Weilbachs kunstnerleksikon Q Index KRAKS BLAA BOG1949

Quaade, George Joachim, 1813-89, Diplomat, Miniaturemaler. F. 30. Aug. 1813 i Helsingør, d. 7. April 1889 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Peter Friderich Q. og Christiane Gustave de Tuxen. Gift 1 ° 14. Nov. 1851 i Kbh. med Baronesse Caroline Amalia Selby, f. 18. Okt. 1824 i Bryssel, d. 5. Okt. 1862 i Berlin, D. af Baron, Gesandt, senere Gehejmekonferensraad Charles Borre S. og Christiane Georgine Louise Falbe. 2° 16. Okt. 1863 i Kbh. med Baronesse Caroline Selby, f. 18. Okt. 1824 i Bryssel, d. 13. Juni 1906 i Kbh., Søster til 1. Hustru.

Besøgte Jan. 1835 Akad.; blev cand. jur. 1836 og var 1838-60 ansat i Udenrigsministeriet, fra 1856 som Departementschef; blev 31. Marts 1860 Gesandt i Haag og Bryssel og fra 19. Okt. s. A. til 1884 i Berlin.

Quaade har i sine unge Aar udført en Del Miniaturer (nu i Familieeje), dels Kopier fx

Charlotte Elisabeth de Tuxen, f. Klingfeldt (efter Maleri af P. Krafft), Baronesse Louise

Selby, f. Falbe (efter Miniature af Liepmann Fraenckel), dels Originaler fx Baron Charles

Ernst Selby, Admiral Folmer Nicolaj Møller, Kammerherreinde Louise Cederschiöld, f.

Quaade. T.H.C.

H. Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Baron Charles Joseph Selbys Descendens, 1935 (heri flere Gengivelser); Kat. over Miniatureudst. i Ole Haslunds Hus, 1910, 22:23; O. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 111, 1947, 457, 463.

Quadri, Franeeseo, - 1708-09 -, Stukkatør. Tilhører en Familie Q. i Kanton Tessin, hvis Medlemmer i Generationer har været Stukkatører og Billedhuggere.

Arbejdede før 1708 s. m. Brødrene Carbonetti (s.d.) paa Clausholm, hvor en Række Lofter findes bevaret. 1708 var han virksom paa Fr.berg Slot, hvor han udførte Loftdekorationer i 9 Gemakker (bev.), bl. a. i Vestibulen og i Kongens lille og store Kabinet, og 1709 fik Betaling for 12 Kaminer. 1708 arbejdede han tillige med Loftet i den store Sal i Bygningen ved Kbh.s Slots Ridebane og i 2 Lysthuse i Rosenborg Have.

Quadri har været en fortrinlig Stukkatør, hvis Stil og hele Formsprog er ganske analogt med Carbonetti's. If. Thieme und Becker arbejdede en Stukkatør af samme Navn 1715-20 for Klosteret Schóntal i Württemberg.

B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 191; samme: Fr.berg Slot, 1896, 141; H. C. Bering-Liisberg: Rosenborg, 1914,

166; Fr. Weilbach i Artes, 11, 1933, 50; samme: Fr.berg Slot, 1936; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 121, 123.

Quant (Quandt), Andreas, -1620 -, Maler.

Et Rytterbillede af Chr. IV i Hampton Court, England, tilskrives - uvist paa hvilket Grundlag - en A. Q., som skal have virket c. 1620. Er Angivelsen rigtig, maa denne Maler formentlig være identisk med en i Bremen boende Historiemaler af dette Navn, der dog ogsaa benævnes Johan Q. En +Suartzmaler* Johan Q. var 1634 under Forberedelserne til det store Bilager beskæftiget med Staffering af det Teater, som Karel van Mander (III) havde paataget sig Udstyrelsen af. Det er muligt, at denne Johan Q. er indvandret til Helsingør, hvor der i 1640'erne boede flere Medlemmer af en Familie Quant. J.P.

Th. u. B. - Catalogue of the Pletures at Hampton Court, 1929, 129; O. Andrup i K. Aa., 1936, 111-13.

Quant (Quandt), Andreas (Anders), - 167492 -, Maler. Formentlig f. i Helsingør. Forældre: Seyer Q. og Lisbeth. Gift 27. Dec. 1674 i Helsingør med Maren Jørgensdatter Niemand.

If. Skattemandtallet 1676 ff. og 1683. boede A. Q. + Contrafeier* i Møntergade, Kbh. Om hans Uddannelse og Liv vides i øvrigt intet. Nogle af hans nedennævnte Portrætter peger i Retning af, at han en Tid har været virksom i det sydlige Norge.

Arbejder: Fik 1678 Betaling af Kongen for +et lidet guldconterfei* forestillende Kurfyrsten af Brandenborg (maaske det paa Rosenborg); Epitaflemaleri af Direktør for det ostindiske Kompagni Heinrich Schupp (d. 1690) s.m. sine 2 Hustruer Dorothea v. d. Wijde (d. 1684) og Anna v. Meulengracht (i S. Petri Kirkes Gravkapel siden 1692); Portrætter af Wilh. Fr. Wedell (Wedellsborg) samt af Jørgen Skeel, Erik Skeel og Ide Skeel som Barn (c. 1685, alle 3 paa Arreskov). Alt tyder paa, at Q. endvidere er Mester for Portrætter af: Erik Rosenkrantz, dennes 3. Hustru Margrethe Krabbe, Iver Krag, Sophie Krabbe, en juridisk Embedsmand fra c. 1670 (formentlig Assessor i den norske Over-Hofret Anders Simonsøn) og dennes Hustru (alle 6 paa Fr.borg, - de 4 førstnævnte forh. Rosenholm). Hertil vil formentlig kunne føjes endnu en Del norske Portrætter. Som Forlæg for Kobbere til Ligprædikener, Mindedigte o. lign.: Erik Rosenkrantz til Rosenholm (d. 1681), Skrive- og Regnelærer Nicolaus Dibbern (d. 1687), Gertrud Iserberg (d. 1687, gift med Oberst for det vesterlenske Regiment Joh. Arnoldt), ovennævnte Heinrich Schupp, kgl. Kældermester Gijsbert Wigand Michelbecker (d. 1692) og ovennævnte Assessor i den norske Over Hofret Anders Simonsøn (alle 6 stukket af H, Schaten).

Andreas Quants Malemaade er præget af en ret grov Modellering af Ansigt og Hænder, af

stor Forkærlighed for Glanslysstrøg, bl. a. i Haarkrøller, samt hyppig Brug af Penselskaft-

spidsen ved Udformning af Kniplings- og Dragtmønstre. Et karakteristisk Kendetegn er endvidere en kridtet, graa Undermaling, der træder noget ubehageligt frem ved de Billeder, der har været ude for en lidt for dybtgaaende Rensning. Q. synes i nogen Grad paavirket af A. Wuchters, men hans Personer er iøjnefaldende provinsielt opfattede. Der er desuden en hel Del Lighedspunkter med Jacob Conings Kunst. J.P.

Utr. K. - E. F. S. Lund, VII, 1900; IX, 1903, 3; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 190; L. Bobé i Fra Ark. og Mus., II, 1903-05, 210; Westergaard, 1930-33.

Quant (Quandt), Johan, se under Quant, Andreas, - 1620 -.

Quantz, Friderich, - 1695 -, Maler, nævnes som Kontrafejer i Aalborg. Reparerede og

stafferede 1695 paa Farver Jørgen Jørgensen Lowsons Bekostning Prædikestolen i Sæby

Kirke. J.P.

Pers. T., 11. Rk. I, 1940, 147.

Quarqutsiànguaq, 1897-1941, Sælfanger og Tegner. F. 1897 i Thule-Distriktet, d. 1941 sst. Forældre: Sælfanger Panigpak og Eqilana. Gift c. 1923 med Atangana.

Arvede visse kunstneriske Anlæg for at tegne fra Faderen, som illustrerede Knud Rasmussen: Myter og Sagn, III, 1925. Har selv illustreret David Binney Putnam: David goes to Greenland (1926) med Tegninger, der skildrer Livet paa Grønland, Hytter, Fangstredskaber m. m. Tegningerne er fremkommet paa Forfatterens Foranledning. Enkelte af Q.'s Tegninger findes i Explorers' Club i U.S.A. E.K.

Mylius-Erichsen og Harald Moltke: Grønland, 1906, 288 (Portræt af Panigpak), 295 (2 Tegn. af Panigpak): David Binney Putnam: David goes to Greenland, New York og London 1926, 114-15 (nævnes heri som Kakutia); Chr. Vibe: Langthen og Nordpå, 1948, 29-30.

Quellinus, Artus den Ældre, 1609-68, Bhgr., se under Quellinus, Hubert.

Quellinus, Artus den Yngre, 1625-1700, Bhgr., se under Quellinus, Thomas.

Quellinus, Hubert, 1619(?)-87, Tegner, Kbst. F. 15. Aug. 1619(?) i Antwerpen, d. 1687 sst., S. af Erasmus Q. I.

Hubert Quellinus er især kendt fra sine Stik efter Værker af hans 2 Brødre, Maleren Erasmus Q. II (1607-78) og Bhgr. Artus Q. den Ældre (1609-68), og hans Hovedværk er Stikarbejdet over sidstnævntes Skulpturværker til Amsterdams Raadhus (1. Serie 1655; 2. Serie 1662; Ekspl. i Kbst.saml. i Kbh.).

En kortvarig Tilknytning til Danmark fik han derved, at han omkr. 1660 opholdt sig i Slesvig i Anledning af en Bestilling, hans Broder Artus den Ældre havde modtaget fra Hertug Christian Albrecht af Gottorp, hvem han var kommet i Forbindelse med gennem Jürgen Ovens (s. d.), som var en Slags Kunstkommissionær for Hertugen og paa den Tid ogsaa arbejdede ved Udsmykningen af Amsterdams Raadhus. Det Arbejde, det drejede sig om, var en Marmorportal til samt den indvendige skulpturelle Udsmykning af Gravkapellet ved Slesvig Domkirke for Hertug Christian Albrechts Forældre Hertug Frederik III og Hertuginde Maria Elisabeth. Det er muligvis Hubert Q., der har udført det Udkast, som nævnes i Regnskaberne, if. hvilke der 166263 udbetaltes i alt 6000 Rdl. Arbejdet afleveredes 1663, i hvilket Aar Artus' og Huberts Svoger Bhgr. Francois de Sagorre s. m. 2 Medarbejdere i Slesvig foretog Opstillingen af Portalen og den plastiske Dekoration. De 2 Buster af Hertugparret nævnes ikke i Regnskaberne og er muligvis allerede udført c. 1654, utvivlsomt i Artus den Ældres Værksted (jfr. ogsaa Jean Arnaud Villers).

Om Gottorpernes Forbindelse med Artus den Ældre vidner yderligere 4 Terrakottastatuetter, Moder med Barn, 2 siddende Barnefigurer og Kristusbarnet med Korset (nu alle i Kunstmus.), som oprindelig fandtes i Gottorpernes Kunstkammer. Under sit Ophold i Slesvig tegnede Hubert Q. 1661 et Portræt af Johan Adolf von Kielmannseck, som er gengivet i Stik af Richard Collin (Ekspl. paa Fr.borg). M.B.

Harry Schmidt i Ord Holland, XXXII, 1914, 225-32; samme: Gottorffer Künstler, I-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV-V); F. Beckett i K. Aa., 1917, 29-34; V. ThorlaciusUssing: Thomas Quellinus, 1926, 5-13; samme i Holland og Danmark, 11, 1945, 113-14.

Quellinus, Thomas, 1661-1709 el. 10, Bhgr. Døbt 17. Marts 1661 i Antwerpen, d. 1709 el. 10 sst. (1709-10 betales +doodtschulden* for Th. Q. til Lucasgildet). Forældre: Bhgr. Artus Q. denYngre og Anna Maria Gabron. Gift senest 1690 med Anna Maria Cooques (Choquet ?), d. efter 1714.

Uddannelse, Rejser m. m.: Som tredie Generation af Billedhuggerdynastiet Q. i Antwerpen stod Th. Q. i Lære hos Faderen Artus Q. d. Y. og har maaske været en Studierejse i Italien; hans faktiske Kendskab til Berninigravmæler i Peterskirken kan dog skyldes Stik eller Tegninger, som Faderen eller andre har udført under deres Ophold i Rom. 1688 var han i England, maaske i Anledning af hans ældste Broder Bhgr. Artus Q. den Yngstes Død der; 10. Juni 1689 ankommer Th. Q. til Kbh. for i Trinitatis Kirke at opstille det store Marmorgravmæle over Feltherren Grev Hans Schack, som Artus Quellinus den Yngre havde udført paa Bestilling af Arvingerne, men paa Grundlag af en Tegning af kgl. Bygmester Hans van Steenwinckel den Yngste (s. d.). Da dette for den flamske Højbarok saa typiske Gravmæle var opstillet, gav det Stødet til, at et Par store Gravmæler blev bestilt hos Th. Q., der nu opsatte sin Afrejse. Det var først og fremmest Ulrik Fr. Gyldenløves Bestilling i Aug. 1689 paa et stort Gravmæle til hans Kapel i Frue Kirke, der gav Q. en enestaaende Start her og for en længere Aarrække bandt ham til Landet, hvor han et godt Stykke ind i det fig. Aarh. var den førende Billedhugger. I den første Tid af sit Ophold i Kbh. boede Q. i Aabenraa og opføres da som ugift, men i 1697 køber han sig en Gaard i Norgesgade (Bredgade), hvor han boede endnu i Okt. 1706. Allerede i Aug. 1690 nævnes han dog som gift. 1 1703 magtte han tage Borgerskab i Kbh., da han samtidig fik Bevilling paa at drive en lille Handel med brabantake Kniplinger, en Handel, som hans Enke afstod i 1711. Q. har hurtigt opnaaet en anset Stilling her; thi i 1695 brugte Kongen ham som Skønsmand, i 1701 er han Medunderskriver paa Andragendet til Kongen om Oprettelse af et +Kunstnersocietet* (o

Kunstakademi). 3. Okt. 1699 opretter Q. og hans Hustru Testamente, i 1704 var han paa en Rejse til Belgien. Sidst i 1706 eller i Begyndelsen af 1707 har han forladt Danmark, thi i Eft. 1707 bliver han i sin Fødeby Medlem af Kunstnerselskabet +de Olijftak*, og i dette og fig. Aar er han Medlem af Lucasgildet sst. Hen paa Aaret 1709 eller i Beg. af 1710 er Q. død i Antwerpen.

Arbejder: Gravmæler over Ulrik Frederik Gyldenløve (1689 ff., Frue Kirke) og Cort Adeler (o. 1693, sst.) (begge ødelagt 1728 ,og 1807), Hans Friis (1691, Hørning Kirke), Fr. Gersdorf (1691, Tølløse Kirke), Johs. Lassenius (c. 1692, S. Petri Kirke, Kbh.), Fr. Vittinghof (S. Knuds Kirke, Odense); Alter i Mariekirken i Lybæk (opstillet 1697; beskadiget 1942); Epitafier over Moritz Hartmann (opsat c. 1696, Heiligenhafen) og Jesper Hutfeld (Slutn. af 1690'erne, Aarhus Domkirke); Gravmæler over J. Skeel (efter 1699, Auning Kirke) og Biskop H. Bornemann (c. 1699, Frue Kirke, Kbh.; ødelagt 1807, kun Busten bevaret); Epitafier over v. Stiten (opsat 1699, Mariekirken i Lybæk; ødelagt 1942) og E. Amthor (opsat 1699, Kirken i Krempe; forsvundet); Gravmæler over Marcus Gøye (1700, Herlufsholm Kirke), Fyratbiskop Aug. Frederik (1699-1700, Domkirken i Lybæk; beskadiget 1942), Hans Ahlefeldt (1701, S. Knuds Kirke, Odense) og Thomas Kingo (1702, Fraugde Kirke); Epitafium over Biskop Johan Braem (1702, Aarhus Domkirke); Det Marselis-Rodsteenske Gravmæle og Kapel (170204, Aarhus Domkirke); Chr. v. Lentes Gravmæle og Kapel (c. 1704, S. Petri Kirke, Kbh.); Epitafier for A. Bruning (opsat 1706, Mariekirken i Lybæk), H. v. Dorne (1704-06, sst.) og A. Winckler (efter 1707, sst.) (alle 3 ødelagt 1942) samt for F. G. Gluck (efter 1707, Domkirken i Giistrow; uvist om bevaret); Gravmæle og Kapelgitter for Joh. Hugo v. Lente (efter 1704, Domkirken i Lybæk; lettere beskadiget 1942) og for Cai L. Brockdorff (1709, Michel Kirke ved Eutin). - Sarkofag for Storkansler Conrad Reventlow (d. 1708) i Slesvig Domkirke; Buster i Brændtler af Th. Fredenhagen (til Alteret i Mariekirken; Set. Annen Museum, Lybæk) og Prof. Th. B. Bircherod (forsvundet); Malerirammer til Enkedronningen (1703) og Skulpturer til Fr.borg Slot og Slotshave (1705) ; Mamorbuste af Fr. IV (Fr.borg).

Thomas Quellinus kom her til Landet paa et Tidspunkt, hvor Forholdene efter Svenskekrigene atter var ved at trække sig i Lave, og den enevældige Kongemagt havde konsolideret sig. Han indførte her den flamske Højbarok, saaledes som han havde lært den i Faderens Værksted med Traditionen tilbage til dennes Onkel Artus Q. den Ældre. Han beherskede alle dens Elementer, men sammensatte dem undertiden noget tilfældigt, navnlig gælder dette i Samspillet mellem de arkitektoniske og skulpturelle Former. Men Farvevirkningen af sort, hvidt og broget Marmor med Forgyldninger og undertiden en ganske lille Farveaccent (grønt eller blaat) var ret frapperende. Ved deres Materiale og deres tunge Former gjorde Th. Q.s Arbejder et kraftigt og fremmedartet Indtryk i vore Kirkerum hvis Udstyr overvejende var i udskaaret, brogetmalet og forgyldt Træ. Q. var en dygtig og dreven Tekniker, og hvor vi som i modellerede Skitser ser hans direkte Arbejde, viser han sig som en frisk og begavet Modellør. Hans Virksomhed var virkelig Stordrift med mange Hjælpere og Eksport til Nordtyskland; siden Claus Bergs Dage havde et Værksted af slig Art og Omfang ikke eksisteret i Danmark. De fleste af den følgende Generations bedste Billedhuggere har været hans Elever, og hans Stil spores helt ned til Midten af det 18. Aarh. V. Th.- U.

Bau- und Kunstdenkmaler der Freien und Hansestadt Liibeck,11,1906, 370, 374, 377 ;111,1919, 81, 93 ; V. ThorlaciusUssing: Billedhuggeren Thomas Quellinus,1926 (med Henvisninger til al ældre Litteratur); samme i Nordelbingen, VI, 1927, 291-320; samme i Tilak., 19311, 221-30; Marguerite Devigne: Le sculpteur Thomas Quellin i L'horizon, XII, 1930, Nr. 588 ; Georg Galater i Numismatisk For.s Medlemsblad, XIII, 1933, 176 f.; V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danmark, I, 1935 146; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 1155-57; Kbh.s Amt, 1944 ff., 74 ff.; Bertil Waldén: Nicolaes Millich och hans krets, 1942; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, II' 1945,115 ff.; Otto Norn i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950'

Quist, Erik Vilhelm Jørgensen, 1710-79, Præst, Kalligraf, Tegner. Døbt 14. Juli 1710 i Kbh., d. 21. April 1779 i Skævinge, begr. sst. Forældre: Købmand Jørgen Q. og Mette Sophia Lund. Gift 1 ° 12. Dec. 1749 i Fuglslev med Mette Jensdatter Rohde, døbt 19. Sept. 1728 i Æbeltoft, begr. 22. Aug. 1757 i Skævinge, D. af Konsumptionsforpagter Jens Jensen R. til Søholt og Elisabeth Poulsdatter Helles. 2° 13. Jan. 1764 i Strø med Cathrine Marie Møller, f. c. 1745, d. 18. Febr. 1830 i Roskilde, D. af Møller Poul Hansen, Strø, og Kirstine Elisabeth Christensdatter.

Paa Fr.borg findes en smukt kalligraferet Hyldest til Fr. V i Anledning af Kongehusets Jubilæum og Kronprins Christians Fødsel.

Den er udført paa et Pergamentark i Folio og er foroven prydet med en Gouache visende

Kongen siddende paa Tronen med Kronprinsens Vugge foran sig. Foroven i en Halvcirkel11 smaa Portrætter af de tidligere oldenborgske Konger. If. den kalligraferede Tekst, som

er indrammet i forgyldt Rocailleværk, er Bladet +allerunderdanigst offereret paa Lan-

dets Høy-hellige Juubel Fest den 28. October 1749* af Eric Wilhelm Quist, Sognepræst til

Æbeltoft. Efter alt at dømme har Q. selv udført baade Maleriet og Skriften. Quist var

Sognepræst i Æbeltoft 1748-52, i Skævinge og Gørløse 1752-69. H.D.S.

Quist, Hans, 1733-1810, Kbst. Døbt 4. April 1733 i Kbh., d. 12. Febr. 1810 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bendrejer. Jens Q. og Anne Madsdatter. Gift 13. Jan. 1765 i Kbh. med Cathrine Elisabeth Liebenberg, døbt 18. Juli 1746 i Kbh., d. 19. Jan. 1828 sst., D. af Buntmager Christian L. og Anne Kirstine Green. Separeret 1775.

Nævnes som Elev af O. H. de Lode ved dennes Død 1757, men angiver ogsaa at have været i Kondition hos J. Haas i 1 1/2 Aar indtil 7. Jan. 1758. Ved denne Tid maa han have entreret med J. J. Bruun om at stikke dennes Prospekter til Novus Atlas Daniæ. 24. Febr. s. A. stævnede J. Haas ham for Retten som uberettiget til at udøve selvstændig Kbst.Virksomhed uden Akad.s Tilladelse. 27. Febr. beklagede Q. sig herover til Akad. og udbad sig en saadan Tilladelse. Sagens Udfald kendes ikke, men Q. fortsatte sit Arbejde for Bruun. Før 1765 blev han Kbst. ved +Den kgl. Bank* (Kurantbanken). 1785 var han uden Arbejde. Han fik 4 Rdl. ugentlig i Vartpenge fra Banken. 1792 ejede han Gaarden Ny Kongensgade Nr. 320.

Arbejder: Af de 60 Prospekter i Novus Atlas Daniæ, hvis første 50 Blade i lille Tværfolio udkom 1761, er de 24 sign. af Q. og til Dels dateret med Aarstallene 1758 til 1761. 4 Blade er sign. af J. Haas. De 32 usign. Blade tilskrives Q., skønt enkelte ininder om Arbejder af J. Haas. Alle 60 Blade blev udg. 1799 og 1805 af Lahde, der kan have købt Pladerne af Q. I Udg. 1805 er Underskrifternes Aarstal fjernede. I Bind II af Pontoppidans Atlas (1764) har Q. sign. 4 Prospekter, og 1766-69 stak han Kortet over Kbh.s Amt for Videnskabernes Selskab. Boggrafik: En Landskabsradering, dat. 1759, i Edw. Moore: Fabler for det Smukke Kiøn (1760) er Kopi efter et engelsk Stik; Titelkobber til Neues Gesangbuch fur die deutsche St. Petri Gemeinde (1760) med Prospekt af Kirken; Titelvignet til Bd. V af B. J. Lodde: Bie-Kuben (1761) (begge efter P. Cramer) ; Titelvignetten til Bd. II af C. B. Tullin: Samtlige Skrifter (1771) er efter N. Abildgaards Forlæg. - Arb. i Kbst.saml.

Quist prætenderede blot +at ernære sig med sine Hænders Arbeide udi KaabersticherKunsten* og maa vurderes som Haandværker. Hans Stik er som Regel omhyggeligt udførte og af mere ensartet Kvalitet end J. Haas'.

Den ofte mørke og lidt gnidrede Gengivelse af J. J. Bruuns Prospekter formaar ikke at

fastholde Forlæggenes Lethed. Som Kortstikker roses han for Tydelighed. H.D.S.

Utr. K. - C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; Krohn, 1889, 71-76; H. Weitemeyer i Pers. T., 5. Rk$ VI, 1909, 52; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949 (som Henrik Quist).

Quist, Jens Svane, se under Quist, Peder.

Quist, Johan Martin, 1755-1818, Arkitekt. F. 3. Sept. 1755 i Kbh., d. 25. April 1818 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomagermester Nicolas Mathiasen Q. og Anna Maria Elisabeth Engelbrecht. Gift 18. Jan. 1785 i Kbh. med Cathrine Margrethe Otte(n), f. c. 1760, d. 26. Febr. 1823 i Kbh. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Lærte Murerhaandværket; besøgte Akad. og vandt her den lille Sølvmed. 1773, den store 1775; deltog 1779 uden Held i Guldmed.konk. ; virkede siden som Bygmester i Kbh.

Arbejder: Amaliegade 43 (1790-93, s. m. A. Hallander) ; St. Strandstræde 18 (1792-93) ; Gustmeiers Gaard, Ved Stranden 14, (1796, Tegn. i Nationalmus.); Knabrostræde 19-21 (1797-98); Landstedet Sanssouci paa Fr.berg (1798); Tuteins Gaard, Vimmelskaftet 47 (1799 f.); Kronprinsessegade 6 (1803-06), 8-10 (1803-04), 12-14 (1805-06), 16 (1806-07), 18 (1807-13); Lystejendommen Lykkens Prøve (senere Christianis Skole), Vesterbrogade 63.

Quist er en af de kendteste af de Haandværksmestre, der - uddannede som Arkitekter af Harsdorff - medvirkede ved Kbh.s Genopførelse efter Branden 1795. Ikke fas Ejendomme byggede han for egen Regning. Hans Huse vidner nok om Skoling i Klassicismens Formsprog, men ikke sjældent tillige om svigtende Sans for finere Virkninger. H.L.

Th. Nygaard og G. V. Juul Frankel i Tegninger af ældre nordisk Architektur, 6. Saml., Rk. 111, 1919, 16-20; Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 204-05, 207-08, 210-12, 341; 2. Pk. 11, 1925-26, 268, 271; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; samme: Dansk Bygningskunst, 1930; Carl C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937, 41, 61; C. Elling i Kulturminder, 1939, 170; samme: Danske Borgerhuse, 1943, 30, 32, 131, 133, 137; Fort. over fredede Bygn., 1944 og 1949.

Quist, Peder Svane, 1764-1841, Bygmester. Døbt 25. Marts 1764 i Tyregod, d. 23. Juni 1841 i Aarhus, begr. sst. Forældre: Husmand og Tømrer Michael Christian Olesen (Seier, Seite) og Anne Pedersdatter.

P. Q. synes ikke at have besøgt Akad., men det er sandsynligt, at han har lært Murerfaget hos Johan Martin Q. (en Slægtning?) (s. d.) og modtaget Paavirkning af denne Harsdorff Elevs Stil. 1819 fik Q. Borgerskab som Murermester i Aarhus, hvor han døde i Fattigdom.

Paa Grundlag af 2 sikre Arbejder: Amtsgaarden i Skanderborg, Adelgade 19 (1804) og Den Meulengrachtske Gaard paa Lilletorv i Aarhus (ombygget) kan en lille Gruppe karakteristiske Huse i Aarhus: Klostergade 14, Dynkarken 43, Frederiksgade 79, Vestergade 29 og muligvis Aaboulevarden 20 til skrives Q. Det er alle nette, men lidt kluntede Huse, Resultater af et Forsøg paa at omplante

den kbh.ske Klassicisme til jysk Grund. Q. arbejdede utvivlsomt en Tid s. m. Bygmester

J. J. Høffner (s. d.). 1801 ombyggede de sammen det løgformede Barokspir paa Vor

Frelsers Kirke i Horsens. - En Halvbroder Jens Svane Quist (døbt 27. Juni 1780, d. 15.

Juni 1835) fuskede i Arkitektfaget i Skanderborg. O.N.

Fr. Weilbach i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 211-12; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 34, 149, 157; O. Norn i Aarb. udg. af Hist. Samf. for Aarhus Stift, 1944, 94-104.

Quist, Peter Nicolai Martin (Morten), 17791858, Bygmester. F. 12. Dec. 1779 i Kbh., d. 27. Nov. 1858 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Skomager Christian Ludvig Q. og Sara Ulrica Krabe. Gift 22. Dec. 1807 i Kbh. med Sophie Hedvig Petersen, f. c, 1789, d. 8. Febr. 1853 i Kbh., D. af Kaptajn P.

Virkede i Kbh. (Borgerskab som Murermester 18. Juli 1806); opførte 1827-28 Fiolstræde

11. H.L.

Arthur O. Hassø: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931; Fort. over fredede Bygninger, 1944 og 1949.

Quistgaard, Harald Erik Einar, f. 1887, Bhgr. F. 1. Febr. 1887 paa Løgismose, Fyn. Forældre: Godsejer, Hofjægermester Harald Herman Qvistgaard (fra 1903 Rehling-Quistgaard) og Thora Marie Louise Neergaard. Navneforandring til Rehling-Quistgaard 24. Juni 1903, til Quistgaard 27. April 1918. Gift 24. Maj 1918 med Lilli Ester Berg, f. 7. Maj 1890 i Aarhus, D. af Grosserer Søren Peter B. og Caroline Vilhelmine Hansen. Ægteskabet opløst 1934.

Uddannelse: Tekn. Sk., Randers, 1904-05; dimitt. fra V. Simesen, Randers, opt. paa Akad. Jan. 1906, Elev til Foraaret 1909 under Vilh. Bissen og C. Aarsleff; i Stenhuggerlære Somrene 1906-08, Svend 1908. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1914; Ronge 1916; Raben-Levetzau 1916, 18; Dronn. Alexandra 1921, 25; Ancker 1947. Rejser: 1909 Finland, England; 1911-12 Paris (8 Mdr.); 1913 München, Merano, Innsbruck; 1923 Tyskland, Italien; 1925 London. Udstillinger: Charl. 1910-11, 14-16, 18-21, 23-25, 28-36, 38-50; Charl. Eft. 1933; Salonen, Paris, 1912; Kunstn. Eft. 1913, 15-16; Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Soransk Kunst 1936; 18. Nov.Udst. 1936; Udst. i Haveselskabets Have 1943. Udmærkelser: Hertzogs Pr. 1915; Eckersbergs Med. 1934; Carlsons Pr. 1934. Hverv: Medl. af Best. for Billedhuggerforeningen og Dansk Bhgr.samfund, af Censurkomiteen ved Charl. 1948, af Akad.raadet fra 1949 ; Næstformand for Kunstnersamfundets Bhgr.sektion 1946-49.

Arbejder: Stemning (Gips, udst. 1911); Kalchas (Hertzogs Pr. 1915; opst. i Bronze for Freunds Legat i Idrætsparken 1917; Eckersbergs Med. 1934; Forstudier hertil (Bronzestatuetter) i Randers Mus. og Fyns Stiftsmus.); Hera (Bronzefigur, 1918, Ribe Mus.); Eos (Statuette i Bronze udst. 1918 (Forarbejde); Statue i Gips 1931, Bronze 1934, Carlsons Pr., opst. som Springvand i Vordingborg 1936). Portrætbuster og -relieffer: Overlæge Chr. Saugman (sortmalet Gips 1913, Medicinsk-hist. Mus.; Bronze, opst. 1920 foran Vejlefjord Sanatorium); A. S. Ørsted (Bronze, opst. 1922 foran Landsretsbygningen, Viborg); Stiftsfysikus P. W. Heiberg (Bronze, opst. 1923 foran Amtssygehuset i Viborg); Gustav Esmann (Bronzerelief, 1934, Det kgl. Teater); Chr. X (Portrætrelief, udst. 1942; Ekspl. i syntetisk Kalksten tilh. bl. a. Randers Statsskole og Det kgl. Skydeselskab, i Bronze i Ringkøbing Raadhus) ; Mindesmærke for ORSagf. Carl Becker (Paradisgranit med Portrætrelief af Marmor; tidl. opst. i Utterslev Mose, nu ved Skovbrugsmus. i Hørsholm; Forarb. udst. 1942); Forfatteren Georg B. Quistgaard (Stentøjsrelief, 1946, Fr.borg); Mindesmærke for Havnebygmester, Borgmester H. C. V: Møller (1949, slebet Paradisgranit og Bronze, Idrætsparken); Fr. IX (Relief i syntetisk Kalksten, 1950); Oberst S. B. Paludan-Müller (Stentøjsrelief 1951, Fr.borg.).

Quistgaards Hovedværk er Kalchas, en Mand, der sidder paa Hug i en aktiv Balance, med levende og fri Bevægelse i Armene og stærk Spænding i de sammenbøjede Ben. Det var den skæve Balance og Musklernes Fjedring under Lemmernes Samspil, der interesserede Q., og denne Vekselvirkning mellem Figurens Balance og Lemmernes Bevægelse under en kompliceret Stilling er blevet karakteristisk for ham. Han har forfulgt den i to Kvindefigurer, den knælende Eos, der binder sit Haar, et kvindeligt Sidestykke til Kalchas, og den staaende Hera, hvor Balanceproblemet betinger Legemsformernes Udfoldelse paa karakteristisk Maade.

Q. har skrevet kritiske og polemiske Artikler til Billedhuggerbladet, For. af 18. November's

Medlemsblad, Politiken (bl. a. 7. April og 4. Juni 1919 om A. M. Carl Nielsens Rytter-

statue) og Vordingborg Dagblad, undertiden under Mærket R.H.H.B. 8.s-Z.

Quistgaard, J. W. Rehling, se de RehlingQuistgaard, Johan Waldemar.

Quittschreiber, August Ernst, - 1794-1819 -, Bhgr.

Quittschreiber uddannedes som Bhgr. paa Akad. i Berlin, hvor han 1794-1808 deltog i Akademiudstillingerne. 1809 var han i Hamborg, og omkr. 1813-14 opholdt han sig paa Langeland, hvor han modellerede en Buste af Grev Fr. Ahlefeldt-Laurvig. 1819 udstillede han paa Charl. en Buste +i antik Stil* af Oehlenschläger, og s. A. ansøgte han om Akad.s Anbefaling til at vedlægge en Subskriptionsindbydelse. - Paa Fr.borg findes 3 af hans Arbejder, Grev Fr. Ahlefeldt-Laurvig (Gipsbuste, sign. 1813), Profilrelief af samme omgivet af Egegrene (sign. 1813) og Oehlensehläger (sign. 1818 (nach der Natur)). Red.