Weilbachs Kunstnerleksikon R Index KRAKS BLAA BOG 1949

Raadal, Ellen Toustrup Madsen, f. 1910, Tegner. F. 5. Febr. 1910 i Bedsted, Thy. Forældre: Malermester Lars Peter Madsen og Ane Kirstine Marie Nielsen Toustrup. Gift 1 ° 31. Maj 1934 i Reykjavik med Arkitekt Johannes Koldborg (s. d.). Ægteskabet opløst. 2° 27. Jan. 1940 i Kbh. med Maler Erik R. (s. d.).

Uddannelse: Realeks. 1926; Elev af S. ClodSvensson 1927-28; opt. paa Akad. Sept. 1928, Elev til Foraaret 1937 under Sig. Wandel, Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen (det sidste Semester ogsaa paa Grafisk Sk.). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1931, 32; RabenLevetzau 1933; H. P. Lindeburg 1937; I. R. Lund 1939; Aug. Schiøtt 1941; C. Godtfredsen 1950. Rejser: 1931 Paris; 1934 Island. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-31; Charl. 1931-32, 34-38, 40, 42, 49-50; Charl. Eft. 1938, 50; Aarhushallen 1938, 39; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Vinterudst. 1943, 44; Den polykrome 1945; Aksel Jørgensens Elever 1945; har afholdt flere Sep.udst. i Provinsen og i Reykjavik 1934.

Arbejder: Portræt- og Landskabstegninger navnlig med Motiver fra Thy (Bedsted, Lyngby, Taabel, Vestervig, Agger, Krik), Odsherred og Farum, desuden fra Island.

Ellen Toustrup Madsen Raadals Landskaber er for Størstedelen tegnede med Blyant eller

Sortkridt og grundigt gennemformede til Trods for det ret store Format, hun anvender.

Hun tiltrækkes af de plastiske Virkninger i Landskabet, skildrer Fladerne, Vidden og det

store Rum i sin Hjemstavns Natur med et umiskendeligt jysk Karakterpræg og har paa

Sjælland søgt til Odsherreds kraftige Bakkeland. I sin Naturopfattelse slutter hun sig til

den nye Virkelighedsskildring, der kom frem her hjemme i 1930'erne, og som især samlede

sig om Corner-Udstillingen. S. S-z.

Sig. Schultz i gat. til Vinterudst. 1943; Ekstrabl. 29. Jan. 1943 (Int.); Berl. Tid. 5. Febr. 1943 (Int.).

Raadal, Erik Kristoffer, 1905-41, Maler. F. 18. Juni 1905 i Horn ved Silkeborg, d. 13. Jan. 1941 i Silkeborg, begr. i Gjern. Forældre: Læge Andreas Johannes R. og Louise Frederikke Falcon. Gift 27. Jan. 1940 i Kbh. med Tegner Ellen Toustrup Madsen (se R., Ellen Toustrup Madsen).

Uddannelse: Realeks. 1922; i Malerlære i Silkeborg, blev Svend 1926; besøgte Tekn. Sk. i Aarhus og Silkeborg; Elev af Akad. Jan. 1927 til Foraaret 1931 under Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Carl Jul. Petersen 1931; I. R. Lund 1934. Rejser: 1931 Sverige og Lapland; 1934 Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Frankrig (s. m. Karl Bovin, Alfred Simonsen og Ernst Syberg). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-30, 32-34; Charl. 1929, 31-32; Los Angeles 1932; Frie jyske Malere 1932; Corner 1932-35; Corner og Høst 1936-40; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1936, 40; Aarhushallen 1939; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Sep.udst. 1931 (Binger), 39 (Arnbak), 41 (Kunstfor.), 44 (Tegn. og enkelte Akvareller; s. m. Lisbeth MunchPetersen), 49 (Silkeborg Kunstfor. s. m. S. Hjorth Nielsen, Asger Jorn og M. KaalundJørgensen). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1929; Carlsons Pr. 1938.

Arbejder: Parti fra Gjern Bakker (1920); En Haandværker ved sit Arbejde (Neuhausens Pr. 1929); Præsten (1930); Begravelsen (1930); Selvportræt (1931); Vaskedag i Lapland (1931) ; Huset paa Heden. Frederikshøj (1932); Cirkus i Byen (1932); Portrætstudie af ung Pige (1932) ; Efter Tordenbygen (1932) ; Oktobervejr. Gjern (1933); Kartoffeloptagning. Efteraarslandskab. Dokkedal (1933); Kirkegaardsbillede. Gjern (1934); Hvide Huse. Gjern (1934); Gjern set fra Urbakken (193436); Gjern Cafe (1935); Galgebakken i Gjern (1935, Vejen Mus.); Vinterbillede. Gern (1935) og Gadebillede med Figur (1937) (begge Aarhus Mus.); Søndag paa Heden (1936-37) ; Fire-Toget (1937, Carlsons Pr. 1938) og Landskab fra Gudenaadalen. Graavejr (1937) (begge Kolding Mus.); Rutebilen (1938) Efter Regnbygen (Kaihøjs Hjørne) (1938); Sommermorgen. Stationspladsen. Gjern (1939, Maribo Mus.); Landskab ved Tohus (1939, Randers Mus.); Piger, der venter paa Toget (1939, Kunstmus.); Stodderstræde (1939) ; Diset Foraarsdag. Resenbro (1939); Efter Regnbygen. Gadebillede. Gjern (1940) ; Landpostbudet (1940) ; har desuden tegnet Karikaturer til Svikmøllen 1927 og til Blæksprutten 1928-34.- Tegn. i Kbst.saml.

I 1930'erne fremtraadte en ny Malergeneration, der saa paa Virkeligheden med friske Øjne og søgte en stærk, karakterfuld Skildring af det, de saa. En Fløj samlede sig i CornerUdstillingen, en anden (mere socialt betonet) i Sammenslutningen Kammeraterne. Erik Raadal var den stærkeste blandt de førstnævnte. Man lagde Mærke til Huset paa Heden paa Kunstn. Eft. 1932 som en ny Tone i Tidens Maleri. Med deres minutiøst iagttagne Detailler kan hans Billeder fra disse Aar (Cirkus i Byen; Efter Tordenbygen) siges at være i Slægt med tidligere naivistiske eller intimistiske Tendenser eller Bestræbelser for en + ny Saglighed*. Men de førte over i en selvstændig Karakterskildring af den jyske Stationsby, hvor ingen før havde set andet end Kedsommelighed. I sine Billeder fra Gjern og det omgivende Hedeland viste R., at Modsætningen mellem triviel Hverdagstristhed og det vældige Vejrlig, der staar raat ind i disse Byer i et Skift af Regn og Solskin, kan frembyde et Naturspil (Oktobervejr; Gjern set fra Urbakken). Med 1937 indtræder der en Udvidelse i Format og Stil hos R. (Fire-Toget), en overlegen Beherskelse af Flader og Rum i Billedet, som kan føre Tanken hen paa, at Ejnar Nielsen havde været hans Lærer paa Akademiet. Tillige uddybes hans Iagttagelse af Lyset og Valøren, som nu kommer til at spille en fremtrædende Rolle for ham (Efter Regnbygen. Kaihøjs Hjørne og Stodderstræde). Denne Forandring prægede hans Udstilling hos Arnbak 1939, der blev hans Gennembrud. I den Maade, hvorpaa R. saaledes skildrede en jysk Virkelighed, set med saglig, naiv Oprindelighed og ud fra en jysk Følelse for Tingene, kommer han til at staa som en Parallel til L. A. Rings Skildring af det sjællandske Bondeland i 1880'erne. Han er en af Hovedfigurerne i en dansk Særudvikling mod en Virkelighedsfortolkning i en ny Form, som kendetegner vort Maleri i 1930'erne og 40'ernes første Aar.

S. S-z.

Dag.Nyh. 9. April 1934 (Sig. Schultz); Berl.Tid. 9. Okt. 1936 (Int.); Nekrologer i Silkeborg Avis 13. ag 14. Jan. 1941, Berl. Tid. 13. Jan., Pol. (K. Pontoppidan), Nat.tid. (Sig. Schultz) og Soc.Dem. (Pr. Wilmann) 14. Jan. 1941; Flemming Bergsøe i Aarstiderne, 1, 1941, 8-9; J. Zibrandtsen Ole Kielberg og Ernst Syberg i Helhesten, I, 1941, 9-11; Kat. til Mindeudst. i Kunstfor. 1941 (Biografl af Sig. Schultz); Pol. 15. Okt. 1941 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 16. Okt. 1941 (K. Flor); Soc. Dem. 16. Okt. 1941 (Folmer Bentsen); Nat.tid. 19. Okt. 1941 (Sig. Sehultz); L. Rostrup Bøyesen: Erik Raadal, 1942 (Vor Tids Kunst, 34); Nat.tid. 19. Maj 1944 (J. Zibrandtsen).

Raadsig, Johan Peter, 1806-82, Maler. F. 18. Okt. 1806 i Kbh., d. 1. Juli 1882 sst., begr. i Valsølille. Forældre: Skibsfører Søren Christian R. og Ellen Pouline Poulsen. Ugift.

Uddannelse: Gik i Malerlære og besøgte samtidig Akad. fra 1821; Elev af Modelsk. fra Jan. 1827 ; lille Sølvmed. 1830, store 1831; konk. 1839 forgæves til den lille Guldmed. med Opgaven +Odysseus genkendes af Eurykleia**. Rejser: 1841-45 Rom; herefter et Aar i Miinchen. Udstillinger: Charl. 1830-83 (50 G. m. 189 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 60, 66, 68, 70; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882, 1942; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1857.

Arbejder: En gammel Kone læsende i Biblen (1830, Raadhusudst. 1901) ; Niels Ebbesens Besøg hos en fattig Kone (udst. 1836), Biskop Rembert frikøber kristne Fanger (udst. 1837) og Valdemar den Store bliver forbundet (udst. 1840) (tilh. alle 3 Kunstmus., p paa Fredensborg); En Klapjagt (udst. 1835, Gave fra Chr. VIII til Grev F. D. Reventlow) ; Gadescene. En Skærsliber paa Kgs. Nytorv (udst. 1835) ; Skibbrudne paa en øde Klippe i Havet (udst. 1838) ; Kong Valdemar og liden Else (1838, efter Chr. Winthers Digt Henrik og Else; Konk.arbejde til Neuhausens Pr.); En Relikviehandler (1844, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg); Scene i Vinhøsten (1845, tilh. Kunstmus., dep. i Statistisk Departement); Koner ved Kilden i Ariccia (1846) ; Taarnværelse paa Kronborg (1846, Søfartsmus., Kronborg); Italienske Bønder ved et Madonnabillede (1847, forh. Barnekowske Saml.)

Ingolf tager Island i Besiddelse (1850) ; I Fiskerlejet Hornbæk (1851); Skovparti, Skjoldnæsholm (1853); Vildttyve i Forhør hos en Birkedommer (1857, Neuhausens Pr.); En Skovauktion (udst. 1859 ; Tegn. hertil 1859 forh. i Kunstfor.); Kullen (1860); Høje Klitter ved Stranden (1862, Skagens Mus.); Mellem Klitterne paa Gl. Skagen ved Højen (købt 1870 af Kunstfor., Tegn. herefter i Skagens Mus.); Randkløveskaaret paa Bornholm (1876, Bornholms Mus.); Strand med Fiskere og Vraggods (1880, forh. Joh. Hansens Saml.). Altertavler i Kirkerne i Bjæverskov (Noli me tangere) (1857), Valsølille (Kristi Daab) (1863), Taarbæk (Kristus i Getsemane) (1864), Glostrup (Emaus) (s. A.) samt Allindemagle (Kristus viser sig for de to Kvinder) (1881). - Tegn. i Kbst.saml., Skagens Mus., Søfartsmus. paa Kronborg og Det kgl. Bibl.

Raadsig har baade malet Landskaber med figurlig Staffage og Figurkompositioner paa landskabelig Baggrund. Hans historiske Optrin og Folkelivsbilleder, især fra Italien, er prægede af naiv Fortællelyst, men skæmmes af Tørhed og kunstnerisk Armod. Opmuntret af Thorvaldsen og Eckersberg, der uden Held anbefalede ham til Fonden ad usus publicos, drog han til Italien uden Stipendium. R. var blandt de første Skildrere af Vestkysten og af Skagens- og Hornbækfiskernes Liv. J.B.H.

Dansk Kunstblad, II, 1838, 190; K. F. Wiborg: Konstudst., 1838, 117-21; 1841, 44; N. L. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 90; Auk.kat. 1882 og 83 (Dødsbo); Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 227, 331; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 10, 16.

Raadt, Hans, - 1578 - senest 1591, Guldsmed og Medaillør. Gift med Anne, der overlevede ham.

Kom 1578 i Fr. II.s Tjeneste (Bestallinger af 18. Maj 1578, 9. Aug. 1579 og 13. Nov. 1580). Hans Arbejder tyder paa Uddannelse i Sydtyskland eller Sachsen.

Arbejder: Lille Kontrafej af Fr. II (1580); stort Kontrafej (1581; skaaret efter Melchior

Lorcks Tegning fra 1580, samme i næsten uændret Udgave 1582); sandsynligvis desuden

et usign. Kontrafej af Fr. II (1587) og 2 forskellige Kontrafejer af Dronn. Sophie (1586,

samt samme i lidt ændrede Udgaver af 1589 og 91). G.G.

F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897; O. Andrup i Lolland-Falsters hist. Sams Aarb. for 1933, 97-112; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; P. Bredo Grandjean: Danske kgl. Segl, 1950,11, 16, Tvl. 2 f. (som Hans Guldsmed); Georg Galster i Nord. numismatisk Unions Medlemsblad, 1951, 197.

Raae, Anders, - 1686 -, Bhgr., fik 1686 Betaling for at oplære en Dreng i Billedhuggerkunsten. Er maaske identisk med Andreas Roth (s. d.) B.L.G.

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918, 317 f.

Raae, Frederik Jensen, - 1738-68, Bhgr. D. Marts 1768 i Kbh. Gift 1747 (Kop. 30. Sept., Nic.) med Anna Maria Hansdatter. Separeret 1756.

Tog Borgerskab som Bhgr. 19. Marts 1738. Fik 1743 5 Rdl. 72 Sk. for Arbejde ved

Chr.borg. B.L.G.

Utr. K.

Raage, Jacob, se Rogge, Jacob.

Raaschou-Nielsen, Knud Christen, f. 1915, Maler. F. 12. Maj 1915 i Sorø. Forældre: Rektor Henrik R.-N. og Nelly Andersen. Gift 1 ° 16. Okt. 1940 i Kbh. med Kirsten Musse Hartig, f. 6. Dec. 1915, D. af Tegner, Stabssergent Aksel Valdemar Sophus H. og Ellen Hansen. Ægteskabet opløst. 2 ° 8. Juli 1945 i Tølløse med Ilse Krarup, f. 23. Juli 1913 i Ordrup, D. af Premierløjtnant, senere Oberst Peter Constans Emil K. og Olga Levinsen.

Uddannelse: Student 1933; Elev af Tekn. Sk. og Bizzie Høyer 1933-34; besøgte Akad. 1934-38 under Sigurd Wandel og Kræsten Iversen. Stipendier: Carl Jul. Petersen 1938, 44; Wilstrup 1944; van Gogh 1946. Rejser: 1935 Holland og Belgien; 1936 Vestgrønland; 1938-39 Frankrig; 1946 Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1939, 43, 46-47 ; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl. 1947-48; Kammeraterne 1948-49 (Gæst); Sep.udst. 1940 (s. m. Ole Hein og Johan Galster), 42, 47 (Stockholm, s. m. Poul Henrik Jensen og Søren Georg Jensen), 48 (Oslo og Kbh. s. m. fl. a.). Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1947; H. P. Lindeburg 1947. Stilling: Tegnelærer ved Sorø Akad. fra 1949. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft. 1946-47.

Arbejder: Spanske Soldater i en Ventesal i Pyrenæerne (1939, tilh. Undervisningsministeriet); Forstad ved Porte Vanves, Paris (1939, Tønder Mus.); Havnen i Doelan (1939), Doelan. Bretagne (1939), Udsigt fra Nyhavn (1940) og Vinter. Nyhavn (1940) (alle 4 Sygeplejerskeboligen, Sorø Amts Sygehus); Interiør. Nyhavn (1940) og Ved Knippelsbro (1943) (begge Sorø Mus.); Udsigt fra Strandgade (1943, Randers Mus.); Forfulgt. Vinteren 1944 (1945) ; Amalienborg Plads 10. Juni 1945 (tilh. Garderforeningen); Dr. Hagens Død (1945); Flygtningelejren paa Kløvermarken (1947, Bymus.); Aftenen før Syndfloden (Eibeschütz' Pr. 1947); Udgravning (1951, Maribo Mus.); en Række Malerier og Tegninger med Motiver fra Cirkus (Heste, Artister) (hovedsagelig fra 1947-49) fx CirkusInteriør med Heste (Lindeburgs Pr. 1948) ; 4 Tegn. i Sorø Mus.; har illustreret Knud Rasmussen: Humle Bumle Bogen (1942) og Skærsliberen og Mariehønen (1943) med Farvelitografier.

Knud Raaschou-Nielsen er en Maler, der lader sig bevæge af højst forskellige Emner.

Adskillige af hans Billeder skildrer Scener med en stærkt dramatisk og patetisk Hand-

ling, en Del er saaledes inspireret af Oplevelser under Modstandskampen, andre er fabule-

rende, satiriske, og i atter andre har han uddraget malerisk Stof af en umiddelbar

Virkelighedsiagttagelse. Til den sidste Kategori hører en Del Bybilleder og en Række

Skildringer af Cirkusartister i Arbejde. Han viser i disse Dyr og Mennesker i Bevægelse

og røber Interesse for Samspillet mellem de bevægede Legemer og Arkitekturen. Formelt

er hans Billeder karakteristiske ved Farvens varme, dunkle Klang. Han bruger mange

Jordfarver, som han anvender mættede, og han søger Beskrivelse af plastisk Form ved

Hjælp af vekslende Farvetoner. Hans Billeder har en tæt, fast Farveholdning. P.L.

Ekstrabl. 9. Maj 1942 (Int.); Soc. Dem. 15. Maj 1942; Berl. Tid. 18. Maj 1942 (K. Flor); 21. Maj 1942 (Int.).

Råvad, Alfred Christian Ludvig Jensen, 1848-1933, Arkitekt. F. 10. Juli 1848 i Raavad, d. 3. April 1933 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Murermester Jens Christian Jensen og Andrea Louise Martens. Antog c. 1880 Navnet R. Gift 1 ° 17. Nov. 1876 i Kbh. med Laurine Annette Hastrup, f. 15. Marts 1851 paa Fr.berg, d. 1910 i Chicago, D. af Fyrbøder, senere Overfyrbøder Anton H. og Ingeborg Juliane Larsen. 2° 14. Dec. 1929 i Søborg ved Kbh. med Gerda Kristine Louise Jensen, f. 11. Maj 1902 i Kbh., D. af Maskinarbejder, senere Smed Anthon Ferdinand Adolf J. og Gyde Marie Petersen.

Uddannelse: Billedskærer (Tegner hos Stukkatør Chr. Berg), derefter i Lære hos Faderen; gik paa Tekn. Sk.; var Medhjælper hos Arkitekterne Leth og J. A. Stillmann og nedsatte sig efter nogle Aars Ophold i Udlandet som Arkitekt i Kbh. 1876-90; rejste derefter til Chicago, hvor han (under Navnet Roewade) virkede som Arkitekt og Ingeniør (med Staalkonstruktioner og Staalarkitektur) ; vendte tilbage til Kbh. 1915. Rejser og Ophold: 1873 Tyskland; 1875 Belgien, Frankrig; 1890-1914 U.S.A. (Chicago). Hverv: Sekretær for den frivillige Beskatning til Forsvarets Fremme 1884-90; Formand for For. til Fremmedelementernes Begrænsning 1917-22; oprettede Byplanstuen (1924, s. m. Sven Risom).

Arbejder: Martinskirken (1877, s. m. Aug. Johansen); Søndermarkshuset, Kammasvej 2 (1878); Smallegade 29 B og Fr.berg Bredegade 19-21 (begge 1879); Emdrupborg Højskole (c. 1880, nedrevet under Besættelsen); Handskemagerforeningens Stiftelse, H. C. Ørsteds Vej 60-62 (1880, s. m. Aug. Johansen); Gl. Kongevej 29 B (1882, s. m. Aug. Johansen; noget ændret 1908 ved Heinr. Hansen); +Rørholm*, Øster Søgade 32 (1884). Projekter: Plan for Kbh.s Bebyggelse (Konk. 1908-09, præmieret); Ny Strandvej ved Kbh. (1923) ; Nationalmuseets Placering i Forbindelse med en ny Strandvej ved Kbh. (1926). Litterære Arbejder: Kunst og Kunstakademi. Et Par Ord til Overvejelse for Kunstnere og Kunstvenner (1883, under Pseudonymet +Anrettedes); Et større Danmark (1915) ; De danske Rigslande. Nationalt Program for et større Danmark (1916); Storby og Købestævne (1925); Vor Muldtid og Deltadannelsen (1926); Borgmesterbogen. En Bog om dansk Byplanlægning (1929, med et Tillæg: En kbh.sk Byplan 1932) samt Pjecer og Artikler i Dagblade og Tidsskrifter (bl. a. T. f. Kunstind. 1887, 88 og 98 og Architekten 1908-09 og 1914-15).

Efter sin Tilbagekomst fra Amerika blev Alfr. Råvad under Indtryk af de store Forhold derovre en noget romantisk, men meget inciterende Pioner for Byplanbevægelsen her

hjemme. (A.)K.M.

Dagsavisen 14. Okt. 1883 (Barl Madsen); Joh. Zehngraff i Ark., 1,1908, 154 (Ol. Kongevej 29 B og Østersøgade 32); Soc. Dem. 9. Maj 1909 (Norman Bryn); Fædrelandet 21. Juni 1914 (Erindringer); Forskønnelsen, 1923, 81-85 (Ny Strandvej); 1928 17-21 (Nationalmuseet) 1928, 57; 1929, 4-5 (Fredning af Hovedstadens historiske Overleveringer); Ark. U., 1928, 128-27 (Forslag til Boligtyper); 1933, 78-75 (Nekr. af Egll Fischer); Ark. M., 1929, 15-16; 1982, Bilag I-XV (En kbh.sk Byplan, Tilhøg til Borgmesterbogen 1929); Berl. Tid. 4. April 1933 (Nekr.); København, De indlemmede Distrikter, 1942, 28 (Plan for Kbh.s Bebyggelse 1908-09).

Rab, Mads, - 1647 -, Tømrermester i Odense. Paa Eiler Rønnows Gaard i Odense fra 1547 (nu flyttet til Museet i Møntestræde) har +Mestermand Mads Rabe hugget sit Navn, langt mere iøjnefaldende end den adelige Bygherres. Bygningen, der har Interesse som Prøve paa Datidens Bindingsværk, er i øvrigt uden kunstneriske Aspirationer. C.A.J.

0. A. Jensen 1 Arch., 1905-06, 281-91 (optrykt i Nationalmuseets 2. Afd., 1908, 86-94); samme: Dansk Bindingsværk, 1933, 24. ,

Raben, C., - 1743 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie. I dennes Lære-Klude (Folio-Udg.

1743) er et Oktavblad paa Tvl. 30 sign.: C. Raben 1743, antagelig betegnende Premier-

løjtnant Claus Raben ( - 1735-61 - ) eller Kammerherre, Grev Christian Raben til

Christiansholm (1724-50). H.D.S.

Krohn, 1889. - Danm.s Adels Aarbog, XIII, 1896, 333, 334; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935.

Bach, Johannes, 1721-83, Maler. F. 1721 i Kbh., d. 4. Aug. 1783 i Batavia, begr. i den hollandske Kirke sst. Forældre: Værtshusholder, Brændevinsbrænder Christoffer R. og Anne Kirstine (Christine) Christensdotter. Gift c. 1755 i Holland (Amsterdam ?) med Maria Willemina Valenziin, som overlevede ham.

Uddannelse og Rejser m. m.: I Lære hos kgl. Hofskildrer P. Wichmann 1736-42; arbejdede derefter som Svend et Par Aar s. m. en lidt ældre Kollega fra Læretiden, J. G. Hertzog; 1744-45 Rejse til St. Petersborg; fik fra 1747 Forbindelse med Hoffet, til hvilket han de fig. 3 Aar leverede en Mængde Billeder, uden at hans stadige Pengetrang dog derved lettedes; rejste efter 1750 til Holland; benævnes ved Opgørelsen af Boet efter Faderens Død 1758 +Mester-Skildrer* i Haarlem; slog 1762 ind paa den militære Løbebane, drog som Kanoner paa et Skib via Madeira og St. Helena til Kapstaden, derfra 1764 videre til Batavia, hvor han efterhaanden avancerede til Major (1779); vedblev at tegne og male Prospekter. Medlem af det kgl. bataviske Selskab for Kunst og Videnskab.

Arbejder: Leverede if. Partikulærkassens Regnskaber 1747-50 til Kongehuset en Mængde

malede Prospekter af Slotte, Kirker, Herregaarde og andre Bygninger. henholdsvis i Kbh.,

de danske Provinser, Hertugdømmerne og Norge (c. 110 deraf nu i Nationalmus. 3. Afd.)

samt Billeder af +Finnernes*, d. v. s. de norske Lappers, Liv (34 deraf nu i Nationalmus.

etnografiske Saml.) og 2 Frugtstykker. De fleste af de danske Prospekter er kopieret efter

Stikkene i L. Thurah: Den danske Vitruvius, I-II (1746,49) og samme: Hafnia hodierna

(1748). Til Folkelivsbillederne har R. utvivlsomt ogsaa gjort Brug af stukne Forlæg, og

for begge Gruppernes Vedkommende har han tillige faaet Impulser fra Erik Pontoppidan

(Biskop over Bergens Stift 1747-54). Han arbejdede s. m. H. T3. Eegberg (s. d.), uden at

det nu i alle Enkeltheder kan afgøres, hvorledes Arbejdet har været delt mellem dem.

Dec. 1747 fik R. Betaling af Partikulærkassen for Levering af 3 Tomer med Kobberstik fra

Sverige; det drejer sig dog næppe om Arbejder fra hans egen Haand. Efter at have forladt

Danmark fortsatte han med at male og tegne Prospekter; adskillige - fra Holland, Madeira,

St. Helena, Kapkolonien, de hollandske Kolonier i Østen samt Japan - er bevaret i hol-

landske Saml., bl. a. i Rotterdam og Kolonierne.

Johannes Rach var ikke nogen stor Kunstner, men en yderst produktiv topografisk Skildrer med udpræget Sans for det detaillerede og nøjagtige i Gengivelsen. Hans Billeder virker oftest noget tørre og kedelige, undertiden tillige ret grove i Udførelsen, men de er af betydelig historisk og topografisk Værdi. J.P.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 191, 192; E. C. Gode Molsbergen en Joh. Visscher: Zuid-Africas geschledenis en beeld, 1913; Hist. Medd. om Kbh., VII, 1919-20, 524; 3. Rk. IV, 1940-41, 636; Oud-Batavia, red. af F. de Haan, 1923; J. de Loos-Haaxman: Johannes Rach en zijn werk, 1928; C. Elling og Victor Hermansen: Holbergtidens København, 1932; C. Elling i Tilak., 1934 II, 451, 454.

Rachel, Mauritz, - 1665-75 -, Stempelskærer. Gift med Kirstine Knudsdatter, begr. 27. Okt. 1674 i Kbh. I Skiftet efter Hustruen 20. April 1675 nævnes Rachel som +Pitzenstikker* o: Stempelskærer. Intet Arbejde kendt. G.B.

Utr. K.

Rachette, Jacques Dominique, 1744-1809, Bhgr. F. 22. Dec. 1744 i Valencay (P), d. 10. Juni 1809 i S. Petersborg. Gift 25. Okt. 1765 i Kbh. med Esther Christine van Dockum, døbt 29. April 1746 i Lyngby, d. 1835(?), D. af Møllebygger Martin van D. og Anna Margrethe Jean.

Uddannelse: Nævnes som Elev ved Akad. fra 1763; lille Sølvmed. og lille Guldmed. 1763 (for Relieffet Vejen gennem det røde Hav, Gips, tilh. Akad.), store Guldmed. 1764 (Dronningen af Saba, som besøger Salomon); indsendte 1770 en Jupiter-Figur til Bedømmelse for hermed at blive Medlem, men trods Støtte fra sine Landsmænd Jardin og Saly blev hans Anmodning afslaaet med den Motivering, at han ikke havde studeret i Udlandet, medens den egentlige Aarsag til Afslaget utvivlsomt var den, at han var Udlænding.

En Buste af Fr. V (efter Saly) paa Langesø bærer R.s Signatur. Snart efter sit Nederlag

forlod R. Danmark, og 1773-76 arbejdede han i Hamborg med dekorativt Skulpturarbejde

til Slottet i Wandsbek: Spejlrammer, Festoner, Konsoller og Vaser. 1773 fik han Betaling for

en Buste af Tyge Brahe, som blev opstillet i Taarnet sst., 1776 for en Frontispice med det

Schimmelmannske Vaaben holdt. af Vildmænd (bev. i Have i Wandsbek). 1779 rejste han til

Rusland, hvor han blev Direktør for den kejserlige Porcelænsfabrik i S. Petersborg. - Et

allegorisk Stik i Anl. af Conrad Holcks Bryllup 1769 udført af Defehrt (o: Carl de Fehr) efter

Tegning af +Rachet*, er muligvis af Dominique R. B.L.G.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-11, 1922; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 TI, 196, 198 og 1935 1, 346; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhiiuser, 1935, 126; Tove Clemmensen i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog, 111, 1947, 251-52; O. Andrup sst. 432, 434; V. ThorlaciusUssing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

Rademacher, Niels Grønbek, 1812-85, Maler. F. 30. April 1812 i Nyborg, d. 17. Maj 1885 paa Godset Penth i Estland. Forældre: Barber og Kirurg Joachim Gottfried R. og Anna Marie Grønbek. Ugift.

Uddannelse: Var oprindelig paa Herredskontor og kom først paa Akad. 1832, 20 Aar gammel; var samtidig i Malerlære hos P. Kongslev; Elev af Gipssk. fra Dec. 1835, af Modelsk. fra Juli 1836; lille Sølvmed. 1837, store 1845 (konk. hertil paa Opfordring af Rørbye). Rejser: 1839 Norge; 1845-47 og 1849-50 i Finland; 1879 Prag; boede ved sin Død paa sin Søsterdatters Ejendom i Estland. Udstillinger: Charl. 1837-81 (18 G. m. 35 Arb.); Finska Konstforeningens Exposition, Helsingfors, 1848; Nord. Udst. 1872; 18. Nov. Udst. 1882 ;Ældre Portrætter, Kristiania,1892 ; Raadhusudst. 1901; Silhouetudst. 1931.

Arbejder: Portræt af Godsejer Chr. Gjeddes Forældre (Aalborg Mus.); En Kone lærer en lille Pige at strikke (udst. 1837); En Brud fra Hitterdal i Norge (1839, Kunstindustrimus.); En Bonde fra Hitterdalen (1839, forh. Joh. Hansens Saml.); Norsk Bondestue i Telemarken (udst. 1840) ; Parti ved Hougdal Fos, Norge (udst. 1840) ; Portræt af Etatsraad S. A. Fjelstrup (1841, Kopi af A. H. Hunæus); Portrætter af Justitsraad J. P. Elith (1843, Olie; lit. af E. Fortling) samt af Biskop N. E.

Øllgaard (Tegn., lit. af Em. Bærentzen) og kgl. Kapelmusikus Chr. Kellermann (Tegning, Sortkridt, i Det kgl. Bibl., lit. af Em. Bærentzen); Rugaard i Jylland (udst. 1843); En Bonde fra Telemarken (1844, forh. Joh. Hansens Saml.); En jysk Bondekone ved sin Rok (udst. 1861) ; Finlandsk Landskab i Nærheden af Wiborg (udst. 1869); Prospekter af Vasahøj (c. 1870), Vilvorde (1876), Ordruphøj og Ordrup Kirke (1880) samt Lindegaarden i Ordrup (1882) (alle i Øregaards Mus.); Prospekt af Prag (1879, forh. Joh. Hansens Saml.); Prospekt af Nyborg (Tegn. 1881, Det kgl. Bibl.).

Arbejder i Finland: Familien Jaenisch samlet hos Kommerceraadinde Helene Jaenisch i Wiborg (omkr. 1845, tilh. Friherreinde N. Cedercreutz, Helsingfors); Prospekter fra Ejendommene Horttana, Herttuala og Mon repos ved Wiborg (ml. 1845 og 50, heraf kendes omkr. en halv Snes i finsk Privateje); Portrætter i Olie af Byens fornemme Familier samt Litografier og Silhouetter.

Rademacher, der oprindelig var rejst til Finland paa Opfordring af den russiske Gesandt i Kbh. Baron Paul Nicolaij, som ønskede at beskæftige ham paa sit Gods Mon repos ved Wiborg, kom til at tilbringe Størstedelen af sin Tid i dette Land som Gæst hos Familien Jaenisch i Wiborg, og han sluttede et nært Venskab med flere af Familiens Medlemmer. Da han 1847 vendte hjem til Danmark, laante Helene Jaenisch ham en større Pengesum, saa han var i Stand til at købe Langesgaard i Jylland og nedsætte sig som Godsejer. Skønt Familien Jaenisch flere Gange siden synes at have forstrakt ham med Penge, maatte han dog fas Aar efter gas fra Gaarden. Red.

Utr. K. - J. R. Aspelin i Finskt Museum, 1906, 70; E. Lexow i Kunst og kultur, Studier og Afhandlinger L. Dietrichson tilegnet, 1908,172; K. Meinander: portræt i Finland, I-11, 1931; L. Bobe: Kat. for Silhouetudst. 1931, 14, 30; J. v. Koskull: Niels Rademacher och familjen Jaenisch i Wiborg i Astra (finsk Tidsskrift) Maj 1945, 108-11; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst, 1949.

Raedel, Georg Christian Carl, 1808-70, Maler. F. 11. Nov. 1808 i Rendsborg, d. 15. Jan. 1870 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sergent Georg Siegfred Samuel R. og Anna Margrethe Regina Sandem. Gift 3. Juli 1842 paa Vallø med Komtesse Henriette Raben, f. 23. Juli 1811 paa Aalholm, d. 12. Febr. 1882 paa Fr.berg, D. af Lensgrev Frederik Christian R. og Amalie Gregersine Juel.

Uddannelse: Kom til Kbh. som Malersvend; Elev af J. L. Lund og Akad., hvor han 1834 avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. og 1838 vandt den lille Sølvmed. for Tegning efter Model. Udstillinger: Charl. 1836, 37 og 39 (3 G. m. 7 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Malede enkelte Genrebilleder (fx Lille Pige ved en Bæk, udst. 1837), men har især udført Portrætter: Anna Theodora Barbara Regenburg, f. Wetche (1837, Fr.borg); samme (Kunstmus., dep. i Marineministeriet); Victorine Schouboe (1838, forh. Joh. Hansens Saml.); fig. Medlemmer af Familierne Selby og Bille Brahe: Louise Selby, f. Falbe (2 Expl. litograferet af P. Gemzøe), Charles Selby (2 Ekspl., civil og i Uniform), Eleonora Selby, Charles Ernst Selby, Caroline og Amalie Selby (Dobbeltportræt), Jeromia Bille Brahe, f. Selby, Henrik Bille Brahe og Louise van Brienen (alle udført 1839, i Familieeje); desuden Forlæg til Litografi af Prinsesse Wilhelmine Marie.

Raedel levede efter sit Ægteskab 1842 som Landmand paa Lolland, men flyttede siden

af Helbredshensyn til Kbh. T.H.C.

H. Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Baron Charles Joseph Selbys Desvendens, 1935, 169-72, 176, 179.

Raentz, Johann David, 1729-83, Bhgr. Døbt 18. Sept. 1729 i Bayreuth, d. 1783 i Berlin. Fader: Hofbilledhugger Johann Gabriel R. Broder til Johann Lorentz Wilhelm R. (s. d.).

Kom 1754 til Kbh. s. m. Broderen J. L. W. R. Udførte nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg (s. m. Broderen) og vendte allerede 1756 tilbage til Tyskland. B.L.G.

Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1, 1923-24, 285.

Raentz, Johann Lorentz Wilhelm, 1733-76, Bhgr. Døbt 18. Marts 1733 i Bayreuth, d. 22. Dec. 1776 i Berlin. Broder til Johann David R. (s. d.).

Kom 1754 til Kbh. s. m. Broderen Johann David R. Besøgte Akad. og vandt 3. April 1755 store Guldmed. for et Basrelief: Lot og Sodomas Undergang. En Kopi, forsølvet af J. C. Holtzbecher, blev betalt af Partikulærkassen 1756. R. har s. m. Broderen udført nogle Statuer til Levetzaus Palæ paa Amalienborg. 1756 rejste de begge tilbage til Tyskland. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Meldahl og Johansen, 1904.

Raets, Jakob, d. 1667, Kirurg, Maler. F. i Flandern, d. 23. Okt. 1667 i Kbh., begr. sst.

(Holmens). Er mulig identisk med Maleren Jacques Raétz, der 1665 malede Alterbillede i

La Valette ved Toulon. Red.

Th. u. B. - Pers. T., 6. Rk. I, 1911, 5.

Raffn, Hans Lauritzen, - 1654 -, Maler. Gift 24. Dec. 1654 i Nakskov med Birgitte Bremtsis.

Nævnt i Nakskov Kirkebog som Conterfejer. Muligvis identisk med Lauridsen, Hans

i Næstved (s. d.). C.A.J.

Rafn, Aage, f. 1890, Arkitekt. F. 21. April 1890 i Kbh. Forældre: Adjunkt, senere Rektor ved Metropolitanskolen Carl Hjalmar R. og Anna Elisabeth Albertine Kaper. Gift 1. Okt. 1927 i Hamar med Lucie Hoel, f. 19. Okt. 1903 i Lillehammer, D. af Ingeniør Johan H. og Agnes Elisabeth Ohlsen.

Uddannelse: Student 1908; opt. paa Akad. Jan. 1909 ; Afgang Febr. 1919 ; store Guldmed. 1921; Medarbejder hos Hack Kampmann 1918-20; selvstændig Virksomhed fra 1916.

Stipendier: Akad. 1920, 21, 22; Hirschsprung 1928. Udstillinger: Charl. 1917-18, 21, 28, 3132, 38, 41; Kunstn. Eft. 1918-19; Stockholm 1918; Paris 1925; International Bogkunst, Leipzig, 1927. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925; Eckersbergs Med. 1936; Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects ; Emil Bissens Pr. 1948. Stilling: Forstander for Kunstindustrimuseets Haandværkerskole 1925-30 og for Det tekniske Selskabs Kunsthaandværkerskole 1930-45.

Arbejder: Gudhjembanens Stationer (1916, s. m. Kay Fisker, 1. Pr.); Politigaarden, Polititorvet. (1918-24, s. m. Hack Kampmann, Chr. og H. J. Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen; den kunstneriske Ledelse efter Hack K.s Død 1920) ; Villa, Gl. Vartovvej 22 (1920, præmieret 1921) ; Ombygning af Store Mariendal, Strandvejen 135 (1928); Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, s. m. K. Gottlob og H. J. Kampmann, 1. Pr.); Villa, Skovvangen 18 (1931) ; S. Lucasstiftelsen (1931) med Børnehjem (1934) og Spædbørnshjem (1936), alle Bernstorffsvej 20; Løvgaarden, Sdr. Fasanvej 25-69 (1931, s. m. K. Gottlob og H. J. Kampmann) ; Karreen Horsekildevej 36-48, Cæcilievej 18-22 og Lauravej 13-25 (1932, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1933); Vartov Gammel Kloster, Klædebo Parkallé 28 (1934-36, s. m. H. J. Kampmann, præmieret 1935, Eckersbergs Med. 1936) ; Christianshavns Vuggestue og Daghjem, Ved Stadsgraven 11-13 (1935); Egen Villa, Krathusvej 7 (1936) ; Teknisk Skole, Jul. Thomsensgade 5 (1938, s. m. S. C. Larsen, præmieret 1946); Aldersrenteboliger for Kbh.s Kommune ved Bavnehøj Alle og Tranehaven i Valby (1941, Emil Bissens Pr. 1948) ; Den grafiske Højskole, Jul. Thomsensgade (ny Udvidelse af Teknisk Skole) (1942-43, s. m. S. C. Larsen); Aldersrenteboliger +Tranehavegaard* paa begge Sider af Bavnehøj Allé (1943, præmieret 1944). Projekter: Kolding Domhus (1918) ; Forslag til Ordning af Arealet om Aarhus Domkirke (4. Pr. 1918, s. m. Chr. Kampmann) ; Krematorium (Akad.s store Guldmed. 1921); Forslag til Apotek, Raadhus og Posthus i Nørresundby (2. Pr. 1922); Byplan for Hanstholm (1924, præmieret); Forslag til Nyt Vartov (1925, præmieret); Skole paa Irlandsvej (3. Pr. 1928); Universitet i Aarhus (2. Pr. 1931, s. m. H. J. Kampmann) ; har desuden tegnet Kunsthaandværk og Inventar (bl. a. til S. Lucas Stiftelsens Kirke, Bernstorffsvej 20 (1932)), beskæftiget sig med Bogkunst (bl. a. Tilrettelæggelsen af LiselundBogen (1918)). Litterære Arbejder: Fra Vognmagergadekvarteret (1914, s. m. Ejnar Dyggve og Kay Fisker); har endvidere skrevet Artikler bl. a. til Arkitekten.

Aage Rafn kom tidligt til at spille en betydelig Rolle inden for dansk Bygningskunst, ikke alene i Kraft af en udpræget artistisk Begavelse, men ogsaa som en intelligent og skarp Kritiker over for Akademiundervisningen og den efterhaanden noget holdningsløse Nationalromantik, der fulgte i Nyrops Kølvand. Hans Guldmedailleprojekt i 1921 betegner et Vendepunkt, og i sine tidlige Arbejder - særlig Politigaarden, som i det væsentlige-staar som hans Værk - drev han Ny-Klassicismens Krav om enkle, men forfinede æstetiske Virkninger ud i dets yderste Konsekvens. Hvor Opgaven tvang til et vist Maadehold, har han arbejdet med sikker Sans for Proportioner, fx i de bornholmske Stationsbygninger (s. m. Kay Fisker) og Villaen paa Gl. Vartovvej.

R.s kunstneriske Tilrettelægning af Liselund-Bogen fik paa sit Felt en tilsvarende Betydning og vidner om den for ham karakteristiske Kombination af kølig Vurdering og artistisk Følsomhed inden for en bunden Form. Der ligger vel heri en Begrænsning, som stillede ham mere fremmed over for 30'ernes Krav om en friere Udformning ud fra brugsmæssige Krav,Hans egen Villa viser dog, hvor sikkert han behersker en helt frigjort Løsning. (K.H.J.) H.E.L.

Arch., 1914-15, 312-13 og$325-30 (Stationsbygninger); 1916-17, 73-78, 85-89 og 105-06 (samme); 1917-18, 301-05 (Arealet om Aarhus Domkirke); 1921, 81-91 (Guldmed.projekt), 121-22 (Hus paa Gl. Vartovvej); 1922, 56-57 og 60 (Bebyggelsesprojekt til Nørresundby); 1924, 69-72 (Politigaarden), 102 (Byplan for Hanstholm); 1925, 112-15 (Nyt Vartov); 1926, 4-21 (Politigaarden); Ark. U., 1937, 15-16 (Teknisk Skole); 1941, 103-04 (Aldersrenteboliger); 1943, 182-84 (Udvidelse af Teknisk Skole); Ark. M., 1928, 30-31 (Store Mariendal), 71 og 76 (Skole paa Irlandsvej);1936, 140 (g) (Lejlighedstyper); 1938, 22-26 (Eget Hus), 69-72 (Gammel Kloster); 1940, 37-44 (Teknisk Skole); 1948, (Jubilæums. haefte),14-19 (Politigaarden), 46 (Teknisk Skole); Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture,1924 (Forord af Aage Rafn); Skønvirke, 1925, 103, 108; 1927, 149, 153; Nyt. T. f. Kunstind.,1932, 94; Tilsk.,19321, 440-48; Nordens Kalender, 1934, 56-69; Artes, IV, 1936, 157-216; Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst,1940; Danmark, 1946, 32-36; Pol. 21. April 1950 (60 Aar).

Rafn, Christian, 1740-1825, Maler. F. 13. Febr. 1740 paa Brahesborg, d. 9. Febr. 1825 sst., begr. i Gamtofte. Forældre: Hollænder (Mejeribestyrer) Hans Hansen R. og Susanna Elisabeth Johansdatter Post. Gift 1. Dec. 1792 paa Frederikslund, Østed Sogn, med Christiana Kiølbye, f. 19. Nov. 1762 paa Barløsegaard, d. 8. Jan. 1825 paa Brahesborg, D. af Forpagter Peder K. og Johanna Catharina Rønne.

Uddannelse: Besøgte Akad., hvor han i April Kvartal 1766 blev Nr. 1 i at tegne efter Gipsfigur; Elev af Jens Juel, som han i sine første Billeder helt efterligner.

Arbejder: Ubekendt Mand (sign. Rafn 1767, Fr.borg) ; Heinrich Levetzau, dennes Hustru Frederikke, f. Schaffalitzky de Muckadell (forh. Lerchenborg) og Albrecht Christoffer Schaffalitzky de Muckadell (Arreskov) (alle 3 1770); Albrecht Christopher von Heinen og Søster Karen von Heinen (begge 1771, Gaunø); Adolph Rantzau (1771, Krengerup). Et Kobberstik forestillende Frederik Bagger til Juulskov er bet.: Rafn pinxit 1783. Mene Haas sculpsit.

Rafn var 1786 og 92 Forvalter paa Frederikslund og 1793 Mejeriebestyrer paa Brahesborg. T.H.C.

Gaunø kat., 1914; Westergaard, 1930-33; Ank. kat. 17. Okt. 1950, Nr. 73 (Hee).

Rafn, Christopher, 1763-1801, Søofficer, Silhouettør. F. 15. Aug. 1763 i Kbh., d. 3. Sept. 1801 i Kirke-Saaby, begr. set. Forældre: Assistenshusforvalter Peder Ravn og Cathrine Elisabeth Fabritius. Broder til Rasmus R. (s. d.). Ugift.

Ligesom Broderen Rasmus R. havde Christopher R., der var Kaptajnløjtnant i Søetaten,

kunstneriske Anlæg. Søofficersforeningen ejer Rasmus R.s Silhouet klippet af Christopher

R., der ogsaa kan have udført Forlægget til den kobberstukne Silhouet af Henrik Gerner,

som blev stukket af Rasmus R. I Privateje findes en Silhouet af Søsteren Ellen Christine

Rafn. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, 11, 1935,345-48; H. G. Olrik i Den lille Portrætkunst,1949.

Rafn, Rasmus, 1764-1805, Søofficer, Kbst., Miniaturemaler. F. 18. Okt. 1764 i Kbh., d. 24. Dec. 1805 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Christopher R. (s. d.).

Rasmus Rafn, der som Søofficer bl. a. gjorde Tjeneste ved Søkortarkivet og ved sin Død var fungerende Chef for dette, dyrkede Miniaturemaleri og Kobberstikkunst. Søoffieersforeningen ejer saaledes en Miniature af R. forestillende Broderen, Kaptajnløjtnant Christopher R. 2 kobberstukne Silhouetportrætter af Kommandør Henrik Gerner og af ovennævnte Broder Christopher R. er sign. R. R. sculps(it) og kan med Sikkerhed tilskrives R. H.D.S.

Westergaard, 1930-33; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 348-47.

Ragoczy, Laura Johanne Vilhelmine, f. 1880, Bhgr. F. 14. Juni 1880 i Aarhus. Forældre: Skomagermester Johan Peter Harde Kandelsdorff og Vilhelmine Magdalene Winterlich. Gift 4. Juni 1901 med Grosserer Johannes Walther Franz Lothar Valerius R., f. 11. Maj 1869 i Sagan, Schlesien, S. af Oscar Adalbert R. og Emma Karoline Zimmermann.

Uddannelse: I nogle Aar fra 1901 Elev af Elna Borch. Rejser: Mange Rejser til Italien. Udstillinger: Charl. 1910, 14, 16, 18, 21-24, 26, 29; Kvindl. Kunstn. retr. Udet. 1920; Kvindl. Kunstn.samfund 1930. Hverv: Medl. af Bedømmelseskomiteen i Haandarbejdets Fremme og af Forretningsudvalget for Kbh.s Damekreds for Tønderkniplinger.

Arbejder: Emma. Barnefigur (udsi. 1910, i Kalksten 1916, tilh. Aarhus Mus., erhv. for Marie Lehmanns Legat); Lille Eva (Kalksten, udet. 1918) ; Hjertesorg (Kalksten, udet. 1920) ; har desuden udført Portrætbuster. Red.

Rahl, Carl, 1812-65, Maler. F. 13. Aug. 1812 i Wien, d. 9. Juli 1865 set. Fader: Kobberstikker og Maler Carl Heinrich R.

Uddannelse: Akademierne i Wien, München og Stuttgart. Rejser: 1836-45 i Rom (nær Ven af Joseph Anton Koch) ; 1845-47 bl. a. i Hamborg, Hertugdømmerne og Kbh.; fra 1850 mest i Wien. Embede: 1863 Prof. ved Akad. i Wien.

Arbejder fra Opholdet i det danske Monarki: Hertugen af Augustenborg og Hertuginden i Anl. af deres Sølvbryllup 1845 (Gisselfeld); Prinsen af Nør (1845, litograferet af E. Fortling) ; Grevinde Danner (if. Wurzbach) ; Chr. VIII (litograferet af A. Kaufmann) (Skitse paa Langesø); Baronesse Louise Liliencrone, f. Tutein (1848, litograferet af I. W. Tegner); Grev M. J. Scheel-Plessen (stukket af H. Sager) og formentlig Grevinden, f. Hedemaren (Pendantstik) ; Lægen D. F. Eschricht (1847, Universitetets med.-fysiologisk Institut); Fr. E. Bliicher (1847, Giesegaard) ; Theophilus Hansen (1854, stukket af Chr. Meyer). - I Glyptoteket Billedet: Demodokos synger for Phæakerne.

Rahl var Portrætmaler, men ogsaa Historiemaler i stor Stil og havde især malet Hohenstaufernes Historie. Da Kejseren af Østrig bestilte et af disse Billeder, var R.s Ry sikret. Et stort Billede Fra Kristenforfølgelserne havnede i Hamborg (Kunsthelle) og forplantede hans Ry. Han rejste mod Nord, portrætterede Hertugfamilien paa Augustenborg og +mange af de højeste Embedsmænd der og i København, hvortil han kaldtes af Kongenu (Wurzbach), hvis Portræt (nu ukendt) han ogsaa malede. Der skal have været Forhandlinger med ham om Udførelse af en Række Portrætter af fremragende Danske til Fr.borg; men disse afbrødes ved Kongens Død. Ideen med en Samling af et Lands berømte Mænd (som Fr.borgs) har aabenbart grebet R. stærkt, thi i de følgende Aar malede han en Snes Portrætter af betydelige tyske Kunstnere, som han testamenterede til Hochstifto i Frankfurt. R. sluttede sig fanatisk til Oprørerne og vilde selv have deltaget i Kampen. I Wien var han en nær Ven af Theophilus Hansen, der baade blev malet af ham, ejede hans Selvportræt og tegnede hans Gravmæle, og denne valgte ogsaa R. til Dekorering af flere af sine Bygninger (Hærarsenalet og den græske Kirke i Wien, Universitetet i Athen) og støttede ham stærkt under Angreb. 1860 arbejdede R. for Storhertugen af Oldenborg.

Rahl var højt værdsat af sin Samtid. Hans Farveholdning er grel og voldsom, hans

Penselføring flot; han forlener sine Portrætter med en fast, næsten dramatisk Karakteristik,

og hans mægtige Billeder ejer Fantasi og Storslagenhed, men er som de fleste Malerier

fra den tyske Romerskole Nutiden ubehagelige. Det var en Lykke for dansk Kunst, at

denne +Forløber for Makart* ikke knyttedes nærmere til Danmark. O.A.

Th. u. B. - Wurzbach: Biograf. Lexikon des Kaiserreichs Osterreichs, XXIV, 1872, 230; Strunk, 1882; Westergaard, 1930-33.

Rahr, Erik, f. 1900, Bhgr. F. 4. April 1900 i Odense. Forældre: Bankbogholder i Odense, senere Bankbestyrer i Kbh. Hack R. og Ragnhild Schielderup. Gift 1 ° 12. Okt. 1928 paa Fr.berg med Karen Bodil Engel, f. 23. Jan. 1906 paa Fr.berg, d. 31. Dec. 1938 sst., D. af Fabrikant Axel E. og Julie Michelsen. 2° 27. Aug. 1948 i Gentofte med Balletdanserinde Tove Bircow Lassen, f. 13. Jan. 1917 i Kbh., D. af Fabrikant Kjeld Peter L. og Edith Schoustrup.

Uddannelse: Student 1918, tand. phil. n. A.; kom til Kbh. for at studere ved Polyteknisk Læreanstalt; Elev hos Anton Hanale i Wien Sommeren 1920; vendte tilbage til Wien og var 2 Aar Elev hos Hanale; derefter et Aar Hospitant ved Akad. i Kbh. hos E. UtzonFrank; Akad.s store Guldmed. 1927. Stipendier: Akad. 1928-29 (store); Emma Bærentzen 1928; L. Zeuthens Legat 1941; Tuborgfondet 1949. Rejser: 1920 og 1921-22 Wien; 1922 Norditalien; 1926 Paris, Florens; rejste 1928 til Italien og bosatte sig i Florens til 1931; 1933 og 35 London. Udstillinger: Charl. 1928; Billedhuggersammenslutningen 1933, 35 og 38; Oslo 1938; Skulpturudst. i Haveselskabets Have 1943. Hverv: Medstifter af Bhgr.eammenslutningen af 1933; Medl. af Akad.s Jury 1934-40.

Arbejder: 2 dekorative Drengestatuer til Facaden af Arbeiterbrotwerke, Linz (1921) ; Statuetter og Skitser skaaret i Klæbersten (Wien 1921-22); Fodboldspiller, Statuette (1923, Bronze; tilh. Boldklubben 1903); Siddende draperet Kvinde (1926, Kunststen); Liggende Kvindefigur (Gips, Akad.s store Guldmed. 1927); Aamanden og Mosekonen (liggende Figurer) (1930, Bronze; Klosterhaven, Odense); Statue af Vitus Bering (Florens 1930, Bronze); 4 Relieffer til Direktionens Forværelse i Handelsbanken (Erichsens Palæ), Kgs. Nytorv (1930, Gips); Drengen, der griber Ørnen i dens Flugt (1932, Bronze; opstillet i Haveanlægget i H. C. Andersens Hus i Odense); Knælende draperet Kvindefigur (Bronze, 1933) ; Morten i Soveposen (1937, Granit); Merkurrelief til Privatbanken, Kgs. Nytorv (1938, udf. i Stentøj hos Saxbo); Søslangen (Granit-Mosaik, 1944). Portrætter Direktør Charlie Hansen (1935, Granit; Danish Bacon Co., London); Adelina Genée Isitt (1938, Marmor; Royal Academy of Dancing, London); Godsejer Ejnar Schou (Palsgaard); Grosserer Christian J. Kampmann (Bronze, i Familieeje). Keramik: Medhjælper for Jean Gauguin hos Bing & Grøndahl 1928; har senere arbejdet med Stentøj især hos Nathalie Krebs (Arb. i Kunstindustrimus. i Kbh. og Oslo); siden 1947 eget keramisk Værksted (Smykker, Relieffer, Statuetter, Portrætter).

Rahr havde som Dreng tegnet og modelleret, men da han kom til Kbh. som Student, begyndte han at studere ved Polyteknisk Læreanstalt. En Sommerrejse til Østrig 1920, hvor han i Wien en kort Tid arbejdede hos Anton Hanale, førte imidlertid til, at han opgav Ingeniørstudiet og i 2 Aar blev Elev paa Hanaks Værksted. Han fik her en rent haandværksmæssig Uddannelse, foruden at

han stilistisk førtes i Retning af den lidt løse svungne Wiener Rokoko. Siden under Arbejdet

i Utzon-Franks Atelier kom han under Indflydelse af en strengere akademisk Tradition,

som det allerede ses af Statuetten Fodboldspiller (1923). Et Gennembrud, som dog ikke

skulde føre nogen betydningsfuld Udvikling med sig, fik han med Guldmedaillearbejdet,

den store liggende Kvindefigur, hvis vældige spændte Volumener virkede noget forcerede

og ikke synes at forlene Figuren med den forventede skulpturelle Tyngde. Mest vellykket af hans senere Arbejder er maaske Drengefiguren med Ørnen i H. C. Andersens Hus (1932) med sin lidt kølige Plastik. I de senere Aar har R. især beskæftiget sig med Keramik,

som han, efter at have bosat sig paa Fyn, brænder i eget Værksted. M.B.

Berl. Tid., Nat.tid., Pol. og Soc. Dem. 8. Nov. 1927; Pol. 27. Marts 1928; Berl. Tid. 27. Sept. 1932; B. T. 6. Okt. 1932 (Houmark); Fyns Stiftstid. 11. Okt. 1932; Ekstrabl. 4. Febr. 1933; Ark. M., 1933, 288; Pol. 8. Aug. 1943 (K. Borchsenius); Berl. Tid. 28. Marta 1950 (Int.); Pol. 4. April 1950.

Rambusch, Agnes, se Slott-Møller, Agnes.

Rambusch, Frode Christian Valdemar, 1859-1924, Maler. F. 23. Marts 1859 i Sønder Omme, d. 19. Okt. 1924 i Brooklyn, begr. sst. Forældre: Sognepræst, sidst i Vindinge, Edvard Vilhelm August R. og Anna Olufine Posthumor Olufsen. Gift 1 ° med Valborg Olsen, f. 30. Sept. 1867 i Kristiania, d. 30. April 1900 i New York, D. af Malermester Henrik William O. og Mathea Olsen. 2 ° 8. Maj 1902 med KarenElise Juel, f. 24. Sept. 1865 i Kbh., d. 1937 paa Bahamaøerne, D. af Toldinspektør Niels J. og Anna Rømer.

Uddannelse: I Malerlære i Odense; forti. til Akad. hos C. V. Nielsen; besøgte dette 187579; arbejdede som Maler 1882-89 i Berlin, Paris, Ziirich, Miinchen og Kristiania.

Frode Rambusch rejste 1889 til New York, hvor han 1899 blev Eneindehaver af og Direktør for Rambusch Decorating Company, der udførte Dekoration af 125 katolske Kirker (til. a. Katedralen i Baltimore og Sankt Agnes Kirke i Cleveland, Ohio) og Klostre, samt 40 Teatre og adskillige store Hoteller. Red.

Paul Hennings: Slægten Rambusch, 1928, 40-42; Niels Hansen i Nord. Ugebl. for katholske Kristne, 1937, 977-78.

Ramee, Joseph-Jacques, 1764-1842, Arkitekt. F. 18. April 1764 i Charlemont (el. Charteux) ved Givet, Dept. Ardennes, d. 18. Maj 1842 i Beaurains ved Noyon. Forældre

Jacques R. og Dieudonnée Lambert. Gift 10. Aug. 1805 i Hamborg med Caroline Henriette Cornelia Dreyer, f. 19. Aug. 1787 i Hamborg, D. af Købmand Christian Leonhard D. og Friederica Ursula Haack.

Uddannelse: Begyndte 15 Aar gammel at uddanne sig til Arkitekt og kom et Par Aar efter ind i Greven af Artois' (Louis XVI..s Broders) Bygningsvæsen, der lededes af F.-J. Belanger; avancerede her til inspecteur des båtiments, men traadte 1792 ind i Hæren som Officer i General C.-F. Dumouriez' Stab. Da Generalen vendte sig mod Konventet og søgte Forbindelse med Østrigerne, blev han forladt af sine Tropper og maatte med nogle Officerer, deriblandt R., gaa i Landflygtighed; 1794 nævnes R. derfor i Hamborg, hvor han slog sig ned og fandt et Klientel, der forstod at anvende en ung Pariserkunstner baade til deres private Foretagender og til officielle Opgaver som fx Børsen (1803-04). Rejser og Arbejdsomraader: Med Hamborg som Hovedkvarter erobrede R. sig ml. 1801 og 06 en Position hos det rige kbh.ske Borgerskab og fandt desuden Vej til det hertugelige Meklenborg-Schwerinske Hof, for hvilket han byggede i Ludwigslust. Sit Forretningstalent viste han ved at oprette Firmaet Masson & Ramee der tog sig af Dekorering og Møblering. Det var ogsaa i Hamborg, at han kom i Forbindelse med den engelskfødte Forretningsmand John Parish, der senere skaffede ham Indpas i Amerika, hvor han opholdt sig 1811-16 optaget bl.a. af Byplanlægning (Parish-Town) og Opførelsen af det store Union-College i Schenectady. Derefter vendte han tilbage til Europa, synes at have været i Belgien og begynder fra 1823 i Paris, hvor han blev boende til sin Død, at udgive sine Arbejder i litograferede Hæfter. Endnu 1833 ses han at have Forbindelse med Danmark, idet Litografiet af Konferensmad Baurs Park i Blanksnese er dat. 1805 & 1833.

Arbejder i Frankrig: Autel de la fedtration paa Champ de Mars i Paris (1790, R.s første selvstændige Arbejde). I Tyskland: Borsenhalle i Hamborg (1803-04); Mausoleum i Ludwigslust for den 1803 afdøde Prinsesse Helene Paulowna (1811-16). I Danmark: St. Kongensgade 72 for Fr. de Coninek (muligt allerede 1797); Dekorationen af Erichsens Palæ paa Kgs. Nytorv (omler. 1799-1801, s. m. Pierre Étienne Lesueur) ; Dekorationer i Const. Bruns (fork. Moltkes) Palæ i Dr. Tværgade, sammøs Landsted, Sophienholm, samt Planlægning af Haven sst.; Haven til Peter Erichsens Conradshøi (med et +Tempel*); Hellerupgaard for Erich Erichsen; desuden Møblering for Schimmelmann og muligvis Dekoration af Salonen paa Bernstorff (alle omler. 1802); Baurs Have i Blankenere (paa Litografiet dat. 1805 & 1833); Øregaard i Hellerup; Frederikslund for Fr. de Coninck (ikke dat.). 1 Amerika (under Ophold 181116): Planlæggelse af Parish-Town; Opførelsen af Union-College (Schenectady); Landsteder i Duanesburg (N.Y.) og Calverton (Maryland). - Arbejder efter Tilbagekomsten til Europa er, saa vidt vides, ikke bekendt, men kan muligvis findes i hans Publikationer, hvoraf fintet komplet Eksemplar har været tilgængeligt. Arbejder udg. i Litografs: Jardins irréguliers et maisons de campagne de tour genres et de touter dimensions executés dans differentes contrees de 1'Europe et de l'Amérique, Septentrionale par J. R. Paris 1823 (Titlerne, ogsaa paa Engelsk og Tysk, varierer noget; et komplet Sæt findes, saa vidt vides, ikke; Universitetsbibl. i Miinster i Westphalen har (el. havde) 2 Hft., Akad.s Bibl. i Kbh. har nogle Blade); Pares et jardins composes et executés dans differentes contrées de 1'Europe et des Mats anis d'Amérique par J. R. Paris u. A.

Hele Rampes Uddannelse synes at være foregaaet inden for Greven af Artois' Bygningsvæsen, hvis førende kunstneriske Personlighed var Francois-Joseph Belanger (1744-1818), der var Elev af Blondel og dermed forankret i den bedste franske Tradition. Modsat det kongelige Bygningsvæsen, der nødvendigvis gik i Retning af det pompøse og officielle, dyrkede man i det grevelige comtoir des båtiments det bekvemme, det raffinerede og det moderne, hvilket i denne Sammenhæng vil sige det engelske, som Belanger efter i sin Ungdom at have arbejdet og studeret i England var med til at bringe paa Mode i sit Fædreland.

Paa Grund af R.s internationale Virksomhed er det vanskeligt at faa Overblik over Udvik-

lingen af hans Stil. I Danmark viser han sig som en streng, ja tør Klassicist, hvis Bygnin-

gers Virkning beror paa symmetrisk Deling i tre kubiske Enheder med et Minimum af

Dekoration og en Rytme, der opmas ved, at Midtpartiet forskydes i Forhold til Fløjene,

som gerne er lavere. Dette Skema synes han at bevare ogsaa i de kun i Afbildning kendte

gotiserende Arbejder. En væsentlig og karakteristisk Virkning opnaar han ved Kontrasten

mellem det nøgterne, skarptskaarne Hus og en omgivende romantisk Have af den Type, som

uden for England kaldes engelsk. Det er muligt, at han paa denne Maade har haft nogen Indflydelse paa den samtidige C. F. Hansen. I Union-College gaar han bort fra det isolerede Hus og skaber et symmetrisk, aabent Anlæg af flere sammenknyttede Bygninger, saaledes at et stort Areal inddrages i Kompositionen paa en Maade, der ikke er uden Lighed med Chr. Hansens langt senere Komumnehospital i Kbh. J.R.

F. J. L. Meyer: Skizzen zu einem Gemulde von Hamburg, 1800, 3. Hft., 245; 4. lift., 55; Hamburgisches Künstlerlex., I, 1854; L'amateur des autographes, 1876, nr. 277-79; S. Blondel: L'art pendant la resolution, Paria u. A., 88; F. J. Meier i T. f. Kunstind., 1894,1-20; H. W. Singer: Allgemeines Kunstler-Lex., III, 1901, 12; Kunst-u. Geachichtsdenkmaler Mecklenburg-Schwerlns, 2. Aufl., III, 1900, 265 f.; Carl Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901, 748 f., 789; Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem, II, 1903, 138 f.; L. Bobé i Pers. T., 5. Rk. II, 1905, 54-55; samme: Frederikke Brun, 1910, 43-44,156; samme i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 499, 515, 585, 694-95; Foreningen af 3. Dec., Aarg. 1919, Tvl. 1-8 (Øregaard); Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 34-45; M. Krohn: Frankrigs og Danm.a kunstn. Forb., I-II, 1922; Fr. Weilbach i Hiat. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 263-85; L. Reau: L'art francais aux Etats-Unis, 1928, 20-22; J. Werner: En dansk Storkøbmand, 1927; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928; P. Lespinasse: Les artister francais en Scandinavie, 1928, 172, 173; Jean Stern: F.-J. Belanger, II, 1930, 194, 276, 280; L. Bobé: Ida Brun Grevinde Bombelles, 1932, 21, 71-74; Fr. Weilbach i Ark. M., 1933, 349-58; L. Bobil i Danske Mag., 7. Rk. I, 1934, 13, 20, 25, 33, 107 ,, 196 (Hennings' Dagbog 1802); Paul Th. Hoffmann: Die Elbchaussee, 1937, 86, 152, 183, 228; E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 55, 486-87, 539; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942, 56-58, 113 f.; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 140; Talbot Hamelin: Greek Revival Architecture in America, 1944.

Ramsart, P. G., 18. Aarh., Kbst.-Dilettant. Et udateret Oktavstik fra det 18. Aarh. fore-

stillende et Flodparti med en Borg og nogle Skibe er sign. +P. G. Ramsart*. Denne Kobber-

stikker kan maaske være identisk med Kaptajnløjtnant i Søetaten Peter (Gorrissen)

Ramshart (1723-58). H.D.S.

Krohn, I, 1889, 62; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Søetatens Officerer, II, 1935, 350.

Ramus, Joachim Frederik, 1685 el. 86-1769, Matematiker, Arkitekt. F. 10. Sept. 1685 el. 3. Juli 1686 i Trondhjem, d. 4. Jan. 1769 i Kbh., begr. sst. (Frue). Forældre: Lektor, Magister Melchior R. og Anna Kyhn. Gift 28. Dec. 1722 med Maria Schiønnebøl, f. 9. Maj 1696 i Kbh., d. 17. Febr. 1771 sst., D. af Kaptajnløjtnant, senere Schoutbynacht Hans S. og Josina Maria Macody.

Uddannelse og Embeder: Artium i Trondhjem 1707, Baccalaureus i Kbh. 1710; ved Universitetet Elev af Ole Rømer og dennes Medhjælper ved Udarbejdelsen af Kort (bl. a. over Nordsøen); 1718-20 Stadskonduktør i Kbh., 1720 Lærer ved Navigationsskolen paa Møn og senere i Kbh. (nedlagt 1737); virkede som Prof. i Matematik ved Kbh.s Universitet 1722-47; 1725 Direktør for Brand- og Vandvæsenets Kommission; Medl. af Kommission til Kbh.s Genopførelse efter Branden 1728, af Slotsbygningskommissionen 1738.

Arbejder: Deltog i Genopførelsen af Frue Kirke og udførte hertil et Projekt med Spir

(approberet 10. Aug. 1731, Rigsarkivet), Taarnet paabegyndtes 1733, styrtede sammen,

hvorefter E. D. Håusser og H. H. Scheel gav en ny Tegning; ledede Istandsættelsen af

Fr.borg 1731-35; gav Tegning til 11 Professorresidenser (approberet 1732). - Han skal selv

have kunnet stikke i Kobber. Red.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Hist., 1843; F. Beckett: Fr.borg, I, 1914; Fr. Weilbach: Thurah, 1924; C. Elling i Danm.s Kirker, København I, 1945 ff.; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr.borg,1950.

Randahl, Jakob Erhard, - 1740'erne -, svensk Officer. Fader: Kaptajn i Vestmanlands Regiment Christian R. Opholdt sig i 1740'erne som Løjtnant i gottorpsk Tjeneste i Holsten. I Nationalmus., Stockholm (Gravyrsaml. Nr. 436) findes Kopitegninger udført af R. af holstenske Haveplaner (bl. a. Jersbek, 1741). En Plan af Fæstningen Tønning (1748)

er i Landesbibliothek, Kiel. B.L.G.

C. Elling: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarb., 1939, 327, 328, 330, 359 (Note 2 og 4) (Danske Herregaardshaver Hft. 13); Kunstdenkmåler, Kreis Eiderstedt, 1939, 198; A. Lewenhaupt: Karl XII.s officerare, II, 1921, 531.

Rannow, Thorvald Emil, f. 1878, Maler, Tegnelærer. F. 6. Nov. 1878 i Hunderup ved Odense. Navneforandring 25. Marts 1902. Forældre: Sagfører Rasmus Rasmussen og Emma Hansine Elisabeth Jørgensen. Gift 15. Sept. 1911 paa Fr.berg med Gudrun Pfeil, f. 20. Sept. 1882 i Kbh., D. af Brygger, Driftsbestyrer Carl Hans Theodor P. og Gertrud Elisabeth Faber.

Uddannelse: Student 1897; 3 Aar i Malerlære, blev Svend 1900; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense og Kbh.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1901; Afgang Maj 1908. Stipendier: K. A. Larssen 1909. Rejser: 1907 Italien. Stillinger: Lærer i Tegning ved Teknisk Skole i Kbh. 1907-28; egen Tegne- og Malerskole 1911.47.

I 36 Aar havde Rannow en stærkt besøgt Tegneskole, der forberedte til Akad. og tillige

bl. a. uddannede Malerinder til Porcelænsfabrikkerne. Red.

Studenterne fra 1897. Red. af Niels Munk Plum, 1922, 62.

Rantzau, Otto Manderup, Greve, 1719-68, Stiftamtmand, Gehejmeraad. F. 22. Maj 1719 i Kbh., d. 2. Okt. 1768 sst., begr. i Holmens Kirkes Kapel. Forældre: Greve, Kammerherre, senere. Statholder, Stiftamtmand Christian R. og Charlotte Amalie Gøye. Gift 3. Dec. 1754 paa Petersdorf med Eibe (Eva) Margrethe v. Levetzau, f. 26. Dec. 1736, d. 26. Dec. 1791 i Wismar, D. af Landraad Joakim Didrik v. L. og Eibe Marie v. Qualen.

Rantzau, der gjorde sig fortjent som Elsker af Litteratur og Kunst, har malet et Portræt af

Faderen. Red.

Sandvig, 1795; Harald Jørgensen i Dansk biogl. Leks., XIX, 1940.

Rapost, Esaias, - 1644-78, Maler. Begr. 3. Marts 1678 i Kristiania (Frels.). Fader: formentlig Jacob R. (s. d.). Formentlig Broder til Henrich R. (s. d.). Gift 1° med Maren Knudsdatter, begr. 7. Sept. 1654 i Kristiania. 2 ° 10. Juni 1655 i Kristiania med Maren Nielsdatter (Enke efter Bygmester Morten Pfundt), begr. 29. Juni 1670 i Kristiania.

E. R. kom sandsynligvis fra Danmark til Norge engang i 1640'erne ; han virkede i Kristiania som en anset Haandværksmester og Portrætmaler fra 1644 til sin Død. Benyttedes bl : a. af Militæret til at staffere og forgylde Fodfolksfaner og Rytterstandarter samt forsyne dem med Figurer og heraldiske Emblemer. J.P.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk KUnsthist., I, 1925, 362; Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1928, 185 if.; Leif Østby i Kunst og kultur, 1935, 215, 218 f.

Rapost, Heinrich, - 1665-76, Maler. F. i Helsingør, begr. 3. Dec. 1676 sst. (St. Mariæ Kirkes Fratergaard). Fader: formentlig Jacob R. (s. d.). Formentlig Broder til Esaias R. (s. d.). Gift 22. Jan. 1665 i Helsingør med Johanne Jacobsdatter, begr. 8. Dec. 1676 sst. (St. Mariæ Kirkes Fratergaard).

+Conterfejer* i Helsingør. Skænkede 1670 s. m. Helsingørborgeren Ole Nielsen Laholm til Hornbæk Kirke den derværende Altertavle, hvis naivt udførte Hovedbillede med Jesus i Getsemane Have han sandsynligvis selv har malet. R. er muligvis identisk med den Hen-

drich Stappost, der 23. Aug. 1655 malede 4 Vaaben paa Bogstolen (Hans Nielsens Opteg-

nelsesbog. Regnsk. for Trinitatis K., nu i Ribe Katedralskole). J.P.

Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, 1937, 23 ff.; Kai Flor: Hornbæk, 1940, 244.

Rapost (Rappost, Rappe), Jacob (Jochim), - 1606 - før 26. April 1621, Maler og Kbst. Indvandret 1606 fra Wolfenbüttel i Brunsvig, d. før 26. April 1621 i Helsingør. Fader: muligvis Guldsmed, Medaillør og Slotsforvalter i Wolfenbüttel Heinrich R. Gift med Anne Ewertsdatter, begr. 17. Marts 1652-i Helsingør (gift 2° med Kontrafejer i Helsingør Caspar Keilhau (Kegelhoff) (s. d.)).

R. fik 1606 Bestalling som K. M.s Kontrafejer og Maler af Chr. IV personlig, der sandsynligvis fik Forbindelse med helm gennem Svogeren, Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Wolfenbüttel. Bosatte sig i Helsingør, hvor han modtog fast Besoldning indtil 1611. Men ogsaa derefter skete der Udbetalinger til ham over henholdsvis Rentemesterregnsk. (indtil 1614) og Sundtoldregnak. (indtil 1617). Ved Skifteopgørelsen i hans Bo 1621 befandtes intet at være til overs til hans Børn, 2 Sønner og en Datter. Kaldtes +K. M.s bestilter Maler paa Cronborg*.

Arbejder: R.s Hovedværk synes at have været 10 malede Fremstillinger af Herkules' Bedrifter (1608-10), hvoraf de 8, der i hvert Fald siden 1650 fandtes paa Fr.borg, gik til Grunde ved Slottets Brand 1859 ; et Maleri, forestillende Hørkules i Kamp med den lernæiske Hydra (nu paa Koldinghus) er af F. Beckett henført til Serien. Udbetalinger: for 3 Plader at udstikke i Kobber af Elfsborg og Kalmars Belejring (1612-14, muligvis Forarbejder til Karel van Manders (II) Gobeliner paa Fr.borg), et Stykke Malværk til Kongen (1615), noget Arbejde og Maleri paa Kronborg (1616), samt for en + Fendell* (Kompagni Soldater) og et Landkort, et Maleri af Ditmarskens Erobring 1559 (ophængt i Enkedronningens Værelse paa Fr.borg),. Illuminering af ovennævnte Kobberstik af Kalmar og forskelligt Renoveringsarbejde (alt 1617). J.P.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 88, 138, 259; samme: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 40 f.

Rasch, - 1751 -, Tegner.

I 1751 gav en vis R., der dengang var +Famulus* hos Sjællands Biskop Peder Hersleb

og anbefaledes af Klevenfeldt som Tegner, Udkast til en Vignet med en Elefant, bestemt

for Videnskabernes Selskabs Udgave af F. L. Nordens Rejse. Vignetten benyttedes imid-

lertid ikke. Denne Tegner var mulig en af de Studenter af Navnet Rasch, der paa den Tid

levede i Kbh. Der kan ogsaa foreligge en Navneforveksling med Erasmus Sigismund

Resch (s. d.). H.D.S.

C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843.

Rasch, Jens, se Rask, Jens, Miniaturemaler.

Rasch, Niels Jacob, 1791-1870, Murermester. Døbt 23. Juni 1791 i Aarhus, d: 5. Sept. 1870 i Fredericia, begr. sst. Forældre: Kapellan i Aarhus, senere Sognepræst i Harridslev-Albæk, Provst Frederik R. og Johanne Frederikke Lassen. Broder til Ole R. (s. d.). Gift 5. Aug. 1820 i Fredericia med Anna Johanne Nielsdatter, døbt 5. April 1793 i Fredericia, d. 26. Jan. 1860 sst., D. af Snedker Niels Nielsen og Ellen Cathrine Arentzdatter.

Rasch besøgte som Murersvend Akad., hvor han 1815 avancerede fra 1. til 2. Bygn.kl.

Siden slog han sig ned i Fredericia, hvor han virkede som Murermester (Borgerskab 12.

Marts 1829). 1820 havde han Byggearbejde ved Trinitatis Kirke, 1827-28 ved Michaelis

Kirke. Et Oliemaleri, et Prospekt af Fredericia, sign. N. J. Rasch 1832, findes i Fredericia Museum, nogle smukt udførte Tegninger (bl. a. Bygninger og Portrætter) i Privateje;

en Akvarel med Fremstilling af Kastellet i Fredericia med Tøj- og Provianthus (1828) er i

Nationalmuseet. Red.

Utr. K. - Hugo Matthiessen: Fæstning og Fristed, 1950, Tvl. 3; Erik Lund: Fredericia 1650-1950, 1950, 64-66.

Rasch, Ole Magnus, 1783-1862, Maler. F. 28. Dec. 1783 i Aarhus, d. 23. Juni 1862 i Lindholm, begr. i Nørre Sundby. Broder til Niels Jacob R. (s. d.). Gift c.1809 med Christiane Møller, døbt 28. Jan. 1788 i Aalborg, d. 9. Jan. 1848 i Lindholm, D. af Værtshusholder Jens Jensen M. og Giertrud Christensdatter.

Uddannelse og Rejser: Skal if. en Familietradition som ung have været i Købmandslære i Holstebro, boede 1809 i Kbh. og 1815-21 i Altona; fra 1822 i Lindholm ved Nørre Sundby, hvorfra han berejste Jylland som Portrætmaler.

Arbejder: Af R. kendes nu over et halvt Hundrede Arbejder, mest +Miniaturer*, malet i sort eller Farver paa Bagsiden af Glasplader. Det tidligst daterede er fra 1806. Nævnes kan: Selvportræt (1816); Forældrenes Portrætter (før 1818); Forlæg til Litografier (tilskrevet) af Overpræsident i Altona, C. D. Blücher-Altona (efter 1814) og B. S. Ingemann (1819) (sidstnævnte med tysk Tekst og begge kun sign. +Rasch* saa en Sammenblanding med en samtidig tysk Litograf, U. Rasch, kan foreligge); Agent J. G. Galster, Nørre Sundby (1824, Olie paa Lærred); Amtmand Chr. Ludvig Stemann til St. Restrup og Hustru (1826) ; Maleri af Viborg Nytorv (1829) ; Udsigt over Aalborg (1830) ; Kaptajn i Fredericia, senere Oberst Chr. W. F. C. C. Thrane og Hustru (1842) ; udaterede er bl. a. Portrætter af Baron Niels Juul-Rysensteen til Lundbæk, Stænderdeputeret, Tobaksfabrikør Th. Funder, dennes Hustru og Svigermoder, og et Par Selvportrættør. Desuden har han malet paa Porcelæn. - Arbejder i Viborg og Aalborg Mus. samt +Den gamle By* i Aarhus.

Ole Rasch anvendte en physionotrace-lignende Teknik, der egnede sig til omfattende Fremstilling af vellignende Portrætter. Han kunde saaledes betjene et stort Klientel, hvortil udstrakte Familieforbindelser gav ham let Adgang: jyske Godsejere og Proprietærer samt Ernbeds- og Købmandsstanden i øst- og nordjyske Købstæder. Over Halvdelen af de registrerede Portrætter forestiller Slægtninge af ham og ejes af disses Efterkommere, hvilket tyder paa, at kun en mindre Del af hans samlede Produktion er kendt. H.D.S.

Utr. K. - Th. u. B.; B. F. S. Lund, 1, 1895,65; VII 2, 1900, 115-16; Danske Herregaarde ved 1920, III, 1923, 439; C. Petresch-Christensen: Nørre Sundbys Historie 1701-1850, 1929, 205, 210; Westergaard, 1930-33; Købstadmuseet +Den gamle By" Aarsskrift 1936 og 1937, 53, 69-70; Viborg Købstads Hist., I, 1940, 151; Aug. F. Schmidt: En By, en Slægt, en Forretning, 1946, 18.

Rask (Ranch), Jens, - 1733-45, Miniaturemaler. F. paa Fyn, d. 5. Marts 1745 i Zweibrizcken, begr. sst. Forældre: formentlig Ridefoged paa Flintholm ved Faaborg Mads R. og Malene Jochumsdatter.

I Lære i Odense hos Søren Poulsen; kom med kel. Støtte til Paris 1733 (Rejsepas 23.

Maj 1733), hvor han uddannedes som Miniaturemaler under Jean-Baptiste Massé ; fra Chr. VI

modtog han senere Hjælp, saaledes 1734 og 38 100 Rdl. og 1739-40 200 Rdl. aarlig. Under

Hjemrejsen blev han syg og døde hos Hofprædikanten i Zweibrucken, Jørgen Pedersen fra

Als, efterladende sig +nogle rare Miniaturer*. Af hans Bo solgtes i 1746 forskellige Skil-

derier (vel Miniaturemalerier) til Kongen, og Aug. Hennings taler om en fortrinlig Miniature af Grev Otto Manderup Rantzau, +et Værk, der var Massé jævnbyrdigt*. Nu kendes intet Arbejde fra hans Haand. Rent hypotetisk er 2 Miniaturer af Grev Werner von der Schulenburg som blaa Ridder og af Joh. Lorentz Castenskiold tillagt ham (begge Fr.borg) ligesom en Gulddaase med et Miniatureportræt af Dronning Anna Sophie (c. 1730, Privateje) af Torben Holck Colding er sat i Forbindelse med en Udbetaling fra Dronningen i 1730 til en Rasch i Fredensborg. O.A.

Aug. Hennings: Essai historique sur les arts, 1778, 45-46; Danske Saml., IV, 1868-69, 113; F. J. Meier: Fredensborg Slot, 1880, 192; Pers. T., 5. Rk. V, 1908, 89, 176; 5. Rk. VI, 1909, 24, 182, 280; 8. Rk. 1, 1911, 272; 6. Rk. 11, 1911, 184; Kat. over Miniature Udst. hos Ole Haslund, 1910; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; Af Terkel Klevenfeldts Refise-Journaler, 1919, 104 (Memoirer og Breve, ved J. Clausen og P. F. Rist, XXIX); M. Krohn: Frankrigs og Danm s kunstn. Forb, I-II, 1922; Fr borg Erhv., 1913-25, 1925, 91; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, I, 1936, 321-22; Torben Holck Colding i Dronning Anna Sophie, 1951, 100-01 (Hg. 68).

Rasmus, - 1570 -, Maler fra Næstved; malede fif. Sorø Lensregnskab 1570 to store Skiver til et Ur, som Fr. II s. A. skænkede Sorø Kirke. J.P.

Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Rasmus, - 1580-95 -, Maler. Nævnes i Rentemesterregnskaberne fra 1580, da han anstrøg en Kakkelovn paa Rentekammeret. Stafferede senere Marcipan, Postejer og Skueretter (1594), men synes efter 1593 især beskæftiget med Maling og Staffering af Kongens Orlogsskibe, bl. a. +det nye Skib,

K. M. lader bygge ved Frederiksborg* (1594-95). J.P.

Utr. K. - Kanc. Brevb. 1593-98, 1910.

Rasmussen, Clement Theodor August, f. 1890, Arkitekt. F. 19. Aug. 1890 i Kettinge paa Lolland. Forældre: Husmand Hans R. og Johanne Marie Kirstine Nielsen.

Uddannelse: I Tømrerlære, blev Svend; Elev paa Haandværkerhøjskolen. i Holbæk; Medarbejder hos Povl Baumann 1919-35 (bl. a. tilsynsførende Arkitekt ved Ryparken 1932-35).

Arbejder: Dobbelthuse, Jægervangen 7-9 (1922, præmieret) og Rækkehuse i Studiebyen, Rygaardsallé (1920-22, præmieret 1923) (alle s. m. Peter Nielsen og V. Rørdam- Jensen); Boligbebyggelse, Nygade og Rækkehusbebyggelse Egøgade-Dyrehaven-Møllevangen, Korsør (begge 1939, s. m. Aage Müller); Rækkehuse og Etagehusbebyggelse, Skovbakken, Frederiksværk (1943, s. m. Aage Müller); Boligbebyggelsen Munkevangen, Blok 5, 6 og 7, ved Borups Allé og Hulgaardsvej (1943-44, præmieret). Projekter: Boligtype til Etagelejlighed (3. Pr. i Socialt Boligbyggeris Konk. 1937, s. m. Aage Müller).

Aug. Rasmussen, der havde Tilknytning til Kredsen omkring Ivar Bentsen og en lang Aarrække var Medarbejder hos Povl Baumann, repræsenterer i sine Arbejder en nøgtern Saglighed, hvor Murstenens Farve og stoflige Virkning, som hos Baumann, er et væsentligt Udtryksmiddel. Han arbejder paa Grundlag af haandværksmæssige Traditioner med enkle Hustyper og sparsom Detaillering. (K.H.J.) H.E.L.

Arch., 1912-13, 349 (Rækkehuse i Studiebyen); Ark. M., 1946, 11-16 (Munkevangen); Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 78-82 (Boligbebyggelser i Korsør).

Rasmussen, Carl Ferdinand, 1831-1903, Arkitekt. F. 15. Juni 1831 i Kbh., d. 6. April -1903 paa Fr.berg, Urne paa Fr.berg Kgd. Forældre: Skomagermester Peter Christian R. og Ane Kirstine Møller. Gift 1 ° 27. Maj 1859 i Kbh. med Thora Emilie Oldenstedt, f. 14. Marts 1832 i Kbh., d. 12. Dec. 1873 paa Oringe, D. af Bagermester Henrich O. og Margrethe Elisabeth Wardinghaus. 2° 1874 med Rasmine (Mine) Augusta Rasmussen, f. 17. Marts 1840 i Kbh., d. 25. Aug. 1906 paa Fr.berg, D. af Skomagermester Niels R. og Johanne Margrethe Mouritzen.

Uddannelse: I Tømrerlære 1845, Svend 1849; opt. paa Akad. Okt. 1845; avancerede til Arkitekturkl. 1852 ; lille Sølvmed. s. A., store 1854; konk. uden Resultat til lille Guldmed. 1855-59; Elev af og Medarbejder hos Gottlieb Bindesbøll; Medarbejder ved Statens Bygningsvæsen. Rejser: 1857-58 Italien, Frankrig. Udstillinger: Charl. 1853, 55; Nord. Udst., Malmø, 1896. Udmærkelser: Sølvmedaille i Malmø 1896 (for Malerfarve).

Arbejder: Skomagersvendebroderskabets Stiftelse, Gasværksvej 25-27 (1858); Biblioteksbygning for Gehejmearkivar Wegener, Vesterbrogade 60 A (1867); Bygninger ved Ronneby Brunn, Blekinge (1873-74); Vajsenhuset, Nørre Farimagsgade 51 (1. Pr. 1873, opf. 1874-75) ; Lånsstyrelsens gamle Kancellibygning, Malmø (1877); Hotel Kramer, sst. (1878-79); flere Herregaarde i Skaane og Blekinge, bl.a. Snogeholm (1879) og Skoghult (1879-81) ; endvidere Villaer, bl. a. Ingemannsvej 11, 2, 6, 12 og 14.

Carl Rasmussen var Elev af Gottlieb Bindesbøll og Tegner hos denne. Han var en af de faa, der forsøgte at fortsætte Bindesbølls friere Retning, fx i Villaen Ingemannsvej 2 og Skomagerstiftelsen Gasværksvej 25-27 med den karakteristiske snoede Pinakel i Gavlen. Vajsenhuset er en Rødstensbygning, der nærmest er paavirket af Herholdts Nationalbank. (A. )K.M.

Ronneby Brunn 1705-1905, Stockholm,1905,177.

Rasmussen, Jens Erik Carl, 1841-93, Maler. F. 31. Aug. 1841 i Ærøskøbing, druknet i Atlanterhavet 1. Okt. 1893. Forældre: Skræddermester, senere Kæmner Johan Arenth R. og Caroline Sophie Kaas. Gift 3. Sept. 1874 i Kbh. med Anna Ægidia Rasmussen, f. 19. Sept. 1852 i Kbh., d. 22. Juni 1931 i Marstal, D. af Snedkermester Jacob Christian R. og Henriette Cathinca Stollenwerck.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen i Hosekræmmerlære i Kbh. og blev udlært 1861; tegnede Vinteren 1859-60 hos Arkitekt Hans J. Holm; malede den følgende Vinter hos J. D. Frisch; tegnede Perspektiv paa Tekn. Inst. og besøgte Akad. Jan. 1862 - April 1866 ; desuden i 2 Vintre Elev af C. F. Aagaard. Stipendier: Akad. 1865, 67, 72 ; Raben-Levetzau 1891. Rejser: 1861 Skotland (som Skibsdreng); 1870 Grønland; 1872-73 Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland; 1878 England, Paris; 1893 Grønland; desuden en Rejse til Palæstina. Udstillinger: Charl. 1863-72, 74-94 (31 G. m. 100 Arb.); Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Chicago 1893 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Grønlandsudst. 1921; Udst. af Lægeportrætter 1922.

Arbejder: Marine. Faxe (1862, forh. Joh. Hansens Saml.); Ribe set vestfra. Aften (1869, Ribe Mus.); Mølle Havn (1871), Italienerinde ved Solnedgang (1873), Fra Roskilde Fjord, Solnedgang, Aften paa Godthaabsfjord (alle 5 forh. Joh. Hansens Saml.); Midnatsstemning ved den grønlandske Kyst (1872, tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg) ; Ved Vintertid i Grønland (1875, Nivaagaard, Gentagelse efter det 1874 udsi. Billede); Jesus sover paa Genesareth Sø (udst. 1877, skænket af Kunstneren til Sømandsmissionen i Newcastle); Skibe som efter en Storm klare Landet for sig (tilh. Kunstmus.; dep. i Bornholms Mus.); Billede fra Grønland med Figurer (tilh. Kunstmus., dep. i Rigsdagen); Fra Grønland (1883, tilh. Kunstmus., dep. Aarhus Mus.). Altertavler: Kristus stiller Stormen (1881, Marstal Kirke); Vandringen paa Søen (1890, Anholt Kirke). Tegn. i Kbst.saml. og Søfartsmus. paa Kronborg.

Allerede paa sin første Rejse til Skotland malede Carl Rasmussen en Række Søbilleder, men det var først, da han i 1870 kom til Grønland, at han for Alvor fandt sin Motivkreds. I en tæt Forening af Figurer og Landskab har han givet et Billede af Eskimoernes Liv paa dette Tidspunkt. Den etnografiske Side overskygger dog langt den kunstneriske; han var tør som Kolorist, og noget stærkt Blik for den psykologiske Skildring ejede han ikke. I 1880 flyttede han til Marstal og malede Motiver fra Farvandene omkring Ærø. Hans fas bibelske Billeder er præget af det religiøse Tungsind, som i stigende Grad gjorde ham ensom og indadvendt. Han druknede i Atlanterhavet paa Hjemrejsen fra Grønland 1893. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; B. Schlødte i Ill. Tid., 1893-94, 72-74; Berl. Tid. 17. Okt. 1893; Auk.kat. 12. Febr. og 12. Marts 1894; B. Bodenhoff: Lyse Minder, 1915,177-89; Ærø Folkeblad 9. Aug. 1935; Alexis J. Prior i Hist. Medd. om Kbh., 4. Rk. I, 1947-49, 39.

Rasmussen, Daniel, f. 1865, Arkitekt. F. 12. Febr. 1865 i Sønder Vilstrup. Forældre: Murer-, Tømrer- og Snedkermester Lars R. og Inger Danielsen. Gift 10. Okt. 1891 i Sønder Vilstrup med Thyra Sørensen, f. 7. Sept. 1862 i Tavlov, D. af Mekaniker Jens S. (Lund) og Kirstine Sørensen (Mindedal).

Uddannelse: Arbejdet som Murersvend, derunder 2 Aar, i Hamborg; paa Aftenskole i Kolding; Vallekilde Højskole og Haandværksskole Vinteren 1883-84; Tekn. Sk. i Odense Vintrene 1885-86, 86-87 og 87-88; paa Askov Højskole Vintrene 1888-89 og 89-90. Rejser: 1903 Sverige; 1906 Tyskland, Svejts, Norditalien; 1907 Finland;, 1912 Tyskland, Svejts, Nord- og Mellemitalien ; 1920 Holland, Belgien; 1922 Tyskland, Belgien. Stillinger og Hverv: Lærer ved Lyngby Højskole 1891; Leder af Haandværkerafd. paa Ollerup Folkehøjskole 1891-1932; Bygningskonsulent for Præstegaardene i Fyns Stift 1922-43 ; Medl. af Best. for Understøttelseskassen for Højskoler og Landbrugsskoler 1903-32.

Arbejder: Ørre Præstegaard ved Herning (1892); Ollerup Folkehøjskole (1893-94); Herregaarden Tøjstrup ved Ringe (1902 og senere); Kærehave Husmandsskole ved Ringsted og Lærerboliger sst. (1902); Staldbygninger, Godsforvalterbolig og Skovriderbolig til Herregaarden Hvidkilde ved Ollerup (1903 og senere); Vester Aaby Mejeri paa Fyn (190313) ; Turisthotellet paa Taasinge (1904-05) ; Fyns Andels-Foderstofforretning, Svendborg (1905 og senere); Børnehjemmet Brandts Minde, Ollerup, Adamsgave ved Nakskov og Hotel i Hesselager (alle 3 1906) ; Pigehjemmet i Vejstrup (1907-08); Egense Skole paa Fyn (1908) ; ny Hovedbygning, Staldbygninger, Mejeri og Økonomibygninger til Herregaarden Fredsholm ved Nakskov (1908) ; Ærø Iagttagelseshjem, Ærøskøbing, Forsamlingshus i Vester Aaby, Vester Skerninge Elektricitetsværk samt Gymnastikhus og Staldbygning til Landerupgaards Skolehjem ved Tavlov (alle 1910); Skole i Øksendrup og Holsteinsminde Skolehjem ved Fuglebjerg (begge 1911); ny Hovedbygning og Avlsbygninger til Herregaarden Ørnfeldt ved Kerteminde (1911-12); Lakkendrup Skole paa Fyn (1912); Hjerm Elektricitetsværk (1913) ; Forsamlingshus i Stenstrup (1915); Landbrugsmuseet i Lyngby samt Ladebygning og Forsøgsgaard paa Virumgaard ved Lyngby (begge 1916); Avlsbygninger paa Tomasminde ved Aarhus og Fyns Kaffesurrogatfabrik, Odense (begge 1917) ; Vester Aaby Maskinfabrik (1918, senere nedbrændt); Gymnastikhus i Thurø By (1920); Brændeskov Forskole ved Svendborg (1921) ; Valgmenighedskirken i Hammerum (1924), Havebrugsskole sat. (1926), Staldbygning til Dalum Landbrugsskole, Hjallese og Kirken i Lem ved Ringkøbing (begge 1829) (alle 4 s. m. Sønnen E. Mindedal Rasmussen); endvidere et stort Antal mindre Gaarde, Staldbygninger og Villaer. Restaureringer og Ombygning: Raarud Skole, Kirkeby paa Fyn (1908) ; Landboskolen i Lyngby (1913) ; Skolen i Kirkeby (1914) ; Forsamlingshus i Ryslinge, Fyn (1922). Projekter: Svinestalde (19-02, præmieret). Litterære Arbejder: Husmandens Bolig (1913); Lommebog for Bygningshaandværkere (fra 1921, s. m. Sønnen E. Mindedal Rasmussen); Husbygning (1929) ; Geometrisk Tegning, Landmaaling og Nivellering (1933).

Arch., 1901-02 B, 203 og 1902-03, 200 (Svinestalde); E. Mindedal Rasmussen: Det danske Landhåndværk. Byggefagene, I, 1935, 380-84.

Rasmussen, Edgar Carl Mads, 1858-1920, Arkitekt. F. 17. Dec. 1858 i Kbh., d. 6. Dec. 1920 i Hellerup, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Arkitekt Carl Alfred Magnus R. og Adelheid Caroline Muller. Gift med Mary Louise Møller, f. 10. April 1874 i Kbh., d. 14. Marts 1939 i Hellerup, D. af Skræddermester Johannes Peter M. og Bodil Johansen.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk. Sept. 1883 (som Husbygningsexaminand); opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1878; Afgang Jan. 1893; Medarbejder hos Emil Blichfeldt; Kon, duktør ved Opførelsen af Banegaarden i Viborg. Rejser: 1883 og 94 mindre Rejser til Udlandet.

Selvstændige Arbejder kendes ikke. Har s. m. sin Hustru stiftet +Arkitekt Edgar Carl Rasmussens Mindelegat*, paa 100.000 Kr. Red.

N. Hatting-Jørgensen i Ark. U., 1941, 249.

Rasmussen, Eigil Hartvig, se Hartvig Rasmussen, Eigil.

Rasmussen, Eiler Eilersen, se Rasmussen Eilersen, Eiler.

Rasmussen, Ejnar Mindedal, se Mindedal Rasmussen, Ejnar.

Rasmussen, Ernst Carl Laurits, f. 1912, Maler. F. 22. Jan. 1912 paa Fr.berg. Forældre

Fabriksmester Ernst Georg R. og Karen Marie Petersen. Gift 5. Sept. 1942 paa Fr.berg med Bhgr., Maler Carmen Lillian Cervera, f. 13. Okt. 1918 i Kregome, D. af Grosserer Cesar Fernandez C. og Louise Kathrine Nielsen.

Uddannelse: I Malerlære 1927; Elev af Tekn. Sk. og E. Rannows Malersk. ; besøgte Akad. 1934-37 under Kræsten Iversen og Sigurd Wandel samt Freskoskolen under E. Risebye Eft. 1944. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1938; Hjalmar Kofoed 1943. Rejser: 1936 Oslo; 1938 Stockholm; 1947, 48, 49 Sydfrankrig og Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1932-33, 43-45; Charl. 1937-38, 45-49; Aarhushallen 1938; Charl. Eft. 1946; Udst. i Haveselskabets Have 1941, 46; +17 ialt* 194748; Sep.udst. 1944. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1946; Carlsons Pr. 1947. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1950-51.

Ernst Rasmussen har malet Landskaber og Bybilleder med Motiver fra Danmark og sine

Rejser i Frankrig (bl. a. fra Antibes, udst. 1948), Figurbilleder, Interiører og Opstillinger

(Huse, Sødrings Pr. 1946; Landskab, Carlsons Pr. 1947). Red.

Rasmussen, Frederik Klein, se Klein Rasmussen, Frederik.

Rasmussen, Hans Christian, f. 1888, Arkitekt. F. 16. Okt. 1888 i Hillerslev, Fyn. Forældre: Gaardejer Niels Christian R. og Hansigne Jochumsen. Gift 12. Juli 1918 i Tørring med Astrid Hauge, f. 8. Nov. 1891 i Hyrup, D. af Købmand Jens Christensen H. og Ane Kathrine Nygaard.

Uddannelse: Tømrersvend 1908; uddannet paa Tekn. Sk. samt hos forsk. Arkitekter; selvstændig Virksomhed fra 1914. Rejser: 1918 Tyskland; 1921 Italien; 1934 Tyskland; 1946 Holland. Stilling: Lærer ved Kolding Bygmesterskole 1939-46.

Arbejder: Skoler bl. a. i Guldforhoved, Kristianshede, Gern (Østre), Klovborg, Isenvad og

Hjøllund (1916-30); Mejerier bl. a. i Munklinde (1916); Løgstør Jernstøberi (1917);

Teknisk Skole i Tørring (1918) ; Købmand Peter Jensens Handelshus i Silkeborg (1928);

Restaurering af Grønbæk Kirke (1934); Ørum Petersens Karosserifabrik, Herning (1938) ;

Udvidelse af Julemærke-Sanatoriet ved Kolding Fjord (1940); Kolding Eksportstalde

(1942); Kolding Trikotagefabrik (1949); Boligbyggeri i Kolding bl. a. Sneppevej (1941-43),

Bakkevej (1941), Kikkenborgvej (1942 og 48), Vifdam (1943), Domhusgade (1946) og Fru

Jyttesvej (1949); desuden Mindesten bl. a. for Folketingsmand Jacob Christensen paa den

nye Kirkegaard i Silkeborg (1925; Portrætrelief af Svend Jespersen). K.H.J.

Rasmussen, Rasmus Henrik, f. 1883, Maler. F. 20. December 1883 i Gørslev ved Ringsted.

Forældre: Lærer Peter R. og Jensine Dorthea Jensen. Gift 7. Juni 1907 i Kbh. med Dameskrædderinde Frederikke Vilhelmine Jacobsen, f. 21. Marts 1869 i Gørslev, d. 3. Aug. 1950 i Kbh.

Uddannelse: I Malerlære og gennemgik samtidig 1898-1902 Tekn. Sk. i Ringsted, hvor Maler Andreas Hessellund fik stor Betydning for ham; videreuddannet 1903 i Kbh. af Sigurd Schou; besøgte 1910 Tekn. Sk.; uddannet i Freskoteknik 1913 af Jens Møller-Jensen; lærte Radering 1914 af Axel Holm. Stipendier: Det Reiersenske Fond 1904-05; Hjelmstjerne-Rosentrone 1914. Rejaer: 1904-06 Berlin, Dresden, Miinchen; 1913 Wisconsin, U.S.A. Stilling: Leder af Kbh.s Raadhus' Malerværksted 1915-37.

Arbejder: Store Kannikestræde (1913), Den gamle Nebbegaard (1923), Udsigt fra Hyldegaard (1937), Utterslev Mose (1937), Udsigt fra Gladsaxevej (1938) (alle 5 Bymus.); har udført Raderinger og Tegninger; repr. i Kbst.saml. og Det kgl. Bibl.s Billedsaml.

Ved Siden af sit rent haandværksmæssige Arbejde har Henrik Rasmussen virket som

Konservator paa Raadhuset. I sin Fritid har han navnlig dyrket det topografiske Maleri i

sine Billeder fra Kbh.s Forstæder især fra Brønshøj og Utterslev. S.L.

Rasmussen, Niels Holger, f. 1871, Arkitekt. F. 20. Febr. 1871 i Slagelse. Forældre: Jernstøber Rasmus Peter Frederik R. og Nielsine (Signe) Kristine Marie Løve. Gift 24. April 1906 i Kbh. med Alfride (Frida) Dahl, f. 19. Marts 1880 i Kbh., Plejed. af Professor, Rektor Frederik Clemens Bendtsen D. og Constance Maria Døderlein.

Uddannelse: I Tømrerlære i Slagelse; Tømrersvend 1890; dimitt. fra Tekn. Sk. 1892; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. s. A.; Afgang Jan. 1898; Medarbejder hos V. Klein 1893, M. Nyrop 1893-94 og L. Fenger 18941903 ; Akad.s lille Guldmed. 1903. Stipendier: K. A. Larssen 1896 ; Akad. 1903, 04 og 05. Rejser: 1887 England, Skotland; 1896 Tyskland; 1901 Italien; 1904-05 Italien, Grækenland, Tyrkiet og Rhodos (her Deltager i Carlsbergfondets arkæologiske Ekspedition under Ledelse af Dr. K. F. Kinch); senere forsk. Rejser som Delegeret for Stadsarkitektens Direktorat til England, Tyskland og Sverige. Udstillinger: Charl. 1899, 1902-04, 06-07, 28 (7 G. m. 9 Arb.); Aarhusudst. 1909; Stockholm 1918. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1899 (En Sommerbolig for en velstillet kbh.sk Familie). Embeder: Arkitekt under Stadsarkitekten i Kbh. 1894-1903, 1906-41 (fra 1918 Afdelingsarkitekt). Hverv: Redaktør af Architekten 1911-16; Medl. af Komiteen til Bevarelse af Kbh.s Volde (+Voldkomiteen*) 1915, af Komiteen til Prinsessegadekvarterets Ombygning 1916, af Byplanlaboratoriets Plenarforsaml. 1921.

Arbejder: Kapel for L. Levy paa Søllerød Kgd. (1907); Tjenesteboliger for Funktionærer ved Statsbanerne ved forsk. Stationer i Kbh. og Nordsjælland (1908-12, s. m. C. Brandstrup); Forberedelsesskole i Roskilde, Dronning Margrethes Vej 6 (1914, senere Tilbygning af Hans Rahlff 1940) ; Logebygning for Frimurerordenen paa Blegdamsvej (præmieret 1920, opf. 1921-27). Villaer: Ulvemosevej 3, Rungsted Kyst (1914, Havefacaden delvis ændret 1940 af Kai Lytthans); Sommerhus paa Kullen (1915); Grøndalsvænge Allé 3 (1922). Dekorative Arbejder: Gravmæler over Direktør J. Edsberg paa Hellerup Kgd. (1914), Pastor E. Bruun paa Vestre Kgd. (1915), Læge E. Fraenkel paa S. Mikkels Kgd., Slagelse (1919), Prof. F. C. B. Dahl paa Assistens Kgd. (1921), kgl. Konfessionarius, Provst H. G. Hornbeck paa Fr.berg Kgd. (1934); endvidere Møbler og Sølvarbejder. Projekter: Gade- og Bebyggelsesplan for Fr.bergs Søndre Landdistrikt (1899, s. m. Ingeniør J. T. Lundbye, præmieret); Ordning af Forholdene vedr. Lille Lungegaardsvand m. v. ved Bergen (1900, s. m. Ingeniørerne A. E. Lund og J. T. Lundbye, præmieret) ; Gade- og Bebyggelsesplan for de i Kbh. indlemmede Distrikter (1909, s. m. Ingeniør O. K. Nobel, præmieret), for et Areal ved Randers (1910-11, s. m. Ingeniør A. E. Lund, præmieret) og for Banegaardsterrænet (1911, s. m. Egil Fischer og Ingeniør O. K. Nobel, præmieret); Kirke i Aarhus (præmieret 1913) ; Regulering af Chr.havns Vold og Bebyggelsesplan for Amagerfællederne (1913, bestilt af Voldkom.).

Holger Rasmussen er udgaaet fra det sidste Afsnit af den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Retning, i hvilket Arkitekterne stadig holdt fast ved Traditionen, men paa en fri og hjemlig Maade og med større Sans for Helhed og saglig Enkelhed end tidligere. Som de fleste inden for denne Retning har R. ogsaa dyrket Tegnekunsten, bl. a. i Skitser og Opmaalinger paa Stipendierejsen og i Akvarellerne til Konkurrencen om Banegaardsterrænet. Almindelig kendte er de hyggelige Tjenestemandsboliger for Statsbanefunktionærer, som R. s. m. C. Brandstrup' har bygget over hele Landet. Senere har R. sluttet sig til NyKlassicismen, fx i Frimurerlogen. (A.)K.M.

Arch., 1898-99, 184-85 (En Sommerbolig); 1905-06, 54959, 565-69 (Lindos paa Rhodos); 1909-10, 260-61 (StatsbaneTjenesteboliger); 1910-11, 149-58, 164-71 (Gade- og Bebyggelsesplan for Banegaardsterrænet); 1912-13, 137-41, 149-52 (Statsbane-Tjenesteboliger), 429-34 (Kirke i Aarhus); Ark., 1920, 231 (Frimurerlogen); Ark. U., 1941, 73 (70 Aar; af F. J. Plum); Egil Fischer i Forskønnelsen, 1911 (Banegaardsterrænet); 1916, 41-50 (Chr.havns Volds Bevarelse og Bebyggelse af Fælledfladerne, Projekt); K. Varming og Vilh. Lorenzen: Dansk Arkitektur gennem 20 Aar, 1912, 104 (Statsbane-Tjenesteboliger); Nordiske Villaer og Hjem, ved Georg Brøchner, 1912, 5a - 6a; Ill. Tid., 1923-24, 140-41 (Frimurerlogen); Sorø Amts Dagblad 28. Juli 1928 (Holger Jerrlld).

Rasmussen, Jens Peter, c. 1789-1845(?) -, Maler. F. c. 1789. Gift.

Uddannelse: Elev af Akad.; avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. Juli 1804, til Gipssk. Juni 1807, til Modelsk. Dec. 1809. Udstillinger: Charl. 1809-10, 13.

Arbejder: Nicolai Kirke efter Branden (1809, Akvarel); Prospekter af Frederiksdal og af Frederiksberg Have (begge udst. 1809); En Udsigt ved Fortunen (udsi. 1810) ; 3 Landskaber (udst. 1813).

Kan muligvis være identisk baade med den J. P. Rasmussen, der indtil 1840 findes i

Kbh.s Vejviser som Malermester, og den Maler, der 1845 har leveret Tegninger til og

udført Dekorationer af Lofter i Thorvaldsens Museum. Red.

O. Norn: Nicolai Taarn, 1945 (Akvarel gengivet).

Rasmussen, Johan Christian Kongstad, se Kongstad, Kristian.

Rasmussen, Jürgen, - 1662-97 -, Bhgr. og Snedker i Haderslev.

Fik 23. Marts 1678 kgl. Privilegium paa alt forekommende Snedker- og Billedhuggerar-

bejde i Haderslev Amts Kirker; færdiggjorde 1662 Træarbejdet i Mariakirken i Haderslev.

Hans Navn findes i Kirkens Regnskaber fra 1662 til 1697 (Betaling for Stole, Brudestole,

en Kordør m. m.); har antagelig ogsaa udført Epitafier sst. J.P.

Utr. K. - Werner Giittel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935.

Rasmussen, Kai, f. 1886, Arkitekt. F. 20. Dec. 1886 i Hillerød. Forældre: Redaktør Henrik Wissing R. og Anne Kirstine Nielsen. Gift 23. April 1920 paa Fr.berg med Pianistinde Ruth Schnurbusch Claussen, f. 8. Marts 1892 i Arendal, D. af Bestyrer i Norges Bank Claus Thorvald C. og Karoline Hansine Juliane Schnurbusch.

Uddannelse: Tømrersvend 1905; dimitt. fra Tekn. Sk., Aarhus, 1906; opt. paa Akad. 1909; Medarbejder hos Egil Fischer 1909, HøegHansen, Aarhus, 1911, Chr. F. Nielsen, sst., 1912, Oscar Hoff, Kiel, 1912 og Kristiania 1914, Thorvald Jørgensen paa Chr.borg 191522 ; Konduktør ved ny Ministeriebygning 1922-29, ved Gentofte Raadhus' Hovedbygning 1934-36 og ved Gentofte Brandstation 1937-39; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1916. Stipendier: K. A. Larssen 1920; Kommunelæge Eilschou Holms Legat 1930. Rejser: 1912 Tyskland; 1914 Norge; 1920 England; 1930 Tyskland og Sverige. Hverv: Vurderingsmand til Grund- og Ejendomsskyld i Gentofte 1936-50.

Arbejder: Elektricitetsværker i Ry og Gl. Ry (begge 1916); Villaer, Hj. af Svalevej og Ingeborgvej (1923), Vingaardsallé 18 (1928), Tornagervej 8 (s. A.), Fortunvej 15 (1929), Julie Sødringsvej 3 (1931), Paa Højden 11 og 13 (Eget Hus) (begge 1932), Paa Højden 3, 5-7 og Bakkedal 26 (alle 1933), Baunegaardsvej 59 (1934), Skovshovedvej 36 (1934, præmieret), Brødhøj 8 (1935), Slangerupgade 7, Hillerød (1935), Soløsevej 20 og Thingvalla Allé 46 (begge 1936), Strandvej 200 (Ombygning) (1937, præmieret); Friborgs Fabrik, Teglværksgade 22 (1941) ; Tilbygning af nordre Fløj til Gentofte Raadhus (1942-44, s. m. Thorvald Jørgensen); Aldersrenteboliger Charlottenlundvej 8 A-B (1943, præmieret) og Stolpegaardsvej (1943-49); har desuden tegnet Møbler bl. a. til Assessorernes Værelse i Højesteret (1920) og Inventar til Gentofte Raadhus (1936, s. m. Thorvald Jørgensen). Projekter: Plakatsøjle (3. Pr. 1914); Købestævne i Fredericia (3. Pr. 1915); Ordning af Aarhus Domkirkes Omgivelser (1916, s. m. Aksel Ekberg, indkøbt); Politikøns Konk. om Sommerhuse (2. Pr. 1916, s. m. Aksel Ekberg) ; S. Lukas Kirke i Aarhus (3. Pr. 1919); Regulering og Bebyggelse omkring ny Banegaard i Aarhus (2. Pr. 1920, s. m.. C. A. B. Christiansen); Genforeningsmonument ved Sortedamssøen - Østerbrogade (1926, præmieret); Mindesmærke for Chr. X (1946, præmieret). K.H.J.

Arch., 1913-14, 43 (Plakatsøjle); 1914-15, 278-80 (Dansk Købestævnes Bygning); 1.916-17, 3 Årke U., 1944, 2091 0 160-61 (8. Lukas Kirke, Aarhus); (Aldersrenteboliger i Gentofte).

Rasmussen, Laurs, - 1626 -, Maler. Den 28. April 1626 bestemte et Kongebrev, at Laurs Rasmussen af København, som var Reinhold Timms Lærling i Sorø, skulde have fri Lære og Kost paa Akademiet, og at Forstanderen skulde tilholde Maleren om med al Flid at undervise ham. L. R. synes saaledes i særlig Grad at være Kongens Protegé, af ham anbragt hos Timm. Yderligere Oplysninger findes ikke i Akterne, og intet Arbejde af ham kendes. O.A.

Kanc. Brevb. 1624-26, 1925, 658; O. Andrup i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.

Rasmussen, Ludvig (i Amerika Louis) Adolf Bødtcher, 1859-1932, Arkitekt. F. 15. Maj 1859 paa Moesgaard ved Aarhus, d. 1932 i Hinsdale, Ill., U.S.A. Forældre: Godsforvalter paa Moesgaard og Ejer af Mallinggaard og Vester Mølle Poul R. og Vilhelmine Henriette Kirstine Bødtcher. Gift 3. April 1900 i Chicago med Inger Margrethe Bertelsen, f. 27. Aug. 1869 i Stege, d. 4. Maj 1939 i Hinsdale, D. af Købmand Christian Claudius B. og Jutta Augusta Bergmann.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Nov. 1878, i Arkitektursk. April 1882; Afgang Jan. 1886.

Efter endt Uddannelse rejste R. til Amerika, hvor han opholdt sig i Chicago, i de sidste

Aar af hans Levetid i Hinsdale, Ill. Om hans Virksomhed i Amerika er intet bekendt.

Herhjemmefra kendes kun et Par Tegninger gengivet i Ill. Tidende (det Schimmelmann'ske

Palæ 10. Jan. 1886 og Herregaarden Høgholt i Vendsyssel 25. Sept. 1887). A.

Rasmussen, Marcel, f. 1913, Grafiker. F. 25. Juni 1913 i Gedser. Gift 20. Sept. 1941 paa Fr.berg med Forfatter Lida Feilberg, f. 1. Okt. 1916 paa Fr.berg, D. af Civilingeniør, senere Inspektør Niels Schouboe Lund F. og Else Brandt.

Uddannelse: Elev af Akad. under Kræsten Iversen 2 Sem. 1939-40. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1944-46; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kløis); > 17 ialt* 1947-48; Charl. 1949; Yngre dansk og norsk Grafik 1949-50 (Vandreudst.).

Marcel Rasmussen har næsten udelukkende arbejdet med Grafik navnlig Træsnit og Tegning. Han har illustreret R. L. Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1946) og udført en Række Træsnit som Illustration til John Bunyan: Pilgrimsvandringen, hvoraf 7 findes i Kbst.saml., desuden Illustrationer i Hjemmets Søndag (Social-Demokraten). 1946 vandt han med sit Maleri +De skyder* 2. Pr. i Kleis' Konkurrence om et Maleri fra Besættelsestiden.

Red.

Rasmussen, Niels Peter, - 1786-1812, Porcelænsmaler. D. 29. April 1812 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Forældre: Hjulmand Rasmus Nielsen og Karen. Ugift.

Nævnes som Lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1786; 1804-12 Overmaler sst. Udførte 1805 Tegning til Dekoration med Fremstilling af Slaget paa Rheden til Puncheboller og dekorerede personlig 6 Ekspl. Tegninger til forskelligt Bordservice med malet Dekoration bevaret i Den kgl. Porcelainsfabriks Arkiv. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86; Bredo B. Grandjean: Kongeligt dansk Porcelain, 1948, 24.

Rasmussen, Niels Peter, 1847-1918, Maler. F. 1. Dec. 1847 i Odense, d. 17. Sept. 1918 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Arbejdsmand Peter R. og Ane Marie Henningsen. Gift 11. Marts 1877 med Petra Pedersdatter Ziersen, f. 23. Dec. 1852 i Nykøbing F., d. 3. Febr. 1920 i Kbh., D. af Gartner Peter Z. og Maren Christine Sørensdatter.

Uddannelse: I Malerlære i Odense, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. sat.; besøgte Akad. Okt. 1866 - April 1869 og Okt. 1874 Jan. 1877. Udstillinger: Charl. 1870, 72, 76, 80, 84 (m. i alt 5 Arb.). Stilling: Lærer i Malerskolen ved Teknisk Skole 1878-91; Malermester (Borgerskab 1887, indtraadte n. A. i Firmaet C. Møllmann & Co.).

Arbejder: Graaspurve (1884); Parti fra Sjælsø (1909, forh. Joh. Hansens Saml.); Dekorationsarbejder i Det kgl. Teater, Glyptoteket, Mineralogisk Museum, Overformynderiets tidligere Bygning, Stormgade 18 og Jesuskirken i Valby.

N. P. Rasmussen begyndte som Portrætmaler, udstillede et enkelt Portræt i 1870, men derpaa 1872, 76 og 80 Blomsterbilleder. Det blev dog inden for Dekorationsmaleriet, han lagde . sin væsentligste Kraft. Hans Dekorationsarbejder er i Tidens Stil udført ud fra pompeianske Forbilleder med Tilsætning af Renæssancemotiver og Blomsterguirlander. Hans samtidigt malede Blomsterbilleder er præget af dette Dekorationsarbejde. H.M.

Rasmussen, Peter Christian, 1897-1935, Maler. F. 30. Okt. 1897 i Berlin, d. 11. April 1935 i Birkerød, Urne sst. Forældre: Guldsmed, Ciselør Georg Conrad Anton R. og Karoline Frederikke Johanne Fischer. Gift med Franziska (Franks) Poula Konstante Duelen, D. af Direktør D. i I. G. Farbenindustrie.

Peter Rasmussen var Elev af Emil Orlik i Berlin, virkede 1925-30 som Professor ved

Kunstgewerbeschule i Frankfurt a. M. og kaldtes paa Aage Rafns Initiativ til Kunst-

haandværkerskolen ved Kunstindustrimuseet som Overlærer ved Tegneundervisningen, en

Stilling, han varetog fra Sept. 1930 til sin Død. Han dekorerede 1931-32 Spisesalen i S. Lucasstiftelsen ved Bernstorffsvej, Kbh., med vilde Dyr og Fugle og udgav 1935 en Mappe

+Skarven* med haandtrykte Linoleumssnit. Han havde Sep.udst. paa Charl. 1931, og en

Mindeudst. af hans Malerier, Gouacher, Pasteller, Tegninger og Grafik afholdtes i Kunst-

industrimus. Maj 1935. S.S-z

Th. u. B. - Berl. Tid. 1. Sept. 1931 (B. Flor), 2. Febr. 1932 (Dekorationer i S. Lucasstiftelsen) og 12. April 1935 (Aage Rafn); Nat.tid. 12. April og 8. Maj 1935 (begge Sig. Schultz).

Rasmussen, Peter Herman, 1818-89, Maler, Konservator. F. 11. April 1818 i Kbh., d. 14. Febr. 1889 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skipper Jochum Hendrich R. og Maren Wiuff. Broder til Rasmus Claudius R. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Lære hos Konservator og Malermester Wyck; opt. paa Akad. 1830; avancerede til Gipssk. Dec. 1836, fra Gipssk. Marts 1838; lille Sølvmed. 1851. Udstillinger: Charl. 1851 (1 Arb.); Nord. Udst. 1872.

Arbejder: Benmøllen ved Nørrefælled (c. 1838, Bymus.); Raderinger i Kbst.saml.

P. H. Rasmussen virkede som Malerikonservator og var en kendt Samler. Red.

Rasmussen, Poul (Edvard), 1776-1860, Komponist. F. 29. Okt. 1776 i Farum, d. 18. Juli 1860 sst., begr. sst. Forældre: Gaardejer Rasmus Nielsen og Ane Hansdatter. Ugift.

Poul Rasmussen, der var Plejesøn af Digteren Edvard Storm (d. 1794), har givet Tegning til Gravmælet over denne paa Assistens Kgd. Han er især kendt som Komponist til Melodien til Danmark dejligst Vang og Vænge. D.He.

F. J. Meier i T. f. Kunstind., 1890, 118; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939,167; Nils Schiørring i Dansk biografisk Leksikon, XIX, 1940.

Rasmussen, Poul Bjørklund, se Bjørklund-Rasmussen, Poul.

Rasmussen, Poul Lauritz, f. 1897; Bhgr. F. 7. Aug. 1897 i Kbh. Forældre: Bronzestøber Carl Niels Godtfred R. og Frida Frederica Bilertsen. Gift 21. Aug. 1920 i Kbh. med Maler Karen Emely Groth-Hansen, f. 23. Febr. 1897 i Kbh., D. af Tømmerhandler Georg G.-H. og Henriette Vilhelmine Christine Klenow.

Uddannelse: I Formerlære hos Faderen; lærte Modellering hos Dekorationabhgr. Hans Chr. Petersen 1912-13; forb. til Akad. hos C. V. Aagaard, Viggo Brandt og paa Tekn. Sk., opt. Maj 1916; Elev paa Bhgr.sk. til Foraaret 1919. Rejaer: 1924 Paris. Udstillinger: Charl. 1923-24, 40 (m. 5 Arb.). Hverv: Viceoldermand i Gørtlerlavet fra 1936; Medl. af Repræsentantskabet for Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1940-42 og for Haandværkerforeningen fra 1941.

Arbejder: Isfugl og Min Hustru (begge udet. 1923); Portrætrelief (Gips) og Portrætmedaillon (Bronze) (begge udst. 1924) ; Portræt af Organist Chr. Geisler (Bronze, udst. 1940). Artikler om Bronzestøbning i Skønvirke 1927, Nyt T. f. Kunstind. 1942.

Overtog ved Faderens Død 1936 Ledelsen af Firmaet Kgl. Hof-Bronzestøber Lauritz Ras-

mussen. Red.

C. A. Clemmensen: Lauritz Rasmussen. Kgl. Hof-Bronzestøber, 1929; Ekstrabl. 6. Aug. 1947.

Rasmussen, Rasmus, 1849-83, Bhgr. F. 2. Dec. 1849 i Aarhus, d. 3. Aug. 1883 i Rom, begr. sst. (Prot. Kgd.). Forældre: Tømrer Poul R. og Kirstine Nielsdatter. Gift 14. April 1879 med Mette Margrethe Rasmussen, f. 21. Aug. 1849 i Aarhus, d. 17. Jan. 1930 i Kbh., D. af Arbejdsmand Jens R. og Abelone Poulsdatter.

Uddannelse: I Glarmesterlære, Svend 1871; samtidig Elev af Prins Frederik Ferdinands Tegnesk., Aarhus, fra 1868; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1873; Afgang som Modellerer Juni 1878; lille Guldmed. 1879, store 1880. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1879; Akad. 1880, 81, 82. Rejser: 1880-83 Italien. Udstillinger: Charl. 1879-80, 84.

Arbejder: Afskeden (Gipsrelief udf. i Akademitiden, tilh. Den gamle By, Aarhus); Den fortabte Søn (Gipsstatue, lille Guldmed. 1879), Odysseus giver sig til Kende for sine Hyrder (Gipsrelief, store Guldmed. 1880) og Det første Skridt (Marmorgruppe, udst. 1884, udført i Rom, fuldført af L. Hasselriis) (alle 3 Aarhus Mus.); Tegninger og Skitser i Den gamle By, Aarhus.

Ved sine Elevarbejder fra Akad. vakte Rasmus Rasmussen tidligt Interesse; bl. a. har Jul. Lange givet en Karakteristik af hans tidlige Guldmed.arbejde, Den fortabte Søn. R. døde imidlertid i Rom som ung Stipendiat uden at have fuldført sin Gruppe Det første Skridt.

Red.

Jul. Lange i Ill. Tid., 1878-79, 285-86; Nat.tid. 15. Aug. 1883 (Nekr.); Aarhuus Stiftstid. 13. Aug. 1883 (Nekr.); 15. Maj 1921;.10. Febr. 1947; 13. Marts 1949 (Thyge Klemann); 30. Nov. 1949 (Kronik af Th. Rasmussen); Aarhus tekniske Skoles 100 Aars Festskrift, 1928, 44.

Rasmussen, Rasmus Peter, f. 1880, Arkitekt. F. 18. Juli 1880 i Store Karleby. Forældre: Tømrermester Christian R. og Bodil Jensen. Gift 27. Okt. 1910 i Sæby, Voldborg Herred, med Christiane Larsen, f. 8. Sept. 1882 i Sæby, D. af Gaardejer Hans Ludvig L. og Maren Larsen.

Uddannelse: Vallekilde og Brøderup Højskolers Haandværkerafd. 1900-04; Tømrer.

svend 1904; dimitt. fra Tekn: Skoles ældste Klasse 1908, samtidig Elev hos H. Grønvold; Vermehrens Malersk. 1914-15; opt. paa Akad. Sept. 1915 og besøgt dette med Afbrydelse 1922-25; Afgang Jan. 1927; Medarbejder bl. a. hos V. Holck, Hillerød, Ingeniørkaptajn F. Møhl og Projekteringsafdelingen i Ingeniørfirmaet Danalith 1911-22; selvstændig Virksomhed fra 1922. Rejser: 1908-09 Tyskland, Svejts, Østrig; 1938 Tyskland, Østrig; 1949 Frankrig. Stillinger og Hverv: Lærer ved Hillerød Haandværkerskole 1909-15; Kirkeministeriets Bygningskonsulent for Præstegaarde i Kbh. og Roskilde Amter 1922-33; Medl. af Statens Bygningsraad 1931-43; raadgivende og tilsynsførende Arkitekt for Landbrugsministeriet og Statens Jordlovsudvalg 1922-47 ; Indenrigsministeriets, senere Boligministeriets tekniske Konsulent fra 1933 vedr. Parcelhuse i Kbh., Fr.borg og Roskilde Amter, senere vedr. alt statsstøttet Byggeri Øst for Store Bælt.

Arbejder: Typetegninger, helt eller delvis anvendt ved Opførelsen af c. 1200 Husmandshuse og Landarbejderboliger (1922-47); Skjoldmosegaard i Skibby (1922) ; Danstrupvej 22, Emdrup (1923, s. m. V. Byberg); Eenfamiliehus, Aakjærs Allé 13 (1923, præmieret); Ørbækgaard i Sæby (1923, 25 og 27-28); Præstebolig i Vedbæk (1924); Gevninge Skole (1925); Eenfamiliehuse, Monrads Alle 50 og Ulrik Birchs Alle 46 (begge 1928) ; Forsøgsgaard ved Roskilde (1930); Udvidelse af Frederikssund private Realskole (1930) ; Hvidovre Præstegaard (1931); Snoldelev Præstegaard (1933); Villa, Exneravej 39 (1935); Sæby Centralskole (1936-37); Frederikssund kommunale Mellem- og Realskole (1937) ; Husmandshus paa Bellahøjudst. (1938, s. m. Marius Pedersen); Aldersrenteboliger for Frederikssund Kommune (1938-39); KirkeHyllinge Hovedskole (1939-40); Hornsherreds Alderdomshjem i Skibby (1939-40); Til- og Ombygning af Spare- og Laanekassen for Frederikssund og Omegn (1939-41) ; Gymnastiksalsbygning med Folkebadeanstalt ved Frederikssund Kommuneskole (1941). Projekter: Udvidelse og Ombygn. af Skibby Centralskole, 1 Hovedskole og 2 lokale Skoler i Ferslev-Vellerup Kommune og Udvidelse af Sigerslevøster Hovedskole (alle udarbejdet og godkendt 1940-42); har desuden s. m. Marius Pedersen været Medarbejder ved Vejledning i Styrkeberegning for Bygmestre (1926), Landbrugets Ordbog (1937) og Haandbog i Kvæghold (1946) ; har endvidere tegnet Møbler, Mosaik- og Flisegulve, Exlibris o. a. K.H.J.

Arch., 1928, 32 (Husmandshuse); Ark. U., 1930, 101 (Ørbækgaard);1932, 61(Forsøgsgaard); 1938, 81(Husmandshus paa Bellahøj); 1940, 143 (Landarbejderbolig).

Rasmussen, Rasmus Carl, 1847-1923, Maler. F. 18. Aug. 1847 i Kerteminde, d. 11. Juli 1923 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Fragtmand Poul R. og Caroline Augusta Olsen. Gift 18. Marts 1875 i Odense med Pouline Prange, f. 30. Nov. 1848 i Odense, d. 25. Febr. 1921 i Kbh., D. af Barber Johan Frederik P. og Caroline Jørgensen.

Uddannelse: Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1891-99 (7 G. m. 7 Arb.); Chicago 1893.

R. C. Rasmussen viste allerede som Dreng kunstneriske Anlæg; han havde dog ikke Lyst

til at komme i Malerlære, men kom i Stedet for i Handelslære i Odense, tog 1872 Borger-

skab i Kbh. som Kolonialhandler og fik Forretning paa Hjørnet af Frederiksberggade og

det daværende Halmtorv. Under Indtrykket af Kunstudstillingerne i Hovedstaden genop-

tog han sit kunstneriske Arbejde, og han signerede sine Billeder R.C.R. Han beundrede

navnlig Skagensmalerne, men ogsaa Hans Smidth, af hvem han kopierede nogle Billeder,

bl. a. et fra Strædet i Kerteminde, hvor R.s Barndomshjem laa. Han er Morbroder til

Olaf Rude, der har oplyst, at R. om Sommeren boede i Holte og Søllerød, og at hans store

Kærlighed var Bøgeskoven i Foraarsudspring med det skønne Anemonetæppe, som han

malede Aar efter Aar; men han malede ogsaa Motiver fra Søerne ved Holte og skal if. Rude

have ejet et afgjort malerisk Talent - Rude mindes saaledes et Billede fra Vejle Sø med en

Baadebro, malet + med en saa koloristisk Skønhed, at det altid bragte mig Monet i Erindrings<. Da R.C.R. kun dyrkede Maleriet i sin Fritid, kunde det ikke undgaas, at flere

af hans Arbejder fik et amatørmæssigt Præg. - Repr. i Bymus., i Kbh. U.

P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946, 16.

Rasmussen, Rasmus Claudius, 1820-1904, Organist, Maler, Tegner og Bhgr. F. 3. Febr. 1820 i Kbh., d. 10. Juli 1904 sst., begr. sst. (Holmens). Broder til Maler P. H. R. (s. d.). Gift 23. Okt. 1858 i Kbh. med Thora Lund, f. 26. Aug. 1823 i Kbh., d. 18. Jan. 1896 paa Fr.berg, D. af Repetitør Andreas L. og Juliane Christine Westergaard.

R. C. Rasmussen, der virkede som Musiker og Musiklærer i Kbh., en Tid som Organist i Slagelse, var en ivrig Samler af Antikviteter. Af Kunstnere stod han især Malerne C. A. Jensen og W. Marstrand nær og ordnede efter sidstnævntes Død dennes kunstneriske Efterladenskaber. Selv efterlod han sig .ved sin Død en af de største Privatsamlinger i Landet, hvorfra en Række Arbejder ved Dødsboauktionerne 1904 erhvervedes til vore offentlige Samlinger. Han diletterede i flere Kunstarter og har saaledes 1859 udført en Tegning af en fra Antvorskov Klosterkirke stammende Ligsten over Prioren Peder Andersen (d. 1501), hvis Brudstykker dengang fandtes i hans Samling. Tegningen er litograferet i C. F. Aamodts Etablissement. I Kataloget over R.s Dødsboauktion nævnes en af ham udført Portrættegning af V. Kyhn, til hvem han stod i Venskabsforhold, og som paa et lille Blad +To Samtidige* har raderet 2 andre af R.s Portrættegninger: Antikvitetshandleren Guldsmed Wiirtz og Kaptajn E. V. Agerholm (Ekspl. af sidstnævnte i Det kgl. Bibl.) ; Karikatur af Boghandler A. Fr. Høst (lit. 1853, sst.). R. har udført det Bronzerelief, som findes paa Digteren J. P. Jacobsens Grav i Thisted, og en Portrætmedaillon af sig selv, som findes paa hans Grav paa Holmens Kgd. En Olieskitse forestillende Kunsthistorikeren F. R. Friis, sign. med R.s Monogram og Datoen 19. Jan. 1901 kom fra hans Dødsbo til Fr.borg.

H.D.S.

Fort. over en Saml. Malerier tilhørende R. C. Rasmussen, 1874; Auk.kat., Okt. og Dec. 1904 (Dødsbo); Westergaard, 1930-33; Sig. Schultz: C. A. Jensen, I-II, 1932; Danmarks Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38, 621; G. Nygaard i Dansk biografisk Leksikon, XIX, 1940, 247.

Rasmussen, Steen Eiler (ved Daaben Eiler Steen), f. 1898, Arkitekt, Forfatter. F. 9. Febr. 1898 i Kbh. Forældre: Oberstløjtnant, senere General Eiler(t) Christian R. og Anna Dorthea (Dori) Jung. Gift 15. Juni 1934 i Kbh. med Karen Margrethe Schrøder, f. 12. Nov. 1904 i Kbh., D. af cand. jur., Fuldmægtig, senere Nationalbankdirektør Frederik (Frits) Carl Gram S. og Astrid Koefoed.

Uddannelse: Murerlærling; forb. til Akad. hos Gustav Vermehren og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916, Elev til 1918; selvstændig Virksomhed fra 1919. Rejser: 1920 Stockholm; 1923 Italien, Kina; 1926-33 aarlige Rejser til Tyskland; 1926, 31, 37 Frankrig; 1927-38 Rejser til England (specielt London); 1947-49 og 1951 Rejser til England; 1938, 46 Norge; 1950 Holland (Byplankongres); desuden Rejser til Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919 ; Charl. 1923, 38, 42, 51 (retr.); International Bogkunst, Leipzig, 1927; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst. Paris, 1949, London og Edinburgh 1950; Kunsthaandværkets Foraarsudst. 1951 (Møbler, s. m. Kay Bojesen). Udmærkelser: Honorary Corresponding Mernber of the Royal Institute of British Architects 1947 ; Hon. Royal Designer of Industry 1949. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-34 og 1938-49; Akad.s Repræsentant i Dansk Byplanlaboratorium 1924, Næstformand 1929, Formand 1942-48; Lektor i Byplanlægning ved Akad. 1924, Prof. i Bygn.kunst 1938, Dekan for Bygningsskolen 1946-49 ; ansat i Kbh.s Byplanafdeling 1932-38; Medl. af Kbh.s Bygn.kommission 1940, af Trafikkommissionen 1944 og af Kommissionen for Arkitektuddannelse 1944; Formand for 4-Mandsudvalget for Genopbygning af Borgergadekvarteret 1942 og for Egnsplanudvalget 1945; Medl. af Byplannævnet for Hovedstadsomraadet 1949 ; Redaktør af Arkitekten 1927-32; Byplankonsulent for Randers, Hørsholm 1940-43 og Esbjerg 1944-49 ; Konsulent for Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger 1941-49.

Arbejder: Villa, Søbakken 3, Skovshoved (1922); Direktørbolig og Funktionærboliger ved Knabstrup Teglværk (1930); Ringsted Raadhus (1. Pr. 1935; opf. 1937; Interiører 1949) ; Villa, Vallerød Banevej 27, Rungsted (1935); Egen Villa, Dreyersvej 3, Rungsted (1937) ; Hotelanneks til Hornbækhus (1942) ; Bygning for Boldklubben Frem i Valby Idrætspark (1944, s. m. Philip Aretander og Hans Henning Hansen); Boligkompleks ved Jernbanegade, Middelfart (1949-50). Projekter s. m. Knud Christiansen: Bebyggelse af Prinsensgadekvarteret (1. Pr. 1919); Byplan for Ringsted (1. Pr. 1919) ; Bebyggelse af Banegaardskvarteret i Aarhus (4. Pr. 1920) ; Byplan for Hirtshals (1. Pr. 1919, Betænkning afgivet 1922); Rækkehus opf. paa Bygge- og Boligudst. i Forum (1929) ; Regulering af S. Bendts Kirkes Omgivelser, Ringsted (2. Pr. 1935, s. m. Havearkitekt C. Th. Sørensen); Lejlighedstype til Etagehus (1937); Rækkehuse (1941) ; Bebyggelsesplan for Hørsholm (1941, s. m. C. Th. Sørensen); Rungsted Badehotel (1942); Gøngemosen, Bebyggelsesplan for Kbh.s Almindelige Boligselskab (1944) ; Udvidelse af Kbh.s Universitet (194445) ; Lystanlæg i en Lergrav ved Esbjerg (1945, s. m. C. Th. Sørensen); Udvidelse af Raadhuset i Kbh. (1946, s. m. Mogens Biilmann og Poul Kjærgaard, indkøbt); Dispositionsplan for Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Udvidelser (1949, s. m. Mogens Koch) ; Kommuneskole i Rungsted (1947) og ved Peder Lykkes Vej, Kbh. (1947 ff.); Forslag til Gadegennembrud i Odense (1949); Bebyggelsesplan for Omraade ved Gøngemosen (1950); Plan for +Lungenæs* i Aarhus (1950, s. m. K. Lyngfeldt Larsen, H. H. Skaarup og J. C. Thirstrup); har arrangeret bl. a. Udstillingen Britisk Brugskunst 1933 (Kunstindustrimus.). Litterære Arbejder: Modern Architecture in Denmark (1925; tysk og fransk Udg. s. A.); Britisk Brugskunst (1933); London (1934 og 1951; engelsk Udg. 1937) ; Billedbog fra en Kinarejse (1935, med egne Illustrationer); En Bog om noget andet (1940) ; Nordische Baukunst (1940) ; I Danmarks Have (1941) ; Byer og Bygninger (1949; engelsk og amerikansk Udg. 1951) ; København 1950 (1950) ; Rejse i England (1951) ; Artikler bl. a. i Arkitekten, Wasmuths Monatahefte, Stådtebau, Byggmestaren, The Studio, Prisma, The Town Planning Review og De danske Byggefag.

I en meget tidlig Alder fangedes Steen Eiler Rasmussen af Byplanlægningens Problemer, som han fortrinsvis har helliget sig. Han har paa dette Omraade gjort en skelsættende Indsats i dansk Bygningskunst, navnlig gennem sine Publikationer og sin Lærergerning ved Akademiet. S.E:R. har her hjemme bidraget til at placere Byplanlægning paa en central Plads som det naturlige Grundlag for moderne Bygningskunst, og gennem sin Analyse og Vurdering af Byplanlægningens Elementer har han i videre Forstand udviklet en mere rationel Indstilling hos de projekterende Arkitekter. Hans skarpe kritiske Begavelse har paa een Gang virket stimulerende og vejledende i en Periode, hvor Arkitekturen hastigt skiftede Signaler.

Hans Artikler og Bøger er ikke blot betydningsfulde ved deres Indhold, men ogsaa ved deres sproglige Mesterskab og den typografiske Udformning, som er gennemført med stor kunstnerisk Sikkerhed. Hans Byggearbejder præges navnlig af den grundige Analyse af Opgavens Forudsætninger og den omsorgsfuldt gennemtænkte Planløsning. (K.H.J.)H.E.L.

Arch., 1925, 177 og 181-83 (Villa i Skovshoved); Ark. U., 1933, 109-12 (8. Bendts Kirkes Omgivelser i Ringsted); 1936, 77-82 (Raadhus sst.); 1937, 79 (Lejlighedstype); 1946, 7 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1950, 221-23; Ark. M.,1938, 17-22 (Eget Hus); 1941, 37 (Rækkehuse); 1944, 133-40 (Valby Idrætspark), 177-86 (Hotelanneks); 1946, 48-50 (Udvidelse af Kbh.s Raadhus); 1948 (Jubilæumshæfte), 55-56 (Bogkunst); Kunstindustrimus. Virksomhed 1920-21, 122; Kay Fisker og F. R. Yerbury: Modere Danish Architecture, 1927, XCIX if.; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 311; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949, 387, 393; Pol. 13. Jan. 1951.

Rasmussen, Hans Christian Gunnar Ulf Bremholm, f. 1913, Bhgr. F. 13. Jan. 1913 i Hellerup. Forældre: Kommunelærer Peder Andreas R. og Larssigne Katrine Larsen. Gift 11. Nov. 1944 i Gentofte med Selma Merete Schou, f. 12. Dec. 1918 i Charlottenlund, D. af Maler Karl S. (s. d.) og 2. Hustru.

Uddannelse: Realeks. 1929; ved Landbruget 1929-34; derefter i Malerlære og paa Tekn. Sk. Stipendier: Rundskuelegat 1939; Villiam H. Michaelsen 1940; Kai Nielsens Mindelegat 1947; Stoltenberg 1948. Rejser: 1949 og 50 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1936-40 (1936 og 40 ogsaa som Maler); Kammeraterne 1941 (Gæst); Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; Høstudst. 1943 ; Corner 1945, 47 ; Grønningen 1948 (Stockholm), 49; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Gøteborg 1943 ; Den officielle danske Kunstudst., Oslo, 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Unionen, Fredericia, 1947; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1948 (Oslo og Kbh. s. m. 9 andre). Udmær- kelser: Eckersbergs Med. 1946.

Arbejder: Møllepigen 1938 (Jerngranitbuste, Esbjerg Mus.); Ung Mand (1939, Kalkstensbuste) og Kvindetorso med Hoved (1941, Granit) (begge . Kunstmus.); Mandshoved (udet. 1945, Bronze, Aabenraa Mus.); Pigehoved (Marmor, udst. 1945 i Gips, Eckersbergs Med.) og Pigehoved (Bronze, udst. i Ler 1945) (begge Kunstmus.); Frihedsmonument (1. Pr. i Konk. 1946; Granit, opstillet 1949 i Skive ved Krabbesholm Højskole).

Paa egen Haand og uden nogen forudgaaende Uddannelse har Ulf Rasmussen hugget sig gennem Materialet til de plastiske Problemer. Han gaar helst direkte til Stenen uden Støtte i en- Model. Det har givet hans Arbejder frisk Styrke og Oprindelighed i Formopfattelsen, ogsaa et vist Skær af Primitivitet. Navnlig Kvindetorsoen fra 1941 virkede som en Fornyelse ved sin Fremkomst. S.S-z.

H. Rostrup i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Rasmussen Eilersen, Eiler, 1827-1912, Maler. F. 1. Marts 1827 i Østerby, Svanninge Sogn, d. 24. April 1912 i Kbh., begr. sat. (Ass.). Forældre: Gaardfæster, Sognefoged Rasmus Eilersen og Anne Hansdatter. Gift 27. Aug. 1856 i Kbh. med Eleonora Frederikke Winning, f. 12. Dec. 1825 i Faaborg, d. 13. Febr. 1899 i Kbh., D. af Hotelejer Jens Iver Boe W. og Dorthea Frederikke Holst.

Uddannelse: Malerlære i Faaborg; Svend; Akad. Nov. 1847 til Foraaret 1849 og Okt. 1851 til Jan. 1852. Stipendier: Akad. 1858-59; Ancker 1876. Rejser: 1858-59 Paris, Sydfrankrig, Svejts og Belgien; 1862 London; 1873 Wien; 1876 Italien. Udstillinger: Charl. 18491904 (49 G. m. 142 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83 og 88; 18. Nov. Udst. 1882; Paris 1889; Raadhusudst. 1901. Hverv: Medl. af Udst.Komiteen ved Charl. 1870; Medl. af Akad. 1871.

Arbejder: Kolding set fra Vest (Tegn., c. 1845, Koldinghus); Parti af Frijsenborg Dyrehave (1864, tilh. Kunstmus., dep. Maribo Mus.); Foraarsdag ved Øresund (1868, Gave til Prinsesse Dagmar); Udsigt fra Holstenhuus Dyrehave (1873, Langesø); En Majformiddag. Motiv fra Mosen i den nordlige Dyrehave (1884) ; Løveapotekets Have i Odense (1889, Fyns Stiftsmus., dep. i Folkemus. i Odense); Fiskere udfor Samsøe (Vejle Mus., dep. Borgmesterkontoret).

Efter at have deltaget i Krigen 1849-50 malede Rasmussen Eilersen en kort Tid hos

J. P. Møller, der fik en vis Indflydelse -paa hans maleriske Stil og hans afrundede Kompo-

sitionsform, hvis stereotype Virkninger er frembragt ud fra gamle Forbilleder. Hans

elskværdige og lidet personlige Naturopfattelse skaffede ham et meget stort Publikum og

gjorde ham til en af Tidens mest populære Landskabsmalere. Han søgte først og fremmest

Idyllen ved Skovsøerne og forstod +at give en smuk Runding af Træerne og god Plads mel-

lem disse* (Sig. Müller). Naar man dertil lægger de milde og fredelige Naturstemninger, for-

staar man, at hans Kunst ogsaa maatte behage Udlandet, hvortil han solgte ikke saa faa af

sine større Arbejder. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; P. Johansen i Akad.s Aarsberetn., 1912-13, 14.

Rastrup, Lars (ved Daaben Lars R. Søren Jensen), 1862-1949, Maler. F. 22. April -1862 i Munkebo, d. 1. Nov. 1949 i Odense, Urne i Munkebo. Forældre: Husmand Anders Jensen og Andreasine Sørensen (senere gift med Murer Hans Pedersen). Gift 1 ° 2. Aug. 1892 i Munkebo med Maren Kirstine Sofie Pedersen, f. 2. Juli 1866 i Munkebo, d. 29. Okt. 1919, D. af Husmand Peder Michaelsen og Anne Sørensdatter. 2° 8. Nov. 1944 i Odense med Anna Henriette Nikoline Abenth, f. 30. Maj 1882 paa Fr.berg, D. af Murermester Christian Nicolai A. og Christence Knudsen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1884; Afgang som Maler Maj 1887; Elev i Modelsk. 'Okt. 1887 - Jan. 1888. Rejser: Opholdt sig efter- sin første Hustrus Død et Par Aar i U.S.A. Udstillinger: Charl. 1890-91, 1917; Sep.udst. 1928 (i sit Hjem). Stilling: Udførte i en Aarrække Restaureringsarbejder for Nationalmuseet.

Arbejder: Et Hjem (1889, Hirschsprungs Saml.); Interiør med Figurer (1890, forh. Joh. Hansens Saml.) ; Bedsteforældre (1890, tilh. Randers Mus.); Interiør fra Landet. Nordfyen (udet. 1917).

L. Rastrup malede hovedsagelig Landskaber og Genrebilleder, holdt i fine og følsomme Farvetoner. Kunstsamleren Heinr. Hirschsprung fik tidligt Øje pas hans Talent og erhvervede adskillige Ungdomsarbejder af ham. Et enkelt af disse er indlemmet i Hirschsprungs Saml., Resten overgaaet til Privateje. 1892 nedsatte han sig som Malermester i Skovshøjrup, Brenderup Sogn, pas Fyn, flyttede senere til Odense. 1904 indsendte han en Skitse til Alterbillede i Harridslev Kirke, som dog ikke fik Akad.s Approbation. Red.

Nat.tid. 20. Marts 1928 (Th. Faaborg); Auk.kat. 19. Okt. 1932.

Rathsack, Svend, 1885-1941, Bhgr. F. 8. Sept. 1885 i Fredericia, d. 14. Dec. 1941 pas Fr.berg, begr. sat. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Vilhelm Sophus Ludvig R. og Anna Byberg. Gift 21. Dec. 1915 i Kbh. med Magda Lene (Lone) Johanne Thiele, f. Andersen, f. 24. April 1887 i Rønne, d. 7. April 1942 pas Fr.berg, D. af Sagfører Anders Peter A. og Sara Juliane Marie Sonne.

Uddannelse: Præliminæreks.; i Malerlære hos Malermester Øigaard 1901; dimitt. fra Tekn. Sk. (Lærer: H. Grønvold); opt. pas Akad.s Malersk. April 1903 (Lærere: O. Bache, Frants Henningsen, Aug. Jerndorff og Viggo Johansen); Afgang Maj 1907; lille Guldmed. 1910; 1911 Elev af Joakim Skovgaard pas Akad.s Dekorationssk.; gik fra 1913 over til udelukkende at arbejde med Skulptur, som Billedhugger Autodidakt; 1914 en kortere Tid Elev af E. A. Bourdelle, Paris. Stipendier: Kaufmann 1909, 10; Akad. 1916, 17, 18, 19, 20; Ancker 1927. Rejaer: 1908-09 Spanien; 1910 Spanien, Algier, Tunis; 1914-15 Frankrig; 1921 over London til Java; 1928 Italien, Grækenland; 1931 Grønland. Udstillinger: Charl. 1908-09, 11-12 (4 G. m. 8 Malerier); Marts-Udst. hos Kleis 1911 (Malerier); Kunstn. Eft. 1909 (Malerier), 15, 19; Den frie Udst. 1915-23, 28-29, 31-32, 34-37, 39, 41; Stockholm 1918, 19 (Liljevalch); Kristiania 1920; Gøteborg 1923; Kiel 1929; Forum 1929; Toronto 1929 ; Oslo 1931; Rom 1931; Unionslen, Kbh., 1931; Amsterdam 1934; Edinburgh 1934; Fyens Forum 1936, 40; Biennalen 1936, 42; Riga 1936; Ungarn 1936; Bukarest 193637; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Lund 1941 (dekorativ Kunst); Gøteborg 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Haag 1948; London 1948; Dansk dekorativ ,Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1918 (Aarhus Kunstfor., s. m. Olaf Rude, W. Scharff, Axel P. Jensen og Carl Jensen), 1940 (Kunstfor.), 1942 (Mindeudst.). Udmærkelser: Eibeschiitz' Pr. 1914; Guldmed. i Ungarn 1936; Thorvaldsens Med. 1941. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-40; af Best. for Thorvaldsens Mus. 1934-40.

Arbejder. Malerier: Samson og Dalila (lille Guldmed. 1910; tilintetgjort efter Kunstnerens Død); Kain og Abel (Aalborg Mus.). Skulptur: Adam nyskabt (1913, Bronze, Eibeschiitz' Pr. 1914, Aarhus Mus.; Skitse i Gips, 1913, Kunstmus.); Ung Mand med Falk (udført i Paris 1914 efter samme Model som Johs. Bjergs Abessinier, Bronze 1917, C. L. Davids Saml.); Frodighed (1916, Kalksten, Horsens Mus.); Eva (1916-17, Bronze, Aarhus Mus.); Manden (1919, Bronze, Kunstmus. og Aarhus Stadion; Skitse i Terrakotta, Kunstmus.); Susanne (1919, Marmor; Statuette med samme Motiv, 1915, BBronze); Harlekin (1920, lueforgyldt Bronze, Regina, Aarhus); Liggende Kvinde (1920, Kalksten 1923, Kunstmus.); Fontæne (1922, forgyldt Gips, Dronningetrappen, Chr.borg); Aarstiderne, Dag og Nat (1922, 6 Relieffer i ægte Stuk, Kongetrappen, Chr.borg) ; To dansende Drenge (1923-24, Bronze, Nygade Teatret); Søfartsmonumentet (1923-28, i Samarbejde med Ivar Bentsen; Kalksten og Bronze, Langelinie; første Udkast i Gips, 1924, Kunstmus.); De fire Elementer (1924, Relieffer i Gips, Kongetrappen, Chr.borg) ; Kvindefigur (Frontonrelief, Bronze, opsat 1929 over Hovedindgangen til Vestre Kgd.); H. C. LumbyeMonument (1929-30, Cement, Tivoli); Dansens Symbol (1929-31, polykromt Marmorrelif, Det kgl. Teaters nye Scene); Udsmykning af Foredragssal med 4 Figurer: Sædemand, Smed, Fisker og Tømrer (1930-31, sort metallisk Cement, Esbjerg Arbejderhøjskole); Knælende Kvinde, Længsel (1930-31; Ekspl. i Cement udst. paa Den frie Udst. 1931; Ekspl. i Kalksten, fuldført 1937, tilh. Kunstmus.; Statuetten Pige med Fuglen, 1916, Bronze, er Motivets Forudsætning); Grønlandsmonument (1931-38, sort, sleben Rønnegranit, Chr.havns Torv); Atleten (1931, Gips; som Frihedskæmpermonument, Bronze (støbt 1948-49), Vejle); Brønd med 2 legende Drenge (1934, Bronze, Fisketorvet, Odense - med Ivar Bentsen som Arkitekt); Svømmepigen (1934, Bronze, Aarhus Stadion); Flyvende Kuffert (1935, Relief paa Hotel Astoria) ; Staaende Kvinde (1936, Gips; Statuette med samme Motiv, 1931, Bronze); Kamp, Udholdenhed, Sejr (1938, Relief, Granit, Harmonien, Haderslev); Sol, Uvejr (1938-39, to Grupper i Gips); Dreng med Firben (1938-39. Bronze, Springvandsfig. Tovet, Assens); Den døde Mand (1939-41, lille Gruppe i Klæbersten, Kunstmus.); Kvindefigur I (Gips 1940) ; Kvindefigur II (Cement 1941, Thorvaldsens Med.; Ekspl. i Bronze i Anlægget bag Glyptoteket samt ved Raadhuset i Aarhus; Statuetten Kvindetorso, 1933, er Forarbejde); Jægeren (1941, Bronze, Kunstmus.) ; Eva med Slangen (1941, Bronze); Minderelief for S. P. L. Sørensen (1941, brændt Ler, Carlsberglaboratoriet); Adam og Eva (1941, Relief i .Gips; i Bronze (støbt posthumt), Kunstmus.). Statuetter: Fodboldspiller (1915, Bronze, Kunstmus.); Spydkaster (1916, Bronze); Pige med Fuglen (1916, Bronze); Pige med Amorin (1917, Bronze); Ganymedes og Ørnen (1917, Bronze, C. L. Davids Saml.); Amor og Psyke (1918, Fajance; Ekspl. i brændt Ler, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Harlekins Selvmord .(1919, Bronze, Kunstindustrimus. ; ældste Eksemplarer støbt kun med rund Plint, senere støbt med firkantet Sokkel tillige); Draperet Kvinde (1917-19, Egetræ), To gaaende Malajer (1921, brændt Ler), Malajisk Kvinde med Børn (1921, brændt Ler), Bærende Kuli (1921, brændt Ler), Kuli med Solhat (1921, brændt Ler), Hvilende Malaj (1921, brændt Ler), Staaende Malajpige (1921, brændt Ler), Malajkvinde (1928, Ibenholt) og Kvinde, som sætter sit Haar (1928, Bronze) (alle 9 i Kunstmus.); Staaende Kvinde (1931, Bronze); Kvindtorso (1933, Bronze); Uvejr (1938, Bronze). Portrætbuster: E. V. Brandt (1919, Bronze); Babu-Ani (1921-22, sort Marmor, Kunstmus.); Hoved af en Fangstmand, Umanak (1931, Bronze, Kunstmus. og Horsens Mus.); Hundekører (1931, Bronze, Kunstmus.); fire Grønlænderhoveder (1931, brændt Ler, Kunstmus.); Hartvig Frisch (1931, Bronze); Hoved af Grønlænderinde (1931, Bronze, Kolding Mus.); Eskimopige (1931, Klæbersten, Nasjonalgall., Oslo); Dir. Rasmus Nielsen (1931-32, Marmor) ; Knud Rasmussen (1934, Bronze, Nationalmus.; Reliefmedaillon af samme 1935, Bronze, Jakobshavn); Rese. Kvindehoved (1934, grønlandsk Marmor, Ribe Mus.); Oberst J. P. Koch (1938, Bronze, Officersforeningen). Tegn. i Kbst.saml.; Skitse i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund.

Efter at have staaet en Malerlære igennem og med den Ballast, som man fik hos Grønvold paa Teknisk Skole, blev Rathsack Elev af Akademiet og opnaaede Afgang som Maler. Hans Start som Kunstner var ikke særlig lovende, men de tidlige Aar blev dog ikke spildt, for han var levende interesseret og receptiv. Sin selvstændige Natur viser han især ved at gøre sine første Rejser til Egne, hvor unge Kunstnere sjældent tog Ophold; han dyrkede Figurmaleriet og skaffede sig utvivlsomt derved Erfaringer, som siden gjorde Gavn. Malthe Engelsted var i disse Aar hans faderlige Ven. R. fik Akad.s lille Guldmedaille for et Maleri, hvis Motiv var saa udfordrende behandlet, at Charlottenborgs Udstillings-Komité modsatte sig,, al det blev fremhængt. Kunstneren afholdt sig værdigt fra at protestere, han vilde ikke pukke paa sin Ret eller skabe Sensation og kan allerede da have været i Tvivl om sine Evner som Maler. Sidst paa Aaret 1912 maa han have besluttet sig for Skulpturen; det følgende Aar modelleredes foruden mindre Ting Statuen Adam nyskabt; det blev R.s Debutarbejde, som takket være Aarsleffs Indgriben kom frem ved. 2. Opstilling i 1914. Da der ikke er mange Tegn til, at R. paa sine første Udenlandsrejser beskæftigede sig synderligt med . at se paa Skulptur, viser Adam-Statuens tydelige Afstamning fra de arkaiske Apollo-Figurer, at han har studeret Grækerne i Den kgl. Afstøbningssamling.

Paa sin første Rejse som Billedhugger (til Paris og det øvrige Frankrig) traf R. sammen med Arkitekten Thorkild Henningsen og Billedhuggeren Johannes Bjerg, der begge fik Betydning for ham. Maillols Skulpturer mas dog have været Rejsens stærkeste Indtryk, hvilket man kan slutte baade af to tegnede Kopier og af et Par Kvindestatuer fra den følgende Tid. R. vendte hjem kort efter Nytaar 1915. Af større Skulpturer udførte han nu bl. a. Eva (en Art Pendant til Adam) inspireret af Joakim Skovgaards Viborg-Freske, og Manden, et af hans betydeligste Værker. Nu var han ikke længere blot en begavet Elev af Grækerne, men modnet og myndig, med et Herredømme over det virile, som satte ham paa en fremskudt Plads i Samtidens Skulptur. Jævnsides med det store Format arbejdede R. frodigt med Statuetter, hvoraf kun et Udvalg er meddelt i foranstaaende Liste; denne Side af hans Produktion bragte ham i Forbindelse med Dansk Kunsthandel, og Højkonjunkturen efter første Verdenskrig skaffede Statuetterne en Udbredelse, som befæstede hans Popularitet.

I 1921 gjorde R. med sin Hustru en Rejse til Java, hvor de boede længe hos hendes Slægtninge i Batavia. Her saa han primitivt Liv af en anden Art end i Spanien og Nordafrika og frem for alt nøgen Form i Dagliglivet. Han boede ved Templet i Boroboedoer længe nok til at udføre en Del Tegninger efter dets Relieffer. De paa Java modellerede Skitser blev efter Hjemkomsten benyttet som Forbillede til et Par Figurer, der er skaaret i Træ.

I 1924' sejrede R. i Konkurrencen om et Monument for de i første Verdenskrig forliste Søfolk; sjældent har en Konkurrence faaet en saa retfærdig Afgørelse og naaet et saa betydningsfuldt Resultat. Arbejdet blev gjort i Fællesskab med Ivar Bentsen, men i det stille øvede Kaare Klint' ogsaa en vis Indflydelse: De store fortællende Relieffer med deres realistiske Skildring af Søfolks Skæbne i Krigens Tid har - ligesom den store Sokkela Anvendelse som Platform - i nogen Grad Boroboedoer-Templet til Forudsætning. Reliefferne blev hugget direkte i den af FakseKalk opmurede Sokkel efter en Modelskitse i 1/7 Størrelse. Her i Landet har vi ikke ret mange Monumenter, der taler med en saa tydelig Patos. Oven paa Platformen staar Mindets Figur i Bronze; paa dennes Sokkel er Søfolkenes Navne indhugget.

I Løbet af 20'erne modnedes hos R. en Plan til et Grønlandsmonument, som Kommunen rejste paa Christianshavns Torv. Grønlandsrejsen benyttede han til at gøre Forstudier, mest modellerede Hoveder, men det egentlige Arbejde blev saa udført i Kbh. efter grønlandske Modeller. Som Arkitekt medvirkede paa ny Ivar Bentsen. Endelig i dette Monument fik R. sin Kærlighed til primitivt Liv udtrykt i det store Format. Paa den smukkeste Maade gaar Kunstneren her baade i Opfattelsen af de enkelte Figurer og i den plastiske Udformning paa tværs af den klassiske, græske Linie. Grækerne fulgte han derimod gerne, naar det gjaldt Statuen af den isolerede Menneskeskikkelse.

Statuetter eller smaa Relieffer var bestandig R.s Udgangspunkter for større Arbejder; ofte havde de mest Betydning i sig selv. Ogsaa i 30'erne fortsætter Produktionen af Smaabronzer; blandt de bedste kan fremhæves: Staaende Kvinde (1931), Kvindetorso (1933), Uvejr (1938). Kvindestatuen fra 1940-41, der er udført under Indtryk af Besættelsen, burde vistnok rettelig kaldes +9. April* (Figuren blev i første Tilstand anlagt 15. April 1940) : hun værner for sig med Hænderne, mens hun ser opad. Kredsløbet er fuldført med denne Figur, der betegner en Tilbagevenden til Debutarbejdets Naturalisme. Slutstenen i Kunstnerens Værk blev Den døde Mand, den sidste helt forelskede Skildring af primitive Mennesker; gribende i sit Emne og ædel i sin Form.

R.s Generation omfatter Billedhuggere som Kai Nielsen, Jean Gauguin,Johannes Bjerg og Gerhard Henning. Med dem alle havde han Berøring, og han undgik ikke at komme under deres Indflydelse af og til, ikke altid til sin egen Fordel. Men af den store og vidtspændende Produktion kan meget udskilles, som er ægtefødte Børn af hans egen Natur. Hvor han er bedst, kan de færreste gøre ham Rangen stridig. EX.

Kineton Parkes: Sculpture of to-day, II, 1921, 298; Arch., 1924, 221-23 (Monumentet for krigsforliste Søfolk); Johs. Kragh i Skønvirke, 1924, 145-59 (Konk. om Søfartsmonumentet); Sig. Schultz t Saml., 1926, 68-70; Dansk Søfartstid. (Ekstranummer) 9. Maj 1928; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danmark, 1929, 35-36, 181-83; Svend Rathsack i Vore Kirkegaarde, VI, 1929, 56-57; L. Swane: Svend Rathsack, 1934 (Vor Tids Kunst 17); H. Rostrup i Tilsk., 1938 II, 101 ff. (om Projekt til H. P. Hanssen Mindesmærke); Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; Svend Rathsack i Danmark, 1940, 346-52 (om Kai Nielsen); Henrik Starcke i Den frie Udst. Kat., 1942, 12; L. Swane i Danmark, 1942, 429-35; Frithiof Brandt i Schultz' Danmarkshistorie, VI, 1943, 609-10; E. Zahle i K. Aa., 1943, 97-125; 1944-45, 1-61; Johs. Bjerg i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 14-15; Aksel Rode i Vor Tids Kunst og Digtning i Skandinavien, 1948, 118-21; Stadens Kunst, red. af S. Thorsen, 1950; H. Rostrup i Danmarks Bhgr.kunst, 1950.

Dagbladene; Pol. 20. Marts 1910; 29. April 1914; 8. Okt. 1924 (V. Wanscher); 10. Maj 1928 (K. Pontoppidan); Berl. Tid. 30. Sept. 1924; 16. Dec. 1941 og 7. Febr. 1942 (begge K. Flor); Berl. !II. Tid. 6. Jan. 1935; Dag. Nyh. 8. Sept. 1935 (Sig. Schultz); Nat.tid. 16. Dec. 1941 (Else Kai Sass); 19. Febr. 1942 (Arnoff Thomsen); Soc. Dem. 16. -Dec. 1942 (Pr. Wilmann).

Ratje (Rathje), Hans Christian, 1767-1805, Bhgr. F. 1767 ved Flensborg, d. 20. Okt. 1805 i Neapel.

Uddannelse: Kom 1783 i Lære hos Jens Hiernøe (s. d.) i Horsens; rejste c. 1793 til Kbh., hvor han blev Elev paa Akad.; fik 1796 lille, 1797 store Sølvmed., 1799 lille Guldmed.; var Lærling hos Wiedewelt og benævnes ved dennes Død 1802 +Fuldmægtig hos Professor W.* Rejser: Fik 1803 Attest fra Akad. og rejste udenlands; døde i Neapel 1805.

Arbejder: Præsenterede 1802 for Akad. en Buste af Skuespiller Knudsen, men hverken denne eller andre af hans Arbejder kendes.

O.N.

Utr. K. - F. J. Meier: Johannes Wiedewelt, 1877, 63, 213, 247 ff.; O. Norn i Vejle Amts Aarb., 1938, 168 ff.; Pers. T., 11. Rk. IV, 1943, 11, 102 (i Brev fra G. Zoega til Baron Herman Schubart).

Ratkens (Ratchen, Ratjens), Ratke, - 161867, Snedker og Billedskærer i Eckernførde. D. 1667.

Som Borgersøn aflagde R. 1618 Borgered i Eckernførde, købte 1619 Ejendom og blev

1646 Oldermand for Snedkerlavet. 1656 reparerede han Altere i Eckernførde-Stiftelsen

Goschhof, ligesom han gjorde en +Gehech* for Alteret og en Johannesstatuette (nu i Mus. paa

Gottorp). 21. April 1667 ringede Klokkerne for +olde Ratje Ratjens*. C.A.J.

Willers Jessen i Z. fur schlesw.-holst. Gesch., XL, 1910, 367 f.; samme: Hans Gudewerdt, 1931, 41; Kunstdenkmaler, Kreis Eekernfórde, 1950.

Raun, Michael Christophersen, c. 1652-92, Kbst. F. c. 1652 i Ronneby, Blekinge, d. 2. Dec. 1692 i Gudmundtorp, Skaane. Forældre: Provst Christopher Findorph og Marie Jespersdatter Smit. Gift 6. Juli 1682 med Karna Nielsdotter Kråka, d. antagelig 1717, D. af Guldsmed Niels K. i Ronneby.

R., der fra 1681 til sin Død var Sognepræst til Gudmundtorp og Hurva i Skaane, havde (efter 1673) foretaget en Udenlandsrejse og udgav 1680 i Kbh. tre Bøger, hvortil han selv havde stukket allegoriske Kobbere: 1) hans Oversættelse af Virgils Georgica (komplet Eksemplar i Karen Brahes Bibliotek, Odense) med 5 Kobbere, af hvilke Titelkobberet er signeret M. Raun sculp.; 2) hans Oversættelse af Warwichs Spare Minuter med Titelkobber, signeret M : Raun ; 3) et Hyldestdigt til Carl XI og Ulrikke Eleonoras Indtog i Stockholm med et noget større Kobber, signeret Michael C : Raun J : et S:; desuden har han efter Sønnen A. Corvins Udsagn stukket et Portræt af Biskop Knud Hahn i Lund og et Kort over Blekinge med Generalguvernør H. Wachtmeisters Portræt i Hjørnet. - De kendte Stik af R. bærer Præg af Dilettanten. R.P.

S. Cawallin: Lunds stifts herdaminne, III, 1856, 60-61; V, 1858, 214; N. M. Petersen: Bidrag til den danske Literaturs Historie, 2. Udg. III, 1868, 264 ff.; Marius Kristensen i Dansk biograflak Leksikon, XIX, 1940.

Rawert, Jørgen Henrik (ved Daaben Henrich), 1751-1823, Arkitekt. F. 16. Aug. 1751 i Kristiania, d. 14. Juli 1823 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Kaptajn Ole Jørgen R. og Anne Mogensdatter Lund. Gift 23. Aug. 1784 i Kbh. med Anna Maria Krieger, f. 11. Aug. 1758 i Kbh., d. 3. April 1826 sst., D. af Kaptajn, senere Viceadmiral Johan Cornelius K. og Sophia Magdalena Arff.

Uddannelse: Kadet fra Kristiania militære og matematiske Skole 1773; besøgte Akad.s Bygningssk. c. 1776-78; lille og store Sølvmed. 1778. Embeder og Hverv: 1775 Dessinatør ved Ingeniørkorpset i Kbh., 1778 Sekondløjtnant, 1787 Premierløjtnant ved samme; Lærer i Matematik ved Den militære Skole i Kristiania 1786-90; Stadskonduktør i Kbh. 1790-1823; Prof. i Matematik ved Akad. 1800-22 ; læste tillige over Civilarkitektur ved Ingeniørkorpsets Læreinstitut.

Arbejder: Genopførelse af Skiens Kirke (1783 ; brændt 1886) ; Mindesten paa Akershus Fæstning over Generalkrigskommissær P. B. Prydz (1786); Gravkapel for Generalkrigskommissær Peder Holter (1786-90, Skjeberg Kgd., Norge); Medarbejder ved Byggeriet paa Frederiksvern i Norge, bl. a. Pumper paa Torvet (1788 ff.); Gravmæle i Skjeberg Kirke, Norge, over Generalauditør Ole Christopher Wessel (1794) ; Gravmonument over Præsten Laurids Smith (d. 1794, Holmens Kgd.); Genopbygningsplan for Kbh. efter Branden (1795, s. m. P. Meyn); S. Annæ Plads 5 (1796) og 11 (1801); Interiøret i Det dramatiske Selskabs Teater i Kristiania (1801) ; Wildersgades Kaserne (1802) ; Ulefos Herregaard i Norge (1803 ff.); Kronprinsessegade 26 (1805-06), 28 (1805-07, Facaden senere) og 46 A (1805-06) (s. m. A. Hallander); udarbejdede 1806 Kbh.s nye Matrikel. Tilskrivninger: Inventar i Frederiksverns Kirke og Portene i Kirkegaardsmuren (1788 ff.); Blokhuse ved Frederiksvern; Frydenlund (1793-95); Interiører i det 1897 nedrevne Ny Bakkehus (+Den røde Sal* nu i Kunatindustrimus.) (c. 1795); Ved Stranden 18 (1796) ; Facaden af Amaliegade 45 (1801; Huset opf. 1788-91 af A. Hallander) ; Kronprinsessegade 30 (1806-07 ; Faggaden ombygget 1847 af L. A. Winstrup); Monumentet over 25 danske Søfolk, Store Magleby Kgd. (1808 ff.); Søjlepartiet foran Sjaastad Kirke (1820). Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn., paa Rosenborg (Sal m. allegoriske Figurer, 1790), i Ingeniørkorpsets hist. Tegnearkiv og paa Fr.borg (3 Manøvrekort i Tusch 1793) ; Stik i Kbst.saml. (bl. a. Titelvignet til Wedel Jarlsberg: Afhandling over den ældre Skandinaviske Hist. (1781, efter J. Wiedewelt) og Titelblad til Danmarks og Norges samt Hertugdømmerne Slesvig og Holstens Hist. (Odense 1782)). Litterære Arbejder: R. udgav en lang Række Skrifter ofte med egne stukne Illustrationer, af hvilke skal fremhæves: Forelæsninger over den geometriske, trigonometriske og militære Landmaaling (1793); Plan og Forslag til et forbedret Anlæg for den afbrændte Deel af Staden (1795, s. m. P. Meyn); Udførlig Beretning om den Plan, der blev lagt og udført i Anledning af den store Ildebrand i Kiøbenhavn 1795 (1800); Fuldstændige og letfattelige Forelæsninger over Bygningskunsten (I, 1802) og De fem Søileordner, efter Vignola (1814).

Rawert var en alsidig Mand, der med stor Energi gik op i de mange Opgaver, han paatog

sig at løse; han var meget virksom baade som Arkitekt, Kobberstikker, Embedsmand, Entre-

prenør og Byggespekulant. Hans betydeligste Indsats var det store Byplanarbejde, han.efter

Kbh.s Brand 1795 udførte s. m. P. Meyn. R., der holdt af at eksperimentere, forstod i sit

praktiske Arbejde at udnytte sine matematiske Evner og sin Sans for teoretiske Løsninger.

Som Arkitekt var han ret selvstændig i Forholdet til sine samtidige, uden at hans Originalitet dog placerede ham blandt Tidens helt store. Hans Huse er kraftigt formede, Enkeltformerne kan dog til Tider virke temmelig bastante. H.L.

Fr. Thaarup i Fædrenelandsk Nekrolog for 1823, 1842, 225-30; C. Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie, 1843; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 231, 232; Krohn, 1889; Meldahl og Johansen, 1904 123, 128, 144, 159, 175-77; Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 84 $ J. Werner: Gravminder fra Københavns og Frederisbergs Kirkegaarde, 1912, 8; Vilh. Lorenzen: Chr.havns borgerlige Bygn.kunst, 1914, 60, 64, 83; samme: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920, 62; Harry Fett i For. til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring (Aarsberetn. for 1920), 1921, 105-12; Anna Levin i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. I, 1923-24, 190; Fr. Weilbach sst., 2. Rk. 11,1925-26, 268-70; Norsk Kunsthiat., II, 1927; (Holger Ø. Hendriksen): Set. Annæ Plads 5, 1927; L. Swane: Abildgaard, 1927, 28; A. Bugge: Chr. H. Grosch, 1928, 70-71; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928 165; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 194, 224; J. Rubow i Ark. U., 1932, 181-82; C. Elling i Kulturminder, 1939, 169-71; Ulefos, utgitt av Riksantivariatet i Oslo, 1940; P. Linde: Adelgade og Borgergade, 1941; H. Langberg og H. E. Langkilde: Dansk Byggesæt, 1942; C. Elling: Danske Borgerhuse, 1943, 130, 134; samme: Det klassiske København, 1944; Kbh. fra Bispetid til Borgertid. Udg. af Stadsingeniørens Direktorat, 1947, 187; H. Langberg i C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 13-29.

Rawert (Ravert), Ole Jørgen, 1786-1851, Industrihistoriker, Fabrikinspektør, Tegner. F. 3. Jan. 1786 i Kbh., d. 11. Juli 1851 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt J. H. R. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 29. Nov. 1827 i Kbh. med Cathrine Actonia Christine Bugge, f. 21. Marts 1786 i Kbh., d. 1. April 1849 sst., D. af Gehejmekabinetssekretær, senere Konferensrand Frederik Conrad B. og Henriette Cathrine Henrichsen. 2° 27. Okt. 1849 i Kbh. med Henriette Cathrine Bugge, f. 8. Aug. 1801 i Kbh., d. 25. April 1885 sst., Søster til 1. Hustru.

Student 1803;.Medl. af +Fabriksdirektionen* 1811-16. Rejste i Udlandet 1816-19 for at sætte sig ind i industrielle Forhold og 1819-21 i Danmark med lignende Opgaver. 1831-44 Toldinspektør i Kbh. og 1831-51 Fabrikinspektør(direktør) under Kommercekollegiet.

R. syslede med Tegning fra de Steder, som han berejste, og udgav 1819-23 +Danske Egne* I-VI s. m. S. H. Petersen, som foretog Kobberstikningen efter sine egne og R.s Tegninger. Havnen ved Aabenraa og Odense med Kanalbassinet skyldes saaledes R. I Det kgl. Bibliotek findes c. 1400 farvelagte Haandtegninger fra R.s Rejser (deriblandt hans Akvareller af Glyksborg og af Louisenlund 1822, gengivet i Bogen: Hans Majestæt Kong Chr. IX.s Forældre, 2. Udg., 1943, Side 31, 53, men fejlagtig som C. Rawert). 1829 udgav han en Fortegnelse over Konferensraad Bugges store Malerisamling. Red.

Ravn, Johan Nicolai Carsten, 1859-1914, Tegner. F. 9. Sept. 1859 i Kbh., d. 5. Marts 1914 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Sagførerfuldmægtig, exam. jur. Nicolai Peter Jensenius R. og Ane Margrethe Jessine Louise Nicoline Casse. Gift 1 ° 19. Nov. 1884 paa Fr.berg med Marie Elisabeth Brandt, f. 1. Marts 1862 i Kbh., d. 20. Marts 1924 i Lyngby, D. af Bogbindermester Ludvig Jacob Christian B. og Karen Hendriksen. Ægteskabet opløst. 2° 1. Okt. 1897 i Kbh. med Astrid Dorthea Regitze Beck, f. Petersen, f. 1. Febr. 1867 i Kbh., d. 29. Okt. 1927 paa St. Hans. Hospital, D. af Skræddermester, Løjtnant i det borgerlige Artilleri Johan Diderik P. og Semine Simonsen.

Uddannelse: Student 1877; studerede en Tid Jura; i Malerlære hos Malermester M. C. Øigaard 1878; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Juni 1879, Elev til Jan. 1882. Rejser og Ophold: c. 1899-1900 London; c. 1900-13 Paris.

Carsten Ravn havde allerede i sin Studentertid kunstneriske Aspirationer og spillede bl. a. i flere Studenterforestillinger. Okt. 1890 debuterede han som Skuespiller ved Dagmarteatret (Gustav i Geijerstams +Aldrig i Livet@), var derefter ved Casino og igen et Par Sæsoner til 1894 ved Dagmarteatret.

Som Tegner begyndte han at levere Tegninger til Teaterbladet (1882-84) og var senere

navnlig virksom ved Ravnen, hvortil han i nogle Aar leverede alle Helsides-Billeder, og

var ogsaa Medarbejder bl. a. ved Børnenes Julegave (1887 ff.), Tik Tak (1908), Ill. Tidende, Ill. Familie-Journal samt Klods Hans, Jakel og Blæksprutten. Han har desuden illustreret Carl Ewald: Smaalandske Noveller (1883), Ved Jubelfesten for Ludvig Holberg (1884), P. Engell : Kulissestøv (1891) og samme: Skuespillere uden Maske (1892) samt N. Rolfsen: I arbeidets eventyrland (1900), tegnet Haandværkerfesten i Roskilde (1887) og udgivet Carsten Ravns Kinoptikon (en humoristisk Aarsrevue) (1898-1900), bidraget med Tegninger til Onkel Peters Billedbog (1891) samt tegnet flere Numre i Alfred Jacobsens Serie Danske Billedbøger fx Min første Billedbog, gamle kendte Sange (1891). For Alfred Jacobsen tegnede han desuden Billedark, fx Figurer til Dukketeater. Yderligere tegnede han Kostumer til forskellige kbh.ske Teatre, navnlig Dagmarteatret, samt Plakater. Under sit Ophold i London levede han hovedsagelig som Plakattegner, og i Paris tegnede han til en halv Snes satiriske og humoristiske Blade. - Kostumetegn. og et Maleri forestillende Ferd. Schmidt i Teatermus. Red.

Pol. 7. Marts 1914; C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907; Satire og Humor, 1940.

Ravn, Mikkel Christophersen, se Raun, Michael Christophersen.

Ravn-Hansen, Louise Christiane, 1849-1909, Maler. F. 19. Juli 1849 i Kbh., druknet c. 17. Jan. 1909 i Havelfloden ved Schwanenwerder nær Berlin, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Bud og Fyrbøder i Krigsministeriet Christian Henrik Ravn og Louise Marie Wunderlich. Adopteret af Klædehandler Niels Frederik Hansen og Sabine Wunderlich. Ugift.

Uddannelse: Undervisning i Blomstermaleri hos Emma Mulvad; Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. i 3 Vintre fra 1871; en kort Tid vejledet af Jørgen Roed. Stipendier: Raben-Levetzau 1890. Rejser: 1891 Italien; har desuden besøgt Holland, Belgien, Tyrol, Svejts og Tyskland (hun druknede, formentlig ved et Ulykkestilfælde, under en Udflugt til Berlin). Udstillinger: Dec.udst. 1877; Charl. 1878-1909; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88; Kvind.s Udst. 1895; München 1899 (Glaspalast) ; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905, 07 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929 (Grafik).

Arbejder: Udenfor Amagerport (c. 1870), Fra Krøyers Plads. Indløb fra Stadsgraven (1874), Parti fra Tømmerpladsgraven (1877) og Parti fra Smedelinien (alle 4 Bymus.); Parti fra Rye. Himmelbjerget i Baggrunden (1880) ; Udsigt mod Gyrstinge (1882, tilh. Kunstmus., dep. Undervisningsmin.); I Geelskov (1885, Kunstmus. i Reykjavik); Sommerdag i Mosen bag Frederiksdal Slot (udst.1888) ; Vejle Sø ved Holte Station (udst. 1890) ; Varm Dag. Udsigt mod Møen (udst. 1894) ; Silkeborgs Vesterskov set fra Funder Bakker (udst. 1899) ; Udsigt mod Svejbæk og Laven Skov (udst. 1906); Graavejrsdag. Berner-Oberland (udst. 1908); Landskab fra Nordjsælland. Uroligt Vejr (udst. 1909) ; har udført over 70 Landskabsraderinger, hvoraf flere blev udgivet af Den danske Radeerforening og Foreningen Fremtiden. - Arb. i Kbst.saml. og Øregaards Mus. 1909 stiftedes Louise Ravn-Hansens Legat, der af Akad. uddeles til Landskabsmalerinder. RØ.

Pol. 22., 23. og 24. Jan. 1909; Nat.tid. 3. Febr. 1909 (Gudda Behrend).

Ravnkilde, Niels Christian, 1791-1824, Miniaturemaler. Døbt 8. Maj 1791 i Kbh., d. 20. Jan. 1824 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bud ved Asiatisk Kompagni Peter R. og Maren Westrup. Gift 4. Okt. 1815 paa Fr.berg med Johanne (Hanne) Marie Caroline Behrend, f. 9. Sept. 1790 i Kbh., d. 14. Juli 1847 sst., D. af Agent og Stadsmægler Israel Joachim B. og Dorothea (Deicke) Mariboe.

R. var Kopist, senere Sekretær i Generalstabens Bureau og fik Titlen Krigsassessor. Han malede Miniaturer, nærmest som Dilettant, og hans Arbejder er meget sjældne. Et

Selvportræt omtales. Hans Søn var Komponisten Niels R. O.A.

Th. u. B. - B. Lemberger: Meisterminlaturen, 1911; samme: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, Il, 1912.

Raymond, Julius (Jules?) Poisson (ogsaa omtalt som Just), c. 1678-1779, Maler. F. c. 1678 i. Avignon, begr. 17. Jan. 1779, 101 Aar gl. i Dresden-Neustadt.

Kom antagelig til Kbh. med Bénoit Le Coffre som dennes Lærling; i hvert Fald arbejdede han omkr. Aarhundredskiftet i dennes Atelier s. m. Ismael Mengs. Som denne drog han til Sachsen, blev August den Stærkes Hofmaler, 1719 arrangerede han Hoffester. 1764 kurfyrstelig Pensionær ved Stiftelsen af Dresdner Akademiet med 200 Rdl. aarlig af Generalaccisekassen, 1766 Professor, honor.; kaldes stundom kun Julius Poisson. Malede Figurbilleder af klassisk Indhold i Le Bruns og nærmest H. Krocks Stil (Vertumnus og Pomona; Loth og hans Døtre). Noget dansk Arbejde kendes ikke. O.A.

Spengler, 1818; H. H. Füssli: Künstlerlex., II, 1809; Th. u. B. - M. Wiessner: Akademie der bild. Kfinste zu Dresden, 1864, 43; 73, 91.

von der Reeke, Mette Marie Elisa (Mette Lise), 1908-43,-Bhgr. F. 12. Aug. 1908 paa Fr.berg, d. 22. Juli 1943 i Kbh., begr. i Taarbæk. Forældre: Assistent, senere Kontorchef i Nationalbanken Carl Hans Christian v. d. R. og Lily Kara Beyer. Gift 16. Maj 1939 i Skovshoved ined Bhgr. Rolf Schütze (s. d.).

Uddannelse: Student 1926; besøgte E. Rannows Marelok. ; opt. paa Akad. Sept. 1930 paa Malersk. under Aksel Jørgensen og Sigurd Wandel; overgik 1935 til Bhgr.sk. under E. Utzon-Frank; Afgang Maj 1939. Stipendier: San Cataldo 1935. Rejser: 1932, 35, 38 Italien (Rom, Florens, San Cataldo). Udstillinger: Charl. 1935, 37-40; Charl. Eft. 1943 (Mindeudst.); Aarhushallen 1938; Kunstn. Eft. 1939.

Arbejder: Primavera. Kvindefigur (Kunststen, udet. 1939); Siddende Pige, (Kunststen,

udst. 1940). Portrætbuster: fhv. Direktør for Det kgl. Teater William Norrie (Bronze, udst.

1937, Det kgl. Teater); Palle Borberg (Kunststen, udst. 1937); Kgl. Operasangerinde Birgit

Engell (Bronze, udst. 1938); fhv. Kontorchef C. H. C. v. d. Recke (Bronze, udst. 1943);

har malet Akvareller (repr. forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.) og Kakler samt tegnet Illustrationer bl. a. til Berlingske Tidendes Søndagstillæg. Red.

Reddersen, Tove, se Kindt-Larsen, Tove.

Rée, Max Emil, f. 1889, Arkitekt. F. 7. Okt. 1889 i Kbh. Forældre: Overrets-, senere Højesteretssagfører Gerhard Muller R. og Maler Betzy Libert (s. d.). Amerikansk Statsborger 10. Juli 1931. Gift 15. Juni 1940 i Santa Barbara, Kalifornien, med Virginia Clara Parrot, f. Burrowes. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Student 1907; cand. phil. 1908; 1. Del af juridisk Embedseksamen 1910; forb. til Akad. paa Tekn. Sk. og hos G. Vermehren og C. V. Aagaard, opt. April 1911; Afgang som Arkitekt Jan. 1922; arbejdede hos Hack Kampmann, Poul Holsøe og Gotfred Tvede; besøgt Art Center School, Los Angeles, 194042. Ophold og Rejser: Bosat i Danmark til 1922, i New York 1922-25, i Kalifornien fra 1925; 1908 Tyskland og Østrig; 1914 Sverige og Norge; 1918 Italien og Frankrig; 1921 Sverige, Tyskland, England; 1922 England, Holland, Belgien, Frankrig, U.S.A. (New York); 1926 New York, Danmark, Frankrig, Østrig; 1929, 30, 31, 32 New York; 1932 Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, England; 1936 New York, Danmark, England; 1946 New York, Danmark, Sverige, Norge; 1948 New York, Danmark. Udstillinger: Charl. 1918 (Opmaalinger fra Liselund Slot og Akvarel af Liselund); Academy of Motion-Picture Arts and Sciences, Hollywood, 1932 ; Museum of the City of New York 1945; United Scenic Artists, New York, 1946. Udmærkelser: Academy of Motion-Picture Arts and Sciences' Guld-Statue (Oscar) for Dekorationerne til Filmen Cimarron. 1931. Stillinger: Ansat ved Metro-Goldwyn-Mayer, Hollywood, 1925-26; Costumedirector for First National Studios 1927-29; Supervising Art-director for Radio Pictures Studio 1929-32; ansat ved Warner Bros. Studios 1934-35; Art-director og Lærer i Dramatic Stage Craft ved El Capitan College, Hollywood, 1937-39; Art-director og Costumedirector for Federal Film Inc. 1946-49.

Arbejder: Illustrationer, Omslag og Reklamer i Danmark, bl. a. til Vore Damer, i U.S.A.

til The New Yorker, Theatre Magazine etc. Teaterdekorationer og -kostumer til Scala-Revu-

erne, Kbh., for Max Reinhardt til Grosses Schauspielhaus, Berlin; til Kgl. Opera, Stockholm og Casino Teatret i Kbh. (Orfeus i Underverdenen i Max Reinhardts Iscenesættelse); i New York 1922-25 til Music-Box Revue, Greenwich-Village Follies, Earl Carrols Vanities, Ritz Revue etc.; til Hollywood Bowl, Hollywood, San Francisco Opera, San Francisco og Berkeley Greek Theatre 1934 (alle for Max Reinhardt); til Mason Theatre og Belasco Theatre, Los Angeles. Filmdekorationer og -kostumer til Metro-Goldwyn-Mayer Studios, First National Studios, von Stroheim, R.K.O. Studios, Warner Bros. Studios og FederalFilm Inc. (alle Kalifornien). - Har udg.Bogen Under the Stars of Los Angeles, Hollywood and environs (1950). Red.

Reedtz, Hans Jørgen, 1853-1933, Maler. F. 1. Marts 1853 i Brendekilde, d. 14. Juli 1933 i Kbh., bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Proprietær Hans Jørgen Hansen og Ane Kathrine Jørgensdatter. Ved Daaben Hansen. Gift 1° c. 1880 med N. N. Eichmuller fra Wien. Ægteskabet opløst c. 1894. 2° c. 1897 med Isabel Stuart Kroll, f. c. 1879. Ægteskabet opløst.

Reedtz levede største Delen af sit Liv uden for Danmark. Som ganske ung begyndte han sin Uddannelse i Wien, hvor han blev Theophilus Hansens Medhjælper. I 1877 videreførte han sin Uddannelse i Paris under Eklektikere som A. W. Bouguereau og Joseph Fleury. Han synes at have sluttet sig til den konservativt akademiske Skole, udst. gentagne Gange paa Salonen og blev anset for en habil Landskabsog Portrætmaler. Størst Betydning for Danmark fik han gennem sin store Hjælpsomhed over for de mange danske, som søgte hans Raad og Hjælp i Paris. Efter 39 Aars Forløb drog han til Grækenland, hvor han slog sig ned som Tegnelærer. Ogsaa her arbejdede han ivrigt med kulturelle og specielt dansk-græske Forhold, hvad der indbragte ham baade officiel og privat Paaskønnelse fra Kongehusets Side. En Øjensygdom tvang ham i 1926 til at opgive sin Virksomhed, og da politiske og private Ulykker havde opslugt hans Formue, drog han til Danmark, hvor han tilbragte sine sidste Aar. Ved en Brand her mistede han de Arbejder, han havde bragt med hjem, saaledes at Repræsentationen af hans Kunst i Danmark er rent fragmentarisk.

Arbejder (bl. a. et Selvportræt) findes paa Husemosegaard paa Fyn samt i det gl. Apotek

i Helsingør. I.L.

Berl. Tid. 15. Juli 1933.

Reemond, Hendrich, - 1682 -, Bhgr., vides bosat i Kbh. 1682; men hans Navn kan ikke sættes i Forbindelse med noget Arbejde. Red.

Utr. K.

Reersen, Johan, - 1574-75 -, Maler. Fik 18. Nov. 1574 midlertidigt Fribrev for borgerlig

Tynge i Kbh.; men dette gik tabt ved den gennemførte Ophævelse af slige Fribreve allerede Juni 1575. At han, som antydet, skulde være den samme som den kendte Storkøbmand og Raadmand Johan von Geldern, er ikke sandsynligt. O.A.

Kanc. Brevb. 1571-75, 1898, 541, 627, 645.

Refn, Helge Erik Lund, f. 1908, Teatermaler. F. 5. Nov. 1908 i Kbh. Forældre Civilingeniør ved Kbh.s Kommunes Vej- og Kloakvæsen, senere Amtsvej- og Vandløbsinspektør i Sorø Amt Hans Emil Rasmussen (fra 1929 Refn) og Ella Pauline Charlotte Amalie Lund. Navneforandring 1929. Gift 28. Juli 1935 i Angelstad, Smaaland med Maj Ingegerd Munck af Rosensehóld, f. 3. Juni 1910 i Ljungby, Sverige, D. af Håradshóvding Nils M. af R. og Elisabeth Fróhlich.

Uddannelse: Student 1927; ansat i Danish Bacon Co., London, 1927-28; uddannet paa Malerskoler i London (Heatherley's) og Paris (Fernand Léger) ; Medarbejder hos Louis Jouvet paa Théåtre Pigalle 1929-30. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1938; Ny Carlsbergfondet 1950. Rejaer: 1927-28 London; 1928-32 Paris; 1950 Italien. Udstillinger: Koloniudst., Paris, 1930 (Vægmaleri); Kunstn. Eft. 1935-37, 42; Fyens Forum 1936; Soransk Kunst 1936; Verdensudst., Paris, 1937; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Grønningen 1948, 50 (Gæst). Udmærkelser: Diplâme d'honneur, Paris, 1937 ; Eckersbergs Med. 1951.

Arbejder: Forsøgsteatermodel (udst. 1 ° 1935, Diplåme d'honneur 1937). Teaterdekorationer: Jules Romains: Donogoo Tonka (1929), Jean Giraudoux: Judith (1930) (begge Théâtre Pigalle, Paris); Soya: Parasitterne (1931, Nørrebros Teater); Nordahl Grieg: Vor Ære og vor Magt (1936), Ludvig Holberg: Don Ranudo (1940), Shakespeare: Macbeth (1944), Bernard Shaw: Cæsar og Cleopatra (1945), Kjeld Abell: Dage paa en Sky (1947; Udkast hertil i Teatermus.), Shakespeare: 0the1lo (1948), Moliére: Tartuffe (1948), Verdi: Don Carlos (1948), Tennessee Williams: Omstigning til Paradis (1949 ), Jean Anouilh Leocadia (1949) (alle til Det kgl. Teater); Aug. Strindberg : Frk. Julie (1941), Saroyan: Livet er jo dejligt (1943), Tennessee Williams: Flyvende Sommer (1949) (alle 3 Riddersalen); Jean Anouilh : Antigone (1945) og Stævnemøde i Senlis (1949) (begge Alléscenen); Operetterne Farinelli (1941) og Madame Sherry (1942) (begge Det ny Teater); Kjeld Abell: Vetsera blomstrer ikke for enhver (1950, Fr.berg Teater; Eckersbergs Med.); Shakespeare: Stor Staahej for ingenting (1946), Kjeld Abell: Dage paa en Sky (1948) (begge Nationalteatret, Oslo); Per Lagerkvist: Mannen utan sjæl (1938, Svenska Riksteatern); desuden en Række Dekorationer ,til Operetter og Revyer paa kbh.ske Teatre. Plakater: for D.S.B., Turistforeningen, Sorø Akad.s Kunstudst. (1936), De danske Spritfabrikker, (alle udsi. 1936); Dansk Eternit; Danmark 4. Maj (1946, 1. Pr.i Konk.) repr. i Kunstindustrimus. Bogomslag: Otto ~Rung: Fra min Klunketid (1942) ; James Joyce : Portræt af Kunstneren som ungt Menneske (1941) ; Kjeld Abell : Dage paa en Sky (1947) ; Vittorini Samtale paa Sicilien (1949); Saint-Exupery: Krigsflyver (1951) .

For Refn er en Teaterdekoration ikke blot en æstetisk Ramme, men tillige en funktionel

Arkitektur, der støtter Spillet, og som skal indgaa i et Balanceforhold med Tilskuerplad-

sens Rum. Betoningen af det arkitektoniske er karakteristisk for R.s Dekorationer, der ofte har deres Udgangspunkt i en klassisk europæisk Arkitekturtradition (Don Ranudo, Don Carlos), som leverer de Temaer, hvorover han fantaserer med Anvendelsen af alle det moderne Teaters tekniske Muligheder. Selv hvor denne Fantaseren er friest (Macbeth, 0thello, Flyvende Sommer, Livet er jo dejligt), opnaar han en Helhed, der inden for sine egne Rammer er realistisk og i alle Detailler anvendelig for de optrædende. Ogsaa Dragterne behandles som vigtige Led i Scenebilledet, farvemæssigt stemt sammen med Dekorationens Helhed. R. bygger paa en grundig Gennemarbejdelse af Teksten og et nært Samarbejde med Instruktøren og er ikke mindst i Kraft af sin Intelligens og sin store tekniske Dygtighed en af Tidens betydelige danske Scenebilledkunstnere. E.F.

Mandens Blad 1943, Nr. 7, 24-25; Berl. Tid. 29. Jan. 1950 (Int.); Il. Okt. 1950 (C. Elling); Pol. 4. Sept. 1950 (C. Elling).

Regenfuss, Frants Michael, 1713-80, Kbst. Døbt 28. Febr. 1713 i Niirnberg, d. 12. Aug. 1780 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Parykmager Erhard R. og Maria Rosina. Gift 3. Marts 1755 i Feucht med Margrethe Helene Ludwig, f. c. 1707, begr. 19. Marts 1786 i Kbh.

R. var selv naturhistorisk Samler og havde i 1745 udkastet Planen til et stort Værk om Konkylier, hvoraf en Prøve udkom i Nürnberg 1751 bestaaende af 12 Tavler stukket af R. efter Tegninger af Gabriel Muller (s. d.), en enkelt (Tvl. IX) dog af G. D. Heumann efter J. F. Kiefhaber. 1754 kom han til Danmark og ansattes 1755 med en Aarsgage paa 400 Kurantdaler; fra 1773 fik han tillige 50 Rdl. pr. færdig Plade, 1780 en Gave paa 150 Rdl. og en Aarpenge paa 100 Rdl. i 3 Aar. Fra 1760 til sin Død nævnes han som Hofkobberstikker jævnsides med J. M. Preisler.

1758 udgav R. med offentlig Støtte Auserlesne Schnecken, Muscheln und andre Schaalthiere . . . (sædvanlig kaldt Konkylieværket) omfattende de 12 Tavler fra Nürnbergudgaven 1751, idet man dog havde fjernet Hentydninger til Værkets tyske Oprindelse saavel som Kunstnersignaturerne (eet Sæt trykt med de oprindelige Plader findes i Universitetsbibl.); Oplaget (25 Ekapl.) blev imidlertid supprimeret paa Grund af Misfornøjelse med den af C. G. Kratzenstein forfattede ledsagende Tekst, og Tavlerne udgaves paa ny i 1759 (skønt Udgiveraaret 1758 officielt bibeholdtes) med tysk og fransk Tekst af L. Spengler, Peder Ascanius og Hofpræsten J. A. Cramer. Ved Koloreringen af Tavlerne havde foruden R.s Hustru medvirket Johan Mauritz Leyh, den tyske Madame J. A. Seizberg (s. d.) og maaske Gabriel Müller (s. d.) og N. G. Geve (s. d. under Rettelser og Tilføjelser). Et Titelblad med Fr. V.s Buste (paa enkelte Prøveblade ses R.s Signatur) var vistnok kun beregnet til de kongelige Eksemplarer; en anden ældre Titeltavle er vistnok stukket i Niirnberg af G. Lichtensteger efter R.s Tegning. 1758-63 udbetalte Partikulærkassen i alt 4432 Rdl. til Værkets anden Del, som dog ved R.s Død 1780 endnu ikke var udkommet. De 12 Plader dertil forelaa dog færdige tillige med Manuskriptet til O. F. Mullers Tekst, der nu findes i Det kgl. Bibliotek, hvor ogsaa 12 malede Blade til et tredie Bind findes. I R.s Dødsbo registreredes som Arbejder af ham et betydeligt Oplag af stukne Blade med Dværge, Blomster og Landskaber, en stor tegnet Allegori m. m. - Tegn. og Grafik i Kbst.saml.

Regenfuss var begavet med levende Sans for Naturgenstandenes Former og Farveskønhed, og det ufuldendte Konkylieværk kaldes med Rette et af Højdepunkterne i det 18. Aarh.s europæiske Bogproduktion. Trods Smag og teknisk Dygtighed kan man dog ikke frakende R. Hovedansvaret for dets Skæbne. De meget rundhaandede Understøttelser forhindrede ikke hans økonomiske Ruin, da han havde forkøbt sig paa Jægergaarden i Lyngby, som han ejede 1755-63. Dertil kom, at han havde et daarligt Helbred og arbejdede langsomt.. Kun en Kabinetsordre af 3. Jan. 1781 reddede Materialerne til Konkylieværket fra at falde i hans Kreditorers Hænder.

R.s Enke, der s. m. J. M. Leyh skulde fortsætte Illumineringen af de bevarede Tavler til Konkylieværket, beholdt dertil baade den bevilgede Aarpenge paa 100 Rdl. og en umiddelbart før Mandens Død tilstaaet Understøttelse paa 300 Rdl. af Fonden ad usus publicos. 26. Okt. 1782 fik hun 60 Rdl. af Partikulærkassen og søgte 1784 om Pension. H.D.S.

Utr. K. - Tb. u. B.; Weinwich, 1829; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, Nr. 62, 180-83; C. C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur, II, 1875, 292-310: Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Regnar (Regner), d. ml. 1140 og 1170, Stenmester.

I Necrologium lundense opføres (før 1140) Dødsdagen for Donatus (s. d.), der betegnes som architectus magister huius operis ; senere, med en Skrift, der maa ligge ml. 1140 og 1170, opføres Dødsdagen 22. Marts for en Regnerus kaldet lapiscida (d. e. Stenmester). Paa dette Grundlag har man hævdet, at Regnar skulde have været Donats Afløser som Hovedarkitekt for Lunds Domkirke, idet Fuldførelsen af Langhuset og Apsidens Beklædning skulde skyldes ham, og paa Grund af tilsvarende Skulptur i Mariakirken i Vå skulde ogsaa denne Kirke være opført af ham.

Nogen reel Baggrund for disse Hypoteser foreligger ikke, da Regnar kun nævnes som Stenmester, det vil med moderne Terminologi sige Billedhugger. Det gælder derfor om ham, hvad der er sagt om Mester Marten og Oxiemesteren (se disse), at det vel er muligt at opfatte ham som Bygmester, men det er naturligere at regne med, at alle 3 har været Billedhuggere (formodentlig med større eller mindre Værksteder), som har ladet sig engagere af Arkitekterne til Bygningers, fortrinsvis Kirkers Udsmykning.

If. de ovenanførte Dødsnotitser kan Regnar meget vel have virket under Donat; det er

ogsaa muligt, at de beslægtede Skulpturer i Lunds Domkirke og Mariakirken i Vå skyldes

ham og hans Værksted. E.M.

O. Rydbeek: Bidrag till Lunds domkyrkas byggnadshistoria, 1915, 248; L. Weibull: Hist. tidskrift f. Skåneland, VI, 1915-16, 430; O. Rydbeck: Lunds domkyrkas byggnadshistoria, 1923, 158; F. Beckett: Danm.s Kunst, I, 1924, 64-71; 0. Rydbeck i T. f. konstvetenskap, X, 1925-26, 12 og XI, 1927, 17; samme 1 Kgl. vitt.-hist.- och antikvitetsakad. handlingar, XXXIX, 1934, 7-21; V. Wanscher i Artes, V, 1937, 6; O. Rydbeck i Lunds domkyrkas historia, I, 1946, 32 f., 56, 59.

Regnar (Regener), Hans, - 1556 -, Maler fra Holland, der boede i Lybæk. Leverede 1556 3

Portrætter af Gustaf Vasas Døtre Anna, Elisabeth og Sophia samt et Portræt af Chr. III og

et af Dronning Dorothea til den svenske Konge. Han har da formentlig,besøgt Danmark. 1557

Frimester i Lybæk og angaves at male i Olie og Akvarel. O.A.

Th. u. B. - C. Eichhorn: Svenska studier, III, 1881; S. Strömbom: Svenska kungliga portræt,1,1943, 25.

de Rehling-Quistgaard, Johan Waldemar, f. 1877, Maler. F. 9. Febr. 1877 paa Ørsholt ved Helsingør. Forældre: Godsejer, Hofjægermester Harald Herman Qvistgaard (fra 1903 Rehling-Quiatgaard) og Thora Marie Louise Neergaard. Broder til Harald Quistgaard (a. d.). Gift 1° 6. Aug. 1901 i New York med Caroline Cathrine Clemmensen, f. 9. April 1873 i Odense, d. 9. Marts 1943 i Kbh., D. af Skibsmægler Hans Christian C. og Hedevig Caroline Vilhelmine Mangor. 2° 16. Dec. 1913 med Margaret Bogle, f. 25. Aug. 1889 i Montclair, New Jersey, D. af William Yates B. og Alice Boyd Crane.

Uddannelse: Studerede Landbrug i Lyngby og ved Landbohøjskolen i Kbh. 1897-99, men helligede sig fra omkr. 1901 Malerkunsten; Elev af Johan Rohde. Rejser og Ophold: Udvandrede til U.S.A. 1901; i Paris 1906-09, i Danmark 1909-10 og tilbage til U.S.A. 1912; i Frankrig 1923-26; fra 1927 bosat i U.S.A. Udmærkelser og Hverv: Medl. af det franske Miniatureselskab 1906 ; Formand for The American Portrait Foundation of 1918; Mention honorable, Paris, 1924 (for Portræt af Catherine Calvert). Udstillinger i Danmark: Charl. 1910 (m. 5 Arb.); Miniatureudstilling hos Ole Haslund 1910. I Udlandet bl. a.: St. Louis World's Fair 1904; Guildhall. Art Gallery, London, 1907 ; Salonen, Paris, 190809, 1924-26; Royal Academy, London, 1908; Walker Art Gallery, Liverpool, 1908 og 24; American Miniature Society 1912 ; International Udst. i Gent 1913 ; Chicago Arts Club 1943-46; Sep.udst. New York 1906, 14, 27 og 49 ; Paris 1925 (burand Ruel); Chicago 1942.

Arbejder: Malede Landskaber, Blomster og især Portrætter i Olie, fra 1904 fortrinsvis i

Miniature. Oliemalerier: Kaptajn Harald Neergaard (1901) ; Mr. Paulding Farnham (udst.

1904) ; Præsident Theodore Roosevelt (1913, Skitsen tilh. The New York Genealogical and

Biographical Society); Skibsreder Christoffer Hannevig (1918) ; Folketingsmand Arnold Fraenkel (1926, Rigsdagen). Miniaturer: Prinsesse Marie (1909) ; Fr. VIII og Dronn. Louise

(begge 1910); Prins Hans (1911, Rosenborg);Gesandt Grev Preben Ahlefeldt-Laurvig (1930) ;

desuden en lang Række amerikanske Notabiliteter; udførte paa Foranledning af den norske Skibsreder Christoffer Hannevig i Amerika 6 Portrætter af amerikanske Officerer fra den første Verdenskrig. T.H.C.

Berl. Tid. 22. April 1907 (Chr. Gulmann).

Reimann (Reemann), Hans, - 1615-20 -, Brøndmester, Tømrermester. 1615 huggede H. R., der da boede i Helsingør, Spirene paa Rosenborgs Østside, og 16. Marts 1620 sluttede han Kontrakt med Kongen om Tilhugningen og Opsætningen af Spiret paa Fr.borg Slots Porttaarn efter en ham overleveret Skabelon. R. har næppe virket som selvstændig Kunstner, men været en af Kongens betroede Haandværkere, der har specialiseret sig i Spirbygning. O.N.

H. C. Berlng Liisberg: Rosenborg, 1914; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygninger, 1937, 80; J. Steenberg: Chr. IV.s Fr. borg, 1950.

Reimer, Frederik (Fritz) Vilhelm, 1827-99, Arkitekt. F. 2. Sept. 1827 i Kbh., d. 29. Dec. 1899 sst., begr. sat. (Ass.). Forældre: Postsekretær, senere Kontorchef, Kancelliraad Ludvig Clausen R. og Kirstine Weinreich Fischer. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Nov. 1840; Elev af G. F. Hetsch; lille Sølvmed. 1848, store 1852 ; deltog uden Resultat i Konk. om den Neuhausenske Præmie 1855 og i Guldmed. konk. s. A. Udstillinger: Charl. 1849, 53 (Sølvmedarbejderne). Stilling: Lærer i Tegning ved Efterslægtsselskabets Skole 1856-89.

Arbejder: Pakhusbygningen Ny Toldbodgade 12 i Tilslutning til Blaa Pakhus (1879-80) ; Fabriksbygning for A/S Galle & Jessen, Lyngbyvej 8 (1883). Projekter: Forslag til Bygning for Universitetsbibliotek (Konk. 1855-56). A.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., II, 1899-1900, 88 (Nekr.).

Reimers, Balthasar Joachim, c. 1701-70, Maler, Organist. F. c. 1701, d. 11. Febr. 1770 i Rendsborg, begr. sat. Gift 1 ° med Hedvig Catharina, d. 8. Nov. 1746 i Rendsborg. 2° 21. Nov. 1747 i Rendsborg med Catharina Amalie Hasse.

Var Organist ved S. Marie Kirken i Rendsborg og nød stor lokal Anseelse som Kunstner.

Signerede Arbejder: En Johannitterridder (c. 1725; forh. Pederstrup); Dameportræt, maaske Dorte Øllegaard Rosenkrantz, Baronesse Gersdorff (sign. (bag paa nyt Lærred med nyere Skrift): Reimers pinx 1743 ; Gisselfeld); Epitafium over Konsistorialraad Melchior Kraft (1745, Husum Kirke); Pastor G. Salchow fra Rygen, der 1758 blev Præst i Rendsborg, senere i Tønning (1758, sign.: Rimers); Ung Officer (1759, Privateje, Kbh.); et Portræt af Strnensees Fader, Generalsuperintendenten stukket af Chr. Fritzsch 1765 er, bet.: Reimers pinx Rensburg 1764; General H._ Gude (1775, sign.: B. J. Reimers; Fr.borg, forh. Rønningesø-Benzon Saml.).

Reimers er en solid Provinsmaler med betydelig Evne til Karakterisering af sine Modeller, men farvemæssig uinteressant. Hans Signaturer findes ufuldstændige og fejlskrevne ; er ofte overført med ny Skrift, naar Billederne har faaet nyt Lærred paaklæbet. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889, 28; E. F. S. Lund, VIII, 1902, 147; Gisselfeld Kat., 1918, 71; Kunstdenkmäler, Kreis Husum, 1939; Kreis Eiderstädt, 1939.

Reimert, Christian, c. 1688-1760, Bhgr. F. c. 1688, begr. 11. Marts 1760 i Kbh. (Petri). Red.

Utr. K.

Reinardt, se Reinhardt.

Reinat (Reynatz), J. Baltzar, c. 1724-79, Maler. F. c. 1724 i Randers, d. 1779 i Bækkelund Mølle ved Hald, begr. 18. Juni i Dollerup.

Gift 1 ° med Maren Johansdatter fra Randers. 2° med Kirsten Sørensdatter, d. 11. Juni 1819 (gift 2 ° med Maler Christen Iversen Septrup i Finderup).

Arbejder: Stafferinger af Kirkeinventar og -interiører i Tapdrup, Rødding (1753) og Vinding (1760, sign.) Kirker samt i Asmild Klosterkirke (1777); Præstebillede i Dalbyneder Kirke (sign. og dat. 1764).

Reinat, som fandt sit vigtigste Klientel blandt Viborg Snapstingets velhavende Gods- og Kirkeejere, førte Traditionerne fra Mogens Thrane (s. d.) videre, men havde Rokokoens lysere og mere muntre Farver paa sin Palet. O.N.

Utr. B. - C. Elling i Danmarks Malerkunst, 1937, og senere Udg. (Noterne); H. Matthiessen: Snapstinget, 1946, 89-90.

Reinau, Johan Jochum, 1836-67, Maler. F. 1. Nov. 1836 i Sakskøbing, d. 28. Febr. 1867 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Murermester Johan Jacob Christian R. og Ane Marie Trap. Gift 6. Dec. 1861 i Kbh. med Leontine v. Stócken, f. 20. Maj 1829 i Roskilde, d. 15. Juli 1873 i Sakskøbing, D. af Købmand Frederik Christian v. S. og Benedicte Caroline Vilstrup.

Uddannelse: I Malerlære hos Dekorationsmaler Carl Løffler 1851; opt. paa Akad Okt s. A., Elev i Dekorationssk. og Modelsk. ; lille Sølvmed. i Dekoration 1856, store 1858; lille Sølvmed. (for Modelfigur) 1858, store 1859. Stipendier: Akad. 1865, 66; Reiersens Fond 1865. Rejaer: 1865-66 Italien (Venedig, Florens, Rom, Neapel). Udstillinger: Charl. 1857, 59-61, 64-65, 67.

Arbejder: Kristus og den samaritanske Kvinde (1864, Altertavle i Nordby Kirke paa Fanø); har udstillet Portrætter og Studier fra sine Rejser i Italien, bl. a. 6 Lofter fra Rafaels Loger og 1 Loft fra S. Mariæ dei Miracoli i Venedig (begge udst. 1867) ; har givet Tegn. til Litografier af Amalienborg og Universitetsbiblioteket (1860'erne).

Reinau havde navnlig uddannet sig som Dekorationsmaler. Akad. skal have knyttet store Forventninger til ham og havde udset ham som en mulig Efterfølger for Hilker paa

Dekorationsskolen. Ved hans tidlige Død 1867 indkøbtes 86 af hans Studietegninger til

Brug for Dekorationsskolen. Red.

Meldahl og Johansen, 1904, 372, 374.

Reindorff, Dirick, - 1616 -, Stukkatør.

Arbejdede s. m. Tommis Auenthussen (s. d.) paa Ibstrup (Jægersborg), hvor de gipsede 3

Lofter, sandsynligvis alm. glatte. De skulde i alt have 300 Rdl., hvoraf 200 blev udbetalt

Aug. til Okt. 1616. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78.

Reinecke, Hinrich (Hendrik), - 1582-91 -, Snedker og Billedskærer, sikkert i Køge.

1591 sluttede Fru Birgitte Rosenkrantz til Vallø Kontrakt med Snedkeren om et Prædikestolspulpitur i Valløby Kirke +efter den Vis som det i Køge Kirken, et Korgitter derunder og 2 Herskabsstole. Foruden disse endnu bevarede Arbejder kan der tilskrives H. R. Sangerpulpituret i Køge Kirke (malet 1582), et Par Epitafierammer sst., Altertavlen i Taarnby Kirke fra 1587 og et Par Dørportaler paa Herregaarden Lystrup. R., der mere var Snedker end Billedskærer, arbejdede i ret tør Højrenæssance. Herskabsstolene i Valløby har dog velformede Hermefigurer. C.A.J.

A. Petersen: Vallø og Omegn, 1877, 276; C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911; Danm.s Kirker, II, Kbh.s Amt, 1944 ff.; V, Præstø Amt, 1933-35, 1076; Charles Christensen og C. A. Jensen: Lystrup, 1936 (Ældre nord. Architektur IX).

Reinhard, Holga Elise Amalie, 1853-1902, Maler. F. 27. Sept. 1853 i Præstø, d. 18. Okt. 1902 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Læge, senere Distriktslæge Frants Carl Edvard R. og Caroline Mettine Jacobine Lundstein. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. i flere Vintre fra 1873; underviste 1887-89 om Vinteren paa Præstø Haandværkersk. og besøgte om Sommeren Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder i Kbh.; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder i Modelsk.s Forb.kl. Nov. 1889, i Modelsk. Okt. 1891 - Jana 1892. Stipendier: Akad. 1897, 98, 1900; Raben-Levetzau 1889. Udstillinger: Charl. 1883, 87-90, 92-93, 97-98, 1900-01 (11 G. m. 17. Arb.); Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Genrebilleder og Portrætter bl. a. Malerinden Pauline Thomsen (udet. 1901) og Malerinden Ane Marie Hansen (tilh. Kunstmus.).

Efter Holga Reinhards Død stiftedes et Legat, som bærer hendes Navn, og som uddeles af Akademiet. Red.

Auk.kat. 1903 (Dødsbo).

Reinhardt. En Maler af dette Navn nævnes hos Spengler (1818) som forekommende i Chr.

IV.s Skrivekalender; men det er formentlig en Fejllæsning hos J. H. Schlegel. Molbech læser

under 27. April 1607 +Reimerdt", maaske + Remerdt" ; der er utvivlsomt Tale om Rem-

mert Piettersz (s. d.). O.A.

J. H. Schlegel: Saml. zur Dänischen Geschichte, II 3, 7775, 38 (som Reinardt); Spengler, 1818; C. Molbech: Uddrag af Chr. IV. Scrivkalendere i Nyt hist. T., IV, 1852, 240.

Reinhardt, Andreas den Ældre, c. 1676-1742, Kbst. F. c. 1676, mulig i Holsten, begr. 7. Marts 1742 i Augsburg. Gift.

R. kom i Slutningen af 1690'erne til Kbh. fra Giessen; var 1704 i Hamborg; virkede fra 1717 til sin Død i Augsburg bortset fra et Ophold i Kbh. 1725-26; fik 16. Marts 1726 40 Rdl. i Rejsepenge af Partikulærkassen. Embeder og Hverv: Kgl. Kobberstikker før 1710; 1711-17 300 Rdl. aarlig i Gage af Partikulærkassen; skal paa et vist Tidspunkt have pantsat sin Bestalling for 8 Rdl.

Arbejder: Titelkobber til Johan Braems Ligprædiken over Jørgen Scheel, efter Wilchen Riboldt (1699); Prøjsisk Gehejmeraad Otto v. Guericke (udf. i Hamborg 1704) ; Livlægen Georg Franckenau (1706) ; de samtidige smaa Titelblade til Dorte Engelbretsdatter: Aandelige Sang- og Taare-Offer (1706) og Portrættet i N. Randulffs Ligprædiken over Bergenspræsten Andreas Bruun (1706) viser Tilknytning til Norge; Horsensborgmesteren Jørgen Høxbrou (1707, indsat i Ligprædiken fra 1697); sluttede 25. Febr. 1708 Kontrakt om for 28 Rdl. pr. Side at stikke Rammeornamenterne omkring Tekstsiderne til Folioudgaven af Kongeloven (1709, efter Claus Møinichens Tegninger), heri ogsaa det af R. stukne *Skrivemesterportræt* af Fr. III til Hest; fik 1709 af Partikulærkassen 556 Rdl. for dette Arbejde (alle 19 Kobberplader i Det kgl. Bibliotek); har til den store samlede Udgave af Sørgetalerne og -digtene fra Chr. Gyldenløves Bisættelse 1703 (1709) stukket Titelblad, et Stik af Sarkofagen med flere Foliostik samt den store Fremstilling af Ligprocessionen paa 6, til Dels af flere Blade sammenklæbede, raderede Kæmpekobbere (efter G. Fuchs og J. S. Ebert) samt tegnet og stukket de fleste af Bogens Friser, Initialer og Vignetter (en Signatur viser dog, at ogsaa H. Thiel(e) har været medvirkende); et Foliostik af Kristus paa Korset er dateret 1712 og tilegnet F. Rostgaards Døtre (det skal være udf. paa Bestilling af deres Fader til Minde om Pesten i 1711) Fr. IV efter Claus Møinichen (ogsaa i ganske lille Format) og Lensgrevinde Ulrikke Antoinette Ahlefeldt, f. Danneskiold-Laurvig (begge 1712); - fra R.s senere Aar kendes, foruden endnu et Stik af Fr. IV, et Titelblad, 2 Landkort og 2 Illustrationer` til Kvartudgaven af Bibelen 1719, et lille Folioblad af Flensburger Weysen- und Werckhaus (1724, med smaa Portrætter af Kongen og Dronning Anna Sophie) samt en Række Præsteportrætter dateret 1711, 17, 25, 26 og 27; et lille Stik af Knud den Helliges Drab (med Motiv fra et ældre Stik udført af Barend de Bailliu) er dateret 1725; et usign. Portræt af Hans Rostgaard i Thurahs Mindedigt over ham (1726) kan tilskrives R., ligesom han formentlig har stukket nogle af de Portrætter, som H. Thiel(e) (s. d.) udgav.

Som den sidste Barokkobberstikker af Betydning i Danmark fortsætter Reinhardt Hubert Schaten ; det mærkes især i det omhyggelige Ligprædikenstik af Jørgen Scheel. Dekorationerne i Kongeloven er smukt og smagfuldt Haandværk og de store Ligprædikener ret pompøse, skønt man kan savne baade Klang og Dybde i Behandlingen. Enkelte af hans Portrætter kan være dygtigt opsatte, men de fleste er ligegyldige; Illustrationerne til Kvartudgaven af Biblen 1719 er rent ud tarvelige. H.D.S.

Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk

Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Reinhardt, Andreas den Yngre, 1715-52, Kbst. F. 1715 i Kbh., d. 25. Jan. 1752 i Frankfurt a. M. Fader: Kbst. Andreas R. den ældre (s. d.).

Højst nogle faa Aar af sin Barndom kan R. have tilbragt i Danmark, idet Faderen (s. d.) allerede 1717 forlod Kbh. og bosatte sig i Augsburg. Fra 1740 virkede R. selv som Kbst. i Frankfurt a. M. Han skal have stukket en Stamtavle over Familien Holstein. H.D.S.

Weilb. 2. Udg.; Th. u. B.

Reinhold, Bernhard, 1824-92, Bhgr. og Maler. F. 23. April 1824 i.Schónberg, Meklenborg-Strelitz, d. 22. Nov. 1892 i Dresden-Plauen. Fader: Amtsforvalter R. Gift 1858 med Louise Brüchner, D. af Gehejmeraad B. i Neubrandenburg.

Reinhold kom som ung til Kbh. for at uddanne sig som Billedhugger og besøgte Akad. Okt. Kvartal 1843 til Jan. Kvartal 1846 (Gipssk.), men mødte ikke Okt. 1846. Han udst. i disse Aar 3 Buster paa Charl. (1844-46). Under (el. efter) sit Ophold i Danmark vides han at have besøgt Norge, hvor han selv meddeler, at han har udført Silhouetter bl. a. i Drammen (Brev i Det kgl. Bibl.). 1846 vendte han tilbage til Tyskland (Miinchen) ; boede derefter 10 Aar i Rom, hvor han opgav Skulpturen og blev Maler. Virkede siden i Tyskland som Maler (Dresden, Neubrandenburg, Bremen) og er repr. med Portrætter samt Genre- og Historiebilleder i en Række tyske Museer. En særlig Tilknytning fik R. til finsk Kunstliv, idet han i 1870'erne var bosat længere Tid i Helsingfors og her udførte talrige Portrætter (i alt 135, bl. a. Elias Lónnrot i Universitetet i Helsingfors), Altertavler samt udg. 3 Hæfter med Silhouetter. Han var Lærer for Albert Edelfelt og stod Familierne Palmen og Topelius nær. Red.

Utr. K. (Brev til F. C. B. Dahl i Det kgl. Bibl.) - Th. u. B.; Finska Konstforeningen 1846-1896, udg. af J. J. Tikkanen, 1896; J. R. Aspelin i Finskt Museum, XIX, 1912; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 479; K. Meinander: Portrått i Finland, I-II, 1931; Bertel Hintze: Albert Edelfelt, 1-111, 1942-44; Biografl i Suomen Kuvaamataiteilijat (Finlands Billedkunstnere), 1943, red. af A. Paischeff.

Reinicke, Mikkel, se Mikkel Maler.

Reinke, Christoffer, - 1602-50 -, Maler. Gift før 1610 med Anke.

Virkede 1602 i Husum, 1606 Vejer i Slesvig. Arbejdede fra 1606 for Hoffet paa Gottorp med grovere Dekorationsmaling (Blyfigurer, Ringrendingsfigurer) og med Maling ud- og indvendig paa Gottorp Slot. Som hans Hjælper nævnes Sønnen Claus Reinke og 1619 hans Hustru Anke. Den Christoffer Reincke, som døde 1671 i Hamborg, hvor han allerede 1661 optræder som Amtsmeister i Malerlavet, er næppe identisk med ovenstaaende. O.A.

Th. u. B. - Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Reinke, Lorenz, d. 1666, Maler. F. i Slesvig, begr. 22. Aug. 1666 i Kulmbach. Fader: Glarmester Philip R.

Nævnes 1658 som Borger i Kulmbach; udførte Stafferingsarbejder her samt i Auerbach,

Bayreuth. O.A.

Th. u. B.

Reinold, J. G., - 1648 -, Maler. Fra Strasbourg.

Et ufuldført Miniaturemaleri paa Pergament forestillende Chr. IV paa lit de parade (Rosenborg) er sign. +fecit Hafniae J. G. Reinold Argentoratensis (o: fra Strasbourg) 1648*. Kunstneren i øvrigt ukendt. G.B.

Ill. Tid., 1894-95, 343; E. F. S. Lund, II, 1912, 160; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912,113,123; gat. over Chr. IV Særudstilling paa Rosenborg, 1948, Nr. 33.

Reisen, Christian, - 1664 - 1711 -, Signetstikker. Formentlig f. i Overhalden, Nordre Trondhjems Amt, d. i London. Forældre formentlig: Sognepræst Poul R. (Resen, Reisner) og Maren v. Aphelen. Gift i London.

Var Guldsmedesvend. Blev paa en Rejse til England forslaaet til Skotland, hvor han i 2 Aar var i Arbejde hos en Guldsmed Melvin i Aberdeen. Kom til London under den store Ildebrand i Sept. 1666, lagde sig her efter at skære Signeter og Sten. Sad 4 Aar i Tower, sigtet for at have skaaret Stempler til falsk Mønt, men frikendtes. Nævnes som Fader til (og Lærer for) den mere kendte Stenskærer Carl Christian R. (c. 1680-1725), der skal have leveret Arbejder til flere Hoffer, bl. a. til Danmark. G.G.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818; Weinwich, 1829. Horace Walpole: Anecdotes of Painting in England &c. collected by the late Mr. George Vertue, IV, 1782, 99; C-W. King: Antique genis and rings, 1872.

Reistrup, Karl Hansen, se Hansen Reistrup, K.

Rejersen (Reiersen), Jens, 1726-55, Søofficer, Tegner-Dilettant. F. 31. Jan. 1726 i Kbh., d. 17. Sept. 1755 i Smyrna. Forældre: Krigsraad, senere Justitsraad, Boholder ved Søetaten Jens R. og Cathrine Wienecke.

I Johanna Fosies (s. d.) Stambog (Det kgl. Bibl.) er en smuk Helsidetegning udført med

Pen og fremstillende et Akantusornament sign. af R., der har ledsaget det med et Digt dateret

Søakademiet 25. Febr. 1747. H.D.S.

T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, 1935.

Rellen, Johan Arentzen, - 1654-66 -, Snedker, Billedskærer.

Fik 1654 10 Rdl. for Arbejder paa Fr.borg og omdannede 1666 for 160 Rdl. 5 store

Malerirammer i Slotskirken sst., som han if. Kvitteringen +udzirede med skønt Billedhug-

gerværk i adskillige Slags Frugter*. Snitværket er skaaret i Bruskstil. C.A.J.

Utr. g. (Lensregnsk. 1654-55) - F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 192, 268.

Remark, Helmer Peter, f. 1913, Arkitekt. F. 15. Maj 1913 i Ordrup. Forældre: Tømrermester Lauritz Marius Jensen og Hulda Margrete Johanne Rasmussen. Navneforandring 1935. Gift 4. Okt. 1939 i Hellerup med Laura Benedicte Wulff Møller, f. 4. Okt. 1919 i Hellerup, D. af Afdelingschef i Magasin du Nord Otto Christian Emil Georg M. og Laura Petra Ellen Marie Jacobsen.

Uddannelse: I Tømrerlære; dimitt. fra Horsens Tekn. Sk. 1932; Elev paa Akad. Eft.sem. 1936 og 1940; Afgang Sept. 1944; Medarbejder ved K.A.B. ; selvstændig Virksomhed i Kbh. fra 1936. Udstillinger: Charl. 1945.

Arbejder: Rækkehusbebyggelsen Geelsdalens Haveby, Hj. af Kongevejen og Skodsborgvej, Virum (1937, s. m. Svend Aa. Petersen); Dobbelthus, Rygaards Allé 6 B (1942) ; Børnehave, Valdemarsgade 3 (1949); Villa, Hegelsvej 23 (1950, præmieret 1951). K.H.J.

Ark. M., 1941, 33 og 37 (Rækkehuse i Virum); 1944,197-98 (Dobbelthus, Rygaards Allé).

Remecke (Remcke, Remke), Johan, -160643, Snedker, Billedskærer. D. Marts 1643 i Eckernførde.

Efter 1606 at have arbejdet i den nye Gang paa Gottorp Slot aflagde R. 1607 Borgered i

Eckernførde. 1637 udførte han *Koepstolen* i Byens Kirke, et Pulpitur, der nu staar under

Orgelet, og hvorpaa hans Navn er indskaaret. Ved dette Arbejde bistodes han af 2 Sønner,

David, der blev Svend hos Faderen 1635, Oldermand 1676 og døde 1688, samt Johan,

der blev Mester 1648. C.A.J.

Haupt, 111, 1889 (Meister 46); Willers Jessen: Hans Gudewerdt,1931, 42; Kunstdenkmäler Schlesw: Holst., Kreis Eckernførde, 1950.

Remin, Johan Christian, - 1757 -, Maler. Paa Elvedgaard, Fyn, findes Portrætter af Justitsraad B. Simonsen og Hustru Anna Elisabeth, f. Berg (sign. J. Remin 1756), og paa Koldinghus hænger Portrætter af Michel Johannes Mule til Serridslevgaard og Hvilsbjerggaard og Hustru Maren, f. Lottrup. De bærer bag paa Lærredet henholdsvis Signaturen Johan Christian Remin og J. C. Remin (med J. C. og R. sammenslynget) samt begge Aarstallet 1757. Det er konventionelle Rokokoportrætter i provinsiel Udførelse. S.Sk.

Remir, Michael, - 1740 -, Marmorerer fra Namur eller Amsterdam, fik 12. Nov. 1740 Rejsepas til Kbh. s. m. 5 andre Marmorerere.

Red.

Utr. K.

Renard, Gregorius, 1814-85, Maler. F. 21. Nov. 1814 i Friedrichshof, Dänischenhagen, d. 6. April 1885 i Kiel, begr. sst. Forældre

Forpagter Louis R. og Catharina Margaretha Thiessen. Gift 9. Maj 1843 i Kbh. med Christiane Henriette Johanne Søfverborg, f. 19. Okt. 1823 i Kbh., d. 11. Jan. 1904 i Kiel, D. af Skomagermester Jacob S. og Johanne Christine Nielsen.

R. nedsatte sig 1843 i Kbh. som Daguerreotypist og kaldes da +Portrait-, Kunst- og

Porcelainsmaler samt Silhuetteur*. Udstillede s. A. paa Charl. et Porcelænsmaleri af B.

Thorvaldsen. Var endnu virksom Daguerreotypist i Kbh. 1846, men levede senere som

Fotograf i Kiel. Red.

Th. u. B. - Bjørn Ochsner i Den lille Portrætkunst, 1949, 169.

Rendal-Jensen, Vilhelm, f. 1912, Maler. F. 2. Sept. 1912 i Nyborg. Forældre: Typograf Christian Vilhelm Jensen og Camilla Rendal. Ugift.

Uddannelse: Forb. til Akad. af Bizzie Høyer; opt. Okt. 1937, Elev til Foraaret 1945 under Aksel Jørgensen og Knæsten Iversen og paa Freskosk. under Elof Risebye. Stipendier: Wilstrup 1940; I. R. Lund 1947. Rejser: 1947 Italien. Udstillinger: Charl. 1944-49; Charl. Eft. 1946, 50. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1944.

Arbejder: Lazarus' Opvækkelse. Skitse (Carlsons Pr. 1944) ; Kristus helbreder en Blind

(udst. 1944) ; Ved Genesareth Sø (udet. 1945) ; Daaben (udst. 1946); Kristus og Apostlene i

Getsemane Have (udsi. 1947) ; Skovbilleder fra Gurre (udst. 1947 og 48); Udsigt fra romersk

Tagterrasse (udet. 1949); Fra en Bjergby i Nærheden af Ravello (udst. 1949); Medarbejder hos Elof Risebye ved Aftrækningen af Sonnes Frise paa Thorvaldsens Museum 1951 ff. Red.

Repholtz, Albert Henrik, 1863-1928, Maler. Grafiker. F. 5. Nov. 1863 paa Nysø, d. 5. Marts 1928 i Kbh., Urne paa Bispebjerg, 1939 flyttet til Karlslunde Kgd. Forældre: Godsforvalter ved Baroniet Stampenborg, senere Justitsraad Mathias Edvard R. og Johanne Natalie Hjort. Ugift.

Uddannelse: Student 1881, cand. phil. n. A.; dimitt. til Akad. af C. F. Andersen; opt. Dec. 1881; Elev i Alm. Forb.kl. til Foraaret 1883 ; besøgte derefter Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen og P. S. Krøyer. Stipendier: Raben-Levetzau 1889, 1909 ; Købke 1917, 18. Udstillinger: Charl. 1884, 86-88, 99-1902, 04, 06, 08, 14, 17-21, 27; Dec. udst. 1885; Nord. Udst. 1888; Moderne dansk Kunst 1890; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Malmø 1914; Grafisk Kunstn.samf. 1917, 18 (Aarhus og Kbh.); Forum 1929. Hverv: Formand for Grafisk Kunstn.samf. 1917-19; Stifter af Selskabet for grafisk Kunst 1920 og Formand til sin Død.

Arbejder. Malerier: Forviklinger (1884); Et Landsbykøkken (1887); Interiør (1888). Grafik: En glad Pige (1898, Koldnaal); Gengivelser efter A. van der Neers Maanelandskab paa Kunstmus. (1900), Willem Drosts Studenten set. (1904), Jens Juels Den romerske Dværg Bajocco set. og Fru Gyllembourg paa Fr.borg, Rembrandts Manden med Pragthjelmen i Berlin, Frans Hals' Portræt af Descartes paa Kunstmus. og Peder Als' Portræt af Johs. Wiedewelt paa Akad. (1933) (alle Mezzotinter); desuden bl. a. Landskaber, Figurscener, Dyrestudier og Portræt af Maleren Karl Jensen (1917) i Vernis mou. Grafik i Kbst.saml.

Repholtz vakte gode Forhaabninger med sit Debutbillede paa Charlottenborg Foraarsudstilling, Genrebilledet Forviklinger, og med andre Billeder i de nærmest flg. Aar. Sygdom hindrede ham i at arbejde i omtrent 10 Aar. Han opgav Maleriet, og da han atter begyndte at udstille 1899, var det som Grafiker. Fortrinsvis vendte han sig mod Teknikker, som var lidet eller slet ikke benyttede hos os, og som han ikke desto mindre straks beherskede. Han begyndte med Koldnaals- eller +Skærenaals*-Raderingen, som han kaldte den, bl. a. med Portrætstudien En glad Pige, der er et af hans fineste Blade. Men først og fremmest er det hans Fortjeneste at have genoptaget og bragt Liv i Sortkunsten, Mezzotinten, i dansk Grafik. Denne Kunstart udgør Hovedmassen af hans grafiske Værk. Hans anseligste Blade er Gengivelser efter Malerier af A. van der Neer og Rembrandt. Senere kastede han sig over Blødgrund-Raderingen (Vernis mou) i en Række rask gjorte Blade.

Ved Siden af sin kunstneriske Virksomhed skrev R. kunsthistoriske Bøger. Hans Bro-

chure, Aphrodite fra Melos (1908), vakte i sin Tid megen Opmærksomhed ved et nyt Re-

konstruktionsforslag, bygget paa Iagttagelser fra Statuen selv og de tilhørende Brudstykker.

I Thorvaldsen og Nysø (1911), hvor Offentligheden første Gang blev bekendt med Ba-

ronesse Christine Stampes efterladte Erindringer, leverede han en grundlæggende Studie

over Thorvaldsens rige Alderdomsproduktion og rokkede Troen paa J. M. Thieles absolutte

Paalidelighed som Thorvaldsens Biograf, og med Thorvaldsens Tegninger (1920) publice-

rede han en fremragende Del af Thorvaldsens Livsværk, der nærmest henlaa glemt og upaa-

agtet. S.S-z.

1881-1908. Smaa Biografler og Portrætter af Studenterne fra 1881. Udg. af Vilh. Vaupell, 1908, 62; P. Johansen i Salmonsens Leksikon, 2. Udg., XX, 1926; Pol. 1. Juni 1905 (E. Hannover); 23. Dec. 1911 (Kronik af N. Liitzhøft); 6. Marts 1928; Ekstrabl. 17. Nov. 1913; 30. Sept. 1920; 5. Marts 1928 (G. Nygaard); Berl. Tid. 5. Nov. 1923; 22. April 1924; 6. Marts 1928 (K. Flor); Nat.tid. 5. Nov. 1923; 5. Marts 1928.

Resch, Erasmus Sigismund, 1728-97, Sorenskriver, Kbst. F. 11. Jan. 1728 i Kristiansand, d. 24. Dec. 1797 i Størdalen. Gift 3. Jan. 1763 med Kirsten Brinck, døbt 20. Aug. 1735 i Kristiansand, d. 21. Juni 1800, D. af Kommerceraad Anders Søren B. og Else Bolette Birckerod.

Resch kom som ung til Kbh. og blev Student 1745. Allerede tidligere maa han have lært Kobberstikkunsten hos J. Fosie, da han i dennes Lære-Klude (1741-43) har sign. et Oktav- og et Foliostik (Tvl. 29 og 31) forestillende Landskaber. I Fosies +32 Raderinger dedicerede til P. F. Suhm* (1747) har han sign. Tvl. 2, En Smed og i Johanna Fosies Stambog (Det kgl. Bibl.) 2 Tegninger dateret 1. 2. 1747. Fra 1743-44 kendes yderligere 5 Smaastik med Landskaber og Figurer, deriblandt Titelbladet til Fosies ikke udkomne +Tre Gange to Landskaber*. R. har desuden sign. et udateret Prospekt af +Aarhuus". R. blev cand. theol. og døde som Sorenskriver i Norge.

H.D.S.

Krohn, 1889; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Resen Steenstrup, Gert Johannes, 18681921, Maler. F. 24. April 1868 i Stubbekøbing, d. 2. Nov. 1921 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Skibsfører Johannes R. S. og Johanne Bruun. Gift 7. Sept. 1898 i Sebber med Meta Kjeldsen, f. 27. Maj 1878 paa Valstedgaard, D. af Proprietær, cand. jur. Alfred Valdemar K. og Johanne Margrethe Rohde.

Uddannelse: Præliminæreks.; dimitt. fra C. N. Overgaard; opt. paa Akad. Marts 1887, Elev til Maj 1889 ; fik Tilbud om fri Undervisning hos Frans Schwartz og blev senere (omkr. 1894) Elev i Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer og L. Tuxen. Stipendier: Raben-Levetzau 1896, 1902, 14; Bielke 1898, 99; Hjelinstjerne-Rosencrone 1901; Akad. 1910, 11, 15, 16; Ronge 1913. Rejaer: 1914 Spanien. Udstillinger: Dec. Udst. 1890; Charl. 18941923; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-11; Lybæk 1895; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Aarhusudst. 1909; Mindeudst. 1923; 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Køerne drives ud, Sommermorgen (1919, tilh. Aalborg Mus., dep. Borgmesterkontoret); Hoppe med sit Føl (Bornholms Mus.). - Grafik i Kbst.saml. Har hos Bing & Grøndahl dekoreret Porcelænsarbejder, bl. a. Vase med Gribbe (1897).

Resen Steenstrup havde sit kunstneriske Udgangspunkt i Otto Baches realistiske Dyrmaleri. Han var i denne Henseende beslægtet med en Maler som Poul Steffensen, der ligeledes i højere Grad lagde Vægten paa Skildringen af Husdyrenes Liv i forskellige Situationer end paa den maleriske Side af Sagen. Han hører til de fortællende Dyrmalere, der søgte livfulde og populære Motiver, der faldt i et bredere Publikums Smag. Evnen til at give en Situation har han tillige udnyttet i den lange Række Illustrationer, især til Børnefortællinger, han gennem Aarene har udført, bl. a. Niels K. Kristensen: Storkebogen (1911).

H.M.

Berl. Tid. 21. Jan. 1923 (K. Flor); Dag. Nyh. 22. Jan. 1923 (Th. Faaborg); Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, 1853-1903, 1903, 86; 1853-1928, 1928.

Restorff, Johann, - 1746-47 -, Bhgr., udførte paa Ledreborg Agrafkonsoller og en kronet Kartouche paa Kapellets Herskabsstol samt Pillespejle i Reventlowsalen og i

det lille Galleri 1746-47. B.L.G.

C. Elling l K. Aa., 1933-34, 240, 260, 262.

Restorff, Ludvig Adam Theodor, 1825-96, Maler. F. 7. Aug. 1825 i Kbh., d. 22. April 1896 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Barber Christian Frederik R. og Anne Margrethe Kaalund. Gift 15. Okt. 1854 paa Fejø med Henriette Margrethe Engel Olsen, f. 20. Jan. 1824 paa Fejø, d. 30. Nov. 1911 paa Fr.berg, D. af Skipper, senere Købmand Niels O. og Christine Nissen.

Uddannelse: Modtog som Barn privat Vejledning af J. L. Lund og blev samtidig Elev paa Akad. (opt. April 1837); avancerede til Gipssk. Juli 1841, til Modelsk. Marts 1842; lille Sølvmed. 1846. Udstillinger: Charl. 1844, 46-47, 50-51.

Th. Restorff malede navnlig Portrætter (4 Portrætter i forh. Joh. Hansens Saml.), men gav sig ogsaa af med Landskabsmaleriet. Han virkede dog hovedsagelig som Tegnelærer.

Arb. i Kbst.saml. Red.

Auk.kat. 1897 (Dødsbo).

Reusch, Hans Leganger, 1800-54, Maler og Skolebestyrer. F. 22. April 1800 paa Stusvik i Tysnes, Norge, d. 14. (13.Y) Juli 1854 i Bergen, begr. sst. Forældre: Infanterikaptajn, senere Overtoldbetjent David Frederik Orning R. og Anna Christine Blixencrone Leganger. Gift 1. April 1850 i Bergen med Maler Anna Sophie Lootz, f. 29. Juli 1820 i Bergen, d. 5. Okt. 1879 sst., D. af Skibsfører Salve Joachimsen L. og Christine Helene Huun.

Uddannelse og Ophold: Besøgte Akad. i Kbh., hvor han avancerede fra 1. til 2. Frihaandssk. 1825; opholdt sig 1829 i Hamborg og kom Aug. s. A. til Dresden, hvor han blev Elev af J. C. Dahl til April 1830. Udstillinger i Danmark: Charl. 1825-26, 28.

Ved Hjemkomsten til Bergen efter sin Udenlandsrejse gik R. over i Lærervirksomhed og blev Lærer og Bestyrer af det Andersonske Handelsinstitut i Bergen og desuden ved Det nyttige Selskabs og Kunstforeningens Tegnesk. sst. (Medstifter af Kunstforeningen 1838). 1851 blev han Direktør for Den offentlige Tegneskole. Han er foruden i Rasmus Meyers Saml. og Nasjonalgall., Oslo, rigt repræsenteret i Bergens Billedgalleri med norske Landskaber stærkt paavirket af Læreren J. C. Dahl samt med Portrætter (bl. a. af J. C. Dahl). Red.

Johan Bøgh: Bergens Kunstfor. 1 femti Aar, 1888, 114-15; Udstillingen Bergenske malte portrætter 1600-1850, 1911; A. Aubert: Maleren Johan Christian Dahl, 1920, 182; M. Grønvold: Fra Ulrikken til Alperne, 1925, 166-67; Kunst og Kultur, XVII, 1930, 210; Westergaard, 1930-33; Robert Kloster: Bergens Kunstforening 1838-1938, 1938.

Reusse (Reurs, Reuse), Johann Andreas, c. 1700-62, Bygmester. F. c. 1700, begr. 3. Febr, 1762 i Gøteborg. Gift med Metta, f. c. 1698, begr. 19. Jan. 1762 i Gøteborg.

Kom formodentlig fra Tyskland til Kbh. efter Branden 1728. Virkede ved Byens Genopførelse, havde 1733 Tømrerarbejde paa Hirschholm Slot og udførte 1737 for Thurah en Model til + Dronningens Trappe* paa Chr.borg.

Reusse tog før 1747 til Sverige, hvor han i Gøteborg arbejdede for B. W. Carlberg efter

1750. Han blev sst. Stadsbygmester og Admiralitetsbygmester. H.L.

Arvid Bæckström: Studier i Göteborgs byggnadshist. fore 1814, 1923; Fr. Weilbach: L. Thura, 1924, 31, 68; L. Bobe: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925, 222, 269.

Reuter, Hans, - 1600-07- -, Maler. Omtales1600 som Indvaaner i Kbh.; fik s. A. s. m.

andre Malere af Kongen Betaling for i Guld, Sølv og Farver at have +afcontrafejret* 4 kgl.

Orlogsskibe og 1607 for at have malet Kongens og Rigernes Vaaben paa 6 Kobberplader

(leverede til en Teltmager). G.B.

Utr. K. - F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 20.

Reuther, A., - 1841 -, Maler. Udstillede 1841 et Portræt paa Charl. Red.

Reventlow, Christian Ditlev Frederik, Lensgreve, 1748-1827, Statsminister, Maler-Dilettant. F. 11. Marts 1748 i Kbh., d. 11. Okt. 1827 paa Christianssæde, begr. i Horslunde. Forældre: Lensgrev Christian Detlev R. og Rigsfriherreinde Johanne Sophie Frederikke Bothmer. Gift 24. Juni 1774 i Tirsted med Sophie Frederikke Louise Charlotte v. Beulwitz, f. 1. Juni 1747 i Oldenborg, d. 25. Juli 1822 paa Pederstrup, D. af Amtmand, Gehejmeraad Christoph Ernst v. B. og Sophia Hedwig v. Warnstedt.

Malede og raderede som Dilettant. Af Raderinger kendes Hvilende Ged og Væder (1768); Christi Bespottelse (1773); Digteren C. F. Gellert (d. 1769). Arb. i Kbst.saml. og i Pederstrup Mus. D.He.

Th. u. B. - Krohn,1889, 94; V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1943, 1 f., 39.

Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard, Lensgreve, 1864-1929, Tegner. F. 18. Juli 1864 paa Pederstrup, d. 2. Febr. 1929 i Svendborg, begr. i Theophili Skov, Vesterborg. Forældre: Lensgrev Ferdinand Carl Otto R. og Benedicte Christiane Reventlow. Gift 1 ° 23. Juli 1889 i Kbh. med Komtesse Agnes Margrethe Moltke, f. 31. Juli 1866 paa Tryggevælde, d. 1. Juni 1941 i Kbh., D. af Forpagter, ,Grev Joachim Richard Henry M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opløst. 2° 26. Nov. 1909 i Pasing ved Miinchen med Komtesse Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, f. 24. Okt. 1884 i Züllichau, D. af Grev Eberhard Carl Paul Erdmann Emanuel H.-H.-R. og Grevinde Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine v. Pappenheim.

Ved Selvstudium og ved at tage Undervisning bl. a. hos Otto Bache, Vald. Kornerup, P. Ilsted og Tom-Petersen blev Reventlow en habil Figur- og Dyretegner. Han var om Vinteren i Kbh. nogle Aar Husfælle og Omgangsfælle med Kr. Zahrtmann. Især hans Fremstillinger af Raceheste, publiceret i hjemlige og fremmede Blade, nød Anseelse for deres Fordybelse i anatomiske Detailler. Hans første kunstneriske Forsøg udkom som Blyantsskizzer fra mange Lande (1890), der efterfulgtes af Billeder af Racehundene (1895). S. m. Tom-Petersen (s. d.) udførte han Forlægget til et stort litograferet Blad +Hesteskue paa Brahetrolleborg* (1904). Af andre Arbejder kan nævnes en Akvarelfrise med de danske Konger (fra Erik af Pommern indtil Chr. IX) til Hest (Fr.borg). Skitsebøger paa Brahetrolleborg. R.s kunstneriske og historiske Interesser gav sig endvidere Udslag i Udgivelsen af det instruktive Plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga (1903) med Fotografier af Billederne, forestillende Chr. I.s Besøg 1474 hos Colleoni, samt i Planlæggelsen af et ikke fuldført Værk om Dyrefremstillinger i Kunsten gennem Tiderne. - 1903 udst. han Tegninger og Akvareller i Kunstforeningen, og 1904 var han repr. paa Charl. J.P.

Kunstforeningens Aarsberetning, 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, X, 1931,

S. XVIII-XX; samme i Tilsk., 1932 II, 193-96.

Reventlow, Louise Sibylla, Komtesse, 1783-1848, Maler. F. 30. Juni 1783 paa Bernstorff, d. 1. Maj 1848 paa Pederstrup, begr. i Vesterborg. Forældre: Lensgrev, Statsminister Christian Ditlev R. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Arbejder: Sepiategninger: Pederstrup og det gule Hus (c. 1820) og Skovlandskab (begge i Pederstrup Mus.).

Samtiden roste hende meget stærkt for hendes Oliemalerier (Landskaber, Prospekter). Det var til hendes Brug, at Statsministeren fra de kgl. Samlinger lod sig udlevere det Hobbema Billede, som Englænderne derefter 1813 medtog fra Charlottenlund. D.He.

Weinwich, 1811 og 1829; Th. u. B. - V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1942, 105.

Reyer, P., - 1745 -, Bhgr.

Udførte 2 Drager af Træ med 14 Paphoveder samt 2 + positurer* med 4 Hoveder til

Karussel i Chr.borgs Ridehus 1745; 2 Konsolborde til Prinsens Palæ s. A. B.L.G.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Fr.berg, 1896.

Reynat, Baltzer, se Reinat, J. Baltzar.

Reynaud de Montpellier, - 1800 -, Maler. Har s. m. en Maler Galliot (muligvis den i Thieme und Becker nævnte Antoine Louis G.) malet 3 store Vægmalerier i Soveværelset paa Ludvigsborg (nær Eckernførde): Blindebuk, Flodlandskab og Hyrdescene; Billederne er *renoverede* 1852 af J. D. Clasen i Eckernførde. O.A.

Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950, 267, fig. 186.

Rhodin, Carl Frederik (Fridrich f) Christian, - 1756 -, Maler.

Et Maleri (i Nationalmuseets 3. Afd.) sign. 1756(2) og C. samt formentlig R. (eller muligvis K.. eller M.) og forestillende en Allé med en kongelig firspændig Ekvipage med' Forridere og Lakajer bærer paa Bagsiden følgende Indskrift: Partie af Strandvejen i Nærheden af Krogerup (Formiddag). Original af Carl Fredrik (Fridrich?) Christian Rhodin til Louise Sophie Hedvig Gradman d. 23 Deb.(?) 1756(?). Et ret dilettantisk Maleri. O.A.

Riber, Laurits Andersen, - 1610-13 -, Maler, signerede 1610 Altertavlen i Torrild og 1613 Altertavlen i Hundslund Kirke ved Aarhus, den første s. m. Oluf Olufsen, den anden med Mikkel Snedker (se disse). Ingen af disse Tavler har bevaret deres oprindelige Malerier. C.A.J.

Utr. K. - C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere, 1911, 73.

Riberholt, Hilmar Bruno, 1883-1936, Maler. F. 21. Marts 1883 i Aarhus, d. 10. Marts 1936 i Kbh., bisat fra Bispebjerg Krematorium. Forældre: Fotograf Sophus Dionysius Jensenius R. og Sørine Emilie Rasmussen. Ugift.

Uddannelse: Gik som ung til Søs, men maatte afbryde paa Grund af en Hofteskade; som Maler Autodidakt. Udstillinger: Charl. 1913, 20-24, 26 (7 G. m. 8 Arb.); Kunstn. Eft. 1912 ; 18. Nov. Udst. 1927, 33, 36 (Mindeoph.), 42.

Riberholt har som Speciale dyrket Maaneskinsbilleder, som han malede om Natten med

Acetylenlygter til Belysning af Lærredet. Baade disse Maaneskinsstemninger og hans

andre Billeder af gamle Bygninger og Kanaler, bl. a. fra Ribe, Nyhavn og Brygge, hvor Lyg-

terne spejler sig, er af udpræget romantisk Art, men ikke betydelige i koloristisk Henseende. Mere værdifulde er her hans tidligere Arkitekturbilleder (fx Det Indre af Aarhus Domkirke) med deres omhyggelige Valørstudium. H.M.

B. T. 25. Marts 1921; Vore Damer 6. Sept. 1923; Vore Herrer 5. Juni 1924; Berl. Tid. 19. Marts 1936 (K. Flor).

Riboldt, Wilchen, 1661-1711, Maler. Døbt 13. Dec. 1661 i Kbh., d. 8. Sept. 1711 sst., begr. sst. (Holmens K.). Forældre: Kgl. Herold Hans R. og Susanna Andersdatter. Gift 27. Sept. 1707 i Kbh. med Helvig Andersdatter.

Var af ret velhavende Familie, hvoraf flere Medlemmer var knyttet til Hoffet. Fik fra 1690 oftere Betaling af Kongens Kasse for Malerier og især for at reparere ældre Billeder. 1700 nævnes han blandt Hofstatens Medlemmer (ved Mandtal til Krigsstyret), mag altsag have haft fast Ansættelse. Var 1701 et af Medlemmerne i det Kunstnersocietet, der søgte om Kongens Godkendelse af Oprettelsen af et Akademi. Udstillinger: Raadhusudst. 1901.

Bevarede Arbejder. Malerier: Adskillige Verdens Forfængeligheder (1693, Fr.borg, betalt Maj 1693 af Kongens Kasse); Eremit og Siddende Kriger (begge Kunstmus.); Klippegrotte i A. v. Cuijlenburgs Maner (forh. Joh. Hansens Saml., antageligfra Chr. VIII.s Saml.); lignende med Venusstatue (1697, sst.); Klassisk Landskab med badende Kvinder (Kunstmus., Bern); et lignende solgtes med Otto Thotts Såml. 1788. Tegninger; Farvelagt Prospekt af Kbh. (c. 1690 Rosenborg); mytologisk Tegning i N. C. Moritz' Stambog (1705, Det kgl. Bibl.) ; Kain og Abel, mytologisk Gruppe og 2 Modelstudier (Kbst. saml.). Fik 24. Jan. 1690 af Kongens Kasse Betaling for Udførelsen af Karton (forsvundet) til Billedtapetet Landgangen paa Rygen, vævet af B. van der Eichen til Rosenborgs Riddersal (dep. paa Chr.borg) og 2. Sept. 1695 for Forlægget til Titelkobberet i Museum Regium (med Chr. V.s Portræt, udg. 1696), stukket af H. Schaten. Efter hans Forlæg er stukket adskillige andre Titelkobbere, især til Ligprædikener (med Portrætter af Christen Skeel 1694, Jørgen Skeel 1699 og F. C. Mentzer 1711).

Arbejder il. arkivalske Kilder: Flugten til Ægypten (hang 1696 paa Rosenborg); fik 1698 af Kongens Kasse 180 Rdl. +for ded kgl. hus at skildre*; Prinsesse Sophie Hedvig sad Model for R. 7. Jan. 1698 (maaske det Knæstykke, der 1737 fandtes i Kunstkammeret); det kgl. Vaaben (1701, Forlæg for Stukkatur paa Fr.berg, ødelagt); 2 Kabinetsstykker af Marie Magdalena og den hellige Antonius (leveret Kongen 1707); Portrætter af Dronning Anna af England og Charlotte Amalie (lille Knæstykke, vistnok brændt paa Fr.borg 1859) fandtes 1737 i Kunstkammeret.

Riboldt er en typisk Repræsentant for Tidens +Kabinetsmaleri* ; hans Smaabilleder er ganske dygtigt udført, udpenslede med minutiøs Omhu for Detaillerne i næsten emailleagtige brogede Farver; hans Forkærlighed for stærke Farver træder ogsaa frem i det efter hans Forlæg vævede Rosenborg-Tapet. Blandt hans Forudsætninger er hollandske Smaamestre som A. v. Cuijlenburg og C. v. Poelenburg og hjemlige som T. Gelton (og Peter Rublach?). G.B.

Utr. K. - Sandvig 1795; Friis: Saml., 1872-78; Danske Saml., 2. Rk. V, 1876-77, 283-84; F. J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Frederiksberg, 1896; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07 -98; Meldahl og Johansen, 1904 11; Kronens Skøder, II, 1908, 114; H. C. Bering Liiserg: Rosenborg, 1914; Fr. Weilbach: Garnisons Kirke, 1929; Westergaard, 1930-33; C. Elling i Danm.s Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 337-38; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holland. Malere!, 1942, 469; H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728, I, 1943; IV, 1945; O. Norn: Nikolai Taarn, 1945; G. Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter, 1949.

Rich, Kai, f. 1910, Tegner. F. 8. Jan. 1910 i Kbh. Forældre: Fabrikant Ejnar R. og Johnna Veronique Frangoise Messerschmidt. Gift 31. Aug. 1942 i Viborg med Vibeke Helweg-Larsen, f. 6. Dec. 1921 i Charlottenlund, D. af Overretssagfører, senere Amtsfuldmægtig Børge H.-L. og Christie Wilhelmine Foss.

Uddannelse: Er som Tegner Autodidakt, begyndte som Bygningstegner, gik over i Reklamefaget og nedsatte sig som selvstændig Reklametegner (Brevhoveder, Firmamærker og Etiketter). Rejser: 1947 Svejts og Paris; 1949 Finland; 1951 Rom.

Arbejder. Plakater: Zoologisk Have (1944); Landsindsamlingsplakater for Red Barnet bl. a. Fastelavnsplakat (1949) ; Vis Hensyn (1948); De gamles Uge (1949). Bogillustrationer: Carl C. Christensen: Fra Gammelmønt og Vognmagergade-Kvarteret (1945); samme: Omkring Rundetaarn (1946) ; samme: Latinerkvarteret (1947) ; samme: Sankt Nikolaj og det gamle Skipperkvarter (1948) ; samme

Adelgade Kvarteret (1949); samme: Borger gade før Saneringen (1950) ; Christianshavn. Poesi og Tegninger (Digte af Fredrik Nygaard) (1946); Peters lille Kat (1947, egen Tekst); Set med en Pen (1948, egen Tekst); Rom i Skitser (1951, egen Tekst). Har desuden tegnet i alt omkr. 300 Bogomslag (bl. a. til Ernest Hemingway: Hvem ringer Klokkerne for (1941) ; Vilh. Jung : Sumatra (1942) ; Alexander Kuprin: Jama-Sumpen (1945); Karel Capek Atomernes Tyranni (1946)). Har udført Modeller til Trælegetøj (+Jehla*) m. m. og har udgivet 3 Modelbøger: Modelbogen for Drenge og Piger (1943), Nemme Træting (1944) og Gaver jeg selv kan lave (1944).

Red.

Richardt, Johan Carl, 1816-87, Maler. F. 16. Nov. 1816 paa Brede, d. 31. Okt. 1887 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Ass.). Forældre: Forpagter, senere Bogbinder Johan Joachim R. og Johanne Frederikke Bohse. Broder til Ferdinand R. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Var først i Lære hos Malermester Tilly i Pilestræde og kom paa Akad. 1832; Elev af Gipssk. fra Marts 1837, af Modelak. fra Marts 1838; tegnede efter nogle Aars Fravær atter i Modelsk. 1848; arbejdede samtidigt hermed i J. L. Lunds private Malerskole. Rejser: 1842 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1839-59 (7 G. m. 11 Arb.).

Arbejder. Portdatter: Prof., Etatsraad Emmanuel Tauber (1845, Fr.borg) ; Mathilde Hedvig Leth (1847) ; Sognepræst Albert Leth (1847, litograferet af I. W. Tegner hos Em. Bærentzen) ; Underretsprokurator H. J. Thomassen Bresgaard (1855, lit. hos Tegner & Kittendorff) ; Rektor ved Sorø Akad. Paul Hagerup Tregder (1857, lit. af Tegner & Kittendorff) ; desuden Brystbillede af en Sømand (1839, tilh. Thorvaldsens Mus.); Prospekt af Næs Jernværk (udet. 1843); En gammel Mand, der stopper Pibe (udet. 1845, forh. Joh. Hansens Saml.).

Carl Richardt dyrkede hovedsagelig Portrætfaget, men malede lejlighedsvis ogsaa Landskaber og Figurbilleder. Paa sin Rejse i Sverige og Norge malede han Portrætter og gjorde enkelte Landskabsstudier. J.B.H.

M. Galschiøt: Helsingør, 1921, 69.

Richardt, Joachim Ferdinand, 1819-95, Maler. F. 10. April 1819 paa Brede, d. 29. Okt. 1895 i Oakland, . Kalifornien. Broder til Carl R. (s. d.). Gift 18. Jan. 1862 i Kbh. med Arndine Hedvig Sophie Steenstrup Linnemann, f. 28. Dec. 1831 paa . Rugstedgaard, Ødsted Sogn, d. 29. Juli 1888 i San Francisco, D. af Proprietær Johan Henrik L. og Madsine Johanne Buch.

Uddannelse: Var først i Tømrerlære ,i Kbh. (1835); kom paa Akad. n. A., hvor han havde G. Hetsch som Lærer i Tegn.; 1837-45 Elev af Modelsk. ; vandt Marts 1839 den lille, Dec. 1840 den store Sølvmed. Rejser: 1855-59 U.S.A. og Canada; 1862-63 Italien; 1869(?) Sverige; fra 1873 til sin Død atter i U.S.A., først i San Francisco; senere i Oakland, hvor han virkede som Landskabsmaler og Tegnelærer. Udstillinger: Charl. 1839-71 (24 G. m. 98 Arb.); Udst. til Fordel for de faldnes efterladte 1850; Udst. af amerikanske Prospekter 1860; Nord. Kunst 1872; omkr. 1876 i San Francisco (The Mechanics Institute).

Arbejder: En Malerstue paa Charlottenborg (udsi. 1839, Thorvaldsens Mus.); Antiksalen paa Charlottehborg (1840, forh. Joh. Hansens Saml., her opført som Arb. af J. C. Richardt); Thorvaldsen i sit Atelier paa Charlottenborg (1840, Thorvaldsens Mus., tegnet Forarbejde sst.; som Litografi 1844) ; desuden i Thorvaldsens Mus. en Tegning forestillende Elever paa Akademiet tegnende efter en Statue af Thorvaldsen. Danske Prospekter: Et Parti af Svendborg, set fra Ørkel Slotsbanke (1841, tilh. Kunstmus., dep. i Chr. VII.s Palæ) ; Udsigt over Hvidkilde og Omegn (1842, Svendborg Amts Mus.); Pederstrup, set fra Sydøst (1845, Akvarel, Pederstrup Mus.); Parti af Kronborg (1848, Helsingør Mus.); 2 Prospekter af Vemmetofte Kloster (1866, Vemmetofte); Udsigt fra Nørre Fælled (1868, Bymus.); Udsigt over Svendborg (1868, Svendborg Amts Mus.); Petri Kirke (c. 1870, Øregaards Mus.); Kysten ved Strandpromenaden (c. 1870, Bymus.); St. Hans' Hospital ved Roskilde (1871, sst.); St. Hans' Hospital ved Roskilde (1872, Med.-hist. Mus.); Malerier af Gurre Slotsruiner (udst. 1842, 55, 69), Sorgenfri (udst. 1844), Frederiksborg (udst. 1847, 50, 61), Rosenborg (udst. 1850, 51), Fredensborg (udst. 1850, 54) og Jægerspris (udst. 1854) samt af Herregaardene Hvidkilde (udst. 1844), Egeskov (udst. 1845, 48), Rygaard (udst. 1847), Glorup (udst. s. A.), Voergaard (udst. s. A.), Rydhave (udst. 1868) m. fl.; desuden Parti af Stockholms Slot (1871) ; har givet Fortegn. (stukne af Nordahl Grove) til T. A. Becker og C. E. Secher: Prospecter af Danske Herregaarde (1844-68), til hvilket Værk flere af de nævnte Prospekter er Forlæg, samt til G. Ljunggren: Skånska herregårdar I-VI (185361). Amerikanske Prospekter 1855-59 (udst. i Kbh. bl. a. 1860, jfr. Kat.): Niagara Floden; Et af Faldene ved St. Anthony i Missisippifioden; Hængebroen ved Lewistown; Universitetet i New York; Bjerget Washington; Quebec i Canada; Naturbroen i Virginia; Independence Hall, Philadelphia. Litografier bl. a. af Pastor C. J. Bredsdorff, Justitsraad Rasmus Lange til Ørbæklunde. Tegninger i Teatermus. (kgl. Kapelmusikus Chr. Kellermann (1855) og Fru Heibergs Villa i Rosenvænget (1865)).

Ferdinand Richardt har Betydning ved som Prospektmaler og -tegner at skildre vore Slotte og Herregaarde i deres landskabelige Omgivelser. Da flere af Bygningerne senere er undergaaet Forandringer,, kan hans Prospekter ogsaa have arkitekturhistorisk Interesse. J.B.H.

Fort. over Malerier, Skidser, Forarbejder m. m., 1850; Kat. over Prospekter fra amerikanske Egne og Steder, 1860; Ank. Kat. 1873 (egne og andres Arb.); V. Thorlacius-Ussing i K. Aa., 1942, 111, 112-13.

de Riehelleu, Louise Frederikke Caroline du Plessis, 1854 -1933, Maler, gift med Maler Viggo Langer (se under denne). Udstillede et Stilleben paa Charl. 1884.

Richter, Benjamin, - 1768-82 -, Maler. Ogsaa kaldet Benjamin Maler. Renoverede Altertavlen i Halk Kirke (Haderslev Amt) og malede 2 Fløjbilleder til samme 1768. If. Regnskaber vedrørende Mariekirken i Haderslev restaurerede han ligeledes Altertavlen der og stafferede Skiven paa et Solur sst. 1782. J.P.

Haupt, III, 1889; Werner Güttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935, 98, 109, 112.

Richter, - første Halvdel af det 19. Aarh. -, Maler.

En Carl Frederik Richter avancerede 1827 fra Akad.s 1. Ornamentskl. til den arkitektoniske Ornamentskl. og 1831 fra' Gipssk. til Modelsk. Han er mulig identisk med den Richter, der 1832 udstillede 2 Portrætter i Pastel paa Charl., og med den rejsende Portrætmaler Carl Richter, der i 1840'erne og 50'erne nu og da kom til Helsingør.

Paa Langesø findes en Portrætpastel sign. Richter Copenhagen 1843, der if. en Paaskrift

skal fremstille +Paul de Berner*. - I Helsingborg Museum findes Pasteller af Frk. Nanna

Ståhle (sign. C. F. Richter 1831), Boghandler J. Thorell (sign. C. F. Richter 1836 samt

samtidig Paaskrift paa Bagsiden +Aftagen d 20 Augusti 1836 af Danske Målaren Richter*)

og Fru Fredrique Rosenberg (sign. C. F. Richter 1833); i Lunds Universitets Portrætsaml. Pasteller af Prof. Willi. Ekelund og Prof. Otto Lindfors (begge sign. C. F. Richter pinxit l 834) ; desuden kendes Portrætter i Privateje i Helsingborg. - Paa Udstillingen Bergenske malte portrætter 1911 anføres 2 Portrætter i Olie forestillende Forvalter ved Kongsberg Sølvværk Andreas Løberg (d.1839?) og Hustru, f. Berg (d. 18437) som +malt paa Kongsberg af en dansk Maler Richter*. RØ.

Bergenske malte portrætter, 1911, Nr. 359; M. Galschiøt: Helsingør omkring Midten af forrige Aarh., 1921, 69; O. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtsbog, 111, 1, 1947, 464.

Richter, Gabriel, - 1755-59, Arkitekt. Begr. 9. Maj 1759 i Kbh. (Garn:).

Nævnes i Akad.s Protokoller 10. Febr. 1755 og 6. Febr. 1756, da han +admitteredes til

Concoursen for Guld-Medaillen*. Vandt 7. April 1758 Akad.s store Guldmed. for +En

Raadstue med en proportioneret Gaard udi*. For dette Projekt betaltes til hans Dødsbo

n. A. 60 Rdl. RØ.

Richter, Johann Adam, 1733-1813, Arkitekt. F. 11. Maj 1733 i Gersfeld, d. 9. Juli 1813 i Kiel.

Elev af og Medarbejder hos E. G. Sonnin (bl. a. ved Michaeliskirken i Hamborg, Slottet i Kiel). I dansk Tjeneste 1773 efter Mageskiftetraktaten med Rusland om de gottorpske Dele af Holsten; Landbygmester i det Kiel'ske Distrikt 1779-1804.

Arbejder: Kirken i Grossenaspe (1771-72); Avlsgaard paa Annenhof (1773-75) ; Schierensee (1774-75); Schweffelhaus i Kiel (1775, nedrevet 1907); Kirke i Schónberg (1780-82); Taarn til og Ombygning af Kirken i Probsteierhagen (1787); Tagrytter paa Klosterkirken i Preetz (1788); Kirke i Kappel (1789-93).

En Broder Peter Richter (1750-1805) virkede som Arkitekt i Holsten. B.L.G.

Th. u. B. - Fr. weilbach: Dansk Byg. kunst, 1930; J. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhåuser des 18. Jahrh., 1935; Z. der Gesellsch. fur Schlesw. Holst. Gesch., LXIII, 1935, 440; Kunstdenkmåler, Kreis Eckernførde, 1950.

Richter, Johann Georg, - 1755-77 -, Keramiker og Porcelænsmaler, +Porcellainsfabrikor*.

Richter blev 1755 af J. Fortling indkaldt fra Strasbourg til Fabrikken i Kastrup, maaske

paa Centralstyrelsens Initiativ, for at arbejde paa Fabrikken ved Blaataarn, snart efter i

Kastrup. Han ansattes med en Løn paa 300, fra 1760 forhøjet til 400 Rdl., som betaltes

af Partikulærkassen, og som fortsatte, ogsaa efter at Fabrikken 1763 var kommet paa andre Hænder. 1771 søger Fabrikken om, at R. stadig maa faa sin Løn af Kongens Kasse, da den ikke selv kan betale, og da hans Bortrejse vil være et stort Tab, da han alene kender de Arcana, som bruges til alle Slags Kulører; 1772 bevilges hans Gage da atter, og han kaldes da +Farvelaborant*. Endnu 1777 omtales han ved Fabrikken. En ikke uvæsentlig Periode er R.s Samarbejde med Louis Fournier (s. d.), der 1760 flyttede ind i Værkstedsbygningerne ved Blaataarn, og for hvem R. 1764 byggede Ovne, og hvem han bistod som Porcelænsmaler. Da Fourniers Virksomhed standsedes 1765, beordredes denne (og J. G. Mehlhorn, s. d.) til at overgive Richter og F. H. Muller (der senere blev Stifter af Den kgl. Porcelainsfabrik) Fabrikken med Tilbehør og under Trusel om Unaade at oplyse dem om alt vedrørende Fabrikationen. R.s Betydning for dansk (og svensk) Porcelænsmaling synes langt at overgaa den, der er tillagt hans Bysbarn Joseph Adam Hannong (s. d.), der 1754 en kort Tid var ansat

ved Fabrikken i Kastrup. Det mas være R., der har overført de strasbourgske Blomster-

dekorationer hertil, som gennem Henrik Frantzen og C. Ruch (se disse) førtes videre

til Marieberg. O.A.

C. Nyrop: Den danske Porcelænsfabrikations Tilbliven, 1878, 23, 25, 30, 50, 51 (Særtryk af Industrifor.s Maanedsskrift); J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911; E. Hannover: Keramisk Haandbog, I, 1919; 112, 1924.

Richter, Michel, - 1674-77, Maler (kaldes Conterfeier). Begr. 9. Febr. 1677 i Kbh. (Petri).

Richter fik 18. Okt. 1674 et Barn begravet i Kbh. (Petri). Red.

Utr. K.

Richter, Peter, se under Richter, Johann Adam.

Ridter, Janus Laurentius Jørgensen, 1854-1921, Maler. F. 14. Aug. 1854 i Aakirkeby, d. 30. Nov. 1921 i Kbh., begr. sst. (Bispebjerg). Forældre: Skrædder Jørgen Ridder og Cecilie Margrethe Larsdatter. Navneforandring 17. April 1884. Gift 7. Juni 1884 med Petra Johanne Christine Nielsen, f. 3. Okt. 1854 paa Markergaard i Poulsker, d. 9. Aug. 1918 i Kbh., D. af Gaardejer Herman Sonne N. og Erasmine Kirstine Koefoed.

Uddannelse: Elev af Tekn. Sk. 1892-93; Privatundervisning i Akvarelmaling af C. M. Soya Jensen; opt. paa Akad. Nov. 1893, Elev til Jan. 1897. Rejser: Tyskland og Østrig.

J. L. Ridter, der oprindelig var Boghandler, begyndte tidligt at tegne og fik fra omkr. 1874 Tegninger optaget i Illustreret Tidende. Fra 1887 helligede han sig helt Tegne- og Malekunsten og uddannede sig nu ogsaa paa Teknisk Skole og Akademiet. Han har særlig skildret det gamle København, og paa Øregaards Mus. findes 17 Akvareller med Motiver fra nu forsvundne Dele af Byen. Han har illustreret Fra Danmarks industrielle Etablissementer, udg. af N. Malmgrens Enke (1890). Fra 1905 var han Tegner ved de Ferslewske Blade og kunstnerisk Medarbejder ved forskellige industrielle Virksomheder. Red.

Journalisten, VIII, 1912, 43; A. Dolleris: Danmarks Boghandlere 1837-1892, 1912, 284 f.

Riebe, Carl, - 1801-42 -, Miniaturemaler.

Omtales som arbejdende i Berlin 1801 (Dronn. Louise af Preussens Portræt) og 1811. I Flensborg litograferede J. F. Fritz 1839 et Maleri af +Riebe professeur* forestillende Statholderen i Hertugdømmerne, Landgrev Frederik af Hessen. Desuden findes et Par meget gennemførte, tuscherede Tegninger af Arveprins Ferdinand og Arveprinsesse Caroline fra 1840 paa Fr.borg. R. synes at have opholdt sig en Tid i Kbh.; i Vejviseren 1841 er +C. Riebe, Professor, Portraitmaler, Ridder af Jernkorset* opført som boende Gl. Amagertorv 43, 1842 paa Charlottenborg. O.A.

Riedlinger, Johanna Amalia, se Seizberg, J. A.

Rieter, Jacob, 1758-1823, Kbst. F. 17. Okt. 1758 i Winterthur, d. 16. April 1823 sst. Forældre: Klædefabrikant R. og Hustru f. Koller. Ugift.

Uddannelse: Lærte Tegning og Radering hos Johann Rudolf Schellenberg (Winterthur) og V. Sonnenschein (Zürich); besøgte 1778-81 Akad. i Stuttgart. Rejser og Ophold: Rejste til Paris; opholdt sig derefter 1791-93 i Berlin; var 1797 eller før i Kbh., hvor han med Afbrydelser boede indtil 1805 ; rejste 1803 til Mannheim (for at bringe Marinemaleren T. E. Lønnings Maleri, forestillende Kapt. Krabbes Kamp i Kanalen mod 4 engelske Fregatter til Kobberstikkeren C. Kuntz i Mannheim) og vendte 1804 atter tilbage til Kbh. s. m. Johannes Senn, med hvem han havde gjort Dragtstudier i Holsten og paa Vesterhavsøerne. Udstillinger: Zürich 1801 og 06 ff. Udmærkelser: Medl. af Akad. der Kiinste und mekanische Wissenschaften i Berlin.

Arbejder: Udførte under sit Ophold i Danmark dels Akvareller dels Stik, stod Kredsen omkring Lahde-Senn nær. Af Akvareller kan nævnes Portrætter af Grosserer Jørgen Bech, dennes Hustru og 2 Børn (alle 41797), af Lorenz Spengler (Universitetets zoologiske Museum) og af Frederik Christian Riisbrigh (Fr.borg). Endnu 2 Akvareller paa Fr.borg er tilskrevet R. Han udsendte +Danske Nationale Klædedragters (c. 1805-06), hvortil han udførte 6 Stik (bl. a. i Bymus.) og 4 Stik af Holstenske Klædedragter (Det kgl. Bibl.). Desuden stak han Profilportrætter af Lorenz Spengler, af Færgemanden Lars Bagge og af 9 Officerer, der udmærkede sig under Krigen med Englænderne (alle i Kbst.saml.). Til Udførelsen af disse Profilbilleder benyttede han +Physionotracen< (se Flint, Andreas). Arbejder af R. desuden i Kunsthalle, Winterthur, og i Züricher Kunstgesellschaft (Grafik). T.H.C.

Schweizerisches Künstler-Lexicon, red. af Carl Brun, I-III 1905-13. - Adresseavisen 15. Jan. og 25. April 1805; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

Rigas, Joseph, - 1701 -, Gipser, Svend hos Giampiero Bellasio ved Arbejdet paa Fr.berg

Slot; fik her 1701 Betaling for Gipsarbejder paa Trappen. B.L.G.

Friis: Saml., 1872-78; Bredo L. Grandjean i Kulturminder, 1945-47, 121.

Rihler, Peiter, - 1716 -, Kontrafejer, fik 1716 10 Rdl. for Arbejde ved Skriftestolen (nu for-

svunden) i Galtrup Kirke. Red.

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 939.

Riis Carstensen, Andreas Christian, 1844-1906, Maler. F. 9. Nov. 1844 i Sennels ved Thisted, d. 5. Maj 1906 i Helsingør, begr. sst. Forældre: Sognepræst Jørgen Frederik. Carstensen og Theodora Cathrine Holm. Gift 9. Sept. 1890 paa Fr.berg med Ida Lucie Catharina Müller, f. 28. Maj 1865 paa Flensborggaard ved Glumsø, D. af Proprietær Peter Frederik M. og Agnes Dorthea Hedde.

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen til Søs og begyndte at tegne under et Ophold i Quebec; vendte hjem 1863 og deltog i Krigen om Bord paa Fregatten Tordenskjold; lærte Marinemaleri hos C. Dahl; dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad. og besøgte dette Okt. Kvartal 1864 og atter fra Okt. Kv. 1865 til Foraaret 1868 samt Okt. Kv. 1877; besøgte i Paris Atelier Suisse og var paa École des Beaux-Arts Elev af J. L. Gérôme 1875-76. Rejser: 1869, 70-74 U.S.A. og Dansk Vestindien; Foraar 1875 Portugal, Spanien og Marokko; 1875-77 Frankrig; 1879-80 Middelhavet, Ægypten, Syrien (i egen Sejlbaad); 1884 og 88 Grønland; i 90'erne gentagne Gange i Ægypten. Udstillinger: Charl. 1868, 75, 78-80, 82-96 (18 G. m. 42 Arb.); New York 1869 ; 18. Nov. Udst. 1882; Dec.udst. 1883; Nord. Udst. 1883 og 88; Paris 1889; Chicago 1893; Lybæk 1895; Raadhusudst. 1901; Sep.udst. 1889 og 94 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1879.

Arbejder: Udsigt over Chr.havn set fra Havnen (1871 og 75, begge Bymus.); Ved Solopgang i Kattegat (Neuhausens Pr. 1879); Motiv fra Nilen (Fyns Stiftsmus., dep. Alderdomshjemmet i Odense); Eftermiddag paa Havet, Bygevejr i Nordsøen og Bjergsø paa St. Jan (1905) (tilh. alle 3 Kunstmus., dep. Amalienborg); Langebro (1906, Bymus.); Briggen +Lougens" Kamp mod 2 engelske Fregatter i Vestindien 1806 (Fr.borg); har udført Altertavlerne i Sennels Kirke (1877) og Østerild Kirke (1878); malede 1893 en Række Billeder fra Ægypten til Ny Carlsberg Glyptotek (tilh. Glyptoteket, dep. ude); repr. i Kunstmus. i Reykjavik; forh. repr. i Aalborg og Maribo Mus. samt Joh. Hansens Saml.

Allerede i sine første Arbejder følte Riis Carstensen sig draget af Søen. Elevforholdet til Marinemaleren C. Dahl fik ikke gennemgribende Betydning, snarere var det Anton Melbyes og C. F. Sørensens romantiske Opfattelse, der øvede sin Tiltrækning. Han drog vidt omkring paa Havene og hjembragte Motiver fra højst forskelligartede Himmelstrøg. Hans Opfattelse af Søen og dens Liv var dog ret traditionel, men han viste i enkelte Arbejder en Farvefinhed og en indgaaende Betragtning af Lyset - saaledes især i hans mindre Arbejder fra Ægypten - som man mas beklage ikke kom til en videre Udfoldelse. Ogsaa fra Grønland har han malet en Række Billeder. Han var blandt de første, der paa en tilforladelig Maade har skildret dette Lands geografiske og etnografiske Egenart. Han har skrevet +Two Summers in Greenland* (1890) og sine Erindringer +Over viden Strand* (1897). Han var Ungdomsven med Holger Drachmann, som skrev et Mindedigt ved hans Død. H.M.

A. Riis Carstensen i Kunstbl., 1888, 147-49 (Erindringer fra Atelier Suisse); A. Riis Carstensen: Over viden Strand, Livs- og Rejseerindringer, 1897; 111. Tid., 1905-08, 499; Vald. Sehmidt sat., 1906-07, 454.

Riisager, Åse, f. 1899, Maler. F. 7. Jan. 1899 paa Fr.berg. Forældre: Fabrikant Carl Theodor Wilhelm (kaldet William) Klenow og Meta Fanny Henriette Wengler. Gift 6. Juli 1920 paa Fr.berg med Komponist, cand. polit., senere Kontorchef i Finansministeriet Knudåge R., f. 6. Marts 1897 i Port Kunda, Rusland, S. af Ingeniør Henrik Emil R. og Henrikke Catharine Olufsen.

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1915-16, af Maleren Charles Thomsen 1917-20, af Ciselør. Thyra Vieth 1917 og af Arajou, Paris, 1923. Rejser: 1922 Frankrig; 1923 Paris; 1926 Rejser i Europa; 1932 Italien. Udstillinger: Charl. 1923, 46-50; Kunstn. Eft. 1926, 28, 45; Sep.udst. 1943, 47.

Åse Riisager har hovedsagelig arbejdet med dekorativ Kunst: Stofdyk, Tapeter, Tegninger til Haandarbejder o. lign. og vandt 1. Pr. i Haandarbejdets Fremmes Konkurrence 1947.

Hun har desuden udført Malerier og Akvareller navnlig med Motiver fra Egnen omkring

Tibirke og enkelte Portrætter (Margot Lander 1943) og har illustreret En Tylvt danske Rim

og Remser efter Evald Tang Kristensen med Musik af Knudåge Riisager (u. A.) samt

tegnet Illustrationer til Dagbladenes Søndagstillæg (Social-Demokraten og Berlingske Ti-

dende). Red.

Berl. Tid. 24. Okt. 1943 (X. For); Nat.tid. 31. Okt. 1943 (Sig. Schultz).

Riise, August Jacob Christian, 1825-83, Maler. F. 7. Marts 1825 i Kbh., d. 5. Juni 1883 sst., begr. pas Fr.berg. Forældre: Amanuensis ved Det kgl. Bibliotek, senere Antikvarboghandler Jacob R. og Jensine Emilie Hansen. Gift 28. Marts 1856 pas Fr.berg med Caroline Emilie Thorup, f. 12. Sept. 1836 i Kbh., d. 19. Okt. 1877 sst., D. af Kok Carl Magnus T. og Johanne Emilie Petersen.

Var i Malerlære hos Malermester Kongslev og besøgte samtidig Akad., hvor han er optegnet som Elev fra Okt. 1839 til Dec. 1846 (med enkelte Afbrydelser). Han har i Thorvaldsens Museum udført Loftet i Værelse XXXI efter Motiv fra Diomedes' Villa i Pompeji. 5. Juni 1847 fik han Borgerskab som Malermester i Kbh. Red.

Ring, Herman Anders, 1900-48, Sølvsmed, Bhgr., Maler. F. 9. Okt. 1900 i Vinderød, d. 27. Sept. 1948 i Stockholm, begr. i Roskilde. Forældre: Maler L. A. R. (s. d.) og Hustru. Broder til Ole R. (s. d.). Gift 27. Marts 1929 pas Fr.berg med Kirsten Høg, f. 4. Jan. 1903 i Karrebæksminde, D. af Lærer Lars Christian H. og Kristine Marie Cecilie Mygind.

Uddannelse: I Lære hos Guldsmed O. J. Berg, Roskilde, 1915-18 og Mogens Ballins Eftf. Kbh., 1918-20; arbejdede som Svend hos Sølvsmed Holger Kyster, Kolding, 1920-21, i Østrig 1921-23; eget Værksted i Kbh. fra 1925; som Maler og Bhgr. Autodidakt. Stipendier: K. A. Larssen 1921. Rejser: 1921-23 Østrig; 1923-24 Italien (Rom, Florens). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931; Corner 1933; Bryssel 1935; Koloristerne 1942-48 (Mindeudst. 1948) ; Sep.udst. 1925 (s. m. Ghita Ring Hempel), 32 (s. m. Ole Ring), 36, 37, 48 (Malerier). Udmærkelser: Guldmed., Bryssel, 1935.

Anders Ring udstillede navnlig Sølvsmedearbejder, bl. a. Smykker med Motiver fra Dyre- og Planteverdenen eller med Kvinde- og Børnefigurer og Skaale og Fade med drevne

Metalbeslag, samt Tegninger. Han har tillige virket som Billedhugger (Relieffer og Statuet-

ter i Gips og brændt Ler) og som Maler. Kort før sin Død afholdt han en Udstilling

overvejende med Malerier af symbolsk Karakter (saaledes bl. a. Ved Kærligheden skal vi

sejre, Kampen med Stoffet, Menneskets Tanker, Verdensrummet). Red.

Berl. Tid. 18. Sept. 1948; Land og Folk 28. Sept. 1948; Pol. 6. Okt. 1948.

Ring, D., - 1750 -, (norsk?) Tegner og Kbst

Et Portrætstik af Lægen, Prof. Georg Heuermann (1723-68) er sign.: D. Ring del

I Krohns Papirer (Kbst.saml.) omtales 2 smaa kobberstukne norske Prospekter bet. hen-

holdsvis No. 6 og 8, Tom. I og sign. D. Ring sculp. H.D.S,

Utr. g. - Westergaard, 1930-33.

Ring, Ferdinand Edvard, 1829-86, Bhgr. F, 28. April 1829 i Kbh., d. 28. Maj 1886 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Malersvend og Skuespiller Ferdinand R. og Henrikke Frederikke Bentzen. Ugift.

Uddannelse: Efter som 12-aarig at have faaet Plads i H. W. Bissens Billedhuggerværksted besøgte han Akad. April 1842 - Jan. 1853 ; lille Sølvmed. 1849, store 1854. Stipendier: Ancker 1878. Rejser: 1856-69 bosat i Sverige med kortere Rejser herfra til Tyskland, Frankrig og England; 1876-77 Italien. Udstillinger: Charl. 1850, 52-53, 56, 78, 82-86 (10 G. m. 13 Arb.); Nord. Udst. 1883. Udmærkelser: Den svenske Guldmed. pro litteris et artibus 1868; Medl. af Akad. 1883.

Arbejder. I Sverige: Ansattes som Modellør ved Hóganås Fajancefabrikken og udførte Bygningsornamenter bl. a. til Slottet Marsvinsholm; 6 store Figurer til Malmø Raadhus; Neptunfigur til Navigationsskolen i Gøteborg; Frontongruppe til Privatbygn. sst.; nogle Børnefigurer samt andre Arbejder i Ler i Helsingborgs Mus. skyldes vistnok R. I Danmark: Apollon med Melpomene, Thalia og Pegasus (1876, Frontongruppe i Zink paa Det kgl. Teater, Skitse hertil i Gips i Randers Mus.); Chr. IX (Gipsbuste, 1875, Randers Mus.); H. C. Andersen (Portrætstatue, Gips, 1878; som Konk.udkast til H. C. Andersen Monument) og Foraaret (Gipsrelief, 1879) (begge Aalborg Mus.); Niels Ebbesen (Bronzestatue rejst 1882 foran Raadhuset i Randers; Gipsstatuette 1875 i Randers Mus.; Originalmodel i Gips i Fyns Stiftsmus.); Thyra Danebod (1882; Gipsstatuette af samme i Fyns Stiftsmus.) og Gorm den Gamle (1884) (begge (Gips, Rigsdagen); Gefion (Gipsstatue, 1884, Aalborg Mus.); Victoria og Portrætmedaillon paa V. Dahlerups Huitfeldtsøjle paa Langelinie (rejst 1886, Bronze; Originalmodel til Figuren i Gips 1880, Fyns Stiftsmus.); Johs. Wiedewelt (Statuette, Terrakotta, sign. Jan. 1884, Glyptoteket); Polycarp (Frederikskirken) ; 2 Skitser til Holberg Monument, Erik Menved (Gipsstatuette), Dronn. Margrethe (Gips, Originalmodel), Grev Ludvig (?)Reventlow (Gips), J. J. A. Worsaae (Portrætbuste, Gips) (alle 6 Fyns Stiftsmus.); Kommandør Peter N. Sølling (Kolossalbuste) og Digteren W. J. Karup (Buste) (begge Ribe Mus.); Maria med Barnet (Tympanonrelief; nordlige Indgang til Vor Frue Kirke, Aalborg).

F. E. Ring modtog tidligt stærke Impulser fra H. W. Bissens nationalt betonede Klassicisme. Ligesom denne søgte han baade i Emnevalg og i den kraftige. Gennemførelse af Formen i alle dens Detailler at skabe et folkeligt Udtryk. Karakteristisk er saaledes Kolos-

salstatuen af Niels Ebbesen, der tydeligt er ment som et Sidestykke til Bissens +Landsoldaten. Trods Forsøget paa at opnaa det klassisk virkende Helhedspræg er den omstændelige naturalistiske Gennemførelse af Enkeltformerne det mest iøjnefaldende. De rent dekorative Egenskaber i hans Kunst kommer bedst til Udfoldelse i Udsmykningsopgaverne som Gruppen paa Det kgl. Teater og i den lange Række Arbejder, han udførte under Opholdet i Sverige, hvor han væsentligt beskæftigede sig med Bygningsskulpturer. Friest viser hans betydelige tekniske Egenskaber sig i Skitserne til de større Arbejder. Her er Formen behandlet noget mere summarisk til Gavn for Helheden. H.M.

Jul. Lange i Nord. t., I, 1878, 261 og 265; Søndagsposten 6. Juni 11886; Ill. Tid., 1885-86, 440-41; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I, 1949, 256-76.

Ring, Ghita, se Hempel, Ghita.

Ring, Laurits Andersen, 1854-1933, Maler. F. 15. Aug. 1854 i Ring, Hammer Sogn, Præstø Amt, d. 10. Sept. 1933 i St. Jørgensbjerg, Urne paa St. Ibs Kgd. i Roskilde. Forældre: Husmand, Tømrer, Hjulmager Anders Olsen og Johanne Andersdatter. Kaldte sig fra 1881 R.; Navneforandring 29. Juni 1896. Gift 25. Juli 1896 i Næstved med Sigrid Kähler, f. 12. Maj 1874 i Næstved, d. 9. Maj 1923 i St. Jørgensbjerg, D. af Keramiker Herman August K. og Jansine Elisabeth Christine Berg.

Uddannelse: Kom efter sin Konfirmation 1868 i Malerlære i Præstø i 4 Aar; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh., 1874 til Akad., som han besøgte (under Fr. Vermehren og N. Simonsen) fra Jan. 1875 til Udgangen af Okt. Kvart. 1876, Jan.-Okt. Kvart. 1877 og (under Exner) Okt. 1884-Jan. 1885; besøgte Kunstn. Studie sk. under Krøyer'en Maaned 1886. Stipendier: Akad. 1887, 89, 93, 94; Ancker 1899; Treschow 1918; N. P. Mols 1924. Rejser: 1889 Hamborg, Holland, Paris; 1893-95 Italien (Siem, Florens, Rom, Neapel, Pompeji, Terracina, Palermo; i Forsommeren 1894 hjemme igen paa Grund af Moderens Sygdom, men atter i Juli s. A. til Italien); Eft. 1899 - April 1900 Italien (bl. a. Neapel, Taormina, Palermo); senere Rejser bl. a. 1911 og 29. Udstillinger: Dec.udst. 1882 - 83, 85 - 86; 18. Nov. Udst. 1882; Charl. 1882-1909, 1911-12, 14, 16, 18, 21, 26-28 (37 G. m. 128 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor., 1890; Int. Kunstudst., Berlin, 1891; Chicago 1893; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; München 1901; Den frie Udst. 1902-04 (Medl.); London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; Miinchen 1909, 13 (begge Glaspalast) ; Berlin 1910-11; Kunstn. Eft. 1910; Rom 1911; New York 1912; Brighton 1912; Malmøudst. 1914; Stok holm 1919 (Liljevalch); Brooklyn 1927; Paris, Jeu de Paume, 1928; Helsingfors" 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Kiel 1929; Biennalen 1932; Amsterdam 1934; Ungarn 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937 ; Mit bedste Kunstværk 1941; London 1948; Sep.udst. 1889 (Kunstfor. s. m. N. P. Mols), 93, 1901, 14, 24 (i Den frie Udst. Bygn.), 1904 (s. m. Carl Møller, Agnes og Harald Slott-Møller m. fl.), 1910 (Winkel & Magnussen), 1913, 17, 18, 21, 22, 23, 30 (alle 7 Chr. Larsen), 1930 (Stockholm s. m. Vilh. Hammershøi og Th. Philipsen), 1933 (Mindeudst. Charl.). Udmærkelser: Mention honorable i Paris 1889; Aarsmed. 1 ° 1896, 2 ° 1901 (Eckersbergs Med.); Guldmed., Dresden, 1897 ; Serdin Hansens Pr. 1899.; Bronzemed., Paris, 1900; Guldmed., Miinchen, 1901; Thorvaldsens Med. 1906 ; Medl. af Akad. i Stockholm 1930. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1907 ; Juryformand for den 10. internationale Kunstudst. i München 1909 ; Medl. af Akad.raadet 190915; af .Best.. for Kunstfor., Kbh., 1913-16; Formand for den baltiske Udst. Komite 1914; Medl. af Gallerikommissionen 1917-23.

Arbejder: Selvportræt (1879); -Interiør fra Skrædderens Hjem i Landsbyen Ring (1880) og Julebesøg (1882) (begge Hirschsprungs Saml.); En Kone, der sier Mælk og Vejen forbi Fødehjemmet i Landsbyen Ring (begge 1882) ; Tiggerbørn uden for en Bondegaard, Faderens Portræt, Bondedrengen ved sine Lektier, .Morgenmaaltidet og En lille strikkende Pige (alle 5 1883) ; Kartoffelopgravning (1883, Hirschsprungs Saml.); Gadebillede fra Nyhavn, Tiggerbørn paa Kafeen, Fra Brevsamlingsstedet i Vejlø, Fra Landsbyens Høkerbutik og Fra Gæstgivergaarden +Rosen* (alle 5 1884) ; Følg med. Fra Dosseringen i Kbh. (1884, Aalborg Mus.); En Banevogter (1884, Nationalmus., Stockholm); Ved Nytaarstid, Skomageren, Fra Skomagerværkstedet. Et Besøg, Et Frieri, Far kommer, I Høst, Politisk Diskussion og Drænrørsgravere (alle 8 1885) ; En ung Pige ser ud ad et Tagvindue (1885,-Nasjonalgall., Oslo); Udenfor et Bondehus (1885, Ordrupgaard) ; Helligaften paa Landet (1885, Esbjerg Mus.); Arbejdere i et Marketenderiskur (Fragment), Fra Frihavnsarealet,. Interiør med Portræt af Albert Paulsen og Aftenselskab i Erik Reinhardts Hjem (alle 4 1886) ; Polske Niels og hans Kone klistrer Papirsposer, Bondedrengen paa Vej mod Hjemmet, Samtale i Landsbygaden (Hønsekræmmeren) og En Blikkenslager i sit Værksted (alle 4 1887); Aften (1887, Kunstmus.); Maduddeling paa Frederiksberg (1887, tilh. Kunstmus., dep. Sorø Mus.); Moderens Portræt .(1888); Mogenstrup Kirke. Tidligt Foraar (1888, Hirschsprungs Saml.); Landskab med Mogenstrup Kirke (1888, Kolding Mus.); Landskab fra Bryrup (1888, Kunstmus.); Købmandsboden i Mogenstrup Kro, En Husmandsfamilie, der spiser Frokost og Kirkegængere foran Kirkedøren i Mogenstrup (alle 3 1889); Drejeren i sit Værksted, Pottemageren Herman Kähler i sit Værksted (tilh. N. C. F.), Sommer. Aalsgaarde, Fru Johanne Wilde plukker Markblomster, Sandbankerne ved Næstved, Vej gennem Landsbyen. Vinter (alle 6 1890) ; Den berusede Mand i Landsbyens Gade (1890, Ordrupgaard) ; Gangsti ved Herlufsholm (1890, Kunstmus.); Kilden ved Mogenstrup med Kählers Familie (1888-91) ; Kone med Kurv og Sjal paa Landevejen (1891) ; Teglværksarbejdere. Ladby Teglværk (1892); Teglværksarbejdere (c. 1892, Vejen Mus.); Gammel Bondegaard repareres (1892, Aarhus Mus.); Strandmotiv (1892, Gøteborgs Kunstmus.); Bakket Landskab. Graavejr (1892, Aalborg Mus.); Foraar i Hals (1892, Kunstmus.); Susaaen ved Herlufsholm, +Hvordan gaar det, Gamle?* og Jens Olsen (alle 3 1893); Allé ved Ydernæs. Gaunø (1893, Hirschsprungs Saml.); Kopi efter Pieter Brueghel: De Blinde, Kopi efter Portræt af en ung Mand i Museet i Neapel, Reberbanen i Via dei Capucini, Palermo (alle 3 1894) ; Tre Dødninge. Convento dei Capucini, Palermo (1894, Kunstmus.); Apollotemplet i Pompeji (1894, Nasjonalgall., Oslo); Kartoffeloptagning. Næstved (1895) ; Forsar (1895, Hirschsprungs Saml., klarsmed. 1 °) ; Landevej ved Næstved, En Pottemager og Broen til Enø (alle 3 1896); Taaget Vinterdag. Karrebæksminde, En Kone vasker Tøj i sit Køkken. Enø, Sigrid Ring ved Væven. Karrebæksminde og Maleren i Landsbyen. Karrebæksminde (alle 4 1897); I Havedøren. Karrebæksminde (1897, Kunstmus.); Husmandsfolk (1897, Ribe Mus.); Husmandsfolk paa Besøg. Karrebæksminde, Ved Frokostbordet og Aviserne. Karrebæksminde, Portræt af Sigrid Ring, Søndag Formiddag ved Karrebæksminde Ladeplads, Portrætter af Herman, Hedvig og Elisabeth Kähler, Portræt af Stella Kähler, Vejen til Lynæs med Rings Bolig, Taage. Frederiksværk og En Skomager i sit Værksted. Vinderød (alle 9 1898) ; Bedsteforældrenes Søndag. Karrebæksminde, Husmandsfolk. Enø, Skumring (Portræt af Kunstnerens Hustru), Dame ved Karrebæksminde Strand, Vej gennem Vinderød (alle 5 1898, Kunstmus.); Interiør. Lampelys med Portræt af Kunstnerens Hustru (1898, tilh. Kunstmus., dep. Randers Mus.); Landsbygaden i Vinderød. Slagteren sælger Kød (Serdin Hansens Pr.), I Juni Maaned. Frederiksværk og +Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud* (alle 3 1899); Lundbyes Bænk ved Arresø (1899, Ordrupgaard) ; Aaløb ved Forsommertid, Frederiksværk og Interiør med grønne Borde (begge 1900) ; Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900, Randers Mus.); Kopi efter Pieter Brueghels Allegori paa Verdens Falskhed i Mus. i Neapel (1900) ; Kopi efter Portræt af Chr. II sat. (1900, Malmø Mus.); Avisen bliver læst højt for Bedsteforældrene, De Gamle har faaet Brev (Eckersbergs Med.), Tidligt Foraar. Melby, En Sædemand og Tilsandet Tørvemose ved Avernakke Bakker (alle 5 1901) ; Mor fortæller (Kunstnerens Hustru og Datter) (1901, Kunstmus.); Diset Vinterdag i Vinderød (1901, Maribo Mus.); Melby Kirke (1901(? ), Randers Mus.); En Familie paa Skovtur (1899-1901); Landevejen gennem Vinderød (1902, Fyns Stiftsmus.); Den syge Mand (1902, Hirschsprungs Saml.); Indhegnede Grønninger ved en Gaard. Skærbæk (1903, C. L. Davids Saml.); Lirekassemanden. Baldersbrønde, Den gamle Mand, Den Gamle ved Laagen og Besøg hos gamle Ane (alle 4 1904) ; To Dørstykker til Borgmesterkontoret i Magistratens 2. Afd., Kbh.s Raadhus: 1. Efteraarslandskab fra Lersøen, 2. Udsigt over et Foraarslandskab til Roskilde Fjord (1902-04); Paa Kirkegaarden (i Fløng) (1904, Kunstmus., Thorvaldsens Med. 1906); Ved Frokostbordet (1905); Landsbygade i Baldersbrønde (1905, Aarhus Mus.); Juleforberedelser og Vinterdag paa Gadekæret med legende Børn (begge 1906) ; Vinterdag med Sne i Baldersbrønde (1906, Kunstmus.); Vejen gennem Landsbyen, naar Sneen smelter. Baldersbrønde (1907) ; Det gamle Hus bliver pudset op (Kalkemanden) (1908, Kunstmus.); Stygt Vejr (1908, Ribe Mus.); Sædemanden (1910); Fjorden ved Karrebæksminde (1910, Kunstmus., dep. i Sorø Mus.); Ved Gadekæret. Husene spejler sig. Baldersbrønde og Landevejen gennem Baldersbrønde (begge 1911); En Bondekone læser Roskilde Avis og Landposten kommer med Brev til gamle Ane (begge 1912); Naar Toget ventes. Baldersbrønde (1913); Udsigt over Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg (1916); Ved Roskilde Lystbaadehavn og Guldsmedeværkstedet (begge 1917); En Maler i Landsbyen og Husmandshjem. Sankt Agnes Huse, Roskilde (begge 1918); I Køkkenet (1918, Nationalmus., Stockholm); Portræt af Arkitekt Andreas Clemmensen (1920, tilh. Udst.komiteen, Charlottenborg); Ved det gamle Hus (1.919-22, Nationalmus., Stockholm) ; Mand, der ser i sin Dør, om Regnen er hørt op (1922, Kunstmus.); Foraaret og den Gamle (1926); Udsigt mod Roskilde fra Sankt Jørgensbjerg og Den unge Kvinde og Efteraaret (begge 1927); Udsigt over Fjorden fra Sankt Jørgensbjerg (1929). - Arb. i Kbst.saml.; Lertøjsarbejder udf. hos H. Kähler, Næstved, i Kunstindustrimus.

L. A. Ring er af sjællandsk Bonde- og Haandværkerslægt, Søn af en Tømrer og Hjulmager fra den mellem Præstø og Vordingborg beliggende Landsby Ring, som R. tog Navn efter i 1881. Som Dreng næredes hans Kunstnerdrømme ved det anekdotiske Stof om store Malere i Nordisk Penning-Magazin; han kom i Lære i Præstø og tog som Malersvend til Kbh., hvor han søgte Tekn. Skole og Akademiet, men i mange Aar maatte leve af sin -Profession, saa det kunde se ud, som havde han helt opgivet Kunsten. Hvor usikker han følte sig fremgaar af, at han efter at have forladt Akademiet i 1877 paa ny søgte Optagelse saa sent som i 1884 og gik et Par Maaneder i Modelskolens Forberedelsesklasse i Haab om at raade Bod paa sin formentlige Svaghed m. H. t. Komposition og Tegning. Han havde allerede paa det Tidspunkt malet Ting, som gav Udtryk for en stærkt udtalt Saglighed, hvor Billedets minutiøst gennem arbejdede Enkeltheder er sammenfattet til et stort og vederhæftigt Hele, men Fremstillingens Dyder var nøje forbundet med de Egenskaber, man plejede at lægge ham til Last, hans haarde Limeføring og ejendommelige Motivafskæringer foruden visse formelle Svagheder, som det ikke var vanskeligt at paavise.

I sine første Billeder fra omkr. 1880 skildrede han overvejende Interiører og Figurer fra Landsbyens hjemlige Milieu, en Gang imellem med et diskret lyrisk Drag som i Fremstillingen af det gryende Foraar bag Ruden i Bondedrengen ved sine Lektier (1,883. Den specielle Karakter af Rings Realisme fandt allerede monumentalt Udtryk i Tiggerbørn uden for en Bondegaard (s. A.), der indeholder en Antydning af Genremaleri i det fine Sammenspil mellem de to Børn, men navnlig er beundringsværdigt som Komposition ved den Maade_hvorpaa Figurerne er føjet ind i Billedet og omsluttes af den landskabelige Baggrund, Stendiget og de krogede Træer mod de hvide Gaardlænger.

Ikke uden Grund har man stillet L. A. Ring ved Siden af den femten Aar ældre Hans Smidth, Ring den sjællandske Landalmues, Smidth de jyske Hedebønders Maler, begge Arvtagere efter Christen Dalsgaard, den største af de ældre Malere, der havde fulgt Høyens Opfordring til at skildre Almuens Liv. Af andre Kunstnere, som R. i sin Ungdom beundrede, kan nævnes Vilh. Kyhn og Marstrand og blandt hans samtidige Michael Ancher og Viggo Johansen, ligesom Venskabet med H. A: Brendekilde, Søren Lund og Karl Madsen fik en ikke ringe Betydning for ham. Ved Siden af Marstrands Billede af en Søndag ved Siljansøen var der intet af Galleriets Arbejder, R. glædede sig mere over end den yngre Pieter Brueghels Kristi Gang til Golgatha; ogsaa hos andre af de gamle Hollændere forstod han at værdsætte den klare Saglighed i Fremstillingen. Hans Emnevalg kan i enkelte af hans Arbejder, fx Et Frieri, Far kommer og I Høst (alle 1885) være beslægtet med franske Maleres (Minet og Bastien Lepage), hvis Værker han dog paa det Tidspunkt kun kendte gennem Reproduktioner. Karl Madsen bemærker, at der i visse af R.s smaa, tidlige Sommerlandskaber undertiden findes en lys, mild, lidt smaragdgrøn Farve, som godt kan erindre om fransk Kunst, han nævner Corot, og om Oslogalleriets ypperlige Billede af en ung Pige, der ser ud ad et Tagvindue (1885), skriver han, at Motivets dristige Afskæring vilde have vakt Interesse og fundet Paaskønnelse hos Degas.

Efter Faderens Død og Hjemmets Opløsning 1883 slog Ring sig ned paa Fyn hos Brendekilde, med hvem han ogsaa delte Atelier i Kbh.; her malede han bl. a. Tiggerbørn paa Kafeen (1884), der ved Opfattelsen af Motivet leder Tanken hen paa Chr. Krohg, og det fig. Aar det første af sine Interiører ved kunstigt Lys med en Skomager, der er faldet i Tanker over sit Arbejde og ser mod ,len mørke Rude (1885). Det var i Skomagerens Stue, Ring indførte Personer i politisk Diskussion, og det var Krøyers Kritik af visse fortegnede Enkeltheder i dette Billede,. der fik R. til at søge hans Skole en kortere Tid i Haab om at opnaa et lettere Haandelag. At R. var fuldstændig blottet for Talent som Tegner, var blevet ham noget af en fiks Ide; der er dog ikke mange i dansk Malerkunst, der har evnet med Penslen at tegne et Motiv op mere karakterfuldt end R.; af Krøyers virtuose Foredrag havde han næppe noget at lære.

R. var i sin sociale Holdning en fanatisk Idealist, og hans Egenart som Kunstner langt mere følelsesmæssigt end æstetisk betonet. Medfølelse var Udgangspunktet og Drivkraften i hans Arbejde, og i sin tidligste Ungdom stillede han, if. Peter Hertz, det Krav til sig selv at gøre Gavn ved i sin Kunst at tale Landalmuens Sag. Den Holdning, der ligger til Grund for fart pour fart Doktrinen, var ham fremmed; han mente, som Raffaélli, at det burde hedde Vart pour futile, Kunsten skulde tjene Fremskridtet. I de urolige Aar midt i 80'erne havde han, opfyldt af revolutionær Begejstring og parat til at træde ind i Rækkerne, utaalmodigt ventet det Øjeblik, da Bønderne vilde rejse sig mod Regeringen. Han var i 1886 søgt ud paa Landet for at være blandt sine egne, naar det gik løs; men det hele opløste sig i politiske Diskussioner, og han følte sig, da han vendte tilbage til Kbh., +som en slagen, der havde sveget sin Sag, en ensom, der intetsteds hørte hjemme, en Særling, hvis Syn og Udtryksform ingen forstod* (Hertz). Han synes paa dette Tidspunkt at have fattet den Plan i sin Kunst at skildre Arbejderen, og han gjorde Udkast til to store, figurrige Billeder fra det gamle Kalkbrænderihavnsterræn under Bygningen af den nye Frihavn, men det lykkedes ham ikke at gennemføre dem, og der er kun opbevaret enkelte Forarbejder (1886). I sin deprimerede Tilstand stod han vaklende mellem to Udveje: at udvandre til Amerika eller tage Livet af sig; da døde hans Broder, og Hensynet til Moderen førte ham tilbage til Landsbyen, hvor der fulgte en Periode af energisk Udfoldelse med udmærkede Arbejdsresultater, deriblandt et af hans Hovedværker, Samtale i Landsbygaden, lige fremragende som Landskabsskildring og ved indtrængende Figur, karakteristik. R. begyndte nu ogsaa i større Udstrækning at dyrke det rene Landskabsmaleri; Landskaber var lettere at faa solgt og kunde males færdige paa Stedet, saa man undgik at forsynde sig mod Tidens naturalistiske Krav om Umiddelbarhed. Han foretrak i sine Naturskildringer Hverdagen, +graat i graat og saa nogle enkelte gule og brune Farver*, som han selv har udtrykt det.

Stor Opmuntring havde han af sin retrospektive Udstilling i Kunstforeningen (1889), hvor Karl Madsen i en Omtale placerede ham som en ikke blot god, men en sjælden Kunstner, hvis dybt træffende Karakteristik af den sjællandske Landalmues Fysiognomi og hvis Skildring af Livet paa Landet i Henseende til Opfattelsens Inderlighed og Dybde er den ypperste, dansk Kunst ejer (Tilsk., 1889).

Sommeren 1889 foretog R. en kortere Rejse over Holland og Belgien til Paris for at se Verdensudstillingen. Det var navnlig Raffaellis ekstremt formbetonede Realisme i Skildringer af Smaakaarsfolk, der optog ham, og hjemkommen paabegyndte han i 1890 paa Grundlag af en Barndomsoplevelse det figurrige Billede af den fulde Mand i Landsbygaden, i hvis prægnante og detaillerede Figurkarakteristik, der dog falder godt nok i Traad med R.s tidligere Arbejder, man har ment at kunne paavise en Indflydelse fra Raffaelli af Betydning for hele Rings senere Stil, hvor det saglige i hans Syn er yderligere betonet. Snarere synes dog et Billede som dette og et andet af hans Hovedværker fra disse Aar, Forsar i Hals (1892), med den Gamle, der humper af paa sine Stokke, mens Foraaret brygger sammen til Idyl, at lede Tanken hen paa hollandsk Kunst (Bonde-Brueghel). Bemærkelsesværdigt er det, at R. under Kompositionen af sine Udendørsbilleder var begyndt lejlighedsvis at tage sin Tilflugt til Fotografien som Støtte for Arbejdet, og at han først indføjede Figurerne i Fremstillingen efter at have gennemarbejdet det landskabelige Motiv og uden nogen Skitse som Grundlag for den tilstræbte Helhed; Forgrunden dannede Basis for Billedets Opbygning, saaledes at Forgrundens Størrelsesforhold var afpasset efter de forreste Figurers.

1887 havde R. i Kbh. malet et Millet-præget Billede, Aften, af en fattig Kone, der træt af sin Byrde er sunket sammen ved Vejkanten, mens Døden med sin Le kommer til Syne i Skumringens Skyer. I sin graalige Farveholdning leder dette Billede Tanken hen paa Vilh. Hammershøi, som R. dengang satte højest af alle samtidige danske Malere. Det var første Gang, han havde malet et Billede, der havde Livet og Døden til Emne, men ogsaa i de følgende Aar følte han sig tiltrukket af dette Motiv. Han malede saaledes paa sin første Italienrejse 1893 i Neapel den ypperlige Kopi efter Bonde-Brueghels Dødedansmotiv med de blinde, der ledes af en blind og styrter i Graven, et Sindbillede paa Tilværelsens Urimelighed i Overensstemmelse med R.s egen Følelse af Livets Kaar, og han vendte tilbage til Brueghel paa sin anden Italienrejse omkring Aarhundredskiftet og kopierede i Neapel hans Allegori over Verdens Falskhed. I Palermos Kapucinerkloster havde han desuden i 1894 malet sit makabre Mesterstykke af de tre Dødninge, som han senere skænkede Kunstmus., og i 1899 havde han med Motiv fra Melby Kirke ved Frederiksværk malet et Skumringsbillede med Dødninge, der vælder ud af +Nattens Vraaer*; ved Indendørsarbejdet har dette Billede, der i nogen Grad bærer Præg af en søgt Stilbestræbelse i 90'ernes Aand, tabt i malerisk Friskhed.

I en mere dekorativ og lyrisk Stil, hvor ogsaa Indtryk fra japansk Kunst synes at spille ind, er Foraarsbilledet (1895) med de to unge Piger (Hirschsprungs Saml.), af hvilke den ældste, Herman Kählers Datter Sigrid, næste Aar skulde blive R.s Hustru. I Kunstmuseets Billede fra 1897 har han fremstillet hende, lænet til Dørkarmen ud mod Havens blomstrende Frugttræer, med en Inderlighed i Opfattelsen, som vilde han i hver en Detaille udtrykke sin Tak for det Lys, hun havde bragt ind i hans Tilværelse, og siden har hun Gang paa Gang været hans Model; man ser hende vandrende langs Stranden, paa Besøg hos +Gamle Ane* eller i Interiørbilleder fra Hjemmet beskæftiget ved sin Væv eller med Børnene, en helt ny og lykkelig Udvidelse af R.s Motivkreds. De boede først et Par Aar i Karrebæksminde og fra 1898 til 1902 i Udkanten af Frederiksværk, derefter i Baldersbrønde ved Hedehusene og fra 1914 i Sankt Jørgensbjerg ved Roskilde, hvor hans gamle Ven Andreas Clemmensen byggede ham et stateligt Hus.

R. opsøgte næsten altid sine Motiver inden for en snæver Kreds med Hjemmet som Midtpunkt og skildrede i sin Kunst med den største Virkelighedstroskab Hverdagen paa Landet, som den formede sig omkring ham Aaret rundt, fattige Motiver maaske for en tilvant, emotionel Betragtning, men rige ved hans Evne til Indlevelse og indtrængende Fortolkning - det er helt nye Sider af dansk Natur, han har gjort klassiske. Samtidig blev det tonemættede i hans Kolorit mere og mere fortrængt af Fornemmelsen for Tingenes stoflige Skønhed.

De mest særprægede Motiver fandt han i den flade, i almindelig Forstand uskønne Egn omkring Baldersbrønde. Her var alt, hvad han trængte til, gamle Huse ved Gadekæret, stynede Popler ved Landevejen og vidtstrakte Marker rundt omkring med Bondegaarde, desuden overalt jævne Folk, som han kendte og holdt af.

Menneskene og deres Liv havde stadig hans Interesse; han skildrede dem i dagligdags Si-

tuationer, ofte med et dybt afslørende eller medfølende Blik, der leder Tanken hen paa de bedste af Samtidens realistiske Digtere. Til Hovedværkerne hører Billedet af Humandsfolkene fra Enø (1898), flere Arbejder, hvor Figurerne indgaar som Staffage i den landskabelige Helhed og med en, som det synes, af Kameraets Objektivitet inspireret Linieføring som i Maleren i Landsbyen (1897), Kalkemanden (1908), Naar Toget ventes (1913), Ved det gamle Hus (1919-22) og Mand, der ser i sin Dør, om Regnen er hørt op (1922), hvor hans realistiske Opfattelse er ført ud i, hvad man forstaar ved Karaktermaleri, le caraetérisme, med den franske Betegnelse for den mest ekstreme Naturalisme. U.

Auk.kat. Okt. 1893 (Charlottenborg); Nov. 1896 (Standards Lokale; Kgs. Nytorv); Nov. 1933 (Dødsbo); Karl Madsen i Tilsk., 1889, 297-310; Axel Holck i Kunst, III, 1901; V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 66-67; Carl V. Petersen i Tilsk., 1910 I, 368-70; H. Chr. Christensen: Fort. over Malerier og Studier af L. A. Ring 1880-1910, 1910; Tillæg 1922; Smaa Kunstbøger Nr. 6. 60 Autotypier i Tontryk, 1912; 2. Opl. 1924; L. Swane i Kunstbl., 1923-24, 137-39; Carl V. Petersen i Tilsk., 1924 II, 338-41; Karl Madsen i Saml., 1927, 161-84; Sig. Schultz i Ord och bild, 1930, 581-92; Mindeudst. for L. A. Ring Charlottenborg Nov. 1933. Med Indledning af Karl Madsen og Digt af Johs. V. Jensen, 1933 (begge optrykt i Pol. 8. Nov. 1933); Holger Jerrild i Gads danske Mag., 1933, 163-72; Peter Hertz: L. A. Ring, 1934; Karl Madsen i Tilsk., 1934 II, 433-43 (Anm. af Peter Hertz' Monografi af Ring); H. Rostrup i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; Cad M. Woel: L. A. Ring, 1937; L, Swane i Danmark, 1940, 52-57; Otto Gelsted: Rundt om en Fjord, 1943, 89-92; Kunst d Privateje. I-III, 1944-45; Aksel Rode i Danske Tegninger, I-III, 1945; L. Swane d Vor Tids Kunst og Digtning, 1948, 52, 64-65; J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948; Auk.kat., Peter Thomsens Saml., Kunsthallen, 1950.

Dagbladene: Morgenbladet 1. Juni 1883 (Karl Madsen); Pol. 21. Maj 1886 (Karl Madsen); 13. Maj 1906 (i Kronik af E. Hannover); 7. Febr. 1924 (V. Wanscher); 15. Aug. 1924 (Int. med Karl Madsen); 1. Okt. 1924 (Int. med Andreas Vinding); 12. Okt. 1924 (K. Pontoppidan); 22. Marts 1925 (L. A. Ring om Karl Madsen); 15. Aug. 1929 (Arthur Fang); s. D. (V. Wanscher); 11. Sept. 1933 (Kronik af Arthur Fang); s. D. (K. Pontoppidan); s. D. (Mindeord af Johs. V. Jensen, Aksel Jørgensen, Ludvig Find og Andreas Vinding); 12. Sept. 1933 (Poul Henningsen); 2. Dec. 1934 (V. Wanscher); Berl. Tid. 7. Maj 1917 og 14. Aug. 1924 (begge af Th. Oppermann); 11. Sept. 1933 (Mindeord af L. Swane); 7. Nov. 1933 (Ghita Hempel om L. A. Ring); Roskilde Dagblad 13. Aug. 1924; 12. Aug. 1929; Nat.tid. 18. Okt. 1924 (Th. Faaborg); Roskilde Avis 1. Juni 1929 (Alexander Wilde og L. A. Ring); 14. og 15. Aug. 1929; 6. Marts 1932; Roskilde Tid. 13. Aug. 1924 (Sig. Schultz; s. D. Hyldest bl. a. fra Arthur Fang, Ludvig Find, Karl Madsen og Viggo Pedersen); 11. Sept. 1933; Soc. Dem. 15. Aug. 1929, 18. Maj 1931 og Il. Sept. 1933 (alle 3 Pr. Wilmann); 22. Sept. 1933 (Viggo Madsen om Ring); Dag. Nyh. 11. og 28. Nov. 1933 (Sig. Schultz).

Ring, Ole, f. 1902, Maler. F. 6. Aug. 1902 i Baldersbrønde. Broder til Anders R. (s. d.). Gift 1 ° 11. Juni 1927 i Roskilde med Christence Vinther Pedersen, f. 8. April 1903 i Bode ved Allingaabro, D. af Smedemester Niels Julius Peder P. og Helene Vinther. Ægteskabet opløst 1935. 2° 4. Okt. 1935 i Køge med Grete Fuglsang Østed, f. 14. Jan. 1906 i Kbh., D. af Malermester Hans Peter Ø. og Emilie Clausen.

Uddannelse: Elev af Faderen L. A. Ring. Rejser: 1921 Østrig; 1925 Frankrig. Udstillinger: Charl. 1926; Toronto 1929; Sep.udst. 1932 (i Roskilde s. m. Anders Ring).

Arbejder: Vinteraften ved Roskilde (udst. 1926).

Ole Ring har boet i Roskilde til 1929, i Køge 1930-34, København 1934-39, Præstø 1939-46 og derefter i Ringsted. Han maler Landskaber ganske i Faderens Stil og Opfattelse. Red.

Roskilde Dagbl. 2. Nov. 1932; Roskilde Avis 3. Nov. s. A.

Ring, Svend Sørensen, 1893-1933, Maler. F. 30. Sept. 1893 i Jelling, d. 10. Jan. 1933 i Kbh., begr. i Taarbæk. Forældre: Seminarielærer Hans Jørgen Marius Sørensen og Jemine Johanne Frandsen. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; besøgte Akad. Okt. 1012 - Jan. 1919 (med Undtagelse af Okt. Kv. ) 916 og 17). Rejser: 1922 Frankrig; desuden Rejse i Norge. Udstillinger: Charl. 1921-22, 24-26, 33 (6 G. m. 14 Arb.); Charl. Eft. 1922; Sep.udst. 1932. Stilling: Signerende Kunstner ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1919-22.

I sin naturalistiske Udtryksform gik Svend Ring nærmest ud fra Fynboerne, især Peter Hansen. Ogsaa det, at han havde været Elev og senere Medarbejder hos Joakim Skovgaard,

satte sit Præg i en mere udtalt Linieføring og bevirkede, at han i de første Aar efter

Akademitiden beskæftigede sig med Folkevisemotiver (Ebbe Skammelsen rider saa man-

gen Sti vild - (udst. 1922)). Til det bedste i hans Produktion hører den lange Række liniebetonede Modelstudier, hvor Farven tillige har en blød og mættet Lysholdighed. Nogle karakterfulde Landskaber malede han i Svendborg 1924-25, senere opholdt han sig i Jelling og Sorø, indtil han i sin sidste Periode slog sig ned i Kbh., hvor han malede i den indre By og i Dyrehaven. Hans stadig tiltagende Svagelighed mærkede dog paa flere Maader hans Kunst. H.M.

Berl. Tid. 7. Nov. 1932 (K. Flor); 11. Jan. 1933; Pol. 11. Jan. 1933 (K. Pontoppidan); Soc. Dem. 11. Jan. 1933.

Ring Schultz, Asta, f. 1895, Maler. F. 24. Sept. 1895 i Vejle. Forældre: Redaktør, senere Papirhandler Carl Vilhelm Ring og Julie Vilhelmine Nielsen. Gift 21. Dec. 1921 i Kbh. med Kunsthistoriker, senere Direktør for Thorvaldsens Museum Sigurd Schultz, f. 23. Jan. 1894 i Roskilde, S. af Politifuldmægtig, senere Skifteretsfuldmægtig Christian Rudolf S. og Maria Petrea Glasius.

Uddannelse: Tekn. Sk., Aarhus, 1913-14; Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1914-17 (Afgang Sept. 1917); opt. paa Akad. Maj 1919; besøgte dette Vinteren 191920 (forlod Akad. s. m. de strejkende Elever). Rejser: 1910, 13 Norge; 1916 Stockholm; 1922 Berlin, Dresden; 1939 Miinchen og Italien (Verona, Padua, Florens, Rom); 1947, 48, 49 Paris; 1950 Venedig; Sommerophold paa Mols 1926-39 og fra 1946. Udstillinger: Unge Maleres Udst. (Kløis) 1920; Kunstn. Eft. 1923-28, 30; Charl. 1924-26, 28-37, 45, 49; Charl. Eft. 1931, 44, 48-49; Tjekoslovakiet (Grafik) 1926, 33, 48; Zürich, Dresden, Amsterdam 1926 (Grafik); Florens 1927 (Grafik); Helsingfors 1928; Forum 1929; Toronto 1929; Litografisk Kunst, Kunstindustrimus., 1929 ; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors og Stockholm), 37 (Kbh.); Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Vinterudst. 19