Weilbachs Kunstnerleksikon
S
Weilbach 1947 til håndholdt computer eller mobiltelefon
Illustreret Musikleksikon 1924
Sachsendahl__Johan_Gottlieb_Friederich
Salling__Salligen__Selgen___Henning
Saloman__oprindelig_Salomon___Geskel
Saltvig__Anders_Peter_Rasmussen
Samfleth__Samfleet__Sandfeldt___Anthoniu
Schaper__Caspar__Friederich_Harsdorff
Scheemaeckers__Scheemackers__Scheemaeker
Scheemaeckers__Scheemakers___Peter__II_
Schepelern__Frederik_Anton_Adolph_
Schillinger__Schilling___Johan_Bernhard
Schive__Skive___Laurids_Thomsen
Schiøtt__Sophie_Marie_Elisabeth
Schiøttz_Jensen__Niels_Frederik
Schjelderup__Georga_Elise__Leis_
Schlichting__Carl_Knud_Aage__André_
Schlichting_Carlsen__ved_Daaben_Carlsen_
Schlichtkrull__Johan_Christopher
Schmahlfeld__Georg_Ludwig_Friederich
Schmedtgen__Schmitgen__Schmidtgen__Schme
Schmidt__Christian_Claudius_Alexander
Schmidt__Margrethe_Johanne__Grethe_Carl_
Schnell__Snell___Bertel_Ulrichsen
Scholl__ved_Daaben_Schall___Philip_Jean_
Scholten__Frederikke_Caroline_Emilie
Schorn__Sophus_Wilhelm__Willy_
Schröter__Johan_Friedrich_Wilhelm
Schrøder__Abel_Abelsen_den_Yngre
Schultz__Peder_Berthold_Carl_Georg
Schwabe__Suabe__Svabe__Swabe___Nicolaus
Schwabe__Swaber__Svaber___Leonhard
Schwanenflügel__Niels_Johannes_Emil
Schwartzkopf__Mathilde_Minona_Marie__Mim
Schøller__Schioller___Caspar_Mortensen
Schøller__Schiøller___Johannes_Caspar
Schürer__Schuerer__Schirer___Marianus_Fr
Seehusen__Reinhold_Johann_Peter
Seidelin__Erika_Marie_Ingeborg
Seidelin__Johannes_Henrik_Bernhard
Seimundsson__Sæmundsson___Jónina
Seréne_d_Acquéria__Joseph_Louis_Bruno_Da
Siersted__Hans_Nicolai__1815_61
Sittow__Suttow__Zittos___Michel
Sivering__Sieffering___Hendrik
Smidt__ved_Daaben_Schmidt___Agnes
Stage__Wilhelmine_Cornelia_Edma_Frølich
Stanley__Carl__Charles__Frederik_Ferdina
Stave__Stawe__Stabe___Christian_Larsen
Stefánsson__Kristin_Jónsdóttir
Stein__Johan_Carl_Hendrik_Theobald
Stimmer__Stemmer___Jacob_Christoph
Storch__Frederik__Fredrich__Friedrich__L
Strachen__Strachgen___Frantz_Joachim
Stranover__Stranovius__Stranowitz___Tobi
Stub__Christian_Gottlieb_Kratzenstein
Stubbe_Teglbjærg__Carl_Vilhelm
Stunder__Stundre___Johan_Jacob
Sturmberg_er___Johan_Christopher
Stæhr_Nielsen__skrev_sig_med_Bindestreg_
Stæhr_Nielsen__skriver_sig_med_Bindestre
Suckow__Succo__Suchow__Zukow___Christian
Suencke__Christoffer_Christoffersen
Suerus__Suerius__Swerius___Carolus
Suob__Schuab_e___Schwab__Suab__Suobe__Sv
Svanekiær__Johan_Christian_Frederik
Svardahlyn__Svardelin_____Raben
Svejstrup_Madsen__Vilhelm_Thorvald_Charl
Svensson__Karen_Margrete__Kamma_
Syberg__Christian_Friedrich__Fritz_
Sønnerberg__Sønderberg___Peter
Sønnichsen__Niels_Brø_d_sgaard
Sørensen__Severin_Georg_Thorvald
van_der_Schardt__Skar___Zora__Dussart___
van_Steenwinckel__Hans_II__kaldet_den_Yn
van_Steenwinckel__Stenwinckel__Steinvinc
van_Steenwinekel__Hans_III__kaldet_den_Y
von_Schmidt_Phiseldeck__egtl__von_Schmid
von_Schnitter__Michael__Michel__Christop
a_Lars_Peter__f__1910__Maler__F__16__Jun
S., se A. S.; A. S. C. S.; I. S.;
I. S. og I. S. B. L.
Saabye, August Vilhelm (Wilhelm), 1823-1916,
Bhgr. F. 7. Juli 1823 i Skivholme ved Aarhus, d. 12. Nov. 1916 i Kbh., begr.
sst. (Garn.). Forældre: Sognepræst, sidst i Lading, Erhard S. og Susanne
Schmidt. Gift 1 ° 26. Okt. 1858 i Rom med Anna Pauline Hansen, f. 14. Febr.
1822 i Dansk Vestindien, d. 19. Marts 1867 i Kbh., D. af Overretsprokurator,
senere Ejer af Flynderupgaard ved Tikøb Frederik Ferdinand H. 2° 29. Sept.
1869 i Kbh. med Baronesse Hanne Louise Augusta Haxthausen, f. 26. Dec. 1831 i
Kbh., d. 8. Jan. 1911 sat., D. af Kaptajn, senere Oberst, Kammerherre, Baron
Maximilian Frederik H. og Hanne Bartholine Würtzen.
Uddannelse: I Gørtlerlære
5 Aar hos Gørtler Mossin; Svend 1844; opt. paa Akad. Okt. 1842 ; avancerede
til Dekorationssk. Juni 1846, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. Marts
1850, store Dec. s. A.; konk. forgæves til Guldmed. 1851, 53, 55; arbejdede i
H. W. Bissens Værksted til 1854; havde 1848 frivilligt deltaget i Krigen som
Underofficer. Stipendier: Reiersens Fond og Støtte fra Indenrigsministeriet
1855; Akad. 1858, 60; Ancker 1869; Treschow 1879. Rejser: 1855 over Paris
(Verdensudst.) til Rom, hvor han blev til Sommeren 1865; 1869-70 Paris.
Udstillinger: Charl. 1844-1915 (55 G. m. 104 Arb.); London 1862; Akad.,
Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878, 89; Internat.
Kunstudst., Berlin, 1891; Miinchen 1891; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900;
Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Malmø 1914 ; Forum 1929
; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849, 57; Eibeschütz' Pr.
1866 (i/Z Pr.), 72, 84; Guldmed., Paris, 1889 og 1900; Guldmed. af 2. Kl.,
Berlin, 1891; Med. i Miinchen 1891 og 1893 i Chicago ; Medl. af Akad. 1871;
tit. Prof. 1880. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-92, 1893-1916, af
Skoleraadet 1889-1911. Stilling: Lærer ved Akad.s Kunstskole for Kvinder
1888-1904.
Arbejder: En
Presenterbakke, drevet og forgyldt (udst. 1844); Et Døbefad, drevet og
forgyldt (udst. 1845); Polyhymnia (Kopi i Bronze efter antik Statue,
Neuhausens Pr. 1849) ; En Fiskerdreng. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1856,
Glyptoteket; udst. i Bronze 1857, Neuhausens Pr., Kunstmus.); Faun, som danser
med en lille Bacchus. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1857, Glyptoteket;
udst. i Bronze 1859, Kunstmus.; Gipsmodellen i Hirschsprungs Saml.); Silén,
ridende paa et Æsel. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1861, Glyptoteket;
udst. i Bronze 1863, Kunstmus.); Psyche, der ved Fløjtespil opmuntres af Pan,
efter at hun er blevet forladt af Amor (Gruppe, udst. 1862); En Dreng paa en
Gedebuk. Skitse (Rom 1863, brændt Ler) og En Syndflodsscene (brændt Ler, 1866)
(begge Hirschsprungs Saml.); Adam og Eva efter Syndefaldet (Gips, Aarhus Mus.,
halv Eibeschutz Pr. 1866); En Dreng med en Guldsmed (Marmor, Guldsmeden
Bronze, udst. 1869, Kunstmus.); Episode af Syndfloden. Skitse (Voks, 1870,
Hirschsprungs Saml.); Kain. Statue (Gips, Aarhus Mus., Eibeschütz' Pr. 1872) ;
David, idet han slynger Stenen mod Goliath (Gips, udst. 1875, Maribo Mus.;
Bronze 1897, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Udkast til et Monument for L.
Holberg i Sorø (Gips, 1877, Hirschsprungs Saml.; videre Udkast 1882, tilh.
Aalborg Mus.); Adam og Eva finder ved Nattetide og Fakkelskin den døde Abel
(Skitse i Voks, c. 1878), En staaende Dreng, som ser efter en Torn i sin Fod
(Skitse i Voks, 1883) og Skitse til et Monument for J. J. A. Worsaae (Voks)
(alle 3 Hirschsprungs Saml.); Susanna for Raadet. Statue (Gipsmodel udst.
1884, tilh. Aalborg Mus., Eibeschütz' Pr.; Guldmed. Paris 1889, Berlin 1891 og
München s. A., Medaille i Chicago 1893; Marmor 1887, Kunstmus.; Marmor 1889 og
Udkast i farvet Voks fra 1882, Glyptoteket; Gipsekspl. i Ribe, Maribo, Aarhus
og Fyns Stiftsmus.); Lady Macbeth gaar i Søvne (1891; Marmor, Kunstmus. (udet.
1894); Gipsekspl. i Kolding og Ribe Mus., Voksskitse i Hirschsprungs Saml.);
Den drømmende Sulamith (Voks, 1889) og En Profet skriver i Sandet (Voks, 1894)
(begge Hirschsprungs Saml.); deltaget i Udførelsen af Thorvaldsens
Johannes-Gruppe paa Frue Kirke (1877). Portrætbuster: J. P. E. Hartmann (udst.
1850; ny Buste modelleret 1891, i Marmor (1892) i Glyptoteket og Det kgl.
Teater); En lille Dreng (Kunstnerens Søn Johannes) (c. 1860, Gips i
Kunstmus.); Ernst Meyer (Gipsekspl. tilh. Akad.; i Marmor (Rom 1861) paa
Fr.borg); Rudolph Rothe (Marmor 1875, Fr. borg); Fru Hellesen (ukendt Dame)
(Marmor, 1881, Kunstmus.); Carl Peters (1888, Gips i Vejle Mus. og
Hirschsprungs Saml.); Jul. Thomsen (1891, Polyteknisk Læreanstalt); L. F.
Holmberg (1891, sat.); Magdalene Thoresen (modelleret 1892, Gipsekspl. i
Kolding Mus., Marmor 1893, Glyptoteket); Gustav Johannsen (1892, Gips, Fr.borg
og Folkehjemmet i Aabenraa); S. M.
Jørgensen (Gips 1896,
Marmor 1898) og G. A. Hagemann (begge Polyteknisk Læreanstalt); H. Gram (c.
1898, Marmor, Videnskabernes Selskab); John S. Hansen (Portrætmedaillon)
(Marmor, udst. 1899, Akad.); Michael Wiehe (Gips 1899, Fr.borg; Marmor 1900,
Det kgl. Teater); Frederik Schwarz (bronzeret Gips, 1900, Teatermus.; Marmor,
erhv. 1901, Det kgl. Teater); Julie Sødring (bronzeret Gips, 1901, Teatermus.;
Marmor, Det kgl. Teater); Selvportræt (Gips, 1901, Hirschsprungs Saml.);
Betty Hennings (1903 Marmor, Det kgl. Teater); B. J. Fog (Bronze, 1903, opst.
ved Holmens Kirke); Caspar Paludan-Muller (Marmor, Fr.borg) ; Admiral Povl
Løvenørn (Marmor, tilh. Fr.borg, dep. i Søfartsmus. paa Kronborg).
Portrætstatuer: N. A. Abildgaard (Gips, 1868, tilh. Udst.komiteen ved Charl.,
opst. i Forhallen); H. C. Andersen (Bronze, 1877, afsløret 1880, Kongens Have,
og i Gips (erhv. 1881) Aarhus Mus., flyttet til Kommuneskolen paa Ingerslevs
Avenue); J. P. E. Hartmann (Bronze, afsløret 1905, St. Annæ Plads); Jul.
Thomsen (1897, Bronze, afsløret 1906, ved Polyteknisk Læreanstalt;
Voksstatuette (1893) og Gipsstatuette (1894) i Hirschsprungs Saml.); Petrus
(Bronze, c. 1889), Hans Adolph Brorson (Bronze, 1895, opstillet 1906
(Bronzekopi ved Ribe Domkirke 1911); Skitse i Ler (1893) i Hirschsprungs
Saml.) og Hans Egede (Bronze, 1913) (alle 3 foran Frederikskirken). Gravmæler
over Anna Pauline Saabye (d. 1867) (Garnisons Kgd.), Fr. Paludan-Muller (d.
1876) (Asminderød Kgd.), Pastor R. Frimodt (d. 1879) (Kirkepladsen ved S.
Johannes Kirke), Dr. C. L. Boye (d. 1879) (Jelling Kgd.), Godtfred Rump (d.
1880) (Bronzerelief paa Mindesmærke i Sandsten paa Hillerød Kgd.), Peter
Schram (d. 1895) (Vestre Kgd.), Emil Hornemann (1899, Portrætmedaillon til
Mindesmærke tegnet af L. Frølich, Assistens Kgd.) og Ludvig Fenger (1906,
Marmor-Basrelief, Vestre Kgd.).
Aug. Saabyes tidligste
Ungdomsaar var vanskelige. Han maatte kæmpe sig frem ad Haandværkervejen som
Gørtler. H. W. Bissen lagde imidlertid Mærke til nogle selvstændige
Ciselørarbejder, som han udstillede, tog ham i sin Tjeneste og tog ham paa
sit Atelier. Saaledes kom han ind i den Bissen'ske Tradition, og det var
naturligt, at et grundlæggende Led i hans Udvikling blev et Ophold i Rom. I de
10 Aar, S. blev her, 1855-65, udførte han først og fremmest en Række
Statuetter, støbte i Bronze og omhyggeligt gennemciselerede. De er udprægede
Repræsentanter for den efterThorvaldsen'ske Epoke med dens Sans for Detaillen
og præcise Udførelse, dens Forkærlighed for Idyllen og det lille Format, og de
hører til dens bedste Arbejder. Tillige modellerede han to større Grupper, bl.
a. Adam og Eva efter Syndefaldet.
S.s Stilling i Samtidens
Billedhuggerkunst beror imidlertid paa, at han skød uden om sin jævnaldrende
Generation og blev en af Hovedmændene i 80'ernes Naturalisme, under den mere
afdæmpede Form, som med Dynastiet Bissen udviklede sig i Forlængelse af
Traditionen fra Thorvaldsen. Det kan vistnok spores allerede i de 2 store
Grupper fra Romeraarene, hvori der muligvis kan ses Indtryk fra Jerichau, men
betegnende er især en Skitse, Episode af Syndfloden, som han modellerede i
Voks straks efter Hjemkomsten fra et Ophold i Paris Vinteren 1869-70. Den er
forbavsende frigjort i Kompositionen for sin Tid. Senere fulgte Statuerne
Kain, David idet han slynger Stenen mod Goliath, der ”ved sin friske
Naturalisme virkede saa overraskende og løfterig” paa Foraarsudstillingen 1875
(Viggo Johansen), og 1884 Susanna for Raadet, der blev et af den
naturalistiske Epokes mest kendte og højest skattede Skulpturværker, ogsaa
værdsat udenlands. Med Susanna og med Statuen Lady Macbeth gaar i Søvne (1891)
ydede S. tillige, Side om Side med den yngre Bissen og Th. Stein, en
fremtrædende Indsats i den Interesse for Marmorets Behandling, som prægede
90'ernes Billedhuggerkunst hos os. Man indførte den naturalistiske
Stofgengivelse i Stenen, frigjorde sig ogsaa paa dette Omraade fra den
Thorvaldsen'ske Klassicisme. S., hvis intime Sans for Formens og Materialets
indbyrdes Forbindelse var skolet gennem Haandværkeruddannelsen og den
Præcision, Metalarbejdet kræver, havde ”den følsomme Behandling af den levende
Form, af den livsvarme, bevægede Overflade” (Viggo Johansen), som Tiden
ønskede at se.
I sit lange Liv blev S. i
øvrigt en af de flittigste Bidragydere til hin Tids frodige Produktion af
Monumenter, Mindesmærker og Portrætter. Hans største og mest kendte Arbejde i
saa Henseende er H. C. Andersens Statue i Kongens Have (1877), overdraget ham
efter en Konkurrence. S.S-z.
Jul. Lange i Nord.
tidskrift, 1878, 264-66; Nutiden, IV, 1879-80, 265-66; Jul. Lange:
Billedkunst, 1884, 494-501; Magdalene Thoresen i Ill. Tid., 1892-93, 301-04
og 1902-03, 637-38; T. f. Kunstind., 1899, 124 (Gravmindesmærke); København
13. Marts 1904; J. E. Hohlenberg i Ill. Tid.,1912-13, 492; Frits Casse: En
gammel Ingeniørs Erindringer, 1913, 43f.; Berl. Tid. 13. Nov. 1916 (J. E.
Hohlenberg, Jul. Schultz og And. J. Bundgaard); Nat.tid. 13. Nov. 1916; Pol.
14. Nov. s. A.; W. Thulstrup i Ill. Tid., Aarg. 58, 1. Halvbd., 23. Nov. 1916,
89-90; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1916-17, 1917, 13-14; Nat.tid. 7.
Juli 1923 (Th. Faaborg); Eiler Nystrøm: Kongens Have, 1938, 95-96; Sig.
Schultz i Danske 3 Paris, II, 1938; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I,
1949.
Saabye, Carl Anton, 1807-78, Maler. F. 26.
Aug. 1807 i Kbh., d. 25. April 1878 sat., begr. paa Fr.berg. Forældre:
Proprietær Andreas S. til Meulenborg og Caroline Holm. Gift 30. Dec. 1849 i
Rindom med Johanne Elisabeth Beissenherz, f. 31. Maj 1815 i Frederikssund, d.
9. Okt. 1875 paa Fr.berg, D. af Premierløjtnant, senere Major, Branddirektør
Johan Christian Titus B. og Elise Smith.
Uddannelse: Elev af Akad.
ml. 1822 og 33(Y) og uddannedes samtidig til Landskabsmaler under C. A.
Lorentzens og Eckersbergs Vejledning. Rejser: Ophold i Diisseldorf, Dresden og
München samt flere Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1847-51 (4 G. m. 12
Arb.).
Stilling: 1852-63
Skovfoged i Fovslet ved Kolding.
C. Saabye paavirkedes
under sit Ophold i Tyskland af de norske Malere Th. Fearnley og H. F. Gude. I
Norge malede han Landskaber og Bjergbilleder, hvoraf flere erhvervedes af Fr.
VII, til hvem han ogsaa malede et Parti fra Frederiksgave paa Fyn og et andet
fra Jyllands Vestkyst. Norske Landskaber i forh. Joh. Hansens Saml. Red.
Saabye, Susanne Augusta, 1856-1939, Bhgr. F. 5.
Nov. 1856 i Skjoldelev, Lading Sogn, d. 31. Dec. 1939 i Kbh., begr. sst. (Kat.
Vestre). Forældre: Gaardfæster, senere Proprietær Jens Christian S. og
Cathrine Marie Madsen. Ugift.
Susanne Saabye var
uddannet paa Musikkonservatoriet, underviste i Musik og virkede som Organist.
Hun ønskede som ung at blive Billedhugger og fik lidt Undervisning af Onklen
Aug. Saabye, der dog fraraadede hende at fortsætte. Senere har hun været Elev
af Elna Borch. Hun syslede Livet igennem stadig med Billedhuggerkunsten, og
blandt hendes Arbejder kan nævnes Portrætbuster af Gustav Hetsch (udst. Charl.
1924) og Marie Ponsaing samt Martyren (Relief), Køresvenden, en Figurstudie
Vor Frue af Danmark og en Del Smaaarbejder i Ler og
Voks bl. a. med Motiver
fra H. C. Andersens Eventyr. Red.
Kathrine Bjerre i Kvinden
og Samfundet, 30. Jan. 1915, Nr. 2, 23-24; Vore Damer 3. April 1924; Hus og
Hjem 28. Juni 1932, Nr. 26, 612-13.
Saabye, Svend, f. 1913, Maler. F. 25. Juli
1913 i Nyborg. Forældre: Maskinmester ved Dansk Biologisk Station Eberhardt S.
og Ernestine Brandt. Gift 1 ° 25. Okt. 1933 med Lise Wendelboe Nielsen, f.
24. Marts 1914 i Nyborg, D. af Købmand Niels Christian N. og Olga Wendelboe.
Ægteskabet opløst 1940. 2° 27. Juni 1940 i Odense med Grethe Elisabeth
Andersen, f. 5. Sept. 1916 i Odense, D. af Skræddermester Peder Kristian A. og
Betty Andersen.
Uddannelse: Tekn. Sk.,
Odense, Okt. 1932; en kort Tid 1933 Elev af P. Rostrup Bøyesen og 1939 af
Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Emma Bærentzen 1950. Rejser: 1933-34 Frankrig;
1947 Norge; 1950 Frankrig; desuden Rejser til Sverige, Belgien, Svejts og
Italien. Udstillinger: Fyns Stifts Kunstfor. 1933-35; Kunstn. Eft. 1935-36,
39; Germinalen 1937-39, 41 (Odense), 42 (Vejle), 44 (Fredericia og Haderslev),
48 (Aarhus), 49 (Odense); Fyens Forum 1936; Linien 1937; Charl. Eft. 1939
(Grafik); Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 (uden for Katalog); Germinalen
1948-49; Charl. 1950; Charl. Eft. 1950; Sep.udst. 1939 (Aarhus, s. m. fl. a.,)
44 (Aalborg), 45 (Odense), 48 (Kbh.); desuden flere Sep.udst. i Odense.
Arbejder: Figurkomposition
med Petroleumslampe I, II, III, IV (udst. 1936) ; Portræt af J. W. Larsen
(1937); Mor og Barn (1950, Fyns Stiftsmus.); Faar i provencalsk Landskab
(udst. 1950, Aarhus Mus.); Have- og Skovbilleder, Landsbymotiver (Vejen gennem
Stenløse, udst. 1944), Opstillinger, Børnebilleder, Skildringer af
Sommernatten; har udført dekorative Arbejder for Odense Kommune i Restaurant
”Skoven” og i Phønix Teatret, Odense. Illustrationer: Niels Th. Mortensen:
Den tunge Flugt (1939, Træsnit); Johannes Weltzer: Jens Kasper Søndenvind
(1943); Landet mellem Bælterne, I-II (1945) (s. m. fl. a.); Chr. Richardt:
Vort Land (1946); Niels Th. Mortensen: To Mand i Baaden (1949).
Efter en Periode med
ekspressionistiske Eksperimenter er Svend Saabye gaaet over til en bred
naturalistisk Form og en mere behersket Farveskala. Stærkest staar hans
Landskaber med deres summariske Opfattelse, hvor man dog mærker nogen
Indflydelse fra Giersings Landskabskunst. Ogsaa dekorative Opgaver har han
udført, men her gør de kompositoriske Mangler sig stærkere gældende. Desuden
har han udført grafiske Arbejder og illustreret nogle Bøger. H.M.
Niels Th. Mortensen: Dansk
Billedkunst, 1939; Ole Vinding i Kat. over Sep.udst. hos Axel Duckert, 1848;
Ib Paulsen i Fynske Kunstnerportrætter, V, 1952.
Sacco, Peter E., c. 1745-93, Bhgr. og
Stukkatør. F. c. 1745 i Kbh., d. 31. Aug. 1793 sst.
Besøgte Akad. og fik lille
Sølvmed. 1767, lille Guldmed. 1768; konk. 1769 og 70 forgæves til store
Guldmed.
Arbejder: Virkede som
Stukkatør paa Wandsbek 1776 (Trofæer i Salen) og 1778-79.
B.L.G.
V. Thorlacius-Ussing i
Tilsk., 1933 II, 199; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser des 18.
Jahrh., 1935.
Sachs, Sebastian, - 1619-23 -, Kalligraf fra
Stettin, kunde ordne sine paa Pergament skrevne Bogstaver saaledes, at de
dannede Billeder. Leverede 1620 Hertughoffet paa Gottorp Portrætter af Hertug
Johan Adolf, af Hertuginde Augusta samt Fremstillinger af Nadveren og
Korsfæstelsen. 1623 fik han Betaling i Holland for et lignende Billede af
Prinsen af Oranien. O.A.
Th. u. B. - Harry Schmidt:
Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).
Sachsendahl, Johan Gottlieb Friederich, -176067 -, Maler.
Nævnes fra 1760 som Elev
paa Akad.; fik lille Sølvmed. 1765 og 66, store 1767. Hans
eneste kendte Arbejde, en
Tegning af liggende Model (Akad.) er beslægtet med Abelfiguren i
C. G. Pilos Maleri Kain og
Abel. G.B.
Utr. K. - Bo G. Wennberg:
Svenska målare i Danmark, 1940, 123 og Pl. VI.
Sadolin, Ebbe Benedikt, f.
1900, Tegner. F. 19. Febr. 1900 paa Fr.berg. Forældre: Læge Frode S. og
Margrethe Cecilie Bartholdy Møller. Brodersøn af Gunnar S. (s. d.). Gift 17.
Marts 1925 i Valløby med finsk Maler og Batikkunstner Mana v. Hansen, f. 27.
Jan. 1898 i Kristiania, D. af Maler Werner v. H. og Nenni Magelsen.
Uddannelse: Forb. til
Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1918, Elev til Jan. 1920 ; besøgte Grafisk Sk.
under Aksel Jørgensen 1935-36. Stipendier: Tuborgfondets Rejselegat 1936;
Villiam H. Michaelsen 1940. Rejaer: 1919 Island; 1920-21, 22, 26, 30, 35
Finland; 1920, 21, 22, 26, 30, 35, 45, 46, 48, 49, 50 Sverige; 1923, 27 (bl.
a. Bauhaus Dessau), 28, 29 Tyskland; 1924, 48 Norge; 1925, 29, 31, 37, 50
Frankrig; 1933, 36, 46, 49 England; 1947 Svejts, Sydfrankrig. Udstillinger:
Charl. 1921, 23, 25-26; Kunstn. Eft. 1923, 28; Paris 1925 (Batik); Brooklyn
1927 (Batik); Grassimuseum, Leipzig, 1927 (Tin, Batik); Barcelona 1929
(Keramik); Bryssel 1935 (Keramik); Paris 1937 (Keramik); Triennalen, Milano,
1951 (Keramik); Grønningen 1932-33, 40, 4245, 47-48, 50; Grønningen,
Stockholm, 1948; Fyens Forum 1936, 40; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.);
Vild Hvede Udst. 1941, 48; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Danske Tegnere 1948
(Oslo, Bergen), 50 (Stockholm); Sep.udst. 1919 (Studier fra Island, s. m.
Jelle Troelstra), 22, 26 og 27 (s. m. Mana Sadolin), 34, 39 (Bieg & Grøndahl,
s. m. Jean Gauguin og Cathinka Olsen), 40 (sst., Underglasurporcelæn s. m. Ove
Larsen), 48 (Nasjonalgall., Oslo), 48 (Nationalmuseet, Stockholm).
Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925 (s. m. Mana Sadolin) (Batik-Vægbeklædning)
og Milano, 1951 (Keramik); Guldmed., Bryssel, 1935; Diplårne d'honneur,
Barcelona, 1929 og Paris, 1937. Stillinger og Hverv: Knyttet til Bing &
Grøndahl fra 1927 ; Tegner ved Dagens NyhederNationaltidende 1935-43, ved
Berlingske Tidende fra 1943 ; Medl. af Best. for Danske Bladtegnere 1935-49 og
af Best. for Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk fra 1949 ; Redaktør af
Bogvennen 1934-45; Medl. af Censurkomiteen for Dansk Kunsthaandværk og
Kunstindustri 1945, af Arbejdsudvalget for den belgiske Bogudst. i
Kunstindustrimus. 1947, for den danske Tegnerudst. i Oslo 1948, den norske
Tegnerudst. i Kbh. 1950 og den danske Tegnerudst. i Stockholm 1950.
Arbejder: Begyndte som
Maler (Malerier, Akvareller fra Island 1919); fremstillede c. 1922 et
Marionetteater (gav bl. a. Forestillinger i Akademiets Foredragssal 1926);
udførte til Parisudst. 1925 en Batik-Vægbeklædning til en Stue med Møbler af
Aage Rafn (Grand prix); tegnede Modeller til Tinarbejder for Henning Wolfhagen
dekoreret med skrodede Linier eller med paaloddede Figurer af Kobber- og
Messingplade (Produktionen kom paa Udstillingen Europåisches Kunstgewerbe i
Grassimuseum i Leipzig 1927) (Ekspl. i Kunstindustrimus.); knyttedes 1927 til
Bing og Grøndahl og har her givet Tegning til mat Porcelæn og
Underglasurporcelæn (ny Produktion med sort Farve) samt til Fabrikkens
Produktion af Stentøj (Unica), desuden tegnet Modeller til Vaser, Skaale m. m.
samt til Spisestel (Kunstindustrimus., Kbh.; Grassimuseum, Leipzig;
Metropolitan Mus. og Brdoklyn Mus., New York; Wurttembergisches Mus.,
Stuttgart; Museet i Chemnitz). Har samtidig arbejdet som Dagbladstegner baade
med faste daglige Bidrag (fra 1935 ved Dagens NyhederNationaltidende, fra 1943
ved Berlingske Tidende) og med store Illustrationstegninger til
Søndagsnumrene. - Tegninger i Maribo Mus., Bergens Billedgalleri,
Nasjonalgall., Oslo, Nationalmus., Stockholm og Mus. i Tokio. Raderinger og
Litografier i Kbst.saml. i Kbh. Rogillustrationer: Oluf Friis, Paul V. Rubow,
Tom Kristensen: Frederiksberg Have (1935); Ib Lange: Fortrolige Ord (1936);
samme: Lis (1938); Eric Dancy: Hyde Park (1937); Emil Aarestrup: Ritorneller
(1937); Unge Lyrikeres Vers til Johs. Jørgensen (1937); Kaj Munk: Tempelvers
(1939) ; Carl Henrik Clemmensen
Mit København (1939) ;Emil
Aarestrup : Kærlighedsdigte (1940); Danske Kærlighedsdigte (udg. af H.
Stangerup) (1941); Eventyr og Sagn fra Valløby. Nedskrevet af Louise Sadolin
(1941) ; København i Tusmørke (med egen Tekst) (1940) ; Daphnis og Chloe
(1941) ; Virgil : Æneiden (1941) ; Shakespeare : Romeo og Julie (1941) ;
Moderne danske Kærlighedsdigte (1942) ; Prevost : Manon Lescaut (1942) ;
Harald H. Lund: Digte (1942) ; Xavier de Maistre
Rejse i mit Kammer (1942);
Kai Friis Møller: Katte jeg kendte (1942); H. G. Olrik: Et Dagvognsbekendtskab
(1942) ; Heering: Jubilæumsbog (1943) ; Goethe : Mignon (1943) - Henry
Hellssen : Harlekin og Columbine (1944) ; Poul Carit Andersen: Ord om Bøger
(1944) ; H. C. Branner : Digteren og Pigen (1945) ; Danske Romancer (1945) ;
Kis Pallis : Casanova (1946) ; Charles Nodier : Den boggale (1946) ; Monica
Redlich: Return to London (1946); Grethe Heltberg : Rødt Mørke (1947) ; H. C.
Andersen mellem Forførere og Kurtisaner (egen Tekst) (1947); Frank Heller:
Rejse i Schweiz (1947); Palle Lauring: Rejse i Norge (1948); Xavier de
Maistre: Flickan från Sibirien (1948); Søren Kierkegaards Jyllandsrejse (1948)
; Alfred de Musset : Bekendelser af et barn af århundredet (1949); Fredrik
Book: Stróvtåg i Danmark (1949); Signe Toksvig og Francis Hackett : The Greco
Ballet (1950) ; Palle Lauring : Bøgernes Liv (1951) ; Vandringer i London
(1950) og Vandringer i Paris (1951) (begge med egen Tekst).
Littereere Arbejder:
Artikler om moderne Tegnekunst (Samleren 1932), Møbler og Boligmontering
(Skønvirke, 1927, Nyt T. for Kunstind., 1931), Glas (Skønvirke, 1927), Keramik
(sst., Nyt T, f. Kunstind., 1928), Kunstindustri-Problemer (Nyt T. f.
Kunstind., 1929, 30; Kronikker i Dag. Nyh. 30. Aug. 1927, 11. Aug. 1928 og 30.
Sept. 1930) til danske og svenske Tidsskrifter og danske Blade (især Dag.
Nyh. og Berl. Tid.). Endvidere Bogen Vor Bolig. Indretning og Bohave, 1927
(Haases Haandbøger, 2) og Tekst til egne Illustrationsværker.
Ebbe Sadolin begyndte som
Maler, men gjorde sig først
bemærket med et særpræget Marionetteater og med de Batikarbejder, han udførte
til Udstillingen i Paris 1925. Den Interesse for Kunstindustri og Boligudstyr,
der her skaffede ham en af hans smukkeste Sejre, har stedse været et
fremtrædende Træk i hans Virksomhed og har gennem hans Tilknytning til Bing &
Grøndahl ført ham frem til en anset Position blandt Kunstindustriens
Kunstnere. Sin største Indsats har han dog gjort som Illustrator og
Dagbladstegner. Han forener et vaagent Blik for de Detailler, der skaber
Milieuets Særpræg, med en hurtig og flydende Streg. Hans Tegninger er let
kendelige ved deres lyse, lette Tone og ved deres ”skrevne” Karakter. E. S.
dyrker mest den rene Stregtegning og varierer følsomt sin lidt rystende
Tuschstregs Bredde og Styrke, idet han lader Pennen følge Øjets rolige
Bevægelser under Iagttagelsen af Fænomenerne. Helheden bygges op Træk for
Træk, mens Stregen som en Arabesk slynger sig over Papiret, saaledes at
Beskrivelse og Ornament smelter nøje sammen. Han tegner et Omrids ud i en lang
Bevægelse og gør kun meget sjældent Rettelser. E. S.s Motivkreds omfatter
Bybilleder, Landskaber og Studier af Mennesker, der ofte ses i deres
Omgivelser eller er karakteriseret ved deres Bevægelser. Hans Teknik, der
trods tilsyneladende Mangel paa System afspejler en klar Følelse for Planer,
Størrelsesforhold og følsom Skildring af det milde Sollys og lette Graavejr,
begrænser hans kunstneriske Udtryk til overvejende lyrisk bestemte, idylliske
eller fornøjelige Iagttagelser, og det er ogsaa disse, der naturligt
tiltrækker ham. I sine Skildringer fra Europas Storbyer afslører han en skolet
Sans for arkitektoniske Forhold.
E. S. har i sine
Modeltegninger ofte anvendt Laveringer eller Stub for at give Antydninger af
plastisk Form. Han ynder som Bogkunstner et lyst og let Satsbillede, der
forener sig harmonisk med hans Tegninger, og har selv skrevet flere Bøger,
hvori Tekstens causerende Lethed, Stregens ubesværede Ynde og det typografiske
Udstyrs enkle Elegance er smeltet sammen, saa Bøgerne som Helhed giver Indtryk
af den slentrende Rytme, der er Kendetegn for hele hans kunstneriske Virke.
P.L.
Holger Jerrild i De
grafiske Fag, 1946, 46-48; Berl. Tid. 5. Febr. 1950 (E. Mentze), 20. Febr.
1950; Nat.tid. 18. Febr. 1950 (J. Zibrandtsen); Vennernes hilsen til Ebbe
Sadolin. Udg. den 19. Februar 1950, 1950. Marionetteater: Berl. Tid. 3. Febr.
1922; 25. Aug. 1926; Pol. 23. April 1926: Batik: Berl. Tid: 7. Dec. 1926 (K.
Flor); Sig. Schultz i Skønvirke, 1927, 11-14 og 110; Report on the Present
Position and Tendencies of the Industrial Arts as Indicated at the
International Exbibition of Modern Decorative and Industrial Arts, Paris 1925,
London 1927, 56, 103, 60 L. Tin: Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind. 1928,
153-58. Keramik: Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 173-78 og 1940,
149-50; Merete Bodelsen sat., 1940, 76-78; Nat.tid. 13. Okt. 1940 (Sig.
Schultz). Tegninger, Illustrationer: Nat.tid. 24. Febr. 1934 (Provinsoplag)
(Sig. Schultz); 20. Febr. 1936 (H. Stangerup); 31. Juli 1937 (Ejnar
Boesgaard); 21. Dec. 1941 (H. Stangerup); 25. Sept. 1943 og 6. Nov. 1946
(begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 9. Okt. 1941 (K. Flor); 19. Nov. 1946 (Henry
Hellssen); 22. Aug. 1950; Laur Nielsen: Den danske Bog, 1941, 302, 339-41;
Saadan tegner vi, 1945; Lars Rostrup,Bøyesen: Tegninger af Ebbe Sadolin, 1946;
Walter Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949, 194 ff.,
246-47; Ebbe Sadolins
Tegninger. (Forord af Henrik Sørensen). Kat. over Udst. i Nasjon galleriet,
Oslo, 1948.
Sadolin, Gunnar Asgeir, f. 1874, Maler. F. 5. Febr.
1874 i Valløby. Forældre: Sognepræst, senere i Rerslev og Ruds Vedby Ole
Jørgen S. og Louise Suzette Emilie Macgregor Marcussen. Gift 26. Dec. 1910
paa Nakkehoved med Esther Margrethe Schultz, f. 1. Aug. 1888 paa Hirsholmene
D. af Fyrmester William S. og Bertha Brøchner.
Uddannelse: Præliminæreks.
1890; arbejdede et halvt Aar paa mekanisk Værksted; dimitt. fra Tekn. Sk.;
opt. paa Akad. Okt. 1892, Elev til Jan. 1894; besøgte Zahrtmanns Sk. 1893-95.
Rejser: Italien, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Rusland.
Udstillinger: Kleis 1901 (s. m. Ejnar Nielsen, Svend Hammershøi, Johannes
Ottesen og Aage Bertelsen); Forum 1929; Fem Malere fra Firserne 1943
(Kunstfor., s. m. Mogens Ballin, Frode Eskesen, Søren Grønbech og Henry
Lørup).
Arbejder: Bondegaard i
Aftensol, Motiv fra Rerslev ved Slagelse (1892); Gadekær (1893); Ænder i en
Bæk. Motiv fra Rerslev (1893); En Dreng, der leger ved et Gadekær.
Aftensolstudie (1893); Selvportrætter (1894 og 95); Modelstudie i det frie
(Kongetrup pr. Refsnæs) (1895); Portræt af Maleren Johannes Ottesen. Studie
(1895) ; Bag Bondegaarden (c. 1895) ; Kristus velsigner et Barn (dekorativt
Relief, 1900).
Sadolin, som var en af
Zahrtmanns meget lovende Elever, tog Initiativet til Oprettelsen
af en Friluftskoloni paa
Refsnæs, de saakaldte ”Hellenere”, som om Sommeren boede i et
Døckersk Telt. S. syede
stærkt farvede ”græske< Kapper til dem, de dyrkede Idræt og
malede Model i fri Luft.
Sygdom slog ham imidlertid ud som Kunstner. Han kastede sig
da over et Studium af
Maleriets Teknik og Farvemateriale og gav sig til at eksperimentere med
Fremstilling af Voksfarver. Resultatet blev ”Sadolins Voksfarver”. Da de vakte
Interesse blandt Kunstnere, stiftedes 1907 Gunnar A. Sadolins Farvefabrik, der
1909 omdannedes til A/S. 1912 sammensluttedes det med Firmaet Holmblad & Co.s
Eftf., og fra 1914 har Gunnar Sadolin virket som teknisk Direktør for A/S
Sadolin & Holmblad, der er vokset til at blive en af de største Virksomheder i
sin Art i Norden. Senere genoptog S. Maleriet, og han har i sin Fritid
frembragt en ikke ringe Produktion af Landskaber og Portrætter. Disse senere
Billeder afviger stærkt fra hans Ungdomsværker. De er udført i en nærmest
pointillistisk Malemaade og i en Farveholdning, hvis fremherskende Dominanter
er gult og mørkblaat. Hele denne Produktion har han dog holdt strengt privat
og aldrig udstillet. I Aarenes Løb har S. erhvervet en stor og værdifuld
Malerisamling hovedsagelig af ældre nederlandsk, italiensk og spansk
Kunst. Red.
F. Beckett i Kunstens
Hist. i Danm., 1901-07, 374; Povl Drachmann: Aktieselsk. Sadolin & Holmblad,
1919, 42-46.
(A. Ranløv og L. Meineke
Nielsen): Sadolins Farver, 1932, 14-27; Dag. Nyh. 5. Febr. 1934 (C. A.
Clemmensen), 3. Okt. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 9. Nov. 1941 (Sig.
Schultz), 4. Febr. 1944; Pol. 5. Febr. 1934, 3. Okt. 1934; Pol. Mag. 17. Dec.
1939 (Tage Heft); Berl. Tid. 3. Okt. 1934, 4. Febr. 1944; Soc. Dem. 3. Okt.
1934; J. Sthyr i Tilsk., 19351, 81-93; Kunst i Privateje, 111, 1945.
de Sagorre, Francois se under Quellinus, Hubert.
Sahl, Olaf Kristian, f. 1905, Arkitekt. F. 15.
April 1905 i Aarhus. Forældre: Trafikassistent, senere Trafikinspektør ved
Statsbanerne Karl Rasmus Andreas S. og Olga Margrethe Nolfi. Gift 12. April
1933 i Aarhus med Sygeplejerske Minna Hammerich, f. 22. Aug. 1906 i Risskov,
D. af Grosserer Louis H. og Ellen Liisberg.
Uddannelse: Realeks. 1922;
dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1927; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj
1932; selvstændig Virksomhed i Aarhus 1935. Stipendier: K. A. Larssen 1933.
Rejaer: 1927 Belgien, Frankrig, Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet, Ungarn, Østrig,
Tyskland, Frankrig; 1933 Italien; 1935 Tyskland; 1939, 47 Sverige. Stillinger
og Hverv: Lærer i Husbygning ved Bygmesterskolen i Aarhus 1941-47 ; teknisk
Lektor sst. 1945-47 ; Boligministeriets tekniske Konsulent for Eenfamiliehuse
i Midtjylland fra 1946; raadgivende Arkitekt for Aarhus Amts Skoledirektion
1950; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg 1950.
Arbejder: Skolevang Allé
57-59, Aarhus (1935); Direktørbolig for A/S Brødrene Kier,
Risskov, Aarhus (1936) ;
Eenfamiliehus for Revisor Glytting, Risskov, Aarhus (1936) ;
Lægebolig i Ulfborg
(Ombygning 1937); Aakrogens Restaurant, Vejlby Fed (1937 og 46);
Kragelundsskolen, Holme
Tranbjerg (1937); Brdr. Vorbecks Klædehandel, Badstuestræde
5-7, Aarhus (1938) ;
Eenfamiliehus for Direktør Flemming Jørgensen, Risskov, Rio Teatret i
Højbjerg ved Aarhus og
Beboelses- og Forretningsejendom for Firmaet Olaf Westermann,
Risskov (alle 3 1939);
Købmandsgaard, Hj. af Grenaavej og Hørgaardsvej, Risskov (1941) ;
Eenfamiliehuse for Fru
Louise Helver, Vejlby Fed, og for Dr. med. dent. Hans Kjærholm,
Skaade Bakker, og
Sommerhus for Ørelæge Gunnar Hagerup, Vejlby Fed (alle 3 1942);
A/S Carl Flachs
Læderfabrik, Fiskergade 51, Aarhus, og Centralskole i Skødstrup (begge
1942); Hus for Købmand
Svend Jørgensen, Risskov (1943) ; Eenfamiliehuse for Direktør
Vilhelm Flach, Risskov, og
for Professor, Dr. theol. K. E. Løgstrup, Skødstrup (begge 1947);
Restaurering og Ombygning
af Ejendommen ”Trods Katholm< Mindegade 4, Aarhus (1947-
48) ; Eget Hus, Vedbendvej
8, Risskov, Aarhus (1947) ; Kædehuse paa Vejlby Fed (1948) ;
Kædehuse paa Møllevangs
Alle og paa Egebæksvej, Aarhus (begge 1949) ; Præstebolig i
Hover, Vejle Amt (1950). K.H.J.
Ark. U., 1939, 146
(Klædehandel i Aarhus); 1940, 179f. (Biograf i Højbjerg); 1942, 69
(Sommerhus); Ark. M., 1950, 35 (Eget Hus); Havekunst, 1947, 67, 72.
Sahl (Sale) - Mester, - 1200 -, Guldsmed. Danmarks
rigeste og finest udførte romanske Alterprydelse staar endnu i Sahl (Sale)
Kirke, hvor den sikkert fra første Færd har hørt hjemme. Dens Form og dens
Teknik, drevne og forgyldte Kobberplader fæstede paa Egetræ, svarer til
Lisbjergmesterens Værker, og Hovedtræk i dens Billedprogram ligner de andre
gyldne Alteres. Baade paa selve Alterbordsforsiden og paa Retablet er
Centralskikkelsen en tronende Kz istus, der ledsages af nytestamentlige Scener
og Enkeltfigurer. Men dens Stil er kendeligt yngre og mere forfinet, udpræget
senromansk. Den kronende Bue er rigt prydet med runde Taarnspir,
Ornamentikken, der for en stor Del er hamret over Stanzer, elegant og
opfindsomt varieret, Indskrifterne, hvis Majuskler fremhæves med Brunfernis,
kraftigt graverede og den noget vege Figurstil yndefuldt byzantiniserende, som
saa megen samtidig vesteuropæisk Kunst.
Nærmest beslægtet med
Sahl-Alteret er Alterbordsforsiden i Stadil Kirke, hvis Cirkel-
relieffer med Englefigurer
er formede over samme Stanze, som er brugt i Sahl. Den er vel
et ringere og noget yngre
Arbejde, fra o. 1230, men synes dog gjort i samme Værksted, og
der er, som P. Nørluhd
fremhæver, ikke ringe Sandsynlighed for, at begge Arbejder er
udført i Ribe, til hvis
Bispedømme begge Kirker hører.
C.A.J.
F. Beckett i T. f.
konstvetenskap, IV, 1919, 131-46; samme: Danm. Kunst, 1, 1924; P. Nørlund:
Gyldne Altre, 1,26 (med Litt.henv.); samme i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.
Sall, Melchior, - 1631 -, Maler.
”Contrafeiger” M. S. fik 26. Juli 1631 af Rentekammeret 50 Rdl. for
et malet Kunst-
stykke købt til Kongen. G.B.
Utr. K.
de Sala, Eugéne, f. 1899, Maler. F. 29. Aug.
1899 i Randers. Ved Daaben Osvald Salomonsen. Moder: Anna Salomonsen, f.
Lykkeberg. Gift med Troll Vincent.
Uddannelse: Besøgte i
1920'erne Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen; i øvrigt Autodidakt.
Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923, 28; Ronge 1925; Ancker 1931. Rejser:
Fra 1923 mange Rejser til Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-24, 27, 29;
Forum 1929; Fyens Forum 1936; Vild Hvede Udst. 1941; Sep.udst. 1923 (Det nye
Studentersamfund), 31.
Arbejder: Portræt af Axel
Saltos Søn, Selvportræt og Champagnepigen (alle 3 udst. 1924) ; Cubisme (udst.
1929) ; Studenten (1929); Portrætter; Opstillinger; Litografier; Tegninger. -
Arbejder i Kbst.saml.
Eugene de Sala (som han
kaldte sig med et selvlavet Navn) blev ved sin Fremkomst modtaget med store
Forventninger, idet man saa et usædvanligt malerisk Talent i ham. Han
udfoldede straks en livlig Virksomhed, der lagde kunstnerisk Følsomhed og en
smidig Tilegnelsesevne over for moderne Kunstretninger for Dagen; men senere
synes hans Produktion at være gaaet i Staa.
Red.
Sale-Mester, se Sahl-Mester.
Saleman, Georg, c. 1670-1729, Miniaturemaler.
F. c. 1670 i Reval, begr. 22. Marts 1729 i Kbh. (Helligg. Kirkes Kapel).
Fader: Biskop, Dr. theol. Joachim S. Ugift.
Saleman er formentlig
uddannet i Udlandet og er kommet til Danmark 1691 eller før. Dette Aar nævnes
han første Gang i Regnskaberne. I de følgende Aar omtales han gentagne Gange,
bl. a. 1696, da han maler en Miniature af Prinsesse Sophie Hedvig, 1717, da
han kopierer et Portræt, forestillende den senere Dronning Anna Sophie, og
1724, da han udfører 10 Portrætter af de oldenborgske Konger. S. havde Opsyn
med Storkansler Holsteins Malerisamling og har formentlig staaet Kredsen omkr.
Guldsmed Andreas Norman (s. d.) og Jacob Fosie (s. d.) nær. Han logerede først
hos den første, siden hos den anden.
Arbejder: Chr. I, Fr. III
(begge Fr.borg) ; Fr. IV, samme (efter Rigaud), Dronning Louise, Prins
Vilhelm, Christian Gyldenløve (efter Rigaud), Prins Carl (til Dels efter
Rigaud) (alle 6 Rosenborg); Dronning Anna Sophie, Kopi efter Denner
(Privateje; identisk med den i Regnskaberne 1717 nævnte Miniature?);
Storkansler Conrad Reventlow og Hustru Sophie Amalie von Hahn, Christian
Ditlev Reventlow og Hustru Benedicte Margrethe Brockdorff (alle 4 Privateje);
formentlig en af Storkansler Reventlows Døtre (sign. Saleman Fecit 171-,
Fr.borg); Frederik Walter (efter Rigaud) (Fr.borg); Gustav Wilhelm Wedel
Jarlsberg (Privateje); Guldsmed Andreas Norman (Kunstindustrimus.); Møntmester
Christian Wineke d. Æ., Nille Wineke, Elisabeth Cathrine Wineke og Johan
Jurgens (den sidste sign. G. S. F.) (alle 4 Privateje); Biskop Hans Bagger
(kun kendt gennem Kobberstik); Ubekendt Fyrstinde, kaldet Conradine Revenfeldt
(Privateje); Ubekendt Dame, kaldet Christiane Sophie Thott (Gaunø). Alle de
nævnte bekendte Billeder er Miniaturer.
Saleman var blandt de 7
Kunstnere, der 1701 ansøgte Kongen om Oprettelse af et Kunstnersocietet, og
ansaas af Samtiden for Danmarks bedste Miniaturemaler. Han havde Opsyn med
Storkansler Holsteins Malerisaml. og registrerede s. m. Hendrik Krock
Christian Danneskiolds Kunstsamling. Han udmærker sig ved en fortrinlig
Karakteriseringsevne. Typisk for ham er en blid Kolorit, hvori en enkelt Farve
fremtræder. Han malede med fin Stipling, en Malemaade, som han formentlig har
tillagt sig paa Kontinentet, og hans Portrætstil er paavirket af Rigaud, som
han ikke sjældent direkte kopierer. S. er en af Danmarks bedste
Miniaturemalere og maa betegnes som en af de heldigste Portrætmalere omkr.
1700. Han signerede sjældent sine Billeder, hvad der antagelig har medvirket
til, at hans Arbejder i Reglen hidtil har været
ukendte. Han var Lærer for
Miniaturemaleren Carl von Müller (s. d.) og har utvivlsomt haft
en betydelig Indflydelse
paa de følgende danske Miniaturemalere.
T.H.C.
J. Dauw: Der Kunst
Erfahrne curieuse galante . .. Schilder und Mahler ... 1721, 132; Joh. Dauws
wohlunterrichteter und kunsterfahrener Schilderer und Maler, ed. Carl Bertram,
1755, 318; Kat. over Miniatureudst. hos Ole Haslund, 1910, 331; Villads
Christensen i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 355-60; E. Marquard: Kgl.
Kammerregnsk., 1918; Fr.borgmus. Erhv., 1925, Nr. 134; Kat. over Udst. Danish
Art Treasures, London, 1948, Nr. 325; Torben Holck Colding: Danish
Miniaturists, 1948,16; 0. Andrup i Dronning Anna Sophie, 1951; Torben Holck
Colding sst.
Salgen, se ogsaa Salling.
Salgen
(Salligen), Andres, d. 1612, Snedker i Slesvig.
Gift med N. N., d. 1612.
Muligvis beslægtet med
Henning Salling (s. d.). 1608 ansat som Hofsnedker paa Gottorp arbejdede A. S.
indtil sin Død for Hertug Johan Adolf, der gav ham og snart efter hans Enke en
ærefuld Begravelse og hjalp Børnene. I Regnskaberne nævnes af hans Arbejder
kun et lille ”Losament” for en Prinsesse, men hans Hovedopgave har sikkert
været det med Snitværk og Intarsia rigt prydede Bedekammer i Gottorp
Slotskirke, der blev fuldført af hans Efterfølger i Embedet, Jürgen Gower (s.
d.).
C.A.J.
Haupt, III, 1889; J.
Biernatzki i Schriften f. Schlesw.Holst. Kirchengesch., 2. Rk. II, 1901-03,
92-95; F. Posselt i Denkmalspfege, 1910, 1; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler,
1-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV og V).
Salicath, Jenny Claudine Harriet, f. Tvermoes,
1867-1944, Maler. F. 27. Aug. 1867 i Kbh., d. 23. Jan. 1944 i Stockholm, begr.
i Ordrup. Forældre: cand. polyt., senere Forsikringsdirektør, Konferensraad
Gotfred Ferdinand T. og Mathilde Esskildsen. Gift 22. Maj 1903 i
Charlottenlund med Direktør for Det danske Mælke-Compagni, Godsejer Jens
David Frederik S., f. 5. Maj 1860 paa Toftegaard, Vendsyssel, d. 6. April 1909
paa Fr.berg, S. af Godsejer Johan Christopher S. og Charlotte Amalie
Hasselbalch.
Uddannelse: Elev af Akad.
i Paris 1895-99 og desuden af Frangois Thevenot og Stephan Sinding. Rejser:
1895-99 Paris; har foretaget flere Rejser bl. a. til Amerika, men efter
Aarhundredskiftet hovedsagelig opholdt sig i Danmark. Udstillinger: Salonen,
Paris, 1895 og flere Gange senere; Miinchen 1896 (Glaspalast) ; Verdensudst.,
Berlin, 1897 ; Malmø 1914; Verdensudst., San Francisco, 1915; Verdensudst.,
Barcelona, 1929; Sep.udst. i Kbh. 1916, 19, 22. Udmærkelser: Guldmed., San
Francisco, 1915; Guld- og Sølvmed., Barcelona, 1929.
Arbejder. Malerier: La
frileuse (1895); Konferensraadinde Mathilde Tvermoes (Pastel, udst. 1896);
Konferensraad G. F. Tvermoes (Pastel, 1895, Landbygningernes Brandforsikring);
Guvernør Christian Helweg-Larsens Hustru, f. Bauditz (1915, Dansk vestindisk
Saml., Nationalmus.); Grevinde Julie Ledochowska (1920) ; Prins Knud som Kadet
(1922) ;
Madonnabillede
(Altertavle, 1926; Guldmed., Barcelona, 1929 ; Udkast til samme, Sølvmed.
sst.); Ingeniør Joh. P.
Sørensen (1941, Radiohuset, Kbh.); Direktør F. Salicath (Det danske
Mælke-Compagni, Kbh.);
Børneportrætter; Landskaber bl.a. fra Nordsjælland og Jylland.
Skulptur: 3 Væddeløbsheste
(bestilt af Den ædle Hesteavl 1910, udst. i San Francisco 1915) ;
Mindesmærke for Flyveren
Ulrich Birch (Ukast hertil udst. i San Francisco 1915), for Bir-
kedommer H. Sylow (Fr.berg
Kgd.), for Borgmester Jakob Jensen (1933, Aarhus Havn);
Portrætbuster af
Birkedommer H. Sylow (1902, Fr.berg Politistation), Konferensraad
G. F. Tvermoes (bl. a.
1904), Overlæge Chr. S. Ulrich (1922), Skovrider G. Hauberg og Hustru (1930). Red.
Berl. Tid. 19. Jan. 1919;
Vort Land 27. Jan. 1919; B.T. 30. Marts 1922; Tidens Kvinder 12. April 1923.
Salligen, Andres, se Salgen, Andres, d. 1612.
Sallinen, T. K., f. 1879, finsk Maler, se
under Lonnberg, William.
Salling, Andreas, - 1668-97, Sten- og
Billedhugger. D. før 16. Nov. 1697 i Kbh. Gift med Sille Fransdatter.
Maaske Søn af Henning
Salling (s. d). Nævnt1668 og 1689 som Grundejer i St. Kongensgade,
men ved sin Død boende i
Antoniestræde. Det eneste Arbejde, hvortil hans Navn kan knyttes,
Petri Kirkes 1683 indviede
nye Kapel, viser ham kun som Haandværker.
C.A.J.
Utr. K. (Overformynderi).
- Kbh.s Dipl., II, 1874, 839; III, 1877, 740; L. Bobe: St. Petri Gemeinde,
1925, 220 (jfr. Fra Ark. og Mus., II, 1917, 197).
Salling
(Salligen, Selgen),
Henning,
- 1634-59 -, Bhgr. Gift med Sofie.
Muligvis beslægtet med
Andres Salgen (s. d.), men bosat i Kbh., hvor hans Enke 1661 ejede et Hus paa
Østergade. 1639 sluttede han s. m. Gert Barchmand (s. d.) Kontrakt om
Stenhuggerarbejde, deriblandt 12 Apostelfigurer, til Eske Broks nu forsvundne
Gravkapel ved S. Morten i Randers. Samtidig arbejdede han for Kongen paa
Tøjhuset, hvor han pousserede til Fester og Fyrværkerier 1634-36, modellerede
et Kongenavn til den store Klokke paa Kronborg og 1639 huggede et
”Conipartiment” til Antvorskovs Kirkedør samt en Kamin til samme Slot. Bevaret
er Sandstensfonten i Sorø Kirke, for hvilken han 1655 fik 50 Dl. Efter dennes
Stil, især de 3 bærende Børnefigurer, mas han ogsaa have udført en Række
sjællandske Sandstensepitafier, saaledes i Slagelse S. Mikkels Kirke, Roskilde
Domkirke (over Borgmester Hans Andersen Guntzow 1655), Gladsakse, Herslev og
Borup, rimeligvis ogsaa det anselige Epitafium over Holger Rosenkrantz den
lærde (d. 1646) i Hornslet.
C.A.J.
Utr. K.
(Rentemesterregnsk.). - Saml. til Jydsk Hist. og Top., 111, 1870-71, 354;
Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917, 585; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; III,
Kbh.s Amt, 1944ff.; H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, I, Øster Kvarter, 1943.
Salling-Mortensen, Harald Søren, f. 1902, Arkitekt. F. 6. Juli 1902 i
Esbjerg. Forældre: Lokomotivfører, senere Borgmester Morten Mortensen og
Augusta Salling. Gift 26. Dec. 1934 med Karen Kjær, f. 27. Juni 1911 i Aarhus,
D. af Kommunelærer Christian K. og Anna Hansen.
Uddannelse: Tømrersvend
1921; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1923 ; opt. paa Akad. Sept. 1925, Elev
til 1926; Medarbejder hos J. C. B. Øhlenschlæger, Esbjerg og Stadsarkitekten,
Aarhus, 1926-27, hos A. Høeg-Hansen, Aarhus, 1928-34; selvstændig Virksomhed i
Aarhus fra 1934; i Kompagni med A. Høeg-Hansen 193540. Rejaer: 1929 Tyskland
og Frankrig; 1930 Tyskland og Sverige; 1931 Tyskland; 1932 Norge, Sverige;
1934, 38, 45 og 46 Sverige; 1946 Svejts. Udstillinger: Charl. 1935, 43; Haag
1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris, 1949, London og Edinburgh 1950.
Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.s jyske Afd. 1941-48.
Arbejder. I Aarhus: Aarhus
Kommunes Hovedbibliotek (1. Pr. 1931, opf. 1931-34, s. m. Alfred Mogensen);
Aarhus Amtssygehus (1. Pr. 1930, opf. 1935, s. m. A. Høeg-Hansen);
Skovvangsakolen (1. Pr. 1933, opf. 1936, s. m. Alfred Mogensen); Aarhuus
Stiftstidendes Bygning, Kannikegade 14 (1936, s. m. Axel Høeg-Hansen);
Tribunebygninger til Jysk Væddeløbsbane (1938); Handelsbanken, Raadhuspladsen
(1941-44); Møllevangsskolen, Fuglebakkevej-Ringgaden (1942-48, s. m. Alfred
Mogensen); Boligbebyggelsen Rytterparken, Ndr. Ringgade - Aldersrovej - Louis
Hammerichsvej - Finsensgade (1. Pr. 1947, opf. i ændret Form 1948 ff.). Uden
for Aarhus: Roskilde Amtssygehus (1937-40, s. m. A. Høeg-Hansen og Hans
Schmidt); Udvidelse af Sygehusene i Esbjerg og Sorø (begge 1941);
Centralsygehus, Nykøbing F. (paabeg. 1949); Sygehus, Maribo (paabeg. 1949);
Sygehus, Tveraa, Færøerne (paabeg. 1950) ; Udvidelse af Nakskov Sygehus
(paabeg. 1951). Projekter: Skole ved Irlandsvej (1927, s. m. William Nielsen,
indkøbt); Haveboliger i Simrishamn, Sverige (2. Pr. 1931, s. m. Alfred
Mogensen); Konk. om Eenfamiliehuse (2. Pr. 1934) ; Kragelundsskolen (1. Pr.
1936) ; Centralsygehus i Randers (1938, s. m. A. Høeg-Hansen); Hjem for
kronisk syge, Aarhus (1. Pr. 1948). K.H.J.
Ark. M., 1928, 78 (Skole
ved Irlandsvej); 1937, 151 (Aarhus Kommunes Hovedbibliotek); 1946, 89-104
(Handelsbankens Hus, Aarhus); 1948, 164 (Projekt til Børneinstitutionen
Ringgaarden, Aarhus); 1951, 130-33 (Møllevangsskolen i Aarhus); Ark. U., 1933,
209-12 (Skovvangsskolen); 1934, 51-52 (Eenfamiliehuse); 1939, 69-72
(Centralsygehus, Randers); 1948, 125-28 (Ndr. Ringgade, Aarhus), 145-46
(Møllevangsakolen, sst.), 165-66 (Hjem for kronisk syge, sst.); Aarhus gennem
Tiderne, IV, 1941, 283; Bygge Forum, 1942, 403-06 (Handelsbankens Hus,
Aarhus).
Salm, Lorens, - 1670-83 -, Kobberstikker.
Et stort Mindeblad over
Axel Juul til Volstrup (d. 1670) er sign. ”1;Salm inventor et sculptor”; det
er et yderst tarveligt Arbejde. Fra 1676 stammer et Stik af Kristianstads
Erobring, efter J.
Huusman. Omkr. 1680 afløstes Hubert Schaten som A. Wuchters'
Medarbejder af S., der
efter Wuchters' Forlæg har udført Ligprædikenstik over Sophie
Rosenkrantz (1681) og Stik
af Overjægermester Vincents Hahn (1680; benyttet til Ligprædiken 1683);
sidstnævntes Portræt er i Teknik og Tegning noget finere end S.s øvrige
Arbejder. J. Sthyr tilskriver desuden S. et Portræt af en H. U. Bracht (Hans
Ulrich Brag?). Arb. i Kbst.saml.
H.D.S.
J. Sthyr: Dansk Grafik,
1943.
Saloman (oprindelig Salomon), Geskel, 1821-1902, Maler. F. 1. April
1821 i Tønder, d. 5. Juli 1902 i Båstad, begr. i Stockholm (Mos.). Forældre:
Købmand i Tønder, senere Kantor i Kbh. Isac S. og Veilchen Geskel. Svensk
Indfødsret 10. Jan. 1868. Gift 12. April 1855 i Gøteborg med Ida Góthilda
Jacobson, f. 23. Nov. 1828 i Gøteborg, d. 25. Nov. 1863 sst., D. af Bankier
Morris J. og Rachel Magnus.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
1834; avancerede Dec. 1841 til Modelsk. ; vandt Marts 1846 lille Sølvmed.;
arbejdede i J. L. Lunds Atelier og var efter eget Udsagn en kortere Tid Elev
af Eckersberg; i Paris Elev hos Th. Couture. Rejser og Ophold: Bosat i Sverige
fra 1850 (svensk Indfødsret 10. Jan. 1868), først i Gøteborg, med Rejser til
Paris 1854-55, til Algier 1861-62, senere 1871 i Stockholm, hvorfra Rejse til
Paris omk. 1875-76. Udstillinger: Charl. 1843-75, 98, 1901 (19 G. m. 38 Arb.);
Akad., Stockholm, 1858, 60, 63, 66, 68, 70, 73, 75, 77, 85, 87; Gøteborg 1869
og 91; Salonen i Paris 1876; Paris 1889; Jødisk Udst., Kbh., 1908; Sdr. jydsk
Udst., Charl., 1937. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 ; Medl. af Akad.,
Stockholm, 1868; Prof. sst. 1874; Vicepræsident for Kunstakad. sst.; Kgl.
svensk Portrætmaler 1876. Stilling: Var omkr. 1860 Forstander for Museets
Tegneskole, Gøteborg; Kommissarie ved den skandinaviske Udst. i Gøteborg 1869.
Arbejder: Portræt af
Købmand Thikart (1842) og Mand med rød Hue (1847) (begge forh. Joh. Hansens
Saml.); Biskop Tage Müller (1843, Fr.borg, ogsaa som Litografi); Thomas
Overskou (Neuhausens Pr. 1849, Teatermus.; ogsaa som Litografi); Nyheder fra
Krimkrigen (1855) og Dalstuga (1864) (begge Gøteborgs Kunstmus.); En Væverske
(1857) og En Pige, der grunder over Indholdet af et Brev (1871) (begge
Nationalmus., Stockholm); Marsk Stigs Døtre (Kunstmus., dep. Kommuneskolen i
Hillerødgade); Udvandrere paa Vej til Gøteborg (sign. 1872; Maleri med samme
Titel udst. Charl. 1869) og J. W. Wilson (1874) (begge Gøteborgs Kunstmus.);
Joh. Edv. Bergh (1875, Receptionsstykke) og Selvportræt (1885) (tilh. begge
Akad., Stockholm); Sejrherrernes Hjemkomst (1882, tilh. Kongen af Sverige)
;Ahasverus og Dødens Engel (1896, Malmø Mus.); E. Th. Gellerstedt (1902,
Akad., Stockholm); har givet Forlæg til og udført en Række Portrætlitografier.
- Repr. i Gøteborgs Kunstmus. (med i alt 11 Billeder), Nordiske. Museet,
Stockholm, i Rigsdagen og paa Stockholm Slot. Grafik i Kbst.saml. i Kbh.
Den største Del af
Salomans Virksomhed falder i Sverige. Her blev han en anset officiel Maler og
producerede adskillige Portrætter. Hans egentlige Felt er dog Genre- og
Historiemaleriet. Hans Folkelivsbilleder spænder i motivisk Henseende fra
Lapland til Algier; lige saa omfattende er Emnerne for hans Historiemaleri.
Han skildrer Scener fra ældre, navnlig svensk Historie, saavel som aktuelle
Krigsbegivenheder (Krimkrigen). Hans Kunst er en typisk Udløber af det
senromantiske Maleri, hvis franske Læremestre er Delaroche og Horace Vernet. -
S. fremtraadte ogsaa som Skribent med nogle klassisk arkæologiske
Afhandlinger. Han var navnlig interesseret i Rekonstruktionen af Venus fra
Milo og udsi. en Rekonstruktionsmodel paa Verdensudst. i Paris 1889. Efter
hans Død udkom Erklårung antiker Kunstwerke I-II (1902-03). H.O.
Ph. Weilbach i 111. Tid.,
1893-94, 325; Sig. Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 153; H. Hofberg i
Svenskt biogr. Lexikon, 1906; L. Loostrom: Kungl. Akademiens samlinger
1913-15, 218, 228-29, 230, Tvl. 110; Ur Nationalmuses samlingar, 1926, 16,
Tvl. 51; Georg Nordensvan: Svensk konst och svensks konstnarer nittende
århundrede, 11, 1928, 523; Westergaard, 1930-33; Sig. Schultz i Danske 1
Paris, 11, 1938, 300-01; H. Bramsen i Dansk biogr. Leksikon, XX, 1941; S.
Strombom: Konstnårsfórhundets historia,1,1945.
Salomon, - 1150 -, Kirkebygger (P).
Paa en romansk
Granitportal i Hunseby Kirke paa Lolland læses foruden andre latinske
Indskrifter: ”Salomon me
fecit monasteriumc". Formularen kunde tyde paa et Bygmester-
navn, men den i øvrigt
ukendte Salomon er dog efter al Sandsynlighed Stifteren af Kirken eller et
paatænkt Kloster. C.A.J.
F. Beckett: Danm. Kunst,
1,1924; M. Mackeprang: Jydske Granitportaler, 1948.
Salomon, Bennet, - 1792-1810, Kbst. F. Polozk,
Hviderusland, d. 1810.
If. Akad.s Dagbøger 24.
Sept. 1792 fik Bennet Salomon kgl. Bevilling til at opholde sig i Hovedstaden
i 3 Aar for at besøge Akad. Jan. 1793 avancerede han i 1. og Jan. 1794 i 2.
Frihaandssk., men synes derefter at have forladt Landet og at have
videreuddannet sig ved Akad. i Berlin, hvor han udst. 1797 og 98 og siden blev
Medl. Nov. 1797 indsendte han til Akad. i Kbh. Aftryk af et Kobberstykke, et
Helfigursportræt af Fr. II af Preussen, for hvilket Akad. takker ham i en
Skrivelse af 10. Marts 1798. Siden bosatte han sig i St. Petersborg, hvor han
ansaas for en dygtig Portrætmaler.
Følgende Blade kendes fra
hans Haand
Fr. II af Preussen
(Brystbillede), Dronningen af Preussen (efter Lauer, 1798, Brystbillede),
W. J. Móllendorf, D.
Chodowicky, Kemikeren L. Weishofs.
Red.
Utr. K. - Th. u. B. (heri
Litt.).
Salomon, Geskel, se Saloman, Geskel.
Salomon, Harald, f. 1900, Bhgr. og Medaillør.
F. 8. Maj 1900 i Kristiania. Forældre: Skotøjsfabrikant Simon S. og Johanna
Eisenstein. Dansk Indfødsret 1. Juli 1927. Gift 21. Marts 1925 i Kbh. med Else
Magnussen, f. 22. Nov. 1896 i Kbh., D. af Kunsthandler Carl Peter Claudi M. og
Caroline Marie Pedersen.
Uddannelse: Elev af A.
Bundgaard 1916-19 og af Malerne Viggo Brandt og C. V. Aagaard 1921-22; opt.
paa Akad. Maj 1922 og her Elev af E. Utzon-Frank; Afgang 1928; uddannet hos
Medaillør Gunnar Jensen, Den kgl. Mønt, fra 1925. Stipendier: Raben-Levetzau
1926; Eibeschiitz 1930. Rejser: 1920 Paris, Italien; 1930 Holland, Belgien,
Paris; 1943-45 Sverige. Udstillinger: Charl. 1920-51; Charl. Eft. 1933;
Kunstn. Eft. 1922, 24, 27-28; Høstudst. i Oslo 1926 ; Aarhushallen 1939 ;
Utzon-Frank og hans Elever 1943; Rorstrands Porslinsfabrikers Udst. i Malmø
1944 og i Stockholm 1945; Sep.udst. Marts 1934 (s. m. Hugo Liisberg). Embede
og Stilling: Undermedaillør ved Den kgl. Mønt 1927, Medaillør sst. 1933;
Billedhugger paa Rorstrands Porslinsfabrik, Lidkøping, Oktober 1943 - April
1945, og fremdeles kunstnerisk Medarbejder ved denne Fabrik;
Uniformskommissionens kunstneriske Konsulent.
Arbejder. Skulptur: Samson
(Figur i Fakse Kalksten, 1920); Artemis (1923); Poseidon (1927 ;
Afgangsfigur); Mulatdreng (Buste i Bronze, 1927, Aalborg Mus.); Neptun
(Bronze, 1928); Foraar (Bronzestatuette, 1930, købt af
Undervisningsministeriet); Mand og Kvinde (lueforgyldte Bronzestatuetter,
1932); Lilian (Barnebuste i Bronze, 1934, Tønder Mus.); mange Portrætbuster,
endvidere Stentøjs- og Porcelænsarbejder til Fabrikken i Rorstrand;
Bronzerelieffer, bl. a. Medaillør Gunnar Jensen (1929). Medailler: H. C.
Andersen (1930); ORSagf. Chr. Hede (1935); Kronprinsparret (1936); H. H. Schou
og Fr. Christensen (1936) ; Prof. K. K. K. Lundsgaard (1936); Ophthalmologica
Pris (1936); Prof. A. S. Ostenfeld (1936); Knud Rasmussen (1936); Chr. X.s 25
Aars Regering (1937); Dr. Fr. Vogelius (1937) ; Farmaceutisk Selskabs Prismed.
(1937) ; Prof. Viggo Christiansen (1937) ; Havebrugsudst. (1937);
Landsmejeriudst. (1938); Vald. Poulsen (1940) ; Fru Chr. Hede (1940) ; Chr.
X.s 70 Aars Fødselsdag (1940); Dronn. Alexandrine, Fr. VIII.s Minde (1943);
Medicinsk Selskabs Prismed. (1943); Hærens Hæderstegn (1945); Chr. X.s
Fødselsdag (1945); Pro Dania, For Deltagelse i allieret Krigstjeneste (1946);
Nordisk Insulinlaboratorium, Frankrigshjælpen, Havforskeren Johs. Schmidt
(Forsiden) (1946) ; C. Wesenberg-Lund (1947) ; Tronskiftet (1947); Rednings-,
Fortjenst- og Belønningsmed. (Fr. IX) 1949; Fr. IX.s 50 Aars Fødselsdag
(1949); Kunstnerens og Hustrus Sølvbryllup (1950); Islands Præsident Sveinn
Bjórnsson (1950); Redningsvæsenets 100 Aars Jubilæum (1952) ; Kbh. s
Universitets Med. til Gustaf VI Adolf (1952) ; Helsingør Byraad (1952).
Mønter: Fødselsdagstokrone 1930 (Bagsiden) og 1945; Jubilæumstokrone (1937);
Enkrone (1942) samt de nye Fr. IX Mønter.
Salomons Medailler
udmærker sig ved deres enkle, klare Komposition og teknisk fortrin-
lige Udførelse. Hos ham
som hos de andre Elever vakte Utzon-Frank Interesse for de
florentinske
Renaissancemedailler. Tillige har han følt sig tiltalt af den dekorative
Holdning
og lyriske Symbolik, der
kendetegner Reversens Udformning hos moderne svenske og
finske Medaillører. I de
nye Fr. IX Sølvmønter har han søgt Tilnærmelse til danske Empire-
traditioner. G.G.
N. Grunnet og B. Demer:
Den danske Brigade, 1945, 20311.
Salomon-Sørensen, Arnold, f. 1887, Arkitekt. F. 16. Jan.
1887 i Malmø. Forældre: Arkitekt Salomon Sørensen (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1
° 27. Maj 1919 i Kbh. med Maler Gerda Iversen (se S.-S., Gerda). 2° 3. Nov.
1926 i Kbh. med Esther Elise Thurén, f. 9. Sept. 1896 i Brooklyn, D. af
Forretningsmand Johan T. og Olga Emilia Nelson.
Uddannelse: I Murerlære i
Malmø, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang
Jan. 1918 ; Medarbejder som ung hos Faderen, 1912 hos Carl Westman i Stockholm
(bl. a. ved det nye Raadhus), 1916 hos Martin Borch (ved Omog Tilbygning til
Nationalbanken), 1917-18 hos Carl Westman. Rejser: Studierejser i Tyskland,
Frankrig, England, Holland, Belgien og Italien. Udstillinger: Charl. 1917.
Stillinger og Hverv: En Del Aar Medl. af Censurkomiteen ved Kunstudstillinger
i Vikingsbergs Konstmuseum, Helsingborg, 2 Aar som Formand; 1918-35
konstitueret Stadsarkitekt i Helsingborg; fra 1935 Stadsarkitekt i Hoganås;
Bygningskonsulent i Molle, Våsby, Viken og Bjur fra 1936.
Arbejder. I Helsingborg:
Ombygning af Kotell Mollberg (1924-26) ; Góteborgsbanken (1926 -28) ;
Vikingsbergs Konstmuseum (1927-29) ; Sjómanshuset (1928-29); Skånska
Brandforsåkringen (1934-35); Tornerhjelmska Barnasylen (1937-39); Mariagården
(Hjem for pauvres honteux) (1938-39); Børnesygehus (1941-43); Wållufs Sparbank
(1942-44); Restaurering af Kårnan. I Malmø: Skandiabiografen (1919-25);
Restaurant Druvan (192124); Spritbolagets Kontorbygning (1923-24); Skånska
Dagbladets Trykkeri og Kontorbygning (1922-36). I Lund: Universitetets
Tennishaller (1927-29), Psykiatriske Klinik (1927-30), Embryologiske Institut
(1931-34) samt Studenterh j em (1934-37) ;Alderdomshjem for Sygeplejersker
(1936-37) 1 Høganæs: Pensionårshem (1945-47); Alderdomshem (1948-52);
Brandstation (1949-52). 1 Laholm: Kraftstation for Sydkraft (1930-32). I
Viken: Gravkapel (1951). Præstegaarde i Kellstorp (1920), N. Mellby (1929),
Sóvde (1932), Raus (1936) samt Restaurering af Raus Kirke (1936-38), desuden
Beboelseshuse, Bygninger for Handel og Industri m. m. K.H.J.
Salomon-Sorensen, Gerda, 1891-1920, Maler. F. 16. Maj
1891 i Kbh., d. 6. Febr. 1920 i Helsingborg, begr. i Helsingør. Forældre:
Direktør i Kbh.s Brandforsikring Charles Iversen og Fernanda Rée. Gift 27. Maj
1919 i Kbh. med Arkitekt Arnold S.-S. (s. d.).
Uddannelse: Dimitt. fra
Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. samt fra Frk. A. Wesenberg og desuden
Elev af Agnes Jensen; opt. paa Akad. April 1911, Afgang Maj 1917. Udstillinger
(som Gerda Iversen): Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918-19.
Arbejder: Kornmark.
Moesgaard (udst. 1918) ; Portræt af min Fader (1918, udst. 1919).
Gerda Iversens Mindelegat,
der uddeles af Akad. i Kbh., stiftedes 1934 afGerda Iversens Søster, cand.
mag. Karen Iversen. Red.
Salomonsen, Heiman, - 1748 -, Stempelstikker, fik
8. Jan. 1748 Borgerskab i Kbh. som Pitzerstikker (Stempelstikker). G.B.
Utr. K.
Salomonsen, Osvald, se de Sala, Eugéne.
Salomonsson, Åke Elis, f. 1895, Bhgr. F. 2. Okt. 1895
i Matfors, Sverige. Forældre: Handelsmedhjælper, senere Maskinsnedker Karl
Vilhelm S. og Ida Mathilda Holmblad. Dansk Indfødsret 23. Marts 1932. Ugift.
Uddannelse: Har besøgt
Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Nykøbing F.s Sparekasses Stipendium
1927. Rejser og Ophold: Kom til Danmark 1917 og har siden været bosat i
Nykøbing F.; 1927 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 35; Charl. 1933,
35-37, 39; LollandFalsters Kunstnere 1947-48 (Charl.); har desuden deltaget i
lokale Udstillinger.
Arbejder. Portrætbuster:
Fabrikant Villy Frydendahl (udst. 1931); Installatør I. B. B. von Obelitz
(brændt Ler, udst. 1933); Viben Okkels (brændt Ler, udst. 1935); kgl.
Skuespiller Henrik Malberg (brændt Ler, udst. 1947); Bogtrykker A. V.
Rasmussen (Gips, udst. 1947). - Børneskulpturer (Cement) paa Facaden af Hotel
Baltic, Nykøbing F.; Springvandsfigur (Dreng, der rider paa en Fisk) (Cement)
i Anlægget sst.; Mindesmærke for Overretssagf. Fr. Graae (Portrætbuste paa
Sokkel) ved Marielyst Østersøbad. Red.
Salto, Axel Johannes, f. 1889, Maler,
Grafiker, Keramiker. F. 17. Nov. 1889 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberst,
Direktør i Hærens tekniske Korps Hans Christian S. og Ingeborg Heide. Gift l °
23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler- Anna Camilla Thorn (se S., Kamma).
Ægteskabet opløst. 2° 11. Dec. 1948 paa Fr.berg med Maler Gerda Akesson (s.
d.).
Uddannelse: Student 1907;
Tekn. Sk. under H. Grønvold 1907-09; opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang som
Maler Jan. 1914, besøgte Akad. til Foraaret 1914 (Lærer: Julius Paulsen).
Stipendier: Akad. 1915, 22, 23, 26, 29 ; Oluf Hartmann 1921; Raben-Levetzau
1921; Hirschsprung 1931; I. R. Lund 1932 ; Zahrtmann 1932; Benny
Claudi-Pedersen 1938. Rejaer: 1915-16 Norge (Kristiania og Bergen) og Island,
Hjemrejse over England; 1916 Frankrig (Paris, Sydfrankrig); 1920 Paris,
London, Italien (s. m. Vilh. Lundstrøm); 1922-24 og 1926-28 Sydfrankrig
(Bormes og Cagnes s. m. Svend Johansen, Karl Larsen og Vilh. Lundstrøm);
1937-38 Paris; 1951 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Foreningen Ung Kunst
1911 (Kleis); Kunstn. Eft. 191321; Charl. 1914-15; Charl. Eft. 1944 (retr.
Grafikudst.); Den frie Udst. 1916-19; Grafisk Kunstn.samf. 1917 ; Moderne
Kunst, Aarhus, 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); De 4's Udst. 1921,
Jan.-Febr. 1923, Dec. 1923 - Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt. - Nov.
1925, 28; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Moderne dansk
Malerkunst 1925; Paris 1925, 37; Brooklyn 1927; Internat. Bogkunst, Leipzig,
1927; Stockholm 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik
1931 (Helsingfors, Stockholm), 37 (Kbh.); Unionalen 1931 (Kbh.);
Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Grønningen 1934, 36-46; Amsterdam 1934;
Rundskueudst. 1936; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48
(Stockholm); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941;
Gøteborg 1941; Stockholm 1942 ; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; 18. Nov.
Udst. 1945 (Gæst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst
i Dag 1947 ; Haag 1948 (Grafik); Nord. Kunstforbund 1948 (Reykjavik), 50
(Helsingfors) (Keramik og Grafik); London 1948; Arbejdspladsens Vandreudst.
1949 (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949 (Vandreudst.); Gravure
contemporaine, Paris, 1949; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst.
1922 (hos Alice Uldall og Bodil Helweg), 27 og 28 (begge Tryde), 29
(Atelierudstilling, Kbh., og Galerie moderne, Stockholm, s. m. A. Hallman),
30 (Kunsthallen, s. m. Karl Larsen, og Atelierudst.), 31 og 32 (begge Winkel &
Magnussen), 35 (Kunstfor.), 36 (Samleren, s. m. Kamma Salto), 38 (Winkel &
Magnussen), 39 (Kunstindustrimus.), 40, 42 (s. m. Olivia Holm-Møller), 43 og
44 (alle 4 Fischer & Krarup), 46 (Nord. kompaniet, Stockholm), 47 (Ny Kunst),
48 (Fyns Stiftsmus., Aalborg og Randers Mus., s. m. Gerda Akesson), 49 (retr.
Udst. paa Charl., Kbh.), 50 (samme i Oslo, Malmø, Bergen og Trondhjem).
Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Grandprix, Paris, 1937; Eckersbergs Med.
1938. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1915-16, 40, 45-46,
Formand 1921, 39.
Arbejder. Malerier:
Landskaber fra Christiansø (udst. Eft. 1914); Bacchus og Ariadne (1914) ; Adam
giver Dyrene Navne (1915) ; Fuglefængerne (1917) ; Astronomer (1917) ;
Søstrene (1917); Heroisk Komposition (1919); Romersk Opstilling (1920);
Kæmpende Heste (1920) ; Bukefalos (1922) ; Pinsefesten (1922) ; Korybanter (c.
1922); Aktæon og Hundene (1922) ; Alexander (1922) ; Aktæon (1923) ; Landskab
fra Cagnes (1926); Foraarsbillede (1934); Drikkerne (1935); Hjortekamp (Paris
1938; Eckersbergs Med.); Landskab fra La Gaude (1938); Den Tingene iboende
Kraft (1948). Vægdekorationer (Skitser i Arkiv f. dekorativ Kunst, Lund): Til
Forsøgsrum (Poul Henningsen) paa Kunstn. Eft. 1921 (Limfarve); i Dansk
Dampskibsrederiforening i Amaliegade (1922); til Biblioteksværelse (Kay
Fisker) paa Verdensudst. i Paris 1925; i Spisesalen i Dansk Ingeniørforening
(1935, Kalkmaleri; gaaet til Grunde ved Bombardement 1945); Vinterhaven sst.
(1947, Farvepuds); Konditori St. Regis, Amagertorv (1941). Farvepuds:
Fornyede 1938-40 Lisenerne med Plantemotiver og den nederste Del af de to
Palmefelter i Thorvaldsens Museums Gaard, indsatte 1944-45 to nye Felter i
Sonnes Frise paa Museets Slotsside og begyndte April 1951 Fornyelse af hele
Frisen; Skaal med Fragter (omkring. 1940); Bukefalos (c. 1940); Sovende
Hermafrodit (1940). Keramik: Blødt Porcelæn (Biscuit) med Emailler hos Bing &
Grøndahl (1923-25; Ekspl. i Kunstindustrimus.); Stentøj, brændt hos Carl
Halier (1929-30), Nathalie Krebs (1931 ff; i Kunstindustrimus. bl. a.
Vindruevase, 1931), Bode Willumsen og Den kgl. Porcelainsfabrik (1933 ff;
Ekspi. i Kunstindustrimus.) (ogsaa Arbejder i South Kensington Mus., London,
og Mus. i Stivres). Keramisk Skulptur (Stentøj)
Antilopehoved (1930,
Halier), Aktæon-Maske (1933, Den kgl. Porcelainsfabrik) (begge
Kunstindustrimus.); Bacchus-Hoved (1931, N. Krebs; Aarhus Mus.); Staaende
Antilope (Statuette, c. 1933; Vejle Mus.), Kvindetorso (1933), Dafne (1940) og
Janushoved (1948) (alle 4 Den kgl. Porcelainsfabrik). Grafik (Ekspi. i
Kbst.saml.): Træsnit i sort (første Blad 1914; Aktæon, skaaret i 4 Stokke, c.
1930) og i Camaieu, Raderinger (første Blade 1916), Litografier (trykt hos
Chr. Cato, A/S Recato, J. Chr. Sørensen), Plakater (Ekspi. i
Kunstindustrimus.), Tegninger (især Udkast og Forarbejder til Keramik); har
udsendt fig. Mapper: Træsnit (1916, 6 Dyretræsnit); 10 Træsnit (1918,
Dyretræsnit); La Cote d'Azur. 10 gravures sur bois en couleurs (Cagnes s. M.
1926) ; Metamorphoses d'Ovide. 5 gravures sur bois (Cagnes s. M. 1928) ; 5
Træsnit (1928) ; 7 keramiske Litografier (1929); (6) Træsnit (1934); 7
Litografier (1950). Illustrationer: Ovid: Elskovskunsten. Overs. af Walt
Rosenberg (1917) ; Ovid : Forvandlingerne. Overs. af Walt Rosenberg (1918);
Brorsons Salmer, ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter (1918) ; Alf. Larsen:
Digte (1919, Raderinger); Apuleius : Det gyldne Æsel. Overs. af Otto Gelsted
(1942, Træsnit); Sapfo : Digte. Oversat af Thøger Larsen (1943, Træsnit).
Mønstrede Papirer (til Bogbind o. lign.), trykte Stoffer (for L. F. Foght).
Litterære Arbejder:
Salto's Keramik (1930, ill. m. Træsnit); Kusais Hændelser (1934, ill. m.
Træsnit); Galsindet Tyrk faar klare Øjne (1935, ill. m. Litografier);
Fugleskyen (1935, ill. m. Raderinger); Det brændende Nu (1938, ill. m.
Træsnit); Salto's Træsnit (1940, s. m. Paul la Cour; ill. m. Træsnit); Tryk
selv dine Billeder (1943, ill. m. Linoleumssnit) ; Saltopapir (1943) ;
Keramikens Væsen (1946, udg. af Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Omkring Sonnes
Frise (1946, s. m. Sig. Schultz); Den spirende Stil (1949) ; har desuden udg.
Tidsskriftet Klingen (I-III, 1917-20; IV, 1942), Klingens Kunstnermapper
(I-II, 1919), Otto Gelsted: Ekspressionisme (1919) og Klingens grafiske Mapper
(8 Mapper, 1920-28). Artikler: Pol. 18. Nov. 1917; Klingen, I, 1917-18, Nr. 1
(J. A. Jerichau), 2 (Picasso), 5 (om at tegne), 7 (Matisse), 8 ; II, 1918-19,
Nr. 3 (Thorvaldsens Mus.), 5, 6 (Isaac Grünewald; Nyorientering), 7
(Tetzen-Lunds Saml.), 8 (H. Grønvold); III, 1919-20, Nr. 1, 3, 5 (om at
radere), 9, 10-12 (Rejse i Italien); Vore Herrer, V, 28. Okt. 1920; Pol. Mag.
21. Maj 1923 (Danske Kunstnere ved Azurkysten), 22. Aug. 1926 (Tyrefægtning i
Sydfrankrig); Ekstrabl. 6. Nov. 1926; B. T. 10. og 13. Nov. 1928; Epoke, I,
1931, 1-4 (Keramik); Nyt T. f. Kunstind., 1932, 161-65 (Sætninger i Stentøj);
Saml., 1937, 1-5 (Epilog til en Stentøjsproduktion), 1938, 172-73
(Thorvaldsens Mus.'s Gaard); Klingen, 1942, 42-45 (Den spirende Stil); Medd.
fra Thorvaldsens Mus., 1942, 6-11 (Gaarden og Frisen); Berl. Tid.s
Søndagsmagasin 1. Sept. 1940 (Gaarden i Thorvaldsens Mus.); Pol. 15. Sept.
1945 (Kronik, Sonnes Frise); Pol. Mag. 11. Jan. 1948 (Ingeniørernes Hus);
Saadan tegner vi, 1945, 178-81 (Selvbiografi); Berl. Tid. (Kronikker) 17. Nov.
1949 (egen Udst.), 20. Maj (om Mindesmærker), 4. Juli (bl. a. om Thorvaldsens
Mus.), 21. Okt. (Frisen i Dag), 13. Nov. 1950 (Vilh. Lundstrøm), 12. Jan. og
15. Febr. (Rejser), 19. April 1951 (om Forældre); Information 3. Febr. 1950
(Kunstens Fornyelse).
Det er karakteristisk for
den Kreds, der var Axel Saltos samtidige, at de interesserede sig for
Figurkompositioner i den store Stil. Ogsaa S. begyndte paa denne Maade. De
første Billeder man lagde Mærke til fra hans Haand (Bacchus
ogAriadne,1914,Adamgiver DyreneNavne, 1915), viste megen akademisk Kultur i
Beherskelsen af kompositionelle Virkemidler og en fin Rytmik, som havde sin
egen personlige Tone. Paa Rejsen til Frankrig 1916 lærte han de nye
Kunststrømninger at kende. De orienterede ham mod Ekspressionismen og udløste
en Frigørelse hos ham. Han søgte at give de Rytmer, der foresvævede ham, Form
dels i Maleri (Søstrene 1917), dels i mange Hjorte-Træsnit og i
Illustrationerne til Ovids ”Elskovskunstens, og ”Forvandlingerne”.
Inspirationer fra disse klassiske Værker nærede tillige hans Hang til Mystik.
Hjortefiguren fik Værdi for ham som en symbolsk Selvidentifikation. Denne
Mystik hører Perioden til, men det er ejendommeligt for S., at den hos ham
orienteres mod klassisk Grund og søger Næring i de græsk-romerske Myter, hvori
han ser symbolske Udtryk for Livets Vækst og Omskiftninger i Naturen og i
Menneskene. Snart rettedes hans Bestræbelser imidlertid mod en voldsommere
Kraftudfoldelse (Heroisk Komposition, 1919, Kæmpende Heste, 1920, Bukefalos,
1922), maaske et Udslag af det reflekterede og viljesbestemte i hans Væsen,
eller mod dionysiske Skildringer (Korybanter, Pinsefesten, 1922), udsprungne
af hans Søgen mod en Naturmystik. Paa samme Tid kastede han sig ud i Kampen
for de nye Tendenser i Kunsten og blev den egentlige Organisator, da de
erobrede Kunstnernes Efteraarsudstilling, og man fik den flyttet 1915 fra
Charlottenborg til Den frie Udstillings Bygning, hvor Tidens Røre kulminerede
1917-18. For egne Midler udgav han Kunstbladet ”Klingen”, der kom til at
spille en betydelig Rolle.
Sammen med Vilh.
Lundstrøm, Svend Johansen og Karl Larsen stiftede S. 1921 Sammenslutningen
”De 4””, hvis Udstillinger nogle Aar satte sit Præg paa Kunstlivet ved en
hidtil uset publicity, og samtidig slog han sig ned i Sydfrankrig tillige med
Karl Larsen og Lundstrøm, tiltrukket af den yppige Natur og Sydens Lys og
Glød, som maatte svare godt til hans Temperament og den Linie, han var slaaet
ind paa. Gennem en voldsom Produktion, for Størstedelen bestaaende i
landskabelige Motiver, Plantestudier af ornamental Karakter og Opstillinger,
malede eller skaarne i Træsnit i Cagnes, søgte han at opretholde Højtrykket
fra de bevægede Aar. Dette varede til 1928.
Den følgende Tid bragte en
stigende Afklaring hos S. De store malede Kompositioner har han stadig taget
op fra Tid til anden. Selv om de aldrig, i Modsætning til de andre Sider af
hans Virksomhed, er slaaet rigtig an, fordi de udgør en reflekteret Kunst uden
det umiddelbares Charme, danner de dog Hovedlinien, det samlende Midtpunkt i
hans Virksomhed. Gennem dem har baade hans Forestillingskreds og hans
dekorative Stil udvidet sig, og fra dem udspringer det Dekorationsmaleri, han
lejlighedsvis har udført. Men Afklaringen skete især i Tilknytning til hans
Beskæftigelse med Kunsthaandværk og med Kunstarter, hvor Materialet binder
Opgaven inden for visse Rammer. Hans Produktion har efterhaanden leddelt sig i
flere afsluttede Omraader: Træsnit, Keramik, Bøger. Inden for dem alle har han
sin egen selvstændige Stil; paradoksalt nok har han, temmelig alene, gjort en
personlig Indsats af dekorativ og ornamental Art midt i Funktionalismens
Epoke. I Træsnittet har han som den eneste her i Landet dyrket camaieu-Snittet
(Kombination af en sort og en farvet Plade), og han har vist nye Veje for
Farvetræsnittet med dristige Farvevirkninger ved Tryk med skiftende
Farvestokke (Separatudst. 1947). Hans første Keramik, ”blødt Porcelæn” med
turkisfa.rvede Emailler for Bing & Grøndahl til Udst. i Paris 1925, blev kun
en kort, om end interessant Epoke, men 1929 tog han fat paa
Stentøj. Han bygger sin
plastisk udskaarne Dekoration paa Rifling eller paa Plantemotiver, hvori han
søger at indkapsle en Art Naturmystik i en ornamental Form. Alt efter de
inspirerende Ideer, der ligger bagved, har han formet en personlig Terminologi
for sit keramiske Arbejde med Udtrykkene ”den knoppede Stil” (Frugtformer),
”den riflede Stil” (lineære Mønstre) og ”den spirende Stil” (Motiver fra
Planteverdenen). Med dette og ved sin Evne til Udnyttelse af Glasurerne gennem
Overfladens Modellering indtager han en enestaaende Plads i dansk Keramik. I
samme fornyende Aand har han med egne Kompositioner vist, at den
Farvepuds-(Sgrafitto-)Teknik, han lærte at kende ved Genfremstillingen af
Dekorationerne i Thorvaldsens Museums Gaard og fra Sonnes Frise, lader sig
forme som et smidigt Redskab for moderne koloristisk Indstilling og maaske
især er et velegnet Materiale for hans personlige Monumentalstil. S.s Bøger,
der intimt forener Illustrationskunst og Forfatterskab, er lige saa
særprægede Udtryk for hans
Personlighed. Han har i øvrigt udfoldet et ret anseligt For-
fatterskab, overvejende af
selvbiografisk Art, men tillige om aktuelle Emner i Bøger og i
Kronikker og Artikler til
Dagblade og Tidsskrifter. Hans Bøger er dels fri. Digtning
(Eventyrfortællingerne
Kusais Hændelser og Galsindet Tyrk faar klare Øjne, Digtet Fugle-
skyen), dels
Fremstillinger af hans egne Kunstomraader og kunstneriske Ideer (Salto's
Keramik, Salto's Træsnit,
Det brændende Nu, Den spirende Stil).
S.S-z.
Andreas Johansen:
Studenterne MCMVII, 1932, 254; Paul la Cour: Axel Salto, 1940 (Vor Tids Kunst,
32); Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918, 15, 17-18; samme i Danske i Paris, II,
1938; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 329-32; W. Schwartz: Dansk
Illustrationskunst,1949, 120 ff., 247-48. Tidsskrifter: Carl V. Petersen i
Tilsk., 1915, 409-10,1916, 421, 1917, 455-56 og 1924 1, 180-82; L. Swane i Vor
Tid, 11, 1918, 919-20 og i Kunstbl., II, 1924;12; Carl Petersen i Arch., 1921,
341, 345; Chr. Engelstoft i Skønvirke, 1921, 97-103; Sig. Schultz sst., 1925,
187-88 og i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 1214; Merete Christensen (Bodelsen)
sat., 1930, 42-45; Hugo E. Gammelby sst., 1937, 125-26; Jørn Rubow sst., 1940,
17-18; Henrik Park sst.,1943,137; Karen Lund sst., 1945, 69-72; Arne E. Holm
sst., 1949, 161-66; E. Zahle i Nord. tidskrift, 1935, 8-10; Otto Gelsted i
Saml., 1935, 65-68; Aage Wantzin sst., 1943, 178-80; Tyra Lundgren i
Konstrevy,1944, 72-73; samme sst., 1946, 285-87; Ole Vinding i Gads danske
Mag., 1949, 656-61; Bredo L. Grandjean 1 Faenza, 1950, 123; Pierre Liibecker i
Kunst idag, Oslo 1950, 28-53; Jens v. d. Lippe i Bonytt, Oslo 1950,41-45.
Dagblade: Hovedstaden 10.
April 1915 (V. Wanscher); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); 14. Jan. 1921
(Kronik af Oluf Thomsen); 13. Nov. 1921 (V. Wanscher); 27. Nov. 1921 (K.
Pontoppidan); 19. Dec. 1922 (Emil Bønnelycke); 29. Jan. 1923 (Kronik af Oluf
Thomsen); 8. Jan. 1924 (Kronik af V. Wanscher); 27. Dec. 1924 (Int.); 2. Jan.
og 1. Nov. 1925 (begge V. Wanscher); 2. Febr. 1926; 13. Dec. 1931 (Poul
Henningsen); 12. Okt. 1940; 31. Juli 1942 (Int.); 18. Dec. 1942 og 3. Jan.
1944 (begge K. Pontoppidan); 19. April 1945 (H. Stephensen); 5. Nov. 1949 (W.
Schwartz); 17. Nov. 1949 (Int.); Pol. Mag. 22. April 1923 (Emil Bønnelycke);
B.T. 17. Nov. 1921; 3. Febr. (Houmark) og 5. Febr. 1923 (P. Uttenreitter);
Dag. Nyh. 13. Nov. 1921 (Jens Locher); 12. Dec. 1931, 14. Dec. 1934, 14. og
24. April 1935 (alle Sig. Schultz); Nat.tid. 17. Nov. og 1. Dec. 1939, 8. Jan.
og 20. Dec. 1940 (alle Sig. Schultz); 15. Marts 1941 (Else Kai Sass); 5. Aug.
1943 (J. Zibrandtsen); 27. Nov. 1943, 10. Juni 1944 og 13. Dec. 1947 (alle 3
Sig. Schultz); 28. Sept. 1947 og 5.
Nov. 1949 (begge J.
Zibrandtsen); 26. Dec. 1950 (Sig Schultz); Nat.tid. Søndag 6. Dec. 1931 (Paul
la Cour); 6, Nov. 1949 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 9. Febr. 1922; 26. Juli
1922 (Kronik af Emil Bønnelycke); 11. April 1925, 5. Aprii 1935, 28. Jan. og
2. Aug. 1941 (alle K. Flor); 24. Maj 1949 (E. Mentze);,19. Jan. 1945 24. Maj
1945; 30. Okt. 1949 (E. Mentze); 5. Nov. 1949 (K. Flor); 9. Nov. 1949 (Ole
Vinding); Berl. Tid. Søndag 29. April 1928 (Ole Vinding); Ekstrabl. 2. Jan.
1928 (Kronik af Otto Gelsted); 27. Juli 1928 (Int.); 6. Nov. 1930 (Int.); 9.
Marts 1939 (Kronik af Otto Gelsted); 17. Nov. 1939 (Erik Zahle); 6. Jan. 1940
(G. Nygaard); 11. Okt. 1940 (Int.); 14. Nov. 1949 (Kronik af Pola Gauguin);
Soc. Dem. 28. Aug. 1923 (Pr. Wilmann); 29. Dec. 1930 (Hartvig Frisch); 19.
Jan. 1947 (Int.); 5. Nov. 1949 (Møller Nielsen); Billedbl. 20. Juni 1944; Land
og Folk 12. Nov. 1949 (Kronik af Otto Gelsted); Aftenbl. 14. Nov. 1949 (Pierre
Liibecker); Aftenposten (Oslo) 5. Jan. 1950 (Arne E. Holm); Verdens Gang
(Oslo) 16. Jan. 1950 (Pols Gauguin). - Striden om Sonnes Frise: Pol. 11., 13.
(Axel Salto), 16. (Kaare Klint, 17. (Charles I. Schou, Aksel Jørgensen,
Utzon-Frank), 18. (Salto), 19. (Salto), 21. (K. Pontoppidan), 23 (L Swane) og
26. Jan. (K. Pontoppidan) samt 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 10. Aug., 11.
Sept. (Axel Salto) 1947 9. Febr. (Kronik af Steen Eiler Rasmussen); 5. (Kai
Grunth), 8., 9., 12., 15. (Axel Salto) Marts 1948; 31. Okt. 1950; Ekstrabl.
18. Jan. 1944; 11. Jan., 12., 14. (Aksel Jørgensen), 15. Febr. 1945; 23. Maj
1946; Berl. Tid. 11., 12., 13. Jan., 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946; 4. Febr.
1947; 9. Marts 1948; Nat.tid. 12., 14., 19. Jan., 11. Febr., 15. Sept. 1945;
23. Maj 1946 4. Febr., 20. Juli 1947; 9., 24., 28. Marts 1948 B.T. 12., 18.
Jan. 1945; Soc. Dem. 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 4. Febr., 4. Juni 1947;
Aftenbl. 12. Febr. 1945; il. Aug. 1947; 8. Marts 1948; Land og Folk 4. Febr.
1947 (Otto Gelsted); Steen Eiler Rasmussen i Ark. M., 1949, 117-38; Georg
Jacobsen sst., 139-43.
Salto, Anna Camilla (Kamma), f. 1890, Maler. F. 13. Juli
1890 paa Hammersholm, Bornholm. Forældre: Proprietær Johannes Christian Thorn
og Anine Camilla Brigida Hansen. Gift 23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler Axel S.
(s. d.). Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Dimitt. fra
Frkn. Sode og
Meldahl og Tekn. Sk.; opt.
paa Akad. April 1909; Afgang 1914; besøgte atter Akad. et Semester 1941-42
under Kræsten Iversen og E. Utzon-Frank. Stipendier: Akad. 1915, 24; Ronge
1916; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1916 Paris og Sydfrankrig; 1920 Paris og
Italien; 1922-24 og 26-28 Cagnes sur Mer; 1931 Spanien (Mallorca).
Udstillinger: Foreningen Ung Kunst 1911 (Kleis) ; Kunstn. Eft. 1913-18, 20,
22, 25; Charl. 1914-16, 18, 44-45, 47-50; Charl. Eft. 1945, 50; Grafisk
Kunstn. samf. 1917 (Kunstindustrimus.); Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Kvindl.
Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord.
Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Sep.udst. 1915, 19 (Marts hos Arnbak og Okt.
i Kunstfor. s. m. Helga Møller), 36 (s. m. Axel Salto), 39 (s. m. Gudrun
Bremer, Anne Marie Telmånyi, Agnete Varming og Else VogelJørgensen), 46
(Akvareller og Tegninger, s. m. Gudrun Henningsen og Mogens Magnussen).
Arbejder: Badende Drenge (1911); Polakpiger (udst. 1914) ; Rollo i Stalden
(1914) ; Jerseykøer (1914) ; Selvportræt (1914) ; Zebuokser (udsi. 1916) - De
hellige 3 Konger (udst. 1918); desuden Blomsterbilleder (Gule Roser, 1914),
nature morte'r, Portrætter og Landskaber navnlig fra Bornholm og Christiansø
(bl. a. Christiansø, 1941, Bornholms Mus.); Grafik i Kbst.saml.
Man lagde tidligt Mærke
til Kamma Salto især nogle Billeder fra 1914 af en Hest i Baas og nogle
Jerseykøer - og hendes Evne til at fordybe sig i Farven og tvinge den frem ti
indre Glød og Intensitet. Langsomt arbejdende og med bornholmsk Stædighed har
hun bevaret denne Evne gennem Aarene. I sine Blomsterbilleder, Opstillinger og
bornholmske Landskaber opnaar hun, hvor Kampen lykkes, stundom en Kolorit af
helt personlig Karakter.
S.S-z.
Carl V. Petersen i Tilsk.,
1916 1, 96; Berl. Tid. 27. Marts 1919 (K. Flor); 26. Juli 1922 (i Kronik af
Emil Bønnelycke); Klingen, 1942, 82.
Saltoft, Eduard (ved Daaben Edvard) Anders
Christian, 1883-1939, Maler. F. 3. Sept. 1883 i Kbh., d. 2. Maj 1939 set.,
Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Maskinmester Edvard Julius August S. og
senere Manufakturhandler Marie Petronelle Hansen. Gift 6. Jan. 1906 paa
Fr.berg med Skuespillerinde Marie Brigitte Henrikka Minna Madelung, f. 18.
Juni 1887 paa Sódertou sateri Skaane, D. af Godsejer Henrik August M. og
Floriane Rasmine (Florianna Mine) Løve. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Dimitt. fra
Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1901, Elev til Dec. 1902; besøgte en Tid
Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1905,
06, 07, 10; Akad. 1906, 09, 13; Bielke 1908. Rejser: Rusland bl. a. 1915 (som
Korrespondent til Berl. Tid.), 16-18 og 19 (som Repræsentant for Røde Kors)
samt 27-28 (atter som Korrespondent); 1922-23 Kina; 1935-36 Amerika; desuden
mange Rejser i Europa med kortere eller længere Ophold i de fleste
Hovedstæder. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; Charl. 1905-07, 13-14 (5 G. m. 6
Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. bl. a. 1909 (Den frie Udst.s
Bygn.), Maj 1920 (Alpine Club Gallery, London), 1927 (Kbh.), desuden bl. a. i
Paris, Berlin, Venedig, Moskva, Chicago.
Arbejder. Portrætter: bl.
a. Fr. VIII; Chr. X (1924, Kgl. Dansk Yachtklub); Borgmester P. J. Pedersen
(1925) og Overborgm. Viggo Christensen (1927) (begge Raadhuset); Prof. Elis
Strómgren (1927); Dronning Astrid af Belgien, Prinsesse Margaretha og
Kronprinsesse Mårtha af Norge (1933-34); Franklin D. Roosevelt, Lenin,
Trotskij; Th. Stauning (1934, Privateje; Duplik i Rigsdagen); M. C. Lyngsie
(1932, Arbejdsmændenes Hus, Nyropsgade); Knud Rasmussen; Lauge Koch (1933);
Karl Mantzius (Det kgl. Teater); Apoteker S. H. Skouboe (Pastel, Med.-hist.
Mus.); desuden bl. a. Højesteretsbilledet (1911-13, med Portrætter af
Højesterets daværende Medlemmer, i Anledning af Højesterets 250-aarige
Bestaaen 1938 ophængt i Højesteret) og De socialdemokratiske Førere 1871-1931
(fuldendt 1934, Folkets Hus, Enghavevej) ; udførte en Række Malerier og
Litografier i Rusland under Indtryk af Revolutionen. 2 Litografier i
Kbst.saml.
Mere end Undervisningen
paa Akademiet gjorde Indflydelsen fra Laurits Tuxen sig gældende i Eduard
Saltofts Arbejder. Han havde Evnen til let og skitserende Reportage,
og han fik fuld Anledning
til at bruge denne under den russiske Revolution, som han fulgte
paa nært Hold gennem sin
omfattende Virksomhed inden for Røde Kors. Hans Proletarskildringer var dog
uden Dybde, skønt ofte malet med et glimrende Haandelag. Senere blev hans Felt
det mere eller mindre mondæne Portrætmaleri, skønt Evnen til sikker Karak-
teristik ikke var hans
stærke Side. I sine seneste Aar malede han for det danske Socialde-
mokrati, bl. a. det
kæmpemæssige, noget ubehjælpsomt komponerede Gruppebillede af
Socialdemokratiets Mænd. H.M.
Pol. 20. Marts 1908
(Gudmund Hentze); 25. Febr. 1909 (N. Liltzhøft); København 26. Marts 1908
(Sophus Michaelis); Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 31; Berl. Tid. 6.
April 1913 (Saltoft om Højesteretsbilledet); Berl. Tid. Søndagsnr. 2. April
1923 (Henry Hellasen); Berl. Tid. 4. Aug. 1926; 21. Sept. 1927; 13. Marts
1928; 3. Maj 1939 (K. Flor); Pol. 18. April 1913 (Int.); 29. Aug. 1933 (Int.
m. Andreas Vinding); 2. Juni 1936 (Int. om amerikanske Portrætter); 3. Maj
1939 (K. Pontoppidan); B.T. 18. Maj 1920; 23. Aug. 1927, 18. Sept. 1928 og 2:
Sept. 1933 (alle 3 Houmark); Nat.tid. 9. Aug. 1920 (Int.); 21. Febr. 1922
(Marie Saltoft om sin Søn); 16. Sept. 1927 (Th. Faaborg); 3. Maj 1939; Dag.
Nyh. 7. Juni 1936; Vore Damer 30. Nov. 1928 (Int.); Soc. Dem. 4. Nov. 1934
(Int.); C. Krebs: En Dansker i Mongoliet, 1937, 9, 15 f., 19; Hist. Medd. om
Kbh., 3 Rk. VI, 1944-46, 234-37 (Højesteretsbilledet).
Saltvig, Anders Peter Rasmussen, 1888-1922, Maler. F. 30. Nov.
1888 i Saltvig, Stokkemarke Sogn, d. 5. Juli 1922 i Guldborg, begr. i
Stokkemarke. Forældre: Gaardejer Jørgen Rasmussen og Marie Jensen.
Navneforandring 31. Okt. 1913. Ugift.
Uddannelse: I Malerlære,
blev Svend; 3 Mdr. paa Asnæs Malerak. ; forb. til Akad. af G. Vermehren og C.
V. Aagaard; opt. Jan. 1912, Elev, afbrudt af Soldatertjeneste, til Foraaret
1919. Stipendier: Ronge 1918. Udstillinger: Charl. 1914-15, 19-20; Kunstn.
Eft. 1914.
Arbejder: Portrætter og
Figurbilleder; Landskaber, hovedsagelig fra Lolland; kbh.ske
Bybilleder. Red.
Saly, Jacques-Francois-Joseph, 1717-76, Bhgr. F. 20. Juni
1717 i Valenciennes, d. 4. Maj 1776 i Paris, begr. sst.
(Saint-Germain1'Auxerrois). Forældre: Musiker Francois-Marie S. og
Marie-Michelle Jardez. Ugift.
Uddannelse og Rejser: Helt
fra Drengeaarene 1726-27 i Billedhuggerlære i sin Fødeby, hvor han var Elev af
Antoine Gilles (d. efter 1755) og senere af Antoine-Joseph Pater (16701747);
tog derefter i Begyndelsen af 1730'erne til Paris for at uddannes ved
Kunstakademiet under Guillaume Coustou; vandt her 1737 Akad.s anden og n. A.
første Prix de Rome, men maatte vente i 2 Aar, før han kunde fas det
Rejsestipendium, som Prisen gav ham Ret til; besøgte inden Afrejsen til
Italien endnu en Gang sin Fødeby, hvor han ogsaa vides at have været i 1737;
indtraadte 3. Okt. 1740 i det franske Akad. i Rom, hvis Direktør, i alle de 8
Aar S. besøgte det, var J. Fr. de Troy; foretog under sit Romophold en Rejse
til Neapel; forlod sent paa Aaret 1748 Rom og rejste over Bologna, hvor han
blev Medl. af Akad. 18. Dec.; efter Hjemkomsten til Frankrig 9. Marts 1749
gensaa han i Valenciennes sine Forældre; rejste efter de fig. Aars Succes og
akademiske Karriere 29. Aug. 1753 til Danmark og ankom til Kbh. 8. Okt.;
Opholdet her kom til at vare næsten 21 Aar, idet han først forlod Byen 2. Juli
1774; knap 2 Aar efter døde han i Paris.
Udstillinger: Salonen i
Paris 1750, 1751, 1753; Salonen i Kbh. 1769; Raadhusudst. 1901; Udst. af
Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919 ; Kunstværker tilh. Kunstakad. sst.
1929; Den franske Udst. i Kbh. 1935; Danish Art Treasures, London, 1948.
Udmærkelser: 1748 (?) Medl. af Akad. i Florens, 1748 af Akad. i Bologna, 1751
af Akad. i Paris, 1754 af Akad. i Kbh., 1762 af Akad. i Marseille, 1768 af
Akad. i St. Petersborg; R. af Saint-Michel-Ordenen 1768 (hvormed fulgte
Adelskab). Embeder og Hverv: Indkaldtes til Danmark 1753 for at udføre Fr. V.s
Rytterstatue; præsenteredes 29. Marts 1754 i Akademiets Forsamling af A. G.
Moltke som Professor ved Akademiet, og 25. Juli s. A. som af Koalgen udnævnt
Direktør; havde dog allerede 9. April fungeret som Direktør i Eigtveds Fravær;
trak sig 15. Juli 1771 tilbage fra Akad.
Arbejder (jfr. ogsaa
Fortegnelse hos Henry Jouin 1896 og V. Thorlacius-Ussing 1942). Frankrig
1735-40: Samson tilbyder Herren sit Liv (Relief 1737, 2. Prix de Rome s. A.) ;
David føres frem for Samuel (Relief 1738, 1. Prix de Rome s. A.); Bhgr.
Antoine-Joseph Pater (Buste c.1739, brændt Ler, Mus. i Valenciennes). Italien
1740-48: Ung .Pige (Buste i Marmor; udst.i Gips paa Salonen i Kbh. 1769);
Elefant (Terrakotta, udf. i Neapel; udst. Salonen i Kbh. 1769); en Suite
Karikaturer, deriblandt 3 Selvportrætter, af hvilke 17 er stukket af La Live
de Jully; en Suite Gravmæler, i Tegning og Kobberstik; en Suite Vaser, hvoraf
30 er stukket i Kobber af Saly 1746 (desuden Stik efter Salys Vaser af La Live
de Jully (1754) og af Auguste Péquegnot (1856-63)). Frankrig 1748-53: Ung
Faun, der holder et Gedekid (Gips 1750, for dette agreeret ved Akad. i Paris,
udst. Salonen sst. 1750; i Marmor som Medlemsstykke til det franske Akad.
1751, udst. Salonen i Paris s. A.; Ekspl. i Marmor i Muse Cognacq-Jay i Paris
samt i fransk Privateje; Ekspl. i Terrakotta og i Bronze nu forsvundne;
Gipsafstøbning i Eremitagen, Leningrad, og Muse des arts déeoratifs, Paris;
reproduceret i Biscuit og Porcelæn af en Række franske Fabrikker bl. a. Sevres
(1769) samt af Den kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. (c. 1780; udf. i 2
Størrelser); Diogenes med Lygten (Relief udst. i Terrakotta paa Salonen i Kbh.
1769; Gipsekspl. i Kunstmus. i Kbh.); Gravmæle for de Valory til Kirken i
Quesnoy (ødelagt; Skitse hertil i malet Gips i Louvre ; Skitse i Terrakotta
udst. Salonen i Paris 1750) ; Barnebuste (muligvis forestillede Mme Pompadours
Datter Alexandrine d'Étiolles, hvis Buste S. udst. paa Salonen i Paris 1750)
(ibrændt Ler i Glyptoteket og i Kunstmus. samt i Louvre og Rijksmus. i
Amsterdam; i Marmor i Victoria and Albert Mus. i London; Bronzeekspl. i
fransk Privateje samt (i mindre Format) i Altes Museum, Berlin; Gipsekspl. i
Mus. i Chálons-sur-Marne, Museet i Schwerin og dansk Privateje; Reproduktioner
i Bronze i Staatl. Mus., Berlin, i Fajance i Privateje i Bryssel); Statue af
Ludvig XV (1749-52, Valenciennes, ødelagt 1792); Amor (udst. paa Salonen i
Paris 1753 og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); udf. i Marmor 1753 paa Bestilling af
Madame de Pompadour (nu forsvundet); Bronzeekspl. med forandrede Attributer i
Louvre); Hebe (1753; i Marmor i Victoria and Albert Mus., London, samt i 2
Ekspl. i fransk Privateje; udst. Salonen i Paris 1753 (i Model af mindre
Proportion) og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); Gipsafstøbninger bl. a. i
Eremitagen, Leningrad (sign. I. Saly F. Paris) og Kunstmus., forh. Liselund
(kun Hovedet bevaret); Ekspl. i Terrakotta sign. Saly 1756 i fransk Privateje
(Auk. Penon 1891); Reproduktioner i formindsket Størrelse udf. i Biscuit i
Sévres (1767), udf. i Porcelæn (polykrom) paa Den kgl. Porcelainsfabrik (c.
1780) (Ekspl. i Kunstindustrimus.)); 2 Karyatider (2 Relieffer i Gips, udst.
Salonen i Kbh. 1769).
Arbejder i Danmark
1753-74: Rytterstatue i Bronze af Fr. V paa Amalienborg Slotsplads (Kontrakt
omkr. April 1753; som Forarbejde modelleredes Kongens Buste 1754; Skitse til
Rytterstatuen forevist Kongen Dec. 1754, approberet Aug. 1755, lille Model
forevist Kongen Nov. 1758 (et Gipsekspl. (sandsynligvis det originale) solgt
ved S.s Auk. i Paris 1776, andre Ekspl. i Gips i Kunstmus., Akad.s Bibl.,
Bymus., Udenrigsministeriet, Chr. VII.s Palæ, Fr.borg, Bregentved; nyere
Bronceekspl. i Akad.s Kuppelsal); Gipsmodel i fuld Størrelse fuldført omkr.
Nytaar 1764, støbt i Bronze af den indkaldte franske Bronzestøber Pierre Gor
2. Marts 1768, afsløret 1. Aug. 1771. S.s Medarbejdere var bl. a. de indkaldte
Franskmænd Beauvalet, L. Canchy, C. P. Carbonnier, de Launay, Lefrere, Moulin
(se disse”; Buste af Fr. V (modelleret 1754; Ekspl. i Gips (Originalmodellen?)
sign. 1754, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmannske Palæ, Kbh.; Ekspl. i
bronzeret Gips (sign. 1754, Fr. borg, forh. Grev J. L. Moltke, Lystrup;
desuden i Gips paa Juelsberg); i Marmor udst. paa Salonen i Kbh. 1769, brændt
med Chr.borg 1794; støbt i Bronze i 1754 (Ekspl. i Akad., paa Glorup og paa
Bregentved samt i Mus. paa Gottorp (forh. Emkendorf )) ; Ekspl. i brændt Ler i
Kunstmus. og C. L. Davids Saml. (udf. c. 1760 i Kastrup Værk) samt i hvid
glaseret Fajance i Kunstindustrimus. (dep. af Helsingør Kommune) (leveret 1760
fra Kastrup Værk); formindsket Gentagelse (Højde 66 cm) i brændt Ler (Musee
Jacquemart-Andre ), i hvid Fajance (Folkemus., c. 1760, Kastrup Værk?) og
støbt i Bronze 1764 (Chr. VII.s Palæ, Amalienborg); desuden udf. i Porcelæn af
L. Fournier (Højde 15,7 em, Ekspl. i Kunstindustimus.) ; Portrætmedailloner
herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier (Ekspl. bl. a. i
Kunstindustrimus., Rosenborg og Fr.borg)); Joachim Wasserschlebe (1754, Buste,
nu forsvundet; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769; Stik herefter (1776) af
J. M. Preisler); Apollon. Relief. Terrakotta (sign. F. S. 1756, Fru Louise
Hasselbalchs Saml.); Buste af A. G. Moltke (Ekspl. i Gips (Originalmodellen?)
sign. 1757, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmannske Palæ, Kbh.; Ekspl. i
bronzeret Gips sign. 1757, tilh. Akad. i Kbh. (Kuppelsalen); udst. i Gips paa
Salonen, Kbh. 1769 ; i Bronze i 3 Ekspl. (Glorup, Bregentved og Marienborg paa
Møn) færdigstøbt og ciseleret 1771) ; Den franske Gesandt i Kbh. J. F. Ogier
(Buste i Bronze sign.: J. Saly F. Copenhague 1759; tilh. Kunstmus., forh.
Wildensteins Samling, Paris; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769;
Portrætmedailloner udf. herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier i
Kbh. c. 1760, Ekspl. i Kunstindustrimus.); C. G. Pilo (Beg. af 1760'erne, i
Gips i Akad., Stockholm; nyere Gipsafstøbning herefter i Kunstmus. i Kbh.).
Medailler (alle udf. af M. G. Arbien) : Akad.s Stiftelse 1754 (uddelt 1757) ;
Akad.s store Guldmedaille (Merenti) (1755); Akad.s store Sølvmed. (Examinando)
(1756); Akad.s Medaille for A. G. Moltke (1757 ; Bagsiden udført af D. J.
Adzer) ; Akad.s lille Guldmed. (Conanti) (1758); Akad.s lille Sølvmed.
(Allieiendo) (1759). Tegninger i Kbst.saml. i Kbh. og i Mus. i Valenciennes. -
Tegn. til Vignet (stukket af J. M. Preisler) til P. H. Mallet: Historie de
Danemarc, I, 1758.
Litterære Arbejder:
Deseription de la statue equestre que la Compagnie des Indes orientales de
Dannemare a consacrée å la gloire de Frederic V, etc., Copenhague 1771 (i
omarbejdet dansk Udgave ved Butty (ogsaa med fransk og tysk Tekst) Kbh. 1774)
og Suite de la description du monument consacré å Frédéric V, Copenhague 1773
(begge optrykt i Henry Jouin: Jacques Saly, etc. i Nouvelles archives de fart
Francais, 3. ser. XI, Paris 1895 (i Bogform 1896) samt i Artes, I, 1932,
249-65 og 266-88).
Salys Fødeby Valenciennes
var i kunstnerisk Henseende en Grænseby mellem fransk og flamsk Kunst, og det
eneste Arbejde, man kender fra hans helt unge Aar, Busten af Læreren Pater, er
stærkt nederlandsk realistisk præget og viser ud over den beherskede
Naturalisme, der er karakteristisk for hans Lærer ved Akademiet i Paris
Guillaume Coustou. Upaavirket af al Rokoko modtog han under Studieaarene i Rom
stærke Indtryk af Antikken, men satte dengang som altid senere Naturstudiet og
den maadeholdne Naturgengivelse som Skulpturens Maal. Allerede i Rom havde han
udført en Skitse til Faunen, som efter Hjemkomsten grundlagde hans Ry,
udstilledes paa Salonen og skaffede ham de akademiske Grader. Umiddelbart
fulgtes den af Hebe og Amor begge bestilte af M-e de Pompadour, dygtige
Figurer, men lidt usikre i deres Balance. I Aarene omkr. 1750 udførte S. Louis
XV.s Statue i Valenciennes og forskellige Gravmæler, alle nu ødelagte. Bevaret
er derimod hans fortrinlige Buste af en lille Pige, der muligvis forestiller
Mme de Pompadours Datter Alexandrine d'Étiolles.
Da den danske Regering i
Begyndelsen af 1750'erne søgte en Billedhugger til at udføre en Rytterstatue
af Fr. V, som det Asiatiske Compagni vilde rejse paa Amalienborg Plads,
henvendte den sig til Edm. Bouchardon, men denne, der var optaget af
Udførelsen af Louis XV.s Rytterstatue til Byen Paris, kunde ikke paatage sig
Arbejdet og henviste derfor i meget rosende Ord til S. som den eneste, der
kunde magte Opgaven. Da ogsaa andre fremhævede S.s Dygtighed, sluttedes omkr.
1. April 1753 en Kontrakt med ham, og 8. Okt. indtraf han i Kbh. Efter at S.
havde faaet sig installeret i den anviste Bolig paa Charlottenborg og var
blevet præsenteret ved Hoffet, er han naturligvis straks begyndt at modellere
Kongens Buste, som var færdig næste Sommer. Saa udførte S. en Skitse til selve
Rytterstatuen, som forevistes Kongen i Dec. s. A. og approberedes sidst i Aug.
1755, og derefter den saakaldte lille Model - 3 Fod høj - der var færdig og
forevistes Kongen og Kronprinsen i Nov. 1758. Adskillige Forberedelser bl. a.
Opførelsen af et stort Atelier - til Paabegyndelsen af den endelige Model
fandt nu Sted, og i Sommeren 1761 tog S. fat for omkr. Nytaar 1764 at have
Modellen færdig. 3. Febr. besaa A. G. Moltke og alle Kunstakademiets Medlemmer
den fuldendte Model, der blev støbt 2. Marts 1768. 15.-16. Aug. s. A.
flyttedes Statuen til sin Sokkel paa Amalienborg Plads for derefter at
gennemciseleres, og 1. Aug. 1771 blev den afsløret. Rytterstatuen er S.s
Hovedværk og har alle hans bedste Egenskaber: Holdning og Monumentalitet, en
behersket men præcis Form, der smukt forener Kongens antikt-idealiserende
Klædedragt med den udprægede Portrætkarakter. Arbejdets Kostbarhed og
Langvarighed, der til Dels skyldtes de daarlige og provinsielle
Arbejdsforhold, vakte en Del Misfornøjelse, men S. paa sin Side slækkede ikke
paa de kunstneriske Krav og gav os et fremragende Kunstværk, der har faaet en
endnu større kunsthistorisk Interesse derigennem, at Revolutionen faa Aar
efter i Frankrig praktisk talt udryddede de derværende tilsvarende Monumenter
i nyklassisk Stil. Ud over Rytterstatuen udførte S. heroppe kun enkelte
Buster; foruden Fr. V.s, A. G. Moltkes, den franske Gesandt Ogier's og S.s
Kollega ved Kunstakademiet Maleren C. G. Pilo's. De er yderst prægnante i
Formen og intelligente i Opfattelse af Modellen.
Ved Siden af sin
kunstneriske Virksomhed udøvede S. her et meget betydeligt organisatorisk og
administrativt Arbejde som Direktør for Kunstakademiet gennem 17 Aar. Hans
Stilling her var meget indflydelsesrig, men efterhaanden som en Kreds af
danske Kunstnere rykkede ind som Professorer ved Akademiet, voksede der en
Opposition op mod S.s kunstneriske Fremmedherredømme. Navnlig kom
det til Udtryk, da S. 16.
Juli 1770 vilde have sin ikke betydelige Elev Rachette agreeret.
Kun Moltke og Jardin
stemte for, alle de danske Medlemmer mod. Da Struensee saa Aaret
efter omkalfatrede
Akademiet, trak S. sig tilbage, men forblev endnu nogle Aar i Kbh. for
om muligt at faa sit
økonomiske Mellemværende med det Asiatiske Compagni bragt i Orden
paa en for ham mere
tilfredsstillende Maade. Da dette mislykkedes, og da hans Søster, der
i flere Aar havde været en
sengeliggende Stakkel, i Januar 1773 døde paa Charlottenborg,
besluttede han sig til at
vende tilbage til Frankrig. 2. Juli 1774 rejste han ledsaget af sin 90-aarige Fader tilbage til Paris,
hvor han fik Bolig paa Louvre; han var allerede ved Afrejsen meget syg og døde
knap 2 Aar efter. Om nogen kunstnerisk Virksomhed af Betydning i disse 2 Aar
er der næppe Tale, og man kan sige, at S.s hele Manddomsgerning er kommet
Danmark til gode; han gav Afkald paa en kunstnerisk Position i sit eget
Fædreland for at leve i personlig Isolation i en fremmed By, hvor han var
”nyttig til mange Ting”, som
Bernstorff allerede før S.s Ankomst udtalte, og hvor han i alle Tilfælde til
Slut blev daarligt behandlet. Til Gengæld skænkede han os et Mesterværk af
Verdensformat i Rytterstatuen og en Række andre forbilledlige Kunstværker. Red.
Papirer i Det kgl. Bibl.
(bl. a. Selvbiografi i Ms. 1766). Catalogue de Tableaux, Sculptures etc.
provenens du Cabinet de feu M. Saly. Dont la Vente se fera le Vendredi 14.
Juin 1776, Paris 1776; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, VI, 1800, Nr. 76,
1209-15; Torkel Baden: J. F. J. Salys Fortienester af Kunstacademiet, 1820; J.
M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; Danske Saml.,
V; 1869-70, 92-95 (Saly's Kontrakt); Fr. G. Knudtzon i Z. f. bild. Kunst, X,
1875, 353-62; Henry Jouin i Gazette des Beaux-Arts, 1895, 9-24; samme i
Nouvelles archives de fart Francais, 3. série XI, 1895, 171-361 (i Bogform med
Titlen: Jacques Saly. L'homme et 1'oeuvre, 1896); J. J. Marquet de Vasselot
sat., 3. série XII, 1896, 247; Meldahl og Johansen, 1904, 43-84; E. Hannover i
Kunst, VI, Dec. 1904, Hft. 3-4; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under
Frederik V og Christian VII, 1906, 22-37; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911,
63; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919, 98-102; samme i Skønvirke, 1919,
87-89; Hj. Friis: Rytterstatuen af Fr. V paa Amalienborg, 1921 (oversat til
Fransk i Artes, I, 1932); samme: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933, 381-403;
M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Henny Glarbo i K.
Aa., 1924-25, 407-09 (Brev fra Saly til Reverdil); P. Lespinasse: Les artistes
francais en Scandinavie, 1928, 137-39; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928,
49; L. Réau: Histoire de 1'expansion de fart francais. Pays scandinaves, 1931,
28-30; V. Slomann i K. Aa., 1529-31, 199-222; H. Rostrup: Franske
Portrætbuster fra det XVIII Aarhundrede, 1932, 75-76; Dansk Porcelæn
1760-1800. Kat. over Udst. 1 Kunstindustrimus., 1933, Nr. 10-12, Nr. 61-62; V.
Thorlacius-Ussing i Tilsk.,1933 I, 374-76; (3. Galster: Medailler og Jetons,
1936; Vilh. Slomann: Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 19111q35 1936; V.
Thorlacius-Ussing i From the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, III,
1942, 281-312 (Études sur 1'acti vitédeSalyavants on voyage en Danemark); C.
Elling: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog-og Oldtidsforskning Nr. 193); J.
Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800,1943; K. Aa., 1944-45, 221-22 (Brev fra Saly til
J. G. Moltke 28. Juni 1774); C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948,
226-27; V. Thorlacius-Ussing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 235-48.
Samfleth (Samfleet, Sandfeldt),
Anthonius, - 1567-81 -, Maler, formentlig
af tysk (østtysk), maaske hollandsk Herkomst.
S. omtales første Gang i
Kbh. 1567 (som Anthonius Contrafejer), da han maler 2 Trompeterfaner og en
Rendefane for Kongen paa Marsken Frans Brockenhuus' Befaling, og s. A. fik han
Betaling for at have afkontrafejet Varberg, der 1565 var erobret af Sverige og
først 1569 generobredes. Det kan se ud til, at hans Tilsynekomst staar i
Forbindelse med Peder Oxes Genkomst; i hvert Fald dekorerede han (1575) Hr.
Hofmesters Kammer paa Kbh.s Slot og malede ved den Tid sandsynligvis ogsaa det
Portræt af hans Hustru Mette Rosenkrantz (Gisselfeld), som er blevet
tilskrevet ham. Han omtales i Hofregnskaberne 1574, da han til Kongen,
utvivlsomt til Kronborg, ”paa godt Lærred” malede Rækken af 117 danske Konger,
foruden Portrætter af Chr. I i forgyldt Kjortel og af Chr. III, samt fik
Betaling saavel for 3 Vaaben til S. Clara Kirke (nu S. Petri), som for at male
nogle Vogne og Kister sorte (vel i Anledning af en Begravelse); s. A. fik han
Tilladelse til at forblive i Kbh. og arbejde uden Skat og borgerlig Tynge. Det
fig. Aar faar han Betaling for en (Alter?)tavle til S. Clara Klosterkirke.
Ligeledes for et Portræt af Chr. (I eller III?) ”gjort af ny”, for to Kister;
endnu fig. Aar faar han Betaling fra Hoffet, senere omtales han ikke der, men
man ved, at han 1573-81 beboede Hans Sukkerbagers Gaard imellem Østergade og
Lille Kongensgade, som han havde i Leje af Frue Kirke.
Tilskrevne Arbejder (ved
F. Beckett): Mette Rosenkrantz (Gisselfeld); Jørgen Marsvin og
Hustrus Billeder (1576,
Fr.borg); Dobbeltportræt af Oluf Mouridsen Krognos og Anne
Hardenberg (1577,
Fr.borg); Birgitte Rosensparre (c. 1580, Gl. Køgegaard) ; Hans Spiegel
og Hustrus Epitafier fra
Borgeby Kirke (Det historiske Museum, Lund); Birgitte Gøye (d.
1574) som Enke (Kopi fra
1587 i Odense Kloster). Senere Tilskrivninger: Christoffer I og
Erik Emune (1576, Ribe
Domkirke); Portrætter af Hans Tausen (et Billede, dateret 1579
paa Fr.borg). -
Spørgsmaalet om hans Andel i Lor. Benedicts Træsnit af Fr. II (1567) er
rejst af J. Sthyr. O. A.
Kbh.s Dipl., I, 1872, 507;
Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i
Danmark, 1897, 195 (som Cornelius S.); Kane. Brevb. 1571-75, 1898, 387;
Fr.borg Museets Erhv., 1925; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932,
13-15; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, I, 1943, 23; J. Sthyr: Dansk Grafik,
1943; L. Bobé i Holland og Danmark, 11,1945, 427; O. Andrup i Ribe Bispesæde
948-1948, 1948, 170 ff., 180; V. Hermansen i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark,
1950, 179; M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborgtapeterne,
1950, 6.
Samsøe, Jens Jensen, Billedskærere, se Jensen,
Jens, - 1721-40 -, og Jensen, Jens, 1732-69.
Samuel, - 1619 -, italiensk(?) Bronzestøber, se Wulff, Jørgen.
Sand Christiansen, Georg, f. 1913, Maler. F. 23. Marts
1913 paa Fr.berg. Forældre Tømrer Lars Christiansen og Dagmar Hansigne Sand.
Gift 23. Sept. 1936 i Kbh. med Gudrun Margrethe Jakobsen Hesberg, f. 29. Juni
1913 paa Fr.berg, D. af Montør Thorvald Louis H. og Emma Jakobsen.
Uddannelse: Autodidakt.
Rejser: 1930 Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet; 1932 Holland, Belgien, Frankrig;
1933 Norge, Sverige; 1935 England; 1947 Norge; 1948 Frankrig. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1941-44; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945, 46 (Klein);
Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sommerudst. i Haveselskabets Have 1946;
Unionen, Fredericia, 1947 ; Decembristerne 1947-50.
Arbejder: Befrielse (1946,
2. Pr. i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Besættelsen; tilh. Kbh.s
Kommune); Paa Vesterbro to Negre gik og Balletdanserinden Miss Florens (begge
1947) ; Karl Johan. Oslo (1947, Aarhus Mus.); Nørrebro Højbane (1948); Rue
Pigalle (1949); Sydhavnen (1950).
Flertallet af Sand
Christiansens Billeder henter deres Motiver i København. Han oplever
Hovedstaden som en Samling
af Smaabyer, præget af Indbyggernes Liv og Færden, og
stræber efter at vise det
moderne Bymenneske i dets daglige Milieu. Med Forkærlighed har
han koncentreret sig om
Skildringer af Arbejder- og Forretningskvarterer paa Nørrebro,
Vesterbro og i Centrum og
om folkelige Udflugtssteder som Damhuskroens Tivoli. Selv
om det oftest er selve
Byens pulserende Liv, dens Stemninger paa Døgnets forskellige Ti-
der og i forskelligt Vejr,
han skildrer med baade Følsomhed og Humør, ses det af mange
af hans Arbejder, at den
igangsættende Impuls har været en fortællende Pointe, en novellistisk Ide, som
baade kan være burlesk og alvorlig. Billederne fra Slutningen af 40'-erne er
karakteristiske ved deres mangfoldige Detailler. S. C. arbejder naivistisk,
frit fabulerende med Billedflade og Billedrum og gør ingen Forsøg paa at tegne
Menneskefiguren anatomisk korrekt. Koloristisk og stofligt røber han artistisk
Følsomhed. Han lægger oftest
Farven paa i lette
Lasurer. P. L.
Soc. Dem.s Tillæg Hjemmets
Søndag 29. Jan. 1950.
Sand Holm, se Holm, Sand.
Sandberg, Carl Leonard, c. 1840-c. 85, Xylograf og
Tegner. F. c. 1840 i Stockholm, d. c. 1885 i Paris. Gift 19. Juli 1867 i Kbh.
med Helga Nathalie Boesen, f. 13. Dec. 1846 i Kbh., D. af Arbejdsmand, senere
Cigarfabrikant Andreas B. (Christensen) og Else Christensen.
Sandberg, der i sin Ungdom
havde arbejdet saavel i Sverige og Danmark som i Paris, kom i 1870 atter til
Kbh., hvor han virkede en Del Aar og tænkte paa at etablere sig. Han opgav det
imidlertid og drog atter til Paris, hvor han var repræsenteret ved Udst. 1878,
og hvor han døde nogle Aar efter.
Arbejder: Fra hans Ophold
i Danmark kendes en Del Portrætter, saaledes af P. C. Skovgaard, Niels
Simonsen, Ilia og Mathilde Fibiger samt af Fr. VI paa lit de parade. Desuden
har han skaaret et af Billederne til Johan og Pietro Krohns Peters Jul (2.
Udg. 1870) samt til Chr. Winther: Træsnit. Med Tegninger af danske Kunstnere
(1871); desuden Træsnit til Ill. Tid. 1874. I Sverige har han tegnet og
skaaret Illustrationer til Bladene Fåderneslandet og Trissan 1862-64 samt
skaaret Træsnit efter Carl Larsson til H. C. Andersens Eventyr og efter C. G.
Hellqvist til Dødens Engel af J. O. Wallin (1875 og senere). - Arb. i
Kbst.saml. i Kbh. H. S. H.
F. Hendriksen: Mennesker
og Oplevelser. Ny Udg. 1932; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr:
Dansk Grafik 1800-1910, 1949.
Sandberg Nielsen, Georg Harald, 1898-1923, Maler. F.
14. Marts 1898 paa Fr.berg, d. 13. Juni 1923 sst., begr. sst. Forældre:
Organist Thorvald Georg Nielsen og Hanne Olivia Sandberg. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra
Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1917, Elev til For. 1920 bl. a. under P.
Rostrup Bøyesen; derefter en kort Tid Elev af Vilh. Lundstrøm. Udstillinger:
Kunstn. Eft. 1921; Sep.udst. 1922.
Arbejder: Mit første
Billede, Vanløse (1916); Fr.berg Have. Efteraar (1917) ; Modelfigur (1918) ;
Brun Krukke. Drejø (1921) ; Mandsportræt (1921) ; en Række Opstillinger (med
Flasker, Brød, Skaale el. Frugter) (udst. 1922); Kvartet (1922) ; Landskaber
fra Holte og Kastrup (udsi. 1922); Gadebillede. Nat (udst. 1922); malede nogle
Aar om Sommeren paa Drejø.
Efter nogle vanskelige
tidlige Arbejdsaar lykkedes det Sandberg Nielsen at komme i Gang med det
kunstneriske Arbejde dels støttet af sin Kammerat Harald Hansen, dels efter
et Arbejdsaar under Vilh.
Lundstrøm. I en lille Mindeartikel om S. N., der pludselig døde
i en ung Alder som Følge
af en Blodforgiftning, fortæller Alexander Klingspor, at han for-
bløffende hurtigt
tilegnede sig malerisk Kunnen og Færdighed, og han giver følgende Ka-
rakteristik af hans
Billeder: ”Ikke Sansen for den strænge afvejede Komposition eller den
intense følte Rytme
udgjorde Styrken i Georg Sandberg Nielsens Maleri; med ved Lys og
Skyggers stærke Kontraster
- skyende sort og hvidt - svælgende i Cadmium gul, Kraplak og Kromoxyd,
levendegjorde han Form og Farve.”
Red.
Ekstrabl. 27. Marts 1922;
15. Juni 1923; Berl. Tid. 14. Juni 1923 (K. Flor); Pol. 15. Juni 1923; A.
Klingspor i Kunstbl., 1, 1923, 45-46.
Sander, Valdemar Edgar Stanley, f. 1876,
Arkitekt. F. 6. Dec. 1876 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer Vilhelm 8. og Fanny
Christensen. Gift 15. Okt. 1909 i Kbh. med Sigrid Henriette Emilie Petræus, f.
28. Aug. 1881 i Nykøbing F., D. af Grosserer Westy P. og Helene Hassing.
Uddannelse: Præliminæreks.
1892; Murersvend 1896; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl.
Dec. 1895; Afgang Jan. 1903; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen 1897-1901, hos
Hans J. Holm 1901-04 (Konduktør ved Restaureringen af Vallø Slot), hos H. B.
Storck 1904-15 (Konduktør bl. a. ved Restaureringen af Helligaandshuset
(1903-04), ved Ombygning af Landmandsbanken (1907) og ved Opførelsen af
Hirschsprungs Saml. (1908-11)). Rejser: 1900 Tyskland, Holland, Belgien; 1904
Tyskland, Italien; 1908 Tyskland, Svejts, Italien.
Arbejder: Ombygning af
Palæ, Fredericiagade 2 (1908-09); Bygninger for Kbh.s Kul
og Koks Kompagni, Islands
Brygge 22 (1911-44); Jagthus paa Hjelm Hede (1912); Villaer,
Ellinorsvej 7 og
Skovshovedvej 51 (begge1913, præmieret 1914); 3 Villaer, Hj. af Scher-
figsvej og
Strandpromenaden (1919-20); Lystgaarden Linderupgaard ved Frederikssund
(1920); Boligbebyggelserne
”Halland”, Hallandsgade 16-18-20 (1923) og ”Finlande, Fin-
landsgade 27-29 (1925);
Boligbebyggelsen ”Danmark”, Danmarksgade, Esbjerg (1925);
Brohave I (1930) og II
(1932), Amagerbrogade 232A,B - 236, Sundbyvester Plads 2-4 og Stokrosevej 1-7.
Projekter: Bispebjerg Krematorium (3. Pr. 1905, s. m. Einar Ambt). Har des-
uden tegnet Møbler. K. H. J.
Sandfeldt, Anthonius, se Samfleth, Anthonius.
Sandholt, Anna Marie Louise, 1872-1942, Maler. F. 22. Marts
1872 i Kbh., d. 24. Sept. 1942 sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Læge,
senere Kommunelæge Peter Boll Wivet S. og Lovise Victoria Aagaard. Ugift.
Uddannelse: Dimitt. fra
Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Sept. 1892, Elev til
Febr. 1901; i nogle Aar (omkr. 1897-99?) Ophold hos Viggo Pedersen i
Skamstrup; under et Ophold i Paris c. 2 Mdr. Elev paa Académie Colarossi under
Chr. Krohg. Stipendier: J. J. Levin 1896; Akad. 1898, 1900, 02, 09, 12, 15;
Bielke 1907; Raben-Levetzau 1911; Benny Claudi-Pedersen 1937 ; Zahrtmann 1939.
Rejser: 1900 og 03 Tyskland, Italien; 1904 Paris; 1906 Norge; 1910 Paris,
Holland; 1911 London; 1915 Sverige (Stockholm, Arild); 1923 Italien; 1926
England. Udstillinger: Charl. 1895-1943 (49 G. m.110 Arb.) ; Charl. Eft. 1922,
31, 38; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-16; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst.1909 ;
Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929;
Kvindl. Kunstn. Samf. 1930;Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1907,17, 29, 36, 43
(Mindeudst.). Stilling: Lærer i Broderi og Broderitegning paa Tegne- og
Kunstindustriskolen for Kvinder 1905-06.
Arbejder: Hos Moster
(1895); Morgenglæder (1902, Aarhus Mus., dep. Socialudvalget); Piger paa et
Gærde (1905); Klitlandskab. Nymindegab (1913, Aabenraa Mus.); Skrænt ved
Dyreborg (1919) ; Høhøstens Tid (1923) ; Gammel Gaard ved Brønshøj (1933) ;
Landskab med Fjord og Bakke (1936); Børn i en Have (1942); Portrætter bl. a.
Prof. Carl G. F. Schwartz (Navigationsskolen); Dr. A. Pers (1907); Johannes
Poulsen som Narren i Helligtrekongersaften (1911, Teatermus.); Professorinde
Emma Storck (1914); Dekorative Landskabsbilleder i Villa Eltham, Strandvejen
(nu nedrevet) (c. 1903); i Brønshøj Skole Billeder med Motiver fra det gamle
Brønshøj; har arbejdet inden for Kunstindustrien bl. a. med Porcelæn
(Børnefigurer fra Den kgl. Porcelainsfabrik, et Aars Tid Ansættelse hos Bing &
Grøndahl) samt Broderi.
Marie Sandholts jævne og
traditionelle Naturopfattelse er nærmest beslægtet med Viggo
Pedersens, hos hvem hun
tilbragte nogle Studiesomre. Bedst er hun i Genrebillederne, hvor
hendes elskværdige
Menneskeopfattelse kommer til Udtryk. Hun søger ikke de koloristiske
Problemer, men virker
først og fremmest gennem sin nøgterne Naturalisme. Inden for
Kunstindustrien har hun
udført en Række Arbejder for Bing & Grøndahl og modelleret
nogle Børnefigurer til Den
kgl. Porcelainsfabrik. I Beg. af Aarhundredet udførte hun
enkelte dekorative
Malerier med Eftertryk paa det lineære.
H. M.
Th. Bierfreund i Kunst, V,
1903 (Villa Eltham); Pol. 13. Maj 1906 (E. Hannover); Berl. Tid. 12. Jan.
1929; Nat.tid. 13. Jan. 1929 (Th. Faaborg); 15. Jan. 1929 (Int.); 9. Marts
1943 (J. Zibrandtsen); Pol. 21. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); 25. Sept. 1942.
Sankt Jørgens Mester, - 1497 -, Maler.
Det i Aarhus Domkirke paa
Korskrankens Nordside malede Billede af S. Jørgens Kamp
med Dragen bærer
Aarstallet 1497. F. Beckett tilskriver Mesteren et Par andre Kalkmalerier
i Domkirken, dels det
mærkelige, desværre noget molesterede Billede af Himmel og Skærsild paa
Korskrankens Sydside, dels en Fremstilling af S. Eligius' Smedeunder. Især
Skærsildsbilledet viser en elegantere og sikrere Figurtegning end Datidens
almindelige danske Kalkmalerier.
C. A. J.
F. Beckett: Danm.s Kunst,
II, 1926, 391-94.
Sannom, Charlotte Amalie, 1846-1923, Maler. F.
28. Sept. 1846 i Nykøbing M., d. 18. Dec. 1923 i Nødebo, begr. sst. Forældre:
Læge Fritz S. og Albertine Charlotte Henriette Emilie Rummelhoff. Ugift.
Uddannelse: Fra 1875 Elev
af V. Kyhns Tegnesk. Udstillinger: Charl. 1880, 84, 86-89; Kvind.s Udst. 1895.
Charlotte Sannom malede
navnlig Landskaber med jyske og sjællandske Motiver, men ogsaa enkelte
Portrætter. Hun var stærkt socialt interesseret og virkede ml. 1889 og 96 i
Indre Missions Tjeneste. Derpaa flyttede hun til Nødebo, hvor hun var bosat
til sin Død. I en længere Aarrække var hun Formand for Afholdsforeningen Det
hvide Baand og redigerede denne Forenings Medlemsblad. Desuden skrev hun to
Bøger som Indlæg dels mod Prostitutionen (Ingen Oprejsning, 1903), dels i
Afholdssagen (En knudret Vej, udsendt 1923 i Bogform s. m. førstnævnte Bog).
Fra 1907 gjorde en svær Ledegigt hende uarbejdsdygtig. Red.
Santino, - 1668 -, italiensk Stukkatør. Nævnes som Stukkatør paa Fr.borg 1668. B. L.
G.
Utr. K. - H. C. Bering
Liisberg i T. f. Kunstind., 1894, 88; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.
Sarauw, Laura Oline Adolphine, 1853-1912,
Maler. F. 29. Juni 1853 i Sorø, d. 23. April 1912 paa Villa Valmont, Cannes,
begr. i Sorø. Forældre: Mølleejer Julius S. og Oline Henriette Pedersen.
Ugift.
Uddannelse:
Tegneundervisning hos Hans Harder, Sorø; besøgte fra omkr. 1870 V. Kyhns
Tegnesk. og gav samtidig selv Undervisning i Tegning; tegnede derefter hos H.
Grønvold og studerede 1881 8 Mdr. i Paris; dimitt. fra Tegne- og
Kunstindustrisk. for Kvinder Aug. 1889; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder i
Modelsk.s Forb.kl. Sept. s. A.; Elev til Maj 1890. Rejser: 1881, 84, 86 Paris;
1912 Frankrig (Cannes). Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883, 85-87,
90-91, 93; Nord. Udst. 1883; Salonen i Paris 1886; Kvind.s Udst. 1895.
Stilling: Tegnelærerinde ved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 187879
samt ved N. Zahles Skole.
Laura Sarauw malede nature
morte'r, Blomster- og Genrebilleder samt Portrætter, navnlig Miniaturer og
Pasteller, hvilket hun lagde sig efter under sit Ophold i Paris 1884. Hendes
Miniatureportrætter skal have givet hende mange Bestillinger i Udlandet. Til
Fodby Kirke har hun udført Alterbilledet Den korsfæstede (1888, efter Rubens).
Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.
Red.
Gerda Mundt:
Tegnemesterens Efterkommere, 1940,120.
Sarp, Gerda Ploug,
se Ploug Sarp, Gerda.
Sarp, Otto, 1885-1945, Maler. F. 6. Juni
1885 paa Fr.berg, d. 14. Nov. 1945 i Hellerup, begr. sst. Forældre:
Kommunelærer, senere Skoleinspektør Peter Frederik Sørensen og Marie Christine
Vilhelmine Behrens. Navneforandring 12. Maj 1916. Gift 7. Okt. 1910 i Kbh. med
Tegner Gerda Ploug Sørensen (se Ploug Sarp, Gerda).
Uddannelse: Dimitt. fra
Brdr. Vermehrens Malersk. ; opt. paa Akad. April 1904, Elev til For. 1908
under Otto Bache og Julius Paulsen. Rejser: Rejser til Norge 1907-10; har
desuden besøgt Sverige; 1922 Paris. Udstillinger: Charl. 1915, 17-18;
Sep.udst. 1919 og 36 (begge s. m. Gerda Ploug S.).
Arbejder: Landskaber (ofte
i stort Format) med Motiver fra Jylland (Mols, Gammel Ry, Kandestederne) og i
de senere Aar fra Sjælland (Jyderup og Skovene ved Hvalsø); har udført en Del
Træskærerarbejder; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.
Otto Sarp førte en ret
tilbagetrukket Tilværelse som Kunstner og udstillede ikke ofte.
Ved sit Ophold i
Frøslevlejren 1944-45 led hans Helbred, der altid havde været svageligt,
et afgørende Knæk. Red.
Berl. Tid. 17. Jan. 1936
(Riane Manicus); 15. Nov. 1945 (K. Flor).
Sart, Felix du, Arkitekt, se Dusart, Felix.
Sartz, Mathias Uldrichsen, - 1769 -, Bhgr. Signerede 1769
med fuldt Navn Prædikestolen
i Gullev Kirke (Viborg
Amt), som er et Arbejde i provinsiel Rokoko.
C.A.J.
Saml. til jydsk Hist. og
Topografi, X, 1884-85, 155.
Sarvig, Anne Grete, se Anne Grete.
Sarvig, Edvard Johannes, f. 1894, Maler. F. 6.
Juni 1894 pas Fr.berg. Forældre: Tømrer Carl Sørensen og Sophie Andersen.
Navneforandring 1914. Gift 2. Sept. 1921 i Gandløse med Mathilde Johanne
Frederikke Nielsen, f. 20. Jan. 1901 i Gandløse, D. af Landarbejder Jens Peder
N. og Inger Margrethe Hansen.
Uddannelse: I Malerlære
1908-13; Elev af Tekn. Sk., Fr.berg, under Maleren Eiler Sørensen. Stipendier:
Bielke 1919, 20; Raben-Levetzau 1922; Benny Claudi-Pedersen 1931, 43 ; Akad.
1939 ; Bindesbøll 1942 ; Godtfredsen 1945; N. P. Mols 1945. Rejser: 1926
Færøerne. Udstillinger: Charl. 1917-50 (34 G. m. 104 Arb.); Charl. Eft. 1922,
31, 38, 42, 48; Forum 1929 ; Aarhushallen 1938 ; 18. Nov. Udst. 1949 ;
Sep.udst. 1920, 23, 29, 30, 44. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1918; Neuhausens
Ekstrapr. 1923; Neuhausens Pr. 1925 Serdin Hansens Pr. 1941. Hverv: Medl. af
Censurkomiteen ved Charl. 1948.
Arbejder: Tosse-Oluf og
Børnene (1917); Kirkestien. (Sødrings Pr. 1918); Kalkuner. Foraarsdag mod
Lyset (1923, Neuhausens Ekstrapr.); Stenslageren (1923, Maribo Mus.); Fra min
Have (1925, Neuhausens Pr.); Bro mellem Kvalvig og Strømmen. Færøerne (1927);
Fugtig Vinterdag. Kirke Værløse (1931) ; Vinter. Værløse (1937) ; Interiør
(Serdin Hansens Pr. 1941) ; Toftum Bakker (1942); Vintersol. Kirke Værløse
(1946, Aabenraa Mus.); Under Ateliervinduet. Spejlbillede (1947).
Baade med Hensyn til
Motivopfattelse og redelig malerisk Gennemførelse staar Edvard
Sarvig Værløse-Skolen nær.
Det er Malere som Hans Knudsen og Thorvald Larsen, han
nærmest mas sættes i
Gruppe med. Hans Landskaber er detaillerede, omhyggelige i Tegningen og med
nænsomme Lysvirkninger, helt uberørte af Tidens Impulser med Hensyn til
kraftig Ekspression. H.M.
Ekstrabl. 3. Dec. 1920 (0.
Nygaard); Nat.tid. 30. Okt. 1923, 24. Jan. 1929 og 21. Okt. 1930 (alle Th.
Faaborg); Berl. Tid. 26. Jan. 1929 (K. Flor); Pol. 28. Jan. 1929 (K.
Pontoppidan); B.T. 31. Okt. 1930 (0. V. Borch); Ank. Kat. Charl. 5. Dec. 1933.
Sass, Kai
Louis, f. 1898, Maler. F.
1. Okt. 1898 i Kbh. Forældre: Skibsmægler og Reder Carl Christian Wilhelm S.
og Harriet Mary Helland. Gift 1 ° 24. Okt. 1925 i Kbh. med Ingeborg Sandby
Henriksen, f. 19. Maj 1906 i Kbh., D. af Ingeniør, senere Handelsattaché Johan
Hjalmar Lange og Anna Pedersen (Sandby) og adopt. af Stiffaderen
Forretningsfører Frederik Osvald Henriksen. Ægteskabet opløst. 2° 13. April
1934 i Kbh. med senere mag. art., Museumsinspektør Else Brasen, f. 6. Jan.
1912 i Kbh., D. af Karen Margrethe Bjernede, f. Brasen.
Uddannelse: Student 1918;
cand. phil. n. A.; malede og modellerede paa egen Haand ; besøgte Tekn. Sk.
Vinteren 1921-22;i Snedkerlære 1922-24, blev Svend 1924; begyndte atter at
male 1933; Elev af Gromaire i Paris 1935-36 og søgte forskellige Croquissk.
sst. Rejser: 1920-21 Sydamerika (Argentina); 1922 Tyskland; 1934-35 Paris,
Mallorca, Italien (Florens og 7 Mdr. i Rom); 1935-36 Frankrig (Sept. 1935 -
April 1936 Paris; April - Juni 1936 Aix i Provence); Sommeren 1937 Norditalien
(Verona, Vicenza, Venedig, Padua, Bologna, Ferrara, Milano); Dec. 1937
Holland; 1948 England; 1949 Svejts, Italien; desuden flere Rejser til
Tyskland, Italien, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938;
Aarhusudst. 1939; Vinterudst. 1942-44; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer &
Krarup); Max Meden og hans Malervenner 1947 ; Sep.udst. 1937, 45, 49.
Arbejder: Landskaber og
Skovbilleder i Olie og Akvarel navnlig fra Egnen omkring Vejby og Tisvilde
(Landevej, Vejby (1944, tilh. N. C. F.)) ; har udført Raderinger og
Linoleumssnit samt en Række Akvareller, Tegninger i Oliekridt bl. a. fra
London (1948) og Rom (1949). Akvareller i Kbst.saml. - Har skrevet Digte og
Noveller bl. a. i Søndagstillæggene til Politiken, Berl. Tid. og
SocialDemokraten.
Kai Sass har i sine
Oliebilleder hovedsagelig dyrket landskabelige Motiver fra Egnen
mellem Raageleje og
Tisvildeleje. Der er dels Tale om lukkede Havebilleder fra Vejby
Strand, dels om Udsigter
over det vidtstrakte Agerland med dets lange Bakkedrag. Han sø-
ger oftest at gøre Rede
for en lyrisk bestemt Oplevelse af Lys og Atmosfære samtidig med,
at han lægger Vægt paa en
klar, melodisk Linievirkning. S. ynder at stemme sine Billeder i en enkelt
Farve, jævnlig grøn eller gul, som han anvender i en rig Skala af Toner og
Valører baade for at give nuanceret Udtryk for sin Iagttagelse af Belysningens
Karakter og for at præcisere Farvens Plads i Billedrummet. I sine Skildringer
af det aabne Landskab breder han ofte Formen ud paa Fladen. Han sætter Farven
paa i tynde, laserende Strøg. I smaa Akvareller og Oliekridtstegninger fra
sine mange Rejser har S. givet inspirerede og kultiverede Skildringer af
fremmede Landskaber og Bygningsværker.
P. L.
Soc. Dem. 22. Okt. 1937;
Nat.tid. 30. Okt. 1937 (i Kronik af Sig. Schultz); 16. Febr. 1942; 1. Marts
1945 og 18. Nov. 1949 (begge J. Zibrandtsen); Pol. 25. Okt. 1937 (K.
Pontoppidan); 2. Marts 1945 og 14. Nov. 1949 (begge K. Borchsenius); B.T. 27.
Okt. 1937 (0. V. Borch); Berl. Tid. 3. Marts 1945 og 21. Nov. 1949 (begge K.
Flor); 11. Nov. 1949; Aftenbl. 2. Marts 1945 og 22. Nov. 1949 (begge P.
Lilbecker); København 18. Nov. 1949 (Daniel Hvidt).
Sauer, Corvinianus, c. 1555/60-1635, Guldsmed. F.
c. 1555/60 i Mauerkirchen (Bayern), begr. 20. Febr. 1635 i Kbh. (Helligg.).
Fader: Retsskriver S. Gift.
Formentlig i Guldsmedelære
i Augsburg omkr. 1575. Før 1603 (rimeligvis allerede i 1590'erne) i Danmark
som Svend hos Diderik Fuiren (s. d.). Blev c. 1608 Lavsmester i Kbh. 1613-14 i
Augsburg i Kongens Ærinde for at ”bestille noget synderligt Arbejde”.
Arbejder: Antagelig har S.
arbejdet for Fuiren under Fremstillingen af Chr. IV.s Krone (nu paa Rosenborg)
til Kroningen 1596 og haft en væsentlig Andel i dens Udformning og Dekoration.
En i Hamborg (Stadtbibliothek) opbevaret Samling af Smykketegninger, der har
været tillagt Jakob Mores, stammer vistnok fra Fuirens Værksted og for en stor
Del fra S.s Haand. 1591-98 udgav han flere Serier Ornamentstik i den samtidig
fx af David Attenstøtter og Daniel Mignot i Augsburg dyrkede Manér. 1607-30
fik han oftere Betaling af Chr. IV for Smykker o. a., deriblandt flere
Kontrafejer (Medailler), et Klenodie med en Rytter, en Guldhest med Kongens
Kontrafej paa til at hænge i en Guldkæde, en Hest pousseret i Voks og et
”Marien-Bilde”, han havde gjort i Ibentræ. En Række emaillerede
Guldsmedearbejder paa Rosenborg og et Ordenstegn paa Fr.borg har været tillagt
ham. Tilskrivningerne er dog ikke arkivalsk sikrede, og S.s stilmæssige
Særpræg kan endnu ikke siges at være tilstrækkelig klarlagt. G. B.
Friis: Saml., 1872-78; C.
Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; R. Stettiner: Das Kleinodienbuch des Jakob
Mores, 1916; P. Jessen: Der Ornamentstich, 1920, 124-28; H. C. Bering Liisberg
i Åarb. f. nord. Oldkyndighed, 1921, 245-51; samme: Chr. IV og Guldsmedene,
1929; O. Andrup i K. Aa., 1933-34, 164; Danish Art Treasures. London 1948,
Kat. Nr. 221 og 225; C. A. Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 165.
Sauermann, Hans Heinrich, 1842-1904, Billedskærer,
Museumsmand. F. 12. Marts 1842 i Flensborg, d. 4. Okt. 1904 sst. Forældre:
Sadelmager P. E. S. og Brigitte Sophie.
Efter at have søgt
Uddannelse som Billedskærer i Hamborg, Stuttgart og Paris vendte
S. 1867 hjem til
Flensborg, hvor han 1873 aabnede et Kunstsnedkeri. Udførte herefter
adskillige
Restaureringsarbejder paa Inventar i Sydslesvigs Kirker, fx Svabsted,
Nordstrand, Ny Galmsbøl samt Slesvig Domkirke og Gottorp Slotskirke;
forfærdigede ogsaa selv nyt Inventar efter gamle Forbilleder. Hans Betydning
som selvstændig Kunstner var ikke synderlig stor, derimod har han øvet en
afgørende Indsats som Stifter af det store og
udmærkede
Kunstindustrimuseum (Kunstge-werbemuseum) i Flensborg, hvis Leder hans
Søn senere blev. J. P.
Momme Nissen i
Verwaltungs-Bericht des KunstgewerbeMuseums der Stadt Flensburg, 1901-1905, S.
I-XI; Führer, Kunstgewerbemuseum, Flensburg, 1906; Haupt, III, 1889;
Kunstdenkmåler, Kreis Siid Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.
Saurl(and ?), H., - 1678 -, Maler. H. Saurl: er
Malerbetegnelsen paa et af J. A. Boner i Nürnberg 1678 stukket Portræt af
Professor Chr. Nold med Æresvers af Ole Borch. Da Nold paa den Tid ikke synes
at have været i Udlandet, har Maleren Saurl eller snarere Saurland vel været i
Kbh. - En Maler H. Sauerland kendes i Tyskland omkr. 1700 (G.
B. Preuss' Portræt). O. A.
Th. u. B. (se under
Philipp Sauerland). - Westergaard, 1930-33.
Saxen, Johann, - 1650 -, Kontrafejer, fik af
Hoffet paa Gottorp i 2 Rater i 1650 Betaling
for leveret Arbejde. O. A.
Harry Schmidt: Gottorffer
Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).
Saxesen, Peter Ludvig, c. 1781-1813, Maler,
Tegner(?). D. 17. Juni 1813 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift med Margrethe.
Skifteretten udtaler ved
S.s Død ”Boet er intet ejende, thi Manden var her ankommen som rejsende paa
sin Kunst og skal ej heller have nogen fast Bolig, eller Meublement
andetsteds”. I Skifteretten omtales han som Portrætmaler, i Kirkebogen som
Miniaturemaler og nævnes i Vejviseren 1812-13 som Tegnemester. - Formentlig er
han identisk med den Saxesen, der har tegnet Københavns Bombardement, set fra
Nørrebro, stukket af H. Wensler.
Red.
Utr. K. - S. E. Bremer: Om
G. L. Lahdes københavnske Brandbilleder 1794-95, 1941, 40 (fejlagtig som H.
Weinsche).
Saxild, B. C., - 1770 -, Maler.
Paa Gaunø findes et Par
smaa Gouacher, sign. og dat. 1770 (Nr. 1205a og b; uden for
Kat. 1914). Maleren er
mulig identisk med Birgitte Charlotte Saxild (1758-98), D. af Kon-
trollør Mads Olsen S. og
Anna Barbra Zahn; gift 13. Aug. 1797 i Horsens med Sognepræst
Jens Tønning (1763-1844). O. A.
S. V. Wiberg: Alm. dansk
Præstehistorie, I, 1870, 485.
Saxild, Johan Henrik, 1903-50, Bhgr. F. 19. Febr.
1903 i Kristiania, d. 31. Aug. 1950 i Rørvig, Urne paa Bispebjerg.
Adoptivforældre: Overlæge Hans Vilhelm S. og Nicoline Christiane Johanne
Lassen. Gift 15. Maj 1941 i Kbh. med Ebba (Beb) Hilda Middelboe, f. 26. Juni
1921 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Hans M. og Astrid Zacho.
Uddannelse: Uddannet som
Ciselør 192025; Elev af Elna Borch 1925-27 ; forb. til Akad. af Karl Schou og
Lorenze Magnussen, opt. Dec. 1928, Elev til Foraaret 1933 under E.
Utzon-Frank; lille Guldmed. 1936. Udstillinger: Charl. 1927-28, 37, 41-42,
44, 46, 51; Kunstn. Eft. 1929, 31-32 ; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38;
Oslo 1938; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ;
Gøteborg 1943; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946. Hverv: Medl. af
Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945.
Arbejder: Modelstudie.
Liggende Kvinde uden Arme (1931, Bronze, Kunstmus.); Siddende Pige
(Saxbo-Stentøj, udst. 1931); Liggende Pige (Saxbo-Stentø, udst. 1932); Gudrun.
Statue, siddende (Cement, udst.1932); Ung Kærlighed. Gruppe (Bronze, lille
Guldmed. 1936); Sonja. Staaende Pige (Bronzestatuette, 1940, Maribo Mus.);
Kroket-Spillerske I og II (Bronze, 1940) ; Min Kone (Buste, udst. 1942, Gips);
Staaende Pige (Statue, udst. 1944, Kunststen); Helle (Bronzestatuette, 1944,
Tønder Mus.); Kvinde med sit Barn (Kalksten, 1945, Randers Mus.).
Johan H. Saxilds tidlige
Arbejder er ret naturalistisk holdt (Ung Kærlighed), men hans Udvikling viser
et stigende Studium af rent plastiske Virkninger. Især interesserede han sig
for den siddende Figur under stærk Bøjning (Ung Kærlighed, Statuen Gudrun) og
den roligt staaende Figur (Statuetten (1940) og Statuen Staaende Pige (1944)).
Han har Utzon-Frank Skolens følsomme Iagttagelse af de smaa Forskydninger og
Bevægelsernes Samspil og tillige i udpræget Grad den plastiske Takt. I den
siddende Figur (Gudrun), der undersøger sin Fod, er Bøjningens Stræk levende
fastholdt helt ud i Fingre og Tæer, hvor begge Spændingens Retninger mødes og
udløses, og han naaede en sikker Beherskelse af den staaende Figurs Balance
gennem Afvejning af Formmassernes Volumen og de faldende Konturers Forløb
(Statuen Staaende Pige 1944). S.
S-z.
Pol. 2. Sept. 1950 (K.
Borchsenius).
Saxtorph, Elisabet Sigrid, se Kofod, Elisabet Sigrid, f.
1885, Maler.
Saxtorph Mikkelsen, Kirsten, se Wiwel, Kirsten.
Scavenius, Fergus Roger, f. 1880, Maler. F. 24. Okt.
1880 paa Klintholm. Forældre: Godsejer, cand. polit, senere Kammerherre Carl
Sophus S. og Annie Julie Emely Gustave Thyra Castonier. Gift 14. Maj 1910 med
Rigmor Alvilde Sørensen, f. 22. Okt. 1888.
Efter Forberedelse hos G.
og S. Vermehren gik Scavenius et Semester paa Akad. c. 1900.
Derefter sluttede han og
nogle andre sig sammen om en lille privat Skole, hvor først Ludvig Find,
senere Johan Rohde var Lærer for dem. En Tid var S. Elev hos J. F. Willumsen i
Kbh.; han fulgte med ham til Paris og fortsatte paa en Skole, som Willumsen
oprettede der nogle Foraars- og Efteraarsmaaneder 1903. S. har kun vist sine
Arbejder for Offentligheden paa Udst. De fire Skandinaver i Den frie Udst.s
Bygn. 1934 (foruden S. den svenske Nervelæge
og Bhgr. Poul Bjerre, den
norske Bhgr. Gunnar Utsond, den finske Maler Juho Rissanen). Han
udstillede 143 Malerier,
omfattende religiøse og historiske Kompositioner, mange af stort Format, 7
Loftdekorationer med Musikmotiver til Klintholm, Landskaber (fra Bayern,
Dyrehaven, Nordsjælland bl. a. Frederiksborg samt fra Refsnæs); endvidere
Akvareller og Tegninger. S. afslørede her en dramatisk bevæget, monumental
Figurkunst, som han hidtil havde holdt skjult for Offentligheden.
Alterbilleder af S. i Hallund og Hellum Kirker (begge Hjørring Amt), begge med
Kristus paa Korset (sidstnævnte 1907).
S. S-z.
Ekstrabl. 23. April 1934;
Dag. Nyh. 23. April og 5. Maj 1934; O. V. Borch i Saml., 1934, 105, 130.
Schack, Cornelie (Conny), 1885-1911, Bhgr. F. 26. Okt.
1885 paa Schackenborg, Møgeltønder, d. 22. Aug. 1911 sst., begr. i
Møgeltønder. Forældre: Lensgreve Hans S. og Henny Louise Vilhelmina Lerche.
Ugift.
Uddannelse: Elev af Anne
Marie Carl Nielsen. Udstillinger: Charl. 1912-13; Kvindl. Kunstn. retr. Udst.
1920.
Arbejder: Siddende nøgen
Dreng (udst. i Gips Charl. 1912 (el. 13 ?), Ribe Mus.; Ekspl. i Bronze i
Tønder Mus.)'; Staaende Mandsfigur (Bronzestatuette, Tønder Mus.). Red.
Schack, J. O., - 1743 -, Kbst.-Dilettant.
Elev af J. Fosie, i hvis ”Lære-Klude” (Folio-
Udg. 1743) Tvl. 27 er
sign. J. O. Schack. Stikket fremstiller et Prospekt af en Stad . og er
formentlig en Kopi. - S.
er sandsynligvis identisk med senere Statsminister Joachim
Otto Schack-Rathlou
(1728-1800), der 1740-45 opholdt sig i Kbh.
H. .D. 8.
Krohn, 1889.
Schack, Sophus Peter Lassenius, 1811-64,
Officer, Maler. F. 21. Jan. 1811 i Kbh., d. 21. April 1864 sst., begr. sst.
(Garn.). Forældre: Højesteretsadvokat, senere Kammeradvokat Gregers S. og Anna
Sophie Kirchsteen. Gift 1 ° 30. Maj 1846 i Kbh. med Jenny Maria Margaretha
Wijdbohm, f. 16. April 1829 i Stockholm, d. efter 1854, D. af Oberstløjtnant,
senere Oberst Johan Reinhold Benedictus W. og Jenny Hervån. Ægteskabet opløst
1851. 2°$ 28. Juni 1853 i Kbh. med Vilhelmine Bothilde Olsen, f. 31. Marts
1826 i Kbh., d. 7. April 1900 i Holbæk, D. af Officer, Kartograf Oluf Nicolai
O. (s. d.) og Hustru.
Uddannelse: Uddannelse som
Officer, Landkadet 1821, Kaptajn 1850; deltog som Major i Krigen 1864; besøgte
Akad. fra 1835 el. _36 og malede samtidig i C. W. Eckersbergs Malerstue; blev
1837 Elev af Modelsk. og vandt 1839 den lille, 1840 den store Sølvmed.
Stipendier: Akad. 1844-45 (600 Rdl. aarligt). Rejser: 1844-45 Frankrig
(Paris), Italien. Udstillinger: Charl. 1836-64 (21 G. m. 61 Arb.);
Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Fattige Børn
synge i en Gaard paa en Vinterdag (1838, Thorvaldsens Mus.); En omrejsende
Projektmager foreviser et musikalsk Instrument (udst. 1838, tilh. Kunstmus.,
dep. i Universitetskvæsturen); Fr. VI paa lit de parade (1839, Studie,
Rosenborg); samme (forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. VIII.s Kroning (1840-43,
tilh. Kunstmus., dep. indtil 1944 i den danske Legation i Berlin, fra 1948 i
Gesandtskabet i Helsingfors; Studie hertil paa Rosenborg); Fr. VII som
Kronprins (1844, Teatermus.); Episode fra Krigen 1848 (forh. Joh. Hansens
Saml.); Portrætter af Thorvaldsen (Fr.borg og forh. Joh. Hansens Saml.) og J.
L. Heiberg (Fr.borg); Altertavler i Ringkøbing Kirke (1848) og Hørve Kirke
(udst. 1857); Forsamling af den danske Armes højstkommanderende Officerer
under Felttoget 1850 (Litografi 1851 efter Tegn. 1850); Georg Carstensen
(1860, Radering). Tegn. og Grafik i Kbst.saml. - Har bl. a. udf. Illustra
tioner til J. C. Gerson: Skolen og. Hjemme (1852, 1 Litografi) samt udg.
Physiognomiske Studier, med et Forord af Fr. Chr. Sibbern (m. Titelkobber og
34 Chemitypier) (1858, 2 Udg. 1864) og Bidrag til den danske Nation,
Karakteristik i Billeder fra Krigen 1848-50 (m 18 Illustrationer i Chemitypi)
(1860).
Sophus Schack dyrkede
oprindelig Kunsten som Dilettant ved Siden af den militære Virk-
somhed, men efter
Akademitiden og det paafølgende Studieophold i Udlandet betragtede han sig som
Kunstner. Som saadan naaede han dog aldrig ud over den hæderlige Position,
han.havde tilkæmpet sig i Kraft af sin Flid og Dannelse. Hans Hovedværk,
Kroningsbilledet, er interessant som historisk Dokument med dets mange
livfulde Portrætter af berømte samtidige (jfr. Eckersbergs, J. V. Gertners og
J. D. Courts Fremstillinger af samme Begivenhed), men har ikke udpræget
maleriske Egenskaber. Som Grafiker er han paavirket af de tyske Romantikere
(Runge-Richter). J. B. H.
A. F. Hansen: blindeskrift
over de i 1884 faldne Officerer, 1909; L. Swane i K. Aa., 1943, 48-49, 50, 53,
55, 58.
Schade, Harald, f. 1906, Maler. F. 24. Okt.
1906 i Skive. Forældre: Fabrikant Frederik S. og Magda Vilhelmine Frederiksen.
Gift 1 ° med Gerda Sara Kastrup. 2° 22. Aug. 1938 i -Kbh. med Psykolog
Adelaide Ames, f. 1. Juli 1905 i Des Moines, Iowa, D. af Præst, Professor
Edward Scribner A. og, Mabel van Meter.
Uddannelse: Elev af P.
Rostrup Bøyesen 1927-30. Stipendier: Zahrtmann 1935; Ronge 1936, 37. Rejser og
Ophold: 1928 Holland, Belgien; 1938-46 Chicago, U.S.A. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1929, 31-32; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Høst 1934-35; Corner og
Høst 1936-37, 39 ; Oslo 1935 (Høstudst.) ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl.
1948; Sep.udst. i Kunstfor. 1947 (s. m. Sven HavsteenMikkelsen og Mogens
Jørgensen); i Amerika
Chicago Art Institute
1940-41; Sep.udst. i The Renaissance Society of the University of Chicago
1942.
Arbejder: Landskaber med
Motiver fra Danmark og i Aarene 1938-46 fra Amerika (Egnen
ved Michigansøen) ;
Bybilleder og Parkmotiver fra amerikanske Byer navnlig Chicago;
Portrætter (Jens August
Schade (udst. 1934)) og Figurbilleder.
Red.
Schade, Laurids Hansen, se under Skade, Lauritz.
Schade, Rudolph Christian, 1761-1811, Maler. Døbt 14.
Juni 1761 i Hamborg, d. 16. Maj 1811 i St. Petersborg. Forældre: Johann Georg
S. og Elisabeth Barbara Priesz.
Den tyske Maler Schade,
der var virksom som Portrætmaler i Dresden og Hamborg, skal en Tid ”have været
virksom under Juel i Kbh.”. Der har dog ikke i danske Kilder kunnet findes
Støtte for denne Oplysning, men at S. en Tid maa have opholdt sig i Kbh.
bekræftes af den Fortegnelse, den svejtsiske Billedhugger J. J. Schmid (s. d.)
har udarbejdet over de Portrætter, han har udført under sit Ophold i Kbh.
1779-86, idet der heri nævnes et Portræt i Voks af ”Mons. Schade Mahler”. Juel
vendte først hjem fra sin store Udenlandsrejse over Hamborg Foraaret 1780, saa
Schade, som 1779 nævnes som Vikar for Hamborgs Domkapitel, maa have været i
Kbh. ml. 1780 og 86. RØ.
Hamburg. Künstlerlex., T,
1854; Ernst Rump: Lex. der bild. Künstler Hamburgs, 1912, 116; Th. u. B. (heri
Litt.henv.).
Schaffalitzky de Muckadell, Albinia, se Hagemann, Albinia.
Schalcken, Godfried, 1643-1706, Maler. F. 1643 i
Made (Holland), d. 13. el. 16. Nov. 1706 i Haag. Fader: Præsten Cornelius
Schalckius.
Elev af Samuel van
Hoogstraten og Gerard Dou. Virkede i Dordrecht til 1692, i London 1692-97,
nævnes Juni 1698 og Aug. 1699 i Haag, hvor han forblev, dog 1703-04 Maler ved
det kurfyrstelige Hof i Düsseldorf. Formentlig identisk med den Gothfried
Schalck, der 12. Nov. 1698 fik Bestalling som dansk Hof-Kontrafejer og Maler;
i Bestallingen nævnes ikke Løn, men Privilegier som andre Hofbetjente. Det
fremgaar ikke med Sikkerhed, om han har været i Kbh. paa dette Tidspunkt. Af 3
Arbejder paa Kunstmus. var ”Dame forsegler et Brev<~ vistnok allerede 1696 paa
Rosenborg, medens ”Den hellige Familie” kom til det kgl. Kunstkammer 1700. G. B.
Utr. K. - Th. u. B.; Det
kgl. Konst-Kammer samt Rosenborg Blots Inventarium, udg. af H. Holck, 1775,
132; G. H. Veth i Oud Holland X, 1892, 5; H. Gerson: Ausbreitung und
Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942, 469; Kunstmus. Kat. over ældre
Malerier, 1946, 277-78.
Schaltz, Friderich Gregorius, - 1781-1837 -,
Blaamaler. Gift 1 ° med Inger Maria Brøchmann, f.` c. 1766, begr. 24. Marts
1788. 2° 5. Aug. 1791 i Kbh. med Christiane Thomasdatter. 3° 7. Juli 1802 i
Kbh. med Sophie Amalie Hansen, D. af Lars H.
Schaltz var Blaamaler paa
Den kgl. Porcelainsfabrik 1781-1837 (afskediget Okt. 1837).
RØ.
Utr. K. - A. Hayden:
Kopenhagener Porzellan, 1923, 78.
Schami, Throvvend, se Throvvend Schami.
Schandorff, Johannes, c. 1767-1826, Porcelænsmaler,
Silhouettør. F. 2. Jan. 1767 i Kbh., d. 9. Juli 1826 sst., begr. sst. (Fred.
ty.). Forældre: Boghandler Abraham S. og Johanne Westberg. Broder til Peter S.
(s. d.). Ugift.
Brogedmaler ved Den kgl.
Porcelainsfabrik 1791-97, besøgte Akad.s Gipssk. i 1793, fik lille Sølvmed. i
Modelsk. 1794, store 1796.
Som Tegnelærer ved Kbh.s
Døtreskole har S. udført en Række Silhouetter, Elevportræt ter i Tusch 1798 og
fig. Aar (bev. i Det kgl. Bibl.). Han udst. paa Akad. 1795 en Kopi efter et
Maleri (Landsbyfamilie) paa Kunstkammeret. Ansøgte 1813-15 forgæves om en
Informatorstilling ved Akad. B. L. G.
Holger Lund i Pers. T., 2.
Rk. II, 1887, 83; E. Gigas i T. f. Kunstind., 1899, 193.
Schandorff, Peter, c. 1760-1813, Porcelænsmaler.
F. c. 1760, d. 13. Dec. 1813 i Kbh. Broder til Johannes S. (s. d.). Ugift.
Besøgte Akad. fra 1778;
Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1786-1800, Drejer
sst. 1800-13. B. L. G.
Karl Madsen i T. f.
Kunstind., 1893, 86, 88.
Schaper, Caspar, Friederich
Harsdorff, 1798-1822; Arkitekt. F. 2. Okt. 1798 i Kbh., d. 20. Marts 1822 i Roskilde,
begr. fist. Forældre Murermester Gottfried S. (s. d.) og Hustru. Ugift.
Uddannelse: Opt. paa Akad.
Jan. 1818; Elev af Faderen; Konduktør hos C. F. Harsdorff, der var hans
Morfader, bl. a. ved Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke og senere hos C. F.
Hansen ved Opførelsen af Chr. VILs Kapel sst. Udstillinger: Charl. 1819 og 21
(m. i alt 3 Arb.).
En perspektivisk Tegn. af
Amalienborgs Kolonnade findes i Akad.s Saml. af Arkitek-
turtegn. A.
Fr. Weilbach: Dansk
Bygn.kunst, 1930; samme: C. F. Harsdorff, 1928, 178-79 (Kapellet), 191.
Schaper, Gottfried Diedrich Christopher,
1775-1851, Murermester. F. 2. Dec. 1775 i Hamborg, d. 21. Nov. 1851 i Kbh.,
beg. sst. (Ass.). Gift 24. Dec. 1797 i Kbh. med Nicoline Margrethe Harsdorff,
døbt 2. Sept. 1776 i Kbh., d. 3. Jan. 1852 sst., D. af Arkitekt C. F. H. (s.
d.) og Hustru.
Uddannelse: Opt. paa
Akad., hvor han 1793 avancerede til Bygn.sk.; lille Sølvmed. 1793, store 1794;
indstillede sig uden Resultat 1795 til Guldmed.konk. (Et Opdragelsesinstitut).
Hverv: Løjtnant i det borgerlige Artilleri.
Arbejder: Fuldendelse af
det af Svigerfaderen, C. F. Harsdorff, paabegyndte Erichsenske
Palæ (1799-1800); Gravmæle
paa Assistens Kgd. over Digteren og Lægen Joh. Clemens
Tode. - Krohn (Nr. 1215)
nævner af grafiske Arb. ”Et gammelt Bondehus og flere lignende
slette Blade”
(Kbst.saml.). Projekter: Plan og Facade til en Børs (1795). A.
Krohn, I, 1889, Nr. 1215;
Ill. Tid., 1911-12, 636 (Gravmæle over J. C. Tode); Gravminder paa Kbh.s og
Fr.bergs Kirkegaarde, 19.12, 15 (samme); Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928,
268-69 (Erichsens Palæ); Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 167 (Gravmælet
over Tode).
van der Schardt (Skar., Zora, Dussart), Johan (Jan) Gregor, c. 1530 - efter 1581, Bhgr. F.
c. 1530 i Nijmwegen, sidst omtalt 1581 i Nürnberg.
van der Schardt var i
1560'erne i Rom (maaske ogsaa i Florens), hvor han kopierede antikke Figurer;
kom senest 1568 til Venedig, hvor fra han 1569 efter et Ophold i Bologna
kaldtes til Kejser Maximilian II; 1570-73 i Nürnberg, 1571 nyt Besøg i
Venedig. 1. Maj 1577 - 30. April 1578 fik v. d. S. (”Hans Billedgyder”) i
Helsingør maanedlig 30 Dl. i Fr. II.s Tjeneste. 1578 fik han af
Øresundstoldkassen 600 Dl. paa Haanden for Arbejde (Kontrafejer), han var i
Færd med for Kongen. Sidste Udbetaling til ham i Danmark 12. Aug. 1579. 1580
var han i Nürnberg, hvor han blev malet 1581 senere omtales han ikke.
Arbejder: En Række nu
forsvundne Brændtlers-Figurer, især Antik-Kopier, der 1797 katalogiseredes
som Værker af J. G. del Sart, solgtes med den Praun'ske Samling i Nürnberg
1801ff.; bemalet Brændtlersbuste af W. Inghoff i Niirnberg (betalt til v. d.
S. 1570, Kaiser Friedrich Mus., Berlin); udførte i Helsingør sikkert en Del af
Skulpturerne til Georg Labenwolfs (s. d.) Springvand paa Kronborg, bortførte
til Sverige 1659; senere forsvundne; i Forbindelse med dem staar dog maaske en
signeret Bronzefigur af Merkur (Nationalmus. i Stockholm) og andre paa
Grundlag af denne v. d. S. tilskrevne Bronzer af Merkur (Wien) og Minerva
(engelsk Privateje); Bronzebuster af Fr. II og Dronn. Sophie (udført 1578-79,
ødelagt ved Kronborgs Brand 1629) ; formentlig er den bemalede
Brændtlers-Buste af Fr. II (forh. Kaiser Friedrich Mus., før 1801 i den
førnævnte Praun'ske Samling, nu paa Fr.borg) Forarbejde hertil.
van der Schardt, en af de
tidligste nederlandske Kunstnere, der har arbejdet i Danmark, er Lærling af
italiensk Cinquecento (Kredsen om Giovanni da Bologna). Hans Portrætbuster,
der er mindst italiensk prægede, er stærkt naturalistiske med ypperlig
Karakteristik. G. B.
Friis: Saml., 1872-78, 298
f., 311, 315; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark, 1897,
182 f.; Kane. Brevb. 1576-79, 1900, 340, 514, 727; R. A. Peltzer i Munchener
Jahrbuch der bild. Kunst, X, 1916-17, 198-216; H. C. Bering Liisberg i K. Aa.,
1921-23, 121 ff.; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; samme i Lolland-Falsters
hist. Samf.s Aarb., 1933, 99-100; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 64, 126;
Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945, 97-100, 102; Chr. Axel
Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.
Scharff, Niels William, f. 1886, Maler. F. 30. Okt.
1886 i Kbh. Forældre: Bagersvend, senere -mester Johannes S. og Anna Margrethe
Larsen. Gift 12. Dec. 1914 i Kbh. med Pianist Ingeborg Ussing, f. 6. Febr.
1889 i Kbh., D. af Maskinmester Valdemar U. og Sophie. Frederikke Poulsen.
Uddannelse: 4 Aar i
Malerlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. under H. Grønvold 190506, paa
Kunstn. Studiesk. 1907-08 under Kr. Zahrtmann, 1909 under Johan Rohde; 1920
kortere Tid ved J. Araujo's Skole i Paris. Stipendier: Ronge 1914, 15, 22;
Raben-Levetzau 1917, 20, 23, 24 ; Oluf Hartmann 1919 ; Akad. 1919, 22, 23, 25;
Bielke 1921; Hjelmstjerne-Rosentrone 1922; Benny Claudi-Pedersen 1924; N. C.
F.s Rejsestipendium 1927; Zach. Jacobsen 1928; Foltmar 1928; Ancker 1934.
Rejser: 1909 Berlin og Dresden; Jan.April 1911 Paris; 1920 4 Maaneder i
Italien (Florens, Rom) og Paris; Maj 1923-Eft. 1924 Italien, hjem over
Spanien; 1927-28 Rom og Grækenland; 1930 Berlin, Dresden og München; Foraaret
1931 Holland, Belgien og Frankrig; 1936 Italien, Frankrig og Belgien; 1949
Paris; Foraaret 1950 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1908
(Antiksalen, Charl.); Juleudst. paa Den frie Udst. 1908 ; De Tretten 1909-10;
Kunstn. Eft. 1914-16, 18, 21, 41; Grønningen fra 1917 ; Stockholm 1919
(Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Moderne dansk Malerkunst 1925;
Unionalen 1927 (Stockholm), 1931 (Kbh.); Brooklyn 1927; Vandreudst. i U.S.A.
1928; Helsingfors 1928; Kiel 1929; Forum, 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk
Grafik 1931 (Stockholm); Tyskland 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936;
Biennalen 1936; Foraarsudst. i Odense 1936; Aarhushallen 1938; Gøteborg 1939;
Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk 1941;
Gøteborg 1941; 12 danske Malere 1946 (Malmø Raadhus) ; Danske Akvareller 1946
(Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Dansk Kunst i Dag
1947; Nord. Kunstforbund 1947 (Stockholm), 50 (Helsingfors); Unesco, Paris,
1947; London 1948; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950;
Sep.udst. 1912 (Kleis, s. m. Axel P. Jensen, Carl Jensen, Olaf Rude, Ørnulf
Salicath), 17 (Dansk Kunsthandel), 18 (Aarhus Kunstfor., s. m. Olaf Rude, Carl
Jensen, Axel P. Jensen og Svend Rathsack), 36 (retr. Udst. i Aarhus), 49
(Helsingør, s. m. Erik Hoppe og Jais Nielsen). Udmærkelser: Eckersbergs Med.
1924. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst. 1918, 1937-38 (Formand),
af Best. for Kunstfor. 1937-40, af Kunstnersamfundets Jury 1937-40, af
Akad.raadet fra 1940, af Best. for Grønningen, af Statens Arbejdsudvalg for
Kunstudst. i Udlandet, af Hovedbestyrelsen for Danmarks
Naturfredningsforening, af Best. for Thorvaldsens Museum fra 1946; Medlem af
Gallerikommissionen fra 1950. Embeder: fungerende Prof. ved Akad. fra Okt.
1950 (udnævnt Jan. 1951).
Arbejder: Moderens Portræt
(1909)$ Sporvogne paa Raadhuspladsen (1909) ; Dugget Rude (1910); Legende (I)
(1911, tilh. N. C. F.; Studie til samme J. W. Larsens Saml. i Fyns
Stiftsmus.); Granstudie (1912) ; Nøgen Dreng. Model (1912) ; Kunstnerens
Søster (1913, Kunstmus.);, Stilleben (1915 og 16); Kvindefigur (1915);
Legende (II) (1915-16); Høns under Buske (1917); Spejlet (1917); Komposition i
Rødt. Høns (1918); Komposition (Sporvogne) (1918, tilintetgjort); En Maler
(Selvportræt) (1919); Legende (III) (1920); Nocturne og Solrytteren.
Rumudsmykning af Musikværelse (1921, Aalborg Mus.); Staaende nøgen Dreng.
Studie til Nocturne (1921, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Drivende
Skyer (1922-23, Eckersbergs Med. 1924, tilh. Kunstneren); Et Oksehoved (1923);
Fantasi over Paolo Uccel los Battaglia i Uffizierne (1923-24, erhv. af
Kunstakad. og N. C. F. til Ophængning i Forhallen til Akad.s Bibliotek, nu i
Akad. Arkitektfor.); Udsmykning af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i
Løveapoteket, Aarhus, bl. a. San Gimignano og Bronzehesten (1925); Ny Legende:
Mosekonen brygger (1926-28, Kunstmus.); Regnvejrsdag. S. Gimignano (1927);
Siddende kvindelig Model (1929, Kunstmus.); Dansen og Musiken. Dekoration til
Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930); Figurstudie (1930, Kolding
Mus.); Udsmykning af Kuplen og Rotunden paa Bjersjóholm ved Ystad (1931-33; 6
Forarb. i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Udsmykning af Funktionærernes
Opholds- og Spisestuer paa Carlsberg (1934-38) ; Morten II (1934, Randers
Mus.); Granskov (1934, Kunstmus.); Høns ved Slibestenen (1934); Oplæsning
(1934, Aarhus Mus.); Skovinteriør (1934, Gøteborgs Kunstmus.) ; Det daglige
Brød (5 Versioner af samme Motiv 1936-37; udst. 1938, et af dem i Malmø Mus.);
Eventyret om Sivhatten (1937-38); Udsmykning af Vintersbølle Børnesanatorium
ved Vordingborg (Børns Leg og Færden i Naturen) (1939-42); Graner (1944, Fyns
Stiftsmus.); Lys Foraarsdag. Graner (1945-46, Esbjerg Mus.); Høns mellem
Brændenælder (1948, Kolding Mus.); Morten (udst. 1949, Fyns Stiftsmus.);
Vægbilleder i Festsalen paa Studentergaarden, Tagensvej (bekostet af Frans
Schwartz' Legat) (Forarbejder udst. 1948, 49; udf. i Fresko 1950-52); desuden
Arb. i Mus. i Aabenraa, Horsens, Maribo, Vejen og Ystad; Tegn i Kbst.saml.
Scharff var fra sin
Barndom, hvor han ofte opholdt sig hos sine Bedsteforældre paa
Haardtlandsgaarden, fortrolig med Egnen ved Tisvilde. Tidligt næredes hans
Fantasi ved Lytten til de gamle Folkesagn og ved Indtryk af Overtro og Fester,
der endnu i hans Barndom var knyttet til Helene Kilde omkring St. Hans. Siden
1918 har han været bosat i Lundene. Samlivet med primitive Mennesker og
Ensomheden i de store Granskove har skærpet hans Følelse for Mystikken,
Storheden og Evighedsfornemmelsen i Naturen og Menneskets Sind.
Allerede som Dreng fik S.
Pensel i Haand. Paa Tisvildekanten saa han Albert Gottschalk og Julius Paulsen
male. Den første raadede ham til at male efter Naturen. Senere blev han paa
Kunstmuseet i Kbh. stærkt tiltrukket af Jørgen Sonnes Tisvilde-Billeder, i
hvilke han saa et romantisk Følelsesindhold indesluttet i en klassisk Form.
S.s egne første Arbejder var ganske vist naturalistiske, men de rummede i
deres fortættede Udtryksfuldhed Tendens til en symbolsk Stilisering; saaledes
Dugget Rude (1910) med Lampelysets Spejling i det vaade Glas, der købtes af L.
A. Ring, og Sporvognsbillederne fra 1909-10. Samtidig modtog han nye Impulser
paa en Berlinrejse 1909, hvor han for første Gang saa Billeder af Cézanne, van
Gogh og Edvard Munch. Men først da han i Paris 1911 (med Olaf Rude, Axel P.
Jensen, Per Krolig og andre) for Alvor oplevede Cézanne og stiftede
Bekendtskab med Picassos ”blaa Periode@ og første kubistiske Abstraktioner,
blev han bestyrket i sine endnu vage Bestræbelser for at frigøre Kunstværket
fra det modtagne Synsindtryk.
Den følgende Sommer malede
han sin første Legende-Komposition ”Figurstudie”, en Apoteose af Dyr og
Mennesker med frontal Figurstilling og forenklet Kolorit, ikke ulig. Edvard
Munch i Opfattelse. Fra 1912 var S. indkaldt og las inde med enkelte
Afbrydelser lige til 1918. Fra 1913 er Billedet af Søsteren, der endnu uberørt
af Kubismen viser en monumental Behandling af en frontalt stillet Enkeltfigur,
siden et Ledemotiv i S.s Kunst; det endelige Brud med Naturalismen, der endnu
ikke er sluppet i den impressionistiske Granstudie fra 1912, skete først efter
Mødet med Kandinskys abstraherende Maleri paa den baltiske Udstilling i Malmø
1914. Paa Grundlag af sine Indtryk af Cezanne Picasso og Kandinaky skaber S.
sig nu en halvt abstrakt Stil, hvor Motivet vel aldrig helt forflygtiges, men
dog underordnes en streng Billedopbygning ud fra kubistiske Principper.
Samtidig drives Farven til sin højeste Ydeevne. I denne ”symfoniske” Stil er
fra Aarene frem til 1920 en Række Opstillinger, Figurbilleder og nye Legender,
de sidste dog stærkt gennemtrængt af Naturoplevelsen og Almuetraditionens
Magt. Nye Hønsebilleder har med deres System af Linier og Farveklange lignende
Virkninger som de persiske Tæpper i den etnografiske Samling, der i de samme
Aar var en stadig Inspirationskilde for S.
Paa Meksikaneren J.
Araujos Malerskole i Paris studerede S. i 1920 Maleri i Forbindelse med
Arkitektur. Da Arkitekt Thorkild Henningsen paa Kunstn. Eft. 1921 arrangerede
et Samarbejde mellem Arkitekter og Malere, deltog S. s. m. Ivar Bentsen med en
Rumudsmykning ”Nocturne”, tænkt som Dekoration af et Musikværelse. I denne
Komposition indgik bl. a. den klassisk strenge ” Solrytteren”.
Med Legenden fra 1920
havde S. nærmet sig Renæssancens Principper for Billedopbygning (jfr.
Mantegnas Golgathabillede i Louvre). Under sit etaarige Ophold i Florens
1923-24 blev han stærkt fængslet af Paolo Uccello. Paa Grundlag af løse
Skitser taget foran Uccellos ”Battaglia” i Uffizierne malede han paa sit
Hotelværelse en Fantasi over dette Billede, paa Guldgrund og med de stærke
Farver, han skønnede Originalen oprindelig maatte have haft.
Reminiscenser fra samme
Rejse ligger til Grund for Udsmykningen af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i
Løveapoteket, Aarhus, til Dels ogsaa for en ny stor Legendekomposition -
Mosekonen brygger (1926-28), hvori han har villet skabe en Syntese af den
nordiske St. Hans-Nats Kogleri. Paa Linie med Legendekompositionerne ligger
Udsmykningen af Bjersjóholm, der igen er bygget over Almuesagn og Overtro,
men tillige paa Oplevelsen af Bondefolks Dagligliv. Aarene siden de store
Rejser i 20'erne har i det hele været optaget af store dekorative Arbejder.
Saavel i de store Vægbilleder med legende Børn i Vordingborg-Sanatoriet som i
Forarbejderne til Udsmykningen af Studentergaardens Festsal har han givet
friere malerisk Udtryk for sin lyriske Følelse, og hans Farvebehandling er
gaaet i Retning af det stadig mere solfyldte lyse og klare. Jævnsides med de
store Kompositioner i 30'erne og 40'erne har S. skildret Granskoven (Tisvilde
Hegn) i store Enkeltbilleder, hvor Farven er drevet op ”til den højeste
Diskant af grønt, gult og blaat” (Erik Zahle), samtidig med at hans
Penselføring er blevet underlagt en streng Systematik.
Beslægtet med Legendernes
højtideligt opfattede Almueskikkelser er den gamle Kone med et Brød i Haanden,
der forekommer paa tre Billeder med Titlen ”Det daglige Brød” fra 1936-37. I
saadanne Værker, hvor en storslaaet og streng Form dækker et dybt personligt
Følelsesindhold, kan S. nærme sig Renheden og Storheden i Louis le Nains
Bondebilleder.
I de senere Aar har S.s
Arbejde været præget af hans stadig voksende Interesse for den
abstrakte Kunst, der bl.
a. har givet sig Udslag i Genoptagelse af flere af Ungdommens
Motiver (fx
Hønsekompositionerne). Men i Overensstemmelse med sit Svar paa en Enquete
(Saml. Aug. 1944) : ”Den abstrakte Kunst maa undgaa at stagnere i den rene
Ornamentik”, har han ikke sluppet Naturstudiet, jfr. saaledes hans hidtil
største Legende - (om Menneskets Møde med Naturen) - Freskodekorationen i
Studentergaardens Festsal, paabegyndt 1950. I 1948 optog Mogens Kruse en
Farvefilm, der viser S. ved Arbejdet i Tisvilde Hegn og i sit Hjem samt en
Række af hans Værker. E. K. S.
Slægtstavlesamlingen,
1933. 73; Carl V. Petersen i Tilsk., 1917 I, 448-50, 1918 II, 539-45 (optrykt
i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939) og 1924 I, 182-84; Sig.
Schultz: Ny Horisont, 1918; L. Swane i Vor Tid, II, 1918, 917-18; Otto
Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 41, 55; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Carl
Petersen i Ach., 1921, 345; Jens Thiis: Nordisk kunst Idag, 1923, 42-44; Sig.
Schultz i Ill. Tid. 15. Juli 1923 og 10. Febr. 1924; Pr. Wilmann i Saml.,
1928, 99-100; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danmark, 1929; L. Swane i K.
Aa., 1929-31, 236 og sat. 1934, 82; Jørn Rubow sat. 1937, 11.8-20; S.
Danneskjold-Samsøe: William Scharff, 1931 (Vor Tids Kunst 4); Sigrun Nilsson i
Herman Gotthardts konstsamling, 1933; Erik Zahle i Danmarks Malerkunst, 1937
og senere Udg.; samme i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 28-29; Sig. Schultz i
Danske i Paris, II, 1938; R. Josephson i Tilsk., 1938 I, 168-79; Otto Gelsted:
Tibirke Bakker, 1941. 29, 44-46, 62-64; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941; Erik
Zahle i Danmark, 1943, 687-93; samme i Ord och,, bild, 1945, 241-47; Pierre
Liibecker i Levende Musik, III, 1944, 211-15; Kunst i Privateje, I-III,
1944-45; P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946; J. Zibrandtsen 1 Paletten, 1946,
Nr. 4; samme: Moderne dansk Maleri, 1948, 137-44.
Dagblade: Pol. 14. Nov.
1909 (i Kronik af Karl Madsen); 18. Nov. 1917; 14. Marts 1924; 16. og 18. Jan.
1925 (V. Wanscher); 15. Jan. 1926; 20. Jan. 1929 (Magasinet); 6. Dec. 1933 (K.
Pontoppidan); 1. Okt. 1934 (af W. Scharff); 4. Sept. 1936; 30. Okt. 1936
(Int.); 12. Jan. 1941 (Magasinet); 23. Maj 1943 (K. Borchsenius); 16. Aug.
1943 (Int. med J. Sandvad); 22. Aug. 1944 og 20. Okt. 1946 (begge Int. med W.
Schwartz); Berl. Tid. 29. Jan. 1924; 20. Jan. 1929 (Int.); 6. Dec. 1933 (&.
Flor); 14. Jan. 1935; 12. Aug. 1944 (Int.); 1. Okt. 1950 (E. Mentze); B.T. 25.
Jan. 1929 (Houmark); Ekstrabl. 25. Jan. 1929 (Edv. Weie); B.T. 26. Jan. 1929
(Svar til Weie af jens Locher); Ekstrabl. 20. Okt. 1930 (Otto Gelsted); 12.
Marts 1936 (Erik Zahle); Aalborg Stiftstid. 6. Marts 1929; Dag. Nyh. 6. Dec.
1933 (Bjersjoholm); Aarhuus Stiftstid. 28. Febr. 1936 (Int.); 1. Marts 1936
(R. Oandrup); Nat.tid. 28. Okt. 1936 (Sig. Schultz); 28. Jan. 1941; 12. Sept.
1942 (J. Zibrandtsen); 28. Okt. 1946 (Int. med Knud Poulsen); lø. Febr. 1947
og 1. Okt. 1950 (begge J. Zibrandtsen); Arbetet (Malmø) 1. Sept. 1945 (Int.);
Soc. Dem. 24. Okt. 1946 (Int. med Karl Bjarnhof).
Schaten, Hubert, d. 1697, Kbst. D. 19. el. 20.
Febr. 1697 i Kbh. Gift 1 ° med N. N., begr. 4. Nov. 1691 i Kbh. 2° med N. N.,
begr. 20. Jan. 1711 i Kbh.
S. er antagelig født og
uddannet i Udlandet. Dog kan han i 1660'erne have været Elev af A. Haelwegh i
Kbh., skønt hans Navn først forekommer efter 1670. Ofte tilskriver man S. alle
kendte Stik efter Wuchters' Billeder ml. 1670 og 1680, skønt ogsaa andre
Stikkere, fx C. Waumans (s. d.) kan komme i Betragtning. Det drejer sig om
følgende af Wuchters udgivne Stik: Ove Juul (1671), Lisbet Høg Mindeblad (c.
1672) og Hans Schack (1673). De 2 usign. Stik af Vitus Bering (1675) og af
Storkansler Fr. Ahlefeldt er blevet henført til samme Gruppe. Følgende Stik er
bet. med baade Wuchters' og S.s Navn: Borgmester Jørgen Fogh (1675), det
tarveligt udførte Stik af Dronn. Charlotte Amalie til Joh. Wandals Bog om
Salvingsakten (1671), de 2 monumentale Blade af Chr. V. og Dronningen (c.
1675), 2 mindre Portrætter af Kongeparret, Johan Adolph af Pløen (1677), Prof.
Johs. Lassenius (1679) og det store, grove Ligprædikenstik over Birgitte
Rosenkrantz (1679). I Aarene nærmest efter 1680 fortsætter S. med Stik, som
han kan have faaet Bestilling paa gen, nem sit Samarbejde med Wuchters,
saaledes det store Ligprædikenstik over Niels Rosenkrantz (1680, efter L. van
Haven), Erik Rosenkrantz' Portræt (c. 1680-81, efter van Quant) og 2 smaa Stik
af Kongen, benyttet i Resens Danske Atlas og i sammøs Fr. II.s Krønike (1680);
begge de sidstnævnte Portrætter er helt af Wuchters' Type, men uden Angivelse
af håns Navn. I øvrigt var S. i 1680'erne og 90'erne Storproducent af
Mindeblade, Ligprædikenstik og andre Portrætter, navnlig af mange Præster; kun
faa af disse Stik rager op over det jævne. Forlæggene er i denne Periode af
mange forskellige Kunstnere: L. van Haven, van Quant, Jan Iebsen, A. van
Steenwinckel, H. Dittmers, F. E. Wedell, Jac. Coning, P. Andersen, J. d'Agar,
W. Riboldt, H. Wilreich og Otto de Willarts. Hans sidste dat. Arbejde er
Mogens Skeels Ligprædikenstik 1696. Desuden har han antagelig hjulpet P. Storm
(s. d.) med nogle af de smaa Stik, der senere blev anvendt i Tørpagers ”Ripæ
Cimbricæ<, ligesom han sikkert har haft adskillige Elever. S. er sikkert
identisk med Hybert Kobberstikker (s. d.). - Grafik i Kbst.saml.
Hubert Schaten er den mest
fremtrædende blandt de lidet betydelige Kobberstikkere, som her hjemme
fortsætter Albert Haelweghs Tradition. S. kan have Held til at give et stort
Kobberstik Holdning, og hans første
store Portrætter efter
Wuchters er næppe til at skelne fra Værkstedsarbejder af Haelwegh.
Han har dog ogsaa udført
ret uhyrlige Mindeblade, Boggrafik m. m. Hans eget kunstneri-
ske Temperament kommer
maaske bedst til Udtryk i halvstore Portrætstik i oval Indram-
ning; de kan være ærligt
opfattede og fast gengivet, men kan ogsaa udarte til det haarde
og grove. H. D. S.
E. Marquard: Kgl.
Kammerregnsk., 1918; Laur. Nielsen i Bogvennen, 1925, 26; Saml., 1930, 128; J.
Sthyr i K. Aa., 1938, 10-17; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXI, 1941; Laur.
Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk
Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.
Schavenius, Claus, 1672-1744, Maler (efter Navnet
at dømme dansk af Fødsel). Forældre: Maler Niels Jensen S. og Margrete
Clausdatter Molschou. Gift 1 ° 1713 med Karen Johannesdatter Lønegren, d. 13.
Jan. 1721. 2° 19. Juni 1721 med Magdalene Lund, f. 1695, d. 1765, D. af
Skrædder Morten L.
S. ejede Gaard og Grund i
Kristiania og tog Borgerskab sst. 1714. 1722 gav han Forslag til en Korskranke
i Frelsers Kirke sst. og virkede ellers som dekorativ Maler i denne og flere
andre Kirker. 1741 var han Hovedmanden for Malernes Klage over Snedkernes og
Sadelmagernes Indtrængen i Malerfagét. 1749 fik Enken kgl. Privilegium paa
Maling af Ligkister i Kristiania og Forstæderne, efter at Malerne af
Medlidenhed med hende havde fraskrevet sig dette Arbejde. R.H.
Utr. K. - Carl W.
Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927,
139; Arno Berg: Vår Frelsers Kirke (Særhæfte af St. Hallvard, Oslo 1933), 74,
75, 78.
Schavenius, Johan Nicolai, 1713-55 -, Maler. F. 1713.
Forældre: Maler Claus S. (s. d.). og I. Hustru.
Første Gang nævnt som
Maler i 1735, da han stafferede Korskranken og malede Skyer i Taget i Østre
Gausdal Kirke i Gudbrandsdal. Flyttede senere til Trondhjem, hvor han bl. a.
stafferede den nye Altertavle til Domkirken (fra 1837 i Vår Frue Kirke) og
malede Hovedbilledet, Korsfæstelsen (1744). Ellers er han kendt som
Portrætmaler. En Række signerede Portrætter, særlig fra første Del af
1740'erne, fortæller om en selvstændig og ikke ubetydelig
Kunstnerindividualitet (Pastor P. Hauning og Hustru (1741, Namsos); Fru
Elisabeth Müller, f. Irgens (Oslo); Hans Müller (1742); Sara Horneman, f.
Hammond (1744); Margrethe Must, f. Nobell (c. 1750)). Barokkens Stilpræg er
endnu fremtrædende, men med svage Tilløb til den Aand, som senere blev
Rokokoens. Har sandsynligvis gaaet i Lære hos Faderen. C. Elling antyder, at
han maaske kan have lært i H. Krocks Værksted.
14. Aug. 1748 nævnes han
blandt Examinati juris med Karakteren ”bekvem”. Han opgives da at være Søn af
en ”Skildrer” i Kristiania, oplært ”ved Pennen”, sidste 1 1/2 Aar adjungeret
Tolderen i Christiansund. R.H.
Kat. for Den historiske
Udst. i Trondhjem 1897, Nr. 396-97, 485, 719-22; Joh. E. Brodahl i Dagsposten
Nr. 33, Trondhjem, 1918; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Ivar
Kleiven: Østre og Vestre Gausdal, Oslo 1926,139 f. ; C. W. Schnitler i Norsk
Kunsthistorie, II, 1927, 139; C. Elling i Tilsk., 1934 II, 243 f.; Leif Østby
i Kunst og Kultur,1935, 237 f.; H. Ostermann: Examinati Juris 1736-1814
(Tillæg til Norsk slektshist. tidsskrift, 1938), 65.
Scheel, Hans Heinrich, 1668-1738, Ingeniørofficer. F.
6. Aug. 1668 i Kolding, d. 13. Okt. 1738 i Kbh., begr. sst. (Frue K.).
Forældre: Voldmester Joachim S. og Margrethe Cathrine Fólchersahm. Gift 18.
Sept. 1704 i Kristiania med Benedicte Dorothea Gjordtsdatter, f. 28. Okt. 1684
i Kristiania, d. 22. Dec. 1752 i Rendsborg.
Volontør i Ingeniørkorpset
1684, Konduktør 1689, Overkonduktør 1694, Ingeniørkaptajn 1699, Lærer i
Fortifikation ved det ridderlige Akademi 1696-1701, Oberstløjtnant 1707,
Oberst 1710, Generalmajor 1720, Generalløjtnant og Chef for
Fortifikationsetaten 1733, Medl. af Slotsbygningskommissionen 1738.
Arbejder: Ledede Anlægget
af Alleer og Veje ved Jægersborg, Gelskov, Avedøre og Østerport (1695) ;
diverse Kort over Terrænet ved Valby Bakke (1694-97); Byplan til Ny Amagers
Genopbygning (sign. 4. Aug. 1697, Nationalmus.); Haveplan til Fr.berg Have (c.
1697, Stadsarkivet, Tilskrivning); Opmaaling af en Række kgl. Bygninger
(1702); Planlægning af Kanalarbej de ved Frederiksværk (1706) ; Projekt til
nye Befæstningsanlæg ved Frederikstad og paa Rolfsø i Norge (paabegyndt 1722,
approberet 1736, iværksat 1737); ledede Opførelsen af Charlottenlund Slot
(1730, efter J. C. Kriegers Projekt); raadgivende ved Fundamenteringen til
Chr.borg; medansvarlig (s. m. E. D. Håusser) for N. Banner Mathiesens
Arbejdstegning (1734) til Frue Kirkes Taarn i Kbh.; Projekt til Befæstning og
Udvidelse af Nyholm (1736, approberet 1737); Tegning til Krudttaarn i Grevens
Bastion i Kastellet (1734, opført 1741). - Tegninger i Stadsarkivet,
Rigsarkivet, Det kgl. Bibl. og Nationalmus.
Scheel er en typisk
Repræsentant for sin Tids Ingeniørstand: lige fortrolig med den civile og den
militære Arkitektur saavel som med rene Ingeniørarbejder som Kanalbygning,
Vejanlæg etc. Ogsaa i Havearkitekturen har han været velbevandret, om end hans
første og antagelig eneste Arbejde paa dette Felt, Frederiksberg Have, viser
Tilknytning til hollandske Idealer uden egentlige selvstændige Detailler. Et
kompliceret, opbygget Terrasseanlæg taalte ikke det nordiske Klima, det
forfaldt hurtigt og omlagdes totalt 1722 af J. C. Krieger. Chr. VI satte stor
Pris paa S. og søgte stadig hans Bistand. Da Hovedtrapperne til Chr.borg
skulde opføres, beordredes S. til at give Tegning dertil, om end Arbejdet i
Forvejen var lovet Eigtved og Thurah, der ogsaa kom til at udføre det. Kongen
udtalte ved hans Død: ”Vi tabte meget ved denne Mand, ogsaa i
Bygnings-Commissionen”. B.L.G.
K. C. Rockstroh i Dansk
biogr. Leksikon, XXI 1941. - Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1, 1922, 123;
-Fr. Weilbach: Thura, 1924; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924; Otto
Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II. 1925-26 (se Register); C. Th. Sørensen
i Ark. M., 1930, 17 ; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932; Fr. Weilbach i
Artes, II, 1933, 26, 70-71; samme i Fr.berg Slot og Fr.berg Have, 1936; Norske
minnesmerker, Frederikstad, utg. av Riksantikvariatet,1934; 8. Linvald i Hist.
Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 194041, 376-81; C. Elling i Danmarks Kirker, III,
Kbh.s Amt, 1944 ff., 124, 125; samme: Christiansborg-Interiører, 1944, 16 f.;
C. Th. Sørensen iAkad.s Aarsberetn.,1949, 33-35; Erik Lund: Fredericia
1650-1950, 1950, 36-38.
Scheel, Henning Knud Jørgen, f. 1889, Maler,
Konservator, Museumsbestyrer. F. 31. Aug. 1889 i Holbæk. Forældre:
Trafikassistent, senere Konservator Johan Evald Christian S. og Caroline
Margrethe Tryde. Gift 21. Dec. 1920 paa Fr.berg med Else Amalie Olesen, f. 8.
Juni 1896 i Kbh., D. af Købmand Andreas O. og Ellen Josephine Hansen.
Uddannelse: Besøgte Tekn.
Skole i Kbh. 1907-08 og derpaa Akad. 1908-13 med Bache og Tuxen som Lærere;
tillige uddannet som zoologisk Konservator. Rejser: Deltog 1925 i Lehn
Schiølers ornitologiske Ekspedition til Grønland. Udstillinger: Koloniudst. i
Rom 1931; Grønlandsudst. i Kbh. 1932 (Akvareller og Tegninger). Stillinger,
Hverv m. m.: Har udført talrige Udstillingsarrangementer for Grønlands
Styrelse (Leipzig 1930, Paris 1931, Rom 1931, Bryssel 1935, flere Steder i
Danmark) samt Jagtudstillinger (Kbh. 1934 og 37, Berlin 1937, Skanderborg
1937); har indrettet Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm 1940-42, af hvilket
han siden har været Bestyrer; Næstformand f. Dansk Havjagtforening og Formand
f. Hørsholm-Rungsted Turistforening.
Ud over enkelte Malerier
(bl. a. paa Koloniudstillingen i Rom) har Henning Scheel især tegnet og malet
Pattedyr og Fugle, som han gengiver i rene og klare Farver, samt Dyrespor,
Skeletter af Fugle o. lign. Har illustreret en Del ornitologiske Bøger og
Jagtbøger, blandt hvilke mas nævnes E. Lehn Schiøler Danmarks Fugle, I-III
(især Bd. III) (1925-31) ; A. L. V. Manniche : Haandbog for Jægere (1933);
samme s. m. andre Forf.: Danmarks Pattedyr (1935); Finn Salomonsen: Strandens
Fugle (1940) ; samme og Henning Scheel : Fuglebogen (1948); Dansk Jagtleksikon
(1944). Har udgivet Udstopning af Fugle (1932) og Med Lehn Schiøler og
Johannes Larsen i Grønland (1927). - Har tegnet en Plakat for Jagt- og
Skovbrugsmuseet (1951). S.L.T.
Scheelke, Ellen Elna, f. 1909, Maler. F. 11. Nov.
1909 i Kbh. Moder: Maler Laura BrunPedersen (s. d.). Gift 25. Nov. 1938 i
Kbh. med Landinspektør Povl Sørensen, f. 3. Maj 1909 i Store Heddinge, S. af
Bankdirektør Søren Jensen S: og Marie Larsen.
Uddannelse: Elev af Tegne-
og Kunstindustrisk. for Kvinder 1926 og af P. Rostrup Bøyesen 1927-3.1; opt.
paa Akad. Febr. 1930, besøgte det i to Sem. 1931-32; har arbejdet paa Det kgl.
Teaters Malersal Vintrene 1932-37. Rejser: 1929, 30, 31, 32 Tyskland; 1934, 38
Frankrig; 1938 Norge. Udstillinger (til 1933 som Ellen Brun-Pedersen): Kunstn.
Eft. 1930-34; Charl. 1933-35, 37-42, 44-45, 47-48 ; Charl. Eft. 1935, 43, 48;
Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Aarhushallen 1938; Lolland-Falsters
Kunstnere Dec. 1947 - Jan. 1948; Nordiske Kunstnerinder, Stockholm, 1948; har
deltaget i flere Udst. i Provinsen bl. a. i Svendborg Amts Kunstfor.s Udst.
Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936, 44. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl.
1950.
Arbejder: Motiv fra Haven
(Carlsons Pr. 1936); Fra Egeskovsmarked (udst. 1937); Selvportrætter, bl. a.,
1938-40 (Ribe Mus.), 1943 (Carlsons Pr. 1944), 1945 og 48; Kaffe i det grønne
(udst. 1947, tilh. Kbh.s Kommune); en Række Motiver fra Thurø, saaledes
Høstakke med Maane (udst. 1941), Himmel, Hav og Flagstang (udst. 1945); har
udgivet ”Malebogen for de smaa" Nr. 1 og Nr. 2 (1947).
Under Indflydelse fra
Moderen, Maleren Laura Brun-Pedersen, blev Ellen Scheelkes Maleri bestemt af
en i Lyset dybt nedstemt Kolorit, hvor Hovedvægten blev lagt paa en snæver
Skala af mørke Valører. Under mangeaarige Sommerophold paa Thurø har hun været
med til at præge den sydfynske Kunst og har samtidig været under Indflydelse
af Niels Hansens ofte romantisk betonede Natursyn. H.M.
Nat.tid. 18. Okt. 1943
(Int.).
Scheelke, Laura, se Brun-Pedersen, Laura.
Scheemaeckers (Scheemackers, Scheemaekers), Hendrik, d. 1748, Bhgr. F. i Antwerpen,
d. 18. Juli 1748 i Paris. Fader: Bhgr. Peter S. (I) (1640-1714). Broder til
Peter S. (II) (s. d.).
I Lære hos Faderen,
dernæst i 3 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh. Arbejdede siden i
Antwerpen, London
(Westminster Abbey) og Frankrig.
I.H.N.
Weinwich, 1829; Th. u. B.;
Weilb. 2. Udg., II, 1897, 410 (muligvis i Omtalen her forvekslet med Broderen
Peter S. (I1) (s. d.”.
Scheemaeckers (Scheemakers), Peter (II), 1691-1781, Bhgr. F. 16. Jan.
1691 i Antwerpen, d. 12. Sept. 1781 sst. Broder til Hendrik S. (s. d.).
I Lære hos Faderen,
derefter i 4 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh., siden i Rom (1728-30
s. m. bl. a. L. Delvaux),
London og Antwerpen. 1733-70 navnlig virksom i England
(Westminster Abbey). 1727
arbejdede S. C. Stanley i hans og L. Delvaux' Værksted i
England. I.H.N.
Th. u. B. (med
Litt.henv.).
Scheffel (Schøffel), Jørgen, -1637-40 -, Murermester i Kbh.
If. Indskrift paa en 1728
ødelagt Lysekrone i Trinitatis Kirke blev den første Sten til Kirken lagt
under Taarnet 7. Juli 1637 af Jørgen Scheffel, Murermester fra Bern. Han
udførte
ogsaa andre Arbejder for
Chr. IV, bl. a. paa Valdemar Slot, og 1639 sluttede han Kontrakt
om Murerarbejdet paa Eske
Brocks nu forsvundne Gravkapel ved S. Mortens Kirke i
Randers. Han har næppe
været mere end Haandværker.
C.A.J.
P. H. Resen: Inscriptiones
Hafnienses, 1668, 206: Saml. til jydsk Hist. og Topografi, III, 1871, 354;
Kbh.s Dipl., I, 1872, 759; Chr. IV.s egenhændige Breve, IV, 1882; Friis:
Bidrag, 1890-1901, 398; V. Wanseher.- Chr. 4.s Bygninger, 1937, 155; Kane.
Brevb. 1637-39, 1944, 247, 311; 1640-41, 1950, 71.
Scheidlinger, Matthias, - 1706-07 -, Stukkatør,
medvirkede ved Udførelsen af Stukar-
bejdet paa Loftet i den
lange Sal paa Rosenborg 1706-07.
B.L.G.
Friis: Saml., 1872-78; H.
C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.
Schele, Carsten, - 1530-68 -, Murermester,
Arkitekt i Hamborg.
Arbejdede for Chr. III paa
Rendsborgs Fæstningsværker 1536-37 og besøgte c. 1541
Gottorp i Anledning af
Byggearbejder paa Slottet. C.A.J.
Elsa Carpie: Die
Geschichte des offentl. Bauwesens in Hamburg, 1931, 13, 18; Otto Norn: Chr.
III.s Borge, 1949.
Schellerup, Christian Ludvig, 1825-77, Bygningsinspektør. F.
13. Marts 1825 i Hals, d. 1. Sept. 1877 i Christianssted, St. Croix, begr.
sat. Forældre: Overkonstabel Lars S. og Christiane Lovise From. Gift 1 ° før
1849 med Stephanie Wilhelmine Jacobs. Ægteskabet opløst. 2° 31. Aug. 1877 i
Christianssted med Else Marie Stevenson.
Blev Bombardér 1843,
sendtes 1847 som Sergent til Dansk Vestindien, blev Juli 1853 konstitueret
som Bygningsinspektør, Stadskonduktør og Landmaaler paa St. Croix. Fik 10.
Sept. 1860 bevilget 150 vestindiske Dalere for Udførelse af to Tegninger til
Ombygningen af øverste Etage af Guvernementsbygningen i Christianssted,
hvilket Arbejde han ledede 1861-66. Red.
Utr. K. - Kay Larsen:
Dansk Vestindien 1666-1517, 1928, 279.
Schenck, se Tilmann, Simon Peter.
Schenelly, se Genelli.
Schenstrøm, Christian Vilhelm, 1828-76, Maler. F. 12. Febr.
1828 i Assens, d. 21. April 1876 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre:
Hattemagermester Gustav S. og Christiane Petersen. Gift 20. April 1865 i Kbh.
med Marie Petrea Johansine Møller, f. 31. Aug. 1846 i Ringsted, d. 19. Maj
1907 i Kbh., D. af Skræddermester Peter Johannes M. og Ane Christine Sørensen.
Uddannelse: 5 Aar i
Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. i Gipssk. Okt. 1852 (ansøgte Akad. Nov.
1852 om Friplads med en vedlagt Kopi af Altertavle i Nyborg). Udstillinger:
Charl. 1853-63 (10 G. m. 23 Arb.).
Arbejder: Chr. Conrad
Sophus Danneskiold-Samsøe (1853, Gisselfeld); Tegning af kgl. Skuespiller N.
P. Nielsen (udst. 1857); Vincens Steensen-Leth (1860 og 66, begge
Steensgaard).
Schenstrøm udstillede
udelukkende Portrætter, der ikke skal have været af større kunstnerisk Værdi;
derimod skal han med Held have udført Kopier efter andre Kunstnere. RØ.
Schepelern, Frederik Anton Adolph, 1796-1883, Tegnelærer og
Litograf, senere Toldforvalter. F. 24. Dec. 1796 i Fredericia, d. 29. April
1883 i Nykøbing S., begr. sst. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn
Ancher Anthoni Schor S. og Mariane Friderica Levin adopteret Bergendahl. Gift
1 ° 27. Maj 1818 med Anna Kirstine Svane, f. c. 1801, d. 11. Dec. 1833 i Kbh.,
D. af Fuldmægtig Hans Birch S. og Kirstine Rasmussen (Gierløw). 2 ° 11. April
1835 i Kbh. med Julie Frederikke Christiane Elisabeth Heilmann, f. 18. Sept.
1813 i Kbh., d. 30. Maj 1849 i Nykøbing S., D. af Silke- og Klædekræmmer
August Wilhelm H. og Anne Bolette Klit. 3° 2. Okt. 1852 i Nykøbing S. med
Theodora Charlotte Gottlieb, f. 9. Dec. 1820 i Kbh., d. 5. Sept. 1900 i
Helsingør, D. af Major Nicolaj G. og Christiane Frederikke Sprunck.
Uddannelse: Skulde være
Officer og gennemgik Landkadetakad. 1810 - Jan. 1816 ; besøgte derpaa Akad. og
avancerede Jan. 1817 til Gipssk. ; mas samtidig have lagt sig efter Kobberstik
og Litografi. Stillinger: Søgte 1826 forgæves Tegnelærerstilling ved
Metropolitanskolen; var 1832-42 Lærer i Frihaandstegning ved Landkadetkorpset
og udnævntes 1842 til Told- og Consumptionsinspektør i Nykøbing S., 1846 til
Toldforvalter sst.
Arbejder: Udgav 1818
”Tegneøvelser for Begyndere i Frihaandstegning”, 32 Blade med Mennesker, Dyr,
Blomster og Landskaber, 2. Udg. 1826 under Titlen ”Tegneskole i
Frihaandstegning@; Titelbladet hertil, et Drengeportræt, siges at skulle
forestille en augustenborgsk Prins; arbejdede efter Oprettelsen af Det kgl.
Steentrykkeri 1820 for dette og litograferede her bl. a. 4 botaniske Tavler, 2
Øvelsesblade med Arkitektur og 5 Landskaber; stak 1828 Hetsch's Tegning til
Carl af Hessens Æressværd; var c. 1827-29 knyttet til Henckels
Litografanstalt, hvor han bl. a. til en Serie historiske Portrætter
litograferede Frederik d. Store og Napoleon. Blandt S.s litograferede
Portrætter, i alt en lille halv Snes, kan i øvrigt nævnes Fr. VI og Dronning
Marie i hel Figur (begge efter egen Tegning) (1830 og 32) ; malede ogsaa
Oliebilleder (Blomsterstykker, Portrætter og Kopier), hvoriblandt kan nævnes
et Portræt af Moderen (c. 1840) og Smaaportrætter af hans anden Hustru og
dennes Moder. Grafik i Kbst.saml.
En ret stivnet Akademisme
præger de fleste af Schepelerns Arbejder. Tegnehæfternes Dyrefigurer lader
ane et Elevforhold til Gebauer, mens de malede Portrætter synes prægede af
Hans Hansen, ogsaa m. H. t. visse Tegnesvagheder, som tillige skæmmer nogle af
de litograferede Portrætter. Mest frigjort virker et tegnet Selvportræt fra
1832 (Familieeje). H.D.S.
Utr. X. - G. Heilmann:
Slægten Heilmann, 1893-95; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.
Scherfig, Hans Christian, f. 1905, Maler og
Forfatter. F. 8. April 1905 i Kbh. Forældre: Direktør Christian Didrik S. og
Claudine Nielsen. Gift 20. Nov. 1931 paa Fr.berg med Maler Elisabeth Karlinsky
(s. d.).
Uddannelse: Student 1924;
som Kunstner Autodidakt. Stipendier: J. R. Lund 1947. Rejser: 1925, 26-28
Østrig; 1927 Jugoslavien; 1929-30 U.S.A.; 1931 Frankrig; 1950 Sovjetunionen.
Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31, 33-38; Corner og Høstudst. 1939-41; Corner
1942-50; Fyens Forum 1936, 40; Vild Hvede Udst. 1941, 48; Gøteborg 1943; Den
officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946
; Unionen, Fredericia, 1947; Foraarsudst. i Odense 1949; Sep.udst. 1929, 35,
36 (Aarhus, s. m. Egon Mathiesen, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 44 (s.
m. Elisabeth Karlinsky). Stillinger: Fast Medarbejder ved Arbejderbladet
1929-41, ved Land og. Folk fra 1945 (bl. a. Ugens Radio).
Arbejder: Dyrehavsbakken
(1927); Harmonikaspiller (1927); Frelsens Hær (1927); Adam giver Dyrene Navne
(1928); Broadway (1929); Brooklynbroen (1930); East Side (1930);
Luxembourg-Haven (1931); Rottefængeren fra Hameln (1942); Theseus dræber
Vildsvinet fra Kromyon (1944, Randers Mus.); Odysseus møder Nausikaa (1944);
Urskov (1946); Savanne (1946, Aarhus Mus.); Urskov (1947, Ribe Mus.); Europa
og Tyren (1947); Udsmykning til Carlsbergbryggeriernes Daghjem (1948-49);
Vægdekoration i Privatbankens Afd. S. Annæplads 21 (1949) ;
Basilius-Katedralen (1950). Illustrationer: Norman Douglas: I Begyndelsen
(1945); Bernard Shaw: Den sorte Piges Eventyr, da hun søgte efter Gud (1947) ;
desuden Billedbøgerne Hvad lærer vi i Skolen (1933), Urskoven (1937, s. m.
Jens Aug. Schade) og Vores lille Land (1944, s. m. Arne Ungermann). Litterære
Arbejder: De satiriske Romaner Den døde Mand (1937), Den forsvundne Fuldmægtig
(1938), Det forsømte Foraar (1940) og Idealister (udk. i Sverige 1943, i
Danmark 1945) ; desuden Paris (1945), Danmark i Lys og Skygge (1947, med
Fotografier af H. Lund Hansen), Om Litografi (1947, ill. af Mads Stage),
Biologisk Besættelse (1948), Hellas (1949), Rejse i Sovjetunionen (1951) ; har
endvidere skrevet Noveller Artikler og Kronikker i talrige inden- og
udenlandske Blade og Tidsskrifter.
Hans Scherfigs Indsats som
Maler er navnlig en lang Række Improvisationer over nogle faa afrikanske
Temaer. Han har aldrig været i Afrika, og Verdensdelens Landskab er i hans
Billeder blevet til en humoristisk opfattet, farvestraalende Eventyrverden,
som han kan have hentet Inspirationen til ved et dansk Aaløb, i Skovbunden, i
et frodigt Herbarium og i brogede Billedbøger med Dyr og Planter. Han skaber
dog først og fremmest paa sin Fantasi. Hans Urskovsbilleder, der præges af en
Rigdom af kolde og varme grønne Toner, er oftest befolket af muntre Næsehorn,
Flodheste, vildt fremstormende Elefanter, næsvise Aber og mange andre Dyr og
Fugle med menneskeliga Træk. Paa hans okkerbrune Savanner vandrer langhalsede,
kejtede Giraffer, og grumme Løver viser Tænder. Hans Billeder, der oftest er
malet med Tempera og derefter ferniserede, har en blank, skinnende. Overflade,
der harmonerer med Arbejdernes hele dekorative Holdning. I et enkelt Billede
”Rottefængeren fra Hamelv” har S. givet en politisk Satire af Hitler og det
tyske Folk, der i øvrigt falder i Traad med hans Virksomhed som Skribent. Han
har ogsaa malet Scener fra Homers Odyssee og har i enkelte Billeder skildret
sine Indtryk fra Rejserne i U.S.A., Frankrig og Sovjetunionen. I hans
Produktion findes endelig et Antal Opstillinger. P.L.
Berl. Tid. 14. April 1929
og 21. April 1935 (begge K. Flor); B.T. 13. Dec. 1932 (Houmark); P.
Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 102; Jørgen Nash i Helhesten, 1941, 136; Orla
Lundbo i Mandens Blad, 1942, 28-30, 36; 6 Farvereproduktioner efter H. S.s
Billeder med Forord af Erik Zahle, 1945; Land og Folk 20. April 1946 (rut.);
Pol. Magasin 25. Aug. 1946 (Hans Scherfig i Serien Maleren og Motivet); Otto
Gelsted i Konstrevy, 1949, 294-95; samme i Ord och bild, 1950, 1-9.
Scherg, Johan Georg, c. 1715-1804, Havearkitekt.
F.. c. 1715, d. 22. Nov. 1804 paa Løvenborg, egr. i Butterup. Gift med Ane
Marie Rasmussen, f. c. 1727, d. 11. Febr. 1799 paa Løvenborg.
S. nævnes paa en Mindesten
paa Løvenborg opsat af Baron Severin Løvenskiolds Enke 1784 som Havens
Ophavsmand. S. er antagelig kommet til Løvenborg i Beg. af 1750'erne efter at
have været ansat i en Aarrække paa Ledreborg, hvor hans Navn findes i
Regnskaberne fra Beg. af 1740'erne til nogle Aar ind i 1750'erne. Her har han
under J. C. Kriegers Overledelse medvirket til Havens Tilblivelse. Boye.
Vilh. Lorenzen: Løvenborg,
1936, 280-81 (Danske Herregaardshaver 11); C. Elling: Nogle Herregaardshaver
fra det 18. Aarhundrede i Danmark og Holsten, 1939, 340 (Danske
Herregaardshaver Hft. 13); samme: Den romantiske Have, 1942, 95.
Scheuermann, Carl Georg, 1803-59, Maler. F. 3. Nov,
1803 i Kbh., d. 5. Maj 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Grosserer Georg
Frederik Vilhelm S. og Charlotte Louise Zinn. Ugift.
Uddannelse: Nævnes som
Elev ved Akad. fra 1823; avancerede Marts 1827 til Gipssk. Rejser:
Nordtyskland, Norge. Udstillinger: Charl. 1831-50 (9 G. m. 23 Arb.).
Arbejder: Et Parti ved
Selsø i Nærheden af Hirschholm henad Bloustrød til (udst. 1841, Kunstmus.,
dep. Slotsforvaltningen); Landskab med Hytte; Tørvemose; Ved Kysten;
Strandparti; Træstudie; Charlotte Louise Zinn, g. Scheuermann (alle forh.
Joh. Hansens Saml.); Tegn. forh. i Kunstfor.
H.O.
Scheving, Gunnlaugur Oskar, f. 1904, Maler. F. 8. Juni
1904 i Reykjavik. Forældre: Købmand Bjørn Gislason og Hallbjórg Jónsdóttir.
Adopteret 1909 af Bonde Jón Stefånsson S. og Gublaug Jónsdóttir. Gift i
Seydisfjordur, Island med Maler Grete Linck (gift 2 ° 1943 med Maler Niels
Grønbech (s. d.)), f. 19. Nov. 1908 paa Fr.berg, D. af Forfatter Helge Ejnar
L. og Betty Kristine Petersen. Ægteskabet opløst.
Uddannelse: Undervistes
1921 i Reykjavik i Tegning af Gudmundur Thorsteinsson og i Modellering af
Einar Jónsson; kom til Kbh. 1923 og tegnede hos Viggo Brandt; opt. paa Akad.
Nov. 1925, Elev til Foraaret 1930 under Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen.
Rejser og Ophold: 1923-30 Kbh.; bosat i Island (Østlandet; fra 1936 Reykjavik
og Grundtvig) ; 1930 Tyskland; har desuden besøgt Skotland. Udstillinger:
Charl. 1929, 36, 39, 41; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937; Nord. Grafik Union
1938 (London), 39 (Helsingfors); Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Kunstn.
Eft. 1938-39; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Aksel Jørgensens
Elever 1946; Nord. Kunstforbund 1946 (Oslo), 49 (Kbh.), 50 (Helsingfors);
Islandsk Udst., Oslo, 1951; Sep.udst. 1930, 31 og 35 (sidstnævnte s. m. Grete
Linck Scheving) (alle 3 i Kbh.); har desuden deltaget i flere Udst. i
Reykjavik.
Arbejder: Sildebaadene
gaar ud. Seydisfjórdur (udst. 1929); Butikken (udst. 1936); Høhøst. Island
(udst. 1939); By ved Havet (1947) og Fiskere ved Arbejde paa Broen (1948)
(begge Nationalmus., Stockholm); En Smedie (1948, Kunstmus.); Fiskere paa Søen
og Huse ved Havet (begge 1950, Nasjonalgall., Oslo); 10 Oliebilleder i
Kunstmus., Reykjavik; har udført Akvareller og er repr. med Træsnit i
Kbst.saml. og Malmø Mus. Bogillustrationer: Brennunjåls saga (1945, s. m.
Thorvaldur Skulason og Snorri Arinbjarnarson); Grettissaga (1946, s. m.
Thorvaldur Skulason); Jon Thoroddsen: Maåur og kona (1948). Red.
Soc. Dem. 25. Jan. 1931
(Pr. Wilmann).
Schieltved, Carl Oluf Angelo, 1829-91, Bhgr. F.
5. Juni 1829 i Kbh., d. 10. Juni 1891 paa Fr.berg begr. sst. Forældre:
Forgylder Oluf Bernt S. og Angelica Amalia Maria Seerup. Gift 1 ° c. 1855 med
Caroline Birgitte Engel, f. 28. Sept. 1829 i Kbh., d. 27. Febr. 1861 paa
Fr.berg, D. af Klejnsmedemester Peter E. og Karen Marie Danielsen. 2° 21.
Febr. 1863 i Roskilde med Rasmine Frederikke Mathea Cappel, f. 12. Jan. 1837 i
Roskilde, d. 17. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Skræddermester Hans Peter C. og
Leopoldine Louise Scheit.
Uddannelse: I
Forgylderlære; oplært som Figurmager og Formstøber paa Den kgl.
Porcelainsfabrik; opt. paa Akad. April 1845, avancerede- til Dekorationssk.
Marts 1847, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. 1849 (Lærer: G. F.
Hetsch). Stipendier: Reiersens Fond. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet,
bl. a. til Paris 1867; var desuden Arrangør af Bing & Grøndahls Udstillinger i
Udlandet. Udstillinger: Charl. 1847-48, 50 (2 Buster og 1 Modelfigur).
Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1853-91.
Arbejder: Urne med
nedhængende Kæder i Biscuit (1871) ; Holberg-Figurer efter Marstrand (1882).
Da F. N. Grøndahl 1852
forlod Den kgl. Porcelainsfabrik, fulgte Schieltved ham og blev paa den nye
Fabrik en Slags Værkmester. Han beskæftigede sig særlig med Formning og
Drejning og indlagde sig
Fortjeneste ved at forbedre Biscuit-Fabrikationen. Red.
Bing & Grøndahl 1853-1903,
1903, 33, 36-38, 66, 84, 85.
Schierbeck, Axel Einar, 1874-1946, Sagfører,
Bhgr. F. 31. Maj 1874 i Kbh., d. 26. April 1946 sst., begr. i Gentofte.
Forældre: Læge, senere Landfysikus Hans Jacob George S. og Ina Ragnhilda
Petersen. Gift 13. Marts 1910 med Valborg Vilhelmine Christine Friis, f. 8.
Maj 1887 i Kbh., D. af Overretssagfører Carl Theobald Valdemar F. og Augusta
Elisabeth Marie Richter.
Uddannelse, Rejser: cand.
jur. 1901; Elev af Louis Hasselriis under Ophold i Rom 1901-02. Udstillinger:
Kunstn. Eft.-1904-05, 08, 11, 14; Charl. 1904-13, 15,17,19, 33 ; Aarhusudst.
1909.
Axel Schierbeck, som blev
Overretssagfører 1906 og Assistent i Finansministeriet 1908, har kun i sin
Fritid kunnet arbejde som Billedhugger. Han har udført en Række Portrætbuster
(udst. 16 paa Charl., heraf flere i Bronze) og enkelte Portrætrelieffer. Red.
Schierbeck, Peter Christian, 1835-65, Bhgr. F. 31. Marts
1835 i Nykøbing F., d. 8. Okt. 1865 i Rom, begr. sst. Forældre: Toldinspektør,
senere Overtoldinspektør, Etatsraad Niels Peter S. og Helene Marie (Mimi)
Petronelle Treschow. Ugift.
Uddannelse: Student 1854;
begyndte at modellere hos Medaillør Peter Petersen; besøgte H. W. Bissens
Atelier og blev paa dennes Anbefaling opt. paa Akad.; lille og store Sølvmed.
1859; konk. forgæves til Neuhausens Pr. 1859 og 63 ; lille Guldmed. 1860.
Stipendier: Akad. 1864. Rejser: c. 1854 Paris; 1863 over Frankrig og Spanien
til Rom, hvor han boede til sin Død 1865; herfra en kort Rejse til Florens
Foraaret 1865. Udstillinger: Charl. 185961, 63; Raadhusudst. 1901.
Arbejder: Matematiklærer
Cleophas Svenningsen (d. 1853) (Statuette); En Dreng med en Hyldesprøjte
(udst. 1859, indsendt til Neuhausens Konkurs); Badende Drenge (udst. 1860,
Gruppe; Ekspl. i Marmor tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning);
Patroklos, som hjælper den saarede Eurypylos (Gruppe, udst. 1861, lille
Guldmed. 1860); Vale, som vender hjem til Asgaard efter at have dræbt Hødur og
lagt ham paa Baal (Gips, udst. 1861, Aalborg Mus.); Model til en Medaille for
musikalsk Komposition (udst. 1863); Christoforus, der bærer Kristusbarnet paa
sine Skuldre (afsendt til Chr. S.s Broder i Spanien, sunket med Skibet
undervejs); En Fisker, som trækker sit Net i Land, faar Hjælp af sin lille Søn
(Gruppe, Rom 1863-65); En Munk (Skitse i ubrændt Ler, Hirschsprungs Saml.);
Statifer til Haven paa Næsbyholm. Har modelleret en Del Buster af Slægt og
Venner. Red.
Carl Andersen i Ill. Tid.,
1865-66, 35-38; Povl Hansen: Ernst Trier, 1928, 82-87.
Schierbeck, Jens Christian, 1777-1837, Porcelænsmaler. F.
18. Sept. 1777 i Kbh., d. 27. Juli 1837 i Odense, begr. sst. Forældre:
Kontrollør ved Teatret Jørgen S. og Mette Cathrine Ondrup. Gift 23. April 1816
i Odense med Birgitte Albertine Mule, f. 11. Jan. 1774 i Nørre Broby, d. 29.
Juni 1854, D. af Provst Johannes M. og Margrethe Kirstine Melbye.
Ansat ved Den kgl.
Porcelainsfabrik c. 1792 som Brogedmaler, nævnes som Lærling 1796. Forlod
Fabrikken, da den indskrænkede, og overgik til Seminariet (1803), men
arbejdede paa Fabrikken i sin Fritid for at tjene til Studierne. Han tog
Skolelærereksamen 1805, blev s. A. Organist i Magleby ved Skelskør, 1806 Lærer
i Odense, 1813 Organist i Rudkøbing. B. L. G.
Karl Madsen i T. f.
Kunstind., 1893, 86, 88.
Schilling, Johan Heinrich, Midten af 18. Aarh., tyskfødt
Teatermaler. Tilhørte antagelig den i 18. Aarh. i Baden og Bayern virksomme
Kunstnerfamilie S. (se Th. u. B.).
Som Elev af Jacopo Fabris
(i Danmark fra 1747 til sin Død 1761) vedligeholdt Schilling dennes
Dekorationer til Komediehuset paa Kgs. Nytorv og udførte desuden som hans
Efterfølger nye Sætstykker o. lign. D. He.
Jacopo Fabris: Instruction
in der theatralischen Architektur und Mechanique, udg. af Torben Krogh, 1930,
33; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932` 16.
Schillinger (Schilling), Johan Bernhard, c. 1732-59, Arkitekt. F. c.
1732, begr. 3. Juli 1759 i Kbh. (Petri). Ugift.
Schillinger hørte til det
nystiftede Akademis første Elever; men her ud over kan intet oplyses om
Enkeltheder i den Uddannelse, han har gennemgaaet. 1758 modtog han Akad.s
store Sølvmed. og 1759 store Guldmed. (Et kgl. Kapel). S.s Fader fik efter
Sønnens Død Tilladelse til at lade dennes prisbelønnede Arbejde kopiere ”til
sin Sorrigs Husvalelse”. A.
Utr. K.
Schindler, Paul, d. 1689, Glasskærer og
Signetstikker. D. 1689 formentlig i Kbh. Gift med Anna Ursula, f. c. 1619,
begr. 6. April 1709.
Hørte formentlig til en
tysk Slægt, af hvis Medlemmer 3 nævnes som Glasskærere i Dresden 1610-35. Kom
1661 fra Gottorp, i hvis Regnskaber han dog ikke nævnes, til Kbh. Fik 16. Maj
1662 Bestalling som kgl. Glasskærer med 300 Rdl. aarlig Løn samt frit Hus og
50 Rdl. til en Svend; 1671-76 (og maaake senere) udbetaltes der ham aarlig 450
Rdl. af Kongens Kammer. Fik gentagne Gange Betaling for Stene eller ”efter
Regnskab” (sidste Gang 1678) samt 1674 100 Rdl. for ”nogle conterfeir udi
perlemoer”; fra 27. Juni 1687 Livspension. Ejede fra 1670 Hus i Farvergade.
En Glasflaske paa
Rosenborg med Fr. III.s kronede Monogram og Aarstallet 1661 er sig-
neret af S. Det er
sandsynligt, at andre, rigere Graveringer med danske Motiver paa Rosen-
borgs Glas fra Fr. III.s
og Chr. V.s Tid skyldes ham. G.
B.
Utr. K. - E. Marquard:
Kgl. Kammerregnsk., 1918; Robert Schmidt i Pantheon, 1943, 192; H. U. Ramsing:
Kbh.s Ejendomme 1377-1728, IV, 1945.
Schiolten, F., - 1834 -.
Paa Gisselfeld findes en
Tegning af Herregaarden, set fra Drivhusene, sign. F. Schiolten Aug. 1834,
formentlig betegnende Frederikke Caroline Emilie Scholten (1813-93), som var
en Slægtning af den daværende Overdirektør og 1863 blev indskrevet i
Klosteret, hvor en Slægtning allerede 1821 var indskrevet. O. A.
O. Andrup: Gisselfeld
Kat., 1918, 75, Nr. 242.
Schirer, Franciscus, se Schiirer, Franciscus.
Schive (Skive), Laurids Thomsen, 1677-1711, Professor, Tegner.
F. 24. Dec. 1677 i Skive, d. 12. Nov. 1711 i Sengeløse. Forældre: Handelsmand
Thomas Sørensen og Anna Lauridsdatter.
1697 Student fra Viborg,
1700 Baccalaureus, 1701-06 Alumne paa Borchs Collegium og
Amanuensis hos Ole Rømer,
1710 Professor i mathematum superiorum (Astronomi). Hans
Betydning for
Kunsthistorien er alene, at det var ham, der tegnede Ole Rømers Instrumen-
ter til Peder Nielsen
Horrebow: Basis Astronomiae, 1734-35, (hvori Tvl. 1, 2 og 8 er sign.:
Laur. Th. Sckive (el.
Skive) stukket i Kbh. af Joh. Friedlein 1704-06 og optrykt i Horre-
bows Opera, III, 1740. O. A.
Th. u. B. (Skive). - Niels
Nielsen: Matematiken i Danmark, 1528-1800, 1912, 184; H. Ehrencron-Miiller:
Forfatterleksikon, VII, 1929, 225 (Schive).
Schiødte, Erik, 1849-1909, Arkitekt. F. 26.
Aug. 1849 i Kbh., d. 6. Dec. 1909 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre:
Museumsinspektør, senere Professor Jørgen Matthias Christian S. og Fylla
(Maria) Hellmann. Gift 15. Nov. 1906 i Kbh. med Kaja Antoinette Schmidt, f. 1.
Febr. 1878 i Kbh., D. af Grosserer Vilhelm Ludvig S. og Henriette Cathrine
Gulstad.
Uddannelse: Student 1867;
dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Jan. 1869; Afgang Dec.
1875; Konduktør hos H. S. Sibbern ved Opførelsen af Kirken i Silkeborg
1875-77. Stipendier: Akad. 1904. Rejser: 1889 Paris; 1904 Tyskland, Italien.
Udstillinger: Charl. 1883-94; Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901;
Kunstn. Eft. 1904. Hverv: Medl. af Best. for Kbh.s frivillige Redningskorps
(efter Branden paa Chr.borg 1884) ; Medstifter af Akad. Arkitektforening;
Medarbejder ved Nationalmuseet ved Tegning og Opmaaling af forhistoriske og
middelalderlige kirkelige Monumenter samt enkelte verdslige som Nyborg Slot
fra 1876; Medredaktør ved H. B. Storcks Tegninger af ældre nordisk Architektur
1887-93 ; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1896. Udmærkelser: Tit. Prof.
1902.
Arbejder: Strandvej 251
(1882) og 253 (1883); Linnésgade 22 og Filippavej 5 (begge 1885);
Fiskeriudstillingsbygningen paa Den nordiske Udst. i Kbh. 1888 ; Opmaaling af
Domkirkeruinerne i Kirkebø paa Færøerne (1889, s. m. H. N. Fussing);
Bygninger i Kbh.s Frihavn (Toldbygningen ved Søndre Frihavnsindkørsel,
Administrationsbygningen, Vagtbygning, den elektriske Station ved Vestkajen,
Proviantboderne og Funktionærbolig) (1891-98, s. m. Christian Jensen);
Brobergsgade 7-11, Andreas Bjørnsgade 2-28, Bodenhoffs Plads 8-10,
Burmeistersgade 1-27 (190001, s. m. Rogert Møller); Sundøre, Rungsted
Strandvej 145, Rungsted og Barnekowhus, Kr. Bernikows Gade 4 (begge 1901) ;
Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57 (1902, s. m. C. Ditlefsen).
Restaurering: Mølleporten i Stege (1895-96). Dekorative Arbejder: Det
Cappelen'ske Familiegravsted paa Assistens Kgd. (1897, s. m. Christian
Jensen); Restaurant Schucani & å Porta, Købmagergade 18 (1898, senere
nedlagt); Sokkel til P. S. Krøyers Buste af Sophus Schandorph i Østre Anlæg
(1904). Endvidere Keramik (Lertøj for Kbh.s Lervarefabrik), Møbler, bl. a.
Inventaret til det daværende Kunstindustrimuseurn (1895). Litterære Arbejder:
Gamle københavnske Huse og Gaarde (1894-95, s. m. Alfr. Larsen); Medarbejder
ved ”Kunst” 1899-1905; desuden talrige Artikler bl. a. i Arch., Dannebrog og
Salmonsens Leksikon 1. Udgave samt Dansk biografisk Lexikon (Bricka).
Erik Schiødte virker
gennem sine Arbejder først og fremmest som Elev af Hans J. Holm. Han var ikke
fremragende. Men som smukke og tidstypiske Arbejder kan dog bl. a. nævnes
Villaen paa Filippavej og de gotiske Proviantboder i Frihavnen. Mere et
tidstypisk Kuriosum end en Skønhed var derimod det Bogskab, der fra neden og
opefter var komponeret med Anvendelse af de vigtigste Stilarter: ægyptisk,
klassisk, romansk, gotisk, Renæssance. S. spillede ogsaa en Rolle som
Arkitekturkritiker og ved sit arkæologiske Arbejde. Mindre heldig i vor Tids
Øjne er dog hans Restaurering af Mølleporten 1 Stege, hvor han hævede den
”skumle” Taghætte. (A.) K. M.
Tegninger af ældre nordisk
Architektur, 1877, Tvl. 4; 1879, Tvl. 3, 9, 12; 1880, Tvl. 14, 16; 1887, Tvl.
8, 12, 18; 1889, Tvl. 2-5; 1893, Tvl. 11-12; 1896, Tvl. 11-14, 17; T. for
Kunstind., 1895, 28 71, 83; 1896, 22, 24, 31, 176; 1897, 91-96; Ark., 1898-99,
56-58 (Restaurant Schucani & A Porta); 1900-01, 40-44 (Karre ved Bodenhoffs
Plads); Medd. fra Akad. Arkitektfor. 1899-1900, 67; Arch., 1901-02 A, 24-30
(Forsk. Bygninger); 1902-03, 21-24 og 27 (Opmaalinger paa Kirkebø); 1909-10,
118, 121-23 (Nekr.), 125; 1912-13, 351 (Fiskeriudst.bygning); Breve fra Jul.
Lange ved P. Købke, 1902, 223; T. f. Ind., 1904, 222-23 (Møbler); Ill. Tid.,
1904-05, 55 (Møbler), 503; 1909-10, 164 (Nekr.); Otto Borchsenius i
Journalisten, April 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 186,
249; Axelline Lund: Spredte Erindringer bjemmefra og udefra, 1917, 148-49;
Berl. Tid. 7. Dec. 1909 (Nekr.); Nat.tid. 7. Dec. 1909 (Nekr. af Chr.
Gulmann); Pol. 8. Dec. 1909 (Nekr. af C. Brandstrup).
Schiødte, Valdemar Harald Immanuel, 1852-1924, Maler. F.
14. Dec. 1852 i Kbh., d. 18. Juli 1924 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg).
Forældre: Urtekræmmer, Kaptajn Jørgen Valdemar S. og Jensine Georgine
Schiødte. Gift 10. Juni 1894 paa Fr.berg med Caroline Margrethe Nyegaard, f.
13. April 1858 i Blidstrup, d. 15. Febr. 1943 paa Fr.berg, D. af Sognepræst
Conrad Sophus N. og Caroline Margrethe Schiødte.
Uddannelse: Student 1871,
cand. phil. n. A.; blev derefter forb. til Akad. af Chr. V. Nielsen; opt. i
Alm. Forb.kl. Nov. 1873; Afgang som Maler Dec. 1879. Rejser: 1883-91 Frankrig,
Belgien, Tyskland (især med Bopæl i München). Udstillinger: Charl. 1880-83,
85, 93, 95; Nord. Udst. 1883.
Arbejder: En Kolportør med
gudelige Skrifter besøger en syg (udst. 1880, købt af Kunstfor.); En
Barberstue (udst. 1881) ; Efter Sygelejet (udet. 1883); Tunge Timer (udst.
1883); Portrætter i Pastel (udst. 1893 og 95); Kvinderne ved Graven
(Altertavle i Lerbjerg Kirke; approberet af Akad. 1911).
Efter sin Hjemkomst
arbejdede Schiødte overvejende ved Ill. Familie Journal som Skribent og
Tegner. Han udg. 1911 Fortællingen Møllebakken. Red.
Schiødte, Lars Jørgensen, 1714-86, Billedskærer. Døbt
15. April 1714 i Søby ved Assens, d. 30. April 1786 i Assens, begr. sst.
Forældre: Daglejer Jørgen Laursen S. og Karen Madsdatter. Gift 30. Sept. 1739
i Assens med Birgitha Caterina Sørensdatter.
Tilbragte næsten hele sit
Liv i Assens, hvor han 1738 fik Borgerskab som Snedker og desuden ernærede sig
som Bedemand. A. F. B.
Schiøler, Henning Schou, f. 1898, Maler. F. 22.
Maj 1898 i Kbh. Forældre: Kaptajn, Kasserer i Finansministeriet Rasmus
Christian S. og Elise Lucie Christine Schou. Gift 24. Juli 1923 i Kbh. med
cand. mag. Else Regina Kjær, f. 27. Dec. 1901 i Kbh., D. af Grosserer Carl
Vilhelm K. og Kamma Petersen.
Uddannelse: Student 1915;
forb. til Akad. hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916; forlod Akad.
ved Elevernes Strejke 1920; senere Elev af P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1920
Berlin og Dresden; 1922 og 26-27 Paris; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn.
Eft. 1918-19, 21-23; Charl. 1921-22, 25-26, 28-32, 34-35, 37-41, 43-45, 47-50;
Charl. Eft. 1941; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1929, 31, 32, 39.
Arbejder: Landskaber med
Motiver fra Taasinge (1918-38), derefter bl. a. fra Anholt og Nordjylland og
fra 1940 fra Egnen omkr. Nykøbing S.; Foraarsmorgen paa Orlogsværftet (udst.
1941) ; Portrætter (bl. a. af Harald Herdal (udst. 1931)) og Figurbilleder;
Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. samt i Søfartsmus. paa Kronborg (Tegn.
af danske Orlogsskibe); har arbejdet med Radering og Træsnit. Red.
Nat.tid. 18. Sept. 1929
(Th. Faaborg); 17. April 1931 (Int.); Morgenbl. 24. Sept. 1929 (Magnus
Bengtsson); Berl. Tid. 21. Sept. 1929 og 23. April 1931 (begge K. Flor).
Schiøller, se ogsaa Schøller.
Schiønning, Jacob Andersen, c. 1713-60,
Murermester. F. c. 1713, d. 9. Sept. 1760 i Kbh., begr. sst. (Trin.):
Forældre: Anders S. og Cathrine Graahed. Gift med Petrea Elisabeth
Pedersdatter Hanberg.
Uddannelse: Murersvend hos
Oldermand Ole Larsen 1730. Hverv: Vurderingsmester i Kbh.s Brandforsikring fra
1753 til sin Død; Oldermand for Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1754-59;
Vicebranddirektør ved Kbh.s Brandkompagni 1758; Premierløjtnant ved Kbh.s
Borgervæbning.
Arbejder: Beskæftiget ved
Vedligeholdelse af Palæet i Roskilde (Kontrakt med L. Thurah 1738), ved
Arbejder paa Roskilde Domkirke, bl. a. Chr. IV.s Kapel (1745), ved
Reparationen af det store Taarn paa Kronborg efter Nedstyrtningen i 1748,
endvidere ved Nyholms Mastekran paa Orlogsværftet. Dekorative Arbejder:
Murer- og Stenhuggerlavets
Lavslade 1757. A.
Friis: Bidrag, 1890-190),
320 (Roskilde Domkirke), 381-84 (Kronborg); C. Nyrop: Kbh.s Murer- og
Stenhuggerlav, 1907, 144 og 152 (Lavstaden), 163, 413; Kbh.s Brandforsikring
1731-1911, 1913, 485; Chr. Axel Jensen i Arch., 1923, 58 (Lavstaden); Arthur
G. Hasse: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 176, 543; C. Elling: Holmens
Bygn.hist., 1932, 123 (Nyholms Mastekran).
Schiøtt, Heinrich August Georg, 1823-95, Maler. F. 17.
Dec. 1823 i Helsingør, d. 25. Juni 1895 i Hellebæk, begr. i Kbh. (Garn.).
Forældre: Fourer, senere Toldforvalter i Sakskøbing, Kammerraad Heinrich
Erpecum S. og Anna Sophie Marie Fleron. Gift 1 ° 25. Maj 1850 med Betty
Augusta Ultima Søht, f. 12. Febr. 1820 i Kbh., d. 2. Jan. 1853 sst., D. af
Kirurg ved det borgerlige Artilleri Hans Heinrich S. og Laurentse Euphrosyne
Bernhardine Tietchen. 2° 8. Maj 1855 i Kbh. med Mariane Ogilvie, f. 13. April
1836 i Kbh., d. 26. Nov. 1857 sst., D. af Landmand Georg William O. og Ane
Marie Hovaldt og Adoptivdatter af Isenkræmmer, Grosserer Mathias Frederik
Octavius Winther og Emilie Sophie Frederikke Søht.
Uddannelse: Lærling hos
Malermester Geisler 1842 ; Okt. 1841 opt. paa Akad. i 1. Frihaandssk.,
avancerede 1843 til Modelsk. ; lille og store Sølvmed. 1846. Stipendier: Akad.
1850-52; Ancker 1872-73. Rejser: 1850-52 over Dusseldorf, Køln, Antwerpen og
Bryssel til Paris. Ophold i Fontainebleau; arb. en kort Tid i Maleren Leon
Cogniets Atelier i Paris, derefter England, Italien; 1872-73 Ægypten,
Palæstina, Grækenland, Italien og Svejts; mindre Rejser til Norge (1851, 55),
Sverige og Island samt Cannes (1885). Udstillinger: Charl. 1844-95 (47 G. m.
218 Arb.); Salonen i Paris 1850 el. 51 (bl. a. Portrætter af Fr. VII og af
General de Meza) ; Paris 1855 ; Akad., Stockholm, 1866, 70; Nord. Udst. 1872,
83; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; 18.
Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad., Medl. 1854; tit. Prof. 1866.
Arbejder. Portætter:
Købmand Evens og Hustru (1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Generalmajor P. F.
Quaade (1847); Fr. VII (c. 1850), Chr. IX (1853), Arveprinsesse Caroline
(1854) og Dronning Louise (1855) (alle 4 foruden flere andre Rosenborg);
Selvportræt (1849), Generalløjtnant Christian de Meza (1850), Stiftamtmand
Reinhold v. Jessen (1850), Veterinærfysikus H. C. Tscherning (1861, ogsaa i
Litografi) og Grev S. C. V. V. Knuth (1867(?)) (alle 5 foruden flere andre
Fr.borg); Maleren J. L. Lund (1854, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Kunstnerens
Hustru (1853, 56); Augusta Blixen Finecke, f. Prinsesse af Hessen (1854,
Hesselagergaard) ; Grev og Grevinde Ludvig Brockenhuus Schack (1866,
Giesegaard); Grev og Grevinde F. C. O. Reventlow (1863, Pederstrup);,
Konventualinde Charlotte v. Wormskiold (1866) og Grev A. W. Moltke (begge
Vemmetofte); Baronesse Julie Reedtz-Thott (Barneportræt, 1854, Gaunø); Baron
Tage Reedtz-Thott (1867); Baronesserne Sophie Magdalene Holsten(1853), Regitze
Holsten (1854) og Emilie Holsten (1854) samt Baron Adam Christopher Holsten
Carisius (18547) (alle 4 Langesø); Hofjægermesterinde Henriette Scavenius, f.
Komtesse Moltke (1856, Borreby); Lensgreverne C. C. S. Danneskiold-Samsøe
(1855) og Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe (1859) (begge Gisselfeld); Herredsfoged
H. C. Gad (Raadhuset, Sæby); talrige Portrætter er litograferede hos Em.
Bærentzen og Tegner & Kittendorff.
Landskaber,
Historiemalerier og Genrebilleder: Imogen og Jachimo (Maribo Mus.); Kong
Vermund og Uffe hin Spage (udst. 1850); Bondepige fra Telemarken (1851) ;
Asker Rygs Hjemkomst (udst. 1852); Fra FontainebleauSkoven (1852); Parti af
Jægersborg Dyrehave (udet. 1858); Kristus i Getsemane (Altertavle, 1860 i
Torslev Kirke, Hjørring Amt); De varme Kilder paa Island (1862) ; En islandsk
Brud (udst. Stockholm 1866) ; Brage og Idun (udst. 1870 sst.); Sagalæsere.
Island (udst. 1871); Ved Thingvalla (1872, Mus. i Reykjavik); Ægyptiske
Kvinder. Kairo (1873) ; Bedende Romer (1874); Udsigt over Kairo (udst. 1878);
Jøder paa Klagepladsen i Jerusalem (udst. 1880) ; Badende Drenge. Aalsgaarde
(1884) ; Udsigt over Cannes (1885) ; Ved Vandløbet i Hellebæk Skov (udst.
1891) ; desuden talrige Akvareller og Tegn. med Motiver fra Rejserne.
Schiøtt var en umaadelig
flittig og produktiv Maler. Som Portrættør nød han stor Anseelse og overøstes
med Bestillinger, især af
Adelen og det velhavende
Borgerskab. Hans flove, glatte Penselføring og elskværdige, ikke
dybtgaaende Karakteristik
gjorde ham til Datidens mest eftertragtede Modemaler. Fra sine
Rejser i Nord og Syd
hjembragte han brogede Naturskildringer og Folkelivsbilleder. Det Be-
løb (11.000 Kr.), der
indkom ved Auktionen (Okt. 1938) over hans og Datteren Elisabeth
Schiøtts (s. d.)
efterladte Arbejder, anvendtes til et Kunstnerlegat, der bestyres af Akade-
miet. J. B. H.
Berl. Tid. 26. Juni 1895;
Auk.kat. 9. Dec. 1895, 10. Febr. og 8. April 1896 (Dødsbo); Sig. Schultz 1
Danske i Paris, 11, 1938.