i Rækken af 18. Nov.s traditionstro Malere. H.M.

Ekstrabl. 16. Dec. 1918; B.T. 11. Juni 1931 (Int.).

Koenig, Hans, - 1723 -, har sign. Epitafiet i Magleby Kirke i Vester Flakkebjerg Herred over Provsten, Magister Henric Hirenklow.

Red.

Danm. Kirker V, Sorø Amt, 1936-38

Kofod, Ellsabet Sigrid, f. 1885, Maler, Gobelinvæver. F. 14. Febr. 1885 paa Hesselø. Forældre: Fyrmester Andreas Saxtorph og Anne Christine Henriksen. Gift 6. Juni 1919 i Kbh. med Civilingeniør, senere Distriktsingeniør ved Assens Amts Vejvæsen Vilhelm Andreas K., f. 18. Okt. 1887 i Sandvig, S. af Avlsbruger Kristian Peter K. og Elise Dorthea Hansen.

Uddannelse: Uddannet som Gobelinvæver hos Louise Dahlerup; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. Jan. 1910; Afgang Maj 1915. Stipendier: J. J. Levin 1916, 17; Bielke 1918, 19. Udstillinger: Charl. 1915, 17, 19, 22; Kvindl. Kunstn. reir. -Udst. 1920.

Arbejder: Blomster (udst. 1915); Udsigt fra Marmorkirken (udet. 1917 og 20); Tulipaner

(udst. 1919); Fra Nordskoven ved Rønne (udst. 1922). Red.

Kofoed, Elisabeth Drewes, se Drewes Kofoed, Elisabeth.

Kofoed, Hans Peter, 1868-1908, Maler. F. 6. Juli 1868 i Rø, d. 5. Nov. 1908 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Gaardejer Peder K. og Eline Christine Andersen. Gift 22. Dec. 1903 i Kbh. med Maler Elisabeth Wilhelmine Drewes (se Drewes Kofoed, Elisabeth).

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Febr. 1887; Elev til Maj 1891; senere Elev af Kunstn. Studiesk. Stipendier: Akad. 1898, 1900, 01. Rejser: Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1892-1909 (14 G. m. 24 Arb.); Kunstn. Studiesk.s Udst. 1896; Paris 1900; Kunstn. Eft. 1904, 08; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1907.

Arbejder: Skrænt med Birketræer (1892); Aftensol (1894); Jysk Landskab (1897); Forblæste Træer, Septembereftermiddag (1900); Apotekergaarden i Ribe (1904); Stille Aften ved Thorsø (1907, Neuhausens Pr.).

H. Kofoed har særlig malet Landskaber, ofte i Aftenbelysning; han har arbejdet hos Bing & Grøndahl og bl. a. udført en Vase med Urhøns (1900, Mus. i Nurnberg), en Vase med

Ornamenter (1900, Sevres Fabrikkens Mus.) og Platanvase. I Gudhjem Kirke har han de-

koreret Koret (s. m. Anker Wolffsen); Arb. i Kunstindustrimus. Red.

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, 1853-1903, 1903, 77, 87; 1853-1928, 1928, 29; Auk.kat. 1916,1918 (Dødsbo); Vort Land 30. Nov. 1918.

Kofoed, Jens Christian, 1864-1941, Arkitekt. F. 6. April 1864 paa Elesgaard, Ibsker Sogn, d. 3. Nov. 1941 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Gaardejer Maurits Markmann K. og Karen Kirstine Hansen. Gift 18. Marts 1910 i Rønne med Agnethe Michelle Hjorth, f. 18. Juli 1871 i Rønne, D. af Terrakottafabrikant Lauritz Adolf H. og Agnethe Marie Wolffsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. 1888; opt. paa Akad. Dec. 1888; Afgang Maj 1896; tegnede hos L. Knudsen, H. J. Holm og H. B. Storck. Stipendier: K. A. Larssen 1895; Akad. 1901. Rejser: 1892 Tyskland; 1895 Tyskland og Norditalien; 1901 Holland, Belgien, England og Italien; 1906 England. Udstillinger: Charl. 1901; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11. Udmærkelser: Diplom med Bronzemed. ved Olympiaden i Paris 1924 (Et Stadion). Stillinger: Vurderingsmand for Magistraten og for Østifternes Kreditfor. fra 1912 til sin Død.

Arbejder: K.F.U.M.s Bygn. i Tornebuskegade (1900); Sømandshjemmet i Esbjerg (1903); Ligkapel paa den nye Kirkegaard i Allinge-Sandvig (1907); Sømandshjemmet i Skagen (1909); Filialkirke i Vesterhede (190910); Præstebolig i Hejnsvig (1910); Timotheuskirken, Valby (1911); genopført Jerusalemskirken efter en Brand (1914); har desuden bygget talrige Beboelseskomplekser i Stockholmsgade-Kvarteret, Sømandshjemmet Bethel, Kbh., samt Centralbygn. m. Fælleskøkken paa Forchhammersvej 4 og 6. Red.

Arch., 1900-01, 108 (K.F.U.M.); Ark. U.,1941, 261 (Nekr.); Kollektivhuse, 1938, 11.

Kohl, Gerda, se Mezger, Gerda.

Kohlmann, Johan, - 1668-1701 - , Guldsmed.

Skal 1668-1701 have været Møntguardein; fik 1684-99 oftere Betaling for Arbejde for Kongen.

Arbejder: Forgyldte allegoriske Bronzefigurer til Salvingstronstolen c. 1684 (-90?)

(Rosenborg); Fr. III.s og Sophie Amalies Kobbersarkofager (c. 1686-89, s. m. Guldsmedene

F. Küblich og J. H. de Moor, Roskilde Domkirke); Toiletskrin af Sølv med drevne Relief-

fremstillinger (Vandguder og -gudinder, Adonis' Død; maaske dog importerede Plader

1688, Fr.borg); Stutteribilleder (drevet Relief og frit modelleret) paa Sølvpokal (Rosen-

borg). G.B.

Hist. T., 4. Rk. VI, 1877-78, 5, 7; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885, 93; 0. Sirén: Nicodemus Tessin d. y.s studieresor, 1914, 65; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; J. Olrik: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, 55; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946.

Kolberg, Andreas Johnsen, 1817-69, Bhgr. F. 25. Nov. 1817 i Kbh., d. 10. Aug. 1869 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Tegnelærer Johannes Jantzen K. og Karen Johanne Simonsen. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1827; Elev af Modelsk. 1833; begyndte samtidig at arbejde i H. E. Freunds Værksted; lille Sølvmed. 1834; store 1837; lille Guldmed. 1839; store Guldmed. 1843. Stipendier: Akad. 1844, forlænget 46; Ancker 1866. Rejser: 1844-49 Rom; 1854-62 Rom; 1866 Nordtyskland. Udstillinger: Charl. 1837-62 (13 G. m. 25 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udrkelser: tit. Prof. 1850. Stilling: Inspektør for Fr. VII.s Malerisaml.

Arbejder: Bacchant ridende paa Panter (Statuettegruppe i Terrakotta, 1834; tilh. Kunstmus., dep. i Aalborg Mus.); Odysseus giver sig til Kende for Eurykleia (Relief, lille Guldmed., 1840, tilh. Akad.); C. E. F. Weyse (Gips, 1842, Aalborg Mus.); Boas og Ruth (Relief, store Guldmed. 1844, tilh. Akad.); Buster af H. C. Andersen og A. Küchler (begge udst. 1847); Buster af Fr. VII (c. 1850' erne); Faun paa Panter (1853, Bing & Grøndahls Mus.); En drukken Faun (Gips, 1857, Aalborg Mus., opst. i Bronze paa Vestre Boulevard i Kbh.); En Hyrdedreng (Statue i Marmor, 1861); Bacchus (Statue i Marmor, udst. 1862); Christi Indtog i Jerusalem (Frise til Kirke i Philadelphia; tegn. Udkast edst. Charl. 1862); Skitsebøger og Tegn. i Kbst. saml.; Buste af Aug. Bournonville (1842, Gips, Teatermus.); modellerede s. m. G. Borup Golgatha‑Frisen til Frue Kirke 1840 efter Thorvaldsens Skitse og under dennes Ledelse. Red.

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1853‑1903, 1903, 43; A. Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, 1911,41; Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, 1912, 63, 247; Fra Ark. og Mus., 2. Ser. 11, 1943, 144‑45; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1‑II, 1945; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Koldborg, Johannes, f. 1905, Arkitekt. F. 27. Nov. 1905 i Herning. Forældre: Sagfører Frederik Lassen Jensen K. og Agnes Elisabeth Ingeborg Bentzen. Gift 1° 31. Maj 1934 i Reykjavik med Tegner Ellen Toustrup :Madsen (se Raadal, Ellen Toustrup Madsen). Ægteskabet opløst. 2° 3. Juli 1943 i Maribo med Ellen Marie Philipsen, f. 6. Nov. 1921 i Odense, D. af Direktør Anton P. og Vera Weien.

Uddannelse: Murersvend 1926; Bygn.konstruktøreks. 1927; Elev paa Akad. 1927‑28 i 3. Bygn.kl.; har 1928‑33 tegnet hos E. Dyggve, Anton Rosen, B. Helweg‑Møller, hos Arkitekt S. Gudmundsson, Reykjavik, samt Arkitekt Svend Møller; fra 1933 selvstændig Arkitektvirksomhed; Afgang fra Akad. 1945. Rejser: 1929 Norge; 1934 England; 1936 Tyskland; 1937 Østrig og Tyskland 1938 Sverige; bosat 1939‑41 1 Helsingborg, derefter i Kbh. Udstillinger: Charl. 1932‑33, 36. Stillinger: 1933‑37 Lærer i Husbygn. ved Bygmesterskolen i Kbh.; 1936‑38 Forstander for Tekn. Skole i Farum.

Arbejder: Tennishal i Skovshoved (1932, s.m. H. Bonnesen); Badehotel i Juelsminde (1934,

s. m. C. Krage); Rekreationshjem i Farum (1937); Boligbebyggelse, Ved Søvænget, Maribo

(1943); Fabriksanlæg for Maribo Frøkontor (1943); Sydhavnsgaarden ved Skandiagade,

Kbh. (1946, s. m. H. Bay). Red.

Kolding, se ogsaa Colding.

Kolding, Peder Jensen, ‑ 1630‑70 ‑, Billedskærer. Efter Navnet at dømme stammer P. J. eller hans Slægt fra Kolding, men han virkede i Horsens, i hvis Snedkerlav Billedsnideren 1646 blev optaget som Mester. If. Regnskab skar han 1640 Altertavlen til Tvenstrup, der nu findes i Odder Kirke, og 1648 satte han sit fulde Navn paa Altertavlen i Jannerup i Thy. Disse Arbejders Stil synes at vise, at han har lært hos Brix Michgell (s. d.) i Roskilde, hvor han maaske har medarbejdet paa Inventaret i Sonnerup Kirke. Et anseligt Skab, som fra Husaby Kirke i Østergøtland er kommet til Statens hist. Mus. i Stockholm, svarer i Kompositionen nøje til Brix' Møbler, skønt Snitværkerne maa tilskrives P. J. I 1630'erne leverede han talrige Arbejder til Kirkerne i Hads Herred ml. Horsens og Aarhus, saaledes Altertavlerne i Falling, Gosmer (1637) og Gylling (1638), og til denne Periode hører ogsaa en Fontehimmel i Kolding (1639) og Epitafier i Horsens Klosterkirke, Skanderup og Hvilsted (1641). Ved 1650 skar han Clausholm‑Sengen (i Nationalmus.), det pragtfuldeste danske Bruskbarok‑Møbel. Senere kirkelige Hovedværker er Altertavlerne i Glud (1654) og Saksild samt Prædikestolene i Malling (1660) og Horsens Vor Frelsers Kirke (1663‑70). Repr. med Møbler i Nationalmus., Kbh., Statens hist. Mus., Stockholm samt i Mus. i Horsens og Odder.

Til det sidste fastholdt Peder Jensen Kolding den Senrenæssance‑Tradition, han havde lært i sin Ungdom. Bruskbarokken viser sig især i ornamentale Detailler og i en Tendens til at lade Figurerne dominere Arkitekturdekoeationen. Først i Saksild‑Tavlen opgiver han ethvert arkitektonisk System. Trods al Rigdom virker hans Arbejder ganske beherskede, og hans talrige Figurer fører sig værdigt og roligt. P. J. K.s Dødsaar er ukendt, men naar to Billedsnidere Arent Frederiksen Slache og Søren Pedersen, der sikkert er uddannet hos ham, indtraadte i Horsens Snedkerlav 1671, kan det staa i Forbindelse med hans Død. Gennem dem og andre Elever og Efterfølgere levede hans Maner videre i Horsens og andre østjyske Byer indtil c. 1700. C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere,1911; O. Norn i Tilsk., 1937 II, 368; Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; XII, Tisted Amt, 1940‑42.

Kolling, Ingeborg, se Rode, Ingeborg.

Kolm, Johan Wilhelm, 1716‑ efter 1793, Vokspousserer. F. 1716 i Dresden. Fader: Vokspousserer Lukas Wilhelm K.

Elev af Faderen, fra 1755 bosiddende i Berlin; udførte især Portrætfigurer i Voks eller

Gips, hvis Ansigter ofte var Livsmasker. 1760‑61 i Kbh., hvor han underskrev sig

»Hofmodelierer von Hannoven. Fik af Partikulærkassen 1760 14 Rdl. for 2 Voksbuster af

S. Peder og S. Paul samt en Figur i Gips, 1761 36 Rdl. for et i Voks pousseret Billede af Fr.

V og et af S. Hieronymus. G.B.

Utr. K.; Th. u. B. ‑ F.J. Meier: Fredensborg, 1880, 185.

Koltermann, se Coltermann Bd. I samt i Supplementet i Bd. III.

Kondrup, Jenny Helene Cathinka, 18511927, Bhgr. F. 11. Dec. 1851 i Aalborg, d. 31. Dec. 1927 paa S. Hans Hospital, begr. paa sammes Kgd. Forældre: Købmand Christen Andersen K. og Georgine Petrea Thomasen. Ugift.

Uddannelse: Som ganske ung Elev i H. W. Bissens Atelier. Stipendier: Hjehnstjerne‑Rosencrone 1877; Ancker 1878; J. J. Levin 1882. Rejser: 1878-80 Rom og England. Udstillinger: Charl. 1870-87 (14 G. m. 41 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; Royal Acad., London, 1880 og 86; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933.

Arbejder: Buste af Julius Wilkens (Polyteknisk Læreanstalt); H. C. Andersen med en lille Pige, Statuettegruppe (Charl. 1876, Aalborg Mus.); En Dreng, som trækker en Strømpe paa (Charl. 1878); Før Badet (Charl. 1880, Aalborg Mus.); Udkast til H. C. Andersen Monument (Kolding Mus.).

Fra 1893 levede Cathinka Kondrup som sindssyg paa S. Hans Hospital. D.He.

Kongsbak, Albert Georg, f. 1877, Maler. F. 20. Febr. 1877 i Kbh. Gift med Anne Kathrine Bisgaard, f. 17. Maj 1892 i Hjortdal, D. af Gaardejer Simon B. og Kirstine Christensen.

Uddannelse: I Malerlære; Svend 1898; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; Akad. Febr. 1895 til April 1901 (Afgang). Stipendier: Akad. 1903, 08, 22; Kraft 1911, 12, 13; Raben-Levetzau 1921; Benny Claudi-Pedersen 1922; N. P. Mols 1938. Rejser: 1898-99 Tyskland og Svejts; 1923-24 og 39 Italien; 1925 Paris. Udstillinger: Charl. 1902-48 (47 G. m. 180 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 41, 45; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-14; Aarhusudst. 1909; Brighton 1910; For. f. nat. Kunst 1926; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1915, 25 (Kunstfor.), 37. Udmcerkelser: Neuhausens Pr. 1909. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1929-30, af Best. for For. Charl.s Malere fra 1935, af Udst.kom. ved Charl. fra 1941.

Arbejder: Chr. IV.s Bryghus (1898, Bymus.); Husmandsfolk fra Viborgegnen (1907); Fjordlandskab, Bygevejr (Neuhausens Pr. 1909); Hollandsk Kuf (Aalborg Mus., erhv. 1916); Selvportræt (1927); Landskab med en Bondegaard (Blaavand) (udst. 1928, Ribe Mus.); Portræt af Dr. phil. Otto Draminsky (1938); En Kanal i Venedig (1939); Fiskerbaade paa Vesterhavsstranden (1943); Sommeraften. Agger (1946).

Med deres tunge Gennemarbejdelse af Formen faldt Kongsbaks tidlige Arbejder noget mørke og alvorlige ud. Det var den jyske Hede Og klitrækkerne der var hans Motivkreds. Senere blev han lysere i Farven og mere lyrisk betonet i sin Opfattelse af Landskabet. I de senere Aar har han malet en Række Portrætter, hvoraf mange fremtræder som typiske Bestillingsarbejder. Hans Menneskeopfattelse er ikke dybtgaaende og kan antage en mondæn og sødladen Karakter, der staar i Modsætning til hans Landskabers kølige og hverdagsagtige Udtryk. Opholdet i Italien gav hans Kunst en Fornyelse, Farven blev lettere og finere, uden at det gik ud over den solide Gennemarbejdning af Formen. H.M.

Købenbavn 7. Dec. 1925; Nat.tid. 7. og 19. Dec. 1925; Berl. Tid. 15. Dec. 1925 (K. Flor).

Kongsberg, Erasmus Simon, - 1722-64 -, Stempelskærer.

Rejser: AUdenlands* c. 1722-25. Embeder: Schichtmester paa Kongsberg 1729, Stempelskærer sst. 1730, Afsked 1764.

Arbejder: Medaille over Chr. VLs Rejse i Norge 1733; Mønter, usignerede, især Rigsor-

ter eller 24 Skillinger. G.G.

J. Wilcke: Kurantmønten, 1927; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Kongsbøll, Emma Sofie, 1880-1944, Maler. F. 22. Juni 1880 i Kbh., d. 3. Juni 1944 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Værkfører Søren Køster og Caroline Piselhøj. Gift 1. Maj 1909 i Køge med Maler Kristian K. (s. d.).

Uddannelse: Elev af Hans Tegner. Udstillinger: Berlin 1910-11; Charl. 1931; Sep.udst. 1920, 22, 31. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1896-1944.

Arbejder: Søren Kannes Gaard ved Grenaa (udst. 1931); Hans Tavsen sættes i Fængsel, Mariager Kirke og Kloster (begge Mariager Raadhus); repr. i Kunstindustrimus. med 1 Flakon (1911) og 3 Figurer efter Hans Tegner (1913), udf. hos Bing & Grøndahl. Red.

København 15. Okt. 1920 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 27. April 1931.

Kongsbøll (Kongsbøl), Kristian Johan Marius, 1880-1913, Maler. F. 9. Dec. 1880 i Strømmen ved Randers, d. 31. Marts 1913 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Kunstsnedker Hans Kristian Kristensen (fra 1906 Kongsbøll) og Ane Dorthea Hansen. Navneforandring 2. Aug. 1906. Gift 1. Maj 1909 i Køge med Maler Emma Sofie Køster (se Kongsbøll, Emma).

Uddannelse: Ansat 2 Aar ved Søndre Birk før Præliminæreks., derefter Assistent ved D.S.B. 1899, men dyrkede samtidig Malerkunst, Digtekunst og Musik; besøgte Tekn. Sk. og tog Privatundervisning hos Rudolf Petersen; var en Tid flittig Gæst paa Croquisskolen i Bredgade. Rejser: 1906 Holland; 1910 Berlin. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909-12, 14; Charl. 1912-14 (3 G. m. 12 Arb.); De Tretten 1912; Sep.udst. 1913, 1937, 1943 (Kunstfor).

Arbejder: Portræt af Maler Edvard Weie (1908, Kunstmus.); Hus bag Søndermarken (1908); Barneportræt (1908, Randers Mus.); Portræt af Maler Gustaf Wohnar (1908); Dagligstuen paa Paludan-Mülllersvej (1909); Interiør fra Kunstnerens Dagligstue (1910, Kunstmus.); Bro over Spree, Berlin (1910) En Fisk, Kludesamlere, Portræt af en Kludesamler, Frugter og Kobberbæger (alle 1911); Portræt af Kunstnerens Fader, Indgang til Fr.berg Have (begge 1912) ; Legende Børn (1912, Fyns Stiftsmus.); Lars Mathiesens Minde, Indkørslen til Allégade 5, Selvportræt (alle 1913); Tegn. i Kbst.saml.

Kongsbøll naaede aldrig helt at hellige sig sin Kunst; da han 1913 havde besluttet at opgive sin Stilling ved Statsbanerne, gjorde en ved et Ulykkestilfælde paadraget Blodforgiftning Ende paa hans Liv; men alligevel

tegner Billedet af hans kunstneriske Personlighed sig klart og overordentligt værdifuldt.

Han udviklede sig væsentlig paa egen Haand, i Omgang med Malerkammerater som Knud

Kyhn, Edvard Weie, Marius Hammann,. Gustaf Wolmar, Karl Isakson m. fl. og under

Indtryk af fransk Kunst; i flere af hans Arbejder spores desuden baade motivmæssigt og

malerisk Paavirkning fra Karl Schou og navnlig fra Albert Gottschalk. Han dyrkede,

overvejende i det mindre Format, hvilket var nødvendiggjort af hans Arbejdsforhold, Land-

skabsmotiver, Portrætstudier, Billeder fra Kbh. og dens Udkanter, Opstillinger, Blomster

og Interiører, selv om Udkast til Figurkompositioner viser, at hans Tanker ogsaa gik i

Retning af større Emner. Hans Kludesamlere er emnemæssigt, men ikke i Farven i Slægt

med Aksel Jørgensens Kunst; koloristisk staar han i adskillige af sine Arbejder snarere Weie

og Wolmar nær. Han var desuden en ypperlig Tegner, ofte i sine Karikaturer med et dybt

psykologisk Blik. Har udført forskellige Arbejder til Brug for Porcelænsdekoration

(Bing & Grøndahl). U.

Sigurd Swane: Kristian Kongsbøll, 1939; Pol. 4. Okt, 1913 (N. Liitzhøft); 16. April 1943 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 11. Okt. 1913 (J. E. Hohlenberg); 14. April 1943 (K$ Flor); Dag. Nyh. 22. Marts 1937 (Sig. Schultz); Nat.tid. 11$ April 1943 (J. Zibrandtsen).

Kongslev, Caspar Peter, 1776-1846, Maler. F. 17. April 1776 i Sorø, d. 1. Jan. 1846 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Professor ved Sorø Akademi Lauritz Laurberg K. og Margrethe Helene Paludan. Gift 1807 med Johanne Frederikke Hoffmann, f. c. 1786, d. 6. Juni 1809 i Kbh.

Uddannelse: Kom efter sin Konfirmation til Kbh., hvor han som Malerlærling blev opt. paa Akad. 1790; vandt her lille Sølvmed. 1797; store Sølvmed. 1801. Stillinger: Blev ved Informator Tønders Afgang 1806 konstitueret i dennes Embede ved Ornamentskolen og tog samtidigt Borgerskab som Malermester; opnaaede 1810 fast Ansættelse som Informator og forblev i denne Stilling til sin Død.

Arbejder: Modeltegn. (store Sølvmed. 1801, udst. i Kunstfor. 1942); 2 Kopier af Landskaber af Salvator Rosa og Abildgaard (begge udst. 1801); 1821 kopierede han et Billede af Carracci til en Altertavle paa Færøerne.

Red.

Adresseavisen, 1809, Nr. 228; 1846, Nr. 6; Meldahl og Johansen, 1904, 193; L. Swane: Abildgaard, 1926, 162.

Kongstad, Johan Kristian, 1867-1929, Tegner og Bogkunstner. F. 9. April 1867 i Kbh., d. 24. Juni 1929 i Holte, begr. i Kbh. (Petri K.s Kapel, 1938 flyttet til Helsingør Kgd.). Forældre: Bryggerknægt, senere Brænderiejer Hans Peter Rasmussen og Diederikke Hahnsine Vilhelmine Kongstad. Navneforandring 8. Jan. 1901. Gift 21. Marts 1896 i Ordrup (Kat.) med Franziska Pauline Friederike Hinne, f. 11. Aug. 1873 i Moskva, d. 3. Maj 1938 i Hellerup, D. af Cirkusdirektør Carl Magnus H. og Friederike Edvardine Nolte.

Uddannelse: Kom 1882 i Malerlære hos Ernst Schmiegelow, Svend 1886; besøgte Fr. Schwartz' Malersk., der senere overtoges af Kr. Zahrtmann, til 1888. Rejser: Bosatte sig 1896 i Miinchen, men vendte kort efter hjem og boede nu gennem alle de fig. Aar i nordsjællandske Byer (Frederiksværk, Fredensborg, Helsingør og Hillerød). Udstillinger: Høstudst. hos Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893; Stockholm 1897; Charl. 1900, 12, 14, 15 (i alt m. 5 Arb.); Berlin 191011; Kunstn. Eft. 1912; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. Samf. 1912; Paris 1925; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: 1888 Tegnelærer ved Efterslægtens Skole.

Kr. Kongstads Hovedvirksomhed falder inden for Boghaandværket. 1894 aabnede han et +Atelier for Bogudstyr*, der navnlig tog Sigte paa Dekorering af Bogbind, og efter Tilskyndelse af Simon Bernsteen begyndte han at skære i Træ og udførte efter egne Tegninger en Del Farvetræsnit, som han selv trykte i Haandpresse. Dette gav ham Mod til at forme hele Bogen selv, og fra 1902 optræder han nu som Bogtrykker begyndende med Niels Pedersen: Kirken i Tibirke (1903), der efterfulgtes af en Række paa over 40 Bøger paa eget Forlag, saasom V. Stuckenberg: Aarsens Tid (1906), Emil Aarestrup: Ritorneller (1907) og Erotiske Situationer (1916), Poul M. Møller: Lægdsgaarden (1911, ny Udg. 1919), Alfred E, Nielsen: Slangerup (1921) -for blot at nævne nogle af dem. Som oftest var de udstyrede med egne Træsnit eller Reproduktioner efter egne Tegninger og Vignetter. For andre har han trykt Bøger, af hvilke C. E. Jensen: Vore Dages Digtere (1898, med Ornamenter og helsides Portrætter) er den første Bog fra nyere Tid, der er forsynet med Originaltræsnit af en dansk Kunstner, medens den betydeligste er St. St. Blicher: Trækfuglene (1914) med Johs. Larsens Træsnit for Den Danske Radeerforening. 1921 opgav han dog sit eget Trykkeri og overdrog sine Skrifter til J. Jørgensen & Co.s Bogtrykkeri. K. har desuden udført en Mængde Tegninger til en hel Række Bøger især med Billeder af gamle Bygninger saaledes til Laurits Pedersen: Helsingør (1912), til Hugo Matthiessen: Den gamle Købstad (1926) og til Forskønnelsesforeningens Bog om København (1914). 1916 knyttedes K. til Gyldendalske Forlag som kunstnerisk Konsulent og tegnede hertil en Del Vignetter og andet Bogudstyr (henved 500 Bogomslag), men kom i øvrigt ikke til at præge Forlagets Bøger i synderlig Grad. 1915 fik han overdraget at kalligrafere den nye Grundlov i det Eksemplar, der nu opbevares paa Christiansborg. - Ogsaa som Skribent har K. optraadt. I Johs. Jørgensens Tidsskrift Taarnet (1893-94) har han skrevet en Novelle, som han selv har udstyret med Træsnit-Vignetter, men betydeligere er nok de Oversigter, han i en Del Aar i overlegen Form skrev om Aarets Bøger i Aarbog for Bogvenner (1917-21) og om Bogens kunstneriske Udstyr i +Bogen* (1925).

Kr. Kongstad var en alsidig Mand, men hans Indstilling var ret konservativ. Han +elskede Bogen i dens gamle ufordærvede Skikkelse*, med Træsnit eller Tegninger i Reproduktioner, der stod til de kraftige Skrifter, som han yndede, og som han ofte skaffede sig fra andre Skriftstøberier end de, der almindeligvis benyttedes her i Landet. Det glatte Papir med Autotypier efter Fotografier holdt han ikke af, men tegnede som Regel sine Billeder over Fotografierne, hvad der ofte gav et fortegnet Indtryk. Fordi han var Autodidakt, kneb det for mange Fagfolk at anerkende hans Virksomhed, der dog skabte Interesse blandt andre boginteresserede for det gode, solide Haandværk, som han kæmpede for. Hans bedste Bøger vil altid blive staaende anerkendte i danske Bogsamlinger. - Repr. med Tegninger og Grafik i Kunstindustrimus. og Kbst.saml.

H.S.H.

Selvbiografi i Wald. Zachrissons Boktryckeri-Kalender, 1902-03; J. F. van Royen i De Witte mier, Apeldoorn 1912, December, 37-48; Th. Lind i Bogvennen. Dansk-norsk litteraturtidende, VI 1, 1916-17, 283-87; Henning Brøchner i Nord. boktryckarekonst, 1917, 49-55; A. Dolleris: Danmarks Boghandlere, IV, 1919, 206-07; C. Volmer Nordlunde i Bogvennen, 1929, 91-114 (med Bibliografi); Ekstrabl. 24. Juni 1929 ((1. Nygaard); Berl. Tid. 24. Juni 1929 (K. Flor); 25. Juni 1929 (H. S. Hendriksen); Pol. 25. Juni 1929 (K. Pontoppidan); Anders Uhrskov: Kr. Kongstad,1930; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Kongstad Petersen, Christian, 1862-1940, Tegner. F. 26. Dec. 1862 i Nyborg, d. 20. Jan. 1940 i Hillerød, Urne i Urnehaven, Bispebjerg. Forældre: Købmand, senere Funktionær ved Statsbanerne Sophus Wilhelm Christian Petersen og Caroline Mathilde Andersen. Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning hos H. A. Brendekilde; fra Okt. 1884 Elev paa Kunstn. Studiesk. først under Frans Schwartz, senere fra Nytaar 1885 under Zahrtmann; besøgte Skolen med Afbrydelser, sidst Jan.-Febr. 1900. Stipendier: Zahrtmann 1933; Benny Claudi-Pedersen 1937. Regyser: 1899 Rhin- og Ruhregnen; 1902 Norge (hos Wold Torne); 1913 Berlin; 1914 Paris; Jan.-Maj 1921 Frascati og Rom s. m. Peter Hansen og Karl Schou samt Florens; Okt. 1922-Maj 1923 Florens, Siena; Sept. -Dec. 1929 Venedig, Florens. Udstillinger: Kleis Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Oktoberudst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Kunstn. Studietik. Udst. 1896 Den frie Udst. 1902, 06-07 (som Gæst), 46 (Tegneudst.); Forum 1929; Charl. Eft. 1938 (Grafik); Decembristerne 1939; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. 1913 (s. m. Erik Stæhr-Nielsen), 15, 18 (Kunstfor.), 30 (s. m. S. Danneskjold-Samsøe), 33 (Kunstfor.), 35. Stillinger: Virkede som Telegrafist i Nyborg 1878, i Fredericia fra 1879 og i Kbh. 1883-1920. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1935.

Arbejder. Tegninger: En Komitédame (1888), Køkkenscene (1890) (begge fra Alex. Kielland: Else); Hyrdinden og Skorstensfejeren (1895 og 1901); Historien om en Moder (1896 og 1903-05); Den grimme Ælling (1899-1901, Kbst.saml.); To gamle Damer i en Sofa (1902); Dame ved Flygel (1906); Fra Provinsbyen, Vinteraften (c. 1908, Kunstmus.); Landskab. Amager (1911); Selvportræt (1916); Pilehegn (1919); Snedronningen (1918); Mrs. Steerforth og Rosa Dartle paa Terrassen. David Copperfield (1918-21); Miss Trotwood (1922); En. Bordtaler (1925); Madame Mell i Stiftelsen (1925); Mrs. Pipchin og Paul Dombey (1924); Den gamle Gadelygte (1925); Fra Præstevangen. Hillerød (1925); Barkis løber ud med Ebben (1932); Prinsesse de Lamballe i sit Fængsel (1933); Dreng ved Ruden (1935); Charles Dickens: Strenge Tider (1935); Langfredag og Danserinde (begge 1936); Tre Damer i en Have (1937); Lise (1938). Malerier: Portræt af Maleren Vilhelm Tetens (1896); Selvportræt (1920).

Kongstad Petersen er en af de mærkeligste og betydeligste Tegnere, dansk Kunst kan opvise. Han var Eneren, den isolerede Personlighed, der i Stilhed øvede sin Indsats. Først sent naaede hans Navn ud til Offentligheden. De ejendommelige Arbejder fra Alderdomstiden, hvori hans Kunst kulminerer, har særlig fundet Forstaaelse hos den yngre Generation af Kunstnere. Udgangspunktet for hans Tegnekunst er Zahrtmann-Skolens intense Naturstudium. Endvidere har Daumier og Prærafaelliterne haft Betydning for ham. Han arbejder mest med Pen og Tusch, men ogsaa med Blyant eller begge Dele kombineret, og hans Teknik er stærkt personlig og varieret. Hans Værk rummer et stort Antal indtrængende Naturstudier, Landskaber, Dyr (herunder fortrinligt og skarpt karakteriserede Rovdyr) og Blomster. I Landskaberne mærkes fra tidligere Aar en vis Tilknytning til Brødrene Skovgaards frodige Tegnestil og ikke mindst til Fritz Syberg. Men Kongstad Petersens Kunst kendetegnes dog af en anden, mere naadeløs, formel Strenghed og bunden Udtrykskraft. Hvor Syberg er aaben og vendt mod Naturen, skaber K. P. sine Figurer og Stemninger ud fra sin dybe psykologiske Indlevelse og bizarre Fantasi. Hans Værker har en helt ualmindelig grafisk Tonekraft og Prægnans. Hans kunstneriske Syn løfter sig op over en naturalistisk Analyse af Tingene, idet han skaber sine frit udformede og strenge Kompositioner, der ofte helt dæmonisk, med besættende Ro giver Motivets Væsen og Karakter. Han lod sig inspirere af H. C. Andersens, Dickens' og enkelte andre Digteres Værker, ikke med Gennemillustrering for Øje og aldrig med Henblik paa Reproduktion. Hans Figurgalleri rummer desuden Skikkelser fra Historien, ofte i meget fri Fortolkning, og Provinstyper med opdigtede Navne eller Situationer fra Dagliglivet. Allerede i de om Carl Blochs Raderinger mindende Illustrationstegninger til Kiellands: Else fra 1880'ernes Slutning finder man hans karakteristiske gamle, tillukkede og stramme Damer. De fik senere et sælsomt Liv i hans Dickenstegnmger, der begyndte at opstaa omkr. 1914-15. Mellem H. C. Andersen-Tegningerne maa fremhæves de figurløse Motiver fra: Den gamle Gadelygte. Fra 1920'ernes første Halvdel stammer de drastiske og mærkelige Blyantstegninger, som Bordtaleren er et Eksempel paa. Omkr. 1926 begynder hans +lodrette Stik<, hvor fantastiske og monumentale Virkninger er opnaaet med Tusch, Blyant og en Kniv, der har opkradset Papirets Flade i lodrette Linier for yderligere at fange Lyset. Fra 1930'erne stammer et stort Antal spontant nedfældede Figurstemninger (Capricer) og Profilhoveder, der spænder fra stille Humor til dæmonisk Uhygge. Tegninger som Langfredag og Lise hører til hans Alderdoms ejendommeligste Visioner. J.Z.

T. f. Kunstind., 1895, 27 (Vin-Etikette, 2. Pr.); Pol. 16. Nov. 1913 (N. Lützhøft); 4. Okt. 1930 (Axel Salto); 12. Nov. 1933 (S. Danneskjold-Samsøs); 30. Marts 1937 (K. Pontoppidan); 26. Jan. 1940 (S. Danneskjold-samsøs); 3. Febr. 1941 (i Kronik af J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 2. Okt . 1930 (K. Flor); 17. Nov. 1933 (Th. Oppermann); 16. Febr: 1939 (Int. med Carsten Nielsen); 21. Jan. 1940; B.T. 8. Okt. 1930 (Houmark); Ekstrabl. 6. Nov. 1930; Otto Gelsted i Saml., 1930, 187-89; Jacob Paludan: Chr. Kongstad Petersens Tegninger, 1937; samme i Klingen, 1942 78-81$ P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 97; Nat.tid. 28. Dec. 1938 (Sig. Schultz); 21. Jan. 1940 (Else Kai Sass; Jacob Paludan); J. Zibrandtsen i Decembristernes Kat., 1939, 5-8; L. Swane i Danske Tegninger, 1-111, 1945.

Kongstad-Rasmussen, Johan Christian, se Kongstad, Kristian.

Kongsted, Einar Olaf, f. 1882, Maler. F. 11. April 1882 i Randbøl. Forældre: Skovfoged Andreas Vilhelm K. og Andersine Bolette Andersen. Gift 29. Dec. 1907 i Silkeborg med Rebekka Augusta Nielsen, f. 17. Dec. 1884 i Kbh., D. af Toldbodarbejder Ole N. og Laura Larsen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Arbejdspladsens Talenter 1938 (Charl.); Aarhushallen 1939; Kunstn. Eft. 1939, 41-43, 45-48; Jyderne 1942; +17 ialt* 1948; Sep.udst. 1941 (Jørgen Haslund og Gilleleje Mus.), 46 (Macholm).

Arbejder: Danmarks sidste Kulsvier i Grib Skov (1939); To Forskere mødes (1941); Kulfaen fra Gribskov (1942); Pigen fra Aalandsøerne (1942); Landidyl (1943); Tørvemosen ved Høbjerg (1945); Det glemte Opfindergeni (1945); Min Hustru (1946); De gamle Kulsviere fra Skovene omkring Nødebo og Professor Østrups Hjemkomst fra Arabien (begge Gilleleje Mus.); Handelskongen, der begyndte i Kagerup som Kulsvier, Den sidste Haand Kulsviere i Grib Skov og Den sidste Haand Blegmænd ved Esrum Sø (tilh. alle 3 Hillerød Folkemus.).

Einar Kongsted, der oprindelig var Bager af Profession, gav sig for nogle Aar siden til at lave Figurer i en Blanding af Gips og Dejg. Han begyndte derefter at male og fortsatte hermed efter at have opgivet Bagervirksomheden, samtidig med at han driver et, mindre Landbrug. Han har især malet Kulsviere fra Gribskovegnen, som han husker dem fra sin Barndom og Ungdom, men skildrer ogsaa aktuelle Begivenheder i sine Billeder (Formælingen i Stockholm). Hans Opfattelse af Motivet er naiv og umiddelbar, samtidig med at en vis Sans for effektfuld Komposition og en ofte fin Fornemmelse for Farven gør sig gældende. I.H.N.

Nat.tid. 20. Marts 1941; H. Bramsen i Aarstideme, V, 1946, Hft. 3-4, 93-95.

Kongsted-Mester, - 1425-50 -, Maler.

F. Beckett har opnævnt Mesteren efter hans største Værk: Kalkmalerierne i Kongsted Kirke ved Fakse, der indeholder livfuldt fortalte Scener af Kristi Barndoms-og Lidelseshistorie samt en Række Helgener, og hvis veltegnede Figurer og rige Ornamentik har stor dekorativ Helhedsvirkning: Kalkmalerier, som synes at være af samme Haand, findes i Kvislemark; og i andre af Sorø Amts Kirker, saaledes i Nordrup, Kirke Stillinge og Sludstrup, forekommer beslægtede, men knap saa dygtigt gjorte Arbejder. En Billedserie i Ballerup Kirke ved Kbh., der paa Grund af et Præstenavn vides at være ældre end 1453, kan være et senere Arbejde af Mesteren. Hypotetisk er Kongsted-Gruppen sat i Forbindelse med Morten Maler i Slagelse (s. d.). C.A.J.

F. Beckett: Danm.s Kunst, il, 1926, 331-33; Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35.

Kongstrand, Søren Christian, f. 1872, Bhgr., Keramiker. F. 16. Febr. 1872 i Ejerslev, Mors. Forældre: Husmand, Møllebygger og Tækker Peter Sørensen (Konge) og Grete Christensen (Strand). Navneforandring 2. Dec. 1911. Gift 30. Sept. 1894 i Esbjerg med Christiane Jensen, f. 4. Jan. 1856 i Hæstrup ved Hjørring, d. 2. Febr. 1940 i Esbjerg, D. af Husfæster Jens Sørensen og Ane Kirstine Jensdatter.

Uddannelse og Rejser: Virkede som Købmand i Esbjerg; begyndte 1907 paa egen Haand keramiske Forsøg og traadte 1911 frem som Keramiker; foretog 1913 med Stipendium en Studierejse til Tyskland og Frankrig for at studere keramisk Teknik; drev eget keramisk Værksted i Esbjerg til 1934. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1911-16; Charl. 1912-17; Sep.udst. i Provinsen bl. a. 1916 (Middelfart, Assens m. fl.), 26, 34.

Efter i en Aarrække at have eksperimenteret i eget Værksted i Esbjerg debuterede Kongstrand 1911 paa Kunstn. Eft. med en Samling Arbejder i Stentøj, et dengang ret nyt Materiale, som vakte Interesse hos alle Kendere. Emil Hannover erhvervede en af hans Vaser til Kunstindustrimuseet. K. kom ud at rejse og fastslog i de flg. Aar med sin Produktion Stillingen ved Siden af Hansen Jacobsen som en af vore første Stentøjspionerer. Foruden hans ret store Produktion af Vaser og Krukker, der de første Aar udmærker sig ved deres silkematte Lustreglasurer eller Glasurer, der efterligner Naturfrembringelser;

har K. udført Skulpturarbejder i keramisk Materiale, dels en Række mindre Dyreskulp-

turer, dels ret store Skulpturer som fx Kvindefiguren: Det bødes der for (1913) i naturlig

Størrelse, Mylius Erichsen Gruppen, Figen efter Badet m. fl. I Aalborg Mus. findes Min-

deurne med Inskription. M.B,

Folmer Bonnén i Det nye Hjem, 1911, 242-43; Kongstrand Keramik, Esbjerg 1912; Esbjerg Avis 16. Okt. 1913 Per Lorenzen i lll. Tid.,1915-16, 354-55; Assens Amts Dagbl 9. Nov. 1916; Middelfart Avis 17. Nov. 1916; Vestkysten 2, og 4. Okt. 1919; 31. Maj 1934; Fyns Venstrebl. 12. Febr, 1942; Vestjyllands Soc. Dem. 14. Febr. 1942.

Koning (Koninck, Konink), se Coning.

Konstantin-Hansen, Elise (ved Daaben Constantin-Hansen), 1858-1946, Maler. F. 4. Maj 1858 paa Fr.berg, d. 25. Febr. 1946 i Aagaard ved Kolding, begr. sst. Forældre: Maler Constantin Hansen (s. d.) og Hustru. Søster til Sigurd K.-H. (s. d.). Navneforandring 10. Okt. 1908. Ugift.

Uddannelse: Undervistes af Faderen; var Elev af Chr. Dalsgaard i Sorø 1879-80; desuden en Tid af L. Tuxen og i Paris af Leroux; besøgte Akad.s Kunstsk. tor Kvinder (Modelsk.) fra Okt. 1888 til Jan. 1889. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1883; Akad. 1890, 91, 94, 95; Sødrings Legat aarligt fra 1916. Rejser: 1885-86 i Paris; 1891 Italien; 1894-96 Grækenland (c. 1 i/2 Aar s. m. Niels Skovgaard og hans Hustru). Udstillinger: Charl. 1882-91 (9 G. m. 14 Arb.); Den frie Udst. (Medstifter) 1893-97, 99-1903, 05, 07, 09-10, 13-14, 14 (Sommer), 15-16, 18-28; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1888 (Dekorationsforeningen); Paris 1889; Moderne dansk Kunst 1890 (Kunstfor.); Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Berlin 1910-11; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; London 1948 (Keramik); Sep.udst. 1891 (Kunstfor.), 1905, 17 (Dansk Kunsthandel). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1885. Stilling: Knyttedes 1899 af Valdemar Brücker til Folkehøjskolen i Aagaard og underviste her i Tegning og Kunsthistorie til 1916.

Arbejder. Malerier: Før Skoletid. En lille Pige som børster Støvler (1882); Drenge udenfor en Grønthandel (Neuhausens Pr. 1885); Landskaber og Fuglebilleder fra Venø samt Kirkeeksteriører. Keramik: Lertøj udført i Utterslev: Fad med gul Blæretang i Relief (1887), Fad med Krabber (c. 188'8); Relief med Strandskader (e. 1888); Skildpadde med Unge paa Ryggen (1899) (alle i Kunstindustrimus.); Søstjerne mellem Tang (1885); Skaale med Gribbe; Mus paa et Græskar; har desuden samarbejdet med Væver Georg Jensen i Kolding (Skovdugen m. m.) og sammen med Agnes Fink udg. 2. Hæfter Korsstingsmønstre (1935). Litterære Arbejder: Artikler i Højskolebladet m. fl. St. om danske Kunstnere; Erindringsbillede af Constantin Hansen i Artes 1936; Bøgerne: Minder og Oplevelser (1929); Små kapitler af et langt liv (1935); Samliv med dansk Kunst (1937).

Elise Konstantin-Hansen havde arvet udprægede dekorative Evner fra sin Fader og tegnede allerede som ganske ung Mønstre til Søsteren Christianes og Johanne Bindesbølls

Broderiforretning. Under sit første Besøg paa Venø 1883 fandt og tegnede hun ved Stranden

de Motiver, Tang, Krabber og Muslinger, som hun et Par Aar senere, da hun i Utterslev

kom i Gang med Keramikken s. m. Th. Bindesbøll, Brødrene Skovgaard m. fl., benyttede

med saa sikker dekorativ Sans i sine Fade. En frugtbar gensidig Paavirkning fandt i disse Aar Sted mellem Kunstnerne i Utterslev, og efter Joakim Skovgaards Udsagn skal Elise K.-H.s Tangornamenter have inspireret Bindesbøll. Arbejdet med Keramikken, som nu maa betragtes som hendes betydningsfuldeste kunstneriske Indsats, blev imidlertid ikke meget omfattende. - Som Maler var Elise K.-H. oprindelig under Dalsgaards Vejledning begyndt i et naturalistisk Genremaleri. I Fortsættelse af sit Arbejde med Keramikken slog hun imidlertid snart over i et rent dekorativt Maleri og malede under sine hyppige Besøg paa Venø Landskaber og Fuglebilleder i en forenklet, linesar Stil. M.B.

T. f. Kunstind., 1885, 153; 1887, 65, 87, 88; 1888, 148-40 (Karl Madsen); 1897, 164; 1898, 166-67; E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 216-17 F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Susette Holten i Højskolebl., 21. Dec. 1928; Egne Erindringer i Minder og Oplevelser. 1929 og Små kapitler af et langt liv, 1935; Berl. Tid. 23. Okt. 1937 (Int.); 4. Aug. 1944 (Emil Frederiksen); Karl Nielsen i Højskolebl., 1938, 278-80; Olivia Holm-Møller: Elise Konstantin-Hansen, 1938; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Erik Lassen i Keramik. Teknik-Kunst, 1946; Anders Dollaris i Højskolebl.,1946, 111-12; Lili Hubscmann sst. 1946, 113-17; Olivia Holm-Møller i Den frie Udst. Kat. 1947, 9-11.

Konstantin-Hansen, Sigurd, 1850-1938, Maler. F. 19. Febr. 1850 i Kbh., d. 28. Juli 1938 i Sorø, begr. i Torsted ved Horsens. Broder til Elise K.-H. (s. d.). Navneforandring 10. Okt. 1908. Gift 25. Febr. 1883 paa Avernakø med Maren Andersen, f. 12. Nov. 1857 paa Avernakø, d. 9. Okt. 1938 i Sorø, D. af Husmand Rasmus A. og Anna Cathrine Andersdatter.

Uddannelse og Stilling: Blev efter at have taget Studentereks. 1868 opt. paa Akad. som Elev af sin Fader og forblev her til 1878 uden at benytte sig af Tilladelsen til Afgang, som var givet ham 1875; tog derefter anden Eks., studerede Teologi og blev Kandidat 1882; udnævntes n. A. til Sognepræst og Skolelærer paa Venø og 1886 til Vicepastor i Jernved, 1895 til Sognepræst i Velling, 1900 i Torsted, 1909 i Særslev, afgik 1919. Udstillinger: Charl. 1877-78 (m. 3 Arb.). Udmærkelser: RabenLevetzauske Pr. 1877.

Arbejder: Portræt af Kommandersergent Gerlach (udst. 1877); Ansgar underviser danske Drenge (1877, Raben-Levetzauske Pr.). Red.

Koop, Andreas Ludvig, 1792-1849, Maler. F. 13. April 1792 i Kbh., d. 13. Dec. 1849 i Rom, begr. sst. Forældre: Fuldmægtig, senere Tømrermester Frederik Caspar Gottlob (Gottlieb) K. og Johanne Bolette Jæger. Gift i atom med Giacintha Maria Francesca Giusti, f. c. 1790, d. 2. Jan. 1848 i Rom (gift 1° c. 1805 med Bygmester Jacob Laurids Thrane, s. d.).

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen paa Akad. og avancerede Juli 1806 tit 2. Frihaandssk., Juli 1808 til Modelsk., men vandt først Jan. 1819 og Jan. n. A. begge Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1821, 24-27, 30-32. Rejser: 1821 til Rom og opholdt sig siden der. Udstillinger: Charl. 1812-42 (12 G. m. 22 Arb.); Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942.

Arbejder: Saul hos Heksen i Endor (udst. 1820, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Moses slaar Vand af Klippen (1825-28, tilh. Kunstmus., dep. Fr.berg Slot); Portræt af B. S. Ingemann og af Chr. Winther (1831) (begge Fr.borg); desuden repr. paa Rosenborg, i Thorvaldsens Mus. og forh. i Joh. Hansens Saml.

Koop nærede Ambitioner som Historiemaler og kopierede til dette Formaal flittigt de gamle Mestre, men indfriede aldrig de Forventninger, man stillede til ham. Han nød kgl. Protektion, og da til sidst ogsaa den glippede, slog han sig kummerligt igennem ved at kopiere Malerier bl. a. i Thorvaldsens Samling. 1835-36 opholdt han sig i Rieti, hvor han foruden andre Billeder malede Altertavlen til et Kloster. H.O.

Breve i Det kgl. Bibl. - E. F. S. Lund: Danske malede Portrætter, I, 1, 1895, 14; N. Høyen: Skrifter, I, 1873, 51-54; Fonden ad usus publicos, II, 1902; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, I, 1917, 199.

Koppel, Eva, se under Koppel, Nils.

Koppel, Henning, f. 1918, Bhgr. F. 8. Maj 1918 i Kbh. Forældre: Redaktør Valdemar K. og Elise Jørgensen. Broder til Nils K. (s. d.). Gift 14. Nov. 1941 i Kbh. med Jytte Skouboe Petersen, f. 18. Okt. 1920 i Aarhus, D. af Skuespiller Hans William P. og Skuespillerinde Else Johanne Louise Skouboe.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1936 i 2 Sem. under E.Utzon-Frank; har lært at hugge i Sten af Anker Hoffmann; Elev af Academie Ranson, Paris, 1938. Rejser: 1935, 36, 37 Italien; 1938 Paris; 1943-45 Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-39; Charl. 1936; Vild Hvedes Udst. 1941, 48; Bølleblomsten 1942, 44, 47; Konstnårar i landsflykt, Stockholm, 1944; Tjekoslovakiet 1948 (Grafik); Nord. Grafik Union 1948 (Stockholm); Sep.udst. 1937, 41, 45. Hverv: Medl. af Best. for Bølleblomsten.

Arbejder: Buste af Vald. Koppel (sort Granit, 1937-38, tilh. Politiken); Buste af Jytte Koppel (sort Granit, 1942); Barnebuste (Kalmården Marmor, 1938); Kvindefigur (Bremersten, 1941-42); Buste af Fru Tora Nordstróm Bonnier (1944), af Karl Adam Bonnier (1944); Tegn. i Kbst.saml.; Grafik udsendt i Mapper: 10 Tegninger (1936), 3 Tegninger (1940), Pigeportræt (1941), 3 Landskabstegninger (1942); tegner Smykker for Georg Jensens Sølvsmedie.

Ekstrabl. 17. Jan. 1938 (Int.).

Koppel, Nils, f. 1914, Arkitekt. F. 11. Juni 1914 i Kbh. Broder til Henning K. (s. d. ). Gift 30. Maj 1936 i Kbh. med Arkitekt Eva Ditlevsen, f. 1. Jan. 1916 i Kbh., D. af Bankdirektør Louis Neltrup Ditlevsen og Karen Munk Christensen.

Uddannelse: Adgangseks. til Polytekn. Læreanstalt 1934; opt. paa Akad. 1935, Afgang Jan. 1941; arbejdede 1938-39 i Helsingfors under Aalto, 1941 i Kbh. hos F. Schlegel, 1942-43 under P. Holsøe, 1943-45 i Stockholm under Aalto ; selvstændig Virksomhed fra 1946. Rejser: 1938-39 Finland; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1941-43, 47-48. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor. fra 1948.

Arbejder: Billedhuggeratelier tilbygget ældre Villa (1941, s. m. Eva Koppel); Eenfamiliehus, Caroline Amalievej 45 A, Lyngby (1943, s. m. Bent Karlby); Sommerhus for Disponent Hald i Gilleleje (1944, s. m. Bent Karlby); Hus for Bent Karlby, Hundesøvej 3 A (1942, s. m. Karlby); Eget Hus, Hundesøvej 3 B (1942, s. m. Bent Karlby) og Hus for Red. Vald. Koppel, Hundesøvej 4 (1946, s. m. Eva Koppel); Eenfamiliehus for Bhgr. Henning Koppel, Hestkøbvej, Birkerød (1946); har givet Udkast til Stoffer s. m. Eva Koppel. Projekter: Forretningshus i Wiborg, forh. Finland (1939, 1. Pr. s. m. Olly Poyry) ; Kirke i Munkebjergkvarteret i Odense (1942, s. m. Eva Koppel, indkøbt); Skopudserhus for Vibe Hastrup (1943, s. m. Eva Koppel og Bent Karlby indkøbt); Kommuneskole i Karlstad, Sverige (1944, s. m. Eva Koppel, indkøbt); +Hem* i Sveriges Konk. om Villatyper (s. m. Arne Jacobsen, 2 Forslag indkøbt; desuden 1 Forslag af Eva Koppel indkøbt); Skovpavillon i Hobro (1. Pr. 1946, s. m. Arne Jacobsen); A/S Atlas Nyanlæg i Lundtofte (3. Pr. 1946, s. m. Eva Koppal) ; Kommuneskole og Fritidshjem i Lyngby (1948, indkøbt). Red.

Ark. U., 1940, 201 (Museum), 1941, 174 (Bhgr.atelier), 187-88 (Eenfamiliehuse); 1942, 76 (Pr. for Turistvarer), 193, 196-97 (Kirke 1 Odense); 1943, 167 (Skopudserhus); 1946, 229-30 (Skovpavillon i Hobro); 1948, 724 (Kommuneskole i Lyngby); Ark. M.,1944, 62 (Sommerhus i Gilleleje); 1946,17780 (Atlas Maskinfabrik); 1948, 111-16 (Eenfamiliehuse).

Korbinianus, - 1635 -, Maler.

I et Brev, skrevet Lille Juleaften 1635 fra Haderslev til Rentemestrene, beordrer Chr. IV, at hans Billede paa Kobber skal flyttes fra Karel van Manders +Lossemente ind til +M.korbinianus konterfeiier*c, som skal male Kopier derefter. En Maler af dette Navn er ukendt. Maaske har Kongen husket galt; Engel Rooswijck synes at have vikarieret for van Mander. - Guldsmeden Corvinian Saur (s. d.), som beskæftigedes meget af Kongen, fik efter hans Skrivekalender 1608 Betaling for at besætte et +Konterfei* med Stene. Men

Konterfei betegner her en Medaille. Han døde i Febr. 1635. Man har fejlagtigt slaaet de to

Oplysninger sammen og antaget Eksistensen af en Miniaturemaler, som solgte juvelbesatte

Indfatninger. O.A.

Schlegel: Saml. zur Dän. Gesch., II, 3, 1775, 63; Spengler, 1818; C. Molbech: Uddrag af Chr. IV's Skrivekalendere, 1850, 33; Chr. IV's egenhændige Breve, III, 1878-80, 458; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV og Guldsmedene, 1929, 174-76; O. Andrup i K. Aa., 1933-34, 164.

Korffer, Vilhelm, - 1607-11 -, Stukkatør, udførte 1608-09 Dønnikearbejde paa Bjælkelofter i Chr. IV.s ottekantede Lysthus paa Rosenborg (nedrevet 1793); arbejdede 1607-11 paa Fr.borg, hvor han dønnikede en lang Række Kamre og Gemakker i Konge- og Prinsessefløj. B.L.G.

Friis: Saml. 1872-78, 233-34; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 22, 238.

Korlind, Einar Nielsen, f. 1884, Maler. F. 22. Marts 1884 i Aalsrode ved Grenaa. Forældre: Gaardejer Konrad Nielsen og Anna Rasmussen. Navneforandring 1917. Gift 19. Juli 1930 i Rønne med Judith Victoria Moberg, f. 12. Marts 1897 i Kil, Vårmland, D. af Lærer, senere Overlærer Gustav M. og Hilde Bergstrom.

Uddannelse: I Malerlære i Thisted 18991904; Tekn. Sk. i Kbh. 1904-06; dimitt. Sept. 1907 til Akad., som han besøgte til 1910. Stipendier: Akad. 1925 og 28; Ronge 1925 og 26; Dalsgaard 1934; Nathan 1936. Rejser: 1920 Tyskland, Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; Charl. 1917-48 (32 G. m. 86 Arb.); Charl. Eft. 1916, 22, 29 og 41; Sep. udst. 1934.

Arbejder: Lektielæsning (1919); Landskab med Stenbrud (1925); Sø og Klipper, Bornholm (1930); Marine, Graavejr (1933); Portræt af Folketingets Formand Gerh. Nielsen (1933, Rigsdagen); Stranden ved Løsebæk, Foraar (1941); Landskab, Grønnedal (1942, Bornholms Mus.); Formiddagssol, Bornholm (1944); Den gamle Poppel (1945).

Korlind har siden 1921 hver Sommer været bosat i Allinge, og den væsentligste Del af hans Produktion er Landskaber og Marinebilleder fra Bornholm; har ogsaa arbejdet med Akvarel. U.

Kormann, Frederik, d. før 1610, Billedskærer. Gift med Lisebet.

Billedsniderens Enke i Helsingør fik 1610 udbetalt 50 Dl. for en Æresport i Lysthaven og 10 Dl. for Arbejde til Fr.borg. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; Kane. Brevb. 1609-15, 1916 (se: Frederik Billedsnider).

Kornbeck, Mette, f. 1914, Maler. F. 10. Jan. 1914 i Odense. Forældre: Teaterdirektør Eyvind K. og Marie Hovgaard. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1934, Elev her til 1943 under Aksel Jørgensen og Sigurd Wandel. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1940; Gerda Iversen 1941; Emma Bærentzen 1941; Wilstrup 1942; Marie Illum 1943. Rejser: 1935-36 Paris; 1937-38 Sydfrankrig (1/2 Aars Ophold i Cannes og Cagnes sur Mer); 1938 Normandiet; desuden kortere Rejser til England og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 36, 44; Charl. 1943-48; Charl. Eft. 1945; Sep.udst. 1936, 37, 38, 39, 41 samt 44 (s. m. 5 Kunstnerinder, bl. a. Therese Dragshøj og Kamma Svensson), 48. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1943.

Arbejder: Landskab. Fyn (1934); Den sorte Bro, Paris (1936); Høstscene (1943, Neuhausens Pr.); Udsigt fra Ellemandsbjerget (1944); Havneplads, Grenaa (udst. 1945, Grenaa Raadhus); Interiør med rød Sofa (1945); Udsigt, Strynøgade (1945); Opstilling (1946).

Red.

Nat.tid. 11. Nov. 1941 (Int.); Berl. Tid. 20. Marts 1943; 17. Aug. 1944 (Erindringer).

Kornbeck, Johan Peter, 1837-94, Maler. F. b. Jan. 1837 i Kbh., d. 21. Aug. 1894 sst., begr. sst. (Holmens), Forældre: Murermester, Løjtnant ved det borgerlige Artilleri Johan Henrik K. og Margrethe Therese Deuntzer. Gift 29. Nov. 1868 i Kbh. med Anna Nathalie Trolle, f. 7. Maj 1849 i Kbh., d. 16. Febr. 1930 i Hellerup, D. af Buntmager Christian Adam T. og Dorthea Petronelle Ramm.

Uddannelse: Kom i Murerlære hos Faderen; besøgte samtidig Tekn. Inert. og blev opt. i Akad.s Perspektivsk. Okt. 1852; paa Akad. vaagnede Lysten til at blive Maler, og han gik derfor over i Modelsk. og begyndte at tegne hos Heinrich Hansen. Stipendier: Akad. 1885. Rejser: 1860-66 og 85 Italien; 1887 Ægypten. Udstillinger: Charl. 1860-92 (31 G. m. 94 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Gammelt Bondehus (1867, forh. Joh. Hansens Saml.); Kryptkirken San Francesco i Assisi (1874); Buegang i Palanza ved ved Lago Maggiore (1884, forh. Aalborg Mus.); Gadeparti i Amalfi (1890), Buegang i Bellinzona (18°1) (begge Randers Mus.); Buegang i Bellinzona (1890, Fyns Stiftsmus.).

Undervisning paa Akad. hos Arkitekturmaler Heinrich Hansen blev bestemmende for Peter Kornbecks Overgang til Maleriet og senere maleriske Indstilling. Hans Arbejde blev ligesom Læremesterens mere kulturhistorisk end direkte kunstnerisk bestemt. Den lange Række italienske Arkitekturbilleder har Værdi gennem deres omhyggelige og objektive Betragtning af de arkitektoniske Motiver og deres korrekte Gennemførelse. Paa sine Rejser har han skildret Kirker, Slotte, Tempelruiner og smaa Bjergbyer med en rig Staffage af Folkeliv, som dog aldrig tager Interessen fra det arkitektoniske Hovedmotiv. Et Uheld, hvorved han 1868 mistede sit ene Øje, satte ikke kendelige Spor i hans Produktion. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 188; Berl. Tid. 21. Aug. 1894; Auk.kat., 1887, 1891, 1895.

Kornerup, Andreas Nicolaus, 1857-81, Geolog, Tegner. F. 7. Febr. 1857 i Kbh., d. 3. Sept. 1881 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tegner og Litograf Lars Andreas K. (s. d.) og Hustru. Broder til Valdemar K. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Polyteknisk Kandidat 1878; dimitt. 1877 fra Tekn. Sk. til Akad., som han besøgte i Jan. Kvartal 1878. Rejser: Deltog i Grønlandsekspeditioner 1876, 78 og 79; 1880 Stockholm (skandinavisk Naturforskermøde) og derefter Fodtur i Norge. Udstillinger: Charl. 1882 (2 Arb.). Stillinger: Docent i Jordbundslære ved Landbohøjskolen 1879. Udmærkelser: Valgtes 1880 i Stockholm til udenlandsk Medl. af Geologiska foreningen.

Andreas Kornerup, der døde ung, havde ikke blot lovende Evner som Videnskabsmand, men ogsaa som Kunstner. Han har selv illustreret sine geologiske og botaniske Rejseberetninger, der er udgivet dels i Meddelelser om Grønland (II, 1881), dels i Geografisk Selskabs Tidsskrift og i Tidsskrift for populær Fremstilling af Naturvidenskaberne, med fortrinlige Tegninger. Han har udført en Række Landskabstegninger og Akvareller fra Grønland (Søfartsmus. paa Kronborg). Red.

Edv. Erslev i Geografisk T., 1881, 157; Thorvald Kornerup: Oversigt over Medd. om Grønland 1876-1926, 1926; Henrik Pontoppidan: Hamskifte, 1936, 70-72; E. Knuth i Danmark, 1942, Nr. 1, 29.

Kornerup, Ebbe Erland, f. 1874, Maler. F. 20. Febr. 1874 i Roskilde. Forældre: Maler Jacob K. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Marts 1925 i Kbh. med Ada Camilla Hagen, f. 26. Aug. 1882 paa Fr.berg, D. af Komponist Sophus Albert Emil H. og Serine Johanne Frederikke Klingsey.

Uddannelse: Efter Præliminæraks. 1891 i Dekorationsmalerlære 1 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. Marts 1894; Elev Febr. 1895 til Maj 1899 med korte Afbrydelser; derefter Elev af Willumsen og af Zahrtmanns Sk. Stipendier: Zahrtmann 1916. Rejaer: Langvarige Rejser i Europa, Asien, Afrika, Australien og Amerika. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917, 19, 28-30, 34-36, 38, 40; Sep.udst. 1902, 16,. 34, 36, 40, 44; desuden Udst. i New Orleans 1910; Manila 1914; Stockholm 1918; Bergen 1920; Cairo 1922; Tunis 1933.

Ebbe Kornerup har først og fremmest fastslaaet sit Navn som Globetrotter og Forfatter til en lang Række brogede Rejseskildringer. Hans eksotiske Billeder med Motiver bl. a. fra Tahiti, Filippinerne, Japan, Tunis, Arabien, Grækenland og Ægypten kan i deres Stilisering minde om Gauguin, men viser ingen særlig Fordybelse i den maleriske Side af Sagen. K. har tegnet talrige Exlibris samt Omslag, Vignetter og Illustrationer til egne Bøger (bl. a. Khadia (1912) og Ceylon (1925)).

H.M.

Pol. 13. Febr. 1902 (N. V. Dorph); 2. Nov. 1936 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 20. Febr. 1924; B.T. 26. Febr. 1934, 6. Nov. 1936 (begge O. V. Boreh); Aftenbl. 3. Nov. 1936 (Int.); Dag. Nyh. 4. Nov. 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Otto Wang: En dansk Ex-libris Kunstner, 1914.

Kornerup, Jacob, 1825-1913, Maler og Arkæolog. F. 19. Nov. 1825 i Roskilde, d. 9. Marts 1913 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Ebbe K. og Inger Caroline Brønniche. Gift 16. Juni 1869 i Kbh. med Augusta Madsen, f. 9. Marts 1846 i Kbh., d. 25. Juni 1906 i Roskilde, D. af Vognfabrikant August Frederik M. og Elisabeth Birgitte Jørgensen.

Uddannelse: Student 1845; opt. som Maler paa Akad. Jan. 1847; lille Sølvmed. Marts 1852, store Dec. s. A. Rejser: 1851 Gotland (s. m. J. D. Herholdt); 1854-55 Tyskland, Dalmatien, Italien (s. m. F. Meldahl); 1860 Spanien, Frankrig; 1875 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1852-92 (9 G. m. 19 Arb.). Udmærkelser: 1871 tit. Prof.; Æresmedl. af Hist. Samf. for Kbh.s Amt. Embeder og Hverv: 1861 Tegner ved Worsaaes og Herbsts Undersøgelser af Jellinghøjene; Medarbejder ved 1., 2. og 3. Udg. af Traps Danmark samt ved Traps Slesvig (1864).

Arbejder: Raderinger og Malerier især af Bygningskunst, bl. a. af Roskilde Domkirke (Kbst.saml., Fr.borg og Koldinghus); historiske og arkæologiske Tegninger og Akvareller i Nationalmus.; Restaureringer i Tiden 18621904 af Kalkmalerier i omtr. 80 danske Kirker (se bl. a. Trap). Litterære Arbejder: Skildringer fra Spanien i 1860 (1863); Venge Klosterkirke i Danske Mindesmærker, I (1869) og Roskilde Domkirke i samme Værk, II (1877); Kongehøjene i Jelling (1875); Roskilde i gamle Dage (1892); Afsnittet Middelalderens Fresco- og Kalkmalerier i Karl Madsen: Kunstens Hist. i Danmark (1901-07); Roskilde Minder (1907, med K.s Biografi af Arthur Fang); Roskilde Domkirke, opmaalt under Ledelse af H. B. Storck, med forklarende Tekst af K. (1909); Fra det gamle Roskilde, udg. af Arthur Fang (1925, med Bibliografi, Fort. over Restaureringer m. m.); Afhandlinger i Aarb. f. nord. Oldkynd. og i Kirkehist. Saml.

For Studiet og Bevarelsen af vore middelalderlige Mindesmærker havde Jacob Kornerup en stor, for Kalkmaleriernes Vedkommende endog grundlæggende Betydning. Ogsaa paa andre Omraader af den hjemlige Arkæologi og Historie gjorde han et betydningsfuldt Arbejde, fx med Hensyn til Roskilde Byhistorie. K.M.

Ill. Tid., 1905-06, 113-14; 1910-11, 91; 1912-13, 298; Arch., 1912-13, 238-40; Hist. Tid., 8. Rk. IV, 1912-13, 242; Nat.tid., Berl. Tid. og Roskilde Tid. 10. Marts 1913; Pol. 14. Marts 1913 (Kronik af Ebbe Kornerup); Aarbog udg. af Hist. Samf. for Kbh.s Amt, 1913, 78-79; Jacob Kornerup in memoriam, 1913: Tilsk., 1925 II, 325-33; Helga Stemann F. Meldahl og hans Venner, I-II, 1926-27; T. f. konstvetenskap, 1926-27, T. XII; P. Nørlund og Egmont Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier, 1944, 2, 4, 5, 6, 198.

Kornerup, Lars Andreas (Andresen), 1822-94, Tegner, Litograf. F. 22. Okt. 1822 i Kbh., d. 14. Juni 1894 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Porcelænshandler, Lysestøber Nilaus Andresen fra Kornerup og Karen Kirstine Hansen. Gift 4. Maj 1856 i Kbh. med Anna Margrethe Julie Berentsen, f. 25. Aug. 1828 i Kbh., d. 18. Okt. 1888 sst., D. af Arbejdsmand Andreas B. og Christine Barbara Libom. Uddannelse: I Malerlære i Kbh., Svend 1842; besøgte Akad. Jan. 1837-Okt. 1852; lille Sølvmed. 1852. Udstillinger: Charl. 184861 (9 G. m. 10 Arb.).

Arbejder: Kammerherre Berling, Admiral O. W. Michelsen, G. F. Hetsch (alle Litografier efter Gertner, alle i Kbst.saml.); Gehejmekonferensraad Bardenfleth (Litografi efter A. Schiøtt); Mindeblad over Pastor L. C. Muller (Litografi efter H. C. Ley, Kbst.saml.); desuden en Del Portrætter efter Daguerreotypier og Fotografier.

Kornerup specialiserede sig hurtigt som Portrættegner og tegnede nogle Aar for Edv. Fortling, hvorved han kom ind paa Litografien. Han arbejdede ogsaa for Em. Bærentzen & Co. En Overgang tegnede og litograferede han Portrætter for egen Regning (til Dels udst. Charl. 1858-61) og udf. s. m. Fortling Illustrationer til H. C. B. Bendz' Værk Icones anatomicæ (1850). I sine senere Aar retoucherede han Fotografier. T.H.C.

Kornerup, Peter Ernst Iver, 1794-1875, Arkitekt. F. 6. Okt. 1794 i Kbh., d. 20. Juni 1875 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kopist i Toldkammeret, senere Justitsraad Christian K. og Anna Frederikke Møller. Gift 7. Okt. 1831 i Roskilde med Sophia Dorthea Boreb, f. 24. Jan. 1805 i Roskilde, d. 10. April 1873 i Kbh., D. af Købmand Jacob B. og Else Cathrine Bruun.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Bygn.sk. og vandt 1814 den lille, 1817 den store Sølvmed.; s. A. lille Guldmed. (En Børs). Udstillinger: Charl. 1815 og 18 (3 Arb.). Stillinger: Kgl. Bygn.inspektør 1850 for Kbh. samt Sorø og Præstø Amter.

Kornerup virkede navnlig som Administrator og Restaurator bl. a. af flere Kirker (Højby, Egebjerg, Pedersberg). Han har opført Raad-, Ting- og Arresthuset i Vordingborg (1843-45).

Red.

Kornerup, Valdemar Vincent, 1865-1924, Maler. F. 1. Maj 1865 i Kbh., d. 24. Marts 1924 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Tegner og Litograf, Lars Andreas K. (s. d.) og Hustru, Broder til Andreas K. (sal.). Gift 1° 28. Maj 1895 i Taarbæk med Agnes Margrethe Stisgaard, f. 18. Maj 1866 i Aabenraa, d. 4. Sept. 1899 i Aalsgaarde, D. af Apoteker Peter Christian S. og Johanne Charlotte Algreen-Ussing. 2° 2. April 1903 i Kbh. med Ada Dorothea Christine Johanne (Jeanne) Hertz, f. 25. Okt. 1879 i Kbh., d. 15. Febr. 1934 sst., D. af Premierløjtnant i Marinen Carlo Louis Isaao H. og Johanne Marie Martine Gildsig Timm.

Uddannelse: I Malerlære og i Lære hos Faderen; dimitt. til Akad. af J. L. Busch; opt. Okt. 1881, Afgang Maj 1885; lille Guldmed. 1891; besøgte en Tid Kunstn. Studiesk. under Krøyer. Stipendier: Bielke 1890, 91. Rejser: 1887-88 Tyskland, Frankrig, Østrig-Ungarn (som Tegnelærer for Lensgrev Chr. E. Reventlow); 1898-1902 Norge (for at søge Hel. bredelse for en Lungesygdom); 1912 Middel. havslandene. Udstillinger: Charl. 1887-1929 (37 G. m. 73 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstm Eft. 1904, 07-10; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kleis Høstudst. 1892; Chicago 1893; Lybæk 1895; 18. Nov. Udst. 1921, 23 og 42; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal). Udrkelser: 1893 en halv Eibeschiitz' Pr.; 1895 Neuhausens Ekstrapr. Stillunger og Hverv: 12 Aar Tegnelærer paa Tegne. og Kunstindustriskolen for Kvinder; Medl. a1 Udst.kom. ved Charl. 1923-24 og af Best. for Kunstnerfor. af 18. Nov.

Arbejder: Et Almuebryllup i Vartov Kirke (1886, Hirschsprungs Saml.); Abisag fremføres for David (1891, lille Guldmed.); Den badende Susanne (1893, Eibeschütz' Pr.); En Billedhugger i sit Værksted (1895, Neuhausens Ekstrapr.; Mus. i Lybæk); Portræt af Pastor H. F. Rørdam (1911, Lyngby Kirke og Fr.borg); Gamle Huse i Møntergade (Tønder Mus.).

Valdemar Kornerup, der tilhørte en Kunstnerslægt, følte sig stærkt knyttet til Traditionen i dansk Kunst. Hans Debutarbejde: Et Almuebryllup i Vartov Kirke (1886) i Hirschsprungs Saml., der viser Tilknytning til Samtidens realistiske Milieuskildring, er blevet staaende som et Hovedværk i hans Produktion. Efterhaanden slog han ind paa Genremaleriet og fandt sig et Speciale i den nationale Folkelivsskildring under Paavirkning af Exner og Vermehren, og hans Skildringer af Almuens Liv gav ham en betydelig Popularitet som Maler. Han kunde med stor Omhu gengive Enkelthederne i Interiøret og udpensle Mønstret i Bønderkonernes Hovedtøjer eller Dekorationen paa de malede Bondekister. Herigennem har mange af hans Billeder faaet Værdi som kulturhistoriske Skildringer. K. har malet Landskaber, bl. a. under Opholdet i Norge. M.B.

Fr.borg Amts Avis 30. April 1915; Berl. Tid. 24. Marts 1924 (K. Flor); København 25. Marts 1924 (Rik. Magnussen); Auk.kat. 1924 og 25 (Dødsbo); Arthur O. Hasm Danske Exlibris, 1942.

Kornerup-Bang, Aage, f. 1882, Arkitekt. F. 3. Febr. 1882 paa Fr.berg. Forældre: Tømrermester Carl K.-B. og Emma Steen. Gift 29. Aug. 1915 i Ærøskøbing med Anna Johanne Andersen, f. 28. Jan. 1896 i Svendborg, D. af Urmager og Guldsmed Christen Hansen A. og Egidie Madsen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Brdr. Vermehrens Tegnesk.; opt. paa Akad. April 1902; Afgang Jan. 1909. Rejser: Rejst i Udlandet bl. a. 1905, 26, 28, 37. Udstillinger: Charl. 1928, 30, 33-34. Stillinger og Hverv: Banearkitekt ved D.S.B. i Aarhus 1938; Formand i Bygn.kommissionen i Vejlby-Risskov Kommune.

Arbejder: Konduktør ved Opf. af Odense Banegaard (1912-14); Rækkehuse i Eckersberggade i Aarhus (1925). Projekter: Koncerthus i Vennelystparken i Aarhus (3. Pr. 1924); Folkebibliotek i Aarhus (4. Pr. 1930). Red.

Arch. M., 1927; 260, 263 (Rækkehuse i Aarhus).

Kornerup-Bang, Ole, f. 1917, Arkitekt. F. 24. Juli 1917 i Kbh. Forældre. Arkitekt Aage K.-B. (s. d.) og Hustru. Gift 30. Juli 1942 i Risskov med Arkitekt Grethe Oppenheuser, f. 7. Maj 1913 i Kbh., D. af Kobberstikker Johannes O. og Helga Christensen.

Uddannelse: Murersvend 1937; Afgang fra Aarhus Tekn. Sk. 1938; opt. pas Akad. s. A.; Afgang Jan. 1942. Stipendier: Bielke 1941; Hjelmstjerne-Rosencrone 1944. Rejser: 1937 Frankrig, Belgien og Holland. Udstillinger: Charl. 1941, 43-44, 46-48. Hverv: Medl. af Censorkomiteen ved Charl. 1947.

Arbejder s. m. Paul Hauge: Eenfamiliehuse i Holte, Dronninggaards Allé 25 (1945-46) og Vejlesøvej 52 (1946-47); Række- og Dobbelthuse pas Aabjergvej i Vanløse (1945-47); Eenfamiliehuse Furesøparkvej i Virum (194547); Rækkehusene: Ved Strandengen, Frederiksborgvej, Roskilde (1946-47); Udstillingsbygning, Bremerholm 4 (1946); 29 Rækkehuse, Fuglsangvej, Lyngby (under Opf. 1948); Klokkestabel. Mindesmærke pas Skamlingsbanken for Region III.s faldne under Besættelsen (Projekt 1946, s. m. Paul Hauge; indviet 1948). Projekter: Raadhus i Skagen (1942, s. m. Grethe Oppenheuser, indkøbt); Biograf i Vejlby-Risskov (1943) ; Aalborghallen (1945, s. m. Palle Suenson, indkøbt); Aarhus Stadion (1947, s. m. Paul Hauge, indkøbt); Teater i Randers (1947, s. m. Paul Hauge, indkøbt); Bebyggelsesplan for Vejlby-Risskov Kommune (3. Pr. 1948, s. m. Paul Hauge). Red.

Ark. U., 1942, 156 og 246-47 (Raadhus i Skagen); 1944, 70-71 (Statelaanshus); 1946, 205 (Udst.bygn., Bremerholm); 1947, 91 (Aarhus Stadion), 203 (Teater i Randers); Ark. M., 1948, 108-10 (Vejlesøvej 52).

Kort, - 1588 -, Maler, beordredes 1588 s. m. Daniel Maler fra Malmø til Kbh. for at bistaa

ved forskelligt Malerarbejde i Anledning af Fr. II.s Ligfærd. J.P.

Kane. Brevb. 1588-92, 1908.

Kortsen (Cortz), Markus, - 1655-88 -, Maler. F. i Hamborg, synes 1655 at have opholdt

sig i Haderslev, hvorfra lian kaldtes til Flensborg for at male Fr. III.s Portræt. Fik 1671

Borgerret i Amsterdam; drev ogsaa Kunsthandel. O.A.

Th. u. B. (Cortz) - E. Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918, 19, 28.

Kosel-Mester, - 1275 -, Billedskærer.

En Krucifiksgruppe fra Kosel Kirke ved Eckernførde, nu i Thaulowmuseet i Kiel, og

en Mariafigur fra Fjolde Kirke (Viøl ved Husum), nu i Flensborg Kunstindustrimuseum,

er henført til samme dygtige, af fransk Gotik paavirkede Billedskærer. C.A.J.

Fritz Fuglsang i Nordelbingen, X, 1934, 465-75.

Kotsche (Klotsche), Johan, - 1728-44 -, Stukkatør, arbejdede med Smaareparationer ved Pavillonen i Amalienborg Have 1728, paa Fr.berg Slot 1736 og paa Ledreborg 1741. Optraadte 1744 som Synsmand s. m. Bart. Tolla ved Stukkatørarbejdet i Prinsens Palæ. Er muligvis identisk med en Stukkatør Georg Lotsche, der udførte Reparationsarbejder i Prins Carls Gemak paa Kbh.s Slot 1728.

B.L.G.

Utr.K.-F.J.Meier: Fredensborg, 1880, 186 (G. Lotsche); C. Elling i g. Aa., 1933-34, 216.

Krabbe, Andreas Otto, se Krap, Andreas Otto.

Krabbe, Frederik Michael, 1725-96, Søofficer, Raderer. F. 28. Maj 1725 i Esrum, d. 26. Okt. 1796 i Skelskør, begr. sst. Forældre: Regimentskvartermester Hans K. og Margrethe Eleonore Klein. Gift 1 ° 12. Nov. 1759 i Kbh. med Cæcilie Andrea Bille, døbt 16. Marts 1742 i Assens, d. 29. Juni 1764 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Kontreadmiral Daniel Ernst B. og Johanne Sophie Amalie Stibolt. 2° 6. Okt. 1766 i Ormslev med Christiane Charlotte Charisius, f. 28. Juni 1738 i Ormslev, d. 8. Dec. 1771 i Kbh., D. af Konferensraad Constantin August C. til Constantinsborg og Baronesse Kirstine Giildencrone. 3° 13. Nov. 1772 paa Broholm med Edel Margrethe Sehested, f. 20. Febr. 1749 paa Rygaard, d. 7. Nov. 1827 i Skelskør, D. af Ritmester, senere Oberstløjtnant Anders S. til Broholm og Vibeke Marie v. Pultz.

Deltog som Kadet i Ulrich Danneskiolds Togt til Algier 1746 og hørte senere til Kredsen omkr. Jacob Fosie; leverede til dennes Suite til Suhm 1747 2 Arbejder: En betænksom Mand og En Brændebærer, begge utvivlsomt Kopier. Avancerede til Kommandørkaptajn, Fabrikmester paa Holmen og 1. Deputeret i Admiralitetet, Gehejmeraad. O.A.

Krohn, 1889, 60.

Krabbe, Gudrun, f. 1900, Maler. F. 20. Juni 1900 i Kbh. Forældre: cand. jur. og polit., senere Overretssagfører, Kommitteret i Udenrigsministeriet, Chargé d'Affaires Jón Haraldsen K. og Margrethe Casse. Ugift.

Uddannelse: Elev af Agnes Jensen (Weie), senere af Rude (e. 1921) og af Giersing. Rejser: 1920 Italien; senere Frankrig, Italien og Sverige. Udstillinger (baade som Maler og dekorativ Kunstner): Kunstn. Eft. 1918, 20, 22, 29, 34, 37-45, 47 ; Sep.udst. 1938, 40.

Arbejder: Birgitte vander (1918); Dame paa en Bænk (1922); Havebillede med lille Pige

(1934); Udsigt fra mit Vindue. Sverige (1937); har udf. mange Akvareller; beskæftiger sig nu

hovedsagelig med Kattuntryk. Red.

Berl. Tid. 16. Jan.1938.

Krabbe, Marie Dorothea, 1837-1918, Maler. F. 8. April 1837 paa Højergaard i Herlev ved Kbh., d. 11. Juni 1918 i Ærøskøbing, begr. i Finderup ved Viborg. Forældre: Gaardejer, Instrumentmager Joachim Boesen og Henriette Cathrine Knudsen. Gift 1. Nov. 1861 i Kbh. med cand. jur., senere Herredsfoged, Folketingsmand, Minister, Kammerherre Christopher K., f. 20. Juli 1833 paa Holgershaab, d. 22. Maj 1913 i Hellerup, S. af Godsejer Frederik Anton Monrad K. og Vilhelmine Nyrop.

Uddannelse: Elev af Farbroderen A. W. Boesen, 1861 af Emma Thomsen. Rejaer: Vintrene 1891-92 og 1892-93 Paris. Udstillinger: Charl. 1891-95 (5 G. m. 7 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.

Marie Krabbe malede i en Aarrække Blomsterstykker og Landskaber uden dog at udstille disse. 1887 begyndte hun at male Figurbilleder og Portrætter (Kommandør P. H. Braem (1890); Distriktslæge Johan Ernst Nyrop). Hun har desuden udført en Række Kopier af Altertavler til Landsbykirker (Vigslev, Dollerup, Serup og Søby). D.He.

Krafft, Johan August, 1798-1829, Maler. F. 28. April 1798 i Altona, d. 19. Dec. 1829 i Rom, begr. sst. Forældre: Købmand Johan Henning K. og Maria Catharina Feddersen. Ugift.

Uddannelse: Blev efter Konfirmationen sat i Lære i en Tobakshandel, men tegnede tillige og fik Hjælp til at rejse til Kbh. (1816); opt. pas Akad., avancerede. Juli 1817 til 2. Frihaandskl. og Juli n. A. til Modelsk.; vandt Jan. og Marts 1819 begge Sølvmed.; deltog uden Held i Guldmed.konk.; søgte i øvrigt Tilknytning til Eckersberg; dyrkede Historiemaleriet og var i Dresden Elev af Ferd. Hartmann. Rejser: 1819-23 Altona, Dresden, Miinchen; 1823 over Innsbruck til Wien, hvor han opholdt sig i 3 Aar; fra Eft. 1826 til sin Død i Rom. Udstillinger: Charl. 1820 og 40; Raadhusudst. 1901; London 1862.

Arbejder: Portræt af Jacob Wilder (1819, Kunsthalle, Hamborg); Kaffehuset +Stadt London< i Wien (1826) og Italiensk Genrebillede (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Karnevalslystighed pas en Gade i Rom (1828, Thorvaldsens Mus.); Den gamle Tigger og Moderen med de smaa Velgørere (1829, ufuldendt, Kunstmus.); malede en Del Akvareller og tegnede wienske Folkelivsscener (nogle gengivet i Stik). Raderinger: Et Bondehus i Tyrol, Karneval i Rom (1829, efter Maleriet i Thorvaldsens Mus., raderet til WaiblingersTaschenbuch sus Italien und Griechenland, lit. af Kittendorff). Grafik og Tegn. i Kbst.saml., ThorvaJdsens Mus. og Hirschsprungs Saml.

Krafft kom i Tyskland og i Wien i intim Forbindelse med tyskromantiske Retninger og Biedermeier, og det blev bestemmende for hans Kunst. Dog har aabenbart ogsaa Indtrykket af Eckersbergs solide Kunnen haft Betydning for ham. Hans Malerier naaede sjældent ud over Anlægget; men talrige Tegninger giver Indsigt i hans Arbejdsmetode. Førstehaandsindtrykkene bearbejdes i Retning af kompositionelt Arrangement og ornamental Udnyttelse af Konturerne. Han var ingenlunde uden Lune, men det faar en noget stereotyp Karakter i de miniøst gennemarbejdede Fortegninger, der i Realiteten udtømmer hans stilistiske Stræben; den maleriske Udførelse har ikke fristet ham synderligt. Om hans Opfattelsesevne vidner Portrættegningerne. Flere af dem er betydelige i Anlægget ved deres overordentlig nærværende Udtryk.

H.O.

Kopenhagener Kunstblatt, 1832, Nr. 4-5, 13-19; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst,1932, Afb. 21 og 23; Paul Ferdinand Schmidt: Biedermeiermalerei, Miinchen 1921; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945.

von Krafft, David, 1655-1724, Maler. F. 1655 i Hamborg, d. 20. Sept. 1724 i Stockholm. Adlet 1719; Søstersøn af David Kløker (Ehrenstrahl) (s. d.).

K. var svensk Hofmaler og Hofintendant; Elev af Morbroderen og særlig protegeret af den danskfødte Dronning Ulrikka Eleonora, hvem han underviste i Tegning og Maling; paa sin Uddannelsesrejse fik han i Opdrag at male Portrætter fra beslægtede Fyrstehuse; 1684 har han saaledes opholdt sig et Aars Tid i Danmark, og en Række Portrætter paa Gripsholm (Chr. V og Dronn. Charlotte Amalie, Prinserne Frederik (IV) Christian og Carl, Prinsesserne Sophie Hedevig og Christiane Charlotte) henføres til ham; de er dog snarere Kopier efter samtidige Malerier (fx af d'Agar). Fra Kbh. rejste K. til Gottorp, hvor han ogsaa malede (en lang Række Portrætter af Gottorpere paa Gripsholm). Paa Fr.borg findes hans Portræt af Nicodemus Tessin. O.A.

A. Hahr: David von Krafft och den Ehrenstrahlske skolan, 1900; samme: David Klocker Ehrenstrahl, 1905; Gripsholm kat., 1927.

Krafft, Per den Ældre, 1724-93, Maler. F. 16. Jan. 1724 i Arboga i Sverige, d. 7. Nov. 1793 i Stockholm.

Efter Uddannelse hos Scheffel i Stockholm drog Per Krafft 1749 til Danmark, hvor han kom i Forbindelse med C. G. Pilo og blev dennes Elev. Arbejdede ogsaa selvstændigt og anvendtes bl. a. af Grev Otto Thott til Kopiering i stor Stil; 1755-62 i Paris, hvor han fortsatte Kopileverancerne til Thott. 1762-63 Prof. i Bayreuth, 1764 til Italien, 1767 atter i Bayreuth og Hofmaler hos Stanislaus August af Polen. 1768 tilbage til Stockholm, hvor han 1773 blev Medlem af Akad. og tillige Prof.

Arbejder for Danmark: Portrætter af Jacob Benzon (1752) og Otto Thott (begge Fr.borg), af samme (sign. 1752 dog med Elefantordenen, som han først fik 1763, Skabersjó, Skaane); samme, formentlig Gentagelse (Gaunø); Birgitte Dorthe og Kirstine Margrethe Colstrup (sign. 1754, Nationalmus., Stockholm); desuden mere end 100 Kopier af ældre Portrætter (Gaunø, Herlufsholm, muligvis Juelsberg, Arreskov og Langesø).

Originalportrætterne er meget stærkt præget af Pilo; Kopierne kan kunstnerisk kun regnes for Dekorationsarbejder, uanset den

historiske Værdi. O.A.

A. Hahr: Per Krafft d. æ. och hans verksamhet i Sverige, 1898; Gaunø Kat., 1914, 159, 164; Fr.borg Erhv., 1925, 93; C. Elling: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 36; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Boo von Malmborg i Fem stora Gustavianer, 1944, 217-48; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45.

Kraft, Frederik Carl Julius, 1823-54, Maler. F. 8. Okt. 1823 i Kbh., d. 25. Okt. 1854 paa Fr.berg, begr. i Lyngby. Forældre: Justitsraad, Vice-Landsdommer Adam Gottlob Henrik Severin K. til Ødemark og Sophie Frederikke Tronier. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad. 1838-46. Stipendier: Akad. 1850, 52 (mindre). Rejser: 1851-53 Italien: Udstillinger: Charl. 1843-55 (9 G. m. 17 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Parti ved Lyngby Sø, med Udsigt til Frederiksdal (udsi. 1843); Parti fra Ordrup (1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Urolig Efteraarsdag (udst. 1847); Aften ved Øresund. Motiv fra Vedbæk (udsi. 1848); En Sommerdag i Dyrehaven (udsi. 1848); Parti af Færgelunden ved Jægerspris (1848, tilh. Kunstmus.); Bakket Landskab ved Hillerød (c. 1850); Italiensk Landskab. Motiv mellem Tivoli og Gerano (udst. forh. Barnekowske Saml., 1854); Parti fra Comosøen (udsi. 1855); Landskab med optrækkende Uvejr (1851) og Sibylletemplet (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Tegn. i Kbst.saml.

Da Fr. Kraft døde i en ung Alder, blev hans Værk ikke af stort Omfang og vel heller ikke ret særpræget. Dog er hans Hovedværk, Færgelunden ved Jægerspris, monumentalt og fint i Lysets Gengivelse. J.B.H.

Krag, Eiler, f. 1908, Maler, Tegner. F. 4. Okt. 1908 paa Fr.berg. Forældre: cand. polyt., senere Overmaskiningeniør Conrad Harhoff K. og Margrethe Hansen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og Emil Rannows Tegnesk. ; opt. Sept. 1929 i Bhgr.sk. og besøgte denne 1929-31 (4 Sem.); gik Eft.sem. 1931 over i Malersk. og var Elev her til 1935 (bl. a. under Kræsten Iversen). Stipendier: Carl Jul. Petersen 1932; Bielke 1933; Villiam H. Michaelsen 1941. Rejser: 1933 Grækenland og Italien; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 39; Charl. 1933, 38-41; Charl. Eft. 1938, 41; Grønningen 1934, 40 ; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Danske Bladtegnere, Oslo, 1948; Sep.udst. 1940. Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1938.

Arbejder. Malerier: Artister (1931); Fra Mattsons Ridehus (1933) ; Statistinder. Kompositionsudkast (Serdin Hansens Pr. 1938); Pige med rød Bluse (1940) ;Kortspillere (1941) ; har dekoreret Udvalgsværelse paa Aarhus Raadhus (1944, Figurfrise med Motiver fra Aarhus By); har fra 1933 været virksom som Bladtegner og har tegnet til Berl. Tid., Politikens Magasin, Soc. Dem.s Søndag, Land og Folk samt til fl. Provinsblade, bl. a. i Aarhus; har illustreret Njals Saga (1948).

I en let og skitseagtig Stil har Eiler Krag bl. a. i Illustrationer til Dagbladenes Søndagstillæg skildret Situationer fra sin Samtid. I Dekorationerne til et Udvalgsværelse i Aarhus Raadhus - hvor Vægten mindre er lagt paa den dekorative Udformning og mere paa at fastholde en Række Øjebliksbilleder - har Krag vist Evne til at arbejde med nutidige Motiver. W.S.

Tegnerier, 1939; Ark. M., 1944, 170; Saadan tegner vi, 1945.

Krag (Kraag), Frantz, - 1626 -, Billedskærer, fik 1626 40 Rdl. for 2 +Schweigbogen* over

Enkedronning Sophies Anetavle i Nykøbing F., hvis Malerier er af Anthonius Clement fra

Odense. Snitværket, ogsaa Figurerne, er bruskbarokt. C.A.J.

Friis: Bidrag, 1890-1901; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; O. Norn: Nykøbing Kirke, 1935, 14.

Kragegaard, Lars Peter Larsen, f. 1879, Bhgr. F. 5. Febr. 1879 i Vester Aaby ved Fagborg. Forældre: Gaardejer Rasmus Larsen (K.) og Karen Pedersen. Navneforandring 1904. Gift 19. Okt. 1924 i Kbh. med Ingeborg Nielsine Hansen, f. 29. Marts 1898 i Kirke Stillinge, D. af Gaardejer Hans H. og Nielsine Marie Jensen.

Uddannelse: Elev paa Gustav Vermehrens Tegnesk. 1899-1900; opt. i Akad.s Alm. Forb. kl. Maj 1900; Elev 1900-02 (Lærer: August Jerndorff); arbejdede derefter en Række Aar som Maler; begyndte at skære Figurer i Træ og at modellere; lærte at hugge i Marmor af Thyra Boldsøn. Stipendier: Akad. 1923. Rejser: 1902, 04 Tyskland; 1907 Holland, Paris; 1910 Italien; 1911 England; 1924 Italien (Florens, Rom, Neapel). Udrkelser: Neuhausens Pr. 1921. Udstillinger: Charl. 1917-48 (29 G. m. 60 Arb.); 18. Nov.Udst. 1923, 37-39. Stilling: Ansat ved D.S.B., Stationsforstander ved Valby Station 1938-46. Hverv: Medl. af Censurkom. ved Charl. 1921-22.

Arbejder: Bedstemor (Buste i Marmor, udst. Charl. 1917); En lille Dreng, der bærer en Kat (Euville Sten; Neuhausens Pr. 1921); Troldunge (Springvandsfigur, rød Granit, udsi. 1923); Vandbærer (fransk Kalksten, udsi. 1932); Buste af Maleren Asgrimur Jónsson (sort Granit, udst. 1923); Fiskerdrengen (Springvandsfigur, Kunststen, udst. 1941); har desuden udført Statuetter i Bronze, Marmor og brændt Ler (Skakbrikker, Statuetter af Holbergskikkelser: Jacob Skomager, Jeppe, Den pantsatte Bondedreng) samt humoristiske Statuetter udskaarne i Træ, i Stil med den svenske Bondekunstner Dóderhultarn. Red.

Ekstrabl. 17. Maj 1924 (G. Nygaard).

Kragen, Fitt (Fidt, Vitus), - 1613-1634 -, Bygmester.

K. var Tømrermester i Kbh., og hans Speciale synes at have været Spirbygning. 1613 opsatte han et Spir paa S. Olai Kirkes Taarn i Helsingør (nedblæst 1737) og 1619 et paa

Kbh.s Vesterport; 1624-26 arbejdede han paa Tømmerværket til Børsens Spir. 1625 opsatte

han Spiret paa Sorø Kirke, hvis slanke Form mindede om Roskilde Domkirkes Taarnspir.

Ogsaa til Nakskov Kirke byggede K. et (senere nedblæst) Spir. De fleste af hans øvrige Ar-

bejder synes at have været af mere almindelig haandværksmæssig Art. O.N.

Danske Mag., I, 1745, 255-56; F. Lassen: Børsens Hist., 1858, 15, 16, 20 f., 28, 37; Friis: Saml., 1872-78, 326; O. Nielsen: Kbh.s Dipl., I, 1872, 604; samme: Kbh.s Hist., V, 1885, 398; Chr. IV's egenhændige Breve, I, 1887-89, 352 f., III, 1878-80, 192, 204, 214, 232; C. A. Jensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1925-26, 221; C. C. Haugner: Nakskov Købstads Historie, 1, 1934, 27; Damm. Kirker, V, Sorø Amt, 193638; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 100, 116, 119; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, I, 1943, 115.

Kragh, Ejnar Roepstorff, f. 1903, Maler. F. 16. Juni 1903 i Nykøbing F. Forældre: Sagfører Laurits Hansen K. og Julie Sophie Roepstorff. Gift 8. Jan. 1937 i Kbh. med Elna Agnete Eskesen, f. 21. Juli 1914 i Holsted, D. af Skræddermester Peter E. og Anna Rasmussen.

Uddannelse: Uddannet som Sølvsmed, blev Svend; Lærer i Tegn. og Ciselering ved Tekn. Sk., Aalborg, 1924; Sølvsmed i Paris 1925-26; forb. til Akad. hos Carl Schwenn og Svend Lindstrøm; opt. Sept. 1928, Afgang Maj 1932. Stipendier: Raben-Levetzau 1932; I. R. Lund 1933. Rejser: 1925-26, 31, 34, 39 Paris; desuden Tyskland, Italien, England og Norge. Udstillinger: Paris 1925 (Sølvarb.); Kunstn. Eft. 1931-32; Charl. 1934, 36-39; Sep.udst. 1934, 36, 37, 39, 40.

Arbejder: Parti fra Gudhjem (1930); Den gamle Pram (1934); Solnedgang (1934); Nordsjællandsk Høstlandskab (udst. 1936); Badescene (udsi. 1938); Udsmykning af Bellevue Strandhotels store Sal (1938), af Strandvejsgaarden (Dyregrupper i Smedejern) og af Konferencesal hos Burmeister & Wain (1941).

Ejnar R. Kraghs Figurbilleder og Landskaber er præget af en ekspressionistisk Rendyrkelse af Farven samt en noget løs og flydende Formgivning, Hans Arbejder rummer med deres flotte og rutinerede Penselføring visse dekorative Egenskaber, som bedst kommer til deres Ret i den festlige Udsmykning paa Bellevue Strandhotel. H.M.

Dag. Nyh. 28. Sept. 1934; Berl. Tid. 12. Jan. 1939 (K. Flor); Svend Rindholt: Ejnar R. Kragh, 1941.

Kragh, Ellen, se Fischer, Ellen.

Kragh, Johannes, 1870-1946, Maler, Bhgr. F. 9. Maj 1870 i Bisserup ved Holsteinborg, d. 11. Jan. 1946 i Gentofte, Urne paa Vester Skerninge Kgd. Forældre: Kapellan pro loco i Hyllested, senere Sognepræst i Gudbjerg Jens Theodor K. og Ellen Kathrine Lange. Gift 1° 5. Juni 1902 i Gudbjerg med Ellen Kathrine Becker, f. 8. Juni 1871 i Holstebro, d. 3. April 1937 i Charlottenlund, D. af Borgmester i Holstebro, senere Herredsfoged i Holmans m. fl. Herreder Hans Nobel B. og Elna Catarina Bredsdorff. 2° 8. Nov. 1945 i Skovshoved med Rigmor Birkedal Ibsen, f. 26. Febr. 1912 i Kbh., D. af Fuldmægtig i Magistraten Carl B. I. og Thora Karen Helene Christensen.

Uddannelse: Lærte Akvarelmaling hos Jacob Kornerup i Roskilde 1883-85; i Huset hos Viggo Pedersen 1886-89 (med Afbrydelser); Tekn. Sk. 1885-86; privat Elev hos H. Grønvold 1885-87; opt. paa Akad. Jan. 1887, Elev til Maj 1888; Kunstn. Studiesk. under Krøyer 1888-89; Medhjælper hos Joakim Skovgaard (og Niels Skovgaard) 1890-95; i Malerlære, Svend 1891; Elev hos den franske Billedhugger J. V. Segoffin i Rom Vinteren 1900; lærte Marmorhugning hos Billedhugger og Konservator Edvard Bentzen, 1899-1901. Stipendier: Raben-Leverzau 1895, 98, 1914; Reiersens Fond 1896; Bielke 1896; K. A. Larssen 1897, 99, 1926; Akad. 1899, 1904, 07, 16; Ronge 1925; Rejseunderstøttelse (Finansloven) 1923; Ancker 1831. Rejaer: 1896-97, 97-98, 1900 Italien; 1899 Holland, Belgien, England; 1902-03, 1904 Italien; 1906 Frankrig og England; 1917 og 22 Sverige; 1921, 26, 31 Frankrig; 1928 London; 1934 Jugoslavien og Ungarn; 1937 Ungarn; 1932-33 Italien, Grækenland, Ægypten, Italien, Spanien, Frankrig, England. Udstillinger: Charl. 1892-95, 1906-46 (39 G. m. 166 Arb.); Charl. Eft. 1929, 3b; Den frie Udst. 1896-99, 1901-11, 11 (Eft.), 12, 12 (Eft.), 13; Kunstn. Eft. 1904-05, 1907, 08, 15, 25-29, 32-34; München 1894; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912 ; Malmø 1914; Stockholm 1918; Brooklyn 1927; Forum 1929; Riga 1936; Budapest 1936; 18. Nov. Udst. 1940; For. f. national Kunst 1947 (Mindeudst.); Sep.udst. 1916, 26, 27, 31, 32, 34, 35, 37, 40, 44, 46 (efterladte Arb.). Udmærkelser: Mention honorable, Paris, 1900. Hverv: Formand for Selskabet for dekorativ Kunst 1926.

Arbejder. Skulptur: Bronzebuste af Joakim Skovgaard (1910-11, Kunstmus. og Frborg), af Løjtnant Aage Budtz-Jørgensen (1907-08) og Proprietær O. Lawaetz (1906) (begge Kunstmus.); Højskoleforstander Thomas Bredsdorff (Bronze), Julius Paulsen (1919, Bronze, delvis forgyldt), Sognepræst Otto Møller (1911, Gips) og Fysikeren Poul la Cour (1908, Gips) (alle Fr.borg), Egisto Tango; Moder og Datter (Statuette) og To liggende Geder (begge Ribe Mus.); Nysgerrigt Føl (Bronzestatuette, Horsens Mus.); Henrik Gerner Monument (1917, opst. i Birkerød); Portrætbuste af Fru Johanne Larsen (brændt Ler 1926, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Epitafium for C. F. Tietgen og Hustru (Gadevang Kirke). Projekter: Dobbeltsarkofag for Chr. IX og Dronn. Louise (1908, præmieret); Grundtvig Monument (1909, præmieret); Søfartsmonument paa Langelinie (1923, s. m. Sven Risom, præmieret); Genforeningsmonument til Fælledparken (1926, præmieret).

Malerier: Kunstnerens Fader (1899; Mention honorable, Paris, 1900) ; Pastor Jacob Helms (1905) og Højskoleforstander Jens Nørregaard (1909) (begge Fr.borg); Operasangerinde Elisabeth Dons (Det kgl. Teater); Provst Hans Koch (1920); P. V. JensenKlint (1928, tilh. Udst.s Kom. ved Charl.); Sommerdag (1892); Landskab fra Sjællands Odde (1893) ; Efteraarsstilhed (1895) ; La morte dell' estate (Forarbejder 1901-02, Karton 1904) ; Mor og Barn (1905) ; Altret for Eros (Vægmaleri til Villa Eltham, udst. Charl. 1909); Musik (1910-11); Et gammelt Ægtepar (1916); Baade i Havnen (1923); Drømmen (1943). Dekorative Arbejder: 4 Mosaikker, Morgen, Dag, Aften, Nat til Paladshotellets Fagade, Kbh. (1908-09); Udsmykning af Aagaard Valgmenighedskirke (1895), Zionskirken (1896-98), Kristkirken (1899, Apsis), Mariakirken, Kbh. (Freske, 1909, Altertavle), Sdr. Vissing Kirke (1911, Alter), Ristinge Kapel (1911-12, Altertavle), Kirkeby Kirke (1921, Freskomalerier, Glasmalerier, Granitalteret og Kalkstensrelief), Ødis Kirke (1922, Fresko- og Glasmalerier), Sømandskirken i Gent (1928, Krucifiks), Østerbølle Kirke (1932, Koret), Give Kirke (1933, Koret); Glasmalerier til Kirkerne i Skive (1906), Holstebro (1907-08), Hellerup (1918-28), Stefanskirken, Nørrebro (1923-24), Gedsted (1930), Voer-Ladegaard, Vesløs, Lumbsaas (1931) og Gadevang. I de senere Aar hovedsagelig Akvareller; Arb. i Kbst.saml. og Kunstindustrimus.

Ligesom Slægtleddet fra 80'ernes Slutning (Johan Rohde, Willumsen, Slott-Møller) begyndte Johannes Kragh i Realismen (Sommerdag, med en Kone paa en Landevej), men han fulgte snart de lidt ældre Maleres dekorative Interesser og Søgen mod en monumental Stil, væsentlig i Tilknytning til Viggo Pedersen (bl. a. to Landskaber med store kuplede Trækroner 1893 og 95) og Joakim Skovgaard (de mange kirkelige Arbejder). Som Kunstnertype i det hele taget og med sine store dekorative Figurkompositioner (Altret for Eros, La morte dell'estate, Musik) blev han et karakteristisk Udtryk for den idealiserende Epoke i Tiden omkr. Aarhundredskiftet. K. var alsidig interesseret i Kunst. Hans Skulpturarbejder (især Portrætbusterne) hører til den værdifuldeste Del af hans Produktion. Han havde stærke musikalske Interesser, og han har virket som Kunstskribent (Medarbejder ved Hovedstaden, senere Artikler til Hovedstadsbladene og en Række anselige Artikler til Ord och bild og Skønvirke om Samtidens Skulptur og monumental Kunst). S.S-z.

Pol. 14. Maj 1894 (E. Hannover); 3. Marts 1901 (N. V. Dorph); 4. April 1912 (Int.); 1. Nov. 1913 (N. Liitzhøft); 8. Maj 1930 (Int.); 18. Maj 1944 (W. Schwartz); 13. Jan. 1946 (K. Borchsenius); Højskolebl., 1896, 353-68 (Aagaard Valgmenighedskirke); 1923, 389-96 (Ødis Kirke); 1934, 35760 (Østerbølle Kirke); V. Koch i T. f. Kunstind., 1899, 21-27; Vilh. Lorenzen i Ark., 1908-09, 61-68 (69-72); Vore Herrer, 10. Aug. 1916; Johs. Kragh i Skønvirke, 1916, 65-80 og 1927, 97-108; Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 294, 96; Dag. Nyh. 30. Aug. 1927; Nat.tid. 1. Juni 1944 (J. Zibrandtsen); 1. Jan. 1947 (Sig. Schultz); Morgenbladet 16. Febr. 1931; B.T. 16. Febr. 1940 (O. V. Borch); Soc. Dem. 17. Febr. 1940; Ekstrabl. 17. Maj 1944; 12. Jan. 1946; Kristeligt Dagbl. 9. Maj 1940 (Int.); 28. Maj 1944 (Int.); Berl. Tid. 7. Sept. 1940 (Johs. Kragh); 3. Juni 1944 (K. Flor); Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1946; Kai Flor: Johannes Kragh, 1946.

Kragh Pedersen, Hjalmar Alexander, f. 1883, Maler. F. 6. Dec. 1883 i Kbh. Forældre: Snedkersvend Hans Pedersen (Kragh) og Johanne Kristine Jensdatter. Gift 13. Aug. 1912 i Kbh. med Martha Ebba Emilie Petersen, f. 1. April 1888 i Rønnebæk, D. af Bagermester Jens Peter P. og Marie Knudsen.

Uddannelse: I Malerlære 1897-1902; besøgte Tekn. Sk. 1897-98; i øvrigt Autodidakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1926, 30, 32; Akad. 1928, 29; Benny Claudi-Pedersen 1929; P. A. Schou 1939, 44; Akad. 1946; Poul S. Christiansen 1948. Rejser: 1905. Tyskland, Holland; 1927 Tyskland; fl. Besøg i Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916, 19-21, 25-31; Helsingfors 1928; Berlin 1928; Forum 1929; Koloristerne 1932, 34-37, 39-48; Gøteborg 1933, 39; Rundskueudst. 1936; Landskrona 1938 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941.

Arbejder: 11/2 Minuts Pause (1917); Pramdragere, Sønnen, Den gamle Plads (alle 1928); Udsmykning i Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms Brønshøj Afd. (1931); Moder og Barn (1933); Marketenderi, Operationsstue, Flyvere over Landskab (alle 1934) ; Sdr. Boulevard, Kbh., Aften (1936, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Udsmykning af Borgbjergsal i Rømersgade med 8 Akvareller (1939); Sne pas Tage (1940, Carlsons Pr.); Selvportræt (1940); Et Barn kommer til Verden (1945).

Af økonomiske Grunde har Hjalmar Kragh Pedersen aldrig kunnet opgive sit Haandværk og har i sin Kunst bevaret Kontakten med Arbejderstanden; for en ikke uvæsentlig Del har han fundet sine Motiver inden for Værkstedernes og Maskinernes Verden, saaledes i de Billeder, han 1931 med Støtte af Ny Carlsbergfondet udførte til Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms Brønshøj Afd., og som senere er spredt til forsk. Vælgerforeningslokaler. Oprindelig er han Ekspressionist, nærmest af den tyske Efterkrigstids Skole, og har aldrig helt ophørt med sine frie, lyriske Fantasier over det moderne Liv og Trafikkens Vidundere. Betegnelsen +socialt Maleri* dækker kun i nogen Grad hans Kunst, og sjældent stiller han sig i den direkte Agitations Tjeneste, som i det Billede, der bærer Titlen +1 1/2 Minuts Pause*, hvor en lemlæstet Arbejder i en Fabrik drages frem af det standsede Maskineri. Hans Kunst kan ofte virke ubehjælpsom og naiv, men det er tillige noget af Charmen ved den, og i de bedste af sine Arbejder er han den udprægede og fantasifulde Artist, ogsaa i sin, ofte ellers noget tilfældige Kolorit. Selv om han fra Begyndelsen af 30'erne har fulgt en mere naturalistisk Linie (i Figurbilleder, Opstillinger, Blomsterbilleder, Byprospekter og Landskaber), maler han næsten altid paa Erindring, undertiden ogsaa paa Reminiscenser af nyere fransk Kunst (Utrillo o. a.). I de senere Aar har han udført enkelte mindre Skulpturer i Cement. U.

Nat.tid. 5. Dec. 1943 (Sig. Schultz); Pol. 6. Dec . 1943; Soc. Dem. s. D. (Preben Wilmann); samme i Koloristernes Katalog, 1943.

Kragh Pedersen, Mogens Jens, f. 1913, Maler. F. 2. Dec. 1913 i Kbh. Forældre: Maler Hjalmar K. P. (s. d.) og Hustru. Gift 7. April 1945 paa Fr.berg med Esther Hansen, f. 27. Juni 1910 i Korsør, D. af Møbelgrosserer Theodor H. og Kristine Hansen.

Uddannelse: Privat Elev af Kræsten Iversen, hvem han assisterede under Arbejdet med Udsmykningen af Chr.borg Slot. Stipendier: Ronge 1937; Dalsgaard 1945; Koefoed 1945. Rejser: 1939-41 Frankrig (Cagnes sur mer, Paris). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 33-36, 38; Landskrona Kunstfor. 1938; Koloristerne 1941; Den polykrome 1943-46, 48; Sep.udst. 1934, 37 (s. m. Arne Petersen og Carlo Rosberg).

Arbejder: Opstilling (1932, Esbjerg Mus.); Atelierinteriør (1937); Køkkenvindue (Maribo Mus.); Selvportræt (begge 1938); Udsigt over Tage (1942); Fra Dyrehavsbakken (1944, Aarhus Mus.); Kirken (1944); Portræt af Ove Brusendorff (1946).

Mogens Kragh Pedersens Kunst har intet af Faderens frie Fabuleren eller sociale Tendens; den bygger paa direkte Iagttagelse af Motivet, og navnlig efter et længere Ophold i Frankrig har han i sine Landskabsbilleder, Opstillinger, Interiører, Vinduesudsigter, Modeller og Portrætter tilstræbt en klarere og kraftigere Kolorit. Han har givet Tegning i kubistisk Stil til vævede Arbejder af Kamilla Borgstróm, har udført Træ- og Linoleumssnit (bl. a. til Vild Hvede), er Medillustrator til Hans Werner: Fogelberg og andre Atomer (1936) og har lejlighedsvis ydet Bidrag til Dagspressen. U.

Ekstrabl. 5. Maj 1934 og 5. Aug. 1938 (begge Int.); Berl. Tid. 4. Febr. 1941.

Kramer, Johan Henrik, -1753-60-, Maler.

Blandt danske Portrætmalere i Norge i 18. Aarh.s 2. Halvdel nævner Carl W. Schnitler

Johan Henrik Kramer, af hvem der findes signerede Portrætter i Norge, to dateret 1753,

et tredie dateret 1760. I Danmark kendes intet Arbejde af ham, og hans Navn er ikke

hidtil fundet i danske Kilder (jfr. Cramer, Frederik). H.D.S.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 138, 152; Larviks Historie, red. af O. A. Johnsen, I, 1923, 186, 187; Leif Østby i Kunst og Kultur, 1935, 252.

Kramp, Peter Christian, 1817-50, Arkitekt. F. 6. Juni 1817 i Kbh., d. 23. April 1850 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Frants Sørensen K. og Anne Christine Larsdatter Schiwe. Gift 26. Jan. 1848 i Kbh. med Maren Dorothea Pauline Jørgensen, f. 19. Okt. 1828 i Kbh., D. af Melhandler Niels J. og Sophie Magdalene Rasmussen. Indgik nyt Ægteskab i Berlin.

Uddannelse: Kom i Snedkerlære og besøgte Akad. allerede fra 1826; vandt 1842 den lille, 1844 den store Sølvmed. Rejser: 1841-42 St. Petersborg. Udstillinger: Charl. 1843-45. Stilling: Vikarierende Assistent ved Akad.s første Bygn.skole 1844.

Arbejder: Udkast til Bro over Neva (1841-42); Kirke i St. Petersborg (1841-42); ledede 1849-50 Restaureringen af Frelsers Kirke.

S.L.

Breve i Det kgl. Bibl. (til J. L. Lund).

Kran (Gran), Peder, - 1624-43 , Stenhugger. D. 1643, begr. 24. Okt. i Visby.

1624-25, da P. K. var bosat i Helsingør, fik han 200 Dl. for at reparere en Port med huggen Sten i Kronborg Slotsgaard. Fra 1631 arbejdede han i Stenbruddene ved Burgsvik paa Gotland, hvor han ligesom Peter van Egen 1632 fik Løfte om en Ødegaard paa Livstid og fra 1634 Tilladelse til at udføre 3000 Fod Sten aarligt. Støttet paa diskutable Signaturer har man knyttet hans Navn til Peter van Egens Altertavle i Frøjels Kirke, og tilskrevet ham Altertavlen og et Epitat i ója Kirke fra 1643, begge i Senrenæssance med enkelte Figurer. C.A.J.

Utr. K. - Kane. Brevb. 1630-32, 1932; 1633-34, 1936; R. Steffen i Gotlandsk Arkiv, VII, 1935, 10-12, 23 f.; VIII, 1936, 51-62.

Krap (Krabbe), Andreas Otto, - 1693-1711 -, Maler. Gift 1688 i Slesvig med Margreta Emerentz, D. af Paul Pedersen.

1693 Hofmaler for Hertug Christian Albrecht af Gottorp. En Tegning af Kristi Himmelfart

(sign. Tønningen) kendes (Kunsthallo i Hamborg). 1694 fik han Betaling for 4 ovale, ovidiske Historier, 1700 for en Fremstilling af Angrebet paa Hollmer Skanse, 1708 og 1711 for Marsk- og Dige-Kort. Han havde ogsaa almindeligt Malerarbejde for Hoffet, men mest dog Dekorationsarbejde. Stundom forvekslet med hertugelig Trompeter Otto Krap, der var hans Slægtning. O.A.

Haupt, II, 1887, 356; III, 1889, 23, 48; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).

Krarup, Anna Theodora Ferdinanda Alexandra, 1862-1941, Maler. F. 21. Sept. 1862 paa Schelenborg, d. 23. April 1941 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Godsforvalter, senere paa Gyldensten, Gottlieb Ferdinand K. og Anna Jessen. Ugift.

Uddannelse: Tegnekursus hos Vilh. Kyhn; Elev af Fru Begas Parmentier i Berlin 1888; Elev paa Akad. i Kbh. under Viggo Johansen samt hos August Saabye; Elev ved Académie Julian, Paris, under Prof. Benjamin Constans; lærte i Paris at restaurere Malerier af Willy Gretor (s. d.). Stipendier: Akad. e. 1890. Rejser: 1888 Berlin; i Beg. af 90'erne Paris; rejste 1896 over Sverige (4 Maaneders Ophold) og Finland (2 Maaneders Ophold) til Rusland (St. Petersborg) og opholdt sig her til 1938, hvorefter hun vendte tilbage til Kbh. Udmærkelser: Romanovske Med. i Guld, skænket af Tsar Nikolaj II. Stillinger: Lærerinde ved Forberedelsesskole til Akad. i Moskva, o. 1921-34.

Theodora Krarup har i Rusland særlig malet Portrætter, bl. a. af Alexander III (1897 efter Fotografi), af Kejserinde Alexandra Feodorovna og hendes 2 ældste Døtre og 12 forskellige Portrætter af Rasputin, som hun stod nær (et Ekspl. muligvis i Moskva-Museet). Efter Revolutionen 1917 har hun bl. a. udført Tegninger af Kalinin (1936), trykt i 150,000

Ekspl. og ophængt i offentlige Kontorer i Rusland, og af Maxim Gorki. Theodora Krarup har beskæftiget sig en Del med Restaurering af gamle Malerier. I.H.N.

Nat. Tid. 23. Okt. 1940 (Int.); Berl. Tid. Søndag, 9., 23. og 30. Marts og 6. April 1941 (Erindringer fra Rusland); Berl. Tid. 23. April 1941; Nat. Tid. 24. April 1941; Theodora Krarup: 42 Aar i Czarriget og Sovjet, 1941.

Kratzenstein Stub, Christian Gottlieb, 1783-1816, Maler. F. 15. Aug. 1783 i Kbh., d. 24. Juli 1816 i Kalundborg, begr. sst. Forældre: Premierløjtnant, senere Kommandørkaptajn Otto Frederik Stub og Louise Elisabeth Kratzenstein. Gift 19. Okt. 1811 i Holbæk med Mille Johanne Smith, f. 30. Aug. 1789 i Holbæk, d. 13. Juni 1869 paa Oremandsgaard, D. af Provst Troels S. og Anna Agnete Plum.

Uddannelse og Rejser: Blev opdraget i Tyskland 1789-99, i 4 Aar i den bekendte Pædagog Salzmanns Skole i Schnepfenthal ved Gatha; 1802 Student ved Kbh.s Universitet, 1804 filologisk Eks. sst.; vaklede ml. forsk. Interesser, blev en kort Tid Elev af Abildgaard og rejste 1809-11 til Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1812-15 (4 G. m. 15 Arb.); Mindeudst. 1816; Universitetets Udst. 1843; London 1862; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; Udst. af Lægeportrætter 1922; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jubl. Udst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1812, Medl. 1814.

Arbejder: Selvportræt (1808, Hirschsprungs Saml.); Portræt af Ove Malling (kendt fra Stik af J. F. Clemens 1810) ; Amor legende med en Sommerfugl (malet i Rom 1810 el. 11. efter Tegn. af Thorvaldsen fra 1810); Halcyone seende ud over Havet (malet i Rom 1810 el. 11; tilh. Kunstmus.; dep. i Rigsdagen); Hother hos Valkyrierne (1813, Receptionsstykke til Akad.); Portræt af Skibsreder Peder Sødring (1813, forh. Joh. Hansens Saml.); Amor og Psyche (1813, Glyptoteket); Konferensraadinde Marie Sophie Frølich, f. de Coninck (1814); Amtsprovst Troels Smith (1816), Fru Abelone Smith, f. Lottrup (1816), Ossian og Alpins Søn (1816) (alle Kunstmus.); P. A. Bosc de la Calmette (Pastel), C. R. Bosc de la Calmette, Minister i Lissabon Charles Frangois Bosc de la Calmette (Pastel), Kammerjunker Ludvig de la Calmette (Pastel) (tilh. alle 4 Kunstmus., dep. paa Liselund).

Kratzenstein Stub besad ikke tilstrækkelig kunstnerisk Personlighed til at bearbejde de

Indtryk, som han havde hentet først hos Abildgaard, siden hos Tborvaldsen og de franske

og tyske Førromantikere. Hans Figurkompositioner, hvis Motiver er taget fra Ossian og Antikken, præges af en overdreven Interesse for det litterær-poetiske, som synes at have kvalt den Friskhed, man kan finde i enkelte af hans mange Portrætter, der oftest er sødladne men kan være gjort med ikke ringe Teknik. K. S. blev stærkt beundret af sin Samtid, og man satte store Forventninger til ham, men han døde i en ung Alder, og samtidig sygnede den Retning, ban repræsenterede, hen. Sv.E.

Catalog over de af Kratzenstein Stub udførte Malerier og Haandtegninger, udstillede til Skue, 1816; P. E. Müller i Athene, VII, 1816, 142-50; Friederike Brun sst. VIII, 1817, 271-86; Kratzenstein Stubs Haandtegninger, I-III, udg. af C. C. Bang 1817, nyt Oplag 1844; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 110-12; København 12. Maj 1924 (Amor og Sommerfuglen); Dag. Nyh. 19. Febr. 1932 (Kronik af Knud Bokkenheuser); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936.

Kraul, Fritz Christian August, 1862-1935, Maler. F. 6. Sept. 1862 i Altona, d. 6. Dec. 1935 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Cigarmager Andreas Tolvtevar K. fra Horsens og Dorothea Henriette Juliane Jensen fra Altona. Gift 31. Aug. (kirkelig Vielse 20. Sept.) 1893 i Bukarest med Wilhelmine (Minna) Frankenberger, f. 27. Marts 1857 i Langenenzersdorf ved Wien, d. 15. April 1946 i Kbh.

Uddannelse: I Malerlære 1877-82 ogblev Svend; besøgte Tekn. Sk. i Horsens; opt. paa Akad. Okt. 1882, Elev til Maj 1887 (Afgang). Rejser: 1888-95 Wien og Bukarest med en længere Rejse 1889-90 til Tyrkiet, Lilleasien, Ægypten, Palæstina og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1897-1936 (39 G. m. 53 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904, 07-11; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; 18. Nov. Udst. 1924, 26-27, 30, 32-33, 36 (Mindeudst.); Paris 1925; Sep.udst. 1917, 20, 21 (s. m. Adolph Larsen).

Arbejder: Proletarpigen (1885); Graavejr (1888); Interiør ved Lampelys (1893); Læsende Dame (1906, Horsens Mus.); Udsigt over Raageleje (1933); Brønshøj Kirke (Akvarel, Bymus.); Tegn. og Boghaandværk i Kunstindustrimus.

Fritz Kraul er bedst kendt som flittig Illustrator til mangfoldige Børnebøger, Almanakker og Julehæfter. Hans Figurbilleder, Interiører og Landskaber er meget traditionelle i deres Opfattelse, tørre i Farven og uden Præg af Personlighed. Ofte har han malet sine Interiører ved kunstigt Lys, læggende Vægt paa den idylliske Side af Motivet.

H.M.

Berl. Tid. 16. Febr. 1920 (K. Flor); 7. Dec. 1935; København 21. Febr. 1920.

Krause, Axel Emil, 1871-1945, Maler, Grafiker. F. 14. April 1871 i Kbh., d. 11. Marts 1945 i Farum, begr. sat. Forældre: Træ- og Finerhandler Meinert Harald K. og Elsine Kirstine Søborg. Gift 7. Febr. 1898 i Kbh. med Berthe Marie Vilhelmine Brassel, f. 26. Marts 1877 i Kbh., D. af Smed Ole Jacob B. og Anne Katarine Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære 1888, Svend 1891; arbejdede derefter som Dekorationsmaler i 3 Aar; dimitt. af Axel Hou til Akad. Jan. 1889; Afgang Maj 1895. Stipendier: Akad. 1895, 97, 98, 1901, 04, 05; Hjelmstjerne-Rosencrone 1896; Raben-Levetzau 1901. Rejser: 1896 Visby; 1897-98 Tyskland, Italien; 1901-02 Østasien (indbudt af Ø.K.); 1904 og 32 Færøerne; 1912 England; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1895-1945 (50 G. m. 193 Arb.), Charl. Eft. 1922, 33, 38, 41 (2 sidstnævnte Grafik); Kunstn. Eft. 1905, 07-10, 12 ; Aarhusudst. 1909; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17, 18 (Aarhus), 31; Brighton 1912; Malmø 1914; Dyrehavens Malere 1916-17, 23, 44; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26-27, 30, 32-42; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 37 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926, 33 (Grafik); Forum 1929; Nord. Grafik Union 1939 (Helsingfors); Sep.udst. 1910; Auktionsudst. 1945. Udrkelser: Neuhausens Pr. 1897, 1905. Hverv: Medstifter af og Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samf. 1909 (Næstformand), Formand 1911; Medl. af Censurkom. ved Charl. 1919-20, 1937, 39, af Udst.kom. ved Charl. 1926-29, 32-34, af Akad.raadet 1934; Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1938 ; Medl. af Best. for Forskønnelsesfor. 1918-45.

Arbejder: Portræt af Maleren Gudmund Hentze (1895); Tønderidning i Store Magleby paa Amager (1897, Neuhausens Pr.); Portræt af Kunstnerens Hustru (1904, Randers Mus.); Dans i en Røgstue paa Færøerne (1905, Neuhausens Pr.); Røgstueinteriør fra Færøerne (1906, Aalborg Mus.); Flyvkirsten i hendes Køkken (1906, Vejen Mus.); Portræt af en ung Dame (Kolding Mus.); Portrætter af. Xylograf F. Hendriksen, Komponisten Sixtus Miskow og Billedhugger Carl J. Bonnesen (1931); desuden en omfattende grafisk Produktion (i alt c. 170 Blade); repr. i Kbst.saml., Teatermus., Bymus. og Ateneum i Helsingfors (Grafik).

Emil Krause har navnlig gjort sig gældende ved sine Genrebilleder bl. a. af Færøfiskernes Liv, og kbh.ske Motiver, fx Skildringer af Fiskerkonerne ved Gl. Strand; han har desuden udført et stort Antal Portrætter og Landskabsbilleder samt Billeder fra det gamle Kbh. og Provinsen, saaledes fra sønderjyske Byer (Flensborg, Sønderborg, Tønder). Hans Kolorit er ret tung, og hans største Betydning ligger paa det grafiske Felt, hvor han oprindelig var paavirket af Hans Nikolaj Hansen baade teknisk og ved Motivernes romantiske Art. Som Eksempler paa hans tidligste Raderinger kan nævnes Visbymuren og Ung Kvinde paa en Balkon (begge 1900), i enkelte andre dyrker han tillige den symbolske Genre, men mest kendt er hans talrige By prospekter, hvoraf et af de tidligste er De seks Søstre (1901); hans Raderinger er ofte af anselig Størrelse (Det gamle Christiansborg); undertiden har han arbejdet i Flerfarvetryk. Gadelivet har K. skildret i sin Bog: København paa Kryds og tværs i Billeder og Vers (1928). Lejlighedsvis har han givet sin Mening tilkende i aktuelle kunstneriske Spørgsmaal (i Hovedstaden og Berlingske Tidende), fx skrev han imod Planen om Spir paa Frue Kirke; i 3 Aar Kunstanmelder ved Ugens Tilskuer. U.

Pol. 2. Febr. 1910 (N. Lützhøft); Berl. Tid. 14. April 1931 (K. Flor); Berl. Tid. 12. og 13. April 1945 (K. Flor); Ekstrabl. 12. April 1945; Nat.tid. 13. April 1945 (J. Zibrandtsen); Pol. 13. April 1945; H. Bramsen i Akad.s Aarsberetn. 194046, 21.

Krause, Hinrich Friedrich, 1764-92 -, Maler. F. 1764 i Hamborg, d. efter 1792.

Kom til Kbh. og uddannede sig ved Akad., hvor han 1788 fik den lille Sølvmed.; 1792 virkede han i Hamborg som Portrætmaler og malede vistnok desuden Landskaber.

Red.

Th. u. B.

Kraus(s)e, J. W., d. c. 1761, Hofmurermester. Gav 1761 Tilbud paa Civiletatens

Materialgaard, men døde, da Bygningen skulde opføres. Hans Enke fortsatte Forretningen

ved Hjælp af Svendene, som J. C. Conradi fik Opsyn med. S.L.

Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 258-59.

Krebs, Frederik Christian, 1845-1925, Maler. F. 24. Aug. 1845 i Reinbeck, Holsten, d. 28. Maj 1925 i Lund. Forældre: afsk. Major, Branddirektør Albrecht Christian K. og Anna Marie Vilhelmine Lorenzen. Gift 1879 med Helene Hansen, d. 1926.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. og dimitt. herfra Dec. 1861; blev opt. paa Akad. Jan. 1862; gennemgik dettes Skoler og fik Afgang Marts 1868; skal desuden have modtaget Privatundervisning bl. a. hos F. Vermehren. Rejser: Foretog en Udenlandsrejse, som blev afbrudt i Innsbruck. Udstillinger: Charl. 1867, 79 og 1903 (m. i alt 5 Arb.); Konstfóreningen for Sódra Sveriges Udst. i Malmø 1882 og 87; München, Glaspalast, 1901; Malmø 1914. Stillinger: Havde efter Akad.tiden startet en privat Malerskole i Kbh.; kom 1882 til Lund som Tegnelærer ved Døvstummeskolen, senere desuden ved Tekn. Skole; gav ogsaa Privatundervisning.

Arbejder: Portræt af Prof. C. W. Blomstrand (1883, Akademiska Foreningen, Lund); En gammel Kvinde ved sit Aftenarbejde (1890, Lunds Universitets Kunstmus.); Her bor hun ikke (1901, Malmø Mus.); Portræt af Prof. J. R. T. Lang (1901, Frimurarfóreningen Eos, Lund); Selvportræt (1907) samt endnu et Selvportræt (Gave fra Kunstneren) (begge Lunds Universitets Kunstmus.); Portræt af Prof. Nils Flensberg (1916, Akademiska Foreningen, Lund); desuden omkr. 20 Altertavler til Kirker i Skaane, bl. a. i Östrakärrstorp og i Knästorp

Krebs fik Betydning for sin svenske Elevkreds som Formidler af danske maleriske Idealer. Som stor Beundrer af hollandsk Realisme samt af Frederik Vermehren udviklede han som Maler nærmest sidstnævntes minutiøse Detailstudium, men holdt sig inden for et Register af brune Farvetoner og viste stor Interesse for artificielle Lysvirkninger. Efter 1900 blev hans Maleri bredere og kraftigere under Indflydelse af hans Elev Anders Trulson (s. d.). N.G.S.

N. (3. Sandblad: Anders Trulson, 1944.

Krebs, Johanne Cathrine, 1848-1924, Maler. F. 21. April 1848 i Byrum, Læsø, d. 1. April 1924 i Kbh., Urne paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Distriktslæge, senere Stiftsfysikus Frederik Christian K. og Anna Margrethe Borch. Ugift.

Uddannelse: En kort Tid Elev af P. C. Skovgaard; i øvrigt uddannet sig paa egen Haand bl. a. under Ophold i München 1875-76. Stipendier: Akad. 1892, 98. Rejser: Flere Udenlandsrejser bl. a. Tyskland, Italien, Frankrig, England og Holland. Udstillinger: Charl. 1880-92 (9 G. m. 30 Arb.); Den frie Udst. (Medstifter) 1891-92, 95-1900, 02-10, 13-14, 14 (Sommer), 15-24; Nord. Udst. 1883, 88; Kunstfor. 1891; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900. Stillinger: Inspektrice ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1888-1908.

Arbejder: Portrætter af Ritmester C. F. U. B. Jürgensen (1880), Magdalene Thoresen (1885), Moderen (1891), Fasteren (udst. 1900; Bronzemed., Paris), Dr. med. Jens Schou, Folketingsmand Jens Busk (1908, Ribe Mus.), Biskop Skat Rørdam (Helligaandskirken), Kammerraad Fenger; En ung Pige (1896, Aarhus Mus.); Fra Dorotheaslyst (1902, Ribe Mus.); har desuden malet Blomsterbilleder, Landskaber samt Interiører; Tegn. i Kbst.saml.

Johanne Krebs har som Maler særlig beskæftiget sig med Portrættet og her vist baade Sikkerhed og Kraft i Kompositionen og Evne til Karakteristik af Modellen. Desuden har hun navnlig i senere Aar under tilbagevendende Sommerophold i Dalum malet Blomsterbilleder og Landskaber og navnlig Interiører fra Præstegaarde og Præstegaardshaver. - Johanne Krebs var en betydelig Personlighed, som ved Siden af sin Kunst viste stor Interesse for Arbejdet for Kvindernes Ligeberettigelse. Om dette Emne har hun' skrevet i Politiken, Tilskueren og Kvinden og Samfundet. Det var paa hendes Initiativ, at Akad.s Kunstskole for Kvinder oprettedes 1888 (se Artikler i Pol. Febr. 1888). M.B.

Nat.tid. 20. April 1918; 2. April 1924; Aftenposten 3. April 1924.

Krebs, Matthias Gottlieb, - 1743 -, Maler, bo ede efter det kbh.ske Skattemandtal 1743

Graabrødretorv 15. Det er formentlig den samme, der i Hans Barhows Vejviser 1748

benævnes Cretz. Red.

Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 615.

Krebs, Olaf Peter, 1849-80, Maler. F. 25. Aug. 1849 i Brandstrup, Lolland. d. 13. Febr. 1880 i Kbh., begr. i Nørre Aaby. Forældre: residerende Kapellan i Tirsted, senere Sognepræst i Nørre Aaby og Indslev Hans Peter Thostrup K. og Johanne Louise de Wichfeld. Ugift.

Uddannelse: Student 1868; cand. phil. n. A.; dimitt. til Akad. af Maleren Chr. Dalsgaard;

opt. Nov. 1868; Elev til Jan. 1877; var kort før sin Død begyndt at studere Teologi. Ud-

stillinger: Charl. 1877-78 (Landskabsbilleder med Dyr). Red.

Kreinberg (Kreienbergk, Kreienbach), Heinrich, - 1590 -, Billedskærer.

Til Slotskapellet paa Gottorp, hvis Indretning lededes af Hercules v. Oberberg, skar

H. K. 1590 15 Piller (Træsøjler) og Prædikestolen, der har fire Evangelistrelieffer i per-

spektiviske Arkader. C.A.J.

Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u, Forsch., IV).

Kreiner, Didrik, - 1666 -, Arkitekt. K., som maa være af hollandsk Oprindelse, var kgl. Bygmester hos Fr. III; men bortset fra, at han 1666 havde Penge til gode i Skatkammeret, savnes enhver Oplysning om ham. O.N.

Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922, 28.

Kreiser, Lorents Christian, 1773-1823, Arkitekt. F. 17. Jan. 1773 i Kbh., d. 25. Jan. 1823 i Slesvig. Forældre: Snedkermester Johan Christoph K. og Susanne Hinrichsen. Gift. 1812 med Margrethe Kling, f. 1794, d. 1853, D. af Stadsfoged Anton Otto K. og Hedvig Margrethe Mathiesen.

Uddannelse: Besøgte Akad.; vandt 1788 den lille, 1791 den store Sølvmed., 1793 den lille, 1795 den store Guldmed. (Et Opdragelsesinstitut). Stipendier: Ansøgte 1800 forgæves om Akad.sRejsestipendium. Stillinger: 1799 Informator ved Akad.s Bygn.skole efter P. Friis; 1804 kgl. Bygn.inspektør i Slesvig.

Red.

Krej, Hans Thomæsen, - 1707 -, Maler. Gift med Giertrud Hansdatter. Fik 1707 i Nicolai

Kirke i Kbh. døbt en Datter, som Malerne Fridrich Holm og Lorentz Cardes stod Fad-

dere til. O.A.

Utr. K.

Kremberg (Kreinberg, Krenberg, Krengenberg), Jacob, - 1598-1640 -, Billedskærer i Lund. D. før Febr. 1642.

1603 nævnes Jacob Kremberg i Skiftet efter Jørgen Stenhugger i Malmø, da han overtog et Skrin med 500 Kunststykker (Kobberstik) for 2 Skill. pr. Stk. 1610-11 deltog han i Arbejdet paa den store Altertavle til Malmø Petrikirke, der dog mere præges af Statius Otto, og 1609-12 leverede han Altertavle, Prædikestol, Døbefont og Kapelgitter til den inventarrige Gårdstånga Kirke, hvor ogsaa Gravstenen over Sten Maltesen sikkert skyldes ham. 1640 havde han Arbejde paa Bisperesidensen i Lund; Febr. 1642 omtales han som død.

Af stilistiske Grunde kan man tilskrive ham den af Lunds Domkapitel bekostede Altertavle i Aakirkeby paa Bornholm (1600), Vingerne til Lunds Domkirkes Alabasttavle (1577) samt en Række Arbejder i skaanske Landsbykirker, saaledes i Burlóf (1598), Hor (1603 og senere), Hvellinge (1606-08), Våstra Sallerup (1615), Holmby (før 1621) og Munkarp. Hans ældste Altertavler har endnu den gammeldags, mangedelte Paneltype, der var gængs i Øresundsbyerne før 1600, og hans Figurer, især de karakteristiske, store Hermer er stive og højtidelige. Kun langsomt ændrede hans Højrenæssancemanér sig i barok Retning, vel især under Paavirkning af Statius Otto. Men efter skaansk Skik smykkede han sine Prædikestole med figurrige Relieffer, ofte dygtigt skaarne. Et Højdepunkt i hans Produktion betegner Gårdstånga-Fonten. C.A.J.

L. Weibull i Hist.tidskrift for Skåneland, I, 1903, 29-35; VI, 1916, 455; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915, 166-205; Otto Rydbeck i Tidskrift for konstvetenskap, I, 1916, 63-74 og 154-65; II, 56-63; B. Waldén: Nicolaes Millich och hans krets, 1942.

Kretz, Johan Georg, 1810-57, Arkitekt. F. 19. Jan. 1810 i Kbh., d. 14. Maj 1857 i Næstved, begr. sst. Forældre: Arkitekt Peter Johannes K. (s. d.) og Hustru. Gift 21. Nov. 1848 i Næstved med Marie Posselt, f. 20. Juni 1817 i Næstved, d. 16. Okt. 1892 paa Fr.berg, D. af Regimentskirurg Henrik Abraham P. og Birgitte Dorothea Hornemann.

Uddannelse: Besøgte Akad.s Ornarnentsk. fra Nov. 1819; gik senere over i Bygn.sk.; vandt 1829 den lille, 1833 den store Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1825-34 (6 G. m. 10 Arb., bl. a. ornamentale Tegn.).

Kretz flyttede 1834 til Næstved og virkede der dels som Arkitekt, dels som Tegnelærer

ved Byens Skole og fra 1841 ved Herlufsholm. Han har 1853 foretaget en Udvidelse og Om-

bygning af en af Skolebygningerne (opf. 1806-09) ved Herlufsholm samt givet Udkast til

Udbygninger og Ringmur ved St. Heddinge Raad-, Ting- og Arresthus. Red.

Trap, 4. Udg.

Kretz, Peter Johannes, 1780-1851, Arkitekt. F. 20. Marts 1780 i Kbh., d. 11. Dec. 1851 sst., begr. sst. (Kat. Ass.). Forældre: Snedkermester Johannes Peter K. og Gertrud Catharina Falster. Gift 18. Febr. 1808 i Kbh. med Maria Genoveva Blankensteiner, f. 10. April 1788 i Kbh., d. 25. Marts 1871 sst., D. af Kobberstikhandler Johannes Georg B. og Anna Marie Jacobine Grynhagen.

Besøgte Akad.s Bygn.sk. og vandt her 1797 den lille, 1798 den store Sølvmed.; 1799, 1801 og 1806 admitteredes ban til Guldmed.konk., uden at opnaa Medaillen; 31. Marts 1800 præsenterede han paa Akad. et Projekt til et Teater. Virkede senere som Snedkermester og Maskinbygger i Kbh.

Red.

Kreutzmann, Jens, 1828-99, Tegner og Maler. F. 1828 i Udstedet Kangåmiut, d. 1899. Fader: Bestyrer i Kangåmiut Johan Ernst K. (opr. Kretzmer).

J. K., der ligesom Faderen var Bestyrer af Udstedet Kangåmiut, begyndte som Aron fra Kangeq (s. d.) at tegne og male Smaabilleder, da Dr. Rink var kommet til Godthaab og havde tilskyndet Grønlænderne til at nedskrive og illustrere deres gamle Sagn. Tegninger af ham findes i Bd. III af Sagnværket: kalådlit oqalluktualliait (trykt i Godthaab 1861) og Farvetræsnit i Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn (trykt i Kbh. 1866). Desuden rummer Fru Signe Rinks Billedsamling i Nationalmus. i Kbh. (Etnografisk Afd.) et halvt Hundrede af K.s Akvareller. Fru Rink omtaler i sine +veiledende Bemærkninger* til Billedsamlingen K. som +Blanding* i Modsætning til Aron, der var +Fuldblods-Eskimo*. Den svenske Kunstner Ossian Elgstróm siger, at han er +niirs på lika duktig som Aron från Kangeq*, men K.s Billeder kan hverken i Komposition eller Tegning staa Maal med Arons, og finere Farvesans ejer han ikke. Karakteristiske for ham er de barokke og ofte noget vovede Situationer. Figurernes fordrejede Stillinger og stærke Bevægelser og frem for alt K.s løsslupne Humør er et umiddelbart Udslag af den samme gammeleskimoiske Tilbøjelighed til overdreven Karikering, som kendes fra den østgrønlandske Angmagssalik-Kunst (Dansemaskerne). E.K.

Ossian Elgstrom: Moderna Eskimåer, 1915, 101 ff.

Kreutzmann, Kristoffer, f. c. 1866, Maler og Tegner. F. c. 1866 i Kangåmiut. Fader: Tegner og Maler Jens K. (s. d.).

K. levede som Sælfanger i Kangåmiut, da den svenske Maler Ossian Elgstróm besøgte

Stedet 1915. Ossian Elgstróm taler om hans +udmærkede Farvesans* og afbilder i Farve-

gengivelse en af hans Illustrationer til den grønlandske Overlevering om +Profeten Ha-

bakuks Liv og Profetier*. E.K.

Ossian Elgstrøm: Moderna Eskimåer, 1915, 58, 101 ff.

Kriebel (Griebel, Grubel, Kribel), Georg (Jürgen), - 1627-44 -, tysk Billedhugger.

Bosat i Magdeburg udførte han s. m. andre en Døbefont til Leipzig Thomaskirke. 1627-30 arbejdede han i Hamborg, og snart herefter flyttede han til Glykstad. I en Skrivelse af 26. Juni 1640 nævner Chr. IV ham som +vor Tjener, Borger i vor Fæstning Gl.<, idet G. K. ønskede at rejse til Magdeburg ang. en Arve-

sag for en gammel, blind Kvinde, der boede i hans Hus, og med hvem han havde oprettet

reciprokt Testamente, da de begge var uden Arvinger. 1644, da han signerede Prædike-

stolen i Otterndorf (Hadeln), kaldte han sig Billedhugger i Glykstad, og her er Døbefonten fra 1641 og Prædikestolen vistnok skaaret af ham. C.A.J.

K. Stork i Montagsblatt, Beilage der Magdeburgischen Zeitung 18. Juli 1938.

Kriegel (Krügel), Johann Friedrich - 1732-38 -, Maler. F. i Kónigsberg.

Fik Borgerskab som Maler i Kbh. 15. Dec. 1732, arbejdede 1736-39 for Hoffet (bl.a. som Medhjælper hos H. Krock) paa Fr.borg og Rosenborg og malede 1738 et nu forsvundet Alterbillede til Tingjellinge Kirke. C.A.J.

Utr. K. - C. Elling i Hist. Medd. om Kbh ., 3. Rk. I, 1934-35, 380; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Krieger, (Krüger) Johan Cornelius, 16831755, Arkitekt. F. 1683, d. 21. Sept. 1755 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Fader: formentlig Gartner paa Jægersborg og Kronborg Christian K. Gift 8. Marts 1713 i Kbh. med Anne Matthisen, døbt 4. Jan. 1693 i Kbh., begr. 13. April 1760 sst., D. af Klokker Søren M. og Maren Nielsdatter Banner. Ægteskabet opløst 1739.

Udlært som Gartner, Gartnersvend ved Fr.berg Have 1705; fik s. A. Rejsepas til Hollard, England m. fl. Lande; Slotsgartner ved Rosenborg Orangeri 1711, tillige ved Lyst- og Køkkenhaven 1721 med Tilsyn med Statens Planteskole; Bygn.inspektør 1722; Overlandsbygmester 1725; Afsked 1731; ansøgte 1740 om Stillingen som Gartner ved den gamle Have ved Gottorp Slot, uden dog at faa den; Rejsepas til Tyskland Maj 1748; Afsked som Gartner 1749; Justitsraad s. A.; virkede tillige nogle Aar som Bygmester ved Søetaten.

Arbejder. Bygninger: Fredensborg: Hovedslottet med Ottekant (1720 f.), Slotskirken og Kavalerhusene samt en Række Smaabygninger (1725-32); Ombygning af Danneskiold-Laurvigs (senere Moltkes) Palæ i Bredgade (c. 1720, den lange Fløj fuldført 1730); Odense Slot og Ombygningen af Klosteret (1721 f.); Billesborg (1721-22); Frydenlund (1722, senere ombygget); Rytterskoler paa Fyn (1722); Fasangaarden ved Fr.berg og Pavillon i Amalienborg Have (1723); Vartov (1724-29, i dets ældste Skikkelse); Ombygning paa Vallø (1724 f.); Kabinetter paa Pavillonen i Fr.berg Have (1724 f.); Ombygn. af Kbh. Slot (1724-27, s. m. J. C. Ernst); Opsyn med Arbejdet paa Alteret i Frelsers Kirke (1725); Ombygn. af Knippelsbro (1725); Istandsættelse af Kronborg (1728-34 og senere); Genopbygn. af Helligaandskirken, Frue Kirke, Universitetet og Vajsenhuset efter Kbh.s Brand (alle 1729 f.); Professorbolig, Nørregade 10, det kgl. Palæ i Kalveboderne, St. Kannikestræde 11 (alle 1730) ; Projektering af Jægergaarden ved Jægersborg (1731) ; Ombygn. af Ledreborg (1741 f.) ; Orangerier i Rosenborg Have (1742). Tilskrivninger: Spantehus paa Holmen (1728); Lindholm (1730) ; Charlottenlund Slot (1730, opf. under H. H. Scheels Ledelse); Holmens Chefsbolig (1731) ; Ombygn. af Selsø (1730'erne; Portbygn. tilskrevet J. C. Ernst). Haveanlæg: Arb. ved Vallø, Ridebanehaven ved Amalienborg og ved Krindsen paa Kgs. Nytorv (1711) ; Hørsholm Have (1721) ; Frydenlund (1722); Fredensborg (1722); Fr.borg (1725) ; Arb. ved Clausholm (1726 f.) ; Ledreborg (1742 f.). - Udgav 1729 paa Kongens Befaling Berechnungen und desseins auf 3 differente grundgemauerte Gebäude etc. K. var tillige i høj Grad virksom som Entreprenør samt interesseret i Industrivirksomhed: 1728 anlagde han en Agatslibemølle ved Arresø, 1730 fik han Bevilling paa Stenbrænderi til Stenkul samt paa en Sav- og Valkemølle paa Chr.havn.

Krieger er uden Tvivl vor Senbaroks flittigste Arkitekt. Uden at være absolut nyskabende har han paa mange Maader formaaet at give sine Bygninger et personligt Præg, ikke mindst i Udsmykningen: Vinduesrammer, Portaler m. m. Han arbejder i en Stil hentet fra nederlandsk og tysk Barokarkitektur og formaar ingen Sinde at naa herudover; Rokokoen var ham altid fremmed. Hans Mønstertegninger +Ildebrandshusene* fra 1729 blev bestemmende for Kbh.s Borgerhuse i en Aarrække. Han maa tillige regnes for Indføreren af den fransk-nederlandske Havestil i Danmark med Hovedværker som Fredensborg og Frederiksborg. Havearkitekturen var hans særlige Speciale, især 8-kantede Lysthuse med udbyggede Kabinetter, en Type som man finder i Fäsch's Arkitekturværker; det er Centralbygninger med en +lalle á 1'italienne* som Hovedrum. Et typisk Eksempel paa hans Interiørstil finder man i Kapellet paa Ledreborg, der genspejler Stilen i Kbh.s Kirker efter Branden 1728; af bevarede Interiører i K.s Profanarkitektur kan nævnes Rum i Moltkes Palæ i Bredgade og paa Fredensborg.

B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25;

Ff. Weilbach: Thura, 1924; samme i Arch., 1924, 216-17; Vilh. Lorenzen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 393; Fr. Weilbach sst., 467-510; samme: Fredensborg, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1931; samme: i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. V, 1931-33, 430-31; samme i K. Aa., 1933-34, 217-45; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934-35, 13, 15, 18-22; V. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, II, 1935, 75-77; Johannes Tholle i Pers. T., 11. Rk. III, 1942, 69-73, 76-78, 119, 138, 141; Vilh. Lorenzen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. V., 1942-43 (se Reg.).

Krieger, Johan Georg, - 1729-49 -, Murer og Gipser. F. i Saksen. I Danmark fra 1729.

Søgte 1749 om fast Arbejde ved Reparationer paa Jægersborg eller andetsteds. Krieger nævner, at han i fjorten Aar har staaet i Chr. VI. s Livregiment. B.L.G.

Utr. K.

Krieger, Severin (Søren), 1713-93, Arkitekt F. 1713, d. 24. Sept. 1793. Forældre: Arkitekt Johan Cornelius K. (s. d.) og Hustru.

Uddannet som Gartner; fik 12. Nov. 1731 udstedt et latinsk Rejsepas og studerede 8 Aar Bygnings- og Havekunst i Udlandet. Var Bygningsforvalter ved Frederikskirken. S.L.

Utr. K.-Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I1, 1925-26, 510.

Kriegsmann, Matthias, 1809-55 - , Maler, Litograf. F. 1809 i Flensborg, d. tidligst 1855. Gift med Henriette, f. c. 1817 i Flensborg.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1834-35. Udstillinger: Charl. 1836 (2 Portrætter).

Arbejder: Litograferede Portrætter efter eget Forlæg af Borgmester i Kiel Swen Hans Jensen (1838), Prof. C. H. Pfaff (1843), L. V. C. Fischer (1843), Prof. H. F. Scherk og Sognepræst Chr. Schwensen; i Kbst.saml. en Gouache: Prospekt fra Kielerfjord.

Bosat i Flensborg, hvor han fra 1853, muligvis tidligere, foruden som Maler ogsaa virkede som Daguerreotypist og senere som Fotograf. Red.

Westergaard, 1930-33.

Kristensen, Svenn Eske, f. 1905, Arkl. F. 1. April 1905 i Thisted. Forældre: Tømrermester, Brandinspektør Eske K. og Kristine Rasmussen. Gift 24. Maj 1938 i Nykøbing M., med Erna Marie Jensen, f. 30. Maj 1904 i Nykøbing M., D. af Depotindehaver Christen J. og Petra Johanne Worm.

Uddannelse: Tømrer- og Snedkersvend 1924; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1927; opt. pas Akad. Juni 1929 og Elev her til 1933; Medarbejder hos, senere i Samarbejde med Kay Fisker 1932-44; tillige selvstændig Virksomhed fra 1934. Stipendier: K. V. Engelhardt 1945. Rejaer: 1927 Belgien, Frankrig og Tyskland; 1933 Sverige; 1938 Norge. Udstillinger: Charl. 1943-48; Stockholm 1942. Udrkelser: Eckersbergs Med. 1944. Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad. fra 1935; Leder af Akad. Arkitektfor.s Konk.udvalg fra 1947.

Arbejder: Etagebebyggelserne Grønnehavegaard, Godthaabsvej 131-37 (1934) og Breidablik ved Sorgenfri Station (1936) (begge s. m. Mogens Meyling) ; Eenfamiliehuse Hagbardsvej 19 (1937), Liden Gunversvej 18 (1939, præmieret), Lundely 12 (1939) og Hj. af Vespervej -Lundely (1939); Etagebebyggelsen Tritonerne, Aabakkevej 19-29 (1939); Industribebyggelse for Globus Cyklefabrik, Glostrup (1938); Griffenfeldsgade 37-39 (193940, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller, præmieret); Hillerødholm, Hillerød (1941, s. m. Kay Fisker); Cyklebanen i Ordrup (1940-42, 1. Pr. 1940) ; Stefansgaarden, HumlebæksgadeNivaagade (1939-42, s. m. Kay Fisker); A/S Ravnholm Strømpefabrik (1942, Eckersbergs Med. 1944) ; Rækkehusbebyggelsen Ny Søndergaard ved Vangedevej (1943, s. m. Kay Fisker); Kædehuse ved Brøndbyvestervej (1943); Fabriksanlæg for Modeweg & Søn, Brede (1943); Christiansgaarden, Dronningens Tværgade 37-45 og Dronningegaarden, Dronningens Tværgade 23-35 og Borgergade 15 (1943, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller); A/S Fuurstrøm Fajanceværk, Ravnholm (1943-44); Kædehuse, Skjoldagervej 13-31 (1944-45, præmieret); Etagebebyggelsen Lyngby Søpark, Rønneallé-Sofievej, Lyngby (1944, præmieret); Dobbelthus, Løvetandsvej 26 (1944, præmieret); Eenfamiliehuset Kulsvierhuset ved Ravnholm (1945, præmieret); Eenfamiliehus Troels Lundsvej 32 (1945, præmieret); Ombygning for Julius Kopp, Amagertorv 21-25 (1944-46); Spædbørnshjem, Ravnholm (1946); Fabriksanlæg for Johs. Madsen & Søn, Gladsaksevej 315 (1946-47, præmieret), To-R Radio, Slotsherrensvej 111-13 (1946-47, præmieret), C. W. Messerschmidt, Stolpegaardsvej 105 (1946-47, præmieret) og Ørevad Fabrikkerne, Ørholm (1946-49); Etagebebyggelserne Herlev Byvænge, Herlev Hovedgade 142-58 og Herlev Bygaard, Herlev Hovedgade 36-40 (begge 1946-48); Ombygning for Cornelius Knudsen, Købmagergade 15 (1947-48) ; Etagebebyggelserne Vangedevej 219-25 og Eskeager 1-7 (s. m. Kay Fisker) og Bredalsparken, Hvidovrevej 302 (begge 194849). Projekter: Alderdomshjem i Gentofte (2. Pr. 1938); Landbrugskonk. om Husmandsbrug (1. Pr. 1939) og om middelstore Landbrug (2. Pr. 1938) ; Bornholms Spare- og Laanekasse (1. Pr. 1945; under Opførelse 1949); Cyklebane i Aarhus (1. Pr. 1946).

E. K. har i en særlig Grad gjort en Indsats, indenfor det normale Boligbyggeri og det mindre Industribyggeri. Hans Arbejder repræsensenterer en nøgtern, moderne Murstensarkitektur med enkle Husformer og klare Typeplaner, omsorgsfuldt gennemarbejdet i konstruktiv Henseende. Hans Bygninger er ikke stærkt nuanceret, men virker ved en forenklet Formgivning og de kraftige Farvekontraster mellem Murflader og Træværk. H.E.L.

Ark. U.,1938, 58-60 (Alderdomshjem), 134-36 (Eenfamillehus i Sundby); 1939, 197-99 (Tritonerne); 1940, 116 (Værkstedshus); 1941, 27-28 (Statslaanshuse); 1941, 229-30 (Strømpefabrik ved Ravnholm), 234-35 (Villa paa Amager); 1942, 54-56 (Stefansgaarden); 1942, 106 (Cyklefabrik), 181-84 (Griffenfeldsgade 37-39), 270-71 (Kædehuse ved Brøndbyvestervej); 1943, 89-92 (Chr. X.s Plads), 149-52 (Cyklebanen i Ordrup); 1944, 12-14 (Standard-Elementhuse); 1945, 85-88 (Ravnholm Strømpefabrik), 88 (Fuurstrøm Fajanceværk A/S), 89-90 (Brede Klædefabrik), 90-92 (Nymølle Farveri); 1946, 26-28 (EenfaØliehus ved Ravnholm), 69-71 (Rækkehuse Ny Søndergaard); Ark. M., 1938, 55, 62-63 (Landbrugsbygninger), 81-83 (Alderdomshjem i Gentofte); 1941, 119 (Initiativets Hus); 1945, 43-49 (Kædehusbebyggelse i Gentofte), 66-68 (Dobbelthus med Statslaan 1 Brønshøj); 1946, 145-47 (Kædehusbebyggelse ved Brøndbyvestervej); Bygge-Forum, 1943, 305-313 (Chr. X.s Plads).

Kristensen (ved Daaben Christensen), Frederik Kaare, 1869-1926, Arkitekt. F. 15. Aug. 1869 i Stege Landsogn, d. 1. Marts 1926 paa Fr.berg, Urne paa Solbjerg Kgd. Forældre: Lærer, senere Redaktør, Bogholder Jens C. og Martha Eline Frederiksen. Gift 7. April 1897 i Stege med Anina Mathilde Jørgensen, f. 6. Aug. 1871 i Lendemark, D. af Skibsfører Hans Peter J. og Catharine Petersen.

Uddannelse: I Murerlære, Svend 1888; besøgte Tekn. Sk. og dimitt. til Akad., hvor han blev opt. Sept. 1886; Afgang Jan. 1896; var i længere Tid ansat hos Martin Nyrop.

Arbejder: Herning Sparekasses Bygning (1919-20).

Kaare Kristensen havde i særlig Grad Interesse for den tekniske Side af sit Arbejde, og han kom tidligt ind paa Lærergerningen. 1894 blev han Lærer ved Tekn. Skole, 1898 ved Statens Lærerkursus og 1900 Assistent under Tilsynet med Haandværkerundervisnmgen. Som saadan foretog han Inspektionsrejser til de tekniske Skoler rundt om i Landet. Han har udg. 2 Bd. af en Lærebog i Husbygning for Tekniske Skoler (Husbygningslære: I. Murerarbejde, II. Tømrerarbejde, 1917-20), 3. Bd. naaede han ikke at afslutte. Foruden sin praktiske Arkitektvirksomhed og sin Lærergerning drev K. en betydelig Virksomhed som Konsulent i Overslagsberegning. Red.

Kristian, se Christian.

Krock, Hendrik, 1671-1738, Maler. F. 21. Juli 1671 i Flensborg, d. 18. Nov. 1738 i Kbh., begr. sst. (Helliggejst K.). Forældre: Købmand Valentin K. og Valborg Peters. Gift 1° 16. Aug. 1707 i Kbh. med Helle Cathrine Robring, f. c. 1683, beg. 7. Marts 1718 i Kbh., D. af Assessor i Kommercekollegiet, Direktør for Alunværket i Andrarum Hans Nielsen og Kirstine Robring. 2° 17. Nov. 1722 i Kbh. med Elisabeth Wilhelmine Magdalene Cumm, døbt 17. Okt. 1701 i Miinchen, begr. 2. Nov. 1723 i Kbh., D. af senere Landfysikus i Dannenberg Chilian C. 3° 26. April 1724 i Kbh., med Armgott Sophie Koefoed, f. 16. Juni 1693, d. 14. Sept. 1773 i Kbh., D. af Amtsforvalter i Haderslev Absalon Hansen K. og Anna Marie Wigand Michelbecker.

Uddannelse: Først i Lære hos Joh. Ayerschüttel i Husum, derefter (antagelig 1688) i Kbh. og paa Fr.borg hos Peder Andersen; efter sin Udenlandsrejse utvivlsomt paavirket af B. Le Coffre og derefter i Italien i Elevforhold til Carlo Maratta, men paavirket af den senere romerske Skole og Venetianerne; 1705 Paris, hvor han vandt nogle Smaapræmier ved Akad. Rejser: Det omtales, at K. i Beg. af 1690'erne var i Frankrig og Italien med en af Gyldenløverne, sandsynligvis Ulrik Christian (blandt Rigsarkivets Marinekort fandtes et (nu brændt) 4° Bind med 11 Tegninger +som (Admiral) Peter Raben paa hans Rejse udi Frankrig har ladet forfærdige og efterligne ved Hendrik Krock* og Raben var 1693 og 95 U. C. Gyldenløves Ledsager paa dennes Udenlandsrejse. Raben og Krock blev senere Svogre); endnu 1699 i Rom; Paa 1. Febr. 1701 til Udlandet; var dog (tilbage?) i Kbh. Okt. s. A.; i Italien 1703, hjemkaldtes, men opholdt sig der med Kongens Støtte 1704-06; hjem over Paris. Embeder: Søgte Okt. 1701 om Kongens Støtte til Oprettelsen af et Akad., 1704 fast Aarsløn som Maler (400 Rdl.), kaldtes 1706 Hofskildrer; Bestalling fornyet 1731; 16. Jan. 1722 Kancelliraad; 1738 Leder af Chr. VI.s Akad.

Arbejder: Medor og Angelica (1701, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); fik Bestilling paa Loftmalerier til Fr.berg Slot (Neptun og Galathea, De fire Elementer (Udbetalinger Marts og Sept. 1702); et Loftmaleri (sst.), Olympens Guder, skal ogsaa være malet paa den Tid); et fortrinligt Bacchusbillede (1702, Bredsted); 33 Billeder med religiøse Motiver i Kapellet paa Vemmetofte (heraf Bjergprædiken (sign. Roma 1705), Kvinden grebet i Hor (1707), Korsfæstelsen (1708) og Kristus paa Oliebjerget (1714); de øvrige er udaterede; de flyttedes 1716 til Vemmetofte fra Blaagaard) ; 1705 opsattes paa Fr.borg 17 af hans Billeder (nu forsvundne; kan dog ogsaa have været af ham indkøbte Malerier); leverede 1706 +Apollotemplet og de frie Kunster* (Rosenborg) og +Joseph og Potifars Hustru*; 1707 Betaling for et Mariabillede i ny romansk Ramme, 7 smaa Billeder til en Tresor (Rosenborg) samt et Loftbillede til Løngangen paa Kbh.s Slot; 1708 Kontrakt med ham og Le Coffre om 20 Billeder til Fr.berg (deraf tillægger man K. bl. a. +Tiden bringer Sandheden for Dagen* (i lille Størrelse paa Gaunø), +Flid, Aarvaagenhed og Dovenskab* (i lille Størrelse paa Fr.borg), +Flora* efter C. Ferri, +Hermes bringer Fredens Budskab til Olympen* og +Caritas* samt +Bacchus og Ariadne*; desuden overflyttede til Rosenborg: +Freden* og +Allegori paa Freden* ; det staar endnu uklart, om hver Kunstner har leveret sine Billeder, el. om de har samarbejdet fx saaledes, at K. har givet Le Coffres Figurer den perspektiviske Baggrund; Leverancen var fuldført 1712); malede 1709 de 4 Loftbilleder med Regalierne til den lange Sal paa Rosenborg og leverede +Skilderier* til Fr.borg; Mars, Venus og Amor (Fredensborg); solgte 1710 Kongen 2 Malerier af Carlo Maratta og leverede 4 Dørstykker til Fr.berg, samt 7 Skilderier i Ramme; 1711 4 Billeder til den store Sal paa Fr.berg samt et Alterbillede til Slotskapellet (Nadveren; som en Tid var udlaant til S. Pauls Kirke i Kbh.; Gentagelse i Tikøb Kirke); 1712 afleveredes 6 Loftbilleder til Palæet bag Børsen, hvor endnu i Landbrugsministeriet ses en Venus og et Loftbillede perspektivisk malet som en Kuppel og med en blomsterstrøende Aurora; Bacchus og Ariadne (1713, Rosenborg) og samme Motiv, Skitse til Loftbillede (Fr.borg) (begge i lille Format og forskellig fra ovennævnte Loftbillede paa Fr. berg med samme Titel) og Zeus og lo (1713, Rosenborg); fik 1714, 16 og 18 Betaling for Billeder bl. a. Fugle og Dyr; 1715 Pharoes Datter finder Moses og David med Goliaths Sværd samt 1716 Paris' Dom (alle 3 sign., tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); 1717 Nadveren i Fakse Kirke og Dommedag i Vemmetofte Kapel; malede 1720 og 21 Kronprins Christian (VI) til Hest og leverede ham adsk. Malerier (ogsaa af italienske Kunstnere); 1721 begyndte atter hans Storleverancer: 4 Loftbil. leder til Kancelliet: Guds Forsyn (Indenrigsministeriet) og Herkules' Apoteose (Finansministeriet), der synes malet allerede 1719; Freden og Retfærdigheden (forh. i Gehejmekonseillet, nu i Finansministeriet), Sejren (nu i Justitsministeriet); udførte 1722 Portrættet af Fr. IV (Rosenborg); 4 Dørstykker til Dronningens Lejlighed paa Kbh.s Slot samt Pan og Syrinx (Gaunø); 1723-25 11 Loftbilleder til Fredensborg: +Phaeton*, +Juno og Æolus*, +Venus pyntes*, +Olympem, +Vinhøsten*, +Ceres*, +Flora* og +Nymferne og Parnasset* (der alle endnu findes der, om end omflyttede) samt +Diana* (fjernet 1776), +Venus* og +Janus*; 1724 et Loftbillede +Parnasset* til Frydemund; 1725 Gethsemane (Holsteinborg), Opstandelsen (Rye Kirke), samt en ny +Venus og Vulkan* til Fredensborg (forsvundet); 1726 Dommedag til Kapellet paa Kbh.s Slot (1727 forstørret, 1742 overflyttet til Chr.borg Slotskirke, efter at være forstørret yderligere af Chr. Leinberger; brændt 1794) og Altertavlen Kristi Himmelfart, færdig 1728 (nu Helligaandskirken); 1727 Darii Familie samt Altertavlen Korsfæstelsen (Snesere Kirke); 172832 21 Loftbilleder til Kbh.s Slot og Lammets Tilbedelse til Kapellet paa Fr.berg Slot, hvor det endnu findes; 1730 desuden en Altertavle +Den Korsfæstede* til S. Petri Kirke (senere flyttet til Viborg Domkirke); 1731 Kristus paa Oliebjerget (S. Petri Kirke), Kongernes Tilbedelse (Fr.berg Kirke) og De Fire Aarstider (til Kongen); formentlig fra Begyndelsen af 1730'erne de store Dekorationsbilleder: Sabinerindernes Rov, Vestalinderne m. m. paa Selsø, Kristi Himmelfart (S. Petri Kirke, skænket 1732); 1732 Flugten til Ægypten (efter et Maleri i Palazzo rosso i Genua; Fr.berg Kirke) samt 4 Loftbilleder, Elementerne til Hirschholm; i de flg. Aar et mægtigt Loftbillede, Solens Nedgang og Maanens Opgang med nogle og tredive Figurer, og 12 store religiøse og mytologiske Vægbilleder til Salen sst. (af hvilke kun Jephtas Historie (1736) er bevaret, Fr.borg Slotskirke); 1734 Kristi Daab (efter Maleri i S. Maria dagli Angeli i Rom, Fr.berg Kirke); Begrædelsen ved Kristi Lig (1735, sst.); +Belejringen af Tønningen*, +Stade* og +Stralsund* (1735, forsvundne); endvidere leverede han til det nye Chr.borg Kartoner til Gobeliner, som skulde væves paa F. Legers Værksted (aet, Chr. VI hyldes af Landsdelene, er bevaret paa Chr.borg, og et Brudstykke paa Fr.borg). Netop som Forhandlingerne om hans Udsmykning af Chr.borg med Loftbilleder stod paa, døde han. Foruden de nævnte Malerier, af hvilke adsk. er gaaet til Grunde, findes en Mængde udaterede Malerier af K. bl. a. Staffelibilleder paa Gaunø, Ledreborg og +Pers giver sin Fader Die* (Rosenborg); K. har leveret store Malerier til Gl. Estrup, Clausholm og Abraham Lehns Gaard paa Christianshavn samt udført Portrætter af Otto Krabbe, U. C. Gyldenløve (begge Frborg), Dorte Krag (Gisselfeld); desuden kendes Stik efter K.s Forlæg (U. C. Gyldenløves Sorg, stukket af P. van Gunst) og over 100 Tegninger (Kbst.saml.).

Krocks enorme Produktion kunde naturligvis kun muliggøres ved mange Hjælpere, men

kun faa Navne kendes: Adolf Høwisch, der ved Kronprinsens Hjælp 1722 sattes i Lære

hos ham, K.s Biograf Naaman Prehn, Jacob Fosie, Fr. Lovise Francischani og Joh. Fr. Kriegel; men ingen af disse blev senere Kunstnere af Betydning. Til at male Ansigterne paa

sine Portrætter skal han have haft Hjælp af N. Wichmann, da han ikke selv kunde træffe

Ligheden godt. - Til sin Hovedopgave, Dekorationen af de nyopbyggede Slotte fra

Senbarokken og Rokokoen, medbragte K. gennem sin Uddannelse et indgaaende Kendskab til Barokkens Formsprog og havde lært at imødekomme Kravet om fast og logisk Komposition; hans Palet var stærkt paavirket af Gruppen af italienske Malere omkr. Lanfranco, som yndede klare, kølige Farver. Hvad han havde set og lært i Italien og Frankrig anvendte han ufortrødent og uden Hemninger, idet han ofte rent ud kopierede sine Skitser efter de sete Originalbilleder. Der er intet besnærende ved hans Smaabilleder, hverken i Farve eller Behandling, det er alt-

sammen saa pænt, men heller ikke mere. Omsat til store Figurer og anbragt paa rette Plads faar de imidlertid med deres sikre Komposition og Linieføring en udmærket dekorativ

Virkning og dækker paa fremragende Maade den stillede Opgave. Der er næppe nogen dansk

Maler, som i saa høj Grad gennem sin Kunst har virket som Arkitekternes Medarbejder, og

det er forataaeligt, at hans Position inden for det byggeglade Hof blev saa stor og stærk.

Hans Forbindelse med Gyldenløverne, som vedblev gennem Tiderne - K.s Børn havde dem eller deres Nærmeste som Faddere - gav ham en sikker Plads. Allerede 1701 optraadte

K. offentligt som en af de Kunstnere, der bad Kongen om Oprettelsen af et Kunstakademi i Kbh., og igennem en Aarrække havde han en Tegneskole, eller vel snarere en Elev- og Lærlingeskole, i sin Bolig bag Børsen. Den hævedes kort før hans Død af Kongen til et Slags Akademi med K. som Leder og flere Kunstnere som Lærere. I 1728 var det ham, som s. m. G. Saleman forfattede Kataloget over Chr. Danneskiold-SamsøesMalerier. Trods Frederik IV.s Forkærlighed for ham beholdt, ja øgede han sin Yndest hos Chr. VI, der ansaa ham for uerstattelig. Ved hans Død ændredes Forholdene for det nye Chr.borg komplet, og kort efter var Kunsten i Danmark ledet over i andre Baner. O.A.

Naaman Prehn i Danske Mag., IIl, 1747, 142-60, 163-71$ Nye Danske Mag., II, 1806; J. M. Thiele: Kunstakademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860, 10-12, 17-22, 24-26, 30-34; C. Bruun: Fr. Rostgaard, I, 1870, 76, 532; Danske Saml., 2. Rk. V, 1876-77, 283; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 36-38, 97, 101, 155, 185; samme i T. f. Kunstind. 1886, 41-42, 44; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 152-53, 156-57, 187; L. Swane i Ministeriernes Maanedsblad, I, 1916-17, 193-99; II, 1917-18, 1-5; L. Bobé: Fr.berg, 1919, 14, 19, 27, 30, 35, 46, 48, 54-56; C. Elling: Slotte og Herregaarde, 1928, 26; samme i TiLsk., 1934 II, 233-52; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 1, 1934-35, 371-74, 379-82, 384, 386, 390, 393; samme i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i Artes, 1938, 127; V. ThorlaciusUssing i Tilsk., 193111, 470 ff.; samme i Rom og Danmark, I, 1935, 134-36; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933, 120 ff.; Kunstdenkmåler, Krels Husum, 1939, 62 og Tvl. 208; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945.

Kroese (Kruse?), c. 1648-70 -, Maler. F. c. 1648. Omtales i et hollandsk Malerregister 1670 som værende Dansker, 22 Aar gammel og bosat i Haag; men nærmere Oplysninger om ham har ikke kunnet findes. O.A.

Oud Holland, VIII, 1890, 226; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malerel, 1942, 472, Note.

Krog, Arnold Emil, 1856-1931, Arkitekt, Maler. F. 18. Marts 1856 i Frederiksværk, d. 7. Juni 1931 i Tisvilde, Urne paa Vinderød Kgd. Forældre: Inspektør paa Frederiksværk, senere Fabrikejer Hans Jacob Grøgaard K. og Jenny Meyer. Gift 8. Sept. 1882 i Hvedstrup med Euphemia Magdalene Henningsen, f. 15. Dec. 1852 i Kbh., d. 11. Juli 1939 paa Farumgaard, D. af Farvehandler, Grosserer Frants Christian Ludvig H. og Hilda Christine Charlotte Schou.

Uddannelse og Stillinger: Realeks. 1871; i Lavre hos Murermester C. Wienberg Eft. 1871 og Sommeren 1872; besøgte C. V. Nielsens Tegneskole Vinteren 1872-73;i Lære hos Murermester Krase Sommeren 1873 (s. m. Hack Kampmann); dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen, opt. i Alm. Forb.kl. Marts 1874; Afgang som Arkitekt Marts 1880; Efteruddannelse paa Ludv. Fengers Tegnestue, senere hos F. Meldahl; deltog 1877-78 (s. m. Martin Nyrop, Hack Kampmaam og Martin Borch) i Kronborgs Opmaaling under Ledelse af Hans J. Holm; arb. 1878-81 under F. Meldahl og Heinr. Hansen paa Fr.borgs indre Udsmykning (Riddersal og Kongefløj) i Beg. s. m. Kampmann, senere som Leder at Tegnekontoret; indrettede en maurisk Sal i Panoptikon; arb. paa Henrik Hagemanns Tegnekontor 1883; indrettede s. A. en Privatlejligbed (tor Gross. William Salomonsen) i Chr. IV Stil; antoges Okt. 1884 paa Prøve ved Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han ansattes Jan. 1885 som kunstnerisk Leder, kunstnerisk Direktør 1891-1916. Stipendier: Akad. 1891 (2000 Kr., som blev afstaaet 1892). Rejser: 1882-83 Italien; 1885 Antwerpen (Verdensudst.) og London (s. m. Philip Schou); 1886 Paris (s. m. William Salomonsen) og 1889 sst.; 1910 Ceylon; senere Rejser til Sydfrankrig. Udstillinger: Porcelænsarbejder, udst. af Den kgl. Pcrcelainsfabrik paa talrige Udst., de vigtigste: Nord. Udst. 1888; Paris 1889, 1900;

Berlin 1910-11; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Sep.udst. i Kunstindustrimus. i Kbh. 1931; som Maler og Raderer: Charl. 1887, 91, 1916, 19-21, 23 (7 G. m. 16 Arb.); Kleis 1919, 23. Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1900; tit. Prof. 1892. Hverv: Jurymedl. ved Verdensudst. i Paris 1889; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1911, af Akad.s Skoleraad 1911-14, af Akad.raadet 1911-19, af The AmericanScandinavian Foundation's danske Komite 1914.

Arbejder: Tidlige Porcelænsarbejder i Kunstindustrimus. og i_ Den kgl. Porcelainsfabriks Museum og desuden i mange udenlandske Museer og Privatsamlinger (Mus. f. Kunst u. Gewerbe, Hamborg); Bordopsats til Chr. IX.s Guldbryllup (1892, Det kgl. Sølvkammer); Danmarks Fontæne, Fredspaladset i Haag (udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik); Gravsten over Frans Schwartz (Assistens Kgd., bekostet af Frans Schwartz' Legat 1919-20); Landskabs-Malerier og -Raderinger fra Danmark, Italien, Frankrig og Sverige; enkelte Bogarbejder, saaledes Ornamenter m. m. til Bd. III af F. L. Liebenbergs Udg. af Holbergs Komedier I-III (1883-88).

Da Philip Schou, der ejede Fajancefabrikken Aluminia og nylig havde overtaget Den kgl. Porcelainsfabrik, 1884 søgte en kunstnerisk Leder til Porcelainsfabrikken og af Xylograf F. Hendriksen blev henvist til K., fandt han en Mand, af hvem man efter hans Uddannelse ikke kunde vente Bedrifter som Keramiker. K. havde i de første Aar efter sin Afgang arbejdet som Arkitekt i en let, dekorativ Stil under Paavirkning af Ornamentikken fra Fr.borg og Kronborg, havde studeret Majolikadekoration og under Italienopholdet 1882-83 gjort Arkitekturstudier i Venedig, Rom og Pompeji. K. tog derfor sit Arbejde med Porcelænet op uden andre Forudsætninger end sit kunstneriske Instinkt og brød saaledes straks lettere med den gængse Forestilling om, hvordan kongeligt Porcelæn skulde se ud. Fabrikken førte paa dette Tidspunkt en beskeden Tilværelse, støttende sig til de klassicistiske Traditioner fra Hetsch's Periode med Forkærlighed for Overglasurdekorationer. Gammel Delfterfajance og en musselmalet Tallerken fra Fabrikkens første Tid, hvis stoflige Skønhed han beundrede, viste K. Vejen til en Fornyelse af Porcelænet, og allerede før han i Paris 1886 fik et stærkt Indtryk af japansk Porcelæn i S. Bings Samling, havde han i Virkeligheden skabt det danske Underglasurmaleri.

S. m. sine Medarbejdere fandt Krog en særlig malerisk Teknik, hvorved Porcelænets egen Skønhed understregedes af den blaa, Underglasurfarve, der i sin blide slørede Karakter kendetegner hele Epoken. Efter enkelte Forsøg i Delftermanér (Mokkakande 1885, tilt. Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.), i japansk Stil (Vase med Stork, 1886, tilh. Hertugen af Sutherland og Kunstindustrimus.) eller med Paavirkning fra samtidig fransk Porcelænskunst (Fad i blaat og Guld 1886, Kunstindustrimus.) kom han til den afgørende Idé: det naturalistiske danske Landskabsbillede. Samtidig omskabte han Porcelænets Form, gik bort fra ældre Modellers knækkede Empirelinier og benyttede glatte, glidende Former, der gav store Flader at male paa. Hermed var den Fornyelse af Porcelænet sket, der skabte dansk Kunstindustris Berømmelse i Udlandet, og som første Gang blev fastslaaet ved Verdensudst. i Paris 1889, hvor Fabrikken fik Grand prix og det danske Porcelæn blev Udstillingens Hovedbegivenhed. K.s egenhændige Arbejder fra 80'erne og 90'ernes Begyndelse er nu sjældne, idet Størsteparten straks blev solgt i Udlandet.

K. øvede ogsaa paa aldre Omraader stærk Indflydelse paa Fabrikkens Produktion. Han genoptog det ældste kbh.ske Porcelæn (1906), den naturalistiske Porcelænsplastik og Fremstillingen af Stentøj, fornyede Modellerne til det musselmalede Stel og bandt stadig nye kunstneriske Kræfter til Fabrikken. Krog har desuden givet Tegninger til Møbler og Metalarbejder, har udført Bogbind og beskæftigede sig efter sin Afgang fra Fabrikken med Landskabsmaleri og Radering. D.He.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1887, 67-74; F. J. Meier: sst. 1888, 73-78; Fr. Deneken i Kunatgewerbeblatt, 189798; samme sat. 1910, Hft. 5; E. Hannover i T. f. Ind., April 1900, 77-82; Pol. 31. Dec. 1909 (Kronik af E. Hannover); Ch. A. Been i Ill. Tid., 1909-10, 175-77; Arnold Krog i Lande og Folk, 1, 1910, 702-11; V. Wanscher i T. f. Ind., 1910, 132-35; Kunstindustrimuseets Virksomhed, 1910, 72-75; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932; Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; Arnold Krog i Arkitekten Martin Nyrop 1849-1919, 1919, 71-79 (Erindringer); Fr. Dalgas i Skønvirke, 1920, 89-91; Robert de la Sizeranne i Revue des deux Mondes, 15. Aug. 1925; L. Gudmand Høyer i Nat.tid. Søndag 14. Marts 1926; Ekstrabl. 29. Juni 1929; Arnold Krog i Gads danske Mag., 1926, 152-66 (Erindringer); samme i Nyt. T. f. Kunstind., 1931, 37-44; Fr: Dalgas, Robert de la Sizeranne, Bernard Rackham, Wilh. Moufang og Sig. Schultz i Nyt. T. f. Kunstind., 1931, 33-36, 45-49, 49-50, 50-51, 52-64; Berl. Tid. og Nat.tid. 17. og 18. Marts og 8. og 9. Juni 1931; Nat.tid. 17. Marts 1931; Dag. Nyh. 8. Juni 1931; Pol. 9. Juni 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938; Erik Lassen i Keramik-TeknikKunst, 1946.

Krog, Oluf N., - 1581-96 -, Billedskærer (Billedhugger).

Maj 1596 fik Lensmanden paa Roskildegaard Ordre til at sende Billedhugger Oluf Krog til Kbh., sikkert i Anledning af Forberedelserne til Chr. IV.s Kroning. Til denne Mand henviser utvivlsomt et talende Bomærke, en Fiskekrog og Billedskærerjern ledsaget af Bogstaverne O N, der er skaaret paa et Stolestade i Svogerslev 1581 og paa Prædikestolen i Snoldelev 1594. Af samme Haand findes en Række andre Snedkerarbejder paa Roskilde-Egnen, et Opstandelsesrelief i Kirkerup 1583, Stolestader i Syv 1586-88, Prædikestole i Vindinge 1589 og Jersie 1593, Lyndby, Stenløse 1595 og Svogerslev 1598, alle i ret enkel Højrenæssance med stive Figurer. Billedskærerarbejderne viser mange Overensstemmelser med Detailler i en Række Gravsten, der er udgaaede fra et Stenhuggerværksted i Roskilde omkr. 1575-1600 (sml. Roskilde-Successor), men deres Portrætfigurer er bedre og deres Ornamentik dygtigere end Snitværkerne, og de tør derfor ikke tilskrives O. K., selv om han 1596 kaldes Billedhugger. C.A.J.

Kane. Brevb. 1593-98, 1910; Danm. Kirker, LII, Kbh.s Amt, 1944 ff.; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

von Krogh, Charlotte Christiane Rosine Sophie, 1827-1913, Maler. F. 4. Febr. 1827 i Husum, d. 25. Nov. 1913 i Haderslev, begr. i Aastrup ved Haderslev. Foraldre: Amtmand, Kammerherre Godske Hans Ernst von K. og Agnes Cecilie Warnstedt. Ugift.

Uddannelse: Elev af A. E. Kieldrup, senere uddannet i Karlsruhe og fra 1856 i Diisseldorf hos H. F. Gude. Stipendier: Rejseunderstøttelse paa 200 Rdl. aarlig i 3 Aar fra det slesvigske Ministerium. Udstillinger: Charl. 1858-92 (15 G. m. 17 Arb.); 18. Nov. Udæt. 1882; Ddsseldorf 1902; Miinchen 1904, 06, 07; Berlin 1906; Sdr.jysk Udst. 1937; Sep.udst. April 1931 i Amtsmuseet i Haderslev (s. m. Heinrich Hansen, A. E. Kieldrup og Heinrich A. Heger). Udmærkelser: Æresmedl. af Die Schleswig-holsteinische Kunstgenossenschaft.

Arbejder: Elfenbensarbejderens Værksted (Kiel, Kunsthalle); desuden Arb. i Haderslev Mus. og i forh. Joh. Hansens Saml.

Charlotte von Krogh, der var bosat i Haderslev, har malet en Række Landskaber og

Interiører fra Nordslesvig. D.He.

Studio, XXXVI, 1908, 274; Schlesw. Holst. Kunstkalen der (Jahrbuch), 1911, 55, 86, 67; 1915, 35 ff.; 1928, 48, 50, 53 og Tvl. 14; 111. Tid., 1918, 706; Dannevirke 23. April 1931.

Krogsgaard, Harald Povlsen, f. 1896, Arkitekt. F. 5. Aug. 1896 i Lødderup, Mors. Foraldre: Skolelærer Abel Povlsen K. og Karen Marie Jensen. Gift 21. Sept. 1930 i Kbh. med Karla Lilly Frederikke Rasmussen, f. 24. Dec. 1899 i Nykøbing F., d. 26. Juli 1942 i Odense, D. af Baadsmand, senere Hørkrummer og Baadfører Georg Valdemar R. og Anine Hansen.

Uddannelse: Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Forsk. f. Arkitekter Okt. 1922; Afgang Maj 1930. Stipendier: K. A. Larssen 1929. Rejser: 1929 Italien. Stillinger: Teknisk Konsulent for Fyens Stifts Sparekasse fra 1930; Lærer ved Odense Tekn. Skole fra 1937, Overlærer 1945.

Arbejder: Haand i Haands Bygning, Vestergade, Odense (1. Pr. 1934, s. m. Vagn O.

Kyed); Restaurant Skoven, Fruens Bøge (1. Pr. 1935; opf. 1936, s. m. Vagn O. Kyed);

Fyens Forum (1939, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld); Smedenes Hus i Odense (s. m.

M. Mencke); Centralskolen i Fraugde, Fyn (1939-40), samt en Række Beboelsesejendom-

me i Odense (bl. a. Stovesberg, 1939, s. m. Vagn O. Kyed). Red.

Ark. M., 1939, 44-47 (Fyens Forum), 50-51 (Restaurant Skoven), 52-53 (Smedenes Hus, Odense); Ark. U., 1940, 169-71 (Skole i Fraugde).

Krogstrup, N., - 1774 -, Kobberstikker - Dilettant.

Et Kobberstik, sign.: N. Krogstrup 1774 og forestillende en Rundkirke findes i Kbst.

saml. K. er antagelig identisk med Sognepræst i Skivholme og Skovby Niels Andresen

Krogstrup (1722-89). O.A.

Krohg, Christian, 1852-1925, Maler. F. 3. Aug. 1852 i Vestre Aker, d. 16. Okt. 1925 i Oslo, begr. sat. Forældre: Kgl. Fuldmægtig Georg Anton K. og Sophie Amalie Holst. Gift 4. Okt. 1888 i Kristiania med Maler Otilia (Oda) Engelhart Lasson, f. 11. Juni 1860 i Kristiania, d. 19. Okt. 1935 i Oslo, D. af Advokat Christian Otto Carl L. og Alexandra Cathrine Henriette v. Munthe af Morgenstierne.

Ophold i Danmark: I Skagen 1879, 82, 83, 88; i Kbh. bl. a. 1889-90, 1894. Udstillinger i Datamark: Charl. 1890, 95, 1908, 10; Norsk Udst. 1906 (Kunstfor.), 1915 (paa Charl.); Sep.udst. April 1914 (Chr. Larsen), Febr.Marts 1920 (Kunstfor.).

Arbejder. Billeder malet i Danmark eller i dansk Eje: Niels Gaihede som Bedstefader (1879); Hotelejer D. Brøndum (1879); Interiør fra Brøndums Kro (1879 ); Georg Brandes (1879, Skagens Mus.); Niels og Ane Gaihede (1879) og Bagbord lidt (1879) (begge Nasjonalgall., Oslo); Ane Gaihede skatirer Brød (1879, Bergen Bys Billedgalleri); Daggry (Sypigen) (1880 Kunstmus.); Søndag Morgen (1880, Kunstmus.); Tine Gaihede fletter Anes Haar (1882, Skagens Mus. og Nasjonalgall., Oslo); Sofus Gaihede i Sengen (1883), Tine Gaihede sover ved sit Barns Vugge (1883) og Sovende Mand i rød Seng (1883) (alle 3 Nasjonalgall., Oslo); Niels Gaihedes Middagslur (1883, Nationalmus., Stockholm); Tine Gaihede sover ved sit Barns Vugge (1883, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Albertina (1884, Kunstmus.); To Fiskere paa en Bænk bag Brøndums Hotel (1887), Dan norske Maler Charles Lundh (1889?),Niels Gaihedes Middagslur og Brystbillede af en halvvoksen Pige (alle Skagens Mus.); I Baljen (1889, Kunstmus.); Fra Frederiksberg (1891, Nasjonalgall., Oslo); Den norske Maler Theodor Laureng (c. 1908, Skagens Mus.); i Portrætfrisen fra Brøndums Hotel, nu i Skagens Mus.: Forfatteren Otto Benzon (1888), Hotelejer C. Degn Brøndum, Maler Oda Krohg (1888) samt indfattet i Panelerne sst. Selvportræt og Niels Gaihedes Middagslur; desuden repr. i Kbst.saml. og Teatermus.

Til Danmark havde Chr. Krohg Tilknytning gennem Moderen, der var en dansk Præstedatter; Faderen havde desuden som Frivillig deltaget i Krigen 1848. I dansk Kunstliv hører K. hjemme gennem sit Kammeratskab med Skagenmalerne. 1873 afsluttede han sit juridiske Studium og rejste til Karlsruhe for at uddanne sig som Maler hos Hans Gude, men knyttede sig navnlig til den udprægede Realist, Prof. Carl Gussow, hvem han fulgte, da denne 1875 udnævntes til Prof. ved Akad. i Berlin. Efter hans Hjemkomst til Kristiania tilskyndede Fritz Thaulow ham til at besøge Skagen, hvor K. opholdt sig 1879 og ofte senere. If. Karl Madsen udviklede K. sig efter at have gjort sig fri af den tyske Skole under Indflydelse af fransk Kunst og Litteratur til en +glubende Radikal* med udtalt Interesse for japansk Kunst, hvis Dristighed i Billedafskæringen han beundrede. Hans Maal var Gengivelse af ++Tidens Billede* ved tro og nøjagtigt at vise os Udsnit af dens Liv*. Sin Betagelse af det daværende Skagens endnu uberørte Natur - der findes ikke paa hele Jorden noget Sted, som ligner det, hvor videnom man end søger, skrev han-og af Folkelivet der, har han skriftligt givet Udtryk for; han malede her mange af sine bedste og mest intime Billeder med Fiskeren Niels Gaihede og hans Familie som Modeller, skildrede med en dybtgaaende Realisme'og et bredt malerisk Mesterskab. Om +Tine Gaihede sover ved sit Barns Vugge* i Rasmus Meyers Saml. skriver Karl Madsen: +Det har en vidunderlig Farvepragt og Farveskønhed, ogsaa Sikkerhed og Energi i Behandlingen. Jens Thiis har med Rette sagt +Der er næppe nogensinde i norsk kunst malet noget så i enhver henseende fuldkomment som dette*. Rent som Malerkunst turde det være det ypperste Værk, der er frembragt paa Skagen*. Hvor meget Skagenmaleriet som Helhed end skylder K.s dristige Pensel, er der dog næppe Tvivl om, at ogsaa han har modtaget værdifulde Impulser, bl. a. gennem Anna Anchers Kunst. U.

Pol. 17. April 1887 (Albertina-Billedet); 11. Maj 1887 (Forbud mod dets Udst. i Kbh.); 15. Maj 1887 (Karl Madsen om Billedet, der er udst. i Malmø); 10. Juli 1888 (Erik Skram om illedet); Chr. Krolig i Kunstbl., 1888, 168-71 (jfr. Svar fra Karl Madsen sst. 184-87); Pol. 6. Jan. 1892 (Edv. Brandes); 12. Dec. 1892 (E. Hannover); 1. Dec. 1893 (Edv. Brandes); Pol. 19. og 20. Marts 1894 (Chr. Krohg om Skagen); Pol. 29. Maj 1908 (Int.) og 13. Aug. 1912 (begge Andreas Winding); 3. April 1914 (Int. m. Oda Krohg); 12. April 1914 (N. Liitzhøft); Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II 1912-13; Norges Billedkunst siden 1914, 1933; Berl. Tid. 18. Febr. 1920 (Th. Oppermann); 17. Okt. 1925 (K. Flor); Pol. 17. Okt. 1925 (Mindeord af Karl Madsen og Nekr. af Jens Thiis); Jens Thiis i Norsk Kunsthist., 1927; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Pola Gauguin: Chr. Krohg, 1932; Pol. 15. Sept. 1932 (Kronik af Karl Madsen); 24. Aug. 1935 (Karl Madsen om Georg Brandes' Portræt); Walter Schwartz: Maleren ved Staffeliet, 1941; H. Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-1919, 1946.

Krohn, Asta, f. 1872, Maler. F. 6. Juli 1872 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Etatsraad Philip Wulff Heyman og Hanne Emilie Adler. Gift 1° 20. Dec. 1898 i Kbh. med Dr. phil., Komponist Rudolph Sophus Bergh, f. 22. Sept. 1859 i Kbh., d. 8. Dec. 1924 i Davos, S. af Reservelæge, senere Prof. Dr. med Ludvig Sophus Rudolph B. og Ane Elisabeth Frederikke Simonsen. Ægteskabet opløst. 2° 23. Aug. 1911 i Kbh. med Museumsassistent, senere Museumsdirektør Mario Krohn, f. 18. Dec. 1881 i Kbh., d. 9. Jan. 1922 i Hornbæk, S. af Maler, Tegner, Museumsdirektør Pietro K. (s.d.) og Hustru.

Uddannelse: Elev af H. Giersing 1917-18 og af F. Leger i Paris i 1930'erne. Rejser: Boet i Paris 1904-10 og senere foretaget flere Rejser. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919, 22-23, 28; Charl. 1934, 42; Sep.udst. 1922 (s. m. Alhed Larsen og Christine Swane), 30, 38 og 47.

Asta Krohn har i Akvareller, Pasteller og Oliebilleder arbejdet med en omfattende

naturalistisk betonet Motivkreds. Hun har malet Figurbilleder, Landskaber og med særlig Forkærlighed skildret Interiører og det indre Kbh.s Kanaler og gamle Arkitektur.

Hendes tidlige Arbejder bæres af en klar Fornemmelse for Rummets kølige og varme

Farvenuancer. Hun lægger her Vægt paa det luftige impressionistiske Udtryk og den lette

Penselføring. I de senere Aars Arkitekturmotiver har hun med stigende Sans for Helhedens

Rytme givet musikalske Udtryk for sin forfinede Bykultur. J.Z.

Berl. Tid. 13. Nov. 1930 (K. Flor); Nat.tid. 13. Nov. 1930 (Th. Faaborg); 10. Dec. 1938 (L. Rostrup Bøyesen).

Krohn, Bodil Moltved, se under Krohm, Gunnar.

Krohn, Frederik Christopher, 1806-83, Bhgr. og Medaillør. F. 4. Aug. 1806 paa Møllergaard ved Sorø, d. 13. Sept. 1883 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Artillerimajor Johan Jakob K. og Maren Rasmussen, adopt. Nielsen. Gift 1° 3. Maj 1835 i Kbh. med Sophie Susanne Dorothea Købke, f. 3. Maj 1807 i Kbh., d. 15. Juli 1853 sst., D. af Bagermester Peter Berendt K. og Cecilia Margrethe Petersen. 2° 31. Juli 1855 i Vester Aaby med Emilie Købke, f. 17. Juli 1812 i Kbh., d. 31. Jan. 1880 sat., D. af Kancelliraad Caspar Berendt K. og Juliane Dorothea Ratz.

Uddannelse: Søgte Akad. fra 1823 som Billedhugger, fra 1829 som Medaillør; blev her især vejledet af H. E. Freund; lille Sølvmed. 1825, store Sølvmed. 1826; store Guldmed. 1835. Rejser: 1835-39 Berlin, Dresden, Wien, Mundren, Rom, Milano, Paris, London; 1844 Rom. Udstillinger: Charl. 1826-26, 29-30, 35, 37, 59 (7 G. m. 18 Arb.). Embeder: Medaillør ved Den kgl. Mønt i Kbh. fra Nytaar 1841 til 1. Maj 1873 og i Altona 1841-52. Udmærkelser: Tit. Prof. 1869.

Arbejder: 3 Billedstøtter og nogle Relieffer til Chr.borg; Statuette af Fr. VI til Hest; Portrætbuster af Prins Christian Frederik, Prof. J. Boye, Oehlenschlåger, Clemens, Herholdt, Ingemann, A. W. Hauch, C. F. Hansen, H. N. Clausen m. fl. Medailler: Fr. VI.s Regeringsjubilæum 1834; Negrenes Frigørelse 1834; J. H. Wessel 1835 (store Guldmed.); Reformationsfesten 1836; Industriudstillingen i Kbh. 1836; Chr. VIII.s Tronbestigelse 1839; Kongeparrets Sølvbryllup 1840 (Bagsiden); Islandsk Belønningsmed. (1840, Forsiden); Kronprinsparrets Bryllup 1841 (Bagsiden); Fortjenstmed. (1845, Bagsiden); Chr. VIII.s Død 1848; Tapperhedsmed. 1848; For Fædrelandskjærlighed 1848; For ædel Daad (1849, Forsiden); Islandsk Belønningsmed. (1851, Forsiden); Pro meritis (1853, Forsiden); Haveselskabet i Kbh. (1863, Forsiden); Industriudstillingen i Nakskov 1868; Landmandsforsamlingerne i Horsens 1861, Odense 1863, Aarhus 1866, Nykøbing F. 1872, Viborg 1875, Svendborg 1878 og Aalborg 1883 (Bagsiderne). Mønter fra Chr. VIII og Fr. VII.

Det var paa Opfordring af Akad.s Præses, Prins Christian Frederik, at Krohm lagde sig

efter Stempelskærerkunsten; paa sin Rejse 1835 satte han sig grundigt ind i Møntnings-

teknikken, isser i Berlin under Medaillør H. F. Brandts Vejledning. Medailleskæringen

naaede i Chr. VIII.s Tid et vist Højdepunkt, og K.s Arbejder svarede baade i teknisk og

kunstnerisk Henseende fuldt ud til Tidens Krav. Hans Værk: Samlinger til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik, Raderinger, Illustrationer m. m blev 1889 udgivet af hans Søn Pietro K. G.G.

Berl. Tid. 14. Sept. 1883; Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; J. Wilcke: Specie-Kurant- og Rigsbankdaler, 1929; samme: Sølv- og Guldmøntfod 1845-1914, 1930.

Krohn, Gunnar, f. 1914, Arkitekt. F. 11. Marts 1914 i Stubbekøbing. Forældre: Blikkenslager, senere Fabrikant Knud Valdemar K. og Ameta Nørgaard Andersen. Gift 29. Dec. 1940 i Kbh. med Arkitekt Bodil Moltved, f. 12. Febr. 1915 i Skævinge, D. af Læge Johannes Georg M. og Ingeborg Julie Wiegandt.

Uddannelse: Student 1933; besøgt Akad. 1933-39, Afgang Jan. 1940; lille Guldmed. 1941 (Et Forenings- og Forsamlingshus i Kbh.); Medarbejder paa C. F. Møllers Tegnestue i Aarhus 1939-46; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1946. Stipendier: Firenze 1940; Akad. 1941; Zach. Jacobsen 1942. Rejser: 1936 Tyskland, Polen, Rusland, Finland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1941-42, 44; Stockholm 1943 ; Haag 1948.

Arbejder: Boligbebyggelsen Solbakken, Vestre Ringgade, Aarhus (1944, s. m. C. F. Møller og Edv. Thomsen); Butik for Lems Boligudstyr, Aarhus (1945, s. m. Bodil Krohn); Rækkehuse for Socialt Boligbyggeri, Norges Plads, Aarhus (1945, s. m. C. F. Møller); Sallings Varehus, Søndergade, Aarhus (1948, s. m. C. F. Møller); Boligbebyggelsen Kløvermarken, Jordbruvej (1948, s. m. Max Boje Rasmussen); A/S Atlas' Maskinfabrik i Lundtofte (1. Pr. 1946, s. m. E. Hartvig Rasmussen, T. Miland Petersen og Bodil Krohn, påbegyndt 1948). Projekter: Raadhus i Søllerød (2. Pr. 1939); Bebyggelsesplan for et Areal ved Botanisk Have i Aarhus (1943, 2. Pr., s. m. Bodil Krohn); Ny Aalborghal (s. m. Bodil Krohn; indkøbt 1945); Aarhus Stadion (1. Pr. 1947, s. m. C. F. Møller); Udbygning af Aarhus offentlige Slagtehus (3. Pr. 1948, et andet Forslag s. m. E. Hartvig Rasmussen indkøbt).

Ark. U., 1943, 139 (Bebyggelsesplan, Aarhus); 1945, 221-22 (Butik i Aarhus); 1948, 213 (Atlas, Lundtofte); 1947 88-87 (Aarhus Idrætspark); Ark. Ø., 1940, 24 (Søllerød Raadhus); 1944, 89-94 (Guldmed.projekt); 1945, 116-1i (Aalborghallen);1948,1-5 (Boligbebyggelsen Solbakken (fejlagtigt kaldet Ringgaarden) 1 Aarhus); 169-73 (Atlas Maskinfabrik).

Krohn, Mathias Gotlieb, - 1779 -, Bhgr. fra Danzig, som udførte al Slags Snitværksarbejde og bl. a. skar Portrætter og historiske Begivenheder, er muligvis 1779 rejst til Danmark. S.L.

Sandvig, 1795.

Krohn, Pletro Købke, 1840-1905, Maler, Tegner og Museumsdirektør. F. 23. Jan. 1840 i Kbh., d. 15. Okt. 1905 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Bhgr. og Medaillør F. C. K. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 12. Jan. 1881 i Kbh. med Emilie Juliane Bull, f. 11. Sept. 1841 i Kbh., d. 12. Jan. 1910 paa Fr.berg, D. af cand. jur., senere Kancellist i Generalpostdirektionen Carl Ludvig B. og Augusta Emilie Gerson.

Uddannelse: Student 1859; Elev paa Akad. 1860-67 under W. Marstrand, J. Roed og P. C. Skovgaard; deltog i Krigen 1864 som Officersaspirant, blev senere Løjtnant og permitteredes først 1868; virkede indtil omkr. 1880 væsentligst som Maler og Raderer, men skal endnu inden sit sidste Italienophold (omkr. 1904) have madet Landskaber. Stipendier: Akad. 1867, 72 og 73 (større). Rejser: 1871 Tyskland og Holland; 1872-78 (og senere) Italien 1878 Paris. Udstillinger: Charl. 186578 (11 G. m. 18 Arb.); Nord. Udst. 1888; Forum 1929. Udmxrkelser: Neuhausens Pr. 1865; tit. Prof. 1896. Embeder og Hverv: 1878 Kommissær ved den danske Afd. paa Verdensudst. i Paris; 1880 Kostumier ved Det kgl. Teater, 1880-93 Økonomiinspektør sst., 1885-93 Operainstruktør; 1885-95 kunstnerisk Leder af Bing & Grøndahl; Medl. af Kunstindustrimuseets første Komite ved dettes Stiftelse 1890 (forestod ulønnet Indkøbene); 1893 til sin Død Direktør for Kunstindustrimuseet.

Arbejder. Malerier: Søndermarken (1862, Bymus.); S. Knuds Marked i Odense (1865, forh. Joh. Hansens Saml.); Paa et Gadehjørne i Ærøskøbing (udet. 1870); Leonora Christina (udst. 1871); En Morgentime (udsi. 1873); Fra Rocoa di Papa i Albanerbjergene (udst. 1873); Et lille Osteri ved Roms Mure (1873) og Kone med Torvekurv (begge forh. Joh. Hansens Saml.); En gammel Munk paa Indsamling (udst. 1871); En Børnekoncert (udst. 1876); En Abbate, som vil købe Frugt (udst. 1878). Akvareller og Tegninger: Gamle Erik (1867, forh. Joh. Hansens Saml.); Gammel Mand (Kbst.saml.); Italiensk A.B.C. (udført 1875-77 til Otto Haslunds Hustru; i Familieeje Raderinger: Madaillør F. C. Krohn ved Arbejdet (1865, Neuhausens Pr.); En Samtale. Motiv fra Ærø; En Fiskerhytte paa Turø (udst. 1868). Bogillustrationer: Johan Krohn: Peters jul (1866, med farvelagte Litografier efter Tegn. af K. og Otto Haslund; 2. Udg. 1870 med Træmit efter Tegn. af K., Stikkene brændt; senere reproduceret i Ætsning, sidste Gang 1934; 1889 omtegnet af Frants Henningsen til Farvelito); samme: Billedbog for Børn (1871, med litograferede Pennetegninger af K. og Otto Haslund); samme: Børnehistorier (1872, Tegn. reproduceret i Træsnit); Gildet i Skoven (1870, med Tegn. i Farvelitografi; 2. Udg. 1873 og fig. Udg.); Børnenes Musik (1871, heri kun tegnet Titelblad; 2. Udg. 1872, gennemillustreret i Litografi); Illustrationer og Vignetter til forsk. Ugeblade, Kalendere m. m.; illustrerede flere Lejlighedssange i Autografi (Ekspl. i Det kgl. Bibl.); Mønstertegn, og Initialer i Kunstlndustrimus. Dekorative Arbejder for Bing & Grøndahl til Den nordiske Udst. 1888 og n. A. udst. i Paris: Hejrestellet (solgt i Paris til Museer og Privatsaml.); polykrome Gengivelser efter Thorvaldsens Statuer; en Serie Blomsterkopper (1889). - Har skrevet en Række Artikler om Kunstindustri m. m. og en Afhandling om Litografiens Historie (T. f. Kunstind., 1896, 105-64).

Pietro Krohn gjorde sit Livs Indsats som vort Kunstindustrimuseums første Leder og Organisator. Han grundlagde de Retningslinier, det siden har fulgt, og han var i det energiske Oplysningsarbejde, han gjorde til Kunstindustriens Fremme som Foredragsholder og Skribent, og i sine Museumsindkøb fuldt moderne, i visse Maader forud for sin Tid. Medens hans illustrerede Børnebøger (Peters Jul) naaede stor Udbredelse og blev elsket i Hjemmene, gik hans Virksomhed som Maler i Glemme. Johan Hansens nu ophævede Samling viste imidlertid, at K.s Ungdomsstudier af Købstads-Liv, Købstads-Typer og Folkedragter fra Fyn og de sydfynske Øer fortjente at fremdrages. Malerisk set er de nok noget tørre, men de er karakterfuldt iagttagne og Motiverne gengivne med et livligt Fortæller-Talent og Sans for, hvad der kan Piges med Detailler. Hans Hejrestel til Bing & Grøndahl, der havde Succes paa Udstillingerne i Kbb. 1888 og Paris 1889, er et overraskende Eksempel paa den Stilbevægelse, der senere fik Navnet l'art nouveau. S.S-z.

C. Nyrop i T. f. Kunstind., 1894, 53-56; Breve fra Jul. Lange, udg. af P. Købke, 1902, 79, 84-86, 89, 96, 183, 193, 272; Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1903, 1903, 59-61, 85; Harald Bing i T. f. Industri, 1905, 201-04; samme i Berl. Tid. 17. Okt. 1905; samme i Kunstindustrimus. Virksomhed 1905, 1906, 3-5; Det nye Aarh., 1905-06, I, 177-80; F. Hendriksen i Ord och bild, XIV, 1905, 665-70; samme i Bogvennen, 1907-10, 33-36; Pol. 17 Okt. 1905 (Kronik af E. Hannover): F. Deneken i Museumskunde, II, 1906, 47-50; ill. Tid.. 1905-06, 48; Jac. Ahrenberg: Människor som Jag känt, V 1910 85-110 (forkortet i Gads danske Mag., 1911-2, 252-61); Pol. 9. Marts 1913 (N. Liitzhøft); E. Hannover: Det danske Kunstindustrimuseum i de første 25 Aar, 1920 Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1853-1928, 19-20-1 M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932; Albrecht Schmidt: I Liv og Kunst, 1937, 60 ff.; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Aksel Rode: Otto Haslund, 1940, 7 17 19 31 40, 45, 48, 52-54, 56, 60-66; Danske Tegninger, I-711,1945; Dansk Boghaandværk gennemTiderne,1949.

Krollpfeifer, Johann Heinrich, 1819-66, Bhgr.

F. 31. Dec. 1819 i Haderslev, d. 4. Maj 1866 sst., begr. sst. Forældre: Skomager Johann Heinrich K. og Catharina Rasmussen. Gift 26. Marts 1861 i Haderslev med Anna Mathilde Hansen, f. 30. Aug. 1836 i Haderslev, D. af Købmand Hans H. og Anna Fuglberg.

Uddannelse: Guldsmedesvend; opt. paa Akad. Okt. 1846; Elev af Modelsk. 1849; fik Dec. 1850 den lille Sølvmed. Udstillinger: Charl. 1849-54.

Arbejder: Buste (1849); En dansende Bacchantinde (1854, Bronze, tilh. Fr. VII).

Vendte 1854 tilbage til Haderslev, hvor han tog Borgerskab som Billed- og Stenhugger-

mester 1856. Red.

Kronemann, Poul, se Corona, Poul.

Krossing, Niels Broch, 1795-1854, Officer og Litograf. F. 9. Febr. 1795 i Kbh., d. 6. Juli 1854 i Fredensborg, begr, i Kbh, (Ass.). Forældre: Købmand Jørgen Christian K. og Marie Søgaard. Gift 14. Sept. 1824 i München med Marie Anna Sophie Hammel, f. 4. Juni 1793 i München, d. 4. Febr. 1871 sst., D. af Løjtnant og Adjudant i det kurfyrstelige Livregiment senere Kaptajn og Pladsmajor Andreas H. og Eva Schreiner.

Uddannelse: Besøgte Akad.s 1. og 2. Frihaandssk. 1815-18. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1821-22, 800 Rdl., 1834, 600 Rdl. Rejser: 1822-23 Tyskland og Frankrig; 183536 i Udlandet. Hverv: Var som Officer (afgik som Major 1848) knyttet til Det kgl. Stentrykkeri 1820-43, først som Inspektør, senere som Direktør.

Arbejder: En Hyrde og en Hund (1823); J. C. Stengel og Hustru, f. Søegaard (1830) og andre mindre, litograferede Blade.

Hovedvirksomheden inden for Det kgl. Stentrykkeri, hvor Officerer virkede som Tegnere og Underofficerer som Trykkere, var Korttegning. K., som selv var lidt af en Kunstner, vilde dog ogsaa gerne, at der fremkom kunstneriske Arbejder, men af nogen høj Standard blev disse ikke. I Beg. af 1820'erne udsendtes Det kgl. Danske Stutterie i Frederiksborg, tegnet efter Naturen og udg. af C. D. Gebauer, 1824-29 H. C. Hyllested: Collection complete des uniformes de la marine et de l'armée danoise (udkom i Altona), 1830-32 Steentrykte Blade og 1831-37 Serien De kgl. Billedgallerier paa Kristiansborg, Fredensborg og Frederiksborg Slot (7 Hft. med 4 Bl. i hver) under kunstnerisk Redaktion af J. L. Lund, et mislykket Værk, der medførte store Udgifter og førte til, at Stentrykkeriet maatte ophøre (ophævedes 1843). K. har skrevet en Afhandling: Udsigt over Steentrykkerikunsten i Ursins Magasin for 1827. Red.

T. f. Kunstind., 1896, 139-40.

Krossman (Grossmann, Krosmand, Krøsmann), Johan, - 1632-40 -, Stenhugger.

Fik 1634 Bevilling til at købe 9000 Fod Gullandssten og arbejdede 1632-40 jævnligt for Chr. IV, om end mest paa ganske haandværksmæssige Opgaver. Til det nye Trappetaarn paa Rosenborg leverede han 1634 Sten-

huggerarbejdet for 800 Rdl.,deribl.8 dobbelte, 18 enkelte Kartoucher samt 14 Vinduesfron-

tespicer. Arbejdet har sikkert omfattet Galleriet mellem Taarnet og Slottet. 1640 fik han

Betaling for en huggen Skorsten til Bisperesidensen. C.A.J.

Utr. K. - H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914, 246; V. Wanscher Rosenborg, 1930, 50, 105; gane. Brevb. 163334, 1936.

Kroymann, Carl Frederik, 1784-1848, Maler,

Litograf. F. 29. Okt. 1784 i Eckernførde, d. 15. Marts 1848 i Altona. Fader: Skrive- og Tegnelærer, senere ved Gymnasiet i Altona Jürgen K. Gift med Lisette Meyer, f. i Glykstad, d. 20. Okt. 1829.

Rejser: 4-aarigt Studieophold i Barlin og Dresden omkr. 1800; bosatte sig før 1809 i Altona. Udstillinger: Charl. 1826 (1 Arb.); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937. Hverv: Fra 1816 Lærer ved Gymnasiet i Altona.

Arbejder: Portrætlitografi af Faderen Jürgen K. (1819); Selvportræt (1823); Litografier af

Konferensraad J. D. Lawaetz (1827), Astronomen J. F. W. Struve (1835) og Grev og

Grevinde Carl Schimmelmann (c. 1837); Tegning af Dronn. Caroline Amalie (1840, Gissel-

feld); Maleri af Luther (1843, Trinitatis Kirke, Altona) og af samme i Dedsbøl Kirke i Syd-

slesvig; Litografier af Julius Wulff (1.843) og Chr. VIII; Miniatureportræt af Fru Sophie

Perreten (Kunsthalle, Hamborg); repr. i Kbst. saml. Red.

Breve til J. L. Lund i Det kgl. Bibl. - Haupt, III, 1889; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 11, 216; Kunstdenkmäler, Kreis Südtondern, 1939.

Krumlinde, Carl Olof Theodor, 1856-1945, Maler. F. 31. Marts 1856 i Angelholm, d. 25. Okt. 1945 i Helsingborg. Gift 2. Febr. 1892 med Hilda Henriette Marie Bjering, f. 28. Sept. 1865 i Kbh., d. 15. Okt. 1942 i Helsingborg, D. af Lotterikollektør Peter Fritz Thorvald B. og Emma Caroline Wilhelmine Jensen.

Krumlinde uddannedes ved Akad. i Stockholm 1876-80 samt ved paafølgende Studie-

rejser i Düsseldorf og Paris. I Begyndelsen af 80'erne opholdt han sig i Danmark og malede

en Række Motiver især fra Kalkbrænderihavnen ved Kbh., der ved deres frie Opfattelse

af Valørerne viste Tilknytning til dansk Guldaldertradition og er kommet til at staa som

+eet mærkligt inslag i svensk konst* (H. Hedemann-Gade). Med saadanne Billeder er han

bl. a. repr. i Malmø Mus., medens Snestorm, ogsaa malet i Danmark i Bag. af 1880'erne,

findes i Nationalmus. i Stockholm. K., som bosatte sig i Skaane, søgte især sine Motiver

ved Øresund, Kullen, Arild eller Hallands Väderö. Han udst. paa Charl. 1889-94 (6 G.

m. 10 Arb.) og er i Danmark repr. paa Amalienborg Slot. Red.

Sydsvenska Dagbl. 26. Okt. 1945 (H. Hedemann-Gade); MinnesutstUllning over Olof Krumlinde. Kat. med Forord af Lennart Hagerf. Malmø Museums Månadsblad, Nr. 99, Juni-Aug. 1947.

Kruse, se ogsaa Kroese.

Kruse, Arild (Arnold) Pedersen, 1673-1735, residerende Kapellan i Mariager, Kalligraf. F. 24. Aug. 1673 i Fensmark, begr. 8. Jan. 1735 i Mariager. Forældre: Provst Peder Arrildsen (Friis) og Christence Hermansdatter Friis. Hustru f. Frølund, d. efter 1735.

Paa Fr.borg findes en lille Radering med Skriftbaand og Allegorier pegende hen paa Fr. IV.s og Dronn. Louises Bryllup eller snarere Tronbestigelse. Den er sign.: Arild Kruse.

H.D.S.

Kruse, Frederik (Friedrich) Mathias Johan, 1829-62, Maler. F. 23. Maj 1829 i Eckernførde, d. 21. Maj 1862 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bødkermester Ditlev Jacob K. og Anna Sophie Jöhnke. Gift 23. Maj 1858 i Eckernførde med Margaretha Hermandine Sophie Meyer, f. 10. Juni 1834 i Eckernførde, d. 1. Marts 1903 i Kbh., D. af Købmand Heinrich Hermann M. og Dorothea Charlotte Rink.

Uddannelse: Kom efter at have lært Malerhaandværket til Kbh., hvor han besøgte Akad. fra Jan. 1849 til Marts 1852. Udstillinger: Charl. 1850 og 53 (m. 2 Portrætter).

Maatte paa Grund af daarligt Helbred opgive Kunsten og tage Borgerskab som Maler-

mester i Kbh. Red.

Kruse, Niels Andreas, f. 1871, Maler. F. 12. Aug. 1871 i Eide, Færøerne. Forældre: Købmand, fhv. Skibsfører Jens Jørgen K. og Caroline Amalie Andreasen. Gift 25. Nov. 1913 i Eide med Jacobine Pouline Johansen, f. 25. Nov. 1884 i Eide, D. af Fisker Poul J. og Maren Susanne Hammer.

Uddannelse: I Tømrerlære; besøgte Tekn. Sk. i Kbh. 1886-91; som Maler Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1924; fl. Udst. i Thorshavn.

Arbejder: Heystbrogd, Efteraarstegn (udst. Charl. 1924); Jesu Vandring paa Søen (1927,

Altertavle i Sælletræ Kirke); Jesus stiller Stormen paa Søen (1929, Altertavle i Gjov Kirke); Bebudelsen (1932, Altertavle i Haldersvig Kirke). Red.

Kruse, Ole Valdemar Thisenius, 1868-1948, Maler. F. 13. Maj 1868 i Haderslev, d. 29. Nov. 1948 i Bokenäs, begr. sst. Forældre

Malermester Johannes Thisenius Svinton K. og Maren Petersen. Gift 22. Jan. 1921 med Agnes Sophie Schlottfeldt, f. i Neumunster.

Uddannelse: I Malerlære hos sin Fader i Haderslev, Svend; samtidig Tegneundervisning hos Maler Myck; besøgte senere Skoler i Udlandet og uddannede sig ved Besøg paa Museer og Samlinger. Rejser: Har som Haandværkssvend og Dekorationsmaler rejst i Tyskland, Østrig, Svejts, Holland og Skandinavien; fra 1896 bosat i Sverige, til 1899 i Stockholm, dernæst i Gøteborg og fra 1925 i Bohuslåns Skærgaard ved Gøteborg (Boken5,s). Udstillinger: Statens Udst., Oslo, 1893; Charl. 1917, 19; har desuden haft Sep.udst. bl. a. i Kbh. 1901 og i Gøteborg 1902, 03 (s. m. Ivar Arosenius) og senere; i Stockholm 1913 (Salon Joel), 1921 (Liljevalch), 1939 (Gummesons Konsthall) samt i Helsingfors.

Arbejder: 11 Arb. i Gøteborgs Kunstmus. deriblandt Livets Træ (1909 og 1919) og +Av vånskap*. Ivar Arosenius, Birger Palme og Gerhard Henning (1902) ; Altertavlen Herrens Bøn (Kållhagens Kapel, Vånersborg); Maria i Rosengaard; Malerier fra Djurgården, Stockholm.

Ole Kruse er stærkt inspireret af gamle italienske og tyske Mestre. Hans Arbejder er præget af hans dybe Religiøsitet, og med Undtagelse af hans Portrætter og Landskaberne fra Djurgården er næsten alle hans Motiver hentet fra Bibelen. Han har udført forsk. dekorative Arbejder (bl. a. Møbler) samt Vægmalerier (Kalkmalerier til Privathjem i Gøteborg) m. m. Han var tillige Digter og Filosof og har udgivet Digtsamlingerne: Ole Kruses Sang (1913) og I Dalen ved Bjerget det blaa (1915) (begge med egne Illustrationer) samt Malerens Bog (1929). Ole Kruses Kunst, som ikke er videre kendt i Danmark, er blevet vurderet ret højt i Sverige, og der henvises navnlig til Betydningen af hans Venskab med Arosenius og Gerhard Henning i Gøteborg i Begyndelsen af Aarhundredet. Red.

Pol. 7. Febr. 1901 (N. V. Dorph); Axel L. Romdahl i Ord och bild, 1913, 8; Arvid Baeckstrom i Konst och konstnårer, 1913, 59; Godfred Hansen i Danebod Højskole, 1930, 42-55; Jydske Tidende (Kolding) 9. Okt. 1938; Konstrevy, 1940, 1; Svensk konstkrønika under 100 år, red. af Ragnar Josephson, 1944; Berl. Tid. 2. Dec. 1948.

Kruuse, Anders Christensen, 1745-1811, Arkitekt. F. 24. Nov. 1745 i Horsens, d. 14. Febr. 1811 sst., begr. sst. Forældre: Skipper og Handelsmand Christen K. og Karen Anders. datter Hiernøe. Gift 21. Febr. 1772 i Horsens med Ane Kierstine Garmer, døbt 26. Marts 1747 i Horsens, d. 2. Juni 1826 sst., D. af Hans Henrik Albrechtsen G. og Johanne Nielsdatter.

Uddannelse: Har sikkert lært Murerprofessionen hos sin Stiffader Murermester Christen Christensen Stobberup; rejste 1764 til Kbh., hvor han samtidig med sin Ven og Slægtning Billedhugger Jens Hiernøe (s. d.) uddannede sig paa Akad.s Bygn.sk.; vandt her den lille Sølvmed. 1764 og 65, den store Sølvmed. 1765; 1766-69 Tilladelse til at deltage i Konk. om store Guldmed., men vandt den ikke; nedsatte sig derefter som Murermester i sin Fødeby.

Arbejder. Borgerhuse: Horsens Søndergade 41, 43, 34 (alle ændrede); Horsens Nørregade 21 (1786, velbevaret); Horsens Aaboulevard 59 og 65 (sidstnævnte opf. 1784); Vejle Søndergade (Regulering efter en Brand 1786, s. m. J. Hiernøe); Aarhus Nørreport 20 (1798). Kirker: Hatting Kirke (1786-87); Ombygning af Mariager Klosterkirke (1788-89), af Vejle Kirke (1791, ændret), af Venge Kirke (1792) og af Horsens Frelsers Kirke (1794, ændret); indre Ombygning af Slotskirken i Skanderborg (1802, fuldført efter Hiernøes Død efter dennes Planer, ændret). Herregaarde: Serridslevgaard (1777); Lyngsbækgaard (1784); Høgholm (1788, nedrevet); Hanstedgaards Hovedbygning (1789); Julianelyst (1792-93); Ombygning af Krastrup (1.794); Fussingø (c. 1795); Lillerup (Lille Urup) (1797, ændret); Stenalt (1799). Andre Arbejder: Himmeriges Boder, Horsens (1785); Flensborgs Enkebolig, Nørregade 31 (1790); Raadhuset i Vejle (1780, nedrevet), i Holstebro (1786, nedrevet); Nørre Jyllands Tøjhus i Randers (1801) og Kaserneanlæg sst. (1805); Regulering og Uddybning af Horsens Havn (1785-1802, s.m. J. Hiernøe).

Anders Kruuse fik meget snart et stort Klientel blandt sin Fødebys velhavende Borgere og Omegnens Godsejere. Takket være K.s Byggevirksomhed, hvor han intimt samarbejdede med Jens Hiernøe (s.d.), skiftede Horsens ganske Udseende og fremtraadte c. 1800 som en af Landets mest moderne Byer. I Aarhundredets sidste Aartier havde han udstrakt sin omfattende Arkitektvirksomhed til store Dele af Jylland uden at møde alvorlig Konkurrence nogetsteds. Kronen paa K.s Livsværk blev Opførelsen af det store militære Etablissement Nørre Jyllands Tøjhus i Randers (1801) med tilhørende Kaserne (1805). Han døde som en hovedrig Mand i sit fornemme endnu eksisterende Hus i Horsens (Nørregade Nr. 21). K. er Nyklassicismens førende Navn i Jylland, hvor han talentfuldt repræsenterede JardinEpokens Stil, dog i en efter Milieuet tillempet rustificeret Form; hans Bygninger viser en sikker Formsans, og Samarbejdet med Hiernøe, der leverede den dekorative Udsmykning, forlener dem med en ejendommelig Ynde.

O.N.

Utr. K. - C. Elling i Danske Borgerhuse, 1943, 33-34, 152, 153; O. Norn i Kulturminder, 1944, 33-79; Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Hist., II, 1948, 250-58.

Krügel, Johann Friedrich, se Kriegel, J. F.

Krüger, Friedrich Heinrich, 1749-1815, tysk Bhgr. og Medaillør. F. 1749 i Dresden, d. 1815 sst. Fader: +Hof-Bernstein-u.Schildkröt-Arbeiter* Ephraim Benjamin K.

Elev af Chr. S. Wermuth i Dresden; søgte 1770-77 Akad. i Kbh., hvor han 1774 vandt den lille og den store Sølvmed.; vendte 1777 tilbage til Dresden, hvor han 1787 blev 2. og 1790 1. Stempelskærer ved Mønten. I Kbh. udførte han paa Bestilling af Enkedronningen en Sølvstatuette efter Fr. V.s Rytterstatue.

G.G.

Heinrich Bolzenthal: Skizzen zur Kunstgeschichte der modernen Medaillen-Arbeit 1429-1840, 1840.

Kryger, Louis Henry, f. 1902, Arkitekt. F. 7. Maj 1902 i Kbh. Forældre: Murerformand Nicolai Edvard K. og Dorthe Marie Jensen. Gift 21. April 1932 i Kbh. med Arkitekt Rigmor Andersen (s. d.).

Uddannelse: Murersvend 1920; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1925; opt. paa Akad. Sept. 1926; Afgang Maj 1931. Stipendier: Ronge 1927 og 30; Carl Langes Legat 1928; K. A. Larssen 1931. Rejser: 1928 Italien; 1930 Sverige; 1931 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig, Italien, Tunis, Frankrig, Holland; 1933 Frankrig, Holland, Spanien, Marokko; 1935 Frankrig; 1936 Belgien, Frankrig 1937 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1933, 36, 38, 39, 44; Zlin, Tjekoslovakiet, 1935; Nord. Byggedag, Oslo, 1938; Stockholm 1939. Udmærkelser: C. F. Hansens Pr. 1936 (s. m. Erik T. Harpøth og Johs. Carlsen). Stillinger: Ansat i Stadsarkitektens Direktorat, Kbh.

Arbejder: Rækkehuse ved Rømmerødgaard i Virum (1937, s. m. Erik T. Harpøth); Service Station i Vedbæk (1939); Sommerhus i Tibirke (1943); Boliger for børnerige Familier for Søllerød Kommune, Lindeallé (1943-45); Rækkehuse paa Ermelundsvej (1948, s. m. Erik Harpøth) ; Nærum ny Kommuneskole, Søllerød (paabegyndt 1948) ; Beboelseshuse for A/S Dansk Hattefabrik, Nærumvej, sst. (1948). Projekter: Arbejderboliger for Bata-Skotøjsfabrikkerne, Tjekoslovakiet (1935, s. m. Erik T. Harpøth og Johs. Carlsen; C. F. Hansens Pr. 1936) ; Eenfamiliehus til Politikens Konk. (præmieret 1935). Red.

Ark. U., 1935, 135 (Bata-Fabrikkerne); 1936, 96 (C. F. Hansens Opmuntringspr.); 1939, 37 (Service Station, Vedbæk); Ark. Ø., 1941, 31, 40 (Rækkehuse, Virum); 1944, 63-65 (Sommerhus, Tibirke).

Krüger, Hermann Georg, c. 1814-64 -, Arkitekt. F. c. 1814 i Slesvig, d. efter 1864.

Krüger, som uddannede sig i Hannover og Berlin, kom 1842 i dansk Statstjeneste og blev 1847 kgl. Bygningsinspektør for Holsten. Red.

Haupt, 111, 1889.

Krüger, J. F., - 1740-, Maler, arbejdede paa Chr.borg omkr. 1740 og udførte s. m. G. F.

Milan Malerarbejdet i Konseilgemakket i Kongens Appartement. S.L.

C. Elling: Chr.borg-Interiører, 1944, 33.

Krøll, Dorthea Erasmine Pouline, 1781-1862, Maler. F. 27. Dec. 1781 i Kbh., d. 30. Okt. 1862 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Præst ved Slotskirken og Vajsenhuset Bendix Rasmussen K. og Karen Poulsdatter Egede. Ugift.

Har udført Kopier og Landskabsbilleder i Vandfarve. Udst. 1 Arbejde paa Charl. 1809. D.He.

Krøyer, Marie Martha Mathilde, 1867-1940, Maler. F. 11. Juni 1867 paa Fr.berg, d. 25. Maj 1940 i Stockholm, begr. sst. Forældre: Væveridirektør Wilhelm August Eduard Max Triepcke og Minna Augusta Kindler. Gift 1° 23. Juli 1889 i Augsburg med Maler P. S. Krøyer (s. d.). 2° 1912 med Komponist Hugo Emil Alfvén, f. 1. Maj 1872 i Stockholm, S. af Skræddermester Anders A. og Lotten Axelsen Puke. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Bertha Wegmann, Tuxen og Krøyer samt af parisiske Skoler 1888-89. Udstillinger: Charl. 1888; Den frie Udst. 1891.

Arbejder: Damer (1888); Klostergang i Ravello og Archangelona (Tegn.) (begge udst.

1891). Red.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1928, 161-63.

Krøyer, Peder Severin (Søren), 1851-1909, Maler. F. 23. Juli 1851 i Stavanger, d. 21. Nov. 1909 i Skagen, begr. sat. Forældre: Fattigfoged i Stavanger, tidl. Guldsmed Niels Iversen Solberg Hjorth og Ellen Cecilie Gjesdahl. Adopt. 15. April 1872 af Mosteren Bertha Cecilie K., Enke efter Zoologen Professor H. 11. K. Gift 23. Juli 1889 i Augsburg med Maler Marie Triepcke (se K., Marie).

Uddannelse: Vejledning hos F. F. Helsted; optaget Vinteren 1861-62 i Tekn. Inst.; derfra dimitt. Maj 1864 til Akad.; gennemgik Okt. 1864-April 1867 Alm. Forb.kl., Juni-Dec.. 1867 Modelsk.s Forb.kl. (Fr. Vermehren), Jan. 1868-Juni 1870 Modelsk. (Wilh. Marstrand); Afgang Juli 1870; 1873 Akad.s lille Guldmed.; Bonnats Skole i Paris Juni 1877 til Beg. af 1878 samt Vinteren 1878-79. Stipendier: Akad. 1872 og 73; Stoltenberg 1878-80; Treschow 1906. Rejser: 1872 Arildsleje; MajJuni 1875 Saksisk Svejts og Tyrol; Maj-Juni 1877 Holland, Balgien; Juni 1877-Febr. 1878 Paris (herfra Eft. 1877 Tur til S. Malo i Bretagne s. m. L. Tuxen); Febr.-Marts 1878 Madrid s. m. Jul. Lange og Frants Henningsen; April-Sept. 1878 Granada; Vinter 1878-79 Paris; April-Juni 1879 Cernay-la-Ville i Bretagne s. m. Chr. Zacho; Juli 1879 Pont Avent i Bretagne; Aug.-Sept. 1879 Concarneau i Bretagne; Okt. 1879 Florens s. m. L. Tuxen; Dec. 1879 Rom s. m. Eilif Petersen; April-Okt. 1880 Sora di Campagna; Nov.-Dec. 1880 Neapel; Vinter 1880-81 Rom; Beg. af 1881 til Maj 1881 Bologna, Venedig, Milano, Paris; Foraar 1882 Wien; 1889 Paris; 1890 Torello, Neapel, Ravello, Amalfi samt Civita d'Antino s. m. Kr. Zahrtmann; Okt.-Dec. 1900 Tyrol; Jan.-Marts 1901 Taormina; Eft. 1901 Tyrol. Udstillinger: Charl. 1871-1909 (33 G. m. 205 Arb.); Den frie Udst. 1891-93, 95-96, 98-1903, 05, 07-09 (15 G. m. 75 Arb.); Paris 1878; Salonen i Paris 1879, 80-81, 84, 87, 89; Wien 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Berlin 1891; Chicago 1893, 95; Venedig 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London, Guildhall, 1907; Venedig 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Kiel 1929; Oslo 1931; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Sep.udst. i Paris 1887 (Georges Petit), i Kbh. 1891, 94 og 1901 (alle Kunstfor.), 1905, 10 (Kunstfor.s Mindeudst.); desuden i Stockholm 1894 og Berlin 1902 (Schulte). Udmærkelser: Udst. Med. 1882; Grandprix, Paris, 1889; Guldmed., Berlin, 1891; Med., Chicago, 1893; Grandprix, Paris, 1900 (som Maler) og Guldmed. (som Grafiker). Stilling og Hverv: Lærer ved Kunstnernes Studieskole 1882-1904; Medl. af Akad.raadet fra 1887 til sin Død; af Udst.kom. ved Charl. 1882-88.

Arbejder: Portræt af Historiemaler Frans Schwartz (1871, Hirschsprungs Saml.); Johanne Pålsson (1872); H. N. Krøyer (1872, Fr.borg); David fremstiller sig for Saul efter at have dræbt Goliath, Karton (Akad.s lille Guldmed. 1873); Vilh. Bergsøe (1873); Blomstermaler O. D. Ottesen (1873, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Rud. Bergh (1874); Biskop H. L. Martensen (1874); Kammersanger Niels Juel Simonsen (1874, Det kgl. Teater); En Fisker stamper Orm. Tidlig Morgen ved Hornbæk (1875); Grev L. H. Ch. Holstein, Holsteinborg (1875); En lille Pige fra Hornbæk (1875, Hirschsprungs Saml.); Fra Smedien i Hornbæk (1875, Hirschsprungs Saml.); Fiskere ved Stokken i Hornbæk (1875); Morgen ved Hornbæk. Fiskerne komme i Land (1875, Hirschsprungs Saml.); Hornbækfiskere paa Sildefangst. Tidlig Morgen (1877); Grønttorvet i S. Malo (1878); Arbejdere paa et Værtshus i Luchon (1878); La Frescita (Granada 1878); Søndag Morgen udenfor en Ghitanabolig i Granada. Moderen sysler med sit Haandarbejde, medens Datteren smykker sig til Fest (1878, tilh. Kunstmus.; dep. i Randers Mus.); Daphnis og Chloe (Paris, 1879) ; 2 Portrættegninger af Forfatteren R. L. Stevenson (tegnet 17. Juni 1879 i Cernay-la-Ville, begge Hirschsprungs Saml.); Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville (1879); Franske Skovarbejdere gaaende hjem fra Arbejde (Cernay-la-Ville, 1879); Et Sardinarie i Concarneau (1879, Kunstmus.); Italienske Landsbyhattemagere (Sorg, 1880, udst. Salonen i Paris 1881 (Med. af 3. Klasse); udst. Charl. 1882, Udst.med. s. A.; Hirschsprungs Saml.); Italienske Markarbejdere(Sora 1880, Fyns Stiftsmus.); Nanina (Napoli 1880, Hirschsprungs Saml.); Frokost i Sora (1880, Nasjonalgall., Oslo); Messalina (Rom 1881, Gøteborgs Kunstmus., Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Romersk Campagnol (Rom 1881); Det H. Hirschsprungske Familiebillede (1881, Hirschsprungs Saml.); Kammerherre F. Meldahl (1882, Kunstmus.); samme (1882, tilh. Udst.kom. ved Charl.); I Købmandens Bod naar der ikke fiskes (1882; Studie til samme i Hirschsprungs Saml.); Fru Emmy Drachmann om Bord paa Fyrskibet Skagens Rev (1882, Skagens Mus.); Marinemaler C. F. Sørensen (1883, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Fru Pauline Drucker (1883); Fiskere trække Vaad paa Skagens Nordstrand. Sildig Eftermiddag (1883); Skandinaviske Kunstnere ved Frokosten i Brøndums Hotel (1883, Skagens Mus.); Fiskere paa Skagens Strand, sildig Sommeraften (1883, Kunstmus.); Fru Etatsraadinde Julie Hegel (1884); Sommerdag ved Skagens Sønderstrand (1884): Skagboere gaar ud paa Nattefiskeri, sildig Sommeraften (1884, købt af Luxembourg Mus., Paris; Skitse til samme i Hirschsprungs Saml.); Fra Burmeister & Wains Jernstøberi (1885, Kunstmus.); Musik i Atelieret (1886, Nasjonalgall., Oslo; Gentagelse 1887 i Hirschsprungs Saml.); Rigsgrev Sponneck (1886); En Duet (1887, Kunstmus.); Portræt af Thorvald Niss (1887); Selvportræt (1888, Uffizierne, Florens); Aftenselskab i Ny Carlsberg Glyptoteks Festsal (1888, Glyptoteket); Hip-Hip-Hurra! (1888, Gøteborg Kunstmus.); Komiteen for den franske Kunstudst. i Kbh. 1888 (1890, Glyptoteket; Skitse og Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Gade i Torello (1890, Kunstmus.; Skitse til samme i Hirschsprungs Saml.); Vinstue i Ravello (1890, Hirschsprungs Saml.); Fiskerbaade ved Amalfi (1890, Hirschsprungs Saml.); Arbejdere i Atrani i Nærheden af Amalfi (1890); Parti fra Civita d'Antino (1890, Hirschsprungs Saml.); Tærskning i Abruzzerne (1890, Kunstmus.); Baron O. D. Rosenørn Lehn (1891, Kunstmus.; Skitse til samme i Hirschsprungs Saml.); Hornbæk ved Vintertid (1891, Hirschsprungs Saml.): En Gruppe Fiskere paa Skagens Nordstrand. Et Par af dem støtter sig til en i Strandkanten liggende tom Baad (1891, forh. i Neues Pinakotek, München); J. L. Phister (1892, Dat kgl. Teater; Skitsa og Karton til -samme i Hirschsprungs Saml.); C. F. Tietgen (1892, Fr.borg); Sommeraften ved Skagen, Kunstnerens Hustru staaende ved Strandkanten (1892, Glyptoteket, dep. i Skagens Mus.); Badende Drenge (1892); Kammersanger Niels Juel Simonsen (1893, Teatermus.); Sommeraften ved Skagens Sønderstrand. Kunstnerens Hustru og Fru Anna Ancher spadserende (1893, Hirschsprungs Saml.); Ved Frokosten. Interiør med Portrætter af Kunstneren, hans Hustru og Otto Banzon (1893); Portræt af Holger Drachmann (1895, Skagens Mus.; Skitse og Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Portræt af Sophus Schandorph (1895, Skitse og Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Fra Kjøbenhavns Børs. 50 Portrætter af Børsens Mænd samlet i Børssalen (1895, Grosserersocietetet, opbængt paa Børsen i Kbh.); Selvportræt. Siddende i Solskin paa Skagens Strand ved sit Staffeli (1897, tilh. Udst.kom. ved Charl.; Skitse til samme i Hirschsprungs Saml.); Et Møde i Videnskabernes Selskab (1895-97, Videnskabernes Selsk.; Kompositionsskitse i Hirschsprungs Saml.; Enkeltstudier i Kunstmus.); Heinrich Hirschsprung (1898, Hirschsprungs Saml.); Skagens Jægere (1898, Aarhus Mus.); Edvard Grieg akkompagnerer Fru Nina Grieg (1898, Nationalmus. i Stockholm); Sommeraften ved Skagens Strand. Kunstneren gasende ved sin Hustrus Arm, fulgt af en Jagthund (1899, Hirschsprungs Saml.); Sommeraften ved Skagens Strand. Maaneskin. To badende Drenge (1899, Kunstmus.); Hjem fra Jagten. Michael Ancher vandrende med sin Hund over Skagens Hedemose (1899); Georg Brandes i Interiør (1900, Skitse og Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Vinhøst i Syd-Tyrol (1901); Portræt af Bjørnstjerne Bjørnson i norsk Landskab (1901; Studie og Karton til samme i Hirschsprungs Saml.); Portræt af Jonas Lie (1902, Studie til samme i Hirschsprungs Saml.); Georg Brandes staaende paa et Kateder (1902, Fr.borg; Skitse til samme i Hirschsprungs Saml.); Holger Drachmann siddende paa en Bænk i Skagens Plantage (1902, Hirschsprungs Saml.); Udsigt fra Kbh.s Raadhus. Martin Nyrop og hans Medarbejdere (1902, Kbh.s Raadhus; Skitser og Karton til samme i Hirschsprungs Saml. samt paa Fr.borg); Niels Finsen (1903, Finsens Institut); Industriens Mand (1904); S. Haneblus paa Skagens Strand (1906); Ved Kaminilden, Portræt af Holger Drachmann siddende med rød Fez (1906); Holger Drachmann (1908, Fr.borg); desuden repr. i C. L. Davids Saml. og i Malmø Mus. samt med Tegninger og Raderinger i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Teatermus. og Skagens Mus. Skulptur: Portrætbuster af Heinrich Hirschsprung (farvet Gips 1881, Hirschsprungs Saml.); Anton Svendsen (Gips 1881), Holger Drachmann og Alexander Kielland (Gips 1883) (alle 3 Hirschsprungs Saml. og Skagens Mus.); J. C. Schiødte (Gips 1883, Irr.borg, Skagens Mus., Hirschsprungs Saml. og Zoologisk Mus.); Anna Ancher og Michael Ancher (begge 1884 malet Gips i Hirschsprungs Saml., Gips i Skagens Mus.); Oscar Bjórck (Gips 1888, Bronzeafstøbning 1936 i Skagens Mus.); Rud. Bergh (Gips 1894, Hirschsprungs Saml. og Skagens Mus.; opst. i Bronze 1910 i Rud. Berghs Hospital, Kbh.); Sophus Schandorph (Gips 1898, Kunstmus.; Bronze Skagens Mus. og Østre Anlæg, Kbh.); Mindesten med Bronzerelief for O. C. Lund (1908, Skagens Plantage).

P. S. Krøyer var fra Naturens Side begavet med den forbløffende Lethed paa Haanden, der skulde blive baade Styrken og Svagheden i hans Kunst. Allerede i Drengeaarene vakte han Opmærksomhed ved sit umiddelbare Talent og ved sin tidligt udviklede Tegnefærdighed. Som 10-aarig tegnede han Plancherne til sin Onkels Afhandling i Naturhistorisk Tidsskrift om Snyltekrebsene. Det var derfor en given Sag, at han valgte at blive Kunstner. Gennem sine Lærere paa Akad.: F. Vermehren og Wilh. Marstrand fik han den Tilknytning til Eckersberg-Skolens Tradition, der blev det bærende Princip for hans Kunst i hele hans Ungdomsperiode. K. debuterede paa Charl. 1871 med Portrættet af Frans Schwartz. Det efterfulgtes de flg. Aar af en Række Portrætter, der udmærker sig ved Vederhæftigheden i Karakteriseringen og det usædvanlige tekniske Haandelag, men som samtidig ved Fremhævelsen af Formen paa Farvens Bekostning og det manglende Liv i Farvens Behandling afslører Begrænsningen af hans Akademiuddannelse. Jævnsides med dette officielle Portrætmaleri udførte K. under sine Sommerophold i Hornbæk, hvor der omkr. 1870'ernes Midte fandtes en mindre Kunstnerkoloni, et Par smaa Fiskerhoveder, som ved deres indtrængende Karakteristik og deres Finhed i Farven leder Tanken hen paa tilsvarende Ungdomsarbejder af Chr. Købke, og desuden udførte han en Række større Skildringer af den stedlige Fiskerbefolknings daglige Liv, der hører til de vægtigste bl. hans Arbejder fra Ungdomstiden. Ved den minutiøse Gengivelse af Detaillerne, ved den ærlige Opfattelse, den sanddru Gengivelse, bekræfter de, hvor dybt forankret i Eckersberg-Traditionen K. endnu paa dette Tidspunkt var, men røber tillige ved Livfuldheden i Kompositionen og den overlegne Dygtighed i den tekniske Udførelse de Egenskaber hos Kunstneren, der senere skulde komme til fuld Udfoldelse. Lærerigt i saa Henseende er særlig Billedet Morgen ved Hornbæk. Fiskerne kommer i Land. De forskellige Studier er nøje overført til det endelige Billede, men derved opløses Kompositionen i en Række Grupper uden egentlig Sammenhæng. Der er gjort omhyggelig Rede for alle Enkeltheder, og Formen er gennemstuderet, men Farven er tynd og bleg, næsten akvarelagtig.

Maj 1877 tiltraadte K. paa et Akademilegat en Rejse til Paris, der skulde blive af skelsættende Betydning for dansk Kunst. Ved L. Tuxens Mellemkomst kom K. her ind paa Leon Bonnats Malerskole. Haag havde adskillige af sine Lærreder med til Paris og foreviste sin nye Lærer og de nye Kammerater disse Prøver paa sin Kunnen. De gjorde kun betinget Lykke; med deres omhyggelige Omridstegning og forsigtige Farvepaasætning blev de opfattet som farvelagte Tegninger. Nu fik K. ganske andre Maal for sin Kunst: først og fremmest at bygge sit Billede op i Lys og Skygge og gennem de enkelte Toners Lysstyrke (Valørerne) at opnaa en større Helhedsvirkning. Dernæst Helhed og Fasthed i Figurtegningen og Sammenhæng og Bevægelse mellem Billedets enkelte Dele. Set i Forhold til ældre dansk Kunst indførtes der hermed en hidtil ukendt malerisk Dramatik i Billedet. Men det kan ikke noksom beklages, at K. gav sig ind under Vejledning af den akademisk prægede Bornat og knyttede sig i Beundring til Bastier-Lepage og i personligt Venskab til J. J. Henner og Albert Besnard og ikke fik Kontakt med de franske Impressionister. Efter Bonnats Raad foretog K. i Beg. af 1878 bl. a. s. m. Julius Lange en Studierejse til Madrid, hvor han kopierede Velazquez (Drankerne), og til Granada, hvor han udførte En Søndagmorgen ud for en Ghitanabolig, ligesom han tilbragte Sommeren 1879 i Bretagne i kammeratligt Samvær med franske Kunstnere, hvem han imponerede ved sin forbløffende Tegnefærdighed. Summen af disse Aars Studier: Læretiden hos Bornat, Opholdet i Spanien, Studiet af Velazquez og Betydningen heraf for hans Penselførings bredere Forhold til Formen, hans Ophold i Italien og Betydningen heraf for Forhøjelsen af Lyset og Farverigdommen i hans Kunst, som senere gentagne Ophold i Paris og Omgang med franske Kunstnere har ansporet videre i samme Retning - fremlagde K. i de tre store Billeder: Italienske Markarbejdere, Et Sardineri i Concarneau og Italienske Landsbyhattemagere (udst. 1882). I hans Produktion staar dette sidste Billede isoleret. Det blev hans eneste større Indrømmelse til den noget bedske Realisme, hvormed Tiden reagerede mod den foregaaende Periodes Idealisme. Fra dette Billede daterer sig det egentlige Brud med det borgerlige Eckersbergske Maleri. Der spores i det ogsaa et stærkt bevæget Gemyt, der ellers kun sjælden kommer til Orde i hans Kunst.

K. vendte Maj 1881 tilbage til Danmark og indtog Pladsen som det moderne maleriske Gennembruds Førstemand. Særlig i den skandinaviske Kunstnerkreds, der i 1880'erne samledes paa Skagen, spillede han en fremtrædende Rolle og modtog stærke Paavirkninger af Chr. Krohgs Kunst. Naar han ikke var paa en af sine hyppige Rejser, delte han sit Liv mellem Kbh., hvor han blev sin Tids mest benyttede Portrætmaler, og hvor han udøvede en meget paaskønnet Virksomhed som Lærer ved Kunstnernes frie Studieskoler fra 1882 til 1904, og Skagen, hvor han dyrkede det landskabelige Stemningsmaleri og gjorde sig til Speciale at skildre det blaalige Lys i Skumringstimen paa Overgangen mellem Dag og Nat (1'heure bleue), som var et fremtrædende Træk i Periodens Kunst, og som ogsaa samtidig havde sine Dyrkere i Edvard Munch i Norge og Eugens Jansson i Sverige. Men K. slog sig ikke til Ro med de paa hans store Rejse indvundne Resultater. I Lighed med Tidens franske Frilufts- og Lysmalere gav han sig i Kast med en Række vanskelige koloristiske Problemer: det kunstige Lys i Rummet (Musik i Atelieret), Brydningen mellem dette og Dagslyset (Komiteen for den franske Kunstudst. i Kbh. 1888), Solens Genskin paa en Sommeraften (Fiskere paa Skagens Strand, sildig Sommeraften), den indfaldende Sols Lysvirkning i Rummet (Skandinaviske Kunstnere ved Frokosten i Brøndums Hotel) samt selve Solens Skin, naar den staar højest paa Himlen og jager alle Skygger paa Flugt. `Selve det skyggeløse Lys", skriver E. Hannover, `blev hans Kunsts endelige Problem. Desværre ikke i Længden til Gavn for ham selv, thi blændet af sit Lysbegær blev han sluttelig blind for den Fare for Formens Opløsning, som hans Malemaade medførte for hans Kunst". K.s Stilling til disse Problemer, hans Forhold til sine Motiver overhovedet, var altid, som denne videre siger `den maleriske Side af Sagen. Om det var Ting eller Mennesker, han malede, Landskaber eller Interiører, interesserede ham mindre. Han saa det altsammen mere eller mindre fortonet i den atmosfæriske Totalvirkning."

I sine yngre Aar havde Krøyer udført en Række stærkt naturalistiske Portrætbuster, oftest i malet Gips, af sine samtidige (se Arbejdslisten), som sikkert har haft Betydning for ham som forudgaaende Studier, hvor han har klargjort sig disse Menneskers Fysiognomier. Men ogsaa som Portrætmaler beroede hans Styrke dog i højere Grad paa det maleriske end paa det menneskelige. Han fordyber sig ikke i Bagateller, men griber med et hastigt og sikkert Blik de afgørende Væsensmærker i Modellens Fysiognomi, og jo mere ejendommeligt dette er, desto bedre lykkes det for ham. Helst maa det være en Figur i hel Skikkelse (F. Meldahl, Holger Drachmann, Sophus Schandorph, Georg Brandes), thi den anskueliggør Manden i ganske anden Grad end blot Hovedet. Er K. maaske ikke saa dyb i Karakterskildringen som Viggo Johansen eller Michael Ancher, naar de er bedst, saa besidder han dog en sjælden Evne til at udfinde visse særprægede og karakteriske Træk hos sine Modeller, hvad der har indbragt ham en uretfærdig Beskyldning for at karikere. I sit Portrætgalleri har han efterladt sig et overbevisende Vidnesbyrd om, hvorledes hans Tids Mennesker har ønsket at tage sig ud.

I de store Gruppebilleder (Aftenselskab i Ny Carlsberg Glyptotekets Festsal, Komiteen for den franske Kunstudstilling i Kbh. 1888, Fra Kbh.s Børs, Et Møde i Videnskabernes Selskab) kom K.s Evner fuldt til deres Ret: ved den lykkelige og helt naturlige Komposition, ved den virtuose Beherskelse af de maleriske Problemer og ved Evnen til at levendegøre de enkelte Figurer ved hver sit ejendommelige Træk. Denne Række af Billeder maa derfor siges at betegne Højdepunktet af K.s Skaberevne. Disse dygtige og virkningsfulde Billeder, hvis overlegne Løsning af Opgaven beror paa hans Haands vidunderlige Mesterskab og hans højt udviklede Evne for malerisk Iagttagelse, vakte en for K. smigrende Opmærksomhed ogsaa uden for Landets Grænser og har i høj Grad bidraget til at rehabilitere dansk Kunst i Udlandets Omdømme efter Nederlaget ved Verdensudst. i Paris 1878.

Den Opløsning af Formen, som allerede tidligere havde gjort sig gældende i K.s Kunst, tog Overhaand, efter at han i Foraaret 1900 var blevet ramt af en uhelbredelig Sindssygdom, der i hans senere Leveaar periodevis svækkede hans Syn og lammede hans Arbejdskraft. Hans Livs Afslutning formede sig derfor i nogen Grad baade menneskeligt og kunstnerisk som en Tragedie.

Paa Skagen havde K. sit Hjem i den tidligere Byfogedbolig, der senere indrettedes som Museum for Kunstneren, og i Aarene 1911-1940 som en Underafdeling af Skagens Museum gjordes offentlig tilgængelig under Navnet +Krøyers Hus*. 1928 overflyttedes en Del af Indholdet til selve Museet, og 1942 ophævedes Huset som Museum, hvorefter de her beroende Kunstværker og Indbo opbevares dels i Museumsbygningen, dels i det gamle

Havehus i Museumshaven. E.H.B.

E. Hannover i Hjemme og Ude, 1884-85, 101-02; Karl Madsen i Nord. tidskrift, 1888, 34, 92; N. V. Dorph: Krøyer som Tegner i Kunst, I, 1899; F. Beckett i Det nye Aarh., Il, 1905, 717-27; V. Wanscher i Ord och bild, 1906, 195-205; Chr. Krohg i Samtiden, XX, 1909, 597-604; L. Tuxen i Kunstbl., 1909, 289-302; Breve til Frants Henningsen og Bernh. Middelboe i Kunstbl., 1909, 303-11; Harald Høffting, Carl Locher og Sten Drewsen i Ill. Tid., 1909-10, 14950, 152-53; E. Goldschmidt i Det nye Kunstbl., 1910, 11825; Karl Madsen i Gads danske Mag., 1909-10, 199-210; L. Tuxen sst., 1910-11, 69-74; Tilsk., 1911, 143-48 (Brev til Fru Pauline Hirschsprung); Gads smaa Kunstbøger, Nr. 1, 1910; Carl V. Petersen i Tilsk., 1910, 486-88; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Kr. Zahrtmann, En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; H. Chr. Christensen: P. S. Krøyer. Fort. over hans Oliemalerier, 1923; Tilsk., 1925 I, 64-71, 104-09 (Breve til Heinr. Hirschsprung og Hustru), 348-62 (fra F. Vermehren), 413-18 (til samme); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Peter Hertz: Maleren L. A. Ring, 1934, 176; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41; K. Flor: Hornbæk, 1940, 98-125; Walter Schwartz: Malere ved Staffeliet, 1941; samme i Pol. Kronik 19. Juni 1942; H. Bramsen: Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage, 1942, 292-95; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1943, 210-13; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945; E. H. Brunniche i Danmark, 1946, Nr. 5-6, 108-15; Aksel Rode i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1945, 102.

Kuekelaere, Emanuel, se Cuekelaere, Emanuel.

Kul, Jürgen, - 1660- , Bygmester. K., der var Tømrermester af Profession, genopførte

1660 den uanselige Biinstorf Kirke i Sydslesvig efter en Brand. O.N.

Haupt, 111, 1889.

Kunert, Ove, f. 1893, Maler. F. 11. Maj 1893 i Kbh. Forældre: Manufakturhandler Ernst K. og Helga Dahl. Gift 7. Dec. 1918 paa Frberg med Anna Larsen, f. 10. Aug. 1894 i Kbh., D. af Togfører Knud Olaf Karl L. og Dagmar Iversen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgt Tekn. Sk. i Kbh. 1906; Akad. Okt. 1911 til April 1917 (Afgang). Stipendier: Ronge 1916; Bielke 1922. Rejser: 1922 Italien. Udstillinger: Charl. 1914-48 (34 G. m. 99 Arb.); Charl. Eft. 1922, 34, 39; Unge Kunstn. Forb. 1912; Sep.udst. 1918 (Kolding Kunstfor.), 20.

Arbejder: Efteraar i Ermelunden (1914); Brydende Sol. Lyngby (1918); Vintersol i min Have. Tisvilde (1924); Marker. Tisvilde (1931); Julius maler (udst. 1933); Model i Sofa (udst. 1939); Gamle Ege. Tisvildehegn (1946).

Ove Kunert har med Forkærlighed malet Skovbilleder fra Tisvilde Hegn, jævne natura-

listiske Arbejder i slørede Toner, som undertiden genkalder Julius Paulsen. Hans Portrætter og Modelbilleder ejer lignende stilfærdige maleriske Egenskaber, der bunder i en vis lyrisk Følsomhed over for Farvens og Lysets Sammenspil. H.M.

København 8. Marts 1920; Berl. Tid. 6. Nov. 1933 (K. Flor); Dag. Nyh. il. Nov. 1933 (E. Knuth); Ekstrabl. 13. Nov. 1933.

Kuntz, C., - 1800 -, Grafiker.

Et stort Blad, en Akvatinte (Kbst.saml.) efter T. E. Lønnings farvelagte Tegning paa Fr.borg: Fregatten Freya i Attaque med 4 engelske Fregatter ved Indgangen til Canalen den 25. Juli 1800 er udført af C. Kuntz. Red.

Kunwald, Cæsar, 1870-1946, Maler. F. 25. Juli 1870 i Graz, d. 26. Nov. 1946 i Kbh., begr. i Ramløse. Forældre: Statsbaneembedsmand Anton K. og Friederike Sington. Gift 1° med Hedvig Wendel, f. i Elberfeld. 2° 16. Febr. 1934 i Kbh. med Ellen Lucinde Bramsen, f. 17. Marts 1883 paa Fr.berg, D. af Direktør, senere Indenrigsminister, Gehejmeetatsraad Ludvig Ernst B. og Maria Sophie Catharina Schack.

Uddannelse: Oprindelig Ingeniør; Diplom fra Tekn. Højskole i Budapest, Docent sst.; som Kunstner Elev af Prof. Balló, Budapest og Prof. Hollósay, Ungarn; 1903-05 Elev af I. E. Blanche, Paris. Rejser og Ophold: Var bosat til 1901 i Budapest; 1901-03 i Weimar; 1903-04 i Paris; 1905-10 Berlin; 1910-20 Budapest; 1920-33 Budapest og Kbh.; kom 1907 første Gang til Danmark og herefter i Danmark 1907 og 20 samt efter 1930 næsten hvert Aar; fra 1934 fast Ophold i Dammark; Rejser til Bretagne 1905, Belgien 1906, Østprøjsen 1907, Holland 1910, England 1912, Slovakiet 1916-17. Udstillinger. I Udlandet: Salon d'automne, Paris, 1905 (Debut); deltaget i de aarlige Udst. i Budapest; Berlin 1907, 10; Venedig 1907-09, 25; Miinchen 1909; Weimar 1910; Rom 1911; Wien 1913, 27; Genf 1919; Stockholm 1922; Helsingfors 1922; Oslo 1923; Niirnberg 1929; Washington 1930; Padua 1934. I Danmark: Charl. 1921, 34; Sep.udst. 1942 (retr. Udst. paa Charl. af Billeder malet i Danmark).

Arbejder: Talrige Arbejder i Museer og offentligt Eje i Budapest, bl. a. Portræt af

Komponisten Ernst v. Dohnànyi (1908); i Danmark Portrætter bl. a. af hans senere Hustru, den Gang Fru Ellen Benzon (1907) og Højesteretssagfører N. H. Bache (1933); desuden Landskaber i Olie og Akvarel, især med nordsjællandske Motiver; har arbejdet med Grafik, bl. a. udsendt en Mappe med Litografier: Musikkens 8 ungarske Mestre (1926). Red.

Kurtz, Jürgen, - 1697-1706 -, Guldsmed, fik 1697 Tilladelse til at nedsætte sig, naar han

havde gjort Mesterstykke; arbejdede de fig. Aar bl. a. oftere for Kongen i Guld og Emaille.

Har sign. en lille. Sølvbuste af Chr. V (1697, Rosenborg). G.B.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvamedemærker, 1946, 55, 589.

Kurtz, Poul, - 1655-79, Guldsmed. D. 1679 i Kbh. Gift med Maria, d. 1695.

Leverede Guldsmedearbejde til Kongen fra 1655; nævnes 1659 som +Kongens Guldsmed*;

stak 1655 et Signet i Staal for Kongen; udførte i 1660'erne Enevældens Kongekrone

(Rosenborg). G.B.

Ivar Hertzholm: Chr. V.s Salvings Beskrivelse, 1671, A III, G IV; A. D. Jørgensen i T. f. Kunstind., 1892, 101; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946.

Kurtzhals, Niels Schønberg, c. 1773-1829, Arkitekt. F. c. 1773, d. 4. Juni 1829 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 27. Okt. 1797 i Kbh. med Cathrine Elisabeth Rosel, f. c. 1773, d. 14. April 1853 i Kbh.

Uddannelse: Antagelig udlært som Murer; søgte Akad. og vandt den lille Sølvmed. 1789, den store 1790; indstillede sig til Guldmed. konk. 1793 (med Et Land-Slot) og atter 1801 (med Et Museum passende tor Danmark, indrettet til Natur- og Kunst-Producter), men vandt ikke Præmien.

Virkede som Murermester og Bygherre i Kbh. og opførte for egen Regning Ejendommene Fiolstræde 3, Hjørnet af Krystalgade (1810-11) og Krystalgade 22 (1825). H.L.

A. Linvald m. 8.: Kbh.s Brandforsikring 1731-1911, 1913, 487; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 187; Fort. over fredede Bygn., 1944.

Kvedéris, Victor, f. 1909, Bhgr. F. 18. Okt. 1909 i Flensborg. Forældre: Billedskærer Vingas K. fra Litauen og Mary Hoée. Gift 1° 1. Maj 1940 i Kbh. med Gerda Andresen, f. 19. Okt. 1914 i Hellerup, D. af Violinist Carl A. og Hilde Eugenia Brandtmar. Ægteskabet opløst. 2° 28. Juli 1945 i Kbh. med Emmy Wanda Bügel Andersen, f. 16 April 1917 i Svendborg, D. af Organist Einar A. og Lilly Bügel Hartmann. Separeret.

Uddannelse: I Malerlære; Svend; Elev paa Skolen for dansk Kunsthaandværk under Jens Møller-Jensen 1927-31; opt. paa Akad. Okt. 1932 i Malerskolen under Kræsten Iversen; overgik til Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank 1934-39; Akad.s grafiske Skole Foraarssem. 1939. Stipendier: Raben-Levetzau 1937; Emma Bærentzen 1945. Rejaer: 1935 Norge; 1938 Belgien, Frankrig, Tyskland; 1939 Frankrig og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935 (som Maler), 1937-38 (Maler og Bhgr.), 39, 41; Charl. 1936-41, 43, 45-46, Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Kulingen 1942-48 (som Maler og Bhgr.).

Arbejder. Malerier: Portræt af ung Pige (Kamma) (udst. 1935); Landskab fra Sønderjylland (udst. 1942); Landskab fra Norge (udst. 1944). Skulpturer: Buste af Maleren S. Hjorth Nielsen (udst. 1937); Portrætbuste af en Kvinde (Bronze, 1941, Ribe Mus.); Kvinde med Tørklæde (Kunststen, 1941); Buste af Rektor H. P. Hansen (Bronze, 1942-44, Flensborg; samme i Bronze opst. 1947 i Tønderhus, Tønder); Buste af Overlæge J. Høeg (udsi. 11244); Buste af Rektor Andreas Hansen (Bronze, 1942, Duborg Skolen, Flensborg); Relief (Kunststen 1942, opsat paa Nordiske Kamgarnsspinderiers Facade, Sønderborg, 1943) ; Buste af Chr. X (Bronze, 1941; Ekspl. i Sønderborghus, Sønderborg, Tønderhus, Tønder, foran Raadhuset i Hasle); Forarbejde til Rytterstatue af Chr. X (1939-42, udst. Charl. 1946; 1947 bestilt i Bronze til Opstilling paa Torvet i Nakskov); Frihedsmonument til Graasten. Staaende Mand (Bronze, afsl. 5. Maj 1947); har beskæftiget sig en Del med Kunstindustri (Bogomslag, Typografi). Red.

Nat.tid. 29. Dec. 1940; 31. Dec. 1940 og 13 Febr. 1041 (begge Int.); 5. Dec. 1941; 20. Aug. 1942; Berl. Tid. 11., 14. og 16.

Febr. 1941; Dannevirke 28. Aug. 1943; Rejmdal 31. Aug. 1943; Tage Becker: Konge- og Rytterstatuen, 1943, 17-22; Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 88-89.

Küblich, Ferdinand, - 1664-87, Guldsmed. D. 1687 i Kbh. Gift med N. N., d. 1711.

Fra 1670 +Kongens Guldsmed*; udførte før 1670 de 3 Sølvløver (Rosenborg), 1670 Fr. III.s forgyldte Kobbersarkofag med Sølvfigurer til Roskilde Domkirke (senere forsvundet); arbejdede formentlig c. 1686-89 (s. m. Guldsmedene J. Kohlmann (s. d.) og J. H. de Moor) paa Fr. III.s og Sophie Amalies nuværende Kobbersarkofager (Roskilde Domkirke). G.B.

Carl Andersen: Rosenborg, 1875, 101; C. L. Løvenskiold i Hist. T., 4. Rk. VI, 1877-78, 1-8; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918;

C. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker, 1946.

Küchler Albert, 1803-86, Maler. F. 2. Maj 1803 i Kbh., d. 16. Febr. 1886 i Rom, begr. sat. Forældre: Snedkermester Christian K. og Mette Cathrine Andreasdatter Terkelsen (Thorkelin). Ugift.

Uddannelse: Kom tidligt i Snedkerlære hos sin Fader og blev opt. paa Akad., hvor han allerede Marts 1816 avancerede til 2. Frihaandssk.; Jan. 1819 til Modelsk. og vandt Jan. 1821 og Jan. 1822 begge Sølvmed.; Sept. 1825 den lille og Okt. 1829 den store Guldmed.; var samtidig privat Elev af Eckersberg. Stipendier: Akad. 1831-35. Rejser: Maj 1830 til Berlin, Dresden og Miinchen; Eft. s. A. til Rom; siden bosat her, dog 1853-55 i Schlesien. Udstillinger: Charl. 1821-62 (25 G. m. 43 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Okt. 1838; Udst.med. 1839; Medl. af Akad. Juni 1877.

Arbejder: Selvportræt (1823, Kunstmus.); Tobias og Engelen (1825, lille Guldmed., tilh. Akad.); nogle Billeder med Motiver fra Ossian, Oehlenschläger og Gessners Idyller (o. 182527); En Amagerpige, som vil sælge Frugt i en Malers Atelier (1828, Kunstmus.); Kristus helbreder de Syge (store Guldmed. 1829, tilh. Akad.); Oberst Paulsens Familie (1829, Thorvaldsens Mus.); Efter Revyen paa Nørre Fælled (udst. 1830); Portræt af Isaac Unna (tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.); Italienerinde (1831, Glyptoteket): Joseph fortæller sine Drømme (udst. 1834, tilh. Kunstmus., dep. i Jelling Statsseminarium); Correggios Død (1834) og Familiescene ved Nemisøen (1837) (begge Thorvaldsens Mus.); En romersk Brud pyntes (udst. 1836, Kunstmus.); En ældre Pige lærer to yngre at bede paa Rosenkransen (1836); Italiensk Landskab med hvilende Præst, Bjærgvej i Omegnen af Rom, Italiensk Landskab med Bebyggelse og En Bedstemoder pynter en lille Dreng (alle fork. Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Ludv. Bødtcher, Fr. Petzholdt, H. C. Andersen og H. W. Bissen (alle Fr.borg); Romerske Almuesfolk købe Hat til en lille Dreng (1840) og En ung Abbate høres i sin Lektie af sin Søster (begge Thorvaldsens Mus.); Italienske Børn (udst. 1840, Glyptoteket); Marina Bebudelse (1841, Altertavle i Esbønderup Kirke); Baronesse Christine Stampe (Nysø); Kopier efter Perugino i Tæbring og i Toreby Kirker; Fresko af Kristi Opstandelse paa den tyske Kgd. i Rom; Italiensk Landskab i Sorø Mus.; Tegn. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.

Küchler slog igennem med sine kbh.ske Genrebilleder, der knytter ham til de jævnaldrende Malere Wilh. Bendz og Ditlev Blunck. Han fortsatte i Rom efter de samme Linier. Disse Billeder udmærker sig ikke ved deres maleriske Kvaliteter; i saa Henseende er nogle Landskabsstudier mere fordelagtige Vidnesbyrd. Blandt sine Portrætter har han med H. C. Andersen givet et interessant Bidrag til Digterens Karakteristik. Af mere Interesse end K.s Kunst er dog hans Biografi. Nazarenerne i Rom vakte baade hans menneskelige og kunstneriske Beundring. 1844 blev han optaget i den romersk-katolske Kirke, indtraadte 1851 i Franciskanerordenen og boede som Munk i San Bonaventura-Klosteret paa Palatin i Rom. Han, der som Kunstner ikke havde gaaet i Dybden, sluttede sig til den strenge Gren af Franciskanerordenen, og hans kunstneriske Virksomhed blev nu ganske bestemt af religiøse Formaal. Ved sin godmodige og muntre Elskværdighed gjorde han sig afholdt baade i kirkelige Kredse og blandt tilrejsende Danske. H.O.

Breve i Det kgl. Bibl. - Vilh. Bergsøe i Ill. Tid., 1872-73, 153-57; sst. 1876-77, 434 (Breve); Det 19. Aarh., Okt. 1876Marts 1877, 38-42 (Breve); Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 198-203; samme i Højskolebl., 1892, 833-41; Nic. Bøgh: Mellem Siljan og Sorrent, 1883, 66-109; M. Galschiøt i Ill. Tid., 1885-86, 265-67; Nord. Ugebl. for katholske Kristne, 1886, 130-34; Axelline Lund i Nutiden, X, 1886, Nr. 493-94; Pol. 18. Febr. 1886 (Karl Madsen); Museum, 1892 Il, 261-65 (Brev); sst. 1894 II, 195-99 (Breve); Johs. Frederiksen i Vor Fremtid, I, 1908, 240-48; Karl Madsen: Marstrand, 1905, 34, 138; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917, 64-66; H. Scharling: Livsminder, 1919, 193-94; M. Galachiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 159-70; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928, 103-04; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 8, 10; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932, Afb. 28-34; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; L. Bobs i Rom og Danmark, 11, 1937; Kunst i Privateje, I-lII, 1944-45; Danske Tegninger, IIII, 1945; H. Rostrup: H. W. Bissen, I-II, 1945; H. Rostrup i K. Aa., 1946-47, 216-17 (Brev fra K. til W. Bissen).

Kyed, Vagn Ove Fog, f. 1903, Arkitekt. F. 9. Aug. 1903 i Tarm. Forældre: Trafikassistent i Tarm, senere Stationsforstander i Middelfart Christian Henrik Christensen K. og Emma Kroll. Gift 1. Febr. 1930 i Tem med Edith Mark, f. 22. Febr. 1906 i Tern, D. af Skovrider William M. og Agnes Krag.

Uddannelse: Tømrersvend 1925; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. Jan. 1924; Afgang April 1930; ansat hos K. Lehn Petersen, Odense, 1925; i Fr.berg Kommunes Tekn. Forvaltning 1926-29 og som Konduktør hos K. Lehn Petersen og K. Varming 1930-40; selvstændig Virksomhed som Arkitekt i Odense fra 1932. Rejaer: 1925 Frankrig og Italien.

Arbejder: Odense Friluftsbad (1932); Kunstudstillingsbygningen i Odense (1932); Haand i Haands Bygning, Vestergade, Odense (1. Pr 1934, s.m. H. Krogsgaard); Beboelseskvartere

ved Ansgarsgade sst. (1934-38); Restaurant Skoven, Fruens Bøge (1. Pr. 1935, opf. 1936

s. m. H. Krogsgaard); Krematoriet paa Assistens Kgd., Odense (indviet 1934) ; Sparekassen for Korsør og Omegn (1938); Odense Døvstummefor.s Stiftelse (1938); Odense Kommunes Aldersrenteboliger (1939-40); Ejendomskomplekset Stovesberg, sst. (1939, s. m H. Krogsgaard); Odense Stadion (1939-41, s. m Edvard Thomsen); Restaurering af Kærsgaard ved Brenderup (1941) ; Tilbygning ti Stensballegaard ved Horsens (1944); Den nye Husmandsskole i Villestofte ved Odense (indviet 1848). Red

Ark. M., 1933, 135-361 (Odense Friluftsbad); 1939, 50-5' (Restaurant Skoven), 54-55 (Beboelsesejendom ved Ansgars gade, Odense); 1944, 141-48 (Odense Stadion); Ark. U. 1939, 76 (Faaborg Sparekasse, Konk.); 1W, 97 (Aldersrente boliger); 1942 143-44 (Konk. om Hustyper), 224 (Eenfamilie huse); Vore kirkegårde, XI, 1934-35, 35-37 (Krematoriet

Odense); Pol. 27. Maj 1948.

Kyhl, Carl Frederik, c. 1811-40, Maler. F. c 1811 i Holsten, d. 9. Marts 1840 i Kbh., begr, sat. (Ass.). Ugift.

Uddannelse: Besøgte efter at have staaet i Malerlære i Eckernførde 1837-40 Akad. og blev samtidig Lærling hos J. P. Møller for at lære Malerirestaurering. Udstillinger: Charl, 1837-39 (3 G. m. 5 Arb.).

Arbejder: Parti fra Larsens Plads (udst. 1838, vundet i Kristiania Kunstfor. af Grev Wedel-Jarlsberg); Et Parti fra den botaniske Have (tilkendt Akad.s Pengepræmie 1838);

Udsigt fra Knippelsbro henimod Langebro, Maaneskin. (udst. 1839). Red.

Adresseavisen og Fædrelandet, 1840, Nr. 63.

Kühn, Ernst Johan Charles, 1890-1948, Arkitekt. F. 8. Nov. 1890 i Kbh., d. 31. Dec. 1948 i Gentofte, begr. paa Fr.berg. Forældre: Skomager Johan Charles K. og Louisa Olsson. Gift med Inger Schweitzer, f. 3. Aug. 1886 i Kbh., D. af Grosserer .Johan Henrik Ditz S. og Emma Regine Victoria Herreborg.

Uddannelse: Uddannedes som Møbelsnedker i Kbh. og gennemgik Tekn. Sk.; supplerede sin Uddannelse som Møbeltegner ved Studieophold paa forsk. Kunstskoler i Udlandet, bl. a. i Miinchen og Wien; blev efter sin Hjemkomst knyttet til Tegnestuen hos Firmaet Lysberg & Hansen og fik efterhaanden den kunstneriske Ledelse af Firmaets Produktion; tegnede Møbler, Inventar og kostbare Interiører, navnlig i Aarene efter den første Verdenskrig; tilegnede sig uden at have nogen egentlig Arkitektuddannelse gennem disse Opgaver saadanne Forudsætninger, at han i Begyndelsen af 30,erne helt kunde slag ind paa selvstændig Arkitektvirksomhed. Rejser: Foruden Studierejserne i de unge Aar opholdt K. sig i Perioder i Frankrig, England og U.S.A., hvor han arbejdede rundt omkring paa forskellige Tegnestuer for Boligindretning.

Arbejder, Ombygninger og Istandsættelser: Modernisering af Marienlyst (omkr. 1935; paany istandsat 1946); Modernisering af Restaurant Nimb (1925, 30 og 43-46); Palladium indbygget i den gamle Industribygning med Forhal og Restaurant (1937-38); Ombygning af World Cinema (1938); Platanbiografen (1938- 39); Ombygning af Apolloteatret efter Branden 1945 og Frederiksberg Teater efter Branden 1946; Genopbygning og Istandsættelse af Restaurant Wiwex efter Sprængningen 1945.

Selvstændige Bygningsarbejder: Eenfamiliehus, i Øregaardsvænget 11 (1935) ; Persilhuset, Vesterbrogade 2 D (1940-42); desuden Restaurering af Ejendommen Nørrevold 48 (1943), af Tølløse Slot (1944) og af Herregaarden Bækkeskov (1944-47).

En væsentlig Del af Kühns Arbejder er ret gennemgribende Ombygninger og Moderniseringer. Navnlig beskæftigede han sig med Indretning af Biografer, hvor han medvirkede til en Fornyelse af Tilskuerrummets Udformning. Han indbyggede den nye PalladiumBiograf i den gamle Industribygning (1937-38), en Opgave som i sig selv var upopulær, fordi den nødvendigvis maatte sprænge den gamle Bygnings Rammer. Men Planløsningen, Rumvirkningen og den spatiøse Udformning af Adgangsforhold og Udenomsplads med Tilslutning til den intime Restaurant Giraffen blev alligevel Forbillede for mange senere Biografprojekter.

Kühn var en self-made Mand, som forstod at arbejde sig ud af det tvivlsomme Modepræg, som var tilegnet paa de udenlandske Skoler for Interiørkunst. Ganske vist er en væsentlig Del af hans Arbejder alligevel præget af en vis mondæn Elegance - men den var ogsaa i nogen Grad dikteret af Bygherrernes og Opgavernes Art. Han naaede imidlertid - navnlig med Persilhuset - at vise, at han magtede en baade sober og klar Løsning paa Opgaven, naar han fik friere Hænder. H.E.L.

Ark. U., 1940, 186-87 (Persilhuset), 189 (Møbler); 1944, 41-43 (Nørre Voldgade 48); Ark. M., 1942, 39 (Stoletyper til Biografer), 49-51 (Ombygn. af World Cinema), 121-32 (Persilhuset); Bygge-Forum, 1941, 273-77 (Persilhuset).

Kyhn, Johanne Valeur, f. 1886, Maler. F. 30. Maj 1886 i Nykøbing F. Forældre: Købmand Jørgen Emilius Bruun og Anna Charlotte Petrea Valeur. Gift 1910 paa Fr.berg med Maler Knud K. (s. d.). Ægteskabet opløst 1922.

Uddannelse: Tegnet hos Frkn. Mundt og Luplau 1902-03; malet Underglasurdekorationer paa Den kgl. Porcelainsfabriks Kunstafdeling 1903-07. Rejser: 1906 Belgien og Skotland; 1909 Stockholm; 1910 Berlin, Paris; 1914 Berlin, Leipzig; 1917 Bergen, Kristiania, Gøteborg. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16, 18-25; Charl. 1925-26, 29-31, 33-36, 40-43, 45-46, 48; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Græskar og grønne Planter (udst. 1931); I Januar (udst. 1943); Oktoberregn (udst. 1945).

Ungdomsarbejdet med Underglasurmaleriet paa, Den kgl. Porcelainsfabrik prægede Jo Valeur Kyhns tidlige Billeder, men under; Indflydelse fra Knud Kyhn viste der sig en kraftigere Udtryksform og tydeligere Stilbestræbelser i dekorativ Retning i hendes Billeder. Hun opgav dog ikke det naturalistiske Grundsyn, men malede Blomster, Opstillinger og Landskaber i en bred og summarisk Gengivelse. I Landskaberne har hun lagt Vægt paa at give et stærkt Udtryk for Naturstemningen. H.M.

Kyhn, Knud Carl Edvard, f. 1880, Maler, keramisk Bhgr. F. 17. Marts 1880 paa Fr.berg. Forældre: Urmager Ludvig Johan K. og Marie Eline Ursin. Gift 1 ° 5. Maj 1905 med Maler Else Blume, f. 4. Dec. 1881 paa Pederstrup, D. af Godsforvalter Niels Mauritz Sophus B. og Charlotte Frederikke Elisabeth Lützen. Ægteskabet opløst 1910. 2° 1910 paa Fr.berg med Maler Johanne (Jo) Valeur Bruun (se K., Jo Valeur). Ægteskabet opløst 1922. 3° 18. Dec. 1922 i Næstved med Maler Juliane (Julie) Constance Vilhelmine Bloch, f. 19. Jan. 1882 i Helsingør, D. af Tegner og Fotograf Theodor Carl Christian B. og Juliane Nielsine Frederikke Møller.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Harald Foss; opt. Maj 1900; Elev Eft. 1900-Foraaret 1902; Kunstn. Studiesk. Vintrene 1902-04 under L. Tuxen. Stipendier: Bielke 1908, 09, 15; Hjelmstjerne-Rosencrone 1908, 09; Ronge 1913; Kaufmann 1916; Akad. 1919; Benny Claudi-Pedersen 1922; P. A. Schou 1940. Rejaer: 1910 Tyskland, Paris. Udstillinger: Charl. 1906-07; Kunstn.Eft. 1908, 16-19, 2223; Den frie Udst. 1908-11, 11 (Eft.), 12, 12 (Eft.), 13-14, 14 (Sommer), 22, 24-33, 43-48; Grønningen 1915-17, 19, 21; De Afvistes Udst. 1905; Berlin 1910-11; Ung dansk Kunst 1910; New York 1912; Brighton 1912; Stockholm 1918, 19 (Liljevalch); Paris 1925; Moderne dansk Malerkunst 1925; Brooklyn 1927; Toronto 1929; Forum 1929; Amsterdam 1934; Biennalen 1936; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37 ; Belgrad 1937 ; Paris 1937 ; Oslo 1938; New York 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Udst., Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Danske Akvareller 1946 ; London 1948; Sep.udst. 1917, 19, 20, 21, 23, 28, 32 (Kunstfor.), 33 (Den frie Udst.), 35 38, 41 (Kunstindustrimus.), 42. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1919; Guldmed., Paris, 1925 (Keramik). Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1904-10, 1924-32 og 193643; hos Bing & Grøndahl særlig 1908-15 og 1933-35 ; arb. hos Herman A. Kähler i Næstved omkr. 1921-25; har siden c. 1935 s. m. Julie Bloch Kyhn drevet en keramisk Virksomhed i sit Hjem (Farum-Keramik).

Arbejder. Malerier og Akvareller: Tigerpar (Akvarel, udst. 1919 ; Aarsmed.) ; Raadyr (1919, Akvarel, Aabenraa Mus.); Sortænder (1922, Akvarel, Kbst.saml.); Trækkende Sortænder (1928, Kolding Mus.); Vinter. Troldænder og Maager (1930, Fyns Stiftsmus.); Svaneflok (1931, Kunstmus.); Sent Efteraar (1931., Akvarel) og Strandlandskab med flyvende Hejrer (1931, Akvarel) (begge Kbst. saml.); To Heste (1932, Akvarel, Maribo Mus.); Heste, Fugle og Dybsø (1932), Hvinænder i Stormvejr (1933), Hejrer og Blishøns (1935) og Heste og Hejrer ved Stranden (Akvarel) (alle 4 Tønder Mus.); Lappedykkere og Musvaager (1938, Randers Mus.); Havørn jager Blishøns (1945, Maribo Mus.); Vandrefalken jager (1946, Kunstmus.). Skulpturer: Omkr. 1918-19 en Række smaa Bronzer af Dyr (Saaret Løve, Panter og Hind, Malaybjørneunge); Husdyr, modellerede som Legetøj for Kay Bojesen, støbte i Tin og malede. Keramiske Arbejder. Dyreskulpturer: And (1913, Stentøj, udf. hos Bing & Grøndahl, tilh. Kunstindustrimus.); Kæmpende Leopader (c. 1915, Stentøj, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Abe (c. 1921, brændt Rødler, udf. hos Herman A. Kähler, Næstved); Vandrotte (1926, Stentøj, udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik, tilh. Kunstindustrimus.); Pingvin (Stentøj, Kunstmus., erhv. 1932) ; Den lille Havfrue (1934, Stentøj, udf. hos Bing & Grøndahl, tilh. Kunstindustrimus.); Hvalros (1935, Stentøj, udf. hos Bing & Grøndahl, tilh. Kunstindustrimus.) ; Panter (1937, Stentøj, Kunstmus.); desuden mange Arbejder i Den kgl. Porcelainsfabriks og Bing & Grøndahls Museer. Keramiske Relieffer (alle udf. paa Den kgl. Porcelainsfabrik) : Symbolsk Fremstilling af Kbh. ved Øresund (1931, Chamotte med Glasur, Restauranten hos A/S A. C. Illum, Østergade); Tyr og Løve (Stentøj med grøn Glasur, C. L. Davids Saml.); De fem Svaner (1941, Chamotte med Glasur, Nordisk Kollegium). Bogillustrationer: Harald Raage: Friluftsliv (1910) ; St. St. Blicher : Trækfuglene (1918) ; Achton Friis: Arktiske Jagter (1925) ; samme: Danmarks store Øer, I-II (1936-37, s. m. Johs. Larsen og Andreas Friis); Brinck Hilligsøe: I godt Selskab (1932); Detleff Boolsen: Bogen om Lasse og Dyrene (1941); Tscherning Sørensen: Bonden og hans Dyr (1942).

Knud Kyhns Maleri er Naturlyrik. Hans Oplevelse af Vejrliget, hans Iagttagelse af Dyr og Fugle er i Grunden Jægervisdom. Hele hans Produktion tegner Billedet af en Mand, der strejfer om paa de vaade Strande og følger Fuglenes Flugt og de løsgaaende Heste. I sit Oliemaleri har han til en vis Grad tilrettelagt sin Malemaade efter Pointillisternes Teknik, maaske i Tilslutning til sin Ungdomsven Sigurd Swane, men for øvrigt har han dyrket Akvarellen mere end de fleste danske Malere, og her slaar Farven stærkere igennem hos ham som koloristisk Egenværdi. Tilsyneladende fører der ikke mange Traade fra denne Naturlyrik over til K.s Virksomhed som Keramiker og Plastiker. Selv om ogsaa denne beskæftiger sig udelukkende med Dyr, drejer det sig her om de Dyr, der kan studeres i Zoologisk Have

(især Elefanter, Tigre, Aber, Bjørne). K. fik brændt sine første keramiske Arbejder hos

Karl Schrøder i Lillerød før sin Debut som Maler. Han deltog 1905-06 i Den kgl. Porce-

lainsfabriks første Forsøg med Stentøj, og han glaserede selv alle sine Arbejder. Disse

udføres overvejende som Stentøj eller i Ler af Stentøjs-Art. Med sin skaarne Form, der er

ligesom gjort med en Lommekniv, med sin Fastholdelse af Massens Tyngdevirkning og

sin Karaktersans er han en original Plastiker, ikke blot inden for dansk Keramik, men tillige

i Almindelighed, inden for sin Samtids Skulptur. Højdepunkterne betegner den Samling

Rødlersdyr fra Kähler, han udstillede 1923, og det til Dels polykromt glaserede Stentøj

(bl. a. et Tigerhoved i Maskeform), som han udførte for Den kgl. Porcelainsfabrik til Ver-

densudstillingen i Paris 1925. S.S-z.

Berl. Tid. 21. Febr. 1920; 8. Marts 1923; 17. Nov. 1928; 23. Okt. 1933; 5. Nov. 1935; 16. Aug. 1939 og 1. Nov. 1941 (alle K. Flor); 15. Dec. 1932 (Th. Oppermann); Ekstrabl. 27. Okt. 1921 og 5. Marts 1923 (Waldemar Jørgensen); 7. Nov. 1935 (Int.); København 11. Marts 1923 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 12. Nov. 1928 (Th. Faaborg); 16. Juni 1939 (Else Kai Sass); 15. Nov. 1941 (Sig. Schultz); Dag. Nyh. 23. Okt. 1933 (Sig. Schultz); 13. Nov. 1935 (E. Knuth); Fr. Dalgas i Skønvirke, 1927, 23-24; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabrik 1938, 56-57; Svend Rindholt: Knud Kyhn, 1939; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 16, 80; samme 1 Kat. over Knud Kyhns Udst. i Kunstindustrimus., Nov. 1941.

Kyhn, Svend Carl, 1861-90, Maler. F. 22. Okt. 1861 i Kbh., d. 13. Dec. 1890 i Maribo, begr. paa Fr.berg. Forældre: Maler Vilhelm K. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Uddannede sig til Maler under Faderens Vejledning. Udstillinger: Charl. 1884.89 (4 G. m. 5 Arb.).

Arbejder: Hovedsagelig Landskaber og Interiører, deribl. Et Malerværksted (fork. Joh .

Hansens Saml.). Red.

Kyhn, Peter Vilhelm Carl, 1819-1903, Maler. F. 31. Marts 1819 i Kbh., d. 11. Maj 1903 paa Fr.berg, begr. sat. Forældre: Opsigtsbetjent ved Grønlandske Handel Carl Gotlieb K. og Sara Marie Henriksen. Gift 11. Sept. 1853 i Kbh. med Petrine Pauline Leisner, f. 9. April 1821 i Kbh., d. 27. Juli 1894 paa Fr.berg, D. af Fuldmægtig Peter L. og Pauline Sophie Rummelhoff.

Uddannelse: Først en Tid i Handelslære, derpaa i Lære hos Kobberstikker G. Hoffmann; opt. paa Akad. Maj 1836; oprykket i Gipssk. 1840, i Modelsk. 1841; lille Sølvmed. 1843. Stipendier: Akad. 1849 og 51; Treschow 1898. Rejser: Foraaret 1850 over Holland og Belgien til Paris (6 Uger); derfra til Savoyen (4 Mdr. i Chambéry) og Italien (bl. a. Rom (3 Mdr.), Neapel, Capri, Florens (i Juni)); hjem gennem Tyskland 1851; senere bl. a. 1873 i Norge og 1874 i Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1843-1903 (61 G. m. 391 Arb.); Paris ° 1878; Wien 1882; Nord. Udst. 1883 og; 88; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; For. f. nat. Kunst 1926; Paris, Jeu de Paume, 1928; Hvad Forum udelod 1931; Mit bedste Kunstværk 1941; Sep.udst. 1881 (i hans nye Hus ved S. Jørgens Sø), 1889 og 99 (begge i Kunstfor.), 1919 (100 Aars Mindeudst., arrangeret af For. f. nat. Kunst). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1845; Medl. af Akad. 1870-82 samt af Akad. i Stockholm 1897; Bronzemed., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887; af Udst.kom. ved Charl. ml. 1873 og 88.

Arbejder: Et Skovparti (Neuhausens Pr. 1845); Frederiksborg Slot (udst. 1845); Sjællandsk Landskab. Aften (18457) og Landskab fra Frederiksborgegnen (1846) (begge Ribe Mus.); Studie fra Nordskoven ved Jægerspris (1847, Kunstmus.); Vikingesnekkernes Hjemkomst (1848); Nordskoven ved Jægerspris (1848, Kolding Mus.); Landskab. Motiv fra det nordl. Sjælland (1849, Kunstmus.); Dis i Luften (1849, Nationalnus., Stockholm); Vinteraften i en Skov (1853), Parti af Kysten ved Taarbæk (1853), Studie fra Vejle (1854), Kystparti ved Taarbæk (1855), Engen ved Malerens Bolig paa Farimagsvej (1855), Strand ved Hornbæk (1855, dep. i Fyns Stiftsmus.), Læsende Dame uden for en Havedør. Eftermiddag og Motiv fra Bjergelide i Nærheden af Horsens (1858) (alle Kunstmus.); Landskab med Bro. Studie (1858, Vejle Mus.); Bjergelide i Nærheden af Horsens (1858, Hirschsprungs Saml.); I Lysthuset (1860, Kunstmus.); Indsejling til Vejlefjord (1862, Randers Mus.); Aaløb ved en Gaard (1862, Aarhus Mus.); Studie fra Horneland ved Faaborg (1863, Kunstmus.); Aften efter Solnedgang (1863, tilh. Kunstmus., dep. i Sorø Mus.); Ud over Fjorden (1863), Ved Róssjóholm (1866), Parti fra Hadsund (1867) (alle Hirschsprungs Saml.); Kong Frederik VII.s Ligtog paa Kanalen i Kbh. (1866); Regnvejrsdag ved Lillebælt (1869, Randers Mus.); Dollerup Bakker i Nærheden af Hald (1869, Kunstmus.); En Sommerdag ved Horne (1869, Fyns Stiftsmus.); Stranden ved Kandestederne (1877, Kunstmus.); De yderste Huse i Østerby (1877, Skagens Mus.); Jysk Hedelandskab (1878, Nationalmus., Stockholm); Hitterbæk Strand (1878), Ved Rye Mølle (1881) (begge Nasjonalgall., Oslo); Tre Damer i en Have (1879, Ribe Mus.); Sommerdag ved Sjællands Nordkyst (1880, Tønder Mus.); Himmelbjergpartiet set fra Lynghoved (1882), Ved Isefjorden (1883) (begge Aarhus Mus.); Sommereftermiddag ved Isefjorden (1887), Aftenstemning. Motiv fra Ry (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Randers set fra den gamle Laxegaard (1889, Randers Mus.); Sommerformiddag ved Rørvig (1890, Fyns Stiftsmus.); Landskab fra Egnen ved Ry (1890, Horsens Mus.); Regnvejr (1891), Sommerdag ved Bisholt (c. 1897) (begge Kunstmus.); repr. i Kunsthalle, Hamborg, med et sjællandsk Landskab; har udf. en lang Række Raderinger, særlig af Landskaber, udg. af Den danske Radeerfor., samt Litografier og Tegninger (repr. i Kbst.saml.); Tegninger i Teatermus., deltog bl. a. i Ill. af Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57) og Maanederne i Digt og Billeder, ved Carl Andersen og F. Hendriksen (1878). Litterære Arbejder: Dansk Kunst og Kunstudstillingen paa Charlottenborg (1876); Dansk Kunst. Svar til den danske Kunstner (1877); Om Tegneundervisning (1885).

Kyhns store Produktion bestaar næsten udelukkende af Landskaber med ingen eller kun meget lidt Staffage. Han har ganske vist malet enkelte Havebilleder med Figurer, men et Særsyn i hans Kunst er dog Kunstmuseets Billede: I Lysthuset med tre næsten legemsstore Figurer. Motiverne i Landskaberne er hentet mange Steder fra, men K.s Navn er dog især knyttet til Midtjylland, hvis brede Bakkelandskaber han gerne skildrede. Han berejste stort set hele Danmark, og det topografiske Moment ved Sagen har næppe været ham uvedkommende, formodentlig til Svækkelse for den kunstneriske Intensitet. For saa vidt var han for stærkt influeret af de nationalromantiske Strømninger, der fortrinsvis fik litterært Udtryk. Det kunstneriske Udtryk kom til at lide herunder, det samme, der til en vis Grad gjaldt Lundbye, medens fx Skovgaard med meget større Kraft iagttog et rent kunstnerisk Maal, til Trods for at hans lyriske Konception hverken var saa stor som Lundbyes eller Kyhns. Det er især Sommeren, Kyhn skildrer, dog er der bl. a. nogle store Vinterlandskaber af ham, der sikkert har J. C. Dahls store Vinterlandskab i Kunstmuseet som Inspirationskilde. K.s Styrke las som før berørt i en Aabenhed over for idyllisk Naturlyrik, saadan som den især kommer til Udtryk i Studier og mindre Billeder, hvor ban ikke uden Virtuositet arbejdede med Lysvirkninger i et Landskab, der ses mod Lyset, det vil sige Claude Lorrains mest fremtrædende Virkemiddel, men hos Kyhn, hvor han er bedst, ganske uden heroisk Opsætning. Han naar det mest fuldgyldige Udtryk, naar han lader Lyset føre næsten Enetale og lader Landskabets Former være blot de allernødvendigste Accessorier. Dette staar i Forbindelse med, at han i sin Kunst som Helhed forsøgte det umulige: at forene Eckersbergs klassiske, forfinede, omhyggeligt gennemførte Form med en fri, malerisk, romantisk Behandling med det Resultat, at det, der var Eckersbergs Styrke, hos Kyhn blot blev Smaalighed, medens den romantiske Form aldrig kom rigtig til Udfoldelse paa Grund af stædig Vedhængen ved et akademisk Formideal. K. fortsatte baade Købke, Lundbye, Skovgaard og (især) Dreyer og har flere af disse Maleres Kendemærker uden dog at komme op paa Siden af dem eller tilføje noget virkeligt nyt. Han er som Helhed den fineste og mest sympatiske Repræsentant for den kunstneriske Konservatisme i dansk Maleri i det 19. Aarh.s anden Halvdel. Hans Kunstsyn fik Udtryk i de to Smaaskrifter, han udgav 1876 og 77 (se under Arbejder), af hvilke det sidste var en Imødegaaelse af en anonym Pjece (af Vilh. Groth, s. d.), som var blevet

fremkaldt af K.s første Skrift, der var rettet mod den franske Indflydelse paa de yngre

Malere. De udtalt realistiske Bestræbelser inden for den yngre Generation af Malere blev ydermere Aarsag til, at K. 1882 trak sig ud af Akad. Anstødsstenen var Krøyers Bille-

de: Italienske Hattemagere. - I sit Haveatelier (nær Trommesalen) samlede Kyhn talrige

Elever om sig (Hans Friis, Zacho, Harald Foss, Godfred Christensen), af hvilke nogle

blev stærkt paavirket af ham. Dette saakaldte +Huleakademi*, som lededes af Harald Foss

(s. d.), kan betragtes som en Slags Forløber for de senere frie Kunstskoler. Siden holdt

han ogsaa Tegneskole for Kvinder, hvor bl. a. Anna Ancher var hans Elev. H.B.

Breve i Det kgl. Bibliotek, Akad.s Arkiv og Hirschsprungs Saml. - Ude og Hjemme, Maj 1881, 336; Karl Madsen i Ill. Tid., 1888-89, 309-10, 314-16; Sig. Müller i Jylland, 1891-92, 193-97; Pol. 14. og 20. Jan. og 7. Febr. 1891 (Karl Madsen; Svar herpaa af Kyhn i Dagbl. 16., 21. og 27. Jan. s. A.); 30. Marts 1899 (N. V. Dorph); 13. Maj 1903 (K. Søeborg); 17. Okt. 1903 (V. Stuckenberg); Berl. Tid. 14. Maj 1903; Ill. Tid., 1902-03, 519; Karl Madsen i Tilsk., 1903, 429-39; Vilh. Kyhn, Malerier og Tegninger, Auktion Okt. 1903, med Indledning af Karl Madsen; Auk. Kat. Febr. 1904; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 2. Udg., 1932; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 116; Berl. Tid. 15. og 18. Okt. 1919 (Th. Oppermann); Vilh. Kyhn 1819-1903. Hundredaarsudstilling. Med et Forord af P. Johansen, 1919; samme i Dansk Kunst, Nov. 1919; Lorenz Frølich, udg. ved F. Hendriksen, I-II, 1920-21; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; Pol. 21. Nov. 1928 (i Kronik af Karl Madsen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1920, 45, 79-81, 206; S. DanneskjoldSamsøe i gunst. Set og Skrevet, 1930, 16-20; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Peter Hertz: Maleren L. A. Ring, 1934, 48; Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II 1939-41; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; Kunst i Privateje, I-II1, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Kühn-Nielsen, Helge, f. 1921, Tegner. F. 2. Jan. 1921 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Repræsentant Jacob Kristian Nielsen og Martha Maria Dorothea Kühn. Navneforandring 15. Maj 1945. Gift 10. Juli 1944 i Kbh. med Kirsten Edith Andresen, f. 25. Maj 1921 i Sønderborg, D. af Repræsentant Ole A. og Anna Nathalie Willeberg.

Uddannelse: I Lære som Dybtryk-Retouchør ved Berl. Tid. 1937; Svend 1942 (Bronzemad.); Aftenundervisning paa Tekn. Sk., Kbh., 1937-42 med Malerne Gunner Ditlefsen og Victor Isbrand som Lærere (Den Massmannske Sølvmed. 1942). Stipendier: Politikens Magasins Tegnerpris 1948. Rejser: 1947 Polen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1945; Kulingen (som Gæst) 1947-48. Stilling: Lærer ved Kunsthaandværkerskolen, Kbh. (Frihaandstegning og Farvelære).

Arbejder. Bogillustrationer: Alphonse Daudet: Den sidste Time i Fransk (1945); Erling Kristensen: London kalder Danmark (1946); Martin Andersen Nexø: Lenin (Privattryk 1947); Otto Mackeprang: Om københavnske Gadenavne (Grafisk Cirkel 1948); Soya: Hvem er jeg (1948); desuden en Række Bogomslag; daglig Tegning i +Land og Folk* fra 1946 ; Tegninger til Politikens Magasin fra 1946 ; Keramisk Mindetavle over Elever faldet under Besættelsen (1946, Holsteinsgades Skole). I +Land og Folk* har Kühn-Nielsen i enspaltede Stregtegninger, svarende til Nygaards

Vejrtegninger i Politikens +Dag til Dag* skabt sin egen lidt +pindede* Stil, der ofte kan være

af fin atmosfærisk Virkning. Han synes at arbejde bedst i det lille Format, men har bl. a.

i Tegninger og 4-Farvetryk til Politikens Magasin, hvor han har illustreret Noveller, vist

Sans for Situationsbilledet. Efter en Rejse til Polen udstillede han paa Kulingen 1948 en

Række Skitsebogsblade, der placerede ham smukt i ung dansk Tegnekunst. W.S.

Pol. Mag. 22. Febr. 1948.

Kühnel, Sophus Frederik 1851-1930, Arkitekt. F. 11. Maj 1851 i Sæby, d. 13. Okt. 1930 i Risskov, begr. i Aarhus. Forældre: Sognepræst, sidst i Haarlev og Himlingøje Theodor Sextus K. og Betzy Larsen. Gift 6. Juni 1888 paa Fr.berg mad Caroline Vilhelmine Frederikke Schaarup, f. 21. Dec. 1859 i Aarhus, d. 9. Juni 1898 paa Fr.berg, D. af Vinhandler Carl Ferdinand S. og Emilie Christine Kløcker.

Uddannelse: Dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Okt. 1870; Afgang Jan. 1878; Tegner hos Vilh. Dahlerup og hos F. Meldahl (bl. a. Fr.borg Slot og Opmaling af Kronborg); 1879 Konduktør hos Vilh. Th. Walther ved Restaureringen af Aarhus Domkirke; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1882. Rejser: Sverige, Italien og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1900; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Valgmenighedskirken i Aarhus (1886); Borgerskolen i Ny Munkegade sst. (1890); Beboelsesejendommen Mejlborg, Kystvejen, Aarhus (opf. 1896-98, brændt 1899 og genopf. 1900) ; Operetteteatret Casino sst. (1900); Jysk Handels- og Landbrugsbank sst. (1900) ; Brandstation sst. (1904) ; Restaurationspavillon i Havreballe Skov (1904) ; Filialkirken i Svingelbjerg (1907-08); Chr. IX.s Børnehjem i Aarhus (1907-08); Ombygn. af Aarhus Raadhus' Indre (1907-OS) ; Filialkirken i Rye (1909) ; Ombygn. af Tørring Kirke (1916) ; Gylling Præstegaard restaureret (1916-1917) Grathe Kirke (1916-17); Nimtofte Præstegaard (1918); Aarhus Krematorium (1922); Landbrugsskole i Malling; Restaurering af Kirkerne i Hørning og Gylling samt Slotskirken i Skanderborg; har genopf. den gl. Borgmestergaard baade til Aarhusudst. 1909 og paa dens nuværende Plads i Den gamle By i Aarhus; har desuden udf. enkelte Mindesmærker. Red.

Arch., 1899-1900, 45 (Mejlborg), 196-98 (Landsted); Ark. U., 1930, 207 (Nekr.); Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941.

Kühnel, Victor Georg, f. 1889, Maler. F. 9. April 1889 i Aarhus. Forældre: Arkitekt Sophus Frederik K. (s. d.) og Hustru. Gift 16. Nov. 1918 i Vemmelev med Margrethe Frederikke Nissen, f. 2. April 1891 i Malt, D. af Sognepræst, sidst i Vemmelev, Provst Jørgen N. og Dorothea Pouline Lautrup.

Uddannelse: Præliminæreks. 1906; i Malerlære 1906, Svend 1910; Elev hos Aksel Hou Vinteren 1910 og Vinteren 1911; opt. paa Akad. April 1911; besøgte dette til Nytaar 1913; Elev paa Harald Giersings Malersk. Vinteren 1915 og Vinteren 1916. Stipendier: Aug. Schiøtt 1941. Rejser: Tyskland, Svejts, Norditalien, Østrig, Polen; fra 1922. bosat i Haderslev. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-19, 22-24, 26, 28-32, 34, 37-39; Charl. 1933-37, 39-41, 43-45, 47; Jyske Maleres Udst. 1919; Frie jyske Malere 1934; Jyderne 1940-43; 18. Nov. Udst. 1933; Sdr.jysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen), 1937 (Charl.); Fyens Forum 1936, 40; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1927, 31, 33, 38, 39, 40, 44, 45 (Odense og Esbjerg), 47. Hverv: Medstifter af Haderslev Kunstfor. 1924 og dennes Sekretær de 7 første Aar; Medstifter af Sønderjysk Malersammenslutning 1930.

Arbejder: Garager i Sne, Kirkebakken ved Haderslev (begge udsi. 1933) ; Augustlandskab ved Haderslev Dam (Fyns Stiftsmus.); Snelandskab (1936, Tønder Mus.); Drenge der slaas, Tørrepladsen (begge udst. 1938); Vintereftermiddag (1941 Aarhus Mus.); Aastrup Kirke (1942, Vejle Mus.); Efteraarsdag i Vesterskoven (1947, Aabenraa Mus.); Lysning i Skoven (1948, Haderslev Mus.); Den gamle Mølle ved Sønderbro (Haderslev Raadhus) ; Piger med Sjippetov (Nørre Gymnasium, Kbh.). - Har gjort et energisk Arbejde for at skabe et Kunstliv i Sønderjylland ved at samle sønderjyske Malere og arrangere Udstillinger af deres Arbejder. Har skrevet en Del Kunstanmeldelser og Kronikker, bl. a. i Nationaltid. (5. April 1930) og Dannevirke (28. Nov. 1934). Red.

Berl. Tid. 6. Dec. 1931 og 23. Febr. 1938 (begge K. Flor); Pol. 8. Dec. 1931 og 17.Okt. 1933 (begge K. Pontoppidan); 22. Okt. 1947 (W. Schwartz); Dag. Nyh. 22. Okt. 1933 og Nat.tid. 19. Febr. 1938 (begge Sig. Schultz); Ribe Stiftstid. 3. Dec. 1936; B.T. 15. Febr. 1938 (Johs. Allen); Dannevirke 7. April 1939; Fyns Stiftstid. 8. Okt. 1941; Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 80-82.

Kyme, Matthias (Mads), - 1475 -, Bygmester fra Køge.

+Kunsterfarne Mand* MatthiasKyme, Borger i Roskilde skal 1475 have opført et Taarn over Ringsted Kirkes Korsskæring. Der er sandsynligvis Tale om en nu forsvunden Tagrytter, idet det nuværende Taarn først er fra Tiden efter 1550. O.N.

Dänische Bibliotec, 111, 1739, 45; F. Beckett: Danmarks Kunst, lI, 1926; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936.

Kyns (Kyntze, Kyntz, Kiihns), Christian Gottlieb, c. 1755-1805, Arkitekt. F. c. 1755, begr. 15. Juli 1805 i Stege. Gift 22. Juni 1792 i Stege med Anna Sophia Fransdatter, f. c. 1744, d. tidligst 1801.

K. virkede i Slutn. af det 18. Aarh. som Arkitekt og Murermester i Stege, hvor han 1799 byggede Hages Gaard, Storegade 4. Sandsynligvis har han ogsaa opført Apoteket

Storegade 48 (1799). S.L.

H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 35, 180, 181.

Kyster, Abraham, se de Keister, Abraham.

Kärfve Fritz Edvard, f. 1880, Maler. F. 12. Sept. 1880 i Malmø. Forældre: Arbejder Lars Svensson K. og Kjerstin Svensson.

Besøgte Eft. 1899 Konstnärsfórbundets Skole under Richard Bergh bl. a. samtidig med Gerhard Henning og Ivar Arosenius; var i Paris Elev bl. a. hos Colarossi med Chr. Krohg som Lærer; Elev ved Kunstnernes Studieskole i Kbh. Vintrene 1907, 08 og 09 med Johan Rohde som Lærer og dyrkede her især Modelmaleriet. Udst. paa Charl. 1907.

Af Kärfves Arbejder malet i Kbh. kan fremhæves Portrættet af hans Moder (1908,

Malmø Mus.), der med sine nedstemte Farver kan minde om Ejnar Nielsen. Han hører til

Kredsen af dansk paavirkede Malere omkring Anders Trulson (s. d.). Red.

Københavns Alabastmester, - 1575-80 -, Bhgr., sikkert indvandret fra Nederlandene.

De ældste, i Danmark udførte Arbejder, som optager C. Floris' Materialevalg og Teknik, er nogle Gravminder over Datidens Højadel, 1575 Epitafiet og Gravstenen i Ringsted over Oluf Mouridtsen Krognos, bekostet af hans Enke Anna Hardenberg (Fr. II.s Ungdomskærlighed), 1576 +Sepulturen* i Aarhus Domkirke over Erik Podebusk, bekostet af Enken Pernille Oxe og oprindelig komponeret som en fritstaaende Tumba, men paa Grund af Forbudet af 1576 mod denne Monumentform under Udførelsen omdannet til. Vægepitaf. Den i smaa Brudstykker bevarede Gravsten, der lagdes i Vor Frue over Peder Oxe (d. 1575), er af samme Haand som Ringstedstenen, og hans Enke Mette Rosenkrantz maatte opgive sine Planer om at rejse ham et større Monument, som hun havde bestilt hos en Stenhugger i Kbh. 1577 udførte Alabastmesteren den store, af Ejler Grubbe bekostede Altertavle i Lunds Domkirke (nu genopstillet i Domkirkemuseet), der ligesom Epitafierne er af Marmor og Alabast. 1578 leverede Værkstedet et Epitaf af Kalk- og Sandsten over Karina Rosenkrantz i Valløby Kirke, 1579 Portalen paa Ejler Grubbes Lystrup og straks derefter en Række Detailler til Mette Rosenkrantz' Vallø. Muligvis har det ogsaa udført Portalen og andre dekorative Skulpturer til Tygo Brahes Uraniborg (1576-80), den indre Hovedportal paa Kronborg (1576) og en Kamin paa Skarhult i Skaane. Til disse arkitektoniske Opgaver har der selvfølgelig været talrige Medhjælpere, men man genfinder Alabastmesterens markante Ansigtstype med den +græske* Næse, de indad samlede Øjenbryn og det bedrøvede Udtryk. I de større Figurer behersker han ikke Anatomien; han interesserer sig, mere for Klædebonnene, som varieres stærkt og stundom synes paavirkede af norditaliensk Kunst, og han præges ikke af Floris-Stilens glatte Korrekthed, end ikke i Arkitekturkompositionerne, der betegner Højrenæssancens Gennembrud i Danmark.

Medens Værkernes Sammenhæng, der først paapegedes af F. Beckett og Gregor Paulsson, ikke efterlader megen Tvivl, er Mesterens Navn stærkt omtvistet. Paulsson nøjedes med at kalde ham +Ejler Grubbes Billedhugger*, Beckett identificerede ham med Arkitekten Hans van Paeschen, skønt Værkernes Aarstal ikke lader sig forene med dennes Forvisning til Båhus 1577-81. Charles Christensen vil henføre Gruppen til Herman Gertsen og E. Bohrn til Hercules Midow. Afgørende Beviser er endnu ikke ført; i sit Brev af 24. Jan. 1576 fortier Mette Rosenkrantz desværre Stenhuggerens Navn.C.A.J.

Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915; F. Beckett: Uraniborg, 1921, 14 f. (sml. Svenska Sløjdfor.s tidskrift, XII, 1916, 31); C. A. Jensen i Lystrup, 1936, 8 (Ældre nord. Architektur, IX); Charles Christensen i Vallø, 1938 (Ældre nord. Architektur, X); Erik Botern: Nykåpings Renåssans-Slot och Hercules Mida i Kgl. Vittarh. Hist. och Ant. Akad. Handlingar, 49, 1941; Monica Rydbeck i Lunds Univ.hist. Mus., 1943, 112-I8 (Human. Vetenskapssamf. i Lund, 1942-43, IIl); C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udg.).

Købke, Christen Schiellerup, 1810-48, Maler. F. 26. Maj 1810 i Kbh., d. 7. Febr. 1848 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bagermester Peter Berendt K. og Cecilia Margrethe Petersen. Gift 7. Nov. 1837 i Kbh. med Susanne Cecilie Købke, f. 30. Juli 1810 i Kbh., d. 16. Maj 1849 sst., D. af Kontorchef, senere Postmester, Kancelliraad Caspar Berendt K. og Juliane Dorothea Ratz.

Uddannelse: Beg. som Barn under Sygdom at tegne og kom i Foraaret 1822 paa Akad., hvor han Juli 1825 avancerede i Frihaandssk.; blev snart Elev af C. A. Lorentzen og efter dennes Død fra Juni 1828 af Eckersberg; vandt Jan. 1831 den lille og Jan. 1832 den store Sølvmed. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1839-40; Akad. 1840. Rejser: Aug. 1838 Berlin, Dresden, München; Slutn. 1838 - Sept. 1840 Rom, Neapel, Sorrento, Capri. Udstillinger: Charl. 1831-47 (16 G. m. 38 Arb.); Universitetets Udst. 1843; London 1862; Raadhusudst. 1901; London 1907; Paris, Jeu de Paume, 1928; Udst. af Malerier tilhørende Akad. 1929 (i Kunstfor.); Mit bedste Kunstværk 1941; Udst. af Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942; London 1948 ; Sep.udst. 1884 og 1912 (begge Kunstfor.). Udmærkelser: Agreeret ved Akad. Sept. 1842.

Arbejder: Kunstnerens Søster (1827); Kunstnerens Mormoder (forh. Joh. Hansens Saml.); Parti af Garnisonspladsen (1829); Oberstinde Høegh-Guldberg (1829); Dyrmaler C. D. Gebauer (c. 1829, Kunstmus.; ufuldført); Marstrand ved Staffeliet (Fr.borg); Parti af Aarhus Domkirke (1830), Julius Eckersberg som Dreng (1831), Parti af Citadelsvolden set fra et Loft i Nærheden (Malerens Søster Margrethe gaar over Broen) (1831) (alle 3 Kunstmus.); En Cigarsælger ved den nordre Udgang af Kastellet og Torvet i Kastellet (begge udst. 1831); Parti af Afstøbningssamlingen paa Charlottenborg (1830), Maler Wilh. Bendz (udst. 1832) og Landskabsmaler F. Sødring (1832) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Parti fra Kastelsvolden, set ud over Langelinie mod Flaadens Leje (1832); Henriette Augusta Petersen, f. Philipsen og Toldkasserer Michael Chr. Petersen (begge c. 1832, tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Ida Thiele som Barn (1832), Inger Margrethe Høyen (1832), Susanne Ryder (1832), En gammel Sømand (1832), Maleren P. Gemzøe (1833), Selvportræt (c. 1833), Urtekræmmer Chr.Petersen (1833), Udsigt fra Kastelsvolden mod Trekroner (c. 1833), Parti fra Classens Have (c. 1833) og Udsigt fra et Vindue paa Toldbodvej (alle Kunstmus.); En gammel Bondekone (1832, Randers Mus.); Mandlig Modelfigur (1833, tilh. Akad.); Landskabsmaleren Lyngbye (1833), Chr. Petersen, Fru B. Høyen, f. Westergaard (1833) og Kastelsvolden paa den mod Byen vendende Side (1833) (alle Hirschsprungs Saml.); Antoinette Købke, f. Uldall (1833, fork. Joh. Hansens Saml.); Overauditør Th. Petersens Hustru (1833, Nationalnus., Stockholm); Parti uden for den nordre Kastelsport (1834, Glyptoteket); Etatsraadinde J. J. Pløyen, f. Bachmann (1834), Dyrmaler Chr. Holm (1834), Fabrikant Carl Adolf Feilberg (1835), Kunstnerens Fader (c. 1835), Kunstnerens Moder:(c. 1835), Cecilie Margrethe Petersen, f. Købke (1835 ), Frederiksborg Slot. Parti ved Møntbroen (Aug. 1835), Fr.borg Slot, Parti ved Møntbroen (Febr. 1836), Wilh. Marstrand (1836) og Parti af Østerbro i Morgenbelysning (1836) (alle Kunstmus.); F. C. Krohn (1835, Kunstindustrimus.); Et af de smaa Taarne paa Fr.borg Slot (c. 1834-35) og Tagryggen af Fr.borg Slot med Udsigt over Sø, By og Skov (begge udf. som Udsmykning af Spisestuen i Faderens Ejendom ved Blegdammen, nu i Kunstindustrimus.); Dagen og Natten (efter Thorvaldsen) (1834-35; til Udsmykning af Spisestuen paa Blegdammen, nu i C. L. Davids Saml.); Parti ved den nordre Kastelsport (c. 1834), Fr.borg Slot set fra Jægerbakken (1835), samme (1835) (alle Hirschsprungs Saml.); Parti i Nærheden af Kalkbrænderiet (1836, Nivaagaard); Constantin Hansen (c.1834-35, Ribe Mus.); Dekorationsmaler G.C.Hilker (1837), Parti af Bugten ved Kalkbrænderiet (1837), København set fra Dosseringen. Studie (c. 1837), Parti af nordre Kastelsbro (c.1837), Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro (1838), Kunstnerens Hustru Susanne Cecilie Købke (1838), Fru Emilie Krohn, f. Købke (c. 1838), Castel dell' Uovo i Neapel (1839-40), Parti fra Dosseringen mod Nørrebro, Bager Købkes Gaard paa Blegdammen, Parti i Nærheden af Kbh. (de sidste 3 ml. 1841 og 45) (alle Kunstmus.); Cecilie Margrethe Petersen, f. Købke (forh. Joh. Hansens Saml.); Christus og Nikodemus (1837-38, Altertavle i Ramløse Kirke); Amtmand Graah (Raadhuset, Hjørring); Urteler H. W. Petersen (1838, C. L. Davids Saml.); H. E. Freund (c. 1838, tilh. Akad.); Parti af Kbh. set fra Nørrebro (Bymus.); Parti af Marina Grande (1839), Porten fra Via Sepulcralis i Pompeji (1840), Chr. Petersen (alle Hirschsprungs Saml.); cand. jur. Lindahl (1839, Glyptoteket); Parti af Capris Sydside (1841, for dette agreeret ved Akad. 1842); Havetrappen paa Blegdammen, Havelaagen paa Blegdammen, Parti af Dosseringen mod Østerbro. Maaneskin (de sidste 3 ml. 1841 og 45); Johanne Elisabeth Sundbye (1842), Morgenstund. Capri (e. 1843), Juliane Dorthea Købke, f. Ratz (e. 1845), Parti i Falkoneralleen (o. 1845-47) (de sidste 4 Kunstmus.); Nedgang til et Køkken i Bager Købkes Ejendom paa Blegdammen (ml. 1845 og 47); Parti af Bugten ved Neapel (Leipzig); En Pergola, Motivet fra Capri. - Arbejdede paa Dekorationen af det indre af Thorvaldsens Mus. 1844-45; foruden de nævnte Steder repr. paa Ordrupgaard, samt i Mus. i Maribo, Aarhus og Aalborg; Tegn. samt enkelte Raderinger og Litografier i Kbst.saml. samt Tegn. i Hirschsprungs Saml., Fr.borg, Kunstindustrimus., Bymus., Teatermus.

Af Herkomst tilhørte Christen Købke det velstillede københavnske Borgerskab. Hans Farfader ejede et større Bageri paa Østerbro, en Virksomhed, som K.s Fader arvede og drev i en Aarrække indtil 1807, da den brændte under Byens Bombardement. Bagermester K. mistede herved Hovedparten af sin Formue. Ved K.s Fødsel var Forholdene i Hjemmet derfor beskedne, men bedredes paa afgørende Vis 1817, da Faderen fik det militære Bageri i Kastellet i Entreprise. Familiens øgede Velstand medførte, at K. modtog de nødvendige, men næppe særlig omfattende Skolekundskaber igennem Privatundervisning i Hjemmet. Hans kunstneriske Evner skal først være kommet til Udtryk under en langvarig Gigtfeber i Elleveaarsalderen, og allerede i Foraaret 1822 blev han indmeldt i Kunstakademiets Skole. Efter nogen Undervisning i Frihaandsskolen begyndte han at arbejde paa C. A. Lorentzens Malerstue og fik igennem den da næsten 76aarige Lærer Forbindelse med de kunstneriske Idealer, der havde hersket i den sidste Trediedel af det forudgaaende Aarhundrede. K. skal have kopieret enkelte af Lorentzens Portrætter (oplyst af Hannover, men uden Henvisning til bevarede Arbejder af denne Art), og hans første Portrætforsøg røber tydeligt Lorentzens Indflydelse. De to Billeder af K.s Søstre Cecilie Margrethe og Adolphine, begge udført 1827, er baade igennem Motivopfattelsen og den maleriske Behandling helt afhængige af den Stil, der var den almindelige inden for det hjemlige Portrætmaleri i Tiden omkr. Aarhundredskiftet. Karl Madsen har gjort opmærksom paa, at de af Lorentzen udførte Kopier af Ungpigeportrætter af Greuze kan have øvet Indflydelse paa K.s Udformning af de to Billeder. Allerede i disse Begynderarbejder er K.s Evner dog umiskendelige. Med sin bevidst udtryksfulde og gratiøse Komposition har Portrættet af Adolphine overordentlig smukke Egenskaber, og i et Arbejde fra det følgende Aar, et Portræt af K.s Mormoder, viser han en for en 18-aarig forbavsende Evne til at opfatte og fastholde det karakterfulde i en Models Holdning og Plastik.

Kort efter Lorentzens Død i Foraaret 1828 begyndte K. at arbejde hos Eckersberg. Dermed indledtes et nyt og betydningsfuldt Afsnit af hans Udvikling. Eckersbergs stadige Henvisning til det direkte Naturstudium, hans Krav til Iagttagelsens Grundighed og Sandheden i Gengivelsen af det sete tvang K. ind i et nyt og mere direkte Forhold til Naturen. Hans Billeders Farveholdning bliver lysere og rigere, deres plastiske Udformning kraftigere, og i hans Portrætter begynder hans tidligere gratiøse Stil at vige Pladsen for en mere borgerlig og bogstaveligt gengivende, saaledes som Eckersberg dyrkede den. Denne Overgangsperiode i K.s Udvikling fuldbyrdedes i Løbet af 1828 og 29 og lader sig ret nøje følge i Arbejderne fra disse Aar. Ganske som han tidligere havde kopieret Portrætter af Lorentzen, kopierede han nu hos Eckersberg den øvre Halvdel af dennes Portræt af Thorvaldsen samt et Portræt af Frederik VI. K. har herigennem faaet Lejlighed til at lære Eckersbergs Palet at kende og arbejde pastost med Farven, saaledes som den koloristiske Opfattelse, han var ved at tilegne sig, forlangte det. Samtidig udførte han et mindre Billede med en Udsigt fra et Vindue i Eckersbergs Atelier imod Thotts Palæ og i samme Aand i Maj 1828 et Parti fra Garnisonspladsen. Disse to Smaaarbejder viser, hvorledes han under Eckersbergs Indflydelse søgte at finde maleriske Motiver ved en direkte Iagttagelse af det ganske nærliggende og dagligdags. Med deres Bymotiver gav de to Billeder ham god Lejlighed til at arbejde med de Perspektivproblemer, der i Eckersbergs Undervisning spillede en saa grundlæggende Rolle, fordi han i Beherskelsen af dem saa det afgørende Middel til at opbygge og organisere Billedvirkningen i den nøjest mulige Overensstemmelse med Synsoplevelsen.

Under et Ophold i Aarhus mellem Juli og September 1829 udførte K. en Række Billeder, der viser, hvor frugtbart det forudgaaende Aars Arbejde under Eckersbergs Vejledning havde været for hans Udvikling som Kunstner. Et Portræt af Oberstinde Høegh-Guldberg er med sin noget bastante Farvevirkning helt i Lærerens Stil, medens et Par mindre Billeder forestillende Dyrmaler Gebauers unge Datter og en Frk. Hahn (der skal have gjort et stærkt Indtryk paa K.) giver et mere umiddelbart Indtryk af K.s særlige maleriske Følelse og ungdommelige Hengivelse i Arbejdet. Fra Aarhusopholdet skriver sig endnu nogle Portrætarbejder, bl. a. af K.s Ven Maler Emmerik Guldberg og et ufuldført, men meget smukt og levende anlagt af Maleren Gebauer. Disse Billeder viser endnu Drag, der peger tilbage imod det forudgaaende Aarh.s Stil, og betegner saaledes en naturlig Overgangsperiode i K.s Udvikling. De er herigennem i Slægt med omtrent samtidige Arbejder af Constantin Hansen, der ligesom Marstrand, Roed, Bendz og Frederik Sødring hørte til K.s Malervenner.

Med hvilken Sikkerhed K. allerede da, først og fremmest i Kraft af sin enestaaende koloristiske Fornemmelse, forstod at fastholde det for de maleriske Værdier afgørende i Eckersbergs Lære, fremgaar maaske tydeligst af det under Aarhusopholdet forberedte, 1831 udstillede Parti af Aarhus Domkirke. Behandlingen af de kølige graa Toner i Kirkens Hvælvinger og den sikre Maade, hvorpaa Figurstaffagen er anvendt og malet, er absolut mesterlig. Kunstnerisk staar Billedet vel ubetinget over Constantin Hansens kort Tid forinden udførte Arbejde fra Ringsted Kirke, et Billede der utvivlsomt har inspireret K. til Domkirkeinteriøret. I øvrigt lader de to Kunstneres beslægtede Motivvalg sig her naturligt sætte i Forbindelse med N. L. Høyens samtidige Arbejde med at fastslaa Værdien af Landets kunstneriske Mindesmærker. K.s Billede købtes da ogsaa af den af Høyen ledede Kunstforening, der ved jævnlige Køb ydede K. en værdifuld Støtte igennem hele hans Liv.

Den Hurtighed, hvormed K. havde tilegnet sig Eckersbergs moderne maleriske Opfattelse, og den Sikkerhed, hvormed han saa snart beherskede den, viser, paa hvilken lykkelig Maade den stemte overens med det væsentligste i hans Malerevner. Igennem den bestyrkedes han i sin Glæde over Fordybelsen i de simpelt iagttagelige Fænomener, og med sin i bedste Forstand borgerlige Livsindstilling- var overordentlig stærkt knyttet til Familien og Hjemmet-kunde han finde fuld kunstnerisk Tilfredsstillelse inden for den jævne og udramatiske Motivverden, den henviste ham til. Hans Billeder fra Tiden mellem 1830-35 maa med deres oftest beskedne Formater og ganske dagligdags Motiver henregnes til det ypperste, dansk Kunst overhovedet har frembragt. Til sine Smaalandskaber, hvoraf Flertallet maa være blevet til som direkte Friluftsstudier, har K. næsten udelukkende hentet sine Motiver fra Hjemmet i Kastellets nærmeste Omgivelser (i M. Krohns Fortegnelse anføres fra 1830-34 11 Landskabsarbejder med Motiv fra Kastellet). De betydeligste af dem har en egen klar, fast og kølig Farveholdning, der mærkelig fuldendt spejler K.s ungdommelige Oplevelse over for Motivet. Til Trods for hans overordentlige, til Tider næsten lidt pilne Omhu for Detaillen lykkes det ham som Regel at bevare Billedernes Helhedsvirkning klar og kunstnerisk overskuelig. Der er en ejendommelig tindrende og kølig Morgenfriskhed over en Række af de Udsigter fra Kastelsvolden, han malede i disse Aar, hvor hans Friluftsstudier næsten stadig er gjort med et forbavsende Mesterskab i Penselføringen og samtidig ejer en Skønhed i Farveklangene og en Fylde i Tonerne, som dansk Kunst kun yderst sjældent naar frem til. Det ganske umiddelbare i K.s Farvefølelse og den Naturlighed, hvormed han koncentrerer sin Iagttagelse om det for den maleriske Gengivelse afgørende, giver disse Landskaber en uforglemmelig Undertone af lyrisk Sødme.

Som et maaske ubevidst Udtryk for K.s Glæde over Friluftsmaleriet maa man sikkert opfatte de Forsøg, han paa denne Tid gjorde paa at forene Figur- og Landskabsmaleri. I En Cigarsælger ved den nordre Udgang af Kastellet (c. 1830) er Behandlingen af det landskabelige endnu noget tør og smaalig; men i det formentlig Aaret efter udførte Udsigt til Kastelsvolden fra Loftet paa Kornmagasinet er det lykkedes ham at skabe en virkelig Helhed af Figurer og Omgivelser. Det lille Udsyn imod Voldens Sollys og et stort Træs grønne Løvmasser er lige saa farvefin og nænsomt malet som Portrætfiguren af K.s strikkende Søster i den stærkt rosarøde Kjole. Til disse Arbejder maa ogsaa det 1834 malte Parti uden for den nordre Kastelsport henregnes. Skønt Billedet vel for en stor Del er udført som Atelierarbejde, er Behandlingen af dets Luft- og Lystoner helt præget af K.s dybtgaaende Studium af disse Fænomener. Ved sit strengt arkitektoniske Opbygningssæt synes det at vise, at K. allerede under dets Tilblivelse havde faaet Berøring med kunstneriske Tanker, der senere skulde komme til at øve afgørende Indflydelse paa hans Virksomhed.

K.s Landskaber indtil 1834 udgør dog talmæssigt en ret beskeden Part af hans Produktion. Portrætmaleriet optog ham stærkt, og inden for dette skabte han i disse Aar en Række Værker, der placerer ham Side om Side med Constantin Hansen som en af vor Malerkunsts fineste Portrættører. Stilen i disse Arbejder er helt og holdent Eckersbergskolens. Billederne er gerne yderst beskedne af Format og deres Komposition saare enkel. Oftest er der Tale om simple Brystbilleder, hvor den portrætteredes Skuldre og Overkrop naturligt udfylder den nedre Billedhalvdel. Lejlighedsvis er Fremstillingen givet i Form af Helfigur eller Knæstykke, og i disse Tilfælde faar Interiøret Lov til at spille en betydningsfuld Rolle i Billedvirkningen. Allerede i et Portræt af Marstrand ved Staffeliet, udført omkr. 1829-30, har K. fordybet sig i den maleriske Virkning af Sammenspillet mellem Figur og Rum, og senere, da Eckersbergs Lærdomme havde sat et kraftigere Præg paa hans Udtryksform og modnet hans Farvefølelse, lykkedes det ham at give denne Billedform et til det yderste gennemdyrket og forfinet koloristisk Indhold (Portrættet af Eckersbergs Søn Julius som Barn (1831, Kunstmus.)) eller det farvemæssigt næsten for udsøgt opbyggede Portræt af K.s Ven Landskabsmaler Sødring (1832, Hirschsprungs Saml.), med hvem K. i øvrigt en Tid delte Atelier i Amaliegade. Det strengt virkelighedsforskende Element i Eckersbergs Kunstsyn maa paa dette Tidspunkt have haft et stærkt Tag i K. Visse af hans Portrætter fra 1832 viser, hvor voldsomt optaget han da kunde være af den til Bunds førte Iagttagelse af ethvert Træk ved den Model, han havde for sig. Med det ypperlige Portræt af N. L. Høyens Moder (1832, Kunstmus.) og det med

samme, næsten utrolige Omhu for alle Detailler gennemførte Portræt af en Bondekone, malet samme Aar, har K. saa at sige udtømt en af de Muligheder, Eckersbergskolen indebar. Portrættet af en gammel Sømand (1832, Kunstmus.), der er malet i ganske samme Aand, røber med sin næsten litterære Udtryksfuldhed, at K. med disse Karakterportrætter arbejder med Problemer, der kunde rumme en Fare for hans Udvikling ved at lede bort fra det rent maleriske. De nævnte Billeder betegner da ogsaa kun et Led i K.s Udvikling, der set som en Helhed i disse Aar stadig førte frem imod en dybere og mere fuldttonende Kolorit og en kraftigere udformet plastisk Stil. Der er næppe Tvivl om, at K. under denne Udvikling har modtaget kraftige Impulser fra C. A. Jensens Kunst. Det ses klart af adskillige af hans Portrætters Farveholdning; og den Glæde, K. tydeligvis har .følt ved den lette og legende Penselføring, der med enkelte pastose Strøg kunde lægge en Form paa Plads og fastholde en koloristisk Virkning, har dannet en naturlig Forudsætning for en særlig Modtagelighed over for Indtryk fra C. A. Jensens Portrætstil. Skønt det saa ubetinget er igennem de maleriske og i strengeste Forstand kunstneriske Kvaliteter, at K.s Portrætter staar som et af Højdepunkterne inden for dansk Kunst, er det med fuld Ret, at man har fremhævet deres redelige og elskværdige Menneskeskildring. Ogsaa her mærkes et i bedste Forstand borgerligt og vederhæftigt Element i K.s Helhedsindstilling. Hans Modeller er Mennesker af hans egen Kreds, og Arbejdet med at portrættere dem stillede ikke større Krav til K.s psykologiske Fantasi, end han var i Stand til at indfri. Et meget stort Antal af K.s Portrætter fremstiller i øvrigt Medlemmer af hans omfattende Familie.

K. havde i de her omtalte første Led af sin Udvikling næsten helt bygget sin maleriske Udtryksform paa en ganske umiddelbar Naturalisme, der lod hans koloristiske Evner udfolde sig i fuld Frihed. Det er overordentlig forstaaeligt, at han paa et vist Tidspunkt maatte søge at optage nye kunstneriske Elementer i sin Forestillingsverden. Klassicismen, saaledes som Eckersberg havde taget den i Arv efter David, maatte ganske selvfølgeligt blive bestemmende for K.s Indstilling til alle Problemer vedrørende den billedmæssige Stil. Dualismen i Eckersbergs Kunstopfattelse gjorde sig mere eller mindre gældende i Udviklingen hos næsten alle hans Elever. For K., der var den rigest begavede af de Malere, Eckersberg opdrog, kom Overgangen fra det naturalistisk oplevede til det mere billedmæssigt gennemtænkte til at fremtræde med særlig Tydelighed. Hvad Eckersbergs Klassicisme havde lagt Grunden til, fik yderligere Næring og vel ogsaa sin særlige Retning gennem K.s Tilknytning til Billedhuggeren H. E. Freund og Kredsen omkring ham. Freund og den paa visse Punkter af hans Ideer paavirkede N. L.

Høyen har vel begge tilskyndet K. i hans Søgen imod en fastere og monumentalere Stil end den, der kommer til Udtryk i hans Arbejder indtil 1834.

Med det tidligere nævnte Billede fra den nordre Kastelsport er K. allerede inde paa Livet af de Billedproblemer, der i de efterfølgende Aar kom til at spille en saa fremtrædende Rolle inden for hans Produktion. Med beundringsværdig Styrke søger han at forene sine tidligere paa rent Iagttagelsesgrundlag vundne maleriske Erfaringer med en Stræben imod en større Stil. Et af Hannover og Krohn anført Brev fra K. til en af dennes Søstre vidner om, hvilke store Krav Arbejdet med Billedet fra Kastelsporten stillede til ham. Det røber dog samtidig, at hans Energi og Arbejdsglæde holdt Maal med de Vanskeligheder, hans Udvikling havde ført ham ud i. (Naar Hannover i det omtalte Brevs religiøse Betragtninger ser et Udtryk for, at K. da var ude i en aandelig Krise, er dette næppe fuldt berettiget). K. havde da heller ingen Grund til at føle sig utilfreds med sit Arbejde. Billedet fra den nordre Kastelsport er i alle Maader et fremragende Værk, der naturligt maatte give ham Mod til en yderligere Fordybelse i de Problemer, han med det havde optaget.

Efter et Ophold i Frederiksborg udførte han paa Grundlag af nogle udmærkede Studier to store Billeder som Udsmykning af Spisestuen i den Ejendom ved Blegdammen, som K.s Fader købte 1834, da han opgav Bageriet i Kastellet. Med de to Billeder (Kunstindustrimuseet) og det Sommeren 1835 malede Frederiksborg Slot ved Aftenbelysning førte K. de paabegyndte Bestræbelser videre. Den Fasthed i Billedstrukturen, han nu søgte at opnaa, har vel i nogen Grad svækket hans Følelse for Farvens lette og kølige Klange, hvad der mærkes tydeligst overfor det sidstnævnte Arbejde. Det maa dog understreges, at han med disse Billeder arbejdede sig frem til et Herredømme over Billedvirkningens arkitektoniske Elementer, der fik den største Betydning for hans Værker fra den efterfølgende Tid. Dette Forhold er allerede tydeligt i hans Landskaber fra 1836. I dem søger han atter tilbage til en køligere Farveholdning, men giver dem samtidig en Enkelhed i Opbygningen, som i høj Grad bliver bestemmende for deres stærke kunstneriske Virkning. Baade ved sin Farve og sin Komposition er Parti i Nærheden af Kalkbrænderiet (1836, Nivaagaard) et af dansk Kunsts fineste Landskaber og maaske det Arbejde, i hvilket K. mest fuldkomment har evnet at forene sin Følelse for den rene Iagttagelse af de maleriske Fænomener med de strengeste Krav til Billedvirkningens Simpelhed.

Fra s. A. stammer det store Parti af Østerbro i Morgenbelysning. Dette Arbejde er i alle Henseender et Hovedværk inden for K.s Produktion. Saavel i Farveholdning som i Komposition og sikker Beherskelse af Lystoner er Billedet aldeles mesterligt gennemført. Der kendes ingen malede Studier til Østerbrobilledet, og det vides, at K. malede det i sit Atelier, idet han daglig opsøgte Motivet for at indprente sig dets Ejendommeligheder og siden male, bvad han havde set, efter Erindringen. Valget af denne Arbejdsmaade maa ses som et Led i hans Stræben imod en Totalvirkning, hvor Hovedvægten laa paa det rent billedmæssige.

Ogsaa K.s Landskabsbilleder fra de følgende to Aar indtil Italienrejsen 1838 præges paa afgørende Maade af hans Arbejde med de her omtalte Problemer. I en Række Billeder med Motiver fra Søerne ved Dosseringen og fra Kysten Nord for Kbh. understreger han med overordentlig Virkning Modsætningsforholdet mellem Søens eller Havets rolige Flade og enkelte kraftigt akcentuerede lodrette Billedelementer. Hans Arbejder kan derigennem faa en ejendommelig alvorsbetonet Karakter, med en Fremhævelse af det grandiose, som i Parti af Bugten ved Kalkbrænderiet (1836-37, Kunstmus.) eller af en vis fredfyldt Aftenener Søndagsstemning, saaledes som den fremtræder i flere af hans Udsigter over Søerne. Skønt K.s Farvesyn i denne Periode ikke altid stod paa sin fulde Højde, er Flertallet af disse Arbejder ogsaa i koloristisk Henseende af ypperlig Virkning.

Det er i øvrigt med Rette om disse Billeder blevet sagt, at de ejer en romantisk Undertone. Herigennem peger de frem mod den flg. Generations kunstneriske Idealer, for hvis Udformning de afgjort har haft Betydning. K.s Portrætter fra denne Tid præges ligeledes af hans Søgen efter en simpel Billedstil, der kunde give dem en fast og monumental Holdning. Nærmest dette Maal er K. vel naaet i det interessante Portræt af Vennen Constantin Hansen (c. 1834-35, Ribe Mus.) og med Billedet af Søsteren Cecilie Margrethe Petersen (1835, Kunstmus.). Gennemgaaende staar hans Portrætter fra disse Aar dog langt tilbage for hans tidligere Arbejder af denne Art og for de samtidige Landskaber. Stilbestræbelserne bag dem har givet dem et ufrit Præg, der ofte fremhæves af en noget kunstig Billedafskæring (Portræt af Maleren Hilker (1837, Kunstmus.) og et Aaret før udført af K.s Broder Peter, forh. i Jernstøber Brandts Saml.). Farvemæssigt er disse Portrætter uden de tidligeres Glans og Finhed. Hudfarven fremtræder ofte i næsten udelukkende brune Toner, og Helhedsvirkningen er som Regel ret mat. Betydeligst er vel det 1838 udstillede Portræt af K.s Hustru (Kunstmus.), Billedet af Amtmand Graah (Raadhuset i Hjørring) og det lidt tunge og formalte, men overordentlig alvorligt virkende Portræt af H. E. Freund (1838, Akad.). K.s Arbejde med at give sine Billeder en streng Holdning lykkedes saaledes langt oftere for ham som Landskabs- end som Portrætmaler. Hans indtrængende Forstaaelse af Lys- og Luftfænomener og hans stærke landskabelige Følelse kunde saa at sige bære den store Stil. Som Menneskefremstiller rakte hans Fantasi og psykologiske Indlevelsesevne ikke til at fylde den monumentale Billedform, han stræbte at realisere.

August 1838 rejste K. s. m. Hilker til Italien, hvor han forblev indtil Efteraaret 1840. De første fem Maaneder, da K. opholdt sig i Rom, malede han kun et Par Billeder, og først i Maj, da han rejste til Neapel og Pompeji, synes hans Arbejdslyst at være vendt tilbage. K. udførte her en Række meget smukke Kopier efter antikke Malerier, ligesom han malede flere udmærkede Landskabsstudier. De betydeligste af dem ejer, ligesom flere af de Studier, han September 1839 og det flg. Foraar udførte paa Capri og i Pompeji, meget af hans tidligere Friluftsstudiers Farvefinhed. Kunstnerisk blev Rejsen dog ikke til Gavn for K. De Billeder med italienske Motiver, han vedblev at male i Aarene efter Hjemkomsten, er, trods deres anselige Formater, af ringe Betydning inden for hans Produktion.

Paa et af disse Arbejder: Parti af Capris Sydside (1841) agreeredes K. ved Akad. 1842 og fik til sit Medlemsstykke Opgaven: Et Parti af den italienske Kyst ved Middelhavet. K. maatte imidlertid 1844, da den for Arbejdet fastsatte Afleveringstermin var nær forestaaende, søge Udsættelse og opnaaede to Aars Henstand. Familiesorger, Hustruens Svagelighed, Faderens Død og endelig Salget af Forældrenes Ejendom ved Blegdammen, hvor K. havde haft Bolig, greb forstyrrende ind i hans Arbejde og bevirkede, at hans Produktion efter Rejsen blev ret beskeden af Omfang.

Disse ydre Omstændigheder har vel ogsaa medvirket til at give K.s Billeder fra denne Periode en iøjnefaldende Ujævnhed. Svage, brune og ufriske Portrætter efterfølges af helt ypperlige, hvortil maa henregnes det 1842 udførte af Svigerinden, Fru Johanne Købke, f. Saabye (Kunstmus.). Interessant er ogsaa Billedet: To læsende Børn (1844), der viser K. paa Vej imod en Stil. som paa afgørende Punkter er i Slægt med den, der kendetegner Constantin Hansens senere Portrætter.

Som Landskabsmaler udførte K., som nævnt, en Række Billeder med Motiver fra Italien; men sin betydeligste kunstneriske Indsats ydede han, da ban paa ny optog hjemlige Motiver af samme Art som dem, han tidligere havde dyrket. De bedste af hans Friluftsstudier fra Aarene efter Rejsen staar i ingen Henseender tilbage for hans tidligere Værker. Ved deres brede, kraftige Behandling, Fylden i deres Farvevirkning og det indtrængende Studium af Lufttonerne, der kendetegner dem, ejer de vel endogsaa større kunstnerisk Rigdom end de tilsvarende Ungdomsarbejder. Leo Swane har med Rette i Forbindelse med disse Arbejder talt om K.s maleriske Følelse som beslægtet med Impressionisternes.

At K. samtidig med at han udførte Landskabsstudier af denne Art deltog i Arbejdet med Udsmykningen af det indre af Thorvaldsens Museum viser, i hvor høj Grad hans Udvikling og hele kunstneriske Indstilling var bestemt af Eckersbergskolens særlige Milieu, med dets dobbelte Krav om Fordybelse i Naturstudiet og Respekt for Antikken som normativ Faktor for den billedmæssige Stil. Sept. 1846 afleverede K. sit Medlemsstykke til Akad., men ved den paafølgende Bedømmelse blev Arbejdet tilbagevist. Skønt Billedet i flere Henseender er et svagt Arbejde, var Forkastelsen aldeles meningsløs. Bag den skal da ogsaa have staaet smaalige, kunstpolitiske Stridigheder. K. tog sig imidlertid Forkastelsen overordentlig nær; han skal endda en Tid have tænkt paa helt at hellige sig Dekorationsmaleriet. Hans ikke alt for robuste Helbred skal have lidt alvorligt under den meningsløse Forsmædelse. En heftig Lungebetændelse, som han ikke havde Kræfter til at staa igennem, gjorde Ende paa hans Liv.

K., der tør betegnes som en af dansk Kunsts største maleriske Begavelser, var paa samme Tid en af vore fineste Tegnere. Hans Blyantsstudier er gjort med en til det yderste levende og følsom Streg og besidder samtidig en Sikkerhed i Tonerne, der giver dem en overordentlig kunstnerisk Værdi. Til en Række af K.s malede Arbejder findes ypperlige tegnede Studier og Forarbejder. En væsentlig Part af disse ejes af Kbst.saml., foruden et betydeligt Antal af de fremragende Modelstudier, K. tegnede i Studietiden paa Akademiet.

(H. O.) A.R.

Selmers Nekrolog, I, 1849, 341-47; Karl Madsen i Ude og Hjemme, Marts 1884, 298-300; E. Hannover: Købke, 1893; Karl Madsen: Lundbye, 1895, 27 ff., 36; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 145; E. Hannover i Kunstbl., 1898, 212; Jul. Lange: Udv. Skrifter, I, 1900, 196-201; Pol. 26. Maj 1910 (Kronik af Karl Madsen); 26. Marts 1912 (N. Liitzhøft); Karl Madsen 1 K. Aa., 1914, 2-51; M. Krohn: Christen Købkes Arbejder (Fortegnelse), 1915; Holger Petersen: Min Slægtebog, 1918; Karl Madsen i Juleroser, 1919 (om Østerbrobilledet); Tegninger af C. Køhke, med Indledning af Karl Madsen, 1929; Carl V. Petersen i K. Aa., 1933-34,12227; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; samme: Dansk Kunst, 1942; Jørn Rubow i Danmark, 1940, 239-45; samme i Danmarks Malerkunst, 1943; samme: Chresten Købke, 1945; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Else Kai Sass i Danske Tegninger, I-III, 1945; L. Rostrup Bøyesen i K. Aa. 1946-47, 191.

Købke, Ludvig Christian Johan, 1859-95, Maler og Xylograf. F. 21. Jan. 1859 i Nykøbing S., d. 31. Maj 1895 i Kbh., begr. paa Frberg. Forældre: Læge, senere Distriktslæge Sophus Nicolaj Vilhelm K. og Ida Frederikke Aarss. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af C. V. Nielsen; besøgte dette som Maler 1876-82 og gik derefter i Lære som Xylograf først hos F. Hendriksen og senere et Aars Tid i London. Udstillinger: Charl. 1883, 85 og 89.

Som Maler arbejdede Ludvig Købke mest med Figurbilleder ofte med ret beske Motiver som Rig Mands Søn og fattig Mands Datter. Hans Evner som Xylograf var ikke ringe, og han har skaaret gode Træsnit efter Tegninger af Niels Skovgaard, Erik Henningsen og Erik Werenskiold. Da han indsaa, at Forholdene for Xylografer blev mere og mere ugun-

stige, uddannede han sig paa ny hos F. Hendriksen som Reproduktionsfotograf og arbej-

dede som saadan fra 1890 til 1893, da en svær Sukkersyge gjorde ham uskikket til videre Ar-

bejde og 1895 lagde ham i Graven. - Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

F. Hendriksen i Bogvennen, 1895, 40; samme: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932.

Køedt, se Peschcke Køedt.

Köhler, Heinrich Gottlieb, - 1746 - c. 70 -, Glasgravør.

Glassliber ved det saksiske Glaskompagni i Kbh. fra e. 1746; Bestalling som kgl. Glassliber 1752; Slibemester ved Nøstetangen Glasværk i Norge c. 1754 - c.1770, synes dog stadig lejlighedsvis at have arbejdet i Kbh. Udstillinger: Dansk Kunsthaandværk gennem 400 Aar, 1946.

Arbejder: Ypperlige Graveringer paa Glas, baade ornamentale og billedlige Fremstillinger

(Prospekter, Portrætter m. v.), adskillige Eksemplarer paa Rosenborg (1747-66), Bre-

gentved og i Norge, enkelte paa Fredensborg, Christiansborg, Fr.borg, Glorup, Krengerup

og Kunstindustrimus. G.B.

Utr. K. - H. Grevenor i Oslo Kunstindustrimus.s årsbok, 1928-29; G. E. Christiansen: De gamle priviligerte norske glassverker, 1, 1939.

Köhlke, Hinrich, se Rohlke, Hinrich.

Køhnke, Ejnar Axel, f. 1901, Bhgr. F. 6. Dec. 1901 i Kbh. Forældre: Bagermester Georg Edvard K. og Ane Marie Christine Jensen. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1926, Elev her til Foraaret 1934. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1930; Ronge 1933, 34, 35; Hjelmstjerne-Rosencrone 1933. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-34, 36.

Arbejder: Kundskabens Træ (1933); Keramisk Relief (1934); Vitus Bering (Bronzegruppe, 1934).

Køhnke udstillede 1936 keramiske Arbejder (Skaale o. 1.) og har herefter udelukkende

beskæftiget sig med Keramik. Han har dels haft selvstændig Virksomhed, dels været

ansat som Modellør paa Porcelænsfabrikken Norden 1941-45. Red.

Nat.tid. 17. Nov. 1933 (Sig. Schultz); 28. Nov. 1934 (E. Knuth).

Køhnke, Henrik Magnus, c. 1786-1821, Maler og Arkitekt. F. c. 1786 i Holsten, d. 8. Marts 1821 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Ugift.

Køhnke uddannede sig ved Akad., dels som Maler, dels som Arkitekt. Marts 1811 avancerede han fra 1. til 2. Frihaandssk.; Juni s. A. fra 2. Frihaandssk. til Gipssk.; derefter gik han over i Bygn.sk. og avancerede her Marts 1812 fra 1. til 2. Bygn.sk. og fik Jan. 1814 den lille Sølvmed. (En Landsbykirke). Stilling: Dessinateur ved Ingeniørkorpset. Udstillinger: Charl. 1812 (3 Landskaber); 1814 (En Landsbykirke), 1816 (Et Ridderacademi),

1818 (En Børs med en Bank), 1819 (Et astronomisk Taarn); Salonen 1815 (En Maskerade-

sal, Et Lystslot). Red.

Køie, Valdemar Ernst, f. 1872, Maler. F. 19. Okt. 1872 i Vester Marie. Forældre: Lærer Florist Valdemar Eduard K. og Vilhelmine Emilie Gehl. Gift 15. Juli 1904 i Maaløv med Engeline (kaldet Inge) Jensen, f. 13. Nov. 1875 i Knudsker, D. af Gaardejer, Sogneraadsformand Christen J. og Christine Marie Engell.

Uddannelse: Præliminæreks. 1890; kom til Kbh. Okt. 1892; besøgte Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold) og dimitt. herfra til Akad., hvor han blev opt. Jan. 1893; Elev til Foraaret 1897 under bl. a. Peter Ilsted og G. V. Blom, F. Vermehren og Fr. Henningsen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1910; Raben-Levetzau 1911, 13, 16, 17; Købke 1912, 13. Rejser: 1908 Sverige; 1911 Holland, Belgien Frankrig, Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904, 07-10, 14, 16, 22, 28; Charl. 1908-42 (34 G. m. 145 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28, 36, 38, 40-42; De afvistes Udst. 1905; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Malmø 1914 ; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet (Grafik) 1926, 33; Grafisk Kunstn. Samf. 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors og Stockholm), 37 (Kbh.); Forum 1929; Nord. Grafik Union 1938 (London), 1939 (Helsingfors); Sep.udst. 1913, 16, 21, 24, 29, 33. Stillinger: Ansat hos Bing & Grøndahl 1899-1900, ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1904-07; Tegner ved Kunstindustrimuseet 1912-13.

Køie har udført Oliemalerier og Akvareller, men hans væsentlige Produktion ligger paa Grafikkens Omraade. Omkr. Aarhundredskiftet begyndte han at eksperimentere med Radering og fandt efterhaanden frem til sin egen Teknik. 1913 traadte han frem som Grafiker ved en Udst. af c. 200 Raderinger, der vakte betydelig Opmærksomhed. Han har arbejdet med Ætsninger, Akvatinta og kold Naal foruden med Monotypier og Træsnit. Han trykker sine ofte flerfarvede Raderinger i egen Presse og i ganske faa Eksemplarer. Siden 1914 har han boet paa Bornbolm og har gengivet Øens Landskaber, Planter eller karakteristiske Arkitektur. Hans Format er som oftest lille, hans Stil stærkt dekorativt betonet under Indflydelse af japansk Kunst (Raderingerne: Vildvin, Pæregren, Primula). Undertiden bliver hans Tegning rent naivistisk som fx i Raderingen af Gudhjem med de legetøjsagtige Huse, eller han kan vise poetisk Fantasi som i Farveraderingen Fugleslottet, hvor Forgrunden er fuld af alle Slags Blomster og Græsser. K. er repr. i Kbst.saml., Kunstindustrimus. og paa Fr.borg samt med 60 Raderinger i Bornholms Mus.; i Udlandet i Nationalmus. i Stockholm, Mus. i Prag samt

i British Mus. i London. M.B.

Ugens Tilskuer, III, 1912-13, 255-56; Berl. Tid. 17. Maj 1913 (Sig. Muller); 12. Marts 1929; 2. Nov. 1933 (K. Flor); Ekstrabl. 28. Nov. 1921 (G. Nygaard); København 3. Dec. 1921 (Rik. Magnussen); Nat.tid. 19. Nov. 1924 og 7. Marts 1929 (Th. Faaborg); E. Køle i Jul paa Bornholm, 1940, 6-9 (om Raderingerne); Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942.

Kølle, Claus Christian, 1858-1940, Litograf. F. 8. April 1858 i Bandholm, d. 16. Okt. 1940 i Kbh., Urne paa Hellebæk Kgd. Forældre: Skibsfører Oluf K. og Christiane Charlotte Amalie Meyer. Gift 30. April 1896 i Kbh. med Charlotte Emilie Heynsen, f. 26. Aug. 1868 i Dagebøl ved Tønder, D. af Gaardejer Christian H. og Christine Juliane Ingwersen.

Uddannelse: Udlært i C. M. Tegners Institut 1872-76; besøgte samtidig Tekn. Sk. (Afgang 1875) og Akad. 1876-77. Rejser: Arbejdede 1881-86 i forsk. europæiske Byer og 1892-93 i New York.

K. har udført en Del Portrætter og desuden arbejdet for de to Vittighedsblade Punch og

Puk. H.S.H.

Kølle, Claus Anton, 1827-72, Maler. F. 25. Nov. 1827 i Sandby, Lolland, d. 2. Sept. 1872 i Kbh., begr. Daa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Birkeskriver, senere Sygehusbestyrer i Vesterborg, Proprietær og Kommissionær Christian Frederik K. og Elisabeth Margrethe Møller. Ugift.

Uddannelse: I Lære hos Dekorationsmaler Løffler; Svend 1847; opt. paa Akad. Okt. 1842; oprykket til 1. Ornamentkl. 1844, til 2. Ornamentkl. 1845, til Dekorationskl. 1847 og til Modelkl. 1848; lille Sølvmed. i Modelsk. 1850; i Dekorationskl. 1851; store Sølvmed. 1852. Stipendier: Reiersens Fond 1854; Akad. 1858, 60 og 61. Rejser: 1854 Tyskland; 186061 Italien; 1867 Biarritz; 1869 Aachen. Udstillinger: Charl. 1850-72 (22 G. m. 71 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878; Raadhusudst. 1901; London 1907. Udmærkelser: Sødrings Opmuntringspr. 1866; Medl. af Akad. 1871. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1871-73.

Arbejder: Foraar i Kløft. Studie, Eftermiddag ved Himmelbjerget (1860) og Parti ved Møns Strand (1871) (alle Kunstmus.); Parti i Ermelunden (1863), Parti fra Møns Klint (c. 1866) og Ellemose om Foraaret. Studie (1871) (alle Hirschsprungs Saml.); Kristus i Getsemane. Altertavle i Reerslev Kirke; Selvportræt (tilh. Akad.); En Gade i Rom (1871, Nivaagaard); Parti i Stockholms Djurgård (1872, Aarhus Mus.); Fra Dyrehaven. Skovsø (Sorø Mus.); Tegninger og Grafik i Kbst.saml.; Tegninger i Hirschsprungs Saml.

Kølles Uddannelse henviste ham i nogen Grad til Dekorationsmaleriet, og han virkede

paa dette Omraade som Medhjælper hos Frølich med Udsmykningen af Overappellations-

rettens Sal i Flensborg (paabegyndt 1854). 1 de første Aar udstillede han foruden Landska-

ber ogsaa Figurbilleder (Portrætter, Genrebilleder og en Altertavle), men blev mest kendt som Landskabsmaler, og fra Begyndelsen af 1860'erne udstillede han udelukkende Landskaber. Motiverne er mest danske, og Opfattelsen idyllisk, han fremtræder her uden større personlige Kendemærkersom Efterfølger af P. C. Skovgaard, Kyhn og Rump. Den elskværdige og ganske fine Opfattelse, der præger hans Kunst som Helhed, træder mest umiddelbart frem i hans Tegninger. H. B.

Fort. over C. A. Kølles efterladte Oliemalerier, 1873 (Auk. kat.).

von Köllenberg (Culenborg), Gierdt Lambertsen, se Lambertsz, Geraert.

Køning, se Coning.

Kønneman, Henrik, - 1586 -, Billedskærer, modtog 1586 s. m. Albrit Gysse Betaling for

dekorativt Arbejde til Kronborg Slotskirke, 26 runde Piller, 12 +Oksehoveder*, 6 +Skor-

toes* (Kartoucher?) til Paneler samt Stolestadegavle. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78.

Køster, Henny, se Panduro, Henny.