Weilbachs Kunstnerleksikon  S Index                                                KRAKS BLAA BOG 1949

DANSK BIOGRAFISK HÅNDLEKSIKON

 Weilbach 1895-96

Weilbach 1877-78

Hjem - Home

Weilbach 1947  til håndholdt computer eller mobiltelefon

Kraks Blå Bog 1957

Illustreret Musikleksikon 1924

Kraks Blå Bog 1910

 

S_

S__F_

Saabye__August

Saabye__Carl

Saabye__Susanne

Saabye__Svend

Sacco__Peter_E

Sachs__Sebastian

Sachsendahl__Johan_Gottlieb_Friederich

Sadolin__Gunnar_Asgeir

Sahl__Olaf_Kristian

Sahl__Sale____Mester

Sale_Mester

Saleman__Georg

Salgen

Salgen__Salligen___Andres

Salicath__Jenny

Sall__Melchior

Salligen__Andres

Sallinen__T__K

Salling__Andreas

Salling__Salligen__Selgen___Henning

Salling_Mortensen__Harald

Salm__Lorens

Saloman__oprindelig_Salomon___Geskel

Salomon_

Salomon__Bennet

Salomon__Geskel

Salomon__Harald

Salomon_Sorensen__Gerda

Salomon_Sørensen__Arnold

Salomonsen__Heiman

Salomonsen__Osvald

Salomonsson__Åke_Elis

Salto__Anna_Camilla__Kamma_

Salto__Axel

Saltoft__Eduard

Saltvig__Anders_Peter_Rasmussen

Saly__Jacques_Francois_Joseph

Samfleth__Samfleet__Sandfeldt___Anthoniu

Samsøe__Jens_Jensen

Samuel_

Sand_Christiansen__Georg

Sand_Holm

Sandberg__Carl_Leonard

Sandberg_Nielsen__Georg

Sander__Valdemar

Sandfeldt__Anthonius

Sandholt__Anna_Marie_Louise

Sankt_Jørgens_Mester

Sannom__Charlotte

Santino_

Sarauw__Laura

Sarp__Gerda_Ploug__

Sarp__Otto

Sart__Felix_du

Sartz__Mathias_Uldrichsen

Sarvig__Anne_Grete

Sarvig__Edvard

Sass__Kai_

Sauer__Corvinianus

Sauermann__Hans_Heinrich

Saurl_and_____H

Saxen__Johann_

Saxild__B__C

Saxild__Johan_Henrik

Saxesen__Peter_Ludvig

Saxtorph__Elisabet_Sigrid

Saxtorph_Mikkelsen

Scavenius__Fergus_Roger

Schack__Cornelie__Conny_

Schack__J__O

Schack__Sophus

Schade__Harald

Schade__Laurids_Hansen

Schade__Rudolph_Christian

Schaffalitzky_de_Muckadell

Schalcken__Godfried

Schaltz__Friderich

Schami__Throvvend

Schandorff__Johannes

Schandorff__Peter

Schaper__Caspar__Friederich_Harsdorff

Schaper__Gottfried

Scharff__Niels_William

Schaten__Hubert

Schavenius__Claus

Schavenius__Johan_Nicolai

Scheel__Hans_Heinrich

Scheel__Henning

Scheelke__Ellen_Elna

Scheelke__Laura

Scheemaeckers__Scheemackers__Scheemaeker

Scheemaeckers__Scheemakers___Peter__II_

Scheffel__Schøffel___Jørgen

Scheidlinger__Matthias

Schele__Carsten

Schellerup__Christian_Ludvig

Schenck

Schenelly_

Schenstrøm__Christian_Vilhelm

Schepelern__Frederik_Anton_Adolph_

Scherfig__Hans

Scherg__Johan_Georg

Scheuermann__Carl_Georg

Scheving__Gunnlaugur_Oskar

Schieltved__Carl

Schierbeck__Axel

Schierbeck__Jens_Christian

Schierbeck__Peter_Christian

Schilling__Johan_Heinrich

Schillinger__Schilling___Johan_Bernhard

Schindler__Paul

Schiolten__F

Schirer__Franciscus

Schive__Skive___Laurids_Thomsen

Schiødte__Erik

Schiødte__Lars_Jørgensen

Schiødte__Valdemar_Harald

Schiøler__Henning

Schiøller

Schiønning__Jacob

Schiøtt__Heinrich_August

Schiøtt__Sophie_Marie_Elisabeth

Schiøtt__Søren

Schiøttz_Jensen__Ida_

Schiøttz_Jensen__Niels_Frederik

Schiøtz__Carl

Schjelderup__Georga_Elise__Leis_

Schjødt__Sigvard

Schlegel__Friedrich

Schlegel__Frits

Schleisner__Christian_Andreas

Schleuen__I__G

Schlessinger__Hans

Schlichting__Carl_Knud_Aage__André_

Schlichting_Carlsen__ved_Daaben_Carlsen_

Schlichtkrull__Johan_Christopher

Schlichtkrull__Marie_Kirstine

Schlick__Benjamin

Schmahlfeld__Georg_Ludwig_Friederich

Schmedes__Ib_

Schmedtgen__Schmitgen__Schmidtgen__Schme

Schmid__Joh__Georg

Schmid__Johan_Jacob

Schmidt__Albrecht

Schmidt__Alfred_Michael

Schmidt__Carl

Schmidt__Carl_Anthon

Schmidt__Christian_Claudius_Alexander

Schmidt__Ejgil_Vedel

Schmidt__Franz_Antonius

Schmidt__Hans_Christian

Schmidt__Hans_Michael_Arnkiel

Schmidt__Jacob

Schmidt__Margrethe_Johanne__Grethe_Carl_

Schmidt__Nicolai_Outzen

Schmidt__Ole_Jørgen

Schmidt__Per_Linnemann

Schmidt__Smidt___Hanson

Schmidt__Theodor_Christian

Schmidt__Valdemar

Schmidt__Wilhelm

Schmidt_Andersen__Johannes

Schmidth__Olaf__

Schmit__Wilhelm_Ludvig

Schmitgen__Joachim

Schmith__Elisabeth_Drewes

Schmith__M__W

Schmitt__Hans

Schmitz__Franz_Liborius

Schneider__Christopher

Schneider__Johan_Ludvig

Schnell__Snell___Bertel_Ulrichsen

Schnitker__Johan

Schobius__Christjern

Scholl__ved_Daaben_Schall___Philip_Jean_

Scholten__F__C

Scholten__Frederikke_Caroline_Emilie

Scholtz__C__F

Scholtz__Elias

Schondel__Ludvig_Otto

Schoonjans__Anton_i_

Schorn__Sophus_Wilhelm__Willy_

Schottmann__Johan_Bernhardt

Schou__Charles_Jacob

Schou__Frederik_Ludvig

Schou__Hans_Henrik

Schou__Helen

Schou__Karl

Schou__Ludvig_Abelin

Schou__Mikael

Schou__Peter

Schou__Peter_Alfred

Schou__Sigurd

Schou__Sven

Schouboe__Henrik

Schouboe__Poul__Pablo_

Schouw__Andreas

Schouw__Georgia

Schouw__Joachim_Frederik

Schovelin__Axel

Schow__Joachim_Godske

Schrader__Christian_Ferdinand

Schrader__Hans__Johan__Jacob

Schrader__Karen

Schram__Johan_Jørgen

Schram__Ulrik

Schroeder

Schroeder__Rolf

Schröder__J__F__M_

Schröter__Johan_Friedrich_Wilhelm

Schrøder__Abel_Abelsen_den_Yngre

Schrøder__Abel_den_Ældre

Schrøder__Anton

Schrøder__Bernhard_

Schrøder__Ejler_Abelsen

Schrøder__Else

Schrøder__J__N

Schrøder__Johan

Schrøder__Johan_Nicolai

Schrøder__Jørgen_Christian

Schrøder__Jürgen

Schrøder__Karl

Schrøder__Kay

Schrøder__Niels_Einer

Schrøder__Peder_Hansen

Schrøder__Povl

Schrøder__Vilhelm

Schuch__Hans_Jacob

Schuerer__Franciscus

Schule__Georg_Christian

Schult__Gevert

Schult__Skult___Jørgen

Schulte__H

Schultz__Anton

Schultz__Asta_Ring

Schultz__Julius_

Schultz__Peder_Berthold_Carl_Georg

Schultze_

Schulze__Friedrich__Fritz_

Schumacher__Harald_

Schumann__Johan_Daniel

Schumann__Johann_Daniel

Schutt__Gevert

Schwab_e___Hans_

Schwabe__Suabe__Svabe__Swabe___Nicolaus

Schwabe__Swaber__Svaber___Leonhard

Schwanen__Nicolaus

Schwanenflügel__Niels_Johannes_Emil

Schwartz__Ervin_Otto_Walter

Schwartz__Johan

Schwartz__Johan_Adam

Schwartz__Johan_Georg_Frans

Schwartzkopf__Johan_Georg

Schwartzkopf__Mathilde_Minona_Marie__Mim

Schwenn__Carl

Schwenn__Tabita

Schwensen__Edmund_Christian

Schwensen__Hans_Hinrich

Schyl__Jules

Schäffer__Diderik

Schäffer__Magdalene_Margrethe

Schämdl__Franz_Joachim

Schæffer__Shepherd___Antoni

Schøler__Peter_Christian

Schøller__Schioller___Caspar_Mortensen

Schøller__Schiøller___Johannes_Caspar

Schønheyder_Møller__Valdemar

Schübeler__Heinrich

Schürer__Schuerer__Schirer___Marianus_Fr

Schütte__Carl_Laurits_Oscar

Schütte__Hans_Olufsen

Schütz__Nicolaus

Schütze__Rolf

Secher__Alexander

Secher__Valdemar

Sedivy__Franz

Sedivy__Karel

Seeberg__Olga

Seehusen__Jens_Johan_Wilhehn

Seehusen__Johan_Christoph

Seehusen__Peter_Johan

Seehusen__Reinhold_Johann_Peter

Seest__Christian

Seest__Knud_Tanggaard

Sehested__Jens_Steen

Sehested_t___Christian__

Sehler__L_

Seidelin__Erika_Marie_Ingeborg

Seidelin__Henning

Seidelin__Jens_Conrad

Seidelin__Johannes_Henrik_Bernhard

Seidelin__Peter_

Seiffert_

Seimundsson__Sæmundsson___Jónina

Seiptius__Seipt___Georg

Seizberg__Johanna_Amalia

Sejg__Johan

Sejg__Kirsten_Gye

Selderson__Franciscus

Seligmann__Georg

Semberlund__Carl

Semibyzantios_Mester

Semp__Semb___Johan

Sengher__Philip

Senn__Johannes_

Seréne_d_Acquéria__Joseph_Louis_Bruno_Da

Sessingø, Kaj

Setoft__Valdemar

Sevel__Peter

Seydewitz__Carl_Christian

Seyfart___C__F__P_

Seyffert__J__C__

Seyler

Shepherd__Antoni

Sibbern__Henrik_Steffens

Siboni__Emma_

Sickert___Johann__Jürgen

Sickert__Oswald_Adalbert

Siebe_n__Siibe___Jan

Siegel__Christian_Heinrich

Siegumfeldt__Herman

Siersted__Hans_Nicolai__1815_61

Sievert__Erik

Sievert__Otto

Sighraf___

Signac__Pierre

Sikker_Hansen__Aage

Simesen__Viggo

Simmelhag__Hans_Jacob

Simmelhag_Kay

Simon__

Simonsen__Alfred

Simonsen__Anders_Peder

Simonsen__Axel

Simonsen__Carl

Simonsen__Ingeborg

Simonsen__Johanne

Simonsen__Nicolaj

Simonsen__Niels_

Simonsen__Simon

Simonsen__Simon_Peter

Simonsen__Søren__

Simonsen_Borch

Sindberg__Adamine

Sindbjerg_Mester

Sindel_

Sinding__Knud_

Sinding__Stephan

Sinding__Svend

Sinding_Larsen__Kristofer

Siritius__Otto_Christoffer

Sittow__Suttow__Zittos___Michel

Sivering__Sieffering___Hendrik

Sivertsen__Sivert

Sjöberg__Bertil

Skade__Lauritz

Skahle__Skale___Johann

Skat__Niels_

Skikkild__Chresten

Skive__Lars

Skjelborg__Axel

Skjøt_Pedersen__Alfred

Skjøth__Niels_Christian

Skole_Overgaard__Peder

Skonvig__Jon_

Skotte__Berent

Skov__Aksel_

Skov__Anders_Marius

Skovby_Aagesen__Grethe_

Skovgaard__Ebbe_Nielssøn

Skovgaard__Eline

Skovgaard__Eskil__

Skovgaard__Georgia

Skovgaard__Hans_Georg

Skovgaard__Hjalte

Skovgaard__Joakim

Skovgaard__Johan_Thomas

Skovgaard__Morten_Christian

Skovgaard__Niels_Kristian

Skovgaard__Ole

Skovgaard__Peter

Skovgaard__Peter_Christian

Skovgaard__Suzette

Skredsvig__Christian

Skrivers__Niels

Skuldelev_Mester_

Skult__Georgius

Skutte__Evert_

Skyt__Hans

Skærup_Mester_

Slache__Friedrich

Slache__Henrich

Slache__Slag__Slake___Arent

Slache_Slag__Jørgen_Arentsen_

Slettebo__Christian

Slott_Møller__Agnes

Slott_Møller__Georg_Harald

Smaldtz__Jørgen

Smidt__Carl_Martin

Smidt__Cornelius_Hans

Smidt__Hans

Smidt__Hans_Jacob

Smidt__Jørgen

Smidt__Smith___Jacob

Smidt__ved_Daaben_Schmidt___Agnes

Smidth__Anna

Smidth__Hans

Smidth__Henrik_Philip

Smith__Axel_

Smith__Carl

Smith__Carl_Sophus_Julius

Smith__Joachim_Becher

Smith__Ludvig_August

Smith__Marie

Smith__Olga

Smith__Peder_Jacob_Nielsen

Smith__Troels

Smitt__Arne_Wagner

Sode__Caroline_Charlotte

Soherr__Johann

Sommersted__Julie_Nissen

Sonne__Carl_Edvard

Sondrup__Just_Nielsen

Sonne__Jørgen_Valentin

Sonnin__Ernst_Georg

Sophie_Hedevig

Sophie_Magdalene

Sottrup_Jensen__Jens

Soya_Jensen__Carl_Martin

Soya_Jensen__Emilie

Spang__Michael_Henry

Spang_Olsen__Ib

Sparkier__Christen

Spartier__Christian

Specklin__Daniel

Spengler__Johan_Conrad

Spengler__Lorenz

Speyer__Rut

Spierincx__Spiering___Frans

Spigelberg__Henrik

Spirhugger__Hans

Spitzmacher__Bartholomæus

Spliid__Hakon

Spott__Niels

Sprechler__Ulrik

Spækhøker__Jens

Stacken__Catharina

Staffensen__Peter

Staffieri__Carlo_

Stage, Mads

Stage__Wilhelmine_Cornelia_Edma_Frølich

Stager__Steffen

Stager__Zacharias_

Stallknecht__Claus

Stallknecht__Stalknegt___Kay

Stange__Carl_Friedrich

Stanley__Carl__Charles__Frederik_Ferdina

Stanley__Carl_Frederik

Stanley__Simon

Stannnann__Franz_Georg

Stappost__Hendrich

Starcke__Dagmar

Starcke__Henrik

Starup_Mester__

Staulund__Carl_Gottlieb

Staun__Stavn___Jeppe_Pedersen

Stave__Stawe__Stabe___Christian_Larsen

Stecker__Werner

Steckmest__C

Stedesand__Johan

Steemann_

Steemann__

Steen__Albert

Steen__Elna

Steen__Hans_Christian

Steen__Otto_Lundbye

Steen_Hertel__Elna

Steenberg__Georg

Steenbloch__Cornelius

Steenbock__Sievert

Steenbuch_

Steenbæk_Knap__Else

Steenbæk_Petersen__Else

Steenfeldt__Johannes_Eilert

Steenstrup__Johannes_Resen

Steenstrup__Sigrid

Stefansen__Carla_Rachel

Steffen__Zacharias

Steffen_sen___Johan

Steffens__Maximilian

Steffensen__Peter__

Steffensen__Poul

Stefánsson__Jón

Stefánsson__Kristin_Jónsdóttir

Stegellmann__Claus

Stegler__Albert

Steglich__William

Stegmann__Johann

Stegmann__Povl

Stegmester__Johann_Diedrich

Stein__Johan_Carl_Hendrik_Theobald

Steinlein

Stel_t_zner__Anna_Caroline

Stel_t_zner__Carl_

Stel_t_zner__Carl_Ferdinand__

Steltzer__Johan_Paul

Stemann__Poul_Christian

Stenersen__Olaf

Stengade__Erik

Stensøn__Willem

Stentzel__Albret

Stenwinckel_

Stephansen__Axel

Stephensen__Hakon

Stephensen__Magnus

Sterup_Hansen__Dan

Stevns__Niels_Larsen

Stibolt__Andreas

Stibolt__Ellen

Stibolt__Ernst_Wilhelm

Stibolt__Hans_Henrik

Stibolt__Niels_

Stibolt__Thiel_Erich

Stickenelli__Johan_Philip

Stilche__Jørgen

Stilling__Carl

Stilling__Harald

Stilling__Willads

Stillmann__Johan_Andreas

Stimmer__Stemmer___Jacob_Christoph

Stobberup__Mikkel

Stockfleth__Frederik_Hannibal

Stockmarr__Erik

Stoltenberg__Mathias

Stoltz__G_

Stonor_Werner

Storch__Edvard

Storch__Frederik__Fredrich__Friedrich__L

Storck__Hans

Storck__Hermann_Baagøe

Storck__Jørgen

Store_Fuglede_Mester

Storland__Elisabeth__Lis

Storland__Stefan

Storm__Peder

Storm_Petersen__Robert

Stoy__Abraham

Strachen__Friedrich_Frantz

Strachen__Julius

Strachen__Strachgen___Frantz_Joachim

Strack__Heinrich

Strack__Ludwig_Philipp

Stramboe__Frederik_Christian

Stranover__Stranovius__Stranowitz___Tobi

Strasch__Jasper

Straus__Hans

Streckfinger__Bonaventurus

Strodtmann__Christian

Stroe__Stroh___Johan

Strol______

Strubberg__Bodil

Struckmann__Erick

Struvius__Hinrich

Strøm__Gerda

Strøm_Tejsen__Johannes

Stub__Christian_Gottlieb_Kratzenstein

Stub__Mariane

Stubbe_Teglbjærg__Carl_Vilhelm

Stuckenberg__Børge

Stuckenberg__Theodor

Stuhlmann__Heinrich

Stuhr__William

Stuhrmer__Siegmunt

Stumme_____Absolon

Stunder__Stundre___Johan_Jacob

Sturmberg_er___Johan_Adam

Sturmberg_er___Johan_Christopher

Sturz__Helferich_Peter

Styrmand__Lambrecht

Stæhr__David

Stæhr_Nielsen__skrev_sig_med_Bindestreg_

Stæhr_Nielsen__skriver_sig_med_Bindestre

Stæhr_Olsen__Fritz

Stærmose__Jørgen

Støttrup__Andreas

Suab_e_

Suckow__Succo__Suchow__Zukow___Christian

Suencke__Christoffer_Christoffersen

Suenson__Palle

Suerus__Suerius__Swerius___Carolus

Suhr__Johan_Christopher

Suhrlandt__Karl

Sunde__Hans_Nicolai

Sundherg__Frederik_Martinus

Sundt_Hansen__Carl

Suob__Schuab_e___Schwab__Suab__Suobe__Sv

Suurlandt__Johan

Svabe_r___Swabe_r_

Svane__Christian

Svanekiær__Johan_Christian_Frederik

Svardahlyn__Svardelin_____Raben

Sveinsdóttir__Juliana

Svejstrup_Madsen__Vilhelm_Thorvald_Charl

Svendsen__C_

Svendsen__Georg_Anton

Svendsen__P__W

Svendsen__Theodor

Svendsen_Engel__Cathrine

Svenn_Poulsen__Margrethe

Svensen__Albert

Svenson__Ove

Svensson__Clod

Svensson__Karen_Margrete__Kamma_

Svensson__Otto_Hans

Svinhufvud__Anders__Andreas_

Svor__Anders

Swane__Christine__

Swane__Lars

Swane__Sigurd

Swenck__Christopher

Sweys__Laurens_Pietersz

Syberg__Anna

Syberg__Besse

Syberg__Christian_Friedrich__Fritz_

Syberg__Ernst_

Syberg__Hans

Syberg__Rille

Sylow__Christian

Syrak_Hansen

Sänger__Philip

Särkelä__Maria_Eveliina

Sæby_Mester

Sæbye__Fanny

Sæbye__Poul

Sæmundsson__Nina

Særslev_Mester_

Særsløv__Fr__Larsen_

Sø__Frederik

Sødring__Frederik

Søeborg__Axel

Søeborg__Knud

Søffrensen

Søgaard_Petersen__Poul_

Sømme__Jacob

Søndergaard__E

Søndergaard__Jens

Søndergaard__Kresten_Kudsk

Søndergaard__Ole

Søndergaard__Povl

Sønnerberg__Sønderberg___Peter

Sønnichsen__Niels_Brø_d_sgaard

Sønnicksen__Hinrich_Melchert

Sønnicksen__Peter

Søren_Snedker

Sørensen__Anders

Sørensen__Anna_Klindt

Sørensen__Anne_Grete

Sørensen__Anton_Marcellus

Sørensen__Carl

Sørensen__Carl_Eiler

Sørensen__Carl_Frederik

Sørensen__Christen

Sørensen__Ellen_Krause

Sørensen__Erick

Sørensen__Gerda_Ploug

Sørensen__Henrik

Sørensen__Henrik_Louis

Sørensen__Holger

Sørensen__Jens

Sørensen__Jens_Christian

Sørensen__Jens_Georg_Hjalmar

Sørensen__Jürgen_Anthon

Sørensen__Karl

Sørensen__Knud

Sørensen__Otto

Sørensen__Paul

Sørensen__Per_Ole_Hartvig

Sørensen__Poul

Sørensen__Salomon_Eberhard

Sørensen__Severin_Georg_Thorvald

Sørensen__Severin_Theodor

Sørensen__Søren_

Sørensen__Søren_Carl_Theodor

Süncksen__Süngsen___Jens

Sünnichsen__Detlef

van_der_Schardt__Skar___Zora__Dussart___

van_der_Skarr__Johan

van_Steenwinckel__Anton_i_

van_Steenwinckel__Hans_II__kaldet_den_Yn

van_Steenwinckel__Lorenz

van_Steenwinckel__Morten

van_Steenwinckel__Oluf

van_Steenwinckel__Stenwinckel__Steinvinc

van_Steenwinckel__Willum

van_Steenwinekel__Hans_III__kaldet_den_Y

von_Schmidt_Phiseldeck__egtl__von_Schmid

von_Schmidt_Phiseldeck__Otto

von_Schnitter__Michael__Michel__Christop

von_Scholten__Jobst

von_Stade__Peter

a_Lars_Peter__f__1910__Maler__F__16__Jun

a_Mads_Stage_

de_Sagorre__Francois

de_Sala__Eugéne

de_Slaglosia__Petrus

 

 

 

 

S., se A. S.; A. S. C. S.; I. S.; I. S. og I. S. B. L.

 

 

Saabye, August Vilhelm (Wilhelm), 1823-1916, Bhgr. F. 7. Juli 1823 i Skivholme ved Aarhus, d. 12. Nov. 1916 i Kbh., begr. sst. (Garn.). Forældre: Sognepræst, sidst i Lading, Erhard S. og Susanne Schmidt. Gift 1 ° 26. Okt. 1858 i Rom med Anna Pauline Hansen, f. 14. Febr. 1822 i Dansk Vestindien, d. 19. Marts 1867 i Kbh., D. af Overretsprokurator, senere Ejer af Flynderupgaard ved Tikøb Frederik Ferdinand H. 2° 29. Sept. 1869 i Kbh. med Baronesse Hanne Louise Augusta Haxthausen, f. 26. Dec. 1831 i Kbh., d. 8. Jan. 1911 sat., D. af Kaptajn, senere Oberst, Kammerherre, Baron Maximilian Frederik H. og Hanne Bartholine Würtzen.

 

Uddannelse: I Gørtlerlære 5 Aar hos Gørtler Mossin; Svend 1844; opt. paa Akad. Okt. 1842 ; avancerede til Dekorationssk. Juni 1846, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. Marts 1850, store Dec. s. A.; konk. forgæves til Guldmed. 1851, 53, 55; arbejdede i H. W. Bissens Værksted til 1854; havde 1848 frivilligt deltaget i Krigen som Underofficer. Stipendier: Reiersens Fond og Støtte fra Indenrigsministeriet 1855; Akad. 1858, 60; Ancker 1869; Treschow 1879. Rejser: 1855 over Paris (Verdensudst.) til Rom, hvor han blev til Sommeren 1865; 1869-70 Paris. Udstillinger: Charl. 1844-1915 (55 G. m. 104 Arb.); London 1862; Akad., Stockholm, 1866; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878, 89; Internat. Kunstudst., Berlin, 1891; Miinchen 1891; Chicago 1893; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Malmø 1914 ; Forum 1929 ; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849, 57; Eibeschütz' Pr. 1866 (i/Z Pr.), 72, 84; Guldmed., Paris, 1889 og 1900; Guldmed. af 2. Kl., Berlin, 1891; Med. i Miinchen 1891 og 1893 i Chicago ; Medl. af Akad. 1871; tit. Prof. 1880. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1887-92, 1893-1916, af Skoleraadet 1889-1911. Stilling: Lærer ved Akad.s Kunstskole for Kvinder 1888-1904.

 


Arbejder: En Presenterbakke, drevet og forgyldt (udst. 1844); Et Døbefad, drevet og forgyldt (udst. 1845); Polyhymnia (Kopi i Bronze efter antik Statue, Neuhausens Pr. 1849) ; En Fiskerdreng. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1856, Glyptoteket; udst. i Bronze 1857, Neuhausens Pr., Kunstmus.); Faun, som danser med en lille Bacchus. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1857, Glyptoteket; udst. i Bronze 1859, Kunstmus.; Gipsmodellen i Hirschsprungs Saml.); Silén, ridende paa et Æsel. Statuette (Voks, modelleret i Rom 1861, Glyptoteket; udst. i Bronze 1863, Kunstmus.); Psyche, der ved Fløjtespil opmuntres af Pan, efter at hun er blevet forladt af Amor (Gruppe, udst. 1862); En Dreng paa en Gedebuk. Skitse (Rom 1863, brændt Ler) og En Syndflodsscene (brændt Ler, 1866) (begge Hirschsprungs Saml.); Adam og Eva efter Syndefaldet (Gips, Aarhus Mus., halv Eibeschutz Pr. 1866); En Dreng med en Guldsmed (Marmor, Guldsmeden Bronze, udst. 1869, Kunstmus.); Episode af Syndfloden. Skitse (Voks, 1870, Hirschsprungs Saml.); Kain. Statue (Gips, Aarhus Mus., Eibeschütz' Pr. 1872) ; David, idet han slynger Stenen mod Goliath (Gips, udst. 1875, Maribo Mus.; Bronze 1897, Kunstmus., opst. i Haveanlægget); Udkast til et Monument for L. Holberg i Sorø (Gips, 1877, Hirschsprungs Saml.; videre Udkast 1882, tilh. Aalborg Mus.); Adam og Eva finder ved Nattetide og Fakkelskin den døde Abel (Skitse i Voks, c. 1878), En staaende Dreng, som ser efter en Torn i sin Fod (Skitse i Voks, 1883) og Skitse til et Monument for J. J. A. Worsaae (Voks) (alle 3 Hirschsprungs Saml.); Susanna for Raadet. Statue (Gipsmodel udst. 1884, tilh. Aalborg Mus., Eibeschütz' Pr.; Guldmed. Paris 1889, Berlin 1891 og München s. A., Medaille i Chicago 1893; Marmor 1887, Kunstmus.; Marmor 1889 og Udkast i farvet Voks fra 1882, Glyptoteket; Gipsekspl. i Ribe, Maribo, Aarhus og Fyns Stiftsmus.); Lady Macbeth gaar i Søvne (1891; Marmor, Kunstmus. (udet. 1894); Gipsekspl. i Kolding og Ribe Mus., Voksskitse i Hirschsprungs Saml.); Den drømmende Sulamith (Voks, 1889) og En Profet skriver i Sandet (Voks, 1894) (begge Hirschsprungs Saml.); deltaget i Udførelsen af Thorvaldsens Johannes-Gruppe paa Frue Kirke (1877). Portrætbuster: J. P. E. Hartmann (udst. 1850; ny Buste modelleret 1891, i Marmor (1892) i Glyptoteket og Det kgl. Teater); En lille Dreng (Kunstnerens Søn Johannes) (c. 1860, Gips i Kunstmus.); Ernst Meyer (Gipsekspl. tilh. Akad.; i Marmor (Rom 1861) paa Fr.borg); Rudolph Rothe (Marmor 1875, Fr. borg); Fru Hellesen (ukendt Dame) (Marmor, 1881, Kunstmus.); Carl Peters (1888, Gips i Vejle Mus. og Hirschsprungs Saml.); Jul. Thomsen (1891, Polyteknisk Læreanstalt); L. F. Holmberg (1891, sat.); Magdalene Thoresen (modelleret 1892, Gipsekspl. i Kolding Mus., Marmor 1893, Glyptoteket); Gustav Johannsen (1892, Gips, Fr.borg og Folkehjemmet i Aabenraa); S. M.

 

Jørgensen (Gips 1896, Marmor 1898) og G. A. Hagemann (begge Polyteknisk Læreanstalt); H. Gram (c. 1898, Marmor, Videnskabernes Selskab); John S. Hansen (Portrætmedaillon) (Marmor, udst. 1899, Akad.); Michael Wiehe (Gips 1899, Fr.borg; Marmor 1900, Det kgl. Teater); Frederik Schwarz (bronzeret Gips, 1900, Teatermus.; Marmor, erhv. 1901, Det kgl. Teater); Julie Sødring (bronzeret Gips, 1901, Teatermus.; Marmor, Det kgl. Teater); Selvpor­træt (Gips, 1901, Hirschsprungs Saml.); Betty Hennings (1903 Marmor, Det kgl. Teater); B. J. Fog (Bronze, 1903, opst. ved Holmens Kirke); Caspar Paludan-Muller (Marmor, Fr.borg) ; Admiral Povl Løvenørn (Marmor, tilh. Fr.borg, dep. i Søfartsmus. paa Kronborg). Portrætsta­tuer: N. A. Abildgaard (Gips, 1868, tilh. Udst.komiteen ved Charl., opst. i Forhallen); H. C. Andersen (Bronze, 1877, afsløret 1880, Kongens Have, og i Gips (erhv. 1881) Aarhus Mus., flyttet til Kommuneskolen paa Ingerslevs Avenue); J. P. E. Hartmann (Bronze, afsløret 1905, St. Annæ Plads); Jul. Thomsen (1897, Bronze, afsløret 1906, ved Polyteknisk Læreanstalt; Voksstatuette (1893) og Gipsstatuette (1894) i Hirschsprungs Saml.); Petrus (Bronze, c. 1889), Hans Adolph Brorson (Bronze, 1895, opstillet 1906 (Bronzekopi ved Ribe Domkirke 1911); Skitse i Ler (1893) i Hirschsprungs Saml.) og Hans Egede (Bronze, 1913) (alle 3 foran Frederikskirken). Gravmæler over Anna Pauline Saabye (d. 1867) (Garnisons Kgd.), Fr. Paludan-Muller (d. 1876) (Asminderød Kgd.), Pastor R. Frimodt (d. 1879) (Kirkepladsen ved S. Johannes Kirke), Dr. C. L. Boye (d. 1879) (Jelling Kgd.), Godtfred Rump (d. 1880) (Bronzerelief paa Mindesmærke i Sandsten paa Hillerød Kgd.), Peter Schram (d. 1895) (Vestre Kgd.), Emil Hornemann (1899, Portrætmedaillon til Mindesmærke tegnet af L. Frølich, Assistens Kgd.) og Ludvig Fenger (1906, Marmor-Basrelief, Vestre Kgd.).

 

Aug. Saabyes tidligste Ungdomsaar var vanskelige. Han maatte kæmpe sig frem ad Haandvær­kervejen som Gørtler. H. W. Bissen lagde imidlertid Mærke til nogle selvstændige Ciselørar­bejder, som han udstillede, tog ham i sin Tjeneste og tog ham paa sit Atelier. Saaledes kom han ind i den Bissen'ske Tradition, og det var naturligt, at et grundlæggende Led i hans Udvikling blev et Ophold i Rom. I de 10 Aar, S. blev her, 1855-65, udførte han først og fremmest en Række Statuetter, støbte i Bronze og omhyggeligt gennemciselerede. De er udprægede Repræsentanter for den efterThorvaldsen'ske Epoke med dens Sans for Detaillen og præcise Udførelse, dens Forkærlighed for Idyllen og det lille Format, og de hører til dens bedste Arbejder. Tillige modellerede han to større Grupper, bl. a. Adam og Eva efter Syndefaldet.

 


S.s Stilling i Samtidens Billedhuggerkunst beror imidlertid paa, at han skød uden om sin jævnaldrende Generation og blev en af Hovedmændene i 80'ernes Naturalisme, under den mere afdæmpede Form, som med Dynastiet Bissen udviklede sig i Forlængelse af Traditionen fra Thorvaldsen. Det kan vistnok spores allerede i de 2 store Grupper fra Romeraarene, hvori der muligvis kan ses Indtryk fra Jerichau, men betegnende er især en Skitse, Episode af Syndflo­den, som han modellerede i Voks straks efter Hjemkomsten fra et Ophold i Paris Vinteren 1869-70. Den er forbavsende frigjort i Kompositionen for sin Tid. Senere fulgte Statuerne Kain, David idet han slynger Stenen mod Goliath, der ”ved sin friske Naturalisme virkede saa overraskende og løfterig” paa Foraarsudstillingen 1875 (Viggo Johansen), og 1884 Susanna for Raadet, der blev et af den naturalistiske Epokes mest kendte og højest skattede Skulptur­værker, ogsaa værdsat udenlands. Med Susanna og med Statuen Lady Macbeth gaar i Søvne (1891) ydede S. tillige, Side om Side med den yngre Bissen og Th. Stein, en fremtrædende Indsats i den Interesse for Marmorets Behandling, som prægede 90'ernes Billedhuggerkunst hos os. Man indførte den naturalistiske Stofgengivelse i Stenen, frigjorde sig ogsaa paa dette Omraade fra den Thorvaldsen'ske Klassicisme. S., hvis intime Sans for Formens og Materialets indbyrdes Forbindelse var skolet gennem Haandværkeruddannelsen og den Præcision, Metalarbejdet kræver, havde ”den følsomme Behandling af den levende Form, af den livsvar­me, bevægede Overflade” (Viggo Johansen), som Tiden ønskede at se.

 

I sit lange Liv blev S. i øvrigt en af de flittigste Bidragydere til hin Tids frodige Produktion af Monumenter, Mindesmærker og Portrætter. Hans største og mest kendte Arbejde i saa Henseende er H. C. Andersens Statue i Kongens Have (1877), overdraget ham efter en Konkurrence.  S.S-z.

 

Jul. Lange i Nord. tidskrift, 1878, 264-66; Nutiden, IV, 1879-80, 265-66; Jul. Lange: Billed­kunst, 1884, 494-501; Magdalene Thoresen i Ill. Tid., 1892-93, 301-04 og 1902-03, 637-38; T. f. Kunstind., 1899, 124 (Gravmindesmærke); København 13. Marts 1904; J. E. Hohlenberg i Ill. Tid.,1912-13, 492; Frits Casse: En gammel Ingeniørs Erindringer, 1913, 43f.; Berl. Tid. 13. Nov. 1916 (J. E. Hohlenberg, Jul. Schultz og And. J. Bundgaard); Nat.tid. 13. Nov. 1916; Pol. 14. Nov. s. A.; W. Thulstrup i Ill. Tid., Aarg. 58, 1. Halvbd., 23. Nov. 1916, 89-90; Viggo Johansen i Akad.s Aarsberetn. 1916-17, 1917, 13-14; Nat.tid. 7. Juli 1923 (Th. Faaborg); Eiler Nystrøm: Kongens Have, 1938, 95-96; Sig. Schultz i Danske 3 Paris, II, 1938; Svend Larsen i Anderseniana, 2. Rk. I, 1949.

 

Saabye, Carl Anton, 1807-78, Maler. F. 26. Aug. 1807 i Kbh., d. 25. April 1878 sat., begr. paa Fr.berg. Forældre: Proprietær Andreas S. til Meulenborg og Caroline Holm. Gift 30. Dec. 1849 i Rindom med Johanne Elisabeth Beissenherz, f. 31. Maj 1815 i Frederikssund, d. 9. Okt. 1875 paa Fr.berg, D. af Premierløjtnant, senere Major, Branddirektør Johan Christian Titus B. og Elise Smith.

 

Uddannelse: Elev af Akad. ml. 1822 og 33(Y) og uddannedes samtidig til Landskabsmaler under C. A. Lorentzens og Eckersbergs Vejledning. Rejser: Ophold i Diisseldorf, Dresden og München samt flere Rejser til Norge. Udstillinger: Charl. 1847-51 (4 G. m. 12 Arb.).

 

Stilling: 1852-63 Skovfoged i Fovslet ved Kolding.

 

C. Saabye paavirkedes under sit Ophold i Tyskland af de norske Malere Th. Fearnley og H. F. Gude. I Norge malede han Landskaber og Bjergbilleder, hvoraf flere erhvervedes af Fr. VII, til hvem han ogsaa malede et Parti fra Frederiksgave paa Fyn og et andet fra Jyllands Vestkyst. Norske Landskaber i forh. Joh. Hansens Saml.  Red.

 

 


Saabye, Susanne Augusta, 1856-1939, Bhgr. F. 5. Nov. 1856 i Skjoldelev, Lading Sogn, d. 31. Dec. 1939 i Kbh., begr. sst. (Kat. Vestre). Forældre: Gaardfæster, senere Proprietær Jens Christian S. og Cathrine Marie Madsen. Ugift.

 

Susanne Saabye var uddannet paa Musikkonservatoriet, underviste i Musik og virkede som Organist. Hun ønskede som ung at blive Billedhugger og fik lidt Undervisning af Onklen Aug. Saabye, der dog fraraadede hende at fortsætte. Senere har hun været Elev af Elna Borch. Hun syslede Livet igennem stadig med Billedhuggerkunsten, og blandt hendes Arbejder kan nævnes Portrætbuster af Gustav Hetsch (udst. Charl. 1924) og Marie Ponsaing samt Martyren (Relief), Køresvenden, en Figurstudie Vor Frue af Danmark og en Del Smaaarbejder i Ler og

Voks bl. a. med Motiver fra H. C. Andersens Eventyr.  Red.

 

Kathrine Bjerre i Kvinden og Samfundet, 30. Jan. 1915, Nr. 2, 23-24; Vore Damer 3. April 1924; Hus og Hjem 28. Juni 1932, Nr. 26, 612-13.

 

 

Saabye, Svend, f. 1913, Maler. F. 25. Juli 1913 i Nyborg. Forældre: Maskinmester ved Dansk Biologisk Station Eberhardt S. og Ernestine Brandt. Gift 1 ° 25. Okt. 1933 med Lise Wendel­boe Nielsen, f. 24. Marts 1914 i Nyborg, D. af Købmand Niels Christian N. og Olga Wendel­boe. Ægteskabet opløst 1940. 2° 27. Juni 1940 i Odense med Grethe Elisabeth Andersen, f. 5. Sept. 1916 i Odense, D. af Skræddermester Peder Kristian A. og Betty Andersen.

 

Uddannelse: Tekn. Sk., Odense, Okt. 1932; en kort Tid 1933 Elev af P. Rostrup Bøyesen og 1939 af Akad.s grafiske Sk. Stipendier: Emma Bærentzen 1950. Rejser: 1933-34 Frankrig; 1947 Norge; 1950 Frankrig; desuden Rejser til Sverige, Belgien, Svejts og Italien. Udstillinger: Fyns Stifts Kunstfor. 1933-35; Kunstn. Eft. 1935-36, 39; Germinalen 1937-39, 41 (Odense), 42 (Vejle), 44 (Fredericia og Haderslev), 48 (Aarhus), 49 (Odense); Fyens Forum 1936; Linien 1937; Charl. Eft. 1939 (Grafik); Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 (uden for Katalog); Germinalen 1948-49; Charl. 1950; Charl. Eft. 1950; Sep.udst. 1939 (Aarhus, s. m. fl. a.,) 44 (Aalborg), 45 (Odense), 48 (Kbh.); desuden flere Sep.udst. i Odense.

 

Arbejder: Figurkomposition med Petroleumslampe I, II, III, IV (udst. 1936) ; Portræt af J. W. Larsen (1937); Mor og Barn (1950, Fyns Stiftsmus.); Faar i provencalsk Landskab (udst. 1950, Aarhus Mus.); Have- og Skovbilleder, Landsbymotiver (Vejen gennem Stenløse, udst. 1944), Opstillinger, Børnebilleder, Skildringer af Sommernatten; har udført dekorative Arbejder for Odense Kommune i Restaurant ”Skoven” og i Phønix Teatret, Odense. Illustra­tioner: Niels Th. Mortensen: Den tunge Flugt (1939, Træsnit); Johannes Weltzer: Jens Kasper Søndenvind (1943); Landet mellem Bælterne, I-II (1945) (s. m. fl. a.); Chr. Richardt: Vort Land (1946); Niels Th. Mortensen: To Mand i Baaden (1949).

 

Efter en Periode med ekspressionistiske Eksperimenter er Svend Saabye gaaet over til en bred naturalistisk Form og en mere behersket Farveskala. Stærkest staar hans Landskaber med deres summariske Opfattelse, hvor man dog mærker nogen Indflydelse fra Giersings Landskabs­kunst. Ogsaa dekorative Opgaver har han udført, men her gør de kompositoriske Mangler sig stærkere gældende. Desuden har han udført grafiske Arbejder og illustreret nogle Bøger.  H.M.

 

Niels Th. Mortensen: Dansk Billedkunst, 1939; Ole Vinding i Kat. over Sep.udst. hos Axel Duckert, 1848; Ib Paulsen i Fynske Kunstnerportrætter, V, 1952.

 

 

Sacco, Peter E., c. 1745-93, Bhgr. og Stukkatør. F. c. 1745 i Kbh., d. 31. Aug. 1793 sst.


Besøgte Akad. og fik lille Sølvmed. 1767, lille Guldmed. 1768; konk. 1769 og 70 forgæves til store Guldmed.

 

Arbejder: Virkede som Stukkatør paa Wandsbek 1776 (Trofæer i Salen) og 1778-79.

 

B.L.G.

 

V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 II, 199; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser des 18. Jahrh., 1935.

 

 

Sachs, Sebastian, - 1619-23 -, Kalligraf fra Stettin, kunde ordne sine paa Pergament skrevne Bogstaver saaledes, at de dannede Billeder. Leverede 1620 Hertughoffet paa Gottorp Portrætter af Hertug Johan Adolf, af Hertuginde Augusta samt Fremstillinger af Nadveren og Korsfæstelsen. 1623 fik han Betaling i Holland for et lignende Billede af Prinsen af Oranien.  O.A.

 

Th. u. B. - Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

 

 

Sachsendahl, Johan Gottlieb Friederich, -176067 -, Maler.

 

Nævnes fra 1760 som Elev paa Akad.; fik lille Sølvmed. 1765 og 66, store 1767. Hans

eneste kendte Arbejde, en Tegning af liggende Model (Akad.) er beslægtet med Abelfiguren i

C. G. Pilos Maleri Kain og Abel.  G.B.

 

Utr. K. - Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark, 1940, 123 og Pl. VI.

 

Sadolin, Ebbe Benedikt, f. 1900, Tegner. F. 19. Febr. 1900 paa Fr.berg. Forældre: Læge Frode S. og Margrethe Cecilie Bartholdy Møller. Brodersøn af Gunnar S. (s. d.). Gift 17. Marts 1925 i Valløby med finsk Maler og Batikkunstner Mana v. Hansen, f. 27. Jan. 1898 i Kristiania, D. af Maler Werner v. H. og Nenni Magelsen.

 


Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1918, Elev til Jan. 1920 ; besøgte Grafisk Sk. under Aksel Jørgensen 1935-36. Stipendier: Tuborgfondets Rejselegat 1936; Villiam H. Michaelsen 1940. Rejaer: 1919 Island; 1920-21, 22, 26, 30, 35 Finland; 1920, 21, 22, 26, 30, 35, 45, 46, 48, 49, 50 Sverige; 1923, 27 (bl. a. Bauhaus Dessau), 28, 29 Tyskland; 1924, 48 Norge; 1925, 29, 31, 37, 50 Frankrig; 1933, 36, 46, 49 England; 1947 Svejts, Sydfrankrig. Udstillinger: Charl. 1921, 23, 25-26; Kunstn. Eft. 1923, 28; Paris 1925 (Batik); Brooklyn 1927 (Batik); Grassimuseum, Leipzig, 1927 (Tin, Batik); Barcelona 1929 (Keramik); Bryssel 1935 (Keramik); Paris 1937 (Keramik); Triennalen, Milano, 1951 (Keramik); Grønnin­gen 1932-33, 40, 4245, 47-48, 50; Grønningen, Stockholm, 1948; Fyens Forum 1936, 40; Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Vild Hvede Udst. 1941, 48; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Danske Tegnere 1948 (Oslo, Bergen), 50 (Stockholm); Sep.udst. 1919 (Studier fra Island, s. m. Jelle Troelstra), 22, 26 og 27 (s. m. Mana Sadolin), 34, 39 (Bieg & Grøndahl, s. m. Jean Gauguin og Cathinka Olsen), 40 (sst., Underglasurporcelæn s. m. Ove Larsen), 48 (Nasjonalgall., Oslo), 48 (Nationalmuseet, Stockholm). Udmærkelser: Grandprix, Paris, 1925 (s. m. Mana Sadolin) (Batik-Vægbeklædning) og Milano, 1951 (Keramik); Guldmed., Bryssel, 1935; Diplårne d'honneur, Barcelona, 1929 og Paris, 1937. Stillinger og Hverv: Knyttet til Bing & Grøndahl fra 1927 ; Tegner ved Dagens NyhederNationaltidende 1935-43, ved Berlingske Tidende fra 1943 ; Medl. af Best. for Danske Bladtegnere 1935-49 og af Best. for Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk fra 1949 ; Redaktør af Bogvennen 1934-45; Medl. af Censurkomiteen for Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri 1945, af Arbejdsudvalget for den belgiske Bogudst. i Kunstindustrimus. 1947, for den danske Tegnerudst. i Oslo 1948, den norske Tegnerudst. i Kbh. 1950 og den danske Tegnerudst. i Stockholm 1950.

 

Arbejder: Begyndte som Maler (Malerier, Akvareller fra Island 1919); fremstillede c. 1922 et Marionetteater (gav bl. a. Forestillinger i Akademiets Foredragssal 1926); udførte til Parisudst. 1925 en Batik-Vægbeklædning til en Stue med Møbler af Aage Rafn (Grand prix); tegnede Modeller til Tinarbejder for Henning Wolfhagen dekoreret med skrodede Linier eller med paaloddede Figurer af Kobber- og Messingplade (Produktionen kom paa Udstillingen Europåisches Kunstgewerbe i Grassimuseum i Leipzig 1927) (Ekspl. i Kunstindustrimus.); knyttedes 1927 til Bing og Grøndahl og har her givet Tegning til mat Porcelæn og Undergla­surporcelæn (ny Produktion med sort Farve) samt til Fabrikkens Produktion af Stentøj (Unica), desuden tegnet Modeller til Vaser, Skaale m. m. samt til Spisestel (Kunstindustrimus., Kbh.; Grassimuseum, Leipzig; Metropolitan Mus. og Brdoklyn Mus., New York; Wurttembergisches Mus., Stuttgart; Museet i Chemnitz). Har samtidig arbejdet som Dagbladstegner baade med faste daglige Bidrag (fra 1935 ved Dagens NyhederNationaltidende, fra 1943 ved Berlingske Tidende) og med store Illustrationstegninger til Søndagsnumrene. - Tegninger i Maribo Mus., Bergens Billedgalleri, Nasjonalgall., Oslo, Nationalmus., Stockholm og Mus. i Tokio. Raderinger og Litografier i Kbst.saml. i Kbh. Rogillustrationer: Oluf Friis, Paul V. Rubow, Tom Kristensen: Frederiksberg Have (1935); Ib Lange: Fortrolige Ord (1936); samme: Lis (1938); Eric Dancy: Hyde Park (1937); Emil Aarestrup: Ritorneller (1937); Unge Lyrikeres Vers til Johs. Jørgensen (1937); Kaj Munk: Tempelvers (1939) ; Carl Henrik Clemmensen

 

Mit København (1939) ;Emil Aarestrup : Kærlighedsdigte (1940); Danske Kærlighedsdigte (udg. af H. Stangerup) (1941); Eventyr og Sagn fra Valløby. Nedskrevet af Louise Sadolin (1941) ; København i Tusmørke (med egen Tekst) (1940) ; Daphnis og Chloe (1941) ; Virgil : Æneiden (1941) ; Shakespeare : Romeo og Julie (1941) ; Moderne danske Kærlighedsdigte (1942) ; Prevost : Manon Lescaut (1942) ; Harald H. Lund: Digte (1942) ; Xavier de Maistre

 

Rejse i mit Kammer (1942); Kai Friis Møller: Katte jeg kendte (1942); H. G. Olrik: Et Dagvognsbekendtskab (1942) ; Heering: Jubilæumsbog (1943) ; Goethe : Mignon (1943) - Henry Hellssen : Harlekin og Columbine (1944) ; Poul Carit Andersen: Ord om Bøger (1944) ; H. C. Branner : Digteren og Pigen (1945) ; Danske Romancer (1945) ; Kis Pallis : Casanova (1946) ; Charles Nodier : Den boggale (1946) ; Monica Redlich: Return to London (1946); Grethe Heltberg : Rødt Mørke (1947) ; H. C. Andersen mellem Forførere og Kurtisaner (egen Tekst) (1947); Frank Heller: Rejse i Schweiz (1947); Palle Lauring: Rejse i Norge (1948); Xavier de Maistre: Flickan från Sibirien (1948); Søren Kierkegaards Jyllandsrejse (1948) ; Alfred de Musset : Bekendelser af et barn af århundredet (1949); Fredrik Book: Stróvtåg i Danmark (1949); Signe Toksvig og Francis Hackett : The Greco Ballet (1950) ; Palle Lauring : Bøgernes Liv (1951) ; Vandringer i London (1950) og Vandringer i Paris (1951) (begge med egen Tekst).

 


Littereere Arbejder: Artikler om moderne Tegnekunst (Samleren 1932), Møbler og Boligmon­tering (Skønvirke, 1927, Nyt T. for Kunstind., 1931), Glas (Skønvirke, 1927), Keramik (sst., Nyt T, f. Kunstind., 1928), Kunstindustri-Problemer (Nyt T. f. Kunstind., 1929, 30; Kronikker i Dag. Nyh. 30. Aug. 1927, 11. Aug. 1928 og 30. Sept. 1930) til danske og svenske Tidsskrif­ter og danske Blade (især Dag. Nyh. og Berl. Tid.). Endvidere Bogen Vor Bolig. Indretning og Bohave, 1927 (Haases Haandbøger, 2) og Tekst til egne Illustrationsværker.

 

Ebbe Sadolin begyndte som Maler, men  gjorde sig først bemærket med et særpræget Mario­netteater og med de Batikarbejder, han udførte til Udstillingen i Paris 1925. Den Interesse for Kunstindustri og Boligudstyr, der her skaffede ham en af hans smukkeste Sejre, har stedse været et fremtrædende Træk i hans Virksomhed og har gennem hans Tilknytning til Bing & Grøndahl ført ham frem til en anset Position blandt Kunstindustriens Kunstnere. Sin største Indsats har han dog gjort som Illustrator og Dagbladstegner. Han forener et vaagent Blik for de Detailler, der skaber Milieuets Særpræg, med en hurtig og flydende Streg. Hans Tegninger er let kendelige ved deres lyse, lette Tone og ved deres ”skrevne” Karakter. E. S. dyrker mest den rene Stregtegning og varierer følsomt sin lidt rystende Tuschstregs Bredde og Styrke, idet han lader Pennen følge Øjets rolige Bevægelser under Iagttagelsen af Fænomenerne. Helheden bygges op Træk for Træk, mens Stregen som en Arabesk slynger sig over Papiret, saaledes at Beskrivelse og Ornament smelter nøje sammen. Han tegner et Omrids ud i en lang Bevægelse og gør kun meget sjældent Rettelser. E. S.s Motivkreds omfatter Bybilleder, Landskaber og Studier af Mennesker, der ofte ses i deres Omgivelser eller er karakteriseret ved deres Bevægelser. Hans Teknik, der trods tilsyneladende Mangel paa System afspejler en klar Følelse for Planer, Størrelsesforhold og følsom Skildring af det milde Sollys og lette Graavejr, begrænser hans kunstneriske Udtryk til overvejende lyrisk bestemte, idylliske eller fornøjelige Iagttagelser, og det er ogsaa disse, der naturligt tiltrækker ham. I sine Skildringer fra Europas Storbyer afslører han en skolet Sans for arkitektoniske Forhold.

 

E. S. har i sine Modeltegninger ofte anvendt Laveringer eller Stub for at give Antydninger af plastisk Form. Han ynder som Bogkunstner et lyst og let Satsbillede, der forener sig harmonisk med hans Tegninger, og har selv skrevet flere Bøger, hvori Tekstens causerende Lethed, Stregens ubesværede Ynde og det typografiske Udstyrs enkle Elegance er smeltet sammen, saa Bøgerne som Helhed giver Indtryk af den slentrende Rytme, der er Kendetegn for hele hans kunstneriske Virke. P.L.

 

Holger Jerrild i De grafiske Fag, 1946, 46-48; Berl. Tid. 5. Febr. 1950 (E. Mentze), 20. Febr. 1950; Nat.tid. 18. Febr. 1950 (J. Zibrandtsen); Vennernes hilsen til Ebbe Sadolin. Udg. den 19. Februar 1950, 1950. Marionetteater: Berl. Tid. 3. Febr. 1922; 25. Aug. 1926; Pol. 23. April 1926: Batik: Berl. Tid: 7. Dec. 1926 (K. Flor); Sig. Schultz i Skønvirke, 1927, 11-14 og 110; Report on the Present Position and Tendencies of the Industrial Arts as Indicated at the International Exbibition of Modern Decorative and Industrial Arts, Paris 1925, London 1927, 56, 103, 60 L. Tin: Sig. Schultz i Nyt T. f. Kunstind. 1928, 153-58. Keramik: Ebbe Sadolin i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 173-78 og 1940, 149-50; Merete Bodelsen sat., 1940, 76-78; Nat.tid. 13. Okt. 1940 (Sig. Schultz). Tegninger, Illustrationer: Nat.tid. 24. Febr. 1934 (Provinsoplag) (Sig. Schultz); 20. Febr. 1936 (H. Stangerup); 31. Juli 1937 (Ejnar Boesgaard); 21. Dec. 1941 (H. Stangerup); 25. Sept. 1943 og 6. Nov. 1946 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 9. Okt. 1941 (K. Flor); 19. Nov. 1946 (Henry Hellssen); 22. Aug. 1950; Laur Nielsen: Den danske Bog, 1941, 302, 339-41; Saadan tegner vi, 1945; Lars Rostrup,Bøyesen: Tegninger af Ebbe Sadolin, 1946; Walter Schwartz: Dansk Illustrationskunst, 1949, 194 ff.,

 

246-47; Ebbe Sadolins Tegninger. (Forord af Henrik Sørensen). Kat. over Udst. i Nasjon galleriet, Oslo, 1948.

 

 


Sadolin, Gunnar Asgeir, f. 1874, Maler. F. 5. Febr. 1874 i Valløby. Forældre: Sognepræst, senere i Rerslev og Ruds Vedby Ole Jørgen S. og Louise Suzette Emilie Macgregor Marcus­sen. Gift 26. Dec. 1910 paa Nakkehoved med Esther Margrethe Schultz, f. 1. Aug. 1888 paa Hirsholmene D. af Fyrmester William S. og Bertha Brøchner.

 

Uddannelse: Præliminæreks. 1890; arbejdede et halvt Aar paa mekanisk Værksted; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1892, Elev til Jan. 1894; besøgte Zahrtmanns Sk. 1893-95. Rejser: Italien, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Rusland. Udstillinger: Kleis 1901 (s. m. Ejnar Nielsen, Svend Hammershøi, Johannes Ottesen og Aage Bertelsen); Forum 1929; Fem Malere fra Firserne 1943 (Kunstfor., s. m. Mogens Ballin, Frode Eskesen, Søren Grønbech og Henry Lørup).

 

Arbejder: Bondegaard i Aftensol, Motiv fra Rerslev ved Slagelse (1892); Gadekær (1893); Ænder i en Bæk. Motiv fra Rerslev (1893); En Dreng, der leger ved et Gadekær. Aftensolstu­die (1893); Selvportrætter (1894 og 95); Modelstudie i det frie (Kongetrup pr. Refsnæs) (1895); Portræt af Maleren Johannes Ottesen. Studie (1895) ; Bag Bondegaarden (c. 1895) ; Kristus velsigner et Barn (dekorativt Relief, 1900).

 

Sadolin, som var en af Zahrtmanns meget lovende Elever, tog Initiativet til Oprettelsen

af en Friluftskoloni paa Refsnæs, de saakaldte ”Hellenere”, som om Sommeren boede i et

Døckersk Telt. S. syede stærkt farvede ”græske< Kapper til dem, de dyrkede Idræt og

malede Model i fri Luft. Sygdom slog ham imidlertid ud som Kunstner. Han kastede sig

da over et Studium af Maleriets Teknik og Farvemateriale og gav sig til at eksperimentere med Fremstilling af Voksfarver. Resultatet blev ”Sadolins Voksfarver”. Da de vakte Interesse blandt Kunstnere, stiftedes 1907 Gunnar A. Sadolins Farvefabrik, der 1909 omdannedes til A/S. 1912 sammensluttedes det med Firmaet Holmblad & Co.s Eftf., og fra 1914 har Gunnar Sadolin virket som teknisk Direktør for A/S Sadolin & Holmblad, der er vokset til at blive en af de største Virksomheder i sin Art i Norden. Senere genoptog S. Maleriet, og han har i sin Fritid frembragt en ikke ringe Produktion af Landskaber og Portrætter. Disse senere Billeder afviger stærkt fra hans Ungdomsværker. De er udført i en nærmest pointillistisk Malemaade og i en Farveholdning, hvis fremherskende Dominanter er gult og mørkblaat. Hele denne Produk­tion har han dog holdt strengt privat og aldrig udstillet. I Aarenes Løb har S. erhvervet en stor og værdifuld Malerisamling hovedsagelig af ældre nederlandsk, italiensk og spansk

Kunst.  Red.

 

F. Beckett i Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 374; Povl Drachmann: Aktieselsk. Sadolin & Holmblad, 1919, 42-46.

 

(A. Ranløv og L. Meineke Nielsen): Sadolins Farver, 1932, 14-27; Dag. Nyh. 5. Febr. 1934 (C. A. Clemmensen), 3. Okt. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 9. Nov. 1941 (Sig. Schultz), 4. Febr. 1944; Pol. 5. Febr. 1934, 3. Okt. 1934; Pol. Mag. 17. Dec. 1939 (Tage Heft); Berl. Tid. 3. Okt. 1934, 4. Febr. 1944; Soc. Dem. 3. Okt. 1934; J. Sthyr i Tilsk., 19351, 81-93; Kunst i Privateje, 111, 1945.

 

 

de Sagorre, Francois se under Quellinus, Hubert.

 

 


Sahl, Olaf Kristian, f. 1905, Arkitekt. F. 15. April 1905 i Aarhus. Forældre: Trafikassistent, senere Trafikinspektør ved Statsbanerne Karl Rasmus Andreas S. og Olga Margrethe Nolfi. Gift 12. April 1933 i Aarhus med Sygeplejerske Minna Hammerich, f. 22. Aug. 1906 i Risskov, D. af Grosserer Louis H. og Ellen Liisberg.

 

Uddannelse: Realeks. 1922; dimitt. fra Tekn. Sk. i Aarhus 1927; opt. paa Akad. Sept. s. A.; Afgang Maj 1932; selvstændig Virksomhed i Aarhus 1935. Stipendier: K. A. Larssen 1933. Rejaer: 1927 Belgien, Frankrig, Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet, Ungarn, Østrig, Tyskland, Frankrig; 1933 Italien; 1935 Tyskland; 1939, 47 Sverige. Stillinger og Hverv: Lærer i Husbygning ved Bygmesterskolen i Aarhus 1941-47 ; teknisk Lektor sst. 1945-47 ; Boligmini­steriets tekniske Konsulent for Eenfamiliehuse i Midtjylland fra 1946; raadgivende Arkitekt for Aarhus Amts Skoledirektion 1950; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Retsudvalg 1950.

 

Arbejder: Skolevang Allé 57-59, Aarhus (1935); Direktørbolig for A/S Brødrene Kier,

Risskov, Aarhus (1936) ; Eenfamiliehus for Revisor Glytting, Risskov, Aarhus (1936) ;

Lægebolig i Ulfborg (Ombygning 1937); Aakrogens Restaurant, Vejlby Fed (1937 og 46);

Kragelundsskolen, Holme Tranbjerg (1937); Brdr. Vorbecks Klædehandel, Badstuestræde

5-7, Aarhus (1938) ; Eenfamiliehus for Direktør Flemming Jørgensen, Risskov, Rio Teatret i

Højbjerg ved Aarhus og Beboelses- og Forretningsejendom for Firmaet Olaf Westermann,

Risskov (alle 3 1939); Købmandsgaard, Hj. af Grenaavej og Hørgaardsvej, Risskov (1941) ;

Eenfamiliehuse for Fru Louise Helver, Vejlby Fed, og for Dr. med. dent. Hans Kjærholm,

Skaade Bakker, og Sommerhus for Ørelæge Gunnar Hagerup, Vejlby Fed (alle 3 1942);

A/S Carl Flachs Læderfabrik, Fiskergade 51, Aarhus, og Centralskole i Skødstrup (begge

1942); Hus for Købmand Svend Jørgensen, Risskov (1943) ; Eenfamiliehuse for Direktør

Vilhelm Flach, Risskov, og for Professor, Dr. theol. K. E. Løgstrup, Skødstrup (begge 1947);

Restaurering og Ombygning af Ejendommen ”Trods Katholm< Mindegade 4, Aarhus (1947-

48) ; Eget Hus, Vedbendvej 8, Risskov, Aarhus (1947) ; Kædehuse paa Vejlby Fed (1948) ;

Kædehuse paa Møllevangs Alle og paa Egebæksvej, Aarhus (begge 1949) ; Præstebolig i

Hover, Vejle Amt (1950).  K.H.J.

 

Ark. U., 1939, 146 (Klædehandel i Aarhus); 1940, 179f. (Biograf i Højbjerg); 1942, 69 (Sommerhus); Ark. M., 1950, 35 (Eget Hus); Havekunst, 1947, 67, 72.

 

 

Sahl (Sale) - Mester, - 1200 -, Guldsmed. Danmarks rigeste og finest udførte romanske Alterprydelse staar endnu i Sahl (Sale) Kirke, hvor den sikkert fra første Færd har hørt hjemme. Dens Form og dens Teknik, drevne og forgyldte Kobberplader fæstede paa Egetræ, svarer til Lisbjergmesterens Værker, og Hovedtræk i dens Billedprogram ligner de andre gyldne Alteres. Baade paa selve Alterbordsforsiden og paa Retablet er Centralskikkelsen en tronende Kz istus, der ledsages af nytestamentlige Scener og Enkeltfigurer. Men dens Stil er kendeligt yngre og mere forfinet, udpræget senromansk. Den kronende Bue er rigt prydet med runde Taarnspir, Ornamentikken, der for en stor Del er hamret over Stanzer, elegant og opfindsomt varieret, Indskrifterne, hvis Majuskler fremhæves med Brunfernis, kraftigt graverede og den noget vege Figurstil yndefuldt byzantiniserende, som saa megen samtidig vesteuropæisk Kunst.

 

Nærmest beslægtet med Sahl-Alteret er Alterbordsforsiden i Stadil Kirke, hvis Cirkel-

relieffer med Englefigurer er formede over samme Stanze, som er brugt i Sahl. Den er vel

et ringere og noget yngre Arbejde, fra o. 1230, men synes dog gjort i samme Værksted, og

der er, som P. Nørluhd fremhæver, ikke ringe Sandsynlighed for, at begge Arbejder er


udført i Ribe, til hvis Bispedømme begge Kirker hører.  C.A.J.

 

F. Beckett i T. f. konstvetenskap, IV, 1919, 131-46; samme: Danm. Kunst, 1, 1924; P. Nørlund: Gyldne Altre, 1,26 (med Litt.henv.); samme i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

 

 

Sall, Melchior, - 1631 -, Maler.

 

 ”Contrafeiger” M. S. fik 26. Juli 1631 af Rentekammeret 50 Rdl. for et malet Kunst-

stykke købt til Kongen.  G.B.

 

Utr. K.

 

 

de Sala, Eugéne, f. 1899, Maler. F. 29. Aug. 1899 i Randers. Ved Daaben Osvald Salomon­sen. Moder: Anna Salomonsen, f. Lykkeberg. Gift med Troll Vincent.

 

Uddannelse: Besøgte i 1920'erne Akad.s grafiske Sk. under Aksel Jørgensen; i øvrigt Autodi­dakt. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1923, 28; Ronge 1925; Ancker 1931. Rejser: Fra 1923 mange Rejser til Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1923-24, 27, 29; Forum 1929; Fyens Forum 1936; Vild Hvede Udst. 1941; Sep.udst. 1923 (Det nye Studentersamfund), 31.

 

Arbejder: Portræt af Axel Saltos Søn, Selvportræt og Champagnepigen (alle 3 udst. 1924) ; Cubisme (udst. 1929) ; Studenten (1929); Portrætter; Opstillinger; Litografier; Tegninger. - Arbejder i Kbst.saml.

 

Eugene de Sala (som han kaldte sig med et selvlavet Navn) blev ved sin Fremkomst modtaget med store Forventninger, idet man saa et usædvanligt malerisk Talent i ham. Han udfoldede straks en livlig Virksomhed, der lagde kunstnerisk Følsomhed og en smidig Tilegnelsesevne over for moderne Kunstretninger for Dagen; men senere synes hans Produktion at være gaaet i Staa.  Red.

 

 

Sale-Mester, se Sahl-Mester.

 

 

Saleman, Georg, c. 1670-1729, Miniaturemaler. F. c. 1670 i Reval, begr. 22. Marts 1729 i Kbh. (Helligg. Kirkes Kapel). Fader: Biskop, Dr. theol. Joachim S. Ugift.

 

Saleman er formentlig uddannet i Udlandet og er kommet til Danmark 1691 eller før. Dette Aar nævnes han første Gang i Regnskaberne. I de følgende Aar omtales han gentagne Gange, bl. a. 1696, da han maler en Miniature af Prinsesse Sophie Hedvig, 1717, da han kopierer et Portræt, forestillende den senere Dronning Anna Sophie, og 1724, da han udfører 10 Portræt­ter af de oldenborgske Konger. S. havde Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisamling og har formentlig staaet Kredsen omkr. Guldsmed Andreas Norman (s. d.) og Jacob Fosie (s. d.) nær. Han logerede først hos den første, siden hos den anden.

 


Arbejder: Chr. I, Fr. III (begge Fr.borg) ; Fr. IV, samme (efter Rigaud), Dronning Louise, Prins Vilhelm, Christian Gyldenløve (efter Rigaud), Prins Carl (til Dels efter Rigaud) (alle 6 Rosenborg); Dronning Anna Sophie, Kopi efter Denner (Privateje; identisk med den i Regn­skaberne 1717 nævnte Miniature?); Storkansler Conrad Reventlow og Hustru Sophie Amalie von Hahn, Christian Ditlev Reventlow og Hustru Benedicte Margrethe Brockdorff (alle 4 Privateje); formentlig en af Storkansler Reventlows Døtre (sign. Saleman Fecit 171-, Fr.borg); Frederik Walter (efter Rigaud) (Fr.borg); Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg (Privateje); Guldsmed Andreas Norman (Kunstindustrimus.); Møntmester Christian Wineke d. Æ., Nille Wineke, Elisabeth Cathrine Wineke og Johan Jurgens (den sidste sign. G. S. F.) (alle 4 Privateje); Biskop Hans Bagger (kun kendt gennem Kobberstik); Ubekendt Fyrstinde, kaldet Conradine Revenfeldt (Privateje); Ubekendt Dame, kaldet Christiane Sophie Thott (Gaunø). Alle de nævnte bekendte Billeder er Miniaturer.

 

Saleman var blandt de 7 Kunstnere, der 1701 ansøgte Kongen om Oprettelse af et Kunstnerso­cietet, og ansaas af Samtiden for Danmarks bedste Miniaturemaler. Han havde Opsyn med Storkansler Holsteins Malerisaml. og registrerede s. m. Hendrik Krock Christian Danneskiolds Kunstsamling. Han udmærker sig ved en fortrinlig Karakteriseringsevne. Typisk for ham er en blid Kolorit, hvori en enkelt Farve fremtræder. Han malede med fin Stipling, en Malemaade, som han formentlig har tillagt sig paa Kontinentet, og hans Portrætstil er paavirket af Rigaud, som han ikke sjældent direkte kopierer. S. er en af Danmarks bedste Miniaturemalere og maa betegnes som en af de heldigste Portrætmalere omkr. 1700. Han signerede sjældent sine Billeder, hvad der antagelig har medvirket til, at hans Arbejder i Reglen hidtil har været

ukendte. Han var Lærer for Miniaturemaleren Carl von Müller (s. d.) og har utvivlsomt haft

en betydelig Indflydelse paa de følgende danske Miniaturemalere.  T.H.C.

 

J. Dauw: Der Kunst Erfahrne curieuse galante . .. Schilder und Mahler ... 1721, 132; Joh. Dauws wohlunterrichteter und kunsterfahrener Schilderer und Maler, ed. Carl Bertram, 1755, 318; Kat. over Miniatureudst. hos Ole Haslund, 1910, 331; Villads Christensen i Hist. Medd. om Kbh., IV, 1913-15, 355-60; E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Fr.borgmus. Erhv., 1925, Nr. 134; Kat. over Udst. Danish Art Treasures, London, 1948, Nr. 325; Torben Holck Colding: Danish Miniaturists, 1948,16; 0. Andrup i Dronning Anna Sophie, 1951; Torben Holck Colding sst.

 

 

Salgen, se ogsaa Salling.

 

 

Salgen (Salligen), Andres, d. 1612, Snedker i Slesvig. Gift med N. N., d. 1612.

 

Muligvis beslægtet med Henning Salling (s. d.). 1608 ansat som Hofsnedker paa Gottorp arbejdede A. S. indtil sin Død for Hertug Johan Adolf, der gav ham og snart efter hans Enke en ærefuld Begravelse og hjalp Børnene. I Regnskaberne nævnes af hans Arbejder kun et lille ”Losament” for en Prinsesse, men hans Hovedopgave har sikkert været det med Snitværk og Intarsia rigt prydede Bedekammer i Gottorp Slotskirke, der blev fuldført af hans Efterfølger i Embedet, Jürgen Gower (s. d.).

 

C.A.J.

 

Haupt, III, 1889; J. Biernatzki i Schriften f. Schlesw.Holst. Kirchengesch., 2. Rk. II, 1901-03, 92-95; F. Posselt i Denkmalspfege, 1910, 1; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1-II, 1916-17 (Quell. u. Forsch. IV og V).


 

Salicath, Jenny Claudine Harriet, f. Tvermoes, 1867-1944, Maler. F. 27. Aug. 1867 i Kbh., d. 23. Jan. 1944 i Stockholm, begr. i Ordrup. Forældre: cand. polyt., senere Forsikringsdirektør, Konferensraad Gotfred Ferdinand T. og Mathilde Esskildsen. Gift 22. Maj 1903 i Charlotten­lund med Direktør for Det danske Mælke-Compagni, Godsejer Jens David Frederik S., f. 5. Maj 1860 paa Toftegaard, Vendsyssel, d. 6. April 1909 paa Fr.berg, S. af Godsejer Johan Christopher S. og Charlotte Amalie Hasselbalch.

 

Uddannelse: Elev af Akad. i Paris 1895-99 og desuden af Frangois Thevenot og Stephan Sinding. Rejser: 1895-99 Paris; har foretaget flere Rejser bl. a. til Amerika, men efter Aarhun­dredskiftet hovedsagelig opholdt sig i Danmark. Udstillinger: Salonen, Paris, 1895 og flere Gange senere; Miinchen 1896 (Glaspalast) ; Verdensudst., Berlin, 1897 ; Malmø 1914; Verdensudst., San Francisco, 1915; Verdensudst., Barcelona, 1929; Sep.udst. i Kbh. 1916, 19, 22. Udmærkelser: Guldmed., San Francisco, 1915; Guld- og Sølvmed., Barcelona, 1929.

 

Arbejder. Malerier: La frileuse (1895); Konferensraadinde Mathilde Tvermoes (Pastel, udst. 1896); Konferensraad G. F. Tvermoes (Pastel, 1895, Landbygningernes Brandforsikring); Guvernør Christian Helweg-Larsens Hustru, f. Bauditz (1915, Dansk vestindisk Saml., Nationalmus.); Grevinde Julie Ledochowska (1920) ; Prins Knud som Kadet (1922) ;

Madonnabillede (Altertavle, 1926; Guldmed., Barcelona, 1929 ; Udkast til samme, Sølvmed.

sst.); Ingeniør Joh. P. Sørensen (1941, Radiohuset, Kbh.); Direktør F. Salicath (Det danske

Mælke-Compagni, Kbh.); Børneportrætter; Landskaber bl.a. fra Nordsjælland og Jylland.

Skulptur: 3 Væddeløbsheste (bestilt af Den ædle Hesteavl 1910, udst. i San Francisco 1915) ;

Mindesmærke for Flyveren Ulrich Birch (Ukast hertil udst. i San Francisco 1915), for Bir-

kedommer H. Sylow (Fr.berg Kgd.), for Borgmester Jakob Jensen (1933, Aarhus Havn);

Portrætbuster af Birkedommer H. Sylow (1902, Fr.berg Politistation), Konferensraad

G. F. Tvermoes (bl. a. 1904), Overlæge Chr. S. Ulrich (1922), Skovrider G. Hauberg og Hustru (1930).  Red.

 

Berl. Tid. 19. Jan. 1919; Vort Land 27. Jan. 1919; B.T. 30. Marts 1922; Tidens Kvinder 12. April 1923.

 

 

Salligen, Andres, se Salgen, Andres, d. 1612.

 

 

Sallinen, T. K., f. 1879, finsk Maler, se under Lonnberg, William.

 

 

Salling, Andreas, - 1668-97, Sten- og Billedhugger. D. før 16. Nov. 1697 i Kbh. Gift med Sille Fransdatter.

 

Maaske Søn af Henning Salling (s. d). Nævnt1668 og 1689 som Grundejer i St. Kongensgade,

men ved sin Død boende i Antoniestræde. Det eneste Arbejde, hvortil hans Navn kan knyttes,

Petri Kirkes 1683 indviede nye Kapel, viser ham kun som Haandværker.  C.A.J.

 

Utr. K. (Overformynderi). - Kbh.s Dipl., II, 1874, 839; III, 1877, 740; L. Bobe: St. Petri Gemeinde, 1925, 220 (jfr. Fra Ark. og Mus., II, 1917, 197).

 


Salling (Salligen, Selgen), Henning, - 1634-59 -, Bhgr. Gift med Sofie.

 

Muligvis beslægtet med Andres Salgen (s. d.), men bosat i Kbh., hvor hans Enke 1661 ejede et Hus paa Østergade. 1639 sluttede han s. m. Gert Barchmand (s. d.) Kontrakt om Stenhugger­arbejde, deriblandt 12 Apostelfigurer, til Eske Broks nu forsvundne Gravkapel ved S. Morten i Randers. Samtidig arbejdede han for Kongen paa Tøjhuset, hvor han pousserede til Fester og Fyrværkerier 1634-36, modellerede et Kongenavn til den store Klokke paa Kronborg og 1639 huggede et ”Conipartiment” til Antvorskovs Kirkedør samt en Kamin til samme Slot. Bevaret er Sandstensfonten i Sorø Kirke, for hvilken han 1655 fik 50 Dl. Efter dennes Stil, især de 3 bærende Børnefigurer, mas han ogsaa have udført en Række sjællandske Sandstensepitafier, saaledes i Slagelse S. Mikkels Kirke, Roskilde Domkirke (over Borgmester Hans Andersen Guntzow 1655), Gladsakse, Herslev og Borup, rimeligvis ogsaa det anselige Epitafium over Holger Rosenkrantz den lærde (d. 1646) i Hornslet.

 

C.A.J.

 

Utr. K. (Rentemesterregnsk.). - Saml. til Jydsk Hist. og Top., 111, 1870-71, 354; Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917, 585; Danm.s Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38; III, Kbh.s Amt, 1944ff.; H. U. Ramsing: Kbh.ske Ejendomme, I, Øster Kvarter, 1943.

 

 

Salling-Mortensen, Harald Søren, f. 1902, Arkitekt. F. 6. Juli 1902 i Esbjerg. Forældre: Lokomotivfører, senere Borgmester Morten Mortensen og Augusta Salling. Gift 26. Dec. 1934 med Karen Kjær, f. 27. Juni 1911 i Aarhus, D. af Kommunelærer Christian K. og Anna Hansen.

 

Uddannelse: Tømrersvend 1921; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1923 ; opt. paa Akad. Sept. 1925, Elev til 1926; Medarbejder hos J. C. B. Øhlenschlæger, Esbjerg og Stadsarkitekten, Aarhus, 1926-27, hos A. Høeg-Hansen, Aarhus, 1928-34; selvstændig Virksomhed i Aarhus fra 1934; i Kompagni med A. Høeg-Hansen 193540. Rejaer: 1929 Tyskland og Frankrig; 1930 Tyskland og Sverige; 1931 Tyskland; 1932 Norge, Sverige; 1934, 38, 45 og 46 Sverige; 1946 Svejts. Udstillinger: Charl. 1935, 43; Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris, 1949, London og Edinburgh 1950. Hverv: Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.s jyske Afd. 1941-48.

 


Arbejder. I Aarhus: Aarhus Kommunes Hovedbibliotek (1. Pr. 1931, opf. 1931-34, s. m. Alfred Mogensen); Aarhus Amtssygehus (1. Pr. 1930, opf. 1935, s. m. A. Høeg-Hansen); Skovvangsakolen (1. Pr. 1933, opf. 1936, s. m. Alfred Mogensen); Aarhuus Stiftstidendes Bygning, Kannikegade 14 (1936, s. m. Axel Høeg-Hansen); Tribunebygninger til Jysk Væddeløbsbane (1938); Handelsbanken, Raadhuspladsen (1941-44); Møllevangsskolen, Fuglebakkevej-Ringgaden (1942-48, s. m. Alfred Mogensen); Boligbebyggelsen Rytterparken, Ndr. Ringgade - Aldersrovej - Louis Hammerichsvej - Finsensgade (1. Pr. 1947, opf. i ændret Form 1948 ff.). Uden for Aarhus: Roskilde Amtssygehus (1937-40, s. m. A. Høeg-Hansen og Hans Schmidt); Udvidelse af Sygehusene i Esbjerg og Sorø (begge 1941); Centralsygehus, Nykøbing F. (paabeg. 1949); Sygehus, Maribo (paabeg. 1949); Sygehus, Tveraa, Færøerne (paabeg. 1950) ; Udvidelse af Nakskov Sygehus (paabeg. 1951). Projekter: Skole ved Irlandsvej (1927, s. m. William Nielsen, indkøbt); Haveboliger i Simrishamn, Sverige (2. Pr. 1931, s. m. Alfred Mogensen); Konk. om Eenfamiliehuse (2. Pr. 1934) ; Kragelundsskolen (1. Pr. 1936) ; Centralsygehus i Randers (1938, s. m. A. Høeg-Hansen); Hjem for kronisk syge, Aarhus (1. Pr. 1948). K.H.J.

 

Ark. M., 1928, 78 (Skole ved Irlandsvej); 1937, 151 (Aarhus Kommunes Hovedbibliotek); 1946, 89-104 (Handelsbankens Hus, Aarhus); 1948, 164 (Projekt til Børneinstitutionen Ringgaarden, Aarhus); 1951, 130-33 (Møllevangsskolen i Aarhus); Ark. U., 1933, 209-12 (Skovvangsskolen); 1934, 51-52 (Eenfamiliehuse); 1939, 69-72 (Centralsygehus, Randers); 1948, 125-28 (Ndr. Ringgade, Aarhus), 145-46 (Møllevangsakolen, sst.), 165-66 (Hjem for kronisk syge, sst.); Aarhus gennem Tiderne, IV, 1941, 283; Bygge Forum, 1942, 403-06 (Handelsbankens Hus, Aarhus).

 

 

Salm, Lorens, - 1670-83 -, Kobberstikker.

 

Et stort Mindeblad over Axel Juul til Volstrup (d. 1670) er sign. ”1;Salm inventor et sculptor”; det er et yderst tarveligt Arbejde. Fra 1676 stammer et Stik af Kristianstads

Erobring, efter J. Huusman. Omkr. 1680 afløstes Hubert Schaten som A. Wuchters'

Medarbejder af S., der efter Wuchters' Forlæg har udført Ligprædikenstik over Sophie

Rosenkrantz (1681) og Stik af Overjægermester Vincents Hahn (1680; benyttet til Ligprædi­ken 1683); sidstnævntes Portræt er i Teknik og Tegning noget finere end S.s øvrige Arbejder. J. Sthyr tilskriver desuden S. et Portræt af en H. U. Bracht (Hans Ulrich Brag?). Arb. i Kbst.saml.  H.D.S.

 

J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

 

 

Saloman (oprindelig Salomon), Geskel, 1821-1902, Maler. F. 1. April 1821 i Tønder, d. 5. Juli 1902 i Båstad, begr. i Stockholm (Mos.). Forældre: Købmand i Tønder, senere Kantor i Kbh. Isac S. og Veilchen Geskel. Svensk Indfødsret 10. Jan. 1868. Gift 12. April 1855 i Gøteborg med Ida Góthilda Jacobson, f. 23. Nov. 1828 i Gøteborg, d. 25. Nov. 1863 sst., D. af Bankier Morris J. og Rachel Magnus.

 

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1834; avancerede Dec. 1841 til Modelsk. ; vandt Marts 1846 lille Sølvmed.; arbejdede i J. L. Lunds Atelier og var efter eget Udsagn en kortere Tid Elev af Eckersberg; i Paris Elev hos Th. Couture. Rejser og Ophold: Bosat i Sverige fra 1850 (svensk Indfødsret 10. Jan. 1868), først i Gøteborg, med Rejser til Paris 1854-55, til Algier 1861-62, senere 1871 i Stockholm, hvorfra Rejse til Paris omk. 1875-76. Udstillinger: Charl. 1843-75, 98, 1901 (19 G. m. 38 Arb.); Akad., Stockholm, 1858, 60, 63, 66, 68, 70, 73, 75, 77, 85, 87; Gøteborg 1869 og 91; Salonen i Paris 1876; Paris 1889; Jødisk Udst., Kbh., 1908; Sdr. jydsk Udst., Charl., 1937. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1849 ; Medl. af Akad., Stockholm, 1868; Prof. sst. 1874; Vicepræsident for Kunstakad. sst.; Kgl. svensk Portrætmaler 1876. Stilling: Var omkr. 1860 Forstander for Museets Tegneskole, Gøteborg; Kommissarie ved den skandinaviske Udst. i Gøteborg 1869.

 


Arbejder: Portræt af Købmand Thikart (1842) og Mand med rød Hue (1847) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Biskop Tage Müller (1843, Fr.borg, ogsaa som Litografi); Thomas Overskou (Neuhausens Pr. 1849, Teatermus.; ogsaa som Litografi); Nyheder fra Krimkrigen (1855) og Dalstuga (1864) (begge Gøteborgs Kunstmus.); En Væverske (1857) og En Pige, der grunder over Indholdet af et Brev (1871) (begge Nationalmus., Stockholm); Marsk Stigs Døtre (Kunstmus., dep. Kommuneskolen i Hillerødgade); Udvandrere paa Vej til Gøteborg (sign. 1872; Maleri med samme Titel udst. Charl. 1869) og J. W. Wilson (1874) (begge Gøteborgs Kunstmus.); Joh. Edv. Bergh (1875, Receptionsstykke) og Selvportræt (1885) (tilh. begge Akad., Stockholm); Sejrherrernes Hjemkomst (1882, tilh. Kongen af Sverige) ;Ahasverus og Dødens Engel (1896, Malmø Mus.); E. Th. Gellerstedt (1902, Akad., Stockholm); har givet Forlæg til og udført en Række Portrætlitografier. - Repr. i Gøteborgs Kunstmus. (med i alt 11 Billeder), Nordiske. Museet, Stockholm, i Rigsdagen og paa Stockholm Slot. Grafik i Kbst.saml. i Kbh.

 

Den største Del af Salomans Virksomhed falder i Sverige. Her blev han en anset officiel Maler og producerede adskillige Portrætter. Hans egentlige Felt er dog Genre- og Historiemaleriet. Hans Folkelivsbilleder spænder i motivisk Henseende fra Lapland til Algier; lige saa omfatten­de er Emnerne for hans Historiemaleri. Han skildrer Scener fra ældre, navnlig svensk Historie, saavel som aktuelle Krigsbegivenheder (Krimkrigen). Hans Kunst er en typisk Udløber af det senromantiske Maleri, hvis franske Læremestre er Delaroche og Horace Vernet. - S. frem­traadte ogsaa som Skribent med nogle klassisk arkæologiske Afhandlinger. Han var navnlig interesseret i Rekonstruktionen af Venus fra Milo og udsi. en Rekonstruktionsmodel paa Verdensudst. i Paris 1889. Efter hans Død udkom Erklårung antiker Kunstwerke I-II (1902-03). H.O.

 

Ph. Weilbach i 111. Tid., 1893-94, 325; Sig. Müller: Nordens Billedkunst, 1905, 153; H. Hofberg i Svenskt biogr. Lexikon, 1906; L. Loostrom: Kungl. Akademiens samlinger 1913-15, 218, 228-29, 230, Tvl. 110; Ur Nationalmuses samlingar, 1926, 16, Tvl. 51; Georg Norden­svan: Svensk konst och svensks konstnarer nittende århundrede, 11, 1928, 523; Westergaard, 1930-33; Sig. Schultz i Danske 1 Paris, 11, 1938, 300-01; H. Bramsen i Dansk biogr. Leksikon, XX, 1941; S. Strombom: Konstnårsfórhundets historia,1,1945.

 

 

Salomon, - 1150 -, Kirkebygger (P).

 

Paa en romansk Granitportal i Hunseby Kirke paa Lolland læses foruden andre latinske

Indskrifter: ”Salomon me fecit monasteriumc". Formularen kunde tyde paa et Bygmester-

navn, men den i øvrigt ukendte Salomon er dog efter al Sandsynlighed Stifteren af Kirken eller et paatænkt Kloster.  C.A.J.

 

F. Beckett: Danm. Kunst, 1,1924; M. Mackeprang: Jydske Granitportaler, 1948.

 

 

Salomon, Bennet, - 1792-1810, Kbst. F. Polozk, Hviderusland, d. 1810.

 

If. Akad.s Dagbøger 24. Sept. 1792 fik Bennet Salomon kgl. Bevilling til at opholde sig i Hovedstaden i 3 Aar for at besøge Akad. Jan. 1793 avancerede han i 1. og Jan. 1794 i 2. Frihaandssk., men synes derefter at have forladt Landet og at have videreuddannet sig ved Akad. i Berlin, hvor han udst. 1797 og 98 og siden blev Medl. Nov. 1797 indsendte han til Akad. i Kbh. Aftryk af et Kobberstykke, et Helfigursportræt af Fr. II af Preussen, for hvilket Akad. takker ham i en Skrivelse af 10. Marts 1798. Siden bosatte han sig i St. Petersborg, hvor han ansaas for en dygtig Portrætmaler.

 

Følgende Blade kendes fra hans Haand

 


Fr. II af Preussen (Brystbillede), Dronningen af Preussen (efter Lauer, 1798, Brystbillede),

W. J. Móllendorf, D. Chodowicky, Kemikeren L. Weishofs.  Red.

 

Utr. K. - Th. u. B. (heri Litt.).

 

 

 

Salomon, Geskel, se Saloman, Geskel.

 

 

Salomon, Harald, f. 1900, Bhgr. og Medaillør. F. 8. Maj 1900 i Kristiania. Forældre: Skotøjs­fabrikant Simon S. og Johanna Eisenstein. Dansk Indfødsret 1. Juli 1927. Gift 21. Marts 1925 i Kbh. med Else Magnussen, f. 22. Nov. 1896 i Kbh., D. af Kunsthandler Carl Peter Claudi M. og Caroline Marie Pedersen.

 

Uddannelse: Elev af A. Bundgaard 1916-19 og af Malerne Viggo Brandt og C. V. Aagaard 1921-22; opt. paa Akad. Maj 1922 og her Elev af E. Utzon-Frank; Afgang 1928; uddannet hos Medaillør Gunnar Jensen, Den kgl. Mønt, fra 1925. Stipendier: Raben-Levetzau 1926; Eibeschiitz 1930. Rejser: 1920 Paris, Italien; 1930 Holland, Belgien, Paris; 1943-45 Sverige. Udstillinger: Charl. 1920-51; Charl. Eft. 1933; Kunstn. Eft. 1922, 24, 27-28; Høstudst. i Oslo 1926 ; Aarhushallen 1939 ; Utzon-Frank og hans Elever 1943; Rorstrands Porslinsfabrikers Udst. i Malmø 1944 og i Stockholm 1945; Sep.udst. Marts 1934 (s. m. Hugo Liisberg). Embede og Stilling: Undermedaillør ved Den kgl. Mønt 1927, Medaillør sst. 1933; Billedhug­ger paa Rorstrands Porslinsfabrik, Lidkøping, Oktober 1943 - April 1945, og fremdeles kunstnerisk Medarbejder ved denne Fabrik; Uniformskommissionens kunstneriske Konsulent.

 

Arbejder. Skulptur: Samson (Figur i Fakse Kalksten, 1920); Artemis (1923); Poseidon (1927 ; Afgangsfigur); Mulatdreng (Buste i Bronze, 1927, Aalborg Mus.); Neptun (Bronze, 1928); Foraar (Bronzestatuette, 1930, købt af Undervisningsministeriet); Mand og Kvinde (lueforgyld­te Bronzestatuetter, 1932); Lilian (Barnebuste i Bronze, 1934, Tønder Mus.); mange Portræt­buster, endvidere Stentøjs- og Porcelænsarbejder til Fabrikken i Rorstrand; Bronzerelieffer, bl. a. Medaillør Gunnar Jensen (1929). Medailler: H. C. Andersen (1930); ORSagf. Chr. Hede (1935); Kronprinsparret (1936); H. H. Schou og Fr. Christensen (1936) ; Prof. K. K. K. Lundsgaard (1936); Ophthalmologica Pris (1936); Prof. A. S. Ostenfeld (1936); Knud Rasmussen (1936); Chr. X.s 25 Aars Regering (1937); Dr. Fr. Vogelius (1937) ; Farmaceutisk Selskabs Prismed. (1937) ; Prof. Viggo Christiansen (1937) ; Havebrugsudst. (1937); Landsme­jeriudst. (1938); Vald. Poulsen (1940) ; Fru Chr. Hede (1940) ; Chr. X.s 70 Aars Fødselsdag (1940); Dronn. Alexandrine, Fr. VIII.s Minde (1943); Medicinsk Selskabs Prismed. (1943); Hærens Hæderstegn (1945); Chr. X.s Fødselsdag (1945); Pro Dania, For Deltagelse i allieret Krigstjeneste (1946); Nordisk Insulinlaboratorium, Frankrigshjælpen, Havforskeren Johs. Schmidt (Forsiden) (1946) ; C. Wesenberg-Lund (1947) ; Tronskiftet (1947); Rednings-, Fortjenst- og Belønningsmed. (Fr. IX) 1949; Fr. IX.s 50 Aars Fødselsdag (1949); Kunstnerens og Hustrus Sølvbryllup (1950); Islands Præsident Sveinn Bjórnsson (1950); Redningsvæsenets 100 Aars Jubilæum (1952) ; Kbh. s Universitets Med. til Gustaf VI Adolf (1952) ; Helsingør Byraad (1952). Mønter: Fødselsdagstokrone 1930 (Bagsiden) og 1945; Jubilæumstokrone (1937); Enkrone (1942) samt de nye Fr. IX Mønter.

 

Salomons Medailler udmærker sig ved deres enkle, klare Komposition og teknisk fortrin-

lige Udførelse. Hos ham som hos de andre Elever vakte Utzon-Frank Interesse for de


florentinske Renaissancemedailler. Tillige har han følt sig tiltalt af den dekorative Holdning

og lyriske Symbolik, der kendetegner Reversens Udformning hos moderne svenske og

finske Medaillører. I de nye Fr. IX Sølvmønter har han søgt Tilnærmelse til danske Empire-

traditioner.  G.G.

 

N. Grunnet og B. Demer: Den danske Brigade, 1945, 20311.

 

 

Salomon-Sørensen, Arnold, f. 1887, Arkitekt. F. 16. Jan. 1887 i Malmø. Forældre: Arkitekt Salomon Sørensen (s. d.) og 1. Hustru. Gift 1 ° 27. Maj 1919 i Kbh. med Maler Gerda Iversen (se S.-S., Gerda). 2° 3. Nov. 1926 i Kbh. med Esther Elise Thurén, f. 9. Sept. 1896 i Brooklyn, D. af Forretningsmand Johan T. og Olga Emilia Nelson.

 

Uddannelse: I Murerlære i Malmø, blev Svend; Elev af Tekn. Sk. i Kbh.; opt. paa Akad. Okt. 1911; Afgang Jan. 1918 ; Medarbejder som ung hos Faderen, 1912 hos Carl Westman i Stockholm (bl. a. ved det nye Raadhus), 1916 hos Martin Borch (ved Omog Tilbygning til Nationalbanken), 1917-18 hos Carl Westman. Rejser: Studierejser i Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien og Italien. Udstillinger: Charl. 1917. Stillinger og Hverv: En Del Aar Medl. af Censurkomiteen ved Kunstudstillinger i Vikingsbergs Konstmuseum, Helsingborg, 2 Aar som Formand; 1918-35 konstitueret Stadsarkitekt i Helsingborg; fra 1935 Stadsarkitekt i Hoganås; Bygningskonsulent i Molle, Våsby, Viken og Bjur fra 1936.

 

Arbejder. I Helsingborg: Ombygning af Kotell Mollberg (1924-26) ; Góteborgsbanken (1926 -28) ; Vikingsbergs Konstmuseum (1927-29) ; Sjómanshuset (1928-29); Skånska Brandforså­kringen (1934-35); Tornerhjelmska Barnasylen (1937-39); Mariagården (Hjem for pauvres honteux) (1938-39); Børnesygehus (1941-43); Wållufs Sparbank (1942-44); Restaurering af Kårnan. I Malmø: Skandiabiografen (1919-25); Restaurant Druvan (192124); Spritbolagets Kontorbygning (1923-24); Skånska Dagbladets Trykkeri og Kontorbygning (1922-36). I Lund: Universitetets Tennishaller (1927-29), Psykiatriske Klinik (1927-30), Embryologiske Institut (1931-34) samt Studenterh j em (1934-37) ;Alderdomshjem for Sygeplejersker (1936-37) 1 Høganæs: Pensionårshem (1945-47); Alderdomshem (1948-52); Brandstation (1949-52). 1 Laholm: Kraftstation for Sydkraft (1930-32). I Viken: Gravkapel (1951). Præstegaarde i Kellstorp (1920), N. Mellby (1929), Sóvde (1932), Raus (1936) samt Restaurering af Raus Kirke (1936-38), desuden Beboelseshuse, Bygninger for Handel og Industri m. m. K.H.J.

 

 

Salomon-Sorensen, Gerda, 1891-1920, Maler. F. 16. Maj 1891 i Kbh., d. 6. Febr. 1920 i Helsingborg, begr. i Helsingør. Forældre: Direktør i Kbh.s Brandforsikring Charles Iversen og Fernanda Rée. Gift 27. Maj 1919 i Kbh. med Arkitekt Arnold S.-S. (s. d.).

 

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. E. Mundt og M. Luplaus Tegnesk. samt fra Frk. A. Wesenberg og desuden Elev af Agnes Jensen; opt. paa Akad. April 1911, Afgang Maj 1917. Udstillinger (som Gerda Iversen): Kunstn. Eft. 1918; Charl. 1918-19.

 

Arbejder: Kornmark. Moesgaard (udst. 1918) ; Portræt af min Fader (1918, udst. 1919).

 

Gerda Iversens Mindelegat, der uddeles af Akad. i Kbh., stiftedes 1934 afGerda Iversens Søster, cand. mag. Karen Iversen. Red.

 


Salomonsen, Heiman, - 1748 -, Stempelstikker, fik 8. Jan. 1748 Borgerskab i Kbh. som Pitzerstikker (Stempelstikker). G.B.

 

Utr. K.

 

 

Salomonsen, Osvald, se de Sala, Eugéne.

 

 

Salomonsson, Åke Elis, f. 1895, Bhgr. F. 2. Okt. 1895 i Matfors, Sverige. Forældre: Handels­medhjælper, senere Maskinsnedker Karl Vilhelm S. og Ida Mathilda Holmblad. Dansk Indfødsret 23. Marts 1932. Ugift.

 

Uddannelse: Har besøgt Statens Tegnelærerkursus. Stipendier: Nykøbing F.s Sparekasses Stipendium 1927. Rejser og Ophold: Kom til Danmark 1917 og har siden været bosat i Nykøbing F.; 1927 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931, 35; Charl. 1933, 35-37, 39; Lolland­Falsters Kunstnere 1947-48 (Charl.); har desuden deltaget i lokale Udstillinger.

 

Arbejder. Portrætbuster: Fabrikant Villy Frydendahl (udst. 1931); Installatør I. B. B. von Obelitz (brændt Ler, udst. 1933); Viben Okkels (brændt Ler, udst. 1935); kgl. Skuespiller Henrik Malberg (brændt Ler, udst. 1947); Bogtrykker A. V. Rasmussen (Gips, udst. 1947). - Børneskulpturer (Cement) paa Facaden af Hotel Baltic, Nykøbing F.; Springvandsfigur (Dreng, der rider paa en Fisk) (Cement) i Anlægget sst.; Mindesmærke for Overretssagf. Fr. Graae (Portrætbuste paa Sokkel) ved Marielyst Østersøbad. Red.

 

 

Salto, Axel Johannes, f. 1889, Maler, Grafiker, Keramiker. F. 17. Nov. 1889 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberst, Direktør i Hærens tekniske Korps Hans Christian S. og Ingeborg Heide. Gift l ° 23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler- Anna Camilla Thorn (se S., Kamma). Ægteskabet opløst. 2° 11. Dec. 1948 paa Fr.berg med Maler Gerda Akesson (s. d.).

 


Uddannelse: Student 1907; Tekn. Sk. under H. Grønvold 1907-09; opt. paa Akad. Jan. 1909; Afgang som Maler Jan. 1914, besøgte Akad. til Foraaret 1914 (Lærer: Julius Paulsen). Stipendier: Akad. 1915, 22, 23, 26, 29 ; Oluf Hartmann 1921; Raben-Levetzau 1921; Hirsch­sprung 1931; I. R. Lund 1932 ; Zahrtmann 1932; Benny Claudi-Pedersen 1938. Rejaer: 1915-16 Norge (Kristiania og Bergen) og Island, Hjemrejse over England; 1916 Frankrig (Paris, Sydfrankrig); 1920 Paris, London, Italien (s. m. Vilh. Lundstrøm); 1922-24 og 1926-28 Sydfrankrig (Bormes og Cagnes s. m. Svend Johansen, Karl Larsen og Vilh. Lundstrøm); 1937-38 Paris; 1951 Paris og Sydfrankrig. Udstillinger: Foreningen Ung Kunst 1911 (Kleis); Kunstn. Eft. 191321; Charl. 1914-15; Charl. Eft. 1944 (retr. Grafikudst.); Den frie Udst. 1916-19; Grafisk Kunstn.samf. 1917 ; Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Stockholm 1919 (Liljevalch); De 4's Udst. 1921, Jan.-Febr. 1923, Dec. 1923 - Jan. 1924, Dec. 1924 - Jan. 1925, Okt. - Nov. 1925, 28; Nord. Grafik 1924 (Stockholm, Oslo), 25 (Kbh.); Moderne dansk Malerkunst 1925; Paris 1925, 37; Brooklyn 1927; Internat. Bogkunst, Leipzig, 1927; Stock­holm 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Interskandinavisk Grafik 1931 (Helsingfors, Stockholm), 37 (Kbh.); Unionalen 1931 (Kbh.); Tjekoslovakiet 1933, 48 (Grafik); Grønningen 1934, 36-46; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors), 48 (Stockholm); Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Stockholm 1942 ; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; 18. Nov. Udst. 1945 (Gæst); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Haag 1948 (Grafik); Nord. Kunstforbund 1948 (Reykjavik), 50 (Helsingfors) (Keramik og Grafik); London 1948; Arbejdspladsens Vandreudst. 1949 (Grafik); Yngre dansk og norsk Grafik 1949 (Vandreudst.); Gravure contemporaine, Paris, 1949; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1922 (hos Alice Uldall og Bodil Helweg), 27 og 28 (begge Tryde), 29 (Atelierudstil­ling, Kbh., og Galerie moderne, Stockholm, s. m. A. Hallman), 30 (Kunsthallen, s. m. Karl Larsen, og Atelierudst.), 31 og 32 (begge Winkel & Magnussen), 35 (Kunstfor.), 36 (Samleren, s. m. Kamma Salto), 38 (Winkel & Magnussen), 39 (Kunstindustrimus.), 40, 42 (s. m. Olivia Holm-Møller), 43 og 44 (alle 4 Fischer & Krarup), 46 (Nord. kompaniet, Stockholm), 47 (Ny Kunst), 48 (Fyns Stiftsmus., Aalborg og Randers Mus., s. m. Gerda Akesson), 49 (retr. Udst. paa Charl., Kbh.), 50 (samme i Oslo, Malmø, Bergen og Trondhjem). Udmærkelser: Sølvmed., Paris, 1925; Grandprix, Paris, 1937; Eckersbergs Med. 1938. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1915-16, 40, 45-46, Formand 1921, 39.

 

Arbejder. Malerier: Landskaber fra Christiansø (udst. Eft. 1914); Bacchus og Ariadne (1914) ; Adam giver Dyrene Navne (1915) ; Fuglefængerne (1917) ; Astronomer (1917) ; Søstrene (1917); Heroisk Komposition (1919); Romersk Opstilling (1920); Kæmpende Heste (1920) ; Bukefalos (1922) ; Pinsefesten (1922) ; Korybanter (c. 1922); Aktæon og Hundene (1922) ; Alexander (1922) ; Aktæon (1923) ; Landskab fra Cagnes (1926); Foraarsbillede (1934); Drikkerne (1935); Hjortekamp (Paris 1938; Eckersbergs Med.); Landskab fra La Gaude (1938); Den Tingene iboende Kraft (1948). Vægdekorationer (Skitser i Arkiv f. dekorativ Kunst, Lund): Til Forsøgsrum (Poul Henningsen) paa Kunstn. Eft. 1921 (Limfarve); i Dansk Dampskibsrederiforening i Amaliegade (1922); til Biblioteksværelse (Kay Fisker) paa Verden­sudst. i Paris 1925; i Spisesalen i Dansk Ingeniørforening (1935, Kalkmaleri; gaaet til Grunde ved Bombardement 1945); Vinterhaven sst. (1947, Farvepuds); Konditori St. Regis, Amager­torv (1941). Farvepuds: Fornyede 1938-40 Lisenerne med Plantemotiver og den nederste Del af de to Palmefelter i Thorvaldsens Museums Gaard, indsatte 1944-45 to nye Felter i Sonnes Frise paa Museets Slotsside og begyndte April 1951 Fornyelse af hele Frisen; Skaal med Fragter (omkring. 1940); Bukefalos (c. 1940); Sovende Hermafrodit (1940). Keramik: Blødt Porcelæn (Biscuit) med Emailler hos Bing & Grøndahl (1923-25; Ekspl. i Kunstindustrimus.); Stentøj, brændt hos Carl Halier (1929-30), Nathalie Krebs (1931 ff; i Kunstindustrimus. bl. a. Vindruevase, 1931), Bode Willumsen og Den kgl. Porcelainsfabrik (1933 ff; Ekspi. i Kunstin­dustrimus.) (ogsaa Arbejder i South Kensington Mus., London, og Mus. i Stivres). Keramisk Skulptur (Stentøj)

 


Antilopehoved (1930, Halier), Aktæon-Maske (1933, Den kgl. Porcelainsfabrik) (begge Kunstindustrimus.); Bacchus-Hoved (1931, N. Krebs; Aarhus Mus.); Staaende Antilope (Statuette, c. 1933; Vejle Mus.), Kvindetorso (1933), Dafne (1940) og Janushoved (1948) (alle 4 Den kgl. Porcelainsfabrik). Grafik (Ekspi. i Kbst.saml.): Træsnit i sort (første Blad 1914; Aktæon, skaaret i 4 Stokke, c. 1930) og i Camaieu, Raderinger (første Blade 1916), Litografier (trykt hos Chr. Cato, A/S Recato, J. Chr. Sørensen), Plakater (Ekspi. i Kunstindustrimus.), Tegninger (især Udkast og Forarbejder til Keramik); har udsendt fig. Mapper: Træsnit (1916, 6 Dyretræsnit); 10 Træsnit (1918, Dyretræsnit); La Cote d'Azur. 10 gravures sur bois en couleurs (Cagnes s. M. 1926) ; Metamorphoses d'Ovide. 5 gravures sur bois (Cagnes s. M. 1928) ; 5 Træsnit (1928) ; 7 keramiske Litografier (1929); (6) Træsnit (1934); 7 Litografier (1950). Illustrationer: Ovid: Elskovskunsten. Overs. af Walt Rosenberg (1917) ; Ovid : Forvandlinger­ne. Overs. af Walt Rosenberg (1918); Brorsons Salmer, ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter (1918) ; Alf. Larsen: Digte (1919, Raderinger); Apuleius : Det gyldne Æsel. Overs. af Otto Gelsted (1942, Træsnit); Sapfo : Digte. Oversat af Thøger Larsen (1943, Træsnit). Mønstrede Papirer (til Bogbind o. lign.), trykte Stoffer (for L. F. Foght).

 

Litterære Arbejder: Salto's Keramik (1930, ill. m. Træsnit); Kusais Hændelser (1934, ill. m. Træsnit); Galsindet Tyrk faar klare Øjne (1935, ill. m. Litografier); Fugleskyen (1935, ill. m. Raderinger); Det brændende Nu (1938, ill. m. Træsnit); Salto's Træsnit (1940, s. m. Paul la Cour; ill. m. Træsnit); Tryk selv dine Billeder (1943, ill. m. Linoleumssnit) ; Saltopapir (1943) ; Keramikens Væsen (1946, udg. af Den kgl. Porcelainsfabrik) ; Omkring Sonnes Frise (1946, s. m. Sig. Schultz); Den spirende Stil (1949) ; har desuden udg. Tidsskriftet Klingen (I-III, 1917-20; IV, 1942), Klingens Kunstnermapper (I-II, 1919), Otto Gelsted: Ekspressionisme (1919) og Klingens grafiske Mapper (8 Mapper, 1920-28). Artikler: Pol. 18. Nov. 1917; Klingen, I, 1917-18, Nr. 1 (J. A. Jerichau), 2 (Picasso), 5 (om at tegne), 7 (Matisse), 8 ; II, 1918-19, Nr. 3 (Thorvaldsens Mus.), 5, 6 (Isaac Grünewald; Nyorientering), 7 (Tetzen-Lunds Saml.), 8 (H. Grønvold); III, 1919-20, Nr. 1, 3, 5 (om at radere), 9, 10-12 (Rejse i Italien); Vore Herrer, V, 28. Okt. 1920; Pol. Mag. 21. Maj 1923 (Danske Kunstnere ved Azurkysten), 22. Aug. 1926 (Tyrefægtning i Sydfrankrig); Ekstrabl. 6. Nov. 1926; B. T. 10. og 13. Nov. 1928; Epoke, I, 1931, 1-4 (Keramik); Nyt T. f. Kunstind., 1932, 161-65 (Sætninger i Stentøj); Saml., 1937, 1-5 (Epilog til en Stentøjsproduktion), 1938, 172-73 (Thorvaldsens Mus.'s Gaard); Klingen, 1942, 42-45 (Den spirende Stil); Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1942, 6-11 (Gaarden og Frisen); Berl. Tid.s Søndagsmagasin 1. Sept. 1940 (Gaarden i Thorvaldsens Mus.); Pol. 15. Sept. 1945 (Kronik, Sonnes Frise); Pol. Mag. 11. Jan. 1948 (Ingeniørernes Hus); Saadan tegner vi, 1945, 178-81 (Selvbiografi); Berl. Tid. (Kronikker) 17. Nov. 1949 (egen Udst.), 20. Maj (om Mindesmærker), 4. Juli (bl. a. om Thorvaldsens Mus.), 21. Okt. (Frisen i Dag), 13. Nov. 1950 (Vilh. Lundstrøm), 12. Jan. og 15. Febr. (Rejser), 19. April 1951 (om Forældre); Information 3. Febr. 1950 (Kunstens Fornyelse).

 

Det er karakteristisk for den Kreds, der var Axel Saltos samtidige, at de interesserede sig for Figurkompositioner i den store Stil. Ogsaa S. begyndte paa denne Maade. De første Billeder man lagde Mærke til fra hans Haand (Bacchus ogAriadne,1914,Adamgiver DyreneNavne, 1915), viste megen akademisk Kultur i Beherskelsen af kompositionelle Virkemidler og en fin Rytmik, som havde sin egen personlige Tone. Paa Rejsen til Frankrig 1916 lærte han de nye Kunststrømninger at kende. De orienterede ham mod Ekspressionismen og udløste en Frigørel­se hos ham. Han søgte at give de Rytmer, der foresvævede ham, Form dels i Maleri (Søstrene 1917), dels i mange Hjorte-Træsnit og i Illustrationerne til Ovids ”Elskovskunstens, og ”Forvandlingerne”. Inspirationer fra disse klassiske Værker nærede tillige hans Hang til Mystik. Hjortefiguren fik Værdi for ham som en symbolsk Selvidentifikation. Denne Mystik hører Perioden til, men det er ejendommeligt for S., at den hos ham orienteres mod klassisk Grund og søger Næring i de græsk-romerske Myter, hvori han ser symbolske Udtryk for Livets Vækst og Omskiftninger i Naturen og i Menneskene. Snart rettedes hans Bestræbelser imidlertid mod en voldsommere Kraftudfoldelse (Heroisk Komposition, 1919, Kæmpende Heste, 1920, Bukefa­los, 1922), maaske et Udslag af det reflekterede og viljesbestemte i hans Væsen, eller mod dionysiske Skildringer (Korybanter, Pinsefesten, 1922), udsprungne af hans Søgen mod en Naturmystik. Paa samme Tid kastede han sig ud i Kampen for de nye Tendenser i Kunsten og blev den egentlige Organisator, da de erobrede Kunstnernes Efteraarsudstilling, og man fik den flyttet 1915 fra Charlottenborg til Den frie Udstillings Bygning, hvor Tidens Røre kulminerede 1917-18. For egne Midler udgav han Kunstbladet ”Klingen”, der kom til at spille en betydelig Rolle.

 


Sammen med Vilh. Lundstrøm, Svend Johansen og Karl Larsen stiftede S. 1921 Sammenslut­ningen ”De 4””, hvis Udstillinger nogle Aar satte sit Præg paa Kunstlivet ved en hidtil uset publicity, og samtidig slog han sig ned i Sydfrankrig tillige med Karl Larsen og Lundstrøm, tiltrukket af den yppige Natur og Sydens Lys og Glød, som maatte svare godt til hans Tem­perament og den Linie, han var slaaet ind paa. Gennem en voldsom Produktion, for Størstede­len bestaaende i landskabelige Motiver, Plantestudier af ornamental Karakter og Opstillinger, malede eller skaarne i Træsnit i Cagnes, søgte han at opretholde Højtrykket fra de bevægede Aar. Dette varede til 1928.

 

Den følgende Tid bragte en stigende Afklaring hos S. De store malede Kompositioner har han stadig taget op fra Tid til anden. Selv om de aldrig, i Modsætning til de andre Sider af hans Virksomhed, er slaaet rigtig an, fordi de udgør en reflekteret Kunst uden det umiddelbares Charme, danner de dog Hovedlinien, det samlende Midtpunkt i hans Virksomhed. Gennem dem har baade hans Forestillingskreds og hans dekorative Stil udvidet sig, og fra dem udspringer det Dekorationsmaleri, han lejlighedsvis har udført. Men Afklaringen skete især i Tilknytning til hans Beskæftigelse med Kunsthaandværk og med Kunstarter, hvor Materialet binder Opgaven inden for visse Rammer. Hans Produktion har efterhaanden leddelt sig i flere afsluttede Omraader: Træsnit, Keramik, Bøger. Inden for dem alle har han sin egen selvstændige Stil; paradoksalt nok har han, temmelig alene, gjort en personlig Indsats af dekorativ og ornamental Art midt i Funktionalismens Epoke. I Træsnittet har han som den eneste her i Landet dyrket camaieu-Snittet (Kombination af en sort og en farvet Plade), og han har vist nye Veje for Farvetræsnittet med dristige Farvevirkninger ved Tryk med skiftende Farvestokke (Separatudst. 1947). Hans første Keramik, ”blødt Porcelæn” med turkisfa.rvede Emailler for Bing & Grøndahl til Udst. i Paris 1925, blev kun en kort, om end interessant Epoke, men 1929 tog han fat paa

Stentøj. Han bygger sin plastisk udskaarne Dekoration paa Rifling eller paa Plantemotiver, hvori han søger at indkapsle en Art Naturmystik i en ornamental Form. Alt efter de inspirerende Ideer, der ligger bagved, har han formet en personlig Terminologi for sit keramiske Arbejde med Udtrykkene ”den knoppede Stil” (Frugtformer), ”den riflede Stil” (lineære Mønstre) og ”den spirende Stil” (Motiver fra Planteverdenen). Med dette og ved sin Evne til Udnyttelse af Glasurerne gennem Overfladens Modellering indtager han en enestaaende Plads i dansk Keramik. I samme fornyende Aand har han med egne Kompositioner vist, at den Farve­puds-(Sgrafitto-)Teknik, han lærte at kende ved Genfremstillingen af Dekorationerne i Thorvaldsens Museums Gaard og fra Sonnes Frise, lader sig forme som et smidigt Redskab for moderne koloristisk Indstilling og maaske især er et velegnet Materiale for hans personlige Monumentalstil. S.s Bøger, der intimt forener Illustrationskunst og Forfatterskab, er lige saa

særprægede Udtryk for hans Personlighed. Han har i øvrigt udfoldet et ret anseligt For-

fatterskab, overvejende af selvbiografisk Art, men tillige om aktuelle Emner i Bøger og i

Kronikker og Artikler til Dagblade og Tidsskrifter. Hans Bøger er dels fri. Digtning

(Eventyrfortællingerne Kusais Hændelser og Galsindet Tyrk faar klare Øjne, Digtet Fugle-

skyen), dels Fremstillinger af hans egne Kunstomraader og kunstneriske Ideer (Salto's

Keramik, Salto's Træsnit, Det brændende Nu, Den spirende Stil).  S.S-z.

 


Andreas Johansen: Studenterne MCMVII, 1932, 254; Paul la Cour: Axel Salto, 1940 (Vor Tids Kunst, 32); Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918, 15, 17-18; samme i Danske i Paris, II, 1938; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 329-32; W. Schwartz: Dansk Illustrationskunst,1949, 120 ff., 247-48. Tidsskrifter: Carl V. Petersen i Tilsk., 1915, 409-10,1916, 421, 1917, 455-56 og 1924 1, 180-82; L. Swane i Vor Tid, 11, 1918, 919-20 og i Kunstbl., II, 1924;12; Carl Petersen i Arch., 1921, 341, 345; Chr. Engelstoft i Skønvirke, 1921, 97-103; Sig. Schultz sst., 1925, 187-88 og i Nyt T. f. Kunstind., 1931, 1214; Merete Christensen (Bodelsen) sat., 1930, 42-45; Hugo E. Gammelby sst., 1937, 125-26; Jørn Rubow sst., 1940, 17-18; Henrik Park sst.,1943,137; Karen Lund sst., 1945, 69-72; Arne E. Holm sst., 1949, 161-66; E. Zahle i Nord. tidskrift, 1935, 8-10; Otto Gelsted i Saml., 1935, 65-68; Aage Wantzin sst., 1943, 178-80; Tyra Lundgren i Konstrevy,1944, 72-73; samme sst., 1946, 285-87; Ole Vinding i Gads danske Mag., 1949, 656-61; Bredo L. Grandjean 1 Faenza, 1950, 123; Pierre Liibecker i Kunst idag, Oslo 1950, 28-53; Jens v. d. Lippe i Bonytt, Oslo 1950,41-45.

 

Dagblade: Hovedstaden 10. April 1915 (V. Wanscher); Pol. 2. Jan. 1921 (Emil Bønnelycke); 14. Jan. 1921 (Kronik af Oluf Thomsen); 13. Nov. 1921 (V. Wanscher); 27. Nov. 1921 (K. Pontoppidan); 19. Dec. 1922 (Emil Bønnelycke); 29. Jan. 1923 (Kronik af Oluf Thomsen); 8. Jan. 1924 (Kronik af V. Wanscher); 27. Dec. 1924 (Int.); 2. Jan. og 1. Nov. 1925 (begge V. Wanscher); 2. Febr. 1926; 13. Dec. 1931 (Poul Henningsen); 12. Okt. 1940; 31. Juli 1942 (Int.); 18. Dec. 1942 og 3. Jan. 1944 (begge K. Pontoppidan); 19. April 1945 (H. Stephensen); 5. Nov. 1949 (W. Schwartz); 17. Nov. 1949 (Int.); Pol. Mag. 22. April 1923 (Emil Bønnelyc­ke); B.T. 17. Nov. 1921; 3. Febr. (Houmark) og 5. Febr. 1923 (P. Uttenreitter); Dag. Nyh. 13. Nov. 1921 (Jens Locher); 12. Dec. 1931, 14. Dec. 1934, 14. og 24. April 1935 (alle Sig. Schultz); Nat.tid. 17. Nov. og 1. Dec. 1939, 8. Jan. og 20. Dec. 1940 (alle Sig. Schultz); 15. Marts 1941 (Else Kai Sass); 5. Aug. 1943 (J. Zibrandtsen); 27. Nov. 1943, 10. Juni 1944 og 13. Dec. 1947 (alle 3 Sig. Schultz); 28. Sept. 1947 og 5.

 

Nov. 1949 (begge J. Zibrandtsen); 26. Dec. 1950 (Sig Schultz); Nat.tid. Søndag 6. Dec. 1931 (Paul la Cour); 6, Nov. 1949 (J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 9. Febr. 1922; 26. Juli 1922 (Kronik af Emil Bønnelycke); 11. April 1925, 5. Aprii 1935, 28. Jan. og 2. Aug. 1941 (alle K. Flor); 24. Maj 1949 (E. Mentze);,19. Jan. 1945 24. Maj 1945; 30. Okt. 1949 (E. Mentze); 5. Nov. 1949 (K. Flor); 9. Nov. 1949 (Ole Vinding); Berl. Tid. Søndag 29. April 1928 (Ole Vinding); Ekstrabl. 2. Jan. 1928 (Kronik af Otto Gelsted); 27. Juli 1928 (Int.); 6. Nov. 1930 (Int.); 9. Marts 1939 (Kronik af Otto Gelsted); 17. Nov. 1939 (Erik Zahle); 6. Jan. 1940 (G. Nygaard); 11. Okt. 1940 (Int.); 14. Nov. 1949 (Kronik af Pola Gauguin); Soc. Dem. 28. Aug. 1923 (Pr. Wilmann); 29. Dec. 1930 (Hartvig Frisch); 19. Jan. 1947 (Int.); 5. Nov. 1949 (Møller Nielsen); Billedbl. 20. Juni 1944; Land og Folk 12. Nov. 1949 (Kronik af Otto Gelsted); Aftenbl. 14. Nov. 1949 (Pierre Liibecker); Aftenposten (Oslo) 5. Jan. 1950 (Arne E. Holm); Verdens Gang (Oslo) 16. Jan. 1950 (Pols Gauguin). - Striden om Sonnes Frise: Pol. 11., 13. (Axel Salto), 16. (Kaare Klint, 17. (Charles I. Schou, Aksel Jørgensen, Utzon-Frank), 18. (Salto), 19. (Salto), 21. (K. Pontoppidan), 23 (L Swane) og 26. Jan. (K. Pontoppidan) samt 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 10. Aug., 11. Sept. (Axel Salto) 1947 9. Febr. (Kronik af Steen Eiler Rasmussen); 5. (Kai Grunth), 8., 9., 12., 15. (Axel Salto) Marts 1948; 31. Okt. 1950; Ekstrabl. 18. Jan. 1944; 11. Jan., 12., 14. (Aksel Jørgensen), 15. Febr. 1945; 23. Maj 1946; Berl. Tid. 11., 12., 13. Jan., 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946; 4. Febr. 1947; 9. Marts 1948; Nat.tid. 12., 14., 19. Jan., 11. Febr., 15. Sept. 1945; 23. Maj 1946 4. Febr., 20. Juli 1947; 9., 24., 28. Marts 1948 B.T. 12., 18. Jan. 1945; Soc. Dem. 11. Febr. 1945; 23. Maj 1946 4. Febr., 4. Juni 1947; Aftenbl. 12. Febr. 1945; il. Aug. 1947; 8. Marts 1948; Land og Folk 4. Febr. 1947 (Otto Gelsted); Steen Eiler Rasmussen i Ark. M., 1949, 117-38; Georg Jacobsen sst., 139-43.

 

 

Salto, Anna Camilla (Kamma), f. 1890, Maler. F. 13. Juli 1890 paa Hammersholm, Bornholm. Forældre: Proprietær Johannes Christian Thorn og Anine Camilla Brigida Hansen. Gift 23. Dec. 1915 i Aalbæk med Maler Axel S. (s. d.). Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Frkn. Sode og

 


Meldahl og Tekn. Sk.; opt. paa Akad. April 1909; Afgang 1914; besøgte atter Akad. et Semester 1941-42 under Kræsten Iversen og E. Utzon-Frank. Stipendier: Akad. 1915, 24; Ronge 1916; Charl. Auk. Legat 1947. Rejser: 1916 Paris og Sydfrankrig; 1920 Paris og Italien; 1922-24 og 26-28 Cagnes sur Mer; 1931 Spanien (Mallorca). Udstillinger: Foreningen Ung Kunst 1911 (Kleis) ; Kunstn. Eft. 1913-18, 20, 22, 25; Charl. 1914-16, 18, 44-45, 47-50; Charl. Eft. 1945, 50; Grafisk Kunstn. samf. 1917 (Kunstindustrimus.); Moderne Kunst, Aarhus, 1918; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948 ; Sep.udst. 1915, 19 (Marts hos Arnbak og Okt. i Kunstfor. s. m. Helga Møller), 36 (s. m. Axel Salto), 39 (s. m. Gudrun Bremer, Anne Marie Telmånyi, Agnete Varming og Else VogelJørgensen), 46 (Akvareller og Tegninger, s. m. Gudrun Henningsen og Mogens Magnussen). Arbejder: Badende Drenge (1911); Polakpiger (udst. 1914) ; Rollo i Stalden (1914) ; Jerseykøer (1914) ; Selvportræt (1914) ; Zebuokser (udsi. 1916) - De hellige 3 Konger (udst. 1918); desuden Blomsterbilleder (Gule Roser, 1914), nature morte'r, Portrætter og Landskaber navnlig fra Bornholm og Christiansø (bl. a. Christiansø, 1941, Bornholms Mus.); Grafik i Kbst.saml.

 

Man lagde tidligt Mærke til Kamma Salto især nogle Billeder fra 1914 af en Hest i Baas og nogle Jerseykøer - og hendes Evne til at fordybe sig i Farven og tvinge den frem ti indre Glød og Intensitet. Langsomt arbejdende og med bornholmsk Stædighed har hun bevaret denne Evne gennem Aarene. I sine Blomsterbilleder, Opstillinger og bornholmske Landskaber opnaar hun, hvor Kampen lykkes, stundom en Kolorit af helt personlig Karakter.

 

S.S-z.

 

Carl V. Petersen i Tilsk., 1916 1, 96; Berl. Tid. 27. Marts 1919 (K. Flor); 26. Juli 1922 (i Kronik af Emil Bønnelycke); Klingen, 1942, 82.

 

 

Saltoft, Eduard (ved Daaben Edvard) Anders Christian, 1883-1939, Maler. F. 3. Sept. 1883 i Kbh., d. 2. Maj 1939 set., Urne paa Gentofte Kgd. Forældre: Maskinmester Edvard Julius August S. og senere Manufakturhandler Marie Petronelle Hansen. Gift 6. Jan. 1906 paa Fr.berg med Skuespillerinde Marie Brigitte Henrikka Minna Madelung, f. 18. Juni 1887 paa Sódertou sateri Skaane, D. af Godsejer Henrik August M. og Floriane Rasmine (Florianna Mine) Løve. Ægteskabet opløst.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Jan. 1901, Elev til Dec. 1902; besøgte en Tid Kunstn. Studiesk. under L. Tuxen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1905, 06, 07, 10; Akad. 1906, 09, 13; Bielke 1908. Rejser: Rusland bl. a. 1915 (som Korrespondent til Berl. Tid.), 16-18 og 19 (som Repræsentant for Røde Kors) samt 27-28 (atter som Korrespondent); 1922-23 Kina; 1935-36 Amerika; desuden mange Rejser i Europa med kortere eller længere Ophold i de fleste Hovedstæder. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1905; Charl. 1905-07, 13-14 (5 G. m. 6 Arb.); Udst. af Lægeportrætter 1922; Sep.udst. bl. a. 1909 (Den frie Udst.s Bygn.), Maj 1920 (Alpine Club Gallery, London), 1927 (Kbh.), desuden bl. a. i Paris, Berlin, Venedig, Moskva, Chicago.

 


Arbejder. Portrætter: bl. a. Fr. VIII; Chr. X (1924, Kgl. Dansk Yachtklub); Borgmester P. J. Pedersen (1925) og Overborgm. Viggo Christensen (1927) (begge Raadhuset); Prof. Elis Strómgren (1927); Dronning Astrid af Belgien, Prinsesse Margaretha og Kronprinsesse Mårtha af Norge (1933-34); Franklin D. Roosevelt, Lenin, Trotskij; Th. Stauning (1934, Privateje; Duplik i Rigsdagen); M. C. Lyngsie (1932, Arbejdsmændenes Hus, Nyropsgade); Knud Rasmussen; Lauge Koch (1933); Karl Mantzius (Det kgl. Teater); Apoteker S. H. Skouboe (Pastel, Med.-hist. Mus.); desuden bl. a. Højesteretsbilledet (1911-13, med Portrætter af Højesterets daværende Medlemmer, i Anledning af Højesterets 250-aarige Bestaaen 1938 ophængt i Højesteret) og De socialdemokratiske Førere 1871-1931 (fuldendt 1934, Folkets Hus, Enghavevej) ; udførte en Række Malerier og Litografier i Rusland under Indtryk af Revolutionen. 2 Litografier i Kbst.saml.

 

Mere end Undervisningen paa Akademiet gjorde Indflydelsen fra Laurits Tuxen sig gældende i Eduard Saltofts Arbejder. Han havde Evnen til let og skitserende Reportage,

og han fik fuld Anledning til at bruge denne under den russiske Revolution, som han fulgte

paa nært Hold gennem sin omfattende Virksomhed inden for Røde Kors. Hans Proletarskildrin­ger var dog uden Dybde, skønt ofte malet med et glimrende Haandelag. Senere blev hans Felt det mere eller mindre mondæne Portrætmaleri, skønt Evnen til sikker Karak-

teristik ikke var hans stærke Side. I sine seneste Aar malede han for det danske Socialde-

mokrati, bl. a. det kæmpemæssige, noget ubehjælpsomt komponerede Gruppebillede af

Socialdemokratiets Mænd.  H.M.

 

Pol. 20. Marts 1908 (Gudmund Hentze); 25. Febr. 1909 (N. Liltzhøft); København 26. Marts 1908 (Sophus Michaelis); Carl V. Petersen i Kunstbl., 1909-10, 31; Berl. Tid. 6. April 1913 (Saltoft om Højesteretsbilledet); Berl. Tid. Søndagsnr. 2. April 1923 (Henry Hellasen); Berl. Tid. 4. Aug. 1926; 21. Sept. 1927; 13. Marts 1928; 3. Maj 1939 (K. Flor); Pol. 18. April 1913 (Int.); 29. Aug. 1933 (Int. m. Andreas Vinding); 2. Juni 1936 (Int. om amerikanske Portrætter); 3. Maj 1939 (K. Pontoppidan); B.T. 18. Maj 1920; 23. Aug. 1927, 18. Sept. 1928 og 2: Sept. 1933 (alle 3 Houmark); Nat.tid. 9. Aug. 1920 (Int.); 21. Febr. 1922 (Marie Saltoft om sin Søn); 16. Sept. 1927 (Th. Faaborg); 3. Maj 1939; Dag. Nyh. 7. Juni 1936; Vore Damer 30. Nov. 1928 (Int.); Soc. Dem. 4. Nov. 1934 (Int.); C. Krebs: En Dansker i Mongoliet, 1937, 9, 15 f., 19; Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. VI, 1944-46, 234-37 (Højesteretsbilledet).

 

 

Saltvig, Anders Peter Rasmussen, 1888-1922, Maler. F. 30. Nov. 1888 i Saltvig, Stokkemarke Sogn, d. 5. Juli 1922 i Guldborg, begr. i Stokkemarke. Forældre: Gaardejer Jørgen Rasmussen og Marie Jensen. Navneforandring 31. Okt. 1913. Ugift.

 

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; 3 Mdr. paa Asnæs Malerak. ; forb. til Akad. af G. Vermehren og C. V. Aagaard; opt. Jan. 1912, Elev, afbrudt af Soldatertjeneste, til Foraaret 1919. Stipendier: Ronge 1918. Udstillinger: Charl. 1914-15, 19-20; Kunstn. Eft. 1914.

 

Arbejder: Portrætter og Figurbilleder; Landskaber, hovedsagelig fra Lolland; kbh.ske

Bybilleder.  Red.

 

 

Saly, Jacques-Francois-Joseph, 1717-76, Bhgr. F. 20. Juni 1717 i Valenciennes, d. 4. Maj 1776 i Paris, begr. sst. (Saint-Germain1'Auxerrois). Forældre: Musiker Francois-Marie S. og Marie-Michelle Jardez. Ugift.

 


Uddannelse og Rejser: Helt fra Drengeaarene 1726-27 i Billedhuggerlære i sin Fødeby, hvor han var Elev af Antoine Gilles (d. efter 1755) og senere af Antoine-Joseph Pater (16701747); tog derefter i Begyndelsen af 1730'erne til Paris for at uddannes ved Kunstakademiet under Guillaume Coustou; vandt her 1737 Akad.s anden og n. A. første Prix de Rome, men maatte vente i 2 Aar, før han kunde fas det Rejsestipendium, som Prisen gav ham Ret til; besøgte inden Afrejsen til Italien endnu en Gang sin Fødeby, hvor han ogsaa vides at have været i 1737; indtraadte 3. Okt. 1740 i det franske Akad. i Rom, hvis Direktør, i alle de 8 Aar S. besøgte det, var J. Fr. de Troy; foretog under sit Romophold en Rejse til Neapel; forlod sent paa Aaret 1748 Rom og rejste over Bologna, hvor han blev Medl. af Akad. 18. Dec.; efter Hjemkomsten til Frankrig 9. Marts 1749 gensaa han i Valenciennes sine Forældre; rejste efter de fig. Aars Succes og akademiske Karriere 29. Aug. 1753 til Danmark og ankom til Kbh. 8. Okt.; Opholdet her kom til at vare næsten 21 Aar, idet han først forlod Byen 2. Juli 1774; knap 2 Aar efter døde han i Paris.

 

Udstillinger: Salonen i Paris 1750, 1751, 1753; Salonen i Kbh. 1769; Raadhusudst. 1901; Udst. af Skulptur fra 18. Aarh. i Kunstfor. 1919 ; Kunstværker tilh. Kunstakad. sst. 1929; Den franske Udst. i Kbh. 1935; Danish Art Treasures, London, 1948. Udmærkelser: 1748 (?) Medl. af Akad. i Florens, 1748 af Akad. i Bologna, 1751 af Akad. i Paris, 1754 af Akad. i Kbh., 1762 af Akad. i Marseille, 1768 af Akad. i St. Petersborg; R. af Saint-Michel-Ordenen 1768 (hvormed fulgte Adelskab). Embeder og Hverv: Indkaldtes til Danmark 1753 for at udføre Fr. V.s Rytterstatue; præsenteredes 29. Marts 1754 i Akademiets Forsamling af A. G. Moltke som Professor ved Akademiet, og 25. Juli s. A. som af Koalgen udnævnt Direktør; havde dog allerede 9. April fungeret som Direktør i Eigtveds Fravær; trak sig 15. Juli 1771 tilbage fra Akad.

 


Arbejder (jfr. ogsaa Fortegnelse hos Henry Jouin 1896 og V. Thorlacius-Ussing 1942). Frankrig 1735-40: Samson tilbyder Herren sit Liv (Relief 1737, 2. Prix de Rome s. A.) ; David føres frem for Samuel (Relief 1738, 1. Prix de Rome s. A.); Bhgr. Antoine-Joseph Pater (Buste c.1739, brændt Ler, Mus. i Valenciennes). Italien 1740-48: Ung .Pige (Buste i Marmor; udst.i Gips paa Salonen i Kbh. 1769); Elefant (Terrakotta, udf. i Neapel; udst. Salonen i Kbh. 1769); en Suite Karikaturer, deriblandt 3 Selvportrætter, af hvilke 17 er stukket af La Live de Jully; en Suite Gravmæler, i Tegning og Kobberstik; en Suite Vaser, hvoraf 30 er stukket i Kobber af Saly 1746 (desuden Stik efter Salys Vaser af La Live de Jully (1754) og af Auguste Péquegnot (1856-63)). Frankrig 1748-53: Ung Faun, der holder et Gedekid (Gips 1750, for dette agreeret ved Akad. i Paris, udst. Salonen sst. 1750; i Marmor som Medlemsstykke til det franske Akad. 1751, udst. Salonen i Paris s. A.; Ekspl. i Marmor i Muse Cognacq-Jay i Paris samt i fransk Privateje; Ekspl. i Terrakotta og i Bronze nu forsvundne; Gipsafstøbning i Eremitagen, Leningrad, og Muse des arts déeoratifs, Paris; reproduceret i Biscuit og Porcelæn af en Række franske Fabrikker bl. a. Sevres (1769) samt af Den kgl. Porcelainsfabrik i Kbh. (c. 1780; udf. i 2 Størrelser); Diogenes med Lygten (Relief udst. i Terrakotta paa Salonen i Kbh. 1769; Gip­sekspl. i Kunstmus. i Kbh.); Gravmæle for de Valory til Kirken i Quesnoy (ødelagt; Skitse hertil i malet Gips i Louvre ; Skitse i Terrakotta udst. Salonen i Paris 1750) ; Barnebuste (muligvis forestillede Mme Pompadours Datter Alexandrine d'Étiolles, hvis Buste S. udst. paa Salonen i Paris 1750) (ibrændt Ler i Glyptoteket og i Kunstmus. samt i Louvre og Rijksmus. i Amster­dam; i Marmor i Victoria and Albert Mus. i London; Bronzeekspl. i fransk Privateje samt (i mindre Format) i Altes Museum, Berlin; Gipsekspl. i Mus. i Chálons-sur-Marne, Museet i Schwerin og dansk Privateje; Reproduktioner i Bronze i Staatl. Mus., Berlin, i Fajance i Privateje i Bryssel); Statue af Ludvig XV (1749-52, Valenciennes, ødelagt 1792); Amor (udst. paa Salonen i Paris 1753 og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); udf. i Marmor 1753 paa Bestilling af Madame de Pompadour (nu forsvundet); Bronzeekspl. med forandrede Attributer i Louvre); Hebe (1753; i Marmor i Victoria and Albert Mus., London, samt i 2 Ekspl. i fransk Privateje; udst. Salonen i Paris 1753 (i Model af mindre Proportion) og Salonen i Kbh. 1769 (Gips); Gipsafstøbninger bl. a. i Eremitagen, Leningrad (sign. I. Saly F. Paris) og Kunstmus., forh. Liselund (kun Hovedet bevaret); Ekspl. i Terrakotta sign. Saly 1756 i fransk Privateje (Auk. Penon 1891); Reproduktioner i formindsket Størrelse udf. i Biscuit i Sévres (1767), udf. i Porcelæn (polykrom) paa Den kgl. Porcelainsfabrik (c. 1780) (Ekspl. i Kunstindustrimus.)); 2 Karyatider (2 Relieffer i Gips, udst. Salonen i Kbh. 1769).

 

Arbejder i Danmark 1753-74: Rytterstatue i Bronze af Fr. V paa Amalienborg Slotsplads (Kontrakt omkr. April 1753; som Forarbejde modelleredes Kongens Buste 1754; Skitse til Rytterstatuen forevist Kongen Dec. 1754, approberet Aug. 1755, lille Model forevist Kongen Nov. 1758 (et Gipsekspl. (sandsynligvis det originale) solgt ved S.s Auk. i Paris 1776, andre Ekspl. i Gips i Kunstmus., Akad.s Bibl., Bymus., Udenrigsministeriet, Chr. VII.s Palæ, Fr.borg, Bregentved; nyere Bronceekspl. i Akad.s Kuppelsal); Gipsmodel i fuld Størrelse fuldført omkr. Nytaar 1764, støbt i Bronze af den indkaldte franske Bronzestøber Pierre Gor 2. Marts 1768, afsløret 1. Aug. 1771. S.s Medarbejdere var bl. a. de indkaldte Franskmænd Beauvalet, L. Canchy, C. P. Carbonnier, de Launay, Lefrere, Moulin (se disse”; Buste af Fr. V (modelleret 1754; Ekspl. i Gips (Originalmodellen?) sign. 1754, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmann­ske Palæ, Kbh.; Ekspl. i bronzeret Gips (sign. 1754, Fr. borg, forh. Grev J. L. Moltke, Lystrup; desuden i Gips paa Juelsberg); i Marmor udst. paa Salonen i Kbh. 1769, brændt med Chr.borg 1794; støbt i Bronze i 1754 (Ekspl. i Akad., paa Glorup og paa Bregentved samt i Mus. paa Gottorp (forh. Emkendorf )) ; Ekspl. i brændt Ler i Kunstmus. og C. L. Davids Saml. (udf. c. 1760 i Kastrup Værk) samt i hvid glaseret Fajance i Kunstindustrimus. (dep. af Helsingør Kommune) (leveret 1760 fra Kastrup Værk); formindsket Gentagelse (Højde 66 cm) i brændt Ler (Musee Jacquemart-Andre ), i hvid Fajance (Folkemus., c. 1760, Kastrup Værk?) og støbt i Bronze 1764 (Chr. VII.s Palæ, Amalienborg); desuden udf. i Porcelæn af L. Fournier (Højde 15,7 em, Ekspl. i Kunstindustimus.) ; Portrætmedailloner herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier (Ekspl. bl. a. i Kunstindustrimus., Rosenborg og Fr.borg)); Joachim Wasserschlebe (1754, Buste, nu forsvundet; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769; Stik herefter (1776) af J. M. Preisler); Apollon. Relief. Terrakotta (sign. F. S. 1756, Fru Louise Hasselbalchs Saml.); Buste af A. G. Moltke (Ekspl. i Gips (Originalmodellen?) sign. 1757, tilh. Lensgrev J. Wedell, Det Barchmannske Palæ, Kbh.; Ekspl. i bronzeret Gips sign. 1757, tilh. Akad. i Kbh. (Kuppelsalen); udst. i Gips paa Salonen, Kbh. 1769 ; i Bronze i 3 Ekspl. (Glorup, Bregentved og Marienborg paa Møn) færdigstøbt og ciseleret 1771) ; Den franske Gesandt i Kbh. J. F. Ogier (Buste i Bronze sign.: J. Saly F. Copenhague 1759; tilh. Kunstmus., forh. Wildensteins Samling, Paris; udst. i Gips paa Salonen i Kbh. 1769; Portrætmedailloner udf. herefter i blødt Porcelæn Biscuit af L. Fournier i Kbh. c. 1760, Ekspl. i Kunstindustrimus.); C. G. Pilo (Beg. af 1760'erne, i Gips i Akad., Stockholm; nyere Gipsafstøbning herefter i Kunstmus. i Kbh.). Medailler (alle udf. af M. G. Arbien) : Akad.s Stiftelse 1754 (uddelt 1757) ; Akad.s store Guldmedaille (Merenti) (1755); Akad.s store Sølvmed. (Examinando) (1756); Akad.s Medaille for A. G. Moltke (1757 ; Bagsiden udført af D. J. Adzer) ; Akad.s lille Guldmed. (Conanti) (1758); Akad.s lille Sølvmed. (Allieiendo) (1759). Tegninger i Kbst.saml. i Kbh. og i Mus. i Valenciennes. - Tegn. til Vignet (stukket af J. M. Preisler) til P. H. Mallet: Historie de Danemarc, I, 1758.

 

Litterære Arbejder: Deseription de la statue equestre que la Compagnie des Indes orientales de Dannemare a consacrée å la gloire de Frederic V, etc., Copenhague 1771 (i omarbejdet dansk Udgave ved Butty (ogsaa med fransk og tysk Tekst) Kbh. 1774) og Suite de la description du monument consacré å Frédéric V, Copenhague 1773 (begge optrykt i Henry Jouin: Jacques Saly, etc. i Nouvelles archives de fart Francais, 3. ser. XI, Paris 1895 (i Bogform 1896) samt i Artes, I, 1932, 249-65 og 266-88).

 


Salys Fødeby Valenciennes var i kunstnerisk Henseende en Grænseby mellem fransk og flamsk Kunst, og det eneste Arbejde, man kender fra hans helt unge Aar, Busten af Læreren Pater, er stærkt nederlandsk realistisk præget og viser ud over den beherskede Naturalisme, der er karakteristisk for hans Lærer ved Akademiet i Paris Guillaume Coustou. Upaavirket af al Rokoko modtog han under Studieaarene i Rom stærke Indtryk af Antikken, men satte dengang som altid senere Naturstudiet og den maadeholdne Naturgengivelse som Skulpturens Maal. Allerede i Rom havde han udført en Skitse til Faunen, som efter Hjemkomsten grundlagde hans Ry, udstilledes paa Salonen og skaffede ham de akademiske Grader. Umiddelbart fulgtes den af Hebe og Amor begge bestilte af M-e de Pompadour, dygtige Figurer, men lidt usikre i deres Balance. I Aarene omkr. 1750 udførte S. Louis XV.s Statue i Valenciennes og forskellige Gravmæler, alle nu ødelagte. Bevaret er derimod hans fortrinlige Buste af en lille Pige, der muligvis forestiller Mme de Pompadours Datter Alexandrine d'Étiolles.

 

Da den danske Regering i Begyndelsen af 1750'erne søgte en Billedhugger til at udføre en Rytterstatue af Fr. V, som det Asiatiske Compagni vilde rejse paa Amalienborg Plads, henvend­te den sig til Edm. Bouchardon, men denne, der var optaget af Udførelsen af Louis XV.s Rytterstatue til Byen Paris, kunde ikke paatage sig Arbejdet og henviste derfor i meget rosende Ord til S. som den eneste, der kunde magte Opgaven. Da ogsaa andre fremhævede S.s Dygtighed, sluttedes omkr. 1. April 1753 en Kontrakt med ham, og 8. Okt. indtraf han i Kbh. Efter at S. havde faaet sig installeret i den anviste Bolig paa Charlottenborg og var blevet præsenteret ved Hoffet, er han naturligvis straks begyndt at modellere Kongens Buste, som var færdig næste Sommer. Saa udførte S. en Skitse til selve Rytterstatuen, som forevistes Kongen i Dec. s. A. og approberedes sidst i Aug. 1755, og derefter den saakaldte lille Model - 3 Fod høj - der var færdig og forevistes Kongen og Kronprinsen i Nov. 1758. Adskillige Forberedelser bl. a. Opførelsen af et stort Atelier - til Paabegyndelsen af den endelige Model fandt nu Sted, og i Sommeren 1761 tog S. fat for omkr. Nytaar 1764 at have Modellen færdig. 3. Febr. besaa A. G. Moltke og alle Kunstakademiets Medlemmer den fuldendte Model, der blev støbt 2. Marts 1768. 15.-16. Aug. s. A. flyttedes Statuen til sin Sokkel paa Amalienborg Plads for derefter at gennemciseleres, og 1. Aug. 1771 blev den afsløret. Rytterstatuen er S.s Hovedværk og har alle hans bedste Egenskaber: Holdning og Monumentalitet, en behersket men præcis Form, der smukt forener Kongens antikt-idealiserende Klædedragt med den udprægede Portrætkarakter. Arbejdets Kostbarhed og Langvarighed, der til Dels skyldtes de daarlige og provinsielle Arbejdsforhold, vakte en Del Misfornøjelse, men S. paa sin Side slækkede ikke paa de kunstneriske Krav og gav os et fremragende Kunstværk, der har faaet en endnu større kun­sthistorisk Interesse derigennem, at Revolutionen faa Aar efter i Frankrig praktisk talt udrydde­de de derværende tilsvarende Monumenter i nyklassisk Stil. Ud over Rytterstatuen udførte S. heroppe kun enkelte Buster; foruden Fr. V.s, A. G. Moltkes, den franske Gesandt Ogier's og S.s Kollega ved Kunstakademiet Maleren C. G. Pilo's. De er yderst prægnante i Formen og intelligente i Opfattelse af Modellen.

 

Ved Siden af sin kunstneriske Virksomhed udøvede S. her et meget betydeligt organisatorisk og administrativt Arbejde som Direktør for Kunstakademiet gennem 17 Aar. Hans Stilling her var meget indflydelsesrig, men efterhaanden som en Kreds af danske Kunstnere rykkede ind som Professorer ved Akademiet, voksede der en Opposition op mod S.s kunstneriske Frem­medherredømme. Navnlig kom

det til Udtryk, da S. 16. Juli 1770 vilde have sin ikke betydelige Elev Rachette agreeret.

Kun Moltke og Jardin stemte for, alle de danske Medlemmer mod. Da Struensee saa Aaret

efter omkalfatrede Akademiet, trak S. sig tilbage, men forblev endnu nogle Aar i Kbh. for

om muligt at faa sit økonomiske Mellemværende med det Asiatiske Compagni bragt i Orden


paa en for ham mere tilfredsstillende Maade. Da dette mislykkedes, og da hans Søster, der

i flere Aar havde været en sengeliggende Stakkel, i Januar 1773 døde paa Charlottenborg,

besluttede han sig til at vende tilbage til Frankrig. 2. Juli 1774 rejste han ledsaget af  sin 90-aarige Fader tilbage til Paris, hvor han fik Bolig paa Louvre; han var allerede ved Afrejsen meget syg og døde knap 2 Aar efter. Om nogen kunstnerisk Virksomhed af Betydning i disse 2 Aar er der næppe Tale, og man kan sige, at S.s hele Manddomsgerning er kommet Danmark til gode; han gav Afkald paa en kunstnerisk Position i sit eget Fædreland for at leve i personlig Isolation i en fremmed By, hvor han var ”nyttig til mange Ting”,  som Bernstorff allerede før S.s Ankomst udtalte, og hvor han i alle Tilfælde til Slut blev daarligt behandlet. Til Gengæld skænkede han os et Mesterværk af Verdensformat i Rytterstatuen og en Række andre forbilled­lige Kunstværker.  Red.

 

Papirer i Det kgl. Bibl. (bl. a. Selvbiografi i Ms. 1766). Catalogue de Tableaux, Sculptures etc. provenens du Cabinet de feu M. Saly. Dont la Vente se fera le Vendredi 14. Juin 1776, Paris 1776; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, VI, 1800, Nr. 76, 1209-15; Torkel Baden: J. F. J. Salys Fortienester af Kunstacademiet, 1820; J. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; Danske Saml., V; 1869-70, 92-95 (Saly's Kontrakt); Fr. G. Knudtzon i Z. f. bild. Kunst, X, 1875, 353-62; Henry Jouin i Gazette des Beaux-Arts, 1895, 9-24; samme i Nouvelles archives de fart Francais, 3. série XI, 1895, 171-361 (i Bogform med Titlen: Jacques Saly. L'homme et 1'oeuvre, 1896); J. J. Marquet de Vasselot sat., 3. série XII, 1896, 247; Meldahl og Johansen, 1904, 43-84; E. Hannover i Kunst, VI, Dec. 1904, Hft. 3-4; Th. Oppermann: Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII, 1906, 22-37; J. W. Frohne: Danske Fajancer, 1911, 63; Victor P. Christensen i K. Aa., 1919, 98-102; samme i Skønvirke, 1919, 87-89; Hj. Friis: Rytterstatuen af Fr. V paa Amalienborg, 1921 (oversat til Fransk i Artes, I, 1932); samme: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933, 381-403; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Henny Glarbo i K. Aa., 1924-25, 407-09 (Brev fra Saly til Reverdil); P. Lespinasse: Les artistes francais en Scandinavie, 1928, 137-39; Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 49; L. Réau: Histoire de 1'expansion de fart francais. Pays scandinaves, 1931, 28-30; V. Slomann i K. Aa., 1529-31, 199-222; H. Rostrup: Franske Portrætbuster fra det XVIII Aarhundrede, 1932, 75-76; Dansk Porcelæn 1760-1800. Kat. over Udst. 1 Kunstindustrimus., 1933, Nr. 10-12, Nr. 61-62; V. Thorlacius-Ussing i Tilsk.,1933 I, 374-76; (3. Galster: Medailler og Jetons, 1936; Vilh. Slomann: Selskabet Kunstindustrimuseets Venner 19111q35 1936; V. Thorlacius-Ussing i From the Collections of the Ny Carlsberg Glyptotek, III, 1942, 281-312 (Études sur 1'acti vitédeSalyavants on voyage en Danemark); C. Elling: Jardin i Rom, 1943 (Studier fra Sprog-og Oldtidsforskning Nr. 193); J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800,1943; K. Aa., 1944-45, 221-22 (Brev fra Saly til J. G. Moltke 28. Juni 1774); C. L. Davids Samling. Nogle Studier, 1948, 226-27; V. Thorlacius-Ussing i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 235-48.

 

 

Samfleth (Samfleet, Sandfeldt), Anthonius, - 1567-81 -, Maler, formentlig af tysk (østtysk), maaske hollandsk Herkomst.

 


S. omtales første Gang i Kbh. 1567 (som Anthonius Contrafejer), da han maler 2 Trompeterfa­ner og en Rendefane for Kongen paa Marsken Frans Brockenhuus' Befaling, og s. A. fik han Betaling for at have afkontrafejet Varberg, der 1565 var erobret af Sverige og først 1569 generobredes. Det kan se ud til, at hans Tilsynekomst staar i Forbindelse med Peder Oxes Genkomst; i hvert Fald dekorerede han (1575) Hr. Hofmesters Kammer paa Kbh.s Slot og malede ved den Tid sandsynligvis ogsaa det Portræt af hans Hustru Mette Rosenkrantz (Gisselfeld), som er blevet tilskrevet ham. Han omtales i Hofregnskaberne 1574, da han til Kongen, utvivlsomt til Kronborg, ”paa godt Lærred” malede Rækken af 117 danske Konger, foruden Portrætter af Chr. I i forgyldt Kjortel og af Chr. III, samt fik Betaling saavel for 3 Vaaben til S. Clara Kirke (nu S. Petri), som for at male nogle Vogne og Kister sorte (vel i Anledning af en Begravelse); s. A. fik han Tilladelse til at forblive i Kbh. og arbejde uden Skat og borgerlig Tynge. Det fig. Aar faar han Betaling for en (Alter?)tavle til S. Clara Klosterkirke. Ligeledes for et Portræt af Chr. (I eller III?) ”gjort af ny”, for to Kister; endnu fig. Aar faar han Betaling fra Hoffet, senere omtales han ikke der, men man ved, at han 1573-81 beboede Hans Sukkerbagers Gaard imellem Østergade og Lille Kongensgade, som han havde i Leje af Frue Kirke.

 

Tilskrevne Arbejder (ved F. Beckett): Mette Rosenkrantz (Gisselfeld); Jørgen Marsvin og

Hustrus Billeder (1576, Fr.borg); Dobbeltportræt af Oluf Mouridsen Krognos og Anne

Hardenberg (1577, Fr.borg); Birgitte Rosensparre (c. 1580, Gl. Køgegaard) ; Hans Spiegel

og Hustrus Epitafier fra Borgeby Kirke (Det historiske Museum, Lund); Birgitte Gøye (d.

1574) som Enke (Kopi fra 1587 i Odense Kloster). Senere Tilskrivninger: Christoffer I og

Erik Emune (1576, Ribe Domkirke); Portrætter af Hans Tausen (et Billede, dateret 1579

paa Fr.borg). - Spørgsmaalet om hans Andel i Lor. Benedicts Træsnit af Fr. II (1567) er

rejst af J. Sthyr.  O. A.

 

Kbh.s Dipl., I, 1872, 507; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark, 1897, 195 (som Cornelius S.); Kane. Brevb. 1571-75, 1898, 387; Fr.borg Museets Erhv., 1925; F. Beckett: Renaissancens Portrætmaleri, 1932, 13-15; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme, I, 1943, 23; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; L. Bobé i Holland og Danmark, 11,1945, 427; O. Andrup i Ribe Bispesæde 948-1948, 1948, 170 ff., 180; V. Hermansen i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 179; M. Mackeprang og Sigrid Flamand Christensen: Kronborgtapeterne, 1950, 6.

 

 

Samsøe, Jens Jensen, Billedskærere, se Jensen, Jens, - 1721-40 -, og Jensen, Jens, 1732-69.

 

 

Samuel, - 1619 -, italiensk(?) Bronzestøber, se Wulff, Jørgen.

 

 

Sand Christiansen, Georg, f. 1913, Maler. F. 23. Marts 1913 paa Fr.berg. Forældre Tømrer Lars Christiansen og Dagmar Hansigne Sand. Gift 23. Sept. 1936 i Kbh. med Gudrun Margre­the Jakobsen Hesberg, f. 29. Juni 1913 paa Fr.berg, D. af Montør Thorvald Louis H. og Emma Jakobsen.

 

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1930 Tyskland; 1931 Tjekoslovakiet; 1932 Holland, Belgien, Frankrig; 1933 Norge, Sverige; 1935 England; 1947 Norge; 1948 Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1941-44; Unge Talenter 1944; Ung dansk Kunst 1945, 46 (Klein); Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein); Sommerudst. i Haveselskabets Have 1946; Unionen, Fredericia, 1947 ; Decembristerne 1947-50.

 


Arbejder: Befrielse (1946, 2. Pr. i Kleis' Konk. om Maleri med Motiv fra Besættelsen; tilh. Kbh.s Kommune); Paa Vesterbro to Negre gik og Balletdanserinden Miss Florens (begge 1947) ; Karl Johan. Oslo (1947, Aarhus Mus.); Nørrebro Højbane (1948); Rue Pigalle (1949); Sydhavnen (1950).

 

Flertallet af Sand Christiansens Billeder henter deres Motiver i København. Han oplever

Hovedstaden som en Samling af Smaabyer, præget af Indbyggernes Liv og Færden, og

stræber efter at vise det moderne Bymenneske i dets daglige Milieu. Med Forkærlighed har

han koncentreret sig om Skildringer af Arbejder- og Forretningskvarterer paa Nørrebro,

Vesterbro og i Centrum og om folkelige Udflugtssteder som Damhuskroens Tivoli. Selv

om det oftest er selve Byens pulserende Liv, dens Stemninger paa Døgnets forskellige Ti-

der og i forskelligt Vejr, han skildrer med baade Følsomhed og Humør, ses det af mange

af hans Arbejder, at den igangsættende Impuls har været en fortællende Pointe, en novellistisk Ide, som baade kan være burlesk og alvorlig. Billederne fra Slutningen af 40'-erne er karak­teristiske ved deres mangfoldige Detailler. S. C. arbejder naivistisk, frit fabulerende med Billedflade og Billedrum og gør ingen Forsøg paa at tegne Menneskefiguren anatomisk korrekt. Koloristisk og stofligt røber han artistisk Følsomhed. Han lægger oftest

Farven paa i lette Lasurer.  P. L.

 

Soc. Dem.s Tillæg Hjemmets Søndag 29. Jan. 1950.

 

 

Sand Holm, se Holm, Sand.

 

 

Sandberg, Carl Leonard, c. 1840-c. 85, Xylograf og Tegner. F. c. 1840 i Stockholm, d. c. 1885 i Paris. Gift 19. Juli 1867 i Kbh. med Helga Nathalie Boesen, f. 13. Dec. 1846 i Kbh., D. af Arbejdsmand, senere Cigarfabrikant Andreas B. (Christensen) og Else Christensen.

 

Sandberg, der i sin Ungdom havde arbejdet saavel i Sverige og Danmark som i Paris, kom i 1870 atter til Kbh., hvor han virkede en Del Aar og tænkte paa at etablere sig. Han opgav det imidlertid og drog atter til Paris, hvor han var repræsenteret ved Udst. 1878, og hvor han døde nogle Aar efter.

 

Arbejder: Fra hans Ophold i Danmark kendes en Del Portrætter, saaledes af P. C. Skovgaard, Niels Simonsen, Ilia og Mathilde Fibiger samt af Fr. VI paa lit de parade. Desuden har han skaaret et af Billederne til Johan og Pietro Krohns Peters Jul (2. Udg. 1870) samt til Chr. Winther: Træsnit. Med Tegninger af danske Kunstnere (1871); desuden Træsnit til Ill. Tid. 1874. I Sverige har han tegnet og skaaret Illustrationer til Bladene Fåderneslandet og Trissan 1862-64 samt skaaret Træsnit efter Carl Larsson til H. C. Andersens Eventyr og efter C. G. Hellqvist til Dødens Engel af J. O. Wallin (1875 og senere). - Arb. i Kbst.saml. i Kbh. H. S. H.

 

F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser. Ny Udg. 1932; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949.

 

 

Sandberg Nielsen, Georg Harald, 1898-1923, Maler. F. 14. Marts 1898 paa Fr.berg, d. 13. Juni 1923 sst., begr. sst. Forældre: Organist Thorvald Georg Nielsen og Hanne Olivia Sand­berg. Ugift.

 


Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Okt. 1917, Elev til For. 1920 bl. a. under P. Rostrup Bøyesen; derefter en kort Tid Elev af Vilh. Lundstrøm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1921; Sep.udst. 1922.

 

Arbejder: Mit første Billede, Vanløse (1916); Fr.berg Have. Efteraar (1917) ; Modelfigur (1918) ; Brun Krukke. Drejø (1921) ; Mandsportræt (1921) ; en Række Opstillinger (med Flasker, Brød, Skaale el. Frugter) (udst. 1922); Kvartet (1922) ; Landskaber fra Holte og Kastrup (udsi. 1922); Gadebillede. Nat (udst. 1922); malede nogle Aar om Sommeren paa Drejø.

 

Efter nogle vanskelige tidlige Arbejdsaar lykkedes det Sandberg Nielsen at komme i Gang med det kunstneriske Arbejde dels støttet af sin Kammerat Harald Hansen, dels efter

et Arbejdsaar under Vilh. Lundstrøm. I en lille Mindeartikel om S. N., der pludselig døde

i en ung Alder som Følge af en Blodforgiftning, fortæller Alexander Klingspor, at han for-

bløffende hurtigt tilegnede sig malerisk Kunnen og Færdighed, og han giver følgende Ka-

rakteristik af hans Billeder: ”Ikke Sansen for den strænge afvejede Komposition eller den

intense følte Rytme udgjorde Styrken i Georg Sandberg Nielsens Maleri; med ved Lys og

Skyggers stærke Kontraster - skyende sort og hvidt - svælgende i Cadmium gul, Kraplak og Kromoxyd, levendegjorde han Form og Farve.”  Red.

 

Ekstrabl. 27. Marts 1922; 15. Juni 1923; Berl. Tid. 14. Juni 1923 (K. Flor); Pol. 15. Juni 1923; A. Klingspor i Kunstbl., 1, 1923, 45-46.

 

 

Sander, Valdemar Edgar Stanley, f. 1876, Arkitekt. F. 6. Dec. 1876 paa Fr.berg. Forældre: Grosserer Vilhelm 8. og Fanny Christensen. Gift 15. Okt. 1909 i Kbh. med Sigrid Henriette Emilie Petræus, f. 28. Aug. 1881 i Nykøbing F., D. af Grosserer Westy P. og Helene Hassing.

 

Uddannelse: Præliminæreks. 1892; Murersvend 1896; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Dec. 1895; Afgang Jan. 1903; Medarbejder hos Thorvald Jørgensen 1897-1901, hos Hans J. Holm 1901-04 (Konduktør ved Restaureringen af Vallø Slot), hos H. B. Storck 1904-15 (Konduktør bl. a. ved Restaureringen af Helligaandshuset (1903-04), ved Ombygning af Landmandsbanken (1907) og ved Opførelsen af Hirschsprungs Saml. (1908-11)). Rejser: 1900 Tyskland, Holland, Belgien; 1904 Tyskland, Italien; 1908 Tyskland, Svejts, Italien.

 

Arbejder: Ombygning af Palæ, Fredericiagade 2 (1908-09); Bygninger for Kbh.s Kul

og Koks Kompagni, Islands Brygge 22 (1911-44); Jagthus paa Hjelm Hede (1912); Villaer,

Ellinorsvej 7 og Skovshovedvej 51 (begge1913, præmieret 1914); 3 Villaer, Hj. af Scher-

figsvej og Strandpromenaden (1919-20); Lystgaarden Linderupgaard ved Frederikssund

(1920); Boligbebyggelserne ”Halland”, Hallandsgade 16-18-20 (1923) og ”Finlande, Fin-

landsgade 27-29 (1925); Boligbebyggelsen ”Danmark”, Danmarksgade, Esbjerg (1925);

Brohave I (1930) og II (1932), Amagerbrogade 232A,B - 236, Sundbyvester Plads 2-4 og Stokrosevej 1-7. Projekter: Bispebjerg Krematorium (3. Pr. 1905, s. m. Einar Ambt). Har des-

uden tegnet Møbler.  K. H. J.

 

 

Sandfeldt, Anthonius, se Samfleth, Anthonius.

 

 


Sandholt, Anna Marie Louise, 1872-1942, Maler. F. 22. Marts 1872 i Kbh., d. 24. Sept. 1942 sst., Urne paa Holmens Kgd. Forældre: Læge, senere Kommunelæge Peter Boll Wivet S. og Lovise Victoria Aagaard. Ugift.

 

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Sept. 1892, Elev til Febr. 1901; i nogle Aar (omkr. 1897-99?) Ophold hos Viggo Pedersen i Skamstrup; under et Ophold i Paris c. 2 Mdr. Elev paa Académie Colarossi under Chr. Krohg. Stipendier: J. J. Levin 1896; Akad. 1898, 1900, 02, 09, 12, 15; Bielke 1907; Raben-Levetzau 1911; Benny Claudi-Pedersen 1937 ; Zahrtmann 1939. Rejser: 1900 og 03 Tyskland, Italien; 1904 Paris; 1906 Norge; 1910 Paris, Holland; 1911 London; 1915 Sverige (Stockholm, Arild); 1923 Italien; 1926 England. Udstillinger: Charl. 1895-1943 (49 G. m.110 Arb.) ; Charl. Eft. 1922, 31, 38; Kunstn. Eft. 1904-05, 07-16; Kvind.s Udst. 1895; Aarhusudst.1909 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920 ; Udst. af Lægeportrætter 1922; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930;Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1907,17, 29, 36, 43 (Mindeudst.). Stilling: Lærer i Broderi og Broderitegning paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1905-06.

 

Arbejder: Hos Moster (1895); Morgenglæder (1902, Aarhus Mus., dep. Socialudvalget); Piger paa et Gærde (1905); Klitlandskab. Nymindegab (1913, Aabenraa Mus.); Skrænt ved Dyreborg (1919) ; Høhøstens Tid (1923) ; Gammel Gaard ved Brønshøj (1933) ; Landskab med Fjord og Bakke (1936); Børn i en Have (1942); Portrætter bl. a. Prof. Carl G. F. Schwartz (Navigations­skolen); Dr. A. Pers (1907); Johannes Poulsen som Narren i Helligtrekongersaften (1911, Teatermus.); Professorinde Emma Storck (1914); Dekorative Landskabsbilleder i Villa Eltham, Strandvejen (nu nedrevet) (c. 1903); i Brønshøj Skole Billeder med Motiver fra det gamle Brønshøj; har arbejdet inden for Kunstindustrien bl. a. med Porcelæn (Børnefigurer fra Den kgl. Porcelainsfabrik, et Aars Tid Ansættelse hos Bing & Grøndahl) samt Broderi.

 

Marie Sandholts jævne og traditionelle Naturopfattelse er nærmest beslægtet med Viggo

Pedersens, hos hvem hun tilbragte nogle Studiesomre. Bedst er hun i Genrebillederne, hvor

hendes elskværdige Menneskeopfattelse kommer til Udtryk. Hun søger ikke de koloristiske

Problemer, men virker først og fremmest gennem sin nøgterne Naturalisme. Inden for

Kunstindustrien har hun udført en Række Arbejder for Bing & Grøndahl og modelleret

nogle Børnefigurer til Den kgl. Porcelainsfabrik. I Beg. af Aarhundredet udførte hun

enkelte dekorative Malerier med Eftertryk paa det lineære.  H. M.

 

Th. Bierfreund i Kunst, V, 1903 (Villa Eltham); Pol. 13. Maj 1906 (E. Hannover); Berl. Tid. 12. Jan. 1929; Nat.tid. 13. Jan. 1929 (Th. Faaborg); 15. Jan. 1929 (Int.); 9. Marts 1943 (J. Zibrandtsen); Pol. 21. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); 25. Sept. 1942.

 

 

Sankt Jørgens Mester, - 1497 -, Maler.

 

Det i Aarhus Domkirke paa Korskrankens Nordside malede Billede af S. Jørgens Kamp

med Dragen bærer Aarstallet 1497. F. Beckett tilskriver Mesteren et Par andre Kalkmalerier

i Domkirken, dels det mærkelige, desværre noget molesterede Billede af Himmel og Skærsild paa Korskrankens Sydside, dels en Fremstilling af S. Eligius' Smedeunder. Især Skærsildsbille­det viser en elegantere og sikrere Figurtegning end Datidens almindelige danske Kalkmalerier.  C. A. J.

 

F. Beckett: Danm.s Kunst, II, 1926, 391-94.

 

 


Sannom, Charlotte Amalie, 1846-1923, Maler. F. 28. Sept. 1846 i Nykøbing M., d. 18. Dec. 1923 i Nødebo, begr. sst. Forældre: Læge Fritz S. og Albertine Charlotte Henriette Emilie Rummelhoff. Ugift.

 

Uddannelse: Fra 1875 Elev af V. Kyhns Tegnesk. Udstillinger: Charl. 1880, 84, 86-89; Kvind.s Udst. 1895.

 

Charlotte Sannom malede navnlig Landskaber med jyske og sjællandske Motiver, men ogsaa enkelte Portrætter. Hun var stærkt socialt interesseret og virkede ml. 1889 og 96 i Indre Missions Tjeneste. Derpaa flyttede hun til Nødebo, hvor hun var bosat til sin Død. I en længere Aarrække var hun Formand for Afholdsforeningen Det hvide Baand og redigerede denne Forenings Medlemsblad. Desuden skrev hun to Bøger som Indlæg dels mod Prostitutionen (Ingen Oprejsning, 1903), dels i Afholdssagen (En knudret Vej, udsendt 1923 i Bogform s. m. førstnævnte Bog). Fra 1907 gjorde en svær Ledegigt hende uarbejdsdygtig. Red.

 

 

Santino, - 1668 -, italiensk Stukkatør. Nævnes som Stukkatør paa Fr.borg 1668. B. L. G.

 

Utr. K. - H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind., 1894, 88; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914.

 

 

Sarauw, Laura Oline Adolphine, 1853-1912, Maler. F. 29. Juni 1853 i Sorø, d. 23. April 1912 paa Villa Valmont, Cannes, begr. i Sorø. Forældre: Mølleejer Julius S. og Oline Henriette Pedersen. Ugift.

 

Uddannelse: Tegneundervisning hos Hans Harder, Sorø; besøgte fra omkr. 1870 V. Kyhns Tegnesk. og gav samtidig selv Undervisning i Tegning; tegnede derefter hos H. Grønvold og studerede 1881 8 Mdr. i Paris; dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder Aug. 1889; opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder i Modelsk.s Forb.kl. Sept. s. A.; Elev til Maj 1890. Rejser: 1881, 84, 86 Paris; 1912 Frankrig (Cannes). Udstillinger: Dec.udst. 1882; Charl. 1883, 85-87, 90-91, 93; Nord. Udst. 1883; Salonen i Paris 1886; Kvind.s Udst. 1895. Stilling: Tegnelærerinde ved Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 187879 samt ved N. Zahles Skole.

 

Laura Sarauw malede nature morte'r, Blomster- og Genrebilleder samt Portrætter, navnlig Miniaturer og Pasteller, hvilket hun lagde sig efter under sit Ophold i Paris 1884. Hendes Miniatureportrætter skal have givet hende mange Bestillinger i Udlandet. Til Fodby Kirke har hun udført Alterbilledet Den korsfæstede (1888, efter Rubens). Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.  Red.

 

Gerda Mundt: Tegnemesterens Efterkommere, 1940,120.

 

 

Sarp, Gerda Ploug, se Ploug Sarp, Gerda.

 

 

Sarp, Otto, 1885-1945, Maler. F. 6. Juni 1885 paa Fr.berg, d. 14. Nov. 1945 i Hellerup, begr. sst. Forældre: Kommunelærer, senere Skoleinspektør Peter Frederik Sørensen og Marie Christine Vilhelmine Behrens. Navneforandring 12. Maj 1916. Gift 7. Okt. 1910 i Kbh. med Tegner Gerda Ploug Sørensen (se Ploug Sarp, Gerda).


Uddannelse: Dimitt. fra Brdr. Vermehrens Malersk. ; opt. paa Akad. April 1904, Elev til For. 1908 under Otto Bache og Julius Paulsen. Rejser: Rejser til Norge 1907-10; har desuden besøgt Sverige; 1922 Paris. Udstillinger: Charl. 1915, 17-18; Sep.udst. 1919 og 36 (begge s. m. Gerda Ploug S.).

 

Arbejder: Landskaber (ofte i stort Format) med Motiver fra Jylland (Mols, Gammel Ry, Kandestederne) og i de senere Aar fra Sjælland (Jyderup og Skovene ved Hvalsø); har udført en Del Træskærerarbejder; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

 

Otto Sarp førte en ret tilbagetrukket Tilværelse som Kunstner og udstillede ikke ofte.

Ved sit Ophold i Frøslevlejren 1944-45 led hans Helbred, der altid havde været svageligt,

et afgørende Knæk.  Red.

 

Berl. Tid. 17. Jan. 1936 (Riane Manicus); 15. Nov. 1945 (K. Flor).

 

 

Sart, Felix du, Arkitekt, se Dusart, Felix.

 

 

Sartz, Mathias Uldrichsen, - 1769 -, Bhgr. Signerede 1769 med fuldt Navn Prædikestolen

i Gullev Kirke (Viborg Amt), som er et Arbejde i provinsiel Rokoko.  C.A.J.

 

Saml. til jydsk Hist. og Topografi, X, 1884-85, 155.

 

 

Sarvig, Anne Grete, se Anne Grete.

 

 

Sarvig, Edvard Johannes, f. 1894, Maler. F. 6. Juni 1894 pas Fr.berg. Forældre: Tømrer Carl Sørensen og Sophie Andersen. Navneforandring 1914. Gift 2. Sept. 1921 i Gandløse med Mathilde Johanne Frederikke Nielsen, f. 20. Jan. 1901 i Gandløse, D. af Landarbejder Jens Peder N. og Inger Margrethe Hansen.

 

Uddannelse: I Malerlære 1908-13; Elev af Tekn. Sk., Fr.berg, under Maleren Eiler Sørensen. Stipendier: Bielke 1919, 20; Raben-Levetzau 1922; Benny Claudi-Pedersen 1931, 43 ; Akad. 1939 ; Bindesbøll 1942 ; Godtfredsen 1945; N. P. Mols 1945. Rejser: 1926 Færøerne. Udstillinger: Charl. 1917-50 (34 G. m. 104 Arb.); Charl. Eft. 1922, 31, 38, 42, 48; Forum 1929 ; Aarhushallen 1938 ; 18. Nov. Udst. 1949 ; Sep.udst. 1920, 23, 29, 30, 44. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1918; Neuhausens Ekstrapr. 1923; Neuhausens Pr. 1925 Serdin Hansens Pr. 1941. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1948.

 

Arbejder: Tosse-Oluf og Børnene (1917); Kirkestien. (Sødrings Pr. 1918); Kalkuner. Foraars­dag mod Lyset (1923, Neuhausens Ekstrapr.); Stenslageren (1923, Maribo Mus.); Fra min Have (1925, Neuhausens Pr.); Bro mellem Kvalvig og Strømmen. Færøerne (1927); Fugtig Vinterdag. Kirke Værløse (1931) ; Vinter. Værløse (1937) ; Interiør (Serdin Hansens Pr. 1941) ; Toftum Bakker (1942); Vintersol. Kirke Værløse (1946, Aabenraa Mus.); Under Ateliervin­duet. Spejlbillede (1947).

 

Baade med Hensyn til Motivopfattelse og redelig malerisk Gennemførelse staar Edvard


Sarvig Værløse-Skolen nær. Det er Malere som Hans Knudsen og Thorvald Larsen, han

nærmest mas sættes i Gruppe med. Hans Landskaber er detaillerede, omhyggelige i Tegningen og med nænsomme Lysvirkninger, helt uberørte af Tidens Impulser med Hensyn til kraftig Ekspression.  H.M.

 

Ekstrabl. 3. Dec. 1920 (0. Nygaard); Nat.tid. 30. Okt. 1923, 24. Jan. 1929 og 21. Okt. 1930 (alle Th. Faaborg); Berl. Tid. 26. Jan. 1929 (K. Flor); Pol. 28. Jan. 1929 (K. Pontoppidan); B.T. 31. Okt. 1930 (0. V. Borch); Ank. Kat. Charl. 5. Dec. 1933.

 

 

Sass, Kai Louis, f. 1898, Maler. F. 1. Okt. 1898 i Kbh. Forældre: Skibsmægler og Reder Carl Christian Wilhelm S. og Harriet Mary Helland. Gift 1 ° 24. Okt. 1925 i Kbh. med Ingeborg Sandby Henriksen, f. 19. Maj 1906 i Kbh., D. af Ingeniør, senere Handelsattaché Johan Hjalmar Lange og Anna Pedersen (Sandby) og adopt. af Stiffaderen Forretningsfører Frederik Osvald Henriksen. Ægteskabet opløst. 2° 13. April 1934 i Kbh. med senere mag. art., Museumsinspek­tør Else Brasen, f. 6. Jan. 1912 i Kbh., D. af Karen Margrethe Bjernede, f. Brasen.

 

Uddannelse: Student 1918; cand. phil. n. A.; malede og modellerede paa egen Haand ; besøgte Tekn. Sk. Vinteren 1921-22;i Snedkerlære 1922-24, blev Svend 1924; begyndte atter at male 1933; Elev af Gromaire i Paris 1935-36 og søgte forskellige Croquissk. sst. Rejser: 1920-21 Sydamerika (Argentina); 1922 Tyskland; 1934-35 Paris, Mallorca, Italien (Florens og 7 Mdr. i Rom); 1935-36 Frankrig (Sept. 1935 - April 1936 Paris; April - Juni 1936 Aix i Provence); Sommeren 1937 Norditalien (Verona, Vicenza, Venedig, Padua, Bologna, Ferrara, Milano); Dec. 1937 Holland; 1948 England; 1949 Svejts, Italien; desuden flere Rejser til Tyskland, Italien, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938; Aarhusudst. 1939; Vinterudst. 1942-44; 17 danske Kunstnere 1944 (Fischer & Krarup); Max Meden og hans Malervenner 1947 ; Sep.udst. 1937, 45, 49.

 

Arbejder: Landskaber og Skovbilleder i Olie og Akvarel navnlig fra Egnen omkring Vejby og Tisvilde (Landevej, Vejby (1944, tilh. N. C. F.)) ; har udført Raderinger og Linoleumssnit samt en Række Akvareller, Tegninger i Oliekridt bl. a. fra London (1948) og Rom (1949). Akvarel­ler i Kbst.saml. - Har skrevet Digte og Noveller bl. a. i Søndagstillæggene til Politiken, Berl. Tid. og SocialDemokraten.

 

Kai Sass har i sine Oliebilleder hovedsagelig dyrket landskabelige Motiver fra Egnen

mellem Raageleje og Tisvildeleje. Der er dels Tale om lukkede Havebilleder fra Vejby

Strand, dels om Udsigter over det vidtstrakte Agerland med dets lange Bakkedrag. Han sø-

ger oftest at gøre Rede for en lyrisk bestemt Oplevelse af Lys og Atmosfære samtidig med,

at han lægger Vægt paa en klar, melodisk Linievirkning. S. ynder at stemme sine Billeder i en enkelt Farve, jævnlig grøn eller gul, som han anvender i en rig Skala af Toner og Valører baade for at give nuanceret Udtryk for sin Iagttagelse af Belysningens Karakter og for at præcisere Farvens Plads i Billedrummet. I sine Skildringer af det aabne Landskab breder han ofte Formen ud paa Fladen. Han sætter Farven paa i tynde, laserende Strøg. I smaa Akvareller og Oliekridts­tegninger fra sine mange Rejser har S. givet inspirerede og kultiverede Skildringer af fremmede Landskaber og Bygningsværker.  P. L.

 


Soc. Dem. 22. Okt. 1937; Nat.tid. 30. Okt. 1937 (i Kronik af Sig. Schultz); 16. Febr. 1942; 1. Marts 1945 og 18. Nov. 1949 (begge J. Zibrandtsen); Pol. 25. Okt. 1937 (K. Pontoppidan); 2. Marts 1945 og 14. Nov. 1949 (begge K. Borchsenius); B.T. 27. Okt. 1937 (0. V. Borch); Berl. Tid. 3. Marts 1945 og 21. Nov. 1949 (begge K. Flor); 11. Nov. 1949; Aftenbl. 2. Marts 1945 og 22. Nov. 1949 (begge P. Lilbecker); København 18. Nov. 1949 (Daniel Hvidt).

 

 

Sauer, Corvinianus, c. 1555/60-1635, Guldsmed. F. c. 1555/60 i Mauerkirchen (Bayern), begr. 20. Febr. 1635 i Kbh. (Helligg.). Fader: Retsskriver S. Gift.

 

Formentlig i Guldsmedelære i Augsburg omkr. 1575. Før 1603 (rimeligvis allerede i 1590'erne) i Danmark som Svend hos Diderik Fuiren (s. d.). Blev c. 1608 Lavsmester i Kbh. 1613-14 i Augsburg i Kongens Ærinde for at ”bestille noget synderligt Arbejde”.

 

Arbejder: Antagelig har S. arbejdet for Fuiren under Fremstillingen af Chr. IV.s Krone (nu paa Rosenborg) til Kroningen 1596 og haft en væsentlig Andel i dens Udformning og Dekoration. En i Hamborg (Stadtbibliothek) opbevaret Samling af Smykketegninger, der har været tillagt Jakob Mores, stammer vistnok fra Fuirens Værksted og for en stor Del fra S.s Haand. 1591-98 udgav han flere Serier Ornamentstik i den samtidig fx af David Attenstøtter og Daniel Mignot i Augsburg dyrkede Manér. 1607-30 fik han oftere Betaling af Chr. IV for Smykker o. a., deriblandt flere Kontrafejer (Medailler), et Klenodie med en Rytter, en Guldhest med Kongens Kontrafej paa til at hænge i en Guldkæde, en Hest pousseret i Voks og et ”Marien-Bilde”, han havde gjort i Ibentræ. En Række emaillerede Guldsmedearbejder paa Rosenborg og et Ordenstegn paa Fr.borg har været tillagt ham. Tilskrivningerne er dog ikke arkivalsk sikrede, og S.s stilmæssige Særpræg kan endnu ikke siges at være tilstrækkelig klarlagt. G. B.

 

Friis: Saml., 1872-78; C. Nyrop: Dansk Guldsmedekunst, 1885; R. Stettiner: Das Kleinodien­buch des Jakob Mores, 1916; P. Jessen: Der Ornamentstich, 1920, 124-28; H. C. Bering Liisberg i Åarb. f. nord. Oldkyndighed, 1921, 245-51; samme: Chr. IV og Guldsmedene, 1929; O. Andrup i K. Aa., 1933-34, 164; Danish Art Treasures. London 1948, Kat. Nr. 221 og 225; C. A. Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950, 165.

 

 

Sauermann, Hans Heinrich, 1842-1904, Billedskærer, Museumsmand. F. 12. Marts 1842 i Flensborg, d. 4. Okt. 1904 sst. Forældre: Sadelmager P. E. S. og Brigitte Sophie.

 

Efter at have søgt Uddannelse som Billedskærer i Hamborg, Stuttgart og Paris vendte

S. 1867 hjem til Flensborg, hvor han 1873 aabnede et Kunstsnedkeri. Udførte herefter

adskillige Restaureringsarbejder paa Inventar i Sydslesvigs Kirker, fx Svabsted, Nordstrand, Ny Galmsbøl samt Slesvig Domkirke og Gottorp Slotskirke; forfærdigede ogsaa selv nyt Inventar efter gamle Forbilleder. Hans Betydning som selvstændig Kunstner var ikke synderlig stor, derimod har han øvet en afgørende Indsats som Stifter af det store og

udmærkede Kunstindustrimuseum (Kunstge-werbemuseum) i Flensborg, hvis Leder hans

Søn senere blev.  J. P.

 

Momme Nissen i Verwaltungs-Bericht des KunstgewerbeMuseums der Stadt Flensburg, 1901-1905, S. I-XI; Führer, Kunstgewerbemuseum, Flensburg, 1906; Haupt, III, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Siid Tondern, 1939; Kreis Husum, 1939.

 

 


Saurl(and ?), H., - 1678 -, Maler. H. Saurl: er Malerbetegnelsen paa et af J. A. Boner i Nürnberg 1678 stukket Portræt af Professor Chr. Nold med Æresvers af Ole Borch. Da Nold paa den Tid ikke synes at have været i Udlandet, har Maleren Saurl eller snarere Saurland vel været i Kbh. - En Maler H. Sauerland kendes i Tyskland omkr. 1700 (G.

B. Preuss' Portræt).  O. A.

 

Th. u. B. (se under Philipp Sauerland). - Westergaard, 1930-33.

 

 

Saxen, Johann, - 1650 -, Kontrafejer, fik af Hoffet paa Gottorp i 2 Rater i 1650 Betaling

for leveret Arbejde.  O. A.

 

Harry Schmidt: Gottorffer Künstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV).

 

 

Saxesen, Peter Ludvig, c. 1781-1813, Maler, Tegner(?). D. 17. Juni 1813 i Kbh., begr. sst. (Trin.). Gift med Margrethe.

 

Skifteretten udtaler ved S.s Død ”Boet er intet ejende, thi Manden var her ankommen som rejsende paa sin Kunst og skal ej heller have nogen fast Bolig, eller Meublement andetsteds”. I Skifteretten omtales han som Portrætmaler, i Kirkebogen som Miniaturemaler og nævnes i Vejviseren 1812-13 som Tegnemester. - Formentlig er han identisk med den Saxesen, der har tegnet Københavns Bombardement, set fra Nørrebro, stukket af H. Wensler.  Red.

 

Utr. K. - S. E. Bremer: Om G. L. Lahdes københavnske Brandbilleder 1794-95, 1941, 40 (fejlagtig som H. Weinsche).

 

 

Saxild, B. C., - 1770 -, Maler.

 

Paa Gaunø findes et Par smaa Gouacher, sign. og dat. 1770 (Nr. 1205a og b; uden for

Kat. 1914). Maleren er mulig identisk med Birgitte Charlotte Saxild (1758-98), D. af Kon-

trollør Mads Olsen S. og Anna Barbra Zahn; gift 13. Aug. 1797 i Horsens med Sognepræst

Jens Tønning (1763-1844).  O. A.

 

S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, I, 1870, 485.

 

 

Saxild, Johan Henrik, 1903-50, Bhgr. F. 19. Febr. 1903 i Kristiania, d. 31. Aug. 1950 i Rørvig, Urne paa Bispebjerg. Adoptivforældre: Overlæge Hans Vilhelm S. og Nicoline Christiane Johanne Lassen. Gift 15. Maj 1941 i Kbh. med Ebba (Beb) Hilda Middelboe, f. 26. Juni 1921 paa Fr.berg, D. af Fabrikant Hans M. og Astrid Zacho.

 

Uddannelse: Uddannet som Ciselør 192025; Elev af Elna Borch 1925-27 ; forb. til Akad. af Karl Schou og Lorenze Magnussen, opt. Dec. 1928, Elev til Foraaret 1933 under E. Ut­zon-Frank; lille Guldmed. 1936. Udstillinger: Charl. 1927-28, 37, 41-42, 44, 46, 51; Kunstn. Eft. 1929, 31-32 ; Bhgr.sammenslutningen 1933, 35, 38; Oslo 1938; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Utzon-Frank og hans Elever 1943 ; Gøteborg 1943; Nord. Kunstforbund, Oslo, 1946. Hverv: Medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Udvalg fra 1945.

 


Arbejder: Modelstudie. Liggende Kvinde uden Arme (1931, Bronze, Kunstmus.); Siddende Pige (Saxbo-Stentøj, udst. 1931); Liggende Pige (Saxbo-Stentø, udst. 1932); Gudrun. Statue, siddende (Cement, udst.1932); Ung Kærlighed. Gruppe (Bronze, lille Guldmed. 1936); Sonja. Staaende Pige (Bronzestatuette, 1940, Maribo Mus.); Kroket-Spillerske I og II (Bronze, 1940) ; Min Kone (Buste, udst. 1942, Gips); Staaende Pige (Statue, udst. 1944, Kunststen); Helle (Bronzestatuette, 1944, Tønder Mus.); Kvinde med sit Barn (Kalksten, 1945, Randers Mus.).

 

Johan H. Saxilds tidlige Arbejder er ret naturalistisk holdt (Ung Kærlighed), men hans Udvik­ling viser et stigende Studium af rent plastiske Virkninger. Især interesserede han sig for den siddende Figur under stærk Bøjning (Ung Kærlighed, Statuen Gudrun) og den roligt staaende Figur (Statuetten (1940) og Statuen Staaende Pige (1944)). Han har Utzon-Frank Skolens følsomme Iagttagelse af de smaa Forskydninger og Bevægelsernes Samspil og tillige i udpræget Grad den plastiske Takt. I den siddende Figur (Gudrun), der undersøger sin Fod, er Bøjningens Stræk levende fastholdt helt ud i Fingre og Tæer, hvor begge Spændingens Retninger mødes og udløses, og han naaede en sikker Beherskelse af den staaende Figurs Balance gennem Afvejning af Formmassernes Volumen og de faldende Konturers Forløb (Statuen Staaende Pige 1944).  S. S-z.

 

Pol. 2. Sept. 1950 (K. Borchsenius).

 

 

Saxtorph, Elisabet Sigrid, se Kofod, Elisabet Sigrid, f. 1885, Maler.

 

 

Saxtorph Mikkelsen, Kirsten, se Wiwel, Kirsten.

 

 

Scavenius, Fergus Roger, f. 1880, Maler. F. 24. Okt. 1880 paa Klintholm. Forældre: Gods­ejer, cand. polit, senere Kammerherre Carl Sophus S. og Annie Julie Emely Gustave Thyra Castonier. Gift 14. Maj 1910 med Rigmor Alvilde Sørensen, f. 22. Okt. 1888.

 

Efter Forberedelse hos G. og S. Vermehren gik Scavenius et Semester paa Akad. c. 1900.

Derefter sluttede han og nogle andre sig sammen om en lille privat Skole, hvor først Ludvig Find, senere Johan Rohde var Lærer for dem. En Tid var S. Elev hos J. F. Willumsen i Kbh.; han fulgte med ham til Paris og fortsatte paa en Skole, som Willumsen oprettede der nogle Foraars- og Efteraarsmaaneder 1903. S. har kun vist sine Arbejder for Offentligheden paa Udst. De fire Skandinaver i Den frie Udst.s Bygn. 1934 (foruden S. den svenske Nervelæge

og Bhgr. Poul Bjerre, den norske Bhgr. Gunnar Utsond, den finske Maler Juho Rissanen). Han

udstillede 143 Malerier, omfattende religiøse og historiske Kompositioner, mange af stort Format, 7 Loftdekorationer med Musikmotiver til Klintholm, Landskaber (fra Bayern, Dyrehaven, Nordsjælland bl. a. Frederiksborg samt fra Refsnæs); endvidere Akvareller og Tegninger. S. afslørede her en dramatisk bevæget, monumental Figurkunst, som han hidtil havde holdt skjult for Offentligheden. Alterbilleder af S. i Hallund og Hellum Kirker (begge Hjørring Amt), begge med Kristus paa Korset (sidstnævnte 1907).  S. S-z.

 

Ekstrabl. 23. April 1934; Dag. Nyh. 23. April og 5. Maj 1934; O. V. Borch i Saml., 1934, 105, 130.

 

 


Schack, Cornelie (Conny), 1885-1911, Bhgr. F. 26. Okt. 1885 paa Schackenborg, Møgeltøn­der, d. 22. Aug. 1911 sst., begr. i Møgeltønder. Forældre: Lensgreve Hans S. og Henny Louise Vilhelmina Lerche. Ugift.

 

Uddannelse: Elev af Anne Marie Carl Nielsen. Udstillinger: Charl. 1912-13; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

 

Arbejder: Siddende nøgen Dreng (udst. i Gips Charl. 1912 (el. 13 ?), Ribe Mus.; Ekspl. i Bronze i Tønder Mus.)'; Staaende Mandsfigur (Bronzestatuette, Tønder Mus.). Red.

 

 

Schack, J. O., - 1743 -, Kbst.-Dilettant. Elev af J. Fosie, i hvis ”Lære-Klude” (Folio-

Udg. 1743) Tvl. 27 er sign. J. O. Schack. Stikket fremstiller et Prospekt af en Stad . og er

formentlig en Kopi. - S. er sandsynligvis identisk med senere Statsminister Joachim

Otto Schack-Rathlou (1728-1800), der 1740-45 opholdt sig i Kbh.  H. .D. 8.

 

Krohn, 1889.

 

 

Schack, Sophus Peter Lassenius, 1811-64, Officer, Maler. F. 21. Jan. 1811 i Kbh., d. 21. April 1864 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Højesteretsadvokat, senere Kammeradvokat Gregers S. og Anna Sophie Kirchsteen. Gift 1 ° 30. Maj 1846 i Kbh. med Jenny Maria Margaretha Wijdbohm, f. 16. April 1829 i Stockholm, d. efter 1854, D. af Oberstløjtnant, senere Oberst Johan Reinhold Benedictus W. og Jenny Hervån. Ægteskabet opløst 1851. 2°$ 28. Juni 1853 i Kbh. med Vilhelmine Bothilde Olsen, f. 31. Marts 1826 i Kbh., d. 7. April 1900 i Holbæk, D. af Officer, Kartograf Oluf Nicolai O. (s. d.) og Hustru.

 

Uddannelse: Uddannelse som Officer, Landkadet 1821, Kaptajn 1850; deltog som Major i Krigen 1864; besøgte Akad. fra 1835 el. _36 og malede samtidig i C. W. Eckersbergs Maler­stue; blev 1837 Elev af Modelsk. og vandt 1839 den lille, 1840 den store Sølvmed. Stipendier: Akad. 1844-45 (600 Rdl. aarligt). Rejser: 1844-45 Frankrig (Paris), Italien. Udstillinger: Charl. 1836-64 (21 G. m. 61 Arb.); Raadhusudst. 1901.

 

Arbejder: Fattige Børn synge i en Gaard paa en Vinterdag (1838, Thorvaldsens Mus.); En omrejsende Projektmager foreviser et musikalsk Instrument (udst. 1838, tilh. Kunstmus., dep. i Universitetskvæsturen); Fr. VI paa lit de parade (1839, Studie, Rosenborg); samme (forh. Joh. Hansens Saml.); Chr. VIII.s Kroning (1840-43, tilh. Kunstmus., dep. indtil 1944 i den danske Legation i Berlin, fra 1948 i Gesandtskabet i Helsingfors; Studie hertil paa Rosenborg); Fr. VII som Kronprins (1844, Teatermus.); Episode fra Krigen 1848 (forh. Joh. Hansens Saml.); Portrætter af Thorvaldsen (Fr.borg og forh. Joh. Hansens Saml.) og J. L. Heiberg (Fr.borg); Altertavler i Ringkøbing Kirke (1848) og Hørve Kirke (udst. 1857); Forsamling af den danske Armes højstkommanderende Officerer under Felttoget 1850 (Litografi 1851 efter Tegn. 1850); Georg Carstensen (1860, Radering). Tegn. og Grafik i Kbst.saml. - Har bl. a. udf. Illustra tioner til J. C. Gerson: Skolen og. Hjemme (1852, 1 Litografi) samt udg. Physiognomiske Studier, med et Forord af Fr. Chr. Sibbern (m. Titelkobber og 34 Chemitypier) (1858, 2 Udg. 1864) og Bidrag til den danske Nation, Karakteristik i Billeder fra Krigen 1848-50 (m 18 Illustrationer i Chemitypi) (1860).

 

Sophus Schack dyrkede oprindelig Kunsten som Dilettant ved Siden af den militære Virk-


somhed, men efter Akademitiden og det paafølgende Studieophold i Udlandet betragtede han sig som Kunstner. Som saadan naaede han dog aldrig ud over den hæderlige Position, han.hav­de tilkæmpet sig i Kraft af sin Flid og Dannelse. Hans Hovedværk, Kroningsbilledet, er interessant som historisk Dokument med dets mange livfulde Portrætter af berømte samtidige (jfr. Eckersbergs, J. V. Gertners og J. D. Courts Fremstillinger af samme Begivenhed), men har ikke udpræget maleriske Egenskaber. Som Grafiker er han paavirket af de tyske Romantikere (Runge-Richter).  J. B. H.

 

A. F. Hansen: blindeskrift over de i 1884 faldne Officerer, 1909; L. Swane i K. Aa., 1943, 48-49, 50, 53, 55, 58.

 

 

Schade, Harald, f. 1906, Maler. F. 24. Okt. 1906 i Skive. Forældre: Fabrikant Frederik S. og Magda Vilhelmine Frederiksen. Gift 1 ° med Gerda Sara Kastrup. 2° 22. Aug. 1938 i -Kbh. med Psykolog Adelaide Ames, f. 1. Juli 1905 i Des Moines, Iowa, D. af Præst, Professor Edward Scribner A. og, Mabel van Meter.

 

Uddannelse: Elev af P. Rostrup Bøyesen 1927-30. Stipendier: Zahrtmann 1935; Ronge 1936, 37. Rejser og Ophold: 1928 Holland, Belgien; 1938-46 Chicago, U.S.A. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929, 31-32; Nordjysk Kunststævne, Aalborg, 1933; Høst 1934-35; Corner og Høst 1936-37, 39 ; Oslo 1935 (Høstudst.) ; Dansk Kunst i Dag 1947; Charl. 1948; Sep.udst. i Kunstfor. 1947 (s. m. Sven HavsteenMikkelsen og Mogens Jørgensen); i Amerika

 

Chicago Art Institute 1940-41; Sep.udst. i The Renaissance Society of the University of Chicago 1942.

 

Arbejder: Landskaber med Motiver fra Danmark og i Aarene 1938-46 fra Amerika (Egnen

ved Michigansøen) ; Bybilleder og Parkmotiver fra amerikanske Byer navnlig Chicago;

Portrætter (Jens August Schade (udst. 1934)) og Figurbilleder.  Red.

 

 

Schade, Laurids Hansen, se under Skade, Lauritz.

 

 

Schade, Rudolph Christian, 1761-1811, Maler. Døbt 14. Juni 1761 i Hamborg, d. 16. Maj 1811 i St. Petersborg. Forældre: Johann Georg S. og Elisabeth Barbara Priesz.

 

Den tyske Maler Schade, der var virksom som Portrætmaler i Dresden og Hamborg, skal en Tid ”have været virksom under Juel i Kbh.”. Der har dog ikke i danske Kilder kunnet findes Støtte for denne Oplysning, men at S. en Tid maa have opholdt sig i Kbh. bekræftes af den Fortegnelse, den svejtsiske Billedhugger J. J. Schmid (s. d.) har udarbejdet over de Portrætter, han har udført under sit Ophold i Kbh. 1779-86, idet der heri nævnes et Portræt i Voks af ”Mons. Schade Mahler”. Juel vendte først hjem fra sin store Udenlandsrejse over Hamborg Foraaret 1780, saa Schade, som 1779 nævnes som Vikar for Hamborgs Domkapitel, maa have været i Kbh. ml. 1780 og 86.  RØ.

 

Hamburg. Künstlerlex., T, 1854; Ernst Rump: Lex. der bild. Künstler Hamburgs, 1912, 116; Th. u. B. (heri Litt.henv.).

 

 


Schaffalitzky de Muckadell, Albinia, se Hagemann, Albinia.

 

 

Schalcken, Godfried, 1643-1706, Maler. F. 1643 i Made (Holland), d. 13. el. 16. Nov. 1706 i Haag. Fader: Præsten Cornelius Schalckius.

 

Elev af Samuel van Hoogstraten og Gerard Dou. Virkede i Dordrecht til 1692, i London 1692-97, nævnes Juni 1698 og Aug. 1699 i Haag, hvor han forblev, dog 1703-04 Maler ved det kurfyrstelige Hof i Düsseldorf. Formentlig identisk med den Gothfried Schalck, der 12. Nov. 1698 fik Bestalling som dansk Hof-Kontrafejer og Maler; i Bestallingen nævnes ikke Løn, men Privilegier som andre Hofbetjente. Det fremgaar ikke med Sikkerhed, om han har været i Kbh. paa dette Tidspunkt. Af 3 Arbejder paa Kunstmus. var ”Dame forsegler et Brev<~ vistnok allerede 1696 paa Rosenborg, medens ”Den hellige Familie” kom til det kgl. Kunstkammer 1700.  G. B.

 

Utr. K. - Th. u. B.; Det kgl. Konst-Kammer samt Rosenborg Blots Inventarium, udg. af H. Holck, 1775, 132; G. H. Veth i Oud Holland X, 1892, 5; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der hollånd. Malere!, 1942, 469; Kunstmus. Kat. over ældre Malerier, 1946, 277-78.

 

 

Schaltz, Friderich Gregorius, - 1781-1837 -, Blaamaler. Gift 1 ° med Inger Maria Brøchmann, f.` c. 1766, begr. 24. Marts 1788. 2° 5. Aug. 1791 i Kbh. med Christiane Thomasdatter. 3° 7. Juli 1802 i Kbh. med Sophie Amalie Hansen, D. af Lars H.

 

Schaltz var Blaamaler paa Den kgl. Porcelainsfabrik 1781-1837 (afskediget Okt. 1837).

 

RØ.

 

Utr. K. - A. Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1923, 78.

 

 

Schami, Throvvend, se Throvvend Schami.

 

 

Schandorff, Johannes, c. 1767-1826, Porcelænsmaler, Silhouettør. F. 2. Jan. 1767 i Kbh., d. 9. Juli 1826 sst., begr. sst. (Fred. ty.). Forældre: Boghandler Abraham S. og Johanne Westberg. Broder til Peter S. (s. d.). Ugift.

 

Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1791-97, besøgte Akad.s Gipssk. i 1793, fik lille Sølvmed. i Modelsk. 1794, store 1796.

 

Som Tegnelærer ved Kbh.s Døtreskole har S. udført en Række Silhouetter, Elevportræt ter i Tusch 1798 og fig. Aar (bev. i Det kgl. Bibl.). Han udst. paa Akad. 1795 en Kopi efter et Maleri (Landsbyfamilie) paa Kunstkammeret. Ansøgte 1813-15 forgæves om en Informatorstil­ling ved Akad. B. L. G.

 

Holger Lund i Pers. T., 2. Rk. II, 1887, 83; E. Gigas i T. f. Kunstind., 1899, 193.

 


Schandorff, Peter, c. 1760-1813, Porcelænsmaler. F. c. 1760, d. 13. Dec. 1813 i Kbh. Broder til Johannes S. (s. d.). Ugift.

 

Besøgte Akad. fra 1778; Brogedmaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1786-1800, Drejer

sst. 1800-13.  B. L. G.

 

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86, 88.

 

 

Schaper, Caspar, Friederich Harsdorff, 1798-1822; Arkitekt. F. 2. Okt. 1798 i Kbh., d. 20. Marts 1822 i Roskilde, begr. fist. Forældre Murermester Gottfried S. (s. d.) og Hustru. Ugift.

 

Uddannelse: Opt. paa Akad. Jan. 1818; Elev af Faderen; Konduktør hos C. F. Harsdorff, der var hans Morfader, bl. a. ved Fr. V.s Kapel ved Roskilde Domkirke og senere hos C. F. Hansen ved Opførelsen af Chr. VILs Kapel sst. Udstillinger: Charl. 1819 og 21 (m. i alt 3 Arb.).

 

En perspektivisk Tegn. af Amalienborgs Kolonnade findes i Akad.s Saml. af Arkitek-

turtegn.  A.

 

Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; samme: C. F. Harsdorff, 1928, 178-79 (Kapellet), 191.

 

 

Schaper, Gottfried Diedrich Christopher, 1775-1851, Murermester. F. 2. Dec. 1775 i Hamborg, d. 21. Nov. 1851 i Kbh., beg. sst. (Ass.). Gift 24. Dec. 1797 i Kbh. med Nicoline Margrethe Harsdorff, døbt 2. Sept. 1776 i Kbh., d. 3. Jan. 1852 sst., D. af Arkitekt C. F. H. (s. d.) og Hustru.

 

Uddannelse: Opt. paa Akad., hvor han 1793 avancerede til Bygn.sk.; lille Sølvmed. 1793, store 1794; indstillede sig uden Resultat 1795 til Guldmed.konk. (Et Opdragelsesinstitut). Hverv: Løjtnant i det borgerlige Artilleri.

 

Arbejder: Fuldendelse af det af Svigerfaderen, C. F. Harsdorff, paabegyndte Erichsenske

Palæ (1799-1800); Gravmæle paa Assistens Kgd. over Digteren og Lægen Joh. Clemens

Tode. - Krohn (Nr. 1215) nævner af grafiske Arb. ”Et gammelt Bondehus og flere lignende

slette Blade” (Kbst.saml.). Projekter: Plan og Facade til en Børs (1795).  A.

 

Krohn, I, 1889, Nr. 1215; Ill. Tid., 1911-12, 636 (Gravmæle over J. C. Tode); Gravminder paa Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 19.12, 15 (samme); Fr. Weilbach: C. F. Harsdorff, 1928, 268-69 (Erichsens Palæ); Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. III, 1939, 167 (Gravmælet over Tode).

 

van der Schardt (Skar., Zora, Dussart), Johan (Jan) Gregor, c. 1530 - efter 1581, Bhgr. F. c. 1530 i Nijmwegen, sidst omtalt 1581 i Nürnberg.

 


van der Schardt var i 1560'erne i Rom (maaske ogsaa i Florens), hvor han kopierede antikke Figurer; kom senest 1568 til Venedig, hvor fra han 1569 efter et Ophold i Bologna kaldtes til Kejser Maximilian II; 1570-73 i Nürnberg, 1571 nyt Besøg i Venedig. 1. Maj 1577 - 30. April 1578 fik v. d. S. (”Hans Billedgyder”) i Helsingør maanedlig 30 Dl. i Fr. II.s Tjeneste. 1578 fik han af Øresundstoldkassen 600 Dl. paa Haanden for Arbejde (Kontrafejer), han var i Færd med for Kongen. Sidste Udbetaling til ham i Danmark 12. Aug. 1579. 1580 var han i Nürnberg, hvor han blev malet 1581 senere omtales han ikke.

 

Arbejder: En Række nu forsvundne Brændtlers-Figurer, især Antik-Kopier, der 1797 katalogi­seredes som Værker af J. G. del Sart, solgtes med den Praun'ske Samling i Nürnberg 1801ff.; bemalet Brændtlersbuste af W. Inghoff i Niirnberg (betalt til v. d. S. 1570, Kaiser Friedrich Mus., Berlin); udførte i Helsingør sikkert en Del af Skulpturerne til Georg Labenwolfs (s. d.) Springvand paa Kronborg, bortførte til Sverige 1659; senere forsvundne; i Forbindelse med dem staar dog maaske en signeret Bronzefigur af Merkur (Nationalmus. i Stockholm) og andre paa Grundlag af denne v. d. S. tilskrevne Bronzer af Merkur (Wien) og Minerva (engelsk Privateje); Bronzebuster af Fr. II og Dronn. Sophie (udført 1578-79, ødelagt ved Kronborgs Brand 1629) ; formentlig er den bemalede Brændtlers-Buste af Fr. II (forh. Kaiser Friedrich Mus., før 1801 i den førnævnte Praun'ske Samling, nu paa Fr.borg) Forarbejde hertil.

 

van der Schardt, en af de tidligste nederlandske Kunstnere, der har arbejdet i Danmark, er Lærling af italiensk Cinquecento (Kredsen om Giovanni da Bologna). Hans Portrætbuster, der er mindst italiensk prægede, er stærkt naturalistiske med ypperlig Karakteristik.  G. B.

 

Friis: Saml., 1872-78, 298 f., 311, 315; F. Beckett: Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark, 1897, 182 f.; Kane. Brevb. 1576-79, 1900, 340, 514, 727; R. A. Peltzer i Munchener Jahrbuch der bild. Kunst, X, 1916-17, 198-216; H. C. Bering Liisberg i K. Aa., 1921-23, 121 ff.; O. Andrup: Fr.borg Erhv., 1925; samme i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarb., 1933, 99-100; V. Wanscher: Kronborg, 1939, 64, 126; Thorlacius-Ussing i Holland og Danmark, 11, 1945, 97-100, 102; Chr. Axel Jensen i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950.

 

 

Scharff, Niels William, f. 1886, Maler. F. 30. Okt. 1886 i Kbh. Forældre: Bagersvend, senere -mester Johannes S. og Anna Margrethe Larsen. Gift 12. Dec. 1914 i Kbh. med Pianist Ingeborg Ussing, f. 6. Febr. 1889 i Kbh., D. af Maskinmester Valdemar U. og Sophie. Frederikke Poulsen.

 


Uddannelse: 4 Aar i Malerlære, blev Svend; Elev paa Tekn. Sk. under H. Grønvold 190506, paa Kunstn. Studiesk. 1907-08 under Kr. Zahrtmann, 1909 under Johan Rohde; 1920 kortere Tid ved J. Araujo's Skole i Paris. Stipendier: Ronge 1914, 15, 22; Raben-Levetzau 1917, 20, 23, 24 ; Oluf Hartmann 1919 ; Akad. 1919, 22, 23, 25; Bielke 1921; Hjelmstjerne-Rosentrone 1922; Benny Claudi-Pedersen 1924; N. C. F.s Rejsestipendium 1927; Zach. Jacobsen 1928; Foltmar 1928; Ancker 1934. Rejser: 1909 Berlin og Dresden; Jan.April 1911 Paris; 1920 4 Maaneder i Italien (Florens, Rom) og Paris; Maj 1923-Eft. 1924 Italien, hjem over Spanien; 1927-28 Rom og Grækenland; 1930 Berlin, Dresden og München; Foraaret 1931 Holland, Belgien og Frankrig; 1936 Italien, Frankrig og Belgien; 1949 Paris; Foraaret 1950 Italien. Udstillinger: Unge Kunstn. Forbund 1908 (Antiksalen, Charl.); Juleudst. paa Den frie Udst. 1908 ; De Tretten 1909-10; Kunstn. Eft. 1914-16, 18, 21, 41; Grønningen fra 1917 ; Stock­holm 1919 (Liljevalch); Gøteborg 1923; Paris 1925; Moderne dansk Malerkunst 1925; Unionalen 1927 (Stockholm), 1931 (Kbh.); Brooklyn 1927; Vandreudst. i U.S.A. 1928; Helsingfors 1928; Kiel 1929; Forum, 1929; Oslo 1931; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stock­holm); Tyskland 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Biennalen 1936; Foraarsudst. i Odense 1936; Aarhushallen 1938; Gøteborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Mit bedste Kunstværk 1941; Gøteborg 1941; 12 danske Malere 1946 (Malmø Raadhus) ; Danske Akvareller 1946 (Kunstfor.); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Dansk Kunst i Dag 1947; Nord. Kunstforbund 1947 (Stockholm), 50 (Helsingfors); Unesco, Paris, 1947; London 1948; Haag 1948; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950; Sep.udst. 1912 (Kleis, s. m. Axel P. Jensen, Carl Jensen, Olaf Rude, Ørnulf Salicath), 17 (Dansk Kunsthandel), 18 (Aarhus Kunstfor., s. m. Olaf Rude, Carl Jensen, Axel P. Jensen og Svend Rathsack), 36 (retr. Udst. i Aarhus), 49 (Helsingør, s. m. Erik Hoppe og Jais Nielsen). Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1924. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst. 1918, 1937-38 (Formand), af Best. for Kunstfor. 1937-40, af Kunstnersamfundets Jury 1937-40, af Akad.raadet fra 1940, af Best. for Grønningen, af Statens Arbejdsudvalg for Kunstudst. i Udlandet, af Hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening, af Best. for Thorvaldsens Museum fra 1946; Medlem af Gallerikommissionen fra 1950. Embeder: fungerende Prof. ved Akad. fra Okt. 1950 (udnævnt Jan. 1951).

 

Arbejder: Moderens Portræt (1909)$ Sporvogne paa Raadhuspladsen (1909) ; Dugget Rude (1910); Legende (I) (1911, tilh. N. C. F.; Studie til samme J. W. Larsens Saml. i Fyns Stifts­mus.); Granstudie (1912) ; Nøgen Dreng. Model (1912) ; Kunstnerens Søster (1913, Kunst­mus.);, Stilleben (1915 og 16); Kvindefigur (1915); Legende (II) (1915-16); Høns under Buske (1917); Spejlet (1917); Komposition i Rødt. Høns (1918); Komposition (Sporvogne) (1918, tilintetgjort); En Maler (Selvportræt) (1919); Legende (III) (1920); Nocturne og Solrytteren. Rumudsmykning af Musikværelse (1921, Aalborg Mus.); Staaende nøgen Dreng. Studie til Nocturne (1921, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Drivende Skyer (1922-23, Eckersbergs Med. 1924, tilh. Kunstneren); Et Oksehoved (1923); Fantasi over Paolo Uccel los Battaglia i Uffizierne (1923-24, erhv. af Kunstakad. og N. C. F. til Ophængning i Forhallen til Akad.s Bibliotek, nu i Akad. Arkitektfor.); Udsmykning af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i Løveapoteket, Aarhus, bl. a. San Gimignano og Bronzehesten (1925); Ny Legende: Moseko­nen brygger (1926-28, Kunstmus.); Regnvejrsdag. S. Gimignano (1927); Siddende kvindelig Model (1929, Kunstmus.); Dansen og Musiken. Dekoration til Det kgl. Teaters nye Scene (Stærekassen) (1930); Figurstudie (1930, Kolding Mus.); Udsmykning af Kuplen og Rotunden paa Bjersjóholm ved Ystad (1931-33; 6 Forarb. i Arkiv for dekorativ Kunst, Lund); Udsmyk­ning af Funktionærernes Opholds- og Spisestuer paa Carlsberg (1934-38) ; Morten II (1934, Randers Mus.); Granskov (1934, Kunstmus.); Høns ved Slibestenen (1934); Oplæsning (1934, Aarhus Mus.); Skovinteriør (1934, Gøteborgs Kunstmus.) ; Det daglige Brød (5 Versioner af samme Motiv 1936-37; udst. 1938, et af dem i Malmø Mus.); Eventyret om Sivhatten (1937-38); Udsmykning af Vintersbølle Børnesanatorium ved Vordingborg (Børns Leg og Færden i Naturen) (1939-42); Graner (1944, Fyns Stiftsmus.); Lys Foraarsdag. Graner (1945-46, Esbjerg Mus.); Høns mellem Brændenælder (1948, Kolding Mus.); Morten (udst. 1949, Fyns Stiftsmus.); Vægbilleder i Festsalen paa Studentergaarden, Tagensvej (bekostet af Frans Schwartz' Legat) (Forarbejder udst. 1948, 49; udf. i Fresko 1950-52); desuden Arb. i Mus. i Aabenraa, Horsens, Maribo, Vejen og Ystad; Tegn i Kbst.saml.

 

Scharff var fra sin Barndom, hvor han ofte opholdt sig hos sine Bedsteforældre paa Haardt­landsgaarden, fortrolig med Egnen ved Tisvilde. Tidligt næredes hans Fantasi ved Lytten til de gamle Folkesagn og ved Indtryk af Overtro og Fester, der endnu i hans Barndom var knyttet til Helene Kilde omkring St. Hans. Siden 1918 har han været bosat i Lundene. Samlivet med primitive Mennesker og Ensomheden i de store Granskove har skærpet hans Følelse for Mystikken, Storheden og Evighedsfornemmelsen i Naturen og Menneskets Sind.

 


Allerede som Dreng fik S. Pensel i Haand. Paa Tisvildekanten saa han Albert Gottschalk og Julius Paulsen male. Den første raadede ham til at male efter Naturen. Senere blev han paa Kunstmuseet i Kbh. stærkt tiltrukket af Jørgen Sonnes Tisvilde-Billeder, i hvilke han saa et romantisk Følelsesindhold indesluttet i en klassisk Form. S.s egne første Arbejder var ganske vist naturalistiske, men de rummede i deres fortættede Udtryksfuldhed Tendens til en symbolsk Stilisering; saaledes Dugget Rude (1910) med Lampelysets Spejling i det vaade Glas, der købtes af L. A. Ring, og Sporvognsbillederne fra 1909-10. Samtidig modtog han nye Impulser paa en Berlinrejse 1909, hvor han for første Gang saa Billeder af Cézanne, van Gogh og Edvard Munch. Men først da han i Paris 1911 (med Olaf Rude, Axel P. Jensen, Per Krolig og andre) for Alvor oplevede Cézanne og stiftede Bekendtskab med Picassos ”blaa Periode@ og første kubistiske Abstraktioner, blev han bestyrket i sine endnu vage Bestræbelser for at frigøre Kunstværket fra det modtagne Synsindtryk.

 

Den følgende Sommer malede han sin første Legende-Komposition ”Figurstudie”, en Apoteose af Dyr og Mennesker med frontal Figurstilling og forenklet Kolorit, ikke ulig. Edvard Munch i Opfattelse. Fra 1912 var S. indkaldt og las inde med enkelte Afbrydelser lige til 1918. Fra 1913 er Billedet af Søsteren, der endnu uberørt af Kubismen viser en monumental Behandling af en frontalt stillet Enkeltfigur, siden et Ledemotiv i S.s Kunst; det endelige Brud med Naturalismen, der endnu ikke er sluppet i den impressionistiske Granstudie fra 1912, skete først efter Mødet med Kandinskys abstraherende Maleri paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914. Paa Grundlag af sine Indtryk af Cezanne Picasso og Kandinaky skaber S. sig nu en halvt abstrakt Stil, hvor Motivet vel aldrig helt forflygtiges, men dog underordnes en streng Billedopbygning ud fra kubistiske Principper. Samtidig drives Farven til sin højeste Ydeevne. I denne ”symfoniske” Stil er fra Aarene frem til 1920 en Række Opstillinger, Figurbilleder og nye Legender, de sidste dog stærkt gennemtrængt af Naturoplevelsen og Almuetraditionens Magt. Nye Hønsebilleder har med deres System af Linier og Farveklange lignende Virkninger som de persiske Tæpper i den etnografiske Samling, der i de samme Aar var en stadig Inspirationskilde for S.

 

Paa Meksikaneren J. Araujos Malerskole i Paris studerede S. i 1920 Maleri i Forbindelse med Arkitektur. Da Arkitekt Thorkild Henningsen paa Kunstn. Eft. 1921 arrangerede et Samarbejde mellem Arkitekter og Malere, deltog S. s. m. Ivar Bentsen med en Rumudsmykning ”Noctur­ne”, tænkt som Dekoration af et Musikværelse. I denne Komposition indgik bl. a. den klassisk strenge ” Solrytteren”.

 

Med Legenden fra 1920 havde S. nærmet sig Renæssancens Principper for Billedopbygning (jfr. Mantegnas Golgathabillede i Louvre). Under sit etaarige Ophold i Florens 1923-24 blev han stærkt fængslet af Paolo Uccello. Paa Grundlag af løse Skitser taget foran Uccellos ”Battaglia” i Uffizierne malede han paa sit Hotelværelse en Fantasi over dette Billede, paa Guldgrund og med de stærke Farver, han skønnede Originalen oprindelig maatte have haft.

 

Reminiscenser fra samme Rejse ligger til Grund for Udsmykningen af en Stue i Apoteker Reimers' Hjem i Løveapoteket, Aarhus, til Dels ogsaa for en ny stor Legendekomposition - Mosekonen brygger (1926-28), hvori han har villet skabe en Syntese af den nordiske St. Hans-Nats Kogleri. Paa Linie med Legendekompositionerne ligger Udsmykningen af Bjersjó­holm, der igen er bygget over Almuesagn og Overtro, men tillige paa Oplevelsen af Bondefolks Dagligliv. Aarene siden de store Rejser i 20'erne har i det hele været optaget af store dekorative Arbejder. Saavel i de store Vægbilleder med legende Børn i Vordingborg-Sanatoriet som i Forarbejderne til Udsmykningen af Studentergaardens Festsal har han givet friere malerisk Udtryk for sin lyriske Følelse, og hans Farvebehandling er gaaet i Retning af det stadig mere solfyldte lyse og klare. Jævnsides med de store Kompositioner i 30'erne og 40'erne har S. skildret Granskoven (Tisvilde Hegn) i store Enkeltbilleder, hvor Farven er drevet op ”til den højeste Diskant af grønt, gult og blaat” (Erik Zahle), samtidig med at hans Penselføring er blevet underlagt en streng Systematik.


Beslægtet med Legendernes højtideligt opfattede Almueskikkelser er den gamle Kone med et Brød i Haanden, der forekommer paa tre Billeder med Titlen ”Det daglige Brød” fra 1936-37. I saadanne Værker, hvor en storslaaet og streng Form dækker et dybt personligt Følelsesindhold, kan S. nærme sig Renheden og Storheden i Louis le Nains Bondebilleder.

 

I de senere Aar har S.s Arbejde været præget af hans stadig voksende Interesse for den

abstrakte Kunst, der bl. a. har givet sig Udslag i Genoptagelse af flere af Ungdommens

Motiver (fx Hønsekompositionerne). Men i Overensstemmelse med sit Svar paa en Enquete (Saml. Aug. 1944) : ”Den abstrakte Kunst maa undgaa at stagnere i den rene Ornamentik”, har han ikke sluppet Naturstudiet, jfr. saaledes hans hidtil største Legende - (om Menneskets Møde med Naturen) - Freskodekorationen i Studentergaardens Festsal, paabegyndt 1950. I 1948 optog Mogens Kruse en Farvefilm, der viser S. ved Arbejdet i Tisvilde Hegn og i sit Hjem samt en Række af hans Værker.  E. K. S.

 

Slægtstavlesamlingen, 1933. 73; Carl V. Petersen i Tilsk., 1917 I, 448-50, 1918 II, 539-45 (optrykt i samme: Afhandlinger og Artikler om Kunst, 1939) og 1924 I, 182-84; Sig. Schultz: Ny Horisont, 1918; L. Swane i Vor Tid, II, 1918, 917-18; Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 41, 55; Vore Herrer 28. Okt. 1920; Carl Petersen i Ach., 1921, 345; Jens Thiis: Nordisk kunst Idag, 1923, 42-44; Sig. Schultz i Ill. Tid. 15. Juli 1923 og 10. Febr. 1924; Pr. Wilmann i Saml., 1928, 99-100; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danmark, 1929; L. Swane i K. Aa., 1929-31, 236 og sat. 1934, 82; Jørn Rubow sat. 1937, 11.8-20; S. Danneskjold-Samsøe: William Scharff, 1931 (Vor Tids Kunst 4); Sigrun Nilsson i Herman Gotthardts konstsamling, 1933; Erik Zahle i Danmarks Malerkunst, 1937 og senere Udg.; samme i Nyt T. f. Kunstind., 1938, 28-29; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; R. Josephson i Tilsk., 1938 I, 168-79; Otto Gelsted: Tibirke Bakker, 1941. 29, 44-46, 62-64; Pr. Wilmann: Dansk Kunst, 1941; Erik Zahle i Danmark, 1943, 687-93; samme i Ord och,, bild, 1945, 241-47; Pierre Liibecker i Levende Musik, III, 1944, 211-15; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946; J. Zibrandtsen 1 Paletten, 1946, Nr. 4; samme: Moderne dansk Maleri, 1948, 137-44.

 

Dagblade: Pol. 14. Nov. 1909 (i Kronik af Karl Madsen); 18. Nov. 1917; 14. Marts 1924; 16. og 18. Jan. 1925 (V. Wanscher); 15. Jan. 1926; 20. Jan. 1929 (Magasinet); 6. Dec. 1933 (K. Pontoppidan); 1. Okt. 1934 (af W. Scharff); 4. Sept. 1936; 30. Okt. 1936 (Int.); 12. Jan. 1941 (Magasinet); 23. Maj 1943 (K. Borchsenius); 16. Aug. 1943 (Int. med J. Sandvad); 22. Aug. 1944 og 20. Okt. 1946 (begge Int. med W. Schwartz); Berl. Tid. 29. Jan. 1924; 20. Jan. 1929 (Int.); 6. Dec. 1933 (&. Flor); 14. Jan. 1935; 12. Aug. 1944 (Int.); 1. Okt. 1950 (E. Mentze); B.T. 25. Jan. 1929 (Houmark); Ekstrabl. 25. Jan. 1929 (Edv. Weie); B.T. 26. Jan. 1929 (Svar til Weie af jens Locher); Ekstrabl. 20. Okt. 1930 (Otto Gelsted); 12. Marts 1936 (Erik Zahle); Aalborg Stiftstid. 6. Marts 1929; Dag. Nyh. 6. Dec. 1933 (Bjersjoholm); Aarhuus Stiftstid. 28. Febr. 1936 (Int.); 1. Marts 1936 (R. Oandrup); Nat.tid. 28. Okt. 1936 (Sig. Schultz); 28. Jan. 1941; 12. Sept. 1942 (J. Zibrandtsen); 28. Okt. 1946 (Int. med Knud Poulsen); lø. Febr. 1947 og 1. Okt. 1950 (begge J. Zibrandtsen); Arbetet (Malmø) 1. Sept. 1945 (Int.); Soc. Dem. 24. Okt. 1946 (Int. med Karl Bjarnhof).

 

 

Schaten, Hubert, d. 1697, Kbst. D. 19. el. 20. Febr. 1697 i Kbh. Gift 1 ° med N. N., begr. 4. Nov. 1691 i Kbh. 2° med N. N., begr. 20. Jan. 1711 i Kbh.

 


S. er antagelig født og uddannet i Udlandet. Dog kan han i 1660'erne have været Elev af A. Haelwegh i Kbh., skønt hans Navn først forekommer efter 1670. Ofte tilskriver man S. alle kendte Stik efter Wuchters' Billeder ml. 1670 og 1680, skønt ogsaa andre Stikkere, fx C. Waumans (s. d.) kan komme i Betragtning. Det drejer sig om følgende af Wuchters udgivne Stik: Ove Juul (1671), Lisbet Høg Mindeblad (c. 1672) og Hans Schack (1673). De 2 usign. Stik af Vitus Bering (1675) og af Storkansler Fr. Ahlefeldt er blevet henført til samme Gruppe. Følgende Stik er bet. med baade Wuchters' og S.s Navn: Borgmester Jørgen Fogh (1675), det tarveligt udførte Stik af Dronn. Charlotte Amalie til Joh. Wandals Bog om Salvingsakten (1671), de 2 monumentale Blade af Chr. V. og Dronningen (c. 1675), 2 mindre Portrætter af Kongeparret, Johan Adolph af Pløen (1677), Prof. Johs. Lassenius (1679) og det store, grove Ligprædikenstik over Birgitte Rosenkrantz (1679). I Aarene nærmest efter 1680 fortsætter S. med Stik, som han kan have faaet Bestilling paa gen, nem sit Samarbejde med Wuchters, saaledes det store Ligprædikenstik over Niels Rosenkrantz (1680, efter L. van Haven), Erik Rosenkrantz' Portræt (c. 1680-81, efter van Quant) og 2 smaa Stik af Kongen, benyttet i Resens Danske Atlas og i sammøs Fr. II.s Krønike (1680); begge de sidstnævnte Portrætter er helt af Wuchters' Type, men uden Angivelse af håns Navn. I øvrigt var S. i 1680'erne og 90'erne Storproducent af Mindeblade, Ligprædikenstik og andre Portrætter, navnlig af mange Præster; kun faa af disse Stik rager op over det jævne. Forlæggene er i denne Periode af mange forskellige Kunstnere: L. van Haven, van Quant, Jan Iebsen, A. van Steenwinckel, H. Dittmers, F. E. Wedell, Jac. Coning, P. Andersen, J. d'Agar, W. Riboldt, H. Wilreich og Otto de Willarts. Hans sidste dat. Arbejde er Mogens Skeels Ligprædikenstik 1696. Desuden har han antagelig hjulpet P. Storm (s. d.) med nogle af de smaa Stik, der senere blev anvendt i Tørpagers ”Ripæ Cimbricæ<, ligesom han sikkert har haft adskillige Elever. S. er sikkert identisk med Hybert Kobberstikker (s. d.). - Grafik i Kbst.saml.

 

Hubert Schaten er den mest fremtrædende blandt de lidet betydelige Kobberstikkere, som her hjemme fortsætter Albert Haelweghs Tradition. S. kan have Held til at give et stort Kobberstik Holdning, og hans første

store Portrætter efter Wuchters er næppe til at skelne fra Værkstedsarbejder af Haelwegh.

Han har dog ogsaa udført ret uhyrlige Mindeblade, Boggrafik m. m. Hans eget kunstneri-

ske Temperament kommer maaske bedst til Udtryk i halvstore Portrætstik i oval Indram-

ning; de kan være ærligt opfattede og fast gengivet, men kan ogsaa udarte til det haarde

og grove.  H. D. S.

 

E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Laur. Nielsen i Bogvennen, 1925, 26; Saml., 1930, 128; J. Sthyr i K. Aa., 1938, 10-17; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXI, 1941; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

 

 

Schavenius, Claus, 1672-1744, Maler (efter Navnet at dømme dansk af Fødsel). Forældre: Maler Niels Jensen S. og Margrete Clausdatter Molschou. Gift 1 ° 1713 med Karen Johannes­datter Lønegren, d. 13. Jan. 1721. 2° 19. Juni 1721 med Magdalene Lund, f. 1695, d. 1765, D. af Skrædder Morten L.

 

S. ejede Gaard og Grund i Kristiania og tog Borgerskab sst. 1714. 1722 gav han Forslag til en Korskranke i Frelsers Kirke sst. og virkede ellers som dekorativ Maler i denne og flere andre Kirker. 1741 var han Hovedmanden for Malernes Klage over Snedkernes og Sadelmagernes Indtrængen i Malerfagét. 1749 fik Enken kgl. Privilegium paa Maling af Ligkister i Kristiania og Forstæderne, efter at Malerne af Medlidenhed med hende havde fraskrevet sig dette Arbejde.  R.H.


Utr. K. - Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; Arno Berg: Vår Frelsers Kirke (Særhæfte af St. Hallvard, Oslo 1933), 74, 75, 78.

 

 

Schavenius, Johan Nicolai, 1713-55 -, Maler. F. 1713. Forældre: Maler Claus S. (s. d.). og I. Hustru.

 

Første Gang nævnt som Maler i 1735, da han stafferede Korskranken og malede Skyer i Taget i Østre Gausdal Kirke i Gudbrandsdal. Flyttede senere til Trondhjem, hvor han bl. a. stafferede den nye Altertavle til Domkirken (fra 1837 i Vår Frue Kirke) og malede Hovedbilledet, Korsfæstelsen (1744). Ellers er han kendt som Portrætmaler. En Række signerede Portrætter, særlig fra første Del af 1740'erne, fortæller om en selvstændig og ikke ubetydelig Kunstnerindi­vidualitet (Pastor P. Hauning og Hustru (1741, Namsos); Fru Elisabeth Müller, f. Irgens (Oslo); Hans Müller (1742); Sara Horneman, f. Hammond (1744); Margrethe Must, f. Nobell (c. 1750)). Barokkens Stilpræg er endnu fremtrædende, men med svage Tilløb til den Aand, som senere blev Rokokoens. Har sandsynligvis gaaet i Lære hos Faderen. C. Elling antyder, at han maaske kan have lært i H. Krocks Værksted.

 

14. Aug. 1748 nævnes han blandt Examinati juris med Karakteren ”bekvem”. Han opgives da at være Søn af en ”Skildrer” i Kristiania, oplært ”ved Pennen”, sidste 1 1/2 Aar adjungeret Tolderen i Christiansund.  R.H.

 

Kat. for Den historiske Udst. i Trondhjem 1897, Nr. 396-97, 485, 719-22; Joh. E. Brodahl i Dagsposten Nr. 33, Trondhjem, 1918; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Ivar Kleiven: Østre og Vestre Gausdal, Oslo 1926,139 f. ; C. W. Schnitler i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; C. Elling i Tilsk., 1934 II, 243 f.; Leif Østby i Kunst og Kultur,1935, 237 f.; H. Ostermann: Examinati Juris 1736-1814 (Tillæg til Norsk slektshist. tidsskrift, 1938), 65.

 

 

Scheel, Hans Heinrich, 1668-1738, Ingeniørofficer. F. 6. Aug. 1668 i Kolding, d. 13. Okt. 1738 i Kbh., begr. sst. (Frue K.). Forældre: Voldmester Joachim S. og Margrethe Cathrine Fólchersahm. Gift 18. Sept. 1704 i Kristiania med Benedicte Dorothea Gjordtsdatter, f. 28. Okt. 1684 i Kristiania, d. 22. Dec. 1752 i Rendsborg.

 

Volontør i Ingeniørkorpset 1684, Konduktør 1689, Overkonduktør 1694, Ingeniørkaptajn 1699, Lærer i Fortifikation ved det ridderlige Akademi 1696-1701, Oberstløjtnant 1707, Oberst 1710, Generalmajor 1720, Generalløjtnant og Chef for Fortifikationsetaten 1733, Medl. af Slotsbygningskommissionen 1738.

 


Arbejder: Ledede Anlægget af Alleer og Veje ved Jægersborg, Gelskov, Avedøre og Østerport (1695) ; diverse Kort over Terrænet ved Valby Bakke (1694-97); Byplan til Ny Amagers Genopbygning (sign. 4. Aug. 1697, Nationalmus.); Haveplan til Fr.berg Have (c. 1697, Stadsarkivet, Tilskrivning); Opmaaling af en Række kgl. Bygninger (1702); Planlægning af Kanalarbej de ved Frederiksværk (1706) ; Projekt til nye Befæstningsanlæg ved Frederikstad og paa Rolfsø i Norge (paabegyndt 1722, approberet 1736, iværksat 1737); ledede Opførelsen af Charlottenlund Slot (1730, efter J. C. Kriegers Projekt); raadgivende ved Fundamenteringen til Chr.borg; medansvarlig (s. m. E. D. Håusser) for N. Banner Mathiesens Arbejdstegning (1734) til Frue Kirkes Taarn i Kbh.; Projekt til Befæstning og Udvidelse af Nyholm (1736, approberet 1737); Tegning til Krudttaarn i Grevens Bastion i Kastellet (1734, opført 1741). - Tegninger i Stadsarkivet, Rigsarkivet, Det kgl. Bibl. og Nationalmus.

 

Scheel er en typisk Repræsentant for sin Tids Ingeniørstand: lige fortrolig med den civile og den militære Arkitektur saavel som med rene Ingeniørarbejder som Kanalbygning, Vejanlæg etc. Ogsaa i Havearkitekturen har han været velbevandret, om end hans første og antagelig eneste Arbejde paa dette Felt, Frederiksberg Have, viser Tilknytning til hollandske Idealer uden egentlige selvstændige Detailler. Et kompliceret, opbygget Terrasseanlæg taalte ikke det nordiske Klima, det forfaldt hurtigt og omlagdes totalt 1722 af J. C. Krieger. Chr. VI satte stor Pris paa S. og søgte stadig hans Bistand. Da Hovedtrapperne til Chr.borg skulde opføres, beordredes S. til at give Tegning dertil, om end Arbejdet i Forvejen var lovet Eigtved og Thurah, der ogsaa kom til at udføre det. Kongen udtalte ved hans Død: ”Vi tabte meget ved denne Mand, ogsaa i Bygnings-Commissionen”.  B.L.G.

 

K. C. Rockstroh i Dansk biogr. Leksikon, XXI 1941. - Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer, 1, 1922, 123; -Fr. Weilbach: Thura, 1924; O. v. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II. 1925-26 (se Register); C. Th. Sørensen i Ark. M., 1930, 17 ; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 26, 70-71; samme i Fr.berg Slot og Fr.berg Have, 1936; Norske minnesmerker, Frederikstad, utg. av Riksantikvariatet,1934; 8. Linvald i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 194041, 376-81; C. Elling i Danmarks Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff., 124, 125; samme: Christiansborg-Interiører, 1944, 16 f.; C. Th. Sørensen iAkad.s Aarsberetn.,1949, 33-35; Erik Lund: Fredericia 1650-1950, 1950, 36-38.

 

 

Scheel, Henning Knud Jørgen, f. 1889, Maler, Konservator, Museumsbestyrer. F. 31. Aug. 1889 i Holbæk. Forældre: Trafikassistent, senere Konservator Johan Evald Christian S. og Caroline Margrethe Tryde. Gift 21. Dec. 1920 paa Fr.berg med Else Amalie Olesen, f. 8. Juni 1896 i Kbh., D. af Købmand Andreas O. og Ellen Josephine Hansen.

 

Uddannelse: Besøgte Tekn. Skole i Kbh. 1907-08 og derpaa Akad. 1908-13 med Bache og Tuxen som Lærere; tillige uddannet som zoologisk Konservator. Rejser: Deltog 1925 i Lehn Schiølers ornitologiske Ekspedition til Grønland. Udstillinger: Koloniudst. i Rom 1931; Grønlandsudst. i Kbh. 1932 (Akvareller og Tegninger). Stillinger, Hverv m. m.: Har udført talrige Udstillingsarrangementer for Grønlands Styrelse (Leipzig 1930, Paris 1931, Rom 1931, Bryssel 1935, flere Steder i Danmark) samt Jagtudstillinger (Kbh. 1934 og 37, Berlin 1937, Skanderborg 1937); har indrettet Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm 1940-42, af hvilket han siden har været Bestyrer; Næstformand f. Dansk Havjagtforening og Formand f. Hørs­holm-Rungsted Turistforening.

 

Ud over enkelte Malerier (bl. a. paa Koloniudstillingen i Rom) har Henning Scheel især tegnet og malet Pattedyr og Fugle, som han gengiver i rene og klare Farver, samt Dyrespor, Skeletter af Fugle o. lign. Har illustreret en Del ornitologiske Bøger og Jagtbøger, blandt hvilke mas nævnes E. Lehn Schiøler Danmarks Fugle, I-III (især Bd. III) (1925-31) ; A. L. V. Manniche : Haandbog for Jægere (1933); samme s. m. andre Forf.: Danmarks Pattedyr (1935); Finn Salomonsen: Strandens Fugle (1940) ; samme og Henning Scheel : Fuglebogen (1948); Dansk Jagtleksikon (1944). Har udgivet Udstopning af Fugle (1932) og Med Lehn Schiøler og Johannes Larsen i Grønland (1927). - Har tegnet en Plakat for Jagt- og Skovbrugsmuseet (1951).  S.L.T.

 


Scheelke, Ellen Elna, f. 1909, Maler. F. 11. Nov. 1909 i Kbh. Moder: Maler Laura BrunPe­dersen (s. d.). Gift 25. Nov. 1938 i Kbh. med Landinspektør Povl Sørensen, f. 3. Maj 1909 i Store Heddinge, S. af Bankdirektør Søren Jensen S: og Marie Larsen.

 

Uddannelse: Elev af Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder 1926 og af P. Rostrup Bøyesen 1927-3.1; opt. paa Akad. Febr. 1930, besøgte det i to Sem. 1931-32; har arbejdet paa Det kgl. Teaters Malersal Vintrene 1932-37. Rejser: 1929, 30, 31, 32 Tyskland; 1934, 38 Frankrig; 1938 Norge. Udstillinger (til 1933 som Ellen Brun-Pedersen): Kunstn. Eft. 1930-34; Charl. 1933-35, 37-42, 44-45, 47-48 ; Charl. Eft. 1935, 43, 48; Fyens Forum 1936; Rundskueudst. 1936; Aarhushallen 1938; Lolland-Falsters Kunstnere Dec. 1947 - Jan. 1948; Nordiske Kunstnerinder, Stockholm, 1948; har deltaget i flere Udst. i Provinsen bl. a. i Svendborg Amts Kunstfor.s Udst. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1936, 44. Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1950.

 

Arbejder: Motiv fra Haven (Carlsons Pr. 1936); Fra Egeskovsmarked (udst. 1937); Selvpor­trætter, bl. a., 1938-40 (Ribe Mus.), 1943 (Carlsons Pr. 1944), 1945 og 48; Kaffe i det grønne (udst. 1947, tilh. Kbh.s Kommune); en Række Motiver fra Thurø, saaledes Høstakke med Maane (udst. 1941), Himmel, Hav og Flagstang (udst. 1945); har udgivet ”Malebogen for de smaa" Nr. 1 og Nr. 2 (1947).

 

Under Indflydelse fra Moderen, Maleren Laura Brun-Pedersen, blev Ellen Scheelkes Maleri bestemt af en i Lyset dybt nedstemt Kolorit, hvor Hovedvægten blev lagt paa en snæver Skala af mørke Valører. Under mangeaarige Sommerophold paa Thurø har hun været med til at præge den sydfynske Kunst og har samtidig været under Indflydelse af Niels Hansens ofte romantisk betonede Natursyn.  H.M.

 

Nat.tid. 18. Okt. 1943 (Int.).

 

 

Scheelke, Laura, se Brun-Pedersen, Laura.

 

 

Scheemaeckers (Scheemackers, Scheemaekers), Hendrik, d. 1748, Bhgr. F. i Antwerpen, d. 18. Juli 1748 i Paris. Fader: Bhgr. Peter S. (I) (1640-1714). Broder til Peter S. (II) (s. d.).

 

I Lære hos Faderen, dernæst i 3 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh. Arbejdede siden i

Antwerpen, London (Westminster Abbey) og Frankrig.  I.H.N.

 

Weinwich, 1829; Th. u. B.; Weilb. 2. Udg., II, 1897, 410 (muligvis i Omtalen her forvekslet med Broderen Peter S. (I1) (s. d.”.

 

 

Scheemaeckers (Scheemakers), Peter (II), 1691-1781, Bhgr. F. 16. Jan. 1691 i Antwerpen, d. 12. Sept. 1781 sst. Broder til Hendrik S. (s. d.).

 

I Lære hos Faderen, derefter i 4 Aar hos J. C. Sturmberg i Kbh., siden i Rom (1728-30

s. m. bl. a. L. Delvaux), London og Antwerpen. 1733-70 navnlig virksom i England

(Westminster Abbey). 1727 arbejdede S. C. Stanley i hans og L. Delvaux' Værksted i

England.  I.H.N.


Th. u. B. (med Litt.henv.).

 

 

Scheffel (Schøffel), Jørgen, -1637-40 -, Murermester i Kbh.

 

If. Indskrift paa en 1728 ødelagt Lysekrone i Trinitatis Kirke blev den første Sten til Kirken lagt under Taarnet 7. Juli 1637 af Jørgen Scheffel, Murermester fra Bern. Han udførte

ogsaa andre Arbejder for Chr. IV, bl. a. paa Valdemar Slot, og 1639 sluttede han Kontrakt

om Murerarbejdet paa Eske Brocks nu forsvundne Gravkapel ved S. Mortens Kirke i

Randers. Han har næppe været mere end Haandværker.  C.A.J.

 

P. H. Resen: Inscriptiones Hafnienses, 1668, 206: Saml. til jydsk Hist. og Topografi, III, 1871, 354; Kbh.s Dipl., I, 1872, 759; Chr. IV.s egenhændige Breve, IV, 1882; Friis: Bidrag, 1890-1901, 398; V. Wanseher.- Chr. 4.s Bygninger, 1937, 155; Kane. Brevb. 1637-39, 1944, 247, 311; 1640-41, 1950, 71.

 

 

Scheidlinger, Matthias, - 1706-07 -, Stukkatør, medvirkede ved Udførelsen af Stukar-

bejdet paa Loftet i den lange Sal paa Rosenborg 1706-07.  B.L.G.

 

Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914.

 

 

Schele, Carsten, - 1530-68 -, Murermester, Arkitekt i Hamborg.

 

Arbejdede for Chr. III paa Rendsborgs Fæstningsværker 1536-37 og besøgte c. 1541

Gottorp i Anledning af Byggearbejder paa Slottet.  C.A.J.

 

Elsa Carpie: Die Geschichte des offentl. Bauwesens in Hamburg, 1931, 13, 18; Otto Norn: Chr. III.s Borge, 1949.

 

 

Schellerup, Christian Ludvig, 1825-77, Bygningsinspektør. F. 13. Marts 1825 i Hals, d. 1. Sept. 1877 i Christianssted, St. Croix, begr. sat. Forældre: Overkonstabel Lars S. og Christiane Lovise From. Gift 1 ° før 1849 med Stephanie Wilhelmine Jacobs. Ægteskabet opløst. 2° 31. Aug. 1877 i Christianssted med Else Marie Stevenson.

 

Blev Bombardér 1843, sendtes 1847 som Sergent til Dansk Vestindien, blev Juli 1853 konstitu­eret som Bygningsinspektør, Stadskonduktør og Landmaaler paa St. Croix. Fik 10. Sept. 1860 bevilget 150 vestindiske Dalere for Udførelse af to Tegninger til Ombygningen af øverste Etage af Guvernementsbygningen i Christianssted, hvilket Arbejde han ledede 1861-66. Red.

 

Utr. K. - Kay Larsen: Dansk Vestindien 1666-1517, 1928, 279.

 

 

Schenck, se Tilmann, Simon Peter.

 

 

Schenelly, se Genelli.


 

Schenstrøm, Christian Vilhelm, 1828-76, Maler. F. 12. Febr. 1828 i Assens, d. 21. April 1876 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Hattemagermester Gustav S. og Christiane Petersen. Gift 20. April 1865 i Kbh. med Marie Petrea Johansine Møller, f. 31. Aug. 1846 i Ringsted, d. 19. Maj 1907 i Kbh., D. af Skræddermester Peter Johannes M. og Ane Christine Sørensen.

 

Uddannelse: 5 Aar i Malerlære, blev Svend; opt. paa Akad. i Gipssk. Okt. 1852 (ansøgte Akad. Nov. 1852 om Friplads med en vedlagt Kopi af Altertavle i Nyborg). Udstillinger: Charl. 1853-63 (10 G. m. 23 Arb.).

 

Arbejder: Chr. Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1853, Gisselfeld); Tegning af kgl. Skuespiller N. P. Nielsen (udst. 1857); Vincens Steensen-Leth (1860 og 66, begge Steens­gaard).

 

Schenstrøm udstillede udelukkende Portrætter, der ikke skal have været af større kunstnerisk Værdi; derimod skal han med Held have udført Kopier efter andre Kunstnere.  RØ.

 

 

Schepelern, Frederik Anton Adolph, 1796-1883, Tegnelærer og Litograf, senere Toldforval­ter. F. 24. Dec. 1796 i Fredericia, d. 29. April 1883 i Nykøbing S., begr. sst. Forældre: Premierløjtnant, senere Kaptajn Ancher Anthoni Schor S. og Mariane Friderica Levin adopteret Bergendahl. Gift 1 ° 27. Maj 1818 med Anna Kirstine Svane, f. c. 1801, d. 11. Dec. 1833 i Kbh., D. af Fuldmægtig Hans Birch S. og Kirstine Rasmussen (Gierløw). 2 ° 11. April 1835 i Kbh. med Julie Frederikke Christiane Elisabeth Heilmann, f. 18. Sept. 1813 i Kbh., d. 30. Maj 1849 i Nykøbing S., D. af Silke- og Klædekræmmer August Wilhelm H. og Anne Bolette Klit. 3° 2. Okt. 1852 i Nykøbing S. med Theodora Charlotte Gottlieb, f. 9. Dec. 1820 i Kbh., d. 5. Sept. 1900 i Helsingør, D. af Major Nicolaj G. og Christiane Frederikke Sprunck.

 

Uddannelse: Skulde være Officer og gennemgik Landkadetakad. 1810 - Jan. 1816 ; besøgte derpaa Akad. og avancerede Jan. 1817 til Gipssk. ; mas samtidig have lagt sig efter Kobberstik og Litografi. Stillinger: Søgte 1826 forgæves Tegnelærerstilling ved Metropolitanskolen; var 1832-42 Lærer i Frihaandstegning ved Landkadetkorpset og udnævntes 1842 til Told- og Consumptionsinspektør i Nykøbing S., 1846 til Toldforvalter sst.

 

Arbejder: Udgav 1818 ”Tegneøvelser for Begyndere i Frihaandstegning”, 32 Blade med Mennesker, Dyr, Blomster og Landskaber, 2. Udg. 1826 under Titlen ”Tegneskole i Frihaands­tegning@; Titelbladet hertil, et Drengeportræt, siges at skulle forestille en augustenborgsk Prins; arbejdede efter Oprettelsen af Det kgl. Steentrykkeri 1820 for dette og litograferede her bl. a. 4 botaniske Tavler, 2 Øvelsesblade med Arkitektur og 5 Landskaber; stak 1828 Hetsch's Tegning til Carl af Hessens Æressværd; var c. 1827-29 knyttet til Henckels Litografanstalt, hvor han bl. a. til en Serie historiske Portrætter litograferede Frederik d. Store og Napoleon. Blandt S.s litograferede Portrætter, i alt en lille halv Snes, kan i øvrigt nævnes Fr. VI og Dronning Marie i hel Figur (begge efter egen Tegning) (1830 og 32) ; malede ogsaa Oliebilleder (Blomsterstyk­ker, Portrætter og Kopier), hvoriblandt kan nævnes et Portræt af Moderen (c. 1840) og Smaaportrætter af hans anden Hustru og dennes Moder. Grafik i Kbst.saml.

 


En ret stivnet Akademisme præger de fleste af Schepelerns Arbejder. Tegnehæfternes Dyrefi­gurer lader ane et Elevforhold til Gebauer, mens de malede Portrætter synes prægede af Hans Hansen, ogsaa m. H. t. visse Tegnesvagheder, som tillige skæmmer nogle af de litograferede Portrætter. Mest frigjort virker et tegnet Selvportræt fra 1832 (Familieeje). H.D.S.

 

Utr. X. - G. Heilmann: Slægten Heilmann, 1893-95; P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 141.

 

 

Scherfig, Hans Christian, f. 1905, Maler og Forfatter. F. 8. April 1905 i Kbh. Forældre: Direktør Christian Didrik S. og Claudine Nielsen. Gift 20. Nov. 1931 paa Fr.berg med Maler Elisabeth Karlinsky (s. d.).

 

Uddannelse: Student 1924; som Kunstner Autodidakt. Stipendier: J. R. Lund 1947. Rejser: 1925, 26-28 Østrig; 1927 Jugoslavien; 1929-30 U.S.A.; 1931 Frankrig; 1950 Sovjetunionen. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31, 33-38; Corner og Høstudst. 1939-41; Corner 1942-50; Fyens Forum 1936, 40; Vild Hvede Udst. 1941, 48; Gøteborg 1943; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946 ; Unionen, Fredericia, 1947; Foraarsudst. i Odense 1949; Sep.udst. 1929, 35, 36 (Aarhus, s. m. Egon Mathiesen, Sigurjón ólafsson og Otto Pedersen), 44 (s. m. Elisabeth Karlinsky). Stillinger: Fast Medarbejder ved Arbejderbladet 1929-41, ved Land og. Folk fra 1945 (bl. a. Ugens Radio).

 

Arbejder: Dyrehavsbakken (1927); Harmonikaspiller (1927); Frelsens Hær (1927); Adam giver Dyrene Navne (1928); Broadway (1929); Brooklynbroen (1930); East Side (1930); Luxem­bourg-Haven (1931); Rottefængeren fra Hameln (1942); Theseus dræber Vildsvinet fra Kromyon (1944, Randers Mus.); Odysseus møder Nausikaa (1944); Urskov (1946); Savanne (1946, Aarhus Mus.); Urskov (1947, Ribe Mus.); Europa og Tyren (1947); Udsmykning til Carlsbergbryggeriernes Daghjem (1948-49); Vægdekoration i Privatbankens Afd. S. An­næplads 21 (1949) ; Basilius-Katedralen (1950). Illustrationer: Norman Douglas: I Begyndelsen (1945); Bernard Shaw: Den sorte Piges Eventyr, da hun søgte efter Gud (1947) ; desuden Billedbøgerne Hvad lærer vi i Skolen (1933), Urskoven (1937, s. m. Jens Aug. Schade) og Vores lille Land (1944, s. m. Arne Ungermann). Litterære Arbejder: De satiriske Romaner Den døde Mand (1937), Den forsvundne Fuldmægtig (1938), Det forsømte Foraar (1940) og Idealister (udk. i Sverige 1943, i Danmark 1945) ; desuden Paris (1945), Danmark i Lys og Skygge (1947, med Fotografier af H. Lund Hansen), Om Litografi (1947, ill. af Mads Stage), Biologisk Besættelse (1948), Hellas (1949), Rejse i Sovjetunionen (1951) ; har endvidere skrevet Noveller Artikler og Kronikker i talrige inden- og udenlandske Blade og Tidsskrifter.

 

Hans Scherfigs Indsats som Maler er navnlig en lang Række Improvisationer over nogle faa afrikanske Temaer. Han har aldrig været i Afrika, og Verdensdelens Landskab er i hans Billeder blevet til en humoristisk opfattet, farvestraalende Eventyrverden, som han kan have hentet Inspirationen til ved et dansk Aaløb, i Skovbunden, i et frodigt Herbarium og i brogede Billedbøger med Dyr og Planter. Han skaber dog først og fremmest paa sin Fantasi. Hans Urskovsbilleder, der præges af en Rigdom af kolde og varme grønne Toner, er oftest befolket af muntre Næsehorn, Flodheste, vildt fremstormende Elefanter, næsvise Aber og mange andre Dyr og Fugle med menneskeliga Træk. Paa hans okkerbrune Savanner vandrer langhalsede, kejtede Giraffer, og grumme Løver viser Tænder. Hans Billeder, der oftest er malet med Tempera og derefter ferniserede, har en blank, skinnende. Overflade, der harmonerer med Arbejdernes hele dekorative Holdning. I et enkelt Billede ”Rottefængeren fra Hamelv” har S. givet en politisk Satire af Hitler og det tyske Folk, der i øvrigt falder i Traad med hans Virksomhed som Skribent. Han har ogsaa malet Scener fra Homers Odyssee og har i enkelte Billeder skildret sine Indtryk fra Rejserne i U.S.A., Frankrig og Sovjetunionen. I hans Produk­tion findes endelig et Antal Opstillinger. P.L.


Berl. Tid. 14. April 1929 og 21. April 1935 (begge K. Flor); B.T. 13. Dec. 1932 (Houmark); P. Uttenreitter i Konstrevy, 1937, 102; Jørgen Nash i Helhesten, 1941, 136; Orla Lundbo i Mandens Blad, 1942, 28-30, 36; 6 Farvereproduktioner efter H. S.s Billeder med Forord af Erik Zahle, 1945; Land og Folk 20. April 1946 (rut.); Pol. Magasin 25. Aug. 1946 (Hans Scherfig i Serien Maleren og Motivet); Otto Gelsted i Konstrevy, 1949, 294-95; samme i Ord och bild, 1950, 1-9.

 

 

Scherg, Johan Georg, c. 1715-1804, Havearkitekt. F.. c. 1715, d. 22. Nov. 1804 paa Løvenborg, egr. i Butterup. Gift med Ane Marie Rasmussen, f. c. 1727, d. 11. Febr. 1799 paa Løvenborg.

 

S. nævnes paa en Mindesten paa Løvenborg opsat af Baron Severin Løvenskiolds Enke 1784 som Havens Ophavsmand. S. er antagelig kommet til Løvenborg i Beg. af 1750'erne efter at have været ansat i en Aarrække paa Ledreborg, hvor hans Navn findes i Regnskaberne fra Beg. af 1740'erne til nogle Aar ind i 1750'erne. Her har han under J. C. Kriegers Overledelse medvirket til Havens Tilblivelse. Boye.

 

Vilh. Lorenzen: Løvenborg, 1936, 280-81 (Danske Herregaardshaver 11); C. Elling: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarhundrede i Danmark og Holsten, 1939, 340 (Danske Herre­gaardshaver Hft. 13); samme: Den romantiske Have, 1942, 95.

 

 

Scheuermann, Carl Georg, 1803-59, Maler. F. 3. Nov, 1803 i Kbh., d. 5. Maj 1859 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Grosserer Georg Frederik Vilhelm S. og Charlotte Louise Zinn. Ugift.

 

Uddannelse: Nævnes som Elev ved Akad. fra 1823; avancerede Marts 1827 til Gipssk. Rejser: Nordtyskland, Norge. Udstillinger: Charl. 1831-50 (9 G. m. 23 Arb.).

 

Arbejder: Et Parti ved Selsø i Nærheden af Hirschholm henad Bloustrød til (udst. 1841, Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen); Landskab med Hytte; Tørvemose; Ved Kysten; Strandpar­ti; Træstudie; Charlotte Louise Zinn, g. Scheuermann (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Tegn. forh. i Kunstfor.  H.O.

 

 

Scheving, Gunnlaugur Oskar, f. 1904, Maler. F. 8. Juni 1904 i Reykjavik. Forældre: Købmand Bjørn Gislason og Hallbjórg Jónsdóttir. Adopteret 1909 af Bonde Jón Stefånsson S. og Gublaug Jónsdóttir. Gift i Seydisfjordur, Island med Maler Grete Linck (gift 2 ° 1943 med Maler Niels Grønbech (s. d.)), f. 19. Nov. 1908 paa Fr.berg, D. af Forfatter Helge Ejnar L. og Betty Kristine Petersen. Ægteskabet opløst.

 


Uddannelse: Undervistes 1921 i Reykjavik i Tegning af Gudmundur Thorsteinsson og i Modellering af Einar Jónsson; kom til Kbh. 1923 og tegnede hos Viggo Brandt; opt. paa Akad. Nov. 1925, Elev til Foraaret 1930 under Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Rejser og Ophold: 1923-30 Kbh.; bosat i Island (Østlandet; fra 1936 Reykjavik og Grundtvig) ; 1930 Tyskland; har desuden besøgt Skotland. Udstillinger: Charl. 1929, 36, 39, 41; Islandsk Kunstudst., Bergen, 1937; Nord. Grafik Union 1938 (London), 39 (Helsingfors); Interskandinavisk Grafik 1937 (Kbh.); Kunstn. Eft. 1938-39; Nord. Kunst, Aarhus, 1941; Gøteborg 1941; Aksel Jørgensens Elever 1946; Nord. Kunstforbund 1946 (Oslo), 49 (Kbh.), 50 (Helsingfors); Islandsk Udst., Oslo, 1951; Sep.udst. 1930, 31 og 35 (sidstnævnte s. m. Grete Linck Scheving) (alle 3 i Kbh.); har desuden deltaget i flere Udst. i Reykjavik.

 

Arbejder: Sildebaadene gaar ud. Seydisfjórdur (udst. 1929); Butikken (udst. 1936); Høhøst. Island (udst. 1939); By ved Havet (1947) og Fiskere ved Arbejde paa Broen (1948) (begge Nationalmus., Stockholm); En Smedie (1948, Kunstmus.); Fiskere paa Søen og Huse ved Havet (begge 1950, Nasjonalgall., Oslo); 10 Oliebilleder i Kunstmus., Reykjavik; har udført Akvareller og er repr. med Træsnit i Kbst.saml. og Malmø Mus. Bogillustrationer: Brennunjåls saga (1945, s. m. Thorvaldur Skulason og Snorri Arinbjarnarson); Grettissaga (1946, s. m. Thorvaldur Skulason); Jon Thoroddsen: Maåur og kona (1948). Red.

 

Soc. Dem. 25. Jan. 1931 (Pr. Wilmann).

 

 

Schieltved, Carl Oluf Angelo, 1829-91, Bhgr. F. 5. Juni 1829 i Kbh., d. 10. Juni 1891 paa Fr.berg begr. sst. Forældre: Forgylder Oluf Bernt S. og Angelica Amalia Maria Seerup. Gift 1 ° c. 1855 med Caroline Birgitte Engel, f. 28. Sept. 1829 i Kbh., d. 27. Febr. 1861 paa Fr.berg, D. af Klejnsmedemester Peter E. og Karen Marie Danielsen. 2° 21. Febr. 1863 i Roskilde med Rasmine Frederikke Mathea Cappel, f. 12. Jan. 1837 i Roskilde, d. 17. Aug. 1910 paa Fr.berg, D. af Skræddermester Hans Peter C. og Leopoldine Louise Scheit.

 

Uddannelse: I Forgylderlære; oplært som Figurmager og Formstøber paa Den kgl. Porcelainsfa­brik; opt. paa Akad. April 1845, avancerede- til Dekorationssk. Marts 1847, til Modelsk. Marts 1849; lille Sølvmed. 1849 (Lærer: G. F. Hetsch). Stipendier: Reiersens Fond. Rejser: Flere Studierejser til Udlandet, bl. a. til Paris 1867; var desuden Arrangør af Bing & Grøndahls Udstillinger i Udlandet. Udstillinger: Charl. 1847-48, 50 (2 Buster og 1 Modelfigur). Stilling: Ansat hos Bing & Grøndahl 1853-91.

 

Arbejder: Urne med nedhængende Kæder i Biscuit (1871) ; Holberg-Figurer efter Marstrand (1882).

 

Da F. N. Grøndahl 1852 forlod Den kgl. Porcelainsfabrik, fulgte Schieltved ham og blev paa den nye Fabrik en Slags Værkmester. Han beskæftigede sig særlig med Formning og

Drejning og indlagde sig Fortjeneste ved at forbedre Biscuit-Fabrikationen.  Red.

 

Bing & Grøndahl 1853-1903, 1903, 33, 36-38, 66, 84, 85.

 

 

Schierbeck, Axel Einar, 1874-1946, Sagfører, Bhgr. F. 31. Maj 1874 i Kbh., d. 26. April 1946 sst., begr. i Gentofte. Forældre: Læge, senere Landfysikus Hans Jacob George S. og Ina Ragnhilda Petersen. Gift 13. Marts 1910 med Valborg Vilhelmine Christine Friis, f. 8. Maj 1887 i Kbh., D. af Overretssagfører Carl Theobald Valdemar F. og Augusta Elisabeth Marie Richter.

 

Uddannelse, Rejser: cand. jur. 1901; Elev af Louis Hasselriis under Ophold i Rom 1901-02. Udstillinger: Kunstn. Eft.-1904-05, 08, 11, 14; Charl. 1904-13, 15,17,19, 33 ; Aarhusudst. 1909.

 


Axel Schierbeck, som blev Overretssagfører 1906 og Assistent i Finansministeriet 1908, har kun i sin Fritid kunnet arbejde som Billedhugger. Han har udført en Række Portrætbuster (udst. 16 paa Charl., heraf flere i Bronze) og enkelte Portrætrelieffer. Red.

 

 

Schierbeck, Peter Christian, 1835-65, Bhgr. F. 31. Marts 1835 i Nykøbing F., d. 8. Okt. 1865 i Rom, begr. sst. Forældre: Toldinspektør, senere Overtoldinspektør, Etatsraad Niels Peter S. og Helene Marie (Mimi) Petronelle Treschow. Ugift.

 

Uddannelse: Student 1854; begyndte at modellere hos Medaillør Peter Petersen; besøgte H. W. Bissens Atelier og blev paa dennes Anbefaling opt. paa Akad.; lille og store Sølvmed. 1859; konk. forgæves til Neuhausens Pr. 1859 og 63 ; lille Guldmed. 1860. Stipendier: Akad. 1864. Rejser: c. 1854 Paris; 1863 over Frankrig og Spanien til Rom, hvor han boede til sin Død 1865; herfra en kort Rejse til Florens Foraaret 1865. Udstillinger: Charl. 185961, 63; Raadhusudst. 1901.

 

Arbejder: Matematiklærer Cleophas Svenningsen (d. 1853) (Statuette); En Dreng med en Hyldesprøjte (udst. 1859, indsendt til Neuhausens Konkurs); Badende Drenge (udst. 1860, Gruppe; Ekspl. i Marmor tilh. Kunstmus., dep. Chr.borg Slotsforvaltning); Patroklos, som hjælper den saarede Eurypylos (Gruppe, udst. 1861, lille Guldmed. 1860); Vale, som vender hjem til Asgaard efter at have dræbt Hødur og lagt ham paa Baal (Gips, udst. 1861, Aalborg Mus.); Model til en Medaille for musikalsk Komposition (udst. 1863); Christoforus, der bærer Kristusbarnet paa sine Skuldre (afsendt til Chr. S.s Broder i Spanien, sunket med Skibet undervejs); En Fisker, som trækker sit Net i Land, faar Hjælp af sin lille Søn (Gruppe, Rom 1863-65); En Munk (Skitse i ubrændt Ler, Hirschsprungs Saml.); Statifer til Haven paa Næsbyholm. Har modelleret en Del Buster af Slægt og Venner.  Red.

 

Carl Andersen i Ill. Tid., 1865-66, 35-38; Povl Hansen: Ernst Trier, 1928, 82-87.

 

 

Schierbeck, Jens Christian, 1777-1837, Porcelænsmaler. F. 18. Sept. 1777 i Kbh., d. 27. Juli 1837 i Odense, begr. sst. Forældre: Kontrollør ved Teatret Jørgen S. og Mette Cathrine Ondrup. Gift 23. April 1816 i Odense med Birgitte Albertine Mule, f. 11. Jan. 1774 i Nørre Broby, d. 29. Juni 1854, D. af Provst Johannes M. og Margrethe Kirstine Melbye.

 

Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik c. 1792 som Brogedmaler, nævnes som Lærling 1796. Forlod Fabrikken, da den indskrænkede, og overgik til Seminariet (1803), men arbejdede paa Fabrikken i sin Fritid for at tjene til Studierne. Han tog Skolelærereksamen 1805, blev s. A. Organist i Magleby ved Skelskør, 1806 Lærer i Odense, 1813 Organist i Rudkøbing. B. L. G.

 

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 86, 88.

 

 

Schilling, Johan Heinrich, Midten af 18. Aarh., tyskfødt Teatermaler. Tilhørte antagelig den i 18. Aarh. i Baden og Bayern virksomme Kunstnerfamilie S. (se Th. u. B.).

 

Som Elev af Jacopo Fabris (i Danmark fra 1747 til sin Død 1761) vedligeholdt Schilling dennes Dekorationer til Komediehuset paa Kgs. Nytorv og udførte desuden som hans Efterfølger nye Sætstykker o. lign. D. He.

 


Jacopo Fabris: Instruction in der theatralischen Architektur und Mechanique, udg. af Torben Krogh, 1930, 33; Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932` 16.

 

 

Schillinger (Schilling), Johan Bernhard, c. 1732-59, Arkitekt. F. c. 1732, begr. 3. Juli 1759 i Kbh. (Petri). Ugift.

 

Schillinger hørte til det nystiftede Akademis første Elever; men her ud over kan intet oplyses om Enkeltheder i den Uddannelse, han har gennemgaaet. 1758 modtog han Akad.s store Sølvmed. og 1759 store Guldmed. (Et kgl. Kapel). S.s Fader fik efter Sønnens Død Tilladelse til at lade dennes prisbelønnede Arbejde kopiere ”til sin Sorrigs Husvalelse”. A.

 

Utr. K.

 

 

Schindler, Paul, d. 1689, Glasskærer og Signetstikker. D. 1689 formentlig i Kbh. Gift med Anna Ursula, f. c. 1619, begr. 6. April 1709.

 

Hørte formentlig til en tysk Slægt, af hvis Medlemmer 3 nævnes som Glasskærere i Dresden 1610-35. Kom 1661 fra Gottorp, i hvis Regnskaber han dog ikke nævnes, til Kbh. Fik 16. Maj 1662 Bestalling som kgl. Glasskærer med 300 Rdl. aarlig Løn samt frit Hus og 50 Rdl. til en Svend; 1671-76 (og maaake senere) udbetaltes der ham aarlig 450 Rdl. af Kongens Kammer. Fik gentagne Gange Betaling for Stene eller ”efter Regnskab” (sidste Gang 1678) samt 1674 100 Rdl. for ”nogle conterfeir udi perlemoer”; fra 27. Juni 1687 Livspension. Ejede fra 1670 Hus i Farvergade.

 

En Glasflaske paa Rosenborg med Fr. III.s kronede Monogram og Aarstallet 1661 er sig-

neret af S. Det er sandsynligt, at andre, rigere Graveringer med danske Motiver paa Rosen-

borgs Glas fra Fr. III.s og Chr. V.s Tid skyldes ham.  G. B.

 

Utr. K. - E. Marquard: Kgl. Kammerregnsk., 1918; Robert Schmidt i Pantheon, 1943, 192; H. U. Ramsing: Kbh.s Ejendomme 1377-1728, IV, 1945.

 

 

Schiolten, F., - 1834 -.

 

Paa Gisselfeld findes en Tegning af Herregaarden, set fra Drivhusene, sign. F. Schiolten Aug. 1834, formentlig betegnende Frederikke Caroline Emilie Scholten (1813-93), som var en Slægtning af den daværende Overdirektør og 1863 blev indskrevet i Klosteret, hvor en Slægtning allerede 1821 var indskrevet. O. A.

 

O. Andrup: Gisselfeld Kat., 1918, 75, Nr. 242.

 

 

Schirer, Franciscus, se Schiirer, Franciscus.

 

 

Schive (Skive), Laurids Thomsen, 1677-1711, Professor, Tegner. F. 24. Dec. 1677 i Skive, d. 12. Nov. 1711 i Sengeløse. Forældre: Handelsmand Thomas Sørensen og Anna Lauridsdatter.


1697 Student fra Viborg, 1700 Baccalaureus, 1701-06 Alumne paa Borchs Collegium og

Amanuensis hos Ole Rømer, 1710 Professor i mathematum superiorum (Astronomi). Hans

Betydning for Kunsthistorien er alene, at det var ham, der tegnede Ole Rømers Instrumen-

ter til Peder Nielsen Horrebow: Basis Astronomiae, 1734-35, (hvori Tvl. 1, 2 og 8 er sign.:

Laur. Th. Sckive (el. Skive) stukket i Kbh. af Joh. Friedlein 1704-06 og optrykt i Horre-

bows Opera, III, 1740.  O. A.

 

Th. u. B. (Skive). - Niels Nielsen: Matematiken i Danmark, 1528-1800, 1912, 184; H. Ehrencron-Miiller: Forfatterleksikon, VII, 1929, 225 (Schive).

 

 

Schiødte, Erik, 1849-1909, Arkitekt. F. 26. Aug. 1849 i Kbh., d. 6. Dec. 1909 sst., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Museumsinspektør, senere Professor Jørgen Matthias Christian S. og Fylla (Maria) Hellmann. Gift 15. Nov. 1906 i Kbh. med Kaja Antoinette Schmidt, f. 1. Febr. 1878 i Kbh., D. af Grosserer Vilhelm Ludvig S. og Henriette Cathrine Gulstad.

 

Uddannelse: Student 1867; dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Jan. 1869; Afgang Dec. 1875; Konduktør hos H. S. Sibbern ved Opførelsen af Kirken i Silkeborg 1875-77. Stipendier: Akad. 1904. Rejser: 1889 Paris; 1904 Tyskland, Italien. Udstillinger: Charl. 1883-94; Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1904. Hverv: Medl. af Best. for Kbh.s frivillige Redningskorps (efter Branden paa Chr.borg 1884) ; Medstif­ter af Akad. Arkitektforening; Medarbejder ved Nationalmuseet ved Tegning og Opmaaling af forhistoriske og middelalderlige kirkelige Monumenter samt enkelte verdslige som Nyborg Slot fra 1876; Medredaktør ved H. B. Storcks Tegninger af ældre nordisk Architektur 1887-93 ; Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1896. Udmærkelser: Tit. Prof. 1902.

 

Arbejder: Strandvej 251 (1882) og 253 (1883); Linnésgade 22 og Filippavej 5 (begge 1885); Fiskeriudstillingsbygningen paa Den nordiske Udst. i Kbh. 1888 ; Opmaaling af Domkirkerui­nerne i Kirkebø paa Færøerne (1889, s. m. H. N. Fussing); Bygninger i Kbh.s Frihavn (Told­bygningen ved Søndre Frihavnsindkørsel, Administrationsbygningen, Vagtbygning, den elektriske Station ved Vestkajen, Proviantboderne og Funktionærbolig) (1891-98, s. m. Christian Jensen); Brobergsgade 7-11, Andreas Bjørnsgade 2-28, Bodenhoffs Plads 8-10, Burmeistersgade 1-27 (190001, s. m. Rogert Møller); Sundøre, Rungsted Strandvej 145, Rungsted og Barnekowhus, Kr. Bernikows Gade 4 (begge 1901) ; Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57 (1902, s. m. C. Ditlefsen). Restaurering: Mølleporten i Stege (1895-96). Dekorative Arbejder: Det Cappelen'ske Familiegravsted paa Assistens Kgd. (1897, s. m. Christian Jensen); Restaurant Schucani & å Porta, Købmagergade 18 (1898, senere nedlagt); Sokkel til P. S. Krøyers Buste af Sophus Schandorph i Østre Anlæg (1904). Endvi­dere Keramik (Lertøj for Kbh.s Lervarefabrik), Møbler, bl. a. Inventaret til det daværende Kunstindustrimuseurn (1895). Litterære Arbejder: Gamle københavnske Huse og Gaarde (1894-95, s. m. Alfr. Larsen); Medarbejder ved ”Kunst” 1899-1905; desuden talrige Artikler bl. a. i Arch., Dannebrog og Salmonsens Leksikon 1. Udgave samt Dansk biografisk Lexikon (Bricka).

 


Erik Schiødte virker gennem sine Arbejder først og fremmest som Elev af Hans J. Holm. Han var ikke fremragende. Men som smukke og tidstypiske Arbejder kan dog bl. a. nævnes Villaen paa Filippavej og de gotiske Proviantboder i Frihavnen. Mere et tidstypisk Kuriosum end en Skønhed var derimod det Bogskab, der fra neden og opefter var komponeret med Anvendelse af de vigtigste Stilarter: ægyptisk, klassisk, romansk, gotisk, Renæssance. S. spillede ogsaa en Rolle som Arkitekturkritiker og ved sit arkæologiske Arbejde. Mindre heldig i vor Tids Øjne er dog hans Restaurering af Mølleporten 1 Stege, hvor han hævede den ”skumle” Taghætte.  (A.) K. M.

 

Tegninger af ældre nordisk Architektur, 1877, Tvl. 4; 1879, Tvl. 3, 9, 12; 1880, Tvl. 14, 16; 1887, Tvl. 8, 12, 18; 1889, Tvl. 2-5; 1893, Tvl. 11-12; 1896, Tvl. 11-14, 17; T. for Kunstind., 1895, 28 71, 83; 1896, 22, 24, 31, 176; 1897, 91-96; Ark., 1898-99, 56-58 (Restaurant Schucani & A Porta); 1900-01, 40-44 (Karre ved Bodenhoffs Plads); Medd. fra Akad. Arkitektfor. 1899-1900, 67; Arch., 1901-02 A, 24-30 (Forsk. Bygninger); 1902-03, 21-24 og 27 (Opmaalinger paa Kirkebø); 1909-10, 118, 121-23 (Nekr.), 125; 1912-13, 351 (Fiskeriudst.­bygning); Breve fra Jul. Lange ved P. Købke, 1902, 223; T. f. Ind., 1904, 222-23 (Møbler); Ill. Tid., 1904-05, 55 (Møbler), 503; 1909-10, 164 (Nekr.); Otto Borchsenius i Journalisten, April 1905; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, 186, 249; Axelline Lund: Spredte Erindringer bjemmefra og udefra, 1917, 148-49; Berl. Tid. 7. Dec. 1909 (Nekr.); Nat.tid. 7. Dec. 1909 (Nekr. af Chr. Gulmann); Pol. 8. Dec. 1909 (Nekr. af C. Brandstrup).

 

 

Schiødte, Valdemar Harald Immanuel, 1852-1924, Maler. F. 14. Dec. 1852 i Kbh., d. 18. Juli 1924 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Urtekræmmer, Kaptajn Jørgen Valdemar S. og Jensine Georgine Schiødte. Gift 10. Juni 1894 paa Fr.berg med Caroline Margrethe Nyegaard, f. 13. April 1858 i Blidstrup, d. 15. Febr. 1943 paa Fr.berg, D. af Sognepræst Conrad Sophus N. og Caroline Margrethe Schiødte.

 

Uddannelse: Student 1871, cand. phil. n. A.; blev derefter forb. til Akad. af Chr. V. Nielsen; opt. i Alm. Forb.kl. Nov. 1873; Afgang som Maler Dec. 1879. Rejser: 1883-91 Frankrig, Belgien, Tyskland (især med Bopæl i München). Udstillinger: Charl. 1880-83, 85, 93, 95; Nord. Udst. 1883.

 

Arbejder: En Kolportør med gudelige Skrifter besøger en syg (udst. 1880, købt af Kunstfor.); En Barberstue (udst. 1881) ; Efter Sygelejet (udet. 1883); Tunge Timer (udst. 1883); Portræt­ter i Pastel (udst. 1893 og 95); Kvinderne ved Graven (Altertavle i Lerbjerg Kirke; approberet af Akad. 1911).

 

Efter sin Hjemkomst arbejdede Schiødte overvejende ved Ill. Familie Journal som Skribent og Tegner. Han udg. 1911 Fortællingen Møllebakken.  Red.

 

 

Schiødte, Lars Jørgensen, 1714-86, Billedskærer. Døbt 15. April 1714 i Søby ved Assens, d. 30. April 1786 i Assens, begr. sst. Forældre: Daglejer Jørgen Laursen S. og Karen Madsdatter. Gift 30. Sept. 1739 i Assens med Birgitha Caterina Sørensdatter.

 

Tilbragte næsten hele sit Liv i Assens, hvor han 1738 fik Borgerskab som Snedker og desuden ernærede sig som Bedemand. A. F. B.

 

 

Schiøler, Henning Schou, f. 1898, Maler. F. 22. Maj 1898 i Kbh. Forældre: Kaptajn, Kasserer i Finansministeriet Rasmus Christian S. og Elise Lucie Christine Schou. Gift 24. Juli 1923 i Kbh. med cand. mag. Else Regina Kjær, f. 27. Dec. 1901 i Kbh., D. af Grosserer Carl Vilhelm K. og Kamma Petersen.


Uddannelse: Student 1915; forb. til Akad. hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard; opt. Maj 1916; forlod Akad. ved Elevernes Strejke 1920; senere Elev af P. Rostrup Bøyesen. Rejser: 1920 Berlin og Dresden; 1922 og 26-27 Paris; 1939 Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1918-19, 21-23; Charl. 1921-22, 25-26, 28-32, 34-35, 37-41, 43-45, 47-50; Charl. Eft. 1941; Aarhushal­len 1938; Sep.udst. 1929, 31, 32, 39.

 

Arbejder: Landskaber med Motiver fra Taasinge (1918-38), derefter bl. a. fra Anholt og Nordjylland og fra 1940 fra Egnen omkr. Nykøbing S.; Foraarsmorgen paa Orlogsværftet (udst. 1941) ; Portrætter (bl. a. af Harald Herdal (udst. 1931)) og Figurbilleder; Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml. samt i Søfartsmus. paa Kronborg (Tegn. af danske Orlogsskibe); har arbejdet med Radering og Træsnit. Red.

 

Nat.tid. 18. Sept. 1929 (Th. Faaborg); 17. April 1931 (Int.); Morgenbl. 24. Sept. 1929 (Magnus Bengtsson); Berl. Tid. 21. Sept. 1929 og 23. April 1931 (begge K. Flor).

 

 

Schiøller, se ogsaa Schøller.

 

 

Schiønning, Jacob Andersen, c. 1713-60, Murermester. F. c. 1713, d. 9. Sept. 1760 i Kbh., begr. sst. (Trin.): Forældre: Anders S. og Cathrine Graahed. Gift med Petrea Elisabeth Pedersdatter Hanberg.

 

Uddannelse: Murersvend hos Oldermand Ole Larsen 1730. Hverv: Vurderingsmester i Kbh.s Brandforsikring fra 1753 til sin Død; Oldermand for Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav 1754-59; Vicebranddirektør ved Kbh.s Brandkompagni 1758; Premierløjtnant ved Kbh.s Borgervæbning.

 

Arbejder: Beskæftiget ved Vedligeholdelse af Palæet i Roskilde (Kontrakt med L. Thurah 1738), ved Arbejder paa Roskilde Domkirke, bl. a. Chr. IV.s Kapel (1745), ved Reparationen af det store Taarn paa Kronborg efter Nedstyrtningen i 1748, endvidere ved Nyholms Maste­kran paa Orlogsværftet. Dekorative Arbejder: Murer- og Stenhuggerlavets

Lavslade 1757.  A.

 

Friis: Bidrag, 1890-190), 320 (Roskilde Domkirke), 381-84 (Kronborg); C. Nyrop: Kbh.s Murer- og Stenhuggerlav, 1907, 144 og 152 (Lavstaden), 163, 413; Kbh.s Brandforsikring 1731-1911, 1913, 485; Chr. Axel Jensen i Arch., 1923, 58 (Lavstaden); Arthur G. Hasse: Kbh.s Brandvæsens Hist., 1931, 176, 543; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932, 123 (Nyholms Mastekran).

 

 

Schiøtt, Heinrich August Georg, 1823-95, Maler. F. 17. Dec. 1823 i Helsingør, d. 25. Juni 1895 i Hellebæk, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Fourer, senere Toldforvalter i Sakskøbing, Kammerraad Heinrich Erpecum S. og Anna Sophie Marie Fleron. Gift 1 ° 25. Maj 1850 med Betty Augusta Ultima Søht, f. 12. Febr. 1820 i Kbh., d. 2. Jan. 1853 sst., D. af Kirurg ved det borgerlige Artilleri Hans Heinrich S. og Laurentse Euphrosyne Bernhardine Tietchen. 2° 8. Maj 1855 i Kbh. med Mariane Ogilvie, f. 13. April 1836 i Kbh., d. 26. Nov. 1857 sst., D. af Landmand Georg William O. og Ane Marie Hovaldt og Adoptivdatter af Isenkræmmer, Grosserer Mathias Frederik Octavius Winther og Emilie Sophie Frederikke Søht.

 


Uddannelse: Lærling hos Malermester Geisler 1842 ; Okt. 1841 opt. paa Akad. i 1. Fri­haandssk., avancerede 1843 til Modelsk. ; lille og store Sølvmed. 1846. Stipendier: Akad. 1850-52; Ancker 1872-73. Rejser: 1850-52 over Dusseldorf, Køln, Antwerpen og Bryssel til Paris. Ophold i Fontainebleau; arb. en kort Tid i Maleren Leon Cogniets Atelier i Paris, derefter England, Italien; 1872-73 Ægypten, Palæstina, Grækenland, Italien og Svejts; mindre Rejser til Norge (1851, 55), Sverige og Island samt Cannes (1885). Udstillinger: Charl. 1844-95 (47 G. m. 218 Arb.); Salonen i Paris 1850 el. 51 (bl. a. Portrætter af Fr. VII og af General de Meza) ; Paris 1855 ; Akad., Stockholm, 1866, 70; Nord. Udst. 1872, 83; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; Udst. af Lægeportrætter 1922 ; 18. Nov. Udst. 1942. Udmærkelser: Agreeret ved Akad., Medl. 1854; tit. Prof. 1866.

 

Arbejder. Portætter: Købmand Evens og Hustru (1845, forh. Joh. Hansens Saml.); Generalma­jor P. F. Quaade (1847); Fr. VII (c. 1850), Chr. IX (1853), Arveprinsesse Caroline (1854) og Dronning Louise (1855) (alle 4 foruden flere andre Rosenborg); Selvportræt (1849), General­løjtnant Christian de Meza (1850), Stiftamtmand Reinhold v. Jessen (1850), Veterinærfysikus H. C. Tscherning (1861, ogsaa i Litografi) og Grev S. C. V. V. Knuth (1867(?)) (alle 5 foruden flere andre Fr.borg); Maleren J. L. Lund (1854, Medlemsstykke, tilh. Akad.); Kunstnerens Hustru (1853, 56); Augusta Blixen Finecke, f. Prinsesse af Hessen (1854, Hesselagergaard) ; Grev og Grevinde Ludvig Brockenhuus Schack (1866, Giesegaard); Grev og Grevinde F. C. O. Reventlow (1863, Pederstrup);, Konventualinde Charlotte v. Wormskiold (1866) og Grev A. W. Moltke (begge Vemmetofte); Baronesse Julie Reedtz-Thott (Barneportræt, 1854, Gaunø); Baron Tage Reedtz-Thott (1867); Baronesserne Sophie Magdalene Holsten(1853), Regitze Holsten (1854) og Emilie Holsten (1854) samt Baron Adam Christopher Holsten Carisius (18547) (alle 4 Langesø); Hofjægermesterinde Henriette Scavenius, f. Komtesse Moltke (1856, Borreby); Lensgreverne C. C. S. Danneskiold-Samsøe (1855) og Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe (1859) (begge Gisselfeld); Herredsfoged H. C. Gad (Raadhuset, Sæby); talrige Portrætter er litograferede hos Em. Bærentzen og Tegner & Kittendorff.

 

Landskaber, Historiemalerier og Genrebilleder: Imogen og Jachimo (Maribo Mus.); Kong Vermund og Uffe hin Spage (udst. 1850); Bondepige fra Telemarken (1851) ; Asker Rygs Hjemkomst (udst. 1852); Fra FontainebleauSkoven (1852); Parti af Jægersborg Dyrehave (udet. 1858); Kristus i Getsemane (Altertavle, 1860 i Torslev Kirke, Hjørring Amt); De varme Kilder paa Island (1862) ; En islandsk Brud (udst. Stockholm 1866) ; Brage og Idun (udst. 1870 sst.); Sagalæsere. Island (udst. 1871); Ved Thingvalla (1872, Mus. i Reykjavik); Ægypti­ske Kvinder. Kairo (1873) ; Bedende Romer (1874); Udsigt over Kairo (udst. 1878); Jøder paa Klagepladsen i Jerusalem (udst. 1880) ; Badende Drenge. Aalsgaarde (1884) ; Udsigt over Cannes (1885) ; Ved Vandløbet i Hellebæk Skov (udst. 1891) ; desuden talrige Akvareller og Tegn. med Motiver fra Rejserne.

 

Schiøtt var en umaadelig flittig og produktiv Maler. Som Portrættør nød han stor Anseelse og overøstes med Bestillinger, især af

Adelen og det velhavende Borgerskab. Hans flove, glatte Penselføring og elskværdige, ikke

dybtgaaende Karakteristik gjorde ham til Datidens mest eftertragtede Modemaler. Fra sine

Rejser i Nord og Syd hjembragte han brogede Naturskildringer og Folkelivsbilleder. Det Be-

løb (11.000 Kr.), der indkom ved Auktionen (Okt. 1938) over hans og Datteren Elisabeth

Schiøtts (s. d.) efterladte Arbejder, anvendtes til et Kunstnerlegat, der bestyres af Akade-

miet.  J. B. H.

 


Berl. Tid. 26. Juni 1895; Auk.kat. 9. Dec. 1895, 10. Febr. og 8. April 1896 (Dødsbo); Sig. Schultz 1 Danske i Paris, 11, 1938.