Weilbachs Kunstnerleksikon L

Signaturen L. A. (sammenslynget) findes paa to Ligprædikenstik, hvoraf det ene er fra J. P. Muncks Ligprædiken over Laurids Lindenov m. fl., Odense 1693, og fremstiller et Skibbrud ved Norges Kyst, hvorved 2 Døtre og en Svigersøn af Hugo Lützow samt en Jomfru Rostrup omkom, og det andet er fra Peder Jespersens Ligprædiken over Niels Juel, Kbh. 1699. Begge Blade er ubehjælpsomt stukket i en Teknik, der viser Paavirkning af Hubert Schaten Det samme gælder et tilsvarende signeret Stik af Stiftsprovst Bornemann (d. 1698), maaske beregnet til dennes Ligprædiken, men vraget til Fordel for Gerhard Valcks Sortkunstblad efter samme Forlæg. H.D.S. B.O.

Krohn, 1889; Westergaard, 1930-33.

Laage, Gunnar, 1876-1948, Arkitekt. F. 24. Maj 1876 i Viborg, d. 4. Jan. 1948 i Kbh., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skolebestyrer i Viborg, senere i Herning, Varde, Skanderborg o. fl. St. Otto Frederik Berthold L. og Emma Elise Sinding. Gift 24. Maj 1901 i Skanderborg med Thyra Victoria Lysholm, f. 12. Dec. 1875 i Holbæk, D. af Overbanemester Marius Jørgen Carl Theodor L. og Hansine Christine Vilhelmine Schultz.

Uddannelse: Murersvend 1894; dimitt. fra Aarhus Tekn. Sk. 1895; opt. paa Akad. 1897; Afgang 1902; ansat hos Vilh. Dahlerup 1896 -98; hos Chr. L. Thuren & H. Meyer som Konduktør ved Fr.berg Hospital 1898-1904; hos Martin Borch som Konduktør ved Rigshospitalet 1904-08. Stipendier: K. A. Larssen 1899. Rejser: 1899 Tyskland og Østrig; 1909 Italien; 1911 Frankrig; 1913 England; 1922 Svejts. Udstillinger: Charl. 1911, 13, 15; Aarhusudst. 1909. Hverv: Opmand i Murerfagets Voldgiftsret 1915-21; Medl. af Akad. Arkitektfors Best. 1912-27, af Statsprøveanstaltens Bestyrelsesraad 1923-33.

Arbejder: Udvidelser ved Fr.berg Hospital (1907-09) ; Sygehus for Odense Amt og By (1. Pr. 1907, opf. 1909-12); Vordingborg Syge-og Epidemihus (1912-13); Kbh.s Militærhospital, Tagensvej (1. Pr. 1915, opf. 1916-22); Fredericia By- og Amts Sygehus (1918-20); Kbh.s Tuberkulosesanatorium ved Avnstrup (193740); Afdelinger ved Bispebjerg Hospital (paabegyndt 1931), for Psykiatri (opf. 1938), for Kirurgi og Radiologi (opf. 1942) samt for Tuberkulose (ikke opf.); desuden Elektricitetsværker i Lemvig Ringkøbing, Rødby og Holeby. Projekter: Stationsbygn. paa Bornholm

(præmieret 1915); Andelsbanken, Axelborg (3. Pr. 1917); Gentofte Amtssygehus (præ-

mieret, 1918); Randers Amtssygehus (præmieret, 1919); Aarhus Kommunehospital (2. Pr.

1931). Red.

Arch. 1906-07, 201-02 (Odense Sygehus); 1912-13, 117-22 og 129-32 (samme); 1914-15, 330 (Projekt til Chr.høj Holdeplads); 1916-17 353-56 (Andelsbanken, Axelborg); Ark. M., 1941 69-78 (Avnstrup Sanatorium); Ark. U., 1946, 126 (70 Aar); 1948, 48 (Nekr.).

Laan, Theophilus, -1745-61-, Kbst. Omtales i Brev til Suhm 1755 som +den forløbne Mr. Laan< og er næppe dansk af Fødsel. 1745 stak han 2 Kort og en Tavle +Karrers forskellige Brug* til H. P. Anchersens +Herthadalen ved Leyre*, 1749 et Stik af Diogenes med en Tønde, hvorpaa er spigret Holbergs Portræt, tænkt som Titelblad til Parthenays franske Udg. af +Moralske Tanker*. Arrangementet +befaldt* ikke Holberg, og Stikket benyttedes ikke, men ændredes af Jonas Haas 1755 til Høybergs +Holbergiana*. Af L. kendes desuden et ret smukt Prospekt i Folio af Kristiania, dediceret til Fr. V samt en Titelvignet efter M. Tuscher til J. Essendrop : + Beskrivelse over Lier Præstegield* 1761. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 244, 245, 1653; Westergaard, 1930-33; O. Andrup i Tilsk., 1937 II, 131-33.

Labenwolf, Georg, -1576-83-, Bronzestøber i Nürnberg. Fader: Bronzestøber Pancraz L.

For Fr. II udførte L. Fontænen til Kronborg Slotsgaard. I denne Anledning besøgte

han Danmark allerede 1576, men det store Arbejde, der krævede Bistand af andre Kunst-

nere, deribl. J. G. van der Schardt (s. d.), var først færdigstøbt 1582, da det blev prøveop-

stillet i Nürnberg Stadsgrav. 1583 naaede det til sit Bestemmelsessted. Om Udseendet giver

en Tegning af Nürnbergs Stadsbygmester Stromer og et Stik af K. Monath en Forestilling.

Paa Kummekanten knælede 6 Skytter (sikkert af Nürnbergeren Lienhardt Schacht),

Opstanderen med tre Sæt Figurer kronedes af en ved Vandtrykket drejelig Neptunstatue.

1659-60 førtes den ligesom Frederiksborgfontænen til Sverige, hvor de fleste af Bronze-

figurerne senere er omstøbte. Dog er Juno, Venus og Pallas Athene fra svensk Privateje

kommet til Nationalmus. i Stockholm. Mindre Arbejder leverede L. til Tyge Brahes Vand-

kunst paa Hven. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; samme i T. f. Kunstind., 1889, 19-30; John Bóttiger i Bronsarbeten af Adrian de Fries, 1884; samme i Svenska Dagbladets Kronik 7. Aug. 1935 (jfr. Berl. Tid. 29. Juni 1935); F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist., 1897, 181; H. C. Bering Liisberg i K. Aa., 1921-23, 121, 122, 123-28, 134, 136-37; Vilh. Wanscher: Kronborg, 1939, 138; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945.

Lachmann, Joachim Wilhelm Ludevig, -1777 -1800-, Fajancemaler i Slesvig. Gift 1° 1781 med NN, f. c. 1749, d. 1785. 2° 1790 med Elisabeth Margrethe Dorthea Fischer.

L. overtog 1800 s. m. Fabrikrnester C. H.

Wolff Forpagtningen af Fajancefabrikken i

Slesvig. E. Hannover omtaler en Slesviger-

Bispebolle, dekoreret med Jagtscener i Man-

gan, i Nationalmuseet. Den er signeret Loh-

mann (to Gange); det kan næppe skyldes en

Fejllæsning; maaske har Maleren ændret Navn

engang. Han er aabenbart en af de betydelig-

ste Malere ved denne Fabrik, hvis Arbejder

hører til det bedste i Norden. O.A.

E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919, 431, 438; K. Hilseler: Schlesw.-Holst. Fayence-Manufakturen, 1929, 32 f.

Lacoppidan Jensen, Poul, se Jensen, Poul Lacoppidan.

la Cour, Janus Andreas Bartholin, 18371909, Maler. F. 5. Sept. 1837 pas Timgaard, d. 13. Okt. 1909 i Odder, begr. sst. Forældre: Proprietær Otto August la C. og Ane Cathrine Strandbygaard. Ugift.

Uddannelse: Gennemgik Realklasserne i Aarhus Latinskole; tegnede Landskaber allerede fra 7-8 Aars Alderen og fik i Aarhus Privatundervisning i Tegning hos Dyrmaleren E. Høegh-Guldberg; kom i Eft. 1853 til Kbh. for at søge videre Uddannelse, efter Faderens Ønske nærmest med det Maal at blive Arkitekt; gik en Tid hos F. C. Kiærschou, men kom Jan. 1854 til at tegne s. m. nogle andre Begyndere hos W. Marstrand i et Lokale pas Akad.; blev Elev af Akad. 1857; to Aar senere i Modelskolen; deltog i Undervisningen om Vinteren lige til 1864; kom gennem Marstrand i Forbindelse med N. L. Høyen, som 1856 fik ham til at besøge P. C. Skovgaard; denne fik stor Betydning for ham, og la Cour boede hos ham i en længere Aarrække, uden at han dog selv senere karakteriserede Forholdet som noget egentligt Elevforhold. Stipendier: Akad. 1865, 66, 68; Ancker 1897. Rejser., 1865-67Paris, Italien (Rom);1868-70 og siden gentagne Gange Svejts, Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1855-1910 (40 G. m. 142 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Wien 1882; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900; For. f. national Kunst 1901; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; For. f. national Kunst 1926, 28 (Mindeudst.); Hvad Forum udelod 1931; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1861; Udst.med. 1871; Medl. af -Akad. i Stockholm 1883; tit. Prof. 1888; Bronzerned., Paris, 1900. Hverv: Medl. af Akad. 1872.

Arbejder: Tidlig Sommermorgen ud over en Eng (1861, Neuhausens Pr.); I Udkanten af en Egeskov en tidlig Foraarsdag (1863, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En Aften stund ved Nemisøen (udst. 1871, Udst.med.); Foraarsmorgen i Roms Campagne (udst. 1871, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Matterhorn med nyfalden Sne (udst. 1873); Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877, Kunstmus.); Strandstudie (1878) ; I Dagningen, Morgen efter en dugfuld Nat (1879) ; Foraarsdag i Marselisborg Skov, mod Regn (1882) ; Regnfuld Sommerdag ved Stranden, Kalø Vig (1883, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); Udsigt fra Helenæs mod Mols (1884, Aarhus Mus.); I Landsyen, klar Vinterdag (1885); Ved Vintertid uden for en Bondegaard (1886) ; Aaens Udløb i Havet, Sommeraften (1891, forh. Joh. Hansens Saml.); Efter Regn, imod +Taleren* Møen (1892); Stien (1896, Nationalmus. Stockholm); Septemberdag ved Neisum i Vendsyssel (1899, tilh. Kunstmus., dep.Rigsdagen) ; Villa d'Estes Have, Eftermiddag i Forsommeren (1899, Kunstmus.); talrigt repræsenteret i de fleste danske Museer, foruden i de her nævnte desuden i Hirschsprungs Saml., Bymus., Aalborg Mus., Ribe Mus. og Nivaagaard.

la Cour regnes i Almindelighed for P. C. Skovgaards nærmeste Efterfølger og er det i

Henseende til Beherskelse af den arrangerende Komposition i Landskabsbilledet, til Dels

ogsaa med Hensyn til Overfladens glatte Behandling men Farven er tyndere og svagere.

Omkr. 1878 paavirkedes han dog i Retning af en fyldigere og rigere Kolorit ved at studere

den franske Kunst, men han valgte, da Striden brød ud mellem det hidtidige og +Franakeriet*, at vende tilbage til sin oprindelige Malemaade. la Cour var en udpræget dansk Maler, skønt der længere tilbage var fransk Blod i Slægten, et romantisk, noget tungsindigt Temperament, præget af 1864. Som Landskabsskildrer er han at karakterisere som +Stilhedens Maler*. Tidligt drog han sig ud af Kampen og levede i Ensomhed i Egnen omkr. Aarhus for uforstyrret at kunne leve med Kunsten og Naturen. R.M.

Breve i Det kgl. Bibi. - Ill. Tid., 1907-08, 38-39; Berl. Tid. 14. Okt. 1909; Pol. 15. Okt. 1909 (N. Liitzhøft); J. Skovgaard i Kunstbl., 1909, 265-68; Johs. Elbæk i Ord og Billeder, 1909-10, 26-29; 111. Tid.,1909-10 41; L. F. la Cour: Slægten la Cour, 1917, 56-61; Dansk Runat, Nov. 1921 (Nr. 20), Febr. 1923 (Nr. 22) og Febr. 1924 (Nr. 23) (Breve); Rik. Magnussen: Janus la Cour, 1928 (med Fortegnelse over Arbejder); Berl. Tid. 31. Jan. 1928 (Th. Oppermann); Kristeligt Dagblad 3. Febr. 1928 (S. Clod Svensson); Rik. Magnussen i Saml., 1928, 27-28; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; S. Danneskjold-Samsø e: Kunst. Set og Skrevet, 1930, 21-22; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943.

la Croix, Frederik, 1691-1747, Maler. Døbt 28. Juni 1691 i Kbh., d. 27. Marts 1747 i Odense, begr. sst. Forældre: Hof-Sukkerbager, senere Teskænker Nicolas Jean Baptiste la C. og Marthe le Coffre. Gift med Sophia Amalia Cloppenburg, døbt 16. Juni 1673, d. Okt. 1746 i Odense.

Uddannet af Morbroderen Benoit le Coffre. 1719-41 Ridsemester ved Landkadetakademiet og til 1738 ved Søkadetskolen.

Arbejder: Fik 1722 Betaling for et Portræt af Kronprins Christian (VI) og 1727 for en Kopi af Kongens Billede; Portræt af Chr. Danneskiold (o. 1723, Gisselfeld); Torkel Baden (1730, Universitetsbiblioteket, jfr. Johan Otto la Croix); Maria Dorothea Haxthausen (1738, Privateje i Norge) og Søsteren Caroline Sophie Haxthausen (1738, Fr.borg); Provinsialmedicus i Lolland-Falster Vilhelm Hahn (1739, Universitetet); desuden Portrætter af C. L. Falbe, Petronelle Saabye (Fr.borg) og A. C. Revenfeldt (Det kgl. Bibliotek); Tegn. af Fr. Rostgaard (1738, Det kgl. Bibl.); efter hans Forlæg er endvidere stukket Thomas Clitau, Peder Hersleb (Maleri, forh. Joh. Hansens Saml.) og J. D. Preisler. Tilskrivninger: Forlæg (c. 1722) til Portræt af Ludvig Holberg, stukket 1731 af Chr. Fritzsch. En Serie Portrætter af Klosterdamer og Embedsmænd paa Vemmetofte (kort efter 1735). Antages at have arbejdet som Teatermaler for Teatret i Grønnegade. Attesterede 1734 H. Conings Reparationsregning paa Plafondmalerierne paa Kronborg.

Sine sidste Leveaar, antagelig fra 1742, tilbragte la Croix i Odense. Han var kun ringe som Maler, men tegnede udmærket og evnede at finde Lighed, om end ikke Udtryksfuldhed.

O.A.

L. Bobé i Pers. T., 6 Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62; 8. Rk. IV, 1925, 272; O. Andrup i Kat. over Vemmetofte, 1918, 8. II; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, 76; samme i Tilsk., 1937 II, 56; C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; A. F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945, 463 ff.; samme i Fortids Veje, V, 1947, 289-98.

la Croix, (Victor) Henning Frederik, c. 1717-83, Maler. F. c. 1717 i Kbh., begr. 29. April 1783 i Kolding. Forældre: Maler Frederik la C. (s. d.) og Hustru.

Efter at være blevet Student bistod la C. Faderen med hans Arbejde. Kom efter at have taget Ophold i Odense efter Faderens Død i vanskelig Stilling under Behandlingen af Boet og paaberaabte sig, at han havde tjent ham uden Løn. Synes senere at have virket som omrejsende Kunstner. Portrætter af senere Biskop Vilh. Tetens (d. 1805) og Hustru og (1756) senere Sognepræst Chr. H. Biering (d. 1804) fra Odense skal være signeret af ham. O.A.

E. F. S. Lund, I, 1895; L. Bobé i Pers. T., 7 Rk. III, 1919, 62; A. F. Blomberg i Fyenske Aarbøger, 1945, 463 f.

la Croix, Johan Otto, d. 1752, Maler. Begr. 22. Dec. 1752 i Kbh. (Trin.). Hans Slægtsforbindelse med Maleren Fr. la C. kendes ikke. Gift 1738 (7) med Anna Malene Fischer, f. c. 1713, begr. 20. Aug. 1763 i Kbh.

Johan Otto la Croix nævnes af Samtiden som +en fattig Skildrer fra Landemærket*. At han i Weilbach 2. Udg. kaldes Ridsemester, skyldes vist en Forveksling med Frederik la Croix (s. d.). I Kat. over Raadhusudst. 1901 og Kat. over Universitetets Portrætter udst. i Kunstfor. 1919 henføres ved samme Forveksling Torkel Badens Portræt til ham. Han efterlod to Sønner, hvoraf den ene hed Søren Jørgen la C. (f. 1749). En Jørgen Lacrua om tales 1778 paa Akad. som Elev hos Informa-

tor Clio. O.A.

L. Bobé i Pers. T., 7 Rk. III, 1919, 82.

Lacrua, Jørgen, se under la Croix, Johan Otto.

van der Laegh, Willem, 1614-76, Kbst. og Kalligraf. F. 1614 i Haarlem, d. 4. Jan. 1676 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift 1° 18. Okt. 1640 i Amsterdam med Lysbeth Cornelis Hasecam, f. c. 1615, d. før 20. Juni 1660. 2° 1668 i Amsterdam med Catharina de Lecoeur, begr. 2. Sept. 1674 i Kbh.

Levede endnu 1672 i Holland som Portrætstikker og Kalligraf. 1674 signerede han i Kbh.

3 Stik: Chr. V paa Tronen i Salvingsdragt efter L. van Hagen (van Haven), for nogle

Aftryks Vedkommende betegnet: +A. Wuchters exe. cum Privil.*, indsat som Titelkobber

i Vandals Beskrivelse af Salvingsakten 1671; endvidere Oberst I. C. Cicignon efter van Man-

der og Præsten Hier. Buck efter H. Dittmers. Desuden tilskrives ham et Portræt af Augusta

Winterfeldt betegnet: +A. Wuchters cum priu.* Den franske Gesandt udvirkede, at L. og Hu-

stru, skønt Katolikker, begravedes paa Holmens Kgd. L. synes at have arbejdet i Wuchters' Værksted og stod som Kunstner ikke højt. H.D.S.

A. D. de Vries i Gud Holland, III, 1885, 157; Pers. T., 6 Rk. I, 1911, 11, 13; 6 Rk. V, 1914, 150; 7 Rk. 1, 1918, 57; Biographisch Woordenboek van Noord Nederlandsehe Graveurs, 1938 190; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Lafrensen, Niclas d.Æ., se under la Forentzen.

la Forentzen, - 1728 -, Maler, muligvis Miniaturemaler.

Ved Skiftet efter Grev Christian Danneskiold-Samsøe (d. 1728) fremlagdes en Kvittering for, at der var udlagt +au la Forentzen vor mein Portrait so die Gräffin bekommen 16 Rdl.* Et usign, og udst. Miniatureportræt af Greven (Gisselfeld; Kopi efter Portræt i Olie sst. sign. Wahl pinx) er sat i Forbindelse med denne Kvittering af O. Andrup (Kat. over Gisselfeld, 1918), som tillige formoder, at den omtalte la Forentzen er identisk med den svenske Miniaturemaler Niclas Lafrensen den Ældre (1698-1756). Og endvidere, ud fra den Formodning, at Lafrensen saaledes har været i Danmark, er et Miniatureportræt af Grev Jørgen Scheel (Fr.borg, usign. og udat.), formentlig fra samme Periode, ogsaa sat i Forbindelse med denne Kunstners Navn (Fr.borg Erhvervelser, 1925).

Om Lafrensen d. Æ.; som 1718 blev Feltskærersvend i Stockholm, haves ingen Oplysninger mellem 1718 og 1731, i hvilket sidste Aar han atter omtales som bosat i Stockholm. Hans Biograf O. Levertin har formodet, at han omkr. 1720 gik over til Kunsten, men at han først i 1730'erne slog ind paa Miniaturemaleriet (talrige Miniaturer navnlig fra hans senere Aar i svenske Samlinger). Det er imid-

lertid ikke usandsynligt, at han en Tid kan have opholdt sig i Danmark og muligvis have

lært Miniaturemaleriet her, i saa Fald vel hos G. Saleman. Red.

Oscar Levertin: Niclas Lafrensen d. Y., 1899, 3-13; 0. Andrup: Fort. over Malerier paa Gisselfeld Bloster, 1918, Nr. 78; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925, Nr. 155.

de la Gardette, Pierre Claude, 1743/45-82, Tegner og Kbst.,f.1743/45, begr. 5. Marts 1782.

Tegnede og stak i Paris Billeder med arkitektoniske og ornamentale Motiver og har under et Ophold i Kbh. udført en Plan af Frederikskirken. T.H.C.

M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922.

Lageman (Lagemand), Hendrik, -1620-56-, Billedskærer.

Bosat i Kbh. oplærte han Flensborgeren Claus Gabriel (s. d.) i Billedskærerfaget, og skønt han ikke var Medlem af Snedkerlavet, udstedte dette 1632 et Lærebrev, der dog ikke blev anerkendt i Flensborg. 1620 skar han for Chr. IV 6 Brystbilleder til Rosenborg Have og 10 andre Billeder til Krigsskibet Victor. 1642-56 havde han if. Rentemesterregnskaberne jævnligt Arbejder for Hoffet og Flaaden, saaledes 1642-43 et Par Hjortehoveder, 1649 Forme til Sukkerkager, 1650 og 56 Billedsnideri til Fyrværkeri, 1655 en Voltørhest til Prinsen. Rimeligvis er han identisk med den H. Langemand, der 1653 fik 45 Rdl. for Stenhuggerarbejde, udført 1650. C.A.J.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; Haupt, III, 1889; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

La Hay(e), Abraham de, -1617-27, Fæstningsingeniør og Bybygger. D. 1627 i Schlesien.

A. de La H., der, som Navnet viser, var af hollandsk Oprindelse, ansattes 1617 af Chr.

IV som kgl. Ingeniør og udfoldede i de fig. Aar en travl Virksomhed i Kongens Tjeneste,

1617-18 ved Anlæggelsen af en Befæstning omkr. Skanderborg Slot, 1618-22 ved Kbh.s

Befæstning, 1619-20 udstak han Halmstad Bybefæstning og planlagde en Regulering af

Gadenettet og virkede samtidig som Voldmester ved Glykstads Befæstningsværker.

1623 foretog han flere Rejser til Bergen og gjorde Udkast til Byens Regulering efter en

Brand; omkr. 1625 afstak han et Stengærde omkr. Varberg, men tilforordnedes n. A. til

et Korps, der sendtes til Schlesien. A. de La H., der tillige virkede som storindustriel fra Beg. af 1620'erne (Papirmølle og Kalkbrænderi), fulgte de nederlandske Teoretikeres Ideer om

en Fæstningsbys ydre Værker og indre Struktur, men maatte ofte lempe sig efter de lokale

og praktiske Forhold. Han faldt i en Duel. Muligvis er Officeren Jean de La Hay(e) en

Søn. O.N.

Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanlæg, 1937; Vilh. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 130 f; L. Bobé i Danm. og Holland, II, 1945, 361.

Lahde, Gerhard, Ludvig, 1765-1833, Kbst. F. 19. Okt. 1765 i Bremen, d. 30. Nov. 1833 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skræddermester Johann Friedrich L. og Catharina Margrethe Drucker. Dansk Indfødsret 1793. Gift 1° 5. Juli 1796 i Kbh. med Anna Charlotta Diederica Eleonora Werner, døbt 19. Febr. 1777 i Grabow, d. 8. Aug. 1803 i Kbh., D. af Skomagermester Frantz Peter W. og Margaretha Elisabeth Hadermann. 2° 1. Nov. 1820 i Kbh. med Marie Taanum, f. Larsen, antagelig f. 22. Okt. 1789 i Kbh., d. 8. Okt. 1876 i Haderslev, D. af Brygger L.

Uddannelse: Blev Guldsmedesvend i Kiel; kom 1787. til Kbb., hvor han dels virkede nogle Aar som Guldsmed, dels gik paa Akad. fra 1792; besøgte Modelsk. og blev Elev af J. F. Clemens; fik 1790 den lille, 1791 den store Sølvmed.; 1792 den lille Guldmed. (for Stikket Abraham og Hagar). Stipendier: 1790 el. 91 en Understøttelse af Staden Bremen; 1803 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. til Rejse til Udlandet; 1811 fra Fonden ad usus publicos 300 Rdl. som Understøttelse. Rejser: 1790 til Bremen for at besøge sit Hjem; 1803 til Udlandet (det var hans Plan at besøge Dresden, Paris, Wien og London). Udstillinger: Til Fordel for de ved Bombardementet brandlidte 1808; Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910 (Kat. Side 9). Embede: Hofkobberstikker 1799.

Arbejder. Portrættegninger: Louise Augusta (1793, Fr.borg og det danske Kongehus' Løsørefideikommis); Arveprins Frederik med Louise Charlotte (1795, Frijsenborg; Replik 1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis; Replik 1796, Rosenborg); Arveprinsesse Sophie Frederikke med Juliane Sophie (1795, det danske Kongehus' Løsørefideikommis, gengivet i Kobberstik); Landgrev Carl af Hessen (1798, Rosenborg); Dronning Marie Sophie Frederikke med Arveprinsesse Caroline (1799, Rosenborg); Inger Schubart, f. Lø venskjold (Holsteinborg). Flere lignende Portrætter findes bl. a. paa Rosenborg, Vr.borg og Bymus. og nævnes paa Lahdes Auktion. Grafiske Arbejder. Større Kompositioner: Terpsichore og Kalliope (efter Guercino); Der schmertzhafte Verlust (efter Mieris) ; Abraham og Hagar (lille Guldmed. 1792); Marie Antoinettes Henrettelse (1794); Mindesmærke over de faldne i Søslaget 2. April 1801 (s. m. Johs. Wiedewelt); Hædersminde paa Søe-Etatens Kirkegaard. Portrætetik: August Hennings (1793, efter Jens Juel; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive agreeret ved Akad.); Hertugen af Augustenborg (1796, efter Graff; forsøgte paa dette Blad forgæves at blive Medl. af Akad.); Hertuginden af Augustenborg (1801, efter Graff, udført med Støtte af Fonden ad usus publicos); Serien Samling af fortjente danske Mænds Portraiter (heri 12 Portrætter efter eget el. andres Forlæg samt Vignetter muligvis (i alle Tilfælde den vingede Genius) efter Abildgaard, 1798-1806) ; B. G. Sporon (1807, efter Jens Juel). Brandbilleder: Christiansborgs Brand 1794; Branden i København 1795 set fra forskellige Sider; Fruetaarns Brand 1807 (maaske udført s. m. Johs. Senn, efter Tegning af C. W. Eckersberg). Topografiske Arbejder: Mindesmærker ved København, Hft.I-IV (1801-11, Titelbladet, kun kendt i eet Ekspl. i Privateje i Sverige, med Vignet af Lahde eft. Tegn. af Abildgaard). - Desuden nogle Vejledninger i Tegnekunst bl. a. tolv Figurer efter Thorvaldsen (1814), Elementarværk i Tegnekunsten (1815), Broderimønstre m. v. - Arb. i Kbst.saml.

Kronologisk begynder Lahdes Arbejder med Amor ved et Palmetræ, paa hvis Bagside er skrevet Bremen 1784, og hans Virke her i Landet med en Gravstikprøve, paa hvis Bagside er skrevet Copenh: d 3 July 1787 (begge i Kbst.saml.). Hans grafiske Arbejder, der i stort Tal findes i Kbst.saml., overrasker mere ved deres Mængde end ved deres kunstneriske Egenskaber. Allerede Samtidens Dom var i Overensstemmelse hermed. Fonden ad usus publicos udtaler: +Uden at miskjende Kobberstikker Lahdes Flid og gode Villie, kan Direktionen dog ikke dølge, at den ej anseer ham som nogen udmærket Kunstner.<c Hans store Kompositioner er uden Interesse, hvorfor han heller ikke reusserede ved Akademiet. Bortset fra Portrætterne af Hertugen og Hertuginden af Augustenborg, Vignetterne efter Abildgaard og hans Gengivelse a f Mindesmærkerne paa Assistenskirkegaard, der ikke er uden gode Egenskaber, er det ikke som Kunstner men som Illustrationsproducent, L. har haft sin Betydning. Hans aktuelle Øjebliksbilleder, der virker som Pressefotografi i vore Dage, ofte illuminerede (af Wolfram, senere af hans Døtre), er af betydelig kulturhistorisk Interesse.

En særlig Betydning fik han for Thorvaldsen, Eckersberg og Senn. Med de to sidste havde han en Tid Værkstedsfællesskab indtil omkr. 1812-13. Hvad der i disse Aar skyldes den ene eller den anden, Senn eller Lahde og Senn eller Eckersberg, er uklart trods forekommende Signaturer. Spørgamaalet er søgt løst i nogle subjektivt prægede Afhandlinger i Samleren (cit. nedenfor), men næppe helt tilfredsstillende. Blandt saadanne tvivlsomme Arbejder kan nævnes En falden Piges Historie, Herculespavillonen i Kongens Have, Danske Klædedragter m. v. Sandsynligvis er de enkelte Kunstneres Andel i saadanne Arbejder ikke til at udskille.

En anden Side af Lahdes Virksomhed er hans Portrættegninger, særlig talrige i 1790' erne, i Reglen Profilhoveder tegnet med Sølvstift paa krideret Pap. Ogsaa med disse Arbejder udfyldte Lahde en Fotografs Funktion, kunstnerisk har Tegningerne ingen Betydning. Parallelogrammer og andre tekniske Redskaber, som han efterlod sig, vidner om, at de er fremstillet industrielt. - L. var ogsaa virksom som Silhouettør og drev en omfattende Udgivervirksomhed.

Lahde var - trods en Tid lang i gode økonomiske Forhold - utrættelig til at søge Støtte og Subskription til sine Arbejder, fx

1803 hos Grosserersocietet og navnlig Fonden ad usus publicos, men udøvede ogsaa nogen

Velgørenhed. T.H.C.

Krohn, 1889; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 23-26; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 37; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909; Sophus Jfirgensen i Saml., især 1931, 168-73; 1932, 20-26, 40-46, 60-74, 185-92; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes kbh.ske Bombardementsbilleder, 1941; L. Bobé i Pers. T., 11. Rk. III, 1942, 222-26: J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dyveke Brun i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1944, 66; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 112-15; Danske Tegninger, I-III, 1945; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Laier, Anton Christensen, f. 1883, Præst, Bhgr. F. 19. Nov. 1883 i Aarestrup, Frederiks Sogn. Forældre: Gaardejer og Sogneraadsformand Johan Peder L. og Kirstine Christensen. Gift 6. Nov. 1930 i Thorning med Mette Marie Andersen Papsø, f. 27. Maj 1898 paa Thorning Nørremark, D. af Gaardejer Jens Peter Andersen P. og Marie Kathrine Kristiansen.

Uddannelse: Student 1921; cand. theol. 1926; Præst i Hjallerup 1927-37; som Kunstner Autodidakt med lidt Vejledning af Billedhuggeren Jens Lund. Rejser: 1926 Tyskland, Italien; 1935 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Sep.udst. 1938 (Den frie Udst.s Bygning); Kunstn.Eft. 1947.

A. Laier, der har tegnet fra sin Ungdom og ogsaa skaaret lidt i Træ, foretog 1935 en Rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de mange Krucifikser langs Vejene virkede som en Tilskyndelse til at modellere. Cementen blev nu hans foretrukne Materiale. De færdige Arbejder udstilledes i hans Have i Hjallerup, hvor de vakte stor Opsigt blandt Egnens Beboere. Han har hovedsagelig beskæftiget sig med Emner fra Bibelen, Kristus paa Korset, Maria Magdalene og Judas (alle udst. 1938), men har ogsaa efter Fotografier udført Portrætbuster af Tidens kendte Mænd (Hitler, Mussolini, Masaryk, Roosevelt, Stauning, Chr. X etc.). Hans Arbejder, som er primitive og naive, maa vel i det store og hele henregnes til Amatørkunst. Dog synes hans Skulpturer paa Kunstn.Eft. 1947, maaske især Relieffet +De trætte Modeller* at vise en vis ejendommelig personlig Udtryksform. I.H.N.

Pastor A. Laiers Figurer (Kat.) 1938; Nat.tid. 13. Maj 1938 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 14. Maj 1938 (K. Flor).

Lamberg Petersen, Hans Carl Christian, 1866-1927, Bhgr. F. 12. Juli 1866 i Kbh., d. 2. Maj 1927 sst., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Cigarmager, senere -fabrikant Julius Theodor Petersen og Thora Emilie Lamberg. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Nielsine Francisca Kropp, f. 8. Dec. 1864 i Assens, d. 18. Sept. 1921 i Kbh.,.D. af Snedkermester Julius K. og Anne Christine Norstrøm.

Uddannelse: I Stukkatørlære; dimitt. fra Tekn. Sk. April 1884; opt. paa Akad.s Dek.sk. Okt. 1884, Afgang som Modellerer i Dekorationsfaget Maj 1890; lille Guldmed. 1891; store Guldmed. 1895. Stipendier: Theophilus Hansen 1893; Akad. 1895, 96, 98. Rejser: 1893-95 Italien; 1896 Belgien, Frankrig, Italien (Rom og Neapel); 1898 Dresden, München, Wien, Norditalien (1/2 Aars Ophold i Florens). Udstillinger: Charl. 1889 (dekorativ Vase), 91 (Gravmæle) og 92 (Fontæne og Springvandsgruppe) (alle 3 Aar som H(ans) Chr. Pedersen), 93 (fra d. A. som Lamberg Petersen), 95, 98, 1904, 07, 09; 18. Nov. Udst. 1923, 26.

Egne Billedhuggerarbejder: Gravmæle (lille Guldmed.. 1891) ; Model til en Prædikestol (store Guldmed. 1895) ; En Vase med Sokkel til en Have (1893); Dekorativt Frontrelief til Det gensidige Forsikringsselskab Danmarks Bygn. (Model udst. 1904).

Lamberg Petersen var en meget anvendt Dekorationsbilledhugger og drev en stor Stuk-

katør-Forretning, der grundlagdes 1899 og videreførtes efter hans Død. Hans Firma har

udført Arbejder til Fr.borg Slot og Glyptoteket. Desuden kan bl. a. nævnes Frontonen paa

Georg Bestles Gaard i Skindergade, Udsmykningen af D. F. D. S.' Bygning paa S. Annæ

Plads, Søjlerne til en Sal i Frimurerlogen paa Blegdamsvej, Udsmykning af Festsalen i Stu-

dentergaarden samt Kopier af gamle italienske Vaser til en Række Herregaardshaver m. m. Han var en dygtig Tekniker og havde opfundet en Art Kunststen, der egnede sig særligt til Anvendelse ved dekorative Udsmykninger. Red.

Nat.tid. 2. Maj 1927; Berl. Tid. 5. Maj 1927; Erstad Jørgensen i Havekunst, 1929, 135-39.

Lambertsz, Geraert, -1620-23-, hollandsk Bhgr.

Som Førstemand i Hendrik de Keysers Værksted (s. d.) arbejdede han 1620 paa Figurer, der var bestilt af Chr. IV, sikkert til Galleriet i Fr.borg Slotsgaard. Han ønskede da at træde i Kongens Tjeneste, og i alt Fald paa et kort Besøg naaede han til Danmark. If. Rentemesterregnskaberne fik Gierdt Lambertsen von Køllenberg (Culenborg), Billedhugger i Helsingør, Marts 1623 50 Dl. for to store Billeder (Statuer) af Kongens Sten, bestemt til Rosenborg Have, og 15 Dl. for to Træpatroner til samme Billeder, der vistnok forestillede Kain og Abel. C.A.J.

Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; V. ThorIaciusUssing i Holland og Danmark, II, 1945, 110; Bijdragen en Mededeel. van het hist. Genoetschap te Utrecht, XXIII 1902, 231.

Lambrecht, Hans, c.1600-70-,tysk Guldsmed i Hamborg, f. omkr. 1600, d. efter 1670.

Leverede talrige Juveler og Sølvarbejder til Hertugerne af Gottorp og udførte 1666 Alter-

tavlen i Gottorp Slotskapel af Ibenholt og Sølv. Dens Relieffer forestiller Korsfæstelsen,

Opstandelsen og Dommedag. C.A.J.

Denkmalpflege, 1910, 3; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 11, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Schlesw. Holst. Kunstkalender, 1918, 3.

Lambridtzen (Lamberts), Hans, d. 1594,

Bygmester. Begr. 8. Aug. 1594 i Kbh. Var Mestersvend hos Hans van Steenwinckel. un-

der Opførelsen af Varberg Slot. Boede ved sin Død paa Købmagergade. Red.

Kane. Brevb. 1593-96, 1910, 349; Pers. T., 7 Rk. 11, 1917, 296.

Lamoureux, Abraham César, -1669-92,Bhgr. Formentlig f. i Metz, begr. 27. April 1692 i Kbh. (Trin.). Broder til Claude L. (s.d.). Gift 21. Febr. 1675 i Stockholm med Anna Thiel, d. tidligst 1707, D. af Vaabensmed Hans T.

Omtales første Gang 1669, var da i Sverige i M. G. de la Gardies Tjeneste; 1677-80 Dronning Hedvig Eleonoras Hofbilledhugger; fik fra 24. Juni 1681 400 Rdl. aarligt (fra 1685 til sin Død 600 Rdl.) og dertil Bolig og Værksted ved Rosenborg som dansk Hofbilledhugger.

Arbejder: I Sverige omtales forsvundne Haveskulpturer m. v.; et Par slet bevarede Bygningsskulpturer paa Venngarn tilskrives L. I Danmark: Springvandsgruppe (Hjort og Hunde) i Fr.borg Slotssø 1682 (fjernet 1771); Chr. V.s Rytterstatue i Bly (+Hesten*) paa Kgs. Nytorv, rejst 1688 (dog uden Soklens 4 Figurer), restaureret atter og atter fra 1703, fornyet 1945 i Bronze af E. Utzon-Frank (Originalen i Bly nu i Tøjhusmus.); tegnet Udkast dertil (med +Slaver* i Stedet for de nuværende +Dyder* paa Soklen) (Kbst.saml.); Portrætmedaillon af Chr. V i Marmor (Rosenborg), købt hos Enken 1694. Tilskrivninger: 2 +Positurbørn* (Herkules og Mars), Blyfigurer paa Havemur ved Rosenborg; en medtagen Herkulesfigur af Bly (Haven ved Borchs Kollegium); Marmorstatuette af Chr. V (Gisselfeld).

Lamoureux's Kunst var en Efterklang af den fransk-italienske Barok fra Aarhundredets første Halvdel; han kopierede til Tider direkte, men viser ogsaa Træk af Originalitet. +Hesten* paa Kgs. Nytorv, Nordens ældste Rytterstatue, for hvis Udførelse han sikkert blev indkaldt, er traditionel, men dog af en vis massiv Monumentalitet og udført med adskillig artistisk Dygtighed. (3.B.

A. Hahr: Konst och konstnärer vid Magnus Gabriel de la Gardies hof, 1905, 79, 85, 86, 93, 96, 97, 99, 173, 174, 184; F. Beckett: Fr.borg, 11, 1914; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1974; O. Siren: Tessins Studleresor, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; O. Andrup i Gisselfeld Kat., 1918, 15; E. Josephson: Tessin i Danmark, 1924; E. Marquard i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925, 237-49; L. Swane sst. 371-79; V. Thorlacius-Ussing: Th. Quellinus, 1926; B. Walden: Forskningar och färder, 1936, 132-46; samme: Nicolaes Millich och hans krets, 1942; G. Boesen i K. Aa., 1943, 94, 95; Fort. over Fredede Bygn., 1944, 103; L. Rostrup Bøyesen i Danske Tegninger, 1-111, 1945.

Lamoureux, Claude, -1675-99-, Bhgr. Broder til A. C. L. (s. d.). Gift med Anne Marie Pedersdatter (Stephensen?).

Var 1675 hos Broderen i Sverige; 13. Juni 1686-99 Tilsyn med Kunstværkerne i Kgs. Have i Kbh. med aarlig Løn 200 Rdl.; fik Nov. 1699 Rejsepenge af Kongens Kasse. Har formentlig udført de fire Figurer (Dyder: Visdommen (Minerya), Tapperheden (Herkules), Ædelmodigheden (Alexander) og Hæderen (Kvinde med Pyramide)), der fra 1694 har været placerede paa Soklen af Broderens Chr. V-Statue paa Kgs. Nytorv (i Stedet for de oprindeligt af A. C. L. planlagte +Slaver*).

G.B.

H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; samme i Fra Ark. og Mus., 2. Rk. 1, 1925, 237-49; L. Swane art. 371-79; B. Walden: Forskningar och fårder, 1936, 135-42; samme: Nicolaer Millich och hans krets, 1942; G. Boesen i K. Aa., 1943, 94, 95.

Landberg, Niels Anker, f. 1916, Maler. F. 1. Sept. 1916 i Præstø. Forældre: Malermester, Kunstmaler Ejnar L. og Hedvig Hansen. Gift 19. Nov. 1943 i Kbh. med Grace Djørup, f. i Port Chester, U. S. A., D. af Skibsfører Peter D. og Ella Jensen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1933, Elev til Foraaret 1936 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel. Rejser: 1935 Italien. Udstillinger: Kunstn.Eft. 1934, 36, 38-39, 41-44, 47; Charl. 1943, 48; Den Polykrome 1946; Sep.udst. 1941. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1942. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Efteraarsudst. 1943-44.

Arbejder: Mols (1934) ; Pige paa en rød Dyne (1938) ; Liggende Model (1941) ; Landevej (1943); Tørvearbejdere (1942, Neuhausens Pr.); Stenbrud (1946); Aalestangere (1946).

Red.

Landbo Berthelsen, Jens, 1876-1927, Arkitekt. F. 16. Okt. 1876 i Vang ved Thisted, d. 3. Maj 1927 i Kbh., begr. sst. (Frels.). Forældre: Gaardejer Anders Berthelsen og Else Marie Landbo. Gift 1. Nov. 1907 i Kbh. med Anna Mathilde Ingefred Landbo, f. 9. Okt. 1882 i Kbh., D. af Smedesvend, senere Kordegn Anders Christian L. og Angelica Caroline Sporleder.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. 1.903; Tegner hos Ludv. Andersen 1905; opt. paa Akad. Okt. 1905 ; Afgang Jan. 1913 ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1910. Rejser: 1903 Tyskland, Svejts; 1909 Tyskland, Svejts, Italien. Hverv: Vurderingsmand til Ejendomsskyld i Sundbyerne.

Arbejder: Beboelsesejendommene Allégade 25 (1912) og Hjørnet af Brigadevej og Sundholmsvej (1912); Ombygning af Amagerbanken, Amagerbrogade 25 (1920, s. m. Vald. Schmidt; ombygget 1936 af Fr. Galatius); K. F. U. M.s Bygning, Oliebladsgade (192425); Ombygning af +Lille Mølle* paa Christianshavns Vold; Reves' Fabrikker, Vodroffsvej ; Nordiske mekaniske Værksteder, Øresundsvej; desuden flere store Beboelsesejendomme og Villaer. Projekt: Frimurerloge paa Blegdamsvej (indkøbt 1920). Red.

Arch., 1915-16, 413-14 (Allégade 25), 424-27 (Brigadevej Sundholmsvej); Arch. U., 1927, 76 (Nekr.).

Lang, Hans Jørgen(sen), c. 1738-1810, Bygmester. F. c. 1738 i Svanninge, d. 21. Aug. 1810 i Faaborg, begr. sst. Gift 1° c. 1767 med Sophie (Fikke) Amalie Pedersdatter, f. c. 1738, d. 19. Nov. 1786 i Faaborg. 2° 16. Maj 1787 i Faaborg med Marie Jensdatter, f. c. 1746, d. 21. Febr. 1846 i Faaborg.

Fik Borgerskab som Murermester i Faaborg 1782 (opsagt 3. Jan. 1807).

Arbejder: Vester Mølle, Faaborg (opf. 1790 for Agent Jørgen Ploug). Tilskrivninger: Vestergade 10, Faaborg (opf. 1790-91, for samme).

Langs Arbejder repræsenterer paa smuk Maade den fine Jardin'ske Klassicisme, som i Slutningen af det 18. Aarh. bredte sig over Fyn. L. blev Stamfader til en Række Bygmestre af samme Navn i Faaborg. H.L.

H. Langberg i Danmark, 1.944, 545-50; samme i Ark U., 1944, 29-30.

Lang, Jørgen Hansen, 1777-1842, Bygmester. F. 5. Okt. 1777 i Svanninge, d. 24. Juni 1842 i Faaborg, begr. sat. Forældre: Bygmester Hans Jørgen L. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 21. Nov. 1804 i Faaborg med Johanne Marie Madsdatter, d. 20. Juni 1844 i Faaborg.

Fik Borgerskab som Murermester i Faaborg 15. April 1803.

Arbejder: Gav 1813 den daværende Skole i Faaborg (Østergade 17) sin nuværende Skikkelse; opførte Raadhuset i Faaborg 1839-40 efter Arkitekt J. P. Jacobsens Tegning. H.L.

H. Langberg i Danmark, 1944, 545-50.

Langballe, Osvald Viggo Rosendahl, 1859-1930, Arkitekt. F. 23. Maj 1859 i Kbh., d. 13. Juli 1930 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester Christian Rosen. dahl L. og Karen Charlotte Lindemann. Gift 14. Dec. 1889 i Kbh. med Augusta Vilhelmine Frederiksen, f. 18. Sept. 1862 i Kbh., d. 6. April 1948, D. af Færgebestyrer Carl Frederik F. og Johanne Henriette Stybe.

Uddannelse: Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. og H. Hagemann; opt. paa Akad. Jan. 1876; Afgang Dec. 1882; lille Guldmed. 1887; Medhjælper hos F. Meldahl ved Opførelsen af Marmorkirken 1879-81; Konduktør hos L. P. Fenger ved Opførelsen af Hillerød Amtssygehus 1883-84 og hos V. Dahlerup ved Opførelsen af Glyptoteket 1892-1900 og Glyptotekets Vinterhave 1905-06; ved Stadsarkitektens Kontor 1900-02. Stipendier: Akad. 1889. Rejser: 1878 England; 1879 Tyskland; 1880 Sverige; 1881 Belgien; 1889 Tyskland, Østrig og Italien; 1890 Tyskland og Frankrig; 1892 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1887, 90, 1902, 04, 07, 14, 16-18, 23; Nord. Udst. 1888 (Møblement i Almuestil); Berlin 1910-11. Hverv: Raadgivende Arkitekt for Glyptoteket efter Vilhelm Dahlerups Død (1907); Vurderingsmand i Østerbro Skyldkreds' 1. Vurderingsdistrikt 1915-24.

Arbejder: Den katolske S. Annæ Kirke og Skole paa Amager (1902-03, s. m. Emil Jørgensen); Østrigsgades Kommuneskole (190506); Holsteinsgades Kommuneskole (1908-09); A/S Otto Mønsteds Kontorbygning i Rysensteensgade og Fabrikbygning i Vasbygade (1911-12, præmieret 1914); Toldvagten i Fri-

havnen; Kabelbygn. paa Redmolen for Store Nordiske Telegrafselskab. Red.

Arch., 1902-03, 513-15 (8. Annæ Kirke og Skole); 1903-04, 112, 115 (Gravmonument); 1906-07, 423-24 (resport paa Toldboden); 1910-11, 85-89 (Holsteinsgades Kommuneskole); 1913-14, 277-81 (Otto Mønsted); Ark. U., 1930, 140 (Nekr.).

Langballe, Otto, f. 1880, Arkitekt. F. 7. April 1880 i Grundfør Mølle ved Hinnerup. Forældre: Proprietær, Ejer af Mallinggaard Poul L. og Cecilie Marie Cathrine Thomsen. Ugift.

Uddannelse: Murersvend 1901; dimitt. fra Tekn. Sk. 1901; opt. paa Akad. Sept. 1904 og besøgt dette til 1912; tegnet hos Hack Kampmann i Aarhus 1901; hos Rudolf Frimodt Clausen 1902; hos Martin Borch 1902-10; hos Stadsarkitekten i Kbh. 1911-13; selvstændig Virksomhed i Køge fra 1913. Rejser: 1910 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1927 Italien. Udstillinger: Charl. 1916-18, 1923; London 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929. Hverv: Bygningskyndig Medhjælp ved Provstiudvalget for Ramsø-Tune Herreder og Bjeverskov-Fakse-Stevns Herreder; Næstformand i Best. for Køge Museum (Formand 1948) og Køgefonden; Konsulent for Bebyggelsen af Gl. Køgegaards Jorder.

Arbejder: Østsjællands Folkeblad (1915); Pakhus ved Køge Dampmølle (1915) ; Villa

i Roskilde for Bhgr. Thorald Mogensen (1917) ; Sommerhus for Læge Schaumburg Muller ved Vallø Strand (1918); Venstres Folkeblad i Ringsted (1918-19) ; Restaurering af Søllerød

Kro (1919-20); Administrationsbygning for Køge Andels-Svineslagteri (1924-25) ; Amt-

stuen i Frederikssund (1927); Borre Præstegaard (1928-29); Villa for Stadsdyrlæge Glahn i Køge (1933); Avlsbygningerne til Risbyholm (1937); Køge Gasværk (1939-40); Udvidelse af Køge Raadhus (1941-42); Rækkehuse for Køge sociale Boligselskab (1942-45); desuden Restaurering af Kirker bl. a. i Strøby (1920-21), Varpelev (1923), Holtug (1932), Karlshede (1936), Ørsted (1936), Enderslev (1937), Vraaby (1937), Smerup (1938), Skensved (1930 og 39), Lyderslev, Havnelev Daastrup og Herfølge (alle 1940), Kirke Syv (1943). Litterære Arbejder: Højerup Kirke (Aarb. f. Præstø Amt, 1932) og Gamle Bygninger i Køge (Tidsskriftet Danmark, 1944, 175-82). RØ.

Arch. U., 1927, 184 (Villa i Biikerød); Ark. U., 1942, 30 (Gasværk i Køge), 39 (Landarbejderbolig); 1943, 82-83 (Rækkehuse i Køge); Ark. M., 1932, 65 (Eenfamiliehuse).

Langbro, Henrik, se Ponte grandi, H.

Lange, Bertel, -1609-19, Bygmester. D. mellem 3. Juli og 27. Sept. 1619. Var fra 1609 til sin Død Tilsynsførende ved en Række af Kongens Byggerier i Kbh. og Omegn. L., der boede i Kbh., har næppe haft Indsigt med andet end det rent haandværksmæsslge og maa selv have hørt til Haandværkerstanden, skønt han i Kontrakterne benævnes Bygmester. O.N.

Utr. K.; Th. u. B. - Friis: Saml. 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Emil Madsen i Hist. Medd. om Kbh ., V, 1915-16, 225; V. Wanseher: Rosenborg, 1930, 28, 36.

Lange, Carl Christian Eduard, 1828-1900, Arkitekt. F. 5. Dec. 1828 i Kbh., d. 21. Maj 1900 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Snedkermester, Instrumentmager, Musiker Christian Suhr L. og Anne Sophie Torp. Gift 13. Juni 1859 i Kbh. med Josephine Conradine Andersen, f. 24. Febr. 1841 i Kbh., d. 19. Juli 1911 sst., D. af Vægter Christian A. og Jacobine Christine Elmenhorst.

Uddannelse: Var opr. i Urmagerlære; opt. paa Akad. Jan. 1841; Afgang fra 1. Bygn.sk. Juli 1845, fra 2. Bygn.sk. Dec. 1846; Elev i Afgangskl. Dec. 1849; i 1860'erne Konduktør hos F. Meldahl ved Opførelsen af Frijsenborg.

Arbejder: Forsk. Bygninger for Grevskabet Frijsenborg, deriblandt Hovedgaarden Frijsendahl og Avlsbygninger paa Søbygaard; Fodfolkskasernen i Aarhus (1875-79); Rytterikasernen, Aarhus (1876-77) ; Garnisonssygehuset i Thyrasgade, Aarhus (nu Socialkontor) (1877); Asylbygningen +Børnely*, Asylgade i Aarhus (i 1880'erne); Hotel Skandinavien, Aarhus, og Sdr. Pigeskole, Frederiksallé, Aarhus (1883-84); Borgerskole i Viborg (1887-88); Taarnbygningen +Wormhus" ved Clemensbro og Aagade samt talrige andre Beboelses- og Industribygninger m. v. i Aarhus og andre jyske Byer; har desuden bygget talrige Landbrugsbygninger samt ombygget Kirkerne i Kasted, i Trige (1876, nyt Taarn og Østgavl) samt i Mørke og Hornslet (større Ombygning med nyt Taarn i 1880'erne). Red. Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner, I-VI, 1926-32.

Lange, Ferdinand Joseph, 1742-1811, Arkitekt. F. 4. Marts 1742 i Kbh., d. 1. Aug. 1811 sst., begr. sst. (Kat.). Forældre: Arkitekt Philip de L. (s. d.) og 2. Hustru. Broder til Philip Lange (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Er muligvis identisk med den Lange, der nævnes i Akad.s Dagbøger mellem 3. Febr. 1762 og 5. Febr. 1770, og har i saa Fald vundet Akad.s lille Sølvmed. 1762, 63 og 65 (i alt 4 Gange) og den store Sølvmed. 1763 og 66.

Ferdinand Lange søgte forgæves 1771 Stadsbygmesterembedet i Kbh. (som G. E. Rosenberg fik) og vistnok ogsaa 1782 det holstenske Bygmesterembede, der blev C. F. Hansens. Var 1785-88 Meyns Konduktør ved Opførelsen af Banken bag Børsen efter Harsdorffs Tegninger. Kaldes ved sin Død +Conducteur ved de Kongelige Bygninger* og vides at have arbejdet som saadan for Harsdorff.

Ferdinand Lange er rimeligvis identisk med den Bygmester Langen, der paa C. F. Harsdorffs Anbefaling blev Konduktør ved Ribe Domkirkes Istandsættelse 1791-92, og som samtidig var beskæftiget ved den nu nedrevne gasale Amtmandsbolig i Vejle. H.L.

Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 202; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 195; 0. Norn i Kulturminder, 1944, 62; Otto Smith og V. Hermansen: Ribe Bys Historie, 1946.

Lange, Frederik, 1870-1941, Maler. F. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, d. 30. Juni 1941 i Skagen, begr. i Gentofte. Forældre: Kunsthistorikeren, senere Professor Julius Henrik L. og Louise Aagaard. Broder til Kai L. (s. d.). Gift 1° 22. Maj 1903 i Kbh. med Ida Johanne Løw, f. 28. Sept. 1882 i Kbh., d. 19. Jan. 1907 i Ordrup, D. af Klokkestøber Johan Frederik Bernhard L. og Johanne Augusta Dorthea Lund. 2° 31. Okt. 1914 i Kbh. med Vibeke Collin, f. 29. Aug. 1892 i Kbh., d. 19. Jan. 1916 paa Fr.berg, D. af Journalist August C. og Vibeke Christiane Birch. 3° 6. Sept. 1924 i Skagen med Margrethe (Grethe) Clementine Lorentzen, f. 1. April 1903 i Kbh.

Uddannelse: Student 1890; dimitt. fra C. N. Overgaard; Elev af Akad. Marts 1893Maj 1896; derefter vistnok Krøyers Skole. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1896, 99; Bielke 1901; Akad. 1901, 06, 08, 10. Rejser: 1893 Grækenland og Tyrkiet; 1900 Nordafrika og Grækenland; 1906 Frankrig, Italien; 1910 Frankrig. Udstillinger: Charl. 18981941 (35 G. m. 113 Arb.); Charl. Eft. 1922; Rom 1911; Malmø 1914; Udst. af Lægeportrætter 1922. Udrkelser: Aarsmed. 1 ° 1907; 2° 1910 (Eckersbergs Med.). Hverv: Medlem af Juryen for den baltiske Udst., 1914.

Arbejder: Gammel Mand karter Uld (1905, Skagens Mus.); Portræt af Kunstnerens Moder (Aarsmed. 1907, tilh. N. C. F.); Portræt af Kunstnerens Moder og Søster (1910, Eckersberg Med., Kunstmus.); Portræt af Otto Haslund (1910) og af Biskop Fr. Kr. Nielsen (1911) (begge Fr.borg); Selvportræt (1925, Skagens Mus.).

Som Søn af Kunsthistorikeren Julius Lange var Frederik Lange opvokset i et Hjem præget af Kunst og gammel Kultur. Nogen udtalt Personlighed blev han dog ikke i sin Kunst, der mere blev præget af Smag end af impulsiv malerisk Indstilling. Han har malet en lang Række vellignende Portrætter i en udpræget naturalistisk Opfattelse uden at trænge ind mod en dybere Karakteristik, samt Landskaber, Blomsterbilleder og Opstillinger. L. var allerede fra Barn angrebet af en Sindslidelse, og 1931 brød Sygdommen ud, satsledes at han en Tid maatte interneres paa Sindssygehospitalet ved Aarhus. H.M.

Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Pol. 30. Marts 1911 (Int.); 18. Juni 1931; 1. Juli 1941; Berl. Tid. 2. Juli 1941; Nat.tid. 2. Juli 1941 (Else Kai Sass).

Lange, Johan, 1747-1818, Maler. F. 13. Jan. 1747 i Faaborg, d. 27. Febr. 1818 set., begr. set. Forældre: Malermester Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til Søren Læssøe L. (sal.). Gift c. 1797 med Kirstine Rasmussen, f. c. 1770, d. 18. Febr. 1799 i Faaborg.

Udlært 1768 i Faaborg som Malersvend hos Faderen (svendetegning i Landsarkivet for Fyn 20. Jan. 1768), hvis Forretning han overtog 1781. Foruden det egentlige Anstrygerarbejde har han malet Portrætter (bl. a. Selvportræt, gengivet i Slægtsbogen 1923), Landskaber og Prospekter (et Par Byprospekter i Tegning i Privateje i Odense). Han har ikke gaaet paa Akad., saa Forudsætningerne for hans Billeder maa sikkert søges blandt Kobberstik og den Kunst, han har stiftet Bekendtskab med paa fynske Herregaarde. Paa en af disse, Juelskov ved Nyborg, har Portrætmaleren Hans Hansen truffet ham i April 1797. E.J.

Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, udg. af Jul. Clausen og P. Fr. Rist, 1907 (Memoirer og Breve VI); Magnus Lange: Slægten Lange fra Faaborg, 1923.

Lange, Jørgen Severin, f. 1886, Maler. F. 25. Marts 1886 i Grenaa. Forældre: Træhandler Søren L. og Karoline Sørensen. Gift 8. Juni 1917 i Ordrup med Alice Mathilde Andersen, f. 19. Jan. 1890 i Kbh., D. af Grosserer Emil A. og Emmy Olsen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1912 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1917-47 (26 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1922, 30.

Jørgen Langes Landskaber er præget af en kraftig betonet Naturalisme og er i Reglen med lukkede Rumvirkninger. I Portrætterne søger han ikke en psykologisk, men en udtalt malerisk Karakteristik gennem en grov og skitsemæssig Teknik. H.M.

Lange, Carl (kaldet Kai), 1870-1936, Maler. F. 31. Juli 1870 paa Fr.berg, d. 21. Juni 1936 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Broder til Frederik L. (s. d.). Gift 1° 8. Jan. 1915 i Kbh. med Skuespillerinde Lydia Emilie Zitla Andrea Gertine Lund, f. 2. Nov. 1886 i Kbh., D. af Guldsmed Lyder Sagen L. og Gunna Gertine Rosalie Dahl. Ægteskabet opløst. 2° med Margrethe Hansen.

Uddannelse: Student 1890. Stipendier: Bielke 1903. Udstillinger: Charl. 1903, 05, 14-15 (4 G. m. 6 Arb.); Kunstn. Eft. 1913. Arbejder: Pennetegning fra Nationalmus. (udst. 1905, tilh. Nationalnus.); Alteret og Prædikestolen i Kristianstad Kirke (2 Pennetegn. udst. 1914, Fr.borg) ; Kopi efter gammelt Maleri paa Herlufsholm (Herluf Trolles Navn, Vaaben, Aarstal 1551, Fr.borg) samt en Række Portrætkopier i Bymus. i Kbh.

Kai Lange var mere kendt som Kunstsamler end som Maler. Han ejede en betydelig Samling af kinesiske og europæiske Antikviteter, Vaaben m. m. Red.

Lange, Kaj, f. 1905, Maler. F. 15. April 1905 i Kbh. Forældre: Forvalter, senere Bygningsassistent Ernst August Wilhelm L. og Marie Christiane Pedersen. Gift 12. Okt. 1940 paa Fr.berg med Aase With, f. 30. Aug. 1913 i Kbh.

Uddannelse: Elev paa Den kgl. Poreelainsfabrik 1919 og samtidig hos Carl Schwenn. Rejser: 1926 Frankrig; 1930 og 32 Tyskland; 1939 Holland og Belgien. Udstillinger: Sep. udst. 1935. Stillinger: Bladtegner ved Politikøn 1931-34; sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1934.

Arbejder: Vægdekorationer i Kbh.s Kommunes Vuggestue paa Vester Fælledvej og Børnehave i Lyrskovgade (1946). B.L.G.

Dag. Nyh. 20. Sept. 1935 (E. Knuth).

Lange, Niels Erik, 1890-1919, Maler. F. 15. Nov. 1890 i New York, d. 18 Jan. 1919 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Pianofabrikant, senere Overværkfører hos Hornung & Møller Jens Christian Lauritz L. og Anna Cecilia Nilsson. Ugift.

Uddannelse: Præliminæreks. ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Malernes Forb.kl. April 1911; Elev her Eft.sem. 1911. Rejser: Kom til Danmark fra Amerika 8 Aar gammel, foretog vistnok c. 1913 en Rejse til Frankrig, men skal ikke have naaet Paris. Udstillinger: De Tretten 1912; Kunstn. Eft. 1913, 16-17; Charl. 1916-17; Sep.udst. 1917, 19 (Mindeudst. i Dan frie Udst.), 42 (Kunstfor.); 17 danske Kunstnere 1944 (hos Fischer & Krarup).

Niels Erik Langes Produktion var ikke meget omfattende, men tilstrækkelig til at vise, at han besad et ubetinget Talent. Han var i de første Aar omkr. 1911-12 stærkt paavirket af fransk Impressionisme, hvad der tydeligst spores i hans fine smaa Boulevardbilleder, som har noget af en Pariseratmosfære over sig, og i sine Billeder fra Byens Udkanter søgte han Tilknytning til Albert Gottschalks lyriske Motivopfattelse. Enkelte af hans smaa Billeder fx fra Damhussøen med de sølvgraa Popler viser tillige Paavirkning fra Corot. Efterhaanden arbejdede han sig dog over i en kraftigere Kolorit muligt under Paavirkning af L. Karaten (især i Billeder mad Høns) og eksperimenterede en Overgang mad en mere ekspressionistisk Udtryksform. I sine Landskaber fra omkr. 1918 var han dog mast tilbage til en jævn naturalistisk Opfattelse af Motivet i Slægt med L. A. Ring. Han har ogsaa malet Modelbilleder og Børnebilleder. M.B.

Ekstrabl. 18. Jan. 1919 (G. Nygaard); 20. Jan. 1919 (Digt af Emil Bønnelycke); 1. Marts 1919; 22. Febr. 1923; Pol. 19. Jan. 1919 (Emil Bønnelycke); 3. Febr. 1912 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 19. Jan. 1919; 20. Febr. 1942 (begge K. Flor); Nat.tid. 7. Febr. 1942.

Lange, Frantz Philip Nicolai, 1756-1805, Murermester, Arkitekt. F. 31. Marts 1756 i Kbh., d. 28. Marts 1805 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Philip de L. (sal.) og 2. Hustru. Broder til Ferdinand Lange (sal.). Gift Nov. 1783 med Kirstine Pihl, f. 27. Okt. 1762 i Kbh., d. 17. Marts 1837 sst., D. af Skibskaptajn Christian P. og Kirstine Nielsdatter Holm.

Uddannelse: Udlært som Murer; Borgerskab som Murermester i Kbh. 6. April 1785.

Arbejder: Rektorboligen, Herlufsholm (179495); Kompagnistræde 1, Hj. af Naboløs (179798, s.m. L. Thrane); Gammeltorv 4 (1798, nedrevet); Dorthealyst, Nørre Jernløse Sogn, Holbæk Amt (1799-1802); Artillerikasernen i Kronprinsessegade (nuværende Nr. 46), Kbh. (1803, Tegn. i Hærens Bygningstjenestes Arkiv).

Philip Lange var en anset Mand, hvem mange offentlige Hverv blev betroet. Han gjorde Karriere inden for det borgerlige Artilleri, knyttedes til Kbh.s Brandforsikring (Direktør 1795) og blev Vice-Raadmand 1797. Som Bygmester deltog han i Kbh.s Genopførelse efter Branden 1795. Hans Arbejder vidner om god Skoling i det klassiske Formsprog.

H.L.

A. Linvald: Kbh.s Brandforsikring 1731-1911,1913; Hist. Medd. om Kbh., I, 1907-08,88; VIII, 1921-22,535; L. Swane: Abildgaard,1926; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930,194; H. Laagberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942,101; H. Langberg : Fra Torv til Torv, 1943,11; H. Finsen i Herlovianeren, Aug. 1943,37.

de Lange, Philip, c. 1704-66, Arkitekt. F. c. 1704 i Holland (mulig fra Strasbourg), d. 10. Dec. 1766 i Kbh., begr. sst. (Frels.). Gift 1° 2. April 1724 i Haag med Jacomine Pieters, D. af Jacob P. og Maria Kams. 2° 4. Sept. 1738 i Kbh. med Anna Lucia Ehlers, f. c. 1714, d. 13. Aug. 1780 i Kbh.

Uddannelse: Lærte Murerhaandværket antagelig i Holland; en Tid virksom i Haag; indskrevet som Murermester i Kbh. 15. Juli 1733. Rejser: Kom Sommeren 1729 til Kbh., senere s. A. i Haag for at skaffe Murersvende; 1734-35 til Norge.

Arbejder: Aagaards Ejendom paa Gammeltorv (o. 1728, nedrevet 1795); Forlængelse af Moltkes Palæ i Bredgade (1729 ff.); Chr. Moinichens Palæ (nuværende Postgaard), Købmagergade 33 (1729); Reformerte Præsters Gaard, Aabenraa 32-34 (c. 1730); Wasserfalls Hus i Købmagergade (ml. 1730 og 34; forsvundet, nuv. Nr. 9); Dat gamle Assistenshus, Snaregade (nuv. Nr. 12) (Admiral Paulsens Gaard) (ml. 1730 og 34, nedbrudt); Magstræde 6 (ml. 1730 og 34) ; Hofkonditor Zieglers Gaard, Nybrogade 12 (1732); Projekt til Frue Kirkes Spir (1734); Projekter til Ombygning af Akershus (1734-35, ikke godkendte; Rigsarkivet, 031o); Koldinghus Staldgaard (1735-36; som Murermester); Raadmand Søren Jørgensens Gaard paa Kgs. Nytorv (1737, nedravet 1893); Asiatisk Kompagnis Kontorbygning, Strandgade 25 (1738-39); Søetatens Hovedmagasin paa Gammelholm, (1737 ff., brændt 1795); Tugthuset i Kristiania (1739, tilskrevet); +Børnehuset* paa Christianshavns Torv (1739-41, nedrevet c. 1928); Reparation af Nicolai Kirketaarn samt af Proviantgaarden (begge 1739-40); Damsholte Kirke paa Møn (1741-43); Det Barchmannske Palæ, Ny Kongensgade 1 (1740-42); Søllerødgaard (1741 -42) ; Gothersgade 9 (nu forsvundet) ; Udvidelse af Vartov (1743-44) ; Ombygning af Glorup paa Fyn (1743-44);'Nyholms Hovedvagt (1744-45); 2 Hovedfløje og Portalparti ved Arsenalet paa Holmen (1742-45); Den kgl. Grynmølle paa Christianshavn (1744-45, nu nedrevet); Admiralitetsbygningen paa Gammelholm (1746, nedrevet 1865); Skagens gamle Fyrtaarn (1746-48); Tegning til Asiatisk Kompagnis Pakhus paa Christianshavn (1747, ikke benyttet; Tegn. ikke bevaret); Taarn ved Husby Kirke paa Vestfyn (174748); Ejendommen Ved Stranden 16 (1748); Hellebækgaard (1740'erne); Ejendommen Gammel Strand 48 (1750); Allégade 6, Havehuset (1750-53, tilskrevet); Nyholms Mastekran (1751); Projekt til Takkelagehuse paa Frederiksholm (approberet 1753, fuldført senere af Murermester Schottmann); Mastekran paa Christiansholm (1753, nedbrudt); Sydfløjen paa det store Hovedmagasin paa Gammelholm (1753, nedbrudt i 1860'erne); 2-Etages Længer i Nyboder, Suensonsgade (1756); Restaurering af Proviantgaardens Bygninger (1760) ; Store Mariendal, Hellerup (c. 1760) ; Eget Hus, Prinsessegade 54 (Salpeterværket) (1750'ernes Slutn.); Stephen Hansens Gaard, Strandgade 95, Helsingør (1759-60); Projekt til Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1763, dep. i Landsarkivet); Projekt til Spantehus paa Nyholm (1764, Rigsarkivet); Lille Mariendal (1764, nedbrudt); Ombygning af Assistenshuset i Nybrogade (1765) ; Hovedmagasinet, Frederiksholm (1767-72); Takkelloftet, Frederiksholm (1767-72).

Philip de Langes Produktion var overordentlig omfangsrig. Han virkede som en af Byens største Entreprenører og Murermestre, og hans Arbejdsfelt udstrakte sig til alle Arkitekturens Grene, saaledes baade inden for militært, civilt, kirkeligt og industrielt Byggeri. I den danske Arkitekturhistorie supplerer han derved Hausser og Eigtved, hvis Omraader, det kgl. Byggevæsen, han ikke betraadte som selvstændig Arkitekt, og placerer sig især som det københavnske Borgerskabs Bygmester under den merkantilistiske Opgangsperiode. Selv har han ogsaa optraadt som Fabrikant, idet han i sine sidste Aar anlagde Salpeterværk ved sin egen Bolig i Prinsessegade paa Chr.havn.

I sine tidligste Værker er de Lange stærkt præget af den hollandske Senbarok, han lagde Hovedvægten paa Facadens Udsmykning med pyntelig Dekoration, saaledes som det ses paa Zieglers Gaard og Moinichens Palæ. Han former helt nye kbh.ske Borgerhustyper jævnsides Gavlkvisthuset, bl. a. med Segmentgavl over Fagadens Midte. Da han i Slutn. af 1730'erne kom til at bygge for Søetaten, ændredes hans Stil hen imod større Enkelthed i Formerne og en stærkere plastisk Virkning dels paa Grund af Opgavernes Karakter, dels i nogen Grad under Paavirkning fra Hausser og Thurah. L. udførte et Anlæg af virkelig storladen Karakter ved at realisere det af Chr. VI rekonstruerede Orlogsværft og Flaadestationen (Gammelholm og Nyholm). Den sidste Tid af de Langes Virksomhed fal-

der inden for Rokokoen, og her lykkedes det ham at bevare en vis Selvstændighed over for Eigtveds Indflydelse. Han benyttede ingen ornamental Udsmykning, undlod endog ofte

Brugen af Lisener og koncentrerede sig helt om Formgivningen som fx ved Stephen Han-

sens Palæ i Helsingør, der er et af hans mest betydelige Arbejder. K.G.A.

E. Dyggve i Arch., 1919, 245-48; Berl. Tid. 21. Febr. 1924 (Fr. Weilbach); Arno Berg i For. til norske fortidsminders bevaring. Aaraberetn. 1925, 10-16; Fr. Weilbach i Arch., 1924, 210-16 og 1925, 73-77; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 181-96 (ifr. H. U. Ramsing sst., 343-48) og 2. Rk. V, 1931-33, 241 ff.; Nat.tid. 20. Juli 1929 (V. Marstrand); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme i Tilsk., 1932 I, 283-90: samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1934, 23; E. Pade sst., 183 f.: C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. III, 1927-28, 875-403; samme i Ark. M., 1930, 225-72; samme: Holmens Bygn. Hist., 1932; samme i Artes, V, 1937, 80, Note 1; samme i Tilak., 1938 II, 404; samme i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 87-90; C. Elling: Borgerhuse, 1943, 56, 60, 61, 63, 66, 93, 108, 135.

Lange, Hans Regnar, f. 1897, Maler. F. 9. Maj 1897 i Kerteminde. Forældre: Malermester Josef Erhard L. og Anne Marie Christensen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense; Akad. 1919-26 under Julius Paulsen og Ejnar Nielsen. Rejser: 1935 Belgien. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1928 ; Kunstn. Eft. 1929, 31; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1930 (Odense).

Arbejder: Ved Lillestranden. Kerteminde (1936, Fyns Stiftsmus.).

Lige fra sine tidligste Arbejder har Regnar Lange lagt Vægt paa en forenklet Udtryksform med stiliserede Linievirkninger. Han har fortrinsvis malet i Kerteminde, oftest fra Havnen og Lillestranden med Pakhuse og Baade samt udført Portrætter og Figurbilleder. I endnu højere Grad har han arbejdet med Linien i sine Fuglebilleder, der dog er malet under delvis Indflydelse fra Johannes Larsen. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Lange, Søren Læssøe, 1760-1828, Maler. F. 5. Maj 1760 i Faaborg, d. 19. Juni 1828 i Kbh., begr. sat. (Helligg.). Forældre: Malermester Jesper Henric Johansen L. og Dorthea Hansdatter Læssøe. Broder til Johan L. (sal.). Ugift.

Uddannelse: Lært Malerprofessionen hos Faderen; Svendetegning (efter Kobberstik) i Odense Landsarkiv 21. Maj 1781; opt. s. A. paa Akad.; avancerede 1785 til Modelsk.; fik den lille Sølvmed. 1785, store 1787. Udstillinger: Charl. 1814 (m. 3 Arb.).

Arbejder: Selvportræt (1790, Fr.borg); Portrætter af Præsten Herman Landt, hans Hustru Casta Magdalene, f. Werckmeister og deres Søn Henrik (alle 1791, Hesselager Kirke); Joh. Georg Wilh. Bøving og Hustru Mette Marie, f. Jacobsen; Preben Osten Bøving (1792) samt andre Medlemmer af Familien Bøving; Portræt af Kammerraad Hans Holm og dennes Hustru (nævnes 1796 i Hans Hansens Dagb.); Portræt af Vedel Simonsen (1812); desuden kendes Miniatureportrætter malet med Sepia (Miniature paa Fr.borg dat. 1791) ; vides desuden at have malet Frugtstykker, Blomsterbilleder og større Figurbilleder. - Har malet et stort Antal danske og enkelte udenlandske Prospekter, hvoraf adskillige er raderede af ham selv, enkelte af A. Flint og J. A. Darnstedt. Udsendte 2 Serier Prospekter (farvelagte Raderinger), dels 1803-05 væsentlig med mønske-sjællandske Motiver, dels 1819-24 væsentlig med bornholmske og jyske Motiver. Repr. i Bymus. (c. 30 Arbejder) og Nationalmus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Lange malede i sine tidlige Aar nogle Portrætter, men dyrkede siden væsentlig Landskabet. Han tilhører en Gruppe smaa Mestre, der for en stor Del virkede i Provinsen og næsten udelukkende malede i Akvarel og Gouache. Hans Landskaber deler sig stort set i to Grupper: en med - ret kedelige - Prospekter, en anden med Billeder fra de nyanlagte romantiske Haver: Jægerspris, Liselund, Classens Have, Marienborg, Enrum, Sandholt m. fl. Det er blandt disse sidste Akvareller, hans bedste Arbejder findes. Deres Forudsætning er Jens Juels Landskabs-

kunst og rimeligvis de franske og engelske Landskabsstik, der dukkede op her hjemme

efter Aarhundredets Midte. I sine bedste Ting er han en god Akvarelmaler. En Blanding af

Tradition og Realisme gør hans Arbejder indtagende, og de har Del i Tidens Charme. Of-

test er de gjort i fas, let paasatte grønne Farver og af en Duftighed, der ganske gaar

tabt, naar han arbejder i den mere seriøse Gouache-Manér. E.J.

Auk.kat. 1829 (Dødsbo); Fra Fyens Fortid, 1, 1916, 230; Saml., 1929, 179; 1938, 230; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; C. Elling: Klassicisme i Fyen, 1939, 27; G. Lorenzen i K. Aa., 1944-45, 109.

Lange-Müller, Emil, 1849-81, Maler. F. 9. Febr. 1849 i Kbh., d. 20. Jan. 1881 i Ajaccio, begr. i Nærheden deraf. Forældre: Overrets-, senere Højesteretsassessor Otto Frederik Muller og Charlotte Sophie Lange. Ugift.

Uddannelse: Student 1867; filologisk-historisk Skoleembedseksamen 1875; Elev paa Akad.s Malersk. Jan. 1878 til Foraaret 1880. Rejser: 1875 Italien, Frankrig; 1880 Italien, hjem over Hamborg, i Dec. s. A. atter til Italien. Stilling: Lærer ved Schneekloths Skole 1876-77.

Emil Lange-Müller, der oprindelig var Lærer, begyndte efter sin Embedseksamen at

beskæftige sig med Kunst og søgte først Uddannelse som Arkitekt, men besluttede sig

derefter til at blive Maler. Han har malet Portrætter og Genrebilleder og har skrevet en Del

Digte bl. a. Digtet Kornmodsglansen, til hvilket Broderen P. E. Lange-Müller satte Musik. Red.

Til Minde om Emil Lange-Müller. Ved O. Miiller. Trykt som MS, 1881.

Langeland-Mathiesen, Henrik Aage, 18681933, Arkitekt. F. 22. Maj 1868 i Aarhus, d. 19. Juni 1933 i Liseleje, begr. paa Fr.berg. Forældre: Bygningsinspektør Rasmus Langeland Mathiesen og Elisa Petrea Kabell. Navneforandr. til Langeland Mathiesen 13. Aug. 1926, til L.-M. 26. Marts 1928. Gift 1° 5. Nov. 1890 i Kbh. med Mathilde Amalie Westergaard, f. 21. Okt. 1868 i Kbh., d. 10. Okt. 1945 paa Fr.berg, D. af Musiker Niels Christian W. og Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet opløst. 2° 2. Juni 1926 i Kbh. med Erna Christine Østberg, f. 9. Sept. 1886 i Kbh., D. af Ølhandler Johan Frederik Vilhelm Ø. og Henriette Marie Nielsen.

Uddannelse: Tømrersvend og i Murerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1884; Afgang Jan. 1895; Konduktør hos H. B. Storck og Axel Berg. Stipendier: Akad. 1897. Rejser: Gennemkrydset Europa og været Jorden rundt 10 Gange. Udstillinger: Charl. 18971903; 18. Nov. Udst. 1927, 30. Udmærkelser: 1897 Neuhausens Pr. for Planer og Opstill. af Kbh.s 3. Raadhus 1728. Hverv: Medarbejder hos Vald. Koch ved Opmaalingen af danske middelalderlige Kirker 1894 og 98 ; Arkivar i Det kgl. kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab; Medarbejder ved Nationalmuseets 2. Afd. i 15 Aar (bl. a. Undersøgelse af Resterne af det ældste Holbæk Slot (1896)).

Arbejder (selvstændige): Ligkapel paa Faaborg gl. Kirkegaard (1896); Dannemare Kirke paa Lolland (1896-97); Hjørneejendommen Gl. Torv 2-Nygade 6 (1898); Præsteboligen paa Klosternakke, Præstø (1898); Ombygn. af Hjørneejendommen Nørregade 6-Dyrkøb (1900); Blaagaards Plads 2-12 (1902); Hjørneejendommen Trommesalen 5, 7-Gl. Kongevej 1 E (1902-03); Hjørneejendommen Brøndsteds Alle 5, 7-Halls Alle (1903); Hjørneejendommen Østbanegade 11-Trondhjems Plads (1903-04); Konstruktør Poulsens Villa paa Mølholm ved Vejle (1.907); Lægebolig ved Loka i Sverige (1907); St. Strandstræde 1921 (1907-08); Apotek i Frederikssund (1908); Ombygn. af Hjørneejendommen Frederiksborggade 18-Nørrevold 19 (1912); Præstø By og Omegns Sparekasse, Algade 91 (1912) ; en Del store Beboelseshuse paa Vesterbro. Arbejder s. m. Ulrik Plesner: Beboelseskomplekset Vodroffslund Vodroffsvej 37-43, Danas Plads 11-13, 10-20, Carl Plougs Vej 8, Vodroffslund 1-3 (1906-09); Beboelseskomplekset Vodroffshus, Svend Trøstsvej 12, Danasvej 2224, Carl Plougsvej 7 (1908, præmieret); Studenterforeningen, V. Boulevard 6 (1. Pr. 1909, opf. 1909-10); Kvindelig Læseforening, Gl. Mønt 1 (1910) ; Ringkøbing Kommuneskole (1910, udvidet senere); Beboelseskomplekserne Sdr. Boulevard, Enghavevej, Ny Carlsbergvej ; Haderslevgade (1917-18) og Sdr. Boulevard, Bodils-, Ingerslevs- og Palnatokegade (1919-20); Smyrnavej 9-13, Grækenlandsvej 40-46 (1922). Restaureringer: Hovedbygn. paa Stensgaard, Svanninge Sogn (omler. 1900) ; Kongsgaarden, Algade 25, Korsør (1901). Projekter: Islands Brygge (1907, s. m. Ulrik Plesner, præm.)

Gadeplaner i Kbh. (3. Pr. 1909, s. m. Ulrik Plesner, Ingeniør Frandsen og Landskabsgartner A. Hansen). Litterære, Arbejder: Det kgl. kbh.ske Skydeselskab og danske Broderskab 1334-1934, 1934; Artikler i Architekten, Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og Historie og i Fra Arkiv og Museum.

Optaget som Langeland-Mathiesen var af mange Interesser ved Siden af sin store Praksis overlod han meget til sine Medarbejdere (bl. a. har Henning Hansen tegnet Facaden

til Trommesalen 5, 7 - Gl. Kongevej 1 E). L.-M. var en af de fas her hjemme, der dyrkede Jugend-Stil (Østbanegade 11, tegnet efter Fotografiet af et Wiener Hus; Hjørnet af Frederiksborggade og Nørrevold). Ligeledes er paa Gavlen af Apoteket i Fr.sund anbragt Thorvald Bindesbøll'ske Ornamenter. I kunstnerisk Henseende har L.-M.s Produktion som Helhed for øvrigt ikke Interesse ud over det gennemsnitlige. For Plesner var han sikkert væsentligt en praktisk Støtte; paa det Punkt var han en Dygtighed. K.M.

Ark., 1896, 129-32 (Dannemare Kirke); 1899-1900, 55, 58 (Gl. Torv 2), 176-77 (Hjørneejendom i Haderslevgade); 1900-01, 171-72 (Projekt til Forskønnelse af Gl. Torv), 318 (Beboelseshus paa Maglekildevej); Arch., 1898-99, 93-96 (GI. Torv 2), 238-39 (L.-M.: Meilborgbrandens Indflydelse paa Bygn.konstruktionerne); 1899-1900, 234-35 (Ombygn. af Nørregade 6); 1900-01, 151-52, 201 (L.-M.: Passage gennem Runde Taarn); 1903-04, 487, 488 (Opmaalinger); 190607, 217-18 (Islandsbryggekonk.); 1907-08, 170-71 (Villa paa Mølholm ved Vejle); 171-75 (Lægebolig ved Loka); 1908-09, 214-17 (Apotek i Fr.sund), 277-82 (Studenterfor.), 368 (Konk. om Gadeplaner); 1909-10, 45-48 (St. Strandstræde 19-21); 1911-12, 297-303 (Studenterfor. og Kvindelig Læsefor.); 1922, 34-35 og 38-39 (Boligkomplekser ved Sdr. Boulevard); Steen Eiler Rasmussen i Arch. M.,1926, 86-87; Ark. U., 1933, 122 (Nekr.); Bygmesteren, 1908, 267 (Blaagaards Plads); 1909, 161 (Konk. om Gadeplaner); C. C. Haugner: Lolland, IV, 1924, Sønder Herred, 295 (Dannemare Kirke); E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Historie, II, 1925, 642 (Fr.sund); Motor, 1933, 413 (Nekr.); Danske Slotte og Herregaarde, III, 1943, 196 (Stensgaard).

Langemand, H., se under Lageman, Hendrik.

Langen, -1791-93-, Bygmester, se Lange, Ferdinand.

von Langen, Franz Philip, 1709-51, Forstmand, Kartograf, Maler. Indkaldtes 1737 af

Chr. VI s.m. sin Broder J. G. v. L. (s.d. i Dansk biogr. Leks.). Hans mange Kort over

norske Skovdistrikter hører til Forudsætnin gerne for C. J. Pontoppidans Kort over det

sydlige Norge (1785). En Del af de 68 Kort og Prospekter til Willemsens haandskrevne Be-

retning om Chr. VI.s Rejse i Norge (Kgs. Haandbibl.) skyldes antagelig v. L. Har malet

det noget dilettantiske Romsdalsmarkedet ved Veblungsnes (1740'erne, Gaunø). 1747 vendte

v. L. tilbage til Tyskland. Red.

Weinwich, 1829; H. Ehrencron-Müller i Nord. t. f. bokoch biblioteksvissen, IV, 1917, 313-27; Kristian Nissen i Norsk biogr. Leks., VIII, 1938 Norsk kultur i samtidige billeder, 1931, Nr. 64 (Geng. af Maleri).

Langer, Olaf Viggo Peter, 1860-1942, Maler. F. 11. Dec. 1860 i Reudnitz ved Leipzig, d. 10. Nov. 1942 i Rungsted, begr. i Søllerød. Forældre: Xylograf H. P. Hansen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 1885. Gift 1° 5. April 1887 i Kbh. med Maler Louise Frederikke Caroline du Plessis de Richelieu, f. 1. Juni 1854 i Løjt, d. 19. Marts 1933 paa Fr.berg, D. af Sognepræst, sidst i Vester Egede, Louis Armand Emanuel Septimany du P. de R. og Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1899 paa Fr.berg med Amalie Christiane Heckscher, f. Nielsen, f. 31. Maj 1862 i Kerteminde, d. 29. Nov. 1939 i Holte, D. af Købmand Peter N. og Louise Caroline Mortensen.

Uddannelse: I Malerlære; forb. til Akad. af Vilh. Kyhn, Sigurd Konstantin-Hansen og Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. Juni 1877; gennemgik Skolerne, men forlod Modelsk. Maj 1886; malede hos Carl Bloch 1884-85. Stipendier: Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1886 Italien (Sicilien); 1893 Paris; 1911 Balkan, Kaukasus; 1920 Värmland; 1933 Menton. Udstillinger (de første Aar som O. V. P. Hansen eller Viggo P. Hansen): Dec.udst. 1881; Charl. 1882-1943 (58 G. m. 107 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1907-09 ; Aarhusudst. 1909 ; Dyrehavens Malere 1913, 16-42; 18. Nov. Udst. 1921, 26, 32; For. f. national Kunst 1926; Sep.udst. 1918 (s. m. Th. Deleuran), 21.

Arbejder: Lellinge Aa (1888, Maribo Mus.); Selvportræt (1929) ; August, Dyrehaven ved Springforbi (udst. 1942); Arb. 1 Kbst.saml., Bymus. og Teatermus.

Viggo Langer, som først vakte Opmærksomhed med Billeder fra Lellingeegnen, har malet en lang Række Landskabsbilleder, i senere Aar især med Motiver fra Dyrehaven. Han var et fremtrædende Medlem af Foreningen Dyrehavens Malere. Foruden at male virkede L. som Tegner ved forskellige Blade bl. a. Illustreret Tidende, Ude og Hjemme og Verden og Vi. Han var ogsaa uddannet som Sanger og optraadte ved Koncerter. Red.

Verden og Vi 5. Juli 1912 (Rejseminder fra Kaukasus); Berl. Tid. 25. Nov. 1921; Ekstrabi. 30. Nov. 1921; Dag. Nyh. 11. Dec. 1935; Nat.tid. 11. Dec. 1940; 13. Nov. 1942; Pol. 12. Nov. 1942; Berl. Tid. 13. Nov. 1942.

Langkau, Eveline Charlotte Auguste Eva, f. 1881, Bhgr. F. 2. Maj 1881 i Samotschim, Polen. Forældre: Forretningsfører Johannes L. og Auguste Richter. Ugift.

Uddannelse: Tekn. Sk. under H. Grønvold 1912-13; opt. paa Akad. 1913, Elev til 1914 og igen 1922-23 under E. Utzon-Frank; desuden Elev af Prof. Hugo Lederer, Berlin, 1917-22. Stipendier: Ole Haslund 1948. Rejser: 1917-22 og 1928-31 Berlin; desuden Rejser til Italien, Svejts, Østrig og Sverige. Udstillinger: Kunstlerhaus, Berlin, 1920; Glaspalast, Berlin, 1921; Charl. 1925, 27, 37, 39-41, 43--46, 48; Kunstn. Eft. 1931; Utzon-Frank og hans Elever 1943; De 11 1948; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1947 (s. m. fl. a.).

Arbejder. Komponisten Vilh. Rosenberg (udst. 1927); Skuespiller Holger Reenberg (udst. 1940) ; Kritikeren Emil Frederiksen (udst. 1918); smaa Dyreskulpturer, navnlig af Katte, i Terrakotta og Bronze. Red.

Langkilde, Hans Erling, f. 1906, Arkitekt. F. 24. Juni 1906 i Kbh. Forældre: Seminarielærer, senere Oberstløjtnant, Gymnastikinspektør Hans Peter L. og Else Møller. Gift 13. Dec. 1930 i Gentofte med Irmelin Raaschou, f. 2. Nov. 1907 i Wiesbaden, D. af Civilingeniør, Distriktsbestyrer, senere Professor i Kbh. Peter Esch R. og Astrid Sofie Charlotte Engel.

Uddannelse: Student 1925; besøgt Akad. 1925-28; Medarb. hos Vilh. Lauritzen 1928-29, hos Steen Eiler Rasmussen 1929-30 (London), og hos C. Harild 1930-32 ; Carlsbergbryggeriernes Arkitektkontor 1932-34; Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Arkitektkontor 1934-39. Rejser: 1929-30 England; 1930 Tyskland; 1932 Finland; 1934 Rusland, Finland, Sverige; 1946 England. Udstillinger: Charl. 1936-37, 40-45, 48; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1940 (s. m. Ib Martin Jensen). Stillinger og Hverv: Lærer ved Akad. 1932-39; Medredaktør af Arkitekten 1938-40, Redaktør 1940-47 ; Medl. af Fællesudvalget for Landbrugsbyggeri; Formand for Akad. Arkitektfor. 1946; bygningskyndig Direktør for Kbh.s Brandforsikring 1946.

Arbejder (alle s. m. Ib Martin Jensen): Eenfamiliehusene Travervænget 16 (1932), Hvidørevej 49 (1933) og Fabritius Alle 8 (1936); Lægebolig for Dr. Poul Haagen, Vestervang, Sakskøbing (1938); Gentofte Kommunes Alderdomshjem Solhjem (1. Pr. 1938, opf. 193840, præmieret 1940) ; Akad. Arkitektforenings Landsudst. By og Bolig, Aarhus (1939, Emil Bissens Pr. 1940); Eenfamiliehus, Mosehøjvej 32 (1939, ogsaa s. m. J. J. Ingwersen, præmieret); Raadhus i Lyngby (1. Pr. 1938, opf.1939-42); Eenfamiliehus, Jægersborg Alle 86 (1941); Diskontobanken i Maribo (1942); Eenfamiliehusene Troels Lundsvej 28 (1942-43, præmieret 1943), Prins Valdemarsvej 50 (1943) og Lundely 7 og 8 (1943); Bebyggelse med Smaahuse Lindeallé, Ballerup (1945-47) ; Rækkehusbebyggelse, Batterivej, Gladsakse (194748), i Ejby ved Odense (1947-48) og ved Mosegaardsvej, Vangede (1947-48); Mosegaardens Bebyggelse med Rækkehuse og Dobbelthuse ved Skibhusskoven i Odense (under Opf. 1949); Skovgaardsskolen, Skovgaardsvej (Projekt 1946, under Opf. 1949). Projekter (alle s. m. Ib Martin Jensen): Raadhuse i Gladsakse (3.Pr.1936), i Aarhus (4. Pr. 1937), i Odense (Udvidelse, 2. Pr. 1938), i Korsør (1. Pr. 1939); Kirke i Lyngby (3. Pr. 1939 s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Bebyggelse paa Kgs. Bryghus' Grund (1941, indkøbt); Mosegaardsskolen, Vangede (1943, indkøbt); Fremtidens Tivoli (1944, 2. Pr.); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946, 2. Pr.); Handelshøjskolen i Gøteborg (1948, indkøbt); Konk. om elektrisk Køkken (1938, præmieret); Billedskærerlavets Konk. (1940, 3. Pr. s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen); Sølvtøj til A. Michelsen (1940, præmieret); Vitus Berings Minde (1941, s. m. Billedhugger Frantz Viggo Hansen, indkøbt). Litterære Arbejder: Badre Køkkener (1941); Dansk Byggesæt omkr. 1792 og 1942 (1942, s. m. H. Langberg); Vi byger Hus (1943, s. m. Annelise Overgaard) ; Pæne Ting ombord (1944). Artikler i Fagblade, især Arkitekten samt Dagbladene; Medarbejder ved Teknisk Leksikon og Weilbachs Kunstnerleksikon.

Det omfattende Organisationsarbejde, Langkilde har deltaget i, samt hans skriftlige Arbejder, har vist ham som Manden med Idé og Fantasi. Det er de samme Egenskaber, der præger hans og Ib Martin Jensens fælles Arbejder. Det ses især i deres mange Konkurrenceforslag. Med disse og udførte Byggearbejder som Alderdomshjemmet i Jægersborg og Eenfamiliehusene med deres frie, diffentierede Plan, har de været med til at forme dansk Arkitektur i 1930'erne og 40'erne. A.G.J.

Ark. U., 1935, 39 (Travervænget 16); 1936, 101 (Raadhus i Gladsakse), 179 og 187 (Kastrup Lufthavn); 1937, 165 og 181 (Raadhus i Aarhus); 1938, 25 (elektriske Køkkener), 225-27 (Lyngby Raadhus); 1939, 85 (Kirke i Lyngby), 93 (Raadhus i Korsør); 1943, Tillæg 8. 7-8 (Bygn.industriens Reklame, Konk.forslag); Ark. M., 1938, 14-16 (Villa i Sakskøbing), 78-80 (Gentofte Alderdomshjem); 1939, 33-36 (Raadhus i Odense), 121-32 (By og Bolig, Aarhus); 1940, 174 (Landarbejderbolig); 1941, 81-84 (Gentofte Alderdomshjem), 110 (Forslag til et Rigsarkiv); 1943, 43-48 (Raadhus i Lyngby), 75 (Mosegaardsskolen i Gentofte); 1944, 112-14 (Villa i Gentofte); 1948, 12-14 (Diskontobanken i Maribo); Saml., 1940,103-05 (Gentofte Alderdomshjem); Bygge-Forum, 1941, 51-56 (samme).

Langmack J. D., -1778-79-, Bhgr. Navnetkendes fra et Par Ligsten paa Amrum, signe-

ret henholdsvis 1778 og 1779, der dog mest har Interesse ved deres Form. I Haseldorf

Kirke findes af samme Kunstner en Gravsten over Peter Franz Muller fra 1778 med Afbild-

ning af Familien knælende for den korsfæstede samt med en forspændt Plov og en Hest; Por-

talstenen til Hertug Frederik Ernst af Culm bach og hans Hustrus Gravmæle i Hohenaspe Kirke ved Drage fra 1779 er bet.: J. G. Langmach. O.A.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Bild Tondern 1939; Kreis Pinneberg, 1939.

de Lannoy, Hendric, -1720-, Bhgr., antagelig af flamsk Slægt, fik 14. Sept. 1720 for 2 Marmorbrystbilleder 100 Rdl. (Partikulærkassen).

Utr. K. RØ.

I'Archeveque, Bhgr., fik 5. Maj 1758 Paa til Frankrig. Formentlig identisk med Pierre

Hubert Larcheveque (1721-78), der 1755 kaldtes til Stockholm som J. Pli. Bouchardon's

Efterfølger. Red.

Utr. K.

Larsen, A., -1835-, Maler. A. Larsen er Sign. paa to unavngivne Præsteportrætter i Breklum Kirke, Nord for Husum, antagelig fra Tiden omkr. 1835 (formentlig af Pastorerne J. F. A. Hartz (d. 1836) og J. G. Holst (d. 1873)). Et Portræt i Bredsted ved Husum af Pastor G. Nissen (d. 1854) er ligeledes signeret A. Larsen. O.A.

Kunstdenkmaler, Kreis Husum, 1939, 21, 58, 71.

Larsen, Adolph Alfred, 1856-1942, Maler. F. 27. Nov. 1856 i Kbh., d. 2. Okt. 1942 i Svejbæk, begr. i Silkeborg. Forældre: Farver Jens L. og Franzine Marie Merkel. Gift 1 ° 14. Juli 1884 paa Fr.berg med Kirstine Laurine Mathilde Jensen, f. 5. Juni 1861 i Kbh., d. 29. Nov. 1912 sst., D. af Arbejdsmand Peter J. og Ane Kathrine Petersen. 2° 4. April 1916 i Sorø med Justine Marie Hoff, f. 16. Febr. 1885 i Sorø, D. af Købmand Holger H. og Marie Kirstine Hansen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1879, besøgte Alm. Forb.kl. i 3 Kvartaler til 1881; senere Elev paa Zahrtmanns Sk. i 6 Aar; har i øvrigt uddannet sig paa egen Haand til Landskabsmaler. Stipendier: Raben-Levetzau 1889, 98; Akad. 1889, 1900, Ol; Bielke 1894; Kittendorff aarligt paa Livstid fra 1904; Bindesbøll 1941. Udstillinger: Dec.udst. 1886; Charl. 1887-1942 (55 G. m. 100 Arb.); Nord. Udst. 1888; 18. Nov. Udst. 1924, 42; Sep.udst. 1921 (s. m. Fritz Kraul), 23. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1889; Neuhausens Ekstrapr. 1891; Neuhausens Pr. 1893.

Arbejder: Septemberdag ved Valby (Sødrings Pr. 1889); Opklarende Vejr efter Regn (Neuhausens Ekstrapr. 1891) ; Det indre af en Skov med gamle Træer (Neuhausens Pr. 1893, tilh. Kunstmus., dep. i Vejle Mus.); Vinteraften (1895, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Selvportræt (Tegning, 1898, Frborg Mus.); har desuden udført omkr. et halvthundrede Raderinger bl. a. Kvartet i Atelieret (m. Selvportræt) (1899), Selvportræt (1900), Frihedsstøtten (1901-03) og Slotskroen (1906). Arb. i Kbst.saml., Bymus. og Øregaard Mus.

Adolph Larsen blev kendt ved sine Raderinger, baade Landskaber (især Aftenstemninger) og Figurblade. Red.

Sig. Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 200-01.

Larsen, Alfred Valdemar, 1860-1946, Maler. F. 12. Maj 1860 i Stenderup ved Horsens, d. 23. Okt. 1946 i Virum, begr. paa Sorgenfri Kgd. Forældre: Skolelærer Sindal L. og Jensine Sophie Magdalene Schøler. Gift 27. Aug. 1903 i Holme med Karen Margrethe Bang, f. 6. Juli 1871 i Aarhus, d. 10. Jan. 1946 i Virum, D. af Maler Marius B. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Kom 1875 i Billedskærerlære, ernærede sig derefter som fotografisk Retouchør og besøgte Tekn. Sk.; dimitt. herfra og af C. F. Andersen til Akad., hvor han blev opt. i Alan. Forb.kl. Sept. 1878; gennemgik Skolerne til 1884; senere Elev paa Krøyers Malersk. Stipendier: Zahrtmann 1940; N. P. Mols 1943. Rejser: 1894 Holland, Belgien, Paris. Udstillinger: Charl. 1883-1947; Nord. Udst. 1888; Stockholm 1897; Kunstn. Eft. 1904; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 33; Sep.udst, 1921 (s. m. Ingeborg Christens); desuden udstillet i hen og London. Hverv: Tegnelærer ved Det kgl. Vajsenshus 1893-1934; gennem flere Aar desuden Tegner og Restaurator ved Nationalmuseets 2. Afdeling.

Arbejder: De Gamle paa Kirkestien (1888); Graverboligen, Assistens Kirkegaard (Bymus.); 2 Malerier af Visbymuren (c. 1909, Fr.borg) ; Regensgaarden (tilh. Chr. X); Arb. i Øregaard Mus. Illustrationer: Trap: Danmark, 3. og 4. Udg.; A. Fabricius: Illustreret Danmarks Historie, 1889; H. C. Bering Liisberg: Chr. IV, 1890-91; Erik Schiødte: Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde, 1894 (For. Fremtiden); Sigurd Müller: Vor Oldtid, 1897; Danmarks Riges Historie, 1897 ff.; desuden Tegninger til Bogbind og Bogomslag. Red.

Larsen, Alhed Maria, 1872-1927, Maler. F. 7. April 1872 paa Ensomhed i Heden Sogn, d. 31. Aug. 1927 i Odense, begr. i Kerteminde. Forældre: Cand. jur., Godsforvalter paa Arreskov og Sandholt Albrecht Christopher Warberg og Laura Marie Brandstrup. Gift 14. Juni 1898 i Hillerslev med Maler Johannes Larsen. (s. d.)

Uddannelse: Tegneundervisning hos sin Morbroder, Bhgr. Ludvig Brandstrup. Rejser: 1894, 98 Italien; 1904 Paris; 1907 Amerika; 1910 Stockholm; 1912 Tyskland; fl. Ophold paa Gaarden Båxliult i Småland. Udstillinger: Charl. 1900, 03-06 (5 G. m. 8 Arb.); Sep.udst. i Den frie Udst. 1912 -(s. m. Karen Meisner-Jensen, O1ga Meisner-Jensen, Cathrine Svendsen, Christine Swane og Anna Syberg), 1922 (s. m. Asta Krohn og Christine Swane), 1929, 41 (s. m. Johs. Larsen, 8 Pasteller, ikke tidl. udst.).

Arbejder: Flox i en Kobberpotte (1900) ; Blomster i et Vindue med Solskin (1903), Tomat (1912), Blomster i et Vindue (1914) og Jødekirsebær (alle 4 Faaborg Mus.); Stokroser (Fyns Stiftsmus.); Kejserkroner (e. 1910, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.), desuden repr. i Kerteminde Mus.

Alhed Larsen har i sine tidlige Arbejder i Olieteknik med Forkærlighed dyrket Blom-

stermaleriet i en fri malerisk Stil; et for hendes Kunst typisk Motiv er et solfyldt Vindue med

Opstilling af Blomster og kulørte Glas; har dog ogsaa malet Landskaber og Figurbilleder.

Efter en længere Pause gav hun sig i de senere Aar til at arbejde i Pastel; medens hendes

Oliebilleder i deres fyldige koloristiske Holdning viste nært Slægtskab med Johannes Larsens og Christine Swanes, udviklede hun i sine Pasteller en meget selvstændig Stil gennem en følsom, let tegnende Behandling; desværre er de lidet holdbare. Udførte 1890-93

Underglasurmaling paa Den kgl. Porcelainsfabrik under Arnold Krog. U.

Biografi i Kat. over Faaborg Museum, 1. Udg., 1910; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen, 1920, ny Udg. 1947; Ekatrabl. 5. Sept. 1927 (gronik af Otto Gelsted); Berl. Tid. 5. Sept. 1927 (Houmark); L. Swane: Faaborg Museum, 1932, fig. 39 og 41; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 734.

Larsen, Carl Christian, 1853-1910, Maler. F. 16. Marts 1853 i Viborg, d. 3. Juni 1910 i Wien. Forældre: Auktionsholder Lars L. og Dorthea Lund.

L. skal inden sin Afrejse til Wien 1873 (over Tyskland og Svejts) have været uddannet

som Maler i Kbh. og her udført dekorative Malerier bl. a. Paafugletæppet til Pantomime-

teatret i Tivoli (opført af Dahlerup 1874). I Wien, hvor han 1875-79 uddannede sig paa

Kunstindustriskolen under F. Laufberger og L. Minnigerode, boede han Resten af sit Liv

og var her hovedsagelig beskæftiget inden for Kunstindustrien. Red.

Th. u. B.

Larsen, Christen, 1857-1930, Arkitekt. F. 22. Maj 1857 i Sundby, Amager, d. 30. April 1930 i Lyngby, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Gaardejer, Bomforpagter Peder L. og Gertrud Magdalene Weibye. Gift 24. Juni 1899 i Kbh. med Olga Sørensen, f. 10. Sept. 1867 i Kbh., d. 27. Aug. 1919 i Holte, D. af Murermester Peter L. og Marie Fjeldsted.

Uddannelse: Tømrersvend 1878; besøgte Tekn. Sk. og blev herfra dimitt. som Husbygnings-Eksaminand 1884; var Jan. 1879 blevet opt. paa Akad.; rejste 1882 til Wien og arbejdede her som Tømrer under Theophilus Hansen; rykkede 1884 op i Axkitektursk., hvorfra han fik Afgang Jan. 1891; Medarbejder hos Vint. Dahlerup og hos Martin Nyrop. Rejser: 1882 Wien;.1894 Italien og Tyskland. Udstillinger: Charl. 1891-92, 1903-04; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11. Stilling: Arkitekt for Arbejdernes Byggeforening 1902-30.

Arbejder: Teknisk Skole, Prinsesse Charlottes Gade 38 (1900, s. m. F. Bøttger); Typo-

grafernes Stiftelse, Boyesgade 3-11 (1903); Arbejdernes Byggefor.s Kvarter ved Lyngby-

vej (ml. Lyngbyvej, Haraldsgade, Studsgaardsgade, Borthigsgade) i alt 324 3-Etages Huse (1906-29, præmieret 1908); givet Tegning til 23 af Arbejdernes Byggefor.s Huse paa Amager: Fussingsvej 2-12, Valmuevej 1-19 og Oxford Alle 10-14 (opf. 1931 efter hans Død). Red.

Arch., 1900-01, 145-48 (Teko. Sk.); 1903-04, 117-20 (Typografernes Stiftelse); 1907-08, 357-60 (Arbejderboliger. Lyngbyvej); 1915-16, 82-83 (Arbejdernes Byggefor., Lyngbyvej).

Larsen, Jørgen Christian, 1815-90, Maler. F. 30. Sept. 1815 i Kbh., d. 27. Jan. 1890 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Maler Ole L. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Oprindelig Malersvend; besøgte Akad. 1832-37; deltog i Dekoreringen af Lofterne iThorvaldsensMuseum. Udstillinger: Charl. 1836-42 (7 G. m. 11 Arb.).

Arbejder: En Morgen paa Søen (udst. 1836); Parti ved Snekkersten (1836, Søfartsmus. paa Kronborg); Dyreborg ved Faaborg (udst. 1838); Kystparti ved Øresund (1839, Søfartsmus. paa Kronborg); Parti ved Kullen (udst. 1840); Aften efter en Storm ved Kullen (1844, Søfartsmus. paa Kronborg); Tuschtegninger (fork. Kunstfor., nu i Søfartsmus. paa Kronborg).

L. opgav 1845 Maleriet, blev Landmand og senere Lærer i Kbh. Red.

Larsen, Christine, se Swane, Christine.

Larsen, Jens Ejnar, f. 1902, Maler. F. 4. Juli 1902 i Aarhus. Forældre: Møbelsnedker, senere Cigargrosserer Lars Johan L. og Karoline Jensen. Gift 20. Marts 1936 i Kbh. med Kirsten Julie Maag Busch, f. 24. Nov. 1907 i Kbh., D. af Grosserer, senere Revisor Christian Gotlieb B. og Julie Maag. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Folmer Bonnéns Malersk. 1924; Académie scandinave, Paris, 1926 under Otte Skold; besøgte Akad.s grafiske Sk. omkr. 1930 under Aksel Jørgensen. Stipendier: Ronge 1931, 32; Benny Claudi-Pedersen 1946. Rejser: 1926 Paris; 1931 Spanien og Nordafrika; 1932 Tyskland 1936 Sverige; 1938 London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-36, 38-42; Paaske-Malerne, Aarhus, 1929-38; Charl. 1930 -33, 36, 39-43, 45-46, 48; Charl. Eft. 1939, 45; Corner 1932; Sep.udst. 1930, 34, 37, 44 (s. m. Anna Klindt Sørensen og Margrethe Clausen). Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1931-32.

Arbejder: Bakkelandskab med græssende Køer (1933) og Villavej. Skaade (1934) (begge Esbjerg Mus.).

Uden at have været Elev hos Harald Giersing er Ejnar Larsen præget af dennes maleriske Opfattelse og til Dels søgende den samme Motivkreds. Han har malet Portrætter, Danserinder, Skovbilleder og Opstillinger paa en bred summarisk Maade og med en behersket Farveskala; hans Arbejder viser gode dekorative Egenskaber. H.M.

Berl. Tid. 4. Juni 1930; 24. April 1934 (begge K. Flor); Ekstrabl.18. April 1934; Dag. Nyh. 23. April 1934 (E. Knuth); B.T. 24. April 1934 (O. V. Borch); Forord i Kat. til Sep.udst. (E. Knuth) hos "Samleren" April 1934; Nat.tid. 8. Marts 1944.

Larsen, Carl Frederik Emanuel, 1823-59, Maler. F. 15. Sept. 1823 i Kbh., d. 24. Sept. 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Exam. juris, Fuldmægtig Lars Hansen L. og Christine Louise Weinreich. Ugift.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære, blev opt. paa Akad. Jan. 1839, avancerede Marts 1842 til Gipssk. men mødte ikke Jan. 1845; dyrkede Marinemaleriet og var Elev af Eckersberg og F. T. Kloss. Stipendier: Akad. 1851-53. Rejser: 1845 med Orlogsskib til Færøerne og Island; 1852-54 England, Holland, Belgien, Paris og især Sydfrankrig ved Middelhavet. Udstillinger: Charl. 1845-59 (15 G. m. 70 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Raadhusudst. 1901; London 1907. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1851.

Arbejder: Indsejlingen til Rheden (1839, Bymus.); Marine (1844, Kunstmus.); En Morgen ved Sjællands Kyst (1845, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.); Oxerød Fos ved Thingvalla paa Island (1845) og Grindefangst ved Færøerne (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Thorshavn (Glyptoteket); Udsigt over Københavns Red (udst. 1851 under Titel: Udsigt fra Langelinie ved Toldboden, Neuhausens Pr. 1851; tilh. Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Klitlandskab (1851) og Fiskerbaad paa Stranden ved Scheveningen (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Kystparti ved Marseille. Studie (1853, Kunstmus.); Havnen ved Nieuwe Diep i Nordholland (1854, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Udsigt fra Prado (1853) og Linieskibet Skjold ved Kullen (1854) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Aften ved Middelhavet. I Baggrunden Marseille og Øen Iff (1854, tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.); Brand paa Christianshavn (1854); Rheden med Trekroner og Langelinie (1856. Bymus.); Formiddag i Øresund (1856, tilh. Kunstmus., dep. Tønder Mus.); Marine (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Parti af Sundet og Sundet ved Helsingør (1858) (begge Hirschsprungs Saml.). Raderinger: i alt 14 Blade, deriblandt: Kanonbaade under Als (1849) ; Geiser paa Island (1849); En Kanonbaad (1851); desuden et Litografi; ogsaa repr. i Søfartsmus. paa Kronborg, Fr.borg Øregaards Mus.; Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Emanuel Larsen fortsatte i sine Kompositioner den klassiske Tradition fra Eckersberg, og i mange af hans Billeder dominerer en tilsvarende klar og kølig Tone. Men han ynder gennemgaaende en mere livfuld Bevægelse end sin Lærer, og i flere af hans Billeder kommer Romantikkens Trang til en stærkere Stemningsislæt frem. Her spores Indflydelsen fra de hollandske Marinemalere, fra J. C. Dahl og fra Vilh. Kyhn. Som Kolorist er L. mindre sikker. En særlig Interesse frembyder hans Raderinger. De viser langt større malerisk Kraft og Frihed end hans Malerier og en fin Følsomhed for Raderingens Teknik. H. O.

Berl. Tid. 14. Okt. 1859; Holger Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, 1, 1870-71, 206-08; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes Brandbilleder, 1941.

Larsen, Erik, f. 1902, Tegner. F. 3. Aug. 1902 i Frederikshavn. Forældre: Toldassistent i Frederikshavn, senere Strandkontrollør i Løkken Lars Christian L. og Edle Mathilde Christiansen. Gift 1° 23. Maj 1934 med Ellen Mau Knudsen, D. af Direktør Rasmus K. Ægteskabet opløst 1940. 2° 21. April 1943 i Kbh. med Grethe Birgitte Ranten, f. 10. Jan. 1917 i Kbh., D. af Assistent, senere Kontorchef under Kbh.s Magistrat Knud Alfred Juel R. og Thora Maryann Andersen.

Uddannelse: Elev af Maleren Karl Larsen 1932-33. Rejser: 1929 Paris, München; 1936 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930, 34; Nordjysk Udst., Aalborg, 1933; Sep.udst. 1932, 35, 38, 46.

Arbejder. Malerier: Selvportræt (1930). Bogillustrationer: Heinrich von Kleist : Michael Kohlhaas (1934); Johan Herman Wessel: Udvalgte Værker (1941; 3. Pr. for Tegningerne i For. f. Boghaandværks Wesselkonk. 1934); lejlighedsvis Illustrationer i Dagspressen, bl.a. Nat.tid. og Politiken.

Erik Larsen er som Tegner et impulsivt artistisk Talent, der fortrinsvis har søgt sine Motiver inden for Gøglernes og Teatrets Verden, ligesom han har tegnet Typer fra de smaa Kunstnerknejper i det indre Kbh., Karnevalsscener, parisiske Gademotiver og orientalske Fantasier. Som Illustrator har han vist stor Indfølingsevne. Han kan være baade abstrakt stiliserende og frit improviserende i sin Opfattelse og har Forkærlighed for groteske og muntre Situationer. I sin lette henkastede Form kan han til Tider minde baade om Constantin Guys og Jules Pascin. J.Z.

Pol. 9. April 1935 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 11. April 1935 (K. Flor); Nat.tid. 15. Dec. 1946 (J. Zibrandtsen).

Larsen, Jens Vilhelm Ferdinand, 1830-92, Litograf. F. 4. Sept. 1830 i Kbh., d. 22. Okt. 1892 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Overskærermester Lars Peter L. og Christiane Brodersøn. Gift 28. Okt. 1856 i Kbh. med Marie Christine Sørensen, f. 22. Okt. 1838 i Kbh., d. 15. Maj 1878 sst., D. af Arbejdsmand, senere Formand paa Toldboden Christian S. og Dorthea Larsen.

Uddannelse: Lærte som Litograf i Bing & Ferslews Stentrykkeri og søgte i øvrigt at uddanne sig i Tegning hos Portrætmaler C. L. Knutzen, ligesom han besøgte Akad. ml. 1842 og 52. Udstillinger: Charl. 1862, 64, 73, 80-81, 87, 89, 90-93 (m. i alt 15 Arb.); Nord. Udst. 1872, 88; Paris 1889.

L. arbejdede for Em. Bærentzen & Co.'s lith. Anstalt og senere for det Hoffensbergske

Etablissement. Til Værket +Billeder fra Land og Søe@ (paabegyndt 1869) har han udført Om-

slag og en Del Blade. Desuden Farvelitografier efter Malere som Carl Neumann (Sundet

ved Kronborg), Vilh. Melbye (Kbh. fra, Søsiden) og Heinrich Hansen (Parti fra Gammel-

strand) samt en Del Kridtlitografier, saaledes efter Rembrandts Maleri af den gamle Kone

(nu i Kunstmus.) og efter Dyrebilleder af Otto Bache. Foruden Litografier har han udstillet

Pennetegninger og Akvareller. Arb. i Kbst. saml. og Bymus. H.S.H.

Berl. Tid. 25. Okt. 1892; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 150, 163; Litografien i Danmark, 1922, 53.

Larsen, Gudrun (Knud), se Knud Larsen, Gudrun.

Larsen, Hans Wilhelm, f. 1886, Bhgr. F. 8. Sept. 1886 i Kbh. Forældre: Stenhuggermester Anders L. og Maren Larsen. Gift 21. Juni 1918 i Stagstrup med Anna Christine Christensen, f. 25. Marts 1.896 i Gærup, D. af Landmand Peter C. og Margrethe Bang.

Uddannelse: Præliminæreks.; udlært som Stenhugger i Faderens Firma (C. Wienbergs Stenhuggeri); Sølvmed. som Stenhugger 1907; besøgte Tekn. Sk.; dimitt. fra Gustav Vermehrens Tegnesk. til Akad.; opt. paa Malersk. Sept. 1906; Elev til Foraaret 1907 under Otto Bache; som Billedhugger uddannet ved Selvstudium. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; K. A. Larssen 1914; Dronn. Alexandra 1918; Kaufmann 1919; Akad. 1924, 25, 28; Ronge 1928; Zach. Jacobsen 1929; Ancker 1933 Bindesbøll 1939. Rejser: 1908 Paris; 1912 Frankrig; 1919 England; 1924 Italien; 1933 paa Cykle fra Lybæk over Hamborg, Bremen gennem Belgien til Paris, Amiens, Chartres. Udstillinger: Charl. 1914-47 (24 G. m. 58 Arb.); Charl. Eft. 1928, 39, 44; Kunstn. Eft. 1917, 19; 18. Nov. Udst. 1921; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Nordjysk Kunstudst., Aalborg, 1933; Fyens Forum 1936; Oslo 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Dansk Kunst i Dag 1947. Udmærkelser: Pr. i Konk. om Udsmykn. af Kongetrappen paa Chr.borg Slot 1912; Eckersbergs Med. 1928 ; Hanne Benzons Pr. 1931; Pr. i Konk. om Brønd i Odense 1933. Hverv: Medlem af Akad.raadet fra 1934, af Kunstn.samfundets Jury 1940, af Best. for For. Kunst for Varer og for Dansk Billedhuggersamf. ; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1933, 37, 39, 40-43, 45 og af Udstillingskomiteen sst. 1947 og 48.

Arbejder: Portrætbuste (Bronze, 1914); Kunstnerens Moder (Buste, 1915; Marmor i Aalborg Mus.); Marmorherme af Stenhuggermester Lars Larsen (1917) ; Reliefferne til Mindesmærke for Olfert Fischer opst. ved Reformert Kirke, Kbh. (1917, i Samarb. med Arkitekt G. B. Hagen); Bronzeplakette af Forældrene (udsi. 1918); Kvinde efter Bad (Bronzestatuette udst. 1918); Kullemper (Statuette i patineret Bronze 1921, Vejle Mus.); Portrætbuste af Anton Rosen (1924, Plastelina ; senere uden Bryst i brændt Ler); Vaagnende Amor (Barnefigur, udst. i Marmor 1925); Luna besøger Endymion (Gruppe, Beton, 1928, Eckersbergs Med.); Springvandsfigur (Kunstsandsten, 1931, Hanne Benzons Pr.); Odin paa Slejpner (Gips, 1933, Fyns Stiftsmus., præmieret); Fiskermonument (Granit, opst. i Frederikshavn 1933)Pallas Athenes Fødsel (Cement, 1934; 3 Udkast til stor Gruppe 1935-37); Pige (Cementstatue, 1935); Salomons Dom (Cementrelief, 1936, Gøteborgs Raadhus); Under den blaa Himmel (Halvfigur-Gruppe, Cement, udst. 1937); Højskolemanden Christen Kold (Gipsstatuette, 1940, Aarhus Mus.); Pluto (Bremersten, udst. 1945, til Kongefløjens Fagade, Fr.borg Slot); Reliefferne til Talerstolen paa Himmelbjerget (s. m. Anton Rosen); Figurerne til Nakskov Banegaard, Fagaderelieffer til Sparekasserne i Maribo og Nakskov og til Aunede Kapel samt Portrætbuster.

Der er i Hans W. Larsens tidlige Forsøg i Malerkunsten en stærk Sans for Formens Plastik. Han kunde imidlertid ikke faa Formens rumlige Virkning med i saa høj Grad, som han ønskede, og gik derfor over til Skulp-

turen. I Begyndelsen hvilede hans plastiske Arbejder ligeligt paa hans Karaktersans og

hans Fornemmelse for Formens Rumlighed, parret med en dyb og ægte Indlevelse i

Materialet, især Stenmaterialet, som han er mere fortrolig med end de fleste (Portræt-

hermen af Lars Larsen). Senere har hans Arbejder delt sig mellem de to førstnævnte

Egenskaber. Snart er Karakterstudiet slaaet igennem med meget Lune, som i Busten af

Anton Rosen eller Barnefiguren Vaagnende Amor, og med Halvfigur-Gruppen Under den

blaa Himmel leverede han et Virkelighedsudsnit, der hører til de dristigste Virkelighedsstudier fra 30'erne. Snart kastede han sig ud i frie Fantasier over en plastisk Form, der leddeler sig rytmisk og udvikler sig frit i det tomme Rum udenom (Grupperne Luna besøger Endymion og Pallas Athenes Fødsel). Inderst ligger altid Trangen til at opleve Massens Tyngde og Fylde og den faste Sammenhæng i Formens Yderflade som den styrende kunstneriske Ide, men L. besidder en lykkelig Evne til at faa de menneskelige Egenskaber med, naar han tager sit Udgangspunkt i Hverdagslivet og det Milieu, der omgiver ham. S. S-z.

Kineton Parkes: Sculpture of to-day, 11,1921, 301 f.; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst' 1929,15, 72-73;

Nat.tid. 8. Sept. 1936 (samme); Arne Bang i Saml., 1943, 41-44; Soc. Dem. 6. Sept. 1946 (Møller Nielsen).

Larsen, Hugo Valdemar, f. 1875, Maler. F. 23. Sept. 1875 i Kbh. Forældre: Malermester Sophus Vilhelm L. og Isidora Augusta Stripp. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, Svend. 1894; besøgte Tekn. Sk. 1889-94 og dimitt. fra Sophus Vermehrens Skole til Akad., hvor han var Elev Febr. 1894-Maj 1899 (Afgang). Stipendier: Akad. 1900-02; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900, Ol ; Otto Bache 1941. Rejser: 1904-08 Dansk Vestindien med Besøg i Cuba, Mexico, U. S. A.; 1914 England, Irland; senere Rejser til Holland, Frankrig, Italien og Svejts. Udstillinger: Charl. 1899-1904, 07-15 (15 G. m. 25 Arb.); Kunstn. Eft. 1907; Aarhus 1909; München 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 32, 34-37, 41-42, 45; Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. 1906 (St. Croix), 13 (s. m. Axel Bredsdorff og Poul Corona).

Arbejder: Nanna med Ruth (Dansk Vestindien) (1906, Søfartsmus. paa Kronborg); Bundgaard arbejdende med Gefionfontænen (1907) ; Portræt af Pastor Nils Widner (1914, Gustafskirken i Kbh.).

I en jævn naturalistisk Udtryksform, præget af 90'ernes akademiske Undervisning, har Hugo Larsen malet en Del interessante Billeder fra vore tidligere vestindiske Øer, baade af det brogede Folkeliv og af de tropiske Landskaber. Ogsaa en Del Portrætter har han udført paa en lignende tilforladelig Maade. H. M.

Pol. 2. Febr. 1913 (N. Lützhøft); Sophus Jürgensen i Samleren, 1928, 45-47.

Larsen, Johanne, se under Henningsen, Pram.

Larsen, Johannes, f. 1867, Maler. F. 27. Dec. 1867 i Kerteminde. Forældre: Købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine Bless. Broder til Christine Swane (s. d.). Gift 17. Juni 1898 i Hillerslev med Maler Alhed Warberg (se L., Alhed).

Uddannelse: Tog 1884 Præliminæreks. ved Kbh.s Universitet; blev efter at have tegnet Perspektiv hos Arkitekt Chr. Klingsey opt. i Kunstn. Studiesk. s. A. under Frans Schwartz, fra Nytaar s. A. til 1893 under Zahrtmann; tegnede tillige et Par Vintre hos H. Grønvold paa Tekn. Sk.; arbejdede et Par Maaneder i 1899 hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke; lærte Raderingens Teknik af Tom Petersen 1902, Træsnit hos F. Hendriksen 1904. Stipendier: Bielke 1897; Raben-Levetzau 1905; Akad. 1903, 05, 07, 09. Rejser: I Barndommen og senere gentagne Ophold paa Faderens Ejendomme i Småland og 1887 med en af Faderens Skonnerter til Piteå; 1890 Tyskland (Berlin, Dresden) s. m. Karl Madsen, Alb. Gottschalk m. fl. Kunstnerkammerater; Efteraaset 1898 Norditalien 2-3 Maaneder; 1905 Paris 3 Uger; 1907 (Maj-Dec.) U. S. A. (Boston); 1910 Stockholm; Sommeren 1925 Grønland som Deltager i E. Lehn Schiølers ornitologiske Rejse; 1927, 30 Island; 1928 m. Stella Polaris til Lissabon, Madeira, de kanariske Øer, Casablanca, Tanger, Algier, Barcelona, Monaco, Rom og hjem over Paris; 1934 England (London og Sydengland) s. m. Johs. V. Jensen. Udstillinger: Charl. 1891-92; Charl. Eft. 1946 (Grafik); Den frie Udst. 189498, 1900-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer), og fra 1926; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Grønningen 1915-17; Kleis' Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Oktober Udst. 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Paris 1900; Aarhusudst. 1909; Ung dansk Kunst 1910; Berlin 1910-l 1; Rom 1911; Akvareludst. 1911; New York 1912; Brighton 1912; Malmø 1914; Grafisk Kunstn. Samf. 1918 (Aarhus), 25, 31; Stockholm 1919 (Liljevalch); Paris 1925; Nordisk Grafik 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926, 33, 48 (Grafik) ;Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Paris, Jeu de Paume, 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors); Rom 1931; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Fyens Forum 1936; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Pittsburgh 1937; Nord. Grafik Union 1938 (London), 1939 (Helsingfors); Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk, sst. 1941; Sommerudst., sst. 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943 ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Haag 1948 ; London 1948 ; Nord. Kunstforbund, Reykjavik, 1948 (Grafik); Sep.udst. i Kunstfor., Kbh.: 1897, 1904, le, 26 (s. m. Achton Friis), 35, 42 (Akvareller s. m. Peter Hansen og Fritz Syberg); desuden Nov. - Dec. 1906; Nov. 1908; 1910 (Kunstfor., Stockholm, s. m. Fritz Syberg) ; 1912 (Odense); Marts 1913; Okt. 1914; Febr. 1916 (s. m. Peter Hansen og F. Syberg i Den frie Udst.); Febr. 1919; Febr. 1921; April 1921 (Grafik); Jan. 1922; Febr. 1923; Febr. 1924; Juni 1924; Marts 1925; Nov. 1925 (Grønland); 1925 (s. m. Peter Hansen, Fritz Syberg m. fl.); Jan. 1926 ; Febr. 1929 (retr. paa Charl.); Maj 1930 (s. m. Karl Isakson, Arne Lofthus, Karl Schou, Joakim Skovgaard) ; Febr. 1931; Febr. 1933 ; Febr. 1934 ; Nov. 1936 (s. m. Peter Hansen og Fritz Syberg); Dec. 1936; Febr. 1938; Febr. 1939 Sept. 1941 (s. m. Alhed Larsen); Juli 1942 (Fagborg Mus.); Febr. 1943; Nov. 1943 (s. m. Poul Sørensen); Sept. 1944 (17 danske Kunstnere); Dec. 1947 (Grafik i Fyns Stiftsmus. og Malerier i Udst.bygn., Odense); Febr. 1948 (retr., Den frie Udst.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1900; Diplome d'honneur i Paris 1925; Medl. af Akad. i Stockholm 1939; Thorvaldsens Med. 1941; Æresmedl. af Danske Bladtegnere, af Grafisk Kunstnersamf. 1937, af Svendborg Amts og Fyns Stifts Kunstfor.; Æresborger i Kerteminde 1947. Hverv: Formand for Kerteminde Museums Best. ; Medl. af Faaborg Museums Best.

Arbejder. Malerier: En Kattekilling (1878), Portræt af min Moder (1886), Niels Hansen i Nordskov (1886), Portræt af Farmoder (1887), Kostald (1888), Et Hjørne af Haven (1889),. Min Faders Købmandskontor (1889) (alle Faaborg Mus.); Kroketspillere (1889, Kunstmus.); Portræt af min Søster (1890) og Foraar. Taarbystranden (1891) (begge Faaborg Mus.); Vinterdag i Zoologisk Have (1891); Portræt af Maleren Karl Schou (1891, Fyns. Stiftsmus.); Peter Hansen maler (1892); Blomstrende Pæretræ (1893, Fyns Stiftsmus.); Min Fader og Bob (1892-93), Aprilaften (1893) og Regnfulde Augustdage (1893) (alle 3 Faaborg Mus.); Oktober (Røde Tage) (1894, Hirschsprungs Saml.); Køerne vandes i den gamle Købmandsgaard (1894-95); Fra Købmandskontoret. Mørk Vinterdag (1895, Faaborg Mus.); Evigbedsblomster (1895), Paa Andetræk (1895-97), Kunstnerens Stue i hans. Forældres Hjem i Kerteminde (1895), Blomstrende Guldregn (1896-1902) og Udsigt over Tage i Kerteminde, tidlig Majmorgen (1896 el. 97) (alle Kunstmus.); Sommerdag ved Brinken (1896, Fagborg Mus.); Tre Bøge i Udkanten af en Skov (1897-98, Kunstmus.); Chr. Andersen lader Patroner (1898); Moder og Barn (1899); Sommer, Solskin og Blæst (1899); Maaneskin i Juni (1901); Bygevejr i April. Taarbystranden (1901-07, Faaborg Mus.); Raadyr paa Vintersæden (1902); Paafugle (1903, Kunstmus.); Sildebaadene gaar ud (1905, Faaborg Mus.); Malende Dame (1905) ; Graaænder. Eftermiddagssol (1905-06); Isbjerg i Atlanterhavet (1907); Tordenvejr (1908); Naar Bugten er lagt til (1909); Knortegæs. Regntykning (1908), Svenskirisk med sin Unge (1910), Graaspurve (1910), Aakande (1910), Bur med Kanariefugl (1910) og Juledag (1910) (alle Faaborg Mus.); Aprilsolskin (Udsigt mod Kerteminde fra Møllebakken) (1910); Solskin. April (1910) ; Udsigt over Kerteminde 1-2 (1910, Kerteminde Raadhus); Colchicum ved et Vindue (1910) og Decembersolskin ved Snave Strand (1911) (begge Kunstmus.); Fra Kerteminde Fjord (1911, Faaborg Mus.); Sprogø fra Østerrevet (1912); Lygten i Gaarden, Sprogø (1912) ; Signalkanoner pas Sprogø (1912, Nationalmus., Stockholm); Graagæs i en Mose (1912, Kunstmus.); Maage og Ederfugle (1912-13); Vildænder over Mosen, Sprogø og Duer soler sig (begge 1913, Faaborg Mus.); Vinteraften. Kerteminde Havn (1913); Ederfugle ved Vesterrevet, Sprogø (1913) og Kerteminde Bugt (1914) (begge Kunstmus.); Svanerne letter. Fiilsø (1914, Fyns Stiftsmus.); Hjejler i en Pløjemark (1914, Faaborg Mus.); Svømmende Gæs. Storebælt (1915); Fresker som Dekoration af Arkivet i Faaborg Mus. (1915); Graaænder (1915, Randers Mus.); Lærker og Viber (1915, Maribo Mus.); Lærketræk (1915, dep. Sorø Mus.); Fresker i Spisestuen i Kunstnerens Hjem (1916); Tidligt Forsar (1917, Aabenraa Mus.); Foraar, Studie (1918, Horsens Mus.); Landskab med flyvende Hejre (1918, Sorø Mus.); Landskab med Gæs, Fiilsø (1918); En Haglbyge (1918); Gæs i Fiilsø (1918); Daahjorte ved et gammelt Skovhegn (1918) ; Bortdragende Haglbyge (1918) ; Hæsseplads i Sne (1919); Skovinteriør med lettende Skovduer (1920, Fyns Stiftsmus.); Henne Kirke (1920) og Hedelandskab med flyvende Urhane (1920) (begge Randers Mus.); Fiilsø, Pibeænder (1920, Kunstmus.); Daahjorte i Wedellsborg Dyrehave (1920); Lettende Ænder. Fiilsø (1920); Havlitter (1920); Knortegæs i Strandkanten (1921, Aarhus Mus.); Andetræk (1922, Vejle Mus.); Dønning. Graavejr. Kerteminde Bugt; Aaen (1923, Forarbejde 1922); Morgensol (1923, Forarbejde 1922); Loftbillede med flyvende Storke i Kongens Haandbibliotek, Chr.borg (1924); Brushøns (1924, Esbjerg Mus. ); Ederfugletrækket (3 store Oliemalerier, Morgen, Middag, Aften) (1924, Rigsdagen); Flyvende Sangsvaner (1925, Randers Mus.); Sangsvanerne letter (1926); Alhed maler. Båxhult (1927) ; Fra Romsø (1929) ; Serie af 32 mindre Oliebilleder, der illustrerer Den grimme Ælling (1930); Solskin og Paalandsvind (1932, Kolding Mus.); Bygevejr ved Fiilsø (1932, Sorø Mus.); Blishøns, Troldænder og Svaner, Bygevejr (1933, Kunstmus.); Landskab med Regnbue (1933) ; Fresker i Festsalen i Odense Raadhus (e. 1935-36); Morgen (1936) ; Havehuset. Efteraarssol (1937) og Dønning, Kerteminde Bugt (1938) (begge Maribo Mus.); Havetrappen. Vintersol (1938, Tønder Mus.); Engblommer og Viber. Fuglkær Aa ved Sandfær (1941); Svaner (Thorvaldsens Med. 1941); Skyer og Svaner (1943); Flyvende Lyngpibere (1944, Nationalmus., Stockholm); Dønning. Kerteminde Bugt (1947 -48, Kunstmus.). Akvareller: Navnlig i Kunstmus. og Faaborg Mus. (se Kat.). Desuden: Snelandskab med Raager (1893) og Lettende Graaænder (1894) (begge Hirschsprungs Saml.); Vintermorgen ved Fyns Rev (1894); Solskin paa Tagene (1895); Lappedykkere (1896) ; Christian Andersen lader Patroner (1897); Studie af ung Tjurhane (1897); Studie af Gravand (1897); Røde Tage. Kerteminde (1897); Lappedykkere (1901, Randers Mus.); Kunstnerens Fader med sine Hunde (1901) ; Tyr i en Stald (1902) ; Slørugle paa en Hanebjælke (1902); Raadyr paa Vintersæd (190208); Erikshaabs Have (1903); Philipsen maler (1903) ; Svanerne i Møllekæret (1904) ; Vinterdag ved Kerteminde Havn (1904) ; Efter Snefald (1904-05); Malende Dame (1905): Vintersol i Dagligstuen (1905); Have i Brookline Village, Boston (1907); Ørnetræet, Lake Umbagog, New Hampshire (1907); Fra Stoney brooks reservation, Boston (1907); Udsigt fra Kunstnerens Hus. Februar (1908); Vinterbillede. Kerteminde (1908, Ribe Mus.); Viber. Taarby Strand (191.1) ; Brushøns (1911) ; Bag Købmandsgaarden i Kerteminde (1911) ; Philipsen maler. Saltholmen (1913) ; Brokfugle og Viber (1915); Flyvende Svaner. Fiilsø (1920) ; Svelmø (1921) ; Motiv fra Rudkøbing Havn (1921, Tønder Mus.); Alf Nielsens Havedør. Rudkøbing (1921) ; Alliker og Taarnfalke (1922, Fyns Stiftsmus,); Aaen (1923); Morgensol (1923); Hættemaager (1923); Den røde Sten ved Stranden paa Fur (1925); Fiilsø (1925, Aarhus Mus.); Ørneunge i Rede (1925); Jakobshavns Isfjeldsbanke (1925, Aalborg Mus.); Muviagtot (1925) ; Flyvende Sangsvaner. Fiilsø (1926); Almannagjå (1927); Fyrreskov. Båxhult (1938) ; Hedelandskab med Ræv (1938); Broen over Oset fra Oskullan til Båxhult (1938); Fyrreskoven. Båxhult (1938) ; Brokfugle (1938) ; Sol i Dagligstuen (1939); Vinterdag (1940); Flyvende Lom (1942). Skulptur: Bl.a. en Kvindestatuette og flere bemalede Smaaskulpturer af Dyr, snittet i Træ (1909-10): Brud med Mus (Kunstmus.); Hermelin; Solsort; Lærke; Stillids; Legende Marsvin; Ederfugl; Hvinandrik (Kerteminde Mus.); En Glasmosaik med Hjort (udf. til Jobs. V. Jensen) (1928). Grafik og Bogkunst: 10 Raderinger (1902-06, 1922) og 19 Litografier (1908-09, 1914, 19, 23, 26, 29), deriblandt en Plakat til Zoologisk Have. Træsnit: Op mod halvandet Hundrede (fra 1904), deriblandt til Trækfuglene (1911-13); Skeand, Lom, Solsort, Graaand, Bekkasin, Odder, Fløjlsandrik, To Ederfugle I (alle 1920) ; To Ederfugle II, Snelandskab med Hare, Gejrfugle (alle 1921); Morgensol (1925); Skovsneppe og Svømmende Svaner og Ænder (begge 1926); Svaner, der letter i Fiilsø og +Hygæm krydser ind (begge 1927); To Stære (1931); Vibe (1935). Bogillustrationer (Pennetegninger, hvor intet andet anført): Kr. Kold: Historien om en lille Mis (efter Akvareller, 1905); St. St. Blicher: Trækfuglene (1914, Originaltræsnit udg. af Den danske Radeerforening); Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde, II (1918); Johs. V. Jensen: Aarstiderne (1923); O. Helms og Johs. V. Jensen: Stæren (1925, Akvarel og Pennetegn.); E. Lehn Schiøler: Danmarks Fugle, I-III (1925, 26 og 31, Akvarel og Pennetegn.); O. Helms og Johs. V. Jensen: Nattergalen (1926, Akvarel og Pennetegn.); Achton Friis: De danskes Øer, I-III (1926-28, 615 Tegn., hvoraf kun 445 er anvendt, i Kbst.saml.); O. Helms og Johs. V. Jensen: Storken (1927); Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland (1927, Pen og Bly); De islandske Sagaer, I-III (1930-32); Johs. V. Jensen: Paa danske Veje (1931) ; Achton Friis: De Jyders Land, I-II (1932-33); Valdemar Rørdam: Jagtens Eventyr i Danmark (1934); Knud Oldendow: Naturfredning i Grønland (1935); Achton Friis: Danmarks store Øer I-II (1936); Johannes Larsen og den danske Sommer. 50 Tegn. med et Digt af Johs. V. Jensen (Tegninger udvalgt af Aage Marcus fra De danskes Øer, De Jyders Land og Danmarks store Øer) (1941); Hans Hvass: Vinterens Fugle (1942), Trækfugle (1943), Standfugle (1944), Sjældne danske Fugle (1947); Poul Jespersen: The breeding birds of Denmark (1946); Holger M. Rasmussen: Brændevinsgrisen. En Urtebog (1947) ; har udført adskillige Exlibris; Tegn., Akvareller og Grafik i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml., Kbh., Nationalmus., Stockholm, Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors.

Om Johannes Larsens tidligt vakte kunstneriske Iagttagelsesevne -og hans medfødte Haandelag vidner Faaborgmuseets lille Maleri af en Kattekilling, malet da han var 11 Aar, og han var ikke 20 Aar, da han malede sit pietetsfulde, fornemme og karakterfuldt indtrængende Portræt af Moderen (sst.). Som 17aarig var han blevet optaget paa Zahrtmanns Skole, hvor han gik en Aarrække, og hvor han tidligt opnaaede en dristigere Brug af Farven og et mere umiddelbart Forhold til Motivet. Paa egen Haand, uden egentlig Undervisning, tilegnede han sig desuden en udstrakt Viden om Dyr og Blomster, han huskede, hvad han havde set, og supplerede lidt efter lidt sin Viden gennem de nødvendigste Bøger; utvivlsomt kunde han lige saa godt være blevet Videnskabsmand som Kunstner, det saglige indgaar ofte som en yderligere Værdi i det meste af, hvad han har frembragt.

I de Aar, han gik paa Zahrtmanns Skole, malede han hjemme om Sommeren, bl. a. flere Billeder, hvor Lyset er fint studeret, som i det af Kroketspillerne (1889) ; desuden udmærkede Portrætter af sine nærmeste, navnlig af Faderen. Samtidig med at han forstod at give Formen Fylde og Vægt ved en kraftigere Betoning af Lokalfarven, fordybede han sig i Arbejdet med Farvens Valører. Som typiske Billeder fra 1890'erne kan eksempelvis nævnes Vinterbilledet med Pelikaner fra Zoologisk Have (1891), vistnok hans første egentlige Fuglebillede, bemærkelsesværdigt netop ved Farvens milde Lysholdighed, Odensemuseets Billede af et blomstrende Pæretræ mod en dybtblaa Himmel (1893) og Kunstmuseets koloristisk fintstemte Paa Andetræk (1895-97) - det undrer En ikke, at netop dette Billede har tilhørt Th. Philipsen. En klassisk Linie i dansk Kunst følger J. L. i Kunstmuseets Udsigt over røde Tage en tidlig Majmorgen med høj, lysende Himmel (1896 el. 97); man mindes over for dette Motiv en Bemærkning af J. L. i hans Erindringer: Fra min Barndoms Kjerteminde (1944): +Vel nok den kønneste lille By i Verden*. 1 1898 havde han giftet sig med Malerinden Alhed Warberg, af hvem han malede flere udmærkede Figurbilleder, bl.a. Moder og Barn (1899). 1 1902 flyttede de ind i det smukke Hus paa Møllebakken Nord for Byen, med sin Have og sine landskabelige Omgivelser velkendt gennem hans Billeder; her har han siden haft sit Hjem.

Direkte eller indirekte (med Th. Philipsen som Mellemled) gjorde der sig i Johannes Larsens Farvesyn i stigende Grad en Indflydelse gældende fra fransk Pleinairisme, muligvis er der tillige, i den velafbalancerede, men aldrig direkte stiliserede Maade, hvorpaa han forstod at føje Dyr ind i en Komposition, en Mindelse om Japanerne som i Raadyr paa Vintersæden (1902) eller Kunstmuseets store Paafuglebillede (1903), der begge udmærker sig ved en fint afstemt dekorativ Helhed. Hovedværket blandt hans større Arbejder fra Aarhundredets Begyndelse er dog Faaborgmuseets Billede af Bygevejret over de foraarsoversvømmede Taarbyenge med Hættemaagerne vippende i de krappe Smaabølger, hvori det skarpe Aprilsolskin spejles i mange Facetter, en Rigdom af Detailler, hvormed der er arbejdet intensivt gennem flere Aar (1901-07); men hele den umiddelbare Konception og Helhedens Stemning af Landet og Velret er fastholdt med en beundringsværdig Sikkerhed. Mere bredt behandlet, uden den minutiøse Tilslibning af hver Enkelthed, men ikke mindre betydeligt som Naturskildring er det andet af Faaborgmuseets store Billeder fra den Tid af Knortegæssene i Regntykningen over Kertemindebugten (1908).

For J. L. som for hans fynske Malerkammerater var Stillingen med eet Slag ændret ved Oprettelsen af Faaborgmuseet i 1910. I de følgende Aar gav han sig i Kast med nye og delvis større Opgaver; han malede ikke blot som altid, hjemme i Kerteminde, men ogsaa ved Wedellsborg og Båxhult i Småland, dog navnlig ved Fiil Sø ved Henne i Vestjylland, hvor han stadig søgte over paa Grund af Stedets Fugleliv; her fandt han Motiver til en Række Billeder, der ved Kolorittens Dristighed og Skildringen af hele det store Natursceneri, hvori en Rigdom af levende Enkeltheder harmonisk er føjet ind, mas regnes blandt hans Hovedværker, fx Fyns Stiftsmuseums monumentale Billede af lettende Svaner (1914). En rent dekorativ Opgave havde han faaet tildelt ved Udsmykningen af Faaborgmuseet, Havestue (Arkivet) 1915, en let og gratiøs Freskodekoration med Træer og flyvende Fugle. Han var som skabt for denne Tek. nik, Kunst og Haandværk i lykkelig, be slutsom, Forening; og da han nu var saa godt i Gang, fortsatte han med Freskerne til Spisestuen i sin egen Bolig, bl. a. med et Motiv af Raadyrene paa Vintersæden (1916). I 1924 udførte han til Kongens Haandbibliotek paa Christiansborg en Loftdekoration med flyvende Storke; men der skulde gas adskillige Aar, før den næste og foreløbig sidste Dekorationsopgave blev ham overdraget Udsmykningen af Festsalen i Odense Raadhus med fire store, med overlegen Sikkerhed og rig Fantasi gennemførte Freskoarbejder (4 X 8 og 4 X 3,7 m): Krondyr i en Bøgeskov, delvis Gentagelse af et Motiv fra sidst i 1890'erne; Fortidens Højmose med Elsdyr, fremstillet i en med Småland beslægtet Natur, som Kunstneren var fortrolig med fra Ophold paa sin svenske Gaard; en Pige, der bader i en Aa, og en Pige paa Stranden i Morgensol, de to sidste Fresker efter Motiver, han havde udført i Olie 1923. Til de dekorative Arbejder mas vel ogsaa henregnes de tre store Oliemalerier i Rigsdagen, skænket af en Kreds af Beundrere, Ederfugletrækket (1924), hvortil Inspirationen bl. a. er at finde saa tidligt som 1909 i en lille Akvarel af en Vintermorgenstemning ved Fyns Rev, der har Tilknytning til en lignende Akvarel fra 1894; ogsaa Midterbilledets Motiv er derfra, Fugletrækket over Revet, hvor Bølgerne brydes fra to Sider; det tredie, Aftenbilledet, fremstiller to Jægere for hjemgaaende, belæsset med Jagtens Udbytte.

Fuglemaleren har man yndet at kalde Johannes Larsen; men Johs. V. Jensen - der fra c. 1905 har været knyttet i Venskabsforhold til Fynboerne, med hvem han følte +noget beslægtet i elementær Opfattelse og Smag* har i sine Essays om J. L. fremhævet, at Forholdet snarere er det, at J. L. opfatter Naturen helt, hvor de fleste kun tager den fra en af Siderne - som Landskabs- eller Dyrmaler. Og det er ikke blot i sine Skildringer af det danske Land, men ogsaa i sin Opfattelse af Vand og Hav, at J. L. har tilført vor Kunst noget væsentligt nyt. Ingen har givet den oprørte Sø under Regntykningen som han i det førnævnte Billede fra 1908. Beundringsværdigt er ogsaa Studiet af Skyerne over Havet som i Sildebaadene gaar ud (1905) og i det hele taget af det atmosfæriske og fugtighedsmættede (Juledag, 1910) eller af Tordenvejret som i det Johs. V. Jensen tilhørende Billede fra 1908. Smukt er Sommerhimlens lette Skyer og deres Spejlinger i Havet skildret i Kunstmuseets Billede af Kerteminde Bugt (1914), om hvilket Leo Swane med Rette har bemærket, at det sikkert er et af de danske Billeder, der uden at rumme nogen som helst Efterligning staa Monets Strandbilleder nær mest. Fra Kerteminde Bugt hentede J. L. ogsaa Motivet til de meget store Billeder i Maribo Museum og Kunstmuseet, som han fuldførte 1938 og 1948. Her er det de vældige, blanke Dønninger med Spil af Sol og Skyer, kruset af Vinden og med Spejlinger fra Sandrevlen som er skildret med en Fordybelse, som indfanger hver Detaille i Vandets grønne, glasklare Verden, og som leder Tanken hen paa Teknikken og Studiet i Faaborgmuseets Foraarsbillede fra Taarby Strand.

Johannes Larsens grafiske Værk er af et mægtigt Omfang og i sin Art i en Klasse for sig. Allerede tidligt var han en Mester i Tegningens og Akvarellens Kunst, ofte var disse Genrer sammenarbejdet, idet han paa samme Blad først benyttede Pen og Tusch, derefter Vandfarve; sjældent har han anvendt en overvejende ren Akvarelteknik som i Bladene fra Grønland 1925. 32 Aar gammel udførte han sin første Radering, men hverken Radering eller Litografi kom til at veje tungt i hans Produktion i Forhold til Træsnittet. Han modtog nogen Vejledning af F. Hendriksen, gennem hvem han kom i Kontakt med den frugtbare Tradition fra den store engelske Træskærer Thomas Bewick. J. L. har i alt udført c. 150 Træsnit; blandt de første er Illustrationerne til den Udgave af St. St. Blichers Trækfuglene, der udkom 1914, og hvortil han som Forlæg med Rørpen paa tre Dage, fra 1. til 3. Marts 1911, nedtegnede Vignetter og nedskrev Teksten i en gammel Protokol. Selve Træsnitsudgaven betegner et Hovedværk i dansk Illustrationskunst, og her som i andre af sine Arbejder har J. L. knyttet Linien tilbage til ældre dansk Kunst, Grafik af J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard m. fl. Senere har han oftest arbejdet i et anseligere Format og med en bredere Teknik som i de store Ederfugleblade (1920-21) eller det mægtige Blad med de lettende Svaner fra Fiil Sø (1927). Kbst.samlingen alene ejer af Akvareller og Tegninger af ham c. 700, deraf alle de c. 600 Tegninger til De danskes Øer (1921-24). Denne enestaaende Danmarksbeskrivelse fortsattes 1931-33 med c. 230 Tegninger til De Jyders Land og 1935 med c. 100 til Danmarks store Øer, hvortil 1927 og 30 kom c. 300 fra Island, som akkompagnerende Illustrationer til Sagaerne.

Begyndelsen til J. L.s saglige, ofte rent videnskabelige Arbejde med Skildringer af døde Dyr, overvejende Fugle, gaar helt tilbage til Midten af 1890'erne, da han, efter sin egen Formening, først virkelig tog sig over + at bestille noget*. Og de glimrende farvelagte Plancher, han 1918-28 udførte til E. Lehn Schiølers Folioværk om Danmarks Andefugle og Rovfugle, har gjort hans Navn kendt ud over Nordens Grænser. Desuden har han i mindre Maalestok udført Illustrationer, Omslagstegninger og Vignetter til en Række Publikationer, navnlig kan fremhæves Illustrationerne til Historien om en lille Mis (1905), til Johs. V. Jensens Aarstiderne (1923) og til Hans Hvass' Fuglebøger (1942-47). Hans skulpturelle Værk, en Statuette og nogle smaa træskaarne og bemalede Dyrefigurer, syner ikke stort i Helheden, men ejer den samme Ynde og faste Form som Skulpturer af den franske Billedhugger Francois Pompon. U.

Johs. V. Jensen i Rigets Julenummer, 1910 (optr. i Myter, 4. Saml., 1912, Fyenske Billeder); Axel Garde: Dansk Aand, I, 1912, 82-84; J. E. Hohlenberg i 111. Tid., 1912-13, 294; Carl V. Petersen i Tilak., 1917 II, 311-28; r. Zahrtmann: En Mindebog, udg. af F. Hendriksen, 1919; Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1920, ny udvidet Udgave 1947; Johannes Larsen. Raderinger og Træsnit, 1920 Otto Gelsted i Hver 8. Dag 27. Jan. 1922; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 256-73; samme i Kunstbl. 1927, 22-27; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl. 21. Dec. 1923; Thøger Larsen i Atlantis, 1925, 490-98; Henning Scheel: Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland. Fugleexpeditionen 1925, 1927; P. Uttenreitter i Saml., 1929 24-26; V. Jastrau: Johannes Larsen, 1929 (Smaa Kunstbøger Nr. 20); L. Swane: Faaborg Museum, 1932; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, ny Udg. 1932; L. Swane i The American-Scandinavian Review, 1932, 546-50; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Lue og Paul Haesaerts i Tilsk., 1935 II, 59-60; Frede Rasmussen i Tegnieren, 1936, 87-93; Herm. Madsen: Johannes Larsen, 1937 (Danske Kunstnere IX); Bendt Rom i Saml., 1937, 238-40; L. Swane: Johannes Larsens første Udkast til Træsnitudgaven af St. St. Blichers Trækfuglene, 1937; Andreas Friis i Den frie Udst. Kat., 1938, 3-4; Tage la Cour og Herm. Madsen: Johannes Larsens Tegninger, 1938; Holger M. Rasmussen: Johannes Larsens grafiske Arbejder, 1938; Jean Anker: Bird Books and Bird Art, 1938; L. Swane i Danmark, 1940, 334-40; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Herm. Madsen i Saml., 1942, 97-99; Erindringer i Danmark, 1944, 428-36 (optrykt i Johs. V. Jensen: Johannes Larsen og hans Billeder, 1947); Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Tage la Cour: Johannes Larsens Exlibris, 1945; L. Swane i Danske Tegninger, I-III, 1945; samme: Fire fynske Malere, 1946, 149-221 ; En Hilsen til Johannes Larsen paa 80 Aars Dagen, 1947 (heri Albert Naur: Maleren; J. Sthyr: Tegneren; Jørn Rubow: Grafikeren).

Dagbladene: Pol. 12. Febr. 1897 (N. V. Dorph); 14. Nov. 1908 (Kronik af N. Liitzhøft); 4. Marts 1913 (N. Liitzhøft); 11. Nov. 1920 (Kronik af Carl V. Petersen); København 9. Marts 1923 (Kronik af Rik. Magnussen); Berl. Tid. 26. Dec. 1927 (Hilsener til J. L.); 5. Aug. 1928 (Søndag) (Chr. Houmark); 8. Febr. 1929 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 27. Dec. 1927 (Hilsener til J. L. samt Kronik af Sig. Schultz); Pol. 27. Dec. 1927 (V. Wanscher); Berl. Tid. 8. Febr' 1929 (Th. Oppermann); Dag. Nyh. 27. Dec. 1927 (Digt af Johs. V. Jensen, optr. i Den jyske Blæst, 1931); 9. Febr. 1929 (Kronik af L. Swane); Fyns Venstreblad 1. Febr. 1929 (Georg Nygaard); Ekstrabl. 3. Febr. 1931 (Int.); Dag. Nyh. 11. Febr. 1933 (L. Swane); Berl. Tid. 28. Okt. 1936 (Kronik af L. Swane); 14. Dec. 1947 (Int.); 27. Dec. 1947 (Kronik af Johs. Larsen: Min Barndoms Dyr); Pol. 26. Dec. 1937 (K. Pontoppidan); 27. Dec. 1947 (Kronik af W. Schwartz); Fyns Tid. 19. Dec. 1937 (Int.); Nat.tid. 26. Dec. 1937 (Sig. Schultz); 13. Sept. 1941 (Else Kai Sass); 15. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 26. Dec. 1942 (Pr. Wilmann); 26. Dec. 1947 (Møller Nielsen).

Larsen, Jørgen, 1851-1910, Bhgr. F. 28. Juli 1851 i Lellinge, d. 6. Sept. 1910 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand Lars Hansen og Maren Jørgensen. Gift 29. April 1902 i Kbh. med Anna Thora Espendine Hansen, f. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 3. Sept. 1907 sst., D. af Urtekræmmer, senere Varemægler Frederik Julius H. og Nathalia Anna Margrethe Schrøder.

Uddannelse: I Lære 3 Aar hos Billedskærer Wille; arb. 2 Aar hos F. G. Hertzog, 1 Aar hos J. A. Jerichau; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Jan. 1870; Afgang som Modellerer Marts 1876; Akad.s lille Guldmed. 1877, store 1879. Stipendier: Akad. 1880, 81, 82; HjelmstjerneRosencrone 1888; Raben-Levetzau 1889, 93. Rejaer: 1880-82 Rom; 1885-88 Italien (Rom). Udstillinger: Charl. 1877-1910 (22 G. m. 34 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.

Arbejder: En Afsked (Gravmæle i græsk Stil, Neuhausens Pr. 1877); Den gode Hyrde

(lille Guldmed. 1877, udført i Marmor til Lellinge Kirke 1887); Odysseus genkendes af

sine Hyrder (Basrelief i Gips, store Guldmed. 1879), Neapolitansk Mandolinspiller (Statue i

Gips, bet. Roma 1882, dep. fra Kunstmus.), Jubal (Statue i Gips, 1890), Et Uheld. Stagen-

de nøgen Dreng med ituslaaet Krukke (Bronzestatuette, bet. Roma 188$) .(alle Aalborg

Mus.); Det første Bad (Statuette i Bronze, bet. Roma 1886, Ribe Mus.); Pompejansk Fløjte-

spillerske (Bronzestatuette, 1886, Glyptoteket). Portrætbuster: F. R. Friis (Gips, 1883),

Hans Rostgaard (Gips, 1894), Vilh. Dahlerup (Gips, 1898) (alle Fr.borg); Tyge Brahe (Gips,

1891, Astronomisk-Historisk Saml., Rundetaarn); Portrætmedaillon af Heinrich Hirsch-

sprung (Gips, 1889, tilh. Udst.kom. ved Charl.), af Skolemuseets Grundlægger E. Sau-

ter (1904, Gladsakse Kgd.), af Niels Juel og Ivar Huitfeldt (begge i Bronze) (1906, paa

Mindesmærket for samme, Køge Havn); Tegn. i Kbst.saml. Red.

Pol. 7. Sept. 1910;18. Febr. 1913; Auk.kat.1913 (Dødsbo).

Larsen, Karl Georg, f. 1897, Maler. F. 18. April 1897 i Kbh. Forældre: Lygtetænder Karl Christian L. og Malene Kristine Jensen. Gift 27. Febr. 1920 i Kbh. med Bertha Katrine Louise Højgaard Christensen, f. 28. Nov. 1899 i Kbh., D. af Politibetjent Otto Emil Frederik Dusinius C. og Kjersti Månsson.

Uddannelse: Kom 14 Aar gl. i Malerlære hos Malermester Tørsleff i Kbh.; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1912-13; Akad.s Dekorationssk. 1929. Stipendier: Stoltenberg 1921; Zach. Jacobsen 1924; Akad. 1926; Vilh. Pachts Kunstnerbolig for Livstid fra 1929; Hirschsprung 1939. Rejser: Ophold i Frankrig og Italien 1921-25 (Paris, Bormes og Cagnes (en Tid s. m. Svend Johansen, Vilh. Lundstrøm og Axel Salto)). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-20, 41; Charl. 1919-20, 36-37; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Den frie Udst. 1920 (som Gæst); De 4's Udst. 1921, Jan. - Febr. 1923, Dec. 1923 Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt.-Nov. 1925, 28 (alle i Kbh.) samt Kristiania 1921, Gøteborg 1922 og Salon d'Automne, Paris, 1922; Maison Watteau, skandinavisk-fransk Udst., Paris, 1923; Moderne dansk Malerkunst 1925; Stockholm 1927; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928 ; Forum 1929; Unionalen 1931; Oslo 1931; Den nye Udst. og Skulpturudst. 1933 ; Rundskueudst. 1936 ; Gøteborg 1941; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sep.udst. 1919 (Triangeludst. s. m. Vilh. Lundstrøm. og Aage Wiboltt), 30, 32 (Mosaik), 34 (i Kunstindustrimus.), 35 og 40 (Mosaik), 37 (s. m. Johan Behrens og Kai Mottlau), 38 (Kunstfor.), 44 (17 danske Kunstnere). Stilling: Malerskole c. 1925-35. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1919. Arbejder. Malerier: Selvportræt (1915, G. A. Hagemanns Saml., Bjersjøholm); Opstilling (1916, Waldemarsuddes konstsaml.) ; Alpeviol (1916); Nature morte, Bog (1916); Opstilling med blaa Bojan (1917); EnTrappegang (1917); Portræt af Grosserer Tetzen-Lunds Moder (1918, Aarsmed. 1919) ; Selvportræt (1919, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte (1921, Aalborg Mus.); Vandfald, Pont du Loup, Sydfrankrig (1923) ; Pont du Loup (1923, Kunstmus.); Torv i Sydfrankrig (1924) ; Nature morte (1925, Aarhus Mus.); Opstilling, trebenet Bord (1925); Landskab fra Cagnes (1926); To Fiskerbaade paa Stranden (1927) og To store og en lille Fiskerbaad paa Stranden (1927) (begge Ribe Mus.); Nature morte (Vejle Mus., erhv. 1927); Dansen, efter Goya (1930); Nature morte (1931, Nasjonalgall., Oslo); Landskab, Christiansø (1938); Opstilling med rød Bog (1942); Selvportræt (1943); Portræt af Axel Salto (Malmø Mus.). Desuden Akvareller og Tegninger; Dyrestudier (Sortkridt) i Kunatindustrimus.; Grafik i Kbst.saml. Mosaikker: Kvartet (1931) ; To Stør (1933) ; Fuglebad (vinget Barn paa Delfin) (1934) og Fad med Fisk (1939) (begge Kunstindustrimus.); Selvportræt (1930'erne, Malmø Mus.); Opstilling(1939); Skakbord med Fugle (1940); Tukaner (1942, Udsmykning til Den kgl. Porcelainsfabrik, Allégade). Keramik: Har 194147 modelleret en Snes Dyrefigurer, der er udført i Stentøj paa Den kgl. Porcelainsfabrik, heriblandt: Skildpadde (1941) ; Flodhesteunge (1942, Kunstindustrimus.); Siddende Abe og Mankefaar (begge 1942); Wapiti-Hind (1943); Rød Bøffel og Liggende Yak-Okse (begge 1946); Søbjørn (1947); har desuden 1942 udført Chamotte Plader og > Turkisplader* i Kakkelformat med Dyre- og Plantemotiver i lavt Relief til Den kgl. Porcelainsfabrik. Repr. i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.

Karl Larsens Navn er knyttet til det ekspressionistiske Gennembrud i Danmark, hvori han blev en Forgrundsfigur. Kun 20 Aar gammel udstillede han 1917 paa Kunstnernes Efteraarsudstilling sit Billede En Trappegang, der med eet Slag gjorde ham kendt, og som utvivlsomt er Ekspressionismens mest typiske Værk her hjemme. Gennem sin naive billedskabende Fantasi og æstetiske Modtagelighed har K. L. sammenfattet meget af Tidens kunstneriske Søgen i dette Arbejde. Stillingsmotivet til den violinspillende Figur er hentet fra en Komposition af El Greco, der var Ekspressionismens mest yndede Forbillede. Trappen rummer tydelige Elementer fra Kubismen, men den spændte og levende Rytme, der er Billedets Kendemærke, frigør efter Ekspressionismens Ideer Kunstnerens indre Oplevelse. Allerede fra første Færd, saaledes i Alpeviol og Nature morte, Bog, indrubricerer K. L. sig med ejendommelig Modenhed blandt dansk Malerkunsts intime Kolorister. Han benytter en dæmpet Toneskala og eksperimenterer med forfinede stoflige Virkninger. Kunstsamleren Chr. Tetzen-Lund ydede ham i de første Aar Støtte, idet han i alt købte 35 af hans Arbejder. Hans Udtryksform i de følgende Aar skifter fra nænsom Realisme til overmodig ubændig Ekspressionisme, hvori han i Frankrig, i sin +røde* Periode, kastede sig ud, men ogsaa indtrængende og koloristisk højt udviklede Arbejder som Vandfald, Pont du Loup, Sydfrankrig opstaar i denne Periode. Samlivet med Vilh. Lundstrøm i Sydfrankrig førte hans Interesse hen paa det faste og konstruktive i Billedets Opbygning, men affødte hos ham lovlig massive Virkninger. K. L.s Udvikling blev i øvrigt kompliceret, paavirkelig for skiftende kunstneriske Indtryk, som han har været. I sine seneste Arbejder har han ofte søgt tilbage til sin Ungdoms smaa Billedformater og enkle, beskedne Motiver.

Fra 1930'ernes Begyndelse arbejdede K. L. hovedsagelig med Mosaikker, hvor han lagde

en ny Side af sit Væsen for Dagen, en harmonisk Enkelthed i Opfattelsen, der bringer An-

tikken i Erindring. Han har udført Solure, Borde, Vægdekorationer og Gulve, ja endog

arbejdet med den plastisk formede Mosaik i Relieffer og Krukker, en problematisk Kunst-

form. I sine betydeligste dekorative Arbejder er K. L. en af vore bedste Mosaikkunstnere. Som et ædelt lysende Stof funkler Stenene impressionistisk i sarte og rene Toner i disse Værker. Han har desuden arbejdet som Billedhugger, navnlig med keramiske Skulpturer, som han fra 1941 har udført for Den kgl. Porcelainsfabrik. Dat er Dyrefigurer, fremstillet hovedsagelig i Sung-Glasur i Samarbejde med C. Halier. Han træffer i Dyrets karakteristik snarere det typiske end det individuelle og viser i disse Arbejder en stigende keramisk Forstaae1se. J.7.

Sig. Schultz: Ny Horizont, 1918; Poul Henningsen i Klingen. II, 1918-19, Nr. 8; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Ekstrabl. 8. Maj 1919 (L. Swane); Verden og Vi 9. Maj 1919; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Pol. 14. Jan. 1921 og 29. Jan. 1923 (begge i Kronikker af Oluf Thomsen); Berl. Tid. 26. Juli 1922 (gronik af Emil Bønnelycke); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); Pol. Mag. 21. Maj 1923 (Axel Salto); Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 I, 180-82; Pol. 8. Jan. 1924, 2. Jan. og 1. Nov. 1925 (alle Vilh. Wanscher); Pol. 27. og 28. Dec. 1924; 4. Jan. 1.925; Erik Blomberg i Konstrevy, 1927, 4-9; Ekstrabl. 2. Jan. 1928 (Otto Gelsted); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 53-54; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Ekstrabl. 3. Maj 1940 (Int.); Sig. Schultz i Klingen, 1942, 105-08; Berl. Tid. 14. April 1944 (E. Mentze); Berl. Tid.. 28. April 1944 (K. Flor): Jan Zibrandtsen: Karl Larsen, 1944; Soc. Dem. 18. April 1947 (Møller Nielsen): J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 153-56

Larsen, Karl Johan Frederik, f. 1892, Arkitekt. F. 12. Febr. 1892 i Kbh. Fader: Malersvend P. L.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Sept. 1913; Afgang Maj 1924; bl. a. Medarb. hos Thorkild Henningsen; efter dennes Død 1931 selvstændig Virksomhed, først i Kompagniskab med Edv. Heiberg; fra 1934 Medl. af Kooperative Arkitekter (s. m. Ivar Bentsen, Dan Fink, Edv. Heiberg, Vagn Kaastrup og Harald Petersen); Samarbejdet opløst 1946, hvorefter atter Kompagniskab med Edv. Heiberg. Stipendier: Akad. 1931. Udstillinger: Charl. 1948.

Arbejder: Boligbebyggelserne Godthaabshus, Grøndalshus og Fordreshus ved Godthaabsvej-Rønnebærvej (1926 og 28, s. m. Thorkild Henningsen) og Damtoften ved Damhustorvet (1931-34, s. m. Edv. Heiberg); Parkbebyggelsen Blidah, Blok 9, 10, 13, 14, 22-25 ved Strandvejen (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for Kooperative Arkitekter); Ryparken og Lundevænget ved Lyngbyvej-Ole Nielsensvej (1932-35, s. m. Edv. Heiberg for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med Povl Baumann og Fr. Wagner); Boligbebyggelsen Fælledgaarden v. Sundholmsgade-NorgesgadeFinlandsgade (1933, s. m. Edv. Heiberg) ; Ejendommen Klampenborghus, Dyrehavevej ved Klampenborg St. (1935, s. m. Kooperative Arkitekter); Rækkehushebyggelsen Præstehaven i Hasle ved Aarhus (1939, s. m. Dan Fink for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med N. Chr. Skjøth); Etagehusbebyggelserne Haunstrupgaard ved Strandboulevarden-Jens Munksgade-Østbanegade (1938, for Kooperative Arkitekter og i Samarb. med Axel Sørensen) og Munkevangen, Blok 1, 2 og 3 ved Borups Alle og Hulgaardsvej (194344, s. m. Harald Petersen for Kooperative Arkitekter); Etagehusbebyggelsen Voldparken ved Husumvej paa Vestenceinten (1946 ff., s: m. Edv. Heiberg). Projekter: Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933, s. m. Georg Frankel, 3. Pr.); Boligbebyggelse paa Bellahøj (1944, s.m. Ole Buhl, Esben Klint og Harald Petersen for Kooperative Arkitekter); Dele af Punkthusbebyggelse paa Bellahøj (1948, s. m. Edv. Heiberg); H.E.L.

Arch., 1923, 168, 170 (konk. cm Rækkehuse Ark. U. 1933,112-14 (S.Bendts Birke i Ringsted 1935, 183 (Klampenborghus); 1938, 27-28 (Haunstrurgaard); 1939, 33-36 (Karnapper eg Altaner paa Haunstrupgaard 212 "Præstehaven" i Aarhus); 1944, 212 (Bellahøj-Bebyggelse); 1947, 2-3 (Voldparken); Ark. M., 1934 134-35 (Blidah); 1936, 12-22 (Rygarken cg lundeværget); 1946, 11-16 (Munkevangen); O. Buhl: Socialt Boligbyggeri 1941, 25-28 (Byparken), A4-48 (Haunstrupgaard), 83-86 (Præstebaven), 110113 (Godtbaabshus, Grøndalshus, Fordreshus), 118-120 (Fælledgaarden), 131-143 (Blidah).

Larsen, Peter Knud, 1854-1939, Arkitekt. F. 11. Okt. 1854 i Slagelse, d. 19. Nov. 1939 sat., begr. sst. Forældre: Murermester Erik L. og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen. Gift 21. Marts 1884 i Viborg med Anna Christine Neumann, adopt. Lautrup, f. 10. Maj 1864 i Kbh., d. 7. Nov. 1945 i Skagen, Adoptivel. af cand. jur., senere Landsretsassessor Hjalmar Christian Scherven L. og Augusta Ernestine Ludovica Cecilie Møller.

Uddannelse: Murerlærling; opt. paa Akad. Jan. 1872; Afgang Dec. 1877; arbejdede hos Vilh. Pedersen, Ove Petersen, V. Dahlerup og Vilh. Friederichsen 1873-83; Akad.s lille Guldmed. 1883; selvstændig Virksomhed i Slagelse fra 1884. Rejser: 1873 Wien; 1880-81 og 1906 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 188386 (3 G. m. 3 Arb.) samt 1935 (Altertæppe til Sankt Mikkels Kirke i Slagelse).Arbejder: Svaneapoteket, Slagelse (1890); Tekn. Sk sst. (1892); Skelskør Bank (1898); Sparekassen for Slagelse og Omegn (1903); nyt Gymnastikhus til Slagelse Realskole (1904); Alderdomshjemmet, Slagelse (1906-07); Badeanstalt sst. (1907); Markskolen sst. (1907-08); Elektricitetsværket sst. (1909); Garnisonssygehuset sst. (1912-13); Kaserneanlæg sst. (1912-13); Vestre Borgerskole sst. (1913-14); Pavillon i Lystanlæg ved Slagelse (1914); nyt Sygehus sst. (1920). Red.

Ark. U., 1934, 184 (80 Aar); 1939, 209 (Nekr.).

Larsen, Knud Erik, 1865-1922, Maler. F. 27. Aug. 1865 i Vinderød, d. 7. Dec. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ars.). Forældre: Lærer Jens Peter L. og Julie Sophie Olsen. Gift 8. April 1893 i Kbh. med Frederikke Elisabeth Dall, f. 22. Maj 1870 i Øster Skerninge, D. af Lærer Peder D. og Johanne Oline Jensen.

Uddannelse: Malersvend; besøgte Tekn. Sk., herfra dimitt. til Akad. Okt. 1883, Elev her til Jan. 1889, da han tog Afgang. Stipendier: Bielke 1890, 91; Akad. 1893, 98; Kraft 1901. Rejaer: 1889 England; 1891 Berlin og Dresden; 1898 Italien; 1899 Paris, Holland, Belgien. Udstillinger: Charl. 1887-1923 (37 G. m. 204 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1907-10; Chicago 1893; Lybæk 1895; Stockholm 1897; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; For. f. nat. Kunst 1923 (Mindeophængning); Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1890, 1902 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1893 ; Aarsmed. 1 ° 1894 ; 2 ° 1898 (Eckersbergs Med.); Thorvaldsens Med. 1902; Serdin Hansens Pr. 1901, 05. Hverv: Fra 1898 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1905-06 af Censurkomiteen ved Charl., 1908 til sin Død af Akademiraadet (valgt af Plenarforsaml.), 1911-14 af Skoleraadet, 1914 til sin Død af Udst.komiteen ved Charl.

Arbejder: Torvedag i en Provinsby (1889) ; Fra Børneasylet paa Blegdamsvej. Børnene skal have Levertran (1891) ; Fra en Landsbyskole (1892); Portræt af Kunstnerens Fader (1893, Neuhausens Pr., Nationalmus., Stockholm); En Barnedaab (1893, Aarsmed. 1°, tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); En Begravelse paa Landet (1893, Aarhus Mus.); Portræt af Billedhuggeren Th. Stem (1895, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Efter Solnedgang. Høstfolk vender hjem fra Arbejdet (1896); St. Hans Aften (1898, Eckersbergs Med.); Høstmanden (1901) ; Sommer. Børnene binde Kranse (1901, Serdin Hansens Pr.); Hedelandskab (1901, Aarhus Mus.); Kristus i Emaus (1902, Thorvaldsens Med., S. Markus Kirken, Fr.berg); Kristus og Nikodemus (1903, Altertavle til Aardestrup Kirke); Hedelandskab. Svinkløv (1903, Maribo Mus.); Klitter (1904, Randers Mus.); Paa en Kirkegaard (1904, Aabenraa Mus.); Indenfor Klitterne. Svinkløv (1905, Ribe Mus.); Bette Dorthe (1905, Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Portræt af Borgmester L. C. Borup (1905, Kbh.s Raadhus); En vestjysk Begravelse (1905, Serdin Hansens Pr.); Ribe set fra Vest (1907, Ribe Mus.); Portræt af Overførster Dr. phil., Kammerherre P. E. Muller (1907, Fr.borg); Kunstnerens Familie (1908, Fyns Stiftsmus.); Ribe Domkirkes Genindvielse 1904 (1908, Ribe Mus.); Nadveren (1909, Altertavle til Johanneskirken i Aarhus); Overpræsident P. V. Oldenburg (1909, Kbh.s Raadhus); Dr. phil. Troels Lund (1910, Fr.borg); Stiftamtmand, Kammerherre Gustav Stemann (1910, Ribe Raadhus) ; Arkitekten, Professor H. B. Storck (1910, tilh. Udst.komiteen ved Charl., Studie i Akad. Arkitektfor.); Maleren, Professor Axel Helsted (191 T, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Rektor Hoff (191.1, Sorø Akad.); Stiftsfysikus, Dr. med. P. W. Heiberg (1912, Viborg Sygehus); Grosserer Andreas Collstrup (1912, Kbh.s Flydedok); Alexander Foss (1913, Fr.borg); Grev F. C. Otto Raben-Levetzau (1914, Fr.boig); Dobbeltportræt af Dr. Vald. Poulsen og Professor P. O. Pedersen (1915, Fr.borg); ; Professor, Dr. phil. Eug. Warming (1917, Carlsberg Laboratorium); Museumsdirektør, Dr. phil. Sophus Muller (1917, Nationalmus., Skitse hertil Fr.borg); Overlæge, Dr. med. H. J. Bing (1917, Kommunehosp., Kbh.); Maleren Hans Smidth (1917, Udst.komiteen ved Charl.); Direktør Carl Weitemeyer (1919, Arbejdsgiverfor.); Professor H. I. Hannover (1919); Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper (1920, Ordrup Gymnasium); Professor Vilhelm Thomsen (1920, Videnskabernes Selskab); Professor Harald Høffding (1920, Carlsbergfondet til Æresboligen paa Carlsberg); Provst H. M. Fenger (1920, Fr.borg) ; Arvelighedsforskeren, Professor W. Johannsen (1920, Fr.borg); Lensbaron Tage Reedtz-Thott(1921, Herlufsholm); Overpræsident Frederik de Jonquieres (1921, Kbh.s Raadhus); Arkitekt Hack Kampmann (1921, Udst.komiteen ved Charl.); Stiftamtmand, Kammerherre Gustav Stemann (1922, Ribe Amtsraad); Bogtrykker H. Langkjær (1922, Arbejdsgiverfor.); Alex. Foss (1922, sst.); Overlæge, Dr. med. N. P. Ernst (1922, S. Elisabeth-Søstrenes Hosp.); Sommerdag. Svinkløv (1922, Kolding Mus.)

Grafik i Kbst.saml.; repr. i Museet i Budapest (Hedebegravelse). Bogillustrationer: Chr. Richardt: Vort Land (1889); St. St. Blicher Trækfuglene (1894); Ernst v. d. Recke: Tulle (1894); Zakarias Nielsen: Et Møde (1896); Chr. Winther: Hjortens Flugt (1898). Bogudstyr: Store Nordiske Telegrafselskabs Jubilæumsskrift (1894) ; Ph. Weilbach : Nyt dansk Kunstnerleksikon I-II, 1896-97.

Knud Larsen malede oprindelig Landskaber samt realistiske Genre- og Figurbilleder af en lidt traditionel Karakter, oftest med Motiver fra det nørrejyske Folkeliv. Senere gled han mere og mere over i Portrætfaget og blev stærkt benyttet ved officielle Portrætbestillinger fra offentlige og private Institutioner. Han har malet en Mængde af Samtidens kendte Mænd og har derved skabt et Portrætgalleri af Betydning for Fremtiden. E.H.B.

S. Michaelis i Kunst, IV, 1902; L. C. Nielsen i 111. Tid.,

1902-03, 155-58; N. V. Doph sst. 1922-23 284; København og Berl. Tid. samt Pol. 8. Dec. 1922 (Nekr.).

Larsen, Knudaage, f. 1900, Maler. F. 8. Juli 1900 i Odense. Forældre: Boghandler, senere Bogholder Valdemar L. og Anna Zimsen. Gift 9. Nov. 1927 i Odense med Hansine Banke, f. 11. Febr. 1902 paa Troelsmosegaard, Kærum Sogn, D. af Gaardejer Jørgen B. og Johanne Jensen.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Tekn. Sk. i Odense 1917-19, 24 under A. C. Tersløse. Rejser: 1927-28 Frankrig (bl. a. Cagnes sur Mer); 1937 Sovjetunionen; 1943-45 Flygtning i Sverige efter Internering i Horserød. Udstillinger: Foraarsudst. i Odense fra 1928;Kunstn. Eft. 1931, 36, 41; Linien 1937; Fyens Forum 1936, 40; Sep.udst. 1924, 25 (s. m. M. Jensen Hindevad); desuden næsten hvert Aar fra 1924 i Odense.

Arbejder: Villaer i Foraarssol (1933, Fyns Stiftsmus.); Wienske Arbejdere (1934, Arbejdernes Forsamlingsbygn., Odense); Portræt af Hans Kirk (malet 1942 i Horserødlejren); har udført Vægudsmykninger til Odense Kommunes Skovrestaurant og til Hallen i Arbejdernes Aktiebageri sst. (begge 1938).

Efter en udpræget naturalistisk Periode begyndte Knudaage Larsen at arbejde med en

kubistisk Udtryksform uden dog at tage Skridtet fuldt ud til det rent abstrakte Ind hold. Hans Figurbilleder, Portrætter og Landskaber er udført i en stærkt lakmættet Oliefarve, hvorfor de har en haard og massiv Karakter. Bedst kommer hans Evner til Udtryk i dekorative Opgaver. H.M.

Herman Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Larsen, Lars Peter, 1821-88, Modellør. F. 1821 i Kbh., d. 7. Maj 1888 sst., begr. sst. (Ass.). Gift 1° med N. N. 2° 4. Okt. 1856 i Kbh. med Christine Dorothea Weihmann, f. c. 1834. 3° med Ida Charlotte Petrine Sædder, f. 10. Okt. 1831 i Kbh., d. 31. Maj 1906 i Vindinge, D. af Høker Peter Christensen S. og Cecilie Magdalene Reistad.

Besøgte Akad. 1837-42. Ansat paa Den kgl. Porcelainsfabrik som Modellør og Pousserer

1841 til sin Død. Udførte en Række Figurer i Biskuit efter Thorvaldsen. B.L.G.

Utr. K.

Larsen, Laurits, f. 1898, Maler. F. 14. Nov. 1898 i Kbh. Forældre: Gaardejer Niels L. og Valborg Vibeke Johansen. Gift 27. April 1939 paa Fr.berg med Gerda Margrethe Lindahl, f. 17. Nov. 1913 i Kbh., D. af Overlæge, Dr. med. Alfred L. og Gerda Wærum.

Uddannelse: Tekn. Sk. i Kbh. og i Frankrig. Stipendier: Benny Claudi-Pedersen 1935, 44; Dalsgaard 1937; Carlsons Legat 1940, 41, 42; Suhr 1943; Bindesbøll 1946; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1927-28 Holland, Spanien, fransk Marokko; 1931-32, 36-37 Frankrig; 1937 Italien. Udstillinger: Charl. Eft. 1922, 34, 38, 43; Charl. 1923-48 (24 G. m. 76 Arb.); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Nord. Kunst., Aarhus, 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1937. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939; Alfred Benzons Pr. 1945. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. fra 1939, af Charl. Udst.komite fra 1947, af Akad.raadet fra 1946, og af det raadgivende Udvalg for Kunstnerretten 1947.

Arbejder: Landskab. Sydfrankrig (1931); Vindue (1939, Carlsons Pr.); Dame i sort Kjole. Lampelys (1940) ; Fra Haven (1944) ; Opstilling (1945, Alfred Benzons Pr.); Model (1946); Arb. i Kbst.saml.

Forholdet mellem Lys og Skygge er det grundlæggende Problem allerede i Laurits Larsens tidlige Billeder. Ungdomsarbejderne domineres af en dæmpet af Jordfarverne præget Farveskala med mange Mellemtoner. De kraftige Lysmodsætninger skaber dog allerede i disse Billeder en vis dramatisk Spænding, som senere, hvor hans Interesse for den store, hele Billedvirkning forstærkes, kommer til Udtryk i en Søgen mod voldsomme Lyseffekter. Disse opnaas ofte gennem Spillet mellem komplementære Farvepar. En dramatisk Billedholdning synes at være hans Maal, men en oprindelig lyrisk Følelse gør sig dog ikke sjældent gældende i hans Arbejder. Kompositionen i Flertallet af hans senere, summariske Billeder, der oftest bæres af Vertikalerne, kan, maaske som Følge af hans hektiske, overvejende spontane Arbejdsmaade, forekomme noget splittet. Penselføringen er fri, improviserende, og han arbejder meget med Lasurer. L. L.s Motivkreds omfatter Portrætter, Interiører, Opstillinger og Havebilleder. P.L.

Berl. Tid. 12. Jan. 1944 (Int.); Pol. 31. Marts 1948 (W. Schwartz); 13. Nov. 1948.

Larsen, Lauritz Idon, 1868-1939, Arkitekt. F. 15. Juni 1868 i Kbh., d. 30 Maj 1939 i Tikøb, begr. sst. Forældre: Bogbinder, Galanterihandler Peter Lauritz L. og Ida Dorthea Hertz. Gift 10. Maj 1898 i Kbh. med Mathilde (Titten) Elisabeth Nielsen, f. 9. Febr. 1879 i Kbh., D. af Dekorationsmaler Oluf Severin N. og Lisette Schuster.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1892 ; Afgang 1901; i Akad.aarene Medhjælper hos L. Knudsen fra 1887. Rejser: 1895 Italien. Udstillinger: Charl. 1923-24. Hverv: Kirkeværge for Frue Kirke 1927-39. Stillinger: Assistent i Bygningsvæsenet 1896-1905; Bygningsinspektør i Sundbyerne 1905; i Kbh.s 2. Distrikt 1908; Vicestadsbygmester 1911; Stadsbygmester 1932-39; Formand for Theophilus Hansens Rejselegat.

Arbejder: Bestles Hus, Skindergade 45-47 (1895-1901, s. m. Alfr. Thomsen); Beboelsesejendom Gl. Kongevej 149 (1899); Riisagers Hus, Fr.berg Bredegade 5 (1900); Beboelsesejendom, Thorvaldsensvej 11, 13, 15 (1902); Villa, Callisensvej 40, (1903); Beboelsesejendom, Strandvejen 179-81 (1904); Kirke i Nøbbet paa Lolland (1908, s. m. C. C. A. Nielsen). Red.

Arch., 7.899-1900, 230-33 (Skindergade 45-47); 1902-03, 193 (Villa, Callisensvej); 1904-05, 9-10 (Beboelsesejendom, Strandvej); Ark. U., 1938, 137 (70 Aar af Kay Schrøder); 1939, 97 (Nekr. af Svend Møller); Bygmesteren, 1939, 141-42 (Nekr. af Heinrich Hansen).

Larsen, Martin, se under Mandrup-Poulsen, Christian.

Larsen, Mimi, se Schwartzkopf, Mimi.

Larsen, Ole, 1786-1852, Maler. F. 1786 i Gudbrandsdalen, d. 26. Jan. 1852 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 13. Sept. 1815 i Kbh. med Maren Cathrine Lindberg, f. 17. Aug. 1798 i Kbh., d. 11. April 1868 sst., D. af Skipper Jørgen L. og Maren Jacobsdatter.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Jan. 1805, til Gipssk. Marts 1806, til Modelsk. Marts 1812.

Virkede i Kbh. som Malermester (Borgerskab 11. Febr. 1814) og Vaabenmaler i Ordens-

kapitlet. Udførte en Række Kopier bl. a. 1809 efter en Correggio tilskrevet +Magdalena* og

Karel du Jardins +Barndommens Lyksalighed* samt 1810 efter Schidones +Barndommens

nyttige Anvendelse* og en Parmigianino tilskrevet +Madonna med Citronen*, af hvilke

sidstnævnte Billede var udstillet paa Charlottenborg 1810. Red.

Utr. K.

Larsen, Otto, f. 1907, Maler. F. 1. Juli 1907 i Frejlev, Kettinge Sogn. Forældre: Parcellist Hans Henrik L. og Jensine Margrethe Rasmussen. Gift 27. April 1934 i Sakskøbing med Ketty Marie Jensen, f. 6. Dec. 1908 i Sakskøbing, D. af Købmand Christian Peter Magnus J. og Elna Claudine Jensen.

Uddannelse: Tekn. Sk. Vinteren 1925-26; opt. paa Akad. Sept. 1927, Elev til Foraaret 1932 under Ejnar Nielsen, Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Raben-Levetzau 1931, 32; Bielke 1933; Akad. 1941. Rejser: 1933 Berlin; 1934 Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32; Charl. 1933-36, 38, 40-42, 44-47 (12 G. m. 46 Arb.); Charl. Eft. 1934, 38, 42, 46; Vinterudst. 1943; Sep.udst. 1933, 37. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1935, 41. ; Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Landskab, Lolland (1930); Vinteraften (1931) ; Landskab, Foraar (1933, Maribo Mus.); Udsigt over Teglværksmosen (1934); Landskab, Aftenstemning (1935, Sødrings Pr.); Grønt Landskab (1938, Maribo Mus.); Regn i Høsten (1941, Sødrings Pr.); Landevej (1942, Maribo Mus.); Landskab med Køer, Graavejr (1942, Carlsons Pr.); Gadebillede (1943); Alleen til Vestensborg (1945); Josef og Potifars Hustru (udst. 1944, 46).

Otto Larsen har fortrinsvis malet aabne Landskaber, ret dybt stemte, men med en tydelig Stræben mod Glans i Lyset og Fremhævelse af en bestemt Farvevirkning i Motivet. Dette gælder bl. a. Figurbilledet Josef og Potifars Hustru, der i lige Grad er en ruinlig og koloristisk betonet Komposition. S.S-z.

Dag. Nyh. 8. Nov. 1933.

Larsen, Ove Julius, 1889-1945, Maler. F. 15. Nov. 1889 i Kbh., d. 2. Okt. 1945 paa Fr.berg, begr. sst. (Søndermark). Forældre: Naadler, senere Maskinfabrikant Julius L. og Ane Marie Cathrine Nielsen. Gift 28. Febr. 1919 i Kbh. med Alvilda Olga Christiane Schou, f. 17. Sept. 1890 i Charlottenlund, D. af Malermester Jacob Theodor S. og Christiane Caroline Lund.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Øigaard; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1908, Elev til Foraaret 1910. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909; Brooklyn 1927; Landskrona 1929; Barcelona 1929; Landsudst. Boku, Kbh., 1934; Bryssel 1935; Paris 1937; Amsterdam 1937; Kunstindustriudst. i Sønderborg 1936, i Tønder 1937; New York 1939; Kunsthaandværk og Bolig, Aarhus, 1939, Kbh., 1940. Udmærkelser: Grandprix, Barcelona, 1929. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1918-22 og 1927-45.

Arbejder: Ved Klaveret, Lampelys og Magna (alle 3 udst. 1909) ; kalkmalede Dekorationer af Trappegange i Ejendommen Sveasvej 5, 5 A, Norsvej 6, 6 A, 6 B (Skovmotiver med Dyr og Fugle, udført c. 1930); Arb. i Kunstindustrimus. og Aarhus nye Raadhus.

I sit omfattende Efterladenskab af tegnede Blade og Studier viser Ove Larsen sig som en overlegen Tekniker med en raffineret Evne til at skabe en elegant Stil paa Impulser udefra og dog faa sit eget ud af det, og dette gaar igen i hans eminente Penselbehandling i hans Porcelænsdekorationer. Hos Bing & Grøndahl var han en klog og kyndig Støtte for de andre Kunstnere, naar nye Produktioner skulde iværksættes (han udførte fx den keramiske Farvelægning af Jean Gauguins polykrome Stentøjs-Skulpturer fra 30'ernes Slutning og 40'ernes Begyndelse), men hans egentlige Omraade var Underglasurmaleriet. Dette fornyede han med Produktioner af krakeleret Porcelæn (dekoreret med Fisk, fremført 1928), af Krukker og Fade med blaa Dekoration under blaagraa Glasur paa Stentøjsskærv (fremført 1934) og med den ypperlige Produktion af Underglasurporcelæn, dekoreret med sort og blaa Farve, der kom frem 1940. De store Fade, han udstyrede med Arkitekturmotiver og Træer, Nature morte med Frugt eller figurlige Kompositioner (Neptun, Hubertusrytter),hører til dansk Porcelænskunsts

eleganteste Bedrifter. Medens han aldrig selv udstillede sine Tegninger, blev hans Keramik

ført Verden rundt med Fabrikkens Udstillings-Virksomhed. S. S-z.

Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunatind.. 1932, 178, 181 og 1940, 148-50; Ole Simonsen sat., 1945, 153-55; Nat.tid. 13. Okt. 1940 og 7. Nov. 1948 (begge Sig. Schultz).

Larsen, Peder, f. 1898, Maler. F. 1. Dec. 1898 i Kbh. Forældre: Arbejdsmand Anders L. og Johanne Jensen. Gift med Agnes Jensen.

Uddannelse: Malersvend; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: Ronge 1934; I. R. Lund 1934 (Opmuntringspræmie); Hjelmstjerne-Rosentrone 1935; Oluf Hartmann 1938 ; Aug. Schiøtt 1940 ; Akad. 1943 ; Benny Claudi-Pedersen 1945. Rejser: 1928-29 Paris og Svejts. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1926, 30-31, 34; Charl. 1932; Koloristerne 1932, 34; Kammeraterne 1935-36, 38-42, 44-48; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer og Krarup); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1928, 29 (Studentersamfundet), 45, 48 (Holbæk Mus.).

Arbejder: Dækspassagerer (1926); Aftenmaaltidet (1930) ; Ledvogterhj emmet (1931) ; Gaardinteriør (1932) ; Fosterfordrivelse (1934) ; Sovekammeret (1934); Unge Arbejdere (1934); Baaden (1936) ; I Køkkenet (1936) ; Aften (1939); Husmandssted (1941); Mand og Kone. Interiør (1942) ; Koner i Silden (1944, Kunstmus.); Udhuset (1946); To Mand frem for en Enke (1947); Kone i Køkkenet (1947).

Peder Larsen var den første her hjemme, der efter Verdenskrigen 1914-18 tog et hverdagsagtigt Stof op i Maleriet og søgte at forene en social-realistisk Opfattelse med Tidens bredt sammenfattede Malemaade. Som Hans Smidth og L. A. Ring har han tolket Almuemenneskets Verden med varm Forstaaelse af de menneskelige Værdier og Afsavn, den rummer, men mødte derudover med sit Tilskud af nutidig Bevidsthed. Presset fra hans intense Evne til at opleve har affødt en tung Udtryksform, der har et klart Præg af Redelighed. De mange Billeder, han har malet af Mennesker i et Rum, er hans vægtigste Indsats. Han stiller ikke sine Figurer op i Modelstillinger, opfatter dem i det hele taget ikke i traditionel Forstand som +Figurer*, men skildrer dem, uden at strejfe det genremæs sige, i deres smaa Stuer og Køkkener, saa man forstaar Dimensionen af deres Liv. Til denne Produktion slutter sig en Række kraftige Udendørsskildringer af Arbejdere og Fiskere og en Del mindre Interiører, i hvilke han kan naa en høj koloristisk Udtryksfuldhed. Pr. W.

Preben Wilmann: Dansk Kunst, 2. Udg. 1.941; Nat.tid. 15. Okt. 1928 og 19. Okt. 1929 (begge Th. Faaborg); Soc. Dem. 15. Nov. 1940 (i Kronik af Pr. Wilmann), 9. Okt. 1943, 19. Okt. 1944, 20. April (Kronik) og 18. Okt. 1945 (alle Pr. Wilmann); 12. Okt. 1946 og 1. Dec. 1948 (begge Møller Nielsen).

Larsen, Peter Julius, 1818-52, Maler. F. 26. Juli 1818 i Kbh., d. 26. Dec. 1852 i Rom, begr. sst. Forældre: Overpolitibetjent Niels Christian L. og Eleonore Dorthea Mønnich. Ugift.

Uddannelse: Begyndte allerede 10 Aar gammel som Elev ved Akad.s Elementarsk.; avancerede Dec. 1833 til 2. Frihaandssk. ; vandt 1835 lille, 1840 store Sølvmed. Stipendier: Akad. 1852. Rejser: 1852 Italien. Udstillinger: Charl. 1836-53 (17 G. m. 30 Arb.); Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849.

Arbejder: Parti fra Thorvaldsens Atelier paa Charlottenborg (1838, fork. Joh. Hansens Saml.); En gammel Sømand (1840, Thorvaldsens Mus.); To fattige Børn. Vinterstykke (udst. 1845, tilh. Kunstmus., dep i Slotsforvaltningen); Konfirmationsdag (1848); Scene i en sjællandsk Landsby. Sommer 1848 (forh. Joh. Hansens Saml., Neuhausens Pr. 1849); Livet i en sjællandsk Bondegaard ved Middagstid (1852, tilh. Kunstmus., dep. i Holbæk Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

P. J. Larsen var blandt de første, der paa Høyens Tilskyndelse malede Scener af Bondelivets Idyl, i en idealiserende Manér, men med Evne til at give en fornøjelig Skildring af Motiverne. H.O.

Larsen, Rasmus, f. 1867, Maler. F. 24. April 1867 i Majbølle. Forældre: Husmand Rasmus L. og Ane Sørensdatter. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, Malersvend; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1889 (Lærere N. Fristrup og Otto Bache), Afgang Sept. 1896; lille Guldmed. 1898 (Forslag til Udsmykning af Festsalen i det nye Raadhus). Stipendier: Krafts Legat 1901; Akad. 1902. Rejser: 1903 Tyskland, Italien. Hverv: H. Grønvolds Assistent paa Akad. 1896-97. Udstillinger: Charl. 1898.

Arbejder: Bistod Aug. Jerndorff ved Restaureringen af Constantin Hansens Freskomalerier i Universitetets Vestibule (1903-04) og fuldførte under Jerndorffs Sygdom bl. a. +Apollon og Pythia* (1904, s. m. Axel Johansen); Freskodekorationer (1921, Vandrehallen, Rigsdagen, Chr.borg); har desuden gennem Aarene malet adskillige Landskabsbilleder, som han dog aldrig har udstillet. Red.

T. f. Kunstind., 1898, 73; Ill. Tid., 1922, 310-11 (Dekorationer i Rigsdagen); Berl. Tid. 7. Sept. 1948.

Larsen, Søren Christian, f. 1886, Arkitekt. F. 19. Marts 1886 i Varde. Forældre: Møllebygger Hans L. og Ane Dorthea Sørensen. Gift 1° 8. Maj 1914 med Cecilie Laura Brendstrup, f. 25. Juni 1887 i Kbh., d. 19. Nov. 1927 sst., D. af Typograf, senere Bogtrykker og Ejer af Ribe Amtstidende Valdemar Victor Alexander B. og Oline Dorthea Margrethe Olsen. 2° 22. April 1936 med Johanne Marie Lyster, f. 12. Nov. 1900 i Varde, D. af Sagfører Carl Andreas L. og Petra Helene Cathinka Petersen.

Uddannelse: Snedkersvend 1904; dimitt. fra Tekn. Sk. 1907; tegnet hos E. Fischer; opt. paa Akad. Maj 1908; Afgang Febr. 1919. Stipendier: K. A. Larssen 1913 og 20; Akad. 1921; Kaufmann 1925; Firenze 1928. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919; Charl. 1922, 27, 29, 31, 35, 38, 41, 44. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1935. Hverv: Medl. af Censurkom. for Udst. ved Charl. 1.927-41, af Akad.raadet 1940-46. Stillinger: Lærer ved Akad.s Arkitekturskole 1924-35; fra 1935 Forstander ved Teknisk Selskabs Skoler.

Arbejder: Eget Hus ved Farum Sø (1919); Apotek (1922), Posthus (1927) og Raadhus (1937) paa Torvet i Nørre Sundby (Bebyggelsesplan præmieret 1921) ; Boligkompleks ved Englandsvej 38-44 (1926-27 s. m. Kay Fisker); Apotek i Rønne (1929); Beboelsesejendom ved Brigadevej 11, Ebertsvej m. fl. (1928-29, s. m. Kay Fisker); Boligkarré ved Bavnehøjallé 15-17 for Kbh.s Kommune (1930, s. m. Helge Holm); Villa, Mylius Erichsens Allé 39 (1931) ! Apoteker, Dalgas Boulevard 91 (1932), Ordrupvej 80 (1932), Øresundsvej 55 (1933), Strandvej 203 (indrettet 1933) og Løveapoteket i Skive (ombygget 1934) ; Aalholmsskolen ved Skellet, Kbh. (193435, s. m. Helge Holm, Emil Bissens Pr.); Teknisk Selskabs Skole, Julius Thomsens Gade 5 (1938, s. m. Aage Rafn; præmieret 1946); Den grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade 5 (ny Udvidelse af Teknisk Skole) (1942-43, s. m. Aage Rafn); fl. Blokke i Kantorparken (1939-40, s. m. Helge Holm); Tekn. Skole i Gentofte, Hartmannsvej 22 (1939-40, præmieret 1941) ; Lykkeboskolen ved Vigerslevvej (1940-43, s. m. Helge Holm). Projekter: Alderdomshjem paa Fr.berg (2. Pr. 1918).

S. C. Larsens Arkitektvirksomhed er præget af hans store faglige Indsigt, hans Omhu og

hans arkitektoniske Beherskelse, de samme Egenskaber, som tidligt førte ham ind i faglig

Lærervirksomhed og har bragt ham frem paa, den meget betydningsfulde Post som Forstan-

der for Teknisk Skole i Kbh. H.F.

Arch., 1917-18, 149-152 (Opmaaling); 1922, 54-55 (Raadhus, Posthus og Apotek i Nørre Sundby); Ark. U., 1928, 227 (Brigadevej); 1929,25-27 (Brigadevej); 1931, 203 (Villa), 255 (Apotek i Ordrup); 1937, 15 (Tekn. Skole i Kbh.); 1943, 182-84 (Grafisk Læreanstalt); Ark. M., 1927, 158 og 164 (Eget Hus); 1928, 128-29, 134 (Boligkarre, Englandsvej); 1930, 108-17 (Artikel om Apoteket); 1935, 76-84 (Skolen ved Skellet); 1940, 37-44 (Tekn. Skole 1 Kbh.), 113-16 (Tekn. Skole i Gentofte); 1942 133-39 (Kantorparken): 1944, 51-56 (Lykkeboskolen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941; Philip Arctander, C. C. Frederiksen og Svend Nielsen: Det danske Apotek, 1944.

Larsen, Peter Thorvald Kristiansen, 1881-1947, Maler. F. 31. Jan. 1881 i Odense, d. 30. Maj 1947 i Frederikssund, begr. i Viksø. Forældre: Tjenestekarl, senere Restauratør og Hotelejer Peter Christian L. og Jørgine Maria Sabine Kristiansen. Gift 31. Jan. 1907 i Kbh. med Ellen Nielsine Dorthea Nielsen, f. 12. Nov. 1878 i Kbh., d. 22. Marts 1946 i Viksø, D. af Fuldmægtig Peter N. og Sophie Nicklassen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense, opt. paa Akad. Sept. 1900, Afgang Maj 1906. Stipendier: Bindesbøll 1940. Udstillinger: Charl. 1913-47 (35 G. m. 84 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35, 40, 47; Kunstn. Eft. 1905, 07-13; 18. Nov. Udst. 1921, 36-37, 39, 41-42, 45; Sep.udst. 1917, 25, 29, 35, 37, 39, 40. Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl en længere- Aarrække fra c. 1903.

Arbejder: Graavejr. Motiv fra Landevejen (1921, Fyns Stiftsmus.); Udsigt. Tidligt Foraar (udst. 1935); Banelinien i Sne (1937); Ved Tørvegraven (udst. 1940) ; Udsigt over moden Hvede (udst. 1947); har som sign. Kunstner hos Bing & Grøndahl navnlig udført Vaser med Landskaber og Mariner i Underglasur.

Thorvald Larsen er en typisk Repræsentant for Værløse-Skolen, der med Hans Knudsen

som Hovedskikkelse har samlet sig omkring denne By og dens Omegn. Han er en jævn

Naturalist, der i sine Landskaber især viser de graa og triste Stemninger, sølede Veje og

ensomme Mosedrag, Stationsbyens Huse og Jernbaneoverskæringen. Beskedne og hver-

dagslige Motiver i en forsigtig Gennemførelse. H.M.

Nordsjællands Venstrebl. 25. Jan. 1924; Kbh. 13. Nov. 1925: Nat.tid. 9. Okt. 1926: Berl. Tid. 29. Nov. 1929, 25. Marts 1935 (begge K. Flor); Dag. Nyh. 24. Marts 1935; Pol. 31. Marts 1935 (K. Pontoppidan); Land og Folk 9. Juni 1947 (Martin Andersen Nexø).

Larsen, Thøger, 1875-1928, Forfatter, Maler. F. 5. April 1875 i Tørring ved Lemvig, d. 29. Maj 1928 i Lemvig, begr. sst. Forældre: Husmand, Møllebygger Peder L. og Kirsten Dalgaard Thøgersen Underbjerg. Gift 10. Sept. 1904 i Søndbjerg med Thyra Bolette Emilie Christine Kipnasse Paludan, f. 3. Dec. 1872 paa Hornskovgaard, D. af Proprietær, senere Plantør Johan Kipnasse P. og Emma Hansine Torp.

Fra sidst i 1890'erne havde Thøger Larsen, samtidig med at han begyndte sit Forfatterskab, dyrket den bildende Kunst under Indflydelse navnlig af Jens Vige og Niels Bjerre. Som Bjerre i flere af sine Billeder fra de Aar yndede Thøger Larsen Aften- og Nattestemninger, men malede fra omkr. 1900 overvejende Solskinsbilleder, ligesom han i sin Digtning blev en Soldyrker. Fra 1904 og til Begyndelsen af 20'erne optog hans Forfatterskab og anden Virksomhed ham helt, men efter at have opgivet sin Stilling som Redaktør af Lemvig Dagblad begyndte han atter at male, og der findes bl.a. Oliebilleder og flere Akvareller af ham fra hans Italienrejser 1925 og 27. Han udstillede umiddelbart før sin Død i 1928 paa Frie jyske Maleres Foraarsudstilling i Kunstbygningen, Aarhus, 22 Arbejder med Motiver fra Lemvig og Omegn samt Ravello set fra Scala, og i Tidsskriftet Atlantis, II, 1924, Hft. 11 (Omslaget), findes en Fortegnelse over 39 Malerier af ham med Motiver fra hans Hjemegn og 2 fra Hammer Bakker, men han har bl.a. ogsaa malet fra Femmøller paa Mols. H. Lilholt sætter det samlede Antal af hans Billeder til c. 100. - Arbejder i Lemvig Mus.

Thøger Larsen har yderligere tegnet Vignetter til sine Digtsamlinger Dagene (1905) og Vejr og Vinger (1923) samt Initialer, Vignetter og Tegninger til Afhandlingerne Stjerner og Tid (1914) og til Tidsskriftet Atlantis (1923-25), som han udgav og redigerede, og hvori han skrev enkelte Artikler om Kunst bl. a. om Niels og Kristen Bjerre og Hans Brygge.

Hans Forhold til Malerkunsten er amatørmæssigt og hans Indstilling overvejende rent naturalistisk. Hans Billeder har navnlig Krav paa Interesse i Belysning af hans Digtning, i hvilken Forbindelse det kan nævnes, at han paa nogle af sine tidligste Akvareller har indtegnet et Vers, der anslaar Stemningen.

S. m. J. C. Schlichtkrull har han bidraget til Mindeskriftet ,om Jens Vige (1914). U.

Chr. N. Brodersen: Thøger Larsen, 1942; Hans Lilholt i Thøger Larsen. Et Mindeskrift, 1945, 38-45.

Larsen, Wilhelm, -1759-, Malersvend, fra Kbh. nævnes i en Indskrift fra 1759 bag paa

Altertavlen i Østre Porsgrunn Kirke i Norge som Medarbejder hos Johan Jacob Katzen-

berger fra Augsburg. Red.

D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformationen til romantikken, 1940, 228.

Larsen, William Peter, f. 1884, Bhgr. F. 15. Maj 1884 i Kbh. Forældre: Maler Hans Peter L. og Karoline Ambeck. Gift 1 ° 29. Okt. 1910 i Kbh. med Alfrida Caroline Frost, f. 29. Sept. 1887 i Kbh., d. 29. Nov. 1929 set., D. af Tømrermester Christian F. og Emilie Wargaard. 2° 14. April 1931 i Kbh. med Ebba Karoline Martine Andersen, f. 14. April 1890 i Kbh., D. af Konservator ved Kunstmus., Maler C. C. A. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Gørtlerlære i 4 2 Aar; Svend; Videreuddannelse i Ciselering i Tyskland og Rumænien; Elev af Tekn. Sk.; opt. paa Akad.s Bhgnsk. under C. Aarsleff Okt. 1912; Afgang Maj 1917. Stipendier: Akad. 1919, 24; K. A. Larssen 1927; Kaufmann 1930; Zach. Jacobsen 1937. Rejser: Som Haandværkssvend i Tyskland og Sverige 1904-06, i Rumænien 1906-08; 1920 Italien; 1924 London og Belgien; 1927 Grækenland; 1930 Konstantinopel; 1938 Sicilien. Udstillinger: Charl. 1911-44, 48 (29 G. m. 45 Arb.); Charl. Eft. 1930; Forum 1929; Fyens Forum 1936. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1930. Stilling: Ansat hos kgl. Hofbronzestøber L. Rasmussen 1912-17; Lærer i Bhgr.teknik ved Akad. 1919-48; Medhjælper ved Nationalmuseets Konserveringsanstalt ved Restaurering af gamle Metalarbejder og Udførelse af Kopier efter Oldsager af Metal; Konservator ved Glyptoteket 1948. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1920, 24, 30, 41.

Arbejder: Pharaos Datter (Bronzestatuette, 1916); Bathseba (Bronzestatuette, 1918); Eva (Bronzestatuette, 1921, Nationalmus. i Stockholm); Daphne (Bronze, 1923) ; Badende Kvinde (forgyldt Bronzestatuette, 1927, Horsens Mus.); Høsten (Bronzestatuette, 1929); Afrodite (lueforgyldt Bronzestatuette, 1930, Eckersbergs Med.); Kvinde med Fad (lueforgyldt Bronzestatuette, Springvandsudkast, 1933, Aarhus Mus.); Sprogforskernes Mindesten paa Dantes Plads (1937, s. m. Viggo Sten Møller); Ung Pige (forgyldt Bronze, 1940, Randers Mus.); har udført flere Medailler (hl. a. for Lingvistkongressen i Kbh. 1936 og for Dr. phil. M. Mackeprang 1939, s. m. E. Utzon Frank) og arbejdet med Modeller til Smykker af Sølv og Guld, bl. a. med Motiver fra dansk Bronzealder (s. m. Kay Bojesen).

William P. Larsen er først og fremmest en fortrinlig Bronzetekniker. Det Opsving, som Bronzeskulpturen tog her hjemme i Tiden omkring Slutningen af Verdenskrigen 191418, staar i høj Grad i Gæld til hans tekniske Kunnen og Viden om Ciselering og Overfladebehandling med Patina, Lueforgyldning o. lign. Dette fik ikke mindst Udtryk i den af Dansk Kunsthandel iværksatte Statuetteproduktion, hvor L. forestod Arbejdernes tekniske Behandling. Siden Dansk Kunsthandels Ophør har han været knyttet til UtzonFranks Virksomhed, dels som Lærer ved hans Skole paa Akademiet, dels som Medhjælper i hans telier. Som selvstændig Plastiker har L. udelukkende dyrket det lille Format og de intime Virkninger. Der foreligger fra hans Haand en anselig Række Bronzestatuetter, mest Kvindefigurer i fornem Udførelse. S. S-z.

Victor P. Christensen i Nord. numismatisk Unions Medl.blad, 1936, SO f.; Nat.tid. 14. Maj 1944 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 15. Maj 1944 (Therkel Mathiassen).

Larsen Stevns, Niels, 1864-1941, Maler. F. 9. Juli 1864 i Gevnø ved Store Heddinge, d. 27. Sept. 1941 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Tækkemand og Træskomand Lars Thomasen og Kirsten Nielsdatter. Gift 4. Sept. ,1922 i Toksværd med Anna Elisabeth Pedersen, f. 2. Jan. 1887 paa Fredensgaard, Toksværd Sogn, D. af Gaardejer Jens Peter P. og Johanne Marie Johansen.

Uddannelse: Kom efter afsluttet Landsbyskolegang ud at tjene i 12 Aars Alderen, men maatte afbryde paa Grund af en Ledbetændelse i højre Knæ, der bevirkede, at han dels var sengeliggende, dels maatte gaa med Krykker i 5-6 Aar; uddannedes i den lokale Husflidsskole og deltog i Husflidsudstillinger, hvor han i Præmie fik en Kasse med Billedskærerjern, hvilket førte til, at han særlig kom til at arbejde i Træ; deltog i 18 Aars Alderen i et Kursus for Husflidslærere hos Lærer Nielsen i Ulsø Skole; besøgte Vinteren 1883-84 Vallekilde Folkehøjskole, hvor hans Beslutning om at blive Maler modnedes, og Forstanderen, Ernst Trier, hjalp ham til Rette gennem sin Forbindelse med P. V. JensenKlint, hos hvem L. S. boede de 3 første Aar i Kbh., hvor han besøgte Tekn. Sk. under H. Grønvold fra 1884; Sommeren s. A. i Malerlære hos Lund & Hansen, arbejdede om Vinteren under Carl Lund i Casinos Malersal, om Sommeren paa Nybygninger i Byen; Svendestykke Efteraaret 1887 ; dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; Forb.kl. Vinteren 1886-87, Efteraarssem. 1887 og i Dekorationskl. 2 Vintre 1892-94; privat Undervisning hos Axel Hou Foraaret 1888 som Forberedelse til Zahrtmanns Sk.; opt. der Efteraaret 1888, da Joakim Skovgaard vikarierede for Zahrtmann, og gik der til 1897; Medhjælper hos Joakim Skovgaard fra 1888 med Træskærerarbejde, senere ogsaa med Maleriet, til 1907, ofte dagligt; tillige Medhjælper for andre, bl. a. som Stenhugger for Niels Skovgaard, første Gang med Magnusstenen 1898. Stipendier: K. A. Larssen 1896 ; Akad. 1913 ; Ancker 1921; P. A. Schou 1929. Rejser: Maj-Juli 1896 Italien (Verona, Padua, Pistoja, Lucca, Marina di Pisa, Arezzo, Assisi, Florens, Milano) og München, hvor han studerede Freskoteknik; 1897 Sverige (s. m. Joakim Skovgaard); Efteraaret 1900 Italien (Ravenna, Rom, Pompeji s. m. samme m. fl.); April 1904 Italien (Rom, Sicilien; s. m. samme). Nov. 1922-Okt. 1923 Paris, Sydfrankrig (Cagnes), Italien (Rom, Neapel, Florens, Ravenna, Venedig), Tyrol. Udstillinger: Charl. 1889 og 91 (m. 2 Arb.); Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Den frie Udst. fra 1905; Aarhusudst. 1909; Akvareludst. 1911; Brighton 1912; Malmø 1914; Kunstn. Eft. 1916; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Moderne dansk Malerkunst 1925; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Oslo 1931; Biennalen 1932, 38 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Amsterdam 1934; Bryssel 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1939; Tegneudst., Kunstmus., 194041; Mit bedste Kunstværk 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Kunstn. Eft. 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Danske Akvareller 1946; Udsmykningskunst i Nutiden 1946 (Koldinghus); 12 danske Malere 1946 (Malmø Raadhus); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; London 1948; Sep.udst. 1917 og 34 (begge i Kunstfor.), desuden 1922, 33, 35 (s. m. Arne Lofthus og Karl Isakson), Jan. 1937, Marts 1937 (i Aarhus s. m. Ejnar Nielsen), 1938, 40 (s. m. Peter Hansen), 1941 (s. m. Sigurd Swane), 1941, 47 (Mindeudst., Den frie Udst., derefter til jyske Byer samt Oslo, Gøteborg, Stockholm). Udmærkelser: Med. ved Malmøudst. 1914; Thorvaldsens Med. 1933; Med. ved Udst. i Bryssel 1935; Medl. af Akad. i Stockholm 1939. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1919.

Arbejder. Malerier: Portræt af Kunstnerens Moder (1889); Kunstnerens Moder ved Rokken (1891) ; Portræt af Kunstnerens Fader (c. 1892) ; Fra Bakkerne ved Viborg-Egnen (1902, Nasjonalgall., Oslo); Selvportræt. Lampelys (1903) ; Polsk Jøde (c. 1905, Malmø Mus.); Maria salver Kristi Fødder (1907, Aalborg Mus.; Studier hertil i Olie og Akvarel (1906); Tegn. i Kbst. saml.); Kristus skriver i Sandet (1907, Privateje; et mindre Ekspl. i Ribe Mus.; Studier hertil i Akvarel (1907)) ; Kristus og Peter (1910; Studie hertil i Akvarel (1909)); Den blinde ved Vejen raaber efter Kristus (Studier hertil i Olie og Akvarel (1909)) og Klinthøje ved Røsnæs (begge 1910, Kunstmus.); Kristus og Zakæus (1913, Randers Mus.; Studier hertil i Akvarel, bl. a. Motiv fra Østervold (1911)) ; Kristus helbreder en Spedalsk (1913 ; Studier hertil iAkvarel (1911)); Udsigt (1914, Aabenraa Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1916, Aarhus Mus.; Studier hertil i Akvarel (1916)) ; Kristus velsigner de smaa Børn (1916, Nationalmus., Stockholm); Kande med lyserøde Chrysantemer (1917); Bryllupet i Nana (1917, Kunstmus.; Studier hertil i Akvarel (1916) bl. a. i Kbst.saml.); Selvportræt. Lampelys (1918) $ Vrensted Kirke og Fra Vrensted By (1918) (begge Aalborg Mus.); Jesu Indtog i Jerusalem (1919); Vej mod P. Eriksens Gaard, Egebjerg (1916-26, C. L. Davids Saml.); Plads med Egegrupper ved Stranden, Kongsøre (1920); Kvindehoved. Studie (erhv. 1922, Nasjonalgall., Oslo); Udsigt fra Slotspladsen, Cagnes (1923, Randers Mus.); Marker, Cagnes (1923, Maribo Mus.); Vej mellem Mure Villa Linda, Florens (1923); Agri Bavnehøj, Mols (1925, S. Knuds Skole, Odense); Hammer Bakker med Jens Lunds Hus (1926, Kolding Mus.); Korsdalen, Hammer Bakker (1926, Kunstmus.); Absalon bygger Sorø Kloster (1928-29, bestilt til en dansk Ungdomsskole, i Cascalares, Buenos Aires; Forarbejder ertil i Akvarel i Sorø Mus. og Kbst. saml.); Udsigt fra Bokul, Gudhjem (1929, Kunstmus.); Kornet køres hjem, Dyreborg (1933, Fyns Stiftsmus.); Blomstrende Strandkant (1933, Nasjonal. gall., Oslo); Lynglandskab Skørping Hede (1936, Randers Mus.); Udsigt fra Dagligstuen. Blomstrende Frugttræer (1936, Vejle Mus.); Udsigt fra Dagligstuen. Efteraar (1936 Kunstmus.); Udsigt mod Frederiksberg Hospital (1940); 2 Selvportrætter (1941) ; Skovbillede (1941).

Altertavler og Vægdekorationer: Eva, Kasein paa Mur, efter J. Skovgaard (c. 1898, Kunstmus.); Apsisdekoration med en tronende Kristus (191l, Svingelbjerg Kirke; Studier hertil i Akvarel (1910-11, bl. a. i Maribo Mus.)); Kristus i Baaden (1916, Viuf Kirke; Studier hertil i Akvarel (1915)); 3-fløjet Altertavle: Bebudelsen, Korsfæstelsen og Kristus og Nicodemus (1918, Vrensted Kirke; Studier hertil i Akvarel (1917-18)) ; Den gode Hyrde (1919-20, Hvam Kirke); Kristus kommer i Skyerne (1921, Ranum Kirke; Studier hertil i Akvarel, tilh. N. C. F. (1920-21)); Kristus skriver i Sandet (1922, Vrensted Kirke); Opstandelsen, Himmelfarten (1924, Grevinge Kirke; Studier hertil i Akvarel (1924, bl. a. i Kunstmus.+; Den kananæiske Kvinde (1925-27, Ballum Kirke); 8 Fresker med Motiver fra Mit Livs Eventyr (1929-32, H. C. Andersen Mindehallen, Odense; Thorvaldsens Med. 1933; talrige Studier hertil i Akvarel, (bl. a. i Kbst. saml.) samt Fra Nysø Have og Fakkeltoget (begge 1930, Kunstmus.), Afrejsen fra Odense (1931, Aalborg Mus.)); 6 Fresker med Motiver fra Skipper Clements og Lars Dyrskjøts Historie (1934-36, Hjørring Centralbibliotek; talrige Studier hertil i Akvarel (1934-35, heraf 9 i Kbst.saml.)); 2 Fresker: En af de ti Spedalske, Den barmhjertige Samaritan (1938, Helligaandshuset, Slagelse; Studier hertil i Akvarel (2 i Kbst.saml.) (1938)).

Akvareller (som Studier se ovenfor): Strandenge ved Faaborg (1901); Nørre Aa mod Tapdrup (1901); Udsigt fra Søndermølle ved Viborg (1902, Nasjonalgall., Oslo); Hede foran Hald Skov (1903); Hald Sø. Graavejr (1903); Hald Egeskov (1904); Ved Ruinen af Castor og Pollux Templet i Girgenti (1904,. Kbst.saml.); Brunshaab Bakker (1909, Hirschsprungs Saml.); Udsigt over Tage, Frederiksværk (1914); Bjergskraaning udenfor Toulon (1921); Gaden i Cagnes (1923); Umhausen (1923); Portræt af Fru Anna Larsen Stevns. (1927); Ved Baadebroen, Thurø (1.932); Færgen gaar ud, Dyreborg (1933); Illustrationer til H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1937; heraf er 50 Akvareller (Kbst.saml.) benyttet i nedennævnte Bogudgave); Nyborg Strand (1938); Bautahøj (1939); i alt 115 Akvareller og Tegn. (fra c. 1895-1938) i Kbst.saml.; desuden 4 Akvareller i Malmø Mus.

Skulpturer: Portrætrelief af Kunstnerens Fader (Gips, c. 1889); Monument for Chr.. Richardt i Højerup Lund, Stevns Klint, (Kridtsten, 1913); Gravplade for Pastor N. Chr. H. Spur i Lyderslev Kirke (Granit, 1913); Gravsten for Pastor Axel Helweg paa Askov Valgmenigheds Kgd. (Sandsten, 1914); Gravplade til Søllestedgaards Gravplads (Granit` 1916) ; Gravminde til Forældrenes Grav paa.. Lyderslev Kgd. (Neksøsten, 1922); Portrætrelief af Pastor Glud, Jebjerg (Granit, 1927); Model til Mindesten for Poul S. Christiansen (Gips, 1934) ; 2 Relieffer, Vaar og Høst (Kunststen i Hjørring Centralbibliotek; 4 Forarbejder hertil i Bronze (1931-37), hvoraf Høst i Kunstmus.).

Litografier i Klingens 2. Aarg. 1918-19 og Klingens grafiske Mappe Nr. 5, 1924, samt Motiver fra Ansgars og Absalons Historie (omkr. 1929) (Ekspl. i Kbst.saml.). Illustrationer: Kristendommens Komme til Danmark for 1100 Aar siden. Fortalt af Holger Begtrup, (Højskolebl. Nr. 21 for 21. Maj 1926); Absalons Saga. Fortalt af samme (sst. Nr. 43 af 26. Okt. 1928); N. F. S. Grundtvig: Paaskeliljen (1933, de 15 Tegninger hertil i Kbst.saml.); H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1943; de originale Akvareller i Kbst.saml.)_

Efter Stevns Herred, som han stammede fra, blev Niels Larsen paa. Zahrtmanns Skole døbt med Kendingsnavnet Stevns af Skolens. daværende +Formand* Tb. Oppermann, med et Fad Vand over Hovedet. Fra Faderen, der, var Tækkemand i Gevnø, men om Vinteren beskæftiget som Træskomand eller ved andet Træarbejde, kan Sønnen have arvet sine Anlæg for Billedskæreri. Under Ophold paa. Vallekilde Højskole modnedes hans Beslutning cm at blive Kunstner, og paa. en Forespørgsel fra. Martin Nyrop, som han der kom i Forbindelse med, om, hvad det egentlig var, han havde Lyst til at male, svarede han uden Tøven: Historiske Billeder.

L. S. tilskrev selv Joakim Skovgaard størst Betydning for sin kunstneriske Udvikling og har oplyst, at han fra 1888 til 1907 næsten dagligt arbejdede hos ham. Skovgaard har erkendt, at han ikke fra først af havde den fulde Forstaaelse af Rækkevidden af L. S.' Evner, hvilket vel i nogen Grad kunde skyldes det tilbageholdende i L. S.' Væsen. Skovgaard fremhæver med Rette, hvor let det er at tage fejl, naar man bliver raadspurgt, om et ungt Menneske kan blive Kunstner, og tilføjer de ofte citerede Ord: +Jeg fæhoved har engang rådet Stevns, Niels Larsen Stevns, fra at gå kunstnervejen, og få har dog hjulpet mig som han*. (Niels Larsen Stevns og hans gode gerninger i Viborg domkirke, 1916). Men den lange Vej, L. S. maatte gaa, før han naaede frem til sit eget, først det intense Modelstudium hos Zahrtmann og saa Viborgtiden med Opøvelsen af hans tekniske Kunnen, dette i Forbindelse med Studierejserne til Italien gjorde ham i enestaaende Grad rustet til de store Opgaver, der ventede ham. Foruden Joakim Skovgaard gik L. S. ogsaa Niels Skovgaard til Haande som Træskærer, Stenhugger og Maler, endvidere har han bl. a. hjulpet H. B. Storck, A. Clemmensen og L. Frølich, saa rigtig Tid til selvstændig kunstnerisk Udfoldelse fik han først, da han var kommet op i Fyrrerne. Der findes fra hans unge Aar nogle smukke Portrætter af Forældrene, en Opstilling og andre mindre Billeder, og fra Viborgtiden, hvor Arbejdet med Freskerne vakte hans Interesse for Vandfarveteknikken, en Del Landskabsakvareller, der minder om lignende Arbejder af Fynboerne, som havde været hans Kammerater paa Zahrtmanns Skole.

Saa sent som i 1905 var L. S. blevet Medlem af Den frie Udstilling, hvor han det Aar kun udstillede Akvareller (fra Viborgegnen, Faaborg, Fakse Ladeplads, København og Rødovre samt enkelte fra Girgenti). Samme Aar henviste Joakim Skovgaard til L. S., da der var Tale om en Altertavle til Hersom Kirke. L. S.' Udkast blev dog ikke antaget, men i Stedet for udførte han til Kirken en fri Kopi efter et Skovgaardmotiv fra Viborg: Det ene fornødne.

Kunstnerisk hviler L. S. fra først af paa Skovgaard-Retningens Grundlag. Der er dog hos ham ligesom hos Poul Christiansen en Trang til en skarpere og bestemtere Opstilling af de kunstneriske Problemer; den personlige Baggrund herfor er hos L. S. en sjælden Energi og Karakterfasthed. Disse Egenskaber fører ham efterhaanden ad hans egne Veje og fjerner ham i det væsentlige fra Ungdomsaarenes Udtryksmaade. I Gennembrudsarbejdet fra 1907 af Maria, der salver Kristi Fødder, hviler Behandlingen af Farven endnu i det væsentlige paa det Skovgaardske Grundlag, men selve Liniekompositionen er forceret igennem paa en overraskende energisk Maade, som er hans Lærer fremmed. I de følgende Aartiers Arbejder finder vi en lignende Trang til det paradoksale, og den kommer i stigende Grad ogsaa det koloristiske til gode. Den viser sig fx i Billedet i Randers. Kristus og Zakæus (1913), mærkeligt ved det Indtryk af noget spontant oplevet, der er over den rigt bevægede Situation med det stemningsfulde Halvlys og Solglimt gennem Løvet, og i endnu højere Grad i Kunstmuseets Billede fra 1918-19 af Brylluppet i Kana med dets mærkelige Spil af varme og kolde Farvemasser, der mødes grelt.

I denne Udvikling støttes L. S. af de koloristiske Tendenser, som i det hele gør sig gældende i Tiden, og som gaar tilbage til den Frigørelse af Farven, som den franske Impressionisme havde bragt. Direkte føles alt dette stærkt i hans Landskabskunst, der igennem Aarene naar en voldsom Kraft i Lysbehandlingen og de dristige Modsætninger mellem Farven i Lyset og i Skyggen. En Sammenligning med en samtidig fransk Maler som Bonnard, der har sit Udgangspunkt i Impressionismen, men har udformet den pas sin egen Maade, vil dog vise, at L. S. i en væsentlig Henseende fastholder, hvad Ungdomstiden havde lært ham: den plastiske Udformning af Motivet baade hvad Figurer og Rum angaar. Han har udviklet en Dristighed, som ellers er ukendt i dansk Kunst i Brugen af Midler til at opnaa dette, men ved sin Higen mod Formen bevarer han Tilknytningen baade til Skovgaard og ikke mindst til Poul Christiansen. Denne voldsomme plastiske Trang kommer ogsaa til Orde i hans Relieffer. Der er ingen Tilbøjelighed hos ham til den yndefulde koloristiske Leg i Fladen, der spiller saa afgørende en Rolle hos Bonnard.

L. S.' særegne Stil med dens paradoksale Udtryksfuldhed i Kompositionen, dens dristige koloristiske Modsætninger, dens ofte enorme Lyskraft i Farven og dog med det fortættede, plastiske i Figurbehandling og Rum, kommer helt til Udfoldelse i de sidste 15-20 Aar, da der bydes ham en Række betydelige monumentale Opgaver, i hvilke han faar større Muligheder end i de Kirkedekorationer, han tidligere havde udført.

Et Maleri, der var bestilt til den danske Ungdomsskole i Buenos Aires, Absalon bygger Sorø Kloster (1929) henledte Opmærksomheden pas L. S. som Historiemaler, og det blev efter Niels Skovgaards og Svend Rathsacks Forslag overdraget ham at udsmykke den nyopførte H. C. Andersen Mindehal i Odense med 8 Fresker, der gengav Scener af Digterens Liv. Af historisk Monumentalkunst er der næppe siden Sonnes Frise skabt et lignende Værk her til Lands, i lige høj Grad fremragende som Komposition og som Fortælling med en rig, ofte humørfyldt psykologisk Indlevelse, og ved den dristige, men fuldt ud beherskede Kolorit. Denne Linie førte L. S. videre i de 6 Fresker i Hjørring Centralbibliotek med Emner fra Skipper Clements og Lars Dyrskjøts Historie, hvor han, med en levende Sans for historisk Milieu, i et Mylder af Enkeltfigurer og stærkt dramatisk bevægede Scenerier forstod at trække de store Linier op. Hans sidste større Arbejde blev Udsmykningen af Helligaandshuset i Slagelse (1938). Emnet er den kristelige Barmhjertighedsgerning, hvorpaa Hospitalsvirksomheden bygger. Den ene af de to Fresker fremstiller Kristus og den af de ti Spedalske, der viste Taknemmelighed over at være blevet renset, den anden har til Motiv den barmhjertige Samaritan. L. S. var i disse Arbejders rytmiske, stærkt bevægede Figurstil og i deres rene, udtryksfulde Kolorit fuldt paa Højde med det bedste, han havde skabt.

Landskabsmaleriet havde L. S. dyrket lige fra sin Ungdom; hans Behandling af Farven undergik her en lignende radikal Forandring som i hans monumentale Værker i Retning af Klarhed og Udtrykskraft, og han vedblev haardnakket at arbejde selv i den sidste Tid, hvor han i høj Grad var mærket af Sygdom; til de fremragende Selvportrætter fra L. S.' Haand, bl. a. det fra 1918, slutter sig dem, han her, med Opbud af sine yderste Kræfter, malede i en næsten hjælpeløs Tilstand.

En stor Del af hans Produktion bestaar af hans i sig selv saa værdifulde Kompositions-

udkast i Tegning og Akvarel. Blandt danske Akvarelmalere har han været en af de mest

produktive og mest særprægede. Et Hovedværk er Akvarelserien til Mit Livs Eventyr, der i den maleriske Stil knytter sig til Freskerne i Odense, og i sin Art er af en tilsvarende

Betydning. U.

Georg Saxild i Tilsk., 1906, 953; Karl Madsen og M. Mackeprang: Viborg Domkirke, 1909, 24, 25, 26-27, 28, 42; Georg Saxild og Joakim Skovgaard: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Arbejdets Historie, 1915, 81, 82,94; Joakim Skovgaard i Tilsk., 1916 I, 312-18; Carl V. Petersen: Niels Larsen Stevns, 1917; Elise KonstantinHansen i Højskolebl. 21. Dec. 1917; Erik Spur sst ., 1933, 241-46; L. Swane i Tilsk., 1933 1, 1-17 (ogsaa i Dag. Nyh. Søndag 9. April 1933); Paul la Cour i Konstrevy, 1936, 184-87; Helge Elbek i Bavnen, 1937, 817-24; Herm. Madsen: Niels Larsen Stevns Monumentalbilleder i H. C. Andersens Hus i Odense, 1937; Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 117-25; Axel L. Romdahl i Tidens Stemme, 1937, Nr. 10, 5-6; Vagn Poulsen i Tilsk., 1938 11, 365-71 og 1939 11, 490-92; samme: Niels Larsen Stevns, 1938 (Vor Tids Kunst 25); Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1941, 506; Johs. Kragh sst., 1941, 647-52; Harald Leth i Aarstiderne, 1941, Nr. 1, 1-8; Jørn Rubow i Nyt T. f. Kunstind., 1941, 53-54; Paul la Cour i Aarstiderne, 1942, Nr. 4, 97-107; L. Swane i Den frie Udst.s Kat. 1942, 8-11; samme i Ord och bild, 1942, 441-48; Sv. Zachariassen i Saml., 1942, 65-69; Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943; L. Rostrup Bøyesen i Folk og Værn, 1944, 45-47; Kunst i Privateje, 1-111, 1944-45; Danske Tegninger, l-111, 1945; Erik Blomberg i Konstrevy, 1947, 186-91; Alf Rolfsen: Niels Larsen Stevns Freskerne i Odense og Hjørring, 1948; J. Zibrandrsen: Moderne dansk Maleri, 1948; L. Swane i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948,50,62-64,65.

Dagbladene: Berl. Tid. 3. Nov. 1917 (Th. Oppermann); 22. Jan. 1922 (K. Flor); 28. Okt. 1936 (Kronik af L. Swane); 29. Sept. 1941 og 11. Sept. 1943 (begge K. Flor); 12. Jan. 1947 (Carsten Nielsen); 31. Jan. 1947 (L. Rostrup Bøyesen); B.T. 2. Febr. 1922 og 4. Febr. 1933 (begge Houmark); 5. Febr. 1947 (Leo Estvad); Fyns Tid. 6. Dec. 1922 (Kronik af Herm. Madsen); 28. Aug. 1932, 10. Juli 1934 (begge Herm. Madsen); 12. Juni 1947 (Kronik af H. Hertig Jørgensen); Østsjællands Folkebl. 22. Dec. 1938 (Erik Svarre); Nat.tid. 8. Juli 1939, 30. Sept. og 15. Okt. 1941 (alle Sig. Schultz); 20. Nov. 1941 (Else Kai Sass); Pol. 29. Sept. 1941 (K. Pontoppidan); 29. Jan. 1947 (Kronik af Vagn Poulsen); Soc. Dem. 30. Sept. 1941 (Pr. Wilmann); 26. Jan. 1947 og 9. Febr. 1947 (begge Møller Nielsen); Aarhuus Stiftstid. 15. Sept. 1943 (R. Gandrup); 8. Juli 1947 (Kronik af samme); Vendsyssel Tid. 18. Jan. 1947; Ekstrabl. 13. Febr. 1947 (Kronik af Harald Leth); Aftenposten 21. Marts 1947 (Hakon Stenstadvold); Gifteborg Handels- og Sjófarts Tidning 2. Maj 1947 (Kjell Hjern); Dagens Nyheter 22. Maj 1947; Silkeborg Venstrebl. 10. Juli 1947 (Kronik af Max Brammer).

Larsen-Særsløv, Frederik, 1870-1942, Maler. F. 30. Marts 1870 i Særslev ved Kalundborg, d. 12. Dec. 1942 i Gentofte, begr. sst. Forældre: Snedker Lars Nielsen og Alhed Margrethe Jensdatter. Navneforandring 12. Jan. 1907. Gift 14. Sept. 1933 i Gentofte med Gerda Simony, f. 8. Nov. 1886 paa Fr.berg, D. af Ejer af Ruhedal Julius S. og Lovisa Vilhelmine Jespersen.

Uddannelse: Elev paa Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1903, 05; Hjelmstjerne.Rosencrone 1897, 1903; Bielke 1905; Raben-Levetzau 1912. Rejser: 1898 Italien; 1900 Sejltur til Rusland, Holland, Belgien og England; 1906 Tyskland, Italien; 1907 Finland; 1912 Holland, Belgien, Frankrig; 1933 Norditalien og Rom; 1937 Rom, Neapel og Sorrent. Udstillinger: Charl. 1897-1943 (47 G. m. 86 Arb.); Charl. Eft. 1929, 41; Kunstn. Eft. 1904, 07-12 ; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896 ; Miinchen 1901; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhus 1909; Septemberudst. 1911; 18. Nov. Udst. 1921; Sep. Udst. 1917, 20.

Arbejder: Portræt af min Moder (1901) ; Faar i Aftensol (1904); Kain i Landet Nod (1905 og 39); Pigen skal efter Vand. Civita d'Antino (1906, Randers Mus.); Udsigt over Gilleleje (1931); Gudhjem med Møllen set fra Bokul (udst. 1941); var Krøyer behjælpelig med Billedet: Et Møde i Videnskabernes Selskab.

Det er i første Række Landskabet, Larsen-Særsløv har beskæftiget sig med i en jævn

naturalistisk Opfattelse. Han ser paa Naturen som en sen Efterkommer af Firsernes Malere;

det er ikke Lyset og Farven, som interesserer ham, men den omstændelige Redegørelse for

Landskabets mange Smaaformer. Han har væsentlig hentet sine Motiver fra Nordsjæl-

land og Bornholm. H.M.

Aftenposten 18. Maj 1905; Kallundborg Avis 23. Sept . 1911; Dag. Nyh. 24. Sept. 1911; København 18. Marts 1920; Nat.tid. 14. Dec. 1942 (Nekr.).

Larsson, Albert Lorens (el. Lorentz), f. 1869, Maler. F. 4. Nov. 1869 i Malmø. Forældre: Farveriarbejder Per L. og Sissa Abrahamsdotter.

Efter nogen Uddannelse i Malmø rejste Albert Larsson 1888 til Kbh., hvor han blev boende til 1900, men tilbragte dog Sommeren i Sverige. Det første Aar i Kbh. var han Elev af Oscar Matthiessen og af Harald Foss, men blev derpaa efter en Tid at have besøgt Tekn. Skole opt. paa Akad., hvor han var Elev i 2 Aar (1890-92). Derpaa gik han over i Kunstnernes Studieskole, hvor P. S. Krøyer, L. Tuxen og Jul. Paulsen underviste ham. Albert Larsson er med sin lyriske stemningsbetonede og douce Landskabskunst en typisk Repræsentant for og Formidler af den Retning, skaansk Maleri tog omkring Aarhundredet's første Aarti, og som mas opfattes som en Efterklang af 90'ernes Stilbestræbelser. Det gælder utvivlsomt for L., at de væsentligste Impulser hertil er hentet fra dansk Kunst, og især maaske fra en Maler som Jul. Paulsen, som L. satte meget højt, og hvis tidlige Landskabskunst fra 90'erne hans Billeder i malerisk Henseende viser stærk Tilknytning til. Red.

Hakon Hedemann-Gade: Från Skovgaard till Martin Emond, 1944, 162-66; Retrospektiv Utstållning av Albert Larsson. Kat. med et Forord. Malmø Museums Månadsblad, Nr. 72, Juni-Aug. 1944.

Larsson, Ola, 1863-1939, Maler. F. 25. Juli 1863 i Västra Vemmenhóg i Skaane, d. 6. Maj 1939 sst., begr. sst. Forældre: Landbruger Lars Olsson og Karna Andersdotter. Gift 1 ° 9. Marts 1918 med Elisabeth Pålsson, f. 1. Okt. 1877 i Västra Vemmenhóg, d. 30. Nov. 1918 sst., D. af Landbruger Niels P. og Boel Jakobsson. 2° 25. Aug. 1923 med Amanda Wivesson, f. 17. Maj 1886 i Kalls Nóbbelóv.

Efter nogen Uddannelse i Sverige rejste Ola Larsson 1890 til Kbh., hvor han indtil 1893 uddannede sig som Elev paa Tekn. Sk. og Akad., med C. N. Overgaard, F. Vermehren og Exner som Lærere. Siden fortsatte han sin Uddannelse ved Akad. i Stockholm og slog sig derefter ned i sin Fødeby, hvorfra han dog foretog enkelte Studierejser til Berlin, Rom og Madrid.

Fra Akademitiden i Kbh. kan især fremhæves foruden Portrætterne af Forældrene hans

Billede Landsbyskolelæreren (1892, Malmø Mus.), som viser hans Tilknytning til 80'ernes

danske Naturalisme og kan opfattes som en Parallel til samtidige Karakterskildringer af

L. A. Ring, samt *I Haven*, en stærkt realistisk Skildring af Familien omkring Kaffebor-

det, som bringer dansk Friluftsmaleri, især P. S. Krøyer, i Erindring. Denne Realisme,

som han holdt fast ved, selv da en mere stemningsbetonet Malerlyrik begyndte at gøre sig

gældende inden for den skaanske Kunst, har givet ham en Særstilling, som især blev aner-

kendt ved hans Sep.udst. i Malmø 1932, hvor Ungdomsværket Landsbyskolelæreren blev indkøbt til Malmø Mus., og fra dansk Side, da hans Ring-paavirkede Bondeinteriør Julemor-

gen (1909) indkøbtes af Kunstmus. i Kbh. ved Udst. paa Svaneholm Slot 1936. Red.

Minnesutstållning hver Ola Larsson. Kat. med Forord af Lars Erik Astrom; K. Aa., 1939, 91-92; Malmø Museums Månadsblad Nr. 60, Juni- Aug. 1943.

Lasing (? ), -1686-, var en nu forsvunden Signatur paa en Restaurering og Nystaffering

af Alteret (fra 1480) i Odenbüll Kirke paa Øen Nordstrand. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Lassen, Aksel Martin, 1869-1946, Maler. F. 10. Maj 1869 i Kbh., d. 13. Okt. 1946 sst., Urne i Urnehaven paa Bispebjerg. Forældre: Skomagermester Søren Emil Conrad L. og Ane Sophie Hansdatter Birch. Gift 2. Juli 1911 i Hellerup med Gudrun Dyveke Elisabeth Munch Lassen, f. 7. Sept. 1882 i Kbh., d. 1. Juli 1943 sst., D. af Konditor Albert M. L. og Francisca Nielsen.

Uddannelse: I Forgylderlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. 1886-88 og dimitt. herfra til Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte Febr. 1889-Jan. 1893; Zahrtmanns Sk. 1892-97. Stipendier: Akad. 1902, 06; Krafts Legat 1902, 03, 04; Raben-Levetzau 1906. Rejser: 1903 til Italien s. m. Kr. Zahrtmann, Hjemrejse over Paris; 1908 Berlin, Paris, Amsterdam. Udstillinger: Charl. 1897-1926 (22 G. m. 46 Arb.); Kunstn. Eft. 1905, 07-09, 11, 13; Civita d'Antino Udst. 1908; Rom 1911; Brighton 1912; Dyrehavens Malere 1913, 20-24; Sep.udst. 1920. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1902; Neuhausens Pr. 1905. Hverv: Medlem af Censurkom. ved Charl. 1904-06; Næstformand i Kunstnerfor. af 18. Nov. i 1911.

Arbejder: Vinterbillede (Sødrings Pr. 1902); Aftenlandskab. Clausholm (1902, Randers Mus.); De blaa Bomme i Dyrehaven (1903); Storskov (Neuhausens Pr. 1905); Landskab. Motiv fra Eremitagesletten (1904, Kunstmus., dep. i Gesandtskabet i Reykjavik); Store Grupper Træer med Efteraarsløv (1909).

Det langvarige Ophold paa Zahrtmanns Skole og den nære Tilknytning til Læreren har ikke sat nævneværdigt Spor i Aksel M. Lassens Kunst. Han blev den typiske Dyrehavemaler, vel ogsaa den betydeligste i denne Kreds. Det var især Dyrehaven om Efteraaret han skildrede paa en traditionstro Maade i en jævn naturalistisk Opfattelse. H.M.

Dagbladet 28. April 1905; Berl. Tid. 18. Maj 1920; Ekstrabi. 17. Juni 1920; Kbh. 21. Juni 1920; Sophus Jiirgensen i Saml., 1934, 139; Kr. Zahrtmann. En Mindebog udg. ved F. Hendriksen, 1919, 508.

Lassen, Flemming, f. 1902, Arkitekt. F. 23. Febr. 1902 i Kbh. Forældre: Dekorationsmaler, senere Kaffebrænderiejer i Randers Hans Vilhelm L. og Ingeborg Winding. Broder til Mogens L. (s. d.). Gift 28. Dec. 1926 i Hejnsvig med Irene Constance Christine Christensen, f. 8. Maj 1903 i Kbh., D. Rejsepræst, senere Sognepræst i Hejnsvig Christian C. og Rosine Anna Hellmuth.

Uddannelse: I Murerlære 4 Somre, Elev paa Tekn. Sk. i Kbh. og derefter uddannet paa forskellige Tegnestuer bl. a. hos Th. Hjejle og Niels Rosenkjær, Tyge Hvass og hos Stadsarkitekten i Kbh.; deltaget i Opmaalingen af Vitskøl Kloster 1924 for Nationalmuseet; senere Medarbejder hos Arne Jacobsen og samtidig selvstændig Virksomhed; fra 1939 fortrinsvis egen Praksis. Stipendier: Akad. 1931; Bielke 1936; Ny Carlsbergfondet 1937; Knud V. Engelhardt 1942; Zach. Jacobsen 1943. Rejser: 1931 Tyskland, Holland, Belgien; 1936 England; 1937 Italien og Grækenland; 1939 Sverige. Udstillinger: Charl. 1931, 37-39, 41-43, 47; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Magasin du Nords Udst. sst. 1937; Unesco, Paris, 1946; Haag 1948; deltaget i flere af Snedkerlavets aarlige Udstillinger. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1940 (s. m. Erik Møller).

Arbejder: Fotobutik Vimmelskaftet 38 (1934, s. m. Sophus Hvilsom); Villaen Grøndalsvej 25 (1938, præmieret) og Toftøjevej 9 (1939); Folkebibliotek i Nyborg (1938-40, s. m. Erik Møller, Eckersbergs Med.); Villaen Søbredden 14 (1940, præmieret); Sommerhus i Rungsted (1940); Søllerød Kommunes Raadhus (1. Pr. 1939, opf. 1940-42, s. m. Arne Jacobsen); har desuden arbejdet meget med Inventar og Kunstindustri og tegnet Møbler, Kurvemøbler, Tæpper, Belysningslegemer og Sølvarbejder. Projekter: Fremtidens Hus (1. Pr. 1929, s. m. Arne Jacobsen, opf. paa Bygge- og Boligudst. i Forum); Rustvogn for Kbh.s Ligbrændingsforening (1. Pr. 1930, s. m. Arne Jacobsen); Foreningsbygning i Nykøbing F. (3. Pr. 1935, s. m. Erik Møller og Viggo Boesen) ; Eenfamiliehus i Politikens Konk. (indkøbt 1935); Hovedbygning til Kastrup Lufthavn (2. Pr. 1936, s. m. Arne Jacobsen); Sparekasse for Nyborg og Omegn (1937, s. m. Erik Møller, indkøbt); Raadhus i Lyngby (1938, s. m. Arne Jacobsen, indkøbt); Raadhus i Skagen (2. Pr. 1942, s. m. Arne Jacobsen); Aarhus Idrætspark (3. Pr. 1947, s. m. Erik Møller) og Raadhus i Slagelse (1. Pr. 1948, s. m. Ejnar Graae).

Flemming Lassens Arbejder repræsenterer en behersket Modernisme, der er typisk for

30'ernes bedste danske Arkitektur, og hvis Virkninger beror paa den klare Hovedform og

de lyse og lette Materialevirkninger. Hans kunstindustrielle Arbejder har en lignende

Karakter, og navnlig hans Møbler har bidraget til den Fornyelse, som satte ind med Sned-

kerlavets Udstillinger omkr. Midten af 1930'-erne. H.E.L.

Ark. U., 1935, 62 (Foreningsbygn. i Nykøbing F.), 91 (Politikens Eenfamiliehus), 213 (Butik,Vimmelskaftet 38); 1936, 29 (Bibliotek i Nyborg), 169 (Kastrup Lufthavn); 1937, 125 (Sparekassen for Nyborg og Omegn); 1938, 235 (Raadhus i Lyngby); 1940, 247 (Sølvtøj); 1941, 9 (Sølvtøj), 173 (Toftøjevej 9), 241(Raadhus i Skagen); 1947, 90 (Aarhus Idrætspark); 1948, 109 (Raadbus i Slagelse); Ark. M., 1940, 21 (Søllerød Raadhus), 49-56 (Biblioteket i Nyborg); 1943, 29-42 (Søllerød Raadhus); Bygge og Bo, 1936 12-15; Arne Jacobsen i Saml., 1940, 96-97 (Søllerød Raadhus), 106-09 (Bibliotek i Nyborg); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst,1940; E. Lassen og O. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølv. smedekunst, 1941.

Lassen, Hans, -1616-, Tømrer. L., som maaske var en Søn af Lass Thomsen (s. d.), genopførte 1616 efter en Brand Taarnet paa Mariakirken i,Grundtoft (Nordangel). O.N.

Haupt, 111, 1889.

Lassen, Hans August, 1857-82-, Maler. F. 12. Dec. 1857 i Haderslev, d. efter 1882. Forældre: Maler Lars L. og Anne Sophie Lauritzen.

L., der var Elev ved Akad. i Düsseldorf 1882 og senere arbejdede i denne By, malede Figurbilleder, især Folkelivsbilleder samt Stilleben og Portrætter. Et Portræt af Thorvaldsen fra 1874 i Haderslev Mus. Red.

Th. u. B.

Lassen, Johan Jørgen, c. 1700-67, Maler. F. c. 1700 paa Sjælland, d. 29. Jan. 1767 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift 1° med Ursula Margrethe Ehrhorn. 2° 4. Maj 1740 i Kbh. med Elsabe Carstens, f. c. 1720, d. Aug. 1756, D. af Orgelbygger Lambert Daniel C. og Anne Schiøth. 3° 23. Juni 1758 i Kbh. med Anna Catharine Stoppel, f. 2. Marts 1733 i Kbh., d. 11. Okt. 1804 sst., D. af Snedkermester S.

Uddannelse og Rejser: Maa som ung Haandværker være rejst sydpaa til Udlandet; gjorde Mesterstykke i Lybæk; arbejdede senere i Hannover, bl. a. ved det derværende Hof; vendte efter 14 Aars Fravær tilbage. Stillinger, Embeder m. m.: Fik 1733 Borgerskab som Maler i Kbh.; vandt gennem General Løvenørn Indpas som Maler ved Hoffet (Hirschholm), fra 1736 med Titel som Hofmaler; var meget virksom ved Chr.borg Slots Udsmykning, bl. a. som Forgylder, men kom 1744 i Konflikt med Eigtved som Følge af Opmaalernes kraftige Afkortning i Betalingen for hans Arbejder; havde 1742 købt Holtegaard i Søllerød, hvortil bl.a. hørte et Bryggeri og Brændevinsbrænderi; forandrede 1745 sit Borgerskab fra Maler til Brygger; fik 1752 Bestalling som +agende Postmester* paa Kbh. Aalborg Ruten, et Foretagende, som han dog opgav 1754; ansøgte s. A. det nyoprettede Kunstakademi om at blive Professor, hvilket blev afslaaet, da +Akademiets Indretning til samme Characters Erholdelse er sat paa en ganske anden Fod*; synes de senere Aar at være blevet protegeret af J. L. Holstein; afhændede 1755 Holtegaard til Thurah og boede ved sin Død 1767 i Møntergade.

Arbejder. Dekorationsarbejder m. m.: I 1730'erne og 1740'erne omfattende Virksomhed som Dekorationsmaler og Forgylder paa de kgl. Slotte, Chr.borg, Hirschholm (1734,1736), Eremitagen (1736), Fr.berg (1736 Prinsessernes Pandekagekøkken, 1737-46), Fredensborg (1742 Dronningens Tekøkken, 1743) og Frydenlund (1744); endvidere Kollegiebygningen (1738), Charlottenborg (1739) og Frue Kirke (1737 Altret og Prædikestolen); dekorerede desuden Orangeri- og Laurierhuse, Havebaljer og Havebænke, undertiden med perspektiviske Landskaber, fx Havebænke i det Württembergske Palæ bag Børsen (1744), samt anstrøg Billedhuggerarbejder, saaledes Sandflugtsmonumentet i Tisvilde (1738) og Le Clercs Statue af Drengen med Svanen i Rosenborg Have (1739). Malerier: En Række Fremstillinger i det norske Hus ved Hirschholm af Kongeparrets Norgesrejse (1734, nu forsvundne), Landskaber til Forgemakket paa Fr.berg (1741, ikke identificeret), 2 allegoriske Dørstykker paa Ledreborg (1743, begge bevarede), en Del +Skilderier* til Chr.borg (1746, nu forsvundne) og 2 Perspektivstykker (1754, ikke identificeret, sendt til A. G. Moltke samtidig med hans Ansøgning om Professoratet ved Akad.); en Mængde Kabinetsstykker, Dørstykker og Plafondmalerier for det meste med allegoriske Motiver, men ogsaa Landskaber og Søstykker for J. L. Holstein 1757-62 til Ledreborg, Palæet i Stormgade og Næsbyholm, en Del af disse findes endnu paa Ledreborg og kan identificeres ud fra de i Godsarkivet beroende Regninger.

J. J. Lassens Arbejde laa i et væsentligt højere Plan end den almindelige Malermesters, og han havde store Ambitioner. Han var heller ikke uden kunstneriske Evner, men over for de store Opgaver, der i hans Tid meldte sig ved den dekorative Udsmykning af Slottene, kom de i nogen Grad til kort. J.P.

Utr. K. - Th.Hauch-Fausbøll: Pers.hist. Saml., Il, 1913, 89-95; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 378-78; Fr. Weilbach: Thura, 1924; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 229.

Lassen (Larsen), Jørgen, c. 1776-1850, Maler. F. o. 1776, d. 28. Febr. 1850 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Gift 8. Nov. 1807 i Kbh. med Ulriche Dorthea Amboe, d. før 1850.

Uddannelse: Elev ved Akad., hvor han Marts 1790 avancerede til 2. Fritegn.sk., vandt Jan. 1799 den lille, Okt. 1801 den store Sølvmed.; dyrkede i øvrigt Landskabsmaleriet. Stilling: Tegnelærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn; fra Dec. 1818 Lærer ved Akad.s Ornamentskole; suspenderet 1823; afskediget 1827, men modtog senere gentagne Gange Understøttelse fra Akad.

En Maler Lassen præsenterede for Akad. en Kopi efter Abildgaard (1800), et Magdalene

Hoved efter en italiensk Mester (1801) og et Landskab efter Ruisdal (1802). Red.

Lassen, Mogens, f. 1901, Arkitekt. F. 20. Febr. 1901 i Kbh. Broder til Flemming L. (s. d.). Gift 27. April 1932 i Hellerup med Væver Vibeke Camilla Margrete Brandt, f. 12. Febr. 1910 i Hellerup, D. af Arkitekt Alfred B. (s. d.) og Hustru. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: I Murerlære og Elev paa Tekn. Sk. 1919-23; Uddannelse paa forskellige Tegnestuer, først og fremmest hos Tyge Hvass 1925-34; selvstændig Virksomhed fra 1935. Stipendier: K. A. Larssen 1932. Rejser: 1928 Frankrig; 1932 Frankrig, Italien, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1934, 38-39, 41, 48; Snedkerlavets Udst. og Dan Permanente; Stockholm 1943; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1939. Hverv: Censor for Den Permanente Udst. 1939-46.

Arbejder: Sommerhus i Tibirke (1931); Eenfamiliehusene Bakkedal 7 (1935), Niels Andersensvej 29 (1934), Anchersvej 6, Sølystvej 3 A, B og D (1936-39); Gentofte Badmintonhal ved Gentofte Stadion (1936); Etagehusbebyggelse Ordrupvej 70 (1937); Eenfamiliehus Hegnsvej 26, Nærum (1938) ; Frugtparken 22, Gentofte (1939); Sommerbolig, Gl. Strandvej 244A, Humlebæk (1935); Bebyggelse med Eenfamiliehuse ved Hummeltoftevej, Sorgenfri (1941-42); Eenfamiliehus Kyhnsvej 6 (1938); Rækkehusbebyggelser Phistersvej 2 A-E (præmieret 1943), Hesseltoften 4-16, (Diplom 1945) og ved Maglemosevej (alle 1943-44); Eenfamiliehusene Hvidørevej 24 (1924) og Krathusvej 34 (1945, præmieret); har desuden foretaget Indretningen af Butikker, Ombygning af Den Permanente etc. og tegnet Kunstindustri, navnlig Møbler. Projekter: Gentofte Stadion (1936); Kastrup Lufthavn (1936, 3. Pr. s. m. Erhard Lorenz); Mindesmærke for H. C. Andersen (1937, 1. Pr.); Bygning for Skovshoved Yachtklub (1938); Aarhus Raadhus (1937, s. m. Erhard Lorenz, indkøbt); Odense Raadhus (1938, s. m. Erhard Lorenz, indkøbt); Kontorbygning for Statsanstalten for Livsforsik(1946, s. m. Frits Schlegel).

Mogens Lassens Arbejder fra 30'erne er næsten alle stærkt paavirket af Le Corbusier og

repræsenterer en konsekvent Modernisme, men i sine senere Arbejder har han søgt en stærkere Tilknytning til Traditionerne i ældre dansk Byggeri, baade med Hensyn til Hus-

form og Materialevalg. H.E.L.

Ark. M., 1932, 120 (Sommerhus i Tibirke); 1935, 46 (Niels Andersensvej 29); 1936, 236 (Gentofte Stadion); 1938, 8, 10 (Eenfamillehuse Ordrup); 1939, 116 (Eenfamiljehus i Nærum), 150 (Ordrupvej 70); 1940, 163 (Billige Boliger); 1945, 50-52 (Rækkehuse ved Maglemosevej); Ark. U., 1935, 114 (Sommerhus i Humlebæk); 1936, 173 (Kastrup Lufthavn); 1937, 174 (Ordrupvej 70), 187 (Aarhus Raadhus); 1938, 27 (Odense Raadhus); 1939 30-32 (Skovshoved Yachtklub); 1940, 26 (Eenfamiliehus i Gentofte); 1941,18-19 (Eenfamiliehuse ved Sorgenfri); 1944, 16 (Tapeter); Saml., 1940 84-85 (Ordrupvej 70); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940.

Lassen-Landorph, Thorkild Helge, f. 1894, Arkitekt. F. 11. Juni 1894 i Kbh. Forældre

Tobaksplanter, senere Plantageejer og Administrator paa Sumatra Peter Frederik Rasmus Aleksander Lassen og Valborg Caroline Krestensen. Navneforandring 27. Nov. 1902. Gift 22. Sept. 1917 i Kornerup med Else Elisa Anna v. Holstein, f. 10. Aug. 1890 i Kbh., D. af Maskinmester under Kbh.s Kommune Niels Rosenkrantz Valdemar v. H. og Emma Vilhelmine Rahtgen.

Uddannelse: Realeks. 1910; Murersvend 1913 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.; opt. April 1911; Afgang Maj 1923. Stipendier: K. A. Larssen 1924 og 35. Rejser: 1921 Frankrig, Italien; 1925 Italien, Frankrig; 1935 Tyskland, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1923, 2526, 28; Paris 1925. Udkelner: Sølvmed. i Paris 1925 (for dekorativt Arbejde). Hverv: Repræsentant i Ledelsen af Akad. Arkitektfors Sektion af Arkitekter ansat i Stat og Kommune 1931-39, Sekretær 1935-39. Stilling og Arbejder: Ansat ved Statsbanerne April 1918; fast ansat sst. April 1939. Her Tilsyn bl. a. ved Ombygning af Hovedbygningerne paa Holte (1932), Hillerød (1933-34) og Helsingør (1936-38) Stationer; siden 1939 ledet Om- og Nybygningsarbejder ved Modernisering af Centralværkstederne i Kbh. og i Aarhus; fra 1944 Leder af samtlige Byggearbejder ved Statsbanernes Driftsbygninger. Egen Virksomhed: Beboelsesejendommene Valby Bakkegaard, Vestbanevej og Banevolden (1933-34) og Dovregaarden, Kurlandsgade og

Dovregade (1935) (begge s. m. A. Mehren

Ludvigsen) ; Villa, Røsevej 2, Birkerød (1935) ;

desuden dekorative Arbejder bl. a. Møbler,

Exlibris m. m. Red.

Ark. Ø., 1934, 188 (Statsbanebygn.); Ark. U., 1942, 280 (Rejseskitser).

Lau, Olga Andrea Mathilde, f. 1875, Maler. F. 11. Marts 1875 i Næstved. Forældre: Vævermester, Manufakturhandler Asmus Henrik Christian L. og Elise Margrethe Olsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Sophus Vermehrens Sk.; besøgte Akad. Nov. 1898-Marts 1904 (under Viggo Johansen). Stipendier: J. J. Levin 1902, 04; Akad. 1904-06, 08, 12, 15;RabenLevetzau 1907; Ancker 1919; Aug. Schiøtt 1942; Benny Claudi-Pedersen 1943. Rejser: 1903 Dresden; 1904 Holland; 1906 Paris; 1906-07 Holland; 1912 Berlin; 1914-19, 20-21, 27-28 Italien. Udstillinger: Charl. 1901-06, 0814, 20-21, 27-44 (30 G. m. 98 Arb.); Charl. Eft. 1929, 38; Kunstn. Eft. 1909, 11-12; De afviste 1905; Malmø 1914; Rom 1918-19; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1913, 19, 30 (Aarhus). Udmærkelser: Serdin Hansens Pr. 1914. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1922, af Udst.komiteen sst. 1923-26.

Arbejder: Vi ser Billeder (1907-08), Vintersyssel i Stuen. Dragør (1912) (begge Kunstmus.); En Passiar. Dragør (Serdin Hansens Pr. 1914); Tidligt Foraar i Gudhjem (Bornholms Mus.); Døden (1916); Den rige Moder (1918-19) ; Musik (1919-20) ; Den gamle Kone med Blomsterne (1923, Maribo Mus.); Sommer i Gudhjem (udst. 1937); Havis. Gudhjem (1941).

Olga Lau har malet kraftige Figurbilleder og Portrætter efterhaanden med en gennemgribende Stilisering i Linie og Farve. Det lange Ophold i Italien under den forrige Verdenskrig bragte Omslaget mod en stærkere Stilfølelse og en mere udpræget Fornemmelse for Farvens dekorative Egenskaber. Fra Bornholm, især Gudhjem, har hun malet en Række lysfyldte Landskaber, hvori der synes at være Impulser fra beslægtede Motiver af Larsen Stevns. H.M.

Pol. 14. Maj 1908 (i Kronik af Jens Thiis); 3. Okt. 1913 (N. Lützhøft); 30. Nov. 1919 (K. Pontoppidan); Hovedstaden 31. Okt. 1913 (V. Wanscher); 14. Okt. 1919; Berl. Tid. 22. Okt. 1919 (Th. Oppermann); 27. Okt. 1929 (K. Flor); Aarhuus Stiftstid. 20. Marts 1930 (Int.).

Laub, Ditlev Christian Ernst, 1847-1919, Arkitekt. F. 11. Juni 1847 i Haagerup, d. 30. Nov. 1919 i Reading, Penns., begr. sst. Forældre: Sognepræst, senere Biskop Hardenack Otto Conrad L. og Susanne Charlotte Hedevig Johanne Tostrup. Gift 14. Maj 1883 i Brooklyn med Catherine Ann Gaynor, f. 26. Juli 1856 i Brooklyn, d. 23. Sept. 1914 i Bennington, Vermont, D. af Ejendomshandler Hugh G. og Hustru f. Collins. Uddannelse: Student 1866; cand. phil.; dimitt. fra C. J. G. Tholle og C. V. Nielsen; opt. paa Akad. Jan. 1870; Afgang Marts 1878; lille Guldmed. 1879. Rejser: 1881 til Amerika, hvor han siden var bosat. Udstillinger: Charl. 1879. Stillinger: Ansat paa Regeringens Bygningskontor i Washington, de sidste 6 Aar Superintendent of construction og Architectural draughtsman.

Arbejder: Praktiserede nogle Aar privat s. m. amerikanske Arkitekter og byggede bl. a. Raadhus i S. Antonio i Texas; gik i Statens Tjeneste og byggede bl. a. Mønten i Philadelphia, Toldboden i Oregon, Post- og Raadhus i S. Paul, i Elmira (New York), i Providence o. m. a. Red.

Arch., 1906-07, 413-17.

Laub, Ernst Christian Clausen, 1839-67, Maler. F. 30. Juli 1839 i Nykøbing F., d. 9. Juli 1867 i Avent ved Genfersøen, begr. i Montreux. Forældre: Bogtrykker og Bladudgiver Vilhelm Frederik L. og Christiane Christine Thoma Vilhelmine Thomsen. Ugift.

Uddannelse: Gik i Nykøbing Katedralskole, kom 1854 i Malerlære og blev et Par Aar senere paa Anbefaling af G. F. Hetsch opt. paa Akad.; vandt Marts 1859 den lille, Dec. s. A. den store Sølvmed.; var Elev af Vilh. Kyhn. Rejser: 1862-67 Sicilien, Rom, Svejts. Udstillinger: Charl. 1858-62 (5 C. m. 8 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Studie af en lille Pige (1860, forh. Joh. Hansens Saml.); Fiskerfamilie (1860,

købt af Kunstfor.); Bryggerset i en Bondegaard (1861, Kunstmus.); Portræt af Biskop

H. O. Laub (1862); udførte paa sin Rejse især Tegninger. Red.

Pol. 15. Okt. 1905 (E. Hannover).

Laub, Frederik, 1729-1809, Kbst.-Dilettant, Kancelliraad, Sekretær i Tyske Kancelli. F. 23. Febr. 1729 i Kbh., d. 13. Febr. 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Livmedikus Hieronymus L. og Johanna Justina Scharffenberg. Broder til M. G. L. (s. d.). Ugift.

Elev af J. Fosie. Signerede allerede 1741 et Landskabsstik, der s. m. 5 andre udkom i

Fosies Læreklude 1743. Krohn kender 9 Arbejder af ham; i Kbst.saml. findes 7, det sene-

ste dateret 1745. L. udpegedes 1768 af Kongen til Viceborgmester i Kbh., men udnævntes

ikke. Afsked 1771 fra Tyske Kancelli med 200 Rdl. Pension; omtales s. A. som +sehr arm

und unvermögend*. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 419-27; Danske Patriciske slægter, I, 1891, 165; Bernstorffske Papirer udg. af Aage Friis, IIl, 1913; H. Hansen: Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-1772, I, 1916.

Laub, Michael Georg, 1731-1812, Kbst.-Dilettant, Kaptajnløjtnant i Flaaden. F. 14. Jan. 1731 i Kbh., d. 3. Aug. 1812 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Frederik L. (s. d.). Ugift.

Elev af J. Fosie. I +32 Raderinger ded. t. Suhm* 1747 er Tvl. 12 +En Vandbærer* sign. M. G. Laub. 5. Febr. 1767 afskedigedes han paa Grev F. Danneskiold-Samsøes Foranledning fra Søetaten, fordi han var blevet Kato-

lik. H.D.S.

Krohn, 1889, Nr. 465; Danske Patriciske Slægter, I, 1891, 165; E. Reverdil: Struensee og det danske Hof 1760-1772, 1916; Topsøe-Jensen og Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Laubecker, Hans, c. 1754-94, Miniaturemaler. F. c. 1754 i Kbh., d. 30. Aug. 1794 sst. Boede i Skindergade og døde i stor Fattigdom paa Frederiks Hospital; Arbejder kendes ikke. O.A.

Utr. K.

Lauesen Dall, Gudrun Ingeborg Langkilde, f. 1917, Bhgr. F. 8. Sept. 1917 i Ferritslev, Fyn. Forældre: Læge i Ferritslev, senere Overlæge i Rudkøbing Vilhelm Johannes Langkilde Lauesen og Erna Bruhn Jensen. Gift 10. Sept. 1939 i Rudkøbing med Arkitekt Jens Peder Dall, f. 26. Febr. 1916 i Flensborg, S. af Ar. kitekt Andreas D. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Bizzie Høyer, opt. Dec. 1935, Elev til Foraaret 1939 under Utzon-Frank. Stipendier: Kunsthandler Wilstrup 1941 og 45; Ronge 1944; Bielke 1945. Rejaer: Tyskland, Østrig, Norge, Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft.. 1936, 38-42; Charl. 1939, 41-48; Charl. Eft. 1943; Aarhus 1939; Foraarsudst. i Odense 1941; UtzonFrank og hans Elever 1943; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1940 (s. m. Lis Jacobsen og Elisa Tetens Lund), 47 (s. m. Mogens Hertz).

Arbejder: Føl (1936); Jerseykalv (Kunststen, 1941) ; Belgisk Føl (Bronze, 1942) ; Lig-

gende Jerseykalv (brændt Rødler, 1944, Fyns Stiftsmus.); Ung Jerseytyr (brændt Rødler,

1945); Belgierhingsten Prins General (Bronzestatuette, 1946) ; Jerseyko med Kalve (Bron-

ze, 1947). Red.

Lauesen, Harald Willem, f. 1913, Maler. F. 8. April 1913 i Biebrich, Tyskland. Forældre: Farveri- og Renseriejer Johan Peter L. og Else Ehrhardt. Gift med Ingeborg Petersen, f. 1907 i Hobro. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Elev af Akad. i Düsseldorf 1931-32 under W. Häuser og Paul Klee; af Akad. i Kbh. 1935-40 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen, 1946 under Johannes Bjerg; lille Guldmed. 1947; store 1948. Rejser: Bosat i Tyskland til 1934; 1941-42 Tyskland; 1947 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37; Charl. 1936, 39-40, 47-48; 18. Nov. Udst. 1940, 42; Kunstnerbyens Udst. hos Ilhun 1944; Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sep.udst. 1936, 38, 48.

Arbejder: Narreskibet, Taunuslandskab, Fuglemennesket (alle udst. 1936); Komposition over et Landskab (1939); Besøget (1. Pr. 1946 i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Danmarks Besættelse); Livet; Fødsel; Døden (Udkast til Højesteretsudsmykning, lille Guldmed. 1947); Forslag til Udsmykning af Modtagelsesrummet i et Krematorium (store Guldmed. 1948); har udført enkelte Skulpturer samt en Række Træsnit. Red.

Soc. Dem. 29. Sept. 1936; B.T. 29. Sept. 1936 (O. V. Borch); Pol. 21. Sept. 1947.

de Launay (Delaunay), -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m. andre franske Kunstnere og Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue.

J.B.H.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Laur, I. M., -1742-, Maler. Et Portræt fra 1742 af Paator Jacob Friedrich Meisterlin i

Breklum Kirke, 16 km Nordvest for Husum er sign. I. M. Laur. O.A.

Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939.

Laureng, Theodor, 1879-1929, norsk Maler. F. 12. Jan. 1879 i Spydebjerg, Norge, d. 7. Maj 1929 i Trørød, begr. i Vedbæk. Forældre: Gaardbruger Johan Andreassen L. og Inger Maren Johannesdatter. Gift 1° 11. Okt. 1906 i Kristiania med Asta Ingrid Sønderup, f. 5. Dec. 1883 i Kbh., D. af Fabrikant af elektriske Artikler Henry Thor Brockdorff S. og Martha Johanne Larsen. Ægteskabet opløst 1911. 2° 17. Febr. 1915 i Kristiania med Maler Martha Petrea Christine Holmbom, f. 19. Jan. 1875 i Aarhus, D. af Købmand Carl Vilhelm H. og Jørgine Petrine Emilie Christensen.

Theodor Laureng, der fik sin første Uddannelse i Norge, var 1897-Jan. 99 Elev af Zahrt-

mann i Kbh. Han udstillede paa de norske Udst. i Kbh. 1906 (Kunstfor.) og 1915 (Charl.)

og 1911 s. m. andre norske Kunstnere paa Udstillingen +De seks*. 1910-15 opholdt han sig

hovedsagelig i Danmark især i Jylland (Lemvig), hvor han en Tid bl. a. boede s. m. Niels

Bjerre og Eigil Petersen i Klithuset. Enkelte Malerier med Motiver fra Lemvig findes i

dansk Privateje. 1927 bosatte han sig i Danmark, hvor han blev til sin Død. - Et Portræt af L., malet af Chr. Krohg c. 1908, er i Skagens Mus. Red.

Håkon Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk ma. lerkunst 1900-1919, 1948; P. Uttenreitter: Niels Bjerre, 1949, 126, 209.

Laurids (Laffuers), -1560-, Stenhugger i Kbh.

1560 sluttede Herluf Trolle Kontrakt med Laffuers Stenhugger, Borger i Kbh. om 2 Ligsten, hvortil Stenhuggeren fik +Udkastninger*, den ene med 3, den anden med 2 Billeder, for 40 og 30 Dl. Den gjaldt de endnu bevarede Gravsten i Voldum Kirke ved Randers over Rigshofmester Mogens Gøje (d. 1544) med 2 Hustruer og over dennes Søn Eskil (d. 1560) og Sidsel Bryske: Efter Stilen at dømme har L. ogsaa hugget Stenene over Stig Pors (d. 1556) i Roskilde og over Adelsdrengen Holger Laxmand (d. 1563) i Bosjó Kloster samt enkelte andre skaanske Adelssten. Derimod har han næppe udført et Par andre, ham af F. Beckett tillagte Arbejder. Fr. II.s Bygningssten paa Fr.borg skyldes muligvis snarere Stenhugger Hans Maler (s. d.), med hvem han har mange Fællestræk. C.A.J.

G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, I-II, 1893; Henry Petersen: Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1897 Tvl. 14; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; samme i Herlufsholms Kirke, 1915, 44; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

Laurids Maler, -1606-30(?)-. Kom 1606 til Ribe for at male Raadmand Thomas Bonuets

Epitafium og udførte der ogsaa Mindetavler for A. S. Vedel, drog derefter til Aarhus, men

kom n. A. tilbage derfra for at udføre et Epitafium for Biskop Peder Hegelund og fuldende

Vedels Tavle. Hegelund skal allerede tidligere have brugt L. M. Det kan muligvis være den

samme Laurids Maler, som 1630 i Aarhus fik Betaling af Holger Rosenkrantz' Hustru

Sophie Brahe for 5 Portrætter. O.A.

A. Halling: Meine Vorfahren, I, 1905, 150-51.

Lauridsen (Lavridtzsen), Hans, -1660-99-, Maler.

Bosat i Næstved har H. L. flittigt malet Kirkeinventar i sydsjællandske Kirker. Tidligst nævnes han 1666-68, da han bl. a. selvanden var med til at staffere Prædikestolen i Hammer, sign. HMS (Hans Malersvend?). 1679 signerede han Prædikestolen fra V. Broby Kirke (nu i Nationalmus., med Evangelistbilleder); 1680 malede han Korgitteret i Kippinge paa Falster (med talrige allegoriske Billeder) og Prædikestolen sst., 1683 Altertavlen i Næstved S. Peders Kirke, hvoraf nu kun Nadvermaleriet er bevaret i Kirken. Hans seneste bevarede Arbejde er Stafferingen af Prædikestolen i Haldagerlille 1699. Efter Manéren at dømme har han desuden malet en Række Portrætmalerier til Epitafier, 4 i selve Næstved (det ældste fra 1660), andre i Stege, Herlufmagle, Køng og Sorø samt en Daabstavle i Holme-Olstrup 1689. Hans Malemaade, for hvis Ejendommelighed allerede N. L. Høyen har haft Blik, er haandfast og haard, med kridtagtige Lys. Epitafiernes Figurgrupper sammenstiller han meget tæt.

C.A.J.

E. F. S. Lund, IX, 1903, 248; N. J. Termansen i LollandFalsters Aarb. 1930 52 f.; Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1087; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Laurits, -1651-, Maler. Nævnt som Kontrafejer i Viborg 1651, da han fik 3 Mark for at male ByensVaaben, som skulde sendes til Kbh.

C.A.J.

Viborg Købstads Hist., I, 1940, 61.

Lauritz, Billedhugger, se Worm, Lauritz.

Lauritzen, Sigurd Aage Kjeldgaard, f. 1871, Arkitekt. F. 21. Maj 1871 i Høver. Forældre

Dyrlæge, fra 1872 i Sverige, Lauritz L. og Christiane Augusta Cathrine Thestrup. Gift 3. Juni 1899 i Kbh. med Jenny Lauritzen, f. 10. Febr. 1877 i Ulfborg, d. 6. Marts 1936 paa Fr.berg, D. af Apoteker Jens Christian L. og Angelica Ida Marie Ahrens. Uddannelse: Murersvend 1889; dimitt. fra Tekn. Sk. 1891; opt. paa Akad. Nov. 1890; Afgang Maj 1899; ansat som Tegner hos V. Dahlerup 1889-94, A. Rosen 1895-96 og C. Brummer 1897-99; selvstændig Virksomhed fra 1899. Rejser: 1898 Tyskland, Svejts, Italien og Bøhmen. Udstillinger: Charl. 1902. Udmærkelser: Akad. Arkitektfor.s Æresmedaille 1939. Hverv og Stillinger: Embedsarkitekt for Fr.berg Kommune 1908-40; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. 1903-11; i samme For. Leder af Konk.udvalget 1916-18 og Medl. af Understøttelsesfondens Best. fra 1908; Medl. af Akad.raadet 1928-34; Leder af Akad. Arkitektfors Voldgiftsret 1930-36.

Arbejder: Sparekassen for St. Heddinge og Omegn (1898); Sydsjællands Laane- og Sparekasse, Præstø (1900); Stenos Apotek (1901); Smallegades Apotek (1901) ; Banken for Vordingborg og Omegn (1902); A/S Fr.berg Metalvarefabrik, Nitivel 10 (1904); har som Chef for Arkitektafd. i Fr.berg Kommunes tekn. Forvaltning planlagt og forestaaet Opførelsen af de fleste offentlige Bygninger paa Fr.berg gennem 32 Aar, bl. a. Skolen paa la Coursvej (1910-11); Gymnastikhus til Skolen paa Fuglevangsvej (1912-13) og til Fr.berg Gymnasium (1936); A/S Fisker og Nielsen, Peter Bangsvej (Støvsugerfabrik og Del af Kontorbygning) (1913 udvidet 1919 og 27); Materialgaarden paa Solbjerg Kgd. (1920); Lindevangsskolen (1930); Villa, Drosselvej 38 (præm. 1929); Bygninger til Feriekolonierne Høve (1910) og Nordstrand (1932); Fr.berg Svømmehal og Badeanstalt (1934) ; Brandstationen og Hovedbiblioteksbygningen sst. (1935); Patientog Behandlingsbygning til Fr.berg Hospital (1940); endvidere en Del Beboelsesbygninger, forsk. Byplaner og Anlægning af Hovedveje, hvorunder Fr.berg Alle med de to Runddele. Red.

Ark., 1899-1900 73 kOpmaaling); 1901-02, 97-102 (2 Apoteker); 1911-12, 233-39 (la Coursvej Kommuneskole); 191516, 229-31 (Gymnastikhus, Fuglevangsvej); 1934, 93-104 (Fr.berg Badeanst. og Svømmehal); 1937, 126 (Fr.berg Komm.s Hovedbibliotek); Ark. U.,1935, 187 (samme); 1941, 125 (70 Aar); Bogens Verden, 1935, 257-265.

Lauritzen, Alvar Kjeldgaard, f. 1902, Arkitekt. F. 14. Marts 1902 paa Fr.berg. Forældre

Arkitekt Aage L. (s. d.) og Hustru. Gift 12. Sept. 1934 paa Fr.berg med Gurli Else Clausen, f. 16. Nov. 1908 i Kbh., D. af Lokomotivmester ved D.S.B., Ingeniør Hermann C. og Metha Stephansen.

Uddannelse: Student 1920; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1921; Afgang Maj 1930; Medhjælper hos Faderen Aage Lauritzen 1924-25 og 1928-29 (Fr.berg Svømmehal). Rejser: 1925 Frankrig og Italien 1928 Sverige; 1930 Tyskland og Tjekoslovakiet; 1931 Holland; 1932 Belgien; 1934, 36 Italien; 1937 Norge; 1938 Sverige. Udstillinger: Nord. Byggedag, Oslo, 1937. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1936 (s. m. Hans Hansen). Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg fra 1939.

Arbejder: Fabrikbygning for A/S Fisker og Nielsen, P. Bangsvej (1932-37); Beboelseskomplekset Godthaabsvænge, Godthaabsvej 140-42 (1934-40, s. m. Hans Hansen; Emil Bissens Pr. 1936, præmieret 1940); Tilbygning til A/S Michael Franks Netfabrik, Holger Danskesvej 30 (1943 og 47); har desuden beskæftiget sig med Møbeltegning. Red.

Ark.U., 1933, 39-40 (A/S Fisker og Nielsen); 1938, 101 (samme); Ark. M., 1936, 23-28 (Godthaabsvænget).

Lauritzen, Jens Christian Qvortrup, 1840-1913, Maler. F. 11. Okt. 1840 i Sorø, d. 22. Juni 1913 sst., begr. sst. Forældre: Købmand Frederik Christian L. og Julie Vilhelmine Qvortrup. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1859, avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Dec. 1861, til Gipssk. Marts 1863, Elev i Modelsk. fra Jan. Kv. 1866 til Foraaret 1868; fik samtidig Tegneundervisning af G. F. Hetsch. Stipendier: Akad. 1866, 69 (mindre Understøttelser til Rejser i Indlandet). Rejser: 1892, 94 Udenlandsrejser (den sidste med ministeriel Støtte for at studere Tegneundervisning). Udstillinger: Charl. 1865-68, 71, 73, 80 (7 G. m. 9 Arb.); Raadhusudst. 1901. Stilling: Tegnelærer i Sorø til 1887, derefter Lærer ved det tekniske Selskabs Skoler og de kommunale Skoler i Kbh.

Chr. Lauritzen malede Genrebilleder og enkelte Portrætter. Han har udført en Altertavle til Køng Kirke (Kopi efter Abraham Wuchters' Billede i Sorø Kirke). Arb. fork. i Joh. Hansens Saml. Red.

Lauritzen (Lauerentsen m. fl.), Claus, -1605-23-, Bhgr. og Billedskærer i Kolding.

1605 sluttede Chr. IV Kontrakt med Claus Stenhugger om en Altertavle til Kirken paa Koldinghus efter den af Kunstneren foreviste Skabelon; Kongen skulde skaffe Alabast og anden Sten og Arbejdet koste 200 Dl.; kun enkelte Fragmenter er naaet til vor Tid (findes paa Slotsruinen, i +Lapidariet<); 1608 bestilte Kongen en Træmodel til en + Brønd*, som skulde støbes til Fr.borg, men ikke naaede videre end til Støberiet i Helsingør. 1611-12 leverede C. L. en (nu ødelagt) Tavle til Koldinghus' sydvestre Gaardtaarn og reparerede en af Slotstaarnets Kæmper, 1614 udførte han 4 Sandstensstatuer i Legemsstørrelse, de fire Aarstider for 30 Dl. Stk. samt en Kamin, der skulde hugges efter en af Kongen leveret Skabelon, endvidere en Vindeltrappe af Træ til Kolding Slotskirke. Betalingen for de sidstnævnte Arbejder afkortedes i Købesummen for en Kunstneren tilskødet Gaard i Kolding. For Kolding By skar han 1612 +Stormhoveder* til Sønderbro. - Bevaret er en Døbefont af Sandsten, som han 1620 huggede til S. Nicolai Kirke i Kolding, med Relieffer af de 4 Evangelister. Sandsynligvis er C. L. identisk med den Mester Claus, der 1623 opsatte Altertavlen i Aalborg Vor Frue Kirke, et stort og figurrigt Snitværk, hvoraf en Ildsvaade 1902 kun har levnet Smaastumper (i Aalborg Mus.). Om han ogsaa er den Claus Stenhugger, hvem Jørgen Skeel 1627 lod udbetale 10 Slettedl. paa et Epitafiumsarbejde, synes mere tvivlsomt.

Adskilligt taler for, at C. L. foruden Kæmperne paa Koldinghus' store Taarn, hvis Kunstner ikke nævnes i Kilderne, har hugget Kolding Lensmanden Caspar Markdanners Portal paa Rønningesøgaard (1596) og hans Gravsten i Rønninge Kirke (1602) samt skaaret Prædikestolene i Egtved og Sønder-Bjært (1607). Rimeligvis tør man ogsaa tilskrive ham en Række store Adelsepitafier af Sandsten fra omkr. 1620, over Preben Gyldenstjerne i Ulfborg, Albert Skeel i Ribe og Jørgen Lunge i Aalborg Vor Frue, hvilket sidste næppe er af Henrik Henriksen (s. d.), alle i rig Senrenæssance af lignende Karakter som Koldingfonten. Er Henførelserne rigtige, bliver C. L. en af sin Tids betydeligste danske Provinskunstnere, en af de faa, der baade arbejder i Træ og Sten og evner at skabe Portrætfigurer. C.A.J.

J. H. Schlegel: Saml. zur dänischen Geschichte, II, Hft. 3, 1775, 79; Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; Kane. Brevb. 1603-08, 1915 (Klaus Stenhugger); 160915, 1916; Saml. t. Jydsk Hist. og Top., 2. Rk. IV, 1893-95, 515; P. Eliassen: Kolding, 1910; Otto Smith: Aalborg Vandringer, 1931, 36; Vilh. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 86; Hans H. Fussing i Smaastudier tilegnet Chr. Axel Jensen, 1943, 105 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); Otto Norn sst., 131.

Lauritzen, Jacob, -1608-, Maler, blev paa Chr. IV.s Foranledning af P. Isaacsz taget med til Amsterdam for sin videre Uddannelses Skyld. Intet Arbejde af ham er kendt.

J.P.

F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 59; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der Holland. Malere!, 1942; J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945.

Lauritzen, Tyge, se Worm, Tyge.

Lauritzen, Vilhelm Theodor, f. 1894, Arkitekt. F. 10. Sept. 1894 i Slagelse. Forældre: Købmand Frederik L. og Bertha Werner. Gift 28. Okt. 1922 med Ingeborg Ziegler, f. 14. Aug. 1891 i Kbh., D. af Afdelingschef Christian Leth Z. og Julie Johanne Bolt.

Uddannelse: Student 1912; opt. paa Akad. s. A.; Afgang Jan. 1921; deltaget i Opmaalinger i Grækenland som Medl. af l'École Francaise d'Athenes 1922; Akad.s lille Guldmed. 1926 (Udst.bygn. ved Charlottenborg) ; Medarbejder og Konduktør for Holger Rasmussen ved Opførelsen af Frimurerlogen i Kbh.; selvstændig Virksomhed fra 1920. Stipendier: K. A. Larssen 1920; Zach. Jacobsen 1926; Kaufmann 1927. Rejser: 1919-20 Spanien og Italien; 1921-22 Grækenland, England, Holland, Tyskland; 1922 Konstantinopel, Paris; 1926 Paris, Provence; 1927 England, Holland, Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1934 Europa (Radiohuse); 1937 Tyskland, Frankrig m. m. (Lufthavne); 1945 England; 1946 Frankrig; 1947 U.S.A., England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918, 21, 25-28, 30, 32-34, 47; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Stockholm 1942; Haag 1948. Udmærkelser: Emil Bissens Pr. 1933; Eckersbergs Med. 1941; korresponderende Medl. af Royal Institute of British Architects 1946. Stillinger og Hverv: Lærer ved Kunstakad. 1926-41; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1934; af Best. f. Akad. Arkitektfor. 1942-44; Medl. af Akad.raadet fra 1943; Formand i Best. for Statens Byggeforskningsinstitut 1947; Byplankonsulent for Gladsakse Kommune.

Arbejder: Lægebolig paa Dianalund (192324) ; Ombygn. af Daells Varehus, Nørregade 12 (1923); Om- og Tilbygn. af samme (1928-31) (begge s. m. Frits Schlegel) samt Ombygn. 1936; Eenfamiliehuse Tuborgvej 79 (1929) og Strandvej 285, Skodsborg (1931); Nørrebros Teater (1932, Emil Bissens Pr.); Det danske Travselskabs Alderdomshjem, Ordrup Jagtvej 193 A-D (1934); Eenfamiliehusene i Hellerup, Paa Højden 15 (1934) og Øregaardsvænget 7 (præmieret 1936); Journalistforbundets Alderdomshjem, Hj. af Tuborgvej og P. Rørdamsvej (1. Pr. 1934, opf. 1935); Nørrebrogade 157-59 (1935); Gladsakse Raadhus (1. Pr. 1936, opf. 1937); Gladsakse Kommunes Sportsanlæg ved Gladsaksevej (1937) ; Marielyst Skole sst. (1938); Udvidelsen af Bagsværd Skole ved Bagsværd Hovedgade (1939); Søborg Bibliotek, Gladsaksevej 111 (1940); Administrationsbygn. ved Kastrup Lufthavn (1. Pr. 1936, opf. 1937-39, Eckersberg Med. 1941); Radiohuset, Rosenørnsallé 22 (1937-46); Bygn. ved Glostrup Torv m. Brand- og Politistation (1. Pr. 1939, s. m. V. K. Jensen; opf. 1942); Boliger for Aldersrentenydere i Gladsakse, Holmevej 9-15 (1942); Kontorbygn. for Dansk Shell (1946, under Opf. 1949); Udvidelse af Kastrup Lufthavn (1947, under Opf. 1949). Har desuden arbejdet med Kunstindustri og udført Tegninger til Belysningslegemer, Møbler, Udstillingsarrangementer, etc. L. har ogsaa gjort et Pionerarbejde for rationelle Lysundersøgelser.

Projekter: Indgangsparti v. Fælledparken (2. Pr., 1919); Regulering af Kgs. Have (1920, præmieret); Byplan for Hanstholm (1924, præmieret); Krematorium paa Fr.berg (1926, indkøbt); Zoologisk Museum paa Nørre Fælled (1931); Rækkehustype i Beton (1933, indkøbt); Bygn. paa det gl. Kgs. Bryghus' Grund (1941, s. m. B. Windinge og P. E. Hoff); Stengaard Skole i Gladsakse (1943); Domus Medica (1946) ; Teaterbygn. i Fredericia (1. Pr., 1946) ; Kontorbygn. for Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik paa Banegaardsterrænet (1946).

Vilh. Lauritzen har her hjemme været en Foregangsmand for de nye Ideer i Bygningskunsten, der brød igennem omkr. 1930. Hans Bygninger præges af den klare Analyse og rationelle Løsning af Opgaven, og i Overensstemmelse hermed er den ydre Udformning en lidt kølig og konsekvent Gennemførelse af det Stilpræg, der knyttede sig til den tidlige Funktionalisme. Men L. har samtidig Sans for de lette og maleriske Virkninger, og Rumudformningen har ofte en levende og personlig Karakter, saaledes som det finest kommer til Udtryk i hans Hovedværk, Radiohusets

Koncertsal. H.E.L.

Arch., 1920, 25-30 (Fælledparkens Indgang); 268, 278-79 (Regulering af Kgs. Have); 1922, 227-32 (Daells Varehus), 1924 105 (Hanstholm), 252-53 (Daells Varehus); 1925,166-67, 174-75 (Lægebolig, Dianalund); 1926, 109-14 (Udst.bygn. ved Charl.), 425 (Krematorium paa Fr.berg); Ark. M., 1929, 240 (Eenfamiliehus i Forum), 245 (Udstillingstaarn), 246 (Fritzsches Glashandel); 1931, 111-17 (Zoologisk Mus. paa Nørrefælled); 1932, 75-79 (Tuborgvej 79 og Strandvej 285, Skodsborg); 1935,39 (Paa Højden 15); 1936, 149 (Plantyper); 1937, 11 ff. (Nørrebros Teater); 1938,73 ff. (Journalistforb.s og Det danske Travselskabs Alderdomshjem); 1939, 121-32 (Udstillingsstand paa Akad. Arkitektforenings Jubilæumsudstilling), 180-83 (Nørrebrogade 157-59); 1940, 108-18 (Kastrup Lufthavn); 1941, 101, 108-09 (Kgs. Bryghus-Konk.), 121-36 (Arb. for Gladsakse Kommune); 1945, 121 ff. (Radiohuset); Ark. U., 1933, 84 (Nørrebros Teater); 1934, 60 (Rækkehus i Beton), 209-12 (Radiohus); 1935, 49-50 (Journalistforb.s Alderdomshjem), 293 (Det nye Radiohus); 1936, 101-04 (Administrationsbygn. i Gladsakse Kommune), 165-67, 192 (Hovedbygn., Kastrup Lufthavn); 1939, 132 (Sognegaard), 160 (Udformning af Glostrup Torv); 1941, 11 (Sportshal i Emdrup), 136 (Kgs. Bryghus); 1942, 211 (Aldersrentenyderboliger i Gladsakse), 262 Bygn. ved Glostrup Torv), 267;1944, 169-71 (Stengaard Skole i Gladsakse); 1946, 138-40 (Domus medica), 165-66 (Teaterbygn. i Fredericia); Saml., 1939, 96-97 (Kastrup Lufthavn og Radiohus); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927; Nordens Kalender, 1934, 68, 76 (Nørrebros Teater); Robert L. Hansen i Bogens Verden, 1940, 60-65 (Nyt Bibliotek i Søborg); Steen Eiler Rasmussen i Danmark, 1946, 68-74; samme i Vor Tids Kunst og Digtn. i Skandinavien, 1948, 39-42.

Lauritzsøn, Niels, -1669-87-, Kontrafejer. Gift med Johanne Andersdatter. Nævnes 1669

som fattig og svag; boede 1687 i Studiestræde i Kbh. og fik s. A. en Søn døbt. Red.

Utr. K.

Laursen, Christian, f. 1902, Arkitekt. F. 30. Juni 1902 paa Fr.berg. Forældre: Malermester Jørgen L. og Sophie Emilie Karoline Sie. Gift 13. Nov. 1937 paa Fr.berg med Arkitekt Ragna Grubb (s. d.).

Uddannelse: Tømrerlærling i 4 Aar; Tømrersvend 1922; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. 1923; Afgang Maj 1937; Medhjælper hos K. Gottlob 1923-44; fra 1944 hos Vilh. Lauritzen. Rejser: 1925 Paris, London; 1927-28 Nordtyskland; 1930 Holland, Belgien, Tyskland; 1931 Tyskland, Østrig, Italien, Sydfrankrig og Baleariske Øer; 1935 Tyskland, Tjekoslovakiet; 1937 Tyskland, Frankrig; 1939 Tyskland, Sverige og Finland.

Arbejder: Jysk Idrætsskole i Vejle (1942, s. m. Dr. techn. Chr. Ostenfeld); desuden Smaahuse (s. m. Ragna Grubb). Projekter: Skole i Aarhus (1937, s. m. Svend Albinus og P. Skole Overgaard). Red.

Ark. U., 1937, 188 (Skole i Aarhus).

Lautrup-Larsen, Algot, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Nov. 1890 i Slagelse. Forældre: Arkitekt Knud Larsen (s. d.) og Hustru. Navneforandring (Bindestreg) 1916. Gift 1° med Hjørdis Effersøe, f. 23. Juli 1894 i Hvidbjerg, Refs Herred, D. af Distriktslæge Jon Gudmundsen E. og Agnes Marie Christensen. Ægteskabet opløst. 2° med Anne Marie Lauritzen, f. 6. Aug. 1897 i Sorø, D. af Lektor ved Sorø Akademis Skole Carl Johan Christian L. og Johanne Petrine Knudsen. Uddannelse: Tømrersvend 1911; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1909; Afgang Jan. 1922 ; ansat hos Hack Kampmann 1918-20 og hos Kaj Gottlob 1920-21. Stipendier: Sørensens Legat 1920; Ronge 1922; K. A. Larssen 1923. Rejser: 1921, 23 og 24 Italien; 1922 Tyskland. Udstillinger: Charl. Eft. 1922; Charl. 1923, 29; Dansk Arkitekturudst. i London 1927. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1923 (Indgangsparti til en offentlig Park). Stillinger: Arkitekt ved Sorø Akad. fra 1924; Arkitekt for Scavenius' Stiftelse i Sorø 1925.

Arbejder: Banken for Sorø og Omegn; Forretningshuse og Alderdomshjem i Sorø; Pe-

dersborg Brugsfor.; Ting- og Arresthuset i Ringsted; Sorø Brødfabrik; Sorø Handels-

stands Hus; flere Villaer. Red.

de Laval, Jost, -1551-78-, Maler fra Flandern. Udførte 4 Misericordiabilleder 1551 i St. Sauveur i Brygge. 1556 betalte Rentemesteren i Kbh. efter Chr. III.s Befaling +Jost de Lauall, contrafeyer af Lübeck for den unge Hertuginde, han contrafeyde og for hans Umag han for fra Lübeck og hid.* Han skal 1561 være Frimester i Lybæk, og en Række Altertavler og Epitafier af ham fra (1557 P ), 1565 til 1578 (et Epitafium paa Femern er opsat 1580) nævnes i Kirkerne i Lybæk, Holsten og Hamborg. Fra 1554 til 1563 omtales i Regnskaber og Brevbøger fra Hoffet her en Jost Maler eller Jost Verheiden (s. d.), Dronningens Maler i Kolding gift med Katharine van Lanseberge, og F. Beckett har ment, at det er samme Maler; men Verheiden og Laval kan næppe være samme Navn, og Maleren kan næppe samtidig have været beskæftiget som Hofmaler og nyde Borgerskab i Lybæk, saa Sammenførelsen mas anses for tvivlsom.

O.A.

Th. u. B. - G. Dehio: Deutsche Kunstdenkmaler, 112, 1922 (som Delaval); F. Beckett i Artes, 1, 1932, 293.

l'Avanturi(er), Ferdinand, -1710-, Maler. Nævnes 1710 blandt Hofstatens Personale

som Skildrer. G.B.

Utr. K.

Lazarus-Mester, -1510-, Maler.

Den dygtige Kalkmalerimester, der c. 1510 arbejdede .i Helsingør Karmelitterkloster, har

her paa Refektoriets Vægge malet Frelserens Fristelse og Scener af Lazarus' Historie, efter

hvilke F. Beckett har givet ham Navn. Paa et af Billederne ses i et Vindue et Bomærke-

skjold, der maaske kan være Kunstnerens Signatur. Desuden har han i samme Klosters

Korsgang malet flere, nu kun fragmentariske Billeder (Smertensmand, Mater dolorosa og

S. Katarinas mystiske Trolovelse), ligesom det vistnok er ham, der har dekoreret +Priorcel-

len* og især +Musikstuen* med gotisk Løvværk, hvori der færdes Fugle, Engle og Vildmænd.

C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, 11, 1926, 361.

L. C. B., - 1742 -, Kobberstikker-Dilettant.

Et Landskab i J. Fosies +Læreklude*.1743 er sign.: L. C. B. 1742. Det er udført af en af

Fosies Elever, en Dilettant, muligvis Ludvig Christian Brinck, Sekondløjtnant i Marinen

(1719-48). H.D.S.

Krohn, 1889; Topsøe-Jensen og Marquard: Søetatens Officerer, 1, 1935.

Lebel, Valdemar Christian Jørgen, f. 1891, Maler. F. 3. Maj 1891 i Korsør. Forældre: Konduktør, senere Togfører, Carl Vilhelm L. Og Juliane Elisabeth Jørgensen. Gift 7. April 1929 i Hillerød med Gerda Cecilie Ingrid Grige, f. 21. Juni 1903 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Alfred G. og Anna Dorothea Jensen.

Uddannelse: Efter Præliminæreks. en Tid Kontorist; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh. og Statens Tegnelærerkursus; opt. paa Akad. Okt. 1911, Afgang Maj 1917. Stipendier: Ronge 1917. Rejser: 1922 Tyskland og Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1915-16; Charl. 1918, 22-26, 30, 33 (8 G. m. 8 Arb.); Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1940, 42; Sep.udst. c. 1919, 24, 31.

Valdemar Lebel har malet sjællandske Landskaber i en jævn naturalistisk Opfattelse. Han lægger i sine Arbejder mere Vægt paa Gengivelsen af den landskabelige Stemning end paa Opbygningen af en fast Billedvirkning. H.M.

Le Clere, Louis-Augustin, o. 1688-1771, Billedhgr. F. c. 1688 i Paris, d. 8. Marts 1771 i Kbh., begr. sst. (Reformert Kgd.). Forældre: Kobberstikker Sébastien Le C. og Charlotte van den Kerckhove. Gift 1° med Caroline Wilhelmine Isabella, d. 22. Jan. 1741 i Kbh. (? ). 2° 30. Jan. 1742 i Kbh. med Jacobine Louise Lefevre, f. c. 1702, begr. 12. Maj 1757 i Kbh.

Uddannelse og Rejser: Elev af Bhgr. A. Coysevox i Paris samt af Francois de Cuvillies i Bonn e. 1734-35; indkaldtes af Chr. VI til Kbh. 1735, hvor han forblev til sin Død. Udstillinger: Salonen 1769; 18. Aarh.s Skulptur 1919 (Kunstfor.). Udmærkelser: +2. prix de aculpture* ved Akad. i Paris, 1712, for Abigael bringer Levnedsmidler til Davids Hær; Medl. af Akad. i Kbh. 1754. Embeder og Hverv: 1735 Hofbilledhugger; fra 1738 Prof. ved det ældre Kunstakad., fra 1740 dets Bestyrer; 1754-71 Prof. ved Akad.; havde +Directionen over Billedhugger - saavel som Stukkaturarbejderne i det nye Slot* fra 1737 og indkaldte en Række franske Svende (Nicolas Maré, Picard (se disse)), som han lønnede privat.

Arbejder: Arbejdede ved Hoffet i Ansbach og deltog (som paavist af C. Elling) i Udsmykningen af Landslottet Brühl og Jagtpavillonen +Falkenlund* i Brühls Park. I Danmark: Dekorative Arbejder paa det ældste Chr.borg: Portal- og Frontonfigurer af Sandsten paa Facaderne; i Kongens Appartement Marmorkaminer, Konsolborde, Rammer til Spejle, Kaminstykker og Surporter; Skulptur paa D. Schäffers Balustrade i Højesteretssalen samt Billedskærerarbejder paa Døre og Paneler; førte Tilsynet med Rummenes Stukkering; Trofæer til Dronningens Hovedtrappe; Dronningens Appartement +Den forgyldte Spisesal* (med Buffet, Tegn. approberet 1738) ; i Slotskirken (1739-42, s. m. E. D. Häusser) Pilasterkapitæler, Alter, Prædikestol, Orgel; desuden Riddersalen i Moltkes (Chr. VII.s) Palæ, Amalienborg (1752-54, efter Dispositionstegning af Eigtved; 1757 ændret af Jardin); Sandstensgruppen Drengen med Svanen (1739, Kgs. Have; senere afløst af Freunds Bronzefigur) ; Ornamenttegning samt 4 Perspektivtegninger af Chr.borg Slot (1746-47) i Kbst.saml.; Tegn. af Fronton, Gaardfacade (1757) samt Fronton mod Ridebanen (1755) i Rigsarkivet; Tegning til Perspektivstik af Amalienborg stukket af J. M. Preisler 1766.

Som Dekorationsbilledhugger tilhørte Le Clerc den Cuvilliéske Rokoko, dog i en mere afdæmpet og +klassicistisk* Form. J.-F. Blondels berømte Værk +De la distribution des maisons de plaisance*, der udkom 1738 og benyttedes af Hofsnedker Diderik Schäffer (s. d.), har sikkert tjent som Rettesnor ved Le C.s Indretning af +Den forgyldte Spisesal* paa Chr.borg. Dette Rum, som er gengivet paa J. H. W. von Haffners Tegning paa Rosenborg, skyldes helt og holdent Le C. og er tilmed +det ældste rigt udformede Interiør i dansk Rokoko, af hvilket vi kan danne os en klar Forestilling* (C. Elling). I øvrigt gjaldt den Hovedregel (vedtaget af Slotsbygningskommissionen 1738), at Hofbygmesteren +antydede* Gemakkernes Feltinddeling o. s. v., mens Detailudformningen overlodes til Dekorationsbilledhuggeren; det samme er Tilfældet med Udsmykningen af Riddersalen i Moltkes Amalienborgpalæ, der kun i betinget Grad kan opfattes som et Værk af Le C. J.B.H.

Utr. K. -Mnemosyne ved Jens Møller, 111, 1832; Kunstakademiet og Reststatuen paa Amalienborg, 1860, 46-47; F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 31, 99, 175; samme: Frederiksberg Slot, 1896, 127; Meldahl og Johansen, 1904, 18, 21-22, 24-29, 32, 36, 40, 43, 74, 84; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; O. v. Munthe af Morgenstierne: Nicolai Eigtved, 1924, 25, 29-34, 36, 47; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 130 f.; P. du Colombier: L'art francais dans les cours rhénanes, 1930, 78; L. Réau: Histoire de 1'expansion de Part francais. Pays scandinaves, 1931, 23 ff.; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 15-16; samme i Artes, V, 1937, 136, Note 1; VI, 1938, 113-15; samme i Kulturminder, 1942-43, 107-09; samme: Chr.borg-Interiører, 1944, 13-14, 44-47, 62-77, m. m.; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 38-40.

Le Coffre, Bénoit (Benedix), 1671-1722, Maler. Døbt 5. Febr. 1671 i Kbh., begr. 28. Nov. 1722 sæt. (Trin.). Forældre: Stukkatør Claude Le C. (s. d.) og Hustru. Gift før 1714 med Skuespillerinde Marie Hélene La Croix, formentl. f. i Dresden, begr. 22. April 1728 i Kbh., D. af første Kammertjener hos Kurfyrsten af Saksen Jean La C. og Anne Sophie Pilloy.

Uddannelse og Rejser: Antagelig først i Lære hos Faderen; derefter Elev ved Académie royale i Paris, muligt ogsaa i Maling hos Bon Boullogne; vendte hjem senest 1696; ingen Oplysninger om andre end denne Uddannelsesrejse haves. Udmærkelser: Paris-Akademiets store Pris 24. Nov. 1692 (for Hagar i Ørkenen, forsvundet). Stilling: 1700 dansk Hofmaler.

Arbejder. Bevarede: Niels Juel som Elefantridder (1696, Egeskov); Kronprinsesse Sophie Hedevig (1696, formentlig Rosenborg); Dagen og Natten (1705, Loftmaleri, Fr.berg); Maskeraden (maaske 1704, 1707 el. 1711, Fr.berg; Skitse hertil i Kunstmus.); Fr. IV i Kongedragt (1704(? ), Brahetrolleborg, Skitse hertil Fr.borg); En Orientaler (1705, Kunstmus.); Bacchanal (formentlig 1706, Rosenborg); Paris' Dom (sst.); Aloe og et Barn (1708, Møbeldekoration, Clausholm). 1708 Kontrakt med ham og H. Krock om 20 Billeder til Fr.berg; deraf tillægger man le Coffre: +Venus og Anchises*, +Juno*, +Avind flygter for Freden*, +Hørkules ved Gudernes Taffel*, +Hørkules optages blandt Guderne*, +Sanserne*, +Ceres*, +Muserne*, +Proserpina* (alle endnu paa Slottet); desuden overflyttede til Rosenborg: +Flora strør Velsignelse ud over Danmark* (el. Flora og hendes Følge), +Hemmeligheden* og +Venus smykkes*; det staar endnu uklart, om hver Kunstner har leveret sine Billeder, el. om de har samarbejdet fx saaledes, at K. har givet Le Coffres Figurer den perspektiviske Udførelse; Leverancen var fuldført 1712; Bondekone (1711, Gaunø); Vulkan smeder Vaaben til Anchises (1715, Orebygaard) ; Tyrkere (1715, Gaunø); Apostelhoveder (1715-16, Gaunø); En Mand og en Kone med et Fyrfad (1717, Kunstmus.); Altertavlen paa Vallø (1719) ; Allegori over Freden (1721, Finansministeriet; sandsynligvis et af de 5 nedenfor nævnte uidentificerede Loftmalerier fra Kancelliet). Apollo og Muserne (1721, var indtil 1870'erne paa Chr.borg, nu paa Rosenborg); Mand med Turban (1726, Gaunø); desuden: Selvportræt (Fr.borg); Hendes høje Naade Fru Dorte Krag (Gisselfeld); Otto Krabbe (Fr.borg) ; to Landskabsbilleder (Fredensborg); Tre legende Tigre, Faun og Abekatte (Gaunø) ; Tegning til Gravmæle for Gyldenløverne Blad fra C. Marselis' Studiebog, Privateje); Selvportræt og Figurstudier i Kbst.saml.; desuden Arb. i forh. Joh. Hansens Saml.

Efter arkivalske Oplysninger, men uidentificerede: 1702:3 Loftmalerier og 4 Kabinetsstykker til Fr.berg; Malerier til Kongens Karosse; 1704: Udsmykningen af en Karosse; 10 ovidiske Historier; 1704, 1707, 1708 og 1716: Portrætter af Fr. IV; 1705: 2 Loftmalerier til Fr.berg; 1706: Maleri og Ornament samt Skilderier i den store Sal paa Rosenborg (Vornedtvangens Afskaffelse, Den staaende Milits' Oprettelse, Land-Dragonernes Indrettelse, Den altid færdige Søe Rustning); 1710: et Loftbillede med Blomster og Børn i Mosaikramme paa Guldgrund (Rosenborg(?)); etMaleri i Loftet paa den gamle Eremitage, maaske, men næppe fra Chr. V.s Tid; 1712: 4 Lofter i Palæet bag Børsen (+Venus Fødsel*, +Gratierne*, Plafonden +Aurora* med 4 Hjørnebilleder: +Les 4 parties du jour* samt +Piger, som leger med en Papegøjer@); 1714: Loftmaleri til Fr.berg (Prins Christian Antichambre); 1717

Portræt af Kronprins Christian (VI); 1719: +Psyches Bortførelse*, +Musernes Hyldest*, +Et muntert Selskab*, +Flora og Zefirer strør Blomster* (alle til Palæet bag Børsen); 1720: +Den lille Neger Dumont*; 1721: 6 Loftmalerier til Kancelliet (heraf det ene muligvis forannævnte +Allegori over Freden*); +Rinaldo og Armids* til Fr.borg. - Selv paa Chr. VI.s Chr.borg anvendtes Le C.s Billeder, saaledes omtales et stort Loftbillede af +En Tyrk, som af Fruentimmer opvartes med Musik, Sang og Dans*.

Som malerisk Begavelse er Le Coffre betydelig, ikke fordi han haandværksmæssig var en dygtig +Historiemaler* i Barokkens Forstand - hans Perspektiver er ringe konstruerede op i Forhold til Figurernes Anbringelse, hans Kompositioner stundom ganske løse -, men fordi han baade besad en udviklet Sans for Farvevirkning, fordi han evnede at arbejde veristisk imod Tidens klichéagtige Form, og fordi han baade var følsom for Ynde og forstod at charmere sine Beskuere. Naar der til dette udpræget artistiske Sind føjes Fantasifuldhed og drømmeagtig Fabuleren, har man formentlig givet Hovedmomenterne for hans Karakteristik. Sit Parisophold har han ikke anvendt til ihærdige Studier i Barokkens Skemaer, men aabenbart mere til sin Uddannelse som Staffelimaler, og han har da vel gennem Kammerater indsuget de Strømninger, som senere førte den franske Kunst bort fra den antikiserende Paradestil til den intime, yndefulde, ofte sensualistiske Gengivelse. Han hører til den Gruppe, som i Frankrig gav Regencetidens Maleri dets Karakter.

Hans Livsforhold var i det ydre lidet straalende; han var i Reglen i Pengeforlegenhed, fik fra 1712 flere Gange Moratorium for Gæld og fritoges 1719 for Skat paa Grund af sin fra

Faderen overtagne Gæld, og da han ramtes af Slagtilfælde, betalte Kongen ham ugentlig

en lille Understøttelse. Hans Hustru var Skuespillerinde, og hans Familie hørte med til

Truppen; antagelig har Le C. ligesom La Croix arbejdet for Teatret som Maler (Teatertegning

i Kbst.saml.). Hans Fabuleringstrang fandt Støtte og Udløsning gennem det teatralske i

Malerierne: Maskarader, Forklædninger, mærkelige Mennesker, Dragter, Ting og Dyr; han

ynder at arrangere Fremstillingen med Sætstykker som paa en Scene, og nogle af Maleri-

erne minder i deres Lysfordeling om Teaterfremstillinger. Le C. har utvivlsomt været en

Bohemenatur, men. hans Arbejde bragte Bud om en Indstilling i Kunsten, som først mere

end et halvt Aarhundrede senere vandt Sejr i dansk Malerkunst. O.A.

Utr. K. - Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 23. Juli 1811; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; samme: Fr.berg, 1896; L. Bobe i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 71-86; 7. Rk. III 1919, 61-62; 8 Rk. IV, 1925, 274; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; Gaunø Kat., 1914, 23-28; L. Bobe Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 14, 19, 28, 30, 31, 46, 48, 54, 55, 62, 63; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forb., 1-11, 1922; Niels Maare i Saml., 1931, 177-92; Fr. Weilbach sst., 1932, 48; H.

Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 19; L. Bobé: Le banemark dans ses rapports avec la France, 1935; C. Elling i Frederiksberg Slot, 1936; samme i K. Aa., 1936, 1-25; Ove Bauditz: Eremitagen, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 24; Danish Art Treasures, London, 1948, 287.

Le Coffre, Claude, d. 1690, Stukkatør. Begr. 10. Jan. 1690 i Kbh. (Trin.). Gift 17. Aug. 1669 i Kbh. med Marie Trouillet de la Briere begr. 12. April 1698 i Kbh., D. af Parfumehandler Pierre Trouillet i Paris og Marie Potier.

Kendt i Danmark fra 1669, i hvilket Aar han s. m. Broderen Étienne arbejdede paa

Enkedronningens Sophie Amalienborg. Her virkede han erdnu i 1683 og udførte Arbejder

i Stuk bl. a. i den store Sal og efter egne Tegn. samt i Marmor og Voks (Pousseringer af Fr.

III og Sophie Amalie). Han udførte ligeledes Fontænefigurer, Sophie Amalies Portræt i

halv Legemsstørrelse og 2 Figurer til hendes Grav: Haabet og Troskaben. 1675 afregnede

han angaaende noget Arbejde i Griffenfelds Gaard, og meget taler for, at det er ham, der

har Æren for Stuklofterne paa Charlottenborg. 1686 arbejdede han s. m. Giovanni Abondio-

statio i Audienshuset paa Fr.borg, 1688 fik han Betaling for Arbejde i Voks. 22. Jan. 1687

blev bar antaget i Kongens Tjeneste for 500 Rdl. Aarsløn og havde ved sin Død 445 Rdl.

til gode for tidligere leveret Arbejde. Endnu 1707 synes Pengene ikke betalt. Saa lidt som

Broderen nævres han ved Fornavn, saa det er umuligt i alle Tilfælde at bestemme, hvem

af de to der er Tale om. B.L.G.

Utr. K. --Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263; L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 61 og 8. Rk. IV, 1925, 273-75; F. Beckett: Fr.borg II, 1914, 187, 267; O. Andrup i K. Aa., 1916, 151; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 330, 356; M. Krohn: Frankrig og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; C. Elling i K. Aa., 1936, 1, 2, 3, 8, 23.

Le Coffre, Etienne Stukkatør, se under Le Coffre, Claude.

Le Coffre, Otto Christian, 1720-43, Tegner. Døbt 2. Maj 1720 i Roskilde, begr. 25. Juni 1743 i Kbh. Forældre: Kornet Jean Matthias Le C. og Elisabeth Paustian. Brodersøn af Bénoit Le Coffre (s. d.). Ugift.

Ansøgte 1738 om Ansættelse som Lærling hos Hofskildreren og kaldes ved sin Død

> Zeichengesell<. O.A.

L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. III, 1912, 84; 7. Rk. III, 1919, 62.

Leed, Peder Pedersen, o. 1723-1809, Bhgr. F. c. 1723 i Kbh., d. 7. April 1809 sst., begr. sst. (Ass.). Gift med Ernegaard Hendriksdatter Slache, f. c. 1724.

Borgerskab som Billedhugger i Kbh. 1751, Oldermand for Billedhuggerlavet 1753-55.

Blev siden Te- og Kaffehandler samt Kollektør ved Tallotteriet. rS'.L.

Utr. K.

Leepin, Robert, f. 1885, Maler. F. 19. Marts 1885 i Letland. Forældre: Gaardejer Martin L. og Anna Kalnin. Gift 2. Nov. 1932 i Kbh. med Lise Palmquist, f. 5. Juli 1909 i Kbh.

Uddannelse: Folkeskolelærereks i St. Petersborg 1906; opt. paa Akad. Jan. 1909, Afgang Maj 1914. Rejser: 1921 Moskva; 1922, 23, 24, 25, 26 Frankrig; 1924, 30 Italien; 1927-28 Algier. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Kunstm. Eft. 1916, 23, 31; Charl. 1930-31, 35-36, 39-45; Charl. Eft. 1940; Salon d'Automne, Paris, 1924; Jyderne 1939; Sep.udst. (Kbh. og Provinsen) 1924, 27, 30, 32, 35, 37, 38, 39, 43, 44, 45, 46, 48.

Arbejder: Model (Vejle Mus.); Dameportræt (Kolding Mus.).

Robert Leepin kom 23 Aar gammel til Danmark, hvor han prægedes af Undervisningen

paa Akad. under L. Tuxen og Viggo Johansen. Hans Figurbilleder og Landskaber er sikre i

deres rolige Opbygning, men Farven er enstonig. En stærk grøn Tone gaar gennem Fler-

tallet af hans Arbejder og tillader ikke Lokalfarven at trænge frem til selvstændige Virk-

ninger. Bedst er hans mangfoldige Modelbilleder, som viser hans Sikkerhed i Tegning og

Komposition. H.M.

Berl. Tid. 27. Okt. 1932; Vejle Soc. Dem. 13. April 1938; Nat.tid. 19. Jan. 1944; Fyns Tid. 17. Okt. 1945.

Lefévre, -1783-, Tapetrestaurator fra Frankrig. Fik 1783 Betaling for en Prøve-Istandsæt-

telse af nu forsvundet haute-linse-vævet Portræt paa Chr.borg af Kongen af Frankrig og

et Stykke Tapet paa Fr.borg. G.B.

Friis: Saml., 1872-78; H. Gøbel: Wandteppiche, III, 1934, 238.

Lefévre, Anne Margrethe, se Grosell, Anne Margrethe.

Lefrére, -1768-, Bhgr., Ciselør. Kom paa Salys Foranledning til Kbh. c. 1768 s. m. andre franske Kunstnere og Haandværkere for at ciselere Fr. V.s Rytterstatue. J.B.H.

M. Krohm: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-Il, 1922.

Légat, Carl, se Lehmann, Carl Peter.

Leger, Francois, d. 1744, Tapetvæver. Formentlig f. i Frankrig, d. 1744 i Kbh. (Skiftet begyndt 6. Dec.). Gift med Margrete El, isabeth Kramer, f. c. 1697, d. 30. Maj 1752 i Kbh.

L. har formentlig først arbejdet i Frankrig (ved Les Gobelins?) og i Tyskland; ankom Dec. 1735 til Kbh., fra 1736 Hoftapetmager i Dronningens Tjeneste med aarlig Løn 600 Rdl., fri Bolig og 50 Rdl. aarlig til Lys og Brændsel. Han skulde dels tilse og reparere ældre vævede Tapeter, dels paa Dronningens Bekostning indrette en Tapetfabrik og der uden særligt Honorar af Dronningens Materialer udføre nye Tapeter efter opgivne Forbilleder eller egen Tegning. Han boede 1743 i Snarens Kvarter Matr. Nr. 52 bl. a. med 6 Svende og 3 Drenge. Værkstedet var først paa Christianshavn, 1738-44 paa Charlottenborg og derefter i St. Kongensgade. Enken fortsatte Virksomheden til 1747 med August Bahlmann (d. 10. Aug. 1753 i Kbh.) som faglig Leder. Denne har øjensynlig paa egen Haand fortsat endnu en Tid - fik i alt Fald 1748 af Kongen Betaling for vævet Tapet til Stolebetræk og tilbød samtidig haute-lissetapet med adskillige Blomster; fra 3. Juni 1747 fik han aarlig 100 Rdl. for at tilse og istandholde Tapeterne paa de kgl. Slotte.

Arbejder. Bevarede Tapeter: Kristus for Pilatus (1736, Nationalmus.; efter Maleri af

Giacomo Palma); Chr. VI hyldes af begge Riger og Provinserne (o. 1737-38, Chr.borg;

vævet efter en Karton (brændt 1794) af H. Krock); Freden lader Apollo og Muserne hylde

Danmark (1738, Rosenborg - kun bevaret i Brudstykker; ligeledes udført efter Karton af

Krock) ; Garniture paa 7 Tapeter med Have- og Arkitektur-Perspektiver (1746-47, Ledre-

borg; udført med tidligere til Dronningen leverede Tapeter som Forbillede, jfr. nedenfor).

Forsvundne Tapeter (alle leverede til Hoffet i Tiden 1736-44) : Garniture paa 7 Stk. med

Fontæner m. v. (formentlig Have-Perspektiver efter Kartoner malede af Gert Deichmann 1738-40) ; 12 Stk. med Aarets Maaneder; 4 med Jagtscener. G.B.

Utr. K. -H. C. Bering Liisberg i Berl. Tid. 16. Febr. 1907; samme i Hist. Medd. om Kbh., 1921, 111; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Anna L. Sidenius i Bulletin de la societé de l'histoire de fart francais, 1928, 16-36; C. Elling i K. Aa.,1933-34, 259, 262, 275; H. Göbel: wandteppiche, III 2,1934, 235-36; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 23, 40; samme: Amalienborg-Interiører, 1945, 76.

Leger, Johan, 1793-1822-, Maler.

Elev af Akad. i Kbh. 1810-14 under J. L. Lund; kopierede 1814 Billeder af B. Schidoni

og Andrea del Sarto ; videreuddannet i Dresden og Rom. Vendte 1819 tilbage til Hamborg

fra Italien. Udst. 1822 et Arbejde paa Charl. og bosatte sig s. A. i Altona, hvor han op-

rettede et Stentrykkeri. Red.

Legora, Domenico, -1699-, Stukkatør fra Italien, arbejdede 1699 s. m. Martino Agazio

og Joseph Mogia under Domenico Pelli ved den nye Fløj paa Gottorp O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Lehlin (Lell in), Sebastian, -1640-57-, Kbst. Synes at have været bosat i Sorø; antagelig Udlænding af Afstamning. Kom maaske fra Sverige til Danmark 1630. Stak et Portræt af Mogens Ulfeldt (1640) og AHistorien om de kloge Jomfruer, omringet af Jf. Anne Rosenkrands til Brobygaards 32 Ahner* (1645; trykt n. A. i Anne Rosenkrantz' Ligprædiken) med ganske godt skildret Natbelysning. Ligprædikenstik og Mindeblade over Fr. Rantzau (1647), sign. Sebastian Lehlin f. Soer, over Mogens Sehested (o. 1657), Kirsten Reedtz og Øllegaard Sehested, alle trykt i Sorø. L. er en jævngod Haandværker, hans sidste Stik er paavirket af Haelweghs Teknik. Arb. i Kbst.saml. H.D.S.

Pers. T., 10. Rk. V,'1938, 190; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; T. Glahn i Soranerbladet, 1945, Nr. 4, 30-31.

Lehmann, Carl, -1793-, Vokspousserer. Skal være f. i Rostock. Gift 15. Aug. 1793 i Kbh.

med Dorothea Ege(r)sdorff, f. 1776 i Hannover (gift 2° i Sverige med Ejer af Marionet-

teater Joseph Legard el. Legat). Intet Arbejde kendes. Tre Sønner: Carl Peter L. (s.d.).

Christian L., 1796-1820-, Portrætmaler, Artist, Ekvilibrist ved Sommerteatret paa Vesterbro, Musiker. Gift 28. Juni 1820 med Hanne Sophie Price, f. 25. Marts 1800 i Kbh., S. af Artist James P. og Hanne Todd. Andreas Heinrich L., e. 1798-1851-, f. e. 1798 i Danzig,

Tegnelærer, Ekvilibrist og Danselærer. Gift 1 ° 13. Dec. 1834 i Kbh. med Josephine Anthonie

Therese Marschall, f. c. 1816, d. 8. Okt. 1835 i Kbh., D. af Instrumentmager Andreas M.

og Anne Marie Bagger. 2° 3. Juli 1837 i Kbh. med Anne Marie Petersen. 3° 10. April 1851

i Kbh. med Nachme (Therese) Bendixen, f. c. 1814. Red.

Utr. K. - Th. u. B.; Svenska konstnarer,, 1946; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 1910-13.

Lehmann, Carl Peter, 1794-1876, Maler. F. 10. Okt. 1794 i Kbh., d. 3. Sept. 1876 i Sigtuna. Kaldtes i Sverige undertiden med Stiffaderens Navn Legat. Forældre: Vokspousserer Carl L. (s. d.) og Hustru. Gift med Nancy Pershey.

Uddannelse: ukendt. Rejser og Ophold: Tilbragte antagelig sin Ungdom i Kbh.; kan 1814 og 17 paavises i Gøteborg (Carl Légat), c. 1815 i Karlskrona; 1816-26 bosat i Bergen; 1827 i Arendal; rejste som Portrætmaler vidt omkr. i Sverige Danmark, Finland (muligvis allerede første Gang i Åbo 1822 som Miniaturemaler), Baltikum, Rusland; var 1842 i Bergen, omkr. 1846 og 48 i Finland, 1850 i Stockholm, 1853 i Trondhjem, fra 1860 til sin Død i Sigtuna. Udstillinger: 1818 i Bergen; 1823 og 24 i Kristiania; 1825 i Bergen. Udmærkelser: Vandt 1822 i Stockholm den af Gotiska Forbundet udsatte Pris for et Motiv fra nordisk Mytologi med +Ægir og Ram. Stillinger: Borgerskab i Bergen som Malermester 1820; Dramatiske Selskabs Teatermaler sst. 1822; 1824 Lærer ved Tegneskolen sst. og Leder af egen privat Malerskole.

Arbejder: Frithiof dræber de to Trolde paa Havet (1826; nu i Bergens Billedgalleri; det første af Bergens Museums Indkøb af udenlandske Malerier); W. F. K. Christie (sst.); Miniature af Kunstnerens Hustru (Gøteborgs Kunstmus.); Badende .Piger (sst.); Selvportræt (Miniature, sign. Lehmann) og to Studier paa Papir: Norsk Bjerglandskab og Ung Pige (alle Nationalmus., Stockholm); Portræt af Czaren af Rusland og af Henrik Wergeland (ThaulowMus. i Oslo), af Arkitekt Linstow (Bymus. i Oslo); Landskaber og Selvportræt (Nordiska Museet, Stockholm); skal have malet over 4800 Malerier og Miniaturer (Fort. i Kungl. Bibl. i Stockholm), mest Portrætter, især af Læger; i Finland kendes omkr. 30 Portrætter (heraf enkelte sign. 1824, 1834, 1846 og 1848), bl. a. K. A. Gottlund (Helsingfors Stadsmus). og A. W. Wallenius (Abo Mus.).

Lehmann kom til Bergen med Familiens Artisttrup, der indrettede et Teater, hvor L. antagelig optraadte som Line- og Balletdanser, Dekorations- og Maskinmester og Fremviser af et +perspektivisk Forvandlingsteater*. Efter nogen Vanskelighed fik han Borgerskab som Maler og blev efter J. G. Muller Dramatiske Selskabs Teatermaler. Han blev derfor meget beundret og anvendt, skaffede Teatret et fint, moderne Teatermaskineri. J. C. Dahls Kritik af hans Arbejder synes at have slaaet ham ud i Bergen. Senere paa stadig Vandring, malende Portrætter - vellignende, beskedne og lidetsigende -,Landskaber, Miniaturer, Altertavler og mytologiske og historiske Figurbilleder; var Malerirestaurator (1826 Bergens Museums Malerier) og Kunsthandler. En stille og tilbagetrukket, almen afholdt Person. 1842 arbejdede han med Daguerreotypier i Bergen, men malede ogsaa talrige Portrætter der. Paa hans private Malerskole var baade Knud Baade og Joachim Frich hans Elever, paa Tegneskolen Ludvig Losting.

L. var en jævn Kunstner; Portrætterne havde absolut ydre Lighed, men er kunstnerisk set mindre interessante, enkle i Tegning og i Komposition, gullige og lidet personlige i Farve. Hans Kunst karakteriseredes som +konfektmålning*, men er ingenlunde uden Værdi. O.A.

Papirer i den Mandelgrenska samlingen i Kungl. Bibl. i Stockholm.- Dagens Nyheter 6. Marts 1877; Ny Illustrerad Tidning, 1877, 26; C. M. Carlander: Miniatyremålare i Sverige, 1897; E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser, I-II, 191013; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, I, 1912, 96 (Legat); Eidsvold 1814, 1914, ved 208, ved 262; K. K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931; Jah. E. Brodahl: Tre Århundreds trøndersk Maleri, 1935; J. H. Lexow i Festskrift til Anders Bugge, 1944 (stencilleret, heri Litt. henv.); Arvid Bæckstrom i Gøteborgs musei årstryck, 1946, 128 (Carl Legat).

Lehmann, Otto Ludvig Edvard, 1815-92, Maler. F. 30. Jan. 1815 i Kbh., d. 7. Dec. 1892 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Miniaturemaler Peter L. (s. d.) og Hustru. Broder til Ludvig L. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Kom 1828 paa Akad. og rykkede 1831 op i Modelsk.; lille Sølvmed. 1835, store 1839. Stipendier: Akad. 1842-43. Rejser: 1842-44 Paris, Italien. Udstillinger: Charl. 1829-85 (37 G.m.95 Arb.); Akad., Stockholm, 1850; Nord. Udst. 1872; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Mit bedste Kunstværk 1941; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelse: Neuhausens Pr. 1849. Stilling: Kostumetegner ved Det kgl. Teater c. 1840-70.

Arbejder. Genrebilleder o. lign.: Vinterscene paa Gaden (udst. 1829); Scene paa Højbroplads (udst. 1831) ; Ildebrand i Landemærket (1832); Optrin fra Walter Scotts +Den smukke Pige i Perth* (udst. 1839) ; Pigen og Elverkongen (udst. 1842); Ragnar Lodbrok og Kraka (Neuhausens Pr. 1849); Et Familiebal (1848, 1853); Musikalsk Aftenselskab (1854, 1868); Kongelogen i det gamle kgl. Teater (1852, Rosenborg) ; Loge i Karnevalstiden (forh. Joh. Hansens Saml.); Napolitanerinde med Barn (1855); Fiskerbørn paa Capri (udst. 1857); En Loge i Hoftheatret (Blyant, Tusch, Sepia, Kbst.saml.); Efter Ballet (Aalborg Mus.). Portrætter: Løjtnant F. C. J. Regenburg (1832, Fr.borg) ; Kammerherre C. E. Rotwitt (Akvarel, 1846); Balletdanserinde Augusta Afzelius (1840, forh. Joh. Hansens Saml.); Caroline Nielsen (Bly og Vandfarve, 1840, Kbst.saml.); Pas de trois cousines (farvelagt Blyanttegn., 1848, Teatermus.); Danserinden Caroline Kellermann (Akvarel); Grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1854, Gisselfeld); Komponisten J. H. Malling (Fr.borg) ; Generalkrigskommissær C. A. Leth med Hustru og Børn (c. 1850); Kronprins Frederik (VII) og Prinsesse Marianes Indtog i Kbh. (1841) (litograferet hos Em. Bærentzen & Co.); Frederikke Leth f. Hastrup (1852); Fritze Louise Leth (1860); Redaktør Franz von Jessen og William von Jessen som Børn (1878) (alle i Bly og Vandfarve); Selvportræt (1845, Fr.borg). Tegninger: En Tulipan eller en Rose? (1848); Parti af Hesterberg i Slesvig, Markedstid (1851) ; Kaféscene (1852) ; Bedstemoder fortæller Eventyr (1853); Skitsebogsblade fra det Jessenske Hjem i Horsens (1872-78). Teatertegninger: Scenebilleder fra Ørnereden (1834), Elverhøj (1835), Festen paa Kenilworth (1845), Conservatoriet (1849), Den sorte Domino (1860) m. m. (alle Teatermus.), Skuespilscener, litograferet af Kittendorff. Litografier, alle fra Em. Bærentzens lith. Anstalt: Thorvaldsen (1839); Thorvaldsens Hjemkomst (efter Maleri af Westphal, 1840) ; kgl. Skuespiller C. Winsløw (d. 1834); Solodanserinde Juliette Price; kgl. Skuespillerinde Anna Nielsen (d. 1856); Maleren J. L. Lund (1847); Adam Oehlenschläger (1847); Maleren Ditlev Blunck (1848) ; udførte Scener fra Krigene 1848-50 og leverede talrige Bidrag til Dansk Pantheon, Portefeuillen, Figaro samt til Maanedskrift for Børn 1845-46.

Edvard Lehmann er den elskværdige Skildrer af 40'ernes og 50'ernes glade og smaabogerlige Kbh. Han giver os Indblik i intime Familiefester, gør os bekendt med Datidens Navne inden for Teaterverdenen og det velhavende Bourgeoisi i sirlige, farvelagte Tegninger. Børn og unge Kvinder lykkedes bedre for ham end Mænd. Som Kostumier ved Det kgl. Teater fulgte han Scenens Liv paa nært Hold; hans yndefuldt naive Skildringer af den romantiske Bournonville-Ballets Førstekræf ter er vigtige teaterhistoriske Dokumenter. L. dyrkede ivrigt Litografien lige fra dens Barndom. I en Aarrække (1858-66) var Maleren blind, men genvandt Synet ved en heldig Operation og fortsatte samvittighedsfuldt sin Kunstnergerning. J.B.H.

Utr. B. - P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 140-41, 143, 148, 153; Charlotte Bournonville: Erindringer, 1903, 64 ff.; Vald. Neiiendam i Saml., 1924. 163-65; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 10; samme i Danske i Paris, II, 1938, 279-80; Franz von Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, 1, 1943, 72, 80-84, 101, 105, 107; Danmark i Fest og Glæde, IV, 1935, 167, 185, 310, 424.

Lehmann, Heinrich Ludvig Carl, 1824-1901, Maler. F. 28. Marts 1824 i Kbh., d. 10. Febr. 1901 sst., begr. sst. (Ass.). Broder til Edvard L. (s. d.). Gift 21. Sept. 1878 i Kbh. med Anna. Mathilde Holmgreen, f. 29. April 1857 i Kbh., d. 31. Okt. 1926 sst., D. af Tømrer Niels Peter H. og Johanne Andersen.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1838-48. Udstillinger: Charl. 1843-57 (9 G. m. 14 Arb.); 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: Tegnelærer ved de offentlige Skoler i Kbh.

Arbejder: Folkelivsbilleder (bl. a. Den lille Hornblæser); Portrætter i Litografi, Bly og Vandfarve (bl. a. af Grevinde Danner); deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum.

Deltog som frivillig i treårs-krigen. (ER)

J.B.H.

Vald. Neiiendam i Saml., 1924, 163-65; Berl. Tid. 15. Febr. 1901 (Nekr.).

Lehmann, Johan Peter Christian, 17861846, Miniaturemaler. F. 9. Juni 1786 i Kbh. d. 3. Nov. 1846 sst., begr. sst. (Trin.). Forældre: Porcelænsmaler Peter Heinrich Benjamin L. (s. d.) og Hustru. Gift 10. Febr. 1814 i Kbh. med Johanne Lassen fra Kristiania, f. c. 1794, d. 8. Dec. 1841 i Kbh.

Uddannelse, Rejser m. m.: Kom efter Forældrenes Død 14 Aar gammel til Hamborg, hvor han lærte Tegning og Maling hos Prof. Christoffer Suhr; vendte tilbage til Kbh. og besøgte Akad. 1806-12 indtil Modelsk.; rejste 1815 til Kristiania, hvor han blev i 3 Aar, og vendte derpaa tilbage til Kbh. Udstillinger: Charl. 1812, 19 og 29 (m. i alt 4 A.). Stillinger: Tegnelærer ved Borgerskolen og senere ved Katedralskolen i Kristiania ml. 1815 og 18; udbad sig Akad.s Attest dels 1819, da han vilde oprette en Tegneskole, dels 1826, da han søgte at blive Tegnelærer ved Metropolitanskolen.

Arbejder: Præsenterede 1811 ved Præses' Nærværelse paa Akad. +Et Natstykke*; udst. Miniaturemalerier og et enkelt Landskab (Kopi efter J. C. Dahl) paa Charl.

Lehmann skal i sine unge Aar have haft en ret stor Virksomhed som Portrætmaler i Provinsen. Hans Syn svækkedes dog snart efter hans Tilbagekomst fra Norge, hvorefter han væsentligst maatte ernære sig som Tegnelærer. Han døde fattig paa Frederiks Hospital. G.L.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; A. Krogvig: Den gamle Tegneskole, 1918, 110.

Lehmann, Peter Heinrich Benjamin, 1752-1800, Porcelænsmaler. F. antagelig 27. Nov. 1752 i Hamborg, d. 27. Dec. 1800 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift med Juliane Eleonore Bessern, f. c. 1752, d. 26. Marts 1799 i Kbh.

Indkaldt 1780 til Den kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. fra Berlin, hvor han havde været ansat ved den derværende kgl. Manufaktur. Udførte især Silhouetter og Landskaber med Figurer og blev snart den højest betalte af Fabrikkens Brogedmalere. Overmaler 1792, udnævnt til Tegnemester 1796. Paa Fr.borg findes en Pragtvase med et Portræt af Ove Høegh-GuldBerg malet i Grisaille paa Vasens Forside (sign. Lehmann). En Tegning til Dekorering af en

Underkop med frodig Rocailleornamentik er bevaret i Reproduktion. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 79; A. Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924; Fr.borg kat., 1943,.Nr. 5230.

Lehn, Alphas Bentzon, se Bentzen-Lehn Alphas.

Lehn Petersen, Knud, f. 1890, Arkitekt. F. 1. Juni 1890 i Odense. Forældre: Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør Vilh. Petersen (s. d.) og Hustru. Gift 15. Marts 1920 i Nykøbing S. med Karen Meyer, f. 14. Aug. 1890 i Nykøbing S., D. af Købmand Carl M. og Karen Berthelsen.

Uddannelse: Student 1908; Tømrersvend 1911; dimitt. fra Odense Tekn. Sk. 1911; opt. paa Akad. Jan. 1912 ; Afgang Jan. 1918 ; ansat hos Martin Borch 1915; selvstændig Virksomhed fra 1918. Stipendier: K. A. Larssen 1920. Rejser: 1915 Sverige; 1923 Tyskland og Italien; 1925 Italien. Udstillinger: Charl. 1917, 19-20. Hverv: Kgl. Bygningsinspektør for Fyn og de sønderjyske Landsdele fra 1929; Medl. af Odense Byraad og af dettes Udvalg for de offentlige Samlinger; Medl. af det særlige Syn for Sorø, Ringsted, Kalundborg, St. Hedinge, Bjernede og Fjenneslev Kirker.

Arbejder: Arrestforvarerbygning i Ærøskøbing (1921); Præstegaard i Georgsgade i Odense (1922); Sønderborg Toldkammerbygning (1927) ; Restaurering af Dalum Klosterkirke (1929) og af Margaard; Statsskolen i Svendborg (1932); Ombygning af Augustenborg Slot (1932) og af Fyns Stifts Sparekasse (1932) ; Landsarkivet i Aabenraa (1933) ; Udvidelse af Statshospitalet i Sønderborg (1935-42) ; Ombygning af Graasten Slot (1937) ; S. Knuds Gymnasium i Odense (1940) ; Biblioteksbygning i Tinglev (1940) ; Toldkammerbygning i Aabenraa (1941); Genopførelse af gamle Bygninger til den gamle fynske Landsby ved Odense (1942-46). Red.

Robert L. Hansen i Bogens Verden, 1940, 112-13 (Bibliotek i Tinglev).

Lehnert, Rudolph William, se Lenert, R. W.

Leihammer, Abraham, c. 1745-74, Maler. F. c. 1745, d. 4. Dec. 1774 i Stockelsdorff. Fader: Johan L. (s. d.). Gift 8. Dec. 1767 med Catharina Theresia Buchwald, f. 1750, D. af Fajancemester Johann Georg Ludwig Bonifaz B. (s. d.).

Om A. L.s Ungdomsaar vides lidet; 1764 blev han 19 Aar gammel konfirmeret i Eckernførde. Han er utvivlsomt oplært i Fajancefabrikken i Slesvig og arbejdede med Faderen i Criseby og Eckernførde. 1768-71 virkede han med Faderen og Svigerfaderen i Kiel og drog derfra til Fabrikken i Stockelsdorff (1772-74).

A. Leihammer viste hurtigt et blændende Haandelag som Dekoratør. De Hannongske Blomster og Farver, som han vel lærte fra Malere fra Kbh. som Asbiørn Erichsen og Børre Andersen Odewald i Slesvig og Eckernførde og Zopff fra Stralsund, tilegnede han sig fuldstændig, og han udvidede Dekorationsemnerne med Landskaber og Figurfremstillinger efter Kobberstik (I. de Visscher, J. E. Nilson, G. Ph. Rugendas) og med Kineserier. Han betragtes som den dygtigste Dekoratør i Hertugdømmernes Keramikkunst. I Nationalmuseet findes en Eckernførde Terrin (1768) og paa Fr.borg en Tebordsplade fra Eckernførde (c. 1767); desuden er han repr. i Museer i Oslo, Hamborg, Kiel, Slesvig og Limoges.

O.A.

Th. u. B. -J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; Thor B. Kielland i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917, 157-59; samme: Utlåndska Fajancer i Nordiska Museet, 1917; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; K. Hiiseler: Die schleswig.-holst. Fajance Manufakturen, 1929; W. Passarge i Mitt. f. Kieler Stadtgeschichte, Nr. 39, 1935, 128.

Leihammer, Johan, c. 1721-78-, Maler. Angives f. i Amsterdam, er sidst omtalt i Stockelsdorff. Gift med Anna Dorothea Salbin.

L. nævnes 1748-50 i Flensborg, aflagde 1758 Borgered i Slesvig og beskæftigedes aabenbart

som Fajancemaler paa Fabrikken der; men fulgte Johann Nicolai Otte ved dennes Udvan-

dring til Criseby (Eckernførde) 1760, hvor han arbejdede til 1767; drog derefter med Buch-

wald (s. d.) til Kiel og træffes endelig 1774-78 i Stockelsdorff. Hans Signatur er et L eller

et I. L., stundom det fuldskrevne Navn. Det er i en væsentlig Grad det Buchwald-Leiham-

merske Samarbejde, som har skabt Hertugdømmernes Fabrikker deres Ry; Blomstringen er væsentlig knyttet til de Steder og de Perioder, hvor de arbejdede. L.s Hoveddekoration er Blomster og Rocailler, men han kan tage Figurscener med efter Kobberstik, og han udvikler efterhaanden en meget elegant Stil og anvender Strasbourg-Skolens rige straalende Farveskema. I Nationalmuseet findes en tidlig Smørskaal (Slesvig Fabrikken) og en Urtepotte (Kiel Fabrikken) og i Kunstindustrimuseet i Oslo en Tebordsplade. I Museerne i Flensborg, Lybæk, Schwerin, Kiel og Hamborg findes bemærkelsesværdigt dekorerede Arbejder af ham. O.A.

Th. u. B.-J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; B. Hannover: Keramisk Haandbog,1,1919; K. Hoseler: Die schlesw. holst. Fajance Manufakturen, 1929; W. Passarge i Mitt. f. Kieler Stadtgeschichte, Nr. 38, 1935, 128.

Leinberger, Christian, 1706-70, Maler. F. 17. Juli 1706 i Erlangen, d. 2. Aug. 1770 sst.

Uddannet som Maler paa Rejser i Italien, arbejdede 1732 paa Vægdekorationen i Romer i Frankfurt, 1740 kaldet til Kbh., hvor han sysselsattes med Udsmykning af Chr.borg. Han leverede 6 romerske Historier som Kaminstykker til Forgemakker o. lign. og malede 1742 Grisailleborten om H. Krocks Dommedagsbillede, da det flyttedes til Højesteretssalen; endvidere 5 bibelske Billeder til Slotskirken og Kirkegalleriet. 1742 fik han Betaling for 7 Vægmalerier til Riddersalen paa Bregentved. 1745 rejste L. tilbage til Erlangen. Bevarede Arbejder: Perspektiviske Teg-

ninger af Chr.borg (1742, Øregaard Mus.). Hans Broder, der kaldes Georg Karl, men hed

Johan Georg Gottlieb L. (1717-98), rejste og arbejdede med ham til 1740, da han kaldtes til

Hoffet i Bayreuth. Han siges ogsaa at have arbejdet her i Landet, men der findes intet Bevis derfor. O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 188; W. Mollerup: Danmarks gamle Hovedstad, 1912, 22-23; C. Elling i Medd. fra Kbh., 3. Rk. I, 1934, 375, 388, 390-91, 393; samme i Artes, VI, 1938, 129; samme: Chr. borg Interiører, 1944, 23.

Leinberger, Johan Georg Gottlieb (Georg Karl), se under Leinberger, Christian.

Leinfelder(n), Johan Georg, c. 1777-1822, Maler. F. o. 1777 i Anspach, d. 26. Dec. 1822 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift med Caroline Skou, der overlevede ham.

Malermester i Kbh.; udstillede 1809 paa Charl. 2 Pasteller og 2 Akvareller. Red.

Leipe, Marcus Simon, -1741-, Signetstikker, har if. Partikulærkasseregnskaberne 7. Aug. 1741 modtaget 80 Rdl. for et Signet. G.G.

Utr. K.

Leisner, Wilhelm Ferdinand, 1837-1910, Maler. F. 11. Jan. 1837 i Kbh. (Fødselsstiftelsen), d. 16. April 1910 sst., begr. sst. (Vestre). Gift 1864 med Louise Sophie Augusta Henriette Thomsen, f. 6. Jan. 1839 i Augustenborg, d. 25. Marts 1908 i Kbh., D. af Skomager Thomas T. og Anna Cathar.

Af Leisner, som udstillede paa Charl. 1887, findes et Billede i Bymus.: Vestre Gasværk

ved Søndre Boulevard (1884). S.L.

Lejmann, Anna Maria, 1859-1945, Maler. F. 18. Juni 1859 i Haderslev, d. 31. Okt. 1945 i Gentofte, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Toldassistent, senere Toldforvalter i Svendborg, Etatsraad Jens Peter Johannes Theodor Woldby L. og Hedevig Marie Matthiasen. Søster til Thea L. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Frkn. Sode og Meldahls Sk., opt. Jan. 1895; Elev i Modelsk. til Marts 1901. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1904-05, 07-08; Charl. 1906, 22-24, 29; Charl. Eft. 1922; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

Arbejder: Enge ved Mariager (1906); Gamle Huse, Æbeltoft (udsi. 1922); Lukket Svalegang (1929).

Anna Lejmann malede fortrinsvis Billeder med Motiver fra Provinsbyer med stille, gamle

Gader eller Interiørbilleder fra gamle Huse.

Hun ledede i mange Aar en Kunstskole s. m. Søsteren Thea Lejmann. Red.

Lejmann, Dorthea (Thea) Maria Camilla, 1857-1930, Maler. F. 15. Juni 1857 i Haderslev, d. 26. April 1930 i Kbh., begr. sat. (Vestre). Søster til Anna L. (s. d.). Ugift.

Udstillinger: Charl. 1907-26 (12 G. m. 13 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1904-05, 10; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Gammel Mølle (Akvarel, tilh. Aalborg Mus., erhv. 1910); Gaardinteriør fra Mariager (udst. 1904) ; Fra Frederiks Hospital (udst. 1911); Gamle Huse, Ribe (Akvarel, 1922).

Thea Lejmann malede hovedsageligt i Akvarel og valgte som Motiver helst gamle Bygninger eller idylliske Gaardpartier. Hun havde i flere Aar en Malerskole s. m. Søsteren Anna

Lejmann. Red.

le Lorrain, Louis-Joseph,, 1715-59, Maler. F. 19. Marts 1715 i Paris, d. 24. Marts 1759 i St. Petersborg.

le L. vandt 1739 grand prix ved Akad. i Paris og blev 1756 Akademimedlem. Ven med

Saly og Jardin søgte han tidligt, 1752, Forbindelse med Danmark for eventuelt at modtage

Ansættelse eller Bestillinger. En væsentlig Indsats gjorde han for at vække det enkaustiske (Voksfarve) Maleri til Live igen, og 1756 fremvistes paa Akad. her et af hans Billeder

malet i denne Maner (form. Billeder fra 1755 paa Bregentved af en ung Pige). 1758 kaldtes

han af Kejserinde Elisabeth af Rusland til Rektor ved Kunstakad. i St. Petersborg. Paa

Vejen dertil besøgte han Kbh. og blev i Sommeren 1758 optaget som Medl. af Akad.; hans

Medlemsstykke, som han kort efter afsendte, blev opsnappet af Sørøvere. I Litteraturen om-

tales ingen Arbejder som udført i Danmark, men i Fortegnelsen over Chr. VIII.s Kunst-

samling nævnes, at det store Portræt af Fr. V i sort Rustning (Jægerspris) er malet af le L.

Typen henføres ellers til Pilo. Om dette er rigtigt, faar foreløbig staa hen; men man har

tidligere gjort opmærksom paa den pludselige Ændring i Pilos Arbejde omkr. 1760 og for-

klaret den som en Paavirkning fra L. Toque. Det skal ogsaa anføres, at Pilo 1756 præsente-

rede Akad. et Par Voksmalerier, han havde udført, antagelig foranlediget ved Kendskabet

til le L.s Billede fra 1755, saa nogen Paavirkning fra denne kan paapeges. O.A.

Utr. K.-Th. u. B.; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-11, 1922.

Lemche, Hans Martin Frisch, f. 1904, Maler. F. 24. Jan. 1904 i Lyngby. Forældre: Kredslæge Johan Henrik L. og Forfatter Ellen Gyrithe L., f. Frisch. Brodersøn af Søren L. (s. d.). Gift 30. Okt. 1936 paa Fr.berg med Meta Bang Larsen, f. 8. Aug. 1903 i Fredensborg, D. af Malermester Jørgen Henrik L. og Agnes Camilla Bang.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Viggo Brandt; opt. Sept. 1920, Afgang 1928. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1927 ; Raben-Levetzau 1928; Ronge 1928, 32. Rejser: 1929 Paris; 1936 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922, 24-26, 29, 35-37; Den polykrome (Medstifter) 1942-46,48; Sep. udst. 1921 (s. m. Eline Hoffmann, M. Jørgensen, A. Sahlerts, Preben Wilmann) 31, 33, 34, 37, 38.

Arbejder: Skrænter i Hundested (1925); Gade i Lyngby (1929) ; Ved Lyngby Kirke (1931) ; Udsigt over Hundested (1933) ; Opstilling med Maske (1936); Dame med Strikketøj (1942); Skolegaarden (1943); Portræt af Forfatteren Ulf Hoffmann (1944), af Maleren Tage Kluwer (1944) og af Kredslæge J. Lemche (1945) ; Fra H. C. Ørstedsvej (1944) ; Besættelsen (Udkast) (1946); Akvareller særlig med Motiver fra Lyngby, Lynæs og Hundested.

Hans Martin Lemches Kunst hviler paa et ukompliceret Studium af Naturen. I en Række

Ungdomsarbejder har han givet friske og umiddelbare Impressioner af barske Fjorlandskaber. Senere har han lagt sin Udtryksform fast i en mere gennemarbejdet Naturalisme, hvis Grundtone er lys og lyrisk. Med Blik for fysiognomiske Særpræg har han malet en Del Portrætter. Baade for dem og for hans øvrige Oliebilleder gælder det, at deres Fortrin mere er at finde i den lineære Opbygning end i Farven. Sikrest og friest udfolder han sig i Akvarellen, der kalder paa hele hans fine dekorative Sans. Pr. W.

Nat.tid. 9. Juni 1931 (E. Mentze); Pol. 20. Juni 1931 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 12. Maj 1933 (Sig. Schultz).

Lemche, Søren Jacobsen, f. 1864, Arkitekt. F. 22. Dec. 1864 paa Onsgaard ved Hellerup. Forældre: Gaardejer Peter Søren L. og Karen Magdalene Jacobsen. Gift 20. Sept. 1899 i Valløby med Inge Mourier, f. 26. Juli 1879 paa Vallø, D. af Stiftsgartner Otto Valdemar M. og Baronesse Augusta Thorveiga Güldencrone.

Uddannelse: I Møbelsnedkerlære 1878; i Tømrerlære 1880, Svend 1883; dimitt. fra Tekn. Sk. Dec. 1884; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1885, i Arkitektursk. Febr. 1886; Afgang Jan. 1892; lille Guldmed. Marts 1893, store Guldmed. Marts 1896 (Nationalbank). Stipendier: Akad. 1898-99 (store). Rejser: 1890 Østprøjsen; 1891 Italien; 1898-99 Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Spanien, Nordafrika, Italien, Grækenland. Udstillinger: Charl. 1893, 96,1902,16, 20-21; Kunstn. Eft. 1905. Stillinger og Hverv: Assistent ved Undervisningen i Akad.s Arkitekturskoles Forb.kl. Jan. 1907- Maj 1911; i en Aarrække Censor ved Polyteknisk Læreanstalt (Danm. tekn. Højskole); 1907 Redaktør af Architekten (s. m. K. Varming og Alfr. Thomsen).

Arbejder: Opmaaling af Vallø Slots Ruiner (1893; var H. J. Holms Medarbejder 1893-98 ved Genopførelsen af Vallø Slot efter Branden 1893); Sundby Menighedshus (1901-02); Reersø Kirke (1904, s. m. V. Koch); Villa i Dronninggaards Alle 83, Holte (1906); Ejendommene Toldbodvej 7 (1906-07) og 5 (1907-09, præmieret); Kirken i Frederiksværk (190911) ; Boldklubben af 1893. s overdækkede Tennishal, Stauningsplads (1911) ; Idrætsbygningen i Kbh.s Idrætspark (1912-14); Arbejderhjemmet Fredenshus, Øster Allé 25 (1915, præmieret); Kirken i Hellebæk (1920) ; Taarn til Maarum Kirke (1924). Ombygninger: Kirkerne i Skern (1915), Struer (1925), Gentofte (1926) og Holbæk (1930). Projekter: Bebyggelse af en Grund paa Raadhuspladsen i Kbh. (det senere Hotel Bristol) (1901) ; Forslag til Langelinieanlægget omkr. 1903 for For. til Hovedstadens Forskønnelse (2 Modeller i Bymuseet); Chr.borg Slot (1904); Bebyggelsen af Grønningen i Kbh. (2. Pr. 1905); et Alderdomshjem for Arbejdere (1913, præmieret); et nyt Vartov (1924). Hans Opmaalinger af Parthenon og Erechtheion blev 1907 erhvervet af Kunstakad.s Bibliotek med Støtte af N. C. F. Dekorative Arbejder: Smedejernsbeslag til Valløby Kirkes Dør; Laage til Købmand Carl J. Petersens Gravsted paa Vestre Kgd. ; Gravmæle for Grosserer Th. W. Wessel paa Taarbæk Kgd.; desuden Møbler. Litterære Arbejder: Afhandlinger om Vallø Slots Bygningshistorie (Arch. 1903-04) og om Gentofte Kirkes Bygningshistorie (Medd. fra hist. topografisk Selskab for Gjentofte Kommune, II, 1929-32).

Søren Lemche var den af Hans J. Holms Elever, der stod denne nærmest. Som saa ofte hos denne Kreds maa det værdifulde i hans Produktion mere søges i Enkeltheder og enkelte Partier end i Helheden, navnlig hvor L. har kunnet udarbejde saadanne i Tilslutning til hjemlig Tradition og Frihaandstegning. Eksempler er bl. a. de Figurrelieffer i Mursten, der findes paa Idrætshusets Facade, Gitteret til Valløby Kirke, navnlig den gotiske Nøgle, og det nye Taarn til Maarum Kirke. Hans Dygtighed i Tegning har ogsaa bidraget til, at han indtager Stillingen som en af de bedste Opmaalere inden for sin Generation.

(A.) K.M.

Medd. fra Akad. Architektfor., III, 1900-01, 281 (Bebyggelse paa Raadhuspladsen); Arch., 7.902-03, 500 (Langelinie), 529-31 (Sundby Menighedshus); 1905-06, 212-14 (Grønningen), 533-34 (Villa i Holte); 1907-OS (Titelbilledet): 1909-10, 257-59 (Toldbodvej 5); 1912-13, 293-98 (Kirken i Fr.værk), 378-80 (Konk. om Fredenshus); 1913-14, 433-39 (Idrætsbygningen); 1915-16, 377-81 (Fredenshus); Arch., 1925,112 (Vartov); Ark. U.,1934, 228 (70 Aar); Studierejser af Kunstakad.s Elever, III, 1904, Tvl. 10 og 18; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 63-66; Skønvirke, 1920, 57 (Smedejernsbeslag til Egetræsdør til Valløby Kirke); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 508; C. C. Christensen: Frederiksværk, 1926; L. M. Thomassen: Frederiksværk Kirke, 1936, 10; Skern Kirke, 1940, 41.

Lemke, -1760-, Billedhugger fra Itzehoe.

Til Kaskadeanlægget i Gottorp Slotspark udførte L. 1760 en Række Figurer og Vaser i Sandsten, hovedsagelig til Erstatning for nogle da meget medtagne Figurskulpturer af Træ sst. Nogle Stenvaser foran den Scheelske Gaard i Slesvig er formentlig ogsaa af ham. J.P.

Haupt, V, 1924.

Lemming, Dionysius Sørensen, 1714-82, Ingeniørofficer. F. 22. Okt. 1714 i Nyborg, d. 23. Juni 1782 sst., begr. sst. Forældre: Købmand, Stadskæmner Søren Poulsen og Regine Hansdatter Heensken. Gift 8. Nov. 1752 i Nyborg med Karen Knudsen, døbt 30. Dec. 1752 i Nyborg, d. 6. Nov. 1775 sst., D. af Fattigkasserer, Købmand Peter K. og Anne Margrethe Boesen.

Underkonduktør 1736; Kaptajn i Ingeniørkorpset 1752. Assisterede J. Fr. Oettinger (s. d.) som Konduktørved Ombygningenaf Frederiksborg Slots Indre 1739-41 og udarbejdede Planer over Slottets samtlige Stokværk (bev.) samt en dilettantisk Tegning til en Køkkenbygning ved Slottet. B.L.G.

Utr. B. - C. Elling i Artes, V, 1936, 81, 85 Note.

Lemonier. (Le Monnier), Gabriel Jean Joseph Hubert, c. 1761-1853, Miniaturemaler. F. c. 1761 i Thionville, d. 30. Juli 1853 i Kbh.,begr. sst. (Kat. Ass.). Gift 2. Juli 1799 i Kbh. med Enken Marie Kirstine Herr, f. Svendstrup, f. c. 1766.

Udvandrede 1792 til Stockholm, hvorfra han siden kom til Kbh. I Sverige kendes bl. a. en Række Miniatureportrætter af Axel von Fersen d. Y. (heriblandt et paa Gripsholm sign. +Le Monnier< efter Maleri af K. F. von Breda 1807). Red.

Th. u. B. - Pers. T., 5. Rk. lI, 1905, 46; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Lendorf, Carl William Frederik, 1839-1918, Arkitekt. F. 13. Dec. 1839 i Kbh., d. 29. Sept. 1918 i Bagsværd, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Tømrermester Christian Gottfried L. og Vilhelmine Nielsen. Gift 12. Maj 1863 i Kbh. med Ida Sophie Christiane Jørgine Anchersen, f. 3. Okt. 1843 i Vejle, d. 5. Jan. 1901 paa Fr.berg, D. af Prokurator, Kancelliraad, senere Justitsraad Martin A. og Ane Kirstine Bolette Sophie Thomsen.

Uddannelse: Tømrersvend; opt. paa Akad. 1855 og besøgt dette til 1863; arbejdet bl. a. under F. Meldahl ved Opførelsen af Fr.borg Slot; selvstændig Virksomhed i Odense 1864-83, derefter i Kbh. Udstillinger: Nord. Udst. 1888. Stillinger: Tegnelærer ved Odense Tekn. Skole 1864-83.

Arbejder i Odense: Torvehal paa Fisketorvet (1867, flyttet 1875 og senere nedbrændt); Fyens Stiftstidendes Bygninger mod Lille Graabrødrestræde (1866); Frimurerlogen (1870); Fyens Discontokasse (1873-74, nedrevet); den kommunale Pigeskole (1873); Raadhuset (s. m. J. D. Herholdt; 1. Pr. i Konk. 1880, opf. 1881-83); Kommuneskole i Jernbanegade (1878-83, s. m. J. D. Herholdt) ; Garnisonssygehuset (1876); Rytterkasernen (1874-80); Sukkerkogeri (1872-73); desuden: Grundskolen i Nyborg (1875-76); Svendborg Sparekasse (1876); Raad-, Ting- og Arresthus i Vejle (1878-79), i Svendborg (1880-81), i Rudkøbing (1882) ; Fattiggaarden i Nyborg (1881) ; Østrupgaard Hovedbygning paa Nordfyn (1881-82); Sarepta Sygehjem (1884-85) og Børne- og Vuggestuen Teba (1888) (begge under Diakonissestiftelsen i Kbh.); Præstø Dommerbolig (1894); S. Thomas Kirke paa Fr.berg (1896-98); S. Markus Kirke sst. (1900-02); Tilbygning til Sakristiet ved Fr.berg

Kirke (1900) ; udvidet Vaabenhuset til samme (1904). Kirkerestaureringer: S. Knuds Kirke

i Odense, Vor Frue sst. (1865-67), S. Hans sst. (1878-80, s. m. L. A. Winstrup); S. Nico-

laj i Vejle (1862), Kerteminde Kirke (1873-76) og Assen Kirke (1881-84). Red.

Ill. Tid., 1866-67, 321-22 (Odense Fiskehal); 1869-70, 308 (Odense Frimurerloge); 1877-78, 419-20, 422 (Odense Rytterkaserne); 1878-79, 421-22, 424 (Vejle Raadhus); 1897-98, 327 (S. Thomaskirken); Ark., 1897-98, 668 ff. (S. Thomaskirken); 1898-99, 303 (Raadhus i Odense); 1899-1900, 160 (Kommuneskolen i Odense), 87-88 (Vejlp Raadhus); 1918-19,20 (Nekr.); C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar, 1918, 175 (ny Udst.bygn. 1886, brændt 1899); H. St. Holbeck: Odense Bys Historie, 1926; Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933.

Lenert (Lehnert), Rudolph William, 1859-89-, Xylograf. F. 16. Marts 1859 i Kbh., d. efter 1889, formentlig i Udlandet. Forældre Skræddersvend Friederich Johann Christoph L. og Henriette Petrine (Dyring) Petersen. Gift 19. April 1882 i Kbh. med Caroline Albertine Schlosser, f. 13. Aug. 1859 i Kbh., D. af Mekaniker, senere Lokomotivfyrbøder Carl Albert S. og Bengta Gustafsdatter.

Signerede i Aarene 1881-89 Træsnit forestillende Oda Nielsen, Boghandler J. L. Wisbech

i Kalundborg, Slagtermester S. G. Heimann og Generalløjtnant G. D. Gerlach samt en Gen-

givelse af Otto Baches Maleri fra Slaget ved Helgoland (Fr.borg). Red.

Westergaard, 1930-33.

Lennert, -1575-, Snedker i Kbh. Gjorde 1575-77 en Prædikestol til Frue Kirke i Kbh. Forinden fik han Betaling for at +fare til Helsingør at se den Prædikestol* (sikkert i Olaikirken, se Matiessen, Jaspar). C.A.J.

Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 f.

Leonora Christina, Grevinde af Slesvig og Holsten, 1621-98. F. 8. Juli 1621 paa Fr.borg, d. 16. Marts 1698 i Maribo, begr. i Maribo Domkirke. Forældre: Chr. IV (s. d.) og Kirstine Munk. Gift 9. Okt. 1636 i Kbh. med Rigsraad, senere Rigshofmester og Rigsgrev Corfitz Ulfeldt, f. 10. Juli 1606 paa Hagenskov, d. 26. (P ) Febr. 1664 i en Baad paa Rhinen, S. af Rigskansler Jakob U. og Birgitte Brockenhuus.

Leonora Christina fik som andre af Chr. IV.s Børn Undervisning i Tegning og Maling. 1642-44 var Karel van Mander hendes Lærer. Af hendes Arbejder er bevaret et illumineret Stik af Chr. IV (Rosenborg); et broderet Portræt af Chr. V i guldbaldyret Ramme med et Digt (Rosenborg). Et lignende Billede af Chr. IV (Fr.berg, forh. Orebygaard) er efter Traditionen henført til hende, muligvis dog af Claes Harder, af hvem et lignende findes paa Rosenborg. Desuden af Broderier bl. a. Alterdug til Maribo Kloster og Barneklæder paa Ovesholm i Skaane. Hun har, ret dilettantisk, malet et Billede af sig selv som Korsbærerske (Fr.borg), og blandt hendes Efterladenskaber fandtes foruden forskellige drejede og udskaarne Træsager, som hun skal have forfærdiget, et i Farver tegnet Billede af en Helgeninde (Fr.borg). Der omtales Portrætter, vel mest Kopier af Familiebilleder og Tegninger af Folk, hun mødte; de rostes for Lighed. Fra Jammersmindet kendes Fortællingen om hendes Smaamodelleringer af Slotsfogeden og af Kvinden, som var sammen med hende. O.A.

S. Birket-Smith: Leonora Christina på Maribo Kloster, 1872, 56 ff.; samme: Leonora Christinas Historie, I, 1879, 111; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniaturin Skandinavien, II, 1912; O. Andrup i Ill. Tid., 1922-23, 957; Fr.borg Erhvervelser, 1925, 14; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 695-98; Fr.borg Kat., 1943, Nr. 1800.

Leopolt, Israel, +Kontrafejer herved Stedet* (Sorø), fik 1641 60 Dl. for Staffering af Claus Bergs Krucifiks i Sorø Kirke. Abraham Wuchters var 1639 ansat som Kontrafejer ved Sorø, men med Ret til at holde Vikar og Svend. I. Leopolt, om hvem ellers intet kendes, er utvivlsomt en af disse vikarierende Hjælpere. O.A.

M. Mackeprang i Sorø, I, 1924, 242; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Lerche, Vincents 1666-1742, Hofembedsmand, Godsejer, Arkitekt. F. 4. April 1666 i Kbh., d. 28. Juli 1742 sst., begr. sst. (Nic. K.). Forældre: Højesteretsassessor, Godsejer Peder Pedersen L. og Dorthe Nansen. Gift 21. Febr. 1690 med Cathrine Hedevig Wibe, f. 20. Okt. 1669 paa Breitenburg, d. 23. Okt. 1731, begr. i Nie. K., D. af Gehejmeraad Michael W. og Margaretha Catharina Reimer.

Lerche foretog 1682 en længere Udenlandsrejse; indtraadte derefter i Hoftjenesten og Centraladministrationen; blev 1695 Tilsynshavende ved Kongens Bygningsarbejder; var 1711-40 Assessor i Højesteret og fik efter Kbh.s Brand 1728 s. m. Biskop Christen Worm Overtilsynet med Genopførelsen af Kbh.s Kirker. Udnævntes 1730 til Gehejmekonferensraad.

Arbejder: Ombygning af Skorstene og Kaminer paa Fr.berg Slot (1739); Tegning til Spir paa Frue Kirke (1739, Kopi efter et Spir af den engelske Arkitekt James Gibbs ; Spiret dog noget ændret efter Forlæg af Thurah) ; deltog s. m. J. C. Krieger i Planlæggelsen af Vartov, til hvis Kirke han skænkede Altret og Prædikestolen (nu i ændret Skikkelse opstillet i Vartov Kirke).

Lerche, der var Dilettant paa Bygningskunstens Omraade, karakteriseredes meget træffende af den franske Gesandt de Camilly, som +et Stykke af en Lærd, som har kigget ind i alle Videnskaber, og som morer sin Herre med at tale om Bygningskunst, Maleri og Musik,

hvorom han dog kun har en overfladisk Kendskab*. S.L.

Arch., I, 1898-99, 153; Fred. L. Levy sst., 1913-14, 16975; Fr. Weilbach: Thura 1924; Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927, 82 f., 86, 88, 92; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh.: 3. Rk. 1, 1934, 18 f.

Lergaard-Nielsen, Niels Christian, f. 1893, Maler. F. 10. Febr. 1893 i Vorup ved Randers. Forældre: Gendarmkorporal, Husmand Hans Henrik Nielsen og Ane Marie Elvine Christensen. Gift 21. Sept. 1922 med Kristofa Nielsdatter Tuftene, f. 3. Dec. 1898 i Ryfylke, Norge, D. af Gaardbruger Niels T. og Kristine.

Uddannelse: 4 Aar i Lære hos Malermester Jeppesen, Randers; dimitt. til Akad. af Tekn. Sk., Kbh.; søgte Akad.s Forb.kl. 6 Semestre fra Okt. 1917 til Foraaret 1920. Stipendier: Ronge 1925, 26, 27; Hjelmstjerne-Rosencrone 1926; Raben-Levetzau 1928, 32; Akad. 1928, 29, 30, 31; Benny Claudi-Pedersen 1930, 37 ; Carlsons Legat 1933, 34, 35; Foltmar .1933; Oluf Hartmann 1935; Zach. Jacobsen 1940; I. R. Lund 1941; Ancker 1947. Rejser: Gik før 1. Verdenskrig paa Valsen i Europa et Par Omgange, blev overrasket af Krigen et Sted i Østrig, vendte tilbage til Danmark og emigrerede derpaa til Norge, hvor han med Afbrydelser begyndte at male (if. P. la Cour);1929 Amsterdam og Paris; 1937 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920 (som Christian L.), 21-22, 24-27; Grønningen 1929 (Gæst), Medl. fra 1931; Brooklyn 1927 ; Oslo 1931; Ungarn 1936; Riga 1936; Rundskueudst. 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Gøteborg 1937; Tegneudst., Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Kunstn. Eft. 1941; Biennalen 1942 ; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1926; Eckersbergs Med. 1937.

Arbejder: Selvportræt (1923, Carlsons Pr. 1926); To Kvinder (1927); Ved Havet (1928); Gadeparti. Gudhjem i August (1928, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Aftenlandskab (1929) ; Kirken ved Havet (1929) ; Skovbillede. Aften (1932); Interiør med Figurer (1932); Foraarssol (erhv. 1933, Malmø Mus.); Mennesker i Interiør (1934, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Byen. Foraar (1934) ; Aftenlandskab med Børn (1934, Esbjerg Mus.); Havet (1934) og To Kvinder (1936) (begge Kunstmus.); Foraarslandskab med Børn (1936); Landskab med blomstrende Hyld (1937); Mennesker i Interiør (1937, Eckersbergs Med.); Landskab, lys Sommernat (1937); Kirke ved Havet (1937, Horsens Mus.); Aftenlandskab (1937, Marie Lehmanns Legat, dep. Amtssygehuset, Kjellerup); Landskab ved Solopgang (1937-38, Bornholms Mus.); Mennesker i Interiør (1938, Vejle Mus.); Gåde i Gudhjem (1941, Sorø Mus.); Emigranter (1942); Sommeraften i Haven (1943); Foraarslandskab (1943, Aarhus Mus.); Udsmykning af Esbjerg Statsskoles Aula (1947). Arb. i Kbst.saml.

Niels Lergaard hører til de Malere, der, i Reaktion mod den impressionistiske Øjebliksopfattelse, har søgt at finde Udtryk for noget universelt, noget tungt og varigt. Han har engang i et Interview forklaret, at naar han staar og maler Havet, saa er det ikke et Billede af en tilfældig Strand eller nogle Bølger, der interesserer ham, men Visionen af selve Havet . . . Han søger at neutralisere Illusionen til Fordel for det maleriske Udtryk. Det var Lyset paa Bornholm, der tiltrak ham og (i 1928?) fik ham til at slaa sig ned i Gudhjem, ligesom det var Lyset i Vestnorge, bestemt af Havets Nærhed, i Forbindelse med Indtrykket af Lars Hertervigs Kunst, der for Alvor havde givet ham Lyst til at male. Af Billederne fra Norge, hvor han ofte maatte tjene til Føden som Skovarbejder, findes dog ingen bevaret; de skal alle være ødelagt ved en Ildebrand.

L.s tidligste kendte Arbejder er karakteristiske ved en stærkt nedstemt Farveskala, og det er ganske faa Motivkredse, han bestandigt tager op til Behandling, navnlig som anført Billedet af Havet, oftest set oppe fra Højderne bag Gudhjem, saa Horisonten rejser sig, mørk under en lysende Himmel, næsten til Rammens Overkant, mens Forgrunden dannes af Klippeskrænterne med Huse eller en Kirke, nogle Træer eller blot en Strandbred, flankeret af en Høstaks og en Husgavls enkle Former, der maaler Rummets Dybde. Saadanne Motiver har han monumentaliseret og muret op i store, tungt dekorative Farveflader. Farvestoffet har en afglattet, emailleagtig Karakter, og Farveharmonierne er i Tidens Løb ført mere og mere op i Lyset - en lignende Tendens som den, der har gjort sig gældende i Vilh. Lundstrøms Kunst. Ogsaa i sine Figurbilleder har L. stræbt efter en fast og forenklet Billedvirkning med Vægten lagt paa det rytmiske Samspil mellem Figurerne og Behandlingen af Lyset. Ved en Undertone af noget stærkt følelsesbestemt har L.s Kunst en vis Lighed med Oluf Høsts, nærmere er den dog i Slægt med Erik Hoppes og Jens Søndergaards. U.

Ekstrabl. 16. Jan. 1932; 7. Febr. 1934 (Int.); Paul la Cour: Niels Lergaard, 1938 (Vor Tids Kunst 26); Lars Rostrup Bøyesen i Danmark, 1940, 285; Egill Jacobsen i Helhesten, 1941, 24-25, 31; Pol. 8. Febr. 1943 (Int.); Berl. Tid. 20. og 23. Jan. 1944; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; J. Zibrandtsen i Paletten, 1946, Nr. 4; Erik Zahle i Danmarks Malerkunst, 1947; Land og Folk 18. April 1948 (Int.); J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948, 187-92.

Lerick, Peter, -1515-48, Bygmester. D. 1548 i Flensborg. Gift med Margareta. L. nævnes

først i Flensborg 1515. Hans Navn og Aarstallet 1521 er ved en vistnok senere Indskrift

knyttet til en Hvælving i Kværn Kirke i Nordangel. O.N.

Haupt, 1, 1887, 321; III, 1889.

Lervad, Gudmund, f. 1904, Maler. F. 12. Maj 1904 i Askov. Forældre: Husflidslærer og Fremstiller af Haandvæve Anders Olesen L. og Else Marie Sørensen. Gift 23. Sept. 1936 i Kbh. med Inger Holme Nielsen, f. 17. Nov. 1913 i Palleshave, Fyn, D. af Friskoleforstander, senere Maler Jens N. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Oprindelig Møbelsnedker; som Maler Autodidakt. Stipendier: Ronge 1937, 44; Hjelmstjerne-Rosencrone 1943; Suhr 1947; Benny Claudi-Pedersen 1948. Rejser: Frankrig, Tyskland, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934-35; Kammeraterne 1936-40, 42, 4447; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Nordisk Kunstforbund, Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Unionen, Fredericia, 1947 ; Charl. 1948; Sep.udst. 1936 (Den frie Udst.s Bygn.), 47 (Kolding Kunstfor. s. m. Kirsten Kjær og Hedvig Ravn).

Arbejder: Middagsstilhed (1935); Kaalorm søger Hi (1936); Blaa Altruisme (10 Malerier udst. 1937); Universelle Dybder (1938); Dekorativt Univers (5 Malerier udsi. 1939); Skypumpe (1940) ; Nordlys (1940) ; Over Broen (1942); Lapmarken (1942); Kloak (1943); Kapitulering (1945); Ved Døden (udst. 1946, tilh. Kunstmus.); Stangspringer (udst. 1946, tilh. Vejle Idrætsskole); Skovhugst (1946); Fødsel (1947); Brod (1947).

Visionær Oplevelse af Mennesker, Dyr og Landskab som Bestanddele af et kosmisk Hele

har været bestemmende for Lervads Billedform, der fortrinsvis er opbygget af abstrakte

Elementer, men dog hyppigt giver Antydninger af genkendelige Synsobjekter. Farven er

oftest næret af direkte Naturindtryk og kan i sin slørede Mildhed vække Forestillinger om

Aarstiderne. Under Fællesbetegnelser som $ Realromantik*, +Blaa Altruisme* og +Universelle

Dybder* har han opdelt sin Produktion i Grupper, inden for hvilke samme Hensigt er for-

fulgt fra Billede til Billede. Det er blevet en lang Række stædige Forsøg paa at omsætte

metafysiske Stemninger og Grublerier i et selvstændigt malerisk Sprog, der bæres af en strøm-

mende rytmisk Fantasi og lyrisk Patos. Hans Kunsts stærkeste Virkning er maaske dens

Genspejling af haardnakket indre Kamp og ubetvingelig Idealisme. Pr.W.

Pol. 27. Jan. 1930 (Poul Henningsen); Soc. Dem. 15. Nov. 1940 (Kronik af Pr. Wilmann); 9. Okt. 1943, 19. Okt. 1944 og 18. Okt. 1945 (alle af Pr. Wilmann); 12. Okt.1946, 2. Nov. 1947 (begge af Møller Nielsen).

Lesle, Ephraim Clausen, -1694-1708, Medaillør og Præst. D. 1708 i Vorgod, begr. sst. Fader: Sognepræst Claus Nielsen Ystad eller Lesler. Gift 27. Aug. 1705 i Kbh. med Karen Sophie Bredal, d. 16. Nov. 1735 i Ringkøbing, D. af Post- og Borgmester Jens B. og Hedevig Borch.

Lesle blev immatrikuleret 26. Juli 1694 ved Kbh.s Universitet fra Kristiania Skole. I Anledning af Tronbestigelsen 1699 har han udført en Medaille med Kongeparrets slyngede Nav-

netræk; den er uden synderlig kunstnerisk Værdi, men den har rimeligvis bidraget til, at

han 1705 kom i Embede som Sognepræst i Vorgod-Vium i Ribe Stift. G.G.

Georg Galster: Medailler og Jetons, 1936.

Lesueur, Pierre Étienne, d. 1802, Dekorationsmaler. F. i Niures, d. 4. Dec. 1802 i Hamborg.

Lesueur, der var Elev ved Akad. i Paris 1775-83 og udst. paa Salonen sst. 1791-98, arbejdede under J. Ramées Ledelse paa Udsmykningen af Erichsens Palæ i Kbh. omkr. 1799-1801. Disse Dekorationer med pompeianske Motiver, der tilhører Louis XVI Stilens sidste Periode, har deres franske Forbilleder i lignende Arbejder af F.-J. Belanger, der var Ramées Lærer. Nogle Dørstykker i Huset Ved

Stranden 10 er af L. Swane hypotetisk henført til L. D.He.

F. J. Meier i T. f. kunstind.,1894, 1-20 (uden Navns Nævnelse); sst. 1896, 174; Carl Bruun: Kjøbenhavns III, 7901, 748; M. Krohm: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 173; Fr. Weilbach i Ark. M., 1933, 249-58 (uden Navns Nævnelse); L. Bobé i Danske Mag., 7. Rk. I, 1934, 1-192 (Hennings Dagbøger); H. Langberg og H. B. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942, 56-58 (uden Navns Nævnelse).

Leth, August Sigfred Jens Høyer, f. 1897, Arkitekt. F. 23. Dec. 1897 i Kbh. Forældre cand. polyt., Ingeniør, senere Chef for Gasværkernes Ingeniørkontor, Kbh. Frederik Christian L. og Sigrid Rudolfa Friis. Gift 20. Juli 1934 i Søllerød med Kattuntrykker Marie Christine Mathea de Hemmer Gudme, f. 5. Okt. 1897 i Aarhus, D. af Ingeniør, cand. polyt., Havneingeniør Peter G. og Elisabeth Fabricius.

Uddannelse: Student 1916; forb. til Akad. hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Sept. 1916; Afgang Jan. 1926. Stipendier: K. A. Larssen 1932. Rejser: 1922 Tyskland, Svejts; 1925 og 32 Italien; 1926 England, Belgien og Holland; 1927 Frankrig;1934 Tyskland, Østrig; 1938 Jugoslavien; 1939 Bretagne; 1945 Sverige; 1946 Norge. Udstillinger: Charl. 1927-28, 30. Stillinger og Hverv: Bygningsinspektør i Kbh. 1947 ; Lærer i Bygningsret paa Tekn. Skole, Teknologisk Institut og Skolen for Ejendomsmæglere; Formand f. Akad. Arkitektfors Sektion for Embedsarkitekter; bygningskyndigt Medl. af S. Andreas Kirkens Menighedsraad; Suppleant i Best. for For. til Erhvervelse af Kunstnerboliger.

Arbejder: Sortedamsdosseringen 93 (1932, s. m. S. Walsøe); Fenrisgade 1, 3 og 5 (1933);

Hermodsgade 28 (1936); Englandsvej 14 og 16 og Sundholmsvej 109, 11 og 13 (1940). Projekter: Byplan for Sønderborg (1927, præmieret); Bebyggelsesplan i Hellerup (1929); Berl. Tid.s Konk. om Tivoli (1930); Socialt Boligbyggeris Konk. om Etagehuse (1937, s. m. S. Walsøe); deltog 1928-29 i Opmaalingsarbejder paa Christiansborg Ridebaneanlæg, bekostet af Ny Carlsbergfondet (Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. ). Red.

Ark. U., 1937, 65 (Socialt Boligbyggeri); Ark. M., 1939, 170 (Sortedamsdosseringen 93); Forum 1933, 17-18 (Forslag til Ændring af Det kgl. Teater); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941.

Leth, Harald, f. 1899, Maler. F. 5. Jan. 1899 i Kbh. Forældre: Grosserer Kai L. og Marie Heering. Gift 1930 paa Fr.berg med Gerda Emilie Hertha Elisabeth Ringsted, f. 3. Jan. 1896 i Kbh., D. af Grosserer Knud R. og Hertha Bayer.

Uddannelse: Student 1917;stud.med.til 1920; besøgte H. Giersings Malerskole 1921-22 og 1922-23; malede hos Olaf Rude 1923-24 og tegnede derefter hos P. Rostrup Bøyesen i nogle Maaneder. Stipendier: Akad. 1929. Rejser: 1925 Paris, Amsterdam, Haag; bl. a. 1928 Berlin; 1935 og 37 Oslo. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-24, 26-28; Den frie Udst. (Gæst) 1930-33; Høstudst. 1934-35, 43-45; Corner og Høstudst. 1936-38, 40-42; Koloristerne 194648; Brooklyn 1927; Forum 1929; Høstudst., Oslo, 1935; Nord. Kunst, Aarbus, 1941; -Sommerudst., Kunstmus., 1941; Gøteborg 1941; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Unionen, Fredericia, 1947 ; Sep.udst. 1939, Dec. 1948-Jan. 1949. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1944. Hverv: Medstifter 1941 og Medredaktør 1941-46 af Kunsttidsskriftet Aarstiderne; Medl. af Best. for Kunstfor., Kbh., 1945 og arrangerede for denne en Udst. af Th. Philipsen, Charl. 1946 ; Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Efteraarsudst. 1944-45.

Arbejder: Afhøstede Marker, Gudhjem (1924); Studie af Ko og modent Korn ved Havet, Gudhjem (1925); By ved Havet, Gudhjem (1937, Bornholms Mus.); Stald med Kalve (1938); Fjern Aas (1938, Randers Mus.); Grøn Mark ved Havet (1938, Fyns Stiftsmus.); Strandasters (1940, Vejen Mus.); Stald med Heste (1941, Carlsons Pr. 1944); Fold ved en Gaard (1942); Stald med Kvie og Høns (1945); har desuden arbejdet med Træ- og Linoleumsnit samt Farvekridt.

Harald Leth har overvejende virket som Landskabs- og Dyrmaler, som Regel med Billeder i lille Format; han er ægte i sin følsomme maleriske Opfattelse, hvor han navnlig har modtaget Impulser fra Oluf Høst, som han omgikkes meget i 20'erne; ogsaa et Ophold hos Johannes Larsen i Kerteminde i 1921 skal have været af Betydning for hans Udvikling. Han elsker Livet paa Landet, de lodne Dyr mellem Staldens Træværk, de plastiske Skyer over Sommerlandskabet, og hans Kunst synes i lige høj Grad intelligens- og følelsesbetonet. Han har skrevet flere udmærkede Artikler om Kunst, i Aarstiderne og som Kronikør i Ekstrabladet; desuden Indledning til en lille Bog om Th. Philipsen (1942) og til en Mappe med Farvereproduktioner efter Niels Larsen Stevns (1946). U.

Ekstrabl. 18. Febr. 1939 (Q. Nygaard); Pol. 4. Jan. 1949.

Leuning Borch, Casper, 1853-1910, Arkitekt. F. 14. Juni 1853 i Christianssted, St. Croix, d. 9. Febr. 1910 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Byfoged i Christianssted, senere Herredsfoged i Sønderlyng m. fl. Herreder, Kancelliraad Caspar Frederik Carl B. og Henriette Marie Borch. Gift 23. Dec. 1880 i Kbh. med Alida Louise Dodt, f. 19. Jan. 1846 i Kbh., d. 25. Juni 1931 sst., D. af Kaptajn, senere Oberstløjtnant Just Victor D. og Louise Ottilie Bagger.

Uddannelse: Bestaaet Adgangsprøven i Land til Søofficerssk. 1870, men ikke antaget; Tømrersvend; Eksamen for Arkitekter 1877 ved Polyteknisk Læreanstalt (Bevis 8. Marts 1879); opt. paa Akad. Okt. 1874; Afgang Juni 1882. Stipendier: Reiersens Fond og Indenrigsministeriet 1891; K. A. Larssen 1893. Rejser: Frankrig, England, Tyskland, vistnok ogsaa Italien. Udstillinger: Charl. 1889; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1889. Embeder og Hverv: Fra 1889 Lærer i Kunstindustri ved Tekn. Sk.; Lærer ved Selskabet for Vanføres Sk.; fra 1907 til sin Død Formand for Selskabet for dekorativ Kunst, som han ogsaa var Medstifter af; 1908-09 Medl. af Charl.s Censurkom., af Best. for Skønvirke samt for For. til Hovedstadens Forskønnelse.

Arbejder: Sekondløjtnantsk. paa Kronborg (1887); Ingeniørkasernen paa Vognmandsmarken (1895-96, s. m. Kaptajn H. Ulrich); Købmandshvile, Højskolevej 7, Hørsholm (1896-97, Skolebygn. - ogsaa tegnet af L. B. - tilføjet 1911); Villa Kildehøj, Vallerød Banevej 15, Hørsholm (1898) ; Villa Rosenvængets Hovedvej 18 A (1898-99); Bryggeriet Trekroner, Bryggerivej 7-9 (1899-1900); Ejendommen Hvælvingen, Nikolai Plads 26 (1901-02, s. m. Philip Smidth) ; Villa Solheim med Observatorium og et norsk Lysthus, Sofievej, Vedbæk (1903-04) ; Ombygn. af Gyldendalske Boghandels Ejendom, Klareboderne 3, og ny Sidefløj (1904-05); Købmandsgaarden i +Stationsbyen* paa Aarhusudst. (1909) ; Henriksholm i Vedbæk (Tilbygn. til det første Henriksholm, opf. det nye Henriksholm efter Branden 1909); Ombygn. af Hjemmet for Vanføre, Toldbodvej 34 (1909-10, s. m. Gotfred Tvede). Kunsthaandværk: bl. a. Plakaten for Selsk. for dekorativ Kunst, Møbler, Bogbind i Kunstindustrimuseet.

Leuning Borchs Trang til at skabe noget personligt og originalt gav undertiden hans Bygningskunst et uroligt og kunstlet Præg. Varigere Værdi har sikkert noget af det Kunstbaandværk, han tegnede. Størst Betydning havde han dog maaske ved den Indflydelse, han øvede paa Udviklingen i Kraft af sin Modtagelighed for alt nyt (engelsk Indflydelse, art nouveau, Sohultze-Naumburg) og sine Ideer; til at forstærke denne Indflydelse bidrog yderligere hans uselviske om end fagaristokratiske Karakter. Bl. a. skyldtes Fremkomsten af en borgerlig Brugskunst for en stor Del +Skønvirke*, som L. B. stiftede.

K.M.

Ark., I, 1894-95, 5-8, 19-22 (Den nye Ingeniørkaserne ved Strandvejen); III, 1896-97, 84-87, 141-42 (Købmandshvile ved Hørsholm); Erik Schiødte i T. f. Kunstindustri 1896 89-90; Arch., 1900-01, 5-6 (Villa i Rosenvænget), 205-07 (Bryggeriet Trekroner); 1901-02, Afd. A., 174-78 (J. Chr. Petersens Papirhandel); 1902-03, 40, 41, 42-43 (Projekt til S. Nicolai Kirkeplads), 72-73 (L. B.: S. Nicolai Kirkeplads); 1904-05, 117-21 (Landsted med Observatorium); 1905-06, 160-63 (Chr.borg), 222-224 (Skitsekonk. vedr. Grønningens Bebyggelse); 1906-07, 141-46 (L. B.: Skilteudst.), 195-200 (Foredrag i Forskønnelsesforeningen), 217-21, 225-30 (Islandsbrygge), 491-92 (Kongeskibet); 1907-08, 21-24 (Nicolai Plads), 31, 34, 45, 47, 49, 51 (Udst. af Skønvirke), 162-65, 174-79 (Foredrag om Skønvirke), 282-55 (Landsted ved Sjælsø), 513-14 (Marmorkamin); 1908-09, 223-24 (L. B;: Harsdoiffs Gaard), 471-74, 503-05 (L. B.: Architekturkritik); 1909-10,10, 11, 13 (Stationsbyen), 229-38 (Nekr.); V. Koch i Kunst, I, 1899 (Møbler); Erik Schiødte sst., III, 1901 og IV, 1902 (Selskabet for dekorativ Kunst); Ill. Tid., 1900-01, 630-33, 662-64, 721-22, 738 (L. B.: Vore Villaer: egne Arb. 633, 722, 738); 1909-10, 251 (Nekr. af Carl Brummer); P. V. Jensen-Klint i T. f. Industri, 1907, 266, 267, 271, 273, 275; L. B.: Stationsbyen, Landsudstillingen i Aarhus 1909, 1909; V. Wanscher i Kunstbladet, 1909-10, 178; Pol. 10. Febr. 1910 (C. Brandstrup); Forskønnelsen, 1913, 46, 48 (Nicolai Taarn); A. E. Mørck i Skønvirke, 1914-15, 162. 166, 171, 172 (Møbler); N. Liitzhøft sst., 190 (Klaver); Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 111, 1927-28, 20, 39; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 396 (Henriksholm); Kay Fisker: Foregangsmænd indenfor den moderne Arkitektur, 1941 (udg. som MS.), 22; K. Millech i Danmark, 1946, 11-12.

Levin, Annette, se Houth, Annette.

Levison, Gitel (Birgitte), 1832-1916, Maler. F. 18. Juni 1832 i Kbh., d. 3. Sept. 1916 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Skrædder Neumann Pitschpatsch og Malka (Amalie) Philip. Gift 12. April 1864 i Kbh. med Snedkermester Herman Hertz L., f. 26. Maj 1831 i Nakskov, d. 13. April 1891 i Kbh., S. af Snedkermester Hertz L. og Marie Heidenheim.

Uddannelse: Tegneundervisning hos N. C. Kierkegaard; malede en Tid under W. Marstrand; lærte Perspektiv hos G. F. Hetsch og Heinr. Hansen. Rejser: 1861 Paris; 1862 London; 1878 Italien. Udstillinger: Charl. 185869 (10 G. m. 18 Arb.); London 1862 (Verdensudst.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Selvportræt (1858, Kunstmus.); Portræt af Rabbiner Abraham Wolff; Tegn. forh. i Kunstfor.

Birgitte Levison har navnlig udført Genrebilleder og Portrætter og desuden beskæftiget

sig med dekorative Arbejder (Bronzemad. ved Udst. i Nakskov for smuk Dekorering af en

Stol). Hun illustrerede: Børneliv i Billeder og Text 1879, til hvilken Carl Andersen havde

skrevet Teksten. Red.

Pol. 19. Juni 1932.

Levison, Nanna, 1897-1942, Maler. F. 4. Sept. 1897 i Nakskov, d. 16. Jan. 1942 i Jægersborg Hegn, begr. paa Fr.berg (Søndermark). Forældre: Købmand Louis L. og Johanne Sylvestra Thorsen. Gift 27. Nov. 1925 i Kbh. med Maler Søren Sørensen (s. d.).

Uddannelse: c. 1915-18 Elev af H. A. Brendekilde. Stipendier: Akad. 1926; Bielke 1929; Carlsons Legat 1930, 31, 32. Rejser: I 20'erne og 30'erne Rejser til Tyskland, Tjekoslovakiet, Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1924-37, 39 (15 G. m. 62 Arb.); Charl Eft. 1922, 28; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1919. Udrkelser: Carlsons Pr. 1928 (Blomsterbillede).

Arbejder: Dreng fra Anticoli og Blomsterbillede (begge Maribo Mus.); Børnebillede (1926) ; Tobias og Englen (1931) ; Gade i Allinge (1937).

Efter nogle rent naturalistiske Billeder arbejdede Nanna Levison sig frem til en temperamentsfuld Ekspressionisme med kraftige Lysvirkninger og stærke Farveklange. Der var helt igennem malerisk Nerve i hendes Kunst, og i Opstillinger, Figurbilleder og Landskaber gav hun Udtryk for sin impulsive Maleglæde og en sikker Forstaaelse af

Billedets Opbygning gennem afstemte Farveenheder. Hendes Arbejder har en festlig deko-

rativ Virkning. H.M.

Levy, Frederik Lauritz, 1851-1924, Arkitekt. F. 1. Febr. 1851 i Hamborg, d. 12. April 1924 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Grosserer Meyer Aaron L. og Henriette Heyman. Gift 6. Aug. 1880 med Christiane Ottilie Christensen, f. 13. Febr. 1855 i Kbh., d. 15. Jan. 1897 sst., D. af Grosserer Christian C. og Hansine Hendrine Bertelsen.

Uddannelse: Student 1870; forb. hos C. V. Nielsen; opt. paa Akad. Dec. 1870; Afgang Dec. 1878. Udstillinger: Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908.

Arbejder: Sygehus, Sjællandsgade i Fredericia (1880-81) ; Døvstummeinstituttet i Fredericia (1880-81) ; Fyns Svineslagteri i Assens (1883-84) ; Tilbygning til og Restaurering af Synagogen, Krystalgade 12 (1885, s. m. Ove Petersen); Inspektørbolig paa Mosaisk Kgd. (1885); Ligkapel sst. (1886-88); Efterslægtsselskabets Gymnasium, Jacob Dannefærds Vej (1889) ; Østerbros Latin- og Realskole (1889) ; .Holbæk Amts Arbejds-, Tvangs- og Sindssygehospital (1888-89); Døvstummeskolen i Nyborg (1890-91) ; Amtssygehusets Epidemihus i Kalundborg (1891) ; Fr.berg Gymnasium (1891) ; restaureret Erichsens Palæ, Kgs. Nytorv (1892); Sygehus i Sæby (Holbæk Amt) (1893); Vestre Borgerdydskole, Helgolandsgade 6 (1893); Kreditforeningen for Kbh. og Omegn, Gl. Torv 4 (1898-99) ; Det mosaiske Samfunds Stiftelses Bygning, Ny Kongensgade 8, 10 og 12 (1902-03) ; Bernhard Ruben og Hustrus Stiftelse, Falkonerallé 72 (1902-03, præmieret); Østre Borgerdydskole, Stockholmsgade 59 (1904); Kbh.s Handelsbank, Holmens Kanal 2 (1908-10, ombygget 1930); Forretningsejendom, Kgs. Nytorv 8; Pelts Stiftelse i Larslejstræde; A/S Siemens-Schuckerts Bygning, Blegdamsvej 124; Silopakhus og Manufakturpakhus i Frihavnen; deltog i Diskussionen om Frue Kirkes Spir (se: Arch. omkr. 1910-14) og udgav en Pjece: Bidrag til Frue Kirkes Spirs Historie efter 1728 (1911).

I Fr. L. Levys meget forskelligt prægede Produktion indtager Forretningsejendommen Kgs. Nytorv 8 en Særstilling; den viser, hvordan han ligesom flere af hans samtidige (Axel Berg, Gotfred Tvede) med Sikkerhed og Følelse arbejdede i en hjemlig Rødstens-Barok. H.F.

Ark., 1898-99, 133-35 (Gammeltorv 4); 1899-1900, 68-71 (Pelts Stiftelse); 1900-01., 121-23 (Villa i Skodsborg); 1902-03, 369-72 (Mosaisk Trossamfunds Stiftelsesbygning); 1904-05, 185-89 (Hjørnet af Kgs. Nytorv og St. Kongensgade); 365-67 (Rubens Stiftelse); 1905-06, 497-501 (Synagogen); 1912-13, 277-88 (A/S Siemens); 1924, 113 (Nekr.); Ark. M., 1933, 254-72 (Kbh.s Handelsbank).

Levy, H. C., Fejlskrift for Ley, Hans Christian (s. d.). Red.

Trap., 4. Udg.; Auk.kat. over Johan Hansens Saml. af Akvareller, 1942.

Levy, Levin Bendix, 1746-1815, Maler. F. Febr. 1746 i Rendsborg, d. 18. Okt. 1815 i Kbh., begr. sst. (Møllegade). Forældre: Købmand Bendix Moses L. og Lea Sara Wiener. Gift 11. Aug. 1779 i Kbh. med Hanne Lazer (Latzer),f. 6. Dec. 1753 i Kbh., d. 30. Juni 1830 sst., D. af Købmand Lazer Simon og Esther.

Levy fik 2. Aug. 1779 Borgerskab i Kbh. som Skildrer, betegnedes 1787 som Skoleholder, senere som Skrivelærer. Han har muligvis udført et Portræt af Svigerfaderen 1784 (Mosaisk Trossamfunds Bibliotek). Red.

Utr. K.

Levy, Margrete, f. 1881, Maler. F. 21. Marts 1881 i Kbh. Forældre: Grosserer Thor Christian Erichsen og Sophie Elisabeth Zahrtmann. Gift 15. April 1911 i Paris med Forfatter Louis Nicolai L., f. 9. Okt. 1875 i Kbh., d. 9. Marts 1940 i Charlottenlund, S. af Reservekirurg, senere Korpslæge Adolph Julius L. og Petra Jeannette Wulff.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. og Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk.; opt. paa Akad. Nov. 1900, Elev til April 1902; besøgte N. V. Dorphs Malersk. 1904-05; Elev ved Det franske Akad. i Rom 1906-07; besøgte desuden forskellige Croquis Skoler i Paris. Stipendier: Akad. 1919; Eibeschiitz Legat 1924; J. J. Levin 1924, 26; San Cataldo 1928; Zahrtmanns Legat 1938; Benny Claudi-Pedersen 1940. Rejser: 1902-03, 06-07, 28, 34 Italien; 1904 Svejts; 1905 St. Petersborg; 1905, 11, 25, 28 Paris; 1936 Island. Udstillinger: Charl. 1906, 13, 15, 18, 20, 22-23, 26, 28-43 (24 G. m. 39 Arb.); Charl. Eft. 1929, 33, 47;Kunstn. Eft. 1908, 18-20; Brighton 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1919 (Kunstfor.), 23, 27, 36, 45. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1931.

Arbejder: Fem Søstre (1905); Portræt af Fru Else Jobs. V. Jensen (1912); Selvportræt (1913); Foraar (Skovturen) (1915); Tvillingerne (1916) ; Fastelavn (1918) ; Tivoli (1918) ; Søstre (1924) ; Tre Søstre (Carlsons Pr. 1931) ; Fru Oda (1935) ; Portræt af Louis Levy (1940) ; Skrivekridtet (1942); Mor, Datter (1944); Folkevise (1945) ; Portræt af Musikkritikeren Hugo Seligmann (udsi. 1945). Bogillustrationer: Fregnes Dagbog (1914, med egen Tekst); Folkeviser (1917); En Landsbydegns Dagbog (1917) ; En Hverdagshistorie (1917) ; Louis Levy: Børnerim (1935); Litografi efter +Foraar* og Radering efter + Søstre*.

Margrete Levys Kunst sprudler af Temperament og Energi. Den har gennem Aarene været stærkt svingende, ofte tildraget sig Opmærksomhed ved bizarre Indfald og lejlighedsvis ført hende ud i et og andet hasarderet Eksperiment. Et tidligt Hovedværk som den store Komposition Fem Søstre er gennemført i en voldsom plastisk Form og tunge Farver, monumentalt af Holdning. I Portrættet af Fru Johs. V. Jensen er Farven derimod lagt op i det lyseste lyse af Hensyn til Modellens Karakteristik og Formen blidt dæmpet. Disse Egenskaber har siden været de fremherskende hos M. L., navnlig i hendes Børnebilleder. Det afgørende er for hende stedse Karakteristikken af Menneskene, Ideen (der af og til har en symbolsk Undertone, fx Foraar med den glade Skovgæst) og den personlige Stemnings-Udløsning, mindre det kunstnerisk formelle, der undertiden kan være usikkert.

S. S-z.

Pol. 4. Maj 1910 (N. Lützhøft); 22. Marts 1927 (K. Pontoppidan;) Jobs. E. Hohlenberg i Ill. Tid., 1919, 63; Berl. Tid. 15. Jan. 1919 (Th. Oppermann); 25. Marts 1923 (Xiane Manicus); 10. April 1923 (K. Flor); Ekstrabl. 15. Marts 1927; 9. Sept. 1938 (Int.); 3. April 1945 (Int.); Josef Petersen i Saml., 1936, Hft. 9 (Omslaget); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 738; Nat.tid. 14. April 1945 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 7. April 1945 (Pr. Wilmann).

Ley, Hans Christian Clausen, 1828-75, Maler. F. 30. Marts 1828 i Kbh., d. 19. Dec. 1875 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skræddermester Hans Christian Christensen L. og Johanne Marie Clausen. Gift 4. Juli 1871 med Charlotte Eleonore Andresen, f. 20. Juni 1843 i Helsingør, d. 14. Sept. 1907 i Kbh., D. af Overlærer Hans Peter A. og Hansine Nielsine Anneline Lund.

Uddannelse: Begyndte allerede Juni 1838 at tegne paa Akad.; kom 1842 i Malerlære, Svend 1845; blev Elev af Modelsk. 1846 og vandt lille Sølvmed. 1848. Udstillinger: Charl 184976 (15 G. m. 27 Arb.).

Efter først at have ernæret sig nogle Aar ved sit Haandværk maatte Ley paa Grund af Sygdom søge Arbejde ved at tegne for Boghandlere, retouchere Fotografier o. lign., og hans kunstneriske Produktion er i det hele taget ikke stor, da han stadig maatte søge Erhverv paa andre Omraader bl. a. ved Tegnearbejde for Landbohøjskolen. Han har dog udstillet enkelte Portrætter og mindre Genrebilleder undertiden med Motiver fra Sagnene om Nisser, men efterhaanden kom han ind paa at male Billeder af det gamle København paa Holbergs Tid med Motiver fra Holbergs Komedier. Han var repr. i Joh. Hansens Saml. (bl. a. Selvportræt som Nisse, 1862), og Arbejder, navnlig Tegninger og Akvareller, findes i Bymus., Teatermus., Øregaard Mus., Frborg (Grundtvigs Arbejdsværelse paa St. Tuborg 1872, Tegn.) samt paa Koldinghus.

Red.

Auk.kat. 1878 (Dødsbo).

Leyh, Johan Mauritz, se under Regenfuss, F. M.

Leymeyer, Leyniers, se Leynnes.

Leynnes (Leymeyer), Hubert (Heribrech), -1585-88-, Maler, Tapetvæver. Maaske af Brysseler-Væverfamilien Leyniers.

Leverede 1585 Tegning til Stenhuggerarbejde paa Kronborg; fik 12. Juli 1588 (efter Kniepers Død) Bestalling som Kongens Maler og Tapetserer (Tilsyn med Tapeterne paa Kronborg) med 100 Dl. aarlig Løn samt Bolig i Kniepers Gaard i Helsingør; formentlig fratraadt 20. Nov. s. A., da han fik udbetalt Løn

for 4 Maaneder 9 Dage. G.B.

Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; H. Gøbel: Wandteppiche, III, 1934, 230.

L. H. F., -1566-, Xylograf.

Virkede i Wittenberg og Leipzig. Et Træsnit til Niels Hemmingsen: Unterrichtunge, Wie ein Pfarherr und Seelsorger in lehr, . . . Leipzig 1569, med Forfatterens Portræt paa Titelbladet, er signeret med sammenbundet L H F og Aarstallet 1566. Det er næppe sandsynligt, at denne Xylograf har virket i Danmark. H.D.S.

Westergaard, 1930-33; G. B. Nagler: Die Monogrammisten, IV, 1871, 384, 371.

Libert, Betzy Amalie, 1862-1927, Maler. F. 10. Sept. 1862 i Kbh., d. 24. Aug. 1927 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Maler Georg Emil L. (s. d.) og Hustru. Søster til Betzy L. (s. d.). Gift 17. Okt. 1893 i Chicago med Købmand i Paris Victor Blie. Ægteskabet opløst 1904.

Uddannelse: Sandsynligvis Elev af Faderen. Stipendier: Zimmers Legat 1916. Rejser: 1893 Verdensudst. i Chicago; bosat i Paris efter sit Ægteskab 1893; senere i Kbh. Udstillinger: Charl. 1878, 80 (2 Frugtstykker). Red.

Libert, Betzy Marie Petrea, f. 1859, Maler. F. 10. Sept. 1859 i Kbh. Søster til Amalie L. (sal.). Gift 1. Sept. 1888 i Kbh. med Overrets-, senere Højesteretssagfører Gerhard Muller Rée, f. 4. Nov. 1858 i Kbh., d. 13. Aug. 1931 i Sakskøbing, S. af Proprietær, senere Justitsraad, Raadmand i Kbh., cand. jur. Ferdinand Theodor R. og Gerhardine Mariane Müller.

Uddannelse: Elev af Faderen; i Paris Undervisning i Tegning af Malerne Gustave Courtois og Raphael Collin samt i Tegning og Maling af M. og Mme Leroux. Stipendier: Raben-Levetzau 1886; Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet 1886. Rejser: Ophold i Paris April 1884-Juli 1886. Udstillinger: Charl. 1880, 86, 87 (3 Frugtstykker). Red.

Libert (Liebert), Georg Emil, 1820-1908, Maler. F. 2. Aug. 1820 i Kbh., d. 19. Maj 1908 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Snedkermester Johan Christian L. og Andrea Margrethe Hassing. Gift 26. Juni 1852 paa Fr.berg med Marie Philippine Caroline Busch, f. 25. Jan. 1830 i Jyderup, d. 19. Jan. 1904 paa Fr. berg, D. af Skovfoged, Skytte Peter B. og Sophie Frederikke Buntzen.

Uddannelse: Gik paa Akad. og blev Elev af Modelsk. 1841; begyndte at dyrke Landskabsmaleriet som Elev af J. L. Lund. Stipendier: Akad. 1846, 47 (mindre); fra 1863 aarlig Understøttelse af Sødrings Legat; Ancker 1875. Rejser: Juli 1846 - Dec. 1849 især München; 1851, 57-59 Tyskland, Svejts, Østrig; 1875 Svejts, Italien; senere flere Gange i Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1837-1908 (66 G. m. 240 Arb.); Akad., Stockholm, 1856, 70, 73, 75; Nord. Udst. 1872, 83; Raadhusudst. 1901; 18. Nov.Udst. 1882. 1942. Udmærkelser:Agreeret ved Akad. 1850; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1887 (ved særlig Resolution). Hverv: Medstifter af Pensions- og Understøttelsesforeningen for bildende Kunstnere og af Foreningen Fremtiden (1865).

Arbejder: Udsigt over Øresund fra Langelinie og En Hedeegn ved Aalborg (begge 1839, Thorvaldsens Mus.); Landskab med Borgruin. Motiv fra Bornholm med Hammerhus (1845, Nationalmus., Stockholm); Bugten ved Kalkbrænderiet og Gamle Ege i Dyrehaven, Borreby (1846) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); En Vinterdag ved Elben (Ribe Mus.); Et Vinterlandskab (1860), Skovparti, sildig Eftermiddag, Hammerhus Fæstning (tilh. alle Kunstmus., og dep. ude); Parti fra Pladsen ved Marmorkirken (Bymus.); Slottet Heidelberg (udst. 1862, Bregentved); Hardanger Fjord (1890, Fyns Stifts-mus.); Fra Telemarken i Norge; Parti ved Skarrild Sø. Oktoberdag; Stevns Klint (Mineralogisk Mus.); Arb. i Øregaards Mus. og Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Libert var meget produktiv. Hans Udgangspunkt ligger helt tilbage i Guldaldertidens Landskabsmaleri; men hans Farve er tung, og Opholdet i München gjorde den ikke bedre. De nye Strømninger i Malerkunsten opnaaede han ingen Føling med; men han vedblev flittigt at male og udstille til sin Død, H.O.

Ill. Tid., 1898-97, 498-99; 1907-08, 530; Auk.kat. 1889. 1895 samt Dødsbo 1908 og 09; Pol. 2. Okt. 1895; BerlTid. 4. Okt. 1895; 20. Maj 1908.

Licht, Kai Vilhelm de Fine, f. 1900, Grafiker. F. 1. Febr. 1900 i Kbh. Forældre: Premierløjtnant i Flaaden, senere Lodsoldermand i Hals Mathias Kjeldsen de F. L. og Laura Kabell. Gift 14. Febr. 1930 i Kbh. med Ella Dorthea Lehm, f. 14. Juni 1902 i Horsens, D. af Strandkontrollør Niels Richard Bakke L. og Marentze Asmussen.

Uddannelse: Tekn. Sk. (Bygningssk.) 191923. Rejser: 1922 U.S.A.; 1924 Holland og Belgien; 1925 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1931, 33-47; Charl. Eft. 1941,44; 18. Nov. Udst. 1941; Grafisk Kunstn.samf. 1931, 47 (Malmø Mus.); Interskandinavisk grafisk Kunst, Kbh., 1937. Stilling: Slotsforvalter ved Chr.borg Slot.

K.V. de Fine Licht, der kun har udstillet som Grafiker, har arbejdet med Radering af Landskaber i Stregætsning, blød Ætsegrund, Sortkunst og Farveradering. Arb. i Kbst. saml., Kbh. og Nationalnus., Stockholm.

Red.

Liebman(n), Pinchas (Pinchers), 1777-1832, Maler. F. 1777 i Meklenborg-Schwerin, d. 10. Dec. 1832 i Hamborg. Gift Dec. 1807 i Kbh. med Hanna Cohen fra Bayern, f. c. 1780, d. 30. Juli 1856 i Kbh.

Uddannelse: Nævnes som Elev paa Akad. i Kbh. 1799; avancerede i Gipssk. 1802; fik 1807 lille Sølvmed. i Modelsk. og 1809 den store Sølvmed. ; indstillede sig til Guldmed. konk. 1811, 13 og 16 uden dog at opnaa denne.

Liebmann var, da han c. 20 Aar gammel kom til Kbh., allerede uddannet som Miniaturemaler. Medens han gik paa Akad., ernærede han sig som Portrætmaler og skal baade have udført Miniaturer og Oliebilleder, men ingen af disse kendes nu. 1805 udbad han sig en Attest fra Akad. for at have gaaet alle dets Skoler igennem og nævnes da i Dagbøgerne som +en Svensker Liebmann, af den iødiske Nation* og Okt. s. A. ansøgte han forgæves om Embedet som Tegnelærer ved Akad. i Lund. Efter et Aars Tid at have rejst som Portrætmaler i Skaane og Blekinge, vendte han tilbage til Danmark for at fuldende sin Uddannelse. Vandt begge Akad.s Sølvmed. og var i de fig. Aar skiftevis i Danmark og Sverige. I Kbh.s Vejviser nævnes han første Gang 1807 som Miniaturemaler og senere indtil 1824 som Portrætmaler, saa hans Familie har muligvis været bosat i Kbh. 1814-15 virkede han i Gøteborg, derefter atter en Tid i Skaane og Ble. kinge, opholdt sig i Kbh. 1820-22 og var derefter bosat i Gøteborg. 1825 blev han med Hustru og 2 Sønner udvist af Sverige, men opnaaede paa Ansøgning Opholdstilladelse for sig og sin Familie ved kgl. Resolution af 14. Febr. 1826. Han døde under en Rejse til Hamborg.

Liebmann skriver i sin Ansøgning 1825, at han under sine Rejser i Skaane og Blekinge +i

flere Stader och hos åtskillige adeliga Familler forfårdigat Konstmålningav. Af Arbejder ken-

des nu kun hans Miniatureportrætter af J. G. Winquist (Gøteborgs Kunstmus.) og af Johannes Catharina Bildt (sign. P. Liebman p., svensk Privateje); paa Fengers Auktion (Kat. 1930, Nr. 482) var et Portræt af en ubekendt Mand (sign. P. L. 1810). M.B.

Utr. K. (Akad.s Dagbøger; Lunds Univ. Arkiv; Riksarkivet, Stockholm). - C. M. Carlander: Miniatyrmålare i Sverige, 1897, 60; A. Anderberg i Malmb Museums årsberettelse 1924, 1925; Arvid Bæckstrom Góteborgs Muse! årstryck, 1946, 129, 130 (111.)

Lienberg, Laur., -1777-80-, Bygmester eller Tømrermester, opførte 1777-80 Spiret paa Aal-

borg Budolfi Kirke efter Model af det tidligere Raadhustaarn i Kbh. O.N.

Trap, 4. Udg.

Lihme, Jacob, -1754-, Bhgr. Leverede 1754 en nu forsvunden Trædøbefont med Himmel

til Nørre Sundby Kirke. C.A.J.

C. Petresch Christensen: Nørresundbys Hist., 11,1924, 284.

Liisberg, Carl Frederik, 1860-1909, Bhgr., Porcelænsmaler. F. 15. Maj 1860 i Aarhus, d. 19. April 1909 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Smed Peter Jensen L. og Ane Nielsen. Gift 14. Sept. 1895 i Gårdsby, Småland, med Selma Amalia Móllenborg, f. 17. Okt. 1868 i Vexiø D. af Godsejer Carl Georg M. og Emilie Magdalene Tigerschiøld.

Uddannelse: I Billedskærerlære, modelleret hos H. Chr. Berg; dimitt. af Figurmaler C. F. Andersen til Akad.; opt. i Dekorationssk. for Modellerere Okt. 1879, gik Jan. 1882 over til Bhgnsk., hvor han begyndte forfra; Afgang Jan. 1886. Rejser: 1888 Italien; 1892 Rusland (St. Petersborg, hvor han underviste i Underglasurmaling paa den kejserlige Porcelænsfabrik) og Italien. Udstillinger: Charl. 1888, 1902, 06-07 (4 G. m. 5 Arb.); Paris 1889; Salonen, Paris, 1893; Paris 1900 og 1925; Berlin 1910-11; Brighton 1912. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1900. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1885 som Medhjælper hos Arnold Krog som Porcelænsmaler og Modellerer; signerende Kunstner her til sin Død.

C. F. Liisberg ansattes allerede 1885 ved Den kgl. Porcelainsfabrik som en af Arnold Krogs første Medarbejdere. Her faldt hele hans Virke, og han blev en af de betydeligste Kræfter i den Renæssance, som Krog skabte for Fabrikken og for dansk Porcelænskunst. L. leverede figurlig Montage, bl. a. til et rigt udstyret,musselmalet Spisestel af Arnold Krog. Tillige

udførte han selvstændige Skulpturer til Underglasurporcelæn (saaledes en Isbjørn, der sid-

der paa Bagbenene, en Gruppe af to Ænder (Modellen udstillet 1906) og andre Dyreskulp-

turer), og han havde stor Andel i den Blomstring, som den naturalistiske Statuettekunst

fik i dansk Porcelæn, og som er et særligt dansk Træk. Ved Siden af dette - og ikke mindst -

udviklede han sig til en af de dygtigste Underglasurmalere i det naturalistiske Underglasur-

porcelæns tidlige Periode. Arbejder med Landskabsmaleri i unique Udførelse i Sévres Mu-

seet, Musée des Arts Décoratifs i Paris og Kunstindustrimus. i Kbh. 8. S-z.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1887, 66, 72: sst., 1897, 68, 155; Berl. Tid. 26. April 1909; Kunstindustrimuseets Virksomhed, 1911, 6; Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911.

Liisberg, Carl Hugo, f. 1896, Bhgr. F. 23. Juli 1896 i Kbh. Forældre: Bhgr., Porcelænsmaler C. F. L. (s. d.) og Hustru. Gift 7. Juni 1927 i Kbh. med Inger Paulsen, f. 12. Juni 1903 i Kbh., D. af Maler Julius P. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: I Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1913-15; kort Tid Elev af Kai Nielsen, der korrigerede hans Arbejder og gennem personlig Paavirkning fik Betydning for ham; gik i Paris 1920 paa Bourdelles Skole og studerede paa Museerne i Paris, Italien og Grækenland; Akad.s lille Guldmed. 1927; i Hovedsagen Autodidakt som Billedhugger. Stipendier: Bielke 1924, 26; Akad. 1924, 27, 28; Hjelmstjerne-Rosencrone 1924; Raben-Levetzau 1925-27; Zach. Jacobsen 1929; Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1932; Ancker 1943; Carlsons Legat 1948. Rejser: 1920-21 Frankrig, Italien; 1932 Grækenland, Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917, 21, 23-25, 27, 41; Charl. 1922, 24, 27-29 (5 G. m. 9 Arb.); Grønningen 1929; Den frie Udst. 1931, 33-34, 36, 38-44, 47-48; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Bhgr-sammenslutningen 1933; Fyens Forum 1940; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunst, Stockholm, 1947; Dansk Kunsti Dag 1947; London 1948; Sep.udst. 1934 (s.m. Harald Salomon), 42, 44 (s. m. Viggo Madsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1939; Eckersbergs Med. 1942. Stilling: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1918-21.

Arbejder: Føl (1915); Ung Mand (Bronzestatuette, 1924, Kunstmus.); Ung Kærlighed (Mand og Kvinde) (Reliefkomposition, lille Guldmed. 1927, Ekspl. i fransk Kalksten i Ribe Mus., i Kunststen i Esbjerg Mus. og i Gips i Kunstmus.); Ørnebrønd (Bronze, 193031, opstillet paa Skoletorvet i Silkeborg); Havfrue paa Fisk (Bronze, 1930, opstillet i Aalborg); Land og By (Gruppe, Cement opstillet Østerbro, Aalborg, 1934) ; Havhest (Springvandsfigur, Bronze, 1934, opstillet i Odense Aa); De vilde Svaner (Reliefkomposition i Gips, Forarbejde til et tænkt Monument for H. C. Andersen, Carlsons Pr. 1939); Pige binder Sandal (Relief i Kunststen, Eckersbergs Med. 1942); Hjortebrønd (Bronze, 1942, opstillet i Horsens); Raabuk (Cement, 1943, opstillet som Laan i Zoologisk Have); Kat fanger Vanddraaber, Vandhane (Bronze, 1943, Aarhus Universitet); Hjortekid paa trekantet Plint (Bronze, 1947, et Ekspl. i Tønder Statsskole, et opstillet i Anlæget ved Hobrovej, Randers). Stentøj: Har siden 1930 samarbejdet med Nathalie Krebs, der har brændt talrige af L.s Arbejder i Stentøj, bl. a. Oddergruppe (Kunstmus., erhv. 1944, og Kunstindustrimus.), Ederfugl (Aabenraa Mus., erhv. 1942), Liggende Raabuk (1943, J. W. Larsens Saml., Fyns Stiftsmus.); Raa med Kid (1943) og Kannibalgedde (1944).

Liisberg fik som Dreng Interesse for Billedhuggerkunst gennem Faderen, der udførte Dyreskulpturer paa Den kgl. Porcelainsfabrik, og efter Realeksamen kom han en kort Tid i Lære paa Fabrikken. Han var da allerede begyndt at modellere efter Dyr i Zoologisk Have, og han kom desuden i Forbindelse med Kai Nielsen, Grønningens Kunstnere og Fynboerne, der fik afgørende Betydning for hans Fremtid. Hans Udvikling er foregaaet i ujævnt Tempo, økonomiske Vanskeligheder tvang ham i lange Tider bort fra Kunsten, og først da han i 1924 solgte Statuetten Ung Mand til Kunstmus., fik han Mulighed for at udvikle sine kunstneriske Evner paa Studierejser. En afgørende Vanskelighed mødte han, da han efter Hjemkomsten var ude for et Uheld, som berøvede ham Synet paa det ene Øje. Han maatte nu paa ny opøve sin Evne til Rumbedømmelse og har siden maattet kæmpe haardt med de større fritstaaende Arbejder.

L. har faaet sine Inspirationer gennem Naturoplevelser, hvoraf flere kan føres tilbage til hans Barndoms Ophold ved svenske Søer. Han ejer en eminent Evne til i sin Erindring at +affotografere* Naturoplevelser, som han senere benytter plastisk. Hans rytmiske Sans er af udpræget musikalsk Art, Vægten er lagt paa den plastiske Sammenhæng. Han ejer stor skulpturel Fantasi, hvad der især er kommet til Udtryk i Arbejder som Ørnebrønden, den romantiske Springvandsgruppe Havhest og Brøndene med Hjortemotiver og videre Reliefferne Ung Kærlighed, Sandalpigen og Jægeren. I Dyreskulpturerne er det stoflige karakteriseret ved stærk Forenkling, og Formen kan faa noget af Stentøjets glatte Spænstighedover sig.

Samarbejdet med Nathalie Krebs, hos hvem L. har faaet brændt en lang Række Stentøjsfigurer, har været særligt frugtbart. Hans Interesse for Stentøjet kan føres tilbage til de ganske unge Aar, idet et af hans tidligste Arbejder blev brændt hos P. Nordstróm paa Den kgl. Porcelainsfabrik. L. har forstaaet skulpturelt at udnytte Glasurens Virkninger, og i Arbejder som Oddergruppen, Raabuk, Raa med Kid, Havkat og Kannibalgedde er Stentøjsglasurens Muligheder udnyttet uden noget som helst Raffinement, men med sjælden Formfølelse og kunstnerisk Fantasi og Flugt. W.S.

Fyens Stiftstid. 21. Dec. 1934 (Int.); Pol. 21. Juli 1939; Nat.tid. 1. Okt. 1942 (J. Zibrandtsen); Pol. 17. Okt. 1944; Walter Schwartz: Hugo Liisberg, 1947; Soc. Dem. 2. Dec. 1948 (Møller Nielsen).

Lilbæk, Asta, f. 1895, Bhgr. F. 6. Aug. 1895 i Lynge Sogn ved Sorø. Forældre: Lærer, senere i Gærum Markus L. og Maria Mathiesen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og hos Henning Schiøler; opt. Maj 1923, besøgt Bhgr.sk. til 1929, Foraarssem. 1933 Elev hos Docent Peder Hald. Stipendier: Dalsgaard 1927, 29; Carl Jul. Petersen 1928; Akad. 1931. Rejser: 1922 Svejts; 1924 Sydtyskland; 1927 Tyrol og Norditalien; 1929, 31, 33, 34, 35, 37, 38 og 39 Italien, hovedsagelig Rom. Udstillinger: Charl. 1925-28, 31-33, 35, 37-42, 48 (15 G. m. 20 Arb.); Kunstn. Eft. 1926-31; UtzonFrank og hans Elever 1943; Sep.udst. 1932 (s. m. Anker Nørregaard og Henrik Madsen). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1929.

Arbejder: Pusse (Barnebuste, Cement, 1929, Carlsons Pr.); San Francesco taler til Fuglene

(Cement); Øresund (Rødler); Siddende lille Pige (fransk Kalksten, 1931); Vittoria (Buste

af ung Romerinde, 1937); Modellen hviler sig (brændt Ler, 1940) ; Portrætbuste af Danser-

inden Mona Vangsaa (brændt Ler, 1942); deltaget i Konk. til anatomisk Inst. (Figurgruppe,

1942, præmieret); har desuden malet Akvareller og arbejdet med Keramik (ansat 1938-43

ved A/S Fuurstrøms Fajanceværk (Nymølle Keramik)). Red.

Lillie, Joseph Christian, 1760-1827, Arkitekt. F. 20. Marts 1760 i Kbh., d. 29 Jan. 1827 i Lybæk, begr. sst. Forældre: Snedker Georg Friderich L. og Maria Eva Schils. Gift 1 ° 25. Juni 1784 paa Tuborg med Rebekka Marie Clausen, f. c. 1760, D. af Lorentz Nicolai C. 2° med Julie Meinier (Meunier) fra Frankrig, begr. 21. Juli 1804 i Lybæk.

Uddannelse: Antagelig udlært som Snedker; søgte Akad.s Arkitektursk. fra før 1774 til 1780: lille og store Sølvmed. 1775; lille Guldmed. 1777, store 1779. Udstillede 1780 paa Akad. et Projekt til en kgl.Eremitage. Embeder og Hverv: Informator ved Akad.s Bygn.skole 1781 (som Vikar) og 1783-92 (som fast ansat); overtog sin Faders Snedkerværksted; blev 1784 Tegner og Inspektør ved det kgl. Møbelmagasin; Hofdekoratør 1790; efter Bankerot 1798 til Lybæk, hvor han 1804 blev Leder af Bygningsklassen i Freie Zeichenschule og 1813 Stadsbygmester.

Arbejder: Indretning af Rum paa Christiansborg for Kronprins Frederik (VI) (1790); Ligvogn for Arveprinsesse Sophie Frederikke (1794, s. m. C. F. Harsdorff); Udkast til Ombygn. af Hafslund, Norge (1794); Interiører i Brede Hovedbygning (1795); Dronning Juliane Maries Kiste (1796, Tegn. i kgl. Bygningsinsp., Chr.borg); Kastorf, Lauenborg (1801 f., efter C. F. Hansens Tegn.); Arveprinsesse Helene Paulownas Mausoleum, Ludwigslust (1804-06); Lindes Villa, Ratzeburger Alle, Lybæk (1804); Markt 4, Lybæk (1805-06); Ombygningsprojekt for Altstrasse 26 (1805); Ombygn. af Breitestrasse 48 (c. 1805), af Katharinenschule (1808); Udkast til Toldbod (1813), til Vagtbygn. (1814); Mindeplade for faldne, Mariekirken i Lybæk (1816); Huxstrasse 33 (1817); Krubbeske Havehuse (1817); Projekt til en Overappellationsretsbygn. (1819); Ombygn. af Kurhus i Travemunde (1819 f.) ; Schonfeld, Meklenborg (1820); Breitestrasse 50, Lybæk (1821) ; Gudow, Lauenborg (182427). Tilskrivninger: Interiører i Liselund paa Møn (1792); i Løveapoteket, Kbh. (nedr.), i Jomfruens Egede og i Ejendommen paa Hj. af Vingaardsstræde og Reverensgade (Hotel Metropol, nu nedrevet) (1798); Grosse Beckergrube 22, Lybæk (c. 1805) ; Gravsten paa Kirkegaarde i Lybæk; Møbler i Kunatindustrimuseerne i Kbh., Oslo og Bergen samt i det Behnske Hus (7 ), Lybæk; Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegninger, i kgl. Bygningsinspektorat, Chr.borg, i Kunstindustrimus., Kbh., i Museet i Lybæk og i det Behnske Hus.

Oplysningerne om Lillies kunstneriske Virksomhed i Danmark er mangeartede, og Usikkerheden med Hensyn til, hvilke Arbejder der er hans, er stor. Ingen Bygninger her hjemme kan knyttes til hans Navn, og de sikre Interiører er helt eller delvis ændrede. En Dekorationstegning (Akad.) bærer hans Navn (senere Paaskrift). Denne Tegning synes at være et Udkast til Abeværelset i Liselund, hvis Interiører derfor er tilskrevet ham. Andre overordentlig stærkt dekorerede Arbejder er siden - med stor Sandsynlighed - sat i Forbindelse med ham, saaledes en Del Møbler i Norge og Danmark. Da han efter Konkursen i 1798 paa falsk Pas rømmede Landet, efterlod han sig et Lager af nye Møbler. Den bevarede Fortegnelse giver et Indblik i en mangeartet Produktion.

Lillie har Æren af at være mellem dem, der udbredte dansk Klassicisme i Nordtyskland. Her arbejdede han s. m. C. F. Hansen, og flere Interiører i dennes Bygninger maa sikkert tilskrives L. Hans egne Bygninger dernede er i Slægt med Harsdorffs og C. F. Hansens. De udmærker sig ikke ved stor Selvstændighed, men ved en egen Ynde og Elegance, der gør det berettiget at betegne L. som en af den kbh.ske Skoles mest talentfulde Elever. H.L.

Auk.kat. 1799; C. Nyrop i Industrifor.s Maanedsskrift, 1883, 11; Fonden ad usus publicos, I, 1897, 255 f.; Bauund Kunstdenkmäler Mecklenburg-Schwerin, III, 1900, 266; Liibeck, II, 1906; IV, 1928; C. A. Jensen i Liselund, udg. af For. af 3. Dec. 1892, 1918, jfr. L. Swane i Arch., 1918-19, 69-71; W. Jakstein i Kunstwanderer, II, 1920, 28, 38; P. Baumeister i Bau-Rundschau, XI, 1920, 1-6; F. W. Virck i Denkmalspflege, XXIII, 1921, 49-51; L. Swane: Abildgaard, 1927; Berl. Tid. 18. og 19. Aug. 1927 (Vilh. Slomann); A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 70 f.; Vilh. Slomann i Pantheon I, 1928, 302 f.; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst 1930; Vilh. Slomann i Kunstindustrimuseet i Oslo, Arbok 1931-32, 61 f.; C. G. Helse i Liibische Kunstpflege, 1920-33, V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1935 I, 134-35; J. v. Welck i Zeitschrift fur lübeckische Gesch., XXVIII, 1935-39, 10382, 303-41 (ogsaa som særtryk: J. C. Lillie, ein dänischer Klassizist in Lübeck, 1936); H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; se endvidere under C. F. Hansen.

Lillienberg, Andreas, c. 1806-46, Kobberstikker. F. c. 1806 i Kbh., d. 21. Marts 1846 sst. , begr. sst. (Ass.). Forældre:Skomagersvend Svend L. fra Sverige og Else Haagensdatter. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Akad. 1819-27 ; Elev af J. L. Lund; har sandsynligvis lært Kobberstikkunsten hos O. O. Bagge; understøttedes af Dronning Marie Sophie Frederikke.

Arbejder: Litografi af Tordenskjold (udst. 1827); Stannografier (efter O. O. Bagges Teknik) efter to Medailloner af Thorvaldsen (1828) ; var 1828-29 i Altona for at udføre Konturstik af Fresker fra Pompeji, Herculanum og Stabiæ, udg. af Arkitekten O. Schmidt; Stik efter 4 Relieffer af N. Simonsen fra Chr.borg (1829); nogle Raderinger til Fabler for Børn (1831-33) udg. af O. O. Bagge; har udført Kobberne til Dansk Penning Magazin,1834-35, Nr. 13-37, bl. a. Portrætter af A. P. Bernstorff og Kirurgen Heinrich Callisen; Prospekt af Viborg (1842); Arb. i Kbst.saml. Red.

Limprecht (Lindbricht?), C., -1780-82-, Silhouettør.

Nogle Silhouetter i en Samling, indbundet i 3 Kvartbind (Det kgl. Bibl.), er under kobberstukne Indramninger betegnet C. L. Dadet første Blad forestiller > Limprecht, Silhouetteuren*, formodes denne at være Ophavsmand ikke blot til de signerede, men ogsaa til Samlingens usignerede Silhouetter, der utvivlsomt skyldes samme dygtige Klipper. Enkelte Arbejder med samme Signatur er paa Fr.borg (Arveprins Frederik, Prinsesse Louise Augusta). L.s Kundekreds ses at have været meget omfattende, Kongehus, Hof, Embedsmænd, Digtere, Kunstnere, Forretningsfolk o. s. v. Muligvis er han identisk med den + Lindbricht*, som i Begyndelsen af 1780'erne boede paa Østergade. J.P.

E. Gigas i T. f. Kunstind., 1896, 168-71; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1906, 154.

Lind, Christian Georg, 1800-56, Maler. F. 10. Marts 1800 i Kbh., d. 18. Maj 1856 sst., begr.

sst. (Ass.). Forældre: Premierløjtnant, senere Major Hendrik Arnold Thaulow L. og Elisabeth Margrethe Tang. Ugift.

Uddannelse: Besøgte Landkadetakademiet og fik Titel af Sekondløjtnant og senere af Overkrigskommissær; blev Okt. 1815 Elev i Akad.s Frihaandssk. og forblev her et el. to Kvartaler. Stipendier: Søgte 1854 Understøttelse hos Kultusministeriet, men Akad. erklærede, at det +i Kunstens Interesse* ikke kunde anbefale Ansøgningen. Udstillinger: Charl. 1836-37 (m. i alt 7 Arb.); Miniatureudst. i Ole Haslunds Hus 1910.

Arbejder: Vinterlandskab (udst. 1836); Sommerlandskab (udsi. 1837); Carl XIV Johan af Sverige og Norge (1837, Fr.borg); Miniaturer af Fr. VI (1831 og 1832, Rosenborg); Portrætter af Napoleon I (1841), Kejserinden af Rusland (1853), Arveprins Frederik (1853) og Arveprinsesse Sophie Frederikke (1852). Nogle farvede Kobberstik af Fr. VI og Fr. VII tilskrives L.; Arb. i Øregaard Mus. J.B.H.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 109, 219.

Lind, Hans Christian, -1775-90-, Arkitekt. Fik Lærebrev i Kbh. 19. Juli 1775 som oplært i Muur, Stenhugger og Gipsmager Professionen og maa siden være rejst til Norge, hvor han 1786 fik Borgerskab i Kristiania som Murermester, Stenhugger og Gipsmager og 1789 gav Undervisning i Frihaandstegning civil og militær Arkitektur. Udførte Tegning til Æresport ved Kronprins Frederik (VI)'s Besøg i Kristiania 1788 og til et Arresthus i Raadhusgaten 7, sst., opførte c. 1790 Kristianias gamle Toldbod og har desuden bygget Frederikshalds Præstegaard (begge nu forsvundet).

S.L.

Utr. K. - Norsk Kunsthist., II, 1927, 10-12; Norsk Bygningskunst, 1927, 38; A. Bugge: Chr. H. (frosch 1928, 72; For. t. norske fortidsminnesmerkers bevaring, Årsberetning 1925, 24-25.

Lindahl, Helge, f. 1915, Arkitekt. F. 30. April 1915 i Kbh. Forældre: cand. polyt., Assistent, senere Kontorchef under Magistraten Adolf Emil Gothilf L. og Anna Jensen. Gift 23. Juni 1942 paa Fr.berg med Grethe Lindahl, f. 4. Marts 1920 i Kbh., D. af Tandlæge Jens Adolf Karl Kristian L. og Elisa Frederikke Schoubye Stuck.

Uddannelse: Student 1933; opt. paa Akad. s. A., Afgang Maj 1938; paa Tegnestue hos H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen 193940; ansat ved D.S.B.s Arkitektkontor, fast Ansættelse som Banearkitekt. Rejser: 1936 Rusland; 1938 Italien, Tjekoslovakiet, Frankrig, Holland. Udstillinger: Charl. 1944.

Projekter: Kirke for Kbh.s Kirkefond (1938, 1. Pr. s. m. Svend Aage Petersen); Tribuneanlæg paa Charlottenlund Traverbane (1939, s. m. Bent Alstrup og Svend Aage Petersen, indkøbt); Forslag til Hustype i Akad. Arkforenings Konk. om Krisebyggeri (1940, s. m. Svend Aage Petersen, indkøbt); Skopudserhus (1943, 2. Pr. s. m. Svend Aage Petersen); Ny Aalborghal (1945, s. m. Peder Hagen og Svend Aage Petersen); Skovpavillon i Hobro (1946, 3. Pr. s. m. Peder Hagen og Kr. Vin.cents); Handelshøjskole i Gøteborg (1948, indkøbt, s. m. Peder Hagen og Kr. Vincents).

H.E.L.

Ark. U., 1939, 82 og 101 (Kirke), 108 og 182 (Traverbane); 1940, 173-74 (Krisebyggeri); 1941, 27 (Eenfamiliehus); 1943, 166, 167 (Skopudserhus); 1946, 231 (Skovpavillon i Hobro); Ark. M., 1940, 163 (Eenfamiliehus).

Lindahl, Hans Peter Sophus, 1849-1935, Medaillør. F. 13. Marts 1849 i Køge, d. 17. Okt. 1935 i Kbh., begr. i Brønshøj. Forældre: Farversvend Christian Gotthelf L. og Elise Margrethe Larsen. Gift 5. Nov. 1880 i Kbh. med Louise Caroline Petersen, f. 20. Juni 1857 i Kbh., d. 7. Marts 1943 i Hellerup, D. af Proppeskærer Peter P. og Sidse Marie Mathiasen.

Uddannelse: Søgte Tekn. Sk. og fik Undervisning i Tegning af G. F. Hetsch 1863-64; dimitt. Juni 1865 til Akad., hvor han var Elev til 1871; uddannedes samtidig som Gravør hos J. C. S. Danielsen. Rejser: 1878 Paris (med ministeriel Understøttelse); 1891 Tyskland og Østrig (Reiersens Fond). Udstillinger: Charl. 1891-1936 (24 G. m. 29 Arb.); Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1935. Udmærkelser: Kgl. Hofgravør 1894.

Arbejder: flere Hundrede Medailler, Jetons -og Emblemer, hvoraf her kan nævnes flg. Medailler: Stavnabaandets Løsning, Chr. IX.s Regeringsjubilæum, Nord. Udst. i Kbh. og Universitetsfesten (alle 1888); FotografiskFor.ening; Biavlerforeningen; Generalmajor C. T. Jørgensen (1889); Den frivillige Selvbeskatning; Udstilling i Fredericia (1891); Kongeparrets Guldbryllup (1892); Vilh. Bergsøe (1894 og 1905) ; C. F. Tietgen (1894 og 1901) ; Foreningen til Dyrenes Beskyttelse (1900); 'Th. Riise Segelcke (1901) ; Lauritz H. Schmidt (1902); Ernst C. A. von Voss (1903); Jubilæumsdyrskue (1905) ; Jos. Michaelsen (1906) ; Grosserer L. E. Bruun (1908); Chr. J. Thomsen (1910) ; Axel Mikkelsen; Ludvig Trier (1911) ; Tronskiftet; Fiskeriudstilling (1912) ; Centralkomiteen (1914) ; Dyrehospitalet (1915); N. J. Fjord (1920); Nord. Idrætslege; Hans Egede (1921) ; Kongeparrets Sølvbryllup (1923) ; Galathea (1924) ; Frimurerlogen i Kbh. (1924 og 1927), i Helsingør (1926), i Odense (1926); uLakajmedaillem; Medaillen for -ædel Daad og for Druknedes Redning fra Fr. VIII og Chr. X.

I denne overmaade store Produktion finder man ikke nogen Udfoldelse af større Kunst;

men det er uomtvisteligt dygtigt og habilt Haandværk. G. G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; Pol. 13. Marts 1924 (Int.); J. Wileke i Numismatisk Forenings Medlemsblad, III, Juni 1919, 91 f.; G. Galster sst. XIV, Febr. 1936, 369-71.

Lindberg, Niels (ved Daaben Hansen, Niels Lindberg Theodor), f. 1886, Maler. F. 26. Juli 1886 paa Dræby Mark, Munkebo Sogn. Forældre: Husmand Mads Hansen og Ane Larsen. Gift 2. April 1912 i Nørre Broby med Mathilde Jensine Christensen, f. 11. Juli 1891 i Nørre Broby, D. af Sadelmager Rasmus C. og Sara Elise Pedersen.

Uddannelse: I Malerlære; Autodidakt. Stipendier: Undervisningsministeriet 1930; Otto Bache 1945. Rejser: 1930 Italien. Udstillinger: Charl. 1926, 28-29, 31-32, 34-35 (7 G. m. 8 Arb .); Foraarsudst. i Odense fra 1930; 18. Nov. Udst. 1932-34, 36, 38-40, 42; Fyens Forum 1940; Sep.udst. 1925.

Arbejder: Snekastere (1929,Fyns Stiftsmus.); Parti ved en Sø (1933) og Camargere (1934) (begge forh. Joh. Hansens Akv.saml.); Freskobilleder i Odense Raadhus (1936) ; Alterbilleder i Øksendrup Kirke (1936), Fjelsted Kirke (1937), Ejby Kirke (1939).

Niels Lindberg slutter sig i hele sin maleriske Indstilling til det forudgaaende Slægtled

af Fynboer, især synes Peter Hansen at have været hans Forbillede. Det er dog i Modsæt-

ning til denne mere Motivet i sig selv end den maleriske Gennemførelse, der interesserer ham.

Han har udført en Række dekorative Opgaver i Fresko, som i deres Stilisering kan minde

stærkt om Anna E. Munch. I Alterbillederne har han lagt Vægt pas et folkeligt Udtryk,

Figurer i livfuld Bevægelse og i naturalistisk Gennemførelse. H.M.

Berl. Tid. 11. April 1925; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935.

Lindberg, Peter, se Lindhberg, Per.

Linde, Adzer, -1800-15-, Billedhugger (P).

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede i første Frihaandssk. 1800, i anden Frihaandssk.

1802 og fra Gipssk. til Modelsk. 1805; lille Sølvmed. 1809 i Modelsk., store Sølvmed. 1815.

Udstillinger: Charl. 1815 (Modelfigur. Tegning). Red.

Lindeburg, Hans Peter, 1854-1932, Maler. F. 15. Juli 1854 i Kbh., d. 15. Maj 1932 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Overintendant, senere Kontorchef i Sparekassen for Kbh. og Omegn Hans Jacob Vilhelm L. og Emilie Frederikke Hansen. Ugift.

Uddannelse: Student; dimitt. til Akad. af Chr. V. Nielsen, opt. i Alm. Forb.kl. Nov. 1873; Afgang som Maler Dec. 1880. Rejser: 1881, 92, 94 Frankrig (Paris), Sydtyskland. Udstillinger: Charl. 1881-1917 (28 G. m. 49 Arb.); 18. Nov.Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883, 88. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1883. Stilling: Lærer ved Tekn. Skole 1880-1924.

Arbejder: Holberg i sit Studereværelse (Neuhausens Pr. 1883); Holberg overværer en Prøve pas Erasmus Montanus (1891), Forslag til Konk. om Udsmykning til Universitetets Solennitetssal; Ole Vind præker for Chr. IV (1885); Portræt. Moder og Datter (udst. 1893); Interiør fra Rosenborg (1917).

Hans Peter Lindeburg har oftest malet Genrebilleder tit med historiske Motiver og Interiører i Olie eller Akvarel. Han arbejdede desuden som Illustrator og tegnede bl. a. en Gadeplakat for Tivoli. L. levede et meget tilbagetrukket Liv og udstillede ikke efter 1917. Efter hans Død stiftedes 1933 H. P. Lindeburgs Konkurrencelegat, der uddeles af Akad.

Red.

Auk.kat. 1932 (Dødsbo); Berl. Tid. 29. Aug. 1932; Ekstrabl. 8. Nov. 1932.

Lindhardt, Gunnar, se Hansen, Gunnar, f. 1893, Maler og Bhgr.

Lindhart, Svend Villiam Peder, f. 1898, Bhgr. F. 7. April 1898 i Kbh. Forældre: Tømrer, senere Overtelegrafbud Georg Vilhelm L. og Emma Christiansen. Gift 7. Maj 1932 i Kbh. med Fanny Elisabeth Schultz, f. 14. Marts 1900 i Aalborg, D. af Boghandler Karl Julius S. og Johanne Palludan.

Uddannelse: I Lære hos Billedhugger H. C. Lamberg Petersen 1912-17; udlært som Gipser, Stukkatør og Dekorationsbilledhugger; Tekn. Sk. Stipendier: Charl. Udst.s Legat 1924, 29, 30, 31, 32; Hjelmstjerne-Rosencrone 1930; Ronge 1932. Rejser: 1920 Tyskland, Svejts og Italien. Udstillinger: Charl. 1921, 23-24, 26, 29, 30-41, 47 (18 G. m. 46 Arb.); Charl. Eft. 1939; 18. Nov,. Udst. 1937, 42. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1936.

Arbejder: Bitten (Barnebuste, Bronze, 1921) ; Portrætbuste af Fru Direktør Josephsen (Gips,

1924); Syv Uger (Barnebuste, Bronze, udst.1930); Buste af Flyveren Holger Højriis (Bronze, 1932); Buste af Landstingsmand M. C. Lyngsie (Bronze, 1936); Keramisk Relief (1937, tilh. Mælkeriet Enigheden); Borgbjerg-Monumentet i Fælledparken (Bronze, paa Søjle af grønlandsk Marmor, 1939); Moder med Børn (Bronze, 1940, opst. i Brønshøjparken); Buste af Th. Stauning (Bronze, 1945, Kbh.s Raadhus); Frihedskæmperrelief (Stenplade med 2 Bronzerelieffer, 1945, tilh. Carlsberg); Portrætbuste af Landstingsmand C. Gram (Bronze, udst. 1947); har arbejdet med Kunstindustri og udført Modeller til Bing & Grøndahl. Red.

Lindhberg (Lindberg), Per (Peter), 1785-1868, Pastelmaler. F. 9. Juli 1785 i Lindby, Svenstorp Sogn, Skaane, d. 27. Jan. 1868 i Stockholm. Forældre: Landbruger Lars Persson og Sissa Svensdotter. Gift 1 ° 12. Sept. 1811 i Kbh. med Cathrine Marie Schou, f. de Hemmer, f. 4. Febr. 1780 i Kbh., d. 22. Juni 1857 sst. D. ,af Melhandler Niels de Hemmer(t) og Sidse Marie Rohr. Ægteskabet opløst. 2° 7. Dec. 1851 i Stockholm med Emilia Emerentia Sunnercrantz, f. 10. Jan. 1812 i Stockholm, d. ml. 1880-90, D. af Revisor Nils Petter S.

Uddannelse: Student i Lund 1807; derefter Elev paa Akad. i Kbh., hvor han nævnes i første Frihaandssk. 1811, desuden Elev af C. A. Lorentzen. Rejser: Ophold i Kbh. c. 1807-26; derefter Bopæl i Stockholm. Udstillinger: Charl. 1813, 26 (m. i alt 4 Arb.); Akad., Stockholm, 1829, 31, 34, 40.

Lindhberg malede især Portrætter og Kopier i Pastel og fik 1823 Attest fra Akad. i Kbh., at de Pastelfarver, han havde indsendt til Prø-

ve, var +fortrinligt gode, baade fine og af en god Consistence*. 1813 udstillede han to Ko-

pier, Gudinden Herthas Udtog af den hellige Skov (efter C. A. Lorentzen) og En Munk (efter

Rembrandt) og 1826 to Kopier efter Carlo Dolci. Et Dameportræt forh. i Joh. Hansens

Saml. I Sverige, hvor han en Tid ogsaa lagde sig efter Daguerreotypien, udførte han en lang

Række Pasteller, foruden enkelte Historiemalerier. Arb. i Nationalmus. i Stockholm, paa Ulriksdal samt i Lunds Universitet (Portræt af C. A. Agardh). J.B.H.

Utr. K. - Th. u. B.

Linding, Dirick, -1585-1616-, Murermester. L.s Navn er foruden til Smaareparationer ved Flensborgs Kirker knyttet til Opførelsen af Gavl og +Garvekammer* (Sakristi) ved Flensborg S. Maria Kirke 1589-91 (nu forsvundne). Han og hans Svende kom da fra Rendsborg.

O.N.

Haupt, I, 1887, 261; III, 1889.

Lindstrøm, Charles Victor Peter, 1867-1938, Bhgr. F. 11. Jan. 1867 paa Fr.berg, d. 6. Dec. 1938 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maskinarbejder, senere Værkfører Peter Christian L. og Emilie Cathrine Tønnesen. Gift med Catille Frederikke Herløvsen, f. 30. Okt. 1867 i Helsingør, d. 13. Jan. 1943 i Kbh., D. af Skibstømrer Christian Frederik August H. og Marie Caroline Jensen.

Uddannelse: Udlært som Billedskærer 1886 hos Billedskærer F. T. Henningsen efter 5 Aars Læretid; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Febr. 1887 ; Afgang som Dekorationsbilledhugger Maj 1892. Stipendier: K. A: Larssen 1900; Akad. 1903, 09; Hjelmstjerne-Rosencrone 1904, 07. Rejser: 1900 Italien. Udstillinger: Charl. 1893-97, 1900-09, 1915-16, 19 (17 G. m. 18 Arb.). Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1905. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1917 og 18.

Arbejder: Buste af gammel Kone (Bronze, Aarsmed. 1905, Kunstmus.).

Fra April 1903 arbejdede Charles Lindstrøm i Aarsleffs Atelier ved Dronn. Margrethes Sar-

kofag til Roskilde Domkirke og paabegyndte Foraaret 1909 Restaurationsarbejde i Roskilde Domkirke for Aarsleff. Red.

Lindstrøm, Svend Aage Robert, f. 1902, Maler. F. 20. Juni 1902 i Kbh. Forældre: Overdrejer ved Den kgl. Porcelainsfabrik Bernhard Gustav Ferdinand L. og Henriette Julie Franciska Smith. Gift 14. Sept. 1940 paa Fr.berg med Magna Ulbæk-Christensen, f. 8. Dec. 1915 i Kbh., D. af Cecilie U.-C.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. fra Tekn. Sk.; opt. Okt. 1921; Elev bl. a. hos Aksel Jørgensen til Foraaret 1927; samtidig udlært som Overglasurmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Stipendier: Ronge 1925; Carl Jul. Petersen 1925; Raben-Levetzau 1931; Købke 1935.

Rejser: 1920 Hamborg, Dresden, Berlin; 1935 Italien (Florens, Rom, Pompeji). Udstillinger: Charl. 1935-41, 43, 46-47; Charl. Eft. 1936 og 1938-41 (som Grafiker); Kunstn. Eft. 1932 -35; Tjekoslovakiet 1933 (Grafik); Grafisk Kunstn.samf. 1937 (Kbh.); Nord. Grafik Union, London, 1938 og Helsingfors, 1939. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1937. Stillinger: Assistent ved Akad.s grafiske Sk. fra 1928 til c. 1940; Indehaver af Firmaet Nordisk Skulptur og Kunstindustri. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samfund 1934-42.

Arbejder: Cafe (Farvelitografi, Carlsons Pr. 1937); Raderingerne Landskab fra Lemvig og Model (begge 1935) samt Portræt af Mogens Zieler (udst. 1937); Landskab; Paradisbakkerne, Bornholm (Olie, udst. 1940); Portrætbuste (Kunststen, udst. 1943}; Journalist Ruth Borgen, Oslo (Granitbuste, 1946) ; Arb. i Kbst.saml. og i Ateneum, Helsingfors.

Foruden en omfattende Produktion af Raderinger har Svend Lindstrøm arbejdet en Del med Litografier, Træsnit og har udstillet enkelte Oliebilleder. I de sidste Aar har han dog fortrinsvis udstillet som Billedhugger. Red.

Linnemann-Schmidt, Per Ingvard Henrich Wulff, f. 1912, Bhgr. F. 18. Maj 1912 i Kbh. Forældre: Bhgr. Willie Wulff (s. d.) og Sophia Linnemann. Adopteret 1922 af Stiffaderen Pro-

prietær Henrich Baggesen Schmidt. Gift 3. pril 1939 i Hellerup med Annelise Sprechler, f. 10. Jan. 1918 i Kbh., D. af Kontorchef, senere Direktør Harald Wadum S. og Ellen Palslev.

Uddannelse: Realeks. 1929; forb. til Akad. paa Emil Rannows Tegne- og Malesk., opt. Sept. 1932, Elev til 1935 under Utzon-Frank. Rejser: 1931 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932, 33, 36; Charl. 1933, 35-37, 39-41, 43-48; Soransk Kunst 1936; Farve og Form 1942. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1947.

Arbejder: Gravmæle til Borgmester Jan van Valse de Bordes, Holland (Bronze, 1937);

Gruppen Mor med Børn til Børnehjemmet Lillegaarden Kbh. (Bronze, 1941-42); Efter

Badet. Siddende Kvindefigur (Gips, udst. 1946). Portrætbuster: Vibeke Holck (Gips, 1934); Peter Heering (Barneportræt) (Bronze,1936) ; Stabslæge Gordon Norrie (Bronze, 1940,

Sorø Mus.); Tandlæge, Prof. Christian Holst (Gips, 1941); Prof., Direktør Niels Bjerrum

(brændt Ler, 1941); Direktør Eigil Bramsen (Bronze, 1943). Red.

Ekstrabl. 12. Jan. 1942 (Int.).

von Linstow, Hans Ditlev Frantz, 1787-1851, Arkitekt. F. 4. Maj 1787 i Hørsholm, d. 10. Juni 1851 i Kristiania, begr. sst. Forældre: Overforstmester, senere Gehejmekonferensraad Christoph Hartvig v. L. og Charlotte Benedicte Eleonore von der Lühe Gift 20. Nov. 1827 i Kristiania med Ferdinanda Augusta Charisius, f. 18. Jan. 1780 under Forældrenes Rejse fra St. Croix til Norge, d. 16. Jan. 1849 i Kristiania, D. af Pakhusforvalter paa St. Croix, senere Toldinspektør i Arendal Ferdinand August C. og Elisabeth Cooper.

Uddannelse og Rejser: Student 1805; Band. jur. 1812; besøgte Akad., hvor han Dec. 1809 avancerede fra 2. Frihaandssk. til Gipssk. og Dec. 1810 videre til Modelsk. ; vandt her den lille Sølvmed. 1811; rejste 1812 til Norge for at uddanne sig som Ingeniør ved Borgakademiet i Kongsberg ; var 1835-37 i Tyskland. Udstillinger. Charl. 1810-12 Landskaber, Prospekter (af Frydenlund) samt Kopier bl. a. efter Mengs). Udmærkelser: .Medlem af Videnskabernes Selskab i Trondhjem 1821. Embeder og Hverv: Militær Karriere 1814-20; derefter Lærer ved Tegneskolen i Kristiania, som han havde været med til at stifte 1818; Slotsintendent 1825.

Arbejder: Slottet i Kristiania (1823-27, fuldendt efter en Standsning i Arbejdet, mellem 1833-48); Reguleringsplan for den ny Del af Kristiania med Carl Johansgade (1838); Projekter til Frelsers Kirke, Trefoldighedskirken og Stortingsbygningen i Kristiania.

von Linstow havde i sin Ungdom tilegnet sig den C. F. Hansen'ske Stil, men blev paa sin

Tysklandsrejse 1835-37 paavirket af den tyske Klassicisme. Skønt Slottet ikke blev fuldendt

efter hans oprindelige Planer, som han har redegjort for i et lille Skrift: Beskrivelse over

den vordende Kongebolig i Kristiania (1826), men med visse Indskrænkninger navnlig for

Hovedfacadens Vedkommende, blev det dog banebrydende, og hans Virksomhed maa siges

at have dannet Skole i norsk Bygningskunst. Dets Interiører skyldes for en stor Del J. H.

Nebelong, som blev indkaldt til at udføre dette Arbejde 1839. Foruden en Række Avis-

artikler har L. udgivet: +Udkast til Kirkebygninger paa Landet i Norge* (1829), +Forslag angaaende Opførelsen af et nyt Skuespilhus i Kristiania* (1836) og +Forslag til forbindelse mellem kongebolig og Christiania by* (1838). S.L.

Utr. K. - A. Krogvig: Fra den gamle Tegneskole, 1918; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 73; samme i Norsk biografisk Leksikon, VIII, 1938, 404-09 (med Litteraturhenvisninger).

Lipke, Alexis Christian, 1819-85, Maler. F. 9. Marts 1819 i Kbh., d. 4. Dec. 1885 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Papirhandler Johan(nes) Christian L. og Jeannette Sophie Smith. Gift 18. Dec. 1847 i Kbh. med Wilhelmine Emilie Reeh, f. 5. Dec. 1821 i Kbh., d. 13. Nov. 1908 sst., D. af Gartner Christian Friederich R. og Friderike Cecilie Wulff.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1832, avancerede til Gipssk. 1835, til Malersk. Marts 1836. Udstillinger: Charl. 1839, 41-46, 54, 56 (8 G. m. 12 Arb.).

Lipke udstillede Portrætter paa Charl. og har Arbejder i Kbst.saml. og forh. Joh. Hansens Saml. Han var Tegnelærer ved kbh.ske Skoler, men levede i sine sidste Aar af et Land- og Havebrug paa Østerbro i Kbh. (Lipkesgade). Red.

Lisbjerg-Mester, -1150-, Guldsmed. Den ældste og mærkeligste blandt de Alterprydelser fra romansk Tid, hvoraf Danmark ejer en enestaaende Række, er kommet til Nationalmuseet i Kbh. fra Lisbjerg Kirke ved Aarhus og har muligvis oprindelig staaet i denne Stiftstads ældste Domkirke. Ligesom de andre Alterværker af denne Art bestaar det af forgyldte Kobberplader med Figurrelieffer og drevne eller graverede Ornamenter, alt fæstet paa en Egetræs Bagklædning; Forgyldningen fremhæves af fernisfarvede, mørke Detailler. Lisbjerg-Alterbordsforsidens Centralfigur er en støbt Maria, omgivet af Engle og Profeter. I Sidefelterne ses ti Dyder og to Helgeninder, Brigida og Tecla. Paa Retablet over Alterbordet fremstilles Kristus og Apostlene, og Buen derover rejser sig over to Abrahambilleder og krones af det himmelske Jerusalem. Krucifikset i Buen synes gjort af Odder-Mesteren (s. d.). Men af samme Haand som LisbjergAltret er et Krucifiks fra Tirstrup paa Djursland, nu ligeledes i Nationalmuseet, og det maa være en fremmelig Elev fra Værkstedet, der har gjort den noget yngre svenske Alterprydelse fra Broddetorp Kirke i Våstergøtland, oprindelig bestemt for Skara Domkirke og nu i Statens historiska Museum, Stockholm.

Da den til vor Tid levnede Monumentbestand er saa sparsom, lader det sig vanskeligt afgøre, hvor Mesteren har virket. Hans Teknik er velkendt i Europa, og hans Figurstil er angelsaksisk, men i hans Ranke- og Dyreslyng er der hjemligt nordiske Træk, og meget tyder paa, at der har været et Metalkunst-Værksted i Aarhus. C.A.J.

F. Beckett i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 131-46; samme: Danm. Kunst, I, 1924; P. Nørlund: Gyldne Altre, 1926 (med Henvisn.).

Liss, Anne, se under Liss, Johan.

Liss, Johan, -1622-, Maler i Slesvig. Gift (? ) med Anne, f. c. 1577, d. efter 1651.

Arbejdede 1622 med Staffering af Hertugens Cornetter (Rytterfaner). Muligvis en Slægtning

af den berømte samtidige Maler af samme Navn (Jan von Lijss), der var født i Oldenborg

i Holsten. Hans Hustru (P) malede et Dommedagsbillede til Domkirken i Slesvig (1651) og

fik 1650 Betaling af Hertugen for 27 paa Pap malede Vaaben. O.A.

Haupt, II, 1888, 310; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I-lI, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); Pelzer i Z. f. bild. Kunst, Bd. 58, 1924-25, 162 f.

Liutger, -1100-, Klerk og Billedskærer.

Har for en ellers ukendt Datter af Kong Svend Estridsen, Helene-Gunhild, udført det saakaldte Gunhild-Kors, nu i Nationalmuseet, skaaret i Hvalrostand med lange, latinske Indskrifter og smaa Relieffer. Disse forestiller paa Forsiden, hvis Kristusfigur er forsvundet, Liv og Død, Kirke og Synagoge, paa Bagsiden Verden dømmes. Kunstnerindskriften lyder i Oversættelse: +De, der tror paa den korsfæstede Kristus skal i deres Bøn ihukomme Liutger, som havde skaaret mig paa Begæring af Hele-

ne, der ogsaa kaldes Gunhild.< Kongedatterens nordiske Navn er andetsteds paa Korset gen-

taget med Runer. Efter den latiniserede Navneform, Liutgerus (nuv. dansk Lyder), maa

Kunstneren have været nordisk og vel snarest dansk. E.M.

A. Goldschmidt: Die Elfenbeinskulpturen, III, 1923, 35 f.; F. Beckett i K.Aa., 1921-23, 30-37; samme: Danm.s Kunst, I, 1924; M. H. Longhurst: English Ivories, 1928, S; Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, Nr. 413; C. Nordenfalk i Meddelanden från Lunds Universitets Historiska Museum, 1944, 122.

L. K. (L. A.(7 )) -1650-. En Olieminiature paa Fr.borg, formentlig forestillende Mogens Arenfeldt til Rugaard, som ses i Baggrunden, er signeret utydeligt:. L. K. (maaske L. A.).

Fr.borg. Kat., 1943. O.A.

Lobaczynski, Johan, -1704-06-, Maler, havde 1704 eget Hus i Brøndstræde i Helsingør. Et

stort Præsteportræt i Mariekirken der, forestillende E. C. J. Boldich, er signeret: I. Lo-

baczynski fecit 1706. J.P.

Utr. K. - E. F. 9. Lund, I%, 1903, 34.

Lobedanz, Carl Christian, f. 1907, Bhgr. F. 7. Marts 1907 i Rendsborg. Forældre: Arbejdsmand Peter Christian L. og Sophie Czabanski. Gift 22. Maj 1937 i Kbh. med Maler Gerda Berthelsen, f. 30. Aug. 1912 i Esbjerg, D. af Arkitekt Berthel Thomas B. og Karen Marie Petersen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1937-41, 43-46; Charl. 1937-38, 48; Den Polykrome 1943-46, 48; Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Dansk Kunst i Dag 1947; Sep.udst. 1947 (s. m. Holger Madsen og Gerda Berthelsen Lobedanz). Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1944-45.

Arbejder: Figurkomposition (1938, Elletræ); Gruppe (1940, Lindetræ); Siddende Figur (1944, Sandsten); Cyklepigen (1944, Elletræ); Siddende gravid Kvinde (1945, brændt Ler); Buste af Tage Kluwer (1946).

Carl Lobedanz hører til de yngre Billedhuggere, der i Modsætning til Utzon-Frank Skolens akademiske Elegance søger en tung Plastik og helst arbejder direkte i Materiale for hans Vedkommende brændt Ler og Sandsten, men mest Træ. Der er en svær Massivitet i hans Figurer, som mere og mere tager Sigte paa Karakterstudium og paa Virkelighedsoplevelse, efterhaanden som han vinder Herredømme over Formmasserne. S. S-z.

Locher, Axel Thilson, 1879-1941, Bhgr. F. 11. Sept. 1879 i Kbh., d. 11. Juni 1941 i Hjørring, begr. i Skagen. Forældre: Maler Carl L. (s. d.) og Hustru. Broder til Ellen Locher Thalbitzer (s. d.). Gift 29. Juni 1901 paa Fr.berg med Maler og Keramiker Jo (Johanne) (Hahn) Jensen (se Locher, Jo Hahn).

Uddannelse: Elev hos Vilh. Bissen; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malerak. ; besøgte Akad. Maj 1894-Jan. 1899. Stipendier: Akad. 1904, 07, 08, 15; Hjelmstjerne-Rosencrone 1904; Ancker 1905; Raben-Levetzau 1905, 07; Ronge 1915. Rejser: Maj 1903-Juli 1904 Paris; 1905 Tyskland og Italien; 1915 Sverige; desuden flere mindre Rejser. Udstillinger: Charl. 1897, 99-1906, 16, 27-30, 32-38, 41 (19 G. m. 22 Arb.); Den frie Udst. 1905-14, 16-18, 20-22; Paris 1900 (Porcelæn); Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Sep.udst. 1922. Stilling: Var fra 1899 i nogle Aar ansat hos Bing & Grøndahl. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1932, 33 og 36.

Arbejder: Kvindefiguren Moderne (1897); 9 allegoriske Kvindeskikkelser i hvid Stuk som Loftsdekoration i Hofjuvelerer A. Michelsens Forretning, Bredgade 11 (omkr. 1900); 16 Portrætmasker til Kapitælerne i Hallen i Grundtvigs Hus; 8 Figurer (Virksomhedstyper) (Kobber, omkr. Spiret paa Chr.borg); 10 dekorative Vaser (Chr.borg) ; Buste af Karl Mantzius (Gips 1909, Teatermus.); 2 forskel1ige Buster af Olaf Poulsen dels i Teatermus. (Gips 1922) dels i Det kgl. Teater (Marmor); Buste af Aug. Goll (Gips, 1932, Rigsadvokaturen); Max Muller som Don Bartholo (malet Gips, erhv. 1936, Teatermus.). Arbejder for Bing & Grøndahl, bl. a.: Vaserne Natten og Dagen, Efteraar (el. BrændehuggerVase udf. efter Idé af J. F. Willumsen, tilh. Kunatindustrimus.), Længsel samt Mandsfiguren Kulturens Sejr (alle udf. o. 1899 til Parisudst. 1900), samt senere Statuette (vinterklæde Dame) (1909, Kunstindustrimus.), og c. 1910 ff. Landbrugsfigurer (fx Pige med Faar, Pige med Kalve) o.s.v. og Haandværkergrupper (i Underglasur); talrige Skuespillerstatuetter navnlig i Porcelæn udført hos Bing og Grøndahl og Den kgl. Porcelainsfabrik (Ekspl. i Teatermus. og Det kgl. Teater), bl. a.: Bodil Ipsen som Dronn. Elisabeth i Maria Stuart; Tenna Kraft som Leonora Christina; Sigrid Neiiendam som Gedske Klokkers; Peter Cornelius som Lohengrin; Gøsta Ekman i Maaske en Digter; Frederik Jensen som Micawber; Johannes Poulsen som Shylock, som Enhver, som Erasmus Montanus og som Grosserer Levin i Indenfor Murene ; Olaf Poulsen som Jeppe paa Bjerget, som Per Degn, som Tobias Hikke, som Faldsmaal og som Klatterup i Recensenten og Dyret; Karl Mantzius som Andreas Blegnæb. Grafik i Kbst.saml.

Det er i det mindre Format, først og fremmest i Statuetten, Axel Locher har gjort sin betydeligste Indsats. Tydeligst mærker man imidlertid Elevforholdet til Vilh. Bissen i de større Figurer, hvor dekorative Hensyn gør sig gældende. Især gælder dette de store Virksomhedsfigurer, der er anbragt omkring Spiret paa Chr.borg Slot. Det er vel i nogen Grad hans keramiske Arbejde - oprindelig hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsens Ledelse, senere ogsaa ved Den kgl. Porcelainsfabrik der bragte ham til at dyrke Statuetten med saa megen Flid. Inden for dette Omraade har han med sin levende Sans for det fysiognomi ske Udtryk gjort Skuespillerfremstillinger til et Speciale og har her givet et Galleri, der vil

overlevere Eftertiden et Begreb om det afgørende i disse Skuespilleres Person og Præsta-

tioner. I alt har han udført c. 60 Statuetter, dels i malet Gips, dels i Porcelæn, af vore bety-

deligste Skuespillere. Især har Olaf Poulsen haft hans Interesse, og han har givet fine Ud-

tryk for denne store Skuespillers omfattende typedannende Evne. H.M.

C. A. Been i T. f. Ind., 1900, 31; sat. 1901, 214-15; Henning Brøchner i Teatret, April 1917, 98-99; B.T. 7. Nov. 1919 (Int.); Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik 1928, 30, 36; Berl. Tid. 7. Jan. 1941 (Svend Borberg); 12. Juni 1941 (B. Flor); Nat.tid. 12. Juni 1941 (Else Kai Sass).

Locher, Carl Ludvig (Thilson), 1851-1915, Maler, Raderer. F. 21. Nov. 1851 i Flensborg, d. 20. Dec. 1915 i Skagen, begr. sst. Forældre: Malermester Jens Thielsen L. (s. d.) og Hustru. Gift 30. Okt. 1875 i Lyngby med Anna Marie Frederikke Gyllich, f. 29. Juni 1852 i Kbh., d. 14. Masts 1920 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Frantz Friedrich (Fritz) G. og Hansine Frederikke Georgia Preisler.

Uddannelse: Som ganske ung en kort Tid Elev af Marinemaleren Carl Baagøe; dimitt. fra Tekn. Inst., Kbh., til Akad., som han besøgte 1872-74; konk. til Neuhausens Pr. 1875 uden Held og atter 1877, hvor hans Billede dog blev for sent indsendt; en kort Tid vejledet af C. Neumann; under Ophold i Paris 1875-76, 78-79 Elev af Léon Bonnat; studerede 1892-96 Raderkunst i Berlin hos Hans Mayer. Stipendier: Ancker 1886; Akad. 1887, 93; Raben-Levetzau 1894. Rejser: 1870-71 Vestindien, hjem over London; 1872 første Gang paa Skagen; 1875 med Fregatten Jylland til Madeira, Cherbourg, London, Antwerpen, Hamborg; 1875-76, 78-79 Paris (malede ved Kysten af Nordfrankrig nær Le Havre), Hjemrejse over Holland, hvor han i Amsterdam studerede og kopierede de gamle hollandske Marinemaleres Arbejder; mange Togter med danske Orlogsskibe (bl. a. 1880 og 1907 Færøerne, Island, 1906 Grønland); fra 1880 fast Bopæl i Hornbæk, fra 1890 i Kbh., fra 1910 paa Skagen. Udstillinger: Charl. 1870, 73-75, 77-78, 81-95, 97-1901, 03-15 (39 G. m. 141 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889; Chicago 1893; Ziirich 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; London 1907; Aarhusudst. 1909; Rom 1911; Forum 1929; Rom 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933 ; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Sep.udst. 1904, 10, 19 (retrospektiv Grafik hos HansFrandsen), 20 (Aarhus), 42 (Kunstfor., Kbh.). Udmærkelser: Tit. Prof. 1899; Bronzemed. i Paris 1889 samt 1900 (Raderinger); Aarsmed. 1 ° 1903, 2° 1904 (Eckersbergs Med.). Hverv: Havde en Tid i Slutningen af 90'erne en privat statsunderstøttet Raderskole; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904.

Arbejder: Skagens Strand (1871) ; Fregatten Jylland i Flaadens Leje (1874), Hjem over sidste Revle (c. 1875), Ophugning af et Vrag i Maaneskin (1875), Bygevejr (1876) (alle 4 i Skagens Mus.); Ageposten (1878); Redningsbaaden gaar ud. Forrygende Storm (1878); Blæstdag paa Nordkysten af Frankrig nær Le Havre (1878 P ), Baad i Havstokken, Skagen (1879), Torsk paa et Køkkengulv (erhv. 1932), En Torsk (1879), Under Island (1879), Udsigt over Tingvallasletten, Island (1879) (alle 6 i Skagens Mus.); Paa Atlanten (1881, Gøteborgs Kunstmus.); Huse i Hornbæk (1881) ; Tidlig Sommer. Hornbæk. Fiskerkoner med Garn (1882); Vinterdag ved Hornbæk Strand (1882) og Strand ved Hornbæk (begge Kunstmus.); Hele Flaaden i Havn (18,R3); Fra Hornbæk Strand og Marine (begge 1884, Aalborg Mus.); Fiskere (1884-85); Skagens Strand (1885); Vinterdag. Stranden i Hornbæk (1885, Skagens Mus.); Sundet ud for Hornbæk (1885, Hirschsprungs Saml.); Ud for Kullen (1886); Granville (1887) ; Fiskekuttere i en lys Maaneskinsnat (1888, Skagens Mus.); Fr. VII.s Ligfærd (1889, forh. Fr.borg, nu i Lemvig Raadhus) ; Studie med et Vrag (erhv. 1916) og Søstudie (erhv. 1919) (begge Skagens Mus.); Slaget paa Kolbergerheide (1891, Fr.borg) ; Fyrskibet paa Skagens Rev (1892, Skagens Mus.); Giganten (1892, Aalborg Mus., dep. paa Politigaarden); Skagens Strand (1893, Fyns Stiftsmus., dep. i Alderdomshjemmet, Odense); Sønderstranden i Storm (1895, Skagens Mus.); Tisvilde (1899); Skagen i Storm (Aarsmed. 1903); Fiskerbaade ved Skagens Sydøstkost (Eckersbergs Med. 1904); Sønderstranden ved Solnedgang sidst i November (1905), To Baade paa Stranden nær Havnen (1911), Bonatzis Hus afbrændes som Skt. Hans Baal (1913), En Fregat lænser i Atlanterhavet (erhv. 1927) (alle 4 i Skagens Mus.). Repr. i Øregaard Mus. og i Søfartsmus. paa Kronborg; talrige grafiske Arbejder i Kbst.saml.; Tegn. i Skagens Mus.

Carl Locher fulgte oprindelig Linien fra tidligere dansk Marinemaleri (C. F. Sørensen og C. Neumann) med stor Virtuositet i den maleriske Behandling, ofte ogsaa med et Stænk af Drachmann'sk Romantik, og han udviklede yderligere sin Teknik under Indflydelse af fransk Naturalisme som Elev af Leon Bonnat. L. tilhørte det ældste Kuld af de Malere, hvis Navne er knyttet til Skagen, hvor han opholdt sig allerede fra Begyndelsen af 70'erne og bl. a. malede det store Billede +Redningsbaaden gaar ud. Forrygende Storm* (1878). Flere af sine mest typiske Motiver fandt han desuden i Hornbæk, hvor han boede 1880-89, saaledes Kunstmuseets +Vinterdag ved Hornbæk Strand* (1882). Gennemgaaende er det dog ikke L.s større Arbejder, der er de betydeligste; de kan ofte virke forcerede, og man har Indtryk af, at Kunstneren er blevet træt paa Halvvejen. Veloplagt er han derimod i sine Studier fra de talrige Rejser til Frankrig, England, Holland og Belgien og fra de Togter, han foretog med danske Orlogsmænd, ligesom i sine saltvandsfriske Skitser fra hjemlige Strande. Hans store Billeder var dog meget yndede i Tiden, saaledes blev +Den russiske Kejsers Ankomst paa Rheden* (1891) udført efter Bestilling af Kejseren og et stort Billede fra Sundet (1893) købt af den tyske Kejser.

L. har udfoldet en omfattende Virksomhed som Raderer. Hans første Blade, der vistnok blev til efter Tilskyndelse af Carl Bloch, er fra 80'erne, og fra 1892 dyrkede han Teknikken systematisk, idet han indtil 1896 med Statsunderstøttelse uddannedes hos Professor Hans Mayer i Berlin. Opustallet paa L.s Raderinger naar nær op til 50, deriblandt flere meget store som +Fra Skagen Strand* og en med Motiv efter J. Sonnes Maleri +Præsten hentes over Aaen til en syg*. Den af L. med Statstilskud oprettede Skole for Raderere var bl. a. søgt af P. S. Krøyer, Anna og Michael Ancher. U.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 214-17 ; Dagsavisen 18. Nov. 1884 (Karl Madsen); Aaret rundt, II, 1890, 422-24; Pol. 24. Dec. 1890, 17. Dec. 1892, 11. Febr. og 8. Dec . 1894 (alle E. Hannover); 6. Sept. 1896 og 5. Dec. 1898 (N.V. Dorph); Danske Raderinger med en Afhandling af Sig. Müller om Kunsten at radere, 1897; Sig. Müller i Julealbum 1894 og 1898; Nat.tid. 3. Sept. 1896 (Sig. Müller); 20. Dec. 1897 (i Tillæg); Berl. Tid. 16. Nov. 1900 (Sig. Müller om Raderskolen); Pol. 13. Nov. 1903 (Viggo Stuckenberg); Berl. Tid. 12. Nov. 1904; Hver 8. Dag 4. Sept. 1904 (Stenografisk Interview); Berl. Tid. 2. Sept. 1896 og 19. Dec. 1897 (C. A. Been); Pol. 13. Jan. 1911; Dag. Nyh. 14. Juli 1912 (Int.); Alba Schwartz: Skagen, 1912; Pol. 21. Dec. 1915 (E. Goldschmidt); Berl. Tid. s. D. (K. Flor); Nat.tid. s. D. (Th. Faaborg og Haagen Falkenfleth); Vilh. Thaning i Ill. Tid., 1915-16, 179-81; Ellen Locher Thalbitzer sst. 204; P. Johansen i Akad.s Aarsberetning, 1916, 18; Verden og Vi 29. Marts 1918; Udst. af C. L.s grafiske Arbejder. Kunstsalen. Med Indledning af Hans Frandsen, 1919; Ekstrabl. 14. April 1919 (Georg Nygaard); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 12-16, 81-82, 150, 184-87, 205-06; Karl Madsen i Ord och bild, 1935, 534; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1939 II 103; Kai Flor: Hornbæk, 1940; Ellen Locher Thalbitzer i Kat. over Udst. i Kunstfor. 1942; Berl. Tid. 3. Sept. 1942 (K. Flor); Pol. 4. Sept. 1942 (Kronik af W. Schwartz); Nat.tid. 28. Sept. 1942 (J. Zibrandtsen).

Locher, Jens Thielsen, 1825-69, Malermester, Maler. F. 4. April 1825 i Flensborg, d. 1. Jan. 1869 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Mægler Hans Friederich L. og Ellina Thielsen. Gift 4. Juli 1848 i Vordingborg med Caroline Meier, f. 2. Nov. 1819 i Vordingborg, d. 11. Maj 1906 i Kbh., D. af Købmand Isak M. og Frederikke Levin (Rothschild).

Af Jens Thielsen Locher findes Arbejder i Søfartsmus. paa Kronborg, Barken Mercurius (1854) og Rotna (1867) samt i Mus. for Holbæk og Omegn, Skonnerten Glitner af Holbæk ud for Kronborg (1862). Han var repr. ved Sdr.jysk Udst. 1937 paa Charl. Red.

Locher, Jo (Johanne) (Hahn), f. 1876, Maler og Keramiker. F. 24. Juni 1876 i Slagelse. Forældre: Købmand i Slagelse, senere Grosserer i Kbh. Johan Peter Christian Vilhelm Jensen og Victoria Hahn. Gift 29. Juni 1901 paa Frberg med Bhgr. Axel L. (s. d.).

Uddannelse: Uddannet paa Tegne-og Kunstindustrisk. for Kvinder 1893-98 og herefter ansat hos Bing & Grøndahl, de første Aar under J. F. Willumsens Ledelse. Stipendier: Reiersens Fond 1898 og 1905; Salomonsen 1918 og 21. Rejser: 1898 Italien (s. m. Vilh. Klein); 1903-04 Paris; 1905 Italien; 1925 Paris; bosat i Skagen siden 1939. Udstillinger: Charl. 1903, ,07, 11 (med i alt 3 Malerier); Kunstn. Eft. 1907 (Maleri); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 (Malerier og Porcelæn); deltaget med keramiske Arbejder i Bing & Grøndahls Udst. bl. a. i Paris 1900, Berlin 1910-11, Paris 1925, Brooklyn 1927; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1918 (s. m. Effie Hegermann-Lindencrone og Fanny Garde). Udmærkelser: Diplome d'honneur i Paris 1925 for keramiske Arbejder.

Jo Hahn Locher begyndte at arbejde hos Bing & Grøndahl under J. F. Willumsens Vejledning og ledtes som de øvrige af hans Medarbejdere ved Fabrikken ind i en ny og strengere Opfattelse af Porcelænets dekorative Muligheder. Hendes tidligste Arbejder var reliefdekorerede Vaser og Bojaner med Motiver fra Børnelege, hvor Figurerne var skaaret ud i den tofarvede Porcelænsmasse, saa de stod hvide mod fx en grøn Baggrund. Senere arbejdede hun (s. m. Elias Petersen og H. Juuel) med en ny Teknik, hvor fine Sølvtraade blev indlagt som Indfatning om den sorte, blaa eller brune Ornamentik. Ved Parisudst. 1925 indlagde hun sig Fortjeneste med sine Arbejder i hvid mat Porcelæn (fremstillet i Samarbejde med Nathalie Krebs), af hvilke de tidligste og bedste (bl. a. indkøbt til Louvres dekorative Afd.) kan betegnes som en keramisk Indsats. Foruden talrige Arbejder i Underglasur har Jo Hahn L. ogsaa udført Stentøj. Hendes udpræget dekorative Ornamentik, som Regel stiliserede Blomstermotiver, hviler paa et maalbevidst Naturstudium (Tegn. og Udkast i Kunstindustrimus.). Repr. med Porcelæn og Stentøj i Kunstindustrimus., Hirschsprungs Saml., Bing & Grøndahl samt Museer i Udlandet. Har desuden malet, givet Tegn. til Broderier (Kunstindustrimus.) o. lign. M.B.

E. Hannover i T. f. Ind., 1903, 79; Kunstindustrimuseets Virksomhed 1903 7, 8; 1912, 7; 1914, 8; 1918, 41, 44; 1919, 81; Poreellænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1928, 1928, 21, 34, 70.

Locher Thalbitzer, Ellen, f. 1883, Bhgr. F. 18. Febr. 1883 i Hornbæk. Søster til Axel L. (s. d.). Gift 26. Maj 1905 i Kbh. med cand. mag., senere Professor Carl William Thalbitzer, f. 5. Febr. 1873 i Helsingør, S. af Tobaksfabrikant Heinrich Albert T. og Elisabeth Johanne Frederikke Simony.

Uddannelse: Elev af Stephan Sinding 190002 og af Ludvig Brandstrup (Portræt) 1912-13. Rejser: 1902 Paris; 1905-06Østgrønland (Overvintring); 1914 Vestgrønland; 1922 Brasilien; 1930-31 Rom; desuden flere mindre Rejser til europæiske Lande. Udstillinger: Charl. 190304, 07-08, 31-33; Aarhusudst. 1909; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Havfruens Fund (Gruppe i Gips, udst. 1903); Tove (Statue i Gips, udst. 1904); Tilflugtsstedet (Gruppe i Gips, udst. 1908); 4 Bronzer fra Grønland opst. i Repræsentationssalen paa Chr.borg: Portrætbuster af Storfanger (Umerineq) og af Bjørnejæger (Qilledanelik) samt Statuetten Trommesanger (Kooistse) (alle 3 udf. i Voks i Østgrønland 1905-06) og Statuetten Gertelé (udf. i Voks i Sydgrønland 1914) ; Portrætbuste af Prof. William Thalbitzer (1912-13, Kunststen) og af Telefondirektør Frits Johannsen (1929, Marmor, Telefonhuset i Kbh.).

Ellen Locher Thalbitzer har kun periodevis arbejdet med Skulptur. Hendes tidlige stemningsbetonede Værker var præget af en lyrisk Symbolisme. Under sine Ophold i Grønland tilbragte Ellen L. T. sammen med sin Mand Eskimoforskeren William T. en hel Vinter mellem Østgrønlændere. Herved kom hun nær ind paa Livet af disse primitive Folk, og enkelte af dem har hun undervist i Tegning (j fr.Kårale). I sine omhyggelige, naturalistiske Gengivelser i Tegning og Skulptur (modelleret i Voks paa Stedet) fastholdt hun karakteristiske Typer og Optrin, der ud over deres kunstneriske Egenskaber er af den største Interesse i etnografisk Henseende (benyttet som Illustrationer til William Thalbitzers Værk: The Ammassalik Eskimo (Medd. om Grønland 1923 og 1941) ). - Ellen L. T. har fra Tid til anden skrevet Artikler og Indlæg om Kunst (bl. a. til Ill. Tid. og Dagbladene København og Politiken) samt enkelte novelleagtige Rejseskildringer fra Østgrønland og Brasilien. M.B.

Lodberg, Carl Wilhehn, 1814-44, Bhgr. F. 8. Okt. 1814 i Kbh., d. 10. Maj 1844 sst., begr. sst. (Ans.). Forældre: Snedkermester Jens Peter L. og Johanne Cathrine Zimmermann. Ugift.

Uddannelse: Omtales 1827 som Elev i Aka d.s Ornamentsk. og avancerede fra 1. til 2. F Frihaandssk. Marts 1832; lille Sølvmed. 1835, 36; store 1841; fik 1839 Accessit for Modellering, efter levende Model (for En Fisker). Udstillinger: Charl. 1836-44 (5 G. m. 6 Arb.).

L. lagde sig efter Malmstøbning og Ciselering; for H. E. Freund ciselerede han +Odin*

og udsi. 1844 2 Malmbuster efter Thorvaldsen

og Bissen. Red.

de Lode (Lodde), Anna Alexia Constantin` 1737-65, Kobberstikker. Døbt 15. Maj 1737 i Kbh., d. 18. Dec. 1765 sst. Forældre: Stempelskærer, Maler Gustav de L. den Ældre (s. d.) og Hustru. Søster til Gustav de L. den Yngre og O. H. de L. (se disse). Ugift.

Har udført et kobberstukket Prospekt af Chr.borg (1755) og 38 Prospekter til Pontoppidans danske Atlas (1763-67). Til S. C. Stanleys Oversættelse af Edw. Moore: Fabler for det smukke Kiøn (1760) har hun kopieret 15 Raderinger efter Illustrationerne i den engelske Udgwa, der skyldtes Francis Hayman.

T.H.C.

Victor P. Christensen i Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 161-62; Laur. Nielsen: Rokokoen i dansk Bogkunst, 1936, 18; samme: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Lode, Carl; -1795-, Vokspousserer.

Et Portrætrelief af Marie Christine Schiønning, f. Nægler i farvet Voks paa Fr.borg er bagpaa signeret: Carl Lode fecit. Reliefferne sst. af Charles August Stilby og Johanne Fjeldsted maa ogsaa være udført af ham, hvorimod Relieffet af Herm. Schubart (sst.), der tidligere

har været tillagt ham, er udført af Giovanni Santarelli i Florens. Et Voksportræt af Frede-

ric de Coninck i Kunstindustrimus. (c. 1790) er tillagt L. O.A.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Kat. over Udst. af Skulptur fra det 18. Aarh. i Kunstfor., 1919; Fr.borg Kat., 1919 og 1943.

de (von) Lode, Gustav (us) den Ældre, 1694-1742, Stempelskærer, Maler. F. 27. Dec. 1694 i Husum, d. Jan. 1742 i Kbh., begs. sst. (Nic.). Forældre: Maler, Signetstikker Oduart Heinrich de L. (af urestnisk Adel fra Reval) og Elin Jensdatter. Gift c. 1717 med Anna Maria Andersdatter, f. c. 1698, d. Okt. 1766 i Kbh., D. af Anders N. N. og Maren Pedersdatter.

Om Gustav de Lodes Uddannelse til Maler vides intet; som Stempelskærer har han formentlig lært hos Faderen. Familien synes skiftevis at have været bosat i Viborg og Kbh. T 1730'erne virkede han i Viborg som +berømmelig Kunst-Maler*, indtil han 1737 kaldtes til Kbh. som + Kgl. Hof- og Cabinetsskildrer*. Han var Fader til Kobberstikkerne Gustav, O. H. og Alexia de L.

Arbejder. Medailler og Segl: Christian Carl Gabels Sejr 1715; Storkansler Grev U. A.

Holsteins Sølvbryllup 1725; ufuldført Medaille over den 112-aarige Chr. Drakenberg (1738);

fik 1740 Betaling for et nyt Segl til Brug ved Danske Kancelli. Malerier: Portræt af Biskop

Christen Worm (Fr.borg), Grev Christen Scheel (1729, Brahetrolleborg) og Grev Jørgen Scheel til Hest foran Gl. Estrup (Gl. Estrup); Gouachebilleder af Chr. C. Gabel (Fr.borg)

samt af Dronningerne Sophie Amalie, Charlotte Amalie og Louise (Privateje) (alle sign.

G. v. Lode; synes udført enten efter eller som Forlæg for Stik). J.P.

Utr. K. - Vilh. Bang i Kirkehist. Saml., 3. Rk* VI, 1887-89, 781 (Christopher Giessings Levned og Skrifter); Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, IV, 1920, 149, 150; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Viborg Købstads Hist., II, 1940, 604; Gammel Estrup, Jyllands Herregaardsmuseum, En Fører gennem Salene, 1942, 5; Fr.borg Kat., 1943, Nr. 3478 (med Sign.geng.); G. Galster i Nord. numismatisk Unions Medl.bl., Febr. 1947, 32, Note 3.

de Lude, Gustav den Yngre, c. 1720-52, Kobberstikker. F. c. 1720, d. 1752 i Kbh. Broder til Alexia og O. H. de L. (se disse). Gift med Karen, f. c. 1736.

de L.s Uddannelse til Kobberstikker har sikkert indskrænket sig til, hvad han kunde lære i Kredsen omkring Johanne Fosie (en Gouache i Johanne Fosies Stambog (1747) er sign. v. Lode) og i øvrigt tilegne sig af M. Tuschers og J. M. Preislers Kunst. Hans tidlige Død afbrød en lovende Udvikling.

Arbejder: Har raderet nogle nydelige Vignetter efter P. Cramers Tegninger (til Tycho de Hofmans Afhandling om Tiende (1750) og til C. P. Rothes Udg. af Jac. Ulfeldts Udtog af den danske Historie (1752)), Exlibris (bl. a. for Christen Linde til Tirsbæk efter P. Cramer ) samt et Par norske Landskaber efter M. Blumenthal (+Torg-Hatten* og +Fjeldet de syv Søstre* til E. Pontoppidan: Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie (1752-53)). Til C. P. Rothes Tordenskiolds Levned I-III 1747-50 udførte han (s. m. Broderen O. H. de L.) et Par Stik af Tordenskjolds Attaquer (bl. a. paa Strømstad 1717) efter Niels Madsen Stibolt. Ligeledes s. m. Broderen har han (efter P. Cramer) udført den overdaadige Indramning omkring Hofmans og Lassons Stamtavler i Tycho de Hofmans Fundationer paa P. Lassons Legater (1753), et af Pragtværkerne i dansk Rokokografik. 5 Raderinger i Kbst.saml. J.P.

Utr. K. - Victor P. Christensen i Aarhog f. Bogvenner, 11, 1918, 138, 148; samme sst. IV, 1920, 149, 150; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hasse: Danske Exlibris, 1942.

de (von) Lode, Odvardt Helmoldt, c. 1 72657, Kobberstikker. F. c. 1726, d. 3. Sept. 17 5 7 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Broder til Alexia de L. og Gustav de L. d. Y. (se disse). Gift 20. Febr. 1754 i Kbh. med Karen Nordrup, døbt 9. Febr. 1737 i Kbh., begr. 20. Okt. 1763 sst., D. af Vinhandler Mathias N. og Kirstine Bentzen.

Sin Uddannelse som Kobberstikker synes de L. at have faaet i Jacob Fosies Kreds i Begyndelsen af 1740'erne (en Rødkridtstegn. i Johanne Fosies Stambog (1747) er sign. H. Lode) og under Indtryk af M. Tuscher og tysk Grafik. Han modtog 1754 Akad.s store Sølvmed. for et Kobberstik, men var virksom allerede fra Begyndelsen af 1740'erne. Fra dette Tidspunkt til sin Død udførte han en Mængde mest smaa grafiske Blade, dels Portrætter fx Morten Reenberg (1746, efter J. H. Coning), Mogens Scheel Plessen (1751, efter P. Cramer), Ole Worm (1757), Kommandørkaptajn Diderik de Thurah (Interiør) (1752), Holberg (1752, efter Roslin), A. G. Moltke (1753, efter Pilo), C. P. Rodle (1755, efter Horner), J. L. Holstein (1757, efter Filo), Enevold Ewald (udst., efter Pilo), dels et enkelt galant Genrebillede, Lokkeduen. Ved kgl. Resolution af 1755 skulde han til Schlegels Geschichte der Kónige von Dånemark (1769) udføre Portrætter af de oldenborgske Konger og have 150 Rdl. pr. udført Kobberplade. Ved hans Død var kun 3 Plader udført, Chr. IV, Fr. III og Chr. I, der gengiver Kong Hans' Portræt. Denne sidste Plade blev afleveret af Enken, og Hovedet blev udført af G. V. Baurenfeind. Serien fortsattes af J. M. Preisler. Et af hans sidste Arbejder var la odenseanske Gravmæler (1757, bl. a. Gerhard Rantzaus, Lave Urnes og Jørgen Marsvins).

Meget omfattende og betydningsfuld er hans Virksomhed som Bogkunstner. Dels har han udf. Illustrationer og Vignetter fx til Danske Magazin (1745 ff.), Holberg: Mindre poetiske Skrifter (1746), L. Thurah: Hafnia hodierna (1748), P. Hersleb: Fr. V.s Salvingsakt (1749), I. L. Holstein Ledreborg: Sørgetale over Dronning Louise (1752 ; Vignet, ogsaa benyttet i samme Forf.s: Oratio secularis s. A.), T. de Hofman : Om Tiende (1750) og samme: Fundationer til P. Lassons Legater (1753, foruden Vignetter Stamtavle i Folio s. m. Broderen Gustav de L.), Jacob Vernet: Socratiske Samtaler (1754), C. P. Rothe: Reskripter (1754) og samme: Konge-Lov (1756), Søren Bloch: Heldøn Geschichte (1755), Niels K, Bredal: Gram og Signe (1756, efter P. Cramer); C. Bertram: Brittanicum gentium tres scriptores (1757) og dels Exlibris fx Ludvig Holbergs, Carl Juels, Carl Jul. Bertrams (efter Ejerens Udkast) og et unavngivet, der i Nutiden er paavist at have tilh. Digteren Frederik Horn (en liggende Mand med Indskrift: Fallitur Hora Legendo), Akad.s to Segl (1755 til Akad.s Fundation, usign., senere benyttet som Akademibibliotekets Exlibris). - de Lode synes at have været yndet af sin Tids Lærde, Holberg, C. P. Rothe, T. de Hofman, Klevenfeldt m. fl. Til den sidste udførte han Kobberstik til hans Værk Nobilitas Daniæ ex monumentis . . . (udkom 1777) og fik 1747 Beskikkelse som Kobberstikker for det kgl. Selskab; en Vignet paa Titelbladet til Selskabets Beretning 174547 (1748) er - ligesom flere af hans Stik betegnet O. H. de Lode Chalcogr. Reg. Soc. Dan. sculps. - Arb. i Kbst.saml.

de Lode kom i sin korte Levetid til afgørende at præge dansk Bogkunst, og denne Del af hans Virke er den betydningsfuldeste. Hans Illustrationer savner ofte omhyggelig Gennemarbejdelse, men sjældent Charme og dekorativ Virkning, og han har derved gennemgaaende Fortrin fremfor Jonas Haas. Højest naar han i Samarbejdet med P. Cramer, men har ogsaa efter eget Forlæg (fx i Fr. V.s Salving) ydet værdifuldt Arbejde, om end han her kan have Tendens til overdreven Dekoration.

At Fr. IV.s og Fr. V.s Portrætter i Lak og Chr. Drakenbergs i Bly i det 18. Aarh. er tilskrevet ham skyldes nok som enkelte lignende foreliggende Tilfælde en Forveksling med Gustav de Lode. - de Lode døde efter en langvarig Sygdom i største Fattigdom; hans Enke modtog 9. Dec. 1757 af Chatolkassen Penge til hans Begravelse. T.H.C.

Utr. K. - B. C. Sandvigs Auktion 27. Dec. 1784, 47 Nr. 20; Sandvig 1795; (Nyerup:) Suhms Levned, 1798, 218; E. C. Werlauff: Det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Hist., 1847; For. f. Boghaandværks Aarsskrift, 1891, 62 f.; Karl Madsen: Ill. til Holbergs Peder Paars, 1919; Victor P. Christensen i Aarbog f. Bogvenner, II, 1918, 135, 137-38, 147-48, 152; IV, 1920, 149, 1.54-58, 161; V, 1921, 76; Holger Larsen i Bogvennen, 1925, 61-63; Laur. Nielsen: Rokokoen i dansk Bogkunst, 1936, 18; C. Elling i K. Aa., 1937, 46-51; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Arthur G. Hasse: Danske Exlibris, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Lofthus, Arne Wallem, f. 1881, Maler. F. 23. Sept. 1881 i Bergen. Forældre: Redaktør af Bergens Tidende Olav L. og Valborg Henriette Wallem. Gift 6. Jan. 1909 i Kbh. med Sofie Wilhelmine Madsen, f. 14. Nov. 1887 i Lyngby, D. af Maler, senere Direktør for Statens Museum for Kunst Dr. phil. Karl Madsen (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Besøgte Tekn. Sk. i Kbh. 18991901; var Elev af Kr. Zahrtmann Jan.-Febr. 1902 og Jan. 1903; fast Medarbejder hos Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke 1901-06; udførte paa Skovgaards Opfordring Fresker til Akad.s Dekorationssk. 1914-15. Norske Stipendier: A. C. Hauen 1912; Conrad Mohr 1923. Rejser: 1899 første Gang til Danmark, bosat her fra 1915; 1907-08 Paris; 1910 Berlin, Dresden, München; 1912 Holland., Belgien, Tyskland: 1924 Italien; 1939 Geneve; hyppige Rejser til Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907, 14, 15, 30; Grønningen 1915, 17, 19, 21; Den frie Udst. 1908, 10, 25; Charl. 1929-30, 34, 45; Charl. Eft. 1945; Brighton 1912; Haugesund 1913; Norsk Udst., Charl., 1915 ; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Bergen 1928, 32, 35; Barcelona 1929; Trondhjem 1930; Interskandinavisk Grafik (Stockholm) 1931; Riga 1934; Oslo 1934; Paris 1937; Den officielle norske Kunstudst. i Kbh. 1947; desuden deltaget i Høstudstillingens Udst. i Oslo og officielle notske Udst. i Udlandet; Sep.udst. 1912 (Oslo, Blomqvist). 1914 (Kunstfor. i Kbh. s. m. A. Naur), 1921 (Lunds Universitet), 1926 (Oslo), 1927 (Bergen)` 1930 (Oslo), 1930 (i Kbh., s. m. Karl Isakson, Johs. Larsen, Karl Schou og J. Skovgaard),. 1933 og 35 (Kbh., Chr. Larsen), 1938 (Bergen Kunstfor.), 1940 (Kunstfor., Kbh.),1943 (Kbh.. Fischer & Krarup).

Arbejder: En Seng i Quartier latin i Paris (1908, Rasmus Meyers Saml. i Bergen); En Ovn i Quartier latin i Paris (1908, sst.); Karl Madsen (1913, Fr.borg); Torskehoved paa Fad (1915, Fresko. Kunstindustrimus. i Kbh.); Selleri og Radiser (1915, Fresko, sst.); Kai Nielsen (1915, Fresko, Fr.borg) ; Th. Philipsen (1917, Kultegn., sst.); Fisk (1919, Fresko, Bergens Billedgalleri); Henrik Malberg (1921, Kultegn., Teatermus.); Karl Madsen (1922, Kultegn., Skagens Mus.); Karl Madsen (1922, Kultegn., Fr.borg); Forum Romanum (1924, Nasjonalgall., Oslo); En Oksesteg (1924, Fresko, sst.); L. A. Ring (1924, Kultegn., Fr.borg); Gerh. Henning (1924, Kultegn., sst.); Gustav Philipsen (1924, Kultegn., sst.); Joakim Skovgaard (1925, Kultegn. Skovgaard Mus. i Viborg); Sofie Lofthus (1925, Fresko, Bergens Billedgall.); Niels Neergaard (1926, Fr.borg); Joakim Skovgaard (1926, Fresko, Viborg Domkirke); Karl Madsen (1927, Kunstmus.); R. Storm Petersen (1929, Fr.borg); Francis Beckett (1931, Ny Carlsbergfondet); Statsminister J. L. Mowinckel (1932); Ole Olsen (1942). Dekorative Arbejder: Kristus velsigner de smaa Børn (1912, Fresko, Skærbæk i Sønderjylland); Adam giver Dyrene Navne (1928, Fresko, Statens Kursus til Studentereksamen, Thorvaldsensvej 24); Freskobilleder i Handelens og Sjøfartens Hus i Bergen (1933); Poseidon (1934, Fresko, Norges Rederforbund i Oslo); Glasmaleri i Odder gamle Kirke (1939); endvidere Litografier (repr. i Kbst.saml.) og Raderinger samt Mønstre til Gulvtæpper, Puder og Billedvævninger. Har i Tidsskriftet Kunst og kultur 1927 skrevet om Joakim Skovgaards dekorative Kunst. Lofthus, der er født og opvokset i Bergen, vilde oprindelig være Arkitekt. Han begav sig

1899 paa en Studierejsemed Dresden som Maal, men naaede kun til Kbh., hvor han siden har

haft fast Bopæl. Paa H. Grønvolds Anbefaling knyttedes han 1901 som fast Medarbejder til

J. Skovgaards Fresko Udsmykning af Viborg Domkirke, hvor han udførte et af Skovgaard

meget paaskønnet Arbejde (udførte Kvinderne, der danser om Guldkalven, Englen, der

vælter Stenen bort fra Graven i Opstandelsesbilledet, Saul og David samt adsk. Triforifelter). +Han malede kækt og flot med en Bredde i Foredraget som en gammel Rutinier. Hans Specialitet er Engle og unge Piger* (G. Saxild). Ved dette Arbejde vaktes L.s Interesse for Freskoteknikken, som han senere ofte har benyttet, ogsaa i sine Staffelibilleder. Hans

nature morte'r og Blomsterbilleder i Fresko og Akvarel er som oftest holdt i nedstemte,

douce Toner og viser en følsom Farveholdning og en udpræget dekorativ Sans. Ogsaa Portrætter har han udført i denne Teknik. Ved hyppige Rejser til Norge har L. vedligeholdt Forholdet til sit Fødeland, bl. hvis Kunstnere hanisær har Kontakt med Henrik Lund, A. C.

Svarstad og Axel Revold. Her i Landet havde han oprindelig Tilknytning til Kredsen om J.

Skovgaard, af hvem han har givet flere veltrufne Portrætter, og til Karl Madsen og hans

Venner og senere navnlig Gerhard Henning, hvis Træk han har fastholdt i en Række

Portrætter i Olie og Kul, der udmærker sig ved den sympatiske Opfattelse og den livfulde

Gengivelse. E.H.B.

Pola Gauguin i Kunst og kultur, 1913-14, 255-58; Karl Madsen i Viborg Domkirke, 1909, 28; G. Saxild: Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke, 1915, 10; Berl. Tid. 11. Dec. 1924; Arne Lofthus: Joakim Skovgaards dekorative Kunst i Kunst og kultur, 1927, 29-40; Nat.tid. 23. Sept. 1941 (Else Kai Sass); Ill. norsk Kunsthistorie, 1944 157; Håkon Stenstadvold: Idékamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-1919, 1946.

Lohmann, se under Lackmann, J. W. L.

Lohmann, -1766-, Stenhugger. Har til den reformerte Menigheds Præstebolig hugget Relieffet: +Pelikanen, der nærer sine Unger med sit Blod@, efter Kunstkammerforvalter Lorenz Spenglers Tegning 1766 (Originalen opsat paa Muren i Gaarden, Kopi mod Gothersgade).

S.L.

Utr. K. - Børge Janssen: De Reformerte i Danmark, 1922.

Lohmann, Edvard, 1827-75, Gravør. F. 31. Dec. 1827 i Kbh., d. 23. Aug. 1875 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Snedkermester Ludvig Gabriel L. og Dorothea Kirstine Sønderberg. Ugift.

L. lagde sig efter Gravørfaget og har udført en enkelt, ubetydelig Medaille over Fr.borg Slot 1860 i Anledning af dettes Brand. G.G.

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893.

Loidt, Ægidius (Gines), -1569-88-, Guldsmed. Vistnok født i England. Nævnt som Mester i Kbh. 1569. Har efter Mesterstemplet at dømme gjort +Rosenblommen* (1577, Nationalmus.), en Faddergave til Chr. IV.s Daab fra Rigsraad Hans Skovgaard og det største og pragtfuldeste Drikkekar fra Renæssancetiden, der er bevaret her hjemme. Et af dets Reliefbælter er fyldt af Jagtscener.

Hans Mesterstempel findes bl. a. ogsaa paa, en Alterkalk i Kävlinge Kirke i Skaane, og

muligvis har han gjort et forgyldt Kobberrelief med knælende Portrætfigur og Krucifiks til en Mindetavle over den førnævnte Hans Skovgaard, oprindelig vist nok opsat i Helsingborg Mariekirke, nu i Statens hist. Mus., Stockholm. C.A.J.

J. Olrik: Drikkehorn og Sølvtøj, 1909, 59; samme: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, 15; Olla Kållstróm og Carl Hernmarck: Svenskt silversmide, I, 1941, 90-100; Chr. A. Bøje: Guld- og Sølvsmedemærker, 1946.

de Longueville, Jean Baptiste Desearriéres, c. 1699-1766, Ingeniørofficer. F. c. 1699, d. 26. Jan. 17 66. Gift 8. Dec. 1763 paa Enrum med Anna Maria Køster, f. 17. Nov. 1705 i Frankfurt am Main, d. 18. Marts 1775, D. af Handelsmand Dietrich K. i Mühlheim og Anna Johanne de Weiler.

de L., der var Belgier, kom, efter at have gjort Tjeneste i Tyskland, hertil med Anbefaling fra Landgrev Carl af Hessen-Philipsthal. Som Kaptajn i den danske Fortifikation (fra 1738) blev de L. s. A. paa General Løvenørns Anbefaling ansat ved Slotsbyggeriet paa Slotsholmen i Kbh. som +Adjutant< hos Hofbygmestrene. Oberstløjtnant 1751, Generalmajor 1760.

Arbejder: Udarbejdede Planen til Lerchenborg Have (c. 1747) og ledede Anlæggelsen; Udkast til Befæstning ved Nivaa paa Sjælland (1756, Projektet bevaret, Det kgl. Bibl.); udarbejdede som Medlem af Kommissionen til Gennemførelse af Befæstningen af Frederiksstad en Plan af Byen (1757, s. m. von Dilleben (s. d.), Det kgl. Bibl.).

Som Mester for Lerchenborg Have placerer de Longueville sig i første Række blandt de

mange fremmede Militærarkitekter, der ved det 18. Aarh.s Midte gjorde Tjeneste i Dan-

mark. B.L.G.

C. Elling: Slotte og Herregaarde, 1928, 28; samme i Artes, V, 1937, 80; Vilh. Lorenzen: Lerchenborg i Danske Herregaardshaver, I, 1930, 1-24$ samme: Dansk Herregaardsarkitektur, 11, 1933; Norske minnesmerker, Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Lorange, Johan August Frederik Carl, 1833-75, Maler. F. 9. Maj 1833 i Wienrode i Harzen, d. 11. Okt. 1875 i Kairo, begr. sst. Forældre: Mekaniker, Glarmester Georg Hahn L. og Wilhelmine Schenkel. Ugift.

Uddannelse: Malersvend; opt. paa Akad. Okt. 1857, avancerede til Gipssk. Jan. 1859, til Modelsk. 1860; lille Sølvmed. 1861, store Sølvmed. 1862 ; samtidig Elev af W. Marstrand. Stipendier: Akad. 1872, 73. Rejser: 1863-64 Italien; 1867-68 Italien; forlod 1869 Danmark for ikke mere at vende tilbage, var bl. a. i Rom 1873 og i Kairo 1875. Udstillinger: Charl. 1862 63, 65-66, 68-69, 72 (7 G. m. 20 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Lorange malede Landskaber, bl. a. med Motiver fra Bornholm, Portrætter og Figurbilleder fra Italien. Af disse kan nævnes: En lille Pige beskæftiget med at gyde Olie i sin Lampe. Komponeret i pompejansk Stil (udst. 1872). Arb. i Kbst.saml. (Skitsebøger), Bornholms Mus. og forh. Joh. Hansens Saml. Red.

Berl. Tid. 2. Nov. 1875; Auk.kat. 1877 (Dødsbo); Rik. Magnussen: (lodfred Christensen, I-II, 1939-41.

Lorck, Melchior, c. 1527-c. 83, Maler og Grafiker. F. c. 1527 i Flensborg, d. c. 1583, formentlig i Kbh. Forældre: Byfoged og Raadmand, Købmand Thomas L. og Anna fra Klugsbøl.

Uddannelse: Kom som ganske ung i Guldsmedelære i Lybæk, derefter Rejser rundt i Europa. Rejser: Som ganske ung i Lybæk og Aoccidentalische linder*; 1547 Augsburg;154850 Nederlandene; 1549 Sydtyskland; 1550 Nürnberg; 1551 Rom og Italien; 1553 Neuburg an der Donau, Wien; c. 1556 - c. 61 Tyrkiet, især Konstantinopel; c. 1562-65 Wien; 1567-72 Hamborg; 1573-74 Nederlandene; 1574 Hamborg. Embeder: Fik 1549 af Chr. III et 3-4aarigt Stipendium til Uddannelse + im Niederlande und andern orthen* og skal derefter gaa i Kongens Tjeneste som Hofmaler; antoges 19. Febr. 1580 af Fr. II som Maler og Kontrafejer; sidste Udbetaling 4. Marts 1583.

Arbejder. Malerier: Den hellige Familie i et Landskab (1552, Kunstmus.); 12 Portrætter af Sultaner og andre tyrkiske Personligheder (brændte med Fr.borg og Chr.borg). Tegninger: Sydtysk Flodlandskab med Bjerge og en By (1549), Antike Statuer, Rom (1551), 3 jødiske Præster, Neuburg an der Donau (1553), Tyrkiske Feltmærker (1556), Antike Sarkofager, Tyrkiet (4 Blade, 1557), Relief paa Theodosiussøjlen, Konstantinopel (1559), Formentlig Arkadiossøjlen sst. (1559), Udsigt over Tage i en tyrkisk By (1556-60), Relief fra antik Søjlebasis, sst. (1561), Antiope og en Satyr, Wien (1562), Kvindelig Model (1562), Mandsportræt (1563), Vandkunst, Wien (2 Blade, 1563), Liggende Model (1569) (alle i Kbst.saml.); desuden forskellige Tegninger i Kupferstichkabinet, Berlin; En besat, Nürnberg (1550, i Kupferstichkabinet, Dresden) ; Et næsten 12 Meter langt Prospekt af Konstantinopel (1559, i Universitetsbibliotek, Leiden); forsk. Tegninger med tyrkiske Motiver (i British Museum, London); En Perlehøne (1557, Bibliotheque nationale, Paris); Christi Opstandelse (1551) og Dromedar med Paukeslager (1557 og 1561) (begge Louvre); Kort over Elben (1568, i Statsarkivet i Hamborg). Kobberstik: 2 Kopier 1543 efter Aldegrevers Amnon samt Thamar og Apollo; Paven som Vildmand (1545, Kbst.saml.); Portræt af Luther (1548); Den døde Muldvarp (1548), En Basilisk (1548), En Hejre (1549) og Portræt af Durer (1550) (alle 4 Kbst.saml.); 3 Portrætter af de kejserlige Gesandter Wranczy (1556, Kbst.saml.), Zay (1557, Det kgl. Bibl.), og Busbecq (1557, Kbst.saml.); 2 Portrætter af Sultan Soliman den Store (tegnet 1559, men muligt stukket senere, Kbst.saml.); 2 Portrætter af den persiske Gesandt Fyrst Ismael (tegnet 1557 og 1559, men muligt stukket senere, Kbst.saml.); Portræt af Michael Aitzing (Wien 1565, Kbst.saml.); Portræt af Hubert Goltzius (1574, Bogudg. 1576, Kbst.saml.); Portræt af Fr. II (tegnet 1580, stukket 1582, Kbst.saml., Fr.borg). Træsnit: Syndfloden (Kbst.saml.); Sibyllen (formentlig 1551); Den døde Fader og de tre Sønner (1551, Kbst.saml.); 124 Træsnit, hvortil L. formentlig kun har givet Tegning, med tyrkiske Motiver, Moskeer, Gader, Krigere, Folketyper, Redskaber, Heste, Kameler etc. (dateret - af Xylograferne rimeligvis - 1570-83; planlagt som. Bog; 2 Ekspl. udg. i Hamborg uden Tekst, men med Titelblad fra 1626 (Det kgl. Bibl.) og 2 Ekspl. udg. sst. uden Tekst og med Titelblad 1646 (Flensborg og Wien); komplet Sæt af Træsnittene i Kbst.saml., Kbh.).

Skønt Melchior Lorck tilbragte Størsteparten af sit Liv paa Rejser eller i udenlandsk Tjeneste, har vi dog Ret til at betragte ham som hørende til dansk Kunsthistorie. Han gav flere Gange Udtryk for sin Loyalitet over for de danske Konger, som hvis Undersaat han betragtede sig, og han føjede hele sit Liv F o: Flensborgensis til sit Monogram. Allerede som ganske ung var han i Lære hos en Guldsmed i Lybæk, hvad der dengang var naturligt for en vordende Grafiker, og han kom med ham paa sine første Rejser, Begyndelsen til 30-40 Aars Strejfen om i næsten hele Europa. 1547 tog han til Rigsdagen i Augsburg for at knytte Forbindelser og blev da ogsaa ansat en kort Tid hos Kurfyrst Ott Heinrich af Pfalz. Landskabstegningen fra 1549 viser Interesse for Hirschvogels, Hubers og Lautensacks Kunst, og de fint udførte Stik fra 1540'erne er i Stil knyttet til Durer og de saakaldte Klemmeister. Hans eneste nu kendte Maleri Den hellige Familie i et Landskab (1552) staar Jacopo då Barbari og Venetianerne (Bordone) nær. L.s Interesse for Arkæologi og Antiqua kommer klart frem i de Kopier, han 1551 udførte i Rom efter antikke Statuer. I Italien voksede hans Lyst til videre Rejser, og skønt han egentlig burde være vendt hjem for at gaa i Chr. III.s Tjeneste, lykkedes det ham dog at komme med Ogier Busbecq, der som kejserlig Gesandt 1556 rejste til Konstantinopel. Her blev L. + vierthalb Jar<, men er i alt Fald i Wien igen 1562. 12 malede Portrætter af tyrkiske Sultaner og andre er desværre alle brændt, men en Række Tegninger fra Tyrkiet, hvoraf enkelte fremragende, som fx Partier af Prospektet (Leiden), Udsigt over Tage (Kbst.saml., Kbh.), Paukeslageren (Louvre, Paris) m. fl., viser en Sans for Linierytme og en Yndefuldhed i Samlingen af Detaillerne, der er ny og sikker hos L. De udmærkede Portrætstik af de tre Gesandter er kraftige i deres sort-hvidt Virkning og dog fine og harmoniske i Stofkarakter, og ,de to Brystbilleder af Sultanen og Fyrst Ismael har noget helt El Greco'sk i deres Karakteristik; stilistisk har Marcantonio og hans Skoles Portrætstik øvet deres Indflydelse paa L., mens Campagnola'ernes og Schiavones Navne er blevet nævnt ved Sammenligning med de tyrkiske Tegninger. L. er et typisk Barn af sin Tid, internationalt indstillet og levende interesseret i alt fremmed. Hans 1559 digtede Sang +Vom Turcken und Antichrist* udkom 1568. Med en Etnografs Sans for det ejendommelige lod han i Aarene 1570-83 Xylografer skære kraftige Træsnit efter Tegninger af tyrkiske Krigere, Folketyper, Heste, Gader etc. bl. a. for at oplyse Verden om Skik og Brug i Krig og Fred hos disse Kristenhedens Fjender. Stilen i disse Træsnit, der var beregnet til at udkomme i Bogform, viser Kendskab til Tizian-Skolen og Nederlændere som Pieter Coeck van Aelst. L.s arkæologiske og kunstneriske Interesser kom ogsaa frem i de dekorative, noget grove Tegninger efter antikke Sarkofager og Søjler i Tyrkiet. Hans egen Omtale af en Reise til Grækenland og Ægypten kan derimod ikke underbygges med Realiteter. 1565 var L. stadig i Wien - de kraftige Pennetegninger fra denne Tid er italiensk præget (Farinato, Franco) -, men Efteraaret 1567 kom han til Hamborg, hvor han tegnede Kort over Elben og opførte en Byport. Omkr.1573 rejste han til Antwerpen, og 1574 lod han dér trykke et nyt Oplag af de fire tyrkiske Portrætter ledsaget af de Breve med Levnedskildring, han 1563 sendte Fr. II. Desværre eksisterer kun eet Eksemplar af Biografien (Hamborg Stadsbibl.). 1575 var L. hjemme i Flensborg, hvorfra han klagede til Fr. II over sin Sygdom og Modgang, men først 19. Febr. 1580 fik han Bestalling som kgl. Kontrafejer. I denne Egenskab udførte han det fortræffelige Portrætstik af Kongen. L. er en saa typisk Kunstner fra Manierismens Tidsalder (de lange Figurer, den udprægede Sans for Liniens Rytme etc.), at det med hans stadige Rejser in mente er umuligt at sige noget bestemt om de Paavirkninger, hans Kunst har været underkastet. Der er i det foregaaende nævnt forskellige Navne for at vise den almindelige Baggrund for hans Arbejder. Generelt kan det siges, at L. efter at have arbejdet med den tyske grafiske Skoles Omhu senere optog Italienernes Bredde og Forenkling. Trods al international Stil er der i Blandingen af tør Saglighed og manieristiske Stiltræk, hvortil kommer hans Forkærlighed for usædvanlige Motiver, noget saa karakteristisk, at hans Tegninger og grafiske Blade altid falder i Øjnene og viser hans Personlighed. Selv maalt med den store Kunsts Alen formaar de bedste af hans Tegninger at hævde sig. J.S.

B. C. Sandvig i Minerva, I, 1785, 27-44; F. Beckett: Renaissancen og gunstens Historie i Danmark, 1897; samme 1 gunstens Historie 1 Danmark, red. af Karl Madsen, 190107; E. Oberhummer: Konstantinopel unter Suleiman dem Grossen. Aufgenommen 1559 durch Melchior Lorichs, Miinchen 1902; H. Harbeck; Melchior Lorichs, 1911; O. Andrup 1 Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 283-89; Vagn Poulsen i Acta Archaeologica, IV, 1933, 104-09; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935, 115; samme i g. Aa., 1936, 91-100; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; V. Thorlacius-Ussing i Danske Tegninger, 1-III, 1945.

Lorentz, -1721-, Bhgr. Lorentz Bilthugger boede 1721 i Pilestræde i Kbh. Red.

Utr. g.

Lorentzen, Carl Friedrich Adolf, 1801-76-, Maler. F. 2. Jan. 1801 i Hamborg.

Elev af Johann Peter Goos i Slesvig og uddannede sig senere ved Akad. i Kbh. Udstillede ml. 1835 og 76 i Hamborg. Red.

Th. u. B.

Lorentzen, Christian August, 1746-1828, Maler. Døbt 27. Juli 1746 i Sønderborg, d. 8. Maj 1828 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Urmager Hans Peter L. og Maria Christina Hansdatter. Ugift.

Uddannelse: Elev af Akad., dog uden at vinde dets Medailler. Rejaer: 1779-82 Holland, Belgien, Frankrig (paa Bekostning af hans Velyndere); ml. 1788 og 93 Norge. Udstillinger: Salonen 1794, 1815; Charl. 1821-27 (7 G. m. 43 Arb.); Universitetet 1843; Nord. Udst. 1872; Udst. af ældre Portrætter 1892 (Kunstfor., Kristiania); Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Universitetets Udst. af Portrætter 1919; Udst. af Lægeportrætter 1922; Akad.s Kunstværker i Kunstfor. 1929; Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jubilæumsudst. 1940; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegn. i Kunstfor. 1942. Stillinger og Hverv: Prof. ved Akad. 1803; Direktør for Akad. 1809. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1782, Medl. 1784.

Arbejder. Portætter: En Mand i Jægerdragt (1773, Nasjonalgall., Oslo); Poul Abraham Lehn (1778); Grev Jørgen Scheel (1779), Kobberstikkeren Johannes Haas, N. A. Abildgaard, Chr. A. Weidenhaupt og W. A. Müller (de to sidste begge 1784, Medl.stykker til Akad.) (tilh. alle 5 Akad.); Stephan Hofgaard Cordsen (c. 1782, Horsens Statsskole); Kammerherre Holger Reedtz-Thott (1778), Anna Magdalene Beate von Woyda og form. Johan Just von Bergen (alle 3 Gaunø) ; Fr. VI somung (1784) og Selvportræt (begge Fr.borg); Grev Rzewuski, polsk Gesandt i Danmark (1789, Kunstmus.); Nicoline Giertsen, f. Friedrichsen (1791; udst. Kristiania 1892); Lægerne Fred. L. Bang og H. Callisen (tilh. begge Universitetet); Skuespiller Adam Gjelstrup (Det kgl. Teater; stukket af Clemens 1786); Grev J. O. Schack-Rathlou (Pederstrup Mus.). Figurbilleder o.lign.: Promenade i Rosenborg Have (c. 1780) og Et fremmed Gøglerpar ankommer til Dyrehaven (1809) (begge Øregaard Mus.); Indtoget 1790 (tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Hyldest til Franklin og Kgs. Nytorv Natten mellem 4. og 5. September 1807 (begge Kunstmus.); Episode fra Slaget paa Rheden 2. April 1801 og Den engelske Parlamentær gaar i Land 2. April 1801 (begge Fr.borg) ; Slaget ved Volmer i Lifland (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Fr. VI kører over Kgs. Nytorv i Fakkelbelysning (1820, Rosenborg); en Række Illustrationer til Holbergs Komedier (tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ (delvis stukket af J. F. Clemens og forsk. andre). Landskaber: en Serie norske Prospekter, stukket bl. a. af Georg Haas (35 store Farveakvatinter 1790-96) og Heinrich Grosch (8 Blade i Farvestik, 1797); repr. i Kbst.saml.

C. A. Lorentzens kunstneriske Betydning knytter sig hovedsagelig til hans tidlige Portrætter, der ikke er uden malerisk Holdning. I hans senere Arbejder er tilsyneladende de rent kunstneriske Aspirationer lagt til Side til Fordel for Anekdoten. L. er Kronikør, der skildrer Tidens karakteristiske menneskelige Fysiognomier, hvad der særlig for Mandsportrætternes Vedkommende kali lykkes for ham med Humør og Bravour. Men ogsaa i Billeder af samtidige Begivenheder giver han ganske kvikke Skildringer. Han er træffende blevet sammenlignet med det 20. Aarh.s Pressefotograf. Han er som Type Journalist og tager paa journalistisk Vis i Reglen Tilflugt til Klicheer og er som Helhed forfærdelig overfladisk. Laan fra ældre og samtidig europæisk Kunst træffes overalt i ret ubearbejdet Stand. Karakteristisk er ogsaa hans flydende maniererede Penselføring og Benyttelse af kunstfærdige Belysningseffekter. Hans oeuvre er ret uoverskueligt og omfatter Portrætter (deraf mange paa Fr.borg), Landskaber (bl. a. en Serie norske, der er gengivet i Stik af Georg Haas og Heinrich Grosch), Holberg-Illustrationer (nogle af dem stukket af J. F. Clemens), Historiebilleder, Folkelivsbilleder og forskellige Lejlighedsarbejder. Han roses som en rar Mand; Ph. O. Runge giver i sine Breve karakteristiske Glimt af ham; Høyen ridser med Humør og Malice hans Figur op. Til Professoratet manglede han Kvalifikationer, ikke desto mindre er hans historiske Betydning ikke ringe. W. Bendz optog væsentlige Træk fra hans Kunst i sin Stil, Reminiscenser fra hans Palet træffes bl. a. hos J. V. Sonne og i tidlige Billeder af J. C. Dahl og C. A. Jensen. H.B.

Fort. over Malerier u. A.; Auk.kat. 1828 og 29 (Dødsbo); Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1828, 607-08 (Nekr.); Dagen 13. Maj 1828 (Nekr.); Ph. 0. Runge: Hinterlassene Schriften, I, 1840, 45 f.; N. L. Høyen: Skrifter, III, 1876, 115 f., 217 f., 219 f.; Th. Oppermann: Kunsten under Fr. V og Chr. VII, 1906, 150-51; Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog, 1907; Karl Madsen i K. Aa., 1919, 129-31; O. Andrup: Fr.borg Erhvervelser, 1925; samme i Saml., 1925, 21-22; samme i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 386-88; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme: Kunsten og den gode Form, 1927, 189, 218, 221; samme: Norges kunstneriske Opdagelse, 1929, 47 f.; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 147, 158 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); C. Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malerei um 1800, 1937, 81 f., 87; L. Swane i K. Aa., 1937, 66, 71, 72 og 1943, 62, 77; V. Thorlacius-Ussing sst., 1943, 9; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945.

Lorentzen, Mogens, f. 1892, Maler. F. 4. April 1892 i Kbh. Forældre: Dr. med., senere Professor Carl L. og Emilie Marie Lumbye. Gift 1° 1. Jan. 1917 i Søllerød med Else Berner, f. 8. Febr. 1895 i Stavanger, D. af Sagfører, senere Byretsassessor i Bergen Joachim B. og Caroline Marie Nørbech. Ægteskabet opløst. 2° 3. Juli 1946 paa Fr.berg med Ingeborg Léonie Watt Boolsen, f. 3. Juli 1915 i Kbh., D. af Skoleinspektør Detleff Frederik Linius Johannes B. og Léonie Watt.

Uddannelse: Student 1910; cand.phil. 1911; studerede Medicin c. 1 Aar; Elev paa Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold) 1912-13, af Rostrup Bøyesen 1914-16, og har desuden besøgt forsk. andre Malerskoler. Stipendier: Akad. 1923, 24 og 27. Rejser: 1920-21 Italien (Florens, hvor han kopierede Castagno og Masaccio, Assisi, Venedig, Rom, hvor han blev den længste Tid, Pompeji, Girgenti); senere kortere Rejser bl. a. 1925, 36, 37 til Paris, desuden London, Oslo og 1932 Moskva. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-19, 21-22; Den frie Udst. 1923-26, 28-29; Grønningen 1928-30, 32-38; Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Charl. Eft. 1922 ; Gøteborg 1923 ; Paris 1925; Moderne dansk Kunst 1925; Brooklyn 1927; Unionalen 1927 (Stockholm), 1928 (Oslo), 1931 (Kbh.); Helsingfors 1928; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; Sep.udst. 1916 (s. m. Sven Bruun), 1918 (s. m. Einar Jolin), 1919, 20 (Kristiania), 22, 27, 33, 37. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1923; Carlsons Pr. 1928. Hverv: Formand for Tegnerforbundet 1930-32.

Arbejder. Malerier: Prins Achmet og Feen Paribanu (1918); Fleuristisk Billede. Klassisk Motiv (1918); Liebknecht, Berlin Nov. 1918 (1918); Fra Christiansø Kirkegaard (1919); Derefter svared Gud Job ud af Stormen (1923); En Gadehandler (Neuhausens Ekstrapr. 1923); Villaer i Nordsjælland (1925, Malmø Mus.); Selvportræt med høj Hat (1927, Nasjonalgall. Oslo); I Kornet (1928, Carlsons Pr.); Ølhunden. Portræt (1929); Kordamerne træner (1930, Gøteborgs Kunstmus.); Den sidste Endefuld (1932) ; Regnslaaet Rug (1936) ; Dame-Stilleben (1937). Dekorationsarbejder: Frederik VII og Grevinde Danner (1918, udført som Vægmaleri til Kinopalæet, brændt 1944); Dekorationer til et Rum paa Kunstnernes Efteraarsudst. (1921, s. m. Kay Fisker), til den danske Pavillon paa Paris-Udst. 1925 (s. m. Kay Fisker) (Skitser i Malmø Mus.); Fresker til Arbejderhøjskolen, Roskilde (1930-31, skænket af N. C. F.) ; Frokost i det grønne (1935, Restaurant Frascati, Kbh., Udkast 1934 i Esbjerg Mus.); Kundskabens Eventyr. Dekorationsudkast til Børnelæsesal (udst. 1936); Aaret i Danmark, Vægmalerier til den danske Klub i London (1936-37, skænket af N. C. F.). Digtsamlinger og Bøger med egne.Illustrationer: Hverdagen (1927), Søndag midt i Ugen (1930), Midtvejs (1932), Paa en funny Maade (1933), Et Pund Papir (1935), Børneviser (1936), I Aarets Løb (1937), Familien Gelinde (1938; fremkommet i Artikelform i Pol. Magasin, siden ogsaa som I ilm) ; +- og saa videre - -* (1939) ; En Tur til Lyngby Sø og Hjortholm (1944); Børnebilledbogen Den lille Mand (1944); Eros' Bryllup (1947). Desuden Ill. til Kærlighed uden Strømper i For. for Boghaandværks Wessel Udg. 1936; har udført Litografi og dekoreret Lertøj. - Arb. i Kbst.saml. og Kunstindustrimus.

Mogens Lorentzen stod i Begyndelsen under Indflydelse af Edv. Weie og malede bl. a. paa Christiansø, men det varede ikke længe, før han slog over i en yderliggaaende Ekspressionisme. Paa Udstillingerne i 1918 vakte han Opmærkscmhed med +Prins Achmet og Feen Paribanu.* (tænkt som Loftdekoration) og med sine +fleuristiske* Billeder o: koloristiske Ekspressioner med indtegnede figurlige Omrids, noget i Slægt med Kandinsky. Alting gjorde Indtryk paa hans letbevægelige Sind. Han gik fra den ene Yderlighed til den ånden, malede det store Billede af +Liebknecht, Berlin, Nov. 1918*, et ekspressionistisk Historiemaleri, der i sine drastiske Farvekontraster giver et fortræffeligt Indtryk af hin Tids Uro, den lyriske Skildring fra Christiansø Kirkegaard (1919), hvor han digtede den Døde til i Luften over Gravens Kors, og det bibelske Motiv +Derefter svared Gud Job ud af Stormen* (1923). Ogsaa det dekorative Vægmaleri i stort Format har han beskæftiget sigmed. I øvrigt slog han ligesom sine Fæller fra den bevægede Tid efterhaanden ind paa en lyrisk-koloristisk Naturalisme. Tillige gav han i stigende Grad Luft for sine litterære Tilbøjeligheder i Digte, humoristisk-lyriskeNovelletter og kunstkritiske Artikler. Han bistod Poul Henningsen med Revyerne paa Nørrebros Teater og i Riddersalen hos Lorry, gav lejlighedsvis humoristisk Optræden, holdt Foredrag og endte som en af Statsradiofoniens mest populære Causeurer (Maanedsoversigterne + Saa gik . . .*). Navnlig som Forfatter og Illustrator er L. blevet Indbegrebet af vor Tids københavnske Mentalitet, der næres ligeligt ved Sensationer og lyrisk Følsomhed, ved Spøg og medfølende Alvor. I hans Maleri har Ideen, Tankeassociationerne altid spiller en fremtrædende Rolle. Hvor meget dette end stred mod de samtidiges Opfattelse og Arbejdsteorier, vil han i Kraft af sit uomtvistelige koloristiske Talent hævde sin Plads i dansk Ekspressionisme. s. S-Z.

Poul Henningsen i Vor Tid, 1918, 301-03; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 49, 56; Arch., 1921, 343, 345; 1925, 248 ff ; Ark. U., 1939, 145; B.T. 25. Nov. 1921, 17. Marts 1924 (Int.), 19. Marts 1925, 25. Nov. 1932 (Houmark); Jens Thiis: Nordisk Kunst idag, 1923, 38; Jens Møller-Jensen i Skønvirke 1925, 145-55; sst. 1926, 18-25 passim; Pol. 9. Marts 1925; 19. Okt. 1927 (Int.); 1. Juli 1930 (K. Borchsenius); 4. Nov. 1931 (Poul Henningsen); Il. April 1937 (Mogens Lorentzen); 9. Okt. 1938 (Int.); 29. Marts 1942 (Int. v. Jørgen Sandvad); Berl. Tid. 5. Nov. 1926; 10. Jan. 1935; 19. Marts 1937; 20. Maj 1939 (Mogens Lorentzen); Erik Blomberg i Konstrevy, 1927, 2; sst. 1937, 98-99; Tilsk., 1931 I, 267-68; 19351, 321; Mogens Lorentzen i Arbejderhøjskolen, Dec. 1931; Sydvestjylland 4. Febr. 1932; Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind., 1932 178-80; Dag. Nyh. 6. Dec. 1933 og Nat.tid. 4. April 1942 (begge Sig. Schultz); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 338; Soc. Dem. 29. Marts 1942 (Int.); Leif Østby i Wessel og Norge. Red. af W. P. Sommerfeldt, 1942, 180, 181-82.

Lorentzen, P. E., -1849-, Tegner.

Af P. E. Lorentzen findes to Tegninger til Portrætlitografier, den ene uden Aar forestillende Orla Lehmann i Fængslet (1842), den anden fra 1849 forestillende General Olaf Rye. Det er ikke usandsynligt, at Tegneren er identisk med Sekondløjtnant Peter Eduard Lorentzen, der faldt ved Isted 25. Juli 1850. Red.

Westergaard, 1930-33.

Lorentzen Svend, c. 1654-1714, Bhgr. F. c. 1654, begr. 29. Dec. 1714 i Kbh. (Helligg.).

Fik 6. Febr. 1693 Borgerskab i Kbh., hvor han 1699 købte Hus i Løvstræde, ved hvilken Lejlighed han kaldes Billedskærersvend.

C.A.J.

Pers. T., 10 Rk. VI, 1939, 9, 57.

Lorenz, Erhard Godfred, f. 1913, Arkitekt. F. 23. Okt. 1913 i Kbh. Forældre: cand. polyt., Ingeniør, senere Havnebygmester Johan Godfred L. og Sigrid Marie Frederiksen. Gift 12. Marts 1943 med Bente Steen Hinrichsen, f. 23. Nov. 1922 i Roskilde, D. af Fotograf Steen Lorenz Høyer H. og Marie Antoinette Fisker.

Uddannelse: Student 1932; Elev paa Akad. 1932-36 ;Medarbejder bl. a. hos Mogens Lassen og Alvar Aalto i Helsingfors; Konduktør ved Opførelsen af Søllered Raadhus for Arne Jacobsen og Flemming Lassen; senere selvstændig Virksomhed i Kbh.; Akad.s lille Guldmed. 1948 (Ambassade for +Utopis* paa Kgs. Nytorv). Stipendier: Akad. 1948. Rejser: 1934 Belgien; 1936 England, Holland, Marokko; omkr. 1938-39 Finland; 1939 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1944-45, 48. Hverv: Medl. af Akad.s Arkitektfor.s Konkurrenceudvalg 1947 -49.

Arbejder: Eenfamiliehusene Sølystparken 21, Klampenborg (1943) og Vejlemosevej 21, Hol-

te (1944) samt for Bhgr. Anker Hoffmann, Hummeltoftevej 180, Sorgenfri (1946, præmieret); har desuden tegnet Kunstindustri, Tapeter m. m. Projekter s. m. Mogens Lassen: Kastrup Lufthavn (1936, 3. Pr.); Raadhuse i Aarhus (1937, indkøbt), Odense (1938, indkøbt), Søllerød (3. Pr. 1940) og Skagen (1942); Forslag til Mindesmærke paa Kbh.s Raadhus for faldne under Besættelsen (1. Pr. 1946, s. m. Anker Hoffmann). H.E.L.

Ark. U., 1937, 187 (Raadhus i Aarhus); 1944, 177 (Eenfamiliehus 1 Holte); Ark. M., 1939 33-36 (Odense Raadhus); 1940, 25-26 (Søllerød Raadhus); 1944, 101-03 (Eenfamiliehus, Sølystparken); 1948, 62-68 (Guldmed.projekt); Nat.tid. 27. Marts 1946 (Mindesmærke).

Lorenzen, Andreas, se Rothgiesser, Andreas.

Lorenzen, Christian, se Rothgiesser, Christian.

Lorenzen, Gudrun Elisabeth, f. 1904, Maler. F. 20. Nov. 1904 i Odense. Forældre: Politibetjent Emil L. og Marthine Madsen. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Odense Tekn. Sk.; opt. Sept. 1925; Elev paa Malers. til Foraaret 1930; fra Eft. 1930 til Foraaret 1933 Elev paa Freskosk. Stipendier: Ronge 1929 ; Raben-Levetzau 1930, 31; Bielke 1932, 38; Akad. 1939; Aug. Schiøtt 1940; Emma Bærentzen 1944. Rejser: 1930 Frankrig, Spanien; 1933 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30; Charl. 1937-45, 47-48; Charl. Eft. 1939, 44, 47; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1938, 43. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1939; Hertzogs Pr. 1942. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1944, 46 og 47.

Arbejder: Graavejr (1929); Kristus og Synderinden (1930); Selvportræt (1937); David spiller for Saul (1938) ; Vævestue (1939, Neuhausens Pr.); Figurkomposition (1940); Kristus i Emaus (1942, Hertzogs Pr.); Landskab ved Høje Sandbjerg (1944); Landskab, Maglemosen (1947). Medarbejder ved Lægningen af Ejnar Nielsens Mosaikker til Portalrummet under Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen).

I sine Friluftsstudier, gerne landskabelige Stemninger, kan Gudrun Lorenzen godt male frit og intuitivt, men hendes Figurbilleder viser en reflekteret Stræben mod en stor Stil, mod en monumental Helhed af Farve, Form og Rum. Kampen med Stoffet og de alvorlige Emner, hun ofte vælger til sine Kompositioner, lægger et Præg af Tyngde over hendes Produktion. S. S-z.

Nat.tid. 16. April 1943 (Sig. Schultz).

Lorichs, Melchior, se Lorck, Melchior.

Lorrain, Louis-Joseph le, se le Lorrain, Louis-Joseph.

Lotsche, Georg, se Kotsche, Johan.

Louise, 1750-1831, Landgrevinde af Hessen. F. 30. Jan. 1750 paa Chr.borg, d. 12. Jan. 1831 paa Gottorp, begr. i Slesvig. Forældre: Kong Frederik V og Dronning Louise. Gift 30. Aug. 1766 i Kbh. med Landgrev Carl af Hessen.

L. fik som Barn og ung Undervisning i Tegning og Maling af Christoffer Foltmar og W. A.

Müller; har 1.766 signeret et (Landskabs-) Stik (Ekspl. i Kbst.saml.). G.B.

Louise, 1817-98, Dronning. F. 7. Sept. 1817 i Kassel, d. 29. Sept. 1898 paa Bernstorff, begr. i Roskilde. Forældre: Landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel og Charlotte af Danmark. Gift 26. Maj 1842 i Kbh. med senere Kong Chr. IX.

L. fik som Barn Tegneundervisning af H. Buntzen; gav sig senere til at male og modtog Vejledning af Rørbye, Marstrand, N. Simonsen og J. L. Jensen.

Arbejder: Flere Billeder paa Amalienborg; tegnet Kopi efter Eckersberg (Fr.borg) ; nature

morte og Børnebilleder (Rosenborg); Alterbilleder i Gentofte, Klitmøller og Lundø Kir-

ker. G.B.

Trap, 4. Udg. - Alex Thorsøe m. 8. i Ill. Tid., 1896-97, 776-80.

Louise Augusta, 1771-1843, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. F. 7. Juli 1771 paa Hirschholm, d. 13. Jan. 1843 paa Augustenborg, begr. i Sønderborg. Moder: Dronning Caroline Mathilde. Fader: utvivlsomt Johann Friedrich Struensee. Gift 27. Maj 1786 i Kbh. med Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

Har 1784 signeret 2 Blomsterbilleder i Vandfarve (Rosenborg). G.B.

Louring, Jens Christian, f. 1901, Arkitekt. F. 20. Aug. 1901 i Vorning. Forældre: Skræddermester Jacob Louring Nielsen og Christiane Jensen. Navneforandring 1942. Gift 10. Sept. 1933 i Holbæk med Elly Helga Amalie Simonsen, f. 4. Juli 1906 i Kbh., D. af Entreprenør Carl S. og Johanne Thora Kirstine Jensen.

Uddannelse: Tømrersvend; gennemgaaet Haandværkerskolen ved Holbæk; Afgang fra Aalborg Tekn. Sk. 1929; opt. paa Akad. Juni 1929, Afgang Jan. 1934; ansat hos Justitsministeriets tilsynsførende Arkitekt 1930-35; selvstændig Virksomhed i Kbh. og Kalundborg fra 1935. Stipendier: Gericke 1929. Rejser: 1929 Tyskland, Svejts, Italien; 1937 Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig; 1939 Sverige. Udstillinger: Charl. 1937, 40, 42-43, 45-47. Udrkelser: C. F. Hansens Pr. 1947.

Arbejder: Forsøgsgaarden Taastrupgaard ved Taastrup St. (1935-36); Kontorbygning paa Carl Jacobsensvej i Valby for A/S Dansk Frøavlskompagni & Markfrøkontoret Trifolium (1939); Boligbebyggelse ved N. Alle i Kalundborg, Kommuneskole paa Bogø, Til- og Ombygning paa Storgaarden ved Frederikssund (1941) ; Funktionærbygning ved Amtssygehuset i Kalundborg (1944) ; en Del Villaer, bl. a. eget Hus, Marielystvej 26, Kbh. (1945, præmieret). Projekter: Foreningen af jydske Landboforeningers Konk. om Landbrugsbygninger (1934, 1. Pr. i Gruppen: større Brug); Akad. Arkitektfor.s Konk. om Landbrugsbygninger (1938, 1. Pr. s. m. Jørgen Jensen); Rækkehustype i Konk. om Krisebyggeri (1940, præmieret); Konk. om Statslaanshuse (1941,2 Forslag præmieret). H.E.L.

Ark. M., 1938, 65, 68 (Landbrugsbygninger); 1940, 171 (Krisebyggeri); Ark. U., 1939, 110-11 og 135 (Louring om Landbrugsbygninger); 1940, 174 (Krisebyggeri); 1941, 27 (Statslaanshuse); 1942, 94 f. (Bogø Kommuneskole); 1943, 169-70 (Trifoliums Frø); 1946, 37 (Eget Hus).

Lowart, Ludwig, -1558-, Bygmester. 1558 ansatte Chr. III Lowart som sin Bygmester for

en beskeden aarlig Løn. O.N.

O. Norn: Chr. I1I.s Borge, I-II, 1949.

Lucas, -1485-, Maler. Lucas Maler i Slesvig fik 1485 Betaling for en Maria-Tavle i Get-

torf Kirke. C.A.J.

A. Matthaei: werke der Holzplastik in Schlesw.-Holst., 1901, 234.

Lucas, -1518-32-, Maler, nævnes som Medlem af Lavet i Flensborg og i Byens Skødepro-

tokoller 1532. C.A.J.

C. Nyrop: Gilde- og Lavsskraaer, II, 1895-1904, 376;

A. Matthaei: werke der Holzplastik in Schlesw.-Holst., 1901, 238; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926, 330.

Lucas, Melchior (Melcher) (med Tilnavnet Brant), -1566-1622, Klokkestøber. D. 1622.

Efter sit Fag ogsaa kaldet Grapengeter. Bosat i Husum har han foruden talrige Kirkeklokker, deribl. Ribe Domkirkes Stormklokke 1599, støbt 2 Døbefonte af Malm i Poppenbüttel

(Eiderstedt) 1590 og i Sønderborg 1600, hvis Kummer er smykkede med Relieffer og hviler

paa Evangelistfigurer. Klokkestøberiet fortsattes af hans Sønner. C.A.J.

Haupt, 111, 1889 (Grapengeter); Kunstdenkmaler, Kreis Eiderstedt, 1939 (Lucas).

Lucheschitz Jensen, Therese Marie, f. 1896, Bhgr. F. 26. Juli 1896 paa Korfu. Forældre: Leder af Bank- og Rejsebureau i Marseille Carl Vincent Lucheschitz og Belli Farkasch. Gift 8. Jan. 1931 i Rom med Bhgr. Kaj Louis Jensen (s. d.). Ægteskabet opløst 1935.

Uddannelse: École des beaux arts, Marseille, 1912-14; dimitt. fra Akad. für Frauen und Mädchen, Wien; Elev ved Akad. i Kbh. Jan. 1921-April 1924 under E.Utzon-Frank. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1932; J. J. Levin 1935; Kaufmann 1939; Ronge 1939; Zach. Jacobsen 1941; Hjelmstjerne-Rosencrone 1942; Bindesbøll 1942 og 47; Dalsgaard 1944; Charl. Auk.s Legat 1947. Rejser: 1928 Italien; 1931 Italien, Grækenland, Østrig. Udstillinger: Charl. 1921-24, 26-28, 31-32, 35-42, 45, 47; Charl. Eft. 1942 ; Kunstn. Eft. 1924, 42 ; Bhgr. sammenslutningen 1933, 38; Oslo 1938; UtzonFrank og hans Elever 1943; Kunstnerbyens Udst. hos Illum 1944; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1947 (s. m. fl. a.). Udrkelser: Hanne Benzons Pr. 1937 ; Eckersbergs Med. 1938; Carlsons Pr. 1943. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1939.

Arbejder: Portrætrelief (1922, Bronze); Portrætbuste af Dr. Peter Lersey (1935, brændt Ler), af C. Th. Zahle (1937, Bronze); Kvindefigur (1937, Kunststen, Hanne Benzons Pr.); Udkast til Brønd (Gips, Eckersbergs Med. 1938) ; Kalvegruppe (Bronze, Kunstmus., erhv. 1938); Andemor (1942, Bronze); Kalv (Gips, Carlsons Pr. 1943); Mindesmærke for Folketingsmand Carl Slengerik (opst. i Middelfart); En Moder (1945, brændt Ler).

Efter at have tilbragt sin Barndom i Marseille blev Therese Lucheschitz 1914 s. m. sine Forældre udvist af Frankrig og vendte tilbage til Wien. Som Medhjælper ved en Transport af Wienerbørn kom hun efter Verdenskrigen til Danmark, hvor hun siden har været bosat. T. L. J. er en karakteristisk Repræsentant for Utzon-Franks Skole. Dens frie Modellering og formelle Sikkerhed viser ikke mindst hendes Figurkompositioner. Med nænsom Opfattelse har hun modelleret en Række Portrætbuster, hvoraf især Børnebusterne er opfattet med kvindelig Følsomhed og Ynde. Mest umiddelbart kommer imidlertid hendes Evner til Udfoldelse i Dyreskulpturerne, hvor hun paa en levende Maade har opfattet Dyrenes Karakter og Bevægelse. Ogsaa hendes Akvarelstudier efter vilde Blomster viser hendes umiddelbare Naturindstilling. H.M.

Lucius, Joseph, se Lutz, Joseph.

Luck, Johan Christian Ludwig, se (von) Lücke, Johan Christian Ludwig.

Luckow-Nielsen, Henry, f. 1902, Bhgr. F. 13. Febr. 1902 i Næstved. Forældre: Skrædder og Tilskærer Christian Nielsen og Carla Luckow. Navneforandring 12. Okt. 1931. Gift 20. Maj 1931 pas Fr.berg med Gudrun Hansen, f. 12. April 1903 pas Fr.berg, D. af Maskinmester Lauritz Andersen H. og Sophie Jespersen.

Uddannelse: I Billedskærerlære i 5 Aar hos E. T. Wiese & Søn, udlært 1922 ; forb. til Akad. pas Tekn. Sk. (Lærer Carl V. Meyer); opt. Maj 1923, Elev under Utzon-Frank til 1930; lille Guldmed. 1930. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1929; C. C. Hall 1930, 33, 36; Akad. 1930, 31; Hjelmstjerne-Rosencrone 1932, 34; Zach. Jacobsen 1933, 37 ; Eibeschütz' Legat 1935; Bielke 1936; Ancker 1938; Emma Bærentzen 1938; Charl. Auk.s Legat 1947; Ole Haslund 1947; Bindesbøll 1947. Rejser: 1931 Italien; 1937 Paris; 1939 Italien (Sicilien). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30; Charl. 1930-32, 35-36, 38-43, 45-46; Charl. Eft. 1936, 47; Grønningen 1933-34; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Sep.udst. 1943 (s. m. Bizzie Høyer, Palle Pio m. fl.). Udmærkelser: Eibeschütz' Pr. 1932, 38 (1/2 Pr.); Hanne Benzons Pr. 1935, 40. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1940, af Censurkomiteen ved Charl. 1936, 39, 47, 48 og af Udst.kom. sst. 1941-43, 44-46. Stilling: Lærer i Modellering og Tegning ved Fr.berg tekn. Sk. fra 1932.

Arbejder: Kvindefigur (1929) ; Danse (Kunststen, 1930) ; Staaende Mandsfigur (Gips, 1930, lille Guldmed.); Hvilende Pige (Kalksten, 1932); Ruth (Gips, 1932, Eibeschiitz'Pr.); Staaende Pige (Forarb. til Sten, 1935, Hanne Benzons Pr.); Knælende Kvinde (fransk Kalksten, 1936, opst. ved Radiumstationen, Strandboulevarden); Eva (Gips, 1938, Eibeschiitz' Pr., Kalksten 1939, tilh. N. C. F.) ; Siddende nøgen Kvinde (brændt Ler, Vejle Mus., erhv. 1939); Siddende Kvinde (Gips, 1940, Hanne Benzons Pr., Granit 1943, opst. i Anlæg ved Christianshavns Kanal af Kbh.s Kommune); Sovende Barn, Jane (brændt Ler, 1941, Kunstmus.); Malajbjørn (brændt Ler, Tønder Mus., erhv. 1942); Staaende Kvinde (udf. i Bronze for Freunds Legat 1943 til Opst. i Anlægget ved Strandvænget og Strandpromenaden); Forslag til Monument for Ole Rømer (Cement, 1944, i Samarb. m. Palle Pio, 2. og 3. Pr.); Orpington Høne (brændt Ler, udst. 1945); Ung Pige (Bronzestatue, udst. 1946); Høne med Kyllinger (brændt Ler, udst. 1946). Luckow-Nielsen er et karakteristisk Udtryk for Utzon-Frank-Skolens akademiske Soliditet, dens friske Naturiagttagelse og følsomme Modellering, og hans hidtidige Værk er præget

af den Frihed i Motivvalget, den mangesidede Interesse, som Utzon-Frank har bibragt de fle-

ste af sine Elever. S. S-z.

Pol. 11. Nov. 1930; Arne Bang i Saml., 1944, 41-43.

Ludewig, Frederik, se Francischani, Frederik Lovise.

Ludvigsen, Arne Stig, f. 1898, Arkitekt. F. 2. Juni 1898 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikejer, Generalkonsul Hans Valdemar L. og Amalie Eggertine Prætorius. Gift 24. Juni 1929 i Taarbæk med Bhgr. Bodil Westh (s. d.), f. 7. Aug. 1901 i Aarhus, D. af Civilingeniør 'Thorvald Claudi W . og Kathrine Marie Brasch.

Uddannelse: Student 1917; forb. til Akad. bos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. paa Akad. Okt. 1919; besøgte en kort Tid Akad.s Malersk.; dernæst Universitetsstudier og praktisk Uddannelse som Arkitekt; arbejdet for Frilandsmuseet fra 1930. Rejser: 1937 Tjekoslovakiet, Østrig, Jugoslavien, Grækenland, Italien, Frankrig, England, Belgien og Holland; 1939 med Ejnar Dyggve til Saloniki (opmaalte der den romerske Rotunde Ajas Georgios). Udstillinger: Charl. 1944. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1944 (for Rømøgaarden paa Frilandsmuseet). Stillinger og Hverv: Frilandsmuseets Arkitekt fra 1938; Formand for Fredningskomiteen for Tibirke og Omegn 1943; Medl. af Danske Arkitekters Genopbygningskomite fra 1945.

Som Arkitekt har Arne Ludvigsen ganske helliget sig Omsorgen for den gamle Arkitektur; særlig gennem sine beundringsværdige Overflytninger af gamle Bygninger til Frilandsmuseet - der viser baade videnskabelig Metode og fin arkitektonisk Følelse - har han gjort en Indsats af betydelig Værdi. H.F.

Ludvigsen, Edith Anna Margrethe, f. 1904, Bhgr. F. 20. Dec. 1904 i Kbh. Forældre : Kaptajn af Reserven, Forsikringsdirektør Carl Christian Adam Lund og Anna Selchau Hansen. Gift 12. Jan. 1926 i Kbh. med Direktør Børge Ejgil L., f. 8. Okt. 1900 i Kbh., S. af Fabrikejer, Generalkonsul Hans Valdemar L. og Amalie Eggertine Prætorius.

Uddannelse: Billedskærerlærling 1924-25; forb. til Akad. hos Paul Kiærskou, opt. Jan. 1927 paa Bhgr.sk. under Utzon-Frank, Elev til 1935 og igen 1938-39 (Anatomisk.); studeret ved den keramiske Læreanstalt Hohr bei Koblenz 1930. Rejser: 1922 Paris; 1924 Marokko, Algier, Italien, Spanien, Portugal; 1929 Ægypten; 1930 Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland; 1934 Belgien, Holland, England; 1935 Tyskland; 1937 England; 1938 Norge; 1946 England og U.S.A. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931-33, 35-36; Charl. 1937, 39, 41, 44, 46 (5 G. m. 9 Arb.); Aarhushallen 1938; UtzonFrank og hans Elever 1943.

Arbejder: Barnebuste (1931); Kone med Børn (Chamotte, 1933); Relief af Børn med Lam (Chamottestentøj, 1946); Portrætbuster af ORSagf. Ricard Müller (Bronze og Kalksten, udst. 1937) og af Generalkonsul V. Ludvigsen (Bronze og bréche de mer, udst. 1939); har arbejdet med polykrom Skulptur. Red.

Lund, Niels Anker, 1840-1922, Maler. F. 24. Febr. 1840 i Kbh., d. 27. Sept. 1922 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skomagermester, Løjtnant i Borgervæbningen Christian Niels L. og Catharine Hall. Gift 9. Nov. 1871 i Kbh. med Pauline Amalie Lange, f. 30. Dec. 1833 i Kbh., d. 15. Aug. 1906 paa Fr.berg, D. af Kopist i Brandkommissionen, exam. jur. Frederik Erik August L. og Julie Jacobine Zipelius.

Uddannelse: Gik i Borgerdydskolen, blev opt. paa Akad. Okt. 1858; vandt Dec. 1861 lille Sølvmed., tog Juni 1866 Afgang som Maler. Stipendier: Akad. 1868; Ronge 1917, 19, 21. Udstillinger: Charl. 1865-82 (15 G. m. 22 Arb.); Nord. Udst. 1872; Paris 1878 (Tegn. til Keramik); 18. Nov. Udst. 1882; Sep.udst. 1921, 22. Stilling: Leder af Dekorationsafdelingen paa P. Ipsens Terracottafabrik fra 1871.

Arbejder: Knud Lavards Drab (Akv., 1865); Bondestue (Varde Mus.); Selvportræt (forh. Joh. Hansens Saml.). Altertavler: Kristus og Synderinden (1882, Avlum Kirke); Kristus helbreder en blind (1883, Sdr. Omme Kirke); Kristus og de smaa Børn (1884, Lundforlund Kirke); Kristus i Emaus (1885, Taanum Kirke); Kristus i Gethsemane (1897, Skørring Kirke); Arb. i Kbst.saml.

Lund dyrkede Historiemaleriet og hentede især sine Motiver fra nordisk Oldtid og Middel-

alder. Senere malede han utallige Altertavler med stadig Gentagelse af et lille Udvalg af

Sujetter. Af større Betydning var hans mangeaarige Virksomhed som Leder af Dekorations-

afdelingen paa P. Ipsens Terracottafabrik (fra1871) i en Periode, hvor Fabrikken specialise-

rede sig i Efterligning af Oldtidens Keramik. L. har selv givet Tegninger til Vaser efter græ-

ske Forbilleder, Arbejder, som høstede international Anerkendelse. H.O.

Auk.kat. 1925 og 26 (Dødsbo); A/S F. Ipsens Enke 1843-1943, 1943.

Lund, Børge, c. 1764-1816, Maler. F. c. 1764 i Sverige, d. Jan. 1816 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 22. April 1796 i Kbh. med Christiane Beate Kohn, der overlevede ham.

Skal if. Weinwich have udført Teatermalerier, men kun til private dramatiske Selskaber.

Fik 9. Marts 1796 Borgerskab som Malermester i Kbh. Tegn. i Kbst.saml. (fra ltalien), i

Kunstindustrimus. (til Metalarbejde); Akvarel i Kungl. Bibl. i Stockholm (af Sweaborg, Fin-

land). Red.

Weinwich, 1829.

Lund, Carl Christian, 1855-1940, Teatermaler. F. 21. April 1855 i Odense, d. 10. Febr. 1940 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Skomagermester Niels Martin L. og Abelone Aagaard. Gift 11. Jan. 1883 i Odense med Leopoldine Franziska Schafrath, f. 9. Marts 1859 i Wien, d. 9. Marts 1926 paa Fr.berg.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev Svend; besøgte Tekn. Sk. i Odense; blev opt. paa Akad. Okt. 1873 og besøgte dets Alm. Forb. kl. til Foraaret 1876, arbejdede som Dekorationsmaler hos Onkelen C. F. Aagaard og hos Hilker. Rejser: 1878-82 München, Wien og Italien; 1892 med ministeriel Understøttelse til Italien. Udstillinger: Det franske Akademis Teaterudstilling i Paris 1913. Stilling: 1896 en kortere Tid konstitueret Teatermaler ved Det kgl. Teater. Udrkelser: Sølvmed. i Paris 1889 (Udsmykning af den danske Pavillon).

Arbejder: Udsmykkede den danske Pavillon paa Verdensudstillingen i Paris 1889 med 6 Billeder af danske Slotte (nu i Odense Raadhus); kbh.ske Prospekter i Frimurerlogen, Kbh. (1923); Dekorationsskitser i Teatermus.

Carl Lund havde paa sin Uddannelsesrejse dyrket Teatermaleriet. I Kbh. debuterede han

som Teatermaler ved Dagmarteatrets Aabningaforestilling 7. Marts 1883. Hans ubestridelige Dygtighed og ualmindelige Færdighed anerkendtes hurtigt, og snart blev der lagt stærkt Beslag paa den flittige Kunstner, der i sine naturalistisk prægede Dekorationer i høj Grad forstod at efterkomme Tidssmagen. I Tidens Løb arbejdede han for de fleste kbh.ske Privatteatre som Det ny Teater, Dagmarteatret, Folketeatret, Casino, Frederiksberg Teater, Sønderbros Teater og Scala samt for flere Provinsscener, ligesom han ogsaa gennem en længere Periode leverede en Række Friluftsdekorationer til Tivoli (+Den hvide By*, +I Borggaarden*, +Den gamle Købstad< m. m.). C. L., hvis hele Stil navnlig passede saa fortræffeligt til Folkekomedien, var sin Tids mest produktive Teatermaler og havde et stort og taknemmeligt Publikum, der jublede over hans Panoramaer, Transparenter, Vandretæpper og bølgende Have. T.K.

Hver 8. Dag 17. Sept. 1899; E. Scbiødte i Ill. Tid., 190203, 92-94; Pol. 21. April 1905 (A. Winding); 14. Juni 1908 (Vald. Koppel); 16. og 24. Aug. 1909; 21. Febr. 1913; 21. April og 26. Dec. 1915; 14. April 1927 (Int.); Pol. Mag. 8. Maj 1927; Pol. 11. Febr. 1940 (Axel Breidahl); 16. Febr. 1940 (Robert Schmidt); Vore Herrer 19. Sept. 1920; B.T. 22. Jan. 1924; Fyns Stiftstid. 18. April 1935; Børsen 20. April 1935; Berl. Tid. 12. Febr. 1940 (K. Flor).

Lund, Carl Ove Julian, 1857-1936, Maler. F. 13. April 1857 i Kbh., d. 31 Jan. 1936 sst., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Porcelænsfabrikant Johannes Vilhelm L. og Sophie Marie Amalie Bjelke. Gift 25. Nov. 1893 paa Fr.berg med Frederikke Margrethe Eleonora Uffelmann, f. 6. Juli 1874 i Utterslev ved Kbh., D. af Overbetjent Diderik U. og Henriette Harder.

Uddannelse: Var i 4 Aar Porcelænsmalerlærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik, besøgte Tekn. Inst. og blev herfra dimitt. til Akad. Dec. 1874; opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1875, gennemgik Modelskolen og fik Afgang som Maler Dec. 1882. Udstillinger: Dec.udst. 1880; 18. Nov. Udst. 1882; Charl. 1883-89, 91-93 (10 G. m. 16 Arb.); Nord. Udst. 1888; Kleis' Høstudst. 1892. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1887 ; Diplom ved Nord. Udst. 1888 (for Keramik). Stillinger: Dekoratør ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1872-86, 1893-95; kunstnerisk Medarbejder hos Herman A. Kähler 1886-omkr. 88.

Arbejder: Bag det gamle Skovløberhus (1883) ; Septembereftermiddag i Dyrehaven (1885); Vandingssted ved Brødebæk i Denderup Vænge, Gisselfeld (Sødrings Pr. 1887); Øksendrup Gadekær, Fyn (forh. Aalborg Mus.); Lyngen blomstrer. Hedeparti fra Skjørping Egnen (1893) ; Portræt af Balletdirigent Ludvig Gade (1903, Det kgl. Teater); repr. paa Fredensborg (med Landskaber solgt til Kejserinde Dagmar), i Bymus. (Motiver fra det gamle Kbh.) samt i Øregaard Mus.; Grafik i Kbst.saml.

Carl O. J. Lund begyndte som Porcelænsdekoratør paa Den kgl. Porcelainsfabrik. 1886

kom han til Herman A. Kåhlers Værksted i Næstved, som paa det Tidspunkt forberedte

en kunstnerisk Produktion til den kommende Nord. Udst. 1888. L. arbejdede her i nogle

Aar som kunstnerisk Kraft ved Siden af H. A. Brendekilde og K. Hansen Reistrup, og i Udst.

i 1888 deltog han bl. a. med Majolikafade dekorerede med Landskaber samt en stor hvid

Kakkelovn med Dekoration i Delfterstil. Som Maler har han især dyrket Landskaber og Por-

trætter. Han udg. 1892: Vejledning i Porcelænsmaleri. M.B.

Auk.kat. 1887 og 89; Jens Thirslund: Kähler-Keramik gennem 100 Aar, 1939, 18, 25.

Lund, Carl Emil, 1855-1928, Maler. F. 13. Jan. 1855 i Kbh., d. 23. Nov. 1928 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skibsbygger i Marinen Johan Bernhardt L. og Ida Frederikke Elisabeth Jørgensen. Gift med Jenny Evald.

Uddannelse: Malerlærling; dimitt. til Akad. fra Tekn. Inst.; opt. Okt. 1869; Afgang Marts 1874. Rejser: 1879-85 Wien, Rumænien (Bukarest), Italien (Capri). Udstillinger: Charl. 1873, 76, 83, 85-88, 90-95, 98, 1900, 03 (16 G. m. 21 Arb.).

Arbejder: Nyboders Vagt (1873, Bymus.); Faarehyrde hviler sig. Sabinerbjergene (udsi. 1885); Jysk Landskab (udst. Chicago 1893); Portræt af Sognepræst Gottfr. August Brasen (1894); Arb. i Øregaard Mus.

Emil Lund, der førte en stilfærdig og tilbagetrukken Tilværelse, var fortrinsvis Landskabs-

maler. Under sin Udenlandsrejse 1879-85 skal han have udført nogle Freskoarbejder til Ju-

stitspalæet i Wien samt Udsmykninger i en Kirke i Bukarest. Red.

Nat.tid. 3. Okt. 1924 (Th. Faaborg); 24. Nov. 1928.

Lund, Ernst Günther, 1679-1757, Billedskærer. Gift 1. Dec. 1711 med Anna Dorothea Mohr, f. 1691, d. 1767, D. af Humlefører Hans M. og Elsche Barbara Karstensdatter.

Boede 1740 i Sønderborg. Udførte s. m. sin Svend, Hans Ebbesen, 1749 Altertavlen i Asserballe Kirke. J.P.

Utr. g. - Trap, 4. Udg.; Pers. T., 12. Rk. I, 1948, 89.

Lund, Frederik Cay Carl, 1778-1823, Maler. F. 1778 i Eckhof ved Kiel, d. 1. Juni 1823 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift l° med Johanne Dorothea Helene Bigum, f. c. 1775, d. 24. Juli 1816 i Kbh. 2° 14. Okt. 1819 i Kbh. med Mette Poulsen, f. c. 1796, d. tidligst 1826.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1794 til efter 1801; lille Sølvmed. 1801. Udstillinger: Salonen 1815; Charl. 1822-27 (3 G. m. 5 Arb.). Embeder: Ansøgte forgæves Akad. om Informatorstillingen i Ornamentskolen 1813, i første Frihaandstegningsskole 1815. Udmærkelser: Indsendte 1815 2 Miniaturer til Akad.s Bedømmelse, men blev ikke Medl.

Arbejder: Kopi efter Everdingen (bisterlaveret Tegn., 1799) ; Bacchus som Barn (Olie, udst. 1815); Apollohoved (Sepia, udst. 1826); Miniaturer af Maleren C. D. Gebauer (1818) og

Gehejmekonferensraad Constantin Brun (1822, Fr.borg) ; Portræt af Altonapræsten Joh. Hoekstra; udførte ogsaa Portrætter i Pastel samt Kopier. Arb. i Kbst.saml. J.B.H.

Auk.kat. 1824 (Dødsbo); Adresseavisen, 1823, Nr. 130; E. Lemberger: Die Bikinis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912.

Lund, Frederik Christian (ved Daaben Christian Frederik), 1826-1901, Maler. F. 14. Febr. 1826 i Kbh., d. 31. Okt. 1901 sst., begr. paa Fr.berg. Forældre: Skomagermester Johan Christian Leske og Henriette Petersen. Gift 7. Okt. 1859 paa Fr.berg med Axelline Mørch, f. 23. Okt. 1836 i Kbh., d. 17. Dec. 1918 sst., D. af Kancellist, senere Forvalter ved det militære Varedepot, Krigsassessor Carl Christian M. og Dorothea Margrethe Magdalene Muller.

Uddannelse: I Malerlære; besøgte Akad. Okt. 1838 -Dec. 1852 med Undtagelse af Krigsaarene 1848-50; lille Sølvmed. 1849, store 1852; som Elev deltog han i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum 1845-48 (var med til Udførelsen af den ydre Billedrække paa begge Bygningers Langside og udførte en Del af Loftet i Værelse 41). Stipendier: Akad. 1858-59, 62; Ancker 1874. Rejser: 1859 Paris; 1862-64 Frankrig, Belgien, Holland, England, Italien; 1874-75 Italien. Udstillinger: Charl. 1849-50, 52-73, 75-80, 82-91 (40 G. m. 132 Arb.); Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; Wien 1882; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Raadhusudst. 1901. Udskejelser: Neuhausens Pr. 1853; Medl. af Akad. 1877; tit. Prof. 1896; Medaillen pro litteris et artibus i Guld.

Arbejder: Soldater holder Hvil (1850, Fr.borg); Scene af Slaget ved Fredericia (Neuhausens Pr. 1853, tilh. Kunstmus., dep. Frborg); Sct. Laurentii-Bakke. Randers (1856, Akvarel, Randers Mus.); Griffenfeld føres til Fængslet (1858, Aalborg Mus.); Altertavle Kristus i Gethsemane (1861, Gyrstinge Kirke); Portræt af Johanne Luise Heiberg(?) (1863, Aarhus Mus.), af F. A. Mørck (1866, Fr.borg), af Heinrich Buntzen (1869, tilh. Udst.kom., Charl.); Den hollandske Flaade under Opdam passerer 29. Okt. 1658 Kronborg, som Svenskerne har inde (1872, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Portræt af Albert Kiichler (Rom 1878, Fr.borg); Selvportræt (1879, sst.); Studiehoved (1881, tilh. Aalborg Mus., dep. Ranum Seminarium); Stormen paa København (1887, Fr.borg); Slaget ved Øland 1. Juni 1676 (sst.); Sessionen (1890) ; En Række Akvareller +Nationaldragter* (1854-60, Originaltegn. i Nationalmus., Stockholm; udkom i Farvetryk 1861; ny Udgave med Tekst af V. Bergsøe 1890); Arb. i Kbst.saml., Hirschsprungs Saml., Bymus. og Teatermus.

F. C. Lund afbrød sin Akademiuddannelse for at deltage i den første slesvigske Krig. Han

var med i alle tre Krigsaar og blev saaret i Slaget ved Fredericia 6. Juli 1849. Efter at

han havde udført en Række Billeder fra Krigen, blev det Historiemaleriet, han kastede sig

over, og han har skildret mangfoldige af de kendte Optrin i Danmarkshistorien. Hverken

med Hensyn til Komposition eller maleriske Egenskaber fik disse Arbejder blivende Betyd-

ning. Han fik flere store Bestillinger, saaledes Udsmykningen af Loftet i Viborg Domkirke

under Arkitekt H. B. Storcks Ledelse før Genindvielsen 1876 (nu nedtaget og erstattet med

Dekoration af Joakim Skovgaard). Med Interesse betragter man dog den Akvarelcyklus,

han i Aarene 1854-60 malede af danske Folkedragter. Det er dygtige og omhyggelige Arbej-

der, der er udkommet i flere Udgaver i litografisk Farvetryk. Paa Grundlag af disse Akva-

reller udførte han 1878 den lange Karton visende et Optog af danske Bønder, som nu er

anbragt i anden Etages Rundgang i Det kgl. Teater. H.M.

Ph. Weilbach i Ill. Tid., 1893-94, 253-56; sst.1908-09, 248; Berl. Tid. 31. Okt. 1901; P. Johansen 1 Akad.s Aarsberetning 1901-02, 72; V. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905 og samme: Under Palmer og Pinder, 1905; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917; Rik. Magnussen: Godfred Christensen, 1-1I, 1939-41.

Lund, Frederik Christian, f. 1896, Arkitekt. F. 28. Febr. 1896 i Aarhus. Forældre: Adjunkt i Aarhus, senere Rektor i Horsens Johan Otto L. og Caroline Gummine Krøyer. Gift 20. Okt. 1927 i Dronninglund med exam. jur. Kamma Louise Bertelsen, f. 30. Juni 1903 i Dronninglund, D. af Politibetjent, Bankkasserer Bertel Ivar B. og Ida Kathrine Sørensen.

Uddannelse: Student 1914 ; cand. phil. 1915 ; opt. paa Akad. 1915, Afgang 1926; lille Guldmed. 1929 (en Landsudstilling). Stipendier: Akad. 1925, 29, 31; Bielke 1926 ; N. C. F. store Rejsestipendium fra 1929. Rejser: Talrige Rejser i Europa; 1925 et halvt Aars Ophold i Grækenland ved 1'École Frangaise d'Athenes; 1929 et Aar i Italien og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1928-31, 34, 36, 40, 48. Udmærkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1928. Hverv: Siden 1938 Leder af Nævnet for Optagelse af Arkitekter i Akad. Arkitektforening; Medl. af Arkitektens Redaktionsudvalg; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1937-39, 42-43, af Akad.raadet 1946. Stillinger: Ansat under Stadsarkitekten i Kbh. 1927, fast ansat 1930, Stadsarkitekt i Kbh. 1943.

Arbejder: Villa, Rosenstandsvej 13, forh. Sofievej, Charlottenlund (1927); Villaen Skraaningen, Stampevej i Mølholm ved Vejle (1933); Villa i Mølholm ved Vejle (1934-35); Beboelsesbygning, Ordrup Jagtvej 26-28 (1937, præmieret) og Ordrupvej 19-33 (1939, præmieret 1940). Som Medarbejder hos Stadsarkitekt P. Holsøe bl. a. projekteret og forestaaet Opførelsen af: Boligkarre ved Bogfinkevej (1928-29); Klostervængets Skole ved Park Alle (1931-32); Sygeplejerskebolig ved S. Hans Hospital ved Roskilde (1933-34); Grundtvigsskolen, Hovmestervej (1937-38) ; Gravsted for faldne danske Soldater paa Bispebjerg Kgd. (1940); Kommuneskole i Emdrup (1940-43). Som Stadsarkitekt: Transportable Skolepavilloner (1946, Medarbejder: Agner Christoffersen); Pumpestation, Funktionærboliger m. m. ved Damhusaaen (1946, Medarbejder: Johan Pedersen); Skovridergaard i Valborup (1947, Medarbejder: C. N. Christiansen); Skole ved Gerbrandsvej (paabegyndt 1947, Medarbejder: C. N. Christiansen); Børneinstitutionen Emdrup Søgaard, Keldsøvej 15 (paabegyndt 1947, Medarbejder: Erik T. Harpøth); Forslag til den indre Bys Udvikling og Bevarelse (1943 -49, Medarbejder: Ib Lunding); Regulering af Raadhuspladsen (1947-48, Medarbejder: Curt Bie); Børnerekonvalescenthjemmet Stockholmsgave, Klampenborgvej 135 (1948, Medarbejder: Knud Holmgaard); Nødboliger med Børnehaver forskellige Steder i Kbh. (1948, Medarbejder: Hans Christian Hansen); Bygninger for lettere sindslidende, Pavilloner m. m. paa S. Hans Hospital (paabegyndt 1948, Medarbejder: Frode Jørgensen); Udvidelse af De gamles By, Nørre Alle (paabegyndt 1948, Medarbejder: Viggo S. Jørgensen); Boliger for Aldersrentemodtagere i Baadsmandsstræde (paabegyndt 1949, Medarbejder: Viggo S. Jørgensen); Boligbebyggelse ved Vestenceinten, Husum (paabegyndt 1949, Medarbejder: Viggo S'. Jørgensen). Projekt: Skole ved Irlandsvej i Husum (2. Pr. 1928, s. m. C. F. Møller); har desuden givet Tegning til Møbler.

F. C. Lund hørte allerede i sin Akademitid til en Gruppe af unge, som formede den første

Opposition mod Nyklassicismens ensidige æstetiske Indstilling og lagde Grunden til Funk-

tionalismen her hjemme. Hans Arbejder inden for Kommunen og i hans private Praksis gaar

aldrig paa Akkord med Funktionalismens praktiske Krav, men den ydre Form er frigjort for denne Retnings Dogmer og udtrykker i sit enkle Register af Farve- og Materialevirkninger paa een Gang en Tone af gammel Tradition og en moderne social og menneskelig Indstilling til Opgaven. H.E.L.

Arch. M., 1928, 11 og 16-17 (Villa), 71 og 74-75 (Skole ved Irlandsvej); Ark. M., 1929, 38 (Beboelseshuse ved Bogfinkevej), 82-84 (Landsudst.); 1939, 76 (Sygeplejerskebolig), 80 (Østrigsgades Skole), 81-87 (Grundtvigsskolen); 1943, 141 (Krigergrave paa Bispebjerg Kirkegaard), 152-53 (Emdrup Skole); Ark. U., 1934, 71 (Skole); 1939, 185-88 (Z Beboelseshuse i Ordrup); 1943, 236; 1948, 77-78 (Træhusbebyggelse ved Vigerslev Alle).

Lund, Henri-Gabriel, -1773-, Maler.

I 29 Aars Alderen blev H.-G. L. +de Danemark< indskrevet ved Paris' Akad. efter Alex.

Roslins Anbefaling. Formentlig Broder til Jean-Georges L. (s. d.). J.P.

Louis Réau: Histoire de l'expansion de rart francais 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; 404.

Lund, Henning Jacob Henrik (kaldet + Endaleraqu, den lille Henrik), 1875-1948, Præst, Digter, Komponist og Maler. F. 25. Sept. 1875 i Nanortalik, d. 17. Juni 1948 i Narssaq ved Julianehaab. Forældre: Kateket Isak L. og Hustru. Gift 26. April 1898 med Malene Egede.

Uddannedes paa Seminariet i Godthaab; levede 9 Aar fra 1900 i Østgrønland i Angmagssalik, derefter paa Vestkysten, og virkede her som Kateket, Organist, Lærer, foruden at han digtede og komponerede. Ordineredes 1936 til Præst ved Domkirken i Kbh. Modtog 1947 ingenio et arti for sin Digtning.

Henrik Lunds store Indsats for sit Folk ligger først og fremmest i hans Digtekunst, og han har foruden talrige Salmer skrevet Grønlands Nationalsang nunårput (Vort land). Som Maler har han udført Oliebilleder og især Akvareller af fredelige Fjordlandskaber med stille Vand fra baade Østgrønland (Angmagssalik) og Sydgrønland i en ren naturalistisk Stil ofte med fint iagttagne Stemninger. Var repræsenteret ved Koloniudst. i Rom 1931. Red.

Sophie Petersen i Flensborg Avis 4. Dec. 1936; Henrik Lund (Autobiografi), N. E. og Fr. Balle i Den grønlandske Kirkesag, 1936, Nr. 64, 6-13; Hans Lynge i Berl. Tid. 22. Nov. 1937; William Thalbitzer: Inuit Sange og Danse, 1939, i1-12; Poul P. M. Pedersen i Landet 23. Sept. 1943; Nat. tid. 7. Okt. 1947; Pol. 18. Juni 1948 (Nekr.); William Thalbitzer i Kalåtdlit Dec. 1948.

Lund, Henrik Louis, 1879-1935, Maler. F. 8. Sept. 1879 i Bergen, d. 23. Dec. 1935 i Oslo, begr. sst. Forældre: Oberstløjtnant Henrik Louis L. og Pianistinde Birgitte (Birgit) Charlotte Carlsen. Gift 20. Okt. 1900 i Kristiania med Gunbjør Olsen, f. 21. Sept. 1880 i Gulsvik, Hallingdal, D. af Maskinmester Christian O. og Jeanette Maria Rustad.

Udstillinger i Danmark: Sep.udst. 1905 (Den frie Udst.s Bygn.); Charl. 1906, 19; Den frie Udst. 1907-08; Kunstn. Eft. 1907; Norsk Udst. i Kunstfor. 1910; De seks 1911 (i Kbh.); Den norske Kunstudst., Charl., 1915; Sep.udst. i Dansk Kunsthandel 1919.

Arbejder i dansk Eje eller malet i Danmark:

Portræt af HRSagf. C. B. Henriques (1902); Henrik Jæger (1906, Bergens Billedgalleri), samme (Kunstmus.); Rigsarkivar Brinckmann (erhv. 1906, Kunstmus.); Th. Bindesbøll (1906, Skagens Mus.); Frokost i Haven (Kbh. 1906, tilh. Nasjonalgall., Oslo); Udsigt fra Langelinjepavillonen (1906); Portræt af Dr. Esbensen (1907), Fru Cara Warburg (1907), Kunsthandler Grosell (1909, Nasjonalgall., Oslo), desuden bl. a. af Karl Madsen, Viggo Madsen, Gunbjør Lund, Vilh. Herold, Peter Nansen og Holger Drachmann; har udgivet flere Mapper med Koldnaalsraderinger bl. a. Danske Malere (1906) og Danske Scenekunstnere (1907) og 1918 en Mappe med Litografier: Berømte Mænd og Kvinder.

Henrik Lund opholdt sig i Kbh. 1904-09, foretog dog herfra Rejser til Paris 1905 (for

norsk Statsstipendium) og til Berlin 1908 (s.m. Arne Kavli). Han er en af de Nordmænd,

der fik størst Betydning for det koloristiske Gennembrud omkr. Aksel Jørgensen, Niels

Hansen og Olaf Rude, det, der viste sig med De Trettens Udstilling 1909. Hans frie maleri-

ske Stil virkede inspirerende paa disse og andre unge danske Malere dengang. Niels Hansen

var ligefrem L.s Elev, og det var L., der trak ham frem. Impulserne fra L. er meget tydelige

i Rudes tidlige Arbejder. S. S'-z.

Pol. 13. Nov. 1905 (E. Hannover); Henning Alsvik

Norsk biografisk Leksikon, VIII, 1937; Håkon Stenstadvold: Idekamp og stilskifte i norsk malerkunst 1900-1919, 1946.

Lund, Lukas Emanuel Isak, f. 1889, Overkateket, Billedskærer. F. 26. Dec. 1889 i Sydprøven. Forældre: Udstedsbestyrer Jakob L. og Marie. Gift med Bolette Heilmann.

Overkateket og Billedskærer Isak Lund, der er bosat ved Sletten i Lichtenaufjorden, hvor

han paa mange Maader er Foregangsmand, begyndte omkring 1938 at skære Grønlænder-

hoveder ud i Træ ofte af ret store Dimensioner. Materialet hertil er Birketræ hentet fra en af

Grønlands faa Skovvækster. De er meget dygtig gjort, og han har paa en primitiv Maade

forstaaet at give Udtryk for sit Folks særegne Fysiognomi. G.-J.

Lund, Jean-Georges, -1775-, Maler.

Formentlig Broder til Henri-Gabriel L. (s.d.). Elev af Taraval. 1775 indskrevet ved Paris' Akademi som +peintre de Copenhague en Danemark, agé de 28 ans.* J. P.

Louis Réau: Histoire de l'expansion de Part francais, 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936, 404.

Lund, Jens, -1753-, Kobberstikker (7 ).

Da A. G. Moltke havde spurgt Akad. hvilken Kunstner der kunde udføre botaniske

Tegninger, henviste Pilo 8. Dec 1753 til Jens Lund, der saaledes synes at være uddannet

paa Akad. i 1750'erne, vistnok som Kobberstikker. T.H.C.

Lund, Jens Martin Victor, 1871-1924, Maler, Tegner, Grafiker. F. 18. Nov. 1871 i Kbh., d. 10. Juni 1924 i Hell., begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Hofsnedkermester Jens Gustav L. og Martine Theodora Thaning. Gift 13. Okt. 1893 i Esbønderup med Ane Kirstine Bolette Redsted, f. 13. Marts 1865 i Kbh., d. 30. Juni 1941 sst., D. af Overlærer, Kateket, senere Sognepræst i Lerup, Oluf Ansteen Leopold Frederik R. og Caroline Mathilde Friderichsen.

Uddannelse: Forlod tidligt Skolen paa Grund af en Nervesygdom; en Tid Elev af Axel Hou; begyndte derpaa at studere først Forstvæsen, derpaa Jura, men opgav Studierne til Fordel for Kunsten; tog et Aars Tid Undervisning hos Maleren J. J. Jensen Egeberg; besøgte i Paris Academie Julian og blev Elev af Robert Fleury. Rejser: 1896-99 Paris; 1901-02 Italien; 1905 Spanien, Marokko; 1905-07 Italien; 1909 Paris, Brygge; 1921 Paris. Udstillinger: Salonen i Paris (Champ de Mars) 1898; Den frie Udst. 1901 (som Gæst); Aarhusudst. 1909; Charl. 1910-11, 13-25 (15 G. m. 50 Arb.); Kunstn. Eft. 1911; Grafisk Kunstn.samf. 1915; 17, 18, 18 (Aarhus); Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Charl. Eft. 1922; Sep.udst. Febr. 1909, Maj 1910, 1922 (i Kunstfor. s. m. Anton Hansen), 1934 (efterladte Arbejder hos Vagn Winkel). Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstnersamfund 1918, Næstformand 1919, Formand 1921 til sin Død.

Arbejder. Tegninger og Raderinger i Pen og Tusch udg. i Bogform med egne Tekster: Forvandlede Blomster (1899); Livets Skove (1901) ; Drømmerens Bog (1915, udg. med Støtte af Raben-Levetzaus Fond); udvalgte Tegninger, udg. af Selskabet for grafisk Kunst (1927). - Originaltegninger til disse samt en Række andre Tegninger i Vejen Mus. Bogarbejder: Ill. til Georges Rodenbach: Det døde Briigge (1912, oversat af L. og hans Hustru); Tegninger til Bogbind og Bogomslag (bl. a. til G. Brandes: William Shakespeare 1895-96 og Viggo F. Møller: Bag de graa Fagader (1922)); desuden Tegninger til Broderier. Malerier: Nattens Blomst (1898, Vejen Mus.); Landskaber og Arkitekturbilleder fra Italien, Spanien og Marokko; fra 1916 især fra Marstal. Dekorationsarbejder: Vægbilleder til kinesisk Festsal i Simonsens Palæ, Østerbrogade 28 (1918, nu fjernet), til Pavillon i Marstal (1919); Arb. i Kbst.saml.

Jens Lund fik sin væsentligste Uddannelse i Paris, hvor han sidst i 90'erne traf Tegneren Johannes Holbek (s. d.) og paavirkedes i Retning af en symbolsk betonet Tegnekunst overvejende i sort og hvidt. L.s ejendommelige Stil bringer i sin ornamentale Karakter og dekadente Smag ofte baade Beardsley og Gustave Moreaus orientalske Fantasier i Erindring (Tegningerne Astral, Eva, Min Kærligheds Sang). Men enkelte af hans Arbejder viser en udpræget Selvstændighed, dels de mere abstrakte dekorative Fantasier i +Forvandlede Blomsten, som mas betragtes som en tidlig Forløber for den surrealistiske Liniesymbolik, dels de fantasifulde Pennetegninger fra +Livets Skove* (fx Synernes Skov, Haabløshedens Skov), som i grafisk Henseende er meget virkningsfulde ved deres grove, rigt varierede Stregbehandling og originale Udnyttelse af den sort-hvide Virkning.

L. var i teknisk Henseende baade som Tegner og Grafiker utvivlsomt en Dygtighed, men hans Betydning som Kunstner blev stærkt begrænset ved hans usikre Smag. Han var en typisk Repræsentant for 90'ernes Symbolisme, men Tiden løb hurtigt fra det litterære og

filosofiske, som klæbede ved hans Kunst. I sine senere Aar slog han over i et ret interesse-

løst naturalistisk Maleri. M.B.

Pol. 24. Maj 1899 (N. V. Dorph); V. Wanscher i Ill. Tid., 1908-09, 273; Kunstbl., 1909-10, 29-30; Sig. Moller i Ugens Tilskuer, V, 1914-15, 367-68; S. Clod Svensson i Skønvirke, 1917 145-58; 111. Tid., 1922-23, 336 og 1923-24, 667-69 (begge N. Lützhøft); sst. 868 (Jens Lund om Byen Marstal); Dag. Nyh. 3. Dec. 1922; B.T. 12. Dec. 1922 (P. Uttenreitter); Berl. Tid. 16. Dec. 1922 (Gudmund Hentze); Nat.tid. 10. Juni 1924 (Th. Faaborg); Ekstrabl. 10. Juni 1924 (Frejlif Olsen); Berl. Tid. 10. Juni 1924; 9. Jan. 1925 (K. Flor); Pol. 11. Juni 1924 (A. Winding); Ekstrabl. 8. Jan. 1925 (G. Nygaard); Nat.tid. 9. Jan. 1925 (Auk.); Dag. Nyh. 11. Nov. 1934 (E. Knuth).

Lund, Jens, 1873-1946, Bhgr. F. 6. Febr. 1873 i Videbæk, d. 30. Maj 1946 i Kbh.,-begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Kroejer, Købmand og Landmand Jens Jensen (L.) og Johanne Nielsen. Ved Daaben Lund Jensen. Gift 27. Dec. 1919 i Aalborg med Agnes Marie Hoff, f. 1. Juli 1892 i Dronninglund, d. 12. Marts 1946 i Kbh., D. af Gaardejer Sigvard Balzar Marinus H. til Kvisselholt og Vang og Mathea Marianne Hoff.

Uddannelse: 2 Aar i Billedskærerlære hos Sophus Petersen og Bertel Olsen; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. paa Akad. April 1896; Afgang April 1901; Elev og Medhjælper hos Vilhelm Bissen og Anders Bundgaard. Stipendier: Akad. 1906; Hjelmstjerne-Rosencrone 1906; Bielke 1907; Ancker 1913; Zach. Jacobsen 1921. Rejser: 1903 Italien (3 Maaneder); 1906 Paris (4 Maaneder); 1914 Ægypten, Grækenland, Italien; 1922 Tyskland, Østrig; 1930 Holland, Tyskland. Udstillinger: Charl. 1900, 02-08 (8 G. m. 15 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07; Den frie Udst. 1911-13, 15-25, 29, 31-37, 41-42, 44, 47 (Mindeudst.); Brighton 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Fyens Forum 1936; Gøteborg 1939; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1926 (Kunstfor.). Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1919, 2° 1920 (Eckersbergs Med.). Stilling: Fra 1914 Skulpturkonservator ved Statens Museum for Kunst. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-25 og 1940 -43, af Gallerikommissionen 1923-29; Formand for Selskabet for dekorativ Kunst og Billedhuggerforeningen; Medl. af Bestyrelsen for Den frie Udst. 1935-39 og for Dansk Billedhuggersamfund.

Arbejder: Drengebarn med Fiasco (Springvandsfigur, Bronze, udst. 1903, opst. paa Enghaveplads 1926); En Fægter (Statue, Gips udst. 1906, Bronze udst. 1918); 10 Figurer af Folketyper i Nationaldragter (Sandsten, 1910, Kbh.s Hovedbanegaards Fagade); Fornyelse af A. Weidenhaupts Statue +Bondefliden* paa Frihedsstøtten i Kbh. (1912, Marmor); 12 Haandværkerfigurer (Sandsten, 191617, Teknologisk Instituts Facade); ; Gravmæle over Niels Hjort (Granit, 1918, Fr.berg Kgd.); Job (Moseeg, Kairo 1914-Kbh. 1920, Kunstmus.); Ægyptere (Statue i Moseeg, Kairo 1914 - Kbh. 1914, Eckersbergs Med. 1920, Kunstmus.); Arabisk Lastdrager (Moseeg, Alexandria 1914 - Kbh. 1920, Nationalmus., Stockholm; Æblehøst (Statue, 1925, Moseeg); Skelsten (Granit, rejst 1926 ved Tuborg, Grænsen mellem Kbh. og Gentofte); Fontæne med Statue (Granit, 1929, Nord. Livsforsikrings Gaard, Grønningen); Aarstiderne (4 Kalkstensgrupper, 1929-30, opst. ved Søerne mod Gyldenløvesgade); 2 Granitstatuer til Indkørslen ved Borupgaard (Tikøb Sogn) (193435); Eftersar (Gruppe i Kalksten, opsi. 1935 pas Østerbrogade ved Jagtvej); Genforeningsmonument (1936, Ulkebøl, Als); Liggende Kvindestatue (Rønnegranit, 1936, erhv. 1943, opst. i Anlægget ved Kunstmus.); Flygtningen (1942, Statuette i brændt Ler, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.). Portrætbuster: Digteren Harald Kidde (Gips udst. 1903, Marmor 1909, Kunstmus.); Skuespiller Adarn Poulsen (udst. 1904); Justitiarius C. V. Nyholm og Nationalbankdirektør Emil Meyer (begge Euvillesten, 1912); Selvportræt (1913, Kalksten 1917); Niels Hansen-Jacobsen (1914 Moseeg udst. 1925, Vejen Mus.); Kunstgipser Ferdinandsen (Moseeg 1919, Aarsmed. 1919) og Maleren Marius Hammann (Gips udst. 1900; Moseeg 1919) (begge Kunstmus.); Selvportræt (Moseeg 1920) ; Kammerherre E. Suenson (Bronze, 1920, Store Nord. Telegrafselskab, Shanghai); Maleren L. Tuxen (Moseeg, 1921); Poul S. Christiansen (Moseeg, 1923, Fr.borg) ; Kunstnerens Hustru (halvcintret Ler, 1923, Tønder Mus.); Direktør V. Gamborg og Direktør Harald Bing (begge Faksekalksten, udst. 1923), Direktør Benny Dessau (fransk Kalksten, udst. 1929), Niels Neergaard (1934-35) (alle 4 i Nord. Livsforsikringsselsk.); Sognefogeden (brændt Ler, 1934) ; Prof. Vinding Kruse (1935); Portrætstudier og Figurskitser i brændt Ler, især Folketyper fra Ægypten (1914) og fra Jylland.

Jens Lund begyndte i Aarhundredets første, dekorativt prægede Decennium, + SkønvirkeTiden<, og det blev i Grunden bestemmende for hans Stenskulptur gennem hele hans Liv, baade fra Følelsens Side og med Hensyn til plastisk Problemstilling (Facade-Figurerne til Hovedbanegaarden og Teknologisk Institut, Skelstenen ved Tuborg, Granitstenen over Niels Hjort, Kalkstensgrupperne ved Søerne). Hans hele plastiske Opfattelse var i saa høj Grad bestemt af Materiale og Haandværksteknik, dens Princip bunden Hvile i Formmasserne, Enkelhed og tung Ro i Bevægelsen. Han fandt imidlertid sit egentlige Materiale i den mørke Moseeg, som netop han fremdrog som kunstnerisk værdifuld. I sine store Moseegarbejder (Job, Ægyptere, Busterne af Ferdinandsen og Poul S. Christiansen) kunde L. ofte forme temperamentsfuldt og frigjort, uden de Hemninger, der stundom tyngede hans tøvende jyske Sind. De blev hans Hovedværker, med dem slog han afgørende igennem. Ved Siden af de tunge Materialer og den monumentale Form, der skabte hans Position i det Opsving, som dansk Skulptur tog i Aarene omkr. den første Verdenskrig, dyrkede han i stigende Grad Modellering af Portrætstudier og smaa Figurer i Ler, som han brændte. Motiverne var folkelige Typer, snart skildrede med lun Karaktersans (Sognefogeden), snart frit og inspireret formede med fint Blik for Bevægelsesrytme og Komposition. I dem gav han

maaske tydeligst den enkle Poesi, der var den inderste Drivkraft i ham; de virker som den

simple Folkevise om Bondelivets jævne Skønhed og oprigtige Enfold. S.S-z

Skønvirke, 1916, 162, 163, 165; Nic. Liitzhøft, sst. 1917, 97, 101, 110 og 1918, 40-48; Folkets Avis 6. Jan. 1920; Berl. Tid. 5. Febr. 1923; Pol. 25. April 1923; 22. Juni 1926; 6. Febr. 1933 (Int.); 1. Juni 1948 (W. Schwartz);Nationalmuset Arsbok, 1924, 150 f.; Ill. Tid., 1923-24, 344; L. Swane: Abildgaard, 1926; Dag. Nyh. 25. Sept. 1926 (Th. Faaborg); 5. Febr. 1933 (Int.); Nat.tid. 5. Febr. 1943 (Int.); 6. Febr. s. A. (Sig. Schultz); Soc: Dem. 6. Febr., 1943 (Pr. Wilmann); Arbejder af Jens Lund, Kunstfor., Sept-. Okt. 1926; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 15, 68-71; samme i Den frie Udst.s kat. 1947, 12-15.

Lund (Lundt,) Jens Martin, -1764-84, Maler. F. i Tønder, d. 1784. Gift 1778 med Helena Peters fra Tinglev.

I Lære hos Gerb. Møller i Flensborg, hvortil han vendte tilbage efter 1 1/2 Aars Ophold i Kbh. Var 1764 traadt ud af Læremesterens Tjeneste og fik 1765 Koncession som Frimester i Flensborg. Har til Altertavlen i Kliplev Kirke 1774 malet Billeder af Nadveren og Opstandelsen. J.P.

Haupt, III, 1889; Trap 4. Udg.

Lund, Jens Peter, 1821-71, Kobberstikker, Litograf. F. 24. Jan. 1821 i Kbh., d. 17. Okt. 1871 i Kristiania, begr. sst. (Sofienberg Kgd.). Faderen var Styrmand. Gift 27. April 1846 i Kbh. med Emilie Hermanline Hermansen, f. 30. Nov. 1826 i Kbh., D. af kgl. Staldkarl, senere Forrider Christen H. og Cecilie Nielsdotter.

Uddannelse: Kom først i Malerlære, men søgte senere Uddannelse som Kobberstikker hos S. H. Petersen; besøgte samtidig Akad. 1836-40 og videreuddannede sig her efter Hjemkomsten fra Norge 1852 i Gipssk. og Modelsk. Udstillinger: Charl. 1859 og 62 (i alt 3 Arb.).

I 4 Aar arbejdede Lund som Litograf i Norge, og efter sin Hjemkomst ernærede han sig for en stor Del som Litograf bl. a. ved Illustrationer til +Gæs* og flere af D. F. Eschrichts Skrifter. Hans Hovedinteresse var dog Kobberstikket og Raderingen, men han har ogsaa arbejdet med Kemitypi, saaledes i et Titelblad til Oehlenschlägers Digte i + Gæa* (1845). Af hans Stik og Raderinger kan nævnes 6 Blade Raderinger efter Tegninger af Lundbye og et Stik efter +Vognserup Alle* af P. C. Skovgaard. Der eksisterer ogsaa en Del topografiske Stik nærmest i S. H. Petersens Maner. Sine sidste Leveaar tilbragte han igen i Norge. Arb. i Kbst.saml. H.S.H.

Lund, Jens Petersen, c. 1725/30-93, Maler. F. c. 1725/30 i Hertugdømmet Slesvig, d. (if. Weinwich) 1793. Ugift.

Uddannelse: Kom 1749 i Malerlære i Kbh., men forlod dette Haandværk 1754 for at gaa paa Akad., hvor han blev Pilos Elev; store Guldmed. 1756. Stipendier: Akad. 1759-65. Rejser: 1759-62 Paris; 1762-65 Rom. Udstillinger: Salonerne 1769, 78 (med i alt 77 Arb.). Udrkelser: Agreeret ved Akad. 1766; Medl. 1769. Embeder: Kgl. Maj. Hof-Landskabsmaler.

Arbejder: Syndfloden (1756, store Guldmed.); 22 Landskaber til Riddersalen i Chr.borg Slot, udført i Anledning af Chr. VII.s Bryllup (1766, senere afløst af Abildgaards Kompositioner), forestillende +Allegorie eller Henseende paa den kgl. Formælingsdag*, romerske Veduter (+Kejser Neros Tombeau*), Bjerglandskaber (+Et Vinterstykke, hvor man ser de norske Fjelde...*), samt Fantasilandskaber (+Et brusende Søstykke med Klipper og Søtaarne . . . *) ; Italiensk Landskab (1769, Medlemsstykke, tilh. Akad.); talrige romerske Prospekter, dels i Pen og Vandfarver, dels i Bly og Rødkridt (1762-64,); Motiver fra Albaner- og Sabinerbjergene samt fra den romerske Campagne (1763, Rødkridt); 9 Raderinger med antikke Ruiner, dediceret til hessisk Hofraad J. F. Reiffenstein (udført i Rom 1764); Prospekt fra Østerbro (Pen og Vandfarve); Teaterdekorationer (udelukkende til Hofteatret), Tyrkisk Gemak, Skov (begge fra 1767), Udkast til Gadedekoration, Bondestue, Hule m. m. (alle i Kbst.saml).

J. P. Lund var den første danske Landskabsmaler af Faget. Han havde let ved at komponere og arbejdede hurtigt. Han opbyggede sine Ideallandskaber efter Barokkens perspektiviske Regler, men var, if. Aug. Hennings, tilbøjelig til at overlæsse Billedfladen med Detailler. Bedst lykkedes Skildringen af Luften, hvori han undertiden kunde nærme sig sit store Forbillede Claude-Joseph Vernet. Langt finere end Arbejderne i Olie og Gouache er L.s tegnede og akvarellerede Veduter, der er gjort med en +impressionistisk* Lethed og Elegance. Kunstnerens egentlige Virkefelt var imidlertid Teatermaleriet; her kom hans Behændighed og dekorative Evner ham især til Gode.. J.B.H.

Utr. K. - A. F. Büsching: Nachrichten von dem Zustand der Wissenschaften, III, 1757, 687; Aug. Hennings: Essai historique sur les arts . . . en Danemark, 1778, 134-37; N. Jonge: Kløbenhavns Beskrivelse, 1783, 510-12; Meldahl og Johansen, 1904, 88; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; samme: Dansk Kunst, 1942; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 22-23, 97, 98, 223, 261; Charlotte Hintze: Kopenhagen und die deutsche Malere! um 1800, 1937, 83; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Danske Tegninger, I-Ill, 1945.

Lund, Johan(n) Ludvig (Ludewig) Gebhard, 1777-1867, Maler. F. 16. Okt. 1777 i Kiel, d. 3. Marts 1867 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Malermester Hans Giewert L. og Maria Magdalena Christina Bremer. Gift 24. Dec. 1820 i Kbh. med Augusta Lorentz, f. 14. Febr. 1797 i Kbh., d. 10. Maj 1871 sst., D. af Organist Johan Henrik L. og Frederikke Wilhelmine Lintrup.

Uddannelse: Kom 1796 til Kbh. med Anbefaling til J. F. Clemens, besøgte Akad. 1797-99; lille Sølvmed. 1798, store 1799; var desuden Elev hos Abildgaard og Tegnelærer hos kbh.ske Familier (de Coninck's, Brun's m. fl.); søgte 1799 videre Uddannelse i Dresden; rejste herfra n. A. til Paris, hvor han var Elev hos David Aug. 1800-April 1802. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1804 (400 Rdl.), 1805 (200 Rdl.), 1807 (300 Rdl.); kgl. Rejseunderstøttelse (400 Rdl. aarligt) i 2 Aar (Fornyelse søgt 1805 og 06). Rejser: 1799 Dresden; 1800-02 Paris; Aug. - Okt. 1801 Svejts, Lago Maggiore; 1802-10, 1816-19 Italien, Udstillinger: Charl. 1812-61 (44 G. m. 170 Arb.); Salonen 1815 ; Universitetet 1843 ; Nord. Udst. 1872; Teaterudst. 1898; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1812; Medl. 1814. Stillinger og Hverv: Prof. ved Akad. 1818; Kasserer ved Akad. 1821-32, 1854-66.

Arbejder: Andromache i Afmagt ved Hectors Lig (Rom 1807, forsvundet under Hjemsendelsen); Andromache ved Hectors Grav (Rom 1810, tilh. Kunstmus., dep. Vestre Landsret, Viborg); Portrætminiature af C. D. Friedrich (1809, Kestner Mus., Hannover); Portræt af Ida Brun (1810, Skullerupgaard, forh. Krogerup); Habors Tilbagekomst fra Slaget (Medlemsstykke 1813, tilh. Akad.); Fortæppe til Det kgl. Teater (1828, nu i flere Gange ommalet Stand, Udkast fra 1827 i Teatermus.); Christendommens Indførelse i Norden (udst. 1827, Statsraadssalen, Chr.borg) ; Nordisk Offerscene fra den Odinske Periode (udst. 1827, sst.); Procession ved Christi Legemsfest (udst. 1831, sst.); Solens Tilbedelse (udst. 1838, sst.); Luthers Gudstjeneste (udst. 1843, sst.); Portræt af N. L. Høyen (1832, Universitetet); Den sidste Skjald (udst. 1837, tilp. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); En Moder med sit Barn (udst. 1838, tilh. Kunstmus., dep. Odense Slot); Madonnahoved (udst. 1841, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Landskab. Motiv ved Bagsværd Sø (udst. 1842, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); De tre Norner (1844, tilh. Kunstmus., dep. Sø- og Handelsretten); Madonna med Barnet (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Magdalene med Salvekrukken (tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Aurora, Dørstykke (tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Luna og Hesperus. Dørstykke (tilh. Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Kvindehoved, Italiensk Landskab og Den hellige Anna lærer Maria at læse (alle 3 Thorvaldsens Mus.); Portræt af Thorvaldsens Husholderske Ursula (Aalborg Mus., dep. Aalborg Byret); Portræt af Bente Frederikke (Rufsted) Dannemand og af N. L. Høyen (begge Fr.borg). Altertavler: Christus i Emaus (1816, Øster Hæsinge Kirke); Opstandelsen (1817, S. Petri Kirke, Kbh.); Himmelfarten (S. Johannes Kirke, Kbh.); Christus (1832, Søllerød Kirke); Christus og Kvinderne ved Graven (1838, St. Heddinge Kirke); Bebudelsen (1840, S. Marie Kirke, Helsingør); Kvinderne ved Graven (1841, Hygom Kirke); Christus lyser Velsignelse over Kalken (1844, Kregme Kirke); Englen ved Graven (1847, Lillerød Kirke); Christus med Kalken (1848, Hammel Kirke); Hyrdernes Tilbedelse (1848, Hersted Øster Kirke); Christus i Skyerne (1849, Annisse Kirke); Christus i Gethsemane (1855, Haarby Kirke); Nadveren (1858, Mern Kirke); desuden Arb. i Kbst.saml., Det kgl. Teater, Teatermus. og Bakkehusmus. L. har udført Træsnit, Litografier og Raderinger og udgivet 2 Hæfter med Kopier i Stentryk af ældre italiensk Kunst; deltog desuden i Udgivelsen af +De kongelige Billedgallerier paa Slottene Chr.borg., Fredensborg og Frederiksborg ved P. O. Brøndsted, J. C. Spengler, N. B. Krossing og J. L. Lund (1831-37).

Undervisningen ved Akad. synes ikke at have tilfredsstillet J. L. Lund, der efter 3 Aars Forløb brød af og søgte til Dresden for at fuldende Uddannelsen. Allerede Aaret efter fortsatte han imidlertid til Paris, hvor han i 1 1/2 Aar var Elev hos David, uden at det dog har sat sig dybere Spor i hans Kunst. Under sit langvarige Ophold i Rom fandt L. sig derimod naturligt til Rette i de dansktyske Kredse af Kunstnere og Kunstinteresserede, stod i nært Venskab med Thorvaldsen og sluttede sig især til Friederike Brun, der slog til Lyd for L.s Kunst, og hvis Datter Ida var en stadig Inspiration for ham. L. +bragte hende bevidst eller ubevidst over i de fleste af sine Billeder* (Oehlenschläger). I Rom formedes L.s Stil, i Lighed med flere tyske David-Elever som fx Gottlieb Schick, til en romantisk Klassicisme, hvor Farve og Komposition var lige tør og blodløs. Samtidig modtog han stærke Indtryk fra Nazarenernes Kreds, hvad der særligt har sat Spor i L.s mange Altertavler i danske Kirker. Et noget sødligt, elegisk Præg er fælles for alle L.s Arbejder.

L.s Hovedværk er de store Figurbilleder til Udsmykning af en Sal paa Christiansborg med Emner fra dansk Religionshistorie. De viser dog L.s temmelig ringe Evner, og kunstnerisk set bevares hans Navn smukkest i Det kgl. Teaters Fortæppe og i det poetiske Porræt af Ida Brun i Rom. Foruden at undervise paa Akad. havde L. Elever i sit Atelier og var saaledes Lærer for en stor Kreds af anske Malere. En vis Indflydelse paa fx Dreyer, Küchler og Lundbye Indflydelse ikke frakendes ham, men størst Betydning har L. haft som central Figur i en Kreds af danske og udenlandske Kunstnere. +I Modsætning til Eckersberg prægede han kun i ringe Grad sine Elever kunstnerisk, men saa meget større Rolle spillede han bag Kulisserne* (Rostrup). Det var saaledes utvivlsomt L., der gjorde det klart for Bissen, at han burde blive Billedhugger og ikke Maler. L. opretholdt en levende Forbindelse med Udlandet og førte stor Korrespondance med tyske og italienske

Kunstnere. D.He.

Brøndsted i Athene, 11, 1814, 359-68, jfr. 471-74; Frederikke Brun, sat., IV, 1815, 301-16, 450-63 og IX, 1817, 15763; N. L. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 22-31; L. Swane: Dankvart Dreyer, 1921; L. Swane: Clemens, 1929; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); Sig. Schultz: Danske i Paris, I, 1936; H. Rostrup: H. W. Bissen, 1945.

Lund, Niels, -1763-, Maler, har til Billum Kirke udført et Altertavlemaleri, forestillende

Nadveren (sign. 1763, nu anbragt paa Altertavlens Bagside). J.P.

Trap, 3. Udg., V, 1904, 724; Trap, 4. Udg.

Lund, Niels Gundersen, -1784-1812-, Maler.

Uddannelse: Elev af Akad., store Sølvmed. 1784, lille Guldmed. 1785; konk. uden Held til den store Guldmed. 1787. Stipendier: Akad. 1791. Rejaer: 1789-omkr. 1796 Italien (Rom).

Arbejder: Kristus uddriver de Handlende af Templet (lille Guldmed. 1785, tilh. Akad.); Melpomene og Thalia; Amor og Psyche (begge udst. paa Akad. 1796).

Efter at have forladt Akad. synes Niels Gundersen Lund at have uddannet sig som Teater-

maler. Han rejste til Rom i denne Egenskab, men blev her alvorlig syg, og i et Brev fra

Zoega til Abildgaard siges det, at han viste Tegn paa Sindsforvirring. 1791 modtog han

en Understøttelse fra Akad., som han takkede for Jan. 1792. 1796 ansøgte han uden Held om

Stillingen som Informator ved Akad., og heller ikke Stillingen som Teatermaler efter Tho-

mas Bruuns Død (1800) lykkedes det ham at faa, idet Akad. nægtede at give ham et Vidnes-

byrd, da det ikke kendte ham som Teatermaler. Tegn. i Kbst.saml. Real.

L. Swane i Rom og Danm., 1, 1935.

Lund, Niels J., 1753 el. 55-1825, Xylograf. F. 1753 el. 1755 i Kbh., d. 1. Febr. 1825 i Vium, begr. sst., Gift 1782 el. 1783 med Margrethe. Lovise Richter, f. c. 1750 i Jylland, d. 1. Nov. 1827 i Aarhus.

L. har staaet i Typograflære hos Morten Hallager, været Svend hos denne og hos P. M. Høpffner, senere i Viborg og 1784-85 i Aalborg, han blev med Tab trængt ud af et Interessentskab om et Trykkeri i Fredericia og fik 1787 Privilegium paa et Adressekontor og Bogtrykkeri i Aarhus, hvor han dog paa Grund af Vanskeligheder med at skaffe Kapital først fik etableret sig ved Nytaarstid 1794, og grundlagde derved Aarhuus Stiftsbogtrykkerie og Aarhuus Stiftstidende (Aarhuus Stifts AdresseContoirs Tidender). Paa Grund af Svagelighed afhændede han 1812 Virksomheden, der havde gjort ham til en forholdsvis velstaaende Mand, til A. F. Elmquist.

I en Aalborg-Annonce 1784 kalder L. sig Formskærer og tilbyder +Alle Sorter Stempler og Figurer til Aftrykning, udskaaren i Træe*; i de Aar, han ventede paa at udnytte sit Privilegium, arbejdede han i C. F. Holms Bogtrykkeri i Kbh. og har ogsaa der samtidig ernæret sig +som Formskierer ved at udskiere i Træe de i Bogtrykkerier brugelige Zirater.< Hvad

L. i disse Perioder har skaaret, kendes ikke. I sin Aarhus-Tid har han, foruden et Par

Grundplaner af Christiansborg (1794), skaaret Træsnittet til Avisens første Hoved (1794; for-

modentlig ogsaa til de ændrede Former 1801 og 1805) og Illustrationer til en versificeret,

æsopisk Revolutions-Satire af Fr. Rasch : Broder-Kysset (1794) ; foruden en Titelvignet med

en liggende Løve indeholder Bogen 4 xylograferede Blade, bestaaende af i alt 11 Billeder

med Dyrefigurer og signeret Lund se.; nogle Eksemplarer har været illumineret, et saadant

i Statsbiblioteket i Aarhus. L.s Træsnit hæver sig ikke nævneværdigt over Tidens alminde-

lige Niveau. - R.P.

Jydske Efterretninger 30. April 1784; Emanuel Sejr: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie,1937; samme: Aalborg Stiftsbogtrykkeri, 1943, 37.

Lund, Niels Møller, Maler, 1863-1916, Maler. F. 30. Nov. 1863 i Faaborg, d. 28. Febr. 1916

i London, begr. sst. (Hampstead Cemetery). Forældre: Købmand, Dampskibsekspeditør

Christian L. og Caroline Sophie Scherning Knudsen. Gift 29. Dec. 1896 paa Fr.berg med

Betty Thora Clausen, f. 29. Jan. 1860 i Odense, d. 28. Maj 1936 i London, D. af Guldsmed

Niels Christopher C. og Charlotte Sophie Delcomyn. -

Uddannelse: Paa Aftenskole; 1882 Elev paa St. John's Wood Art School, London; derpaa opt. paa Royal Academy of Arts (bl. a. med John Millais som Lærer); tog efter 3 Aar en Eksamen, men forlod først Akademiet 6 Maaneder senere efter uden Held at have deltaget i en Konkurrence om en Landskabspræmie; c. 1886-87 Elev paa Académie Julian, Paris, under Tony Robert-Fleury og W. Bouguereau. Rejser: Gentagne Rejser til Frankrig. Udstillinger: Fra 1887 Royal Academy i London; fra 1893 Salonen, Paris; Guildhall, London, 1907. Udmærkelser: Mention honorable, Salonen, Paris, 1894; Guldmed. sst. 1895.

Arbejder: Vinterlandskab, Skotland (1890, Mention honorable, Paris, købt af den franske Stat til Luxembourg Mus.); En Vinternat (Guldmed., Paris 1895, købt af John Milburn, skænket Mus., Newcastle) ; Parti fra Newcastle Havn (1895, skænket som Guldbryllupsgave til Chr. IX fra Danske i Newcastle); Portræt af Betty Clausen (1895) ; The Heart of the Empire (udst. Guildhall, 1907); hans eneste danske Landskabsbillede er +The Haunt of the Roedeer, et Parti fra Bøllemosen*; repr. med 2 Arb. i Kbst.saml., Kbh.

Niels M. Lund kom allerede som Barn til England, hvor han levede Resten af sit Liv. Han vandt her et anset Navn som Maler med en omfattende og alsidig Produktion af monumentale Byprospekter, Serier af Landskabsbilleder bl. a. fra Wales og Skotland samt Portrætter og Figurkompositioner. Han viser i sine Arbejder ingen Tilknytning til dansk Kunst, men maler i typisk engelsk Akademistil. L. var Medlem af Institute of Oil Painters og underviste ved forskellige Kunstskoler.

Udstillingen af dansk Kunst i Guildhall 1907 kom hovedsagelig i Stand paa hans Foranled-

ning. Red.

Dannebrog 15. Aug. 1893; Nat.tid. 1. Juni 1895; Berl. Tid. Tillæg 24. April 1907; M. de Linde i Ill. Tid., 1907-08, 417-21; The Studio LXXIV-LXXV, 1918, 71-77; Berl. Tid. 3. Marts 1910; Nat.tid. 4. Marts 1918 (Th. Faaborg); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Else Kai Sass i Dansk biograflak Leksikon; XIV, 1938.

Lund, Niels Pedersen, -1758-, Bhgr. Forældre: Bælgetræder Peder Nielsen og Inger Nielsdatter. Gift med Helene Andersdatter, f. c. 11732, d. 25. Juli 1758 i Kbh.

Billedhuggersvend Niels Pedersen Lund boede 1758 i Store Torvegade i Kbh., men opholdt sig ved Hustruens Død og endnu 30. Sept. s. A. i Frederikshald. Red.

Utr. g.

Lund, Lars Jørgen Peter, 1897-1935, Overkateket, Maler. F. 3. Aug. 1897 i Godthaab, d. 28. Juli 1935 i Kórnoq, Godthaab. Forældre: Fartøjsfører Karl L. og Dabora. Gift 2. Okt. 1919 i Godthaab med Ane Katrine Jakobine Ester Tobiassen, f. 1901 i Kangek, Godthaab.

Petet Lund levede i Kârnoq og Arsuk. Han dyrkede især Oliemaleriet i naturalistisk Stil

og arbejdede baade med Landskabs- og Portrætmaleriet (Portræt af Knud Rasmussen,

Provst Knud Balle, Kunstnerens Søn, Johannes Lund). Var repræsenteret ved Udst. af grønlandsk Kunst paa Den permanente Udst. i Kbh. 1933, hvor hans Oliemalerier blev karakteriseret som værende +i europæisk Stil*. +Han bevarer i Oliefarven ikke blot sin

Iagttagelsesevne for Karakter og Virkelighed, men lægger en udviklet Sans for maleriske

Toneværdier og koloristiske Virkninger for Dagen* (Sig. Schultz). Red.

Dag. Nyh. 8. Nov. 1933 (Sig. Schultz).

Lund, Søren Jørgensen, 1852-1933, Maler. F. 12. Dec. 1852 i Horne ved Faaborg, d. 13. Febr. 1933 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Gaardejer og Sognefoged Jørgen Sørensen og Anne Hansdatter. Gift 1° 12. Maj 1881 i Kbh. med Marie Jensine (Signe) Jeppesen, f. 31. Okt. 1846 i Kbh., d. 26. Okt. 1882 i Horne, D. af Høker Niels Peter J. og Maren Kirstine Jørgensen. 2° 30. Okt. 1891 paa Fr.berg med Ane Cathrine Elisabeth Lindberg,f. 31. Juli 1870 i Gentofte, d. 10. Sept. 1895 i Kerteminde, D. af cand. theol., Redaktør, senere Valgmenighedspræst i Kerteminde Niels L. og Clara Cathrine Monrad.

Uddannelse: I Malerlære hos Syrak Hansen, Faaborg; dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1874-April 1882 med enkelte Afbrydelser (Lærer: Jørgen Roed); Tuxens Malersk. Vinteren 1882-83. Stipendier: K. A. Larssen 1904; N. P. Mols 1929. Rejser: 1891 Holland, Belgien, Frankrig; 1904 Italien. Udstillinger: Charl. 1879-1933 (54 G. m. 176 Arb.); Gøteborg 1881; 18. Nov. Udst. 1882, 1919, 42; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kleis' Høstudst. 1892 ; Chicago 1893 ; Kunstn. Eft. 1904, 07-11, 22, 29; Aarhusudst. 1909; Grafisk Kunstn. Samf. 1912 (Kunstfor.), 17, 18 (Aarhus), 18; Dyrehavens Malere 1913, 16-33; Malmø 1914; Forum 1929; Sep.udst. 1912, 35. Hverv: Lærer ved Tekn. Sk. fra 1889.

Arbejder: Svinene paa Møddingen (1885, forh. Joh. Hansens Saml.); Saaning (1885), Landsby (1887), Hoppe og Føl (1903) (alle 3 Faaborg Mus.); Jomfruvænget. Thune (1886) og Marine (begge Fyns Stiftsmus.); Parti ved Lyø Strand (1883, Aalborg Mus., dep. Ryesgades Skole); Daadyr paa Eremitagesletten (1920, Aabenraa Mus.); Køer paa Marken. Stendetgaard (1924, Kolding Mus.); Tegn. og Grafik i Kbst.saml.; har illustreret Svend Fleuron: Kalv og Dyrehaven (1912-13).

Personlig stod Søren Lund +Fynboernes* Kreds nær - navnlig Peter Hansen følte sig i Gæld til ham - men viser dog i sit Maleri ikke særlig Tilknytning til disses kraftige og livsfrodige Naturalisme. Han var mere tør og forsigtig i sin Udtryksform, studerede Formen og Valørerne, som han paa Akad. havde lært det. Hans Skildringer af Dyr, især Heste, er præget af Omhu, og han førte + i al Beskedenhed de Lundbye'ske Traditioner videre i sit Dyremaleri* (F. Syberg). I Landskaberne finder han ofte Udtryk for en ægte, undertiden noget melankolsk Naturfølelse. Han raderede en Del Blade, hvor han undertiden paa symbolsk Maade indflettede Betragtninger over Døden som den store Befrier (Det gamle Øg og Døden). H.M.

Sig. Miiller: Nordens Billedkunst, 1905; Faaborg Museums gat., 1. Udg., 1910; Pol. 12. Nov. 1912 (N. Lützhøft); Nat.tid. 5. Maj 1918 (Th. Faaborg);Ekstrabl. 12. Dec. 1932 (Int.); Berl. Tid. 14. Febr. 1933 (K. Flor); Roskilde Avis 17. Febr. 1933; Auk.kat. Sept. 1933, 7-20 (Biografi); Peter Hertz: L. A. Ring, 1934, 39-41, 131, 138; Herm. Madsen: Den fynske Malerkunst, 1935; Fritz Syberg: De unge Aar, 1943, 37-42.

Lund, Troels, 1802-67, Teatermaler. F. 5. April 1802 i Kbh., d. 5. Maj 1867 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Grosserer, Direktør ved Fattigvæsenet Ole Troelsen L. og Karen Monberg. Gift 23. Juli 1842 i Kbh. med Sophie Petrine Andersen, f. 13. Febr. 1817 i Kbh., d. 23. Okt. 1897 paa Fr.berg, D. af Kancellist, senere Ekspeditionssekretær i Generalstabens Bureau, Justitsraad Andreas Christian A. og Christiane Frederikke Saxtorph.

Uddannelse: Elev af Akad., hvor han avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Juli 1817, til Gipssk. Juli 1818, til Modelsk. Jan. 1819; 1821 vandt han den lille og den store Sølvmed. og fik 1825 Accessit; lærte i München Teatermaleri af Quaglio, i Paris hos Pierre Lue Charles Ciceri. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1829, 31. Rejser: 1827-33 München, Wien, Milano, Rom, Genua, Neapel, Sicilien, Svejts og Paris. Udstillinger: Charl. 1819-36 (13 G. m. 28 Arb.); Teaterudst. 1898; Danske Lægeportrætter 1922. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1835; tit. Prof. 1863; Fribolig paa Charl. fra 1865. Embeder og Hverv: Fast ansat som Teatermaler ved Det kgl. Teater 1842, afskediget 1864; Medl. af Best. for Teknisk Institut; fra 1849 Medl. af Borgerrepræsentationen.

Arbejder: Portræt af Komponisten J. P. E. Hartmann (1820) og af Lægen Emil Hornemann (som Barn) (c. 1822); +Munken og Jomfruen<, Svejts (1826) og Studiehoved (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Piazza Barberini med Palazzo Barberini i Rom (Akvarel, Thorvaldsens Mus.); Hero ventende Leander (udsi. 1826, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Udkast til Dekorationer til Tryllefløjten (udet. 1834); En gothisk Sal med Gallerier (Dekoration til Balletten Valdemar, udf. paa det kgl. Teater; Akvarel, Medl.stykke 1835, tilh. Akad.); En tysk Gade (1838 ; Dekoration til Jødinden); Viborg Domkirke (1843, Dekoration til Erik Menveds Barndom).

I Elevtiden paa Akademiet, hvor Troels Lund særlig studerede +Architectur i Forbindelse med Perspectiv*, fik navnlig G. F. Hetsch Betydning for ham. Under et Ophold i München 1828 lagde han sig efter Teatermaleriet, vejledet af den paa dette Omraade saa berømte Quaglio, som han dog fandt langt ringere som Pædagog end Hetsch. Videre gik Rejsen over Wien til Italien, hvor han i Milano og Neapel gjorde sig +bekiendt med Teatrene*, og hvor

han besøgte +de architektoniske Mindesmærker paa Sicilien*. Fra Rom sendte han i 1831

et Billede hjem, der forestillede +en Plads i tydsk gothisk Stiil fra det 14de Aarhundrede*,

og i øvrigt beskæftigede han sig her med +Compositionen til Operaen Tryllefløjten*. Endelig

gik Turen til Paris, hvor han fuldendte sine Studier hos den navnkundige Teatermaler Ciceri. Efter Hjemkomsten begyndte L. at arbejde paa Det kgl. Teaters Malersal under Wallich. 1842 blev han fast ansat ved Teatret s. m. C. F. Christensen med den Tilføjelse, at han, "naar Directionen ønskede det, skulde assistere ved Theatermaskineriets Anordninger.* Hans Speciale var Arkitekturdekorationer, og selv om man ikke betragtede ham som slet saa talentfuld som Christensen, anerkendte man dog hans Dygtighed. Han havde saaledes store Successer med Dekorationer - som en gotisk Riddersal i +Valdemar*, en tysk Middel-

aldergade i +Jødinden* og Viborg Domkirke og Riberhus Slotsgaard i +Erik Menveds Barn-

dom*. T.K.

Dansk Kunstblad, I, 1838-37, 11; II, 65; Th. Overskou: Den danske Skueplads, V-VI, 1864-76; Henriette Lund: Erindringer fra Hjemmet, 1909; Danmark i Fest og (ilede, IV, 1935 297-301; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938, 245-50; C. Elling: Breve om Italien, 1945, 77.

Lundby, Anders Andersen, se AndersenLundby, Anders.

Lundbye, Johan Thomas, 1818-48, Maler. F. 1. Sept. 1818 i Kalundborg, d. 25. April 1848 ved Bedsted, Aabenraa Amt, begr. sst. Forældre: Stabskaptajn, senere Oberst Joachim Theodor L. og Cathrine (Trine) Bonnevie. Ugift.

Uddannelse: Tegnede allerede som Barn; fik fra 1832 Tegneundervisning hos J. L. Lund; tilskyndedes samtidig til Dyrmaleriet af Museumsmanden Chr. J. Thomsen og blev Elev af Dyrmaleren Chr. Holm; avancerede fra første til anden Frihaandssk. Dec. 1833 ; opt. paa Modelsk. 28. Dec. 1835; tegnede endnu Okt. 1842 lejlighedsvis om Aftenen paa Akad. Stipendier: Akad. 1845, 46. Refaer: 5. Jami 1845 Afrejse fra Kbh. over Tyskland (Altona, Düsseldorf, Køln, Mainz, Strasbourg) og Svejts (Basel, Geneve) til Marseille; herfra med Skib til Rom, hvor han ankom 14. Juli 1845; Ophold her til efter Karnevalet 1846 (sidst i Febr.), derpaa til Neapel og Pæstum,, i April og Maj til Florens, Livorno og Milano; Juni og Juli Hjemrejse over Belgien (Antwerpen, Brygge) og Holland (Haag, Amsterdam), Ankomst til Kbh. 18. Juli 1846. Udstillinger: Charl. 1835-50 (15 G. m. 39 Arb.); Universitetet 1843 ; London 1862 ; Nord. Udst. 1872 ; Paris 1889; Raadhusudst. 1901; London 1907; Paris, Jeu de Paume, 1928; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948; Sep.udst. 1893, 1931 (begge i Kunstfor.), 1902 (bl. a. s. m. P. C. Skovgaard).

Arbejder: Studie af liggende Ko paa ØsterFælled (malet paa Lundbyes Fødselsdag 1. Sept. 1834); En Hund (Febr. 1835; første Billede, Lundbye udstillede); Kunstnerens Fader, Oberst J. T. Lundbye (Nov. 1836) ; Kunstnerens Moder, Cathrine Lundbye, f. Bonnevie (Nov. 1836); Major Grove (1836, Hirschsprungs Saml.); Ved Gadekæret i Vallekilde (1836); Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau (Marts 1837); Maleren Thorald Læssøe (April 1837); Sjællandsk Landskab, i Baggrunden Vejrhøj (1837, Studie hertil 1836) ; Bakkerne ved Bredekilde nær Kallundborg (1837) ; Kallundborg Kirke (Juni 1837, forh. Joh. Hansens Saml.); Ved Liseleje. Studiegi (Sept. 1837, Hirschsprungs Saml.); Aften ved Arresø (1837, forh. Joh. Hansens Saml.); Landskab ved Arresø med Udsigt til Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde (1838, Thorvaldsens Mus.); Studie ved en Indsø. Jægersborg (Juni 1838, Hirschsprungs Saml.); Svenske Slæder vender hjem efter at have solgt deres Varer i København. Skrænter ved Skovshoved (Marts 1838, forh. Joh. Hansens Saml.); Den opgaaende Sol over Havet (April 1838, Ribe Mus.); Landskab ved Arresøen (1838); Nordsjællandsk Landskab med Udsigt mod Kattegat og Hesseløen (1838, forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt fra Vinderød mod Høbjerg ved Frederiksværk med Lundbyes Forældres Hus (1839, Thorvaldsens Mus.; Studie hertil Juli 1838); En Gravhøj fra Oldtiden ved Rakløv paa Refsnæs (Maj 1839, Thorvaldsens Mus.; Studie hertil Aug. 1837) ; Bugt ved Kallundborg Fjord ved Asnæs Skov (1839); Parti af Dyrehaven med Hjorte og Hinder (Tusch, Pen og Pensel 1838; indsendt 1839 til Neuhausens Konk.); Bjørnehoved og Hvideklint ved Isefjorden (1839); Sjællandsk Landskab, i Baggrunden Vejrhøj og det gamle Dragsholm Slot (1840, Glyptoteket); Fra Høbjerg (ved Frederiksværk). Studie (Aug. 1840, Hirschsprungs Saml.); Studie fra Sørup Vang ved Frederiksværk (Aug. 1840) ; Graat Vejr henimod Aften. Grundtrækkene fra Gurre Sø (1840, Kunstmus.); Landskabsstudie (dateret Frederiksborg, 6. Okt. 1841, Nationalmus., Stockholm); Landskab. Studie fra Fr.borg (Malmø Mus.); Vinterlandskab i nordsjællandsk Karakter (Grundtrækkene fra Vinderød Skov ved Frederiksværk) (1841, Nivaagaard); Landskabsstudie fra Egnen ved Frederiksværk (1841, Hirschsprungs Saml.); Selvportræt (1841, Glyptoteket); Bakket Skovinteriør med Figur (Aug. 1841, Sorø Mus.); Landskab i Sørup Vang (1841); En Malkescene. Motivet fra Chr. Winthers +Aftenmøde< (1841, Kunstmus., indsendt til Neuhausens Konk.; Studie hertil s. A.) ; Udsigt fra Hestehaven mod Fr.borg Slot. Skitse (Okt. 1841, forh. Joh. Hansens Saml.); Sjællandsk Landskab (1842, Kunstmus.; Studie hertil 1841, Hirschsprungs Saml.); Gaasetaarnet i Vordingborg (April-Maj 1842, malet til en Stue hos Mægler Aggersborg, Holmens Kanal, efter Akvarel af P. C. Skovgaard) ; Læge, senere Stiftsfysikus Frederik Krebs (1842); Kastelsporten, set fra Sjællandsvagten (1842); Valhøj set fra Haven (Aug. 1842) ; En dansk Kyst. Motivet fra Kitnæs ved Isefjorden (1842-43, Kunstmus.); Landskabsstudie med en Kæmpehøj (Vejby) (Juli 1843, Randers Mus.); Maleren P. C. Skovgaard (Vejby) (1843); En Kostald i en Bondegaard (Vejby) (Sept. 1843, Forarbejde til Billede i Kunstmus.; fuldendt af P. C. Skovgaard) ; En Kostald i en Bondegaard (Vejby) (1844; Studie hertil 1843), Køer vandes ved et Gadekær. Brofelde (Juni 1844), Sortbroget Tyr: Studie. Kragerup (Juni 1844) (alle 3 Kunstmus.); To Køer paa.aaben Mark. Vognserup (Aug. 1844, Hirschsprungs Saml.); To Kalve (1844, Aarhus Mus.; En staaende Kalv, Studie hertil, 1843); En Drift Køer, som vandes (farvelagt Karton) (1844, Nationalnus., Stockholm); Bakket Landskab med Træer (1844, forh. Johan Hansens Saml.); Blegepladsen ved Herregaarden Vognserup (1845, forh. Johan Hansens Saml.; Studie hertil 1844); Aftenlandskab med Faar (Jan.Febr. 1845, Kunstmus.); Landskab ved Tivoli. Studie (Aug. 1845); Billedhuggeren J. A. Jerichau (Rom 1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Landskab fra Civitella (Rom 1845, Studie hertil s. A.); En Drift Okser i den romerske Kampagne (Rom 1845, Kunstmus.); Møllebakken ved Kallundborg. Studie (1846, forh. Joh. Hansens Saml.); En sort- og hvidbroget Ko. Studie (1846, Hirschsprungs Saml.; Landskabet tilmalet af Marstrand); Et Boelsted (Lodskov ved Vognserup) (1847 Kunstmus.; Studie hertil Aug. 1846) ; Hankehøj (ved Vallekilde) (bet. 1847, Hirschsprungs Saml.; if. Karl Madsen malet Okt. 1846) ; Malkeplads ved Herregaarden Vognserup (Febr.-Marts 1847, Kunstmus.; Forarbejde hertil i Hirschsprungs Saml.)- Hellede Klint pas Refsnæs (1847) og Søndersøen ved Vognserup (1847) (begge Hirschsprungs Saml.); Strand ved Refsnæs (Juni 1847), Studie af Skrænter paa Sydsiden af Refsnæs (1847), 16-aarig Hingst af Knabstrup-Racen. Dortheaslyst (14.-15.-16. Juli 1847), To Køer paa en Mark. Vognserup (Aug. 1847) (alle 4 Kunstmus.); Køer, som brøler ved et Stænge (1847, Nivaagaard); Møllebakken ved Kallundborg (1847); Et Par Heste i Læ under en sammensunken Høj. Sildig Efteraarsdag (1848, Hirschsprungs Saml.; malet efter en ældre Vandfarvetegn.) ; Ungkvæget vandes udenfor Bondegaarden en Vinterdag. Motiv fra Godthaab ved Helsingør (1848, Kunstmus.); Vinterlandskab uden Sne. Julebæksbroen med Udsigt mod Kullen og Höganäs (Marts 1848, forh. Joh. Hansens Saml.; Lundbyes sidste Billede, Træerne til venstre malet af P. C. Skovgaard). Dekorative Arbejder: Lorenz Frølich forklarer sine Ønsker for sine Medarbejdere Lundbye og Læssøe. Dekorativt Felt til Lægen, Konferensraad Brandis' Ejendom Valhøj (1839, nu Fr.borg); Storken som Rævens Gæst og Ræven som Storkens Gæst. To Dørstykker til Stue hos Mægler Aggersborg (1842, nu Kunstindustrimus.). Tegninger og Akvareller: omkr. 1500 Blade, heraf c. 230 i Kbst. saml. (Portrætter, Landskaber, Dyr), c. 600 i Hirschsprungs Saml. (Portrætter, Landskaber, Dyr, Blomster, Planter), paa Fr.borg Grundtvig paa Talerstolen (let farvelagt Pennetegning, 20. Dec. 1843) (se i øvrigt Kunstfor.s Kat., Okt. 1893, ved Karl Madsen, og Emil Hannover: Fortegnelse over Den Hirschsprungske Samling, 1911). Raderinger: Har i alt udf. 12 (beskrevet i Karl Madsen: Lundbye, 1895) bl. a. Et Æsel, plaget af Fluer (Sept. 1834), Faar ved en Gravhøj (Julen 1838), Blomstersankerske (Dec. 1844; efter antikt Vægmaleri kopieret af Constantin Hansen; benyttet til Omslaget af M. Hammerichs Oversættelse af Sakuntala (1845)) og Ved Himlingøje (1845). Galvanografier: Snip. Jydsk Rævemynde (14. April 1842); Terry (April 1842); Et Kalvehoved (11. Juni 1842). Litografiske Overtryk (Autografier): i alt 22, heriblandt 12 bestemt til Kaalunds Fabler for Børn, men ikke anvendt (Ekspl. i Kbst.saml.) samt 4 ornamentale Indramninger til de af Frølich tegnede Gude- og Helteskikkelser i Mindeblade om den nordiske Højtid den 13. Jan. 1845. Bøger o. lign., hvori Træsnit efter Lundbyes Tegninger: Underholdning for Menigmand (II, 1839, III, 1840, udg. af J. C. Drewsen); Læsning til Nytte og Fornøjelse, nærmest bestemt for Ungdommen (1840-41, udg. af Fred. Frølund); Xylographiske Blade (1. Hft. 1841, udg. af A. C. F. Flinch); Almanak eller Huskalender for 1842 (udg. af Fred. Frølund og Flinch) samt 1., 2. og 3. Fortsættelse; Peter Hjorts Børneven (3. Opl. 1842); A. B. C. (1842, udg. af Fred. Frølund og Flinch); Frølund og Flinchs Almanak for 1843 samt 1., 2. og 3. Fortsættelse; Till Uglspills Historie, paany bearbejdet i 34 rimede Epistler (1843) (Prøveillustrationer til Subskriptionsindbydelserne 1841) ; Practisk Anviisning til Meierikøers fordelagtigste Vinterpleje ved J. D. Martens (1843) ; J. J. A. Worsaae: Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhøje (1843); Gæa, æsthetisk Aarbog (1845, udg. af P. L. Møller) og Gæa (1846); Skandinavisk Folkekalender for 1846 (red. af Fr. Barfod); Folket, et Dagblad (1848-49, udg. af Flinch) (Vignetter til Till Uglspil som Feuilleton); Skolen og Hjemmet (1852); Flinchs Almanak (1857 og 59); Omar Oder (Cl. Rosenhoff): De to Smede (1857); Rejse i Billeder. Frisetegning, skaaret i Træ og udg. af F. Hendriksen (1. Udg. 1883, 2. Udg. 1941; Tegningerne udført Vinteren 1847-48 for H. E. Freunds Børn, nu i Kbst.saml.); desuden Tressnit skaaret af Lundbye selv: Svinet og Anden (bestemt til Kaalunds Fabler, men ikke benyttet). Litografier efter Tegninger af Lundbye: 51 Illustrationer til H. V. Kaalund: Fabler for Børn (1845) (paabegyndt af L. Marts 1843, tegnet paa Sten af Ad. Kittendorff i Em. Bærentzen og Co.s litografiske Institut); Æselshoved (i J. G. Ursin: Litographien eller Steentrykkerkunsten, 1844) ; desuden Skitsebøger i Hirschsprungs Saml. (fra 1841-42) og Kbst.saml.

Da Lundbye begyndte som Maler i Midten af 1830'erne, var Christen Købke den centrale Skikkelse, der prægede den yngre Malergeneration en Del og Lundbye ikke mindst. Her er en umiskendelig Tradition til Stede, men intet Epigoneri. De Billeder af Lundbye, der er paavirket af Købke, har et Særpræg, der synes at have dybe Rødder i hans kunstneriske Fornemmelse. Det kejtede og tunge, der er langt fra Købkes Virtuositet, maa tilskrives Lundbyes Ungdom; men Behandlingen af Farven som noget stofligt er karakteristisk for ham. Ogsaa senere røber L.s Billeder, d. v. s. Studierne, en ligefrem sanselig Glæde ved Oliefarven, der yderligere bekræftes ved hans egne Ord, men som han vel i øvrigt var ivrig for at modarbejde. Saaledes betyder selve Stregen ogsaa noget særligt for ham, det, der paa den ene Side kan bidrage til at give hans Tegninger deres vidunderlige Lethed og Elegance og paa den anden Side kan føre til tom Virtuositet, naar den nødvendige Følelsesimpuls, en virkelig Naturoplevelse, har manglet. Det svarer til, at han i de færdige Malerier ofte gaar til den modsatte Yderlighed af Studierne, idet Farven bliver tør og sur. Hans Kunst har derfor ikke det harmoniske Præg som i Hovedsagen Købkes, men er mere præget af Nervøsitet og indre Strid. Det ligger i hans Karakter, men ogsaa i en Usikkerhed m. H. t. Midler, som karakteriserer den Overgangsperiode, for hvilken han er den mest typiske Eksponent.

1830'ernes Midte betød for dansk Malerkunst et Vendepunkt. En ny Bevægelse, Romantikken, brød igennem; den kom til at præge Købkes Kunst og fik her sit tydeligste Udtryk i hans Frederiksborg Slot set fra Jægerbakken (1835, Hirschsprungs Saml.), hvor Emne, Format, Struktur og Belysning stræber mod et bestemt romantisk Ideal. Denne Udvikling hos Købke fik ogsaa Betydning for Lundbye. Hans kunstneriske Udvikling forløb paa lignende Maade, men Kurven fik et voldsommere Sving, og de indre Konflikter blev langt stærkere. Paa den ene Side manglede han den maleriske Tradition, som hos Købke sikrede selv de store Billeders fuldgyldige kunstneriske Holdning - om end han i nævnte Frederiksborgbillede nok er kommet paa gyngende Grund - paa den anden Side var Lundbyes Ideer og kunstneriske Visioner af en langt mere omfattende Karakter end Købkes. Imidlertid gør Tradition jo ikke alt, og den klassicistiske Formopfattelse var egentlig uegnet til at bære de nye Ideer, hvad det omtalte Billede af Købke i sig selv er Bevis for; men selv et udpræget individualistisk kunstnerisk Arbejde maa støtte sig til Forgængerne, og her maatte Lundbye ogsaa søge i fortidig og samtidig udenlandsk Kunst for at skrabe de Elementer sammen, paa hvilke han kunde bygge sin Kunst. Det blev især nederlandsk Kunst. Som Dyrmaler var det naturligvis især Hollænderne, der interesserede ham, fx Potter, hvis +Tyr* han i øvrigt underkaster en haard Kritik; den vendte sig mere mod +Dyretaleren* end mod Kunstneren; en dybere Følelse spiller ind, naar han nævner et af Josse de Mompers Billeder i Det kgl. Billedgalleri. Den elegiske Stemning i dennes Landskaber har sikkert berørt ham dybt. Af samtidige har C. D. Friedrich haft Betydning for hans Kunst, og han nævner (J. A.) +Kleins* Raderinger. Det er ikke urimeligt, at han har interesseret sig for den tyske Kunstners renlige Grafik. Dernæst har J. C. Dahls Kunst udøvet en overordentlig stor Indflydelse paa hans Kunst særlig omkr. 1838-39. Hos Dahl fandt han Bekræftelse paa sin Trang til en storstilet Landskabsskildring, en fri, levende Behandling af Oliefarven. Derimod synes han ikke at have haft nogen Følelse af, hvad der skete i Malerkunsten i Frankrig og England. Den Lighed, hans malede Studier kan udvise baade med Corots og Constables Studier, gaar tilbage til fælles Forudsætninger.

Det er saaledes nærmest Dresden, hans romantiske Drift er rettet mod. Derved slutter han sig til en gammel Kulturforbindelse mellem Danmark og Udlandet, der først og fremmest fik litterært Udtryk. Dette maa erindres, naar vi ser, i hvor høj Grad Lundbye som Maler var litterært inspireret, og hvor vigtigt det var for ham at udtrykke mere end Tingenes Struktur og Eksistens, men ogsaa deres Betydning i en større Sammenhæng. Af Paaskrifter paa Tegninger o. lign. og fra hans Dagbog forstaar vi, hvor umaadelig belæst han var, og hvor meget Litteratur betød for ham som Inspirationskilde. Det er i Særdeleshed dansk og tysk Litteratur. Fransk kendte han tilsyneladende meget lidt til. Det er betegnende, at det er med Forundring, at han observerer sin Glæde over J. Michelet's +Le peuple*.

Interessen for denne Bog hænger sammen med noget bærende i ham: Følelsen for det folkelige. Den fik en yderligere Betoning ved hans Tilknytning til Grundtvig og dennes Tanker. Følelsen for Folkets Værd havde nær Forbindelse med hans Nationalfølelse og historiske Sans. Disse Faktorer dannede en Syntese i hans Sind, skabte en bærende Stemning af en højtidelig, svulmende, stigende Karakter, som han stræbte efter at give Udtryk i sin Kunst. Allerede her var der Konfliktstof, for saa vidt som der var en afgjort Modsætning mellem Betoningen af det folkelige og enfoldige og Lundbyes egentlig nærmest aandsaristokratiske Holdning. Men vigtigt er det, at han ikke ubetinget kastede sig i Armene paa den spekulative Romantik, som vi ser hos Friedrich, men bevarede Forbindelsen med Tingene. At forbinde det romantiske og det realistiske var en væsentlig Del af hans kunstneriske Arbejde. Her betød hans temmelig solide Forankring i et borgerligt realistisk Milieu en Del. Det var først og fremmest Købke, dernæst Historikerne Høyen og - paa et ret tidligt Tidspunkt - C. J. Thomsen, der begge var Realister. Dette Ord maa dog ikke forstaas for snævert, eller rettere det maa ses i Relation til Tidens samtidige Begreber. Det var Thomsen, der gav ham en værdifuld Impuls ved at lære ham Claude Lorrain at kende.

En karakteristisk Udtalelse er denne: +Jeg kunde havt Lyst til at male den paany opdukkende Jord, som den er skildret i Gimlemythen: et Danmark, hævet op af Havet med de gamle Guldtavl i det høie Græs. Jeg har endog i Tanken gjennemarbejdet det, saa at den klare, gyldne, glandsfulde Luft, den frodige Vegetation uden Spor af Storme i Skovenes Udkanter, de bølgende Banker, grønne ligened i det stille, blinkende Hav, staae saa deilige for mig som de aldrig ville komme frem under mine Hænder. Har nu et saadant Phantasiebillede ikke stort at sige i Kunsten, saa er det dog i Hovedet uskadeligt og vænner os til at see i Naturen Mere, end vi øine til hverdags . . .* (cit. Karl Madsen: Lundbye, 1895, 55-56). Citatet er fra 1845, paa et Tidspunkt, hvor han klart kunde sige sig fri af det spekulative, men Fantasibilleder af denne vellystige æstetiske Karakter har virket som +underlagt Musik* til hans mere realistiske Opfattelse, de har farvet hans Opfattelse af baade Enkelttingene og Helheden.

Den romantiske Opfattelse præger bestandig Lundbyes Landskaber, men ikke overalt paa samme Maade. Fra 1837 er +Kallundborg Kirke*, et Studie, hvor egentlig kun Enmet er romantisk. Men fra samme Aar er +Aften ved Arresø* (forh. Joh. Hansens Saml.), et lille Billede, der ved sin Forgrundsstaffage, Silhouetvirkning, vide Horisont og almindelige stærke elegiske Stemningsindslag er typisk romantisk. Dette bliver hans egentlige Udgangspunkt, idet han dog i Studier bevarer en Tilknytning til Enkelttingene. Det første større Landskab i romantisk Aand er +Landskab ved Arresø med Udsigt til Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde* (1838, Thorvaldsens Mus.), hvor det er lykkedes ham at give Udtryk for det, der især laa ham paa Sinde, og som kan sammenfattes ved det store Rum. Denne Bestræbelse præger Billederne fra de efterfølgende Aar og faar sit maaske mest slaaende Udtryk i +Sjællandsk Landskab, i Baggrunden Vejrhøj og det gamle Dragsholm Slot* (1840, Glyptoteket). Medens Arresøbilledet er holdt i en lys Farveskala og for saa vidt minder baade om Kallundborgstudiet og om Købke, er det sidstnævnte, Sjællandsk Landskab, og de der ligger mellem dette og Arresøbilledet, samt de, der følger umiddelbart efter det, gennemgaaende mørkladne, saaledes +Vinterlandskab i nordsjællandsk Karakter* (1841, Nivaagaard). Derefter sker der et Omslag i hans Stil - der maa ses i Sammenhæng med en tilsvarende Ændring hos Købke, - idet vi erindrer om en Række overordentlig smukke malede Studier fra 1840 og 1841. Her er der paa ingen Maade givet Afkald paa Idealerne: den store landskabelige Stemning, men den er forenet med en frisk Sansning, som det fuldt ud er lykkedes at give malerisk Udtryk. Det er her, man især mindes Constable og Corot; det er ikke Constables voldsomme Temperament og Corots overlegne brede Udfoldelse; det er mindre storladen Kunst, men alligevel fuldkommen i sin rene lyriske Holdning. Denne Grundstemning er bevaret i det meget smukke +Sjællandsk Landskab* (1842, Kunstmus.), hvor Gennemarbejdelsen har medført en Del Tørhed. Den stærke Følelse fra Studierne formaaede han lige saa lidt som Corot og Constable at overføre til de store Billeder. Konflikten mellem hans umiddelbare Sanseglæde og ydre Krav til Gennemarbejdelse foraarsagede en ny indre Konflikt hos ham. Alligevel kan +Sjællandsk Landskab* (1842) ikke blot anses for en tør Replik af et mere beaandet Forarbejde, men har selvstændige maleriske Værdier, især i Skildringen af Rummet, der hvælver sig som en Krystalklokke over det preciøst behandlede Landskab. Tendensen mod forfinet Monumentalitet i danske Landskaber kulminerer nu med +Gaasetaarnet i Vordingborg*, hvis flotte svungne Komposition er Skovgaards, og det meget store *En dansk Kyst< (1842-43, Kunstmus.). Her er Billedets ene Halvdel opfyldt af en mægtig Lerklint; Indtrykket af dens Størrelse er søgt forøget ved at gøre Træerne og Faarene paa Toppen bittesmaa. Dette Billede var noget af en Begivenhed i den datidige Kunstverden. Det er stærkt nationalt, for saa vidt som det maaske er ment som et dansk Sidestykke til J. C. Dahls +Stalheim* fra samme Aar. Billedet er flot komponeret med Klintens rytmiske faldende Kontur, men alligevel noget sammenstykket og tomt, Klinten ret strukturløs og kulisseagtig Lundbye har haft en særlig Forkærlighed for Klinter; det vilde og forrevne har tiltalt ham, her saa han noget oprindeligt; maaske ogsaa Stofkarakteren i Leret isprængt Sten og sparsom Plantevækst, og desuden har Forestillinger om Bjerge vel spillet ind. Han fornægter ikke sin Evne til at skildre det store Rum, og den høje skyede Himmel er baade lineært og rumligt af største Betydning for Billedets Helhed, men visse Kunsten uvedkommende Følelser spiller nok ind, og alt i alt har Billedet som national, typisk Landskabsskildring ikke den overbevisende Selvfølgelighed som +Sjællandsk Landskab*.

Hermed afsluttedes et vigtigt Kapitel i Lundbyes Kunstnerbane, den illustrerende. Han naaede dermed det Maal, han havde sat sig: +at male det kære Danmark*, om end det ikke skete i det Omfang, han selv havde tænkt sig. Han naaede ikke ud over Sjælland, men hans Landskaber her blev medbestemmende for den almindelige Opfattelse af sjællandsk Natur. Kun eet Billede fra hans senere Periode har en lignende illustrerende typiserende Karakter og har faaet tilsvarende Betydning, nemlig +Et Boelsted* (Lodskov ved Vognserup) (1847, Kunstmus.), og det har vel vundet endnu mere Yndest, fordi det er ganske uheroisk og intimt. Derved betegner det sig som tilhørende det andet Kapitel af hans Kunst.

Dette kendetegnes ved, at han atter gav sig til at dyrke sit egentlige Speciale: Dyrmaleriet. Det havde tidligere været utilstrækkeligt til hans Formaal: at give en lyriskpatetisk Skildring af det hjemlige Landskab. Der skete nu en Forandring i hans Anskuelse; hans Opfattelse fik en mere indadvendt Karakter. Det var en Reaktion mod det illustrerende og for saa vidt udadvendte i den tidligere Periode, der ledsagedes af Virtuositet med Tendens til Overfladiskhed. Han begrænsede nu sine Emners Omfang, 1843-44 malede han +En Kostald i en Bondegaard* (Kunstmus.), 1844 +Blegepladsen ved Herregaarden Vognserup*, 1846 +Aftenlandskab med Faar* (Kunstmus.) og ledsager dette med Forsøg paa dyberegaaende Formkarakteristik og intensere Stemning, hvilket i Virkeligheden betyder en større Betoning af Belysningerne. Denne Udvikling blev afbrudt af Italienrejsen; Billederne herfra er helt forskellige fra de danske. Nævnes kan det ufuldendte Portræt af J. A. Jerichau, der synes anlagt efter romantisk, fransk Mønster. De nærmest følgende Aar efter Hjemkomsten betyder i nogen Grad en March paa Stedet. Det lille Billede +Hankehøj* (1847, Hirschsprungs Saml.) er som Komposition utrolig fint afbalanceret, men mangler ganske malerisk Liv. L. maa hver Gang, han har taget en bestemt Retning, løbe Linen ud. Endepunktet for den første Periode var +En dansk Kyst*, for den anden det diametralt modsatte +Hankehøj*. Nu gjaldt det for det første ikke at forfalde til Linievirtuositet, for det andet at fortsætte det paabegyndte Arbejde med Lysvirkningen, ikke først og fremmest for at indføre et Stemningsmoment, der er mere eller mindre løsrevet fra Billedets Struktur, men for at indarbejde det med de andre Billedelementer, kort sagt arbejde rent malerisk. I +Malkeplads ved Vognserup* er det endnu ikke ganske lykkedes. Det stærke Aftenlys føles i nogen Grad som Laan (fra Cuyp) og ikke overbevisende forenet med Strukturen. Men Vinteren 1848 var han nærmere ved Maalet. Billederne og Tegningerne fra et Ophold i Nordsjælland udgør en af de interessanteste Grupper af hans oeuvre. Det er lovende Arbejder, der kan give Anledning til at rejse Spørgsmaalet, om det vilde være lykkedes ham at overføre det frie og rene maleriske Syn paa de større Billeder og derved give Udtryk for en gennemført aandelig Gennemarbejdelse af det maleriske Problem. Denne Udvikling, der maaske kunde have føjet endnu et Blad til hans Laurbærkrans, blev afbrudt af hans bratte Død, da han ikke var fyldt 30 Aar. Han faldt for et Vaadeskud 1848 kort Tid efter at have meldt sig som frivillig.

Meget af, hvad der er sagt i det foregaaende om Malerierne, gælder ogsaa Tegningerne. Ydermere er Grænsen mellem Tegning og Maleri flydende. Mellem den rene Stregtegning og den frie malede Skitse er der mange Mellemled: den farvelagte Tegning og den rene Akvarel o. s. v., og at skelne mellem det tegnede og malede, eller mellem Linie og Farve, er ganske ufrugtbart. Men skal man groft skelne mellem Billeder paa Papir og Billeder paa Lærred - mellem Tegninger (og Akvareller) og Oliemalerier (hvoraf dog en Del er malet paa Papir), saa ser vi, at den første Gruppe vejer ualmindeligt stærkt til hos Lundbye, og at en Del af Tegningerne har en selvstændig Værdi som grafiske Blade. Fremhæves kan de smalle Skitsebogsblade fra 1841-42 i Den Hirschsprungske Samling, de store Studieblade af Køer fra Vognserup i Kobberstiksamlingen og den store Tegning fra Breelde Skov ved Usserød (1847). De rene Tegninger er udført med Pen, en Teknik, han oprindelig havde faaet fra Frølich, og som blev ham nyttig til Opnaaelse af de lette, gennemsigtige Landskabsskildringer, hvor det store Rum er fremhævet. Hertil knytter sig en halv Snes smaa, fint gennemarbejdede Raderinger, nogle Galvanografier og Autografler, og i denne Sammenhæng kan nævnes, at han har tegnet mange Forlæg for Træsnit navnlig for Flinchs Almanak i folkeoplysende Øjemed.

Den tredie Del af Lundbyes Efterladenskaber, hans Breve og Dagbøger, har kun indirekte Værdi i denne Sammenhæng. De rummer dels en Mængde Selvbetragtninger holdt i en klagende, sentimental Tone maaske med Mindelser om +Werther< og +Gabrielis's Breve<~. Dette er den mindst interessante Del, mere værdifulde er de mange Betragtninger over Kunst, baade i Almindelighed og hans egen. Her viser han sin levende Følelse og klare Intelligens. De ledsager hans Billeder med Tale, der direkte giver Udtryk for hans Lyst og Tilbøjelighed, hans Stræben og Kamp. Det udtrykkes bl. a. i hans Spørgsmaal om, hvad der er + i Veien for at sprænge alle de kjedelige, sammensnævrende Baand, som Anatomi og Perspectivlære og Skyggelære have belæmret os med? Det er som en Troldom, der binder Kunsten i vore Dage*. Modsætningen hertil er +Følelse og poetisk Fylde@. I hans første Periode er hans Arbejdshypotese nærmest et folkeligt, nationalt, grundtvigsk Ideal. I den anden træder individualistiske, realistiske, kierkegaardske Ideer frem. I begge Tilfælde er han helt paa Højde med sin Tid. Der er overalt Tale om en virkelig nyskabende Virksomhed, hvor en stor Følsomhed var en væsentlig Betingelse. At en saadan Virksomhed, som desuden hemmedes ved paatvungne Formidealer, skulde kunne udfolde sig uden svære Fødselsveer, er urimeligt at antage. De svingende Stemninger, som Lundbyes Breve og Dagbøger giver Udtryk for, kan derfor uden Vanskelighed forklares ud fra de historiske Forhold. Modsætningen mellem Ideal og Evner og mellem Person og Milieu maatte nødvendigvis medføre indre Kampe, der, naar de fremlagdes stærkt selvbeskuende og i patetisk Stil efter bedste romantiske Mønstre, nok kunde give Indtrykket af sandelig Uligevægt.

Gaar vi herfra atter tilbage til hans Billeder, finder vi vel ingen jævn Udviklingslinie, paa

den anden Side heller ingen meningsløse Spring. Der er stor - ofte paafaldende stor

- Forskel i Kvalitet mellem Billeder fra samme Tid, men alt i alt bærer hans Udvikling Vidnesbyrd om konsekvent kunstnerisk Arbejde med Blikket rettet fremad. Han slog sig ikke til Ro med indvundne Resultater og havde aabent Øje for de Farer, hans tekniske Færdighed rummede. Denne rene kunstneriske Holdning er uløseligt forbundet med en stadig søgende, eksperimenterende og prøvende Aand, som vi i Raamateriale finder i Breve og Dagbøger, men lutret i de bedste af hans Billeder. (I. H. N.) H. B.

Breve i Det kgl. Bibl.; Dagbøger i Kbst.saml. og Privateje.-Dansk Kunstbl., 711,1838, 39; N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 369-87; L. Frølich i Ude og Hjemme, I, 1877, 69-73, 77-79; Karl Madsen i Dagsavisen 18. Febr. 1882; Jul- Lange i Juleroser 1883 (ogsaa i samme: Billedkunst, 1884, 443-50); Karl Madsen i Den ny Tid 15. Dec. 1884; Emil Bloch: Lundbye, 1884;. Helene Nyblom i Ord och bild, III, 1894, 481-95; Karl Madsen: Lundbye, 1895 (ny Udg. med udvidet Billedstof red. af Viggo Madsen under Udgivelse 1949); Kunstbl. 1898, 80-82 (Breve ved Karl Madsen); Sig. Müller i Kunstbi-, 1898,177-78; Alfred Bramsen i Ill. Tid.,1903-04, 396-97; Forord af Karl Madsen i Fabler for Børn, Et halvthundrede Billeder tegnede af J. T. Lundbye til Text af H. V. Kaalund,1908; Johannes Elbæk i Ord og Billeder, 1909-10, 125-35; samme i Tiden, II, 1911-12, 21-23; Sigurd Muller i Danske Stormænd, 1912, 663-68; Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1918, 1057-64; Karl Madsen: J. Th. Lundbyes Dagbogsoptegnelser, 1918; Berl. Tid. 31. Ang. 1918 (Th. Oppermann); Aage Marcus: J. Th. Lundbyes danske Landskabstegninger, 1918; 2. Udg. 1919; Bagnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1919, 146-47; K. Aa., 1919, 115-28 (Breve ved P. Nørlund); Tilsk., 1919 I, 363-65 (Brev ved W. Norvin); F. Hendriksen: Lorenz Frølich Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; Tilsk., 1926 II, 21-27 (Breve ved Kjeld Galster); H. Bøgedal i Kirkeligt Samfunds Julebog, 1928, 86-128; Albert Thomsen: Joh. Th. Lundbye og hans Billeder fra Holbækegnen, 1928 (Særtryk af Fra Holbæk Amt); Johan Th. Lundbye. Smaa Kunstbøger, udg. ved V. Jastrau, 1931; Karl Madsen: Malerier af J. Th. Lundbye, 1931; Carl V. Petersen i Tilsk., 1931 II, 393-402; Dag. Nyh. 21. Nov. 1931 (Sig. Schultz); Tilsk., 1932 I, 391-96 (Brev ved V. Thorlacius-Ussing); Carl V. Petersen i Jul i Slagelse, 1933, 22-23; samme i K. Aa., 1934, 128-30; H. Bramsen: andskabsmalerlet, 1935; Johs. V. Jensen: Arre Sø. Maleri og Tegninger af J. Th. Lundbye, 1937 (som Kronik i Pol. 14. Sept. 1936); Ib Ostenfeld: J. Th. Lundbye, 1937 (anmeldt af H. Bramsen i Tilsk., 1937 II, 260-71); Herm. Madsen: J. Th. Lundbye, L. Frølieh, P. C. Skovgaard, en Billedrække fra nordisk Højtid 1845, 1937; H. Bramsen i Danmark, 1940, 185-92; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Harald Leth i Aarstiderne, 1945 60-63; Danske Tegninger, I-111, 1945; Dansk Bogbaandværk gennem Tiderne, 1949.

Lunde, Anders Christian, 1809-86, Maler. F. 4. Okt. 1809 i Kbh., d. 26. Okt. 1886 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Teskænker Svend Svendsen L. og Johanne Michaeline Møller. Gift 5. Dec. 1854 paa Fr.berg med Johanne Christine Petersen Górtz, f. c. 1814 i Helsingborg, d. 5. Jan., 1888 i Kbh.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Malerlære og arbejdede indtil 1833 som Svend; var allerede tidligt blevet Elev ved Akad., hvor han Juli 1823 avancerede til 2. Fritegningssk. ; vandt 1833 den lille, 1835 den store Sølvmel. Stipendier: Akad. 1844-45. Rejser: 1842-47 Italien. Udstillinger: Charl. 1834-87 (40 G. m. 84 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 70; Nord. Udst. 1872, 83; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1857.

Arbejder: Portræt af Kunstnerens Fader (1836, Kunstmus.); Strandparti ved Taarbæk (1841, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Udsigt til Frederiksberg Slot fra Egnen ved Ladegaardsvejen (Thorvaldsens Mus.); Portræt af Kunstnerens Hustru; Italiensk Bjerglandskab. Subiaco, Bjergskraaning ved Sorrento, Parti fra Olevano (1855), Gurre Sø og Landskab. Solnedgang. Høhøj (1874) (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.); Kystparti fra Capri; Skovparti fra Ariccia; Tegn. i Kbst.saml.

L. malede nydelige Landskaber, udført med megen Ombu og med en fin Fornemmelse for

Lys og Farve. H.O.

Auk.kat. 1887 (Dødsbo).

Lunde (Lunder), Gabriel Andersen, d. 1777, Stempelskærer. F. paa Kongsberg, d. 9. Juni 1777 sst. Fader: Stempelskærer Andreas Jonsen L.

L. blev 1734 antaget som Lærling hos Stempelskærer Erasmus Simon Kongsberg paa Kongsberg; 1741 fik han en aarlig Understøttelse paa 200 Rdl. i 3 forlænget til 4 Aar til Udenlandsrejse, hvorunder han bl. a. opholdt sig i Niirnberg. 1746 blev han adjungeret Stempelskærer, 1764 Stempelskærer paa Kongsberg.

Arbejder: Medaille over Chr. VI og Freden 1742, over Pastor Johs. Mayer i Nürnberg (1749) og til Souverænitetsfesten 1760. Mønter (usignerede): norske Rigsorter og Smaamønt. - Medens Medaillen fra 1742 er ganske god, maatte Medaillen fra 1760 kasseres, og hans

senere Møntstempler var utilfredsstillende. En Søn eller Slægtning af ham, Anders Lunde,

efterfulgte ham som Stempelskærer paa Kongsberg. G.G.

G. A. Will: Der Nürnbergischen Münz-Belustigungen,II, Altdorf, 1765, 144; IV, sst., 1767, 331 f.; J. Wileke: Kurantmønten 1726-1788, 1927; Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons, 1936.

Lunding, Ib, f. 1895, Arkitekt. F. 22. Dec. 1895 paa Fr.berg. Forældre: cand. polyt., Lærer, senere Lektor Niels Christian L. og Sophie Elisabeth (Lilli) Hansen. Gift 23. Aug. 1921 paa Fr.berg med Ellen Johanne Lassen, f. 8. Dec. 1893 paa Fr.berg, D. af Cigar- og Vinhandler Olaf L. og Ludovica Lindquist.

Uddannelse: Student 1914; cand. phil. n. A.; opt. paa Akad. Maj 1915, Afgang Jan. 1925; lille Guldmed. 1927. Stipendier: K. A. Larssen 1921; C. F. Hansens Opmuntringspr. 1924; Akad. 1925; Zach. .Jacobsen 1927, 30, 31. Udstillinger: Charl. 1920-42 (18 G. m. 34 Arb.); Charl. Eft. 1922; Paris 1925 (Sølv og Møbler). Hverv: Ansat under Stadsarkitekten i Kbh. fra 1925; Medlem af Best. for Akad.s Arkitektfor. 1932-36.

Arbejder: Som Medarbejder hos Stadsarkitekten (Poul Holsøe) : Omnibuskarrosseri for Kbh.s Sporveje (1927); Ny Sporvognstype (1930) ; Vandtaarn i Brønshøj og Beholderanlæg ved Tinghøj (1928-30). Egen Virksomhed: Rækkehus- og Etagehusbebyggelsen +Tranevænget*, Tranegaardsvej, Hellerup (1928-33, præmieret 1930) ; Ombygning og Udvidelse af H. P. Lorentzens Stiftelse, Gernersgade 69 (1929-33, præmieret 1933); Sommerhus i Raageleje (1929); Villa Ole 'Olsens Allé 14, Gentofte (1930-31); Forsikringsselskabet Hafnias Bygninger i Rønne (1934-37); Beboelsesejendommen Hj. af Grønningen 7-9 og Hammerensgade (1935-36); Beboelsesejendommene Hj. af Sortedamsdosseringen og Østerbrogade 19 (1937); Sortedamsdosseringen 101 (1938); Assurandørsocietetets Stiftelse +Assurandørernes Gasid*, Bag Søndermarken 19 (1939-40). Projekter: Ombygning af Daells Varehus (3. Pr.) og Apotek, Post- og Raadhus i Nørre Sundby (2. Pr.) (begge 1922, s. m. Tage Matthissen) ; Universitetet i Jylland (Akad. lille Guldmed. 1927); Skole i Husum (1928, indkøbt); Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933, 4. Pr.); Rækkehuse ved Vingaards Allé, Hellerup (1936); Sparekasse i Nyborg (1937, indkøbt); Kirke i Lyngby og i Kbh. (1939, begge indkøbt); Bygning paa det gl. Kgs. Bryghus' Grund (1941, indkøbt); Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1945). - Siden 1925 Arbejder i Sølv og Guld for Hofjuveler A Michelsen.

Ib Lunding viderefører i sine Arbejder den Indstilling, som karakteriserede 1920'ernes Nyklassicisme, for hvem Løsningens formelle Klarhed og æstetiske Virkninger var det centrale. I sin ydre Form er hans Bygninger imidlertid frigjort for Stilpræg. De har tværtimod en meget personlig Holdning klare i Hovedformen og med en undertiden ensidig Udnyttelse af Facadeelementerne - Vinduer, Altaner etc. - som Middel til at skabe et elegant, dekorativt virkende Flademønster. H.E.L.

Arch., 1922, 58 (Raadhus, Apotek og Posthus i N. Sundby), 229 (Ombygning af Daells Varehus); 1926, 119 (Møbler;; Ark. U., 1933, 117-19 (Regulering af Kirkeomgivelser i Ringsted); 1939, 86 (Kirke i Lyngby); Arch. M., 1927,109,120-21 (Universitet i Jylland); 1928, 63, 65 (Skole i Husum); Ark. M., 1929-66, 70-71(Rækkehuse paa Tranegaardsvej ), 34-37 (Vandtaarn i Brønshøj og Bustype for Kbh.s Sporveje); 1930 89, 91 (Sommerhus i Raageleje); 1932, 80-81 (Ole Olsens Allé 14, Hellerup); 1939, 161-63 (Hj. af Sortedamsdosseringen 101 og Østerbrogade og Hj. af Grønningen og Hammerensgade), 174-75 (Lorentzens Stiftelse); 1941, 30 (Rækkehuse, Tranegaardsvej), 112-13 (Kgs. Bryghus-Konk.); 1943, 1.66-68 (Forslag til Anlæg med Børneinstitutioner i Forb. med +Dyvekes Gaard*, til Regulering af Vesterbros Torv, til Holmens Bro og til Frilæggelse af Vor Frelsers Kirke); 1946, 41 (Skitsekonk. om Udvidelse af Kbh.s Raadhus (1946; E. Lassen og 0. Wanscher: A. Michelsen og dansk Sølvsmedekunst, 1941; Nyt T. f. Kunstind., 1928, 202; 1929, 3; 1935, 74.

Lundqvist, Anna, f. 1888, Maler, F. 28. Dec. 1888 paa Fr.berg. Forældre: Købmand, senere Fabrikant, cand. pharm. Johannes Nielsen og Ingeborg Margrethe Jessen. Gift 26. April 1913 i Mariager med Arkitekt Carl L. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk. (H. Grønvold), opt. i Malernes Forb.kl. Jan. 1911, besøgte Malersk. til 1917. Rejser: 1906-08 bosat i Svejts; 1911 Florens; 1913 Rom, Neapel, Florens; 1921 Paris; 1925 Holland og Belgien, Paris; 1933 Dresden, Prag, Wien, Venedig; 1934 Stockholm; 1936 Tyskland; 1938 Holland og Belgien, Tyskland, Grækenland, Italien; 1939 Svejts og Italien. Udstillinger: Charl. 1914-16, 18-26, 28, 30-33, 35-36, 39-41, 43-44, 46-47; Charl. Eft. 1936; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 ; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1927, 38. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1921.

Arbejder: To Figurer i en Kolonihave (1921, Neuhausens Ekstrapr.); Hjemkomst (1935); har malet Opstillinger, Landskabsbilleder, Portrætter og Figurkompositioner. Red.

Nat.tid. 25. Jan. 1927.

Lundqvist, Carl, 1883-1949, Arkitekt. F. 8. Sept. 1883 i Mariager, d. 8. Maj 1949 i Hillerød, begr. i Nødebo. Forældre: Dyrlæge, senere Bankdirektør og Borgmester Christian Ludvig L. og Marie Christensen. Gift 26. April 1913 i Mariager med Maler Anna Nielsen (se Lundqvist, Anna).

Uddannelse: Præliminæreks. 1899; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus, 1903; Tømrersvend 1904; Tegner hos V. og B. Ingemann; Akad.s Alm. Forb.kl. Sept. 1906; Afgang Jan. 1914; lille Guldmed. 1915 (for et monumentalt Fyrtaarn i Skagen). Stipendier: K. A. Larssen 1911; Akad. 1916; Zach. Jacobsen 1923. Rejser: 1911 Italien, Holland, Belgien, Tyskland; 1913 Italien; 1921 og 1925 Paris; 1933 Dresden, Prag, Wien, Venedig; 1934 Stockholm; 1936 Tyskland; 1938 Holland, Belgien, Tyskland, Grækenland, Italien (Ravenna) ; 1939 Svejts og Italien. Udstillinger: Charl. 1915, 17, 20 (3 G. m. 6 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1918; Stockholm 1918; Brooklyn 1927. Stillinger og Hverv: Bygningskonsulent for Præstegaarde i Fr.borg Amt.

Arbejder: Ombygn. af Raadhus i Mariager (1914) ; flere Villaer i Hillerød, bl. a. eget Hus, Kbh.vej 20 (alle 1914); Alderdomshjem i Hillerød (1919-34); Luthersk Missionsforenings Højskole ved Hillerød (1922); Stationsbygninger ved Helsinge-Tisvildeleje Jernbane (1923, efter Konk.); Karlebogaard ved Hillerød (1924-25); Stationsbygninger ved Mariager-Faarup Jernbane (1926); Slotsgade 11, Hillerød (1928); Villa, Kbh.vej 22, Hillerød (1930); Plejehjemmet Stenalettegaard i Nødebo (1932); Skævinge Kirke (1935, Udvidelse) Hillerød og Omegns Bank (1937); Alderdomshjem og Raadhus i Gilleleje (1938); Fr.borg Amts Centralsygehus i Hillerød (1938-43). Projekter: Kystsanatorium, præmieret (1911, s. m. H. Gad); Bebyggelse af +Lyngen*, Syd for Køge (præmieret, 1916). Dekorativ Kunst: Interiør pas Karlebogaard ved Hillerød; har tegnet Møbler (bl. a. til Borgmester- og Kæmnerkontoret i Hillerød) og indrettet Apoteker (Esbønderup Apotek 1937, Frederiksborg Apotek i Hillerød 1939) m. m.; har desuden malet Akvareller.

Ved sin Sans for den gamle Provinsbys Kultur gjorde L. med sine klassicistiske Hillerød-Huse en Indsats i Udviklingen. Senere er han gaaet over til en maadeholden Modernisme. Som Medarbejder ved Dansk biografisk Haandleksikon har L. bidraget med Karakteristikker af mange nyere danske Arkitekter. K.M.

Arch., 1910-11, 288, 293-94 (Kystsanatorium); 1914-15, 221-23 (Fyrtaarn i Skagen); 1916-17, 261-63 (Bebyggelse af +Lyngens ved Køge); 1921, 113-19 (Mariager og Hillerød); Kay Fisker and F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, LXXX ff., ill.; Hillerød By, udg. af Fr.borg Amts Hist. Samf., 1935, 209, 226; Pbilip Arctander, C. C. Frederiksen og Svend Nielsen: Det danske Apotek, 1944.

Lundsteen, Elisabeth (Lilli) Charlotte, 1871-1949, Maler. F. 4. Aug. 1871 i Ribe, d. 28. Febr. 1949 pas Fr.berg, begr. sst. Forældre: Herredsfuldmægtig i Ribe, senere Herredsfoged i Nørre Sundby og Borgmester i Frederikshavn, Etatsraad Carl August Ramsing og Emilie Marie Boisen. Gift 1. Sept. 1898 i Frederikshavn med Birkefuldmægtig, senere Kreditforeningsdirektør Hugo L., f. 5. Marts 1869 pas Fr.berg, S. af Prokurist Albert Theodor L. og Cathrine Sophie Jost.

Uddannelse: Elev af Malthe Engelsted og Frans Schwartz. Rejser: Italien og Paris. Udstillinger: Charl. 1901, 03, 05, 08-30, 32-38, 41-42, 44, 46-47 (38 G. m. 73 Arb.); Charl. Eft. 1935; Kunstn. Eft. 1907-09, 12; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn.s Samf. 1930; Sep.udst. 1924.

Lilli Lundsteen har hovedsagelig malet Portrætter, navnlig af Børn, samt Blomsterbilleder. Red.

Vore Damer 6. Marts 1924 (Int.).

Lundstein, Georg August Julius, 1886-1926, Maler. F. 12. April 1886 i Næstved, d. 1. Jan. 1926 i Køge, begr. sst. Forældre: Købmand Georg August L. og Anna Helena Maria Michelsen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Anton Dorph. Udstillinger: Charl. 1918-22, 24, 26; Sep.udst. 1926 (Mindeudst.).

Arbejder: Landskab. Frederiksdal (1918); Finlandsgade, Amager (1919) ; Ved Tranegaardsvej i Hellerup (1921) ; Kastelsvolden (1922); Gartnerboligen ved Gammel Køgegaard (1924); Portræt af Borgmesterinde Koefoed, Køge (1926); Motiv fra Køge Havn (Borgmesterkontoret, Køge). Red.

Berl. Tid. 16. Febr. 1926 (B. Flor); Nat.tid. 18. Febr. 1926 (Th. Faaborg).

Lundstrøm Knut Ivar Johan, 1892-1945, Maler. F. 30. April 1892 i Østersund, Sverige, d. 19. Okt. 1945 i Gentofte, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Sergent Per Erik Lambert L. og Laura Maria Lovisa Hultman. Gift med Rigmor Maria Marx Nielsen, f. 27. Marts 1896 i Kbh., D. af Skibsreder Marius Henrik Nielsen og Ellen Rigmor Marx.

Uddannelse: Student 1911, studerede Jura og Kunsthistorie 1911-13; Elev paa Maleren Carl Wilhelmsons Sk. 1912-15 og af André Lhote i Paris 1919-22. Rejser: Bosat i Sverige til 1919; i Paris 1919-33; i Danmark 1933 til sin Død. Udstillinger i Danmark: Vinterudst. 1939, 41-45; Sep.udst. 1934, 44; i Sverige: deltaget i flere af Grafiska Sållskapets Udst. bl. a. i Stockholm 1916, i Gruppeudstillinger i Sveriges Allmånna Konstforening, den Internationella Utstållningen av Post-Kubistisk Konst (ved Stockholms-Utstållningen 1930) ; Malmø Mus. 1934; Góteborgs Konstfór. 1934; i Paris: Salon d'Automne, Salon des Independants, Exposition de 1'Art Abstrait 1924, Les Paysages Francais, Les Artistes Musicalistes (i Galerie de la Renaissance 1933); Sep.udst. 1926, 28, 32.

Arbejder udst. i Danmark: Abstraktion (1922) ; Eze (1923) ; Fra Normandiet (1926) ; Akkord i f-Moll og Allegro con moto (192733) (begge Malmø Mus.); Udsigt over Paris fra St. Cloud (1930); Tonebølgernes Hymne (1932); Allegro symphonique (1933); Balikvinde og Barn, Tre Balipiger, Fiskere, Ceylon (alle udst. 1939) ; Jazz ved Havet (1941) ; Koncertpianisten (1941) ; Moder i Junglen (1942) ; Formkontrast (1942) ; Brydekamp (1943); Fodboldkamp (1943); Nocturne (Indalselven) (1943); Klangbilleder i Farve I, II og III (1944) ; Dansesuite: I Rondo, II Elegie, III Menuet, IV Burlesque (1944).

Knut Lundstróm udstillede i Begyndelsen af sit Ophold i Danmark abstrakte +musikalistiske* Billeder og malede derefter skiftevis Figurbilleder fra Bali i en koloristisk betonet, akademisk-dekorativ Stil, abstrakte Figurkompositioner (Koncertpianisten), danske og svenske Landskaber, dekorative Sportskompositioner (Fodboldkamp), nye Musikbilleder og til sidst surrealistiske Kompositioner. Han havde i sin Paristid stiftet Malergruppen +Les peintres musicalistes*, der i øvrigt kun bestod en kort Tid. Det mest karakteristiske for ham var sikkert hans abstrakte Studier, der tilsigtede en rationel Fastlæggelse af Farvens musikalsk-koloristiske Værdier, en systematisk Vurdering af Farve i Analogi med musikalske Begreber, et Studium, han stadig dyrkede og udviklede.

S. S-z.

Ekstrabl. 30. April 1942 (Int.); Berl. Tid. 30. April 1942 og 31. Aug. 1944 (begge Int.); Biografi af Sig. Schultz i Vinterudst. Kat. 1943; samme i Konstvärlden 1943, 145-46; Nat.tid. 21. Okt. 1945 (Sig. Schultz); Morgenbladet 21. Okt. 1945 (M. Peschcke Køedt).

Lundstrøm, Vilhelm Henry, f. 1893, Maler. F. 26. Maj 1893 i Sundbyerne. Forældre: Telegrafbud Carl Vilhelm L. og Caroline Amalie Davidsen. Gift 7. Juni 1923 i Paris med Maler Yrsa Hansen (se Lundstrøm, Yrsa).

Uddannelse: Stod 4 Aar i Malerlære hos Nielsen og Berg, Kbh.; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad., som han søgte Okt. 1912 - Foraaret 1915 bl.a. under Rostrup Bøyesen; i øvrigt uddannet pas egen Haand, som flittig Gæst pas Croquisskoler. Stipendier: Kaufmann 1923; Akad. 1924, 29, 30; I. R. Lund 1925, 32 ; Dronn. Alexandra 1927 ; Foltmar 1929; Oluf Hartmann 1931; Villiam H. Michaelsen 1935; Ancker 1941. Rejser: 1914 Berlin; 1920 Italien (Florens, Rom, Neapel, Pompeji, s. m. Axel Salto); 1921 (Paris, s. m. Svend Johansen); 1922 Sydfrankrig (Bormes, s. m. Svend Johansen, Karl Larsen og Axel Salto); 1923-32 bosat sst. (Cagnes sur Mer); 1927 ? England. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1916-18 og 21; De 4.s Udst. 1921, Jan. - Febr. 1923, Dec. 1923 - Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt. -Nov. 1925, 28, 30 (De 4 = 2 + 1, d.v.s. Lundstrøm og Svend Johansen, suppleret med Sophus Claussen) (alle i Kbh.) samt Kristiania 1921, Gøteborg 1922 og Salon d'Automne Paris, 1922; Stockholm 1919 (Liljevalch) ; Gøteborg 1923 ; Moderne dansk Malerkunst 1925; Dresden 1926; Brooklyn 1927; Stockholm 1927; Helsingfors 1928; Kiel 1929; Forum 1929 ; Oslo 1931; Tyskland 1932 ; Grønningen 1933, 36, 40; Rundskueudst. 1936; Riga 1936; Ungarn 1936; Grafisk Kunstn.samf. 1937; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Kunstn. Eft. 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Mit bedste Kunstværk 1941; Biennalen 1942 ; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943 ; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946; Sep.udst. 1919 (Triangeludst. s. m. Karl Larsen og Aage Wiboltt), 32, 35 (Kunstfor. i Kbh.), 39, 40, 41, 42, 43, 44. Embpder og Hverv: Medl. af Akad.raadet 1937; Prof. i Malerkunst ved Akad. 1944; Medl. af Censurkom. ved Kunstn. Eft. 194546 ; af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg 1945; af Best. for V. Laubs Legat 1947.

Arbejder: Kubistiske Kompositioner, de saakaldte Bud, i bemalet Træ o. a. Materiale (1918) ; Opstilling (1918, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte (1918, Nasjonalgall., Oslo); Selvportræt (1920, Aalborg Mus.); Nature morte med Saucekande (1920); Selvportræt (1921, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte med Franskbrød (1921) ; Nature morte med Frakke og Hat (1921) ; Maleren og Modellen (1921) ; Kubismens Demonstration (1221); Portræt af Storm Petersen (1921, Malmø Mus.); De fire Aarstider, Dekoration til et Rum (1921) ; Stilleben (erhv. 1922, Gøteborgs Kunstmus.); De to Søstre (1923, Kunstmus.); Nature morte (c. 1925, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Nature morte med Krukke og Frugter (1924), Efter Badet (1924), To staaende, nøgne Kvinder (1927), Nature morte med Bog og Flaske (1927) og Nature morte med Vandkande og Haandklæde (1929) (alle 5 Kunstmus.); Selvportræt (1929) ; Moder og Barn (1929); Nature morte og Opstilling (begge erhv. 1929, Aarhus Mus.); Nature morte (erhv. 1931, Esbjerg Mus.); Modelfigur (1931, Malmø Mus.); Nature morte (erhv. 1931, Horsens Mus.); Nature morte (erhv. 1932, Maribo Mus.); Nature morte (1932) ; Portræt af Kunstnerens Søster (1933); Fem Figurkompositioner i Stenmosaik (1935-38, Fr.berg Svømmehal; Forarbejder (5 malede Kartoner) i Viborg Hallen, dep. 1942 af N. C. F.) ; Nature morte (erhv. 1938, Ribe Mus.); Opstilling (erhv. 1939, Kolding Mus.); Model (1940, Kunstmus.); Model (erhv. 1941, Fyns Stiftsmus.); Nature morte (erhv. 1942, Randers Mus.); Opstilling (erhv. 1943, Nationalmus., Stockholm); Model (1944, Esbjerg Mus.); Nature morte (1945, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); desuden Arb. i Kunstindustrimus. og Kbst.saml.

Under Indflydelse af Tidens ekspressionistiske og kubistiske Strømninger fandt Vilhelm Lundstrøm tidligt frem til et rent og klart Formsprog, renset for al litterær Islæt og med stærk Fremhævelse af Materialets stoflige Karakter, i de saakaldte Pakkassemalerier, der var udstillet 1918. Dagspressens Holdning i Forbindelse med et Angreb fra Bakteriologen, Prof. Carl Jul. Salomonsen, der karakteriserede den moderne Kunst som Udslag af en smitsom Sindslidelse +Dysmorphisme* (Ordet dannet af Græsk +dysmorphos*, der har den dobbelte Betydning: vanskabt og hæslig), fremkaldte dels en offentlig Protest fra en Kreds af Kunstnere og Museumsfolk, dels en Pjece med Indlæg af Leo Swane, Oluf Thomsen, Harald Giersing Johs. C. Bjerg og S. Danneskjold-Samsøe til Forsvar for den moderne Kunst. Polemikken blev senere genoptaget af M. Peschcke Køedt i hans +Statusopgørelse i Malerkunsten* (1935).

Med L.s egne Ord (meddelt af Aksel Rode) var det ham magtpaaliggende, at Kunstværket ikke blev +forurenet af uvedkommende Ting*, heller ikke af Tanken om Kunstnerens Personlighed; det skulde være +anonymt* og +tale til Øjet paa samme Maade som Musik til Øret*. Billedmæssig Simpelhed, Ro og Orden var hans Maal, og derfor var blandt de gamle Malere, som han paa sin første Italienrejse fik at se, Cimabue den, der interesserede ham mest, og af hvis enkle og stærke Kunst han lærte mest. For L.s Udvikling er det dog den nyere franske Kunst, fra først af Picasso, der er den afgørende Forudsætning.

Efter det abstrakte Gennembrudsstadium følte L. Trang til at udvide sit Felt og drage andre Sider af Malerkunsten ind i sit Arbejde i en Række store, bredt malede Opstillinger, Figurbilleder, Portrætter og forskellige humørfyldte eller groteske Improvisationer, der er blevet til delvis under Indflydelse af Cézannes Ungdomsarbejder. Men han tog snart den abstrakte Kunsts Problemer op til fornyet Behandling; selve Arbejdet med at forme Billedet rent og klart, at fas Linier og Farveflader bragt i en bestemt indbyrdes Harmoni, rummede saa mange Muligheder, at han aldrig kunde blive træt deraf. Hans lange Ophold i Syden kom ikke motivmæssigt til at præge hans Kunst det var blot en større og rigere Baggrund for hans Tilværelse. Hans Emner er stadig de simpleste, Opstillinger med hvide Emaillekander, Lertøj, Flasker og andet Husgeraad, Frugter etc., Modelfigurer eller et Selvportræt med stærk Betoning af Tingenes runde, glatte og faste Form, der for ham er Udtryk for den mest umiddelbare Skønhed. Fra en ret asketisk Kolorit, der svarede til hans Emnevalg, stræbte han, samtidig med at han mere og mere abstraherede fra Motivet, at drive Farven op i Lyset til raffinerede Klangvirkninger.

Et Hovedværk, ikke blot inden for sin egen Produktion, men ogsaa inden for dansk Monumentalkunst, har han skabt i sine store Figurkompositioner i Stenmosaik til Fr.berg Svømmehal. Her er Tendensen i hans Stræben tydeligt lagt for Dagen. Man faar et stærkt og umiddelbart Indtryk af fast Billedopbygning, hvor alle Detailler er bortelimineret til Fordel for den strikte, plastiske Udformning og det klare, rytmiske Samspil mellem Figurerne. Ved denne sin logiske og kompromisløse Stil, inspireret af fransk Kunst, har han tilført det ofte alt for stemningsbetonede og idylliske danske Maleri værdifulde Impulser. U.

Sig. Schultz: Ny Horizont, 1918; samme og Johan Plesner i Ill. Tid., 1918, 681-86; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Verden og Vi 9. Maj 1919; Poul Henningsen i Klingen, II, 1918-19, Nr. 8; Oluf Thomsen i Moderne Kunst og Sindssygdom. Svar til Prof. Salomonsen af Leo Swane m. fl., 1919, 2730; Axel Salto i Klingen, III, 1919-20, Nr. 10-12; samme i Pol. Mag. 21. Maj 1923; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Jens Thiis: Nordisk Kunst i Dag, 1923, 39-40; Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 I, 180-82; P. Uttenreitter i Ekko 21. Jan. 1930; samme: Vilhelm Lundstrøm, 1933 (Vor Tids Kunst 13); Egon Mathiesen i Nyt T. f. Kunstind., 1934, 51,54; M. Peschcke Køedt: Statusopgørelse i Malerkunsten, 1935, 51-62; Erik Zable i Nord. tidskrift, 1935, 10-11; P. Uttenreitter i Tilsk., 1935 II, 38-39; Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1937, 14856; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; P. Uttenreitter i Konstrevy, 1939, 153; Tilsk., 1939 II, 225-35 (Samtale med Vilh. Lundstrøm, ved Aksel Rode); Egill Jacobsen i Helhesten, 1941, 24; Otto Gelsted i Klingen, 1942, 28-36; Mogens Andersen i Aarstiderne, III, 1943, 39-40; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Erik Zahle i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; J. Zibrandtsen; Moderne dansk Maleri, 1948.

Dagbladene: Ekstrabl. 8. Maj 1919 (L. Swane); 12. Juni 1925 (P. Uttenreitter); 2.Jan.1928 (O. Gelsted); 22.Jan.1932, 7. Maj 1935 og 17. April 1943 (alle Int.); Pol. 14. Jan. 1921 og 29. Jan. 1923 (begge Oluf Thomsen); 2. Jan. 1921 og 18. Dec. 1923 (begge Emil Bønnelycke); 8. Jan. 1924, 2. og 10. Jan. og 1. Nov. 1925 og 11. Jan. 1930 (alle Vilh. Wanscher); 27. og 28. Dec. 1924; 23. Jan. 1932; 4. Febr. 1932 (kronik af Poul Henningsen); 14. Maj 1935; 19. April 1942 (Int. med Jørgen Sandvad); 23. April 1944 (Int.); 11. Nov. 1947 (Dekorationer i Viborg-Hallen); Berl. Tid. 28. Juli 1922 (Emil Bønnelycke); Soc. Dem. 30. Juli 1923; 11. Jan. 1930; 28. Jan. 1932; 26. Maj 1943 (alle Pr. Wilmann); 16. Maj 1935 (Kronik af samme); B.T. 25. Jan. 1932 (0. V. Borch); 1. Febr. 1932 (Houmark); 8. Nov. 1935 (Int.); Aarhuus Stiftstid. 27. Jan. 1932 (Paul la Cour); Dag. Nyh. 25. Jan. 1932 (Sig. Schultz); Nat.tid. 26. Maj 1943 (J. Zibrandtsen); Dagspressen fra Slutn. af April og Beg. af Maj 1945 (arg. Lundstrøms Professorat).

Lundstrøm, Yrsa, f. 1890, Maler. F. 18. Juni 1890 i Kbh. Forældre: Grosserer, senere Direktør Axel Thorvald Hansen og Gunilda Selma Wilhelmina Kockum. Gift 7. Juni 1923 i Paris med Maler Vilhelm L. (s. d.).

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Mundt og Luplau og Vilhelmine Bang; opt. paa Akad. April 1909; Afgang Maj 1914. Rejser: 1923-32 bosat i Sydfrankrig (Cagnes sur Mer). Udstilllinger: Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Kunstn. Eft. 1912, 15-21; Charl. 191415, 19, 22, (4 G. m. 5 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1920 (s. m. Sigfride Bille og Annette Houth).

Arbejder: Roser (udst. 1914) ; Stilleben (udst. 1915); Morgensol (udst. 1920), Kvindestudie (udst. 1920); Kamelia (udst. 1922).

Red.

Lunn, Agnes Cathinka Wilhelmine, 1850-1941, Maler og Bhgr. F. 16. Marts 1850 paa Rønnebæksholm, d. 12. Dec. 1941 i Kbh., begr. i Sønder Jernløse. Forældre: Forpagter, senere Godsejer Villars Knudsen L. og Frederikke Amalie Hagen. Ugift.

Uddannelse: Elev af F. C. Lund og Otto Bache, i Paris af Gerome, L. Bonnat og Bastier Lepage; gik 1889-90 paa Akad.s Kunstskole for Kvinder. Rejser: 1870 Paris (Bornats Atelier), 1880, 1884, 1929, 1932 sst.; 1925 Holland og Belgien; har berejst Italien og Grækenland (c. 1894 s. m. Joakim Skovgaard) ; Sommerophold i Island. Udstillinger: Charl. 1875-1939 (29 G. m. 52 Arb.); Charl. Eft. 1933, 42 (Mindeoph.); 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Den frie Udst. 1902, 05-07, 09; Paris 1904; Civita d'Antino Udst. 1908 ; Aarhusudst. 1909 ; Kunstn. Eft. 1910; Hamborg 1915; Kvindl. Kunstn.retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1897 (Kunstfor.), 98 (s.m. Ellen Jolin, Augusta Dohlmann, J. P. v. Wildenrath), 1915, 18 (s. m. Brita Barnekow m. fl.). Hverv: Medlem af Charl. Censurkom. for 1911-12.

Arbejder. Malerier: Pløjescene fra Hoveriets Tid (1879); Efteraarslandskab (1883); Køerne vandes, Septembersol (1885); Engene ved Avlehave (1886); To Plage (s. A.); Spejlende Ko (1890); Staaende jysk Ko i Landskab (Kunstmus.); Erechtheions Østgavl. Akropolis (1896); Gammel Hest ved Led (1898); En islandsk Hest. Eyrarbakka (1902); +Jarpr* (1918); Landskab. Bornholm (1925); Akvareller og Tegn.; Arb. i Kbst.saml. Statuetter: To islandske Heste (1902); Liggende Lasthest. Eyrarbakka, Island (Bronze, 1904, Kunstmus.); Islandsk Ridehest som +stander up* (1906); Gabende islandsk Hest. Eyrarbakka (Bronze, 1907); Gruppe af liggende og staaende islandske Heste (Gips, 1907 og O8); Liggende Hest (Gips, 1906, Tønder Mus.); Karen. Arbejdshoppe paa Knabstrup (1910); En Hund, der slikker en Forpote (Gave til Aalborg Mus. 1915); Portrætbuste af Godsejer Sigismund Lunn til Knabstrup (Gips, Mus. f. Holbæk og Omegn); Statuette i C. L. Davids Saml.

Agnes Lunn var oprindelig Maler. Da hun imidlertid ikke følte tilstrækkelig kunstnerisk

Tilfredsstillelse ved at fremstille Dyrets Bevægelse todimensionalt, fik hun Lyst til at

modellere. Hendes livfulde Gengivelser af islandske Heste røber paa een Gang Lune og skarp Iagttagelsesevne. - Et Mindelegat, der bærer hendes Navn, er oprettet efter hendes Død. J.B.H.

Helen Schou i Kat. over Charl. Eft.udst. 1942; Nat.tid. Søndag 4. Okt. 1925 (Int.); 16. Dec. 1941 (Nekr.); Berl. Tid. 12. Marts 1935 (Int.); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940,728.

Luplau, Anton Carl, c. 1742-95, Modellør. F. c. 1742 i Luplau i Harzen, begr. 2. Okt. 1795 i Kbh. (Fred. ty. Kgd.). Fader: Major Anton Carl v. L. Broder til C. D. Luplau (s. d.). Gift med Sophia Maria Elisabeth Gedicke, d. 1827.

Modellør og Pousserer ved den hertugelige Brunsvigske Manufaktur i Fürstenberg indtil 1776. Sluttede s. A., efter at F. H. Müller personlig havde opsøgt ham, Kontrakt med Direktionen for Den danske Porcelainsfabrik i Kbh., hvor han ansattes som Modelmester og Figurist, i Virkeligheden som kunstnerisk Leder. I denne Egenskab fik han afgørende Indflydelse ved den nystartede Fabriks Indrettelse, ligesom han sandsynligvis selv har givet Tegning til Forme og Modeller til Bordstel, Vaser o. lign. foruden til den egentlige Porcelænsplastik. Ogsaa som Arkanist forsøgte L. sig; han eksperimenterede saaledes 1788 i Forglødeovnen med forskellige Lerarter, og i sin efterladte Receptbog (bev.) har han beskrevet forskellige egne Opfindelser vedrørende Farver, Glasurer etc. Fremdeles gav han Tegning til nye Drejeskiver og Ovne.

Arbejder: En Fortegnelse over +die figuren m. m. die der Modelmeister selbst gemacht hat* nævner: Bachhus paa Klippe (efter Balt. Permoser, Ekspl. i Kunstindustrimus. ), Europa paa Tyren (Ekspl. i Kunstindustrimus.), Paris (kendes ikke), Amerika (Privateje), Cleopatra med Slange (antagelig hans egen Model fra Fiirstenberg, kendes ikke), 21 norske Bønder (efter J.G.Grund's NordmandsdalsFigurer, hvilke vides ikke), 2 Grupper med Bjergmænd, der arbejder (efter Feilner's Suite fra Fürstenberg, hvilke vides ikke), en Pot-

pourri med 6 Putti (Ekspi. i Nationalmus.), 2 Kaminopsatser paa henholdsvis 5 og 7 Vaser, hvilke vides ikke), Cupido som Kommandør (Privateje), Cupido som Storpraler (kendes ikke), Buste af Enkedronning Juliane Marie (Ekspi. sign. Luplau fec. 1781 paa Rosenborg efter C. F. Stanley), Buster af O. Høegh-Guldberg (1781, kendes ikke), af H. H. Eickstedt (kendes ikke) og af H. C. Schimmelmann (1782, kendes ikke), en stor plat-de-menage med kinesiske Figurer (kendes ikke). - Fortegnelsen, der findes som Bilag til en Brevveksling fra 1795 angaaende L.s Efterfølger, er dels ufuldstændig, dels skelner den ikke mellem selvstændige, originale Arbejder og Reproduktioner; saaledes er Busterne af de 3 Statsmænd næppe efter L.s eget Udkast, saa lidt som Busten af Juliane Marie. En Række Figurer, Venus (efter Falconet) (Ekspi. i Kunstindustrimus.), Sultangrupperne (Ekspi. i Kunstindustrimus.) samt

de yndefulde Laagfigurer, Putti med Skjolde er tilskrevet Luplau, ligesom Bogstavet +L*

i Bunden af forskellige Vaser m. m. (bl. a. paa Fr.borg) tydes som hans Signatur, uden at der dog kan føres Bevis herfor. Af de 80 sikre Arbejder, der kendes fra L.s Fürstenbergtid, er flere særdeles nydelige og udført efter egen Komposition. Sikkert har hans kunstnerisk bedste Tid ligget før 1776, men den Kritik, der i Danmark har været rettet imod ham, og som begyndte med Müllers hadske Bemærkning: +Luplaus Figurer er saa klodsede, at Folk ikke vil have dem*, synes ganske urimelig. Figurerne fra L.s Modellørtid i Kbh. er for Størstedelen af god Virkning, og Busten af Juliane Marie, hans eneste helt sikre Arbejde, viser ham som en

overlegent dygtig Pousserer. B.L.G.

Utr. K. -C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878, 35, 36 39, 52 (Særtryk af Industrifor.s Maanedsskrift); Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 37-115; C. Nyrop i Pers. T., 4. Rk. IV, 1901, 216; Chr. Scherer: Das Fiirstenberger Porzellan, 1909; A. D. Clement sat., 7. Rk. VI, 1.921, 195; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik i 18. Aarh., 1938; S. B. Fredstrup: Figurer og andre plastiske Arbejder fra Den kgl. Porcelainsfabrik,1938: Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 8, 35, 38, 52.

Luplau, C. D. -1776-78-, Maler. Broder til Anton Carl Luplau (s. d.).

Nævnes som værende i kgl. Tjeneste 1776. Formidlede s. A. Forbindelsen imellem Porcelainsfabrikkens Direktion og Broderen Anton Carl L. i Fürstenberg. Fik 1777 og 78 Betaling for at have dekoreret Porcelæn (Pibehoveder og Tabatierer) for Fabrikken med Landskaber, Genrescener m. m., men synes ikke at have været fast knyttet til Fabrikken; antagelig har han forladt Landet 1778. Signerede Stykker af L. kendes ikke, men ad arkivalsk Vej kan bl. a. en Tabatiére med en Venus og Amor malet i Laaget (Samlingen Simmelhag) henføres til ham. B.L.G.

Utr. K. -Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain,1948, 7, 14, 21.

Luplau, Henriette Marie Antoinette, 1848-1925, Maler. F. 7. Sept. 1848 i Hillerød, d. 26. Aug. 1925 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Skolebestyrer i Hillerød, senere Sognepræst i Varde Daniel Carl Erhard L. og Nicoline Christine Monrad. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder; nægtet Adgang til Akad. 1875; omkr. 1875-76 Studier i München (s. m. Emilie Mundt) efter levende Model, senere i c. 2 Aar Elev af R. Collin og G. Courtois, Paris. Stipendier: Akad. 1892, 93. Rejser: 1875-76 München (8 Mdr.); 1882-84 Frankrig (Bretagne); senere atter længere Ophold i Paris og i Bretagne; 1892-93 Svejts; desuden en Rejse til Italien. Udstillinger: Charl. 1878-1926 (44 G. m. 64 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07; Nord. Udst. 1888; Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909. Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; 18. Nov. Udst. 1921; Sep. udst. 1887 (Kunstfor. s. m. Sophie Holten), 91 (Kunstfor.), 1913 (s. m. Emilie Mundt).

Arbejder: Villa Rolighed ved Rosenvænget, hvor H. C. Andersen døde (1879, Bymus.); Formiddag i Udkanten af en Landsby. Motiv fra Draaby ved Jægerspris (1880); Efter Regn. Motiv fra Pont-Aven, Bretagne (1883); Skovvej i +le bois d'amour* ved Pont Aven, Bretagne (1884); Fugtigt Vejr. Motiv fra Taasinge (1886); I Skyggen bag et Bondehus (1888); Portræt af min Fader (1891); 3 Brødre (1893) ; Fra Danmarks Ørkenland (1907, Aalborg Mus., dep. Tekn. Skole); Fra Kvindevalgretskampens Tid (med 24 Portrætter) (Rigsdagen); Portræt af Emilie Mundt (1914).

Marie Luplau malede Landskaber, især Graavejrsbilleder eller Aftenstemninger med Motiver bl. a. fra Bretagne, Nordsjælland og Taasinge. Senere malede hun ogsaa Portrætter og Blomsterbilleder. I c. 35 Aar ledede hun s. m. Emilie Mundt en velbesøgt Tegne- og Maleskole, hvorfra ikke faa Elever dimitteredes til Akad.s Kunstskole for Kvinder efter dennes Oprettelse. I.H.N.

Pol. 31. Okt. 1896 (N. V. Dorph); 30. Okt. 1926; Berl. Tid. 26. Aug. 1925; Sig. Schultz i Danske i Paris, li, 1938; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 714-15.

Luplau, Vilhelm Emil, 1823-64, Maler. F. 12. Maj 1823 i Kbh., d. 22. Nov. 1864 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Kantor ved Frederiks tyske Kirke, cand. jur. Anton Carl L. og Claudine Henriette Plum. Gift 21.. Jan. 1859 paa Fr.berg med Rasmine Lovise Rasmussen, f. c. 1820, d. 8. Marts 1890 i Kbh., D. af Silke- og Klædehandler Johan Christian R.

Uddannelse: I Malerlære; opt. paa Akad. April 1836; avancerede Juni 1837 til Frihaandssk., gik over i 1. Ornamentkl. Jan. 1843, Elev med Afbrydelser til Okt. 1845; Videreuddannelse som Dekorationsmaler i Paris 1847 ; senere Undervisning i Landskabsmaleriet hos F. Kiærschou. Stipendier: Reiersens Fond 1847. Rejser: 1847 Paris; har efter 1858 foretaget en Rejse i Norge. Udstillinger: Charl. 1849-52, 54-55, 57 (7 G. m. 9 Arb.).

Arbejder: Palæet, Skodsborg. Paa Brohovedet Fr. VII (Fr.borg); Parti ved Kalkbrænderiet. Morgen (1849); En regnfuld Sommeraften (1851) ; Arb. i Øregaard Mus. og forh.

Joh. Hansens Saml. Red.

Luplau Janssen, se Janssen.

Lutz (Lütz, Lucius), Joseph, -1727-32, Stenhugger. D. 1732. Gift med Marie Rasmusdatter.

S. m. F. Ehbisch, D. Gercken og J. C. Sturmberg medvirkede L. fra 1727 til sin Død ved den af J. C. Krieger ledede store Restaurering af Sandstensarbejderne paa Kronborg. If. F. Beckett skal han tillige have arbejdet paa Fr.borg i Chr. VI.s første Regeringsaar.

J.P.

Utr. K. -F. J. Meler: Fredensborg, 1880, 186; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 206, 269.

Lübbeke (Lybcke, Lybeck, Løbbeke), Casper, -1638-75, Snedker og Billedskærer. Begr. 18. Marts 1675 i Roskilde (Granbrødre).

Slægtsnavnet stammer vistnok fra Lübbecke ved Minden i Westfalen. Indvandret fra Nordtyskland blev L. 1638 optaget i Roskilde Snedkerlav, allerede 1639-40 udførte han nu forsvundet Snedkerarbejde til Roskildegaard, og i de 3 Aartier derefter leverede han talrige Stolestader, Pulpiturer o. lign. til Roskildeegnens Kirker, smykkede med Snitværk og Indlægning. 1640 skar han et nu tabt Krucifiks til S. Ib i Roskilde, 1649 Altertavlen i Solrød, 1651 Alterbordsforsiden i Aagerup. En Mæcen fandt han i Lensmanden paa Roskildegaard, Niels Trolle, der før 1654 bekostede Orgelhuset i Roskilde Domkirke og 1655 Gitterværket om sit Gravkapel under Domkirkens Taarn, der er signeret med fuldt Navn. Dette +Kunststykke*, som i Egetræet efterligner Caspar Finckes (s. d.) Smedejernsslyng, tiltalte Datiden. If. Kontrakt af 1657 blev +Fontelukkelsen* i Sorø udført i samme Manér, der endnu engang varieredes i Niels Krags Gravkapel i Roskilde 1663-64 (ligeledes sign.). 1661 leverede han Prædikestolen i Ry, 1665 og 1668 Altertavlerne i Glim og Karlslunde. Blandt hans sidste Læredrenge var hans to Sønner Johan og Jens Caspersen, der hver efter 10 Aars Læretid optoges i Lavet 1671 og 1674.

Selv bortset fra de teknisk bravourmæssige Trægitre kan Lübbekes bruskbarokke Snitværker være særdeles dekorative, men han naaede hverken Lorents Jørgensens Elegance eller Abel Schrøders geniale Opfindsomhed.

C.A.J.

C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; V. Hermansen i Roskilde Studier, 1944, 109-26; Danm.s Kirker, 111, Kbh. Amt, 1944 ff.; V, Sorø Amt, 1936-38.

Lübbers, Holger Peter Svane, 1850-1931, Maler. F. 13. April 1850 i Kbh., d. 5. Marts 1931 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Købmand Carl Christian L. og Bolette Christine Hansen. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære i Viborg; blev Svend; kom paa Arveprins Ferdinands Tegnesk. i Aarhus; opt. paa Akad. Jan. 1879, Elev til Foraaret 1882; uddannede sig samtidig paa egen Haand til Marinemaler. Udstillinger: Charl. 1878-79, 81-84, 87-91, 93, 98, 1901, 04, 06-22, 25 (33 G. m. 37 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 09 ; Nord. Udet. 1888 ; 18. Nov. Udst. 1921; Sep.udst. 1920 (s. m. Emil Wennerwald). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1881.

Arbejder: Skibe i Vindstille (Neuhausens Pr. 1881) ; Københavns Havn (1888) ; Skibe bugseres (forh. Maribo Mus.); Arb. i Øregaard Mus., forh. Joh. Hansens Saml. samt Tegn. i Kbst.saml.

Holger Lübbers malede hovedsagelig Havneog Strandbilleder med Motiver bl. a. fra Vesterhavet og Sjællands Kyst. Red.

Auk.kat. 1896, 1905, 1931; Pol. 29. Febr. 1896 (N. V. Dorph); Berl. Tid. 10. Marts 1931.

Lübbers, Thomas Christian, 1797-1873, Maler. F. 18. Juni 1797 i Kbh., d. 22. Nov. 1873 i Køge, begr. sst. Gift 15. Okt. 1825 i Køge med Johanne Frederikke Frederiksen, f. 10. Marts 1788 i Kbh., d. 7. Febr. 1879 i Køge, D. af Styrmand Johan F. og Birgitte Andersdatter Møller.

Elev af F. C. Gröger og H. J. Aldenrath i Hamborg. Udst. 1818 18 Portrætter paa Charl., hvoraf 7 var Kopier efter Gröger, 1 efter Aldenrath og Resten originale Arbejder, heribl. et Selvportræt og et Portræt af Skuespilleren, Dr. med. J. C. Ryge (1818). En farvelagt Tegn. af Prof. W. Chr. Zeise findes paa Fr.borg. Var ved sin Død Farver i Køge.

Red.

Lyberth, Thomas Nikodemus Gerth, 1867-1927, Udstedsbestyrer, Maler, Tegner, Billedskærer. F. 20. Juli 1867 i Sukkertoppen, d. 11. Nov. 1929 sst. Forældre: Fanger Elias Jakob Jens Frederik L. og Bolette Margrethe Helene Birthe. Gift 7. Juli 1889 i Sukkertoppen med Kirsten Elisabeth, f. 7. Juli 1871 i Sukkertoppen, d. 19. April 1944 sst.

Lyberth har malet Portrætter (bl. a. af Knud Rasmussen (gengivet hos Elgstróm S. 137)), Landskaber (bl. a. Oliebilleder og Akvareller fra Sukkertoppen) og Altertavler samt udført Figurer skaaret i Træ og bemalet (bl. a. Portrætbuster af Grønlændere i overnaturlig Størrelse (gengivet hos Elgstróm, S. 134) og Relieffer fremstillende en Hajfangst o. l.). Han har desuden malet Alterbilledet til Sukkertoppens gamle Kirke (en Kopi af et uidentificeret Madonnabillede) og Jesus i Getsemane til Kapellet i Napassoq, som Elgstróm skildrer som +sensationelt* (Jesus som Epileptiker). Til Knud Rasmussen: Myter og Sagn, III, 1925 har han tegnet Illustrationer (S.144-304). Han var repræsenteret ved Koloniudst. i Rom 1931.

Lyberth dyrkede især Oliemaleriet og udfoldede en stærk og levende Fantasi. Han er den grønlandske Maler, som har været mindst bundet af sit Motiv, og han har naaet maleriske Resultater, som vil have blivende Interesse. Hans Tegninger sprudler af Fantasi og Skaberglæde. - Han var Udstedsbestyrer ved Napassoq i Sukkertoppens Syddistrikt. G. - J.

Ossian Elgström: Moderna Eskimåer, 1916, 132-38; Isobel Wylie Hutehison: On Greenland's elosed Shore, 1930, 122-23.

Lübschitz, John Leopold, 1858-1941, Maler. F. 23. April 1858 i Kbh., d. 13. Febr. 1941 i Gentofte, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Malermester, Dekorationsmaler Carl Bernhard L. og Martha Maria Gulbrandsen. Gift 29. Maj 1884 i Kbh. med Emmy Laura Sophie Stein, f. 2. Okt. 1859 i Kbh., d. 6. Maj 1912 sst., D. af Bhgr. Th. S. (s. d.) og 1. Hustru.

Uddannelse: Student 1876 fra Sorø Akad.; vilde uddanne sig til Arkitekt; besøgte Tekn. Sk. i Vinterhalvaaret 1876-77 og dimitt. derfra til Akad. Juni s. A.; gik dog efter Vermehrens Tilskyndelse fra Arkitektursk. over i Malersk., fik Afgang som Maler Juni 1882. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1901; Akad. 1904. Rejser: 1884 Norge; 1884 og 89 mindre Rejser til Paris; Eft. 1893-Eft. 1898 Ophold i Paris; senere kortvarige Rejser i Tyskland, Frankrig og Sverige. Udstillinger: Charl. 1882-1918, 1933, 37 (31 G. m. 64 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 27, 36-37, 42; Nord. Udst. 1883, 88; München 1890; Berlin 1892 ; Chicago 1893 ; Salonen, Paris, 1894-96; Kunstn. Eft. 1904-05, 08; Aarhusudst. 1909 ; Malmø 1914 ; Dyrehavens Malere 1916-21, 23-25; Grafisk Kunstn.samf. 1918 ; Nord. Grafik 1925 (Kbh.); Forum 1929 ; Soransk Kunst 1936. Hverv: En Tid Formand for Kunstnerfor. af 18. Nov.; Formand for Grafisk Kunstnersamfund 1913-17.

Arbejder: Lille Pige med Kurv (1882, forh. Joh. Hansens Saml.); Blegdamsfælled (1882, Bymus.); Portræt af Th. Stein (udst. 1883); Skøjteløbere paa Kastelsgraven (1886, Sorø Mus.); Nørre Fælled (1892, forh. Joh. Hansens Saml.); Stranden ved Daugaard, Vejle Fjord (1892, Sorø Mus.); Christiansborg Slotsruin (1900, Bymus.); Selvportræt (forh. Joh. Hansens Saml.); Raderinger i Kbst.saml.

Lübschitz, der gennem 80'erne væsentligt malede Portrætter og Landskaber, lagde sig under sit Ophold i Paris i 90'erne efter Raderkunsten. Han gjorde selv enkelte tekniske Opfindelser saaledes en speciel L-Radernaal og en lys. Fernis. Ved sin Hjemkomst fik han Betydning som en dygtig Tekniker og tilskyndede bl. a. Krøyer, J. Skovgaard, E. Henningsen, Otto Bache og Hans Tegner til at radere. Hans egne Raderinger, som er tegnet i Streg uden Anvendelse af Toner, er oftest stemningsbetonede Landskabsskildringer samt enkelte Portrætter, saaledes fx Portræt af en ung Pige (udsendt af Den danske Radeerforening 1894) eller Selvportræt (i 2 Udførelser 1896). Red.

Sig. Müller i Julealbum 1894; samme: Kunsten at radere 1897; Berl. Tid. 27. Nov. 1899; Sig. Schultz i Danske i Paris II, 1938; H. Gi. Olrik i Soranerbl., 1941, 12-13.

Lyck, Johan Christian Ludwig, se (von; Lücke, Johan Christian Ludwig.)

Lycke, Geerdt, -1767-71-, Arkitekt. Var Elev ved Akad.s Bygn.sk., vandt her 1768 den lille

og den store Sølvmed. og fik 1770 og 71 Tilladelse til at konkurrere til Guldmed. 1771

forlangte Harsdorff +et academisk Bevis for een Elev ved Navn Lycke, som vil rejse Uden-

lands paa det at dette Bevis attesterer, at han i Architekturskolen har faaet størsteSølv-Medaille*. S.L,

Utr. K.

(von) Lücke (Luck, Lyck), Johan Christian Ludwig, c. 1703/05-80, Bhgr. Formentlig f. c. 1703/05 i Dresden, d. 1780 i Danzig.

Modelmester ved Porcelænsfabrikken i Meissen 1728-29; Hofbilledhugger i Dresden 1739-50; Leder af Porcelænsfabrikken i Wien 1750; foretog 1752-54 Eksperimenter med Porcelænsfremstilling i Kbh.; knyttet til Fajancefabrikken i Slesvig 1754-56; leverede endnu indtil 1765 (i Hamborg?) Arbejder til H. C. Schimmelmann.

Arbejder: Statuette af August den Stærke i Meissenporcelæn (c. 1728, Ekspl. forh. i Ole Olsens Saml.); Maskekomediefigurer i Elfenben (Rosenborg, Gaunø, Ledreborg);

Elfenbensfigur af Arveprins Frederik som Svøbelsesbarn (1753, Rosenborg); Sandstens-

løver (1765, Ahrensburg). G.B.

Spengler, 1818; C. Nyrop: Den danske Porcelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 17, 18, 24, 48, 50 (Særtryk af Industrifors Maanedsskrift); Haupt, III, 1889; T. f. Kunstind., 1896, 62; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 186; Chr. Scherer: Elfenbeinplastik, u. A., 88-92; Thor B. Kielland: Utlandska Fajancer i Nordiska Museet, 1917; V. Slomann i Tilsk., 1933 1, 319-35; V.Thorlacius-Ussing sst., 1933 II, 177, 199.

Lydderman von Preidz, Hans, -1600-02-, Billedskærer, formentlig fra Preetz i Holsten. D. Nytaar 1602. Gift med Anne.

Bosat i Kbh. fik han i Aaret 1600 89 Rdl. for Billedskærerarbejder til Lysthuset (Sparepenge) ved Fr.borg. 1601 arbejdede han paa 20 store og smaa Løvehoveder og et stort Billede paa Roret til Orlogsskibet Argo, for hvilke hans Enke modtog en Restbetaling Febr. 1602. C.A.J.

Utr. K. -F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 32.

Lüderitz (Lüderic), Johan Rasmus (Renatus), 1770/90-1829-, Miniaturemaler. F.1770190 i Christiansfeld. Virksom i Lybæk omkr. 1808-09 og i Altona og Hamborg 1815 og 29. Skal have malet Portrætter i Akvarel og Olie. Miniaturer i Mus. f. Kunst u. Kulturgesch. i Lybæk og i Mus. f. Hamburg. Gesch. Har signeret Kobbertavlerne til Friedr. Weber og D. M. H. Mohr: Botanisches Taschenbuch auf das Jahr 1807 (Kiel 1807) og Johann Jacob Paul Moldenhawer: Beyträge zur Anatomie der Pflanzen (Kiel 1812) og omtales i Forordet til sidstnævnte Værk som +Herr Lüderitz in Kiel*. Red.

Weinwich, 1829; Th. u. B.

Lydermand von Gandersen, se von Gandersen, Lydermand.

Lüders (Lydersen), Poul Andreas, 1828-91, Maler. F. 27. Nov. 1828 i Horsens, d. 16. Dec. 1891 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Styrmand Poul Andreas Lydersen og Bodil Dahlsen. Gift med Ane Marie Nielsdatter, f. 6. Sept. 1843 i Hyllinge Sogn, Præstø Amt, d. 10. Maj 1910 i Aarhus, D. af Skrædder Niels Jensen og Mariane Pedersdatter.

L., der var Malermester i Aarhus, udførte i Aarene 1852-79 en Række Altertavler, ofte Kopier, til jyske Kirker (Taaning, Røgind, Føvling, Hjortshøj, Havbro, Kasted, Almind, Borum, Framlev, Ormslev, Lyngby). Red.

Trap, 4. Udg.

Lydiksen, Christoph, -1663-, Billedskærer i Sønderborg. Gift 1663 med Maricke Tagsen, formentlig Datter af Niels T. (s. d.). Muligvis er det C. L., der har udført de 4 BarokEpitafier i Mariekirken i Sønderborg. J.P.

Utr. g:

Lymann, Johan(nes) Samuel, 1742-69, Kobberstikker. F. 13. Nov. 1742 i Kbh., begr. 5. April 1769 sst. (Trin.). Forældre: Bogbinder Andreas L. og Anne Dorthea. Ugift.

Uddannelse: Elev af J. M. Preisler og Mandelberg(?) ; besøgte Akad.; lille Sølvmed. 1757, store 1758; store Guldmed. 1765.

Arbejder. Kobberstik: Portrætter af Hans Egede (1759) og Jens Schielderup Sneedorff (1764); David hugger Hovedet af Goliath (1765, store Guldmed., Tegn. hertil tilh. Akad.); Portrætter af Biskop Petrus Hersleb (1767, efter Andreas Brünniche), Claudius Rosset (1768) og Fr. III og hans Dronning Sophie Amalie (efter van Mander), beregnet til Mauritz Frydenbergs: Det danske Oldenborgske Kongehuus (17647). Pennetegninger: Selvportræt og Portræt af Miniaturemaleren Andreas Thornborg; Arb. i Kbst.saml.

Lymanns Arbejder hæver sig ikke over det rent haandværksmæssige. Red.

von Lüneburg, Markus, -1606-, Maler. Stafferede 1606 Gemakker i Chr. IV.s nye Lysthus i Haven (det senere Rosenborg). G.B.

H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

Lyng, Johan Jørgen, 1756-93, Maler. F. 24. April 1756 i Trondhjem, d. 26. Juni 1793 sst. Forældre: Snedker Lars Jørgensen L. og Magdalene Johansdatter Surland. Gift 23. Sept. 1791 i Trondhjem med Kirstine Munk Bull, døbt 28. Nov. 1768 i Vinje, d. 20. Okt. 1801 i Trondhjem, D. af Kaptajn, senere Oberst Andreas Christian B. og Kirstine Munk v. Hadeln.

Kom 1779 til Kbh., hvor han n. A. blev antaget som Brogedmaler ved Porcelainsfabrikken. Samtidig besøgte han Akad. og vandt 1781 den store Sølvmed. 1783 var han tilbage i Trondhjem, hvor han overtog Stillingen som Tegnemester ved Realskolen, og hvor han fra s. A. ogsaa underviste i Tegning ved Vajsenhusets Skole samt gav Privatundervisning i +frii Tegning* og i +de første Grunde til Bygningskunsten*.

Som Porcelænsmaler specialiserede Lyng sig i Purpurlandskaber og Fugle, men sikre Arbej-

der af ham kendes ikke. I Norge udførte han Alterbilleder til Støren Kirke og Røros Kirke

(1793) samt Portrætter (bl. a. af Præsteparret From (1789), sin Svigerfader Oberst A. C.

Bull) og Prospekter. Af Vægdekorationer kendes foreløbig kun de, han malede efter Kobber-

stik for Præsten Parelius, nu paa Fagerheim i Strinda. R.H.

Utr. K. -T. f. Kunstind., 1893, 116; E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912: Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920: Joh. E. Brodahl i Trondhjemske Saml., 1925; Ingrid Pedersen: Litt om tegne- og arkitektundervisning i Norge før Højskolens tid, Trondheim 1935; Joh. E. Brodahl: Tre århundres trøndersk maleri, 1935, 11; Harald Mortensen i (Norsk) Historisk tidsskrift, 1936, 549; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik i det 18. Aarh., 1938.

Lyngbo, Christen, f. 1871, Maler. F. 18. Juni 1871 i Vrøgum, Aal Sogn. Forældre: Maler og Husmand Carl Nielsen og Gunder Kirstine Hansen. Navneforandring 1901. Gift 11. Juli 1918 i Silkeborg med Heda Jacobsen, f. 30. Sept. 1879 i Kbh., D. af Kunstdrejer Alfred J. og Sophie Petersen.

Uddannelse: I Malerlære; dimitt. fra Tekn. Sk. i Kbh.; besøgte Akad. Okt. 1893 -Maj 1897. Rejser: c. 1899 Sverige. Udstillinger: Charl. 1900-01 (som Foldgaard Nielsen m. 2 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 09 ; Jyderne 1942 ; Sep.udst. 1918, 24, 27, 35 samt 1938 og 45 (begge Viborg).

Arbejder: Jydepotten (1921, Ribe Mus.); Fra Nymindegab (Esbjerg Mus.); Bondestue (1938, Tønder Mus.); En Mand der snor Sime (Varde Mus.); har dekoreret det indre af Missionshuset Emaus ved Aal Kirke.

Christen Lyngbo hører til den vestjyske Skole, som i en jævn naturalistisk Udtryksform skildrer Hjemstavnen og dens Mennesker, uden stærk Oprindelighed, men med Flid og Troværdighed. Han har især malet Egnen omkring Henne ved Varde, hvor han har sit Hjem. Blandt hans bedste Arbejder maa nævnes Fremstillingerne af gamle jyske Pottemagerkoner ved Arbejdet. H.M.

Pol. 13. April 1909; Harry Sonne i Ill. Tid., 1915-16, 58081; Verden og Vi 26. Okt. 1917 (Erich Erichsen); Hver 8 Dag 24. Okt. 1919; Ribe Amtstid. 17. Juni 1921, 27. Marts og 26. April 1924; København 27. Marts 1924; Viborg Stifts Folkebl. 18. Juni 1931; Nordjysk Tid. 29. Nov. 1938.

Lyngbye, Christen Pedersen, -1680-1715, Maler. D. 1715. Gift med Mette Pedersdatter.

Bosat i Viborg, hvor han 1690 boede i S. Mogensgade. Af samme Slægt som Peder Sørensen L. (s. d.). Naar Latinskolen betalte ham for Bespisning af fattige Disciple, kunde det tyde paa, at han har siddet i smaa Kaar. Men han har dog stafferet meget Kirkeinventar, hvilket foreløbig kun nøjere kendes fra Thisted Amt. I Karby Kirke paa Mors har han signeret et Pulpitur 1680, Altertavlen 1691 og Prædikestolen 1703 med Bogstaverne C L, og i Thy har han bl. a. malet Altertavlerne i Tved 1686 og i Arup 1707. Flere Prøver paa hans Arbejder findes i Morslands Museum, Nykøbing.

Hans Altertavler indeholder jævnligt et Nadverbillede mellem Moses og Kristus; paa andet Inventar har han malet + pietistiske* Allegorier. Figurtegningen er grov, men Far-

verne kan virke varmt og kraftigt. C.A.J.

Viborg Købstads Hist., I, 1940, 331; II, 1940, 449, 458; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 1085; Hugo Matthlessen: Snapstinget, 1948, 87.

Lyngbye, Lauritz (Lorentz) Rasmus, 1809-69, Maler. F. 16. Jan. 1809 i Kbh., d. 18. Maj 1869 i Helsingør, begr. sat. Forældre: Handelsbetjent Christian L. og Anna Margrethe Elisabeth Nielsen. Ugift.

Uddannelse: Blev 1. Marts 1824 sat i Lære paa Den kgl. Porcelainsfabrik for at uddannes til Porcelænsmaler; besøgte samtidig Akad. 1820-32 og vandt 1832 den lille Sølvmed. Stipendier: Reiersens Fond 1838. Rejser: sendtes paa en Rejse i Danmark 1834 for at +optage Prospekter til Dekoration af et Service til Kongen*; 1839-46 Frankrig (arbejdede fra Nov. 1839 paa Stivres Fabrikken). Udstillinger: Charl. 1832-41 (7-G. m. 12 Arb.); Et Søstykke bortloddedes i Kunstfor. 1837. Stillinger: Prospektmaler og Gulddekoratør ved Porcelainsfabrikken 1825-56.

Lyngbye er bedst kendt for sit Porcelænsmaleri, omhyggeligt gennemarbejdede Miniaturelandskaber og Byprospekter, der udmærker sig mere ved Sirlighed end ved kunstnerisk Kvalitet. En Række af disse Arbejder er tilmed Kopier efter Stik. Hans dygtigt udførte Gulddekorationer er tydeligt gjort under G. F. Hetsch's Indflydelse. Sine sidste Aar levede L. i et Fiskerleje ved Helsingør. Han er repræsenteret med Porcelæn i Kunstindustri mus., i Den kgl. Porcelainsfabriks Museum samt paa Fr.borg; Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. samt i Kunstfor.s Saml. af Haandteg ninger. - Købke har malet hans Portræt 1833. B.L.G.

Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Bredo L. Grandjean: Kgl. dansk Porcelain, 1948, 25, 85.

Lyngbye, Peder Sørensen, d. 1704, Maler. Gift med Anna Sørensdatter.

Bosat i Viborg og af samme Slægt som Christen Pedersen L. (s. d.). Sikkert død ret ung; en Søn Peter fødtes i hans Dødsaar.

C.A.J.

Viborg Købstads Hist., II, 1940, 448; Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1948, 87.

Lynge, H., -1742-, Kbst. Har signeret et ret ubehjælpsomt Folioblad forestillende en Karusselgaard med Ryttere og Tilskuere, bet. 13. April 1742 (Kbst.saml.). Er maaske den "Mons.

Lynge, Skilderer" som 1762 boede i Løngangsstræde. En H. Lynge, Medaillør, fik 1769 Be-

taling for en Guldmedaille præget i Anledning af Kronprinsens Fødsel. Denne sidste er mu-

ligvis Justermester Herløv Lynge (c. 1715-79) og da næppe identisk med ovennævnte Kob-

berstikker. H.D.S.

Utr. K. - Sandvig, 1795; Weinwich, 1829.

Lynge, Abel Louis Hans, f. 1906, Overkateket, Maler, Bhgr., Forfatter. F. 6. Sept. 1906 i Godthaab. Forældre: Præst, Maler Niels L. (s. d.) og Hustru. Gift 11. Dec. 1930 med Mathilde Lund, D. af Præst, Digter, Komponist og Maler Henrik L. (s. d.).

L. har malet baade i Olie og Akvarel, men har navnlig i sine Portrætbuster udskaaret i Træ (Perioden 1940-45) udført Ting af Interesse. 11948 bosatte han sig i Danmark og blev Elev hos Billedhuggeren Johs. Bjerg. Rejser i Grønland 1948-49 med Støtte af Carlsbergfondet for folkloristiske Studier. - Blandt hans Fortællinger kan nævnes: Erssingitsup piumasså (Det usynliges Vilje), trykt i Julianehaab 1938 med egne Illustrationer. G.-J.

Lynge, Salomon Peter Niels, f. 1880, Præst, Maler. F. 20. Juli 1880 i Godthaab. Forældre

Bødker Mads L. og Ane. Gift 1900 i Godthaab med Theodora Rosing, f. 10. Jan. 1884 i Kangåmiut.

Har bl. a. malet Landskaber i Olie, ofte (hvad der er usædvanligt) i store Formater. Han er mere frigjort i Farven end de fleste grønlandske Malere og kan ofte naa, smukke

Resultater. G.-J.

Lüster, Christian, 1822-71, Medaillør. F. 30. Maj 1822 i Risbjerghus, Vejrum Sogn Hjerm Herred, d. 17. Maj 1871 i Rio de Janeiro, begr. sst. (San Francisco Xavier Kgd.). Forældre: Snedker Laurids Christian L. og Kirstine Marie Pedersdatter. Gift med Emilie Vilhelmine Olsen.

Uddannelse: Guldsmedesvend 1843; søgte Akad. 1844, Elev af Chr. Christensen. Embeder: 1. Marts 1855 ansat ved den kejserlige Mønt i Rio de Janeiro; 17. Dec. 1863 Medaillør og 11. Aug. 1869 første Medaillør sst.

Arbejder: 34 Medailler for Brasilien 1855-71 og Mønter for Brasilien, især nye Typer 1867.

Lüster levede i Kbh. som Gravør, begik Falskmønteri 1849, blev straffet, men benaadet 1852 og udvandrede derefter til Rio de Janeiro, hvor han paa Medaillør Krotins Anbefaling fik Ansættelse ved Mønten, og hvor han ved sine gode Arbejder vandt Kejseren, Don Pedros Yndest (dekoreret med den brasilianske Rosenorden). G.G.

Vilh. Bergsøe: Fortsættelse af danske Medailler og Jetons indtil 1893, 39-42; Julius Meili: Die auf das Kaiserreich Brasilien beziiglichen Medaillen, 1890; samme: Die Munzen des unabhångigen Brasilien, 1905; Francisco Marques dos Santos: Medalhistas Brasileiros. Annaes do primeiro congresso de numismatica Brasileira, Il, São Paulo 1940 52 f.;

Georg Galster i Nord. numismatiskrsskrift, 1948, 131-42.

Lütken, Marie Dorothea Juliane (Julie), 1788-1816, Maler. F. 23. Marts 1788 i Kbh., d. 1. Maj 1816 i Hamborg. Forældre: Grosserer Christian Ludvig L. og Marie Juliane Schinmeyer. Gift 1° 1. Aug. 1804 i Kbh. med Købmand Christian Grevsen. Ægteskabet opløst. 2° 27. Juni 1815 i Kbh. med Købmand Johannes Overbeck, f. c. 1787.

Uddannelse: Lærte Tegning hos Akad.s Lærer Cl. Mørch, Maling hos C. F. Vogt og J. L. Lund. Rejser: 1815 med sin Mand til Hamborg, hvor hun arbejdede med et Receptionsstykke, men n. A. dræbtes ved en Løbskkørsel. Udstillinger: Charl. 1815 (m. 6 Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1815.

Arbejder: Skovlandskab med en Malkepige (Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Kleopatra (tilh. Kunstmus., dep. i Slotsforvaltningen); Skovlandskab (forh. Joh. Hansens Saml.).

Julie Lütkens Landskabsbilleder omtaltes ved Fremkomsten som +nydeligt malt med en

Juel'sk Pensel*. D. He.

Kat. over Ny Carlsberg Malerisaml., Kunstfor. 1885; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935, 27; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 704.

Lütken, Johan Mathias Frederik, 1841-1905, Maler. F. 9. Juli 1841 i Mern, d. 4. Okt. 1905 i Odense, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Aastrup, Falster, Otto Diderik L. og Cecilie Marie Leuning. Gift 7. Aug. 1886 i Aastrup med Pauline Glahn, f. 1. Maj 1853 paa Strynø, d. 10. Juli 1923 i Sorø, D. af Sognepræst Diderik Nicolai Blicher G. og Amalia Louise Augusta Berg.

Uddannelse: Student 1861; dimitt. til Akad. af Vilh. Kyhn, opt. Jan. 1870, besøgt Forb.kl. og Perspektivkl. 1870-71. Stipendier: Reiersens Fond 1868; Hjelmstjerne-Rosencrone 1880. Rejser: 1868 Frankrig og England (med Støtte af Det Reiersenske Fond og Indenrigsministeriet); 1880 Sørejse til Middelhavet; 1883-84 Amerika. Udstillinger: Dec.udst.1875; Charl. 1876-83, 85-87, 93-94, 1901-02, 04 (16 G. m. 23 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883.

M. Lütken, som hovedsagelig var Marinemaler, malede 1877 paa Skagen s. m. Vilh. Kyhn. 1886 bosatte han sig i Odense, hvor han blev Tegnelærer ved en Skole og desuden selv havde en Tegneskole for Kvinder. Arb. forh. i Joh. Hansens Saml. Red.

Auk.kat. 1905 og 17; 1926 (Dødsbo); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 79-81.

Lütken, Sigrid Helga, f. 1917, Bhgr. F. 30. Nov. 1917 i Helsingør. Forældre: Oberst, senere Generalmajor Louis Carl Frederik L. og Gertrud Thürmer. Ugift.

Uddannelse: Elev ved Akad. under UtzonFrank fra Foraaret 1936; Afgang Febr. 1945. Stipendier: L'ske Legat 1940; Ronge 1942; Carl Jul. Petersen 1943; Hjelmstjerne-Rosencrone 1945. Rejser: 1939 Italien, Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-36, 39-41, 43 47; Charl. 1937, 41-43; Dansk Kunst i Dag 1947.

Arbejder: Kvindebuste. Nonni (1935); Kartoffelsamler (brændt Ler, 1936); Buste af ung

Mand (1937) ; Kvinde med Barn (1941) ; Liggende Kvie (1943) ; Belgisk Hoppe (1944) ;

Granithoved (1946). Red.

Lütthans, Johann Heinrich, 1783-1852, Murermester. F. 17. April 1783 i Liitjenburg, d. 22. Marts 1852 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift 30. Dec. 1811 i Kbh. med Dorothea Lovise Borgen, døbt 8. Maj 1782 i Kbh., d. 23. Marts 1840 sst., D. af Jakob B. og Sara Jensdatter.

Af J. H. Lütthans, der havde en stor Virksomhed som Murermester i Kbh. og var Oberst-

løjtnant i Borgervæbningen, findes i Nationalmuseets Arkiv en Tegning til et Privatteater,

der muligvis er blevet opført. L. var Svigerfader til Digteren Chr. Winther og til Biskop

D. G. Monrad. Red.

E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937.

Lytthans, Kai, f. 1888, Arkitekt. F. 16. Nov. 1888 paa Fr.berg. Forældre: Murermester Emil Lytthans-Petersen og Marie Henriette Margrethe Glahn. Navneforandring 1904. Gift 8. Aug. 1914 paa Fr.berg med Kristine (Kirs) Lund, f. 2. Okt. 1887 paa Fejø, D. af Urmager Christian L. og Nicoline Henriette Andreasen.

Uddannelse: Tømrersvend 1908; dimitt. fra Tekn. Sk. 1909 ; opt. paa Akad. April 1911 og med nogle Afbrydelser Elev her til 1920; ansat paa Arkitektkontor i Berlin 1912-14 og i Stadsarkitektens Direktorat, Kbh., 1915; selvstændig Virksomhed i Skodsborg fra 1934. Stipendier: K. A. Larssen 1912. Rejser: 1912 Tyskland, Svejts; 1930 Stockholm; 1931 Frankrig og Norditalien. Udstillinger: Charl. 1931, 43-45, 48; Aarhushallen 1943, 45. Hverv: Medl. af Sundhedskommissionen i Søllerød Kommune 1935-43; Formand for Skodsborg Handels-, Haandværker- og Borgerfor. 193845.

Arbejder: Eget Hus i Skodsborg, Strandvej 245 (1929); Skodsborg Strandvej 132 (opf.

1934, ombygget 1938); Tilbygning til Villa, Espergærde Strandvej 254 (1935). Projekter:

Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted (1933); Bebyggelsesplan for Skods-

borg (1939). Red.

Ark. M., 1932, 81-84 (eget Hus); Ark. U., 1933, 127-28 (S. Bendts Kirkes Omgivelser); 1942, 231-32 (K. L. om Byplansproblemer i Skodsborg).

Lüttichau, Curt Ulysses, f. 1897, Arkitekt. F. 10. Febr. 1897 paa Vingegaard. Forældre: Ingeniør, Hofjægermester Ulysses Constant L. og Ellen Christine Elisabeth Ibsen. Gift 25. Juni 1926 i Ordrup med Rosa Flora (kaldet Nenna) Henningsen, f. 25. Febr. 1900 i Hellerup, D. af Grosserer, Generalkonsul Andreas H. og Fanny Juana Uriburn Ziegler.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Sept. 1915,; Afgang Juni 1919; studerede derefter Malerkunst i Rom 1919-20; paa Tegnestue i Kbh., senere, selvstændig Virksomhed delvis i Samarbejde med A. Skjøt-Pedersen; efter Samarbejdets Ophævelse egen Praksis. Udstillinger: Sep.udst. af Akvareller hos Kleis 1920 og 22, Dorien Leigh Galleries, London, 1923, Illums Bolighus 1945,

Arbejder: Avlsgaarden paa Tjele (1927); Ombygning af S. Annæ Plads 5 for Det forenede Oliekompagni (1927, s. m. A. Skjøt-Pedersen) ; tegnet en Række B. P.-Benzintank Stationer (s. m. A. Skjøt-Pedersen); Forretningsejendommen Østergade 36 og Ombygning af 38 (1929, s. m. A. Skjøt-Pedersen) ; Villaen Bernstorffsvej 30 (1926-27, s. m. A. Skjøt-Pedersen), Boligbebyggelsen Tranehusene, Tranegaardsvej 53-63 (1931) og 63-69 (1930, s. m. A. Skjøt-Pedersen) og Strandvejen 285 ved Skodsborg (1941). H.E.L.

Ark. M., 1930, 69-75 (Tjele).

Lütz, Joseph, se Lutz, Joseph.

Lützen, -1761-, Maler (?). En Regning, udstedt af Lützen, i Prinsesserne Vilhelmine Caroline og Louises Kasseregnskaber 4. Nov.1761 lyder paa 9 kgl. Portrætter med Glas +forfærdiget for Prinsesse Vilhelmine ved mig*. De indrammes af Hans From i 9 forgyldte Rammer med Kroner. Muligvis er Lutzen blot Kommissionær. T.H.C.

Utr. K.

Lützen, Niels Aagaard, 1826-90, Maler. F. 10. April 1826 i Vesterborg, d. 20. Sept. 1890 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Gaardejer, exam. jur. Hans Erhard Saabye L. og Frederikke Christiane Møller. Gift 15. Sept. 1864 med Fanny Haraldine Hortensia Kanneworff, f. 26. Maj 1829 i Kbh., d. 26. Aug. 1906 sst., D. af Silke- og Klædehandler, Premierløjtnant Lars Jørgensen K. og Cathrine Magdalene Scheitel.

Uddannelse: Kom 1842 i Malerlære i Kbh. og besøgte Akad. fra dette Aar; blev 1851 Elev i Modelsk. af J. L. Lund. Stipendier: 1867 Reiersens Fond. Rejser: 1846-47 Tyskland, særlig Ophold i Dresden som Dekorationsmaler; 1867 i Paris (Verdensudst.); 1873 Wien (Verdensudst.); 1877 til München for at studere Malerikonservering; desuden mindre Rejser til Udlandet. Udstillinger: Charl. 1850-63, 66-73, 80 (19 G. m. 46 Arb.).

Arbejder: Lagde sig først efter 1847 efter Figurmaleriet. Malede i de tidlige Aar mest Miniatureportrætter, fx Guldsmed Clausen og Justermester Johansen (begge udst. 1851), Vinhandler Tottenberg (udst. 1852) og Olieportrætter, fx Skrædder Zierau (udst. 1852) og Grev Chr. Ditlev Reventlow (1854, Privateje); senere mest Landskaber fx Partier af Haven ved Øllingsø (udst. 1858), En gammel Vandmølle (Rügenwalde, 1862, forh. Joh. Hansens Saml.) og Dyrebilleder fx En Kat ved Fadeburet (udst. 1860, forh. Fr. VII.s Saml.). Har ogsaa malet Altertavler, fx Jesus og Samaritanerinden (1866, Nordlunde Kirke). Var i sine senere Aar virksom som Malerikon-

servator. T.H.C.

E. F. S. Lund, VIII, 1902,129; E. Lemberger: Die BildnisMiniatur in Skandinavien, II, 1912; Joh. Hansen Auk. Kat., V, 1933, No. 122.

Lützhoft, Laurids Nicolaus Holten, 1864-1928, Maler. F. 19. Aug. 1864 i Lendernark, Slogs Herred, d. 8. Juni 1928 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst i Bylderup, senere i Ørsted og Daastrup, Holten Frederik L. og Jamine (Signe) Margrethe Worsøe. Gift 16. Sept. 1897 i Kbh. med Cellistinde Hedevig Sophie Jessen, f. 17. Febr. 1873 paa Fr.berg, d. 18. Jan. 1933 i Kbh., D. af Løjtnant, senere Kaptajn, Fuldmægtig, senere Kontorchef under Magistraten Tycho Wilhelm Carl J. og Anna Louise Marie Ringheim, adopt. Erichsen.

Uddannelse: Student 1882; Zahrtmanns Sk. 1892; desuden Elev af Karl Jensen og Frans Schwartz. Rejser: 1890 Tyskland; 1894-97 Tyskland og Estland (debuterede som Operasanger i Reval); 1899-1908 Tyskland; derefter fast bosat i Danmark. Udstillinger: Charl. 1891-92, 1915-29 (17 G. m. 37 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1913-14; Kleis Høstudst. (Zahrtmanns Elever) 1892; Chicago 1893; Okt.udst. 1893; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Sdr.jysk Udst., Charl., 1937; Sep.udst. 1911, 16, 19, 21, 27, 29. Stilling: Musikanmelder ved Dannebrog 1897; Kunstanmelder og Kritiker bl. a. ved Politiken 1908-15.

Arbejer: Maren spinder. Svanninge (1887), Pløjemark. Septemberformiddag. Svanninge (1887), Solskin paa en Kirkemur (1887), Tulipaner (1893), Dobbeltportræt af Fritz og Anna Syberg (1893), Udsigt mod Slottet i Gotha (1908, Akv.), Landskab (1923, Akv.) (alle 7 Faaborg Mus.); Norsk Landskab (Fyns Stiftsmus.); Efteraarslandskab (erhv. 1920, Tønder Mus.); desuden Arb. i Bymus. og Kbst.saml.

Nicolaus Lützhøft følte sig stærkt knyttet til Fynboerne og var dem en betydelig Støtte

gennem sin Virksomhed som Kritiker, bl. a. en Tid ved Politiken. I Tyskland havde han

virket som Sanger og Sanglærer, men efter Hjemkomsten til Danmark lagde han denne

Virksomhed til Side og beskæftigede sig væsentligst med Akvarelmaleriet. Han dyrkede

det paa en ligefrem, naturalistisk Maade uden noget Særpræg. Bedst er hans Arkitekturbil-

leder fra København og Provinsens gamle Gader og Gaarde. Han var meget virksom ved

Dannelsen af Faaborg Museum, sad i Indkøbskomiteen og skrev dets første Katalog

(1910). Han har desuden skrevet en udmærket populær Bog: Middelalderlige Skulpturer

i Tyskland (1915). H.M.

Pol. 29. Sept. 1911 (Vald. Koppel); 7. Jan. 1919; 9. Juni 1928 (begge K. Pontoppidan); Ekstrabladet 30. Sept. 1911, 7. April 1921, 14. Nov. 1927 og 9. Juni 1928 (alle G. Nygaard); Berl. Tid. 10. Jan. 1919 (Th. Oppermann); 9. Juni 1928 (K. Flor); 19. Febr. 1929 (Th. Oppermann); Nat.tid. 8. Juni 1928 og 18. Febr. 1929 (begge Th. Faaborg); Fyns Venstreblad 10. Juni 1928; L. Swane: Faaborg Museum, 1932; P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935.

von Lützow, Charles Æmilius, 1683- senest 1749-, Officer, Arkitekt. P. 27. Okt. 1683, d. senest 1749. Forældre: Godsejer, Marskal, senere Gehejmeraad Henning Ulrich v. L. og Eleonore Cathrine v. Schlagen. Gift med Anna Sybilla Gótz fra Prankfurt a. M., f. 1692, d. 13. Maj 1759 i Flensborg.

Var 1701-03 paa det ridderlige Akad. i Kbh.; blev Major af Infanteriet, fik Opsigt over de kgl. Bygninger c. 1720, tituleredes undertiden +General-Bygningsinspektør* og havde til Opgave at lede Bygningen af Barakker og Stalde paa Rytterdistrikterne i Jylland og paa Falster. Til bygningskyndig Hjælp havde han i Jylland C. Stallknecht og J. D. Planitz (se disse). Han har efterladt sig en paa Tysk skrevet +Journal og Protokol* over sine Bygningsforetagender. 1723 blev han Generalvejmester i Norge nordenfjelds med Bolig i Trondhjem.

Arbejder: Istandsættelse af Nykøbing Slot paa Falster (1720-21); Indretningen af Barakker paa Tvilum, Silkeborg og paa Sjelleskovgaard (Vedelslund) (1720); opførte Barakker og Stalde ved Skanderborg Slot (1721 efter Tegning af J. D. Planitz). S.L.

Utr. g. -Fr. Weilbach: Dansk Bygningskunst, 1930, 30; Danm. Adels Aarbog, XLV, 1928 II, 78 f.

Lützow, Eleonore, se Tscherning, Eleonore.

Lægæst (Hlewagastir), -400-450-, Guldsmed.

Af de to ved Gallehus, nær Møgeltønder fundne Guldhorn bar det 1734 fremdragne Horn med nordgermanske Runer Indskriften: Ek Hlewagastir Holtijar horng tawido (Jeg Lægæst, Holtes Søn (el. fra Holt), gjorde Hornet). Dette Horn svarer saa nøje til det 1639 fundne lange, indskriftsløse Horn, at begge maa antages at være gjort af samme Mand. Begge Horn blev stjaalet fra Kunstkammeret og omsmeltet 1802. De indeholdt en lang Række mytologiske Scener og Figurer, der sammen med Indskriften har været Genstand for talløse Fortolkninger. Det staar dog fast, at Lægæst ud fra Indskriften hverken kan opfattes som Præst eller +Tempelherre*, men som Hornets Forfærdiger, altsaa Guldsmed, og hermed bliver han den ældste navngivne Mester i Danmarks Kunst, idet han sikkert har haft hjemme inden for det nuværende Danmarks Grænser, da Rune- og Sprogformer viser, at han har været Nordgermaner. E.M.

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, Nr. 11-12 (med Litteraturfortegnelse); E. Øoltke i Fornvånnen, 1948, 7, 336-41.

Læssøe, Augusta Charlotte Dorthea, 1851-1926, Maler. F. 30. Dec. 1851 i Kbh., d. 26. Dec 1926 i Ordrup, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Assistent ved Møntkabinettet og Rosenborgsamlingen, senere Slotsforvalter paa Rosenborg Ludvig L. og Louise Charlotte Camilla Hanck. Ugift.

Uddannelse: Lærte at tegne hos F. F. Helsted; besøgte desuden Vilh. Kyhns og Harald Foss' Tegneskoler; som Blomstermaler Elev af O. D. Ottesen. Stipendier: Raben-Levetzau 1890. Rejser: 1885-86 Frankrig, Italien; senere Rejser til England, Sverige, Østrig (Wien) og Ungarn (Budapest). Udstillinger: Charl. 1875, 78-84, 87-89, 91-93 (14 G. m. 18 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst. 1909. Udmærkelser: Neuhausens Ekstrapr. 1891.

Augusta Læssøe malede Blomster- og Frugtstykker fx En voksende Gren med modne Æbler (1891, Neuhausens Ekstrapr.) og beskæftigede sig i de senere Aar ogsaa med Kunstindustri (Brandmaleri paa Trægenstande). Red.

Læssøe, Thorald, 1816-78, Maler. F. 25. Juni 1816 i Frederikshavn, d. 25. Marts 1878 i Kbh., begr. i Ut. Forældre: Toldinspektør i Frederikshavn, senere Havnekontrollør i Kbh. Niels Frederik L. og Margrethe Juliane Signe Abrahamson. Gift 16. Juli 1857 i Ut med Komtesse Emmy Francisca Erhardine Tidonia Krag-Juel-Vind-Frijs, f. 5. Marts 1825 paa Frijsenborg, d. 8. Okt. 1863 i Kbh., D. af Lensgreve Jens Christian Carl K.-J.-V.-F. og Henriette Frederikke Magdalene zu Inn- og Knyphausen.

Uddannelse: Skulde oprindelig have været Landmand; modtog Undervisning af Dyrmaleren Chr. Holm; blev 1834 opt. paa Akad. og besøgte dette i Perioder indtil 1839 ; uddannede sig dog mest paa egen Haand i Samvær med sine Kammerater J. Th. Lundbye, J. A. Jerichau og L. Frølich. Stipendier: Akad. 1854. Rejser: 1842 Prag; 1844-57 Udlandet, væsentligst Italien; efter 1866 flere Rejser til Syden. Udstillinger: Charl. 1836-43, 46-47, 49-50, 53, 55, 58, 62, 67, 70, 76 (19 G. m. 62 Arb.); Akad., Stockholm, 1860.

Arbejder: Parti af Marmorpladsen (1838, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Vallø Slot (1839, tilh. Kunstmus., dep. Odense Slot); Valløby Kirke (1839, Thorvaldsens Mus.); Rosenborg Slot (tilh. Kunstmus., dep. i Slotsforvaltningen); Landskab (1840, tilh. Kunst.mus., dep. Kronborg); Nordsjællandsk Landskab. Motiv fra Egnen ved Arresø (1841, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Ved Broen over en Aa. Studie (Kunstmus.); Udsigt ved Tycho Brahes Observatorium i Prag (1843, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Et Stykke af det gamle Blindeinstituts Facade i Klerkegade. Studie (c. 1845, Bymus.); Holbergs Grav (1846, Teatermus.); Udsigt fra Colossæum mod Forum Romanum (1848, Nationalmus., Stockholm); Civitella i Sabinerbjergene (Staffagen af J. Th. Lundbye og L. Frølich) (1850, forh. Joh. Hansens Saml.); Parti fra Corfu (Staffagen af L. Frølich) (1876, Aalborg Mus., dep. Rantzausgades Skole sst.); Romerske Ruiner. Motiv fra Hadrians Villa ved Tivoli (Staffagen af L. Frølich) (1876). - Arb. i Kbst.saml. og Sorø Mus.

Læssøes Landskabskunst har gode dekorative Værdier, megen stilfærdig Kultur; hans lange Ophold i Syden bidrog sit til at give hans Billeder deres Holdning; men han evnede ikke at gøre et virkeligt Fremstød, saa ledes som hans jævnaldrende Lundbye og P. C. Skovgaard, han evnede ikke at erobre nyt

Land. Sigurd Müller, der i de senere Aar stod ham meget nær, giver interessante Oplysnin-

ger om Læssøes Elevforhold til Købke og beretter, at Ungdomsbilleder af ham er solgt

under Købkes Navn. I dansk Kunsthistorie vil han maaske især huskes for sit hjælpsom-

me Venskab med Lundbye, Frølich o. a., især dog for den opofrende Støtte, han bestandigt

gav J. A. Jerichau. - Udgav 1870: Til Maalet. En Fortælling. L.S.

Nic. Bøgh: Signe Læssøe,1877; Karl Madsen: J. Th. Lundbye, 1895, 23, 184 ff.; T. Strøm i Forfatterbogen, 1898, 3750; Berl. Tid. 25. Juni 1916 (Sig. Muller); F. Hendriksen: Lorenz Frølieh, Egne Optegnelser og Breve, 1920-21; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; Henning Gran: Julius Middelthun, 1946.

Læssøe Lange, Søren, se Lange, Søren Læssøe.

Løffler, Bogislav, -1750-57-, Bhgr.

Kom til Kbh. omkr. 1750 fra Potsdam; udførte i 1750'erne ornamentalt Billedhuggerarbejde i Moltkes og Levetzaus Palæer paa Amalienborg samt paa Møbler til Fredensborg

(1755). G.B.

Utr. K. - C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

Løffler, Carl Johan Albrecht, 1810-53, Maler. F. 3. Juli 1810 i Kbh., d. 28. Juli 1853 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Malermester Johan Carl Albrecht L. og Marte Marie Fiedler. Gift 23. Nov. 1832 i Kbh. med Wilhelmine Louise Ludovica Hacke, f. 26. Marts 1810 i Kbh., d. 23. Febr. 1900 sst., D. af Toldbetjent Johann Julius Ludvig H. og Jacobine Christine Ging.

Uddannelse: Kom i Malerlære og blev Mester med Udmærkelse 1838; gik allerede i Foraaret 1819 paa Akad., men avancerede kun langsomt, naaede 1827 til 2. Fritegn.sk.; 1836 til Modelsk. og vandt omsider n. A. lille Sølvmed., men dyrkede i øvrigt Dekorationsmaleriet. Stipendier: Akad. 1840-41. Rejser: 1840-42 Italien (især Neapel for at studere Udgravningerne ved Herculanum og Pompeji). Udstillinger: Charl. 1837-51 (9 G. m. 35 Arb.). Hverv: Fra 1846 Lærer ved Akad.s Ornamentskole; fra 1852 Vaabenmester ved Ordenskapitlet.

Arbejder: Ved Furesøen (1829); En Tobaksryger (1834, købt af Kunstfor.) og Markedsscene (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Skuespillerinden Anna Nielsen (c. 1835, Teatermus.).

Løffler, der først og fremmest var Dekorationsmaler, udførte i Slutningen af 1830'erne Dekorationer i pompejansk Stil, bl.a. for Grosserer Puggaard og deltog 1844-45 i Udsmykningen af Lofterne i Thorvaldsens Museum. Han malede desuden Glasmalerier (en Skærm i Kunstindustrimus., 2 Glasmalerier i Fr.borg Slotskirke bag Orglet, oprindelig bestemt til Chr. IV.s Kapel ved Roskilde Domkirke). Dekorationsudkast i Tegn. og Akvarel

(Thorvaldsens Mus.). H.O.

Løffler, Johan Christian Valentin, 1757-1803-, Arkitekt, Landmaaler. F. 30. Maj 1757 i Kbh., d. efter 1803. Forældre: Maler Ernst Heinrich L. (s. d.) og Hustru. Broder til Conrad Friedrich L. (s. d.).

Uddannelse: Gennemgik Akad. og vandt lille Sølvmed. 1775, store Sølvmed. s. A.; lille Guldmed. 1779, store 1781; uddannet til Landmaaler 1781. Embeder og Hverv: Landmaaler i Jylland 1781-92, fra 1792 dels paa Sjælland, dels i Kbh.; søgte 1800 om Akad.s Anbefaling til +at blive Brand-Directeur i øen af Provindserne*, hvilket eenstemmigt blev bevilget ham; søgte forgæves 1803 om at blive Konduktør eller Opsynsbetjent ved Christiansborg eller Raadhuset.

Arbejder: Projekt til +en perspectivisk Opstalt til en Markeds Plads* (1780); +en Triumfport med trende Aabninger* (1781, store ikke blev tildelt ham. Om hans Liv efter 1803 Guldmed.); Projekt til +et Raadhuus som til Kiøbenhavn med alt hvad dertil henhøres* (1791).

Løffler var i sin Ungdom en lovende Kunstner, men skønt han allerede 1781 vandt Akad.s store Guldmed., gik der dog 10 Aar, inden han kunde faa Rejsestipendiet, og Akad. krævede derfor, da det ikke havde set noget Arbejde af ham i 9 Aar, at han atter skulde vise sin Duelighed ved at udføre et Projekt til et Raadhus i Kbh. Dette var imidlertid +saa lidt avanceret*, at Stipendiet ikke blev tildelt ham. Om hans Liv efter 1803 vides intet, men han skal siden være rejst til Vestindien. S.L.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904,106; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Christiansborg, 1935, 94 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II).

Løffler, Conrad Friedrich, 1768-1819, Maler. F. 1. Maj 1768 i Kbh., d. 9. Juni 1819 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler Ernst Heinrich L. (s. d.) og Hustru. Broder til Christian L. (s. d.). Gift 30. Dec. 1801 i Kbh. med Maria Margrethe Bentley, f. 16. Jan. 1780 i Kbh., d. 10. Jan. 1846 sst., D. af Silkefarver Michael Richard B. og Maria Margrethe Reimer.

Uddannelse: Elev af Akad., avancerede i 1. Frihaandssk. hos Informator Clio Okt. 1779, opt. i Gipssk. 1782, 1783 Elev i Modelsk.; lille Sølvmed. 1784; store Sølvmed. 1789 (konk. s. A. uden Held til lille Guldmed.).

Arbejder: Blomster i Glas (1782), Portræt af Kobberstikkeren Clemens' Hustru (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Portræt af Faderen Ernst Heinrich Løffler (1793), Parti af Kbh.s Søbefæstning (1794, farvelagt Tegn.) og Portræt af Amtmand H. von Levetzau (1794, farvelagt Blyantstegn.) (alle tre Fr.borg).

C. F. Løffler, der levede som Tegnelærer i Kbh., ansøgte flere Gange forgæves om en

Informatorstilling ved Akad. Red.

Løffler, Emma Augusta, 1843-1929, Maler. F. 19. April 1843 i Kbh., d. 11. Dec. 1929 paa Hotel Johns Kapel, Bornholm, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Maler Carl L. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af F. F. .Helsted; lærte Blomstermaleriet af O. D. Ottesen. Rejser: o. 1905-07 Italien. Udstillinger: Charl. 187385, 87-88, 91-98, 1901-03, 07, 09, 19 (29 G. m. 45 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883; Kvind.s Udst. 1895.

Emma Løffler malede hovedsagelig Blomster- og Frugtstykker, men ogsaa enkelte

Landskaber, bl. a. med Motiver fra Bornholm. Red.

Nat.tid. 12. Dec. 1929; Auk.kat. 1930 (Dødsbo).

Løffler, Ernst Heinrich, 1723-96, Maler. F. 4. Maj 1723 i Stettin, d. 27. Marts 1796 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift 17. Jan. 1755 i Kbh. med Susanne Christiane Marr, døbt 12. Juli 1734 i Kbh., begr. 20. Juni 1775 sst., D. af Bøssemager og Rustmester Valentin M. og Anna, Catharina von Bergen.

Uddannelse: Malerlærling i Stettin 1736-41; arb. 1742-45 i Stralsund, derefter indtil 1750 beskæftiget hos Maleren Milan i Kbh. Stillinger: Opnaaede 1751 Ansættelse ved Akad. som Informator; fulgte 1754 med over i det nye Kunstakad. som Lærer i Frihaandstegn., hvilken Stilling han beholdt til sin Død; indstilledes s. A. som Nr. 2 (efter Arbien) til Posten som Skrive- og Tegnemester for de kgl. Pager; Eleverne ved Akad. satte overordentlig Pris paa L. som Lærer, bl. a. Thorvaldsen stod i nært Venskabsforhold til ham; havde som ældste Tegnelærer fra 1770'erne Bolig paa Charl.

Arbejder: Forgyldning (+med ægte Dukatguld@) af Chr. V.s Rytterstatue paa Kgs. Nytorv (1751, 1760); Portrætter af Peter Reedtz (Gaunø), Grevinde Sehulin, f. Catharina Maria von Møsting (1760, if. hendes Regnskabsbog), Marie Elisabeth Klingberg, f. Hansteen (1764; en Kopi af Jens Juel 1767 i Privateje), Hofbygmester G. D. Anthon og dennes Hustru Anna Margrethe, f. Eigtved (1771), Gehejmearkivar Gerhard Schøning (kendt igennem Stik af Kleve og Litografi); Tøjhusforv. J. Lund og dennes Hustru Birgitte Sophie, f. von Bergen (Familieeje); endvidere til Otto Thotts Portrætgalleri paa Gaunø en Række Kopier efter engelske Kobberstik, bl. a. Jane Seymour, Anna af Cleve, Francis Bacon og Thomas Moore. Endelig har han udført dekorative Blomstermalerier, saaledes 2 Dørstykker til Fr.berg (1769, kendes ikke); 2 andre ejes af Kunstmus. (det ene dep. paa Politigaarden); Altermaleri i Larvik Kirke (Norge) (sign. 1752); Akvarel i Kbst.saml.

E. H. Løffler var en gånske dygtig Tegner, men svag som Kolorist. Hans Portrætter viser, at han forsøgte at følge med Tiden, idet de vidner om successiv Indflydelse fra Hörner, Pilo og Jens Juel. J.P.

Auk. kat. 1796 (Dødsbo); F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Meldahl og Johansen, 1904, 32, 34, 36, 41-43, 96, 99, 103; Karl Madsen i K. Aa., 1924-25, 154-55; Bo Gi. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; D. Erdmann: Norsk dekorativ maling fra reformas jonen til romantikken, 1940, 222 f.

Løffler, Julius Bentley, 1843-1904, Arkitekt. F. 30. Sept. 1843 paa Fr.berg, d. 19. Dec. 1904 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Fuldmægtig, senere Kontorchef ved Det kgl. Teater, Etatsraad Ernst Richard L. og Julie Abildgaard. Ugift.

Uddannelse: Gennemgaaet Borgerdydskolen i Kbh.; opt. paa Akad. i Arkitektursk. Forb.kl. Jan. 1862, i Ornamentkl. Okt. 1863, i Bygn.kl. Febr. 1864, i Arkitektursk. Nov. 1865; bestaaet Hovedprøven og den praktiske Skitseprøve af den kunstneriske Del af Afgangsprøven som Arkitekt Dec. 1867; arkitektonisk-perspektivisk Tegning antaget Marts 1868, kunstnerisk Skitseprøve antaget i Juli 1868; tegnet hos Chr. Hansen, mens denne byggede Zoologisk Museum; tog ikke Afgang som Arkitekt, men fortsatte et allerede tidligere paabegyndt Studium af Danmarks Middelalderarkæologi og knyttedes ved dette Arbejde til Nationalmuseet (om denne Side af hans Virksomhed henvises til hans Bog: Min Virksomhed ved Nationalmuseet 1868-1900 (1905)). Udstillinger: Charl. 1871;Nord. Udst. 1872; Stockholm 1897.

Arbejder som Arkitekt: Tilbygning til Vestervig Kirke (1874) ; Raad-, Ting- og Arresthus i Lemvig (1876-77); No Kirke i Ringkøbing Amt (1877); Peterskirken i Kallehave (1890-91, s. m. H. C. Glahn) ; Granitkors i Finderup (hvor Finderup Lade i sin Tid stod) (1891) ; Døbefont i Mariager Kirke (1892) ; Bejsnap Kirke i Ribe Amt (1892). Litterære Arbejder: Sjællands Stiftslandsbykirker .... opmaalte af A. L. Clemmensen og J. B. Løffler samt undersøgte og beskrevne af J. B. Løffler, 1880; Reliefferne over Korstolene i Roskilde Domkirke. Aftegnede og udgivne af J. B. Løffler. Tekst af Jul. Lange, 1880; Udsigt over Danm.s Kirkebygninger fra den tidlige Middelalder, 1883; Gravstenene i Roskilde Kjøbstad, 1885; Gravmonumenterne i Sorø Kirke, 1888; Danske Gravsten fra Middelalderen, 1889; Gravmonumenterne i Ringsted Kirke, 1891; Sorø Akademis Landsbykirker og Klosterporten i Sorø, 1896; Esrom Kloster. Bidrag til dets Bygningshistorie, 1897; Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke, 1900; desuden Artikler og Afhandlinger i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, Historisk Arkiv, Kirkehistoriske Samlinger, Historisk Tidsskrift m. fl. St.

Løffler havde Uddannelse som Arkitekt og var heller ikke uden en vis Dygtighed som saadan (Lemvig Raadhus). Men allerede samtidigt med Afslutningen af Studierne paa Arkitekturskolen kom han ind paa dansk middelalderlig Arkæologi. Paa to Omraader inden for dette Fag: romansk Arkitektur, navnlig Valdemarstidens store Teglstenskirker og middelalderlige Gravformer, havde L. en grundlæggende Betydning. Hans mest kendte Værk paa det første Omraade er: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger fra den tidlige Middelalder, +mere en Række Monografier end en samlet Redegørelse for Tidens Arkitektur, dens Kilder og Udtryksformer. Overhovedet var Monografien hans Styrke, og højest naaede han her utvivlsomt med Værket om Vitskøl* (Mackeprang i Dansk biogr. Leksikon). Af hans Værker og Afhandlinger om Gravformer og Gravstene maa (if. samme sst.) fremhæves som det, der videnskabeligt staar højest: Danske Gravstene fra Middelalderen. Ogsaa ved Undersøgelser, Udgravninger og Opmaalinger af middelalderlig Arkitektur for Nationalmuseet indlagde L. sig Fortjeneste.

(A.) K.M.

J. B. Løffler: Min Virksomhed ved Nationalmuseet 1868-1900, 1905 (heri Bibliografi og Karakteristik af M. Mackeprang); Ill. Tid., 1891-92, 164 (Finderup Korset); V. Koch i T. f. Kunstind., 1895, 156; M. Mackeprang i Arch., 1904-05, 135, 279-82; Vilh. Lorenzen: De danske Cistercienserklostres Bygningshist., 1941.

Løffler; O(?), utydelig Signatur paa farvelagt Tegning af Kbh.s Søbefæstning 1794

(Fr.borg). Red.

Løgstrup, Anni, f. 1912, Maler. F. 10. Jan. 1912 i Kvorning. Forældre: Statshusmand Anders L. Nielsen og Maren Jensen. Gift 2. Nov. 1940 i Kbh. med Maler Eckhardt Johnsen (s. d.). Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa E. Rannows Malersk. 1937-39; opt. Okt. 1939, Elev til 1941 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Rejaer: Paris 1949. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1942-46; Charl. 1946-48; Charl. Eft. 1947; Den Polykrome 1946-48; Dansk Kunst i Dag 1947; Sep.udst. 1940 (s. m. Eckhardt Johnsen), 45. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1948.

Arbejder: Karrusellen (1942); Dyrehavsbakken (1943) ; Miss Florens, Dyrehavsbakken

(1945); Alkazars Parade (1946); Juleaften (1947); Aftenliv paa Dyrehavsbakken (Carl-

sons Pr. 1948). Red.

Löhel Johan, -1683-, Snedker og Billedskærer. Fra Tønning i Ejdersted. Udførte

1683 et nu forsvundet Korgitter til Kating Kirke. J.P.

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939.

Löhr, Franz Conrad, -1735-1812, Maler i Hamborg.

Om L. nogen Sinde har været i Danmark, er uvist. Fra gammel Tid findes imidlertid her

i Landet enkelte af hans Portrætter, nemlig En Konkyliesamler (1776, forh. Joh. Hansens

Saml.; Aldersangivelsen 46 Aar passer paa Joh. Hieron. Chemnitz) og et Mandsportræt

(1788, Thorvaldsens Mus; if. en Familietradition forestillende Thorvaldsens Fader, Bil-

ledskæreren Gotschalk T.). J.P.

Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1935, 21.

Lønborg, Christian Adolph Barfod, 18531916, Litograf, Fotograf. F. 5. Sept. 1835 i Nykøbing F., d. 27. Okt. 1916 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Urmager Didrik Bech L. og Frederikke Pouline Priergaard. Gift 7. Juni 1865 i Nakskov med Conradine Hansen, f. 13. Dec. 1838 i Arninge, d. 19. Dec. 1908 i Kbh., D. af Skolelærer Niels H. og Conradine Knuthsen.

Uddannelse: Kom i Lære hos Malermester Geisler, men uddannede sig i øvrigt paa Akad. fra 1850 og var samtidig privat Elev hos Wilh. Marstrand; Akad.s lille Sølvmed. 1860. Rejser: 1891 Tyskland og Belgien (paa K. A. Larssens Rejsestipendium). Udmærkelser: Bronzemed. paa Parisudst. 1878 som Fotograf for Portrætgruppering.

Lønborg havde særlig lagt sig efter Portrætlitografien og har bl. a. arbejdet for Em. Bærentzen & Co.'s lith. Institut, men allerede 1865 nedsatte han sig som Fotograf i Nakskov, hvorfra han 1871 flyttede til Kbh. Han har udført en Del Portrætlitografier i Tidens Genre, dels efter Fotografi, dels efter Naturen; saaledes kan nævnes et Portræt af Svogeren, Litograf Harald Jensen efter dennes Selvportrættegning. Arb. i Kbst.saml.

H.S.H.

T. f. Kunstind, 1896, 150; Litografien 1 Danmark, 1922, 53.

Lønborg, Hans, 1742-1802, Ingeniørofficer. Døbt 16. Sept. 1742 i Kbh., d. 27. Aug. 1802 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Sekondløjtnant Friederich Hansen L. og Anna Magdalene Fischer. Gift 20. Maj 1774 i Kbh. med Catharina Maria Sundorff, f. 27. Nov. 1742 i Kbh., d. 1. April 1810, D. af Major Martin S. og Magdalene Galschiøt.

Værkbas 1757, Underkonduktør 1759, Konduktør 1765, Overkonduktør 1768, Kaptajn i Ingeniørkorpset 1774, Major sst. 1796, Generalmajor i Infanteriet 1802.

Om L., som hele sit Liv var knyttet til Bygningstjenesten, vides det, at han 1792 ledede Opførelsen af Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal, hvortil er bevaret en Situationsplan udført af A. Kirkerup (s. d.).

B.L. G.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930.

Lønborg, Hans Christoffer, d. 1746, Ingeniørofficer. D. 10. Jan. 1746 i Frederiksstad, Norge. Gift med Salome de Pechernault, der overlevede ham.

Underkonduktør i Holsten 1721, Konduktør 1724, Overkonduktør 1730, Kaptajn i Ingeniørkorpset 1735.

Udarbejdede efter Fuldførelsen af Fredensborg Slot og efter kgl. Ordre Opmaalinger og Prospekter af dette nye Anlæg, men da Arbejdet gik for langsomt, blev det overdraget Thurah og H. Rosenkrantz at fuldføre Tegningerne. Fra Lønborgs Haand findes bevaret en sign. Tegning af Slottet og dets Omgivelser set i Fugleperspektiv samt et Snit gennem diverse Bygninger tillige signeret af Rosenkrantz (begge paa Fredensborg).Fremdeles er bevaret et Sæt Tegninger og Overslag til Ombygning af Slottet Friede-

richsruhe (tidligere Drage) i Holsten (Det kgl. Bibl., Thott 271 Fol.); Opstalterne i 4

forskellige Variationer viser Tilknytning til Bygningstraditionen omkring von Platen-Ernst, bl. a. i Vinduesrytmerne. L.s betydeligste Indsats kom til at falde i Norge, hvortil han blev kommanderet for at lede Befæstningen af Frederiksstad. I sine Reguleringsprojekter med indtegnede Citadeller, Kaserner samt kunstnerisk Udsmykning med Bassiner m. m. viser han betydelige Evner som Byplansarkitekt. B.L.G.

Utr. K. - Fr. Weilbach: Thura, 1924; samme: Fredensborg, 1928, 421; O. v. Munthe-Morgenstierne: Eigtved, 1924 (Navnet fejlagtigt læst som J. Chr. L.); Norske minnesmerker, Frederiksstad, 1934; C. Elling: Chr.borg Interiører, 1944, 87, Note 48.

Lønborg, Magnus Didrik Harald Hansen, 1868-1942, Maler. F. 18. Sept. 1868 i Nakskov, d. 23. April 1942 i Odense, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Litograf, Fotograf Adolph L. (s. d.) og Hustru. Gift 9. Juni 1897 i Stockholm med Signe Augusta Kjellberg, f. 12. Okt. 1871 i Stockholm, D. af Redaktør Peter Carlsson K. og Mathilde Frimann.

Uddannelse: I Fotograflære hos sin Fader; dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1877 -Maj 1889. Rejser: 1888, 97 Sverige; 1892 Tyskland, Belgien; 1903 Tyskland, Italien; 1911, 14, 20 Italien. Udstillinger: Charl. 1904-05 (m. 2 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 07 ; De afvistes Udst. 1905; Sep.udst. 1915 (s. m. Chr. Kongstad Petersen), 26, 43 (Hallands Museum i Halmstad). Hverv: Medl. af Best. f. Fyns Kunstfor. i 15 Aar fra 1927.

Arbejder: Bag Munkemøllestræde (1917, Akvarel, Fyns Stifts Mus.); Fra Venedig (Akvarel, Hallands Mus., Halmstad).

Harald Lønborg dyrkede med stor Virtuositet Akvarelmaleriet, samtidig med at han passede sit betydelige fotografiske Atelier i Odense (etableret 1903). Han arbejdede meget med den tekniske Side af Sagen nærmest under Indflydelse af Tidens engelske Akvarelmaleri. Hans mange Vandfarvebilleder viser da ogsaa en Rutine, som ikke har tilladt nogen Fordybelse i Opgaverne. Hans Arbejder i Oliefarve er præget af Ubehjælpsomhed over for dette Materiale. H.M.

Lønborg-Jensen, Aage, 1877-1938, Arkitekt, Maler. F. 22. Febr. 1877 i Kbh., d. 20. Marts 1938 paa Haraldsgave, begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Litograf Harald Jensen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 28. Dec. 1920. Gift 8. Aug. 1917 i Kbh. med Dorothea (bodo) Elisabeth Baumann, f. 11. Nov. 1885 i Kbh., D. af Translatør Heinrich Johann Raimund B. og Julie Augusta Riise.

Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Brandt i 2 Aar og hos Malermester Vald. Schmidt i 4 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. i Akad. Alm. Forb.kl. Febr. 1894; Maler svend 1896; i Akad. Modolkl. Okt. 1896; Afgang som Maler Nov. 1901. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1904; Akad. 1905 og 06; Bielke 1907. Udstillinger: Charl. som Maler: 1903-06, 08-12, 14-15; som Arkitekt: 1921-23, 26; Kunstn. Eft. 1904, 08-09, 11; Aarhusudst. 1909 (som Maler); Stockholm 1918.

Arbejder. Som Maler: Altertavler i Alrø Kirke ved Horsens (1898), i Gravlev Kirke i Aalborg Amt (1906) og Læsten Kirke i Viborg Amt (1908). Som Arkitekt: Landarbejderbolig ved Godset Havnø ved Hadsund og Niels Kjeldsen Mindesten paa Give Kirkegaard (begge 1912); Skovfogedbolig ved Havnø (1914); Haraldsgave i Bagsværd (1915-19); Harald Plums Strandhus paa Strandvejen 280 ved Skodsborg (1916); Erik Plums Hus, Frydenlundsvej 5, Skodsborg (1917); Restaur. af Harald Plums Hus paa Torø og Indretningen af Spise- og Dagligstue sst. (1917-18); Huse i Bagsværd (Aldershvilevej 6-18) og Ombygning af Skovlund v. Esrom (begge 1918); Harald Plums Legatstiftelse paa Treldenæs (1918-20); Landhuse i Liseleje (for Skibsreder Brix-Hansen, Skuespillerinde Amelia Kierkegaard og Grosserer Uttenthal (1920)); Grosserer Uttenthals Villa +Uglemose*, Holmegaardsvej 28 i Ordrup (1920-23); Flensborghus-Bibliotek i Flensborg (1922-23); Ombygn. af Sonnerupgaard v. Esrom (1924) ; Feriekolonibygning paa Torø (Ombygn., oprindelig Willemoes-Museum, 1929).

Aage Lønborg-Jensen, som oprindelig var uddannet som og arbejdede som Maler, har saa godt som udelukkende bygget Smaahuse. Han tilhørte den mere romantiske Fløj af Nyklassicismen. Navnlig Idyllen laa for ham. L.-J. deltog som en af de førende i den Videreudvikling af det lille danske Hus, som foregik under Nyklassicismen (smaa sprodse-delte Vinduer, præcisere Inddeling, plastisk Udformning af Klumpen o. lign.). Hans maleriske Kunnen kom i høj Grad hans Interiørkunst til gode. Af dekorative Axbejder kan fremhæves Niels Kjeldsens Mindesten.

(A.) K.M.

Arch., 1920, 217-29 (af Povl Baumann); Nekrologer i Ark. U.,1938, 05 (Aage Rafn); Bygmesteren, 1938, 84; Nat.tid. 21. Marts 1938 (L. Rostrup Bøyesen); Berl. Tid. og Pol. s. D.

Lønborg-Jensen, Harald Magnus, 1871-1948, Arkitekt. F. 10. Okt. 1871 paa Rødemarkshus ved Tureby, d. 1. Nov. 1948 i Kbh., Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Bygmester Fritz Julius Jensen og Charlotte Marie Christiane Lønborg. Navneforandring 23. Febr. 1921. Gift 1. Okt. 1895 i Æbeltoft med Eline Inga Benedicte Jensen, f. 18. Juni 1870 i Holstebro, d. 14. April 1939 i Kbh., D. af Præst i Mejrup, senere Sognepræst i Æbeltoft Niels Julius J. og Nanna Christiane Boisen.

Uddannelse: I Tømrerlære hos Faderen i 4 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk., opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1893, i Arkitektursk. Forb.kl. Okt. 1895; Afgang Jan. 1900; lille Guldmed. 1905, store 1907. Stipendier: Theophilus Hansen omkr. 1904; Akad. 1907-OS (store). Rejser: 1904 Østrig, Italien, Frankrig, Belgien og Holland; 1907-08 Tyskland, Italien og Grækenland. Udstillinger: Charl. 1905-09 (4 G. m. 5 Arb.); Berlin 1910-11. Embeder og Hverv: Domkirke-Arkitekt 1915 (Ribe), 1927 (Roskilde); Medl. af Akad.raadet 1931-34, af Best. for Selskabet for kirkelig Kunst.

Arbejder: Grundtvigs Højskole ved Lyngby (1897); Ligkapel paa Lyngby Kgd. (1905); Menigheds- og Missionshus i Lyngby (1908); Stenderup Kirke (1908-10); Skovlund Kirke (1909); BrammingeKirke (1912-15); Vendsyssel Bank og Løveapoteket i Hjørring (1913); Østfløjen til Herregaarden Avnsbjerg (1917-19, s. m. C. M. Smidt); Kirkerne i Havnetrup, Tanderup og Studsgaard (1918-20, alle s. m. C. M. Smidt); Lundtofte Kirke (1918-21) ; Bjerringbro Kirke (1918-20 s. m. Alfr. Brandt); Skjoldbjerg Kirke (1919-21) ; Mindesmærke for britiske Soldater paa Vestre Kgd. i Kbh. (1920); Grindsted Kirke (1920-23, s. m. C. M. Smidt); Faaborg Kirke i Hjørring Amt (1923); Rinkenæs Kirke (1929-32) ; Nørre Kollund Kirke (1933-35); S. Johannes Kirke i Vejle (1939-42); Frederikskirken i Skaade (1942-44); Aabyhøj Kirke (1942-45). Ombygninger og Restaureringer: Haslev Kirke (1914-16); S. Catharina Kirke og Sortebrødre-Klosteret i Ribe (191730); Jens Bangs Stenhus i Aalborg (1917-32); Heinsvig Kirke (1918-20); Timring Kirke (1919-21) ; Løgum Kloster og Kirke (1920-31) ; Assing Kirke (1922, s. m. C. M. Smidt); S. Martinus Kirke i Brabrand (1923-25) ; S. Catharina Kirke i Hjørring (1924-28); Birkerød Kirke (1925-27); Kundby Kirke (1926-27); Herregaarden Egeskov (1927-28); Pedersborg Kirke (1927-29) ; Hurup Kirke (1928-30) ; Snoghøj Gymnastikhøjskole (1932-34); Udvidelse af Universitetets Festsal (193.5-37); Jelling Kirke (1935-36); Orgelfagaden i Kerteminde Kirke (1937-38); Brande Kirke (193739); Kirkerne i Bjerning og Hvalsø (begge 1938-39) ; Vilstrup Kirke (1939-40) ; Søborg Kirke i Nordsjælland (1940-41); Brønshøj Kirke (1940-42); Kirkerne i Silkeborg og Esbønderup (begge 1940-44); Domkirken i Haderslev og Slotskirken i Skanderborg (paabegyndt 1940); Orglet i S. Nikolai Kirke i Vejle (1941-42); Nørre Bjært Kirke og Store Anst Kirke ved Kolding (1942-43) ; Kirkerne i Gjellerup og Fakse (1942-44).

I sine selvstændige Arbejder viser Harald Lønborg-Jensen sig som Tilhænger af den ældre, historisk betonede Retning. Sin væsentligste Betydning havde han imidlertid ved Restaureringer, Ombygninger og Udvidelser af gamle Kirker. (A.) K.M.

Arch., 1923, 5-6; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937, 252, 303; M. Mackeprang: Løgum Kloster, 1936; Danmarks Slotte og Herregaarde, III, 1943, 59; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; E. Horskjær: En Mindebog om Set. Catharina Kirke, 1936; Vilh. Lorenzen: De danske Cistercienserklostres Bygningshistorie, 1941; Th. Mollerup og Th. Bruun: Haslev Kirke, 1941; Cistercienser Kirken i Løgum. Tegninger af H. Lønborg-Jensen, Tekst af C. M. Snildt, 1931; Nat.tid. 26. Okt. 1927; Berl. Tid. 8. Okt. 1931 (60 Aar).

Lønholdt, Sigurd Valdemar, f. 1910, Maler. F. 8. Aug. 1910 i Lyngby. Forældre: Maler, senere Bestyrer Charles Georg Laurits L. og Hulda Amalie Hansen. Gift 1. April 1940 i Grønbæk med Edith Sørensen, f. 18. Nov. 1912 i Hinge, D. af Købmand Knud Peter S. og Olga Andersen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Okt. 1932, Elev med Afbrydelser til Foraaret 1942 (bl. a. under Sigurd Wandel). Stipendier: Carl Jul. Petersen 1935; Gerda Iversen 1942; Charl. Auk. Legat 1946; Ronge 1946. Rejser: 1937 Paris; har desuden rejst i Norge og Sverige. Udstillinger: Aarhus 1939; Kunstn. Eft. 1939; Charl. 1943-48; Charl. Eft. 1944, 47; Ringen 1942-44.

Arbejder: Siddende Kvinde (Aalborg Mus.); Moder og Barn (1944) ; har desuden malet

Portrætter og i de senere Aar især Landskaber og Strandbilleder med Motiver fra Langeland. Red.

Lönnberg, Otto William, 1887-1949, Maler. F. 22. Nov. 1887 i Helsingfors, d. 11. Maj 1949 i Hellerup. Forældre: Arbejdsmand og Fisker Otto Vilhelm L. og Eva Kristina Karvonen. Gift 24. Nov. 1923 paa Fr.berg med Alma Elisabeth Margrethe Rydeng, f. 22. Juli 1897 i Børkop, D. af Skræddermester Niels Pedersen R. og Valborg Nielsigne Margrethe Nielsen.

Rejser og Ophold i Danmark: Maj 1914-16 Helsingør; 1916-23 Kbh.; 1923-25 i Cagnes sur Mer s. m. Karl Larsen,Vilh. Lundstrøm og Axel Salto; 1926 tilbage til Finland, Vintrene 1926 -28 i Kbh.; derefter bosat i Finland. Udstillinger i Dark: Kleis' Høstudst. 1914, 16; Kunstn. Eft. 1915-16, 20, 21(7), 22, 27; Charl. 1918-22; Den finske Udst., Charl., Nov. 1919; Nord. Kunstforbund, Kbh., 1949; Sep.udst. Sept. 1923 (s. m. Magnus Bengtsson).

Arbejder udført i Danmark: Hustage, Helsingør (1914) ; Selvportræt (Charl. 1918, købt af Kunstfor.); Pige i blaa Kjole (udst. 1919); Landskab ved Viksø (udst. 1919, Bymus.); Selvportræt (1921) ; Dameportræt (Professorinde H. Monrad) (udst. 1921) ; Rekonvalescent (udst. 1922); Læsende Piger (1922); Siddende Kvinde (Ateneum, Helsingfors); Selvportræt (1947, Kunstmus.).

Lönnberg kom oprindelig til Danmark 1914 tilskyndet af sin finske Malerkammerat T. K. Sallinen (f. 1879), der allerede havde opholdt sig her nogle Aar (1905-06). Sallinen havde efter et Ophold i Kbh. søgt Arbejde som Skræddersvend hos Skræddermester Rydeng i Helsingør, og L. kom de første Aar til at tilhøre den Kreds af finske Malere, den saakaldte ARydengkoloni@ i Helsingør, til hvilken bl. a. Jalmari Ruokokoski (1886-1936) og Juho Ma- (1885-1943) hørte. Af disse Malere blev L., der senere giftede sig med en Datter af Rydeng, den, der fik nærmest og varigst Tilknytning til Danmark og Forbindelse med dansk Kunst. Han beskæftigede sig særlig med Portrættet og studerede under Museums

besøg i Kbh. dansk Portrætkunst. Siddende. Kvinde (Ateneum, Helsingfors) viser i sin sobre Opfattelse og dæmpede Farveholdning Indflydelse fra dansk Portrætkunst. Senere i Kbh. slog L. over i en mere udpræget Kolorisme under Indtryk af sine danske Malervenner her (Karl Larsen, Lundstrøm, m. fl.) og sluttede sig til deres Kreds i Cagnes sur Mer ved sin Tilbagekomst til Helsingfors var L.. endnu en ret ukendt Kunstner i sit eget Land, men gennem Aarene arbejdede han sig frem til en Position som en af Finlands mest kendte og benyttede Portrætmalere. Han er foruden i Ateneum i Helsingfors repr. i Mus. i Tammerfors og forh. Wiborg samt i Nationalmus. i Stockholm. M.B.

Pol. 23. Marts 1918; 11. Nov. 1919 (den finske Udet.); 7. Sept. 1923 (K. Pontoppidan); 12. Maj 1949; Ekstrabl. 5. Sept. 1923; Berl. Tid. 7. Sept. 1923 (g. Flor); Ester Ståhl-berg: Sallinen, 1929, 92-93.

Lønning (Erichsen), Terkild Emanuel (ved Daaben Torchild Samuel), 1762-1823, Maler. F. 28. Jan. 1762 i Kbh., d. 8. Nov. 1823 sst.,. begr. sst. (Holmens). Forældre: Matros Erich Thorchildsen L. og Agnete Pedersdatter. Gift. med Maren Christiansdatter Hansen, f. 6. Dec. 1764 i Kbh., d. 2. Juni 1835 sst., D. af Tømrermester Frederik Christian H. og Kirstine Nielsdatter.

Uddannelse og Arbejder: Var oprindelig Sømand, men kom paa Akad.; blev 1790 ansat. ved Søetaten som Tegner, 1798 ved Konstruktionskammeret; fik senere Officersrang. Har udført Tegninger til Orlogsskibes Gallionsfigurer og Spejl og har i Tegn. og Akvarel, sjældnere i Olie, gengivet Træfninger til Søs, Stabelafløbninger o. lign. Arb. i Kbst.saml., paa Fr.borg, i Bymus. (2 Stik fra 1811). samt i Søfartsmus. paa Kronborg. Red.

Lørslev, Niels Olesen, 1821-63, Xylograf. F. 5. Febr. 1821 i Lørslev, Ugilt Sogn, d. 1. Juni 1863 i Hjørring, begr. sst. Forældre Husmand Ole Christensen og Karen Nielsdatter. Gift 10. April 1855 i Hjørring med Ane Margrethe Nielsdatter, f. 8. Dec. 1818. i Vor, d. efter 1863, D. af Husmand Niels Jensen Rytter og Karen Madsdatter.

Uddannelse: Var i Lære hos Xylograf A. Flinch, indkom paa Akad. i 1. Frihaandskl. Okt. 1846 ; mødte ikke Okt. n. A.

Lørslev virkede som Glarmester, Bogbinder og Fotograf i Hjørring, hvor han i det 19. Aarh.s Midte har skaaret Træsnit til i alt Fald en halv Snes udaterede Smaabøger (haandskrevet Fortegn. i Kbst.saml.) og en Række enkelte Blade (Kistebreve, Billeder for Børn o. 1., Det kgl. Bibl. og Nationalmus.) alle trykt af Th. Petersen i Hjørring (etableret 1842, Farfader til Bogbinderne P. & P.), med hvem han maaske har haft en Slags Kompagniskab, da der paa en af Bøgerne (P. Sølling-Suhr: Udvalgte Fabler) staar: +Forlagt af Boghandl. Th. Petersen. Trykt i sammes Xylographiske Institutcc. L.s Signatur bestaar af N L i forskellige Variationer, NO, N O L eller hele Navnet. Et pænt Træsnit, forestillende en Bondepige (i +Tvende smukke Historier. Den Første: Pigen uden Hænder*), bærer desuden en Signatur af et sammensat M J, der maaske kan tydes som Navnet paa L.s jævnaldrende Landsmand Morten Jepsen (s. d.). Ellers har man Indtryk af, at adskillige af L.s Træsnit er afhængige af fremmede Forbilleder, og at deres uensartede Manér og Kvalitet hænger sammen hermed. En Titelramme med Børnefigurer (til B. M. Bager: Abc) er i L. Richters Stil; enkelte af hans mange Dyrebilleder er næsten drevent gjort (snarest i Bewick's Stil), medens andet er helt ubehjælpsomt. Et fyldigt Indtryk af L.s Kunst faar man gennem et Bind med haandskrevet Titel (Det kgl. Bibl.) +Prøve Aftryk af mine Xylographier, Hjørring 1844*, hvilket Aar formodentlig kun betegner Tidspunktet for Samlingens Paabegyndelse. Et Træsnit +Napoleons Søn, Hertug af Reichstadt* paa et Kistebrev er dateret 1843. Den eneste datårbare Bog er Nye Billed-Bibel [1863] med over 800 Træsnit, i samme Form som Georg Glasings (s. d.) +252 Hoved-Sprog*. - Et Fotografi forestillende L. staaende i Træsko ved Siden af sit Stativkamera findes i Det kgl. Biblioteks Portrætsamling. R.P.

Sprog og kultur, XVI, 1948, 87 f. jfr. 93.

Lørup, Henry Jacob, 1867-98, Maler. F. 30. Dec. 1867 i Kbh., d. 11. Sept. 1898 sst., begr. sst., (Holmens). Forældre: Kgl,. Overberider August L. og Karen Petrine Christensen. Ugift.

Uddannelse: Blev 17 Aar gammel samtidig med Karl Schou Elev af Maleren Sikelkow, hvorefter begge Sommeren 1886 tegnede hos Malthe Engelsted; fra Nytaar 1887 Elev paa Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann (nævnes i Elevfort. Nov.-Dec. 1890 og Nov. 1896). Reirer: 1885 Antwerpen og Bryssel; April-Okt. 1890 s. m. Kr. Zahrtmann i Italien (Civita d'Antino og Ravello); Maj 1891 s. m. Kr. Zahrtmann i Italien (Ravello), hjem over Paris; desuden flere Rejser til England. Udstillinger: Charl. 1890-92; Kleis' Høstudst. 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt. Udst. 1893 (Zahrtmanns Elever); Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Civita d'Antino Udst. 1908; Zahrtmann og hans Elever, Marts 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Sep.udst. i Kunstfor. 1943 (s. m. Mogens Ballin, Frode Eskesen, Søren Grønbech og Gunnar Sadolin (+Fem Malere fra Firserne*)).

Arbejder: Portræt af min Far (udst. 1890) ; Palazzo Ferrante i Civita d'Antino (1890); Interiør Civita d'Antino (1890) ; Kristian Zahrtmann arbejdende ved sit Staffeli (1890 el. 91, udst. Charl. 1892); Portræt af Maleren Harald Holm (1891, tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Johannes Larsen malende i sin Faders Have i Kerteminde (1892, Kunstmus.); Forestilling i Kisten (1892).

Lørup, der døde i ung Alder, har ikke efterladt sig nogen større Produktion. Som Maler blev hans Kurs tidligt fastlagt ved Elevforholdet til Kr. Zahrtmann, som satte megen Pris paa den smukke og elegante unge Mand. Som den første af sine Elever tog han ham med til Italien, og de Billeder, L. malede hernede, viser et stærkt koloristisk Slægtskab med Læreren. I et Brev til Karl Schou og Johannes Larsen skriver Zahrtmann fra Italien, at han er kommet til det Resultat, at L. ligner ham selv lidt, baade som Menneske og som Maler, men tilføjer om et af hans Billeder, at det er malet +med en kongelig Foragt for Detailler*.

Karl Schou som i sine Erindringer fra Zahrtmanns Skole har fremdraget sin Ungdomsven fra Glemselen, fremhæver fra denne Periode især hans Billeder fra Italien som bredt og kraftigt malede og fyldige i Farven. Efter Hjemkomsten malede L. det store Portræt af Harald Holm omgivet af Væksthusets dekorative Planter, hvis grønne nedstemte Farve er lagt tykt og kraftigt paa.

Som Søn af den kgl. Overberider var L. selv en stor Rytter, og han malede gerne Motiver fra Ridehuset eller Væddeløbsbanen. Han har desuden skildret Bylivet i Interiører fra kbh.ske Kafeer fx Kisten og i sine senere Aar malet enkelte mindre Landskabsbilleder. Karl Schou skildrer ham som en dygtig Maler og særpræget Begavelse, men som en i det hele noget veg Personlighed, som tidligt blev slaaet ud. M.B.

Carl V. Petersen i Tilsk., 191711, 318 og 1918 1, 53 (1 Artiklen om Johs. Larsen og Karl Schou); Kr. Zahrtmann. En Mindebog, ved F. Hendriksen, 1919; Erik Zahle: Karl Schou, 1938, 5-8 (Vor Tids gunst 27); Karl Schou i K. Aa., 1938, 82-89 (Erindringer fra Zahrtmanns Skole); 8. Danneskjold-Samsøe: Kr. Zahrtmann, 1942, 245, 278, 282, 284.

Løser, Jørgen Gerhard (Geert), 1777-1829, Arkitekt. F. 5. Maj 1777 i Kbh., d. 1. Okt. 1829 i Kristiania, begr. sst. (Vor Frelsers). Forældre: Blikkenslagermester Robert L. og Pouline Dorothea Robertson. Gift.

Uddannelse: L. gennemgik Akad.s Bygn.sk. og vandt 1794 den lille Sølvmed., 1799 den store og 1805 den lille Guldmed. (Projekt til en Landsbykirke). Udstillinger: Charl. 1806. Rejser: Fra 1811 bosat i Norge.

Arbejder: Ombygningen af Jarlsberg Herregaard i Norge for Grev Herman Wedel (181114); Mandals Kirke (1817-21); Borgerskolen i Kristiania (1822-25). Projekter: lin Synagoge (1808); Kristiania Børs (efter Konk.); en Bell-Lancastersk Skole i Kristiania (1825); Slagteboderne ved Vor Frelsers Kirke.

Løser, der var en +duelig og anset Kunstner*, var paavirket af C. F. Hansens Klassicisme. Han arbejdede med stærkt forenklede Former, i en streng, noget tør Empire. S.L.

Utr. K. -For. til norske fortidsminners bevaring, Aarsberetn. 1925, 5-7; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 73, 93; Harry Fett i Norsk Kunsthist. 11, 1927, 55; Anders Bugge i Norsk Bygningskunst, 1927, 38.

Løser, Ludovica Augusta, se Melchior, Ludovica Augusta.

Løv, N. Et Helfigurportræt, som skal forestille Cornelia Bekkers Rothe (1702-27), og som er stukket af Jonas Haas 1755, opgives malet af N. Løv. Da det er en direkte Kopi

af G. F. Schmidts Stik efter N. Lanerets Maleri La belle grecque, er det højst tvivlsomt, om L. har eksisteret. Red.

Spengler, 1818; J. Sthyr: Dansk (fratik, 1943.

Løvendal (ved Daaben Løwenthal), Emil Adolf, 1839-1901, Kobberstikker. F. 14. Juli 1839 i Randers, d. 6. Juli 1901 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Boghandler Eduard August Sanner Løwenthal og Margith Marie Emilie Allen. Gift 14. Maj 1864 i Kbh. med Josefine Florentine Nielsen, f. 10. Febr. 1836 i Kbh., d. 15. Jan. 1916 paa Fr.berg, D. af Smedemester Jens Bidstrup N. og Kirstine Marie Nielsen.

Uddannelse: Blev sat i Smedelære, men interesserede sig allerede som Dreng for Naturhistorie; kom i Forbindelse med J. C. Schiødte, der vejledede og hjalp ham; besøgte Tekn. Inst. for at uddanne sig som naturvidenskabelig Tegner og tog Undervisning hos F. F. Helsted; uddannede sig som videnskabelig Kobberstikker hos Picart og Debray i Paris. Rejser: Besøgte med offentlig Understøttelse Paris. Stillinger: Konservator ved den Westermannske Saml. i Zoologisk Mus. i Kbh. Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld.

Arbejder: Var udelukkende virksom som videnskabelig Illustrator. Udførte sine første Plancher til Naturhist. Tidsskrift (1862), siden til Zoologia danica, Ethnologia danica og norske, tyske og engelske Afhandlinger. Udsendte 1898 Værket: De danske Barkbiller.

T.H.C.

Berl. Tid. 8. Juli 1901 (H. J. Hansen); R. H. Stamm i Dansk biograflak Haandleksikon, II, 1923; Kai L. Henriksen i Dansk biograflak Leksikon, %V, 1938.

Løwener, Henrik Peter, 1803-51, Maler, Bhgr., Arkitekt. F. 24. Febr. 1803 i Kbh., d. 5. Febr. 1851 i Helsingfors. Forældre: Snedkermester, senere Ligkistefabrikant Johan Christoffer L. og Kristine Holm. Gift 1 ° c. 1824 med Hansine Louise Cølln, f. 12. Jan. 1806 i Molde, d. 13. Febr. 1844 i Vejle, D. af Foged i Romsdalen, senere Amtsforvalter i Nykøbing, Vordingborg og Møns Amter Ludvig Georg C. og Henriette Caroline Hendritzen; Ægteskabet opløst. 2° i Rusland med Rosa Wolleidt.

I Snedkerlære i Gentofte 1817-21, kopierede 1823 et Maleri af Beerstraten, byggede 1826 s. m. en Broder Huse i Norge og Egnen om Gøteborg, opholdt sig 1828 i +katolske Lande, saasom Frankrig og Italien*, rejste 1829 til Rusland, 1832 Underguvernementsarkitekt i

Moskva, senere vistnok i Livland. Udstillinger: Charl. 1824 (Relief). Red.

Utr. g.

Løvengreen -1816-17-, Maler, kopierede 1816-17 fire Malerier paa Kunstkammeret.

Ltr. g. Red.

Løwenthal, Emil Adolf, se Løvendal, Emil Adolf.

Løvmand, Albert Friedrich Lützow, 1806-47, Arkitekt. F. 3. April 1806 i Kbh., d. 31. Jan. 1847 i Christianssted, begr. sst. Forældre: Krigsraad, senere Etatsraad, Sekretær under Generalkvartermesterstaben Johannes L. og Sara Christine Lützow. Broder til Christine L. (s. d.) og Frederikke L. (s. d.). Gift 8. Okt. 1841 i Christianssted med Anne Marie Elisabeth Müller, der overlevede ham.

Uddannet paa Akad., hvor han nævnes 1827. Udvandrede senere til St. Croix, hvor han nævnes 1835, og hvor han bl. a. skal have opført St. John's Sunday School (1846). Red.

Utr. K. - Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, 1908, 12-13 (Memoirer og Breve VIII).

Løvmand, Christine Marie, 1803-72, Maler. F. 19. Marts 1803 i Kbh., d. 10. April 1872 sst., begr. sst. (Ass.). Søster til Albert og Frederikke L. (se disse). Ugift.

Uddannelse: Lærte Blomstermaleriet af J. L. Camradt og var en Tid Elev af Eckersberg. Rejser: 1842 Tyskland (med Understøttelse af Chr. VIII) ; 1847 Paris. Udstillinger: Charl. 1827-33, 37-47, 49-72 (42 G. m. 122 Arb.); Nord. Udst. 1872; Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Christine Løvmand malede Blomster- og Frugtstykker, hvoraf Den kgl. Malerisaml. i Aarene 1827-44 købte 9. Disse er nu alle deponeret ude, bl. a. findes paa Kronborg +En Samling af forskellige Sorter Frugter*. Red.

Løvmand, Frederikke Elisabeth, 1801-85, Maler. Døbt 29. Aug. 1801 i Kbh., d. 27. Febr. 1885 sst., begr. sst. (Ass.). Søster til Albert og Christine L. (se disse). Ugift.

Frederikke Løvmand, der i sire yngre Aar var Blomstermaler som Søsteren Christine L., udstillede paa Charl. 1827: En Flaske med Blomster og Frugter paa en draperet Piedestal og 1832: Et Staal-Etui af Frederiksværks Fabrik (ætset). Red.