Weilbachs Kunstnerleksikon   M Index                                KRAKS BLAA BOG 1949

DANSK BIOGRAFISK HÅNDLEKSIKON

 

 Weilbach 1895-96

Weilbach 1877-78

Hjem - Home

Weilbach 1947  til håndholdt computer eller mobiltelefon

Kraks Blå Bog 1957

Illustreret Musikleksikon 1924

Kraks Blå Bog 1910

 

M

M__P

Maar__Axel

Maas__Balthasar

Mac_Carthy__Denis

Machalis__Flavius_C

Mackeprang__Adolf_Henrik

Mader_

Madsen__Andreas__Anders__Peter

Madsen__Carl__Karl__Johan_Wilhelm

Madsen__Charles_Svejstrup

Madsen__Christen_Henrik

Madsen__Einar_Carl

Madsen__Ellen_Toustrup

Madsen__Ingeborg_Axel

Madsen__Jakob

Madsen__Jens

Madsen__Juel_Christian

Madsen__Julie_Anna_Marie

Madsen__Mads_Herman

Madsen__Oluf

Madsen__Sophie

Madsen__Svend_Viggo

Madsen__Søren

Madsen__Theodor

Madsen_Ohlsen__Jeppe

Madsen_Visnek__Jens_Julius_Emanuel

Madvig__Einar

Madvig__Gerda

Magaard__Holger_Valdemar_Rasmussen

Magdahl_Nielsen__Johannes

Magens__Johan_Boye_Junge

Magerstadt__Andreas

Magnus__Reidar

Magnus_Petersen__Julius

Magnussen__Anna_Sophie_Lorenze

Magnussen__Christian_Carl

Magnussen__Erik

Magnussen__Fritz_Julius_August

Magnussen__Rikard_Robert

Mahrenz

Mahs__Balthasar

Mahsius__Balthasar

Mainot__Benoit

Maioli__Elisa

Majestatis_Mester

Maleho__Maleha_

Maler__Hans

Malgoc__Malche__Malcho__Malgo___Claus_Po

Malgoc__Malche__Malcho__Malgo___Simon

Malinowski__Arno

Malling__Johannes

Malling__Peder

Malthe__Rasmus_Secher

Mandelberg__Johan_Edvard

Mandelgren__Nils_Månsson

Mandix__Lucie_

Mandrup_Poulsen__Christian

Mandt__Michael_Pettersen

Mangor__Elovius

Mannheimer__Charlotte_Emma

Mannicke__Claus

Mansa__Jacob_Henrik

Mansinger

Mantzius__Karl

Marcel_Rasmussen

Marcell

Marcher__Anders_Hansen

Marcus

Marckussen__Mareicke

Margo__Jan

Mariager_Mester

Markussen__Olaf

Marle_Amelie_Francoise_Helene

Marlenborg__Johannes

Marsch__P

Marselis__Marselius___Christoph

Marstrand__Julie

Marstrand__Knud

Marstrand__Nicolai_Wilhelm

Marstrand__Paul

Marstrand__Sophus_Vilhelm

Marstrand__Vilhelm

Marten__Mårten_

Martens__Carl_Christian

Martens__Gustav_Ludolph

Martens__Hans_Ditlev_Christian

Martens__Johann_Hinrich

Martensen__Jens

Martensen__Jens_

Martensen__Josepha_Mathilde

Martin__Claude_Emanuel

Martin__Jacob

Martin_Billedhugger

Martin_Hansen__Mads_Christian_Carl

Martini__Carlo_Donato

Martini__Francesco

Martini__Johs

Martinus_

Martzan__Melchior

Marée__Nicolas

Masius__Mahsius___Balthasar

Mathias__Matthis__

Mathias_af_Kiøge

Mathiesen__Aage_Langeland

Mathiesen__Aldrick

Mathiesen__Banner

Mathiesen__Christian

Mathiesen__Egon

Mathiesen__Matthiessen__Matisen_m__l____

Mathiesen__Niels

Mathiesen__Niels_Banner

Mathisen__Matthiae__Mathiessen___Thomas

Mathorne__Carl_Theodor_Frederik

Mathysen__Antony

Matiessen__Mathiessen___Jaspar

Matthiasen__Emma_Kristine

Matthiesen__M

Matthiesen__Oscar

Matthiessen_Fischer__Kaj

Matthison_Hansen__Hans

Matthissen__Tage_Adam

Matthiä__Wilhelm

Matthlesen__Mathisen__Matthisen__Mattiss

Matthysse__Pieter

Mattis__Mass__Matthies__Matz__Matzen_m__

Matzen__Herman_Nicolai

Mau__Valdemar

Maurel__Jean_Conrad

Mavors__Johan_Corfitz

Mechil

Meden__Max

Meel__Muhl___Johan_Heinrich

Meerhol_d_t__Christian

Meerhout__Johan

Mehl__Meehl___Hans

Mehlhorn__Johann_Gottlieb

Mehrn__Anna_Marie

Mehrn__Lauritz_Johan_Thorvald_Sørensen

Meier__Barthold

Meier__E

Meier__Georg

Meier__Hans

Meier__Lambert

Meier__Peter

Meinhardt__Walther

Meisling__Peter_Ludvig

Meisner_Jensen__Karen

Meisner_Jensen__Olga

Meister__Mester___Jenö

Mejer__Johannes_

Mejer__Markus

Melbye__Daniel_Herman_Anton

Melbye__Fritz

Melbye__Knud_Frederik_Vilhelm_Hannibal

Melcher__Grapengeter

Melchert__Adolf

Melchior__Carl_Theodor

Melchior__Henrik_Emil

Melchior__Ludovica_Augusta

Meldahl__Ferdinand

Meldahl__Julie

Melding__Meyding___Antonius

Melding__Miding__Johan

Mellerup__Tage

Melskens__Axel_Emanuel

Melson__Søren

Melsted__Engelbert_Chastensen

Mencke__Mogens

Mendel__Moses

Mengs__Ismael

Mengs__Johan_Jacob

Mentze__Ernst

Merian__Maria_Sibylla

Merrild_Nielsen__Knud

Mertens__Christian_Hinrich_Ludvig

Mertins__Johan_Carl

Mertins__Wilhehn_Ferdinand

Mesovsky__Mesorchi___Jacob_Petersen

Mesovsky__Mesorchi___Jacob_Petter

Mesovsky__Mesorchi___Peter_Petersen

Messen__Elias

Messmann__Carl_Ludvig_Ferdinand

Methling_Poul_Joachim

Meybusch__Anton

Meyer_

Meyer__Arne_Oscar

Meyer__Carl_Vilhelm

Meyer__Elias

Meyer__Emma

Meyer__Ernst

Meyer__Fanny

Meyer__Frederik__Friederich__Ernst

Meyer__Friedrich

Meyer__Henning

Meyer__Jacob

Meyer__Jenny

Meyer__Johan_Andreas

Meyer__Johann_Christopher

Meyer__Kristian_Jacob_Valdemar

Meyer__Otto_Larsen

Meyer__Sonja

Meyer__Wilhehn_Frederik

Meyn__Christian

Meyn__Peter

Mezger__Gerda

Miani__Hieronimo

Michaelsen__Amalie

Michaelsen__Mathias_Kjeldsen

Michelsen__Gustav

Michelsen__Peter_Larsen

Michgell__Brix

Michiel

Michiel_Heynrich_van_Haarlem

Mida__Nicolaus

Middelboe__Bernhard_Ulrik

Middelthun__Gregorius

Middelthun__Julius

Midow__Claus

Midow__Mida___Hercules

Mielche__Johan

Mijtens__Mytens___Jan

Mikaelsmester

Mikkel

Mikkel_

Mikkel_Maler

Mikkelsen__Lauritz

Mikkelsen__Sven_Havsteen

Mikkelsen__Søren

Mikkelsen_Kjær__Johannes

Mikroes

Milan__Carl_Friderich

Milan__Christian_Ulrik

Milan__Friedrieh_Carl

Milan__Gabriel_Ferdinand

Milan__J

Miland_Petersen__Torben

Milthers__Gunnar

Milton_Jensen__Carl

Mindedal_Rasmussen__Ejnar

Mitreuter__Heinrich_Ditlev

Mittermayer_Johann

Moberg__Knud

Moe__Andreas

Moe__Louis

Moe__Niels

Moebius__J__C__

Mogensen__Alfred

Mogensen__Claus

Mogensen__Rasmus

Mogensen__Thorald

Mogia__Joseph

Mohr__Johann_es_

Mohr__Moor___Willum

Mohrhagen__Carl_Vilhelm_Bernhard

Mohrhauer__Gotlieb

Mohrhauer__Morhauer___

Mohrhauer__Morhauer___Johan_Gottlieb

Moinichen__Claus_á

Moisnil__Francisco

Moisnil__Maximillan

Molin__Johan_Petter

Moll__Didrik

Moll__Haldur

Mollerup__Marie

Mollerup__Møllerup___Christian_Jacobsen

Mollinedo__Charles_Francois

Mols__Agnete_Kip

Mols__Niels_Pedersen

Moltke__Adam

Moltke__Harald_Viggo__Greve

Moltved__Bodil

Momme__Ole_Peter

Momtoft__Montoft__Mundtoft___Peter

Monberg__Christen_Emanuel_

Monberg__P__C_

Monckenberg__Johan

Monies__David

Monnick__Monnigk___Jørgen

Monnier

Monrad__Emily

Monrad__Vitus

Montan__Anders

Moor__Villum

Morell__Gerhard

Mores__Jacob

Morgenstern__Christian

Morhauer_

Morholt__Meerhol_d_t__Murholt___Christia

Moritz__Johan_Henrich

Moritz__Nicolai_Christian

Morsing__Peder_Jensen

Morten__Martinus_

Morten__Martinus__

Morten_Stenhugger

Mortensen__Anders

Mortensen__Erik

Mortensen__Hans

Mortensen__Harald_Salling

Mortensen__Johan

Mortensen__Johannes_Morten

Mortensen__Jørgen

Mortensen__Laurits_Carl_Nicolaj

Mortensen__Martensen___Jens

Mortensen__Martin

Mortensen__Richard

Mortensen__Salling

Morthorst__Erik

Morthorst__Heinrich

Mosbjerg__ved_Daaben_Mosberg___Mads_Pete

Mosborg__Harald

Moser__Johannes_Daniel

Most__Carl_Peter_Herman

Mottlau__Kai_Robert

Moulin

Mourier_Petersen__Christian

Mouritzen__Nicolai_Christian

Movors__J__C

Muff__Orla

Muhl__Muhle___Johan_Heinrich

Muhle__Anton

Muhle__Carl_Adolph

Muhle__Johan_Christian

Muhle__Thorvald

Muiltjes__Muyltgue___Adriaen_Hansz

Mule__Mogens_Thorvald

Mulvad__Aarøemma__Emma__Ivare_Christiane

Mumm__Henry

Munch__Anna_Elisabeth

Munch__Jacob

Munch__Mønnick__Monnick__Monnigk___Jørge

Mundt__Caroline_Emilie

Mundt__Einar_Frederik

Mundt__Harriet

Mundt__Holger

Mungenberg__Johan

Munk_Plum__Niels

Munkedal_Pedersen__Søren_Rasmussen

Munster__Peter_Petersen

Mushardt__M

Muus__Didrik

Muus__Mary_Jane

Muyltges__Adriaen

Myde__Nicolaus

Mygind__Karl

Mygind__Samuel_Jacob

Myhlertz__Erik

Mynster__Niels_Olaus

Mäkelä__Juho

Märtens__Ove_Alfred

Møhl_Hansen__Karl_Kristian

Møinichen__Claus

Møinichen__Mönichen___G

Mølgaard__Møllgaard___Johannes

Møllback__Christian_Juul_Frys

Møller

Møller_

Møller__Agnes_Slott

Møller__Alexis_Bernhard_Thorvald

Møller__Anders

Møller__Andreas

Møller__Andreas_

Møller__Axel

Møller__Bendix__Benedictus_

Møller__Bergljot

Møller__Bertel__Bartel__Barthold_

Møller__C__D

Møller__Carl_

Møller__Carl_August

Møller__Carl_Henrik_Kock

Møller__Cathrine_Marie

Møller__Christian

Møller__Christian_Frederik

Møller__Daniel

Møller__Diderik

Møller__Erik

Møller__F

Møller__Frederik

Møller__Gabriel

Møller__Georg_Ebbe_Wineken

Møller__Hans

Møller__Hans_Valdemar

Møller__Harald_Slott

Møller__Heinrich

Møller__Helga

Møller__Helge_B

Møller__Henrich

Møller__Holger

Møller__Ingrid

Møller__Jacob_Jensen

Møller__Jens_Peter

Møller__Johan_Carl_Gustav

Møller__Johan_Frederik

Møller__Johan_Peter_Christian

Møller__Johannes_Adolph

Møller__Johannes_Ludwig_Heinrich

Møller__Julius__Juul__Ferdinand

Møller__Julius_Alfred_Vilhelm

Møller__Just

Møller__Jørgen_Henrik

Møller__Jørgen_Juul

Møller__Knud_Max

Møller__Lars_Peter_Silas_Mathæus__kaldet

Møller__Marie_Kirstine

Møller__Mathias_Madsen

Møller__Moller___Lütze

Møller__Niels_Frederik

Møller__Niels_Frederik_Adam

Møller__O

Møller__Olivia_Holm

Møller__P__

Møller__Palle

Møller__Peter_Nicolai

Møller__Rasmine_Caroline

Møller__Rasmus_Schmidt

Møller__Sivert_Christian

Møller__Stephen__Steffen__Pavia_Kristian

Møller__Svend_Eggert

Møller__Tage

Møller__Thomas_Niels

Møller__Thorkel_Luplau

Møller__Thorvald_Christian_Benjamin

Møller__Thorvald_Johannes_Arvid

Møller__Valdemar_Christian_Schønheyder

Møller__Viggo_Sten

Møller_Jensen__Jens

Møller_Jensen__Viggo

Møller_Nielsen__Egon

Møller_Olsen__Niels

Møllerup__Christen_Jacobsen

Møllgaard__Johannes

Mølmark_Hansen__Mourits_Alexander

Mølsted__Christian_Ferdinand_Andreas

Mønnick__Jørgen

Mønsted__Peder_Mørk

Mørch__Claudius

Mørck__Niels_Kristian

Mørck__Poul_Herluf

Mørk__Søren_Søgaard

Mørk_Hansen__Volmer_Johannes

Mørup__Christian

Mørup__Gerth

Møschlein__Emanuel

Müller

Müller__Adam

Müller__Anton

Müller__Bodil

Müller__Carl

Müller__Caroline_Amalie

Müller__Charlotte_Sophie

Müller__Christian_

Müller__Christian_Andreas

Müller__Christian_Friderich

Müller__Christoph_Wilhelm_Andreas

Müller__Frederik

Müller__Herman_Rudolf

Müller__Inger_Birgitte_Antoinette__Tony

Müller__Inger_Olga_Eline

Müller__Jens

Müller__Johann_Otto

Müller__Johannes

Müller__Ludvig

Müller__Møller___Christopher_Høegh_Othar

Müller__Møller___kaldet_Muller_Kuezky__G

Müller__Nicolai

Müller__Otto_Johann

Müller__Peter_Thomas__

Müllhausen__Knud_Bech

Münter__Friederich_Christian_Carl_Hinric

van_Mander__Cornelis

van_Mander_I__Johan

van_Mander_II__Johan

van_Mander_II__Karel

van_Mander_III__Karel

van_Mastricht__Peter

von_Mollengraff__Mølengraf__maaske_opr__

von_Motz__Johann_Hermann

von_Møllen

von_Müllen__Bent_Glad

von_Müllen__Ernst_Ludvig_Otto

von_Müller__Møller___Carl_Christian

de_Meyer__Peter_den_Yngre

de_Meyer__Peter_den_Ældre

Jacob_Mores_den_Ældre

 

 

M, se B. M.; P. M.

 

 

Maar, Axel, f. 1888, Arkitekt. F. 14. Okt. 1888 i Sindal. Forældre: Læge Emil M. og Anna Kirstine Segelcke. Gift med Hedda Rigmor Jensen, f. 20. Dec. 1893 i Kbh., D. af Fotograf Regnar J. og Henriette Jensen.

 

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Maj 1907 ; Afgang Jan. 1917; paa Tegnestue hos Aage Mathiesen og Th. Gundestrup. Stipendier: Akad. 1918. Rejser: 1906 Fodtur fra Hamborg til Venedig, derfra til Prag; 1908-10 Grækenland (deltog i de franske Udgravninger paa Delos), herfra Rejser til Ægypten og Lilleasien; 1912 Sverige; senere Rejser i Tyskland, England, Frankrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Stockholm 1918; Charl. 1922. Stillinger og Hverv: Arkitekt for den engelske Legation fra 1920; Konduktør for J. Magdahl Nielsen ved Restaureringen af Kronborg 1926-29; Udenrigsministeriets Arkitekt for danske Gesandtskabsbygninger i Udlandet fra 1937; Kgl. Bygningsinspektør 1937; Medl. af Komite­en til Bedømmelse af Byggeforetagender paa Fr.berg fra 1938.

 

Arbejder: Kino-Palæet, Gl. Kongevej (1917-18, bombesprængt 1944) ; Porthuse i Dyrehaven ved Hjortekær, Trepilelaagen og Galopbanen, tilbygget Villa til Strandvej 630, Springforbi (alle 1920); Silobygning for Sodafabrikerne, Ottiliavej 15 (1921); Rialto-Teatret, Smallegade 2B (1923); Hugo Dorphs Konfektionsfabrik, Kirkevej, Taastrup og Villa, Chr.holmsvej 22 (begge 1924) ; Villa, Carl Baggers Alle 19 (1925) ; Carlton-Teatret, Vesterbrogade 66, Forretningsbygning, Valdemarsgade 14 og Biografteatret i Kalundborg (alle 1928); Fabriks­bygning, Dronn. Tværgade 28 (Bagbygningen) (1930); Villa, Strandvej 391 (1931, præmi­eret); Dronn. Tværgade 28 (Forhuset) (1932); Villa for Rektor Fogh, Strandvejen, Kolding (1933); Villa, Adolphsvej 36, Gentofte, +Beaulieu" Strandvej 758, Springforbi, Villa for Købmand H. Poulsen, Klostergade, Slagelse, Sommerhuse for Direktør Stagsted, Vejby Strand ved Tisvildeleje og for ORSagfører E. Salomon i Gilleleje (alle 1934) ; Villaerne Bakkedal 5 og Kratvænget 4 (1935); Tilbygning til Politikens Hus, V. Voldgade 33 (1935, s. m. E. Monberg); Fabriksbygning, Grundtvigsvej 25 og Købmandsgaard i Rørvig (begge 1936); Sommerhus for Direktør Adler Svanholm, Udsholt Strand ved Græsted (1938); Udvidelse af Statens Seruminstitut, Amager Boulevard 80 (1938-42), af Statsskolen i Birkerød og af Seruminstituttets Gaard Hvidesten, Lillerød, Eenfamiliehusene Køgevej 6A, Taastrup, Spon-

necksvej 12 (præmieret), Amtsstuen, Hillerød (alle 1939); Skovridergaard i Folehaven,Hørs-

holm og Vildtmesterhus (Skovfogedhus) ved Lillerød (begge 1940) ; Indretning af Jagt- og

Skovbrugsmuseet i Hørsholm (1941) ; Eenfamiliehus Parkovsvej 29 og Forpagterbolig ved

Skovridergaarden Ostrupgaard ved Esrum (begge 1942); Fabriksbygning, Holmbladsgade 111, Tilføjelse af en Etage paa Toldkammerbygningen, Sakskøbing (begge 1945) ; Fabriks­bygning, Haslegade 1, Kbh. (1947); Skovfogedstedet Hingstenhus ved Hillerød (1948). Ombygninger: Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7-9 (1930); Hovedbygningen paa Selchausdal ved Ruds Vedby (1938); Illums Bolighus, Amagertorv 10 (1945). Dekorative Arbejder: Indretning af Butik for Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7 (1932); Hovedindgangen til Den britiske Udst. i Tivoli (1932); Indretning af Arden-Salonen hos A/S A. C. Illum, Østergade og af Biografteater for A/S Otto Mønsted, Otto Mønsteds Plads 9 (begge 1936); Indretning af Dele af den britiske Udst. i Tivoli og Chr.borg Ridehus (1948, s.m. Ib Martin Jensen); desuden Møbler bl. a. til Bestyrelsesværelset for Otto Mønsted Fonden.  Red.

 


Arch., 1922, 197-200 (Strandvej 620); 1924, 288-90 (RialtoTeatret); Ark. U., 1932, 171-172 (Britisk Udst.); Ark. M., 1938, 118-21 (Sommerhus i Raageleje); Ark. U., 1939, 176 (Spon­necksvej 12); 1942, 237 (Akad.s Bygn.skole); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, Tvl. XCI-XCII (Strandvej 630).

 

 

Maas, Balthasar, se Mahs, Balthasar.

 

 

Mac Carthy, Denis, -1753-, Porcelænsmager. Indkaldt til Kbh. fra London April 1753 for med kgl. Støtte at foretage Forsøg med Fremstilling af Porcelæn. Rejsepenge Marts 1754. Sign. Portrætrelief af Fr. V i hvidglaseret keramisk Masse, Nytaar 1754 (Rosenborg). G.B. Utr. K. - V. Slomann i Tilsk., 1933  I, 331, 334.

 

 

Machalis, Flavius C., -1851-55-, Maler, udst. paa Charl. 1851-53, 55, bl. a. 2 sjællandske

Landskaber og desuden Landskaber fra Sverige, Frankrig og Tyskland. Herudover vides

intet om denne Maler, som, uvist af hvilken Grund, ikke er blevet optaget i 2. Udg. af

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Weilb. 1. Udg., 1877-78.

 

 

Mackeprang, Adolf Henrik, 1833-1911, Maler. F. 5. Febr. 1833 paa Langesø ved Odense,

d. 16. Marts 1911 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Forpagter paa Langesø, senere Ejer af Bjørnemosegaard Antonius Johannes M. og Louise Adelaide Stounder. Gift 16. Maj 1863 i Kbh. med Emma Christine Louise Christensen, f. 8. Okt. 1836 i Kbh., d. 15. Dec. 1918 paa Fr.berg, D. af Medaillør Christen C. (s. d.) og Hustru.

 

Uddannelse: Fik som Dreng i sit Hjem Undervisning af Maleren J. C. Larsen og siden i Odense hos Landskabsmaler N. F. Møller; rejste 1849 til Kbh., kom i Malerlære og blev opt. paa Akad. Okt. s. A.; besøgte 2.Frihaandskl. Okt. Kv. 1852; vandt lille Sølvmed. Marts 1859 for Modeltegning. Stipendier: Akad. 1862, 63, 70. Rejser: 1870 Frankrig og Italien. Udstillin­ger: Charl. 1857-1911 (55 G. m. 172 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88 ; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst. 1901. Hverv: Blev 1883 valgt til Medl. af Akad., men nægtede at modtage Valget.

 

Arbejder: Raadyr (Kunstmus., dep. Jagtmus., Hørsholm); En Hjort (Aarhus Mus.); Ved Pont d'Iena (1870, Hirschsprungs Saml.); Hunde efter Katte (1887, forh. Aalborg Mus.); Tegn. i Kbst.saml.

 

Sine første Impulser som Dyrmaler har Mackeprang utvivlsomt faaet fra Joh. Th. Lundbye. Men i stadig stigende Grad blev hans Arbejder bestemt af Idyllen; og i hans populære Hjortebilleder, der ikke kunde undgaa at gøre Indtryk paa det bredere Publikum, med deres smagfulde og traditionelle Komposition og omhyggelige Gennemførelse af Detaillerne, er Friskheden og Naturligheden oftest gaaet tabt. Størst Værdi har hans smaa, mere impulsive Skitser fra Rejserne i Frankrig og Italien.  H.M.

 

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 234; Carl Hartmann i Ill.Tid., 1894-95, 41-44; Auk.kat.1889 og 1909, Dødsbo Okt. 1911 og Nov. 1912; Nat.tid. 18. Marts 1911; Pol. 19. Marts 1911; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.


 

Mader, -1748-, Bhgr., leverede 1748 Kongen 2 Voksportrætter af den +højsalige Kronprins* (det ene til Kunstkammeret, det andet givet til Overhofmesterinde Holstein). Maaske identisk med Christoph Mader, f. 1697, d. 14. Aug. 1761 i Wien, Hofbilledhugger hos Eugen af Savoyen 1725-36.  G.B.

 

Th. u. B. -F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 187.

 

 

Madsen, Andreas (Anders) Peter, 1822-1911, Maler. F. 22. Dec. 1822 i Kbh., d. 26. Sept. 1911 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kgl. Stafet, senere Viktualiehandler Lars M. og Johanne Marie Andersen. Gift 1° 26. April 1854 i Kbh. med Maler Sophie Thorsøe (se Madsen, Sophie). 2° 21. Aug. 1861 i Kbh. med Anna Sophie Ottomine Ottesen, f. 25. Marts 1841 i Kbh., d. 20 Marts 1924 sst., D. af Kornhandler Otto O. og Lucie Cathinca Hornbech.

 

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1835; fik lille Sølvmed. 1846; var samtidig i Lære hos Malermester Hultmann, hos hvem han dog ogsaa tegnede Dyr og Landskaber; blev Ma­lersvend 1841 og arbejdede et Par Aar som saadan; deltog desuden som Akad.elev i Udsmyk­ningen af Thorvalds Museum. Stipendier: Akad. 1867. Udstillinger: Charl. 18461905 (43 G. m. 130 Arb.); Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Embeder og Hverv: Meldte sig som frivillig 1848, udnævntes n. A. til Løjtnant, avancerede 1864 til Kaptajn og afskedigedes s. A.; fast Medarbejder ved Nationalmus.s Udgravninger.

 

Arbejder. Malerier: Udsigt mod København fra Vesterfælled (c.1840, Øregaard Mus.); Et Vænge (1847, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Landskab med græssende Faar (1851) ; Gaasetaarnet, Skitse (1861, Fr.borg); Sommerdag ved Stranden; Staaende, rødbroget Ko (1868) ; En Vanding (1869, Neuhausens Pr.); Parti af Himmelbjergegnen ved Laven (1878); Hvile under Pløjningen (1886); Langdysse ved Priorskov, Lolland (1900) ; Gæs ved Kæret (1904, forh. Maribo Mus.). Tegninger: Høirup Kirke paa Als (Tusch, Kbst.saml.); Kongens Have (1852, Bymus.); Sjællandsk Landskab med Køer og Faar (1853, Vandfarve); Køer drives til Vanding (1869, Pen og Tusch); Kvæg paa Marken (1875, Sepia); Holstensk Gaard (Akvarel) og Skitsebogsblade fra Treaarskrigen (alle Koldinghus). Dekorative Arbejder: Udsmykning af Forelæsningssalen paa Landbohøjskolen (c. 1858, 8 Lunetter med Husdyr, Loftdekorationen af Georg Hilker), af den store Sal i Zoologisk Mus. (1867 f) samt af Trappegang, St. Kongensgade 95 (Dørstykker med Duer, Vægfelter med Bladranker, Blomster og Dyrehoveder). Raderinger: Lænkehund (1847); Lundbyes Grav (1854); Landskaber med Kvæg (1854, 55, 56); Gravhøj fra Stenalderen ved Neiede (1862) ; Langdysse, Gunderslev­holm (s. A.); Kostald (udsendt af Den danske Radeerfor.). Portrætraderinger: Holberg (1867, efter Voksmedaille af M. Arbien); Digteren A. W. Schack Staffeldt (1867, efter gammel Tegn.); Kgl. Apoteker Gottfried Becker og Hustru (1868 efter gammelt Forlæg); Forfatteren Ole Joh. Samsøe (1868, efter Relief af N. Dajon) m. fl.

 

A. P. Madsen var mere betydelig som Raderer end som Maler. Hans sirlige Streg og

nænsomme Skildring af Dyrene bringer Lundbye i Erindring. Hans Interesse for nordisk

Arkæologi og Tilknytning til Nationalmuseet førte ham ind paa Udgivelsen af store ra-

derede Billedværker, saaledes: Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker (1868-

76) samt Gravhøje og Gravfund fra Stenalderen i Danmark, 1-11 (1896-1900). Til andre

Arkæologers Publikationer har han ogsaa leveret Tegninger og Stik (bl. a. til V. Boye:


Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark (1896)). Som Arkæolog har han i en Række Artikler i Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1888, 91 og 94 gjort Rede for sine Undersøgelser (bl. a. af jyske Enkeltgrave og sydjyske Tuegrave).  J.B.H.

 

Ank. kat. 1894, Dødsbo 1911, 12 og 13; P. V. Jensen-Klint i Den kgl. Veterinær- og Landbo­højskoles Festskrift, 1908, 162-163; Pol. 27. Sept. 1911; 20. Marts 1935 (Kronik af Karl Madsen); Berl. Tid. 27. Sept. 1911; 22. Dec. 1922 (Hans Kjær); Saml., 1938, 174-75 (Breve fra Karl Madsen til Viggo Johansen).

 

 

Madsen, Charles Svejstrup, se Svejstrup Madsen, Charles.

 

 

Madsen, Einar Carl, f. 1892, Maler. F. 21. Juni 1892 i Kbh. Forældre: Maskinist Carl Lauritz Henrik M. og Antoinette Nielsen. Ugift.

 

Uddannelse: I Malerlære 1907 og besøgte samtidig Tekn. Sk.; Svend 1912; derefter 3 Aar Elev af C. N. Overgaard. Stipendier: Kraft 1919; Theophilus Hansen 1923. Rejser: Har mellem 1920 og 39 foretaget aarlige Rejser i Europa. Udstillinger: Charl. 1918-24 (6 G. m. 11 Arb.); Charl. Eft. 1922. Stillinger: Ansat ved Teknisk Skole 1920; Overlærer sst. 1933; Lærer ved Statens tekniske Lærerkursus fra 1930.

 

Einar Madsen har udelukkende udstillet dekorative Arbejder, heriblandt Bogarbejder.

Hans Hovedvirksomhed har været Undervisningsarbejdet.  Red.

 

 

Madsen, Ellen Toustrup, se Raadal, Ellen Toustrup Madsen.

 

 

Madsen, Christen Henrik, f. 1904, Maler. F. 12. April 1904 i Kappel, Lolland. Forældre: Skolepedel Lars Peder M. og Kristine Henriksen. Ugift.

 

Uddannelse: Malersvend; Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1924, Elev til Foraaret 1928 under Sigurd Wandel og Ejnar Nielsen. Stipendier: Raben-Levetzau 1929, 31; Ronge 1935. Rejser: 1929 Italien (Florens og Rom); 1930 England, Frankrig, Italien; 1937 Italien (Rom, Palermo). Udstillinger: Charl. 1928-29, 33-42, 45-46; Charl. Eft. 1938; Kunstn. Eft. 1933-34; Vinterudst. 1943-45; Sep.udst. 1932 (s. m. Asta Lilbæk og Anker Nørregaard). Udkelner: Carlsons Pr. 1929.

 

Arbejder: Moder og Barn (1928); Kvindeportræt (Carlsons Pr. 1929); Fra Grøften i Tivoli (1934); Søndag ved Hardangerfjorden (1937); Grøftekant (1940); Det aabne Vindue (1942) ; Foraar i Parken (1943) ; Gammel Kone ved Vinduet (1944); Badestrand ved Sletten (1945) ; Foraar i Haven (1946) ; har udført 2 Vægmalerier til Nakskov Folkebibliotek og dekoreret 7 Vægfelter i den lollandske Landbostands Sparekasse.  Red.

 

Dag. Nyh. 4. Nov. 1932; Sig. Schultz i Vinterudst. Kat. 1943, 17.

 

 

Madsen, Mads Herman, f. 1898, Maler, Kunstskribent. F. 25. Sept. 1898 i Aasum. Forældre: Entreprenør Hans Laurits M. og Jensine Marie Knudsen. Ugift.


Uddannelse: Præliminæreks. 1916; besøgte Tekn. Sk. i Odense 1916-18 under A. C. Tersløse. Rejser: 1922 Tyskland, Tjekoslovakiet; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925 Belgien; 1926 Italien, Svejts; 1927 Holland; 1928 Tyskland; 1930-31 Italien; 1933 England; 1935 Jugoslavi­en, Grækenland, Tyrkiet, Palæstina, Ægypten, Marokko, Portugal, Spanien, Frankrig; 1936 England; 1937 U.S.A.; 1938 Frankrig. Udstillinger: Foraarsudst., Odense, 1929-47; Vild Hvede 1948 (Kunstindustrimus.); Sep.udst. 1924, 33 (s. m. Erik Cohrt), 35 og 36. Stilling og Hverv: Medarbejder ved Fyns Tidende fra 1923; Medl. af Best. for den fynske Foraarsudstil­ling 1929-34.

 

Herman Madsen har hovedsagelig udstillet Landskaber, især fra Fyn, men ogsaa fra sine mange Rejser, bl. a. fra Palæstina og Ægypten. Han har arbejdet med Radering, og i en Aarrække har han haft Tegninger i Fyns Tidende, Vild Hvede, Atlantis (Træsnit) og 1923-25 i Politikens Magasin. Bogillustrationer (Pen, Træsnit, undertiden haandkolorerede): Poul P. M. Pedersen: Skumringsblomster (1921) ; Poul Welblund : Det store Broderskab (1921); Johannes Weltzer: Hjertets Forsar (1921) ; K. L. Kristensen: Egn og Øde (1929) ; samme: Høst og Helg (1929) ; Thorkild Gravlund: Sysselbogen (1930); K. L. Kristensen og Olaf Gynt: Et Tylvt fynske Digte (1936); Olaf Wentrup: Flyv min Sang (1946). Har udgivet følgende Bøger: Fritz Syberg som Illustrator (1933); Dansk Malerkunst (1934); Den fynske Malerkunst (1935); John Constable (1936); Fritz Syberg: Skabelsen. En Billedcyklus (1936); Fritz Syberg (1937); Johs. Larsen (1937); Lauritz Mikkelsen (1938); Johs. Larsens Tegninger (1938, s.m. Tage la Cour); Vor Tids Maleri (1940; først udk. paa Svensk i Stockholm 1939 i Serien Vi och vår vårld); Eigil Wendelboe Jensen (1941); Kunstforfalskning (1945) ; 200 danske Malere (1946) ; desuden Artikler i Atlantis og Samleren; Medarbejder ved 3. Udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.

 

Herman Madsen er en central Person i det Slægtled af unge fynske Malere, der skød frem i 1920'erne uden nogen Forbindelse med Kbh., teknisk set støttet til A. C. Tersløses Undervis­ning paa Tekn. Skole i Odense. Hans første Billeder viste en overraskende, medfødt æstetisk Sans. Han havde Blik for Holdning og Flader i en Komposition (Landevej gennem Aasum, Kirken og Smedien i Aasum) vistnok befordret ved Bekendtskabet med Ernst Zeuthen, og hans Landskabsstudier kunde have den fynske Sødme i Farven (Muldskud i Engen, Asens Udløb i Odense Fjord, Vinterdag ved Seden). Ret tidligt kom H. M. ind paa at skrive Artikler til Fyns Tidende og han udviklede et omfattende populariserende Forfatterskab. Efterhaanden optog dette ham periodevis nok saa meget som Maleriet. S.S-z.

 

Dag. Nyh. 13. Marts 1933 (Big. Schultz); 17. April 1936 (L. Rostrup Røyesen); Nat.tid. 22. Dec. 1940 (Else Kai Sass); Fyns Tid. 11. Nov. 1934 (E. Zahle); Ekstrabl. 25. Febr. 1935 (G. Nygaard); 1. April 1936; Pol. 25. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); B.T. 1. Marts 1935 (O. V. Borch).

 

 

Madsen, Ingeborg Axel, se Janssen, Ingeborg Luplau.

 

 

Madsen, Jakob, f. 1887, Maler. F. 28. Okt. 1887 i Rerslev ved Ruds Vedby. Forældre: Husmand, senere Husejer i Tjørnelunde Niels M. og Lene Andersen. Ugift.

 


Uddannelse: Malersvend; Elev af Tekn. Sk. Vintrene 1906-07, 07-OS under H. Grønvold; opt. paa Akad. Sept. 1913 ; Elev til Foraaret 1920 under P. Rostrup Bøyesen, Viggo Johansen og Julius Paulsen. Rejser: 1934-36 kortere Ophold i Sydtyskland (Garmisch-Partenkirchen). Udstillinger: Charl. 1918, 21-36, 38-48; Charl. Eft. 1922, 38; Kunstn. Eft. 1918, 21; Sep.udst. 1925, 30, 44 (Skive Mus.), 45.

 

Arbejder: Venus med Adonis' Lig (1922, indsendt som Konk.arbejde for Akad.s Guldmed.); Landevej ved Viuf Mølle (1943, Vejle Mus.).  Red.

 

Nat. tid. 19. Jan. 1930 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 23. Jan. 1930 (K. Flor); B.T. 23. Jan. 1930 (O. V. Borch); Skive Folkebl. 4. Maj 1944.

 

 

Madsen, Jens, f. 1885, Arkitekt. F. 23. Febr. 1885 i Skals. Forældre: Gaardejer Willum M. og Kirsten Sommer. Gift 19. Nov. 1909 i Viborg med Esther Lauritzen, f. 14. Juni 1890 i Skive, D. af Modelsnedker Lauritz Martinus L. og Maren Nielsen.

 

Uddannelse: Tømrersvend; besøgt Viborg Tekn. Sk. 6 Vintre, Haslev Haandværkersk. 1 Vinter; Medarbejder hos Søren Vig-Nielsen 1906-30; selvstændig Virksomhed i Viborg fra 1930. Udstillinger: Paris 1947.

 

Arbejder: Privatbanken for Viborg og Omegn (1935-38); Pavillon i Anlægget Borgvold i Viborg (1. Pr. 1936); Spare- og Laanekassen for Nykjøbing Mors (1940) ; Aldersrenteboliger, Rosenstræde, Viborg (1940); Blokbebyggelsen Broparken, sst. (1940); Rutebilstationen, sat. (1942); Rækkehuse ved Set. Laurentiivej, sst. (1942, udst. i Paris 1947); Viborg Erhvervs­raads Boligbyggeri paa Løgstrup Toft (under Opf. 1948); Skovpavilloner i Mariager (1948) og i Hobro (ikke paabegyndt 1948). Red.

 

Ark. U., 1937, 46 8: (Restaurant), 61(Aldersrenteboliger); 1940, 202 (Spare- og Laanekassen for Nykøbing M.); 1941, 27-28 (Statslaanshuse), 30 (Rækkehuse); Ark. M., 1943, 18688 (Privatbank. Viborg); 1946, Tillæg (Etagehusbebyggelse i Viborg).

 

 

Madsen, Juel Christian, se Juel Madsen.

 

 

Madsen, Julie Anna Marie, f. 1885, Maler. F. 9. Dec. 1885 i Præstø. Forældre: Sagfører Julius Frederik Christian M. og Amalie Henriette Christine Andersen. Ugift.

 

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Frkn. Mundt og Luplaus Malersk. ; opt. Marts 1908 ; Afgang Maj 1912. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Charl. 1912-15, 22, 26-30, 35, 38; Charl. Eft. 1935; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930.

 

Arbejder: Efter Middag (1912); En Moder med sine Børn (1922); Selvportræt. Lampelys (1928).

 

Julie-Madsen har siden 1915, da hun fik en Stilling paa Fr.berg Politikammer, kun lejligheds­vis beskæftiget sig med Malerkunsten, og 1938 er hun helt hørt op med at male. Red.

 

Berl. Tid. Søndag 9. Dec. 1928.

 


 

Madsen, Carl (Karl) Johan Wilhelm, 1855-1938, Kunsthistoriker, Maler. F. 22. Marts 1855 i Kbh., d. 16. April 1938 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler A. P. M. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1° 3. Juni 1880 i Hornbæk ved Randers med Johanne Henriette Møller, f. 1. Sept. 1859 i Øster Tirup ved Hjørring, d. 9. Marts 1881 i Kbh., D. af Gaardejer Lauritz Sørensen M. og Caroline Cathrine Holm. 2° 4. Juli 1883 paa Fr.berg med Thora Juliane Nielsen, f. 5. Aug. 1858 i Aalborg, d. 9. Dec. 1929 i Kbh.

 

Uddannelse: Realeks. 1871 (Sorø Akad.); dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., hvis Alm. Forb.kl. han besøgte 1872-76; begyndte 1872 at deltage i Det frie Aftenakad. hos V. Kyhn; malede under en Frankrigsrejse 1876-79 hos J. L. Geróme, École des beauxarts, Paris, og kopierede paa Louvre. Udstillinger: Charl. 1880-82, 86, 89 (5 G. m. 6 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 (Industrifor.); Moderne dansk Kunst 1890; Kunstfor., Kbh., 1894; Soransk Kunst 1936; Skagens Mus. (Det gamle Havehus) 1942. Udmærkelser: Overordentligt Medl. af Akad., Kbh., 1917 og af Akad., Stockholm, 1926; Æresmedl. af Akad. i Antwerpen 1907 og af Kunstfor., Kbh.; Dr. phil. h. c. ved Lunds Universitet 1918. Stillinger og Hverv: Assistent ved Den kgl. Maleriog Skulptursaml. 1895; Inspektør sst. 1900; Direktør f. Statens Mus. f. Kunst 1911; Formand for Best. af Skagens Mus. 1928.

 

Arbejder: Maanen gaar bag Skyerne over Bollerhus' Rønne (1874), Fiskerbaad paa Stranden ved St. Briac i Bretagne (1878) og La ville Hue ved St. Briac i Bretagne (1878) (alle 3 Skagens Mus.); Kludesamlere paa Montmartre (1879, Randers Mus.); To Baade paa Stranden (1879), Tine ved Ildstedet (1879), Tine (1879), Huse i Vesterby (1879 el. 80), Ved Bager Saxilds Hus, Pi' Rump med sit Studekøretøj (1879) og Fra Gaihedes Stue (alle 6 Skagens Mus.); En Fiskerenke. Fra Skagen (1880); Øster Fælled, Kbh. og Vejen gennem Saint Lumaire i Bretagne (1878) (begge Sorø Mus.); Vejen Vest for Plantagen (c. 1879, tilh. Skagens Mus., dep. Sorø Mus.); Selvportræt (1895).

 

Karl Madsen debuterede omtrent samtidig som Udstiller og Dagbladskritiker, men hans Virksomhed som Skribent og Museumsmand optog ham med Aarene helt. Han udstillede sidste Gang 1894, men der kendes Billeder af ham, daterede saa sent som 1911 (fra Bergen). Han var blandt de tidligste Skagensmalere og besøgte Skagen første Gang i 1871. Den Sans for Farvens musikalsk-koloristiske Stemningsvirkning, fx hos Corot, som han under sine Studier i Frankrig 1876-79 tilegnede sig, og som han gav Udtryk for i en Række intime Smaabilleder, forstod han ogsaa at meddele til flere af sine Malerkammerater og enkelte af de yngre Malere, fx Albert Gottschalk, der var hans Elev. Karl Madsen blev ikke træt af at understrege Fransk­mændenes Opfattelse af Forholdet mellem Valørerne, Lysholdigheden og Kraften i Billedets enkelte Farvetoner i Modsætning til den ofte naive og pertentlige Lokalkolorit i dansk Kunst. Sammenlignet med hans kunsthistoriske Indsats blev dog hans Virksomhed som Maler og Lærer af ret underordnet Betydning. U.

 

Breve i Det kgl. Bibl. - Karl Madsen Bibliografi, ved Merete Bodelsen,1939 (heri ogsaa Litteratur om K. M. samt biografiske Oplysninger); Saml., 1941, 22-23, 66-68 (Breve fra K. M. til Viggo Johansen m. fi.); Pol. 3. Febr. 1942 (i Kronik af Jens Thiis).

 

 

Madsen, Oluf, -1618-26-, Bygmester. 1618 sluttede Chr. IV Kontrakt med O. M., Borger


i Kristianopel, om Opførelsen af Kirken der, hvilket Arbejde han ledede indtil Begyndelsen af 1620, da det blev ham betroet af lede Opførelsen af Kristianstads Trefoldighedskirke. Hans Stilling har dog sikkert i begge Tilfælde været underordnet som Entreprenør eller Konduktør.  O.N.

 

F. R. Friis: Trefoldighedskirken i Christianstad, 1887, 914, 19, 36-37; Kane. Brevb., 1624-26, 1925, 387, 798; Matheus Lundberg: Heliga Trefaldighedskyrkan i Kristianstad, 1928, 62-63, 72, 75-76, 95-96, 108; V. Wanscher: Chr. 4.s Bygninger, 1937, 107, 108, 110, 111; Gustav Upmark: Svensk byggnadskonst 1530-1760, 1, 1904, 108; William Anderson i T. f. konstve­tenskap, VIII, 1923-24, 110.

 

 

Madsen, Sophie, 1826-56, Maler. F. 7. Sept. 1826 i Kbh., d. 31. Maj 1856 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører Hans Peter Thorsøe og Caroline Wilhelmine Faxøe. Gift 26. April 1854 i Kbh. med Maler A. P. M. (s. d.).

 

Uddannelse: Elev af J. L. Jensen, senere af O. D. Ottesen. Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895; Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

 

Arbejder: Et Frokostbord (udst. 1895); En Tallerken med Østers og en Skaal med Frugter (1851, udst. 1901); malede navnlig Frugt- og Blomsterstykker.  Red.

 

Biografi i Kat. over Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920, 14-15; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 705-06.

 

 

Madsen, Svend Viggo, se Madsen, Viggo.

 

 

Madsen, Søren, 1861-90, Bhgr. F. 15. Maj 1861 i Nyborg, d. 22. Juni 1890 i Kbh., begr. i Nyborg. Forældre: Sadelmagermester Carl Ludvig M. og Emilie Frederikke Hellerung. Ugift.

 

Uddannelse: Elev af Vilh. Bissen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1876; Afgang som Modellerer Dec. 1880; lille Guldmed. 1888. Stipendier: Ancker 1890 (dog ikke benyttet paa Grund af hans tidlige Død). Udstillinger: Charl. 1882-83, 86, 88, 90 (5 G. m. 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.

 

Arbejder: Portrætmedaillon af en ung Dame (1881, Gips malet som Terrakotta); Telemachos binder sine Sandaler (1882, Gipsstatue); Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme (1886, Gipsrelief, uden Held indsendt til Guldmed.konk.); Odysseus og Nausikaa (Basrelief i Gips, lille Guldmed. 1888); Demokrits Discipel (1890, Gipsstatuette); har desuden udst. flere Portrætmedailloner. Red.

 

 

Madsen, Theodor Christian, f. 1880, Bhgr. F. 9. Nov. 1880 i Løgsted. Forældre: Tømrerog Snedkermester Hans M. og Christiane Mosbech. Gift 29. Marts 1925 i Ørslev Kloster med Anne Marie Henriksen, f. 1. Dec. 1881 i Vejen, D. af Købmand Hans H. og Johanne Margre­the Petersen.

 


Uddannelse: Modellørlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1896; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer H. Grønvold); opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1898; Afgang fra Modelsk. Nov. 1902. Rejser: 1905-06 Tyskland (Berlin, Leipzig, Niirnberg, Fiirstenberg, Køln; arbejdede her paa forskellige Porcelæns- og Terrakottafabrikker); 1914 Paris. Udstillinger: Charl. 1905, 17, 37; Berlin 1910-11; har været repræsenteret ved Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. i Udlandet bl. a. Salonen i Paris 1903, Brighton 1912, Paris 1925 og Bryssel 1935. Udmærkelser: Sølvmed. i Bryssel 1935 (Porcelænsarb. udført for Den kgl. Porcelainsfabrik). Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1896-1904, 1907-18, 1927-31, 193435.

 

Arbejder: Buste (Gips, udst. 1905) ; Pige (Gipsstatuette, udsi. 1917); Barnestatuette

(Kunststen, udst. 1937); har for Den kgl. Porcelainsfabrik udført en Række Figurer til

Underglasur, bl. a. Søløve og Elefant (begge udst. Brighton 1912).  Red.

 

 

Madsen, Svend Viggo, f. 1885, Maler. F. 5. Marts 1885 i Lyngby. Forældre: Maler, senere Museumsdirektør Karl M. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 3. Febr. 1909 i Lyngby med Ragnhild Olsen, f. 24. Maj 1886 i Kristiania, D. af Maskinmester Christian O. og Marie-Jeannette Rustad.

 

Uddannelse: 1899 Tekn. Sk., Kbh., under H. Grønvold; 7902-04 Zahrtmanns Sk.; J. Skov­gaards Medarbejder bl. a. ved Viborg Domkirke fra 1902 ; 1906 Elev af Académie des beaux-arts og Chr. Krohg i Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1909, 15, 27; Bielke 1910,11; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912, 33; Benny Claudi-Pedersen 1921, 30; I. R. Lund 1932; P. A. Schou 1946. Rejser: Flere Gange i Berlin, første Gang 1902; 1906 og 08 Paris; 1919 Petro­grad; desuden Rejser til London, Holland, Belgien, Norge, Sverige. Udstillinger: Charl. 1904, 22, 24, 27, 31-34, 36, 38, 46-48 (13 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1933, 47; Den frie Udst. (Gæst) 1905-06, (Medl.) 1908-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer); Kunstn. Eft. 1907 -09, 14-15, 27; Grønningen 1915-16, 21-22, 1945 (Gæst); Aarhusudst. 1909; New York 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Forum 1929 x Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst. 1915, 20, 26, 32, 34, 36, 41 (Kunstfor.), 44 (s. m. Hugo Liisberg). Stilling og Hverv: Direktør for Dansk Kunsthandel 1917-19; Medarrangør af forskellige Udst.: Nyere dansk Kunst i Liljevalchs Konsthall, Stockholm, 1919, Karl Isakson (Kbh. og Stockholm 1922), Kai Nielsen (1925), Th. Bindesbøll (1926), Albert Gottschalk (1930). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1932.

 


Arbejder: Guldbergsgade (1905); Kostald (1906) ; Baade paa Land, Kalkbrænderihavnen (1909); Portræt af Carl Holsøe (1910); Moder og Barn (1911, Randers Mus.); Portræt af min Moder (1912) ; Fra Nygaard (1914) ; Færgegaard paa Fanø (erhv. 1915, Aalborg Mus.); Lille Venneminde (1923) ; Blomstrende Potteplante (1923, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Udsigt mod Sorgenfri Park (1929); Vinter (1931, Aarhus Mus., Sødrings Pr. 1932); Fuglevad Mølle (1932); Portræt af Karl Madsen (1935, Skagens Mus.); Skovbrynet, Lyngby (1934) ; Depothus ved Havnen og Søndag i Havnen, Skagen (begge 1936, Skagens Mus.); Baade vender hjem (1943); Stranden ved Kandestederne (1943, Kunstmus.); Aften efter Storm. Fjellebroen (1946); Fabrikker ved Lyngby Sø og Soveværelset (begge Malmø Mus.). Altertav­ler: Lignelsen om den fortabte Søn (1912-13, Ikast Kirke); desuden Alterbilleder til Lundtofte Kirke (ved Lyngby) og Kollefjord Kirke, Færøerne (1921(?)). Dekorative Arbejder o. lign.: Prædikestol og Antependium til Lundtofte Kirke ved Lyngby; Prædikestol, Lysekroner, Antependium og Messehagl til Vester Hæsinge Kirke; Udsmykning af Herning Kirke (bl. a. med Freske omkr. Orglet, Ornamenter i Buer og Vinduesnicher samt Lysekroner) (1916); Topstykke til Altertavle i Davidskirken, Kbh. (modelleret af V. M., skaaret af Astrid Noack); Dekoration i Bikuben, Godthaabsvej 70 (1935) og Lyngbyvej 65 (1936(?)); Lysekrone i Skovgaardssalen, Kunstmus.; Gravsten i Kollefjord, Færøerne (s. m. Hugo Liisberg og Carl Petersen); desuden Forsatspapir (bl. a. til Karl Madsen: Franske Illustratorer fra det 18. Aarh. (1929) og H. C. Andersen: Rejsekammeraten, med Raderinger af Povl Christensen (1947)), Tegninger til Exlibris, Korsstingsbroderier etc.

 

Hverken Zahrtmanns Skole eller Koloristerne blandt de moderne Franskmænd fik Betydning for Viggo Madsens Kunst, derimod Valørmalere som L. A. Ring, P. A. Schou, Karl Schou og maaske navnlig Albert Gottschalk. Han deltog i Dannelsen af Grønningen, men trak sig tilbage for siden kun nu og da at vise Prøver paa sin stilfærdigt indtrængende naturalistiske Kunst, hvor Motivet kan være yderst beskedent, men omfattet med en ægte Følelse, og hvor Farven oftest er lyrisk betonet, mild og dæmpet. Nogle af sine bedste Motiver har han fundet i Kbh.s Omegn, ved den gamle Kalkbrænderihavn, paa Skagen og lige uden for sin Dør ved Mølleaaen i Fuglevad, Vinterdage med Tøsne i Mosens Rør og et tonemættet Graalys; han har desuden malet Blomsterbilleder, Interiører med Figurer (ofte Børn) og udmærkede Portrætter, foruden enkelte Altertavler og kirkelige Dekorationsarbejder i Fortsættelse af sin Virksomhed som Skovgaards Medarbejder. U.

 

Ekstrabl. 2. Okt. 1920, 8. Marts 1926 (begge G. Nygaard); 2. Marts 1934; 7. Nov. 1936; 30. Okt. 1941 (Int.); 28. Febr. 1945 (Int.); København 11. Nov. 1923; Nat.tid. 8. Marts 1926 (Th. Faaborg); 11. Marts 1926; Berl. Tid. 23. Febr. 1932, 13. Marts 1934, 11. Nov. 1936, 15. Nov. 1941 og 5. Marts 1944 (alle K. Flor); B.T. 26. Febr. 1932 (0. V. Borch); Pol. 2. Marts 1932 og 9. Marts 1934 (begge K. Pontoppidan); 5. Marts 1935; 6. Nov. 1941 (Int).; 12. Nov. 1941 (K. Pontoppidan); 22. Febr. 1944 (W. Schwartz); 4. Marts 1945 (A. Vinding); Dag. Nyh. 5. Marts 1932; 5. Marts 1935 (Int.); Nat.tid. 14. Nov. 1941 (Sig. Schultz); 3. Marts 1944 (J. Zibrandt­sen); 2. Marts 1945 (Haagen Falkenfleth); Soc. Dem. 21. Dec. 1932 (Pr. Wilmann); 3. Marts 1945 (Int.).

 

 

Madsen Ohlsen, Jeppe, 1891-1948, Maler. F. 18. Maj 1891 i Christiansfeld, d. 7. Juni 1948 i Sejs, begr. i Linaa. Forældre: Skræddermester, senere Missionær Claus Frederik Ohlsen og Kristiane Jensen. Gift 30. Maj 1928 i Maribo med Emmy Astrid Andersen, f. 9. Jan. 1904 i Toreby. Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Elev paa Tekn. Sk. i Kolding; besøgte 1912 Frede Aamodts Malerskole Studio i Kbh. Stipendier: Suhr 1942. Rejser: 1910-12, 14-15 Norge; desuden kortere Rejser til Tyskland og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920; Sdr.jysk Udst. 1935 (Ovenlyssalen); Sdr.jysk Udst. (Charl.) 1937; Jyderne 1939; Fyens Forum 1940; Foraarsudst. i Odense 1940-41; Sep.udst. 1939, 41 (Aarhus), 48 (Mindeudst. i Aalborg Kunstfor.).

 

Arbejder: Hjem fra Gudstjenesten. Vinter. Christiansfeld (Tønder Mus.); Hvor gaar det hen? (1937) ; Til Aftengudstjeneste. Motiv fra Christiansfeld (1938); Dømmer ikke (1940); En Herrnhuterbegravelse (udst. 1940); er fyldigt repræsenteret i G. M. Frandsens Saml., Nakskov.

 

J. Madsen Ohlsen kredser bestandig i sin Kunst om makabre og filosofiske Emner, gennemfør­te med en ofte galgenhumoristisk Symbolik. Han er desuden præget af den tyske Ny-Saglighed med dens vidt drevne Detailrigdom og omhyggelige Formgivning. En Række fine overbevi­sende Billeder har han givet af det religiøse Liv i Herrnhuterbyen Christiansfeld, hvor han har skildret Hverdagslivet med en mærkelig visionær Undertone. Gennem det intense Valørstu­dium rummer hans bedste Arbejder gode maleriske Egenskaber.  H.M.


Fyens Stiftstid. 27. Sept. 1936; Jydske Tid. 22. Febr. 1938; Fyns Tid. 13. April 1941; Berl. Tid. 31. Okt., 3. og 5. Nov. samt 17. Dec. 1942; Nat.tid. 1. Nov. 1942; 16. Juni 1948 (J. Zibrandtsen); Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med Danmark, 1948, 92-93; Biografl i Kat. over Mindeudst. i Aalborg Kunstmuseum Nov. 1948.

 

 

Madsen Visnek, Jens Julius Emanuel, f. 1887, Maler. F. 25. Aug. 1887 i Kbh. Forældre: Skuespiller, Regissør Peter Felix Emanuel Madsen og Frederikke Christiane Sophie Mørck. Navneforandring 16. April 1935. Gift 22. Maj 1915 i Søllerød med Johanne Margrete Charlotte Andersen, f. 8. Juni 1889 i Kbh., D. af Smørhandler, senere Mejerikonsulent Jens A. og Mathilde Marie Petrine Møller.

 

Uddannelse: I Dekorationslære hos Alfr. Lund. Rejser: 1908-13 Tyskland, Svejts, Norditalien (studerede Kalk- og Glasmalerier). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; 18. Nov.Udst. 1921, 26-27, 30, 39; Sep.udst. 1910, 12 (s. m. Michael Bang-Sørensen).

 

Madsen Visnek blev c. 1913 knyttet til Nordisk Film som Dekorationsmaler og var 191617 Dekorationschef og Filmarkitekt for DanskNorsk Film. For Dansk Skolescene har han arbejdet fra dennes Start 1923 og har udført Dekorationerne til alle dens Forestillinger. 1926 var han knyttet til Arbejdernes Teater, hvis Leder han blev 1932. Han har udført Dekorationerne til Kaj Munk: Cant (Det kgl. Teater, 1930) og til Ordet (Betty Nansen Teatret, 1933); desuden bl. a. Dekorationer til Friluftsteatret paa Bellahøj og til Film; har tegnet Bogbind og Plakater. Red.

 

 

Madvig, Einar, f. 1882, Arkitekt. F. 8. Sept. 1882 i Kbh. Forældre: cand. pharm., Materialist, senere Apoteker i Kbh. Victor Paolo M. og Clara Elisabeth Mathilde Jantzen. Gift 4. Juni 1910 paa Fr.berg med Gerda Louise Estrid Rovsing, f. 22. Marts 1884 i Fredensborg, D. af Læge Niels Ivar Asmund R. og Jule Frederikke Henriette Dithmer.

 

Uddannelse: Student 1900; Tømrersvend 1903 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1903 ; opt. paa Akad. Jan. 1904; Afgang 1912; Medarbejder hos Emil Jørgensen, H. B. Storck 1904-06 og Gotfred Tvede 1906-15; selvstændig Virksomhed fra 1915. Stipendier: K. A. Larssen 1908. Rejser: 1908 Tyskland; 1912 Holland, England; 1914 England, Frankrig; 1921 Italien; 1923 England; 1930 Italien; 1948 Norge. Udstillinger: Charl. 1913-14, 16, 18, 20, 27, 31, 45; Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918; Sep.udst. (Akvareller) 1944. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Honorar- og Retsudvalg 1917-34, af Best. for Kunstfor. fra 1932 og af den kbh.ske Vandafled­ningskommission fra 1937; Kasserer for Akad. Arkitektfor.s Understøttelsesfond 1944.

 


Arbejder: Villaer paa Odinshøj for Kaptajn G. Worsaae (1912) og Grosserer Tegner (1916); Johan Hansens Malerisamling, Kastelsvej 16 (1916-20, s. m. Poul J. Methling); Kbh.s Boldklubs Tennishal, Pilealleen (1918-19); Villa, Richelieus Allé 12 (1918, s. m. G. Tvede) og Baunegaard i Lille Værløse for Kammeradvokat Aagesen (1918) ; Salamandras Bygning, Hammerensgade 4 (1921, s. m. G. Tvede); Dampskibsselskabet Dannebrogs Bygning, Amaliegade 35 (1920-23, s. m. Poul J. Methling) ; Udvidelse af Haveselskabets Have (1928, s. m. J. P. Andersen); Den danske Købstadfor.s Bygning, Gyldenløvesgade 11 (1930-31) ; Laboratorium, Fabrik og Fabriksbygning for A/S Glud og Marstrand, Oplandsgade 20 (1935-45); Ombygning af Toldbodbygning for Kbh.s Havnevæsen (1938-39); Værksteder paa Refshaleøen (1938 - 39) ; har desuden udført Gravmonumenter bl.a. for Generalkonsul Johan Hansen (Vestre Kgd.), Dommer A. F. Gad (Fr.berg Kgd.) og Prof. Thorkild Rovsing (Holmens Kgd.).

 

Projekter: Husmandsboliger (4. Pr. og 6. Pr. 1908).  Red.

 

Arch. 1907-08, 309 (Husmandsboliger); 1913-14, 217-18 (Villa, Odinshøj); 1917-18, 369-73 (Tennishal); 1922 209-1G (Villa, Odinshøj; Joh. Hansens Saml.); 1923, 105-13 (Dannebrogs Bygning).

 

 

Madvig, Gerda, 1868-1940, Bhgr. og Maler. F. 14. April 1868 i Kbh., d. 10. Sept. 1940 i Charlottenlund, begr. i Hellerup. Forældre

 

Grosserer Philip Wulff Heyman og Hanne Emilie Adler. Gift 16. Maj 1905 i Paris med Maler Charles William M., f. 5. Jan. 1874 i Paris, d. 18. Sept. 1940 sst., S. af Handelsfuldmægtig Wilhelm Michael M. og Mary Charlotte Julien.

 

Uddannelse: Lærte at tegne hos Carl Thomsen og at modellere hos A. W. Saabye, hos hvem hun arbejdede c. 5 Aar. Rejser: 1901-03 Italien; opholdt sig fra 1903 til kort før sin Død i Paris. Udstillinger: Charl. 1892-93 (m. 2 Arb.); Salonen, Paris, 1934-35; Sep.udst. (s. m. Charles Madvig) i Kbh. 1913, i Paris 1928 (s. m. Datteren Edith), Raadhuspladsens Udst.sal 1939.

 

Arbejder. Skulpturer: En Kvinde (udst. 1892); Sovende Barn (udst. 1893); Moderen (Relief, 1902-03); Figuren +Asra*; Dyrestatuetter (Bronze); Kristus (1938); La Vigilance (Bronze, c. 1937); Buster af Professor Julius Petersen (Universitetet), Jenny Seligmann, f. Heyman, Hanne Heyman (Marmor), J. F. Willumsen (Paris 1904), Chopin (1933), Minister Roger Garreau, Charles Madvig, Pianisten Pierre d'Arquennes, Aage Dessau samt en Serie Smaastatuetter af Datteren Edith (gift med Maler Aage Fersing). Malerier: Fiskehavn i Nordfrankrig (udsi. 1928), Stilleben og Blomsterbilleder.

 

Gerda Madvig tilegnede sig paa en personlig Maade den franske Impressionismes Udtryks­form, hvad Chopinbusten og de mange yndefulde Børnestatuetter vidner om. I samme Retning peger Malerierne fra Bretagne.

 

J.B.H.

 

Pol. 7. Okt. 1913; Berl. Tid. 26. April 1928; 12. Sept. 1938; Nat.tid. 14. Sept. 1940 (Elna Borch).

 

 

Magaard, Holger Valdemar Rasmussen, 1864-1937, Maler, Grafiker. F. 20. Jan. 1864 i Kbh., d. 10. Okt. 1937 i Gentofte, Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Arbejdsmand, senere Galanteri­handler Lars Jørgen Rasmussen og Ane Helene Henriette Magaard. Navneforandring 19. Okt. 1892. Gift 10. Juni 1906 i Kbh. med Skuespillerinde Annie Georgine Cathrine Jensen, f. 18. Maj 1859 i Kbh., d. 26. Febr. 1945 i Gentofte, D. af Øltapper Hans J. og Eline Marie Selin.

 


Uddannelse: Udlært som Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1890, Elev til Maj 1893; besøgte en Vinter Krøyers Skole under Tuxen; lært Radérteknik af Joh. Nordhagen, Kristiania. Stipendier: Raben-Levetzau 1905; Akad. 1906; Hjelmstjerne-Rosencrone 1910. Rejser: Tyskland og Holland. Udstillinger: Charl. 1900-38; Charl. Eft.

 

1922, 33; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-12; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 34, 37, 42; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Grafisk Kunstnersamf. 1912 (Kunstfor.), 1913 (Landskrona), 1918 (Aarhus), 1926 (Zürich); Nord. Grafik 1924 (Stockholm og Kristiania), 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926 (Grafik); For. f. nat. Kunst 1933; Sep.udst. 1911, 22.

 

Arbejder: Landsbysadelmageren (1905-06, Randers Mus.); En gammel Husmandskone (1906, Aalborg Mus., dep. Klostermarkskolen) ; Enken og hendes Børn (1913) ; Besøget. Parti fra Romø (1921), Parti fra Skibbroen i Tønder (Akvarel, 1921) og Parti fra Spikergade (Akvarel, 1921) (alle Tønder Mus.); Slotsholmen (Bymus.); har udført omkr. 50 Raderinger, især Landskaber; repr. i Kbst.saml.

 

V. Magaard fortsatte trofast Traditionen fra den nationale Folkelivskunst. Han malede

saaledes gamle Interiører og Almueskildringer navnlig fra Sønderjylland i en svunden Tids

Opfattelse og Stil. Med deres omhyggelige Gennemførelse og store Detailrigdom har visse

af hans Arbejder kulturhistorisk Værdi, men ellers gør Manglen paa en direkte Naturkontakt sig gældende paa en fremtrædende Maade.  H.M.

 

Ekstrabl. 11. April 1922; København 13. April 1922 (Rik. Magnussen); Pol. 15. April 1922 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 19. Jan. 1924.

 

 

Magdahl Nielsen, Johannes (ved Daaben Nielsen, Magdahl Johannes), 1862-1941, Arkitekt. F. 5. Febr. 1862 i Rærup, Lydum Sogn, d. 25. Aug. 1941 i Hellerup, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: senere Brænderiejer Morten N. og Elise Thøgerine Jakobsen. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Anna Birgitte Jørgensen, f. 26. Sept. 1869 i Norsminde, Saksild Sogn, d. 12. Marts 1934 i Kbh., Søster til Arkitekt Thorvald J. (s. d.).

 

Uddannelse: 3 Aar i Lære hos Møllebygger Mortensen, Ribe; Elev paa Tekn. Sk. i Odense 1880; Tegner hos Ark. Vilh. Petersen, Odense, 1882-85; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1885, i Arkitektursk. Febr. 1891; Afgang Maj 1892; Konduktør hos H. B. Storck 1892-94 (Restaureringen af S. Nikolai Kirke), hos Hans J. Holm 1898-1906 (Det kgl. Bibl.). Stipendier: Stoltenberg 1893, 94, 95. Rejser: Italien 1893, 1912 og 1930. Udstillinger: Charl. 1891-1904, 09, 18 (7 G. m. 24 Arb.); Kunstn. Eft. 1904, 09; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin 1910-11; Forum 1929. Udmærkelser: Akad.s Aarsmed. 1° 1909 (for Nikolaigade i Svendborg); Forskønnelsesforeningens Medaille 1923 (s. m. Thorvald Jørgensen). Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904, 08, 18, af Akad.raadet 1914-31; kgl. Byg­ningsinspektør 1912-37; Medl. af det særlige Kirkesyn og det særlige Bygningssyn.

 


Arbejder: Telefonstation i Svendborg (1892-93); Frk. Holsts Pigeskole, Svendborg (1893); Ligkapel paa Assistens Kgd., Svendborg (1895 s. m. K. Varming) ; Overlæge Wandalls Villa i Kogtved (1896); S. Nikolai Apotek, Svendborg (1897-98); S. Nikolai Præstegaard og Stiftelsen Kvindely, Svendborg (begge 1898); H. Adlers Fællesskole (nu Sortedams Gymna­sium) (1900); Ombygning af Villaen Chr. Winthersvej 7 (1900-01) ; Bygning for Svendborg Avis og Trykkeri (1901, bombesprængt 1944) ; Villa Sydvesten, Svendborg (1901) ; Villa Zoar, Fredensborg, Landingspartiet ved Nyhavns Hoved, Villa, Kedelsmedstræde 8, Svend­borg, Kirkegaardsindgang til S. Nikolai Kgd. sst. (alle 1903); Vor Frelsers Kirke i Vejle (1904-07 efter Ark. V. Kochs Død); Bibliotekshaven paa Slotsholmen (1906, s. m. Thorvald Jørgensen); Højkol ved Salten Langsø (1906); F. Webers Villa ved Christiansminde ved Svendborg samt Tuberkulosehospital og Overlægebolig sst. (alle 1906-07); Landsbiblioteket i Reykjavik (1906-09; Møblerne af Fr. Kiørboe); Gjerritsgade 20, Svendborg (1907) ; Lyngby Kommuneskole (1907-08) ; Vanløse Kirke (1907-09); Villa, Jahnsensvej 11, Gentofte (1909); +Folkehjem* i Aabenraa (Ombygning) og Portbygning til Førslevgaard (begge 1910); Alderdomshjem i Svendborg (1910-11); eget Hus, Lundevangsvej 3, Hellerup (1911) ; Juelsminde Kirke (1911-12) ; Villaerne Sølundsvej 3 og Ryvangs Allé 6 samt Hegnsmur ved Hvidkilde (alle 1912); Zions Kirke i Esbjerg og Simeons Kirke i Kbh. (begge 1912-14) ; Skovfogedstederne Nejlingehus, Maarumhus, Brødehus, Fiskebækhus og Kirkeskovhus (1913-19); Posthuset i Birkerød og Skovriderboligen Julebækhøj (1914); Chr. Holms Ejen­domme Gammeltorv 14 og +Belvedere* i Taarbæk (Ombygn.), Peter Lieps Hus i Dyrehaven, Juelsminde Præstegaard (alle 1915); Lyngby Kommunes Alderdomshjem, Fuglevadvej 49 og Alderdomsboliger Lundtoftevej 20 (1916) og Høstvej 2 (1927); Traktørsted Ved Stalden, Foderhuse i Dyrehaven ved Kbh., Hus for Arkitekt Sven Risom i Juelsminde, Posthusene i Ballerup, Hillerød og Holte (alle 1916) ; Ebberødgaard (Ombygning 1916-23); Posthuset i Jyderup, Forsøgsstationen +Møllevangen* ved Springforbi (begge 1917); Posthuset paa Fejø, Strandkontrollørbolig i Humlebæk, Skovriderboligen i Dyrehaven (alle 1918) ; Virum Kommuneskole (1918-20); Skovriderbolig i Juelsminde, Ligkapel ved As Kirke i Jylland, Strandkontrollørbolig i Gilleleje (alle 1919); Juelsminde Arbejderboliger, Sæbe- og Margari­nefabrik paa Palsgaard, Posthusene i Skibby og Hellerup, Frederiksborg Statsskole (Udvidel­se), Vissinggaard (Hovedbygn.) (alle 1920); Juelsminde Badehotel, Lyngby Statsskole, Toldkammerbygn. i Nakskov, Posthusene i Frederiksværk og Sakskøbing (alle 1921) ; Rungsted og Birkerød Statsskoler (Udvidelser) (begge 1922); Villa, Vestageivej 29 (1922-23, præmieret 1925) ; Ombygning af Villa, Chr. Winthersvej 4 (1929); Posthuset i Søborg (1930); Vaccinationsanstalt paa Statens Seruminstitut (1933); Villa, Julie Sødringsvej 11 (1934); Fortunen ved Klampenborg (1936). Restaureringer: Æbeltoft Folkemuseum (1907-09); Anna Hvides Gaard i Svendborg (1913-14); Hornbæk Kirke (indvendigt) (1914); Lyngby Kirke (1914-16); Skern Kirke (Udvidelse og Restaur.); Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven (1917-18) ; Palsgaard (1920); Kronborg Slot (1926-29); Hørsholm Kirke (1932); Maaløv Kirke (1938). Dekorative Arbejder: Mindetavle over Santhalmissionær Børresen i Vor Frelsers Kirke i Kbh. (1904, Medaillonen af Aug. Saabye); Lysekroner og Møblement til Det kgl. Bibl. (indviet 1906).

 

Magdahl Nielsen var Elev af Hans J. Holm og H. B. Storck og tillige præget af Nyrop-Tiden i Almindelighed. Navnlig i mindre Arbejder kunde M. N. lægge en smuk lyrisk Sans for Dagen. Eksempler er det noget romantiske Nikolai Apotek, Huset i Kyseborgstræde og Kirkegaards­portalen for Enden af Nikolaigade (alle i Svendborg). Han gjorde for øvrigt den sædvanlige Udvikling med fra dansk-italiensk og Middelalder til Palæstil og Barok, ligesom han forsøgte enkelte Modernismer. Af hans Restaureringsarbejder kan særlig fremhæves Kronborg.  (A.)K.M.

 


Arch., 1898-99, 101-03 (S. Nikolai Apotek og S. Nikolai Præstegaard i Svendborg); 1899-1900, 6 (Konk.projekt til Landmandsforsamlingabygningen i Odense 1900, ikke præmieret); 1900-01, 176-77 (Konk.projekt for anden April 1801, ikke præmieret); 1902-03, 497 (Mindetavle over Santhalmissionær Børresen), 493-96 (Villa Zoar i Fredensborg), 498-500 (Forslag til Omordning af Pladsen ved Nyhavns Hoved); 1906-07, 128 (Lysekroner til Det kgl. Bibi.), 397-401 (S. Nikolaigade i Svendborg), 405-07 (3 Huse i Svendborg); 190910, 169-73 (Landsbibl. i Reykjavik); 1912-13, 489-92 (Alderdomshjemmet i Svendborg); 1915-16, 461-63 (Brønden paa Vandkunsten); 1922, 49; 1925, 165-68 (Villa); Ark. M., 1932, 21, 32-35 (om Kronborgs Restaurering); Ark U. 1941, 177 (Nekr.); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar 1892-1912, 1912, 72-74; Skønvirke, 1916, 104-12 (Chr. Winthersvej 7); Forskønnelsen, 1922, 11 (Brønden paa Vandkunsten); 1923, 1-4 (Bibliotekshaven paa Slotsholmen); Fr. Weilbach: Kronborgs Restaurering og det gamle Krogen Slot, 1934 (Fra Fr.borg Amt, 1934, 19-29); Andreas Jensen i Akad.s Aarsberetning 194046, 1946, 12.

 

 

Magens, Johan Boye Junge, 1748-1814, Arkitekt. F. 23. Sept. 1748 i Kbh., d. 6. Juni 1814 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Tømrermester Johan M. og Magdalene Wisse (Weirs). Gift 12. Jan. 1812 i Kbh. med Clara Holst, f. 1. Okt. 1756 i Kbh., d. 13. April 1835 paa Fr.berg (gift 1° med Arkitekt Andreas Kirkerup s. d.).

 

Uddannelse: Besøgte Akad.; lille Sølvmed. 1766, lille Guldmed. 1767, store Guldmed. 1769; arbejdede fra 1767 paa Harsdorffs Tegnestue. Rejaer: 1780-82 Tyskland, Frankrig, Italien. Udstillinger: Salonen 1794; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1782, Medl. 1783; tit. Prof. 1793 (gældende fra 1791); Justitsraad 1799. Embeder og Hverv: Bygningskonduktør under Overbygningsdirektionen 1771-77; Bygningsinspektør 1782; Hofbygmester 1789; Søetatens Bygmester 1789; Prof. i Perspektiv ved Akad. 1799; Akad.s Kasserer 1791, 95, 1808 og 13, hver Gang for en toaarig Periode, dets Revisor 1803, 05, 07, 10 og 11.

 

Arbejder: Konduktør under Harsdorff ved Ombygningen af + Ottekanten* paa Fredensborg (1774-76); Projekt til en Orangeribygning (forevist Akad. 1775); Opstalt og Plan af +en saa kaldet Belvedere, som kunne anbringes ved Søe Kanten udi en smuk Egn nær ved Sundet* (forevist Akad. 1777); Projekt til en Realskole (1783, Medl.stykke, tilh. Akad.); Forbindelses­fløj mellem Fattig- og Sygebygningen paa Søkvæsthuset (1789) ; Æresport i Størrestræde (1790, Tegn. i Bymus., Stik herefter af Peder Friis); Frihedsstøttens arkitektoniske Udformning (1792-97, under N. Abildgaards øverste Ledelse, Model hertil udet. Salonen 1794) ; Øresunds­hospitalet i Helsingør (1794-96, nu stærkt ombygget); Restaurering af Eremitagen (1798-1800); Projekt til Chr.borgs Genopf. (1800); Magasinbygninger, Bodendachhuset paa Fr.holm (1801) ;Ombygning af Brockdorffs Palæ paa Amalienborg (1801); Ombygn. af det gamle Takkellageskur paa Nyholm til Kontorbygn. (1801); Officershuse i Nyboder (1801, 03, 07) ; Søetatens Hospital i Nyboder (1805-06, nedrevet 1900); Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.

 

Magens var en af Harsdorffs betydeligste Elever. Som Bygningsinspektør ledede han en Række mindre Ombygninger af Civiletatens Materialgaard, Prinsens Palæ, Odense Slot og de kgl. Præsteboliger, men størst Betydning havde han som Søetatens Bygmester. Derimod kom han ikke i nævneværdig Grad til at præge Nybyggeriet i Kbh. efter Branden 1795 og Bombar­dementet 1807. Hans Bygninger udmærkede sig ved en nøgtern Klassicisme, men det er dog især Frihedsstøtten, hvis Ide og Udformning skyldes ham, der vil bevare hans Navn for Eftertiden. S.L.

 


Utr. g. - F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 173, 191, 231; Meldahl og Johansen, 1904, 99, 101, 103, 115, 123, 134, 146; L. Swane i B. Aa.,1916, 93 og samme, sst.1921-23, 261, 263; Victor P. Christensen sst., 50, 51, 57-59; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 84 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. II); H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942.

 

 

Magerstadt, Andreas, -1645-51-, Maler, med Bopæl i Hamborg

 

Arbejder: Chr. IV (sign.: Andr. Magerstadt Fecit ao 1645; Fr.borg, forh. Orebygaard); Chr. IV (sign. A. M. (P) ; Gotha) ; Pr. III (usign., Frijsenborg); Kurfyrst Johan Georg (Gotha); Miniatureportræt af Chr. IV (usign., Rosenborg). - Modtog 1646 og 51 Betaling af Hoffet paa Gottorp for leverede Portrætter bl. a. Fyrstebilleder.

 

Henførelsen af ovennævnte Portrætgruppe til Andreas Magerstadt er sikret paa Grundlag

af det signerede Portræt _paa Fr.borg. For en anden sammenhørende Række kunstnerisk

betydningsfulde Billeder af Kongen og den udvalgte Prins fra 1638, 39, bl. a. paa Rosenborg, med Signatur A. M. sammenslynget henvises til Adriaen Muiltjes.  O.A.

 

E. F. S. Lund, 17,1897,155,179; IV, 1912, 10; VIII, 1902, 4; Friis: Bidrag, 1890-1901, 201-02; H. Schmidt: Gottorffer Kiinstler, I ,1916 (Quell. u. Forsch. IV); O. Andrup i Ill. Tid., 1922-23, 957; samme i Fr.borgmus. Erhv., 1925, 16; samme i K. Aa., 1920, 110 og 1936, 108-10; F. Beckett sst., 1933-34, 39; R. Høeg Brask sst. 1935, 156 f.; H. Gerson: Ausbreltung u. Nach­wirkung der hollånd. Malere!, 1942, 462; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg, 1948, 19, 23, 24.

 

 

Magnus, Reidar, f. 1896, Maler, Grafiker. F. 24. Okt. 1896 i Leipzig. Forældre: Hagbarth M. fra Bergen og Johanne Knudsen fra Lillesand. Gift med Maler Vesta Lippert. Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Akad. 1926-27 under Ejnar Nielsen; Grafisk Sk. e. 1926-36. Stipendier: Købke 1939. Rejser: 1930 Spanien; desuden bl. a. flere Rejser til Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-29, 31-35, 38, 43-44; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors), 37 (Kbh.); Tjekoslo­vakiet 1933, 48 (Grafik); Nordisk Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stock­holm); Charl. 1933-34, 39-40; Charl. Eft. 1939, 41 (Grafik); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41 ; Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunstforb., Oslo, 1946 (Grafik), Reykjavik 1948 (Grafik); Vinterudst. 1947-48; Malmø 1947 (Grafik); Haag 1948 (Grafik); Sep.udst. 1928, 31, 34 (s. m. Sigurjón ólafsson).  -

 

Det er især det grafiske Arbejde, Litografi, Radering og Træsnit, Reidar Magnus har beskæfti­get sig med. Han har saaledes frembragt en Række kraftige og dekorative Træsnit og Farvelito­grafier fra københavnske Gader og Kafeer (Mappe med 12 Træsnit fra Byen 1935 s. m. Povl Christensen, Kaj Ejstrup og S. Hjorth Nielsen), hvor hans Sans for det brede, noget summari­ske Udtryk komme; til sin bedste Udfoldelse. 1937 udsendte han en Mappe med Mo­del-Raderinger. Repr. i Kbst.saml. samt i Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors. Efter i en lang Periode næsten kun at have udstillet som Grafiker viste Reidar Magnus sig igen som Maler paa Vinterudst. 1947-48 med en større Ophængning, navnlig af Modeller og Opstillin­ger.

 

Red.

 

 


Magnus-Petersen, Julius, se Petersen, Magnus.

 

 

Magnussen, Christian Carl, 1821-96, Maler. F. 31. Aug. 1821 i Bredsted, d. 18. Juni 1896 i Slesvig. Forældre: Postmester, Løjtnant, Krigsassessor Johan Martin M. og Anna Catarina Thiessen.

 

Uddannelse og Rejser: I Malerlære; opt. paa Akad. Okt. 1839; Elev med Afbrydelser til Jan. 1845; rejste efter Bissens Raad c. 1846 til Rom, hvor han gjorde Studier efter Naturen, og hvorfra han 1848 ansøgte Akad. om Rejseunderstøttelse, der nægtedes ham; 1851-52 studerede han i Paris hos T. Couture og var 1853-61 igen i Rom, hvor han har malet Genrebilleder; en Tid levede han i Hamborg som Portrætmaler og bosatte sig endelig i Slesvig, hvor han 1875 oprettede en Skole for Træskærere, C. C. Magnussens Snitteskole, der blev stærkt besøgt. Udstillinger: Charl. 1848 (3 Portrætter).

 

C. C. Magnussens store Samling af gamle slesvigske Træskærerarbejder (Cumberlandske Saml.) findes nu i Kunstindustrimus. i Kbh.  Red.

 

P. Krohn i T. f. Kunstind., 1894, 138 ff.

 

 

Magnussen, Erik, f. 1884, Sølvsmed, Tegner. F. 14. Maj 1884 paa Fr.berg. Forældre: Mag. art., Forf. Johannes Julius Claudi M. og Hedvig Charlotte Claudine Sommer. Broder til Fritz M. (s. d.). Gift 13. Se pt. 1941 i Skovshoved med Esther Margrethe Franck, f. 13. Okt. 1895 i Kbh., D. af Klejnsmedemester Frederik Wilhelm F. og Cathrine Frederikke Jensen.

 

Uddannelse og Rejser: Elev i Onkelens Kunsthandel, Winkel &, Magnussen, 18981901; modellerede omkr. 1901 c. et halvt Aar hos Stephan Sinding; lærte 1902 i 3 Maaneder Ciselering hos Guldsmed Viggo Hansen; opholdt sig 1904 et halvt Aar i Hamborg og studere­de i Kunstindustrimuseet her Metalteknikken i japanske Parerplader; besøgte under Ophold i Berlin omkr. 1907-09 Kunstgewerbeschule og lærte her en Tid Ciselering hos Prof. Otto Rohloff; 1925-39 i U. S. A. (med Besøg i Danmark 1927); fra 1939 i Danmark. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1925. Udstillinger: Gentagne Sep.udst. hos Winkel & Magnussen, første Gang April 1901; deltog i Udst. af moderne dansk Kunsthaandværk i Kunstindustrimus. 1901, 04 og 07; Berlin 1910-11; Sep.udst. 1918 (hos Kleis, s. m. Siegfried Wagner); Charl. 1919 ; Salon d'Automne, Paris, 1922 ; Rio de Janeiro 1922 (s. m. Hofjuvelerer Peter Hertz); Metropolitan Museum of Art 1926, 27 og 37 (alle 3 Udst. af moderne Sølv); Society of Arts and Crafts, Detroit, 1927; American Decorators Show, The Arden Studio, New York, 1928; The Art Center, Fine art and design, New York, 1930; Modern industrial and decorative art, Brooklyn Museum, New York, 1931; The Architeotural League of New York, Grand Central Palace, 1932; Contemporary and handwrought silver, Brooklyn Museum, New York, 1937; Sep.udst. i Kbh. 1940 (Ole Haslund). Stillinger: Eget Værksted Okt. 1909-12 (Klosterstræde 8); ansat hos Bing & Grøndahl 1912-13; derpaa atter eget. Værksted (Hyskenstræde 9); virkede 1920 en Tid som Fotograf; 1921 knyttet til P. Ipsens Enke (Metal- og Lakglasurer); arbejdede 1922 med Sølv for Hofjuvelerer P. Hertz; 1925-29 Leder af den kunstneriske Afd. hos The Gorham Silver Company, Providence, Rhode Island; 1932 eget Værksted i Chicago, 1933-38 i Los Angeles.

 


Erik Magnussen hørte ved Aarhundredets Begyndelse til vor Sølvkunsts Pionerer. Uden nogen egentlig Uddannelse begyndte han som 17-aarig at tegne Smykker. De første Aar arbejdede han navnlig under Paavirkning af René Lalique og benyttede som denne Motiver fra Insektver­denen i sine Spænder, Hattepinde, Kamme, Brocher m. m. Ligesom hos Georg Jensen og Mogens Ballin indarbejdede han med stor Opfindsomhed Halvædelstene som fx Maanestene, Turkis el. lign. i sine

Smykker, saaledes at de forekom naturligt tilhørende Motivet (fx Maanestene som Bob-

ler fra Fiskenes Mund). Ekspl. af hans mest typiske Sølvarbejder fra disse Aar (1907-19)

findes i Kunstindustrimus. I et Par Aar tog Bing & Grøndahl M. i sin Tjeneste, og her gav

han Tegning til Vaser monterede i Sølv, som en Tid lang var kommet pas Mode (3 Vaser i

Kunstindustrimus.). Under første Verdenskrig, da han atter var kommet i Gang i egen

Sølvsmedie, arbejdede han med Korpusarbejde og Bestik og udførte 1917 et stort Spise-

stel i Sølv for en Privatmand (afb. Skønvirke 1917, 47-48). Dette blev da ogsaa hans Spe-

cialitet i Amerika, hvor M. 1925 rejste over for at bryde sig en Bane. Han fik hurtigt An-

sættelse i det store Sølvfirma Gorham Comp. som Leder af dets kunstneriske Afdeling, og

under Arbejdet her udviklede han en amerikaniseret Stil med et stærkt modernistisk Præg (Kaffestellet: The Lights and Shadows of Manhattan). I Los Angeles udførte M. foruden Sølvarbejder enkelte Elfenbensskulpturer. Et af hans Hovedarbejder fremstillende Øen Cypern, med Venus' Fødsel, er skaaret af Topstykket af en afrikansk Elefanttand, monteret i Kobber og Guld og sat i en Ibenholtssokkel (1934, Privateje i Amerika). Et Elfenbensarbejde har M. skænket Kunstindustrimus. i Kbh. Siden sin Hjemkomst lige før anden Verdenskrig har M., tvunget af Materialemangel, væsentligst arbejdet med Smykker, i hvilke han viser en udpræget Aktualitetssans (De fem Svaner, Der rider en Konge).  M.B.

 

B. Hannover i T. f. Ind., 1904, 225-26; alt. 1907, 271 (Afb.); Herman Bang i Verdens-Spejlet 29. Dec. 1907, 263; Ill. Tid., 1915-16, 618; Hver 8 Dag 10. Sept. 1920 (Int.); Kay Bojesen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 100; Hus og Hjem, 1941, Nr. 12, 367. - Berl. Tid. 5. Juni 1927 (Int.); 11. Juni 1940 (K. Flor); 14. Maj 1944 (Int.); Pol. Søndag 26. Nov. 1933; 24., 25., 27. og 30. Maj 1939 (Polemik ml. Erik Magnussen og Vilh. Slomann); 14. Maj 1944 (K. Borchse­nius); Soc. Dem. 31. Maj 1937; Nat.tid. 5. Juni 1940; il. Maj 1944 (Int.); Aftenbl. 12. Maj 1944 (Int.).

 

 

Magnussen, Fritz Julius August, 1878-1920, Journalist og Filminstruktør, Maler. F. 13. Sept. 1878 i Kbh., d. 15. April 1920 sst., begr. sst. (Vestre). Broder til Erik M. (s. d.). Gift 1° 12. April 1902 i Kbh. med Forfatter Edith Nebelong, f. 23. Febr. 1879 i Kbh., D. af Hofmedicus, senere Professor Carl Henrik Horn N. og Harriet Kiellerup. Ægteskabet opløst. 2° 1904 i Kbh. med Anna Sophie Lorenze Petersen (se Magnussen, Lorenze). 3° 18. Okt. 1918 i Kbh. med Johanne Cathrine Jensen, f. 9. Nov. 1889 i Aalborg.

 

Fritz Magnussen blev som ung Tegner ved +Dannebrog< ; efterhaanden Journalist sst.; 1910 overgalet til +Riget*, hvor han var Redaktør en kort Periode 1913. Derefter rejsende Journalist, endelig Filminstruktør og -forfatter, fra 1917 ansat ved Astra. Film i Kbh. Litterært Arbejde: Det blonde og det sorte (1914, svensk Udg. 1918). Som Maler var F. M. Elev af J. F. Willum­sen og Johan Rohde. Han udstillede 1904 paa Charl. et

Portræt af Broderen Sølvsmeden Erik Magnussen og paa De Afvistes Udst. 1905: Por-

træt af min Hustru.  Red.

 

 


Magnussen, Anna Sophie Lorenze,1876-1944, Maler. F. 22. Dec. 1876 i Kbh., d. 3. Okt. 1944 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Grosserer Laurits Peter Oluf Petersen og Magdalene Kirstine Jensen. Gift 1904 i Kbh. med Journalist og Filminstruktør, Maler Fritz M. (s. d.). Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Dimitt. fra S. Chr. Jensens Tegnesk.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1897, Elev til Febr. 1900 i Modelsk. Forb.kl.; har desuden besøgt Malerskoler i München, Rom og Florens. Rejser: 1899 Paris- München; 1902-03 Rom, Florens. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-19, 27 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

 

Lorenze Magnussen har malet Portrætter og Opstillinger og har udstillet dekorative Arbejder (bl. a. Puder). Fra c. 1920 til c. 1930 underviste hun paa Bizzie Høyers Tegneskole. Red.

 

 

Magnussen, Rikard Robert, 1885-1948, Bhgr. F. 2. April 1885 i Kbh., d. 26. Maj 1948 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Bogholder Sophus Oscar M. og Christiane Maria Weybøll. Gift 10. Juli 1912 i Hellerup med Ellen Reck, f. 6. Maj 1879 i Kbh., D. af Ingeniørkaptajn, Fabrikant Anders Borch R. og Marie Johanne Jacobine Qvist.

 

Uddannelse: Student 1903; cand. phil. 1906; Elev af Elna Borch 1903, af Stephan Sinding 1904 (c. 8 Mdr.); arbejdede 1904-05 og senere (bl. a. 1911-12) i Vilh. Bissens Atelier i Materialgaarden. Stipendier: Bielke 1917, 19. Rejser: 1922 Tyskland; 1939 Holland. Udstillin­ger: Den frie Udst. 1905-07; Charl. 190833 (15 G. m. 20 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 27; For. for nat. Kunst Jan. og Dec 1947, 48 (Mindeudst.). Stillinger og Hverv: Medl. af Censurkomite­en ved Charlottenborg 1918, af Best. for Dansk Billedhugger-Samfund (tillige Næstformand), samt Kunstnerfor. af 18. Nov. og For. til Hovedstadens Forskønnelse 192842 (Formand 1929-34) ; Sekretær i For. for nat. Kunst fra 1931, Redaktør af denne Forenings Blad + Dansk Kunst* og Kunstbøger fra 1931; Medl. af Indenrigsministeriets Udvalg ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have fra 1932; Kunstanmelder ved København 1920-26 og siden Medarbejder ved Nationaltidende og andre Dagblade.

 


Arbejder: Statuerne Munken og Evighedsfuglen (Gips, udet. 1908) og Martin Luther (Gips, 1915); Gruppen Den gode Hyrde (Gips, 1919, opstillet 1930 i K.F.U.M.s Soldaterhjem); Afholdsmonumentet (for Lærer O. Syversen) (Granit, 1914, Fælledparken) ; Monumenter for Fr. Ditlev Reventlow (1916, Bronze og Granit, Horslunde), Kammerraad Chr. Christensen (Marmorrelief paa Sandstenssokkel, opst. ved Hørsholm Slotspark), Harald Kidde (1922, Granit med Portrætrelief, Nørreskov ved Vejle), Emil Piper (1928, Granit, Kgs. Lyngby), Dronn. Sophie Magdalene (1932, Bronze, Hørsholm Slotspark), Fr. VIII og Dronn. Louise (1938, Bronze og Sandsten, Charlottenlund Park), Grev Chr. Moltke, Lystrup (1942, Vallø Slotspark); Herme af Dr. William Sørensen (udst. 1919, Gipsoriginal i Zoofysiologisk Laboratorium, i Sandsten paa Solbjerg Kgd.). Portrætbuster: Jacob Texiére (1907, Gips); Juliette Price (1910, Marmor, Det kgl. Teater); Biskop Skat Rørdam (1911-12, Gips); Prof. Aug. Krogh (1918, Bronze, Zoofysiologisk Laboratorium); Etatsraad C. A. Olesen (1921, Bronze, De ,danske Spritfabrikker); Harald Kidde (1925, Gips); Søren Kierkegaard (1929). Portrætrelieffer: Edvard Grieg (1910-19, Gips, Norges Hus); Georg Zoéga (1927, Gips, efter Thorvaldsens Tegn.); Søren Kierkegaard (1929, Gips); Olfert Ricard (1930, Gips); Thorvald­sen (1930, Gips); C. A. Olesen og Landstingsmand C. Tvede (begge 1933, Bronze, Det danske Studenterhus, Paris). Litterære Arbejder: Janus la Cour (1928) ; Carl Bloch (1931) ; Billedhug­ger-Minder (1933); Liljer og Konvolvolus (Digte, 1936); Thorvaldsens Livsanskuelse (1936); Godfred Christensen, I-II (193941); Konvolvolus og Immorteller (1941); Søren Kierkegaard set udefra og Efterskrift hertil: Det særlige Kors (begge 1942); i For. for national Kunsts Serie +Danske Kunstnere*: Ellen Hofman-Bang (1935); Chr. Mølsted (1935); Svend Hammershøi (1936); Vilh. Arne. sen (1945). Artikler til Nationaltid. m. fl. Blade og Gads danske Mag., Ill. Tid., Det nye Danmark, Skønvirke, Samleren (Det religiøse Gennembrud i Thorvaldsens Ungdomsliv i III-IV, 1926-29); Medarbejder ved 3. Udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.

 

Rikard Magnussen blev som Billedhugger opdraget i en streng Naturalisme af Stephan

Sinding og Vilh. Bissen, men en Naturalisme, som lagde Vægt paa Skildringen af menne-

skelige Følelser og havde let ved at alliere sig med dekorative Bestræbelser. Dette stemte

ret nøje med R. M.s personlige Anlæg. Hans Interesser var især en religiøs Søgen og For-

dybelse i Menneskers Psyke. Ved Siden af de Lejlighedsopgaver, der stilledes ham (Min-

desmærker og Mindestene med Portrætter), kom hans væsentlige Indsats til at ligge paa

Portrættets Omraade, og der ses en stigende Interesse for en dekorativ Stilisering. Hans

mest personlige Værker blev vistnok Hermen af Zoologen William Sørensen, hvor det lyk-

kedes ham at give en indtrængende Skildring af en fribaaren Personlighed i en overbevi-

sende plastisk Form, og Kolossalbusten af Søren Kierkegaard, der er et Rekonstruk-

tionsforsøg paa Grundlag af aarelange Studier med stærk Vægt paa dekorative Virkninger. 

S. S-z.

 

Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933; Dag. Nyh. 1. April 1935; Børsen og Berl. Tid. 2. April 1935; Pol. og Berl. Tid. 1. April 1946; Nat.tid. 28. Maj 1948 (Sig. Schultz).

 

 

Mahrenz, d. 1791, Stempelskærer. D. 15. April 1791 i Altona.

 

Virkede som Stempelskærer i Slesvig og blev 24. Juni 1789 ansat som Stempelskærer ved Mønten i Altona. Han har signeret Speciedalerne 1788-90 og en Spillejeton. G.G.

 

Vilh. Bergsøe: Danske Medailler og Jetons, 1893; H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1923, 1928; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 17881845, 1929.

 

 

Mahs, Balthasar, -1698-1703-, Maler. Fik 1698 Bestalling som Hofmaler paa Gottorp og

leverede baade Skilderier og almindeligt finere Malerarbejde. 1703 udbetaltes der ham 70

Rdl. for et Maleri i fuld Størrelse af Æneas bærende Faderen Anchises ud fra Trojas Brand.  O.A.

 

Haupt, 111, 1889, 24 (Maas); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).

 

 

Mahsius, Balthasar, se Masius, Balthasar.

 

 

Mainot, Benoit, -1740-, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Pas

til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere. RØ.

 Utr. K.

 


Maioli, Elisa, se Boglino, Elisa Maria.

 

 

Majestatis-Mester, se Tryde-Mester.

 

 

Maleho (Maleha), se Malgoc.

 

 

Maler, Hans, -1549-78-, Stenhugger.

 

Mester Hans Stenhugger i Roskilde udførte 1564 for Kongen en nu tabt, men af Billeder kendt Gravsten over Corfitz Ulfeldt til Kbh.s Vor Frue Kirke, og 1570 huggede Hans Maler i Roskilde en Sten over Knud Læsemester i Sorø (bevaret). Med disse Holdepunkter kan det fastslaas, at H. M. o. 1550-78 har ledet et Stenhuggerværksted i Roskilde, der har dækket Forbruget i Domkirken og i alt frembragt c. 110 Sten, hvoraf godt 40 med Portrætfigurer; det har haft Kunder ikke blot paa Sjælland, men ogsaa i Skaane og paa Fyn. Mesteren har sikkert lært sin Kunst i Tyskland; tekniske Ejendommeligheder som de gennemarbejdede Øjne (med sort Fyld i Pupillerne) afviger fra Forgængeren Martin Bussert (s. d.). Men han har dog i sine unge Dage ladet sig paavirke af Bussert, efter hvis Udkast han synes at have hugget Hans Billes Sten i Ø.Egede.

 

Blandt hans første Arbejder kan i øvrigt nævnes en Bygningstavle paa Svanholm og en Gravsten i Ruds-Vedby, begge fra 1549, samt en Sten i Visby Domkirke paa Gotland med Dødsaar 1549. Hans karakteristiske, harniskkIædte Krigertype findes tidligst paa Roskil­de-Stenen over Herolden Franciscus Rispanier, d. 1553. Den store Værkstedsproduktion, der tog Fart hen imod 1560, førte til en Skematisering af Figurerne og deres anevaabenfyldte Indramning; trods Livfuldhed blev Skikkelserne en Tid meget undersætsige, men sikkert med Støtte i Tegninger af en Kontrafejer rettedes senere denne Fejl, og Arbejder som den skaanske Skarhult-Sten fra 1566 over Sten Rosensparre og Mette Rosenkrantz og den mægtige Trefigur­sten i Svindinge paa Fyn over Christoffer Valkendorf og hans to Brødre er virkningsfulde Relieffer. Med dekorativ Fantasi forstod H. M. ogsaa at variere sine Vaaben- og Indakriftsten, der er bevarede i usædvanligt stort Tal, og hvis Stilpræg viser skiftende Faser af Ungrenæssan­cen, til Slut med Indblanding af Kartoucher. Klassisk, regelret Arkitektur lærte M. aldrig at beherske, men han formaaede dog at hævde sit Gravstensværksteds Position helt op imod 1580. I sine sidste Aar synes han at have samarbejdet med en Efterfølger (se Roskil­de-Successor).

 

C.A.J.

 

Uno Otterstedt: Från Gotik till Renåssans, 1929 (Roskildemästar); J. W. Hammer: Visby domkirke gravstenor, 1933, tvl. 28 (uden Navns Nævnelse); Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V., Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1069; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Trykning).

 

 

Malgoc (Malche, Malcho, Malgo), Claus Poul, -1774-, Maler (?). Forældre: Malersvend Poul .(Jochum) M. og Kirstine Samsing (gift 2° med Maler Peter Karmarch, s. d.). Broder til Simon M. (s. d.). Gift med Johanne Margrete Bigom, f. c. 1745, begr. 2. Maj 1783 i Kbh.


Claus Poul Malgoc benævnes ved Broderen Hans Just Malgoc's Skifte 1774 som Maler i

Modsætning til den tredie Broder Simon Malgoc, der benævnes Skildrer. Dersom han over-

hovedet har virket som Kunstner, kan han have besøgt Akad. paa samme Tid som Simon

M. og have vundet en eller flere Sølvmed. 1762-66 (se under Simon M.).  T.H.C.

 

Utr. g.

 

 

Malgoc (Malche, Malcho, Malgo), Simon, 1745-93-, Maler. Døbt 15. Febr. 1745 i Kbh., .d. efter 1793. Broder til Claus Poul M. (s. d.).

 

Uddannelse: En Malgoc besøgte Akad. fra 1759 - det oplyses ikke, om det er Simon eller Broderen Claus Poul M. (s. d.) - og erhvervede 1763 2 Gange lille Sølvmed., 1764 og 66 store Sølvmed.; Simon M. nævnes 1761 i Frihaandssk. og erhvervede 1767 lille Guldmed., men opnaaede trods gentagne Forsøg ikke store Guldmed. Rejser: 1773 s. m. N. Abildgaard til Rom, og skal 1776 s. m. Jens Juel til Fods være kommet til Paris; derfra 1777 s. m. denne og J. F. Clemens til Svejts, hvor han vistnok er forblevet til efter 1781; senere (derfra?) til England, hvor han var virksom i 1790'erne og antagelig er død i Fattigdom.

 

Arbejder: David salves af Samuel (Maleri 1767, lille Guldmed., tilh. Akad.); 5 Landskabsra­deringer (dateret 1775-76) og Urania (1776), antagelig alle udført i Rom; 2 Landskabsmalerier fra Geneve (1778, Privateje, Svejts); 2 Stik af Genthods Have (1780-81, s. m. Kobberstikkeren Jean Lacroix) ; Maria Theresia Louise af Savoyen-Carignan og Dronning Marie Antoinette (1794) (begge i Sortkunst efter Hickel) ; Et Æsel (Mezzotinte efter Morland; udkom i London 1804); Tegning (Svejtserhuse), Raderinger og Kbst. i Kbst.saml.

 

Malgoc arbejdede vistnok nogle Aar hos Mandelberg, hvor Clemens traf ham og (if. Ficks Meddelelser) skal have kaldt ham et +maadeligt Subject*. I England samarbejdede han i 1790'erne med Ægteparret Prestel (et tysk Kobberstikkerpar, bosat i England). Han illuminere­de selv sine Stik. Da Clemens traf ham her 1792-93, levede han i Fattigdom. Hans Landskaber har i Svejts i nyere Tid opnaaet rosende Omtale.  T.H.C.

 

Jules Crosnier i Nos anciens, VIII, 1908; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 49; L. Swane: Abildgaard, 1926; samme: Clemens, 1929; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1935, 200; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Genova, XXI, 1943, Pl. 20.

 

 

Malinowski, Arno Johannes Franz, f. 1899, Bhgr. F. 3. Aug. 1899 i Kbh., S. af Smed Theophil Franz M. og Louise Caroline Reinbothe. Gift 23. Dec. 1921 i Kbh. med Hedvig Elisa Madsen, f. 2. Sept. 1898 i Kbh., D. af Tømrer Jens M. og Karen Eline Jørgensen.

 


Uddannelse: I Lære hos kgl. Hofgravør S. Lindahl 1914-19, blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og opt. Sept. 1919; Elev til Foraaret 1922 under E. Utzon-Frank. Stipendier: Udst.fonden ved Charl. 1925, 27, 28; Ronge 1925; Eibeschutz 1925, 30; Hjelmstjer­ne-Rosencrone 1932, 35; Alexander Foss' Fond 1933; Lauritz Andersens Fond 1933; Carl Jul. Petersen 1935. Rejser: 1925 og 30 Paris; 1933 Berlin og London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-22, 27, 32-34, 39; Charl. 1921-48 (25 G. m. 67 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Paris 1925; Brooklyn 1927; Forum 1929; Stockholm 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1913. Udmærkel­ser: Sølvmed., Paris, 1925 (Keramik); Eckersbergs Med. 1933 ; Carlsons Pr. 1936. Stillinger og Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1921-35, ved Georg Jensens Sølvsmedie 1936-44; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1934-39; Medl. af Best. for Bhgr.for. 1930-33 og for H. C. Andersen Selskabet; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1931 og af Censurkomi­teen for Kunstn. Eft. 1934-35, 37-38.

 

Arbejder. Statuetter i Porcelæn: Rokokopige (1922); Amor og Bierne (1923); Balidansermde (1924); Balidreng (1926); Flora (1926); Diana paa Hjort (1928 Eckersbergs Med. 1933); Bruden (1929) ; David med Goliaths Hoved (Celadon, 1932); De 5 Verdensdele (5 Kvindesta­tuetter, 1935-36) ; Montre med forsk. Arbejder (udsi. 1936, Carlsons Pr.). Bronze: Pige mad Spejl (udst. i Bronze 1938); Susanne for Raadet (udst. i Plastelina 1940). Relieffer: Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (Bronze, 1940) og af Jeppe Aakjær (udst. i Bronze 1947); 2 Relieffer til Chr.havns Vuggestue og Daghjems Fagade (1934). Medailler o. a. Arbejder: H. C. Ander­sen Mindemedaillen (1932, Biscuit); Holberg Medaillen (1933); Georg Galster Medaillen (1945); Urner til Søndermark Krematoriets Facade og flere Springvandsfigurer i Chamot­te-Stentøj (1932-33); Døbefont og Altersæt i Sølv til Skive gl. Kirke (1936); Smykker til Georg Jensens Sølvsmedie (bl. a. Kongemærket 1940); Modeller til Just Andersen (Diskome­tal). Repr. med Keramik i Nationalmus., Stockholm, samt i Museer i Lyon, New York, Stoke-on-Trent, London, Chicago; desuden Arbejder i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i Nationalmus. i Kbh. og i Medaillesamlingen i Det historiske Museum, Oslo.

 

Allerede ved sin Optagelse paa Akademiet havde Arno Malinowski en udpræget Manér,

der paa Forhaand maatte bestemme ham som Bronzeskulptør eller for dekorativ Kunst. Det

lykkedes Utzon-Frank i betydelig Grad at fjerne den maniererede Tendens hos ham, og paa

Den kgl. Porcelainsfabrik udviklede han selv disse Anlæg til en raffineret Porcelænsstil i en

anselig Produktion af Statuetter. De udførtes dels i hvidt Porcelæn med enkelte markante,

men dæmpede Underglasurfarver (Balidanserinde), dels helt hvide i Biscuit eller blanc de chine (Amor og Bierne, Flora). Med dem vandt han en uomtvistelig Sejr paa Verdensudst. i Paris 1925, og de hører til Decenniets bedste Frembringelser inden for dansk Porcelæn. Efter at have forladt Fabrikken viste han lige saa sikre Evner for Sølv i sine Smykker  til Georg Jensens Sølvsmedie. Ved Siden af har han stadig opretholdt en privat Produktion af bredere Karakter (Statuetter, Portræthoveder, Relieffer, Medailler, m.m.), mest i

Bronze.  S.S-z.

 

Nyt T. f. Kunstind., 1931, 182 (Gravurner); Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 11, 103-04, 107; V. Sten Møller i Nyt T. f. Kunstind., 1943, 6-7; A. Malinowski sat., 1943, 38 (Om Smykker) og 1945, 39-40 (En Genoplivelse af Kunsthaandværket).

 

 

Malling, Johannes, 1877-1918, Maler. F. 11. Nov. 1877 i Helsinge, Fr.borg Amt, d. 10. Dec. 1918 i Jordrup, begr. i Birkerød. Forældre: Kapellan i Helsinge, senere Valgmenighedspræst i Odder Jens Vilhelm M. og Sophie Johanne Conradine Holm. Gift 12. Juni 1903 i Borre med Ingeborg Dorothea Lund, f. 26. Sept. 1880 i Hornum Sogn Randers Amt, d. 1. Marts 1945 i Kbh., D. af Sognepræst, senere i Borre Theodor Otto Christian Diderik L. og Ingeborg Andrea Petra Weismann.

 


Uddannelse: I Malerlære hos Malermester Alexandersen, Horsens; blev Svend 1896; dimitt. fra F. Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Juni 1897; Elev til Jan. 1902; har arbejdet som Dekorationsmaler ved Aarhus nye Teater under K. Hansen Reistrup samt en Vinter paa Det kgl. Teaters Malersal under Thorolf Pedersen. Stipendier: K. A. Larssen 1903. Rejser: 1902 Tyskland og Svejts (med ministeriel Understøttelse); 1903 Italien (Florens, Rom, Neapel, Pompeji); 1904 Studierejse til danske Kirker (med ministeriel Understøttelse). Udstillinger: Charl. 1912 (Dekorationsskitser og Fotografier). Stilling: Tegnelærer ved Roskilde Højskoles Vinterskole 1908; Konservator og Kirke-Restaurator ved. Nationalmuseet.

 

Arbejder: Kalkdekorationer til Højerup Kirke, Koret i Sindal Kirke, Valgmenighedskirken i Odder, Astrup Kirke samt til Raadhuset i Lemvig; har restaureret og dekoreret bl. a. Herregaar­den Bøgsted og Borgmestergaarden i Den gamle By i Aarhus; af Restaurerings- og Konser­veringsarbejder kan i øvrigt nævnes: gotiske Altertavler i Rom og Fjaltring Kirker, Prædikesto­len i Græshave, Valløby, Tørring og Nørlem Kirker, Prædikestol og Altertavle i Ferring Kirke, Prædikestol i Vandborg og Sindal Kirker samt Krucifiks (af Claus Berg) i Skamby Kirke; har desuden udført en Altertavle: Opstandelsen (1914) til Tørring Kirke.  Red.

 

Fortid og Nutid, 1921, 195.

 

 

Malling, Peder, 1781-1865, Arkitekt. F. 22. Dec. 1781 i Kbh., d. 3. Maj 1865 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Senere Gehejmestatsminister Ove M. og Christiane Beck. Ugift.

 

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han avancerede fra første til anden Arkitektursk. Jan. 1798; lille Sølvmed. Marts 1798, store Juni 1800; lille Guldmed. Aug. 1801; med Stipendium fra Kongen søgte han videre Uddannelse i Altona under C. F. Hansen. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1810, forlænget 1812 for 2 Aar. Rejser: 1811-15 Rom med Ophold i München og Berlin. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1815, Medl. 1818; tit Prof. 1817. Embeder og Hverv: Konduktør under Slotsbygningskommissionen ved Chr.borg og Raadog Domhuset 1804; Stadsbygmester 1809 til sin Død; Søetatens Bygmester 1815.

 

Arbejder: Taarnet paa Bringstrup Kirke, Ringsted Herred (1814-18); Sorø Akademi (første Projekt 1816, opf. 1822-27); Ny Universitetsbygning paa Frue Plads (første Projekt 1819 henlagt; nyt Projekt godkendt 1829, Bygn. opf. 1831-36, men ikke fuldført af M. selv); Rektorbolig til Roskilde Katedralskole (1821) ; Borchs Kollegium (1823-24) ; Projekter til Slagterboder ved Nikolaj Taarn (1. Projekt 1823, 2. Projekt 1826, 3. Projekt 1830) ; deltog 1851 i Planlæggelsen af Nyholm som Erstatning for Gammelholm. Tilskrivninger: Landstedet Søholm ved Lyngbyvej (omkr. 1802). Restaureringer: Frelsers Kirke (1815-16); Aalborg Bispegaard (1819-20); Helligaandskirken (især det indre) (1845-46) og Helligaandshuset (1847-48). Dekorative Arbejder: Tegning til Tordenskiolds Sarkofag og Monument i Holmens Kirke (1817, udf. 1818-19 af N. Dajon).

 

Mallings Stil var oprindelig præget af C. F. Hansen, men hans Bygninger i Empirens Stil, bl. a. Sorø Akademi og Borchs Kollegium, har dog en personlig Karakter. Han blev paavirket af Nygotikken, og hans Hovedværk, Kbh.s Universitet, er en Blanding af klassicistiske og middelalderlige Stilelementer. Han kom ikke selv til at fuldføre det, da det paa Grund af den indvendige Udsmykning kom til et Brud mellem ham og Konsistorium. M.s Interesse for den middelalderlige Arkitektur

fik banebrydende Betydning, idet han er den første herhjemme, der i store Opgaver be-

nytter sig af den før saa foragtede Stilart: Gotikken. Sine sidste Aar henlevede han som

en Særling.  S.L.

 


H. N. Clausen i Dansk Ugeskrift, 1835, Nr. 190; L. Engelstoft og E. C. Werlauff: Kbh.s Universitets Bygnings Hist., 1836; H. N. Clausen: Optegnelser om Mit Levneds og min Tids Hist., 1877, 191-93; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 82-83; samme: Constantin Hansen, 1901, 95 f., 149; Heinrich Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 33-42, 77; Fr. Schiøtt i Arch., 1916-17, 90-92 (jfr. Heinr. Hansen og Carl Petersen sst. 107 og 115-16); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11, 1920, 45, 49; Tyge Hvass i Arch., 1925, 131-42; H. O. Olrik i Dag. Nyh. 4. Sept. 1926 (Akad.bygn. i Sorø); M. Mackeprang i Sorø, II, 1931, 291311; Svend Dahl: Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932, 40-41; Skat Årildsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 456; C. Elling: Kbh.s Universitet og dets Bygmester Peder Malling, 1939; Fr. Weilbach i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II, 1943, 94; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 29-31, 40-42; Otto Norn: Nikolaj Taarn, 1945.

 

 

Malthe, Rasmus Secher (Sakker), 1829-93, Bhgr. F. 21. Nov. 1829 i Randers, d. 6. Maj 1893 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Købmand, Tømmerhandler, senere Stadsfæstemand Johan Jacob Sejer M. og Maren Kirstine Christensen. Gift 1859 med Hertha Rosaline Cathrine Guldborg, f. 28. Juni 1837 paa Marienberg, Købelev Sogn, d. 2. Juli 1891 paa Fr.berg, D. af Proprietær Peter Jensen G. og Sophie Cecilie Magdalene Antoinette Jessen.

 

Uddannelse: Arbejdede i H. W. Bissens Værksted fra 1844; opt. paa Akad. Okt. 1845; i Gipssk. Jan. 1850; lille Sølvmed. 1851, store 1852. Udstillinger : Charl. 1849-53, 55, 57, 59, 61, 63, 69-70, 73, 75, 82, P5, 88 (17 G. m. 31 Arb.).

 

Arbejde : Moderkærlighed (1857, indsendt til Konk. om Neuhausens Pr. uden at blive antaget, 1858 udført i Marmor til Fr. VII); Engel med Palmegren (Gipsrelief, Aalborg Mus.); Agnete og Havmanden (Medaillonrelief, Gips, tilh. Randers Mus., dep. Statsskolen); udførte i øvrigt hovedsagelig Buster og Portrætmodailloner bl. a. Buster af Fr. VII (Bronze paa Granitsokkel, 1870, Torvet i Stubbekøbing, Gipsekspl. i Ribe Mus.), Fuldmægtig Lorentzen (1852), Lensgrev C. E. M. Holstein Ledreborg (Gips, 1870) (begge Ribe Mus.) og Dyrmaler Wilhelm Zillen (udst.1870) ; ledede i adskillige Aar Marmorarbejdet i H. W. Bissens Værksted; udførte dekorativt Billedhuggerarbejde til forskellige Bygninger, bl. a. S. Johannes Kirke, Kbh. (Basrelieffer), Fr.borg (Sandstenshoveder), Det kgl. Teater og Glyptoteket.

 

I Aalborg Museum findes adsk. Skulpturværker i Gips af Thorvaldsen (heriblandt et Par Originalmodeller fra Ungdomstiden) og andre Kunstnere (bl. a. H. W. Bissen), som er skænket Museet af Malthe. Sammen med J. A. Jerichau restaurerede han Terrakotta-Ekspl. af Johan­nes-Gruppen fra Frue Kirkes Portal (findes nu i Aalborg Mus.). Han udgav 1875 en polemisk Pjece: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbejder. Et Bidrag til dansk Kunsthistorie.  Red.

 

Henning Gran: Julius Middelthun, 1948.

 

 

Mandelberg, Johan Edvard, 1730-86, Maler. F. 22. Jan. 1730 paa Havet mellem Livland og Stockholm, d. 8. Aug. 1786 i Kbh., begr. paa Nic. Kgd. Fader: Maler M. Gift 26. Maj 1781 i Kbh. med Anna Margretha Meyer, døbt 7. Nov. 1751 i Kbh., d. 5. Maj 1823 sst., D. af Menig Frederik M. og Anna Catharina Dorothea Lange.

 


Uddannelse, Rejser m. m.: M.s Interesse for Malerkunsten synes vakt i Faderens Lakererværk­sted i Stockholm. Under Besøg paa Drottningholm skal Philip Lemkes. topografiske Slagbille­der have vakt hans særlige Forkærlighed for Bataillemaleriet. Svenske Velyndere (bl. a. Carl Hårleman) understøttede ham, saa han 1752 s. m. den danske Stipendiat, Medailløren M. G. Arbien kunde begive sig til Paris for videre Uddannelse. Introduceret i de ledende franske Kunstkredse (Boucher, Cochin, van Loo, Massé) af bl. a. Roslin blev han særlig protegeret af den berømte Kunstforsker Grev Caylus. Med Talent kopierede han bl. a. hos Boucher (Hyrdescener o. 1.) og i Louvre (især Slagmalerier af Tempesta, Salvator Rosa m. fl.). Takket være Arbien knyttedes M. tillige til danske Kredse, især den formaaende Wasserschlebe, som med Støtte af Pilo udvirkede, at der 1754 bevilgedes ham en kgl. dansk Understøttelse dels til Forlængelse af Parisopholdet, dels til en paafølgende Italienrejse, mod at han derefter vilde træde i den danske Konges Tjeneste. 1755 drog han til Rom, blev støttet af Direktøren for det franske Akademi Natoire, men dyrkede især Omgang med Winckelmann, Raphael Mengs, Pompeo Batoni og navnlig Jobs. Wiedewelt, med hvem han sluttede et nært og varigt Ven­skab. Kopierede Raphael Mengs, Claude Lorrain, Poussin, Salvator Rosa m. fl., tegnede flittigt Frihaandsskitser af enhver Art, bl. a. under Udflugter i Roms Omegn. Modtog 1758 paa ny Understøttelse fra Danmark. S. A. tiltraadtes, bl. a. over Florens, Venedig, Innsbruck, Augsburg, Kassel, Hannover, Hamborg, Hjemrejsen til Kbh. Udmærkelser: Da M.s italienske Malerier, som var sendt med Skib fra Livorno, lod vente paa sig, malede han i Hast 3 Malerier, et Landskabs-, et Historie- og et Bataillemaleri, paa hvilke han i Beg. af 1759 agreeredes ved Akad., blev samtidig Medl. paa Bataillemaleriet. Embeder og Hverv: 1763 Prof. ved Akad.; fik 1768 tildelt en ekstraordinær Lønningsportion; 1778 Akad.s Revisor; Bolig paa Charl.; hans Enke fik mange Aar efter hans Død Understøttelse af Akad. Udstillinger: Salonen 1769,78; Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901; Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh. 1929 (Kunstfor.).

 


Arbejder. Udført i Sverige før Udenlandsrejsen: 22 Tegninger med Motiver af Jesu Liv (1744, Nationalmus., Stockholm, Kopier efter C. Gillot); Stormangreb paa befæstet By (1749, svensk Privateje); 4 Prospekter af Herregaarden Christineholm i Sódermanland (1750, Christineholm); Landskab med Fugleherde (1750, Østergøtlands Mus. i Linkoping); 2 Landskaber (1751, Björsjölagård); Selvportræt (1751, sst.). Malet i Paris: 2 Bataillemalerier (1752, Björsjøla­gård); La Fontaine d'Amour og Pastoral (1753 og 1754, efter Boucher, dansk Privateje); 2 Rytterkampe (1754, Gaunø); 21 Malerier til Bernstorffs Palæ (1755, Kopier efter Boucher, Oudry, Vernet, Desportes, Watteau m. fl.); 2 Søstykker (Vårnanäs, formentlig af M.). Udført i Rom: Kavallerikamp i vildt Bjerglandskab og Belejring af en By (1756, svensk Privateje); Italiensk Havn med Ruiner (Östergotlands Mus.); en Mængde Studietegninger af Ruiner, Landskabs- og Byprospekter, Slagscener, mytologiske og klassiske Motiver, Figurstudier, Dekorationer m. v. (Hovedparten i Kbst.saml.). Malet i Danmark: 2 Landskaber, henholdsvis med Vandmølle og Bro over en Flod (1758, Björsjölagård); Persisk Løvejagt (1758); Odysseus og Circe (1759, brændt med Chr.borg 1884); Hermes befaler Kallypso at frigive Odysseus (Östergotlands Mus).; Kamp mellem Tyrkere og Kristne (1759, Medlemsstykke til Akad.); Bataille mellem Østrigere og Tyrkere samt en Valplads (forh. Fr.berg, begge brændt 1884); Rytterkamp mellem Svenske og Polakker (Norrkopings Mus.); 8 Malerier med Emner fra Iliaden (1760-70, Kuppelsalen paa Fredensborg, et af dem, Priamos i Achilles' Telt, er formentlig udført af Abildgaard) ; en Mængde Dekorationsmalerier til Slotte og Palæer, især Dørstykker efter Boucher eller i hans Manér bl. a. til Fredensborg, Fr.berg, Chr.borg, Marien­lyst, Moltkes Palæ paa Amalienborg, Schimmelmanns Palæ, Bernstorff Slot m. fl St. Her kan nævnes: Hyrdescene (1760, Kunstmus.); Neptun (1761, Plafondmaleri paa Kronborg). Dørstykker: Jagt, Fiskeri og Sommerens Glæder (1761, Marienlyst); Sommeren, de fire Aarstider og adskillige Pastoraler (Fredensborg); 2 ovale Hyrdescener (1762, Marskalbygn., Fredensborg); Ceres, Bacchus og Diana i Landskaber (1764, Marskalbygn.s Forgemak, sst.); Jupiter og Kallisto, Venus og Amor, Amfitrite paa Delfin, Apollo og Issa, 2 Amoriner med Kranse i Hænderne, div. Hyrdescener, de 4 Aarstider, de 4 Verdensdele (alle Fr.berg); Jagt, Fiskeri og Agerbrug (Bregentved); Musik, Skulptur, Arkitektur og Maleri (sst.); Hyrdescene (Kunstindustrimus.). En Række af M.s Arbejder gik tabt ved Chr.borgs Brand 1794, bl. a. Riddersalens mægtige Plafondmaleri fra 1766.

 

Efter Harsdorffs Udkast dekorerede M. (undertiden i Samarbejde med P. Cramer) tillige adskillige hele Interiører med Vægfelter med Skulpturimitationer i klassicerende Stil og dertil svarende Dørstykker, ofte med Medaillonhoveder. Bevaret er Spisesalen paa Fr.berg med Dørstykker af Jagt, Fiskeri, Agerbrug og Vindyrkning i halvt klassicerende Overgangsstil (1770); paa Fredensborg Damegemakket (1776) og Rummet i søndre Tepavillon i Parken (1772); arkivalsk nævnes endvidere en Mængde Interiører paa Chr.borg, Værelser for Kronprinsen (1773, 1775), Arveprinsen (1776, 1778, 1782), Kammerherre Schack (1776 ff.), General Eickstedt (1777), Statsminister Høegh Guldberg (1778), Prinsesse Louise Augusta (1782) m. fl. Han vides desuden at have arbejdet paa Frydenlund (1771), Hørsholm (1773), Komediehuset (1774) og Charlottenborg (1778). Endelig har M. udført monumentale Dekora­tioner i Anledning af Chr. VII.s Formælingsindtog (1766) og Fødselsdag (1771), Sophie Magdalenes Castrum doloris (1770) samt en Række Tegninger betitlet Les amusements du Prince Royal, hvilke efter Struensees Ordre skulde stikkes i Kobber (1771, bevarede Ekspl. i Sorø Mus. (dep. fra Sorø Akad.s Bibl.), Kbst.saml. og Fr.borg). Arbejder ud over de her anførte i Nationalmus., Stockholm, Østergøtlands Mus. samt Akad. paa Charl. En Skitsebog i Kbst.saml. er tillagt ham.

 

Mandelbergs kunstneriske Indsats fik hverken den Retning eller det Format, som hans løfterige unge Aar havde varslet. Da han drog udenlands, var det for at udvikle sine Evner som Bataillemaler; hans senere Ansættelse i dansk Tjeneste var baseret paa Forventninger om, hvad han vilde kunne præstere som Historieskildrer. Hans eneste store Opgave som Historiemaler, nemlig de 8 Iliadebilleder i Fredensborg Kuppelsal, blev imidlertid baade m. H. t. Komposition og Farver en Skuffelse, og hans Slagmalerier, skønt vel udførte Staffelibilleder, er præget af Mangel paa selvstændig Opfattelse. Det samme gælder de fleste af hans Landskaber, i Reglen idylliske Stemningsbilleder i det 18. Aarh.s typiske Stil med indviklede Lys- og Atmosfære­virkninger. Det bedste præsterede han som Dekorationskunstner. Trods megen Uensartethed i Kvaliteten spores det her, især i de tidligere og mindre Billeder, at han havde tilegnet sig en hel Del af den samtidige franske Kunsts gode Egenskaber; den senere Produktion vidner om større og større Afhængighed af Arkitekter, især Harsdorff. Selv om M. ikke blev nogen Banebryder, vil han altid hævde sig som en fuldgod Type for sin Tids Kunstnere. Han fulgte med hele Udviklingen fra Barokken over Rokokoen til Nyklassicismen. Hans Billeder før Udenlandsrej­sen er malet med en spids Pensel i mørke, olivenagtige Toner; hos Boucher o. a. i Paris fik han en vis Fornemmelse for Rokokokunstens kølige Duft og Lethed, medens Indtrykkene i Rom fik ham til at følge Nyantikkens Krav om større Fasthed og Klarhed i saavel Linieføring som Farveholdning. I det hele ligger M.s Stræben efter en behagelig Harmoni i sin Kunst paa Linie med det Billede, man af samtidige Vidnesbyrd danner sig af hans elskværdige, noget drøm­mende Personlighed. Ikke mindst for den store Skare

Elever, der flokkedes i hans Atelier, blev saavel hans vidtspændende Virksomhed som hans

Hjælpsomhed af Betydning. Blandt dem var Clemens og Abildgaard; især for den sidste

betød M.s Opmuntring og Hjælp en virksom Støtte.  J.P.

 


A. C. Hviid i Minerva, Sept. 1786, 329-41; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 46 ff.; samme: Fredensborg, 1880, 153, 187; Meldahl og Johansen, 1904, 67, 70, 76, 87, 96, 97; Th. Opper­mann: gunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906; L. Bobé: Fr.berg, 1919; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach: Thura, 1924; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; samme: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935; Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; C. Elling i Nord. tidskrift, 1938, 491-506; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-tallet, 1940; L. Swane i Danmarks Malerkunst, 1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45, 120, 134-39, 142-43, 154, 156, 168-70, 177, 182, 19092, 196-98; Danske Tegninger, I-III, 1945.

 

 

Mandelgren, Nils Månsson, 1813-99, Tegner, Litograf. F. 17. Juli 1813 i Väsby Sogn, Skaane, d. 1. April 1899 i Stockholm. Forældre: Skomager og Jordbruger Måns Svensson og Kerstin Jönsdotter. Ugift.

 

Elev af Akad. i Stockholm 1833-38 og i Kbh. under Eckersberg 1838-42. Udst. pas Charl. i Kbh. 1841 og 55.

 

Mandelgren malede og kopierede Altertavler (Brunnby, Välinge). Efter at have studeret hos N. L. Høyen og Chr. Thomsen og lært Restaureringsteknik i Danmark og Mellemeuropa samt foretaget talrige Studierejser i Sverige blev han en af Pionererne inden for det kulturhistoriske Indsamlingsarbejde i Sverige. Allerede 1855 foretog han pas Opfordring af Fr. VII Undersø­gelser af Kirker i Blekinge og pas Bornholm. Hans Rejser i Norden og Studier i Paris 1855-62 resulterede i de (delvis i Farve) litograferede Billedværker: Monuments scandinaves du moyenage (Paris 1855-62), Samlingar till svensks konst- och odlingshistorien (1866-68), Atlas till Sveriges odlingshistoria (4 Hft. udk. 1877-84) samt store Tegnings- og Notesamlinger (Kungl. Bibl., Stockholm og Lunds Universitets Konstmuseum).

 

 M. virkede desuden som Lærer ved Kunst akad. i Stockholm og ved egen Sløjdskole sst.,

som Konservator (Bjäresjó Kirke i Skaane m. fl.) og som Organisator. Han er Medstifter

af Svenska Slöjdforeningen (1845), Tekniska Skolan, Konstnårsgillet og Svenska Fornmin-

nesforeningen (1870). Medl. af Kunstakademierne i Amsterdam, Florens, Rom, Madrid

og St. Petersborg.  Gustaf Åberg.

 

Sigurd Petersson i Kullabygd 1928; Gustaf Aberg sst. 1935.

 

 

van Mander, Cornelis, -1610-54-, Bhgr. Forældre: Tapetvæver og Maler Karel van Mander II (s. d.) og Hustru. Broder til Karel van Mander III (s. d.). Gift før 1641 med Cornelie.

 

Om C. van M.s tidligere Liv vides intet; han har vel en Tid boet i Kbh. med sine Søskende; men er sikkert ogsaa uddannet i Holland. Slog sig tidligt ned i Slesvig, hvor han 1641 fik en Søn døbt (antagelig Johan van

M. I, s. d.). 1647-49 forpagtede han Teglværket ved Gottorp og ledede 1648-50 Opførelsen

af den store Fæstningsport i Tønning, hvor til han ogsaa leverede Hertugen Bückeburger

Sten. Fra 1650 var han beskæftiget paa Gottorp ved Bygninger paa * Neuwerk<c med Leve-


rance af Partalen og med en Portal og en Kamin til Pommeranshuset ; han antages at have udført en Del Havefigurer. 1652 udførte han en Kamin til Hertugens Kunstkammer. 1654 beder han Hertugen om Bistand til at faa Arven efter Moderen overført uden Afgift, hvad Fr. III paa Hertugens Bøn tilstødte for sit Vedkommende, men som Kommunestyret i Kbh. maatte bevilge i sin Helhed. I Frederiksberg Kirke i Slesvig findes en Døbefont fra 1661 med hans og Hustruens Navn og Vaabener. van M. var ogsaa Leverandør af Kunstsager til Hertugen og herbergede hans Gæster i sit Hjem.  O.A.

 

Rob. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 52, 80, 82; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry Schmidt: Gottorffer Kiinstler I, 1916, (Quell. u. Forsch. IV).

 

 

van Mander I, Johan, 1641-89, Bhgr.. og Billedskærer. Antagelig den J. van M., en Søn af Cornelis van M. (s. d.), som blev døbt 8. Aug. 1641 i Slesvig, begr. 28. Sept. 1689 fra 8. Michael i Slesvig. Gift 1° 1674 i Kbh. med Christine von Luders (Bevilling 15. April 1674). 2° 1686 med Catharina, C. Beckers Enke.

 

Arbejdede 1663 for Hertugen af Gottorp bl. a. 1665 med Fornyelsen af Domkirkens Alter, 1664 med Gavle og Portal paa Gottorp; drog senere til Kbh.; leverede 1674-75 udskaarne Rammer til Enkedronningen og indsendte 1675 Regning til Griffenfelds Bo for Rammer; fik 1680 af Kongens Kasse Betaling for en Træhest; tog derefter til Gottorp og fik 1681 Betaling for Arbejde i de fyrstelige Rum.

 

Hans Bo var ret beskedent, skønt det indeholdt Arbejder i Elfenben, Voks, Gips, Træ

og Messing samt Kunstsager og ogsaa en Billedskærerbænk.  O.A.

 

Rob. Schmidt: Schloss Gottorp, 1887, 80, 82; Haupt, 111, 1889; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 220.

 

 

van Mander II, Johan, d. 1698, Bhgr., formentlig Søn af Johan van Mander I (s. d.),

levede 1690 i Slesvig.  O.A.

 

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

 

 

van Mander II, Karel, 1579-1623, Tapetvæver og Maler. F. 1579 i Koortryk, d. 26. Febr. 1623 i Delft. Fader: Maler Karel van Mander I. Gift 27. Jan. 1608 i Delft med Cornelia Rooswijek, d. før 1657 i Kbh., D. af Jan Engelsz R. i Haarlem.

 


Medlem af S. Lucasgildet i Haarlem 1613. Elev af Faderen; 1604 Tapettegner ved Gobelinvæ­veriet i Delft hos Franchoys Spierinx, som skulde levere Chr. IV forskellige Tapeter; men han etablerede sig 1615 selvstændigt, særligt med pekuniær Støtte af en tysk Finansmand Nic. Snouckaerts, og udførte forskellige Tapeter, som har naaet betydeligt Ry. Da Chr. IV vilde have en Serie Gobeliner til Fr.borg Riddersal med Fremstilling af Episoder fra sit Liv, specielt Sejrvindinger i den skaanske Krig, gik Bestillingen 1616 til van M., som i Okt. (Skanderborg) og Dec. (Flensborg) sluttede Kontrakt med Kongen; van M. skulde paa hans Regning tage de forskellige Steder i Øjesyn for at give den rette Skildring eller lade andre gøre det. Skitserne skulde være færdige til Maj 1617, og Tapeterne 2 Aar derefter. Inden Udgangen af 1619 kunde van M. personlig overlevere dem; en mindre Efterbestilling leveredes 1620, hvorved hele Suiten blev paa 22 Stk. (der nævnes ogsaa 26 og 31 Tapeter). De brændte med Fr. borg 1859. Da. Betalingen ikke var endelig opgjort ved van M.s Død 1623, drog Enken med sine Børn til Danmark, hvor hun aabnede en Urtekramhandel, der ogsaa havde Leverancer til Hoffet. van M. var en dygtig Kunstner og Haandværker, stærkt præget af Faderens Kunst og Milieu; men noget >bohemeagtig< i sin Livsførelse og absolut ikke Forretningsmand, hvorfor han blev bedraget af sine Parthavere.

 

Billederne paa Gaunø af Prins Frederik (III) og Prins Ulrik er maaske udført af K. van M. II (jfr. de signerede Fremstillinger af Drabanterne paa Fr.borg Gobelin-

erne).  O.A.

 

J. G. Burman Becker i Ugentlige Blade 1858-59, 1859, 236-40 (ogsaa som Særtryk 1859); Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; A. Bredius i Oud Holland, 111, 1885, 1-22; F. Beckett: Fr.borg, 11,1914; 0. Andrup i IC. Aa., 1932, 108-40; 1933-34, 141; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 148, 150, 168-82.

 

 

van Mander III, Karel, c. 1609-70, Maler. F. c. 1609 i Delft, begr. 6. April 1670 i Kbh. (Petri K.). Broder til Cornelis van M. (s. d.). Gift c. 1640 med Maria Fern, begr. 7. Febr. 1680 i Kbh., D. af Købmand Nicolaus T.

 

Elevforhold og Rejser: Formentlig oplært hos Faderen i Værkstedet i Delft; kom 1623 efter Faderens Død med Moderen og Morbroderen, Maleren Engel Rooswijek til Kbh. og synes de følgende Aar at have uddannet sig, maaske hos Pieter Isaacsz, maaske hos Reinhold Timm (de blaalige Tinter) samt hos en GrandOnkel i Amsterdam Adam van Mander, men med stærke Paavirkninger fra HaarlemmerSkolen (Frans Hals) og fra Utrecht; van M. var dog ofte i Kbh. og var 1630-35 fast bosiddende her, 1635-38139 med en 3-aarig Støtte af Kongen paa Rejse i Nederlandene og Italien, maaske, men mindre sandsynligt, over Spanien (Velazquez); stærkt paavirket dels af Frans Hals Eleverne og dels af G. van Honthorst og i Italien især af Caravag­gioSkolen og af sine næsten jævnaldrende Pletro da Cortona, Guercino, Ferari, Lanfranco; en speciel Paavirkning fra Venedig (Colleonistatuen, jfr. Chr. IV.s Rytterbillede) kan næppe opretholdes, men man aner af og til Indslag af Veronese; senere mindre Rejser til Amsterdam.

 

Embeder og Bestillinger: Tidligt i Hoffets Tjeneste, 1642-44 Tegnelærer for Leonora Christi­na; kalder sig 1646 Serenissimi Regis Chr. IV i pictor et sculptor; 1647 fri for Statens og Borgerskabets Tynge mod aarligt at levere Kongen 2 Malerier; c. 1655 Kongens Kunstkam­merforvalter.

 

Arbejder. Tegninger: Noah (1627 Coppenhaghen; i Bremen); Drengehoved (1631), En Kavaler (1632), Vertumnus og Pomona (1635, Coppenhagen) (alle 3 Kbst.saml.). En Del Tegninger (i Kbst.saml.) synes erhvervet paa Auktionen efter ham og er derfor (sikkert med Urette) tilskrevet ham, i hvert Fald er Dateringen 1670, som de bærer, usandsynlig; andre Tegninger set. tør vel med Rette tillægges ham. Graftk: Judith (1631, Coppenhagen); Stellios Forvandling (c. 1642, efter A. Elsheimer, muligt - jfr. dog J. Sthyr i K. Aa., 1938, 24 - af A. Haelwegh efter K. van M. s Tegning).

 


-Malerier (il. Regnskaberne, men, ikke kendt eller bevaret): 1630-31 Miniaturer af Chr. IV (bl. a. til en fransk Gesandt) (maaske er Emaillen med Kongen med langt tætsluttende Pandehaar paa Rosenborg en Kopi derefter); 1632 Kontrafejer til Prinsen paa Malmøhus og Arbejder for Kongen; 1633 3 store Kontrafejer og et lidet til Prins Christian (den udvalgte Prins) paa Malmøhus; 1633-34 Arbejder for Kongen til Balletten i Anledning af Det store Bilager; 1635 store Billeder af Kongen til Hertug Frederik og til den franske Gesandt (maaske kun Kopier efter tidligere Portrætter, men n. A. omtaler Kongen dog det Værelse, hvor han plejer at +sidde* for K. van M., bl. a. nævnes et Billede af van M. paa Kobber til Kristianstad Kirke); 1635 den hollandske Digter Vondels Portræt (malet i Amsterdam); 1638 (omkring Hjemkom­sten) omtales et (tidligere?) Helfigursbillede af Kongen; 1642 malede van M. Rytterbilleder af Kongen s. m. M. van Steenwinckel (heraf bevaret Gentagelser paa Fr.borg, Eutin, forh. Salzdahlum); havde 1642-46 store Arbejder i Gang for den udvalgte Prins; 1644 nævnes en Miniature; Kong Christian IV.s Herredag (Forlæg for Haelweghs Stik til Jydske Lov 1643); arbejdede 1640-49 for Corfitz Ulfeldt; Chr. Ulfeldts Portræt (1640), Steen Beck (1641), Reparation af Eiler og Corfitz Ulfeldts Portrætter (s. A.), en Papegøje i Vandfarve; 1642 Miniaturer af Corfitz Ulfeldt og af Frk. Hedvig, Maleri af Poul Ramel, Reparation af G. Honthorsts S. Peder; 1643 Kong Chr. IV, den udvalgte Prins og Prinsessen en crayon; 1644 Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina; 1645 Kopi af Leonora Christina, Miniature af Corfitz Ulfeldt +til Smykket med Leoparden*; 1647 Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina i stort Format (til Lars Ulfeldt) ; 1648 samme 2 i Landskab med en Ulv og en Hund (til Heinrich Muller, antagelig det Billede, som nu findes paa Wedellsborg, sammenføjet paa Midten med Valdemar Christian tilføjet (i Corfitz Ulfeldts Sted)); Corfitz Ulfeldt, paa Kobber (til Sper­ling); Leonora Christina (1649) ; Ellen Marsvin (stort); Corfitz Ulfeldt. - Betalte Moderens Gravsted i S. Petri med et Maleri Hagar og Ismael (brændt); indsendte 1650-52 Regninger for Arbejder for Kongen bl. a. for Æresporten ved Kroningen, og fik Betalinger saavel af Rente­kammeret som af Kongens Kammer; 1653 Hagar og Englen til S. Nikolai Kirke; 1655 Betaling for legemsstore Portrætter af Kongen og Dronningen med Kronborg og Fr.borg i Baggrunden; 1656 for Miniaturer (bl. a. til den russiske Gesandt) og for et Billede paa Kobber, samt for Ovaler af Dronning Anna Kathrine, Kongen, Dronningen, Prins Christian og den udvalgte Prins, mindre ovale Billeder med blaa Baggrund; 1657 for 24 Gesandtportrætter, der ophæng­tes paa Galleriet paa Fr.borg, og som van M. delvis med egen +Traktering* havde malet paa Kronborg, samt for Portrætter i hel Figur bl. a. af Dronningen med Sundet bag sig (til Chr. Thomesen Sehested) og for 4 Miniaturer; 1657 omtales igen et Maleri af den hollandske Digter Vondel, som besøgte Danmark og var Ven med van M.; 1658 Billeder af Kongeparret, Miniaturer, bl. a. til de svenske Generaler, som ledsagede Carl X Gustaf ved Besøget paa Fr.borg og til den franske Gesandt; 1659 et lignende til den kejserlige Gesandt; 1661 Prinsesse Anna Sophies Portræt (til Saksen); 1662 omtales anatomiske Malerier af K. van M. i Th. Bartholins +Theater*. - De senere fremkomne Regninger synes uspecificerede; selv længe efter K. van M.s Død betaltes der Enken forskellige Regninger.

 

Nu forsvundne Portrætter kendt fra Stik: Just Høg (1646, Haelwegh), Simon Paulli (1648, Haelwegh), Caspar Bartholin (1651, Suijderhoef), Gódert Bråem (c. 1646; stukket 1655 af Haelwegh), Caspar Pineke (1656, Haelwegh), Obdam (Admiral Wassenaer) (c. 1658, Hael­wegh), Hans Schack (1662, Jeremias Falck), Henrik Ruse (1662, 1664, Haelwegh), Peder Bolche (1664, Haelwegh), Simon Paulli som Buste (1662, Haelwegh), Eggert Elers (1667, Haelwegh), samt J. C. de Cicignon (1674, W. van der Laegh); desuden en Del forskellige Billeder af Kongehusets Medlemmer (jfr. Artiklen om Albert Haelwegh). Paa van M.s Auktion (dog uden speciel Oplysning om, at de er malet af ham) solgtes: Chr. IV med grønt Felttegn; Fr. III og Dronningen

 

Paa eet Stykke; Hertug Ulrik; Chr. IV; En onde og hans Kvinde og en Amager og en Amager­pige.

 


Malerier (bevarede): Historiske, religiøse el. allegoriske Figurbilleder: Melchisedek velsigner Abraham (1641, Fr.borg Slotskirke; tidligere Henførelser til 1660'erne kan efter Fundet af en Snedkerregning dertil ikke opretholdes); Prins Svends Lig findes (c. 1645, Kunstmus., dep. Kronborg; et Kabinetstykke deraf i Gunnar Sadolins Saml.); Angrende Petrus (Kunstmus.) ; Sanserne (3 Billeder, hvoraf 2 (det ene dat. 1639) tilh. Kunstmus., dep. Kronborg samt et i Gunnar Sadolins Saml.; desuden en Kopi paa Gaunø) ; Ypperstepræsten Aron (forh. Moltkes Saml.); En Altertavle i Strømsø Kirke i Norge;Ganymedes' Bortførelse efter Rembrandt (Stik af A. Haelwegh).

 

Dekorationsbilleder: Perspektiviske Loftbilleder paa Rosenborg, paa Amalienborg og paa Holsteinsborg, paa Gaunø (+Elementerne*), i Nasjonalgall., Oslo, og paa Landgrafenmuseum i Kassel (formentlig sene).

 

Portrætter: Selvportræt med Familie (Kunstmus.; Fr.borg); Ovalerne af den udvalgte Prins (Gaunø; Rosenborg); Miniaturer (Fr.borg); Chr. IV i brun Dragt med Bølgelinier (Fr.borg); Chr. IV i hel Figur (c. 1641, Hampton Court; Fr.borg); Chr. IV til Hest (1642, s. m. Morten van Steenwinckel; Originalen brændt med Chr.borg 1794; Stik af Haelwegh 164344; Genta­gelser paa Fr.borg, i Eutin og forh. Salzdahlum ; tidlig Skitse paa Rosenborg); Portræt af Chr. IV (Hoftestykke med Nældebladsbesætningen) (Rosenborg); Chr. IV i hel Figur (Gripsholm; lignende Type paa Fr.borg, Kat. 1943, Nr. 2740) ; Leonora Christina med det store norske Smykke (brændt 1859, Kopi paa Fr.borg) ; Den udvalgte Prins Christian og Magdalena Sibylla (c. 1642, Fr.borg); Hans Ulrik Gyldenløve (sst.); ukendtÆgtepar (Ravnholt); Valdemar Christian i hel Figur (Wedellsborg (sammenføjet med nedennævnte Portræt af Leonora Christina); Rosenborg); Den udvalgte Prins, hel Figur (c. 1645, Gaunø); En Morian med Turban og Rustning (Ovesholm; Stik derefter af A. Haelwegh c. 1645) ; Hannibal Sehested og Hustru (Gaunø); Chr. Ulfeldt (Prag); Leonora Christina med Hund og Ulv (1647, 1649, Wedellsborg (sammenføjet med ovennævnte Portræt af Valdemar Christian, maaske oprindelig Dobbeltportræt med Corfitz Ulfeldt, jfr. ovenfor under Malerier if. Regnskaber 1648); Rosenholm (alene) (tilh. Fr.borg)) ; Anders Bording (1645, Fr.borg) ; Ellen Marsvin (Kopi?) (1648, Fr.borg); Fr. III med Harnisk (1649, Kopi Fr.borg); Chr. IV.s Profilbillede (?) (c. 1644, Miniaturer paa Fr.borg); Chr. Thomesen Sehested og Hustru i Aarhus Domkirke (c. 1646), samme (Miniature, Fr.borg) ; Pr. III med Hatten (Fr.borg) ; Hannibal Sehested (før 1650, Wedellsborg, stukket af Haelwegh); Ove Gjedde (Kunstmus.); Valdemar Christian (1650, Fr.borg); Sophie Brahe som Barn (1651, Gaunø); Ole Worm (før 1654, Aarhus Katedralskole, stukket af Wingendorp) ; Chr. V som Barn (c. 1651, Rosenborg); Oluf Parsberg (Fr.borg); Niels Krag (Fr.borg); formentlig ogsaa Fr. Giinther (Fr.borg, fra gammel Tid angives det fejlagtigt som af Wuchters); Jytte Høg (sst.); Poul Moth (Fr.borg; Holland); Hans Numsen med Familie (c. 1652, Holmens Kirke); Det tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg); Eiler Holck i hel Figur (jfr. Stik af A. Haelwegh, Sthyr Nr. 270) og Kvindeportræt, Pendant hertil og sandsynlig­vis forestillende Elisabeth Høg (Beg. af 1660'erne, begge Holekenhavn); Rebolledo (den spanske Gesandt) (1657, Frborg); Fr. III i hel Figur ved Fr.borg (Rosenborg; Fr.borg); Dronn. Sophie Amalie ved Kronborg (Fr.borg); Henrik Bielke (Fr.borg); Henrik Ernst (c. 1665, Fr.borg); Christoffer Gabel (Fr.borg); Hannibal Sehested, Brystbillede (c. 1666, Fr.borg); Cort Adeler i hel Figur (Fr.borg); ; Den saksiske Dværg, Giacomo Favorchi (e. 1666, Kunstmus.); Prins Jørgen med Løven (Fr.borg); Ulrik Frederik Gyldenløve (Fr.borg) ; Peder Charisius (Fr.borg); Det Gamborgske Familiebillede (c. 1668, Fr.borg); Peder Rasmussen Halkier (1667?); Griffenfeld (c. 1669, Orebygaard).

 


At opdele Karel van Manders Arbejder i forskellige Epoker er saare vanskeligt, da han i Hovedsagen anvendte samme Malemaade og Teknik fra først til sidst, og dertil kommer yderligere tre Forhold, som vanskeliggør en saadan Undersøgelse, nemlig at kun ganske faa af hans Arbejder kan dateres fast (idet Kobberstik jo kun giver Oplysning om, at Originalerne dertil ikke kan være malet senere end Stikkenes Aar, og arkivalske Oplysninger i Reglen kun giver Tidspunktet for, naar Billederne er blevet betalt), at han utvivlsomt har haft mange og vekslende Svende til Hjælp ved Udførelsen saavel af Detailler som ved Gentagelser, og endelig at en utallig Række af Konservatorer har arbejdet med og forbedret paa hans Værker, hvorved de utvivlsomt, i hvert Fald i Overfladebehandlingen, har skiftet Karakter. Endelig maa man erindre, at den kunstneriske Ejendomsret ikke dengang respekteredes, saaledes at andre Kunstnere uden videre kunde kopiere forefundne Værker og gennem Stik udsende dem som deres Arbejder (jfr. saaledes fx den van Manderske Kopi efter Rembrandt af Ganymedes, som var Forlæg for Haelweghs Stik); van Manders og Wuchters' Forhold til adskillige Portrætter kan derfor, trods Stikangivelser, være problematisk.

 

K. van Manders første Arbejder,Tegningerne, viser, at han var fæstnet i den Manierisme, som Bedstefaderen repræsenterede, anen antagelig har han under Danmarks Deltagelse i Tredive­aarskrigen været længere Tid i Holland; hans Paavirkning fra Frans Hals og Haarlemmerne er tydelig og blev aldrig helt udvisket. Ogsaa tidlige Rembrandtske Toner klinger ind. Af hans Malerier fra Tiden før Rejsen er intet sikkert bevaret. En tidligere fremsat Hypotese, at Rytterbilledet af Chr. IV foran Rosenborg (Rosenborg) skulde være udført af ham, kan, trods alt, næppe fastholdes. V. Wanscher har dateret Billedet saa sent som 1647, hvad der givet er fejlagtigt; men dets Forhold til de Morten van SteenwinekelMuiltjerske Malerier gør Henførel­sen tvivlsom. Miniaturerne fra 1630'erne af Kongehusets Medlemmer med, den store ubrudte Pandehaarsfrynse kan maaske henføres til ham (fx kan Emaillen paa Rosenborg af Chr. IV gas tilbage til et af hans Kongeportrætter). Man kunde ogsaa antage, at de store Billeder af Kongen, som han malede før 1635, er overensstemmende med Portrættet med den brune Dragt med Bølgelinierne og Kuglerne, selv om Stikket derefter først udsendtes i 1640' erne ; man har Malerier af den Type malet med en let blond, tyndtpaasat Farve, efter Frans Hals' Palet. De Portrætter af Kongen fra 1630'erne, hvor hans Næse næsten faar Papegøjenæbskarakter (Rosenborg og Fr.borg), kan dog vist næppe tillægges ham. Endelig findes der en Gruppe Smaabilleder fra den Holger Rosenkrantzske Kreds (Fr.borg) særlig Christence Juel og Gunde Rosenkrantz, Arbejder, som man ikke har kunnet henføre til nogen bestemt Kunstner, men som med deres Tinter kunde pege paa en højt begavet Lærling af Reinhold Timm, men en, der havde set Haarlemmerkunstens Figurmaleri; maaske kan de skyldes K. van M. som ung; han har jo 1633 arbejdet i Miniature for Rosenkrantzerne (Holger og Jørgen Rosenkrantz paa Fr.borg). Portrættet fra Ravnstrup Kirke af Claus Daa (fra 1634, maaske dog først færdigt efter hans Død 1641) er uden sikker Hjemmel tillagt van M. Som omtalt ligger dog alle disse Forhold endnu uafklarede; van M. gentog ofte sine Portrætter, og man kan intet slutte af de tilfældigt overleverede Eksemplarer af slige Seriefremstillinger.

 


K. van M. kom tilbage til Danmark 1638 eller 1639, men først efter 1640 giver kgl. Regnska­ber Oplysninger om hans Virksomhed her hjemme efter Rejsen. Det store urolige Maleri, Melchisedeks Velsignelse af Abraham (Kapellet, Fr.borg), synes at være det første større Billede, han har leveret, et djærvt men halvt Caravaggiosk, halvt flamsk-hollandsk, ufordøjet Bravourstykke, ubedømmeligt, da det er beskaaret; men den Sans for Orientens mærkelige Typer og Dragter, som netop paa den Tid var gængs i visse hollandske Malerkredse, er typisk for hans Indtryk fra Rejsen. Kort efter at han har udført de store Figurbilleder af Kongen i hel Figur (fx Hampton Court), malede han Kongen til Hest (1642, s. m. Morten van Steenwin­ckel), deri udvalgte Prins og hans Gemalinde, det dansende Par paa Ravnholt, Gyldenlø­ve-Parret og noget senere Sehested-Parret (der dog synes ringere), Malerier i en mere beher­sket, detailleret og forsigtigere malet Fremstilling. Endelig mas enkelte af de mindre, ovale Billeder, mod blaa Baggrund (jfr. Udbetalinger i 1656), egentlig forstørrede Miniaturer, af Kongefamiliens Medlemmer vel være malet paa denne Tid (den udvalgte Prins paa Gaunø). Han synes i disse Aar at have arbejdet som den alt kunnende Mester, i skiftende Teknik efter Bestillernes Krav. Malerierne paa Kunstmuseet af +Sanserne* (1639) viser en helt anden,. nærmest Frans Hals-flandersk Manér. Oplysende om de kunstneriske Forhold er en Sammen­ligning mellem det lille Maleri paa Rosenborg af Kongen til Hest med høj Hat (utvivlsomt Morten van Steenwinckels Arbejde) og Karel van Manders Rytterbillede (Fr.borg). Hesten er den samme, og delvis Kongens Stilling, men hvilken Forskel i Gengivelsen af Kongen, en pæn Oberst mod en Heltemarskalk! Portrættet af Chr. IV med Nældebladssmykkerne (Rosenborg) staar i Opfattelsen Hestebilledet nær og mas være samtidig dermed.

 

Hans Følsomhed over for Modellerne viser sig snart i den nænsomme Karakterisering og Tone af aandelig Ro, som fx i SelvportrætGruppen og det fortrinlige, ogsaa farvemæssigt fint afvejede, ypperligt gennemførte Portræt af Anders Bording (1645). Den lille Oval af Fr. III med Hatten (Fr.borg) synes at have samme Præg, selv om man efter Kostumet maa være tilbøjelig til at ansætte den senere. I 1650'erne sker der en Ændring i hans Portrætfremstilling; Personerne faar mere Liv, bliver øjebliks- og viljeprægede i højere Grad; her sigtes mindre til Repræsentationsbilleder, som altid mas være mere eller mindre +terrieropvakte<c end til de mere personligt givne Portrætter.

 

Allerede i Leonora Christina-Billedet med Ulven (Rosenholm, Wedellsborg) træder dette Forhold frem, og i Portrætter som Fr. III med Harnisk, Oluf Parsberg og Niels Krag gør det sig gældende; Farvetonen ændres mere til sort og hvidt. Det saakaldte Ove GjeddePortræt paa Kunstmuseet er typisk for den Periode og det mesterligt karakterfulde Jytte Høg-Portræt. Typisk er Forskellen mellem Hannibal Sehested paa Gruppebilledet (Gaunø) og paa det lille Wedellsborg-Portræt. Selv Billederne af van M.s lærde Venner Ole Worm (Aarhus Katedral­skole) og Poul Moth (Holland) har i deres hollandsk-veristiske Betoning samme Nu-Præg. - Mærkelige er en Gruppe Børnebilleder fra de første Aar af 1650'erne, Chr. V (Rosenborg), Sophie Brahe (Gaunø) - (begge med den spidse knitrende Pensel i Linnedet) og Børnene paa Hans Numsens Epitafium i Holmens Kirke, som kontrasterer saa stærkt mod de voksne Figurer; de virker med en ejendommelig Varme for Børn, en personlig Opfattelse; det er maaske Malerens Familieforhold, der har givet hans Værker denne uformodede Betoning. Efter Midten af 1650'erne kommer der kraftigere Spil af Lys og Skygge i hans Billeder; det store tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg) viser det klart, og ogsaa en Serie af mindre, ovale, fint udmalede Portrætter, som Rebolledo, Henrik Bielke og Christoffer Gabel (alle Yr.borg). Mens hans talrige Repræsentationsbilleder af Kongen og Dronningen stadigt viser en fast Holdning, en behersket og neddæmpet Kolorit, hvor dog enkelte brogede Farver kan give en Brydning af hans Enkelttonethed, viser Billeder fra Midten af 1660'erne højere Glanslys og stærkere Trang til Farver (Prins Jørgen, Ulrik Frederik Gyldenløve, begge Fr.borg). Det glansfulde Henrik Ernst Portræt sst. synes ikke at kunne være langt fra denne Tid.

 


I Slutningen af 1660'erne viser van M.s Billeder stundom en stærkere Kolorit og en fra tidligere Billeder forskellig Belysning; det genfindes i den saksiske Dværg paa Kunstmuseet og til Dels i Hans Nansen-Portrættet (der dog kun kendes i en Kopi paa Fr.borg) og Cort Adeler og det, dog tvivlsomme, Peder Rasmussen Halkier Billede, der skal være malet 1667. Man har formodet, at hans 1669 døde Søn og Navne (Karel van Mander IV), om hvis Virk­somhed og Uddannelse intet vides, maaske har bistaaet Faderen i hans seneste Aar og tilført Billederne dette Særpræg; men det kan kun være en Hypotese. Samtidig har man Portrætter, som helt er holdt i hans tidligere Stil, blot med endnu kraftigere Karakteristik og fuld Verisme, som Portrætterne af Hannibal Sehested og Peder Charisius (begge Fr.borg) og det Gamborgske Familiebillede sst. (trods dettes daarlige Perspektiv).

 

I hele sin Virksomhed var K. van M. fast placeret i sit hollandske Udspring, til en vis Grad jordbunden, behersket, sjælden grov, aldrig flot, roligt anskuende, men med en Sans for Naturlighed og Ægthed. Han var ikke blot en dygtig Kunstner, men en belæst, og efter sin Tid højt dannet Mand; hans Omgangskreds var Byens Lærde (Worm, Bartholin, Moth); fremmede Gesandter (Terlon, Amerongen, Ruyter) roser højt hans Viden, Kundskab og Forstand; han kunde paa Grund af sit Venskab med disse Fremmede endog komme ud for Mistydninger om manglende Loyalitet mod Danmark. Hoffet indkvarterede ofte sine fornemme Gæster hos ham. Da han havde Ord for at have den lærde Konges Øren, bad fx Hannibal Sehested ham om at omtale ham gunstigt hos Kongen, og Rigsraadets Ledende søgte hans Hjælp til Bilæggelse af Vanskeligheder med fremmede Gesandter i Etikettespørgsmaal. Han var ogsaa en Pennens Mand og skrev paa Hollandsk Digte som Lauwercrants voor alle Liefhebbers des Loffwaer­dens Snuyfftoebacks (1665 og 68).

 

Foruden at være Maler var han en stor Samler af Curiosa og Antikviteter, hvad der førte ham nær til Kongen og til dennes Kunstkammer. Han var ogsaa Handelsmand. Ulfeldt erhvervede en japansk Slobrok fra ham, og Kongen fx 1630 $ et gammelt Stycke* og 1655 van Dycks Portræt af Charles I. Desuden havde han industrielle Foretagender i Skaane. Ofte ser man, at han over danske Tilgodehavender faar Maleingredienser indkøbte (Smalt, Lak, Ultramarin). Han paatog sig ogsaa anere skulpturelt arkitektoniske Arbejder; gav Tegning til Balletten ved den udvalgte Prins' Bilager, til Æresporten ved Fr. III.s Kroning, til Medaillen +Tandem* i Anledning af Hjemførelsen af Guld fra Guldkysten, til Udsmykning af +Trefoldigheden* og til et Krucifiks som en Billedhugger Henning(s)(?) skulde udføre.

 

Driftig og forretningsdygtig blev han Ejer ikke blot af den store Gaard paa Østergade, som han beboede, og hvori han husede Gæster, men ogsaa af en Gaard paa Chr.havn og en Grund i Ny Kongensgade (fra 1666). Han blev en saare velstillet Mand, vogtede strengt sin Ambition og tiltvang sig 1655 Stol i Holmens Kirke.

 

Ved sin Afstamning og sin Opdragelse i Kunstnermilieu var K. van M. tidligt skolet som Maler. Han havde udpræget Haandelag og var rent teknisk eller haandværksmæssigt overmaa­de kyndig; han besad utvivlsomt Blik som Menneskekender og Evne til at give Udtryk for sin Opfattelse; hans Portrætter regnedes for vellignende og giver Nutiden betydelige karakteri­serende Oplysninger, samtidig med at de overmaade behersket forlener de afbildede med den tunge, solide Pondus, som var saa værdifuld for den tidlige Barok. Han forstod altsaa +at se*, men ofte sløres denne Egenskab af Fortællerens Kunnen og Viden; Ungdommens Formsprog og det, han havde tillært sig i samme Retning paa Udenlandsrejserne, gentager han til de forskellige Tider; hans Fantasi er da ofte i høj Grad som bundet af det tillærte og ikke af det, han har for Øje. Han arbejdede mindre ud fra en personlig kunstnerisk Følelse end ud fra en, for øvrigt fortræffelig, haandværksmæssig Kunnen. Lyriker bliver han ikke, om han end i enkelte Billeder som Den angrende Petrus kan nærme sig Udtryk for virkelig Betagelse af Emnet. I sin Kunst var han Eklektiker, sammenføjende italienske, hollandske og flamske Elementer, og i sin Kunnen arbejder han teknisk i meget forskellig Manér, fra Miniaturema­leriets spidspenslede Foredrag til større Maleriers brede og pastose Strøg, hvor ind imellem glatmalede forsigtigere formede Billeder stundom dominerer.

 


Samtid og Eftertid har regnet ham for sin Tids største Maler her hjemme; i Kunnen og

Anskuelse stod ban utvivlsomt over sin Samtids danske Malere; i koloristisk Henseende

og i Evne til Bevægelighed efter Tidsstrømningen repræsenterer Abraham Wuchters der-

imod et andet Højdepunkt.  O.A.

 

Hertz: Ugentlige Blade, 1859, Nr. 20; Pers. T., 2 Rk. III-IV, 1888-89; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beekett i Bricka: Dansk biografisk Leksikon, %I, 1897, 84; L. Bobé: K. van M.s Gaard, 1919; samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925; O. Andrup i K. Aa., 1920, 96-110; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 53; Elisabeth Valentiner: Karel van Mander als Maler, 1930; O. Andrup 1 Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i K. Aa., 1932, 104-40; 1933-34, 141-82; 1936, 101-22; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 5-69 (med Fort. over v. Manders Stik); H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942; Else Kai Sass i K. Aa., 1942, 97, Note 68; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg, 1948.

 

van Mander IV, Karel, se under van Mander III, Karel.

 

 

Mandix, Lucie, se Ingemann, Lucie.

 

 

Mandrup-Poulsen, Christian Emil, f. 1865, Arkitekt. F. 25. Okt. 1865 i Sorø. Forældre: Snedkermester Carl Wilhelm M.-P. og Hedevig Louise Janethe Lavigne. Gift 3. Jan. 1892 i Ballerup med Wilhelmine Caroline Jensine Margrethe Frost, f. 22. Marts 1866 i Kbh., d. 3. Marts 1913 sst., D. af Fabrikarbejder Carl Ludvig Peter F. og Ane Sophie Cathrine Dahl.

 

Uddannelse: Snedkersvend 1886; dimitt. fra Telur. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1887; Afgang. Jan. 1896; ansat paa Stadsarkitektens Kontor, Kbh. 1887-98; selvstændig Virksomhed fra 1898. Rejser: I Begyndelsen af Aarhundredet Rejser i Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige; 1926 Italien, Palæstina, Ægypten, Tyrkiet og Grækenland; 1927 U. S. A.; 1930 Færøerne, Island, England, Belgien. Udstillinger: Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Gentofte Kommu­nes Sundhedskommission 190720; Magistratens Vurderingsmand i Kbh. fra 1912 ; Vur­deringsmand for Østifternes Brandforsikring 1911; Medl. af Gentofte Kommunes Bygnings­kommission 1924-37.

 


Arbejder s. m. Martin Larsen: Boligbebyggelserne Enghaveplads 6-12 og Nørrebrogade 218-Heimdalsgade 2 (begge 1898); Missionshotel, Helgolandsgade 4 (1898-99); Boligbebyg­gelsen Nørrebrogade 220-24 (1899); Detailhandlerbanken, Nygade 4 (1899-1900); Boligbe­byggelsen Adelgade 83 og Amagerbrogade 9 (begge 1900) ; Urtekræmmerstiftelsen, Ægirsga­de 55-65-Baldersgade 1-5 (1901; udvidet 1927 og 29); Boligbebyggelserne Godthaabsvej 43-45-Langelandsvej 50 og Sønderboulevard 51-53 (begge 1901); Ægirsgade 66-68 (Odd-Fellow Logen Progres' Alderdomshjem) og Boligbebyggelsen Forchhammersvej 23 (begge 1902); Søllerød gamle Raadhus, Istedgade 69-71, Arkonagade 6-8, Boligbebyggelsen Kildevældsgade 72-74 og 78-80-Marthagade 1-5 og 2-8-Helsingborggade 15-21-Bellmansgade 4-8 (alle 1904) ; S. Josephs Søstrenes Seminarium og Kirke, Strandvej 91 (1904-05); desuden selvstændigt: Godsinspektørbolig paa Hardenberg ved Sakskøbing (1905) ; Kommuneskolerne i Herlev og Bagsværd, Ravnholm Papirfabrik ved Lyngby (alle 1906); Studiestræde 34 (1907); A. Stellings Farvefabriks Kontorbygning (1912) og Pakhus (1914), begge Valgaardsvej 2; Kvarteret: Sydhavnsgade 2-10 - Scandiagade 22-96 -Borgmester Christiansensgade 29-45 - Louis Piosgade 1-31 - Gustav Bangsgade 1-21 - P. Knudsensgade 1-31 og 2-44 (1913-44); S. Josephs Søstrenes Skole, Østerbrogade 7 D (1914, Tilbygning 1928); Sportspavillon for Gentofte Kommune, Phistersvej 23 (1914); Villa Jacobys Allé 21 (1915); Boligkarreen Jagtvej 78 A, B, C, D92 - Arresøgade 25-27 - Guldbergsgade 101-11 (1915); Metalarbejdernes Bygning, Gammel Kongevej 6 (1915-16, præmieret); Boligkarreen Frederikssundsvej 49-51 - Musvaagevej 2-6 Maagevej 86-88 (1916); Boligbebyggelserne Carl Langesvej 39-49 og 42-50 (1916-17); Karreen Jagtvej 94-114-Tagensvej 35-37-Guldbergsgade 113-31 - Arresøgade 26-28 (1917); Karreen Vesterfælledvej 61-73-Alsgade 24 Eiderstedsgade 18-32-Ny Carlsberg­vej 37 (1917); Villa Wilh. Smidtsvej 14 (1917); Ordrup Kommuneskole, Grønnevænget 16 (1918) ; Asyl for Gentofte Kommune, Stolpegaardsvej 6 (1918); Boligkarreen Stevnsgade 2-16-Asnæsgade 2-Sjællandsgade 15-Udbygade 1-13 (1918-19); Boligkarreen Bellmansgade 34-44Bellmansplads 32 -Edvard Griegs Gade 2-28 Borgervænget 66-84 (1919-20); Karreen Guldbergsgade 84-96-Guldbergs Plads 2-4-Tibirkegade 13-21-Fensmarksgade 40-46 (1920); Hustømrerforeningens Stiftelse, Vestergaardsvej 2-12-Maagevej 23-25-Bogfinkevej 2 (1920-21); Tilbygning til Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 (1921) ; Boligbebyggelserne Stefansgade 17 JuliusBloms Gade 24-32 -Holtegade 16 og Lyngbyvej 38-60-Omøgade 2-6-Sejrøgade 1-5 (begge 1923) ; S. Josephs Søstrenes Skole, Institut Jeanne d'Arc, Frederiks­berg Allé 74 (1923-24, bomberamt 1945); Arbejdernes Foreningsbygning, Rosenørnsallé 12-14 (1924); Boligbebyggelserne Jagtvej 129-31 - Mimersgade 1-19 og 2-18-Thorsgade 70-74 (1925) og Tycho Brahes Allé 30-36 - Kirkegaardsvej 47 - Sofie Brahes Allé 2 (1926); Snedkerstiftelsen, Odensegade 19-21 - Faksegade 12 (1926); Restaurering af Odd Fellow Palæets Facade, Bredgade 28 (1927); Boligbebyggelsen Musvaagevej 8-18 Ørnevej 54-58 - Maagevej 72-74 (1928) ; Boligkarreen Østerbrogade 95 - Urbansgade 2-4 Jacob Erlandsens Gade 10 - Borgmester Jensens Alle 1-5 (1928-29, s. m. E. Ambt, præmieret); Boligbebyggel­serne Jagtvej 113, Dalgas Boulevard 1 og 2, Odd-Fellows Hvile Kjærstrupvej 60-64 (alle 1929); Heegaards Stiftelse, Dr. Priemes Vej 12 (1930); Boligkarreerne Tagensvej 17-31 - Arresøgade 2-10 - Refsnæsgade 46-54 og Dalgas Boulevard 3-7 - General Bahnsons Vej 9-13 - Glahns Alle 3943 samt Gæstehjemmet, Nattergalevej 32 (alle 1931) ; Skræderstiftelsen, Liselundvej 2-6 Klintholmsvej 12-16 (1933); Schneeklothsvej 3-13 (1933) og Wilkenevej 10-20 (1933); Gammel Kongevej 37-37A (1934) ; Valdemarsgade 6 (1936); Boligbebyggelsen Frøbels Alle 1-7 Ewaldsensvej 8-12 (1937); Marsalavej 2 og Vester Søgade 4 (begge 1939); desuden talrige andre Boligbebyggelser samt et betydeligt Antal mindre Huse og Villaer. Gravmæler: Over Storsire for Odd Fellow Ordenen, Dr. Petrus Beyer (1924, Vestre Kgd.) og over Legatstifteren, Skomagermester Heegaard (1929, Guldager Kgd.). Projekter: Brand- og Politistation, Hellerup (1908) ; Axelborg (1914, 8. m. Edv. Thomsen, præmieret; 1917 (alene), præmieret); Ordrup Gymnasium (1920); Maskinistskole paa Nørre Fælled (1923); Borgernes Hus, Rosenborggade (1925); Forsamlingsbygning, Herlev (1927); Borgerhjemmet i Gentofte Kommune (1927); Haandværkerforeningens Stiftelse Alderstrøst Mellerup (1936). Red.

 

Arch., 1899, 33-36 (Detailhandlerbanken); 1901, 310-12 (Urtekræmmerstiftelsen); 1907, 381-83 (S. Joseph Søstrenes Seminarium); 1916, 361-64, 371-72 (Arbejdernes kooperative Byggefor.); 1918, 261-64 (Smedehuset); 1922, 33-45 (Kommunalt Boligbyggeri).

 

Mandt, Michael Pettersen, 1822-82, Maler. F. 17. Jan. 1822 i Eidsborg, Norge, d. 17. Dec. 1882 sst. Forældre: Lensmand Peter M. og Gro Steinarsdotter. Gift 20. Dec. 1868 i Eidsborg med Hanna Elise Olsen, f. 16. Juli 1845 i Eidanger, d. 5. Juli 1911 i Eidsborg, D. af Skibskap­tajn Halvor O. og Maren Kirstine Østved.

 


Mandt, der i Norge var Elev af J. Flintoe i Kristiania og 1843 af A. Tidemand, blev 1844 opt. paa Akad. i Kbh. (i Gipssk.) og avanoerede Dec. 1846 til Modelsk. Han udstillede paa Charl. 1846 og 48 (2 norske Landskaber). 184 7 vendte han tilbage til Kristiania, men rejste derfra videre til Ddsseldorf, hvor han atter fik Tidemand til Lærer. 1848 var han igen i Norge, blev Underlensmand hos Faderen og efter dennes Død 1862 Lensmand. Han beskæftigede sig herefter kun lidt med Malerkunsten.

 

M. har malet Altertavler til flere norske Kirker, men hans bedste Arbejder var Portrætter (af hvilke der i alt kendes c. 10, heraf et i Museet i Skien) og Landskaber. M. har givet Henrik Ibsen Anogen veiledning i olje-maling*.  Red.

 

Rikard Berg i Norsk biogr. Leks., IX, 1939.

 

 

Mangor, Elovius, c. 1651-1714, Arkitekt. F. c. 1651, begr. 19. Febr. 1714 i Kbh. (Helligg. K.). Gift 30. Maj 1698 med Johanne Christoffersdatter Heerfordt.

 

Mangor var Stadskonduktør i Kbh. og Raadmand sst. fra 1702-14, da han dræbtes ved en Ulykke under en Ildebrand. Han ejede en Gaard i Nygade, hvor der 1707 blev fundet en stor Sum Penge.  S..

 

Pers. T., 6. Rk. V, 1914, 199; Oluf Nielsen: Kbh.s Hist., VI ,1892, 432; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I, 1922.

 

 

Mannheimer, Charlotte Emma, 1866-1934, Maler. F. 5. April 1866 i London, d. 10. Sept. 1934 i Skagen, begr. i Gøteborg. Forældre: Grosserer Abraham Meyer (Arnold) Abrahamson og Flora Henriette de Jongh. Søster til Florence Abraham (s. d.). Gift 30. Juni 1893 i Skods­borg med Advokat, Viceherredshøvding i Gøteborg Otto Salomon M., f. 12. Sept. 1860 i Gøteborg, d. 10. Dec. 1924 paa Måsseberg, S. af Bankdirektør Noa Theodor M. og Hanne Meyer.

 

Uddannelse: South Kensington Art School, London 1882-83; Elev af Maleren F. C. Lund 1884, af Frants Henningsen 1885-86, af Frans Schwartz 1887; opt. paa Akad. i Modelsk.s Forb.kl. Sept. 1888; Tilladelse til Afgang 1893. Udstillinger: Charl. 1893 (Portræt); Jødisk Udst. 1908; Sep.udst. i Gøteborg 1913, 1935 (Mindeudst.), i Stockholm (Liljevalch) 1921, i Oslo 1933.

 

Arbejder: Interiør (1888), Pigeportræt (1890), Malerskole, Studie, Fru F. Nylund (1892) (alle i Gøteborgs Kunstmus.); I Våxthuset (Pinæus' Saml., Gøteborg); Dreng med en Blomst (Nasjonalgall., Oslo). Red.

 

Mannicke, Claus, - 1708 -, Skildrer, boede 1708 i Dybensgade 231.  Red.

 

Utr. K.

 

 


Mansa, Jacob Henrik, 1797-1885, Officer, Litograf. F. 8. Juni 1797 i Hillerød, d. 5. Juni 1885 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Gartner, senere i Fredensborg Johan Ludwig M. og Louise Toxværd. Gift 15. Nov. 1827 i Fredensborg med Rebecca Louise Thalbitzer, f. 9. Okt. 1801 i Helsingør, d. 28. Okt. 1870 i Kbh., D. af Vioekonsul Charles T. og Frederikke Holm.

 

M. kom 1810  Landkadetakademiet og avancerede som Officer, til han 1842 blev afskediget som Kaptajn. Han meldte sig til Tjeneste igen ved 3-Aars Krigens Udbrud og fik Afskedspa­tent 1869 som Oberst. Han gjorde sig bemærket ved sine Anlæg for Tegnmg og Skrivning og var 1831-42 Lærer i Skrivning  Landkadetakademiet. Efter at Staten havde overtaget Musik­handler C. C. Loses lithografiske Institut, som fortsattes under Navnet +Det kgl. Steentrykkeri­e*, knyttede Lederen, Kaptajn Abrahamson en Del unge Officerer hertil og bl. disse M. Han viste sig som en af de dygtigste Medarbejdere og arbejdede der, til Stentrykkeriet blev ophævet 1843. Hans Betydning ligger her som ogsaa senere som Kortlitograf, og som saadan vandt han sig et Navn for sine nøjagtige og smukt udførte Kort, som han selv egenhændigt litograferede. (1837-)1851 udkom hans Specialkort over .Danmark, 17 Blade i 1:160.000 og senere en lang Række andre Kort, dels Generalkort over Danmark eller dets enkelte Dele, dels Special- og Skolekort. Som Kunstlitograf har han udført enkelte Portrætter, der dog er af mindre Betyd­ning, men hans Kort vidner om en stor Skønhedssans og teknisk Indsigt i det litografiske Haandværk.

 

I Det kgl. Biblioteks Billedsamling findes 2 nydelige Planer over Fr.borg Slotshave teg-

net af M. s Fader.  H.S.H.

 

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Ill. Tid., 1877-78, 375-76; Berl. Tid. 6. Juni 1885; T. f. Kunstind., 1896, 139.

 

 

Mansinger, -1794-, Maler. 2 Fuglebilleder (i Akvarel?) af Jomfru Mansinger fandtes 1794

i Grevinde Anna Joachimine Danneskiold Laurvigens Bo.  Red.

 

Utr. K.

 

 

Mantzius, Karl, 1860-1921, Skuespiller, Maler. F. 20. Febr. 1860 i Kbh., d. 17. Maj 1921

Paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Skuespiller Kristian Andreas Leopold M. og Anna Petrea Jørgensen.

 

Karl Mantzius, der havde gaaet  Zahrtmanns Skole, modtog desuden nogen Undervisning i Malerkunsten af Georg Achen, der var en Ven af ham. I Teatermuseet findes 2 af hans Malerier.  Red.

 

 

Marcel Rasmussen, se Rasmussen, Marcel.

 

 

Marcell (ved Daaben Jensen, Marcell Wernegreen), f. 1911, Maler. F. 11. Okt. 1911 i Kbh. Forældre: Frisør Ordva Wernegreen Jensen og Organist og Musiklærerinde Marie Møller. Gift 7. Juni 1934 i Roskilde med Estrid Emmy Jørgensen, f. 10. Jan. 1913 i Kettinge, D. af Malermester Hans Lauritz J. og Karen Jørgensen.

 


Uddannelse: En kort Tid Elev paa Viggo Brandts Malersk.; i øvrigt Autodidakt. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935-36, 39, 43, 46; Fyens Forum 1936; Linien 1937 ; Den uafhængige 1944-46; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; +17 i alt@ 1947-48; Vild Hvede 1948; Sep.udst. 1933 (som Marcell Wernegreen), 39, 42, 44 (den sidste i Holbæk Mus. s. m. Eyvind Olesen).

 

Arbejder: Ved Stationen mod Aften (1935); Klude og Garnnøgler, Komposition (1936); Viadukt. Vigerslev (1943); Interiør med rød Stol (1944) ; Selvportræt (1944) ; Viadukt. Husum (1944); 3 Generationer (1946); Interiør med Figurer (1947).

 

I sine noget skematiske Billeder skildrer Marcell hyppigst den daglige Verden, der omgiver ham. Rene Landskaber har han sjældent malet, derimod ofte Billeder med Viadukter,

hvor Motivet har tiltalt hans Sans for konstruktiv Opbygning.  Red.

 

Nat.tid. 11. Okt. 1942 (J. Zibrandtsen); Holbæk Amtstid. 19. Febr. 1944; Holbæk Amts Avis 20. Febr. 1944; Pol. 18. Aug. 1946 (W. Schwartz).

 

 

Marcher, Anders Hansen, se Hansen-Marcher, Anders.

 

 

Marckussen, Mareicke, -1633-, Maler. Fik 16. Jan. 1633 efter Rentemesterregnskaberne udbetalt 421/2 Rdl. +for 15 Trompeterfaner, hun har stafferet og malet, samt for 15 Faner, hun har sømmet og syet Frynser paa<. Red.

 

Utr. g.

 

 

Marcus, -1150-, Skriver, Bogmaler.

 

I Lunds Domkirkes ældre Gavebog er i sidste Trediedel af 1100'erne indført: Marcus scriptor, hvis Dødsdag var 11. Marts. Det er muligt, at Skriveren har paabegyndt selve Liber daticus, der stammer fra Tiden 1140-45, og hvis Initialornamentik viser Ligheder med Domkirkebyg­ningens Sandstensskulpturer.

 

C.A.J.

 

C. Weeke: Lunde Domkapitels Gavebøger, 1889, 57; E. Wrangel: Lunds domkyrkas kon­sthistoria, 1923, 70, 110; F. Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924.

 

 

Marée, Nicolas, d. 1745, Bhgr. D. 3. Juni 1745 i Kbh. Gift med Anne Marie Thoma, der overlevede ham.

 

Klager 1740 s. m. Pioard over L.-A. Le Clerc til Slotskommissionen og beder om Arbejde, men afvises af denne, da de er privat lønnede af Le Clerc. Modtog 1742 16 Rdl. for Bhgr.arbej­de paa en Karusselvogn. Havde før 1744 Arbejde ved Chr.borgs Opførelse. Tog senere privat Arbejde uden i Forvejen at have indskrevet sig i Lavet, hvilket 1744 afstedkom Protester. 2 Spejlrammer og 5 Stykker til en Karosse m. m. blev ham frataget.  B.L.G.

 

Utr. K. - C. Elling i Kulturminder, 1942-43, 108 Note 8.

 


Margo, Jan, d. 1692, Tapetmager. Begr. 27. April 1692 i Kbh. (Trin.). Kaldes Tapetmager, maaske en af Beient van der Eichens Svende.

 

Utr. K.  G.B.

 

 

Mariager-Mester, -1480-1500-, Stenhugger.

 

En lille Række Adelsgravsten med Figurer, deribl. 2 i Mariager Klosterkirke, er udført af

samme Stenhugger, der sikkert ogsaa har gjort Stenene over Biskopperne Niels Styggesen i

Børglum og Niels Glob i Viborg. De grove, provinsielle, men ganske dekorative Arbejder,

hvis Figurer er ubehjælpsomme, tilhører en vestdansk +Stenhuggerskole<, der ogsaa er re-

præsenteret paa Fyn.  C.A.J.

 

F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).

 

 

Marle-Amelie-Francoise-Helene, 1865-1909, Prinsesse. F. 13. Jar. 1865 i Ham, England, d. 4. Dec. 1909 i Kbh., begr. i Roskilde. Forældre: Hertug Robert-Philippe-Louis-Eugene af Chartres og Prinsesse Francoise-Marie-Amglie af Orléans. Gift 20. Okt. 1885 i Paris med Prins Valdemar af Danmark.

 

Prinsesse Marie, der en Tid tog Undervisning hos Frants Henningsen, udførte Akvareller med Blomster- og Fuglemotiver og udstillede saadanne paa Charl. 1900-02 samt paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Hun malede ogsaa Opstillinger med Vildt og Frugt efter hollandske Forbilleder og modellerede Dyreskulpturer, der blev brændt og glaseret paa Den kgl. Porce­lainsfabrik.  Red.

 

Ill. Tid., 1909-10, 146; Johannes Hoeck: Marie, Prinsesse af Danmark, 1910; Dele af Prins Valdemar og Prinsesse Maries efterladte Indbo. Auk. Kat. 15. Maj og 15. Juni 1939; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 735.

 

 

Marlenborg, Johannes, -1579-, nævnes som Maler og Perlestikker, men Navnet er aabenbart en Forskrivning for Johan. Maria Borcht; denne var Kongens Faktor og har øjensynlig ordnet Købet af malede og perlestukne Sager. O.A.

 

Weinwich, 1811, 42; Friis: Saml., 1872-78.

 

 

Markussen, Olaf, f. 1912, Maler. F. 11. Jan. 1912 i Vejle. Forældre: Sukkervarefabrikant Ole M. og Kathrine Fischer. Ugift.

 


Uddannelse: Elev af Akad. 1934-36 under Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen, 1937-38 Grafisk Sk., Foraarssem. 1944 under Kræsten Iversen. Stipendier: San Cataldo 1935; van Gogh 1945. Rejser: 1935 Italiern (San Cataldo, Neapel, Rom, Florens), Tyskland, Holland, Belgien, Østrig; 1936 Norge; 1938 Sverige; 1947-48 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37, 39, 46 ; Charl. 1936-37 ; Charl. Eft. 1938, 40 (Grafik); Kulingen 1941-45; Den Polykrome 1948; Nord. Grafik Union, London, 1938, Helsingfors, 1939, Stockholm, 1948; Vild Hvede Udst. 1941 og 48; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Sep.udst. 1940, 42 (Vejle Mus.).

 

Arbejder: Bjerglandskab, Syditalien (1935); Norsk Landskab (1938); Popler, Knabberup (1940, Vejle Mus.); Foraarslandskab, Ballerup (1944); Udsigt over Vejle (1944); Gadebillede med Sporvogn (1944); Landskab, Kolding Fjord (1945); Selvportræt (1948); Vinbjerge, Cagnes (1948); Raderinger i Kbst.saml.

 

Olaf Markussen viser i sit Maleri stærk Interesse for Skildringen af Lysets Toner og

Billedkunstens plastiske og rumlige Problemer. I en Række stærkt rumbeskrivende Gade-

billeder har han med Følsomhed analyseret Belysningen, og den samme Sans for det

atmosfæriske har spillet en afgørende Rolle for hans Landskabskunst. M.s Oliefarve har

overvejende en tæt Karakter, og det skraverende Penselstrøg han benytter, følger aldrig

slavisk Formen. Farveskalaen domineres af varme Klange; navnlig Okkerfarverne synes at have hans Kærlighed. Den ulmende Glød i Flertallet af hans Billeder antyder en lyrisk-

romantisk Oplevelse af den omgivende Natur. M. har ogsaa malet Modelbilleder og har ar-

bejdet med Grafik.  P.L.

 

Vejle Soc. Dem. 30. Okt. 1942 (Udst. paa Vejle Mus.); Berl. Tid. S. Aug. 1944 (Int.).

 

 

Marsch, P., c. 1774, Maler. Har s. m. U(?) Nansen (jfr. A. Nansen) dekoreret Galleriet i

Braderup Kirke (12 km Syd for Tønder) med bibelske Billeder. Galleriet blev ombygget

1895.  0. A.

 

Kunstdenkmäler, Kreis Sild Tondern, 1939.

 

 

Marselis (Marselius), Christoph (Christopher), - 1690-1725 -, Arkitekt, formentlig Hollænder el. Tysker.

 

Rejser og Embeder: If. Marselis' Studiebog (Privateje i Danmark) i Italien i 1690'erne (bl. a. Tegn. og Opmaalinger fra Rom, Pisa, Mantua og Turin; i Rom s. m. den franske Arkitekt G. M. Oppenordt, af hvem der findes 5 Tegn. i Studiebogen); rejst til Danmark (muligvis over Polen, hvor han kan have virket (Tegn. af Fyrst Lubomirskis Badebygn. ved Warszawa i Studiebogen)); i Danmark ved Resolution af 10. Maj 1704 ansat under von Platen som kgl. Arkitekt fra 28. April 1703 at regne; 1703-19 300 Rdl. aarlig og kaldes i Regnskaberne Arkitekt, i Skattemandtallet 1705 Generalbygmesterfuldmægtig; 1716 Pas til en Rejse til Holland og tilbage til Danmark; hævede 1719 sin Gage for sidste Gang og har sandsynligvis da forladt Landet; virksom i St. Petersborg i alle Tilfælde omkr. 1725.

 


Arbejder i Danmark Borgerhuse før 1706 (alle nedbrudt): Peter Schwans Gaard, nuv. Overga­den neden Vandet 15 (Facade, Plan og Snit i Studiebogen); Chr. Schupps Gaard paa Købma­gergade (nuv. Nr. 18) ; Claus Biehls Hus i Norgesgade, senere Wedel Jarlsbergs Palæ, nuv. Bredgade 23 (Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. ; Opstalt af Porten i Studiebogen). Som kgl. Arkitekt: Virksom ved Staldmestergaarden i Kbh. (opf. 1703-05 under von Platens Ledelse; 12 Tegn. af dekorative Detailler (Port, Gadedøre, Vinduesindfatninger) i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); virksom ved Ombygningen af Fr.berg Slot 1707-09 (hertil fig. Tegn. i Studiebogen: Adet umiraculøse*Alter i Slotskirken (malet paa Væggen +a trompe d'oeil* af Anton Muhle) (s..d) samt Døre i Vestibulen, Trappegangen paa 1. Sal, Dør i Maskeradesalen og de oprindelige i Spisesalen (forandrede af Harsdorff 1770)). Tilskrivninger (if. Fr. Weil­bach): Dekorative Detailler ved Indgangsportalen m. m. paa Garnisons Kirke (opf. 1703-06 under von Platens Ledelse); Opmaalingstegninger af Chr.borg Slot udf. med Henblik paa en Ombygning (omkr. 1707, Det kgl. Bibl.); Tegn. til Facade (mod Slotspladsen) til Kollegiebyg­ningen (Kancelliet) (usign. og udat., Rigsarkivet); desuden (if. C. Elling): Portbygningen paa det ældste Fr.berg Slot (1701-03; Porten ombygget 1828 af J. H. Koch, men kendes fra Stik i Thuras Danske Vitruvius). Prospekter: Forlæg til Prospekter stukket af J. A. Corvinus (København, Kgs. Nytorv, Slotspladsen, Fr.borg Slot, Fr.berg Slot og Have og Øresund ved Helsingør) og udg. af Jeremias Wolff i Augsburg 1728 med Titlen: Vorstellungen Der Remarquabelsten Prospecten in Denemarken abgezeichnet An:' 1718 durch C. Marselius Kønigl. Architect (Ekspl. i Det kgl. Bibl.); Panoramaer af St. Petersborg (1725, Videnskaber­nes Akad.s Saml. i Leningrad; gengivet i Igor Grabars Bog).

 

Marselis' Skitsebog og Tegninger sætter os i Stand til at følge hans Virksomhed som kgl. Arkitekt under von Platen (jfr. denne). Det synes især at være Bygningernes udvendige og indvendige Dekoration, M. har beskæftiget sig med. I sine smukt udførte Studietegninger viser han nøje Kendskab til dekorative Enkeltheder inden for den romerske Barok (Borromini Bernini) og har ogsaa for visse Detaillers Vedkommende taget Fyrst Lubomirskis Badebygning i Warszawa, som findes aftegnet i Skitsebogen, til Forbillede. Medens hans Virksomhed ved Staldmestergaarden og Ombygningen af Fr.berg Slot (1707-09) er dokumenteret, hviler Formodningen om hans Medvirken ved Garnisons Kirke og det ældre Fr.berg Slot (Portbyg­ningen) paa rene Stilkriterier. Det er muligt, at Fremtiden vil kunne føje flere Træk til Billedet af M.s kunstneriske Personlighed, og at det vil blive muligt at paavise hans Virksomhed andetsteds (Polen, Rusland). M.B.

 

Th. u. B. - L. Bobé og O. Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 318-23; Vilh. Lorenzen i Den danske Centraladministration, 1921; samme i Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25; Fr. Weilbach: Garnisons Birke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; samme og C. Elling i Ark. M., 1930, 92-104; Igor Grabar: Arkitekturens Hist. III. Petersborgs Arkitektur i 18. og 19. Aarh. (med russisk Titel og Tekst), Moskva u. A. (c. 1911), 13, 15, 21, 23 (Ill.).

 

Marstrand, Julie, 1882-1943, Bhgr. F. 26. Juni 1882 i Kbh., d. 25. April 1943 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Bagermester, senere Borgmester i Kbh. Jacob Nicolai M. og Marie Elisabeth Neergaard. Gift 4. Marts 1905 i Kbh. med Læge, senere Overlæge Niels Reinhold Blegvad, f. 20. Febr. 1880 i Tranebjerg, Samsø, S. af Realskolebestyrer Michael B. og Sophie Lund. Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Elev paa Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1898-1900 og et halvt Aar paa Frkn. Sode og Meldahls Sk.; et Sommerhalvaar hos Maler Viggo Pedersen i Hillerød; opt. paa Akad. i Bhgr.sk. Marts 1901, Elev her til og med Eft. 1906, senere Eft.Sem. 1910 i Malersk. under V. Irminger og en Tid som Gæst i Utzon-Franks Billedhuggersk. Stipendier: San Cataldo 1938. Rejser: Talrige Rejser til Udlandet, bl. a. til Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og Italien (i 1938 2 Mdr.s Ophold paa San Cataldo). Udstillinger: Kunstn. Eft. 190, 11, 14-16$ Charl. 1913-44 (17 G. m. 25 Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 35, 38-39; Kvindl. Kunstn.Samf. 1930; Rom 1931; Bryssel 1935; Sep.udst. 1926 (Oslo), 31 (Kunst for Varer), 42 (i Den frie Udst.). Udmærkelser: Diplom i Rom 1931 ; Æresdiplom i Bryssel 1935. Hverv: Medl. af Repræsentantskabet for Selskabet til Haandarbej­dets Fremme fra Stiftelsen og nogle Aar fremover.


Arbejder. Portrætbuster: Jørgen (1914, Bronze); Jacob Marstrand (Bronze); Knud Rasmussen (Bronze, e, udst. 1921., opst. i K.R.s Er s, Hundested); Bjørn Bjørnson (Bronze, Teatermus.); Ingolf Schancke; Daniel Jacobsen; Realskolebestyrer Michael Blegvad (opst. ved Kost- og Realskolen, Tranebjerg); Einar Jönsson (udst. i Gips 1930) ; tegnede i nogle Aar Portrætter til Berl. Tid. og udførte fra 1929 Tegninger til Tekstiler til Fru Trolles Vævestue udgav Børnebo­gen: Rejsen til Vinterland (1917, med egne Akvareller). Artikler til Berl. Tid., Tidens Kvinder, Nyt T. for Kunstind., Epoke, bl. a. om kunstindustrielle Kvindeerhverv.

 

Julie Marstrand var en udpræget Personlig hed med mange Interesser, levende optaget

af alt, hvad der rørte sig omkring hende. Hendes bedste kunstneriske Indsats er en Række karakterfulde Portrætbuster, navnlig den af Knud Rasmussen.  S.S-z.

 

Berl. Tid. 10. Juni 1942; 26. Juni 1942 (K. Flor): 27.

 

April 1943 (Nekr.); Ekstrabl 19. Juni 1942; Pol. 27. April 1943 (K. Pontoppidan).

 

 

Marstrand, Knud, 1886-1918, Arkitekt. F. 20. Okt. 1886 i Kbh., d. c. 18. Aug. 1918 i Rusland. Forældre: Jernstøber, Maskinfabrikant, Direktør for A/S Titan Poul Frederik M. og Thyra Valgerda Burmeister. Broder til Paul og Vilhelm M. (se disse). Gift 29. Dec. 1914 i Pedersborg ved Sorø med Bodil Marie Hagedorn, f. 3. Okt. 1889 i Kbh., D. af Skibskaptajn Jeppe Thomsen H. og Marie Barfred.

 

Uddannelse: Student 1904; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1906; Malerskolens Forb.kl. 1907; Ark. Forb.kl. 1908-11 og som Gæst i Arkitekternes Bygningskl. 1914; Sekondløjtnant i Artilleriet 1909; Medarbejder hos H. Wenck og hos Arkitekt Klein i Moskva. Rejser og Ophold: 1906 Italien; c. 1911 München; 1913-14 og 1915-18 Rusland.

 

Arbejder. I Danmark: Remise af Bølgeblik paa Hellerup Station (c. 1911 for H. Wenck);

Sommerhus i Skodsborg (1913); desuden Møbler og Havemøbler. 1 Rusland: Palæ og 3

Bjælkevillaer for Direktør Godjejew, for Industri og Handels A/S Buduchnost i Lassi-

noostrow Stationsby i Medvjedkowo c. 15 km fra Moskva (1915); Kontor til et Teglværk og

en Tovværksfabrik for samme Selskab (1916, begge nedrevet). Projekter: Moskvas nye Uni-

versitet (1915).  Red.

 

 

Marstrand, Paul, f. 1895, Arkitekt. F. 26. April 1895 paa Fr.berg Broder til Knud M. (s. d.) og Vilhelm M. (s. d.). Gift 3. Febr. 1921 i Casablanca med Dorothea Hedegaard, f. 21. Juni 1898 i Svendborg, D. af Læge Carl Peter H. og Marie Roedsted.

 

Uddannelse: Arkitektuddannet i Moskva 1914-17 bl. a. hos Broderen Arkitekt Knud M. og ved Selvstudium; selvstændig Virksomhed fra 1921. Rejser: 1913 Nordamerika; 1914-18 Rusland; 1920-26 fransk Marokko; 1927-30 Grækenland; 1930-35 Marokko. Udstilling: Marokko 1932. Hverv: Redaktør af Bygmesteren 1943-45; Medl. af danske Arkitekters Genopbygningskomité 1945-47; Kommitteret i Dansk Arkitektfor. 1946; Medl. af Hovedbest. og Forretningsudv. for Byggesocietetet for Danmark 1945.

 

Arbejder. I Marokko: Herregaardene Domaine Richards (1923), Domaine de la Borde

(1924) og Domaine societé d'exploitation marocquaine (1926); Det danske Konsulats Byg-


ning i Casablanca (1926); Katolsk Klosterskole i Marrakesch (1932) ; Fransk reformert

Kirke med Annekser i Rabat (1933); den engelske Generalkonsuls Embedsbolig sst. (1933).

I Danmark: Sengeløse Centralskole (1942); Sengeløse Præstegaard (1942-43); 11 Parcel-

huse, Peder Mathiesensvej, Birkerød (1947); 27 Parcelhuse, Haslev (1948-49); Parkbebyg-

gelse i Bistrup ved Birkerød (under Opf. 1949) ; Beboelsesbygn. til Funktionærer under Sydøstsjællands Elektricitets A/S, Haslev (under Opf. 1949).  Red.

 

Bygmesteren, 1944, 45-46; Soc. Dem. 26. April 1945 (Int.).

 

 

Marstrand, Sophus Vilhelm, 1860-1946, Arkitekt. F. 12. Maj 1860 paa Fr.berg, d. 26. Maj 1946 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Fabrikant Theodor Christian M. og Anna Henriette Mathilde Jansen Tiaden. Gift 29. Okt. 1908 i Kbh. med Helga Frederikke Pingel, f. 8. Sept. 1863 i Kbh., d. 30. Marts 1920 sst., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johan Christian P. og Maria Elisabeth Dreyer.

 

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1879; Afgang Jan. 1887. Rejser: Paris, Tyskland og Norge. Udstillinger: Charl. 1892-93. Fmbeder: Bygningsinspektør i Valby 1908-30.

 

Arbejder: Aagaard Frimenighedskirke i Øster-Starup Sogn (1887); Ejendommene Pilestræde 51-Klareboderne 5 (1900) og Pilestræde 56-58 (1903); Købmagergade 19 (1895, Forhuset; 1896, Baghuset). Projekter: Forlag til Flytning af Rundetaarn.  Red.

 

Arch., I, 1898-99, 18, 58 (Flytning af Rundetaarn).

 

 

Marstrand, Nicolai Wilhelm, 1810-73, Maler. F. 24. Dec. 1810 i Kbh., d. 25. Marts 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Mekanikus, senere Kommerceraad Nicolai Jacob M. og Petra Ottilia Smith. Gift 8. Juni 1850 paa Fr.berg med Margrethe Christine Weidemann, f. 17. Maj 1824 i Kbh., d. 26. Jan. 1867 sst., D. af Overretsprokurator, senere Justitsraad Poul Frederik W. og Julie Moldenhawer.

 


Uddannelse: Opt. paa Akad. i 1. Ornamentssk. Okt. 1825 (Eckersbergs Dagbog oplyser: ,> 7. Aug. 1826 begyndte Wilhelm Marstrand sit Malerstudium*); avancerede Marts 1828 fra 1. til 2. Frihaandssk. ; til Gipssk. Juli s. A.; Juli 1829 til Modelsk.; lille Sølvmed. 1832; store Sølvmed. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835, 36 og 38. Rejser: Aug. 1836 over Berlin, Dresden, Nürnberg og München til Svejts; derfra via Turin, Genua, Livorno, Pisa og Siena til Rom. Opholdet i Italien, hvor M. s. m. Constantin Hansen og Roed besøgte Egnen omkr. Neapel, varede til Okt. 1840. Hjemrejse over Florens, Padua og Venedig til München, med Ophold der indtil Aug. 1841; derfra til Paris, hvor han gjorde et kort Ophold. Sent paa Efteraaret 1841 tilbage i Kbh.; Sept. 1845 til Italien over Holland og Paris; slog sig ned i Rom, men tilbragte dog en Tid i Nemi, Olevano og Subiaco; Sommeren 1846 Ischia og Sicilien; vendte ved Midsommer 1848 tilbage til Kbh.; efter sit Bryllup i Juni 1850 med sin Hustru til Dalarne, som han atter besøgte fig. Sommer; Okt. 1853 til Italien (Ophold i Venedig); Febr. 1854 i Kbh. for at hente sin Hustru og Sønnen Poul, med hvem han fortsatte Venedigopholdet indtil Aug. s. A.; Juni og Juli 1861 s. m. Heinr. Hansen til Lybæk, Berlin, Dresden, Miinchen og Paris (for at studere Oliemaleri paa Mur); hjem over Brygge, Gent, Antwerpen, Rotterdam, Amsterdam, Køln og Hamborg; Aug. og Sept. 1862 s. m. P. C. Skovgaard og N. L. Høyen i London; Sommeren og en Del af Efteraaret 1869 s. m. P.C.Skovgaard og A. Kittendorff i Italien; 1863 og 71 Baderejser til Karlsbad. Udstillinger: Charl. 1829-73 (41 G. m. 151 Arb.); Universitet 1843; Akad., Stockholm, 1850; London 1862; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 ; Paris 1889 ; Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; London 1907; Universi­tetets Portrætter 1919; Lægeportrætter 1922; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Malerier, Kunstfor. 1929 ; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegninger 1942 (Kunstfor.); London 1948 ; Sep.udst. 1884, 90 og 98 (alle i Kunstfor.), 1902, 15, 29. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1842, Medl. 1843. Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. 1848; Akad.s Direktør 1853-59 og fra 1863 til sin Død; Leder af Undervisningen i Akad.s Alm. Forb.sk. 1864-67; Formand for Udst. kom. fra 1859; Medl. af Best. for Thorvaldsens Mus. fra 1868 og af Gallerikommissionen fra 1870.

 

Arbejder: Et Uheld paa Kilderejsen (1830; Skitser i Kunstmus. og i Privateje); En Flyttedags­scene (1831, Nivaagard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); Portræt af Abelone Smith (1832), af O. Schmidt-Phiseldeck (1832), af Louise Lind (1833) ; Gadescene i Hundedagene (1833, Kunstmus.); En Auktionsscene (1833); Flugten til Ægypten (1833, Konk.arb. for lille Guld­med.); Et musikalsk Aftenselskab (1834, Fr.borg); Waagepetersens Familiebillede (1834), Portræt af M. G. Bindesbøll og af Chr. Købke (1836) (alle i Kunstmus.); En Fængselsscene i Rom (1837); Hjemkomsten til de Moderløse (1838); St. Antoniusfesten i Rom (1838; Skitse i Privateje); Søstersengen (1838; flere Skitser hertil bl.a. i Kunstmus.); Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri (1838); Scene af Oktoberfesten i Rom (1839, Thorvaldsens Mus.); Moccoli-Aftnen paa Korsoen i Rom (1839, Ordrupgaard); Portræt af J. F. Schouw (1840, Rigsdagen); Kæresten præsenteres (1841(?) ; Skitser, bl. a. een der tilh. Kunstmus., dep. i Fyns Stiftsmus.); Agent Søren Borchs Skydeskive (1842, Hirschsprungs Saml.); Konferensraad A. V. F. Bornemann (1842); Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus (1843, Medl.arb., tilh. Akad.; Gentagelse fra 1844 i Kunstmus.); Genrebil­lede. Motiv taget fra Holbergs Barselstuen (1845) og Bondestue. Frierens Moder taler hans Sag (1845) (begge Kunstmus.); Portræt af Fru V. Hage (1845), af Fru Frederikke Raffenberg (1846, Kunstmus.); En smægtende Jæger (paabeg. 1847, fuldført 1850); En Dans i det fri paa Ischia (1847) ; Italiensk Osteriscene (1847, Glyptoteket); En Englænder forfulgt af Tiggere paa Roms Gader (1848) ; Ung Pige der sætter sit Haar (184 -, Glyptoteket); adskillige Landskabs­studier fra Italienopholdet 1845-48 (heraf 2 i Hirschsprungs Saml.); Dobbeltportræt af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849, Nivaagaard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); +Ægirsgildet*, Festdekoration til Oehlenschlågers 70 Aarsdag (tilh. Kunstmus., dep. Haderslev Statssemi­narium); Portræt af Fru V. Hage og hendes 2 Børn (1850); Portræt af H. C. Ørsted (1851, Fr.borg); Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum (1851 -52, Kunsthalle, Hamborg; Forarbejdet i Kunstmus.); Kirkefærd til Leksands Sognekirke i Dalarne (1853, Kunstmus.); Portræt af Hans Puggaard (1852, 53) og af Frk. Vilhelmine Hage, gift Heise (1853, Nivaagaard;) Landstigning ved et Palads ved Canal grande.

 


Konen i Tiggergondolen faar Almisse (1854) og Landstigning i Venedig. En Tiggergondol har paa Canal grande fulgt Herskabsgondolen (1854) (begge Kunstmus.); Rejsende i Venedig (Skitse, 1854(?)) og En Gondol med Tiggermunke i Venedig (Skitse, 1854) (begge i Hirsch­sprungs Saml.); Færgescene paa Canal grande (1854) ; Portræt af Kunstnerens Hustru (1855), af Rektor H. H. Blache (1855, Aarhus Katedralskole), af Kunstnerens Hustru og to Børn med deres Barnepige (1855, senere fuldført af J. Roed); Billede fra Hverdagslivet (1856-57, Kunstmus., dep. i Randers Mus., Skitse i Kunstmus. og Glyptoteket); Kristus i Emaus (1857-58, Faaborg Kirke); Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*. Raadsherreinder­nes Besøg (1858, Hirschsprungs Saml.); Scene af Holbergs +Det lykkelige Skibbrud* (1859, Glyptoteket, Skitse Nivaagaard) ; Portræt af Fru Johanne Luise Heiberg (1858-59, Fr.borg), af B. S. Ingemann (1859, Sorø Akad.); Portræt af Constantin Hansen (1861-62) og Kunstnerens Hustru og Børn i hans Atelier paa Charlottenborg (1861-62) (begge Kunstmus.); Udsmyknin­gen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke med 2 store Oliemalerier: Dommen over Christoffer Rosenkrantz og Chr. IV paa + Trefoldigheden* (begge med Indramninger malet af Heinrich Hansen) samt Den opstandne Kristus (1863-66); Holberg i Kaffeselskab (1866, Skitse i Hirschsprungs Saml.); har gennem 1860'erne malet en lang Række Scener fra Holbergs Komedier, men Flertallet af disse lader sig ikke henføre til et bestemt Aar; Portræt af Højesteretsadvokat Brock (1867); Portræt af Jørgen Roed (1867) og af H. W. Bissen (1867) (begge Frborg) ; Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum (1868, Hirschsprungs Saml.); Portræt af N. L. Høyen (1868, Kunstmus.), af Arkitekt Chr. Hansen (1868, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Parablen Den store Nadver (fuldført 1868-69 efter c. 10 Aars Forberedelse, hertil flere Skitser og Forarb. bl. a. et i Hirschsprungs Saml.); Italiensk Stue, Motiv fra Olevano (?) (1869, Kunstmus.); Universitetets Indvielse 1479 i Vor Frue Kirke (1870-71, Universitetets Festsal; til dette som til de 2 planlagte Sidebilleder i Festsalen (Hans Tavsen beskytter Biskop Rønnow og Jacob VI besøger Tycho Brahe) findes et Antal Skitser og Forarb., heraf 3 paa Universitetet); Kristus og den vantro Thomas (1870-71, ufuldført, tilh. Randers Mus., dep. Kunstmus.); Parablen om de betroede Talenter, til Udsmykning af Nationalbankens Trapperum (ikke udført) (Forarb. 1870-71 (?), Kunstmus., et Forarb. til samme i Glyptoteket); desuden repr. i forh. Joh. Hansens Saml., Teatermus., Bymus., Øregaard Mus., Universitetet, Søfartsmus. paa Kronborg, samt i Mus. i Aalborg, Aarhus, Horsens, Kolding, Maribo, Randers og Ribe; desuden i Nasjonalgall., Oslo og i Nationalmus., Stock­holm og Malmø Mus.; Tegn. (over400), Grafik og Skitsebøger i Kbst.saml. og Tegn. (i alt 88) i Hirschsprungs Saml.; desuden i Sorø Mus.

 

Illustrationer: Enkelte Illustrationer til Dansk Folkekalender (1844, Træsnit); Flinchs Almanak (1845, Træsnit); Gæa (1845, Lito; 1847 Kemitypi); G. Rode: Fortællinger og Vers for Større og Mindre (1858, Træsnit); C. Richardt og G. Rode: En Billedbog (1868, Træsnit); har desuden illustreret: L. Holberg: Peder Paars (1863 6 Litografier; Optryk 1884); Udvalget for Folkeoplysnings Fremmes Enkeltudgaver af 8 af Holbergs Komedier (1868-72, 8 Træsnit; senere samlet i Liebenbergs Etbindsudgave, 1884); Cervantes: Don Quixote (1865-69, 20 Litografier); større Udvalg af Originaltegninger til Holberg samlet i Karl Madsen: Illustrationer til Peder Paars X1919) og Vilh. Andersen: Holberg Billedbog (1922); til Cervantes: Don Quixote i Martins Forlags Udgave (1926) (c. 40 Reproduktioner).

 

Wilhelm Marstrand begyndte allerede som Dreng at tegne og male. Gennem Tilskyndelse fra Eckersberg, der personlit kom i M.s Hjem, besluttede Faderen at lade M. uddanne som Maler. Paa Akad. og paa Eckersbergs private Malerstue, som han samtidig besøgte, arbejdede ogsaa Rørbye, Küchler, Adam Midler ,og Fr. Petzholdt. Et Par Aar senere optoges Købke og Jørgen Roed, og med disse, Constantin Hansen, M. G. Bindesbøll og Heinr. Eddalien sluttede M. et nært Venskab.

 


De mange Smaaportrætter, M. udførte i disse Aar, er ligesom Kammeraternes stærkt præget af Eckersbergs Indflydelse. M.s Arbejder af denne Art taaler dog ikke i formel Henseende at sammenholdes med Købkes og Constantin Hansens. Deres Farvevirkning er mindre sikker cg Formbehandlingen ofte uden virkelig Fasthed. Interessantest er maaske det morsomt opfattede Portræt af M. G. Bindesbøll (1834 eller tidligere); malerisk mas Billedet af Fru Abelone Smith og af Vennen cand. treol. O. Schmidt-Pbiseldeck nok anses f-r de betydeligste. Begge er udført 1832, og deres Farveholdning røber - ligesom Købkes s. A. malede Portræt af Sødring - en kraftig Indflydelse fra den 6 Aar ældre Wilhelm Bendz. Bendz's kunstneriske Stil med dens noget overdrevne Brogethed fik i det Hele i disse Aar overordentlig Betydning for M. I Billedet Et musikalsk Aftenselskab (med Motiv fra Hofagent Waagepetersens ugentlige Kvartetaftener) optog M. de samme maleriske Problemer, hvormed Bendz havde arbejdet allerede i 20'ernes Slutning. M.s Interesse for den stærke Rumvirkning i et Interiør med mange Figurer genfindes i hans 1836 malede Fremstilling af Fru Waagepetersen med Børn og Barnepige i Hjemmets Dagligstue. Billedets Farvevirkning er inspireret fra Bendz, hvis kraftige Kolorit M. har søgt at overbyde. Her som saa ofte i M.s Produktion røber hans mindre sikre Farvefølelse sig, medens Figuropfattelsen hos ham er mere levende og fri end sædvanlig­vis hos Bendz. Endnu før M. optoges paa. Akad., havde han tegnet en Række Kopier af Bartolomeo Pinellis Raderinger med italienske Folkelivsmotiver. Pinellis manierede Tegnestil, Bevægelsesopfattelse og Motiver synes at have gjort et meget stærkt og varigt Indtryk paa den unge M. Eckersbergs stadige Henvisning til det grundige Virkelighedsstudium formaaede tydeligvis ikke at fortrænge de pinelliske Idealer fra M.s Bevidsthed. Dette Forhold mærkes tydeligt i hans Arbejder med københavnske Folkelivsmotiver. Billedet En Flyttedagsscene fra 1831 er, ligesom det 2 Aar senere udførte En Gadescene i Hundedagene, paa mange Maader en fri, humoristisk betonet Oversættelse af Pinelli til en hjemlig Motivkreds. Den stærkt bevæge­de Figurstil, Behandlingen af Dragterne og Figurernes Anbringelse i Rummet har umiskendeli­ge pinelliske Træk. Eckersberg synes at have set med stor Velvilje paa disse Arbejder og betegnede M. som en +psykologisk Iagttager" (i Brev fra 1834 til Sønnen Erling). M.s Motivkreds og den Behandling, han giver den, er da heller ikke ubeslægtet med, hvad der kendes i Ungdomsarbejder i Stik og Tegninger af Eckersherg selv. Komikken i M.s Arbejder kan blive direkte grov og karikaturmæssig som i En Auktionsscene (1835), hvor den brogede Farvevirkning og kraftige Understregning af Rummet i Bendz' Manér er forenet med en overdrevet stærk bevæget pinellisk Figuropfattelse. Dette Billede blev i øvrigt M.s sidste større Arbejde med kbh.sk Motiv før hans første Udenlandsrejse.

 

M.s stærke Interesse for Maleriets rent indholdsmæssige Side og hans allerede før Italie­nopholdet aabenlyse Afhængighed af Pinelli bestemte ham saa at sige paa Forhaand til i Rom at glide ind i Tidens internationale halvt humoristiske og halvt idealiserende +Italiensstil*. Eckersbergs Indflydelse betød givetvis mindre for M. end for Flertallet af hans Kammerater fra Akad. Dette mærkes klart i Forbindelse med hans Arbejder fra det første Ophold i Italien. Deres kunstneriske Værdi er meget vekslende. Ringest, og til Tider direkte banale, er gennem­gaaende de Arbejder, hvori det genremæssige gør sig stærkest gældende (Den indslumrede Serenadesanger eller det til Kunstfor. 183'1-38 udførte En Fængselsscene i Rom). Enkelte af disse Billeder, fx En romersk Dreng og Faderglæde, viser Indflydelse fra Ernst Mever. I kunstnerisk Henseende er M.s malede Studier til de store Billeders Enkeltfigurer, hvor Eckersbergs Skoling af Iagttagelsen og Fordybelsen i det rent maleriske føles stærkest, oftest langt betydeligere end de endelige Arbejder. Iblandt disse sidste er der dog Grund til at nævne det festligt komponerede St. Antoniusfesten i Rom (1838) og det s. A. udførte Romerske Borgere forsamlede til Lystighed i et Osteri. I dette Arbejde, som i det n. A. udførte Scene af Oktoberfesten i Rom, har M. naaet en overordentlig Beherskelse af de figurrige Kompositio­ner. I det sidste Billede har man i øvrigt villet se en Paavirkning fra Thorvaldsen.

 

M.s romerske Arbejder høstede ogsaa uden for danske Kredse stor Anerkendelse. Dette har maaske medvirket til, at han paa Hjemrejsen gjorde et længere Ophold i München, hvor han gentog og solgte en Del af sine italienske Arbejder. Et kort Besøg i Paris paa Hjemturen satte sig ingen Spor i M.s Kunst.

 


Opholdet i München og Bekendtskabet med tysk Kunst, hvis Overfladiskhed M. omtaler i sine Breve, har maaske i nogen Grad bevirket, at han i sit første Arbejde efter Hjemkomsten, Fugleskydningsskiven for Agent Søren Borch (1842) atter nærmer sig en Eckersbergsk Form. Hans næsten hektiske Skabertrang og altid levende Fantasi førte ham dog snart ind paa nye Baner, hvor det motivmæssige, Billedfortællingen, fik større Betydning for ham end de i egentligste Forstand maleriske Værdier. Med sit Medlemsarbejde for Akad. er han for første Gang inde paa de Holberg-Motiver, der kom til at spille en saa betydningsfuld Rolle i hans senere Produktion.

 

Hans Lyst til at berette en Historie og karakterisere dens Personer har saavel i Erasmusbilledet for Akad., i Gentagelsen til Galleriet som i den 1844-45 malede Scene af Barselstuen (Kunst­mus.) tydeligvis været det afgørende for ham. Malerisk er disse Arbejder ret svage. M. har ikke magtet at bevare dem friske under Gennemmalingen. Der kan i øvrigt være Grund til at pege paa disse Arbejders kompositionelle Lighed med Værker af Hogarth, for hvilke N. L. Høyen interesserede sig, og hvortil han kan have henvist M. Under det 4-aarige Ophold i Danmark mellem de 2 første Italienrejser var M. stærkt beskæftiget som Portrætmaler.

 

Under sit andet Italienophold (1845-48) søgte M. igennem Arbejde med en Række Billeder og Modelstudier i stort Maal at naa frem til en bredere og større Stil. I sin Monografi over ham skriver Karl Madsen om disse Bestræbelser : + Hans tapre, energiske Forsøg paa at underlægge sig den store Form og de straalende Farver mislykkedes aldeles. De maatte mislykkes, fordi han tog Tingene fra den forkerte Ende, fra oven nedad. Han efterlignede Virtuoserne. Der er Smæld nok i Osteribilledets Farve, men den er ufin og grel. Der er Sikkerhed og Bredde nok i Formbehandlingen, men den er grov og karakterløs.* Skønt denne Karakteristik i alle Hense­ender er rigtig, ansaa M.s Samtid i Almindelighed disse Arbejder (Italiensk Osteriscene; Pigen med Katten; En Pige, der fletter sit Haar; Albanerinden i Karnevalet; En smægtende Jæger og fl.) for det egentlige Højdepunkt inden for M.s Produktion. Rejsens betydeligste Arbejde blev utvivlsomt en Række mindre, bredt malede Skitser og nogle malerisk smukke Studier fra Byerne i Roms Omegn.

 

Kort efter at M. var vendt tilbage til Danmark, valgtes han efter Rørbyes Død 1848 til Professor ved Akad. Hans første større Arbejde efter Hjemkomsten, det store Dobbeltportræt af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849) betegner, ligesom Agent Borchs Skydeskive efter den første Rejse, en Tilbagevenden til en strengere, mere Eckersberg-præget Billedform. I andre af hans store Portrætfremstillinger fra Tiden omkr. 1850 mærkes dog tydeligt en Bestræbelse paa Linie med den, der har præget hans store, italienske Arbejder. Tydeligst er dette nok i Billedet af Fru V. Hage med Børn (1850), hvor Portrætterne af Moder og Datter har faaet et paagaaende smægtende Drag, og Farven en grov og overdreven Voldsomhed.

 

Efter sit Bryllup i Juni 1850 rejste M. med sin Kone til Dalarne. H. C. Andersen oplyser (i Mit Livs Eventyr), at han forud havde henledt M.s Opmærksomhed paa den Motivverden, som var at finde i Dalarnes Folkeliv. M., der stod afgjort uvilligt over for N. L. Høyens nationale Program og aldrig for Alvor lod sig indfange af det hjemlige Folkelivsmaleri, fandt i Dalarne et nordisk Almuemotiv, der ved sin Festlighed og Rigdom stemte mere overens med hans Indstilling end de beskedne danske Motiver. Efter et nyt Ophold i Leksand følgende Sommer fuldførte han 1853 sit store, overvældende figurrige Kirkefærd i Dalarne (Kunstmus.). Billedet har mange smukke Enkeltheder, men det er ikke lykkedes M. at holde sammen paa Mangfol­digheden; Helheden med den stærke Rumvirkning har faaet en noget ukunstnerisk Panorama­karakter.


M.s enorme og rastløse Produktionstrang, der hindrede en virkelig Fordybelse i Motiverne og stadig fortrinsvis tager Sigte paa noget ydre og agerende, gør sig efter 1850 stærkt gældende. Motiverne synes bogstaveligt at have fortrængt hinanden i hans Bevidsthed. Skitser og Billeder med romerske Motiver bliver i disse Aar til Side om Side med nye Holbergfremstillinger, Scener fra Don Quixote, Fremstillinger af kbh.sk Hverdagsliv og enkelte med Motiver fra Dalarne. Hertil kommer en lang Række Portrætter, Bestillingsarbejder som Vilhelmine Hage, Hans Puggaard m. fl., og andre malet af egen Drift som Portrættet af Kunstnerens Hustru med Sønnen Poul (1852).

 

Under sit Ophold i Venedig fra Eft. 1853 til Aug. 1854 udførte M. en Række af sine betydelig­ste italienske Skitser. Indtrykkene fra Tizians, Tintorettos og Veroneses Kunst virkede overordentlig stærkt paa ham. De bedste af hans Studier fra dette Ophold er virkeligt malerisk opfattede, og blandt de mange Situationsskitser er udmærket smukke Arbejder, fri for den grove og ufine Komik, som M. havde en saa udpræget Tilbøjelighed for, hvad der vel i høj Grad betinger hans store Popularitet.

 

Havde M., hvad visse af hans Breve lader ane, haabet, at Venedigopholdet vilde bringe mere Ro og Fordybelse ind i hans Arbejde, maa Resultatet have været en Skuffelse. De store Venetianeres Eksempel tvang ham tværtimod ind paa nye Billedtanker, uden at han derfor evnede at opgive sin tidligere Motivkreds. Religiøse Motiver begyndte at beskæftige ham. 1857-58 udførte han den store Altertavle med Kristus i Emaus til Faaborg Kirke, et lidet vellykket, stærkt venetiansk præget Billede. Samtidig begyndte han at arbejde med Skitser og Kompositionsudkast til det store, først 1868-69 fuldførte Nadverbillede.

 

Smukkest af M.s Billeder fra 60'erne, og maaske det kunstnerisk mest vellykkede inden for hele hans Produktion, er den Kunstmuseet tilhørende Fremstilling af Kunstnerens Hustru og fire Børn i Atelieret paa Charlottenborg (1861-62 og antagelig noget omarbejdet c. 1866-67). Kompositionen har her Fasthed og Holdning, og Figurerne er tænkt i en billedmæssig Sammenhæng, der bringer Helhedsvirkning ud over det rent fortællende og anekdoteagtige. Ogsaa Farveholdningen er mere behersket og finere sammenstemt end i Flertallet af M.s store Arbejder.

 

Vinteren 1859-60 fik M. overdraget den store Opgave med Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke. Arbejdet i Kirken kom dog først i Gang Foraaret 1864 og gennemførtes i Løbet af godt og vel 2 Aar. Med disse Billeder, Dommen over Christoffer Rosenkrantz og Chr. IV paa * Trefoldighedem, indledede M. den efterfølgende Periodes Historiemaleri. Billedernes Gennemførelse staar ikke paa Højde med deres Komposition, der er overordentlig velberegnet og for Trefoldighedsbilledets Vedkommende virkelig glansfuld. M.s Billeder i Roskilde, hvor Udsmykningen blev til i Samarbejde med Heinr. Hansen, slutter sig ved sin Aand og sin Stil nøje til det samtidige europæiske Historiemaleri. Her, som i M.s 1870-71 udførte Indvielsen af Kbh.s Universitet i Vor Frue Kirke 1479 (Universitetets Festsal) maa det nationale alene søges i Emnerne. De her nævnte store, officielle Opgaver lagde stærkt Beslag paa hans Arbejdskraft gennem de senere Aar. Kort efter Fuldførelsen af det store Universitetsbillede ramtes M. af en Hjerneblødning (Okt. 1871). Dermed var hans Arbejdsevne brudt. Den 25. Marts 1873 døde han efter faa Dages Sygeleje. De 2 Billeder, der efter hans Plan skulde flankere det store Indvielsesbillede paa Universitetet, og hvortil han havde udført Skitser, fuldførtes senere af Carl Bloch, der som Historiemaler blev M.s egentlige Arvtager.

 


Endnu i sin Levetid opnaaede M. den allerstørste Anerkendelse som Kunstner, og i flere Aartier efter sin Død ansaas han almindeligvis for vort Lands betydeligste Maler. Hans Indsats har dog gennem de senere Aar været underkastet en stærk Omvurdering. Dette gælder saavel hans Malerier som den meget betydelige Del af hans Produktion, der udgøres af hans Tegnin­ger. Igennem dem faar man et næsten overvældende Indtryk af hans Produktionstrang. En meget væsentlig Del af dem har et humoristisk eller satirisk Indhold. Dette gælder saavel hans Tegninger med hjemlige som med italienske Motiver. Hertil føjer sig ogsaa de mange Arbejder, hvor M. har taget sit Udgangspunkt i Værker af Holberg og i Don Quixote. Saa overvældende, som M.s Produktion af Tegninger er, maatte en stor Part af den blive af ringe Kvalitet; at en Reaktion maatte sætte ind mod en ukritisk Beundring af snart sagt hver Streg fra hans Haand, er en Selvfølge. Den bør dog ikke udelukke Forstaaelse af, hvad M. har ydet i det bedste af sin Tegnekunst. Hans billeddannende Evne kan skabe Enkeltfigurer eller Scener, hvor Stregen med stor Sikkerhed trækker Helheden op og ogsaa psykologisk rammer skarpt; andre Tegninger, udførte med ganske lette antydende Streger, har en overordentlig Ynde. I øvrigt maa det karakteristiske Forhold fremhæves, at egentlige Studietegninger, udført efter Naturen, indtager en meget beskeden Plads inden for hans Produktion.

 

M. synes selv at have haft en klar Følelse af et Misforhold mellem sin Skabertrang og Omfanget af sine Evner og Kunnen. Efter Fuldførelsen af det store Nadverbillede skal han have udtalt, at han ikke kunde male, at han aldrig havde lært det, og at det havde været bedre for ham, om han havde været født i Frankrig. Tilsvarende selvkritiske og til Tider af dyb Melankoli prægede Udtalelser genfindes jævnligt i hans Breve, der giver Indtryk af en stærk og rigt bevæget Personlighed.

 

A.R.

 


Kopenhagener Kunstblatt, 1831-32, Nr. 5, 19-20; L. Ussing i Danmarks ill. Almanak for 1857, 32-40; samme i Ill. Tid., 1865-66, 1-2; Jul. Lange i Ill. Tid., 1868-67, 152 og 1867-68, 22-23 (optrykt i samme: Nutidskunst, 1873, 104-18); samme i Nær og Fjern, II, 1873, Nr. 40 (optrykt i samme: BilledkunstX 1884, 400-09); Auk.kat. 1873, 74 og 75 (Dødsbo), 1910; Det 19. Aarh., 1876-77 58-62 (optrykt 1 Museum, 1894 II, 199-202) (Brev til Eckersberg); M. K. Raffenberg: Vilhelm Marstrand. Breve og Uddrag af Breve, 1880; Jul. Lange i Ude og Hjemme, 1881, 215-17; Den ny Tid 19. Dec. 1884 (og Dagsavisen 20. Dec. 1884) (Karl Madsen); Troels Marstrand: Slægten Marstrand, 1885 (trykt som MS); ny Udg. 1915; Helena Nyblom i Ord och bild, 1894, 481-95; N. Lützhoft i Tilsk., 1898, 815-20, 948-70; E. Hannover 1 Kunstbl., 1898, 309-36; Edv. Lehmann i Dansk T., 1898, 679-90; Karl Madsen i Folkets Almanak, XXV, 1898; Jul. Lange i Udvalgte Skrifter, I, 1900, 174-82 (optrykt fra Ill. Tid. 1884); A. Aubert i Kunst, III, 1901 (Brev til J. Flintoe); Karl Madsen: Wilhelm Marstrand, 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910; ny Udg. 1932; Ludw. Gurlitt i Gads danske Mag., V, 1910-11, 303-11; Wilh. Marstrand. 60 Autotypier, udg. ved Karl Madsen, 1913 (2. Oplag 1936) (Smaa Kunstbøger Nr. 10); Wilhelm Marstrand. 60 Tegninger, udg. ved Karl Madsen, 1914 (2. Oplag 1929) (Smaa Kunstbøger Nr. 11); Sig. Muller i Gads danske Mag., 1914, 178-82; Fort. over et Udvalg af Kbst.saml.s Tegninger af W. M. Udst. i Kbst.saml. Aug. 1915, 1915; Fort. over Kommunelæge G. Mentz' Saml. af W. M.s Haandteg­ninger. Auktion Winkel & Magnussen, Maj 1916; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 1-28; samme sst., 1919, 55-62; samme: Illustrationerne til Holbergs Peder Paars, 1919; Ragnar Hoppe i Nationalmusei årsbok, 1919, 144-45; Th. Oppermann: Wilhelm Marstrand, 1920; Lorenz Frølich: Egne Optegnelser og Breve, udg. ved F. Hendriksen, 1920-21; Vilh. Andersen: Holberg Billedbog. Billede af W. M., 1922; Karl Madsen i Dansk Julealbum, V, 1922, 25-32; Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923; Karl Madsen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 67-71; samme: Pinelli og Marstrand. Forord til Cervantes: Don Quixote, I, 1926, S. XV-XVI; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Karl Madsen i Juleroser, 1927; Sig. Schultz: Dansk Genremaleri, 1928, 9, 10, 11-12; Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932; Ragnar Hoppe i Nationalmuses årsbok, 1934, 94-97; H. Bramsen i Danmarks Maler­kunst, 1937 og senere Udg.; V. Thorlacius-Ussing i Fyenske Aarb., I, 1939, 108-11; Eigil H. Briinniche i Danmark, 1940, 155-61, 178; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945' Satire og Humor, 1946; H. P. Rohde: Dansk Bogillustration 18001890, 1949, 10-12, 60, 62.

 

 

Marstrand, Vilhelm, f. 1884, Ingeniørarkitekt. F. 4. Okt. 1884 i Kbh. Broder til Knud M. (s. d.) og Paul M. (s. d.). Gift 11. Sept. 1914 i Lyngby med Mette Fauerholdt, f. 10. Sept. 1886 i Odense, D. af Kaptajn, Driftsbestyrer Carl F. og Irene Salome Vilhelmine Ravn.

 

Uddannelse: Student 1901; Bygningsingeniør Jan. 1907; selvstændig Virksomhed som raadgivende Ingeniør 1915-37. Rejser: 1907 og 32 England; 1927 Island; 1934 Middelhavet; desuden Rejser i Skandinavien. Udmærkelser: Prix d'honneur i Bryssel 1935 for Bogbind og Bogtryk. Stillinger og Hverv: Formand for For. af raadgivende Ingeniører 1920-33; Redaktør af Ingeniøren 1922-37; Medl. af Best. for Dansk Byplanlaboratorium fra 1924; Sekretær ved Akademiet for de tekniske Videnskaber fra 1937.

 

Arbejder: Planlægning og Udførelse af Jernbaner paa Fyen og i Jylland (1908-14); Vandtaarn ved Kerteminde Jernbanestation (1912) ; Byplanarbejder i Skern, Varde, Skive, Nykøbing Mors og Store-Heddinge; Møbler, Bogbind og Bogtryk. Litterære Arbejder: Om Ordningen af Banegaardsforholdene i Aarhus (1915-16); Grænsespørgsmaalet (1919); Arsenalet i Piræus og Oldtidens Byggeregler (1922) ; Aabenraa (1933) ; Kongens Lyngby (1941) ; Vore ældre Byers Historie (1942 f.) ; Artikler om kunstneriske Spørgsmaal i Ingeniøren og Nyt T. f. Kunstind. og i Kunsthaandværk (1928 f.).  Red.

 

Jul. Lehmann i Ingeniøren, 1937, 133-36.

 

 

Marten (Mårten), c. 1175, skaansk Stenmester, kendt gennem Runeindskrifter paa 5 romanske Sandstens Døbefonte i Skaane (i Höör, Lilla Harrie, Söderviddinge, Våstra Sallerup og Örtofta), alle med Ordlyden: Marten mik giarthe. Af disse Indskrifter tør man maaske slutte, at M. var Skaaning, selv om Ordstillingen er den latinske (M. me fecit), og selv om han formodentlig har benyttet en Forskrift. Paa Fontene i Hóór og Söderviddinge har M. - i Lighed med Domkirke-Mesteren Jakob (s. d.) - indsat sit eget Kontrafej i den løbende Ornamentik; Billedet viser en langhaaret, langskægget Mand med spids Haandværkerhue.

 

Ud fra Skulpturerne (Løver, Vædere, Mennesker) og Ornamentikken (symmetrisk Akantus, Palmet og Vindruer) paa M.s signerede Fonte har man fundet frem til en Del usignerede Fonte fra hans Værksted (Harlosa, Glumslóv m. fl.), og da hans Arbejder genkendes paa Portaler og Korbuer i flere Landsbykirker (Hóór, V. Sallerup, Svalóv m. fl.), har man villet slutte, at M. ligefrem har været disse Kirkers Bygmester; det er dog lige saa sandsynligt, at en eller flere Bygmestre har engageret den habile Haandværker som Stenog Billedhugger ved deres Bygninger.

 


Noget bindende Bevis for, at M., som almindeligt antaget, har arbejdet med paa Lunds Domkirke, findes ikke, da ingen Skulptur herfra med nogen Sandsynlighed kan henføres til ham; derimod er hans Kunst i det hele, skønt kun de gængse, romanske Motiver forekommer, stærkt paavirket af de langt mere fremragende Arbejder ved Domkirken.

 

E.M.

 

J. Roosval: Die Steinmeister Gotlands, 1918, 211-13; F. Beckett: Danmarks Kunst, I, 1924, 237; 0. Rydbeck: T. f. konstvetenskap, XI, 1927; 26-29, 37; Monica Rydbeck: Skånes stermåstare, 1936, 166-200; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige 1000-1400, 1940, 239, 240, 248-52; Brik Moltke og Lis Jacobsen: Danmarks Runeindskrifter, 1942, Sp. 332 (med fyldige Litteraturhenvisn.).

 

 

Martens, Carl Christian, 1754-1820, Murermester. Døbt 12. Nov. 1754 i Kbh., d. 18. Okt. 1820 i Langstrup, begr. i Asminderød. Forældre: Joachim Christian M. og Johanne Kirstine Arhellig(e). Gift 10. Nov. 1784 i Kbh. med Ernestine Wegener.

 

Omtales som Elev paa Akad.s Bygn.sk. ml. 1768 og 75; vandt lille Sølvmed. 1771, store 1775 og indstillede sig s. A. til Guldmed.konk.; fik Borgerskab som Murermester i Kbh. 13. Okt. 1774 og var Oldermand i Murerlavet 1793-99; Brandmajor.

 

Arbejder: Kronprinsensgade 5 (1803, Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.).

 

Ved Skiftet efter M. nævnes som hans eneste Børn Christian Frederik M. og Carl Peter M.

 

En Christian M. nævnes som Elev ved Akad. i 1798, hvor han vandt den lille Sølvmed., og 1800, hvor han udst. +en Kirke beliggende paa en fri Plads*. 1805 omtales en H. C. Martens.

 

Red.

 

Utr. K. - C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1907; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesset, 1942, 30.

 

 

Martens, Hans Ditlev Christian, 1795-1864, Maler. F. 26. Juli 1795 i Kiel, d. 1864 sst. Forældre: Stadskateket og Garnisonskantor Johan Lorenz M. og Cathrine Henriette Kaemp­fern. Ugift.

 


Uddannelse: Kom efter 5 Aars Malerlære i Kiel til Hamborg som Dekorationsmaler og herfra til Kbh., hvor han blev Elev af Akad. under Eckersberg; Jan. 1817 avancerede han fra 1. til 2. Frihaandssk., Juni 1817 til Gipssk. og Marts 1819 til Modelsk. ; lille Sølvmed. 1824; 1825 en kort Tid Undervisning i arkitektonisk Opstilling hos K. F. Schinkel i Berlin. Stipendier: 1820-24 en rnaanedlig Støtte paa 20 Rdl. fra Fr. VI (Kongen har if. Henny Glarbo sandsynlig­vis lært M. at kende hos sin Svigerfader Prins Carl af Hessen paa Louisenlund); Fonden ad usus publicos 1825 (paa Akad.s Anbefaling), 28 og 32; 1825-27 240 Rdl. aarlig af Kongens Chatolkasse. Rejser og Ophold: 1825 over Berlin, Dresden, Nürnberg, Munchen (hvor han tegnede Interiører fra Kirkerne), Salzburg, Verona og Venedig til Rom, hvor han var bosat 1826-37 (if. Fr. Noack); 1827 Syditalien og Sicilien (s. m. H. W. Bissen og H. E. Freund); rejste sandsynligvis fra Rom til Hamborg, hvor han bosatte sig en Aarrække; kom if. Ursula Dahlerup efter Hamborgs Brand (1842) til Kbh. (if. Weilbach 2. Udg. dog først i Kbh. 1855) og levede her til kort før sin Død. Udstillinger: Charl. 1821-57 (m. 23 Arb.); Raadhusudst. 1901.

 

Arbejder: Selvportræt (1822, forh. Joh. Hansens Saml.); Christiansborg Slots Vestibule (1822, tilh. Kunstmus., dep. Bymus.); Det indre af Roskilde Domkirke paa Chr. I.s Tid (1823, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Antiksalen paa Charlottenborg (1824, Thorvald­sens Mus.); Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i sit Atelier (1830, tilh. Kunstmus., dep. i Thorvaldsens Mus.; købt af Fr. VI 1831); Udsigt til Peterskirken set fra via sacra og Udsigt fra Konservatorernes Palads paa Kapitol (begge Thorvaldsens Mus.); Michelangelos Hus i Rom (1833, sst.); Marmorkirkens Ruiner (udst. 1857, malet paa Bestilling af Chr. VIII, betalt af Fr. VII); Vesterbros nye Teater (1855, Tegn., Teatermus.); dekorerede Maleren N. P. Holbechs Atelier i Kronprinsessegade og tegnede Møblerne dertil.

 

Da Martens 31. Dec. 1825 fuldstændig uden Midler ankom til Rom, opsøgte han Thorvaldsen, der tog sig af ham. I Thorvaldsens store Atelier i Stalle Barberini paabegyndte han straks en Tegning af Rummet med bl. a. Kristusfiguren, Apostlene og Frontespicen til Frue Kirke (Skitse til det senere Maleri: Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i sit Atelier (Thorvaldsens Mus.), som han gik i Gang med efter Rejsen til Syditalien og fuldførte 1830). Desuden tegnede han flittigt i Kirker og Klostergaarde (Oliemaleri fra S. Lorenzo Kirken). Under sit Ophold i Rom støttedes M. stadig af Thorvaldsen, der købte flere af hans Billeder og gav ham den Opgave at udføre et Udkast til en Dekoration af hans Hjem (Skitse hertil i Rigsarkivet). Arbejdet blev imidlertid aldrig udført.

 

Inden Tilbagekomsten til Kbh. opholdt M. sig en Tid i Hamborg, hvor han havde mange Bestillinger, men ved Byens Brand 1842 blev hans Hjem ødelagt. I Kbh. boede han hos Portrætmaleren N. P. Holbech, som han kendte fra Rom, og hvis Atelier i Kronprinsessegade han nu dekorerede. I øvrigt synes han ikke at have udført mange Arbejder i Kbh. og betragte­des nærmest som en Original, der af kbh.ske Gadedrenge kaldtes den gale Maler. Han syslede med Projekter til Udvidelse af Kbh. og til Byens Forskønnelse samt til Marmorkirkens Opbygning. I stor Fattigdom forlod han til sidst Byen og døde i Kiel 1864.

 

M.s Arbejder, navnlig Arkitekturstykkerne, er nøjagtigt og samvittighedsfuldt udført, men virker tørre og uinspirerede. Dog er et Billede som Pave Leo XII.s Besøg i Thorvaldsens Atelier ikke uden Interesse, fordi det giver os en Forestilling om, hvorledes denne store Kunstner levede og arbejdede i Rom.  I.H.N.

 

Pol. 17. Dec. 1917; Ursula Dahlerup: Fra gammel Tid, 1927; J. O. Ahrnung i Jul i Roskilde, 1941, 10-12; Henny Glarbo i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1944.

 

 

Martens, Gustav Ludolph, 1818-82, Arkitekt. F. 1818 i Wismar, d. 1882. Fader: Skibsmæg­ler Johann Gottfried M.

 

Besøgte Akad. 1837-38, og blev siden, i 1865, Stadsbygmester i Kiel.  B.L.G.

 

Haupt, 111, 1889.

 

 


Martens, Johann Hinrich, 1815-43, Maler. F. 5. Juli 1815 i Hamborg, d. 21. April 1843 i Miinchen. Fader: Brændehandler Johann Hinrich M.

 

Uddannelse: Elev af S. Bendixen, Hamborg; besøgte Kbh., hvor han uddannede sig ved Akad. 1832-36, samt Norge. Udstillinger: Charl. 1834-36, 40 (4 G. m. 14 Arb.); i Tyskland bl. a. i Karlsruhe 1838, Miinchen 1842, Hamborg 1843.

 

J. H. Martens har i Danmark udstillet Landskaber med sjællandske og norske Motiver samt et enkelt fra Tyrol. Fra 1836 virksom i München. Repr. i Kunsthalle, Hamburg. Red.

 

H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

 

 

Martensen, Jens, -1649-78-, Snedker, se Mortensen, Jens.

 

 

Martensen, Jens, -1652-, Xylograf.

 

I Chr. Ostersen Weyles Glossarium Juridicum (2. Udg., 1652) findes et Træsnit, Svogerskabs­tavlen, der er sign.: Iens Martenssen B. (Kbst.saml.). Det kan muligvis være udført af Johs. Martini fra Husum (-1605-53-), Præst i Buphever paa Pelworm (1616-34) og siden i Odenbüll (1642-53). Bogstavet B. efter Navnet skulde da betegne hans Virkested. O.A.

 

 

Martensen, Josepha Mathilde, 1852-1924, Maler. F. 24. Maj 1852 i Kbh., d. 23. Juni 1924 paa Dianalund, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Professor, Hofprædikant, senere Biskop Hans Lassen M. og Virginie Henriette Constance Bidoulac. Ugift.

 

Uddannelse: Lærte at tegne hos F. F. Helsted; tegnede og modellerede senere hos F. Vermeh­ren. Udstillinger: Charl. 1890 (1 Arb.).

 

Josepha Martensen udstillede 1890 som Maler og lagde sig senere efter Raderkunsten;

repr. med Grafik i Kbst.saml.  Red.

 

 

 

Martin Billedhugger, se Grønvold, Morten.

 

 

Martin, Claude-Emanuel, d. 1774, Kobberstikker. D. 15. Sept. 1774 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Gift 27. Febr. 1772 i Kbh. med Anne Kirstine Stierne..

 

Indkaldtes fra Frankrig af Videnskabernes Selskab for at stikke Landkort (enkelte Kort over Sjælland efter Tegning af Caspar Wessel kendes); modtog 1771 af Caroline Mathildes Kasse 48 Rdl. for Pladerne til Mathildeordenens Statutter (Aftryk i Rigsarkivet), som han udførte s. m. Carl de Fehr efter H. P. Sturz, og 1774 af Partikulærkassen 70 Rdl. aarlig (som han kun nød dette Aar) for Arbejde i Videnskabernes Selskabs Tjeneste; s. A. modtog han fra nævnte Kasse Betaling for Plader til C. J. Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien (1774-78), til hvilket Værk han har udført en Del Kobbere.  T.H.C.


Utr. K. - Sandvig, 1795; C. Molbeeh: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1,1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1945, 160.

 

 

Martin, Jacob, -1656-, Maler, har til Jens Jørgensens Epitafium (1656) i Sønderborg

Kirke malet en Række smaa Portrætter, hvis Kvalitet vidner om, at ban har været en ud-

mærket Kunstner.  J.P.

 

Haupt, 111, 1889.

 

 

Martin-Hansen, Mads Christian Carl, 1877-1941, Bhgr. F. 8. Juli 1877 i Kolding, d. 26. Maj 1941 paa Fr.berg, begr. i Gentofte. Forældre: Snedkermester Peter Hansen og Anna Maria Wilhelmine Gregersen. Gift 18. Maj 1902 i Kbh. med Frederikke Emilie Jørgensen, f. 28. Aug. 1863 i Kbh., d. 26. Febr. 1936 i Gentofte, D. af Skomager Georg Frederik J. og Marie Jacobi.

 

Uddannelse: Arb. 41/2 Aar som Svend hos Dekorationsbhgr. H. Chr. Petersen; dimitt. fra S. og G. Vermehrens Malersk. til Akad. Jan. 1897; Elev under Th. Stein og V. Bissen; Afgang April 1902; 1900-04 C. Aarsleffs Medarbejder ved Restaurering af Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1902; Bielke 1902, 03; Ra­ben-Levetzau 1907, 15; Ancker 1909. Rejser; 1902, 04, 11 og 14 Berlin; 1907 og 09 Paris; 1910 Italien; 1912 og 20 England; 1912 Ægypten. Udstillinger: Charl. 1900-40 (38 G. m. 87 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28; Kunstn. Eft. 1907-11; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Verden­sudst. i Bryssel 1910; Salonen i Paris 1910; Brighton 1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 1941-42; Paris 1925; Brooklyn 1927. Udmærkelser: Guldmed. paa Verdensudst. i Bryssel 1910; Sølvmed., Paris, 1925 for Keramik. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1919 og 26, af Udst.kom. ved Charl. 1928-35, af Akad.raadet fra 1931 til sin Død, af Best. for For. Fremtiden og Kunstnerhjemmet.

 


Arbejder: Nordisk Kvinde (Gipsbuste, 1901, Tønder Mus.); Kvindestatuetten: Se alt er blevet nyt (1908, Dansk Skulpturfor. ); Statuette af Arnold Krog (Bronze, 1909, Aalborg Mus.); Prinsesse Maries Monument paa Langelinie (Bronze paa Granitsokkel, 1912, s. m. Carl Brummer); Engelske Kulminearbejdere (Bronze, 1916, tilh. Det danske Kulkompagni); Relieffer til Kommuneskolen ved Nyboder (191819); Statuer af J. Th. Lundbye (Bronze, 191920, forh. Joh. Hansens Saml.) og af Griffenfeld (Bronze, 1922, opst. ved Rigsarkivet; Ekspl. i Gips i Kolding Mus.); Mindesmærke for Carl Ploug (Kolding). Portrætbuster og -relief fer: Forfatteren Morten Eskesen (Gipsbuste 1903, Aabenraa Mus., opst. i Bronze i Rødding Højskoles Have 1923) ; Historikeren Ludvig Chr. Muller (Gipsbuste 1906, Tønder Mus., i Bronze Ranum Seminarium); Landdagsmand P. Skau (Gipsbuster 1905, Aabenraa Mus. og Fr.borg; desuden opst. paa Skamlingsbanken 1921) ; Chr. X og Dronn. Alexandrine (1913, Bronzebuster, Chr.borg); Grev Frands Brockenhuus-Schack (1919, Bronze, Det kgl. Teater); Maleren Godfred Christensen (Bronze, udsi. 1926); Kirurgen Vilh. Schaldemose (Bronze, 1925, Rigshospitalet); Dr. phil. Frederik Poulsen (Bronze, 1927); Overkirurg, Dr. med. P. N. Hansen (Bronze, udst. 1927); Naturforskeren P. W. Lund (Bronzerelief, 1931, Zoologisk Museum og Bronzeekspl. i Nationalmuseet i Rio de Janeiro); Psykologen, Professor A. Lehmann (Bronze, Universitetets psykologiske Laboratorium); Kemikeren, Professor S. P. L. Sørensen (Gipsmedaillon, Instituttet for alm. Patologi). Gravler: Komponisten G. Matthi­son-Hansen (Vestre Kgd.); Forfatteren Sigurd Muller (Bronzebasrelief, udst. 1918); Kirurgen Johannes Kaarsberg (Bronzemedaillon, Vestre Kgd.; Mindeplakette i Bronze i Studentergaar­den og i Sct. Lukas Stiftelsen); Etatsraad H. N. Andersen (c. 1938, Vestre Kgd.) Arbejder for Den kgl. Porcelainsfabrik: Statuetten Hygæa (Gave til Chr. IX ved Regeringsjubilæet 1903); remodellerede Nordmandsdalens Figurer og skabte en Serie danske Folketyper i Nationaldrag­ter (i alt 50) med tilhørende Plateau (fuldført 1926, danske Kvinders Nationalgave til Chr. X og Dronn. Alexandrines Sølvbryllup); 5 Arb. i Kunstindustrimus. (Folketyper i Nationaldrag­ter); har komponeret Brugsgenstande (bl. a. Bronzekandelabre og Frugtskaale).

 

Carl Martin-Hansen hører til den Kreds af Billedhuggere, der efter Aarhundredskiftet fortsatte den naturalistiske Tradition og samtidig stod under Indflydelse af de dekorative Tendenser, der rejste sig i Halvfemserne. For saa vidt regenererede de Naturalismen og gav den en sikrere og fastere Form, men nogen personlig Indsats af dybere Vægt kom de ikke til at øve. De leverede, som især C. M.-H.s Produktion viser, dygtigt, smagfuldt og karakterfuldt Arbejde, idet de løste Samtidens Opgaver paa Omraader som Portrætter, Gravmæler, Mindesmærker o. lign. eller inden for Kunstindustrien. Betegnende nok blev C. M.-H.s mest kendte Værk Prinsesse Maries Mindesmærke ved Langelinie og hans største Succes den store Serie Porcelænsfigurer af Folketyper i Nationaldragt (polykrom Overglasur).

 

S. S-z.

 

Sig. Müller i Ill. Tid., 1909-10, 335, 338-39; samme i Skønvirke, 1917, 17-30; Georg Nygaard sst., 1921, 30-31; Berl. Tid. 14. Maj 1912 (Chr. A. Been); Ugens Tilskuer 10. Maj 1912; Kunstindustrimus. Virksomhed 1908, 15; 1909, 14; 1911, 7; C. M: H. i Saml., 1920, 199-203; Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 II, 98, 102-03, 105; Xenius Rostock: The Royal Copenhagen Porcelain, 1939; B.T. 8. Juli 1927 (Int.); Nat.tid. og Berl. Tid: 28. Maj 1941; Edv. Eriksen 1 Akad.s Aarsberetn., 1940-48, 12.

 

 

Martini, Carlo Donato, -1746-52-, Stukkatør fra Milano. Fader: Stukkatør Giuseppe M. Antagelig Broder til Vrancesco M. (s. d.).

 

Hjalp Faderen ved Udsmykningenaf Georgskirken i Hamborg c. 1746 og udførte Stukkaturer i Kirken i Rellingen 1756 samt Stukarbejder paa Herregaarden Borstel og i Porthus i Bramstedt 1752. En allegorisk Komposition i Anledning af Prins Christians (VII) Fødsel 1749, er bet.: C. D. Martini del. J. Haas sculps. Hamb.  B.L.G.

 

Th. u. B. - Strunk, 1882, 150; P. Hirschfeld: Schlesw Holst. Herrenhåuser, 1935; Kunstdenk­måler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.

 

 

Martini, Francesco. -1746-53-, Maler. Antagelig Broder til Carlo Donato M. (s. d.).

 

Udførte 1753 efter N. Eigtveds Ordre en Loftfresko i Trapperummet i A. G. Moltkes Palæ (senere fjernet). M. er sikkert identisk med den Francesco Antonio M., som 1746 malede Loftfresker i Georgskirken i Hamborg, hvor hans Fader og Broder udførte Stukkatørarbejder og som s. m. sin Broder 1756 udsmykkede Kirken i Rellingen, for hans Vedkommende med Fresker. I Rellingen Kirke er Alterbilledet, et Nadverbillede samt +Opstandelsen* og +Himmel­farten* signerede +F. Martini* og +Francesco Martin!*. - En Maler af samme Navn har deltaget i Udsmykningen af Vinterpaladset i St. Petersborg (4 Plafondmalerier 1758-62; Kuplen i Kapellet 1760).  Red.


Th. u. B. - Kunstdenkmäler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling:. Amalienborg-Interiører, 1945.

 

 

Martini, Johs., se Martensen, Jens.

 

 

Martinus, se Morten.

 

 

Martzan, Melchior, -1626-54, Bogtrykker, Xylograf(?), indvandret fra Tyskland, d. Slutn. af Juli 1654 i Kbh. Gift med Cathrine, d.1667.

 

M. synes at have været virksom som Bogtrykker i Kbh. fra 1626. Da der 1631 oprettedes en Stilling som anden Bogtrykker ved Universitetet, valgtes M. til at beklæde denne, og han fik overdraget at trykke Chr. IV.s store Folio-Bibel (1633, enkelte Afsnit dog trykt af Salomon Sartor). Efter Sartors Død (1644) blev M. Universitetets første Bogtrykker. Adskillige store Arbejder udgik fra hans Trykkeri bl. a. Simon Paulli: Flora Danica (1648) og flere af Ole Worms arkæologiske Skrifter. Weinwich medtager ham i sit Kunstner-Lexicon (1829) og siger, at flere af de betydelige Værker, han har trykt, har han +ziret med egenhændige smukke Træsnit f. Eks. Wormii Literatura daniøa antiquissima.* Hvorvidt det er rigtigt, at han saaledes selv har arbejdet som Xylograf, har endnu ikke kunnet fastslaas. Intet af de signerede Træmit i Ole Worms Værker passer med M.s Navn. I Flora Danica findes 2 Træsnit (usign.) af danske Planter (Koklearer), som ikke kendes i den hollandske Udgave, og som derfor muligvis kan være skaaret i Danmark. Red.

 

Weinwich, 1829; P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, 1, 1878, 139-56; Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist., I, 1924-26, 29; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den danske Bog gennem Tiderne, 1949.

 

 

Masius (Mahsius), Balthasar, -1703-, Maler.

 

En Tegning i N. C. Moritz' Stambog (Det kgl. Bibl.) forestillende en nøgen Mand er signeret Balthasar Mahsius fecit in Hafnia Anno 1703 die 25 Januario. Masius var beskæftiget med Udsmykningen af Fr.berg Slot, idet han der leverede Malerier (1703 udstyrede han saaledes en Grotte i Fr.berg Have med et Galleri af smaa Malerier), dels restaurerede 11 af Slottets Malerier (1701) og dels udsmykkede Indgangen og nogle Rum med Ornamenter (1701 og 02). Han har ligeledes arbejdet paa Gottorp Slot og s. m. Wilchen Riboldt og Otto de Willarts restaureret 68 Malerier, der flyttedes herfra til Fr.berg Slot (1701). T.H.C.

 

Th. u. B. - Friis: Saml. 1872-78; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896.

 

 

van Mastricht, Peter, -1593-1605, Bygmester. Død inden 4. Juni 1605. Gift med Marie,

d. 1606. P. van M., der var Borger i Tønning, opførte 1601 Raadhuset i Husum (stærkt om-

bygget ca. 1860).  O.N.

 

Haupt, III, 1889; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Schløsser u. Herrensitze hm 16. und 17. Jahrh., 1929.


 

Mathias (Matthis), -1604-17-, Bygmester.

 

Eske Brok nævner i sine Dagbøger ofte *Mattias Bygmester paa Dronningborg*, som paa Gammel Estrup har givet Midterfløjen sin nye Skikkelse. 1616 arbejdede han paa Auning Kirke, ogsaa for Eske Brok. M., der sikkert var dansk, benyttede sig af ret tunge gammeldags, sengotiske Former. O.N .

 

Weinwich, 1829; Danske Mag., 4. Rk. V, 1884, 298, 308 (Eske Broks Dagbog); Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Arkitektur i det 16. og 17. Aarh., 1921, 216.

 

 

Mathias af Kiøge, Bygmester, se Kyme, Matthias.

 

 

Mathiesen, Christian, 1867-1928, Arkitekt. F. 17. Maj 1867 i Haarby ved Assens, d. 5. Maj 1928 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Snedkermester Mathias Pedersen og Karen Hansen. Gift med Anna Mathilde Olsen, f. 13. Sept. 1875 i Kirke Eskildstrup Sogn ved Holbæk, d. 28. Marts 1943 i Kbh., D. af Indsidder Jens O. og Kirsten Andersen.

 

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1899; Afgang April 1904. Stilling: Bygningsinspektør i Kbh.,. 1920-28.

 

Arbejder: Beboelsesejendom, Frankrigsgade  (1919-21, s. m. Niels Gotenborg). Projekter:

Østifternes Kreditforening (1913); Andelsbanken (4. Pr., 1917, s. m. Niels Gotenborg); Adel-

og Borgergades Bebyggelse (2. Pr., 1919, s. m. Niels Gotenborg).  Red.

 

Arch., 1916-17, 356-58 (Forretningsbygn.); 1918-19, 291, 296-98 (Adel- og Borgergade); 1921, 119-21 (Frankrigsgade); Arch. U., 1928, 125 (Nekr.).

 

 

Mathiesen, Aage Langeland, se LangelandMathiesen, Aage.

 

 

Mathiesen (Matthiessen, Matisen m. l.), Albertus, -1650-68, Arkitekt. Begr. 14. Marts 1668 i Kbh. (Trin. K.).

 


Om A. M.s Herkomst, Uddannelse og tidlige Aar vides intet. Navnet tyder paa, at han har været dansk af Fødsel. 1650 ansattes han som kgl. Bygmester (Bestalling 8. Febr.) og kom herved til at lede Opførelsen af et Par Hovedværker inden for dansk Arkitektur. 1657 var han beskæftiget ved Arbejderne i Dronning Sophie Amalies Lysthave uden for Vesterport, og det er sandsynligvis A. M., der har givet Udkast til selve Lystslottet Sophie Amalienborg, hvis store Hus dog først opførtes efter hans Død. 1663 byggede han et Lysthus i Rosenborg Have, til hvilket en Tegning (udst., usign., tilh. Kbst.saml., dep.Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.) muligvis skal henføres. For Fr. III opførte han paa Slotsholmen, hvor Chr. III.s Tøjhus havde staaet, fra 1665 den store Bygning til Feltartilleriet, Det kgl. Bibliotek og Kunstkammeret (nu ombygget og indrettet til Rigsarkiv). 1666 opførte han - sikkert efter Hans van Steenwinckel den Yngres Tegning - Spiret paa Nicolai Kirke. Desuden er hans Navn knyttet til et Par mindre Arbejder (den enkle Rødovre Kirke 1664), Istandsættelser og Vurderingsforretninger. 1669 fik H. van Steenwinckel den Yngste overdraget Bestallingen efter ham.

 

Biblioteksbygningen og Sophie Amalienborg vidner om M.s Kendskab til italiensk Barokarki­tektur, som herved for første Gang kom til at øve Indflydelse i Danmark. O.N.

 

Utr. K. - Chr. Bruun: Det kgl. Biblioteks Bygningshist., 1873; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263; 1907-os, 261-66; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 597-99, 606; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg 1914, 139; K. C. Rockstroh i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 253; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-1I, 1922-25; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk.V., 1931, 39; Vilh. Lorenzen: Lambert van Haven, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; samme: Kgs. Have, 1938, 24-25; Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 38-42.

 

 

Mathiesen, Aldrick, -1691-, Bhgr., løste Borgerskab i Aarhus 1691.

 

Utr. K.

 

 

Mathiesen, Banner, se Banner Mathiesen.

 

 

Mathiesen, Egon, f. 1907, Maler. F. 25. Nov. 1907 i Esbjerg. Forældre: Snedkermester Mathias Bertel M. og Anna Marie Geert. Gift 6. Maj 1931 i Kbh. med Maler Else Fi­scher-Hansen (s. d.).

 

Uddannelse: Autodidakt. Stipendier: Ny Carlsbergfondet 1936; Ronge 1941, 43; Bielke 1942; Akad. 1947. Rejser: 1929-30 Italien, Frankrig; 1936-37 Paris; 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-34, 36-41; Fyens Forum 1936; Høstudst., Oslo, 1935; Teltudst., Bellevue, 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943; Grønningen fra 1944 (Medl.); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946, Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien; 1947; Sep.udst. 1931, 34, 36, Okt. 1936 (Aarhus s. m. Hans Scherfig, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 38, Dec. 38 (s. m. Else Fischer-Hansen m. fl.), 39, 42, 43, 48 (s. m. Else Fischer-Hansen og Henry Heerup). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1949. Hverv: Medl. af Censurko­miteen for Kunstn. Eft. 1935 og 36.

 


Arbejder: Kanalen (1933); Siddende Pige (1935); Moder og Barn (1935); Figur paa rød Baggrund (1936); Model (1937); Moder og Barn (1937); Cyklist med Barn bagpaa (1937); Portræt af Borgmester Ørsted (1937, Vejle Raadhus); Tre Cyklister (1938); Gasbeholdere, tre Cyklister (1938); Trappen (1939, Vejle Mus.); Gasbeholdere (1942, Esbjerg Mus.); Nature morte (1942); Nature morte (1943); Nature morte (1944); Cyklist (1945); To Cyklister (1946) ; To Cyklister i en Skov (1947, tilh. Kbh.s Kommune); Legende Børn (1949, Eckersbergs Med.); har arbejdet med abstrakte, bemalede Træskulpturer (1940-42). Grafik: 3 Litografier fra Paris, Fischers Forlag (1936); 5 Farvelitografier (1946); repr. i Kbst.saml. og Nationalmus., Stockholm, samt med Bogomslag i Kunstindustrimus. Illustrerede Børnebøger (med egen Tekst): Vi vil flyve (1939), Drengen i Grøften (1945), Buggivuggi (1946) (alle 3 med Litografier udført af Kunstneren selv); desuden: Frødrik med Bilen (1944), Aben Osvald (1947) og Mis med de blaa Øjne (1948). Projekter: Forslag til Dekorationer til et Børnenes Hus med Børneteater, Biograf, Bibliotek, Legestue og Legeplads (1. Pr. s. m. Flemming Teisen og Sigurjón ólafsson i Konk. udskrevet af For. til Hovedstadens Forskønnelse til et H. C. Andersen Mindesmærke, 1937); Udkast til Dekorationer og Kostumer til en Ballet +Den tykke Mand* med Musik af Herman D. Koppøl (antaget af Det kgl. Teater 1936).

 

Egon Mathiesens Udvikling som Maler er forløbet i en kontinuerlig Stræben efter en farve­mæssig organisk Helhed og en massiv Forenkling af Motivet, der somme Tider har kunnet lede Tanken hen paa lignende Bestræbelser hos Vilhelm Lundstrøm og blandt udenlandske Malere Modernisten Fernand Leger, men det er i højere Grad den +koloristiske Rytmik* end det konstruktive, der har optaget M. Han har desuden fundet Inspiration i primitiv Kunst og i Børnetegninger. Den moderne Kunsts Problemer har han belyst i en Række Kronikker og Radioforedrag m. m., samlet i en Bog Maleriets Vej (1946). U.

 

B.T. 19. Febr. 1931 (O. Y. Borch); Dag. Nyh. 14. Febr. 1934 (E. Knuth); 29. Febr. 1936 (Sig. Schultz); Ekstrabl. 5. Febr. 1934 (G. Nygaard); 11. Febr. 1936; Berl. Tid. 29. Febr. 1936 og 13. Febr. 1943 (begge K. Flor); Soe. Dem. 29. Febr. 1936 (Pr. Wilmann); Pol. 23. Nov. 1936 (Poul Henningsen); Soc. Dem. 16. Sept. 1939 (Folmer Bendtsen); Pol. 7. Febr. 1943 (Int.); Nat.tid. 18. Febr. 1943 (J. Zibrandtsen); Ekstrabl. 7. Febr. 1942 (Otto Gelsted); Egon Mathie­sen i Klingen, 1942, 58 (om Farven); Poul Henningsen i Helhesten, II, 1943, Nr. 4, 83-84.

 

 

Mathiesen, Niels, 1807-40-, Arkitekt. Fremstillet i Kirken 30. Okt. 1807 i Odense. Forældre: Murersvend Mathies Nielsen og Johanne Karoline Jeppesdatter.

 

Indkom paa Akad. 1832 og avancerede Marts 1837 til Medaillesk. ;fik Marts 1839 lille

Sølvmed. og Sept. s. A. Akad.s Pengepræmie i Arkitektur. Udst. de præmierede Arbejder

paa Charl. 1840.  Red.

 

Utr. K.

 

 

Mathiesen, Niels Banner, se Banner Mathiesen, Niels.

 

 

Mathisen (Matthiae, Mathiessen), Thomas, -1643-74-, Maler.

 

Om Thomas Mathisens Oprindelse vides fintet; man har formodet, at han kunde stamme fra Husum og være af samme Slægt som Broder Matthiesen (s. d.) og event. M. Matthiesen (s. d.). Er i sine Arbejder stærkt paavirket af hollandsk Malerkunst, specielt Rembrandts Skole, og kan i andre Billeder minde om Sorgh og Saftløven. 1674 blev han i Rom Medlem af Malerla­vet +De Vrome<c. 1646 var han i Forbindelse med det danske Hof og havde Penge til gode i den udvalgte Prins' (d. 1647) Bo.

 

Arbejder: Interiør i en Bondegaard (1643), En Lærd (1643), Bondestueinteriør (1650),

Portræt af en Dame med Slør, En Dame, der spejler sig (tilh. alle 5 Kunstmus., dep. Fredens­borg); En Vagtstue, En huslig Scene, Josef og Maria (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Chr. -

borg Slotsforvaltning).  O.A.

 


Th.u. B. (med Litt.)-Fr. Schlie: Beschreibendes Verzeichniss . . . . Gemälde-Gallerie zu Schwerin, 1852, 378 f.; Karl Madsen: Fort. over Billeder af gammel Kunst, udst. i Kunstfor. i Kbh., Okt. 1898, Nr. 75-78; samme: Fort. over den kgl. Malerisamlings Billeder af ældre Malere, 1904, 87; H. Ger. son: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 467; Kat. over ældre Malerier i Statens Museum for Kunst, 1946.

 

 

Mathorne, Carl Theodor Frederik, 1878-1942, Maler. F. 28. Febr. 1878 i Kbh., d. 18. Nov. 1942 sst., Urne paa Ass. Kgd. Forældre Tjener Julius Emil Christian M. og Johanne Christiane Hansen. Gift med Julie Andrea Kirstine Vilhelmine Jensen, f. 2. Sept. 1870 i Kbh., d. 16. Maj 1945 sst., D. af Jernbanekonduktør Jens J. og Anthonia Frederikke Petrea Jørgensen.

 

Uddannelse: Elev af Zahrtmanns Sk. Stipendier: Ronge 1912. Rejser: Frankrig. Udstillinger: De afviste 1905; Kunstn. Eft. 1909; Charl. 1915, 17-20, 28, 41-43; 18. Nov. Udst. 1921, 24, 26, 35-43 ; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Sep.udst. 1917, 43 (Mindeudst.).

 

Carl Mathorne har malet Landskaber fra Danmark og Frankrig, Portrætter (heriblandt flere Lægeportrætter saaledes Prof. Holger Haxthausen under en Forelæsning (1940)) og Blomster­billeder; Grafik i Kbst.saml. Red.

 

Nat.tid. 5. Febr. 7943 (J. Zibrandtsen).

 

 

 

Mathysen, Antony, - 1682 -, Kobberstikker.

 

Udførte en Række kobberstukne Illustrationer med Jagtfremstillinger og Billeder af vilde Dyrs Liv samt en stor Frontispice med Portræt af Forfatteren til Johann Täntzer: Der Dianen Hohe und Niedere Jagtgeheimniis, I-III (1682-89). Muligvis har han arbejdet s. m. Friedrich Ernst Wedell (s. d.), der har stukket de øvrige Illustrationer til Værket. RØ.

 

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den danske Bog gennem Tiderne, 1949.

 

 

Matiessen (Mathiessen), Jaspar (Jesper), -1567-1607, Snedker og Billedskærer. D. 11. Aug. 1607 i Helsingør.

 

Indvandret fra Nederlandene eller Nordtyskland bosatte M. sig i Helsingør, hvor han 1567 udførte Olaikirkens Prædikestol, hvis fine Fyldinger er et af Landets ældste Eksempler paa fuldt udviklet Kartoucheværk. Fra 1575 forestod han en Aarrække de store Snedkerarbejder paa Kronborg, hvor han havde mange fremmede Svende under sig. Værelsernes Udstyr, deriblandt Tavleloftet i den store Sal, gik til Grunde 1629, men bevaret er Slotskirkens Inventar, der trods Indvielsen 1582 først blev helt færdigt 1586-87. Siden førte Slotssnedkeren Opsyn med Inventaret, indtil han blev pensioneret fra Paaske 1606. Han havde ikke blot Kongens, men ogsaa sine Fagfællers Tillid. Da Helsingør Snedkerlav 1581 fik Skraa, gik han i Spidsen for sine Kaldsbrødre, og han blev det nye Lavs første Oldermand.

 


Slotskirke-Inventarets Stil er Højrenæssance med Ornamentik i Vredeman de Vries' Maner, medens Figurerne kun er faa og smaa. Den rige og fine Kronborg-Stil genfindes i nordsjæl­landsk Kirkeinventar, hvortil den forsvundne Prædikestol i Landskrona fra 1587 har sluttet sig. Men det er vanskeligt at skelne Mesterens personlige Indsats mellem de mange Medarbejdere og Efterlignere. C.A.J.

 

Kane. Brevb., 1584-88, 1906; 1603-08, 1915 (Jesper Snedker); Friis: Saml., 1872-78; Laur. Pedersen: Snedkerlav 1 Helsingør, 1906, 3; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; samme i Helsingør i Sundtoldstiden, 1, 1926, 232-34; H. Wåhlin: Landskrona forna kyrka, 1939, 56-57; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, 1915.

 

 

Matthiasen, Emma Kristine, f. 1890, Bhgr. F. 2. Nov. 1890 i Kristiania. Forældre: Sektions­chef ved Norges geografiske Opmaaling Wictor Wiggo M. og Caspara Louise Christophersen. Ugift.

 

Emma Matthiasen, der et Aars Tid har været Elev ved Akad. i Kristiania, har fra 1920 til c. 1925 besøgt Akad. i Kbh. under Utzon-Fra.nk og desuden arbejdet her i Landet 1940-45. Hun har paa norske Stipendier foretaget Rejser til Italien og Grækenland. I Danmark har hun udført en Række Portrætbuster i Bronze og Gips, som har været udst. paa Charl. 1921-27, 34, 36, 41, Kunstn. Eft. 1930-32, Udstillingen: Utzon-Frank og hans Elever 1943 og Den officielle norske Kunstudst. paa Charl. 1947. Repr. i Nasjonalgall., Oslo, bl. a. med Portræt af Fru Else Lorentzen (Bronze 1927 ).  RØ.

 

Berl. Tid. 7. Marts 1928; Ekstrabl. 27. Febr. 1928; Henrik Finne i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 110.

 

 

Matthlesen (Mathisen, Matthisen, Mattissen), Broder, d. 1666. Maler. Begr. Okt. 1666 i Husum. Muligvis i Slægt med M. Matthiesen (s. d.) og Thomas Mathisen (s. d.). Gift 1° 1642 i Husum med Marine, Rupert Michelsens Enke. 2° 24. Dec. 1659 med Anna, Renteskriver i Rendsborg Johs. Fabers Enke, som overlevede ham.

 

Om B. M.s Uddannelse vides intet, men han synes at have haft Kendskab til saavel flamsk som hollandsk Malemaade. Nævnes først 1637 i Flensborg som Kontrafejer, blev 1642 Borger i Husum (Brygger og Maltgører), men malede samtidig. Fra 1646 forekommer han ofte i de gottorpske Regnskaber som Maleri- og Portrætleverandør. 1651 blev han Hofmaler, 1661 +Bauinspektor* for Enkehertuginden paa Husum Slot. 1655 var han i Flensborg og leverede Kongen baade et Køkkenstykke og et Portræt, vel af Monarken selv. Hans Tjeneste hos Enkehertuginden ophørte 1663, men han synes stadig at have staaet i Forbindelse med Hertughoffet. Antagelig som Følge af Krigen og den polsk-brandenborgske Invasion kom han i Forbindelse med Kurfyrsten af Brandenborg og blev 1659 udnævnt til kurfyrstelig Hofmaler i Berlin paa fast Løn mod at levere Portrætter til halv Pris, restaurere Malerierne paa Slottet i Berlin og undervise i Maling, hvem Fyrsten beordrede; hvorledes han har kunnet passe dette Hverv samtidig med sit Ophold i Husum, er uforstaaeligt, og man kan maaske derfor opstille den Formodning, at den brandenborgske Hofmaler fx har været en Brodersøn.

 


Arbejder: Radering af en gammel Mand i Rembrandts Stil (1644, Kbst.saml.); leverede fra 1646 Malerier og Portrætter til det gottorpske, Hof, saaledes 1649 12-13 smaa Portrætter; Portræt af Hertug Gustav Adolph af Meklenborg-Gizstrow (usign., Fr.borg; af N. L. Høyen henført til den Serie Portrætter af den gottorpske Familie (dat. 1655), der siden brændte paa Fr.borg) ; Portræt af den polske Hærfører Stephan Czarniecki (bet. B. M. fecit Arhusius Anno 1660; Fr.borg) er hypotetisk henført til ham (jfr. Artiklen B. M.). I Udlandet findes desuden: Stilleben (Van as) (1641 (?), Gall. i Dresden) og Frokostbord (1664, Gall. i Schwerin).

 

Medens de bevarede Stilleben viser en ikke ubetydelig Dygtighed og hans Radering i

Rembrandts Stil er bemærkelsesværdig, synes Broder Matthiesens Portrætter med deres me-

get nøje Detaillering og noget stive Holdning ikke at repræsentere samme Højde. Adskillige

Portrætter af Kongehuset (endnu ikke publicerede) kan maaske henføres til B. M., som i

saa Fald under Hoffets Ophold i Flensborg i 1650'erne har haft større Forbindelse med det,

end Arkivalierne røber.  O.A.

 

Weinwich, 1829 (som Mathias); Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); E. Marquard: Kgl. Kammerregnskab, 1918, 14, 17; E. George i Nordelbingen, I, 1923, 269, 273; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der Holland. Malerel, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Otto Andrup i Kulturminder, 1942-43, 27-28, 29.

 

 

Matthiesen, M., -1648-, Maler.

 

Paa Gaunø findes et Maleri forestillende et Køkkenbord med Fuglevildt, Frugter, Grøntsager etc. betegnet M. Matthiesen f [ecit] 1648. M. M. kan if. Karl Madsen enten være identisk med Mathieu Matthiesen, der 1613 var Elev af Martin Pepyn i Antwerpen og døde i Malines 1677, eller muligvis være en Slægtning af Broder Matthiesen fra Husum (s. d.). Red.

 

Th. u. B. (med Litt.) - Karl Madsen i Gaunø Kat., 1914, 30, Nr. 105 og i K. Aa., 1917, 48.

 

 

Matthiesen, Oscar Adam Otto William, f. 1861, Maler. F. 8. Juli 1861 i Slesvig. Forældre: kgl. Husfoged og Branddirektør Johan Peter M. og Angelique v. Staffeldt. Gift 1 ° 18. Nov. 1887 i Gentofte med Camilla Marie Martine Larsen, f. 24. Febr. 1862 i Kbh., d. 24. Maj 1906 i Ordrup, D. af Skræddermester Lars Martin L. og Clara Angelica Hesselberg. 2° 10. Nov. 1907 i Hamborg med Anna Katharina (Anka) Mann, f. 15. April 1879 i Rostock, d. 14. Juli 1943 i Kbh., D. af Konsul Johan Bernhard M. og Mathilde Scheven. 3° 9. Juni 1948 med Operasan­gerinde Lilli Judith Vilhelmine Hoffmann, f. 7. April 1887 i Kbh., D. af Grosserer Carl Jacob Ulrik H. og Anna Marie Christiane Claudius.

 


Uddannelse: En Tid i Malerlære; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1878; Afgang Marts 1884; lille Guldmed. 1885; besøgte desuden Krøyers Sk. og studerede 1890 en Tid hos Puvis de Chavannes, Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1897 (til Udnyttelse af Opfindelsen: hurtig Hærdning af Kalkmørtel i al-fresco Maleri ved komprimeret Kulsyre), 1933; Statsunderstøttel­se til Studier af antikke Fresker i Pompeji 1901-03. Rejser: 1890, 92, 93, 95 Paris; 1893 U.S.A.; 1894 og senere Italien (bl. a. Florens, Pisa, Orvieto, Rom, 3 længere Ophold i Pompeji, Syditalien og Apulien); 189899 Ophold i Berlin; desuden bl. a. Rusland (1908-09), Indien (1929 Ø.K.-Rejse til Siam), Tyskland. Udstillinger: Charl. 1883-89, 93, 96-97, 1901, 04-08, 34, 38 (18 G. m. 26 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Nord. Udst. 1883, 88; Kleis 1892; Chicago 1893, 95; Raadhusudst. 1901; Paris 1925 (Kgl. Porcelainsfabrik) ; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30, 32-34, 37, 39-45 ; For. f. national Kunst 1932, 34, 35-39, 42, 44-46; Sep.udst. i Kbh. 1894 (Yellowstone Akvareller), 1908, 20, 36 (retr.), i Stockholm 1908, Berlin, München, Riga, St. Petersborg, Moskva 1908 og 09. U dmærkelser: Guldmed., Chicago, 1895; Svensk Guldmed. litteris et artibus 1908; tit. Prof. 1909. Stillinger og Hverv: Dansk Kommissær ved Verdensudst. i Chicago 1893; Lærer i Freskoteknik ved Kunstakad. og Kunstindustrimus. i Berlin 1898-99; Medl. af Kommissionen for Akad.s Omordning 1920-21, af Akad.raadet 1922-28; i Best. for 18. Nov., Formand 1920-31; Formand for Best. for Otto Baches Mindelegat til 1946.

 

Arbejder: Kaifas (1883); Griffenfeld paa Munkholmen (1884, lille Guldmed., tilh. Bymus.); Holberg overværer en Prøve paa Erasmus Montanus (1886, præmieret 1891 i Konk. om Billeder til Universitetets Festsal); Karreheste ved Seinen (1890) ; Fransk Oksespand, Fresko (1895); Smaapiger fra Bornholm (Aalborg Mus., dep. Socialkontoret, erhv. 1901); Freskouds­mykning af Mineralogisk Museums Forhal, Trappe og Kuppelhal (oprindelig et (ubelønnet) Konk.projekt til Guldmed., som saadant indleveret 1896; senere bevilget og endelig overtaget af Universitetet 1940); Udsmykning i Palais Carnolés i Menton (1902) ; Svenske Officerer rider i Bad (1906) ; Valkyriefrise (Karton; udført som Pendant til en Rytterfrise; begge tænkt udført i Keramik som Dekoration af Glyptoteket); Leda med Svanen (1907) ; Den grundlovgi­vende Rigsdag (1915-23, Fresko i Rigsdagens Fællessal, Chr.borg) ; Udsmykning i Frimurer­logen paa Blegdamsvej: Den nordiske Stjernehimmel (1927, Tempera); Korvægsfreskerne : Kristus i Gethsemane (1929, Gethsemanekirken, Kbh.) og Den barmhjertige Samaritan (1931, Unitarernes Hus, Kbh.); Opstandelsen (Studier hertil dat. 1934, udst. 1936). Altertavler: Kristus i Gethsemane (1885, Hellested Kirke), Den korsfæstede (1885, Sinding Kirke); Jesus vandrer paa Søen (1886, Mosbjerg Kirke); Den korsfæstede (Grensten Kirke); Kristus og Kvinden fra Samaria (Kildevældskirken, Kbh.). Portrætter: Folketingets Formand J. Jensen-Klejs (1924, tilh. Rigsdagen); Prof. Thorkild Rovsing (1924); Ingeniør, Dr. Poul Larsen (1932; tilh. Ingeniørfor.); Chr. X (1933, tilh. Officersfor.); Th. Stauning (1936); Overpræsident Johan Biilow (1936); Borgmestrene Julius Hansen og Sigvard Munk (begge Raadhuset); desuden Arb. i Kunstindustrimus., Øregaard Mus. og Kbst.saml. Litterære Arbejder: Stjerner og Striber (1893); Yellowstone Akvareller (1894) ; Om amerikansk Malerkunst (1895); Undersøgelser vedr. Freskoteknik (i Rigsdagstidende 1903-04, Tillæg B); Italiens Al-Fresco Kunst (1918) ; Hvorledes bliver et Maleri til (1936); desuden Lærebøgerne: Praktisk Tegnekursus (1898); Tegneundervisning i Barneskolen (1901, s. m. Otto Wustenberg); virkede en Tid som Kunstanmelder ved Berl. Tid.

 

I Oscar Matthiesens omfattende Produktion indtager Oliebillederne: Portrætter, Landskaber, derunder ogsaa Kystbilledet en stor Plads, men hans Særstilling blandt de samtidige.skyldes dog først og fremmest hans Opposition mod den eensidige Dyrkelse af Staffelibilledet. Han betoges tidligt af den italienske Kunst, navnlig af Michelangelo, og søgte selv mod Monumen­talmaleriet og Fresken, og i Paris har Elevforholdet til Puvis de Chavannes utvivlsomt ansporet ham til at skabe en moderne Fresko-Stil. Men det Monumentalmaleri, han skabte paa Basis heraf, og som hviler paa et indgaaende Kendskab til Freskomaleriets Teknik, viser dog i sin Stil og hele kunstneriske Opfattelse snarere Tilknytning til Samtidens tyske Malerkunst. Hans store Rytterbillede (kaldet +Die Meerreiter*) og fx hans Valkyriefrise vakte da ogsaa især megen Beundring i Tyskland. Først efterhaanden fik han store Murflader at arbejde med, og i sine tidlige Aar maatte han derfor i Mangel af saadanne gas op i det store Format i sine Oliebilleder, hvis Dimensioner syntes at slænge Staffelibilledets Muligheder. Red.

 


Helmer Lind i Ill. Tid., 1902-03, 683-86: A. H. von Kohl sst. 1908-09, 30-34; Rik. Magnussen sst. 1923-24, 200; V. Wanscher i Dansk T., 1906, 432; Pol. 22. April 1906 (i Kronik af E. Hannover); 23. og 27. Nov. 1919; 18. Jan. 1920; 27. Nov. 1921; 6. April 1922; 29. Nov. 1923; 6. Juli 1931 (Int.); B.T. 24. Nov. 1919; Hovedstaden 5. Dec. 1919; København 28. Dec. 1919; 25. og 30. Jan. 1920 (Rik. Magnussen); 8. Juli 1921 (samme); 28. Nov. 1923 (Int.); 29. Nov. 1923 (Kronik af Rik. Magnussen); Ekstrabladet 31. Dec. 1919; 17. Jan. 1920 (G. Nygaard); 6. April 1922; Berl. Tid. 9., 21., 26., 29. Jan. 1920; 24. Marts 1920 27. Nov. 1921$ 25. Nov. 1923; 8. Juli 1931; Nat.tid. 17. og 26. Jan. 1920; 13. Nov. 1928 (Int.); Soc. Dem. 18. Jan. 1920; Fyns Venstreblad 30. Jan. 1920; (S. Dannnskjold-Samsøe); Dag. Nyh. 2. Febr. 1920; 8. Aug. 1927; 5. Juli 1937 (Int.); Vore Herrer 5. Febr. 1920; 13. Okt . 1921; Hver 8. Dag 17. Febr. 1922; Berl. Tid. 21. Jan. 1920 (Th. Oppermann); 25. Nov. (Søndag) 1923; B.T. 27. Nov. 1923; Aftenposten 30. Nov. 1923; B.T. 28. Aug. 1936 (Houmark); 2. Sept. 1936 (O. V. Borch); Fyns Tid. 3. Sept . 1936 (Niels Gyde); Saml., 1931, 151-52; Oscar Matthiesen: Kat. over retrospektiv Udst. Aug.-Sept. 1936, 1936 (med egne Kommentarer).

 

 

Matthiessen Fischer, Kaj, se Fischer, Adam.

 

 

Matthison-Hansen, Hans, 1807-90, Komponist, Domorganist, Maler. F. 6. Febr. 1807 i Sønder Hulvej, Adelby Sogn, d. 7. Jan. 1890 i Roskilde, begr. sst. Forældre: Styrmand Hans Hansen og Hedevig Petersen. Navneforandring fra Hans Matthiesen Hansen 25. Nov. 1859. Gift 1° 13. Febr. 1830 i Kbh. med Christiane Petrea Stenersen, f. 6. Jan. 1804 i Kbh., d. 16. Okt. 1881 sst., D. af Toldbetjent Johan Christopher S. og Johanne Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 10. Marts 1841 i Roskilde med Theresia Georgine Elisabeth Qvistgaard, f. 29. Marts 1813 paa Kærup, Benløse -Sogn, d. 7. Maj 1890 i Roskilde, D. af Proprietær Jens Mathias Q. og Georgine Elisabeth Borchhorst.

 

H. M.-H. vilde først være Maler og blev efter sin Konfirmation anbragt i Lære hos Eckersberg i Kbh. Hos denne lærte han at tegne og malede foruden en Kopi efter Jens Juel et Portræt af sin Moder, der rostes af Eckersberg. Samtidig dyrkede han imidlertid Musikken og besluttede til sidst efter megen Vaklen helt at hellige sig denne. Domorganist i Roskilde 1832.

 

Af M.-H.s Arbejder kendes bl. a. et Portræt af Kammermusikus, Klokker ved Garnisons

Kirke C. J. Hansen (c. 1828), et Portræt af hans første Hustru Petrea Stenersen samt en

Tegn. af hans anden Hustru Theresia Qvistgaard (1832).  H.D.S.

 

E. F. S. Lund, I 1, 1895, 95; E. Hannover: Eckersberg,

 

1898, 294; Karl Madsen i Jul i Roskilde, 1927, 5-6; Sven Lunn i Dansk biografisk Leksikon, XV, 1938.

 

 

Matthissen, Tage Adam, 1897-1925, Arkitekt. F. 3. April 1897 paa Fr.berg, d. 3. Dec. 1925 sst., begr. sst. Forældre: Tømrermester, senere Direktionssekretær i Østifternes Kreditforening Adam Heinrich Vilhelm M. og Ingeborg Juliane Meyer. Ugift.

 

Uddannelse: Opt. paa Akad. Sept. 1914; Afgang 1925; Medarbejder hos L. Hygom. Rejser: c. 1923 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1919-21, 23, 25; Charl. Eft. 1919, 22.

 

Projekter: Vej og Bebyggelsesplan for Rønne By (2. Pr. 1920, s. m. Curt Bie og Dam Jensen); Nr. Sundby Raadhus, Apotek og Posthus (2. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding); Ombygning af Daells Varehus (3. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding).

 


M. fik bl. a. gennem sine Konkurrencearbejder Lejlighed til at vise sig som en meget ta-

lentfuld Arkitekt, som man stillede store Forventninger til. Han naaede dog ikke at faa

udført selvstændige Arbejder inden sin tidlige Død.  H.E.L.

 

Arch., 1920, 204, 233, 235, 238 (Bebyggelsesplan); 1922, 53, 58, 60 (Nr. Sundby Torv), 227, 229, 231, 232 (Daells Varehus); Arch. M., 1925, 255 (Nekr.).

 

 

Matthiä, Wilhelm Karl Heinrich, c. 180788, Bhgr. F. c. 1807 i Berlin, d. 24. Febr. 1888 i Rom, begr. sst.

 

Uddannet ved Akad. i Berlin (2. Pris 1828); kom 1828 til Rom, blev Thorvaldsens Elev og Medhjælper og fulgte med ham til Kbh. 1838 om Bord paa +Rotro. Thorvaldsen anbefalede ham til Arbejdet paa Chr.borg, og han modellerede en +Okeanus*; vendte tilbage til Rom Nov. 1840.

 

Arbejder: Bistod Thorvaldsen med Rytterstatuen af Maximilian I (1836, München), Statuen af Schiller (1837, Stuttgart) og Holbergs Buste (1839). - Buste af Thorvaldsen (1833, Gips), Portrætstatuette af Thorvaldsen (1838, Gips) (begge i Thorvaldsens Mus.). S. S-z.

 

Th. u. B.-Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, 1927; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935,144 (Fra Ark. og Mus., 2 Rk. II); V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 114.

 

 

Matthysse, Pieter, -1663-, Maler, giftede sig 1663 30 Aar gammel i Amsterdam; siges at

stamme fra Skaane.  O.A.

 

Oud Holland, III, 1885, 229; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942.

 

 

Mattis (Mass, Matthies, Matz, Matzen m. fl.), Hinrieh, - 1538 - senest 83, tysk Snedker i Lybæk. Gift med Katharina, der overlevede ham.

 

En fra Lybæk indvandret Flensborger skænkede 1570 Prædikestolen til S. Nicolai Kirke

i Flensborg, et Arbejde af den'dygtige lybske Mester H. M. Dens Komposition og nytesta-

mentelige Relieffer blev forbilledlige for Prædikestole i Flensborg Marie Kirke 1579 og

Tønder 1586, og Typen efterlignedes lærige i Vestslesvig.  C.A.J.

 

Haupt, III, 1889 (som H. Matzen); J.Warncke i Nordelbingen, XI, 1935,.127-54.

 

 

Matzen, Herman Nicolai, 1861-1938, Bhgr. F. 15. Juli 1861, d. 22. April 1938 i Cleveland, Ohio, begr. sst. Forældre: Nicolai Edinger M. og Henriette Rasch. Gift 1° med Emma Hale fra Cleveland, d. 1897. 2° Juli 1908 med Blanche Dissette fra Cleveland.

 

H. Matzen, der som Dreng kom til U.S.A., har studeret ved Kunstakad. i Berlin og i Mün-

chen. Han virkede som Bhgr. i Cleveland, U.S.A., fra 1893 og har udført en Række Min-

desmærker fx Schiller Monument (Detroit), Grupperne Krig og Fred (Monument over Sol-


dater og Sømænd, Indianapolis) samt Figurerne Lov og Retfærdighed (begge Akron Court

House) og Moses og Gregor (begge Cleveland Court House).  Red.

 

Th. u. B. - Who's who in Amerika 1938.

 

 

Mau, Valdemar Erhardt Johan, f. 1892, Maler. F. 4. Maj 1892 i Malmø. Forældre: Fabrikant Erhardt Johan Georg M. og Maria Nilsson. Gift 5. Sept. 1924 paa Fr.berg med Carla Augusta Christensen, f. 4. Okt. 1899 paa Fr.berg, D.. af Barbermester Carl August C. og Anna Kathrine Andersen.

 

Uddannelse: Besøgte 1910-14 Fr.berg tekn. Sk. under Eiler Sørensen, derefter Elev af Hans Knudsen. Stipendier: Bielke 1920. Rejser: 1929 Sverige. Udstillinger: Charl. 1917, 19-25 (8 G. m. 14 Arb.); Kunstn. Eft. 1916-17; For. f. nat. Kunst fra 1921; Aarhus 1939; Birkerød-Malerne 1944-45; Sep.udst. 1919.

 

Arbejder: Foraar i Rygaards Have (1919); Oktoberdag bag Gaarden, Lundø (1921).

 

Valdemar Mau havde efter Elevforholdet til Hans Knudsen tydeligt Præg af Værløse Sko-

lens omhyggelige og jordbundne Naturalisme. Senere er hans Landskabsbilleder blevet

mere traditionelle med Vægt paa de idylliske Virkninger.  H.M.

 

Ekstrabl. 26. Febr. 1919; Nat.tid. 20. Febr. 1919; 13. Okt. 1926; Pol. og Berl. Tid. 1. Marts 1919 og 16. Sept. 1944.

 

 

Maurel, Jean Conrad, -1766-, Porcelænsmaler, fik Dec. 1766 Rejsepas til fremmede Lan-

de; han var antagelig en af de udenlandske Haandværkere, som blev opsagt ved Ophævelsen af Louis Fourniers (s. d.) Fabrik ved Blaataarn.  O.A.

 

Utr. K.

 

 

Mavors, Johan Corfitz, -1755-61-, Kbst.

 

Elev af Akad.. fik 1755 Præmie i Gipskl. ; var 1761 Elev i Modelsk. Ansøgte 1760 om den

Post som Tegner ved Niebuhrs arabiske Ekspedition, som tildeltes G. V. Baurenfeind. I

Kbst.saml. findes hans i Tidens Manér ganske sirligt udførte Foliostik af Valdemars Slot ef-

ter G. D. Tschiersoke.  H.D.S.

 

Utr. K. - Sandvig, 1795; Krohn, I, 1889, Nr. 229.

 

MB, -16. Aarh.- Et Træsnit forestillende Johan Rantzau er sign. MB (sammenbundet). If. Nagler anvendes denne Signatur af flere Formskærere i 16. Aarh.s 2. Halvdel, men ingen af dem synes at have været i Danmark.

 

H.D.S.

 

O. K. Nagler: Die Monogrammisten, IV, 1871; Westergaard, 1930-33.


 

Mechil, se Sittow, Michel.

 

Meden, Max, 1882-1946, Bhgr. F. 15. Sept. 1882 i Kbh., d. 7. Febr. 1946 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Grosserer Laurits M. og Alvilde Caroline Winther. Gift 6. Aug. 1909 i Kbh. med Rosalia (Rosa) Christine Paula Berg, f. 19. Febr. 1881 i Kbh., D. af Arkitekt Johan Christian B. og Paula Barbara Bitzan.

 

Uddannelse: Student 1900; cand. jur. 1907; dimitt. af Sophus Vermehren til Akad., opt. April 1901, Elev paa Aftensk. ti Semestre fra Nytaar 1906 til Foraaret 1912 under C. Aarsleff; har desuden arbejdet i Vilh. Bissens Atelier; 1910 Elev paa Académie Julian under Raoul Verlet, Paris. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1916, 17, 18; Raben-Levetzau 1918; Akad. 1918, 19, 20, 23. Rejser: 1910 Paris; 1912 Norditalien; 1913 Mellemitalien og Rom; 1920 Rom, Syditalien og Sicilien; 1933 og 35 Italien; 1923 og 30 Frankrig; 1926, 27 og 38 Holland; 1929 Tyskland; 1937 Grækenland (Athen og Delfi); desuden Rejser til London, Svejts, Østrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914, 16-19, 27; Den frie Udst. 1920-24; Stockholm 1919 (Liljevalch); Charl. 1925-39 (7 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1932 ; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Forum 1929; Oslo 1931; Riga, Warszawa og Budapest 1936; Amster­dam 1937; 18. Nov. Udst. 1940 (retr. Ophængning), 42; Vinterudst. 1944; Max Meden og hans Malervenner 1947 (Mindeudst.) ; Haag 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1923. Stilling: Ansat i. Kbh.s Magistrat 1907, Fuldmægtig 1912, Kontorchef sst. 1936-44. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1929-30; Medl. af Best. for og Sekretær i Bhgr.foreningen fra 1919.

 

Arbejder: Mandsfigur (1914, malet Gips); Pandora (1918, Bronzestatuette); Flygtning (1918, Bronzestatuette); Yngling med Spyd (1918, Bronzestatuette); To Veninder (1919, Bronze, Statuettegruppe) ; En ung Pige (1919 -20, Statue, lueforgyldt Bronze); Figurgruppe (1920, Statuette); Dame i Motordragt (1921, Bronzestatuette); Dame med Hund (1921-22, Statue, Gips); Statue af Olaf Poulsen (Gips 1927); Fire Variationer over Idé og Fantasi. Smaa Monumenter (1924, Statuetter, Kalksten); Overgeneralen (1928, Statuettegruppe, Kunststen); Flygtningene. Ryttergruppe (Kunststen, 1930); Selvmorder (Statue, Kunstaten,1930) ; Den gamle Frihedsmand (1933, Statuette); En musikalsk Klovn (Kunststen, 1933, Statuette); Pigen med Egernet (1933, Statue, opst. i Bronze foran LilleTuborg, Strandvejen); Taleren (1939, Statue, grønlandskMarmor, Roskilde Arbejderhøjskole); Snedronningen (1935, Statue, Aluminium); Livets Vilkaar, 56 Relieffer, tænkt udført som en tofløjet Bronzeport (Gips, 1937-42); Visdommens Land (Cementrelief, Korsvejens Skole, Kastrup). Selvportrætter: Buste (c. 1915); Hoved (1916, malet Gips); Halvfigur med Frakke og Hat (Kunststen, 1930); Dobbelt-Selvportræt (1944, i Bronze paa Vestre Kgd.); desuden Buster (Kunststen 1939 (+Formstudie*) og Gips 1943).

 


Portrætter: En Ingeniør (Hoved, Bronze, 1916); En ung Videnskabsmand (1918, Hoved, Bronze); Poul Reumert (Kalksten 1920 og Gips 1924, begge Hoveder); Dobbeltbuste af Max Meden og Hustru (Kalksten, 1921-22); Bibliotekar Carl S. Petersen (1921, Kalkstensbuste, Kunstmus.); J. F. Willumsen (Gips, Hoved, 1923) ; Kontorchef V. Schou-Nielsen (1923, Eckersbergs Med. s. A., Buste, Kunststen); Jonna Neiiendam (Buste, Gips, 1924) ; Lauritz Tuxen (Buste, Gips, 1924) ; Minister P. Skov (1924, Buste, Bronze); Redaktør Roger Nielsen (Hoved, Gips, 1927); Med Haanden under Kinden (Buste af Rosa Meden, 1928, Kunststen); Dame i Overtøj (Halvfigur af samme, 1928, Kunststen); Tegneren Carl Jensen (1928, Cement, Halvfigur, Kunstmus.); Anne-Mette Reumert (1929, Halvfigur, Marmor); To Brødre, Dobbelt­buste (1931, Bronze); Niels Bohr og S. P. L. Sørensen (1932, Relieffer i hvid Bronze i det danske Studenterhus i Paris); Juliette Jørgensen (1939, Marmorbuste); Johan Svendsen (1940, Marmorbuste, Tilskuerfoyeren i Det kgl. Teater).

 

Max Medens første Indsats var en Række smaa Bronzer (Pandora, Yngling med Spyd, To Veninder), en yndefuld Leg med Bevægelser og voluminøs Form, som han førte op i stort Format med Statuerne af en ung Pige og af Pigen med Egernet. De ataar med deres egen personlige Tone i den blomstrende Statuettekunst fra Tiden omkring 1918. Senere udviklede hans Værk sig efter to Linier, dels en Samtidsskildring, dels et Opgør med Tiden og en ekspressionistisk Udløsning af hans egen Egocentricitet. Samtidsskildringen blev til som et Studium af det moderne Menneske i Portrætter og i Figurer af Mennesker i Nutidsdragt. Han udsaa sig selv sine Modeller, men søgte den tidstypiske Karakter frem for Individualiteten og udtrykte sig i væsentlig Grad ved den paradoksale Komposition af sine Hoveder, Buster, Halvfigurer og de for ham karakteristiske Dobbeltbuster. Disse Arbejder er alle positive og fulde af optimistisk Vitalitet, og deres dristige Afskæringer og altid vekslende, ukonventionel­le Komposition fik op gennem 1920'erne og 1930'erne Betydning for den yngre Billedhugger­generation. Mere og mere kom han imidlertid ind paa i mindre Figurer og Figurgrupper af moderne Mennesketyper at ville give et symbolsk Billede af de herskende Tendenser i Samtidens Liv. Denne Problem-Skulptur fik som oftest en satirisk Snert, og den hvilede paa en tiltagende Pessimisme, som ogsaa viste sig i en Række Selvportrætter, der psykologisk set er en overordentlig interessant Udløsning af en Sjæl i Pine. Til sidst samlede han sin Dom over Samtidens Ideer og Mennesker i den anselige Relief-Cyklus Livets Vilkaar, der skildrer de almenmenneskelige Begivenheder og aandelige Problemer, et Menneske møder paa sin Vej fra Vuggen til Graven - en Apoteose over den urolige og splittede Tid mellem to Verdenskrige. S.S-z.

 

L. Vesten: Slægten Winter fra Tislund, 1911, 134-35; Hovedstaden 13. Nov. 1916, 3. Juni 1917 (begge Johs. Kragh); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1921, 146, 1922-23, 538 og 1923-24, 524-25; Vore Herrer 23. Nov. 1922; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 14; Danmarks kommunale Forvaltning, I, 1929, 223; Nat.tid. 7. Aug. 1926; 11. Aug. 1927; 15. Sept. 1942; 7. Febr. 1944; 9. Pebr. 1946; 16. Nov. 1947 (Søndag) (alle Sig. Schultz); Dag. Nyh. 17. Juni 1932; 27. Aug. 1933 (begge Sig. Schultz); Pol. 28. Aug. 1933; 29. Sept. 1940; 9. Febr. 1946 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 22. Nov. 1940; 4. Nov. 1942 (Carsten Nielsen); 27. Okt. 1944 (Houmark); Soc.Dem. 19. Nov. 1947 (Møller Nielsen).

 

 

Meel (Muhl), Johan Heinrich, c. 1650-1727, Guldsmed. F. c. 1650, begr. 4. Okt. 1727 i Kbh. (Helligg.).

 

Fik Borgerskab som Guldsmedemester i Kbh. 1687.

 

Arbejder: Sølvpokal med drevne putti i Landskab (1692, Rosenborg); 2 Sølvspejle med Figurer (1705, sst.); Fontæne med Relief af Neptun (1714; forh. i kejserligt russisk Eje); fik 1715 100 Rdl. for at forfærdige Kapitæler til Altret i Frelsers Kirke efter von Platens Anvis­ning og 1716 10 Rdl. for at reparere og forgylde en Merkur i Rosenborg Have.

 

Neptunfontænen er formentlig det anseligste bevarede Arbejde af nogen dansk Guldsmed fra Baroktiden og enestaaende ved sin ypperlige Reliefdekoration med frit modellerede Havvæse­ner.  G.B.

 


F. J. Meier: Fredensborg, 1880 (som Johann Muhle); A. Folkersam: Inventarre de 1'Argenterie des palais impérisux, St. Petersborg 1907, I, XIX, og Pl. 15; II, 373; J. Olrik i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 127-131; C. A. Bøje: Danske (fuld- og sølvsmedemærker, 1946, 52.

 

 

Meerhol(d)t, Christian, se Morholt, Christian.

 

 

Meerhout, Johan, se under Jacobsen, K. og Morholt, Christian.

 

 

Mehl (Meehl), Hans, -1785-, Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Hans Signatur, et

sammenbundet H.M., findes paa flere Figurer, bl. a.  "Fama" og paa flere Fremstillinger af

 +Norske Bønder* (Mand fra Strinden, fra Stordalen, Kvinde fra Kind). Ekspl. i Kunstindu-

strimus. og paa Fr.borg.  O.A.

 

E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112,1924; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik, 1938.

 

 

Mehlhorn, Johann Gottlieb, -1734-65-, Porcelænsmaler. Fader: Inspektør ved Meissner Porcelænsfabrik Johann Georg M.

 

Blev 1734 Blaamaler ved Fabrikken i Meissen, men flygtede 1748 over Prag, Wien, Berlin til Kbh., hvor han nævnes fra 1754, i hvilket Aar der tilstaas ham 400 Rdl. om Aaret. 1756 stilledes han i Spidsen for Fabrikken ved Blaataarn, som skulde lave rigtigt Porcelæn; dette synes dog ikke at være opnaaet; 1757 fik han Bestalling som Hofporcelænsmager, men 1760 blev +det ægte Porcellain-Værk< overdraget til Fortling i Kastrup, og M. fik Anvisning paa at arbejde her, medens Blaataarn-Fabrikken blev overdraget L. Fournier. Da M.s Prøver ikke havde naaet den behørige +Perfection<, ophørte han 1762 at arbejde i Kastrup, men fik nu 300 Rdl. i aarlig Pension.

 

1765 paalægges det ham (og Fournier) ved kgl. Resolution at aabenbare alt, hvad de vid-

ste om Porcelænstilvirkning for F. H. Muller og J. G. Richter.  O.A.

 

C. Nyrop: Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industrifor.s Maanedsskrift); E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924.

 

 

Mehrn, Anna Marie, f. 1889, Maler. F. 24. Nov. 1889 i Fredericia. Forældre: Officer, Maler Lauritz Johan Thorvald Sørensen M. (s. d.) og Hustru. Ugift.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Kunst- og Industrisk. f. Kvinder; opt. paa Akad. Jan. 1910; Afgang Jan. 1917. Stipendier: Akad. 1917; Hjelmstjeme-Rosencrone 1917, 18; Eibeschütz 1930; Ørnborg 1942; Otto Bache 1944. Rejser: 1912, 20, 21 Holland, England og Norge; 1922 Tyskland; 1930 Sverige. Udstillinger: Charl. 1916-48; Charl. Eft. 1922, 32, 40; Unge Kunstn. Forb. 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; 18. Nov. Udst. 1942; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis); Sep.udst. 1929. Udmærkelser. Neuhausens Pr. 1917 og 25.


Arbejder: Islandske Heste udenfor en jydsk Bondegaard (Neuhausens Pr. 1917) ; Mariæ Bebudelse (1918, Altertavle, ophængt i Kirkesal i Harreslev ved Flensborg); Interiør fra Engom Kirke (1924, Neuhausens Pr. 1925) og Hjemstavnsforfatterinden Helene Strange i sin 100-aarige Falstringdragt (1940) (begge Maribo Mus.); Søndag Formiddag i Sønderho Kirke (1930); Morgensol i Marensines Stue, Nordby, Fanø (1935); Grundtvig i Samtale med unge Bønderpiger (1942); Danske Soldater ved Danmarks Grænse 9. April (1946, Frborg, præmieret i Kleis' Konk.); har desuden modelleret en Række Hestegrupper.

 

Anna Marie Mehrns Kunst har solide akademiske Egenskaber, en omhyggelig Tegning og naturtro malerisk Gennemførelse. Hun har malet en Række Folkelivsbilleder fra Fanø, baade Enkeltskildringer af Fanøpiger i Folkedragter og Gruppebilleder skildrende Fanøboernes religiøse Liv. Undertiden har hun paa lignende Maade som Vald. Neiiendam givet

Skildringer af Digtere i historiske Situationer, saaledes af Grundtvig talende med unge Bøn-

derpiger.  H.M.

 

Berl. Tid. 26. og 29. Jan. 1929 (K. Flor); Pol. 27. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 28. Jan. 1929 (Th. Faaborg); Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst i Danmark, II, 1945.

 

 

Mehrn, Lauritz Johan Thorvald Sørensen, 1846-1923, Officer, Maler. F. 14. Sept. 1846 i Kbh., d. 12. April 1923 sst., begr. i Fredericia. Forældre: Landmand, Vognfabrikant Rasmus Sørensen M. og Karen Jensen. Gift 16. Nov. 1886 i Dalum med Malvina Brix, f. 22. Marts 1862 i Foulum, D. af Sognepræst, sidst i Rødding Jens Bøggild B. og Anna Maria Nørschou.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. 1861; opt. paa Akad. Jan. 1864 og Elev her til 1867; valgte herefter Militærvejen, blev Kaptajn 1882 og afgik 1906 som Oberstløjtnant; undervistes et Par Somre i Fredericia af Maleren Carl Carlsen. Rejser: Frankrig og Italien.

 

Arbejder: Portræt af Preniierløjtnant Carl Cathala (1882); Selvportræt med Hustru

(1888).  Red.

 

E. F. S. Lund, I 1, 1895, 125; VII 1, 1900, 15.

 

 

Melding (Meyding), Antonius, -1620-41, Snedker. D. 1641, vistnok i Nykøbing F.

 

Indvandret fra Augsburg blev Meiding 1620 Hofsnedker, og n. A. arbejdede han paa Rosen­borg. Bevaret er en Pragtdør, som han udførte til Kronborg, hvor den nu staar i Riddersalen. Den var paabegyndt 1627, men blev først fuldført eller betalt 1635, da han kaldtes forrige Hofsnedker. Sine sidste Aar var han i Tjeneste hos den udvalgte Prins Christian paa Nykøbing Slot.

 

Kronborgdøren er et rigt Stykke Snedkerarkitektur i sydtysk Manér, uden figurlige Elementer. If. Bestallingen kunde M. dog baade holde Billedskærere og gemene Snedkersvende.  C.A.J.

 

Friis: Bidrag, 1890-1901; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; H. Hjelholt: Falsters Historie, I, 1934, 248; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 76.

 

 


Melding (Miding) Johan, -1666-, Maler, fik 1666- 48 Rdl. af Hoffet paa Gottorp for tolv

smaa fyrstelige Kontrafejer; i Perioden 1666-71 fik han for saadanne i alt et Par Hundrede

Rdl. Han kaldes udtrykkeligt Kontrafejer, saa der er næppe Tale om Medailler. Formentlig

med Urette er han identificeret med Jan Mijtens (Mytens) i Haag (1614-70).  O.A.

 

Harry Schmidt i Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

 

 

Meier, Barthold, -1682-1701-, Medaillør.

 

Embeder: Guardein ved Mønten i Ratzeborg 1. Nov. 1682, senere tillige Møntmester ved Mønten paa Kalte-Hof ved Dömitz indtil Juli 1689; Guardein og Stempelskærer ved Mønten i Schwerin Juni 1696 (Bestalling fornyet 7. Sept. 1701, men synes i Marts 1703 ikke længere at have været i Virksomhed). Rejser: Opholdt sig 1689-96 i Danmark som landflygtig fra Meklenborg.

 

Arbejder. Medailler: Danske Hjælpetropper til England 1689; Kronborg 1691; Orlogshavnen 1691; Det ridderlige Akademi 1692 ; Dr. Lassenius 1692 (3 forskellige); danske Krigsforbere­delser 1693 ; Ratzeborgs Bombardering og Ødelæggelse 1693; Elefantordensriddernes Møde 1694; Dronn. Charlotte Amalie (1694); Frelsers Kirke (16967); Chr. V og Justitia (c. 1690 7) ; desuden det engelske Kongepar 1689 og Hertug Fr. Vilh. af Meklenborg (16921713); Signeter til Chr. V og Prins Christian (1695).

 

B. M.s Medailler er store og pompøse, men ikke fremragende Kunst.  G.G.

 

C. Fr. Evers: Mecklenburgische Münz-Verfassung, I, 1798, 133, 214, 216; II, 1799, 154; A. W. Franks and H. A. Grueber: Medallic illustrations of the history of Great Britain and Ireland, I, 1885, 681 Nr. 61 og Tavlebind, 1907, Tvl. LXXIV, 1; E. Marquard: Kgl. Kammerregnska­ber, 1918; Georg Galster: Medailler og Jetons, 1936.

 

 

Meier, E., -1743-, Kbst. - Dilettant, var Elev af J. Fosie, i hvis +Lære-Klude* (1741-43) Tvl.

34 er sign.: Fecit E. Meier. Formodentlig identisk med senere Kaptajn i Flaaden Emanuel

Meier (1720-59).  H.D.S.

 

Krohn, 1889.

 

 

Meier, Georg, -1680-, Maler hos Hertug Chr. Albrecht af Gottorp; havde Arbejde paa Slot-

tet.  O.A.

 

Haupt, II, 1888, 356; III, 1889, 25.

 

 

Meier, Hans, -1557-, Maler (P).

 

Hans Maler, som kaldes Meier, Borger i Lund, stævnede 1557 Malmø Magistrat, fordi

han ønskede en skriftlig Erklæring fra den i en Retssag mellem afgaaede Jørgen Kock,

Borgmester, paa den ene og hans Søn og Anne i +Ausburg* paa den anden Side. Herredags-


dommen gik ham imod.  C.A.J.

 

Utr. K. - Kane. Brevb., 1556-60, 1887-88, 98.

 

 

Meier, Lambert, -1581-1605, Stenhugger. D. 1605 i Kbh. (2). Gift med Bodel Mortensdatter.

 

Havde 1581 Arbejde paa Kronborg og fuldendte 1597 den Brønd til Koldinghus, som Thomas Frantzen (s. d.) efterlod ufærdig ved sin Død. Fra 1600 nævnt som Indvaaner i Kbh., hvor han 1600 huggede et Rigsvaaben og andet til Vor Frue latinske Skole, 1601-05 vælske Gavle til Tøjhuset, 1605 3 Sten med Hane, Løve og Kat til Skanserne paa Volden. Disse Arbejder er alle forsvundne. C.A.J.

 

Utr. K. (Rentemesterregnsk.).

 

 

Meier, Peter, -1603-, Maler i Kbh., fik April 1603 9 Daler for at anstryge og staffere et Skilt med et kronet C og med Kongens og Rigets Vaaben med Guld, Sølv og Farve.

 

Red.

 

Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 93.

 

 

Meinhardt, Walther, 1891-1948, Maler. F. 30. Maj 1891 i Holstebro, d. 26. Dec. 1948 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn). Forældre: Købmand i Holstebro, senere Afdelingschef i Kbh. Jens Christian Christensen (senere M.) og Marie Sophie Frederikke Poulsen. Navneforandring 1905. Ugift.

 

Uddannelse: Besøgte Otto Haslunds Malersk. 1907-09; opt. paa Akad. April 1909 (Lærere bl. a. Julius Paulsen); Afgang Maj 1914. Stipendier: Charl. Udst.fond 1925, 29, 35. Rejser: 1920-21, 37 Paris; 1922 Tyskland, Østrig, Italien; 1925 Italien (Rom); 1928 Holland. Udstil­linger: Charl. 1915-27, 29-31, 34-36, 3848 (30 G. m. 41 Arb.); Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1912 ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Aarhus (Unge Charl. Kunstn. i Kunstfor.) 1918, 19; Sep.udst. 1920, 28, 33.

 

Arbejder: En Refsnæskone (1918); Pont Neuf, Paris (1920); Julenat (Altertavle i Uhre Kirke, Skitse i Hans Egede Kirkesal i Kbh.); Handrup Bakker, Mols (1938); Udsigt mod Fr.værk (1943); Portrætter af Kammersangerinde Emilie Ulrich (1924), Kammersangerinde Tenna Frederiksen (1927), Overlæge Frode Krarup (1933) og Direktør Martin Skou (1943); desuden Portrættegn. i Teatermus.

 

Det er i Hovedsagen Portrætter, Walther Meinhardt har beskæftiget sig med, og hans

Interesse for Sangens Kunst har bevirket, at han har portrætteret adskillige af Operaens

Kunstnere baade i Olie og Tegn. Disse Arbejder er traditionelle i Opfattelsen og undertiden, især for de kvindelige Personers Vedkommende, noget sødladne i Karakteristikken. De er gennemført med Omhu, og der er lagt Vægt paa den illuderende Lighed mere end paa det

maleriske Udtryk.  H.M.

 


Hovedstaden 25. Jan. 1920; København 4. April 1928; Kristeligt Dagbl. 23. Nov. 1933; P. Schou: Lille Maren Schou og hendes Efterkommere, Skive, 1941, 9-10.

 

 

Messen, Elias, -1644-64-, Sten- og Billedhugger. Gift 1° med Boel Jensdatter, 2° med Anna Adamsdatter.

 

Den sikkert tyskfødte Stenhugger var bosat paa Gotland allerede 1644, da han huggede en nu haardt udslidt Gravsten i Öja Kirke over sin første Hustrus Forældre. Rimeligvis er han identisk med den Elias Stenhugger, der s. A. nævnes i Visby og antages at have hugget to figurrige Barokepitafier i Visby Domkirke fra 1641 og 1644. Senere virkede han i Burgsvik, hvor han i 1660'erne var Steneksportør i ret stor Stil og saa velhavende, at han kunde hjælpe fattige Kaldsfæller. 1664 har han til Öja Kirke skænket en Fattigtavle, hvorpaa han maaske har gjort Lazarusfiguren, men i øvrigt samarbejdet med Gert van Egen den Yngre, hvis Bomærke­skjold er anbragt midt mellem Ægtefællernes. C.A.J.

 

R. Steffen i Gotlandsk Arkiv, X, 1938, 20-26.

 

 

Meisling, Peter Ludvig, 1817-53, Xylograf. F. 22. Sept. 1817 i Kbh., d. 19. Maj 1853 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Adjunkt, senere Rektor og Professor Simon Sørensen M. og Inger Cathrine Hjarup. Gift 3. April 1850 med Anne Maria Michelsen, f. 20. Jan. 1820 i Krumom, Ketting Sogn, Als, d. 3. Febr. 1891 i Kbh., D. af Arbejdsmand Jørgen M. og Christiane Lovise Jacobs.

 

Blev Student 1836 og søgte derpaa Uddannelse hos A. Kittendorff som Xylograf; besøgte Akad. Okt. 1842 til Okt. 1843. Udstillede paa Charl. 1845 og 47 og fik Neuhausens Pr. 1847 for et Xylografi efter et Mandsportræt. Arbejder i Kbst.saml. H.S.H.

 

 

Meisner-Jensen, Karen, f. 1873, Maler. F. 27. Aug. 1873 i Kbh. Forældre: Mægler Niels Peter Broe og Elna Dorthea Erichsen. Gift 25. Aug. 1908 i Gilleleje med cand. polyt., senere Direktør Hans M.-J., f. 10. Maj 1881 paa Fr.berg, d. 19. Febr. 1924 i Kbh., S. af Tømrermester Hans Jensen og Clara Ernstine Meisner.

 

Udstillinger: Kunstn. Eft. 1912-15; Charl. 1916, 18, 19 (3 G. m. 7 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1907 (s. m. Christine Larsen (Swane)), 12 (s.m.Olga Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna Syberg).

 

Karen Meisner-Jensen har hovedsagelig malet Blomsterbilleder og Opstillinger.

 

 

Meisner-Jensen, Olga Vilhelmine, 1877-1949, Maler. F. 12. Febr. 1877 paa Fr.berg, d. 20. Maj 1949 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd. Forældre: Tømrermester Hans Jensen og Clara Ernstine Meisner. Navneforandring Juni 1908. Ugift.

 


Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Sk.; opt. paa Akad. Marts 1898 og Elevherfra Sept. 1898 til Febr. 1903 under Viggo Johansen; senere en Vinter Elev af Fritz Syberg; besøgte en kort Tid Simon og Menards Malersk. i Paris 1910. Stipendier: Akad. 1909, 14. Rejser: 1904, 10, 23 Paris; 1902 og 20 Italien. Udstillinger: Charl. (som Olga Jensen) 1908-09, 11, 13-20, 22, 25, 27-28, 31; Kunstn. Eft. 1907-13, 15, 22, 28; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Sep.udst. 1912, (s. m. Karen Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna Syberg), 16 (Kunstfor.), 18. Udmærkelser: Aarsmed. 1° 1917. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1916, 17 og 21, af Akad.raadet 1922-25.

 

Arbejder: Blomstrende Kaktus (1908); Udsigt over Haver paa Fr.berg (1911); Tulipaner og Paaskelilier (1915); En Buket Blomster (1917, Tempera, Aarsmed.); Blomster i et Vindue (Tønder Mus., erhv. 1920); Selvportræt (1922); Vinter (1928).

 

Det kortvarige Elevforhold til Fritz Syberg har haft en afgørende Betydning for Olga Meis­ner-Jensens maleriske Opfattelse. Hun har fortrinsvis malet Blomsterbilleder med Blomsterne anbragt i deres sædvanlige Omgivelser i Interiører og Vindueskarme. Ligesom hos Fynboerne er der sjældent Tale om et dekorativt Arrangement af Blomstermotivet.

 

H.M.

 

Berl. Tid. 12. Nov. 1918; København 13. Nov. 1918; Pol. 13. Marts 1921; Vore Damer 11. Jan. 1923; B.T. 19. Okt. 1928 (Houmark).

 

 

Meister (Mester), Jenö, f. 1882, Bhgr. F. 11. Juli 1882 i Maklar, Ungarn. Forældre: Købmand Adolf M. og Louise Perlus. Dansk Indfødsret 1928. Gift 1° 9. Juni 1925 paa Fr.berg med Ellen Andrea Frantzen, f. 18. Febr. 1895 i Haslev, d. 27. Aug. 1926 i Kbh., D. af Bogholder Thorkild Rasmus F. og Ingeborg Charlotte Frederikke Jensen. 2° 11. Marts 1935 paa Fr.berg med Maria Molin, f. 11. Marts 1901 i Kbh., D. af Entreprenør, Arkitekt Christian M. og Inger Christensen.

 

Uddannelse: Elev ved Kunstindustriskolen i Budapest og af Billedhugger Eduard Teles sst., desuden ved Academie Julian i Paris 1901-04 under Raoul Verlet og J. P. Laurens. Rejser: Paris 1901-04; tog fast Ophold i Danmark 1913; 1919 og 27 Italien; desuden Rejser til Sverige, Norge, England, Tyskland og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1912-48 (15 G.m. 25 Arb.); Charl. Eft. 1937 ; Ungarn 1936; Riga 1936; Warszawa 1936; har desuden udst. paa Nationalsalonen og i Kunsthalle, Budapest. Stilling: Assistent ved Akad.s Bhgr.sk. 1918-20 under E. Utzon-Frank.

 


Arbejder: Portrætbuste af Kammersanger Vilhelm Herold (modelleret i Budapest 1911, Bronze paa Hasle Kgd. og i Teatermus.); S. Cathrine (1929, Figui paa Kirkemuren ved S. Kathrine Kirke i Hjøriing); Knælende Venus (Bronze, Model udst. 1921) ; Brøndfigurerne Amor med Fisk (Bronze, 1920) og Dreng paa en Ulk (Bronze 1920, opst. i Landskrona); Falkonér og Hollænderpige, 2 Brøndgrupper (1932, opst. paa St. Thomas Plads af Fr.berg Kommune); 5 Relieffer forestillende de 5 Naturvidenskaber (opsat 1936 i Forhallen til Universitetsbiblioteket ved Nørre Alle); Kuglestøderen (1938, Bronze, opst. i Sønderjyllands Alle af Fr.berg Kommu­ne); Grønlænderdreng i Kamp med Marsvin (1937, Bronze, Springvand til Statsminister Staunings Have, Valeursvej 6); Keramisk Relief (glaseret Chamotte, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1943, opst. 1948 i Tandlægehøjskolen); Egtvedpigen (1940, Forarbejde til Statue). Portræthermer: Lensgrev Fr. Chr. Moltke, Bregentved (Bronze, c. 1918-19, udsi. 1926, Sparekassen i Haslev); Professor N. L. Westergaard (1930, Bronze, Universitetsbiblioteket i Fiolstræde); Oldermand Anders Jensen (Bronze, 1934, Slagterlavets Stiftelse); Alb. Theilgaard (Granit, 1937, A/S Dansk Galosche og Gummifabrik i Køge); Overbibliotekar Svend Dahl (udst. 1942). Har desuden bl. a. udført en Række Børnebuster og forskellige Gravminder.

 

Jenö Meisters Arbejder hviler paa stor kunstnerisk Kultur, solid Kunnen og utrættelig Grundighed i Forstudier og Udførelse. I nogle Tilfælde har han dyrket kulturhistoriske Interesser (de to Brøndfigurer paa Fr.berg, Egtvedpigen) og søgt at bygge et historisk Milieu over de ydre Detailler; i andre har han lige saa haardnakket forfulgt en plastisk Idé, stærkest i Statuen af den knælende Venus, hvor Kompositionens Princip udvikler sig af den aflange, firkantede Plint, smidigt og behændigt, men med logisk Konsekvens. S. S-z.

 

Berl. Tid. 11. Juli 1932; 7. Juli 1942; Ekstrabl. s. D. (Int.); Nat. tid. 11. Juli 1942 (Sig. Schultz).

 

 

Mejer, Johannes, 1606-74, Tegner, Kartograf. F. Okt. 1606 i Husum, d. Juni 1674 sst. Forældre: Diakon, senere Førstepræst i Husum Johannes M. og Elisabeth Jüngling.

 

Student og Elev af Longomontanus og 1635 Tugtemester i Sorø for Hertug Hans af Glyksborg. Opvokset i en Digeegn var han særlig interesseret i Korttegning, og han udviklede denne Evne, fra 1635 støttet lidt af Hertugen af Gottorp. 1642 kom han i Forbindelse med Chr. IV, som ønskede Kort over Riget. 37 af

hans Kort over Hertugdømmerne optoges i C. Danckwerth : Neue Landesbesohreibung der

zwei Herzogthumer (1652). 1645 kaldes han Hofmatematicus, og 1647 blev han kgl. Mate-

matiker med 300 Rdl. i aarlig Løn plus Rejsegodtgørelse fra Amterne. Af hans øvrige Kort

blev kun fas udgivne (jfr. Johan Huusman), men hans efter Forholdene fortrinlige Arbejder,

der er Basis for Resens Atlas Danicus og til Dels for Pontoppidans Danske Atlas, er nu

udsendt af Geodætisk Institut. Døde i Fattigdom.  O.A.

 

P. Lauridsen i Hist. T., 6. Rk. I, 1887-89, 239-402; samme i Dansk Biografisk Leksikon, XV, 1938; Kane. Brevb. 163334, 1936; 1635-36, 1940; Kunstdenkmäler Kreis Eiderstedt, 1939; Jobs. Mejers Kort over Det danske Rige, 1-3, 1942, udg. af N. E. Nørlund (Geodætisk Instituts Publikationer I-III); N. E. Nørlund: Danmarks Kortlægning, 1943. 53-54 (Geodætisk Instituts Publikationer IV).

 

 

Mejer, Markus, - 1628-29 -, Maler i Kbh., stafferede Prædikestolen i Antvorskov Klo-

sterkirke 1628-29.  G.B.

 

(Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

 

 

Melbye, Daniel Herman Anton, 1818-75, Maler. F. 13. Febr. 1818 i Kbh., d. 10. Jan. 1875 i Paris, begr. sst. Forældre: Løjtnant, Toldassistent Jacob Buntzen M. og Anna Marie (Clara) Christine Løehts adopt. Christensen. Broder til Fritz og Vilhelm M. (se disse). Gift 17. Juli 1857 i Altona med Alice Dupré, f. 7. Marts 1830 i Châtillon, d. 1913, D. af Jean Baptiste D. og Maria Mauzener.

 


Uddannelse: Vilde oprindelig have været Sømand, men hindredes paa Grund af Nærsynethed; kom i Stedet en Tid i Skibsbyggerlære; opgav dette og søgte derpaa Uddannelse som Musiker; begyndte Okt. 1838 at uddanne sig paa Akad. til Marinemaler; besøgte dette et Aars Tid, samtidig med at han fik Privatundervisning hos C.W. Eckersberg. Stipendier: Akad. 1846 og 48. Rejaer: I Begyndelsen af 1840'erne Sørejser i Østersøen (med Korvetten Flora) og Nordsøen (med Linieskibet Chr. VIII); 1843 Marokko (med Dampskibet Hekla); Juli 1847 til Stockholm og derefter til Paris; 1847-58 Ophold i Paris, herfra 1853 Rejse til Konstantinopel, hvor han opholdt sig benved et Aar; levede efter 1858 skiftevis i Kbh., Hamborg og Paris. Udstillinger: Charl. 184047, 49, 58-60, 62-63, 66-68, 75 (18 G. m. 97 Arb.); Salonen i Paris ml. 1847 og 58 ; Universitetets Udst. 1843; London 1862; Nord. Udst, 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Sep.udst. 1900 (Hamborg). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843 ; Udstillingsmed. 1846 ; Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1862.

 

Arbejder: Havneparti. Sommeraften (1841) og Sommerdag ud for Bornholm (1845) (begge Hirschsprungs Saml.); En hollandsk Fiskerbaad i stormfuldt Vejr (udst. 1842); Skibe krydsen­de for Modvind (Neuhausens Pr. 1843) ; Eddystone . Fyrtaarn (Udstillingsmed. 1846, tilh. Kunstmus., dep. Marineministeriet); En dansk Korvet i rum Sø efter en Storm (udst. 1849, tilh. Kunstmus., dep. Søfartsmus. paa Kronborg); Marine (1851, Kunstmus. (tilgaaet Mus. fra London 1946)); Marine med Solen lidt over Horisonten (1854, tilh. Kunstmus., dep. General­kommandoen); En Episode af Søslaget i Køge Bugt 1677 (Paris 1855) og Fransk Flodlandskab med en Bro (1866) (begge Kunstmus.); Udfor Kirchland (1865, tilh. Glyptoteket, dep. Sorø Mus.); Bulbjerg og Skarreklit (1868, Fyns Stiftsmus.); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Rosenborg, Glyptoteket, Hirschsprungs Saml. (Tegninger), ,Thorvaldsens Mus., Øregaards Mus., Fr.borg, Nivaagaard, Søfartsmus. paa Kronborg (Tegninger) samt i Kunsthal­le, Hamborg, Bremen Mus. og Nationalmus., Stockholm.

 

Paa sine tidlige Rejser bl. a. med Korvetten Flora og Linieskibet Christian VIII havde Melbye i Østersøen og Nordsøen indgaaende studeret Bølgebevægelsen, men af større Betydning blev dog det Kendskab til de store Have, han fik ved Rejsen med Dampskibet Hekla til Marokko. Paa denne Tur fandt han Motivet til den effektfulde Fremstilling af Eddystone Fyrtaarn, der blev karakteristisk for Grundstemningen i hele hans efterfølgende Produktion. Det ejer det typisk romantiske Sammenspil mellem den voldsomme Bølgebevægelse, den truende Himmel og det lysende Solstrejf, der koncentrerer sig om Billedets dramatiske Midtpunkt, Fyrtaarnet. M.s tidlige Billeder havde vist Paavirkning fra Eckersbergs klare og saglige Marinemaleri, men snart slog han over i en romantisk Dyrkelse af Havets Dramatik, - saaledes som den oprindelig var udformet af Düsseldorf-Skolen, men siden overført til Paris, - og takket være hans store formelle Dygtighed og udpræget romantiske Natursans opnaaede han hurtigt international Berømmelse. Under det lange Ophold i Paris solgte han sine Arbejder til de allerhøjeste Kredse. Efterhaanden udvikledes yderligere hans Sans for de voldsomme Effekter i de stormfulde Mariner, hvor det mere var selve Havets Vælde og Storhed, han lagde Eftertrykket paa, end Skildringen af Skibene. Ogsaa stille og blide Solnedgange over Havet malede han, romantiske Stemningsudtryk. Mere realistiske i deres Opfattelse var hans Billeder fra de danske Kyster. Her nærmede han sig i sine senere Aar atter sin gamle Lærer Eckersbergs dagklare Kolorit, uden at han dog derfor opgav den romantiske Overtone.

 


I sine unge Aar i Paris var M. Ven med Camille Corot, og enkelte tidlige Billeder, især de Flodlandskaber, der var fremme ved Auktionsudst. efter hans Enke Alice Hocquet Hotel National i Paris 1913, skal have vist en vis Paavirkning fra denne Maler. Gennem Fritz M. (sal.) lærte Camille Pissarro (s. d.) Anton M. at kende i Paris og nævner ham som sin Lærer. If. Carl V. Petersen satte M. Pissarro +i Arbejde med at male Luften i sine Landskaber og Marinere. Det var gennem M. at. Pissarro kom i Forbindelse med Corot. H.M.

 

Papirer i Det kgl. Bibl-Erik Bøgh i Ill. Tid., 1859-60,. 155-56; samrate: Dit og Dat fra 1875, 1875, 7-26; samme fi Aaret rundt, I, 1889, 173-76; H. Drachmann i Nyt dansk Maanedsskrift, I, 1870, 431-41; Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; samme i Højakolebl., 1892, 251-63; A. Abrahams: Minder fra mine Forældres Hus, 1894, 79-80; Anton. Melbye Ausstel­lung. Mit einer biographischen Skizze von H.. Zeise, Hamburg 1900; E. Hannover: Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07, 315-17; Pol. 27. Okt. 1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); 1. Nov. 1918 (samme og Aage MatthisonHansen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 11, 82; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Danske Tegninger, I-III, 1945.

 

 

Melbye, Fritz Sigfred Georg, 1826-69, Maler. F. 24. Aug. 1826 i Helsingør, d. 14. Dec. 1869 i Shanghai. Broder til Anton og Vilhelm M. (se disse). Ugift.

 

Uddannelse: Elev af Broderen Anton M. Udstillinger: Charl. 1849 og 58 (m. 5 Arb.). Rejser: Opholdt sig en Aarrække i New York, besøgte St. Thomas, traf her den unge Camille Pissarro (s. d.), som rejste med ham til Caracas i Venezuela og herefter til Paris 1855; opholdt sig her til efter 1856; senere i Kina.

 

Arbejder: Kystparti. Morgenbelysning og Et Dampskib i frisk Kuling (begge udst. 1849) ; Parti af Havnen ved St. Thomas (udet. 1858); Sydlandsk Landskab (1868, forh. Joh. Hansens Saml.); 2 Landskaber fra St. Croix i Søfartsmus., Kronborg, tilskrives M.

 

Fritz Melbye, som tilbragte sit Liv i det fremmede, var ligesom begge sine Brødre Marinema­ler, og hans Søstykker vakte Opmærksomhed ved deres romantiske og effektfulde

Opsætning. Camille Pissarro har skildret hans Træk i en Tegning (Fr.borg).  J.B.H.

 

Utr. K. - Pol. 27. Okt. 1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); Jørgen B. Hartmann i Saml. 1939, 158; John Rewald: The History of Impressionism, 1946.

 

 

Melbye, Knud Frederik Vilhelm Hannibal, 1824-82, Maler. F. 14. Maj 1824 i Helsingør, d. 6. Okt. 1882 i Roskilde, begr. i Kbh. (Ass.). Broder til Anton og Fritz M. (se disse). Gift 18. Nov. 1854 i Roskilde med Nanny Hedvig Christiane Matthison-Hansen, f. 26. Febr. 1830 i Kbh., d. 13. Juli 1915 sst., D. af Domorganist, Komponist, Maler Hans M.-H. (sal. ) og 1. Hustru.

 

Uddannelse: Oprindelig i Handelslære; blev derefter Elev hos Broderen Anton M. og besøgte Akad. Okt. 1844-April 1847 med Undtagelse af 1. Sem. 1846; samtidig Undervisning i Perspektiv hos Carl Dahl. Rejser: e. 1847 Island (med Korvetten Valkyrien); c. 1848-49 over Düsseldorf til Frankrig; 185154 London. Udstillinger: Charl. 1847-51, 56, 62-63, 68-76, 78-81, 83 (22 G. m. 73 Arb.); Akad., Stockholm, 1850 og 70; Nord. Udst. 1872 og 82; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1880.

 


Arbejder: En dansk Lodsbaad i uroligt Vejr, Kullen i Baggrunden (udst. 1847, Kunstmus., dep. Chr. VII.s Palæ); Marine (Aarhus Mus.); Udsigt over Skagen fra Klitterne Vest for den gamle Kirke (1848, Skagens Mus.); Marine, Kattegat (1869, Gøteborg Kunstmus.); Hollandske Fiskerfartøjer i frisk Kuling (1871, Bergens Billedgalleri); Arb. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml. (Tegning).

 

Vilh. Melbye fik sin afgørende kunstneriske Indstilling fra den 6 Aar ældre Broder Anton

M. Han tilegnede sig ikke alene dennes overlegne og flotte Teknik, men ogsaa hans udpræget romantiske Naturindstilling. Hans Temperament var dog ikke af samme stormfulde Art som Broderens, hans Søbilleder havde ikke den Udtrykkets Storhed og dramatiske Kraft i Natur­stemningen, som udmærkede denne. Han var forbavsende tidligt udviklet som Maler, men det egentlige Naturstudium var ikke hans Sag. Han arbejdede stadig med de gængse romantiske Stemninger og Udtryksformer, som især Düsseldorferskolen havde udviklet. Han vandt som Broderen megen Paaskønnelse i Udlandet med sine store og dekorative Mariner.  H.M.

 

Nyt ill. Ugebl., III, 1873, 4-5; Ill. Tid., 1882-83, 25-26; L. Dietrichson i Ny ill. Tid., IX, Kristiania 1882, 397-98; E. Hannover i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 317-18.

 

 

Melcher, Grapengeter (Lucas Brant), se Lucas, Melchior.

 

 

Melchert, Adolf, 1818-40-, Maler.

 

Uddannelse: Elev af Akad. under J. L. Lund fra 1832 (ansat i 2. Frihaandssk.). Udstillinger: Charl. 1837-40 (4 G. m. 8 Arb.).