Weilbachs Kunstnerleksikon
M
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Madsen__Andreas__Anders__Peter
Madsen__Carl__Karl__Johan_Wilhelm
Madsen_Visnek__Jens_Julius_Emanuel
Magaard__Holger_Valdemar_Rasmussen
Magnussen__Anna_Sophie_Lorenze
Magnussen__Fritz_Julius_August
Malgoc__Malche__Malcho__Malgo___Claus_Po
Malgoc__Malche__Malcho__Malgo___Simon
Marselis__Marselius___Christoph
Martens__Hans_Ditlev_Christian
Martin_Hansen__Mads_Christian_Carl
Mathiesen__Matthiessen__Matisen_m__l____
Mathisen__Matthiae__Mathiessen___Thomas
Mathorne__Carl_Theodor_Frederik
Matiessen__Mathiessen___Jaspar
Matthlesen__Mathisen__Matthisen__Mattiss
Mattis__Mass__Matthies__Matz__Matzen_m__
Mehrn__Lauritz_Johan_Thorvald_Sørensen
Melbye__Knud_Frederik_Vilhelm_Hannibal
Mertens__Christian_Hinrich_Ludvig
Mesovsky__Mesorchi___Jacob_Petersen
Mesovsky__Mesorchi___Jacob_Petter
Mesovsky__Mesorchi___Peter_Petersen
Messmann__Carl_Ludvig_Ferdinand
Meyer__Frederik__Friederich__Ernst
Meyer__Kristian_Jacob_Valdemar
Mohrhagen__Carl_Vilhelm_Bernhard
Mohrhauer__Morhauer___Johan_Gottlieb
Mollerup__Møllerup___Christian_Jacobsen
Momtoft__Montoft__Mundtoft___Peter
Morholt__Meerhol_d_t__Murholt___Christia
Mortensen__Laurits_Carl_Nicolaj
Mosbjerg__ved_Daaben_Mosberg___Mads_Pete
Muiltjes__Muyltgue___Adriaen_Hansz
Mulvad__Aarøemma__Emma__Ivare_Christiane
Munch__Mønnick__Monnick__Monnigk___Jørge
Munkedal_Pedersen__Søren_Rasmussen
Mølgaard__Møllgaard___Johannes
Møller__Alexis_Bernhard_Thorvald
Møller__Bertel__Bartel__Barthold_
Møller__Johannes_Ludwig_Heinrich
Møller__Julius__Juul__Ferdinand
Møller__Lars_Peter_Silas_Mathæus__kaldet
Møller__Stephen__Steffen__Pavia_Kristian
Møller__Thorvald_Christian_Benjamin
Møller__Thorvald_Johannes_Arvid
Møller__Valdemar_Christian_Schønheyder
Mølmark_Hansen__Mourits_Alexander
Mølsted__Christian_Ferdinand_Andreas
Müller__Christoph_Wilhelm_Andreas
Müller__Inger_Birgitte_Antoinette__Tony
Müller__Møller___Christopher_Høegh_Othar
Müller__Møller___kaldet_Muller_Kuezky__G
Münter__Friederich_Christian_Carl_Hinric
von_Mollengraff__Mølengraf__maaske_opr__
von_Müller__Møller___Carl_Christian
M, se B. M.; P. M.
Maar, Axel, f. 1888, Arkitekt. F. 14. Okt.
1888 i Sindal. Forældre: Læge Emil M. og Anna Kirstine Segelcke. Gift med
Hedda Rigmor Jensen, f. 20. Dec. 1893 i Kbh., D. af Fotograf Regnar J. og
Henriette Jensen.
Uddannelse: Murersvend;
dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Maj 1907 ; Afgang Jan. 1917; paa
Tegnestue hos Aage Mathiesen og Th. Gundestrup. Stipendier: Akad. 1918.
Rejser: 1906 Fodtur fra Hamborg til Venedig, derfra til Prag; 1908-10
Grækenland (deltog i de franske Udgravninger paa Delos), herfra Rejser til
Ægypten og Lilleasien; 1912 Sverige; senere Rejser i Tyskland, England,
Frankrig, Norge og Sverige. Udstillinger: Stockholm 1918; Charl. 1922.
Stillinger og Hverv: Arkitekt for den engelske Legation fra 1920; Konduktør
for J. Magdahl Nielsen ved Restaureringen af Kronborg 1926-29;
Udenrigsministeriets Arkitekt for danske Gesandtskabsbygninger i Udlandet fra
1937; Kgl. Bygningsinspektør 1937; Medl. af Komiteen til Bedømmelse af
Byggeforetagender paa Fr.berg fra 1938.
Arbejder: Kino-Palæet, Gl.
Kongevej (1917-18, bombesprængt 1944) ; Porthuse i Dyrehaven ved Hjortekær,
Trepilelaagen og Galopbanen, tilbygget Villa til Strandvej 630, Springforbi
(alle 1920); Silobygning for Sodafabrikerne, Ottiliavej 15 (1921);
Rialto-Teatret, Smallegade 2B (1923); Hugo Dorphs Konfektionsfabrik, Kirkevej,
Taastrup og Villa, Chr.holmsvej 22 (begge 1924) ; Villa, Carl Baggers Alle 19
(1925) ; Carlton-Teatret, Vesterbrogade 66, Forretningsbygning, Valdemarsgade
14 og Biografteatret i Kalundborg (alle 1928); Fabriksbygning, Dronn.
Tværgade 28 (Bagbygningen) (1930); Villa, Strandvej 391 (1931, præmieret);
Dronn. Tværgade 28 (Forhuset) (1932); Villa for Rektor Fogh, Strandvejen,
Kolding (1933); Villa, Adolphsvej 36, Gentofte, +Beaulieu" Strandvej 758,
Springforbi, Villa for Købmand H. Poulsen, Klostergade, Slagelse, Sommerhuse
for Direktør Stagsted, Vejby Strand ved Tisvildeleje og for ORSagfører E.
Salomon i Gilleleje (alle 1934) ; Villaerne Bakkedal 5 og Kratvænget 4 (1935);
Tilbygning til Politikens Hus, V. Voldgade 33 (1935, s. m. E. Monberg);
Fabriksbygning, Grundtvigsvej 25 og Købmandsgaard i Rørvig (begge 1936);
Sommerhus for Direktør Adler Svanholm, Udsholt Strand ved Græsted (1938);
Udvidelse af Statens Seruminstitut, Amager Boulevard 80 (1938-42), af
Statsskolen i Birkerød og af Seruminstituttets Gaard Hvidesten, Lillerød,
Eenfamiliehusene Køgevej 6A, Taastrup, Spon-
necksvej 12 (præmieret),
Amtsstuen, Hillerød (alle 1939); Skovridergaard i Folehaven,Hørs-
holm og Vildtmesterhus
(Skovfogedhus) ved Lillerød (begge 1940) ; Indretning af Jagt- og
Skovbrugsmuseet i Hørsholm
(1941) ; Eenfamiliehus Parkovsvej 29 og Forpagterbolig ved
Skovridergaarden
Ostrupgaard ved Esrum (begge 1942); Fabriksbygning, Holmbladsgade 111,
Tilføjelse af en Etage paa Toldkammerbygningen, Sakskøbing (begge 1945) ;
Fabriksbygning, Haslegade 1, Kbh. (1947); Skovfogedstedet Hingstenhus ved
Hillerød (1948). Ombygninger: Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7-9
(1930); Hovedbygningen paa Selchausdal ved Ruds Vedby (1938); Illums Bolighus,
Amagertorv 10 (1945). Dekorative Arbejder: Indretning af Butik for
Hirschsprungs Fabrikker, Tordenskjoldsgade 7 (1932); Hovedindgangen til Den
britiske Udst. i Tivoli (1932); Indretning af Arden-Salonen hos A/S A. C.
Illum, Østergade og af Biografteater for A/S Otto Mønsted,
Otto Mønsteds Plads 9 (begge 1936);
Indretning af Dele af den britiske Udst. i Tivoli og Chr.borg Ridehus (1948,
s.m. Ib Martin Jensen); desuden Møbler bl. a. til Bestyrelsesværelset for Otto
Mønsted Fonden. Red.
Arch., 1922, 197-200
(Strandvej 620); 1924, 288-90 (RialtoTeatret); Ark. U., 1932, 171-172 (Britisk
Udst.); Ark. M., 1938, 118-21 (Sommerhus i Raageleje); Ark. U., 1939, 176
(Sponnecksvej 12); 1942, 237 (Akad.s Bygn.skole); Kay Fisker og F. R.
Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, Tvl. XCI-XCII (Strandvej 630).
Maas, Balthasar, se Mahs, Balthasar.
Mac Carthy, Denis, -1753-, Porcelænsmager.
Indkaldt til Kbh. fra London April 1753 for med kgl. Støtte at foretage Forsøg
med Fremstilling af Porcelæn. Rejsepenge Marts 1754. Sign. Portrætrelief af
Fr. V i hvidglaseret keramisk Masse, Nytaar 1754 (Rosenborg). G.B. Utr. K. -
V. Slomann i Tilsk., 1933 I, 331,
334.
Machalis, Flavius C., -1851-55-, Maler, udst. paa
Charl. 1851-53, 55, bl. a. 2 sjællandske
Landskaber og desuden
Landskaber fra Sverige, Frankrig og Tyskland. Herudover vides
intet om denne Maler, som,
uvist af hvilken Grund, ikke er blevet optaget i 2. Udg. af
Weilbachs
Kunstnerleksikon. Red. Weilb. 1. Udg., 1877-78.
Mackeprang, Adolf Henrik, 1833-1911, Maler. F. 5. Febr.
1833 paa Langesø ved Odense,
d. 16. Marts 1911 paa
Fr.berg, begr. sst. Forældre: Forpagter paa Langesø, senere Ejer af
Bjørnemosegaard Antonius Johannes M. og Louise Adelaide Stounder. Gift 16. Maj
1863 i Kbh. med Emma Christine Louise Christensen, f. 8. Okt. 1836 i Kbh., d.
15. Dec. 1918 paa Fr.berg, D. af Medaillør Christen C. (s. d.) og Hustru.
Uddannelse: Fik som Dreng
i sit Hjem Undervisning af Maleren J. C. Larsen og siden i Odense hos
Landskabsmaler N. F. Møller; rejste 1849 til Kbh., kom i Malerlære og blev
opt. paa Akad. Okt. s. A.; besøgte 2.Frihaandskl. Okt. Kv. 1852; vandt lille
Sølvmed. Marts 1859 for Modeltegning. Stipendier: Akad. 1862, 63, 70. Rejser:
1870 Frankrig og Italien. Udstillinger: Charl. 1857-1911 (55 G. m. 172 Arb.);
Nord. Udst. 1872, 83 og 88 ; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882; Raadhusudst.
1901. Hverv: Blev 1883 valgt til Medl. af Akad., men nægtede at modtage
Valget.
Arbejder: Raadyr
(Kunstmus., dep. Jagtmus., Hørsholm); En Hjort (Aarhus Mus.); Ved Pont d'Iena
(1870, Hirschsprungs Saml.); Hunde efter Katte (1887, forh. Aalborg Mus.);
Tegn. i Kbst.saml.
Sine første Impulser som
Dyrmaler har Mackeprang utvivlsomt faaet fra Joh. Th. Lundbye. Men i stadig
stigende Grad blev hans Arbejder bestemt af Idyllen; og i hans populære
Hjortebilleder, der ikke kunde undgaa at gøre Indtryk paa det bredere
Publikum, med deres smagfulde og traditionelle Komposition og omhyggelige
Gennemførelse af Detaillerne, er Friskheden og Naturligheden oftest gaaet
tabt. Størst Værdi har hans smaa, mere impulsive Skitser fra Rejserne i
Frankrig og Italien. H.M.
Sig. Müller: Nyere dansk
Malerkunst, 1884, 234; Carl Hartmann i Ill.Tid., 1894-95, 41-44; Auk.kat.1889
og 1909, Dødsbo Okt. 1911 og Nov. 1912; Nat.tid. 18. Marts 1911; Pol. 19.
Marts 1911; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938.
Mader, -1748-, Bhgr., leverede 1748 Kongen 2 Voksportrætter af den +højsalige
Kronprins* (det ene til Kunstkammeret, det andet givet til Overhofmesterinde
Holstein). Maaske identisk med Christoph Mader, f. 1697, d. 14. Aug. 1761 i
Wien, Hofbilledhugger hos Eugen af Savoyen 1725-36. G.B.
Th. u. B. -F. J. Meier:
Fredensborg, 1880, 187.
Madsen, Andreas (Anders) Peter, 1822-1911, Maler. F. 22. Dec.
1822 i Kbh., d. 26. Sept. 1911 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kgl.
Stafet, senere Viktualiehandler Lars M. og Johanne Marie Andersen. Gift 1° 26.
April 1854 i Kbh. med Maler Sophie Thorsøe (se Madsen, Sophie). 2° 21. Aug.
1861 i Kbh. med Anna Sophie Ottomine Ottesen, f. 25. Marts 1841 i Kbh., d. 20
Marts 1924 sst., D. af Kornhandler Otto O. og Lucie Cathinca Hornbech.
Uddannelse: Besøgte Akad.
fra 1835; fik lille Sølvmed. 1846; var samtidig i Lære hos Malermester
Hultmann, hos hvem han dog ogsaa tegnede Dyr og Landskaber; blev Malersvend
1841 og arbejdede et Par Aar som saadan; deltog desuden som Akad.elev i
Udsmykningen af Thorvalds Museum. Stipendier: Akad. 1867. Udstillinger:
Charl. 18461905 (43 G. m. 130 Arb.); Nord. Udst. 1872 ; Raadhusudst. 1901.
Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1869. Embeder og Hverv: Meldte sig som frivillig
1848, udnævntes n. A. til Løjtnant, avancerede 1864 til Kaptajn og
afskedigedes s. A.; fast Medarbejder ved Nationalmus.s Udgravninger.
Arbejder. Malerier: Udsigt
mod København fra Vesterfælled (c.1840, Øregaard Mus.); Et Vænge (1847, tilh.
Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Landskab med græssende Faar (1851) ;
Gaasetaarnet, Skitse (1861, Fr.borg); Sommerdag ved Stranden; Staaende,
rødbroget Ko (1868) ; En Vanding (1869, Neuhausens Pr.); Parti af
Himmelbjergegnen ved Laven (1878); Hvile under Pløjningen (1886); Langdysse
ved Priorskov, Lolland (1900) ; Gæs ved Kæret (1904, forh. Maribo Mus.).
Tegninger: Høirup Kirke paa Als (Tusch, Kbst.saml.); Kongens Have (1852,
Bymus.); Sjællandsk Landskab med Køer og Faar (1853, Vandfarve); Køer drives
til Vanding (1869, Pen og Tusch); Kvæg paa Marken (1875, Sepia); Holstensk
Gaard (Akvarel) og Skitsebogsblade fra Treaarskrigen (alle Koldinghus).
Dekorative Arbejder: Udsmykning af Forelæsningssalen paa Landbohøjskolen (c.
1858, 8 Lunetter med Husdyr, Loftdekorationen af Georg Hilker), af den store
Sal i Zoologisk Mus. (1867 f) samt af Trappegang, St. Kongensgade 95
(Dørstykker med Duer, Vægfelter med Bladranker, Blomster og Dyrehoveder).
Raderinger: Lænkehund (1847); Lundbyes Grav (1854); Landskaber med Kvæg (1854,
55, 56); Gravhøj fra Stenalderen ved Neiede (1862) ; Langdysse,
Gunderslevholm (s. A.); Kostald (udsendt af Den danske Radeerfor.).
Portrætraderinger: Holberg (1867, efter Voksmedaille af M. Arbien); Digteren
A. W. Schack Staffeldt (1867, efter gammel Tegn.); Kgl. Apoteker Gottfried
Becker og Hustru (1868 efter gammelt Forlæg); Forfatteren Ole Joh. Samsøe
(1868, efter Relief af N. Dajon) m. fl.
A. P. Madsen var mere
betydelig som Raderer end som Maler. Hans sirlige Streg og
nænsomme Skildring af
Dyrene bringer Lundbye i Erindring. Hans Interesse for nordisk
Arkæologi og Tilknytning
til Nationalmuseet førte ham ind paa Udgivelsen af store ra-
derede Billedværker,
saaledes: Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker (1868-
76) samt Gravhøje og
Gravfund fra Stenalderen i Danmark, 1-11 (1896-1900). Til andre
Arkæologers Publikationer
har han ogsaa leveret Tegninger og Stik (bl. a. til V. Boye:
Fund af Egekister fra
Bronzealderen i Danmark (1896)). Som Arkæolog har han i en Række Artikler i
Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1888, 91 og 94 gjort Rede for sine Undersøgelser
(bl. a. af jyske Enkeltgrave og sydjyske Tuegrave). J.B.H.
Ank. kat. 1894, Dødsbo
1911, 12 og 13; P. V. Jensen-Klint i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Festskrift, 1908, 162-163; Pol. 27. Sept. 1911; 20. Marts 1935 (Kronik af Karl
Madsen); Berl. Tid. 27. Sept. 1911; 22. Dec. 1922 (Hans Kjær); Saml., 1938,
174-75 (Breve fra Karl Madsen til Viggo Johansen).
Madsen, Charles Svejstrup, se Svejstrup Madsen, Charles.
Madsen, Einar Carl, f. 1892, Maler. F. 21. Juni
1892 i Kbh. Forældre: Maskinist Carl Lauritz Henrik M. og Antoinette Nielsen.
Ugift.
Uddannelse: I Malerlære
1907 og besøgte samtidig Tekn. Sk.; Svend 1912; derefter 3 Aar Elev af C. N.
Overgaard. Stipendier: Kraft 1919; Theophilus Hansen 1923. Rejser: Har mellem
1920 og 39 foretaget aarlige Rejser i Europa. Udstillinger: Charl. 1918-24 (6
G. m. 11 Arb.); Charl. Eft. 1922. Stillinger: Ansat ved Teknisk Skole 1920;
Overlærer sst. 1933; Lærer ved Statens tekniske Lærerkursus fra 1930.
Einar Madsen har
udelukkende udstillet dekorative Arbejder, heriblandt Bogarbejder.
Hans Hovedvirksomhed har
været Undervisningsarbejdet. Red.
Madsen, Ellen Toustrup, se Raadal, Ellen Toustrup
Madsen.
Madsen, Christen Henrik, f. 1904, Maler. F. 12. April
1904 i Kappel, Lolland. Forældre: Skolepedel Lars Peder M. og Kristine
Henriksen. Ugift.
Uddannelse: Malersvend;
Elev paa Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1924, Elev til Foraaret 1928 under
Sigurd Wandel og Ejnar Nielsen. Stipendier: Raben-Levetzau 1929, 31; Ronge
1935. Rejser: 1929 Italien (Florens og Rom); 1930 England, Frankrig, Italien;
1937 Italien (Rom, Palermo). Udstillinger: Charl. 1928-29, 33-42, 45-46;
Charl. Eft. 1938; Kunstn. Eft. 1933-34; Vinterudst. 1943-45; Sep.udst. 1932
(s. m. Asta Lilbæk og Anker Nørregaard). Udkelner: Carlsons Pr. 1929.
Arbejder: Moder og Barn
(1928); Kvindeportræt (Carlsons Pr. 1929); Fra Grøften i Tivoli (1934); Søndag
ved Hardangerfjorden (1937); Grøftekant (1940); Det aabne Vindue (1942) ;
Foraar i Parken (1943) ; Gammel Kone ved Vinduet (1944); Badestrand ved
Sletten (1945) ; Foraar i Haven (1946) ; har udført 2 Vægmalerier til Nakskov
Folkebibliotek og dekoreret 7 Vægfelter i den lollandske Landbostands
Sparekasse. Red.
Dag. Nyh. 4. Nov. 1932;
Sig. Schultz i Vinterudst. Kat. 1943, 17.
Madsen, Mads Herman, f. 1898, Maler, Kunstskribent.
F. 25. Sept. 1898 i Aasum. Forældre: Entreprenør Hans Laurits M. og Jensine
Marie Knudsen. Ugift.
Uddannelse: Præliminæreks.
1916; besøgte Tekn. Sk. i Odense 1916-18 under A. C. Tersløse. Rejser: 1922
Tyskland, Tjekoslovakiet; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925 Belgien; 1926
Italien, Svejts; 1927 Holland; 1928 Tyskland; 1930-31 Italien; 1933 England;
1935 Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Palæstina, Ægypten, Marokko, Portugal,
Spanien, Frankrig; 1936 England; 1937 U.S.A.; 1938 Frankrig. Udstillinger:
Foraarsudst., Odense, 1929-47; Vild Hvede 1948 (Kunstindustrimus.); Sep.udst.
1924, 33 (s. m. Erik Cohrt), 35 og 36. Stilling og Hverv: Medarbejder ved Fyns
Tidende fra 1923; Medl. af Best. for den fynske Foraarsudstilling 1929-34.
Herman Madsen har
hovedsagelig udstillet Landskaber, især fra Fyn, men ogsaa fra sine mange
Rejser, bl. a. fra Palæstina og Ægypten. Han har arbejdet med Radering, og i
en Aarrække har han haft Tegninger i Fyns Tidende, Vild Hvede, Atlantis
(Træsnit) og 1923-25 i Politikens Magasin. Bogillustrationer (Pen, Træsnit,
undertiden haandkolorerede): Poul P. M. Pedersen: Skumringsblomster (1921) ;
Poul Welblund : Det store Broderskab (1921); Johannes Weltzer: Hjertets Forsar
(1921) ; K. L. Kristensen: Egn og Øde (1929) ; samme: Høst og Helg (1929) ;
Thorkild Gravlund: Sysselbogen (1930); K. L. Kristensen og Olaf Gynt: Et Tylvt
fynske Digte (1936); Olaf Wentrup: Flyv min Sang (1946). Har udgivet følgende
Bøger: Fritz Syberg som Illustrator (1933); Dansk Malerkunst (1934); Den
fynske Malerkunst (1935); John Constable (1936); Fritz Syberg: Skabelsen. En
Billedcyklus (1936); Fritz Syberg (1937); Johs. Larsen (1937); Lauritz
Mikkelsen (1938); Johs. Larsens Tegninger (1938, s.m. Tage la Cour); Vor Tids
Maleri (1940; først udk. paa Svensk i Stockholm 1939 i Serien Vi och vår
vårld); Eigil Wendelboe Jensen (1941); Kunstforfalskning (1945) ; 200 danske
Malere (1946) ; desuden Artikler i Atlantis og Samleren; Medarbejder ved 3.
Udg. af Weilbachs Kunstnerleksikon.
Herman Madsen er en
central Person i det Slægtled af unge fynske Malere, der skød frem i 1920'erne
uden nogen Forbindelse med Kbh., teknisk set støttet til A. C. Tersløses
Undervisning paa Tekn. Skole i Odense. Hans første Billeder viste en
overraskende, medfødt æstetisk Sans. Han havde Blik for Holdning og Flader i
en Komposition (Landevej gennem Aasum, Kirken og Smedien i Aasum) vistnok
befordret ved Bekendtskabet med Ernst Zeuthen, og hans Landskabsstudier kunde
have den fynske Sødme i Farven (Muldskud i Engen, Asens Udløb i Odense Fjord,
Vinterdag ved Seden). Ret tidligt kom H. M. ind paa at skrive Artikler til
Fyns Tidende og han udviklede et omfattende populariserende Forfatterskab.
Efterhaanden optog dette ham periodevis nok saa meget som Maleriet. S.S-z.
Dag. Nyh. 13. Marts 1933
(Big. Schultz); 17. April 1936 (L. Rostrup Røyesen); Nat.tid. 22. Dec. 1940
(Else Kai Sass); Fyns Tid. 11. Nov. 1934 (E. Zahle); Ekstrabl. 25. Febr. 1935
(G. Nygaard); 1. April 1936; Pol. 25. Febr. 1935 (K. Pontoppidan); B.T. 1.
Marts 1935 (O. V. Borch).
Madsen, Ingeborg Axel, se Janssen, Ingeborg Luplau.
Madsen, Jakob, f. 1887, Maler. F. 28. Okt.
1887 i Rerslev ved Ruds Vedby. Forældre: Husmand, senere Husejer i Tjørnelunde
Niels M. og Lene Andersen. Ugift.
Uddannelse: Malersvend;
Elev af Tekn. Sk. Vintrene 1906-07, 07-OS under H. Grønvold; opt. paa Akad.
Sept. 1913 ; Elev til Foraaret 1920 under P. Rostrup Bøyesen, Viggo Johansen
og Julius Paulsen. Rejser: 1934-36 kortere Ophold i Sydtyskland
(Garmisch-Partenkirchen). Udstillinger: Charl. 1918, 21-36, 38-48; Charl. Eft.
1922, 38; Kunstn. Eft. 1918, 21; Sep.udst. 1925, 30, 44 (Skive Mus.), 45.
Arbejder: Venus med
Adonis' Lig (1922, indsendt som Konk.arbejde for Akad.s Guldmed.); Landevej
ved Viuf Mølle (1943, Vejle Mus.).
Red.
Nat. tid. 19. Jan. 1930
(Th. Faaborg); Berl. Tid. 23. Jan. 1930 (K. Flor); B.T. 23. Jan. 1930 (O. V.
Borch); Skive Folkebl. 4. Maj 1944.
Madsen, Jens, f. 1885, Arkitekt. F. 23.
Febr. 1885 i Skals. Forældre: Gaardejer Willum M. og Kirsten Sommer. Gift 19.
Nov. 1909 i Viborg med Esther Lauritzen, f. 14. Juni 1890 i Skive, D. af
Modelsnedker Lauritz Martinus L. og Maren Nielsen.
Uddannelse: Tømrersvend;
besøgt Viborg Tekn. Sk. 6 Vintre, Haslev Haandværkersk. 1 Vinter; Medarbejder
hos Søren Vig-Nielsen 1906-30; selvstændig Virksomhed i Viborg fra 1930.
Udstillinger: Paris 1947.
Arbejder: Privatbanken for
Viborg og Omegn (1935-38); Pavillon i Anlægget Borgvold i Viborg (1. Pr.
1936); Spare- og Laanekassen for Nykjøbing Mors (1940) ; Aldersrenteboliger,
Rosenstræde, Viborg (1940); Blokbebyggelsen Broparken, sst. (1940);
Rutebilstationen, sat. (1942); Rækkehuse ved Set. Laurentiivej, sst. (1942,
udst. i Paris 1947); Viborg Erhvervsraads Boligbyggeri paa Løgstrup Toft
(under Opf. 1948); Skovpavilloner i Mariager (1948) og i Hobro (ikke
paabegyndt 1948). Red.
Ark. U., 1937, 46 8:
(Restaurant), 61(Aldersrenteboliger); 1940, 202 (Spare- og Laanekassen for
Nykøbing M.); 1941, 27-28 (Statslaanshuse), 30 (Rækkehuse); Ark. M., 1943,
18688 (Privatbank. Viborg); 1946, Tillæg (Etagehusbebyggelse i Viborg).
Madsen, Juel Christian, se Juel Madsen.
Madsen, Julie Anna Marie, f. 1885, Maler. F. 9. Dec.
1885 i Præstø. Forældre: Sagfører Julius Frederik Christian M. og Amalie
Henriette Christine Andersen. Ugift.
Uddannelse: Forb. til
Akad. paa Frkn. Mundt og Luplaus Malersk. ; opt. Marts 1908 ; Afgang Maj 1912.
Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Charl. 1912-15, 22, 26-30, 35, 38;
Charl. Eft. 1935; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf.
1930.
Arbejder: Efter Middag
(1912); En Moder med sine Børn (1922); Selvportræt. Lampelys (1928).
Julie-Madsen har siden
1915, da hun fik en Stilling paa Fr.berg Politikammer, kun lejlighedsvis
beskæftiget sig med Malerkunsten, og 1938 er hun helt hørt op med at male.
Red.
Berl. Tid. Søndag 9. Dec.
1928.
Madsen, Carl (Karl) Johan
Wilhelm,
1855-1938, Kunsthistoriker, Maler. F. 22. Marts 1855 i Kbh., d. 16. April 1938
sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Maler A. P. M. (s. d.) og 1. Hustru. Gift
1° 3. Juni 1880 i Hornbæk ved Randers med Johanne Henriette Møller, f. 1.
Sept. 1859 i Øster Tirup ved Hjørring, d. 9. Marts 1881 i Kbh., D. af
Gaardejer Lauritz Sørensen M. og Caroline Cathrine Holm. 2° 4. Juli 1883 paa
Fr.berg med Thora Juliane Nielsen, f. 5. Aug. 1858 i Aalborg, d. 9. Dec. 1929
i Kbh.
Uddannelse: Realeks. 1871
(Sorø Akad.); dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., hvis Alm.
Forb.kl. han besøgte 1872-76; begyndte 1872 at deltage i Det frie Aftenakad.
hos V. Kyhn; malede under en Frankrigsrejse 1876-79 hos J. L. Geróme, École
des beauxarts, Paris, og kopierede paa Louvre. Udstillinger: Charl. 1880-82,
86, 89 (5 G. m. 6 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882 (Industrifor.); Moderne dansk
Kunst 1890; Kunstfor., Kbh., 1894; Soransk Kunst 1936; Skagens Mus. (Det gamle
Havehus) 1942. Udmærkelser: Overordentligt Medl. af Akad., Kbh., 1917 og af
Akad., Stockholm, 1926; Æresmedl. af Akad. i Antwerpen 1907 og af Kunstfor.,
Kbh.; Dr. phil. h. c. ved Lunds Universitet 1918. Stillinger og Hverv:
Assistent ved Den kgl. Maleriog Skulptursaml. 1895; Inspektør sst. 1900;
Direktør f. Statens Mus. f. Kunst 1911; Formand for Best. af Skagens Mus.
1928.
Arbejder: Maanen gaar bag
Skyerne over Bollerhus' Rønne (1874), Fiskerbaad paa Stranden ved St. Briac i
Bretagne (1878) og La ville Hue ved St. Briac i Bretagne (1878) (alle 3
Skagens Mus.); Kludesamlere paa Montmartre (1879, Randers Mus.); To Baade paa
Stranden (1879), Tine ved Ildstedet (1879), Tine (1879), Huse i Vesterby (1879
el. 80), Ved Bager Saxilds Hus, Pi' Rump med sit Studekøretøj (1879) og Fra
Gaihedes Stue (alle 6 Skagens Mus.); En Fiskerenke. Fra Skagen (1880); Øster
Fælled, Kbh. og Vejen gennem Saint Lumaire i Bretagne (1878) (begge Sorø
Mus.); Vejen Vest for Plantagen (c. 1879, tilh. Skagens Mus., dep. Sorø Mus.);
Selvportræt (1895).
Karl Madsen debuterede
omtrent samtidig som Udstiller og Dagbladskritiker, men hans Virksomhed som
Skribent og Museumsmand optog ham med Aarene helt. Han udstillede sidste Gang
1894, men der kendes Billeder af ham, daterede saa sent som 1911 (fra Bergen).
Han var blandt de tidligste Skagensmalere og besøgte Skagen første Gang i
1871. Den Sans for Farvens musikalsk-koloristiske Stemningsvirkning, fx hos
Corot, som han under sine Studier i Frankrig 1876-79 tilegnede sig, og som han
gav Udtryk for i en Række intime Smaabilleder, forstod han ogsaa at meddele
til flere af sine Malerkammerater og enkelte af de yngre Malere, fx Albert
Gottschalk, der var hans Elev. Karl Madsen blev ikke træt af at understrege
Franskmændenes Opfattelse af Forholdet mellem Valørerne, Lysholdigheden og
Kraften i Billedets enkelte Farvetoner i Modsætning til den ofte naive og
pertentlige Lokalkolorit i dansk Kunst. Sammenlignet med hans kunsthistoriske
Indsats blev dog hans Virksomhed som Maler og Lærer af ret underordnet
Betydning. U.
Breve i Det kgl. Bibl. -
Karl Madsen Bibliografi, ved Merete Bodelsen,1939 (heri ogsaa Litteratur om K.
M. samt biografiske Oplysninger); Saml., 1941, 22-23, 66-68 (Breve fra K. M.
til Viggo Johansen m. fi.); Pol. 3. Febr. 1942 (i Kronik af Jens Thiis).
Madsen, Oluf, -1618-26-, Bygmester. 1618
sluttede Chr. IV Kontrakt med O. M., Borger
i Kristianopel, om
Opførelsen af Kirken der, hvilket Arbejde han ledede indtil Begyndelsen af
1620, da det blev ham betroet af lede Opførelsen af Kristianstads
Trefoldighedskirke. Hans Stilling har dog sikkert i begge Tilfælde været
underordnet som Entreprenør eller Konduktør.
O.N.
F. R. Friis:
Trefoldighedskirken i Christianstad, 1887, 914, 19, 36-37; Kane. Brevb.,
1624-26, 1925, 387, 798; Matheus Lundberg: Heliga Trefaldighedskyrkan i
Kristianstad, 1928, 62-63, 72, 75-76, 95-96, 108; V. Wanscher: Chr. 4.s
Bygninger, 1937, 107, 108, 110, 111; Gustav Upmark: Svensk byggnadskonst
1530-1760, 1, 1904, 108; William Anderson i T. f. konstvetenskap, VIII,
1923-24, 110.
Madsen, Sophie, 1826-56, Maler. F. 7. Sept.
1826 i Kbh., d. 31. Maj 1856 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører
Hans Peter Thorsøe og Caroline Wilhelmine Faxøe. Gift 26. April 1854 i Kbh.
med Maler A. P. M. (s. d.).
Uddannelse: Elev af J. L.
Jensen, senere af O. D. Ottesen. Udstillinger: Kvind.s Udst. 1895;
Raadhusudst. 1901; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.
Arbejder: Et Frokostbord
(udst. 1895); En Tallerken med Østers og en Skaal med Frugter (1851, udst.
1901); malede navnlig Frugt- og Blomsterstykker. Red.
Biografi i Kat. over
Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920, 14-15; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark,
1940, 705-06.
Madsen, Svend Viggo, se Madsen, Viggo.
Madsen, Søren, 1861-90, Bhgr. F. 15. Maj 1861
i Nyborg, d. 22. Juni 1890 i Kbh., begr. i Nyborg. Forældre: Sadelmagermester
Carl Ludvig M. og Emilie Frederikke Hellerung. Ugift.
Uddannelse: Elev af Vilh.
Bissen; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl.
Okt. 1876; Afgang som Modellerer Dec. 1880; lille Guldmed. 1888. Stipendier:
Ancker 1890 (dog ikke benyttet paa Grund af hans tidlige Død). Udstillinger:
Charl. 1882-83, 86, 88, 90 (5 G. m. 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882.
Arbejder: Portrætmedaillon
af en ung Dame (1881, Gips malet som Terrakotta); Telemachos binder sine
Sandaler (1882, Gipsstatue); Josef udtyder Bagerens og Mundskænkens Drømme
(1886, Gipsrelief, uden Held indsendt til Guldmed.konk.); Odysseus og Nausikaa
(Basrelief i Gips, lille Guldmed. 1888); Demokrits Discipel (1890,
Gipsstatuette); har desuden udst. flere Portrætmedailloner. Red.
Madsen, Theodor Christian, f. 1880, Bhgr. F. 9.
Nov. 1880 i Løgsted. Forældre: Tømrerog Snedkermester Hans M. og Christiane
Mosbech. Gift 29. Marts 1925 i Ørslev Kloster med Anne Marie Henriksen, f. 1.
Dec. 1881 i Vejen, D. af Købmand Hans H. og Johanne Margrethe Petersen.
Uddannelse:
Modellørlærling paa Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1896; dimitt. fra Tekn. Sk.
(Lærer H. Grønvold); opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Sept. 1898; Afgang fra
Modelsk. Nov. 1902. Rejser: 1905-06 Tyskland (Berlin, Leipzig, Niirnberg,
Fiirstenberg, Køln; arbejdede her paa forskellige Porcelæns- og
Terrakottafabrikker); 1914 Paris. Udstillinger: Charl. 1905, 17, 37; Berlin
1910-11; har været repræsenteret ved Den kgl. Porcelainsfabriks Udst. i
Udlandet bl. a. Salonen i Paris 1903, Brighton 1912, Paris 1925 og Bryssel
1935. Udmærkelser: Sølvmed. i Bryssel 1935 (Porcelænsarb. udført for Den kgl.
Porcelainsfabrik). Stilling: Sign. Kunstner paa Den kgl. Porcelainsfabrik
1896-1904, 1907-18, 1927-31, 193435.
Arbejder: Buste (Gips,
udst. 1905) ; Pige (Gipsstatuette, udsi. 1917); Barnestatuette
(Kunststen, udst. 1937);
har for Den kgl. Porcelainsfabrik udført en Række Figurer til
Underglasur, bl. a. Søløve
og Elefant (begge udst. Brighton 1912).
Red.
Madsen, Svend Viggo, f. 1885,
Maler. F. 5. Marts 1885 i Lyngby. Forældre: Maler, senere Museumsdirektør Karl
M. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 3. Febr. 1909 i Lyngby med Ragnhild Olsen, f.
24. Maj 1886 i Kristiania, D. af Maskinmester Christian O. og Marie-Jeannette
Rustad.
Uddannelse: 1899 Tekn.
Sk., Kbh., under H. Grønvold; 7902-04 Zahrtmanns Sk.; J. Skovgaards
Medarbejder bl. a. ved Viborg Domkirke fra 1902 ; 1906 Elev af Académie des
beaux-arts og Chr. Krohg i Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1909, 15, 27;
Bielke 1910,11; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912, 33; Benny Claudi-Pedersen 1921,
30; I. R. Lund 1932; P. A. Schou 1946. Rejser: Flere Gange i Berlin, første
Gang 1902; 1906 og 08 Paris; 1919 Petrograd; desuden Rejser til London,
Holland, Belgien, Norge, Sverige. Udstillinger: Charl. 1904, 22, 24, 27,
31-34, 36, 38, 46-48 (13 G. m. 26 Arb.); Charl. Eft. 1933, 47; Den frie Udst.
(Gæst) 1905-06, (Medl.) 1908-11, 11 (Eft.), 12-14, 14 (Sommer); Kunstn. Eft.
1907 -09, 14-15, 27; Grønningen 1915-16, 21-22, 1945 (Gæst); Aarhusudst. 1909;
New York 1912; Stockholm 1919 (Liljevalch); Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926
(Fr.berg Ovenlyssal); Forum 1929 x Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Sep.udst.
1915, 20, 26, 32, 34, 36, 41 (Kunstfor.), 44 (s. m. Hugo Liisberg). Stilling
og Hverv: Direktør for Dansk Kunsthandel 1917-19; Medarrangør af forskellige
Udst.: Nyere dansk Kunst i Liljevalchs Konsthall, Stockholm, 1919, Karl
Isakson (Kbh. og Stockholm 1922), Kai Nielsen (1925), Th. Bindesbøll (1926),
Albert Gottschalk (1930). Udmærkelser: Sødrings Pr. 1932.
Arbejder: Guldbergsgade
(1905); Kostald (1906) ; Baade paa Land, Kalkbrænderihavnen (1909); Portræt af
Carl Holsøe (1910); Moder og Barn (1911, Randers Mus.); Portræt af min Moder
(1912) ; Fra Nygaard (1914) ; Færgegaard paa Fanø (erhv. 1915, Aalborg Mus.);
Lille Venneminde (1923) ; Blomstrende Potteplante (1923, J. W. Larsens Saml. i
Fyns Stiftsmus.); Udsigt mod Sorgenfri Park (1929); Vinter (1931, Aarhus Mus.,
Sødrings Pr. 1932); Fuglevad Mølle (1932); Portræt af Karl Madsen (1935,
Skagens Mus.); Skovbrynet, Lyngby (1934) ; Depothus ved Havnen og Søndag i
Havnen, Skagen (begge 1936, Skagens Mus.); Baade vender hjem (1943); Stranden
ved Kandestederne (1943, Kunstmus.); Aften efter Storm. Fjellebroen (1946);
Fabrikker ved Lyngby Sø og Soveværelset (begge Malmø Mus.). Altertavler:
Lignelsen om den fortabte Søn (1912-13, Ikast Kirke); desuden Alterbilleder
til Lundtofte Kirke (ved Lyngby) og Kollefjord Kirke, Færøerne (1921(?)).
Dekorative Arbejder o. lign.: Prædikestol og Antependium til Lundtofte Kirke
ved Lyngby; Prædikestol, Lysekroner, Antependium og Messehagl til Vester
Hæsinge Kirke; Udsmykning af Herning Kirke (bl. a. med Freske omkr. Orglet,
Ornamenter i Buer og Vinduesnicher samt Lysekroner) (1916); Topstykke til
Altertavle i Davidskirken, Kbh. (modelleret af V. M., skaaret af Astrid
Noack); Dekoration i Bikuben, Godthaabsvej 70 (1935) og Lyngbyvej 65
(1936(?)); Lysekrone i Skovgaardssalen, Kunstmus.; Gravsten i Kollefjord,
Færøerne (s. m. Hugo Liisberg og Carl Petersen); desuden Forsatspapir (bl. a.
til Karl Madsen: Franske Illustratorer fra det 18. Aarh. (1929) og H. C.
Andersen: Rejsekammeraten, med Raderinger af Povl Christensen (1947)),
Tegninger til Exlibris, Korsstingsbroderier etc.
Hverken Zahrtmanns Skole
eller Koloristerne blandt de moderne Franskmænd fik Betydning for Viggo
Madsens Kunst, derimod Valørmalere som L. A. Ring, P. A. Schou, Karl Schou og
maaske navnlig Albert Gottschalk. Han deltog i Dannelsen af Grønningen, men
trak sig tilbage for siden kun nu og da at vise Prøver paa sin stilfærdigt
indtrængende naturalistiske Kunst, hvor Motivet kan være yderst beskedent, men
omfattet med en ægte Følelse, og hvor Farven oftest er lyrisk betonet, mild og
dæmpet. Nogle af sine bedste Motiver har han fundet i Kbh.s Omegn, ved den
gamle Kalkbrænderihavn, paa Skagen og lige uden for sin Dør ved Mølleaaen i
Fuglevad, Vinterdage med Tøsne i Mosens Rør og et tonemættet Graalys; han har
desuden malet Blomsterbilleder, Interiører med Figurer (ofte Børn) og
udmærkede Portrætter, foruden enkelte Altertavler og kirkelige
Dekorationsarbejder i Fortsættelse af sin Virksomhed som Skovgaards
Medarbejder. U.
Ekstrabl. 2. Okt. 1920, 8.
Marts 1926 (begge G. Nygaard); 2. Marts 1934; 7. Nov. 1936; 30. Okt. 1941
(Int.); 28. Febr. 1945 (Int.); København 11. Nov. 1923; Nat.tid. 8. Marts 1926
(Th. Faaborg); 11. Marts 1926; Berl. Tid. 23. Febr. 1932, 13. Marts 1934, 11.
Nov. 1936, 15. Nov. 1941 og 5. Marts 1944 (alle K. Flor); B.T. 26. Febr. 1932
(0. V. Borch); Pol. 2. Marts 1932 og 9. Marts 1934 (begge K. Pontoppidan); 5.
Marts 1935; 6. Nov. 1941 (Int).; 12. Nov. 1941 (K. Pontoppidan); 22. Febr.
1944 (W. Schwartz); 4. Marts 1945 (A. Vinding); Dag. Nyh. 5. Marts 1932; 5.
Marts 1935 (Int.); Nat.tid. 14. Nov. 1941 (Sig. Schultz); 3. Marts 1944 (J.
Zibrandtsen); 2. Marts 1945 (Haagen Falkenfleth); Soc. Dem. 21. Dec. 1932
(Pr. Wilmann); 3. Marts 1945 (Int.).
Madsen Ohlsen, Jeppe, 1891-1948, Maler. F. 18. Maj
1891 i Christiansfeld, d. 7. Juni 1948 i Sejs, begr. i Linaa. Forældre:
Skræddermester, senere Missionær Claus Frederik Ohlsen og Kristiane Jensen.
Gift 30. Maj 1928 i Maribo med Emmy Astrid Andersen, f. 9. Jan. 1904 i Toreby.
Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Elev paa Tekn.
Sk. i Kolding; besøgte 1912 Frede Aamodts Malerskole Studio i Kbh. Stipendier:
Suhr 1942. Rejser: 1910-12, 14-15 Norge; desuden kortere Rejser til Tyskland
og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920; Sdr.jysk Udst. 1935
(Ovenlyssalen); Sdr.jysk Udst. (Charl.) 1937; Jyderne 1939; Fyens Forum 1940;
Foraarsudst. i Odense 1940-41; Sep.udst. 1939, 41 (Aarhus), 48 (Mindeudst. i
Aalborg Kunstfor.).
Arbejder: Hjem fra
Gudstjenesten. Vinter. Christiansfeld (Tønder Mus.); Hvor gaar det hen? (1937)
; Til Aftengudstjeneste. Motiv fra Christiansfeld (1938); Dømmer ikke (1940);
En Herrnhuterbegravelse (udst. 1940); er fyldigt repræsenteret i G. M.
Frandsens Saml., Nakskov.
J. Madsen Ohlsen kredser
bestandig i sin Kunst om makabre og filosofiske Emner, gennemførte med en
ofte galgenhumoristisk Symbolik. Han er desuden præget af den tyske
Ny-Saglighed med dens vidt drevne Detailrigdom og omhyggelige Formgivning. En
Række fine overbevisende Billeder har han givet af det religiøse Liv i
Herrnhuterbyen Christiansfeld, hvor han har skildret Hverdagslivet med en
mærkelig visionær Undertone. Gennem det intense Valørstudium rummer hans
bedste Arbejder gode maleriske Egenskaber.
H.M.
Fyens Stiftstid. 27. Sept.
1936; Jydske Tid. 22. Febr. 1938; Fyns Tid. 13. April 1941; Berl. Tid. 31.
Okt., 3. og 5. Nov. samt 17. Dec. 1942; Nat.tid. 1. Nov. 1942; 16. Juni 1948
(J. Zibrandtsen); Jens W. Klinkby i Nordslesvigs aandelige Genforening med
Danmark, 1948, 92-93; Biografl i Kat. over Mindeudst. i Aalborg Kunstmuseum
Nov. 1948.
Madsen Visnek, Jens Julius Emanuel, f. 1887, Maler. F. 25. Aug. 1887 i Kbh. Forældre:
Skuespiller, Regissør Peter Felix Emanuel Madsen og Frederikke Christiane
Sophie Mørck. Navneforandring 16. April 1935. Gift 22. Maj 1915 i Søllerød med
Johanne Margrete Charlotte Andersen, f. 8. Juni 1889 i Kbh., D. af
Smørhandler, senere Mejerikonsulent Jens A. og Mathilde Marie Petrine Møller.
Uddannelse: I
Dekorationslære hos Alfr. Lund. Rejser: 1908-13 Tyskland, Svejts, Norditalien
(studerede Kalk- og Glasmalerier). Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1912; 18.
Nov.Udst. 1921, 26-27, 30, 39; Sep.udst. 1910, 12 (s. m. Michael
Bang-Sørensen).
Madsen Visnek blev c. 1913
knyttet til Nordisk Film som Dekorationsmaler og var 191617 Dekorationschef og
Filmarkitekt for DanskNorsk Film. For Dansk Skolescene har han arbejdet fra
dennes Start 1923 og har udført Dekorationerne til alle dens Forestillinger.
1926 var han knyttet til Arbejdernes Teater, hvis Leder han blev 1932. Han har
udført Dekorationerne til Kaj Munk: Cant (Det kgl. Teater, 1930) og til Ordet
(Betty Nansen Teatret, 1933); desuden bl. a. Dekorationer til Friluftsteatret
paa Bellahøj og til Film; har tegnet Bogbind og Plakater. Red.
Madvig, Einar, f. 1882, Arkitekt. F. 8. Sept.
1882 i Kbh. Forældre: cand. pharm., Materialist, senere Apoteker i Kbh. Victor
Paolo M. og Clara Elisabeth Mathilde Jantzen. Gift 4. Juni 1910 paa Fr.berg
med Gerda Louise Estrid Rovsing, f. 22. Marts 1884 i Fredensborg, D. af Læge
Niels Ivar Asmund R. og Jule Frederikke Henriette Dithmer.
Uddannelse: Student 1900;
Tømrersvend 1903 ; dimitt. fra Tekn. Sk. 1903 ; opt. paa Akad. Jan. 1904;
Afgang 1912; Medarbejder hos Emil Jørgensen, H. B. Storck 1904-06 og Gotfred
Tvede 1906-15; selvstændig Virksomhed fra 1915. Stipendier: K. A. Larssen
1908. Rejser: 1908 Tyskland; 1912 Holland, England; 1914 England, Frankrig;
1921 Italien; 1923 England; 1930 Italien; 1948 Norge. Udstillinger: Charl.
1913-14, 16, 18, 20, 27, 31, 45; Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918; Sep.udst.
(Akvareller) 1944. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfor.s Honorar- og Retsudvalg
1917-34, af Best. for Kunstfor. fra 1932 og af den kbh.ske
Vandafledningskommission fra 1937; Kasserer for Akad. Arkitektfor.s
Understøttelsesfond 1944.
Arbejder: Villaer paa
Odinshøj for Kaptajn G. Worsaae (1912) og Grosserer Tegner (1916); Johan
Hansens Malerisamling, Kastelsvej 16 (1916-20, s. m. Poul J. Methling); Kbh.s
Boldklubs Tennishal, Pilealleen (1918-19); Villa, Richelieus Allé 12 (1918, s.
m. G. Tvede) og Baunegaard i Lille Værløse for Kammeradvokat Aagesen (1918) ;
Salamandras Bygning, Hammerensgade 4 (1921, s. m. G. Tvede);
Dampskibsselskabet Dannebrogs Bygning, Amaliegade 35 (1920-23, s. m. Poul J.
Methling) ; Udvidelse af Haveselskabets Have (1928, s. m. J. P. Andersen); Den
danske Købstadfor.s Bygning, Gyldenløvesgade 11 (1930-31) ; Laboratorium,
Fabrik og Fabriksbygning for A/S Glud og Marstrand, Oplandsgade 20 (1935-45);
Ombygning af Toldbodbygning for Kbh.s Havnevæsen (1938-39); Værksteder paa
Refshaleøen (1938 - 39) ; har desuden udført Gravmonumenter bl.a. for
Generalkonsul Johan Hansen (Vestre Kgd.), Dommer A. F. Gad (Fr.berg Kgd.) og
Prof. Thorkild Rovsing (Holmens Kgd.).
Projekter: Husmandsboliger
(4. Pr. og 6. Pr. 1908). Red.
Arch. 1907-08, 309
(Husmandsboliger); 1913-14, 217-18 (Villa, Odinshøj); 1917-18, 369-73
(Tennishal); 1922 209-1G (Villa, Odinshøj; Joh. Hansens Saml.); 1923, 105-13
(Dannebrogs Bygning).
Madvig, Gerda, 1868-1940, Bhgr. og Maler. F.
14. April 1868 i Kbh., d. 10. Sept. 1940 i Charlottenlund, begr. i Hellerup.
Forældre
Grosserer Philip Wulff
Heyman og Hanne Emilie Adler. Gift 16. Maj 1905 i Paris med Maler Charles
William M., f. 5. Jan. 1874 i Paris, d. 18. Sept. 1940 sst., S. af
Handelsfuldmægtig Wilhelm Michael M. og Mary Charlotte Julien.
Uddannelse: Lærte at tegne
hos Carl Thomsen og at modellere hos A. W. Saabye, hos hvem hun arbejdede c. 5
Aar. Rejser: 1901-03 Italien; opholdt sig fra 1903 til kort før sin Død i
Paris. Udstillinger: Charl. 1892-93 (m. 2 Arb.); Salonen, Paris, 1934-35;
Sep.udst. (s. m. Charles Madvig) i Kbh. 1913, i Paris 1928 (s. m. Datteren
Edith), Raadhuspladsens Udst.sal 1939.
Arbejder. Skulpturer: En
Kvinde (udst. 1892); Sovende Barn (udst. 1893); Moderen (Relief, 1902-03);
Figuren +Asra*; Dyrestatuetter (Bronze); Kristus (1938); La Vigilance (Bronze,
c. 1937); Buster af Professor Julius Petersen (Universitetet), Jenny
Seligmann, f. Heyman, Hanne Heyman (Marmor), J. F. Willumsen (Paris 1904),
Chopin (1933), Minister Roger Garreau, Charles Madvig, Pianisten Pierre
d'Arquennes, Aage Dessau samt en Serie Smaastatuetter af Datteren Edith (gift
med Maler Aage Fersing). Malerier: Fiskehavn i Nordfrankrig (udsi. 1928),
Stilleben og Blomsterbilleder.
Gerda Madvig tilegnede sig
paa en personlig Maade den franske Impressionismes Udtryksform, hvad
Chopinbusten og de mange yndefulde Børnestatuetter vidner om. I samme Retning
peger Malerierne fra Bretagne.
J.B.H.
Pol. 7. Okt. 1913; Berl.
Tid. 26. April 1928; 12. Sept. 1938; Nat.tid. 14. Sept. 1940 (Elna Borch).
Magaard, Holger Valdemar
Rasmussen,
1864-1937, Maler, Grafiker. F. 20. Jan. 1864 i Kbh., d. 10. Okt. 1937 i
Gentofte, Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Arbejdsmand, senere
Galanterihandler Lars Jørgen Rasmussen og Ane Helene Henriette Magaard.
Navneforandring 19. Okt. 1892. Gift 10. Juni 1906 i Kbh. med Skuespillerinde
Annie Georgine Cathrine Jensen, f. 18. Maj 1859 i Kbh., d. 26. Febr. 1945 i
Gentofte, D. af Øltapper Hans J. og Eline Marie Selin.
Uddannelse: Udlært som
Malersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Nov. 1890, Elev til Maj
1893; besøgte en Vinter Krøyers Skole under Tuxen; lært Radérteknik af Joh.
Nordhagen, Kristiania. Stipendier: Raben-Levetzau 1905; Akad. 1906;
Hjelmstjerne-Rosencrone 1910. Rejser: Tyskland og Holland. Udstillinger:
Charl. 1900-38; Charl. Eft.
1922, 33; Kunstn. Eft.
1904-05, 07-12; 18. Nov. Udst. 1921, 23, 34, 37, 42; Aarhusudst. 1909;
Brighton 1912; Malmø 1914; Grafisk Kunstnersamf. 1912 (Kunstfor.), 1913
(Landskrona), 1918 (Aarhus), 1926 (Zürich); Nord. Grafik 1924 (Stockholm og
Kristiania), 1925 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1926 (Grafik); For. f. nat. Kunst
1933; Sep.udst. 1911, 22.
Arbejder:
Landsbysadelmageren (1905-06, Randers Mus.); En gammel Husmandskone (1906,
Aalborg Mus., dep. Klostermarkskolen) ; Enken og hendes Børn (1913) ; Besøget.
Parti fra Romø (1921), Parti fra Skibbroen i Tønder (Akvarel, 1921) og Parti
fra Spikergade (Akvarel, 1921) (alle Tønder Mus.); Slotsholmen (Bymus.); har
udført omkr. 50 Raderinger, især Landskaber; repr. i Kbst.saml.
V. Magaard fortsatte
trofast Traditionen fra den nationale Folkelivskunst. Han malede
saaledes gamle Interiører
og Almueskildringer navnlig fra Sønderjylland i en svunden Tids
Opfattelse og Stil. Med
deres omhyggelige Gennemførelse og store Detailrigdom har visse
af hans Arbejder
kulturhistorisk Værdi, men ellers gør Manglen paa en direkte Naturkontakt sig
gældende paa en fremtrædende Maade.
H.M.
Ekstrabl. 11. April 1922;
København 13. April 1922 (Rik. Magnussen); Pol. 15. April 1922 (K.
Pontoppidan); Nat.tid. 19. Jan. 1924.
Magdahl Nielsen, Johannes (ved Daaben Nielsen, Magdahl
Johannes), 1862-1941, Arkitekt. F. 5. Febr. 1862 i Rærup, Lydum Sogn, d. 25.
Aug. 1941 i Hellerup, begr. i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: senere Brænderiejer
Morten N. og Elise Thøgerine Jakobsen. Gift 20. Maj 1893 i Kbh. med Anna
Birgitte Jørgensen, f. 26. Sept. 1869 i Norsminde, Saksild Sogn, d. 12. Marts
1934 i Kbh., Søster til Arkitekt Thorvald J. (s. d.).
Uddannelse: 3 Aar i Lære
hos Møllebygger Mortensen, Ribe; Elev paa Tekn. Sk. i Odense 1880; Tegner hos
Ark. Vilh. Petersen, Odense, 1882-85; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. Febr. 1885,
i Arkitektursk. Febr. 1891; Afgang Maj 1892; Konduktør hos H. B. Storck
1892-94 (Restaureringen af S. Nikolai Kirke), hos Hans J. Holm 1898-1906 (Det
kgl. Bibl.). Stipendier: Stoltenberg 1893, 94, 95. Rejser: Italien 1893, 1912
og 1930. Udstillinger: Charl. 1891-1904, 09, 18 (7 G. m. 24 Arb.); Kunstn.
Eft. 1904, 09; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Berlin
1910-11; Forum 1929. Udmærkelser: Akad.s Aarsmed. 1° 1909 (for Nikolaigade i
Svendborg); Forskønnelsesforeningens Medaille 1923 (s. m. Thorvald Jørgensen).
Embeder og Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1904, 08, 18, af Akad.raadet
1914-31; kgl. Bygningsinspektør 1912-37; Medl. af det særlige Kirkesyn og det
særlige Bygningssyn.
Arbejder: Telefonstation i
Svendborg (1892-93); Frk. Holsts Pigeskole, Svendborg (1893); Ligkapel paa
Assistens Kgd., Svendborg (1895 s. m. K. Varming) ; Overlæge Wandalls Villa i
Kogtved (1896); S. Nikolai Apotek, Svendborg (1897-98); S. Nikolai Præstegaard
og Stiftelsen Kvindely, Svendborg (begge 1898); H. Adlers Fællesskole (nu
Sortedams Gymnasium) (1900); Ombygning af Villaen Chr. Winthersvej 7
(1900-01) ; Bygning for Svendborg Avis og Trykkeri (1901, bombesprængt 1944) ;
Villa Sydvesten, Svendborg (1901) ; Villa Zoar, Fredensborg, Landingspartiet
ved Nyhavns Hoved, Villa, Kedelsmedstræde 8, Svendborg, Kirkegaardsindgang
til S. Nikolai Kgd. sst. (alle 1903); Vor Frelsers Kirke i Vejle (1904-07
efter Ark. V. Kochs Død); Bibliotekshaven paa Slotsholmen (1906, s. m.
Thorvald Jørgensen); Højkol ved Salten Langsø (1906); F. Webers Villa ved
Christiansminde ved Svendborg samt Tuberkulosehospital og Overlægebolig sst.
(alle 1906-07); Landsbiblioteket i Reykjavik (1906-09; Møblerne af Fr.
Kiørboe); Gjerritsgade 20, Svendborg (1907) ; Lyngby Kommuneskole (1907-08) ;
Vanløse Kirke (1907-09); Villa, Jahnsensvej 11, Gentofte (1909); +Folkehjem* i
Aabenraa (Ombygning) og Portbygning til Førslevgaard (begge 1910);
Alderdomshjem i Svendborg (1910-11); eget Hus, Lundevangsvej 3, Hellerup
(1911) ; Juelsminde Kirke (1911-12) ; Villaerne Sølundsvej 3 og Ryvangs Allé 6
samt Hegnsmur ved Hvidkilde (alle 1912); Zions Kirke i Esbjerg og Simeons
Kirke i Kbh. (begge 1912-14) ; Skovfogedstederne Nejlingehus, Maarumhus,
Brødehus, Fiskebækhus og Kirkeskovhus (1913-19); Posthuset i Birkerød og
Skovriderboligen Julebækhøj (1914); Chr. Holms Ejendomme Gammeltorv 14 og
+Belvedere* i Taarbæk (Ombygn.), Peter Lieps Hus i Dyrehaven, Juelsminde
Præstegaard (alle 1915); Lyngby Kommunes Alderdomshjem, Fuglevadvej 49 og
Alderdomsboliger Lundtoftevej 20 (1916) og Høstvej 2 (1927); Traktørsted Ved
Stalden, Foderhuse i Dyrehaven ved Kbh., Hus for Arkitekt Sven Risom i
Juelsminde, Posthusene i Ballerup, Hillerød og Holte (alle 1916) ;
Ebberødgaard (Ombygning 1916-23); Posthuset i Jyderup, Forsøgsstationen
+Møllevangen* ved Springforbi (begge 1917); Posthuset paa Fejø,
Strandkontrollørbolig i Humlebæk, Skovriderboligen i Dyrehaven (alle 1918) ;
Virum Kommuneskole (1918-20); Skovriderbolig i Juelsminde, Ligkapel ved As
Kirke i Jylland, Strandkontrollørbolig i Gilleleje (alle 1919); Juelsminde
Arbejderboliger, Sæbe- og Margarinefabrik paa Palsgaard, Posthusene i Skibby
og Hellerup, Frederiksborg Statsskole (Udvidelse), Vissinggaard (Hovedbygn.)
(alle 1920); Juelsminde Badehotel, Lyngby Statsskole, Toldkammerbygn. i
Nakskov, Posthusene i Frederiksværk og Sakskøbing (alle 1921) ; Rungsted og
Birkerød Statsskoler (Udvidelser) (begge 1922); Villa, Vestageivej 29
(1922-23, præmieret 1925) ; Ombygning af Villa, Chr. Winthersvej 4 (1929);
Posthuset i Søborg (1930); Vaccinationsanstalt paa Statens Seruminstitut
(1933); Villa, Julie Sødringsvej 11 (1934); Fortunen ved Klampenborg (1936).
Restaureringer: Æbeltoft Folkemuseum
(1907-09); Anna Hvides Gaard i Svendborg (1913-14); Hornbæk Kirke (indvendigt)
(1914); Lyngby Kirke (1914-16); Skern Kirke (Udvidelse og Restaur.); Kirsten
Piils Kilde i Dyrehaven (1917-18) ; Palsgaard (1920); Kronborg Slot (1926-29);
Hørsholm Kirke (1932); Maaløv Kirke (1938). Dekorative Arbejder: Mindetavle
over Santhalmissionær Børresen i Vor Frelsers Kirke i Kbh. (1904, Medaillonen
af Aug. Saabye); Lysekroner og Møblement til Det kgl. Bibl. (indviet 1906).
Magdahl Nielsen var Elev
af Hans J. Holm og H. B. Storck og tillige præget af Nyrop-Tiden i
Almindelighed. Navnlig i mindre Arbejder kunde M. N. lægge en smuk lyrisk Sans
for Dagen. Eksempler er det noget romantiske Nikolai Apotek, Huset i
Kyseborgstræde og Kirkegaardsportalen for Enden af Nikolaigade (alle i
Svendborg). Han gjorde for øvrigt den sædvanlige Udvikling med fra
dansk-italiensk og Middelalder til Palæstil og Barok, ligesom han forsøgte
enkelte Modernismer. Af hans Restaureringsarbejder kan særlig fremhæves
Kronborg. (A.)K.M.
Arch., 1898-99, 101-03 (S.
Nikolai Apotek og S. Nikolai Præstegaard i Svendborg); 1899-1900, 6
(Konk.projekt til Landmandsforsamlingabygningen i Odense 1900, ikke
præmieret); 1900-01, 176-77 (Konk.projekt for anden April 1801, ikke
præmieret); 1902-03, 497 (Mindetavle over Santhalmissionær Børresen), 493-96
(Villa Zoar i Fredensborg), 498-500 (Forslag til Omordning af Pladsen ved
Nyhavns Hoved); 1906-07, 128 (Lysekroner til Det kgl. Bibi.), 397-401 (S.
Nikolaigade i Svendborg), 405-07 (3 Huse i Svendborg); 190910, 169-73
(Landsbibl. i Reykjavik); 1912-13, 489-92 (Alderdomshjemmet i Svendborg);
1915-16, 461-63 (Brønden paa Vandkunsten); 1922, 49; 1925, 165-68 (Villa);
Ark. M., 1932, 21, 32-35 (om Kronborgs Restaurering); Ark U. 1941, 177
(Nekr.); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar
1892-1912, 1912, 72-74; Skønvirke, 1916, 104-12 (Chr. Winthersvej 7);
Forskønnelsen, 1922, 11 (Brønden paa Vandkunsten); 1923, 1-4 (Bibliotekshaven
paa Slotsholmen); Fr. Weilbach: Kronborgs Restaurering og det gamle Krogen
Slot, 1934 (Fra Fr.borg Amt, 1934, 19-29); Andreas Jensen i Akad.s
Aarsberetning 194046, 1946, 12.
Magens, Johan Boye Junge, 1748-1814, Arkitekt. F. 23.
Sept. 1748 i Kbh., d. 6. Juni 1814 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre:
Tømrermester Johan M. og Magdalene Wisse (Weirs). Gift 12. Jan. 1812 i Kbh.
med Clara Holst, f. 1. Okt. 1756 i Kbh., d. 13. April 1835 paa Fr.berg (gift
1° med Arkitekt Andreas Kirkerup s. d.).
Uddannelse: Besøgte Akad.;
lille Sølvmed. 1766, lille Guldmed. 1767, store Guldmed. 1769; arbejdede fra
1767 paa Harsdorffs Tegnestue. Rejaer: 1780-82 Tyskland, Frankrig, Italien.
Udstillinger: Salonen 1794; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Agreeret ved Akad.
1782, Medl. 1783; tit. Prof. 1793 (gældende fra 1791); Justitsraad 1799.
Embeder og Hverv: Bygningskonduktør under Overbygningsdirektionen 1771-77;
Bygningsinspektør 1782; Hofbygmester 1789; Søetatens Bygmester 1789; Prof. i
Perspektiv ved Akad. 1799; Akad.s Kasserer 1791, 95, 1808 og 13, hver Gang for
en toaarig Periode, dets Revisor 1803, 05, 07, 10 og 11.
Arbejder: Konduktør under
Harsdorff ved Ombygningen af + Ottekanten* paa Fredensborg (1774-76); Projekt
til en Orangeribygning (forevist Akad. 1775); Opstalt og Plan af +en saa
kaldet Belvedere, som kunne anbringes ved Søe Kanten udi en smuk Egn nær ved
Sundet* (forevist Akad. 1777); Projekt til en Realskole (1783, Medl.stykke,
tilh. Akad.); Forbindelsesfløj mellem Fattig- og Sygebygningen paa
Søkvæsthuset (1789) ; Æresport i Størrestræde (1790, Tegn. i Bymus., Stik
herefter af Peder Friis); Frihedsstøttens arkitektoniske Udformning (1792-97,
under N. Abildgaards øverste Ledelse, Model hertil udet. Salonen 1794) ;
Øresundshospitalet i Helsingør (1794-96, nu stærkt ombygget); Restaurering af
Eremitagen (1798-1800); Projekt til Chr.borgs Genopf. (1800);
Magasinbygninger, Bodendachhuset paa Fr.holm (1801) ;Ombygning af Brockdorffs
Palæ paa Amalienborg (1801); Ombygn. af det gamle Takkellageskur paa Nyholm
til Kontorbygn. (1801); Officershuse i Nyboder (1801, 03, 07) ; Søetatens
Hospital i Nyboder (1805-06, nedrevet 1900); Tegn. i Akad.s Saml. af
Arkitekturtegn.
Magens var en af
Harsdorffs betydeligste Elever. Som Bygningsinspektør ledede han en Række
mindre Ombygninger af Civiletatens Materialgaard, Prinsens Palæ, Odense Slot
og de kgl. Præsteboliger, men størst Betydning havde han som Søetatens
Bygmester. Derimod kom han ikke i nævneværdig Grad til at præge Nybyggeriet i
Kbh. efter Branden 1795 og Bombardementet 1807. Hans Bygninger udmærkede sig
ved en nøgtern Klassicisme, men det er dog især
Frihedsstøtten, hvis Ide og Udformning skyldes ham, der vil bevare hans
Navn for Eftertiden. S.L.
Utr. g. - F. J. Meier:
Wiedewelt, 1877, 173, 191, 231; Meldahl og Johansen, 1904, 99, 101, 103, 115,
123, 134, 146; L. Swane i B. Aa.,1916, 93 og samme, sst.1921-23, 261, 263;
Victor P. Christensen sst., 50, 51, 57-59; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr.
Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling: Holmens
Bygn.hist., 1932; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935, 84 (Fra Ark. og
Mus. 2. Ser. II); H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942.
Magerstadt, Andreas, -1645-51-, Maler, med Bopæl i
Hamborg
Arbejder: Chr. IV (sign.:
Andr. Magerstadt Fecit ao 1645; Fr.borg, forh. Orebygaard); Chr. IV (sign. A.
M. (P) ; Gotha) ; Pr. III (usign., Frijsenborg); Kurfyrst Johan Georg (Gotha);
Miniatureportræt af Chr. IV (usign., Rosenborg). - Modtog 1646 og 51 Betaling
af Hoffet paa Gottorp for leverede Portrætter bl. a. Fyrstebilleder.
Henførelsen af ovennævnte
Portrætgruppe til Andreas Magerstadt er sikret paa Grundlag
af det signerede Portræt
_paa Fr.borg. For en anden sammenhørende Række kunstnerisk
betydningsfulde Billeder
af Kongen og den udvalgte Prins fra 1638, 39, bl. a. paa Rosenborg, med
Signatur A. M. sammenslynget henvises til Adriaen Muiltjes. O.A.
E. F. S. Lund,
17,1897,155,179; IV, 1912, 10; VIII, 1902, 4; Friis: Bidrag, 1890-1901,
201-02; H. Schmidt: Gottorffer Kiinstler, I ,1916 (Quell. u. Forsch. IV); O.
Andrup i Ill. Tid., 1922-23, 957; samme i Fr.borgmus. Erhv., 1925, 16; samme i
K. Aa., 1920, 110 og 1936, 108-10; F. Beckett sst., 1933-34, 39; R. Høeg Brask
sst. 1935, 156 f.; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd.
Malere!, 1942, 462; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg, 1948, 19, 23, 24.
Magnus, Reidar, f. 1896, Maler, Grafiker. F.
24. Okt. 1896 i Leipzig. Forældre: Hagbarth M. fra Bergen og Johanne Knudsen
fra Lillesand. Gift med Maler Vesta Lippert. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Akad. 1926-27
under Ejnar Nielsen; Grafisk Sk. e. 1926-36. Stipendier: Købke 1939. Rejser:
1930 Spanien; desuden bl. a. flere Rejser til Norge. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1928-29, 31-35, 38, 43-44; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors),
37 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Nordisk Grafik Union 1938
(London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Charl. 1933-34, 39-40; Charl.
Eft. 1939, 41 (Grafik); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41 ; Aksel Jørgensens
Elever 1946; Nord. Kunstforb., Oslo, 1946 (Grafik), Reykjavik 1948 (Grafik);
Vinterudst. 1947-48; Malmø 1947 (Grafik); Haag 1948 (Grafik); Sep.udst. 1928,
31, 34 (s. m. Sigurjón ólafsson).
-
Det er især det grafiske
Arbejde, Litografi, Radering og Træsnit, Reidar Magnus har beskæftiget sig
med. Han har saaledes frembragt en Række kraftige og dekorative Træsnit og
Farvelitografier fra københavnske Gader og Kafeer (Mappe med 12 Træsnit fra
Byen 1935 s. m. Povl Christensen, Kaj Ejstrup og S. Hjorth Nielsen), hvor hans
Sans for det brede, noget summariske Udtryk komme; til sin bedste Udfoldelse.
1937 udsendte han en Mappe med Model-Raderinger. Repr. i Kbst.saml. samt i
Nasjonalgall., Oslo og Ateneum, Helsingfors. Efter i en lang Periode næsten
kun at have udstillet som Grafiker viste Reidar Magnus sig igen som Maler paa
Vinterudst. 1947-48 med en større Ophængning, navnlig af Modeller og
Opstillinger.
Red.
Magnus-Petersen, Julius, se Petersen, Magnus.
Magnussen, Christian Carl, 1821-96, Maler. F. 31. Aug.
1821 i Bredsted, d. 18. Juni 1896 i Slesvig. Forældre: Postmester, Løjtnant,
Krigsassessor Johan Martin M. og Anna Catarina Thiessen.
Uddannelse og Rejser: I
Malerlære; opt. paa Akad. Okt. 1839; Elev med Afbrydelser til Jan. 1845;
rejste efter Bissens Raad c. 1846 til Rom, hvor han gjorde Studier efter
Naturen, og hvorfra han 1848 ansøgte Akad. om Rejseunderstøttelse, der
nægtedes ham; 1851-52 studerede han i Paris hos T. Couture og var 1853-61 igen
i Rom, hvor han har malet Genrebilleder; en Tid levede han i Hamborg som
Portrætmaler og bosatte sig endelig i Slesvig, hvor han 1875 oprettede en
Skole for Træskærere, C. C. Magnussens Snitteskole, der blev stærkt besøgt.
Udstillinger: Charl. 1848 (3 Portrætter).
C. C. Magnussens store
Samling af gamle slesvigske Træskærerarbejder (Cumberlandske Saml.) findes nu
i Kunstindustrimus. i Kbh. Red.
P. Krohn i T. f.
Kunstind., 1894, 138 ff.
Magnussen, Erik, f. 1884, Sølvsmed, Tegner. F.
14. Maj 1884 paa Fr.berg. Forældre: Mag. art., Forf. Johannes Julius Claudi M.
og Hedvig Charlotte Claudine Sommer. Broder til Fritz M. (s. d.). Gift 13. Se
pt. 1941 i Skovshoved med Esther Margrethe Franck, f. 13. Okt. 1895 i Kbh., D.
af Klejnsmedemester Frederik Wilhelm F. og Cathrine Frederikke Jensen.
Uddannelse og Rejser: Elev
i Onkelens Kunsthandel, Winkel &, Magnussen, 18981901; modellerede omkr. 1901
c. et halvt Aar hos Stephan Sinding; lærte 1902 i 3 Maaneder Ciselering hos
Guldsmed Viggo Hansen; opholdt sig 1904 et halvt Aar i Hamborg og studerede i
Kunstindustrimuseet her Metalteknikken i japanske Parerplader; besøgte under
Ophold i Berlin omkr. 1907-09 Kunstgewerbeschule og lærte her en Tid
Ciselering hos Prof. Otto Rohloff; 1925-39 i U. S. A. (med Besøg i Danmark
1927); fra 1939 i Danmark. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1925.
Udstillinger: Gentagne Sep.udst. hos Winkel & Magnussen, første Gang April
1901; deltog i Udst. af moderne dansk Kunsthaandværk i Kunstindustrimus. 1901,
04 og 07; Berlin 1910-11; Sep.udst. 1918 (hos Kleis, s. m. Siegfried Wagner);
Charl. 1919 ; Salon d'Automne, Paris, 1922 ; Rio de Janeiro 1922 (s. m.
Hofjuvelerer Peter Hertz); Metropolitan Museum of Art 1926, 27 og 37 (alle 3
Udst. af moderne Sølv); Society of Arts and Crafts, Detroit, 1927; American
Decorators Show, The Arden Studio, New York, 1928; The Art Center, Fine art
and design, New York, 1930; Modern industrial and decorative art, Brooklyn
Museum, New York, 1931; The Architeotural League of New York, Grand Central
Palace, 1932; Contemporary and handwrought silver, Brooklyn Museum, New York,
1937; Sep.udst. i Kbh. 1940 (Ole Haslund). Stillinger: Eget Værksted Okt.
1909-12 (Klosterstræde 8); ansat hos Bing & Grøndahl 1912-13; derpaa atter
eget. Værksted (Hyskenstræde 9); virkede 1920 en Tid som Fotograf; 1921
knyttet til P. Ipsens Enke (Metal- og Lakglasurer); arbejdede 1922 med Sølv
for Hofjuvelerer P. Hertz; 1925-29 Leder af den kunstneriske Afd. hos The
Gorham Silver Company, Providence, Rhode Island; 1932 eget Værksted i Chicago,
1933-38 i Los Angeles.
Erik Magnussen hørte ved
Aarhundredets Begyndelse til vor Sølvkunsts Pionerer. Uden nogen egentlig
Uddannelse begyndte han som 17-aarig at tegne Smykker. De første Aar arbejdede
han navnlig under Paavirkning af René Lalique og benyttede som denne Motiver
fra Insektverdenen i sine Spænder, Hattepinde, Kamme, Brocher m. m. Ligesom
hos Georg Jensen og Mogens Ballin indarbejdede han med stor Opfindsomhed
Halvædelstene som fx Maanestene, Turkis el. lign. i sine
Smykker, saaledes at de
forekom naturligt tilhørende Motivet (fx Maanestene som Bob-
ler fra Fiskenes Mund).
Ekspl. af hans mest typiske Sølvarbejder fra disse Aar (1907-19)
findes i Kunstindustrimus.
I et Par Aar tog Bing & Grøndahl M. i sin Tjeneste, og her gav
han Tegning til Vaser
monterede i Sølv, som en Tid lang var kommet pas Mode (3 Vaser i
Kunstindustrimus.). Under
første Verdenskrig, da han atter var kommet i Gang i egen
Sølvsmedie, arbejdede han
med Korpusarbejde og Bestik og udførte 1917 et stort Spise-
stel i Sølv for en
Privatmand (afb. Skønvirke 1917, 47-48). Dette blev da ogsaa hans Spe-
cialitet i Amerika, hvor
M. 1925 rejste over for at bryde sig en Bane. Han fik hurtigt An-
sættelse i det store
Sølvfirma Gorham Comp. som Leder af dets kunstneriske Afdeling, og
under Arbejdet her
udviklede han en amerikaniseret Stil med et stærkt modernistisk Præg
(Kaffestellet: The Lights and Shadows of Manhattan). I Los Angeles udførte M.
foruden Sølvarbejder enkelte Elfenbensskulpturer. Et af hans Hovedarbejder
fremstillende Øen Cypern, med Venus' Fødsel, er skaaret af Topstykket af en
afrikansk Elefanttand, monteret i Kobber og Guld og sat i en Ibenholtssokkel
(1934, Privateje i Amerika). Et Elfenbensarbejde har M. skænket
Kunstindustrimus. i Kbh. Siden sin Hjemkomst lige før anden Verdenskrig har
M., tvunget af Materialemangel, væsentligst arbejdet med Smykker, i hvilke han
viser en udpræget Aktualitetssans (De fem Svaner, Der rider en Konge). M.B.
B. Hannover i T. f. Ind.,
1904, 225-26; alt. 1907, 271 (Afb.); Herman Bang i Verdens-Spejlet 29. Dec.
1907, 263; Ill. Tid., 1915-16, 618; Hver 8 Dag 10. Sept. 1920 (Int.); Kay
Bojesen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 100; Hus og Hjem, 1941, Nr. 12, 367. -
Berl. Tid. 5. Juni 1927 (Int.); 11. Juni 1940 (K. Flor); 14. Maj 1944 (Int.);
Pol. Søndag 26. Nov. 1933; 24., 25., 27. og 30. Maj 1939 (Polemik ml. Erik
Magnussen og Vilh. Slomann); 14. Maj 1944 (K. Borchsenius); Soc. Dem. 31. Maj
1937; Nat.tid. 5. Juni 1940; il. Maj 1944 (Int.); Aftenbl. 12. Maj 1944
(Int.).
Magnussen, Fritz Julius August, 1878-1920, Journalist og Filminstruktør, Maler. F. 13. Sept. 1878 i Kbh.,
d. 15. April 1920 sst., begr. sst. (Vestre). Broder til Erik M. (s. d.). Gift
1° 12. April 1902 i Kbh. med Forfatter Edith Nebelong, f. 23. Febr. 1879 i
Kbh., D. af Hofmedicus, senere Professor Carl Henrik Horn N. og Harriet
Kiellerup. Ægteskabet opløst. 2° 1904 i Kbh. med Anna Sophie Lorenze Petersen
(se Magnussen, Lorenze). 3° 18. Okt. 1918 i Kbh. med Johanne Cathrine Jensen,
f. 9. Nov. 1889 i Aalborg.
Fritz Magnussen blev som
ung Tegner ved +Dannebrog< ; efterhaanden Journalist sst.; 1910 overgalet til
+Riget*, hvor han var Redaktør en kort Periode 1913. Derefter rejsende
Journalist, endelig Filminstruktør og -forfatter, fra 1917 ansat ved Astra.
Film i Kbh. Litterært Arbejde: Det blonde og det sorte (1914, svensk Udg.
1918). Som Maler var F. M. Elev af J. F. Willumsen og Johan Rohde. Han
udstillede 1904 paa Charl. et
Portræt af Broderen
Sølvsmeden Erik Magnussen og paa De Afvistes Udst. 1905: Por-
træt af min Hustru. Red.
Magnussen, Anna Sophie Lorenze,1876-1944, Maler. F. 22. Dec.
1876 i Kbh., d. 3. Okt. 1944 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Grosserer
Laurits Peter Oluf Petersen og Magdalene Kirstine Jensen. Gift 1904 i Kbh. med
Journalist og Filminstruktør, Maler Fritz M. (s. d.). Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Dimitt. fra S.
Chr. Jensens Tegnesk.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1897, Elev
til Febr. 1900 i Modelsk. Forb.kl.; har desuden besøgt Malerskoler i München,
Rom og Florens. Rejser: 1899 Paris- München; 1902-03 Rom, Florens.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917-19, 27 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.
Lorenze Magnussen har
malet Portrætter og Opstillinger og har udstillet dekorative Arbejder (bl. a.
Puder). Fra c. 1920 til c. 1930 underviste hun paa Bizzie Høyers Tegneskole.
Red.
Magnussen, Rikard Robert, 1885-1948, Bhgr. F. 2. April
1885 i Kbh., d. 26. Maj 1948 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Bogholder
Sophus Oscar M. og Christiane Maria Weybøll. Gift 10. Juli 1912 i Hellerup med
Ellen Reck, f. 6. Maj 1879 i Kbh., D. af Ingeniørkaptajn, Fabrikant Anders
Borch R. og Marie Johanne Jacobine Qvist.
Uddannelse: Student 1903;
cand. phil. 1906; Elev af Elna Borch 1903, af Stephan Sinding 1904 (c. 8
Mdr.); arbejdede 1904-05 og senere (bl. a. 1911-12) i Vilh. Bissens Atelier i
Materialgaarden. Stipendier: Bielke 1917, 19. Rejser: 1922 Tyskland; 1939
Holland. Udstillinger: Den frie Udst. 1905-07; Charl. 190833 (15 G. m. 20
Arb.); 18. Nov. Udst. 1921, 27; For. for nat. Kunst Jan. og Dec 1947, 48
(Mindeudst.). Stillinger og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charlottenborg
1918, af Best. for Dansk Billedhugger-Samfund (tillige Næstformand), samt
Kunstnerfor. af 18. Nov. og For. til Hovedstadens Forskønnelse 192842 (Formand
1929-34) ; Sekretær i For. for nat. Kunst fra 1931, Redaktør af denne
Forenings Blad + Dansk Kunst* og Kunstbøger fra 1931; Medl. af
Indenrigsministeriets Udvalg ang. Monumenter og Skulpturer i Rosenborg Have
fra 1932; Kunstanmelder ved København 1920-26 og siden Medarbejder ved
Nationaltidende og andre Dagblade.
Arbejder: Statuerne Munken
og Evighedsfuglen (Gips, udet. 1908) og Martin Luther (Gips, 1915); Gruppen
Den gode Hyrde (Gips, 1919, opstillet 1930 i K.F.U.M.s Soldaterhjem);
Afholdsmonumentet (for Lærer O. Syversen) (Granit, 1914, Fælledparken) ;
Monumenter for Fr. Ditlev Reventlow (1916, Bronze og Granit, Horslunde),
Kammerraad Chr. Christensen (Marmorrelief paa Sandstenssokkel, opst. ved
Hørsholm Slotspark), Harald Kidde (1922, Granit med Portrætrelief, Nørreskov
ved Vejle), Emil Piper (1928, Granit, Kgs. Lyngby), Dronn. Sophie Magdalene
(1932, Bronze, Hørsholm Slotspark), Fr. VIII og Dronn. Louise (1938, Bronze og
Sandsten, Charlottenlund Park), Grev Chr. Moltke, Lystrup (1942, Vallø
Slotspark); Herme af Dr. William Sørensen (udst. 1919, Gipsoriginal i
Zoofysiologisk Laboratorium, i Sandsten paa Solbjerg Kgd.). Portrætbuster:
Jacob Texiére (1907, Gips); Juliette Price (1910, Marmor, Det kgl. Teater);
Biskop Skat Rørdam (1911-12, Gips); Prof. Aug. Krogh (1918, Bronze,
Zoofysiologisk Laboratorium); Etatsraad C. A. Olesen (1921, Bronze, De ,danske
Spritfabrikker); Harald Kidde (1925, Gips); Søren Kierkegaard (1929).
Portrætrelieffer: Edvard Grieg (1910-19, Gips, Norges Hus); Georg Zoéga (1927,
Gips, efter Thorvaldsens Tegn.); Søren Kierkegaard (1929, Gips); Olfert Ricard
(1930, Gips); Thorvaldsen (1930, Gips); C. A. Olesen og Landstingsmand C.
Tvede (begge 1933, Bronze, Det danske Studenterhus, Paris). Litterære
Arbejder: Janus la Cour (1928) ; Carl Bloch (1931) ; Billedhugger-Minder
(1933); Liljer og Konvolvolus (Digte, 1936); Thorvaldsens Livsanskuelse
(1936); Godfred Christensen, I-II (193941); Konvolvolus og Immorteller (1941);
Søren Kierkegaard set udefra og Efterskrift hertil: Det særlige Kors (begge
1942); i For. for national Kunsts Serie +Danske Kunstnere*: Ellen Hofman-Bang
(1935); Chr. Mølsted (1935); Svend Hammershøi (1936); Vilh. Arne. sen (1945).
Artikler til Nationaltid. m. fl. Blade og Gads danske Mag., Ill. Tid., Det nye
Danmark, Skønvirke, Samleren (Det religiøse Gennembrud i Thorvaldsens
Ungdomsliv i III-IV, 1926-29); Medarbejder ved 3. Udg. af Weilbachs
Kunstnerleksikon.
Rikard Magnussen blev som
Billedhugger opdraget i en streng Naturalisme af Stephan
Sinding og Vilh. Bissen,
men en Naturalisme, som lagde Vægt paa Skildringen af menne-
skelige Følelser og havde
let ved at alliere sig med dekorative Bestræbelser. Dette stemte
ret nøje med R. M.s
personlige Anlæg. Hans Interesser var især en religiøs Søgen og For-
dybelse i Menneskers
Psyke. Ved Siden af de Lejlighedsopgaver, der stilledes ham (Min-
desmærker og Mindestene
med Portrætter), kom hans væsentlige Indsats til at ligge paa
Portrættets Omraade, og
der ses en stigende Interesse for en dekorativ Stilisering. Hans
mest personlige Værker
blev vistnok Hermen af Zoologen William Sørensen, hvor det lyk-
kedes ham at give en
indtrængende Skildring af en fribaaren Personlighed i en overbevi-
sende plastisk Form, og
Kolossalbusten af Søren Kierkegaard, der er et Rekonstruk-
tionsforsøg paa Grundlag
af aarelange Studier med stærk Vægt paa dekorative Virkninger.
S. S-z.
Rik. Magnussen:
Billedhugger-Minder, 1933; Dag. Nyh. 1. April 1935; Børsen og Berl. Tid. 2.
April 1935; Pol. og Berl. Tid. 1. April 1946; Nat.tid. 28. Maj 1948 (Sig.
Schultz).
Mahrenz, d. 1791, Stempelskærer. D. 15. April 1791 i Altona.
Virkede som Stempelskærer
i Slesvig og blev 24. Juni 1789 ansat som Stempelskærer ved Mønten i Altona.
Han har signeret Speciedalerne 1788-90 og en Spillejeton. G.G.
Vilh. Bergsøe: Danske
Medailler og Jetons, 1893; H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter
1448-1923, 1928; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 17881845, 1929.
Mahs, Balthasar, -1698-1703-, Maler. Fik 1698
Bestalling som Hofmaler paa Gottorp og
leverede baade Skilderier
og almindeligt finere Malerarbejde. 1703 udbetaltes der ham 70
Rdl. for et Maleri i fuld
Størrelse af Æneas bærende Faderen Anchises ud fra Trojas Brand. O.A.
Haupt, 111, 1889, 24
(Maas); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V.).
Mahsius, Balthasar, se Masius, Balthasar.
Mainot, Benoit, -1740-, Marmorerer fra Namur
eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Pas
til Kbh. s. m. 5 andre
Marmorerere. RØ.
Utr. K.
Maioli, Elisa, se Boglino, Elisa Maria.
Majestatis-Mester, se Tryde-Mester.
Maleho (Maleha), se Malgoc.
Maler, Hans, -1549-78-, Stenhugger.
Mester Hans Stenhugger i
Roskilde udførte 1564 for Kongen en nu tabt, men af Billeder kendt Gravsten
over Corfitz Ulfeldt til Kbh.s Vor Frue Kirke, og 1570 huggede Hans Maler i
Roskilde en Sten over Knud Læsemester i Sorø (bevaret). Med disse Holdepunkter
kan det fastslaas, at H. M. o. 1550-78 har ledet et Stenhuggerværksted i
Roskilde, der har dækket Forbruget i Domkirken og i alt frembragt c. 110 Sten,
hvoraf godt 40 med Portrætfigurer; det har haft Kunder ikke blot paa Sjælland,
men ogsaa i Skaane og paa Fyn. Mesteren har sikkert lært sin Kunst i Tyskland;
tekniske Ejendommeligheder som de gennemarbejdede Øjne (med sort Fyld i
Pupillerne) afviger fra Forgængeren Martin Bussert (s. d.). Men han har dog i
sine unge Dage ladet sig paavirke af Bussert, efter hvis Udkast han synes at
have hugget Hans Billes Sten i Ø.Egede.
Blandt hans første
Arbejder kan i øvrigt nævnes en Bygningstavle paa Svanholm og en Gravsten i
Ruds-Vedby, begge fra 1549, samt en Sten i Visby Domkirke paa Gotland med
Dødsaar 1549. Hans karakteristiske, harniskkIædte Krigertype findes tidligst
paa Roskilde-Stenen over Herolden Franciscus Rispanier, d. 1553. Den store
Værkstedsproduktion, der tog Fart hen imod 1560, førte til en Skematisering af
Figurerne og deres anevaabenfyldte Indramning; trods Livfuldhed blev
Skikkelserne en Tid meget undersætsige, men sikkert med Støtte i Tegninger af
en Kontrafejer rettedes senere denne Fejl, og Arbejder som den skaanske
Skarhult-Sten fra 1566 over Sten Rosensparre og Mette Rosenkrantz og den
mægtige Trefigursten i Svindinge paa Fyn over Christoffer Valkendorf og hans
to Brødre er virkningsfulde Relieffer. Med dekorativ Fantasi forstod H. M.
ogsaa at variere sine Vaaben- og Indakriftsten, der er bevarede i usædvanligt
stort Tal, og hvis Stilpræg viser skiftende Faser af Ungrenæssancen, til Slut
med Indblanding af Kartoucher. Klassisk, regelret Arkitektur lærte M. aldrig
at beherske, men han formaaede dog at hævde sit Gravstensværksteds Position
helt op imod 1580. I sine sidste Aar synes han at have samarbejdet med en
Efterfølger (se Roskilde-Successor).
C.A.J.
Uno Otterstedt: Från Gotik
till Renåssans, 1929 (Roskildemästar); J. W. Hammer: Visby domkirke
gravstenor, 1933, tvl. 28 (uden Navns Nævnelse); Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt,
1944 ff.; V., Sorø Amt, 1936-38; VI, Præstø Amt, 1933-35, 1069; C. A. Jensen:
Adelige Gravsten (under Trykning).
Malgoc
(Malche, Malcho, Malgo),
Claus Poul, -1774-, Maler (?). Forældre:
Malersvend Poul .(Jochum) M. og Kirstine Samsing (gift 2° med Maler Peter
Karmarch, s. d.). Broder til Simon M. (s. d.). Gift med Johanne Margrete
Bigom, f. c. 1745, begr. 2. Maj 1783 i Kbh.
Claus Poul Malgoc benævnes
ved Broderen Hans Just Malgoc's Skifte 1774 som Maler i
Modsætning til den tredie
Broder Simon Malgoc, der benævnes Skildrer. Dersom han over-
hovedet har virket som
Kunstner, kan han have besøgt Akad. paa samme Tid som Simon
M. og have vundet en eller
flere Sølvmed. 1762-66 (se under Simon M.).
T.H.C.
Utr. g.
Malgoc (Malche, Malcho, Malgo),
Simon,
1745-93-, Maler. Døbt 15. Febr. 1745 i Kbh., .d. efter 1793. Broder til Claus
Poul M. (s. d.).
Uddannelse: En Malgoc
besøgte Akad. fra 1759 - det oplyses ikke, om det er Simon eller Broderen
Claus Poul M. (s. d.) - og erhvervede 1763 2 Gange lille Sølvmed., 1764 og 66
store Sølvmed.; Simon M. nævnes 1761 i Frihaandssk. og erhvervede 1767 lille
Guldmed., men opnaaede trods gentagne Forsøg ikke store Guldmed. Rejser: 1773
s. m. N. Abildgaard til Rom, og skal 1776 s. m. Jens Juel til Fods være kommet
til Paris; derfra 1777 s. m. denne og J. F. Clemens til Svejts, hvor han
vistnok er forblevet til efter 1781; senere (derfra?) til England, hvor han
var virksom i 1790'erne og antagelig er død i Fattigdom.
Arbejder: David salves af
Samuel (Maleri 1767, lille Guldmed., tilh. Akad.); 5 Landskabsraderinger
(dateret 1775-76) og Urania (1776), antagelig alle udført i Rom; 2
Landskabsmalerier fra Geneve (1778, Privateje, Svejts); 2 Stik af Genthods
Have (1780-81, s. m. Kobberstikkeren Jean Lacroix) ; Maria Theresia Louise af
Savoyen-Carignan og Dronning Marie Antoinette (1794) (begge i Sortkunst efter
Hickel) ; Et Æsel (Mezzotinte efter Morland; udkom i London 1804); Tegning
(Svejtserhuse), Raderinger og Kbst. i Kbst.saml.
Malgoc arbejdede vistnok
nogle Aar hos Mandelberg, hvor Clemens traf ham og (if. Ficks Meddelelser)
skal have kaldt ham et +maadeligt Subject*. I England samarbejdede han i
1790'erne med Ægteparret Prestel (et tysk Kobberstikkerpar, bosat i England).
Han illuminerede selv sine Stik. Da Clemens traf ham her 1792-93, levede han
i Fattigdom. Hans Landskaber har i Svejts i nyere Tid opnaaet rosende Omtale. T.H.C.
Jules Crosnier i Nos
anciens, VIII, 1908; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 49; L. Swane: Abildgaard,
1926; samme: Clemens, 1929; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, 1935, 200;
Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936; Bo G. Wennberg: Svenska målare i
Danmark, 1940; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Genova, XXI, 1943, Pl. 20.
Malinowski, Arno Johannes Franz, f. 1899, Bhgr.
F. 3. Aug. 1899 i Kbh., S. af Smed Theophil Franz M. og Louise Caroline
Reinbothe. Gift 23. Dec. 1921 i Kbh. med Hedvig Elisa Madsen, f. 2. Sept. 1898
i Kbh., D. af Tømrer Jens M. og Karen Eline Jørgensen.
Uddannelse: I Lære hos
kgl. Hofgravør S. Lindahl 1914-19, blev Svend; forb. til Akad. paa Tekn. Sk.
og opt. Sept. 1919; Elev til Foraaret 1922 under E. Utzon-Frank. Stipendier:
Udst.fonden ved Charl. 1925, 27, 28; Ronge 1925; Eibeschutz 1925, 30;
Hjelmstjerne-Rosencrone 1932, 35; Alexander Foss' Fond 1933; Lauritz
Andersens Fond 1933; Carl Jul. Petersen 1935. Rejser: 1925 og 30 Paris; 1933
Berlin og London. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1920-22, 27, 32-34, 39; Charl.
1921-48 (25 G. m. 67 Arb.); Charl. Eft. 1922, 35; Paris 1925; Brooklyn 1927;
Forum 1929; Stockholm 1942; Utzon-Frank og hans Elever 1913. Udmærkelser:
Sølvmed., Paris, 1925 (Keramik); Eckersbergs Med. 1933 ; Carlsons Pr. 1936.
Stillinger og Hverv: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1921-35, ved Georg
Jensens Sølvsmedie 1936-44; Lærer ved Kunsthaandværkerskolen 1934-39; Medl. af
Best. for Bhgr.for. 1930-33 og for H. C. Andersen Selskabet; Medl. af
Censurkomiteen ved Charl. 1931 og af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1934-35,
37-38.
Arbejder. Statuetter i
Porcelæn: Rokokopige (1922); Amor og Bierne (1923); Balidansermde (1924);
Balidreng (1926); Flora (1926); Diana paa Hjort (1928 Eckersbergs Med. 1933);
Bruden (1929) ; David med Goliaths Hoved (Celadon, 1932); De 5 Verdensdele (5
Kvindestatuetter, 1935-36) ; Montre med forsk. Arbejder (udsi. 1936, Carlsons
Pr.). Bronze: Pige mad Spejl (udst. i Bronze 1938); Susanne for Raadet (udst.
i Plastelina 1940). Relieffer: Portræt af Sølvsmed Georg Jensen (Bronze, 1940)
og af Jeppe Aakjær (udst. i Bronze 1947); 2 Relieffer til Chr.havns Vuggestue
og Daghjems Fagade (1934). Medailler o. a. Arbejder: H. C. Andersen
Mindemedaillen (1932, Biscuit); Holberg Medaillen (1933); Georg Galster
Medaillen (1945); Urner til Søndermark Krematoriets Facade og flere
Springvandsfigurer i Chamotte-Stentøj (1932-33); Døbefont og Altersæt i Sølv
til Skive gl. Kirke (1936); Smykker til Georg Jensens Sølvsmedie (bl. a.
Kongemærket 1940); Modeller til Just Andersen (Diskometal). Repr. med Keramik
i Nationalmus., Stockholm, samt i Museer i Lyon, New York, Stoke-on-Trent,
London, Chicago; desuden Arbejder i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i
Nationalmus. i Kbh. og i Medaillesamlingen i Det historiske Museum, Oslo.
Allerede ved sin Optagelse
paa Akademiet havde Arno Malinowski en udpræget Manér,
der paa Forhaand maatte
bestemme ham som Bronzeskulptør eller for dekorativ Kunst. Det
lykkedes Utzon-Frank i
betydelig Grad at fjerne den maniererede Tendens hos ham, og paa
Den kgl. Porcelainsfabrik
udviklede han selv disse Anlæg til en raffineret Porcelænsstil i en
anselig Produktion af
Statuetter. De udførtes dels i hvidt Porcelæn med enkelte markante,
men dæmpede
Underglasurfarver (Balidanserinde), dels helt hvide i Biscuit eller blanc de
chine (Amor og Bierne, Flora). Med dem vandt han en uomtvistelig Sejr paa
Verdensudst. i Paris 1925, og de hører til Decenniets bedste Frembringelser
inden for dansk Porcelæn. Efter at have forladt Fabrikken viste han lige saa
sikre Evner for Sølv i sine Smykker
til Georg Jensens Sølvsmedie. Ved Siden af har han stadig opretholdt en
privat Produktion af bredere Karakter (Statuetter, Portræthoveder, Relieffer,
Medailler, m.m.), mest i
Bronze. S.S-z.
Nyt T. f. Kunstind., 1931,
182 (Gravurner); Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 11, 103-04, 107; V. Sten Møller i
Nyt T. f. Kunstind., 1943, 6-7; A. Malinowski sat., 1943, 38 (Om Smykker) og
1945, 39-40 (En Genoplivelse af Kunsthaandværket).
Malling, Johannes, 1877-1918, Maler. F. 11. Nov.
1877 i Helsinge, Fr.borg Amt, d. 10. Dec. 1918 i Jordrup, begr. i Birkerød.
Forældre: Kapellan i Helsinge, senere Valgmenighedspræst i Odder Jens Vilhelm
M. og Sophie Johanne Conradine Holm. Gift 12. Juni 1903 i Borre med Ingeborg
Dorothea Lund, f. 26. Sept. 1880 i Hornum Sogn Randers Amt, d. 1. Marts 1945 i
Kbh., D. af Sognepræst, senere i Borre Theodor Otto Christian Diderik L. og
Ingeborg Andrea Petra Weismann.
Uddannelse: I Malerlære
hos Malermester Alexandersen, Horsens; blev Svend 1896; dimitt. fra F.
Vermehrens Tegnesk. ; opt. paa Akad. Juni 1897; Elev til Jan. 1902; har
arbejdet som Dekorationsmaler ved Aarhus nye Teater under K. Hansen Reistrup
samt en Vinter paa Det kgl. Teaters Malersal under Thorolf Pedersen.
Stipendier: K. A. Larssen 1903. Rejser: 1902 Tyskland og Svejts (med
ministeriel Understøttelse); 1903 Italien (Florens, Rom, Neapel, Pompeji);
1904 Studierejse til danske Kirker (med ministeriel Understøttelse).
Udstillinger: Charl. 1912 (Dekorationsskitser og Fotografier). Stilling:
Tegnelærer ved Roskilde Højskoles Vinterskole 1908; Konservator og
Kirke-Restaurator ved. Nationalmuseet.
Arbejder: Kalkdekorationer
til Højerup Kirke, Koret i Sindal Kirke, Valgmenighedskirken i Odder, Astrup
Kirke samt til Raadhuset i Lemvig; har restaureret og dekoreret bl. a.
Herregaarden Bøgsted og Borgmestergaarden i Den gamle By i Aarhus; af
Restaurerings- og Konserveringsarbejder kan i øvrigt nævnes: gotiske
Altertavler i Rom og Fjaltring Kirker, Prædikestolen i Græshave, Valløby,
Tørring og Nørlem Kirker, Prædikestol og Altertavle i Ferring Kirke,
Prædikestol i Vandborg og Sindal Kirker samt Krucifiks (af Claus Berg) i
Skamby Kirke; har desuden udført en Altertavle: Opstandelsen (1914) til
Tørring Kirke. Red.
Fortid og Nutid, 1921,
195.
Malling, Peder, 1781-1865, Arkitekt. F. 22.
Dec. 1781 i Kbh., d. 3. Maj 1865 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Senere
Gehejmestatsminister Ove M. og Christiane Beck. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Akad.,
hvor han avancerede fra første til anden Arkitektursk. Jan. 1798; lille
Sølvmed. Marts 1798, store Juni 1800; lille Guldmed. Aug. 1801; med Stipendium
fra Kongen søgte han videre Uddannelse i Altona under C. F. Hansen.
Stipendier: Fonden ad usus publicos 1810, forlænget 1812 for 2 Aar. Rejser:
1811-15 Rom med Ophold i München og Berlin. Udmærkelser: Agreeret ved Akad.
1815, Medl. 1818; tit Prof. 1817. Embeder og Hverv: Konduktør under
Slotsbygningskommissionen ved Chr.borg og Raadog Domhuset 1804; Stadsbygmester
1809 til sin Død; Søetatens Bygmester 1815.
Arbejder: Taarnet paa
Bringstrup Kirke, Ringsted Herred (1814-18); Sorø Akademi (første Projekt
1816, opf. 1822-27); Ny Universitetsbygning paa Frue Plads (første Projekt
1819 henlagt; nyt Projekt godkendt 1829, Bygn. opf. 1831-36, men ikke fuldført
af M. selv); Rektorbolig til Roskilde Katedralskole (1821) ; Borchs Kollegium
(1823-24) ; Projekter til Slagterboder ved Nikolaj Taarn (1. Projekt 1823, 2.
Projekt 1826, 3. Projekt 1830) ; deltog 1851 i Planlæggelsen af Nyholm som
Erstatning for Gammelholm. Tilskrivninger: Landstedet Søholm ved Lyngbyvej
(omkr. 1802). Restaureringer: Frelsers Kirke (1815-16); Aalborg Bispegaard
(1819-20); Helligaandskirken (især det indre) (1845-46) og Helligaandshuset
(1847-48). Dekorative Arbejder: Tegning til Tordenskiolds Sarkofag og Monument
i Holmens Kirke (1817, udf. 1818-19 af N. Dajon).
Mallings Stil var
oprindelig præget af C. F. Hansen, men hans Bygninger i Empirens Stil, bl. a.
Sorø Akademi og Borchs Kollegium, har dog en personlig Karakter. Han blev
paavirket af Nygotikken, og hans Hovedværk, Kbh.s Universitet, er en Blanding
af klassicistiske og middelalderlige Stilelementer. Han kom ikke selv til at
fuldføre det, da det paa Grund af den indvendige Udsmykning kom til et Brud
mellem ham og Konsistorium. M.s Interesse for den middelalderlige Arkitektur
fik banebrydende
Betydning, idet han er den første herhjemme, der i store Opgaver be-
nytter sig af den før saa
foragtede Stilart: Gotikken. Sine sidste Aar henlevede han som
en Særling. S.L.
H. N. Clausen i Dansk
Ugeskrift, 1835, Nr. 190; L. Engelstoft og E. C. Werlauff: Kbh.s Universitets
Bygnings Hist., 1836; H. N. Clausen: Optegnelser om Mit Levneds og min Tids
Hist., 1877, 191-93; E. Hannover: Eckersberg, 1898, 82-83; samme: Constantin
Hansen, 1901, 95 f., 149; Heinrich Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906,
33-42, 77; Fr. Schiøtt i Arch., 1916-17, 90-92 (jfr. Heinr. Hansen og Carl
Petersen sst. 107 og 115-16); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, 11,
1920, 45, 49; Tyge Hvass i Arch., 1925, 131-42; H. O. Olrik i Dag. Nyh. 4.
Sept. 1926 (Akad.bygn. i Sorø); M. Mackeprang i Sorø, II, 1931, 291311; Svend
Dahl: Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932, 40-41; Skat
Årildsen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 456; C. Elling: Kbh.s
Universitet og dets Bygmester Peder Malling, 1939; Fr. Weilbach i Fra Ark. og
Mus., 2. Ser. II, 1943, 94; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 29-31,
40-42; Otto Norn: Nikolaj Taarn, 1945.
Malthe, Rasmus Secher (Sakker), 1829-93, Bhgr. F. 21.
Nov. 1829 i Randers, d. 6. Maj 1893 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Købmand,
Tømmerhandler, senere Stadsfæstemand Johan Jacob Sejer M. og Maren Kirstine
Christensen. Gift 1859 med Hertha Rosaline Cathrine Guldborg, f. 28. Juni 1837
paa Marienberg, Købelev Sogn, d. 2. Juli 1891 paa Fr.berg, D. af Proprietær
Peter Jensen G. og Sophie Cecilie Magdalene Antoinette Jessen.
Uddannelse: Arbejdede i H.
W. Bissens Værksted fra 1844; opt. paa Akad. Okt. 1845; i Gipssk. Jan. 1850;
lille Sølvmed. 1851, store 1852. Udstillinger : Charl. 1849-53, 55, 57, 59,
61, 63, 69-70, 73, 75, 82, P5, 88 (17 G. m. 31 Arb.).
Arbejde : Moderkærlighed
(1857, indsendt til Konk. om Neuhausens Pr. uden at blive antaget, 1858 udført
i Marmor til Fr. VII); Engel med Palmegren (Gipsrelief, Aalborg Mus.); Agnete
og Havmanden (Medaillonrelief, Gips, tilh. Randers Mus., dep. Statsskolen);
udførte i øvrigt hovedsagelig Buster og Portrætmodailloner bl. a. Buster af
Fr. VII (Bronze paa Granitsokkel, 1870, Torvet i Stubbekøbing, Gipsekspl. i
Ribe Mus.), Fuldmægtig Lorentzen (1852), Lensgrev C. E. M. Holstein Ledreborg
(Gips, 1870) (begge Ribe Mus.) og Dyrmaler Wilhelm Zillen (udst.1870) ; ledede
i adskillige Aar Marmorarbejdet i H. W. Bissens Værksted; udførte dekorativt
Billedhuggerarbejde til forskellige Bygninger, bl. a. S. Johannes Kirke, Kbh.
(Basrelieffer), Fr.borg (Sandstenshoveder), Det kgl. Teater og Glyptoteket.
I Aalborg Museum findes
adsk. Skulpturværker i Gips af Thorvaldsen (heriblandt et Par Originalmodeller
fra Ungdomstiden) og andre Kunstnere (bl. a. H. W. Bissen), som er skænket
Museet af Malthe. Sammen med J. A. Jerichau restaurerede han Terrakotta-Ekspl.
af Johannes-Gruppen fra Frue Kirkes Portal (findes nu i Aalborg Mus.). Han
udgav 1875 en polemisk Pjece: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbejder. Et
Bidrag til dansk Kunsthistorie.
Red.
Henning Gran: Julius
Middelthun, 1948.
Mandelberg, Johan Edvard, 1730-86, Maler. F. 22. Jan.
1730 paa Havet mellem Livland og Stockholm, d. 8. Aug. 1786 i Kbh., begr. paa
Nic. Kgd. Fader: Maler M. Gift 26. Maj 1781 i Kbh. med Anna Margretha Meyer,
døbt 7. Nov. 1751 i Kbh., d. 5. Maj 1823 sst., D. af Menig Frederik M. og Anna
Catharina Dorothea Lange.
Uddannelse, Rejser m. m.:
M.s Interesse for Malerkunsten synes vakt i Faderens Lakererværksted i
Stockholm. Under Besøg paa Drottningholm skal Philip Lemkes. topografiske
Slagbilleder have vakt hans særlige Forkærlighed for Bataillemaleriet.
Svenske Velyndere (bl. a. Carl Hårleman) understøttede ham, saa han 1752 s. m.
den danske Stipendiat, Medailløren M. G. Arbien kunde begive sig til Paris for
videre Uddannelse. Introduceret i de ledende franske Kunstkredse (Boucher,
Cochin, van Loo, Massé) af bl. a. Roslin blev han særlig protegeret af den
berømte Kunstforsker Grev Caylus. Med Talent kopierede han bl. a. hos Boucher
(Hyrdescener o. 1.) og i Louvre (især Slagmalerier af Tempesta, Salvator Rosa
m. fl.). Takket være Arbien knyttedes M. tillige til danske Kredse, især den
formaaende Wasserschlebe, som med Støtte af Pilo udvirkede, at der 1754
bevilgedes ham en kgl. dansk Understøttelse dels til Forlængelse af
Parisopholdet, dels til en paafølgende Italienrejse, mod at han derefter vilde
træde i den danske Konges Tjeneste. 1755 drog han til Rom, blev støttet af
Direktøren for det franske Akademi Natoire, men dyrkede især Omgang med
Winckelmann, Raphael Mengs, Pompeo Batoni og navnlig Jobs. Wiedewelt, med hvem
han sluttede et nært og varigt Venskab. Kopierede Raphael Mengs, Claude
Lorrain, Poussin, Salvator Rosa m. fl., tegnede flittigt Frihaandsskitser af
enhver Art, bl. a. under Udflugter i Roms Omegn. Modtog 1758 paa ny
Understøttelse fra Danmark. S. A. tiltraadtes, bl. a. over Florens, Venedig,
Innsbruck, Augsburg, Kassel, Hannover, Hamborg, Hjemrejsen til Kbh.
Udmærkelser: Da M.s italienske Malerier, som var sendt med Skib fra Livorno,
lod vente paa sig, malede han i Hast 3 Malerier, et Landskabs-, et Historie-
og et Bataillemaleri, paa hvilke han i Beg. af 1759 agreeredes ved Akad., blev
samtidig Medl. paa Bataillemaleriet. Embeder og Hverv: 1763 Prof. ved Akad.;
fik 1768 tildelt en ekstraordinær Lønningsportion; 1778 Akad.s Revisor; Bolig
paa Charl.; hans Enke fik mange Aar efter hans Død Understøttelse af Akad.
Udstillinger: Salonen 1769,78; Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901;
Akad.s Kunstværker fra 18. og 19. Aarh. 1929 (Kunstfor.).
Arbejder. Udført i Sverige
før Udenlandsrejsen: 22 Tegninger med Motiver af Jesu Liv (1744, Nationalmus.,
Stockholm, Kopier efter C. Gillot); Stormangreb paa befæstet By (1749, svensk
Privateje); 4 Prospekter af Herregaarden Christineholm i Sódermanland (1750,
Christineholm); Landskab med Fugleherde (1750, Østergøtlands Mus. i
Linkoping); 2 Landskaber (1751, Björsjölagård); Selvportræt (1751, sst.).
Malet i Paris: 2 Bataillemalerier (1752, Björsjølagård); La Fontaine d'Amour
og Pastoral (1753 og 1754, efter Boucher, dansk Privateje); 2 Rytterkampe
(1754, Gaunø); 21 Malerier til Bernstorffs Palæ (1755, Kopier efter Boucher,
Oudry, Vernet, Desportes, Watteau m. fl.); 2 Søstykker (Vårnanäs, formentlig
af M.). Udført i Rom: Kavallerikamp i vildt Bjerglandskab og Belejring af en
By (1756, svensk Privateje); Italiensk Havn med Ruiner (Östergotlands Mus.);
en Mængde Studietegninger af Ruiner, Landskabs- og Byprospekter, Slagscener,
mytologiske og klassiske Motiver, Figurstudier, Dekorationer m. v.
(Hovedparten i Kbst.saml.). Malet i Danmark: 2 Landskaber, henholdsvis med
Vandmølle og Bro over en Flod (1758, Björsjölagård); Persisk Løvejagt (1758);
Odysseus og Circe (1759, brændt med Chr.borg 1884); Hermes befaler Kallypso at
frigive Odysseus (Östergotlands Mus).; Kamp mellem Tyrkere og Kristne (1759,
Medlemsstykke til Akad.); Bataille mellem Østrigere og Tyrkere samt en
Valplads (forh. Fr.berg, begge brændt 1884); Rytterkamp mellem Svenske og
Polakker (Norrkopings Mus.); 8 Malerier med Emner fra Iliaden (1760-70,
Kuppelsalen paa Fredensborg, et af dem, Priamos i Achilles' Telt, er
formentlig udført af Abildgaard) ; en Mængde Dekorationsmalerier til Slotte og
Palæer, især Dørstykker efter Boucher eller i hans Manér bl. a. til
Fredensborg, Fr.berg, Chr.borg, Marienlyst, Moltkes Palæ paa Amalienborg,
Schimmelmanns Palæ, Bernstorff Slot m. fl St. Her kan nævnes: Hyrdescene
(1760, Kunstmus.); Neptun (1761, Plafondmaleri paa Kronborg). Dørstykker:
Jagt, Fiskeri og Sommerens Glæder (1761, Marienlyst); Sommeren, de fire
Aarstider og adskillige Pastoraler (Fredensborg); 2 ovale Hyrdescener (1762,
Marskalbygn., Fredensborg); Ceres, Bacchus og Diana i Landskaber (1764,
Marskalbygn.s Forgemak, sst.); Jupiter og Kallisto, Venus og Amor, Amfitrite
paa Delfin, Apollo og Issa, 2 Amoriner med Kranse i Hænderne, div.
Hyrdescener, de 4 Aarstider, de 4 Verdensdele (alle Fr.berg); Jagt, Fiskeri og
Agerbrug (Bregentved); Musik, Skulptur, Arkitektur og Maleri (sst.);
Hyrdescene (Kunstindustrimus.). En Række af M.s Arbejder gik tabt ved
Chr.borgs Brand 1794, bl. a. Riddersalens mægtige Plafondmaleri fra 1766.
Efter Harsdorffs Udkast
dekorerede M. (undertiden i Samarbejde med P. Cramer) tillige adskillige hele
Interiører med Vægfelter med Skulpturimitationer i klassicerende Stil og
dertil svarende Dørstykker, ofte med Medaillonhoveder. Bevaret er Spisesalen
paa Fr.berg med Dørstykker af Jagt, Fiskeri, Agerbrug og Vindyrkning i halvt
klassicerende Overgangsstil (1770); paa Fredensborg Damegemakket (1776) og
Rummet i søndre Tepavillon i Parken (1772); arkivalsk nævnes endvidere en
Mængde Interiører paa Chr.borg, Værelser for Kronprinsen (1773, 1775),
Arveprinsen (1776, 1778, 1782), Kammerherre Schack (1776 ff.), General
Eickstedt (1777), Statsminister Høegh Guldberg (1778), Prinsesse Louise
Augusta (1782) m. fl. Han vides desuden at have arbejdet paa Frydenlund
(1771), Hørsholm (1773), Komediehuset (1774) og Charlottenborg (1778). Endelig
har M. udført monumentale Dekorationer i Anledning af Chr. VII.s
Formælingsindtog (1766) og Fødselsdag (1771), Sophie Magdalenes Castrum
doloris (1770) samt en Række Tegninger betitlet Les amusements du Prince
Royal, hvilke efter Struensees Ordre skulde stikkes i Kobber (1771, bevarede
Ekspl. i Sorø Mus. (dep. fra Sorø Akad.s Bibl.), Kbst.saml. og Fr.borg).
Arbejder ud over de her anførte i Nationalmus., Stockholm, Østergøtlands Mus.
samt Akad. paa Charl. En Skitsebog i Kbst.saml. er tillagt ham.
Mandelbergs kunstneriske
Indsats fik hverken den Retning eller det Format, som hans løfterige unge Aar
havde varslet. Da han drog udenlands, var det for at udvikle sine Evner som
Bataillemaler; hans senere Ansættelse i dansk Tjeneste var baseret paa
Forventninger om, hvad han vilde kunne præstere som Historieskildrer. Hans
eneste store Opgave som Historiemaler, nemlig de 8 Iliadebilleder i
Fredensborg Kuppelsal, blev imidlertid baade m. H. t. Komposition og Farver en
Skuffelse, og hans Slagmalerier, skønt vel udførte Staffelibilleder, er præget
af Mangel paa selvstændig Opfattelse. Det samme gælder de fleste af hans
Landskaber, i Reglen idylliske Stemningsbilleder i det 18. Aarh.s typiske Stil
med indviklede Lys- og Atmosfærevirkninger. Det bedste præsterede han som
Dekorationskunstner. Trods megen Uensartethed i Kvaliteten spores det her,
især i de tidligere og mindre Billeder, at han havde tilegnet sig en hel Del
af den samtidige franske Kunsts gode Egenskaber; den senere Produktion vidner
om større og større Afhængighed af Arkitekter, især Harsdorff. Selv om M. ikke
blev nogen Banebryder, vil han altid hævde sig som en fuldgod Type for sin
Tids Kunstnere. Han fulgte med hele Udviklingen fra Barokken over Rokokoen til
Nyklassicismen. Hans Billeder før Udenlandsrejsen er malet med en spids
Pensel i mørke, olivenagtige Toner; hos Boucher o. a. i Paris fik han en vis
Fornemmelse for Rokokokunstens kølige Duft og Lethed, medens Indtrykkene i Rom
fik ham til at følge Nyantikkens Krav om større Fasthed og Klarhed i saavel
Linieføring som Farveholdning. I det hele ligger M.s Stræben efter en
behagelig Harmoni i sin Kunst paa Linie med det Billede, man af samtidige
Vidnesbyrd danner sig af hans elskværdige, noget drømmende Personlighed. Ikke
mindst for den store Skare
Elever, der flokkedes i
hans Atelier, blev saavel hans vidtspændende Virksomhed som hans
Hjælpsomhed af Betydning.
Blandt dem var Clemens og Abildgaard; især for den sidste
betød M.s Opmuntring og
Hjælp en virksom Støtte. J.P.
A. C. Hviid i Minerva,
Sept. 1786, 329-41; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 46 ff.; samme: Fredensborg,
1880, 153, 187; Meldahl og Johansen, 1904, 67, 70, 76, 87, 96, 97; Th.
Oppermann: gunsten i Danmark under Fr. V og Chr. VII, 1906; L. Bobé: Fr.berg,
1919; M. Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach:
Thura, 1924; L. Swane: Abildgaard, 1926; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928;
samme: Harsdorff, 1928; L. Swane: Clemens, 1929; Fr. Weilbach: Dansk
Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935;
Sig. Schultz i Danske i Paris, 1, 1936; C. Elling i Nord. tidskrift, 1938,
491-506; Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-tallet, 1940; L.
Swane i Danmarks Malerkunst, 1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1944-45,
120, 134-39, 142-43, 154, 156, 168-70, 177, 182, 19092, 196-98; Danske
Tegninger, I-III, 1945.
Mandelgren, Nils Månsson, 1813-99, Tegner, Litograf. F.
17. Juli 1813 i Väsby Sogn, Skaane, d. 1. April 1899 i Stockholm. Forældre:
Skomager og Jordbruger Måns Svensson og Kerstin Jönsdotter. Ugift.
Elev af Akad. i Stockholm
1833-38 og i Kbh. under Eckersberg 1838-42. Udst. pas Charl. i Kbh. 1841 og
55.
Mandelgren malede og
kopierede Altertavler (Brunnby, Välinge). Efter at have studeret hos N. L.
Høyen og Chr. Thomsen og lært Restaureringsteknik i Danmark og Mellemeuropa
samt foretaget talrige Studierejser i Sverige blev han en af Pionererne inden
for det kulturhistoriske Indsamlingsarbejde i Sverige. Allerede 1855 foretog
han pas Opfordring af Fr. VII Undersøgelser af Kirker i Blekinge og pas
Bornholm. Hans Rejser i Norden og Studier i Paris 1855-62 resulterede i de
(delvis i Farve) litograferede Billedværker: Monuments scandinaves du moyenage
(Paris 1855-62), Samlingar till svensks konst- och odlingshistorien (1866-68),
Atlas till Sveriges odlingshistoria (4 Hft. udk. 1877-84) samt store Tegnings-
og Notesamlinger (Kungl. Bibl., Stockholm og Lunds Universitets Konstmuseum).
M. virkede desuden som Lærer ved Kunst akad. i Stockholm og ved
egen Sløjdskole sst.,
som Konservator (Bjäresjó
Kirke i Skaane m. fl.) og som Organisator. Han er Medstifter
af Svenska Slöjdforeningen
(1845), Tekniska Skolan, Konstnårsgillet og Svenska Fornmin-
nesforeningen (1870).
Medl. af Kunstakademierne i Amsterdam, Florens, Rom, Madrid
og St. Petersborg. Gustaf Åberg.
Sigurd Petersson i
Kullabygd 1928; Gustaf Aberg sst. 1935.
van Mander, Cornelis, -1610-54-, Bhgr. Forældre:
Tapetvæver og Maler Karel van Mander II (s. d.) og Hustru. Broder til Karel
van Mander III (s. d.). Gift før 1641 med Cornelie.
Om C. van M.s tidligere
Liv vides intet; han har vel en Tid boet i Kbh. med sine Søskende; men er
sikkert ogsaa uddannet i Holland. Slog sig tidligt ned i Slesvig, hvor han
1641 fik en Søn døbt (antagelig Johan van
M. I, s. d.). 1647-49
forpagtede han Teglværket ved Gottorp og ledede 1648-50 Opførelsen
af den store Fæstningsport
i Tønning, hvor til han ogsaa leverede Hertugen Bückeburger
Sten. Fra 1650 var han
beskæftiget paa Gottorp ved Bygninger paa * Neuwerk<c med Leve-
rance af Partalen og med
en Portal og en Kamin til Pommeranshuset ; han antages at have udført en Del
Havefigurer. 1652 udførte han en Kamin til Hertugens Kunstkammer. 1654 beder
han Hertugen om Bistand til at faa Arven efter Moderen overført uden Afgift,
hvad Fr. III paa Hertugens Bøn tilstødte for sit Vedkommende, men som
Kommunestyret i Kbh. maatte bevilge i sin Helhed. I Frederiksberg Kirke i
Slesvig findes en Døbefont fra 1661 med hans og Hustruens Navn og Vaabener.
van M. var ogsaa Leverandør af Kunstsager til Hertugen og herbergede hans
Gæster i sit Hjem. O.A.
Rob. Schmidt: Schloss
Gottorp, 1887, 52, 80, 82; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry Schmidt: Gottorffer
Kiinstler I, 1916, (Quell. u. Forsch. IV).
van Mander I, Johan, 1641-89, Bhgr.. og
Billedskærer. Antagelig den J. van M., en Søn af Cornelis van M. (s. d.), som
blev døbt 8. Aug. 1641 i Slesvig, begr. 28. Sept. 1689 fra 8. Michael i
Slesvig. Gift 1° 1674 i Kbh. med Christine von Luders (Bevilling 15. April
1674). 2° 1686 med Catharina, C. Beckers Enke.
Arbejdede 1663 for
Hertugen af Gottorp bl. a. 1665 med Fornyelsen af Domkirkens Alter, 1664 med
Gavle og Portal paa Gottorp; drog senere til Kbh.; leverede 1674-75 udskaarne
Rammer til Enkedronningen og indsendte 1675 Regning til Griffenfelds Bo for
Rammer; fik 1680 af Kongens Kasse Betaling for en Træhest; tog derefter til
Gottorp og fik 1681 Betaling for Arbejde i de fyrstelige Rum.
Hans Bo var ret beskedent,
skønt det indeholdt Arbejder i Elfenben, Voks, Gips, Træ
og Messing samt Kunstsager
og ogsaa en Billedskærerbænk.
O.A.
Rob. Schmidt: Schloss
Gottorp, 1887, 80, 82; Haupt, 111, 1889; Friis: Bidrag, 1890-1901; Harry
Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV); E. Marquard:
Kgl. Kammerregnsk., 1918, 220.
van Mander II, Johan, d. 1698, Bhgr., formentlig Søn
af Johan van Mander I (s. d.),
levede 1690 i Slesvig. O.A.
Harry Schmidt: Gottorffer
Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).
van Mander II, Karel, 1579-1623, Tapetvæver og
Maler. F. 1579 i Koortryk, d. 26. Febr. 1623 i Delft. Fader: Maler Karel van
Mander I. Gift 27. Jan. 1608 i Delft med Cornelia Rooswijek, d. før 1657 i
Kbh., D. af Jan Engelsz R. i Haarlem.
Medlem af S. Lucasgildet i
Haarlem 1613. Elev af Faderen; 1604 Tapettegner ved Gobelinvæveriet i Delft
hos Franchoys Spierinx, som skulde levere Chr. IV forskellige Tapeter; men han
etablerede sig 1615 selvstændigt, særligt med pekuniær Støtte af en tysk
Finansmand Nic. Snouckaerts, og udførte forskellige Tapeter, som har naaet
betydeligt Ry. Da Chr. IV vilde have en Serie Gobeliner til Fr.borg Riddersal
med Fremstilling af Episoder fra sit Liv, specielt Sejrvindinger i den
skaanske Krig, gik Bestillingen 1616 til van M., som i Okt. (Skanderborg) og
Dec. (Flensborg) sluttede Kontrakt med Kongen; van M. skulde paa hans Regning
tage de forskellige Steder i Øjesyn for at give den rette Skildring eller lade
andre gøre det. Skitserne skulde være færdige til Maj 1617, og Tapeterne 2 Aar
derefter. Inden Udgangen af 1619 kunde van M. personlig overlevere dem; en
mindre Efterbestilling leveredes 1620, hvorved hele Suiten blev paa 22 Stk.
(der nævnes ogsaa 26 og 31 Tapeter). De brændte med Fr. borg 1859. Da.
Betalingen ikke var endelig opgjort ved van M.s Død 1623, drog Enken med sine
Børn til Danmark, hvor hun aabnede en Urtekramhandel, der ogsaa havde
Leverancer til Hoffet. van M. var en dygtig Kunstner og Haandværker, stærkt
præget af Faderens Kunst og Milieu; men noget >bohemeagtig< i sin Livsførelse
og absolut ikke Forretningsmand, hvorfor han blev bedraget af sine Parthavere.
Billederne paa Gaunø af
Prins Frederik (III) og Prins Ulrik er maaske udført af K. van M. II (jfr. de
signerede Fremstillinger af Drabanterne paa Fr.borg Gobelin-
erne). O.A.
J. G. Burman Becker i
Ugentlige Blade 1858-59, 1859, 236-40 (ogsaa som Særtryk 1859); Friis: Saml.,
1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; A. Bredius i Oud Holland, 111, 1885, 1-22;
F. Beckett: Fr.borg, 11,1914; 0. Andrup i IC. Aa., 1932, 108-40; 1933-34, 141;
H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 148, 150,
168-82.
van Mander III, Karel, c. 1609-70, Maler. F. c. 1609
i Delft, begr. 6. April 1670 i Kbh. (Petri K.). Broder til Cornelis van M. (s.
d.). Gift c. 1640 med Maria Fern, begr. 7. Febr. 1680 i Kbh., D. af Købmand
Nicolaus T.
Elevforhold og Rejser:
Formentlig oplært hos Faderen i Værkstedet i Delft; kom 1623 efter Faderens
Død med Moderen og Morbroderen, Maleren Engel Rooswijek til Kbh. og synes de
følgende Aar at have uddannet sig, maaske hos Pieter Isaacsz, maaske hos
Reinhold Timm (de blaalige Tinter) samt hos en GrandOnkel i Amsterdam Adam van
Mander, men med stærke Paavirkninger fra HaarlemmerSkolen (Frans Hals) og fra
Utrecht; van M. var dog ofte i Kbh. og var 1630-35 fast bosiddende her,
1635-38139 med en 3-aarig Støtte af Kongen paa Rejse i Nederlandene og
Italien, maaske, men mindre sandsynligt, over Spanien (Velazquez); stærkt
paavirket dels af Frans Hals Eleverne og dels af G. van Honthorst og i Italien
især af CaravaggioSkolen og af sine næsten jævnaldrende Pletro da Cortona,
Guercino, Ferari, Lanfranco; en speciel Paavirkning fra Venedig
(Colleonistatuen, jfr. Chr. IV.s Rytterbillede) kan næppe opretholdes, men man
aner af og til Indslag af Veronese; senere mindre Rejser til Amsterdam.
Embeder og Bestillinger:
Tidligt i Hoffets Tjeneste, 1642-44 Tegnelærer for Leonora Christina; kalder
sig 1646 Serenissimi Regis Chr. IV i pictor et sculptor; 1647 fri for Statens
og Borgerskabets Tynge mod aarligt at levere Kongen 2 Malerier; c. 1655
Kongens Kunstkammerforvalter.
Arbejder. Tegninger: Noah
(1627 Coppenhaghen; i Bremen); Drengehoved (1631), En Kavaler (1632),
Vertumnus og Pomona (1635, Coppenhagen) (alle 3 Kbst.saml.). En Del Tegninger
(i Kbst.saml.) synes erhvervet paa Auktionen efter ham og er derfor (sikkert
med Urette) tilskrevet ham, i hvert Fald er Dateringen 1670, som de bærer,
usandsynlig; andre Tegninger set. tør vel med Rette tillægges ham. Graftk:
Judith (1631, Coppenhagen); Stellios Forvandling (c. 1642, efter A. Elsheimer,
muligt - jfr. dog J. Sthyr i K. Aa., 1938, 24 - af A. Haelwegh efter K. van M.
s Tegning).
-Malerier (il.
Regnskaberne, men, ikke kendt eller bevaret): 1630-31 Miniaturer af Chr. IV
(bl. a. til en fransk Gesandt) (maaske er Emaillen med Kongen med langt
tætsluttende Pandehaar paa Rosenborg en Kopi derefter); 1632 Kontrafejer til
Prinsen paa Malmøhus og Arbejder for Kongen; 1633 3 store Kontrafejer og et
lidet til Prins Christian (den udvalgte Prins) paa Malmøhus; 1633-34 Arbejder
for Kongen til Balletten i Anledning af Det store Bilager; 1635 store Billeder
af Kongen til Hertug Frederik og til den franske Gesandt (maaske kun Kopier
efter tidligere Portrætter, men n. A. omtaler Kongen dog det Værelse, hvor han
plejer at +sidde* for K. van M., bl. a. nævnes et Billede af van M. paa Kobber
til Kristianstad Kirke); 1635 den hollandske Digter Vondels Portræt (malet i
Amsterdam); 1638 (omkring Hjemkomsten) omtales et (tidligere?)
Helfigursbillede af Kongen; 1642 malede van M. Rytterbilleder af Kongen s. m.
M. van Steenwinckel (heraf bevaret Gentagelser paa Fr.borg, Eutin, forh.
Salzdahlum); havde 1642-46 store Arbejder i Gang for den udvalgte Prins; 1644
nævnes en Miniature; Kong Christian IV.s Herredag (Forlæg for Haelweghs Stik
til Jydske Lov 1643); arbejdede 1640-49 for Corfitz Ulfeldt; Chr. Ulfeldts
Portræt (1640), Steen Beck (1641), Reparation af Eiler og Corfitz Ulfeldts
Portrætter (s. A.), en Papegøje i Vandfarve; 1642 Miniaturer af Corfitz
Ulfeldt og af Frk. Hedvig, Maleri af Poul Ramel, Reparation af G. Honthorsts
S. Peder; 1643 Kong Chr. IV, den udvalgte Prins og Prinsessen en crayon; 1644
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina; 1645 Kopi af Leonora Christina,
Miniature af Corfitz Ulfeldt +til Smykket med Leoparden*; 1647 Corfitz Ulfeldt
og Leonora Christina i stort Format (til Lars Ulfeldt) ; 1648 samme 2 i
Landskab med en Ulv og en Hund (til Heinrich Muller, antagelig det Billede,
som nu findes paa Wedellsborg, sammenføjet paa Midten med Valdemar Christian
tilføjet (i Corfitz Ulfeldts Sted)); Corfitz Ulfeldt, paa Kobber (til
Sperling); Leonora Christina (1649) ; Ellen Marsvin (stort); Corfitz Ulfeldt.
- Betalte Moderens Gravsted i S. Petri med et Maleri Hagar og Ismael (brændt);
indsendte 1650-52 Regninger for Arbejder for Kongen bl. a. for Æresporten ved
Kroningen, og fik Betalinger saavel af Rentekammeret som af Kongens Kammer;
1653 Hagar og Englen til S. Nikolai Kirke; 1655 Betaling for legemsstore
Portrætter af Kongen og Dronningen med Kronborg og Fr.borg i Baggrunden; 1656
for Miniaturer (bl. a. til den russiske Gesandt) og for et Billede paa Kobber,
samt for Ovaler af Dronning Anna Kathrine, Kongen, Dronningen, Prins Christian
og den udvalgte Prins, mindre ovale Billeder med blaa Baggrund; 1657 for 24
Gesandtportrætter, der ophængtes paa Galleriet paa Fr.borg, og som van M.
delvis med egen +Traktering* havde malet paa Kronborg, samt for Portrætter i
hel Figur bl. a. af Dronningen med Sundet bag sig (til Chr. Thomesen Sehested)
og for 4 Miniaturer; 1657 omtales igen et Maleri af den hollandske Digter
Vondel, som besøgte Danmark og var Ven med van M.; 1658 Billeder af
Kongeparret, Miniaturer, bl. a. til de svenske Generaler, som ledsagede Carl X
Gustaf ved Besøget paa Fr.borg og til den franske Gesandt; 1659 et lignende
til den kejserlige Gesandt; 1661 Prinsesse Anna Sophies Portræt (til Saksen);
1662 omtales anatomiske Malerier af K. van M. i Th. Bartholins +Theater*. - De
senere fremkomne Regninger synes uspecificerede; selv længe efter K. van M.s
Død betaltes der Enken forskellige Regninger.
Nu forsvundne Portrætter
kendt fra Stik: Just Høg (1646, Haelwegh), Simon Paulli (1648, Haelwegh),
Caspar Bartholin (1651, Suijderhoef), Gódert Bråem (c. 1646; stukket 1655 af
Haelwegh), Caspar Pineke (1656, Haelwegh), Obdam (Admiral Wassenaer) (c. 1658,
Haelwegh), Hans Schack (1662, Jeremias Falck), Henrik Ruse (1662, 1664,
Haelwegh), Peder Bolche (1664, Haelwegh), Simon Paulli som Buste (1662,
Haelwegh), Eggert Elers (1667, Haelwegh), samt J. C. de Cicignon (1674, W. van
der Laegh); desuden en Del forskellige Billeder af Kongehusets Medlemmer (jfr.
Artiklen om Albert Haelwegh). Paa van M.s Auktion (dog uden speciel Oplysning
om, at de er malet af ham) solgtes: Chr. IV med grønt Felttegn; Fr. III og
Dronningen
Paa eet Stykke; Hertug
Ulrik; Chr. IV; En onde og hans Kvinde og en Amager og en Amagerpige.
Malerier (bevarede):
Historiske, religiøse el. allegoriske Figurbilleder: Melchisedek velsigner
Abraham (1641, Fr.borg Slotskirke; tidligere Henførelser til 1660'erne kan
efter Fundet af en Snedkerregning dertil ikke opretholdes); Prins Svends Lig
findes (c. 1645, Kunstmus., dep. Kronborg; et Kabinetstykke deraf i Gunnar
Sadolins Saml.); Angrende Petrus (Kunstmus.) ; Sanserne (3 Billeder, hvoraf 2
(det ene dat. 1639) tilh. Kunstmus., dep. Kronborg samt et i Gunnar Sadolins
Saml.; desuden en Kopi paa Gaunø) ; Ypperstepræsten Aron (forh. Moltkes
Saml.); En Altertavle i Strømsø Kirke i Norge;Ganymedes' Bortførelse efter
Rembrandt (Stik af A. Haelwegh).
Dekorationsbilleder:
Perspektiviske Loftbilleder paa Rosenborg, paa Amalienborg og paa
Holsteinsborg, paa Gaunø (+Elementerne*), i Nasjonalgall., Oslo, og paa
Landgrafenmuseum i Kassel (formentlig sene).
Portrætter: Selvportræt
med Familie (Kunstmus.; Fr.borg); Ovalerne af den udvalgte Prins (Gaunø;
Rosenborg); Miniaturer (Fr.borg); Chr. IV i brun Dragt med Bølgelinier
(Fr.borg); Chr. IV i hel Figur (c. 1641, Hampton Court; Fr.borg); Chr. IV til
Hest (1642, s. m. Morten van Steenwinckel; Originalen brændt med Chr.borg
1794; Stik af Haelwegh 164344; Gentagelser paa Fr.borg, i Eutin og forh.
Salzdahlum ; tidlig Skitse paa Rosenborg); Portræt af Chr. IV (Hoftestykke med
Nældebladsbesætningen) (Rosenborg); Chr. IV i hel Figur (Gripsholm; lignende
Type paa Fr.borg, Kat. 1943, Nr. 2740) ; Leonora Christina med det store
norske Smykke (brændt 1859, Kopi paa Fr.borg) ; Den udvalgte Prins Christian
og Magdalena Sibylla (c. 1642, Fr.borg); Hans Ulrik Gyldenløve (sst.);
ukendtÆgtepar (Ravnholt); Valdemar Christian i hel Figur (Wedellsborg
(sammenføjet med nedennævnte Portræt af Leonora Christina); Rosenborg); Den
udvalgte Prins, hel Figur (c. 1645, Gaunø); En Morian med Turban og Rustning
(Ovesholm; Stik derefter af A. Haelwegh c. 1645) ; Hannibal Sehested og Hustru
(Gaunø); Chr. Ulfeldt (Prag); Leonora Christina med Hund og Ulv (1647, 1649,
Wedellsborg (sammenføjet med ovennævnte Portræt af Valdemar Christian, maaske
oprindelig Dobbeltportræt med Corfitz Ulfeldt, jfr. ovenfor under Malerier if.
Regnskaber 1648); Rosenholm (alene) (tilh. Fr.borg)) ; Anders Bording (1645,
Fr.borg) ; Ellen Marsvin (Kopi?) (1648, Fr.borg); Fr. III med Harnisk (1649,
Kopi Fr.borg); Chr. IV.s Profilbillede (?) (c. 1644, Miniaturer paa Fr.borg);
Chr. Thomesen Sehested og Hustru i Aarhus Domkirke (c. 1646), samme
(Miniature, Fr.borg) ; Pr. III med Hatten (Fr.borg) ; Hannibal Sehested (før
1650, Wedellsborg, stukket af Haelwegh); Ove Gjedde (Kunstmus.); Valdemar
Christian (1650, Fr.borg); Sophie Brahe som Barn (1651, Gaunø); Ole Worm (før
1654, Aarhus Katedralskole, stukket af Wingendorp) ; Chr. V som Barn (c. 1651,
Rosenborg); Oluf Parsberg (Fr.borg); Niels Krag (Fr.borg); formentlig ogsaa
Fr. Giinther (Fr.borg, fra gammel Tid angives det fejlagtigt som af Wuchters);
Jytte Høg (sst.); Poul Moth (Fr.borg; Holland); Hans Numsen med Familie (c.
1652, Holmens Kirke); Det tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg); Eiler Holck i
hel Figur (jfr. Stik af A. Haelwegh, Sthyr Nr. 270) og Kvindeportræt, Pendant
hertil og sandsynligvis forestillende Elisabeth Høg (Beg. af 1660'erne, begge
Holekenhavn); Rebolledo (den spanske Gesandt) (1657, Frborg); Fr. III i hel
Figur ved Fr.borg (Rosenborg; Fr.borg); Dronn. Sophie Amalie ved Kronborg
(Fr.borg); Henrik Bielke (Fr.borg); Henrik Ernst (c. 1665, Fr.borg);
Christoffer Gabel (Fr.borg); Hannibal Sehested, Brystbillede (c. 1666,
Fr.borg); Cort Adeler i hel Figur (Fr.borg); ; Den saksiske Dværg, Giacomo
Favorchi (e. 1666, Kunstmus.); Prins Jørgen med Løven (Fr.borg); Ulrik
Frederik Gyldenløve (Fr.borg) ; Peder Charisius (Fr.borg); Det Gamborgske
Familiebillede (c. 1668, Fr.borg); Peder Rasmussen Halkier (1667?);
Griffenfeld (c. 1669, Orebygaard).
At opdele Karel van
Manders Arbejder i forskellige Epoker er saare vanskeligt, da han i Hovedsagen
anvendte samme Malemaade og Teknik fra først til sidst, og dertil kommer
yderligere tre Forhold, som vanskeliggør en saadan Undersøgelse, nemlig at kun
ganske faa af hans Arbejder kan dateres fast (idet Kobberstik jo kun giver
Oplysning om, at Originalerne dertil ikke kan være malet senere end Stikkenes
Aar, og arkivalske Oplysninger i Reglen kun giver Tidspunktet for, naar
Billederne er blevet betalt), at han utvivlsomt har haft mange og vekslende
Svende til Hjælp ved Udførelsen saavel af Detailler som ved Gentagelser, og
endelig at en utallig Række af Konservatorer har arbejdet med og forbedret paa
hans Værker, hvorved de utvivlsomt, i hvert Fald i Overfladebehandlingen, har
skiftet Karakter. Endelig maa man erindre, at den kunstneriske Ejendomsret
ikke dengang respekteredes, saaledes at andre Kunstnere uden videre kunde
kopiere forefundne Værker og gennem Stik udsende dem som deres Arbejder (jfr.
saaledes fx den van Manderske Kopi efter Rembrandt af Ganymedes, som var
Forlæg for Haelweghs Stik); van Manders og Wuchters' Forhold til adskillige
Portrætter kan derfor, trods Stikangivelser, være problematisk.
K. van Manders første
Arbejder,Tegningerne, viser, at han var fæstnet i den Manierisme, som
Bedstefaderen repræsenterede, anen antagelig har han under Danmarks Deltagelse
i Trediveaarskrigen været længere Tid i Holland; hans Paavirkning fra Frans
Hals og Haarlemmerne er tydelig og blev aldrig helt udvisket. Ogsaa tidlige
Rembrandtske Toner klinger ind. Af hans Malerier fra Tiden før Rejsen er intet
sikkert bevaret. En tidligere fremsat Hypotese, at Rytterbilledet af Chr. IV
foran Rosenborg (Rosenborg) skulde være udført af ham, kan, trods alt, næppe
fastholdes. V. Wanscher har dateret Billedet saa sent som 1647, hvad der givet
er fejlagtigt; men dets Forhold til de Morten van SteenwinekelMuiltjerske
Malerier gør Henførelsen tvivlsom. Miniaturerne fra 1630'erne af Kongehusets
Medlemmer med, den store ubrudte Pandehaarsfrynse kan maaske henføres til ham
(fx kan Emaillen paa Rosenborg af Chr. IV gas tilbage til et af hans
Kongeportrætter). Man kunde ogsaa antage, at de store Billeder af Kongen, som
han malede før 1635, er overensstemmende med Portrættet med den brune Dragt
med Bølgelinierne og Kuglerne, selv om Stikket derefter først udsendtes i
1640' erne ; man har Malerier af den Type malet med en let blond, tyndtpaasat
Farve, efter Frans Hals' Palet. De Portrætter af Kongen fra 1630'erne, hvor
hans Næse næsten faar Papegøjenæbskarakter (Rosenborg og Fr.borg), kan dog
vist næppe tillægges ham. Endelig findes der en Gruppe Smaabilleder fra den
Holger Rosenkrantzske Kreds (Fr.borg) særlig Christence Juel og Gunde
Rosenkrantz, Arbejder, som man ikke har kunnet henføre til nogen bestemt
Kunstner, men som med deres Tinter kunde pege paa en højt begavet Lærling af
Reinhold Timm, men en, der havde set Haarlemmerkunstens Figurmaleri; maaske
kan de skyldes K. van M. som ung; han har jo 1633 arbejdet i Miniature for
Rosenkrantzerne (Holger og Jørgen Rosenkrantz paa Fr.borg). Portrættet fra
Ravnstrup Kirke af Claus Daa (fra 1634, maaske dog først færdigt efter hans
Død 1641) er uden sikker Hjemmel tillagt van M. Som omtalt ligger dog alle
disse Forhold endnu uafklarede; van M. gentog ofte sine Portrætter, og man kan
intet slutte af de tilfældigt overleverede Eksemplarer af slige
Seriefremstillinger.
K. van M. kom tilbage til
Danmark 1638 eller 1639, men først efter 1640 giver kgl. Regnskaber
Oplysninger om hans Virksomhed her hjemme efter Rejsen. Det store urolige
Maleri, Melchisedeks Velsignelse af Abraham (Kapellet, Fr.borg), synes at være
det første større Billede, han har leveret, et djærvt men halvt Caravaggiosk,
halvt flamsk-hollandsk, ufordøjet Bravourstykke, ubedømmeligt, da det er
beskaaret; men den Sans for Orientens mærkelige Typer og Dragter, som netop
paa den Tid var gængs i visse hollandske Malerkredse, er typisk for hans
Indtryk fra Rejsen. Kort efter at han har udført de store Figurbilleder af
Kongen i hel Figur (fx Hampton Court), malede han Kongen til Hest (1642, s. m.
Morten van Steenwinckel), deri udvalgte Prins og hans Gemalinde, det dansende
Par paa Ravnholt, Gyldenløve-Parret og noget senere Sehested-Parret (der dog
synes ringere), Malerier i en mere behersket, detailleret og forsigtigere
malet Fremstilling. Endelig mas enkelte af de mindre, ovale Billeder, mod blaa
Baggrund (jfr. Udbetalinger i 1656), egentlig forstørrede Miniaturer, af
Kongefamiliens Medlemmer vel være malet paa denne Tid (den udvalgte Prins paa
Gaunø). Han synes i disse Aar at have arbejdet som den alt kunnende Mester, i
skiftende Teknik efter Bestillernes Krav. Malerierne paa Kunstmuseet af
+Sanserne* (1639) viser en helt anden,. nærmest Frans Hals-flandersk Manér.
Oplysende om de kunstneriske Forhold er en Sammenligning mellem det lille
Maleri paa Rosenborg af Kongen til Hest med høj Hat (utvivlsomt Morten van
Steenwinckels Arbejde) og Karel van Manders Rytterbillede (Fr.borg). Hesten er
den samme, og delvis Kongens Stilling, men hvilken Forskel i Gengivelsen af
Kongen, en pæn Oberst mod en Heltemarskalk! Portrættet af Chr. IV med
Nældebladssmykkerne (Rosenborg) staar i Opfattelsen Hestebilledet nær og mas
være samtidig dermed.
Hans Følsomhed over for
Modellerne viser sig snart i den nænsomme Karakterisering og Tone af aandelig
Ro, som fx i SelvportrætGruppen og det fortrinlige, ogsaa farvemæssigt fint
afvejede, ypperligt gennemførte Portræt af Anders Bording (1645). Den lille
Oval af Fr. III med Hatten (Fr.borg) synes at have samme Præg, selv om man
efter Kostumet maa være tilbøjelig til at ansætte den senere. I 1650'erne sker
der en Ændring i hans Portrætfremstilling; Personerne faar mere Liv, bliver
øjebliks- og viljeprægede i højere Grad; her sigtes mindre til
Repræsentationsbilleder, som altid mas være mere eller mindre
+terrieropvakte<c end til de mere personligt givne Portrætter.
Allerede i Leonora
Christina-Billedet med Ulven (Rosenholm, Wedellsborg) træder dette Forhold
frem, og i Portrætter som Fr. III med Harnisk, Oluf Parsberg og Niels Krag gør
det sig gældende; Farvetonen ændres mere til sort og hvidt. Det saakaldte Ove
GjeddePortræt paa Kunstmuseet er typisk for den Periode og det mesterligt
karakterfulde Jytte Høg-Portræt. Typisk er Forskellen mellem Hannibal Sehested
paa Gruppebilledet (Gaunø) og paa det lille Wedellsborg-Portræt. Selv
Billederne af van M.s lærde Venner Ole Worm (Aarhus Katedralskole) og Poul
Moth (Holland) har i deres hollandsk-veristiske Betoning samme Nu-Præg. -
Mærkelige er en Gruppe Børnebilleder fra de første Aar af 1650'erne, Chr. V
(Rosenborg), Sophie Brahe (Gaunø) - (begge med den spidse knitrende Pensel i
Linnedet) og Børnene paa Hans Numsens Epitafium i Holmens Kirke, som
kontrasterer saa stærkt mod de voksne Figurer; de virker med en ejendommelig
Varme for Børn, en personlig Opfattelse; det er maaske Malerens
Familieforhold, der har givet hans Værker denne uformodede Betoning. Efter
Midten af 1650'erne kommer der kraftigere Spil af Lys og Skygge i hans
Billeder; det store tatariske Gesandtskab (1655, Fr.borg) viser det klart, og
ogsaa en Serie af mindre, ovale, fint udmalede Portrætter, som Rebolledo,
Henrik Bielke og Christoffer Gabel (alle Yr.borg). Mens hans talrige
Repræsentationsbilleder af Kongen og Dronningen stadigt viser en fast
Holdning, en behersket og neddæmpet Kolorit, hvor dog enkelte brogede Farver
kan give en Brydning af hans Enkelttonethed, viser Billeder fra Midten af
1660'erne højere Glanslys og stærkere Trang til Farver (Prins Jørgen, Ulrik
Frederik Gyldenløve, begge Fr.borg). Det glansfulde Henrik Ernst Portræt sst.
synes ikke at kunne være langt fra denne Tid.
I Slutningen af 1660'erne
viser van M.s Billeder stundom en stærkere Kolorit og en fra tidligere
Billeder forskellig Belysning; det genfindes i den saksiske Dværg paa
Kunstmuseet og til Dels i Hans Nansen-Portrættet (der dog kun kendes i en Kopi
paa Fr.borg) og Cort Adeler og det, dog tvivlsomme, Peder Rasmussen Halkier
Billede, der skal være malet 1667. Man har formodet, at hans 1669 døde Søn og
Navne (Karel van Mander IV), om hvis Virksomhed og Uddannelse intet vides,
maaske har bistaaet Faderen i hans seneste Aar og tilført Billederne dette
Særpræg; men det kan kun være en Hypotese. Samtidig har man Portrætter, som
helt er holdt i hans tidligere Stil, blot med endnu kraftigere Karakteristik
og fuld Verisme, som Portrætterne af Hannibal Sehested og Peder Charisius
(begge Fr.borg) og det Gamborgske Familiebillede sst. (trods dettes daarlige
Perspektiv).
I hele sin Virksomhed var
K. van M. fast placeret i sit hollandske Udspring, til en vis Grad jordbunden,
behersket, sjælden grov, aldrig flot, roligt anskuende, men med en Sans for
Naturlighed og Ægthed. Han var ikke blot en dygtig Kunstner, men en belæst, og
efter sin Tid højt dannet Mand; hans Omgangskreds var Byens Lærde (Worm,
Bartholin, Moth); fremmede Gesandter (Terlon, Amerongen, Ruyter) roser højt
hans Viden, Kundskab og Forstand; han kunde paa Grund af sit Venskab med disse
Fremmede endog komme ud for Mistydninger om manglende Loyalitet mod Danmark.
Hoffet indkvarterede ofte sine fornemme Gæster hos ham. Da han havde Ord for
at have den lærde Konges Øren, bad fx Hannibal Sehested ham om at omtale ham
gunstigt hos Kongen, og Rigsraadets Ledende søgte hans Hjælp til Bilæggelse af
Vanskeligheder med fremmede Gesandter i Etikettespørgsmaal. Han var ogsaa en
Pennens Mand og skrev paa Hollandsk Digte som Lauwercrants voor alle
Liefhebbers des Loffwaerdens Snuyfftoebacks (1665 og 68).
Foruden at være Maler var
han en stor Samler af Curiosa og Antikviteter, hvad der førte ham nær til
Kongen og til dennes Kunstkammer. Han var ogsaa Handelsmand. Ulfeldt
erhvervede en japansk Slobrok fra ham, og Kongen fx 1630 $ et gammelt Stycke*
og 1655 van Dycks Portræt af Charles I. Desuden havde han industrielle
Foretagender i Skaane. Ofte ser man, at han over danske Tilgodehavender faar
Maleingredienser indkøbte (Smalt, Lak, Ultramarin). Han paatog sig ogsaa anere
skulpturelt arkitektoniske Arbejder; gav Tegning til Balletten ved den
udvalgte Prins' Bilager, til Æresporten ved Fr. III.s Kroning, til Medaillen
+Tandem* i Anledning af Hjemførelsen af Guld fra Guldkysten, til Udsmykning af
+Trefoldigheden* og til et Krucifiks som en Billedhugger Henning(s)(?) skulde
udføre.
Driftig og
forretningsdygtig blev han Ejer ikke blot af den store Gaard paa Østergade,
som han beboede, og hvori han husede Gæster, men ogsaa af en Gaard paa
Chr.havn og en Grund i Ny Kongensgade (fra 1666). Han blev en saare velstillet
Mand, vogtede strengt sin Ambition og tiltvang sig 1655 Stol i Holmens Kirke.
Ved sin Afstamning og sin
Opdragelse i Kunstnermilieu var K. van M. tidligt skolet som Maler. Han havde
udpræget Haandelag og var rent teknisk eller haandværksmæssigt overmaade
kyndig; han besad utvivlsomt Blik som Menneskekender og Evne til at give
Udtryk for sin Opfattelse; hans Portrætter regnedes for vellignende og giver
Nutiden betydelige karakteriserende Oplysninger, samtidig med at de overmaade
behersket forlener de afbildede med den tunge, solide Pondus, som var saa
værdifuld for den tidlige Barok. Han forstod altsaa +at se*, men ofte sløres
denne Egenskab af Fortællerens Kunnen og Viden; Ungdommens Formsprog og det,
han havde tillært sig i samme Retning paa Udenlandsrejserne, gentager han til
de forskellige Tider; hans Fantasi er da ofte i høj Grad som bundet af det
tillærte og ikke af det, han har for Øje. Han arbejdede mindre ud fra en
personlig kunstnerisk Følelse end ud fra en, for øvrigt fortræffelig,
haandværksmæssig Kunnen. Lyriker bliver han ikke, om han end i enkelte
Billeder som Den angrende Petrus kan nærme sig Udtryk for virkelig Betagelse
af Emnet. I sin Kunst var han Eklektiker, sammenføjende italienske, hollandske
og flamske Elementer, og i sin Kunnen arbejder han teknisk i meget forskellig
Manér, fra Miniaturemaleriets spidspenslede Foredrag til større Maleriers
brede og pastose Strøg, hvor ind imellem glatmalede forsigtigere formede
Billeder stundom dominerer.
Samtid og Eftertid har
regnet ham for sin Tids største Maler her hjemme; i Kunnen og
Anskuelse stod ban
utvivlsomt over sin Samtids danske Malere; i koloristisk Henseende
og i Evne til Bevægelighed
efter Tidsstrømningen repræsenterer Abraham Wuchters der-
imod et andet Højdepunkt. O.A.
Hertz: Ugentlige Blade,
1859, Nr. 20; Pers. T., 2 Rk. III-IV, 1888-89; Friis: Bidrag, 1890-1901; F.
Beekett i Bricka: Dansk biografisk Leksikon, %I, 1897, 84; L. Bobé: K. van M.s
Gaard, 1919; samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925; O. Andrup i K. Aa.,
1920, 96-110; samme: Fr.borg Erhvervelser, 1925; V. Wanscher: Rosenborg, 1930,
53; Elisabeth Valentiner: Karel van Mander als Maler, 1930; O. Andrup 1
Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i K. Aa., 1932, 104-40;
1933-34, 141-82; 1936, 101-22; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 5-69 (med Fort. over
v. Manders Stik); H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malere!,
1942; Else Kai Sass i K. Aa., 1942, 97, Note 68; Kunst i Privateje, I-III,
1944-45; Danske Tegninger, I-III, 1945; Kat. over Chr. IV Udst. paa Rosenborg,
1948.
van Mander IV, Karel, se
under van Mander III, Karel.
Mandix, Lucie, se Ingemann, Lucie.
Mandrup-Poulsen, Christian Emil, f. 1865, Arkitekt. F. 25.
Okt. 1865 i Sorø. Forældre: Snedkermester Carl Wilhelm M.-P. og Hedevig Louise
Janethe Lavigne. Gift 3. Jan. 1892 i Ballerup med Wilhelmine Caroline Jensine
Margrethe Frost, f. 22. Marts 1866 i Kbh., d. 3. Marts 1913 sst., D. af
Fabrikarbejder Carl Ludvig Peter F. og Ane Sophie Cathrine Dahl.
Uddannelse: Snedkersvend
1886; dimitt. fra Telur. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1887; Afgang. Jan. 1896;
ansat paa Stadsarkitektens Kontor, Kbh. 1887-98; selvstændig Virksomhed fra
1898. Rejser: I Begyndelsen af Aarhundredet Rejser i Tyskland, Frankrig, Norge
og Sverige; 1926 Italien, Palæstina, Ægypten, Tyrkiet og Grækenland; 1927 U.
S. A.; 1930 Færøerne, Island, England, Belgien. Udstillinger: Raadhusudst.
1901. Hverv: Medl. af Gentofte Kommunes Sundhedskommission 190720;
Magistratens Vurderingsmand i Kbh. fra 1912 ; Vurderingsmand for Østifternes
Brandforsikring 1911; Medl. af Gentofte Kommunes Bygningskommission 1924-37.
Arbejder s. m. Martin
Larsen: Boligbebyggelserne Enghaveplads 6-12 og Nørrebrogade 218-Heimdalsgade
2 (begge 1898); Missionshotel, Helgolandsgade 4 (1898-99); Boligbebyggelsen
Nørrebrogade 220-24 (1899); Detailhandlerbanken, Nygade 4 (1899-1900);
Boligbebyggelsen Adelgade 83 og Amagerbrogade 9 (begge 1900) ;
Urtekræmmerstiftelsen, Ægirsgade 55-65-Baldersgade 1-5 (1901; udvidet 1927 og
29); Boligbebyggelserne Godthaabsvej 43-45-Langelandsvej 50 og Sønderboulevard
51-53 (begge 1901); Ægirsgade 66-68 (Odd-Fellow Logen Progres' Alderdomshjem)
og Boligbebyggelsen Forchhammersvej 23 (begge 1902); Søllerød gamle Raadhus,
Istedgade 69-71, Arkonagade 6-8, Boligbebyggelsen Kildevældsgade 72-74 og
78-80-Marthagade 1-5 og 2-8-Helsingborggade 15-21-Bellmansgade 4-8 (alle 1904)
; S. Josephs Søstrenes Seminarium og Kirke, Strandvej 91 (1904-05); desuden
selvstændigt: Godsinspektørbolig paa Hardenberg ved Sakskøbing (1905) ;
Kommuneskolerne i Herlev og Bagsværd, Ravnholm Papirfabrik ved Lyngby (alle
1906); Studiestræde 34 (1907); A. Stellings Farvefabriks Kontorbygning (1912)
og Pakhus (1914), begge Valgaardsvej 2; Kvarteret: Sydhavnsgade 2-10 -
Scandiagade 22-96 -Borgmester Christiansensgade 29-45 - Louis Piosgade 1-31 -
Gustav Bangsgade 1-21 - P. Knudsensgade 1-31 og 2-44 (1913-44); S. Josephs
Søstrenes Skole, Østerbrogade 7 D (1914, Tilbygning 1928); Sportspavillon for
Gentofte Kommune, Phistersvej 23 (1914); Villa Jacobys Allé 21 (1915);
Boligkarreen Jagtvej 78 A, B, C, D92 - Arresøgade 25-27 - Guldbergsgade 101-11
(1915); Metalarbejdernes Bygning, Gammel Kongevej 6 (1915-16, præmieret);
Boligkarreen Frederikssundsvej 49-51 - Musvaagevej 2-6 Maagevej 86-88 (1916);
Boligbebyggelserne Carl Langesvej 39-49 og
42-50 (1916-17); Karreen Jagtvej 94-114-Tagensvej 35-37-Guldbergsgade
113-31 - Arresøgade 26-28 (1917); Karreen Vesterfælledvej 61-73-Alsgade 24
Eiderstedsgade 18-32-Ny Carlsbergvej 37 (1917); Villa Wilh. Smidtsvej 14
(1917); Ordrup Kommuneskole, Grønnevænget 16 (1918) ; Asyl for Gentofte
Kommune, Stolpegaardsvej 6 (1918); Boligkarreen Stevnsgade 2-16-Asnæsgade
2-Sjællandsgade 15-Udbygade 1-13 (1918-19); Boligkarreen Bellmansgade
34-44Bellmansplads 32 -Edvard Griegs Gade 2-28 Borgervænget 66-84 (1919-20);
Karreen Guldbergsgade 84-96-Guldbergs Plads 2-4-Tibirkegade
13-21-Fensmarksgade 40-46 (1920); Hustømrerforeningens Stiftelse,
Vestergaardsvej 2-12-Maagevej 23-25-Bogfinkevej 2 (1920-21); Tilbygning til
Odd Fellow Palæet, Bredgade 28 (1921) ; Boligbebyggelserne Stefansgade 17
JuliusBloms Gade 24-32 -Holtegade 16 og Lyngbyvej 38-60-Omøgade 2-6-Sejrøgade
1-5 (begge 1923) ; S. Josephs Søstrenes Skole, Institut Jeanne d'Arc,
Frederiksberg Allé 74 (1923-24, bomberamt 1945); Arbejdernes
Foreningsbygning, Rosenørnsallé 12-14 (1924); Boligbebyggelserne Jagtvej
129-31 - Mimersgade 1-19 og 2-18-Thorsgade 70-74 (1925) og Tycho Brahes Allé
30-36 - Kirkegaardsvej 47 - Sofie Brahes Allé 2 (1926); Snedkerstiftelsen,
Odensegade 19-21 - Faksegade 12 (1926); Restaurering af Odd Fellow Palæets
Facade, Bredgade 28 (1927); Boligbebyggelsen Musvaagevej 8-18 Ørnevej 54-58 -
Maagevej 72-74 (1928) ; Boligkarreen Østerbrogade 95 - Urbansgade 2-4 Jacob
Erlandsens Gade 10 - Borgmester Jensens Alle 1-5 (1928-29, s. m. E. Ambt,
præmieret); Boligbebyggelserne Jagtvej 113, Dalgas Boulevard 1 og 2,
Odd-Fellows Hvile Kjærstrupvej 60-64 (alle 1929); Heegaards Stiftelse, Dr.
Priemes Vej 12 (1930); Boligkarreerne Tagensvej 17-31 - Arresøgade 2-10 -
Refsnæsgade 46-54 og Dalgas Boulevard 3-7 - General Bahnsons Vej 9-13 - Glahns
Alle 3943 samt Gæstehjemmet, Nattergalevej 32 (alle 1931) ; Skræderstiftelsen,
Liselundvej 2-6 Klintholmsvej 12-16 (1933); Schneeklothsvej 3-13 (1933) og
Wilkenevej 10-20 (1933); Gammel Kongevej 37-37A (1934) ; Valdemarsgade 6
(1936); Boligbebyggelsen Frøbels Alle 1-7 Ewaldsensvej 8-12 (1937); Marsalavej
2 og Vester Søgade 4 (begge 1939); desuden talrige andre Boligbebyggelser samt
et betydeligt Antal mindre Huse og Villaer. Gravmæler: Over Storsire for Odd
Fellow Ordenen, Dr. Petrus Beyer (1924, Vestre Kgd.) og over Legatstifteren,
Skomagermester Heegaard (1929, Guldager Kgd.). Projekter: Brand- og
Politistation, Hellerup (1908) ; Axelborg (1914, 8. m. Edv. Thomsen,
præmieret; 1917 (alene), præmieret); Ordrup Gymnasium (1920); Maskinistskole
paa Nørre Fælled (1923); Borgernes Hus, Rosenborggade (1925);
Forsamlingsbygning, Herlev (1927); Borgerhjemmet i Gentofte Kommune (1927);
Haandværkerforeningens Stiftelse Alderstrøst Mellerup (1936). Red.
Arch., 1899, 33-36
(Detailhandlerbanken); 1901, 310-12 (Urtekræmmerstiftelsen); 1907, 381-83 (S.
Joseph Søstrenes Seminarium); 1916, 361-64, 371-72 (Arbejdernes kooperative
Byggefor.); 1918, 261-64 (Smedehuset); 1922, 33-45 (Kommunalt Boligbyggeri).
Mandt, Michael Pettersen, 1822-82, Maler. F. 17. Jan.
1822 i Eidsborg, Norge, d. 17. Dec. 1882 sst. Forældre: Lensmand Peter M. og
Gro Steinarsdotter. Gift 20. Dec. 1868 i Eidsborg med Hanna Elise Olsen, f.
16. Juli 1845 i Eidanger, d. 5. Juli 1911 i Eidsborg, D. af Skibskaptajn
Halvor O. og Maren Kirstine Østved.
Mandt, der i Norge var
Elev af J. Flintoe i Kristiania og 1843 af A. Tidemand, blev 1844 opt. paa
Akad. i Kbh. (i Gipssk.) og avanoerede Dec. 1846 til Modelsk. Han udstillede
paa Charl. 1846 og 48 (2 norske Landskaber). 184 7 vendte han tilbage til
Kristiania, men rejste derfra videre til Ddsseldorf, hvor han atter fik
Tidemand til Lærer. 1848 var han igen i Norge, blev Underlensmand hos Faderen
og efter dennes Død 1862 Lensmand. Han beskæftigede sig herefter kun lidt med
Malerkunsten.
M. har malet Altertavler
til flere norske Kirker, men hans bedste Arbejder var Portrætter (af hvilke
der i alt kendes c. 10, heraf et i Museet i Skien) og Landskaber. M. har givet
Henrik Ibsen Anogen veiledning i olje-maling*.
Red.
Rikard Berg i Norsk biogr.
Leks., IX, 1939.
Mangor, Elovius, c. 1651-1714, Arkitekt. F. c.
1651, begr. 19. Febr. 1714 i Kbh. (Helligg. K.). Gift 30. Maj 1698 med Johanne
Christoffersdatter Heerfordt.
Mangor var Stadskonduktør
i Kbh. og Raadmand sst. fra 1702-14, da han dræbtes ved en Ulykke under en
Ildebrand. Han ejede en Gaard i Nygade, hvor der 1707 blev fundet en stor Sum
Penge. S..
Pers. T., 6. Rk. V, 1914,
199; Oluf Nielsen: Kbh.s Hist., VI ,1892, 432; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer,
I, 1922.
Mannheimer, Charlotte Emma, 1866-1934, Maler. F. 5. April
1866 i London, d. 10. Sept. 1934 i Skagen, begr. i Gøteborg. Forældre:
Grosserer Abraham Meyer (Arnold) Abrahamson og Flora Henriette de Jongh.
Søster til Florence Abraham (s. d.). Gift 30. Juni 1893 i Skodsborg med
Advokat, Viceherredshøvding i Gøteborg Otto Salomon M., f. 12. Sept. 1860 i
Gøteborg, d. 10. Dec. 1924 paa Måsseberg, S. af Bankdirektør Noa Theodor M. og
Hanne Meyer.
Uddannelse: South
Kensington Art School, London 1882-83; Elev af Maleren F. C. Lund 1884, af
Frants Henningsen 1885-86, af Frans Schwartz 1887; opt. paa Akad. i Modelsk.s
Forb.kl. Sept. 1888; Tilladelse til Afgang 1893. Udstillinger: Charl. 1893
(Portræt); Jødisk Udst. 1908; Sep.udst. i Gøteborg 1913, 1935 (Mindeudst.), i
Stockholm (Liljevalch) 1921, i Oslo 1933.
Arbejder: Interiør (1888),
Pigeportræt (1890), Malerskole, Studie, Fru F. Nylund (1892) (alle i Gøteborgs
Kunstmus.); I Våxthuset (Pinæus' Saml., Gøteborg); Dreng med en Blomst
(Nasjonalgall., Oslo). Red.
Mannicke, Claus, - 1708 -, Skildrer, boede 1708
i Dybensgade 231. Red.
Utr. K.
Mansa, Jacob Henrik, 1797-1885, Officer, Litograf.
F. 8. Juni 1797 i Hillerød, d. 5. Juni 1885 i Kbh., begr. sst. (Garn.).
Forældre: Gartner, senere i Fredensborg Johan Ludwig M. og Louise Toxværd.
Gift 15. Nov. 1827 i Fredensborg med Rebecca Louise Thalbitzer, f. 9. Okt.
1801 i Helsingør, d. 28. Okt. 1870 i Kbh., D. af Vioekonsul Charles T. og
Frederikke Holm.
M. kom 1810 Landkadetakademiet og avancerede som
Officer, til han 1842 blev afskediget som Kaptajn. Han meldte sig til Tjeneste
igen ved 3-Aars Krigens Udbrud og fik Afskedspatent 1869 som Oberst. Han
gjorde sig bemærket ved sine Anlæg for Tegnmg og Skrivning og var 1831-42
Lærer i Skrivning
Landkadetakademiet. Efter at Staten havde overtaget Musikhandler C. C. Loses
lithografiske Institut, som fortsattes under Navnet +Det kgl.
Steentrykkerie*, knyttede Lederen, Kaptajn Abrahamson en Del unge Officerer
hertil og bl. disse M. Han viste sig som en af de dygtigste Medarbejdere og
arbejdede der, til Stentrykkeriet blev ophævet 1843. Hans Betydning ligger her
som ogsaa senere som Kortlitograf, og som saadan vandt han sig et Navn for
sine nøjagtige og smukt udførte Kort, som han selv egenhændigt litograferede.
(1837-)1851 udkom hans Specialkort over .Danmark, 17 Blade i 1:160.000 og
senere en lang Række andre Kort, dels Generalkort over Danmark eller dets
enkelte Dele, dels Special- og Skolekort. Som Kunstlitograf har han udført
enkelte Portrætter, der dog er af mindre Betydning, men hans Kort vidner om
en stor Skønhedssans og teknisk Indsigt i det litografiske Haandværk.
I Det kgl. Biblioteks
Billedsamling findes 2 nydelige Planer over Fr.borg Slotshave teg-
net af M. s Fader. H.S.H.
C. Molbech: Videnskabernes
Selskabs Hist., 1843; Ill. Tid., 1877-78, 375-76; Berl. Tid. 6. Juni 1885; T.
f. Kunstind., 1896, 139.
Mansinger, -1794-, Maler. 2 Fuglebilleder (i Akvarel?) af Jomfru Mansinger fandtes
1794
i Grevinde Anna Joachimine
Danneskiold Laurvigens Bo. Red.
Utr. K.
Mantzius, Karl, 1860-1921, Skuespiller, Maler.
F. 20. Febr. 1860 i Kbh., d. 17. Maj 1921
Paa Fr.berg, begr. sst.
Forældre: Skuespiller Kristian Andreas Leopold M. og Anna Petrea Jørgensen.
Karl Mantzius, der havde
gaaet Zahrtmanns Skole, modtog
desuden nogen Undervisning i Malerkunsten af Georg Achen, der var en Ven af
ham. I Teatermuseet findes 2 af hans Malerier.
Red.
Marcel Rasmussen, se Rasmussen, Marcel.
Marcell (ved Daaben Jensen, Marcell Wernegreen), f. 1911, Maler. F. 11. Okt. 1911 i
Kbh. Forældre: Frisør Ordva Wernegreen Jensen og Organist og Musiklærerinde
Marie Møller. Gift 7. Juni 1934 i Roskilde med Estrid Emmy Jørgensen, f. 10.
Jan. 1913 i Kettinge, D. af Malermester Hans Lauritz J. og Karen Jørgensen.
Uddannelse: En kort Tid
Elev paa Viggo Brandts Malersk.; i øvrigt Autodidakt. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1935-36, 39, 43, 46; Fyens Forum 1936; Linien 1937 ; Den uafhængige
1944-46; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; +17 i alt@ 1947-48; Vild
Hvede 1948; Sep.udst. 1933 (som Marcell Wernegreen), 39, 42, 44 (den sidste i
Holbæk Mus. s. m. Eyvind Olesen).
Arbejder: Ved Stationen
mod Aften (1935); Klude og Garnnøgler, Komposition (1936); Viadukt. Vigerslev
(1943); Interiør med rød Stol (1944) ; Selvportræt (1944) ; Viadukt. Husum
(1944); 3 Generationer (1946); Interiør med Figurer (1947).
I sine noget skematiske
Billeder skildrer Marcell hyppigst den daglige Verden, der omgiver ham. Rene
Landskaber har han sjældent malet, derimod ofte Billeder med Viadukter,
hvor Motivet har tiltalt
hans Sans for konstruktiv Opbygning.
Red.
Nat.tid. 11. Okt. 1942 (J.
Zibrandtsen); Holbæk Amtstid. 19. Febr. 1944; Holbæk Amts Avis 20. Febr. 1944;
Pol. 18. Aug. 1946 (W. Schwartz).
Marcher, Anders Hansen, se Hansen-Marcher, Anders.
Marckussen, Mareicke, -1633-, Maler. Fik 16. Jan.
1633 efter Rentemesterregnskaberne udbetalt 421/2 Rdl. +for 15 Trompeterfaner,
hun har stafferet og malet, samt for 15 Faner, hun har sømmet og syet Frynser
paa<. Red.
Utr. g.
Marcus, -1150-, Skriver, Bogmaler.
I Lunds Domkirkes ældre
Gavebog er i sidste Trediedel af 1100'erne indført: Marcus scriptor, hvis
Dødsdag var 11. Marts. Det er muligt, at Skriveren har paabegyndt selve Liber
daticus, der stammer fra Tiden 1140-45, og hvis Initialornamentik viser
Ligheder med Domkirkebygningens Sandstensskulpturer.
C.A.J.
C. Weeke: Lunde
Domkapitels Gavebøger, 1889, 57; E. Wrangel: Lunds domkyrkas konsthistoria,
1923, 70, 110; F. Beckett: Danm. Kunst, 1, 1924.
Marée, Nicolas, d. 1745, Bhgr. D. 3. Juni 1745
i Kbh. Gift med Anne Marie Thoma, der overlevede ham.
Klager 1740 s. m. Pioard
over L.-A. Le Clerc til Slotskommissionen og beder om Arbejde, men afvises af
denne, da de er privat lønnede af Le Clerc. Modtog 1742 16 Rdl. for
Bhgr.arbejde paa en Karusselvogn. Havde før 1744 Arbejde ved Chr.borgs
Opførelse. Tog senere privat Arbejde uden i Forvejen at have indskrevet sig i
Lavet, hvilket 1744 afstedkom Protester. 2 Spejlrammer og 5 Stykker til en
Karosse m. m. blev ham frataget.
B.L.G.
Utr. K. - C. Elling i
Kulturminder, 1942-43, 108 Note 8.
Margo, Jan, d. 1692, Tapetmager. Begr. 27.
April 1692 i Kbh. (Trin.). Kaldes Tapetmager, maaske en af Beient van der
Eichens Svende.
Utr. K. G.B.
Mariager-Mester, -1480-1500-, Stenhugger.
En lille Række
Adelsgravsten med Figurer, deribl. 2 i Mariager Klosterkirke, er udført af
samme Stenhugger, der
sikkert ogsaa har gjort Stenene over Biskopperne Niels Styggesen i
Børglum og Niels Glob i
Viborg. De grove, provinsielle, men ganske dekorative Arbejder,
hvis Figurer er
ubehjælpsomme, tilhører en vestdansk +Stenhuggerskole<, der ogsaa er re-
præsenteret paa Fyn. C.A.J.
F. Beckett: Danm. Kunst,
II, 1926; C. A. Jensen: Adelige Gravsten (under Udgivelse).
Marle-Amelie-Francoise-Helene, 1865-1909, Prinsesse. F. 13. Jar. 1865 i Ham, England,
d. 4. Dec. 1909 i Kbh., begr. i Roskilde. Forældre: Hertug
Robert-Philippe-Louis-Eugene af Chartres og Prinsesse Francoise-Marie-Amglie
af Orléans. Gift 20. Okt. 1885 i Paris med Prins Valdemar af Danmark.
Prinsesse Marie, der en
Tid tog Undervisning hos Frants Henningsen, udførte Akvareller med Blomster-
og Fuglemotiver og udstillede saadanne paa Charl. 1900-02 samt paa Kvindl.
Kunstn. retr. Udst. 1920. Hun malede ogsaa Opstillinger med Vildt og Frugt
efter hollandske Forbilleder og modellerede Dyreskulpturer, der blev brændt og
glaseret paa Den kgl. Porcelainsfabrik.
Red.
Ill. Tid., 1909-10, 146;
Johannes Hoeck: Marie, Prinsesse af Danmark, 1910; Dele af Prins Valdemar og
Prinsesse Maries efterladte Indbo. Auk. Kat. 15. Maj og 15. Juni 1939; Else
Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 735.
Marlenborg, Johannes, -1579-, nævnes som Maler og
Perlestikker, men Navnet er aabenbart en Forskrivning for Johan. Maria Borcht;
denne var Kongens Faktor og har øjensynlig ordnet Købet af malede og
perlestukne Sager. O.A.
Weinwich, 1811, 42; Friis:
Saml., 1872-78.
Markussen, Olaf, f. 1912, Maler. F. 11. Jan.
1912 i Vejle. Forældre: Sukkervarefabrikant Ole M. og Kathrine Fischer. Ugift.
Uddannelse: Elev af Akad.
1934-36 under Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen, 1937-38 Grafisk Sk.,
Foraarssem. 1944 under Kræsten Iversen. Stipendier: San Cataldo 1935; van Gogh
1945. Rejser: 1935 Italiern (San Cataldo, Neapel, Rom, Florens), Tyskland,
Holland, Belgien, Østrig; 1936 Norge; 1938 Sverige; 1947-48 Frankrig.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1935, 37, 39, 46 ; Charl. 1936-37 ; Charl. Eft.
1938, 40 (Grafik); Kulingen 1941-45; Den Polykrome 1948; Nord. Grafik Union,
London, 1938, Helsingfors, 1939, Stockholm, 1948; Vild Hvede Udst. 1941 og 48;
Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Sep.udst. 1940, 42 (Vejle Mus.).
Arbejder: Bjerglandskab,
Syditalien (1935); Norsk Landskab (1938); Popler, Knabberup (1940, Vejle
Mus.); Foraarslandskab, Ballerup (1944); Udsigt over Vejle (1944); Gadebillede
med Sporvogn (1944); Landskab, Kolding Fjord (1945); Selvportræt (1948);
Vinbjerge, Cagnes (1948); Raderinger i Kbst.saml.
Olaf Markussen viser i sit
Maleri stærk Interesse for Skildringen af Lysets Toner og
Billedkunstens plastiske
og rumlige Problemer. I en Række stærkt rumbeskrivende Gade-
billeder har han med
Følsomhed analyseret Belysningen, og den samme Sans for det
atmosfæriske har spillet
en afgørende Rolle for hans Landskabskunst. M.s Oliefarve har
overvejende en tæt
Karakter, og det skraverende Penselstrøg han benytter, følger aldrig
slavisk Formen.
Farveskalaen domineres af varme Klange; navnlig Okkerfarverne synes at have
hans Kærlighed. Den ulmende Glød i Flertallet af hans Billeder antyder en
lyrisk-
romantisk Oplevelse af den
omgivende Natur. M. har ogsaa malet Modelbilleder og har ar-
bejdet med Grafik. P.L.
Vejle Soc. Dem. 30. Okt.
1942 (Udst. paa Vejle Mus.); Berl. Tid. S. Aug. 1944 (Int.).
Marsch, P., c. 1774, Maler. Har s. m.
U(?) Nansen (jfr. A. Nansen) dekoreret Galleriet i
Braderup Kirke (12 km Syd
for Tønder) med bibelske Billeder. Galleriet blev ombygget
1895. 0. A.
Kunstdenkmäler, Kreis Sild
Tondern, 1939.
Marselis
(Marselius), Christoph (Christopher), - 1690-1725 -,
Arkitekt, formentlig Hollænder el. Tysker.
Rejser og Embeder: If.
Marselis' Studiebog (Privateje i Danmark) i Italien i 1690'erne (bl. a. Tegn.
og Opmaalinger fra Rom, Pisa, Mantua og Turin; i Rom s. m. den franske
Arkitekt G. M. Oppenordt, af hvem der findes 5 Tegn. i Studiebogen); rejst til
Danmark (muligvis over Polen, hvor han kan have virket (Tegn. af Fyrst
Lubomirskis Badebygn. ved Warszawa i Studiebogen)); i Danmark ved Resolution
af 10. Maj 1704 ansat under von Platen som kgl. Arkitekt fra 28. April 1703 at
regne; 1703-19 300 Rdl. aarlig og kaldes i Regnskaberne Arkitekt, i
Skattemandtallet 1705 Generalbygmesterfuldmægtig; 1716 Pas til en Rejse til
Holland og tilbage til Danmark; hævede 1719 sin Gage for sidste Gang og har
sandsynligvis da forladt Landet; virksom i St. Petersborg i alle Tilfælde
omkr. 1725.
Arbejder i Danmark
Borgerhuse før 1706 (alle nedbrudt): Peter Schwans Gaard, nuv. Overgaden
neden Vandet 15 (Facade, Plan og Snit i Studiebogen); Chr. Schupps Gaard paa
Købmagergade (nuv. Nr. 18) ; Claus Biehls Hus i Norgesgade, senere Wedel
Jarlsbergs Palæ, nuv. Bredgade 23 (Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. ;
Opstalt af Porten i Studiebogen). Som kgl. Arkitekt: Virksom ved
Staldmestergaarden i Kbh. (opf. 1703-05 under von Platens Ledelse; 12 Tegn. af
dekorative Detailler (Port, Gadedøre, Vinduesindfatninger) i Akad.s Saml. af
Arkitekturtegn.); virksom ved Ombygningen af Fr.berg Slot 1707-09 (hertil fig.
Tegn. i Studiebogen: Adet umiraculøse*Alter i Slotskirken (malet paa Væggen +a
trompe d'oeil* af Anton Muhle) (s..d) samt Døre i Vestibulen, Trappegangen paa
1. Sal, Dør i Maskeradesalen og de oprindelige i Spisesalen (forandrede af
Harsdorff 1770)). Tilskrivninger (if. Fr. Weilbach): Dekorative Detailler ved
Indgangsportalen m. m. paa Garnisons Kirke (opf. 1703-06 under von Platens
Ledelse); Opmaalingstegninger af Chr.borg Slot udf. med Henblik paa en
Ombygning (omkr. 1707, Det kgl. Bibl.); Tegn. til Facade (mod Slotspladsen)
til Kollegiebygningen (Kancelliet) (usign. og udat., Rigsarkivet); desuden
(if. C. Elling): Portbygningen paa det ældste Fr.berg Slot (1701-03; Porten
ombygget 1828 af J. H. Koch, men kendes fra Stik i Thuras Danske Vitruvius).
Prospekter: Forlæg til Prospekter stukket af J. A. Corvinus (København, Kgs.
Nytorv, Slotspladsen, Fr.borg Slot, Fr.berg Slot og Have og Øresund ved
Helsingør) og udg. af Jeremias Wolff i Augsburg 1728 med Titlen: Vorstellungen
Der Remarquabelsten Prospecten in Denemarken abgezeichnet An:' 1718 durch C.
Marselius Kønigl. Architect (Ekspl. i Det kgl. Bibl.); Panoramaer af St.
Petersborg (1725, Videnskabernes Akad.s Saml. i Leningrad; gengivet i Igor
Grabars Bog).
Marselis' Skitsebog og
Tegninger sætter os i Stand til at følge hans Virksomhed som kgl. Arkitekt
under von Platen (jfr. denne). Det synes især at være Bygningernes udvendige
og indvendige Dekoration, M. har beskæftiget sig med. I sine smukt udførte
Studietegninger viser han nøje Kendskab til dekorative Enkeltheder inden for
den romerske Barok (Borromini Bernini) og har ogsaa for visse Detaillers
Vedkommende taget Fyrst Lubomirskis Badebygning i Warszawa, som findes
aftegnet i Skitsebogen, til Forbillede. Medens hans Virksomhed ved
Staldmestergaarden og Ombygningen af Fr.berg Slot (1707-09) er dokumenteret,
hviler Formodningen om hans Medvirken ved Garnisons Kirke og det ældre Fr.berg
Slot (Portbygningen) paa rene Stilkriterier. Det er muligt, at Fremtiden vil
kunne føje flere Træk til Billedet af M.s kunstneriske Personlighed, og at det
vil blive muligt at paavise hans Virksomhed andetsteds (Polen, Rusland). M.B.
Th. u. B. - L. Bobé og O.
Andrup i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 318-23; Vilh. Lorenzen i Den
danske Centraladministration, 1921; samme i Kbh.ske Palæer, I-II, 1922-25; Fr.
Weilbach: Garnisons Birke, 1929; samme: Dansk Bygn.kunst i 18. Aarh., 1930;
samme og C. Elling i Ark. M., 1930, 92-104; Igor Grabar: Arkitekturens Hist.
III. Petersborgs Arkitektur i 18. og 19. Aarh. (med russisk Titel og Tekst),
Moskva u. A. (c. 1911), 13, 15, 21, 23 (Ill.).
Marstrand, Julie, 1882-1943, Bhgr. F. 26. Juni
1882 i Kbh., d. 25. April 1943 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre:
Bagermester, senere Borgmester i Kbh. Jacob Nicolai M. og Marie Elisabeth
Neergaard. Gift 4. Marts 1905 i Kbh. med Læge, senere Overlæge Niels Reinhold
Blegvad, f. 20. Febr. 1880 i Tranebjerg, Samsø, S. af Realskolebestyrer
Michael B. og Sophie Lund. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Elev paa
Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1898-1900 og et halvt Aar paa Frkn.
Sode og Meldahls Sk.; et Sommerhalvaar hos Maler Viggo Pedersen i Hillerød;
opt. paa Akad. i Bhgr.sk. Marts 1901, Elev her til og med Eft. 1906, senere
Eft.Sem. 1910 i Malersk. under V. Irminger og en Tid som Gæst i Utzon-Franks
Billedhuggersk. Stipendier: San Cataldo 1938. Rejser: Talrige Rejser til
Udlandet, bl. a. til Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland,
Belgien, Østrig og Italien (i 1938 2 Mdr.s Ophold paa San Cataldo).
Udstillinger: Kunstn. Eft. 190, 11, 14-16$ Charl. 1913-44 (17 G. m. 25 Arb.);
18. Nov. Udst. 1921, 26-27, 35, 38-39; Kvindl. Kunstn.Samf. 1930; Rom 1931;
Bryssel 1935; Sep.udst. 1926 (Oslo), 31 (Kunst for Varer), 42 (i Den frie
Udst.). Udmærkelser: Diplom i Rom 1931 ; Æresdiplom i Bryssel 1935. Hverv:
Medl. af Repræsentantskabet for Selskabet til Haandarbejdets Fremme fra
Stiftelsen og nogle Aar fremover.
Arbejder. Portrætbuster:
Jørgen (1914, Bronze); Jacob Marstrand (Bronze); Knud Rasmussen (Bronze, e,
udst. 1921., opst. i K.R.s Er s, Hundested); Bjørn Bjørnson (Bronze,
Teatermus.); Ingolf Schancke; Daniel Jacobsen; Realskolebestyrer Michael
Blegvad (opst. ved Kost- og Realskolen, Tranebjerg); Einar Jönsson (udst. i
Gips 1930) ; tegnede i nogle Aar Portrætter til Berl. Tid. og udførte fra 1929
Tegninger til Tekstiler til Fru Trolles Vævestue udgav Børnebogen: Rejsen til
Vinterland (1917, med egne Akvareller). Artikler til Berl. Tid., Tidens
Kvinder, Nyt T. for Kunstind., Epoke, bl. a. om kunstindustrielle
Kvindeerhverv.
Julie Marstrand var en
udpræget Personlig hed med mange Interesser, levende optaget
af alt, hvad der rørte sig
omkring hende. Hendes bedste kunstneriske Indsats er en Række karakterfulde
Portrætbuster, navnlig den af Knud Rasmussen.
S.S-z.
Berl. Tid. 10. Juni 1942;
26. Juni 1942 (K. Flor): 27.
April 1943 (Nekr.);
Ekstrabl 19. Juni 1942; Pol. 27. April 1943 (K. Pontoppidan).
Marstrand, Knud, 1886-1918, Arkitekt. F. 20.
Okt. 1886 i Kbh., d. c. 18. Aug. 1918 i Rusland. Forældre: Jernstøber,
Maskinfabrikant, Direktør for A/S Titan Poul Frederik M. og Thyra Valgerda
Burmeister. Broder til Paul og Vilhelm M. (se disse). Gift 29. Dec. 1914 i
Pedersborg ved Sorø med Bodil Marie Hagedorn, f. 3. Okt. 1889 i Kbh., D. af
Skibskaptajn Jeppe Thomsen H. og Marie Barfred.
Uddannelse: Student 1904;
dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1906; Malerskolens
Forb.kl. 1907; Ark. Forb.kl. 1908-11 og som Gæst i Arkitekternes Bygningskl.
1914; Sekondløjtnant i Artilleriet 1909; Medarbejder hos H. Wenck og hos
Arkitekt Klein i Moskva. Rejser og Ophold: 1906 Italien; c. 1911 München;
1913-14 og 1915-18 Rusland.
Arbejder. I Danmark:
Remise af Bølgeblik paa Hellerup Station (c. 1911 for H. Wenck);
Sommerhus i Skodsborg
(1913); desuden Møbler og Havemøbler. 1 Rusland: Palæ og 3
Bjælkevillaer for Direktør
Godjejew, for Industri og Handels A/S Buduchnost i Lassi-
noostrow Stationsby i
Medvjedkowo c. 15 km fra Moskva (1915); Kontor til et Teglværk og
en Tovværksfabrik for
samme Selskab (1916, begge nedrevet). Projekter: Moskvas nye Uni-
versitet (1915). Red.
Marstrand, Paul, f. 1895, Arkitekt. F. 26.
April 1895 paa Fr.berg Broder til Knud M. (s. d.) og Vilhelm M. (s. d.). Gift
3. Febr. 1921 i Casablanca med Dorothea Hedegaard, f. 21. Juni 1898 i
Svendborg, D. af Læge Carl Peter H. og Marie Roedsted.
Uddannelse:
Arkitektuddannet i Moskva 1914-17 bl. a. hos Broderen Arkitekt Knud M. og ved
Selvstudium; selvstændig Virksomhed fra 1921. Rejser: 1913 Nordamerika;
1914-18 Rusland; 1920-26 fransk Marokko; 1927-30 Grækenland; 1930-35 Marokko.
Udstilling: Marokko 1932. Hverv: Redaktør af Bygmesteren 1943-45; Medl. af
danske Arkitekters Genopbygningskomité 1945-47; Kommitteret i Dansk
Arkitektfor. 1946; Medl. af Hovedbest. og Forretningsudv. for Byggesocietetet
for Danmark 1945.
Arbejder. I Marokko:
Herregaardene Domaine Richards (1923), Domaine de la Borde
(1924) og Domaine societé
d'exploitation marocquaine (1926); Det danske Konsulats Byg-
ning i Casablanca (1926);
Katolsk Klosterskole i Marrakesch (1932) ; Fransk reformert
Kirke med Annekser i Rabat
(1933); den engelske Generalkonsuls Embedsbolig sst. (1933).
I Danmark: Sengeløse
Centralskole (1942); Sengeløse Præstegaard (1942-43); 11 Parcel-
huse, Peder Mathiesensvej,
Birkerød (1947); 27 Parcelhuse, Haslev (1948-49); Parkbebyg-
gelse i Bistrup ved
Birkerød (under Opf. 1949) ; Beboelsesbygn. til Funktionærer under
Sydøstsjællands Elektricitets A/S, Haslev (under Opf. 1949). Red.
Bygmesteren, 1944, 45-46;
Soc. Dem. 26. April 1945 (Int.).
Marstrand, Sophus Vilhelm, 1860-1946, Arkitekt. F. 12.
Maj 1860 paa Fr.berg, d. 26. Maj 1946 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Fabrikant Theodor Christian M. og Anna Henriette Mathilde Jansen Tiaden. Gift
29. Okt. 1908 i Kbh. med Helga Frederikke Pingel, f. 8. Sept. 1863 i Kbh., d.
30. Marts 1920 sst., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johan
Christian P. og Maria Elisabeth Dreyer.
Uddannelse: Tømrersvend;
dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1879; Afgang Jan. 1887. Rejser:
Paris, Tyskland og Norge. Udstillinger: Charl. 1892-93. Fmbeder:
Bygningsinspektør i Valby 1908-30.
Arbejder: Aagaard
Frimenighedskirke i Øster-Starup Sogn (1887); Ejendommene Pilestræde
51-Klareboderne 5 (1900) og Pilestræde 56-58 (1903); Købmagergade 19 (1895,
Forhuset; 1896, Baghuset). Projekter: Forlag til Flytning af Rundetaarn. Red.
Arch., I, 1898-99, 18, 58
(Flytning af Rundetaarn).
Marstrand, Nicolai Wilhelm, 1810-73, Maler. F. 24. Dec.
1810 i Kbh., d. 25. Marts 1873 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Mekanikus,
senere Kommerceraad Nicolai Jacob M. og Petra Ottilia Smith. Gift 8. Juni 1850
paa Fr.berg med Margrethe Christine Weidemann, f. 17. Maj 1824 i Kbh., d. 26.
Jan. 1867 sst., D. af Overretsprokurator, senere Justitsraad Poul Frederik W.
og Julie Moldenhawer.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
i 1. Ornamentssk. Okt. 1825 (Eckersbergs Dagbog oplyser: ,> 7. Aug. 1826
begyndte Wilhelm Marstrand sit Malerstudium*); avancerede Marts 1828 fra 1.
til 2. Frihaandssk. ; til Gipssk. Juli s. A.; Juli 1829 til Modelsk.; lille
Sølvmed. 1832; store Sølvmed. 1833. Stipendier: Fonden ad usus publicos 1835,
36 og 38. Rejser: Aug. 1836 over Berlin, Dresden, Nürnberg og München til
Svejts; derfra via Turin, Genua, Livorno, Pisa og Siena til Rom. Opholdet i
Italien, hvor M. s. m. Constantin Hansen og Roed besøgte Egnen omkr. Neapel,
varede til Okt. 1840. Hjemrejse over Florens, Padua og Venedig til München,
med Ophold der indtil Aug. 1841; derfra til Paris, hvor han gjorde et kort
Ophold. Sent paa Efteraaret 1841 tilbage i Kbh.; Sept. 1845 til Italien over
Holland og Paris; slog sig ned i Rom, men tilbragte dog en Tid i Nemi, Olevano
og Subiaco; Sommeren 1846 Ischia og Sicilien; vendte ved Midsommer 1848
tilbage til Kbh.; efter sit Bryllup i Juni 1850 med sin Hustru til Dalarne,
som han atter besøgte fig. Sommer; Okt. 1853 til Italien (Ophold i Venedig);
Febr. 1854 i Kbh. for at hente sin Hustru og Sønnen Poul, med hvem han
fortsatte Venedigopholdet indtil Aug. s. A.; Juni og Juli 1861 s. m. Heinr.
Hansen til Lybæk, Berlin, Dresden, Miinchen og Paris (for at studere
Oliemaleri paa Mur); hjem over Brygge, Gent, Antwerpen, Rotterdam, Amsterdam,
Køln og Hamborg; Aug. og Sept. 1862 s. m. P. C. Skovgaard og N. L. Høyen i
London; Sommeren og en Del af Efteraaret 1869 s. m. P.C.Skovgaard og A.
Kittendorff i Italien; 1863 og 71 Baderejser til Karlsbad. Udstillinger:
Charl. 1829-73 (41 G. m. 151 Arb.); Universitet 1843; Akad., Stockholm, 1850;
London 1862; Nord. Udst. 1872; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 ; Paris 1889 ;
Teaterudst. 1898 ; Raadhusudst. 1901; London 1907; Universitetets Portrætter
1919; Lægeportrætter 1922; Paris, Jeu de Paume, 1928; Akad.s Malerier,
Kunstfor. 1929 ; Mit bedste Kunstværk 1941; Akad.s Modeltegninger 1942
(Kunstfor.); London 1948 ; Sep.udst. 1884, 90 og 98 (alle i Kunstfor.), 1902,
15, 29. Udmærkelser: Agreeret ved Akad. 1842, Medl. 1843. Embeder og Hverv:
Prof. ved Akad. 1848; Akad.s Direktør 1853-59 og fra 1863 til sin Død; Leder
af Undervisningen i Akad.s Alm. Forb.sk. 1864-67; Formand for Udst. kom. fra
1859; Medl. af Best. for Thorvaldsens Mus. fra 1868 og af Gallerikommissionen
fra 1870.
Arbejder: Et Uheld paa
Kilderejsen (1830; Skitser i Kunstmus. og i Privateje); En Flyttedagsscene
(1831, Nivaagard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); Portræt af Abelone Smith
(1832), af O. Schmidt-Phiseldeck (1832), af Louise Lind (1833) ; Gadescene i
Hundedagene (1833, Kunstmus.); En Auktionsscene (1833); Flugten til Ægypten
(1833, Konk.arb. for lille Guldmed.); Et musikalsk Aftenselskab (1834,
Fr.borg); Waagepetersens Familiebillede (1834), Portræt af M. G. Bindesbøll og
af Chr. Købke (1836) (alle i Kunstmus.); En Fængselsscene i Rom (1837);
Hjemkomsten til de Moderløse (1838); St. Antoniusfesten i Rom (1838; Skitse i
Privateje); Søstersengen (1838; flere Skitser hertil bl.a. i Kunstmus.);
Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri (1838); Scene af
Oktoberfesten i Rom (1839, Thorvaldsens Mus.); Moccoli-Aftnen paa Korsoen i
Rom (1839, Ordrupgaard); Portræt af J. F. Schouw (1840, Rigsdagen); Kæresten
præsenteres (1841(?) ; Skitser, bl. a. een der tilh. Kunstmus., dep. i Fyns
Stiftsmus.); Agent Søren Borchs Skydeskive (1842, Hirschsprungs Saml.);
Konferensraad A. V. F. Bornemann (1842); Scene af Bondelivet, motiveret efter
Holbergs Erasmus Montanus (1843, Medl.arb., tilh. Akad.; Gentagelse fra 1844 i
Kunstmus.); Genrebillede. Motiv taget fra Holbergs Barselstuen (1845) og
Bondestue. Frierens Moder taler hans Sag (1845) (begge Kunstmus.); Portræt af
Fru V. Hage (1845), af Fru Frederikke Raffenberg (1846, Kunstmus.); En
smægtende Jæger (paabeg. 1847, fuldført 1850); En Dans i det fri paa Ischia
(1847) ; Italiensk Osteriscene (1847, Glyptoteket); En Englænder forfulgt af
Tiggere paa Roms Gader (1848) ; Ung Pige der sætter sit Haar (184 -,
Glyptoteket); adskillige Landskabsstudier fra Italienopholdet 1845-48 (heraf
2 i Hirschsprungs Saml.); Dobbeltportræt af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849,
Nivaagaard; Skitse i Hirschsprungs Saml.); +Ægirsgildet*, Festdekoration til
Oehlenschlågers 70 Aarsdag (tilh. Kunstmus., dep. Haderslev Statsseminarium);
Portræt af Fru V. Hage og hendes 2 Børn (1850); Portræt af H. C. Ørsted (1851,
Fr.borg); Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum (1851 -52,
Kunsthalle, Hamborg; Forarbejdet i Kunstmus.); Kirkefærd til Leksands
Sognekirke i Dalarne (1853, Kunstmus.); Portræt af Hans Puggaard (1852, 53) og
af Frk. Vilhelmine Hage, gift Heise (1853, Nivaagaard;) Landstigning ved et
Palads ved Canal grande.
Konen i Tiggergondolen
faar Almisse (1854) og Landstigning i Venedig. En Tiggergondol har paa Canal
grande fulgt Herskabsgondolen (1854) (begge Kunstmus.); Rejsende i Venedig
(Skitse, 1854(?)) og En Gondol med Tiggermunke i Venedig (Skitse, 1854) (begge
i Hirschsprungs Saml.); Færgescene paa Canal grande (1854) ; Portræt af
Kunstnerens Hustru (1855), af Rektor H. H. Blache (1855, Aarhus
Katedralskole), af Kunstnerens Hustru og to Børn med deres Barnepige (1855,
senere fuldført af J. Roed); Billede fra Hverdagslivet (1856-57, Kunstmus.,
dep. i Randers Mus., Skitse i Kunstmus. og Glyptoteket); Kristus i Emaus
(1857-58, Faaborg Kirke); Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*.
Raadsherreindernes Besøg (1858, Hirschsprungs Saml.); Scene af Holbergs +Det
lykkelige Skibbrud* (1859, Glyptoteket, Skitse Nivaagaard) ; Portræt af Fru
Johanne Luise Heiberg (1858-59, Fr.borg), af B. S. Ingemann (1859, Sorø
Akad.); Portræt af Constantin Hansen (1861-62) og Kunstnerens Hustru og Børn i
hans Atelier paa Charlottenborg (1861-62) (begge Kunstmus.); Udsmykningen af
Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke med 2 store Oliemalerier: Dommen over
Christoffer Rosenkrantz og Chr. IV paa + Trefoldigheden* (begge med
Indramninger malet af Heinrich Hansen) samt Den opstandne Kristus (1863-66);
Holberg i Kaffeselskab (1866, Skitse i Hirschsprungs Saml.); har gennem
1860'erne malet en lang Række Scener fra Holbergs Komedier, men Flertallet af
disse lader sig ikke henføre til et bestemt Aar; Portræt af Højesteretsadvokat
Brock (1867); Portræt af Jørgen Roed (1867) og af H. W. Bissen (1867) (begge
Frborg) ; Scene af Holbergs +Den politiske Kandestøber*, Collegium politicum
(1868, Hirschsprungs Saml.); Portræt af N. L. Høyen (1868, Kunstmus.), af
Arkitekt Chr. Hansen (1868, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Parablen Den store
Nadver (fuldført 1868-69 efter c. 10 Aars Forberedelse, hertil flere Skitser
og Forarb. bl. a. et i Hirschsprungs Saml.); Italiensk Stue, Motiv fra Olevano
(?) (1869, Kunstmus.); Universitetets Indvielse 1479 i Vor Frue Kirke
(1870-71, Universitetets Festsal; til dette som til de 2 planlagte
Sidebilleder i Festsalen (Hans Tavsen beskytter Biskop Rønnow og Jacob VI
besøger Tycho Brahe) findes et Antal Skitser og Forarb., heraf 3 paa
Universitetet); Kristus og den vantro Thomas (1870-71, ufuldført, tilh.
Randers Mus., dep. Kunstmus.); Parablen om de betroede Talenter, til
Udsmykning af Nationalbankens Trapperum (ikke udført) (Forarb. 1870-71 (?),
Kunstmus., et Forarb. til samme i Glyptoteket); desuden repr. i forh. Joh.
Hansens Saml., Teatermus., Bymus., Øregaard Mus., Universitetet, Søfartsmus.
paa Kronborg, samt i Mus. i Aalborg, Aarhus, Horsens, Kolding, Maribo, Randers
og Ribe; desuden i Nasjonalgall., Oslo og i Nationalmus., Stockholm og Malmø
Mus.; Tegn. (over400), Grafik og Skitsebøger i Kbst.saml. og Tegn. (i alt 88)
i Hirschsprungs Saml.; desuden i Sorø Mus.
Illustrationer: Enkelte
Illustrationer til Dansk Folkekalender (1844, Træsnit); Flinchs Almanak (1845,
Træsnit); Gæa (1845, Lito; 1847 Kemitypi); G. Rode: Fortællinger og Vers for
Større og Mindre (1858, Træsnit); C. Richardt og G. Rode: En Billedbog (1868,
Træsnit); har desuden illustreret: L. Holberg: Peder Paars (1863 6
Litografier; Optryk 1884); Udvalget for Folkeoplysnings Fremmes Enkeltudgaver
af 8 af Holbergs Komedier (1868-72, 8 Træsnit; senere samlet i Liebenbergs
Etbindsudgave, 1884); Cervantes: Don Quixote (1865-69, 20 Litografier); større
Udvalg af Originaltegninger til Holberg samlet i Karl Madsen: Illustrationer
til Peder Paars X1919) og Vilh. Andersen: Holberg Billedbog (1922); til
Cervantes: Don Quixote i Martins Forlags Udgave (1926) (c. 40 Reproduktioner).
Wilhelm Marstrand begyndte
allerede som Dreng at tegne og male. Gennem Tilskyndelse fra Eckersberg, der
personlit kom i M.s Hjem, besluttede Faderen at lade M. uddanne som Maler. Paa
Akad. og paa Eckersbergs private Malerstue, som han samtidig besøgte,
arbejdede ogsaa Rørbye, Küchler, Adam Midler ,og Fr. Petzholdt. Et Par Aar
senere optoges Købke og Jørgen Roed, og med disse, Constantin Hansen, M. G.
Bindesbøll og Heinr. Eddalien sluttede M. et nært Venskab.
De mange Smaaportrætter,
M. udførte i disse Aar, er ligesom Kammeraternes stærkt præget af Eckersbergs
Indflydelse. M.s Arbejder af denne Art taaler dog ikke i formel Henseende at
sammenholdes med Købkes og Constantin Hansens. Deres Farvevirkning er mindre
sikker cg Formbehandlingen ofte uden virkelig Fasthed. Interessantest er
maaske det morsomt opfattede Portræt af M. G. Bindesbøll (1834 eller
tidligere); malerisk mas Billedet af Fru Abelone Smith og af Vennen cand.
treol. O. Schmidt-Pbiseldeck nok anses f-r de betydeligste. Begge er udført
1832, og deres Farveholdning røber - ligesom Købkes s. A. malede Portræt af
Sødring - en kraftig Indflydelse fra den 6 Aar ældre Wilhelm Bendz. Bendz's
kunstneriske Stil med dens noget overdrevne Brogethed fik i det Hele i disse
Aar overordentlig Betydning for M. I Billedet Et musikalsk Aftenselskab (med
Motiv fra Hofagent Waagepetersens ugentlige Kvartetaftener) optog M. de samme
maleriske Problemer, hvormed Bendz havde arbejdet allerede i 20'ernes
Slutning. M.s Interesse for den stærke Rumvirkning i et Interiør med mange
Figurer genfindes i hans 1836 malede Fremstilling af Fru Waagepetersen med
Børn og Barnepige i Hjemmets Dagligstue. Billedets Farvevirkning er inspireret
fra Bendz, hvis kraftige Kolorit M. har søgt at overbyde. Her som saa ofte i
M.s Produktion røber hans mindre sikre Farvefølelse sig, medens
Figuropfattelsen hos ham er mere levende og fri end sædvanligvis hos Bendz.
Endnu før M. optoges paa. Akad., havde han tegnet en Række Kopier af
Bartolomeo Pinellis Raderinger med italienske Folkelivsmotiver. Pinellis
manierede Tegnestil, Bevægelsesopfattelse og Motiver synes at have gjort et
meget stærkt og varigt Indtryk paa den unge M. Eckersbergs stadige Henvisning
til det grundige Virkelighedsstudium formaaede tydeligvis ikke at fortrænge de
pinelliske Idealer fra M.s Bevidsthed. Dette Forhold mærkes tydeligt i hans
Arbejder med københavnske Folkelivsmotiver. Billedet En Flyttedagsscene fra
1831 er, ligesom det 2 Aar senere udførte En Gadescene i Hundedagene, paa
mange Maader en fri, humoristisk betonet Oversættelse af Pinelli til en
hjemlig Motivkreds. Den stærkt bevægede Figurstil, Behandlingen af Dragterne
og Figurernes Anbringelse i Rummet har umiskendelige pinelliske Træk.
Eckersberg synes at have set med stor Velvilje paa disse Arbejder og betegnede
M. som en +psykologisk Iagttager" (i Brev fra 1834 til Sønnen Erling). M.s
Motivkreds og den Behandling, han giver den, er da heller ikke ubeslægtet med,
hvad der kendes i Ungdomsarbejder i Stik og Tegninger af Eckersherg selv.
Komikken i M.s Arbejder kan blive direkte grov og karikaturmæssig som i En
Auktionsscene (1835), hvor den brogede Farvevirkning og kraftige
Understregning af Rummet i Bendz' Manér er forenet med en overdrevet stærk
bevæget pinellisk Figuropfattelse. Dette Billede blev i øvrigt M.s sidste
større Arbejde med kbh.sk Motiv før hans første Udenlandsrejse.
M.s stærke Interesse for
Maleriets rent indholdsmæssige Side og hans allerede før Italienopholdet
aabenlyse Afhængighed af Pinelli bestemte ham saa at sige paa Forhaand til i
Rom at glide ind i Tidens internationale halvt humoristiske og halvt
idealiserende +Italiensstil*. Eckersbergs Indflydelse betød givetvis mindre
for M. end for Flertallet af hans Kammerater fra Akad. Dette mærkes klart i
Forbindelse med hans Arbejder fra det første Ophold i Italien. Deres
kunstneriske Værdi er meget vekslende. Ringest, og til Tider direkte banale,
er gennemgaaende de Arbejder, hvori det genremæssige gør sig stærkest
gældende (Den indslumrede Serenadesanger eller det til Kunstfor. 183'1-38
udførte En Fængselsscene i Rom). Enkelte af disse Billeder, fx En romersk
Dreng og Faderglæde, viser Indflydelse fra Ernst Mever. I kunstnerisk
Henseende er M.s malede Studier til de store Billeders Enkeltfigurer, hvor
Eckersbergs Skoling af Iagttagelsen og Fordybelsen i det rent maleriske føles
stærkest, oftest langt betydeligere end de endelige Arbejder. Iblandt disse
sidste er der dog Grund til at nævne det festligt komponerede St.
Antoniusfesten i Rom (1838) og det s. A. udførte Romerske Borgere forsamlede
til Lystighed i et Osteri. I dette Arbejde, som i det n. A. udførte Scene af
Oktoberfesten i Rom, har M. naaet en overordentlig Beherskelse af de figurrige
Kompositioner. I det sidste Billede har man i øvrigt villet se en Paavirkning
fra Thorvaldsen.
M.s romerske Arbejder
høstede ogsaa uden for danske Kredse stor Anerkendelse. Dette har maaske
medvirket til, at han paa Hjemrejsen gjorde et længere Ophold i München, hvor
han gentog og solgte en Del af sine italienske Arbejder. Et kort Besøg i Paris
paa Hjemturen satte sig ingen Spor i M.s Kunst.
Opholdet i München og
Bekendtskabet med tysk Kunst, hvis Overfladiskhed M. omtaler i sine Breve, har
maaske i nogen Grad bevirket, at han i sit første Arbejde efter Hjemkomsten,
Fugleskydningsskiven for Agent Søren Borch (1842) atter nærmer sig en
Eckersbergsk Form. Hans næsten hektiske Skabertrang og altid levende Fantasi
førte ham dog snart ind paa nye Baner, hvor det motivmæssige,
Billedfortællingen, fik større Betydning for ham end de i egentligste Forstand
maleriske Værdier. Med sit Medlemsarbejde for Akad. er han for første Gang
inde paa de Holberg-Motiver, der kom til at spille en saa betydningsfuld Rolle
i hans senere Produktion.
Hans Lyst til at berette
en Historie og karakterisere dens Personer har saavel i Erasmusbilledet for
Akad., i Gentagelsen til Galleriet som i den 1844-45 malede Scene af
Barselstuen (Kunstmus.) tydeligvis været det afgørende for ham. Malerisk er
disse Arbejder ret svage. M. har ikke magtet at bevare dem friske under
Gennemmalingen. Der kan i øvrigt være Grund til at pege paa disse Arbejders
kompositionelle Lighed med Værker af Hogarth, for hvilke N. L. Høyen
interesserede sig, og hvortil han kan have henvist M. Under det 4-aarige
Ophold i Danmark mellem de 2 første Italienrejser var M. stærkt beskæftiget
som Portrætmaler.
Under sit andet
Italienophold (1845-48) søgte M. igennem Arbejde med en Række Billeder og
Modelstudier i stort Maal at naa frem til en bredere og større Stil. I sin
Monografi over ham skriver Karl Madsen om disse Bestræbelser : + Hans tapre,
energiske Forsøg paa at underlægge sig den store Form og de straalende Farver
mislykkedes aldeles. De maatte mislykkes, fordi han tog Tingene fra den
forkerte Ende, fra oven nedad. Han efterlignede Virtuoserne. Der er Smæld nok
i Osteribilledets Farve, men den er ufin og grel. Der er Sikkerhed og Bredde
nok i Formbehandlingen, men den er grov og karakterløs.* Skønt denne
Karakteristik i alle Henseender er rigtig, ansaa M.s Samtid i Almindelighed
disse Arbejder (Italiensk Osteriscene; Pigen med Katten; En Pige, der fletter
sit Haar; Albanerinden i Karnevalet; En smægtende Jæger og fl.) for det
egentlige Højdepunkt inden for M.s Produktion. Rejsens betydeligste Arbejde
blev utvivlsomt en Række mindre, bredt malede Skitser og nogle malerisk smukke
Studier fra Byerne i Roms Omegn.
Kort efter at M. var vendt
tilbage til Danmark, valgtes han efter Rørbyes Død 1848 til Professor ved
Akad. Hans første større Arbejde efter Hjemkomsten, det store Dobbeltportræt
af Konsul C. F. Hage og Hustru (1849) betegner, ligesom Agent Borchs
Skydeskive efter den første Rejse, en Tilbagevenden til en strengere, mere
Eckersberg-præget Billedform. I andre af hans store Portrætfremstillinger fra
Tiden omkr. 1850 mærkes dog tydeligt en Bestræbelse paa Linie med den, der har
præget hans store, italienske Arbejder. Tydeligst er dette nok i Billedet af
Fru V. Hage med Børn (1850), hvor Portrætterne af Moder og Datter har faaet et
paagaaende smægtende Drag, og Farven en grov og overdreven Voldsomhed.
Efter sit Bryllup i Juni
1850 rejste M. med sin Kone til Dalarne. H. C. Andersen oplyser (i Mit Livs
Eventyr), at han forud havde henledt M.s Opmærksomhed paa den Motivverden, som
var at finde i Dalarnes Folkeliv. M., der stod afgjort uvilligt over for N. L.
Høyens nationale Program og aldrig for Alvor lod sig indfange af det hjemlige
Folkelivsmaleri, fandt i Dalarne et nordisk Almuemotiv, der ved sin Festlighed
og Rigdom stemte mere overens med hans Indstilling end de beskedne danske
Motiver. Efter et nyt Ophold i Leksand følgende Sommer fuldførte han 1853 sit
store, overvældende figurrige Kirkefærd i Dalarne (Kunstmus.). Billedet har
mange smukke Enkeltheder, men det er ikke lykkedes M. at holde sammen paa
Mangfoldigheden; Helheden med den stærke Rumvirkning har faaet en noget
ukunstnerisk Panoramakarakter.
M.s enorme og rastløse
Produktionstrang, der hindrede en virkelig Fordybelse i Motiverne og stadig
fortrinsvis tager Sigte paa noget ydre og agerende, gør sig efter 1850 stærkt
gældende. Motiverne synes bogstaveligt at have fortrængt hinanden i hans
Bevidsthed. Skitser og Billeder med romerske Motiver bliver i disse Aar til
Side om Side med nye Holbergfremstillinger, Scener fra Don Quixote,
Fremstillinger af kbh.sk Hverdagsliv og enkelte med Motiver fra Dalarne.
Hertil kommer en lang Række Portrætter, Bestillingsarbejder som Vilhelmine
Hage, Hans Puggaard m. fl., og andre malet af egen Drift som Portrættet af
Kunstnerens Hustru med Sønnen Poul (1852).
Under sit Ophold i Venedig
fra Eft. 1853 til Aug. 1854 udførte M. en Række af sine betydeligste
italienske Skitser. Indtrykkene fra Tizians, Tintorettos og Veroneses Kunst
virkede overordentlig stærkt paa ham. De bedste af hans Studier fra dette
Ophold er virkeligt malerisk opfattede, og blandt de mange Situationsskitser
er udmærket smukke Arbejder, fri for den grove og ufine Komik, som M. havde en
saa udpræget Tilbøjelighed for, hvad der vel i høj Grad betinger hans store
Popularitet.
Havde M., hvad visse af
hans Breve lader ane, haabet, at Venedigopholdet vilde bringe mere Ro og
Fordybelse ind i hans Arbejde, maa Resultatet have været en Skuffelse. De
store Venetianeres Eksempel tvang ham tværtimod ind paa nye Billedtanker, uden
at han derfor evnede at opgive sin tidligere Motivkreds. Religiøse Motiver
begyndte at beskæftige ham. 1857-58 udførte han den store Altertavle med
Kristus i Emaus til Faaborg Kirke, et lidet vellykket, stærkt venetiansk
præget Billede. Samtidig begyndte han at arbejde med Skitser og
Kompositionsudkast til det store, først 1868-69 fuldførte Nadverbillede.
Smukkest af M.s Billeder
fra 60'erne, og maaske det kunstnerisk mest vellykkede inden for hele hans
Produktion, er den Kunstmuseet tilhørende Fremstilling af Kunstnerens Hustru
og fire Børn i Atelieret paa Charlottenborg (1861-62 og antagelig noget
omarbejdet c. 1866-67). Kompositionen har her Fasthed og Holdning, og
Figurerne er tænkt i en billedmæssig Sammenhæng, der bringer Helhedsvirkning
ud over det rent fortællende og anekdoteagtige. Ogsaa Farveholdningen er mere
behersket og finere sammenstemt end i Flertallet af M.s store Arbejder.
Vinteren 1859-60 fik M.
overdraget den store Opgave med Udsmykningen af Chr. IV.s Kapel i Roskilde
Domkirke. Arbejdet i Kirken kom dog først i Gang Foraaret 1864 og gennemførtes
i Løbet af godt og vel 2 Aar. Med disse Billeder, Dommen over Christoffer
Rosenkrantz og Chr. IV paa * Trefoldighedem, indledede M. den efterfølgende
Periodes Historiemaleri. Billedernes Gennemførelse staar ikke paa Højde med
deres Komposition, der er overordentlig velberegnet og for
Trefoldighedsbilledets Vedkommende virkelig glansfuld. M.s Billeder i
Roskilde, hvor Udsmykningen blev til i Samarbejde med Heinr. Hansen, slutter
sig ved sin Aand og sin Stil nøje til det samtidige europæiske Historiemaleri.
Her, som i M.s 1870-71 udførte Indvielsen af Kbh.s Universitet i Vor Frue
Kirke 1479 (Universitetets Festsal) maa det nationale alene søges i Emnerne.
De her nævnte store, officielle Opgaver lagde stærkt Beslag paa hans
Arbejdskraft gennem de senere Aar. Kort efter Fuldførelsen af det store
Universitetsbillede ramtes M. af en Hjerneblødning (Okt. 1871). Dermed var
hans Arbejdsevne brudt. Den 25. Marts 1873 døde han efter faa Dages Sygeleje.
De 2 Billeder, der efter hans Plan skulde flankere det store Indvielsesbillede
paa Universitetet, og hvortil han havde udført Skitser, fuldførtes senere af
Carl Bloch, der som Historiemaler blev M.s egentlige Arvtager.
Endnu i sin Levetid
opnaaede M. den allerstørste Anerkendelse som Kunstner, og i flere Aartier
efter sin Død ansaas han almindeligvis for vort Lands betydeligste Maler. Hans
Indsats har dog gennem de senere Aar været underkastet en stærk Omvurdering.
Dette gælder saavel hans Malerier som den meget betydelige Del af hans
Produktion, der udgøres af hans Tegninger. Igennem dem faar man et næsten
overvældende Indtryk af hans Produktionstrang. En meget væsentlig Del af dem
har et humoristisk eller satirisk Indhold. Dette gælder saavel hans Tegninger
med hjemlige som med italienske Motiver. Hertil føjer sig ogsaa de mange
Arbejder, hvor M. har taget sit Udgangspunkt i Værker af Holberg og i Don
Quixote. Saa overvældende, som M.s Produktion af Tegninger er, maatte en stor
Part af den blive af ringe Kvalitet; at en Reaktion maatte sætte ind mod en
ukritisk Beundring af snart sagt hver Streg fra hans Haand, er en Selvfølge.
Den bør dog ikke udelukke Forstaaelse af, hvad M. har ydet i det bedste af sin
Tegnekunst. Hans billeddannende Evne kan skabe Enkeltfigurer eller Scener,
hvor Stregen med stor Sikkerhed trækker Helheden op og ogsaa psykologisk
rammer skarpt; andre Tegninger, udførte med ganske lette antydende Streger,
har en overordentlig Ynde. I øvrigt maa det karakteristiske Forhold fremhæves,
at egentlige Studietegninger, udført efter Naturen, indtager en meget beskeden
Plads inden for hans Produktion.
M. synes selv at have haft
en klar Følelse af et Misforhold mellem sin Skabertrang og Omfanget af sine
Evner og Kunnen. Efter Fuldførelsen af det store Nadverbillede skal han have
udtalt, at han ikke kunde male, at han aldrig havde lært det, og at det havde
været bedre for ham, om han havde været født i Frankrig. Tilsvarende
selvkritiske og til Tider af dyb Melankoli prægede Udtalelser genfindes
jævnligt i hans Breve, der giver Indtryk af en stærk og rigt bevæget
Personlighed.
A.R.
Kopenhagener Kunstblatt,
1831-32, Nr. 5, 19-20; L. Ussing i Danmarks ill. Almanak for 1857, 32-40;
samme i Ill. Tid., 1865-66, 1-2; Jul. Lange i Ill. Tid., 1868-67, 152 og
1867-68, 22-23 (optrykt i samme: Nutidskunst, 1873, 104-18); samme i Nær og
Fjern, II, 1873, Nr. 40 (optrykt i samme: BilledkunstX 1884, 400-09); Auk.kat.
1873, 74 og 75 (Dødsbo), 1910; Det 19. Aarh., 1876-77 58-62 (optrykt 1 Museum,
1894 II, 199-202) (Brev til Eckersberg); M. K. Raffenberg: Vilhelm Marstrand.
Breve og Uddrag af Breve, 1880; Jul. Lange i Ude og Hjemme, 1881, 215-17; Den
ny Tid 19. Dec. 1884 (og Dagsavisen 20. Dec. 1884) (Karl Madsen); Troels
Marstrand: Slægten Marstrand, 1885 (trykt som MS); ny Udg. 1915; Helena Nyblom
i Ord och bild, 1894, 481-95; N. Lützhoft i Tilsk., 1898, 815-20, 948-70; E.
Hannover 1 Kunstbl., 1898, 309-36;
Edv. Lehmann i Dansk T., 1898,
679-90; Karl Madsen i Folkets Almanak, XXV, 1898; Jul. Lange i Udvalgte
Skrifter, I, 1900, 174-82 (optrykt fra Ill. Tid. 1884); A. Aubert i Kunst,
III, 1901 (Brev til J. Flintoe); Karl Madsen: Wilhelm Marstrand, 1905; F.
Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910; ny Udg. 1932; Ludw. Gurlitt i Gads
danske Mag., V, 1910-11, 303-11; Wilh. Marstrand. 60 Autotypier, udg. ved Karl
Madsen, 1913 (2. Oplag 1936) (Smaa Kunstbøger Nr. 10); Wilhelm Marstrand. 60
Tegninger, udg. ved Karl Madsen, 1914 (2. Oplag 1929) (Smaa Kunstbøger Nr.
11); Sig. Muller i Gads danske Mag., 1914, 178-82; Fort. over et Udvalg af
Kbst.saml.s Tegninger af W. M. Udst. i Kbst.saml. Aug. 1915, 1915; Fort. over
Kommunelæge G. Mentz' Saml. af W. M.s Haandtegninger. Auktion Winkel &
Magnussen, Maj 1916; Karl Madsen i K. Aa., 1917, 1-28; samme sst., 1919,
55-62; samme: Illustrationerne til Holbergs Peder Paars, 1919; Ragnar Hoppe i
Nationalmusei årsbok, 1919, 144-45; Th. Oppermann: Wilhelm Marstrand, 1920;
Lorenz Frølich: Egne Optegnelser og Breve, udg. ved F. Hendriksen, 1920-21;
Vilh. Andersen: Holberg Billedbog. Billede af W. M., 1922; Karl Madsen i Dansk
Julealbum, V, 1922, 25-32; Helena Nyblom: Livsminder fra Danmark, 1923; Karl
Madsen i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 67-71; samme: Pinelli og
Marstrand. Forord til Cervantes: Don Quixote, I, 1926, S. XV-XVI; F. Noack:
Das Deutschtum in Rom, 1927; Karl Madsen i Juleroser, 1927; Sig. Schultz:
Dansk Genremaleri, 1928, 9, 10, 11-12; Carl V. Petersen: Italien i dansk
Malerkunst, 1932; Ragnar Hoppe i Nationalmuses årsbok, 1934, 94-97; H. Bramsen
i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; V. Thorlacius-Ussing i Fyenske
Aarb., I, 1939, 108-11; Eigil H. Briinniche i Danmark, 1940, 155-61, 178;
Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Danske
Tegninger, I-III, 1945' Satire og Humor, 1946; H. P. Rohde: Dansk
Bogillustration 18001890, 1949, 10-12, 60, 62.
Marstrand, Vilhelm, f. 1884, Ingeniørarkitekt. F.
4. Okt. 1884 i Kbh. Broder til Knud M. (s. d.) og Paul M. (s. d.). Gift 11.
Sept. 1914 i Lyngby med Mette Fauerholdt, f. 10. Sept. 1886 i Odense, D. af
Kaptajn, Driftsbestyrer Carl F. og Irene Salome Vilhelmine Ravn.
Uddannelse: Student 1901;
Bygningsingeniør Jan. 1907; selvstændig Virksomhed som raadgivende Ingeniør
1915-37. Rejser: 1907 og 32 England; 1927 Island; 1934 Middelhavet; desuden
Rejser i Skandinavien. Udmærkelser: Prix d'honneur i Bryssel 1935 for Bogbind
og Bogtryk. Stillinger og Hverv: Formand for For. af raadgivende Ingeniører
1920-33; Redaktør af Ingeniøren 1922-37; Medl. af Best. for Dansk
Byplanlaboratorium fra 1924; Sekretær ved Akademiet for de tekniske
Videnskaber fra 1937.
Arbejder: Planlægning og
Udførelse af Jernbaner paa Fyen og i Jylland (1908-14); Vandtaarn ved
Kerteminde Jernbanestation (1912) ; Byplanarbejder i Skern, Varde, Skive,
Nykøbing Mors og Store-Heddinge; Møbler, Bogbind og Bogtryk. Litterære
Arbejder: Om Ordningen af Banegaardsforholdene i Aarhus (1915-16);
Grænsespørgsmaalet (1919); Arsenalet i Piræus og Oldtidens Byggeregler (1922)
; Aabenraa (1933) ; Kongens Lyngby (1941) ; Vore ældre Byers Historie (1942
f.) ; Artikler om kunstneriske Spørgsmaal i Ingeniøren og Nyt T. f. Kunstind.
og i Kunsthaandværk (1928 f.).
Red.
Jul. Lehmann i Ingeniøren,
1937, 133-36.
Marten (Mårten), c. 1175, skaansk Stenmester,
kendt gennem Runeindskrifter paa 5 romanske Sandstens Døbefonte i Skaane (i
Höör, Lilla Harrie, Söderviddinge, Våstra Sallerup og Örtofta), alle med
Ordlyden: Marten mik giarthe. Af disse Indskrifter tør man maaske slutte, at
M. var Skaaning, selv om Ordstillingen er den latinske (M. me fecit), og selv
om han formodentlig har benyttet en Forskrift. Paa Fontene i Hóór og
Söderviddinge har M. - i Lighed med Domkirke-Mesteren Jakob (s. d.) - indsat
sit eget Kontrafej i den løbende Ornamentik; Billedet viser en langhaaret,
langskægget Mand med spids Haandværkerhue.
Ud fra Skulpturerne
(Løver, Vædere, Mennesker) og Ornamentikken (symmetrisk Akantus, Palmet og
Vindruer) paa M.s signerede Fonte har man fundet frem til en Del usignerede
Fonte fra hans Værksted (Harlosa, Glumslóv m. fl.), og da hans Arbejder
genkendes paa Portaler og Korbuer i flere Landsbykirker (Hóór, V. Sallerup,
Svalóv m. fl.), har man villet slutte, at M. ligefrem har været disse Kirkers
Bygmester; det er dog lige saa sandsynligt, at en eller flere Bygmestre har
engageret den habile Haandværker som Stenog Billedhugger ved deres Bygninger.
Noget bindende Bevis for,
at M., som almindeligt antaget, har arbejdet med paa Lunds Domkirke, findes
ikke, da ingen Skulptur herfra med nogen Sandsynlighed kan henføres til ham;
derimod er hans Kunst i det hele, skønt kun de gængse, romanske Motiver
forekommer, stærkt paavirket af de langt mere fremragende Arbejder ved
Domkirken.
E.M.
J. Roosval: Die
Steinmeister Gotlands, 1918, 211-13; F. Beckett: Danmarks Kunst, I, 1924, 237;
0. Rydbeck: T. f. konstvetenskap, XI, 1927; 26-29, 37; Monica Rydbeck: Skånes
stermåstare, 1936, 166-200; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige
1000-1400, 1940, 239, 240, 248-52; Brik Moltke og Lis Jacobsen: Danmarks
Runeindskrifter, 1942, Sp. 332 (med fyldige Litteraturhenvisn.).
Martens, Carl Christian, 1754-1820, Murermester. Døbt
12. Nov. 1754 i Kbh., d. 18. Okt. 1820 i Langstrup, begr. i Asminderød.
Forældre: Joachim Christian M. og Johanne Kirstine Arhellig(e). Gift 10. Nov.
1784 i Kbh. med Ernestine Wegener.
Omtales som Elev paa
Akad.s Bygn.sk. ml. 1768 og 75; vandt lille Sølvmed. 1771, store 1775 og
indstillede sig s. A. til Guldmed.konk.; fik Borgerskab som Murermester i Kbh.
13. Okt. 1774 og var Oldermand i Murerlavet 1793-99; Brandmajor.
Arbejder: Kronprinsensgade
5 (1803, Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.).
Ved Skiftet efter M.
nævnes som hans eneste Børn Christian Frederik M. og Carl Peter M.
En Christian M. nævnes som
Elev ved Akad. i 1798, hvor han vandt den lille Sølvmed., og 1800, hvor han
udst. +en Kirke beliggende paa en fri Plads*. 1805 omtales en H. C. Martens.
Red.
Utr. K. - C. Nyrop: Kbh.s
Murer- og Stenhuggerlav 1907; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesset,
1942, 30.
Martens, Hans Ditlev Christian, 1795-1864, Maler. F. 26. Juli
1795 i Kiel, d. 1864 sst. Forældre: Stadskateket og Garnisonskantor Johan
Lorenz M. og Cathrine Henriette Kaempfern. Ugift.
Uddannelse: Kom efter 5
Aars Malerlære i Kiel til Hamborg som Dekorationsmaler og herfra til Kbh.,
hvor han blev Elev af Akad. under Eckersberg; Jan. 1817 avancerede han fra 1.
til 2. Frihaandssk., Juni 1817 til Gipssk. og Marts 1819 til Modelsk. ; lille
Sølvmed. 1824; 1825 en kort Tid Undervisning i arkitektonisk Opstilling hos K.
F. Schinkel i Berlin. Stipendier: 1820-24 en rnaanedlig Støtte paa 20 Rdl. fra
Fr. VI (Kongen har if. Henny Glarbo sandsynligvis lært M. at kende hos sin
Svigerfader Prins Carl af Hessen paa Louisenlund); Fonden ad usus publicos
1825 (paa Akad.s Anbefaling), 28 og 32; 1825-27 240 Rdl. aarlig af Kongens
Chatolkasse. Rejser og Ophold: 1825 over Berlin, Dresden, Nürnberg, Munchen
(hvor han tegnede Interiører fra Kirkerne), Salzburg, Verona og Venedig til
Rom, hvor han var bosat 1826-37 (if. Fr. Noack); 1827 Syditalien og Sicilien
(s. m. H. W. Bissen og H. E. Freund); rejste sandsynligvis fra Rom til
Hamborg, hvor han bosatte sig en Aarrække; kom if. Ursula Dahlerup efter
Hamborgs Brand (1842) til Kbh. (if. Weilbach 2. Udg. dog først i Kbh. 1855) og
levede her til kort før sin Død. Udstillinger: Charl. 1821-57 (m. 23 Arb.);
Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Selvportræt
(1822, forh. Joh. Hansens Saml.); Christiansborg Slots Vestibule (1822, tilh.
Kunstmus., dep. Bymus.); Det indre af Roskilde Domkirke paa Chr. I.s Tid
(1823, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Antiksalen paa
Charlottenborg (1824, Thorvaldsens Mus.); Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i
sit Atelier (1830, tilh. Kunstmus., dep. i Thorvaldsens Mus.; købt af Fr. VI
1831); Udsigt til Peterskirken set fra via sacra og Udsigt fra
Konservatorernes Palads paa Kapitol (begge Thorvaldsens Mus.); Michelangelos
Hus i Rom (1833, sst.); Marmorkirkens Ruiner (udst. 1857, malet paa Bestilling
af Chr. VIII, betalt af Fr. VII); Vesterbros nye Teater (1855, Tegn.,
Teatermus.); dekorerede Maleren N. P. Holbechs Atelier i Kronprinsessegade og
tegnede Møblerne dertil.
Da Martens 31. Dec. 1825
fuldstændig uden Midler ankom til Rom, opsøgte han Thorvaldsen, der tog sig af
ham. I Thorvaldsens store Atelier i Stalle Barberini paabegyndte han straks en
Tegning af Rummet med bl. a. Kristusfiguren, Apostlene og Frontespicen til
Frue Kirke (Skitse til det senere Maleri: Thorvaldsen modtager Pave Leo XII i
sit Atelier (Thorvaldsens Mus.), som han gik i Gang med efter Rejsen til
Syditalien og fuldførte 1830). Desuden tegnede han flittigt i Kirker og
Klostergaarde (Oliemaleri fra S. Lorenzo Kirken). Under sit Ophold i Rom
støttedes M. stadig af Thorvaldsen, der købte flere af hans Billeder og gav
ham den Opgave at udføre et Udkast til en Dekoration af hans Hjem (Skitse
hertil i Rigsarkivet). Arbejdet blev imidlertid aldrig udført.
Inden Tilbagekomsten til
Kbh. opholdt M. sig en Tid i Hamborg, hvor han havde mange Bestillinger, men
ved Byens Brand 1842 blev hans Hjem ødelagt. I Kbh. boede han hos
Portrætmaleren N. P. Holbech, som han kendte fra Rom, og hvis Atelier i
Kronprinsessegade han nu dekorerede. I øvrigt synes han ikke at have udført
mange Arbejder i Kbh. og betragtedes nærmest som en Original, der af kbh.ske
Gadedrenge kaldtes den gale Maler. Han syslede med Projekter til Udvidelse af
Kbh. og til Byens Forskønnelse samt til Marmorkirkens Opbygning. I stor
Fattigdom forlod han til sidst Byen og døde i Kiel 1864.
M.s Arbejder, navnlig
Arkitekturstykkerne, er nøjagtigt og samvittighedsfuldt udført, men virker
tørre og uinspirerede. Dog er et Billede som Pave Leo XII.s Besøg i
Thorvaldsens Atelier ikke uden Interesse, fordi det giver os en Forestilling
om, hvorledes denne store Kunstner levede og arbejdede i Rom. I.H.N.
Pol. 17. Dec. 1917; Ursula
Dahlerup: Fra gammel Tid, 1927; J. O. Ahrnung i Jul i Roskilde, 1941, 10-12;
Henny Glarbo i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1944.
Martens, Gustav Ludolph, 1818-82, Arkitekt. F. 1818 i
Wismar, d. 1882. Fader: Skibsmægler Johann Gottfried M.
Besøgte Akad. 1837-38, og
blev siden, i 1865, Stadsbygmester i Kiel.
B.L.G.
Haupt, 111, 1889.
Martens, Johann Hinrich, 1815-43, Maler. F. 5. Juli
1815 i Hamborg, d. 21. April 1843 i Miinchen. Fader: Brændehandler Johann
Hinrich M.
Uddannelse: Elev af S.
Bendixen, Hamborg; besøgte Kbh., hvor han uddannede sig ved Akad. 1832-36,
samt Norge. Udstillinger: Charl. 1834-36, 40 (4 G. m. 14 Arb.); i Tyskland bl.
a. i Karlsruhe 1838, Miinchen 1842, Hamborg 1843.
J. H. Martens har i
Danmark udstillet Landskaber med sjællandske og norske Motiver samt et enkelt
fra Tyrol. Fra 1836 virksom i München. Repr. i Kunsthalle, Hamburg. Red.
H. Bramsen:
Landskabsmaleriet, 1935.
Martensen, Jens, -1649-78-, Snedker, se
Mortensen, Jens.
Martensen, Jens, -1652-, Xylograf.
I Chr. Ostersen Weyles
Glossarium Juridicum (2. Udg., 1652) findes et Træsnit, Svogerskabstavlen,
der er sign.: Iens Martenssen B. (Kbst.saml.). Det kan muligvis være udført af
Johs. Martini fra Husum (-1605-53-), Præst i Buphever paa Pelworm (1616-34) og
siden i Odenbüll (1642-53). Bogstavet B. efter Navnet skulde da betegne hans
Virkested. O.A.
Martensen, Josepha Mathilde, 1852-1924, Maler. F. 24. Maj
1852 i Kbh., d. 23. Juni 1924 paa Dianalund, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre:
Professor, Hofprædikant, senere Biskop Hans Lassen M. og Virginie Henriette
Constance Bidoulac. Ugift.
Uddannelse: Lærte at tegne
hos F. F. Helsted; tegnede og modellerede senere hos F. Vermehren.
Udstillinger: Charl. 1890 (1 Arb.).
Josepha Martensen
udstillede 1890 som Maler og lagde sig senere efter Raderkunsten;
repr. med Grafik i
Kbst.saml. Red.
Martin Billedhugger, se Grønvold, Morten.
Martin, Claude-Emanuel, d. 1774, Kobberstikker. D. 15.
Sept. 1774 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Gift 27. Febr. 1772 i Kbh. med Anne
Kirstine Stierne..
Indkaldtes fra Frankrig af
Videnskabernes Selskab for at stikke Landkort (enkelte Kort over Sjælland
efter Tegning af Caspar Wessel kendes); modtog 1771 af Caroline Mathildes
Kasse 48 Rdl. for Pladerne til Mathildeordenens Statutter (Aftryk i
Rigsarkivet), som han udførte s. m. Carl de Fehr efter H. P. Sturz, og 1774 af
Partikulærkassen 70 Rdl. aarlig (som han kun nød dette Aar) for Arbejde i
Videnskabernes Selskabs Tjeneste; s. A. modtog han fra nævnte Kasse Betaling
for Plader til C. J. Niebuhr: Reisebeschreibung nach Arabien (1774-78), til
hvilket Værk han har udført en Del Kobbere.
T.H.C.
Utr. K. - Sandvig, 1795;
C. Molbeeh: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; N. E. Nørlund: Danmarks
Kortlægning, 1,1943; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1945, 160.
Martin, Jacob, -1656-, Maler, har til Jens
Jørgensens Epitafium (1656) i Sønderborg
Kirke malet en Række smaa
Portrætter, hvis Kvalitet vidner om, at ban har været en ud-
mærket Kunstner. J.P.
Haupt, 111, 1889.
Martin-Hansen, Mads Christian Carl, 1877-1941, Bhgr. F. 8. Juli 1877 i Kolding, d. 26. Maj
1941 paa Fr.berg, begr. i Gentofte. Forældre: Snedkermester Peter Hansen og
Anna Maria Wilhelmine Gregersen. Gift 18. Maj 1902 i Kbh. med Frederikke
Emilie Jørgensen, f. 28. Aug. 1863 i Kbh., d. 26. Febr. 1936 i Gentofte, D. af
Skomager Georg Frederik J. og Marie Jacobi.
Uddannelse: Arb. 41/2 Aar
som Svend hos Dekorationsbhgr. H. Chr. Petersen; dimitt. fra S. og G.
Vermehrens Malersk. til Akad. Jan. 1897; Elev under Th. Stein og V. Bissen;
Afgang April 1902; 1900-04 C. Aarsleffs Medarbejder ved Restaurering af
Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Domkirke. Stipendier:
Hjelmstjerne-Rosencrone 1902; Bielke 1902, 03; Raben-Levetzau 1907, 15;
Ancker 1909. Rejser; 1902, 04, 11 og 14 Berlin; 1907 og 09 Paris; 1910
Italien; 1912 og 20 England; 1912 Ægypten. Udstillinger: Charl. 1900-40 (38 G.
m. 87 Arb.); Charl. Eft. 1922, 28; Kunstn. Eft. 1907-11; Aarhusudst. 1909;
Berlin 1910-11; Verdensudst. i Bryssel 1910; Salonen i Paris 1910; Brighton
1912; Malmø 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 1941-42; Paris 1925; Brooklyn 1927.
Udmærkelser: Guldmed. paa Verdensudst. i Bryssel 1910; Sølvmed., Paris, 1925
for Keramik. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1919 og 26, af
Udst.kom. ved Charl. 1928-35, af Akad.raadet fra 1931 til sin Død, af Best.
for For. Fremtiden og Kunstnerhjemmet.
Arbejder: Nordisk Kvinde
(Gipsbuste, 1901, Tønder Mus.); Kvindestatuetten: Se alt er blevet nyt (1908,
Dansk Skulpturfor. ); Statuette af Arnold Krog (Bronze, 1909, Aalborg Mus.);
Prinsesse Maries Monument paa Langelinie (Bronze paa Granitsokkel, 1912, s. m.
Carl Brummer); Engelske Kulminearbejdere (Bronze, 1916, tilh. Det danske
Kulkompagni); Relieffer til Kommuneskolen ved Nyboder (191819); Statuer af J.
Th. Lundbye (Bronze, 191920, forh. Joh. Hansens Saml.) og af Griffenfeld
(Bronze, 1922, opst. ved Rigsarkivet; Ekspl. i Gips i Kolding Mus.);
Mindesmærke for Carl Ploug (Kolding). Portrætbuster og -relief fer:
Forfatteren Morten Eskesen (Gipsbuste 1903, Aabenraa Mus., opst. i Bronze i
Rødding Højskoles Have 1923) ; Historikeren Ludvig Chr. Muller (Gipsbuste
1906, Tønder Mus., i Bronze Ranum Seminarium); Landdagsmand P. Skau
(Gipsbuster 1905, Aabenraa Mus. og Fr.borg; desuden opst. paa Skamlingsbanken
1921) ; Chr. X og Dronn. Alexandrine (1913, Bronzebuster, Chr.borg); Grev
Frands Brockenhuus-Schack (1919, Bronze, Det kgl. Teater); Maleren Godfred
Christensen (Bronze, udsi. 1926); Kirurgen Vilh. Schaldemose (Bronze, 1925,
Rigshospitalet); Dr. phil. Frederik Poulsen (Bronze, 1927); Overkirurg, Dr.
med. P. N. Hansen (Bronze, udst. 1927); Naturforskeren P. W. Lund
(Bronzerelief, 1931, Zoologisk Museum og Bronzeekspl. i Nationalmuseet i Rio
de Janeiro); Psykologen, Professor A. Lehmann (Bronze, Universitetets
psykologiske Laboratorium); Kemikeren, Professor S. P. L. Sørensen
(Gipsmedaillon, Instituttet for alm. Patologi). Gravler: Komponisten G.
Matthison-Hansen (Vestre Kgd.); Forfatteren Sigurd Muller (Bronzebasrelief,
udst. 1918); Kirurgen Johannes Kaarsberg (Bronzemedaillon, Vestre Kgd.;
Mindeplakette i Bronze i Studentergaarden og i Sct. Lukas Stiftelsen);
Etatsraad H. N. Andersen (c. 1938, Vestre Kgd.) Arbejder for Den kgl.
Porcelainsfabrik: Statuetten Hygæa (Gave til Chr. IX ved Regeringsjubilæet
1903); remodellerede Nordmandsdalens Figurer og skabte en Serie danske
Folketyper i Nationaldragter (i alt 50) med tilhørende Plateau (fuldført
1926, danske Kvinders Nationalgave til Chr. X og Dronn. Alexandrines
Sølvbryllup); 5 Arb. i Kunstindustrimus. (Folketyper i Nationaldragter); har
komponeret Brugsgenstande (bl. a. Bronzekandelabre og Frugtskaale).
Carl Martin-Hansen hører
til den Kreds af Billedhuggere, der efter Aarhundredskiftet fortsatte den
naturalistiske Tradition og samtidig stod under Indflydelse af de dekorative
Tendenser, der rejste sig i Halvfemserne. For saa vidt regenererede de
Naturalismen og gav den en sikrere og fastere Form, men nogen personlig
Indsats af dybere Vægt kom de ikke til at øve. De leverede, som især C. M.-H.s
Produktion viser, dygtigt, smagfuldt og karakterfuldt Arbejde, idet de løste
Samtidens Opgaver paa Omraader som Portrætter, Gravmæler, Mindesmærker o.
lign. eller inden for Kunstindustrien. Betegnende nok blev C. M.-H.s mest
kendte Værk Prinsesse Maries Mindesmærke ved Langelinie og hans største Succes
den store Serie Porcelænsfigurer af Folketyper i Nationaldragt (polykrom
Overglasur).
S. S-z.
Sig. Müller i Ill. Tid.,
1909-10, 335, 338-39; samme i Skønvirke, 1917, 17-30; Georg Nygaard sst.,
1921, 30-31; Berl. Tid. 14. Maj 1912 (Chr. A. Been); Ugens Tilskuer 10. Maj
1912; Kunstindustrimus. Virksomhed 1908, 15; 1909, 14; 1911, 7; C. M: H. i
Saml., 1920, 199-203; Fr. Dalgas i Tilsk., 1932 II, 98, 102-03, 105; Xenius
Rostock: The Royal Copenhagen Porcelain, 1939; B.T. 8. Juli 1927 (Int.);
Nat.tid. og Berl. Tid: 28. Maj 1941; Edv. Eriksen 1 Akad.s Aarsberetn.,
1940-48, 12.
Martini, Carlo Donato, -1746-52-, Stukkatør fra
Milano. Fader: Stukkatør Giuseppe M. Antagelig Broder til Vrancesco M. (s.
d.).
Hjalp Faderen ved
Udsmykningenaf Georgskirken i Hamborg c. 1746 og udførte Stukkaturer i Kirken
i Rellingen 1756 samt Stukarbejder paa Herregaarden Borstel og i Porthus i
Bramstedt 1752. En allegorisk Komposition i Anledning af Prins Christians
(VII) Fødsel 1749, er bet.: C. D. Martini del. J. Haas sculps. Hamb. B.L.G.
Th. u. B. - Strunk, 1882,
150; P. Hirschfeld: Schlesw Holst. Herrenhåuser, 1935; Kunstdenkmåler, Kreis
Pinneberg, 1939; C. Elling: Amalienborg-Interiører, 1945.
Martini, Francesco. -1746-53-, Maler. Antagelig
Broder til Carlo Donato M. (s. d.).
Udførte 1753 efter N.
Eigtveds Ordre en Loftfresko i Trapperummet i A. G. Moltkes Palæ (senere
fjernet). M. er sikkert identisk med den Francesco Antonio M., som 1746 malede
Loftfresker i Georgskirken i Hamborg, hvor hans Fader og Broder udførte
Stukkatørarbejder og som s. m. sin Broder 1756 udsmykkede Kirken i Rellingen,
for hans Vedkommende med Fresker. I Rellingen Kirke er Alterbilledet, et
Nadverbillede samt +Opstandelsen* og +Himmelfarten* signerede +F. Martini* og
+Francesco Martin!*. - En Maler af samme Navn har deltaget i Udsmykningen af
Vinterpaladset i St. Petersborg (4 Plafondmalerier 1758-62; Kuplen i Kapellet
1760). Red.
Th. u. B. -
Kunstdenkmäler, Kreis Pinneberg, 1939; C. Elling:. Amalienborg-Interiører,
1945.
Martini, Johs., se Martensen, Jens.
Martinus, se Morten.
Martzan, Melchior, -1626-54, Bogtrykker,
Xylograf(?), indvandret fra Tyskland, d. Slutn. af Juli 1654 i Kbh. Gift med
Cathrine, d.1667.
M. synes at have været
virksom som Bogtrykker i Kbh. fra 1626. Da der 1631 oprettedes en Stilling som
anden Bogtrykker ved Universitetet, valgtes M. til at beklæde denne, og han
fik overdraget at trykke Chr. IV.s store Folio-Bibel (1633, enkelte Afsnit dog
trykt af Salomon Sartor). Efter Sartors Død (1644) blev M. Universitetets
første Bogtrykker. Adskillige store Arbejder udgik fra hans Trykkeri bl. a.
Simon Paulli: Flora Danica (1648) og flere af Ole Worms arkæologiske Skrifter.
Weinwich medtager ham i sit Kunstner-Lexicon (1829) og siger, at flere af de
betydelige Værker, han har trykt, har han +ziret med egenhændige smukke
Træsnit f. Eks. Wormii Literatura daniøa antiquissima.* Hvorvidt det er
rigtigt, at han saaledes selv har arbejdet som Xylograf, har endnu ikke kunnet
fastslaas. Intet af de signerede Træmit i Ole Worms Værker passer med M.s
Navn. I Flora Danica findes 2 Træsnit (usign.) af danske Planter (Koklearer),
som ikke kendes i den hollandske Udgave, og som derfor muligvis kan være
skaaret i Danmark. Red.
Weinwich, 1829; P. M.
Stolpe: Dagspressen i Danmark, 1, 1878, 139-56; Carl Christensen: Den danske
Botaniks Hist., I, 1924-26, 29; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Den
danske Bog gennem Tiderne, 1949.
Masius (Mahsius), Balthasar, -1703-, Maler.
En Tegning i N. C. Moritz'
Stambog (Det kgl. Bibl.) forestillende en nøgen Mand er signeret Balthasar
Mahsius fecit in Hafnia Anno 1703 die 25 Januario. Masius var beskæftiget med
Udsmykningen af Fr.berg Slot, idet han der leverede Malerier (1703 udstyrede
han saaledes en Grotte i Fr.berg Have med et Galleri af smaa Malerier), dels
restaurerede 11 af Slottets Malerier (1701) og dels udsmykkede Indgangen og
nogle Rum med Ornamenter (1701 og 02). Han har ligeledes arbejdet paa Gottorp
Slot og s. m. Wilchen Riboldt og Otto de Willarts restaureret 68 Malerier, der
flyttedes herfra til Fr.berg Slot (1701). T.H.C.
Th. u. B. - Friis: Saml.
1872-78; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896.
van Mastricht, Peter, -1593-1605, Bygmester. Død
inden 4. Juni 1605. Gift med Marie,
d. 1606. P. van M., der
var Borger i Tønning, opførte 1601 Raadhuset i Husum (stærkt om-
bygget ca. 1860). O.N.
Haupt, III, 1889;
Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Schløsser u.
Herrensitze hm 16. und 17. Jahrh., 1929.
Mathias (Matthis), -1604-17-, Bygmester.
Eske Brok nævner i sine
Dagbøger ofte *Mattias Bygmester paa Dronningborg*, som paa Gammel Estrup har
givet Midterfløjen sin nye Skikkelse. 1616 arbejdede han paa Auning Kirke,
ogsaa for Eske Brok. M., der sikkert var dansk, benyttede sig af ret tunge
gammeldags, sengotiske Former. O.N .
Weinwich, 1829; Danske
Mag., 4. Rk. V, 1884, 298, 308 (Eske Broks Dagbog); Vilh. Lorenzen: Studier i
dansk Arkitektur i det 16. og 17. Aarh., 1921, 216.
Mathias af Kiøge, Bygmester, se Kyme, Matthias.
Mathiesen, Christian, 1867-1928, Arkitekt. F. 17.
Maj 1867 i Haarby ved Assens, d. 5. Maj 1928 i Kbh., begr. sst. (Vestre).
Forældre: Snedkermester Mathias Pedersen og Karen Hansen. Gift med Anna
Mathilde Olsen, f. 13. Sept. 1875 i Kirke Eskildstrup Sogn ved Holbæk, d. 28.
Marts 1943 i Kbh., D. af Indsidder Jens O. og Kirsten Andersen.
Uddannelse: Murersvend;
dimitt. fra Odense Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Marts 1899; Afgang April 1904.
Stilling: Bygningsinspektør i Kbh.,. 1920-28.
Arbejder:
Beboelsesejendom, Frankrigsgade
(1919-21, s. m. Niels Gotenborg). Projekter:
Østifternes Kreditforening
(1913); Andelsbanken (4. Pr., 1917, s. m. Niels Gotenborg); Adel-
og Borgergades Bebyggelse
(2. Pr., 1919, s. m. Niels Gotenborg).
Red.
Arch., 1916-17, 356-58
(Forretningsbygn.); 1918-19, 291, 296-98 (Adel- og Borgergade); 1921, 119-21
(Frankrigsgade); Arch. U., 1928, 125 (Nekr.).
Mathiesen, Aage Langeland, se LangelandMathiesen, Aage.
Mathiesen
(Matthiessen, Matisen m.
l.), Albertus, -1650-68, Arkitekt. Begr. 14.
Marts 1668 i Kbh. (Trin. K.).
Om A. M.s Herkomst,
Uddannelse og tidlige Aar vides intet. Navnet tyder paa, at han har været
dansk af Fødsel. 1650 ansattes han som kgl. Bygmester (Bestalling 8. Febr.) og
kom herved til at lede Opførelsen af et Par Hovedværker inden for dansk
Arkitektur. 1657 var han beskæftiget ved Arbejderne i Dronning Sophie Amalies
Lysthave uden for Vesterport, og det er sandsynligvis A. M., der har givet
Udkast til selve Lystslottet Sophie Amalienborg, hvis store Hus dog først
opførtes efter hans Død. 1663 byggede han et Lysthus i Rosenborg Have, til
hvilket en Tegning (udst., usign., tilh. Kbst.saml., dep.Akad.s Saml. af
Arkitekturtegn.) muligvis skal henføres. For Fr. III opførte han paa
Slotsholmen, hvor Chr. III.s Tøjhus havde staaet, fra 1665 den store Bygning
til Feltartilleriet, Det kgl. Bibliotek og Kunstkammeret (nu ombygget og
indrettet til Rigsarkiv). 1666 opførte han - sikkert efter Hans van
Steenwinckel den Yngres Tegning - Spiret paa Nicolai Kirke. Desuden er hans
Navn knyttet til et Par mindre Arbejder (den enkle
Rødovre Kirke 1664), Istandsættelser og
Vurderingsforretninger. 1669 fik H. van Steenwinckel den Yngste overdraget
Bestallingen efter ham.
Biblioteksbygningen og
Sophie Amalienborg vidner om M.s Kendskab til italiensk Barokarkitektur, som
herved for første Gang kom til at øve Indflydelse i Danmark. O.N.
Utr. K. - Chr. Bruun: Det
kgl. Biblioteks Bygningshist., 1873; Fr. Schiøtt i Arch., 1906-07, 263;
1907-os, 261-66; C. A. Jensen i Fra Ark. og Mus., IV, 1909-11, 597-99, 606; H.
C. Bering Liisberg: Rosenborg 1914, 139; K. C. Rockstroh i Hist. Medd. om
Kbh., IV, 1913-15, 253; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, I-1I, 1922-25; Otto
Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk.V., 1931, 39; Vilh. Lorenzen: Lambert van
Haven, 1936; Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; samme: Kgs.
Have, 1938, 24-25; Danm. Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff.; O. Norn: Nicolai
Taarn, 1945, 38-42.
Mathiesen, Aldrick, -1691-, Bhgr., løste
Borgerskab i Aarhus 1691.
Utr. K.
Mathiesen, Banner, se Banner Mathiesen.
Mathiesen, Egon, f. 1907, Maler. F. 25. Nov.
1907 i Esbjerg. Forældre: Snedkermester Mathias Bertel M. og Anna Marie Geert.
Gift 6. Maj 1931 i Kbh. med Maler Else Fischer-Hansen (s. d.).
Uddannelse: Autodidakt.
Stipendier: Ny Carlsbergfondet 1936; Ronge 1941, 43; Bielke 1942; Akad. 1947.
Rejser: 1929-30 Italien, Frankrig; 1936-37 Paris; 1948 Frankrig. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1932-34, 36-41; Fyens Forum 1936; Høstudst., Oslo, 1935;
Teltudst., Bellevue, 1941; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1943;
Grønningen fra 1944 (Medl.); Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946,
Abstrakt Kunst, Vandreudst. i Skandinavien; 1947; Sep.udst. 1931, 34, 36, Okt.
1936 (Aarhus s. m. Hans Scherfig, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 38,
Dec. 38 (s. m. Else Fischer-Hansen m. fl.), 39, 42, 43, 48 (s. m. Else
Fischer-Hansen og Henry Heerup). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1949. Hverv:
Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1935 og 36.
Arbejder: Kanalen (1933);
Siddende Pige (1935); Moder og Barn (1935); Figur paa rød Baggrund (1936);
Model (1937); Moder og Barn (1937); Cyklist med Barn bagpaa (1937); Portræt af
Borgmester Ørsted (1937, Vejle Raadhus); Tre Cyklister (1938); Gasbeholdere,
tre Cyklister (1938); Trappen (1939, Vejle Mus.); Gasbeholdere (1942, Esbjerg
Mus.); Nature morte (1942); Nature morte (1943); Nature morte (1944); Cyklist
(1945); To Cyklister (1946) ; To Cyklister i en Skov (1947, tilh. Kbh.s
Kommune); Legende Børn (1949, Eckersbergs Med.); har arbejdet med abstrakte,
bemalede Træskulpturer (1940-42). Grafik: 3 Litografier fra Paris, Fischers
Forlag (1936); 5 Farvelitografier (1946); repr. i Kbst.saml. og Nationalmus.,
Stockholm, samt med Bogomslag i Kunstindustrimus. Illustrerede Børnebøger (med
egen Tekst): Vi vil flyve (1939), Drengen i Grøften (1945), Buggivuggi (1946)
(alle 3 med Litografier udført af Kunstneren selv); desuden: Frødrik med Bilen
(1944), Aben Osvald (1947) og Mis med de blaa Øjne (1948). Projekter: Forslag
til Dekorationer til et Børnenes Hus med Børneteater, Biograf, Bibliotek,
Legestue og Legeplads (1. Pr. s. m. Flemming Teisen og Sigurjón ólafsson i
Konk. udskrevet af For. til Hovedstadens Forskønnelse til et H. C. Andersen
Mindesmærke, 1937); Udkast til Dekorationer og Kostumer til en Ballet +Den
tykke Mand* med Musik af Herman D. Koppøl (antaget af Det kgl. Teater 1936).
Egon Mathiesens Udvikling
som Maler er forløbet i en kontinuerlig Stræben efter en farvemæssig organisk
Helhed og en massiv Forenkling af Motivet, der somme Tider har kunnet lede
Tanken hen paa lignende Bestræbelser hos Vilhelm Lundstrøm og blandt
udenlandske Malere Modernisten Fernand Leger, men det er i højere Grad den
+koloristiske Rytmik* end det konstruktive, der har optaget M. Han har desuden
fundet Inspiration i primitiv Kunst og i Børnetegninger. Den moderne Kunsts
Problemer har han belyst i en Række Kronikker og Radioforedrag m. m., samlet i
en Bog Maleriets Vej (1946). U.
B.T. 19. Febr. 1931 (O. Y.
Borch); Dag. Nyh. 14. Febr. 1934 (E. Knuth); 29. Febr. 1936 (Sig. Schultz);
Ekstrabl. 5. Febr. 1934 (G. Nygaard); 11. Febr. 1936; Berl. Tid. 29. Febr.
1936 og 13. Febr. 1943 (begge K. Flor); Soe. Dem. 29. Febr. 1936 (Pr.
Wilmann); Pol. 23. Nov. 1936 (Poul Henningsen); Soc. Dem. 16. Sept. 1939
(Folmer Bendtsen); Pol. 7. Febr. 1943 (Int.); Nat.tid. 18. Febr. 1943 (J.
Zibrandtsen); Ekstrabl. 7. Febr. 1942 (Otto Gelsted); Egon Mathiesen i
Klingen, 1942, 58 (om Farven); Poul Henningsen i Helhesten, II, 1943, Nr. 4,
83-84.
Mathiesen, Niels, 1807-40-, Arkitekt.
Fremstillet i Kirken 30. Okt. 1807 i Odense. Forældre: Murersvend Mathies
Nielsen og Johanne Karoline Jeppesdatter.
Indkom paa Akad. 1832 og
avancerede Marts 1837 til Medaillesk. ;fik Marts 1839 lille
Sølvmed. og Sept. s. A.
Akad.s Pengepræmie i Arkitektur. Udst. de præmierede Arbejder
paa Charl. 1840. Red.
Utr. K.
Mathiesen, Niels Banner, se Banner Mathiesen, Niels.
Mathisen (Matthiae, Mathiessen), Thomas, -1643-74-, Maler.
Om Thomas Mathisens
Oprindelse vides fintet; man har formodet, at han kunde stamme fra Husum og
være af samme Slægt som Broder Matthiesen (s. d.) og event. M. Matthiesen (s.
d.). Er i sine Arbejder stærkt paavirket af hollandsk Malerkunst, specielt
Rembrandts Skole, og kan i andre Billeder minde om Sorgh og Saftløven. 1674
blev han i Rom Medlem af Malerlavet +De Vrome<c. 1646 var han i Forbindelse
med det danske Hof og havde Penge til gode i den udvalgte Prins' (d. 1647) Bo.
Arbejder: Interiør i en
Bondegaard (1643), En Lærd (1643), Bondestueinteriør (1650),
Portræt af en Dame med
Slør, En Dame, der spejler sig (tilh. alle 5 Kunstmus., dep. Fredensborg); En
Vagtstue, En huslig Scene, Josef og Maria (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Chr. -
borg Slotsforvaltning). O.A.
Th.u. B. (med Litt.)-Fr.
Schlie: Beschreibendes Verzeichniss . . . . Gemälde-Gallerie zu Schwerin,
1852, 378 f.; Karl Madsen: Fort. over Billeder af gammel Kunst, udst. i
Kunstfor. i Kbh., Okt. 1898, Nr. 75-78; samme: Fort. over den kgl.
Malerisamlings Billeder af ældre Malere, 1904, 87; H. Ger. son: Ausbreitung u.
Nachwirkung der holländ. Malerei, 1942, 467; Kat. over ældre Malerier i
Statens Museum for Kunst, 1946.
Mathorne, Carl Theodor Frederik, 1878-1942, Maler. F. 28. Febr. 1878 i Kbh., d. 18. Nov.
1942 sst., Urne paa Ass. Kgd. Forældre Tjener Julius Emil Christian M. og
Johanne Christiane Hansen. Gift med Julie Andrea Kirstine Vilhelmine Jensen,
f. 2. Sept. 1870 i Kbh., d. 16. Maj 1945 sst., D. af Jernbanekonduktør Jens J.
og Anthonia Frederikke Petrea Jørgensen.
Uddannelse: Elev af
Zahrtmanns Sk. Stipendier: Ronge 1912. Rejser: Frankrig. Udstillinger: De
afviste 1905; Kunstn. Eft. 1909; Charl. 1915, 17-20, 28, 41-43; 18. Nov. Udst.
1921, 24, 26, 35-43 ; Kr. Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal);
Sep.udst. 1917, 43 (Mindeudst.).
Carl Mathorne har malet
Landskaber fra Danmark og Frankrig, Portrætter (heriblandt flere
Lægeportrætter saaledes Prof. Holger Haxthausen under en Forelæsning (1940))
og Blomsterbilleder; Grafik i Kbst.saml. Red.
Nat.tid. 5. Febr. 7943 (J.
Zibrandtsen).
Mathysen, Antony, - 1682 -, Kobberstikker.
Udførte en Række
kobberstukne Illustrationer med Jagtfremstillinger og Billeder af vilde Dyrs
Liv samt en stor Frontispice med Portræt af Forfatteren til Johann Täntzer:
Der Dianen Hohe und Niedere Jagtgeheimniis, I-III (1682-89). Muligvis har han
arbejdet s. m. Friedrich Ernst Wedell (s. d.), der har stukket de øvrige
Illustrationer til Værket. RØ.
Laur. Nielsen: Den danske
Bog, 1941; Den danske Bog gennem Tiderne, 1949.
Matiessen (Mathiessen), Jaspar (Jesper), -1567-1607, Snedker
og Billedskærer. D. 11. Aug. 1607 i Helsingør.
Indvandret fra
Nederlandene eller Nordtyskland bosatte M. sig i Helsingør, hvor han 1567
udførte Olaikirkens Prædikestol, hvis fine Fyldinger er et af Landets ældste
Eksempler paa fuldt udviklet Kartoucheværk. Fra 1575 forestod han en Aarrække
de store Snedkerarbejder paa Kronborg, hvor han havde mange fremmede Svende
under sig. Værelsernes Udstyr, deriblandt Tavleloftet i den store Sal, gik til
Grunde 1629, men bevaret er Slotskirkens Inventar, der trods Indvielsen 1582
først blev helt færdigt 1586-87. Siden førte Slotssnedkeren Opsyn med
Inventaret, indtil han blev pensioneret fra Paaske 1606. Han havde ikke blot
Kongens, men ogsaa sine Fagfællers Tillid. Da Helsingør Snedkerlav 1581 fik
Skraa, gik han i Spidsen for sine Kaldsbrødre, og han blev det nye Lavs første
Oldermand.
Slotskirke-Inventarets
Stil er Højrenæssance med Ornamentik i Vredeman de Vries' Maner, medens
Figurerne kun er faa og smaa. Den rige og fine Kronborg-Stil genfindes i
nordsjællandsk Kirkeinventar, hvortil den forsvundne Prædikestol i Landskrona
fra 1587 har sluttet sig. Men det er vanskeligt at skelne Mesterens personlige
Indsats mellem de mange Medarbejdere og Efterlignere. C.A.J.
Kane. Brevb., 1584-88,
1906; 1603-08, 1915 (Jesper Snedker); Friis: Saml., 1872-78; Laur. Pedersen:
Snedkerlav 1 Helsingør, 1906, 3; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere,
1911; samme i Helsingør i Sundtoldstiden, 1, 1926, 232-34; H. Wåhlin:
Landskrona forna kyrka, 1939, 56-57; Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst,
1915.
Matthiasen, Emma Kristine, f. 1890, Bhgr. F. 2. Nov. 1890
i Kristiania. Forældre: Sektionschef ved Norges geografiske Opmaaling Wictor
Wiggo M. og Caspara Louise Christophersen. Ugift.
Emma Matthiasen, der et
Aars Tid har været Elev ved Akad. i Kristiania, har fra 1920 til c. 1925
besøgt Akad. i Kbh. under Utzon-Fra.nk og desuden arbejdet her i Landet
1940-45. Hun har paa norske Stipendier foretaget Rejser til Italien og
Grækenland. I Danmark har hun udført en Række Portrætbuster i Bronze og Gips,
som har været udst. paa Charl. 1921-27, 34, 36, 41, Kunstn. Eft. 1930-32,
Udstillingen: Utzon-Frank og hans Elever 1943 og Den officielle norske
Kunstudst. paa Charl. 1947. Repr. i Nasjonalgall., Oslo, bl. a. med Portræt af
Fru Else Lorentzen (Bronze 1927 ).
RØ.
Berl. Tid. 7. Marts 1928;
Ekstrabl. 27. Febr. 1928; Henrik Finne i Vor Tids Kunst og Digtning i
Skandinavien, 1948, 110.
Matthlesen (Mathisen, Matthisen, Mattissen), Broder, d. 1666. Maler. Begr. Okt.
1666 i Husum. Muligvis i Slægt med M. Matthiesen (s. d.) og Thomas Mathisen
(s. d.). Gift 1° 1642 i Husum med Marine, Rupert Michelsens Enke. 2° 24. Dec.
1659 med Anna, Renteskriver i Rendsborg Johs. Fabers Enke, som overlevede ham.
Om B. M.s Uddannelse vides
intet, men han synes at have haft Kendskab til saavel flamsk som hollandsk
Malemaade. Nævnes først 1637 i Flensborg som Kontrafejer, blev 1642 Borger i
Husum (Brygger og Maltgører), men malede samtidig. Fra 1646 forekommer han
ofte i de gottorpske Regnskaber som Maleri- og Portrætleverandør. 1651 blev
han Hofmaler, 1661 +Bauinspektor* for Enkehertuginden paa Husum Slot. 1655 var
han i Flensborg og leverede Kongen baade et Køkkenstykke og et Portræt, vel af
Monarken selv. Hans Tjeneste hos Enkehertuginden ophørte 1663, men han synes
stadig at have staaet i Forbindelse med Hertughoffet. Antagelig som Følge af
Krigen og den polsk-brandenborgske Invasion kom han i Forbindelse med
Kurfyrsten af Brandenborg og blev 1659 udnævnt til kurfyrstelig Hofmaler i
Berlin paa fast Løn mod at levere Portrætter til halv Pris, restaurere
Malerierne paa Slottet i Berlin og undervise i Maling, hvem Fyrsten beordrede;
hvorledes han har kunnet passe dette Hverv samtidig med sit Ophold i Husum, er
uforstaaeligt, og man kan maaske derfor opstille den Formodning, at den
brandenborgske Hofmaler fx har været en Brodersøn.
Arbejder: Radering af en
gammel Mand i Rembrandts Stil (1644, Kbst.saml.); leverede fra 1646 Malerier
og Portrætter til det gottorpske, Hof, saaledes 1649 12-13 smaa Portrætter;
Portræt af Hertug Gustav Adolph af Meklenborg-Gizstrow (usign., Fr.borg; af N.
L. Høyen henført til den Serie Portrætter af den gottorpske Familie (dat.
1655), der siden brændte paa Fr.borg) ; Portræt af den polske Hærfører Stephan
Czarniecki (bet. B. M. fecit Arhusius Anno 1660; Fr.borg) er hypotetisk
henført til ham (jfr. Artiklen B. M.). I Udlandet findes desuden: Stilleben
(Van as) (1641 (?), Gall. i Dresden) og Frokostbord (1664, Gall. i Schwerin).
Medens de bevarede
Stilleben viser en ikke ubetydelig Dygtighed og hans Radering i
Rembrandts Stil er
bemærkelsesværdig, synes Broder Matthiesens Portrætter med deres me-
get nøje Detaillering og
noget stive Holdning ikke at repræsentere samme Højde. Adskillige
Portrætter af Kongehuset
(endnu ikke publicerede) kan maaske henføres til B. M., som i
saa Fald under Hoffets
Ophold i Flensborg i 1650'erne har haft større Forbindelse med det,
end Arkivalierne røber. O.A.
Weinwich, 1829 (som
Mathias); Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V);
E. Marquard: Kgl. Kammerregnskab, 1918, 14, 17; E. George i Nordelbingen, I,
1923, 269, 273; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der Holland. Malerel,
1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Otto Andrup i Kulturminder, 1942-43,
27-28, 29.
Matthiesen, M., -1648-, Maler.
Paa Gaunø findes et Maleri
forestillende et Køkkenbord med Fuglevildt, Frugter, Grøntsager etc. betegnet
M. Matthiesen f [ecit] 1648. M. M. kan if. Karl Madsen enten være identisk med
Mathieu Matthiesen, der 1613 var Elev af Martin Pepyn i Antwerpen og døde i
Malines 1677, eller muligvis være en Slægtning af Broder Matthiesen fra Husum
(s. d.). Red.
Th. u. B. (med Litt.) -
Karl Madsen i Gaunø Kat., 1914, 30, Nr. 105 og i K. Aa., 1917, 48.
Matthiesen, Oscar Adam Otto William, f. 1861,
Maler. F. 8. Juli 1861 i Slesvig. Forældre: kgl. Husfoged og Branddirektør
Johan Peter M. og Angelique v. Staffeldt. Gift 1 ° 18. Nov. 1887 i Gentofte
med Camilla Marie Martine Larsen, f. 24. Febr. 1862 i Kbh., d. 24. Maj 1906 i
Ordrup, D. af Skræddermester Lars Martin L. og Clara Angelica Hesselberg. 2°
10. Nov. 1907 i Hamborg med Anna Katharina (Anka) Mann, f. 15. April 1879 i
Rostock, d. 14. Juli 1943 i Kbh., D. af Konsul Johan Bernhard M. og Mathilde
Scheven. 3° 9. Juni 1948 med Operasangerinde Lilli Judith Vilhelmine
Hoffmann, f. 7. April 1887 i Kbh., D. af Grosserer Carl Jacob Ulrik H. og Anna
Marie Christiane Claudius.
Uddannelse: En Tid i
Malerlære; Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1878; Afgang Marts 1884; lille
Guldmed. 1885; besøgte desuden Krøyers Sk. og studerede 1890 en Tid hos Puvis
de Chavannes, Paris. Stipendier: Raben-Levetzau 1897 (til Udnyttelse af
Opfindelsen: hurtig Hærdning af Kalkmørtel i al-fresco Maleri ved komprimeret
Kulsyre), 1933; Statsunderstøttelse til Studier af antikke Fresker i Pompeji
1901-03. Rejser: 1890, 92, 93, 95 Paris; 1893 U.S.A.; 1894 og senere Italien
(bl. a. Florens, Pisa, Orvieto, Rom, 3 længere Ophold i Pompeji, Syditalien og
Apulien); 189899 Ophold i Berlin; desuden bl. a. Rusland (1908-09), Indien
(1929 Ø.K.-Rejse til Siam), Tyskland. Udstillinger: Charl. 1883-89, 93, 96-97,
1901, 04-08, 34, 38 (18 G. m. 26 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Nord. Udst. 1883,
88; Kleis 1892; Chicago 1893, 95; Raadhusudst. 1901; Paris 1925 (Kgl.
Porcelainsfabrik) ; Brooklyn 1927; 18. Nov. Udst. 1921, 23-24, 26-27, 30,
32-34, 37, 39-45 ; For. f. national Kunst 1932, 34, 35-39, 42, 44-46;
Sep.udst. i Kbh. 1894 (Yellowstone Akvareller), 1908, 20, 36 (retr.), i
Stockholm 1908, Berlin, München, Riga, St. Petersborg, Moskva 1908 og 09. U
dmærkelser: Guldmed., Chicago, 1895; Svensk Guldmed. litteris et artibus 1908;
tit. Prof. 1909. Stillinger og Hverv: Dansk Kommissær ved Verdensudst. i
Chicago 1893; Lærer i Freskoteknik ved Kunstakad. og Kunstindustrimus. i
Berlin 1898-99; Medl. af Kommissionen for Akad.s Omordning 1920-21, af
Akad.raadet 1922-28; i Best. for 18. Nov., Formand 1920-31; Formand for Best.
for Otto Baches Mindelegat til 1946.
Arbejder: Kaifas (1883);
Griffenfeld paa Munkholmen (1884, lille Guldmed., tilh. Bymus.); Holberg
overværer en Prøve paa Erasmus Montanus (1886, præmieret 1891 i Konk. om
Billeder til Universitetets Festsal); Karreheste ved Seinen (1890) ; Fransk
Oksespand, Fresko (1895); Smaapiger fra Bornholm (Aalborg Mus., dep.
Socialkontoret, erhv. 1901); Freskoudsmykning af Mineralogisk Museums Forhal,
Trappe og Kuppelhal (oprindelig et (ubelønnet) Konk.projekt til Guldmed., som
saadant indleveret 1896; senere bevilget og endelig overtaget af Universitetet
1940); Udsmykning i Palais Carnolés i Menton (1902) ; Svenske Officerer rider
i Bad (1906) ; Valkyriefrise (Karton; udført som Pendant til en Rytterfrise;
begge tænkt udført i Keramik som Dekoration af Glyptoteket); Leda med Svanen
(1907) ; Den grundlovgivende Rigsdag (1915-23, Fresko i Rigsdagens Fællessal,
Chr.borg) ; Udsmykning i Frimurerlogen paa Blegdamsvej: Den nordiske
Stjernehimmel (1927, Tempera); Korvægsfreskerne : Kristus i Gethsemane (1929,
Gethsemanekirken, Kbh.) og Den barmhjertige Samaritan (1931, Unitarernes Hus,
Kbh.); Opstandelsen (Studier hertil dat. 1934, udst. 1936). Altertavler:
Kristus i Gethsemane (1885, Hellested Kirke), Den korsfæstede (1885, Sinding
Kirke); Jesus vandrer paa Søen (1886, Mosbjerg Kirke); Den korsfæstede
(Grensten Kirke); Kristus og Kvinden fra Samaria (Kildevældskirken, Kbh.).
Portrætter: Folketingets Formand J. Jensen-Klejs (1924, tilh. Rigsdagen);
Prof. Thorkild Rovsing (1924); Ingeniør, Dr. Poul Larsen (1932; tilh.
Ingeniørfor.); Chr. X (1933, tilh. Officersfor.); Th. Stauning (1936);
Overpræsident Johan Biilow (1936); Borgmestrene Julius Hansen og Sigvard Munk
(begge Raadhuset); desuden Arb. i Kunstindustrimus., Øregaard Mus. og
Kbst.saml. Litterære Arbejder: Stjerner og Striber (1893); Yellowstone
Akvareller (1894) ; Om amerikansk Malerkunst (1895); Undersøgelser vedr.
Freskoteknik (i Rigsdagstidende 1903-04, Tillæg B); Italiens Al-Fresco Kunst
(1918) ; Hvorledes bliver et Maleri til (1936); desuden Lærebøgerne: Praktisk
Tegnekursus (1898); Tegneundervisning i Barneskolen (1901, s. m. Otto
Wustenberg); virkede en Tid som Kunstanmelder ved Berl. Tid.
I Oscar Matthiesens
omfattende Produktion indtager Oliebillederne: Portrætter, Landskaber,
derunder ogsaa Kystbilledet en stor Plads, men hans Særstilling blandt de
samtidige.skyldes dog først og fremmest hans Opposition mod den eensidige
Dyrkelse af Staffelibilledet. Han betoges tidligt af den italienske Kunst,
navnlig af Michelangelo, og søgte selv mod Monumentalmaleriet og Fresken, og
i Paris har Elevforholdet til Puvis de Chavannes utvivlsomt ansporet ham til
at skabe en moderne Fresko-Stil. Men det Monumentalmaleri, han skabte paa
Basis heraf, og som hviler paa et indgaaende Kendskab til Freskomaleriets
Teknik, viser dog i sin Stil og hele kunstneriske Opfattelse snarere
Tilknytning til Samtidens tyske Malerkunst. Hans store Rytterbillede (kaldet
+Die Meerreiter*) og fx hans Valkyriefrise vakte da ogsaa især megen Beundring
i Tyskland. Først efterhaanden fik han store Murflader at arbejde med, og i
sine tidlige Aar maatte han derfor i Mangel af saadanne gas op i det store
Format i sine Oliebilleder, hvis Dimensioner syntes at slænge
Staffelibilledets Muligheder. Red.
Helmer Lind i Ill. Tid.,
1902-03, 683-86: A. H. von Kohl sst. 1908-09, 30-34; Rik. Magnussen sst.
1923-24, 200; V. Wanscher i Dansk T., 1906, 432; Pol. 22. April 1906 (i Kronik
af E. Hannover); 23. og 27. Nov. 1919; 18. Jan. 1920; 27. Nov. 1921; 6. April
1922; 29. Nov. 1923; 6. Juli 1931 (Int.); B.T. 24. Nov. 1919; Hovedstaden 5.
Dec. 1919; København 28. Dec. 1919; 25. og 30. Jan. 1920 (Rik. Magnussen); 8.
Juli 1921 (samme); 28. Nov. 1923 (Int.); 29. Nov. 1923 (Kronik af Rik.
Magnussen); Ekstrabladet 31. Dec. 1919; 17. Jan. 1920 (G. Nygaard); 6. April
1922; Berl. Tid. 9., 21., 26., 29. Jan. 1920; 24. Marts 1920 27. Nov. 1921$
25. Nov. 1923; 8. Juli 1931; Nat.tid. 17. og 26. Jan. 1920; 13. Nov. 1928
(Int.); Soc. Dem. 18. Jan. 1920; Fyns Venstreblad 30. Jan. 1920; (S.
Dannnskjold-Samsøe); Dag. Nyh. 2. Febr. 1920; 8. Aug. 1927; 5. Juli 1937
(Int.); Vore Herrer 5. Febr. 1920; 13. Okt . 1921; Hver 8. Dag 17. Febr. 1922;
Berl. Tid. 21. Jan. 1920 (Th. Oppermann); 25. Nov. (Søndag) 1923; B.T. 27.
Nov. 1923; Aftenposten 30. Nov. 1923; B.T. 28. Aug. 1936 (Houmark); 2. Sept.
1936 (O. V. Borch); Fyns Tid. 3. Sept . 1936 (Niels Gyde); Saml., 1931,
151-52; Oscar Matthiesen: Kat. over retrospektiv Udst. Aug.-Sept. 1936, 1936
(med egne Kommentarer).
Matthiessen Fischer, Kaj, se Fischer, Adam.
Matthison-Hansen, Hans, 1807-90, Komponist,
Domorganist, Maler. F. 6. Febr. 1807 i Sønder Hulvej, Adelby Sogn, d. 7. Jan.
1890 i Roskilde, begr. sst. Forældre: Styrmand Hans Hansen og Hedevig
Petersen. Navneforandring fra Hans Matthiesen Hansen 25. Nov. 1859. Gift 1°
13. Febr. 1830 i Kbh. med Christiane Petrea Stenersen, f. 6. Jan. 1804 i Kbh.,
d. 16. Okt. 1881 sst., D. af Toldbetjent Johan Christopher S. og Johanne
Jensen. Ægteskabet opløst. 2° 10. Marts 1841 i Roskilde med Theresia Georgine
Elisabeth Qvistgaard, f. 29. Marts 1813 paa Kærup, Benløse -Sogn, d. 7. Maj
1890 i Roskilde, D. af Proprietær Jens Mathias Q. og Georgine Elisabeth
Borchhorst.
H. M.-H. vilde først være
Maler og blev efter sin Konfirmation anbragt i Lære hos Eckersberg i Kbh. Hos
denne lærte han at tegne og malede foruden en Kopi efter Jens Juel et Portræt
af sin Moder, der rostes af Eckersberg. Samtidig dyrkede han imidlertid
Musikken og besluttede til sidst efter megen Vaklen helt at hellige sig denne.
Domorganist i Roskilde 1832.
Af M.-H.s Arbejder kendes
bl. a. et Portræt af Kammermusikus, Klokker ved Garnisons
Kirke C. J. Hansen (c.
1828), et Portræt af hans første Hustru Petrea Stenersen samt en
Tegn. af hans anden Hustru
Theresia Qvistgaard (1832).
H.D.S.
E. F. S. Lund, I 1, 1895,
95; E. Hannover: Eckersberg,
1898, 294; Karl Madsen i
Jul i Roskilde, 1927, 5-6; Sven Lunn i Dansk biografisk Leksikon, XV, 1938.
Matthissen, Tage Adam, 1897-1925, Arkitekt. F. 3.
April 1897 paa Fr.berg, d. 3. Dec. 1925 sst., begr. sst. Forældre:
Tømrermester, senere Direktionssekretær i Østifternes Kreditforening Adam
Heinrich Vilhelm M. og Ingeborg Juliane Meyer. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Sept. 1914; Afgang 1925; Medarbejder hos L. Hygom. Rejser: c. 1923 Italien og
Frankrig. Udstillinger: Charl. 1919-21, 23, 25; Charl. Eft. 1919, 22.
Projekter: Vej og
Bebyggelsesplan for Rønne By (2. Pr. 1920, s. m. Curt Bie og Dam Jensen); Nr.
Sundby Raadhus, Apotek og Posthus (2. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding); Ombygning
af Daells Varehus (3. Pr. 1922, s. m. Ib Lunding).
M. fik bl. a. gennem sine
Konkurrencearbejder Lejlighed til at vise sig som en meget ta-
lentfuld Arkitekt, som man
stillede store Forventninger til. Han naaede dog ikke at faa
udført selvstændige
Arbejder inden sin tidlige Død.
H.E.L.
Arch., 1920, 204, 233,
235, 238 (Bebyggelsesplan); 1922, 53, 58, 60 (Nr. Sundby Torv), 227, 229, 231,
232 (Daells Varehus); Arch. M., 1925, 255 (Nekr.).
Matthiä, Wilhelm
Karl Heinrich, c. 180788, Bhgr. F. c. 1807 i Berlin, d. 24. Febr. 1888 i Rom,
begr. sst.
Uddannet ved Akad. i
Berlin (2. Pris 1828); kom 1828 til Rom, blev Thorvaldsens Elev og Medhjælper
og fulgte med ham til Kbh. 1838 om Bord paa +Rotro. Thorvaldsen anbefalede ham
til Arbejdet paa Chr.borg, og han modellerede en +Okeanus*; vendte tilbage til
Rom Nov. 1840.
Arbejder: Bistod
Thorvaldsen med Rytterstatuen af Maximilian I (1836, München), Statuen af
Schiller (1837, Stuttgart) og Holbergs Buste (1839). - Buste af Thorvaldsen
(1833, Gips), Portrætstatuette af Thorvaldsen (1838, Gips) (begge i
Thorvaldsens Mus.). S. S-z.
Th. u. B.-Fr. Noack: Das
Deutschtum in Rom, 1927; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935,144 (Fra Ark. og
Mus., 2 Rk. II); V. Thorlacius-Ussing i Danmark, 1944, 114.
Matthysse, Pieter, -1663-, Maler, giftede sig
1663 30 Aar gammel i Amsterdam; siges at
stamme fra Skaane. O.A.
Oud Holland, III, 1885,
229; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung der hollånd. Malerel, 1942.
Mattis (Mass, Matthies, Matz, Matzen m. fl.), Hinrieh, - 1538 - senest 83, tysk
Snedker i Lybæk. Gift med Katharina, der overlevede ham.
En fra Lybæk indvandret
Flensborger skænkede 1570 Prædikestolen til S. Nicolai Kirke
i Flensborg, et Arbejde af
den'dygtige lybske Mester H. M. Dens Komposition og nytesta-
mentelige Relieffer blev
forbilledlige for Prædikestole i Flensborg Marie Kirke 1579 og
Tønder 1586, og Typen
efterlignedes lærige i Vestslesvig.
C.A.J.
Haupt, III, 1889 (som H.
Matzen); J.Warncke i Nordelbingen, XI, 1935,.127-54.
Matzen, Herman Nicolai, 1861-1938, Bhgr. F. 15. Juli
1861, d. 22. April 1938 i Cleveland, Ohio, begr. sst. Forældre: Nicolai
Edinger M. og Henriette Rasch. Gift 1° med Emma Hale fra Cleveland, d. 1897.
2° Juli 1908 med Blanche Dissette fra Cleveland.
H. Matzen, der som Dreng
kom til U.S.A., har studeret ved Kunstakad. i Berlin og i Mün-
chen. Han virkede som
Bhgr. i Cleveland, U.S.A., fra 1893 og har udført en Række Min-
desmærker fx Schiller
Monument (Detroit), Grupperne Krig og Fred (Monument over Sol-
dater og Sømænd,
Indianapolis) samt Figurerne Lov og Retfærdighed (begge Akron Court
House) og Moses og Gregor
(begge Cleveland Court House).
Red.
Th. u. B. - Who's who in
Amerika 1938.
Mau, Valdemar Erhardt Johan, f. 1892, Maler.
F. 4. Maj 1892 i Malmø. Forældre: Fabrikant Erhardt Johan Georg M. og Maria
Nilsson. Gift 5. Sept. 1924 paa Fr.berg med Carla Augusta Christensen, f. 4.
Okt. 1899 paa Fr.berg, D.. af Barbermester Carl August C. og Anna Kathrine
Andersen.
Uddannelse: Besøgte
1910-14 Fr.berg tekn. Sk. under Eiler Sørensen, derefter Elev af Hans Knudsen.
Stipendier: Bielke 1920. Rejser: 1929 Sverige. Udstillinger: Charl. 1917,
19-25 (8 G. m. 14 Arb.); Kunstn. Eft. 1916-17; For. f. nat. Kunst fra 1921;
Aarhus 1939; Birkerød-Malerne 1944-45; Sep.udst. 1919.
Arbejder: Foraar i
Rygaards Have (1919); Oktoberdag bag Gaarden, Lundø (1921).
Valdemar Mau havde efter
Elevforholdet til Hans Knudsen tydeligt Præg af Værløse Sko-
lens omhyggelige og
jordbundne Naturalisme. Senere er hans Landskabsbilleder blevet
mere traditionelle med
Vægt paa de idylliske Virkninger.
H.M.
Ekstrabl. 26. Febr. 1919;
Nat.tid. 20. Febr. 1919; 13. Okt. 1926; Pol. og Berl. Tid. 1. Marts 1919 og
16. Sept. 1944.
Maurel, Jean Conrad, -1766-, Porcelænsmaler, fik
Dec. 1766 Rejsepas til fremmede Lan-
de; han var antagelig en
af de udenlandske Haandværkere, som blev opsagt ved Ophævelsen af Louis
Fourniers (s. d.) Fabrik ved Blaataarn.
O.A.
Utr. K.
Mavors, Johan Corfitz, -1755-61-, Kbst.
Elev af Akad.. fik 1755
Præmie i Gipskl. ; var 1761 Elev i Modelsk. Ansøgte 1760 om den
Post som Tegner ved
Niebuhrs arabiske Ekspedition, som tildeltes G. V. Baurenfeind. I
Kbst.saml. findes hans i
Tidens Manér ganske sirligt udførte Foliostik af Valdemars Slot ef-
ter G. D. Tschiersoke. H.D.S.
Utr. K. - Sandvig, 1795;
Krohn, I, 1889, Nr. 229.
MB, -16. Aarh.- Et Træsnit
forestillende Johan Rantzau er sign. MB (sammenbundet). If. Nagler anvendes
denne Signatur af flere Formskærere i 16. Aarh.s 2. Halvdel, men ingen af dem
synes at have været i Danmark.
H.D.S.
O. K. Nagler: Die
Monogrammisten, IV, 1871; Westergaard, 1930-33.
Mechil, se Sittow, Michel.
Meden, Max, 1882-1946, Bhgr. F. 15. Sept.
1882 i Kbh., d. 7. Febr. 1946 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre:
Grosserer Laurits M. og Alvilde Caroline Winther. Gift 6. Aug. 1909 i Kbh. med
Rosalia (Rosa) Christine Paula Berg, f. 19. Febr. 1881 i Kbh., D. af Arkitekt
Johan Christian B. og Paula Barbara Bitzan.
Uddannelse: Student 1900;
cand. jur. 1907; dimitt. af Sophus Vermehren til Akad., opt. April 1901, Elev
paa Aftensk. ti Semestre fra Nytaar 1906 til Foraaret 1912 under C. Aarsleff;
har desuden arbejdet i Vilh. Bissens Atelier; 1910 Elev paa Académie Julian
under Raoul Verlet, Paris. Stipendier: HjelmstjerneRosencrone 1916, 17, 18;
Raben-Levetzau 1918; Akad. 1918, 19, 20, 23. Rejser: 1910 Paris; 1912
Norditalien; 1913 Mellemitalien og Rom; 1920 Rom, Syditalien og Sicilien; 1933
og 35 Italien; 1923 og 30 Frankrig; 1926, 27 og 38 Holland; 1929 Tyskland;
1937 Grækenland (Athen og Delfi); desuden Rejser til London, Svejts, Østrig,
Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1914, 16-19, 27; Den frie Udst.
1920-24; Stockholm 1919 (Liljevalch); Charl. 1925-39 (7 G. m. 22 Arb.); Charl.
Eft. 1932 ; Brooklyn 1927 ; Toronto 1929; Forum 1929; Oslo 1931; Riga,
Warszawa og Budapest 1936; Amsterdam 1937; 18. Nov. Udst. 1940 (retr.
Ophængning), 42; Vinterudst. 1944; Max Meden og hans Malervenner 1947
(Mindeudst.) ; Haag 1948. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1923. Stilling: Ansat
i. Kbh.s Magistrat 1907, Fuldmægtig 1912, Kontorchef sst. 1936-44. Hverv:
Medl. af Akad.raadet 1929-30; Medl. af Best. for og Sekretær i Bhgr.foreningen
fra 1919.
Arbejder: Mandsfigur
(1914, malet Gips); Pandora (1918, Bronzestatuette); Flygtning (1918,
Bronzestatuette); Yngling med Spyd (1918, Bronzestatuette); To Veninder (1919,
Bronze, Statuettegruppe) ; En ung Pige (1919 -20, Statue, lueforgyldt Bronze);
Figurgruppe (1920, Statuette); Dame i Motordragt (1921, Bronzestatuette); Dame
med Hund (1921-22, Statue, Gips); Statue af Olaf Poulsen (Gips 1927); Fire
Variationer over Idé og Fantasi. Smaa Monumenter (1924, Statuetter, Kalksten);
Overgeneralen (1928, Statuettegruppe, Kunststen); Flygtningene. Ryttergruppe
(Kunststen, 1930); Selvmorder (Statue, Kunstaten,1930) ; Den gamle Frihedsmand
(1933, Statuette); En musikalsk Klovn (Kunststen, 1933, Statuette); Pigen med
Egernet (1933, Statue, opst. i Bronze foran LilleTuborg, Strandvejen); Taleren
(1939, Statue, grønlandskMarmor, Roskilde Arbejderhøjskole); Snedronningen
(1935, Statue, Aluminium); Livets Vilkaar, 56 Relieffer, tænkt udført som en
tofløjet Bronzeport (Gips, 1937-42); Visdommens Land (Cementrelief, Korsvejens
Skole, Kastrup). Selvportrætter: Buste (c. 1915); Hoved (1916, malet Gips);
Halvfigur med Frakke og Hat (Kunststen, 1930); Dobbelt-Selvportræt (1944, i
Bronze paa Vestre Kgd.); desuden Buster (Kunststen 1939 (+Formstudie*) og Gips
1943).
Portrætter: En Ingeniør
(Hoved, Bronze, 1916); En ung Videnskabsmand (1918, Hoved, Bronze); Poul
Reumert (Kalksten 1920 og Gips 1924, begge Hoveder); Dobbeltbuste af Max Meden
og Hustru (Kalksten, 1921-22); Bibliotekar Carl S. Petersen (1921,
Kalkstensbuste, Kunstmus.); J. F. Willumsen (Gips, Hoved, 1923) ; Kontorchef
V. Schou-Nielsen (1923, Eckersbergs Med. s. A., Buste, Kunststen); Jonna
Neiiendam (Buste, Gips, 1924) ; Lauritz Tuxen (Buste, Gips, 1924) ; Minister
P. Skov (1924, Buste, Bronze); Redaktør Roger Nielsen (Hoved, Gips, 1927); Med
Haanden under Kinden (Buste af Rosa Meden, 1928, Kunststen); Dame i Overtøj
(Halvfigur af samme, 1928, Kunststen); Tegneren Carl Jensen (1928, Cement,
Halvfigur, Kunstmus.); Anne-Mette Reumert (1929, Halvfigur, Marmor); To
Brødre, Dobbeltbuste (1931, Bronze); Niels Bohr og S. P. L. Sørensen (1932,
Relieffer i hvid Bronze i det danske Studenterhus i Paris); Juliette Jørgensen
(1939, Marmorbuste); Johan Svendsen (1940, Marmorbuste, Tilskuerfoyeren i Det
kgl. Teater).
Max Medens første Indsats
var en Række smaa Bronzer (Pandora, Yngling med Spyd, To Veninder), en
yndefuld Leg med Bevægelser og voluminøs Form, som han førte op i stort Format
med Statuerne af en ung Pige og af Pigen med Egernet. De ataar med deres egen
personlige Tone i den blomstrende Statuettekunst fra Tiden omkring 1918.
Senere udviklede hans Værk sig efter to Linier, dels en Samtidsskildring, dels
et Opgør med Tiden og en ekspressionistisk Udløsning af hans egen
Egocentricitet. Samtidsskildringen blev til som et Studium af det moderne
Menneske i Portrætter og i Figurer af Mennesker i Nutidsdragt. Han udsaa sig
selv sine Modeller, men søgte den tidstypiske Karakter frem for
Individualiteten og udtrykte sig i væsentlig Grad ved den paradoksale
Komposition af sine Hoveder, Buster, Halvfigurer og de for ham karakteristiske
Dobbeltbuster. Disse Arbejder er alle positive og fulde af optimistisk
Vitalitet, og deres dristige Afskæringer og altid vekslende, ukonventionelle
Komposition fik op gennem 1920'erne og 1930'erne Betydning for den yngre
Billedhuggergeneration. Mere og mere kom han imidlertid ind paa i mindre
Figurer og Figurgrupper af moderne Mennesketyper at ville give et symbolsk
Billede af de herskende Tendenser i Samtidens Liv. Denne Problem-Skulptur fik
som oftest en satirisk Snert, og den hvilede paa en tiltagende Pessimisme, som
ogsaa viste sig i en Række Selvportrætter, der psykologisk set er en
overordentlig interessant Udløsning af en Sjæl i Pine. Til sidst samlede han
sin Dom over Samtidens Ideer og Mennesker i den anselige Relief-Cyklus Livets
Vilkaar, der skildrer de almenmenneskelige Begivenheder og aandelige
Problemer, et Menneske møder paa sin Vej fra Vuggen til Graven - en Apoteose
over den urolige og splittede Tid mellem to Verdenskrige. S.S-z.
L. Vesten: Slægten Winter
fra Tislund, 1911, 134-35; Hovedstaden 13. Nov. 1916, 3. Juni 1917 (begge
Johs. Kragh); Sig. Schultz i Ill. Tid., 1921, 146, 1922-23, 538 og 1923-24,
524-25; Vore Herrer 23. Nov. 1922; Sig. Schultz: Nyere dansk
Billedhuggerkunst, 1929, 14; Danmarks kommunale Forvaltning, I, 1929, 223;
Nat.tid. 7. Aug. 1926; 11. Aug. 1927; 15. Sept. 1942; 7. Febr. 1944; 9. Pebr.
1946; 16. Nov. 1947 (Søndag) (alle Sig. Schultz); Dag. Nyh. 17. Juni 1932; 27.
Aug. 1933 (begge Sig. Schultz); Pol. 28. Aug. 1933; 29. Sept. 1940; 9. Febr.
1946 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 22. Nov. 1940; 4. Nov. 1942 (Carsten
Nielsen); 27. Okt. 1944 (Houmark); Soc.Dem. 19. Nov. 1947 (Møller Nielsen).
Meel (Muhl), Johan Heinrich, c. 1650-1727, Guldsmed. F. c.
1650, begr. 4. Okt. 1727 i Kbh. (Helligg.).
Fik Borgerskab som
Guldsmedemester i Kbh. 1687.
Arbejder: Sølvpokal med
drevne putti i Landskab (1692, Rosenborg); 2 Sølvspejle med Figurer (1705,
sst.); Fontæne med Relief af Neptun (1714; forh. i kejserligt russisk Eje);
fik 1715 100 Rdl. for at forfærdige Kapitæler til Altret i Frelsers Kirke
efter von Platens Anvisning og 1716 10 Rdl. for at reparere og forgylde en
Merkur i Rosenborg Have.
Neptunfontænen er
formentlig det anseligste bevarede Arbejde af nogen dansk Guldsmed fra
Baroktiden og enestaaende ved sin ypperlige Reliefdekoration med frit
modellerede Havvæsener. G.B.
F. J. Meier: Fredensborg,
1880 (som Johann Muhle); A. Folkersam: Inventarre de 1'Argenterie des palais
impérisux, St. Petersborg 1907, I, XIX, og Pl. 15; II, 373; J. Olrik i Fra
Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1917-25, 127-131; C. A. Bøje: Danske (fuld- og
sølvsmedemærker, 1946, 52.
Meerhol(d)t, Christian, se Morholt, Christian.
Meerhout, Johan, se under Jacobsen, K. og
Morholt, Christian.
Mehl (Meehl), Hans, -1785-, Modellør ved Den kgl.
Porcelainsfabrik. Hans Signatur, et
sammenbundet H.M., findes
paa flere Figurer, bl. a. "Fama"
og paa flere Fremstillinger af
+Norske Bønder* (Mand fra Strinden, fra Stordalen, Kvinde fra
Kind). Ekspl. i Kunstindu-
strimus. og paa Fr.borg. O.A.
E. Hannover: Keramisk
Haandbog, 112,1924; Victor P. Christensen: Den kgl. danske Porcelainsfabrik,
1938.
Mehlhorn, Johann Gottlieb, -1734-65-, Porcelænsmaler.
Fader: Inspektør ved Meissner Porcelænsfabrik Johann Georg M.
Blev 1734 Blaamaler ved
Fabrikken i Meissen, men flygtede 1748 over Prag, Wien, Berlin til Kbh., hvor
han nævnes fra 1754, i hvilket Aar der tilstaas ham 400 Rdl. om Aaret. 1756
stilledes han i Spidsen for Fabrikken ved Blaataarn, som skulde lave rigtigt
Porcelæn; dette synes dog ikke at være opnaaet; 1757 fik han Bestalling som
Hofporcelænsmager, men 1760 blev +det ægte Porcellain-Værk< overdraget til
Fortling i Kastrup, og M. fik Anvisning paa at arbejde her, medens
Blaataarn-Fabrikken blev overdraget L. Fournier. Da M.s Prøver ikke havde
naaet den behørige +Perfection<, ophørte han 1762 at arbejde i Kastrup, men
fik nu 300 Rdl. i aarlig Pension.
1765 paalægges det ham (og
Fournier) ved kgl. Resolution at aabenbare alt, hvad de vid-
ste om
Porcelænstilvirkning for F. H. Muller og J. G. Richter. O.A.
C. Nyrop: Den danske
Porcellænsfabrikations Tilbliven, 1878 (Særtryk af Industrifor.s
Maanedsskrift); E. Hannover: Keramisk Haandbog, 112, 1924.
Mehrn, Anna Marie, f. 1889, Maler. F. 24. Nov.
1889 i Fredericia. Forældre: Officer, Maler Lauritz Johan Thorvald Sørensen M.
(s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra
Kunst- og Industrisk. f. Kvinder; opt. paa Akad. Jan. 1910; Afgang Jan. 1917.
Stipendier: Akad. 1917; Hjelmstjeme-Rosencrone 1917, 18; Eibeschütz 1930;
Ørnborg 1942; Otto Bache 1944. Rejser: 1912, 20, 21 Holland, England og Norge;
1922 Tyskland; 1930 Sverige. Udstillinger: Charl. 1916-48; Charl. Eft. 1922,
32, 40; Unge Kunstn. Forb. 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl.
Kunstn. Samf. 1930; 18. Nov. Udst. 1942; Malerier fra Besættelsen 1946
(Kleis); Sep.udst. 1929. Udmærkelser. Neuhausens Pr. 1917 og 25.
Arbejder: Islandske Heste
udenfor en jydsk Bondegaard (Neuhausens Pr. 1917) ; Mariæ Bebudelse (1918,
Altertavle, ophængt i Kirkesal i Harreslev ved Flensborg); Interiør fra Engom
Kirke (1924, Neuhausens Pr. 1925) og Hjemstavnsforfatterinden Helene Strange i
sin 100-aarige Falstringdragt (1940) (begge Maribo Mus.); Søndag Formiddag i
Sønderho Kirke (1930); Morgensol i Marensines Stue, Nordby, Fanø (1935);
Grundtvig i Samtale med unge Bønderpiger (1942); Danske Soldater ved Danmarks
Grænse 9. April (1946, Frborg, præmieret i Kleis' Konk.); har desuden
modelleret en Række Hestegrupper.
Anna Marie Mehrns Kunst
har solide akademiske Egenskaber, en omhyggelig Tegning og naturtro malerisk
Gennemførelse. Hun har malet en Række Folkelivsbilleder fra Fanø, baade
Enkeltskildringer af Fanøpiger i Folkedragter og Gruppebilleder skildrende
Fanøboernes religiøse Liv. Undertiden har hun paa lignende Maade som Vald.
Neiiendam givet
Skildringer af Digtere i
historiske Situationer, saaledes af Grundtvig talende med unge Bøn-
derpiger. H.M.
Berl. Tid. 26. og 29. Jan.
1929 (K. Flor); Pol. 27. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 28. Jan. 1929
(Th. Faaborg); Niels Th. Mortensen: Religiøs Malerkunst i Danmark, II, 1945.
Mehrn, Lauritz Johan Thorvald
Sørensen,
1846-1923, Officer, Maler. F. 14. Sept. 1846 i Kbh., d. 12. April 1923 sst.,
begr. i Fredericia. Forældre: Landmand, Vognfabrikant Rasmus Sørensen M. og
Karen Jensen. Gift 16. Nov. 1886 i Dalum med Malvina Brix, f. 22. Marts 1862 i
Foulum, D. af Sognepræst, sidst i Rødding Jens Bøggild B. og Anna Maria
Nørschou.
Uddannelse: Dimitt. fra
Tekn. Sk. 1861; opt. paa Akad. Jan. 1864 og Elev her til 1867; valgte herefter
Militærvejen, blev Kaptajn 1882 og afgik 1906 som Oberstløjtnant; undervistes
et Par Somre i Fredericia af Maleren Carl Carlsen. Rejser: Frankrig og
Italien.
Arbejder: Portræt af
Preniierløjtnant Carl Cathala (1882); Selvportræt med Hustru
(1888). Red.
E. F. S. Lund, I 1, 1895,
125; VII 1, 1900, 15.
Melding (Meyding), Antonius, -1620-41, Snedker. D. 1641,
vistnok i Nykøbing F.
Indvandret fra Augsburg
blev Meiding 1620 Hofsnedker, og n. A. arbejdede han paa Rosenborg. Bevaret
er en Pragtdør, som han udførte til Kronborg, hvor den nu staar i Riddersalen.
Den var paabegyndt 1627, men blev først fuldført eller betalt 1635, da han
kaldtes forrige Hofsnedker. Sine sidste Aar var han i Tjeneste hos den
udvalgte Prins Christian paa Nykøbing Slot.
Kronborgdøren er et rigt
Stykke Snedkerarkitektur i sydtysk Manér, uden figurlige Elementer. If.
Bestallingen kunde M. dog baade holde Billedskærere og gemene Snedkersvende. C.A.J.
Friis: Bidrag, 1890-1901;
C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; H. Hjelholt: Falsters Historie,
I, 1934, 248; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 76.
Melding (Miding) Johan, -1666-, Maler, fik 1666- 48
Rdl. af Hoffet paa Gottorp for tolv
smaa fyrstelige
Kontrafejer; i Perioden 1666-71 fik han for saadanne i alt et Par Hundrede
Rdl. Han kaldes
udtrykkeligt Kontrafejer, saa der er næppe Tale om Medailler. Formentlig
med Urette er han
identificeret med Jan Mijtens (Mytens) i Haag (1614-70). O.A.
Harry Schmidt i Gottorffer
Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).
Meier, Barthold, -1682-1701-, Medaillør.
Embeder: Guardein ved
Mønten i Ratzeborg 1. Nov. 1682, senere tillige Møntmester ved Mønten paa
Kalte-Hof ved Dömitz indtil Juli 1689; Guardein og Stempelskærer ved Mønten i
Schwerin Juni 1696 (Bestalling fornyet 7. Sept. 1701, men synes i Marts 1703
ikke længere at have været i Virksomhed). Rejser: Opholdt sig 1689-96 i
Danmark som landflygtig fra Meklenborg.
Arbejder. Medailler:
Danske Hjælpetropper til England 1689; Kronborg 1691; Orlogshavnen 1691; Det
ridderlige Akademi 1692 ; Dr. Lassenius 1692 (3 forskellige); danske
Krigsforberedelser 1693 ; Ratzeborgs Bombardering og Ødelæggelse 1693;
Elefantordensriddernes Møde 1694; Dronn. Charlotte Amalie (1694); Frelsers
Kirke (16967); Chr. V og Justitia (c. 1690 7) ; desuden det engelske Kongepar
1689 og Hertug Fr. Vilh. af Meklenborg (16921713); Signeter til Chr. V og
Prins Christian (1695).
B. M.s Medailler er store
og pompøse, men ikke fremragende Kunst.
G.G.
C. Fr. Evers:
Mecklenburgische Münz-Verfassung, I, 1798, 133, 214, 216; II, 1799, 154; A. W.
Franks and H. A. Grueber: Medallic illustrations of the history of Great
Britain and Ireland, I, 1885, 681 Nr. 61 og Tavlebind, 1907, Tvl. LXXIV, 1; E.
Marquard: Kgl. Kammerregnskaber, 1918; Georg Galster: Medailler og Jetons,
1936.
Meier, E., -1743-, Kbst. - Dilettant, var Elev af J. Fosie, i hvis +Lære-Klude*
(1741-43) Tvl.
34 er sign.: Fecit E.
Meier. Formodentlig identisk med senere Kaptajn i Flaaden Emanuel
Meier (1720-59). H.D.S.
Krohn, 1889.
Meier, Georg, -1680-, Maler hos Hertug Chr.
Albrecht af Gottorp; havde Arbejde paa Slot-
tet. O.A.
Haupt, II, 1888, 356; III,
1889, 25.
Meier, Hans, -1557-, Maler (P).
Hans Maler, som kaldes
Meier, Borger i Lund, stævnede 1557 Malmø Magistrat, fordi
han ønskede en skriftlig
Erklæring fra den i en Retssag mellem afgaaede Jørgen Kock,
Borgmester, paa den ene og
hans Søn og Anne i +Ausburg* paa den anden Side. Herredags-
dommen gik ham imod. C.A.J.
Utr. K. - Kane. Brevb.,
1556-60, 1887-88, 98.
Meier, Lambert, -1581-1605, Stenhugger. D.
1605 i Kbh. (2). Gift med Bodel Mortensdatter.
Havde 1581 Arbejde paa
Kronborg og fuldendte 1597 den Brønd til Koldinghus, som Thomas Frantzen (s.
d.) efterlod ufærdig ved sin Død. Fra 1600 nævnt som Indvaaner i Kbh., hvor
han 1600 huggede et Rigsvaaben og andet til Vor Frue latinske Skole, 1601-05
vælske Gavle til Tøjhuset, 1605 3 Sten med Hane, Løve og Kat til Skanserne paa
Volden. Disse Arbejder er alle forsvundne. C.A.J.
Utr. K.
(Rentemesterregnsk.).
Meier, Peter, -1603-, Maler i Kbh., fik
April 1603 9 Daler for at anstryge og staffere et Skilt med et kronet C og med
Kongens og Rigets Vaaben med Guld, Sølv og Farve.
Red.
Hist. Medd. om Kbh., VII,
1919-20, 93.
Meinhardt, Walther, 1891-1948, Maler. F. 30. Maj
1891 i Holstebro, d. 26. Dec. 1948 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Garn). Forældre:
Købmand i Holstebro, senere Afdelingschef i Kbh. Jens Christian Christensen
(senere M.) og Marie Sophie Frederikke Poulsen. Navneforandring 1905. Ugift.
Uddannelse: Besøgte Otto
Haslunds Malersk. 1907-09; opt. paa Akad. April 1909 (Lærere bl. a. Julius
Paulsen); Afgang Maj 1914. Stipendier: Charl. Udst.fond 1925, 29, 35. Rejser:
1920-21, 37 Paris; 1922 Tyskland, Østrig, Italien; 1925 Italien (Rom); 1928
Holland. Udstillinger: Charl. 1915-27, 29-31, 34-36, 3848 (30 G. m. 41 Arb.);
Charl. Eft. 1922; Kunstn. Eft. 1912 ; Unge Kunstn. Forb. 1912 ; Aarhus (Unge
Charl. Kunstn. i Kunstfor.) 1918, 19; Sep.udst. 1920, 28, 33.
Arbejder: En Refsnæskone
(1918); Pont Neuf, Paris (1920); Julenat (Altertavle i Uhre Kirke, Skitse i
Hans Egede Kirkesal i Kbh.); Handrup Bakker, Mols (1938); Udsigt mod Fr.værk
(1943); Portrætter af Kammersangerinde Emilie Ulrich (1924), Kammersangerinde
Tenna Frederiksen (1927), Overlæge Frode Krarup (1933) og Direktør Martin Skou
(1943); desuden Portrættegn. i Teatermus.
Det er i Hovedsagen
Portrætter, Walther Meinhardt har beskæftiget sig med, og hans
Interesse for Sangens
Kunst har bevirket, at han har portrætteret adskillige af Operaens
Kunstnere baade i Olie og
Tegn. Disse Arbejder er traditionelle i Opfattelsen og undertiden, især for de
kvindelige Personers Vedkommende, noget sødladne i Karakteristikken. De er
gennemført med Omhu, og der er lagt Vægt paa den illuderende Lighed mere end
paa det
maleriske Udtryk. H.M.
Hovedstaden 25. Jan. 1920;
København 4. April 1928; Kristeligt Dagbl. 23. Nov. 1933; P. Schou: Lille
Maren Schou og hendes Efterkommere, Skive, 1941, 9-10.
Messen, Elias, -1644-64-, Sten- og
Billedhugger. Gift 1° med Boel Jensdatter, 2° med Anna Adamsdatter.
Den sikkert tyskfødte
Stenhugger var bosat paa Gotland allerede 1644, da han huggede en nu haardt
udslidt Gravsten i Öja Kirke over sin første Hustrus Forældre. Rimeligvis er
han identisk med den Elias Stenhugger, der s. A. nævnes i Visby og antages at
have hugget to figurrige Barokepitafier i Visby Domkirke fra 1641 og 1644.
Senere virkede han i Burgsvik, hvor han i 1660'erne var Steneksportør i ret
stor Stil og saa velhavende, at han kunde hjælpe fattige Kaldsfæller. 1664 har
han til Öja Kirke skænket en Fattigtavle, hvorpaa han maaske har gjort
Lazarusfiguren, men i øvrigt samarbejdet med Gert van Egen den Yngre, hvis
Bomærkeskjold er anbragt midt mellem Ægtefællernes. C.A.J.
R. Steffen i Gotlandsk
Arkiv, X, 1938, 20-26.
Meisling, Peter Ludvig, 1817-53, Xylograf. F. 22.
Sept. 1817 i Kbh., d. 19. Maj 1853 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Adjunkt,
senere Rektor og Professor Simon Sørensen M. og Inger Cathrine Hjarup. Gift 3.
April 1850 med Anne Maria Michelsen, f. 20. Jan. 1820 i Krumom, Ketting Sogn,
Als, d. 3. Febr. 1891 i Kbh., D. af Arbejdsmand Jørgen M. og Christiane Lovise
Jacobs.
Blev Student 1836 og søgte
derpaa Uddannelse hos A. Kittendorff som Xylograf; besøgte Akad. Okt. 1842 til
Okt. 1843. Udstillede paa Charl. 1845 og 47 og fik Neuhausens Pr. 1847 for et
Xylografi efter et Mandsportræt. Arbejder i Kbst.saml. H.S.H.
Meisner-Jensen, Karen, f. 1873, Maler. F. 27. Aug.
1873 i Kbh. Forældre: Mægler Niels Peter Broe og Elna Dorthea Erichsen. Gift
25. Aug. 1908 i Gilleleje med cand. polyt., senere Direktør Hans M.-J., f. 10.
Maj 1881 paa Fr.berg, d. 19. Febr. 1924 i Kbh., S. af Tømrermester Hans Jensen
og Clara Ernstine Meisner.
Udstillinger: Kunstn. Eft.
1912-15; Charl. 1916, 18, 19 (3 G. m. 7 Arb.); Kvindl. Kunstn. retr. Udst.
1920; Sep.udst. 1907 (s. m. Christine Larsen (Swane)), 12 (s.m.Olga
Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna
Syberg).
Karen Meisner-Jensen har
hovedsagelig malet Blomsterbilleder og Opstillinger.
Meisner-Jensen, Olga Vilhelmine, 1877-1949, Maler.
F. 12. Febr. 1877 paa Fr.berg, d. 20. Maj 1949 i Kbh., Urne paa Ass. Kgd.
Forældre: Tømrermester Hans Jensen og Clara Ernstine Meisner. Navneforandring
Juni 1908. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra
Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Sk.; opt. paa Akad. Marts 1898 og Elevherfra
Sept. 1898 til Febr. 1903 under Viggo Johansen; senere en Vinter Elev af Fritz
Syberg; besøgte en kort Tid Simon og Menards Malersk. i Paris 1910.
Stipendier: Akad. 1909, 14. Rejser: 1904, 10, 23 Paris; 1902 og 20 Italien.
Udstillinger: Charl. (som Olga Jensen) 1908-09, 11, 13-20, 22, 25, 27-28, 31;
Kunstn. Eft. 1907-13, 15, 22, 28; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Malmø 1914;
Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929;
Sep.udst. 1912, (s. m. Karen Meisner-Jensen, Alhed Larsen, Cathrine Svendsen,
Christine Swane, Anna Syberg), 16 (Kunstfor.), 18. Udmærkelser: Aarsmed. 1°
1917. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1916, 17 og 21, af Akad.raadet
1922-25.
Arbejder: Blomstrende
Kaktus (1908); Udsigt over Haver paa Fr.berg (1911); Tulipaner og Paaskelilier
(1915); En Buket Blomster (1917, Tempera, Aarsmed.); Blomster i et Vindue
(Tønder Mus., erhv. 1920); Selvportræt (1922); Vinter (1928).
Det kortvarige Elevforhold
til Fritz Syberg har haft en afgørende Betydning for Olga Meisner-Jensens
maleriske Opfattelse. Hun har fortrinsvis malet Blomsterbilleder med
Blomsterne anbragt i deres sædvanlige Omgivelser i Interiører og Vindueskarme.
Ligesom hos Fynboerne er der sjældent Tale om et dekorativt Arrangement af
Blomstermotivet.
H.M.
Berl. Tid. 12. Nov. 1918;
København 13. Nov. 1918; Pol. 13. Marts 1921; Vore Damer 11. Jan. 1923; B.T.
19. Okt. 1928 (Houmark).
Meister (Mester), Jenö, f. 1882, Bhgr. F. 11. Juli
1882 i Maklar, Ungarn. Forældre: Købmand Adolf M. og Louise Perlus. Dansk
Indfødsret 1928. Gift 1° 9. Juni 1925 paa Fr.berg med Ellen Andrea Frantzen,
f. 18. Febr. 1895 i Haslev, d. 27. Aug. 1926 i Kbh., D. af Bogholder Thorkild
Rasmus F. og Ingeborg Charlotte Frederikke Jensen. 2° 11. Marts 1935 paa
Fr.berg med Maria Molin, f. 11. Marts 1901 i Kbh., D. af Entreprenør, Arkitekt
Christian M. og Inger Christensen.
Uddannelse: Elev ved
Kunstindustriskolen i Budapest og af Billedhugger Eduard Teles sst., desuden
ved Academie Julian i Paris 1901-04 under Raoul Verlet og J. P. Laurens.
Rejser: Paris 1901-04; tog fast Ophold i Danmark 1913; 1919 og 27 Italien;
desuden Rejser til Sverige, Norge, England, Tyskland og Frankrig.
Udstillinger: Charl. 1912-48 (15 G.m. 25 Arb.); Charl. Eft. 1937 ; Ungarn
1936; Riga 1936; Warszawa 1936; har desuden udst. paa Nationalsalonen og i
Kunsthalle, Budapest. Stilling: Assistent ved Akad.s Bhgr.sk. 1918-20 under E.
Utzon-Frank.
Arbejder: Portrætbuste af
Kammersanger Vilhelm Herold (modelleret i Budapest 1911, Bronze paa Hasle Kgd.
og i Teatermus.); S. Cathrine (1929, Figui paa Kirkemuren ved S. Kathrine
Kirke i Hjøriing); Knælende Venus (Bronze, Model udst. 1921) ; Brøndfigurerne
Amor med Fisk (Bronze, 1920) og Dreng paa en Ulk (Bronze 1920, opst. i
Landskrona); Falkonér og Hollænderpige, 2 Brøndgrupper (1932, opst. paa St.
Thomas Plads af Fr.berg Kommune); 5 Relieffer forestillende de 5
Naturvidenskaber (opsat 1936 i Forhallen til Universitetsbiblioteket ved Nørre
Alle); Kuglestøderen (1938, Bronze, opst. i Sønderjyllands Alle af Fr.berg
Kommune); Grønlænderdreng i Kamp med Marsvin (1937, Bronze, Springvand til
Statsminister Staunings Have, Valeursvej 6); Keramisk Relief (glaseret
Chamotte, brændt paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1943, opst. 1948 i
Tandlægehøjskolen); Egtvedpigen (1940, Forarbejde til Statue). Portræthermer:
Lensgrev Fr. Chr. Moltke, Bregentved (Bronze, c. 1918-19, udsi. 1926,
Sparekassen i Haslev); Professor N. L. Westergaard (1930, Bronze,
Universitetsbiblioteket i Fiolstræde); Oldermand Anders Jensen (Bronze, 1934,
Slagterlavets Stiftelse); Alb. Theilgaard (Granit, 1937, A/S Dansk Galosche og
Gummifabrik i Køge); Overbibliotekar Svend Dahl (udst. 1942). Har desuden bl.
a. udført en Række Børnebuster og forskellige Gravminder.
Jenö Meisters Arbejder
hviler paa stor kunstnerisk Kultur, solid Kunnen og utrættelig Grundighed i
Forstudier og Udførelse. I nogle Tilfælde har han dyrket kulturhistoriske
Interesser (de to Brøndfigurer paa Fr.berg, Egtvedpigen) og søgt at bygge et
historisk Milieu over de ydre Detailler; i andre har han lige saa haardnakket
forfulgt en plastisk Idé, stærkest i Statuen af den knælende Venus, hvor
Kompositionens Princip udvikler sig af den aflange, firkantede Plint, smidigt
og behændigt, men med logisk Konsekvens. S. S-z.
Berl. Tid. 11. Juli 1932;
7. Juli 1942; Ekstrabl. s. D. (Int.); Nat. tid. 11. Juli 1942 (Sig. Schultz).
Mejer, Johannes, 1606-74, Tegner, Kartograf. F.
Okt. 1606 i Husum, d. Juni 1674 sst. Forældre: Diakon, senere Førstepræst i
Husum Johannes M. og Elisabeth Jüngling.
Student og Elev af
Longomontanus og 1635 Tugtemester i Sorø for Hertug Hans af Glyksborg.
Opvokset i en Digeegn var han særlig interesseret i Korttegning, og han
udviklede denne Evne, fra 1635 støttet lidt af Hertugen af Gottorp. 1642 kom
han i Forbindelse med Chr. IV, som ønskede Kort over Riget. 37 af
hans Kort over
Hertugdømmerne optoges i C. Danckwerth : Neue Landesbesohreibung der
zwei Herzogthumer (1652).
1645 kaldes han Hofmatematicus, og 1647 blev han kgl. Mate-
matiker med 300 Rdl. i
aarlig Løn plus Rejsegodtgørelse fra Amterne. Af hans øvrige Kort
blev kun fas udgivne (jfr.
Johan Huusman), men hans efter Forholdene fortrinlige Arbejder,
der er Basis for Resens
Atlas Danicus og til Dels for Pontoppidans Danske Atlas, er nu
udsendt af Geodætisk
Institut. Døde i Fattigdom. O.A.
P. Lauridsen i Hist. T.,
6. Rk. I, 1887-89, 239-402; samme i Dansk Biografisk Leksikon, XV, 1938; Kane.
Brevb. 163334, 1936; 1635-36, 1940; Kunstdenkmäler Kreis Eiderstedt, 1939;
Jobs. Mejers Kort over Det danske Rige, 1-3, 1942, udg. af N. E. Nørlund
(Geodætisk Instituts Publikationer I-III); N. E. Nørlund: Danmarks
Kortlægning, 1943. 53-54 (Geodætisk Instituts Publikationer IV).
Mejer, Markus, - 1628-29 -, Maler i Kbh.,
stafferede Prædikestolen i Antvorskov Klo-
sterkirke 1628-29. G.B.
(Danm. Kirker, V, Sorø
Amt, 1936-38.
Melbye, Daniel Herman Anton, 1818-75, Maler. F. 13. Febr.
1818 i Kbh., d. 10. Jan. 1875 i Paris, begr. sst. Forældre: Løjtnant,
Toldassistent Jacob Buntzen M. og Anna Marie (Clara) Christine Løehts adopt.
Christensen. Broder til Fritz og Vilhelm M. (se disse). Gift 17. Juli 1857 i
Altona med Alice Dupré, f. 7. Marts 1830 i Châtillon, d. 1913, D. af Jean
Baptiste D. og Maria Mauzener.
Uddannelse: Vilde
oprindelig have været Sømand, men hindredes paa Grund af Nærsynethed; kom i
Stedet en Tid i Skibsbyggerlære; opgav dette og søgte derpaa Uddannelse som
Musiker; begyndte Okt. 1838 at uddanne sig paa Akad. til Marinemaler; besøgte
dette et Aars Tid, samtidig med at han fik Privatundervisning hos C.W.
Eckersberg. Stipendier: Akad. 1846 og 48. Rejaer: I Begyndelsen af 1840'erne
Sørejser i Østersøen (med Korvetten Flora) og Nordsøen (med Linieskibet Chr.
VIII); 1843 Marokko (med Dampskibet Hekla); Juli 1847 til Stockholm og
derefter til Paris; 1847-58 Ophold i Paris, herfra 1853 Rejse til
Konstantinopel, hvor han opholdt sig benved et Aar; levede efter 1858
skiftevis i Kbh., Hamborg og Paris. Udstillinger: Charl. 184047, 49, 58-60,
62-63, 66-68, 75 (18 G. m. 97 Arb.); Salonen i Paris ml. 1847 og 58 ;
Universitetets Udst. 1843; London 1862; Nord. Udst, 1872; Paris 1878; 18. Nov.
Udst. 1882, 1942 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Nordjysk Kunststævne,
Aalborg, 1933; Sep.udst. 1900 (Hamborg). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1843 ;
Udstillingsmed. 1846 ; Medl. af Akad. 1858; tit. Prof. 1862.
Arbejder: Havneparti.
Sommeraften (1841) og Sommerdag ud for Bornholm (1845) (begge Hirschsprungs
Saml.); En hollandsk Fiskerbaad i stormfuldt Vejr (udst. 1842); Skibe
krydsende for Modvind (Neuhausens Pr. 1843) ; Eddystone . Fyrtaarn
(Udstillingsmed. 1846, tilh. Kunstmus., dep. Marineministeriet); En dansk
Korvet i rum Sø efter en Storm (udst. 1849, tilh. Kunstmus., dep. Søfartsmus.
paa Kronborg); Marine (1851, Kunstmus. (tilgaaet Mus. fra London 1946));
Marine med Solen lidt over Horisonten (1854, tilh. Kunstmus., dep.
Generalkommandoen); En Episode af Søslaget i Køge Bugt 1677 (Paris 1855) og
Fransk Flodlandskab med en Bro (1866) (begge Kunstmus.); Udfor Kirchland
(1865, tilh. Glyptoteket, dep. Sorø Mus.); Bulbjerg og Skarreklit (1868, Fyns
Stiftsmus.); desuden Arb. i Kbst.saml., Bymus., Teatermus., Rosenborg,
Glyptoteket, Hirschsprungs Saml. (Tegninger), ,Thorvaldsens Mus., Øregaards
Mus., Fr.borg, Nivaagaard, Søfartsmus. paa Kronborg (Tegninger) samt i
Kunsthalle, Hamborg, Bremen Mus. og Nationalmus., Stockholm.
Paa sine tidlige Rejser
bl. a. med Korvetten Flora og Linieskibet Christian VIII havde Melbye i
Østersøen og Nordsøen indgaaende studeret Bølgebevægelsen, men af større
Betydning blev dog det Kendskab til de store Have, han fik ved Rejsen med
Dampskibet Hekla til Marokko. Paa denne Tur fandt han Motivet til den
effektfulde Fremstilling af Eddystone Fyrtaarn, der blev karakteristisk for
Grundstemningen i hele hans efterfølgende Produktion. Det ejer det typisk
romantiske Sammenspil mellem den voldsomme Bølgebevægelse, den truende Himmel
og det lysende Solstrejf, der koncentrerer sig om Billedets dramatiske
Midtpunkt, Fyrtaarnet. M.s tidlige Billeder havde vist Paavirkning fra
Eckersbergs klare og saglige Marinemaleri, men snart slog han over i en
romantisk Dyrkelse af Havets Dramatik, - saaledes som den oprindelig var
udformet af Düsseldorf-Skolen, men siden overført til Paris, - og takket være
hans store formelle Dygtighed og udpræget romantiske Natursans opnaaede han
hurtigt international Berømmelse. Under det lange Ophold i Paris solgte han
sine Arbejder til de allerhøjeste Kredse. Efterhaanden udvikledes yderligere
hans Sans for de voldsomme Effekter i de stormfulde Mariner, hvor det mere var
selve Havets Vælde og Storhed, han lagde Eftertrykket paa, end Skildringen af
Skibene. Ogsaa stille og blide Solnedgange over Havet malede han, romantiske
Stemningsudtryk. Mere realistiske i deres Opfattelse var hans Billeder fra de
danske Kyster. Her nærmede han sig i sine senere Aar atter sin gamle Lærer
Eckersbergs dagklare Kolorit, uden at han dog derfor opgav den romantiske
Overtone.
I sine unge Aar i Paris
var M. Ven med Camille Corot, og enkelte tidlige Billeder, især de
Flodlandskaber, der var fremme ved Auktionsudst. efter hans Enke Alice Hocquet
Hotel National i Paris 1913, skal have vist en vis Paavirkning fra denne
Maler. Gennem Fritz M. (sal.) lærte Camille Pissarro (s. d.) Anton M. at kende
i Paris og nævner ham som sin Lærer. If. Carl V. Petersen satte M. Pissarro +i
Arbejde med at male Luften i sine Landskaber og Marinere. Det var gennem M.
at. Pissarro kom i Forbindelse med Corot. H.M.
Papirer i Det kgl.
Bibl-Erik Bøgh i Ill. Tid., 1859-60,. 155-56; samrate: Dit og Dat fra 1875,
1875, 7-26; samme fi Aaret rundt, I, 1889, 173-76; H. Drachmann i Nyt dansk
Maanedsskrift, I, 1870, 431-41; Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884;
samme i Højakolebl., 1892, 251-63; A. Abrahams: Minder fra mine Forældres Hus,
1894, 79-80; Anton. Melbye Ausstellung. Mit einer biographischen Skizze von
H.. Zeise, Hamburg 1900; E. Hannover: Kunstens Hist. i Danmark, 1901-07,
315-17; Pol. 27. Okt. 1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); 1. Nov. 1918 (samme
og Aage MatthisonHansen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 11, 82; Sig.
Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Danske Tegninger, I-III, 1945.
Melbye, Fritz Sigfred Georg, 1826-69, Maler.
F. 24. Aug. 1826 i Helsingør, d. 14. Dec. 1869 i Shanghai. Broder til Anton og
Vilhelm M. (se disse). Ugift.
Uddannelse: Elev af
Broderen Anton M. Udstillinger: Charl. 1849 og 58 (m. 5 Arb.). Rejser: Opholdt
sig en Aarrække i New York, besøgte St. Thomas, traf her den unge Camille
Pissarro (s. d.), som rejste med ham til Caracas i Venezuela og herefter til
Paris 1855; opholdt sig her til efter 1856; senere i Kina.
Arbejder: Kystparti.
Morgenbelysning og Et Dampskib i frisk Kuling (begge udst. 1849) ; Parti af
Havnen ved St. Thomas (udet. 1858); Sydlandsk Landskab (1868, forh. Joh.
Hansens Saml.); 2 Landskaber fra St. Croix i Søfartsmus., Kronborg, tilskrives
M.
Fritz Melbye, som
tilbragte sit Liv i det fremmede, var ligesom begge sine Brødre Marinemaler,
og hans Søstykker vakte Opmærksomhed ved deres romantiske og effektfulde
Opsætning. Camille
Pissarro har skildret hans Træk i en Tegning (Fr.borg). J.B.H.
Utr. K. - Pol. 27. Okt.
1918 (i Kronik af Carl V. Petersen); Jørgen B. Hartmann i Saml. 1939, 158;
John Rewald: The History of Impressionism, 1946.
Melbye, Knud Frederik Vilhelm
Hannibal,
1824-82, Maler. F. 14. Maj 1824 i Helsingør, d. 6. Okt. 1882 i Roskilde, begr.
i Kbh. (Ass.). Broder til Anton og Fritz M. (se disse). Gift 18. Nov. 1854 i
Roskilde med Nanny Hedvig Christiane Matthison-Hansen, f. 26. Febr. 1830 i
Kbh., d. 13. Juli 1915 sst., D. af Domorganist, Komponist, Maler Hans M.-H.
(sal. ) og 1. Hustru.
Uddannelse: Oprindelig i
Handelslære; blev derefter Elev hos Broderen Anton M. og besøgte Akad. Okt.
1844-April 1847 med Undtagelse af 1. Sem. 1846; samtidig Undervisning i
Perspektiv hos Carl Dahl. Rejser: e. 1847 Island (med Korvetten Valkyrien); c.
1848-49 over Düsseldorf til Frankrig; 185154 London. Udstillinger: Charl.
1847-51, 56, 62-63, 68-76, 78-81, 83 (22 G. m. 73 Arb.); Akad., Stockholm,
1850 og 70; Nord. Udst. 1872 og 82; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1942;
Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1880.
Arbejder: En dansk
Lodsbaad i uroligt Vejr, Kullen i Baggrunden (udst. 1847, Kunstmus., dep. Chr.
VII.s Palæ); Marine (Aarhus Mus.); Udsigt over Skagen fra Klitterne Vest for
den gamle Kirke (1848, Skagens Mus.); Marine, Kattegat (1869, Gøteborg
Kunstmus.); Hollandske Fiskerfartøjer i frisk Kuling (1871, Bergens
Billedgalleri); Arb. i Kbst.saml. og Hirschsprungs Saml. (Tegning).
Vilh. Melbye fik sin
afgørende kunstneriske Indstilling fra den 6 Aar ældre Broder Anton
M. Han tilegnede sig ikke
alene dennes overlegne og flotte Teknik, men ogsaa hans udpræget romantiske
Naturindstilling. Hans Temperament var dog ikke af samme stormfulde Art som
Broderens, hans Søbilleder havde ikke den Udtrykkets Storhed og dramatiske
Kraft i Naturstemningen, som udmærkede denne. Han var forbavsende tidligt
udviklet som Maler, men det egentlige Naturstudium var ikke hans Sag. Han
arbejdede stadig med de gængse romantiske Stemninger og Udtryksformer, som
især Düsseldorferskolen havde udviklet. Han vandt som Broderen megen
Paaskønnelse i Udlandet med sine store og dekorative Mariner. H.M.
Nyt ill. Ugebl., III,
1873, 4-5; Ill. Tid., 1882-83, 25-26; L. Dietrichson i Ny ill. Tid., IX,
Kristiania 1882, 397-98; E. Hannover i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07,
317-18.
Melcher, Grapengeter (Lucas Brant), se Lucas,
Melchior.
Melchert, Adolf, 1818-40-, Maler.
Uddannelse: Elev af Akad.
under J. L. Lund fra 1832 (ansat i 2. Frihaandssk.). Udstillinger: Charl.
1837-40 (4 G. m. 8 Arb.).