Weilbachs Kunstnerleksikon
L
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
la_Croix___Victor__Henning_Frederik
Langballe__Osvald_Viggo_Rosendahl
Langeland_Mathiesen__Henrik_Aage
Langkau__Eveline_Charlotte_Auguste_Eva
Larsen__Jens_Vilhelm_Ferdinand
Larsen__Peter_Thorvald_Kristiansen
Lassen_Landorph__Thorkild_Helge
Lauritzen__Jens_Christian_Qvortrup
Lauritzen__Sigurd_Aage_Kjeldgaard
Lehmann__Johan_Peter_Christian
Lehmann__Peter_Heinrich_Benjamin
Leinberger__Johan_Georg_Gottlieb__Georg_
Lejmann__Dorthea__Thea__Maria_Camilla
Lemonier___Le_Monnier___Gabriel_Jean_Jos
Lendorf__Carl_William_Frederik
Lenert__Lehnert___Rudolph_William
Lergaard_Nielsen__Niels_Christian
Leynnes__Leymeyer___Hubert__Heribrech_
Lindhberg__Lindberg___Per__Peter_
Linnemann_Schmidt__Per_Ingvard_Henrich_W
Lorange__Johan_August_Frederik_Carl
Lorentzen__Carl_Friedrich_Adolf
Ludvigsen__Edith_Anna_Margrethe
Lund__Johan_n__Ludvig__Ludewig__Gebhard
Lunde__Lunder___Gabriel_Andersen
Lundsteen__Elisabeth__Lilli__Charlotte
Lundstein__Georg_August_Julius
Lunn__Agnes_Cathinka_Wilhelmine
Luplau__Henriette_Marie_Antoinette
Lyberth__Thomas_Nikodemus_Gerth
Lyngbye__Lauritz__Lorentz__Rasmus
Løffler__Johan_Christian_Valentin
Lønborg__Christian_Adolph_Barfod
Lønborg__Magnus_Didrik_Harald_Hansen
Lønning__Erichsen___Terkild_Emanuel
Løvendal__ved_Daaben_Løwenthal___Emil_Ad
Løvmand__Albert_Friedrich_Lützow
Lübbeke__Lybcke__Lybeck__Løbbeke___Caspe
Lüderitz__Lüderic___Johan_Rasmus__Renatu
Lüders__Lydersen___Poul_Andreas
Lütken__Johan_Mathias_Frederik
Lütken__Marie_Dorothea_Juliane__Julie__
Lützhoft__Laurids_Nicolaus_Holten
von_Linstow__Hans_Ditlev_Frantz
L., se I. L.; I. S. og I. S. B. L.
L. A., se L. K. (L. A.).
L.
A.,
-1690-97-, Kbst.
Signaturen L. A.
(sammenslynget) findes paa to Ligprædikenstik, hvoraf det ene er fra J. P.
Muncks Ligprædiken over Laurids Lindenov m. fl., Odense 1693, og fremstiller
et Skibbrud ved Norges Kyst, hvorved 2 Døtre og en Svigersøn af Hugo Lützow
samt en Jomfru Rostrup omkom, og det andet er fra Peder Jespersens Ligprædiken
over Niels Juel, Kbh. 1699. Begge Blade er ubehjælpsomt stukket i en Teknik,
der viser Paavirkning af Hubert Schaten Det samme gælder et tilsvarende
signeret Stik af Stiftsprovst Bornemann (d. 1698), maaske beregnet til dennes
Ligprædiken, men vraget til Fordel for Gerhard Valcks Sortkunstblad efter
samme Forlæg. H.D.S. B.O.
Krohn, 1889; Westergaard,
1930-33.
Laage, Gunnar, 1876-1948, Arkitekt. F. 24.
Maj 1876 i Viborg, d. 4. Jan. 1948 i Kbh., begr. sst. (Solbjerg). Forældre:
Skolebestyrer i Viborg, senere i Herning, Varde, Skanderborg o. fl. St. Otto
Frederik Berthold L. og Emma Elise Sinding. Gift 24. Maj 1901 i Skanderborg
med Thyra Victoria Lysholm, f. 12. Dec. 1875 i Holbæk, D. af Overbanemester
Marius Jørgen Carl Theodor L. og Hansine Christine Vilhelmine Schultz.
Uddannelse: Murersvend
1894; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. 1897; Afgang 1902;
ansat hos Vilh. Dahlerup 1896 -98; hos Chr. L. Thuren & H. Meyer som Konduktør
ved Fr.berg Hospital 1898-1904; hos Martin Borch som Konduktør ved
Rigshospitalet 1904-08. Stipendier: K. A. Larssen 1899. Rejser: 1899 Tyskland
og Østrig; 1909 Italien; 1911 Frankrig; 1913 England; 1922 Svejts.
Udstillinger: Charl. 1911, 13, 15; Aarhusudst. 1909. Hverv: Opmand i
Murerfagets Voldgiftsret 1915-21; Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1912-27,
af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad 1923-33.
Arbejder: Udvidelser ved
Fr.berg Hospital (1907-09) ; Sygehus for Odense Amt og By (1. Pr. 1907, opf.
1909-12); Vordingborg Syge-og Epidemihus (1912-13); Kbh.s Militærhospital,
Tagensvej (1. Pr. 1915, opf. 1916-22); Fredericia By- og Amts Sygehus
(1918-20); Kbh.s Tuberkulosesanatorium ved Avnstrup (193740); Afdelinger ved
Bispebjerg Hospital (paabegyndt 1931), for Psykiatri (opf. 1938), for Kirurgi
og Radiologi (opf. 1942) samt for Tuberkulose (ikke opf.); desuden
Elektricitetsværker i Lemvig Ringkøbing, Rødby og Holeby. Projekter:
Stationsbygn. paa Bornholm
(præmieret 1915);
Andelsbanken, Axelborg (3. Pr. 1917); Gentofte Amtssygehus (præ-
mieret, 1918); Randers
Amtssygehus (præmieret, 1919); Aarhus Kommunehospital (2. Pr.
1931). Red.
Arch. 1906-07, 201-02
(Odense Sygehus); 1912-13, 117-22 og 129-32 (samme); 1914-15, 330 (Projekt til
Chr.høj Holdeplads); 1916-17 353-56 (Andelsbanken, Axelborg); Ark. M., 1941
69-78 (Avnstrup Sanatorium); Ark. U., 1946, 126 (70 Aar); 1948, 48 (Nekr.).
Laan, Theophilus, -1745-61-, Kbst. Omtales i
Brev til Suhm 1755 som +den forløbne Mr. Laan< og er næppe dansk af Fødsel.
1745 stak han 2 Kort og en Tavle +Karrers forskellige Brug* til H. P.
Anchersens +Herthadalen ved Leyre*, 1749 et Stik af Diogenes med en Tønde,
hvorpaa er spigret Holbergs Portræt, tænkt som Titelblad til Parthenays
franske Udg. af +Moralske Tanker*. Arrangementet +befaldt* ikke Holberg, og
Stikket benyttedes ikke, men ændredes af Jonas Haas 1755 til Høybergs
+Holbergiana*. Af L. kendes desuden et ret smukt Prospekt i Folio af
Kristiania, dediceret til Fr. V samt en Titelvignet efter M. Tuscher til J.
Essendrop : + Beskrivelse over Lier Præstegield* 1761. H.D.S.
Krohn, 1889, Nr. 244, 245,
1653; Westergaard, 1930-33; O. Andrup i Tilsk., 1937 II, 131-33.
Labenwolf, Georg, -1576-83-, Bronzestøber i
Nürnberg. Fader: Bronzestøber Pancraz L.
For Fr. II udførte L.
Fontænen til Kronborg Slotsgaard. I denne Anledning besøgte
han Danmark allerede 1576,
men det store Arbejde, der krævede Bistand af andre Kunst-
nere, deribl. J. G. van
der Schardt (s. d.), var først færdigstøbt 1582, da det blev prøveop-
stillet i Nürnberg
Stadsgrav. 1583 naaede det til sit Bestemmelsessted. Om Udseendet giver
en Tegning af Nürnbergs
Stadsbygmester Stromer og et Stik af K. Monath en Forestilling.
Paa Kummekanten knælede 6
Skytter (sikkert af Nürnbergeren Lienhardt Schacht),
Opstanderen med tre Sæt
Figurer kronedes af en ved Vandtrykket drejelig Neptunstatue.
1659-60 førtes den ligesom
Frederiksborgfontænen til Sverige, hvor de fleste af Bronze-
figurerne senere er
omstøbte. Dog er Juno, Venus og Pallas Athene fra svensk Privateje
kommet til Nationalmus. i
Stockholm. Mindre Arbejder leverede L. til Tyge Brahes Vand-
kunst paa Hven. C.A.J.
Friis: Saml., 1872-78;
samme i T. f. Kunstind., 1889, 19-30; John Bóttiger i Bronsarbeten af Adrian
de Fries, 1884; samme i Svenska Dagbladets Kronik 7. Aug. 1935 (jfr. Berl.
Tid. 29. Juni 1935); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897, 181; H.
C. Bering Liisberg i K. Aa., 1921-23, 121, 122, 123-28, 134, 136-37; Vilh.
Wanscher: Kronborg, 1939, 138; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11,
1945.
Lachmann, Joachim Wilhelm
Ludevig, -1777 -1800-, Fajancemaler i Slesvig. Gift 1° 1781 med NN, f. c.
1749, d. 1785. 2° 1790 med Elisabeth Margrethe Dorthea Fischer.
L. overtog 1800 s. m. Fabrikrnester C. H.
Wolff Forpagtningen af Fajancefabrikken i
Slesvig. E. Hannover omtaler en Slesviger-
Bispebolle, dekoreret med Jagtscener i Man-
gan, i Nationalmuseet. Den er signeret Loh-
mann (to Gange); det kan næppe skyldes en
Fejllæsning; maaske har Maleren ændret Navn
engang. Han er aabenbart en af de betydelig-
ste Malere ved denne Fabrik, hvis Arbejder
hører til det bedste i
Norden. O.A.
E. Hannover: Keramisk
Haandbog, I, 1919, 431, 438; K. Hilseler: Schlesw.-Holst.
Fayence-Manufakturen, 1929, 32 f.
Lacoppidan Jensen, Poul,
se Jensen, Poul Lacoppidan.
la Cour, Janus Andreas
Bartholin, 18371909, Maler. F. 5. Sept. 1837 pas Timgaard, d. 13. Okt. 1909 i
Odder, begr. sst. Forældre: Proprietær Otto August la C. og Ane Cathrine
Strandbygaard. Ugift.
Uddannelse: Gennemgik
Realklasserne i Aarhus Latinskole; tegnede Landskaber allerede fra 7-8 Aars
Alderen og fik i Aarhus Privatundervisning i Tegning hos Dyrmaleren E.
Høegh-Guldberg; kom i Eft. 1853 til Kbh. for at søge videre Uddannelse, efter
Faderens Ønske nærmest med det Maal at blive Arkitekt; gik en Tid hos F. C.
Kiærschou, men kom Jan. 1854 til at tegne s. m. nogle andre Begyndere hos W.
Marstrand i et Lokale pas Akad.; blev Elev af Akad. 1857; to Aar senere i
Modelskolen; deltog i Undervisningen om Vinteren lige til 1864; kom gennem
Marstrand i Forbindelse med N. L. Høyen, som 1856 fik ham til at besøge P. C.
Skovgaard; denne fik stor Betydning for ham, og la Cour boede hos ham i en
længere Aarrække, uden at han dog selv senere karakteriserede Forholdet som
noget egentligt Elevforhold. Stipendier: Akad. 1865, 66, 68; Ancker 1897.
Rejser., 1865-67Paris, Italien (Rom);1868-70 og siden gentagne Gange Svejts,
Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1855-1910 (40 G. m. 142 Arb.); Nord. Udst.
1872, 83, 88; Wien 1882; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900; For. f.
national Kunst 1901; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; For. f. national Kunst
1926, 28 (Mindeudst.); Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942.
Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1861; Udst.med. 1871; Medl. af -Akad. i Stockholm
1883; tit. Prof. 1888; Bronzerned., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Akad. 1872.
Arbejder: Tidlig
Sommermorgen ud over en Eng (1861, Neuhausens Pr.); I Udkanten af en Egeskov
en tidlig Foraarsdag (1863, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En Aften stund
ved Nemisøen (udst. 1871, Udst.med.); Foraarsmorgen i Roms Campagne (udst.
1871, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Matterhorn med nyfalden Sne (udst.
1873); Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877, Kunstmus.);
Strandstudie (1878) ; I Dagningen, Morgen efter en dugfuld Nat (1879) ;
Foraarsdag i Marselisborg Skov, mod Regn (1882) ; Regnfuld Sommerdag ved
Stranden, Kalø Vig (1883, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); Udsigt fra
Helenæs mod Mols (1884, Aarhus Mus.); I Landsyen, klar Vinterdag (1885); Ved
Vintertid uden for en Bondegaard (1886) ; Aaens Udløb i Havet, Sommeraften
(1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Efter Regn, imod +Taleren* Møen (1892);
Stien (1896, Nationalmus. Stockholm); Septemberdag ved Neisum i Vendsyssel
(1899, tilh. Kunstmus., dep.Rigsdagen) ; Villa d'Estes Have, Eftermiddag i
Forsommeren (1899, Kunstmus.); talrigt repræsenteret i de fleste danske
Museer, foruden i de her nævnte desuden i Hirschsprungs Saml., Bymus., Aalborg
Mus., Ribe Mus. og Nivaagaard.
la Cour regnes i
Almindelighed for P. C. Skovgaards nærmeste Efterfølger og er det i
Henseende til Beherskelse
af den arrangerende Komposition i Landskabsbilledet, til Dels
ogsaa med Hensyn til
Overfladens glatte Behandling men Farven er tyndere og svagere.
Omkr. 1878 paavirkedes han
dog i Retning af en fyldigere og rigere Kolorit ved at studere
den franske Kunst, men han
valgte, da Striden brød ud mellem det hidtidige og +Franakeriet*, at vende
tilbage til sin oprindelige Malemaade. la Cour var en udpræget dansk Maler,
skønt der længere tilbage var fransk Blod i Slægten, et romantisk, noget
tungsindigt Temperament, præget af 1864. Som Landskabsskildrer er han at
karakterisere som +Stilhedens Maler*. Tidligt drog han sig ud af Kampen og
levede i Ensomhed i Egnen omkr. Aarhus for uforstyrret at kunne leve med
Kunsten og Naturen. R.M.
Breve i Det kgl. Bibi. -
Ill. Tid., 1907-08, 38-39; Berl. Tid. 14. Okt. 1909; Pol. 15. Okt. 1909 (N.
Liitzhøft); J. Skovgaard i Kunstbl., 1909, 265-68; Johs. Elbæk i Ord og
Billeder, 1909-10, 26-29; 111. Tid.,1909-10 41; L. F. la Cour: Slægten la
Cour, 1917, 56-61; Dansk Runat, Nov. 1921 (Nr. 20), Febr. 1923 (Nr. 22) og
Febr. 1924 (Nr. 23) (Breve); Rik. Magnussen: Janus la Cour, 1928 (med
Fortegnelse over Arbejder); Berl. Tid. 31. Jan. 1928 (Th. Oppermann);
Kristeligt Dagblad 3. Febr. 1928 (S. Clod Svensson); Rik. Magnussen i Saml.,
1928, 27-28; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; S. Danneskjold-Samsø
e: Kunst. Set og Skrevet, 1930, 21-22; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.
la Croix, Frederik, 1691-1747, Maler. Døbt 28.
Juni 1691 i Kbh., d. 27. Marts 1747 i Odense, begr. sst. Forældre:
Hof-Sukkerbager, senere Teskænker Nicolas Jean Baptiste la C. og Marthe le
Coffre. Gift med Sophia Amalia Cloppenburg, døbt 16. Juni 1673, d. Okt. 1746 i
Odense.
Uddannet af Morbroderen
Benoit le Coffre. 1719-41 Ridsemester ved Landkadetakademiet og til 1738 ved
Søkadetskolen.
Arbejder: Fik 1722
Betaling for et Portræt af Kronprins Christian (VI) og 1727 for en Kopi af
Kongens Billede; Portræt af Chr. Danneskiold (o. 1723, Gisselfeld); Torkel
Baden (1730, Universitetsbiblioteket, jfr. Johan Otto la Croix); Maria
Dorothea Haxthausen (1738, Privateje i Norge) og Søsteren Caroline Sophie
Haxthausen (1738, Fr.borg); Provinsialmedicus i Lolland-Falster Vilhelm Hahn
(1739, Universitetet); desuden Portrætter af C. L. Falbe, Petronelle Saabye
(Fr.borg) og A. C. Revenfeldt (Det kgl. Bibliotek); Tegn. af Fr. Rostgaard
(1738, Det kgl. Bibl.); efter hans Forlæg er endvidere stukket Thomas Clitau,
Peder Hersleb (Maleri, forh. Joh. Hansens Saml.) og J. D. Preisler.
Tilskrivninger: Forlæg (c. 1722) til Portræt af Ludvig Holberg, stukket 1731
af Chr. Fritzsch. En Serie Portrætter af Klosterdamer og Embedsmænd paa
Vemmetofte (kort efter 1735). Antages at have arbejdet som Teatermaler for
Teatret i Grønnegade. Attesterede 1734 H. Conings Reparationsregning paa
Plafondmalerierne paa Kronborg.
Sine sidste Leveaar,
antagelig fra 1742, tilbragte la Croix i Odense. Han var kun ringe som Maler,
men tegnede udmærket og evnede at finde Lighed, om end ikke Udtryksfuldhed.
O.A.
L. Bobé i Pers. T., 6 Rk.
III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62; 8. Rk. IV, 1925, 272; O. Andrup i Kat.
over Vemmetofte, 1918, 8. II; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, 76; samme i
Tilsk., 1937 II, 56; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; A.
F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945, 463 ff.; samme i Fortids Veje, V, 1947,
289-98.
la Croix, (Victor) Henning Frederik, c. 1717-83, Maler. F. c. 1717
i Kbh., begr. 29. April 1783 i Kolding. Forældre: Maler Frederik la C. (s. d.)
og Hustru.
Efter at være blevet
Student bistod la C. Faderen med hans Arbejde. Kom efter at have taget Ophold
i Odense efter Faderens Død i vanskelig Stilling under Behandlingen af Boet og
paaberaabte sig, at han havde tjent ham uden Løn. Synes senere at have virket
som omrejsende Kunstner. Portrætter af senere Biskop Vilh. Tetens (d. 1805)
og Hustru og (1756) senere Sognepræst Chr. H. Biering (d. 1804) fra Odense
skal være signeret af ham. O.A.
E. F. S. Lund, I, 1895; L.
Bobé i Pers. T., 7 Rk. III, 1919, 62; A. F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945,
463 f.
la Croix, Johan Otto, d. 1752, Maler. Begr. 22. Dec.
1752 i Kbh. (Trin.). Hans Slægtsforbindelse med Maleren Fr. la C. kendes
ikke. Gift 1738 (7) med Anna Malene Fischer, f. c. 1713, begr. 20. Aug. 1763 i
Kbh.
Johan Otto la Croix nævnes
af Samtiden som +en fattig Skildrer fra Landemærket*. At han i Weilbach 2.
Udg. kaldes Ridsemester, skyldes vist en Forveksling med Frederik la Croix (s.
d.). I Kat. over Raadhusudst. 1901 og Kat. over Universitetets Portrætter
udst. i Kunstfor. 1919 henføres ved samme Forveksling Torkel Badens Portræt
til ham. Han efterlod to Sønner, hvoraf den ene hed Søren Jørgen la C. (f.
1749). En Jørgen Lacrua om tales 1778 paa Akad. som Elev hos Informa-
tor Clio. O.A.
L. Bobé i Pers. T., 7 Rk.
III, 1919, 82.
Lacrua, Jørgen, se under la Croix, Johan Otto.
van der Laegh, Willem, 1614-76, Kbst. og Kalligraf.
F. 1614 i Haarlem, d. 4. Jan. 1676 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1° 18.
Okt. 1640 i Amsterdam med Lysbeth Cornelis Hasecam, f. c. 1615, d. før 20.
Juni 1660. 2° 1668 i Amsterdam med Catharina de Lecoeur, begr. 2. Sept. 1674 i
Kbh.
Levede endnu 1672 i
Holland som Portrætstikker og Kalligraf. 1674 signerede han i Kbh.
3 Stik: Chr. V paa Tronen
i Salvingsdragt efter L. van Hagen (van Haven), for nogle
Aftryks Vedkommende
betegnet: +A. Wuchters exe. cum Privil.*, indsat som Titelkobber
i Vandals Beskrivelse af
Salvingsakten 1671; endvidere Oberst I. C. Cicignon efter van Man-
der og Præsten Hier. Buck
efter H. Dittmers. Desuden tilskrives ham et Portræt af Augusta
Winterfeldt betegnet: +A.
Wuchters cum priu.* Den franske Gesandt udvirkede, at L. og Hu-
stru, skønt Katolikker,
begravedes paa Holmens Kgd. L. synes at have arbejdet i Wuchters' Værksted og
stod som Kunstner ikke højt.
H.D.S.
A. D. de Vries i Gud
Holland, III, 1885, 157; Pers. T., 6 Rk. I, 1911, 11, 13; 6 Rk. V, 1914, 150;
7 Rk. 1, 1918, 57; Biographisch Woordenboek van Noord Nederlandsehe Graveurs,
1938 190; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung und
Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.
Lafrensen, Niclas d.Æ., se under la Forentzen.
la Forentzen, - 1728 -, Maler, muligvis
Miniaturemaler.
Ved Skiftet efter Grev
Christian Danneskiold-Samsøe (d. 1728) fremlagdes en Kvittering for, at der
var udlagt +au la Forentzen vor mein Portrait so die Gräffin bekommen 16 Rdl.*
Et usign, og udst. Miniatureportræt af Greven (Gisselfeld; Kopi efter Portræt
i Olie sst. sign. Wahl pinx) er sat i Forbindelse med denne Kvittering af O.
Andrup (Kat. over Gisselfeld, 1918), som tillige formoder, at den omtalte la
Forentzen er identisk med den svenske Miniaturemaler Niclas Lafrensen den
Ældre (1698-1756). Og endvidere, ud fra den Formodning, at Lafrensen saaledes
har været i Danmark, er et Miniatureportræt af Grev Jørgen Scheel (Fr.borg,
usign. og udat.), formentlig fra samme Periode, ogsaa sat i Forbindelse med
denne Kunstners Navn (Fr.borg Erhvervelser, 1925).
Om Lafrensen d. Æ.; som
1718 blev Feltskærersvend i Stockholm, haves ingen Oplysninger mellem 1718 og
1731, i hvilket sidste Aar han atter omtales som bosat i Stockholm. Hans
Biograf O. Levertin har formodet, at han omkr. 1720 gik over til Kunsten, men
at han først i 1730'erne slog ind paa Miniaturemaleriet (talrige Miniaturer
navnlig fra hans senere Aar i svenske Samlinger). Det er imid-
lertid ikke usandsynligt,
at han en Tid kan have opholdt sig i Danmark og muligvis have
lært Miniaturemaleriet
her, i saa Fald vel hos G. Saleman.
Red.
Oscar Levertin: Niclas
Lafrensen d. Y., 1899, 3-13; 0. Andrup: Fort. over Malerier paa Gisselfeld
Bloster, 1918, Nr. 78; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, Nr. 155.
de la Gardette, Pierre Claude, 1743/45-82, Tegner og
Kbst.,f.1743/45, begr. 5. Marts 1782.
Tegnede og stak i Paris
Billeder med arkitektoniske og ornamentale Motiver og har under et Ophold i
Kbh. udført en Plan af Frederikskirken.
T.H.C.
M. Krohn: Frankrigs og
Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922.
Lageman
(Lagemand), Hendrik, -1620-56-, Billedskærer.
Bosat i Kbh. oplærte han
Flensborgeren Claus Gabriel (s. d.) i Billedskærerfaget, og skønt han ikke var
Medlem af Snedkerlavet, udstedte dette 1632 et Lærebrev, der dog ikke blev
anerkendt i Flensborg. 1620 skar han for Chr. IV 6 Brystbilleder til Rosenborg
Have og 10 andre Billeder til Krigsskibet Victor. 1642-56 havde han if.
Rentemesterregnskaberne jævnligt Arbejder for Hoffet og Flaaden, saaledes
1642-43 et Par Hjortehoveder, 1649 Forme til Sukkerkager, 1650 og 56
Billedsnideri til Fyrværkeri, 1655 en Voltørhest til Prinsen. Rimeligvis er
han identisk med den H. Langemand, der 1653 fik 45 Rdl. for
Stenhuggerarbejde, udført 1650.
C.A.J.
Utr. K. - Friis: Saml.,
1872-78; Haupt, III, 1889; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.
La Hay(e), Abraham de, -1617-27, Fæstningsingeniør og
Bybygger. D. 1627 i Schlesien.
A. de La H., der, som
Navnet viser, var af hollandsk Oprindelse, ansattes 1617 af Chr.
IV som kgl. Ingeniør og
udfoldede i de fig. Aar en travl Virksomhed i Kongens Tjeneste,
1617-18 ved Anlæggelsen af
en Befæstning omkr. Skanderborg Slot, 1618-22 ved Kbh.s
Befæstning, 1619-20 udstak
han Halmstad Bybefæstning og planlagde en Regulering af
Gadenettet og virkede
samtidig som Voldmester ved Glykstads Befæstningsværker.
1623 foretog han flere
Rejser til Bergen og gjorde Udkast til Byens Regulering efter en
Brand; omkr. 1625 afstak
han et Stengærde omkr. Varberg, men tilforordnedes n. A. til
et Korps, der sendtes til
Schlesien. A. de La H., der tillige virkede som storindustriel fra Beg. af
1620'erne (Papirmølle og Kalkbrænderi), fulgte de nederlandske Teoretikeres
Ideer om
en Fæstningsbys ydre
Værker og indre Struktur, men maatte ofte lempe sig efter de lokale
og praktiske Forhold. Han
faldt i en Duel. Muligvis er Officeren Jean de La Hay(e) en
Søn. O.N.
Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s
Byanlæg, 1937; Vilh. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 130 f; L. Bobé i
Danm. og Holland, II, 1945, 361.
Lahde, Gerhard, Ludvig, 1765-1833, Kbst. F. 19. Okt.
1765 i Bremen, d. 30. Nov. 1833 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Skræddermester Johann Friedrich L. og Catharina Margrethe Drucker. Dansk
Indfødsret 1793. Gift 1° 5. Juli 1796 i Kbh. med Anna Charlotta Diederica
Eleonora Werner, døbt 19. Febr. 1777 i Grabow, d. 8. Aug. 1803 i Kbh., D. af
Skomagermester Frantz Peter W. og Margaretha Elisabeth Hadermann. 2° 1. Nov.
1820 i Kbh. med Marie Taanum, f. Larsen, antagelig f. 22. Okt. 1789 i Kbh., d.
8. Okt. 1876 i Haderslev, D. af Brygger L.
Uddannelse: Blev
Guldsmedesvend i Kiel; kom 1787. til Kbb., hvor han dels virkede nogle Aar som
Guldsmed, dels gik paa Akad. fra 1792; besøgte Modelsk. og blev Elev af J. F.
Clemens; fik 1790 den lille, 1791 den store Sølvmed.; 1792 den lille Guldmed.
(for Stikket Abraham og Hagar). Stipendier: 1790 el. 91 en Understøttelse af
Staden Bremen; 1803 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. til Rejse til
Udlandet; 1811 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. som Understøttelse.
Rejser: 1790 til Bremen for at besøge sit Hjem; 1803 til Udlandet (det var
hans Plan at besøge Dresden, Paris, Wien og London). Udstillinger: Til Fordel
for de ved Bombardementet brandlidte 1808; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910
(Kat. Side 9). Embede: Hofkobberstikker 1799.
Arbejder.
Portrættegninger: Louise Augusta (1793, Fr.borg og det danske Kongehus'
Løsørefideikommis); Arveprins Frederik med Louise Charlotte (1795,
Frijsenborg; Replik 1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis; Replik 1796,
Rosenborg); Arveprinsesse Sophie Frederikke med Juliane Sophie (1795, det
danske Kongehus' Løsørefideikommis, gengivet i Kobberstik); Landgrev Carl af
Hessen (1798, Rosenborg); Dronning Marie Sophie Frederikke med Arveprinsesse
Caroline (1799, Rosenborg); Inger Schubart, f. Lø venskjold (Holsteinborg).
Flere lignende Portrætter findes bl. a. paa Rosenborg, Vr.borg og Bymus. og
nævnes paa Lahdes Auktion. Grafiske Arbejder. Større Kompositioner:
Terpsichore og Kalliope (efter Guercino); Der schmertzhafte Verlust (efter
Mieris) ; Abraham og Hagar (lille Guldmed. 1792); Marie Antoinettes
Henrettelse (1794); Mindesmærke over de faldne i Søslaget 2. April 1801 (s. m.
Johs. Wiedewelt); Hædersminde paa Søe-Etatens Kirkegaard. Portrætetik: August
Hennings (1793, efter Jens Juel; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive
agreeret ved Akad.); Hertugen af Augustenborg (1796, efter Graff; forsøgte paa
dette Blad forgæves at blive Medl. af Akad.); Hertuginden af Augustenborg
(1801, efter Graff, udført med Støtte af Fonden ad usus publicos); Serien
Samling af fortjente danske Mænds Portraiter (heri 12 Portrætter efter eget
el. andres Forlæg samt Vignetter muligvis (i alle Tilfælde den vingede Genius)
efter Abildgaard, 1798-1806) ; B. G. Sporon (1807, efter Jens Juel).
Brandbilleder: Christiansborgs Brand 1794; Branden i København 1795 set fra
forskellige Sider; Fruetaarns Brand 1807 (maaske udført s. m. Johs. Senn,
efter Tegning af C. W. Eckersberg). Topografiske Arbejder: Mindesmærker ved
København, Hft.I-IV (1801-11, Titelbladet, kun kendt i eet Ekspl. i Privateje
i Sverige, med Vignet af Lahde eft. Tegn. af Abildgaard). - Desuden nogle
Vejledninger i Tegnekunst bl. a. tolv Figurer efter Thorvaldsen (1814),
Elementarværk i Tegnekunsten (1815), Broderimønstre m. v. - Arb. i Kbst.saml.
Kronologisk begynder
Lahdes Arbejder med Amor ved et Palmetræ, paa hvis Bagside er skrevet Bremen
1784, og hans Virke her i Landet med en Gravstikprøve, paa hvis Bagside er
skrevet Copenh: d 3 July 1787 (begge i Kbst.saml.). Hans grafiske Arbejder,
der i stort Tal findes i Kbst.saml., overrasker mere ved deres Mængde end ved
deres kunstneriske Egenskaber. Allerede Samtidens Dom var i Overensstemmelse
hermed. Fonden ad usus publicos udtaler: +Uden at miskjende Kobberstikker
Lahdes Flid og gode Villie, kan Direktionen dog ikke dølge, at den ej anseer
ham som nogen udmærket Kunstner.<c Hans store Kompositioner er uden Interesse,
hvorfor han heller ikke reusserede ved Akademiet. Bortset fra Portrætterne af
Hertugen og Hertuginden af Augustenborg, Vignetterne efter Abildgaard og hans
Gengivelse a f Mindesmærkerne paa Assistenskirkegaard, der ikke er uden gode
Egenskaber, er det ikke som Kunstner men som Illustrationsproducent, L. har
haft sin Betydning. Hans aktuelle Øjebliksbilleder, der virker som
Pressefotografi i vore Dage, ofte illuminerede (af Wolfram, senere af hans
Døtre), er af betydelig kulturhistorisk Interesse.
En særlig Betydning fik
han for Thorvaldsen, Eckersberg og Senn. Med de to sidste havde han en Tid
Værkstedsfællesskab indtil omkr. 1812-13. Hvad der i disse Aar skyldes den ene
eller den anden, Senn eller Lahde og Senn eller Eckersberg, er uklart trods
forekommende Signaturer. Spørgamaalet er søgt løst i nogle subjektivt prægede
Afhandlinger i Samleren (cit. nedenfor), men næppe helt tilfredsstillende.
Blandt saadanne tvivlsomme Arbejder kan nævnes En falden Piges Historie,
Herculespavillonen i Kongens Have, Danske Klædedragter m. v. Sandsynligvis er
de enkelte Kunstneres Andel i saadanne Arbejder ikke til at udskille.
En anden Side af Lahdes
Virksomhed er hans Portrættegninger, særlig talrige i 1790' erne, i Reglen
Profilhoveder tegnet med Sølvstift paa krideret Pap. Ogsaa med disse Arbejder
udfyldte Lahde en Fotografs Funktion, kunstnerisk har Tegningerne ingen
Betydning. Parallelogrammer og andre tekniske Redskaber, som han efterlod sig,
vidner om, at de er fremstillet industrielt. - L. var ogsaa virksom som
Silhouettør og drev en omfattende Udgivervirksomhed.
Lahde var - trods en Tid
lang i gode økonomiske Forhold - utrættelig til at søge Støtte og Subskription
til sine Arbejder, fx
1803 hos Grosserersocietet
og navnlig Fonden ad usus publicos, men udøvede ogsaa nogen
Velgørenhed. T.H.C.
Krohn, 1889; E. Hannover:
Eckersberg, 1898, 23-26; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 37; Pers. T., 5. Rk. VI,
1909; Sophus Jfirgensen i Saml., især 1931, 168-73; 1932, 20-26, 40-46, 60-74,
185-92; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes
kbh.ske Bombardementsbilleder, 1941; L. Bobé i Pers. T., 11. Rk. III, 1942,
222-26: J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dyveke Brun i Medd. fra Thorvaldsens
Museum, 1944, 66; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 112-15; Danske
Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.
Laier, Anton Christensen, f. 1883, Præst, Bhgr. F. 19.
Nov. 1883 i Aarestrup, Frederiks Sogn. Forældre: Gaardejer og
Sogneraadsformand Johan Peder L. og Kirstine Christensen. Gift 6. Nov. 1930 i
Thorning med Mette Marie Andersen Papsø, f. 27. Maj 1898 paa Thorning
Nørremark, D. af Gaardejer Jens Peter Andersen P. og Marie Kathrine
Kristiansen.
Uddannelse: Student 1921;
cand. theol. 1926; Præst i Hjallerup 1927-37; som Kunstner Autodidakt med lidt
Vejledning af Billedhuggeren Jens Lund. Rejser: 1926 Tyskland, Italien; 1935
Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Sep.udst. 1938
(Den frie Udst.s Bygning); Kunstn.Eft. 1947.
A. Laier, der har tegnet
fra sin Ungdom og ogsaa skaaret lidt i Træ, foretog 1935 en Rejse gennem
Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de mange Krucifikser langs Vejene
virkede som en Tilskyndelse til at modellere. Cementen blev nu hans foretrukne
Materiale. De færdige Arbejder udstilledes i hans Have i Hjallerup, hvor de
vakte stor Opsigt blandt Egnens Beboere. Han har hovedsagelig beskæftiget sig
med Emner fra Bibelen, Kristus paa Korset, Maria Magdalene og Judas (alle
udst. 1938), men har ogsaa efter Fotografier udført Portrætbuster af Tidens
kendte Mænd (Hitler, Mussolini, Masaryk, Roosevelt, Stauning, Chr. X etc.).
Hans Arbejder, som er primitive og naive, maa vel i det store og hele
henregnes til Amatørkunst. Dog synes hans Skulpturer paa Kunstn.Eft. 1947,
maaske især Relieffet +De trætte Modeller* at vise en vis ejendommelig
personlig Udtryksform. I.H.N.
Pastor A. Laiers Figurer
(Kat.) 1938; Nat.tid. 13. Maj 1938 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 14. Maj 1938 (K.
Flor).
Lamberg Petersen, Hans Carl Christian, 1866-1927,
Bhgr. F. 12. Juli 1866 i Kbh., d. 2. Maj 1927 sst., begr. sst. (Bispebjerg).
Forældre: Cigarmager, senere -fabrikant Julius Theodor Petersen og Thora
Emilie Lamberg. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Nielsine Francisca Kropp, f. 8.
Dec. 1864 i Assens, d. 18. Sept. 1921 i Kbh.,.D. af Snedkermester Julius K. og
Anne Christine Norstrøm.
Uddannelse: I
Stukkatørlære; dimitt. fra Tekn. Sk. April 1884; opt. paa Akad.s Dek.sk. Okt.
1884, Afgang som Modellerer i Dekorationsfaget Maj 1890; lille Guldmed. 1891;
store Guldmed. 1895. Stipendier: Theophilus Hansen 1893; Akad. 1895, 96, 98.
Rejser: 1893-95 Italien; 1896 Belgien, Frankrig, Italien (Rom og Neapel); 1898
Dresden, München, Wien, Norditalien (1/2 Aars Ophold i Florens). Udstillinger:
Charl. 1889 (dekorativ Vase), 91 (Gravmæle) og 92 (Fontæne og
Springvandsgruppe) (alle 3 Aar som H(ans) Chr. Pedersen), 93 (fra d. A. som
Lamberg Petersen), 95, 98, 1904, 07, 09; 18. Nov. Udst. 1923, 26.
Egne Billedhuggerarbejder:
Gravmæle (lille Guldmed.. 1891) ; Model til en Prædikestol (store Guldmed.
1895) ; En Vase med Sokkel til en Have (1893); Dekorativt Frontrelief til Det
gensidige Forsikringsselskab Danmarks Bygn. (Model udst. 1904).
Lamberg Petersen var en
meget anvendt Dekorationsbilledhugger og drev en stor Stuk-
katør-Forretning, der
grundlagdes 1899 og videreførtes efter hans Død. Hans Firma har
udført Arbejder til
Fr.borg Slot og Glyptoteket. Desuden kan bl. a. nævnes Frontonen paa
Georg Bestles Gaard i
Skindergade, Udsmykningen af D. F. D. S.' Bygning paa S. Annæ
Plads, Søjlerne til en Sal
i Frimurerlogen paa Blegdamsvej, Udsmykning af Festsalen i Stu-
dentergaarden samt Kopier
af gamle italienske Vaser til en Række Herregaardshaver m. m. Han var en
dygtig Tekniker og havde opfundet en Art Kunststen, der egnede sig særligt til
Anvendelse ved dekorative Udsmykninger.
Red.
Nat.tid. 2. Maj 1927;
Berl. Tid. 5. Maj 1927; Erstad Jørgensen i Havekunst, 1929, 135-39.
Lambertsz, Geraert, -1620-23-, hollandsk Bhgr.
Som Førstemand i Hendrik
de Keysers Værksted (s. d.) arbejdede han 1620 paa Figurer, der var bestilt af
Chr. IV, sikkert til Galleriet i Fr.borg Slotsgaard. Han ønskede da at træde i
Kongens Tjeneste, og i alt Fald paa et kort Besøg naaede han til Danmark. If.
Rentemesterregnskaberne fik Gierdt Lambertsen von Køllenberg (Culenborg),
Billedhugger i Helsingør, Marts 1623 50 Dl. for to store Billeder (Statuer) af
Kongens Sten, bestemt til Rosenborg Have, og 15 Dl. for to Træpatroner til
samme Billeder, der vistnok forestillede Kain og Abel. C.A.J.
Friis: Saml., 1872-78; F.
Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; V.
ThorIaciusUssing i Holland og Danmark, II, 1945, 110; Bijdragen en Mededeel.
van het hist. Genoetschap te Utrecht, XXIII 1902, 231.
Lambrecht, Hans, c.1600-70-,tysk Guldsmed i
Hamborg, f. omkr. 1600, d. efter 1670.
Leverede talrige Juveler
og Sølvarbejder til Hertugerne af Gottorp og udførte 1666 Alter-
tavlen i Gottorp
Slotskapel af Ibenholt og Sølv. Dens Relieffer forestiller Korsfæstelsen,
Opstandelsen og Dommedag. C.A.J.
Denkmalpflege, 1910, 3;
Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Schlesw.
Holst. Kunstkalender, 1918, 3.
Lambridtzen (Lamberts), Hans, d. 1594,
Bygmester. Begr. 8. Aug.
1594 i Kbh. Var Mestersvend hos Hans van Steenwinckel. un-
der Opførelsen af Varberg
Slot. Boede ved sin Død paa Købmagergade.
Red.
Kane. Brevb. 1593-96,
1910, 349; Pers. T., 7 Rk. 11, 1917, 296.
Lamoureux, Abraham César, -1669-92,Bhgr. Formentlig f. i
Metz, begr. 27. April 1692 i Kbh. (Trin.). Broder til Claude L. (s.d.). Gift
21. Febr. 1675 i Stockholm med Anna Thiel, d. tidligst 1707, D. af Vaabensmed
Hans T.
Omtales første Gang 1669,
var da i Sverige i M. G. de la Gardies Tjeneste; 1677-80 Dronning Hedvig
Eleonoras Hofbilledhugger; fik fra 24. Juni 1681 400 Rdl. aarligt (fra 1685
til sin Død 600 Rdl.) og dertil Bolig og Værksted ved Rosenborg som dansk
Hofbilledhugger.
Arbejder: I Sverige
omtales forsvundne Haveskulpturer m. v.; et Par slet bevarede
Bygningsskulpturer paa Venngarn tilskrives L. I Danmark: Springvandsgruppe
(Hjort og Hunde) i Fr.borg Slotssø 1682 (fjernet 1771); Chr. V.s Rytterstatue
i Bly (+Hesten*) paa Kgs. Nytorv, rejst 1688 (dog uden Soklens 4 Figurer),
restaureret atter og atter fra 1703, fornyet 1945 i Bronze af E. Utzon-Frank
(Originalen i Bly nu i Tøjhusmus.); tegnet Udkast dertil (med +Slaver* i
Stedet for de nuværende +Dyder* paa Soklen) (Kbst.saml.); Portrætmedaillon af
Chr. V i Marmor (Rosenborg), købt hos Enken 1694. Tilskrivninger: 2
+Positurbørn* (Herkules og Mars), Blyfigurer paa Havemur ved Rosenborg; en
medtagen Herkulesfigur af Bly (Haven ved Borchs Kollegium); Marmorstatuette af
Chr. V (Gisselfeld).
Lamoureux's Kunst var en
Efterklang af den fransk-italienske Barok fra Aarhundredets første Halvdel;
han kopierede til Tider direkte, men viser ogsaa Træk af Originalitet.
+Hesten* paa Kgs. Nytorv, Nordens ældste Rytterstatue, for hvis Udførelse han
sikkert blev indkaldt, er traditionel, men dog af en vis massiv Monumentalitet
og udført med adskillig artistisk Dygtighed.
(3.B.
A. Hahr: Konst och
konstnärer vid Magnus Gabriel de la Gardies hof, 1905, 79, 85, 86, 93, 96, 97,
99, 173, 174, 184; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; H. C. Bering Liisberg:
Rosenborg, 1974; O. Siren: Tessins Studleresor, 1914; E. Marquard: Kgl.
Kammerregnsk., 1918; O. Andrup i Gisselfeld Kat., 1918, 15; E. Josephson:
Tessin i Danmark, 1924; E. Marquard i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925,
237-49; L. Swane sst. 371-79; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926; B.
Walden: Forskningar och färder, 1936, 132-46; samme: Nicolaes Millich och hans
krets, 1942; G. Boesen i K. Aa., 1943, 94, 95; Fort. over Fredede Bygn., 1944,
103; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, 1-111, 1945.
Lamoureux, Claude, -1675-99-, Bhgr. Broder til A.
C. L. (s. d.). Gift med Anne Marie Pedersdatter (Stephensen?).
Var 1675 hos Broderen i
Sverige; 13. Juni 1686-99 Tilsyn med Kunstværkerne i Kgs. Have i Kbh. med
aarlig Løn 200 Rdl.; fik Nov. 1699 Rejsepenge af Kongens Kasse. Har formentlig
udført de fire Figurer (Dyder: Visdommen (Minerya), Tapperheden (Herkules),
Ædelmodigheden (Alexander) og Hæderen (Kvinde med Pyramide)), der fra 1694
har været placerede paa Soklen af Broderens Chr. V-Statue paa Kgs. Nytorv (i
Stedet for de oprindeligt af A. C. L. planlagte +Slaver*).
G.B.
H. C. Bering Liisberg:
Rosenborg, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; samme i Fra Ark. og
Mus., 2. Rk. 1, 1925, 237-49; L. Swane art. 371-79; B. Walden: Forskningar och
fårder, 1936, 135-42; samme: Nicolaer Millich och hans krets, 1942; G. Boesen
i K. Aa., 1943, 94, 95.
Landberg, Niels Anker, f. 1916, Maler. F. 1. Sept.
1916 i Præstø. Forældre: Malermester, Kunstmaler Ejnar L. og Hedvig Hansen.
Gift 19. Nov. 1943 i Kbh. med Grace Djørup, f. i Port Chester, U. S. A., D. af
Skibsfører Peter D. og Ella Jensen.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Okt. 1933, Elev til Foraaret 1936 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel.
Rejser: 1935 Italien. Udstillinger: Kunstn.Eft. 1934, 36, 38-39, 41-44, 47;
Charl. 1943, 48; Den Polykrome 1946; Sep.udst. 1941. Udmærkelser: Neuhausens
Pr. 1942. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Efteraarsudst. 1943-44.
Arbejder: Mols (1934) ;
Pige paa en rød Dyne (1938) ; Liggende Model (1941) ; Landevej (1943);
Tørvearbejdere (1942, Neuhausens Pr.); Stenbrud (1946); Aalestangere (1946).
Red.
Landbo Berthelsen, Jens, 1876-1927, Arkitekt. F. 16.
Okt. 1876 i Vang ved Thisted, d. 3. Maj 1927 i Kbh., begr. sst. (Frels.).
Forældre: Gaardejer Anders Berthelsen og Else Marie Landbo. Gift 1. Nov. 1907
i Kbh. med Anna Mathilde Ingefred Landbo, f. 9. Okt. 1882 i Kbh., D. af
Smedesvend, senere Kordegn Anders Christian L. og Angelica Caroline
Sporleder.
Uddannelse: Tømrersvend;
dimitt. fra Tekn. Sk. 1.903; Tegner hos Ludv. Andersen 1905; opt. paa Akad.
Okt. 1905 ; Afgang Jan. 1913 ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1910. Rejser:
1903 Tyskland, Svejts; 1909 Tyskland, Svejts, Italien. Hverv: Vurderingsmand
til Ejendomsskyld i Sundbyerne.
Arbejder:
Beboelsesejendommene Allégade 25 (1912) og Hjørnet af Brigadevej og
Sundholmsvej (1912); Ombygning af Amagerbanken, Amagerbrogade 25 (1920, s. m.
Vald. Schmidt; ombygget 1936 af Fr. Galatius); K. F. U. M.s Bygning,
Oliebladsgade (192425); Ombygning af +Lille Mølle* paa Christianshavns Vold;
Reves' Fabrikker, Vodroffsvej ; Nordiske mekaniske Værksteder, Øresundsvej;
desuden flere store Beboelsesejendomme og Villaer. Projekt: Frimurerloge paa
Blegdamsvej (indkøbt 1920). Red.
Arch., 1915-16, 413-14
(Allégade 25), 424-27 (Brigadevej Sundholmsvej); Arch. U., 1927, 76 (Nekr.).
Lang, Hans Jørgen(sen), c. 1738-1810, Bygmester. F. c. 1738 i Svanninge, d.
21. Aug. 1810 i Faaborg, begr. sst. Gift 1° c. 1767 med Sophie (Fikke) Amalie
Pedersdatter, f. c. 1738, d. 19. Nov. 1786 i Faaborg. 2° 16. Maj 1787 i
Faaborg med Marie Jensdatter, f. c. 1746, d. 21. Febr. 1846 i Faaborg.
Fik Borgerskab som
Murermester i Faaborg 1782 (opsagt 3. Jan. 1807).
Arbejder: Vester Mølle,
Faaborg (opf. 1790 for Agent Jørgen Ploug). Tilskrivninger: Vestergade 10,
Faaborg (opf. 1790-91, for samme).
Langs Arbejder
repræsenterer paa smuk Maade den fine Jardin'ske Klassicisme, som i Slutningen
af det 18. Aarh. bredte sig over Fyn. L. blev Stamfader til en Række Bygmestre
af samme Navn i Faaborg. H.L.
H. Langberg i Danmark,
1.944, 545-50; samme i Ark U., 1944, 29-30.
Lang, Jørgen Hansen, 1777-1842, Bygmester. F. 5.
Okt. 1777 i Svanninge, d. 24. Juni 1842 i Faaborg, begr. sat. Forældre:
Bygmester Hans Jørgen L. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 21. Nov. 1804 i Faaborg
med Johanne Marie Madsdatter, d. 20. Juni 1844 i Faaborg.
Fik Borgerskab som
Murermester i Faaborg 15. April 1803.
Arbejder: Gav 1813 den
daværende Skole i Faaborg (Østergade 17) sin nuværende Skikkelse; opførte
Raadhuset i Faaborg 1839-40 efter Arkitekt J. P. Jacobsens Tegning. H.L.
H. Langberg i Danmark,
1944, 545-50.
Langballe, Osvald Viggo Rosendahl, 1859-1930, Arkitekt. F. 23. Maj 1859 i Kbh., d. 13. Juli 1930 sst., begr.
paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester Christian Rosen. dahl L. og
Karen Charlotte Lindemann. Gift 14. Dec. 1889 i Kbh. med Augusta Vilhelmine
Frederiksen, f. 18. Sept. 1862 i Kbh., d. 6. April 1948, D. af Færgebestyrer
Carl Frederik F. og Johanne Henriette Stybe.
Uddannelse: Tømrerlærling;
dimitt. fra Tekn. Sk. og H. Hagemann; opt. paa Akad. Jan. 1876; Afgang Dec.
1882; lille Guldmed. 1887; Medhjælper hos F. Meldahl ved Opførelsen af
Marmorkirken 1879-81; Konduktør hos L. P. Fenger ved Opførelsen af Hillerød
Amtssygehus 1883-84 og hos V. Dahlerup ved Opførelsen af Glyptoteket 1892-1900
og Glyptotekets Vinterhave 1905-06; ved Stadsarkitektens Kontor 1900-02.
Stipendier: Akad. 1889. Rejser: 1878 England; 1879 Tyskland; 1880 Sverige;
1881 Belgien; 1889 Tyskland, Østrig og Italien; 1890 Tyskland og Frankrig;
1892 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1887, 90, 1902, 04, 07, 14, 16-18, 23;
Nord. Udst. 1888 (Møblement i Almuestil); Berlin 1910-11. Hverv: Raadgivende
Arkitekt for Glyptoteket efter Vilhelm Dahlerups Død (1907); Vurderingsmand i
Østerbro Skyldkreds' 1. Vurderingsdistrikt 1915-24.
Arbejder: Den katolske S.
Annæ Kirke og Skole paa Amager (1902-03, s. m. Emil Jørgensen); Østrigsgades
Kommuneskole (190506); Holsteinsgades Kommuneskole (1908-09); A/S Otto
Mønsteds Kontorbygning i Rysensteensgade og Fabrikbygning i Vasbygade
(1911-12, præmieret 1914); Toldvagten i Fri-
havnen; Kabelbygn. paa
Redmolen for Store Nordiske Telegrafselskab.
Red.
Arch., 1902-03, 513-15 (8.
Annæ Kirke og Skole); 1903-04, 112, 115 (Gravmonument); 1906-07, 423-24
(resport paa Toldboden); 1910-11, 85-89 (Holsteinsgades Kommuneskole);
1913-14, 277-81 (Otto Mønsted); Ark. U., 1930, 140 (Nekr.).
Langballe, Otto, f. 1880, Arkitekt. F. 7. April
1880 i Grundfør Mølle ved Hinnerup. Forældre: Proprietær, Ejer af Mallinggaard
Poul L. og Cecilie Marie Cathrine Thomsen. Ugift.
Uddannelse: Murersvend
1901; dimitt. fra Tekn. Sk. 1901; opt. paa Akad. Sept. 1904 og besøgt dette
til 1912; tegnet hos Hack Kampmann i Aarhus 1901; hos Rudolf Frimodt Clausen
1902; hos Martin Borch 1902-10; hos Stadsarkitekten i Kbh. 1911-13;
selvstændig Virksomhed i Køge fra 1913. Rejser: 1910 Tyskland, Holland,
Belgien, Frankrig; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1916-18, 1923; London
1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Hverv: Bygningskyndig Medhjælp ved
Provstiudvalget for Ramsø-Tune Herreder og Bjeverskov-Fakse-Stevns Herreder;
Næstformand i Best. for Køge Museum (Formand 1948) og Køgefonden; Konsulent
for Bebyggelsen af Gl. Køgegaards Jorder.
Arbejder: Østsjællands
Folkeblad (1915); Pakhus ved Køge Dampmølle (1915) ; Villa
i Roskilde for Bhgr.
Thorald Mogensen (1917) ; Sommerhus for Læge Schaumburg Muller ved Vallø
Strand (1918); Venstres Folkeblad i Ringsted (1918-19) ; Restaurering af
Søllerød
Kro (1919-20);
Administrationsbygning for Køge Andels-Svineslagteri (1924-25) ; Amt-
stuen i Frederikssund
(1927); Borre Præstegaard (1928-29); Villa for Stadsdyrlæge Glahn i Køge
(1933); Avlsbygningerne til Risbyholm (1937); Køge Gasværk (1939-40);
Udvidelse af Køge Raadhus (1941-42); Rækkehuse for Køge sociale Boligselskab
(1942-45); desuden Restaurering af Kirker bl. a. i Strøby (1920-21), Varpelev
(1923), Holtug (1932), Karlshede (1936), Ørsted (1936), Enderslev (1937),
Vraaby (1937), Smerup (1938), Skensved (1930 og 39), Lyderslev, Havnelev
Daastrup og Herfølge (alle 1940), Kirke Syv (1943). Litterære Arbejder:
Højerup Kirke (Aarb. f. Præstø Amt, 1932) og Gamle Bygninger i Køge
(Tidsskriftet Danmark, 1944, 175-82).
RØ.
Arch. U., 1927, 184 (Villa
i Biikerød); Ark. U., 1942, 30 (Gasværk i Køge), 39 (Landarbejderbolig);
1943, 82-83 (Rækkehuse i Køge); Ark. M., 1932, 65 (Eenfamiliehuse).
Langbro, Henrik, se Ponte grandi, H.
Lange, Bertel, -1609-19, Bygmester. D. mellem
3. Juli og 27. Sept. 1619. Var fra 1609 til sin Død Tilsynsførende ved en
Række af Kongens Byggerier i Kbh. og Omegn. L., der boede i Kbh., har næppe
haft Indsigt med andet end det rent haandværksmæsslge og maa selv have hørt
til Haandværkerstanden, skønt han i Kontrakterne benævnes Bygmester. O.N.
Utr. K.; Th. u. B. -
Friis: Saml. 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Emil Madsen i
Hist. Medd. om Kbh ., V, 1915-16, 225; V. Wanseher: Rosenborg, 1930, 28, 36.
Lange, Carl Christian Eduard, 1828-1900,
Arkitekt. F. 5. Dec. 1828 i Kbh., d. 21. Maj 1900 i Aarhus, begr. sst.
Forældre: Snedkermester, Instrumentmager, Musiker Christian Suhr L. og Anne
Sophie Torp. Gift 13. Juni 1859 i Kbh. med Josephine Conradine Andersen, f.
24. Febr. 1841 i Kbh., d. 19. Juli 1911 sst., D. af Vægter Christian A. og
Jacobine Christine Elmenhorst.
Uddannelse: Var opr. i
Urmagerlære; opt. paa Akad. Jan. 1841; Afgang fra 1. Bygn.sk. Juli 1845, fra
2. Bygn.sk. Dec. 1846; Elev i Afgangskl. Dec. 1849; i 1860'erne Konduktør hos
F. Meldahl ved Opførelsen af Frijsenborg.
Arbejder: Forsk. Bygninger
for Grevskabet Frijsenborg, deriblandt Hovedgaarden Frijsendahl og
Avlsbygninger paa Søbygaard; Fodfolkskasernen i Aarhus (1875-79);
Rytterikasernen, Aarhus (1876-77) ; Garnisonssygehuset i Thyrasgade, Aarhus
(nu Socialkontor) (1877); Asylbygningen +Børnely*, Asylgade i Aarhus (i
1880'erne); Hotel Skandinavien, Aarhus, og Sdr. Pigeskole, Frederiksallé,
Aarhus (1883-84); Borgerskole i Viborg (1887-88); Taarnbygningen +Wormhus"
ved Clemensbro og Aagade samt talrige andre Beboelses- og Industribygninger
m. v. i Aarhus og andre jyske Byer; har desuden bygget talrige
Landbrugsbygninger samt ombygget Kirkerne i Kasted, i Trige (1876, nyt Taarn
og Østgavl) samt i Mørke og Hornslet (større Ombygning med nyt Taarn i
1880'erne). Red. Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32.
Lange, Ferdinand Joseph, 1742-1811, Arkitekt. F. 4.
Marts 1742 i Kbh., d. 1. Aug. 1811 sst., begr. sst. (Kat.). Forældre: Arkitekt
Philip de L. (s. d.) og 2. Hustru. Broder til Philip Lange (s. d.). Ugift.
Uddannelse: Er muligvis
identisk med den Lange, der nævnes i Akad.s Dagbøger mellem 3. Febr. 1762 og
5. Febr. 1770, og har i saa Fald vundet Akad.s lille Sølvmed. 1762, 63 og 65
(i alt 4 Gange) og den store Sølvmed. 1763 og 66.
Ferdinand Lange søgte
forgæves 1771 Stadsbygmesterembedet i Kbh. (som G. E. Rosenberg fik) og
vistnok ogsaa 1782 det holstenske Bygmesterembede, der blev C. F. Hansens. Var
1785-88 Meyns Konduktør ved Opførelsen af Banken bag Børsen efter Harsdorffs
Tegninger. Kaldes ved sin Død +Conducteur ved de Kongelige Bygninger* og vides
at have arbejdet som saadan for Harsdorff.
Ferdinand Lange er
rimeligvis identisk med den Bygmester Langen, der paa C. F. Harsdorffs
Anbefaling blev Konduktør ved Ribe Domkirkes Istandsættelse 1791-92, og som
samtidig var beskæftiget ved den nu nedrevne gasale Amtmandsbolig i Vejle. H.L.
Fr. Weilbach: C. F.
Harsdorff, 1928, 202; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 195; 0. Norn i
Kulturminder, 1944, 62; Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Historie, 1946.
Lange, Frederik, 1870-1941, Maler. F. 31. Juli
1870 paa Fr.berg, d. 30. Juni 1941 i Skagen, begr. i Gentofte. Forældre:
Kunsthistorikeren, senere Professor Julius Henrik L. og Louise Aagaard. Broder
til Kai L. (s. d.). Gift 1° 22. Maj 1903 i Kbh. med Ida Johanne Løw, f. 28.
Sept. 1882 i Kbh., d. 19. Jan. 1907 i Ordrup, D. af Klokkestøber Johan
Frederik Bernhard L. og Johanne Augusta Dorthea Lund. 2° 31. Okt. 1914 i Kbh.
med Vibeke Collin, f. 29. Aug. 1892 i Kbh., d. 19. Jan. 1916 paa Fr.berg, D.
af Journalist August C. og Vibeke Christiane Birch. 3° 6. Sept. 1924 i Skagen
med Margrethe (Grethe) Clementine Lorentzen, f. 1. April 1903 i Kbh.
Uddannelse: Student 1890;
dimitt. fra C. N. Overgaard; Elev af Akad. Marts 1893Maj 1896; derefter
vistnok Krøyers Skole. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1896, 99; Bielke
1901; Akad. 1901, 06, 08, 10. Rejser: 1893 Grækenland og Tyrkiet; 1900
Nordafrika og Grækenland; 1906 Frankrig, Italien; 1910 Frankrig.
Udstillinger: Charl. 18981941 (35 G. m. 113 Arb.); Charl. Eft. 1922; Rom 1911;
Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922. Udrkelser: Aarsmed. 1 ° 1907; 2°
1910 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medlem af Juryen for den baltiske Udst., 1914.
Arbejder: Gammel Mand
karter Uld (1905, Skagens Mus.); Portræt af Kunstnerens Moder (Aarsmed. 1907,
tilh. N. C. F.); Portræt af Kunstnerens Moder og Søster (1910, Eckersberg
Med., Kunstmus.); Portræt af Otto Haslund (1910) og af Biskop Fr. Kr. Nielsen
(1911) (begge Fr.borg); Selvportræt (1925, Skagens Mus.).
Som Søn af
Kunsthistorikeren Julius Lange var Frederik Lange opvokset i et Hjem præget af
Kunst og gammel Kultur. Nogen udtalt Personlighed blev han dog ikke i sin
Kunst, der mere blev præget af Smag end af impulsiv malerisk Indstilling. Han
har malet en lang Række vellignende Portrætter i en udpræget naturalistisk
Opfattelse uden at trænge ind mod en dybere Karakteristik, samt Landskaber,
Blomsterbilleder og Opstillinger. L. var allerede fra Barn angrebet af en
Sindslidelse, og 1931 brød Sygdommen ud, satsledes at han en Tid maatte
interneres paa Sindssygehospitalet ved Aarhus. H.M.
Karl Madsen: Skagens
Malere, 1929; Pol. 30. Marts 1911 (Int.); 18. Juni 1931; 1. Juli 1941; Berl.
Tid. 2. Juli 1941; Nat.tid. 2. Juli 1941 (Else Kai Sass).
Lange, Johan, 1747-1818, Maler. F. 13. Jan.
1747 i Faaborg, d. 27. Febr. 1818 set., begr. set. Forældre: Malermester
Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til Søren
Læssøe L. (sal.). Gift c. 1797 med Kirstine Rasmussen, f. c. 1770, d. 18.
Febr. 1799 i Faaborg.
Udlært 1768 i Faaborg som
Malersvend hos Faderen (svendetegning i Landsarkivet for Fyn 20. Jan. 1768),
hvis Forretning han overtog 1781. Foruden det egentlige Anstrygerarbejde har
han malet Portrætter (bl. a. Selvportræt, gengivet i Slægtsbogen 1923),
Landskaber og Prospekter (et Par Byprospekter i Tegning i Privateje i Odense).
Han har ikke gaaet paa Akad., saa Forudsætningerne for hans Billeder maa
sikkert søges blandt Kobberstik og den Kunst, han har stiftet Bekendtskab med
paa fynske Herregaarde. Paa en af disse, Juelskov ved Nyborg, har
Portrætmaleren Hans Hansen truffet ham i April 1797. E.J.
Hans Hansen:
Portrætmalerens Dagbog, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1907 (Memoirer og
Breve VI); Magnus Lange: Slægten Lange fra Faaborg, 1923.
Lange, Jørgen Severin, f. 1886, Maler. F. 25. Marts
1886 i Grenaa. Forældre: Træhandler Søren L. og Karoline Sørensen. Gift 8.
Juni 1917 i Ordrup med Alice Mathilde Andersen, f. 19. Jan. 1890 i Kbh., D. af
Grosserer Emil A. og Emmy Olsen.
Uddannelse: Autodidakt.
Rejser: 1912 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1917-47 (26 G. m. 45 Arb.); Charl.
Eft. 1922, 30.
Jørgen Langes Landskaber
er præget af en kraftig betonet Naturalisme og er i Reglen med lukkede
Rumvirkninger. I Portrætterne søger han ikke en psykologisk, men en udtalt
malerisk Karakteristik gennem en grov og skitsemæssig Teknik. H.M.
Lange, Carl (kaldet Kai), 1870-1936, Maler.
F. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, d. 21. Juni 1936 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd.
Broder til Frederik L. (s. d.). Gift 1° 8. Jan. 1915 i Kbh. med
Skuespillerinde Lydia Emilie Zitla Andrea Gertine Lund, f. 2. Nov. 1886 i
Kbh., D. af Guldsmed Lyder Sagen L. og Gunna Gertine Rosalie Dahl. Ægteskabet
opløst. 2° med Margrethe Hansen.
Uddannelse: Student 1890.
Stipendier: Bielke 1903. Udstillinger: Charl. 1903, 05, 14-15 (4 G. m. 6
Arb.); Kunstn. Eft. 1913. Arbejder: Pennetegning fra Nationalmus. (udst. 1905,
tilh. Nationalnus.); Alteret og Prædikestolen i Kristianstad Kirke (2
Pennetegn. udst. 1914, Fr.borg) ; Kopi efter gammelt Maleri paa Herlufsholm
(Herluf Trolles Navn, Vaaben, Aarstal 1551, Fr.borg) samt en Række
Portrætkopier i Bymus. i Kbh.
Kai Lange var mere kendt
som Kunstsamler end som Maler. Han ejede en betydelig Samling af kinesiske og
europæiske Antikviteter, Vaaben m. m.
Red.
Lange, Kaj, f. 1905, Maler. F. 15. April
1905 i Kbh. Forældre: Forvalter, senere Bygningsassistent Ernst August
Wilhelm L. og Marie Christiane Pedersen. Gift 12. Okt. 1940 paa Fr.berg med
Aase With, f. 30. Aug. 1913 i Kbh.
Uddannelse: Elev paa Den
kgl. Poreelainsfabrik 1919 og samtidig hos Carl Schwenn. Rejser: 1926
Frankrig; 1930 og 32 Tyskland; 1939 Holland og Belgien. Udstillinger: Sep.
udst. 1935. Stillinger: Bladtegner ved Politikøn 1931-34; sign. Kunstner paa
Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1934.
Arbejder: Vægdekorationer
i Kbh.s Kommunes Vuggestue paa Vester Fælledvej og Børnehave i Lyrskovgade
(1946). B.L.G.
Dag. Nyh. 20. Sept. 1935
(E. Knuth).
Lange, Niels Erik, 1890-1919, Maler. F. 15. Nov.
1890 i New York, d. 18 Jan. 1919 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre:
Pianofabrikant, senere Overværkfører hos Hornung & Møller Jens Christian
Lauritz L. og Anna Cecilia Nilsson. Ugift.
Uddannelse: Præliminæreks.
; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Malernes Forb.kl. April
1911; Elev her Eft.sem. 1911. Rejser: Kom til Danmark fra Amerika 8 Aar
gammel, foretog vistnok c. 1913 en Rejse til Frankrig, men skal ikke have
naaet Paris. Udstillinger: De Tretten 1912; Kunstn. Eft. 1913, 16-17; Charl.
1916-17; Sep.udst. 1917, 19 (Mindeudst. i Dan frie Udst.), 42 (Kunstfor.); 17
danske Kunstnere 1944 (hos Fischer & Krarup).
Niels Erik Langes
Produktion var ikke meget omfattende, men tilstrækkelig til at vise, at han
besad et ubetinget Talent. Han var i de første Aar omkr. 1911-12 stærkt
paavirket af fransk Impressionisme, hvad der tydeligst spores i hans fine smaa
Boulevardbilleder, som har noget af en Pariseratmosfære over sig, og i sine
Billeder fra Byens Udkanter søgte han Tilknytning til Albert Gottschalks
lyriske Motivopfattelse. Enkelte af hans smaa Billeder fx fra Damhussøen med
de sølvgraa Popler viser tillige Paavirkning fra Corot. Efterhaanden arbejdede
han sig dog over i en kraftigere Kolorit muligt under Paavirkning af L.
Karaten (især i Billeder mad Høns) og eksperimenterede en Overgang mad en mere
ekspressionistisk Udtryksform. I sine Landskaber fra omkr. 1918 var han dog
mast tilbage til en jævn naturalistisk Opfattelse af Motivet i Slægt med L. A.
Ring. Han har ogsaa malet Modelbilleder og Børnebilleder. M.B.
Ekstrabl. 18. Jan. 1919
(G. Nygaard); 20. Jan. 1919 (Digt af Emil Bønnelycke); 1. Marts 1919; 22.
Febr. 1923; Pol. 19. Jan. 1919 (Emil Bønnelycke); 3. Febr. 1912 (K.
Pontoppidan); Berl. Tid. 19. Jan. 1919; 20. Febr. 1942 (begge K. Flor);
Nat.tid. 7. Febr. 1942.
Lange, Frantz Philip
Nicolai,
1756-1805, Murermester, Arkitekt. F. 31. Marts 1756 i Kbh., d. 28. Marts 1805
sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Philip de L. (sal.) og 2. Hustru.
Broder til Ferdinand Lange (sal.). Gift Nov. 1783 med Kirstine Pihl, f. 27.
Okt. 1762 i Kbh., d. 17. Marts 1837 sst., D. af Skibskaptajn Christian P. og
Kirstine Nielsdatter Holm.
Uddannelse: Udlært som
Murer; Borgerskab som Murermester i Kbh. 6. April 1785.
Arbejder: Rektorboligen,
Herlufsholm (179495); Kompagnistræde 1, Hj. af Naboløs (179798, s.m. L.
Thrane); Gammeltorv 4 (1798, nedrevet); Dorthealyst, Nørre Jernløse Sogn,
Holbæk Amt (1799-1802); Artillerikasernen i Kronprinsessegade (nuværende Nr.
46), Kbh. (1803, Tegn. i Hærens Bygningstjenestes Arkiv).
Philip Lange var en anset
Mand, hvem mange offentlige Hverv blev betroet. Han gjorde Karriere inden for
det borgerlige Artilleri, knyttedes til Kbh.s Brandforsikring (Direktør 1795)
og blev Vice-Raadmand 1797. Som Bygmester deltog han i Kbh.s Genopførelse
efter Branden 1795. Hans Arbejder vidner om god Skoling i det klassiske
Formsprog.
H.L.
A. Linvald: Kbh.s
Brandforsikring 1731-1911,1913; Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08,88; VIII,
1921-22,535; L. Swane: Abildgaard,1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst,
1930,194; H. Laagberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942,101; H.
Langberg : Fra Torv til Torv, 1943,11; H. Finsen i Herlovianeren, Aug.
1943,37.
de Lange, Philip, c. 1704-66, Arkitekt. F. c.
1704 i Holland (mulig fra Strasbourg), d. 10. Dec. 1766 i Kbh., begr. sst.
(Frels.). Gift 1° 2. April 1724 i Haag med Jacomine Pieters, D. af Jacob P. og
Maria Kams. 2° 4. Sept. 1738 i Kbh. med Anna Lucia Ehlers, f. c. 1714, d. 13.
Aug. 1780 i Kbh.
Uddannelse: Lærte
Murerhaandværket antagelig i Holland; en Tid virksom i Haag; indskrevet som
Murermester i Kbh. 15. Juli 1733. Rejser: Kom Sommeren 1729 til Kbh., senere
s. A. i Haag for at skaffe Murersvende; 1734-35 til Norge.
Arbejder: Aagaards Ejendom
paa Gammeltorv (o. 1728, nedrevet 1795); Forlængelse af Moltkes Palæ i
Bredgade (1729 ff.); Chr.
Moinichens Palæ (nuværende Postgaard), Købmagergade 33 (1729); Reformerte
Præsters Gaard, Aabenraa 32-34 (c. 1730); Wasserfalls Hus i Købmagergade (ml.
1730 og 34; forsvundet, nuv. Nr. 9); Dat gamle Assistenshus, Snaregade (nuv.
Nr. 12) (Admiral Paulsens Gaard) (ml. 1730 og 34, nedbrudt); Magstræde 6 (ml.
1730 og 34) ; Hofkonditor Zieglers Gaard, Nybrogade 12 (1732); Projekt til
Frue Kirkes Spir (1734); Projekter til Ombygning af Akershus (1734-35, ikke
godkendte; Rigsarkivet, 031o); Koldinghus Staldgaard (1735-36; som
Murermester); Raadmand Søren Jørgensens Gaard paa Kgs. Nytorv (1737, nedravet
1893); Asiatisk Kompagnis Kontorbygning, Strandgade 25 (1738-39); Søetatens
Hovedmagasin paa Gammelholm, (1737 ff., brændt 1795); Tugthuset i Kristiania
(1739, tilskrevet); +Børnehuset* paa Christianshavns Torv (1739-41, nedrevet
c. 1928); Reparation af Nicolai Kirketaarn samt af Proviantgaarden (begge
1739-40); Damsholte Kirke paa Møn (1741-43); Det Barchmannske Palæ, Ny
Kongensgade 1 (1740-42); Søllerødgaard (1741 -42) ; Gothersgade 9 (nu
forsvundet) ; Udvidelse af Vartov (1743-44) ; Ombygning af Glorup paa Fyn
(1743-44);'Nyholms Hovedvagt (1744-45); 2 Hovedfløje og Portalparti ved
Arsenalet paa Holmen (1742-45); Den kgl. Grynmølle paa Christianshavn
(1744-45, nu nedrevet); Admiralitetsbygningen paa Gammelholm (1746, nedrevet
1865); Skagens gamle Fyrtaarn (1746-48); Tegning til Asiatisk Kompagnis Pakhus
paa Christianshavn (1747, ikke benyttet; Tegn. ikke bevaret); Taarn ved Husby
Kirke paa Vestfyn (174748); Ejendommen Ved Stranden 16 (1748); Hellebækgaard
(1740'erne); Ejendommen Gammel Strand 48 (1750); Allégade 6, Havehuset
(1750-53, tilskrevet); Nyholms Mastekran (1751); Projekt til Takkelagehuse paa
Frederiksholm (approberet 1753, fuldført senere af Murermester Schottmann);
Mastekran paa Christiansholm (1753, nedbrudt); Sydfløjen paa det store
Hovedmagasin paa Gammelholm (1753, nedbrudt i 1860'erne);
2-Etages Længer i Nyboder,
Suensonsgade (1756); Restaurering af Proviantgaardens Bygninger (1760) ;
Store Mariendal, Hellerup (c. 1760) ; Eget Hus, Prinsessegade 54
(Salpeterværket) (1750'ernes Slutn.); Stephen Hansens Gaard, Strandgade 95,
Helsingør (1759-60); Projekt til Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv
(1763, dep. i Landsarkivet); Projekt til Spantehus paa Nyholm (1764,
Rigsarkivet); Lille Mariendal (1764, nedbrudt); Ombygning af Assistenshuset i
Nybrogade (1765) ; Hovedmagasinet, Frederiksholm (1767-72); Takkelloftet,
Frederiksholm (1767-72).
Philip de Langes
Produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af Byens største
Entreprenører og Murermestre, og hans Arbejdsfelt udstrakte sig til alle
Arkitekturens Grene, saaledes baade inden for militært, civilt, kirkeligt og
industrielt Byggeri. I den danske Arkitekturhistorie supplerer han derved
Hausser og Eigtved, hvis Omraader, det kgl. Byggevæsen, han ikke betraadte
som selvstændig Arkitekt, og placerer sig især som det københavnske
Borgerskabs Bygmester under den merkantilistiske Opgangsperiode. Selv har han
ogsaa optraadt som Fabrikant, idet han i sine sidste Aar anlagde Salpeterværk
ved sin egen Bolig i Prinsessegade paa Chr.havn.
I sine tidligste Værker er
de Lange stærkt præget af den hollandske Senbarok, han lagde Hovedvægten paa
Facadens Udsmykning med pyntelig Dekoration, saaledes som det ses paa Zieglers
Gaard og Moinichens Palæ. Han former helt nye kbh.ske Borgerhustyper jævnsides
Gavlkvisthuset, bl. a. med Segmentgavl over Fagadens Midte. Da han i Slutn. af
1730'erne kom til at bygge for Søetaten, ændredes hans Stil hen imod større
Enkelthed i Formerne og en stærkere plastisk Virkning dels paa Grund af
Opgavernes Karakter, dels i nogen Grad under Paavirkning fra Hausser og
Thurah. L. udførte et Anlæg af virkelig storladen Karakter ved at realisere
det af Chr. VI rekonstruerede Orlogsværft og Flaadestationen (Gammelholm og
Nyholm). Den sidste Tid af de Langes Virksomhed fal-
der inden for Rokokoen, og
her lykkedes det ham at bevare en vis Selvstændighed over for Eigtveds
Indflydelse. Han benyttede ingen ornamental Udsmykning, undlod endog ofte
Brugen af Lisener og
koncentrerede sig helt om Formgivningen som fx ved Stephen Han-
sens Palæ i Helsingør, der
er et af hans mest betydelige Arbejder.
K.G.A.
E. Dyggve i Arch., 1919,
245-48; Berl. Tid. 21. Febr. 1924 (Fr. Weilbach); Arno Berg i For. til norske
fortidsminders bevaring. Aaraberetn. 1925, 10-16; Fr. Weilbach i Arch., 1924,
210-16 og 1925, 73-77; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 181-96
(ifr. H. U. Ramsing sst., 343-48) og 2. Rk. V, 1931-33, 241 ff.; Nat.tid. 20.
Juli 1929 (V. Marstrand); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i
Tilsk., 1932 I, 283-90: samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 23; E.
Pade sst., 183 f.: C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28,
875-403; samme i Ark. M., 1930, 225-72; samme: Holmens Bygn. Hist., 1932;
samme i Artes, V, 1937, 80, Note 1; samme i Tilak., 1938 II, 404; samme i
Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 87-90; C. Elling: Borgerhuse, 1943, 56,
60, 61, 63, 66, 93, 108, 135.
Lange, Hans Regnar, f. 1897, Maler. F. 9. Maj 1897
i Kerteminde. Forældre: Malermester Josef Erhard L. og Anne Marie Christensen.
Ugift.
Uddannelse: I Malerlære
hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; Akad. 1919-26 under Julius
Paulsen og Ejnar Nielsen. Rejser: 1935 Belgien. Udstillinger: Foraarsudst. i
Odense fra 1928 ; Kunstn. Eft. 1929, 31; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930
(Odense).
Arbejder: Ved
Lillestranden. Kerteminde (1936, Fyns Stiftsmus.).
Lige fra sine tidligste
Arbejder har Regnar Lange lagt Vægt paa en forenklet Udtryksform med
stiliserede Linievirkninger. Han har fortrinsvis malet i Kerteminde, oftest
fra Havnen og Lillestranden med Pakhuse og Baade samt udført Portrætter og
Figurbilleder. I endnu højere Grad har han arbejdet med Linien i sine
Fuglebilleder, der dog er malet under delvis Indflydelse fra Johannes Larsen. H.M.
Herman Madsen: Den fynske
Malerkunst, 1935.
Lange, Søren Læssøe, 1760-1828, Maler. F. 5. Maj
1760 i Faaborg, d. 19. Juni 1828 i Kbh., begr. sat. (Helligg.). Forældre:
Malermester Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til
Johan L. (sal.). Ugift.
Uddannelse: Lært
Malerprofessionen hos Faderen; Svendetegning (efter Kobberstik) i Odense
Landsarkiv 21. Maj 1781; opt. s. A. paa Akad.; avancerede 1785 til Modelsk.;
fik den lille Sølvmed. 1785, store 1787. Udstillinger: Charl. 1814 (m. 3
Arb.).
Arbejder: Selvportræt
(1790, Fr.borg); Portrætter af Præsten Herman Landt, hans Hustru Casta
Magdalene, f. Werckmeister og deres Søn Henrik (alle 1791, Hesselager Kirke);
Joh. Georg Wilh. Bøving og Hustru Mette Marie, f. Jacobsen; Preben Osten
Bøving (1792) samt andre Medlemmer af Familien Bøving; Portræt af Kammerraad
Hans Holm og dennes Hustru (nævnes 1796 i Hans Hansens Dagb.); Portræt af
Vedel Simonsen (1812); desuden kendes Miniatureportrætter malet med Sepia
(Miniature paa Fr.borg dat. 1791) ; vides desuden at have malet Frugtstykker,
Blomsterbilleder og større Figurbilleder. - Har malet et stort Antal danske og
enkelte udenlandske Prospekter, hvoraf adskillige er raderede af ham selv,
enkelte af A. Flint og J. A. Darnstedt. Udsendte 2 Serier Prospekter
(farvelagte Raderinger), dels 1803-05 væsentlig med mønske-sjællandske
Motiver, dels 1819-24 væsentlig med bornholmske og jyske Motiver. Repr. i
Bymus. (c. 30 Arbejder) og Nationalmus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.
Lange malede i sine
tidlige Aar nogle Portrætter, men dyrkede siden væsentlig Landskabet. Han
tilhører en Gruppe smaa Mestre, der for en stor Del virkede i Provinsen og
næsten udelukkende malede i Akvarel og Gouache. Hans Landskaber deler sig
stort set i to Grupper: en med - ret kedelige - Prospekter, en anden med
Billeder fra de nyanlagte romantiske Haver: Jægerspris, Liselund, Classens
Have, Marienborg, Enrum, Sandholt m. fl. Det er blandt disse sidste
Akvareller, hans bedste Arbejder findes. Deres Forudsætning er Jens Juels
Landskabs-
kunst og rimeligvis de
franske og engelske Landskabsstik, der dukkede op her hjemme
efter Aarhundredets Midte.
I sine bedste Ting er han en god Akvarelmaler. En Blanding af
Tradition og Realisme gør
hans Arbejder indtagende, og de har Del i Tidens Charme. Of-
test er de gjort i fas,
let paasatte grønne Farver og af en Duftighed, der ganske gaar
tabt, naar han arbejder i
den mere seriøse Gouache-Manér.
E.J.
Auk.kat. 1829 (Dødsbo);
Fra Fyens Fortid, 1, 1916, 230; Saml., 1929, 179; 1938, 230; H. Bramsen:
Landskabsmaleriet, 1935; C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939, 27; G. Lorenzen
i K. Aa., 1944-45, 109.
Lange-Müller, Emil, 1849-81, Maler. F. 9. Febr.
1849 i Kbh., d. 20. Jan. 1881 i Ajaccio, begr. i Nærheden deraf. Forældre:
Overrets-, senere Højesteretsassessor Otto Frederik Muller og Charlotte Sophie
Lange. Ugift.
Uddannelse: Student 1867;
filologisk-historisk Skoleembedseksamen 1875; Elev paa Akad.s Malersk. Jan.
1878 til Foraaret 1880. Rejser: 1875 Italien, Frankrig; 1880 Italien, hjem
over Hamborg, i Dec. s. A. atter til Italien. Stilling: Lærer ved Schneekloths
Skole 1876-77.
Emil Lange-Müller, der
oprindelig var Lærer, begyndte efter sin Embedseksamen at
beskæftige sig med Kunst
og søgte først Uddannelse som Arkitekt, men besluttede sig
derefter til at blive
Maler. Han har malet Portrætter og Genrebilleder og har skrevet en Del
Digte bl. a. Digtet
Kornmodsglansen, til hvilket Broderen P. E. Lange-Müller satte Musik. Red.
Til Minde om Emil
Lange-Müller. Ved O. Miiller. Trykt som MS, 1881.
Langeland-Mathiesen, Henrik Aage, 18681933, Arkitekt. F. 22. Maj
1868 i Aarhus, d. 19. Juni 1933 i Liseleje, begr. paa Fr.berg. Forældre:
Bygningsinspektør Rasmus Langeland Mathiesen og Elisa Petrea Kabell.
Navneforandr. til Langeland Mathiesen 13. Aug. 1926, til L.-M. 26. Marts 1928.
Gift 1° 5. Nov. 1890 i Kbh. med Mathilde Amalie Westergaard, f. 21. Okt. 1868
i Kbh., d. 10. Okt. 1945 paa Fr.berg, D. af Musiker Niels Christian W. og
Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet opløst. 2° 2. Juni 1926 i Kbh.
med Erna Christine Østberg, f. 9. Sept. 1886 i Kbh., D. af Ølhandler Johan
Frederik Vilhelm Ø. og Henriette Marie Nielsen.
Uddannelse: Tømrersvend og
i Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1884; Afgang Jan.
1895; Konduktør hos H. B. Storck og Axel Berg. Stipendier: Akad. 1897. Rejser:
Gennemkrydset Europa og været Jorden rundt 10 Gange. Udstillinger: Charl.
18971903; 18. Nov. Udst. 1927, 30. Udmærkelser: 1897 Neuhausens Pr. for Planer
og Opstill. af Kbh.s 3. Raadhus 1728. Hverv: Medarbejder hos Vald. Koch ved
Opmaalingen af danske middelalderlige Kirker 1894 og 98 ; Arkivar i Det kgl.
kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab; Medarbejder ved Nationalmuseets 2.
Afd. i 15 Aar (bl. a. Undersøgelse af Resterne af det ældste Holbæk Slot
(1896)).
Arbejder (selvstændige):
Ligkapel paa Faaborg gl. Kirkegaard (1896); Dannemare Kirke paa Lolland
(1896-97); Hjørneejendommen Gl. Torv 2-Nygade 6 (1898); Præsteboligen paa
Klosternakke, Præstø (1898); Ombygn. af Hjørneejendommen Nørregade 6-Dyrkøb
(1900); Blaagaards Plads 2-12 (1902); Hjørneejendommen Trommesalen 5, 7-Gl.
Kongevej 1 E (1902-03); Hjørneejendommen Brøndsteds Alle 5, 7-Halls Alle
(1903); Hjørneejendommen Østbanegade 11-Trondhjems Plads (1903-04);
Konstruktør Poulsens Villa paa Mølholm ved Vejle (1.907); Lægebolig ved Loka i
Sverige (1907); St. Strandstræde 1921 (1907-08); Apotek i Frederikssund
(1908); Ombygn. af Hjørneejendommen Frederiksborggade 18-Nørrevold 19 (1912);
Præstø By og Omegns Sparekasse, Algade 91 (1912) ; en Del store Beboelseshuse
paa Vesterbro. Arbejder s. m. Ulrik Plesner: Beboelseskomplekset Vodroffslund
Vodroffsvej 37-43, Danas Plads 11-13, 10-20, Carl Plougs Vej 8, Vodroffslund
1-3 (1906-09); Beboelseskomplekset Vodroffshus, Svend Trøstsvej 12, Danasvej
2224, Carl Plougsvej 7 (1908, præmieret); Studenterforeningen, V. Boulevard 6
(1. Pr. 1909, opf. 1909-10); Kvindelig Læseforening, Gl. Mønt 1 (1910) ;
Ringkøbing Kommuneskole (1910, udvidet senere); Beboelseskomplekserne Sdr.
Boulevard, Enghavevej, Ny Carlsbergvej ; Haderslevgade (1917-18) og Sdr.
Boulevard, Bodils-, Ingerslevs- og Palnatokegade (1919-20); Smyrnavej 9-13,
Grækenlandsvej 40-46 (1922). Restaureringer: Hovedbygn. paa Stensgaard,
Svanninge Sogn (omler. 1900) ; Kongsgaarden, Algade 25, Korsør (1901).
Projekter: Islands Brygge (1907, s. m. Ulrik Plesner, præm.)
Gadeplaner i Kbh. (3. Pr.
1909, s. m. Ulrik Plesner, Ingeniør Frandsen og Landskabsgartner A. Hansen).
Litterære, Arbejder: Det kgl. kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab
1334-1934, 1934; Artikler i Architekten, Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og
Historie og i Fra Arkiv og Museum.
Optaget som
Langeland-Mathiesen var af mange Interesser ved Siden af sin store Praksis
overlod han meget til sine Medarbejdere (bl. a. har Henning Hansen tegnet
Facaden
til Trommesalen 5, 7 - Gl.
Kongevej 1 E). L.-M. var en af de fas her hjemme, der dyrkede Jugend-Stil (Østbanegade 11, tegnet efter Fotografiet af et
Wiener Hus; Hjørnet af Frederiksborggade og Nørrevold). Ligeledes er paa
Gavlen af Apoteket i Fr.sund anbragt Thorvald Bindesbøll'ske Ornamenter. I
kunstnerisk Henseende har L.-M.s Produktion som Helhed for øvrigt ikke
Interesse ud over det gennemsnitlige. For Plesner var han sikkert væsentligt
en praktisk Støtte; paa det Punkt var han en Dygtighed. K.M.
Ark., 1896, 129-32
(Dannemare Kirke); 1899-1900, 55, 58 (Gl. Torv 2), 176-77 (Hjørneejendom i
Haderslevgade); 1900-01, 171-72 (Projekt til Forskønnelse af Gl. Torv), 318
(Beboelseshus paa Maglekildevej); Arch., 1898-99, 93-96 (GI. Torv 2), 238-39
(L.-M.: Meilborgbrandens Indflydelse paa Bygn.konstruktionerne); 1899-1900,
234-35 (Ombygn. af Nørregade 6); 1900-01, 151-52, 201 (L.-M.: Passage gennem
Runde Taarn); 1903-04, 487, 488 (Opmaalinger); 190607, 217-18
(Islandsbryggekonk.); 1907-08, 170-71 (Villa paa Mølholm ved Vejle); 171-75
(Lægebolig ved Loka); 1908-09, 214-17 (Apotek i Fr.sund), 277-82
(Studenterfor.), 368 (Konk. om Gadeplaner); 1909-10, 45-48 (St. Strandstræde
19-21); 1911-12, 297-303 (Studenterfor. og Kvindelig Læsefor.); 1922, 34-35 og
38-39 (Boligkomplekser ved Sdr. Boulevard); Steen Eiler Rasmussen i Arch.
M.,1926, 86-87; Ark. U., 1933, 122 (Nekr.); Bygmesteren, 1908, 267 (Blaagaards
Plads); 1909, 161 (Konk. om Gadeplaner); C. C. Haugner: Lolland, IV, 1924,
Sønder Herred, 295 (Dannemare Kirke); E. Dam og A. Schæffer: De danske
Apotekers Historie, II, 1925, 642 (Fr.sund); Motor, 1933, 413 (Nekr.); Danske
Slotte og Herregaarde, III, 1943, 196 (Stensgaard).
Langemand, H., se under Lageman, Hendrik.
Langen,
-1791-93-, Bygmester, se Lange, Ferdinand.
von Langen, Franz Philip, 1709-51, Forstmand, Kartograf,
Maler. Indkaldtes 1737 af
Chr. VI s.m. sin Broder J.
G. v. L. (s.d. i Dansk biogr. Leks.). Hans mange Kort over
norske Skovdistrikter
hører til Forudsætnin gerne for C. J. Pontoppidans Kort over det
sydlige Norge (1785). En
Del af de 68 Kort og Prospekter til Willemsens haandskrevne Be-
retning om Chr. VI.s Rejse
i Norge (Kgs. Haandbibl.) skyldes antagelig v. L. Har malet
det noget dilettantiske
Romsdalsmarkedet ved Veblungsnes (1740'erne, Gaunø). 1747 vendte
v. L. tilbage til
Tyskland. Red.
Weinwich, 1829; H.
Ehrencron-Müller i Nord. t. f. bokoch biblioteksvissen, IV, 1917, 313-27;
Kristian Nissen i Norsk biogr. Leks., VIII, 1938 Norsk kultur i samtidige
billeder, 1931, Nr. 64 (Geng. af Maleri).
Langer,
Olaf Viggo Peter, 1860-1942, Maler. F. 11. Dec.
1860 i Reudnitz ved Leipzig, d. 10. Nov. 1942 i Rungsted, begr. i Søllerød.
Forældre: Xylograf H. P. Hansen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 1885. Gift
1° 5. April 1887 i Kbh. med Maler Louise Frederikke Caroline du Plessis de
Richelieu, f. 1. Juni 1854 i Løjt, d. 19. Marts 1933 paa Fr.berg, D. af
Sognepræst, sidst i Vester Egede, Louis Armand Emanuel Septimany du P. de R.
og Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup. Ægteskabet opløst. 2° 28.
Jan. 1899 paa Fr.berg med Amalie Christiane Heckscher, f. Nielsen, f. 31. Maj
1862 i Kerteminde, d. 29. Nov. 1939 i Holte, D. af Købmand Peter N. og Louise
Caroline Mortensen.
Uddannelse: I Malerlære;
forb. til Akad. af Vilh. Kyhn, Sigurd Konstantin-Hansen og Tekn. Sk.; opt. i
Alm. Forb.kl. Juni 1877; gennemgik Skolerne, men forlod Modelsk. Maj 1886;
malede hos Carl Bloch 1884-85. Stipendier: Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1886
Italien (Sicilien); 1893 Paris; 1911 Balkan, Kaukasus; 1920 Värmland; 1933
Menton. Udstillinger (de første Aar som O. V. P. Hansen eller Viggo P.
Hansen): Dec.udst. 1881; Charl. 1882-1943 (58 G. m. 107 Arb.); Nord. Udst.
1883, 88; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1907-09 ; Aarhusudst. 1909 ;
Dyrehavens Malere 1913, 16-42; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 32; For. f. national
Kunst 1926; Sep.udst. 1918 (s. m. Th. Deleuran), 21.
Arbejder: Lellinge Aa
(1888, Maribo Mus.); Selvportræt (1929) ; August, Dyrehaven ved Springforbi
(udst. 1942); Arb. 1 Kbst.saml., Bymus. og Teatermus.
Viggo Langer, som først
vakte Opmærksomhed med Billeder fra Lellingeegnen, har malet en lang Række
Landskabsbilleder, i senere Aar især med Motiver fra Dyrehaven. Han var et
fremtrædende Medlem af Foreningen Dyrehavens Malere. Foruden at male virkede
L. som Tegner ved forskellige Blade bl. a. Illustreret Tidende, Ude og Hjemme
og Verden og Vi. Han var ogsaa uddannet som Sanger og optraadte ved Koncerter.
Red.
Verden og Vi 5. Juli 1912
(Rejseminder fra Kaukasus); Berl. Tid. 25. Nov. 1921; Ekstrabi. 30. Nov. 1921;
Dag. Nyh. 11. Dec. 1935; Nat.tid. 11. Dec. 1940; 13. Nov. 1942; Pol. 12. Nov.
1942; Berl. Tid. 13. Nov. 1942.
Langkau, Eveline Charlotte Auguste
Eva, f.
1881, Bhgr. F. 2. Maj 1881 i Samotschim, Polen. Forældre: Forretningsfører
Johannes L. og Auguste Richter. Ugift.
Uddannelse: Tekn. Sk.
under H. Grønvold 1912-13; opt. paa Akad. 1913, Elev til 1914 og igen 1922-23
under E. Utzon-Frank; desuden Elev af Prof. Hugo Lederer, Berlin, 1917-22.
Stipendier: Ole Haslund 1948. Rejser: 1917-22 og 1928-31 Berlin; desuden
Rejser til Italien, Svejts, Østrig og Sverige. Udstillinger: Kunstlerhaus,
Berlin, 1920; Glaspalast, Berlin, 1921; Charl. 1925, 27, 37, 39-41, 43--46,
48; Kunstn. Eft. 1931; Utzon-Frank og hans Elever 1943; De 11 1948; Nord.
Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1947 (s. m. fl. a.).
Arbejder. Komponisten
Vilh. Rosenberg (udst. 1927); Skuespiller Holger Reenberg (udst. 1940) ;
Kritikeren Emil Frederiksen (udst. 1918); smaa Dyreskulpturer, navnlig af
Katte, i Terrakotta og Bronze.
Red.
Langkilde, Hans Erling, f. 1906, Arkitekt. F. 24. Juni 1906 i Kbh. Forældre:
Seminarielærer, senere Oberstløjtnant, Gymnastikinspektør Hans Peter L. og
Else Møller. Gift 13. Dec. 1930 i Gentofte med Irmelin Raaschou, f. 2. Nov.
1907 i Wiesbaden, D. af Civilingeniør, Distriktsbestyrer, senere Professor i
Kbh. Peter Esch R. og Astrid Sofie Charlotte Engel.
Uddannelse: Student 1925;
besøgt Akad. 1925-28; Medarb. hos Vilh. Lauritzen 1928-29, hos Steen Eiler
Rasmussen 1929-30 (London), og hos C. Harild 1930-32 ; Carlsbergbryggeriernes
Arkitektkontor 1932-34; Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers
Arkitektkontor 1934-39. Rejser: 1929-30 England; 1930 Tyskland; 1932 Finland;
1934 Rusland, Finland, Sverige; 1946 England. Udstillinger: Charl. 1936-37,
40-45, 48; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1940 (s. m. Ib Martin
Jensen). Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad. 1932-39; Medredaktør af
Arkitekten 1938-40, Redaktør 1940-47 ; Medl. af Fællesudvalget for
Landbrugsbyggeri; Formand for Akad. Arkitektfor. 1946; bygningskyndig Direktør
for Kbh.s Brandforsikring 1946.
Arbejder (alle s. m. Ib
Martin Jensen): Eenfamiliehusene Travervænget 16 (1932), Hvidørevej 49 (1933)
og Fabritius Alle 8 (1936); Lægebolig for Dr. Poul Haagen, Vestervang,
Sakskøbing (1938); Gentofte Kommunes Alderdomshjem Solhjem (1. Pr. 1938, opf.
193840, præmieret 1940) ; Akad. Arkitektforenings Landsudst. By og Bolig,
Aarhus (1939, Emil Bissens Pr. 1940); Eenfamiliehus, Mosehøjvej 32 (1939,
ogsaa s. m. J. J. Ingwersen, præmieret); Raadhus i Lyngby (1. Pr. 1938,
opf.1939-42); Eenfamiliehus, Jægersborg Alle 86 (1941); Diskontobanken i
Maribo (1942); Eenfamiliehusene Troels Lundsvej 28 (1942-43, præmieret 1943),
Prins Valdemarsvej 50 (1943) og Lundely 7 og 8 (1943); Bebyggelse med Smaahuse
Lindeallé, Ballerup (1945-47) ; Rækkehusbebyggelse, Batterivej, Gladsakse
(194748), i Ejby ved Odense (1947-48) og ved Mosegaardsvej, Vangede (1947-48);
Mosegaardens Bebyggelse med Rækkehuse og Dobbelthuse ved Skibhusskoven i
Odense (under Opf. 1949); Skovgaardsskolen, Skovgaardsvej (Projekt 1946, under
Opf. 1949). Projekter (alle s. m. Ib Martin Jensen): Raadhuse i Gladsakse
(3.Pr.1936), i Aarhus (4. Pr. 1937), i Odense (Udvidelse, 2. Pr. 1938), i
Korsør (1. Pr. 1939); Kirke i Lyngby (3. Pr. 1939 s. m. Billedhugger Frantz
Viggo Hansen); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941, indkøbt);
Mosegaardsskolen, Vangede (1943, indkøbt); Fremtidens Tivoli (1944, 2. Pr.);
Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, 2. Pr.); Handelshøjskolen i Gøteborg (1948,
indkøbt); Konk. om elektrisk Køkken (1938, præmieret); Billedskærerlavets
Konk. (1940, 3. Pr. s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Sølvtøj til A.
Michelsen (1940, præmieret); Vitus Berings Minde (1941, s. m. Billedhugger
Frantz Viggo Hansen, indkøbt). Litterære Arbejder: Badre Køkkener (1941);
Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942 (1942, s. m. H. Langberg); Vi byger Hus
(1943, s. m. Annelise Overgaard) ; Pæne Ting ombord (1944). Artikler i
Fagblade, især Arkitekten samt Dagbladene; Medarbejder ved Teknisk Leksikon og
Weilbachs Kunstnerleksikon.
Det omfattende
Organisationsarbejde, Langkilde har deltaget i, samt hans skriftlige Arbejder,
har vist ham som Manden med Idé og Fantasi. Det er de samme Egenskaber, der
præger hans og Ib Martin Jensens fælles Arbejder. Det ses især i deres mange
Konkurrenceforslag. Med disse og udførte Byggearbejder som Alderdomshjemmet i
Jægersborg og Eenfamiliehusene med deres frie, diffentierede Plan, har de
været med til at forme dansk Arkitektur i 1930'erne og 40'erne. A.G.J.
Ark. U., 1935, 39
(Travervænget 16); 1936, 101 (Raadhus i Gladsakse), 179 og 187 (Kastrup
Lufthavn); 1937, 165 og 181 (Raadhus i Aarhus); 1938, 25 (elektriske
Køkkener), 225-27 (Lyngby Raadhus); 1939, 85 (Kirke i Lyngby), 93 (Raadhus i
Korsør); 1943, Tillæg 8. 7-8 (Bygn.industriens Reklame, Konk.forslag); Ark.
M., 1938, 14-16 (Villa i Sakskøbing), 78-80 (Gentofte Alderdomshjem); 1939,
33-36 (Raadhus i Odense), 121-32 (By og Bolig, Aarhus); 1940, 174
(Landarbejderbolig); 1941, 81-84 (Gentofte Alderdomshjem), 110 (Forslag til et
Rigsarkiv); 1943, 43-48 (Raadhus i Lyngby), 75 (Mosegaardsskolen i Gentofte);
1944, 112-14 (Villa i Gentofte); 1948, 12-14 (Diskontobanken i Maribo); Saml.,
1940,103-05 (Gentofte Alderdomshjem); Bygge-Forum, 1941, 51-56 (samme).
Langmack J. D., -1778-79-, Bhgr. Navnetkendes
fra et Par Ligsten paa Amrum, signe-
ret henholdsvis 1778 og
1779, der dog mest har Interesse ved deres Form. I Haseldorf
Kirke findes af samme
Kunstner en Gravsten over Peter Franz Muller fra 1778 med Afbild-
ning af Familien knælende
for den korsfæstede samt med en forspændt Plov og en Hest; Por-
talstenen til Hertug
Frederik Ernst af Culm bach og hans Hustrus Gravmæle i Hohenaspe Kirke ved
Drage fra 1779 er bet.: J. G. Langmach.
O.A.
Haupt, III, 1889;
Kunstdenkmåler, Kreis Bild Tondern 1939; Kreis Pinneberg, 1939.
de Lannoy, Hendric, -1720-, Bhgr., antagelig af
flamsk Slægt, fik 14. Sept. 1720 for 2 Marmorbrystbilleder 100 Rdl.
(Partikulærkassen).
Utr. K. RØ.
I'Archeveque, Bhgr., fik 5. Maj 1758 Paa til Frankrig. Formentlig
identisk med Pierre
Hubert Larcheveque
(1721-78), der 1755 kaldtes til Stockholm som J. Pli. Bouchardon's
Efterfølger. Red.
Utr. K.
Larsen, A., -1835-, Maler. A. Larsen er
Sign. paa to unavngivne Præsteportrætter i Breklum Kirke, Nord for Husum,
antagelig fra Tiden omkr. 1835 (formentlig af Pastorerne J. F. A. Hartz (d.
1836) og J. G. Holst (d. 1873)). Et Portræt i Bredsted ved Husum af Pastor G.
Nissen (d. 1854) er ligeledes signeret A. Larsen. O.A.
Kunstdenkmaler, Kreis
Husum, 1939, 21, 58, 71.
Larsen, Adolph Alfred, 1856-1942, Maler. F. 27. Nov.
1856 i Kbh., d. 2. Okt. 1942 i Svejbæk, begr. i Silkeborg. Forældre: Farver
Jens L. og Franzine Marie Merkel. Gift 1 ° 14. Juli 1884 paa Fr.berg med
Kirstine Laurine Mathilde Jensen, f. 5. Juni 1861 i Kbh., d. 29. Nov. 1912
sst., D. af Arbejdsmand Peter J. og Ane Kathrine Petersen. 2° 4. April 1916 i
Sorø med Justine Marie Hoff, f. 16. Febr. 1885 i Sorø, D. af Købmand Holger H.
og Marie Kirstine Hansen.
Uddannelse: I Malerlære;
dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1879, besøgte Alm. Forb.kl. i 3
Kvartaler til 1881; senere Elev paa Zahrtmanns Sk. i 6 Aar; har i øvrigt
uddannet sig paa egen Haand til Landskabsmaler. Stipendier: Raben-Levetzau
1889, 98; Akad. 1889, 1900, Ol; Bielke 1894; Kittendorff aarligt paa Livstid
fra 1904; Bindesbøll 1941. Udstillinger: Dec.udst. 1886; Charl. 1887-1942 (55
G. m. 100 Arb.); Nord. Udst. 1888; 18. Nov. Udst. 1924, 42; Sep.udst. 1921 (s.
m. Fritz Kraul), 23. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1889; Neuhausens Ekstrapr.
1891; Neuhausens Pr. 1893.
Arbejder: Septemberdag ved
Valby (Sødrings Pr. 1889); Opklarende Vejr efter Regn (Neuhausens Ekstrapr.
1891) ; Det indre af en Skov med gamle Træer (Neuhausens Pr. 1893, tilh.
Kunstmus., dep. i Vejle Mus.); Vinteraften (1895, tilh. Kunstmus., dep. i
Rigsdagen); Selvportræt (Tegning, 1898, Frborg Mus.); har desuden udført omkr.
et halvthundrede Raderinger bl. a. Kvartet i Atelieret (m. Selvportræt)
(1899), Selvportræt (1900), Frihedsstøtten (1901-03) og Slotskroen (1906).
Arb. i Kbst.saml., Bymus. og Øregaard Mus.
Adolph Larsen blev kendt
ved sine Raderinger, baade Landskaber (især Aftenstemninger) og Figurblade. Red.
Sig. Müller: Nordens
Billedkunst, 1905, 200-01.
Larsen, Alfred Valdemar, 1860-1946, Maler. F. 12. Maj
1860 i Stenderup ved Horsens, d. 23. Okt. 1946 i Virum, begr. paa Sorgenfri
Kgd. Forældre: Skolelærer Sindal L. og Jensine Sophie Magdalene Schøler. Gift
27. Aug. 1903 i Holme med Karen Margrethe Bang, f. 6. Juli 1871 i Aarhus, d.
10. Jan. 1946 i Virum, D. af Maler Marius B. (s. d.) og Hustru.
Uddannelse: Kom 1875 i
Billedskærerlære, ernærede sig derefter som fotografisk Retouchør og besøgte
Tekn. Sk.; dimitt. herfra og af C. F. Andersen til Akad., hvor han blev opt. i
Alan. Forb.kl. Sept. 1878; gennemgik Skolerne til 1884; senere Elev paa
Krøyers Malersk. Stipendier: Zahrtmann 1940; N. P. Mols 1943. Rejser: 1894
Holland, Belgien, Paris. Udstillinger: Charl. 1883-1947; Nord. Udst. 1888;
Stockholm 1897; Kunstn. Eft. 1904; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 33;
Sep.udst, 1921 (s. m. Ingeborg Christens); desuden udstillet i hen og London.
Hverv: Tegnelærer ved Det kgl. Vajsenshus 1893-1934; gennem flere Aar desuden
Tegner og Restaurator ved Nationalmuseets 2. Afdeling.
Arbejder: De Gamle paa
Kirkestien (1888); Graverboligen, Assistens Kirkegaard (Bymus.); 2 Malerier af
Visbymuren (c. 1909, Fr.borg) ; Regensgaarden (tilh. Chr. X); Arb. i Øregaard
Mus. Illustrationer: Trap: Danmark, 3. og 4. Udg.; A. Fabricius: Illustreret
Danmarks Historie, 1889; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV, 1890-91; Erik
Schiødte: Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde, 1894 (For. Fremtiden); Sigurd
Müller: Vor Oldtid, 1897; Danmarks Riges Historie, 1897 ff.; desuden Tegninger
til Bogbind og Bogomslag. Red.
Larsen, Alhed Maria, 1872-1927, Maler. F. 7.
April 1872 paa Ensomhed i Heden Sogn, d. 31. Aug. 1927 i Odense, begr. i
Kerteminde. Forældre: Cand. jur., Godsforvalter paa Arreskov og Sandholt
Albrecht Christopher Warberg og Laura Marie Brandstrup. Gift 14. Juni 1898 i
Hillerslev med Maler Johannes Larsen. (s. d.)
Uddannelse:
Tegneundervisning hos sin Morbroder, Bhgr. Ludvig Brandstrup. Rejser: 1894, 98
Italien; 1904 Paris; 1907 Amerika; 1910 Stockholm; 1912 Tyskland; fl. Ophold
paa Gaarden Båxliult i Småland. Udstillinger: Charl. 1900, 03-06 (5 G. m. 8
Arb.); Sep.udst. i Den frie Udst. 1912 -(s. m. Karen Meisner-Jensen, O1ga
Meisner-Jensen, Cathrine Svendsen, Christine Swane og Anna Syberg), 1922 (s.
m. Asta Krohn og Christine Swane), 1929, 41 (s. m. Johs. Larsen, 8 Pasteller,
ikke tidl. udst.).
Arbejder: Flox i en
Kobberpotte (1900) ; Blomster i et Vindue med Solskin (1903), Tomat (1912),
Blomster i et Vindue (1914) og Jødekirsebær (alle 4 Faaborg Mus.); Stokroser
(Fyns Stiftsmus.); Kejserkroner (e. 1910, J. W. Larsens Saml. i Fyns
Stiftsmus.), desuden repr. i Kerteminde Mus.
Alhed Larsen har i sine
tidlige Arbejder i Olieteknik med Forkærlighed dyrket Blom-
stermaleriet i en fri
malerisk Stil; et for hendes Kunst typisk Motiv er et solfyldt Vindue med
Opstilling af Blomster og
kulørte Glas; har dog ogsaa malet Landskaber og Figurbilleder.
Efter en længere Pause gav
hun sig i de senere Aar til at arbejde i Pastel; medens hendes
Oliebilleder i deres
fyldige koloristiske Holdning viste nært Slægtskab med Johannes Larsens og
Christine Swanes, udviklede hun i sine Pasteller en meget selvstændig Stil
gennem en følsom, let tegnende Behandling; desværre er de lidet holdbare.
Udførte 1890-93
Underglasurmaling paa Den
kgl. Porcelainsfabrik under Arnold Krog.
U.
Biografi i Kat. over
Faaborg Museum, 1. Udg., 1910; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen, 1920, ny Udg.
1947; Ekatrabl. 5. Sept. 1927 (gronik af Otto Gelsted); Berl. Tid. 5. Sept.
1927 (Houmark); L. Swane: Faaborg Museum, 1932, fig. 39 og 41; Else Kai Sass i
Kvinden i Danmark, 1940, 734.
Larsen, Carl Christian, 1853-1910, Maler. F. 16. Marts
1853 i Viborg, d. 3. Juni 1910 i Wien. Forældre: Auktionsholder Lars L. og
Dorthea Lund.
L. skal inden sin Afrejse
til Wien 1873 (over Tyskland og Svejts) have været uddannet
som Maler i Kbh. og her
udført dekorative Malerier bl. a. Paafugletæppet til Pantomime-
teatret i Tivoli (opført
af Dahlerup 1874). I Wien, hvor han 1875-79 uddannede sig paa
Kunstindustriskolen under
F. Laufberger og L. Minnigerode, boede han Resten af sit Liv
og var her hovedsagelig
beskæftiget inden for Kunstindustrien.
Red.
Th. u. B.
Larsen, Christen, 1857-1930, Arkitekt. F. 22.
Maj 1857 i Sundby, Amager, d. 30. April 1930 i Lyngby, begr. paa Fr.berg
(Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Bomforpagter Peder L. og Gertrud Magdalene
Weibye. Gift 24. Juni 1899 i Kbh. med Olga Sørensen, f. 10. Sept. 1867 i Kbh.,
d. 27. Aug. 1919 i Holte, D. af Murermester Peter L. og Marie Fjeldsted.
Uddannelse: Tømrersvend
1878; besøgte Tekn. Sk. og blev herfra dimitt. som Husbygnings-Eksaminand
1884; var Jan. 1879 blevet opt. paa Akad.; rejste 1882 til Wien og arbejdede
her som Tømrer under Theophilus Hansen; rykkede 1884 op i Axkitektursk.,
hvorfra han fik Afgang Jan. 1891; Medarbejder hos Vint. Dahlerup og hos Martin
Nyrop. Rejser: 1882 Wien;.1894 Italien og Tyskland. Udstillinger: Charl.
1891-92, 1903-04; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11.
Stilling: Arkitekt for Arbejdernes Byggeforening 1902-30.
Arbejder: Teknisk Skole,
Prinsesse Charlottes Gade 38 (1900, s. m. F. Bøttger); Typo-
grafernes Stiftelse,
Boyesgade 3-11 (1903); Arbejdernes Byggefor.s Kvarter ved Lyngby-
vej (ml. Lyngbyvej,
Haraldsgade, Studsgaardsgade, Borthigsgade) i alt 324 3-Etages Huse (1906-29,
præmieret 1908); givet Tegning til 23 af Arbejdernes Byggefor.s Huse paa
Amager: Fussingsvej 2-12, Valmuevej 1-19 og Oxford Alle 10-14 (opf. 1931 efter
hans Død). Red.
Arch., 1900-01, 145-48
(Teko. Sk.); 1903-04, 117-20 (Typografernes Stiftelse); 1907-08, 357-60
(Arbejderboliger. Lyngbyvej); 1915-16, 82-83 (Arbejdernes Byggefor.,
Lyngbyvej).
Larsen, Jørgen Christian, 1815-90, Maler. F. 30. Sept.
1815 i Kbh., d. 27. Jan. 1890 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler Ole L.
(s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Oprindelig
Malersvend; besøgte Akad. 1832-37; deltog i Dekoreringen af Lofterne
iThorvaldsensMuseum. Udstillinger: Charl. 1836-42 (7 G. m. 11 Arb.).
Arbejder: En Morgen paa
Søen (udst. 1836); Parti ved Snekkersten (1836, Søfartsmus. paa Kronborg);
Dyreborg ved Faaborg (udst. 1838); Kystparti ved Øresund (1839, Søfartsmus.
paa Kronborg); Parti ved Kullen (udst. 1840); Aften efter en Storm ved Kullen
(1844, Søfartsmus. paa Kronborg); Tuschtegninger (fork. Kunstfor., nu i
Søfartsmus. paa Kronborg).
L. opgav 1845 Maleriet,
blev Landmand og senere Lærer i Kbh.
Red.
Larsen, Christine, se Swane, Christine.
Larsen, Jens Ejnar, f. 1902, Maler. F. 4. Juli
1902 i Aarhus. Forældre: Møbelsnedker, senere Cigargrosserer Lars Johan L. og
Karoline Jensen. Gift 20. Marts 1936 i Kbh. med Kirsten Julie Maag Busch, f.
24. Nov. 1907 i Kbh., D. af Grosserer, senere Revisor Christian Gotlieb B. og
Julie Maag. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Folmer Bonnéns
Malersk. 1924; Académie scandinave, Paris, 1926 under Otte Skold; besøgte
Akad.s grafiske Sk. omkr. 1930 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Ronge 1931,
32; Benny Claudi-Pedersen 1946. Rejser: 1926 Paris; 1931 Spanien og
Nordafrika; 1932 Tyskland 1936 Sverige; 1938 London. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1928-36, 38-42; Paaske-Malerne, Aarhus, 1929-38; Charl. 1930 -33, 36,
39-43, 45-46, 48; Charl. Eft. 1939, 45; Corner 1932; Sep.udst. 1930, 34, 37,
44 (s. m. Anna Klindt Sørensen og Margrethe Clausen). Hverv: Medl. af
Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1931-32.
Arbejder: Bakkelandskab
med græssende Køer (1933) og Villavej. Skaade (1934) (begge Esbjerg Mus.).
Uden at have været Elev
hos Harald Giersing er Ejnar Larsen præget af dennes maleriske Opfattelse og
til Dels søgende den samme Motivkreds. Han har malet Portrætter, Danserinder,
Skovbilleder og Opstillinger paa en bred summarisk Maade og med en behersket
Farveskala; hans Arbejder viser gode dekorative Egenskaber. H.M.
Berl. Tid. 4. Juni 1930;
24. April 1934 (begge K. Flor); Ekstrabl.18. April 1934; Dag. Nyh. 23. April
1934 (E. Knuth); B.T. 24. April 1934 (O. V. Borch); Forord i Kat. til
Sep.udst. (E. Knuth) hos "Samleren" April 1934; Nat.tid. 8. Marts 1944.
Larsen, Carl Frederik Emanuel, 1823-59, Maler. F. 15. Sept.
1823 i Kbh., d. 24. Sept. 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Exam. juris,
Fuldmægtig Lars Hansen L. og Christine Louise Weinreich. Ugift.
Uddannelse: Kom efter
Konfirmationen i Malerlære, blev opt. paa Akad. Jan. 1839, avancerede Marts
1842 til Gipssk. men mødte ikke Jan. 1845; dyrkede Marinemaleriet og var Elev
af Eckersberg og F. T. Kloss. Stipendier: Akad. 1851-53. Rejser: 1845 med
Orlogsskib til Færøerne og Island; 1852-54 England, Holland, Belgien, Paris og
især Sydfrankrig ved Middelhavet. Udstillinger: Charl. 1845-59 (15 G. m. 70
Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; London
1907. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1851.
Arbejder: Indsejlingen til
Rheden (1839, Bymus.); Marine (1844, Kunstmus.); En Morgen ved Sjællands Kyst
(1845, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.); Oxerød Fos ved Thingvalla paa
Island (1845) og Grindefangst ved Færøerne (begge forh. Joh. Hansens Saml.);
Parti fra Thorshavn (Glyptoteket); Udsigt over Københavns Red (udst. 1851
under Titel: Udsigt fra Langelinie ved Toldboden, Neuhausens Pr. 1851; tilh.
Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Klitlandskab (1851) og Fiskerbaad paa Stranden
ved Scheveningen (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Kystparti ved Marseille.
Studie (1853, Kunstmus.); Havnen ved Nieuwe Diep i Nordholland (1854, tilh.
Kunstmus., dep. Rigsdagen); Udsigt fra Prado (1853) og Linieskibet Skjold ved
Kullen (1854) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Aften ved Middelhavet. I
Baggrunden Marseille og Øen Iff (1854, tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.);
Brand paa Christianshavn (1854); Rheden med Trekroner og Langelinie (1856.
Bymus.); Formiddag i Øresund (1856, tilh. Kunstmus., dep. Tønder Mus.); Marine
(tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Parti af Sundet og Sundet
ved Helsingør (1858) (begge Hirschsprungs Saml.). Raderinger: i alt 14 Blade,
deriblandt: Kanonbaade under Als (1849) ; Geiser paa Island (1849); En
Kanonbaad (1851); desuden et Litografi; ogsaa repr. i Søfartsmus. paa
Kronborg, Fr.borg Øregaards Mus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.
Emanuel Larsen fortsatte i
sine Kompositioner den klassiske Tradition fra Eckersberg, og i mange af hans
Billeder dominerer en tilsvarende klar og kølig Tone. Men han ynder
gennemgaaende en mere livfuld Bevægelse end sin Lærer, og i flere af hans
Billeder kommer Romantikkens Trang til en stærkere Stemningsislæt frem. Her
spores Indflydelsen fra de hollandske Marinemalere, fra J. C. Dahl og fra
Vilh. Kyhn. Som Kolorist er L. mindre sikker. En særlig Interesse frembyder
hans Raderinger. De viser langt større malerisk Kraft og Frihed end hans
Malerier og en fin Følsomhed for Raderingens Teknik. H. O.
Berl. Tid. 14. Okt. 1859;
Holger Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, 1, 1870-71, 206-08; H. Bramsen:
Landskabsmaleriet, 1935; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes Brandbilleder, 1941.
Larsen, Erik, f. 1902, Tegner. F. 3. Aug.
1902 i Frederikshavn. Forældre: Toldassistent i Frederikshavn, senere
Strandkontrollør i Løkken Lars Christian L. og Edle Mathilde Christiansen.
Gift 1° 23. Maj 1934 med Ellen Mau Knudsen, D. af Direktør Rasmus K.
Ægteskabet opløst 1940. 2° 21. April 1943 i Kbh. med Grethe Birgitte Ranten,
f. 10. Jan. 1917 i Kbh., D. af Assistent, senere Kontorchef under Kbh.s
Magistrat Knud Alfred Juel R. og Thora Maryann Andersen.
Uddannelse: Elev af
Maleren Karl Larsen 1932-33. Rejser: 1929 Paris, München; 1936 Paris.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 34; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Sep.udst.
1932, 35, 38, 46.
Arbejder. Malerier:
Selvportræt (1930). Bogillustrationer: Heinrich von Kleist : Michael Kohlhaas
(1934); Johan Herman Wessel: Udvalgte Værker (1941; 3. Pr. for Tegningerne i
For. f. Boghaandværks Wesselkonk. 1934); lejlighedsvis Illustrationer i
Dagspressen, bl.a. Nat.tid. og Politiken.
Erik Larsen er som Tegner
et impulsivt artistisk Talent, der fortrinsvis har søgt sine Motiver inden for
Gøglernes og Teatrets Verden, ligesom han har tegnet Typer fra de smaa
Kunstnerknejper i det indre Kbh., Karnevalsscener, parisiske Gademotiver og
orientalske Fantasier. Som Illustrator har han vist stor Indfølingsevne. Han
kan være baade abstrakt stiliserende og frit improviserende i sin Opfattelse
og har Forkærlighed for groteske og muntre Situationer. I sin lette henkastede
Form kan han til Tider minde baade om Constantin Guys og Jules Pascin. J.Z.
Pol. 9. April 1935 (K.
Pontoppidan); Berl. Tid. 11. April 1935 (K. Flor); Nat.tid. 15. Dec. 1946 (J.
Zibrandtsen).
Larsen, Jens Vilhelm Ferdinand, 1830-92, Litograf. F. 4. Sept.
1830 i Kbh., d. 22. Okt. 1892 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre:
Overskærermester Lars Peter L. og Christiane Brodersøn. Gift 28. Okt. 1856 i
Kbh. med Marie Christine Sørensen, f. 22. Okt. 1838 i Kbh., d. 15. Maj 1878
sst., D. af Arbejdsmand, senere Formand paa Toldboden Christian S. og Dorthea
Larsen.
Uddannelse: Lærte som
Litograf i Bing & Ferslews Stentrykkeri og søgte i øvrigt at uddanne sig i
Tegning hos Portrætmaler C. L. Knutzen, ligesom han besøgte Akad. ml. 1842 og
52. Udstillinger: Charl. 1862, 64, 73, 80-81, 87, 89, 90-93 (m. i alt 15
Arb.); Nord. Udst. 1872, 88; Paris 1889.
L. arbejdede for Em.
Bærentzen & Co.'s lith. Anstalt og senere for det Hoffensbergske
Etablissement. Til Værket
+Billeder fra Land og Søe@ (paabegyndt 1869) har han udført Om-
slag og en Del Blade.
Desuden Farvelitografier efter Malere som Carl Neumann (Sundet
ved Kronborg), Vilh.
Melbye (Kbh. fra, Søsiden) og Heinrich Hansen (Parti fra Gammel-
strand) samt en Del
Kridtlitografier, saaledes efter Rembrandts Maleri af den gamle Kone
(nu i Kunstmus.) og efter
Dyrebilleder af Otto Bache. Foruden Litografier har han udstillet
Pennetegninger og
Akvareller. Arb. i Kbst. saml. og Bymus.
H.S.H.
Berl. Tid. 25. Okt. 1892;
P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150, 163; Litografien i Danmark, 1922, 53.
Larsen, Gudrun (Knud), se Knud Larsen, Gudrun.
Larsen, Hans Wilhelm, f. 1886, Bhgr. F. 8. Sept.
1886 i Kbh. Forældre: Stenhuggermester Anders L. og Maren Larsen. Gift 21.
Juni 1918 i Stagstrup med Anna Christine Christensen, f. 25. Marts 1.896 i
Gærup, D. af Landmand Peter C. og Margrethe Bang.
Uddannelse:
Præliminæreks.; udlært som Stenhugger i Faderens Firma (C. Wienbergs
Stenhuggeri); Sølvmed. som Stenhugger 1907; besøgte Tekn. Sk.; dimitt. fra
Gustav Vermehrens Tegnesk. til Akad.; opt. paa Malersk. Sept. 1906; Elev til
Foraaret 1907 under Otto Bache; som Billedhugger uddannet ved Selvstudium.
Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; K. A. Larssen 1914; Dronn. Alexandra
1918; Kaufmann 1919; Akad. 1924, 25, 28; Ronge 1928; Zach. Jacobsen 1929;
Ancker 1933 Bindesbøll 1939. Rejser: 1908 Paris; 1912 Frankrig; 1919 England;
1924 Italien; 1933 paa Cykle fra Lybæk over Hamborg, Bremen gennem Belgien til
Paris, Amiens, Chartres. Udstillinger: Charl. 1914-47 (24 G. m. 58 Arb.);
Charl. Eft. 1928, 39, 44; Kunstn. Eft. 1917, 19; 18. Nov. Udst. 1921; Forum
1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Nordjysk
Kunstudst., Aalborg, 1933; Fyens Forum 1936; Oslo 1938; Tegneudst. i Kunstmus.
1940-41; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Dansk Kunst i Dag 1947.
Udmærkelser: Pr. i Konk. om Udsmykn. af Kongetrappen paa Chr.borg Slot 1912;
Eckersbergs Med. 1928 ; Hanne Benzons Pr. 1931; Pr. i Konk. om Brønd i Odense
1933. Hverv: Medlem af Akad.raadet fra 1934, af Kunstn.samfundets Jury 1940,
af Best. for For. Kunst for Varer og for Dansk Billedhuggersamf. ; Medl. af
Censurkomiteen ved Charl. 1933, 37, 39, 40-43, 45 og af Udstillingskomiteen
sst. 1947 og 48.
Arbejder: Portrætbuste
(Bronze, 1914); Kunstnerens Moder (Buste, 1915; Marmor i Aalborg Mus.);
Marmorherme af Stenhuggermester Lars Larsen (1917) ; Reliefferne til
Mindesmærke for Olfert Fischer opst. ved Reformert Kirke, Kbh. (1917, i
Samarb. med Arkitekt G. B. Hagen); Bronzeplakette af Forældrene (udsi. 1918);
Kvinde efter Bad (Bronzestatuette udst. 1918); Kullemper (Statuette i
patineret Bronze 1921, Vejle Mus.); Portrætbuste af Anton Rosen (1924,
Plastelina ; senere uden Bryst i brændt Ler); Vaagnende Amor (Barnefigur,
udst. i Marmor 1925); Luna besøger Endymion (Gruppe, Beton, 1928, Eckersbergs
Med.); Springvandsfigur (Kunstsandsten, 1931, Hanne Benzons Pr.); Odin paa
Slejpner (Gips, 1933, Fyns Stiftsmus., præmieret); Fiskermonument (Granit,
opst. i Frederikshavn 1933)Pallas Athenes Fødsel (Cement, 1934; 3 Udkast til
stor Gruppe 1935-37); Pige (Cementstatue, 1935); Salomons Dom (Cementrelief,
1936, Gøteborgs Raadhus); Under den blaa Himmel (Halvfigur-Gruppe, Cement,
udst. 1937); Højskolemanden Christen Kold (Gipsstatuette, 1940, Aarhus Mus.);
Pluto (Bremersten, udst. 1945, til Kongefløjens Fagade, Fr.borg Slot);
Reliefferne til Talerstolen paa Himmelbjerget (s. m. Anton Rosen); Figurerne
til Nakskov Banegaard, Fagaderelieffer til Sparekasserne i Maribo og Nakskov
og til Aunede Kapel samt Portrætbuster.
Der er i Hans W. Larsens
tidlige Forsøg i Malerkunsten en stærk Sans for Formens Plastik. Han kunde
imidlertid ikke faa Formens rumlige Virkning med i saa høj Grad, som han
ønskede, og gik derfor over til Skulp-
turen. I Begyndelsen
hvilede hans plastiske Arbejder ligeligt paa hans Karaktersans og
hans Fornemmelse for
Formens Rumlighed, parret med en dyb og ægte Indlevelse i
Materialet, især
Stenmaterialet, som han er mere fortrolig med end de fleste (Portræt-
hermen af Lars Larsen).
Senere har hans Arbejder delt sig mellem de to førstnævnte
Egenskaber. Snart er
Karakterstudiet slaaet igennem med meget Lune, som i Busten af
Anton Rosen eller
Barnefiguren Vaagnende Amor, og med Halvfigur-Gruppen Under den
blaa Himmel leverede han
et Virkelighedsudsnit, der hører til de dristigste Virkelighedsstudier fra
30'erne. Snart kastede han sig ud i frie Fantasier over en plastisk Form, der
leddeler sig rytmisk og udvikler sig frit i det tomme Rum udenom (Grupperne
Luna besøger Endymion og Pallas Athenes Fødsel). Inderst ligger altid Trangen
til at opleve Massens Tyngde og Fylde og den faste Sammenhæng i Formens
Yderflade som den styrende kunstneriske Ide, men L. besidder en lykkelig Evne
til at faa de menneskelige Egenskaber med, naar han tager sit Udgangspunkt i
Hverdagslivet og det Milieu, der omgiver ham.
S. S-z.
Kineton Parkes: Sculpture
of to-day, 11,1921, 301 f.; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst'
1929,15, 72-73;
Nat.tid. 8. Sept. 1936
(samme); Arne Bang i Saml., 1943, 41-44; Soc. Dem. 6. Sept. 1946 (Møller
Nielsen).
Larsen, Hugo Valdemar, f. 1875, Maler. F.
23. Sept. 1875 i Kbh. Forældre: Malermester Sophus Vilhelm L. og Isidora
Augusta Stripp. Ugift.
Uddannelse: I Malerlære,
Svend. 1894; besøgte Tekn. Sk. 1889-94 og dimitt. fra Sophus Vermehrens Skole
til Akad., hvor han var Elev Febr. 1894-Maj 1899 (Afgang). Stipendier: Akad.
1900-02; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900, Ol ; Otto Bache 1941. Rejser: 1904-08
Dansk Vestindien med Besøg i Cuba, Mexico, U. S. A.; 1914 England, Irland;
senere Rejser til Holland, Frankrig, Italien og Svejts. Udstillinger: Charl.
1899-1904, 07-15 (15 G. m. 25 Arb.); Kunstn. Eft. 1907; Aarhus 1909; München
1914; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32, 34-37, 41-42, 45; Udst. af
Lægeportrætter 1922; Sep.udst. 1906 (St. Croix), 13 (s. m. Axel Bredsdorff og
Poul Corona).
Arbejder: Nanna med Ruth
(Dansk Vestindien) (1906, Søfartsmus. paa Kronborg); Bundgaard arbejdende med
Gefionfontænen (1907) ; Portræt af Pastor Nils Widner (1914, Gustafskirken i
Kbh.).
I en jævn naturalistisk
Udtryksform, præget af 90'ernes akademiske Undervisning, har Hugo Larsen malet
en Del interessante Billeder fra vore tidligere vestindiske Øer, baade af det
brogede Folkeliv og af de tropiske Landskaber. Ogsaa en Del Portrætter har han
udført paa en lignende tilforladelig Maade. H. M.
Pol. 2. Febr. 1913 (N.
Lützhøft); Sophus Jürgensen i Samleren, 1928, 45-47.
Larsen, Johanne, se
under Henningsen, Pram.
Larsen, Johannes, f. 1867, Maler. F. 27. Dec.
1867 i Kerteminde. Forældre: Købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine
Bless. Broder til Christine Swane (s. d.). Gift 17. Juni 1898 i Hillerslev med
Maler Alhed Warberg (se L., Alhed).
Uddannelse: Tog 1884
Præliminæreks. ved Kbh.s Universitet; blev efter at have tegnet Perspektiv hos
Arkitekt Chr. Klingsey opt. i Kunstn. Studiesk. s. A. under Frans Schwartz,
fra Nytaar s. A. til 1893 under Zahrtmann; tegnede tillige et Par Vintre hos
H. Grønvold paa Tekn. Sk.; arbejdede et Par Maaneder i 1899 hos Joakim
Skovgaard i Viborg Domkirke; lærte Raderingens Teknik af Tom Petersen 1902,
Træsnit hos F. Hendriksen 1904. Stipendier: Bielke 1897; Raben-Levetzau 1905;
Akad. 1903, 05, 07, 09. Rejser: I Barndommen og senere gentagne Ophold paa
Faderens Ejendomme i Småland og 1887 med en af Faderens Skonnerter til Piteå;
1890 Tyskland (Berlin, Dresden) s. m. Karl Madsen, Alb. Gottschalk m. fl.
Kunstnerkammerater; Efteraaset 1898 Norditalien 2-3 Maaneder; 1905 Paris 3
Uger; 1907 (Maj-Dec.) U. S. A. (Boston); 1910 Stockholm; Sommeren 1925
Grønland som Deltager i E. Lehn Schiølers ornitologiske Rejse; 1927, 30
Island; 1928 m. Stella Polaris til Lissabon, Madeira, de kanariske Øer,
Casablanca, Tanger, Algier, Barcelona, Monaco, Rom og hjem over Paris; 1934
England (London og Sydengland) s. m. Johs. V. Jensen. Udstillinger: Charl.
1891-92; Charl. Eft. 1946 (Grafik); Den frie Udst. 189498, 1900-11, 11 (Eft.),
12-14, 14 (Sommer), og fra 1926; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Grønningen
1915-17; Kleis' Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Oktober Udst. 1893;
Kunstn. Studiesk. 1896; Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910;
Berlin 1910-l 1; Rom 1911; Akvareludst. 1911; New York 1912; Brighton 1912;
Malmø 1914; Grafisk Kunstn. Samf. 1918 (Aarhus), 25, 31; Stockholm 1919
(Liljevalch); Paris 1925; Nordisk Grafik 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926, 33,
48 (Grafik) ;Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn
1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931;
Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors); Rom 1931; Biennalen
1932; Amsterdam 1934; Fyens Forum 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest
1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Nord. Grafik Union 1938 (London), 1939
(Helsingfors); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste
Kunstværk, sst. 1941; Sommerudst., sst. 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943 ;
Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Haag 1948 ; London 1948 ; Nord.
Kunstforbund, Reykjavik, 1948 (Grafik); Sep.udst. i Kunstfor., Kbh.: 1897,
1904, le, 26 (s. m. Achton Friis), 35, 42 (Akvareller s. m. Peter Hansen og
Fritz Syberg); desuden Nov. - Dec. 1906; Nov. 1908; 1910 (Kunstfor.,
Stockholm, s. m. Fritz Syberg) ; 1912 (Odense); Marts 1913; Okt. 1914; Febr.
1916 (s. m. Peter Hansen og F. Syberg i Den frie Udst.); Febr. 1919; Febr.
1921; April 1921 (Grafik); Jan. 1922; Febr. 1923; Febr. 1924; Juni 1924; Marts
1925; Nov. 1925 (Grønland); 1925 (s. m. Peter Hansen, Fritz Syberg m. fl.);
Jan. 1926 ; Febr. 1929 (retr. paa Charl.); Maj 1930 (s. m. Karl Isakson, Arne
Lofthus, Karl Schou, Joakim Skovgaard) ; Febr. 1931; Febr. 1933 ; Febr. 1934
; Nov. 1936 (s. m. Peter Hansen og Fritz Syberg); Dec. 1936; Febr. 1938; Febr.
1939 Sept. 1941 (s. m. Alhed Larsen); Juli 1942 (Fagborg Mus.); Febr. 1943;
Nov. 1943 (s. m. Poul Sørensen); Sept. 1944 (17 danske Kunstnere); Dec. 1947
(Grafik i Fyns Stiftsmus. og Malerier i Udst.bygn., Odense); Febr. 1948
(retr., Den frie Udst.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1900; Diplome
d'honneur i Paris 1925; Medl. af Akad. i Stockholm 1939; Thorvaldsens Med.
1941; Æresmedl. af Danske Bladtegnere, af Grafisk Kunstnersamf. 1937, af
Svendborg Amts og Fyns Stifts Kunstfor.; Æresborger i Kerteminde 1947. Hverv:
Formand for Kerteminde Museums Best. ; Medl. af Faaborg Museums Best.
Arbejder. Malerier: En
Kattekilling (1878), Portræt af min Moder (1886), Niels Hansen i Nordskov
(1886), Portræt af Farmoder (1887), Kostald (1888), Et Hjørne af Haven
(1889),. Min Faders Købmandskontor (1889) (alle Faaborg Mus.); Kroketspillere
(1889, Kunstmus.); Portræt af min Søster (1890) og Foraar. Taarbystranden
(1891) (begge Faaborg Mus.); Vinterdag i Zoologisk Have (1891); Portræt af
Maleren Karl Schou (1891, Fyns. Stiftsmus.); Peter Hansen maler (1892);
Blomstrende Pæretræ (1893, Fyns Stiftsmus.); Min Fader og Bob (1892-93),
Aprilaften (1893) og Regnfulde Augustdage (1893) (alle 3 Faaborg Mus.);
Oktober (Røde Tage) (1894, Hirschsprungs Saml.); Køerne vandes i den gamle
Købmandsgaard (1894-95); Fra Købmandskontoret. Mørk Vinterdag (1895, Faaborg
Mus.); Evigbedsblomster (1895), Paa Andetræk (1895-97), Kunstnerens Stue i
hans. Forældres Hjem i Kerteminde (1895), Blomstrende Guldregn (1896-1902) og
Udsigt over Tage i Kerteminde, tidlig Majmorgen (1896 el. 97) (alle
Kunstmus.); Sommerdag ved Brinken (1896, Fagborg Mus.); Tre Bøge i Udkanten af
en Skov (1897-98, Kunstmus.); Chr. Andersen lader Patroner (1898); Moder og
Barn (1899); Sommer, Solskin og Blæst (1899); Maaneskin i Juni (1901);
Bygevejr i April. Taarbystranden (1901-07, Faaborg Mus.); Raadyr paa
Vintersæden (1902); Paafugle (1903, Kunstmus.); Sildebaadene gaar ud (1905,
Faaborg Mus.); Malende Dame (1905) ; Graaænder. Eftermiddagssol (1905-06);
Isbjerg i Atlanterhavet (1907); Tordenvejr (1908); Naar Bugten er lagt til
(1909); Knortegæs. Regntykning (1908), Svenskirisk med sin Unge (1910),
Graaspurve (1910), Aakande (1910), Bur med Kanariefugl (1910) og Juledag
(1910) (alle Faaborg Mus.); Aprilsolskin (Udsigt mod Kerteminde fra
Møllebakken) (1910); Solskin. April (1910) ; Udsigt over Kerteminde 1-2 (1910,
Kerteminde Raadhus); Colchicum ved et Vindue (1910) og Decembersolskin ved
Snave Strand (1911) (begge Kunstmus.); Fra Kerteminde Fjord (1911, Faaborg
Mus.); Sprogø fra Østerrevet (1912); Lygten i Gaarden, Sprogø (1912) ;
Signalkanoner pas Sprogø (1912, Nationalmus., Stockholm); Graagæs i en Mose
(1912, Kunstmus.); Maage og Ederfugle (1912-13); Vildænder over Mosen, Sprogø
og Duer soler sig (begge 1913, Faaborg Mus.); Vinteraften. Kerteminde Havn
(1913); Ederfugle ved Vesterrevet, Sprogø (1913) og Kerteminde Bugt (1914)
(begge Kunstmus.); Svanerne letter. Fiilsø (1914, Fyns Stiftsmus.); Hjejler i
en Pløjemark (1914, Faaborg Mus.); Svømmende Gæs. Storebælt (1915); Fresker
som Dekoration af Arkivet i Faaborg Mus. (1915); Graaænder (1915, Randers
Mus.); Lærker og Viber (1915, Maribo Mus.); Lærketræk (1915, dep. Sorø Mus.);
Fresker i Spisestuen i Kunstnerens Hjem (1916); Tidligt Forsar (1917, Aabenraa
Mus.); Foraar, Studie (1918, Horsens Mus.); Landskab med flyvende Hejre (1918,
Sorø Mus.); Landskab med Gæs, Fiilsø (1918); En Haglbyge (1918); Gæs i Fiilsø
(1918); Daahjorte ved et gammelt Skovhegn (1918) ; Bortdragende Haglbyge
(1918) ; Hæsseplads i Sne (1919); Skovinteriør med lettende Skovduer (1920,
Fyns Stiftsmus.); Henne Kirke (1920) og Hedelandskab med flyvende Urhane
(1920) (begge Randers Mus.); Fiilsø, Pibeænder (1920, Kunstmus.); Daahjorte i
Wedellsborg Dyrehave (1920); Lettende Ænder. Fiilsø (1920); Havlitter (1920);
Knortegæs i Strandkanten (1921, Aarhus Mus.); Andetræk (1922, Vejle Mus.);
Dønning. Graavejr. Kerteminde Bugt; Aaen (1923, Forarbejde 1922); Morgensol
(1923, Forarbejde 1922); Loftbillede med flyvende Storke i Kongens
Haandbibliotek, Chr.borg (1924); Brushøns (1924, Esbjerg Mus. );
Ederfugletrækket (3 store Oliemalerier, Morgen, Middag, Aften) (1924,
Rigsdagen); Flyvende Sangsvaner (1925, Randers Mus.); Sangsvanerne letter
(1926); Alhed maler. Båxhult (1927) ; Fra Romsø (1929) ; Serie af 32 mindre
Oliebilleder, der illustrerer Den grimme Ælling (1930); Solskin og
Paalandsvind (1932, Kolding Mus.); Bygevejr ved Fiilsø (1932, Sorø Mus.);
Blishøns, Troldænder og Svaner, Bygevejr (1933, Kunstmus.); Landskab med
Regnbue (1933) ; Fresker i Festsalen i Odense Raadhus (e. 1935-36); Morgen
(1936) ; Havehuset. Efteraarssol (1937) og Dønning, Kerteminde Bugt (1938)
(begge Maribo Mus.); Havetrappen. Vintersol (1938, Tønder Mus.); Engblommer og
Viber. Fuglkær Aa ved Sandfær (1941); Svaner (Thorvaldsens Med. 1941); Skyer
og Svaner (1943); Flyvende Lyngpibere (1944, Nationalmus., Stockholm);
Dønning. Kerteminde Bugt (1947 -48, Kunstmus.). Akvareller: Navnlig i
Kunstmus. og Faaborg Mus. (se Kat.). Desuden: Snelandskab med Raager (1893) og
Lettende Graaænder (1894) (begge Hirschsprungs Saml.); Vintermorgen ved Fyns
Rev (1894); Solskin paa Tagene (1895); Lappedykkere (1896) ; Christian
Andersen lader Patroner (1897); Studie af ung Tjurhane (1897); Studie af
Gravand (1897); Røde Tage. Kerteminde (1897); Lappedykkere (1901, Randers
Mus.); Kunstnerens Fader med sine Hunde (1901) ; Tyr i en Stald (1902) ;
Slørugle paa en Hanebjælke (1902); Raadyr paa Vintersæd (190208); Erikshaabs
Have (1903); Philipsen maler (1903) ; Svanerne i Møllekæret (1904) ; Vinterdag
ved Kerteminde Havn (1904) ; Efter Snefald (1904-05); Malende Dame (1905):
Vintersol i Dagligstuen (1905); Have i Brookline Village, Boston (1907);
Ørnetræet, Lake Umbagog, New Hampshire (1907); Fra Stoney brooks reservation,
Boston (1907); Udsigt fra Kunstnerens Hus. Februar (1908); Vinterbillede.
Kerteminde (1908, Ribe Mus.); Viber. Taarby Strand (191.1) ; Brushøns (1911) ;
Bag Købmandsgaarden i Kerteminde (1911) ; Philipsen maler. Saltholmen (1913) ;
Brokfugle og Viber (1915); Flyvende Svaner. Fiilsø (1920) ; Svelmø (1921) ;
Motiv fra Rudkøbing Havn (1921, Tønder Mus.); Alf Nielsens Havedør. Rudkøbing
(1921) ; Alliker og Taarnfalke (1922, Fyns Stiftsmus,); Aaen (1923); Morgensol
(1923); Hættemaager (1923); Den røde Sten ved Stranden paa Fur (1925); Fiilsø
(1925, Aarhus Mus.); Ørneunge i Rede (1925); Jakobshavns Isfjeldsbanke (1925,
Aalborg Mus.); Muviagtot (1925) ; Flyvende Sangsvaner. Fiilsø (1926);
Almannagjå (1927); Fyrreskov. Båxhult (1938) ; Hedelandskab med Ræv (1938);
Broen over Oset fra Oskullan til Båxhult (1938); Fyrreskoven. Båxhult (1938) ;
Brokfugle (1938) ; Sol i Dagligstuen (1939); Vinterdag (1940); Flyvende Lom
(1942). Skulptur: Bl.a. en Kvindestatuette og flere bemalede Smaaskulpturer af
Dyr, snittet i Træ (1909-10): Brud med Mus (Kunstmus.); Hermelin; Solsort;
Lærke; Stillids; Legende Marsvin; Ederfugl; Hvinandrik (Kerteminde Mus.); En
Glasmosaik med Hjort (udf. til Jobs. V. Jensen) (1928). Grafik og Bogkunst: 10
Raderinger (1902-06, 1922) og 19 Litografier (1908-09, 1914, 19, 23, 26, 29),
deriblandt en Plakat til Zoologisk Have. Træsnit: Op mod halvandet Hundrede
(fra 1904), deriblandt til Trækfuglene (1911-13); Skeand, Lom, Solsort,
Graaand, Bekkasin, Odder, Fløjlsandrik, To Ederfugle I (alle 1920) ; To
Ederfugle II, Snelandskab med Hare, Gejrfugle (alle 1921); Morgensol (1925);
Skovsneppe og Svømmende Svaner og Ænder (begge 1926); Svaner, der letter i
Fiilsø og +Hygæm krydser ind (begge 1927); To Stære (1931); Vibe (1935).
Bogillustrationer (Pennetegninger, hvor intet andet anført): Kr. Kold:
Historien om en lille Mis (efter Akvareller, 1905); St. St. Blicher:
Trækfuglene (1914, Originaltræsnit udg. af Den danske Radeerforening); Danske
Sagn og Eventyr fra Folkemunde, II (1918); Johs. V. Jensen: Aarstiderne
(1923); O. Helms og Johs. V. Jensen: Stæren (1925, Akvarel og Pennetegn.); E.
Lehn Schiøler: Danmarks Fugle, I-III (1925, 26 og 31, Akvarel og Pennetegn.);
O. Helms og Johs. V. Jensen: Nattergalen (1926, Akvarel og Pennetegn.); Achton
Friis: De danskes Øer, I-III (1926-28, 615 Tegn., hvoraf kun 445 er anvendt, i
Kbst.saml.); O. Helms og Johs. V. Jensen: Storken (1927); Henning Scheel: Med
Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland (1927, Pen og Bly); De islandske
Sagaer, I-III (1930-32); Johs. V. Jensen: Paa danske Veje (1931) ; Achton
Friis: De Jyders Land, I-II (1932-33); Valdemar Rørdam: Jagtens Eventyr i
Danmark (1934); Knud Oldendow: Naturfredning i Grønland (1935); Achton Friis:
Danmarks store Øer I-II (1936); Johannes Larsen og den danske Sommer. 50 Tegn.
med et Digt af Johs. V. Jensen (Tegninger udvalgt af Aage Marcus fra De
danskes Øer, De Jyders Land og Danmarks store Øer) (1941); Hans Hvass:
Vinterens Fugle (1942), Trækfugle (1943), Standfugle (1944), Sjældne danske
Fugle (1947); Poul Jespersen: The breeding birds of Denmark (1946); Holger M.
Rasmussen: Brændevinsgrisen. En Urtebog (1947) ; har udført adskillige
Exlibris; Tegn., Akvareller og Grafik i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml.,
Kbh., Nationalmus., Stockholm, Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors.
Om Johannes Larsens
tidligt vakte kunstneriske Iagttagelsesevne -og hans medfødte Haandelag
vidner Faaborgmuseets lille Maleri af en Kattekilling, malet da han var 11
Aar, og han var ikke 20 Aar, da han malede sit pietetsfulde, fornemme og
karakterfuldt indtrængende Portræt af Moderen (sst.). Som 17aarig var han
blevet optaget paa Zahrtmanns Skole, hvor han gik en Aarrække, og hvor han
tidligt opnaaede en dristigere Brug af Farven og et mere umiddelbart Forhold
til Motivet. Paa egen Haand, uden egentlig Undervisning, tilegnede han sig
desuden en udstrakt Viden om Dyr og Blomster, han huskede, hvad han havde set,
og supplerede lidt efter lidt sin Viden gennem de nødvendigste Bøger;
utvivlsomt kunde han lige saa godt være blevet Videnskabsmand som Kunstner,
det saglige indgaar ofte som en yderligere Værdi i det meste af, hvad han har
frembragt.
I de Aar, han gik paa
Zahrtmanns Skole, malede han hjemme om Sommeren, bl. a. flere Billeder, hvor
Lyset er fint studeret, som i det af Kroketspillerne (1889) ; desuden
udmærkede Portrætter af sine nærmeste, navnlig af Faderen. Samtidig med at han
forstod at give Formen Fylde og Vægt ved en kraftigere Betoning af
Lokalfarven, fordybede han sig i Arbejdet med Farvens Valører. Som typiske
Billeder fra 1890'erne kan eksempelvis nævnes Vinterbilledet med Pelikaner fra
Zoologisk Have (1891), vistnok hans første egentlige Fuglebillede,
bemærkelsesværdigt netop ved Farvens milde Lysholdighed, Odensemuseets Billede
af et blomstrende Pæretræ mod en dybtblaa Himmel (1893) og Kunstmuseets
koloristisk fintstemte Paa Andetræk (1895-97) - det undrer En ikke, at netop
dette Billede har tilhørt Th. Philipsen. En klassisk Linie i dansk Kunst
følger J. L. i Kunstmuseets Udsigt over røde Tage en tidlig Majmorgen med høj,
lysende Himmel (1896 el. 97); man mindes over for dette Motiv en Bemærkning af
J. L. i hans Erindringer: Fra min Barndoms Kjerteminde (1944): +Vel nok den
kønneste lille By i Verden*. 1 1898 havde han giftet sig med Malerinden Alhed
Warberg, af hvem han malede flere udmærkede Figurbilleder, bl.a. Moder og Barn
(1899). 1 1902 flyttede de ind i det smukke Hus paa Møllebakken Nord for Byen,
med sin Have og sine landskabelige Omgivelser velkendt gennem hans Billeder;
her har han siden haft sit Hjem.
Direkte eller indirekte
(med Th. Philipsen som Mellemled) gjorde der sig i Johannes Larsens Farvesyn i
stigende Grad en Indflydelse gældende fra fransk Pleinairisme, muligvis er der
tillige, i den velafbalancerede, men aldrig direkte stiliserede Maade, hvorpaa
han forstod at føje Dyr ind i en Komposition, en Mindelse om Japanerne som i
Raadyr paa Vintersæden (1902) eller Kunstmuseets store Paafuglebillede (1903),
der begge udmærker sig ved en fint afstemt dekorativ Helhed. Hovedværket
blandt hans større Arbejder fra Aarhundredets Begyndelse er dog Faaborgmuseets
Billede af Bygevejret over de foraarsoversvømmede Taarbyenge med Hættemaagerne
vippende i de krappe Smaabølger, hvori det skarpe Aprilsolskin spejles i
mange Facetter, en Rigdom af Detailler, hvormed der er arbejdet intensivt
gennem flere Aar (1901-07); men hele den umiddelbare Konception og Helhedens
Stemning af Landet og Velret er fastholdt med en beundringsværdig Sikkerhed.
Mere bredt behandlet, uden den minutiøse Tilslibning af hver Enkelthed, men
ikke mindre betydeligt som Naturskildring er det andet af Faaborgmuseets
store Billeder fra den Tid af Knortegæssene i Regntykningen over
Kertemindebugten (1908).
For J. L. som for hans
fynske Malerkammerater var Stillingen med eet Slag ændret ved Oprettelsen af
Faaborgmuseet i 1910. I de følgende Aar gav han sig i Kast med nye og delvis
større Opgaver; han malede ikke blot som altid, hjemme i Kerteminde, men ogsaa
ved Wedellsborg og Båxhult i Småland, dog navnlig ved Fiil Sø ved Henne i
Vestjylland, hvor han stadig søgte over paa Grund af Stedets Fugleliv; her
fandt han Motiver til en Række Billeder, der ved Kolorittens Dristighed og
Skildringen af hele det store Natursceneri, hvori en Rigdom af levende
Enkeltheder harmonisk er føjet ind, mas regnes blandt hans Hovedværker, fx
Fyns Stiftsmuseums monumentale Billede af lettende Svaner (1914). En rent
dekorativ Opgave havde han faaet tildelt ved Udsmykningen af Faaborgmuseet,
Havestue (Arkivet) 1915, en let og gratiøs Freskodekoration med Træer og
flyvende Fugle. Han var som skabt for denne Tek. nik, Kunst og Haandværk i
lykkelig, be slutsom, Forening; og da han nu var saa godt i Gang, fortsatte
han med Freskerne til Spisestuen i sin egen Bolig, bl. a. med et Motiv af
Raadyrene paa Vintersæden (1916). I 1924 udførte han til Kongens
Haandbibliotek paa Christiansborg en Loftdekoration med flyvende Storke; men
der skulde gas adskillige Aar, før den næste og foreløbig sidste
Dekorationsopgave blev ham overdraget Udsmykningen af Festsalen i Odense
Raadhus med fire store, med overlegen Sikkerhed og rig Fantasi gennemførte
Freskoarbejder (4 X 8 og 4 X 3,7 m): Krondyr i en Bøgeskov, delvis Gentagelse
af et Motiv fra sidst i 1890'erne; Fortidens Højmose med Elsdyr, fremstillet i
en med Småland beslægtet Natur, som Kunstneren var fortrolig med fra Ophold
paa sin svenske Gaard; en Pige, der bader i en Aa, og en Pige paa Stranden i
Morgensol, de to sidste Fresker efter Motiver, han havde udført i Olie 1923.
Til de dekorative Arbejder mas vel ogsaa henregnes de tre store Oliemalerier i
Rigsdagen, skænket af en Kreds af Beundrere, Ederfugletrækket (1924), hvortil
Inspirationen bl. a. er at finde saa tidligt som 1909 i en lille Akvarel af en
Vintermorgenstemning ved Fyns Rev, der har Tilknytning til en lignende Akvarel
fra 1894; ogsaa Midterbilledets Motiv er derfra, Fugletrækket over Revet, hvor
Bølgerne brydes fra to Sider; det tredie, Aftenbilledet, fremstiller to Jægere
for hjemgaaende, belæsset med Jagtens Udbytte.
Fuglemaleren har man yndet
at kalde Johannes Larsen; men Johs. V. Jensen - der fra c. 1905 har været
knyttet i Venskabsforhold til Fynboerne, med hvem han følte +noget beslægtet i
elementær Opfattelse og Smag* har i sine Essays om J. L. fremhævet, at
Forholdet snarere er det, at J. L. opfatter Naturen helt, hvor de fleste kun
tager den fra en af Siderne - som Landskabs- eller Dyrmaler. Og det er ikke
blot i sine Skildringer af det danske Land, men ogsaa i sin Opfattelse af Vand
og Hav, at J. L. har tilført vor Kunst noget væsentligt nyt. Ingen har givet
den oprørte Sø under Regntykningen som han i det førnævnte Billede fra 1908.
Beundringsværdigt er ogsaa Studiet af Skyerne over Havet som i Sildebaadene
gaar ud (1905) og i det hele taget af det atmosfæriske og fugtighedsmættede
(Juledag, 1910) eller af Tordenvejret som i det Johs. V. Jensen tilhørende
Billede fra 1908. Smukt er Sommerhimlens lette Skyer og deres Spejlinger i
Havet skildret i Kunstmuseets Billede af Kerteminde Bugt (1914), om hvilket
Leo Swane med Rette har bemærket, at det sikkert er et af de danske Billeder,
der uden at rumme nogen som helst Efterligning staa Monets Strandbilleder nær
mest. Fra Kerteminde Bugt hentede J. L. ogsaa Motivet til de meget store
Billeder i Maribo Museum og Kunstmuseet, som han fuldførte 1938 og 1948. Her
er det de vældige, blanke Dønninger med Spil af Sol og Skyer, kruset af Vinden
og med Spejlinger fra Sandrevlen som er skildret med en Fordybelse, som
indfanger hver Detaille i Vandets grønne, glasklare Verden, og som leder
Tanken hen paa Teknikken og Studiet i Faaborgmuseets Foraarsbillede fra Taarby
Strand.
Johannes Larsens grafiske
Værk er af et mægtigt Omfang og i sin Art i en Klasse for sig. Allerede
tidligt var han en Mester i Tegningens og Akvarellens Kunst, ofte var disse
Genrer sammenarbejdet, idet han paa samme Blad først benyttede Pen og Tusch,
derefter Vandfarve; sjældent har han anvendt en overvejende ren Akvarelteknik
som i Bladene fra Grønland 1925. 32 Aar gammel udførte han sin første
Radering, men hverken Radering eller Litografi kom til at veje tungt i hans
Produktion i Forhold til Træsnittet. Han modtog nogen Vejledning af F.
Hendriksen, gennem hvem han kom i Kontakt med den frugtbare Tradition fra den
store engelske Træskærer Thomas Bewick. J. L. har i alt udført c. 150 Træsnit;
blandt de første er Illustrationerne til den Udgave af St. St. Blichers
Trækfuglene, der udkom 1914, og hvortil han som Forlæg med Rørpen paa tre
Dage, fra 1. til 3. Marts 1911, nedtegnede Vignetter og nedskrev Teksten i en
gammel Protokol. Selve Træsnitsudgaven betegner et Hovedværk i dansk
Illustrationskunst, og her som i andre af sine Arbejder har J. L. knyttet
Linien tilbage til ældre dansk Kunst, Grafik af J. Th. Lundbye, P. C.
Skovgaard m. fl. Senere har han oftest arbejdet i et anseligere Format og med
en bredere Teknik som i de store Ederfugleblade (1920-21) eller det mægtige
Blad med de lettende Svaner fra Fiil Sø (1927). Kbst.samlingen alene ejer af
Akvareller og Tegninger af ham c. 700, deraf alle de c. 600 Tegninger til De
danskes Øer (1921-24). Denne enestaaende Danmarksbeskrivelse fortsattes
1931-33 med c. 230 Tegninger til De Jyders Land og 1935 med c. 100 til
Danmarks store Øer, hvortil 1927 og 30 kom c. 300 fra Island, som
akkompagnerende Illustrationer til Sagaerne.
Begyndelsen til J. L.s
saglige, ofte rent videnskabelige Arbejde med Skildringer af døde Dyr,
overvejende Fugle, gaar helt tilbage til Midten af 1890'erne, da han, efter
sin egen Formening, først virkelig tog sig over + at bestille noget*. Og de
glimrende farvelagte Plancher, han 1918-28 udførte til E. Lehn Schiølers
Folioværk om Danmarks Andefugle og Rovfugle, har gjort hans Navn kendt ud over
Nordens Grænser. Desuden har han i mindre Maalestok udført Illustrationer,
Omslagstegninger og Vignetter til en Række Publikationer, navnlig kan
fremhæves Illustrationerne til Historien om en lille Mis (1905), til Johs. V.
Jensens Aarstiderne (1923) og til Hans Hvass' Fuglebøger (1942-47). Hans
skulpturelle Værk, en Statuette og nogle smaa træskaarne og bemalede
Dyrefigurer, syner ikke stort i Helheden, men ejer den samme Ynde og faste
Form som Skulpturer af den franske Billedhugger Francois Pompon. U.
Johs. V. Jensen i Rigets
Julenummer, 1910 (optr. i Myter, 4. Saml., 1912, Fyenske Billeder); Axel
Garde: Dansk Aand, I, 1912, 82-84; J. E. Hohlenberg i 111. Tid., 1912-13, 294;
Carl V. Petersen i Tilak., 1917 II, 311-28; r. Zahrtmann: En Mindebog, udg. af
F. Hendriksen, 1919; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1920,
ny udvidet Udgave 1947; Johannes Larsen. Raderinger og Træsnit, 1920 Otto
Gelsted i Hver 8. Dag 27. Jan. 1922; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 256-73; samme
i Kunstbl. 1927, 22-27; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl. 21. Dec. 1923;
Thøger Larsen i Atlantis, 1925, 490-98; Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og
Johannes Larsen i Grønland. Fugleexpeditionen 1925, 1927; P. Uttenreitter i
Saml., 1929 24-26; V. Jastrau: Johannes Larsen, 1929 (Smaa Kunstbøger Nr. 20);
L. Swane: Faaborg Museum, 1932; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny
Udg. 1932; L. Swane i The American-Scandinavian Review, 1932, 546-50; Herm.
Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II,
59-60; Frede Rasmussen i Tegnieren, 1936, 87-93; Herm. Madsen: Johannes
Larsen, 1937 (Danske Kunstnere IX); Bendt Rom i Saml., 1937, 238-40; L. Swane:
Johannes Larsens første Udkast til Træsnitudgaven af St. St. Blichers
Trækfuglene, 1937; Andreas Friis i Den frie Udst. Kat., 1938, 3-4; Tage la
Cour og Herm. Madsen: Johannes Larsens Tegninger, 1938; Holger M. Rasmussen:
Johannes Larsens grafiske Arbejder, 1938; Jean Anker: Bird Books and Bird Art,
1938; L. Swane i Danmark, 1940, 334-40; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941;
Herm. Madsen i Saml., 1942, 97-99; Erindringer i Danmark, 1944, 428-36
(optrykt i Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1947); Kunst i
Privateje, I-III, 1944-45; Tage la Cour: Johannes Larsens Exlibris, 1945; L.
Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; samme: Fire fynske Malere, 1946,
149-221 ; En Hilsen til Johannes Larsen paa 80 Aars Dagen, 1947 (heri Albert
Naur: Maleren; J. Sthyr: Tegneren; Jørn Rubow: Grafikeren).
Dagbladene: Pol. 12. Febr.
1897 (N. V. Dorph); 14. Nov. 1908 (Kronik af N. Liitzhøft); 4. Marts 1913 (N.
Liitzhøft); 11. Nov. 1920 (Kronik af Carl V. Petersen); København 9. Marts
1923 (Kronik af Rik. Magnussen); Berl. Tid. 26. Dec. 1927 (Hilsener til J.
L.); 5. Aug. 1928 (Søndag) (Chr. Houmark); 8. Febr. 1929 (Th. Oppermann); Dag.
Nyh. 27. Dec. 1927 (Hilsener til J. L. samt Kronik af Sig. Schultz); Pol. 27.
Dec. 1927 (V. Wanscher); Berl. Tid. 8. Febr' 1929 (Th. Oppermann); Dag. Nyh.
27. Dec. 1927 (Digt af Johs. V. Jensen, optr. i Den jyske Blæst, 1931); 9.
Febr. 1929 (Kronik af L. Swane); Fyns Venstreblad 1. Febr. 1929 (Georg
Nygaard); Ekstrabl. 3. Febr. 1931 (Int.); Dag. Nyh. 11. Febr. 1933 (L. Swane);
Berl. Tid. 28. Okt. 1936 (Kronik af L. Swane); 14. Dec. 1947 (Int.); 27. Dec.
1947 (Kronik af Johs. Larsen: Min Barndoms Dyr); Pol. 26. Dec. 1937 (K.
Pontoppidan); 27. Dec. 1947 (Kronik af W. Schwartz); Fyns Tid. 19. Dec. 1937
(Int.); Nat.tid. 26. Dec. 1937 (Sig. Schultz); 13. Sept. 1941 (Else Kai Sass);
15. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 26. Dec. 1942 (Pr. Wilmann); 26.
Dec. 1947 (Møller Nielsen).
Larsen, Jørgen, 1851-1910, Bhgr. F. 28. Juli
1851 i Lellinge, d. 6. Sept. 1910 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand
Lars Hansen og Maren Jørgensen. Gift 29. April 1902 i Kbh. med Anna Thora
Espendine Hansen, f. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 3. Sept. 1907 sst., D. af
Urtekræmmer, senere Varemægler Frederik Julius H. og Nathalia Anna Margrethe
Schrøder.
Uddannelse: I Lære 3 Aar
hos Billedskærer Wille; arb. 2 Aar hos F. G. Hertzog, 1 Aar hos J. A.
Jerichau; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1870; Afgang som Modellerer Marts
1876; Akad.s lille Guldmed. 1877, store 1879. Stipendier: Akad. 1880, 81, 82;
HjelmstjerneRosencrone 1888; Raben-Levetzau 1889, 93. Rejaer: 1880-82 Rom;
1885-88 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1877-1910 (22 G. m. 34 Arb.);
Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.
Arbejder: En Afsked
(Gravmæle i græsk Stil, Neuhausens Pr. 1877); Den gode Hyrde
(lille Guldmed. 1877,
udført i Marmor til Lellinge Kirke 1887); Odysseus genkendes af
sine Hyrder (Basrelief i
Gips, store Guldmed. 1879), Neapolitansk Mandolinspiller (Statue i
Gips, bet. Roma 1882, dep.
fra Kunstmus.), Jubal (Statue i Gips, 1890), Et Uheld. Stagen-
de nøgen Dreng med
ituslaaet Krukke (Bronzestatuette, bet. Roma 188$) .(alle Aalborg
Mus.); Det første Bad
(Statuette i Bronze, bet. Roma 1886, Ribe Mus.); Pompejansk Fløjte-
spillerske
(Bronzestatuette, 1886, Glyptoteket). Portrætbuster: F. R. Friis (Gips, 1883),
Hans Rostgaard (Gips,
1894), Vilh. Dahlerup (Gips, 1898) (alle Fr.borg); Tyge Brahe (Gips,
1891,
Astronomisk-Historisk Saml., Rundetaarn); Portrætmedaillon af Heinrich Hirsch-
sprung (Gips, 1889, tilh.
Udst.kom. ved Charl.), af Skolemuseets Grundlægger E. Sau-
ter (1904, Gladsakse
Kgd.), af Niels Juel og Ivar Huitfeldt (begge i Bronze) (1906, paa
Mindesmærket for samme,
Køge Havn); Tegn. i Kbst.saml.
Red.
Pol. 7. Sept. 1910;18.
Febr. 1913; Auk.kat.1913 (Dødsbo).
Larsen, Karl Georg, f. 1897, Maler. F. 18. April
1897 i Kbh. Forældre: Lygtetænder Karl Christian L. og Malene Kristine Jensen.
Gift 27. Febr. 1920 i Kbh. med Bertha Katrine Louise Højgaard Christensen, f.
28. Nov. 1899 i Kbh., D. af Politibetjent Otto Emil Frederik Dusinius C. og
Kjersti Månsson.
Uddannelse: Kom 14 Aar gl.
i Malerlære hos Malermester Tørsleff i Kbh.; besøgte Tekn. Sk. Vinteren
1912-13; Akad.s Dekorationssk. 1929. Stipendier: Stoltenberg 1921; Zach.
Jacobsen 1924; Akad. 1926; Vilh. Pachts Kunstnerbolig for Livstid fra 1929;
Hirschsprung 1939. Rejser: Ophold i Frankrig og Italien 1921-25 (Paris, Bormes
og Cagnes (en Tid s. m. Svend Johansen, Vilh. Lundstrøm og Axel Salto)).
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-20, 41; Charl. 1919-20, 36-37; Stockholm 1919
(Liljevalch) ; Den frie Udst. 1920 (som Gæst); De 4's Udst. 1921, Jan. - Febr.
1923, Dec. 1923 Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt.-Nov. 1925, 28 (alle i
Kbh.) samt Kristiania 1921, Gøteborg 1922 og Salon d'Automne, Paris, 1922;
Maison Watteau, skandinavisk-fransk Udst., Paris, 1923; Moderne dansk
Malerkunst 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928 ; Forum
1929; Unionalen 1931; Oslo 1931; Den nye Udst. og Skulpturudst. 1933 ;
Rundskueudst. 1936 ; Gøteborg 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sep.udst.
1919 (Triangeludst. s. m. Vilh. Lundstrøm. og Aage Wiboltt), 30, 32 (Mosaik),
34 (i Kunstindustrimus.), 35 og 40 (Mosaik), 37 (s. m. Johan Behrens og Kai
Mottlau), 38 (Kunstfor.), 44 (17 danske Kunstnere). Stilling: Malerskole c.
1925-35. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1919. Arbejder. Malerier: Selvportræt
(1915, G. A. Hagemanns Saml., Bjersjøholm); Opstilling (1916, Waldemarsuddes
konstsaml.) ; Alpeviol (1916); Nature morte, Bog (1916); Opstilling med blaa
Bojan (1917); EnTrappegang (1917); Portræt af Grosserer Tetzen-Lunds Moder
(1918, Aarsmed. 1919) ; Selvportræt (1919, J. W. Larsens Saml. i Fyns
Stiftsmus.); Nature morte (1921, Aalborg Mus.); Vandfald, Pont du Loup,
Sydfrankrig (1923) ; Pont du Loup (1923, Kunstmus.); Torv i Sydfrankrig (1924)
; Nature morte (1925, Aarhus Mus.); Opstilling, trebenet Bord (1925); Landskab
fra Cagnes (1926); To Fiskerbaade paa Stranden (1927) og To store og en lille
Fiskerbaad paa Stranden (1927) (begge Ribe Mus.); Nature morte (Vejle Mus.,
erhv. 1927); Dansen, efter Goya (1930); Nature morte (1931, Nasjonalgall.,
Oslo); Landskab, Christiansø (1938); Opstilling med rød Bog (1942);
Selvportræt (1943); Portræt af Axel Salto (Malmø Mus.). Desuden Akvareller og
Tegninger; Dyrestudier (Sortkridt) i Kunatindustrimus.; Grafik i Kbst.saml.
Mosaikker: Kvartet (1931) ; To Stør (1933) ; Fuglebad (vinget Barn paa Delfin)
(1934) og Fad med Fisk (1939) (begge Kunstindustrimus.); Selvportræt
(1930'erne, Malmø Mus.); Opstilling(1939); Skakbord med Fugle (1940); Tukaner
(1942, Udsmykning til Den kgl. Porcelainsfabrik, Allégade). Keramik: Har
194147 modelleret en Snes Dyrefigurer, der er udført i Stentøj paa Den kgl.
Porcelainsfabrik, heriblandt: Skildpadde (1941) ; Flodhesteunge (1942,
Kunstindustrimus.); Siddende Abe og Mankefaar (begge 1942); Wapiti-Hind
(1943); Rød Bøffel og Liggende Yak-Okse (begge 1946); Søbjørn (1947); har
desuden 1942 udført Chamotte Plader og > Turkisplader* i Kakkelformat med
Dyre- og Plantemotiver i lavt Relief til Den kgl. Porcelainsfabrik. Repr. i
Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.
Karl Larsens Navn er
knyttet til det ekspressionistiske Gennembrud i Danmark, hvori han blev en
Forgrundsfigur. Kun 20 Aar gammel udstillede han 1917 paa Kunstnernes
Efteraarsudstilling sit Billede En Trappegang, der med eet Slag gjorde ham
kendt, og som utvivlsomt er Ekspressionismens mest typiske Værk her hjemme.
Gennem sin naive billedskabende Fantasi og æstetiske Modtagelighed har K. L.
sammenfattet meget af Tidens kunstneriske Søgen i dette Arbejde.
Stillingsmotivet til den violinspillende Figur er hentet fra en Komposition
af El Greco, der var Ekspressionismens mest yndede Forbillede. Trappen rummer
tydelige Elementer fra Kubismen, men den spændte og levende Rytme, der er
Billedets Kendemærke, frigør efter Ekspressionismens Ideer Kunstnerens indre
Oplevelse. Allerede fra første Færd, saaledes i Alpeviol og Nature morte, Bog,
indrubricerer K. L. sig med ejendommelig Modenhed blandt dansk Malerkunsts
intime Kolorister. Han benytter en dæmpet Toneskala og eksperimenterer med
forfinede stoflige Virkninger. Kunstsamleren Chr. Tetzen-Lund ydede ham i de
første Aar Støtte, idet han i alt købte 35 af hans Arbejder. Hans Udtryksform
i de følgende Aar skifter fra nænsom Realisme til overmodig ubændig
Ekspressionisme, hvori han i Frankrig, i sin +røde* Periode, kastede sig ud,
men ogsaa indtrængende og koloristisk højt udviklede Arbejder som Vandfald,
Pont du Loup, Sydfrankrig opstaar i denne Periode. Samlivet med Vilh.
Lundstrøm i Sydfrankrig førte hans Interesse hen paa det faste og konstruktive
i Billedets Opbygning, men affødte hos ham lovlig massive Virkninger. K. L.s
Udvikling blev i øvrigt kompliceret, paavirkelig for skiftende kunstneriske
Indtryk, som han har været. I sine seneste Arbejder har han ofte søgt tilbage
til sin Ungdoms smaa Billedformater og enkle, beskedne Motiver.
Fra 1930'ernes Begyndelse
arbejdede K. L. hovedsagelig med Mosaikker, hvor han lagde
en ny Side af sit Væsen
for Dagen, en harmonisk Enkelthed i Opfattelsen, der bringer An-
tikken i Erindring. Han
har udført Solure, Borde, Vægdekorationer og Gulve, ja endog
arbejdet med den plastisk
formede Mosaik i Relieffer og Krukker, en problematisk Kunst-
form. I sine betydeligste
dekorative Arbejder er K. L. en af vore bedste Mosaikkunstnere. Som et ædelt
lysende Stof funkler Stenene impressionistisk i sarte og rene Toner i disse
Værker. Han har desuden arbejdet som Billedhugger, navnlig med keramiske
Skulpturer, som han fra 1941 har udført for Den kgl. Porcelainsfabrik. Dat er
Dyrefigurer, fremstillet hovedsagelig i Sung-Glasur i Samarbejde med C.
Halier. Han træffer i Dyrets karakteristik snarere det typiske end det
individuelle og viser i disse Arbejder en stigende keramisk Forstaae1se. J.7.
Sig. Schultz: Ny Horizont,
1918; Poul Henningsen i Klingen. II, 1918-19, Nr. 8; Otto Gelsted:
Ekspressionisme, 1919; Ekstrabl. 8. Maj 1919 (L. Swane); Verden og Vi 9. Maj
1919; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Pol. 14. Jan. 1921 og 29. Jan. 1923 (begge i
Kronikker af Oluf Thomsen); Berl. Tid. 26. Juli 1922 (gronik af Emil
Bønnelycke); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); Pol. Mag. 21. Maj 1923
(Axel Salto); Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 I, 180-82; Pol. 8. Jan. 1924, 2.
Jan. og 1. Nov. 1925 (alle Vilh. Wanscher); Pol. 27. og 28. Dec. 1924; 4. Jan.
1.925; Erik Blomberg i Konstrevy, 1927, 4-9; Ekstrabl. 2. Jan. 1928 (Otto
Gelsted); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 53-54; Sig. Schultz i
Danske i Paris, II, 1938; Ekstrabl. 3. Maj 1940 (Int.); Sig. Schultz i
Klingen, 1942, 105-08; Berl. Tid. 14. April 1944 (E. Mentze); Berl. Tid.. 28.
April 1944 (K. Flor): Jan Zibrandtsen: Karl Larsen, 1944; Soc. Dem. 18. April
1947 (Møller Nielsen): J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 153-56
Larsen, Karl Johan Frederik, f. 1892, Arkitekt. F. 12.
Febr. 1892 i Kbh. Fader: Malersvend P. L.
Uddannelse: Murersvend;
dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1913; Afgang Maj 1924; bl.
a. Medarb. hos Thorkild Henningsen; efter dennes Død 1931 selvstændig
Virksomhed, først i Kompagniskab med Edv. Heiberg; fra 1934 Medl. af
Kooperative Arkitekter (s. m. Ivar Bentsen, Dan Fink, Edv. Heiberg, Vagn
Kaastrup og Harald Petersen); Samarbejdet opløst 1946, hvorefter atter
Kompagniskab med Edv. Heiberg. Stipendier: Akad. 1931. Udstillinger: Charl.
1948.
Arbejder:
Boligbebyggelserne Godthaabshus, Grøndalshus og Fordreshus ved
Godthaabsvej-Rønnebærvej (1926 og 28, s. m. Thorkild Henningsen) og Damtoften
ved Damhustorvet (1931-34, s. m. Edv. Heiberg); Parkbebyggelsen Blidah, Blok
9, 10, 13, 14, 22-25 ved Strandvejen (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for
Kooperative Arkitekter); Ryparken og Lundevænget ved Lyngbyvej-Ole
Nielsensvej (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for Kooperative Arkitekter og i
Samarb. med Povl Baumann og Fr. Wagner); Boligbebyggelsen Fælledgaarden v.
Sundholmsgade-NorgesgadeFinlandsgade (1933, s. m. Edv. Heiberg) ; Ejendommen
Klampenborghus, Dyrehavevej ved Klampenborg St. (1935, s. m. Kooperative
Arkitekter); Rækkehushebyggelsen Præstehaven i Hasle ved Aarhus (1939, s. m.
Dan Fink for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med N. Chr. Skjøth);
Etagehusbebyggelserne Haunstrupgaard ved Strandboulevarden-Jens
Munksgade-Østbanegade (1938, for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med Axel
Sørensen) og Munkevangen, Blok 1, 2 og 3 ved Borups Alle og Hulgaardsvej
(194344, s. m. Harald Petersen for Kooperative Arkitekter);
Etagehusbebyggelsen Voldparken ved Husumvej paa Vestenceinten (1946 ff., s: m.
Edv. Heiberg). Projekter: Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted
(1933, s. m. Georg Frankel, 3. Pr.); Boligbebyggelse paa Bellahøj (1944, s.m.
Ole Buhl, Esben Klint og Harald Petersen for Kooperative Arkitekter); Dele af
Punkthusbebyggelse paa Bellahøj (1948, s. m. Edv. Heiberg); H.E.L.
Arch., 1923, 168, 170
(konk. cm Rækkehuse Ark. U. 1933,112-14 (S.Bendts Birke i Ringsted 1935, 183
(Klampenborghus); 1938, 27-28 (Haunstrurgaard); 1939, 33-36 (Karnapper eg
Altaner paa Haunstrupgaard 212 "Præstehaven" i Aarhus); 1944, 212
(Bellahøj-Bebyggelse); 1947, 2-3 (Voldparken); Ark. M., 1934 134-35 (Blidah);
1936, 12-22 (Rygarken cg lundeværget); 1946, 11-16 (Munkevangen); O. Buhl:
Socialt Boligbyggeri 1941, 25-28 (Byparken), A4-48 (Haunstrupgaard), 83-86
(Præstebaven), 110113 (Godtbaabshus, Grøndalshus, Fordreshus), 118-120
(Fælledgaarden), 131-143 (Blidah).
Larsen, Peter Knud,
1854-1939, Arkitekt. F.
11. Okt. 1854 i Slagelse, d. 19. Nov. 1939 sat., begr. sst. Forældre:
Murermester Erik L. og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen. Gift 21. Marts 1884 i
Viborg med Anna Christine Neumann, adopt. Lautrup, f. 10. Maj 1864 i Kbh., d.
7. Nov. 1945 i Skagen, Adoptivel. af cand. jur., senere Landsretsassessor
Hjalmar Christian Scherven L. og Augusta Ernestine Ludovica Cecilie Møller.
Uddannelse: Murerlærling;
opt. paa Akad. Jan. 1872; Afgang Dec. 1877; arbejdede hos Vilh. Pedersen, Ove
Petersen, V. Dahlerup og Vilh. Friederichsen 1873-83; Akad.s lille Guldmed.
1883; selvstændig Virksomhed i Slagelse fra 1884. Rejser: 1873 Wien; 1880-81
og 1906 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 188386 (3 G. m. 3 Arb.) samt
1935 (Altertæppe til Sankt Mikkels Kirke i Slagelse).Arbejder:
Svaneapoteket, Slagelse (1890); Tekn. Sk
sst. (1892); Skelskør Bank (1898); Sparekassen for Slagelse og Omegn (1903);
nyt Gymnastikhus til Slagelse Realskole (1904); Alderdomshjemmet, Slagelse
(1906-07); Badeanstalt sst. (1907); Markskolen sst. (1907-08);
Elektricitetsværket sst. (1909); Garnisonssygehuset sst. (1912-13);
Kaserneanlæg sst. (1912-13); Vestre Borgerskole sst. (1913-14); Pavillon i
Lystanlæg ved Slagelse (1914); nyt Sygehus sst. (1920). Red.
Ark. U., 1934, 184 (80
Aar); 1939, 209 (Nekr.).
Larsen, Knud Erik, 1865-1922, Maler. F. 27. Aug.
1865 i Vinderød, d. 7. Dec. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ars.). Forældre:
Lærer Jens Peter L. og Julie Sophie Olsen. Gift 8. April 1893 i Kbh. med
Frederikke Elisabeth Dall, f. 22. Maj 1870 i Øster Skerninge, D. af Lærer
Peder D. og Johanne Oline Jensen.
Uddannelse: Malersvend;
besøgte Tekn. Sk., herfra dimitt. til Akad. Okt. 1883, Elev her til Jan. 1889,
da han tog Afgang. Stipendier: Bielke 1890, 91; Akad. 1893, 98; Kraft 1901.
Rejaer: 1889 England; 1891 Berlin og Dresden; 1898 Italien; 1899 Paris,
Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 1887-1923 (37 G. m. 204 Arb.); Charl.
Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1907-10; Chicago 1893; Lybæk 1895; Stockholm 1897;
Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912;
Malmø 1914; For. f. nat. Kunst 1923 (Mindeophængning); Hvad Forum udelod
1931; Sep.udst. 1890, 1902 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1893 ;
Aarsmed. 1 ° 1894 ; 2 ° 1898 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1902;
Serdin Hansens Pr. 1901, 05. Hverv: Fra 1898 Medl. af Akad.s Plenarforsaml.,
1905-06 af Censurkomiteen ved Charl., 1908 til sin Død af Akademiraadet (valgt
af Plenarforsaml.), 1911-14 af Skoleraadet, 1914 til sin Død af Udst.komiteen
ved Charl.
Arbejder: Torvedag i en
Provinsby (1889) ; Fra Børneasylet paa Blegdamsvej. Børnene skal have
Levertran (1891) ; Fra en Landsbyskole (1892); Portræt af Kunstnerens Fader
(1893, Neuhausens Pr., Nationalmus., Stockholm); En Barnedaab (1893, Aarsmed.
1°, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); En Begravelse paa Landet (1893,
Aarhus Mus.); Portræt af Billedhuggeren Th. Stem (1895, tilh. Udst.komiteen
ved Charl.); Efter Solnedgang. Høstfolk vender hjem fra Arbejdet (1896); St.
Hans Aften (1898, Eckersbergs Med.); Høstmanden (1901) ; Sommer. Børnene binde
Kranse (1901, Serdin Hansens Pr.); Hedelandskab (1901, Aarhus Mus.); Kristus i
Emaus (1902, Thorvaldsens Med., S. Markus Kirken, Fr.berg); Kristus og
Nikodemus (1903, Altertavle til Aardestrup Kirke); Hedelandskab. Svinkløv
(1903, Maribo Mus.); Klitter (1904, Randers Mus.); Paa en Kirkegaard (1904,
Aabenraa Mus.); Indenfor Klitterne. Svinkløv (1905, Ribe Mus.); Bette Dorthe
(1905, Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Portræt af Borgmester L. C. Borup (1905,
Kbh.s Raadhus); En vestjysk Begravelse (1905, Serdin Hansens Pr.); Ribe set
fra Vest (1907, Ribe Mus.); Portræt af Overførster Dr. phil., Kammerherre P.
E. Muller (1907, Fr.borg); Kunstnerens Familie (1908, Fyns Stiftsmus.); Ribe
Domkirkes Genindvielse 1904 (1908, Ribe Mus.); Nadveren (1909, Altertavle til
Johanneskirken i Aarhus); Overpræsident P. V. Oldenburg (1909, Kbh.s Raadhus);
Dr. phil. Troels Lund (1910, Fr.borg); Stiftamtmand, Kammerherre Gustav
Stemann (1910, Ribe Raadhus) ; Arkitekten, Professor H. B. Storck (1910, tilh.
Udst.komiteen ved Charl., Studie i Akad. Arkitektfor.); Maleren, Professor
Axel Helsted (191 T, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Rektor Hoff (191.1, Sorø
Akad.); Stiftsfysikus, Dr. med. P. W. Heiberg (1912, Viborg Sygehus);
Grosserer Andreas Collstrup (1912, Kbh.s Flydedok); Alexander Foss (1913,
Fr.borg); Grev F. C. Otto Raben-Levetzau (1914, Fr.boig); Dobbeltportræt af
Dr. Vald. Poulsen og Professor P. O. Pedersen (1915, Fr.borg); ; Professor,
Dr. phil. Eug. Warming (1917, Carlsberg Laboratorium); Museumsdirektør, Dr.
phil. Sophus Muller (1917, Nationalmus., Skitse hertil Fr.borg); Overlæge,
Dr. med. H. J. Bing (1917, Kommunehosp., Kbh.); Maleren Hans Smidth (1917,
Udst.komiteen ved Charl.); Direktør Carl Weitemeyer (1919, Arbejdsgiverfor.);
Professor H. I. Hannover (1919); Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper (1920,
Ordrup Gymnasium); Professor Vilhelm Thomsen (1920, Videnskabernes Selskab);
Professor Harald Høffding (1920, Carlsbergfondet til Æresboligen paa
Carlsberg); Provst H. M. Fenger (1920, Fr.borg) ; Arvelighedsforskeren,
Professor W. Johannsen (1920, Fr.borg); Lensbaron Tage Reedtz-Thott(1921,
Herlufsholm); Overpræsident Frederik de Jonquieres (1921, Kbh.s Raadhus);
Arkitekt Hack Kampmann (1921, Udst.komiteen ved Charl.); Stiftamtmand,
Kammerherre Gustav Stemann (1922, Ribe Amtsraad); Bogtrykker H. Langkjær
(1922, Arbejdsgiverfor.); Alex. Foss (1922, sst.); Overlæge, Dr. med. N. P.
Ernst (1922, S. Elisabeth-Søstrenes Hosp.); Sommerdag. Svinkløv (1922,
Kolding Mus.)
Grafik i Kbst.saml.; repr.
i Museet i Budapest (Hedebegravelse). Bogillustrationer: Chr. Richardt: Vort
Land (1889); St. St. Blicher Trækfuglene (1894); Ernst v. d. Recke: Tulle
(1894); Zakarias Nielsen: Et Møde (1896); Chr. Winther: Hjortens Flugt (1898).
Bogudstyr: Store Nordiske Telegrafselskabs Jubilæumsskrift (1894) ; Ph.
Weilbach : Nyt dansk Kunstnerleksikon I-II, 1896-97.
Knud Larsen malede
oprindelig Landskaber samt realistiske Genre- og Figurbilleder af en lidt
traditionel Karakter, oftest med Motiver fra det nørrejyske Folkeliv. Senere
gled han mere og mere over i Portrætfaget og blev stærkt benyttet ved
officielle Portrætbestillinger fra offentlige og private Institutioner. Han
har malet en Mængde af Samtidens kendte Mænd og har derved skabt et
Portrætgalleri af Betydning for Fremtiden. E.H.B.
S. Michaelis i Kunst, IV,
1902; L. C. Nielsen i 111. Tid.,
1902-03, 155-58; N. V.
Doph sst. 1922-23 284; København og Berl. Tid. samt Pol. 8. Dec. 1922 (Nekr.).
Larsen, Knudaage, f. 1900, Maler. F. 8. Juli
1900 i Odense. Forældre: Boghandler, senere Bogholder Valdemar L. og Anna
Zimsen. Gift 9. Nov. 1927 i Odense med Hansine Banke, f. 11. Febr. 1902 paa
Troelsmosegaard, Kærum Sogn, D. af Gaardejer Jørgen B. og Johanne Jensen.
Uddannelse: I Malerlære;
besøgte Tekn. Sk. i Odense 1917-19, 24 under A. C. Tersløse. Rejser: 1927-28
Frankrig (bl. a. Cagnes sur Mer); 1937 Sovjetunionen; 1943-45 Flygtning i
Sverige efter Internering i Horserød. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra
1928;Kunstn. Eft. 1931, 36, 41; Linien 1937; Fyens Forum 1936, 40; Sep.udst.
1924, 25 (s. m. M. Jensen Hindevad); desuden næsten hvert Aar fra 1924 i
Odense.
Arbejder: Villaer i
Foraarssol (1933, Fyns Stiftsmus.); Wienske Arbejdere (1934, Arbejdernes
Forsamlingsbygn., Odense); Portræt af Hans Kirk (malet 1942 i Horserødlejren);
har udført Vægudsmykninger til Odense Kommunes Skovrestaurant og til Hallen i
Arbejdernes Aktiebageri sst. (begge 1938).
Efter en udpræget
naturalistisk Periode begyndte Knudaage Larsen at arbejde med en
kubistisk Udtryksform uden
dog at tage Skridtet fuldt ud til det rent abstrakte Ind hold. Hans
Figurbilleder, Portrætter og Landskaber er udført i en stærkt lakmættet
Oliefarve, hvorfor de har en haard og massiv Karakter. Bedst kommer hans Evner
til Udtryk i dekorative Opgaver.
H.M.
Herman Madsen: Den fynske
Malerkunst, 1935.
Larsen, Lars Peter, 1821-88, Modellør. F. 1821 i
Kbh., d. 7. Maj 1888 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 1° med N. N. 2° 4. Okt.
1856 i Kbh. med Christine Dorothea Weihmann, f. c. 1834. 3° med Ida Charlotte
Petrine Sædder, f. 10. Okt. 1831 i Kbh., d. 31. Maj 1906 i Vindinge, D. af
Høker Peter Christensen S. og Cecilie Magdalene Reistad.
Besøgte Akad. 1837-42.
Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Modellør og Pousserer
1841 til sin Død. Udførte
en Række Figurer i Biskuit efter Thorvaldsen.
B.L.G.
Utr. K.
Larsen, Laurits, f. 1898, Maler. F. 14. Nov.
1898 i Kbh. Forældre: Gaardejer Niels L. og Valborg Vibeke Johansen. Gift 27.
April 1939 paa Fr.berg med Gerda Margrethe Lindahl, f. 17. Nov. 1913 i Kbh.,
D. af Overlæge, Dr. med. Alfred L. og Gerda Wærum.
Uddannelse: Tekn. Sk. i
Kbh. og i Frankrig. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1935, 44; Dalsgaard
1937; Carlsons Legat 1940, 41, 42; Suhr 1943; Bindesbøll 1946; Charl. Auk.
Legat 1947. Rejser: 1927-28 Holland, Spanien, fransk Marokko; 1931-32, 36-37
Frankrig; 1937 Italien. Udstillinger: Charl. Eft. 1922, 34, 38, 43; Charl.
1923-48 (24 G. m. 76 Arb.); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst.
1941; Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo
1946; Sep.udst. 1937. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939; Alfred Benzons Pr. 1945.
Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. fra 1939, af Charl. Udst.komite fra
1947, af Akad.raadet fra 1946, og af det raadgivende Udvalg for
Kunstnerretten 1947.
Arbejder: Landskab.
Sydfrankrig (1931); Vindue (1939, Carlsons Pr.); Dame i sort Kjole. Lampelys
(1940) ; Fra Haven (1944) ; Opstilling (1945, Alfred Benzons Pr.); Model
(1946); Arb. i Kbst.saml.
Forholdet mellem Lys og
Skygge er det grundlæggende Problem allerede i Laurits Larsens tidlige
Billeder. Ungdomsarbejderne domineres af en dæmpet af Jordfarverne præget
Farveskala med mange Mellemtoner. De kraftige Lysmodsætninger skaber dog
allerede i disse Billeder en vis dramatisk Spænding, som senere, hvor hans
Interesse for den store, hele Billedvirkning forstærkes, kommer til Udtryk i
en Søgen mod voldsomme Lyseffekter. Disse opnaas ofte gennem Spillet mellem
komplementære Farvepar. En dramatisk Billedholdning synes at være hans Maal,
men en oprindelig lyrisk Følelse gør sig dog ikke sjældent gældende i hans
Arbejder. Kompositionen i Flertallet af hans senere, summariske Billeder, der
oftest bæres af Vertikalerne, kan, maaske som Følge af hans hektiske,
overvejende spontane Arbejdsmaade, forekomme noget splittet. Penselføringen er
fri, improviserende, og han arbejder meget med Lasurer. L. L.s Motivkreds
omfatter Portrætter, Interiører, Opstillinger og Havebilleder. P.L.
Berl. Tid. 12. Jan. 1944
(Int.); Pol. 31. Marts 1948 (W. Schwartz); 13. Nov. 1948.
Larsen, Lauritz Idon, 1868-1939, Arkitekt. F. 15.
Juni 1868 i Kbh., d. 30 Maj 1939 i Tikøb, begr. sst. Forældre: Bogbinder,
Galanterihandler Peter Lauritz L. og Ida Dorthea Hertz. Gift 10. Maj 1898 i
Kbh. med Mathilde (Titten) Elisabeth Nielsen, f. 9. Febr. 1879 i Kbh., D. af
Dekorationsmaler Oluf Severin N. og Lisette Schuster.
Uddannelse: Tømrersvend;
dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1892 ; Afgang 1901; i Akad.aarene
Medhjælper hos L. Knudsen fra 1887. Rejser: 1895 Italien. Udstillinger: Charl.
1923-24. Hverv: Kirkeværge for Frue Kirke 1927-39. Stillinger: Assistent i
Bygningsvæsenet 1896-1905; Bygningsinspektør i Sundbyerne 1905; i Kbh.s 2.
Distrikt 1908; Vicestadsbygmester 1911; Stadsbygmester 1932-39; Formand for
Theophilus Hansens Rejselegat.
Arbejder: Bestles Hus,
Skindergade 45-47 (1895-1901, s. m. Alfr. Thomsen); Beboelsesejendom Gl.
Kongevej 149 (1899); Riisagers Hus, Fr.berg Bredegade 5 (1900);
Beboelsesejendom, Thorvaldsensvej 11, 13, 15 (1902); Villa, Callisensvej 40,
(1903); Beboelsesejendom, Strandvejen 179-81 (1904); Kirke i Nøbbet paa
Lolland (1908, s. m. C. C. A. Nielsen).
Red.
Arch., 7.899-1900, 230-33
(Skindergade 45-47); 1902-03, 193 (Villa, Callisensvej); 1904-05, 9-10
(Beboelsesejendom, Strandvej); Ark. U., 1938, 137 (70 Aar af Kay Schrøder);
1939, 97 (Nekr. af Svend Møller); Bygmesteren, 1939, 141-42 (Nekr. af Heinrich
Hansen).
Larsen, Martin, se under Mandrup-Poulsen,
Christian.
Larsen, Mimi, se Schwartzkopf, Mimi.
Larsen, Ole, 1786-1852, Maler. F. 1786 i
Gudbrandsdalen, d. 26. Jan. 1852 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 13. Sept.
1815 i Kbh. med Maren Cathrine Lindberg, f. 17. Aug. 1798 i Kbh., d. 11. April
1868 sst., D. af Skipper Jørgen L. og Maren Jacobsdatter.
Uddannelse: Elev af Akad.,
avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1805, til Gipssk. Marts 1806, til
Modelsk. Marts 1812.
Virkede i Kbh. som
Malermester (Borgerskab 11. Febr. 1814) og Vaabenmaler i Ordens-
kapitlet. Udførte en Række
Kopier bl. a. 1809 efter en Correggio tilskrevet +Magdalena* og
Karel du Jardins
+Barndommens Lyksalighed* samt 1810 efter Schidones +Barndommens
nyttige Anvendelse* og en
Parmigianino tilskrevet +Madonna med Citronen*, af hvilke
sidstnævnte Billede var
udstillet paa Charlottenborg 1810.
Red.
Utr. K.
Larsen, Otto, f. 1907, Maler. F. 1. Juli
1907 i Frejlev, Kettinge Sogn. Forældre: Parcellist Hans Henrik L. og Jensine
Margrethe Rasmussen. Gift 27. April 1934 i Sakskøbing med Ketty Marie Jensen,
f. 6. Dec. 1908 i Sakskøbing, D. af Købmand Christian Peter Magnus J. og Elna
Claudine Jensen.
Uddannelse: Tekn. Sk.
Vinteren 1925-26; opt. paa Akad. Sept. 1927, Elev til Foraaret 1932 under
Ejnar Nielsen, Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Raben-Levetzau
1931, 32; Bielke 1933; Akad. 1941. Rejser: 1933 Berlin; 1934 Stockholm.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32; Charl. 1933-36, 38, 40-42, 44-47 (12 G. m.
46 Arb.); Charl. Eft. 1934, 38, 42, 46; Vinterudst. 1943; Sep.udst. 1933, 37.
Udmærkelser: Sødrings Pr. 1935, 41. ; Carlsons Pr. 1942.
Arbejder: Landskab,
Lolland (1930); Vinteraften (1931) ; Landskab, Foraar (1933, Maribo Mus.);
Udsigt over Teglværksmosen (1934); Landskab, Aftenstemning (1935, Sødrings
Pr.); Grønt Landskab (1938, Maribo Mus.); Regn i Høsten (1941, Sødrings Pr.);
Landevej (1942, Maribo Mus.); Landskab med Køer, Graavejr (1942, Carlsons
Pr.); Gadebillede (1943); Alleen til Vestensborg (1945); Josef og Potifars
Hustru (udst. 1944, 46).
Otto Larsen har
fortrinsvis malet aabne Landskaber, ret dybt stemte, men med en tydelig
Stræben mod Glans i Lyset og Fremhævelse af en bestemt Farvevirkning i
Motivet. Dette gælder bl. a. Figurbilledet Josef og Potifars Hustru, der i
lige Grad er en ruinlig og koloristisk betonet Komposition. S.S-z.
Dag. Nyh. 8. Nov. 1933.
Larsen, Ove Julius, 1889-1945, Maler. F. 15. Nov.
1889 i Kbh., d. 2. Okt. 1945 paa Fr.berg, begr. sst. (Søndermark). Forældre:
Naadler, senere Maskinfabrikant Julius L. og Ane Marie Cathrine Nielsen. Gift
28. Febr. 1919 i Kbh. med Alvilda Olga Christiane Schou, f. 17. Sept. 1890 i
Charlottenlund, D. af Malermester Jacob Theodor S. og Christiane Caroline
Lund.
Uddannelse: I Malerlære
hos Malermester Øigaard; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1908,
Elev til Foraaret 1910. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Brooklyn 1927;
Landskrona 1929; Barcelona 1929; Landsudst. Boku, Kbh., 1934; Bryssel 1935;
Paris 1937; Amsterdam 1937; Kunstindustriudst. i Sønderborg 1936, i Tønder
1937; New York 1939; Kunsthaandværk og Bolig, Aarhus, 1939, Kbh., 1940.
Udmærkelser: Grandprix, Barcelona, 1929. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl
1918-22 og 1927-45.
Arbejder: Ved Klaveret,
Lampelys og Magna (alle 3 udst. 1909) ; kalkmalede Dekorationer af Trappegange
i Ejendommen Sveasvej 5, 5 A, Norsvej 6, 6 A, 6 B (Skovmotiver med Dyr og
Fugle, udført c. 1930); Arb. i Kunstindustrimus. og Aarhus nye Raadhus.
I sit omfattende
Efterladenskab af tegnede Blade og Studier viser Ove Larsen sig som en
overlegen Tekniker med en raffineret Evne til at skabe en elegant Stil paa
Impulser udefra og dog faa sit eget ud af det, og dette gaar igen i hans
eminente Penselbehandling i hans Porcelænsdekorationer. Hos Bing & Grøndahl
var han en klog og kyndig Støtte for de andre Kunstnere, naar nye Produktioner
skulde iværksættes (han udførte fx den keramiske Farvelægning af Jean
Gauguins polykrome Stentøjs-Skulpturer fra 30'ernes Slutning og 40'ernes
Begyndelse), men hans egentlige Omraade var Underglasurmaleriet. Dette
fornyede han med Produktioner af krakeleret Porcelæn (dekoreret med Fisk,
fremført 1928), af Krukker og Fade med blaa Dekoration under blaagraa Glasur
paa Stentøjsskærv (fremført 1934) og med den ypperlige Produktion af
Underglasurporcelæn, dekoreret
med sort og blaa Farve, der kom frem 1940. De store Fade, han udstyrede med
Arkitekturmotiver og Træer, Nature morte med Frugt eller figurlige
Kompositioner (Neptun, Hubertusrytter),hører til dansk Porcelænskunsts
eleganteste Bedrifter.
Medens han aldrig selv udstillede sine Tegninger, blev hans Keramik
ført Verden rundt med
Fabrikkens Udstillings-Virksomhed.
S. S-z.
Ebbe Sadolin i Nyt T. f.
Kunatind.. 1932, 178, 181 og 1940, 148-50; Ole Simonsen sat., 1945, 153-55;
Nat.tid. 13. Okt. 1940 og 7. Nov. 1948 (begge Sig. Schultz).
Larsen, Peder, f. 1898, Maler. F. 1. Dec.
1898 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand Anders L. og Johanne Jensen. Gift med Agnes
Jensen.
Uddannelse: Malersvend;
som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Ronge 1934; I. R. Lund 1934
(Opmuntringspræmie); Hjelmstjerne-Rosentrone 1935; Oluf Hartmann 1938 ; Aug.
Schiøtt 1940 ; Akad. 1943 ; Benny Claudi-Pedersen 1945. Rejser: 1928-29 Paris
og Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926, 30-31, 34; Charl. 1932;
Koloristerne 1932, 34; Kammeraterne 1935-36, 38-42, 44-48; Oslo 1935;
Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus,
1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer og Krarup); Den officielle danske
Kunstudst. i Oslo 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1928, 29
(Studentersamfundet), 45, 48 (Holbæk Mus.).
Arbejder: Dækspassagerer
(1926); Aftenmaaltidet (1930) ; Ledvogterhj emmet (1931) ; Gaardinteriør
(1932) ; Fosterfordrivelse (1934) ; Sovekammeret (1934); Unge Arbejdere
(1934); Baaden (1936) ; I Køkkenet (1936) ; Aften (1939); Husmandssted (1941);
Mand og Kone. Interiør (1942) ; Koner i Silden (1944, Kunstmus.); Udhuset
(1946); To Mand frem for en Enke (1947); Kone i Køkkenet (1947).
Peder Larsen var den
første her hjemme, der efter Verdenskrigen 1914-18 tog et hverdagsagtigt Stof
op i Maleriet og søgte at forene en social-realistisk Opfattelse med Tidens
bredt sammenfattede Malemaade. Som Hans Smidth og L. A. Ring har han tolket
Almuemenneskets Verden med varm Forstaaelse af de menneskelige Værdier og
Afsavn, den rummer, men mødte derudover med sit Tilskud af nutidig Bevidsthed.
Presset fra hans intense Evne til at opleve har affødt en tung Udtryksform,
der har et klart Præg af Redelighed. De mange Billeder, han har malet af
Mennesker i et Rum, er hans vægtigste Indsats. Han stiller ikke sine Figurer
op i Modelstillinger, opfatter dem i det hele taget ikke i traditionel
Forstand som +Figurer*, men skildrer dem, uden at strejfe det genremæs sige, i
deres smaa Stuer og Køkkener, saa man forstaar Dimensionen af deres Liv. Til
denne Produktion slutter sig en Række kraftige Udendørsskildringer af
Arbejdere og Fiskere og en Del mindre Interiører, i hvilke han kan naa en høj
koloristisk Udtryksfuldhed. Pr.
W.
Preben Wilmann: Dansk
Kunst, 2. Udg. 1.941; Nat.tid. 15. Okt. 1928 og 19. Okt. 1929 (begge Th.
Faaborg); Soc. Dem. 15. Nov. 1940 (i Kronik af Pr. Wilmann), 9. Okt. 1943, 19.
Okt. 1944, 20. April (Kronik) og 18. Okt. 1945 (alle Pr. Wilmann); 12. Okt.
1946 og 1. Dec. 1948 (begge Møller Nielsen).
Larsen, Peter Julius, 1818-52, Maler. F. 26. Juli
1818 i Kbh., d. 26. Dec. 1852 i Rom, begr. sst. Forældre: Overpolitibetjent
Niels Christian L. og Eleonore Dorthea Mønnich. Ugift.
Uddannelse: Begyndte
allerede 10 Aar gammel som Elev ved Akad.s Elementarsk.; avancerede Dec. 1833
til 2. Frihaandssk. ; vandt 1835 lille, 1840 store Sølvmed. Stipendier: Akad.
1852. Rejser: 1852 Italien. Udstillinger: Charl. 1836-53 (17 G. m. 30 Arb.);
Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849.
Arbejder: Parti fra
Thorvaldsens Atelier paa Charlottenborg (1838, fork. Joh. Hansens Saml.); En
gammel Sømand (1840, Thorvaldsens Mus.); To fattige Børn. Vinterstykke (udst.
1845, tilh. Kunstmus., dep i Slotsforvaltningen); Konfirmationsdag (1848);
Scene i en sjællandsk Landsby. Sommer 1848 (forh. Joh. Hansens Saml.,
Neuhausens Pr. 1849); Livet i en sjællandsk Bondegaard ved Middagstid (1852,
tilh. Kunstmus., dep. i Holbæk Mus.); Tegn. i Kbst.saml.
P. J. Larsen var blandt de
første, der paa Høyens Tilskyndelse malede Scener af Bondelivets Idyl, i en
idealiserende Manér, men med Evne til at give en fornøjelig Skildring af
Motiverne. H.O.
Larsen, Rasmus, f. 1867, Maler. F. 24. April
1867 i Majbølle. Forældre: Husmand Rasmus L. og Ane Sørensdatter. Ugift.
Uddannelse: I Malerlære,
Malersvend; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1889
(Lærere N. Fristrup og Otto Bache), Afgang Sept. 1896; lille Guldmed. 1898
(Forslag til Udsmykning af Festsalen i det nye Raadhus). Stipendier: Krafts
Legat 1901; Akad. 1902. Rejser: 1903 Tyskland, Italien. Hverv: H. Grønvolds
Assistent paa Akad. 1896-97. Udstillinger: Charl. 1898.
Arbejder: Bistod Aug.
Jerndorff ved Restaureringen af Constantin Hansens Freskomalerier i
Universitetets Vestibule (1903-04) og fuldførte under Jerndorffs Sygdom bl. a.
+Apollon og Pythia* (1904, s. m. Axel Johansen); Freskodekorationer (1921,
Vandrehallen, Rigsdagen, Chr.borg); har desuden gennem Aarene malet adskillige
Landskabsbilleder, som han dog aldrig har udstillet. Red.
T. f. Kunstind., 1898, 73;
Ill. Tid., 1922, 310-11 (Dekorationer i Rigsdagen); Berl. Tid. 7. Sept. 1948.
Larsen, Søren Christian, f. 1886, Arkitekt. F. 19.
Marts 1886 i Varde. Forældre: Møllebygger Hans L. og Ane Dorthea Sørensen.
Gift 1° 8. Maj 1914 med Cecilie Laura Brendstrup, f. 25. Juni 1887 i Kbh., d.
19. Nov. 1927 sst., D. af Typograf, senere Bogtrykker og Ejer af Ribe
Amtstidende Valdemar Victor Alexander B. og Oline Dorthea Margrethe Olsen. 2°
22. April 1936 med Johanne Marie Lyster, f. 12. Nov. 1900 i Varde, D. af
Sagfører Carl Andreas L. og Petra Helene Cathinka Petersen.
Uddannelse: Snedkersvend
1904; dimitt. fra Tekn. Sk. 1907; tegnet hos E. Fischer; opt. paa Akad. Maj
1908; Afgang Febr. 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1913 og 20; Akad. 1921;
Kaufmann 1925; Firenze 1928. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919; Charl. 1922, 27,
29, 31, 35, 38, 41, 44. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1935. Hverv: Medl. af
Censurkom. for Udst. ved Charl. 1.927-41, af Akad.raadet 1940-46. Stillinger:
Lærer ved Akad.s Arkitekturskole 1924-35; fra 1935 Forstander ved Teknisk
Selskabs Skoler.
Arbejder: Eget Hus ved
Farum Sø (1919); Apotek (1922), Posthus (1927) og Raadhus (1937) paa Torvet i
Nørre Sundby (Bebyggelsesplan præmieret 1921) ; Boligkompleks ved Englandsvej
38-44 (1926-27 s. m. Kay Fisker); Apotek i Rønne (1929); Beboelsesejendom ved
Brigadevej 11, Ebertsvej m. fl. (1928-29, s. m. Kay Fisker); Boligkarré ved
Bavnehøjallé 15-17 for Kbh.s Kommune (1930, s. m. Helge Holm); Villa, Mylius
Erichsens Allé 39 (1931) ! Apoteker, Dalgas Boulevard 91 (1932), Ordrupvej 80
(1932), Øresundsvej 55 (1933), Strandvej 203 (indrettet 1933) og Løveapoteket
i Skive (ombygget 1934) ; Aalholmsskolen ved
Skellet, Kbh. (193435, s. m. Helge Holm, Emil Bissens Pr.); Teknisk Selskabs
Skole, Julius Thomsens Gade 5 (1938, s. m. Aage Rafn; præmieret 1946); Den
grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade 5 (ny Udvidelse af Teknisk Skole)
(1942-43, s. m. Aage Rafn); fl. Blokke i Kantorparken (1939-40, s. m. Helge
Holm); Tekn. Skole i Gentofte, Hartmannsvej 22 (1939-40, præmieret 1941) ;
Lykkeboskolen ved Vigerslevvej (1940-43, s. m.
Helge Holm). Projekter: Alderdomshjem paa Fr.berg (2. Pr. 1918).
S. C. Larsens
Arkitektvirksomhed er præget af hans store faglige Indsigt, hans Omhu og
hans arkitektoniske
Beherskelse, de samme Egenskaber, som tidligt førte ham ind i faglig
Lærervirksomhed og har
bragt ham frem paa, den meget betydningsfulde Post som Forstan-
der for Teknisk Skole i
Kbh. H.F.
Arch., 1917-18, 149-152
(Opmaaling); 1922, 54-55 (Raadhus, Posthus og Apotek i Nørre Sundby); Ark. U.,
1928, 227 (Brigadevej); 1929,25-27 (Brigadevej); 1931, 203 (Villa), 255
(Apotek i Ordrup); 1937, 15 (Tekn. Skole i Kbh.); 1943, 182-84 (Grafisk
Læreanstalt); Ark. M., 1927, 158 og 164 (Eget Hus); 1928, 128-29, 134
(Boligkarre, Englandsvej); 1930, 108-17 (Artikel om Apoteket); 1935, 76-84
(Skolen ved Skellet); 1940, 37-44 (Tekn. Skole 1 Kbh.), 113-16 (Tekn. Skole i
Gentofte); 1942 133-39 (Kantorparken): 1944, 51-56 (Lykkeboskolen); Ole Buhl:
Socialt Boligbyggeri, 1941; Philip Arctander, C. C. Frederiksen og Svend
Nielsen: Det danske Apotek, 1944.
Larsen, Peter Thorvald
Kristiansen,
1881-1947, Maler. F. 31. Jan. 1881 i Odense, d. 30. Maj 1947 i Frederikssund,
begr. i Viksø. Forældre: Tjenestekarl, senere Restauratør og Hotelejer Peter
Christian L. og Jørgine Maria Sabine Kristiansen. Gift 31. Jan. 1907 i Kbh.
med Ellen Nielsine Dorthea Nielsen, f. 12. Nov. 1878 i Kbh., d. 22. Marts 1946
i Viksø, D. af Fuldmægtig Peter N. og Sophie Nicklassen.
Uddannelse: I Malerlære,
blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense, opt. paa Akad. Sept. 1900, Afgang
Maj 1906. Stipendier: Bindesbøll 1940. Udstillinger: Charl. 1913-47 (35 G. m.
84 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35, 40, 47; Kunstn. Eft. 1905, 07-13; 18. Nov.
Udst. 1921, 36-37, 39, 41-42, 45; Sep.udst. 1917, 25, 29, 35, 37, 39, 40.
Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl en længere- Aarrække fra c. 1903.
Arbejder: Graavejr. Motiv
fra Landevejen (1921, Fyns Stiftsmus.); Udsigt. Tidligt Foraar (udst. 1935);
Banelinien i Sne (1937); Ved Tørvegraven (udst. 1940) ; Udsigt over moden
Hvede (udst. 1947); har som sign. Kunstner hos Bing & Grøndahl navnlig udført
Vaser med Landskaber og Mariner i Underglasur.
Thorvald Larsen er en
typisk Repræsentant for Værløse-Skolen, der med Hans Knudsen
som Hovedskikkelse har
samlet sig omkring denne By og dens Omegn. Han er en jævn
Naturalist, der i sine
Landskaber især viser de graa og triste Stemninger, sølede Veje og
ensomme Mosedrag,
Stationsbyens Huse og Jernbaneoverskæringen. Beskedne og hver-
dagslige Motiver i en
forsigtig Gennemførelse. H.M.
Nordsjællands Venstrebl.
25. Jan. 1924; Kbh. 13. Nov. 1925: Nat.tid. 9. Okt. 1926: Berl. Tid. 29. Nov.
1929, 25. Marts 1935 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 24. Marts 1935; Pol. 31. Marts
1935 (K. Pontoppidan); Land og Folk 9. Juni 1947 (Martin Andersen Nexø).
Larsen, Thøger, 1875-1928, Forfatter, Maler.
F. 5. April 1875 i Tørring ved Lemvig, d. 29. Maj 1928 i Lemvig, begr. sst.
Forældre: Husmand, Møllebygger Peder L. og Kirsten Dalgaard Thøgersen
Underbjerg. Gift 10. Sept. 1904 i Søndbjerg med Thyra Bolette Emilie Christine
Kipnasse Paludan, f. 3. Dec. 1872 paa Hornskovgaard, D. af Proprietær, senere
Plantør Johan Kipnasse P. og Emma Hansine Torp.
Fra sidst i 1890'erne
havde Thøger Larsen, samtidig med at han begyndte sit Forfatterskab, dyrket
den bildende Kunst under Indflydelse navnlig af Jens Vige og Niels Bjerre. Som
Bjerre i flere af sine Billeder fra de Aar yndede Thøger Larsen Aften- og
Nattestemninger, men malede fra omkr. 1900 overvejende Solskinsbilleder,
ligesom han i sin Digtning blev en Soldyrker. Fra 1904 og til Begyndelsen af
20'erne optog hans Forfatterskab og anden Virksomhed ham helt, men efter at
have opgivet sin Stilling som Redaktør af Lemvig Dagblad begyndte han atter at
male, og der findes bl.a. Oliebilleder og flere Akvareller af ham fra hans
Italienrejser 1925 og 27. Han udstillede umiddelbart før sin Død i 1928 paa
Frie jyske Maleres Foraarsudstilling i Kunstbygningen, Aarhus, 22 Arbejder med
Motiver fra Lemvig og Omegn samt Ravello set fra Scala, og i Tidsskriftet
Atlantis, II, 1924, Hft. 11 (Omslaget), findes en Fortegnelse over 39 Malerier
af ham med Motiver fra hans Hjemegn og 2 fra Hammer Bakker, men han har bl.a.
ogsaa malet fra Femmøller paa Mols. H. Lilholt sætter det samlede Antal af
hans Billeder til c. 100. - Arbejder i Lemvig Mus.
Thøger Larsen har
yderligere tegnet Vignetter til sine Digtsamlinger Dagene (1905) og Vejr og
Vinger (1923) samt Initialer, Vignetter og Tegninger til Afhandlingerne
Stjerner og Tid (1914) og til Tidsskriftet Atlantis (1923-25), som han udgav
og redigerede, og hvori han skrev enkelte Artikler om Kunst bl. a. om Niels og
Kristen Bjerre og Hans Brygge.
Hans Forhold til
Malerkunsten er amatørmæssigt og hans Indstilling overvejende rent
naturalistisk. Hans Billeder har navnlig Krav paa Interesse i Belysning af
hans Digtning, i hvilken Forbindelse det kan nævnes, at han paa nogle af sine
tidligste Akvareller har indtegnet et Vers, der anslaar Stemningen.
S. m. J. C. Schlichtkrull
har han bidraget til Mindeskriftet ,om Jens Vige (1914). U.
Chr. N. Brodersen: Thøger
Larsen, 1942; Hans Lilholt i Thøger Larsen. Et Mindeskrift, 1945, 38-45.
Larsen, Wilhelm, -1759-, Malersvend, fra Kbh.
nævnes i en Indskrift fra 1759 bag paa
Altertavlen i Østre
Porsgrunn Kirke i Norge som Medarbejder hos Johan Jacob Katzen-
berger fra Augsburg. Red.
D. Erdmann: Norsk
dekorativ maling fra reformationen til romantikken, 1940, 228.
Larsen, William Peter, f. 1884, Bhgr. F. 15.
Maj 1884 i Kbh. Forældre: Maler Hans Peter L. og Karoline Ambeck. Gift 1 ° 29.
Okt. 1910 i Kbh. med Alfrida Caroline Frost, f. 29. Sept. 1887 i Kbh., d. 29.
Nov. 1929 set., D. af Tømrermester Christian F. og Emilie Wargaard. 2° 14.
April 1931 i Kbh. med Ebba Karoline Martine Andersen, f. 14. April 1890 i
Kbh., D. af Konservator ved Kunstmus., Maler C. C. A. (s. d.) og Hustru.
Uddannelse: I Gørtlerlære
i 4 2 Aar; Svend; Videreuddannelse i Ciselering i Tyskland og Rumænien; Elev
af Tekn. Sk.; opt. paa Akad.s Bhgnsk. under C. Aarsleff Okt. 1912; Afgang Maj
1917. Stipendier: Akad. 1919, 24; K. A. Larssen 1927; Kaufmann 1930; Zach.
Jacobsen 1937. Rejser: Som Haandværkssvend i Tyskland og Sverige 1904-06, i
Rumænien 1906-08; 1920 Italien; 1924 London og Belgien; 1927 Grækenland; 1930
Konstantinopel; 1938 Sicilien. Udstillinger: Charl. 1911-44, 48 (29 G. m. 45
Arb.); Charl. Eft. 1930; Forum 1929; Fyens Forum 1936. Udmærkelser:
Eckersbergs Med. 1930. Stilling: Ansat hos kgl. Hofbronzestøber L. Rasmussen
1912-17; Lærer i Bhgr.teknik ved Akad. 1919-48; Medhjælper ved Nationalmuseets
Konserveringsanstalt ved Restaurering af gamle Metalarbejder og Udførelse af
Kopier efter Oldsager af Metal; Konservator ved Glyptoteket 1948. Hverv: Medl.
af Censurkomiteen ved Charl. 1920, 24, 30, 41.
Arbejder: Pharaos Datter
(Bronzestatuette, 1916); Bathseba (Bronzestatuette, 1918); Eva
(Bronzestatuette, 1921, Nationalmus. i Stockholm); Daphne (Bronze, 1923) ;
Badende Kvinde (forgyldt Bronzestatuette, 1927, Horsens Mus.); Høsten
(Bronzestatuette, 1929); Afrodite (lueforgyldt Bronzestatuette, 1930,
Eckersbergs Med.); Kvinde med Fad (lueforgyldt Bronzestatuette,
Springvandsudkast, 1933, Aarhus Mus.); Sprogforskernes Mindesten paa Dantes
Plads (1937, s. m. Viggo Sten Møller); Ung Pige (forgyldt Bronze, 1940,
Randers Mus.); har udført flere Medailler (hl. a. for Lingvistkongressen i
Kbh. 1936 og for Dr. phil. M. Mackeprang 1939, s. m. E. Utzon Frank) og
arbejdet med Modeller til Smykker af Sølv og Guld, bl. a. med Motiver fra
dansk Bronzealder (s. m. Kay Bojesen).
William P. Larsen er først
og fremmest en fortrinlig Bronzetekniker. Det Opsving, som Bronzeskulpturen
tog her hjemme i Tiden omkring Slutningen af Verdenskrigen 191418, staar i høj
Grad i Gæld til hans tekniske Kunnen og Viden om Ciselering og
Overfladebehandling med Patina, Lueforgyldning o. lign. Dette fik ikke mindst
Udtryk i den af Dansk Kunsthandel iværksatte Statuetteproduktion, hvor L.
forestod Arbejdernes tekniske Behandling. Siden Dansk Kunsthandels Ophør har
han været knyttet til UtzonFranks Virksomhed, dels som Lærer ved hans Skole
paa Akademiet, dels som Medhjælper i hans telier. Som selvstændig Plastiker
har L. udelukkende dyrket det lille Format og de intime Virkninger. Der
foreligger fra hans Haand en anselig Række Bronzestatuetter, mest
Kvindefigurer i fornem Udførelse. S. S-z.
Victor P. Christensen i
Nord. numismatisk Unions Medl.blad, 1936, SO f.; Nat.tid. 14. Maj 1944 (Sig.
Schultz); Berl. Tid. 15. Maj 1944 (Therkel Mathiassen).
Larsen Stevns, Niels, 1864-1941, Maler. F. 9. Juli
1864 i Gevnø ved Store Heddinge, d. 27. Sept. 1941 paa Fr.berg, begr. sst.
(Solbjerg). Forældre: Tækkemand og Træskomand Lars Thomasen og Kirsten
Nielsdatter. Gift 4. Sept. ,1922 i Toksværd med Anna Elisabeth Pedersen, f. 2.
Jan. 1887 paa Fredensgaard, Toksværd Sogn, D. af Gaardejer Jens Peter P. og
Johanne Marie Johansen.
Uddannelse: Kom efter
afsluttet Landsbyskolegang ud at tjene i 12 Aars Alderen, men maatte afbryde
paa Grund af en Ledbetændelse i højre Knæ, der bevirkede, at han dels var
sengeliggende, dels maatte gaa med Krykker i 5-6 Aar; uddannedes i den lokale
Husflidsskole og deltog i Husflidsudstillinger, hvor han i Præmie fik en Kasse
med Billedskærerjern, hvilket førte til, at han særlig kom til at arbejde i
Træ; deltog i 18 Aars Alderen i et Kursus for Husflidslærere hos Lærer Nielsen
i Ulsø Skole; besøgte Vinteren 1883-84 Vallekilde Folkehøjskole, hvor hans
Beslutning om at blive Maler modnedes, og Forstanderen, Ernst Trier, hjalp ham
til Rette gennem sin Forbindelse med P. V. JensenKlint, hos hvem L. S. boede
de 3 første Aar i Kbh., hvor han besøgte Tekn. Sk. under H. Grønvold fra 1884;
Sommeren s. A. i Malerlære hos Lund & Hansen, arbejdede om Vinteren under Carl
Lund i Casinos Malersal, om Sommeren paa Nybygninger i Byen; Svendestykke
Efteraaret 1887 ; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; Forb.kl. Vinteren 1886-87,
Efteraarssem. 1887 og i Dekorationskl. 2 Vintre 1892-94; privat Undervisning
hos Axel Hou Foraaret 1888 som Forberedelse til Zahrtmanns Sk.; opt. der
Efteraaret 1888, da Joakim Skovgaard vikarierede for Zahrtmann, og gik der til
1897; Medhjælper hos Joakim Skovgaard fra 1888 med Træskærerarbejde, senere
ogsaa med Maleriet, til 1907, ofte dagligt; tillige Medhjælper for andre, bl.
a. som Stenhugger for Niels Skovgaard, første Gang med Magnusstenen 1898.
Stipendier: K. A. Larssen 1896 ; Akad. 1913 ; Ancker 1921; P. A. Schou 1929.
Rejser: Maj-Juli 1896 Italien (Verona, Padua, Pistoja, Lucca, Marina di Pisa,
Arezzo, Assisi, Florens, Milano) og München, hvor han studerede Freskoteknik;
1897 Sverige (s. m. Joakim Skovgaard); Efteraaret 1900 Italien (Ravenna, Rom,
Pompeji s. m. samme m. fl.); April 1904 Italien (Rom, Sicilien; s. m. samme).
Nov. 1922-Okt. 1923 Paris, Sydfrankrig (Cagnes), Italien (Rom, Neapel,
Florens, Ravenna, Venedig), Tyrol. Udstillinger: Charl. 1889 og 91 (m. 2
Arb.); Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893 ; Kunstn. Studiesk.
Udst. 1896; Den frie Udst. fra 1905; Aarhusudst. 1909; Akvareludst. 1911;
Brighton 1912; Malmø 1914; Kunstn. Eft. 1916; Stockholm 1919 (Liljevalch) ;
Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg
Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo
1931; Biennalen 1932, 38 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam
1934; Bryssel 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Ungarn 1936;
Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Tegneudst.,
Kunstmus., 194041; Mit bedste Kunstværk 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst);
Kunstn. Eft. 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946;
Danske Akvareller 1946; Udsmykningskunst i Nutiden 1946 (Koldinghus); 12
danske Malere 1946 (Malmø Raadhus); Den officielle danske Kunstudst., Oslo,
1946; Dansk Kunst i Dag 1947; London 1948; Sep.udst. 1917 og 34 (begge i
Kunstfor.), desuden 1922, 33, 35 (s. m. Arne Lofthus og Karl Isakson), Jan.
1937, Marts 1937 (i Aarhus s. m. Ejnar Nielsen), 1938, 40 (s. m. Peter
Hansen), 1941 (s. m. Sigurd Swane), 1941, 47 (Mindeudst., Den frie Udst.,
derefter til jyske Byer samt Oslo, Gøteborg, Stockholm). Udmærkelser: Med. ved
Malmøudst. 1914; Thorvaldsens Med. 1933; Med. ved Udst. i Bryssel 1935; Medl.
af Akad. i Stockholm 1939. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1919.
Arbejder. Malerier:
Portræt af Kunstnerens Moder (1889); Kunstnerens Moder ved Rokken (1891) ;
Portræt af Kunstnerens Fader (c. 1892) ; Fra Bakkerne ved Viborg-Egnen (1902,
Nasjonalgall., Oslo); Selvportræt. Lampelys (1903) ; Polsk Jøde (c. 1905,
Malmø Mus.); Maria salver Kristi Fødder (1907, Aalborg Mus.; Studier hertil i
Olie og Akvarel (1906); Tegn. i Kbst. saml.); Kristus skriver i Sandet (1907,
Privateje; et mindre Ekspl. i Ribe Mus.; Studier hertil i Akvarel (1907)) ;
Kristus og Peter (1910; Studie hertil i Akvarel (1909)); Den blinde ved Vejen
raaber efter Kristus (Studier hertil i Olie og Akvarel (1909)) og Klinthøje
ved Røsnæs (begge 1910, Kunstmus.); Kristus og Zakæus (1913, Randers Mus.;
Studier hertil i Akvarel, bl. a. Motiv fra Østervold (1911)) ; Kristus
helbreder en Spedalsk (1913 ; Studier hertil iAkvarel (1911)); Udsigt (1914,
Aabenraa Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1916, Aarhus Mus.; Studier hertil i
Akvarel (1916)) ; Kristus velsigner de smaa Børn (1916, Nationalmus.,
Stockholm); Kande med lyserøde Chrysantemer (1917); Bryllupet i Nana (1917,
Kunstmus.; Studier hertil i Akvarel (1916) bl. a. i Kbst.saml.); Selvportræt.
Lampelys (1918) $ Vrensted Kirke og Fra Vrensted By (1918) (begge Aalborg
Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1919); Vej mod P. Eriksens Gaard, Egebjerg
(1916-26, C. L. Davids Saml.); Plads med Egegrupper ved Stranden, Kongsøre
(1920); Kvindehoved. Studie (erhv. 1922, Nasjonalgall., Oslo); Udsigt fra
Slotspladsen, Cagnes (1923, Randers Mus.); Marker, Cagnes (1923, Maribo Mus.);
Vej mellem Mure Villa Linda, Florens (1923); Agri Bavnehøj, Mols (1925, S.
Knuds Skole, Odense); Hammer Bakker med Jens Lunds Hus (1926, Kolding Mus.);
Korsdalen, Hammer Bakker (1926, Kunstmus.); Absalon bygger Sorø Kloster
(1928-29, bestilt til en dansk Ungdomsskole, i Cascalares, Buenos Aires;
Forarbejder ertil i Akvarel i Sorø Mus. og Kbst. saml.); Udsigt fra Bokul,
Gudhjem (1929, Kunstmus.); Kornet køres hjem, Dyreborg (1933, Fyns
Stiftsmus.); Blomstrende Strandkant (1933, Nasjonal. gall., Oslo);
Lynglandskab Skørping Hede (1936, Randers Mus.); Udsigt fra Dagligstuen.
Blomstrende Frugttræer (1936, Vejle Mus.); Udsigt fra Dagligstuen. Efteraar
(1936 Kunstmus.); Udsigt mod Frederiksberg Hospital (1940); 2 Selvportrætter
(1941) ; Skovbillede (1941).
Altertavler og
Vægdekorationer: Eva, Kasein paa Mur, efter J. Skovgaard (c. 1898,
Kunstmus.); Apsisdekoration med en tronende Kristus (191l, Svingelbjerg
Kirke; Studier hertil i Akvarel (1910-11, bl. a. i Maribo Mus.)); Kristus i
Baaden (1916, Viuf Kirke; Studier hertil i Akvarel (1915)); 3-fløjet
Altertavle: Bebudelsen, Korsfæstelsen og Kristus og Nicodemus (1918, Vrensted
Kirke; Studier hertil i Akvarel (1917-18)) ; Den gode Hyrde (1919-20, Hvam
Kirke); Kristus kommer i Skyerne (1921, Ranum Kirke; Studier hertil i Akvarel,
tilh. N. C. F. (1920-21)); Kristus skriver i Sandet (1922, Vrensted Kirke);
Opstandelsen, Himmelfarten (1924, Grevinge Kirke; Studier hertil i Akvarel
(1924, bl. a. i Kunstmus.+; Den kananæiske Kvinde (1925-27, Ballum Kirke); 8
Fresker med Motiver fra Mit Livs Eventyr (1929-32, H. C. Andersen Mindehallen,
Odense; Thorvaldsens Med. 1933; talrige Studier hertil i Akvarel, (bl. a. i
Kbst. saml.) samt Fra Nysø Have og Fakkeltoget (begge 1930, Kunstmus.),
Afrejsen fra Odense (1931, Aalborg Mus.)); 6 Fresker med Motiver fra Skipper
Clements og Lars Dyrskjøts Historie (1934-36, Hjørring Centralbibliotek;
talrige Studier hertil i Akvarel (1934-35, heraf 9 i Kbst.saml.)); 2 Fresker:
En af de ti Spedalske, Den barmhjertige Samaritan (1938, Helligaandshuset,
Slagelse; Studier hertil i Akvarel (2 i Kbst.saml.) (1938)).
Akvareller (som Studier se
ovenfor): Strandenge ved Faaborg (1901); Nørre Aa mod Tapdrup (1901); Udsigt
fra Søndermølle ved Viborg (1902, Nasjonalgall., Oslo); Hede foran Hald Skov
(1903); Hald Sø. Graavejr (1903); Hald Egeskov (1904); Ved Ruinen af Castor og
Pollux Templet i Girgenti (1904,. Kbst.saml.); Brunshaab Bakker (1909,
Hirschsprungs Saml.); Udsigt over Tage, Frederiksværk (1914); Bjergskraaning
udenfor Toulon (1921); Gaden i Cagnes (1923); Umhausen (1923); Portræt af Fru
Anna Larsen Stevns. (1927); Ved Baadebroen, Thurø (1.932); Færgen gaar ud,
Dyreborg (1933); Illustrationer til H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1937;
heraf er 50 Akvareller (Kbst.saml.) benyttet i nedennævnte Bogudgave); Nyborg
Strand (1938); Bautahøj (1939); i alt 115 Akvareller og Tegn. (fra c.
1895-1938) i Kbst.saml.; desuden 4 Akvareller i Malmø Mus.
Skulpturer: Portrætrelief
af Kunstnerens Fader (Gips, c. 1889); Monument for Chr.. Richardt i Højerup
Lund, Stevns Klint, (Kridtsten, 1913); Gravplade for Pastor N. Chr. H. Spur i
Lyderslev Kirke (Granit, 1913); Gravsten for Pastor Axel Helweg paa Askov
Valgmenigheds Kgd. (Sandsten, 1914); Gravplade til Søllestedgaards Gravplads
(Granit` 1916) ; Gravminde til Forældrenes Grav paa.. Lyderslev Kgd.
(Neksøsten, 1922); Portrætrelief af Pastor Glud, Jebjerg (Granit, 1927); Model
til Mindesten for Poul S. Christiansen (Gips, 1934) ; 2 Relieffer, Vaar og
Høst (Kunststen i Hjørring Centralbibliotek; 4 Forarbejder hertil i Bronze
(1931-37), hvoraf Høst i Kunstmus.).
Litografier i Klingens 2.
Aarg. 1918-19 og Klingens grafiske Mappe Nr. 5, 1924, samt Motiver fra Ansgars
og Absalons Historie (omkr. 1929) (Ekspl. i Kbst.saml.). Illustrationer:
Kristendommens Komme til Danmark for 1100 Aar siden. Fortalt af Holger
Begtrup, (Højskolebl. Nr. 21 for 21. Maj 1926); Absalons Saga. Fortalt af
samme (sst. Nr. 43 af 26. Okt. 1928); N. F. S. Grundtvig: Paaskeliljen (1933,
de 15 Tegninger hertil i Kbst.saml.); H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1943;
de originale Akvareller i Kbst.saml.)_
Efter Stevns Herred, som
han stammede fra, blev Niels Larsen paa. Zahrtmanns Skole døbt med
Kendingsnavnet Stevns af Skolens. daværende +Formand* Tb. Oppermann, med et
Fad Vand over Hovedet. Fra Faderen, der, var Tækkemand i Gevnø, men om
Vinteren beskæftiget som Træskomand eller ved andet Træarbejde, kan Sønnen
have arvet sine Anlæg for Billedskæreri. Under Ophold paa. Vallekilde
Højskole modnedes hans Beslutning cm at blive Kunstner, og paa. en
Forespørgsel fra. Martin Nyrop, som han der kom i Forbindelse med, om, hvad
det egentlig var, han havde Lyst til at male, svarede han uden Tøven:
Historiske Billeder.
L. S. tilskrev selv Joakim
Skovgaard størst Betydning for sin kunstneriske Udvikling og har oplyst, at
han fra 1888 til 1907 næsten dagligt arbejdede hos ham. Skovgaard har erkendt,
at han ikke fra først af havde den fulde Forstaaelse af Rækkevidden af L. S.'
Evner, hvilket vel i nogen Grad kunde skyldes det tilbageholdende i L. S.'
Væsen. Skovgaard fremhæver med Rette, hvor let det er at tage fejl, naar man
bliver raadspurgt, om et ungt Menneske kan blive Kunstner, og tilføjer de ofte
citerede Ord: +Jeg fæhoved har engang rådet Stevns, Niels Larsen Stevns, fra
at gå kunstnervejen, og få har dog hjulpet mig som han*. (Niels Larsen Stevns
og hans gode gerninger i Viborg domkirke, 1916). Men den lange Vej, L. S.
maatte gaa, før han naaede frem til sit eget, først det intense Modelstudium
hos Zahrtmann og saa Viborgtiden med Opøvelsen af hans tekniske Kunnen, dette
i Forbindelse med Studierejserne til Italien gjorde ham i enestaaende Grad
rustet til de store Opgaver, der ventede ham. Foruden Joakim Skovgaard gik L.
S. ogsaa Niels Skovgaard til Haande som Træskærer, Stenhugger og Maler,
endvidere har han bl. a. hjulpet H. B. Storck, A. Clemmensen og L. Frølich,
saa rigtig Tid til selvstændig kunstnerisk Udfoldelse fik han først, da han
var kommet op i Fyrrerne. Der findes fra hans unge Aar nogle smukke Portrætter
af Forældrene, en Opstilling og andre mindre Billeder, og fra Viborgtiden,
hvor Arbejdet med Freskerne vakte hans Interesse for Vandfarveteknikken, en
Del Landskabsakvareller, der minder om lignende Arbejder af Fynboerne, som
havde været hans Kammerater paa Zahrtmanns Skole.
Saa sent som i 1905 var L.
S. blevet Medlem af Den frie Udstilling, hvor han det Aar kun udstillede
Akvareller (fra Viborgegnen, Faaborg, Fakse Ladeplads, København og Rødovre
samt enkelte fra Girgenti). Samme Aar henviste Joakim Skovgaard til L. S., da
der var Tale om en Altertavle til Hersom Kirke. L. S.' Udkast blev dog ikke
antaget, men i Stedet for udførte han til Kirken en fri Kopi efter et
Skovgaardmotiv fra Viborg: Det ene fornødne.
Kunstnerisk hviler L. S.
fra først af paa Skovgaard-Retningens Grundlag. Der er dog hos ham ligesom hos
Poul Christiansen en Trang til en skarpere og bestemtere Opstilling af de
kunstneriske Problemer; den personlige Baggrund herfor er hos L. S. en sjælden
Energi og Karakterfasthed. Disse Egenskaber fører ham efterhaanden ad hans
egne Veje og fjerner ham i det væsentlige fra Ungdomsaarenes Udtryksmaade. I
Gennembrudsarbejdet fra 1907 af Maria, der salver Kristi Fødder, hviler
Behandlingen af Farven endnu i det væsentlige paa det Skovgaardske Grundlag,
men selve Liniekompositionen er forceret igennem paa en overraskende energisk
Maade, som er hans Lærer fremmed. I de følgende Aartiers Arbejder finder vi en
lignende Trang til det paradoksale, og den kommer i stigende Grad ogsaa det
koloristiske til gode. Den viser sig fx i Billedet i Randers. Kristus og
Zakæus (1913), mærkeligt ved det Indtryk af noget spontant oplevet, der er
over den rigt bevægede Situation med det stemningsfulde Halvlys og Solglimt
gennem Løvet, og i endnu højere Grad i Kunstmuseets Billede fra 1918-19 af
Brylluppet i Kana med dets mærkelige Spil af varme og kolde Farvemasser, der
mødes grelt.
I denne Udvikling støttes
L. S. af de koloristiske Tendenser, som i det hele gør sig gældende i Tiden,
og som gaar tilbage til den Frigørelse af Farven, som den franske
Impressionisme havde bragt. Direkte føles alt dette stærkt i hans
Landskabskunst, der igennem Aarene naar en voldsom Kraft i Lysbehandlingen og
de dristige Modsætninger mellem Farven i Lyset og i Skyggen. En Sammenligning
med en samtidig fransk Maler som Bonnard, der har sit Udgangspunkt i
Impressionismen, men har udformet den pas sin egen Maade, vil dog vise, at L.
S. i en væsentlig Henseende fastholder, hvad Ungdomstiden havde lært ham: den
plastiske Udformning af Motivet baade hvad Figurer og Rum angaar. Han har
udviklet en Dristighed, som ellers er ukendt i dansk Kunst i Brugen af Midler
til at opnaa dette, men ved sin Higen mod Formen bevarer han Tilknytningen
baade til Skovgaard og ikke mindst til Poul Christiansen. Denne voldsomme
plastiske Trang kommer ogsaa til Orde i hans Relieffer. Der er ingen
Tilbøjelighed hos ham til den yndefulde koloristiske Leg i Fladen, der spiller
saa afgørende en Rolle hos Bonnard.
L. S.' særegne Stil med
dens paradoksale Udtryksfuldhed i Kompositionen, dens dristige koloristiske
Modsætninger, dens ofte enorme Lyskraft i Farven og dog med det fortættede,
plastiske i Figurbehandling og Rum, kommer helt til Udfoldelse i de sidste
15-20 Aar, da der bydes ham en Række betydelige monumentale Opgaver, i hvilke
han faar større Muligheder end i de Kirkedekorationer, han tidligere havde
udført.
Et Maleri, der var bestilt
til den danske Ungdomsskole i Buenos Aires, Absalon bygger Sorø Kloster (1929)
henledte Opmærksomheden pas L. S. som Historiemaler, og det blev efter Niels
Skovgaards og Svend Rathsacks Forslag overdraget ham at udsmykke den nyopførte
H. C. Andersen Mindehal i Odense med 8 Fresker, der gengav Scener af Digterens
Liv. Af historisk Monumentalkunst er der næppe siden Sonnes Frise skabt et
lignende Værk her til Lands, i lige høj Grad fremragende som Komposition og
som Fortælling med en rig, ofte humørfyldt psykologisk Indlevelse, og ved den
dristige, men fuldt ud beherskede Kolorit. Denne Linie førte L. S. videre i de
6 Fresker i Hjørring Centralbibliotek med Emner fra Skipper Clements og Lars
Dyrskjøts Historie, hvor han, med en levende Sans for historisk Milieu, i et
Mylder af Enkeltfigurer og stærkt dramatisk bevægede Scenerier forstod at
trække de store Linier op. Hans sidste større Arbejde blev Udsmykningen af
Helligaandshuset i Slagelse (1938).
Emnet er den kristelige Barmhjertighedsgerning, hvorpaa Hospitalsvirksomheden
bygger. Den ene af de to Fresker fremstiller Kristus og den af de ti
Spedalske, der viste Taknemmelighed over at være blevet renset, den anden har
til Motiv den barmhjertige Samaritan. L. S. var i disse Arbejders rytmiske,
stærkt bevægede Figurstil og i deres rene, udtryksfulde Kolorit fuldt paa
Højde med det bedste, han havde skabt.
Landskabsmaleriet havde L.
S. dyrket lige fra sin Ungdom; hans Behandling af Farven undergik her en
lignende radikal Forandring som i hans monumentale Værker i Retning af Klarhed
og Udtrykskraft, og han vedblev haardnakket at arbejde selv i den sidste Tid,
hvor han i høj Grad var mærket af Sygdom; til de fremragende Selvportrætter
fra L. S.' Haand, bl. a. det fra 1918, slutter sig dem, han her, med Opbud af
sine yderste Kræfter, malede i en næsten hjælpeløs Tilstand.
En stor Del af hans
Produktion bestaar af hans i sig selv saa værdifulde Kompositions-
udkast i Tegning og
Akvarel. Blandt danske Akvarelmalere har han været en af de mest
produktive og mest
særprægede. Et Hovedværk er Akvarelserien til Mit Livs Eventyr, der i den
maleriske Stil knytter sig til Freskerne i Odense, og i sin Art er af en
tilsvarende
Betydning. U.
Georg Saxild i Tilsk.,
1906, 953; Karl Madsen og M. Mackeprang: Viborg Domkirke, 1909, 24, 25, 26-27,
28, 42; Georg Saxild og Joakim Skovgaard: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg
Domkirke. Arbejdets Historie, 1915, 81, 82,94; Joakim Skovgaard i Tilsk., 1916
I, 312-18; Carl V. Petersen: Niels Larsen Stevns, 1917; Elise KonstantinHansen
i Højskolebl. 21. Dec. 1917; Erik Spur sst ., 1933, 241-46; L. Swane i Tilsk.,
1933 1, 1-17 (ogsaa i Dag. Nyh. Søndag 9. April 1933); Paul la Cour i
Konstrevy, 1936, 184-87; Helge Elbek i Bavnen, 1937, 817-24; Herm. Madsen:
Niels Larsen Stevns Monumentalbilleder i H. C. Andersens Hus i Odense, 1937;
Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 117-25; Axel L. Romdahl
i Tidens Stemme, 1937, Nr. 10, 5-6; Vagn Poulsen i Tilsk., 1938 11, 365-71 og
1939 11, 490-92; samme: Niels Larsen Stevns, 1938 (Vor Tids Kunst 25); Elise
Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1941, 506; Johs. Kragh sst., 1941, 647-52;
Harald Leth i Aarstiderne, 1941, Nr. 1, 1-8; Jørn Rubow i Nyt T. f.
Kunstind., 1941, 53-54; Paul la Cour i Aarstiderne, 1942, Nr. 4, 97-107; L.
Swane i Den frie Udst.s Kat. 1942, 8-11; samme i Ord och bild, 1942, 441-48;
Sv. Zachariassen i Saml., 1942, 65-69; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; L.
Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 45-47; Kunst i Privateje, 1-111,
1944-45; Danske Tegninger, l-111, 1945; Erik Blomberg i Konstrevy, 1947,
186-91; Alf Rolfsen: Niels Larsen Stevns Freskerne i Odense og Hjørring, 1948;
J. Zibrandrsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids Kunst og
Digtning i Skandinavien, 1948,50,62-64,65.
Dagbladene: Berl. Tid. 3.
Nov. 1917 (Th. Oppermann); 22. Jan. 1922 (K. Flor); 28. Okt. 1936 (Kronik af
L. Swane); 29. Sept. 1941 og 11. Sept. 1943 (begge K. Flor); 12. Jan. 1947
(Carsten Nielsen); 31. Jan. 1947 (L. Rostrup Bøyesen); B.T. 2. Febr. 1922 og
4. Febr. 1933 (begge Houmark); 5. Febr. 1947 (Leo Estvad); Fyns Tid. 6. Dec.
1922 (Kronik af Herm. Madsen); 28. Aug. 1932, 10. Juli 1934 (begge Herm.
Madsen); 12. Juni 1947 (Kronik af H. Hertig Jørgensen); Østsjællands Folkebl.
22. Dec. 1938 (Erik Svarre); Nat.tid. 8. Juli 1939, 30. Sept. og 15. Okt. 1941
(alle Sig. Schultz); 20. Nov. 1941 (Else Kai Sass); Pol. 29. Sept. 1941 (K.
Pontoppidan); 29. Jan. 1947 (Kronik af Vagn Poulsen); Soc. Dem. 30. Sept. 1941
(Pr. Wilmann); 26. Jan. 1947 og 9. Febr. 1947 (begge Møller Nielsen); Aarhuus
Stiftstid. 15. Sept. 1943 (R. Gandrup); 8. Juli 1947 (Kronik af samme);
Vendsyssel Tid. 18. Jan. 1947; Ekstrabl. 13. Febr. 1947 (Kronik af Harald
Leth); Aftenposten 21. Marts 1947 (Hakon Stenstadvold); Gifteborg Handels- og
Sjófarts Tidning 2. Maj 1947 (Kjell Hjern); Dagens Nyheter 22. Maj 1947;
Silkeborg Venstrebl. 10. Juli 1947 (Kronik af Max Brammer).
Larsen-Særsløv, Frederik, 1870-1942, Maler. F. 30. Marts
1870 i Særslev ved Kalundborg, d. 12. Dec. 1942 i Gentofte, begr. sst.
Forældre: Snedker Lars Nielsen og Alhed Margrethe Jensdatter. Navneforandring
12. Jan. 1907. Gift 14. Sept. 1933 i Gentofte med Gerda Simony, f. 8. Nov.
1886 paa Fr.berg, D. af Ejer af Ruhedal Julius S. og Lovisa Vilhelmine
Jespersen.
Uddannelse: Elev paa
Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1903, 05;
Hjelmstjerne.Rosencrone 1897, 1903; Bielke 1905; Raben-Levetzau 1912. Rejser:
1898 Italien; 1900 Sejltur til Rusland, Holland, Belgien og England; 1906
Tyskland, Italien; 1907 Finland; 1912 Holland, Belgien, Frankrig; 1933
Norditalien og Rom; 1937 Rom, Neapel og Sorrent. Udstillinger: Charl.
1897-1943 (47 G. m. 86 Arb.); Charl. Eft. 1929, 41; Kunstn. Eft. 1904, 07-12 ;
Kunstn. Studiesk. Udst. 1896 ; Miinchen 1901; Civita d'Antino Udst. 1908;
Aarhus 1909; Septemberudst. 1911; 18. Nov. Udst. 1921; Sep. Udst. 1917, 20.
Arbejder: Portræt af min
Moder (1901) ; Faar i Aftensol (1904); Kain i Landet Nod (1905 og 39); Pigen
skal efter Vand. Civita d'Antino (1906, Randers Mus.); Udsigt over Gilleleje
(1931); Gudhjem med Møllen set fra Bokul (udst. 1941); var Krøyer behjælpelig
med Billedet: Et Møde i Videnskabernes Selskab.
Det er i første Række
Landskabet, Larsen-Særsløv har beskæftiget sig med i en jævn
naturalistisk Opfattelse.
Han ser paa Naturen som en sen Efterkommer af Firsernes Malere;
det er ikke Lyset og
Farven, som interesserer ham, men den omstændelige Redegørelse for
Landskabets mange
Smaaformer. Han har væsentlig hentet sine Motiver fra Nordsjæl-
land og Bornholm. H.M.
Aftenposten 18. Maj 1905;
Kallundborg Avis 23. Sept . 1911; Dag. Nyh. 24. Sept. 1911; København 18.
Marts 1920; Nat.tid. 14. Dec. 1942 (Nekr.).
Larsson, Albert Lorens (el. Lorentz), f. 1869, Maler.
F. 4. Nov. 1869 i Malmø. Forældre: Farveriarbejder Per L. og Sissa
Abrahamsdotter.
Efter nogen Uddannelse i
Malmø rejste Albert Larsson 1888 til Kbh., hvor han blev boende til 1900, men
tilbragte dog Sommeren i Sverige. Det første Aar i Kbh. var han Elev af Oscar
Matthiessen og af Harald Foss, men blev derpaa efter en Tid at have besøgt
Tekn. Skole opt. paa Akad., hvor han var Elev i 2 Aar (1890-92). Derpaa gik
han over i Kunstnernes Studieskole, hvor P. S. Krøyer, L. Tuxen og Jul.
Paulsen underviste ham. Albert Larsson er med sin lyriske stemningsbetonede og
douce Landskabskunst en typisk Repræsentant for og Formidler af den Retning,
skaansk Maleri tog omkring Aarhundredet's første Aarti, og som mas opfattes
som en Efterklang af 90'ernes Stilbestræbelser. Det gælder utvivlsomt for L.,
at de væsentligste Impulser hertil er hentet fra dansk Kunst, og især maaske
fra en Maler som Jul. Paulsen, som L. satte meget højt, og hvis tidlige
Landskabskunst fra 90'erne hans Billeder i malerisk Henseende viser stærk
Tilknytning til. Red.
Hakon Hedemann-Gade: Från
Skovgaard till Martin Emond, 1944, 162-66; Retrospektiv Utstållning av Albert
Larsson. Kat. med et Forord. Malmø Museums Månadsblad, Nr. 72, Juni-Aug. 1944.
Larsson, Ola, 1863-1939, Maler. F. 25. Juli
1863 i Västra Vemmenhóg i Skaane, d. 6. Maj 1939 sst., begr. sst. Forældre:
Landbruger Lars Olsson og Karna Andersdotter. Gift 1 ° 9. Marts 1918 med
Elisabeth Pålsson, f. 1. Okt. 1877 i Västra Vemmenhóg, d. 30. Nov. 1918 sst.,
D. af Landbruger Niels P. og Boel Jakobsson. 2° 25. Aug. 1923 med Amanda
Wivesson, f. 17. Maj 1886 i Kalls Nóbbelóv.
Efter nogen Uddannelse i
Sverige rejste Ola Larsson 1890 til Kbh., hvor han indtil 1893 uddannede sig
som Elev paa Tekn. Sk. og Akad., med C. N. Overgaard, F. Vermehren og Exner
som Lærere. Siden fortsatte han sin Uddannelse ved Akad. i Stockholm og slog
sig derefter ned i sin Fødeby, hvorfra han dog foretog enkelte Studierejser
til Berlin, Rom og Madrid.
Fra Akademitiden i Kbh.
kan især fremhæves foruden Portrætterne af Forældrene hans
Billede
Landsbyskolelæreren (1892, Malmø Mus.), som viser hans Tilknytning til
80'ernes
danske Naturalisme og kan
opfattes som en Parallel til samtidige Karakterskildringer af
L. A. Ring, samt *I
Haven*, en stærkt realistisk Skildring af Familien omkring Kaffebor-
det, som bringer dansk
Friluftsmaleri, især P. S. Krøyer, i Erindring. Denne Realisme,
som han holdt fast ved,
selv da en mere stemningsbetonet Malerlyrik begyndte at gøre sig
gældende inden for den
skaanske Kunst, har givet ham en Særstilling, som især blev aner-
kendt ved hans Sep.udst. i
Malmø 1932, hvor Ungdomsværket Landsbyskolelæreren blev indkøbt til Malmø
Mus., og fra dansk Side, da hans Ring-paavirkede Bondeinteriør Julemor-
gen (1909) indkøbtes af
Kunstmus. i Kbh. ved Udst. paa Svaneholm Slot 1936. Red.
Minnesutstållning hver Ola
Larsson. Kat. med Forord af Lars Erik Astrom; K. Aa., 1939, 91-92; Malmø
Museums Månadsblad Nr. 60, Juni- Aug. 1943.
Lasing (? ), -1686-, var en nu forsvunden
Signatur paa en Restaurering og Nystaffering
af Alteret (fra 1480) i
Odenbüll Kirke paa Øen Nordstrand.
O.A.
Kunstdenkmäler, Kreis
Husum, 1939.
Lassen, Aksel Martin, 1869-1946, Maler. F. 10. Maj
1869 i Kbh., d. 13. Okt. 1946 sst., Urne i Urnehaven paa Bispebjerg. Forældre:
Skomagermester Søren Emil Conrad L. og Ane Sophie Hansdatter Birch. Gift 2.
Juli 1911 i Hellerup med Gudrun Dyveke Elisabeth Munch Lassen, f. 7. Sept.
1882 i Kbh., d. 1. Juli 1943 sst., D. af Konditor Albert M. L. og Francisca
Nielsen.
Uddannelse: I
Forgylderlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. 1886-88 og dimitt. herfra til
Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte Febr. 1889-Jan. 1893; Zahrtmanns Sk.
1892-97. Stipendier: Akad. 1902, 06; Krafts Legat 1902, 03, 04; Raben-Levetzau
1906. Rejser: 1903 til Italien s. m. Kr. Zahrtmann, Hjemrejse over Paris; 1908
Berlin, Paris, Amsterdam. Udstillinger: Charl. 1897-1926 (22 G. m. 46 Arb.);
Kunstn. Eft. 1905, 07-09, 11, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Rom 1911;
Brighton 1912; Dyrehavens Malere 1913, 20-24; Sep.udst. 1920. Udmærkelser:
Sødrings Pr. 1902; Neuhausens Pr. 1905. Hverv: Medlem af Censurkom. ved Charl.
1904-06; Næstformand i Kunstnerfor. af 18. Nov. i 1911.
Arbejder: Vinterbillede
(Sødrings Pr. 1902); Aftenlandskab. Clausholm (1902, Randers Mus.); De blaa
Bomme i Dyrehaven (1903); Storskov (Neuhausens Pr. 1905); Landskab. Motiv fra
Eremitagesletten (1904, Kunstmus., dep. i Gesandtskabet i Reykjavik); Store
Grupper Træer med Efteraarsløv (1909).
Det langvarige Ophold paa
Zahrtmanns Skole og den nære Tilknytning til Læreren har ikke sat nævneværdigt
Spor i Aksel M. Lassens Kunst. Han blev den typiske Dyrehavemaler, vel ogsaa
den betydeligste i denne Kreds. Det var især Dyrehaven om Efteraaret han
skildrede paa en traditionstro Maade i en jævn naturalistisk Opfattelse. H.M.
Dagbladet 28. April 1905;
Berl. Tid. 18. Maj 1920; Ekstrabi. 17. Juni 1920; Kbh. 21. Juni 1920; Sophus
Jiirgensen i Saml., 1934, 139; Kr. Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F.
Hendriksen, 1919, 508.
Lassen, Flemming, f. 1902, Arkitekt. F. 23.
Febr. 1902 i Kbh. Forældre: Dekorationsmaler, senere Kaffebrænderiejer i
Randers Hans Vilhelm L. og Ingeborg Winding. Broder til Mogens L. (s. d.).
Gift 28. Dec. 1926 i Hejnsvig med Irene Constance Christine Christensen, f. 8.
Maj 1903 i Kbh., D. Rejsepræst, senere Sognepræst i Hejnsvig Christian C. og
Rosine Anna Hellmuth.
Uddannelse: I Murerlære 4
Somre, Elev paa Tekn. Sk. i Kbh. og derefter uddannet paa forskellige
Tegnestuer bl. a. hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær, Tyge Hvass og hos
Stadsarkitekten i Kbh.; deltaget i Opmaalingen af Vitskøl Kloster 1924 for
Nationalmuseet; senere Medarbejder hos Arne Jacobsen og samtidig selvstændig
Virksomhed; fra 1939 fortrinsvis egen Praksis. Stipendier: Akad. 1931; Bielke
1936; Ny Carlsbergfondet 1937; Knud V. Engelhardt 1942; Zach. Jacobsen 1943.
Rejser: 1931 Tyskland, Holland, Belgien; 1936 England; 1937 Italien og
Grækenland; 1939 Sverige. Udstillinger: Charl. 1931, 37-39, 41-43, 47; Bygge-
og Boligudst. i Forum 1929; Magasin du Nords Udst. sst. 1937; Unesco, Paris,
1946; Haag 1948; deltaget i flere af Snedkerlavets aarlige Udstillinger.
Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940 (s. m. Erik Møller).
Arbejder: Fotobutik
Vimmelskaftet 38 (1934, s. m. Sophus Hvilsom); Villaen Grøndalsvej 25 (1938,
præmieret) og Toftøjevej 9 (1939); Folkebibliotek i Nyborg (1938-40, s. m.
Erik Møller, Eckersbergs Med.); Villaen Søbredden 14 (1940, præmieret);
Sommerhus i Rungsted (1940); Søllerød Kommunes Raadhus (1. Pr. 1939, opf.
1940-42, s. m. Arne Jacobsen); har desuden arbejdet meget med Inventar og
Kunstindustri og tegnet Møbler, Kurvemøbler, Tæpper, Belysningslegemer og
Sølvarbejder. Projekter: Fremtidens Hus (1. Pr. 1929, s. m. Arne Jacobsen,
opf. paa Bygge- og Boligudst. i Forum); Rustvogn for Kbh.s
Ligbrændingsforening (1. Pr. 1930, s. m. Arne Jacobsen); Foreningsbygning i
Nykøbing F. (3. Pr. 1935, s. m. Erik Møller og Viggo Boesen) ; Eenfamiliehus i
Politikens Konk. (indkøbt 1935); Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (2. Pr.
1936, s. m. Arne Jacobsen); Sparekasse for Nyborg og Omegn (1937, s. m. Erik
Møller, indkøbt); Raadhus i Lyngby (1938, s. m. Arne Jacobsen, indkøbt);
Raadhus i Skagen (2. Pr. 1942, s. m. Arne Jacobsen); Aarhus Idrætspark (3. Pr.
1947, s. m. Erik Møller) og Raadhus i Slagelse
(1. Pr. 1948, s. m. Ejnar Graae).
Flemming Lassens Arbejder
repræsenterer en behersket Modernisme, der er typisk for
30'ernes bedste danske
Arkitektur, og hvis Virkninger beror paa den klare Hovedform og
de lyse og lette
Materialevirkninger. Hans kunstindustrielle Arbejder har en lignende
Karakter, og navnlig hans
Møbler har bidraget til den Fornyelse, som satte ind med Sned-
kerlavets Udstillinger
omkr. Midten af 1930'-erne.
H.E.L.
Ark. U., 1935, 62
(Foreningsbygn. i Nykøbing F.), 91 (Politikens Eenfamiliehus), 213
(Butik,Vimmelskaftet 38); 1936, 29 (Bibliotek i Nyborg), 169 (Kastrup
Lufthavn); 1937, 125 (Sparekassen for Nyborg og Omegn); 1938, 235 (Raadhus i
Lyngby); 1940, 247 (Sølvtøj); 1941, 9 (Sølvtøj), 173 (Toftøjevej 9),
241(Raadhus i Skagen); 1947, 90 (Aarhus Idrætspark); 1948, 109 (Raadbus i
Slagelse); Ark. M., 1940, 21 (Søllerød Raadhus), 49-56 (Biblioteket i Nyborg);
1943, 29-42 (Søllerød Raadhus); Bygge og Bo, 1936 12-15; Arne Jacobsen i
Saml., 1940, 96-97 (Søllerød Raadhus), 106-09 (Bibliotek i Nyborg); Steen
Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst,1940; E. Lassen og O. Wanscher: A.
Michelsen og dansk Sølv. smedekunst, 1941.
Lassen, Hans, -1616-, Tømrer. L., som maaske
var en Søn af Lass Thomsen (s. d.), genopførte 1616 efter en Brand Taarnet
paa Mariakirken i,Grundtoft (Nordangel). O.N.
Haupt, 111, 1889.
Lassen, Hans August, 1857-82-, Maler. F. 12. Dec.
1857 i Haderslev, d. efter 1882. Forældre: Maler Lars L. og Anne Sophie
Lauritzen.
L., der var Elev ved Akad.
i Düsseldorf 1882 og senere arbejdede i denne By, malede Figurbilleder, især
Folkelivsbilleder samt Stilleben og Portrætter. Et Portræt af Thorvaldsen fra
1874 i Haderslev Mus. Red.
Th. u. B.
Lassen, Johan Jørgen, c. 1700-67, Maler. F. c. 1700
paa Sjælland, d. 29. Jan. 1767 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med Ursula
Margrethe Ehrhorn. 2° 4. Maj 1740 i Kbh. med Elsabe Carstens, f. c. 1720, d.
Aug. 1756, D. af Orgelbygger Lambert Daniel C. og Anne Schiøth. 3° 23. Juni
1758 i Kbh. med Anna Catharine Stoppel, f. 2. Marts 1733 i Kbh., d. 11. Okt.
1804 sst., D. af Snedkermester S.
Uddannelse og Rejser: Maa
som ung Haandværker være rejst sydpaa til Udlandet; gjorde Mesterstykke i
Lybæk; arbejdede senere i Hannover, bl. a. ved det derværende Hof; vendte
efter 14 Aars Fravær tilbage. Stillinger, Embeder m. m.: Fik 1733 Borgerskab
som Maler i Kbh.; vandt gennem General Løvenørn Indpas som Maler ved Hoffet
(Hirschholm), fra 1736 med Titel som Hofmaler; var meget virksom ved Chr.borg
Slots Udsmykning, bl. a. som Forgylder, men kom 1744 i Konflikt med Eigtved
som Følge af Opmaalernes kraftige Afkortning i Betalingen for hans Arbejder;
havde 1742 købt Holtegaard i Søllerød, hvortil bl.a. hørte et Bryggeri og
Brændevinsbrænderi; forandrede 1745 sit Borgerskab fra Maler til Brygger; fik
1752 Bestalling som +agende Postmester* paa Kbh. Aalborg Ruten, et
Foretagende, som han dog opgav 1754; ansøgte s. A. det nyoprettede
Kunstakademi om at blive Professor, hvilket blev afslaaet, da +Akademiets
Indretning til samme Characters Erholdelse er sat paa en ganske anden Fod*;
synes de senere Aar at være blevet protegeret af J. L. Holstein; afhændede
1755 Holtegaard til Thurah og boede ved sin Død 1767 i Møntergade.
Arbejder.
Dekorationsarbejder m. m.: I 1730'erne og 1740'erne omfattende Virksomhed som
Dekorationsmaler og Forgylder paa de kgl. Slotte, Chr.borg, Hirschholm
(1734,1736), Eremitagen (1736), Fr.berg (1736 Prinsessernes Pandekagekøkken,
1737-46), Fredensborg (1742 Dronningens Tekøkken, 1743) og Frydenlund (1744);
endvidere Kollegiebygningen (1738), Charlottenborg (1739) og Frue Kirke (1737
Altret og Prædikestolen); dekorerede desuden Orangeri- og Laurierhuse,
Havebaljer og Havebænke, undertiden med perspektiviske Landskaber, fx
Havebænke i det Württembergske Palæ bag Børsen (1744), samt anstrøg
Billedhuggerarbejder, saaledes Sandflugtsmonumentet i Tisvilde (1738) og Le
Clercs Statue af Drengen med Svanen i Rosenborg Have (1739). Malerier: En
Række Fremstillinger i det norske Hus ved Hirschholm af Kongeparrets
Norgesrejse (1734, nu forsvundne), Landskaber til Forgemakket paa Fr.berg
(1741, ikke identificeret), 2 allegoriske Dørstykker paa Ledreborg (1743,
begge bevarede), en Del +Skilderier* til Chr.borg (1746, nu forsvundne) og 2
Perspektivstykker (1754, ikke identificeret, sendt til A. G. Moltke samtidig
med hans Ansøgning om Professoratet ved Akad.); en Mængde Kabinetsstykker,
Dørstykker og Plafondmalerier for det meste med allegoriske Motiver, men ogsaa
Landskaber og Søstykker for J. L. Holstein 1757-62 til Ledreborg, Palæet i
Stormgade og Næsbyholm, en Del af disse findes endnu paa Ledreborg og kan
identificeres ud fra de i Godsarkivet beroende Regninger.
J. J. Lassens Arbejde laa
i et væsentligt højere Plan end den almindelige Malermesters, og han havde
store Ambitioner. Han var heller ikke uden kunstneriske Evner, men over for de
store Opgaver, der i hans Tid meldte sig ved den dekorative Udsmykning af
Slottene, kom de i nogen Grad til kort. J.P.
Utr. K. -
Th.Hauch-Fausbøll: Pers.hist. Saml., Il, 1913, 89-95; Hist. Medd. om Kbh., 3.
Rk. I, 1935, 378-78; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling i K. Aa., 1933-34,
229.
Lassen (Larsen), Jørgen, c. 1776-1850, Maler. F. o.
1776, d. 28. Febr. 1850 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Gift 8. Nov. 1807 i Kbh.
med Ulriche Dorthea Amboe, d. før 1850.
Uddannelse: Elev ved
Akad., hvor han Marts 1790 avancerede til 2. Fritegn.sk., vandt Jan. 1799 den
lille, Okt. 1801 den store Sølvmed.; dyrkede i øvrigt Landskabsmaleriet.
Stilling: Tegnelærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn; fra Dec. 1818
Lærer ved Akad.s Ornamentskole; suspenderet 1823; afskediget 1827, men modtog
senere gentagne Gange Understøttelse fra Akad.
En Maler Lassen
præsenterede for Akad. en Kopi efter Abildgaard (1800), et Magdalene
Hoved efter en italiensk
Mester (1801) og et Landskab efter Ruisdal (1802). Red.
Lassen, Mogens, f. 1901, Arkitekt. F. 20.
Febr. 1901 i Kbh. Broder til Flemming L. (s. d.). Gift 27. April 1932 i
Hellerup med Væver Vibeke Camilla Margrete Brandt, f. 12. Febr. 1910 i
Hellerup, D. af Arkitekt Alfred B. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: I Murerlære og
Elev paa Tekn. Sk. 1919-23; Uddannelse paa forskellige Tegnestuer, først og
fremmest hos Tyge Hvass 1925-34; selvstændig Virksomhed fra 1935. Stipendier:
K. A. Larssen 1932. Rejser: 1928 Frankrig; 1932 Frankrig, Italien, Tyskland.
Udstillinger: Charl. 1934, 38-39, 41, 48; Snedkerlavets Udst. og Dan
Permanente; Stockholm 1943; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1939.
Hverv: Censor for Den Permanente Udst. 1939-46.
Arbejder: Sommerhus i
Tibirke (1931); Eenfamiliehusene Bakkedal 7 (1935), Niels Andersensvej 29
(1934), Anchersvej 6, Sølystvej 3 A, B og D (1936-39); Gentofte Badmintonhal
ved Gentofte Stadion (1936); Etagehusbebyggelse Ordrupvej 70 (1937);
Eenfamiliehus Hegnsvej 26, Nærum (1938) ; Frugtparken 22, Gentofte (1939);
Sommerbolig, Gl. Strandvej 244A, Humlebæk (1935); Bebyggelse med
Eenfamiliehuse ved Hummeltoftevej, Sorgenfri (1941-42); Eenfamiliehus Kyhnsvej
6 (1938); Rækkehusbebyggelser Phistersvej 2 A-E (præmieret 1943), Hesseltoften
4-16, (Diplom 1945) og ved Maglemosevej (alle 1943-44); Eenfamiliehusene
Hvidørevej 24 (1924) og Krathusvej 34 (1945, præmieret); har desuden foretaget
Indretningen af Butikker, Ombygning af Den Permanente etc. og tegnet
Kunstindustri, navnlig Møbler. Projekter: Gentofte Stadion (1936); Kastrup
Lufthavn (1936, 3. Pr. s. m. Erhard Lorenz); Mindesmærke for H. C. Andersen
(1937, 1. Pr.); Bygning for Skovshoved Yachtklub (1938); Aarhus Raadhus (1937,
s. m. Erhard Lorenz, indkøbt); Odense Raadhus (1938, s. m. Erhard Lorenz,
indkøbt); Kontorbygning for Statsanstalten for Livsforsik(1946, s. m. Frits
Schlegel).
Mogens Lassens Arbejder
fra 30'erne er næsten alle stærkt paavirket af Le Corbusier og
repræsenterer en
konsekvent Modernisme, men i sine senere Arbejder har han søgt en stærkere
Tilknytning til Traditionerne i ældre dansk Byggeri, baade med Hensyn til Hus-
form og Materialevalg. H.E.L.
Ark. M., 1932, 120
(Sommerhus i Tibirke); 1935, 46 (Niels Andersensvej 29); 1936, 236 (Gentofte
Stadion); 1938, 8, 10 (Eenfamillehuse Ordrup); 1939, 116 (Eenfamiljehus i
Nærum), 150 (Ordrupvej 70); 1940, 163 (Billige Boliger); 1945, 50-52
(Rækkehuse ved Maglemosevej); Ark. U., 1935, 114 (Sommerhus i Humlebæk); 1936,
173 (Kastrup Lufthavn); 1937, 174 (Ordrupvej 70), 187 (Aarhus Raadhus); 1938,
27 (Odense Raadhus); 1939 30-32 (Skovshoved Yachtklub); 1940, 26
(Eenfamiliehus i Gentofte); 1941,18-19 (Eenfamiliehuse ved Sorgenfri); 1944,
16 (Tapeter); Saml., 1940 84-85 (Ordrupvej 70); Steen Eiler Rasmussen: Nord.
Baukunst, 1940.
Lassen-Landorph, Thorkild Helge, f. 1894, Arkitekt. F. 11. Juni 1894 i Kbh. Forældre
Tobaksplanter, senere
Plantageejer og Administrator paa Sumatra Peter Frederik Rasmus Aleksander
Lassen og Valborg Caroline Krestensen. Navneforandring 27. Nov. 1902. Gift 22.
Sept. 1917 i Kornerup med Else Elisa Anna v. Holstein, f. 10. Aug. 1890 i
Kbh., D. af Maskinmester under Kbh.s Kommune Niels Rosenkrantz Valdemar v. H.
og Emma Vilhelmine Rahtgen.
Uddannelse: Realeks. 1910;
Murersvend 1913 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. April 1911; Afgang Maj
1923. Stipendier: K. A. Larssen 1924 og 35. Rejser: 1921 Frankrig, Italien;
1925 Italien, Frankrig; 1935 Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1923,
2526, 28; Paris 1925. Udkelner: Sølvmed. i Paris 1925 (for dekorativt
Arbejde). Hverv: Repræsentant i Ledelsen af Akad. Arkitektfors Sektion af
Arkitekter ansat i Stat og Kommune 1931-39, Sekretær 1935-39. Stilling og
Arbejder: Ansat ved Statsbanerne April 1918; fast ansat sst. April 1939. Her
Tilsyn bl. a. ved Ombygning af Hovedbygningerne paa Holte (1932), Hillerød
(1933-34) og Helsingør (1936-38) Stationer; siden 1939 ledet Om- og
Nybygningsarbejder ved Modernisering af Centralværkstederne i Kbh. og i
Aarhus; fra 1944 Leder af samtlige Byggearbejder ved Statsbanernes
Driftsbygninger. Egen Virksomhed: Beboelsesejendommene Valby
Bakkegaard, Vestbanevej og Banevolden (1933-34) og Dovregaarden,
Kurlandsgade og
Dovregade (1935) (begge s.
m. A. Mehren
Ludvigsen) ; Villa,
Røsevej 2, Birkerød (1935) ;
desuden dekorative
Arbejder bl. a. Møbler,
Exlibris m. m. Red.
Ark. Ø., 1934, 188
(Statsbanebygn.); Ark. U., 1942, 280 (Rejseskitser).
Lau, Olga Andrea Mathilde,
f. 1875, Maler. F. 11. Marts 1875 i Næstved. Forældre: Vævermester,
Manufakturhandler Asmus Henrik Christian L. og Elise Margrethe Olsen. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra
Sophus Vermehrens Sk.; besøgte Akad. Nov. 1898-Marts 1904 (under Viggo
Johansen). Stipendier: J. J. Levin 1902, 04; Akad. 1904-06, 08, 12,
15;RabenLevetzau 1907; Ancker 1919; Aug. Schiøtt 1942; Benny Claudi-Pedersen
1943. Rejser: 1903 Dresden; 1904 Holland; 1906 Paris; 1906-07 Holland; 1912
Berlin; 1914-19, 20-21, 27-28 Italien. Udstillinger: Charl. 1901-06, 0814,
20-21, 27-44 (30 G. m. 98 Arb.); Charl. Eft. 1929, 38; Kunstn. Eft. 1909,
11-12; De afviste 1905; Malmø 1914; Rom 1918-19; Kvindl. Kunstn. retr. Udst.
1920; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst.
1913, 19, 30 (Aarhus). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1914. Hverv: Medl. af
Censurkomiteen ved Charl. 1922, af Udst.komiteen sst. 1923-26.
Arbejder: Vi ser Billeder
(1907-08), Vintersyssel i Stuen. Dragør (1912) (begge Kunstmus.); En Passiar.
Dragør (Serdin Hansens Pr. 1914); Tidligt Foraar i Gudhjem (Bornholms Mus.);
Døden (1916); Den rige Moder (1918-19) ; Musik (1919-20) ; Den gamle Kone med
Blomsterne (1923, Maribo Mus.); Sommer i Gudhjem (udst. 1937); Havis. Gudhjem
(1941).
Olga Lau har malet
kraftige Figurbilleder og Portrætter efterhaanden med en gennemgribende
Stilisering i Linie og Farve. Det lange Ophold i Italien under den forrige
Verdenskrig bragte Omslaget mod en stærkere Stilfølelse og en mere udpræget
Fornemmelse for Farvens dekorative Egenskaber. Fra Bornholm, især Gudhjem, har
hun malet en Række lysfyldte Landskaber, hvori der synes at være Impulser fra
beslægtede Motiver af Larsen Stevns.
H.M.
Pol. 14. Maj 1908 (i
Kronik af Jens Thiis); 3. Okt. 1913 (N. Lützhøft); 30. Nov. 1919 (K.
Pontoppidan); Hovedstaden 31. Okt. 1913 (V. Wanscher); 14. Okt. 1919; Berl.
Tid. 22. Okt. 1919 (Th. Oppermann); 27. Okt. 1929 (K. Flor); Aarhuus
Stiftstid. 20. Marts 1930 (Int.).
Laub, Ditlev Christian Ernst, 1847-1919, Arkitekt. F. 11. Juni 1847 i Haagerup, d. 30. Nov. 1919 i
Reading, Penns., begr. sst. Forældre: Sognepræst, senere Biskop Hardenack Otto
Conrad L. og Susanne Charlotte Hedevig Johanne Tostrup. Gift 14. Maj 1883 i
Brooklyn med Catherine Ann Gaynor, f. 26. Juli 1856 i Brooklyn, d. 23. Sept.
1914 i Bennington, Vermont, D. af Ejendomshandler Hugh G. og Hustru f.
Collins. Uddannelse: Student 1866; cand. phil.; dimitt. fra C. J. G. Tholle og
C. V. Nielsen; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Marts 1878; lille Guldmed.
1879. Rejser: 1881 til Amerika, hvor han siden var bosat. Udstillinger: Charl.
1879. Stillinger: Ansat paa Regeringens Bygningskontor i Washington, de sidste
6 Aar Superintendent of construction og Architectural draughtsman.
Arbejder: Praktiserede
nogle Aar privat s. m. amerikanske Arkitekter og byggede bl. a. Raadhus i S.
Antonio i Texas; gik i Statens Tjeneste og byggede bl. a. Mønten i
Philadelphia, Toldboden i Oregon, Post- og Raadhus i S. Paul, i Elmira (New
York), i Providence o. m. a. Red.
Arch., 1906-07, 413-17.
Laub, Ernst Christian Clausen, 1839-67,
Maler. F. 30. Juli 1839 i Nykøbing F., d. 9. Juli 1867 i Avent ved Genfersøen,
begr. i Montreux. Forældre: Bogtrykker og Bladudgiver Vilhelm Frederik L. og
Christiane Christine Thoma Vilhelmine Thomsen. Ugift.
Uddannelse: Gik i Nykøbing
Katedralskole, kom 1854 i Malerlære og blev et Par Aar senere paa Anbefaling
af G. F. Hetsch opt. paa Akad.; vandt Marts 1859 den lille, Dec. s. A. den
store Sølvmed.; var Elev af Vilh. Kyhn. Rejser: 1862-67 Sicilien, Rom, Svejts.
Udstillinger: Charl. 1858-62 (5 C. m. 8 Arb.); Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Studie af en
lille Pige (1860, forh. Joh. Hansens Saml.); Fiskerfamilie (1860,
købt af Kunstfor.);
Bryggerset i en Bondegaard (1861, Kunstmus.); Portræt af Biskop
H. O. Laub (1862); udførte
paa sin Rejse især Tegninger.
Red.
Pol. 15. Okt. 1905 (E.
Hannover).
Laub, Frederik, 1729-1809, Kbst.-Dilettant,
Kancelliraad, Sekretær i Tyske Kancelli. F. 23. Febr. 1729 i Kbh., d. 13.
Febr. 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Livmedikus Hieronymus L. og
Johanna Justina Scharffenberg. Broder til M. G. L. (s. d.). Ugift.
Elev af J. Fosie.
Signerede allerede 1741 et Landskabsstik, der s. m. 5 andre udkom i
Fosies Læreklude 1743.
Krohn kender 9 Arbejder af ham; i Kbst.saml. findes 7, det sene-
ste dateret 1745. L.
udpegedes 1768 af Kongen til Viceborgmester i Kbh., men udnævntes
ikke. Afsked 1771 fra
Tyske Kancelli med 200 Rdl. Pension; omtales s. A. som +sehr arm
und unvermögend*. H.D.S.
Krohn, 1889, Nr. 419-27;
Danske Patriciske slægter, I, 1891, 165; Bernstorffske Papirer udg. af Aage
Friis, IIl, 1913; H. Hansen: Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-1772, I, 1916.
Laub, Michael Georg, 1731-1812, Kbst.-Dilettant,
Kaptajnløjtnant i Flaaden. F. 14. Jan. 1731 i Kbh., d. 3. Aug. 1812 sst.,
begr. sst. (Ass.). Broder til Frederik L. (s. d.). Ugift.
Elev af J. Fosie. I +32
Raderinger ded. t. Suhm* 1747 er Tvl. 12 +En Vandbærer* sign. M. G. Laub. 5.
Febr. 1767 afskedigedes han paa Grev F. Danneskiold-Samsøes Foranledning fra
Søetaten, fordi han var blevet Kato-
lik. H.D.S.
Krohn, 1889, Nr. 465;
Danske Patriciske Slægter, I, 1891, 165; E. Reverdil: Struensee og det danske
Hof 1760-1772, 1916; Topsøe-Jensen og Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.
Laubecker, Hans, c. 1754-94, Miniaturemaler. F.
c. 1754 i Kbh., d. 30. Aug. 1794 sst. Boede i Skindergade og døde i stor
Fattigdom paa Frederiks Hospital; Arbejder kendes ikke. O.A.
Utr. K.
Lauesen Dall, Gudrun
Ingeborg Langkilde, f.
1917, Bhgr. F. 8. Sept. 1917 i Ferritslev, Fyn. Forældre: Læge i Ferritslev,
senere Overlæge i Rudkøbing Vilhelm Johannes Langkilde Lauesen og Erna Bruhn
Jensen. Gift 10. Sept. 1939 i Rudkøbing med Arkitekt Jens Peder Dall, f. 26.
Febr. 1916 i Flensborg, S. af Ar. kitekt Andreas D. (s. d.).
Uddannelse: Forb. til
Akad. hos Bizzie Høyer, opt. Dec. 1935, Elev til Foraaret 1939 under
Utzon-Frank. Stipendier: Kunsthandler Wilstrup 1941 og 45; Ronge 1944; Bielke
1945. Rejaer: Tyskland, Østrig, Norge, Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft..
1936, 38-42; Charl. 1939, 41-48; Charl. Eft. 1943; Aarhus 1939; Foraarsudst. i
Odense 1941; UtzonFrank og hans Elever 1943; Nord. Kunstnerinder, Stockholm,
1948; Sep.udst. 1940 (s. m. Lis Jacobsen og Elisa Tetens Lund), 47 (s. m.
Mogens Hertz).
Arbejder: Føl (1936);
Jerseykalv (Kunststen, 1941) ; Belgisk Føl (Bronze, 1942) ; Lig-
gende Jerseykalv (brændt
Rødler, 1944, Fyns Stiftsmus.); Ung Jerseytyr (brændt Rødler,
1945); Belgierhingsten
Prins General (Bronzestatuette, 1946) ; Jerseyko med Kalve (Bron-
ze, 1947). Red.
Lauesen, Harald Willem, f. 1913, Maler. F. 8. April
1913 i Biebrich, Tyskland. Forældre: Farveri- og Renseriejer Johan Peter L. og
Else Ehrhardt. Gift med Ingeborg Petersen, f. 1907 i Hobro. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Elev af Akad.
i Düsseldorf 1931-32 under W. Häuser og Paul Klee; af Akad. i Kbh. 1935-40
under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen, 1946 under Johannes Bjerg; lille
Guldmed. 1947; store 1948. Rejser: Bosat i Tyskland til 1934; 1941-42
Tyskland; 1947 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37; Charl. 1936, 39-40,
47-48; 18. Nov. Udst. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Ilhun 1944; Malerier
fra Besættelsen 1946 (Klein); Sep.udst. 1936, 38, 48.
Arbejder: Narreskibet,
Taunuslandskab, Fuglemennesket (alle udst. 1936); Komposition over et Landskab
(1939); Besøget (1. Pr. 1946 i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Danmarks
Besættelse); Livet; Fødsel; Døden (Udkast til Højesteretsudsmykning, lille
Guldmed. 1947); Forslag til Udsmykning af Modtagelsesrummet i et Krematorium
(store Guldmed. 1948); har udført enkelte Skulpturer samt en Række Træsnit. Red.
Soc. Dem. 29. Sept. 1936;
B.T. 29. Sept. 1936 (O. V. Borch); Pol. 21. Sept. 1947.
de Launay (Delaunay), -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom
paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m. andre franske Kunstnere og
Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue.
J.B.H.
M. Krohn: Frankrigs og
Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.
Laur, I. M., -1742-, Maler. Et Portræt fra
1742 af Paator Jacob Friedrich Meisterlin i
Breklum Kirke, 16 km
Nordvest for Husum er sign. I. M. Laur.
O.A.
Kunstdenkmäler, Kreis
Husum, 1939.
Laureng, Theodor, 1879-1929, norsk Maler. F. 12.
Jan. 1879 i Spydebjerg, Norge, d. 7. Maj 1929 i Trørød, begr. i Vedbæk.
Forældre: Gaardbruger Johan Andreassen L. og Inger Maren Johannesdatter. Gift
1° 11. Okt. 1906 i Kristiania med Asta Ingrid Sønderup, f. 5. Dec. 1883 i
Kbh., D. af Fabrikant af elektriske Artikler Henry Thor Brockdorff S. og
Martha Johanne Larsen. Ægteskabet opløst 1911. 2° 17. Febr. 1915 i Kristiania
med Maler Martha Petrea Christine Holmbom, f. 19. Jan. 1875 i Aarhus, D. af
Købmand Carl Vilhelm H. og Jørgine Petrine Emilie Christensen.
Theodor Laureng, der fik
sin første Uddannelse i Norge, var 1897-Jan. 99 Elev af Zahrt-
mann i Kbh. Han udstillede
paa de norske Udst. i Kbh. 1906 (Kunstfor.) og 1915 (Charl.)
og 1911 s. m. andre norske
Kunstnere paa Udstillingen +De seks*. 1910-15 opholdt han sig
hovedsagelig i Danmark
især i Jylland (Lemvig), hvor han en Tid bl. a. boede s. m. Niels
Bjerre og Eigil Petersen i
Klithuset. Enkelte Malerier med Motiver fra Lemvig findes i
dansk Privateje. 1927
bosatte han sig i Danmark, hvor han blev til sin Død. - Et Portræt af L.,
malet af Chr. Krohg c. 1908, er i Skagens Mus.
Red.
Håkon Stenstadvold:
Idékamp og stilskifte i norsk ma. lerkunst 1900-1919, 1948; P. Uttenreitter:
Niels Bjerre, 1949, 126, 209.
Laurids (Laffuers), -1560-, Stenhugger i Kbh.
1560 sluttede Herluf
Trolle Kontrakt med Laffuers Stenhugger, Borger i Kbh. om 2 Ligsten, hvortil
Stenhuggeren fik +Udkastninger*, den ene med 3, den anden med 2 Billeder, for
40 og 30 Dl. Den gjaldt de endnu bevarede Gravsten i
Voldum Kirke ved Randers over
Rigshofmester Mogens Gøje (d. 1544) med 2 Hustruer og over dennes Søn Eskil
(d. 1560) og Sidsel Bryske: Efter Stilen at dømme har L. ogsaa hugget Stenene
over Stig Pors (d. 1556) i Roskilde og over Adelsdrengen Holger Laxmand (d.
1563) i Bosjó Kloster samt enkelte andre skaanske Adelssten. Derimod har han
næppe udført et Par andre, ham af F. Beckett tillagte Arbejder. Fr. II.s
Bygningssten paa Fr.borg skyldes muligvis snarere Stenhugger Hans Maler (s.
d.), med hvem han har mange Fællestræk.
C.A.J.
G. L. Wad: Breve til og
fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, I-II, 1893; Henry Petersen: Minder om
Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1897 Tvl. 14; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914;
samme i Herlufsholms Kirke, 1915, 44; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under
Udgivelse).
Laurids Maler, -1606-30(?)-. Kom 1606 til
Ribe for at male Raadmand Thomas Bonuets
Epitafium og udførte der
ogsaa Mindetavler for A. S. Vedel, drog derefter til Aarhus, men
kom n. A. tilbage derfra
for at udføre et Epitafium for Biskop Peder Hegelund og fuldende
Vedels Tavle. Hegelund
skal allerede tidligere have brugt L. M. Det kan muligvis være den
samme Laurids Maler, som
1630 i Aarhus fik Betaling af Holger Rosenkrantz' Hustru
Sophie Brahe for 5
Portrætter. O.A.
A. Halling: Meine
Vorfahren, I, 1905, 150-51.
Lauridsen (Lavridtzsen), Hans, -1660-99-, Maler.
Bosat i Næstved har H. L.
flittigt malet Kirkeinventar i sydsjællandske Kirker. Tidligst nævnes han
1666-68, da han bl. a. selvanden var med til at staffere Prædikestolen i
Hammer, sign. HMS (Hans Malersvend?). 1679 signerede han Prædikestolen fra V.
Broby Kirke (nu i Nationalmus., med Evangelistbilleder); 1680 malede han
Korgitteret i Kippinge paa Falster (med talrige allegoriske Billeder) og
Prædikestolen sst., 1683 Altertavlen i Næstved S. Peders Kirke, hvoraf nu kun
Nadvermaleriet er bevaret i Kirken. Hans seneste bevarede Arbejde er
Stafferingen af Prædikestolen i Haldagerlille 1699. Efter Manéren at dømme har
han desuden malet en Række Portrætmalerier til Epitafier, 4 i selve Næstved
(det ældste fra 1660), andre i Stege, Herlufmagle, Køng og Sorø samt en
Daabstavle i Holme-Olstrup 1689. Hans Malemaade, for hvis Ejendommelighed
allerede N. L. Høyen har haft Blik, er haandfast og haard, med kridtagtige
Lys. Epitafiernes Figurgrupper sammenstiller han meget tæt.
C.A.J.
E. F. S. Lund, IX, 1903,
248; N. J. Termansen i LollandFalsters Aarb. 1930 52 f.; Danm. Kirker, V, Sorø
Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1087; C. Elling i Danm. Malerkunst,
1937 og senere Udg.
Laurits, -1651-, Maler. Nævnt som Kontrafejer i Viborg 1651, da han fik 3 Mark for
at male ByensVaaben, som skulde sendes til Kbh.
C.A.J.
Viborg Købstads Hist., I,
1940, 61.
Lauritz, Billedhugger, se Worm, Lauritz.
Lauritzen, Sigurd Aage Kjeldgaard, f. 1871, Arkitekt. F. 21. Maj
1871 i Høver. Forældre
Dyrlæge, fra 1872 i
Sverige, Lauritz L. og Christiane Augusta Cathrine Thestrup. Gift 3. Juni 1899
i Kbh. med Jenny Lauritzen, f. 10. Febr. 1877 i Ulfborg, d. 6. Marts 1936 paa
Fr.berg, D. af Apoteker Jens Christian L. og Angelica Ida Marie Ahrens.
Uddannelse: Murersvend 1889; dimitt. fra Tekn. Sk. 1891; opt. paa Akad. Nov.
1890; Afgang Maj 1899; ansat som Tegner hos V. Dahlerup 1889-94, A. Rosen
1895-96 og C. Brummer 1897-99; selvstændig Virksomhed fra 1899. Rejser: 1898
Tyskland, Svejts, Italien og Bøhmen. Udstillinger: Charl. 1902. Udmærkelser:
Akad. Arkitektfor.s Æresmedaille 1939. Hverv og Stillinger: Embedsarkitekt for
Fr.berg Kommune 1908-40; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1903-11; i samme
For. Leder af Konk.udvalget 1916-18 og Medl. af Understøttelsesfondens Best.
fra 1908; Medl. af Akad.raadet 1928-34; Leder af Akad. Arkitektfors
Voldgiftsret 1930-36.
Arbejder: Sparekassen for
St. Heddinge og Omegn (1898); Sydsjællands Laane- og Sparekasse, Præstø
(1900); Stenos Apotek (1901); Smallegades Apotek (1901) ; Banken for
Vordingborg og Omegn (1902); A/S Fr.berg Metalvarefabrik, Nitivel 10 (1904);
har som Chef for Arkitektafd. i Fr.berg Kommunes tekn. Forvaltning planlagt og
forestaaet Opførelsen af de fleste offentlige Bygninger paa Fr.berg gennem 32
Aar, bl. a. Skolen paa la Coursvej (1910-11); Gymnastikhus til Skolen paa
Fuglevangsvej (1912-13) og til Fr.berg Gymnasium (1936);
A/S Fisker og Nielsen, Peter Bangsvej
(Støvsugerfabrik og Del af Kontorbygning) (1913 udvidet 1919 og 27);
Materialgaarden paa Solbjerg Kgd. (1920); Lindevangsskolen (1930); Villa,
Drosselvej 38 (præm. 1929); Bygninger til Feriekolonierne Høve (1910) og
Nordstrand (1932); Fr.berg Svømmehal og Badeanstalt (1934) ; Brandstationen og
Hovedbiblioteksbygningen sst. (1935); Patientog Behandlingsbygning til
Fr.berg Hospital (1940); endvidere en Del Beboelsesbygninger, forsk. Byplaner
og Anlægning af Hovedveje, hvorunder Fr.berg Alle med de to Runddele. Red.
Ark., 1899-1900 73
kOpmaaling); 1901-02, 97-102 (2 Apoteker); 1911-12, 233-39 (la Coursvej
Kommuneskole); 191516, 229-31 (Gymnastikhus, Fuglevangsvej); 1934, 93-104
(Fr.berg Badeanst. og Svømmehal); 1937, 126 (Fr.berg Komm.s Hovedbibliotek);
Ark. U.,1935, 187 (samme); 1941, 125 (70 Aar); Bogens Verden, 1935, 257-265.
Lauritzen, Alvar Kjeldgaard, f. 1902, Arkitekt.
F. 14. Marts 1902 paa Fr.berg. Forældre
Arkitekt Aage L. (s. d.)
og Hustru. Gift 12. Sept. 1934 paa Fr.berg med Gurli Else Clausen, f. 16. Nov.
1908 i Kbh., D. af Lokomotivmester ved D.S.B., Ingeniør Hermann C. og Metha
Stephansen.
Uddannelse: Student 1920;
Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921; Afgang Maj 1930; Medhjælper hos Faderen
Aage Lauritzen 1924-25 og 1928-29 (Fr.berg Svømmehal). Rejser: 1925 Frankrig
og Italien 1928 Sverige; 1930 Tyskland og Tjekoslovakiet; 1931 Holland; 1932
Belgien; 1934, 36 Italien; 1937 Norge; 1938 Sverige. Udstillinger: Nord.
Byggedag, Oslo, 1937. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1936 (s. m. Hans Hansen).
Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg fra 1939.
Arbejder: Fabrikbygning
for A/S Fisker og Nielsen, P. Bangsvej (1932-37); Beboelseskomplekset
Godthaabsvænge, Godthaabsvej 140-42 (1934-40, s. m. Hans Hansen; Emil Bissens
Pr. 1936, præmieret 1940); Tilbygning til A/S Michael Franks Netfabrik, Holger
Danskesvej 30 (1943 og 47); har desuden beskæftiget sig med Møbeltegning. Red.
Ark.U., 1933, 39-40 (A/S
Fisker og Nielsen); 1938, 101 (samme); Ark. M., 1936, 23-28 (Godthaabsvænget).
Lauritzen, Jens Christian Qvortrup, 1840-1913, Maler. F. 11. Okt.
1840 i Sorø, d. 22. Juni 1913 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Frederik
Christian L. og Julie Vilhelmine Qvortrup. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Okt. 1859, avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Dec. 1861, til Gipssk. Marts
1863, Elev i Modelsk. fra Jan. Kv. 1866 til Foraaret 1868; fik samtidig
Tegneundervisning af G. F. Hetsch. Stipendier: Akad. 1866, 69 (mindre
Understøttelser til Rejser i Indlandet). Rejser: 1892, 94 Udenlandsrejser (den
sidste med ministeriel Støtte for at studere Tegneundervisning). Udstillinger:
Charl. 1865-68, 71, 73, 80 (7 G. m. 9 Arb.); Raadhusudst. 1901. Stilling:
Tegnelærer i Sorø til 1887, derefter Lærer ved det tekniske Selskabs Skoler og
de kommunale Skoler i Kbh.
Chr. Lauritzen malede
Genrebilleder og enkelte Portrætter. Han har udført en Altertavle til Køng
Kirke (Kopi efter Abraham Wuchters' Billede i Sorø Kirke). Arb. fork. i Joh.
Hansens Saml. Red.
Lauritzen (Lauerentsen m.
fl.), Claus, -1605-23-, Bhgr. og Billedskærer i Kolding.
1605 sluttede Chr. IV
Kontrakt med Claus Stenhugger om en Altertavle til Kirken paa Koldinghus efter
den af Kunstneren foreviste Skabelon; Kongen skulde skaffe Alabast og anden
Sten og Arbejdet koste 200 Dl.; kun enkelte Fragmenter er naaet til vor Tid
(findes paa Slotsruinen, i +Lapidariet<); 1608 bestilte Kongen en Træmodel til
en + Brønd*, som skulde støbes til Fr.borg, men ikke naaede videre end til
Støberiet i Helsingør. 1611-12 leverede C. L. en (nu ødelagt) Tavle til
Koldinghus' sydvestre Gaardtaarn og reparerede en af Slotstaarnets Kæmper,
1614 udførte han 4 Sandstensstatuer i Legemsstørrelse, de fire Aarstider for
30 Dl. Stk. samt en Kamin, der skulde hugges efter en af Kongen leveret
Skabelon, endvidere en Vindeltrappe af Træ til Kolding Slotskirke. Betalingen
for de sidstnævnte Arbejder afkortedes i Købesummen for en Kunstneren
tilskødet Gaard i Kolding. For Kolding By skar han 1612 +Stormhoveder* til
Sønderbro. - Bevaret er en Døbefont af Sandsten, som han 1620 huggede til S.
Nicolai Kirke i Kolding, med Relieffer af de 4 Evangelister. Sandsynligvis er
C. L. identisk med den Mester Claus, der 1623 opsatte Altertavlen i Aalborg
Vor Frue Kirke, et stort og figurrigt Snitværk, hvoraf en Ildsvaade 1902 kun
har levnet Smaastumper (i Aalborg Mus.). Om han ogsaa er den Claus Stenhugger,
hvem Jørgen Skeel 1627 lod udbetale 10 Slettedl. paa et Epitafiumsarbejde,
synes mere tvivlsomt.
Adskilligt taler for, at
C. L. foruden Kæmperne paa Koldinghus' store Taarn, hvis Kunstner ikke nævnes
i Kilderne, har hugget Kolding Lensmanden Caspar Markdanners Portal paa
Rønningesøgaard (1596) og hans Gravsten i Rønninge Kirke (1602) samt skaaret
Prædikestolene i Egtved og Sønder-Bjært (1607). Rimeligvis tør man ogsaa
tilskrive ham en Række store Adelsepitafier af Sandsten fra omkr. 1620, over
Preben Gyldenstjerne i Ulfborg, Albert Skeel i Ribe og Jørgen Lunge i Aalborg
Vor Frue, hvilket sidste næppe er af Henrik Henriksen (s. d.), alle i rig
Senrenæssance af lignende Karakter som Koldingfonten. Er Henførelserne
rigtige, bliver C. L. en af sin Tids betydeligste danske Provinskunstnere, en
af de faa, der baade arbejder i Træ og Sten og evner at skabe Portrætfigurer. C.A.J.
J. H. Schlegel: Saml. zur
dänischen Geschichte, II, Hft. 3, 1775, 79; Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett:
Fr.borg, II, 1914; Kane. Brevb. 1603-08, 1915 (Klaus Stenhugger); 160915,
1916; Saml. t. Jydsk Hist. og Top., 2. Rk. IV, 1893-95, 515; P. Eliassen:
Kolding, 1910; Otto Smith: Aalborg Vandringer, 1931, 36; Vilh. Wanscher: Chr.
IV.s Bygninger, 1937, 86; Hans H. Fussing i Smaastudier tilegnet Chr. Axel
Jensen, 1943, 105 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Otto Norn sst., 131.
Lauritzen, Jacob, -1608-, Maler, blev paa Chr.
IV.s Foranledning af P. Isaacsz taget med til Amsterdam for sin videre
Uddannelses Skyld. Intet Arbejde af ham er kendt.
J.P.
F. Beckett: Kr. IV og
Malerkunsten, 1937, 59; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland.
Malere!, 1942; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.
Lauritzen, Tyge, se Worm, Tyge.
Lauritzen, Vilhelm Theodor, f. 1894, Arkitekt. F.
10. Sept. 1894 i Slagelse. Forældre: Købmand Frederik L. og Bertha Werner.
Gift 28. Okt. 1922 med Ingeborg Ziegler, f. 14. Aug. 1891 i Kbh., D. af
Afdelingschef Christian Leth Z. og Julie Johanne Bolt.
Uddannelse: Student 1912;
opt. paa Akad. s. A.; Afgang Jan. 1921; deltaget i Opmaalinger i Grækenland
som Medl. af l'École Francaise d'Athenes 1922; Akad.s lille Guldmed. 1926
(Udst.bygn. ved Charlottenborg) ; Medarbejder og Konduktør for Holger
Rasmussen ved Opførelsen af Frimurerlogen i Kbh.; selvstændig Virksomhed fra
1920. Stipendier: K. A. Larssen 1920; Zach. Jacobsen 1926; Kaufmann 1927.
Rejser: 1919-20 Spanien og Italien; 1921-22 Grækenland, England, Holland,
Tyskland; 1922 Konstantinopel, Paris; 1926 Paris, Provence; 1927 England,
Holland, Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1934 Europa (Radiohuse); 1937
Tyskland, Frankrig m. m. (Lufthavne); 1945 England; 1946 Frankrig; 1947
U.S.A., England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918, 21, 25-28, 30,
32-34, 47; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942; Haag 1948.
Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1933; Eckersbergs Med. 1941; korresponderende
Medl. af Royal Institute of British Architects 1946. Stillinger og Hverv:
Lærer ved Kunstakad. 1926-41; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1934; af
Best. f. Akad. Arkitektfor. 1942-44; Medl. af Akad.raadet fra 1943; Formand i
Best. for Statens Byggeforskningsinstitut 1947; Byplankonsulent for Gladsakse
Kommune.
Arbejder: Lægebolig paa
Dianalund (192324) ; Ombygn. af Daells Varehus, Nørregade 12 (1923); Om- og
Tilbygn. af samme (1928-31) (begge s. m. Frits Schlegel) samt Ombygn. 1936;
Eenfamiliehuse Tuborgvej 79 (1929) og Strandvej 285, Skodsborg (1931);
Nørrebros Teater (1932, Emil Bissens Pr.); Det danske Travselskabs
Alderdomshjem, Ordrup Jagtvej 193 A-D (1934); Eenfamiliehusene i Hellerup, Paa
Højden 15 (1934) og Øregaardsvænget 7 (præmieret 1936); Journalistforbundets
Alderdomshjem, Hj. af Tuborgvej og P. Rørdamsvej (1. Pr. 1934, opf. 1935);
Nørrebrogade 157-59 (1935); Gladsakse Raadhus (1. Pr. 1936, opf. 1937);
Gladsakse Kommunes Sportsanlæg ved Gladsaksevej (1937) ; Marielyst Skole sst.
(1938); Udvidelsen af Bagsværd Skole ved Bagsværd Hovedgade (1939); Søborg
Bibliotek, Gladsaksevej 111 (1940); Administrationsbygn. ved Kastrup Lufthavn
(1. Pr. 1936, opf. 1937-39, Eckersberg Med. 1941);
Radiohuset, Rosenørnsallé 22
(1937-46); Bygn. ved Glostrup Torv m. Brand- og Politistation (1. Pr. 1939, s.
m. V. K. Jensen; opf. 1942); Boliger for Aldersrentenydere i Gladsakse,
Holmevej 9-15 (1942); Kontorbygn. for Dansk Shell (1946, under Opf. 1949);
Udvidelse af Kastrup Lufthavn (1947, under Opf. 1949). Har desuden arbejdet
med Kunstindustri og udført Tegninger til Belysningslegemer, Møbler,
Udstillingsarrangementer, etc. L. har ogsaa gjort et Pionerarbejde for
rationelle Lysundersøgelser.
Projekter: Indgangsparti
v. Fælledparken (2. Pr., 1919); Regulering af Kgs. Have (1920, præmieret);
Byplan for Hanstholm (1924, præmieret); Krematorium paa Fr.berg (1926,
indkøbt); Zoologisk Museum paa Nørre Fælled (1931); Rækkehustype i Beton
(1933, indkøbt); Bygn. paa det gl. Kgs. Bryghus' Grund (1941, s. m. B.
Windinge og P. E. Hoff); Stengaard Skole i Gladsakse (1943); Domus Medica
(1946) ; Teaterbygn. i Fredericia (1. Pr., 1946) ; Kontorbygn. for Dansk
Svovlsyre- og Superphosphatfabrik paa Banegaardsterrænet (1946).
Vilh. Lauritzen har her
hjemme været en Foregangsmand for de nye Ideer i Bygningskunsten, der brød
igennem omkr. 1930. Hans Bygninger præges af den klare Analyse og rationelle
Løsning af Opgaven, og i Overensstemmelse hermed er den ydre Udformning en
lidt kølig og konsekvent Gennemførelse af det Stilpræg, der knyttede sig til
den tidlige Funktionalisme. Men L. har samtidig Sans for de lette og maleriske
Virkninger, og Rumudformningen har ofte en levende og personlig Karakter,
saaledes som det finest kommer til Udtryk i hans Hovedværk, Radiohusets
Koncertsal. H.E.L.
Arch., 1920, 25-30
(Fælledparkens Indgang); 268, 278-79 (Regulering af Kgs. Have); 1922, 227-32
(Daells Varehus), 1924 105 (Hanstholm), 252-53 (Daells Varehus); 1925,166-67,
174-75 (Lægebolig, Dianalund); 1926, 109-14 (Udst.bygn. ved Charl.), 425
(Krematorium paa Fr.berg); Ark. M., 1929, 240 (Eenfamiliehus i Forum), 245
(Udstillingstaarn), 246 (Fritzsches Glashandel); 1931, 111-17 (Zoologisk Mus.
paa Nørrefælled); 1932, 75-79 (Tuborgvej 79 og Strandvej 285, Skodsborg);
1935,39 (Paa Højden 15); 1936, 149 (Plantyper); 1937, 11 ff. (Nørrebros
Teater); 1938,73 ff. (Journalistforb.s og Det danske Travselskabs
Alderdomshjem); 1939, 121-32 (Udstillingsstand paa Akad. Arkitektforenings
Jubilæumsudstilling), 180-83 (Nørrebrogade 157-59); 1940, 108-18 (Kastrup
Lufthavn); 1941, 101, 108-09 (Kgs. Bryghus-Konk.), 121-36 (Arb. for Gladsakse
Kommune); 1945, 121 ff. (Radiohuset); Ark. U., 1933, 84 (Nørrebros Teater);
1934, 60 (Rækkehus i Beton), 209-12 (Radiohus); 1935, 49-50 (Journalistforb.s
Alderdomshjem), 293 (Det nye Radiohus); 1936, 101-04 (Administrationsbygn. i
Gladsakse Kommune), 165-67, 192 (Hovedbygn., Kastrup Lufthavn); 1939, 132
(Sognegaard), 160 (Udformning af Glostrup Torv); 1941, 11 (Sportshal i
Emdrup), 136 (Kgs. Bryghus); 1942, 211 (Aldersrentenyderboliger i Gladsakse),
262 Bygn. ved Glostrup Torv), 267;1944, 169-71 (Stengaard Skole i Gladsakse);
1946, 138-40 (Domus medica), 165-66 (Teaterbygn. i Fredericia); Saml., 1939,
96-97 (Kastrup Lufthavn og Radiohus); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern
Danish Architecture, 1927; Nordens Kalender, 1934, 68, 76 (Nørrebros Teater);
Robert L. Hansen i Bogens Verden, 1940, 60-65 (Nyt Bibliotek i Søborg); Steen
Eiler Rasmussen i Danmark, 1946, 68-74; samme i Vor Tids Kunst og Digtn. i
Skandinavien, 1948, 39-42.
Lauritzsøn, Niels, -1669-87-, Kontrafejer. Gift
med Johanne Andersdatter. Nævnes 1669
som fattig og svag; boede
1687 i Studiestræde i Kbh. og fik s. A. en Søn døbt. Red.
Utr. K.
Laursen, Christian, f. 1902, Arkitekt. F. 30. Juni
1902 paa Fr.berg. Forældre: Malermester Jørgen L. og Sophie Emilie Karoline
Sie. Gift 13. Nov. 1937 paa Fr.berg med Arkitekt Ragna Grubb (s. d.).
Uddannelse: Tømrerlærling
i 4 Aar; Tømrersvend 1922; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1923; Afgang Maj 1937;
Medhjælper hos K. Gottlob 1923-44; fra 1944 hos Vilh. Lauritzen. Rejser: 1925
Paris, London; 1927-28 Nordtyskland; 1930 Holland, Belgien, Tyskland; 1931
Tyskland, Østrig, Italien, Sydfrankrig og Baleariske Øer; 1935 Tyskland,
Tjekoslovakiet; 1937 Tyskland, Frankrig; 1939 Tyskland, Sverige og Finland.
Arbejder: Jysk Idrætsskole
i Vejle (1942, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld); desuden Smaahuse (s. m. Ragna
Grubb). Projekter: Skole i Aarhus (1937, s. m. Svend Albinus og P. Skole
Overgaard). Red.
Ark. U., 1937, 188 (Skole
i Aarhus).
Lautrup-Larsen, Algot, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Nov.
1890 i Slagelse. Forældre: Arkitekt Knud Larsen (s. d.) og Hustru.
Navneforandring (Bindestreg) 1916. Gift 1° med Hjørdis Effersøe, f. 23. Juli
1894 i Hvidbjerg, Refs Herred, D. af Distriktslæge Jon Gudmundsen E. og Agnes
Marie Christensen. Ægteskabet opløst. 2° med Anne Marie Lauritzen, f. 6. Aug.
1897 i Sorø, D. af Lektor ved Sorø Akademis Skole Carl Johan Christian L. og
Johanne Petrine Knudsen. Uddannelse: Tømrersvend 1911; dimitt. fra Tekn. Sk.;
opt. paa Akad. Sept. 1909; Afgang Jan. 1922 ; ansat hos Hack Kampmann 1918-20
og hos Kaj Gottlob 1920-21. Stipendier: Sørensens Legat 1920; Ronge 1922; K.
A. Larssen 1923. Rejser: 1921, 23 og 24 Italien; 1922 Tyskland. Udstillinger:
Charl. Eft. 1922; Charl. 1923, 29; Dansk Arkitekturudst. i London 1927.
Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1923 (Indgangsparti til en offentlig Park).
Stillinger: Arkitekt ved Sorø Akad. fra 1924; Arkitekt for Scavenius'
Stiftelse i Sorø 1925.
Arbejder: Banken for Sorø
og Omegn; Forretningshuse og Alderdomshjem i Sorø; Pe-
dersborg Brugsfor.; Ting-
og Arresthuset i Ringsted; Sorø Brødfabrik; Sorø Handels-
stands Hus; flere Villaer. Red.
de Laval, Jost, -1551-78-, Maler fra Flandern.
Udførte 4 Misericordiabilleder 1551 i St. Sauveur i Brygge. 1556 betalte
Rentemesteren i Kbh. efter Chr. III.s Befaling +Jost de Lauall, contrafeyer af
Lübeck for den unge Hertuginde, han contrafeyde og for hans Umag han for fra
Lübeck og hid.* Han skal 1561 være Frimester i Lybæk, og en Række Altertavler
og Epitafier af ham fra (1557 P ), 1565 til 1578 (et Epitafium paa Femern er
opsat 1580) nævnes i Kirkerne i Lybæk, Holsten og Hamborg. Fra 1554 til 1563
omtales i Regnskaber og Brevbøger fra Hoffet her en Jost Maler eller Jost
Verheiden (s. d.), Dronningens Maler i Kolding gift med Katharine van
Lanseberge, og F. Beckett har ment, at det er samme Maler; men Verheiden og
Laval kan næppe være samme Navn, og Maleren kan næppe samtidig have været
beskæftiget som Hofmaler og nyde Borgerskab i Lybæk, saa Sammenførelsen mas
anses for tvivlsom.
O.A.
Th. u. B. - G. Dehio:
Deutsche Kunstdenkmaler, 112, 1922 (som Delaval); F. Beckett i Artes, 1, 1932,
293.
l'Avanturi(er), Ferdinand, -1710-, Maler. Nævnes 1710 blandt Hofstatens
Personale
som Skildrer. G.B.
Utr. K.
Lazarus-Mester, -1510-, Maler.
Den dygtige
Kalkmalerimester, der c. 1510 arbejdede .i Helsingør Karmelitterkloster, har
her paa Refektoriets Vægge
malet Frelserens Fristelse og Scener af Lazarus' Historie, efter
hvilke F. Beckett har
givet ham Navn. Paa et af Billederne ses i et Vindue et Bomærke-
skjold, der maaske kan
være Kunstnerens Signatur. Desuden har han i samme Klosters
Korsgang malet flere, nu
kun fragmentariske Billeder (Smertensmand, Mater dolorosa og
S. Katarinas mystiske
Trolovelse), ligesom det vistnok er ham, der har dekoreret +Priorcel-
len* og især +Musikstuen*
med gotisk Løvværk, hvori der færdes Fugle, Engle og Vildmænd.
C.A.J.
F. Beckett: Danm. Kunst,
11, 1926, 361.
L. C.
B., - 1742 -, Kobberstikker-Dilettant.
Et Landskab i J. Fosies
+Læreklude*.1743 er sign.: L. C. B. 1742. Det er udført af en af
Fosies Elever, en
Dilettant, muligvis Ludvig Christian Brinck, Sekondløjtnant i Marinen
(1719-48). H.D.S.
Krohn, 1889; Topsøe-Jensen
og Marquard: Søetatens Officerer, 1, 1935.
Lebel, Valdemar Christian Jørgen, f. 1891,
Maler. F. 3. Maj 1891 i Korsør. Forældre: Konduktør, senere Togfører, Carl
Vilhelm L. Og Juliane Elisabeth Jørgensen. Gift 7. April 1929 i Hillerød med
Gerda Cecilie Ingrid Grige, f. 21. Juni 1903 paa Fr.berg, D. af Fabrikant
Alfred G. og Anna Dorothea Jensen.
Uddannelse: Efter
Præliminæreks. en Tid Kontorist; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh. og Statens
Tegnelærerkursus; opt. paa Akad. Okt. 1911, Afgang Maj 1917. Stipendier: Ronge
1917. Rejser: 1922 Tyskland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16;
Charl. 1918, 22-26, 30, 33 (8 G. m. 8 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst.
1940, 42; Sep.udst. c. 1919, 24, 31.
Valdemar Lebel har malet
sjællandske Landskaber i en jævn naturalistisk Opfattelse. Han lægger i sine
Arbejder mere Vægt paa Gengivelsen af den landskabelige Stemning end paa
Opbygningen af en fast Billedvirkning. H.M.
Le Clere, Louis-Augustin, o. 1688-1771, Billedhgr. F. c.
1688 i Paris, d. 8. Marts 1771 i Kbh., begr. sst. (Reformert Kgd.). Forældre:
Kobberstikker Sébastien Le C. og Charlotte van den Kerckhove. Gift 1° med
Caroline Wilhelmine Isabella, d. 22. Jan. 1741 i Kbh. (? ). 2° 30. Jan. 1742 i
Kbh. med Jacobine Louise Lefevre, f. c. 1702, begr. 12. Maj 1757 i Kbh.
Uddannelse og Rejser: Elev
af Bhgr. A. Coysevox i Paris samt af Francois de Cuvillies i Bonn e. 1734-35;
indkaldtes af Chr. VI til Kbh. 1735, hvor han forblev til sin Død.
Udstillinger: Salonen 1769; 18. Aarh.s Skulptur 1919 (Kunstfor.). Udmærkelser:
+2. prix de aculpture* ved Akad. i Paris, 1712, for Abigael bringer
Levnedsmidler til Davids Hær; Medl. af Akad. i Kbh. 1754. Embeder og Hverv:
1735 Hofbilledhugger; fra 1738 Prof. ved det ældre Kunstakad., fra 1740 dets
Bestyrer; 1754-71 Prof. ved Akad.; havde +Directionen over Billedhugger -
saavel som Stukkaturarbejderne i det nye Slot* fra 1737 og indkaldte en Række
franske Svende (Nicolas Maré, Picard (se disse)), som han lønnede privat.
Arbejder: Arbejdede ved
Hoffet i Ansbach og deltog (som paavist af C. Elling) i Udsmykningen af
Landslottet Brühl og Jagtpavillonen +Falkenlund* i Brühls Park. I Danmark:
Dekorative Arbejder paa det ældste Chr.borg: Portal- og Frontonfigurer af
Sandsten paa Facaderne; i Kongens Appartement Marmorkaminer, Konsolborde,
Rammer til Spejle, Kaminstykker og Surporter; Skulptur paa D. Schäffers
Balustrade i Højesteretssalen samt Billedskærerarbejder paa Døre og Paneler;
førte Tilsynet med Rummenes Stukkering; Trofæer til Dronningens Hovedtrappe;
Dronningens Appartement +Den forgyldte Spisesal* (med Buffet, Tegn. approberet
1738) ; i Slotskirken (1739-42, s. m. E. D. Häusser) Pilasterkapitæler, Alter,
Prædikestol, Orgel; desuden Riddersalen i Moltkes (Chr. VII.s) Palæ,
Amalienborg (1752-54, efter Dispositionstegning af Eigtved; 1757 ændret af
Jardin); Sandstensgruppen Drengen med Svanen (1739, Kgs. Have; senere afløst
af Freunds Bronzefigur) ; Ornamenttegning samt 4 Perspektivtegninger af
Chr.borg Slot (1746-47) i Kbst.saml.; Tegn. af Fronton, Gaardfacade (1757)
samt Fronton mod Ridebanen (1755) i Rigsarkivet; Tegning til Perspektivstik af
Amalienborg stukket af J. M. Preisler 1766.
Som
Dekorationsbilledhugger tilhørte Le Clerc den Cuvilliéske Rokoko, dog i en
mere afdæmpet og +klassicistisk* Form. J.-F. Blondels berømte Værk +De la
distribution des maisons de plaisance*, der udkom 1738 og benyttedes af
Hofsnedker Diderik Schäffer (s. d.), har sikkert tjent som Rettesnor ved Le
C.s Indretning af +Den forgyldte Spisesal* paa Chr.borg. Dette Rum, som er
gengivet paa J. H. W. von Haffners Tegning paa Rosenborg, skyldes helt og
holdent Le C. og er tilmed +det ældste rigt udformede Interiør i dansk Rokoko,
af hvilket vi kan danne os en klar Forestilling* (C. Elling). I øvrigt gjaldt
den Hovedregel (vedtaget af Slotsbygningskommissionen 1738), at Hofbygmesteren
+antydede* Gemakkernes Feltinddeling o. s. v., mens Detailudformningen
overlodes til Dekorationsbilledhuggeren; det samme er Tilfældet med
Udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Amalienborgpalæ, der kun i betinget Grad
kan opfattes som et Værk af Le C. J.B.H.
Utr. K. -Mnemosyne ved
Jens Møller, 111, 1832; Kunstakademiet og Reststatuen paa Amalienborg, 1860,
46-47; F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 31, 99, 175; samme: Frederiksberg
Slot, 1896, 127; Meldahl og Johansen, 1904, 18, 21-22, 24-29, 32, 36, 40, 43,
74, 84; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; O. v. Munthe
af Morgenstierne: Nicolai Eigtved, 1924, 25, 29-34, 36, 47; P. Lespinasse:
Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 130 f.; P. du Colombier: L'art
francais dans les cours rhénanes, 1930, 78; L. Réau: Histoire de 1'expansion
de Part francais. Pays scandinaves, 1931, 23 ff.; C. Elling: Palæer og
Patricierhuse, 1930, 15-16; samme i Artes, V, 1937, 136, Note 1; VI, 1938,
113-15; samme i Kulturminder, 1942-43, 107-09; samme: Chr.borg-Interiører,
1944, 13-14, 44-47, 62-77, m. m.; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 38-40.
Le Coffre, Bénoit (Benedix), 1671-1722, Maler.
Døbt 5. Febr. 1671 i Kbh., begr. 28. Nov. 1722 sæt. (Trin.). Forældre:
Stukkatør Claude Le C. (s. d.) og Hustru. Gift før 1714 med Skuespillerinde
Marie Hélene La Croix, formentl. f. i Dresden, begr. 22. April 1728 i Kbh., D.
af første Kammertjener hos Kurfyrsten af Saksen Jean La C. og Anne Sophie
Pilloy.
Uddannelse og Rejser:
Antagelig først i Lære hos Faderen; derefter Elev ved Académie royale i Paris,
muligt ogsaa i Maling hos Bon Boullogne; vendte hjem senest 1696; ingen
Oplysninger om andre end denne Uddannelsesrejse haves. Udmærkelser:
Paris-Akademiets store Pris 24. Nov. 1692 (for Hagar i Ørkenen, forsvundet).
Stilling: 1700 dansk Hofmaler.
Arbejder. Bevarede: Niels
Juel som Elefantridder (1696, Egeskov); Kronprinsesse Sophie Hedevig (1696,
formentlig Rosenborg); Dagen og Natten (1705, Loftmaleri, Fr.berg); Maskeraden
(maaske 1704, 1707 el. 1711, Fr.berg; Skitse hertil i Kunstmus.); Fr. IV i
Kongedragt (1704(? ), Brahetrolleborg, Skitse hertil Fr.borg); En Orientaler
(1705, Kunstmus.); Bacchanal (formentlig 1706, Rosenborg); Paris' Dom (sst.);
Aloe og et Barn (1708, Møbeldekoration, Clausholm). 1708 Kontrakt med ham og
H. Krock om 20 Billeder til Fr.berg; deraf tillægger man le Coffre: +Venus og
Anchises*, +Juno*, +Avind flygter for Freden*, +Hørkules ved Gudernes Taffel*,
+Hørkules optages blandt Guderne*, +Sanserne*, +Ceres*, +Muserne*,
+Proserpina* (alle endnu paa Slottet); desuden overflyttede til Rosenborg:
+Flora strør Velsignelse ud over Danmark* (el. Flora og hendes Følge),
+Hemmeligheden* og +Venus smykkes*; det staar endnu uklart, om hver Kunstner
har leveret sine Billeder, el. om de har samarbejdet fx saaledes, at K. har
givet Le Coffres Figurer den perspektiviske Udførelse; Leverancen var fuldført
1712; Bondekone (1711, Gaunø); Vulkan smeder Vaaben til Anchises (1715,
Orebygaard) ; Tyrkere (1715, Gaunø); Apostelhoveder (1715-16, Gaunø); En Mand
og en Kone med et Fyrfad (1717, Kunstmus.); Altertavlen paa Vallø (1719) ;
Allegori over Freden (1721, Finansministeriet; sandsynligvis et af de 5
nedenfor nævnte uidentificerede Loftmalerier fra Kancelliet). Apollo og
Muserne (1721, var indtil 1870'erne paa Chr.borg, nu paa Rosenborg); Mand med
Turban (1726, Gaunø); desuden: Selvportræt (Fr.borg); Hendes høje Naade Fru
Dorte Krag (Gisselfeld); Otto Krabbe (Fr.borg) ; to Landskabsbilleder
(Fredensborg); Tre legende Tigre, Faun og Abekatte (Gaunø) ; Tegning til
Gravmæle for Gyldenløverne Blad fra C. Marselis' Studiebog, Privateje);
Selvportræt og Figurstudier i Kbst.saml.; desuden Arb. i forh. Joh. Hansens
Saml.
Efter arkivalske
Oplysninger, men uidentificerede: 1702:3 Loftmalerier og 4 Kabinetsstykker til
Fr.berg; Malerier til Kongens Karosse; 1704: Udsmykningen af en Karosse; 10
ovidiske Historier; 1704, 1707, 1708 og 1716: Portrætter af Fr. IV; 1705: 2
Loftmalerier til Fr.berg; 1706: Maleri og Ornament samt Skilderier i den store
Sal paa Rosenborg (Vornedtvangens Afskaffelse, Den staaende Milits'
Oprettelse, Land-Dragonernes Indrettelse, Den altid færdige Søe Rustning);
1710: et Loftbillede med Blomster og Børn i Mosaikramme paa Guldgrund
(Rosenborg(?)); etMaleri i Loftet paa den gamle Eremitage, maaske, men næppe
fra Chr. V.s Tid; 1712: 4 Lofter i Palæet bag Børsen (+Venus Fødsel*,
+Gratierne*, Plafonden +Aurora* med 4 Hjørnebilleder: +Les 4 parties du jour*
samt +Piger, som leger med en Papegøjer@); 1714: Loftmaleri til Fr.berg (Prins
Christian Antichambre); 1717
Portræt af Kronprins
Christian (VI); 1719: +Psyches Bortførelse*, +Musernes Hyldest*, +Et muntert
Selskab*, +Flora og Zefirer strør Blomster* (alle til Palæet bag Børsen);
1720: +Den lille Neger Dumont*; 1721: 6 Loftmalerier til Kancelliet (heraf det
ene muligvis forannævnte +Allegori over Freden*); +Rinaldo og Armids* til
Fr.borg. - Selv paa Chr. VI.s Chr.borg anvendtes Le C.s Billeder, saaledes
omtales et stort Loftbillede af +En Tyrk, som af Fruentimmer opvartes med
Musik, Sang og Dans*.
Som malerisk Begavelse er
Le Coffre betydelig, ikke fordi han haandværksmæssig var en dygtig
+Historiemaler* i Barokkens Forstand - hans Perspektiver er ringe konstruerede
op i Forhold til Figurernes Anbringelse, hans Kompositioner stundom ganske
løse -, men fordi han baade besad en udviklet Sans for Farvevirkning, fordi
han evnede at arbejde veristisk imod Tidens klichéagtige Form, og fordi han
baade var følsom for Ynde og forstod at charmere sine Beskuere. Naar der til
dette udpræget artistiske Sind føjes Fantasifuldhed og drømmeagtig Fabuleren,
har man formentlig givet Hovedmomenterne for hans Karakteristik. Sit
Parisophold har han ikke anvendt til ihærdige Studier i Barokkens Skemaer,
men aabenbart mere til sin Uddannelse som Staffelimaler, og han har da vel
gennem Kammerater indsuget de Strømninger, som senere førte den franske Kunst
bort fra den antikiserende Paradestil til den intime, yndefulde, ofte
sensualistiske Gengivelse. Han hører til den Gruppe, som i Frankrig gav
Regencetidens Maleri dets Karakter.
Hans Livsforhold var i det
ydre lidet straalende; han var i Reglen i Pengeforlegenhed, fik fra 1712 flere
Gange Moratorium for Gæld og fritoges 1719 for Skat paa Grund af sin fra
Faderen overtagne Gæld, og
da han ramtes af Slagtilfælde, betalte Kongen ham ugentlig
en lille Understøttelse.
Hans Hustru var Skuespillerinde, og hans Familie hørte med til
Truppen; antagelig har Le
C. ligesom La Croix arbejdet for Teatret som Maler (Teatertegning
i Kbst.saml.). Hans
Fabuleringstrang fandt Støtte og Udløsning gennem det teatralske i
Malerierne: Maskarader,
Forklædninger, mærkelige Mennesker, Dragter, Ting og Dyr; han
ynder at arrangere
Fremstillingen med Sætstykker som paa en Scene, og nogle af Maleri-
erne minder i deres
Lysfordeling om Teaterfremstillinger. Le C. har utvivlsomt været en
Bohemenatur, men. hans
Arbejde bragte Bud om en Indstilling i Kunsten, som først mere
end et halvt Aarhundrede
senere vandt Sejr i dansk Malerkunst.
O.A.
Utr. K. - Nyeste Skilderie
af Kjøbenhavn 23. Juli 1811; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901;
F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; samme: Fr.berg, 1896; L. Bobe i Pers. T.,
6. Rk. III, 1912, 71-86; 7. Rk. III 1919, 61-62; 8 Rk. IV, 1925, 274; H. C.
Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Gaunø Kat., 1914, 23-28; L. Bobe Bogen om
Fr.berg Slot, 1919, 14, 19, 28, 30, 31, 46, 48, 54, 55, 62, 63; M. Krohn:
Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forb., 1-11, 1922; Niels Maare i Saml.,
1931, 177-92; Fr. Weilbach sst., 1932, 48; H.
Bramsen:
Landskabsmaleriet, 1935, 19; L. Bobé: Le banemark dans ses rapports avec la
France, 1935; C. Elling i Frederiksberg Slot, 1936; samme i K. Aa., 1936,
1-25; Ove Bauditz: Eremitagen, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands
Øresundskyst, 1937; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 24; Danish Art
Treasures, London, 1948, 287.
Le Coffre, Claude, d. 1690, Stukkatør. Begr. 10.
Jan. 1690 i Kbh. (Trin.). Gift 17. Aug. 1669 i Kbh. med Marie Trouillet de la
Briere begr. 12. April 1698 i Kbh., D. af Parfumehandler Pierre Trouillet i
Paris og Marie Potier.
Kendt i Danmark fra 1669,
i hvilket Aar han s. m. Broderen Étienne arbejdede paa
Enkedronningens Sophie
Amalienborg. Her virkede han erdnu i 1683 og udførte Arbejder
i Stuk bl. a. i den store
Sal og efter egne Tegn. samt i Marmor og Voks (Pousseringer af Fr.
III og Sophie Amalie). Han
udførte ligeledes Fontænefigurer, Sophie Amalies Portræt i
halv Legemsstørrelse og 2
Figurer til hendes Grav: Haabet og Troskaben. 1675 afregnede
han angaaende noget
Arbejde i Griffenfelds Gaard, og meget taler for, at det er ham, der
har Æren for Stuklofterne
paa Charlottenborg. 1686 arbejdede han s. m. Giovanni Abondio-
statio i Audienshuset paa
Fr.borg, 1688 fik han Betaling for Arbejde i Voks. 22. Jan. 1687
blev bar antaget i Kongens
Tjeneste for 500 Rdl. Aarsløn og havde ved sin Død 445 Rdl.
til gode for tidligere
leveret Arbejde. Endnu 1707 synes Pengene ikke betalt. Saa lidt som
Broderen nævres han ved
Fornavn, saa det er umuligt i alle Tilfælde at bestemme, hvem
af de to der er Tale om. B.L.G.
Utr. K. --Fr. Schiøtt i
Arch., 1906-07, 263; L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III,
1919, 61 og 8. Rk. IV, 1925, 273-75; F. Beckett: Fr.borg II, 1914, 187, 267;
O. Andrup i K. Aa., 1916, 151; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 330,
356; M. Krohn: Frankrig og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i K.
Aa., 1936, 1, 2, 3, 8, 23.
Le Coffre, Etienne Stukkatør, se under Le Coffre,
Claude.
Le Coffre, Otto Christian, 1720-43, Tegner. Døbt 2. Maj
1720 i Roskilde, begr. 25. Juni 1743 i Kbh. Forældre: Kornet Jean Matthias Le
C. og Elisabeth Paustian. Brodersøn af Bénoit Le Coffre (s. d.). Ugift.
Ansøgte 1738 om Ansættelse
som Lærling hos Hofskildreren og kaldes ved sin Død
> Zeichengesell<. O.A.
L. Bobé i Pers. T., 6. Rk.
III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62.
Leed, Peder Pedersen, o. 1723-1809, Bhgr. F. c. 1723
i Kbh., d. 7. April 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Gift med Ernegaard
Hendriksdatter Slache, f. c. 1724.
Borgerskab som
Billedhugger i Kbh. 1751, Oldermand for Billedhuggerlavet 1753-55.
Blev siden Te- og
Kaffehandler samt Kollektør ved Tallotteriet.
rS'.L.
Utr. K.
Leepin, Robert, f. 1885, Maler. F. 19. Marts
1885 i Letland. Forældre: Gaardejer Martin L. og Anna Kalnin. Gift 2. Nov.
1932 i Kbh. med Lise Palmquist, f. 5. Juli 1909 i Kbh.
Uddannelse:
Folkeskolelærereks i St. Petersborg 1906; opt. paa Akad. Jan. 1909, Afgang Maj
1914. Rejser: 1921 Moskva; 1922, 23, 24, 25, 26 Frankrig; 1924, 30 Italien;
1927-28 Algier. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Kunstm. Eft. 1916, 23,
31; Charl. 1930-31, 35-36, 39-45; Charl. Eft. 1940; Salon d'Automne, Paris,
1924; Jyderne 1939; Sep.udst. (Kbh. og Provinsen) 1924, 27, 30, 32, 35, 37,
38, 39, 43, 44, 45, 46, 48.
Arbejder: Model (Vejle
Mus.); Dameportræt (Kolding Mus.).
Robert Leepin kom 23 Aar
gammel til Danmark, hvor han prægedes af Undervisningen
paa Akad. under L. Tuxen
og Viggo Johansen. Hans Figurbilleder og Landskaber er sikre i
deres rolige Opbygning,
men Farven er enstonig. En stærk grøn Tone gaar gennem Fler-
tallet af hans Arbejder og
tillader ikke Lokalfarven at trænge frem til selvstændige Virk-
ninger. Bedst er hans
mangfoldige Modelbilleder, som viser hans Sikkerhed i Tegning og
Komposition. H.M.
Berl. Tid. 27. Okt. 1932;
Vejle Soc. Dem. 13. April 1938; Nat.tid. 19. Jan. 1944; Fyns Tid. 17. Okt.
1945.
Lefévre, -1783-, Tapetrestaurator fra
Frankrig. Fik 1783 Betaling for en Prøve-Istandsæt-
telse af nu forsvundet
haute-linse-vævet Portræt paa Chr.borg af Kongen af Frankrig og
et Stykke Tapet paa
Fr.borg. G.B.
Friis: Saml., 1872-78; H.
Gøbel: Wandteppiche, III, 1934, 238.
Lefévre, Anne Margrethe, se Grosell, Anne Margrethe.
Lefrére, -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m.
andre franske Kunstnere og Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue.
J.B.H.
M. Krohm: Frankrigs og
Danm.s kunstn. Forb., I-Il, 1922.
Légat, Carl, se Lehmann, Carl Peter.
Leger, Francois, d. 1744, Tapetvæver.
Formentlig f. i Frankrig, d. 1744 i Kbh. (Skiftet begyndt 6. Dec.). Gift med
Margrete El, isabeth Kramer, f. c. 1697, d. 30. Maj 1752 i Kbh.
L. har formentlig først
arbejdet i Frankrig (ved Les Gobelins?) og i Tyskland; ankom Dec. 1735 til
Kbh., fra 1736 Hoftapetmager i Dronningens Tjeneste med aarlig Løn 600 Rdl.,
fri Bolig og 50 Rdl. aarlig til Lys og Brændsel. Han skulde dels tilse og
reparere ældre vævede Tapeter, dels paa Dronningens Bekostning indrette en
Tapetfabrik og der uden særligt Honorar af Dronningens Materialer udføre nye
Tapeter efter opgivne Forbilleder eller egen Tegning. Han boede 1743 i Snarens
Kvarter Matr. Nr. 52 bl. a. med 6 Svende og 3 Drenge. Værkstedet var først paa
Christianshavn, 1738-44 paa Charlottenborg og derefter i St. Kongensgade.
Enken fortsatte Virksomheden til 1747 med August Bahlmann (d. 10. Aug. 1753 i
Kbh.) som faglig Leder. Denne har øjensynlig paa egen Haand fortsat endnu en
Tid - fik i alt Fald 1748 af Kongen Betaling for vævet Tapet til Stolebetræk
og tilbød samtidig haute-lissetapet med adskillige Blomster; fra 3. Juni 1747
fik han aarlig 100 Rdl. for at tilse og istandholde Tapeterne paa de kgl.
Slotte.
Arbejder. Bevarede
Tapeter: Kristus for Pilatus (1736, Nationalmus.; efter Maleri af
Giacomo Palma); Chr. VI
hyldes af begge Riger og Provinserne (o. 1737-38, Chr.borg;
vævet efter en Karton
(brændt 1794) af H. Krock); Freden lader Apollo og Muserne hylde
Danmark (1738, Rosenborg -
kun bevaret i Brudstykker; ligeledes udført efter Karton af
Krock) ; Garniture paa 7
Tapeter med Have- og Arkitektur-Perspektiver (1746-47, Ledre-
borg; udført med tidligere
til Dronningen leverede Tapeter som Forbillede, jfr. nedenfor).
Forsvundne Tapeter (alle
leverede til Hoffet i Tiden 1736-44) : Garniture paa 7 Stk. med
Fontæner m. v. (formentlig
Have-Perspektiver efter Kartoner malede af Gert Deichmann 1738-40) ; 12 Stk.
med Aarets Maaneder; 4 med Jagtscener.
G.B.
Utr. K. -H. C. Bering
Liisberg i Berl. Tid. 16. Febr. 1907; samme i Hist. Medd. om Kbh., 1921, 111;
M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Anna L. Sidenius i
Bulletin de la societé de l'histoire de fart francais, 1928, 16-36; C. Elling
i K. Aa.,1933-34, 259, 262, 275; H. Göbel: wandteppiche, III 2,1934, 235-36;
C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 23, 40; samme: Amalienborg-Interiører,
1945, 76.
Leger, Johan, 1793-1822-, Maler.
Elev af Akad. i Kbh.
1810-14 under J. L. Lund; kopierede 1814 Billeder af B. Schidoni
og Andrea del Sarto ;
videreuddannet i Dresden og Rom. Vendte 1819 tilbage til Hamborg
fra Italien. Udst. 1822 et
Arbejde paa Charl. og bosatte sig s. A. i Altona, hvor han op-
rettede et Stentrykkeri. Red.
Legora, Domenico, -1699-, Stukkatør fra Italien,
arbejdede 1699 s. m. Martino Agazio
og Joseph Mogia under
Domenico Pelli ved den nye Fløj paa Gottorp
O.A.
Harry Schmidt: Gottorffer
Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).
Lehlin (Lell in), Sebastian, -1640-57-, Kbst. Synes at have
været bosat i Sorø; antagelig Udlænding af Afstamning. Kom maaske fra Sverige
til Danmark 1630. Stak et Portræt af Mogens Ulfeldt (1640) og AHistorien om de
kloge Jomfruer, omringet af Jf. Anne Rosenkrands til Brobygaards 32 Ahner*
(1645; trykt n. A. i Anne Rosenkrantz' Ligprædiken) med ganske godt skildret
Natbelysning. Ligprædikenstik og Mindeblade over Fr. Rantzau (1647), sign.
Sebastian Lehlin f. Soer, over Mogens Sehested (o. 1657), Kirsten Reedtz og
Øllegaard Sehested, alle trykt i Sorø. L. er en jævngod Haandværker, hans
sidste Stik er paavirket af Haelweghs Teknik. Arb. i Kbst.saml. H.D.S.
Pers. T., 10. Rk. V,'1938,
190; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; T. Glahn i Soranerbladet, 1945, Nr. 4,
30-31.
Lehmann, Carl, -1793-, Vokspousserer. Skal
være f. i Rostock. Gift 15. Aug. 1793 i Kbh.
med Dorothea Ege(r)sdorff,
f. 1776 i Hannover (gift 2° i Sverige med Ejer af Marionet-
teater Joseph Legard el.
Legat). Intet Arbejde kendes. Tre Sønner: Carl Peter L. (s.d.).
Christian L., 1796-1820-,
Portrætmaler, Artist, Ekvilibrist ved Sommerteatret paa Vesterbro, Musiker.
Gift 28. Juni 1820 med Hanne Sophie Price, f. 25. Marts 1800 i Kbh., S. af
Artist James P. og Hanne Todd. Andreas Heinrich L., e. 1798-1851-, f. e. 1798
i Danzig,
Tegnelærer, Ekvilibrist og
Danselærer. Gift 1 ° 13. Dec. 1834 i Kbh. med Josephine Anthonie
Therese Marschall, f. c.
1816, d. 8. Okt. 1835 i Kbh., D.
af Instrumentmager Andreas M.
og Anne Marie Bagger. 2°
3. Juli 1837 i Kbh. med Anne Marie Petersen. 3° 10. April 1851
i Kbh. med Nachme
(Therese) Bendixen, f. c. 1814.
Red.
Utr. K. - Th. u. B.;
Svenska konstnarer,, 1946; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 1910-13.
Lehmann, Carl Peter, 1794-1876, Maler. F. 10. Okt.
1794 i Kbh., d. 3. Sept. 1876 i Sigtuna. Kaldtes i Sverige undertiden med
Stiffaderens Navn Legat. Forældre: Vokspousserer Carl L. (s. d.) og Hustru.
Gift med Nancy Pershey.
Uddannelse: ukendt. Rejser
og Ophold: Tilbragte antagelig sin Ungdom i Kbh.; kan 1814 og 17 paavises i
Gøteborg (Carl Légat), c. 1815 i Karlskrona; 1816-26 bosat i Bergen; 1827 i
Arendal; rejste som Portrætmaler vidt omkr. i Sverige Danmark, Finland
(muligvis allerede første Gang i Åbo 1822 som Miniaturemaler), Baltikum,
Rusland; var 1842 i Bergen, omkr. 1846 og 48 i Finland, 1850 i Stockholm, 1853
i Trondhjem, fra 1860 til sin Død i Sigtuna. Udstillinger: 1818 i Bergen; 1823
og 24 i Kristiania; 1825 i Bergen. Udmærkelser: Vandt 1822 i Stockholm den af
Gotiska Forbundet udsatte Pris for et Motiv fra nordisk Mytologi med +Ægir og
Ram. Stillinger: Borgerskab i Bergen som Malermester 1820; Dramatiske Selskabs
Teatermaler sst. 1822; 1824 Lærer ved Tegneskolen sst. og Leder af egen privat
Malerskole.
Arbejder: Frithiof dræber
de to Trolde paa Havet (1826; nu i Bergens Billedgalleri; det første af
Bergens Museums Indkøb af udenlandske Malerier); W. F. K. Christie (sst.);
Miniature af Kunstnerens Hustru (Gøteborgs Kunstmus.); Badende .Piger (sst.);
Selvportræt (Miniature, sign. Lehmann) og to Studier paa Papir: Norsk
Bjerglandskab og Ung Pige (alle Nationalmus., Stockholm); Portræt af Czaren af
Rusland og af Henrik Wergeland (ThaulowMus. i Oslo), af Arkitekt Linstow
(Bymus. i Oslo); Landskaber og Selvportræt (Nordiska Museet, Stockholm); skal
have malet over 4800 Malerier og Miniaturer (Fort. i Kungl. Bibl. i
Stockholm), mest Portrætter, især af Læger; i Finland kendes omkr. 30
Portrætter (heraf enkelte sign. 1824, 1834, 1846 og 1848), bl. a. K. A.
Gottlund (Helsingfors Stadsmus). og A. W. Wallenius (Abo Mus.).
Lehmann kom til Bergen med
Familiens Artisttrup, der indrettede et Teater, hvor L. antagelig optraadte
som Line- og Balletdanser, Dekorations- og Maskinmester og Fremviser af et
+perspektivisk Forvandlingsteater*. Efter nogen Vanskelighed fik han
Borgerskab som Maler og blev efter J. G. Muller Dramatiske Selskabs
Teatermaler. Han blev derfor meget beundret og anvendt, skaffede Teatret et
fint, moderne Teatermaskineri. J. C. Dahls Kritik af hans Arbejder synes at
have slaaet ham ud i Bergen. Senere paa stadig Vandring, malende Portrætter -
vellignende, beskedne og lidetsigende -,Landskaber, Miniaturer, Altertavler og
mytologiske og historiske Figurbilleder; var Malerirestaurator (1826 Bergens
Museums Malerier) og Kunsthandler. En stille og tilbagetrukket, almen afholdt
Person. 1842 arbejdede han med Daguerreotypier i Bergen, men malede ogsaa
talrige Portrætter der. Paa hans private Malerskole var baade Knud Baade og
Joachim Frich hans Elever, paa Tegneskolen Ludvig Losting.
L. var en jævn Kunstner;
Portrætterne havde absolut ydre Lighed, men er kunstnerisk set mindre
interessante, enkle i Tegning og i Komposition, gullige og lidet personlige i
Farve. Hans Kunst karakteriseredes som +konfektmålning*, men er ingenlunde
uden Værdi. O.A.
Papirer i den
Mandelgrenska samlingen i Kungl. Bibl. i Stockholm.- Dagens Nyheter 6. Marts
1877; Ny Illustrerad Tidning, 1877, 26; C. M. Carlander: Miniatyremålare i
Sverige, 1897; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 191013; E.
Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, I, 1912, 96 (Legat); Eidsvold
1814, 1914, ved 208, ved 262; K. K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931;
Jah. E. Brodahl: Tre Århundreds trøndersk Maleri, 1935; J. H. Lexow i
Festskrift til Anders Bugge, 1944 (stencilleret, heri Litt. henv.); Arvid
Bæckstrom i Gøteborgs musei årstryck, 1946, 128 (Carl Legat).
Lehmann, Otto Ludvig Edvard, 1815-92, Maler. F. 30. Jan.
1815 i Kbh., d. 7. Dec. 1892 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Miniaturemaler
Peter L. (s. d.) og Hustru. Broder til Ludvig L. (s. d.). Ugift.
Uddannelse: Kom 1828 paa
Akad. og rykkede 1831 op i Modelsk.; lille Sølvmed. 1835, store 1839.
Stipendier: Akad. 1842-43. Rejser: 1842-44 Paris, Italien. Udstillinger:
Charl. 1829-85 (37 G.m.95 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872;
Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Mit bedste Kunstværk
1941; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelse: Neuhausens Pr. 1849. Stilling:
Kostumetegner ved Det kgl. Teater c. 1840-70.
Arbejder. Genrebilleder o.
lign.: Vinterscene paa Gaden (udst. 1829); Scene paa Højbroplads (udst. 1831)
; Ildebrand i Landemærket (1832); Optrin fra Walter Scotts +Den smukke Pige i
Perth* (udst. 1839) ; Pigen og Elverkongen (udst. 1842); Ragnar Lodbrok og
Kraka (Neuhausens Pr. 1849); Et Familiebal (1848, 1853); Musikalsk
Aftenselskab (1854, 1868); Kongelogen i det gamle kgl. Teater (1852,
Rosenborg) ; Loge i Karnevalstiden (forh. Joh. Hansens Saml.); Napolitanerinde
med Barn (1855); Fiskerbørn paa Capri (udst. 1857); En Loge i Hoftheatret
(Blyant, Tusch, Sepia, Kbst.saml.); Efter Ballet (Aalborg Mus.). Portrætter:
Løjtnant F. C. J. Regenburg (1832, Fr.borg) ; Kammerherre C. E. Rotwitt
(Akvarel, 1846); Balletdanserinde Augusta Afzelius (1840, forh. Joh. Hansens
Saml.); Caroline Nielsen (Bly og Vandfarve, 1840, Kbst.saml.); Pas de trois
cousines (farvelagt Blyanttegn., 1848, Teatermus.); Danserinden Caroline
Kellermann (Akvarel); Grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1854, Gisselfeld);
Komponisten J. H. Malling (Fr.borg) ; Generalkrigskommissær C. A. Leth med
Hustru og Børn (c. 1850); Kronprins Frederik (VII) og Prinsesse Marianes
Indtog i Kbh. (1841) (litograferet hos Em. Bærentzen & Co.); Frederikke Leth
f. Hastrup (1852); Fritze Louise Leth (1860); Redaktør Franz von Jessen og
William von Jessen som Børn (1878) (alle i Bly og Vandfarve); Selvportræt
(1845, Fr.borg). Tegninger: En Tulipan eller en Rose? (1848); Parti af
Hesterberg i Slesvig, Markedstid (1851) ; Kaféscene (1852) ; Bedstemoder
fortæller Eventyr (1853); Skitsebogsblade fra det Jessenske Hjem i Horsens
(1872-78). Teatertegninger: Scenebilleder fra Ørnereden (1834), Elverhøj
(1835), Festen paa Kenilworth (1845), Conservatoriet (1849), Den sorte Domino
(1860) m. m. (alle Teatermus.), Skuespilscener, litograferet af Kittendorff.
Litografier, alle fra Em. Bærentzens lith. Anstalt: Thorvaldsen (1839);
Thorvaldsens Hjemkomst (efter Maleri af Westphal, 1840) ; kgl. Skuespiller C.
Winsløw (d. 1834); Solodanserinde Juliette Price; kgl. Skuespillerinde Anna
Nielsen (d. 1856); Maleren J. L. Lund (1847); Adam Oehlenschläger (1847);
Maleren Ditlev Blunck (1848) ; udførte Scener fra Krigene 1848-50 og leverede
talrige Bidrag til Dansk Pantheon, Portefeuillen, Figaro samt til Maanedskrift
for Børn 1845-46.
Edvard Lehmann er den
elskværdige Skildrer af 40'ernes og 50'ernes glade og smaabogerlige Kbh. Han
giver os Indblik i intime Familiefester, gør os bekendt med Datidens Navne
inden for Teaterverdenen og det velhavende Bourgeoisi i sirlige, farvelagte
Tegninger. Børn og unge Kvinder lykkedes bedre for ham end Mænd. Som Kostumier
ved Det kgl. Teater fulgte han Scenens Liv paa nært Hold; hans yndefuldt naive
Skildringer af den romantiske Bournonville-Ballets Førstekræf ter er vigtige
teaterhistoriske Dokumenter. L. dyrkede ivrigt Litografien lige fra dens
Barndom. I en Aarrække (1858-66) var Maleren blind, men genvandt Synet ved en
heldig Operation og fortsatte samvittighedsfuldt sin Kunstnergerning. J.B.H.
Utr. B. - P. Krohn i T. f.
Kunstind., 1896, 140-41, 143, 148, 153; Charlotte Bournonville: Erindringer,
1903, 64 ff.; Vald. Neiiendam i Saml., 1924. 163-65; Sig. Schultz: Dansk
Genremaleri, 1928, 10; samme i Danske i Paris, II, 1938, 279-80; Franz von
Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, 1, 1943, 72, 80-84, 101, 105,
107; Danmark i Fest og Glæde, IV, 1935, 167, 185, 310, 424.
Lehmann,
Heinrich Ludvig
Carl,
1824-1901, Maler. F. 28. Marts 1824 i Kbh., d. 10. Febr. 1901 sst., begr. sst.
(Ass.). Broder til Edvard L. (s. d.). Gift 21. Sept. 1878 i Kbh. med Anna.
Mathilde Holmgreen, f. 29. April 1857 i Kbh., d. 31. Okt. 1926 sst., D. af
Tømrer Niels Peter H. og Johanne Andersen.
Uddannelse: Besøgte Akad.
1838-48. Udstillinger: Charl. 1843-57 (9 G. m. 14 Arb.); 18. Nov. Udst. 1942.
Stilling: Tegnelærer ved de offentlige Skoler i Kbh.
Arbejder:
Folkelivsbilleder (bl. a. Den lille Hornblæser); Portrætter i Litografi, Bly
og Vandfarve (bl. a. af Grevinde Danner); deltog i Udsmykningen af
Thorvaldsens Museum.
Deltog som frivillig i
treårs-krigen. (ER)
J.B.H.
Vald. Neiiendam i Saml.,
1924, 163-65; Berl. Tid. 15. Febr. 1901 (Nekr.).
Lehmann, Johan Peter Christian, 17861846, Miniaturemaler. F.
9. Juni 1786 i Kbh. d. 3. Nov. 1846 sst., begr. sst. (Trin.). Forældre:
Porcelænsmaler Peter Heinrich Benjamin L. (s. d.) og Hustru. Gift 10. Febr.
1814 i Kbh. med Johanne Lassen fra Kristiania, f. c. 1794, d. 8. Dec. 1841 i
Kbh.
Uddannelse, Rejser m. m.:
Kom efter Forældrenes Død 14 Aar gammel til Hamborg, hvor han lærte Tegning og
Maling hos Prof. Christoffer Suhr; vendte tilbage til Kbh. og besøgte Akad.
1806-12 indtil Modelsk.; rejste 1815 til Kristiania, hvor han blev i 3 Aar, og
vendte derpaa tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1812, 19 og 29 (m. i alt 4
A.). Stillinger: Tegnelærer ved Borgerskolen og senere ved Katedralskolen i
Kristiania ml. 1815 og 18; udbad sig Akad.s Attest dels 1819, da han vilde
oprette en Tegneskole, dels 1826, da han søgte at blive Tegnelærer ved
Metropolitanskolen.
Arbejder: Præsenterede
1811 ved Præses' Nærværelse paa Akad. +Et Natstykke*; udst. Miniaturemalerier
og et enkelt Landskab (Kopi efter J. C. Dahl) paa Charl.
Lehmann skal i sine unge
Aar have haft en ret stor Virksomhed som Portrætmaler i Provinsen. Hans Syn
svækkedes dog snart efter hans Tilbagekomst fra Norge, hvorefter han
væsentligst maatte ernære sig som Tegnelærer. Han døde fattig paa Frederiks
Hospital. G.L.
E. Lemberger: Die
Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; A. Krogvig: Den gamle Tegneskole,
1918, 110.
Lehmann, Peter Heinrich Benjamin, 1752-1800, Porcelænsmaler. F.
antagelig 27. Nov. 1752 i Hamborg, d. 27. Dec. 1800 i Kbh., begr. sst.
(Petri). Gift med Juliane Eleonore Bessern, f. c. 1752, d. 26. Marts 1799 i
Kbh.
Indkaldt 1780 til Den kgl.
Porcelainsfabrik i Kbh. fra Berlin, hvor han havde været ansat ved den
derværende kgl. Manufaktur. Udførte især Silhouetter og Landskaber med Figurer
og blev snart den højest betalte af Fabrikkens Brogedmalere. Overmaler 1792,
udnævnt til Tegnemester 1796. Paa Fr.borg findes en Pragtvase med et Portræt
af Ove Høegh-GuldBerg malet i Grisaille paa Vasens Forside (sign. Lehmann). En
Tegning til Dekorering af en
Underkop med frodig
Rocailleornamentik er bevaret i Reproduktion.
B.L.G.
Karl Madsen i T. f.
Kunstind., 1893, 79; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; E. Hannover:
Keramisk Haandbog, 112, 1924; Fr.borg kat., 1943,.Nr. 5230.
Lehn, Alphas Bentzon, se Bentzen-Lehn Alphas.
Lehn Petersen, Knud, f. 1890, Arkitekt. F. 1. Juni
1890 i Odense. Forældre: Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør Vilh. Petersen (s.
d.) og Hustru. Gift 15. Marts 1920 i Nykøbing S. med Karen Meyer, f. 14. Aug.
1890 i Nykøbing S., D. af Købmand Carl M. og Karen Berthelsen.
Uddannelse: Student 1908;
Tømrersvend 1911; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1911; opt. paa Akad. Jan. 1912
; Afgang Jan. 1918 ; ansat hos Martin Borch 1915; selvstændig Virksomhed fra
1918. Stipendier: K. A. Larssen 1920. Rejser: 1915 Sverige; 1923 Tyskland og
Italien; 1925 Italien. Udstillinger: Charl. 1917, 19-20. Hverv: Kgl.
Bygningsinspektør for Fyn og de sønderjyske Landsdele fra 1929; Medl. af
Odense Byraad og af dettes Udvalg for de offentlige Samlinger; Medl. af det
særlige Syn for Sorø, Ringsted, Kalundborg, St. Hedinge, Bjernede og
Fjenneslev Kirker.
Arbejder:
Arrestforvarerbygning i Ærøskøbing (1921); Præstegaard i Georgsgade i Odense
(1922); Sønderborg Toldkammerbygning (1927) ; Restaurering af Dalum
Klosterkirke (1929) og af Margaard; Statsskolen i Svendborg (1932); Ombygning
af Augustenborg Slot (1932) og af Fyns Stifts Sparekasse (1932) ; Landsarkivet
i Aabenraa (1933) ; Udvidelse af Statshospitalet i Sønderborg (1935-42) ;
Ombygning af Graasten Slot (1937) ; S. Knuds Gymnasium i Odense (1940) ;
Biblioteksbygning i Tinglev (1940) ; Toldkammerbygning i Aabenraa (1941);
Genopførelse af gamle Bygninger til den gamle fynske Landsby ved Odense
(1942-46). Red.
Robert L. Hansen i Bogens
Verden, 1940, 112-13 (Bibliotek i Tinglev).
Lehnert, Rudolph William, se Lenert, R. W.
Leihammer, Abraham, c. 1745-74, Maler. F. c. 1745,
d. 4. Dec. 1774 i Stockelsdorff. Fader: Johan L. (s. d.). Gift 8. Dec. 1767
med Catharina Theresia Buchwald, f. 1750, D. af Fajancemester Johann Georg
Ludwig Bonifaz B. (s. d.).
Om A. L.s Ungdomsaar vides
lidet; 1764 blev han 19 Aar gammel konfirmeret i Eckernførde. Han er
utvivlsomt oplært i Fajancefabrikken i Slesvig og arbejdede med Faderen i
Criseby og Eckernførde. 1768-71 virkede han med Faderen og Svigerfaderen i
Kiel og drog derfra til Fabrikken i Stockelsdorff (1772-74).
A. Leihammer viste hurtigt
et blændende Haandelag som Dekoratør. De Hannongske Blomster og Farver, som
han vel lærte fra Malere fra Kbh. som Asbiørn Erichsen og Børre Andersen
Odewald i Slesvig og Eckernførde og Zopff fra Stralsund, tilegnede han sig
fuldstændig, og han udvidede Dekorationsemnerne med Landskaber og
Figurfremstillinger efter Kobberstik (I. de Visscher, J. E. Nilson, G. Ph.
Rugendas) og med Kineserier. Han betragtes som den dygtigste Dekoratør i
Hertugdømmernes Keramikkunst. I Nationalmuseet findes en Eckernførde Terrin
(1768) og paa Fr.borg en Tebordsplade fra Eckernførde (c. 1767); desuden er
han repr. i Museer i Oslo, Hamborg, Kiel, Slesvig og Limoges.
O.A.
Th. u. B. -J. W. Frohne:
Danske Fajancer, 1911; Thor B. Kielland i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917,
157-59; samme: Utlåndska Fajancer i Nordiska Museet, 1917; E. Hannover:
Keramisk Haandbog, I, 1919; K. Hiiseler: Die schleswig.-holst. Fajance
Manufakturen, 1929; W. Passarge i Mitt. f. Kieler Stadtgeschichte, Nr. 39,
1935, 128.
Leihammer, Johan, c. 1721-78-, Maler. Angives f.
i Amsterdam, er sidst omtalt i Stockelsdorff. Gift med Anna Dorothea Salbin.
L. nævnes 1748-50 i
Flensborg, aflagde 1758 Borgered i Slesvig og beskæftigedes aabenbart
som Fajancemaler paa
Fabrikken der; men fulgte Johann Nicolai Otte ved dennes Udvan-
dring til Criseby
(Eckernførde) 1760, hvor han arbejdede til 1767; drog derefter med Buch-
wald (s. d.) til Kiel og
træffes endelig 1774-78 i Stockelsdorff. Hans Signatur er et L eller
et I. L., stundom det
fuldskrevne Navn. Det er i en væsentlig Grad det Buchwald-Leiham-
merske Samarbejde, som har
skabt Hertugdømmernes Fabrikker deres Ry; Blomstringen er væsentlig knyttet
til de Steder og de Perioder, hvor de arbejdede. L.s Hoveddekoration er
Blomster og Rocailler, men han kan tage Figurscener med efter Kobberstik, og
han udvikler efterhaanden en meget elegant Stil og anvender Strasbourg-Skolens
rige straalende Farveskema. I Nationalmuseet findes en tidlig Smørskaal
(Slesvig Fabrikken) og en Urtepotte (Kiel Fabrikken) og i Kunstindustrimuseet
i Oslo en Tebordsplade. I Museerne i Flensborg, Lybæk, Schwerin, Kiel og
Hamborg findes bemærkelsesværdigt dekorerede Arbejder af ham. O.A.