Weilbachs Kunstnerleksikon L

Signaturen L. A. (sammenslynget) findes paa to Ligprædikenstik, hvoraf det ene er fra J. P. Muncks Ligprædiken over Laurids Lindenov m. fl., Odense 1693, og fremstiller et Skibbrud ved Norges Kyst, hvorved 2 Døtre og en Svigersøn af Hugo Lützow samt en Jomfru Rostrup omkom, og det andet er fra Peder Jespersens Ligprædiken over Niels Juel, Kbh. 1699. Begge Blade er ubehjælpsomt stukket i en Teknik, der viser Paavirkning af Hubert Schaten Det samme gælder et tilsvarende signeret Stik af Stiftsprovst Bornemann (d. 1698), maaske beregnet til dennes Ligprædiken, men vraget til Fordel for Gerhard Valcks Sortkunstblad efter samme Forlæg. H.D.S. B.O.

Krohn, 1889; Westergaard, 1930-33.

Laage, Gunnar, 1876-1948, Arkitekt. F. 24. Maj 1876 i Viborg, d. 4. Jan. 1948 i Kbh., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skolebestyrer i Viborg, senere i Herning, Varde, Skanderborg o. fl. St. Otto Frederik Berthold L. og Emma Elise Sinding. Gift 24. Maj 1901 i Skanderborg med Thyra Victoria Lysholm, f. 12. Dec. 1875 i Holbæk, D. af Overbanemester Marius Jørgen Carl Theodor L. og Hansine Christine Vilhelmine Schultz.

Uddannelse: Murersvend 1894; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. 1897; Afgang 1902; ansat hos Vilh. Dahlerup 1896 -98; hos Chr. L. Thuren & H. Meyer som Konduktør ved Fr.berg Hospital 1898-1904; hos Martin Borch som Konduktør ved Rigshospitalet 1904-08. Stipendier: K. A. Larssen 1899. Rejser: 1899 Tyskland og Østrig; 1909 Italien; 1911 Frankrig; 1913 England; 1922 Svejts. Udstillinger: Charl. 1911, 13, 15; Aarhusudst. 1909. Hverv: Opmand i Murerfagets Voldgiftsret 1915-21; Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1912-27, af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad 1923-33.

Arbejder: Udvidelser ved Fr.berg Hospital (1907-09) ; Sygehus for Odense Amt og By (1. Pr. 1907, opf. 1909-12); Vordingborg Syge-og Epidemihus (1912-13); Kbh.s Militærhospital, Tagensvej (1. Pr. 1915, opf. 1916-22); Fredericia By- og Amts Sygehus (1918-20); Kbh.s Tuberkulosesanatorium ved Avnstrup (193740); Afdelinger ved Bispebjerg Hospital (paabegyndt 1931), for Psykiatri (opf. 1938), for Kirurgi og Radiologi (opf. 1942) samt for Tuberkulose (ikke opf.); desuden Elektricitetsværker i Lemvig Ringkøbing, Rødby og Holeby. Projekter: Stationsbygn. paa Bornholm

(præmieret 1915); Andelsbanken, Axelborg (3. Pr. 1917); Gentofte Amtssygehus (præ-

mieret, 1918); Randers Amtssygehus (præmieret, 1919); Aarhus Kommunehospital (2. Pr.

1931). Red.

Arch. 1906-07, 201-02 (Odense Sygehus); 1912-13, 117-22 og 129-32 (samme); 1914-15, 330 (Projekt til Chr.høj Holdeplads); 1916-17 353-56 (Andelsbanken, Axelborg); Ark. M., 1941 69-78 (Avnstrup Sanatorium); Ark. U., 1946, 126 (70 Aar); 1948, 48 (Nekr.).

Laan, Theophilus, -1745-61-, Kbst. Omtales i Brev til Suhm 1755 som +den forløbne Mr. Laan< og er næppe dansk af Fødsel. 1745 stak han 2 Kort og en Tavle +Karrers forskellige Brug* til H. P. Anchersens +Herthadalen ved Leyre*, 1749 et Stik af Diogenes med en Tønde, hvorpaa er spigret Holbergs Portræt, tænkt som Titelblad til Parthenays franske Udg. af +Moralske Tanker*. Arrangementet +befaldt* ikke Holberg, og Stikket benyttedes ikke, men ændredes af Jonas Haas 1755 til Høybergs +Holbergiana*. Af L. kendes desuden et ret smukt Prospekt i Folio af Kristiania, dediceret til Fr. V samt en Titelvignet efter M. Tuscher til J. Essendrop : + Beskrivelse over Lier Præstegield* 1761. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 244, 245, 1653; Westergaard, 1930-33; O. Andrup i Tilsk., 1937 II, 131-33.

Labenwolf, Georg, -1576-83-, Bronzestøber i Nürnberg. Fader: Bronzestøber Pancraz L.

For Fr. II udførte L. Fontænen til Kronborg Slotsgaard. I denne Anledning besøgte

han Danmark allerede 1576, men det store Arbejde, der krævede Bistand af andre Kunst-

nere, deribl. J. G. van der Schardt (s. d.), var først færdigstøbt 1582, da det blev prøveop-

stillet i Nürnberg Stadsgrav. 1583 naaede det til sit Bestemmelsessted. Om Udseendet giver

en Tegning af Nürnbergs Stadsbygmester Stromer og et Stik af K. Monath en Forestilling.

Paa Kummekanten knælede 6 Skytter (sikkert af Nürnbergeren Lienhardt Schacht),

Opstanderen med tre Sæt Figurer kronedes af en ved Vandtrykket drejelig Neptunstatue.

1659-60 førtes den ligesom Frederiksborgfontænen til Sverige, hvor de fleste af Bronze-

figurerne senere er omstøbte. Dog er Juno, Venus og Pallas Athene fra svensk Privateje

kommet til Nationalmus. i Stockholm. Mindre Arbejder leverede L. til Tyge Brahes Vand-

kunst paa Hven. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; samme i T. f. Kunstind., 1889, 19-30; John Bóttiger i Bronsarbeten af Adrian de Fries, 1884; samme i Svenska Dagbladets Kronik 7. Aug. 1935 (jfr. Berl. Tid. 29. Juni 1935); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897, 181; H. C. Bering Liisberg i K. Aa., 1921-23, 121, 122, 123-28, 134, 136-37; Vilh. Wanscher: Kronborg, 1939, 138; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945.

Lachmann, Joachim Wilhelm Ludevig, -1777 -1800-, Fajancemaler i Slesvig. Gift 1° 1781 med NN, f. c. 1749, d. 1785. 2° 1790 med Elisabeth Margrethe Dorthea Fischer.

L. overtog 1800 s. m. Fabrikrnester C. H.

Wolff Forpagtningen af Fajancefabrikken i

Slesvig. E. Hannover omtaler en Slesviger-

Bispebolle, dekoreret med Jagtscener i Man-

gan, i Nationalmuseet. Den er signeret Loh-

mann (to Gange); det kan næppe skyldes en

Fejllæsning; maaske har Maleren ændret Navn

engang. Han er aabenbart en af de betydelig-

ste Malere ved denne Fabrik, hvis Arbejder

hører til det bedste i Norden. O.A.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919, 431, 438; K. Hilseler: Schlesw.-Holst. Fayence-Manufakturen, 1929, 32 f.

Lacoppidan Jensen, Poul, se Jensen, Poul Lacoppidan.

la Cour, Janus Andreas Bartholin, 18371909, Maler. F. 5. Sept. 1837 pas Timgaard, d. 13. Okt. 1909 i Odder, begr. sst. Forældre: Proprietær Otto August la C. og Ane Cathrine Strandbygaard. Ugift.

Uddannelse: Gennemgik Realklasserne i Aarhus Latinskole; tegnede Landskaber allerede fra 7-8 Aars Alderen og fik i Aarhus Privatundervisning i Tegning hos Dyrmaleren E. Høegh-Guldberg; kom i Eft. 1853 til Kbh. for at søge videre Uddannelse, efter Faderens Ønske nærmest med det Maal at blive Arkitekt; gik en Tid hos F. C. Kiærschou, men kom Jan. 1854 til at tegne s. m. nogle andre Begyndere hos W. Marstrand i et Lokale pas Akad.; blev Elev af Akad. 1857; to Aar senere i Modelskolen; deltog i Undervisningen om Vinteren lige til 1864; kom gennem Marstrand i Forbindelse med N. L. Høyen, som 1856 fik ham til at besøge P. C. Skovgaard; denne fik stor Betydning for ham, og la Cour boede hos ham i en længere Aarrække, uden at han dog selv senere karakteriserede Forholdet som noget egentligt Elevforhold. Stipendier: Akad. 1865, 66, 68; Ancker 1897. Rejser., 1865-67Paris, Italien (Rom);1868-70 og siden gentagne Gange Svejts, Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1855-1910 (40 G. m. 142 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Wien 1882; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900; For. f. national Kunst 1901; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; For. f. national Kunst 1926, 28 (Mindeudst.); Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1861; Udst.med. 1871; Medl. af -Akad. i Stockholm 1883; tit. Prof. 1888; Bronzerned., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Akad. 1872.

Arbejder: Tidlig Sommermorgen ud over en Eng (1861, Neuhausens Pr.); I Udkanten af en Egeskov en tidlig Foraarsdag (1863, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En Aften stund ved Nemisøen (udst. 1871, Udst.med.); Foraarsmorgen i Roms Campagne (udst. 1871, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Matterhorn med nyfalden Sne (udst. 1873); Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877, Kunstmus.); Strandstudie (1878) ; I Dagningen, Morgen efter en dugfuld Nat (1879) ; Foraarsdag i Marselisborg Skov, mod Regn (1882) ; Regnfuld Sommerdag ved Stranden, Kalø Vig (1883, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); Udsigt fra Helenæs mod Mols (1884, Aarhus Mus.); I Landsyen, klar Vinterdag (1885); Ved Vintertid uden for en Bondegaard (1886) ; Aaens Udløb i Havet, Sommeraften (1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Efter Regn, imod +Taleren* Møen (1892); Stien (1896, Nationalmus. Stockholm); Septemberdag ved Neisum i Vendsyssel (1899, tilh. Kunstmus., dep.Rigsdagen) ; Villa d'Estes Have, Eftermiddag i Forsommeren (1899, Kunstmus.); talrigt repræsenteret i de fleste danske Museer, foruden i de her nævnte desuden i Hirschsprungs Saml., Bymus., Aalborg Mus., Ribe Mus. og Nivaagaard.

la Cour regnes i Almindelighed for P. C. Skovgaards nærmeste Efterfølger og er det i

Henseende til Beherskelse af den arrangerende Komposition i Landskabsbilledet, til Dels

ogsaa med Hensyn til Overfladens glatte Behandling men Farven er tyndere og svagere.

Omkr. 1878 paavirkedes han dog i Retning af en fyldigere og rigere Kolorit ved at studere

den franske Kunst, men han valgte, da Striden brød ud mellem det hidtidige og +Franakeriet*, at vende tilbage til sin oprindelige Malemaade. la Cour var en udpræget dansk Maler, skønt der længere tilbage var fransk Blod i Slægten, et romantisk, noget tungsindigt Temperament, præget af 1864. Som Landskabsskildrer er han at karakterisere som +Stilhedens Maler*. Tidligt drog han sig ud af Kampen og levede i Ensomhed i Egnen omkr. Aarhus for uforstyrret at kunne leve med Kunsten og Naturen. R.M.

Breve i Det kgl. Bibi. - Ill. Tid., 1907-08, 38-39; Berl. Tid. 14. Okt. 1909; Pol. 15. Okt. 1909 (N. Liitzhøft); J. Skovgaard i Kunstbl., 1909, 265-68; Johs. Elbæk i Ord og Billeder, 1909-10, 26-29; 111. Tid.,1909-10 41; L. F. la Cour: Slægten la Cour, 1917, 56-61; Dansk Runat, Nov. 1921 (Nr. 20), Febr. 1923 (Nr. 22) og Febr. 1924 (Nr. 23) (Breve); Rik. Magnussen: Janus la Cour, 1928 (med Fortegnelse over Arbejder); Berl. Tid. 31. Jan. 1928 (Th. Oppermann); Kristeligt Dagblad 3. Febr. 1928 (S. Clod Svensson); Rik. Magnussen i Saml., 1928, 27-28; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; S. Danneskjold-Samsø e: Kunst. Set og Skrevet, 1930, 21-22; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

la Croix, Frederik, 1691-1747, Maler. Døbt 28. Juni 1691 i Kbh., d. 27. Marts 1747 i Odense, begr. sst. Forældre: Hof-Sukkerbager, senere Teskænker Nicolas Jean Baptiste la C. og Marthe le Coffre. Gift med Sophia Amalia Cloppenburg, døbt 16. Juni 1673, d. Okt. 1746 i Odense.

Uddannet af Morbroderen Benoit le Coffre. 1719-41 Ridsemester ved Landkadetakademiet og til 1738 ved Søkadetskolen.

Arbejder: Fik 1722 Betaling for et Portræt af Kronprins Christian (VI) og 1727 for en Kopi af Kongens Billede; Portræt af Chr. Danneskiold (o. 1723, Gisselfeld); Torkel Baden (1730, Universitetsbiblioteket, jfr. Johan Otto la Croix); Maria Dorothea Haxthausen (1738, Privateje i Norge) og Søsteren Caroline Sophie Haxthausen (1738, Fr.borg); Provinsialmedicus i Lolland-Falster Vilhelm Hahn (1739, Universitetet); desuden Portrætter af C. L. Falbe, Petronelle Saabye (Fr.borg) og A. C. Revenfeldt (Det kgl. Bibliotek); Tegn. af Fr. Rostgaard (1738, Det kgl. Bibl.); efter hans Forlæg er endvidere stukket Thomas Clitau, Peder Hersleb (Maleri, forh. Joh. Hansens Saml.) og J. D. Preisler. Tilskrivninger: Forlæg (c. 1722) til Portræt af Ludvig Holberg, stukket 1731 af Chr. Fritzsch. En Serie Portrætter af Klosterdamer og Embedsmænd paa Vemmetofte (kort efter 1735). Antages at have arbejdet som Teatermaler for Teatret i Grønnegade. Attesterede 1734 H. Conings Reparationsregning paa Plafondmalerierne paa Kronborg.

Sine sidste Leveaar, antagelig fra 1742, tilbragte la Croix i Odense. Han var kun ringe som Maler, men tegnede udmærket og evnede at finde Lighed, om end ikke Udtryksfuldhed.

O.A.

L. Bobé i Pers. T., 6 Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62; 8. Rk. IV, 1925, 272; O. Andrup i Kat. over Vemmetofte, 1918, 8. II; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, 76; samme i Tilsk., 1937 II, 56; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; A. F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945, 463 ff.; samme i Fortids Veje, V, 1947, 289-98.

la Croix, (Victor) Henning Frederik, c. 1717-83, Maler. F. c. 1717 i Kbh., begr. 29. April 1783 i Kolding. Forældre: Maler Frederik la C. (s. d.) og Hustru.

Efter at være blevet Student bistod la C. Faderen med hans Arbejde. Kom efter at have taget Ophold i Odense efter Faderens Død i vanskelig Stilling under Behandlingen af Boet og paaberaabte sig, at han havde tjent ham uden Løn. Synes senere at have virket som omrejsende Kunstner. Portrætter af senere Biskop Vilh. Tetens (d. 1805) og Hustru og (1756) senere Sognepræst Chr. H. Biering (d. 1804) fra Odense skal være signeret af ham. O.A.

E. F. S. Lund, I, 1895; L. Bobé i Pers. T., 7 Rk. III, 1919, 62; A. F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945, 463 f.

la Croix, Johan Otto, d. 1752, Maler. Begr. 22. Dec. 1752 i Kbh. (Trin.). Hans Slægtsforbindelse med Maleren Fr. la C. kendes ikke. Gift 1738 (7) med Anna Malene Fischer, f. c. 1713, begr. 20. Aug. 1763 i Kbh.

Johan Otto la Croix nævnes af Samtiden som +en fattig Skildrer fra Landemærket*. At han i Weilbach 2. Udg. kaldes Ridsemester, skyldes vist en Forveksling med Frederik la Croix (s. d.). I Kat. over Raadhusudst. 1901 og Kat. over Universitetets Portrætter udst. i Kunstfor. 1919 henføres ved samme Forveksling Torkel Badens Portræt til ham. Han efterlod to Sønner, hvoraf den ene hed Søren Jørgen la C. (f. 1749). En Jørgen Lacrua om tales 1778 paa Akad. som Elev hos Informa-

tor Clio. O.A.

L. Bobé i Pers. T., 7 Rk. III, 1919, 82.

Lacrua, Jørgen, se under la Croix, Johan Otto.

van der Laegh, Willem, 1614-76, Kbst. og Kalligraf. F. 1614 i Haarlem, d. 4. Jan. 1676 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1° 18. Okt. 1640 i Amsterdam med Lysbeth Cornelis Hasecam, f. c. 1615, d. før 20. Juni 1660. 2° 1668 i Amsterdam med Catharina de Lecoeur, begr. 2. Sept. 1674 i Kbh.

Levede endnu 1672 i Holland som Portrætstikker og Kalligraf. 1674 signerede han i Kbh.

3 Stik: Chr. V paa Tronen i Salvingsdragt efter L. van Hagen (van Haven), for nogle

Aftryks Vedkommende betegnet: +A. Wuchters exe. cum Privil.*, indsat som Titelkobber

i Vandals Beskrivelse af Salvingsakten 1671; endvidere Oberst I. C. Cicignon efter van Man-

der og Præsten Hier. Buck efter H. Dittmers. Desuden tilskrives ham et Portræt af Augusta

Winterfeldt betegnet: +A. Wuchters cum priu.* Den franske Gesandt udvirkede, at L. og Hu-

stru, skønt Katolikker, begravedes paa Holmens Kgd. L. synes at have arbejdet i Wuchters' Værksted og stod som Kunstner ikke højt. H.D.S.

A. D. de Vries i Gud Holland, III, 1885, 157; Pers. T., 6 Rk. I, 1911, 11, 13; 6 Rk. V, 1914, 150; 7 Rk. 1, 1918, 57; Biographisch Woordenboek van Noord Nederlandsehe Graveurs, 1938 190; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Lafrensen, Niclas d.Æ., se under la Forentzen.

la Forentzen, - 1728 -, Maler, muligvis Miniaturemaler.

Ved Skiftet efter Grev Christian Danneskiold-Samsøe (d. 1728) fremlagdes en Kvittering for, at der var udlagt +au la Forentzen vor mein Portrait so die Gräffin bekommen 16 Rdl.* Et usign, og udst. Miniatureportræt af Greven (Gisselfeld; Kopi efter Portræt i Olie sst. sign. Wahl pinx) er sat i Forbindelse med denne Kvittering af O. Andrup (Kat. over Gisselfeld, 1918), som tillige formoder, at den omtalte la Forentzen er identisk med den svenske Miniaturemaler Niclas Lafrensen den Ældre (1698-1756). Og endvidere, ud fra den Formodning, at Lafrensen saaledes har været i Danmark, er et Miniatureportræt af Grev Jørgen Scheel (Fr.borg, usign. og udat.), formentlig fra samme Periode, ogsaa sat i Forbindelse med denne Kunstners Navn (Fr.borg Erhvervelser, 1925).

Om Lafrensen d. Æ.; som 1718 blev Feltskærersvend i Stockholm, haves ingen Oplysninger mellem 1718 og 1731, i hvilket sidste Aar han atter omtales som bosat i Stockholm. Hans Biograf O. Levertin har formodet, at han omkr. 1720 gik over til Kunsten, men at han først i 1730'erne slog ind paa Miniaturemaleriet (talrige Miniaturer navnlig fra hans senere Aar i svenske Samlinger). Det er imid-

lertid ikke usandsynligt, at han en Tid kan have opholdt sig i Danmark og muligvis have

lært Miniaturemaleriet her, i saa Fald vel hos G. Saleman. Red.

Oscar Levertin: Niclas Lafrensen d. Y., 1899, 3-13; 0. Andrup: Fort. over Malerier paa Gisselfeld Bloster, 1918, Nr. 78; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, Nr. 155.

de la Gardette, Pierre Claude, 1743/45-82, Tegner og Kbst.,f.1743/45, begr. 5. Marts 1782.

Tegnede og stak i Paris Billeder med arkitektoniske og ornamentale Motiver og har under et Ophold i Kbh. udført en Plan af Frederikskirken. T.H.C.

M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922.

Lageman (Lagemand), Hendrik, -1620-56-, Billedskærer.

Bosat i Kbh. oplærte han Flensborgeren Claus Gabriel (s. d.) i Billedskærerfaget, og skønt han ikke var Medlem af Snedkerlavet, udstedte dette 1632 et Lærebrev, der dog ikke blev anerkendt i Flensborg. 1620 skar han for Chr. IV 6 Brystbilleder til Rosenborg Have og 10 andre Billeder til Krigsskibet Victor. 1642-56 havde han if. Rentemesterregnskaberne jævnligt Arbejder for Hoffet og Flaaden, saaledes 1642-43 et Par Hjortehoveder, 1649 Forme til Sukkerkager, 1650 og 56 Billedsnideri til Fyrværkeri, 1655 en Voltørhest til Prinsen. Rimeligvis er han identisk med den H. Langemand, der 1653 fik 45 Rdl. for Stenhuggerarbejde, udført 1650. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Haupt, III, 1889; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

La Hay(e), Abraham de, -1617-27, Fæstningsingeniør og Bybygger. D. 1627 i Schlesien.

A. de La H., der, som Navnet viser, var af hollandsk Oprindelse, ansattes 1617 af Chr.

IV som kgl. Ingeniør og udfoldede i de fig. Aar en travl Virksomhed i Kongens Tjeneste,

1617-18 ved Anlæggelsen af en Befæstning omkr. Skanderborg Slot, 1618-22 ved Kbh.s

Befæstning, 1619-20 udstak han Halmstad Bybefæstning og planlagde en Regulering af

Gadenettet og virkede samtidig som Voldmester ved Glykstads Befæstningsværker.

1623 foretog han flere Rejser til Bergen og gjorde Udkast til Byens Regulering efter en

Brand; omkr. 1625 afstak han et Stengærde omkr. Varberg, men tilforordnedes n. A. til

et Korps, der sendtes til Schlesien. A. de La H., der tillige virkede som storindustriel fra Beg. af 1620'erne (Papirmølle og Kalkbrænderi), fulgte de nederlandske Teoretikeres Ideer om

en Fæstningsbys ydre Værker og indre Struktur, men maatte ofte lempe sig efter de lokale

og praktiske Forhold. Han faldt i en Duel. Muligvis er Officeren Jean de La Hay(e) en

Søn. O.N.

Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Vilh. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 130 f; L. Bobé i Danm. og Holland, II, 1945, 361.

Lahde, Gerhard, Ludvig, 1765-1833, Kbst. F. 19. Okt. 1765 i Bremen, d. 30. Nov. 1833 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skræddermester Johann Friedrich L. og Catharina Margrethe Drucker. Dansk Indfødsret 1793. Gift 1° 5. Juli 1796 i Kbh. med Anna Charlotta Diederica Eleonora Werner, døbt 19. Febr. 1777 i Grabow, d. 8. Aug. 1803 i Kbh., D. af Skomagermester Frantz Peter W. og Margaretha Elisabeth Hadermann. 2° 1. Nov. 1820 i Kbh. med Marie Taanum, f. Larsen, antagelig f. 22. Okt. 1789 i Kbh., d. 8. Okt. 1876 i Haderslev, D. af Brygger L.

Uddannelse: Blev Guldsmedesvend i Kiel; kom 1787. til Kbb., hvor han dels virkede nogle Aar som Guldsmed, dels gik paa Akad. fra 1792; besøgte Modelsk. og blev Elev af J. F. Clemens; fik 1790 den lille, 1791 den store Sølvmed.; 1792 den lille Guldmed. (for Stikket Abraham og Hagar). Stipendier: 1790 el. 91 en Understøttelse af Staden Bremen; 1803 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. til Rejse til Udlandet; 1811 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. som Understøttelse. Rejser: 1790 til Bremen for at besøge sit Hjem; 1803 til Udlandet (det var hans Plan at besøge Dresden, Paris, Wien og London). Udstillinger: Til Fordel for de ved Bombardementet brandlidte 1808; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910 (Kat. Side 9). Embede: Hofkobberstikker 1799.

Arbejder. Portrættegninger: Louise Augusta (1793, Fr.borg og det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Arveprins Frederik med Louise Charlotte (1795, Frijsenborg; Replik 1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis; Replik 1796, Rosenborg); Arveprinsesse Sophie Frederikke med Juliane Sophie (1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis, gengivet i Kobberstik); Landgrev Carl af Hessen (1798, Rosenborg); Dronning Marie Sophie Frederikke med Arveprinsesse Caroline (1799, Rosenborg); Inger Schubart, f. Lø venskjold (Holsteinborg). Flere lignende Portrætter findes bl. a. paa Rosenborg, Vr.borg og Bymus. og nævnes paa Lahdes Auktion. Grafiske Arbejder. Større Kompositioner: Terpsichore og Kalliope (efter Guercino); Der schmertzhafte Verlust (efter Mieris) ; Abraham og Hagar (lille Guldmed. 1792); Marie Antoinettes Henrettelse (1794); Mindesmærke over de faldne i Søslaget 2. April 1801 (s. m. Johs. Wiedewelt); Hædersminde paa Søe-Etatens Kirkegaard. Portrætetik: August Hennings (1793, efter Jens Juel; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive agreeret ved Akad.); Hertugen af Augustenborg (1796, efter Graff; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive Medl. af Akad.); Hertuginden af Augustenborg (1801, efter Graff, udført med Støtte af Fonden ad usus publicos); Serien Samling af fortjente danske Mænds Portraiter (heri 12 Portrætter efter eget el. andres Forlæg samt Vignetter muligvis (i alle Tilfælde den vingede Genius) efter Abildgaard, 1798-1806) ; B. G. Sporon (1807, efter Jens Juel). Brandbilleder: Christiansborgs Brand 1794; Branden i København 1795 set fra forskellige Sider; Fruetaarns Brand 1807 (maaske udført s. m. Johs. Senn, efter Tegning af C. W. Eckersberg). Topografiske Arbejder: Mindesmærker ved København, Hft.I-IV (1801-11, Titelbladet, kun kendt i eet Ekspl. i Privateje i Sverige, med Vignet af Lahde eft. Tegn. af Abildgaard). - Desuden nogle Vejledninger i Tegnekunst bl. a. tolv Figurer efter Thorvaldsen (1814), Elementarværk i Tegnekunsten (1815), Broderimønstre m. v. - Arb. i Kbst.saml.

Kronologisk begynder Lahdes Arbejder med Amor ved et Palmetræ, paa hvis Bagside er skrevet Bremen 1784, og hans Virke her i Landet med en Gravstikprøve, paa hvis Bagside er skrevet Copenh: d 3 July 1787 (begge i Kbst.saml.). Hans grafiske Arbejder, der i stort Tal findes i Kbst.saml., overrasker mere ved deres Mængde end ved deres kunstneriske Egenskaber. Allerede Samtidens Dom var i Overensstemmelse hermed. Fonden ad usus publicos udtaler: +Uden at miskjende Kobberstikker Lahdes Flid og gode Villie, kan Direktionen dog ikke dølge, at den ej anseer ham som nogen udmærket Kunstner.<c Hans store Kompositioner er uden Interesse, hvorfor han heller ikke reusserede ved Akademiet. Bortset fra Portrætterne af Hertugen og Hertuginden af Augustenborg, Vignetterne efter Abildgaard og hans Gengivelse a f Mindesmærkerne paa Assistenskirkegaard, der ikke er uden gode Egenskaber, er det ikke som Kunstner men som Illustrationsproducent, L. har haft sin Betydning. Hans aktuelle Øjebliksbilleder, der virker som Pressefotografi i vore Dage, ofte illuminerede (af Wolfram, senere af hans Døtre), er af betydelig kulturhistorisk Interesse.

En særlig Betydning fik han for Thorvaldsen, Eckersberg og Senn. Med de to sidste havde han en Tid Værkstedsfællesskab indtil omkr. 1812-13. Hvad der i disse Aar skyldes den ene eller den anden, Senn eller Lahde og Senn eller Eckersberg, er uklart trods forekommende Signaturer. Spørgamaalet er søgt løst i nogle subjektivt prægede Afhandlinger i Samleren (cit. nedenfor), men næppe helt tilfredsstillende. Blandt saadanne tvivlsomme Arbejder kan nævnes En falden Piges Historie, Herculespavillonen i Kongens Have, Danske Klædedragter m. v. Sandsynligvis er de enkelte Kunstneres Andel i saadanne Arbejder ikke til at udskille.

En anden Side af Lahdes Virksomhed er hans Portrættegninger, særlig talrige i 1790' erne, i Reglen Profilhoveder tegnet med Sølvstift paa krideret Pap. Ogsaa med disse Arbejder udfyldte Lahde en Fotografs Funktion, kunstnerisk har Tegningerne ingen Betydning. Parallelogrammer og andre tekniske Redskaber, som han efterlod sig, vidner om, at de er fremstillet industrielt. - L. var ogsaa virksom som Silhouettør og drev en omfattende Udgivervirksomhed.

Lahde var - trods en Tid lang i gode økonomiske Forhold - utrættelig til at søge Støtte og Subskription til sine Arbejder, fx

1803 hos Grosserersocietet og navnlig Fonden ad usus publicos, men udøvede ogsaa nogen

Velgørenhed. T.H.C.

Krohn, 1889; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 23-26; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 37; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909; Sophus Jfirgensen i Saml., især 1931, 168-73; 1932, 20-26, 40-46, 60-74, 185-92; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes kbh.ske Bombardementsbilleder, 1941; L. Bobé i Pers. T., 11. Rk. III, 1942, 222-26: J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dyveke Brun i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1944, 66; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 112-15; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Laier, Anton Christensen, f. 1883, Præst, Bhgr. F. 19. Nov. 1883 i Aarestrup, Frederiks Sogn. Forældre: Gaardejer og Sogneraadsformand Johan Peder L. og Kirstine Christensen. Gift 6. Nov. 1930 i Thorning med Mette Marie Andersen Papsø, f. 27. Maj 1898 paa Thorning Nørremark, D. af Gaardejer Jens Peter Andersen P. og Marie Kathrine Kristiansen.

Uddannelse: Student 1921; cand. theol. 1926; Præst i Hjallerup 1927-37; som Kunstner Autodidakt med lidt Vejledning af Billedhuggeren Jens Lund. Rejser: 1926 Tyskland, Italien; 1935 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Sep.udst. 1938 (Den frie Udst.s Bygning); Kunstn.Eft. 1947.

A. Laier, der har tegnet fra sin Ungdom og ogsaa skaaret lidt i Træ, foretog 1935 en Rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de mange Krucifikser langs Vejene virkede som en Tilskyndelse til at modellere. Cementen blev nu hans foretrukne Materiale. De færdige Arbejder udstilledes i hans Have i Hjallerup, hvor de vakte stor Opsigt blandt Egnens Beboere. Han har hovedsagelig beskæftiget sig med Emner fra Bibelen, Kristus paa Korset, Maria Magdalene og Judas (alle udst. 1938), men har ogsaa efter Fotografier udført Portrætbuster af Tidens kendte Mænd (Hitler, Mussolini, Masaryk, Roosevelt, Stauning, Chr. X etc.). Hans Arbejder, som er primitive og naive, maa vel i det store og hele henregnes til Amatørkunst. Dog synes hans Skulpturer paa Kunstn.Eft. 1947, maaske især Relieffet +De trætte Modeller* at vise en vis ejendommelig personlig Udtryksform. I.H.N.

Pastor A. Laiers Figurer (Kat.) 1938; Nat.tid. 13. Maj 1938 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 14. Maj 1938 (K. Flor).

Lamberg Petersen, Hans Carl Christian, 1866-1927, Bhgr. F. 12. Juli 1866 i Kbh., d. 2. Maj 1927 sst., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Cigarmager, senere -fabrikant Julius Theodor Petersen og Thora Emilie Lamberg. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Nielsine Francisca Kropp, f. 8. Dec. 1864 i Assens, d. 18. Sept. 1921 i Kbh.,.D. af Snedkermester Julius K. og Anne Christine Norstrøm.

Uddannelse: I Stukkatørlære; dimitt. fra Tekn. Sk. April 1884; opt. paa Akad.s Dek.sk. Okt. 1884, Afgang som Modellerer i Dekorationsfaget Maj 1890; lille Guldmed. 1891; store Guldmed. 1895. Stipendier: Theophilus Hansen 1893; Akad. 1895, 96, 98. Rejser: 1893-95 Italien; 1896 Belgien, Frankrig, Italien (Rom og Neapel); 1898 Dresden, München, Wien, Norditalien (1/2 Aars Ophold i Florens). Udstillinger: Charl. 1889 (dekorativ Vase), 91 (Gravmæle) og 92 (Fontæne og Springvandsgruppe) (alle 3 Aar som H(ans) Chr. Pedersen), 93 (fra d. A. som Lamberg Petersen), 95, 98, 1904, 07, 09; 18. Nov. Udst. 1923, 26.

Egne Billedhuggerarbejder: Gravmæle (lille Guldmed.. 1891) ; Model til en Prædikestol (store Guldmed. 1895) ; En Vase med Sokkel til en Have (1893); Dekorativt Frontrelief til Det gensidige Forsikringsselskab Danmarks Bygn. (Model udst. 1904).

Lamberg Petersen var en meget anvendt Dekorationsbilledhugger og drev en stor Stuk-

katør-Forretning, der grundlagdes 1899 og videreførtes efter hans Død. Hans Firma har

udført Arbejder til Fr.borg Slot og Glyptoteket. Desuden kan bl. a. nævnes Frontonen paa

Georg Bestles Gaard i Skindergade, Udsmykningen af D. F. D. S.' Bygning paa S. Annæ

Plads, Søjlerne til en Sal i Frimurerlogen paa Blegdamsvej, Udsmykning af Festsalen i Stu-

dentergaarden samt Kopier af gamle italienske Vaser til en Række Herregaardshaver m. m. Han var en dygtig Tekniker og havde opfundet en Art Kunststen, der egnede sig særligt til Anvendelse ved dekorative Udsmykninger. Red.

Nat.tid. 2. Maj 1927; Berl. Tid. 5. Maj 1927; Erstad Jørgensen i Havekunst, 1929, 135-39.

Lambertsz, Geraert, -1620-23-, hollandsk Bhgr.

Som Førstemand i Hendrik de Keysers Værksted (s. d.) arbejdede han 1620 paa Figurer, der var bestilt af Chr. IV, sikkert til Galleriet i Fr.borg Slotsgaard. Han ønskede da at træde i Kongens Tjeneste, og i alt Fald paa et kort Besøg naaede han til Danmark. If. Rentemesterregnskaberne fik Gierdt Lambertsen von Køllenberg (Culenborg), Billedhugger i Helsingør, Marts 1623 50 Dl. for to store Billeder (Statuer) af Kongens Sten, bestemt til Rosenborg Have, og 15 Dl. for to Træpatroner til samme Billeder, der vistnok forestillede Kain og Abel. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; V. ThorIaciusUssing i Holland og Danmark, II, 1945, 110; Bijdragen en Mededeel. van het hist. Genoetschap te Utrecht, XXIII 1902, 231.

Lambrecht, Hans, c.1600-70-,tysk Guldsmed i Hamborg, f. omkr. 1600, d. efter 1670.

Leverede talrige Juveler og Sølvarbejder til Hertugerne af Gottorp og udførte 1666 Alter-

tavlen i Gottorp Slotskapel af Ibenholt og Sølv. Dens Relieffer forestiller Korsfæstelsen,

Opstandelsen og Dommedag. C.A.J.

Denkmalpflege, 1910, 3; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Schlesw. Holst. Kunstkalender, 1918, 3.

Lambridtzen (Lamberts), Hans, d. 1594,

Bygmester. Begr. 8. Aug. 1594 i Kbh. Var Mestersvend hos Hans van Steenwinckel. un-

der Opførelsen af Varberg Slot. Boede ved sin Død paa Købmagergade. Red.

Kane. Brevb. 1593-96, 1910, 349; Pers. T., 7 Rk. 11, 1917, 296.

Lamoureux, Abraham César, -1669-92,Bhgr. Formentlig f. i Metz, begr. 27. April 1692 i Kbh. (Trin.). Broder til Claude L. (s.d.). Gift 21. Febr. 1675 i Stockholm med Anna Thiel, d. tidligst 1707, D. af Vaabensmed Hans T.

Omtales første Gang 1669, var da i Sverige i M. G. de la Gardies Tjeneste; 1677-80 Dronning Hedvig Eleonoras Hofbilledhugger; fik fra 24. Juni 1681 400 Rdl. aarligt (fra 1685 til sin Død 600 Rdl.) og dertil Bolig og Værksted ved Rosenborg som dansk Hofbilledhugger.

Arbejder: I Sverige omtales forsvundne Haveskulpturer m. v.; et Par slet bevarede Bygningsskulpturer paa Venngarn tilskrives L. I Danmark: Springvandsgruppe (Hjort og Hunde) i Fr.borg Slotssø 1682 (fjernet 1771); Chr. V.s Rytterstatue i Bly (+Hesten*) paa Kgs. Nytorv, rejst 1688 (dog uden Soklens 4 Figurer), restaureret atter og atter fra 1703, fornyet 1945 i Bronze af E. Utzon-Frank (Originalen i Bly nu i Tøjhusmus.); tegnet Udkast dertil (med +Slaver* i Stedet for de nuværende +Dyder* paa Soklen) (Kbst.saml.); Portrætmedaillon af Chr. V i Marmor (Rosenborg), købt hos Enken 1694. Tilskrivninger: 2 +Positurbørn* (Herkules og Mars), Blyfigurer paa Havemur ved Rosenborg; en medtagen Herkulesfigur af Bly (Haven ved Borchs Kollegium); Marmorstatuette af Chr. V (Gisselfeld).

Lamoureux's Kunst var en Efterklang af den fransk-italienske Barok fra Aarhundredets første Halvdel; han kopierede til Tider direkte, men viser ogsaa Træk af Originalitet. +Hesten* paa Kgs. Nytorv, Nordens ældste Rytterstatue, for hvis Udførelse han sikkert blev indkaldt, er traditionel, men dog af en vis massiv Monumentalitet og udført med adskillig artistisk Dygtighed. (3.B.

A. Hahr: Konst och konstnärer vid Magnus Gabriel de la Gardies hof, 1905, 79, 85, 86, 93, 96, 97, 99, 173, 174, 184; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1974; O. Siren: Tessins Studleresor, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; O. Andrup i Gisselfeld Kat., 1918, 15; E. Josephson: Tessin i Danmark, 1924; E. Marquard i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925, 237-49; L. Swane sst. 371-79; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926; B. Walden: Forskningar och färder, 1936, 132-46; samme: Nicolaes Millich och hans krets, 1942; G. Boesen i K. Aa., 1943, 94, 95; Fort. over Fredede Bygn., 1944, 103; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, 1-111, 1945.

Lamoureux, Claude, -1675-99-, Bhgr. Broder til A. C. L. (s. d.). Gift med Anne Marie Pedersdatter (Stephensen?).

Var 1675 hos Broderen i Sverige; 13. Juni 1686-99 Tilsyn med Kunstværkerne i Kgs. Have i Kbh. med aarlig Løn 200 Rdl.; fik Nov. 1699 Rejsepenge af Kongens Kasse. Har formentlig udført de fire Figurer (Dyder: Visdommen (Minerya), Tapperheden (Herkules), Ædelmodigheden (Alexander) og Hæderen (Kvinde med Pyramide)), der fra 1694 har været placerede paa Soklen af Broderens Chr. V-Statue paa Kgs. Nytorv (i Stedet for de oprindeligt af A. C. L. planlagte +Slaver*).

G.B.

H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; samme i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925, 237-49; L. Swane art. 371-79; B. Walden: Forskningar och fårder, 1936, 135-42; samme: Nicolaer Millich och hans krets, 1942; G. Boesen i K. Aa., 1943, 94, 95.

Landberg, Niels Anker, f. 1916, Maler. F. 1. Sept. 1916 i Præstø. Forældre: Malermester, Kunstmaler Ejnar L. og Hedvig Hansen. Gift 19. Nov. 1943 i Kbh. med Grace Djørup, f. i Port Chester, U. S. A., D. af Skibsfører Peter D. og Ella Jensen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1933, Elev til Foraaret 1936 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel. Rejser: 1935 Italien. Udstillinger: Kunstn.Eft. 1934, 36, 38-39, 41-44, 47; Charl. 1943, 48; Den Polykrome 1946; Sep.udst. 1941. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1942. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Efteraarsudst. 1943-44.

Arbejder: Mols (1934) ; Pige paa en rød Dyne (1938) ; Liggende Model (1941) ; Landevej (1943); Tørvearbejdere (1942, Neuhausens Pr.); Stenbrud (1946); Aalestangere (1946).

Red.

Landbo Berthelsen, Jens, 1876-1927, Arkitekt. F. 16. Okt. 1876 i Vang ved Thisted, d. 3. Maj 1927 i Kbh., begr. sst. (Frels.). Forældre: Gaardejer Anders Berthelsen og Else Marie Landbo. Gift 1. Nov. 1907 i Kbh. med Anna Mathilde Ingefred Landbo, f. 9. Okt. 1882 i Kbh., D. af Smedesvend, senere Kordegn Anders Christian L. og Angelica Caroline Sporleder.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. 1.903; Tegner hos Ludv. Andersen 1905; opt. paa Akad. Okt. 1905 ; Afgang Jan. 1913 ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1910. Rejser: 1903 Tyskland, Svejts; 1909 Tyskland, Svejts, Italien. Hverv: Vurderingsmand til Ejendomsskyld i Sundbyerne.

Arbejder: Beboelsesejendommene Allégade 25 (1912) og Hjørnet af Brigadevej og Sundholmsvej (1912); Ombygning af Amagerbanken, Amagerbrogade 25 (1920, s. m. Vald. Schmidt; ombygget 1936 af Fr. Galatius); K. F. U. M.s Bygning, Oliebladsgade (192425); Ombygning af +Lille Mølle* paa Christianshavns Vold; Reves' Fabrikker, Vodroffsvej ; Nordiske mekaniske Værksteder, Øresundsvej; desuden flere store Beboelsesejendomme og Villaer. Projekt: Frimurerloge paa Blegdamsvej (indkøbt 1920). Red.

Arch., 1915-16, 413-14 (Allégade 25), 424-27 (Brigadevej Sundholmsvej); Arch. U., 1927, 76 (Nekr.).

Lang, Hans Jørgen(sen), c. 1738-1810, Bygmester. F. c. 1738 i Svanninge, d. 21. Aug. 1810 i Faaborg, begr. sst. Gift 1° c. 1767 med Sophie (Fikke) Amalie Pedersdatter, f. c. 1738, d. 19. Nov. 1786 i Faaborg. 2° 16. Maj 1787 i Faaborg med Marie Jensdatter, f. c. 1746, d. 21. Febr. 1846 i Faaborg.

Fik Borgerskab som Murermester i Faaborg 1782 (opsagt 3. Jan. 1807).

Arbejder: Vester Mølle, Faaborg (opf. 1790 for Agent Jørgen Ploug). Tilskrivninger: Vestergade 10, Faaborg (opf. 1790-91, for samme).

Langs Arbejder repræsenterer paa smuk Maade den fine Jardin'ske Klassicisme, som i Slutningen af det 18. Aarh. bredte sig over Fyn. L. blev Stamfader til en Række Bygmestre af samme Navn i Faaborg. H.L.

H. Langberg i Danmark, 1.944, 545-50; samme i Ark U., 1944, 29-30.

Lang, Jørgen Hansen, 1777-1842, Bygmester. F. 5. Okt. 1777 i Svanninge, d. 24. Juni 1842 i Faaborg, begr. sat. Forældre: Bygmester Hans Jørgen L. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 21. Nov. 1804 i Faaborg med Johanne Marie Madsdatter, d. 20. Juni 1844 i Faaborg.

Fik Borgerskab som Murermester i Faaborg 15. April 1803.

Arbejder: Gav 1813 den daværende Skole i Faaborg (Østergade 17) sin nuværende Skikkelse; opførte Raadhuset i Faaborg 1839-40 efter Arkitekt J. P. Jacobsens Tegning. H.L.

H. Langberg i Danmark, 1944, 545-50.

Langballe, Osvald Viggo Rosendahl, 1859-1930, Arkitekt. F. 23. Maj 1859 i Kbh., d. 13. Juli 1930 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester Christian Rosen. dahl L. og Karen Charlotte Lindemann. Gift 14. Dec. 1889 i Kbh. med Augusta Vilhelmine Frederiksen, f. 18. Sept. 1862 i Kbh., d. 6. April 1948, D. af Færgebestyrer Carl Frederik F. og Johanne Henriette Stybe.

Uddannelse: Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. og H. Hagemann; opt. paa Akad. Jan. 1876; Afgang Dec. 1882; lille Guldmed. 1887; Medhjælper hos F. Meldahl ved Opførelsen af Marmorkirken 1879-81; Konduktør hos L. P. Fenger ved Opførelsen af Hillerød Amtssygehus 1883-84 og hos V. Dahlerup ved Opførelsen af Glyptoteket 1892-1900 og Glyptotekets Vinterhave 1905-06; ved Stadsarkitektens Kontor 1900-02. Stipendier: Akad. 1889. Rejser: 1878 England; 1879 Tyskland; 1880 Sverige; 1881 Belgien; 1889 Tyskland, Østrig og Italien; 1890 Tyskland og Frankrig; 1892 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1887, 90, 1902, 04, 07, 14, 16-18, 23; Nord. Udst. 1888 (Møblement i Almuestil); Berlin 1910-11. Hverv: Raadgivende Arkitekt for Glyptoteket efter Vilhelm Dahlerups Død (1907); Vurderingsmand i Østerbro Skyldkreds' 1. Vurderingsdistrikt 1915-24.

Arbejder: Den katolske S. Annæ Kirke og Skole paa Amager (1902-03, s. m. Emil Jørgensen); Østrigsgades Kommuneskole (190506); Holsteinsgades Kommuneskole (1908-09); A/S Otto Mønsteds Kontorbygning i Rysensteensgade og Fabrikbygning i Vasbygade (1911-12, præmieret 1914); Toldvagten i Fri-

havnen; Kabelbygn. paa Redmolen for Store Nordiske Telegrafselskab. Red.

Arch., 1902-03, 513-15 (8. Annæ Kirke og Skole); 1903-04, 112, 115 (Gravmonument); 1906-07, 423-24 (resport paa Toldboden); 1910-11, 85-89 (Holsteinsgades Kommuneskole); 1913-14, 277-81 (Otto Mønsted); Ark. U., 1930, 140 (Nekr.).

Langballe, Otto, f. 1880, Arkitekt. F. 7. April 1880 i Grundfør Mølle ved Hinnerup. Forældre: Proprietær, Ejer af Mallinggaard Poul L. og Cecilie Marie Cathrine Thomsen. Ugift.

Uddannelse: Murersvend 1901; dimitt. fra Tekn. Sk. 1901; opt. paa Akad. Sept. 1904 og besøgt dette til 1912; tegnet hos Hack Kampmann i Aarhus 1901; hos Rudolf Frimodt Clausen 1902; hos Martin Borch 1902-10; hos Stadsarkitekten i Kbh. 1911-13; selvstændig Virksomhed i Køge fra 1913. Rejser: 1910 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1916-18, 1923; London 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Hverv: Bygningskyndig Medhjælp ved Provstiudvalget for Ramsø-Tune Herreder og Bjeverskov-Fakse-Stevns Herreder; Næstformand i Best. for Køge Museum (Formand 1948) og Køgefonden; Konsulent for Bebyggelsen af Gl. Køgegaards Jorder.

Arbejder: Østsjællands Folkeblad (1915); Pakhus ved Køge Dampmølle (1915) ; Villa

i Roskilde for Bhgr. Thorald Mogensen (1917) ; Sommerhus for Læge Schaumburg Muller ved Vallø Strand (1918); Venstres Folkeblad i Ringsted (1918-19) ; Restaurering af Søllerød

Kro (1919-20); Administrationsbygning for Køge Andels-Svineslagteri (1924-25) ; Amt-

stuen i Frederikssund (1927); Borre Præstegaard (1928-29); Villa for Stadsdyrlæge Glahn i Køge (1933); Avlsbygningerne til Risbyholm (1937); Køge Gasværk (1939-40); Udvidelse af Køge Raadhus (1941-42); Rækkehuse for Køge sociale Boligselskab (1942-45); desuden Restaurering af Kirker bl. a. i Strøby (1920-21), Varpelev (1923), Holtug (1932), Karlshede (1936), Ørsted (1936), Enderslev (1937), Vraaby (1937), Smerup (1938), Skensved (1930 og 39), Lyderslev, Havnelev Daastrup og Herfølge (alle 1940), Kirke Syv (1943). Litterære Arbejder: Højerup Kirke (Aarb. f. Præstø Amt, 1932) og Gamle Bygninger i Køge (Tidsskriftet Danmark, 1944, 175-82). RØ.

Arch. U., 1927, 184 (Villa i Biikerød); Ark. U., 1942, 30 (Gasværk i Køge), 39 (Landarbejderbolig); 1943, 82-83 (Rækkehuse i Køge); Ark. M., 1932, 65 (Eenfamiliehuse).

Langbro, Henrik, se Ponte grandi, H.

Lange, Bertel, -1609-19, Bygmester. D. mellem 3. Juli og 27. Sept. 1619. Var fra 1609 til sin Død Tilsynsførende ved en Række af Kongens Byggerier i Kbh. og Omegn. L., der boede i Kbh., har næppe haft Indsigt med andet end det rent haandværksmæsslge og maa selv have hørt til Haandværkerstanden, skønt han i Kontrakterne benævnes Bygmester. O.N.

Utr. K.; Th. u. B. - Friis: Saml. 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Emil Madsen i Hist. Medd. om Kbh ., V, 1915-16, 225; V. Wanseher: Rosenborg, 1930, 28, 36.

Lange, Carl Christian Eduard, 1828-1900, Arkitekt. F. 5. Dec. 1828 i Kbh., d. 21. Maj 1900 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Snedkermester, Instrumentmager, Musiker Christian Suhr L. og Anne Sophie Torp. Gift 13. Juni 1859 i Kbh. med Josephine Conradine Andersen, f. 24. Febr. 1841 i Kbh., d. 19. Juli 1911 sst., D. af Vægter Christian A. og Jacobine Christine Elmenhorst.

Uddannelse: Var opr. i Urmagerlære; opt. paa Akad. Jan. 1841; Afgang fra 1. Bygn.sk. Juli 1845, fra 2. Bygn.sk. Dec. 1846; Elev i Afgangskl. Dec. 1849; i 1860'erne Konduktør hos F. Meldahl ved Opførelsen af Frijsenborg.

Arbejder: Forsk. Bygninger for Grevskabet Frijsenborg, deriblandt Hovedgaarden Frijsendahl og Avlsbygninger paa Søbygaard; Fodfolkskasernen i Aarhus (1875-79); Rytterikasernen, Aarhus (1876-77) ; Garnisonssygehuset i Thyrasgade, Aarhus (nu Socialkontor) (1877); Asylbygningen +Børnely*, Asylgade i Aarhus (i 1880'erne); Hotel Skandinavien, Aarhus, og Sdr. Pigeskole, Frederiksallé, Aarhus (1883-84); Borgerskole i Viborg (1887-88); Taarnbygningen +Wormhus" ved Clemensbro og Aagade samt talrige andre Beboelses- og Industribygninger m. v. i Aarhus og andre jyske Byer; har desuden bygget talrige Landbrugsbygninger samt ombygget Kirkerne i Kasted, i Trige (1876, nyt Taarn og Østgavl) samt i Mørke og Hornslet (større Ombygning med nyt Taarn i 1880'erne). Red. Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32.

Lange, Ferdinand Joseph, 1742-1811, Arkitekt. F. 4. Marts 1742 i Kbh., d. 1. Aug. 1811 sst., begr. sst. (Kat.). Forældre: Arkitekt Philip de L. (s. d.) og 2. Hustru. Broder til Philip Lange (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Er muligvis identisk med den Lange, der nævnes i Akad.s Dagbøger mellem 3. Febr. 1762 og 5. Febr. 1770, og har i saa Fald vundet Akad.s lille Sølvmed. 1762, 63 og 65 (i alt 4 Gange) og den store Sølvmed. 1763 og 66.

Ferdinand Lange søgte forgæves 1771 Stadsbygmesterembedet i Kbh. (som G. E. Rosenberg fik) og vistnok ogsaa 1782 det holstenske Bygmesterembede, der blev C. F. Hansens. Var 1785-88 Meyns Konduktør ved Opførelsen af Banken bag Børsen efter Harsdorffs Tegninger. Kaldes ved sin Død +Conducteur ved de Kongelige Bygninger* og vides at have arbejdet som saadan for Harsdorff.

Ferdinand Lange er rimeligvis identisk med den Bygmester Langen, der paa C. F. Harsdorffs Anbefaling blev Konduktør ved Ribe Domkirkes Istandsættelse 1791-92, og som samtidig var beskæftiget ved den nu nedrevne gasale Amtmandsbolig i Vejle. H.L.

Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 202; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 195; 0. Norn i Kulturminder, 1944, 62; Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Historie, 1946.

Lange, Frederik, 1870-1941, Maler. F. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, d. 30. Juni 1941 i Skagen, begr. i Gentofte. Forældre: Kunsthistorikeren, senere Professor Julius Henrik L. og Louise Aagaard. Broder til Kai L. (s. d.). Gift 1° 22. Maj 1903 i Kbh. med Ida Johanne Løw, f. 28. Sept. 1882 i Kbh., d. 19. Jan. 1907 i Ordrup, D. af Klokkestøber Johan Frederik Bernhard L. og Johanne Augusta Dorthea Lund. 2° 31. Okt. 1914 i Kbh. med Vibeke Collin, f. 29. Aug. 1892 i Kbh., d. 19. Jan. 1916 paa Fr.berg, D. af Journalist August C. og Vibeke Christiane Birch. 3° 6. Sept. 1924 i Skagen med Margrethe (Grethe) Clementine Lorentzen, f. 1. April 1903 i Kbh.

Uddannelse: Student 1890; dimitt. fra C. N. Overgaard; Elev af Akad. Marts 1893Maj 1896; derefter vistnok Krøyers Skole. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1896, 99; Bielke 1901; Akad. 1901, 06, 08, 10. Rejser: 1893 Grækenland og Tyrkiet; 1900 Nordafrika og Grækenland; 1906 Frankrig, Italien; 1910 Frankrig. Udstillinger: Charl. 18981941 (35 G. m. 113 Arb.); Charl. Eft. 1922; Rom 1911; Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922. Udrkelser: Aarsmed. 1 ° 1907; 2° 1910 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medlem af Juryen for den baltiske Udst., 1914.

Arbejder: Gammel Mand karter Uld (1905, Skagens Mus.); Portræt af Kunstnerens Moder (Aarsmed. 1907, tilh. N. C. F.); Portræt af Kunstnerens Moder og Søster (1910, Eckersberg Med., Kunstmus.); Portræt af Otto Haslund (1910) og af Biskop Fr. Kr. Nielsen (1911) (begge Fr.borg); Selvportræt (1925, Skagens Mus.).

Som Søn af Kunsthistorikeren Julius Lange var Frederik Lange opvokset i et Hjem præget af Kunst og gammel Kultur. Nogen udtalt Personlighed blev han dog ikke i sin Kunst, der mere blev præget af Smag end af impulsiv malerisk Indstilling. Han har malet en lang Række vellignende Portrætter i en udpræget naturalistisk Opfattelse uden at trænge ind mod en dybere Karakteristik, samt Landskaber, Blomsterbilleder og Opstillinger. L. var allerede fra Barn angrebet af en Sindslidelse, og 1931 brød Sygdommen ud, satsledes at han en Tid maatte interneres paa Sindssygehospitalet ved Aarhus. H.M.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Pol. 30. Marts 1911 (Int.); 18. Juni 1931; 1. Juli 1941; Berl. Tid. 2. Juli 1941; Nat.tid. 2. Juli 1941 (Else Kai Sass).

Lange, Johan, 1747-1818, Maler. F. 13. Jan. 1747 i Faaborg, d. 27. Febr. 1818 set., begr. set. Forældre: Malermester Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til Søren Læssøe L. (sal.). Gift c. 1797 med Kirstine Rasmussen, f. c. 1770, d. 18. Febr. 1799 i Faaborg.

Udlært 1768 i Faaborg som Malersvend hos Faderen (svendetegning i Landsarkivet for Fyn 20. Jan. 1768), hvis Forretning han overtog 1781. Foruden det egentlige Anstrygerarbejde har han malet Portrætter (bl. a. Selvportræt, gengivet i Slægtsbogen 1923), Landskaber og Prospekter (et Par Byprospekter i Tegning i Privateje i Odense). Han har ikke gaaet paa Akad., saa Forudsætningerne for hans Billeder maa sikkert søges blandt Kobberstik og den Kunst, han har stiftet Bekendtskab med paa fynske Herregaarde. Paa en af disse, Juelskov ved Nyborg, har Portrætmaleren Hans Hansen truffet ham i April 1797. E.J.

Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1907 (Memoirer og Breve VI); Magnus Lange: Slægten Lange fra Faaborg, 1923.

Lange, Jørgen Severin, f. 1886, Maler. F. 25. Marts 1886 i Grenaa. Forældre: Træhandler Søren L. og Karoline Sørensen. Gift 8. Juni 1917 i Ordrup med Alice Mathilde Andersen, f. 19. Jan. 1890 i Kbh., D. af Grosserer Emil A. og Emmy Olsen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1912 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1917-47 (26 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30.

Jørgen Langes Landskaber er præget af en kraftig betonet Naturalisme og er i Reglen med lukkede Rumvirkninger. I Portrætterne søger han ikke en psykologisk, men en udtalt malerisk Karakteristik gennem en grov og skitsemæssig Teknik. H.M.

Lange, Carl (kaldet Kai), 1870-1936, Maler. F. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, d. 21. Juni 1936 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Broder til Frederik L. (s. d.). Gift 1° 8. Jan. 1915 i Kbh. med Skuespillerinde Lydia Emilie Zitla Andrea Gertine Lund, f. 2. Nov. 1886 i Kbh., D. af Guldsmed Lyder Sagen L. og Gunna Gertine Rosalie Dahl. Ægteskabet opløst. 2° med Margrethe Hansen.

Uddannelse: Student 1890. Stipendier: Bielke 1903. Udstillinger: Charl. 1903, 05, 14-15 (4 G. m. 6 Arb.); Kunstn. Eft. 1913. Arbejder: Pennetegning fra Nationalmus. (udst. 1905, tilh. Nationalnus.); Alteret og Prædikestolen i Kristianstad Kirke (2 Pennetegn. udst. 1914, Fr.borg) ; Kopi efter gammelt Maleri paa Herlufsholm (Herluf Trolles Navn, Vaaben, Aarstal 1551, Fr.borg) samt en Række Portrætkopier i Bymus. i Kbh.

Kai Lange var mere kendt som Kunstsamler end som Maler. Han ejede en betydelig Samling af kinesiske og europæiske Antikviteter, Vaaben m. m. Red.

Lange, Kaj, f. 1905, Maler. F. 15. April 1905 i Kbh. Forældre: Forvalter, senere Bygningsassistent Ernst August Wilhelm L. og Marie Christiane Pedersen. Gift 12. Okt. 1940 paa Fr.berg med Aase With, f. 30. Aug. 1913 i Kbh.

Uddannelse: Elev paa Den kgl. Poreelainsfabrik 1919 og samtidig hos Carl Schwenn. Rejser: 1926 Frankrig; 1930 og 32 Tyskland; 1939 Holland og Belgien. Udstillinger: Sep. udst. 1935. Stillinger: Bladtegner ved Politikøn 1931-34; sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1934.

Arbejder: Vægdekorationer i Kbh.s Kommunes Vuggestue paa Vester Fælledvej og Børnehave i Lyrskovgade (1946). B.L.G.

Dag. Nyh. 20. Sept. 1935 (E. Knuth).

Lange, Niels Erik, 1890-1919, Maler. F. 15. Nov. 1890 i New York, d. 18 Jan. 1919 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Pianofabrikant, senere Overværkfører hos Hornung & Møller Jens Christian Lauritz L. og Anna Cecilia Nilsson. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks. ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Malernes Forb.kl. April 1911; Elev her Eft.sem. 1911. Rejser: Kom til Danmark fra Amerika 8 Aar gammel, foretog vistnok c. 1913 en Rejse til Frankrig, men skal ikke have naaet Paris. Udstillinger: De Tretten 1912; Kunstn. Eft. 1913, 16-17; Charl. 1916-17; Sep.udst. 1917, 19 (Mindeudst. i Dan frie Udst.), 42 (Kunstfor.); 17 danske Kunstnere 1944 (hos Fischer & Krarup).

Niels Erik Langes Produktion var ikke meget omfattende, men tilstrækkelig til at vise, at han besad et ubetinget Talent. Han var i de første Aar omkr. 1911-12 stærkt paavirket af fransk Impressionisme, hvad der tydeligst spores i hans fine smaa Boulevardbilleder, som har noget af en Pariseratmosfære over sig, og i sine Billeder fra Byens Udkanter søgte han Tilknytning til Albert Gottschalks lyriske Motivopfattelse. Enkelte af hans smaa Billeder fx fra Damhussøen med de sølvgraa Popler viser tillige Paavirkning fra Corot. Efterhaanden arbejdede han sig dog over i en kraftigere Kolorit muligt under Paavirkning af L. Karaten (især i Billeder mad Høns) og eksperimenterede en Overgang mad en mere ekspressionistisk Udtryksform. I sine Landskaber fra omkr. 1918 var han dog mast tilbage til en jævn naturalistisk Opfattelse af Motivet i Slægt med L. A. Ring. Han har ogsaa malet Modelbilleder og Børnebilleder. M.B.

Ekstrabl. 18. Jan. 1919 (G. Nygaard); 20. Jan. 1919 (Digt af Emil Bønnelycke); 1. Marts 1919; 22. Febr. 1923; Pol. 19. Jan. 1919 (Emil Bønnelycke); 3. Febr. 1912 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 19. Jan. 1919; 20. Febr. 1942 (begge K. Flor); Nat.tid. 7. Febr. 1942.

Lange, Frantz Philip Nicolai, 1756-1805, Murermester, Arkitekt. F. 31. Marts 1756 i Kbh., d. 28. Marts 1805 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Philip de L. (sal.) og 2. Hustru. Broder til Ferdinand Lange (sal.). Gift Nov. 1783 med Kirstine Pihl, f. 27. Okt. 1762 i Kbh., d. 17. Marts 1837 sst., D. af Skibskaptajn Christian P. og Kirstine Nielsdatter Holm.

Uddannelse: Udlært som Murer; Borgerskab som Murermester i Kbh. 6. April 1785.

Arbejder: Rektorboligen, Herlufsholm (179495); Kompagnistræde 1, Hj. af Naboløs (179798, s.m. L. Thrane); Gammeltorv 4 (1798, nedrevet); Dorthealyst, Nørre Jernløse Sogn, Holbæk Amt (1799-1802); Artillerikasernen i Kronprinsessegade (nuværende Nr. 46), Kbh. (1803, Tegn. i Hærens Bygningstjenestes Arkiv).

Philip Lange var en anset Mand, hvem mange offentlige Hverv blev betroet. Han gjorde Karriere inden for det borgerlige Artilleri, knyttedes til Kbh.s Brandforsikring (Direktør 1795) og blev Vice-Raadmand 1797. Som Bygmester deltog han i Kbh.s Genopførelse efter Branden 1795. Hans Arbejder vidner om god Skoling i det klassiske Formsprog.

H.L.

A. Linvald: Kbh.s Brandforsikring 1731-1911,1913; Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08,88; VIII, 1921-22,535; L. Swane: Abildgaard,1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930,194; H. Laagberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942,101; H. Langberg : Fra Torv til Torv, 1943,11; H. Finsen i Herlovianeren, Aug. 1943,37.

de Lange, Philip, c. 1704-66, Arkitekt. F. c. 1704 i Holland (mulig fra Strasbourg), d. 10. Dec. 1766 i Kbh., begr. sst. (Frels.). Gift 1° 2. April 1724 i Haag med Jacomine Pieters, D. af Jacob P. og Maria Kams. 2° 4. Sept. 1738 i Kbh. med Anna Lucia Ehlers, f. c. 1714, d. 13. Aug. 1780 i Kbh.

Uddannelse: Lærte Murerhaandværket antagelig i Holland; en Tid virksom i Haag; indskrevet som Murermester i Kbh. 15. Juli 1733. Rejser: Kom Sommeren 1729 til Kbh., senere s. A. i Haag for at skaffe Murersvende; 1734-35 til Norge.

Arbejder: Aagaards Ejendom paa Gammeltorv (o. 1728, nedrevet 1795); Forlængelse af Moltkes Palæ i Bredgade (1729 ff.); Chr. Moinichens Palæ (nuværende Postgaard), Købmagergade 33 (1729); Reformerte Præsters Gaard, Aabenraa 32-34 (c. 1730); Wasserfalls Hus i Købmagergade (ml. 1730 og 34; forsvundet, nuv. Nr. 9); Dat gamle Assistenshus, Snaregade (nuv. Nr. 12) (Admiral Paulsens Gaard) (ml. 1730 og 34, nedbrudt); Magstræde 6 (ml. 1730 og 34) ; Hofkonditor Zieglers Gaard, Nybrogade 12 (1732); Projekt til Frue Kirkes Spir (1734); Projekter til Ombygning af Akershus (1734-35, ikke godkendte; Rigsarkivet, 031o); Koldinghus Staldgaard (1735-36; som Murermester); Raadmand Søren Jørgensens Gaard paa Kgs. Nytorv (1737, nedravet 1893); Asiatisk Kompagnis Kontorbygning, Strandgade 25 (1738-39); Søetatens Hovedmagasin paa Gammelholm, (1737 ff., brændt 1795); Tugthuset i Kristiania (1739, tilskrevet); +Børnehuset* paa Christianshavns Torv (1739-41, nedrevet c. 1928); Reparation af Nicolai Kirketaarn samt af Proviantgaarden (begge 1739-40); Damsholte Kirke paa Møn (1741-43); Det Barchmannske Palæ, Ny Kongensgade 1 (1740-42); Søllerødgaard (1741 -42) ; Gothersgade 9 (nu forsvundet) ; Udvidelse af Vartov (1743-44) ; Ombygning af Glorup paa Fyn (1743-44);'Nyholms Hovedvagt (1744-45); 2 Hovedfløje og Portalparti ved Arsenalet paa Holmen (1742-45); Den kgl. Grynmølle paa Christianshavn (1744-45, nu nedrevet); Admiralitetsbygningen paa Gammelholm (1746, nedrevet 1865); Skagens gamle Fyrtaarn (1746-48); Tegning til Asiatisk Kompagnis Pakhus paa Christianshavn (1747, ikke benyttet; Tegn. ikke bevaret); Taarn ved Husby Kirke paa Vestfyn (174748); Ejendommen Ved Stranden 16 (1748); Hellebækgaard (1740'erne); Ejendommen Gammel Strand 48 (1750); Allégade 6, Havehuset (1750-53, tilskrevet); Nyholms Mastekran (1751); Projekt til Takkelagehuse paa Frederiksholm (approberet 1753, fuldført senere af Murermester Schottmann); Mastekran paa Christiansholm (1753, nedbrudt); Sydfløjen paa det store Hovedmagasin paa Gammelholm (1753, nedbrudt i 1860'erne); 2-Etages Længer i Nyboder, Suensonsgade (1756); Restaurering af Proviantgaardens Bygninger (1760) ; Store Mariendal, Hellerup (c. 1760) ; Eget Hus, Prinsessegade 54 (Salpeterværket) (1750'ernes Slutn.); Stephen Hansens Gaard, Strandgade 95, Helsingør (1759-60); Projekt til Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1763, dep. i Landsarkivet); Projekt til Spantehus paa Nyholm (1764, Rigsarkivet); Lille Mariendal (1764, nedbrudt); Ombygning af Assistenshuset i Nybrogade (1765) ; Hovedmagasinet, Frederiksholm (1767-72); Takkelloftet, Frederiksholm (1767-72).

Philip de Langes Produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af Byens største Entreprenører og Murermestre, og hans Arbejdsfelt udstrakte sig til alle Arkitekturens Grene, saaledes baade inden for militært, civilt, kirkeligt og industrielt Byggeri. I den danske Arkitekturhistorie supplerer han derved Hausser og Eigtved, hvis Omraader, det kgl. Byggevæsen, han ikke betraadte som selvstændig Arkitekt, og placerer sig især som det københavnske Borgerskabs Bygmester under den merkantilistiske Opgangsperiode. Selv har han ogsaa optraadt som Fabrikant, idet han i sine sidste Aar anlagde Salpeterværk ved sin egen Bolig i Prinsessegade paa Chr.havn.

I sine tidligste Værker er de Lange stærkt præget af den hollandske Senbarok, han lagde Hovedvægten paa Facadens Udsmykning med pyntelig Dekoration, saaledes som det ses paa Zieglers Gaard og Moinichens Palæ. Han former helt nye kbh.ske Borgerhustyper jævnsides Gavlkvisthuset, bl. a. med Segmentgavl over Fagadens Midte. Da han i Slutn. af 1730'erne kom til at bygge for Søetaten, ændredes hans Stil hen imod større Enkelthed i Formerne og en stærkere plastisk Virkning dels paa Grund af Opgavernes Karakter, dels i nogen Grad under Paavirkning fra Hausser og Thurah. L. udførte et Anlæg af virkelig storladen Karakter ved at realisere det af Chr. VI rekonstruerede Orlogsværft og Flaadestationen (Gammelholm og Nyholm). Den sidste Tid af de Langes Virksomhed fal-

der inden for Rokokoen, og her lykkedes det ham at bevare en vis Selvstændighed over for Eigtveds Indflydelse. Han benyttede ingen ornamental Udsmykning, undlod endog ofte

Brugen af Lisener og koncentrerede sig helt om Formgivningen som fx ved Stephen Han-

sens Palæ i Helsingør, der er et af hans mest betydelige Arbejder. K.G.A.

E. Dyggve i Arch., 1919, 245-48; Berl. Tid. 21. Febr. 1924 (Fr. Weilbach); Arno Berg i For. til norske fortidsminders bevaring. Aaraberetn. 1925, 10-16; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 210-16 og 1925, 73-77; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 181-96 (ifr. H. U. Ramsing sst., 343-48) og 2. Rk. V, 1931-33, 241 ff.; Nat.tid. 20. Juli 1929 (V. Marstrand); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Tilsk., 1932 I, 283-90: samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 23; E. Pade sst., 183 f.: C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 875-403; samme i Ark. M., 1930, 225-72; samme: Holmens Bygn. Hist., 1932; samme i Artes, V, 1937, 80, Note 1; samme i Tilak., 1938 II, 404; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 87-90; C. Elling: Borgerhuse, 1943, 56, 60, 61, 63, 66, 93, 108, 135.

Lange, Hans Regnar, f. 1897, Maler. F. 9. Maj 1897 i Kerteminde. Forældre: Malermester Josef Erhard L. og Anne Marie Christensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; Akad. 1919-26 under Julius Paulsen og Ejnar Nielsen. Rejser: 1935 Belgien. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1928 ; Kunstn. Eft. 1929, 31; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930 (Odense).

Arbejder: Ved Lillestranden. Kerteminde (1936, Fyns Stiftsmus.).

Lige fra sine tidligste Arbejder har Regnar Lange lagt Vægt paa en forenklet Udtryksform med stiliserede Linievirkninger. Han har fortrinsvis malet i Kerteminde, oftest fra Havnen og Lillestranden med Pakhuse og Baade samt udført Portrætter og Figurbilleder. I endnu højere Grad har han arbejdet med Linien i sine Fuglebilleder, der dog er malet under delvis Indflydelse fra Johannes Larsen. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Lange, Søren Læssøe, 1760-1828, Maler. F. 5. Maj 1760 i Faaborg, d. 19. Juni 1828 i Kbh., begr. sat. (Helligg.). Forældre: Malermester Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til Johan L. (sal.). Ugift.

Uddannelse: Lært Malerprofessionen hos Faderen; Svendetegning (efter Kobberstik) i Odense Landsarkiv 21. Maj 1781; opt. s. A. paa Akad.; avancerede 1785 til Modelsk.; fik den lille Sølvmed. 1785, store 1787. Udstillinger: Charl. 1814 (m. 3 Arb.).

Arbejder: Selvportræt (1790, Fr.borg); Portrætter af Præsten Herman Landt, hans Hustru Casta Magdalene, f. Werckmeister og deres Søn Henrik (alle 1791, Hesselager Kirke); Joh. Georg Wilh. Bøving og Hustru Mette Marie, f. Jacobsen; Preben Osten Bøving (1792) samt andre Medlemmer af Familien Bøving; Portræt af Kammerraad Hans Holm og dennes Hustru (nævnes 1796 i Hans Hansens Dagb.); Portræt af Vedel Simonsen (1812); desuden kendes Miniatureportrætter malet med Sepia (Miniature paa Fr.borg dat. 1791) ; vides desuden at have malet Frugtstykker, Blomsterbilleder og større Figurbilleder. - Har malet et stort Antal danske og enkelte udenlandske Prospekter, hvoraf adskillige er raderede af ham selv, enkelte af A. Flint og J. A. Darnstedt. Udsendte 2 Serier Prospekter (farvelagte Raderinger), dels 1803-05 væsentlig med mønske-sjællandske Motiver, dels 1819-24 væsentlig med bornholmske og jyske Motiver. Repr. i Bymus. (c. 30 Arbejder) og Nationalmus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Lange malede i sine tidlige Aar nogle Portrætter, men dyrkede siden væsentlig Landskabet. Han tilhører en Gruppe smaa Mestre, der for en stor Del virkede i Provinsen og næsten udelukkende malede i Akvarel og Gouache. Hans Landskaber deler sig stort set i to Grupper: en med - ret kedelige - Prospekter, en anden med Billeder fra de nyanlagte romantiske Haver: Jægerspris, Liselund, Classens Have, Marienborg, Enrum, Sandholt m. fl. Det er blandt disse sidste Akvareller, hans bedste Arbejder findes. Deres Forudsætning er Jens Juels Landskabs-

kunst og rimeligvis de franske og engelske Landskabsstik, der dukkede op her hjemme

efter Aarhundredets Midte. I sine bedste Ting er han en god Akvarelmaler. En Blanding af

Tradition og Realisme gør hans Arbejder indtagende, og de har Del i Tidens Charme. Of-

test er de gjort i fas, let paasatte grønne Farver og af en Duftighed, der ganske gaar

tabt, naar han arbejder i den mere seriøse Gouache-Manér. E.J.

Auk.kat. 1829 (Dødsbo); Fra Fyens Fortid, 1, 1916, 230; Saml., 1929, 179; 1938, 230; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939, 27; G. Lorenzen i K. Aa., 1944-45, 109.

Lange-Müller, Emil, 1849-81, Maler. F. 9. Febr. 1849 i Kbh., d. 20. Jan. 1881 i Ajaccio, begr. i Nærheden deraf. Forældre: Overrets-, senere Højesteretsassessor Otto Frederik Muller og Charlotte Sophie Lange. Ugift.

Uddannelse: Student 1867; filologisk-historisk Skoleembedseksamen 1875; Elev paa Akad.s Malersk. Jan. 1878 til Foraaret 1880. Rejser: 1875 Italien, Frankrig; 1880 Italien, hjem over Hamborg, i Dec. s. A. atter til Italien. Stilling: Lærer ved Schneekloths Skole 1876-77.

Emil Lange-Müller, der oprindelig var Lærer, begyndte efter sin Embedseksamen at

beskæftige sig med Kunst og søgte først Uddannelse som Arkitekt, men besluttede sig

derefter til at blive Maler. Han har malet Portrætter og Genrebilleder og har skrevet en Del

Digte bl. a. Digtet Kornmodsglansen, til hvilket Broderen P. E. Lange-Müller satte Musik. Red.

Til Minde om Emil Lange-Müller. Ved O. Miiller. Trykt som MS, 1881.

Langeland-Mathiesen, Henrik Aage, 18681933, Arkitekt. F. 22. Maj 1868 i Aarhus, d. 19. Juni 1933 i Liseleje, begr. paa Fr.berg. Forældre: Bygningsinspektør Rasmus Langeland Mathiesen og Elisa Petrea Kabell. Navneforandr. til Langeland Mathiesen 13. Aug. 1926, til L.-M. 26. Marts 1928. Gift 1° 5. Nov. 1890 i Kbh. med Mathilde Amalie Westergaard, f. 21. Okt. 1868 i Kbh., d. 10. Okt. 1945 paa Fr.berg, D. af Musiker Niels Christian W. og Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet opløst. 2° 2. Juni 1926 i Kbh. med Erna Christine Østberg, f. 9. Sept. 1886 i Kbh., D. af Ølhandler Johan Frederik Vilhelm Ø. og Henriette Marie Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend og i Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1884; Afgang Jan. 1895; Konduktør hos H. B. Storck og Axel Berg. Stipendier: Akad. 1897. Rejser: Gennemkrydset Europa og været Jorden rundt 10 Gange. Udstillinger: Charl. 18971903; 18. Nov. Udst. 1927, 30. Udmærkelser: 1897 Neuhausens Pr. for Planer og Opstill. af Kbh.s 3. Raadhus 1728. Hverv: Medarbejder hos Vald. Koch ved Opmaalingen af danske middelalderlige Kirker 1894 og 98 ; Arkivar i Det kgl. kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab; Medarbejder ved Nationalmuseets 2. Afd. i 15 Aar (bl. a. Undersøgelse af Resterne af det ældste Holbæk Slot (1896)).

Arbejder (selvstændige): Ligkapel paa Faaborg gl. Kirkegaard (1896); Dannemare Kirke paa Lolland (1896-97); Hjørneejendommen Gl. Torv 2-Nygade 6 (1898); Præsteboligen paa Klosternakke, Præstø (1898); Ombygn. af Hjørneejendommen Nørregade 6-Dyrkøb (1900); Blaagaards Plads 2-12 (1902); Hjørneejendommen Trommesalen 5, 7-Gl. Kongevej 1 E (1902-03); Hjørneejendommen Brøndsteds Alle 5, 7-Halls Alle (1903); Hjørneejendommen Østbanegade 11-Trondhjems Plads (1903-04); Konstruktør Poulsens Villa paa Mølholm ved Vejle (1.907); Lægebolig ved Loka i Sverige (1907); St. Strandstræde 1921 (1907-08); Apotek i Frederikssund (1908); Ombygn. af Hjørneejendommen Frederiksborggade 18-Nørrevold 19 (1912); Præstø By og Omegns Sparekasse, Algade 91 (1912) ; en Del store Beboelseshuse paa Vesterbro. Arbejder s. m. Ulrik Plesner: Beboelseskomplekset Vodroffslund Vodroffsvej 37-43, Danas Plads 11-13, 10-20, Carl Plougs Vej 8, Vodroffslund 1-3 (1906-09); Beboelseskomplekset Vodroffshus, Svend Trøstsvej 12, Danasvej 2224, Carl Plougsvej 7 (1908, præmieret); Studenterforeningen, V. Boulevard 6 (1. Pr. 1909, opf. 1909-10); Kvindelig Læseforening, Gl. Mønt 1 (1910) ; Ringkøbing Kommuneskole (1910, udvidet senere); Beboelseskomplekserne Sdr. Boulevard, Enghavevej, Ny Carlsbergvej ; Haderslevgade (1917-18) og Sdr. Boulevard, Bodils-, Ingerslevs- og Palnatokegade (1919-20); Smyrnavej 9-13, Grækenlandsvej 40-46 (1922). Restaureringer: Hovedbygn. paa Stensgaard, Svanninge Sogn (omler. 1900) ; Kongsgaarden, Algade 25, Korsør (1901). Projekter: Islands Brygge (1907, s. m. Ulrik Plesner, præm.)

Gadeplaner i Kbh. (3. Pr. 1909, s. m. Ulrik Plesner, Ingeniør Frandsen og Landskabsgartner A. Hansen). Litterære, Arbejder: Det kgl. kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab 1334-1934, 1934; Artikler i Architekten, Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og Historie og i Fra Arkiv og Museum.

Optaget som Langeland-Mathiesen var af mange Interesser ved Siden af sin store Praksis overlod han meget til sine Medarbejdere (bl. a. har Henning Hansen tegnet Facaden

til Trommesalen 5, 7 - Gl. Kongevej 1 E). L.-M. var en af de fas her hjemme, der dyrkede Jugend-Stil (Østbanegade 11, tegnet efter Fotografiet af et Wiener Hus; Hjørnet af Frederiksborggade og Nørrevold). Ligeledes er paa Gavlen af Apoteket i Fr.sund anbragt Thorvald Bindesbøll'ske Ornamenter. I kunstnerisk Henseende har L.-M.s Produktion som Helhed for øvrigt ikke Interesse ud over det gennemsnitlige. For Plesner var han sikkert væsentligt en praktisk Støtte; paa det Punkt var han en Dygtighed. K.M.

Ark., 1896, 129-32 (Dannemare Kirke); 1899-1900, 55, 58 (Gl. Torv 2), 176-77 (Hjørneejendom i Haderslevgade); 1900-01, 171-72 (Projekt til Forskønnelse af Gl. Torv), 318 (Beboelseshus paa Maglekildevej); Arch., 1898-99, 93-96 (GI. Torv 2), 238-39 (L.-M.: Meilborgbrandens Indflydelse paa Bygn.konstruktionerne); 1899-1900, 234-35 (Ombygn. af Nørregade 6); 1900-01, 151-52, 201 (L.-M.: Passage gennem Runde Taarn); 1903-04, 487, 488 (Opmaalinger); 190607, 217-18 (Islandsbryggekonk.); 1907-08, 170-71 (Villa paa Mølholm ved Vejle); 171-75 (Lægebolig ved Loka); 1908-09, 214-17 (Apotek i Fr.sund), 277-82 (Studenterfor.), 368 (Konk. om Gadeplaner); 1909-10, 45-48 (St. Strandstræde 19-21); 1911-12, 297-303 (Studenterfor. og Kvindelig Læsefor.); 1922, 34-35 og 38-39 (Boligkomplekser ved Sdr. Boulevard); Steen Eiler Rasmussen i Arch. M.,1926, 86-87; Ark. U., 1933, 122 (Nekr.); Bygmesteren, 1908, 267 (Blaagaards Plads); 1909, 161 (Konk. om Gadeplaner); C. C. Haugner: Lolland, IV, 1924, Sønder Herred, 295 (Dannemare Kirke); E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Historie, II, 1925, 642 (Fr.sund); Motor, 1933, 413 (Nekr.); Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 196 (Stensgaard).

Langemand, H., se under Lageman, Hendrik.

Langen, -1791-93-, Bygmester, se Lange, Ferdinand.

von Langen, Franz Philip, 1709-51, Forstmand, Kartograf, Maler. Indkaldtes 1737 af

Chr. VI s.m. sin Broder J. G. v. L. (s.d. i Dansk biogr. Leks.). Hans mange Kort over

norske Skovdistrikter hører til Forudsætnin gerne for C. J. Pontoppidans Kort over det

sydlige Norge (1785). En Del af de 68 Kort og Prospekter til Willemsens haandskrevne Be-

retning om Chr. VI.s Rejse i Norge (Kgs. Haandbibl.) skyldes antagelig v. L. Har malet

det noget dilettantiske Romsdalsmarkedet ved Veblungsnes (1740'erne, Gaunø). 1747 vendte

v. L. tilbage til Tyskland. Red.

Weinwich, 1829; H. Ehrencron-Müller i Nord. t. f. bokoch biblioteksvissen, IV, 1917, 313-27; Kristian Nissen i Norsk biogr. Leks., VIII, 1938 Norsk kultur i samtidige billeder, 1931, Nr. 64 (Geng. af Maleri).

Langer, Olaf Viggo Peter, 1860-1942, Maler. F. 11. Dec. 1860 i Reudnitz ved Leipzig, d. 10. Nov. 1942 i Rungsted, begr. i Søllerød. Forældre: Xylograf H. P. Hansen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 1885. Gift 1° 5. April 1887 i Kbh. med Maler Louise Frederikke Caroline du Plessis de Richelieu, f. 1. Juni 1854 i Løjt, d. 19. Marts 1933 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Vester Egede, Louis Armand Emanuel Septimany du P. de R. og Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1899 paa Fr.berg med Amalie Christiane Heckscher, f. Nielsen, f. 31. Maj 1862 i Kerteminde, d. 29. Nov. 1939 i Holte, D. af Købmand Peter N. og Louise Caroline Mortensen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. af Vilh. Kyhn, Sigurd Konstantin-Hansen og Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. Juni 1877; gennemgik Skolerne, men forlod Modelsk. Maj 1886; malede hos Carl Bloch 1884-85. Stipendier: Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1886 Italien (Sicilien); 1893 Paris; 1911 Balkan, Kaukasus; 1920 Värmland; 1933 Menton. Udstillinger (de første Aar som O. V. P. Hansen eller Viggo P. Hansen): Dec.udst. 1881; Charl. 1882-1943 (58 G. m. 107 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1907-09 ; Aarhusudst. 1909 ; Dyrehavens Malere 1913, 16-42; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 32; For. f. national Kunst 1926; Sep.udst. 1918 (s. m. Th. Deleuran), 21.

Arbejder: Lellinge Aa (1888, Maribo Mus.); Selvportræt (1929) ; August, Dyrehaven ved Springforbi (udst. 1942); Arb. 1 Kbst.saml., Bymus. og Teatermus.

Viggo Langer, som først vakte Opmærksomhed med Billeder fra Lellingeegnen, har malet en lang Række Landskabsbilleder, i senere Aar især med Motiver fra Dyrehaven. Han var et fremtrædende Medlem af Foreningen Dyrehavens Malere. Foruden at male virkede L. som Tegner ved forskellige Blade bl. a. Illustreret Tidende, Ude og Hjemme og Verden og Vi. Han var ogsaa uddannet som Sanger og optraadte ved Koncerter. Red.

Verden og Vi 5. Juli 1912 (Rejseminder fra Kaukasus); Berl. Tid. 25. Nov. 1921; Ekstrabi. 30. Nov. 1921; Dag. Nyh. 11. Dec. 1935; Nat.tid. 11. Dec. 1940; 13. Nov. 1942; Pol. 12. Nov. 1942; Berl. Tid. 13. Nov. 1942.

Langkau, Eveline Charlotte Auguste Eva, f. 1881, Bhgr. F. 2. Maj 1881 i Samotschim, Polen. Forældre: Forretningsfører Johannes L. og Auguste Richter. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. under H. Grønvold 1912-13; opt. paa Akad. 1913, Elev til 1914 og igen 1922-23 under E. Utzon-Frank; desuden Elev af Prof. Hugo Lederer, Berlin, 1917-22. Stipendier: Ole Haslund 1948. Rejser: 1917-22 og 1928-31 Berlin; desuden Rejser til Italien, Svejts, Østrig og Sverige. Udstillinger: Kunstlerhaus, Berlin, 1920; Glaspalast, Berlin, 1921; Charl. 1925, 27, 37, 39-41, 43--46, 48; Kunstn. Eft. 1931; Utzon-Frank og hans Elever 1943; De 11 1948; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1947 (s. m. fl. a.).

Arbejder. Komponisten Vilh. Rosenberg (udst. 1927); Skuespiller Holger Reenberg (udst. 1940) ; Kritikeren Emil Frederiksen (udst. 1918); smaa Dyreskulpturer, navnlig af Katte, i Terrakotta og Bronze. Red.

Langkilde, Hans Erling, f. 1906, Arkitekt. F. 24. Juni 1906 i Kbh. Forældre: Seminarielærer, senere Oberstløjtnant, Gymnastikinspektør Hans Peter L. og Else Møller. Gift 13. Dec. 1930 i Gentofte med Irmelin Raaschou, f. 2. Nov. 1907 i Wiesbaden, D. af Civilingeniør, Distriktsbestyrer, senere Professor i Kbh. Peter Esch R. og Astrid Sofie Charlotte Engel.

Uddannelse: Student 1925; besøgt Akad. 1925-28; Medarb. hos Vilh. Lauritzen 1928-29, hos Steen Eiler Rasmussen 1929-30 (London), og hos C. Harild 1930-32 ; Carlsbergbryggeriernes Arkitektkontor 1932-34; Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Arkitektkontor 1934-39. Rejser: 1929-30 England; 1930 Tyskland; 1932 Finland; 1934 Rusland, Finland, Sverige; 1946 England. Udstillinger: Charl. 1936-37, 40-45, 48; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1940 (s. m. Ib Martin Jensen). Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad. 1932-39; Medredaktør af Arkitekten 1938-40, Redaktør 1940-47 ; Medl. af Fællesudvalget for Landbrugsbyggeri; Formand for Akad. Arkitektfor. 1946; bygningskyndig Direktør for Kbh.s Brandforsikring 1946.

Arbejder (alle s. m. Ib Martin Jensen): Eenfamiliehusene Travervænget 16 (1932), Hvidørevej 49 (1933) og Fabritius Alle 8 (1936); Lægebolig for Dr. Poul Haagen, Vestervang, Sakskøbing (1938); Gentofte Kommunes Alderdomshjem Solhjem (1. Pr. 1938, opf. 193840, præmieret 1940) ; Akad. Arkitektforenings Landsudst. By og Bolig, Aarhus (1939, Emil Bissens Pr. 1940); Eenfamiliehus, Mosehøjvej 32 (1939, ogsaa s. m. J. J. Ingwersen, præmieret); Raadhus i Lyngby (1. Pr. 1938, opf.1939-42); Eenfamiliehus, Jægersborg Alle 86 (1941); Diskontobanken i Maribo (1942); Eenfamiliehusene Troels Lundsvej 28 (1942-43, præmieret 1943), Prins Valdemarsvej 50 (1943) og Lundely 7 og 8 (1943); Bebyggelse med Smaahuse Lindeallé, Ballerup (1945-47) ; Rækkehusbebyggelse, Batterivej, Gladsakse (194748), i Ejby ved Odense (1947-48) og ved Mosegaardsvej, Vangede (1947-48); Mosegaardens Bebyggelse med Rækkehuse og Dobbelthuse ved Skibhusskoven i Odense (under Opf. 1949); Skovgaardsskolen, Skovgaardsvej (Projekt 1946, under Opf. 1949). Projekter (alle s. m. Ib Martin Jensen): Raadhuse i Gladsakse (3.Pr.1936), i Aarhus (4. Pr. 1937), i Odense (Udvidelse, 2. Pr. 1938), i Korsør (1. Pr. 1939); Kirke i Lyngby (3. Pr. 1939 s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941, indkøbt); Mosegaardsskolen, Vangede (1943, indkøbt); Fremtidens Tivoli (1944, 2. Pr.); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, 2. Pr.); Handelshøjskolen i Gøteborg (1948, indkøbt); Konk. om elektrisk Køkken (1938, præmieret); Billedskærerlavets Konk. (1940, 3. Pr. s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Sølvtøj til A. Michelsen (1940, præmieret); Vitus Berings Minde (1941, s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen, indkøbt). Litterære Arbejder: Badre Køkkener (1941); Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942 (1942, s. m. H. Langberg); Vi byger Hus (1943, s. m. Annelise Overgaard) ; Pæne Ting ombord (1944). Artikler i Fagblade, især Arkitekten samt Dagbladene; Medarbejder ved Teknisk Leksikon og Weilbachs Kunstnerleksikon.

Det omfattende Organisationsarbejde, Langkilde har deltaget i, samt hans skriftlige Arbejder, har vist ham som Manden med Idé og Fantasi. Det er de samme Egenskaber, der præger hans og Ib Martin Jensens fælles Arbejder. Det ses især i deres mange Konkurrenceforslag. Med disse og udførte Byggearbejder som Alderdomshjemmet i Jægersborg og Eenfamiliehusene med deres frie, diffentierede Plan, har de været med til at forme dansk Arkitektur i 1930'erne og 40'erne. A.G.J.

Ark. U., 1935, 39 (Travervænget 16); 1936, 101 (Raadhus i Gladsakse), 179 og 187 (Kastrup Lufthavn); 1937, 165 og 181 (Raadhus i Aarhus); 1938, 25 (elektriske Køkkener), 225-27 (Lyngby Raadhus); 1939, 85 (Kirke i Lyngby), 93 (Raadhus i Korsør); 1943, Tillæg 8. 7-8 (Bygn.industriens Reklame, Konk.forslag); Ark. M., 1938, 14-16 (Villa i Sakskøbing), 78-80 (Gentofte Alderdomshjem); 1939, 33-36 (Raadhus i Odense), 121-32 (By og Bolig, Aarhus); 1940, 174 (Landarbejderbolig); 1941, 81-84 (Gentofte Alderdomshjem), 110 (Forslag til et Rigsarkiv); 1943, 43-48 (Raadhus i Lyngby), 75 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1944, 112-14 (Villa i Gentofte); 1948, 12-14 (Diskontobanken i Maribo); Saml., 1940,103-05 (Gentofte Alderdomshjem); Bygge-Forum, 1941, 51-56 (samme).

Langmack J. D., -1778-79-, Bhgr. Navnetkendes fra et Par Ligsten paa Amrum, signe-

ret henholdsvis 1778 og 1779, der dog mest har Interesse ved deres Form. I Haseldorf

Kirke findes af samme Kunstner en Gravsten over Peter Franz Muller fra 1778 med Afbild-

ning af Familien knælende for den korsfæstede samt med en forspændt Plov og en Hest; Por-

talstenen til Hertug Frederik Ernst af Culm bach og hans Hustrus Gravmæle i Hohenaspe Kirke ved Drage fra 1779 er bet.: J. G. Langmach. O.A.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Bild Tondern 1939; Kreis Pinneberg, 1939.

de Lannoy, Hendric, -1720-, Bhgr., antagelig af flamsk Slægt, fik 14. Sept. 1720 for 2 Marmorbrystbilleder 100 Rdl. (Partikulærkassen).

Utr. K. RØ.

I'Archeveque, Bhgr., fik 5. Maj 1758 Paa til Frankrig. Formentlig identisk med Pierre

Hubert Larcheveque (1721-78), der 1755 kaldtes til Stockholm som J. Pli. Bouchardon's

Efterfølger. Red.

Utr. K.

Larsen, A., -1835-, Maler. A. Larsen er Sign. paa to unavngivne Præsteportrætter i Breklum Kirke, Nord for Husum, antagelig fra Tiden omkr. 1835 (formentlig af Pastorerne J. F. A. Hartz (d. 1836) og J. G. Holst (d. 1873)). Et Portræt i Bredsted ved Husum af Pastor G. Nissen (d. 1854) er ligeledes signeret A. Larsen. O.A.

Kunstdenkmaler, Kreis Husum, 1939, 21, 58, 71.

Larsen, Adolph Alfred, 1856-1942, Maler. F. 27. Nov. 1856 i Kbh., d. 2. Okt. 1942 i Svejbæk, begr. i Silkeborg. Forældre: Farver Jens L. og Franzine Marie Merkel. Gift 1 ° 14. Juli 1884 paa Fr.berg med Kirstine Laurine Mathilde Jensen, f. 5. Juni 1861 i Kbh., d. 29. Nov. 1912 sst., D. af Arbejdsmand Peter J. og Ane Kathrine Petersen. 2° 4. April 1916 i Sorø med Justine Marie Hoff, f. 16. Febr. 1885 i Sorø, D. af Købmand Holger H. og Marie Kirstine Hansen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1879, besøgte Alm. Forb.kl. i 3 Kvartaler til 1881; senere Elev paa Zahrtmanns Sk. i 6 Aar; har i øvrigt uddannet sig paa egen Haand til Landskabsmaler. Stipendier: Raben-Levetzau 1889, 98; Akad. 1889, 1900, Ol; Bielke 1894; Kittendorff aarligt paa Livstid fra 1904; Bindesbøll 1941. Udstillinger: Dec.udst. 1886; Charl. 1887-1942 (55 G. m. 100 Arb.); Nord. Udst. 1888; 18. Nov. Udst. 1924, 42; Sep.udst. 1921 (s. m. Fritz Kraul), 23. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1889; Neuhausens Ekstrapr. 1891; Neuhausens Pr. 1893.

Arbejder: Septemberdag ved Valby (Sødrings Pr. 1889); Opklarende Vejr efter Regn (Neuhausens Ekstrapr. 1891) ; Det indre af en Skov med gamle Træer (Neuhausens Pr. 1893, tilh. Kunstmus., dep. i Vejle Mus.); Vinteraften (1895, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Selvportræt (Tegning, 1898, Frborg Mus.); har desuden udført omkr. et halvthundrede Raderinger bl. a. Kvartet i Atelieret (m. Selvportræt) (1899), Selvportræt (1900), Frihedsstøtten (1901-03) og Slotskroen (1906). Arb. i Kbst.saml., Bymus. og Øregaard Mus.

Adolph Larsen blev kendt ved sine Raderinger, baade Landskaber (især Aftenstemninger) og Figurblade. Red.

Sig. Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 200-01.

Larsen, Alfred Valdemar, 1860-1946, Maler. F. 12. Maj 1860 i Stenderup ved Horsens, d. 23. Okt. 1946 i Virum, begr. paa Sorgenfri Kgd. Forældre: Skolelærer Sindal L. og Jensine Sophie Magdalene Schøler. Gift 27. Aug. 1903 i Holme med Karen Margrethe Bang, f. 6. Juli 1871 i Aarhus, d. 10. Jan. 1946 i Virum, D. af Maler Marius B. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Kom 1875 i Billedskærerlære, ernærede sig derefter som fotografisk Retouchør og besøgte Tekn. Sk.; dimitt. herfra og af C. F. Andersen til Akad., hvor han blev opt. i Alan. Forb.kl. Sept. 1878; gennemgik Skolerne til 1884; senere Elev paa Krøyers Malersk. Stipendier: Zahrtmann 1940; N. P. Mols 1943. Rejser: 1894 Holland, Belgien, Paris. Udstillinger: Charl. 1883-1947; Nord. Udst. 1888; Stockholm 1897; Kunstn. Eft. 1904; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 33; Sep.udst, 1921 (s. m. Ingeborg Christens); desuden udstillet i hen og London. Hverv: Tegnelærer ved Det kgl. Vajsenshus 1893-1934; gennem flere Aar desuden Tegner og Restaurator ved Nationalmuseets 2. Afdeling.

Arbejder: De Gamle paa Kirkestien (1888); Graverboligen, Assistens Kirkegaard (Bymus.); 2 Malerier af Visbymuren (c. 1909, Fr.borg) ; Regensgaarden (tilh. Chr. X); Arb. i Øregaard Mus. Illustrationer: Trap: Danmark, 3. og 4. Udg.; A. Fabricius: Illustreret Danmarks Historie, 1889; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV, 1890-91; Erik Schiødte: Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde, 1894 (For. Fremtiden); Sigurd Müller: Vor Oldtid, 1897; Danmarks Riges Historie, 1897 ff.; desuden Tegninger til Bogbind og Bogomslag. Red.

Larsen, Alhed Maria, 1872-1927, Maler. F. 7. April 1872 paa Ensomhed i Heden Sogn, d. 31. Aug. 1927 i Odense, begr. i Kerteminde. Forældre: Cand. jur., Godsforvalter paa Arreskov og Sandholt Albrecht Christopher Warberg og Laura Marie Brandstrup. Gift 14. Juni 1898 i Hillerslev med Maler Johannes Larsen. (s. d.)

Uddannelse: Tegneundervisning hos sin Morbroder, Bhgr. Ludvig Brandstrup. Rejser: 1894, 98 Italien; 1904 Paris; 1907 Amerika; 1910 Stockholm; 1912 Tyskland; fl. Ophold paa Gaarden Båxliult i Småland. Udstillinger: Charl. 1900, 03-06 (5 G. m. 8 Arb.); Sep.udst. i Den frie Udst. 1912 -(s. m. Karen Meisner-Jensen, O1ga Meisner-Jensen, Cathrine Svendsen, Christine Swane og Anna Syberg), 1922 (s. m. Asta Krohn og Christine Swane), 1929, 41 (s. m. Johs. Larsen, 8 Pasteller, ikke tidl. udst.).

Arbejder: Flox i en Kobberpotte (1900) ; Blomster i et Vindue med Solskin (1903), Tomat (1912), Blomster i et Vindue (1914) og Jødekirsebær (alle 4 Faaborg Mus.); Stokroser (Fyns Stiftsmus.); Kejserkroner (e. 1910, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.), desuden repr. i Kerteminde Mus.

Alhed Larsen har i sine tidlige Arbejder i Olieteknik med Forkærlighed dyrket Blom-

stermaleriet i en fri malerisk Stil; et for hendes Kunst typisk Motiv er et solfyldt Vindue med

Opstilling af Blomster og kulørte Glas; har dog ogsaa malet Landskaber og Figurbilleder.

Efter en længere Pause gav hun sig i de senere Aar til at arbejde i Pastel; medens hendes

Oliebilleder i deres fyldige koloristiske Holdning viste nært Slægtskab med Johannes Larsens og Christine Swanes, udviklede hun i sine Pasteller en meget selvstændig Stil gennem en følsom, let tegnende Behandling; desværre er de lidet holdbare. Udførte 1890-93

Underglasurmaling paa Den kgl. Porcelainsfabrik under Arnold Krog. U.

Biografi i Kat. over Faaborg Museum, 1. Udg., 1910; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen, 1920, ny Udg. 1947; Ekatrabl. 5. Sept. 1927 (gronik af Otto Gelsted); Berl. Tid. 5. Sept. 1927 (Houmark); L. Swane: Faaborg Museum, 1932, fig. 39 og 41; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 734.

Larsen, Carl Christian, 1853-1910, Maler. F. 16. Marts 1853 i Viborg, d. 3. Juni 1910 i Wien. Forældre: Auktionsholder Lars L. og Dorthea Lund.

L. skal inden sin Afrejse til Wien 1873 (over Tyskland og Svejts) have været uddannet

som Maler i Kbh. og her udført dekorative Malerier bl. a. Paafugletæppet til Pantomime-

teatret i Tivoli (opført af Dahlerup 1874). I Wien, hvor han 1875-79 uddannede sig paa

Kunstindustriskolen under F. Laufberger og L. Minnigerode, boede han Resten af sit Liv

og var her hovedsagelig beskæftiget inden for Kunstindustrien. Red.

Th. u. B.

Larsen, Christen, 1857-1930, Arkitekt. F. 22. Maj 1857 i Sundby, Amager, d. 30. April 1930 i Lyngby, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Bomforpagter Peder L. og Gertrud Magdalene Weibye. Gift 24. Juni 1899 i Kbh. med Olga Sørensen, f. 10. Sept. 1867 i Kbh., d. 27. Aug. 1919 i Holte, D. af Murermester Peter L. og Marie Fjeldsted.

Uddannelse: Tømrersvend 1878; besøgte Tekn. Sk. og blev herfra dimitt. som Husbygnings-Eksaminand 1884; var Jan. 1879 blevet opt. paa Akad.; rejste 1882 til Wien og arbejdede her som Tømrer under Theophilus Hansen; rykkede 1884 op i Axkitektursk., hvorfra han fik Afgang Jan. 1891; Medarbejder hos Vint. Dahlerup og hos Martin Nyrop. Rejser: 1882 Wien;.1894 Italien og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1891-92, 1903-04; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11. Stilling: Arkitekt for Arbejdernes Byggeforening 1902-30.

Arbejder: Teknisk Skole, Prinsesse Charlottes Gade 38 (1900, s. m. F. Bøttger); Typo-

grafernes Stiftelse, Boyesgade 3-11 (1903); Arbejdernes Byggefor.s Kvarter ved Lyngby-

vej (ml. Lyngbyvej, Haraldsgade, Studsgaardsgade, Borthigsgade) i alt 324 3-Etages Huse (1906-29, præmieret 1908); givet Tegning til 23 af Arbejdernes Byggefor.s Huse paa Amager: Fussingsvej 2-12, Valmuevej 1-19 og Oxford Alle 10-14 (opf. 1931 efter hans Død). Red.

Arch., 1900-01, 145-48 (Teko. Sk.); 1903-04, 117-20 (Typografernes Stiftelse); 1907-08, 357-60 (Arbejderboliger. Lyngbyvej); 1915-16, 82-83 (Arbejdernes Byggefor., Lyngbyvej).

Larsen, Jørgen Christian, 1815-90, Maler. F. 30. Sept. 1815 i Kbh., d. 27. Jan. 1890 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler Ole L. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Oprindelig Malersvend; besøgte Akad. 1832-37; deltog i Dekoreringen af Lofterne iThorvaldsensMuseum. Udstillinger: Charl. 1836-42 (7 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: En Morgen paa Søen (udst. 1836); Parti ved Snekkersten (1836, Søfartsmus. paa Kronborg); Dyreborg ved Faaborg (udst. 1838); Kystparti ved Øresund (1839, Søfartsmus. paa Kronborg); Parti ved Kullen (udst. 1840); Aften efter en Storm ved Kullen (1844, Søfartsmus. paa Kronborg); Tuschtegninger (fork. Kunstfor., nu i Søfartsmus. paa Kronborg).

L. opgav 1845 Maleriet, blev Landmand og senere Lærer i Kbh. Red.

Larsen, Christine, se Swane, Christine.

Larsen, Jens Ejnar, f. 1902, Maler. F. 4. Juli 1902 i Aarhus. Forældre: Møbelsnedker, senere Cigargrosserer Lars Johan L. og Karoline Jensen. Gift 20. Marts 1936 i Kbh. med Kirsten Julie Maag Busch, f. 24. Nov. 1907 i Kbh., D. af Grosserer, senere Revisor Christian Gotlieb B. og Julie Maag. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Folmer Bonnéns Malersk. 1924; Académie scandinave, Paris, 1926 under Otte Skold; besøgte Akad.s grafiske Sk. omkr. 1930 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Ronge 1931, 32; Benny Claudi-Pedersen 1946. Rejser: 1926 Paris; 1931 Spanien og Nordafrika; 1932 Tyskland 1936 Sverige; 1938 London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-36, 38-42; Paaske-Malerne, Aarhus, 1929-38; Charl. 1930 -33, 36, 39-43, 45-46, 48; Charl. Eft. 1939, 45; Corner 1932; Sep.udst. 1930, 34, 37, 44 (s. m. Anna Klindt Sørensen og Margrethe Clausen). Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1931-32.

Arbejder: Bakkelandskab med græssende Køer (1933) og Villavej. Skaade (1934) (begge Esbjerg Mus.).

Uden at have været Elev hos Harald Giersing er Ejnar Larsen præget af dennes maleriske Opfattelse og til Dels søgende den samme Motivkreds. Han har malet Portrætter, Danserinder, Skovbilleder og Opstillinger paa en bred summarisk Maade og med en behersket Farveskala; hans Arbejder viser gode dekorative Egenskaber. H.M.

Berl. Tid. 4. Juni 1930; 24. April 1934 (begge K. Flor); Ekstrabl.18. April 1934; Dag. Nyh. 23. April 1934 (E. Knuth); B.T. 24. April 1934 (O. V. Borch); Forord i Kat. til Sep.udst. (E. Knuth) hos "Samleren" April 1934; Nat.tid. 8. Marts 1944.

Larsen, Carl Frederik Emanuel, 1823-59, Maler. F. 15. Sept. 1823 i Kbh., d. 24. Sept. 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Exam. juris, Fuldmægtig Lars Hansen L. og Christine Louise Weinreich. Ugift.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære, blev opt. paa Akad. Jan. 1839, avancerede Marts 1842 til Gipssk. men mødte ikke Jan. 1845; dyrkede Marinemaleriet og var Elev af Eckersberg og F. T. Kloss. Stipendier: Akad. 1851-53. Rejser: 1845 med Orlogsskib til Færøerne og Island; 1852-54 England, Holland, Belgien, Paris og især Sydfrankrig ved Middelhavet. Udstillinger: Charl. 1845-59 (15 G. m. 70 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; London 1907. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1851.

Arbejder: Indsejlingen til Rheden (1839, Bymus.); Marine (1844, Kunstmus.); En Morgen ved Sjællands Kyst (1845, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.); Oxerød Fos ved Thingvalla paa Island (1845) og Grindefangst ved Færøerne (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Thorshavn (Glyptoteket); Udsigt over Københavns Red (udst. 1851 under Titel: Udsigt fra Langelinie ved Toldboden, Neuhausens Pr. 1851; tilh. Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Klitlandskab (1851) og Fiskerbaad paa Stranden ved Scheveningen (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Kystparti ved Marseille. Studie (1853, Kunstmus.); Havnen ved Nieuwe Diep i Nordholland (1854, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Udsigt fra Prado (1853) og Linieskibet Skjold ved Kullen (1854) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Aften ved Middelhavet. I Baggrunden Marseille og Øen Iff (1854, tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.); Brand paa Christianshavn (1854); Rheden med Trekroner og Langelinie (1856. Bymus.); Formiddag i Øresund (1856, tilh. Kunstmus., dep. Tønder Mus.); Marine (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Parti af Sundet og Sundet ved Helsingør (1858) (begge Hirschsprungs Saml.). Raderinger: i alt 14 Blade, deriblandt: Kanonbaade under Als (1849) ; Geiser paa Island (1849); En Kanonbaad (1851); desuden et Litografi; ogsaa repr. i Søfartsmus. paa Kronborg, Fr.borg Øregaards Mus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Emanuel Larsen fortsatte i sine Kompositioner den klassiske Tradition fra Eckersberg, og i mange af hans Billeder dominerer en tilsvarende klar og kølig Tone. Men han ynder gennemgaaende en mere livfuld Bevægelse end sin Lærer, og i flere af hans Billeder kommer Romantikkens Trang til en stærkere Stemningsislæt frem. Her spores Indflydelsen fra de hollandske Marinemalere, fra J. C. Dahl og fra Vilh. Kyhn. Som Kolorist er L. mindre sikker. En særlig Interesse frembyder hans Raderinger. De viser langt større malerisk Kraft og Frihed end hans Malerier og en fin Følsomhed for Raderingens Teknik. H. O.

Berl. Tid. 14. Okt. 1859; Holger Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, 1, 1870-71, 206-08; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes Brandbilleder, 1941.

Larsen, Erik, f. 1902, Tegner. F. 3. Aug. 1902 i Frederikshavn. Forældre: Toldassistent i Frederikshavn, senere Strandkontrollør i Løkken Lars Christian L. og Edle Mathilde Christiansen. Gift 1° 23. Maj 1934 med Ellen Mau Knudsen, D. af Direktør Rasmus K. Ægteskabet opløst 1940. 2° 21. April 1943 i Kbh. med Grethe Birgitte Ranten, f. 10. Jan. 1917 i Kbh., D. af Assistent, senere Kontorchef under Kbh.s Magistrat Knud Alfred Juel R. og Thora Maryann Andersen.

Uddannelse: Elev af Maleren Karl Larsen 1932-33. Rejser: 1929 Paris, München; 1936 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 34; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1932, 35, 38, 46.

Arbejder. Malerier: Selvportræt (1930). Bogillustrationer: Heinrich von Kleist : Michael Kohlhaas (1934); Johan Herman Wessel: Udvalgte Værker (1941; 3. Pr. for Tegningerne i For. f. Boghaandværks Wesselkonk. 1934); lejlighedsvis Illustrationer i Dagspressen, bl.a. Nat.tid. og Politiken.

Erik Larsen er som Tegner et impulsivt artistisk Talent, der fortrinsvis har søgt sine Motiver inden for Gøglernes og Teatrets Verden, ligesom han har tegnet Typer fra de smaa Kunstnerknejper i det indre Kbh., Karnevalsscener, parisiske Gademotiver og orientalske Fantasier. Som Illustrator har han vist stor Indfølingsevne. Han kan være baade abstrakt stiliserende og frit improviserende i sin Opfattelse og har Forkærlighed for groteske og muntre Situationer. I sin lette henkastede Form kan han til Tider minde baade om Constantin Guys og Jules Pascin. J.Z.

Pol. 9. April 1935 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 11. April 1935 (K. Flor); Nat.tid. 15. Dec. 1946 (J. Zibrandtsen).

Larsen, Jens Vilhelm Ferdinand, 1830-92, Litograf. F. 4. Sept. 1830 i Kbh., d. 22. Okt. 1892 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Overskærermester Lars Peter L. og Christiane Brodersøn. Gift 28. Okt. 1856 i Kbh. med Marie Christine Sørensen, f. 22. Okt. 1838 i Kbh., d. 15. Maj 1878 sst., D. af Arbejdsmand, senere Formand paa Toldboden Christian S. og Dorthea Larsen.

Uddannelse: Lærte som Litograf i Bing & Ferslews Stentrykkeri og søgte i øvrigt at uddanne sig i Tegning hos Portrætmaler C. L. Knutzen, ligesom han besøgte Akad. ml. 1842 og 52. Udstillinger: Charl. 1862, 64, 73, 80-81, 87, 89, 90-93 (m. i alt 15 Arb.); Nord. Udst. 1872, 88; Paris 1889.

L. arbejdede for Em. Bærentzen & Co.'s lith. Anstalt og senere for det Hoffensbergske

Etablissement. Til Værket +Billeder fra Land og Søe@ (paabegyndt 1869) har han udført Om-

slag og en Del Blade. Desuden Farvelitografier efter Malere som Carl Neumann (Sundet

ved Kronborg), Vilh. Melbye (Kbh. fra, Søsiden) og Heinrich Hansen (Parti fra Gammel-

strand) samt en Del Kridtlitografier, saaledes efter Rembrandts Maleri af den gamle Kone

(nu i Kunstmus.) og efter Dyrebilleder af Otto Bache. Foruden Litografier har han udstillet

Pennetegninger og Akvareller. Arb. i Kbst. saml. og Bymus. H.S.H.

Berl. Tid. 25. Okt. 1892; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150, 163; Litografien i Danmark, 1922, 53.

Larsen, Gudrun (Knud), se Knud Larsen, Gudrun.

Larsen, Hans Wilhelm, f. 1886, Bhgr. F. 8. Sept. 1886 i Kbh. Forældre: Stenhuggermester Anders L. og Maren Larsen. Gift 21. Juni 1918 i Stagstrup med Anna Christine Christensen, f. 25. Marts 1.896 i Gærup, D. af Landmand Peter C. og Margrethe Bang.

Uddannelse: Præliminæreks.; udlært som Stenhugger i Faderens Firma (C. Wienbergs Stenhuggeri); Sølvmed. som Stenhugger 1907; besøgte Tekn. Sk.; dimitt. fra Gustav Vermehrens Tegnesk. til Akad.; opt. paa Malersk. Sept. 1906; Elev til Foraaret 1907 under Otto Bache; som Billedhugger uddannet ved Selvstudium. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; K. A. Larssen 1914; Dronn. Alexandra 1918; Kaufmann 1919; Akad. 1924, 25, 28; Ronge 1928; Zach. Jacobsen 1929; Ancker 1933 Bindesbøll 1939. Rejser: 1908 Paris; 1912 Frankrig; 1919 England; 1924 Italien; 1933 paa Cykle fra Lybæk over Hamborg, Bremen gennem Belgien til Paris, Amiens, Chartres. Udstillinger: Charl. 1914-47 (24 G. m. 58 Arb.); Charl. Eft. 1928, 39, 44; Kunstn. Eft. 1917, 19; 18. Nov. Udst. 1921; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933; Fyens Forum 1936; Oslo 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Dansk Kunst i Dag 1947. Udmærkelser: Pr. i Konk. om Udsmykn. af Kongetrappen paa Chr.borg Slot 1912; Eckersbergs Med. 1928 ; Hanne Benzons Pr. 1931; Pr. i Konk. om Brønd i Odense 1933. Hverv: Medlem af Akad.raadet fra 1934, af Kunstn.samfundets Jury 1940, af Best. for For. Kunst for Varer og for Dansk Billedhuggersamf. ; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1933, 37, 39, 40-43, 45 og af Udstillingskomiteen sst. 1947 og 48.

Arbejder: Portrætbuste (Bronze, 1914); Kunstnerens Moder (Buste, 1915; Marmor i Aalborg Mus.); Marmorherme af Stenhuggermester Lars Larsen (1917) ; Reliefferne til Mindesmærke for Olfert Fischer opst. ved Reformert Kirke, Kbh. (1917, i Samarb. med Arkitekt G. B. Hagen); Bronzeplakette af Forældrene (udsi. 1918); Kvinde efter Bad (Bronzestatuette udst. 1918); Kullemper (Statuette i patineret Bronze 1921, Vejle Mus.); Portrætbuste af Anton Rosen (1924, Plastelina ; senere uden Bryst i brændt Ler); Vaagnende Amor (Barnefigur, udst. i Marmor 1925); Luna besøger Endymion (Gruppe, Beton, 1928, Eckersbergs Med.); Springvandsfigur (Kunstsandsten, 1931, Hanne Benzons Pr.); Odin paa Slejpner (Gips, 1933, Fyns Stiftsmus., præmieret); Fiskermonument (Granit, opst. i Frederikshavn 1933)Pallas Athenes Fødsel (Cement, 1934; 3 Udkast til stor Gruppe 1935-37); Pige (Cementstatue, 1935); Salomons Dom (Cementrelief, 1936, Gøteborgs Raadhus); Under den blaa Himmel (Halvfigur-Gruppe, Cement, udst. 1937); Højskolemanden Christen Kold (Gipsstatuette, 1940, Aarhus Mus.); Pluto (Bremersten, udst. 1945, til Kongefløjens Fagade, Fr.borg Slot); Reliefferne til Talerstolen paa Himmelbjerget (s. m. Anton Rosen); Figurerne til Nakskov Banegaard, Fagaderelieffer til Sparekasserne i Maribo og Nakskov og til Aunede Kapel samt Portrætbuster.

Der er i Hans W. Larsens tidlige Forsøg i Malerkunsten en stærk Sans for Formens Plastik. Han kunde imidlertid ikke faa Formens rumlige Virkning med i saa høj Grad, som han ønskede, og gik derfor over til Skulp-

turen. I Begyndelsen hvilede hans plastiske Arbejder ligeligt paa hans Karaktersans og

hans Fornemmelse for Formens Rumlighed, parret med en dyb og ægte Indlevelse i

Materialet, især Stenmaterialet, som han er mere fortrolig med end de fleste (Portræt-

hermen af Lars Larsen). Senere har hans Arbejder delt sig mellem de to førstnævnte

Egenskaber. Snart er Karakterstudiet slaaet igennem med meget Lune, som i Busten af

Anton Rosen eller Barnefiguren Vaagnende Amor, og med Halvfigur-Gruppen Under den

blaa Himmel leverede han et Virkelighedsudsnit, der hører til de dristigste Virkelighedsstudier fra 30'erne. Snart kastede han sig ud i frie Fantasier over en plastisk Form, der leddeler sig rytmisk og udvikler sig frit i det tomme Rum udenom (Grupperne Luna besøger Endymion og Pallas Athenes Fødsel). Inderst ligger altid Trangen til at opleve Massens Tyngde og Fylde og den faste Sammenhæng i Formens Yderflade som den styrende kunstneriske Ide, men L. besidder en lykkelig Evne til at faa de menneskelige Egenskaber med, naar han tager sit Udgangspunkt i Hverdagslivet og det Milieu, der omgiver ham. S. S-z.

Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11,1921, 301 f.; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst' 1929,15, 72-73;

Nat.tid. 8. Sept. 1936 (samme); Arne Bang i Saml., 1943, 41-44; Soc. Dem. 6. Sept. 1946 (Møller Nielsen).

Larsen, Hugo Valdemar, f. 1875, Maler. F. 23. Sept. 1875 i Kbh. Forældre: Malermester Sophus Vilhelm L. og Isidora Augusta Stripp. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, Svend. 1894; besøgte Tekn. Sk. 1889-94 og dimitt. fra Sophus Vermehrens Skole til Akad., hvor han var Elev Febr. 1894-Maj 1899 (Afgang). Stipendier: Akad. 1900-02; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900, Ol ; Otto Bache 1941. Rejser: 1904-08 Dansk Vestindien med Besøg i Cuba, Mexico, U. S. A.; 1914 England, Irland; senere Rejser til Holland, Frankrig, Italien og Svejts. Udstillinger: Charl. 1899-1904, 07-15 (15 G. m. 25 Arb.); Kunstn. Eft. 1907; Aarhus 1909; München 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32, 34-37, 41-42, 45; Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. 1906 (St. Croix), 13 (s. m. Axel Bredsdorff og Poul Corona).

Arbejder: Nanna med Ruth (Dansk Vestindien) (1906, Søfartsmus. paa Kronborg); Bundgaard arbejdende med Gefionfontænen (1907) ; Portræt af Pastor Nils Widner (1914, Gustafskirken i Kbh.).

I en jævn naturalistisk Udtryksform, præget af 90'ernes akademiske Undervisning, har Hugo Larsen malet en Del interessante Billeder fra vore tidligere vestindiske Øer, baade af det brogede Folkeliv og af de tropiske Landskaber. Ogsaa en Del Portrætter har han udført paa en lignende tilforladelig Maade. H. M.

Pol. 2. Febr. 1913 (N. Lützhøft); Sophus Jürgensen i Samleren, 1928, 45-47.

Larsen, Johanne, se under Henningsen, Pram.

Larsen, Johannes, f. 1867, Maler. F. 27. Dec. 1867 i Kerteminde. Forældre: Købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine Bless. Broder til Christine Swane (s. d.). Gift 17. Juni 1898 i Hillerslev med Maler Alhed Warberg (se L., Alhed).

Uddannelse: Tog 1884 Præliminæreks. ved Kbh.s Universitet; blev efter at have tegnet Perspektiv hos Arkitekt Chr. Klingsey opt. i Kunstn. Studiesk. s. A. under Frans Schwartz, fra Nytaar s. A. til 1893 under Zahrtmann; tegnede tillige et Par Vintre hos H. Grønvold paa Tekn. Sk.; arbejdede et Par Maaneder i 1899 hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke; lærte Raderingens Teknik af Tom Petersen 1902, Træsnit hos F. Hendriksen 1904. Stipendier: Bielke 1897; Raben-Levetzau 1905; Akad. 1903, 05, 07, 09. Rejser: I Barndommen og senere gentagne Ophold paa Faderens Ejendomme i Småland og 1887 med en af Faderens Skonnerter til Piteå; 1890 Tyskland (Berlin, Dresden) s. m. Karl Madsen, Alb. Gottschalk m. fl. Kunstnerkammerater; Efteraaset 1898 Norditalien 2-3 Maaneder; 1905 Paris 3 Uger; 1907 (Maj-Dec.) U. S. A. (Boston); 1910 Stockholm; Sommeren 1925 Grønland som Deltager i E. Lehn Schiølers ornitologiske Rejse; 1927, 30 Island; 1928 m. Stella Polaris til Lissabon, Madeira, de kanariske Øer, Casablanca, Tanger, Algier, Barcelona, Monaco, Rom og hjem over Paris; 1934 England (London og Sydengland) s. m. Johs. V. Jensen. Udstillinger: Charl. 1891-92; Charl. Eft. 1946 (Grafik); Den frie Udst. 189498, 1900-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), og fra 1926; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Grønningen 1915-17; Kleis' Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Oktober Udst. 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Berlin 1910-l 1; Rom 1911; Akvareludst. 1911; New York 1912; Brighton 1912; Malmø 1914; Grafisk Kunstn. Samf. 1918 (Aarhus), 25, 31; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925; Nordisk Grafik 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926, 33, 48 (Grafik) ;Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors); Rom 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Fyens Forum 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Nord. Grafik Union 1938 (London), 1939 (Helsingfors); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst. 1941; Sommerudst., sst. 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943 ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Haag 1948 ; London 1948 ; Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948 (Grafik); Sep.udst. i Kunstfor., Kbh.: 1897, 1904, le, 26 (s. m. Achton Friis), 35, 42 (Akvareller s. m. Peter Hansen og Fritz Syberg); desuden Nov. - Dec. 1906; Nov. 1908; 1910 (Kunstfor., Stockholm, s. m. Fritz Syberg) ; 1912 (Odense); Marts 1913; Okt. 1914; Febr. 1916 (s. m. Peter Hansen og F. Syberg i Den frie Udst.); Febr. 1919; Febr. 1921; April 1921 (Grafik); Jan. 1922; Febr. 1923; Febr. 1924; Juni 1924; Marts 1925; Nov. 1925 (Grønland); 1925 (s. m. Peter Hansen, Fritz Syberg m. fl.); Jan. 1926 ; Febr. 1929 (retr. paa Charl.); Maj 1930 (s. m. Karl Isakson, Arne Lofthus, Karl Schou, Joakim Skovgaard) ; Febr. 1931; Febr. 1933 ; Febr. 1934 ; Nov. 1936 (s. m. Peter Hansen og Fritz Syberg); Dec. 1936; Febr. 1938; Febr. 1939 Sept. 1941 (s. m. Alhed Larsen); Juli 1942 (Fagborg Mus.); Febr. 1943; Nov. 1943 (s. m. Poul Sørensen); Sept. 1944 (17 danske Kunstnere); Dec. 1947 (Grafik i Fyns Stiftsmus. og Malerier i Udst.bygn., Odense); Febr. 1948 (retr., Den frie Udst.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1900; Diplome d'honneur i Paris 1925; Medl. af Akad. i Stockholm 1939; Thorvaldsens Med. 1941; Æresmedl. af Danske Bladtegnere, af Grafisk Kunstnersamf. 1937, af Svendborg Amts og Fyns Stifts Kunstfor.; Æresborger i Kerteminde 1947. Hverv: Formand for Kerteminde Museums Best. ; Medl. af Faaborg Museums Best.

Arbejder. Malerier: En Kattekilling (1878), Portræt af min Moder (1886), Niels Hansen i Nordskov (1886), Portræt af Farmoder (1887), Kostald (1888), Et Hjørne af Haven (1889),. Min Faders Købmandskontor (1889) (alle Faaborg Mus.); Kroketspillere (1889, Kunstmus.); Portræt af min Søster (1890) og Foraar. Taarbystranden (1891) (begge Faaborg Mus.); Vinterdag i Zoologisk Have (1891); Portræt af Maleren Karl Schou (1891, Fyns. Stiftsmus.); Peter Hansen maler (1892); Blomstrende Pæretræ (1893, Fyns Stiftsmus.); Min Fader og Bob (1892-93), Aprilaften (1893) og Regnfulde Augustdage (1893) (alle 3 Faaborg Mus.); Oktober (Røde Tage) (1894, Hirschsprungs Saml.); Køerne vandes i den gamle Købmandsgaard (1894-95); Fra Købmandskontoret. Mørk Vinterdag (1895, Faaborg Mus.); Evigbedsblomster (1895), Paa Andetræk (1895-97), Kunstnerens Stue i hans. Forældres Hjem i Kerteminde (1895), Blomstrende Guldregn (1896-1902) og Udsigt over Tage i Kerteminde, tidlig Majmorgen (1896 el. 97) (alle Kunstmus.); Sommerdag ved Brinken (1896, Fagborg Mus.); Tre Bøge i Udkanten af en Skov (1897-98, Kunstmus.); Chr. Andersen lader Patroner (1898); Moder og Barn (1899); Sommer, Solskin og Blæst (1899); Maaneskin i Juni (1901); Bygevejr i April. Taarbystranden (1901-07, Faaborg Mus.); Raadyr paa Vintersæden (1902); Paafugle (1903, Kunstmus.); Sildebaadene gaar ud (1905, Faaborg Mus.); Malende Dame (1905) ; Graaænder. Eftermiddagssol (1905-06); Isbjerg i Atlanterhavet (1907); Tordenvejr (1908); Naar Bugten er lagt til (1909); Knortegæs. Regntykning (1908), Svenskirisk med sin Unge (1910), Graaspurve (1910), Aakande (1910), Bur med Kanariefugl (1910) og Juledag (1910) (alle Faaborg Mus.); Aprilsolskin (Udsigt mod Kerteminde fra Møllebakken) (1910); Solskin. April (1910) ; Udsigt over Kerteminde 1-2 (1910, Kerteminde Raadhus); Colchicum ved et Vindue (1910) og Decembersolskin ved Snave Strand (1911) (begge Kunstmus.); Fra Kerteminde Fjord (1911, Faaborg Mus.); Sprogø fra Østerrevet (1912); Lygten i Gaarden, Sprogø (1912) ; Signalkanoner pas Sprogø (1912, Nationalmus., Stockholm); Graagæs i en Mose (1912, Kunstmus.); Maage og Ederfugle (1912-13); Vildænder over Mosen, Sprogø og Duer soler sig (begge 1913, Faaborg Mus.); Vinteraften. Kerteminde Havn (1913); Ederfugle ved Vesterrevet, Sprogø (1913) og Kerteminde Bugt (1914) (begge Kunstmus.); Svanerne letter. Fiilsø (1914, Fyns Stiftsmus.); Hjejler i en Pløjemark (1914, Faaborg Mus.); Svømmende Gæs. Storebælt (1915); Fresker som Dekoration af Arkivet i Faaborg Mus. (1915); Graaænder (1915, Randers Mus.); Lærker og Viber (1915, Maribo Mus.); Lærketræk (1915, dep. Sorø Mus.); Fresker i Spisestuen i Kunstnerens Hjem (1916); Tidligt Forsar (1917, Aabenraa Mus.); Foraar, Studie (1918, Horsens Mus.); Landskab med flyvende Hejre (1918, Sorø Mus.); Landskab med Gæs, Fiilsø (1918); En Haglbyge (1918); Gæs i Fiilsø (1918); Daahjorte ved et gammelt Skovhegn (1918) ; Bortdragende Haglbyge (1918) ; Hæsseplads i Sne (1919); Skovinteriør med lettende Skovduer (1920, Fyns Stiftsmus.); Henne Kirke (1920) og Hedelandskab med flyvende Urhane (1920) (begge Randers Mus.); Fiilsø, Pibeænder (1920, Kunstmus.); Daahjorte i Wedellsborg Dyrehave (1920); Lettende Ænder. Fiilsø (1920); Havlitter (1920); Knortegæs i Strandkanten (1921, Aarhus Mus.); Andetræk (1922, Vejle Mus.); Dønning. Graavejr. Kerteminde Bugt; Aaen (1923, Forarbejde 1922); Morgensol (1923, Forarbejde 1922); Loftbillede med flyvende Storke i Kongens Haandbibliotek, Chr.borg (1924); Brushøns (1924, Esbjerg Mus. ); Ederfugletrækket (3 store Oliemalerier, Morgen, Middag, Aften) (1924, Rigsdagen); Flyvende Sangsvaner (1925, Randers Mus.); Sangsvanerne letter (1926); Alhed maler. Båxhult (1927) ; Fra Romsø (1929) ; Serie af 32 mindre Oliebilleder, der illustrerer Den grimme Ælling (1930); Solskin og Paalandsvind (1932, Kolding Mus.); Bygevejr ved Fiilsø (1932, Sorø Mus.); Blishøns, Troldænder og Svaner, Bygevejr (1933, Kunstmus.); Landskab med Regnbue (1933) ; Fresker i Festsalen i Odense Raadhus (e. 1935-36); Morgen (1936) ; Havehuset. Efteraarssol (1937) og Dønning, Kerteminde Bugt (1938) (begge Maribo Mus.); Havetrappen. Vintersol (1938, Tønder Mus.); Engblommer og Viber. Fuglkær Aa ved Sandfær (1941); Svaner (Thorvaldsens Med. 1941); Skyer og Svaner (1943); Flyvende Lyngpibere (1944, Nationalmus., Stockholm); Dønning. Kerteminde Bugt (1947 -48, Kunstmus.). Akvareller: Navnlig i Kunstmus. og Faaborg Mus. (se Kat.). Desuden: Snelandskab med Raager (1893) og Lettende Graaænder (1894) (begge Hirschsprungs Saml.); Vintermorgen ved Fyns Rev (1894); Solskin paa Tagene (1895); Lappedykkere (1896) ; Christian Andersen lader Patroner (1897); Studie af ung Tjurhane (1897); Studie af Gravand (1897); Røde Tage. Kerteminde (1897); Lappedykkere (1901, Randers Mus.); Kunstnerens Fader med sine Hunde (1901) ; Tyr i en Stald (1902) ; Slørugle paa en Hanebjælke (1902); Raadyr paa Vintersæd (190208); Erikshaabs Have (1903); Philipsen maler (1903) ; Svanerne i Møllekæret (1904) ; Vinterdag ved Kerteminde Havn (1904) ; Efter Snefald (1904-05); Malende Dame (1905): Vintersol i Dagligstuen (1905); Have i Brookline Village, Boston (1907); Ørnetræet, Lake Umbagog, New Hampshire (1907); Fra Stoney brooks reservation, Boston (1907); Udsigt fra Kunstnerens Hus. Februar (1908); Vinterbillede. Kerteminde (1908, Ribe Mus.); Viber. Taarby Strand (191.1) ; Brushøns (1911) ; Bag Købmandsgaarden i Kerteminde (1911) ; Philipsen maler. Saltholmen (1913) ; Brokfugle og Viber (1915); Flyvende Svaner. Fiilsø (1920) ; Svelmø (1921) ; Motiv fra Rudkøbing Havn (1921, Tønder Mus.); Alf Nielsens Havedør. Rudkøbing (1921) ; Alliker og Taarnfalke (1922, Fyns Stiftsmus,); Aaen (1923); Morgensol (1923); Hættemaager (1923); Den røde Sten ved Stranden paa Fur (1925); Fiilsø (1925, Aarhus Mus.); Ørneunge i Rede (1925); Jakobshavns Isfjeldsbanke (1925, Aalborg Mus.); Muviagtot (1925) ; Flyvende Sangsvaner. Fiilsø (1926); Almannagjå (1927); Fyrreskov. Båxhult (1938) ; Hedelandskab med Ræv (1938); Broen over Oset fra Oskullan til Båxhult (1938); Fyrreskoven. Båxhult (1938) ; Brokfugle (1938) ; Sol i Dagligstuen (1939); Vinterdag (1940); Flyvende Lom (1942). Skulptur: Bl.a. en Kvindestatuette og flere bemalede Smaaskulpturer af Dyr, snittet i Træ (1909-10): Brud med Mus (Kunstmus.); Hermelin; Solsort; Lærke; Stillids; Legende Marsvin; Ederfugl; Hvinandrik (Kerteminde Mus.); En Glasmosaik med Hjort (udf. til Jobs. V. Jensen) (1928). Grafik og Bogkunst: 10 Raderinger (1902-06, 1922) og 19 Litografier (1908-09, 1914, 19, 23, 26, 29), deriblandt en Plakat til Zoologisk Have. Træsnit: Op mod halvandet Hundrede (fra 1904), deriblandt til Trækfuglene (1911-13); Skeand, Lom, Solsort, Graaand, Bekkasin, Odder, Fløjlsandrik, To Ederfugle I (alle 1920) ; To Ederfugle II, Snelandskab med Hare, Gejrfugle (alle 1921); Morgensol (1925); Skovsneppe og Svømmende Svaner og Ænder (begge 1926); Svaner, der letter i Fiilsø og +Hygæm krydser ind (begge 1927); To Stære (1931); Vibe (1935). Bogillustrationer (Pennetegninger, hvor intet andet anført): Kr. Kold: Historien om en lille Mis (efter Akvareller, 1905); St. St. Blicher: Trækfuglene (1914, Originaltræsnit udg. af Den danske Radeerforening); Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde, II (1918); Johs. V. Jensen: Aarstiderne (1923); O. Helms og Johs. V. Jensen: Stæren (1925, Akvarel og Pennetegn.); E. Lehn Schiøler: Danmarks Fugle, I-III (1925, 26 og 31, Akvarel og Pennetegn.); O. Helms og Johs. V. Jensen: Nattergalen (1926, Akvarel og Pennetegn.); Achton Friis: De danskes Øer, I-III (1926-28, 615 Tegn., hvoraf kun 445 er anvendt, i Kbst.saml.); O. Helms og Johs. V. Jensen: Storken (1927); Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland (1927, Pen og Bly); De islandske Sagaer, I-III (1930-32); Johs. V. Jensen: Paa danske Veje (1931) ; Achton Friis: De Jyders Land, I-II (1932-33); Valdemar Rørdam: Jagtens Eventyr i Danmark (1934); Knud Oldendow: Naturfredning i Grønland (1935); Achton Friis: Danmarks store Øer I-II (1936); Johannes Larsen og den danske Sommer. 50 Tegn. med et Digt af Johs. V. Jensen (Tegninger udvalgt af Aage Marcus fra De danskes Øer, De Jyders Land og Danmarks store Øer) (1941); Hans Hvass: Vinterens Fugle (1942), Trækfugle (1943), Standfugle (1944), Sjældne danske Fugle (1947); Poul Jespersen: The breeding birds of Denmark (1946); Holger M. Rasmussen: Brændevinsgrisen. En Urtebog (1947) ; har udført adskillige Exlibris; Tegn., Akvareller og Grafik i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml., Kbh., Nationalmus., Stockholm, Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors.

Om Johannes Larsens tidligt vakte kunstneriske Iagttagelsesevne -og hans medfødte Haandelag vidner Faaborgmuseets lille Maleri af en Kattekilling, malet da han var 11 Aar, og han var ikke 20 Aar, da han malede sit pietetsfulde, fornemme og karakterfuldt indtrængende Portræt af Moderen (sst.). Som 17aarig var han blevet optaget paa Zahrtmanns Skole, hvor han gik en Aarrække, og hvor han tidligt opnaaede en dristigere Brug af Farven og et mere umiddelbart Forhold til Motivet. Paa egen Haand, uden egentlig Undervisning, tilegnede han sig desuden en udstrakt Viden om Dyr og Blomster, han huskede, hvad han havde set, og supplerede lidt efter lidt sin Viden gennem de nødvendigste Bøger; utvivlsomt kunde han lige saa godt være blevet Videnskabsmand som Kunstner, det saglige indgaar ofte som en yderligere Værdi i det meste af, hvad han har frembragt.

I de Aar, han gik paa Zahrtmanns Skole, malede han hjemme om Sommeren, bl. a. flere Billeder, hvor Lyset er fint studeret, som i det af Kroketspillerne (1889) ; desuden udmærkede Portrætter af sine nærmeste, navnlig af Faderen. Samtidig med at han forstod at give Formen Fylde og Vægt ved en kraftigere Betoning af Lokalfarven, fordybede han sig i Arbejdet med Farvens Valører. Som typiske Billeder fra 1890'erne kan eksempelvis nævnes Vinterbilledet med Pelikaner fra Zoologisk Have (1891), vistnok hans første egentlige Fuglebillede, bemærkelsesværdigt netop ved Farvens milde Lysholdighed, Odensemuseets Billede af et blomstrende Pæretræ mod en dybtblaa Himmel (1893) og Kunstmuseets koloristisk fintstemte Paa Andetræk (1895-97) - det undrer En ikke, at netop dette Billede har tilhørt Th. Philipsen. En klassisk Linie i dansk Kunst følger J. L. i Kunstmuseets Udsigt over røde Tage en tidlig Majmorgen med høj, lysende Himmel (1896 el. 97); man mindes over for dette Motiv en Bemærkning af J. L. i hans Erindringer: Fra min Barndoms Kjerteminde (1944): +Vel nok den kønneste lille By i Verden*. 1 1898 havde han giftet sig med Malerinden Alhed Warberg, af hvem han malede flere udmærkede Figurbilleder, bl.a. Moder og Barn (1899). 1 1902 flyttede de ind i det smukke Hus paa Møllebakken Nord for Byen, med sin Have og sine landskabelige Omgivelser velkendt gennem hans Billeder; her har han siden haft sit Hjem.

Direkte eller indirekte (med Th. Philipsen som Mellemled) gjorde der sig i Johannes Larsens Farvesyn i stigende Grad en Indflydelse gældende fra fransk Pleinairisme, muligvis er der tillige, i den velafbalancerede, men aldrig direkte stiliserede Maade, hvorpaa han forstod at føje Dyr ind i en Komposition, en Mindelse om Japanerne som i Raadyr paa Vintersæden (1902) eller Kunstmuseets store Paafuglebillede (1903), der begge udmærker sig ved en fint afstemt dekorativ Helhed. Hovedværket blandt hans større Arbejder fra Aarhundredets Begyndelse er dog Faaborgmuseets Billede af Bygevejret over de foraarsoversvømmede Taarbyenge med Hættemaagerne vippende i de krappe Smaabølger, hvori det skarpe Aprilsolskin spejles i mange Facetter, en Rigdom af Detailler, hvormed der er arbejdet intensivt gennem flere Aar (1901-07); men hele den umiddelbare Konception og Helhedens Stemning af Landet og Velret er fastholdt med en beundringsværdig Sikkerhed. Mere bredt behandlet, uden den minutiøse Tilslibning af hver Enkelthed, men ikke mindre betydeligt som Naturskildring er det andet af Faaborgmuseets store Billeder fra den Tid af Knortegæssene i Regntykningen over Kertemindebugten (1908).

For J. L. som for hans fynske Malerkammerater var Stillingen med eet Slag ændret ved Oprettelsen af Faaborgmuseet i 1910. I de følgende Aar gav han sig i Kast med nye og delvis større Opgaver; han malede ikke blot som altid, hjemme i Kerteminde, men ogsaa ved Wedellsborg og Båxhult i Småland, dog navnlig ved Fiil Sø ved Henne i Vestjylland, hvor han stadig søgte over paa Grund af Stedets Fugleliv; her fandt han Motiver til en Række Billeder, der ved Kolorittens Dristighed og Skildringen af hele det store Natursceneri, hvori en Rigdom af levende Enkeltheder harmonisk er føjet ind, mas regnes blandt hans Hovedværker, fx Fyns Stiftsmuseums monumentale Billede af lettende Svaner (1914). En rent dekorativ Opgave havde han faaet tildelt ved Udsmykningen af Faaborgmuseet, Havestue (Arkivet) 1915, en let og gratiøs Freskodekoration med Træer og flyvende Fugle. Han var som skabt for denne Tek. nik, Kunst og Haandværk i lykkelig, be slutsom, Forening; og da han nu var saa godt i Gang, fortsatte han med Freskerne til Spisestuen i sin egen Bolig, bl. a. med et Motiv af Raadyrene paa Vintersæden (1916). I 1924 udførte han til Kongens Haandbibliotek paa Christiansborg en Loftdekoration med flyvende Storke; men der skulde gas adskillige Aar, før den næste og foreløbig sidste Dekorationsopgave blev ham overdraget Udsmykningen af Festsalen i Odense Raadhus med fire store, med overlegen Sikkerhed og rig Fantasi gennemførte Freskoarbejder (4 X 8 og 4 X 3,7 m): Krondyr i en Bøgeskov, delvis Gentagelse af et Motiv fra sidst i 1890'erne; Fortidens Højmose med Elsdyr, fremstillet i en med Småland beslægtet Natur, som Kunstneren var fortrolig med fra Ophold paa sin svenske Gaard; en Pige, der bader i en Aa, og en Pige paa Stranden i Morgensol, de to sidste Fresker efter Motiver, han havde udført i Olie 1923. Til de dekorative Arbejder mas vel ogsaa henregnes de tre store Oliemalerier i Rigsdagen, skænket af en Kreds af Beundrere, Ederfugletrækket (1924), hvortil Inspirationen bl. a. er at finde saa tidligt som 1909 i en lille Akvarel af en Vintermorgenstemning ved Fyns Rev, der har Tilknytning til en lignende Akvarel fra 1894; ogsaa Midterbilledets Motiv er derfra, Fugletrækket over Revet, hvor Bølgerne brydes fra to Sider; det tredie, Aftenbilledet, fremstiller to Jægere for hjemgaaende, belæsset med Jagtens Udbytte.

Fuglemaleren har man yndet at kalde Johannes Larsen; men Johs. V. Jensen - der fra c. 1905 har været knyttet i Venskabsforhold til Fynboerne, med hvem han følte +noget beslægtet i elementær Opfattelse og Smag* har i sine Essays om J. L. fremhævet, at Forholdet snarere er det, at J. L. opfatter Naturen helt, hvor de fleste kun tager den fra en af Siderne - som Landskabs- eller Dyrmaler. Og det er ikke blot i sine Skildringer af det danske Land, men ogsaa i sin Opfattelse af Vand og Hav, at J. L. har tilført vor Kunst noget væsentligt nyt. Ingen har givet den oprørte Sø under Regntykningen som han i det førnævnte Billede fra 1908. Beundringsværdigt er ogsaa Studiet af Skyerne over Havet som i Sildebaadene gaar ud (1905) og i det hele taget af det atmosfæriske og fugtighedsmættede (Juledag, 1910) eller af Tordenvejret som i det Johs. V. Jensen tilhørende Billede fra 1908. Smukt er Sommerhimlens lette Skyer og deres Spejlinger i Havet skildret i Kunstmuseets Billede af Kerteminde Bugt (1914), om hvilket Leo Swane med Rette har bemærket, at det sikkert er et af de danske Billeder, der uden at rumme nogen som helst Efterligning staa Monets Strandbilleder nær mest. Fra Kerteminde Bugt hentede J. L. ogsaa Motivet til de meget store Billeder i Maribo Museum og Kunstmuseet, som han fuldførte 1938 og 1948. Her er det de vældige, blanke Dønninger med Spil af Sol og Skyer, kruset af Vinden og med Spejlinger fra Sandrevlen som er skildret med en Fordybelse, som indfanger hver Detaille i Vandets grønne, glasklare Verden, og som leder Tanken hen paa Teknikken og Studiet i Faaborgmuseets Foraarsbillede fra Taarby Strand.

Johannes Larsens grafiske Værk er af et mægtigt Omfang og i sin Art i en Klasse for sig. Allerede tidligt var han en Mester i Tegningens og Akvarellens Kunst, ofte var disse Genrer sammenarbejdet, idet han paa samme Blad først benyttede Pen og Tusch, derefter Vandfarve; sjældent har han anvendt en overvejende ren Akvarelteknik som i Bladene fra Grønland 1925. 32 Aar gammel udførte han sin første Radering, men hverken Radering eller Litografi kom til at veje tungt i hans Produktion i Forhold til Træsnittet. Han modtog nogen Vejledning af F. Hendriksen, gennem hvem han kom i Kontakt med den frugtbare Tradition fra den store engelske Træskærer Thomas Bewick. J. L. har i alt udført c. 150 Træsnit; blandt de første er Illustrationerne til den Udgave af St. St. Blichers Trækfuglene, der udkom 1914, og hvortil han som Forlæg med Rørpen paa tre Dage, fra 1. til 3. Marts 1911, nedtegnede Vignetter og nedskrev Teksten i en gammel Protokol. Selve Træsnitsudgaven betegner et Hovedværk i dansk Illustrationskunst, og her som i andre af sine Arbejder har J. L. knyttet Linien tilbage til ældre dansk Kunst, Grafik af J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard m. fl. Senere har han oftest arbejdet i et anseligere Format og med en bredere Teknik som i de store Ederfugleblade (1920-21) eller det mægtige Blad med de lettende Svaner fra Fiil Sø (1927). Kbst.samlingen alene ejer af Akvareller og Tegninger af ham c. 700, deraf alle de c. 600 Tegninger til De danskes Øer (1921-24). Denne enestaaende Danmarksbeskrivelse fortsattes 1931-33 med c. 230 Tegninger til De Jyders Land og 1935 med c. 100 til Danmarks store Øer, hvortil 1927 og 30 kom c. 300 fra Island, som akkompagnerende Illustrationer til Sagaerne.

Begyndelsen til J. L.s saglige, ofte rent videnskabelige Arbejde med Skildringer af døde Dyr, overvejende Fugle, gaar helt tilbage til Midten af 1890'erne, da han, efter sin egen Formening, først virkelig tog sig over + at bestille noget*. Og de glimrende farvelagte Plancher, han 1918-28 udførte til E. Lehn Schiølers Folioværk om Danmarks Andefugle og Rovfugle, har gjort hans Navn kendt ud over Nordens Grænser. Desuden har han i mindre Maalestok udført Illustrationer, Omslagstegninger og Vignetter til en Række Publikationer, navnlig kan fremhæves Illustrationerne til Historien om en lille Mis (1905), til Johs. V. Jensens Aarstiderne (1923) og til Hans Hvass' Fuglebøger (1942-47). Hans skulpturelle Værk, en Statuette og nogle smaa træskaarne og bemalede Dyrefigurer, syner ikke stort i Helheden, men ejer den samme Ynde og faste Form som Skulpturer af den franske Billedhugger Francois Pompon. U.

Johs. V. Jensen i Rigets Julenummer, 1910 (optr. i Myter, 4. Saml., 1912, Fyenske Billeder); Axel Garde: Dansk Aand, I, 1912, 82-84; J. E. Hohlenberg i 111. Tid., 1912-13, 294; Carl V. Petersen i Tilak., 1917 II, 311-28; r. Zahrtmann: En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1920, ny udvidet Udgave 1947; Johannes Larsen. Raderinger og Træsnit, 1920 Otto Gelsted i Hver 8. Dag 27. Jan. 1922; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 256-73; samme i Kunstbl. 1927, 22-27; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl. 21. Dec. 1923; Thøger Larsen i Atlantis, 1925, 490-98; Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland. Fugleexpeditionen 1925, 1927; P. Uttenreitter i Saml., 1929 24-26; V. Jastrau: Johannes Larsen, 1929 (Smaa Kunstbøger Nr. 20); L. Swane: Faaborg Museum, 1932; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; L. Swane i The American-Scandinavian Review, 1932, 546-50; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II, 59-60; Frede Rasmussen i Tegnieren, 1936, 87-93; Herm. Madsen: Johannes Larsen, 1937 (Danske Kunstnere IX); Bendt Rom i Saml., 1937, 238-40; L. Swane: Johannes Larsens første Udkast til Træsnitudgaven af St. St. Blichers Trækfuglene, 1937; Andreas Friis i Den frie Udst. Kat., 1938, 3-4; Tage la Cour og Herm. Madsen: Johannes Larsens Tegninger, 1938; Holger M. Rasmussen: Johannes Larsens grafiske Arbejder, 1938; Jean Anker: Bird Books and Bird Art, 1938; L. Swane i Danmark, 1940, 334-40; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Herm. Madsen i Saml., 1942, 97-99; Erindringer i Danmark, 1944, 428-36 (optrykt i Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1947); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Tage la Cour: Johannes Larsens Exlibris, 1945; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; samme: Fire fynske Malere, 1946, 149-221 ; En Hilsen til Johannes Larsen paa 80 Aars Dagen, 1947 (heri Albert Naur: Maleren; J. Sthyr: Tegneren; Jørn Rubow: Grafikeren).

Dagbladene: Pol. 12. Febr. 1897 (N. V. Dorph); 14. Nov. 1908 (Kronik af N. Liitzhøft); 4. Marts 1913 (N. Liitzhøft); 11. Nov. 1920 (Kronik af Carl V. Petersen); København 9. Marts 1923 (Kronik af Rik. Magnussen); Berl. Tid. 26. Dec. 1927 (Hilsener til J. L.); 5. Aug. 1928 (Søndag) (Chr. Houmark); 8. Febr. 1929 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 27. Dec. 1927 (Hilsener til J. L. samt Kronik af Sig. Schultz); Pol. 27. Dec. 1927 (V. Wanscher); Berl. Tid. 8. Febr' 1929 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 27. Dec. 1927 (Digt af Johs. V. Jensen, optr. i Den jyske Blæst, 1931); 9. Febr. 1929 (Kronik af L. Swane); Fyns Venstreblad 1. Febr. 1929 (Georg Nygaard); Ekstrabl. 3. Febr. 1931 (Int.); Dag. Nyh. 11. Febr. 1933 (L. Swane); Berl. Tid. 28. Okt. 1936 (Kronik af L. Swane); 14. Dec. 1947 (Int.); 27. Dec. 1947 (Kronik af Johs. Larsen: Min Barndoms Dyr); Pol. 26. Dec. 1937 (K. Pontoppidan); 27. Dec. 1947 (Kronik af W. Schwartz); Fyns Tid. 19. Dec. 1937 (Int.); Nat.tid. 26. Dec. 1937 (Sig. Schultz); 13. Sept. 1941 (Else Kai Sass); 15. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 26. Dec. 1942 (Pr. Wilmann); 26. Dec. 1947 (Møller Nielsen).

Larsen, Jørgen, 1851-1910, Bhgr. F. 28. Juli 1851 i Lellinge, d. 6. Sept. 1910 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand Lars Hansen og Maren Jørgensen. Gift 29. April 1902 i Kbh. med Anna Thora Espendine Hansen, f. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 3. Sept. 1907 sst., D. af Urtekræmmer, senere Varemægler Frederik Julius H. og Nathalia Anna Margrethe Schrøder.

Uddannelse: I Lære 3 Aar hos Billedskærer Wille; arb. 2 Aar hos F. G. Hertzog, 1 Aar hos J. A. Jerichau; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1870; Afgang som Modellerer Marts 1876; Akad.s lille Guldmed. 1877, store 1879. Stipendier: Akad. 1880, 81, 82; HjelmstjerneRosencrone 1888; Raben-Levetzau 1889, 93. Rejaer: 1880-82 Rom; 1885-88 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1877-1910 (22 G. m. 34 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.

Arbejder: En Afsked (Gravmæle i græsk Stil, Neuhausens Pr. 1877); Den gode Hyrde

(lille Guldmed. 1877, udført i Marmor til Lellinge Kirke 1887); Odysseus genkendes af

sine Hyrder (Basrelief i Gips, store Guldmed. 1879), Neapolitansk Mandolinspiller (Statue i

Gips, bet. Roma 1882, dep. fra Kunstmus.), Jubal (Statue i Gips, 1890), Et Uheld. Stagen-

de nøgen Dreng med ituslaaet Krukke (Bronzestatuette, bet. Roma 188$) .(alle Aalborg

Mus.); Det første Bad (Statuette i Bronze, bet. Roma 1886, Ribe Mus.); Pompejansk Fløjte-

spillerske (Bronzestatuette, 1886, Glyptoteket). Portrætbuster: F. R. Friis (Gips, 1883),

Hans Rostgaard (Gips, 1894), Vilh. Dahlerup (Gips, 1898) (alle Fr.borg); Tyge Brahe (Gips,

1891, Astronomisk-Historisk Saml., Rundetaarn); Portrætmedaillon af Heinrich Hirsch-

sprung (Gips, 1889, tilh. Udst.kom. ved Charl.), af Skolemuseets Grundlægger E. Sau-

ter (1904, Gladsakse Kgd.), af Niels Juel og Ivar Huitfeldt (begge i Bronze) (1906, paa

Mindesmærket for samme, Køge Havn); Tegn. i Kbst.saml. Red.

Pol. 7. Sept. 1910;18. Febr. 1913; Auk.kat.1913 (Dødsbo).

Larsen, Karl Georg, f. 1897, Maler. F. 18. April 1897 i Kbh. Forældre: Lygtetænder Karl Christian L. og Malene Kristine Jensen. Gift 27. Febr. 1920 i Kbh. med Bertha Katrine Louise Højgaard Christensen, f. 28. Nov. 1899 i Kbh., D. af Politibetjent Otto Emil Frederik Dusinius C. og Kjersti Månsson.

Uddannelse: Kom 14 Aar gl. i Malerlære hos Malermester Tørsleff i Kbh.; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1912-13; Akad.s Dekorationssk. 1929. Stipendier: Stoltenberg 1921; Zach. Jacobsen 1924; Akad. 1926; Vilh. Pachts Kunstnerbolig for Livstid fra 1929; Hirschsprung 1939. Rejser: Ophold i Frankrig og Italien 1921-25 (Paris, Bormes og Cagnes (en Tid s. m. Svend Johansen, Vilh. Lundstrøm og Axel Salto)). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-20, 41; Charl. 1919-20, 36-37; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Den frie Udst. 1920 (som Gæst); De 4's Udst. 1921, Jan. - Febr. 1923, Dec. 1923 Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt.-Nov. 1925, 28 (alle i Kbh.) samt Kristiania 1921, Gøteborg 1922 og Salon d'Automne, Paris, 1922; Maison Watteau, skandinavisk-fransk Udst., Paris, 1923; Moderne dansk Malerkunst 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928 ; Forum 1929; Unionalen 1931; Oslo 1931; Den nye Udst. og Skulpturudst. 1933 ; Rundskueudst. 1936 ; Gøteborg 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. 1919 (Triangeludst. s. m. Vilh. Lundstrøm. og Aage Wiboltt), 30, 32 (Mosaik), 34 (i Kunstindustrimus.), 35 og 40 (Mosaik), 37 (s. m. Johan Behrens og Kai Mottlau), 38 (Kunstfor.), 44 (17 danske Kunstnere). Stilling: Malerskole c. 1925-35. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1919. Arbejder. Malerier: Selvportræt (1915, G. A. Hagemanns Saml., Bjersjøholm); Opstilling (1916, Waldemarsuddes konstsaml.) ; Alpeviol (1916); Nature morte, Bog (1916); Opstilling med blaa Bojan (1917); EnTrappegang (1917); Portræt af Grosserer Tetzen-Lunds Moder (1918, Aarsmed. 1919) ; Selvportræt (1919, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte (1921, Aalborg Mus.); Vandfald, Pont du Loup, Sydfrankrig (1923) ; Pont du Loup (1923, Kunstmus.); Torv i Sydfrankrig (1924) ; Nature morte (1925, Aarhus Mus.); Opstilling, trebenet Bord (1925); Landskab fra Cagnes (1926); To Fiskerbaade paa Stranden (1927) og To store og en lille Fiskerbaad paa Stranden (1927) (begge Ribe Mus.); Nature morte (Vejle Mus., erhv. 1927); Dansen, efter Goya (1930); Nature morte (1931, Nasjonalgall., Oslo); Landskab, Christiansø (1938); Opstilling med rød Bog (1942); Selvportræt (1943); Portræt af Axel Salto (Malmø Mus.). Desuden Akvareller og Tegninger; Dyrestudier (Sortkridt) i Kunatindustrimus.; Grafik i Kbst.saml. Mosaikker: Kvartet (1931) ; To Stør (1933) ; Fuglebad (vinget Barn paa Delfin) (1934) og Fad med Fisk (1939) (begge Kunstindustrimus.); Selvportræt (1930'erne, Malmø Mus.); Opstilling(1939); Skakbord med Fugle (1940); Tukaner (1942, Udsmykning til Den kgl. Porcelainsfabrik, Allégade). Keramik: Har 194147 modelleret en Snes Dyrefigurer, der er udført i Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik, heriblandt: Skildpadde (1941) ; Flodhesteunge (1942, Kunstindustrimus.); Siddende Abe og Mankefaar (begge 1942); Wapiti-Hind (1943); Rød Bøffel og Liggende Yak-Okse (begge 1946); Søbjørn (1947); har desuden 1942 udført Chamotte Plader og > Turkisplader* i Kakkelformat med Dyre- og Plantemotiver i lavt Relief til Den kgl. Porcelainsfabrik. Repr. i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.

Karl Larsens Navn er knyttet til det ekspressionistiske Gennembrud i Danmark, hvori han blev en Forgrundsfigur. Kun 20 Aar gammel udstillede han 1917 paa Kunstnernes Efteraarsudstilling sit Billede En Trappegang, der med eet Slag gjorde ham kendt, og som utvivlsomt er Ekspressionismens mest typiske Værk her hjemme. Gennem sin naive billedskabende Fantasi og æstetiske Modtagelighed har K. L. sammenfattet meget af Tidens kunstneriske Søgen i dette Arbejde. Stillingsmotivet til den violinspillende Figur er hentet fra en Komposition af El Greco, der var Ekspressionismens mest yndede Forbillede. Trappen rummer tydelige Elementer fra Kubismen, men den spændte og levende Rytme, der er Billedets Kendemærke, frigør efter Ekspressionismens Ideer Kunstnerens indre Oplevelse. Allerede fra første Færd, saaledes i Alpeviol og Nature morte, Bog, indrubricerer K. L. sig med ejendommelig Modenhed blandt dansk Malerkunsts intime Kolorister. Han benytter en dæmpet Toneskala og eksperimenterer med forfinede stoflige Virkninger. Kunstsamleren Chr. Tetzen-Lund ydede ham i de første Aar Støtte, idet han i alt købte 35 af hans Arbejder. Hans Udtryksform i de følgende Aar skifter fra nænsom Realisme til overmodig ubændig Ekspressionisme, hvori han i Frankrig, i sin +røde* Periode, kastede sig ud, men ogsaa indtrængende og koloristisk højt udviklede Arbejder som Vandfald, Pont du Loup, Sydfrankrig opstaar i denne Periode. Samlivet med Vilh. Lundstrøm i Sydfrankrig førte hans Interesse hen paa det faste og konstruktive i Billedets Opbygning, men affødte hos ham lovlig massive Virkninger. K. L.s Udvikling blev i øvrigt kompliceret, paavirkelig for skiftende kunstneriske Indtryk, som han har været. I sine seneste Arbejder har han ofte søgt tilbage til sin Ungdoms smaa Billedformater og enkle, beskedne Motiver.

Fra 1930'ernes Begyndelse arbejdede K. L. hovedsagelig med Mosaikker, hvor han lagde

en ny Side af sit Væsen for Dagen, en harmonisk Enkelthed i Opfattelsen, der bringer An-

tikken i Erindring. Han har udført Solure, Borde, Vægdekorationer og Gulve, ja endog

arbejdet med den plastisk formede Mosaik i Relieffer og Krukker, en problematisk Kunst-

form. I sine betydeligste dekorative Arbejder er K. L. en af vore bedste Mosaikkunstnere. Som et ædelt lysende Stof funkler Stenene impressionistisk i sarte og rene Toner i disse Værker. Han har desuden arbejdet som Billedhugger, navnlig med keramiske Skulpturer, som han fra 1941 har udført for Den kgl. Porcelainsfabrik. Dat er Dyrefigurer, fremstillet hovedsagelig i Sung-Glasur i Samarbejde med C. Halier. Han træffer i Dyrets karakteristik snarere det typiske end det individuelle og viser i disse Arbejder en stigende keramisk Forstaae1se. J.7.

Sig. Schultz: Ny Horizont, 1918; Poul Henningsen i Klingen. II, 1918-19, Nr. 8; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Ekstrabl. 8. Maj 1919 (L. Swane); Verden og Vi 9. Maj 1919; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Pol. 14. Jan. 1921 og 29. Jan. 1923 (begge i Kronikker af Oluf Thomsen); Berl. Tid. 26. Juli 1922 (gronik af Emil Bønnelycke); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); Pol. Mag. 21. Maj 1923 (Axel Salto); Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 I, 180-82; Pol. 8. Jan. 1924, 2. Jan. og 1. Nov. 1925 (alle Vilh. Wanscher); Pol. 27. og 28. Dec. 1924; 4. Jan. 1.925; Erik Blomberg i Konstrevy, 1927, 4-9; Ekstrabl. 2. Jan. 1928 (Otto Gelsted); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 53-54; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Ekstrabl. 3. Maj 1940 (Int.); Sig. Schultz i Klingen, 1942, 105-08; Berl. Tid. 14. April 1944 (E. Mentze); Berl. Tid.. 28. April 1944 (K. Flor): Jan Zibrandtsen: Karl Larsen, 1944; Soc. Dem. 18. April 1947 (Møller Nielsen): J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 153-56

Larsen, Karl Johan Frederik, f. 1892, Arkitekt. F. 12. Febr. 1892 i Kbh. Fader: Malersvend P. L.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1913; Afgang Maj 1924; bl. a. Medarb. hos Thorkild Henningsen; efter dennes Død 1931 selvstændig Virksomhed, først i Kompagniskab med Edv. Heiberg; fra 1934 Medl. af Kooperative Arkitekter (s. m. Ivar Bentsen, Dan Fink, Edv. Heiberg, Vagn Kaastrup og Harald Petersen); Samarbejdet opløst 1946, hvorefter atter Kompagniskab med Edv. Heiberg. Stipendier: Akad. 1931. Udstillinger: Charl. 1948.

Arbejder: Boligbebyggelserne Godthaabshus, Grøndalshus og Fordreshus ved Godthaabsvej-Rønnebærvej (1926 og 28, s. m. Thorkild Henningsen) og Damtoften ved Damhustorvet (1931-34, s. m. Edv. Heiberg); Parkbebyggelsen Blidah, Blok 9, 10, 13, 14, 22-25 ved Strandvejen (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for Kooperative Arkitekter); Ryparken og Lundevænget ved Lyngbyvej-Ole Nielsensvej (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med Povl Baumann og Fr. Wagner); Boligbebyggelsen Fælledgaarden v. Sundholmsgade-NorgesgadeFinlandsgade (1933, s. m. Edv. Heiberg) ; Ejendommen Klampenborghus, Dyrehavevej ved Klampenborg St. (1935, s. m. Kooperative Arkitekter); Rækkehushebyggelsen Præstehaven i Hasle ved Aarhus (1939, s. m. Dan Fink for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med N. Chr. Skjøth); Etagehusbebyggelserne Haunstrupgaard ved Strandboulevarden-Jens Munksgade-Østbanegade (1938, for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med Axel Sørensen) og Munkevangen, Blok 1, 2 og 3 ved Borups Alle og Hulgaardsvej (194344, s. m. Harald Petersen for Kooperative Arkitekter); Etagehusbebyggelsen Voldparken ved Husumvej paa Vestenceinten (1946 ff., s: m. Edv. Heiberg). Projekter: Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933, s. m. Georg Frankel, 3. Pr.); Boligbebyggelse paa Bellahøj (1944, s.m. Ole Buhl, Esben Klint og Harald Petersen for Kooperative Arkitekter); Dele af Punkthusbebyggelse paa Bellahøj (1948, s. m. Edv. Heiberg); H.E.L.

Arch., 1923, 168, 170 (konk. cm Rækkehuse Ark. U. 1933,112-14 (S.Bendts Birke i Ringsted 1935, 183 (Klampenborghus); 1938, 27-28 (Haunstrurgaard); 1939, 33-36 (Karnapper eg Altaner paa Haunstrupgaard 212 "Præstehaven" i Aarhus); 1944, 212 (Bellahøj-Bebyggelse); 1947, 2-3 (Voldparken); Ark. M., 1934 134-35 (Blidah); 1936, 12-22 (Rygarken cg lundeværget); 1946, 11-16 (Munkevangen); O. Buhl: Socialt Boligbyggeri 1941, 25-28 (Byparken), A4-48 (Haunstrupgaard), 83-86 (Præstebaven), 110113 (Godtbaabshus, Grøndalshus, Fordreshus), 118-120 (Fælledgaarden), 131-143 (Blidah).

Larsen, Peter Knud, 1854-1939, Arkitekt. F. 11. Okt. 1854 i Slagelse, d. 19. Nov. 1939 sat., begr. sst. Forældre: Murermester Erik L. og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen. Gift 21. Marts 1884 i Viborg med Anna Christine Neumann, adopt. Lautrup, f. 10. Maj 1864 i Kbh., d. 7. Nov. 1945 i Skagen, Adoptivel. af cand. jur., senere Landsretsassessor Hjalmar Christian Scherven L. og Augusta Ernestine Ludovica Cecilie Møller.

Uddannelse: Murerlærling; opt. paa Akad. Jan. 1872; Afgang Dec. 1877; arbejdede hos Vilh. Pedersen, Ove Petersen, V. Dahlerup og Vilh. Friederichsen 1873-83; Akad.s lille Guldmed. 1883; selvstændig Virksomhed i Slagelse fra 1884. Rejser: 1873 Wien; 1880-81 og 1906 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 188386 (3 G. m. 3 Arb.) samt 1935 (Altertæppe til Sankt Mikkels Kirke i Slagelse).Arbejder: Svaneapoteket, Slagelse (1890); Tekn. Sk sst. (1892); Skelskør Bank (1898); Sparekassen for Slagelse og Omegn (1903); nyt Gymnastikhus til Slagelse Realskole (1904); Alderdomshjemmet, Slagelse (1906-07); Badeanstalt sst. (1907); Markskolen sst. (1907-08); Elektricitetsværket sst. (1909); Garnisonssygehuset sst. (1912-13); Kaserneanlæg sst. (1912-13); Vestre Borgerskole sst. (1913-14); Pavillon i Lystanlæg ved Slagelse (1914); nyt Sygehus sst. (1920). Red.

Ark. U., 1934, 184 (80 Aar); 1939, 209 (Nekr.).

Larsen, Knud Erik, 1865-1922, Maler. F. 27. Aug. 1865 i Vinderød, d. 7. Dec. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ars.). Forældre: Lærer Jens Peter L. og Julie Sophie Olsen. Gift 8. April 1893 i Kbh. med Frederikke Elisabeth Dall, f. 22. Maj 1870 i Øster Skerninge, D. af Lærer Peder D. og Johanne Oline Jensen.

Uddannelse: Malersvend; besøgte Tekn. Sk., herfra dimitt. til Akad. Okt. 1883, Elev her til Jan. 1889, da han tog Afgang. Stipendier: Bielke 1890, 91; Akad. 1893, 98; Kraft 1901. Rejaer: 1889 England; 1891 Berlin og Dresden; 1898 Italien; 1899 Paris, Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 1887-1923 (37 G. m. 204 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1907-10; Chicago 1893; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst 1923 (Mindeophængning); Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1890, 1902 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1893 ; Aarsmed. 1 ° 1894 ; 2 ° 1898 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1902; Serdin Hansens Pr. 1901, 05. Hverv: Fra 1898 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1905-06 af Censurkomiteen ved Charl., 1908 til sin Død af Akademiraadet (valgt af Plenarforsaml.), 1911-14 af Skoleraadet, 1914 til sin Død af Udst.komiteen ved Charl.

Arbejder: Torvedag i en Provinsby (1889) ; Fra Børneasylet paa Blegdamsvej. Børnene skal have Levertran (1891) ; Fra en Landsbyskole (1892); Portræt af Kunstnerens Fader (1893, Neuhausens Pr., Nationalmus., Stockholm); En Barnedaab (1893, Aarsmed. 1°, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); En Begravelse paa Landet (1893, Aarhus Mus.); Portræt af Billedhuggeren Th. Stem (1895, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Efter Solnedgang. Høstfolk vender hjem fra Arbejdet (1896); St. Hans Aften (1898, Eckersbergs Med.); Høstmanden (1901) ; Sommer. Børnene binde Kranse (1901, Serdin Hansens Pr.); Hedelandskab (1901, Aarhus Mus.); Kristus i Emaus (1902, Thorvaldsens Med., S. Markus Kirken, Fr.berg); Kristus og Nikodemus (1903, Altertavle til Aardestrup Kirke); Hedelandskab. Svinkløv (1903, Maribo Mus.); Klitter (1904, Randers Mus.); Paa en Kirkegaard (1904, Aabenraa Mus.); Indenfor Klitterne. Svinkløv (1905, Ribe Mus.); Bette Dorthe (1905, Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Portræt af Borgmester L. C. Borup (1905, Kbh.s Raadhus); En vestjysk Begravelse (1905, Serdin Hansens Pr.); Ribe set fra Vest (1907, Ribe Mus.); Portræt af Overførster Dr. phil., Kammerherre P. E. Muller (1907, Fr.borg); Kunstnerens Familie (1908, Fyns Stiftsmus.); Ribe Domkirkes Genindvielse 1904 (1908, Ribe Mus.); Nadveren (1909, Altertavle til Johanneskirken i Aarhus); Overpræsident P. V. Oldenburg (1909, Kbh.s Raadhus); Dr. phil. Troels Lund (1910, Fr.borg); Stiftamtmand, Kammerherre Gustav Stemann (1910, Ribe Raadhus) ; Arkitekten, Professor H. B. Storck (1910, tilh. Udst.komiteen ved Charl., Studie i Akad. Arkitektfor.); Maleren, Professor Axel Helsted (191 T, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Rektor Hoff (191.1, Sorø Akad.); Stiftsfysikus, Dr. med. P. W. Heiberg (1912, Viborg Sygehus); Grosserer Andreas Collstrup (1912, Kbh.s Flydedok); Alexander Foss (1913, Fr.borg); Grev F. C. Otto Raben-Levetzau (1914, Fr.boig); Dobbeltportræt af Dr. Vald. Poulsen og Professor P. O. Pedersen (1915, Fr.borg); ; Professor, Dr. phil. Eug. Warming (1917, Carlsberg Laboratorium); Museumsdirektør, Dr. phil. Sophus Muller (1917, Nationalmus., Skitse hertil Fr.borg); Overlæge, Dr. med. H. J. Bing (1917, Kommunehosp., Kbh.); Maleren Hans Smidth (1917, Udst.komiteen ved Charl.); Direktør Carl Weitemeyer (1919, Arbejdsgiverfor.); Professor H. I. Hannover (1919); Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper (1920, Ordrup Gymnasium); Professor Vilhelm Thomsen (1920, Videnskabernes Selskab); Professor Harald Høffding (1920, Carlsbergfondet til Æresboligen paa Carlsberg); Provst H. M. Fenger (1920, Fr.borg) ; Arvelighedsforskeren, Professor W. Johannsen (1920, Fr.borg); Lensbaron Tage Reedtz-Thott(1921, Herlufsholm); Overpræsident Frederik de Jonquieres (1921, Kbh.s Raadhus); Arkitekt Hack Kampmann (1921, Udst.komiteen ved Charl.); Stiftamtmand, Kammerherre Gustav Stemann (1922, Ribe Amtsraad); Bogtrykker H. Langkjær (1922, Arbejdsgiverfor.); Alex. Foss (1922, sst.); Overlæge, Dr. med. N. P. Ernst (1922, S. Elisabeth-Søstrenes Hosp.); Sommerdag. Svinkløv (1922, Kolding Mus.)

Grafik i Kbst.saml.; repr. i Museet i Budapest (Hedebegravelse). Bogillustrationer: Chr. Richardt: Vort Land (1889); St. St. Blicher Trækfuglene (1894); Ernst v. d. Recke: Tulle (1894); Zakarias Nielsen: Et Møde (1896); Chr. Winther: Hjortens Flugt (1898). Bogudstyr: Store Nordiske Telegrafselskabs Jubilæumsskrift (1894) ; Ph. Weilbach : Nyt dansk Kunstnerleksikon I-II, 1896-97.

Knud Larsen malede oprindelig Landskaber samt realistiske Genre- og Figurbilleder af en lidt traditionel Karakter, oftest med Motiver fra det nørrejyske Folkeliv. Senere gled han mere og mere over i Portrætfaget og blev stærkt benyttet ved officielle Portrætbestillinger fra offentlige og private Institutioner. Han har malet en Mængde af Samtidens kendte Mænd og har derved skabt et Portrætgalleri af Betydning for Fremtiden. E.H.B.

S. Michaelis i Kunst, IV, 1902; L. C. Nielsen i 111. Tid.,

1902-03, 155-58; N. V. Doph sst. 1922-23 284; København og Berl. Tid. samt Pol. 8. Dec. 1922 (Nekr.).

Larsen, Knudaage, f. 1900, Maler. F. 8. Juli 1900 i Odense. Forældre: Boghandler, senere Bogholder Valdemar L. og Anna Zimsen. Gift 9. Nov. 1927 i Odense med Hansine Banke, f. 11. Febr. 1902 paa Troelsmosegaard, Kærum Sogn, D. af Gaardejer Jørgen B. og Johanne Jensen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Tekn. Sk. i Odense 1917-19, 24 under A. C. Tersløse. Rejser: 1927-28 Frankrig (bl. a. Cagnes sur Mer); 1937 Sovjetunionen; 1943-45 Flygtning i Sverige efter Internering i Horserød. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1928;Kunstn. Eft. 1931, 36, 41; Linien 1937; Fyens Forum 1936, 40; Sep.udst. 1924, 25 (s. m. M. Jensen Hindevad); desuden næsten hvert Aar fra 1924 i Odense.

Arbejder: Villaer i Foraarssol (1933, Fyns Stiftsmus.); Wienske Arbejdere (1934, Arbejdernes Forsamlingsbygn., Odense); Portræt af Hans Kirk (malet 1942 i Horserødlejren); har udført Vægudsmykninger til Odense Kommunes Skovrestaurant og til Hallen i Arbejdernes Aktiebageri sst. (begge 1938).

Efter en udpræget naturalistisk Periode begyndte Knudaage Larsen at arbejde med en

kubistisk Udtryksform uden dog at tage Skridtet fuldt ud til det rent abstrakte Ind hold. Hans Figurbilleder, Portrætter og Landskaber er udført i en stærkt lakmættet Oliefarve, hvorfor de har en haard og massiv Karakter. Bedst kommer hans Evner til Udtryk i dekorative Opgaver. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Larsen, Lars Peter, 1821-88, Modellør. F. 1821 i Kbh., d. 7. Maj 1888 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 1° med N. N. 2° 4. Okt. 1856 i Kbh. med Christine Dorothea Weihmann, f. c. 1834. 3° med Ida Charlotte Petrine Sædder, f. 10. Okt. 1831 i Kbh., d. 31. Maj 1906 i Vindinge, D. af Høker Peter Christensen S. og Cecilie Magdalene Reistad.

Besøgte Akad. 1837-42. Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Modellør og Pousserer

1841 til sin Død. Udførte en Række Figurer i Biskuit efter Thorvaldsen. B.L.G.

Utr. K.

Larsen, Laurits, f. 1898, Maler. F. 14. Nov. 1898 i Kbh. Forældre: Gaardejer Niels L. og Valborg Vibeke Johansen. Gift 27. April 1939 paa Fr.berg med Gerda Margrethe Lindahl, f. 17. Nov. 1913 i Kbh., D. af Overlæge, Dr. med. Alfred L. og Gerda Wærum.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Kbh. og i Frankrig. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1935, 44; Dalsgaard 1937; Carlsons Legat 1940, 41, 42; Suhr 1943; Bindesbøll 1946; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1927-28 Holland, Spanien, fransk Marokko; 1931-32, 36-37 Frankrig; 1937 Italien. Udstillinger: Charl. Eft. 1922, 34, 38, 43; Charl. 1923-48 (24 G. m. 76 Arb.); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1937. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939; Alfred Benzons Pr. 1945. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. fra 1939, af Charl. Udst.komite fra 1947, af Akad.raadet fra 1946, og af det raadgivende Udvalg for Kunstnerretten 1947.

Arbejder: Landskab. Sydfrankrig (1931); Vindue (1939, Carlsons Pr.); Dame i sort Kjole. Lampelys (1940) ; Fra Haven (1944) ; Opstilling (1945, Alfred Benzons Pr.); Model (1946); Arb. i Kbst.saml.

Forholdet mellem Lys og Skygge er det grundlæggende Problem allerede i Laurits Larsens tidlige Billeder. Ungdomsarbejderne domineres af en dæmpet af Jordfarverne præget Farveskala med mange Mellemtoner. De kraftige Lysmodsætninger skaber dog allerede i disse Billeder en vis dramatisk Spænding, som senere, hvor hans Interesse for den store, hele Billedvirkning forstærkes, kommer til Udtryk i en Søgen mod voldsomme Lyseffekter. Disse opnaas ofte gennem Spillet mellem komplementære Farvepar. En dramatisk Billedholdning synes at være hans Maal, men en oprindelig lyrisk Følelse gør sig dog ikke sjældent gældende i hans Arbejder. Kompositionen i Flertallet af hans senere, summariske Billeder, der oftest bæres af Vertikalerne, kan, maaske som Følge af hans hektiske, overvejende spontane Arbejdsmaade, forekomme noget splittet. Penselføringen er fri, improviserende, og han arbejder meget med Lasurer. L. L.s Motivkreds omfatter Portrætter, Interiører, Opstillinger og Havebilleder. P.L.

Berl. Tid. 12. Jan. 1944 (Int.); Pol. 31. Marts 1948 (W. Schwartz); 13. Nov. 1948.

Larsen, Lauritz Idon, 1868-1939, Arkitekt. F. 15. Juni 1868 i Kbh., d. 30 Maj 1939 i Tikøb, begr. sst. Forældre: Bogbinder, Galanterihandler Peter Lauritz L. og Ida Dorthea Hertz. Gift 10. Maj 1898 i Kbh. med Mathilde (Titten) Elisabeth Nielsen, f. 9. Febr. 1879 i Kbh., D. af Dekorationsmaler Oluf Severin N. og Lisette Schuster.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1892 ; Afgang 1901; i Akad.aarene Medhjælper hos L. Knudsen fra 1887. Rejser: 1895 Italien. Udstillinger: Charl. 1923-24. Hverv: Kirkeværge for Frue Kirke 1927-39. Stillinger: Assistent i Bygningsvæsenet 1896-1905; Bygningsinspektør i Sundbyerne 1905; i Kbh.s 2. Distrikt 1908; Vicestadsbygmester 1911; Stadsbygmester 1932-39; Formand for Theophilus Hansens Rejselegat.

Arbejder: Bestles Hus, Skindergade 45-47 (1895-1901, s. m. Alfr. Thomsen); Beboelsesejendom Gl. Kongevej 149 (1899); Riisagers Hus, Fr.berg Bredegade 5 (1900); Beboelsesejendom, Thorvaldsensvej 11, 13, 15 (1902); Villa, Callisensvej 40, (1903); Beboelsesejendom, Strandvejen 179-81 (1904); Kirke i Nøbbet paa Lolland (1908, s. m. C. C. A. Nielsen). Red.

Arch., 7.899-1900, 230-33 (Skindergade 45-47); 1902-03, 193 (Villa, Callisensvej); 1904-05, 9-10 (Beboelsesejendom, Strandvej); Ark. U., 1938, 137 (70 Aar af Kay Schrøder); 1939, 97 (Nekr. af Svend Møller); Bygmesteren, 1939, 141-42 (Nekr. af Heinrich Hansen).

Larsen, Martin, se under Mandrup-Poulsen, Christian.

Larsen, Mimi, se Schwartzkopf, Mimi.

Larsen, Ole, 1786-1852, Maler. F. 1786 i Gudbrandsdalen, d. 26. Jan. 1852 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 13. Sept. 1815 i Kbh. med Maren Cathrine Lindberg, f. 17. Aug. 1798 i Kbh., d. 11. April 1868 sst., D. af Skipper Jørgen L. og Maren Jacobsdatter.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1805, til Gipssk. Marts 1806, til Modelsk. Marts 1812.

Virkede i Kbh. som Malermester (Borgerskab 11. Febr. 1814) og Vaabenmaler i Ordens-

kapitlet. Udførte en Række Kopier bl. a. 1809 efter en Correggio tilskrevet +Magdalena* og

Karel du Jardins +Barndommens Lyksalighed* samt 1810 efter Schidones +Barndommens

nyttige Anvendelse* og en Parmigianino tilskrevet +Madonna med Citronen*, af hvilke

sidstnævnte Billede var udstillet paa Charlottenborg 1810. Red.

Utr. K.

Larsen, Otto, f. 1907, Maler. F. 1. Juli 1907 i Frejlev, Kettinge Sogn. Forældre: Parcellist Hans Henrik L. og Jensine Margrethe Rasmussen. Gift 27. April 1934 i Sakskøbing med Ketty Marie Jensen, f. 6. Dec. 1908 i Sakskøbing, D. af Købmand Christian Peter Magnus J. og Elna Claudine Jensen.

Uddannelse: Tekn. Sk. Vinteren 1925-26; opt. paa Akad. Sept. 1927, Elev til Foraaret 1932 under Ejnar Nielsen, Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Raben-Levetzau 1931, 32; Bielke 1933; Akad. 1941. Rejser: 1933 Berlin; 1934 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32; Charl. 1933-36, 38, 40-42, 44-47 (12 G. m. 46 Arb.); Charl. Eft. 1934, 38, 42, 46; Vinterudst. 1943; Sep.udst. 1933, 37. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1935, 41. ; Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Landskab, Lolland (1930); Vinteraften (1931) ; Landskab, Foraar (1933, Maribo Mus.); Udsigt over Teglværksmosen (1934); Landskab, Aftenstemning (1935, Sødrings Pr.); Grønt Landskab (1938, Maribo Mus.); Regn i Høsten (1941, Sødrings Pr.); Landevej (1942, Maribo Mus.); Landskab med Køer, Graavejr (1942, Carlsons Pr.); Gadebillede (1943); Alleen til Vestensborg (1945); Josef og Potifars Hustru (udst. 1944, 46).

Otto Larsen har fortrinsvis malet aabne Landskaber, ret dybt stemte, men med en tydelig Stræben mod Glans i Lyset og Fremhævelse af en bestemt Farvevirkning i Motivet. Dette gælder bl. a. Figurbilledet Josef og Potifars Hustru, der i lige Grad er en ruinlig og koloristisk betonet Komposition. S.S-z.

Dag. Nyh. 8. Nov. 1933.

Larsen, Ove Julius, 1889-1945, Maler. F. 15. Nov. 1889 i Kbh., d. 2. Okt. 1945 paa Fr.berg, begr. sst. (Søndermark). Forældre: Naadler, senere Maskinfabrikant Julius L. og Ane Marie Cathrine Nielsen. Gift 28. Febr. 1919 i Kbh. med Alvilda Olga Christiane Schou, f. 17. Sept. 1890 i Charlottenlund, D. af Malermester Jacob Theodor S. og Christiane Caroline Lund.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Øigaard; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1908, Elev til Foraaret 1910. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Brooklyn 1927; Landskrona 1929; Barcelona 1929; Landsudst. Boku, Kbh., 1934; Bryssel 1935; Paris 1937; Amsterdam 1937; Kunstindustriudst. i Sønderborg 1936, i Tønder 1937; New York 1939; Kunsthaandværk og Bolig, Aarhus, 1939, Kbh., 1940. Udmærkelser: Grandprix, Barcelona, 1929. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1918-22 og 1927-45.

Arbejder: Ved Klaveret, Lampelys og Magna (alle 3 udst. 1909) ; kalkmalede Dekorationer af Trappegange i Ejendommen Sveasvej 5, 5 A, Norsvej 6, 6 A, 6 B (Skovmotiver med Dyr og Fugle, udført c. 1930); Arb. i Kunstindustrimus. og Aarhus nye Raadhus.

I sit omfattende Efterladenskab af tegnede Blade og Studier viser Ove Larsen sig som en overlegen Tekniker med en raffineret Evne til at skabe en elegant Stil paa Impulser udefra og dog faa sit eget ud af det, og dette gaar igen i hans eminente Penselbehandling i hans Porcelænsdekorationer. Hos Bing & Grøndahl var han en klog og kyndig Støtte for de andre Kunstnere, naar nye Produktioner skulde iværksættes (han udførte fx den keramiske Farvelægning af Jean Gauguins polykrome Stentøjs-Skulpturer fra 30'ernes Slutning og 40'ernes Begyndelse), men hans egentlige Omraade var Underglasurmaleriet. Dette fornyede han med Produktioner af krakeleret Porcelæn (dekoreret med Fisk, fremført 1928), af Krukker og Fade med blaa Dekoration under blaagraa Glasur paa Stentøjsskærv (fremført 1934) og med den ypperlige Produktion af Underglasurporcelæn, dekoreret med sort og blaa Farve, der kom frem 1940. De store Fade, han udstyrede med Arkitekturmotiver og Træer, Nature morte med Frugt eller figurlige Kompositioner (Neptun, Hubertusrytter),hører til dansk Porcelænskunsts

eleganteste Bedrifter. Medens han aldrig selv udstillede sine Tegninger, blev hans Keramik

ført Verden rundt med Fabrikkens Udstillings-Virksomhed. S. S-z.

Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunatind.. 1932, 178, 181 og 1940, 148-50; Ole Simonsen sat., 1945, 153-55; Nat.tid. 13. Okt. 1940 og 7. Nov. 1948 (begge Sig. Schultz).

Larsen, Peder, f. 1898, Maler. F. 1. Dec. 1898 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand Anders L. og Johanne Jensen. Gift med Agnes Jensen.

Uddannelse: Malersvend; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Ronge 1934; I. R. Lund 1934 (Opmuntringspræmie); Hjelmstjerne-Rosentrone 1935; Oluf Hartmann 1938 ; Aug. Schiøtt 1940 ; Akad. 1943 ; Benny Claudi-Pedersen 1945. Rejser: 1928-29 Paris og Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926, 30-31, 34; Charl. 1932; Koloristerne 1932, 34; Kammeraterne 1935-36, 38-42, 44-48; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer og Krarup); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1928, 29 (Studentersamfundet), 45, 48 (Holbæk Mus.).

Arbejder: Dækspassagerer (1926); Aftenmaaltidet (1930) ; Ledvogterhj emmet (1931) ; Gaardinteriør (1932) ; Fosterfordrivelse (1934) ; Sovekammeret (1934); Unge Arbejdere (1934); Baaden (1936) ; I Køkkenet (1936) ; Aften (1939); Husmandssted (1941); Mand og Kone. Interiør (1942) ; Koner i Silden (1944, Kunstmus.); Udhuset (1946); To Mand frem for en Enke (1947); Kone i Køkkenet (1947).

Peder Larsen var den første her hjemme, der efter Verdenskrigen 1914-18 tog et hverdagsagtigt Stof op i Maleriet og søgte at forene en social-realistisk Opfattelse med Tidens bredt sammenfattede Malemaade. Som Hans Smidth og L. A. Ring har han tolket Almuemenneskets Verden med varm Forstaaelse af de menneskelige Værdier og Afsavn, den rummer, men mødte derudover med sit Tilskud af nutidig Bevidsthed. Presset fra hans intense Evne til at opleve har affødt en tung Udtryksform, der har et klart Præg af Redelighed. De mange Billeder, han har malet af Mennesker i et Rum, er hans vægtigste Indsats. Han stiller ikke sine Figurer op i Modelstillinger, opfatter dem i det hele taget ikke i traditionel Forstand som +Figurer*, men skildrer dem, uden at strejfe det genremæs sige, i deres smaa Stuer og Køkkener, saa man forstaar Dimensionen af deres Liv. Til denne Produktion slutter sig en Række kraftige Udendørsskildringer af Arbejdere og Fiskere og en Del mindre Interiører, i hvilke han kan naa en høj koloristisk Udtryksfuldhed. Pr. W.

Preben Wilmann: Dansk Kunst, 2. Udg. 1.941; Nat.tid. 15. Okt. 1928 og 19. Okt. 1929 (begge Th. Faaborg); Soc. Dem. 15. Nov. 1940 (i Kronik af Pr. Wilmann), 9. Okt. 1943, 19. Okt. 1944, 20. April (Kronik) og 18. Okt. 1945 (alle Pr. Wilmann); 12. Okt. 1946 og 1. Dec. 1948 (begge Møller Nielsen).

Larsen, Peter Julius, 1818-52, Maler. F. 26. Juli 1818 i Kbh., d. 26. Dec. 1852 i Rom, begr. sst. Forældre: Overpolitibetjent Niels Christian L. og Eleonore Dorthea Mønnich. Ugift.

Uddannelse: Begyndte allerede 10 Aar gammel som Elev ved Akad.s Elementarsk.; avancerede Dec. 1833 til 2. Frihaandssk. ; vandt 1835 lille, 1840 store Sølvmed. Stipendier: Akad. 1852. Rejser: 1852 Italien. Udstillinger: Charl. 1836-53 (17 G. m. 30 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849.

Arbejder: Parti fra Thorvaldsens Atelier paa Charlottenborg (1838, fork. Joh. Hansens Saml.); En gammel Sømand (1840, Thorvaldsens Mus.); To fattige Børn. Vinterstykke (udst. 1845, tilh. Kunstmus., dep i Slotsforvaltningen); Konfirmationsdag (1848); Scene i en sjællandsk Landsby. Sommer 1848 (forh. Joh. Hansens Saml., Neuhausens Pr. 1849); Livet i en sjællandsk Bondegaard ved Middagstid (1852, tilh. Kunstmus., dep. i Holbæk Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

P. J. Larsen var blandt de første, der paa Høyens Tilskyndelse malede Scener af Bondelivets Idyl, i en idealiserende Manér, men med Evne til at give en fornøjelig Skildring af Motiverne. H.O.

Larsen, Rasmus, f. 1867, Maler. F. 24. April 1867 i Majbølle. Forældre: Husmand Rasmus L. og Ane Sørensdatter. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, Malersvend; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1889 (Lærere N. Fristrup og Otto Bache), Afgang Sept. 1896; lille Guldmed. 1898 (Forslag til Udsmykning af Festsalen i det nye Raadhus). Stipendier: Krafts Legat 1901; Akad. 1902. Rejser: 1903 Tyskland, Italien. Hverv: H. Grønvolds Assistent paa Akad. 1896-97. Udstillinger: Charl. 1898.

Arbejder: Bistod Aug. Jerndorff ved Restaureringen af Constantin Hansens Freskomalerier i Universitetets Vestibule (1903-04) og fuldførte under Jerndorffs Sygdom bl. a. +Apollon og Pythia* (1904, s. m. Axel Johansen); Freskodekorationer (1921, Vandrehallen, Rigsdagen, Chr.borg); har desuden gennem Aarene malet adskillige Landskabsbilleder, som han dog aldrig har udstillet. Red.

T. f. Kunstind., 1898, 73; Ill. Tid., 1922, 310-11 (Dekorationer i Rigsdagen); Berl. Tid. 7. Sept. 1948.

Larsen, Søren Christian, f. 1886, Arkitekt. F. 19. Marts 1886 i Varde. Forældre: Møllebygger Hans L. og Ane Dorthea Sørensen. Gift 1° 8. Maj 1914 med Cecilie Laura Brendstrup, f. 25. Juni 1887 i Kbh., d. 19. Nov. 1927 sst., D. af Typograf, senere Bogtrykker og Ejer af Ribe Amtstidende Valdemar Victor Alexander B. og Oline Dorthea Margrethe Olsen. 2° 22. April 1936 med Johanne Marie Lyster, f. 12. Nov. 1900 i Varde, D. af Sagfører Carl Andreas L. og Petra Helene Cathinka Petersen.

Uddannelse: Snedkersvend 1904; dimitt. fra Tekn. Sk. 1907; tegnet hos E. Fischer; opt. paa Akad. Maj 1908; Afgang Febr. 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1913 og 20; Akad. 1921; Kaufmann 1925; Firenze 1928. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919; Charl. 1922, 27, 29, 31, 35, 38, 41, 44. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1935. Hverv: Medl. af Censurkom. for Udst. ved Charl. 1.927-41, af Akad.raadet 1940-46. Stillinger: Lærer ved Akad.s Arkitekturskole 1924-35; fra 1935 Forstander ved Teknisk Selskabs Skoler.

Arbejder: Eget Hus ved Farum Sø (1919); Apotek (1922), Posthus (1927) og Raadhus (1937) paa Torvet i Nørre Sundby (Bebyggelsesplan præmieret 1921) ; Boligkompleks ved Englandsvej 38-44 (1926-27 s. m. Kay Fisker); Apotek i Rønne (1929); Beboelsesejendom ved Brigadevej 11, Ebertsvej m. fl. (1928-29, s. m. Kay Fisker); Boligkarré ved Bavnehøjallé 15-17 for Kbh.s Kommune (1930, s. m. Helge Holm); Villa, Mylius Erichsens Allé 39 (1931) ! Apoteker, Dalgas Boulevard 91 (1932), Ordrupvej 80 (1932), Øresundsvej 55 (1933), Strandvej 203 (indrettet 1933) og Løveapoteket i Skive (ombygget 1934) ; Aalholmsskolen ved Skellet, Kbh. (193435, s. m. Helge Holm, Emil Bissens Pr.); Teknisk Selskabs Skole, Julius Thomsens Gade 5 (1938, s. m. Aage Rafn; præmieret 1946); Den grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade 5 (ny Udvidelse af Teknisk Skole) (1942-43, s. m. Aage Rafn); fl. Blokke i Kantorparken (1939-40, s. m. Helge Holm); Tekn. Skole i Gentofte, Hartmannsvej 22 (1939-40, præmieret 1941) ; Lykkeboskolen ved Vigerslevvej (1940-43, s. m. Helge Holm). Projekter: Alderdomshjem paa Fr.berg (2. Pr. 1918).

S. C. Larsens Arkitektvirksomhed er præget af hans store faglige Indsigt, hans Omhu og

hans arkitektoniske Beherskelse, de samme Egenskaber, som tidligt førte ham ind i faglig

Lærervirksomhed og har bragt ham frem paa, den meget betydningsfulde Post som Forstan-

der for Teknisk Skole i Kbh. H.F.

Arch., 1917-18, 149-152 (Opmaaling); 1922, 54-55 (Raadhus, Posthus og Apotek i Nørre Sundby); Ark. U., 1928, 227 (Brigadevej); 1929,25-27 (Brigadevej); 1931, 203 (Villa), 255 (Apotek i Ordrup); 1937, 15 (Tekn. Skole i Kbh.); 1943, 182-84 (Grafisk Læreanstalt); Ark. M., 1927, 158 og 164 (Eget Hus); 1928, 128-29, 134 (Boligkarre, Englandsvej); 1930, 108-17 (Artikel om Apoteket); 1935, 76-84 (Skolen ved Skellet); 1940, 37-44 (Tekn. Skole 1 Kbh.), 113-16 (Tekn. Skole i Gentofte); 1942 133-39 (Kantorparken): 1944, 51-56 (Lykkeboskolen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941; Philip Arctander, C. C. Frederiksen og Svend Nielsen: Det danske Apotek, 1944.

Larsen, Peter Thorvald Kristiansen, 1881-1947, Maler. F. 31. Jan. 1881 i Odense, d. 30. Maj 1947 i Frederikssund, begr. i Viksø. Forældre: Tjenestekarl, senere Restauratør og Hotelejer Peter Christian L. og Jørgine Maria Sabine Kristiansen. Gift 31. Jan. 1907 i Kbh. med Ellen Nielsine Dorthea Nielsen, f. 12. Nov. 1878 i Kbh., d. 22. Marts 1946 i Viksø, D. af Fuldmægtig Peter N. og Sophie Nicklassen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense, opt. paa Akad. Sept. 1900, Afgang Maj 1906. Stipendier: Bindesbøll 1940. Udstillinger: Charl. 1913-47 (35 G. m. 84 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35, 40, 47; Kunstn. Eft. 1905, 07-13; 18. Nov. Udst. 1921, 36-37, 39, 41-42, 45; Sep.udst. 1917, 25, 29, 35, 37, 39, 40. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl en længere- Aarrække fra c. 1903.

Arbejder: Graavejr. Motiv fra Landevejen (1921, Fyns Stiftsmus.); Udsigt. Tidligt Foraar (udst. 1935); Banelinien i Sne (1937); Ved Tørvegraven (udst. 1940) ; Udsigt over moden Hvede (udst. 1947); har som sign. Kunstner hos Bing & Grøndahl navnlig udført Vaser med Landskaber og Mariner i Underglasur.

Thorvald Larsen er en typisk Repræsentant for Værløse-Skolen, der med Hans Knudsen

som Hovedskikkelse har samlet sig omkring denne By og dens Omegn. Han er en jævn

Naturalist, der i sine Landskaber især viser de graa og triste Stemninger, sølede Veje og

ensomme Mosedrag, Stationsbyens Huse og Jernbaneoverskæringen. Beskedne og hver-

dagslige Motiver i en forsigtig Gennemførelse. H.M.

Nordsjællands Venstrebl. 25. Jan. 1924; Kbh. 13. Nov. 1925: Nat.tid. 9. Okt. 1926: Berl. Tid. 29. Nov. 1929, 25. Marts 1935 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 24. Marts 1935; Pol. 31. Marts 1935 (K. Pontoppidan); Land og Folk 9. Juni 1947 (Martin Andersen Nexø).

Larsen, Thøger, 1875-1928, Forfatter, Maler. F. 5. April 1875 i Tørring ved Lemvig, d. 29. Maj 1928 i Lemvig, begr. sst. Forældre: Husmand, Møllebygger Peder L. og Kirsten Dalgaard Thøgersen Underbjerg. Gift 10. Sept. 1904 i Søndbjerg med Thyra Bolette Emilie Christine Kipnasse Paludan, f. 3. Dec. 1872 paa Hornskovgaard, D. af Proprietær, senere Plantør Johan Kipnasse P. og Emma Hansine Torp.

Fra sidst i 1890'erne havde Thøger Larsen, samtidig med at han begyndte sit Forfatterskab, dyrket den bildende Kunst under Indflydelse navnlig af Jens Vige og Niels Bjerre. Som Bjerre i flere af sine Billeder fra de Aar yndede Thøger Larsen Aften- og Nattestemninger, men malede fra omkr. 1900 overvejende Solskinsbilleder, ligesom han i sin Digtning blev en Soldyrker. Fra 1904 og til Begyndelsen af 20'erne optog hans Forfatterskab og anden Virksomhed ham helt, men efter at have opgivet sin Stilling som Redaktør af Lemvig Dagblad begyndte han atter at male, og der findes bl.a. Oliebilleder og flere Akvareller af ham fra hans Italienrejser 1925 og 27. Han udstillede umiddelbart før sin Død i 1928 paa Frie jyske Maleres Foraarsudstilling i Kunstbygningen, Aarhus, 22 Arbejder med Motiver fra Lemvig og Omegn samt Ravello set fra Scala, og i Tidsskriftet Atlantis, II, 1924, Hft. 11 (Omslaget), findes en Fortegnelse over 39 Malerier af ham med Motiver fra hans Hjemegn og 2 fra Hammer Bakker, men han har bl.a. ogsaa malet fra Femmøller paa Mols. H. Lilholt sætter det samlede Antal af hans Billeder til c. 100. - Arbejder i Lemvig Mus.

Thøger Larsen har yderligere tegnet Vignetter til sine Digtsamlinger Dagene (1905) og Vejr og Vinger (1923) samt Initialer, Vignetter og Tegninger til Afhandlingerne Stjerner og Tid (1914) og til Tidsskriftet Atlantis (1923-25), som han udgav og redigerede, og hvori han skrev enkelte Artikler om Kunst bl. a. om Niels og Kristen Bjerre og Hans Brygge.

Hans Forhold til Malerkunsten er amatørmæssigt og hans Indstilling overvejende rent naturalistisk. Hans Billeder har navnlig Krav paa Interesse i Belysning af hans Digtning, i hvilken Forbindelse det kan nævnes, at han paa nogle af sine tidligste Akvareller har indtegnet et Vers, der anslaar Stemningen.

S. m. J. C. Schlichtkrull har han bidraget til Mindeskriftet ,om Jens Vige (1914). U.

Chr. N. Brodersen: Thøger Larsen, 1942; Hans Lilholt i Thøger Larsen. Et Mindeskrift, 1945, 38-45.

Larsen, Wilhelm, -1759-, Malersvend, fra Kbh. nævnes i en Indskrift fra 1759 bag paa

Altertavlen i Østre Porsgrunn Kirke i Norge som Medarbejder hos Johan Jacob Katzen-

berger fra Augsburg. Red.

D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformationen til romantikken, 1940, 228.

Larsen, William Peter, f. 1884, Bhgr. F. 15. Maj 1884 i Kbh. Forældre: Maler Hans Peter L. og Karoline Ambeck. Gift 1 ° 29. Okt. 1910 i Kbh. med Alfrida Caroline Frost, f. 29. Sept. 1887 i Kbh., d. 29. Nov. 1929 set., D. af Tømrermester Christian F. og Emilie Wargaard. 2° 14. April 1931 i Kbh. med Ebba Karoline Martine Andersen, f. 14. April 1890 i Kbh., D. af Konservator ved Kunstmus., Maler C. C. A. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Gørtlerlære i 4 2 Aar; Svend; Videreuddannelse i Ciselering i Tyskland og Rumænien; Elev af Tekn. Sk.; opt. paa Akad.s Bhgnsk. under C. Aarsleff Okt. 1912; Afgang Maj 1917. Stipendier: Akad. 1919, 24; K. A. Larssen 1927; Kaufmann 1930; Zach. Jacobsen 1937. Rejser: Som Haandværkssvend i Tyskland og Sverige 1904-06, i Rumænien 1906-08; 1920 Italien; 1924 London og Belgien; 1927 Grækenland; 1930 Konstantinopel; 1938 Sicilien. Udstillinger: Charl. 1911-44, 48 (29 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1930; Forum 1929; Fyens Forum 1936. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1930. Stilling: Ansat hos kgl. Hofbronzestøber L. Rasmussen 1912-17; Lærer i Bhgr.teknik ved Akad. 1919-48; Medhjælper ved Nationalmuseets Konserveringsanstalt ved Restaurering af gamle Metalarbejder og Udførelse af Kopier efter Oldsager af Metal; Konservator ved Glyptoteket 1948. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1920, 24, 30, 41.

Arbejder: Pharaos Datter (Bronzestatuette, 1916); Bathseba (Bronzestatuette, 1918); Eva (Bronzestatuette, 1921, Nationalmus. i Stockholm); Daphne (Bronze, 1923) ; Badende Kvinde (forgyldt Bronzestatuette, 1927, Horsens Mus.); Høsten (Bronzestatuette, 1929); Afrodite (lueforgyldt Bronzestatuette, 1930, Eckersbergs Med.); Kvinde med Fad (lueforgyldt Bronzestatuette, Springvandsudkast, 1933, Aarhus Mus.); Sprogforskernes Mindesten paa Dantes Plads (1937, s. m. Viggo Sten Møller); Ung Pige (forgyldt Bronze, 1940, Randers Mus.); har udført flere Medailler (hl. a. for Lingvistkongressen i Kbh. 1936 og for Dr. phil. M. Mackeprang 1939, s. m. E. Utzon Frank) og arbejdet med Modeller til Smykker af Sølv og Guld, bl. a. med Motiver fra dansk Bronzealder (s. m. Kay Bojesen).

William P. Larsen er først og fremmest en fortrinlig Bronzetekniker. Det Opsving, som Bronzeskulpturen tog her hjemme i Tiden omkring Slutningen af Verdenskrigen 191418, staar i høj Grad i Gæld til hans tekniske Kunnen og Viden om Ciselering og Overfladebehandling med Patina, Lueforgyldning o. lign. Dette fik ikke mindst Udtryk i den af Dansk Kunsthandel iværksatte Statuetteproduktion, hvor L. forestod Arbejdernes tekniske Behandling. Siden Dansk Kunsthandels Ophør har han været knyttet til UtzonFranks Virksomhed, dels som Lærer ved hans Skole paa Akademiet, dels som Medhjælper i hans telier. Som selvstændig Plastiker har L. udelukkende dyrket det lille Format og de intime Virkninger. Der foreligger fra hans Haand en anselig Række Bronzestatuetter, mest Kvindefigurer i fornem Udførelse. S. S-z.

Victor P. Christensen i Nord. numismatisk Unions Medl.blad, 1936, SO f.; Nat.tid. 14. Maj 1944 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 15. Maj 1944 (Therkel Mathiassen).

Larsen Stevns, Niels, 1864-1941, Maler. F. 9. Juli 1864 i Gevnø ved Store Heddinge, d. 27. Sept. 1941 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Tækkemand og Træskomand Lars Thomasen og Kirsten Nielsdatter. Gift 4. Sept. ,1922 i Toksværd med Anna Elisabeth Pedersen, f. 2. Jan. 1887 paa Fredensgaard, Toksværd Sogn, D. af Gaardejer Jens Peter P. og Johanne Marie Johansen.

Uddannelse: Kom efter afsluttet Landsbyskolegang ud at tjene i 12 Aars Alderen, men maatte afbryde paa Grund af en Ledbetændelse i højre Knæ, der bevirkede, at han dels var sengeliggende, dels maatte gaa med Krykker i 5-6 Aar; uddannedes i den lokale Husflidsskole og deltog i Husflidsudstillinger, hvor han i Præmie fik en Kasse med Billedskærerjern, hvilket førte til, at han særlig kom til at arbejde i Træ; deltog i 18 Aars Alderen i et Kursus for Husflidslærere hos Lærer Nielsen i Ulsø Skole; besøgte Vinteren 1883-84 Vallekilde Folkehøjskole, hvor hans Beslutning om at blive Maler modnedes, og Forstanderen, Ernst Trier, hjalp ham til Rette gennem sin Forbindelse med P. V. JensenKlint, hos hvem L. S. boede de 3 første Aar i Kbh., hvor han besøgte Tekn. Sk. under H. Grønvold fra 1884; Sommeren s. A. i Malerlære hos Lund & Hansen, arbejdede om Vinteren under Carl Lund i Casinos Malersal, om Sommeren paa Nybygninger i Byen; Svendestykke Efteraaret 1887 ; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; Forb.kl. Vinteren 1886-87, Efteraarssem. 1887 og i Dekorationskl. 2 Vintre 1892-94; privat Undervisning hos Axel Hou Foraaret 1888 som Forberedelse til Zahrtmanns Sk.; opt. der Efteraaret 1888, da Joakim Skovgaard vikarierede for Zahrtmann, og gik der til 1897; Medhjælper hos Joakim Skovgaard fra 1888 med Træskærerarbejde, senere ogsaa med Maleriet, til 1907, ofte dagligt; tillige Medhjælper for andre, bl. a. som Stenhugger for Niels Skovgaard, første Gang med Magnusstenen 1898. Stipendier: K. A. Larssen 1896 ; Akad. 1913 ; Ancker 1921; P. A. Schou 1929. Rejser: Maj-Juli 1896 Italien (Verona, Padua, Pistoja, Lucca, Marina di Pisa, Arezzo, Assisi, Florens, Milano) og München, hvor han studerede Freskoteknik; 1897 Sverige (s. m. Joakim Skovgaard); Efteraaret 1900 Italien (Ravenna, Rom, Pompeji s. m. samme m. fl.); April 1904 Italien (Rom, Sicilien; s. m. samme). Nov. 1922-Okt. 1923 Paris, Sydfrankrig (Cagnes), Italien (Rom, Neapel, Florens, Ravenna, Venedig), Tyrol. Udstillinger: Charl. 1889 og 91 (m. 2 Arb.); Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Den frie Udst. fra 1905; Aarhusudst. 1909; Akvareludst. 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Kunstn. Eft. 1916; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932, 38 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934; Bryssel 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Tegneudst., Kunstmus., 194041; Mit bedste Kunstværk 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Kunstn. Eft. 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946; Udsmykningskunst i Nutiden 1946 (Koldinghus); 12 danske Malere 1946 (Malmø Raadhus); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; London 1948; Sep.udst. 1917 og 34 (begge i Kunstfor.), desuden 1922, 33, 35 (s. m. Arne Lofthus og Karl Isakson), Jan. 1937, Marts 1937 (i Aarhus s. m. Ejnar Nielsen), 1938, 40 (s. m. Peter Hansen), 1941 (s. m. Sigurd Swane), 1941, 47 (Mindeudst., Den frie Udst., derefter til jyske Byer samt Oslo, Gøteborg, Stockholm). Udmærkelser: Med. ved Malmøudst. 1914; Thorvaldsens Med. 1933; Med. ved Udst. i Bryssel 1935; Medl. af Akad. i Stockholm 1939. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1919.

Arbejder. Malerier: Portræt af Kunstnerens Moder (1889); Kunstnerens Moder ved Rokken (1891) ; Portræt af Kunstnerens Fader (c. 1892) ; Fra Bakkerne ved Viborg-Egnen (1902, Nasjonalgall., Oslo); Selvportræt. Lampelys (1903) ; Polsk Jøde (c. 1905, Malmø Mus.); Maria salver Kristi Fødder (1907, Aalborg Mus.; Studier hertil i Olie og Akvarel (1906); Tegn. i Kbst. saml.); Kristus skriver i Sandet (1907, Privateje; et mindre Ekspl. i Ribe Mus.; Studier hertil i Akvarel (1907)) ; Kristus og Peter (1910; Studie hertil i Akvarel (1909)); Den blinde ved Vejen raaber efter Kristus (Studier hertil i Olie og Akvarel (1909)) og Klinthøje ved Røsnæs (begge 1910, Kunstmus.); Kristus og Zakæus (1913, Randers Mus.; Studier hertil i Akvarel, bl. a. Motiv fra Østervold (1911)) ; Kristus helbreder en Spedalsk (1913 ; Studier hertil iAkvarel (1911)); Udsigt (1914, Aabenraa Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1916, Aarhus Mus.; Studier hertil i Akvarel (1916)) ; Kristus velsigner de smaa Børn (1916, Nationalmus., Stockholm); Kande med lyserøde Chrysantemer (1917); Bryllupet i Nana (1917, Kunstmus.; Studier hertil i Akvarel (1916) bl. a. i Kbst.saml.); Selvportræt. Lampelys (1918) $ Vrensted Kirke og Fra Vrensted By (1918) (begge Aalborg Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1919); Vej mod P. Eriksens Gaard, Egebjerg (1916-26, C. L. Davids Saml.); Plads med Egegrupper ved Stranden, Kongsøre (1920); Kvindehoved. Studie (erhv. 1922, Nasjonalgall., Oslo); Udsigt fra Slotspladsen, Cagnes (1923, Randers Mus.); Marker, Cagnes (1923, Maribo Mus.); Vej mellem Mure Villa Linda, Florens (1923); Agri Bavnehøj, Mols (1925, S. Knuds Skole, Odense); Hammer Bakker med Jens Lunds Hus (1926, Kolding Mus.); Korsdalen, Hammer Bakker (1926, Kunstmus.); Absalon bygger Sorø Kloster (1928-29, bestilt til en dansk Ungdomsskole, i Cascalares, Buenos Aires; Forarbejder ertil i Akvarel i Sorø Mus. og Kbst. saml.); Udsigt fra Bokul, Gudhjem (1929, Kunstmus.); Kornet køres hjem, Dyreborg (1933, Fyns Stiftsmus.); Blomstrende Strandkant (1933, Nasjonal. gall., Oslo); Lynglandskab Skørping Hede (1936, Randers Mus.); Udsigt fra Dagligstuen. Blomstrende Frugttræer (1936, Vejle Mus.); Udsigt fra Dagligstuen. Efteraar (1936 Kunstmus.); Udsigt mod Frederiksberg Hospital (1940); 2 Selvportrætter (1941) ; Skovbillede (1941).

Altertavler og Vægdekorationer: Eva, Kasein paa Mur, efter J. Skovgaard (c. 1898, Kunstmus.); Apsisdekoration med en tronende Kristus (191l, Svingelbjerg Kirke; Studier hertil i Akvarel (1910-11, bl. a. i Maribo Mus.)); Kristus i Baaden (1916, Viuf Kirke; Studier hertil i Akvarel (1915)); 3-fløjet Altertavle: Bebudelsen, Korsfæstelsen og Kristus og Nicodemus (1918, Vrensted Kirke; Studier hertil i Akvarel (1917-18)) ; Den gode Hyrde (1919-20, Hvam Kirke); Kristus kommer i Skyerne (1921, Ranum Kirke; Studier hertil i Akvarel, tilh. N. C. F. (1920-21)); Kristus skriver i Sandet (1922, Vrensted Kirke); Opstandelsen, Himmelfarten (1924, Grevinge Kirke; Studier hertil i Akvarel (1924, bl. a. i Kunstmus.+; Den kananæiske Kvinde (1925-27, Ballum Kirke); 8 Fresker med Motiver fra Mit Livs Eventyr (1929-32, H. C. Andersen Mindehallen, Odense; Thorvaldsens Med. 1933; talrige Studier hertil i Akvarel, (bl. a. i Kbst. saml.) samt Fra Nysø Have og Fakkeltoget (begge 1930, Kunstmus.), Afrejsen fra Odense (1931, Aalborg Mus.)); 6 Fresker med Motiver fra Skipper Clements og Lars Dyrskjøts Historie (1934-36, Hjørring Centralbibliotek; talrige Studier hertil i Akvarel (1934-35, heraf 9 i Kbst.saml.)); 2 Fresker: En af de ti Spedalske, Den barmhjertige Samaritan (1938, Helligaandshuset, Slagelse; Studier hertil i Akvarel (2 i Kbst.saml.) (1938)).

Akvareller (som Studier se ovenfor): Strandenge ved Faaborg (1901); Nørre Aa mod Tapdrup (1901); Udsigt fra Søndermølle ved Viborg (1902, Nasjonalgall., Oslo); Hede foran Hald Skov (1903); Hald Sø. Graavejr (1903); Hald Egeskov (1904); Ved Ruinen af Castor og Pollux Templet i Girgenti (1904,. Kbst.saml.); Brunshaab Bakker (1909, Hirschsprungs Saml.); Udsigt over Tage, Frederiksværk (1914); Bjergskraaning udenfor Toulon (1921); Gaden i Cagnes (1923); Umhausen (1923); Portræt af Fru Anna Larsen Stevns. (1927); Ved Baadebroen, Thurø (1.932); Færgen gaar ud, Dyreborg (1933); Illustrationer til H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1937; heraf er 50 Akvareller (Kbst.saml.) benyttet i nedennævnte Bogudgave); Nyborg Strand (1938); Bautahøj (1939); i alt 115 Akvareller og Tegn. (fra c. 1895-1938) i Kbst.saml.; desuden 4 Akvareller i Malmø Mus.

Skulpturer: Portrætrelief af Kunstnerens Fader (Gips, c. 1889); Monument for Chr.. Richardt i Højerup Lund, Stevns Klint, (Kridtsten, 1913); Gravplade for Pastor N. Chr. H. Spur i Lyderslev Kirke (Granit, 1913); Gravsten for Pastor Axel Helweg paa Askov Valgmenigheds Kgd. (Sandsten, 1914); Gravplade til Søllestedgaards Gravplads (Granit` 1916) ; Gravminde til Forældrenes Grav paa.. Lyderslev Kgd. (Neksøsten, 1922); Portrætrelief af Pastor Glud, Jebjerg (Granit, 1927); Model til Mindesten for Poul S. Christiansen (Gips, 1934) ; 2 Relieffer, Vaar og Høst (Kunststen i Hjørring Centralbibliotek; 4 Forarbejder hertil i Bronze (1931-37), hvoraf Høst i Kunstmus.).

Litografier i Klingens 2. Aarg. 1918-19 og Klingens grafiske Mappe Nr. 5, 1924, samt Motiver fra Ansgars og Absalons Historie (omkr. 1929) (Ekspl. i Kbst.saml.). Illustrationer: Kristendommens Komme til Danmark for 1100 Aar siden. Fortalt af Holger Begtrup, (Højskolebl. Nr. 21 for 21. Maj 1926); Absalons Saga. Fortalt af samme (sst. Nr. 43 af 26. Okt. 1928); N. F. S. Grundtvig: Paaskeliljen (1933, de 15 Tegninger hertil i Kbst.saml.); H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1943; de originale Akvareller i Kbst.saml.)_

Efter Stevns Herred, som han stammede fra, blev Niels Larsen paa. Zahrtmanns Skole døbt med Kendingsnavnet Stevns af Skolens. daværende +Formand* Tb. Oppermann, med et Fad Vand over Hovedet. Fra Faderen, der, var Tækkemand i Gevnø, men om Vinteren beskæftiget som Træskomand eller ved andet Træarbejde, kan Sønnen have arvet sine Anlæg for Billedskæreri. Under Ophold paa. Vallekilde Højskole modnedes hans Beslutning cm at blive Kunstner, og paa. en Forespørgsel fra. Martin Nyrop, som han der kom i Forbindelse med, om, hvad det egentlig var, han havde Lyst til at male, svarede han uden Tøven: Historiske Billeder.

L. S. tilskrev selv Joakim Skovgaard størst Betydning for sin kunstneriske Udvikling og har oplyst, at han fra 1888 til 1907 næsten dagligt arbejdede hos ham. Skovgaard har erkendt, at han ikke fra først af havde den fulde Forstaaelse af Rækkevidden af L. S.' Evner, hvilket vel i nogen Grad kunde skyldes det tilbageholdende i L. S.' Væsen. Skovgaard fremhæver med Rette, hvor let det er at tage fejl, naar man bliver raadspurgt, om et ungt Menneske kan blive Kunstner, og tilføjer de ofte citerede Ord: +Jeg fæhoved har engang rådet Stevns, Niels Larsen Stevns, fra at gå kunstnervejen, og få har dog hjulpet mig som han*. (Niels Larsen Stevns og hans gode gerninger i Viborg domkirke, 1916). Men den lange Vej, L. S. maatte gaa, før han naaede frem til sit eget, først det intense Modelstudium hos Zahrtmann og saa Viborgtiden med Opøvelsen af hans tekniske Kunnen, dette i Forbindelse med Studierejserne til Italien gjorde ham i enestaaende Grad rustet til de store Opgaver, der ventede ham. Foruden Joakim Skovgaard gik L. S. ogsaa Niels Skovgaard til Haande som Træskærer, Stenhugger og Maler, endvidere har han bl. a. hjulpet H. B. Storck, A. Clemmensen og L. Frølich, saa rigtig Tid til selvstændig kunstnerisk Udfoldelse fik han først, da han var kommet op i Fyrrerne. Der findes fra hans unge Aar nogle smukke Portrætter af Forældrene, en Opstilling og andre mindre Billeder, og fra Viborgtiden, hvor Arbejdet med Freskerne vakte hans Interesse for Vandfarveteknikken, en Del Landskabsakvareller, der minder om lignende Arbejder af Fynboerne, som havde været hans Kammerater paa Zahrtmanns Skole.

Saa sent som i 1905 var L. S. blevet Medlem af Den frie Udstilling, hvor han det Aar kun udstillede Akvareller (fra Viborgegnen, Faaborg, Fakse Ladeplads, København og Rødovre samt enkelte fra Girgenti). Samme Aar henviste Joakim Skovgaard til L. S., da der var Tale om en Altertavle til Hersom Kirke. L. S.' Udkast blev dog ikke antaget, men i Stedet for udførte han til Kirken en fri Kopi efter et Skovgaardmotiv fra Viborg: Det ene fornødne.

Kunstnerisk hviler L. S. fra først af paa Skovgaard-Retningens Grundlag. Der er dog hos ham ligesom hos Poul Christiansen en Trang til en skarpere og bestemtere Opstilling af de kunstneriske Problemer; den personlige Baggrund herfor er hos L. S. en sjælden Energi og Karakterfasthed. Disse Egenskaber fører ham efterhaanden ad hans egne Veje og fjerner ham i det væsentlige fra Ungdomsaarenes Udtryksmaade. I Gennembrudsarbejdet fra 1907 af Maria, der salver Kristi Fødder, hviler Behandlingen af Farven endnu i det væsentlige paa det Skovgaardske Grundlag, men selve Liniekompositionen er forceret igennem paa en overraskende energisk Maade, som er hans Lærer fremmed. I de følgende Aartiers Arbejder finder vi en lignende Trang til det paradoksale, og den kommer i stigende Grad ogsaa det koloristiske til gode. Den viser sig fx i Billedet i Randers. Kristus og Zakæus (1913), mærkeligt ved det Indtryk af noget spontant oplevet, der er over den rigt bevægede Situation med det stemningsfulde Halvlys og Solglimt gennem Løvet, og i endnu højere Grad i Kunstmuseets Billede fra 1918-19 af Brylluppet i Kana med dets mærkelige Spil af varme og kolde Farvemasser, der mødes grelt.

I denne Udvikling støttes L. S. af de koloristiske Tendenser, som i det hele gør sig gældende i Tiden, og som gaar tilbage til den Frigørelse af Farven, som den franske Impressionisme havde bragt. Direkte føles alt dette stærkt i hans Landskabskunst, der igennem Aarene naar en voldsom Kraft i Lysbehandlingen og de dristige Modsætninger mellem Farven i Lyset og i Skyggen. En Sammenligning med en samtidig fransk Maler som Bonnard, der har sit Udgangspunkt i Impressionismen, men har udformet den pas sin egen Maade, vil dog vise, at L. S. i en væsentlig Henseende fastholder, hvad Ungdomstiden havde lært ham: den plastiske Udformning af Motivet baade hvad Figurer og Rum angaar. Han har udviklet en Dristighed, som ellers er ukendt i dansk Kunst i Brugen af Midler til at opnaa dette, men ved sin Higen mod Formen bevarer han Tilknytningen baade til Skovgaard og ikke mindst til Poul Christiansen. Denne voldsomme plastiske Trang kommer ogsaa til Orde i hans Relieffer. Der er ingen Tilbøjelighed hos ham til den yndefulde koloristiske Leg i Fladen, der spiller saa afgørende en Rolle hos Bonnard.

L. S.' særegne Stil med dens paradoksale Udtryksfuldhed i Kompositionen, dens dristige koloristiske Modsætninger, dens ofte enorme Lyskraft i Farven og dog med det fortættede, plastiske i Figurbehandling og Rum, kommer helt til Udfoldelse i de sidste 15-20 Aar, da der bydes ham en Række betydelige monumentale Opgaver, i hvilke han faar større Muligheder end i de Kirkedekorationer, han tidligere havde udført.

Et Maleri, der var bestilt til den danske Ungdomsskole i Buenos Aires, Absalon bygger Sorø Kloster (1929) henledte Opmærksomheden pas L. S. som Historiemaler, og det blev efter Niels Skovgaards og Svend Rathsacks Forslag overdraget ham at udsmykke den nyopførte H. C. Andersen Mindehal i Odense med 8 Fresker, der gengav Scener af Digterens Liv. Af historisk Monumentalkunst er der næppe siden Sonnes Frise skabt et lignende Værk her til Lands, i lige høj Grad fremragende som Komposition og som Fortælling med en rig, ofte humørfyldt psykologisk Indlevelse, og ved den dristige, men fuldt ud beherskede Kolorit. Denne Linie førte L. S. videre i de 6 Fresker i Hjørring Centralbibliotek med Emner fra Skipper Clements og Lars Dyrskjøts Historie, hvor han, med en levende Sans for historisk Milieu, i et Mylder af Enkeltfigurer og stærkt dramatisk bevægede Scenerier forstod at trække de store Linier op. Hans sidste større Arbejde blev Udsmykningen af Helligaandshuset i Slagelse (1938). Emnet er den kristelige Barmhjertighedsgerning, hvorpaa Hospitalsvirksomheden bygger. Den ene af de to Fresker fremstiller Kristus og den af de ti Spedalske, der viste Taknemmelighed over at være blevet renset, den anden har til Motiv den barmhjertige Samaritan. L. S. var i disse Arbejders rytmiske, stærkt bevægede Figurstil og i deres rene, udtryksfulde Kolorit fuldt paa Højde med det bedste, han havde skabt.

Landskabsmaleriet havde L. S. dyrket lige fra sin Ungdom; hans Behandling af Farven undergik her en lignende radikal Forandring som i hans monumentale Værker i Retning af Klarhed og Udtrykskraft, og han vedblev haardnakket at arbejde selv i den sidste Tid, hvor han i høj Grad var mærket af Sygdom; til de fremragende Selvportrætter fra L. S.' Haand, bl. a. det fra 1918, slutter sig dem, han her, med Opbud af sine yderste Kræfter, malede i en næsten hjælpeløs Tilstand.

En stor Del af hans Produktion bestaar af hans i sig selv saa værdifulde Kompositions-

udkast i Tegning og Akvarel. Blandt danske Akvarelmalere har han været en af de mest

produktive og mest særprægede. Et Hovedværk er Akvarelserien til Mit Livs Eventyr, der i den maleriske Stil knytter sig til Freskerne i Odense, og i sin Art er af en tilsvarende

Betydning. U.

Georg Saxild i Tilsk., 1906, 953; Karl Madsen og M. Mackeprang: Viborg Domkirke, 1909, 24, 25, 26-27, 28, 42; Georg Saxild og Joakim Skovgaard: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie, 1915, 81, 82,94; Joakim Skovgaard i Tilsk., 1916 I, 312-18; Carl V. Petersen: Niels Larsen Stevns, 1917; Elise KonstantinHansen i Højskolebl. 21. Dec. 1917; Erik Spur sst ., 1933, 241-46; L. Swane i Tilsk., 1933 1, 1-17 (ogsaa i Dag. Nyh. Søndag 9. April 1933); Paul la Cour i Konstrevy, 1936, 184-87; Helge Elbek i Bavnen, 1937, 817-24; Herm. Madsen: Niels Larsen Stevns Monumentalbilleder i H. C. Andersens Hus i Odense, 1937; Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 117-25; Axel L. Romdahl i Tidens Stemme, 1937, Nr. 10, 5-6; Vagn Poulsen i Tilsk., 1938 11, 365-71 og 1939 11, 490-92; samme: Niels Larsen Stevns, 1938 (Vor Tids Kunst 25); Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1941, 506; Johs. Kragh sst., 1941, 647-52; Harald Leth i Aarstiderne, 1941, Nr. 1, 1-8; Jørn Rubow i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 53-54; Paul la Cour i Aarstiderne, 1942, Nr. 4, 97-107; L. Swane i Den frie Udst.s Kat. 1942, 8-11; samme i Ord och bild, 1942, 441-48; Sv. Zachariassen i Saml., 1942, 65-69; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 45-47; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45; Danske Tegninger, l-111, 1945; Erik Blomberg i Konstrevy, 1947, 186-91; Alf Rolfsen: Niels Larsen Stevns Freskerne i Odense og Hjørring, 1948; J. Zibrandrsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948,50,62-64,65.

Dagbladene: Berl. Tid. 3. Nov. 1917 (Th. Oppermann); 22. Jan. 1922 (K. Flor); 28. Okt. 1936 (Kronik af L. Swane); 29. Sept. 1941 og 11. Sept. 1943 (begge K. Flor); 12. Jan. 1947 (Carsten Nielsen); 31. Jan. 1947 (L. Rostrup Bøyesen); B.T. 2. Febr. 1922 og 4. Febr. 1933 (begge Houmark); 5. Febr. 1947 (Leo Estvad); Fyns Tid. 6. Dec. 1922 (Kronik af Herm. Madsen); 28. Aug. 1932, 10. Juli 1934 (begge Herm. Madsen); 12. Juni 1947 (Kronik af H. Hertig Jørgensen); Østsjællands Folkebl. 22. Dec. 1938 (Erik Svarre); Nat.tid. 8. Juli 1939, 30. Sept. og 15. Okt. 1941 (alle Sig. Schultz); 20. Nov. 1941 (Else Kai Sass); Pol. 29. Sept. 1941 (K. Pontoppidan); 29. Jan. 1947 (Kronik af Vagn Poulsen); Soc. Dem. 30. Sept. 1941 (Pr. Wilmann); 26. Jan. 1947 og 9. Febr. 1947 (begge Møller Nielsen); Aarhuus Stiftstid. 15. Sept. 1943 (R. Gandrup); 8. Juli 1947 (Kronik af samme); Vendsyssel Tid. 18. Jan. 1947; Ekstrabl. 13. Febr. 1947 (Kronik af Harald Leth); Aftenposten 21. Marts 1947 (Hakon Stenstadvold); Gifteborg Handels- og Sjófarts Tidning 2. Maj 1947 (Kjell Hjern); Dagens Nyheter 22. Maj 1947; Silkeborg Venstrebl. 10. Juli 1947 (Kronik af Max Brammer).

Larsen-Særsløv, Frederik, 1870-1942, Maler. F. 30. Marts 1870 i Særslev ved Kalundborg, d. 12. Dec. 1942 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Snedker Lars Nielsen og Alhed Margrethe Jensdatter. Navneforandring 12. Jan. 1907. Gift 14. Sept. 1933 i Gentofte med Gerda Simony, f. 8. Nov. 1886 paa Fr.berg, D. af Ejer af Ruhedal Julius S. og Lovisa Vilhelmine Jespersen.

Uddannelse: Elev paa Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1903, 05; Hjelmstjerne.Rosencrone 1897, 1903; Bielke 1905; Raben-Levetzau 1912. Rejser: 1898 Italien; 1900 Sejltur til Rusland, Holland, Belgien og England; 1906 Tyskland, Italien; 1907 Finland; 1912 Holland, Belgien, Frankrig; 1933 Norditalien og Rom; 1937 Rom, Neapel og Sorrent. Udstillinger: Charl. 1897-1943 (47 G. m. 86 Arb.); Charl. Eft. 1929, 41; Kunstn. Eft. 1904, 07-12 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896 ; Miinchen 1901; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhus 1909; Septemberudst. 1911; 18. Nov. Udst. 1921; Sep. Udst. 1917, 20.

Arbejder: Portræt af min Moder (1901) ; Faar i Aftensol (1904); Kain i Landet Nod (1905 og 39); Pigen skal efter Vand. Civita d'Antino (1906, Randers Mus.); Udsigt over Gilleleje (1931); Gudhjem med Møllen set fra Bokul (udst. 1941); var Krøyer behjælpelig med Billedet: Et Møde i Videnskabernes Selskab.

Det er i første Række Landskabet, Larsen-Særsløv har beskæftiget sig med i en jævn

naturalistisk Opfattelse. Han ser paa Naturen som en sen Efterkommer af Firsernes Malere;

det er ikke Lyset og Farven, som interesserer ham, men den omstændelige Redegørelse for

Landskabets mange Smaaformer. Han har væsentlig hentet sine Motiver fra Nordsjæl-

land og Bornholm. H.M.

Aftenposten 18. Maj 1905; Kallundborg Avis 23. Sept . 1911; Dag. Nyh. 24. Sept. 1911; København 18. Marts 1920; Nat.tid. 14. Dec. 1942 (Nekr.).

Larsson, Albert Lorens (el. Lorentz), f. 1869, Maler. F. 4. Nov. 1869 i Malmø. Forældre: Farveriarbejder Per L. og Sissa Abrahamsdotter.

Efter nogen Uddannelse i Malmø rejste Albert Larsson 1888 til Kbh., hvor han blev boende til 1900, men tilbragte dog Sommeren i Sverige. Det første Aar i Kbh. var han Elev af Oscar Matthiessen og af Harald Foss, men blev derpaa efter en Tid at have besøgt Tekn. Skole opt. paa Akad., hvor han var Elev i 2 Aar (1890-92). Derpaa gik han over i Kunstnernes Studieskole, hvor P. S. Krøyer, L. Tuxen og Jul. Paulsen underviste ham. Albert Larsson er med sin lyriske stemningsbetonede og douce Landskabskunst en typisk Repræsentant for og Formidler af den Retning, skaansk Maleri tog omkring Aarhundredet's første Aarti, og som mas opfattes som en Efterklang af 90'ernes Stilbestræbelser. Det gælder utvivlsomt for L., at de væsentligste Impulser hertil er hentet fra dansk Kunst, og især maaske fra en Maler som Jul. Paulsen, som L. satte meget højt, og hvis tidlige Landskabskunst fra 90'erne hans Billeder i malerisk Henseende viser stærk Tilknytning til. Red.

Hakon Hedemann-Gade: Från Skovgaard till Martin Emond, 1944, 162-66; Retrospektiv Utstållning av Albert Larsson. Kat. med et Forord. Malmø Museums Månadsblad, Nr. 72, Juni-Aug. 1944.

Larsson, Ola, 1863-1939, Maler. F. 25. Juli 1863 i Västra Vemmenhóg i Skaane, d. 6. Maj 1939 sst., begr. sst. Forældre: Landbruger Lars Olsson og Karna Andersdotter. Gift 1 ° 9. Marts 1918 med Elisabeth Pålsson, f. 1. Okt. 1877 i Västra Vemmenhóg, d. 30. Nov. 1918 sst., D. af Landbruger Niels P. og Boel Jakobsson. 2° 25. Aug. 1923 med Amanda Wivesson, f. 17. Maj 1886 i Kalls Nóbbelóv.

Efter nogen Uddannelse i Sverige rejste Ola Larsson 1890 til Kbh., hvor han indtil 1893 uddannede sig som Elev paa Tekn. Sk. og Akad., med C. N. Overgaard, F. Vermehren og Exner som Lærere. Siden fortsatte han sin Uddannelse ved Akad. i Stockholm og slog sig derefter ned i sin Fødeby, hvorfra han dog foretog enkelte Studierejser til Berlin, Rom og Madrid.

Fra Akademitiden i Kbh. kan især fremhæves foruden Portrætterne af Forældrene hans

Billede Landsbyskolelæreren (1892, Malmø Mus.), som viser hans Tilknytning til 80'ernes

danske Naturalisme og kan opfattes som en Parallel til samtidige Karakterskildringer af

L. A. Ring, samt *I Haven*, en stærkt realistisk Skildring af Familien omkring Kaffebor-

det, som bringer dansk Friluftsmaleri, især P. S. Krøyer, i Erindring. Denne Realisme,

som han holdt fast ved, selv da en mere stemningsbetonet Malerlyrik begyndte at gøre sig

gældende inden for den skaanske Kunst, har givet ham en Særstilling, som især blev aner-

kendt ved hans Sep.udst. i Malmø 1932, hvor Ungdomsværket Landsbyskolelæreren blev indkøbt til Malmø Mus., og fra dansk Side, da hans Ring-paavirkede Bondeinteriør Julemor-

gen (1909) indkøbtes af Kunstmus. i Kbh. ved Udst. paa Svaneholm Slot 1936. Red.

Minnesutstållning hver Ola Larsson. Kat. med Forord af Lars Erik Astrom; K. Aa., 1939, 91-92; Malmø Museums Månadsblad Nr. 60, Juni- Aug. 1943.

Lasing (? ), -1686-, var en nu forsvunden Signatur paa en Restaurering og Nystaffering

af Alteret (fra 1480) i Odenbüll Kirke paa Øen Nordstrand. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Lassen, Aksel Martin, 1869-1946, Maler. F. 10. Maj 1869 i Kbh., d. 13. Okt. 1946 sst., Urne i Urnehaven paa Bispebjerg. Forældre: Skomagermester Søren Emil Conrad L. og Ane Sophie Hansdatter Birch. Gift 2. Juli 1911 i Hellerup med Gudrun Dyveke Elisabeth Munch Lassen, f. 7. Sept. 1882 i Kbh., d. 1. Juli 1943 sst., D. af Konditor Albert M. L. og Francisca Nielsen.

Uddannelse: I Forgylderlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. 1886-88 og dimitt. herfra til Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte Febr. 1889-Jan. 1893; Zahrtmanns Sk. 1892-97. Stipendier: Akad. 1902, 06; Krafts Legat 1902, 03, 04; Raben-Levetzau 1906. Rejser: 1903 til Italien s. m. Kr. Zahrtmann, Hjemrejse over Paris; 1908 Berlin, Paris, Amsterdam. Udstillinger: Charl. 1897-1926 (22 G. m. 46 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-09, 11, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Rom 1911; Brighton 1912; Dyrehavens Malere 1913, 20-24; Sep.udst. 1920. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1902; Neuhausens Pr. 1905. Hverv: Medlem af Censurkom. ved Charl. 1904-06; Næstformand i Kunstnerfor. af 18. Nov. i 1911.

Arbejder: Vinterbillede (Sødrings Pr. 1902); Aftenlandskab. Clausholm (1902, Randers Mus.); De blaa Bomme i Dyrehaven (1903); Storskov (Neuhausens Pr. 1905); Landskab. Motiv fra Eremitagesletten (1904, Kunstmus., dep. i Gesandtskabet i Reykjavik); Store Grupper Træer med Efteraarsløv (1909).

Det langvarige Ophold paa Zahrtmanns Skole og den nære Tilknytning til Læreren har ikke sat nævneværdigt Spor i Aksel M. Lassens Kunst. Han blev den typiske Dyrehavemaler, vel ogsaa den betydeligste i denne Kreds. Det var især Dyrehaven om Efteraaret han skildrede paa en traditionstro Maade i en jævn naturalistisk Opfattelse. H.M.

Dagbladet 28. April 1905; Berl. Tid. 18. Maj 1920; Ekstrabi. 17. Juni 1920; Kbh. 21. Juni 1920; Sophus Jiirgensen i Saml., 1934, 139; Kr. Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919, 508.

Lassen, Flemming, f. 1902, Arkitekt. F. 23. Febr. 1902 i Kbh. Forældre: Dekorationsmaler, senere Kaffebrænderiejer i Randers Hans Vilhelm L. og Ingeborg Winding. Broder til Mogens L. (s. d.). Gift 28. Dec. 1926 i Hejnsvig med Irene Constance Christine Christensen, f. 8. Maj 1903 i Kbh., D. Rejsepræst, senere Sognepræst i Hejnsvig Christian C. og Rosine Anna Hellmuth.

Uddannelse: I Murerlære 4 Somre, Elev paa Tekn. Sk. i Kbh. og derefter uddannet paa forskellige Tegnestuer bl. a. hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær, Tyge Hvass og hos Stadsarkitekten i Kbh.; deltaget i Opmaalingen af Vitskøl Kloster 1924 for Nationalmuseet; senere Medarbejder hos Arne Jacobsen og samtidig selvstændig Virksomhed; fra 1939 fortrinsvis egen Praksis. Stipendier: Akad. 1931; Bielke 1936; Ny Carlsbergfondet 1937; Knud V. Engelhardt 1942; Zach. Jacobsen 1943. Rejser: 1931 Tyskland, Holland, Belgien; 1936 England; 1937 Italien og Grækenland; 1939 Sverige. Udstillinger: Charl. 1931, 37-39, 41-43, 47; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Magasin du Nords Udst. sst. 1937; Unesco, Paris, 1946; Haag 1948; deltaget i flere af Snedkerlavets aarlige Udstillinger. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940 (s. m. Erik Møller).

Arbejder: Fotobutik Vimmelskaftet 38 (1934, s. m. Sophus Hvilsom); Villaen Grøndalsvej 25 (1938, præmieret) og Toftøjevej 9 (1939); Folkebibliotek i Nyborg (1938-40, s. m. Erik Møller, Eckersbergs Med.); Villaen Søbredden 14 (1940, præmieret); Sommerhus i Rungsted (1940); Søllerød Kommunes Raadhus (1. Pr. 1939, opf. 1940-42, s. m. Arne Jacobsen); har desuden arbejdet meget med Inventar og Kunstindustri og tegnet Møbler, Kurvemøbler, Tæpper, Belysningslegemer og Sølvarbejder. Projekter: Fremtidens Hus (1. Pr. 1929, s. m. Arne Jacobsen, opf. paa Bygge- og Boligudst. i Forum); Rustvogn for Kbh.s Ligbrændingsforening (1. Pr. 1930, s. m. Arne Jacobsen); Foreningsbygning i Nykøbing F. (3. Pr. 1935, s. m. Erik Møller og Viggo Boesen) ; Eenfamiliehus i Politikens Konk. (indkøbt 1935); Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (2. Pr. 1936, s. m. Arne Jacobsen); Sparekasse for Nyborg og Omegn (1937, s. m. Erik Møller, indkøbt); Raadhus i Lyngby (1938, s. m. Arne Jacobsen, indkøbt); Raadhus i Skagen (2. Pr. 1942, s. m. Arne Jacobsen); Aarhus Idrætspark (3. Pr. 1947, s. m. Erik Møller) og Raadhus i Slagelse (1. Pr. 1948, s. m. Ejnar Graae).

Flemming Lassens Arbejder repræsenterer en behersket Modernisme, der er typisk for

30'ernes bedste danske Arkitektur, og hvis Virkninger beror paa den klare Hovedform og

de lyse og lette Materialevirkninger. Hans kunstindustrielle Arbejder har en lignende

Karakter, og navnlig hans Møbler har bidraget til den Fornyelse, som satte ind med Sned-

kerlavets Udstillinger omkr. Midten af 1930'-erne. H.E.L.

Ark. U., 1935, 62 (Foreningsbygn. i Nykøbing F.), 91 (Politikens Eenfamiliehus), 213 (Butik,Vimmelskaftet 38); 1936, 29 (Bibliotek i Nyborg), 169 (Kastrup Lufthavn); 1937, 125 (Sparekassen for Nyborg og Omegn); 1938, 235 (Raadhus i Lyngby); 1940, 247 (Sølvtøj); 1941, 9 (Sølvtøj), 173 (Toftøjevej 9), 241(Raadhus i Skagen); 1947, 90 (Aarhus Idrætspark); 1948, 109 (Raadbus i Slagelse); Ark. M., 1940, 21 (Søllerød Raadhus), 49-56 (Biblioteket i Nyborg); 1943, 29-42 (Søllerød Raadhus); Bygge og Bo, 1936 12-15; Arne Jacobsen i Saml., 1940, 96-97 (Søllerød Raadhus), 106-09 (Bibliotek i Nyborg); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst,1940; E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølv. smedekunst, 1941.

Lassen, Hans, -1616-, Tømrer. L., som maaske var en Søn af Lass Thomsen (s. d.), genopførte 1616 efter en Brand Taarnet paa Mariakirken i,Grundtoft (Nordangel). O.N.

Haupt, 111, 1889.

Lassen, Hans August, 1857-82-, Maler. F. 12. Dec. 1857 i Haderslev, d. efter 1882. Forældre: Maler Lars L. og Anne Sophie Lauritzen.

L., der var Elev ved Akad. i Düsseldorf 1882 og senere arbejdede i denne By, malede Figurbilleder, især Folkelivsbilleder samt Stilleben og Portrætter. Et Portræt af Thorvaldsen fra 1874 i Haderslev Mus. Red.

Th. u. B.

Lassen, Johan Jørgen, c. 1700-67, Maler. F. c. 1700 paa Sjælland, d. 29. Jan. 1767 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med Ursula Margrethe Ehrhorn. 2° 4. Maj 1740 i Kbh. med Elsabe Carstens, f. c. 1720, d. Aug. 1756, D. af Orgelbygger Lambert Daniel C. og Anne Schiøth. 3° 23. Juni 1758 i Kbh. med Anna Catharine Stoppel, f. 2. Marts 1733 i Kbh., d. 11. Okt. 1804 sst., D. af Snedkermester S.

Uddannelse og Rejser: Maa som ung Haandværker være rejst sydpaa til Udlandet; gjorde Mesterstykke i Lybæk; arbejdede senere i Hannover, bl. a. ved det derværende Hof; vendte efter 14 Aars Fravær tilbage. Stillinger, Embeder m. m.: Fik 1733 Borgerskab som Maler i Kbh.; vandt gennem General Løvenørn Indpas som Maler ved Hoffet (Hirschholm), fra 1736 med Titel som Hofmaler; var meget virksom ved Chr.borg Slots Udsmykning, bl. a. som Forgylder, men kom 1744 i Konflikt med Eigtved som Følge af Opmaalernes kraftige Afkortning i Betalingen for hans Arbejder; havde 1742 købt Holtegaard i Søllerød, hvortil bl.a. hørte et Bryggeri og Brændevinsbrænderi; forandrede 1745 sit Borgerskab fra Maler til Brygger; fik 1752 Bestalling som +agende Postmester* paa Kbh. Aalborg Ruten, et Foretagende, som han dog opgav 1754; ansøgte s. A. det nyoprettede Kunstakademi om at blive Professor, hvilket blev afslaaet, da +Akademiets Indretning til samme Characters Erholdelse er sat paa en ganske anden Fod*; synes de senere Aar at være blevet protegeret af J. L. Holstein; afhændede 1755 Holtegaard til Thurah og boede ved sin Død 1767 i Møntergade.

Arbejder. Dekorationsarbejder m. m.: I 1730'erne og 1740'erne omfattende Virksomhed som Dekorationsmaler og Forgylder paa de kgl. Slotte, Chr.borg, Hirschholm (1734,1736), Eremitagen (1736), Fr.berg (1736 Prinsessernes Pandekagekøkken, 1737-46), Fredensborg (1742 Dronningens Tekøkken, 1743) og Frydenlund (1744); endvidere Kollegiebygningen (1738), Charlottenborg (1739) og Frue Kirke (1737 Altret og Prædikestolen); dekorerede desuden Orangeri- og Laurierhuse, Havebaljer og Havebænke, undertiden med perspektiviske Landskaber, fx Havebænke i det Württembergske Palæ bag Børsen (1744), samt anstrøg Billedhuggerarbejder, saaledes Sandflugtsmonumentet i Tisvilde (1738) og Le Clercs Statue af Drengen med Svanen i Rosenborg Have (1739). Malerier: En Række Fremstillinger i det norske Hus ved Hirschholm af Kongeparrets Norgesrejse (1734, nu forsvundne), Landskaber til Forgemakket paa Fr.berg (1741, ikke identificeret), 2 allegoriske Dørstykker paa Ledreborg (1743, begge bevarede), en Del +Skilderier* til Chr.borg (1746, nu forsvundne) og 2 Perspektivstykker (1754, ikke identificeret, sendt til A. G. Moltke samtidig med hans Ansøgning om Professoratet ved Akad.); en Mængde Kabinetsstykker, Dørstykker og Plafondmalerier for det meste med allegoriske Motiver, men ogsaa Landskaber og Søstykker for J. L. Holstein 1757-62 til Ledreborg, Palæet i Stormgade og Næsbyholm, en Del af disse findes endnu paa Ledreborg og kan identificeres ud fra de i Godsarkivet beroende Regninger.

J. J. Lassens Arbejde laa i et væsentligt højere Plan end den almindelige Malermesters, og han havde store Ambitioner. Han var heller ikke uden kunstneriske Evner, men over for de store Opgaver, der i hans Tid meldte sig ved den dekorative Udsmykning af Slottene, kom de i nogen Grad til kort. J.P.

Utr. K. - Th.Hauch-Fausbøll: Pers.hist. Saml., Il, 1913, 89-95; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 378-78; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 229.

Lassen (Larsen), Jørgen, c. 1776-1850, Maler. F. o. 1776, d. 28. Febr. 1850 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Gift 8. Nov. 1807 i Kbh. med Ulriche Dorthea Amboe, d. før 1850.

Uddannelse: Elev ved Akad., hvor han Marts 1790 avancerede til 2. Fritegn.sk., vandt Jan. 1799 den lille, Okt. 1801 den store Sølvmed.; dyrkede i øvrigt Landskabsmaleriet. Stilling: Tegnelærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn; fra Dec. 1818 Lærer ved Akad.s Ornamentskole; suspenderet 1823; afskediget 1827, men modtog senere gentagne Gange Understøttelse fra Akad.

En Maler Lassen præsenterede for Akad. en Kopi efter Abildgaard (1800), et Magdalene

Hoved efter en italiensk Mester (1801) og et Landskab efter Ruisdal (1802). Red.

Lassen, Mogens, f. 1901, Arkitekt. F. 20. Febr. 1901 i Kbh. Broder til Flemming L. (s. d.). Gift 27. April 1932 i Hellerup med Væver Vibeke Camilla Margrete Brandt, f. 12. Febr. 1910 i Hellerup, D. af Arkitekt Alfred B. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: I Murerlære og Elev paa Tekn. Sk. 1919-23; Uddannelse paa forskellige Tegnestuer, først og fremmest hos Tyge Hvass 1925-34; selvstændig Virksomhed fra 1935. Stipendier: K. A. Larssen 1932. Rejser: 1928 Frankrig; 1932 Frankrig, Italien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1934, 38-39, 41, 48; Snedkerlavets Udst. og Dan Permanente; Stockholm 1943; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1939. Hverv: Censor for Den Permanente Udst. 1939-46.

Arbejder: Sommerhus i Tibirke (1931); Eenfamiliehusene Bakkedal 7 (1935), Niels Andersensvej 29 (1934), Anchersvej 6, Sølystvej 3 A, B og D (1936-39); Gentofte Badmintonhal ved Gentofte Stadion (1936); Etagehusbebyggelse Ordrupvej 70 (1937); Eenfamiliehus Hegnsvej 26, Nærum (1938) ; Frugtparken 22, Gentofte (1939); Sommerbolig, Gl. Strandvej 244A, Humlebæk (1935); Bebyggelse med Eenfamiliehuse ved Hummeltoftevej, Sorgenfri (1941-42); Eenfamiliehus Kyhnsvej 6 (1938); Rækkehusbebyggelser Phistersvej 2 A-E (præmieret 1943), Hesseltoften 4-16, (Diplom 1945) og ved Maglemosevej (alle 1943-44); Eenfamiliehusene Hvidørevej 24 (1924) og Krathusvej 34 (1945, præmieret); har desuden foretaget Indretningen af Butikker, Ombygning af Den Permanente etc. og tegnet Kunstindustri, navnlig Møbler. Projekter: Gentofte Stadion (1936); Kastrup Lufthavn (1936, 3. Pr. s. m. Erhard Lorenz); Mindesmærke for H. C. Andersen (1937, 1. Pr.); Bygning for Skovshoved Yachtklub (1938); Aarhus Raadhus (1937, s. m. Erhard Lorenz, indkøbt); Odense Raadhus (1938, s. m. Erhard Lorenz, indkøbt); Kontorbygning for Statsanstalten for Livsforsik(1946, s. m. Frits Schlegel).

Mogens Lassens Arbejder fra 30'erne er næsten alle stærkt paavirket af Le Corbusier og

repræsenterer en konsekvent Modernisme, men i sine senere Arbejder har han søgt en stærkere Tilknytning til Traditionerne i ældre dansk Byggeri, baade med Hensyn til Hus-

form og Materialevalg. H.E.L.

Ark. M., 1932, 120 (Sommerhus i Tibirke); 1935, 46 (Niels Andersensvej 29); 1936, 236 (Gentofte Stadion); 1938, 8, 10 (Eenfamillehuse Ordrup); 1939, 116 (Eenfamiljehus i Nærum), 150 (Ordrupvej 70); 1940, 163 (Billige Boliger); 1945, 50-52 (Rækkehuse ved Maglemosevej); Ark. U., 1935, 114 (Sommerhus i Humlebæk); 1936, 173 (Kastrup Lufthavn); 1937, 174 (Ordrupvej 70), 187 (Aarhus Raadhus); 1938, 27 (Odense Raadhus); 1939 30-32 (Skovshoved Yachtklub); 1940, 26 (Eenfamiliehus i Gentofte); 1941,18-19 (Eenfamiliehuse ved Sorgenfri); 1944, 16 (Tapeter); Saml., 1940 84-85 (Ordrupvej 70); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940.

Lassen-Landorph, Thorkild Helge, f. 1894, Arkitekt. F. 11. Juni 1894 i Kbh. Forældre

Tobaksplanter, senere Plantageejer og Administrator paa Sumatra Peter Frederik Rasmus Aleksander Lassen og Valborg Caroline Krestensen. Navneforandring 27. Nov. 1902. Gift 22. Sept. 1917 i Kornerup med Else Elisa Anna v. Holstein, f. 10. Aug. 1890 i Kbh., D. af Maskinmester under Kbh.s Kommune Niels Rosenkrantz Valdemar v. H. og Emma Vilhelmine Rahtgen.

Uddannelse: Realeks. 1910; Murersvend 1913 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. April 1911; Afgang Maj 1923. Stipendier: K. A. Larssen 1924 og 35. Rejser: 1921 Frankrig, Italien; 1925 Italien, Frankrig; 1935 Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1923, 2526, 28; Paris 1925. Udkelner: Sølvmed. i Paris 1925 (for dekorativt Arbejde). Hverv: Repræsentant i Ledelsen af Akad. Arkitektfors Sektion af Arkitekter ansat i Stat og Kommune 1931-39, Sekretær 1935-39. Stilling og Arbejder: Ansat ved Statsbanerne April 1918; fast ansat sst. April 1939. Her Tilsyn bl. a. ved Ombygning af Hovedbygningerne paa Holte (1932), Hillerød (1933-34) og Helsingør (1936-38) Stationer; siden 1939 ledet Om- og Nybygningsarbejder ved Modernisering af Centralværkstederne i Kbh. og i Aarhus; fra 1944 Leder af samtlige Byggearbejder ved Statsbanernes Driftsbygninger. Egen Virksomhed: Beboelsesejendommene Valby Bakkegaard, Vestbanevej og Banevolden (1933-34) og Dovregaarden, Kurlandsgade og

Dovregade (1935) (begge s. m. A. Mehren

Ludvigsen) ; Villa, Røsevej 2, Birkerød (1935) ;

desuden dekorative Arbejder bl. a. Møbler,

Exlibris m. m. Red.

Ark. Ø., 1934, 188 (Statsbanebygn.); Ark. U., 1942, 280 (Rejseskitser).

Lau, Olga Andrea Mathilde, f. 1875, Maler. F. 11. Marts 1875 i Næstved. Forældre: Vævermester, Manufakturhandler Asmus Henrik Christian L. og Elise Margrethe Olsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Sophus Vermehrens Sk.; besøgte Akad. Nov. 1898-Marts 1904 (under Viggo Johansen). Stipendier: J. J. Levin 1902, 04; Akad. 1904-06, 08, 12, 15;RabenLevetzau 1907; Ancker 1919; Aug. Schiøtt 1942; Benny Claudi-Pedersen 1943. Rejser: 1903 Dresden; 1904 Holland; 1906 Paris; 1906-07 Holland; 1912 Berlin; 1914-19, 20-21, 27-28 Italien. Udstillinger: Charl. 1901-06, 0814, 20-21, 27-44 (30 G. m. 98 Arb.); Charl. Eft. 1929, 38; Kunstn. Eft. 1909, 11-12; De afviste 1905; Malmø 1914; Rom 1918-19; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1913, 19, 30 (Aarhus). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1914. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1922, af Udst.komiteen sst. 1923-26.

Arbejder: Vi ser Billeder (1907-08), Vintersyssel i Stuen. Dragør (1912) (begge Kunstmus.); En Passiar. Dragør (Serdin Hansens Pr. 1914); Tidligt Foraar i Gudhjem (Bornholms Mus.); Døden (1916); Den rige Moder (1918-19) ; Musik (1919-20) ; Den gamle Kone med Blomsterne (1923, Maribo Mus.); Sommer i Gudhjem (udst. 1937); Havis. Gudhjem (1941).

Olga Lau har malet kraftige Figurbilleder og Portrætter efterhaanden med en gennemgribende Stilisering i Linie og Farve. Det lange Ophold i Italien under den forrige Verdenskrig bragte Omslaget mod en stærkere Stilfølelse og en mere udpræget Fornemmelse for Farvens dekorative Egenskaber. Fra Bornholm, især Gudhjem, har hun malet en Række lysfyldte Landskaber, hvori der synes at være Impulser fra beslægtede Motiver af Larsen Stevns. H.M.

Pol. 14. Maj 1908 (i Kronik af Jens Thiis); 3. Okt. 1913 (N. Lützhøft); 30. Nov. 1919 (K. Pontoppidan); Hovedstaden 31. Okt. 1913 (V. Wanscher); 14. Okt. 1919; Berl. Tid. 22. Okt. 1919 (Th. Oppermann); 27. Okt. 1929 (K. Flor); Aarhuus Stiftstid. 20. Marts 1930 (Int.).

Laub, Ditlev Christian Ernst, 1847-1919, Arkitekt. F. 11. Juni 1847 i Haagerup, d. 30. Nov. 1919 i Reading, Penns., begr. sst. Forældre: Sognepræst, senere Biskop Hardenack Otto Conrad L. og Susanne Charlotte Hedevig Johanne Tostrup. Gift 14. Maj 1883 i Brooklyn med Catherine Ann Gaynor, f. 26. Juli 1856 i Brooklyn, d. 23. Sept. 1914 i Bennington, Vermont, D. af Ejendomshandler Hugh G. og Hustru f. Collins. Uddannelse: Student 1866; cand. phil.; dimitt. fra C. J. G. Tholle og C. V. Nielsen; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Marts 1878; lille Guldmed. 1879. Rejser: 1881 til Amerika, hvor han siden var bosat. Udstillinger: Charl. 1879. Stillinger: Ansat paa Regeringens Bygningskontor i Washington, de sidste 6 Aar Superintendent of construction og Architectural draughtsman.

Arbejder: Praktiserede nogle Aar privat s. m. amerikanske Arkitekter og byggede bl. a. Raadhus i S. Antonio i Texas; gik i Statens Tjeneste og byggede bl. a. Mønten i Philadelphia, Toldboden i Oregon, Post- og Raadhus i S. Paul, i Elmira (New York), i Providence o. m. a. Red.

Arch., 1906-07, 413-17.

Laub, Ernst Christian Clausen, 1839-67, Maler. F. 30. Juli 1839 i Nykøbing F., d. 9. Juli 1867 i Avent ved Genfersøen, begr. i Montreux. Forældre: Bogtrykker og Bladudgiver Vilhelm Frederik L. og Christiane Christine Thoma Vilhelmine Thomsen. Ugift.

Uddannelse: Gik i Nykøbing Katedralskole, kom 1854 i Malerlære og blev et Par Aar senere paa Anbefaling af G. F. Hetsch opt. paa Akad.; vandt Marts 1859 den lille, Dec. s. A. den store Sølvmed.; var Elev af Vilh. Kyhn. Rejser: 1862-67 Sicilien, Rom, Svejts. Udstillinger: Charl. 1858-62 (5 C. m. 8 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Studie af en lille Pige (1860, forh. Joh. Hansens Saml.); Fiskerfamilie (1860,

købt af Kunstfor.); Bryggerset i en Bondegaard (1861, Kunstmus.); Portræt af Biskop

H. O. Laub (1862); udførte paa sin Rejse især Tegninger. Red.

Pol. 15. Okt. 1905 (E. Hannover).

Laub, Frederik, 1729-1809, Kbst.-Dilettant, Kancelliraad, Sekretær i Tyske Kancelli. F. 23. Febr. 1729 i Kbh., d. 13. Febr. 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Livmedikus Hieronymus L. og Johanna Justina Scharffenberg. Broder til M. G. L. (s. d.). Ugift.

Elev af J. Fosie. Signerede allerede 1741 et Landskabsstik, der s. m. 5 andre udkom i

Fosies Læreklude 1743. Krohn kender 9 Arbejder af ham; i Kbst.saml. findes 7, det sene-

ste dateret 1745. L. udpegedes 1768 af Kongen til Viceborgmester i Kbh., men udnævntes

ikke. Afsked 1771 fra Tyske Kancelli med 200 Rdl. Pension; omtales s. A. som +sehr arm

und unvermögend*. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 419-27; Danske Patriciske slægter, I, 1891, 165; Bernstorffske Papirer udg. af Aage Friis, IIl, 1913; H. Hansen: Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-1772, I, 1916.

Laub, Michael Georg, 1731-1812, Kbst.-Dilettant, Kaptajnløjtnant i Flaaden. F. 14. Jan. 1731 i Kbh., d. 3. Aug. 1812 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Frederik L. (s. d.). Ugift.

Elev af J. Fosie. I +32 Raderinger ded. t. Suhm* 1747 er Tvl. 12 +En Vandbærer* sign. M. G. Laub. 5. Febr. 1767 afskedigedes han paa Grev F. Danneskiold-Samsøes Foranledning fra Søetaten, fordi han var blevet Kato-

lik. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 465; Danske Patriciske Slægter, I, 1891, 165; E. Reverdil: Struensee og det danske Hof 1760-1772, 1916; Topsøe-Jensen og Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Laubecker, Hans, c. 1754-94, Miniaturemaler. F. c. 1754 i Kbh., d. 30. Aug. 1794 sst. Boede i Skindergade og døde i stor Fattigdom paa Frederiks Hospital; Arbejder kendes ikke. O.A.

Utr. K.

Lauesen Dall, Gudrun Ingeborg Langkilde, f. 1917, Bhgr. F. 8. Sept. 1917 i Ferritslev, Fyn. Forældre: Læge i Ferritslev, senere Overlæge i Rudkøbing Vilhelm Johannes Langkilde Lauesen og Erna Bruhn Jensen. Gift 10. Sept. 1939 i Rudkøbing med Arkitekt Jens Peder Dall, f. 26. Febr. 1916 i Flensborg, S. af Ar. kitekt Andreas D. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Bizzie Høyer, opt. Dec. 1935, Elev til Foraaret 1939 under Utzon-Frank. Stipendier: Kunsthandler Wilstrup 1941 og 45; Ronge 1944; Bielke 1945. Rejaer: Tyskland, Østrig, Norge, Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft.. 1936, 38-42; Charl. 1939, 41-48; Charl. Eft. 1943; Aarhus 1939; Foraarsudst. i Odense 1941; UtzonFrank og hans Elever 1943; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1940 (s. m. Lis Jacobsen og Elisa Tetens Lund), 47 (s. m. Mogens Hertz).

Arbejder: Føl (1936); Jerseykalv (Kunststen, 1941) ; Belgisk Føl (Bronze, 1942) ; Lig-

gende Jerseykalv (brændt Rødler, 1944, Fyns Stiftsmus.); Ung Jerseytyr (brændt Rødler,

1945); Belgierhingsten Prins General (Bronzestatuette, 1946) ; Jerseyko med Kalve (Bron-

ze, 1947). Red.

Lauesen, Harald Willem, f. 1913, Maler. F. 8. April 1913 i Biebrich, Tyskland. Forældre: Farveri- og Renseriejer Johan Peter L. og Else Ehrhardt. Gift med Ingeborg Petersen, f. 1907 i Hobro. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Akad. i Düsseldorf 1931-32 under W. Häuser og Paul Klee; af Akad. i Kbh. 1935-40 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen, 1946 under Johannes Bjerg; lille Guldmed. 1947; store 1948. Rejser: Bosat i Tyskland til 1934; 1941-42 Tyskland; 1947 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37; Charl. 1936, 39-40, 47-48; 18. Nov. Udst. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Ilhun 1944; Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sep.udst. 1936, 38, 48.

Arbejder: Narreskibet, Taunuslandskab, Fuglemennesket (alle udst. 1936); Komposition over et Landskab (1939); Besøget (1. Pr. 1946 i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Danmarks Besættelse); Livet; Fødsel; Døden (Udkast til Højesteretsudsmykning, lille Guldmed. 1947); Forslag til Udsmykning af Modtagelsesrummet i et Krematorium (store Guldmed. 1948); har udført enkelte Skulpturer samt en Række Træsnit. Red.

Soc. Dem. 29. Sept. 1936; B.T. 29. Sept. 1936 (O. V. Borch); Pol. 21. Sept. 1947.

de Launay (Delaunay), -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m. andre franske Kunstnere og Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue.

J.B.H.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Laur, I. M., -1742-, Maler. Et Portræt fra 1742 af Paator Jacob Friedrich Meisterlin i

Breklum Kirke, 16 km Nordvest for Husum er sign. I. M. Laur. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Laureng, Theodor, 1879-1929, norsk Maler. F. 12. Jan. 1879 i Spydebjerg, Norge, d. 7. Maj 1929 i Trørød, begr. i Vedbæk. Forældre: Gaardbruger Johan Andreassen L. og Inger Maren Johannesdatter. Gift 1° 11. Okt. 1906 i Kristiania med Asta Ingrid Sønderup, f. 5. Dec. 1883 i Kbh., D. af Fabrikant af elektriske Artikler Henry Thor Brockdorff S. og Martha Johanne Larsen. Ægteskabet opløst 1911. 2° 17. Febr. 1915 i Kristiania med Maler Martha Petrea Christine Holmbom, f. 19. Jan. 1875 i Aarhus, D. af Købmand Carl Vilhelm H. og Jørgine Petrine Emilie Christensen.

Theodor Laureng, der fik sin første Uddannelse i Norge, var 1897-Jan. 99 Elev af Zahrt-

mann i Kbh. Han udstillede paa de norske Udst. i Kbh. 1906 (Kunstfor.) og 1915 (Charl.)

og 1911 s. m. andre norske Kunstnere paa Udstillingen +De seks*. 1910-15 opholdt han sig

hovedsagelig i Danmark især i Jylland (Lemvig), hvor han en Tid bl. a. boede s. m. Niels

Bjerre og Eigil Petersen i Klithuset. Enkelte Malerier med Motiver fra Lemvig findes i

dansk Privateje. 1927 bosatte han sig i Danmark, hvor han blev til sin Død. - Et Portræt af L., malet af Chr. Krohg c. 1908, er i Skagens Mus. Red.

Håkon Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk ma. lerkunst 1900-1919, 1948; P. Uttenreitter: Niels Bjerre, 1949, 126, 209.

Laurids (Laffuers), -1560-, Stenhugger i Kbh.

1560 sluttede Herluf Trolle Kontrakt med Laffuers Stenhugger, Borger i Kbh. om 2 Ligsten, hvortil Stenhuggeren fik +Udkastninger*, den ene med 3, den anden med 2 Billeder, for 40 og 30 Dl. Den gjaldt de endnu bevarede Gravsten i Voldum Kirke ved Randers over Rigshofmester Mogens Gøje (d. 1544) med 2 Hustruer og over dennes Søn Eskil (d. 1560) og Sidsel Bryske: Efter Stilen at dømme har L. ogsaa hugget Stenene over Stig Pors (d. 1556) i Roskilde og over Adelsdrengen Holger Laxmand (d. 1563) i Bosjó Kloster samt enkelte andre skaanske Adelssten. Derimod har han næppe udført et Par andre, ham af F. Beckett tillagte Arbejder. Fr. II.s Bygningssten paa Fr.borg skyldes muligvis snarere Stenhugger Hans Maler (s. d.), med hvem han har mange Fællestræk. C.A.J.

G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, I-II, 1893; Henry Petersen: Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1897 Tvl. 14; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; samme i Herlufsholms Kirke, 1915, 44; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Laurids Maler, -1606-30(?)-. Kom 1606 til Ribe for at male Raadmand Thomas Bonuets

Epitafium og udførte der ogsaa Mindetavler for A. S. Vedel, drog derefter til Aarhus, men

kom n. A. tilbage derfra for at udføre et Epitafium for Biskop Peder Hegelund og fuldende

Vedels Tavle. Hegelund skal allerede tidligere have brugt L. M. Det kan muligvis være den

samme Laurids Maler, som 1630 i Aarhus fik Betaling af Holger Rosenkrantz' Hustru

Sophie Brahe for 5 Portrætter. O.A.

A. Halling: Meine Vorfahren, I, 1905, 150-51.

Lauridsen (Lavridtzsen), Hans, -1660-99-, Maler.

Bosat i Næstved har H. L. flittigt malet Kirkeinventar i sydsjællandske Kirker. Tidligst nævnes han 1666-68, da han bl. a. selvanden var med til at staffere Prædikestolen i Hammer, sign. HMS (Hans Malersvend?). 1679 signerede han Prædikestolen fra V. Broby Kirke (nu i Nationalmus., med Evangelistbilleder); 1680 malede han Korgitteret i Kippinge paa Falster (med talrige allegoriske Billeder) og Prædikestolen sst., 1683 Altertavlen i Næstved S. Peders Kirke, hvoraf nu kun Nadvermaleriet er bevaret i Kirken. Hans seneste bevarede Arbejde er Stafferingen af Prædikestolen i Haldagerlille 1699. Efter Manéren at dømme har han desuden malet en Række Portrætmalerier til Epitafier, 4 i selve Næstved (det ældste fra 1660), andre i Stege, Herlufmagle, Køng og Sorø samt en Daabstavle i Holme-Olstrup 1689. Hans Malemaade, for hvis Ejendommelighed allerede N. L. Høyen har haft Blik, er haandfast og haard, med kridtagtige Lys. Epitafiernes Figurgrupper sammenstiller han meget tæt.

C.A.J.

E. F. S. Lund, IX, 1903, 248; N. J. Termansen i LollandFalsters Aarb. 1930 52 f.; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1087; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Laurits, -1651-, Maler. Nævnt som Kontrafejer i Viborg 1651, da han fik 3 Mark for at male ByensVaaben, som skulde sendes til Kbh.

C.A.J.

Viborg Købstads Hist., I, 1940, 61.

Lauritz, Billedhugger, se Worm, Lauritz.

Lauritzen, Sigurd Aage Kjeldgaard, f. 1871, Arkitekt. F. 21. Maj 1871 i Høver. Forældre

Dyrlæge, fra 1872 i Sverige, Lauritz L. og Christiane Augusta Cathrine Thestrup. Gift 3. Juni 1899 i Kbh. med Jenny Lauritzen, f. 10. Febr. 1877 i Ulfborg, d. 6. Marts 1936 paa Fr.berg, D. af Apoteker Jens Christian L. og Angelica Ida Marie Ahrens. Uddannelse: Murersvend 1889; dimitt. fra Tekn. Sk. 1891; opt. paa Akad. Nov. 1890; Afgang Maj 1899; ansat som Tegner hos V. Dahlerup 1889-94, A. Rosen 1895-96 og C. Brummer 1897-99; selvstændig Virksomhed fra 1899. Rejser: 1898 Tyskland, Svejts, Italien og Bøhmen. Udstillinger: Charl. 1902. Udmærkelser: Akad. Arkitektfor.s Æresmedaille 1939. Hverv og Stillinger: Embedsarkitekt for Fr.berg Kommune 1908-40; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1903-11; i samme For. Leder af Konk.udvalget 1916-18 og Medl. af Understøttelsesfondens Best. fra 1908; Medl. af Akad.raadet 1928-34; Leder af Akad. Arkitektfors Voldgiftsret 1930-36.

Arbejder: Sparekassen for St. Heddinge og Omegn (1898); Sydsjællands Laane- og Sparekasse, Præstø (1900); Stenos Apotek (1901); Smallegades Apotek (1901) ; Banken for Vordingborg og Omegn (1902); A/S Fr.berg Metalvarefabrik, Nitivel 10 (1904); har som Chef for Arkitektafd. i Fr.berg Kommunes tekn. Forvaltning planlagt og forestaaet Opførelsen af de fleste offentlige Bygninger paa Fr.berg gennem 32 Aar, bl. a. Skolen paa la Coursvej (1910-11); Gymnastikhus til Skolen paa Fuglevangsvej (1912-13) og til Fr.berg Gymnasium (1936); A/S Fisker og Nielsen, Peter Bangsvej (Støvsugerfabrik og Del af Kontorbygning) (1913 udvidet 1919 og 27); Materialgaarden paa Solbjerg Kgd. (1920); Lindevangsskolen (1930); Villa, Drosselvej 38 (præm. 1929); Bygninger til Feriekolonierne Høve (1910) og Nordstrand (1932); Fr.berg Svømmehal og Badeanstalt (1934) ; Brandstationen og Hovedbiblioteksbygningen sst. (1935); Patientog Behandlingsbygning til Fr.berg Hospital (1940); endvidere en Del Beboelsesbygninger, forsk. Byplaner og Anlægning af Hovedveje, hvorunder Fr.berg Alle med de to Runddele. Red.

Ark., 1899-1900 73 kOpmaaling); 1901-02, 97-102 (2 Apoteker); 1911-12, 233-39 (la Coursvej Kommuneskole); 191516, 229-31 (Gymnastikhus, Fuglevangsvej); 1934, 93-104 (Fr.berg Badeanst. og Svømmehal); 1937, 126 (Fr.berg Komm.s Hovedbibliotek); Ark. U.,1935, 187 (samme); 1941, 125 (70 Aar); Bogens Verden, 1935, 257-265.

Lauritzen, Alvar Kjeldgaard, f. 1902, Arkitekt. F. 14. Marts 1902 paa Fr.berg. Forældre

Arkitekt Aage L. (s. d.) og Hustru. Gift 12. Sept. 1934 paa Fr.berg med Gurli Else Clausen, f. 16. Nov. 1908 i Kbh., D. af Lokomotivmester ved D.S.B., Ingeniør Hermann C. og Metha Stephansen.

Uddannelse: Student 1920; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921; Afgang Maj 1930; Medhjælper hos Faderen Aage Lauritzen 1924-25 og 1928-29 (Fr.berg Svømmehal). Rejser: 1925 Frankrig og Italien 1928 Sverige; 1930 Tyskland og Tjekoslovakiet; 1931 Holland; 1932 Belgien; 1934, 36 Italien; 1937 Norge; 1938 Sverige. Udstillinger: Nord. Byggedag, Oslo, 1937. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1936 (s. m. Hans Hansen). Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg fra 1939.

Arbejder: Fabrikbygning for A/S Fisker og Nielsen, P. Bangsvej (1932-37); Beboelseskomplekset Godthaabsvænge, Godthaabsvej 140-42 (1934-40, s. m. Hans Hansen; Emil Bissens Pr. 1936, præmieret 1940); Tilbygning til A/S Michael Franks Netfabrik, Holger Danskesvej 30 (1943 og 47); har desuden beskæftiget sig med Møbeltegning. Red.

Ark.U., 1933, 39-40 (A/S Fisker og Nielsen); 1938, 101 (samme); Ark. M., 1936, 23-28 (Godthaabsvænget).

Lauritzen, Jens Christian Qvortrup, 1840-1913, Maler. F. 11. Okt. 1840 i Sorø, d. 22. Juni 1913 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Frederik Christian L. og Julie Vilhelmine Qvortrup. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1859, avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Dec. 1861, til Gipssk. Marts 1863, Elev i Modelsk. fra Jan. Kv. 1866 til Foraaret 1868; fik samtidig Tegneundervisning af G. F. Hetsch. Stipendier: Akad. 1866, 69 (mindre Understøttelser til Rejser i Indlandet). Rejser: 1892, 94 Udenlandsrejser (den sidste med ministeriel Støtte for at studere Tegneundervisning). Udstillinger: Charl. 1865-68, 71, 73, 80 (7 G. m. 9 Arb.); Raadhusudst. 1901. Stilling: Tegnelærer i Sorø til 1887, derefter Lærer ved det tekniske Selskabs Skoler og de kommunale Skoler i Kbh.

Chr. Lauritzen malede Genrebilleder og enkelte Portrætter. Han har udført en Altertavle til Køng Kirke (Kopi efter Abraham Wuchters' Billede i Sorø Kirke). Arb. fork. i Joh. Hansens Saml. Red.

Lauritzen (Lauerentsen m. fl.), Claus, -1605-23-, Bhgr. og Billedskærer i Kolding.

1605 sluttede Chr. IV Kontrakt med Claus Stenhugger om en Altertavle til Kirken paa Koldinghus efter den af Kunstneren foreviste Skabelon; Kongen skulde skaffe Alabast og anden Sten og Arbejdet koste 200 Dl.; kun enkelte Fragmenter er naaet til vor Tid (findes paa Slotsruinen, i +Lapidariet<); 1608 bestilte Kongen en Træmodel til en + Brønd*, som skulde støbes til Fr.borg, men ikke naaede videre end til Støberiet i Helsingør. 1611-12 leverede C. L. en (nu ødelagt) Tavle til Koldinghus' sydvestre Gaardtaarn og reparerede en af Slotstaarnets Kæmper, 1614 udførte han 4 Sandstensstatuer i Legemsstørrelse, de fire Aarstider for 30 Dl. Stk. samt en Kamin, der skulde hugges efter en af Kongen leveret Skabelon, endvidere en Vindeltrappe af Træ til Kolding Slotskirke. Betalingen for de sidstnævnte Arbejder afkortedes i Købesummen for en Kunstneren tilskødet Gaard i Kolding. For Kolding By skar han 1612 +Stormhoveder* til Sønderbro. - Bevaret er en Døbefont af Sandsten, som han 1620 huggede til S. Nicolai Kirke i Kolding, med Relieffer af de 4 Evangelister. Sandsynligvis er C. L. identisk med den Mester Claus, der 1623 opsatte Altertavlen i Aalborg Vor Frue Kirke, et stort og figurrigt Snitværk, hvoraf en Ildsvaade 1902 kun har levnet Smaastumper (i Aalborg Mus.). Om han ogsaa er den Claus Stenhugger, hvem Jørgen Skeel 1627 lod udbetale 10 Slettedl. paa et Epitafiumsarbejde, synes mere tvivlsomt.

Adskilligt taler for, at C. L. foruden Kæmperne paa Koldinghus' store Taarn, hvis Kunstner ikke nævnes i Kilderne, har hugget Kolding Lensmanden Caspar Markdanners Portal paa Rønningesøgaard (1596) og hans Gravsten i Rønninge Kirke (1602) samt skaaret Prædikestolene i Egtved og Sønder-Bjært (1607). Rimeligvis tør man ogsaa tilskrive ham en Række store Adelsepitafier af Sandsten fra omkr. 1620, over Preben Gyldenstjerne i Ulfborg, Albert Skeel i Ribe og Jørgen Lunge i Aalborg Vor Frue, hvilket sidste næppe er af Henrik Henriksen (s. d.), alle i rig Senrenæssance af lignende Karakter som Koldingfonten. Er Henførelserne rigtige, bliver C. L. en af sin Tids betydeligste danske Provinskunstnere, en af de faa, der baade arbejder i Træ og Sten og evner at skabe Portrætfigurer. C.A.J.

J. H. Schlegel: Saml. zur dänischen Geschichte, II, Hft. 3, 1775, 79; Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Kane. Brevb. 1603-08, 1915 (Klaus Stenhugger); 160915, 1916; Saml. t. Jydsk Hist. og Top., 2. Rk. IV, 1893-95, 515; P. Eliassen: Kolding, 1910; Otto Smith: Aalborg Vandringer, 1931, 36; Vilh. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 86; Hans H. Fussing i Smaastudier tilegnet Chr. Axel Jensen, 1943, 105 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Otto Norn sst., 131.

Lauritzen, Jacob, -1608-, Maler, blev paa Chr. IV.s Foranledning af P. Isaacsz taget med til Amsterdam for sin videre Uddannelses Skyld. Intet Arbejde af ham er kendt.

J.P.

F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 59; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malere!, 1942; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Lauritzen, Tyge, se Worm, Tyge.

Lauritzen, Vilhelm Theodor, f. 1894, Arkitekt. F. 10. Sept. 1894 i Slagelse. Forældre: Købmand Frederik L. og Bertha Werner. Gift 28. Okt. 1922 med Ingeborg Ziegler, f. 14. Aug. 1891 i Kbh., D. af Afdelingschef Christian Leth Z. og Julie Johanne Bolt.

Uddannelse: Student 1912; opt. paa Akad. s. A.; Afgang Jan. 1921; deltaget i Opmaalinger i Grækenland som Medl. af l'École Francaise d'Athenes 1922; Akad.s lille Guldmed. 1926 (Udst.bygn. ved Charlottenborg) ; Medarbejder og Konduktør for Holger Rasmussen ved Opførelsen af Frimurerlogen i Kbh.; selvstændig Virksomhed fra 1920. Stipendier: K. A. Larssen 1920; Zach. Jacobsen 1926; Kaufmann 1927. Rejser: 1919-20 Spanien og Italien; 1921-22 Grækenland, England, Holland, Tyskland; 1922 Konstantinopel, Paris; 1926 Paris, Provence; 1927 England, Holland, Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1934 Europa (Radiohuse); 1937 Tyskland, Frankrig m. m. (Lufthavne); 1945 England; 1946 Frankrig; 1947 U.S.A., England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918, 21, 25-28, 30, 32-34, 47; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1933; Eckersbergs Med. 1941; korresponderende Medl. af Royal Institute of British Architects 1946. Stillinger og Hverv: Lærer ved Kunstakad. 1926-41; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1934; af Best. f. Akad. Arkitektfor. 1942-44; Medl. af Akad.raadet fra 1943; Formand i Best. for Statens Byggeforskningsinstitut 1947; Byplankonsulent for Gladsakse Kommune.

Arbejder: Lægebolig paa Dianalund (192324) ; Ombygn. af Daells Varehus, Nørregade 12 (1923); Om- og Tilbygn. af samme (1928-31) (begge s. m. Frits Schlegel) samt Ombygn. 1936; Eenfamiliehuse Tuborgvej 79 (1929) og Strandvej 285, Skodsborg (1931); Nørrebros Teater (1932, Emil Bissens Pr.); Det danske Travselskabs Alderdomshjem, Ordrup Jagtvej 193 A-D (1934); Eenfamiliehusene i Hellerup, Paa Højden 15 (1934) og Øregaardsvænget 7 (præmieret 1936); Journalistforbundets Alderdomshjem, Hj. af Tuborgvej og P. Rørdamsvej (1. Pr. 1934, opf. 1935); Nørrebrogade 157-59 (1935); Gladsakse Raadhus (1. Pr. 1936, opf. 1937); Gladsakse Kommunes Sportsanlæg ved Gladsaksevej (1937) ; Marielyst Skole sst. (1938); Udvidelsen af Bagsværd Skole ved Bagsværd Hovedgade (1939); Søborg Bibliotek, Gladsaksevej 111 (1940); Administrationsbygn. ved Kastrup Lufthavn (1. Pr. 1936, opf. 1937-39, Eckersberg Med. 1941); Radiohuset, Rosenørnsallé 22 (1937-46); Bygn. ved Glostrup Torv m. Brand- og Politistation (1. Pr. 1939, s. m. V. K. Jensen; opf. 1942); Boliger for Aldersrentenydere i Gladsakse, Holmevej 9-15 (1942); Kontorbygn. for Dansk Shell (1946, under Opf. 1949); Udvidelse af Kastrup Lufthavn (1947, under Opf. 1949). Har desuden arbejdet med Kunstindustri og udført Tegninger til Belysningslegemer, Møbler, Udstillingsarrangementer, etc. L. har ogsaa gjort et Pionerarbejde for rationelle Lysundersøgelser.

Projekter: Indgangsparti v. Fælledparken (2. Pr., 1919); Regulering af Kgs. Have (1920, præmieret); Byplan for Hanstholm (1924, præmieret); Krematorium paa Fr.berg (1926, indkøbt); Zoologisk Museum paa Nørre Fælled (1931); Rækkehustype i Beton (1933, indkøbt); Bygn. paa det gl. Kgs. Bryghus' Grund (1941, s. m. B. Windinge og P. E. Hoff); Stengaard Skole i Gladsakse (1943); Domus Medica (1946) ; Teaterbygn. i Fredericia (1. Pr., 1946) ; Kontorbygn. for Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik paa Banegaardsterrænet (1946).

Vilh. Lauritzen har her hjemme været en Foregangsmand for de nye Ideer i Bygningskunsten, der brød igennem omkr. 1930. Hans Bygninger præges af den klare Analyse og rationelle Løsning af Opgaven, og i Overensstemmelse hermed er den ydre Udformning en lidt kølig og konsekvent Gennemførelse af det Stilpræg, der knyttede sig til den tidlige Funktionalisme. Men L. har samtidig Sans for de lette og maleriske Virkninger, og Rumudformningen har ofte en levende og personlig Karakter, saaledes som det finest kommer til Udtryk i hans Hovedværk, Radiohusets

Koncertsal. H.E.L.

Arch., 1920, 25-30 (Fælledparkens Indgang); 268, 278-79 (Regulering af Kgs. Have); 1922, 227-32 (Daells Varehus), 1924 105 (Hanstholm), 252-53 (Daells Varehus); 1925,166-67, 174-75 (Lægebolig, Dianalund); 1926, 109-14 (Udst.bygn. ved Charl.), 425 (Krematorium paa Fr.berg); Ark. M., 1929, 240 (Eenfamiliehus i Forum), 245 (Udstillingstaarn), 246 (Fritzsches Glashandel); 1931, 111-17 (Zoologisk Mus. paa Nørrefælled); 1932, 75-79 (Tuborgvej 79 og Strandvej 285, Skodsborg); 1935,39 (Paa Højden 15); 1936, 149 (Plantyper); 1937, 11 ff. (Nørrebros Teater); 1938,73 ff. (Journalistforb.s og Det danske Travselskabs Alderdomshjem); 1939, 121-32 (Udstillingsstand paa Akad. Arkitektforenings Jubilæumsudstilling), 180-83 (Nørrebrogade 157-59); 1940, 108-18 (Kastrup Lufthavn); 1941, 101, 108-09 (Kgs. Bryghus-Konk.), 121-36 (Arb. for Gladsakse Kommune); 1945, 121 ff. (Radiohuset); Ark. U., 1933, 84 (Nørrebros Teater); 1934, 60 (Rækkehus i Beton), 209-12 (Radiohus); 1935, 49-50 (Journalistforb.s Alderdomshjem), 293 (Det nye Radiohus); 1936, 101-04 (Administrationsbygn. i Gladsakse Kommune), 165-67, 192 (Hovedbygn., Kastrup Lufthavn); 1939, 132 (Sognegaard), 160 (Udformning af Glostrup Torv); 1941, 11 (Sportshal i Emdrup), 136 (Kgs. Bryghus); 1942, 211 (Aldersrentenyderboliger i Gladsakse), 262 Bygn. ved Glostrup Torv), 267;1944, 169-71 (Stengaard Skole i Gladsakse); 1946, 138-40 (Domus medica), 165-66 (Teaterbygn. i Fredericia); Saml., 1939, 96-97 (Kastrup Lufthavn og Radiohus); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Nordens Kalender, 1934, 68, 76 (Nørrebros Teater); Robert L. Hansen i Bogens Verden, 1940, 60-65 (Nyt Bibliotek i Søborg); Steen Eiler Rasmussen i Danmark, 1946, 68-74; samme i Vor Tids Kunst og Digtn. i Skandinavien, 1948, 39-42.

Lauritzsøn, Niels, -1669-87-, Kontrafejer. Gift med Johanne Andersdatter. Nævnes 1669

som fattig og svag; boede 1687 i Studiestræde i Kbh. og fik s. A. en Søn døbt. Red.

Utr. K.

Laursen, Christian, f. 1902, Arkitekt. F. 30. Juni 1902 paa Fr.berg. Forældre: Malermester Jørgen L. og Sophie Emilie Karoline Sie. Gift 13. Nov. 1937 paa Fr.berg med Arkitekt Ragna Grubb (s. d.).

Uddannelse: Tømrerlærling i 4 Aar; Tømrersvend 1922; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1923; Afgang Maj 1937; Medhjælper hos K. Gottlob 1923-44; fra 1944 hos Vilh. Lauritzen. Rejser: 1925 Paris, London; 1927-28 Nordtyskland; 1930 Holland, Belgien, Tyskland; 1931 Tyskland, Østrig, Italien, Sydfrankrig og Baleariske Øer; 1935 Tyskland, Tjekoslovakiet; 1937 Tyskland, Frankrig; 1939 Tyskland, Sverige og Finland.

Arbejder: Jysk Idrætsskole i Vejle (1942, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld); desuden Smaahuse (s. m. Ragna Grubb). Projekter: Skole i Aarhus (1937, s. m. Svend Albinus og P. Skole Overgaard). Red.

Ark. U., 1937, 188 (Skole i Aarhus).

Lautrup-Larsen, Algot, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Nov. 1890 i Slagelse. Forældre: Arkitekt Knud Larsen (s. d.) og Hustru. Navneforandring (Bindestreg) 1916. Gift 1° med Hjørdis Effersøe, f. 23. Juli 1894 i Hvidbjerg, Refs Herred, D. af Distriktslæge Jon Gudmundsen E. og Agnes Marie Christensen. Ægteskabet opløst. 2° med Anne Marie Lauritzen, f. 6. Aug. 1897 i Sorø, D. af Lektor ved Sorø Akademis Skole Carl Johan Christian L. og Johanne Petrine Knudsen. Uddannelse: Tømrersvend 1911; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1909; Afgang Jan. 1922 ; ansat hos Hack Kampmann 1918-20 og hos Kaj Gottlob 1920-21. Stipendier: Sørensens Legat 1920; Ronge 1922; K. A. Larssen 1923. Rejser: 1921, 23 og 24 Italien; 1922 Tyskland. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Charl. 1923, 29; Dansk Arkitekturudst. i London 1927. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1923 (Indgangsparti til en offentlig Park). Stillinger: Arkitekt ved Sorø Akad. fra 1924; Arkitekt for Scavenius' Stiftelse i Sorø 1925.

Arbejder: Banken for Sorø og Omegn; Forretningshuse og Alderdomshjem i Sorø; Pe-

dersborg Brugsfor.; Ting- og Arresthuset i Ringsted; Sorø Brødfabrik; Sorø Handels-

stands Hus; flere Villaer. Red.

de Laval, Jost, -1551-78-, Maler fra Flandern. Udførte 4 Misericordiabilleder 1551 i St. Sauveur i Brygge. 1556 betalte Rentemesteren i Kbh. efter Chr. III.s Befaling +Jost de Lauall, contrafeyer af Lübeck for den unge Hertuginde, han contrafeyde og for hans Umag han for fra Lübeck og hid.* Han skal 1561 være Frimester i Lybæk, og en Række Altertavler og Epitafier af ham fra (1557 P ), 1565 til 1578 (et Epitafium paa Femern er opsat 1580) nævnes i Kirkerne i Lybæk, Holsten og Hamborg. Fra 1554 til 1563 omtales i Regnskaber og Brevbøger fra Hoffet her en Jost Maler eller Jost Verheiden (s. d.), Dronningens Maler i Kolding gift med Katharine van Lanseberge, og F. Beckett har ment, at det er samme Maler; men Verheiden og Laval kan næppe være samme Navn, og Maleren kan næppe samtidig have været beskæftiget som Hofmaler og nyde Borgerskab i Lybæk, saa Sammenførelsen mas anses for tvivlsom.

O.A.

Th. u. B. - G. Dehio: Deutsche Kunstdenkmaler, 112, 1922 (som Delaval); F. Beckett i Artes, 1, 1932, 293.

l'Avanturi(er), Ferdinand, -1710-, Maler. Nævnes 1710 blandt Hofstatens Personale

som Skildrer. G.B.

Utr. K.

Lazarus-Mester, -1510-, Maler.

Den dygtige Kalkmalerimester, der c. 1510 arbejdede .i Helsingør Karmelitterkloster, har

her paa Refektoriets Vægge malet Frelserens Fristelse og Scener af Lazarus' Historie, efter

hvilke F. Beckett har givet ham Navn. Paa et af Billederne ses i et Vindue et Bomærke-

skjold, der maaske kan være Kunstnerens Signatur. Desuden har han i samme Klosters

Korsgang malet flere, nu kun fragmentariske Billeder (Smertensmand, Mater dolorosa og

S. Katarinas mystiske Trolovelse), ligesom det vistnok er ham, der har dekoreret +Priorcel-

len* og især +Musikstuen* med gotisk Løvværk, hvori der færdes Fugle, Engle og Vildmænd.

C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926, 361.

L. C. B., - 1742 -, Kobberstikker-Dilettant.

Et Landskab i J. Fosies +Læreklude*.1743 er sign.: L. C. B. 1742. Det er udført af en af

Fosies Elever, en Dilettant, muligvis Ludvig Christian Brinck, Sekondløjtnant i Marinen

(1719-48). H.D.S.

Krohn, 1889; Topsøe-Jensen og Marquard: Søetatens Officerer, 1, 1935.

Lebel, Valdemar Christian Jørgen, f. 1891, Maler. F. 3. Maj 1891 i Korsør. Forældre: Konduktør, senere Togfører, Carl Vilhelm L. Og Juliane Elisabeth Jørgensen. Gift 7. April 1929 i Hillerød med Gerda Cecilie Ingrid Grige, f. 21. Juni 1903 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Alfred G. og Anna Dorothea Jensen.

Uddannelse: Efter Præliminæreks. en Tid Kontorist; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh. og Statens Tegnelærerkursus; opt. paa Akad. Okt. 1911, Afgang Maj 1917. Stipendier: Ronge 1917. Rejser: 1922 Tyskland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16; Charl. 1918, 22-26, 30, 33 (8 G. m. 8 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1940, 42; Sep.udst. c. 1919, 24, 31.

Valdemar Lebel har malet sjællandske Landskaber i en jævn naturalistisk Opfattelse. Han lægger i sine Arbejder mere Vægt paa Gengivelsen af den landskabelige Stemning end paa Opbygningen af en fast Billedvirkning. H.M.

Le Clere, Louis-Augustin, o. 1688-1771, Billedhgr. F. c. 1688 i Paris, d. 8. Marts 1771 i Kbh., begr. sst. (Reformert Kgd.). Forældre: Kobberstikker Sébastien Le C. og Charlotte van den Kerckhove. Gift 1° med Caroline Wilhelmine Isabella, d. 22. Jan. 1741 i Kbh. (? ). 2° 30. Jan. 1742 i Kbh. med Jacobine Louise Lefevre, f. c. 1702, begr. 12. Maj 1757 i Kbh.

Uddannelse og Rejser: Elev af Bhgr. A. Coysevox i Paris samt af Francois de Cuvillies i Bonn e. 1734-35; indkaldtes af Chr. VI til Kbh. 1735, hvor han forblev til sin Død. Udstillinger: Salonen 1769; 18. Aarh.s Skulptur 1919 (Kunstfor.). Udmærkelser: +2. prix de aculpture* ved Akad. i Paris, 1712, for Abigael bringer Levnedsmidler til Davids Hær; Medl. af Akad. i Kbh. 1754. Embeder og Hverv: 1735 Hofbilledhugger; fra 1738 Prof. ved det ældre Kunstakad., fra 1740 dets Bestyrer; 1754-71 Prof. ved Akad.; havde +Directionen over Billedhugger - saavel som Stukkaturarbejderne i det nye Slot* fra 1737 og indkaldte en Række franske Svende (Nicolas Maré, Picard (se disse)), som han lønnede privat.

Arbejder: Arbejdede ved Hoffet i Ansbach og deltog (som paavist af C. Elling) i Udsmykningen af Landslottet Brühl og Jagtpavillonen +Falkenlund* i Brühls Park. I Danmark: Dekorative Arbejder paa det ældste Chr.borg: Portal- og Frontonfigurer af Sandsten paa Facaderne; i Kongens Appartement Marmorkaminer, Konsolborde, Rammer til Spejle, Kaminstykker og Surporter; Skulptur paa D. Schäffers Balustrade i Højesteretssalen samt Billedskærerarbejder paa Døre og Paneler; førte Tilsynet med Rummenes Stukkering; Trofæer til Dronningens Hovedtrappe; Dronningens Appartement +Den forgyldte Spisesal* (med Buffet, Tegn. approberet 1738) ; i Slotskirken (1739-42, s. m. E. D. Häusser) Pilasterkapitæler, Alter, Prædikestol, Orgel; desuden Riddersalen i Moltkes (Chr. VII.s) Palæ, Amalienborg (1752-54, efter Dispositionstegning af Eigtved; 1757 ændret af Jardin); Sandstensgruppen Drengen med Svanen (1739, Kgs. Have; senere afløst af Freunds Bronzefigur) ; Ornamenttegning samt 4 Perspektivtegninger af Chr.borg Slot (1746-47) i Kbst.saml.; Tegn. af Fronton, Gaardfacade (1757) samt Fronton mod Ridebanen (1755) i Rigsarkivet; Tegning til Perspektivstik af Amalienborg stukket af J. M. Preisler 1766.

Som Dekorationsbilledhugger tilhørte Le Clerc den Cuvilliéske Rokoko, dog i en mere afdæmpet og +klassicistisk* Form. J.-F. Blondels berømte Værk +De la distribution des maisons de plaisance*, der udkom 1738 og benyttedes af Hofsnedker Diderik Schäffer (s. d.), har sikkert tjent som Rettesnor ved Le C.s Indretning af +Den forgyldte Spisesal* paa Chr.borg. Dette Rum, som er gengivet paa J. H. W. von Haffners Tegning paa Rosenborg, skyldes helt og holdent Le C. og er tilmed +det ældste rigt udformede Interiør i dansk Rokoko, af hvilket vi kan danne os en klar Forestilling* (C. Elling). I øvrigt gjaldt den Hovedregel (vedtaget af Slotsbygningskommissionen 1738), at Hofbygmesteren +antydede* Gemakkernes Feltinddeling o. s. v., mens Detailudformningen overlodes til Dekorationsbilledhuggeren; det samme er Tilfældet med Udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Amalienborgpalæ, der kun i betinget Grad kan opfattes som et Værk af Le C. J.B.H.

Utr. K. -Mnemosyne ved Jens Møller, 111, 1832; Kunstakademiet og Reststatuen paa Amalienborg, 1860, 46-47; F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 31, 99, 175; samme: Frederiksberg Slot, 1896, 127; Meldahl og Johansen, 1904, 18, 21-22, 24-29, 32, 36, 40, 43, 74, 84; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; O. v. Munthe af Morgenstierne: Nicolai Eigtved, 1924, 25, 29-34, 36, 47; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 130 f.; P. du Colombier: L'art francais dans les cours rhénanes, 1930, 78; L. Réau: Histoire de 1'expansion de Part francais. Pays scandinaves, 1931, 23 ff.; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 15-16; samme i Artes, V, 1937, 136, Note 1; VI, 1938, 113-15; samme i Kulturminder, 1942-43, 107-09; samme: Chr.borg-Interiører, 1944, 13-14, 44-47, 62-77, m. m.; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 38-40.

Le Coffre, Bénoit (Benedix), 1671-1722, Maler. Døbt 5. Febr. 1671 i Kbh., begr. 28. Nov. 1722 sæt. (Trin.). Forældre: Stukkatør Claude Le C. (s. d.) og Hustru. Gift før 1714 med Skuespillerinde Marie Hélene La Croix, formentl. f. i Dresden, begr. 22. April 1728 i Kbh., D. af første Kammertjener hos Kurfyrsten af Saksen Jean La C. og Anne Sophie Pilloy.

Uddannelse og Rejser: Antagelig først i Lære hos Faderen; derefter Elev ved Académie royale i Paris, muligt ogsaa i Maling hos Bon Boullogne; vendte hjem senest 1696; ingen Oplysninger om andre end denne Uddannelsesrejse haves. Udmærkelser: Paris-Akademiets store Pris 24. Nov. 1692 (for Hagar i Ørkenen, forsvundet). Stilling: 1700 dansk Hofmaler.

Arbejder. Bevarede: Niels Juel som Elefantridder (1696, Egeskov); Kronprinsesse Sophie Hedevig (1696, formentlig Rosenborg); Dagen og Natten (1705, Loftmaleri, Fr.berg); Maskeraden (maaske 1704, 1707 el. 1711, Fr.berg; Skitse hertil i Kunstmus.); Fr. IV i Kongedragt (1704(? ), Brahetrolleborg, Skitse hertil Fr.borg); En Orientaler (1705, Kunstmus.); Bacchanal (formentlig 1706, Rosenborg); Paris' Dom (sst.); Aloe og et Barn (1708, Møbeldekoration, Clausholm). 1708 Kontrakt med ham og H. Krock om 20 Billeder til Fr.berg; deraf tillægger man le Coffre: +Venus og Anchises*, +Juno*, +Avind flygter for Freden*, +Hørkules ved Gudernes Taffel*, +Hørkules optages blandt Guderne*, +Sanserne*, +Ceres*, +Muserne*, +Proserpina* (alle endnu paa Slottet); desuden overflyttede til Rosenborg: +Flora strør Velsignelse ud over Danmark* (el. Flora og hendes Følge), +Hemmeligheden* og +Venus smykkes*; det staar endnu uklart, om hver Kunstner har leveret sine Billeder, el. om de har samarbejdet fx saaledes, at K. har givet Le Coffres Figurer den perspektiviske Udførelse; Leverancen var fuldført 1712; Bondekone (1711, Gaunø); Vulkan smeder Vaaben til Anchises (1715, Orebygaard) ; Tyrkere (1715, Gaunø); Apostelhoveder (1715-16, Gaunø); En Mand og en Kone med et Fyrfad (1717, Kunstmus.); Altertavlen paa Vallø (1719) ; Allegori over Freden (1721, Finansministeriet; sandsynligvis et af de 5 nedenfor nævnte uidentificerede Loftmalerier fra Kancelliet). Apollo og Muserne (1721, var indtil 1870'erne paa Chr.borg, nu paa Rosenborg); Mand med Turban (1726, Gaunø); desuden: Selvportræt (Fr.borg); Hendes høje Naade Fru Dorte Krag (Gisselfeld); Otto Krabbe (Fr.borg) ; to Landskabsbilleder (Fredensborg); Tre legende Tigre, Faun og Abekatte (Gaunø) ; Tegning til Gravmæle for Gyldenløverne Blad fra C. Marselis' Studiebog, Privateje); Selvportræt og Figurstudier i Kbst.saml.; desuden Arb. i forh. Joh. Hansens Saml.

Efter arkivalske Oplysninger, men uidentificerede: 1702:3 Loftmalerier og 4 Kabinetsstykker til Fr.berg; Malerier til Kongens Karosse; 1704: Udsmykningen af en Karosse; 10 ovidiske Historier; 1704, 1707, 1708 og 1716: Portrætter af Fr. IV; 1705: 2 Loftmalerier til Fr.berg; 1706: Maleri og Ornament samt Skilderier i den store Sal paa Rosenborg (Vornedtvangens Afskaffelse, Den staaende Milits' Oprettelse, Land-Dragonernes Indrettelse, Den altid færdige Søe Rustning); 1710: et Loftbillede med Blomster og Børn i Mosaikramme paa Guldgrund (Rosenborg(?)); etMaleri i Loftet paa den gamle Eremitage, maaske, men næppe fra Chr. V.s Tid; 1712: 4 Lofter i Palæet bag Børsen (+Venus Fødsel*, +Gratierne*, Plafonden +Aurora* med 4 Hjørnebilleder: +Les 4 parties du jour* samt +Piger, som leger med en Papegøjer@); 1714: Loftmaleri til Fr.berg (Prins Christian Antichambre); 1717

Portræt af Kronprins Christian (VI); 1719: +Psyches Bortførelse*, +Musernes Hyldest*, +Et muntert Selskab*, +Flora og Zefirer strør Blomster* (alle til Palæet bag Børsen); 1720: +Den lille Neger Dumont*; 1721: 6 Loftmalerier til Kancelliet (heraf det ene muligvis forannævnte +Allegori over Freden*); +Rinaldo og Armids* til Fr.borg. - Selv paa Chr. VI.s Chr.borg anvendtes Le C.s Billeder, saaledes omtales et stort Loftbillede af +En Tyrk, som af Fruentimmer opvartes med Musik, Sang og Dans*.

Som malerisk Begavelse er Le Coffre betydelig, ikke fordi han haandværksmæssig var en dygtig +Historiemaler* i Barokkens Forstand - hans Perspektiver er ringe konstruerede op i Forhold til Figurernes Anbringelse, hans Kompositioner stundom ganske løse -, men fordi han baade besad en udviklet Sans for Farvevirkning, fordi han evnede at arbejde veristisk imod Tidens klichéagtige Form, og fordi han baade var følsom for Ynde og forstod at charmere sine Beskuere. Naar der til dette udpræget artistiske Sind føjes Fantasifuldhed og drømmeagtig Fabuleren, har man formentlig givet Hovedmomenterne for hans Karakteristik. Sit Parisophold har han ikke anvendt til ihærdige Studier i Barokkens Skemaer, men aabenbart mere til sin Uddannelse som Staffelimaler, og han har da vel gennem Kammerater indsuget de Strømninger, som senere førte den franske Kunst bort fra den antikiserende Paradestil til den intime, yndefulde, ofte sensualistiske Gengivelse. Han hører til den Gruppe, som i Frankrig gav Regencetidens Maleri dets Karakter.

Hans Livsforhold var i det ydre lidet straalende; han var i Reglen i Pengeforlegenhed, fik fra 1712 flere Gange Moratorium for Gæld og fritoges 1719 for Skat paa Grund af sin fra

Faderen overtagne Gæld, og da han ramtes af Slagtilfælde, betalte Kongen ham ugentlig

en lille Understøttelse. Hans Hustru var Skuespillerinde, og hans Familie hørte med til

Truppen; antagelig har Le C. ligesom La Croix arbejdet for Teatret som Maler (Teatertegning

i Kbst.saml.). Hans Fabuleringstrang fandt Støtte og Udløsning gennem det teatralske i

Malerierne: Maskarader, Forklædninger, mærkelige Mennesker, Dragter, Ting og Dyr; han

ynder at arrangere Fremstillingen med Sætstykker som paa en Scene, og nogle af Maleri-

erne minder i deres Lysfordeling om Teaterfremstillinger. Le C. har utvivlsomt været en

Bohemenatur, men. hans Arbejde bragte Bud om en Indstilling i Kunsten, som først mere

end et halvt Aarhundrede senere vandt Sejr i dansk Malerkunst. O.A.

Utr. K. - Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 23. Juli 1811; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; samme: Fr.berg, 1896; L. Bobe i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 71-86; 7. Rk. III 1919, 61-62; 8 Rk. IV, 1925, 274; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Gaunø Kat., 1914, 23-28; L. Bobe Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 14, 19, 28, 30, 31, 46, 48, 54, 55, 62, 63; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forb., 1-11, 1922; Niels Maare i Saml., 1931, 177-92; Fr. Weilbach sst., 1932, 48; H.

Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 19; L. Bobé: Le banemark dans ses rapports avec la France, 1935; C. Elling i Frederiksberg Slot, 1936; samme i K. Aa., 1936, 1-25; Ove Bauditz: Eremitagen, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 24; Danish Art Treasures, London, 1948, 287.

Le Coffre, Claude, d. 1690, Stukkatør. Begr. 10. Jan. 1690 i Kbh. (Trin.). Gift 17. Aug. 1669 i Kbh. med Marie Trouillet de la Briere begr. 12. April 1698 i Kbh., D. af Parfumehandler Pierre Trouillet i Paris og Marie Potier.

Kendt i Danmark fra 1669, i hvilket Aar han s. m. Broderen Étienne arbejdede paa

Enkedronningens Sophie Amalienborg. Her virkede han erdnu i 1683 og udførte Arbejder

i Stuk bl. a. i den store Sal og efter egne Tegn. samt i Marmor og Voks (Pousseringer af Fr.

III og Sophie Amalie). Han udførte ligeledes Fontænefigurer, Sophie Amalies Portræt i

halv Legemsstørrelse og 2 Figurer til hendes Grav: Haabet og Troskaben. 1675 afregnede

han angaaende noget Arbejde i Griffenfelds Gaard, og meget taler for, at det er ham, der

har Æren for Stuklofterne paa Charlottenborg. 1686 arbejdede han s. m. Giovanni Abondio-

statio i Audienshuset paa Fr.borg, 1688 fik han Betaling for Arbejde i Voks. 22. Jan. 1687

blev bar antaget i Kongens Tjeneste for 500 Rdl. Aarsløn og havde ved sin Død 445 Rdl.

til gode for tidligere leveret Arbejde. Endnu 1707 synes Pengene ikke betalt. Saa lidt som

Broderen nævres han ved Fornavn, saa det er umuligt i alle Tilfælde at bestemme, hvem

af de to der er Tale om. B.L.G.

Utr. K. --Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263; L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 61 og 8. Rk. IV, 1925, 273-75; F. Beckett: Fr.borg II, 1914, 187, 267; O. Andrup i K. Aa., 1916, 151; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 330, 356; M. Krohn: Frankrig og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i K. Aa., 1936, 1, 2, 3, 8, 23.

Le Coffre, Etienne Stukkatør, se under Le Coffre, Claude.

Le Coffre, Otto Christian, 1720-43, Tegner. Døbt 2. Maj 1720 i Roskilde, begr. 25. Juni 1743 i Kbh. Forældre: Kornet Jean Matthias Le C. og Elisabeth Paustian. Brodersøn af Bénoit Le Coffre (s. d.). Ugift.

Ansøgte 1738 om Ansættelse som Lærling hos Hofskildreren og kaldes ved sin Død

> Zeichengesell<. O.A.

L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62.

Leed, Peder Pedersen, o. 1723-1809, Bhgr. F. c. 1723 i Kbh., d. 7. April 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Gift med Ernegaard Hendriksdatter Slache, f. c. 1724.

Borgerskab som Billedhugger i Kbh. 1751, Oldermand for Billedhuggerlavet 1753-55.

Blev siden Te- og Kaffehandler samt Kollektør ved Tallotteriet. rS'.L.

Utr. K.

Leepin, Robert, f. 1885, Maler. F. 19. Marts 1885 i Letland. Forældre: Gaardejer Martin L. og Anna Kalnin. Gift 2. Nov. 1932 i Kbh. med Lise Palmquist, f. 5. Juli 1909 i Kbh.

Uddannelse: Folkeskolelærereks i St. Petersborg 1906; opt. paa Akad. Jan. 1909, Afgang Maj 1914. Rejser: 1921 Moskva; 1922, 23, 24, 25, 26 Frankrig; 1924, 30 Italien; 1927-28 Algier. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Kunstm. Eft. 1916, 23, 31; Charl. 1930-31, 35-36, 39-45; Charl. Eft. 1940; Salon d'Automne, Paris, 1924; Jyderne 1939; Sep.udst. (Kbh. og Provinsen) 1924, 27, 30, 32, 35, 37, 38, 39, 43, 44, 45, 46, 48.

Arbejder: Model (Vejle Mus.); Dameportræt (Kolding Mus.).

Robert Leepin kom 23 Aar gammel til Danmark, hvor han prægedes af Undervisningen

paa Akad. under L. Tuxen og Viggo Johansen. Hans Figurbilleder og Landskaber er sikre i

deres rolige Opbygning, men Farven er enstonig. En stærk grøn Tone gaar gennem Fler-

tallet af hans Arbejder og tillader ikke Lokalfarven at trænge frem til selvstændige Virk-

ninger. Bedst er hans mangfoldige Modelbilleder, som viser hans Sikkerhed i Tegning og

Komposition. H.M.

Berl. Tid. 27. Okt. 1932; Vejle Soc. Dem. 13. April 1938; Nat.tid. 19. Jan. 1944; Fyns Tid. 17. Okt. 1945.

Lefévre, -1783-, Tapetrestaurator fra Frankrig. Fik 1783 Betaling for en Prøve-Istandsæt-

telse af nu forsvundet haute-linse-vævet Portræt paa Chr.borg af Kongen af Frankrig og

et Stykke Tapet paa Fr.borg. G.B.

Friis: Saml., 1872-78; H. Gøbel: Wandteppiche, III, 1934, 238.

Lefévre, Anne Margrethe, se Grosell, Anne Margrethe.

Lefrére, -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m. andre franske Kunstnere og Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue. J.B.H.

M. Krohm: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-Il, 1922.

Légat, Carl, se Lehmann, Carl Peter.

Leger, Francois, d. 1744, Tapetvæver. Formentlig f. i Frankrig, d. 1744 i Kbh. (Skiftet begyndt 6. Dec.). Gift med Margrete El, isabeth Kramer, f. c. 1697, d. 30. Maj 1752 i Kbh.

L. har formentlig først arbejdet i Frankrig (ved Les Gobelins?) og i Tyskland; ankom Dec. 1735 til Kbh., fra 1736 Hoftapetmager i Dronningens Tjeneste med aarlig Løn 600 Rdl., fri Bolig og 50 Rdl. aarlig til Lys og Brændsel. Han skulde dels tilse og reparere ældre vævede Tapeter, dels paa Dronningens Bekostning indrette en Tapetfabrik og der uden særligt Honorar af Dronningens Materialer udføre nye Tapeter efter opgivne Forbilleder eller egen Tegning. Han boede 1743 i Snarens Kvarter Matr. Nr. 52 bl. a. med 6 Svende og 3 Drenge. Værkstedet var først paa Christianshavn, 1738-44 paa Charlottenborg og derefter i St. Kongensgade. Enken fortsatte Virksomheden til 1747 med August Bahlmann (d. 10. Aug. 1753 i Kbh.) som faglig Leder. Denne har øjensynlig paa egen Haand fortsat endnu en Tid - fik i alt Fald 1748 af Kongen Betaling for vævet Tapet til Stolebetræk og tilbød samtidig haute-lissetapet med adskillige Blomster; fra 3. Juni 1747 fik han aarlig 100 Rdl. for at tilse og istandholde Tapeterne paa de kgl. Slotte.

Arbejder. Bevarede Tapeter: Kristus for Pilatus (1736, Nationalmus.; efter Maleri af

Giacomo Palma); Chr. VI hyldes af begge Riger og Provinserne (o. 1737-38, Chr.borg;

vævet efter en Karton (brændt 1794) af H. Krock); Freden lader Apollo og Muserne hylde

Danmark (1738, Rosenborg - kun bevaret i Brudstykker; ligeledes udført efter Karton af

Krock) ; Garniture paa 7 Tapeter med Have- og Arkitektur-Perspektiver (1746-47, Ledre-

borg; udført med tidligere til Dronningen leverede Tapeter som Forbillede, jfr. nedenfor).

Forsvundne Tapeter (alle leverede til Hoffet i Tiden 1736-44) : Garniture paa 7 Stk. med

Fontæner m. v. (formentlig Have-Perspektiver efter Kartoner malede af Gert Deichmann 1738-40) ; 12 Stk. med Aarets Maaneder; 4 med Jagtscener. G.B.

Utr. K. -H. C. Bering Liisberg i Berl. Tid. 16. Febr. 1907; samme i Hist. Medd. om Kbh., 1921, 111; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Anna L. Sidenius i Bulletin de la societé de l'histoire de fart francais, 1928, 16-36; C. Elling i K. Aa.,1933-34, 259, 262, 275; H. Göbel: wandteppiche, III 2,1934, 235-36; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 23, 40; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 76.

Leger, Johan, 1793-1822-, Maler.

Elev af Akad. i Kbh. 1810-14 under J. L. Lund; kopierede 1814 Billeder af B. Schidoni

og Andrea del Sarto ; videreuddannet i Dresden og Rom. Vendte 1819 tilbage til Hamborg

fra Italien. Udst. 1822 et Arbejde paa Charl. og bosatte sig s. A. i Altona, hvor han op-

rettede et Stentrykkeri. Red.

Legora, Domenico, -1699-, Stukkatør fra Italien, arbejdede 1699 s. m. Martino Agazio

og Joseph Mogia under Domenico Pelli ved den nye Fløj paa Gottorp O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Lehlin (Lell in), Sebastian, -1640-57-, Kbst. Synes at have været bosat i Sorø; antagelig Udlænding af Afstamning. Kom maaske fra Sverige til Danmark 1630. Stak et Portræt af Mogens Ulfeldt (1640) og AHistorien om de kloge Jomfruer, omringet af Jf. Anne Rosenkrands til Brobygaards 32 Ahner* (1645; trykt n. A. i Anne Rosenkrantz' Ligprædiken) med ganske godt skildret Natbelysning. Ligprædikenstik og Mindeblade over Fr. Rantzau (1647), sign. Sebastian Lehlin f. Soer, over Mogens Sehested (o. 1657), Kirsten Reedtz og Øllegaard Sehested, alle trykt i Sorø. L. er en jævngod Haandværker, hans sidste Stik er paavirket af Haelweghs Teknik. Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

Pers. T., 10. Rk. V,'1938, 190; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; T. Glahn i Soranerbladet, 1945, Nr. 4, 30-31.

Lehmann, Carl, -1793-, Vokspousserer. Skal være f. i Rostock. Gift 15. Aug. 1793 i Kbh.

med Dorothea Ege(r)sdorff, f. 1776 i Hannover (gift 2° i Sverige med Ejer af Marionet-

teater Joseph Legard el. Legat). Intet Arbejde kendes. Tre Sønner: Carl Peter L. (s.d.).

Christian L., 1796-1820-, Portrætmaler, Artist, Ekvilibrist ved Sommerteatret paa Vesterbro, Musiker. Gift 28. Juni 1820 med Hanne Sophie Price, f. 25. Marts 1800 i Kbh., S. af Artist James P. og Hanne Todd. Andreas Heinrich L., e. 1798-1851-, f. e. 1798 i Danzig,

Tegnelærer, Ekvilibrist og Danselærer. Gift 1 ° 13. Dec. 1834 i Kbh. med Josephine Anthonie

Therese Marschall, f. c. 1816, d. 8. Okt. 1835 i Kbh., D. af Instrumentmager Andreas M.

og Anne Marie Bagger. 2° 3. Juli 1837 i Kbh. med Anne Marie Petersen. 3° 10. April 1851

i Kbh. med Nachme (Therese) Bendixen, f. c. 1814. Red.

Utr. K. - Th. u. B.; Svenska konstnarer,, 1946; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 1910-13.

Lehmann, Carl Peter, 1794-1876, Maler. F. 10. Okt. 1794 i Kbh., d. 3. Sept. 1876 i Sigtuna. Kaldtes i Sverige undertiden med Stiffaderens Navn Legat. Forældre: Vokspousserer Carl L. (s. d.) og Hustru. Gift med Nancy Pershey.

Uddannelse: ukendt. Rejser og Ophold: Tilbragte antagelig sin Ungdom i Kbh.; kan 1814 og 17 paavises i Gøteborg (Carl Légat), c. 1815 i Karlskrona; 1816-26 bosat i Bergen; 1827 i Arendal; rejste som Portrætmaler vidt omkr. i Sverige Danmark, Finland (muligvis allerede første Gang i Åbo 1822 som Miniaturemaler), Baltikum, Rusland; var 1842 i Bergen, omkr. 1846 og 48 i Finland, 1850 i Stockholm, 1853 i Trondhjem, fra 1860 til sin Død i Sigtuna. Udstillinger: 1818 i Bergen; 1823 og 24 i Kristiania; 1825 i Bergen. Udmærkelser: Vandt 1822 i Stockholm den af Gotiska Forbundet udsatte Pris for et Motiv fra nordisk Mytologi med +Ægir og Ram. Stillinger: Borgerskab i Bergen som Malermester 1820; Dramatiske Selskabs Teatermaler sst. 1822; 1824 Lærer ved Tegneskolen sst. og Leder af egen privat Malerskole.

Arbejder: Frithiof dræber de to Trolde paa Havet (1826; nu i Bergens Billedgalleri; det første af Bergens Museums Indkøb af udenlandske Malerier); W. F. K. Christie (sst.); Miniature af Kunstnerens Hustru (Gøteborgs Kunstmus.); Badende .Piger (sst.); Selvportræt (Miniature, sign. Lehmann) og to Studier paa Papir: Norsk Bjerglandskab og Ung Pige (alle Nationalmus., Stockholm); Portræt af Czaren af Rusland og af Henrik Wergeland (ThaulowMus. i Oslo), af Arkitekt Linstow (Bymus. i Oslo); Landskaber og Selvportræt (Nordiska Museet, Stockholm); skal have malet over 4800 Malerier og Miniaturer (Fort. i Kungl. Bibl. i Stockholm), mest Portrætter, især af Læger; i Finland kendes omkr. 30 Portrætter (heraf enkelte sign. 1824, 1834, 1846 og 1848), bl. a. K. A. Gottlund (Helsingfors Stadsmus). og A. W. Wallenius (Abo Mus.).

Lehmann kom til Bergen med Familiens Artisttrup, der indrettede et Teater, hvor L. antagelig optraadte som Line- og Balletdanser, Dekorations- og Maskinmester og Fremviser af et +perspektivisk Forvandlingsteater*. Efter nogen Vanskelighed fik han Borgerskab som Maler og blev efter J. G. Muller Dramatiske Selskabs Teatermaler. Han blev derfor meget beundret og anvendt, skaffede Teatret et fint, moderne Teatermaskineri. J. C. Dahls Kritik af hans Arbejder synes at have slaaet ham ud i Bergen. Senere paa stadig Vandring, malende Portrætter - vellignende, beskedne og lidetsigende -,Landskaber, Miniaturer, Altertavler og mytologiske og historiske Figurbilleder; var Malerirestaurator (1826 Bergens Museums Malerier) og Kunsthandler. En stille og tilbagetrukket, almen afholdt Person. 1842 arbejdede han med Daguerreotypier i Bergen, men malede ogsaa talrige Portrætter der. Paa hans private Malerskole var baade Knud Baade og Joachim Frich hans Elever, paa Tegneskolen Ludvig Losting.

L. var en jævn Kunstner; Portrætterne havde absolut ydre Lighed, men er kunstnerisk set mindre interessante, enkle i Tegning og i Komposition, gullige og lidet personlige i Farve. Hans Kunst karakteriseredes som +konfektmålning*, men er ingenlunde uden Værdi. O.A.

Papirer i den Mandelgrenska samlingen i Kungl. Bibl. i Stockholm.- Dagens Nyheter 6. Marts 1877; Ny Illustrerad Tidning, 1877, 26; C. M. Carlander: Miniatyremålare i Sverige, 1897; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 191013; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, I, 1912, 96 (Legat); Eidsvold 1814, 1914, ved 208, ved 262; K. K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931; Jah. E. Brodahl: Tre Århundreds trøndersk Maleri, 1935; J. H. Lexow i Festskrift til Anders Bugge, 1944 (stencilleret, heri Litt. henv.); Arvid Bæckstrom i Gøteborgs musei årstryck, 1946, 128 (Carl Legat).

Lehmann, Otto Ludvig Edvard, 1815-92, Maler. F. 30. Jan. 1815 i Kbh., d. 7. Dec. 1892 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Miniaturemaler Peter L. (s. d.) og Hustru. Broder til Ludvig L. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Kom 1828 paa Akad. og rykkede 1831 op i Modelsk.; lille Sølvmed. 1835, store 1839. Stipendier: Akad. 1842-43. Rejser: 1842-44 Paris, Italien. Udstillinger: Charl. 1829-85 (37 G.m.95 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelse: Neuhausens Pr. 1849. Stilling: Kostumetegner ved Det kgl. Teater c. 1840-70.

Arbejder. Genrebilleder o. lign.: Vinterscene paa Gaden (udst. 1829); Scene paa Højbroplads (udst. 1831) ; Ildebrand i Landemærket (1832); Optrin fra Walter Scotts +Den smukke Pige i Perth* (udst. 1839) ; Pigen og Elverkongen (udst. 1842); Ragnar Lodbrok og Kraka (Neuhausens Pr. 1849); Et Familiebal (1848, 1853); Musikalsk Aftenselskab (1854, 1868); Kongelogen i det gamle kgl. Teater (1852, Rosenborg) ; Loge i Karnevalstiden (forh. Joh. Hansens Saml.); Napolitanerinde med Barn (1855); Fiskerbørn paa Capri (udst. 1857); En Loge i Hoftheatret (Blyant, Tusch, Sepia, Kbst.saml.); Efter Ballet (Aalborg Mus.). Portrætter: Løjtnant F. C. J. Regenburg (1832, Fr.borg) ; Kammerherre C. E. Rotwitt (Akvarel, 1846); Balletdanserinde Augusta Afzelius (1840, forh. Joh. Hansens Saml.); Caroline Nielsen (Bly og Vandfarve, 1840, Kbst.saml.); Pas de trois cousines (farvelagt Blyanttegn., 1848, Teatermus.); Danserinden Caroline Kellermann (Akvarel); Grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1854, Gisselfeld); Komponisten J. H. Malling (Fr.borg) ; Generalkrigskommissær C. A. Leth med Hustru og Børn (c. 1850); Kronprins Frederik (VII) og Prinsesse Marianes Indtog i Kbh. (1841) (litograferet hos Em. Bærentzen & Co.); Frederikke Leth f. Hastrup (1852); Fritze Louise Leth (1860); Redaktør Franz von Jessen og William von Jessen som Børn (1878) (alle i Bly og Vandfarve); Selvportræt (1845, Fr.borg). Tegninger: En Tulipan eller en Rose? (1848); Parti af Hesterberg i Slesvig, Markedstid (1851) ; Kaféscene (1852) ; Bedstemoder fortæller Eventyr (1853); Skitsebogsblade fra det Jessenske Hjem i Horsens (1872-78). Teatertegninger: Scenebilleder fra Ørnereden (1834), Elverhøj (1835), Festen paa Kenilworth (1845), Conservatoriet (1849), Den sorte Domino (1860) m. m. (alle Teatermus.), Skuespilscener, litograferet af Kittendorff. Litografier, alle fra Em. Bærentzens lith. Anstalt: Thorvaldsen (1839); Thorvaldsens Hjemkomst (efter Maleri af Westphal, 1840) ; kgl. Skuespiller C. Winsløw (d. 1834); Solodanserinde Juliette Price; kgl. Skuespillerinde Anna Nielsen (d. 1856); Maleren J. L. Lund (1847); Adam Oehlenschläger (1847); Maleren Ditlev Blunck (1848) ; udførte Scener fra Krigene 1848-50 og leverede talrige Bidrag til Dansk Pantheon, Portefeuillen, Figaro samt til Maanedskrift for Børn 1845-46.

Edvard Lehmann er den elskværdige Skildrer af 40'ernes og 50'ernes glade og smaabogerlige Kbh. Han giver os Indblik i intime Familiefester, gør os bekendt med Datidens Navne inden for Teaterverdenen og det velhavende Bourgeoisi i sirlige, farvelagte Tegninger. Børn og unge Kvinder lykkedes bedre for ham end Mænd. Som Kostumier ved Det kgl. Teater fulgte han Scenens Liv paa nært Hold; hans yndefuldt naive Skildringer af den romantiske Bournonville-Ballets Førstekræf ter er vigtige teaterhistoriske Dokumenter. L. dyrkede ivrigt Litografien lige fra dens Barndom. I en Aarrække (1858-66) var Maleren blind, men genvandt Synet ved en heldig Operation og fortsatte samvittighedsfuldt sin Kunstnergerning. J.B.H.

Utr. B. - P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 140-41, 143, 148, 153; Charlotte Bournonville: Erindringer, 1903, 64 ff.; Vald. Neiiendam i Saml., 1924. 163-65; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 10; samme i Danske i Paris, II, 1938, 279-80; Franz von Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, 1, 1943, 72, 80-84, 101, 105, 107; Danmark i Fest og Glæde, IV, 1935, 167, 185, 310, 424.

Lehmann, Heinrich Ludvig Carl, 1824-1901, Maler. F. 28. Marts 1824 i Kbh., d. 10. Febr. 1901 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Edvard L. (s. d.). Gift 21. Sept. 1878 i Kbh. med Anna. Mathilde Holmgreen, f. 29. April 1857 i Kbh., d. 31. Okt. 1926 sst., D. af Tømrer Niels Peter H. og Johanne Andersen.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1838-48. Udstillinger: Charl. 1843-57 (9 G. m. 14 Arb.); 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: Tegnelærer ved de offentlige Skoler i Kbh.

Arbejder: Folkelivsbilleder (bl. a. Den lille Hornblæser); Portrætter i Litografi, Bly og Vandfarve (bl. a. af Grevinde Danner); deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum.

Deltog som frivillig i treårs-krigen. (ER)

J.B.H.

Vald. Neiiendam i Saml., 1924, 163-65; Berl. Tid. 15. Febr. 1901 (Nekr.).

Lehmann, Johan Peter Christian, 17861846, Miniaturemaler. F. 9. Juni 1786 i Kbh. d. 3. Nov. 1846 sst., begr. sst. (Trin.). Forældre: Porcelænsmaler Peter Heinrich Benjamin L. (s. d.) og Hustru. Gift 10. Febr. 1814 i Kbh. med Johanne Lassen fra Kristiania, f. c. 1794, d. 8. Dec. 1841 i Kbh.

Uddannelse, Rejser m. m.: Kom efter Forældrenes Død 14 Aar gammel til Hamborg, hvor han lærte Tegning og Maling hos Prof. Christoffer Suhr; vendte tilbage til Kbh. og besøgte Akad. 1806-12 indtil Modelsk.; rejste 1815 til Kristiania, hvor han blev i 3 Aar, og vendte derpaa tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1812, 19 og 29 (m. i alt 4 A.). Stillinger: Tegnelærer ved Borgerskolen og senere ved Katedralskolen i Kristiania ml. 1815 og 18; udbad sig Akad.s Attest dels 1819, da han vilde oprette en Tegneskole, dels 1826, da han søgte at blive Tegnelærer ved Metropolitanskolen.

Arbejder: Præsenterede 1811 ved Præses' Nærværelse paa Akad. +Et Natstykke*; udst. Miniaturemalerier og et enkelt Landskab (Kopi efter J. C. Dahl) paa Charl.

Lehmann skal i sine unge Aar have haft en ret stor Virksomhed som Portrætmaler i Provinsen. Hans Syn svækkedes dog snart efter hans Tilbagekomst fra Norge, hvorefter han væsentligst maatte ernære sig som Tegnelærer. Han døde fattig paa Frederiks Hospital. G.L.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; A. Krogvig: Den gamle Tegneskole, 1918, 110.

Lehmann, Peter Heinrich Benjamin, 1752-1800, Porcelænsmaler. F. antagelig 27. Nov. 1752 i Hamborg, d. 27. Dec. 1800 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift med Juliane Eleonore Bessern, f. c. 1752, d. 26. Marts 1799 i Kbh.

Indkaldt 1780 til Den kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. fra Berlin, hvor han havde været ansat ved den derværende kgl. Manufaktur. Udførte især Silhouetter og Landskaber med Figurer og blev snart den højest betalte af Fabrikkens Brogedmalere. Overmaler 1792, udnævnt til Tegnemester 1796. Paa Fr.borg findes en Pragtvase med et Portræt af Ove Høegh-GuldBerg malet i Grisaille paa Vasens Forside (sign. Lehmann). En Tegning til Dekorering af en

Underkop med frodig Rocailleornamentik er bevaret i Reproduktion. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 79; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924; Fr.borg kat., 1943,.Nr. 5230.

Lehn, Alphas Bentzon, se Bentzen-Lehn Alphas.

Lehn Petersen, Knud, f. 1890, Arkitekt. F. 1. Juni 1890 i Odense. Forældre: Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør Vilh. Petersen (s. d.) og Hustru. Gift 15. Marts 1920 i Nykøbing S. med Karen Meyer, f. 14. Aug. 1890 i Nykøbing S., D. af Købmand Carl M. og Karen Berthelsen.

Uddannelse: Student 1908; Tømrersvend 1911; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1911; opt. paa Akad. Jan. 1912 ; Afgang Jan. 1918 ; ansat hos Martin Borch 1915; selvstændig Virksomhed fra 1918. Stipendier: K. A. Larssen 1920. Rejser: 1915 Sverige; 1923 Tyskland og Italien; 1925 Italien. Udstillinger: Charl. 1917, 19-20. Hverv: Kgl. Bygningsinspektør for Fyn og de sønderjyske Landsdele fra 1929; Medl. af Odense Byraad og af dettes Udvalg for de offentlige Samlinger; Medl. af det særlige Syn for Sorø, Ringsted, Kalundborg, St. Hedinge, Bjernede og Fjenneslev Kirker.

Arbejder: Arrestforvarerbygning i Ærøskøbing (1921); Præstegaard i Georgsgade i Odense (1922); Sønderborg Toldkammerbygning (1927) ; Restaurering af Dalum Klosterkirke (1929) og af Margaard; Statsskolen i Svendborg (1932); Ombygning af Augustenborg Slot (1932) og af Fyns Stifts Sparekasse (1932) ; Landsarkivet i Aabenraa (1933) ; Udvidelse af Statshospitalet i Sønderborg (1935-42) ; Ombygning af Graasten Slot (1937) ; S. Knuds Gymnasium i Odense (1940) ; Biblioteksbygning i Tinglev (1940) ; Toldkammerbygning i Aabenraa (1941); Genopførelse af gamle Bygninger til den gamle fynske Landsby ved Odense (1942-46). Red.

Robert L. Hansen i Bogens Verden, 1940, 112-13 (Bibliotek i Tinglev).

Lehnert, Rudolph William, se Lenert, R. W.

Leihammer, Abraham, c. 1745-74, Maler. F. c. 1745, d. 4. Dec. 1774 i Stockelsdorff. Fader: Johan L. (s. d.). Gift 8. Dec. 1767 med Catharina Theresia Buchwald, f. 1750, D. af Fajancemester Johann Georg Ludwig Bonifaz B. (s. d.).

Om A. L.s Ungdomsaar vides lidet; 1764 blev han 19 Aar gammel konfirmeret i Eckernførde. Han er utvivlsomt oplært i Fajancefabrikken i Slesvig og arbejdede med Faderen i Criseby og Eckernførde. 1768-71 virkede han med Faderen og Svigerfaderen i Kiel og drog derfra til Fabrikken i Stockelsdorff (1772-74).

A. Leihammer viste hurtigt et blændende Haandelag som Dekoratør. De Hannongske Blomster og Farver, som han vel lærte fra Malere fra Kbh. som Asbiørn Erichsen og Børre Andersen Odewald i Slesvig og Eckernførde og Zopff fra Stralsund, tilegnede han sig fuldstændig, og han udvidede Dekorationsemnerne med Landskaber og Figurfremstillinger efter Kobberstik (I. de Visscher, J. E. Nilson, G. Ph. Rugendas) og med Kineserier. Han betragtes som den dygtigste Dekoratør i Hertugdømmernes Keramikkunst. I Nationalmuseet findes en Eckernførde Terrin (1768) og paa Fr.borg en Tebordsplade fra Eckernførde (c. 1767); desuden er han repr. i Museer i Oslo, Hamborg, Kiel, Slesvig og Limoges.

O.A.

Th. u. B. -J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; Thor B. Kielland i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917, 157-59; samme: Utlåndska Fajancer i Nordiska Museet, 1917; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; K. Hiiseler: Die schleswig.-holst. Fajance Manufakturen, 1929; W. Passarge i Mitt. f. Kieler Stadtgeschichte, Nr. 39, 1935, 128.

Leihammer, Johan, c. 1721-78-, Maler. Angives f. i Amsterdam, er sidst omtalt i Stockelsdorff. Gift med Anna Dorothea Salbin.

L. nævnes 1748-50 i Flensborg, aflagde 1758 Borgered i Slesvig og beskæftigedes aabenbart

som Fajancemaler paa Fabrikken der; men fulgte Johann Nicolai Otte ved dennes Udvan-

dring til Criseby (Eckernførde) 1760, hvor han arbejdede til 1767; drog derefter med Buch-

wald (s. d.) til Kiel og træffes endelig 1774-78 i Stockelsdorff. Hans Signatur er et L eller

et I. L., stundom det fuldskrevne Navn. Det er i en væsentlig Grad det Buchwald-Leiham-

merske Samarbejde, som har skabt Hertugdømmernes Fabrikker deres Ry; Blomstringen er væsentlig knyttet til de Steder og de Perioder, hvor de arbejdede. L.s Hoveddekoration er Blomster og Rocailler, men han kan tage Figurscener med efter Kobberstik, og han udvikler efterhaanden en meget elegant Stil og anvender Strasbourg-Skolens rige straalende Farveskema. I Nationalmuseet findes en tidlig Smørskaal (Slesvig Fabrikken) og en Urtepotte (Kiel Fabrikken) og i Kunstindustrimuseet i Oslo en Tebordsplade. I Museerne i Flensborg, Lybæk, Schwerin, Kiel og Hamborg findes bemærkelsesværdigt dekorerede Arbejder af ham. O.A.