Taddei, Agostino, c. 1763-1818, Stukkatør og Ornamentbhgr. F. c. 1763 i Lugano, d. 21. Aug. 1818 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Gift med Francisca, f. c. 1774 i Lugano, d. 6. Juli 1824 i Kbh.

T., der antagelig er i Slægt med den bekendte Familie fra Gandria ved Luganosøen, kom 1807 til Kbh. fra Milano for at arbejde ved Chr.borg. Hans Arbejde bestod mest i at hugge Kapitæler til Pilastre og Søjler, men det anføres, at han ogsaa var god til at poussere. Siden var han virksom ved Opførelsen af Domhuset. 1812 fik han Bevilling til s. m. Ornamentbilledhugger Bernhardo Brilli (Fader til P. Brilli, s. d.) at drive Konditori (det senere Josty). B.L.G.

Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 99-100 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. IV, 1929-30, 461; C. C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Frederiksberg, 1937.

Taddei (Tadey), Francesco Antonio, 1767-1827, Stukkatør. F. 27. Marts 1767 i Gandria ved Lugano, d. 10. Juni 1827 i Slesvig. Fader: Carlo Giuseppe T. Broder til Michel Angelo T. (s. d.). Gift 6. Juni 1800 i Slesvig med Friederike Christiane Wildhagen, f. 17. Marts 1772, d. 22. Juni 1853 i Slesvig.

Kom som 17-aarig til Slesvig-Holsten s. m. sin ældre Broder Michel Angelo T. (s. d.) og har givetvis 1784-86 arbejdet som hans Svend.

Arbejder. Stukkaturer: Kuppelsal paa Rundhof (Slutn. af 1780'erne); Wulfshagen; Udsmykning af Vægge og Loft i Spisesal (sign.1790) ; Alsgade 16 i Sønderborg, Udsmykning af Loft og Vægge (c. 1790) ; Schimmelmanns Kapel i Wandsbek (1791-92); Schackenborg, Dørstykker (1793); Ahlefeld'ske og Geltingske Hus i Slesvig (1790'erne) ; Emkendorf og Knoop (1796); Drült (1807); Kapel paa Flensborg nye Kgd. (opført af A. Bundsen (s. d.) 1812).

T., der ofte signerer sine Arbejder +Tadey Iunior*, arbejdede udelukkende med klassicistiske Motiver og modellerede med overordentlig Finhed Trofæer og Blomsterkurve. B.L.G.

Haupt, 111, 1889; Haupt, V, 1924; H. Phillippsen: AltSchlesvig, 1924, 127; P. Hirschfeld: Schlesw. Holst. Herrenhåuser, 1935; samme i Tilsk., 1935 1, 351-52; Kunstdenkmaler, Kreis Eckernførde, 1950.

Taddei (Tadey), Michel Angelo, 1755-1831, Stukkatør. F. 1755 i Gandria ved Lugano, d. 1831 sst. Broder til Francesco Antonio T. (s. d.). Gift 1782 (?) med Francesca Brilli.

Kom if. Weinwich til Slesvig-Holsten 1777 i Baron v. Geltingens Følge. Var virksom her til 1782, da han rejste hjem for at gifte sig; vendte 1784 tilbage s. m. sin yngre Broder Francesco Antonio T. (s. d.), men forlod 1786 atter Danmark, denne Gang for stedse.

Arbejder: Sal paa Gelting med Vægrelieffer og Dørstykker (sign. 1777); Augustenborg, bl. a: Udsmykning af Vestibulen (c. 1777, sign. Tadei; Aarstallet 1811 er tilføjet senere, muligvis ved en Restaurering); muligvis Rundhof s. m. Broderen (c. 1786).

Taddeis mesterligt udførte Stukkaturer repræsenterer en Overgangsstil, hvor Louis Seize-Ornamentikken endnu er iblandet Rocailler, og hvor traditionelle Motiver som Figurrelieffer repræsenterende f. Eks. de fire Verdensdele (Gelting) og antik Scene +Hannibal

i Capua* (Augustenborg, Vestibulen), ikke savnes. B.L.G.

Weinwich, 1829; Haupt, III, 1889; Haupt, V, 1924; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Herrenhåuser, 1935.

Tagliati, Carlo, - 1697 -, Stukkatør.

Tagliati, der omtales som +Italieneren*, arbejdede 1697 paa Clausholm, hvor han gipsede i +Salen*. Til Kapellets Alter leverede han en Tegning (nu forsvundet), der imidlertid ikke blev benyttet. S. A. arbejdede han paa Frijsenborg. H.L.

Utr. K. - Harald Langberg i Dronning Anna Sophie, 1951, 49.

Tagsen, Niels, - 1611-40, Billedsnider. Fader: Snedker Jens T. i Sønderborg. Begr. 2. April 1640 i Sønderborg. Gift 1 ° med N. N., d. 1625. 2 ° med N. N.

Nævnes 1611 som Arving efter sin Fader. Det fremgaar af hans Arbejder, at han mas have lært hos. Hinrich Ringerinck i Flensborg. Det vides, at hans Svende 1619 indsatte Malerifelterne i Sønderborg Bykirkes Altertavle, og det ses, at dennes Hertugpulpitur og Slotskapellets Prædikestol fra 1615 skyldes samme Ringerinck-Elev, der troligt efterligner Mesterens Ornamentik, men røber sig i de naive, rundhovedede Figurer. Samme Maner genfindes i et Par af Sønderborg Bykirkes Epitafier fra 1620'erne og i Møbler i Nationalmuseet.

Af N. T.s talrige Efterkommere blev 2 Sønner Jens T. (f. 1626) og Philip T. (f. 1635) Billedskærere, og det var formentlig hans Datter, der ægtede Billedskæreren Christoph Ly-

diksen (s. d.). C.A.J.

Haupt, III, 1889; Karl Stork i Z. für Schlesw.-Holst.

Gesch., LXI, 1933, 199; J. Raben: Minder fra det gamle Sønderborg, 1947, 11-23 (Fra Als og Sundeved XXIV).

Takanen, Johannes, 1849-85, Bhgr. F. 8. Dec. 1849 paa Urpala Gaard, Vederlaks, Finland, d. 30. Sept. 1885 i Rom. Forældre

Landarbejder Erkki T. og Maria Adamsdottir. Gift 1879 med Giacinta Biavasco fra Rom, f. 1848, d. 1926.

Uddannelse, Rejser og Ophold: Elev af Carl Eneas Sjóstrand i Helsingfors til 1867; rejste derefter til Kbh., hvor han forblev i 6 Aar; besøgte Akad. og arbejdede under H. W. Bissen og senere under Vilh. Bissen; fra 1873 bosat i Rom med enkelte Rejser til Finland. Udstillinger i Danmark: Charl. 1870-72.

Arbejder udført i Danmark, i dansk Eje eller forestillende danske: Maleren Carl Thomsen (Gipsbuste, 1868); Frk. Thea Thomsen (Gipsmedaillon, 1868); Fru Elise J. C. C. Thomsen, f. Schlegel (Gipsmedaillon, 1868); Frk. Augusta Thomsen (Gipsbuste, 1868); Sprogforskeren Vilhelm Thomsen (Gipsbuste, 1868, Ateneum); Kammerraad W. A. Schlegel (Gipsbuste, 1869, Ateneum) ; F. W. Ilberg (Gipsbuste, 1869); Fru Emilie Ilberg (Gipsbuste, 1869); Frk. Ida Moldenhawer (Gipsbuste, 1869); Overlærer Karl Schacken (Gipamedaillon, 1869); Genremaler S. A. Keindnen (Gipsbuste, 1869); Digteren J. P. Jacobsen (Gipsmedaillon, udat.); Frk. Augusta Thomsen (Gipsmedaillon, udat.); Frk. Thea Thomsen (Gipsbuste, udst. Charl. 1870) ; Dreng der leger med en Hund (Gipsgruppe, 1870, Ateneum); Frederik Cold (Gipsbuste, udsi. Charl. 1871) ; E. Behm (Gips, 1871, Ekspl. i den tyske Skole i Wiborg); Frk. Ida Dahl (Gipsmedaillon, 1871) ; Ged (Voksudkast, 1871); Våinåmóinen (Statueudkast i Voks, 1871) ; Fru Bergitte Schacken (Gipsbuste, udst. Charl. 1872); Våinåmóinen (Statue i Zink, opst. 1873 i Parken til Monrepos ved Wiborg) ; Frk. Thekla Cold (Gipsbuste, 1872) ; Skuespiller Severin Abrahams (Gipsbuste, 1872); Fru E. A. Gad (1872); Højesteretsassessor C. M. T. Cold (Gipsbuste, 1873); Museumsdirektør Pietro Krohn (Gipsbuste, Rom 1877, Ateneum); en Barnebuste (Gips; tilh. Akad. i Kbh.).

Under T.s Ophold i Kbh. har Carl Thomsen malet hans Portræt (1870, Ateneum, Hel-

singfors). Red.

E. Aspelin: Johannes Takanen, 1888; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 15 ff., 23-26; L. Wennenvirta: Finlands konst, 1926; N.-G. Hahl: Finlandsk konst. Samling Gøsta Stenman, 1932, 136-39; T. Steinby: Romerska år och minnen, 1945; samme: Johannes Takanen. En nordisk konstnår i Rom i Nord. tidskrift,1950, 140-51.

Tanche (Tancke, Tanke), Hans Herman, c. 1711-44, Maler. F. c. 1711, d. 3. Nov. 1744 i Kbh., begr. sst. (Garn.).

Udførte 1738 til Frue Kirke i Kbh. en ny Altertavle med Fremstilling af Hyrdernes Tilbedelse (gik til Grunde 1807). Skal endvidere have malet Søstykker. En paa en tvivlsom Signatur grundet Formodning om, at den samme T. har malet J. C. Steensen (1665, Steensgaard paa Langeland), er udelukket. T. kom ulykkeligt af Dage ved at drukne i Kanalen ud for Boldhusgade. Ved Skifteforretningen, hvor han benævnes Malersvend, var bl. a. hans tidligere Logivært Maleren Johannes Robianus til Stede; det fremgaar der, at T. tillige havde Tilknytning til Maler Lassen (J. J. Lassen?). Thurah kalder ham gren god Mester af vore Tider*, medens Weinwich betegner hans Altertavle som et maadeligt Arbejde. J. P.

Th. u. B. (under Peter T.) - L. de Thurah: Den danske Vitruvius, I, 1746, 67, Tvl. LXIII B. Pontoppidan: Danske Atlas, II, 1764, 121; Weinwieh, 1811, 134-35; Danske malede Portrætter, VIII, 1902, 244; Vilh. Lorenzen: Vor Frue Kirke, 1927, 99; Victor Hermansen i Danm.s Kirker, III, Kbh.s Amt, 1944 ff., 138 (som Peter Tanke).

Tanggaard, Mads Jensen, 1836-1918, Maler. F. 19. Sept. 1836 i Seest, d. 17. Juli 1918 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Husmand Jens Madsen og Kirstine Sø. Gift 28. April 1877 i Ubberup med Emma Vilhelmine Nielsen, f. 28. Juli 1845 i Nørre Kirkeby, Falster, d. 5. Okt. 1921 i Kbh., D. af Skolelærer Hans Jørgen Cannevald N. og Magdalene Christine Fog.

Uddannelse: I Malerlære i Kolding 5 Aar, blev Svend; nedsatte sig som Malermester i Kolding 1863; deltog i Krigen 1864, og da han vendte hjem og fandt sit Værksted ødelagt, rejste han til Kbh. og tog Arbejde som Malersvend; besøgte samtidig Tekn. Inat., hvorfra han dimitteredes April 1866; opt. paa Akad. Okt. 1866, avancerede til Modelsk. Jan. 1870, Elev her til Foraaret 1877, hvorpaa han nedsatte sig som Dekorationsmaler i Kbh. Stipendier: Akad. 1873. Udstillinger: Charl. 1874-75, 81, 91; 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: En Frise til en Havestue, ordnet efter Rafaels Loger (udst. 1874); Udkast til en Dekoration af S. Pauls Kirke (udst. 1875) ; Et Portræt (udst. 1881); Dekoration til en

Forhal (udst. 1891) ; Fra Frederiksberg Have (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Tanggaard, Sigurd Frederik, f. 1890, Arkitekt. F. 16. Sept. 1890 i Odense. Forældre

Malermester Gustav T. og Kathrine Hansen. Gift 1 ° 31. Marts 1917 i Brønshøj med Karen Meinecke Petersen, f. 22. Juni 1893 paa Fr.berg, d. 28. Aug. 1946 sst., D. af Kontorchef Vilhelm P. og Henriette Meinecke. 2° med Agnete Johansen, f. 16. Juli 1913 i Marbæk, Falster, D. af Husmand Johannes J. og Anna Johansson.

Uddannelse: Paa Tegnestue paa en Terrakottafabrik i U.S.A. 1904-07; i Murerlære i Odense 1908 ; Murersvend 1911; dimitt. fra Tekn. Sk. i Odense 1912; Medarbejder hos Rolf Schroeder 1912-36; opt. paa Akad. Maj 1917; Afgang Jan. 1927; selvstændig Virksomhed fra 1936. Stipendier: K. A. Larsen 1926. Rejser og Ophold: 1904-07 U.S.A.; 1926 Italien. .Stilling: Lærer ved Bygmesterskolen, Det tekniske Selskabs Skoler, fra 1943.

Arbejder: Søborggaard, Søborg Hovedgade 40-4(1940);EjendomsaktieselskaberneThorsgaard, Jul. Valentinersvej 1-15 - Peter Bangsvej 80-92 (1940) og Hollændervænget, Reberbanegade 11-53 - Aalandsgade 18-32 og 43-57

- Frankrigsgade 15-17 (paabegyndt af H. Dahlerup Bertelsen med S. T. som Konduktør, fuldført af denne 1940), Godthaabs Have, Godthaabs Have 2-30 - Godthaabsvej 35-41 (10-Etagers Beboelsesejendom) (1943-46) og Bomhoffs Have 6-14 ved Harsdorffsvej (1946-47) (de 2 sidstnævnte præmieret 1949); Rækkehusbebyggelse ved Einer Jensens Vænge (af Materialer fra De Classenske Boliger) (1942-43). K.H.J.

Bygge Forum, 1940, 137-40 (Søborggaard); Ark. U., 1943, 114-16 (Yrsagaard, senere GodthaabsHave), 117-18 (Rækkehuse, Flintholms Sideallé).

Tank, Heinrich Friedrich, 1808-72, Maler. F. 1808 i Hamborg, d. 15. Juni 1872 i Miinchen. Forældre: Købmand, senere Bogholder Heinrich Friedrich Marquard Tanck og Charlotte Sophie Oldenrogge.

Uddannelse: Opt. paa Akad. efter sin Konfirmation; avancerede til Modelsk. 1827; lille Sølvmed. Dec. s. A. Udstillinger i Danmark: Charl. 1831, 33-34, 36, 39.

Arbejder i Danmark: Kristus velsigner Børnene (udst. 1831) ; Gadescene (udst. 1833) ; En gammel Fisker fortæller for de unge (udst. 1834); En Kone med sin Fader venter i Uvejr sin Mands Hjemkomst (udst. 1836) ; En Fiskerpige holder sin Aftenbøn (udst. 1839); Kronborg i Maaneskin (1863, forh. Joh. Hansens Saml.).

1828 søgte Tank forgæves Akad. om en Rejseunderstøttelse. 1835 rejste han til München og bosatte sig der, men sendte flere Gange indtil 1851 Ansøgninger om Stipendier til Akad. I Tyskland fortsatte han med at male Marinebilleder og Genrebilleder, hovedsagelig Skildringer af Fiskeres Liv. Arbejder i Kunsthalle i Hamborg og i Bymuseet i München (Maillinger-Saml.). Red.

Th. u. B. - Fr. v. Boetticher: Malerwerke des 19. Jahrh., II 2, 1891-1901, 873 (genoptrykt 1941.); J. Maillinger: Bilder-Chronik, IV, 1886, 118; Gisselfeld Kat., 1918, Nr. 109 og 111 (2 Portrætter malet af T.7).

Tanke, Hans (el. Peter), se Tanche, Hans Herman.

Tarp, Herluf Gerhard, f. 1915, Maler. F. 13. Sept. 1915 i Anst. Forældre: Karetmagermester Reinhard Peter T. og Dorthea Maria Pedersen. Gift 21. Juli 1940 i Anst med Inga Margrethe Jensen, f. 29. Juli 1916 i Anst, D. af Bagermester Jens Kristian J. og Maren Jensen.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; lille Guldmed. 1946 ; Elev paa Akad.s Freskosk. Foraaret 1948. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1946; Akad. 1946; Zach. Jacobsen 1948; Carl Jul. Petersen 1950. Rejser: 1946 Norge; 1947 Norge og Sverige. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1944, 47; Charl. 1946-48, 50; Charl. Eft. 1948 ; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kløis) ; Klyngen 1945-48, 50 samt Klyngens Udst. i Stockholm 1946 ; Trefoldigheden 1950; Sep.udst. 1948 (s. m. 5 andre). Udmærkelser: Carlsons Pr. 1949.

Arbejder: Den blinde (udst. 1944) ; Judas forraader Kristus (lille Guldmed. 1946); Aarstiderne II (1, 2 og 3) (udst. 1947); Susanne for Raadet (udst. 1947); Kompositioner og Modelstudier i Fresko (udsi. 1948; Carlsons Pr. for Komposition III Charl. Eft. Udst. Nr. 373); 3 Kompositioner (med staaende og liggende Figurer) (1948-50, udst. 1950).

Herluf Tarp har malet Oliebilleder i meget store Formater væsentligt med religiøse Motiver samt udført Freskomalerier. Red.

T. B., - 1730 -, formentlig Signatur (Læsningen usikker) paa Miniature af Chr. VI (Rosenborg), tydes som T. Briand (s. d.). Red.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 70.

Tegner, Christian Martin, 1803-81, Portrætmaler, Litograf. F. 28. Nov. 1803 i Helsingør, d. 18. Juli 1881 i Kbh., begr. paa Fr.berg. Forældre: Tømrer- og Baadebyggermester, Kaptajn i Helsingørs Brandkorps Friderich Christian T. og Inger Marie Poulsen. Broder til I. W. T. (s. d.). Gift 1. Maj 1826 paa Fr.berg med Mette Helene Wiborg, f. 22. Maj 1798 i Kbh., d. 2. Marts 1863 sst., D. af Forvalter Peder Bøeg W. og Dorothea Kirstine Wentzel.

T. var uddannet som Litograf, og som mange af den Tids Litografer arbejdede han i Em. Bærentzen & Co.s litografiske Institut, den Tids største Værksted her hjemme. Mellem 1830 og 45 opholdt han sig i Trondhjem, hvor han dels var Tegnelærer ved Realskolen, dels drev selvstændig litografisk Virksomhed. 1845 kom han hjem og ledede indtil 1848 Bærentzens Virksomhed efter Stifterens Afgang. 1846 startede han s. m. sin yngre Broder I. W. T. (s. d.) Chr. og I. Tegners Stentrykkeri, som efter Broderens Overgang 1850 til sit nye Firma, I. W. T. & Ad. Kittendorff, fortsattes under Navnet C. M. Tegners Institut til Stifterens Død 1881. Udstillinger: Charl. 1826 (m. 2 Arb.).

Arbejder: Fra Trondhjem Portrætlitografier af Rektor Engelbreth Boye (1838), Biskop Peter Olivarius Bugge og Otto Thott Fritzner. Her hjemme bl.a. Portrætlitografier af Michael Wiehe (1844, efter Tegning af Fr. Vermehren) og H. W. Bissen (efter Fotografi). H.S.H.

Hauch-Fausbøll: Slægten Tegner, 1919; Litografien i Danmark, 111, 1922, 19 og 22.

Tegner, Hans Christian Harald, 1853-1932, Tegner. F. 30. Nov. 1853 i Kbh., d. 2. April 1932 i Fredensborg, begr. i Asminderød. Forældre: Litograf I. W. T. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 24. Okt. 1896 i Sundby med Helga Byberg, f. 13. Jan. 1862 i Fredericia, d. 26. Febr. 1945 i Fredensborg, D. af Købmand, Konsul Ole Strib Hansen B. og Karen Møller.

Uddannelse: I Litograflære hos Faderen I. W. T. og Ad. Kittendorff; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. i Alm.

Forb.kl. Jan. 1869, fra Okt. 1872 i Modelsk. Forb.kl. og fra Jan. 1876 til Jan. 1879 i Modelsk. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1886; Akad. 1891. Rejser: 1878 Paris (havde en lille Stilling ved den danske Afd. af Verdensudst.); 1882-83 Tyskland, Svejts, Frankrig; 1883, 89 Paris; 1892 Østrig og Italien (s. m. F. Hendriksen). Udstillinger: Charl. 1882, 89; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Rokokoudst., Kbh., 1891; Internat. Bogudst., Kbh., 1891; Chicago 1893 ; Stockholm 1897 ; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Miinchen 1905; Aarhusudst. 1909 (Keramik); Berlin 1910-11; Brighton 1912 ; Paris 1925 ; Brooklyn 1927 ; Forum 1929 ; 18. Nov. Udst. 1942 ; Sep.udst. 1887 (Kunstfor., Tegn. til +Den Stundesløse@), 1932 (Mindeudst. i Det kgl. Bibl.). Udmærkelser: Fortjenstmed. i Guld 1888; Guldmed., Paris 1889, München 1905; tit. Prof. 1897. Stillinger: Leder af den til Kunstindustrimuseet knyttede Kunsthaandværkerskole 1901 -17; kunstnerisk Leder, af Bing & Grøndahl 1907-32. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1909, afgaaet if. eget Ønske i Akad-Aaret 1918-19; Medl. af Best. for Kunstindustrimuseet 191428.

Arbejder: Begyndte tidligt at tegne til satiriske Ugeblade (bl. a. Figaro); Tegner ved Punch (bl. a. de kulørte upolitiske Midterbilleder) 1873-80; Medarbejder ved Ernst Bojesens humoristiske Kalender Oldfux 1881; leverede Tegninger til Ude og Hjemme (4. Sept. 1881), Juleroser (1885), Børnenes Juleroser (1892) m. fl. og udsendte et Hans Tegner-Album (1885). Bogillustrationer: D. Jerrold: Mrs. Caudles Gardinprædikener (1877); deltog i Ill. af Prosa og Vers. Ny Billedbog for store og smaa, udg. af Carl Andersen og H. J. Greensteen (1877), Holger Drachmann: Aarstiderne (1880, med Billedet April) og Illustreret Sang-Album (1881) ; Ludvig Holberg

Samtlige Comoedier, ved F. L. Liebenberg, I-III, 1883-88 (Jubeludg. udsendt af Ernst Bojesens Forlag; Fortjenstmed. i Guld 1888, Guldmed. i Paris 1889); i ny saakaldt +Tegner-Udgave* med samme Illustrationer, men med forenklet Dekoration I-II, 1896 (Ernst Bojesens Forlag); udg. af Hans Brix med Illustrationerne i formindsket Gengivelse, I-III, 1922-23 (Gyldendals Jubilæumsudg.); Holbergs Komedier, udg. af Julius Martensen, I-XIII, 1897-1909 (kun Vignetter, Friser og Omslag; Nyt Nordisk Forlag); H. C. Andersen: Fyrtøjet og samme: Svinedrengen (begge 1884; de farvelagte Tegn. udst. Charl. 1882); Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere, II, 1895 (Adam Homo); Karl Larsen: Udenfor Rangklasserne (1896); H. C. Andersens Eventyr, I-II (1900; Verdensudg. udg. af Ernst Bojesen samtidig udsendt paa Svensk, Engelsk, Tysk, Fransk, Amerikansk, Russisk, Hollandsk og Tjekisk); Slomanns Læsebog, I-III, 1901-02 (heri enkelte Ill.). Bogudstyr (Vignetter, dekorative Rammer, Titelblade og Omslag ofte med indføjede Figurer, Landskaber og lign.) til Foreningen Fremtidens Klassikerudgaver bl.a. Poul Møller: Poesi og Prosa (1891), Wessel og Ewald: Udvalgte Skrifter (1892), Digtninger af Carl Bagger (1898), St.- St. Blicher: Jysk Digtning (1902), A. Oehlenschlæger: Ungdomsdigtninger (1904) og J. L. Heiberg: Udvalgte Digtninger (1916); Carl Møller: Der er Forskjel - (1890, Titelblad); Kat. over den internationale Bogudstilling i Kbh. (1891, Titelblad); Henrik Pontoppidan: Muld (1891), Det forjættede Land (1892) og Dommens Dag (1895) (alle 3 Omslag); Knut Hamsun: Ny Jord (1893, Omslag); Danmarks Riges Historie, I-VI (1896-1907, Arkitekturvignetter); C. Nyrop : Det Suhrske Hus (1899, Titelblad og Vignetter); Memoirer og Breve, ved Jul. Clausen og P. Fr. Rist, I-L (1905-27, Omslag); Fortids Sagn og Sange, ved Kr. Nyrop, I-VI (1907-09, Omslag og Vignetter); TroelsLund: Dagligt Liv i Norden, I-XIV (1908-09, Omslag og Titler samt Portr. af Troels-Lund); C. Elberling: Breve fra en Bogelsker (1909, Vignetter og Omslag); Sophus Bauditz: Samlede Romaner og Noveller (1911-12, Titelbilleder med Landskaber og Byprospekter i Farvetryk); Christine Stampe: Erindringer om Thorvaldsen (1912, Titelblad). Bogbind: Tegnede 1885-95 komponerede Bind (Forlagsbind) for Philipsens Forlag; gav paa Initiativ af For. f. Boghaandværk (ligesom Th. Bindesbøll) Udkast til de tidligste kunstnerisk gennemarbejdede Enkeltbind (udf. af Imm. Petersen, Flyge, Carl Petersen og Anker Kyster), der udst. ved den internationale Bogudst. i Kbh. 1891 og ved Chicago Udst. 1893, og fortsatte dette Samarbejde med Bogbinderne gennem Aarene (Tegn. til Privatbind, Festskrifter, Adresser o. lign.); har udført megen forskelligartet Brugsgrafik bl. a. Den danske Femkroneseddel (1898, indkaldt 1919); danske Frimærker (1904-06) og islandske (1907) ; Bomærker bl. a. for Forening for Boghaandværk og Det danske Kunstindustrimuseum samt en lang Række Exlibris (bl. a. Emil Hannover, Knud Hendriksen, Anker Kyster, Simon Bernsteen). Porcelæn: Arbejdede som kunstnerisk Leder af Bing & Grøndahl særli for en Fornyelse af Overglasurmaleriet. blandt hans tidligste Arbejder kan nævnes Rekonstruktionen af Heinrich Hansens Rosenborg Stel og af nye Modeller Herregaardsstellet (1915) og Bing & Grøndahls Jubilæumsstel (1927); 2 store Vaser med sønderjyske Motiver (skænket Rigsdagen 1920 af Vagn Jacobsen); en Punchebolle til Studenterforeningen; Æressøjle skænket Dr. jur. Carl Ussing 1920 af den faste Voldgiftsrets Medlemmer; Stager og Opsats til Kongeparrets Sølvbryllup (1923, med Figurer af Svend Rathsack, skænket af Erhvervene); polykrome Rokokofigurer bl. a. Kavallererne, der slaas med Sne, Et dansende Par og Dame med Hund paa Skødet (modelleret af J. J. Bregnø).

Andre dekorative Arbejder: Restaureringen af Springvandet paa Gl. Torv (1890-92); Aarhus Teaters Tympanon og Frise med Motiver fra Holberg udført i Kakler hos Herman A. Kähler; Den indre Udsmykning af Sølyst i Klampenborg (1900) med Møbler, Tæpper, Gardiner, Tapeter m. m.; deltog i den indre Udsmykning af Chr.borg 1916-23 (gav bl. a. Udkast til de otte Repræsentationssale paa 1. Sal i Fløjen ud mod Ridebanen, men fik ikke selv Lejlighed til at overvaage Fuldførelsen). Gravmæler bl. a. for Skolemanden Villiam Jacobsen (d. 1896) (Assistens Kgd.), Heinrich og Pauline Hirschsprung (1912, Mosaisk Vestre Kgd.), Gustav Wied (d. 1914) (Roskilde Graabrødre), Bogtrykker Victor Petersen (1926, Gentofte Kgd.); har desuden givet Tegn. til Ordenen Islandsk Falk 1921. Tegn., Akvarel og Grafik i Kbst.saml., Kunstindustrimus., Teatermus., Søfartsmus. paa Kronborg og forh. Joh. Hansens Saml.

Ved Siden af Thorvald Bindesbøll indtager Hans Tegner en central Stilling inden for dansk Kunsthaandværk i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Om end han langtfra besad Bindesbølls frodige og originale Talent for Dekoration, arbejdede han med noget af den samme Alsidighed og forstod at passe sin kultiverede og velgennemarbejdede Ornamentik ind paa de mange forskellige Omraader af Kunstindustrien, hvor han kom til at arbejde.

T. havde først nogle Aar virket som Tegner ved humoristiske Ugeblade, da Ernst Bojesen gav ham den Opgave at illustrere sin store Holberg Udgave (1883-88), og melt dette Arbejde svang han sig med eet op i et helt andet Plan. Han satte sig for at genskabe hele Holbergtidens Milieu og gav sig derfor med uhyre Grundighed til at studere Datidens Arkitektur og Interiørkunst bl. a. ved Rejser i Danmark og Nordtyskland. Han tegnede efter gamle Møbler, som han samlede i sit Hjem, og efter stilrigtige Dragter fra Det kgl. Teater, og gennem sine Studier naaede han til en enestaaende Beherskelse af Tidens Ornamentik. Men selve Figuropfattelsen og Karakterskildringen var ligesom kommet til at drukne i den megen Staffage. Holbergs Vid var blevet til en lidt grov Teaterkomik, og Morskaben virkede ikke altid lige smittende. Det nye og værdifulde las. i den rige rokokoprægede Ornamentik i Titelblade, Rammer og Vignetter, en enestaaende dreven Præstation, der vakte Beundring i en Periode, hvor man først og fremmest i Ornamentet saa Vejen til Fornyelse af Kunsthaandværket. Der blev derfor efterhaanden Bud efter T. fra de fleste af Kunsthaandværkets Omraader. Hans Betydning kom dog først og fremmest til at ligge inden for Boghaandværket, ikke saa meget gennem de store Illustrationsarbejder (fx H. C. Andersen Udgaven 1900) som gennem hans Arbejde med den rent dekorative Bogkunst (Vignetter, Rammer, Titelblade, Bogomslag, Bogbind), og hans Virksomhed her i Samarbejde bl. a. med Forening for Boghaandværk blev i høj Grad medvirkende til Fagets Opblomstring ved Slutningen af forrige Aarhundrede. Vellykket som rent Illustrationsarbejde er dog Tegningerne til Karl Larsen: Udenfor Rangklasserne (1896) med de sikkert trufne Københavnertyper.

T.s Undervisning ved Kunstindustrimuseets Kunsthaandværkerskole, som han var Leder for 1901-17, var radikal. Han lod ikke Eleverne kopiere historiske Stilarter, men henviste dem til at tegne efter Naturmotiver som Blomster, Sommerfugle, Konkylier m. m. og paa Grundlag af saadanne Studier at udforme Ornamenter. Gennem hans Elever kan hans Indflydelse spores den Dag i Dag i dansk Kunsthaandværk. Inden for Porcelænskunsten, som han dyrkede som mangeaarig kunstnerisk Leder hos Bing & Grøndahl, førte han Udviklingen bort fra Underglasuren med dens malerisk-lyriske Stemningsmaleri over til Overglasurmaleriet, som rummede langt større Muligheder for det præcist tegnede Ornament. Han kom til at præge Produktionen i Retning af en vis kultiveret og omhyggelig Stilsikkerhed, men til en egentlig Fornyelse i rent kunstnerisk Forstand førte han den ikke.

T.s Ornamentik har, skøut den i saa høj Grad hviler paa Studier af historiske Stilformer, en udpræget personlig Karakter, som gør den let kendelig, hvor man støder paa den, og Samtiden har til Trods for den bizarre Sammenblanding af Elementer fra Barok- og Rokokoornamentik følt, at man her alligevel var kommet ud over den egentlige +Historisme*. Detaillen er sat op med en moderne Følelse for Tingenes Sammenhæng og Symbolik, og med Aarene gjorde T. sig i sin Tegnemaade fri af Stilforbilleder og udviklede en friere Linierytme i Slægt med Ti-

dens +Art nouveau* Stil, men paa et langt sikrere Grundlag end denne sædvanligvis dyrkedes. T. staar inden for dansk Kunsthaandværk ikke saa meget som en Fornyer, thi der er intet i hans Kunst, der peger fremover, men som en talentfuld Eksponent for sin Tids kunstneriske Idealer. M.B.

Dagsavisen 18. Dec. 1883 (Karl Madsen); E. Hannover i Hjemme og Ude 30. Nov. 1884, 115-16 og 21. Dec. 1884, 131; Jul. Lange i Ude og Hjemme, 1883-84, 636-37; Arthur Aumont i Ny Jord, 1888, 473-80; Pol. 20. Febr. 1887 (E. Hannover); Kunstbl., 1888, 295; H. C. Bering Liisberg i T. f. Kunstind., 1891, 106; Dannebrog 1. Sept. 1892; F. Beckett i 111. Tid., 1893-94, 373-74; Pol. 27. Marts 1894 (Int. med Chr. Krohg); Sig. Muller i Højskolebl., 1894, 449-52; Hver 8. Dag 5. Nav. 1899; C. A. Been i T. f. Ind., 1901, 177-91; Pol. 2. April 1905 (jfr. Rettelse 3. April) (E. Hannover); C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907, 434-35; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. 1932; Henning Brøchner i Bogvennen, IV, 1914, 116-19; H. S. Hendriksen i Aarb. f. Bogvenner, 1, 1917, 68-86; Gudmund Hentze i Skønvirke, 1922, 113-26; Berl. Tid. 29. Nov. 1923 (Th. Oppermann og Anker Kyster); Pol. 30. Nov. 1923 (A. Winding); F. Hendriksen i Ill. Tid., 1923-24, 165-66; Hans Tegner i Skønvirke, 1924, 48; Nat.tid. 29. Nov. 1928 (Gustav Falck); Berl. Tid. 29. Nov. 1928 (Vilh. Slomann); Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl 1853-1928, 1928, 38 ff.; Poul U. Michelsen i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 224; H. S. Hendriksen sst. 1932, 64; Alfred Schmidt i Saml., 1932, 64; samme i Tegneren, Maj 1932, 5; Dag. Nyh. 3. April 1932 (Sig. Schultz); Pol. 3. April 1932 (F. Hendriksen, Alfred Schmidt, Poul Simonsen); Berl. Tid. 3. April 1932 (K. Flor); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 266-70; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Satire og Humor, 1946, 68-69.

Tegner, Isac Wilhelm, 1815-93, Litograf. F. 23. Juni 1815 i Helsingør, d. 21. Dec. 1893 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Broder til C. M. Tegner (s. d.). Gift 1° 4. Nov. 1848 i Kbh. med Ane Emilie Hansen, f. 29. Nov. 1825 i Kbh., d. 5. Nov. 1862 paa Jyske Asyl ved Aarhus, D. af Handelsgartner Hans Christian H. og Gertrud Christine Lochte. 2° 31. Okt. 1863 i Kbh. med Athalia Frederikke Henriette Thaae, f. 26. Marts 1832 i Bergafjord, Island, d. 1. Okt. 1888 paa Fr.berg, D. af Købmand David Christian Frederik T. og Christine Marie Biermann.

T. var udlært som Malersvend i Kbh. 1834 og gik samtidig fra 1831 paa Akad., som han besøgte med Afbrydelser til over Midten af 1840'erne. Han lærte sig Litografi hos Carl Henckel, og fra 1838 arbejdede han i Em. Bærentzen & Co.s litografiske Institut. 1846 grundlagde han s. m. sin ældre Broder: Chr. og I. Tegners Stentrykkeri, som han dog forlod i 1850 for s. m. sin gamle Arbejdskammerat Ad. Kittendorff (s. d.) at starte Firmaet I. W. Tegner & Ad. Kittendorff, der længe blev den førende Virksomhed her hjemme.

Rejser: Berlin, Dresden og Paris 1850, 56 og 60 til Dels med Understøttelse af det Reiersenske Fond. Udstillinger: Charl. 1846-93 (37 G. m. 48 Arb.); Nord. Udst. 1872, 88.

Tegners Speciale var Portrætlitografiet, og han har først for Em. Bærentzen, senere for sit eget Firma gennem sit lange Liv udført c. 1500 Portrætter, vel flere end nogen anden dansk Litograf, af Datidens Personer, dels +efter Naturene, dels efter andre Kunstneres Forlæg, saaledes Oehlenschläger (c. 1845 efter A. Smith og 1847 efter J. V. Gertne), Fr. VII og Johanne Luise Heiberg (efter D. Monies), H. C. Ørsted, S. L. Tuxen og Lars Mathiesen (1845 efter J. V. Gertner), B. S. Ingemann (1846 efter F. Vermehren), C. Hostrup (1852 efter A. Dorph og 1888 efter Fotografi). Ogsaa ældre Portrætter som Tordenskjold (efter Balthasar Denner), Griffenfeld (efter Abr. Wuchters) og Thorvaldsen (efter Horace Vernet) har han kopieret paa Sten.

Hans Hovedvirksomhed bestod dog i at litografere Portrætter af Privatpersoner efter egne Udkast eller i de senere Aar efter Fotografi; men dette Haandværks Udvikling ødelagde netop Portrætlitograflet. Det gik af Mode og kunde heller ikke klare sig økonomisk over for den mere mekaniske fotografiske Metode. Virksomheden bestod dog til 1893, da Firmaet ophævedes ved Tegners Død. Arb. bl.a. i Kbst.saml. og Det kgl. Bibl. H.S.H.

Ill. Tid. 7. Jan. 1894; T. f. Kunstind., 1896, 1.49-50; Hauch-Fausbøll: Slægten Tegner, 1919; Litografien i Dan. inark, 111, 1922.

Tegner, Rudolph Christopher Puggaard, 1873-1950, Bhgr. F. 12. Juli 1873 i Kbh., d. 5. Juni 1950 i Esbønderup, begr. i Kildekrog. Forældre: Premierløjtnant, Kammerjunker, senere Grosserer og Bankdirektør Jørgen Henry August T. og Signe Elisabeth Puggaard. Gift 14. Okt. 1911 i Kbh. med Maler Elna Jørgensen, f. 17. Febr. 1889 paa Fr.berg, D. af Skibsfører, senere rumænsk Vicekonsul, Driftsinspektør i Em. Z. Svitzers Bjærgnings Entreprise Carl Adolph J. og Elisabeth (Lisa) Berg.

Uddannelse: Dimitt. af J. P. Pedersen; opt. paa Akad. Okt. 1890, Afgang Jan. 1893. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1892; Raben-Levetzau 1892; Bielke 1894; Ancker 1897 ; Akad. 1909. Rejser: 1888 med Korvetten Dagmar gennem Middelhavet til Athen og Smyrna; 1893-97 Paris; 1898 Italien; 1903 og 16 Spanien; 1905 (?) og 20 Grækenland; 1930 Ægypten; bosat i Frankrig (Meudon-ValFleury) fra Sept. 1926 (med Sommerophold i Danmark) indtil 2. Verdenskrig; 1949 Marokko; desuden Rejser bl. a. til Tyskland og Italien. Udstillinger: Charl. 1892-93, 96, 190304, 14-15, 17-19, 21-24; Charl. Eft. 1922, 40; Salonen i Paris 1894-97; Miinchen 1895; Société des Artistes Francais 1904-05 og senere fra 1921; Paris 1900; Kunstn. Eft. 1904, 13; Den frie Udst. 1905-11, 11 (Eft.), 12-13; Aarhusudst. 1909; Berlin 1912; 18. Nov. Udst. 1921, 42, 44; Udst. af Lægeportrætter 1922; Brooklyn 1927; Forum 1929; Sep.udst. 1919. Udmærkelser: Bronzemed., Paris, 1900; Guldmed., Paris, 1931. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1922-25.

Arbejder: En Faun (Statue, Gips, udst. 1892); Gruppe af Syndfloden (Gips, udst. 1893, forh. Maribo Mus., nu tilintetgjort); Eva omfavnende sin døende Søn (Gips, udst. paa Salonen 1894); Guddommen og Mennesket, bestaaende af Kolossalgruppen Guddommen (Gips), Kvindeststatuen Nutid (1896, Bronze) og Mandsstatuen Fremtid (Bronze) (alle i Kildekrog-Mus.; alle udst. i Paris 1896) ; Jordbundet (paabegyndt Paris 1896, Bronze 1899, Marmor 1908-10); Toner. Kvindestatue (Bronze 1897); Gravmæle over Moderen (1899, Originalmodel i Gips i Kunstmus., i Bronze paa Helsingør Kgd., i Marmor i Glyptoteket og paa en Kgd. i Triest; Bronzemed., Paris, 1900) ; Lykken (Bronze, 1900, Privatpark i Humlebæk); Frigjort (1901); Kong Ødip og Antigone (1902, udst. i Bronze 1909, prøveopst. i Grønningen 191 l); Kong Ødips Afsked med sine Døtre (1903) ; Kvindetorso (Bronze, 1906) ; Mod Lyset. Monument for Niels R. Finsen (1906, Bronze 1909, rejst ved Rigshospitalet, Hj. af Blegdamsvej og Tagensvej 1910) ; Min Hustru (Bronzestatue, 1912) ; Foraarsrengøring (Bronzerelief til Husfacade, Chr. IX.s Gade 7, 1907-08); Danserindebrønden (Gipsudkast 1910, Bronze 1913, nogle Aar opst. i Kgs. Have, nu ved Vejen til Kronborg, Helsingør); Udkast til en kæmpemæssig Søjleportal Livets Port (eller Kærlighedens Port), tænkt rejst paa Trianglen ved Indgangen til Fælledparken (udst. Raadhushallen 1915), hvortil Grupperne: De tørstige Børn (1914, udst. i Bronze 1917, Ekspl. i Haven til Welanderhjemmet), Slægten (udst.

i Gips 1914), I Mulmets Skød (udst. i Bronze 1917), Reden (udst. i Bronze 1918), Rivalerne (1918, udst. i Gips 1919), Kærlighedens Mysterium eller Ofringen (1913-18, udst. i Bronze 1919) og Sejren (1921, udst. i Bronze 1924); Ledafontæne (1916-17, Stenbassin med 3 Bronzegrupper til Villahave i Vedbæk); Hørakles og Hydraen (1918-19, Guldmed., Salonen i Paris, 1931, Bronze 1932 ; opst. s. A. paa Havnepladsen i Helsingør); Hørakles og det erymantiske Svin (Bronze, 1919); Afrodite leder Eros' Pil (Bronze, 1919); Leda med Svanen (forgyldt Bronze, udst. 1919); Eros forlader Psyke (1920, udst. i Gips 1921); Eros flyver bort med Psyke (1921) ; Pan (1925, udst. i Gips paa Charl. Jan. 1926) ; Apollon (1930-33) ; Eros paa Løven (1933); Vinget Træhest (udst. 1940) ; Mod Solen (prøveopst. i Gips 1942 i Hornbæk); Ofelia og Hamlet (Bronzestatuer til Marienlyst Slotspark, Helsingør, opst. 1944).

Buster: Fru Bernt Lie (Rom 1898; Bronze i Kunstmus.); Fru Fernanda da Nylund (1898, Marmor 1909); Generaldirektør I. W. Tegner (1899, Bronze); Johannes Holbek (1900; Bronze 1903 paa Snoldelev Kgd.); Tegneren Jens Lund (1900, Bronze 1909) ; Bankdirektør J. H. A. Tegner (1910; Bronze 1911 Ekspl. i Søfartsmus. paa Kronborg); Prof. Viggo Christiansen (1915, Bronze; Nerveafd., Militærhospitalet); Chr. Rimestad (1914 ; Bronze 1915); Sophus Michaélis (1916; Bronze 1917, Vestre Kgd.) ; Prof. Edv. Ehlers (1917, Bronze, Welanderhjemmet, Kbh.); Grosserer Hans Tegner (1918, Bronze); Selvportræt (1922, Mus. i Kildekrog); Gehejmeetatsraad P. N. Damm (1923, Kbh.s Handelsbanks Hovedafd.); Georg Brandes (Gips 1922); Generalkonsul Johan Hansen (udst. i Bronze 1921) ; Borgmester i Helsingør Peder Christensen (1933). - Har paa sine mange Rejser malet Landskaber og Bybilleder. - Næsten alle Originalmodellerne til T.s Arbejder samt Malerier og Tegninger i Rud. Tegner Museet ved Kildekrog; 12 Bronzegrupper opst. i Statueparken her.

Ganske ung kom Rud. Tegner som frivillig Lærling og Officersaspirant paa Togt til Athen. Et Besøg paa Akropolis bestemte ham til at blive Kunstner. Efter Hjemkomsten tog han Præliminæreksamen 1890 og gennemgik Akademiets Skoler med Afgang paa 2 2 Aar, vistnok en enestaaende Præstation, ikke mindst i Betragtning af, at han ikke havde nogen forudgaaende Haandværkeruddannelse. Allerede 1892 udstillede han en Statue i naturlig Størrelse af en Faun, som han havde modelleret i Vilh. Bissens Atelier, og n. A. en "Gruppe af Syndfloden* i overnaturlig Størrelse. Foraaret 1893 slog han sig for en Aarrække ned paa Boulevard Arago i Paris i Nærheden af Stephan Sinding. Det er tydeligt, at Sinding har øvet Indflydelse paa hans Kunst, men især følte han sig betaget af Rodin, hvad der dog først gav sig Udslag i hans Arbejder omkr. Aarhundredskiftet (Frigjort, Kvindetorso). Vigtigere blev det i første Omgang, at han i Paris omgikkes Johannes Holbek, der efter hans eget Udsagn kom til at betyde meget for ham, og senere Tegneren Jens Lund. Han indførtes dermed i den symbolistiske Ideverden, men i plastisk Henseende knyttede han sig foreløbig til den officielle franske Naturalisme. Filosofiske og symbolske Ideer blev det herskende hos ham fremfor de formelle Problemer i Billedhuggerkunsten, han satte sig de største Maal, stræbte mod det gigantiske, og siden efter fostrede hans kogende Fantasi uafladelig frappante Skulpturideer, som han helst behandlede i kolossalt Format og med en utrolig Arbejds-Lethed. Trilogien Guddommen og Mennesket omfattende en kæmpemæssig siddende Mandsstatue og 2 mindre stagende Figurer af en Mand og en Kvinde, blev Indledningen til hans Symbolisme. Figurerne ledsagedes i Udstillingskataloget 1896 af forklarende Tekster, der er betegnende for den Kvasi-Dybsindighed, der undertiden kom til Orde i Billedkunsten dengang. Motivet var Kvinden, personificerende den sanselige, jordbundne Lyst, der hindrer den kæmpende Mand i hans ideale Stræben, det samme, som han behandlede i Gruppen Jordbundet. Vistnok 1898 rejste T. videre til Rom. Her gjorde Michelangelo et dybt Indtryk paa ham. Mindelser om Michelangelo er fremtrædende i de senere Grupper I Mulmets Skød og Reden (1915 og 1916), der plastisk vel er hans mest vellykkede Arbejder. Med denne Rejse afsluttedes hans første Udlændighed.

Hjemme fortsatte T. den Idekreds, han var kommet ind i, med den ret banale Gruppe Lykken, en opstigende Kvindeskikkelse over en nedstyrtende Mand, og med Frigjort (1901), der er hans mest originale Arbejde i symbolistisk Retning - Overmennesket, kendetegnet ved sin høje Pande og stærkt udviklede Hjerne, siddende paa et Kapitæl af vildt kæmpende Menneskekroppe. Tillige behandlede han Oedipos-Sagnet i den voldsomste tragiske Stil med Grupperne Kong Ødip og Antigene og Kong Ødips Afsked med sine Døtre - de er et Skrig af Rædsel og Uhygge. Under skarp Kritik førte han de følgende Aar en heftig Kamp for at vinde Fodfæste i det hjemlige Kunstliv. Gravmælet over hans Moder (1899) vandt Bifald, og han sejrede i Konkurrencen om Finsen-Monumentet 1907 med Gruppen Mod Lyset. Men dette Monument blev ligesom hans Figurer til en Husfacade i Chr. IX.s Gade (1907-08) alvorligt angrebet fra kompetent Side, og hans Forsøg paa at faa anbragt sine Arbejder paa offentlige Pladser mødte stærk Modstand, saaledes Jordbundet i Marmor, som han forgæves tilbød Kbh.s Kommune som Gave til Raadhuset, og som derefter en Tid stod uden for Glyptoteket, Kong Ødip og Antigone, der i Bronze prøveopstilledes i Grønningen 1911, og Danserindebrønden, som Brygger Carl Jacobsen lod opsætte nogle Aar i Kgs. Have. Striden om hans Kunst og dens Værdi blev ligefrem til en kunstnerisk Borgerkrig* (Soph.. Michaelis), da han Okt. 1915 i Raadhushallen udstillede et Forslag og flere færdige Figurgrupper til en kæmpemæssig Søjleportal Livets Port eller Kærlighedens Port, tænkt rejst paa Trianglen i Kbh. ved Indgangen til Fælledparken. Rundt om Søjlerne (arkitektonisk Bistand af Arkitekt Alfred Brandt), langs deres Fod skulde en rytmisk vekslende Række af store Figurer og Grupper skildre Mennesket under Kærlighedens Lov fra Fødsel til Død. Forslaget fremkaldte det største offentlige Opgør, noget enkelt Kunstværk vistnok har vakt her i Landet. T. havde en lille Kreds af Tilhængere (Soph. Michaelis, Georg Brandes, Sv. Leopold, Sv. Lange, Thorv. Jørgensen), men gennemgaaende modtog de Sagkyndige hans Projekt med skarp Afvisning eller med Tvivl om hans Evne til at gennemføre det paa kunstnerisk forsvarlig Maade. En Komite til dets Virkeliggørelse blev vel dannet og flere Grupper modelleret i de følgende Aar, men Tanken maatte opgives.

Et anseligt Værk udførte T. 1917 med en Leds-Fontæne paa Bestilling af en Privatmand, og han søgte at underbygge sin Position ved en omfattende Udstilling i Den frie Udstilling 1919. Men bl. a. som Følge af den ringe Interesse, der vedvarende blev hans Kunst til Del (Gruppen Herakles og Hydraen er formentlig tænkt som et symbolistisk Billede paa hans egen Kamp mod Menneskenes Vankundighed og Kritikkens Giftslanger), bosatte han sig Sept. 1926 i Meudon-Val-Fleury i Frankrig, hvor han havde bygget et stort Atelier. Siden (i hvert Fald indtil den 2. Verdenskrig) opholdt han sig kun i Danmark om Sommeren.

Et Omslag i en mere dekorativt stiliserende Retning begyndte i hans Kunst med Hørakles og det erymantiske Svin (1919). I Gruppen Afrodite leder Eros' Pil søgte han en spinkel, raffineret Elegance, som blev til rokokoagtig Balletgratie i Eros forlader Psyke og Eros flyver bort med Psyke, men ved Midten af 20'erne slog han konsekvent over i en gennemført dekorativ Stil med tung Massevirkning og mange forsirende Detailler i Tilknytning til den Dekorativisme, der paa samme Tid blev herskende i officiel fransk Billedhuggerkunst (Pan, den kolossalt store Apollon, Eros paa Løven). I sin Udlændighed slap han dog ikke Hjemlandet af Syne. Økonomisk velstillet, som han var, blev han ved at tilbyde sine Værker som Gave til Opstilling paa offentlig Plads, og mellem Kildekrog Station og Villingerød i Nordsjælland købte han et Stykke Land med et Højdedrag, som han indrettede til Statuepark for sine store Bronzegrupper og 1925 skænkede Esbønderup-Nødebo Kommune. Her byggede han 1937 et Museum for sine Arbejder (aabnet for Publikum 19. Juni 1938, overgaaet i offentligt Eje 1940), og her blev han efter egen Bestemmelse begravet. S.S-z.

Erindringer m. m. af Rud. Tegner i Nat.tid. 21. Sept. 1919; Verden og Vi, 1921, 1127-30; Pol. Mag. S. Sept. 1940; Niels

Th. Mortensen: Billedhugger Niels Hansen Jacobsen, 194 5 167-69 (Brev fra Rud. Tegner); Rud. Tegner i Bodil Neergaard. Hendes Slægt og Virke skildret af Familie og Venner, 1947, 18-31; efterladt Manuskript til Erindringer (Mus. i Kildekrog). -Tidsskrifter m. m.; Georg Galland i Die Kunsthalle 1. Dec. 1899, 67; L. C. Nielsen i Det ny Aarh.,1,1903-04, 184-86; Jens Lund i Ill. Tid., 1900-01, 795-97; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06 (Foraarsudst.); Ill. Tid., 1906-07, 280; Ove Jørgensen i Tilsk., 1907, 347-52; Hver 8. Dag, 1907-08, 225, 232-33 (stenogr. Int. ved C. C. Clausen); Verdens-Spejlet, 1.907-08, 437-40 (Int.); V. Wanscher i Kunstbl., 1909-10, 44; Ivar Bentsen i Det nye Kunstbl., I, 1910-11, 65-69; Det nye Hjem, IV, 1911, 30 (Int.); Helge Kjellin i Konst, 1, 1911-12, 107-09, 115-17; Orla Bock: Thorvaldsens Musæum og Rudolph Tegners Atelier, 1915 (Kamla's Musæumsbøger VI); Rudolph Tegners Søjleportal, 1915 (Soph. Michaelis, Georg Brandes, Sv. Leopold); Sv. Lange i Ill. Tid., 1915-16, 8-10; A. Rosen, C. Brummer, K. Varming og M. Nyrop i Arch., 1915-16, 13-36; V. Wanscher i Turisttid., VII, 1915, 167-76; Alb. Repholtz i Ugens Tilak., VI, 1915-16, 22-24; Sig. Miiller i Forskønnelsen, V, 1915, 33-42; Soph. Michaelis 1 Konat, V, 1916, 54-60; Ad. Langsted i Vore Damer 20. Dec. 1917; H. Tandrup i Verden og Vi 19. Sept. 1919; Sv. Leopold i Ill. Tid., 1922-23, 859-60; Johs. Stein i Saml., 1933, 97-100; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938. - Kataloger: Rudolph Tegner, Den frie Udstillings Bygn., 1919; Rud. Tegners Museum, Statueparken ved Kildekrog u. A.

Dagbladene: Pol. 2. Nov., 20. Dec. 1905; 21. Jan., 9. Marts 1906; 20. Jan. 1911 (Kronik af Joh. Rohde); 17. Okt. 1913 (Int.); 30. Sept., 3. Okt. (Thorv. Jørgensen), 7. Okt. (Rud. Tegner), 14. Okt. (Kronik af E. Goldschmidt), 27. Okt. (Kronik af Karl Madsen), 28. Okt. (Soph. Michaelis), 29. Okt. (Karl Madsen, Rud. Tegner), 19. Nov. (Kronik af Gustav Philipsen) 1915; 19. Sept. 1919 (K. Pontoppidan); 11. Juli 1923; 28. Jan. 1926 (Kronik af V. Wanscher); 20. Nov. (Int.) og 21. Nov. 1932; 28. Dec. 1937; 15. Juni 1940; 5. Juli 1942; 12. Juni 1943; 6. Juni 1950 (K. Borchsenlus); Berl. Tid. 3. Okt., 21. Dec. 1905; 3. Jan. (L. Moltesen), 9. Jan., 15. Jan. (J. C. Christensen), 17. Jan., 23. Jan., 10. Juli 1906;16. Febr. 1907; 14. Maj (V. J. Mørk-Hansen), 10. Maj (C. Wessel), 13. Juli 1909; 1. Okt. (Kai Hoffmann), 11. Okt., 23. Nov. (Hans Tegner) 1915; 5. Maj og 1. Okt. 1919 (begge Th. Oppermann); 20. Febr. 1923; 15. Juni 1938 (Carsten Nielsen); 15. Juli 1942; 6. Juni 1950; B. T. 11. Febr. 1925 (om KildekrogMuseet); 22. Jan. 1926 og 11. Juli 1929 (begge Houmark); Ekstrabl. 7. Juli 1933 (Int.); 2. Juli 1949 (Int.); Nat.tid. 8. Okt. (Kronik af V. Wanscher), 15. Okt. (Sig. Swane, Th. Oppermann, Helge Jacobsen, Sig. Muller, F. Beckett), 17. Okt. (J. Møller-Jensen, Karl Larsen), 20. Okt. (J. Skovgaard` N. V. Dorph, A. Bundgaard), 23. Okt. (Soph. Michaelis) 1915; 7. Nov. 1918 (Rud. Tegner); 21. Sept. 1919 (Int., Erindringer fra Paris); 18. Juli 1928 (Int.); Dag. Nyh. 7. Juli 1933 (Int.); 10. Aug. 1935 (C. Muusmann); Nat.tid. 15. Juni 1940; 8. Juli 1942; 11. Juli 1943 og 6. Juni 1950 (begge H. Falkenfleth); 10. Juni 1950; Soc. Dem. 12. Juli 1933 (Pr. Wilmann); 9. Juli 1942 (L. Swane); 11.. Juli 1943; København 19. Sept. 1919; 13. Juli 1923; 14. Juli 1923 (Kronik af Soph. Michaelis og Rud. Tegner); 17. Febr. 1926 (Kronik af Sv. Leopold); Hovedstaden 12. Okt. 1919 (Kronik af Johs. Kragh); Ærø Folkebl. 13. Juli 1923 (Jens Lund).

Teisen, Flemming, f. 1899, Arkitekt. F. 12. Jan. 1899 i Kbh. Forældre: Kaptajn, senere Oberst Johan Victor T. og Harriet Steenbach. Gift 1925 i Viborg med Afdelingsleder Brita Kjærbølling Brostróm, f. 28. Juli 1900 i Viborg, D. af Gartner Rasmus B. og Ingeborg Kjærbølling.

Uddannelse: Forberedt til Akad. paa Tekn. Sk. under C. V. Aagaard; opt. paa Akad. Okt. 1919 ; Afgang Jan. 1928 ; Medarb. hos forsk. Arkitekter samt 1927-30 hos Christiani & Nielsen i Brasilien. Stipendier: Ronge 1925; K. A. Larssen 1932; Firenze 1933; Theophilus Hansen 1947. Rejser og Ophold: 1925 Tjekoslovakiet; 1927-30 Brasilien; 1950 Grækenland. Udstillinger: Charl. 1925, 32, 36. Stillinger og Hverv: Arkitekt i Stadsingeniørens Direktorat (Byplankontoret), Kbh., fra 1931; Medl. af Akad. Arkitektfor.s Best. fra 1945, Næstformand 1945-51.

Arbejder: Eget Hus, Aadalsvej 2 (1934). Projekter: Forslag til et Børnenes Hus med Børneteater, Biograf, Bibliotek, Legestue og Legeplads (1. Pr. 1937 i Konk. udskrevet af For. til Hovedstadens Forskønnelse til et H. C. Andersen Mindesmærke, s. m. Egon Mathiesen og Sigurjón ólafsson); Fremtidig Udformning af Strandvejen (1943, præmieret).

Flemming Teisen har kun bygget faa Huse, anen har tegnet en Del Møbler og foretaget en Række værdifulde Undersøgelser, bl. a. af Principperne for Badeanlæg og deres Udformning. Hans væsentligste Indsats har ligget paa Byplanlægningens Omraade, hvor han arbejder med streng Logik, systematisk uden at være bundet af Systemer. Han har ikke mindst haft Betydning ved sin Evne til at tage byplanmæssige Doktriner op til fordomsfri Prøvelse.

(K.H.J.) H.E.L.

Ark. U.,1933,189-71 (Projekt til Friluftsbad paa Fr.berg); 1943, 174 (Fremtidig Udformning af Strandvejen); Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 293.

von Telchten, Herman, se under von Telchten, Johan.

von Telchten, Johan (Johan Maler), - 158696 -, gottorpsk Hofmaler.

Arbejdede for Hertugerne Adolf, Philip og Joh. Adolf baade rent haandværksmæssigt, med finere Arbejde som Stafferinger, Skueretter, Faner og Vaabenmalerier og med rent kunstneriske Opgaver. 1591-94 arbejdede han med et nu forsvundet større Epitafium med Malerier paa Kobber i Slesvig Domkirke, antagelig over Hertug Philip; et Maleri leverede han paa Hertugens Regning til den italienske Dr. Gregorius Jordanus og renoverede Bertram Pogwischs Portræt. Han havde efterhaanden adskillige Medhjælpere, bl. a. Asmus Juell (s. d.). Hans Broder Herman von Telchten nævnes 1594-96 som hans Hjælper. O.A.

Th. u. B. - H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 (Quell. u. Forsch. IV).

Telmányi, Anne Marie Frederikke, f. 1893 Maler. F. 4. Marts 1893 i Kbh. Forældre: Komponist Carl August Nielsen og Bhgr. Anne Marie Brodersen (se Carl Nielsen, Anne Marie). Gift 7. Febr. 1918 i Kbh. med Violinist Emil T., f. 22. Juni 1892 i Arad, Ungarn (nu Rumænien), S. af Lektor i klassisk Filologi, Emil T. og Elvira Kover de Retholt. Ægteskabet opløst 1936.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Frkn. Sode og Meldahls Tegnesk.; opt. Okt. 1909, Elev her Vinteren 1909-10, derefter paa Kostskole i England et Aar og malede et Aars Tid under Tycho Jessens Vejledning; søgte atter Akad. fra Okt. 1912 bl. a. med P. Rostrup Bøyesen som Lærer; Afgang 1916; lille Guldmed. 1916; 1926 Elev af Académie moderne, Paris, under Othon Friesz og Fernand Leger. Stipendier: Akad. 1917 ; Oluf Hartmann 1929 ; Emma Bærentzen 1941. Rejaer: c. 1910-11 England; Eft. 1925 Spanien; Sommeren 1926 Italien; Eft. og Vinter 1926 Paris; 1948-49 Italien; har desuden flere Gange besøgt Ungarn, Sverige og Norge. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1917, 21, 23, 28-33; Charl. 1917, 26, 28, 32, 35, 37, 39-44, 47, 49-50; Charl. Eft. 1936, 41 og 50; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Forum 1929; Kvindl. Kunstn.samf. 1930; Interskandinavisk Grafik 1931 (Stockholm og Helsingfors), 32 (Oslo); Grafisk Kunstn.samf. 1931; Tjekoslovakiet 1933 (Grafik); Aarhushallen 1938; Nord. Kunstnerinder, Stockholm, 1948; Sep.udst. 1925 (Gøteborg), 27, 36 (Kbh. og Odense), 38 (s. m. Anne Margrethe Grosell og Else Vogel-Jørgensen), 39 (s. m. fl. a.), Dec. 42, 47, 49. Hverv: Medl. af Best. for Grafisk Kunstn.samf. 1931-34.

Arbejder: Pietå. Marias Klage over Kristi Lig (lille Guldmed. 1916, udst. 1917); Jacobs Drøm (udsi. 1917); Cigararbejdersker (1918, Sønderborg Mus.); Odysseus og Nausikaa (udsi. 1927); Badende Piger (udst. 1928); 4 Fresker (Sappho, Orpheus, Athene opfinder Fløjten, Apollon overvinder Marsyas (193334, udført for Frans Schwartz' Legat til Musikkonservatoriets Vestibule)); Vægdekorationer (Asklepios; Encausto-Maleri) i Nord. Droge- og Kemikaliefabrik (1943) ; Adam og Eva (udsi. 1949); Vinterbilleder med Motiver fra Fr.holms Kanal; Landskaber. Portrætter: Emil Telmånyi (1918); Komponisten Carl Nielsen (udst. 1927, tilh. A. Wilhelm Hansen); Gudrun Bremer (1936); Eva la Cour (udsi. 1936); Selvportræt (1937); Maren (udst. 1943); Anne Marie Carl Nielsen (Profil t. h., udet. 1941; Knæstk., 1942, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Olivia Holm-Møller (Fresko (c. 1943) og Olie); Karen Lykkehus (udst. 1944) ; Bodil Ipsen, Kirsten Kjær (flere), Ingeborg Brams, Minister Tage Bull, J. F. Willumsen og Madame Bourret (alle udsi. 1949); Dobbeltportræt af Rudolph Tegner og hans Hustru (tilh. Tegner Mus., Kildekrog); har arbejdet med Keramik og bl. a. udført dekorerede Fajancefade og -borde (brændt bl. a. i Nivaa Flisefabrik, hos L. Enna og hos Olagon, Hørsholm) samt en Kamin til Herregaarden Fuglsang; har udført Raderinger (mytologiske Fantasier) og Farvetræsnit; har malet en Række Akvareller bl. a. med Motiver fra Rom og Pompeji (udst. 1949); Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml.

De to store Figurkompositioner, hvormed Anne Marie Telmányi debuterede 1917, vakte straks Opmærksomhed. Det var i de Aar, da de unge Malere af Akademiets Kreds endnu var stærkt optagne af Barokken under Indflydelse af Vilh. Wanschers Skrifter (jfr. Povl Jerndorff og Stefan Viggo Pedersen). En tydelig Linie gennem hendes ret varierende og undertiden lunefuldt skiftende Produktion har siden været Interessen for Figurkomposition og de græske Myter, som hun lejlighedsvis har behandlet med en meget selvstændig Indlevelsesevne. Hun kan stundom blive bundet af tung Naturalisme og klæget Stofvirkning i Materialet, men til andre Tider kan hendes Billeder have en impressionistisk Lethed i Farve og Lys, og hun kan være en aandfuld Fortolker af Mennesker i sine Portrætter (Moderens, 1942). Navnlig viser nogle Portrætter af unge Kvinder en ikke almindelig Evne til at gribe det flygtige Særpræg i kvindelig Psyke. S.S-z.

Tidens Kvinder 25. Juli 1925; Berl. Tid. 22. Jan. 1927; 19. Febr. 1927 (Viggo Johansen); 27. Maj 1933; Ekstrabi. 13. Marts 1936 og 28. Dec. 1942 (begge Int.); Pol. 20. Marts 1936 (K. Pontoppidan); 30. Dec. 1942; Dag. Nyh. 26. Marts 1936 (L. Rostrup Bøyesen); Nat.tid. 11. Jan. og 10. Juli 1943 samt 4. Dec. 1949 (alle J. Zibrandtsen); Land og Folk 16. Nov. 1947 (Otto Gelsted).

Tengfager, P. C., - 1781 -. En Portrætmedaillon af Grev Adam Gottlob Moltke udskaaret i Buksbom (sign. P. C. Tengfager 1781, Kunstindustrimus.) er utvivlsomt udført af samme Kunstnerdilettant, der har sign. de 2 Elfenbenrelieffer paa Fr.borg fra 1782 og 83 af Henrik Gerner og Hustru med Sign.: P.C.T. (s. d. under P.). O.A.

de Tengnagel, se Fabritius de Tengnagel.

Tenler, J. L., - 1802-03 -, Silhouettør.

Opholdt sig 1802 i Kbh. Bekendtgør 1803 i Adresseavisen, at hans Vokskabinet er aabent paa Vesterbro, her forevises Bonaparte i Konsuldragt, Eremiten Don Pedro og andre Mærkværdigheder og her +aftager undertegnede saavel i Vox som i Silhouetter af alle Slags Størrelse, tillige udklippes i sort Papir Dobletter eller 2 Stykker for 1 Mark*.

1803 spores han i Sverige. Nordiska Museet i Stockholm ejer en Silhouet af Gustav IV Adolf (graveret i sort og Guld paa Glas +verre églomisé*), betegnet +Gustavo IV Adolpho svecorum etc. principi augusto devote errans peregrinus J. L. Tenler*. En Silhouet paa blaagrøn Bund, forestillende Magdalena Rudenschióld findes i Gøteborgs Kunstmus. Nogle andre svenske Silhouetter i Privateje er sign. +Tenier fecit 1803*. T.H.C.

C. M. Carlander: Miniatyrmålere i Sverige, 1897, 126-27; E. Gigas i T. for Kunstind., 1897, 111, 127; C. U. Palm i Samfundet for Nordiska Museets framjande 1895 og 1896, 1897, 67.

Termansen, Niels Poder Blok, f. 1864, Maler, Konservator. F. 17. Marts 1864 i Gammelby, Læborg Sogn. Forældre: Gaardejer, Rigsdagsmand Niels Jokum T. og Catharina Maria Magdalena Nielsen. Gift 18. Juni 1897 med Marie Jensen, f. 15. Dec. 1870 i Tømmerup ved Kalundborg, d. 3. Nov. 1949 i Kbh., D. af Gaardejer, senere Folketingsmand Jens Clemen Nielsen og Ane Kirstine Jørgensen.

Opvokset i et i Ordets bedste Forstand grundtvigiansk Hjem blev N. T. uddannet som Haandværker, gik i sine unge Aar paa Langfart, tog Hyre som Matros og arbejdede i Argentina. 1897 bosatte han sig som Malermester i Kalundborg. 1906 kom han i Forbindelse med Nationalmuseet og udførte Kirkeinventaristandsættelser, først paa Vestsjælland, senere rundt om i hele Landet. 1921-34 var han ansat som Konservator under Nationalmuseet, men ogsaa senere har han udført store Restaureringsarbejder.

T. har dekoreret Valgmenighedskirkerne i Bovlund, Dalby og Ubberup (1901-05), tegnet Præsten Carl Kochs Gravsten ved sidstnævnte Kirke og dyrket Landskabsmaleriet som Fritidssyssel, men har i første Række Betydning som Restaurator. Hans Kirkeinventaristandsættelser er udførte med dyb Respekt for Malerhaandværkets tekniske Kvalitet, og han var den første her hjemme, der forstod at efterkomme de videnskabelige Krav om nøjagtig Undersøgelse af de oprindelige Farvelag. Hans Genskabninger af Renæssancens Stafferinger kan, især hans tidlige Arbejder, være præget af skarp Reaktion mod det 19. Aarh.s grumsede Farver, og han vilde nødigt foregribe Tidens mildnende Patina. Han har fremdraget talrige overmalede Indskrifter og Billeder og studeret tekniske Konserveringsproblemer. Efter en Studierejse 1909, hvor han besøgte Konservator Zschile i Hannover, arbejdede han særligt med Bevaringen af Gotikkens Forgyldning og Farver paa Kridtgrund og har bl. a. konserveret Altertavlerne i S. Knud i Odense og Viborg Søndresogn samt Boeslunde-Tavlen i Nationalmuseet. Som andre større Opgaver kan foruden Inventar i Løgumkloster nævnes Altertavlerne i Vejrum og Borbjerg, Løjt og Tibirke.

Selv om Restaureringsprincipperne i de senere Aar er noget ændrede, har T.s Indsats været grundlæggende for det under Nationalmuseets Tilsyn udførte Kirkeinventararbejde. To af hans Sønner har efterfulgt ham i hans Fag, Niels Jokum T. (f. 10. Aug. 1899), ved Nationalmuseet, Peter Bang T. (f. 10. Marts 1901), ved Købstadmuseet Den gamle By i Aarhus. En Række af Nationalmuseets Kirkemalere er direkte eller indirekte hans Elever. C.A.J.

Nationalmuseets Aarsberetninger i Fra Ark. og Mus., V, 1912-15 (se Reg.) og i Fortid og Nutid, I, 1914-16, 18, 182; II, 1919, 104-07, 196 f.; III, 1921, 791 ff.; VI, 1926-27, 27 ff., 265, 267; Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1938, 23 f.; Nat.tid. 17. Marts 1944; Poul Schulein: Løgumkloster Kirke (u. A.), 7, 10.

Tersling, Hans Georg(e), 1857-1920, Arkitekt. F. 7. Dec. 1857 paa Havegaard, Karlebo Sogn, d. 13. Nov. 1920 i Menton, Frankrig, begr. sst. Forældre: Proprietær, exam. juras Carl Gustav T. og Caroline Marie Elisabeth Hall. Gift 1890 med Félicie-Marie-Francoise Sabatier, f. 29. Juli 1856 i Marseille, d. 6. Jan. 1937 i Menton, D. af Henri-Auguste S. og Elisabeth Gibert.

Uddannelse og Rejser: Tømrerlærling; dimitt. fra Tekn. Sk. Maj 1873; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Juni 1879; rejste s. A. til Paris, hvor han arbejdede hos forsk. Arkitekter;-tog 1883 Ophold i Menton (Alpel-Maritimes) efter Tilskyndelse af den danske Apoteker L. T. T. Schiødte. Hverv: Dansk Vicekonsul i Menton fra 1890; i en Del Aar tillige svensk Vicekonsul sst.

Arbejder: Casino paa Øen Jersey (1880); Hotel Bristol, Beaulieu (ml. 1880 og 1900) ; Hotel Métropole, Monte Carlo (c. 1888) ; Villa for Alfred Nobel, San Remo (c. 1900) ; Hotel de Golf, Sospel (ml. 1900 og 1914) ; Palazzo del mare, Cap Martin (1910).1 Menton: Hotel Alexandra (1880); Ombygning af Palais Carnoles (ml. 1880 og 1900) ; Hotel du Cap Martin (1890); Kejserinde Eugenies Villa Cyrnos (1894); den russiske Kirke (c. 100); Palais Vial (1906); Casino (1908-10); Hotel Imperial (1910-12); Sacré-Cceur Kirken (paabegyndt 1911, fuldendt i noget ændret Skikkelse af en anden Arkitekt); desuden Villaer i Menton og Cap Martin.

T. udkastede og gennemførte 1905 Anlægget af Quartier des Condamines, Menton (Avenue

Edouard VII og tilstødende Avenuer) og har tegnet Monumentet for Kejserinde Elisabeth

i Menton. - T. har ogsaa udført Arbejder i Østrig og Sydamerika. A.

Utr. X. -Arch., 1920, 316 (Nekr.); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, IV, 1930, 248, 264, 269; L'art et les artistes, V, 1907, 277.

Tersløse, Anders Christian, 1857-1932, Maler. Ved Daaben Jensen, Anders Christian. F. 28. Nov. 1857 i Tersløse, d. 1. Marts 1932 i Sorø, Urne sst. Forældre: Hjulmand Hans Jensen og Ane Kirstine Andersen. Gift 8. Febr. 1917 paa Fr.berg med Marie Johansen, f. 12. Jan. 1893 i Frederikshavn, D. af Pakhusformand Carl J. og Ane Sørensen. ,

Uddannelse: I Malerlære i Slagelse; dimitt. til Akad. af J. F. Busch og C. F. Andersen; besøgte Akad. Jan. 1880 til Jan. 1884. Rejser: 1885-94 Ophold i U.S.A. ; 1923 Italien. Stilling: Tegnelærer ved Teknisk Skole i Odense 18961929. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1885, 96, 1907, 14; Kunstn. Eft. 1907-09; A. C. Tersløse og hans Elever 1935 (Kunstbygn. i Odense).

Arbejder: Landskab (1885); Hans sidste Barn; Stue i et Fiskerhjem i Hirtshals (1917), Interiør fra Sorø-Egnen (1921), Bryggers i Hirtshals (1928) og Jeg drømte Livet var Lykke (erhv. 1935) (alle 4 Fyns Stiftsmus.).

A. C. Tersløse var Ungdomsven af L. A. Ring (som bl. a. malede hans Portræt 1885) og stod gennem hele sin Produktion i kunstnerisk Afhængighedsforhold til ham. Da han efter Akademiopholdet rejste til Amerika, var Grunden baade kunstnerisk og økonomisk Modgang. Her virkede han som Dekorationsmaler og Illustrator. Han var som tegnende Bladkorrespondent Deltager i en af Oberst Codys (Buffalo Bill) Straffeekspeditioner mod Indianerne. Alvorligt syg vendte han hjem, og under de rolige Forhold her kom han atter til Kræfter. Som Tegnelærer paa Teknisk Skole i Odense (1896-1929) fik han betydelig Indflydelse paa de yngre Generationer af fynske Kunstnere. Ligesom Ring malede han med Forkærlighed Billeder af den sjællandske Almues Liv og de gamle Interiører. I en lang Aarrække havde han Sommerophold i Hirtshals og malede her en Række mindre Strandbilleder. H.M.

Herman Madsen: A. C. Tersløse, Odense 1.935 (trykt som Manuskript); samme: Den fynske Malerkunst, 1935; Fyns Venstrebl. 26. Nov. 1926 og 5. Marts 1932 (begge P. Welblund); Fyns Tid. 29. Sept. og 3. Okt. 1935.

Teschl,, Leopold, f. 1911, Arkitekt. F. 14. Okt. 1911 i Weinberg, Steiermark, Østrig. Forældre: Bagermester Leopold T. og Maria Magdalene Bartl. Dansk Indfødsret 1938. Gift 14. April 1938 i Sulsted med Else Poulsen, f. 2. Febr. 1914 i Ajstrup, D. af Murermester Christian Peder P. og Amalia Pedersen.

Uddannelse: I Tømrer- og Bygningssnedkerlære i Tylstrup 1927-32 ; Svend 1932 ; dimitt. fra Aalborg Tekn. Sk. April 1934; opt. paa Akad. Okt. 1935; Afgang Jan. 1938; Medarbejder hos E. Packness, Aalborg, 1934-37 og delvis 1942, og hos H. Toft-Hansen, Skive, 1938-41; selvstændig Virksomhed i Frederikshavn fra 1942. Rejaer og Ophold: Til 1919 Østrig; 1919-20 Italien (Bologna); 1920-21 Østrig; fra 1921 fast Ophold i Danmark; 1933 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1936 Sverige; 1946, 47, 48 Norge; 1948 Svejts, Østrig; 1949 Sverige; 1950 Norge; 1951 Tyskland og Østrig. Udstillinger: Charl. 1947-49. Hverv: Medstifter og Medl. af Best. for Kunst- og Museumsforeningen, Fr.havn.

Arbejder. I Frederikshavn: Klubhus for Sejlklubben (1943); Fabriksbygning for A/S Frederikshavns Jernstøberi og Maskinfabrik (1943-44); Ejendommen Falkevej 15 (1944-45) ; Trykkeribygning for Frederikshavns Avis (1945-47); Fabriksanlæg for A/S Skand. Fiskekonservesfabrik (1946-48); Elektricitetsværkets Havnecentral og Folkebygning for Frederikshavns Værft & Flydedok A/S (begge 1949-50) ; Fladstrand Kommuneskole, ml. Konstantiavej og Buhlsvej (1950-51, s. m. E. Blennum). Andre Arbejder: Administrationsbygning for Sulsted-Ajstrup Kommune (1938-39); Præstebolig, Bangsbostrand, Hjørring Amt (1946-47); Fabriksbygning for A/S Fyens Konservesfabrik, Odense (1949-50); Sindal Centralskole (1950-51) . Restaureringer m. m.: Sulsted Kirke (1937-38); Hovedistandsættelse af Fladstrand Kirke, Frederikshavn (1943-45); Vesterø Kirke, Læsø (1944-48); Bjergby Kirke (1949-50); Rekonstruktion af tidlig middelalderlig Kirke paa Hjerl Hede (1949-50, i Samarbejde med Nationalmuseets 2. Afd.). Dekorative Arbejder: Alterskranke i Smedejern til Sulsted Kirke (1937-38); Orgel til Kirkerne i Bangsbostrand og Understed (1944) ; Restaurering af Granitalterbord og ny Alterskranke i Smedejern til Ugilt Kirke (1945-46); Alterbord, -ramme og -skranke til Venneb jerg Kirke (1946-47) ; Mindetavle i Sæby Kirke over Besættelsestidens Ofre i Sæby (1947) ; Altertavle til Albæk Kirke (1947-48, s. m. Poul Høm) ; Orgel til Vesterø Kirke, Læsø (1947-48); Orgler og Orgelpulpiturer til Sindal Bykirke og Lyngsaa Kirke (1947-48); Altertavle til Øster Vraa Kirke (1947-49, s. m. Sv. Engelund); Alterparti til Hæstrup Kirke (1949-50, for Selsk. f. kirkelig Kunst); Smedejernsporte til gammel Kirkegaardsportal ved Dronninglund Kirke (1950-51) ; endvidere Møbler, Møbelstoffer, Altersølv og Kunst-

smedearbejder. Projekter: Landarbejderboliger (Konk. om billige Boliger af danske Materialer) (1940, præmieret). A.

Ark. U., 1940, 173-75 (Landarbejderbolig); 1941, 28 (Eenfamiliehus, Projekt); 1949, 75; Poul Nørlund i AHjerl Hede*, udg. af Hjerl Fonden 1950 (Kirken paa Hjerl Hede).

Tessin, Nicodemus, den Yngre, Greve, Friherre, 1654-1728, Arkitekt. F. 23. Maj 1654 i Nykóping, d. 10. April 1728 i Stockholm, begr. i Storkyrkan sst. Forældre: Arkitekt Nicodemus T. den Ældre og Maria Svan. Gift 1° 15. Juni 1689 paa Spantekow i Pommern med Hedvig Eleonora Stenbock, f. 29. Marts 1655, d. 6. Dec. 1714, D. af Rigsraad, Grev Erik S. og Catharina v. Schwerin. 2 ° 10. Maj 1716 med Friherreinde Maria Barbro Horn af Marienborg, d. 31. Maj 1725, D. af Oberst, Friherre Evert H. af M. og Grevinde Oxenstierna af Croneborg.

Nicodemus Tessin, den store svenske Barokarkitekt, har i betydeligt Omfang været virksom for Danmark og har haft afgørende Indflydelse paa den danske Arkitekturs Stiludvikling, hvilket er blevet skildret i et grundlæggende Arbejde af Ragnar Josephson (1924). Allerede 1687 opholdt T. sig i Danmark, paa Vej til Italien, og gjorde da grundige Studier i dansk Kunst, ligesom han ogsaa fik Lejlighed til at træffe førende Kunstnere. Han gjorde endvidere Ulrik Frederik Gyldenløves Bekendtskab, hvilket senere kom ham til stor Nytte. T. nedskrev selv sine Iagttagelser, der er bevaret (Sveriges Rigsarkiv og Arkivet paa Eriksberg, aftrykt hos O. Siren: N. T.s studieresor (1914) og hos Ragnar Josephson: Tessin i Danmark, 1924); de suppleres af Optegnelser om T.s Synspunkter i hans Rejseledsager Mårten Tórnhielms Dagbog (Strångnås Bibl.). Det fremgaar heraf, hvor kritisk en Holdning T. indtog over for den samtidige danske Bygningskunst, der prægedes af den nederlandske Klassicisme, en i T.s Øjne forældet Stil, tilmed i højst mangelfuld Udformning. Kun Fr. III.s Bibliotekssal synes han at have betragtet med Tilfredshed.

1693 blev der imidlertid givet T. en enestaaende Chance for at gøre sig aktivt gældende i dansk Arkitektur, idet han af Chr. V fik overdraget at udarbejde Tegninger til et nyt Kongeslot i Amalienborg Have i Stedet for det 1689 nedbrændte Slot (Sophiæ Amalienborg), og Lambert v. Havens (s. d.) Planer til en ny Residens paa Slotsholmen blev opgivet. T. udarbejdede sine Tegninger hele Foraaret 1694 og kom i Juni s. A. til Kbh. for at forevise dem, flg. Maaned blev de godkendt, og det blev besluttet at udføre en Model af det projekterede Slot. For at kunne sætte sig ind i Byggeplanerne sendtes J. C. Ernst (s. d.) 1696 til Stockholm, hvorfra han vendte tilbage til Kbh. i Juni 169 7 medførende den 6 m lange og 1 1/2 m høje Slotsmodel. Denne blev anbragt i en til dette Formaal særligt opført Bygning paa den senere Frederikskirkes Grund. T. paatænkte ogsaa at udsende hele Projektet i Kobberstik, men den i Stockholm bosatte hollandske Kobberstikker W. Swidde, der fik dette Arbejde overdraget, naaede kun inden sin Død at stikke eet Blad, Hoved- og Borggaardsfagaden (1697), og T.s Tanke at lade de øvrige Stik udføre i Paris blev ikke realiseret. Hovedsættet af T.s originale Tegninger til Slottet er forsvundet, men der er bevaret en Kopi af en Sektion, flere Skitser samt Arbejdstegninger til Modellen (de fleste i Nationalmus., Stockholm, hvortil kommer T.s egenhændige Memorial, sst.), satsledes at T.s Projekt lader sig rekonstruere med betydelig Sikkerhed. T. var ivrig efter at høre det store Udlands Mening om det og indhentede Udtalelser af Andre Le Notre og Pierre Bullet i Paris. Deres Synspunkter kendes i kort Resume i samtidige Kopier af Breve (Nationalmus., Stockholm) fra den svenske Gesandt i. Paris, Daniel Cronstrom, til T. Projektet var stort anlagt og kostbart. I Overensstemmelse med danske Ønsker var dets Grundplan et Rektangel bestaaende af en Hovedfløj og 2 Sidefløje forbundne ved en lavere Terrassebygning. Slotsgaarden fik betydelig Dybde, idet T. gjorde Sidefløjene længere end oprindelig paatænkt. Endvidere forudsaas en Regulering af det omliggende Terræn. Slottets Ydre var tænkt i højbarokromersk, af Bernini inspireret Stil. Dets Plandisposition og Interiørkunst søgte Forbilleder i den franske Louis XIVArkitektur. Omkostningerne beregnedes omhyggeligt i 1698, men Chr. V sats sig nødsaget til at udsætte Byggeriet, og n. A. døde han. Siden forværredes Danmarks Forhold til Sverige, og T.s grandiose Forslag kom aldrig til Udførelse. Modellen blev imidlertid bevaret til helt ind i det 19. Aarh. og var Genstand for danske Arkitekters Studier.

Andre Arbejder for Danmark. 1687: Forslag til Have paa Gottorp (Tegning i T.s Anteckningsbok fra den 2. Italienrejse i Eriksbergs Arkiv); 1694-95 : Alter i Frelsers Kirke, Kbh. (med Skulpturer af A. Breusegem og E. Cuekelaere; først indviet 1732; efter nu forsvundet Model af T. (Tegn. i Nationalmus., Stockholm)); 1695: Portal (nedbrudt og erstattet med ny) samt Haveanlæg med Kaskader paa Clausholm (Midtakse og Terrasseanlæg endnu delvis bevaret; jfr. N. Brandt i Supplementet); 1695: Tegning til Pragt-Brudeseng til Kronprins Frederiks Bryllup (en Tegning i Nationalmus., Stockholm, kan muligvis henføres hertil); 1697: Projekt til Pavillon med Haveanlæg i Le Notres Stil paa Valby Bakke (Fr.berg Slot). T.s Planer (Tegninger i Hærens Arkiv og Nationalmus., Stockholm) blev dog ikke fulgt. H. H. Scheel (s. d. ), der kom til at anlægge Haven, arbejdede kun delvis under Indtryk af T. og sluttede sig nærmere til hollandske Traditioner (et Stik +Vue.,.. dit Jardin du Roy de Danemark a Copenhague* Roslin del. C. Bresse sculps. (afb. i Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930, Fig. 42) gengiver (if. C. Elling) næppe, som tidligere antaget, T.s Forslag til Fr.berg Have).

Blev saaledes kun lidet af Tessins mangeartede og stort tænkte Projekter bragt ud i Virkeligheden, fik han til Gengæld indirekte den største Betydning for den danske Bygningskunst gennem J. C. Ernsts Virksomhed. Ernst opholdt sig et halvt Aar i Stockholm, hvor han personligt vejlededes af T., og fik siden som Generalbygmester rig Lejlighed til at give sine Arbejder det T.ske italieniserende Præg. Ligeledes maatte T.s store og prægtige Slotsmodel virke inspirerende. Det afgørende Stilskifte, der fandt Sted i den danske Arkitektur kort efter 1700, fra hollandsk Klassicisme til romersk Barok, lader sig føre tilbage til T. Fr. IV.s store Byggeforetagender, Frederiksberg og Fredensborg Slotte, Kancellibygningen m. v. repræsenterer den ny Stil. Men ogsaa i mindre Værker som fx Kapellet paa Holsteinborg, der muligvis kan henføres til J. C. Ernst (C. Elling), synes man at fornemme T.s Indflydelse. E. D. Håussers (s. d.) Projekt af 1731 til Chr.borg viser en Stokværkopbygning, der stammer fra T.s Amalienborg, og endnu saa sent som over C. F. Hansens Christiansborg finder Ragnar Josephson, at

T.s Romeraand hviler. M.s.

O. Sirén: Nicodemus Tessin d. Y.s studieresor, 1914; R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924 (anmeldt af Fr. Weilbach i Arch. M., 1925, 145-56 og af V. Lorenzen i Nord. tidskrift, Ny Ser. I, 1925, 292-302); samme: L'architecte de Charles XII Nicodéme Tessin å la cour de Louis XIV, 1930, 14, 18, 22, 27, 52; samme: Tessin, I-I1, 1930-31; samme: Stockholms slotts historia, 11, 1940, 55, 62-64.

H. Cornell i T. f. konstvetenskap, VIII, 1923-24, 28-33; Otto Smith i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. II, 1925-26, 22-25; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 113-21; C. Elling: Slotte og Herregaarde i Barok og Rokoko, 1928, 12-15; samme og V. Hermansen: Holbergtidens Kbh., 1932, 10-12; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928, 14; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930, 20-24, 38-40; C. Elling: Holmens Bygningshist., 1932; Fr. Weilbach i Artes, II, 1933, 23; samme: Fr.berg Slot, 1936, 6-1.0; V. Wanscher i Arch. M., 1925, 109; V. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, I, 1928, 110-14, 130-38; samme: Clausholm, 1934 (Danske Herregaardsbaver 8); C. Tb. Sørensen i Ark. M., 1930, 10-12; samme i Akad.s Aarsberetn., 1949, 33-35; G. Strengell i Finsk tidskrift, 1933, 13-27, 91-103 ; H. Kellenbenz i Z. der Ges. fur Schlesw.-Holst. Gesch., 1941, 73; S. Linvald i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1941, 376-81; B. Walden: Nicolaes Millich, 1.942, 93; O. Norn i Danmarks Bhgr.kunst, 1950, 210-13.

Tetens, Lavrids Nyegaard, f. 1883, Tegner. F. 16. Maj 1883 i Kbh. Forældre: Urtekræmmer Malthe Sehested T. og Jenny Marie Hansen. Broder til Vilhelm T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: I Boghandlerlære i 3 Aar; Tegneundervisning hos H. Grønvold 1903-05; besøgte Tekn. Sk.s Bygningsklasse for at uddanne sig til Arkitekt; i Bogbinderlære c. 1 Aar, virkede som Bogbinder til 1914 (eget Værksted i Peder Hvitfeldtstræde); fik 1916 nogle Tegninger optaget i Klods Hans og har derefter virket som Tegner og Maler, dog uden at udstille. Rejser: 1910-11 Sverige; 1914 Tyskland; 1919 Norge.

Arbejder: Fra 1916 en Aarrække Tegner ved Klods Hans, derefter fra 1922 Medarbejder ved Blæksprutten; har udsendt sine humoristiske Tegninger med satiriske Tekster i Bogform: 50 humoristiske Teginger og Tekster (1942; 2. Saml. 1943; 3. Saml. 1944; 4. Saml. 1945; 5. Saml. 1946; 6. Saml. 1948; 7. Saml. 1950).

Laurids Tetens er en af vort Lands særprægede Humorister. Han har udelukkende beskæftiget sig med Karikaturtegningen, dog ikke i almindelig Forstand, for saa vidt som han ikke har givet sig af med at karikere kendte Personligheder. Det er Typer, han ligesom Fritz Jürgensen og Storm Petersen interesserer sig for og tegner, og Sandheder, han giver Udtryk for i en satirisk og humoristist Form. T. lægger ikke Fingrene imellem, medens han paa sin Facon svinger Svøben over de menneskelige Daarskaber. Tilsyneladende reciterer han sine langt udspundne, omstændelige Sætninger, der ledsager Tegningerne, uden at fortrække en Mine. Og de ældre Herrer og Damer, som hans spidse Pen energisk og næsten brysk har nedtegnet, bevarer da ogsaa i det længste den stramme Holdning. Men som den Humorist, Tetens er,

lokker han alligevel Smilet frem hos Læseren. J.Z.

Dag. Nyh. 16. Maj 1933 (Jensenius); Nat.tid. 6. Dec. 1942 og 9. Dec. 1943 (begge Sig. Schultz); Berl. Tid. 7. Okt. 1943 (Int.); Soc. Dem. 17. Nov. 1946 (Int.); Satire og Humor, 1946, 186-88; Nat.tid. 29. Nov. 1950 (J. Zibrandtsen); 11. Febr. 1951 (Int.).

Tetens, Vilhelm, f. 1871, Maler. F. 21. Nov. 1871 i Kbh. Broder til Lavrids T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Undervistes som Dreng af Malthe Engelsted; forb. til Akad. hos C. N. Overgaard, opt. i Alm. Forb.kl. Marts 1887, Elev til Jan. 1890; derefter Elev af Kunstn. Studiesk. under Zahrtmann til Foraaret 1895. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1897; Raben-Levetzau 1902-05; Bielke 1904, 06; Akad. 1907, 12; Kaufmann 1914; Zahrtmann 1934; P. A. Schou 1942; Kittendorff 1942 (livsvarigt). Rejser: 1898 Norge; 1914 Berlin. Udstillinger: Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893; Kunstn. Studiesk. 1896; Charl. 1896-1949 (43 G. m. 100 Arbejder); Charl. Eft. 1931, 46; Aarhusudst. 1909; Malmø 1914; Stockholm 1919 (Liljevalch); Zahrtmann og hans Elever 1926 (Fr.berg Ovenlyssal); Forum 1929; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Gøteborg 1943; Sep.udst. i Kunstfor. 1907 og 41. Udmærkelser: Aarsmed. 1 ° 1919 ; Alfred Benzons Pr. 1948. Stilling: Kostumier ved Det kgl. Teater 1902-10. Hverv: Medl. af Komiteen for Kunstn. Eft.udst.

Arbejder: Kristi Gravlæggelse (udst. 1898) ; Tornes Hus, Norge (1898) ; Familien i det grønne (1902-03, Aarhus Mus.); En ung Mand (udst. 1904, Kunstmus.); Interiør med to Figurer (1904, Kolding Mus.); Aften. Badende Drenge (1905) ; Orpheus og Eurydike (1906) ; Roskilde Domkirke (1911) ; Asiatisk Palæ (1912) ; Siddende mandlig Model (1912) ; Kronborg (udst. 1915) ; Asiatisk Palæ (1915) ; Kristus og den rige Yngling (udst. 1918, Altertavle til Strib Kirke); Dame i lyserød Kjole (1937-39); Vindue med blomstrende Hyld (1939, Kunstmus.); Pilehusets Have mod Grønholt Vang (udst. 1941) ; Opstilling (udst. 1944); Interiør (1947, Horsens Mus.); Æbler (Alfred Benzons Pr. 1948); Have (1950, tilh. Kunstforeningen). Portrætter Maleren Oluf Wold-Torne (1892, Hirschsprungs Saml.); Tegneren Christian Kongstad Petersen (1896); Pastor Ole Jørgen Sadolin (1904) ; Selvportrætter (bl. a. 1914, 22 og 31) ; Prof. P. T. Foldberg (Aarsmed. 1919); Dobbeltportræt af Vilh. og Lavrids Tetens (1920) ; Den ensomme (L. Tetens) (1932); Mette Bentzon, f. Gjessing (1930) ; Provst Henrik Tetens (1931) ; Jeppe Aakjær (1936) ; Otto Skeel (1936, Roskilde adelige Jomfrukloster); Tre Brødre (1939) ; Prof. Carl H. Hansen (1940); Forfatterinden Karna Birch Grønbech (1947, Bornholms Mus.); Dronning Ingrid (1948, Det forenede Dampskibsselskab); Civilingeniør, Direktør J. H. Falck (1950); Avislæser (L. Tetens) (1951).

Paa Zahrtmanns Skole, hvor Vilhelm Tetens s. m. +Fynboerne* hørte til ældste Hold, stod han særlig de unge norske Malere Thorvald Erichsen og Oluf Wold-Torne nær, og der er Grund til at tro, at Samværet og den fælles Udvikling med disse fine Kolorister har haft en ikke ringe Betydning. Men ogsaa Hammershøis Valørmaleri er et Udgangspunkt for ham. Usædvanlig er den Modenhed, han i 21-Aars Alderen lægger for Dagen i Portrættet af Wold-Torne i Den Hirschsprungske Samling. Farvestoffet er behandlet med udsøgt koloristisk Følelse. En blid Sensualisme lyser i Penselstrøgene. I Portrættet fra 1896 af Tegneren Christian Kongstad Petersen mærkes paa ny hans Indsigt i det psykologisk ejendommelige ved Modellen. Kompositionen, Figurens pretiøse Holdning, er tydeligt berørt af Tidens Stilbestræbelser, men den symbolistiske Betoning ytrer sig hos den stilfærdige T. ikke ekstremt, men som en indre Kvalitet ved Billedet. Den neddæmpede koloristiske Klang understreger Portrætkarakteristikken. Et Landskab, Tornes Hus i Soon, Norge, fra 1898 viser hans konsekvente Arbejde paa at frigøre sig fra en imitationsmæssig Afhængighed af Naturen. Her er Tale om en Forflygtigelse af det stoflige, en Sammensmeltning af Efteraarets gullige og blaagraa Farver til en koloristisk Helhed, der løfter sig over den tilfældige Natur. En Parallelisme med Thorvald Erichsens og Wold-Tornes Kunst synes at gøre sig gældende.

T. har malet Modelstudier og enkelte figurrige Kompositioner som Aften. Badende Drenge (1905), men hyppigst har han som Menneskeskildrer beskæftiget sig med Portrættet. Karakteristisk for hans Kunst er det, at han anslaar dæmpede Strenge, tøvende og fint medvidende. Det er den ejendommelige Aabenhed og personlige menneskelige Kontakt, der giver hans Portrætkunst dens umiddelbare Styrke. Hans Portrætter fra mere end et halvt Aarhundrede viser ham som en af de danske Malere, der finest har forstaaet Portrætkunstens Væsen. Med samme Intimitet har han malet Arkitekturbilleder og Opstil-

linger. Han fastholder den hemmelighedsfulde Stemning, som et Solstrejf fremkalder i en

Stue med fine gamle Møbler, eller viser os Udsynet ad Havedøren eller gennem et Vindue

mod en blomstrende Hyld. Han har i sin høje Alder med Forkærlighed dvælet ved Somme-

rens blide Lys over Havens Løvmasser og Plæner. Paa Afstand fra Maleriets moderne Retninger har han udviklet sig paa det Grundlag, han tidligt skabte sig som Menneskeskil-

drer, Arkitekturmaler og Landskabsmaler. Det er Traditionen fra 90'erne, han har videre-

ført helt frem til det 20. Aarhundredes Midte. Det føles ogsaa som om noget af Guldalder-

tidens Sans for Simpelhed og Ro har overvintret i ham. Alligevel staar han som intim Kolorist og ved Behandlingens Bredde ingenlunde fjernt fra moderne naturalistiske Idealer. Han er paa sin Maade fulgt med Udviklingen. J.Z.

Sophus Michaelis i Kunst, VI; 1904; K. Zahrtmann: En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919; S. DanneskjoldSamsøe i Tilsk., 1931 II, 421-23; Berl. Tid. 27. Nov. 1941 (K. Flor); Pol. 30. Nov. 1941; Nat.tid. 21. Nov. 1941 (Else Kai Sass); 2. Dec. 1941 (Sig. Schultz); 21. Nov. 1946 (J. Zibrandtsen); Soc. Dem. 17. Nov. 1946 (Int. med Karl Bjarnhof); J. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948.

Thaaning, Christian, se under Thaanning, Niels.

Thaanning (Tonning), Niels, - 1764-79, Maler. D. 5. Jan. 1779 i Kristiania.

Niels Thaanning blev 1764 i Kbh. engageret af Johan Diderik von Dram (Fader til Christoffer Deram, s. d.), da denne havde Ærinde her af Hensyn til Takseringen af nogle (muligvis af S. C. Daugaard, s. d.) malede Dekorationer i Kongsberg Kirke. +Niels Tunning* karakteriseres da som en habil Malersvend. Han kom til Kongsberg 5. Juli 1764 og arbejdede der i 22 Maaneder. 1766 fik han Borgerskab som Malermester i Kristiania, underviste i Malerkunst - Peder Aadnæs var saaledes hans Elev 1770 - blev 1772 adjungeret Tegnelæreren ved Krigsskolen, Michael Rasch, hvem han 1774 succederede.

Arbejder: 11 Billeder af Kristi Liv og de 4 Evangelister, samt Moses, Aron, Jomfru Maria og Kristus, alle paa Kongestol- og Pulpiturvæggen i Kongsberg Kirke, samt formentlig ogsaa 3 af de 4 Scener af Kristi Liv paa Altervæggen; Portræt af Sognepræst Peter Augustiniusson Flor i Sandeherred (1765, Norsk Folkemus.) ; Portrættet af Oberberghauptmand Morten Thrane Brünnich (Universitetets geol. museum, Oslo), som af Carl W. Schnitler er tillagt Maleren i Kongsberg Kirke, skyldes ganske sikkert ogsaa Niels T.; har udført Dekorationen af Æresporten 1773 ved Carl af Hessens Indtog; Landskaber og Vægmalerier i større Ejendomme i Kristiania.

I Litteraturen er Niels T. stadig sammenblandet med en Christian Thaaning (Tonning) i Kristiania, af hvem dog intet Værk sikkert kendes, og hvis Eksistens overhovedet ikke synes dokumenteret - maaske drejer det sig blot om en Forveksling af Fornavn. O.A.

Utr. K. (Medd. fra Prof. Anders Bugge, Oslo). - Weinwich, 1829 (Christian Tonning); Fr. Sinding Larsen: Den norske Krigsskole, 1900, 12; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 5-6, 102-06, 108-13 (fejlagtigt som Christian Thaaning); samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927; Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1927, 33; Norske minnesmerker, Fredrikstad, 1934, 19.

Thalbitzer, Ellen Anna Elisabeth Sophie, f. 1884, Maler. F. 31. Jan. 1884 i Helsingør. Forældre: Tobaksfabrikant Heinrich Albert T. og Elisabeth Johanne Frederikke Simony. Ugift.

Uddannelse: Elev af Harald Foss' Tegnesk. 1903-05, af Michael Ancher 2 Somre paa Skagen 1906 og 07 og paa Valand i Gøteborg under Carl Wilhelmson 1910. Rejser: 1910 Sverige; 1913 England; 1932 Belgien. Udstillinger: Charl. 1914; Sep.udst. 1919, 38.

Arbejder: Motiv fra Bøllemosen(udst. 1914) ; i øvrigt navnlig Landskaber fra Mols, Skagen og i senere Aar Høsterkøb; desuden enkelte Portrætter. Red.

Thalbitzer, Ella Nicoline, f. 1883, Maler. F . 5. Febr. 1883 i Kbh. Forældre: Porcelænshandler Thor Nicolai Grave og Marie Johanne Holm. Gift med Grosserer Gerhard Sophus T., f. 21. Juni 1868 i Kbh., S. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant og Forstander for Teknisk Selskabs Skole Victor Alexander T. og Marie Nicoline Rasmussen. Ægteskabet opløst.

Uddannelse: Besøgte Marinemaler J. H. Brandts Tegnesk. 1905-07 ; derefter et Aar Elev af Gerhard Blom. Rejser: Har b1. a. besøgt Grækenland, Italien og Afrika; 1948-49 og 50 længere Ophold i Algier. Udstillinger: Charl. 1908-10, 14-15, 24, 26; Kunstn. Eft. 1925 ; Dyrehavens Malere 1929-30, 32-39, 41-42, 44; 18. Nov. Udst. 1930, 32-39, 41-45, 48; Aarhushallen 1938; Sep.udst. 1919 (s. m. Mølmark Hansen), 43 (s. m. Sønnen Otto Grave), 49.

Arbejder: Blomsterbilleder; Landskaber med Motiver fra Danmark, Grækenland og Nord-

afrika; Akvareller. Red.

Pol. 5. Dec. 1940 (Int.); B. T. 19. Sept. 1941 (Int.); Ekstrabl. 31. Dec. 1943 og 18. Okt. 1949 (Int.).

Thalbitzer, Ellen, se Locher Tllalbitzer, Ellen.

Thalbitzer, Mathilde Emilie, 1874-1931, Maler. F. 20. April 1874 paa Skovsgaard ved Viborg, d. 12. Juli 1931 i Viborg, begr. i Tapdrup. Forældre: Proprietær Harald Charles T. og Ida Emilie Nyborg. Ugift.

Uddannelse: Opt. paa Akad.s Kunstsk. for Kvinder Jan. 1891; Elev til Febr. 1899 ; studerede Akvarelteknik hos A. Mason i London 2 Mdr. 1906, Febr.-Marts 1907 og Maj 1914. Stipendier: Raben-Levetzau 1900, 02; Akad. 1907, 11, 13. Rejser: 1906, 07 og 14 London. Udstillinger: Charl. 1897, 99-1901, 05, 07-08, 11, 13-14, 17-19; Kunstn. Eft. 1908; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912 ; Malmø 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920.

Arbejder: Middagssøvn (udst. 1897); Storkereden. Motiv fra Bjørnsholm (udst. 1900); Landskaber med jyske Motiver; Akvareller. Red.

Berl. Tid. 15. Juli 1931.

Thalbitzer, Viggo Alexander, 1869-1926, Arkitekt. F. 21. Nov. 1869 i Kbh., d. 31. Jan. 1926 sst., begr. sst. (Vestre). Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant og Forstander for Teknisk Selskabs Skole Victor Alexander T. og Marie Nicoline Rasmussen. Gift 19. Aug. 1911 paa Fr.berg med Jenny Anna Bang-Jensen, f. 17. Sept. 1882 i Aarhus, D. af Bogholder Jens Jacob B.-J. og Agnes Olivia Schmidt.

Uddannelse: Murerlærling 1886, Svend 1889; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Febr. 1892. Stipendier: K. A. Larssen 1908-09. Hverv: Stifter af Arbejdernes Andelsboligforening 1912 ; omdannet Dansk Arkitektforening til faglig Forening 1907 og Redaktør af dens Tidsskrift 1919-26.

Arbejder: Sandholmlejren (1912); Nyelandsvej 53-63 (1913-15); Bustrupgade 3-9 (1914); Øresundsgade (nu Vordingborggade) 24, 24 A-E (1914); Mellemtoftevej 3-11, Rughavevej 9, N. Fasanvej 48 (alle 1915) ; Tycho Brahes Alle 31-33, 30-36, Kirkegaardsvej 45-47 og Sophie Brahes Alle 2 (alle 1916); Villa, Mariendalsvej 94-96 (1917).

Viggo A. Thalbitzer indlagde sig Fortjeneste

ved at stifte +Arbejdernes Andels-Bolig-For-

ening* for at bøde paa den Boligmangel, der

var en Følge af Krisen 1908 og den dermed

opstaaede Stilstand i Boligproduktionen. Han

opførte ogsaa selv Foreningens første Ejen-

domme, store, pæne Rødstenshuse. Men han

trak sig tidligt ud af Bevægelsen, fordi han

mente, Andelsprincippet ikke blev hævdet

saa rent, som det burde. (A.) K.M.

Dansk Arkitektforenings Tidsskrift, 1913, 312-14 (Nyelandsvej); 1914, 276-77 (Bustrupgade); 1919, 273-74 (50 Aar); Bygmesteren, 1926, 31 og 37 (Nekr.); 1936 (Dansk Arkitektforening 1886-1936; Særudg.), 39; 1937, 77 ; E. Marquard: Arbejdernes Andelsboligforening 1912-22, 1922, 18-20, 29, 52, 79; Arch., 1926, Tillæg, 15 (Nekr.); Boligen, 1937, Nr. 27, 8-12; Berl. Tid. og Pol. 2. Febr. 1926 (Nekr.).

Thaulow, Johan Frederik (Frits), 1847-1906, Maler. F. 20. Okt. 1847 i Kristiania, d. 5. Nov. 1906 i Volendam, Holland, begr. i Kristiania. Forældre: Apoteker, Dr. phil. Harald Conrad T. og Nicoline (Nina) Munch. Gift 1 ° 14. Okt. 1874 i Kbh. med Ingeborg Charlotte Gad, f. 7. Febr. 1852 paa Læsø, d. 14. Marts 1908 i Kristiania, D. af Birkedommer paa Læsø, senere Byfoged i Thisted, Kancelliraad Henry Theodor G. og Johanne Emilie Sophie Lund. Ægteskabet opløst. 2° 15. Sept. 1886 med Alexandra Lasson, f. 22. Nov. 1862, D. af Regeringsadvokat Otto Carl Christian L. og Alexandra Cathrine Henriette v. Munthe af Morgenstierne.

Uddannelse i Danmark: Dimitt. af Arkitekt C. V. Nielsen til Akad. Dec. 1870 og søgte det til Jan. 1873. Udstillinger i Danmark: Charl. 1873, 79, 82, 84 og 98 (m. i alt 8 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Nord. Udst. 1888 ; Norsk Udst. 1906 (Kunstfor.), 15 (Charl.); Sep.udst. Nov. 1899 (Winkel & Magnussen), Febr. 1910 (Charl.). Udmærkelse: 1897 Medl. af Akad. i Kbh.

Arbejder, malede i Danmark eller i dansk Eje: Østerby efter Regn, Søren Thys Hus (1879) (begge Skagens Mus.); Køkkeninteriør (sign. Skagen Sept. 79, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Amerikamøllen (1881, Kunstmus.); Vinterdag (købt af Kunstmus. paa Nord. Udst. 1888, nu i Aarhus Mus.); Snetykning (1895).

Frits Thaulow var s. m. Chr. Krohg og Erik Werenskiold ledende bl. Naturalisterne i 80'ernes norske Kunstliv. Han var den, der aabnede Kampen, men +ogsaa den som først trak sig ut av den og vendte fædrelandets trange kunstforhold ryggen*, skriver Jens Thiis, der med Rette karakteriserer T.s Kunst som en Feinschmeckerkunst - Kunsten skulde være +aristokratisk*, en Nydelse for de faa, og kun en Nydelse.

T. var oprindelig uddannet som Landskabsmaler i Karlsruhe med Gude som Lærer. Han besøgte Skagen saa tidligt som i 1872, da han under C. F. Sørensens Vejledning havde søgt at uddanne sig som Marinemaler; paa Skagen følte han, hvor langt denne Natur var +fra det danske Marinemaleris stivnede Glasbølger*, og det morede ham at haane Danskernes blaasure Palet. Karl Madsen skriver om ham: +Thaulow var dengang af den Mening, - som han senere fraveg, - at alt burde kopieres nøjagtigt, som det viste sig i Naturen; intet maatte forandres og forskønnes. Derfor havde han, der ikke tiltroede sig Sikkerhed i Tegningen, anskaffet sig et + Camera lucida*, en lille Træramme med et opspændt Snorenet. Med dette raadførte han sig for at faa alt paa rette Plads og prøve, hvorledes Motivet bedst skulde afskæres. Skagboerne frygtede for, at han havde mistet Forstanden, naar de saa ham vende Ryggen til det, han malede, udsprede Benene og bøje sit svære Korpus for gennem dem at se sit Motiv. Thi saa mente han at opfatte Farverne bedst.*

Det var Chr. Krohg, der fik en afgørende Betydning for Skagensmalerne, mens Thaulow i sin videre Udvikling blev den stadig mere brillerende og overfladiske +Europæer*. U.

Johan Rohde i Kunstbl., 1909-10, 375-76; Th. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 92-94.

Thaulow, Henrik Arnoldus, 1722-99, Maler. F. 27. Dec. 1722 formentlig paa Moss, d. 22. Juni 1799 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Forældre: Foged paa Moss, senere Generalvejmester, Justitsraad Hans Henrik T. og Anne Cathrine Tyrholm. Gift 1764 med Jacobine Christye, f. 10. Marts 1746, d. 5. Maj 1818 i Kristiansand, D. af Købmand og Savbrugsejer Andrew C. og Karen Larsdatter.

Kom som ung til Danmark; om Arten af hans Uddannelse vides intet. Fik fra 1. Jan. 1749 af den kgl. Partikulærkasse 120 Rdl. aarlig +so lange er sich ausser Landes aufhalt und sich zu perfectioniren sucht* ; var da i Paris, men inden Aarets Udgang atter i Kbh.; fik 1750-63 samme aarlige kgl. Understøttelse, +indtil han opnaar videre Befordring*. Skal som Lærer for Grev Moltkes Børn have foretaget flere Rejser, bl. a. til Rom; var 1753 i Dresden. Drev i 1750'erne Kunsthandel i Kbh., averterede 1756-57 med Kobberstik og italienske Malerier, solgte flere Gange til Kongen Kobberstik og Malerier, hvoriblandt maaske egne Arbejder. 1763 Auktionsdirektør og Raadstueskriver i Kristiansand.

Thaulows eneste kendte Arbejder i Danmark, 6 Gouacher med mytologiske Motiver (Rosenborg), har store ret grove Forgrundsfigurer med en ubehagelig brunlig Karnation

og lys Landskabsbaggrund i den bl. a. af Fosie'rne dyrkede Maner. Andre Billeder (bl. a.

Selvportræt) angives i Slægtsbogen (se nedenfor) at findes i norsk Privateje (Familien

Glückstadt i Oslo). G.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880; Weilbach, 2. Udg., 1897; Th. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 75-76.

Thaysen, Lauritz Petersen, f. 1880, Arkitekt. F. 23. Sept. 1880 i Tønder. Forældre: Amtskontorassistent Peter T. og Mette Marine Helene Petersen. Ugift.

Uddannelse: Hóhere technische Lehranstalt, Eckernførde 1900-02; Technische Hochschule (Akademie), Darmstadt, Hessen, 1905-08; selvstændig Virksomhed i Sønderjylland fra 1908. Rejser og Ophold: 1905-08 Tyskland; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925-26 Svejts. Udstillinger: Berlin 1931; Kiel 1931; Hamborg 1932.

Arbejder. I Tønder: Handelsbanken (1907); Statsskolen (1909-10, præmieret); Hedesel-

skabets Bygning (Landbrugsskole) (1913, præmieret) ; Seminariets Øvelsesskole (1915) ;

Højere Døtreskole (Alexandrineskolen) (1915); Gymnastiksal med Pedellejlighed ved Richt-

sensgades Skole og Børnehavebygning, Nørre Alle (begge 1921-22); Tilbygning til Museet

for Tønder Amt og By (1922-23); Tønder Amts og Bys Sygehus (1923-25). Andre Arbejder i Sønderjylland: Forsamlingshus i Bredebro, Tønder Amt (1908) ; Kurhotellet i Glyksborg (1914, præmieret); Skoler i Højer (1908-10), i Løjtkirkeby (1914), i Læk Sydslesvig (Folkehøjskole) (1920-21), i Burkal (Centralskole med 2 Lærerboliger) (1922-23), i Løgumkloster (Den tyske Privatskole) (1925) og i Tinglev (Privat tysk Mellemskole) (1926, præmieret) ; Bolig for den tyske Frimenighedspræst i Løgumkloster (1926). Litterære Arbejder: Der Siedlungsbau in Schlesw. Holst. (1931, s. m. Albert Dietrich). K.H.J.

Theilgaard, Carl Frederik Sophus, 1845-1923, Maler. F. 25. Marts 1845 i Aarhus, d. 13. Aug. 1923 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Brandkorpset Lars Christopher T. og Cathrine Lihme. Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning hos E. L. Høegh-Guldberg i Aarhus; lærte at male af A. Fritz; besøgte fra 1863 Tekn. Inst., Kbh. og tegnede hos C. V. Nielsen; opt. paa Akad . Jan. 1864; Afgang som Maler Marts 1870. Udstillinger: Charl. 1869, 71-72, 94, 1908; 18. Nov. Udst. 1921.

Arbejder: Parti af en jysk Landsby (udst. 1869); Børn ved Stranden. Motiv fra Moesgaard (udst. 1871, købt af Kunstfor.); En jysk Træskokarl (udst. 1872); I Kostalden (1887, Aalborg Mus.); Parti fra Himmelbjerget. Tidligt Foraar (udst. 1894) ; Klippekyst ved Gudhjem (udst. 1908).

Theilgaard malede til omkr. 1872 navnlig Billeder af den jyske Almues Liv. Senere levede han som Portrætmaler i Aarhus og Omegn og fra 1893 i Kbh. som Landskabs- og Portrætmaler. Red.

Auk.kat. 12. Nov. 1901.

Theilmann, Aksel Johannes, f. 1905, Bhgr. F. 19. Juni 1905 i Svendborg. Forældre: Husmand Marius T. og Ane Marie Høj. Gift 5. Juli 1933 i Svendborg med Edel Margrethe Steiner, f. 20. Okt. 1910 paa Fr.berg, D. af Manufakturhandler Johannes S. og Sigrid Hansen.

Uddannelse: Student 1923; Elev af Chresten Skikkild 1923-24 i dennes Værksted i Assisi; uddannet som Billedskærer i Svendborg 1927 ; forb. til Akad. paa Tekn. Sk., Svendborg; opt. Dec. 1929; Afgang Jan. 1936. Stipendier: Bielke 1933; Ronge 1935; Carl Jul. Petersen 1935. Rejser: 1923 og 1923-24 Italien (Assisi). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931; Charl. 1933, 35-37, 39-40, 42; Charl. Eft. 1939; Udst. i Haveselskabets Have 1943 ; Utzon-Frank og hans Elever 1943. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1933; Hanne Benzons Pr. 1936. Stilling og Hverv: Medl. af Censurkomiteen ved Charl. 1940; 1948 Konservator og Lærer i Gipsafstøbning ved Akad.

Arbejder: Buste af Maleren Arne Meyer (udst. 1931); Vaagnende Pige (Carlsons Pr. 1933) ; Relief med Badescene (Gips, udst. 1935; opsat i Forhallen til Svendborg Svømmehal); Adam ser Lyset (Gips, udst. 1936; Hanne Benzons Pr.); Liggende Kvinde (Gips, udst. 1937). Kirkelige Arbejder: S. Bendts Kapel, Rudkøbing (Korsvejens 14 Stationer og Relief Den gode Hyrde; Teaktræ 1926); den katolske Kirke i Sønderborg (Julekrybbe i malet Træ, 1928); Rosenkranskirken (S. Georg og Dragen i Eg 1931 samt forsk. Inventar); Katolsk Kirke, Nyborg (Relief over Portalen (Kunststen), Jomfru Maria som Stella maris); Jesu Hjerte Kirke Stenosgade (Døbefont i Norsk Klæbersten 1944 og Fattigbøsse, Bronze 1942) ; S. Mariæ Kirke, Fr.berg (Alteret, malet og forgyldt Eg; lysbærende Engel i Bronze 1931) ; Farum Kirke (Alteret, Egetræ, 1933); Nørre Bjert Kirke (Kristi Nedtagelse af Korset, Gruppe i Egetræ 1946) ; Alteret i Hellerup Kirke (forgyldt Egetræ 1950); desuden Vejkrucifikser i Søllerød (Egetræ 1938) og Søborg i Nordsjælland (Bronze 1941). Red.

Nord. Ugeblad f. katholske Kristne, 1930-31, 671; A. Theilmann sst., 1933, 168-69, 194-95 og 1934, 938-41; Fyns Tid. 22. Dec. 1932 (Sv. Arnvig); Katolsk Ugebl. 27. Sept. 1942; P. Schindler i Katolsk Ugebl. 14. Maj 1944, 806, 310-11; Berl. Tid. 16. Febr. 1947 (N. Bjert Kirke).

Thejll, Jacob Andreas Carl Adolph, 18521908, Arkitekt. F. 28. Marts 1852 i Svendborg, d. 3. Juli 1908 i Hellerup, begr. i Gentofte. Forældre: Fuldmægtig, senere Branddirektør og Bygningsinspektør, Justitsraad Vilhelm Christoffer Johannes T. og Laurette Petrea Tofte. Gift 16. Nov. 1881 i Kbh. med Betzy Steenberg, f. 31. Maj 1859 i Gudum, Skodborg Herred, D. af Sognepræst, sidst i Sanderum, Carl Junius Optatus S. og Emma Octavia Janssen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Nov. 1869 og gennemgik med flere Afbrydelser dettes forsk. Klasser; Afgang Marts 1883. Rejser: Antagelig 1881 Tyskland, Italien; 1896-97 Italien. Embeder: Var i en Aarrække Bygn.inspektør i de fleste af Sognene i Kbh.s Omegn: Brønshøj, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, hvortil største Delen af Valby hørte, Gentofte og Søllerød. Da Valby 1901 indlemmedes i Kbh., fulgte T. med og fungerede som kommunal Bygn.inspektør for dette Distrikt til sin Død. Udmærkelser: Tit. Prof. 1905.

Arbejder: Kommuneskole i Vangede (1880, udvidet 1902) ; Ombygning af Maglegaard

paa Strandvejen (1891, senere nedrevet); Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises

Børneasyl, Ordrup Jagtvej 32 (1894); Laub og Saltos Pigeskole (nu Pensionat), Trunne-

vangen 4 (1896) ; Kommuneskole med Inspektørbolig, Rughavevej 6 (1898); Kommune-

skole, Grønnevænge 16 (1900); Menighedshus, Charl. (1900-01) ; Gentofte-Ordrup Kommunes (gamle) Raadhus, Hj. af Raadhusvej og L. E. Bruuns Vej (1902-03); Kommuneskole, Hellerupvej 26 (1905); Vandtaarn paa Ræveskovs-bakken, Gentofte (1905); Menighedshus ved Hellerup Kirke (1906); Skovshoved Skole, Korsgaardsvej 1 (1908); Maglegaardsskolen,

Mantziusvej 21 (1909, s. m. T. A. Thierry; udvidet 1912 af sidstnævnte). A.

Arch., 1902-03, 521-25 (Raadhus); 1907-08, 469 (Nekr.); 111. Tid., 1902-03, 730 (Raadhus); 1907-08, 632 (Nekr.); Heinr. Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 86; E. Nystrøm: Gentofte Sogn i Fortid og Nutid, 1916, 7-9, 11-12, 15-16; samme: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 81 (Maglegaard); Pol. 21. Aug. 1905 (Raadhus); Berl. Tid. 4. Juli 1908 (Nekr.).

Thejll, Augusta, se Clemmensen, Augusta Thejll.

Thellefsen, Leo, f. 1909, Maler. F. 5. Okt. 1909 i Vedsted, Vendsyssel. Forældre: Murer, senere Marskandiser Thellef Christian T. og Nielsine Marie Margrethe Nielsen. Gift 28. Okt. 1934 i Esbjerg med Helga Victoria Augusta Kirstine Olsen, f. 26. Marts 1911 i Esbjerg, D. af Havnearbejder August Peter Olaf O. og Mette Kirstine Jensen.

Uddannelse: I Malerlære; Elev af Tekn. Sk., Aalborg. Stipendier: I. R. Lund 1949, 50; Benny Claudi-Pedersen 1950. Udstillinger: Aarhushallen 1938; Kunstn. Eft. 1941, 45-48; Jyderne 1942; Charl. 1948-50; Charl. Eft. 1949; +17 ialt* 1947-48; har desuden afholdt Sep.udst. i flere jyske Byer (især Esbjerg, hvor han bor) samt i Odense og i Sverige.

Arbejder: Model i gyldne Farver (udst. 1941); Lille Fjordby i Bygevejr (udst. 1945); Himmerlandsegn med drivende Skyer (udst. 1946); Graavejr over en Limfjordsbebyggelse (udst. 1947); Den tykke Mand (udst. 1947); Høstligt Limfjordsbillede (udst. 1948) ; Bygerne driver over Fjorden (udst. 1948); De gamles Hjem (udst. 1948); Limfjordsbillede med gyldne Skyer (udst. 1949); Portrætskitse af Keramikeren Søren Kongstrand (udst. 1949); Voldsomt Uvejr med Skypumpe (udst. 1950); Udsmykning af Esbjerg Alderdomshjem (2 Oliemalerier ophængt 1948) ; Esbjerg Havn i December (1948, tilh. Esbjerg By, ophængt i Administrationsbygningen).

Leo Thellefsen har malet Motiver fra Limfjordsegnen, ofte dramatiske Uvejrsbilleder

med tungt drivende Skyer, samt enkelte Portrætter og Figurbilleder. Red.

Theodorus, - 1683-1701 -, Maler. Theodorus Skildrer el. Contrafeier boede 1683 i Købmagergade, 1694 og 1701 i Magstræde. Red.

Utr. K. - O. Nielsen: Kbh.s Hist., V, 1889, 182.

Therkildsen, Else Agnete, f. 1900, Maler. F. 10. Maj 1900 i Darum. Forældre: Gaardejer Søren Nielsen T. og Anne Cathrine Lauridsen. Gift 1. Juni 1944 i Esbjerg med Maler Ejler Bille (s. d.).

Uddannelse: Tegnet hos P. Rostrup Bøyesen et Par Mdr. 1941 og desuden malet en Maaneds Tid hos Immanuel Ibsen. Rejser: 1922 Tyskland; 1929 Svejts; 1947-48 Frankrig; 1949 Italien. Udstillinger: Aarhushallen 1939; Kunstn. Eft. 1939, 43-45, 48-50; Jyderne 1940-41; Høst 1946-47 ; For. for ung dansk Kunst 1948 (Kunsthallen) ; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. 1945, 48; desuden i Provinsen (bl. a. Esbjerg Kunstfor. 1936 og 50).

Arbejder: Ved Rugen (udst. 1939) ; Grøn Rug (udst. 1943) ; Interiør med Vindue (1944) ; Motiver fra Gudhjem (1946); Noa med Dyrene (1946) ; Motiver fra Cagnes (1947) ; Det skrydende Æsel (1947) ; Abstrakt Billede (1947) ; Fuglepar i Skoven (1947) ; Syg Hest (1948) Blomsterkone og Cyklist (udst. 19481; Hest og Figurer (udst. 1949); Sort Kat (udst. 1950); Kone og Cyklist (udst. 1950) ; Rytterske (udst. 1950) ; Pasteller bl. a. med Motiver fra Cagnes (udst. 1947).

Agnete Therkildsen var oprindelig Naturalist, men efterhaanden er hendes Malemaade, antagelig under Paavirkning fra Ejler Bille, blevet mere abstrakt. Hun gaar gerne ud fra et bestemt Motiv, ofte med Dyr, Børn eller

Blomster, opløser dette og fabulerer over Emnet. Red.

Aftenbladet 7.1. Marts 1948 (P. Lübecker); Vestkysten 25. Febr. 1950 (Thure Hastrup).

Therkildsen, Hans Michael, 1850-1925, Maler. F. 3. Nov. 1850 i Lystrup ved Horsens, d. 4. Juni 1925 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Gaardejer Therkild Nielsen og Karen Henriksdatter. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Sk., Horsens; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Okt. 1868 ; Afgang som Maler Marts 1874; en Tid privat Vejledning af Constantin Hansen; Elev af Kunstn. Studiesk. (L. Tuxen og Frans Schwartz) 1880. Stipendier: Akad. 1884. Rejser: 1880 Paris; 1884 Frankrig Italien; desuden flere andre Rejser til Udlandet, bl. a. 1882. Udstillinger: Charl. 1875-1925 (52 G. m. 318 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882, 1921, 24, 26 (Mindeudst.), 42; Nord. Udst. 1883, 88; Paris 1889 ; Berlin 1891; Chicago 1893 ; Raadhusudst. 1901; London 1907 ; Aarhusudst. 1909 ; München 1909 og 13; Rom 1911; Malmø 1914; For. for nat. Kunst 1912, 26 og 36 (begge Mindeudst.), 50; Hvad Forum udelod 1931. Udmærkelser Neuhausens Pr. 1877 ; Thorvaldsens Med. 1887; Sølvmed., Paris, 1889; Med., München, 1909. Hverv: Medl. af Akad.raadet 1893-97; Akad.s Revisor 1893-94.

Arbejder: Et Bondehus (udst. 1875) ; Selvportræt (1875, forh. Joh. Hansens Saml.); Havremark (1876) og Ung Pige i Have (Gaardmandsdatteren) (tilh. begge Kunstmus., dep. Horsens Mus.); En Bissekræmmer søger at handle med en Bondekone (Neuhausens Pr. 1877); Tre Piger (udst. 1879); En ung Pige, som giver en Hest Brød (1880) Skræmte Heste (1883) og Brølende Køer (tilh. begge Aalborg Mus., dep. hos Stiftamtmanden, Hjørring); Paa Brakmarken (1883); Køerne vandes (Thorvaldsens Med. 1887, Fyns Stiftsmus.); Kalvene vandes (udst. 1887) og Paa Græs i Efteraarsvejr (1888) (begge Hirschsprungs Saml.); Kaade Heste (erhv. 1887, tilh. Kunstmus., dep. Udenrigsministeriet); Høstscene (1888, Ribe Mus.); Tyrekalven og Lammene (1888, tilh. Kunstmus., dep. Undervisningsministeriet), Følhopperne (1890, tilh. Aarhus Mus., dep. Borgmesterkontoret); En Ko løs (1890, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En Mand med et Par Heste (1892) og Køer i et Fjordlandskab (erhv. 1903) (begge Hirschsprungs Saml.); Ved Skovledet (1893, tilh. Kunstmus., dep. Amalienborg); En (Heste)Familie (1895, Kunstmus.); Heste i Dyrehaven (erhv. 1897, tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); Køer ved Kirkegaardsmuren. Maaneskin (1898, tilh. Aarhus Mus., dep. Havnedirektoratet); Hyrdedreng og Hjord (1901, Maribo Mus.); Vandingssted paa Heden (1902, Randers Mus.); Heste i Grusgraven (1910, tilh. Kunstmus., dep. Vejle Mus.); Græssende Heste i en Skov (1919, Aabenraa Mus.); Køerne drives ud. Efteraar (1924, Kolding Mus.); Køer i Skoven (Sønderborg Mus.); To Køer paa en Mark og Heste paa Marken (begge Bornholms Mus.); Arb. i Kbst.saml.; Tegn. i Hirschsprungs Saml.

Therkildsen begyndte som Genremaler, men han fandt hurtigt sin naturlige Emnekreds i Skildringen af Husdyrenes Liv og Færden, hvormed han fra Barndommen som Landmandssøn var fortrolig. Studieopholdet i Paris bragte en større Lysfylde og malerisk Frigjorthed ind i hans Kunst, i stigende Grad studerede han Bevægelsen, som ofte blev et fremtrædende Led i Kompositionen. I Hovedværket, det store +Køerne vandes* fra 1887 har han i nogen Grad draget Konsekvensen af Impressionismen i Studiet af de atmosfæriske Virkninger og Farvens Aftoning i Rummet.

Hans gode Ven Viggo Johansen kaster et sikkert Lys over hans Motivopfattelse i følgende Linier: +I Modsætning til andre Dyrmalere (Lundbye og til Dels Th. Philipsen) var det altid det fra en Landmands Synspunkt ideale - Pragteksemplaret - det gode stærke velfodrede, tilfredse eller kaade Dyr, der vakte hans Begejstring og blev Genstand for hans sikre Tegning og store formende Evne*.

Efterhaanden tog det fortællende i Dyreskildringerne Interessen fra det maleriske, hans

Kolorit kunde blive noget metallisk. Men hans store formelle Dygtighed i Tegningen og hans

fine Blik for Bevægelsen holdt sig stadig levende. H.M.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Berl. Tid. 9. Okt. 1912 (C. A. Been); Gustav Bauditz i Dansk Kunst, 1916, Nr. 10; Rik. Magnussen i Saml., 1925, 115; Berl. Tid. 5. Juni 1925 (Viggo Johansen); Nat.tid. 5. Juni 1925 (Th. Faaborg).

Thiele, Hans Anton, 1838-1902, Maler. F. 29. Marts 1838 i Kbh., d. 3. Okt. 1902 i Kalundborg Hestehave, begr. i Raklev. Forældre: Instrumentmager Frederik Anton T. og Ane Johanne Marie Jacobsen. Gift 8. Juli 1880 paa Fr.berg med Emilie Christine Jespersen, f. 15. Dec. 1843 i Kbh., d. 15. Juni 1904 i Kalundborg Hestehave, D. af Handelsfuldmægtig, senere Fabrikant Peter Christian J. og Lovise Susanne Herschend.

Uddannelse: Student 1857; opt. paa Akad. Jan. 1850, Elev her en kort Tid; i øvrigt hovedsagelig Autodidakt. Rejser: Sept. 1872 Foraaret 1880 Italien. Udstillinger: Charl. 1862, 70-74, 76-82; 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883, 88 ; Dec.udst. 1886 ; Berlin 1891; Raadhusudst.1901; Sep.udst. 1903 (Kunstfor.).

Arbejder: Parti i en Have (udst. 1862); Landskaber med Motiver fra Fr.berg Have, Øland, Italien (navnlig Capri og Ischia), Sæby (Asen i Sæby Skov (1882)), Nordsjælland, Bornholm, Halland og Refsnæs; Figurbilleder fx Narcissus (1877); Arbejder i forh. Joh. Hansens Saml. og Kbst.saml.

Paa Grund af en Øjensygdom maatte Thiele, efter at han 1862 havde faaet et Billede antaget paa Charl., en Tid holde op at male.

Han levede fra 1863 et Aars Tid som Fotograf og senere beskæftiget ved Regnskabsvæsen. 1870 begyndte han igen at udstille. Fra sit Ophold i Italien hjemsendte han Landskaber og enkelte Figurbilleder. 1886 erhvervede han Ejendommen Strandlyst paa Refsnæs og drev den som Sanatorium til 1896. Flere af hans Arbejder solgtes til Kunstforeningen. Red.

M. Galschiøt: Skandinaver i Ram, 1923; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928.

Thiele (Thielo), Christian, - 1720-35 -, Xylograf.

To Folioblade fra 1720 og 21 med Hyldestdigte til Fr. IV, undertegnet Christian Thiele, har forskellige Træsnit, bl. a. Portrætter af Kongen, henholdsvis hel Figur og Brystbillede; disse, der i Forhold til Xylografiens datidige Niveau er helt gode, er T. utvivlsomt Mester for. Til en +Freds-Gratulation* (1720) er i Bibliotheca Danica, III, 1896, 315 T. anført som Forfatter, hvilket er urigtigt; Forfatteren er P. J. Phoenixberg, men paa Universitetsbibliotekets Eksemplar, hvor Forfatternavnet er faldet bort ved Beskæring, har en gammel Haand med Blæk tilføjet C: Thiele. Denne Betegnelse kan muligvis gælde Bladets seks Træsnit (Prospekter af erobrede Fæstninger etc.). En allegorisk Kvindefigur, T. har skaaret til Brug for Lejlighedsdigte, er signeret Christian Thielo (se Getreuer: Agapeti Kierligheds Historie og C. de Bille: Das Frohlockende Cimbrien, begge 1721); flere Friser og Kartoucher til samme Brug er signeret CT.

Signaturen C T findes paa et Træsnit af en kvindelig Figur symboliserende Troen, brugt som Titelbillede i forskellige Udgaver af Kingos Salmebog trykt 1728-30 hos Joachim Schmidtgen, 1759-64 hos Godiche; to forskellige usignerede Kopier brugt af andre Bogtrykkere 1743 og 1762-78. Signeret Chr. Thiele er et Træsnit af samme Komposition, brugt som Titelbillede i større Udgaver af samme Bog trykt 1734 hos Berling, 1758 hos Høpffner; usigneret Kopi 1765. Desuden kendes 12 Træsnit til +Guds Børns Himmelske FrydeMaaltid* 1735, en dansk Oversættelse af Rittmeyers +Himmliches Freuden Mahl*; det ene Titelbillede signeret med T.s fulde Navn. Træsnittene er kopieret efter en tysk Udgaves Kobberstik; af de her tilgængelige Udgaver er Liineburg 1722 den nærmeste, for Titelbilledernes Vedkommende dog Helmstådt 1718. Træsnittene optrykt i 7 senere Udgaver, sidt 1791.

Den her nævnte Xylograf er muligvis identisk med Bogtrykker Christian, Thilou (Thiil),

der engang ml. 1721 og 25, mens han boede ved Nikolaj Kirkes Hvælving, synes at have

været i Forbindelse med den bekendte Bogtrykker og Avisudgiver Jochum Wielandt om

en (ikke realiseret) Oprettelse af et Skriftstøberi, og som 1728 led Brandskade i L.

Kannikestræde og da var gift. R.P.

Weinwich, 1811, 126 f.; Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728, 1906; Laur. Nielsen i Bogvennen, 1925, 66; T. Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende 1749-1949, 1, 1949, 33, 35 f.; 111, 1, 1949, 94.

Thiele, Cornelius, c. 1715-90, Kbst. F. c. 1715, d. 17. Aug. 1790 i Kbh., begr. sst. (Tysk ref. Kgd.). Forældre formentlig: Kbst. og Forlægger Herman Thiel(e) (s. d.) og Hustru. Formentlig Broder til Johan Herman T. (s. d.).

T. maa antages at være en Søn af Herman Thiel(e), da han ved Skattemandtallet 1762 boede i Frimands Kvarter med sin Moder Johanne Thiel, der i Vejviseren (sidste Gang 1763) kaldes Herman Thiels Enke. Han ses ogsaa at have beboet hendes Lejlighed senere hen (Graabrødretorv Nr. 116) og kaldes nu +Kobberstikker Thiele*. I hans Dødsbo fandtes udstukne Kobberplader til de af H. Thiel udgivne topografiske Blade, som T. fortsat synes at have forhandlet s. m. andre af Familiens Stik. Da han i 1786 gjorde Testamente, havde han ingen nære Paarørende.

Før 1768 var han blevet Kobberstikker ved Kurantbanken, som 29. April 1777 tilstod ham en aarlig Pension paa 100 Rdl. Der kendes intet Stik, som med Sikkerhed kan henføres til dette Medlem af Slægten T. H.D.S.

Utr. K.

Thiele (Diel), Elert, - 1652-74, Billedskærer fra Kbh. D. 1674 i Reval (Tallin). Gift 1 ° med N. N. 2° 1668 med Anna Martens.

Indført i Revals Borgerbog 1661 som Elert Diel, +Bildhawer von Copenhagen* og Sandsynligvis beslægtet med den kbh.ske Stenhugger Evert Thill (Dyll), der nævnes 1622 og som 1630 leverede Sten til Slottet i Glykstad.

Allerede 1652 var han begyndt at arbejde i Estland, hvor han skar Kirkeinventar i Bruskstil med ganske dygtigt gjorte Figurer. Et af hans Hovedværker er en rig ornamental Frise i Reval Raadhus, og foruden flere Prædikestole kan et Krucifiks i Narva maaske tilskrives ham. Han døde som en velhavende Mand; i Boet fandtes Bøger med Kobberstik.

En Søn af samme Navn fulgte ham i Faget.

C.A.J.

Sten Karling: Holzschnitzerei und Tischlerkunst in Estland, Dorpat 1943 (Verhandl. der gelehrten estnischen Gesellschaft, XXXIV); Gotlåndsk Arkiv, VII, 1935, 10, 84 (om Evert Thill).

Thiel(e), Herman, - 1709-47, Kbst. og Forlægger. Begr. 17. Febr. 1747 i Kbh. (Tysk ref. Kgd.). Gift med Johanne N. N., d. c. 1763.

T. skal være indvandret fra Bremen til Kbh. Et lille Stik af Præsten Andreas Borch efter Maleri fra 1709 af Joh. Gerdes er sign. +H. Thiel fec. Hafn.*. Ligeledes har han sign. en stukket Helsideplanche med latinsk Hyldestdigt i delvis figural Omramning, indsat i den samlede Udgave af Ligprædikenerne over Chr. Gyldenløve 1709. Et Stik i Anledning af Freden i Nystad 1721 forestillende en Illumination er ligeledes sign. +H. Thiel fec.*, men ellers synes han hovedsagelig at have været Udgiver af andres Stik. 1715 havde han faaet Borgerskab i Kbh. som Kobberstikker og Formskærer, boede 1718 med Hustru og 3 Børn i Laxegade, (jfr. Monogrammisten HT i Supplementet), 1728 i Læderstræde og 1743 i Lille Helliggejststræde.

Blandt de Stik, som er betegnet med T.s Navn som Udgiver, kan nævnes et Stik af Fr. III (en forstørret Gengivelse af et Stik af Melaer), et Dobbeltportræt af Chr. V med Dronning, et Stik af Fr. IV, Præsten Johs. Meier (c. 1721) og Præsten C. J. Kersting (1725); sidstnævnte Stik er udført af A. Reinhardt (s. d.), som synes at have haft et vist Samarbejde med T. Han har saaledes sikkert stukket det af T. udgivne Fr. IV-Stik. I 1740'erne udgav T. nogle smaa danske Slotsprospekter, hvoraf i hvert Fald nogle er stukket af Sønnen J. H. Thiele (s. d.). Han har ogsaa i 1740'erne udgivet Slotsprospekter, som kan tilskrives Bartholomæus Roque (s. d.).

De faa Stik, som med Sikkerhed kan siges at være udført af Herman Thiel selv, er ikke

fremragende og skiller sig ret tydeligt ud fra dem, som J. H. Thiele har signeret. Det maa

derfor anses for givet, at det drejer sig om 2 forskellige Kobberstikkere. H.D.S.

Weilb. 2. Udg. (som Johan Herman T.); Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728, 1906; 1.. Swane: J. F. Clemens, 1929; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943.

Thiele, Johan Herman, - 1735 - efter 1748, Kbst. Forældre formentlig: Kbst. og Forlægger Herman Thiel(e) (s. d.) og Hustru. Formentlig Broder til Cornelius T. (s. d.).

T. er formentlig en Søn af H. Thiel(e) (s. d.), da han findes omtalt som +Thiel junior*; tidligere opfattedes han og H. Thiel(e) som een Person. Signaturen J. H. Thiele kendes ikke før 1735 og altid i Forbindelse med +sculpsit*, +fecit* el. lign. Fra og med c. 1735 kan J. H. T. da antages at have udført en stor Del af de Stik, som H. Thiel(e) udgav.

Arbejder: T.s første sign. Arbejde er et Stik af Thomas Clitau efter F. la Croix, dateret 1735 (Titelkobber til Th. Clitau: Overensstemmelse og Forskiæl mellem den Romerske og den Danske Ret, 1736). Et Stik af Hirschholm er dateret 1739, 29. Okt. 1740 faar han 75 Rdl. af Partikulærkassen for Prospekter af +det Indre af Hirschholm* og 28. Juli 1741 80 Rdl. for 50 Kobberstik af samme Slot set fra Havesiden. De tre sidstnævnte Arbejder er formentlig de Foliostik af Hirschholm Slot set fra Havesiden og Gaardsiden, som nævnes af Krohn (Nr. 114-16). T. har sign. et Kvartostik af Christiansborg og et lille Foliostik af Jægersborg, ligesom han maaske s. m. Jacob Fosie kan have udført nogle af Prospekterne i første Bind af Thurahs danske Vitruvius 1746. Fra 1740'erne stammer det lille Stik af Biskop Peder Hersleb (1741), 3 Foliostik af J. G. Holstein og hans 2 Hustruer i hel Figur og et lille Stik af Fr. V (tidligst 1746). En Serie smaa topografiske Blade forestillende Rundetaarn og forskellige kongelige Slotte er dels blot betegnet +H. Thiele excudit*, dels +J. H. Thiele delin. et sculp.*. Til den af Kofod Ancher udg. +Philosophiske . . etc. Skrifter* (1746-47) samt til J. Anderson: Efterretn. om Island m. m. (1748) har T. udf. Vignetter og til A. Ryges Oversættelse af Isaac Watts Taler (1755) et stukket Titelblad. Til Møntværket, som udkom 1791, men hvortil nogle Plader udførtes allerede i 1740'erne i Forbindelse med J. B. de Parthenays (s. d.) paabegyndte Beskrivelse af den kongelige Møntsamling, ætsede T. (+Thiel junior*) nogle smaa Plader med Fremstillinger af kurante Mønter. Senere arbejdede han ogsaa for Videnskabernes Selskab, der 1742-43 forhandlede med ham om Opstikning af nogle paa Proviantgaarden fundne Plader til Resens Atlas. Til første Bind af Selskabets Skrifter (1745) stak han 8 Tavler til J. F. Ramus' Afhandling ovn Nordlyset.

Som Portrætstikker arbejder Johan Herman Thiele i den jævne Haandværkstradition, der

kendetegner Arbejder af Herman Thiel(e), medens de større topografiske Blade fra omkr.

1740 viser baade Kontakt med nye Stilretninger og et væsentligt Fremskridt i kunst-

nerisk Henseende. H.D.S.

Fr. Weilbach: Thura, 1924; L. Swane: J. F. Clemens, 1929; J. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; A. Lomholt: Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942, I-II, 1942-50.

Thiele, Just Mathias, 1795-1874, Sekretær ved Kunstakademiet og Direktør for Kobberstiksamlingen, Grafiker, kunsthistorisk Forfatter. F. 13. Dec. 1795 i Kbh., d. 9. Nov. 1874 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bogtrykker Johan Rudolph T. og Anna Koed de Hemmer. Gift 1 ° 18. Marts 1829 i Kbh. med Sophie Holten, f. 4. Jan. 1806 i Kbh., d. 15. April 1835 sst., D. af Mægler, senere Statsgældsdirektør, Gehejmekonferensraad Nicolai H. og Johanne (Hanne) Cathrine Kirstine Mangor. 2° 17. Febr. 1838 i Kbh. med Hanne Aagesen, f. 3. Dec. 1819 i Kbh., d. 26. Sept. 1892 sst., D. af Justitiarius, senere Nationalbankdirektør Nicolai A. og Julie Augusta Drewsen.

Uddannelse: Besøgte som Elev i Borgerdydskolen c. 1805-07 tillige Akad.s Forb.kl., men naaede kun at lægge ind til Prøve for 2. Frihaandssk., medens Broderen, den senere Bogtrykker Hans Henrik Thiele (1787-1839) gennemgik alle 3 Skoler og var begyndt at male i Olie. Embeder: 1817-35 ansat ved Det kgl. Bibliotek, fra 1829 som Sekretær; 1825-71 Sekretær og Bibliotekar ved Akad., fra 1828 med Titel af Prof. og Bolig paa Charlottenborg; udvirkede i 1831 efter Tilskyndelse af C. F. v. Rumohr (s. d.), at en Kommission nedsattes til Udskillelse af Kbst.saml. fra Det kgl. Bibliotek, blev selv 1835 Inspektør, 1861 Direktør for den nyoprettede Kbst.saml.; 1838-39 Privatsekretær hos Thorvaldsen, hvem han havde truffet under et Ophold i Rom 1824-25; 1839 Bibliotekar ved Kongens Haandbibliotek.

Arbejder: Vides kun at have tegnet og raderet, især Landskaber; bevaret er 6 Raderinger, heraf de 4 efter hans egne Tegninger; af disse er 2 udført paa en Udenlandsrejse 1819.3 af Raderingerne er dateret med Aarene 1832 (Ekspl. i Kbstsaml.) og 1845. I Joh. Hansens Saml. (Kat. 1931, S. 163) fandtes en Akvarel +Krokkleven"; desuden Tegn. og Akvareller i Familieeje; eksperimenterede i 1860'erne med en grafisk Teknik +Photoradering*, hvorved Kunstneren raderede direkte paa en fotografisk Plade.

Thieles egentlige Betydning ligger paa det kunstneriske Omraade, som Museumsmand, Bibliotekar og som kunsthistorisk Forfatter. Foruden skønlitterære og kulturhistoriske Arb. har han udgivet: Geschichte der kgl. Kupferstichsammlung zu Kph. (1835, s. m. Rumohr), Haandbog i den Kongelige Kobberstiksamling (1863), Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker (4 Tekstog 4 Tavlebind, 1831-50), Thorvaldsens Biographi, I-IV (1851-56), Kunstakademiet og Heststatuen paa Amalienborg (1860). H.D.S.

Levnedsbog og Dagbøger i Det kgl. Bibl. - Krohn, 1889, Første Afsnit; J. M. Thiele, Biografiske Notitser ved Th. Stein, 1897; J. M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, udg. af C. Dumreicher, 1917.

Thielemann, Alfred Rudolf, 1851-1927 Maler og Bhgr. F. 8. Aug. 1851 paa Kærsgaard, Ejdrup Sogn, d. 3. April 1927 paa Filadelfia, begr. sst. Forældre: Bhgr. Chr. T. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 7. Juli 1881 med Michaela Wiehe, f. 24. Nov. 1856 i Aarhus, d. 12. Jan. 1900 paa Fr.berg, D. af Overlærer, Dr. phil., senere Rektor Frederik Vilhelm W. og Johanne Marie Drewsen. 2° med Louise v. Nieckisch-Rosenegk, f. 6. Juni 1863 i Stargaard, d. 11. Maj 1937 paa Filadelfia, D. af Adolph Carl Friedrich v. N.-R. og Louisa Sophie Luisa v. Geibler.

Uddannelse: Oprindelig uddannet som Handelsmand; besøgte Kunstn. Studiesk. under P. S. Krøyer samt Stephan Sindings Atelier. Rejser: Holland, Belgien, London. Udstillinger: Dec.udst. 1891; Charl. 1892, 95. Stilling: Leder af Thielemanns litografiske Etablissement 1872-76.

Arbejder. Malerier: En ung Pige ved sit Arbejde (udst. 1892); Portrætstudie (udst.1895). Skulptur: Buste af Papirfabrikant Chr. Drewsen (1893, Bronze paa Granitsokkel, rejst ved Strandmøllen, senere opstillet foran Ørholm Hovedgaard, tilh. nu De forenede Papirfabrikker; Ekspl. i Gips i Universitetets zoologiske Mus.). Red.

Thielemann, Christian, 1804-70, Bhgr. F. 28. Maj 1804 i Kbh., d. 28. Juli 1870 paa Kærsgaard, begr. i Ejdrup. Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Borgervæbningen Johan Christian T. og Sophie Birgitte Muller. Broder til Ferdinand og Theobald T. (se disse). Gift 6. Juli 1838 i Ajstrup med Augusta Steinthal, f. 26. April 1815 i Hamborg, døbt 29. Marts 1831 i Ajstrup, d. 17. Marts 1900 paa Fr.berg, D. af Proprietær Martin S. og Nanche (Nanette) Ochs.

Uddannelse: Elev af Akad.; besøgte fra 1819 Ornamentsk., opflyttedes Jan. 1825 fra Gipssk. til Modelsk. og nævnes indtil Nov. s. A. som Elev her; uddannede sig og arbejdede som Ornamentbilledhugger hos Lodovico Vincenzo Romanelli (s. d.).

Arbejder: Udførte som Elev af Romanelli Relieffer og dekorative Arbejder bl. a. til Chr.borg Slotskirke og til Frue Kirke; udførte efter C. F. Hansens Udkast Kongens og Dronningens Tronstole til Chr.borg (1828) med vingede Løver og Griffe (sandsynligvis udført i Faderens Snedkerværksted); udførte en lang Række Arbejder til Sorø Akademi under P. Malling, formentlig ogsaa Tronstolen flankeret af Griffe (1827); som hans eget Arbejde maa Ørnen over Universitetets Portal (Bronze) vistnok regnes. Rejser: 1829-30 en Udenlandsrejse formentlig til Tyskland og Frankrig.

Efter sin Hjemkomst fra Rejsen maatte Thielemann paa Grund af Tuberkulose opgive sin kunstneriske Virksomhed. Han blev Elev paa Agerdyrkningsinstituttet paa Mørup (søgte forgæves hertil Understøttelse fra Fonden ad usus publicos 1831), lagde sig efter Forstvæsen, interesserede sig for Jyllands Beplantning, ejede 1836-38 Kølskegaard i Vendsyssel og blev c. 1840 Ejer af Kærsgaard ved Nibe. Red.

Vilh. Lorenzen: Frue Kirke, 1927,129; M. Mackeprang: Sorø, Klosteret, Skolen, Akademiet, 11,1931, 309 f. og fig. 163 ; Fr. Weilbach: C. F. Hansens Chr.borg, 1935 (Fra Ark. og Mus., 2. Ser. II); H. Langberg i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 182.

Thielemann, Carl Georg Ferdinand, 1803-63, Arkitekt. F. 8. Marts 1803 i Kbh., d. 28. Maj 1863 paa St. Hans Hospital, begr. sst. Broder til Christian T. (s. d.) og Theobald T. (s. d.). Gift med Johanne Danilo Ferrini, f. 9. Maj 1803 i Kbh., d. 20. Dec. 1879 sst., D. af Juveler, senere Traktør Theodor Wilhelm F. og Nicoline Christine Blich. Separeret.

Uddannelse: Elev af C. F. Hansen; besøgte Akad.s Ornament- og Bygn.sk. fra 1819 og avancerede til 2. Bygn.sk. 1820; lille Sølvmed. 1820, store 1825; lille Guldmed. 1827 (En Markedsplads); Konduktør hos C. F. Hansen (bl. a. ved Fr. V.s Kapel, Roskilde, og Frue Kirke) og G. F. Hetsch (Synagogen og Ansgar Kirke); konk. forgæves om store Guldmad. ; hans Arbejde (Et Stænderhus) blev dog tilladt udstillet. Udstillinger: Charl. 1824-36 (5 G. m. 12 Arb.). Udmærkelser: C. F. Hansens Med. 1833. Embeder: Fra 1840 Lærer ved Akad.s Arkitektur-Forberedelsesklasse; vikarierede fra 1849 ved 2. Bygningsskole; Bygningsinspektør for Fyn og Nørrejylland 185160.

Arbejder: Udvidelse af Statsskolen i Rønne (1835, 45-47, 62-63 ; senere andre Udvidelser)

Bankkontoret, Bispegade 2, Aarhus (1842, nu nedrevet); Hovedbygningen til Herregaarden Vilhelmsborg, Aarhus Amt (1842-44); Om bygning af Aarhus gl. Teater i Kannikegade (1854, nedrevet 1900) ; Udvidelse af S. Kathrine Kirke, Hjørring (nordl. Korsarme og Korbuen, 1855); S. Nikolai Kirke, Vejle (Ombygning af Østgavlen, 1855-56); Katedralskolen i Ribe (1856) ; Statsskolen, Horsens (1856-57, senere Tilbygning af H. Kampmann); det gamle Raadhus, Mejlgade, Aarhus (1857 ; indre Ombygning 1907-08 ved S. F. Kiihnel); Statsskolen, Randers (1857, senere Tilbygning 1888-89 ved V. Th. Walther); Synagogen, Randers (1858) ; Det gl. Sygehus (nu kommunalt Alderdomshjem), Horsens (1858, ombygget 1911 af Chr. Fussing). Projekter: Forslag til Udvidelse af Aarhus Sindssygeanstalt (Jydske Asyl) (1856-57, dep. i Akad.s Saml.). - Tegn. i Akad. Saml. af Arkitekturtegn.

Ferd. Thielemann repræsenterer den Benklassicisme og friere Historisme, der var fremme omkr. 1850, undertiden paa en personlig og kunstnerisk værdifuld Maade. Den gennemgaaende Anvendelse af fladbuede Vinduesstik og Lisener helt ude paa Hjørnet, Lisenstilen i Ribe og Randers Skoler samt de vekslende Skifter af gule og røde Mursten i Synagogen i Randers er senklassicistiske Træk. Forbilledet for den gesimsløse Midtfronton i nederlandsk Renæssance paa Horsens Skole er sikkert Randrup i Aalborg Amt. En lignende findes paa Aarhus Raadhus. Anvendelsen af denne Form peger dog mod fri Historisme. En fri Karakter af nederlandsk Renæssance har ogsaa Forslaget til Jydske Asyl. Vilhelmsborg staar paa Overgangen til Senklassicismen, med lige Vinduesstik, et noget gammeldags Træk, men tillige med centraliserende Betoning af Midtpartiet (nu forhøjet), dobbelt gennemgaaende Baand under første Sals Vinduer og højt, helvalmet Tegltag. Betegnende for den vaagnende historiske Forstanelse er det Hensyn, Ribe Skole ved Gavlens, Taggesimsens og Indgangspartiets gotiske Præg tager til det middelalderlige Puggaard, der var Rektorbolig. Ogsaa hans Skoler har Interesse ved deres for den Tid moderne Indretning, selv om denne Indretning vel først og fremmest skyldes Skoleautoriteternes Krav. (A. )K.M.

Chr. M. Tegners Archit.album, 1853 ff., IV, 5, 6, 11-14 (Randers Skole og Synagoge, Hønsehus og Bro til Frijsenborg, Horsens lærde Skole, Aarhus Raadhus); N. L. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 36-38; Adolf Bauer: Snedkernes Tegneforening af 1837, 1887, 53; Meldahl og Johansen, 1904, 200; Danske Herregaarde ved 1920, 111, 1923, 56 (Vilhelmsborg); H. Stemann: F. Meldahl og hans Venner, 1, 1926, 21-22; III, 1929, 24, 288; Vilh. Lorenzen: Vor Frue Kirke, 1927, 128; A. Bugge: Arkitekten Chr. H. Grosch, 1928, 78; Aarhus gennem Tiderne, 11, 1940, 319-20 (Randhuset); III, 1941, 385 (Teatret); J. Hansen og K. Sinding: S. Ansgar Kirke i 100 Aar, 1942, 108; Fortid og Nutid XV, 1943, 50; Fredede Bygninger, 1944 og 1949; Danske Slotte og Herregaarde, IV, 1945.

Thielemann, Ove Theobald, 1819-1903, Bhgr. F. 29. Marts 1819 i Kbh., d. 26. Juli 1903 paa Fr.berg, Urne paa Fr.berg Kgd. Broder til Christian T. (s. d.) og Ferdinand T. (s. d.). Gift 1° 10. Aug. 1858 paa Frberg med Anna Clausen, f. 18. April 1809 i Faaborg, d. 10. Dec. 1881 paa Fr.berg, D. af Toldbetjent, senere Toldoverbetjent Erich Christopher C. og Anna Milling. 2° 25. Okt. 1902 med Adolphine Frederikke Rasmussen, f. 5. Dec. 1851 i Kbh., d. 8. Sept. 1904 sst., D. af Gørtlersvend, senere -mester, Metalstøber Peder Adolph R. og Johanne Gertrud Marie Johansen.

Uddannelse: Opt. paa Akad. 1833; avancerede til Modelsk. 1839; lille Sølvmed. 1840; arbejdede i H. W. Bissens Værksted med Modellering og Marmorhugning. Rejser: 1846 Rom (arbejdede i Bissens Værksted og huggede flere af hans Arbejder i Marmor). Udstillinger: Charl. 1838-95 (33 G. m. 49 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; 18. Nov. Udst. 1882.

Arbejder: Model af en Løve (efter Thorvaldsen) (udst. 1838, tilkendt Pengepr.); Amor filerer et Net (Basrelief efter Thorvaldsen) (Marmor, udst. 1843); Amor, der just har udskudt sin Pil (:Marmorstatue, udst. 1846); Comnor, som sørger over sin Broders Drab og Sullalin beder Comnor standse Slaget (begge Basrelieffer efter Ossian og udst. 1846); Kalypso (Marmorstatue, udst. 1857); En romersk Pige, der renser Korn (Marmorstatue, udst. 1857); En Slavinde, udstillet til Salg (Statue, udst. 1862); To brydende Drenge (Gips, udst. 1868, Ribe Mus.); David som Salmedigter (Mindetavle over Biskop H. A. Brorson) (1864, Ribe Domkirke); Monument for St. St. Blicher (Granitsokkel med Bronzebuste og Relieffer) (1866, Anlægget Borgevold, Viborg); Kraka (Gruppe, udst. 1872) ; 2 Hunde (gult Marmor) og 2 Vaabendragere (Malm) (alle 4 Figurer til Indkørselsbroen ved Frijsenborg); Mindesmærke for Godtfred

Rump (Sandstensstøtte med Bronzerelief af Aug. Saabye, Hillerød Kgd.); deltog i Mar-

morhugningen af Thorvaldsens Johannesgruppe til Frontispicen, Frue Kirke. Portrætbuster: Dr. F. V. Mansa (Marmor, udst. 1864) ; Stadsbygmester P. Malling (Marmor, udst. 1872) ; Prof. B. S. Jørgensen (udst.1878) og Prof. F. V. A. Prosch (udst. 1882) (begge Landbo- højskolen); Dr. theol. Chr. H. Kalkar (Gips, udst. 1879, Aalborg Mus.); Grev Frederik

Moltke (Marmor, udst. 1880; Portrætmedaillon i Marmor af samme paa Mindesmærke af

G. F. Hetsch, rejst 1877 i Haven ved Bregentved). Red.

111. Tid. 24. Juni 1894; L. Swane i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950.

Thielo, Johann Gerhard Wilhelm, 1735-96, Maler. F. 10. Okt. 1735 i Hannover, d. 1796 sst. Forældre : Just Anthon T. og N. N. Alerten.

Uddannelse: I Tyskland Elev af Faderen; derefter fra 1757 Elev ved Akad. i Kbh., hvor han 1758 og 59 vandt den lille Guldmed. og 5. Febr. 1759 fik Tilladelse til at konkurrere til den store Guldmed., dog uden at opnaa denne.

Arbejder: Modtog 3. Nov. 1758 80 Rdl. af Partikulærkassen for en Kopi (?) af sit Medaillearbejde til Akad. forestillende Noahs Ofring. I Akad.s Eje fandtes (if. Inventarfort. fra c. 1835) T.s 2 Guldmed.arbejder Noahs Ofring (1758) og Jephtas Døtre (1759). 1761 vendte T. tilbage til Hannover, hvor han siden virkede. Red.

Utr. K. - Th. ir. B.; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 196.

Thiess, Axel Holger, 1860-1926, Tegner. F. 17. Maj 1860 i Diernisse ved Faaborg, d. 25. Marts 1926 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Skolelærer Hans Frederik Henrik T. og Anna Caroline Liebe, adopt. Fich. Ugift.

Uddannelse: Elev fra Tekn. Sk., Odense; opt. paa Akad. Okt. 1876 og kom samtidig i Xylograflære hos F. Hendriksen; besøgte Akad. til Udgangen af 1880. Rejser: Paris 1889; desuden flere Rejser som værnepligtig under Marinen. Ildstillinger: Forum 1929.

Axel Thiess begyndte som humoristisk Tegner, Illustrator og Journalist allerede i Akademitiden (111. Tid. 1878 ff.). 1883-1900 var han knyttet til +Avisen* som Journalist og Tegner og leverede hver Dag den satiriske Forside til dette Blad. Han tegnede herefter til Vort Land, Verden og Vi og København og efterhaanden navnlig til de specielle humoristiske Blade Punch, Puk, Oldfux, Klods Hans og især Blæksprutten. Fra 1884 har han aarlig udgivet sine Tegninger. Knallerter (1884) ; Broget Selskab (1885) ; Humoresker (1886) ; Nye Humoresker (1887) ; 50 Tegninger (1888); 50 humoristiske Tegninger (1889) og herefter med denne Titel til 1903; 1915-19 udkom +Aarets Karikaturer* I-IV (Mandagsbillederne til Vort Land). Han har skrevet Folkekomedierne Gutter ombord (1889, s. m. A. Blichfeldt og Paul Marcussen) og Gennem Ild og Vand (1910) samt Marine-Minder ombord og i Land (1924; med egne Ill.). Tegn. i Kbst.saml. og i Teatermus. (satirisk Tuschtegning af Johanne Dybvad (1909)).

Axel Thiess var en af de første her hjemme, som selv illustrerede sine Dagbladsartikler. Han skildrede det kbh.ske Borgerskab, navnlig de kbh.ske Damer med særlig Forkærlighed for Bachfischtypen. Hans Tegninger var uden skarp Satire og giver Udtryk for det godmodige Københavnerhumør i Tiden om Aarhundredskiftet med Tendens mod det lavkomiske.

Red.

C. E. Jensen: Karikatur-Album, II, 1907; Journalisten, VIII, 1912, 86 (T. om sig selv); Berl. Tid. og Nat.tid. 25. Marts 1926: Pol. 26. Marts 1926; F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, Ny Udg. 1932; Satire og Humor, 1946; Folkestyret i dansk Humor, 1949.

Thijssen (kaldet van den Boom), Karel, d. før 1631, Silkevæver. Stammede formentlig fra Boom ved Antwerpen.

Havde arbejdet ved sit Haandværk (+Caffatundt gebliimeten Sammet-macher*) i Holland en Snes Aar, før han 1618 en Tid tog Tjeneste hos Landgreven af Hessen. Nævnes som Borger i Amsterdam, da han Juni 1619 af Chr. IV beskikkedes til +Generalinspektør over alle Manufakturer, der vilde blive iværksat af de ifølge hans Anvisning kommende Nederlændere eller andre Haandværkere* med 800 Rdl. aarlig Løn og Fribolig. Var senest 1620 i Kbh. som +Forvalter og Tilsynsmand* ved det da igangsatte kgl. Silkeværk. 1623 Medlem af det private Participantskab, der drev Silkeværket fra da af og til dets Nedlæggelse c. 1627-28.

Hans Signatur KT, der dog sikkert maa opfattes som Silkeværkets mere end som en personlig Signatur, findes paa en Damaskdug (1621, Rosenborg) og 2 brogede Silketæpper (1622 og 23, Moskva) med indvævede Billedfremstillinger, formentlig tegnede af Paschier Lamertijn (se denne i Supplementet) samt paa 2 Hyndebetræk med Rigsvaaben (1623, Rosenborg - og udat., Nationalmus., Stockholm).

G.B.

Utr. K. -- C. Nyrop: Niels Lunde Reiersen, 1896, 23, 27; Bernh. Olsen i T. f. Ind., 1902, 223-26; E. Mygdal sst., 1913, 176-79; samme i Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 493-99; Axel

Nielsen: Industriens Historie i Danmark, 1, 1943, 51-59; Albert Olsen i Holland og Danmark, 1, 1945, 1945,196 og L. Bobé sst., II, 1945, 371-74; Chr. IV. Særudstilling paa Rosenborg, Kat. 1948, Nr. 48.

Thill (Dyll), Evert, se under Thiele, Elert.

Thim, se Timm.

Thirslund, Jens, 1892-1942, Keramiker. F. 24. Okt. 1892 i Kolding Landsogn, d. 29. Marts 1942 i Kbh., Urne paa Hørsholm Kgd. Forældre: Købmand Jens Hansen T. og Elise Nielsine Flensburg. Gift 7. Marts 1914 i Næstved med Keramiker Stella Kähler, f. 7. Sept. 1886 i Næstved, d. 17. Juni 1948 paa Fr.berg, D. af Keramiker Herman August K. og Jansine Elisabeth Christine Berg.

Uddannelse og Rejser: Realeks. ; Malersvend; et halvt Aar paa Tekn. Sk., Kbh.; Rejser som Malersvend til Tyskland 1912-13 (studerede persisk Keramik i Berlin) og til Tyskland og Holland Juni - Dec. 1913 (studerede DelftFajanee i Holland). Stipendier: Hirschsprungs Legat 1921. Udstillinger: For. f. Kunsthaandværks Udst. i Kunstindustrimus. 1915 og 26, paa Charl. 1919 og i Den frie Udst. 1920; Kristiania 1920; Paris 1925; Svejts 1926; Róhsska Konstslójdmus., Gøteborg, 1926; Grassimuseum, Leipzig, 1927; Brooklyn 1927; Nordiska kompaniet, Stockholm, 1928; Forum 1929; Barcelona 1929; Bryssel 1935; Sep.udst. i Kunstindustrimus. 1920, Kunstnerforbundet i Oslo 1921 og 24, Kunstfor. i Amsterdam 1921, Haag 1921, Kunstfor. i Kbh. 1922 (s. m. Kai Nielsen), New York 1923, Amsterdam 1937, Stockholm 1942, Mindeudst. i Kunstindustrimus. 1942. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925; Grand prix i Barcelona 1929. Stilling: Kom til Kähler i Næstved Marts 1913 og arbejdede der i 3 Maaneder, vendte tilbage Dec. s. A.; s. m. Herman H. C. Kåhler og R. Grønholt Leder af Virksomheden fra 1917 til Nov. 1941.

Arbejder: Pottemagervarer, dekorerede med Malehorn paa Begitteler; Skaale, Vaser, Krukker, Vægfliser, Flisekaminer og -borde, med Lustrer paa Pottemagerler, dekorerede med figurlige Motiver og frit formet Rankeværk i unikt Penselmaleri; senere tillige ogsaa udekorerede Varer med Tinglasur; figurlige Udkast til Petersen & Petersen, af Bogbinder Niels Petersen sat i Ramme og anvendt til graverede Bogbinderstempler. - Arbejder i Kunstindustrimuseerne i Kbh. (Keramik og 2 Mapper med Tegninger), Oslo, Gøteborg (Róhsska), Krefeld (Kaiser Wilhelm-Mus.), Dresden, Leipzig (Grassimus.), Nationalmus. i Stockholm, Thaulow-Mus. i Kiel, Stedelijk Museum i Amsterdam, Metropolitan Mus. i New York, Museerne i Melbourne, Newark og Toronto. - Udgav 1939: Kåhler-Keramik gennem 100 Aar.

Jens Thirslund er en af de lyse Skikkelser i dansk Keramik. Hans første Begittelersarbejder blev ikke bemærkede, men da han i 1919 kom frem med sit Penselmaleri i Kåhler'-ske Lustrer - et optimistisk Sinds inspiratoriske Indfald, frit og frejdigt gjort, med hele Ungdommens Humør og Ynde - henrev han alle ved sin Charme. Han var et af sin Epokes mest sprudlende Talenter, tillige en Keramiker, der lige overlegent beherskede sin Kunstart teknisk, stofligt og koloristisk. Ved hans Død fremdroges en stor Mængde Udkast, tegnede med Pen eller Pensel og Blæk eller Farve paa ofte meget tilfældige Papirstykker. Disse Tegninger udgør en ikke mindst værdifuld Del af hans Værk. De viser Nerven i hans Begavelse og hans Talent i dets frieste Udfoldelse. S.8-z.

Skønvirke, 1914-15, 100; Henry Madsen sst., 1919, 114, 124; Ivan Munk Olsen sst., 1920, 81-88; Jacob Prytz sat., 1921, 88, 91; Georg Nygaard sst., 1922, 187 ; E. Hannover i Det danske Kunstindustrimusemns Virksomhed, 1919, 67; 1920-21, 100 107, 116, 131; W. Jakstein i Der Kun twanderer, 1920-21 61-62; Sig. Schultz i 111. Tid., 1920, 410; Berl. Tid. 15. og 18. April 1.922, 30. Marts 1942 (K. Flor, Jacob E. Bang), 1. Okt. 1942 (X. Manicus); Nat.tid. 30. arts og 30. Okt. 1942 (begge Sig. Schultz); Pol. 30. Marts 1942 (K. Borchsenius); Nyt T. f. Kunstind., 1942, 65 (Jacob E. Bang); Erik Lassen i Keramik, red. af Johs. Andersen og V. Sten Iløller, 1946, 385-86; Merete Bodelsen i Kat. for Kunstnernes Efteraars Udst., 1947, 34-35.

Thirslund, Jens Herman Joachim, f. 1918, Maler. F. 3. Jan. 1918 i Næstved. Forældre: Keramiker Jens T. (s. d.) og Hustru. Broder til Lars T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Elev af Grafisk Sk. Efteraarssem. 1950. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1945-46, 48; +17 i alt@ 1948-49; Sep.udst. hos Henning Larsen 1947, 48.

Har udstillet Malerier og især store Tegninger i Blyant og Sortkridt med figurlige Motiver

af meget særpræget Indhold. Red.

Thirslund, Lars Henrik, f. 1922, Keramiker. F. 10. Aug. 1922 i Næstved. Broder til Jens Herman Joachim T. (s. (1.). Gift 12. Okt. 1951 med Maler Marianne Herlufsdatter Hansen, f. 27. Okt. 1931 i Milwaukee, Wisconsin, U.S.A., D. af Forstkandidat, Direktør Herluf Hofman H. og Bodil Lindgren.

Uddannelse: Student 1941; Elev paa Kunsthaandværkersk.s keramiske Afd. (under Olaf Stæhr Nielsen) Efteraar 1942 - Foraar 1945; Volontør paa Fuurstrøm Fajanceværk, Ravnholm, Sommeren 1944. Rejser: 1946 Stockholm; 1947 Norge; 1948 England, Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1947 ; Charl. 1948 ; Sep.udst. i Den Permanente, Vesterport, 1949 (s. m. Nis Stougaard), +Trefoldigheden* 1949.

Arbejdede hos Bing & Grøndahl 1945-46, paa Fabrikken Søholm i Rønne 1946-50. Eget

Værksted i Kbh. Febr. 1950. Har udført Relieffer i Chamotteler med Blyglasur, Vaser,

Skaale m. m. i Fajance med hvid Tinglasur eller farvede Blyglasurer. Endvidere tre Relieffer til Huse i Rønne med Motiver fra Byens Evakuering og Bombning 1945 og dens Genop-

bygning samt Linoleumssnit. Red.

R. Dahlmann Olsen i Ark. U., 1950, 40.

Thisted, Jacob Valdemar, 1865-1935, Arkitekt. F. 25. Maj 1865 i Gram, d. 21. Aug. 1935, begr. i Vinderød. Forældre: Apoteker James Ogelwie T. og Johanne Gjeding. Gift 27. Dec. 1900 i Kbh. med Helga Marie Kirstine Augusta Hatting, f. 7. Dec. 1868 i Kbh., d. 20. Aug. 1933 sst., D. af Løjtnant, Assistent, senere Kontorchef i Finansministeriet Valdemar Arthur Lannes Achilles H. og Marie Dorothea Petersen.

Uddannelse: Tømrersvend; dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. paa Akad. Sept. 1884; Afgang Jan. 1899. Stipendier: K. A. Larssen. Rejser: Italien (med et længere Ophold i Florens). Stilling: Arkitekt for AIS Privatbanken i Kbh.

Arbejder: Postbygning i Middelfart (1906, nu anvendt til andet Formaal) ; Ansgarskirken, Maagevej 33 (1933); endvidere Villaer, bl. a. eget Hus, Norgesmindevej 19 (1908). Projekt: Bank i Herning (1911, efter bunden Konk.). A.

Arch., 1908-09, 73-74 (Villa, Norgesmindevej); 1910-11, 385-86 (Bank i Herning).

Thobias, - 1570 -, Maler. Malede 1570 2 Vaaben til enfor længst forsvundet Urskive i

Sorø Kirke. C.A.J.

Danm. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38.

Thod-Christensen, Edelmann, se Edelmann, Thod.

Tholle, Johannes Emil Immanuel, f. 1891, Havearkitekt. F. 15. Nov. 1891 i Marstal. Forældre: Sognepræst, sidst i Rise Provst Thorvald Henrik Jacob T. og Johanne Petrea Plum. Gift 29. Marts 1914 i Holbæk med Helga Karoline Margrethe Andersen, f. 3. Nov. 1891 i Marstal, D. af Skibsfører Albert Minor A. og Eline Rasmussen.

Uddannelse: Præliminæreks. 1908; derefter uddannet i Handelsgartneri, Planteskole og Herregaardshave; Havebrugskandidat 1914; arbejdede 1916 paa Tegnestue dels hos Havearkitekt J. P. Andersen, dels hos Birger Errboe; Assistent paa Vestre Kgd. 1917-18; selvstændig Virksomhed som Havearkitekt fra 1918. Stipendier fra Landbrugsministeriet (2 Gange), fra For. af danske Ugeblade og Fagblade, fra Rejsestipendieforeningen. Rejser: 1921, 45, 46, 47 og 48 Sverige; 1923, 36, 37 og 38 Tyskland; 1925 England, Belgien, Frankrig; 1930 Østrig, Italien; 1937 og 38 Norge; 1938 Tjekoslovakiet; 1938 og 46 Finland. Stillinger og Hverv: Havemedarbejder ved Berl. Tid. 1918-20, ved Hus og Hjem fra 1921; Lærer ved Teknologisk Inst.s Gartnerklasser 1928-31 og 1936-39 og ved Alm. dansk Gartnerfor.s Aftenundervisning 193134; Medl. af Best. for For. af danske Havebrugskandidater 1922-26, Formand 1933-40; Medl. af Best. for Kbh.s Kreds af Alm. dansk Gartnerfor. 1923-48, af Foreningens Repræsentantskab fra 1930, af Best. for For. for Kirkegaardskultur fra 1926; Redaktør af Vore Kirkegaarde fra 1927; Medstifter af Dansk Havearkitektfor. 1931 og af Selsk. til Kbh.s Hist. og Topografi 1936; Medl. af Repræsentantskabet for For. af danske Ugeblade, Fagblade og Tidsskrifter 1933-34, af dens Best. 1938-41, af Fællesraadet for Havekultur og Landskabsgartneri 1941, af Best. for Dansk Forfatterfor.s V-Gruppe fra 1945, af Best. for For. til Hovedstadens Forskønnelse og af samme For.s kunstneriske Udvalg 1949, af Boligministeriets Udvalg for Fr.berg Bakke og af Egnsplanudvalget s. A.

Arbejder: Kirkegaarde i Rinkenæs (1935), Graasten (1937), Sønderborg (1941) og Mølholm (1948); Kirkegaardsudvidelser i Viborg (1927), Nykøbing S. (1935), Hørsholm (1936), Fakse (1942), Stubbekøbing (1943), Dragør (1947) og Frederikssund (1949); Søparken i Bagsværd (1941) ; Mindeanlæg i Rinkenæs (1939), Marstal (1948, s. m. Billedhugger Gunnar Hammerich) og Sønderho (1949, s. m. Billedhugger Elo). Litterære Arbejder: En udstrakt Virksomhed omfattende Personalhistorie, Faglitteratur, journalistiske og lyriske Arbejder; af faglitterære Hovedarbejder kan nævnes: Danske Gartnere (1927) ; Danske Havebrugskandidater (1932-37, s. m. A. Pedersen); Kirkegaardshaandbog (1933); Danske Gartnerivirksomheder, I-III (1934-36) ; desuden Artikler i Nordisk ill. Havebrugsleksikon, amtshistoriske Aarbøger og en Række Blade og Tidsskrifter.

Johannes Tholle er som Havearkitekt og Skribent uhyre produktiv. Hans Arbejder bærer paa godt og ondt Præg af Orientering mod den Kreds af Fagfolk, der sluttede op om det tyske Tidsskrift Gartenkunst og som repræsenterede en oprindelig noget tør Formalisme, der i 30'erne fik en stærk Islæt af Naturromantik. Boye.

Tholle, Carl Julius Gundersen, 1831-71, Arkitekt. F. 21. Juli 1831 i Kbh., d. 7. Nov. 1871 i Viborg, begr. sst. Forældre: Skomagermester Heinrich T. og Ane Marie Gundersen. Gift 19. Juni 1866 i Borbjerg med Mathilde Frederikke Olsen, f. 19. Marts 1834 i Helsingør, d. 6. Okt. 1916 paa Fr.berg, D. af Overlærer, senere Rektor Frederik Christian O. og Marthe Helena Andrea Schiitte.

Uddannelse: Murerlærling, blev Svend; fik allerede 1841 Adgang til Akad.s Skoler; opt. i første Elementarkl. Jan. 1844; gennemgik de forsk. Klasser og blev Marts 1852 Elev af Arkitektursk.; Elev af G. F. Hetsch; lille og store Sølvmed. 1855; lille Guldmed. 1863 (Et fyrsteligt Landslot) ; Bygningskonduktør hos L. A. Winstrup (i Flensborg 1854) og N. S. Nebelong. Stipendier: Classenske Fideikommis 1864; Akad. 1868. Rejser: 1864 Tyskland; 1868-69 Tyskland, Østrig, Italien. Udstillinger: Charl. 1855-63 (3 G. m. 3 Arb.).

Arbejder: Hovedbygningen paa Herregaarden Nedergaard paa Langeland (1867); Forlystelsesstedet Salonen ved Anlægget Borrevold, Viborg (1866-67); Proprietærgaarden Charlottelund paa Langeland (1867-68); Karrebæksminde Præstegaard (1867-68); Hedeselskabets(oprindeligKreditforeningens)Bygning, Hjultorvet, Viborg (1868); Sparekassens ældre Bygning, S. Mathias Gade 47, Viborg (1868, senere Tilbygning af H. C. Amberg (1889) ; Graverbolig paa Viborg Kirkegaard (1868); Taarn paa Harre Kirke, Viborg Amt (1869); Stuehus paa Langergaard (1870-71); Nytorv 3, Viborg (1870); Præstegaarde i Farsø (1870) og i Højslev (1871); Eksercerhus og Depotbygning, Viborg (1871-73); Raad-, Ting- og Arresthus, Viborg (færdiggjort efter Tholles Udkast af V. Th. Walther 1872-74). Restaureringer og Ombygning: Tranekær Slot paa Langeland (1862, s. m. N. S. Nebelong); Genopbygning af Viborg Domkirke (1864-71 s. m. N. S. Nebelong; fortsat og afsluttet 1876 af H. B. Storck). Projekter: Konk. om Det kgl. Teater 1870-71.

Julius Tholle hørte til Senklassicismens Retning og arbejdede med de forskellige stilistiske Særstrømninger af denne: Schinkelsk Klassicisme (Udkast til Beboelses- og Forretningsejendomme), italiensk Villastil (Charlottelund paa Langeland, if. T.s egen Udtalelse), italiensk Renæssance (Hedeselskabets Bygning, Nytorv 3 +i Bramantes eller B. Peruzzis Manen) og desuden enkelte Gange blot paa en jævn og naturlig, næsten stilløs Maade (Højslev Præstegaard). Ogsaa Tidens Interesse for en stoflig Fremhæven af Murværket delte T. (Eksercerhuset i Viborg). Uden at være nogen stor Kunstner er han som Senklassicist i Besiddelse af en kultiveret Smag. Som de øvrige Senklassicister var T. svagere, naar han arbejdede i historiske Stilarter, navnlig naar det drejede sig om finere og mere sammensatte Former. Bagsiden af Viborg Raadhus med Arresterne er interessantere end Forsiden. Som mangeaarig Konduktør for N. S. Nebelong ved Viborg Domkirkes Restaurering kan han næppe frakendes Medskyld for Kirkens Ødelæggelse, selv om det maa erindres, at Høyen var den virkelig drivende Kraft. - Til T.s Minde blev stiftet et Legat +til Viborg Domkirkes indre Udsmykning* med kgl. Konfirmation af 16. Jan. 1873. (A.)K.M.

Breve og Tegn. i Det kgl. Bibl.; Tegn. i Akad.s Saml. af Arkitekturtegn. - Danske Mindesmærker, I, 1869, Tvl. XXVIII (Lit. eft. Tegn. af J. T.: Viborg Domkirkes Indre); Danske Herregaarde ved 1920, II, 1923, 415-21(Nedergaard); P. Severinsen: Viborg Domkirke i 800 Aar, 1932, 505-09; Viborg Købstads Hist., I, 1940, 261 (Eksercerhus og Depotbygning); II, 1941, 478 (Legat); Jyllands-Posten 12. Okt. (Viborg Domkirke) og 8. Nov. 1871 (Nekr.); Viborg Stiftstid. 18. Juli 1931 (Viborg Domkirke).

Thomas Billedhugger, se Frantzen, Thomas.

Thomaschefsky, Carl Friedrich, c. 1754-82,

Porcelænsmaler. Begr. 28. Juni 1782 i Kbh. (Petri). Ugift. Brogedmaler ved den kgl. Porcelænsmanufaktur i Berlin fra c. 1765. Tilbød i Marts 1780 s. m. P. H. B. Lehmann og M. Cadewitz (se disse) Den kgl. danske Porcelainsfabrik sin Tjeneste og ankom s. m. de 2 andre til Kbh. i Aug. s. A.; fik n. A. dansk Indfødsret. Arbejder kan ikke paavises. B.L.G.

Karl Madsen i T. f. Kunstind., 1893, 77, 80; E. Hannover:

Keramisk Haandbog, II 2, 1924.

Thomassen, Ole, f. 1919, Arkitekt. F. 1. April 1919 paa Fr.berg. Forældre: Forfatter Enar Carl T. og Agnes Sophie Rossing. Gift 28. April 1945 i Kbh. med Sygeplejerske Gunvor Birgitte Mygind, f. 5. Jan. 1923 paa Fr.berg, D. af Overlæge Sidney Holger M. og Kirsten Christensen.

Uddannelse: Student 1937; opt. paa Akad. Okt. 1938; Afgang Sept. 1943. Stipendier: K. A. Larssen 1949 og 50. Rejser: Kortere Rejser til England, Skotland, Italien; 1950 Holland, Belgien, Frankrig, Svejts, Italien. Udstillinger: Charl. 1944, 48. Stillinger: Arkitekt i Stadsingeniørens Direktorat (Byplankontoret) fra 1943.

Arbejder. Projekter: Byplan for Drejø (1942, s. m. Børge Glahn og Troels Smith);

Forslag til Andelsbrug (1946, s. m. Jens Mollerup); Legepark for Børn i Hvidovre (1. Pr.

1948, s. m. Poul Erik Skriver). Har desuden skrevet Kronikker og Artikler i Dagblade og

Tidsskrifter (bl. a. i Arkitekten, Byplan og Tidsskriftet A5) og været Medarbejder ved

Statsradiofoniens Grundbog +Det kommunale Selvstyre* (1949). K.H.J.

Ark. U., 1942, 1.58-61 (Drejø); 1946, 109-11 (Andelsbrug);

Ark. M., 1952, 52-55 (Legepark i Hvidovre).

Thomason, Peder, - 1698 -, Bhgr. Gift med Cathrine Ionædatter. Boede 1698 i St. Kongensgade i Kbh. Red.

Utr. K.

Thomisen, Daniel, se Tommisen, Daniel.

Thommesen, Erik, f. 1916, Bhgr. F. 15. Febr. 1916 i Kbh. Forældre: Civilingeniør Harald T. og Ester Klinte. Gift 24. Aug. 1940 i Kbh. med Kunstvæver Anna Olivia Jepsen, f. 10. Sept. 1908 i Kbh., D. af Styrmand, senere Kaptajn Jep Olivarius J. og Anna Sørine Louise Slengerik.

Uddannelse: Student 1934; studerede en Tid Zoologi; som Bhgr. Autodidakt. Stipendier: Mette Kathrine Løvtorp 1949; Emma Bærentzen 1950; Akad. 1950; C. C. Hall 1950. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940-43, 50; Teltudst., Bellevue, 1941; Høstudst. 1944, 47-49; Skandinaverne 1939 (Charl.), 40 (Stockholm); Unesco, Paris, 1946; Dansk Kunst idag 1947; Unionen, Fredericia, 1947 ; Abstrakt Kunst 1947 (Vandreudst. i Skandinavien); Abstrakt Udst. i Reykjavik 1948; Ung dansk Kunst 1950; Sep.udst. Dec. 1937 - Jan. 1938 (s. m. Carl Simon Olsen), 44, 45 (s. m. Else Alfelt), 47 (retr.), 47 (Aarhus, s. m. Erik Ortvad), 48 (s. m. fl. a.), 49 (Randers, s. m. Carl-Henning Pedersen), 49 og 50 (begge s. m. Anna Thommesen). Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft.udst. 1948-49, af Komiteen for Biennalen 1948-51.

Arbejder: Mand. Træ (1938); Kvinde. Træ og Mand og Kvinde (begge 1939); Skulptur. Granit (1941) : Kvinde. Træ (1943) ; Pige med Fletninger (1944) ; Mor og Barn. Træ (1945) ; Buet Form. Træ (1945) ; Mand og Kvinde og Pige med Fletninger (begge Træ, begge 1948); Hoved. Granit (1950).

I sine abstrakte Skulpturer har Erik Thommesen navnlig studeret Forholdet mellem Formsprogets statiske og dynamiske Virkemidler. I det enkelte Værk afslører hans Stræben sig dels ved Arbejdet med et begrænset Antal elementære Former, der holder hinanden i Balance, dels i hans Følelse for en levende bevæget Linierytme. Der fremkaldes herved det dobbelte Indtryk: statuarisk Fasthed og bestandig Vækst. T.s Arbejder er i udpræget Grad Rundskulpturer; de ejer Naturformernes enkle, organiske Kraft. I nogle lægger han bevidst Vægt paa at understrege Mellemrummenes Betydning for Helhedsvirkningen. Han foretrækker en knap, monumental Udtryksform, men afslører, navnlig i sine slanke, yndefulde Træfigurer, et lyrisk, følsomt Temperament. T.s Kunst kendetegnes ogsaa ved hans forfinede Materialefornemmelse. Den kommer til Udtryk, baade naar han arbejder i sit Favoritmateriale Træet og understreger dettes Spændstighed ogstoflige Skønhed, naar han hugger i den tunge Granit og betoner sin Følelse for Stenens Tyngde og Haardhed, og naar han former sine mindre Skulpturer i Ler. +At lade Naturen tale gennem sige uden at tilstræbe naturalistisk Lighed er T.s Opfattelse af sit Maal, og under denne Synsvinkel maa Titlerne paa hans Arbejder læses. P.L.

Ejler Bille i Helhesten, 11, 1944,158; Ole Sarvig i Paletten, Nr. 4, Gøteborg, 1946; H. Rostrup i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950; Pol. 22. Sept. 1947, 22. Nov. 1948 og 22. April 1949 (alle K. Borehsenius); Soc. Dem. 4. Maj 1949 (Kronik af L. Swane); Nat.tid. 4. Maj 1949 (J. Zibrandtsen); Land og Folk 4. Okt. 1947 (Fastholm) og 2. Maj 1950 (O. Gelsted); Aftenbladet 3. Maj 1949 og 9. Maj 1950 (P. Liibecker); Erik Thommesen i Kat. til Kunsthaandværkets Foraarsudst. 1950.

Thommissen (Thønnesen), Thommis, - 1621-25 -, Maler. Fik 7. Maj 1621 til 11. Nov. 1622 fast Løn af Kongen; omtales 1622 som Maler paa Bremerholm, fik da og senere Betaling for Malerarbejde paa Orlogsskibene og Rosenborg samt 1625 (s. m. Morten Paaske) for at staffere det danske Vaaben og male Faner.

G.B.

Utr. K. -Friis: Saml., 1872-78, 35; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 99.

Thoms, Jørgen, f. 1917, Bhgr. F. 21. Marts 1917 i Kbh. Forældre: Assistent, senere Ekspeditionschef ved Belysningsvæsenet, Organist Thomas Jens T. og Mary Elvira Dorthea Johansen. Gift 27. Jan. 1945 i Kbh. med Kirsten Gunnersen, f. 17. Aug. 1920 i Nakskov, D. af Malermester Erik Axel G. og Ingeborg Thorsen.

Uddannelse: Oprindelig uddannet som Maler hos Gerda Strøm (1932) og Axel Bredsdorff (1935); Kommunelærereksamen 1938; forb. til Akad. af Bizzie Høyer 1944-45; besøgt dette fra Eft. 1945 til Jan. 1950, dels under E. Utzon-Frank, dels under Johs. Bjerg; lille Guldmed. 1948. Stipendier: Charl. Udst.s Legat 1947; Carl Jul. Petersen 1947; Akad. 1948; Dronn. Alexandra 1949; Ole Haslund 1950; Zach. Jacobsen 1950. Rejser: 1947 Holland; 1948 Frankrig; 1949 Italien; 1950 Stockholm; 1951 Oslo. Udstillinger: Charl. 1945, 47-50; Internat. Udst. af udendørs Skulptur, Antwerpen, 1950; Sep.udst. 1946 (Malerier, Akvareller og Skulptur). Udmærkelser: 3 Pr. (s. m. Carl Lobedanz) i Konk. om Frihedsmindesmærke til Roskilde 1949. Stilling: Kommunelærer ved Fr.berg Kommune fra 1939.

Arbejder: Staaende Mandsfigur (Gips, udst. 1945) ; Kvinde, der sætter sit Haar (udst. i Gips 1947); Ung Kvinde (Gips, lille Guldmed. 1948); Suzanne (Bronze, 1948-49; Krabbesholm Sanatorium, Skive); Den ny Tid (Gips, udst. 1950). - Har arbejdet med Grafik. Red.

Thomsen, Alfred Engel, 1853-1934, Arkitekt. F. 1. April 1853 i Opager, d. 14. Marts 1934 i Kbh., Urne paa Bispebjerg. Forældre: Skolelærer Claus T. og Bolette Engel. Gift l ° 20. Maj 1882 med Alma Joachimine Sønderup, f. 20. Maj 1855 i Braaby ved Sorø, d. 15. Dec. 1901 i Kbh., D. af Forpagter, senere Kammerraad Christian Conrad Sophus S. og Emma Emilie Petersen. 2° 1904 med Astrid Emma Lisbeth Møller, f. 30. Marts 1881 i Kbh., d. 28. Juni 1933 sst., D. af Bankbogholder Christian Vilhelm M. og Christiane Cecilie Jørgensen.

Uddannelse: Murerlærling fra 1868; dimitt. fra Tekn. Sk. Juni 1871; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Marts 1878; Medarbejder hos Vilh. Klein (bl. a. franske Kunstudst.s Bygn. 1888). Udstillinger: Charl. 1888; Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Embeder og Hverv: Bygn.inspektør i Kbh. 1889; Medl. af Best. for Akad. Arkitektfor.; Opmand ved Voldgiftsretten for Murer- og Stenhuggerlavet.

Arbejder: Nørrebrogade 45 (1877); Strandvej 32 D (1882 ; nedrevet); Frederiksborggade 4 (1887); Børnehjemmet af 1870, Helgesensgade 2 (1889) ; Marienlyst Dampmølle med

Direktørbolig, Nakskov (1890); Menighedshuset, Valby Tingsted 7 (1896) ; Ungdoms-

hjemmet Skovtofte, Hummeltoftevej 139, Lyngby (1897); Hovedbygning for A/S Atlas,

Nørrebrogade 198 - Nordre Fasanvej 235 (1897) ; Pakhus- og Kontorbygning for Fælles-

foreningen for Danmarks Brugsforeninger, Ny Toldbodgade 27-29 (1898); Fabriksbygning

for Aug. Neubert, Viborggade 78 (1899); Skindergade 45-47 (1899-1900, s. m. Laur.

J. Larsen); Tilbygning til S. Johannes Gæstehjem, Ryesgade 28 (1901) ; Amagertorv 11

(1903); Nansensgade 59-63 (1905); Murersvendefor.s Stiftelse, Murergade 12 (1905,

præmieret); Fabriksbygning for De danske Bomuldsspinderier, Skolegade 12 (1907-10,

med senere Udvidelser); Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne, Anker Heegaards Gade 4 (1908-10); Stiftelsen Kong Frederik VIII.s Minde, Frijsenborg Alle 60-76 (1918); Fabriksbygning for Laur. Knudsens mekaniske Etablissement, Haraldsgade 53 (1920-21, s. m. Robert Hansen og Ingeniør V. Hougs). A.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1899-1900, 230-34 (Skindergade 45-47), 241-47 (Projekt til Forretningsbygninger i Citykvarteret); Arch., 1901-02, 14-16 (Projekt til Opfostringshjem paa Strandvejen); 1903-04, 199-200 (Amagertorv 11); 1905-06, 325-26 (Murersvendefor.s Stiftelse); 1910-11, 361-64 (Anker Heegaards Gade 4);1914-15, 37-38 (25 Aar som Bygn: inspektør); 1923, 103 (70 Aar); Ark. U., 1933, 68 (80 Aar); 1934, 79 (Nekr.); Heinrich Hansen: Bygningskommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygningsvæsen, 1931, 86; Erik Schiødte i 111. Tid., 1907-08, 320; Berl. Tid. 31. Marts 1923 (70 Aar).

Thomsen, Arnoff, f. 1891, Bhgr. F. 27. Marts 1891 i Aarhus. Forældre: Tømrermester Thomas Christian Arnoff T. og Karen Pedersen. Gift 2. Aug. 1922 i Kbh. med Olga Camilla Cordula Nielsen, f. 22. Sept. 1878 i Ordrup, D. af Gartner, Frugtimportør Johan Wilhelm N. og Kirsten Maria Højsager.

Uddannelse: Student 1910; Band. phil. n. A.; studerede en Tid Litteraturhistorie og Filosofi, samtidig med at han gik paa N. V. Dorphs Malersk. 1910-11; Elev af Académie Ranson, Paris, med Maurice Denis som Lærer Jan. 1912 - Juni 1913 ; opt. paa Akad.s Malersk. Sept. 1913, aflagde efter et Par Mdr.s Forløb Prøve som Bhgr. og besøgte Bhgr.sk. til Febr. 1916. Stipendier: Akad. 1924, 28 og 31; Raben-Levetzau 1926; Dronn. Alexandra 1929; Hjelmstjerne-Rosencrone 1931; Zach. Jacobsen 1937; Ancker 1940; Dansk Forfatterforbunds Legat 1945. Rejser: 1912-13 Paris; 1922 Tyskland, Østrig, Svejts; 1924 Tyskland, Østrig; 1929 Paris, London. Udstallinger: Charl. 1920, 22 ; Kunstn. Eft. 1923 ; Grønningen 1929; Forum 1929; Den frie Udst. 1931, 34-36, 38, 40 ; Oslo 1931; Biennalen 1936 ; Riga 1936; Warszawa 1936; Ungarn 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. sst. 1941; Den frie Udst.s Tegnere 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Udmærkelser: Eckersbergs Med. 1936. Hverv: Medl. af Akad.raadet fra 1940, af Gallerikommissionen fra 1945.

Arbejder: Kong Balthazar (1919, Statuette i delvis forgyldt Egetræ); Dommedagsengel (udst. 1923, Statuette i forgyldt Egetræ); Engel med en Vægt (udst. 1931, Statuette i Moseeg); Hvilende Næsehorn (1934, Saxbo Stentøj, Den danske Klub, London); Digter som Rekonvalescent (1936, Bronzebuste, Eckersbergs Med. 1936, Aarhus Mus.); Portræt af en ung Kvinde (1937, Bronzebuste, Vestre Borgerdydskole) ; Buste af Søren Kierkegaard (1939, Euville-Kalksten, Kunstmus.); Glasmaleri Den gode Hyrde til Tingjellinge Kirke (1950) ; Emil Aarestrup Medaillen (i Anl. af Digterens 150 Aars Fødsel) (1950). Litterære Arbejder: Digtsamlingen Himlens Ild (1944); 2 lyriske Dialoger: Fidias og Zeus (Den frie Udst.s Kat. 1948) og De to Skygger (sst. 1951) ; Artikler om Kunst bl. a. i Tidsskriftet Danmark.

Arnoff Thomsens første træskaarne og delvis forgyldte Statuetter vakte Opmærksomhed,

fordi de havde deres egen Form og Stofbehandling, deres egen Opfattelse i Motivets

Fortolkning. Senere gik han videre til andre Materialer. Nogle af Busterne huggede han

direkte i Stenen uden Model (fx Søren Kierkegaard). I saadanne Arbejder, ligesom ogsaa

i den sikkert komponerede og karakterfuldt iagttagne Bronze, Digter som Rekonvalescent,

har T. søgt en kraftig Form af massiv Virkning, der udvikler sig logisk klart og med bestemtTagen-Stilling til Forholdet mellem Formens egen Plastik og det omgivende Rum. Hans

Produktion flyder langsomt, men han gaar sin Vej selvstændigt, slider sig gennem de

plastiske Problemer paa egen Haand, egentlig paa en Maade, som ikke lader ane den litterære

Aare, der har bragt ham Anerkendelse for de Digte, hvormed han endnu en Gang overra-

skede Samtiden. s.s-z.

Hver s. Dag, 2. Juli 1920; Andreas Friis i Den frie Udst. Kat., 1936, 5-6; Ekstrabl. 17. Febr. 1944 (Kronik af Kai Friis Møller om Digtsamlingen: Himlens Ild); Nat.tid. 25. Marts 1951 (Int.).

Thomsen, August Carl Vilhelm, 1813-86, Maler. F. 3. Sept. 1813 i Glyksborg, d. 5. Sept. 1886 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Forældre: Malermester, Tegnelærer Peter T. og Charlotte Benholdt. Gift 10. Dec. 1850 i Kbh. med Marie Louise Richardt, f. 7. April 1818 i Brede, d. 26. Juli 1898 i Kbh., D. af Forpagter, senere Bogbinder Johan Joachim R. og Johanne Frederikke Bohse. Søster til Malerne Joachim Ferdinand og Johan Carl R. (se disse).

Uddannelse: I Malerlære hos Faderen; opt. paa Akad. 1833; avancerede til Gipssk. Marts 1834, til Modelsk. Marts 1835; lille Sølvmed. 1837, store 1838; konk. forgæves til lille Guldmed. 1839; arbejdede i Akademitiden som Dekorationsmaler i Kbh. Udstillinger: Charl. 1837-41, 43-46, 48, 50-52, 54-61, 66-68, 70-80; Nord. Udst. 1872.

Arbejder. Altertavler o. l.: Simeon og Anna i Templet (1840, Vester Aaby Kirke); Fremstillingen i Templet (udst. 1841; Skitse hertil i Bornholms Mus.); Jesus i Templet (1843, Søborg Kirke i Nordsjælland); Kristi Daab (1845, Falkerslev Kirke); Kristus velsigner Børnene (1846, Gershøj Kirke); Nadveren (1848, Brahe Trolleborg Kirke); Kristi Opstandelse (1849, Krarup Kirke); Kristus aabenbarer sig for Apostlene (Sædder Kirke); Forklarelsen paa Bjerget (1864, Højerup gl. Kirke); Korsfæstelsen (1876, Øde-Førslev Kirke, senere flyttet til Skibets Nordøsthjørne); Mariæ Bebudelse (Daastrup Kirke); Lader de smaa Børn komme til mig (Varpelev Kirke); desuden Gangen til Golgatha (1844, Kapellet paa Glyksborg) og en Række Billeder med historiske Motiver fx Hans Tavsen prædiker i Viborg (bestilt af Chr. VIII, købt af Fr. VII, fra 1876 i Helligaandskirken; 2 Skitser til samme forh. Joh. Hansens Saml.); Gengivelse af Parthenonfrisen til Slottet i Kristiania; Genrebilleder, enkelte Portrætter og i de senere Aar navnlig Landskaber med Motiver fra Dyrehaven og Charlottenlund.

Red.

K. F. Wiborg: Konstudst. i 1841, 1841, 46; Auk.kat. 28. Nov. 1898 (Dødsbo).

Thomsen, Carl Christian Frederik Jacob, 1847-1912, Maler, Tegner. F. 6. April 1847 i Kbh. d. 4. Okt. 1912 sst., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Postmester i Randers, senere Kammerraad Ludvig Frederik T. og Elise Johanne Christiane Schlegel. Gift 13. Okt. 18 7 6 paa Fr.berg med Petra Elise Sophie Charlotte Diechmann, f. 4. Okt. 1848 i Kbh., d. 20. Marts 1926 sst., D. af cand. theol., Lærer, senere Sognepræst i Stubbekøbing Hans Anthon Severin Lobedanz D. og Elise Cathrine Bjerring.

Uddannelse: Student 1865; cand. phil. 1866; dimitt. til Akad. fra Fr. Vermehren; opt. Okt. 1866 ; Afgang som Maler Juni 1871 (Lærere

Wilh. Marstrand og Fr. Vermehren). Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1876, 81 ; Aneker 1903. Rejser: 1875 og 76-77 Italien; 1880 Tyskland (s. m. Zahrtmann) ; 1882 Wien (s. m. Otto Haslund); 1878, 81 og 89 Paris. Udstillinger: Charl. 1869-1913 (43 G. m. 141 Arb.); Nord. Udst. 1872, 83, 88; Dec.udst. 1881; Wien 1882 ; 18. Nov. Udst. 1882, 1942 ; Paris 1889; Berlin 1891; Kleis 1892; Miinchen 1892; Antwerpen 1894; Lybæk 1895; Stockholm 1897 ; Paris 1900 ; Raadhusudst. 1901; Jødisk Udst. 1908; For. f. nat. Kunst 1909 (Sep.udst.), 26, 50, 51 ; Forum 1929 (Bogkunst); Hvad Forum udelod 1931; Sep.udst. 1887 og 92 (Kunstfor.). Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1879 ; Aarsmed. 1 ° 1887 ; Udst.med. 1888; Mention honorable, Paris, 1889; Guldmed., Miinchen, 1892, Antwerpen, 1894; Sølvmed., Paris, 1900; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1888; tit. Prof. 1901. Stillinger og Hverv: Medl. af Akad.raadet 1890-1912, af Censurkomiteen ved Charl. 1899-1912, af Indkøbskomiteen 1907, af Skoleraidet 190508.

Arbejder. Malerier: Portræt af Johannes Takanen (1870, Ateneum, Helsingfors); Fra Gudenaa (1872, forh. Joh. Hansens Saml.); En gammel Gaard i Stubbekøbing (1874, Maribo Mus.); Ved Eksamensbordet (1874); Moder og Datter (1875); Ewalds første Møde med Arendse (1876); Fra Klostret i Ribe (1875) og Ung Pige siddende i sin Have (1877) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); En Tilstaaelse (Neuhausens Pr. 1879); Abbaten (1880) og Holberg i sit Studereværelse (1883) (begge Aarhus Mus.); Besøg i Atelieret (Aarsmed. 1887); Middag efter Bispevisitatsen (Udst.med. 1888; Mention honorable, Paris, 1889; Guldmed. Miinchen 1892 og Antwerpen 1894; tilh. Kunstmus.); Ung Pige (1889, Aarhus Mus.); Indkvartering hos J. P. Mynster i Spjellerup Præstegaard (1890, Maribo Mus.); Portræt af Domprovst L. Gude (1892, Roskilde Domkirke); Hans Gram i sit Studereværelse (1895, Universitetet); Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje (1895, Kunstmus.); Ung Pige der syr (1896, Aalborg Mus.); Den unge Oehlenschläger bringer Frugter til den syge Edvard Storm (1897); Baggesen og Sophie Ørsted (1897); C. F. Tietgen (1899, Fr.borg); De tre Farisæere (Skitse) (1899, Randers Mus.); Frk. Damgaard i sit Hjem i Ribe (1900, Ribe Mus.); Grundtvig i Udby Kirke (1901) ; Portræt af C. Aarsleff (1909, tilh. Udst.komiteen ved Charl.); Jesu Indtog i Jerusalem (Frise opsat 1902) og Josef og hans Brødre (Dørstykke, 1905) (begge Fr.borg Slotskirke).

Illustrationer: Pen gengivet i Træsnit: Bidrag til Ude og Hjemme (1877-80, 82-84), Folkets Almanak (1882, 84-89), 111. Tidende (1892-99, 1901-04); J. L. Heiberg: Foraar om Vinteren (1878; i Maanederne i Digt og Billeder udg. af For. Fremtiden); Edv. Brandes

Dansk Skuespilkunst (1880); St. St. Blicher: E Bindstouw (1882); Til Serien Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere, udg. af For. Fremtiden: Oehlenschlæger: Morgenvandring (1884), C. Hostrup: Velkomst til Russen og M. Goldschmidt: Den polske Kongesøn (begge 1893). Pen el. Pen og Tusch gengivet i Ætsning: Billedserien Dansk Præstegaardsliv til Tekst af Henrik Scharling (i +Norden*, udg. af Ernst Bojesen, Hft. 3, 1887; 14 Originaltegn. (1886) i Hirschsprungs Saml.); Elveskud (1888 ; i Serien Danske Folkeviser med Tegninger af danske Kunstnere, udg. af For. Fremtiden); B. S. Ingemann: Morgenog Aften-Sange (1889) ; J. L. Heiberg: De nygifte(1891) ; Ricard v. Volkmann : Æventyrbilleder (1894) ; Carl Bernhard: Kommissionæren (1895) ; Karl Gjellerup: G-Dur (1899) ; St. St. Blicher : Udvalgte Noveller (1899) ; Charles Dickens: En Fortælling om To Byer (1907) ; 14 Tuschtegn. : Skikkelser fra Danmarks litterære Guldalder (1896-1901), udsendt i Fotogravure af For. f. national Kunst 190809. - Arb. i Kbst.saml. (Tegn. og Grafik), i Kunstindustrimus. (Tegn. og brændt Lertøj) og i Bornholms Mus. (Zahrtmann malende i Ribe. Pen og Lavering 1875).

Carl Thomsen, som hørte til det sidste Kuld af Marstrands Elever, stod i sin Ungdom Zahrtmann og Aug. Jerndorff nær og tilbragte sine Studieaar i Slutningen af 70'erne sammen med Kredsen af danske Kunstnere i Italien. Senere besøgte han gentagne Gange Paris, men den franske Kunst fik ingen Indflydelse paa hans Malemaade, som forblev konservativ. Nogle af T.s tidligste Arbejder som fx Genrebillederne Ved Examensbordet (1874), Moder og Datter (1875) og En Tilstaaelse (1887) viste hans Evne til at give Fortællingen med underfundige Pointer og pegede fremad mod hans Virksomhed som Illustrator. Mest kendt af hans Interiørskildringer er Middag i en Præstegaard efter en Bispevisitats (Kunstmus.) og Indkvartering hos J. P. Mynster i Spjellerup Præstegaard (Maribo Mus.), en vel iscenesat Novellekunst med Vægten lagt paa Minespil og Figurkarakteristik, men .uden egentlig Sans for den rent kunstneriske Billedkomposition. T. var stærkt litterært interesseret, og det faldt ham naturligt at søge sin Inspiration inden for den danske Guldalders Litteratur og Skikkelser. Særlig elsket er den litterære Billedgruppe, han har skabt inden for dansk Genremaleri, ikke paa nogen Maade stærk eller original i sin Opfattelse af Motivet, saaledes som fx Zahrtmann krævede det, men taktfuld og kultiveret Fortællekunst (Ewalds første Møde med Arendse (1876), Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje (1895) samt Episoder fra Grundtvigs, Weyses og J. P. Mynsters Liv).

T.s Virksomhed som Tegner var omfattende, og han blev en af sin Tids mest yndede Illustratorer. Hats Produktion, i alt henved 500 Bidrag til Bøger, Tidsskrifter, Julehæfter, Børneblade m. m., er af meget ulige Værdi. Hans bedste Illustrationer er de tidlige tegnet med Pen og gengivet i Træsnit som fx til J. L. Heiberg: Foraar om Vinteren (1878) og Oehlenschläger: Morgenvandring (1884), men efter Midten af 80'erne gik han over til at arbejde mest med Pen og Tusch i en mere malerisk Teknik, der blev gengivet i fotografisk Ætsning saaledes i Dansk Præstegaardsliv (1887) og Ingemanns Morgen- og Aftensange (1889), vel hans mest kendte Arbejder i denne Genre. Langt betydeligere som Bogkunst og som Tegnekunst er imidlertid Karl Gjellerups Novelle G-Dur (1899), hvor han atter er vendt tilbage til Stregtegningen, som det kan lykkes ham at give en vis Prægnans. M.B.

Breve i Det kgl. Bibl. og Hirschsprungs Saml. - Dagsavisen 14. Nov. 1882 (Karl Madsen); Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 349-53; samme: Nordens Billedkunst, 1905, 175-77; Pol. 21. Febr. 1887 (E. .Hannover); Nic. Bøgh i 111. Tid., 1894-95, 479-82; Sophus Bauditz i Jule-Album, 1909; Berl. Tid. 5. Okt. 1912 (C. A. Been); Pol. s. D.; Auk.kat. 27. Okt. 1913 (Dødsbo); Ill. Tid., 191213, 18; Joh. Elbxk i Tiden, III, 1912-13, 411-13; F. Hendriksen i Bogvennen, 1918, 34-40; Kr. Zahrtmann. En Mindebog, udg. ved F. Hendriksen, 1919 (Breve); F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og oplevelser, ny Udg., 1932; Peter Christiansen: Carl Thomsen som Illustrator, 1939 (med Fort. over Illustrationerne); Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942.

Thomsen, Carl Florian, 1855-1926, Arkitekt. F. 1. April 1855 i Kbh., d. 2. Nov. 1926 i Hellerup, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Murersvend, senere -mester Poul T. og Marie Malvine Milne. Gift 10. Nov. 1883 i Kbh. med Emma Elisabeth Helene Werner, f. 21. Sept. 1854 i Kbh., d. 21. Juni 1918 sst., D. af Konditor Christian Eduard Mylius W. og Magdalene Susanne Pouline Santin.

Uddannelse: I Murerlære 31/2 Aar; Murersvend; dimitt. fra Tekn. Inst. og Chr. V. Nielsens Tegnesk.; opt. paa Akad. Okt. 1872; Afgang Maj 1886; Medarbejder bl. a. hos Vilh. Dahlerup og F. Meldahl (bl. a. Konduktør 2 Aar ved Fr.borg Slot). Stillinger og Hverv: Arkitekt ved Carlsberg Bryggerierne fra 187 7 ; Repræsentant for Østifternes Kreditforening 1896, Formand for Repræsentantskabet 191118, Direktør 1918-26.

Arbejder: Bygninger for Carlsberg Bryggerier, bl. a. Mellembryggeriet (1871-76, s. m.

N. S. Nebelong og Bryggerne J. C. og Carl Jacobsen) og Carlsberg Laboratoriet med

Forstanderboliger, Gl. Carlsbergvej 10 (1893-97). A.

Arch., 1926, 452 (Nekr.); Ark. M., 1929, 151-56 (Mellembryggeriet paa Carlsberg).

Thomsen, Christian, - 1690-99 -, Arkitekt.

T. udnævntes 1690 til Bygningsinspektør af Hertug Christian Albrecht af Slesvig-HolstenGottorp og fik 1699 if. Regnskaber 150 Rdl. aarlig for Nybygningen af Gottorp Slot, hvor han arbejdede under Bohme (s. d.). Red.

Th. u. B. - Haupt, 111, 1889; H. Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V).

Thomsen, Christian Ludvig, 1860-1921, Bhgr. F. 13. Jan. 1860 i Kolding, d. 18. Maj 1921 paa Fr.berg, begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Glarmester Christian Ludvig T. og Jacobine Elisabeth Gamst. Gift 29. Maj 1885 i Kbh. med Marie Anne Esperance Houtmans, f. 17. April 1863 i Bryssel, d. 28. Juni 1948 paa St. Hans Hospital, D. af Dessinateur Charles Constantin H. og Cecile Lambert.

Uddannelse: I Billedskærerlære hos A. L. Johansen i Kolding; arbejdede derefter nogle Aar hos H. Chr. Berg, Kbh. Rejser: Rejste 1880-84 som Billedskærer i Tyskland og Østrig; efter 1900 et Par Rejser til Tyskland, Belgien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1906-17, 19 (som Tegner og Bhgr.); Milano 1908; Berlin 1910-11; Bryssel 1910; Brighton 1912; Landskrona 1913; Sep.udst. 1913 (Tegninger hos Chr. Larsen), 21 (Den kgl. Porcelainsfabrik, s. m. Thorkild Olsen, N. Tidemand og Michael Pedersen). Udmærkelser: Sølvmed., Milano, 1908; Guldmed., Bryssel, 1910. Stilling: Modellør ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1898-1920.

Arbejder: Udførte 1898-1905 især Vaser og Fade dekoreret med Plante- og Dyremotiver; fra omkr. 1905 navnlig Porcelænsfigurer og -grupper: Dyr, en Serie Bondefigurer (Malkepige, Vogterdreng, Høstfolk, osv.), en Række

Motiver fra H. C. Andersens Eventyr (bl. a Svinedrengen, Fyrtøjet Klodshans, Skyggen;

Kejserens nye Klæder), altsammen til Den kgl. Porcelainsfabrik (Figurerne polykromt

dekorerede, over eller under Glasuren); tegnede Bogomslag og komponerede Bind for Gyldendals Forlag; illustrerede Noveller og Fortællinger til Julehæfter og Ill. Tid. (fx Otte

Rungs Roman +Thauma-Papirerne* i 111. Tid, 1908-09 s. m. Hugo Larsen) samt Karl

Christensen: Guldgruben (1912). - Arb. i forh. Joh. Hansens Akvarelsaml., i Kunstindustrimus. i Kbh. samt i Den kgl. Porcelainsfabriks Mus.; desuden repr. i Museer i Udlandet. Red.

Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911.

Thomsen, Claus (Claus Maler), - 1680-94 -,

Maler i Slesvig. Gift 1690 med Margareta Catharina Wachsmuth. Fik 1680 6 Rdl. for et lille Portræt af Enke hertuginde Marie Elisabet eller Hertuginde Frederikke Amalie, og hans Arvinger modtog 1695 eller 96 Betaling for 3 Malerier af Herkules fra 1694. - En Maler af samme Navn, muligvis hans Søn, blev 1697 gift og levede i hvert Fald i 1705. O.A.

H. Schmidt: Gottorffer Künstler, II, 1917, 356 ff. (Quell. u. Forsch. V).

Thomsen, Edvard Johan, f. 1884, Arkitekt. F. 9. Jan. 1884 i Kbh. Forældre: Malermester Johan T. og Ane Cathrine Mathilde Dahl. Gift 18. Juni 1934 paa Fr.berg med Kontorchef under Magistraten Edel Anna Steen Dahl, f. 31. Okt. 1885 i Kbh., D. af Persiennefabrikant Ernst Carl August D. og Edel Margrethe Steen.

Uddannelse: Alm. Forb.eks.; Malerlærling; Svend 1904 (Sølvmed.); gennemgaaet Tekn. Sk.; dimitt. fra Sophus Vermehren; opt. paa Akad. (som Maler) April 1901; gennemgik fra 1903 Arkitektursk. med Afbrydelse af Studier paa Maler- og Dekorationssk. ; ved École francaise i Athen 1911; Afgang som Arkitekt Jan. 1914; lille Guldmed. 1918 (En Kunsthandel). Stipendier: Akad. 1918. Rejser: 1910 Norge, Holland, Belgien, Paris; 1911 Grækenland, Italien; 1912 Holland, England; 1913 Paris, Belgien; 1914 Italien; 1918 Stockholm; 1919 England. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909 (som Maler); Charl. 1914-47 (16 G. m. 23 Arb.); Den fri Architektfor.s Udst. 1915; Stockholm 1918; Kunstn. Eft. 1918-19; Brooklyn 1927 ; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1915; C. F. Hansens Opmuntringspr. 1916; Dr. ing. h.c. ved den tekniske Skole i Wurttemberg 1929 ; Hon. Member of the Architectural Association 1935; Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architeets 1937. Embeder og Hverv: Lærer ved Tekn. Selskabs Dagskole for Bygningshaandværkere 1914-19; Assistent ved Akad.s Arkitekturskole 1918 ; Medl. af Akademiraadet fra 1919 ; Prof. i Arkitektur ved Akad. fra 1920; Direktør for Akad. 1946-49.

Arbejder: Garager og Værksteder for Gentofte Kommune, Phistersvej 51 (1916); Bygning for Husvilde, Stolpegaardsvej 8-10 (1917) ; Gentofte Kommunes Alderdomshjem, Hyldegaards Tværvej 12 (1918-19); Pakhus for A/S Salicaths Express, Raadmandsgade 53 (1919, s. m. K. Thorball); Villa, Tuborgvej 80 (præmieret 1920) ; Dobbelthuse i Studiebyen, Sømarksvej 23-25 og 24-26 (1921-22, sidstnævnte præmieret); Øregaard Gymnasium, Gersonsvej 32 (1922-24, s. m. G. B. Hagen); Kapel paa Ordrup Kgd. (1927) ; Gentofte Statsskole, Dahlénstræde 5 (1927, s. m. N. Hauberg) ; Benzintankanlæg med Beboelse, Hjørnet af Bernstorffsvej - Lyngbyvej (1927, præmieret); Søndermark Krematorium, Roskildevej 59-61 (1. Pr. 1926, opf. 1927-28, s. m. Frits Schlegel); Abehuset i Zoologisk Have (1928); Sig. Wandels Hus, Hans Jensens Vej 40 (1928); Husum Kommuneskole, Karlslundevej 23 (1. Pr. 1928 opf. 192830, s. m. Frits Schlegel); Eget Hus, Søbakken 26 A, Chl. (1929); Tagensvej 58-68 (1930, s. m. K. Thorball) ; Boligkarreerne Torvegade 45-47 - Overgaden o. V. 40 - Mikkel Vibes Gade 2 - Dronningensgade 55 (+Lagkagehuset*) og Mikkel Vibes Gade 1-5 - Overgaden o. V. 42 - S. Annægade 24-30 Dronningensgade 57 (begge 1930-31); Utterslev Daghjem, Møntmestervej 54 (1936, præmieret); Vandreservoir, Fortunen, Klampenborg (1938); H. C. Ørsteds Vej 54 (1939); Odense Stadion (1939-42, s. m. V. O. Kyed) ; Svømmehal og Boldspilhal ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Nørre Allé 51 (1940-41, s. m. Ingeniørerne Johs. Jørgensen og Dr. techn. Chr. Ostenfeld, præmieret 1946) ; Kloakpumpestation ved Skovshoved Havn (1939, præmieret 1943); Boligbebyggelsen Solbakken, Jens Baggesens Gade 4-82, Paludan Mullers Vej 31-39, Aarhus (1942-45, s. m. C. F. Møller og Gunnar Krohn) ; Bolig for Maskinmester, Fortunvej 104 (1946, præmieret); Funktionærboliger for Det danske Luftfartselskab, Alleen - Kastruplundgade (1948-49, s. m. Chr. Kampmann). Projekter: Kystsanatorium ved Fakse (1911, s. m. Jesper Tvede); Østifternes Kreditforening (1913, præmieret); Axelborg (1914, s. m. C. Mandrup-Poulsen, præmieret); En Kunstudstillingsbygning i en større Provinsby (Neuhausens Pr. 1915) ; Teknologisk Institut (2. Pr. 1915) ; +Politiker*s Konk. om Feriehuse (1. og 2. Pr. 1916-17); Bebyggelsen af det gamle Banegaardsterræn (1920 og senere; Projektet vedtaget (a: 1. Pr.+; Mindesmærke for krigsforliste Søfolk (1924, s. m. E. Utzon-Frank, præmieret); Aarhus Universitet (3. Pr. 1931, s. m. Frits Schlegel); Bebyggelsen +Høje Skodsborg*, Skodsborg Strandvej (1938, præmieret); Valby Idrætspark (1939, s. m. Preben Hansen og Civilingeniør, Dr. techn. Chr. Ostenfeld, præmieret); har desuden givet Tegning til Møbler og dekorativ Kunst.

Edvard Thomsen har i sine Arbejder vist en lykkelig Evne til at give de skiftende Epokers Formideer en fri og udogmatisk Løsning. Han fanges ikke af Teorier, men har en lyrisk præget Indfølingsevne, som giver hans uensartede Produktion en selvstændig Karakter og kunstnerisk Styrke. Den falder i tre ret klare Afsnit. Det første omfatter Bygninger fra 20'erne med nyklassicistisk Præg. Den betydeligste er Øregaard Gymnasium, hvor den stilmæssige Strenghed i Formen er for-bundet med Styrke og Tyngde. Særlig Interesse har Øregaard Gymnasium som det første klare Forsøg paa at forme en Skoletype med Centralhal. Andet Afsnit i T.s Produktion er karakteriseret ved en fri, malerisk betonet Forenkling af Bygningernes Hovedform, der afsluttes med et simpelt Saddeltag, som Regel med Udhæng. Typiske Eksempler er Kapellet paa Ordrup Kirkegaard og Professor Sigurd Wandels Hus. Endelig har T. efter 1930 fundet en helt fri, stærkt funktionalistisk Formgivning, som kan svinge fra Corbusier-paavirkede Arbejder som Huset paa H. C. Ørstedsvej til den mere hjemligt nøgterne Saglighed 1 Boldspilhallen og Svømmehallen i Nørre Alle, hvor navnlig den sidste har et for T. karakteristisk Interiør, modest og menneskeligt i Dimensioneringen og med enkle og farvefine Materialvirkninger. T., der i en Menneskealder har virket som Lærer paa Akademiet, har øvet en betydelig Indflydelse paa de yngre Arkitektgenerationer, men trods alt i højere Grad gennem sine Arbejders Styrke end gennem den egentlige Undervisning. (A.)H.E.L.

Arch., 1913-14, 71-73 og 7.05 (Østift.s Kreditfor.); 1914-15, 408-09 (Teknologisk Inst.); 1916-17, 22-23 og 67-68 (Politikens Feriehuse), 425-27 (Garager og Værksteder, Phistersvej); 1917-18, 341-45 (Guldmed.arbejde), 379-80 (Husvildebygn. for Gentofte Komm.); 1918-19, 174-75 (Pakhus for Salicaths Express); 1920, 36-39 (Banegaardsterrænets Bebyggelse), 65-69 (Gentofte Komm.s Alderdomshjem), 216 (Havebænk); 1921, 1-3 (Øregaard Gymnasium), 143 (Møbler); 1922, 143 (Møbler); 1923, 158 (Plakatsøjler), 240-42 (Toldkammerbygn. i Montevideo), 348, 355 og 362 (Huse i Studiebyen); 1924, 194 (Mindesmærke for krigsforliste Søfolk); 1925, 45-52 (Øregaard Gymnasium); 1926, 174-75 (Kapel paa Ordrup Kgd.), 425-27 (Søndermark Krematorium), 441-50 (Om Udstykningen i Ordrup Krat); Arch. M., 1928, 57-59 (Husum Kommuneskole); 1929, 45-63 (Kapel paa Ordrup Kgd., Sig. Wandels Hus, Abehuset i Zool. Have, Gentofte Statsskole), 246-47 (Bygge- og Boligudst. i Forum); 1930, 53-62 (Søndermark Krematorium); 1933, 17-60 (Husum Kommuneskole), 201-02 (Eget Hus); 1936, 1361 (+Lagkagehuset*), 159 (Tagensvej 58-68), 230 (Projekt til Gentofte Stadion); 1937, 125-32 (E. T. om Biblioteksbygninger); 1939, 145-49 (H. C. Ørsteds Vej 54); 1940, 17-18 (Utterslev Daghjem), 33-36 (Høje Skodsborg), 157 (Billige Boliger); 1944, 141-48 (Odense Stadion); 1946, 1-5 (Bebyggelsen Jens Baggesensgade - Paludan Müllers Vej, Aarhus); Arch. U., 1927, 166 (Banegaardsterrænets Bebyggelse); 1928, 58-60 (Søndermark Krematorium), 79-80 (Banegaardsterrænet); 1930, 191 (Roskilde Landbobank); 1931, 35-36 (Tagensvej 58-68), 201 (+Lagkagehuset*), 247 (Aarhus Universitet); 1934, 5, 7-9 (,Lagkagehuset*); 1938, 235 (Lyngby Raadhus); 1939, 118-20 (Valby Idrætspark), 147 (E. T. om offentl. Arkitektkonk.); 1942, 61-65 (Svømmehal og Boldspilhal, Nørre Allé); Fri Architektforening 1915, 32-33 (Møbler, Udkast til Sporvognsventesal, Alderdomshjem, Bolig i Hovedstaden for en Adelsmand); Tilsk., 1.920 I, 464-65 (Bebyggelsesplaner for Banegaardaderrænet); 1931 II, 161-66 (Husum Skole); F. C. Boldsen: Studiebyens Huse, 1924, 28-29; Modern Architecture in Denmark, udg. af Akad. Arkitektfor., 1925, 45-47 (Øregaard Gymnasium); Wasmuths Monatsheft, 1925, 521-23 (Øregaard Gymnasium); 1929, 151-60 (Skolen i Husum, Gentofte Statsskole); 1930, 273-76 (Søndermark Krematorium); Kay Fisker & F. R. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, 83-85 (Øregaard Gymnasium); Kunstbl., 1927, 118 (Kapel paa Ordrup Kgd.); K. Gottlob i Dansk Ligbrændingsfor.s Beretning for 1929, 1930, 66-76 (Søndermark Krematorium); Steen Eiler Rasmussen i De Danske Byggefag, 1930, 98 og 100 (Øregaard Gymnasium, Gentofte Statsskole); samme i Ord och bild, 1931, 583-87 (Øregaard Gymnasium, Gentofte Statsskole, Kapel paa Ordrup Kgd.); Chr. Rasmussen: Fr.berg Kirke, 1933, 281-86 (Søndermark Krematorium); E. Hesseldahl og H. R. Zeuthen: Nye Apotekers Indretning omkr. 1930, 1933, 4-7, 37 (Særtryk af Farmaceutisk Tid., XLII, 1932); Aage Rafn i Nordens Kalender, 1934, 58 og 76 (Søndermark Krematorium); Aarets Kunst, 1938, 43 (Abehuset i Zool. Have); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940, 15051 (Øregaard Gymnasium og Husum Skole); Saml., 1940, 81-83 (E. T.: Utterslev Daghjem. Folkebørnehaver og Fritidshjem i Særdeleshed og Arkitektprincipper i Almindelighed); Kay Fisker: Foregangsmænd inden for den moderne Arkitektur, 1941, 22 (udg. som MS); Nat.tid. 8. Jan. 1944 (60 Aar) ; København under borgerstyre. Byplanmæssig udvikling siden 1840, 1950, 9-13 (udg. af Stadsingeniørens Direktorat).

Thomsen, Emma Augusta, 1820-97, Maler. F. 7. Aug. 1820 i Kbh., d. 6. Nov. 1897 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Hotelvært Emanuel T. og Anna Kirstine Ohlsen. Ugift.

Uddannelse: Undervisning i Blomstermaleri af J. L. Jensen; uddannede sig paa egen Haand ved at male efter Naturen. Stipendier: Sødrings Legat 1863 (100 Rdl. aarlig); Akad. 1869 (til Rejse i Indlandet). Udstillinger: Charl. 1844-95 (49 G. m. 130 Arb.); Akad., Stockholm, 1850, 66; Nord. Udst. 1872, 83; 18. Nov. Udst. 1882 ; Kvind.s Udst. 1895 ; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1861.

Arbejder: Malede Blomster- og Frugtstykker satsledes Roser og Epomea (udst. 1846, tilh. Kunstmus., dep. Fredensborg), En Blomsterkrans hængende paa en Bøgegren (udst. 1855, tilh. Kunstmus., dep. Slotsforvaltningen), En Kurv med Blomster i det fri (Neuhausens Pr. 1861, købt af Grev A. W. Moltke, Bregentved), En hvid Rose (forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Thomsen, Friedrich, 1842-1906, Maler. F. 23. Okt. 1842 i Ahneby, Sterup Sogn, Angel, d. 17. Sept. 1906 i Husum, begr. sst. Forældre

Lærer Hans Peter T. og Ester Brodersen. Gift 24. Maj 1874 i Husum med Dorothea Henriette Moller, f. 28. Aug. 1845 i Husum, d. 13. Dec. 1933 sst., D. af Snedkermester August Friedrich M. og Signetta Sophia Jappe.

Efter Uddannelse i Berlin bosat fra 1878 i Husum, hvor han i flere Aar virkede som Teg-

nelærer. T., der var udlært som Maler, har udført et Getsemanebillede som Epitafium

til Kirken i Hatsted (1874), Kristi Himmelfart (1879) til Kirke i Ostenfeld, foruden et Por-

træt af Pastor C. L. Bech samt et Billede af Luther til den gamle Kirke paa Pellworm (1883). Skal ogsaa have virket som Bygmester og Entreprenør (Norderstrasse 39 og 44, Erichsensweg 22, Husum). Red.

Utr. K. - Haupt, I, 1887; 111, 1889; Kunstdenkmåler, Kreis Husum, 1939.

Thomsen, Friedrich Heinrich, 1814-36

Maler, uddannedes if. Nagler paa Akad. og rejste 1836 til München for videre Uddannelse. Senere bosat i Altona. Red.

G. K. Nagler: Künstlerlex., 1835-42.

Thomsen, Frederik (Fritz) Gotfred, 1819-91, Maler. F. 30. April 1819 i Broager, d. 13. Maj 1891 i Hellebæk, begr. sst. Forældre: Maler og Høker Philip Christian T. og Anna Catharina Petersen. Gift 14. Juni 1856 i Hillerød med Marie Lovise Molbech, f. 26. Febr. 1823 i Sorø, d. 16. Juni 1907 i Hellebæk, D. af Lektor, Professor Carl Frederik M. og Cathrine Marie Schertner.

Uddannelse: I Malerlære, Svend 1842; opt. paa Akad. Okt. 1839, avancerede til Gipssk. Marts 1841, til Modelsk. Marts 1845. Rejser: c. 1850-52 Dresden, Hamborg; 1860 Miinchen, Tyrol. Udstillinger: Charl. 1841-45, 47-48, 51-54, 56, 61, 67-70, 75-76, 79-80; Nord. Udst. 1883; Sdr.jysk Udst. 1937 (Charl.).

Arbejder: Fr. VII. Rytterbillede (Skitse paa Pap) (Fr.borg) ; En Skovfoged med sine Hunde (forh. Joh. Hansens Saml.); Markedsscene (Rødkilde); Gruppe af Fr. VII.s tre store danske Hunde (udst. 1856, Jægerspris; samme Motiv, forh. Joh. Hansens Saml.); desuden talrige Hestebilleder, nu paa Fredensborg Slot.

Fritz Thomsen var Dyrmaler og nød som saadan kongelig Bevaagenhed. For Chr. VIII og Fr. VII malede han talrige Portrætter af Heste i Frederiksborg Stutteri, en anselig Række findes endnu paa Fredensborg. Han har ogsaa malet Landskaber. I sine senere Aar led han af gentagne Anfald af Sindssyge. H.O.

Auk.kat. 12. Febr. 1900 (Dødsbo); Pol. 23. Marts 192& (Auk.).

Thomsen, Otto Helmuth, f. 1908, Maler. F. 24. Okt. 1908 i Kbh. Forældre: Grosserer Adolf T. og Marie Wogensen. Gift l ° med Kristine Jørgensen, D. af Maler Emanuel J. Ægteskabet opløst. 2° med N. N. 3° med Karen-Agnete Andersen, f. 16. Febr. 1929 i Ørsted, D. af Førstelærer Hans Emil A. og Gerda Andersen.

Uddannelse: Student 1926; studerede en Tid Medicin; som Maler Autodidakt. Stipendier: Foltmar 1936; Villiam H. Michaelsen 1937; Hjelmstjerne-Rosenerone 1939; I. R. Lund 1947; Benny Claudi-Pedersen 1948; Fonden for dansk-norsk Samarbejde 1950. Rejser: 1926 Tyskland Østrig, Italien; 1931 Belgien, Frankrig; 1936 Frankrig; 1938 Marokko; 1947 Frankrig; 1949 Britisk Østafrika (Kenya, Tanganyika) ; 1950 Norge, Sverige. Udstillinger: Ung dansk Kunst 1931 (Studenterfor.); Kunstn. Eft. 1931-33; Koloristerne 1935-37, 39-50; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Aarhus 1941; Sommerudst., Kunstmus., 1941; Gøteborg 1943; Ung dansk Kunst 1945; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Unionen, Fredericia, 1947 ; Dansk Kunst i Dag 1947 ; Nord. Kunstforbund, Stockholm, 1947; Gøteborg 1950 (Høstudst. og Koloristerne); Sep.udst. 1936 (i Kunstfor. s. m. Viggo Rohde, Svend Engelund og A. Klingspor), 47 (Kunstfor.).

Arbejder: Selvportræt (1931) ; Portræt af fransk Maler (1936); Sygeplejersken (1938, Aalborg Mus.); Selvportræt (1938, J. W. Larsens Saml. i Fyns Stiftsmus.); Ung Kvinde med rød Hat (1939, Vejen Mus.); Mandsportræt. Tænkeren (1940); Kvindeportræt med hvid Krave (1940, tilh. Undervisningsmin.); Ellen med gul Hat (1941); Nøgen Model set fra Ryggen. (1942) ; Kvindeportræt (1943, Kunstmus.); Selvportræt (1943, Undervisningsmin.); Mandsportræt. Blaa Jakke (udst. 1944, Fyns Stiftsmus.); Kvindeportræt (1945, Kunstmus.); Landskab fra Marokko (1945, Undervisningsmin.); Siddende ung Kvinde i grøn Trøje (udst. 1946) ; Bibelsk Komposition (udst. 1946); Nature morte med blaat Glas (1946); Udsigt fra Vindue. Cagnes (1947, Aalborg Mus.); Pige, der reder sit Haar (1948, Undervisningsmin.); Landskab mod Longonot (Kenya) (1949, Fyns Stiftsmus.); Aften. Naivaska (Kenya) (1949) og Landskab fra Finmarken (1950) (tilh. begge Undervisningsmin.).

Landskaber med Motiver fra Danmark, Frankrig og Afrika, Opstillinger og Figurbilleder (oftest Halvfigur) er den Emnekreds, som Helmuth Thomsen hovedsagelig har dyrket. Stilistisk maa hans Kunst nærmest karakteriseres som et ekspressionistisk Flademaleri. Idet han ved en enkel og klar Disposition samler Interessen om Helheden i Motivet, ofrer han Billedets smidige Linierytme megen Opmærksomhed. Farveholdningen i hans Arbejder bestemmes dels af store Spring mellem lyst og mørkt og dels af hans Interesse for varme, glødende Klange; men T. har dog ogsaa malet Billeder i en lys, impressionistisk Farveholdning. I disse sidste Arbejder er Penselføringen kort, Strøgene staar paa Lærredet som smaa, lodrette Kommaer. I hans Produktion findes enkelte Figurkompositioner med bibelske Emner; ogsaa de afslører hans artistiske Haandelag og æstetiske Kultur. - T. har ogsaa. arbejdet i Akvarel og med Oliekridt. P.L.

København 21. Okt. 1947 (Daniel Hvidt); Aftenbl. 25. Okt. 1947 (P. Lübecker); Land og Folk 25. Okt. 1.947; Pol. 30. Okt. 1947 (W. Schwartz); B. T. 30. Okt. 1947 (Leo Estvad); Information 1. Nov. 1947 (Bertel Engelstoft); Nat.tid. 8. Nov. 1947 (J. Zibrandtsen).

Thomsen, Johanne, se Drechsel, Johanne.

Thomsen, Jørgen Christian Elle, f. 1905, Maler. F. 2. Okt. 1905 i Kbh. Forældre: Dr. med., senere Professor Oluf T. og Thora Marie Elle. Gift 10. Nov. 1949 i Kbh. med Rosa Agnete Rasmussen, f. 10. Sept. 1908 i Kregome, D. af Arbejdsmand Niels Peter R. og Anna Oline Jensen.

Uddannelse: Elev af Ejnar Nielsen paa Akad. Eft.sem. 1923 og Foraarssem. 1924. Stipendier: Ronge 1931, 33; Emma Bærentzen 1936; Bielke 1937. Rejser: 1926 Frankrig; 1927 Rusland; 1929 Italien; 1935 og 37 Balkan; 1937 Østrig, Tyskland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-23, 26-27; Decembristerne (Medstifter) 1928-30, 32, 34, 36, 39, 41-42, 44, 46-50; Forum 1929; Oslo 1935; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Kunstmus., 1940-41; Nord. Kunst, Gøteborg, 1943; Malerier fra Besættelsen 1946 (Kleis); Unionen, Fredericia, 1947 ; Nord. Kunstforb., Stockholm, 1947 ; Dansk dekorativ Kunst, Stockholm, 1950. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Tisvilde Hegn (1919); Udsigten (1920); Skovvejen (1923); Den røde Plads, Moskva, Venedig og Hoveder (alle 3 1928); Kirkegaarden og Maskinen (begge 1929); Folketaleren, Rusland, Mandolinspillerske, Høstpigen og Den syge Pige (alle 4 1930) ; Høsthvil og Høstfolk (begge 1931.) ; Mola. Italien, Sol over Arrenakke, Ung Pige ved Spejlet og Markarbejdere (alle 4 1932) ; Vasken, Opstilling, Sild, Opstilling, Artiskokker, To Mennesker i blaat I og II og Pige ved Spejlet (alle 6 1933-34); Asparges og Maskinen (begge 1934); Den unge Kvinde af 1936 og Jesenice, Jugoslavien (begge 1936-37); Høstfolk (1938); Klitten (1939); Træer ved Diget, Altanvinduet og Gulerodstoppe (alle 3 1942); Majskolben (1947); Guldfisken drømmer (1947, Kunstmus.); Komposition og Solsikker (begge 1948); Den store Fugl i det lille Bur og Sild (Kunstmus.) (begge udst. 1950); To Guldfisk mødes og Kattemad (begge 1950). Dekorative Arbejder: Kompositionsudkast til Krematorium (1929); Væg til Boligudstilling i Esbjerg (1933); Dekorativ Væg til Bibliotek for Lægestuderende (1938); Teologien, Juraen, Kirurgien (tilh. Kunstmus.), Bakteriologien og Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, tænkt som Udsmykning af det ny Universitetsbibliotek i Kbh. (Skitser 1938, i stort Format i Olie 1942-44); Industrien (1943, Olie, tænkt som Udsmykning af Bibliotek); Udsmykning til Ungdomsgaard (1945). - Litografier og Tegninger i Kbst.saml.

Jørgen Thomsens første Arbejder, heriblandt nogle Skovbilleder fra Tisvilde Hegn røber Kunstnerens Interesse for Sigurd Swanes og Vilhelm Lundstrøms Kunst, som han havde nøje Kendskab til fra sit Hjem. Det er karakteristisk for ham, at han allerede i sin tidlige Ungdom arbejdede bevidst med artistiske Problemer. Igennem hans Kunst gaar i øvrigt 2 Strømninger; den ene en nær Tilknytning til Kubismens Formsprog med deraf følgende Interesse for Betoningen af Billedfladens dekorative og ornamentale Værdier og for Motiver fra det moderne Liv - Maskinbilleder o. lign. - den anden, som dog sjældnere fremtræder, en Dragning mod en stortskaaren, enkel Folkekunst, en Trang til at hæve jævne Motiver op i et heroisk Plan og udtrykke sig i klare, umiddelbart forstaaelige Symboler. De kraftige Billeder af Høstfolk falder nærmest ind under denne Gruppe. Balkankunst og russisk Ikonmaleri har utvivlsomt paa visse Tidspunkter øvet Indflydelse paa hans Stil. Flertallet af J. T.s Billeder er holdt i en enkelt mørkstemt

Hovedfarve ofte rødligbrun eller blaalig. I Perioder har han tegnet Figurerne op med hvide eller sorte Konturer, uden at disse dog altid afspejler klart formuleret Rumfølelse. I de senere Aar har T. i stigende Grad arbejdet med stærke Farvemodsætninger - oftest mellem komplementære Farvepar. Han har i visse Perioder været opslugt af Mulighederne for Kunstens Anvendelse i Dagliglivet og har foruden at male Teaterdekorationer (til Emil Bønnelycke: Den troskyldige (1924, De unges Scene), en Holbergsk Komedie (udst. 1926) og Strindberg: Damaskus (udst. 1928-29)) givet talrige kraftigt komponerede Udkast til monumentale Udsmykninger. P.L.

Pol. 19. Sept. 1924; 12. Dec. 1927 (Int.); B. T. 3. Jan. 1929 (Houmark); Pol. 2. Jan. 1931 (K. Pontoppidan); Ekstrabl. 6. Jan. 1931 (Int.); Pol. 6. Jan. 1935 (Poul Henningsen); Arbejderbl. 12. Jan. 1935 (Egon Mathiesen); Otto Gelsted: Jørgen Thomsen, 1935; Pol. 24. Febr. 1939 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 5. Jan. 1942 (Else Kai Sass); Information 16. Jan. 1946 (Bertel Engelstoft).

Thomsen, Lars, se Schive, Laurids.

Thomsen, Lass, - 1603-31 -, Tømrermester.

Bosat i Bønstrup i Grundtoft Sogn, Sydslesvig, og kaldet Lass Tornbuwer siges han at have bygget 28 Kirkespir. Med Sikkerhed vides dog kun, at han 1603 rejste Spiret paa Husby Kirke og 1631 ophængte Klokker i Flensborg Mariekirke. C.A.J.

E. Pontoppidan: Danske Atlas, VII, 1781, 383; Haupt, I, 1887; 111, 1889.

Thomsen, P., - 1830 -, Maler, udst. paa Charl. 1829 (Slottet Lyksborg og Et Portræt)

og 1830 (Et Portræt). Red.

Thomsen, Pauline, 1858-1931, Maler. F. 17. Juli 1858 i Roskilde, d. 16. April 1931 i Ry, begr. i Gentofte. Forældre: Adjunkt Christen T. og Pauline Mathea Georgine Bergstrøm. Ugift.

Uddannelse: Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder fra 1877. Stipendier: RabenLevetzau 1892, 95; Akad. 1892, 93, 95, 97, 1901, 06; Hjelmstjerne-Rosencrone 1894. Rejser: 1899 Tyskland. Udstillinger: Charl. 1885-1906, 1909-20, 22-24, 26-31; Charl. Eft. 1922; Chicago 1895; Lybæk 1895; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Kunstn. Eft. 1905, 07 ; Aarhusudst. 1909 ; Brighton 1912. Udnmærkelser: Sødrings Pr. 1895.

Pauline Thomsen maledeudelukkende Landskabsbilleder; de første Aar med sjællandske, senere overvejende med jyske Motiver, navnlig fra Egnen omkring Himmelbjerget (En November Aften. Ry Station (Sødrings Pr. 1895) og Maaneskin over Silkeborg Sø (1902, Rosenholm)), som hun i en Aarrække besøgte paa Sommerrejser med sin Lærer Vilh. Kyhn, og hvor hun senere selv bosatte sig. I Sønderborg Mus. findes Naar Byggen modnes (udst. 1921). Red.

Auk.kat., Charlottenborg, 13. Febr. 1922; B. T. 9. Febr.

1922 (Int.); Ekstrabl. 10. Febr. 1922; Berl. Tid. 18. April 1931; 6. Maj 1951 (Ernst Mentze); Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 15.

Thomsen, Svend Ove, f. 1909, Maler. F. 10. April 1909 i Nyborg. Forældre: Postassistent, senere Overassistent ved de bevægelige Postkontorer Jens Ove T. og Petra Petersen. Gift 24. Okt. 1934 i Kbh. med Grete Jespersen, f. 15. Marts 1910 i Kbh., D. af Maler Knud J. (s. d.) og Maler Eline Hertz (se Hertz Jespersen, Eline).

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Tekn. Sk., opt. 23. Sept. 1926 ; Elev af Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen til midt i Efteraarssem. 1928. Stipendier: Bielke 1942; I. R. Lund 1943; Carlsons Legat 1946, 47, 48; Oluf Hartmann 1944; Rigenstrup 1950. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1931; Koloristerne 1932, 34, 37, 39-44; Den frie Udst. 1946-49 ; Den frie Udst.s Tegnere 1946 ; Gøteborg 1943 ; Den officielle dan, ske Kunstudst. i Oslo 1946; Malerier fra Besættelsen 1946 (Klein) ; Dansk Kunst i Dag 1947; Haag 1948; Sep.udst. 1934. Udmærkelser: Carlsons Pr. 1941. Stilling: Lærer ved Jysk Kunstakademi i Aarhus 1949.

Arbejder: Vejtræer, Ladegaardsaaen, Badstue, Ringbanen og Bropille (alle 5 1932); Nørrebro, Soldis og Under Samsø. Foraar (alle 3 1934); Maleren Knud Jespersen, Djursland. Juni og Grete (alle 3 1937); Rosenbillede (1938) ; Morgensol og Gule Iris (begge 1940) ; Badende Mænd (1941) ; Min Far (Carlsons Pr. 1941, Aarhus Mus.); Badende Mænd, Badende Kvinder og Frosttaage (alle 3 1942) ; Opstilling (1943, Kunstmus.); Roser, Komposition og Model (alle 3 1942-43); Moder og Barn og Drøm (begge 1944); Maleren Knud Jespersen (1944) ; Grete sovende (1945, Kunstmus.); Glade Grise, Evas Skabelse og Grete (alle 3 1945); Mennesket og Universet (1943-46); Hymne (1943-46) ; Landskab (1946) ; Min Far (1947) ; Morgensol og Opstilling (begge 1947) ; Komposition (1948); Badende Kvinder (1949).

Den overvejende Del af Svend Thomsens Billeder er karakteristiske ved deres skære, lysende Farveholdning. Koloristisk er hans Arbejder almindeligvis bygget over Treklangen rødt, blaat og okker, men T. viste allerede tidligt en udtalt lyrisk Følsomhed for den Rigdom af Valører og Toner, der kan afledes af denne Klang, og efterhaanden som det nøgne Legeme i stigende Grad blev Hovedtemaet i hans Kunst, er det hans Studium af Hudens Farver, der synes at have været bestemmende for hans Forhold til Farvens Problem. Han er i sin Stilling til Motivet mere digtende og drømmende end iagttagende, men antyder dog i sine Modelbilleder Menneskelegemets plastiske Form, samtidig med at han understreger Linierytmens ornamentale Skønhed og gerne betoner Fladen. paa Rumillusionens Bekostning. Hans Penselarbejde er flydende - Tuschtegningerne har et vist Slægtskab med japansk Kunst. Det er i de store Figurkompositioner, som han gennem Aarene har arbejdet med, og hvoraf nogle er malet paa Guldgrund, tydeligt, at han lægger et aandeligt Perspektiv i Tolkningen af det sete. Svend T. betoner Billedets opstigende Rytme og skildrer de nøgne, staaende Skikkelser i en egen svævende Bevægelse. Han tager ofte ret frit paa de menneskelige Proportioner og arbejder bevidst med Balancen mellem Kompositionens horisontale og vertikale Linier. I en Række Portrætter af Mennesker, der staar ham særligt nær - fremfor alt af Faderen - har T. røbet sine Evner for en indtrængende psykologisk Karakteristik uden at slække paa de Krav, han stiller til Billedets maleriske Værdier. En stor.Del af sin Produktion har S. T. gennem Aarene selv udslettet. P.L.

Berl. Tid. 1. April 1934 (K. Flor); Soc. Dem. 26. Nov. 1944 (Pr. Wilmann); Aftenbl. 18. Nov. 1944 (P. Lübecker); Pr. Wilmann i Den frie Udst.s Kat. 1946, 21-24; Berl. Tid. 10. Sept. 1950 (E. blentze).

Thomsen Petersen, P., se Tom-Petersen, P.

Thonning, Carl Gustav Peter, 1855-1926, Arkitekt. F. 29. Juni 1855 i Kbh., d. 17. Nov. 1926 paa Fr.berg, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Toldkontrollør, Krigskancellisekretær Peter Møller T. og Caroline Elisabeth Ibsen. Gift 25. Okt. 1883 i Kbh. med Julie Laura Petersen, f. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 21. Dec. 1927 paa Fr.berg, D. af Arkitekt Ove P. (s. d.) og Hustru.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1866-68; Aspirant til Søkadetsk. 1869-73; Tømrerlærling 1874; Svend 1876; dimitt. fra Chr. V. Nielsens Tegnesk. ; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. Marts 1875; Afgang Dec. 1883; Medarbejder hos Ove Petersen 1876-79; senere i 4 Aar hos F. Meldahl og Alb. Jensen (Frederikskirken) ; derefter paa Stadsarkitekt L. P. Fengers Kontor. Stipendier: Rejseunderstøttelse fra Marineministeriet for at gøre Studier til et Marinehospital. Rejser: 1869-73 Rejser som Sømand; 1879 Vestindien. Udstillinger: Charl. 1886-1903 (3 G. m. 3 Arb.); Nord. Udst. 1888; Raadhusudst. 1901. Stillinger og Hverv: Bygningsinspektør i Kbh.s 4. Distrikt 18891922 ; teknisk Konsulent og Arkitekt for Vridsløselille Straffeanstalt fra 1892; Medl. af den særlige Patentkommission; Opmand i Tømrerlavet.

Arbejder: Apoteket, H. C. Ørsteds Vej 19 B (1881, ombygget 1922); Aarhus Privatbank, Kannikegade, Aarhus (1886 ; Udvidelse 1905 ved Hack Kampmann) ; Den Suhrske Husmoderskole, Pustervig 8 (1895) ; Studentersamfundets første Bygning (senere Handelsog Kontoristforening), Bispetorvet 1 (18991901, s. m. Emil Jeppesen; ombygget 1917 af G. Tvede); Vestergade 10 (1900-01) ; Teknisk Skole i Hørsholm (1906) ; Frederiksberggade 11 (1911, 1913-15); Bispebjerg Kommuneskole, Frederiksborgvej 107 (1911-12); Ombygn. af Kbh.s Amts Ting- og Arresthus, Blegdamsvej 6 (1913), Opførelse af Bolig for Arrestforvareren sst. (1920) og Projektering af Tilbygning af den østre Fløj til Tinghuset sst. (udført 1927-28 af Emil Jørgensen). Dekorative Arbejder: Mindesmærke for Peder

Skram paa Østbirk Kgd. (1886, efter Tegning af O. Evens, udført s. m. Bhgr. H. Chr. Petersen og Maleren C. N. Overgaard) ; deltaget i Udsmykningen af Alteret r Frederikskirken (1894). A.

T. f. Kunstind., 1886, 1.60 (Mindesmærke for P. Skram); Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1898-99, 36-39 (Studentersamfundets Bygning); 1900-01, 284-86 (Projekt til Bebyggelse af Grund paa Raadhuspladsen (nuv. Absalons Gaard+; Arch., 1914-15, 37-38 (25 Aar som Bygn.inspektør); 1926, 451-52 (Nekr.); Arch. M., 1928, 92 (Bispebjerg Kommuneskole); Carl Behrens i 111. Tid., 1910-11, 154-56 (Projekt til Talescene i det gl. Hofteater); Heinr. Hansen: Bygn.kommissionens Hist., 1906, 61; samme: Hist. Medd. om Kbh.s Bygn.væsen, 1931, 86; Ord och bild, 1933, 52 (Projekt til Talescene).

Thorball, Knud Christian, f. 1904, Arkitekt. F. 6. Okt. 1904 i Kbh. Forældre: Sagfører Axel Adolf Ludvig T. og Helga Sidenius. Gift 23. Sept. 1929 i Kbh. med Aase Henriette Bendix, f. 30. Sept. 1903 i Kbh., D. af Musiker Knud B. og Jonna Drewsen.

Uddannelse: Murersvend 1923; dimitt. fra Tekn. Sk. 1924; opt. paa Akad. Okt. 1924; Afgang Maj 1929; Medarbejder hos K. Seest ved Statsbanerne 1925-27, hos Poul Holsøe 1927-28, hos Edv. Thomsen 1928-33; selvstændig Virksomhed fra 1933. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1928 Italien. Udstillinger: Charl. 1936, 38, 46, 50-51; Haag 1948; Akad. Arkitektfor.s Vandreudst., Paris 1949, London og Edinburgh 1950.

Arbejder: Boligbebyggelse for A/S Salicaths Express Co., Tagensvej 58-68 (1930, s. m. Edv. Thomsen); Eget Hus, Grøndalsvej 19 (1930, præmieret); Eenfamiliehus med Atelier for Egon Mathiesen, Rebildvej 24 (1934) ; Udstykning ved Sejrøbugten, Adelersborg Bjerge (1943); Eenfamiliehuse, Under Lindene 1, 3 og 5, Holte (1944-45) og Randbølvej 15 (1948, præmieret 1949); Rækkehusbebyggelser, Boeslundevej - Slotsherrensvej, Husum (1945, præmieret 1946), Buskevej, Sorgenfri (1947, præmieret 1948), Sofienlundvej, Glostrup (1948-49), Poppelalle, Taastrup (194849 og 1950-51), Tornebakken, Sorgenfri (1948-49, præmieret 1951), Grønnevej, sst . (1950-51, præmieret) og ved Slotsherrensvej, Vanløse (Slotsherrenshave) (1950); Boligbebyggelsen Mozartgaarden, Sjælør Boulevard 4-16, Offenbachsvej 1-15, Mozartsvej 19-23 (1948-50, præmieret 1951) ; Kontorbygning og Ekspeditionshal for A/S Salicaths Express Co., Raadmandsgade 53 (1950-51); desuden Sommerhuse, bl. a. eget Sommerhus i Tibirke Bakker. Projekter: Kommuneskole i Horsens (2. Pr. 1945). Dekorative Arbejder: Forslag til Mindesmærke for Vitus Bering (4. Pr. 1941) og til Mindesmærke for Frihedskampens Ofre i Aarhus (2. Pr. 1950) (begge s. m. Bhgr. Hugo Liisberg).

Arbejder s. m. Magnus Stephensen: Eenfamiliehuse, Grøndalsvej 23 og Bakkedal 17 (begge 1933) og Milanovej 31 (1935, præmieret 1936); Boligbebyggelsen Provstegaarden, Tagensvej - C. J. Brandtsvej -Peter Rørdamsvej -Jacob Lindbergvej (1936-37, præmieret 1938); Eenfamiliehus, Kratvænget 10 (1936, præmieret 1937); Villaer, Sølystparken 22 (1937) og 11 (1939); Bygning til Bageri- og Konditoriarbejdernes Fagforening, Aaboulevarden 28-30 og Beboelsesejendom, Frederiksborgvej 4-8 (begge 1938); Bispeparken, Blok 2 (1940-41) ; Boligbebyggelsen Dommerparken, Bogtrykkervej 18-36, Hovmestervej 9, Frimestervej 33-57 (1947, præmieret 1948, desuden s. m. V. Møller-Jensen); Boligbebyggelsen Sorgenfrivang, Grønnevej-Abildgaardsvej-Kædehusvej-Løvgaardsvej, Sorgenfri (under Opf. 1951-52, desuden s. m. Johs. og Aage Paludan). Projekter s. m. Magnus Stephensen: Dagens Nyheders Konk. om Eenfamiliehus (1. Pr. 1933); Eenfamiliehus i Jernbeton (2. Pr. og præmieret Projekt 1934) ; Bebyggelsesplan til Bellahøj (1934); Politikens Konk. om Eenfamiliehus (1935, præmieret); Kunstmuseum i Aalborg (3. Pr. 1937, desuden s. m. J. Houmøller-Klemmensen) ; Sparekasse i Nyborg (1937, indkøbt); Boligtype til Etagehuse (Socialt Boligbyggeris Konk. 1937, indkøbt); Akad. Arkitektfor.s Konk. om Krisebyggeri (Billige Boliger i danske Materialer), Eenfamiliehus og Dobbelthus (1940, præmieret) (begge desuden s. m. Sig. Nalbandian).

Knud Thorball har været Medarbejder hos Edvard Thomsen og har i sin Indstilling meget til fælles med denne. Det kommer til Udtryk i en Forkærlighed for uprententiøse, lette og ofte lyriske Virkninger. Men han holder sig i højere Grad til de traditionelle Bygningsformer, som han behersker med en sikker Forstaaelse for Dimensionering og det maleriske Samspil med Have og Omgivelser - Kvaliteter, som navnlig i det mindre og jævne Boligbyggeri forlener hans Arbejder med et personligt Præg. (K.H.J.) H.E.L.

Ark. U., 1933, 14-15 (Eenfamiliehus); 1934, 58-59 og 8586 (Eenfamillehuse i Jernbeton); 1935, 155-56 (Eenfamiliehus, Rebildvej 24); 1936, 179 (Projekt til ny Hovedbygning i Kastrup Lufthavn); 1937, 72 (Boligtype), 101-02 (Kunstmus. i Aalborg), 134 (Sparekasse i Nyborg); 1940, 9-11 (Bispeparken); 1945, 203 (Kommuneskole i Horsens); 1946, 181-82 (Rækkehuse, Poppelallé); 1951, 41-43 (Sorgenfrivang); Ark. M., 1932, 85-88 (Grøndalsvej 19); 1933, 220-21 (Grøndalsvej 23); 1935, 47 (Bakkedal 17); 1936, 159 (Tagensvej 58-68); 1938, 100-01 (Sommerhus, Tibirke Bakker); 1939, 176-77 (Aaboulevarden 28-30), 178-79 (Frederiksborgvej 4-8); 1940, 160 (Eenfamiliehus), 1.66 (Rækkehus) 1942,. 140-48 (Bispeparken); 1946, Tillæg (Dommerparken), 148-51 (Rækkehuse, Boeslundevej-Slotsherrensvej); 1947, 36-38 (Under Lindene 1-5); 1948, 69-75 (Dommerparken); 1951, 17-18 (Randbølvej 15); Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940 Ole Buhl: Socialt Boligbyggeri, 1941, 3438 (Provstegaarden); Magnus Stephensen og Knud Thorball i Saml., 1940, 110-11 (Provstegaarden).

Thorenfeld, Anton Erik Christian, 1839-1907, Maler. F. 9. April 1839 i Svendborg, d. 20. Febr. 1907 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Urmager Urbanus Ludvig T. og Ellen Marie Nielsen. Gift 1 ° 30. Okt. 1872 i Kbh. med Valborg Emilie Biilmann, f. 31. Okt. 1842 paa Sukkertoppen, d. 31. Marts 1883 i Kbh., D. af Købmand, senere Overgraver ved Trinitatis Kirke, Kammerraad Holger B. og Johanne Elisabeth Laurine Bang. 2° 5. Juli 1884 i Kbh. med Agnes Emilie Nehm, f. 14. Nov. 1851 i Kbh., d. 17. Sept. 1911 i Hillerød, D. af Urtekræmmer Carl Ferdinand N. og Emilie Marie Bentzen.

Uddannelse: I Malerlære i 3 Aar i Svendborg; opt. paa Akad. Okt. 1858, avancerede Jan. 1860 til Gipssk., hvor han endnu nævnes i Eft. 1862; deltog undertiden i V. Kyhns +Huleakademi* og blev vejledet af P. C. Skovgaard, Godtfred Rump og F. C. Kiærschou. Stipendier: Akad. 1885; Raben-Levetzau 1892, 96; Ancker 1893; Sødrings Legat aarlig fra 1903. Rejaer: 1885, 93-94 Udlandet, bl. a. Sverige. Udstillinger: Charl. 1859-1908 (46 G. m. 209 Arb.); Dec.udst. 1881, 86; 18. Nov. Udst. 1882 ; Nord. Udst. 1883, 88 ; Paris 1889 ; Berlin 1891; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Sødrings Pr. 1873; Mention honorable, Paris, 1889.

Arbejder: Parti fra Svendborg (1861, købt af Kunstfor.); Fra Øster Glacis (1860'erne, Bymus.); Parti fra Vingsted i Nærheden af Vejle. Sommerdag (1869, Hirschsprungs Saml); Udsigt over Kerteminde (1870, forh. Joh. Hansens Saml.); Fra Langeland (1872, Mus. i Reykjavik); Parti fra Hobro Fjord (1873, Sødrings Pr.); Nordstranden ved Højen (1880, Skagens Mus.); Fra Vestbirk i Jylland (1880, forh. Joh. Hansens Saml.); Jysk Landskab. Motiv fra Sæbyegnen (1882); Sommerdag ved Jyllands Østkyst (1886, Kunstmus., dep. Rigshospitalet); Fra Østkysten af Jylland. I Baggrunden Muldbjergene (1886, Aalborg Mus.); Parti fra Roskilde Fjord med Domkirken i Baggrunden (Mention honorable, Paris, 1889 ; forh. Maribo Mus.); Jysk Landskab (Aarhus Mus.); Fra Bakkerne ved Hald Sø. Tordenvejr (1892, Fyns Stiftsmus.); Hedelandskab. Sæbyegnen (1892, Ribe Mus.); Strandparti (Bornholms Mus.).

Thorenfeld modtog i sin Ungdom stærke Indtryk fra P. C. Skovgaard samt fra G. Rump og F. C. Kiærschou. Senere, i Beg. af 1870'erne, var han blandt dem, der om Aftenen tegnede efter Model i +Huleakademiet*; omkr. 1880 besøgte han lejlighedsvis Skagen. Hans Landskaber er enkle og fordringsløse saavel i Motivvalg som i den maleriske Udformning. Naar de er bedst, viser de Sans for Terrænets store Flader og dets vide Udstrækning. - Th. var tillige Bassanger og knyttet til Det kgl. Teater 1869-84. H.O.

Sig. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Auk.kat. 20. Okt. 1884, 6. Nov. 1893, 25. Nov. 1907 (Dødsbo); Berl. Tid. og Nat.tid. 21. Febr. 1907; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 77.

Thorenfeldt (Thornfeldt), J. (el. A.), - 176871 -, Maler.

Har signeret og betegnet Portrætmalerier af Edele Margrethe Gyldenkrone (1768, Frijsenborg) og Rasmus Pedersøn Møller (1771, forh. Joh. Hansens Saml.). I øvrigt vides intet om ham. J.P.

E. F. S. .Lund, VIII, 1902, 21 (soen A. Thornfeldt); Fort. over Job. Hansens Saml., 1931.

Thoresen, Elsa Cecilie, f. 1909, Maler. F. 1. Maj 1909 i Minnesota, D. af Læge Thore T. og Alice Josephine Johnson. Gift 22. Febr. 1935 i Kbh. med Maler Vilhelm Bjerke Petersen (s. d.).

Uddannelse: Elev af Kunst- og Haandværkerskolen, Oslo, 1927-28; besøgte Akad. sst. 1929-30 under Halfdan Strøm og Axel Revold; 1928-29 Academie des beaux-arts, Bryssel, under Prof. A. T. J. Bastien. Rejser: Sverige, Danmark, Belgien, Frankrig, Holland. Udstillinger: Surrealisme, Kbh., 1940; Linien (II) 1948; Från 5 nationer, Gøteborg, 1945; Sep.udst. 1936 (s. m. Vilh. Bjerke Petersen og Erik Olson) ; har desuden udst. i Oslo, Paris, Stockholm, Gøteborg og Halmstad.

Arbejder: Ørkenens blaa Blomst, Indre Blik og Atmosfærisk Landskab (alle 3 1936) ; Klassisk Landskab, Oliventræet og Natsværmere (alle 3 1937); Sfærisk Dans, Det bryder løs, Verdenslyset og Nattens Ansigter (alle 4 udst. 1940) ; Skovens Poesi (udst. 1945) ; Brændende Jord (1948).

Elsa Thoresen hørte til den lille Kreds, der i egentlig Forstand udgjorde dansk Surrealisme

i Slutningen af 1930'erne. Surrealismen havde hos hende overvejende Karakter af lyrisk

Drømmeri. Red.

Carl V. Petersen: Rita Kernn-Larsen, Elsa Thoresen, Vilh. Bjerke-Petersen, Harry Carlsson, Freddie, 1937 (Danske Kunstnere, XX1).

Thorin, Christian Frederik (ved Daaben: Friderich Christian), 1801-29, Arkitekt. F. 26. Juli 1801 i Kbh., d. 28. April 1829 sst., begr. sst. (Garn.). Forældre: Pottehandler Gunder T. og Sidse Pedersen. Ugift.

Uddannelse: Blev efter sin Konfirmation opt. paa Akad., hvor han 1818 rykkede op i Bygn.sk.; modtog i Akademitiden forsk. Pengepræmier; lille Sølvmed. 1820, store 1823; lille Guldmed. 1827 (En Markedsplads). Udstillinger: Charl. 1821, 24-26, 28 (Medaillearbejderne); Nord. Udst. 1872. Stilting: Assistent ved Bygningsvæsenet.

I Kunstindustrimus. findes 2 Tegn. af Kandelabre; udførte en Radering i Zink af Flodguden Tigris efter Thorvaldsen (1828) som Prøveblad til J. M. Thiele: Thorvaldsen og hans Værker. A.

N. L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 36-38 (Guldmedailleprojekt); MeldahlogJohansen, 1904, 200; A. Bugge: Arkitekten

Chr. H. Grosch, 1928, 78.

Thorláksson, Thórarinn Benedikt, 1867-1924, Maler. F. 14. Febr. 1867 paa Undirfell, Vatnsdalur, Hunavatnssyssel, Island, d. 10. Juli 1924 i Reykjavik. Forældre: Sognepræst Thorlåkur Stefånsson og Sigurbjórg Jønsdottir. Gift 12. Nov. 1903 med Sigridur Snæbjarnardottir, f. 19. Aug. 1876, D. af Købmand paa Akranes Snæbjórn Thorvaldsson.

Uddannelse: Søgte Akad., Kbh., Marts 1896 - Maj 1899. Udstillinger: Charl. 1901 ; De Afvistes Udst. 1905; Fem islandske Malere (Kleis) 1920; Islandsk Kunst, Charl., 1927. Hverv: Lærer ved den tekniske Skole i Reykjavik, i en Aarrække dens Forstander; Medstifter af Selskabet af islandske Kunstvenner.

Thórarinn B. Thorlåksson, der var uddannet som Bogbinder og siden gennem mange Aar drev en Bog- og Papirhandel i Reykjavik, begyndte først at male, da han var c. 25 Aar. Han er Islands første Landskabsmaler og Forløber for den Kreds af unge Kunstnere, der skabte det moderne Maleri i Island og havde deres Gennembrud omkr. 1918.

Han har malet flere Billeder fra Sydlandet, hvor han havde sit Sommerhus ved Laugarvatn; han elskede det islandske Landskab og skildrede det med dyb Indlevelse i sine ærlige og smukke Billeder, der er af et gammeldags Præg. Paa den store islandske Udstilling paa Charl. 1927 var han repræsenteret ikke blot med saadanne Landskaber, hvoraf 4 i den islandske Stats Eje (Fra Middalur, Hekla, Morgen i Laugardalur og Fra Laugardalur ),men ogsaa med 2 Selvportrætter og et Interiør. U.

Kristjån Friåriksson: lslenzk Myndlist, 1943.

Thorleifsson, Jon, f. 1891, Maler. F. 26. Dec. 1891 paa Hólar, Hornafjóråur, Island. Forældre: Bonde og Sognefoged Thorleifur Jónsson og Sigurhjórg Siguroardóttir. Gift 20. Okt. 1922 med Rakel Olof, f. 11. Nov. 1897, D. af Pétur Einarsson, Reykjavik.

Jon Thorleifsson, der har opholdt sig en Aarrække i Danmark, udstillede paa Charl. 1923, 25-26 og 29 (4 G. m. 7 Arb.) og deltog i Udstillingen Islandsk Kunst, Charl., 1927 (m. 14 Arb.) samt afholdt Sep.udst. 1926 (Bach). Han er Elev af Asgrimur Jónsson og har som han overvejende dyrket Landskabsmaleriet. Som sin Lærer er han paavirket af fransk Kunst, Impressionisterne, Cézanne. I flere af hans Ungdomsarbejder lykkedes det ham at forene Storhed i Opfattelsen med en lys Kolorit. U.

Berl. Tid. 16. Dec. 1926; P. Uttenreitter i Dansk-islandsk Sagnfunds Aarbog, 1928, 123; Berl. Tid.s Islandsnummer 22. Juni 1930 (P. Uttenreitter).

Thorn, Kamma, se Salto, Kamma.

Thornam, Johan Christian, 1822-1908, Kbst. og naturhistorisk Tegner. F. 28. Jan. 1822 i Kbh., d. 6. Febr. 1908 paa Fr.berg, begr. i Lyngby. Forældre: Kancelliraad, Bogholder ved Kbh.s Brandforsikringssocietet Peter Frederik T. og Else Marie Eisen. Gift 5. Maj 1852 i Roskilde med Georgia Elisa Augusta Fritz, f. 27. April 1830 i Roskilde, d. 16. Jan. 1896 i Lyngby, D. af Byskriver i Roskilde, senere Godsforvalter paa Bidstrup, Raadmand og Justitsraad Georg F. og Elisabeth Henriette Petersen.

Uddannelse: Besøgte Akad. fra 1832, kom Nov. 1835 i 1. Frihaandskl. og Dec. 1839 i 2., som han besøgte til Udgangen af 1842 ; s. A. Malersvend efter 2 Aars Læretid hos Kongslev; lærte Blomstermaleriet hos Flora-Danica Tegneren J. Th. Bayer og assisterede siden 1836 den dygtige naturhistoriske Tegner, senere Prof. i Botanik, A. 8. Ørsted (s. d.) som Tegner. Udstillinger og Udmærkelser: Udst. 1843 paa Charl. En blomstrende Plante i Akvarel, for hvilken han fik Neuhausens Pr. Rejser: Deltog s. m. August Plum som Tegner i Korvetten +Galathea*s Jordomsejling 184547. Stilling: Fra 1867 til sin Død fast knyttet til Botanisk Museum som Tegner; var tillige Lærer i Plantetegning for Botanikstuderende og arbejdede for Videnskabernes Selskab.

Fra, Galathea-Ekspeditionen udførte Thornam foruden videnskabelige Tegninger et stort Antal Skitser, hvoraf 30 blev udgivet 1852, litograferede af Ad. Kittendorff og med Tekst af T. selv (Skizzer, optagne paa Corvetten Galatheas Jordomsejling 1845-47). Allerede fra 1850 var han knyttet som Tegner og Kobberstikker til Udgivelsen af Flora Danica Værket indtil dettes Afslutning 1883. Desuden illustrerede han mange danske naturhistoriske Værker, bl. a. af Johan Lange og A. S. Ørsted og udgav selv 1867 5 Hæfter: Afbildninger til Brug ved Undervisningen i Zoologi. - T. besad stor teknisk Dygtighed, især som Stikker, men nærede næppe større kunstneriske Ambitioner. En vis Sans for dramatiske Situationer og +de varme Landes* Romantik kommer dog til Udtryk i Billederne fra Galathea-Ekspeditionen. H.D.S.

Berl. Tid. 24. Jan. 1896; Dansk biografisk Leksikon, XXIII, 1942.

Thornam, Emmy Marie Caroline, 1852-1935, Maler. F. 10. Marts 1852 i Horsens, d. 7. Jan. 1935 i Kbh., begr. i Horsens. Forældre: Overlærer Ludvig T . og Anine Charlotte Frederikke Norup. Søster til Ludovica T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning paa Tekn. Sk. i Horsens; Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder. 3 Vintre 1873-75; uddannet som Blomstermaler hos O. A. Hermansen og paa egen Haand; Foraaret 1894 Elev hos Blomstermaleren Pierre Bourgogne i Paris. Rejser: 1887-88 og 1893-94 Paris, Italien (begge Rejser s. m. Ludovica T.); 1909 Korsika; 1911 Italien; desuden bl. a. Algier. Udstillinger: Charl. 1882-1935 (52 G. m. 106 Arb.); Charl. Eft. 1922 ; Paris 1889 ; Kvind.s Udst. 1895

18. Nov. Udst. 1882, 1921, 23, 26-27, 30, 32-35 (Mindeophængning); Kunstn. Eft. 1904-05; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1893 (s. m. Ludovica T.), 1925, 35 (s. m. Ludovica T.).

Arbejder: Pæoner foran et Spejl (tilh. Aarhus Mus., dep. i Socialudvalget); Blomster i en Vase (tilh. Kunstmus., dep. Kolding Mus.); Aurikler i en Kurv, Blomstrende Tidsler og Æblegrene ved et Hegn (alle 3 Horsens Mus.); Jordbær og Roser og Blomsterbillede (tilh. begge Vejle Mus., dep. Politigaarden i Vejle); Strandtidsler (tilh. Vejle Mus., dep. Socialkontoret); Blomstrende Mandelgren (udst. 1923, Vejle Mus.); Grafik i Kbst.saml.

Emmy Thornam malede hovedsagelig Blomsterbilleder, men desuden ogsaa enkelte Landskaber og Bybilleder bl. a. fra Korsika, Algier og Italien. Hun underviste i Blomster-

maling, om Sommeren især paa Herregaarde og om Vinteren i Kbh. Hun har udgivet fig.

Bøger: Den gamle Klokker og andre smaa Fortællinger (1922) ; Erindringer fra Syden

(1927 ; med Gengivelser af egne Billeder); Min Søster og jeg (1932). Red.

Auk.kat. Okt. 1916; Febr. 1923; Okt. 1931; Marts 1935 (Dødsbo); Nat.tid. 5. Nov. 1925 (Th. Faaborg); Dag. Nyb. 1. og 11. Sept. 1935; Berl. Tid. 12. Sept. 1935 (K. Flor).

Thornam, Ludovica Anina Vilhelmine Augusta, 1853-96, Maler. F. 30. Nov. 1853 i Horsens, d. 27. Maj 1896 i Kbh., begr. i Horsens. Søster til Emmy T. (s. d.). Ugift.

Uddannelse: Tegneundervisning paa Tekn. Sk. i Horsens; Elev af Vilh. Kyhns Tegnesk. for Kvinder 3 Vintre 1873-75 og af H. Siegumfeldt; besøgte 1887 i Paris Académie Julian med Jules Lefebvre som Lærer og fik tillige Undervisning af Hector Leroux, som hun vendte tilbage til Foraaret 1889 og 93. Stipendier: 1887 3-aarig Understøttelse fra Kultusministeriet; Raben-Levetzau 1887. Rejser: 1887-88 (s. m. Emmy T.), 89 og 1893-94 (s. m. Emmy T.) Paris og Italien. Udstillinger: Charl. 1878-97 (17 G. m. 23 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Salonen, Paris, 1889-96; Kvind.s Udst. 1895; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1893 og 1935 (begge s. m. Emmy T.).

Arbejder: Kunstnerindens Moder (1882), Selvportræt (1885) og Siddende Dame (alle 3 Horsens Mus.); To Børn paa en Stentrappe (Barbizon 1887 tilh. Aalborg Mus., dep.

Domsmandslokalet); Min Moder (udst. 1890) og Dameportræt (begge Vejle Mus.); En Nonne

(1893, tilh. Aalborg Mus., dep. Socialudvalget); Caroline Quaade (1896, Langesø); Gudstje-

neste i Søllerød Kirke (tilh. Fyns Stiftsmus., dep. Alderdomshjemmet); Portræt af Vilh.

Kyhn (tilh. Kunstmus., dep. Rigsdagen); desuden findes Portrætter paa flere danske

Herregaarde. Red.

111. Tid., 1895-96, 332; Auk.kat. Okt. 1896; Dag. Nyh. 1. og 11. Sept. 1935.

Thornam, Marie Elise, 1857-1901, Maler. F. 12. Marts 1857 i Lyngby, d. 22. April 1901 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Kbst. og Tegner Chr. T. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Elev af Faderen, hvem hun fra c. 1870 hjalp med Tegning og Kolorering af Tavlerne til Flora Danica m. m. Lærte Landskabsmaleri hos Hans Fischer og Andreas Fritz. Udstillinger: Charl: 1887-95 (3 G: m. 3 Arb.).

Marie Thornam debuterede 1887 med Parti i Sorgenfri Skov og malede især Landskaber fra

Omegnen af Lyngby, hvor hun var bosat. Hun drev gennem en Aarrække en Malerskole

for Kvinder. H.D.S.

Thornborg, Andreas, c. 1730-80, Maler. F. c. 1730 i Norge, d. 14. Okt. 1780 i Kbh., begr. sst. (Nic.). Fader: Kontrollør, Vejer og Maaler Mathias T. i Mandal. Formentlig Broder til Christian T. (s. d.). Gift 12. April 1769 i Kbh. med Abigael Kirstine Krabbe, f. c. 1748, begr. 17. Jan. 1770 i Kbh.

Uddannelse: Malede allerede fra sin Barndom i Miniature og besøgte efter eget Udsagn Akad.; maaske Elev af Jacob Fosie (s. d.). Embeder: 27. Aug. 1756 kgl. Vaabenmaler; ansøgte 1762 forgæves om at blive kgl. Hofmaler.

Arbejder: A. T. dyrkede dels heraldisk Maleri (Ligsten, Vaaben etc.), dels Portrætmaleri. Omkr. eller før 1750 maa han være kommet i Forbindelse med Terkel Klevenfeldt, der 1753 omtaler ham som en gammel Kending. Med ham rejste han omkring i Landet for at aftegne danske Monumenter til Belysning af dansk Adelshistorie. Til Supplering af Samlingen kopierede han ogsaa Tegninger udført af Søren Abildgaard (s. d.) for Langebek i samme Øjemed.

A. T. og Søren Abildgaard konkurrerede indbyrdes, ligesom Klevenfeldt og Langebek med Aarene kom i et konkurrencebetonet Modsætningsforhold. T.s Udnævnelse til kgl. Vaabenmaler 27. Aug. 1756 maa maaske ses paa Baggrund af Abildgaards Udnævnelse til Arkivtegner Aaret før. Som Vaabenmaler skulde T. for Kongen male Riddervaaben (for 2, senere 3 Rdl. pr. Stk.). I Løbet af 10 Aar malede han omtrent 650 Vaaben for Kongen og sluttede if. Regnskaberne denne Virksomhed 1766. Vaabnene kan nu ikke paavises.

Forlæg til Stik til C. P. Rothe : Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle, I-II, 1753 og N. Jonge: Just Juels Liv og Levnets-Beskrivelse, 1755 (stukket af Jonas Haas); den udvalgte Prins Christian (stukket 1754 af Jonas Haas); T. Klevenfeldt: Nobilitas Daniæ ex monumentis (heri 7 Plancher sign. af T., stukket af Jonas Haas og G. V. Baurenfeind). En Del Tegninger, udført som Forlæg for Kobberstik i Tusch eller Rødkridt findes i Rigsarkivet, hvortil de er indgaaet efter Klevenfeldts Død. Andre er bekendt fra danske Auktioner (Lave Brahe til Krogholm m. fl. paa Klevenfeldts Auktion, 1777; Henning Valkendorf og Steen Brahe paa B. C. Sandvigs Auktion, 1784). Tegning af ubekendt Mand i Kbst.saml. angives udført af A. T.

Miniatureportrætter, signerede: Dronning Dorothea (sign. A T i Monogram, efter Portræt paa Thurø-Altertavlen, Rosenborg, tidl. Klevenfeldts, Rottger Colsmanns, Ole Devegges og C. J. Thomsens Saml.); Iver Rosenkrantz (sign. A T i Monogram, efter Portræt af Andreas Møller eller J. S. Wahl, Kunstmus.); Terkel Klevenfeldt (sign. Thornb.pinx, Vestlandsk Kunstindustrimus., Bergen); Ubekendt Dame, maaske Dronning Anna Sophie (sign. A. Thornborg pinx., Privateje); Caspar Herman Gottlob Moltke (sign. A. Thornborg, Privateje). Med vistnok fra Samtiden, stammende Paategning om at være udført af T.: Dronning Sophie Magdalene (A. Thornborg pinxit, efter Andreas Brunniche, Kunstmus.); Fr. V , Dronning Louise (begge Thornborg pinx, - efter Pilo, Kunstmus.); Ulrik Frederik Gyldenløve (Privateje). Dokumentarisk sikrede Arbejder: Dronning Caroline Mathilde med Kronprins Frederik paa Skødet (1771, Rosenborg, tidl. kaldet Vigilius Erichsen og Cornelius Høyer) og Dobbeltportræt af Chr. VII og Caroline Mathilde (1770, det danske Kongehus Løsørefideikommis, Replik i Privateje). Med Støtte i disse kan en lang Række Miniaturer henføres til T . bl. a. Fr. V, Dronning Louise (begge Rosenborg), Fr. V (Fr.borg), Fr. V (Privateje), Chr. VII (efter A. Brunniche, Fr.borg) og Chr. VII (Privateje) (alle staaende i hel Figur); Dronning Juliane Marie, Chr. VII og Arveprins Frederik stagende sammen i en Tronsal (1773, Vemmetofte, lignende Miniature i Privateje); Fr. V siddende hel Figur (Rosenborg), desuden i Brystbillede: Chr. VI, Dronning Sophie Magdalene (begge Rosenborg, Inv. Nr. 25-973 og 25-974), Dronning Louise (efter Pilo, Gripsholm (kaldet Pilo)), Sophie Caroline af Ostfriesland (Fr.borg), Dronning Juliane Marie (Rosenborg, Inv. Nr. 19-314), samme (Nationalmus., Stockholm), Chr. VII og Caroline Mathilde (begge Rosenborg, Inv. Nr. 19-310 og 19-309, talrige Replikker i Privateje), Chr. VII (Kunstmus.); Struensee (flere Ekspl. i Privateje); Joh. Ludvig Holstein (Fr.borg, 2 Replikker i Privateje). - Portræt af Skuespillerinde Jomfru Thielo var udst. ved hendes Død 1754. Paa E. A. v. Bertouchs Auktion 1816 solgtes 48 Portrætter i forgyldte Rammer, malet af T. +efter Originalmalerierne paa Slottene og Stamhusene i Danmark@.

Andreas Thornborgs Virksomhed var meget stor og meget ujævn. De fleste af de her nævnte

Arbejder er ikke uden Charme, andre er ganske værdiløse og synes at være fremstillet fabriks-

mæssigt, sandsynligvis i Samarbejde med Chr. Thornborg (s. d.) og Svogeren Ole Berg (s. d.).

Ligesom disse udførte A. T. Serier af oldenborgske Kongeportrætter. Saadanne Serier, der kan henføres til Andreas Thornborg eller det Thornborgske Værksted, forekommer jævnligt, ofte indfattet i forgyldte Blyrammer. T. angives at have været Lærer for Cornelius Høyer. T.H.C.

Utr. K. - P. F. Suhm: Nye Samlinger til den Danske Historie, IV, 1795, 174; R. Nyerup: Udsigt over P. F. Suhms Levnet og Skrifter, 1798, 397, 407; Poul Rasmussen i Pers. T., 3. Rk. V, 1896, 65; Fr. Tobiesen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 268-69; E. Lemberger: Die BildnisMiniatur in Skandinavien, 11, 191.2; Victor P. Christensen i Aarb. for Bogvenner, IV, 1920, 158; Torben Holck Colding i Den lille Portrætkunst i Danmark, 1949.

Thornborg, Christian Carl, - 1753-58 Miniaturemaler. Formentlig Broder til Andreas T. (s. d.).

Fik 10. Okt. 1755 Akad.s Præmie for Tegninger efter Gipsfigur og andre Tegninger. Nævnes 1753-57 talrige Gange i de kgl. Regnskaber som Leverandør af Miniaturer, fortrinsvis Portrætter af kgl. Personer, deriblandt følgende Seriefremstillinger: 1756 12 Portrætter af oldenborgske Konger, 24 Portrætter af danske Konger, 1757 Portrætter af danske Konger, 1758 30 Portrætter af oldenborgske Konger og Dronninger og 12 oldenborgske

Konger. (Han nævnes i alt fig. Gange i Regnskaberne: Kabinetskassen 1753 7/1, 21/2,

26/3, 7/5, 7/8, 16/9; 1754 8/4, 17/4; 1755 12/8, 4/9, 20/10, 15/12; 1756 24/4, 7/12; 1757 11/1;

Partikulærkassen 1757 28/5; 17582/8, 6/10 og 27/10). Sandsynligvis er hans Arbejder at søge

blandt de ikke sjældent forekommende kunstnerisk værdiløse Portrætrækker i Miniature af

danske Konger og Dronninger, i hvis Malemaade man genfinder Træk fra Andreas

Thornborgs (s. d.) Stil. Formentlig har Chr. Thornborg og hans Broder (?) Andreas og dennes Svoger Ole Berg (s. d.) arbejdet sammen paa rutinemæssige Portrætfremstillinger, en Massefabrikation, der er solgt for ubetydelige Penge (saaledes solgtes fx 12 oldenborgske

Kongeportrætter 1758 til Kongen for tilsammen 30 Rdl.). T.H.C.

Utr. K.

Thorsen, Hakon Bjarke, 1866-1925, Maler. F. 18. Jan. 1866 i Kbh., d. 13. Okt. 1925 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Politiassistent Thor Niels Brock T. og Elise Marie Theodora Henriette Grimm. Ugift.

Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; dimitt. fra Tekn. Sk. ; opt. paa Akad. Sept. 1888, Tilladelse til Afgang uden at benytte denne Marts og Maj 1894; besøgte Modelsk. Okt. 1895 - Jan. 1896. Stipendier: Raben-Levetzau 1896, 1908 ; Bielke 1897, 99 ; Akad. 1901, 04. Udstillinger: Charl. 1892, 95-1908, 11; Kunstn. Eft. 1909. Stilling: Lærer ved Teknisk Skole 1896-1925.

Arbejder: Studiehoved (udst. 1892); Portræt af Inspektør v. B. (udst. 1895); En Afstikker fra Spadsereturen (udst. 1897); En gammel Sømand (udst. 1898); Parti af det indre af Vestervig Kirke (udst. 1898); En Stue fra Hjerting (udst. 1900); En Landsbydegn. Portræt (udst. 1901) ; En stille Krog. Ribe (udst. 1905); Stue fra Thy (udst. 1907); En gammel Vestindiefarer. Studie (udst. 1908).

Hakon Thorsen dyrkede overmaade samvittighedsfuldt en akademisk Naturalisme med et ret tidstypisk Emnevalg i Vermehrens Aand : Portrætstudier, Interiører fra Kirker og Bondestuer, Genrebilleder i Hverdagsmaner, men hans Produktion flød sparsomt. Med Aarene blev han paa Teknisk Skole en ret afholdt Lærer for unge vordende Kunstnere.

S.S.-z.

Nat.tid. og Ekstrabl. 14. Okt. 1925; Berl. Tid. 15. Okt. 1925; Harald Moltke: Livsrejsen, 1936, 43.

Thorson, John Vilhelm, f. 1894, Arkitekt. F. 30. April 1894 i Karlshamn, Sverige. Forældre: Fisker S. T. og Hustru. Gift 26. Nov. 1927 med Else Krabbe, f. 6. Febr. 1901 i Kbh., D. af Fuldmægtig, senere Direktør Oluf Vilhelm Tyge K. og Laurentze Marie Magdalene Schiøttz-Christensen.

Uddannelse: 1 Aar paa Svenska Slojdforeningens Skola, Gøteborg; forb. til Akad. paa Tekniska Yrkesskolan, Karlshamn; opt. paa Akad. i Kbh. Maj 1921; Afgang 1927. Udstillinger: Charl. 1924-27, 30, 49; Bygge- og Boligudst. i Forum 1929.

Arbejder: Fr.berg tekniske Skole, Falstersvej 3-5 (1. Pr. 1926; opf. 1928-30 s. m. Jesper Tvede); Bygge- og Boligudst. i Forum (1929, s. m. Kay Fisker og C. F. Møller); Fabriksbygn. for Standard Electric A/S, Raadmandsgade 71 (1936); Eenfamiliehus for Keramiker Nathalie Krebs (Bolig og keramisk Værksted), Herlev Hovedgade 162 (1937) og for Havearkitekt Georg Boye, Grønning, Kokkedal (1948).

Projekter: Skole i Husum (1928, indkøbt); Centralsygehus i Glostrup (3. Pr. 1951, s. m.

Jørgen Maglebye og Civilingeniør S. Søeberg Andersen). S'. m. C. F. Møller: Apotek, Post-

og Raadhus i Nørresundby (1922, desuden s. m. Erik Jensen, indkøbt); Raadhus og Bebyggelse om Torvet i Lyngby (3. Pr. 1923); Søbadeanstalt i Spalato (Split) (1925, desuden s. m. Willy Hansen); Deling af Gammeltorv-Nytorv (Konk. om Genforeningsmonument 1927, desuden s. m. Bhgr. O. Stæhr Nielsen). K.H.J.

Arch., 1922, 59 (Nørresundby Torv); 1923, 294 (Raadhus og Torv i Lyngby); 1924, 135 (Kornsilo); 1925, 54-55 (Søbad i Spalato); 1926, 281-82 (Fr.berg tekniske Skole); Arch. M., 1927, 114 (Deling af Gammeltorv); 1928, 66-67 (Skole i Husum); 1929, 237-48 (Bygge- og Boligudst. i Forum); 1936, 63-68 (Fr.berg tekn. Skole); 1951, 118-19 (Centralsygehus i Glostrup).

Thorsson, Nils Johan Thorvald, f. 1898, Keramiker og Maler. F. 24. Okt. 1898 i Eslóv, Skaane. Forældre: Fabrikant Nils Peter T. og Hanna Olsson. Dansk Indfødsret 1910. Gift 6. Juli 1924 paa Fr.berg med Kirsten Backer, f. 16. Marts 1902 paa Fr.berg, D. af Grosserer Hans B. og Elisabeth Friis.

Uddannelse: I Lære paa Fajancefabriken Aluminia under Chr. Joachim (s. d.); forb. til Akad. paa Tekn. Sk. ; opt. Sept. 1917, Elev med Afbrydelser til 1923. Rejser: 1922, 23, 26, 28, 29, 32 Italien; 1925 Paris; 1931, 37, 39, 48 England; 1950 Østrig. Udstillinger: Paris 1925, 32; Brooklyn 1927; Kunstn. Eft.1932, 37; Boku-Udst. 1934; Bryssel 1935. Udmærkelser: Guldmed., Paris, 1925; Æresdiplom, Bryssel, 1935. Stillinger: Ansat ved Fajancefabriken Aluminia fra 1912, Overmaler ved samme 1930; Lærer ved Frederiksberg Teknisk Skole 1930-31; har siden 1949 haft det kunstneriske Tilsyn med Stentøjsafdelingen paa Den kgl. Porcelainsfabrik.

Nils Thorssons Navn kom frem, da han i 1925 udstillede en Serie brogede Fajancer (Efteraarsserie) paa Verdensudstillingen i Paris. Omkr. 1930 paabegyndte han en Modernisering af Begitte- og Sprøjteteknikken og banede derved Vej for en Rationalisering af Etelproduktionen; 1937 udførte han i Samarbejde med Teknikerne +det industrialiserede Stel*, som paa een Gang opfylder tekniske og æstetiske Krav. Med en Række forskellige, gode Dekorationer (+Sonja*, +Solbrud*, +Jenny* m. fl.).

I 1939 gav han Tegning til et nyt Stel uden Dekoration: +Alma*. Foruden Stellene har T. tegnet Modeller og Dekorationer til Vaser og Skaale i Fajance (Solbjerg, Bremerholm og

Lustrefajance), mat Porcelæn og Stentøj (Jungle samt Arbejder i Solfatara, Clair de lune, Olivin, Dilou etc.). T.s ubændige Lyst til at eksperimentere med nye Glasurer og keramiske Stofvirkninger har givet bemærkelsesværdige Resultater; han forstaar at dreje en Krukke og har en fin Fornemmelse for Form og Dekoration. Hans Motivverden er stor og spænder fra ren Naturalisme til abstrakte, geometriske Mønstre, udført enten malet eller i Relief. I hans sikre, lette Penselteknik spores ældgammel keramisk Tradition og Kultur. - Arb. i Kunstindustrimus. i Kbh., Den kgl. Porcelainsfabriks Mus., Victoria & Albert Mus. i London, Nationalmus.

i Stockholm og det keramiske Museum i Faenza. - Har illustreret Svend Poulsen: Roser (1941). B.L.G.

Ivan Munk Olsen i Saml., 1929, 31-32 og 1930, 2; Xenius Rostock: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1935; Mobilier et Decoration, Maj 1932,195-99; Bredo L. Grandjean og Lis Jacobsen

Keramikeren Nils Thorsson, 1952 (Den kgl. Porcelainsfabriks Skrifter V).

Thorsteinsson, Gudmundur, 1891-1924, Maler. F. 5. Sept. 1891 i Bildudal, Island, d. 26. Juli 1924 i Søllerød, begr. i Reykjavik. Forældre: Islandsk Købmand Pétur Jens T. og Asthildur Jóhanna Gudmundsdóttir. Gift 28. Juni 1917 i Hellerup med Inger Elisabeth Ellen Naur (gift 2° 1920 med Arkitekt Kaare Klint, s. d.), Søster til Maler Albert Naur (s. d.). Ægteskabet opløst 1920.

Uddannelse: Efter Mellemskoleeksamen dimitt. fra .Telen. Sk., Kbh., til Akad., som han søgte 1911-15. Stipendier: Akad. 1913. Rejser og Ophold: Familien flyttede 1903 fra Island til Danmark paa et fleraarigt Ophold, hvor han fik Tilknytning til Prof. Kristoffer Nyrops Hjem og siden betragtedes som Søn af Huset. Foruden mange Ophold i Island bl. a. Besøg i U.S.A. 1915, Norge 1916, 17, Italien 1921, Frankrig 1924. Udstillinger: Charl. 1914-15, 17, 19 (med i alt 18 Arb.); Unge Kunstn. Forb. 1912; Fem islandske Malere, Kleis, 1920; Islandsk Kunst, Charl., 1927 (derefter som Vandreudst. i Tyskland); Galerie moderne, Stockholm, 1932 m. fl.; Sep.udst. : Akvareller og Tegninger, Chr. Larsen 1917 ; Mindeudst., Reykjavik, 1926; Kunstfor., Kbh., 1941 (s. m. Johannes S. Kjarval og Jon Stefånsson). Hverv: Leder af Malerskole i Reykjavik 1922.

Arbejder. Malerier: Norsk Landskab (1916 ?) ; Hyrdepige (1921) ; Gamle Faarehuse ved Gaarden Husafell (1921) ; Kristus helbreder de syge (1921, Den islandske Stat); Fra Snæfellsnes (1922). Akvareller: En Hyrdedreng (1913); Tromsø (1917); Fra Bryggen (1919). Arbejder i Farvekridt (Bukolla (1914-15)) og Tegninger (Bly, Tusch og Kul) bl. a. Ill. til islandske Folkeeventyr (Salig Jons Sjæl) og af Folk i Island. Træsnit, Farveklip (Adam og Eva (1919), Den syvende Dag i Paradis (1920)). Broderier (Syndefaldet (Stramaj) 1923) og Dukker (1918 ?). Bogill. til Viser af Theodora Thoroddsen (1916), Negerdrengene (1917 ; Ekspl. i Kunstindustrimus. ) og Sagan af Dimmalimm (Reykjavik 1942). Spillekort med islandske Folketyper (1922; Ekspl. i Kunstindustrimus.).

Det ses af Arbejdsfortegnelsen, hvor alsidig Gudmundur Thorsteinsson var som Kunstner,

og hertil kan føjes, at han ogsaa har givet Tegning til det første islandske Julemærke (1913), at han har forsøgt sig med Litografi og Træskulptur samt optraadt som Kabaretkunstner og (1919) Filmsskuespiller (som Ormarr i Gunnar Gunnarssons Borgslægtens Historie). Hans fremskudte Placering i Dag i den islandske Kunst skyldes navnlig hans særprægede Tegninger til islandske Folkeeventyr, som det dog paa Grund af hans tidlige Død ikke lykkedes ham at faa ført igennem til nogen samlet Illustrering, men hvori Islændingen genkender sig selv ligesom i hans oftest med en dybtgaaende Humor skildrede Folketyper. Men ogsaa i sin øvrige kunstneriske Udfoldelse (mindst i sine Malerier) viste han sig som en fin og udtalt artistisk Begavelse. - Uden at have truffet Thorsteinsson har Elof Risebye som en Tak for, hvad Danmark skylder Island, sat et Mindesmærke i Mosaiksten paa hans Grav i Reykjavik og skænket sin enestaaende Samling af hans Arbejder til den islandske Stat. U.

Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 56; Pol. 31. Aug. 1926 (Int. m. P. Uttenreitter); G. Gretor: Islands Kultur und seine junge Kunst, 1928, 16; samme i Le Nord, 1941, 64; P. Uttenreitter: Gudmundur Thorsteinsson, 1930; Bibrn Th. Bjórnsson i Nordisk malerkunst, 1951, 48-52.

Thorsøe, Hans Peter, 1791-1842, Skibsfører, Maler. F. 7. Okt. 1791 i Skibby, d. 28. Nov. 1842 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Sognepræst Christian T. og Elisabeth Pohlmann. Gift 1. Febr. 1822 i Kbh. med Caroline Vilhelmine Faxøe, f. 18. Juli 1793 i Kbh., d. 19. Maj 1874 sst., D. af Maler Peder F. (s. d.) og Hustru.

Et Prospekt af Frederikssted pa.a St. Croix (farvelagt Tegn., 1820) i Søfartsmus. paa Kronborg er udført af T. og sandsynligvis ogsaa 2 Malerier af Frederikssted og Christianssted paa St. Croix (det sidste dat. 1825) (sst.). I Familieeje findes 2 Prospekter fra Rio de Janeiro (farvelagte Tegn., sign. H. P. Thorsøe 1838), et Par Kopier efter C. W. Eckersberg (Olie, sign. 1840) samt flere Marinebilleder. Malerierne er stærkt paavirket af Eckersberg, af hvem T. var Elev; til Gengæld skal T. have været en af de Søfolk, der lærte Eckersberg de forskellige Skibstyper og deres Konstruktion. - T. tog Skippereksamen 1810. E.W.L.

E. Hannover: Eckersberg, 1898,-213.

Thorsøe, Johan Niels Martinus, 1834-1909, Portrættegner, Litograf. F . 29. Okt. 1834 i Kbh., d. 5. Aug. 1909 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Skomagermester Johan Julius T. og Ludevine Frederikke Nielsen. Gift 1 ° 6.

Okt. 1855 i Kbh. med Marie Elisabeth Bruhn, f. 16. Okt. 182 7 i Kalundborg, D. af Skibskaptajn Henrik Peter B. og Ane Cathrine Hesselberg. Ægteskabet opløst. 2° 11. Juni 1870 paa Fr.berg med Johanne Charlotte Henriette Richter, f. 29. Marts 1851 i Kbh., d. 14. Febr. 1912 sst., D. af Musikdirektør Carl R. og Beate Charlotte Bremer.

Thorsøe var uddannet som Litograf hos Em. Bærentzen og C. M. Tegner. Han har uden selv at have Stentrykkeri - udført en lang Række Portrætter og Portrætgrupper af den kgl. Familie, saaledes af Fr. VII, Chr. IX og dennes Slægt for forskellige Billedforlag, bl. a. i Serierne Kjøbenhavnske Litografier (c. 1863) og Danske Litografier (1869). Desuden tegnet og litograferet Portrætter af Skolemanden J. Holbech (1869), Politikeren J. A. Hansen (1877), Kapelmusikus Vald. Schiøtt (1879) og J. B. S. Estrup (1887); 2 Portrætlitografier i Kbst.saml. Foruden i Kbh. har han ogsaa arbejdet i Stockholm. H.S.H.

Westergaard, 1930-33; T. f. Kunstind., 1896, 149.

Thorsøe, Sophie, se Madsen, Sophie.

Thorvaldsen, Bertel (Albert, Alberto), 1770-1844, Bhgr. F. 19. Nov. 1770 i Kbh., d. 24. Marts 1844 sst., begr. sst. (bisat i Frue Kirke, begr. i Thorvaldsens Museums Gaard 1848). Forældre: Billedskærer Gotskalk T. (s. d.) og Karen Dagnes (kaldet Grønlund). Ugift.

Der har været Diskussion om Thorvaldsens Fødselsdag og -aar, idet det af Fødselsstiftelsens Protokoller fremgaar, at en Dreng ved Navn ABertel Torvals* var født og døbt 13. Nov. 1768. Der fandtes imidlertid flere Personer af Navnet Thorvaldsen i Kbh. ved denne Tid, og Datoen 19. Nov. 17 7 0 er opgivet saavel af Thorvaldsen selv som af hans Ungdomsven P. H. Haste. Det vil derfor næppe være forsvarligt at omstøde den ældre Tradition. (Jfr. Artiklen om Gotskalk Thorvaldsen under Rejser).

Uddannelse: Opt. Okt. 1781 i Akad.s 1. Frihaandssk., avancerede 1 7 82 til 2. Frihaandssk., 2. Jan. 1786 i Modelsk.; lille Sølvmed. 2. Jan. 1787, store 30. Maj 1789 (for Relieffet Hvilende Amor); lille Guldmed. 15. Aug. 1791 (for Relieffet: Heliodors Uddrivelse af Templet), store 14. Aug. 1793 (for Relieffet Apostlene Peter og Johannes helbreder en halt foran Templets Port). Stipendier: Kobberstikker-Pension for et Aar (100 Rdl.) 17 93 ; Akad.s store Rejsestipendium for 1796-99; fornyet for 1 Aar 25. Febr. 1799 og for endnu 2 Aar 25. Nov. 1799 (1800-02); Fonden ad usus publicos 1804 (300 Rdl.). Rejser: 29. Ang. 1796 med Fregatten Thetis til Italien, ankom 8. Marts 1797 til Rom (Th.s romerske Fødselsdag). Ophold i Rom 179-1838 afbrudt af enkelte Rejser i og uden for Italien, saaledes gentagne Sommerophold paa Montenero ved Livorno og Rejsen til Danmark 1819-20 (Afrejse fra Rom 14. Juli 1819, gennem Svejts og Tyskland; Ophold bl. a. i Luzern, Stuttgart og Frankfurt a. M.; Ankomst til Kbh. 30. Okt. s. A.; forlod Kbh. 24. Aug. 1820; over Berlin, Dresden, Warszawa, Kraków, Wien til Rom; Ankomst der 16. Dec. 1820) og Rejse til Miinchen Jan. Marts 1830 (Ophold i München 14. Febr. 14. Marts; tilbage i Rom 25. Marts 1830); Rejse til Laibach Dec. 1832 i Anledning af Datterens Bryllup; Hjemrejse til Danmark 1838 (forlod 5. Aug. Rom for fra Livorno at sejle med Fregatten Rota til Danmark; Ankomst til Kbh. 17. Sept. 1838); Udflugt til Hamborg og Lybæk 28. Juni - 5. Juli 1839; Rejse til Italien 1841-42 (Afrejse fra Nysø 24. Maj 1841; over Berlin, Dresden, Leipzig, Frankfurt a. M., München, gennem Svejts og over Genua til Rom, Ankomst 12. Sept. 1841; rejste fra Rom 2. Okt. 1842, med Skib fra Livorno til Marseille, derfra til Vogns over Strasbourg og med Baad ad Rhinen til Mannheim og Mainz, derfra til Frankfurt a. M., Kassel, Góttingen, Hannover, Hamborg, over Kiel til Kbh., Ankomst 24. Okt. 1842). Udstillinger: Salonen 1820; Charl. 1826, 28, 30, 34, 36, 39-41, 44-45; Udst. April 1819 i Palazzo Caffarelli i Rom i Anledning af den østrigske Kejsers Besøg; deltog i forsk. romerske Udst., arrangeret af Societa degli Amatori e Cultori delle Belle Arti (grundlagt 1829, Th. blandt Stifterne). Udmcerkelser: Medlem af Akad. i Florens og Prof. sst. 1804, af Akad. i Kbh. 1805, San Luca-Akad. i Rom 1808, det kgl. preussiske Akad. i Berlin 1811, det kejserlige østrigske Akad. i Wien 1812, Akad. i Perugia 1816, Accademia romana di Archeologia 1817, det kgl. Akad. i Carrara 1818, det kejserlige Akad. i St. Petersborg 1822, Accademia Tiberina 1823 (Æresmedl. 1830, modtog Akad.s Medaille 1826, 27, 28 og 30), Académie Royale des Beaux-Arts de 1'Institut de France 1823, Accademia Labronica di Scienze, Lettere ed Arti i Livorno 1824, Kunstakad. i Antwerpen 1825, Akad. i Torino 1826, Atheneum i Forli, Accademia de'Filergeti 1829, Atheneum i Brescia 1834 ; korresponderende Medl. af Accademia dei Filomati i Lucca 1834; Medl. af Kunstakad. i Stockholm 1840, Kunstakad. i Lissabon 1841, Instituttet for de skønne Kunster i London 1843, Akad. i Kassel 1843 ; desuden Medlem af Det kgl. Skydeselskab og danske Broderskab 1819, det kgl. norske Videnskabernes Selskab, Trondhjem, 1822, det arkadiske Selskab i Rom 1824 (under Navn af +Agesandro Rodio"), Kunstforeningen i München 1830 (Æresmedl. 1841), Foreningen af Kunstnere og Kunstvenner i Niirnberg 1830, Deputeret i Societå di Musiea 1831, Det kgl. nordiske Oldskrift Selskab 1833. Æresmedlem af Kunstakad. i Bologna 1805, Accademia Italiana i Livorno 1807, Akad. i Milano 1811, det kgl. bayerske Akad. i Miinchen 1814, FrankfurterSelskabet til Befordring af de nyttige Kunster og deres Hjælpevidenskaber 1820, The American Academy of the Arts i New York 1824, Accademia Filarmonica Romana 1825, National Academy of Design, New York, 1829, det kejserlige Universitet i Vilno 1830, Akad. i Ravenna 1833, Aceademia Ligustica i Genua 1834 (Prof. sst. 1836), Société archéologique i Athen 1837, Rhode Island Historical Society 1838, Studenterforeningen i Kbh. 1838, de Massmann'ske Søndagsskoler i Kbh. 1839, Selskabet nArti amicitia" i Amsterdam 1841, +Liederkranz* i Stuttgart 1841, det islandske litterære Selskab i Reykjavik 1842, British and Foreign Institute 1844. Æresborger i Mainz 1835, i Kbh. 21. Nov. 1838, i Stuttgart 1841. Medailler slaaet til Ære for Thorvaldsen: H. F. Brandt 1817; C. Voigt (ensidet 1830, tosidet 1837); San Luca-Akad.s Guldmedaille 1836; Anton Friedrich Kónig 1838; C. Christensen 1838 (paabegyndt 1835, præget 1841, uddeles aarligt af Akad. som dettes højeste Udmærkelse); H. Conradsen 24. Marts 1844 (Erindringsmedaille oprindelig bestilt af Akad. hos C. Christensen, men efter dennes Død udført paa Grundlag af Christensens Modeller af H. Conradsen 1849). Udat. Medailler: Gottlieb Goetze; Camiletti (ensidet); Muller (ensidet, vistnok efter Voigts fra 1830). Embeder og Hverv: Prof. ved Akad. i Kbh. 1805, Direktør for samme 1833-44; Prof. ved San LucaAkademiet i Rom 1808, Præsident for samme 1825-28.

Arbejder: (Hvor intet andet er bemærket, findes Værkerne i Thorvaldsens Museum, for Skulpturens Vedkommende for det meste i originale Gipsmodeller. De nævnte Marmorekspl. er alle udgaaet fra Th.s Værksted. Der er ikke medtaget posthume Marmorekspl. her).

Før Rejsen 1796:

Skaaret i Træ: Kassen til et Stueur; Dekoration over en Port (1792, efter Tegning af Flaadebilledhugger F. C. Willerup (Kbst.saml.) til Ny Vestergade 17). Statuer og Skitser: Moder med to Børn (c. 1793); Muserne Euterpe og Terpsichore (1794, Forarbejder til Statuer i Arveprins Frederiks, nu Chr. X.s Palæ paa Amalienborg, efter N. Abildgaards Komposition. Disse to Statuer er tillige med to andre Kvindestatuer, uden Attributer, muret op i fuld Størrelse i Sten og Stuk paa Amalienborg). Portrætbuster: Jon Eiriksson (kun Masken bevaret) ; Statsminister Grev A. P. Bernstorff (1795). Relieffer: Det kgl. Vaaben fra Hofapoteket St. Kongensgade 25 (1789, malet Sandsten); Den hvilende Amor (1789; Akad.s store Sølvmed.); Frontonrelief til +Toldbodbørs*, Amaliegade 49 (1790, efter Tegning af Nicolaus Wolff); Heliodors Uddrivelse af Templet (1791 ; Akad.s lille Guldmed.) ; Achilles og Priamos (1791); Herkules og Omfale (1792; Originalmodel i Aalborg Mus., Afst. i Th. Mus.); Apostlene Peter og Johannes helbreder en halt foran Templets Port (1793 ; Akad.s store Guldmed.); Aarets Tider og Døgnets Tider (1794, begge udført til Arveprins Frederiks, nu Chr. X.s Palæ paa Amalienborg, efter N. Abildgaards Komposition; Originalmodeller tilh. Kunstmus., dep. i Th. Mus.); Kong Numa Pompilius i Samtale med Kildenymfen Egeria i hendes Grotte (1794, Originalmodel i Aalborg Mus., Afst. i Th. Mus.). Portrætmedailloner: Louise Augusta, Hertuginde af Augustenborg (1793, malet og forgyldt Gips); Skuespiller Michael Rosing (1793, malet Gips); Skuespillerinde Johanne Cathrine Rosing, f. Olsen (1793, malet Gips); Bogholder og Administrator ved den vestindiske Handel Simon Jensen (1793) ; Fru Eleonora Marie Jensen, f. Weygaard (1793); Administrator Jensens Børn (1793); Kancellideputeret, senere Konferensraad S. J. Monrad; Fru Cecilie Kirstine Monrad; (formentlig) Konferensraad Bernt Anker (Brændtler); Lægen, Prof. Matthias Saxtorph (1793, Privateje); Fru Elisabeth Christine Saxtorph f. Sibrand (1793, Privateje); Statsminister A. P. Bernstorff (1796). Portrættegninger (udf. med Blyant, Tusch el. Blyant og Vandfarve)

Foruden en Række uidentificerede kendes følgende: Selvportræt i Konfirmationsalderen (malet Silhouet); Selvportræt (1794, Privateje); Madam Erica Elisa Kurtzhals, f. Schiønberg (formentlig 1795) ; Jomfru Sophie Amalie Kurtzhals (1795) ; Prof. Børge Riisbrigh (1795) ; Rektor, Justitsraad Skuli Thordarson Thorlacius; dennes Hustru Agatha, f. Riisbrigh (begge formentlig 1795); Skuespiller Carl W. Eegholm (1795); Baron Chr. U. D. v. Eggers (Profil 1795 (Stik af S. Halle 1796); en face til h. 1796) ; Skuespillerinde Johanne Cathrine Rosing (Brystbillede, dep. i Bakkehuset (Stik af A. Flint i K. L. Rahbek: Prosaiske Forsøg, 1796) ; samme, Hoftestykke, siddende, Privateje); Sorenskriver P. W. Hammer og dennes Hustru Friderike Dorothea, f. West (begge c. 1795) ; Underfoged Anders Grønlund og dennes Hustru Mette Birgitte, f. Aistrup (begge c. 1795) ; Justitsraad Terkel Mørch og dennes Hustru Ane Marie (begge formentlig 1796, Privateje); Madam Johanne Cathrine Ulstrup (c. 1796); Madam Anna Cathrine Øckenholt, f. Laan (1796); Professor Jørgen Kierulff (Privateje); Murermester, Kaptajn i Brandkorpset, Johan Christian West og dennes Hustru Maren Schou West, f. Grønlund (begge Privateje); Tømrermester, Brandchef Jørgen C. E. West og dennes senere Hustru Elisabeth Nanette Wadskiær. Kun kendt fra Stik: Peter Olivarius Bugge (Stik af G. N. Angelo); Th. Thaarup (Stik af A. Flint i Thaarups efterladte Skrifter, udg. af K. L. Rahbek, 1822); C. H. Pram (Stik af A. Flint i Minerva, 1795 og i Jens Kragh Høst: Christen Henriksen Pram, 1820).

Under Rejsen 1796:

Portrættegninger: Kaptajn, senere Kontreadmiral Lorentz Heinrich Fisker og dennes Hustru Fru Charlotte Amalie Fisker, f. Kofoed (begge Fr.borg); Kaptajn, senere Admiral og Guvernør i Ostindien Gerhard Sievers Bille; Søløjtnant Johan Christian Gustav Hohlenberg; Kaptajn Laurids Jensen Grove (Privateje); Proviantforvalter G. Rørby.

Italien 1797-1819:

Statuer og Skitser: Bacchus og Ariadne (1798); Pollux, Kopi af den ene af de antikke Hestebetvingere paa Monte Cavallo (c. 1/3 Størrelse, 1799); Venus og Amor (1800); Achilles og Penthesilea (1801) ; Jason (1802-03 ; bestilt i Marmor af Thomas Hope 1803, leveret 1828; købt til Th. Mus. 1917); Bacchus (1804) ; Ganymed staaende med Ørnen, rækkende den fyldte Skaal (1804; Marmor i Mus. i Poznån; Marmorekspl. uden Ørn i Th. Mus.); Apollon (1805) ; Psyche med Skønhedssalven (1806); Hebe (1806, Marmor i Th. Mus.); Amor og Psyche (1807) ; Adonis (1808 ; Marmor i Glyptoteket i München) ; Mars og Amor (senere Omarbejdelse af en fredsbringende Mars fra 1808) ; 2 Karyatider (1813, bestilt i Marmor til Slottet i Warszawa, afbestilt; i Stedet opstillet paa Chr.borg, brændt 1884) ; Venus med Æblet (1813-16 ; Marmor i Th. Mus., paa Chatsworth) ; Den triumferende Amor (1814, Afst. i Th. Mus., Marmor i Raadhuset i Wien); Georgiana Elisabeth Russell (1814-15, Marmor paa Woburn Abbey) ; Grevinde Ostermann (1815, Marmor i Eremitagen, Leningrad); Hebe (1816, Marmor i Th. Mus.); Ganymedes skænkende i Drikkeskaalen (1816 ; Marmor i Eremitagen, Leningrad); Skitse til Bacchantinde (1817, Originalmodel i Nysø-Saml.); Danserinde (1817 ; udført i Marmor for Fyrst Esterhàzy) ; Ganymedes knælende med Jupiters Ørn (1817, Marmor i Th. Mus.); Hyrdedrengen (1817, Marmor i Th. Mus., Eremitagen, Leningrad, Bredeneek ved Kiel) ; Haabet (1817, Marmor paa Tegel ved Berlin); Mereur i Begreb med at dræbe Argus (1818, Marmor i Th. Mus., paa Krzeszowice ved Krakow, samme uden Petasos i Museo de Arte Moderna, Madrid); Fystinde Bariatinsky (1818, Marmor i Th. Mus.); Gratierne og Amor (1817-19; Marmor paa Bredeneek ved Kiel); Svejtserløven (1819 ; Originalmodel i det historiske Museum, Luzern; hugget i kolossal Størrelse i en Klippevæg ved Luzern af Lucas Ahorn fra Konstanz). Buster: Tyge Rothe (kun i Marmor 1797 efter tidligere i Kbh. modelleret og i Rom omarbejdet Model, Th. Mus.); A. P. Bernstorff (1797, paa Grundlag af Masken af Busten fra 1795; Marmor paa Brahetrolleborg); Grev Adam Moltke af Nutschau (1803-04; Marmor i tysk Privateje); Baron Herman Schubart og Baronesse Jacoba Elisabeth Schubart (begge 1804 ; Marmor i Th. Mus.); Grev Conrad Rantzau-Breitenburg (1805, Marmor paa Breitenburg); Caroline von Humboldt (1805, kun i Marmor paa Tegel) ;Elisa von der Recke (Vinteren 1805-06 ; Marmor i lille og kolossal Størrelse i Th. Mus.); Christian August Tiedge (Vinteren 1805-06 ; Marmor i Th. Mus.); Arkitekt J. L. Thrane (c. 1805-06; Marmor i Aalborg Mus.); Jacob Baden (1806 ; Marmor i Th. Mus.); Wilhelm von Humboldt (1808 ; Marmor paa Tegel og i Nationalgalerie, Berlin); Madam Høyer (1809 ; Marmor i Th. Mus.); Ida Brun (1810; Marmor i Th. Mus.); Vincenzo Camuccini (1810 ; Marmor i Th. Mus.); Thorvaldsens Selvportræt (1810; Marmor i Kunstakademiet i Kbh.); Henrik Hielmstierne (formentlig 1812; Marmor i Det kgl. Bibliotek); Admiral Edward Pellew, Viscount Exmouth (1814; Marmor paa Canonteign, Devonshire) ; Auguste Bóhmer (Marmor 1811-14; efter Model af F. Tieck fra 1804, i Th. Mus.); Georg Wilding, Fyrste af Butera og Radali (1815; Marmor i Th. Mus.); Donna. Catharina di Branciforte, Fyrstinde af Butera (1815 ; Marmor i Th. Mus.); Fystinde Maria Alekseevna Narischkin (formentlig 1815); Fyrstinde Alexandrine von Dietrichstein (formentlig ml. 1810 og 15); Lord William Bentinck (1816; Marmor paa Welbeck Abbey, Notts.); Grev Michael Coronini-Cronberg (1816); Jørgen Knudtzon, H. C. Knudtzon og Alexander Baillie (alle tre 1816 og Marmor i Videnskabernes Selskab, Trondhjem); Lady Louisa Sandwich (1816; Marmor paa Hinchingbrooke, Huntingdon); C. W. Eckersberg (1816; Marmor i Th. Mus.); Louisa Hope (formentlig Vinteren 1816-17; Marmor i Th. Mus.); Thomas Hope (formentlig Vinteren 1816-17; Marmor i Th. Mus.); yngre Søn af Thomas Hope (formentlig Vinteren 1816-17; Marmor i Th. Mus.); Fyrst Nicolaus Esterhåzy (1817); Lady Harriet Frances Fleetwood Pellew (1817 ; Marmor paa Canonteign, Devonshire) ; Edward Divett (1817) ; Lord Byron (1817 ; Marmor (med Bryst og Draperi) i Th. Mus. og Ambrosiana, Milano; Marmorherme paa Windsor og Chatsworth) ; Medaillør Henri Frangois Brandt (formentlig 1817); Thomson Henry Bonar (1817 ; kun i Marmor i Th. Mus.); Grev G. B. Sommariva (c. 1817-18; Marmor i Th. Mus.); Sir Thomas Maitland (c. 1817-18; indtil 1941 i Bronze paa Maitlandmonumentet, Zante) ; Grevinde Giovanna Nugent (formentlig 1818) ; George Agar Ellis, den første Lord Dover (1818 ; Marmor i Holdenby House, Northampton); Fyrstinde Bariatinsky (1818); Kong Ludwig af Bayern som Kronprins (1818; Marmor i Glyptoteket i Miinchen; Bronze i Stådtische Galerie, Miinchen); Hertug Christian af Augustenborg (1819 ; Marmor i Th. Mus.); Prins Frederik af Augustenborg (1819; Marmor i Th. Mus.); Fyrst Jozef Poniatowski (1819 ; Marmorekspl. af Jacob Tatarkiewicz i Nationalmuseet i Kraków) ; Fyrst Clemens Metternich (1819 ; Marmor i Th. Mus.); Hertuginde Wilhelmine af Sagan (1819 ; Marmor i Albertinum, Dresden, og i Museo Napoleonico, Rom) ; Fru von Krause (1819).

Relieffer: Briseis føres af Agamemnons Herolder bort fra Achilles (1803 ; Marmor paa Woburn Abbey og Chatsworth); Musernes Dans paa Helikon (1804, ufuldendt Marmorekspl. i Th. Mus.; omarb. 1816); Relieffer til Døbefont (1805-07 ; Marmor paa Brahetrolleborg, i Domkirken i Reykjavik og Helligaandskirken, Kbh.); Herkules og Hebe, Æskulap og Hygiea, Minerva og Prometheus, Nemesis og Jupiter (alle 1807-10; opsat i Marmor 1825 paa Chr.borgs Hovedfacade, nu i Porten sst.); Kunsten og den lysbringende Genius eller +A Genio lumen* (1808; Marmor i Th. Mus.); Hektor hos Paris og Helena (1809 ; Marmor i Katedralskolen i Trondhjem); Amor som Løvens Betvinger (1809); Venus' Fødsel af Havet (1809); Amor klager for Venus over Stikket af en Bi (efter Anakreontea 40'ende Sang) (1809; Marmor i Th. Mus.; senere omarb., Marmor paa Sutton Place) ;Amor hos Bacchus (1810; Marmor i Katedralskolen, Trendhjem); Caritas eller Den kristelige Kærlighed (1810; Marmor i Frue Kirke); Amor opvækker den afmægtige Psyche (Montenero 1810; Marmor i Th. Mus.); Amors Pile smedes i Vulkans Værksted (efter Anakreontea 45'nde Sang) (1810; Marmor i Pallazzo Giraud-Torlonias Cortile) ; Amor med en Svane og Drenge som plukker Frugt - Sommeren (Montenero 1810 ; Marmor i Th. Mus.); Amor og den unge Bacchus stamper Druer - Høsten (efter Anakreontea 17. Sang) (Montenero 1810; Marmor i Th. Mus.); Gravmæle over Auguste Bóhmer (3 Relieffer c. 1812; Marmor i Th. Mus.); Alexanderfrisen (1812, Originalmodel i Quirinalet, Rom; i Marmor (med smaa Ændringer) i Grev Sommarivas Villa ved Como-Søen, nu Villa Carlotta; et andet Marmorekspl., udf. 1829-31 til Chr.borg, delvis ødelagt 1884, restaureret og genopsat i det nye Slot); Gravmæle over Philip Bethmann-Hollweg (1813-14; Marmor i Familierne von Bethmanns og Bethmann-Hollwegs Gravkapel paa Frankfurt a. M.s Hovedkirkegaard) ; Gravmæle over Baronesse Schubart (1814; Marmor i Th. Mus.); Nessus og Deianira (1814) ; Priamus bønfalder Achilles om Hektors Lig (1815; Marmor paa Woburn Abbey, Chatsworth og i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile); Natten og Dagen (begge 1815; i Marmor bl. a. Woburn Abbey, Chatsworth; Natten alene paa Gravmæle over Fru Cecilie Cathrine (de) Falsen, f. Høyer, Holmens Kirke, opsat 1828); Moderen forladende sin Søn, bortført af Dødens Genius (1816; Marmor paa Gravmælet over Grevinde Borkowska i Dominikanerkirken i Lwow); Gravmæle over Grevinde Anna Maria Porro Serbelloni (3 Relieffer) (1817; i Marmor i Galleria d'Arte moderna, Milano); Minerva tager Dyden under sin Beskyttelse, idet hun afslører Lasten (1818; i Bronze paa Monumentet for Sir Thomas Maitland, Zante) ; Kristus overdrager Kirkens Styrelse til St. Peter (1818 ; i Marmor paa Alterbordets Forside i Slotskapellet paa Villa Poggio Imperiale ved Florens; Afst. i Th. Mus.); Kristus og de to Disciple i Emaus (1818; i Sølv paa Sakramenthuset paa Højaltret i Kirken SS. Annunziata, Florens). Portrætmedaillon: Arkitekten Carlo Bassi (c. 1797-98). Portrættegninger: Zoega (Profilportrætter, bl. a. Karikatur, c. 1804-05; Medaillon, Profil, efter Døden, 1809, Th. Mus., Fr.borg, Stik af G. Silvestrini i Zoega: Li bassirilievi antichi, Rom 1808 (-09), III; samme stukket af Andr. Krüger i F. G. Welcker: Zoega's Leben, Stuttgart u. Tübingen, 1819) ; Selvportrætter (1810, Glyptoteket og 1811, Th. Mus.); Miss Frances Mackenzie (1819).

Under Ophold i Danmark 1813-20:

Buster: Fr. VI (1819; Marmor i Th. Mus.); Dronning Marie Sophie Frederikke (1819 ; Marmor i Th. Mus.); Arveprinsesse Caroline (1819 ; Marmor i Th. Mus.); Prinsesse Vilhelmine Marie som Barn (1819 ; Marmor paa Den kgl. Skydebane og paa Glyksborg); Fr. VII som Dreng (1820 ; Marmor paa Rosenborg); Grev Conrad Danneskiold-Samsøe (1820) ; Komtesse Louise Danneskiold-Samsøe (1820) ; desuden modelleret paa Rejsen fra Kbh. til Rom 1820: Tsar Alexander I (Warszawa 1820; Marmor bl. a. i Th. Mus.). Relieffer: Kristi Daab (Marmor i Frue Kirke); Den hellige Nadvers Indstiftelse (Marmor i Frue, Kirke); 3 Engle med en Guirlande (til Stukfrise, opsat omkring Kuplen i Chr.borg Slotskirke).

Rom 1821-38:

Statuer: Fyrst Wlodzimierz Potocki (1821 ; Marmor i Katedralen paa Wawel, Kraków) ; Kristus (1821; Originalmodellen tidl. i San Luca Akademiet i Rom; Afst. i Th. Mus.; Marmor i Frue Kirke, opst. 1839, og paa Grev Arthur Potoékis Gravmæle i Katedralen paa Wawel, Kraków) ; De tolv Apostle (1821-27 ; Thaddæus og Andreas omarb. 1842 ; Marmor i Frue Kirke); Johannes Døberens Prædiken (1821-22 ; Statuegruppe, oprindelig opsat i brændt Ler i Gavlen over Hovedindgangen til Frue Kirke, dette Ekspl. nedtaget 1878, nu i Aalborg Mus.; 1881 erstattet med Marmorekspl., dette nu i S. Markus Kirke i Aalborg; Bronzeekspl. opsat 1928); Den triumferende Amor (1823 ; Afst. i Th. Mus.); Nicolaus Copernicus (1823; Bronze i Warszawa, opst. 1830, beskadiget under Verdenskrigen 193945, restaureret og genopstillet 194 7) ; Daabens Engel, staaende (1823 ; Marmor i Nationalmuseum i Stockholm); Rytterstatue af Fyrst Jozef Poniatowski (bestilt 1818, endelig Kontrakt 1820, Model 1826-27, støbt i Bronze til Opstilling i Warszawa; ikke opstillet, bortført til Rusland; opst. i Warszawa 1923, sprængt i Luften af Tyskerne 16. Dec. 1944; nyt Bronzeekspl. udf. i Kbh. 1947-51, skænket som Gave til Byen Warszawa fra den danske Stat og Kbh.s Kommune, opst. i Warszawa 1952); Gravmæle for Pave Pius VII (1824-31; Marmor i Peterskirken i Rom, opst. 1831) ; Eugene de Beauharnais, Hertug af Leuchtenberg (1827, Del af Monument for Hertugen i S. Michaels Kirke i Miinchen) ; Dronning Caroline Amalie som Prinsesse (1827 ; efter Skitse 1821) ; Daabens Engel, knælende (c. 1828 ; Afst. i Th. Mus.; Marmor i Frue Kirke, opst. 1839); Lord Byron (1831; Marmor i Trinity College, Cambridge) ; Gutenberg (modelleret af H. W. Bissen efter Th.s Anvisning og under hans Tilsyn 1833-34; i Bronze i Mainz, opst. 1837); Rytterstatue af Kurfyrst Maximilian I af Bayern (1833-34; Bronze i Miinchen, opst. 1839); Schiller (1835; Bronze i Stuttgart, opst. 1839) ; Conradin (1836 ; Marmor i Sta. Maria del Carmine, Neapel); En dansende ung Pige (1837). Buster: Chr. VIII, som Prins; dennes Gemalinde Caroline Amalie (begge 1821; Marmor paa Glyksborg, Fr.borg og paa Gottorp Mus.); Vittoria Caldoni fra Albano (1821; Marmor i Th. Mus.); St. Apollinaris (1821; Marmor i Akad. i Ravenna) ; Maleren J. C. Dahl (1821; Marmor i Bergens Billedgalleri); Lord George Granville Leveson Gower, senere Hertug af Sutherland (1821) ; Henry Hope (formentlig 1821) ; Prins Frederik Vilhelm af Hessen-Philippstlial-Barchfeld; sammes Gemalinde Prinsesse Juliane Sophie (begge 1822 ; Afst. i Th. Mus.); Grev G. B. Sommariva som ældre (formentlig c. 1822-23 ; Marmor i Galleria d'Arte Moderna, Milano); Kardinal Ercole Consalvi (1824; Marmor paa C.s Sarkofag i Pantheon og paa Chatsworth) ; Pave Pius VII (1824); Ghazi 'L-Din Haidar, Padshah af Oudh (1824 ; Marmor i Th. Mus.); Pianistinden Marja Szymanowska (1825; kun i Marmor, udf. af Jacob Tatarkiewicz, i Nationalmuseet i Krakow); Improvisatricen Rosa Taddei (1826) ; Karoline von Rehfues (1827; Marmor i Th. Mus.); Sir George Hilaro Barlow (1828 ; Marmor i Th. Mus.); Henry Labouchere, senere Lord Taunton (1828) ; Marchesa Marianna Florenzi (1828) ; Fr. VII som ung Prins (1828 ; Marmor i Th. Mus.); Prinsesse Vilhelmine Marie som voksen (formentlig 1828; Marmor i Th. Mus.); Storfyrstinde Helene af Rusland (1829) ; Giovanni Raimondi Torlonia, Hertug af Bracciano (1829) ; Grev Arthur Potocki (1829 ; Marmor i Katedralen paa W awel, Krakow, og paa Lancut, Galizien) ; Napoleon, apoteoseret som Kejser (1830; Marmor i Th. Mus.); Baron A. E. von Eichthal (1831); Dr. John Wyllie (1831; Marmor i Raadhuset i Forfar, Angusshire, Skotland); Rorace Vernet (1832 ; Marmor i Musee Calvet, Avignon) ; Walter Scott (1832); Grevinde Julie Potocka, f. Lubomirska (1833; Marmor i Katedralen paa Wawel, Krakow) ; Etatsraad, Charge d'affaires Fr. Siegfried Vogt (1837 ; Marmor i Th. Mus.). Relieffer: Gratierne lyttende til Amors Sang (1821; til Mindesmærke for Maleren Andrea Appiani ; Marmor i Brera, Milano); Amor optages hos Anakreon - Vinteren (1823; Marmor i Th. Mus.); Kærlighedens Aldre (1824 ; Skitse i Th. Mus., paa Marmorvase paa Lehmkuhlen, Holsten); Kardinal Consalvi fører de pavelige Provinser tilbage til Pius VII (1824; Marmor paa C.s Sarkofag i Pantheon) ; Tobias helbreder sin blinde Fader (1828; Marmor paa Gravmælet over Øjenlægen Vacca Berlinghieri i Campo Santo, Pisa) ; Amors Herredømme over Verden eller de fire Elementer (Amor i Himlen, paa Jupiters Ørn, med Tordenkilen; Amor paa Jorden som Løvens Betvinger med Herkules' Kølle; Amor paa Havet, baaret af en Delfin med Neptuns Trefork; Amor i Underverdenen som Cerberus' Betvinger med en Ildfork) (alle 1828); Dødens Genius (1829; Marmor paa Fyrst Wlodzimierz Potockis Gravmæle i Katedralen paa Wawel i Krakow); ; Victoria (tre Variationer) (1830); Amor lyttende til Eratos Sang (1830; Marmor i Th. Mus.); Poesiens Genius (1831 ; Marmor paa Byrons Monument, Trinity College, Cambridge); Pan og en lille Satyr (1831) ; Ulysses modtager Achilles' Vaaben, der tilkendes ham af Minerva (1831; Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile) ; En Serie Relieffer med Amor som Hovedperson, bygget over Citater af græske Digte, opgivet Th. af Digteren A. M. Ricci : Amor skriver Jupiters Love, Amor med Rosen (Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile), Amor og Ganymedes, Amor og den tro Hund, Amor virker et Net, Amor sejlende, Amor opsamler Konkylier, Amor fremkalder Blomster af Stengrunden og Amor antænder Stenen (alle 1831) ; Amor paa Løvens Ryg (1831; Marmor i Th. Mus.); Amor og Hymen spinder Livets Traad (1831) ; Amor bunden hos Gratierne (1831) ; Hylas røves af Flodnymferne I (1831; Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile); Hyrdinde med en Amorinrede (1831) ; Alexander forledes af Thais til at antænde Paladset i Persepolis (1832; omarb. 1837); Toget til Parnas (1832); Hylas røves af Flodnymferne II (1833) ; Nemesis paa en Biga, fulgt af Straffens og Belønningens Genier (1834; Marmor i Gravkapel for Julius Mylius, Villa Vigoni, Loveno sopra Menaggio ved Comosøen) ; Bedende Børn (1834; Marmor paa Monument for Grev Arthur Potocki i Katedralen paa Wawel i Kraków) ; En Jæger til Hest (1834) ; En Jægerinde til Hest (1834) ; To Søskende forlader deres Moder paa Jorden (1835; Marmor paa Gravmæle over Fyrstinde Poninskas Børn i Slotskapellet i Czerwonogród, Podolien) ; Gratierne svævende (c. 1836); Livets Aldre og Aarets Tider (Barndom, Foraar; Ungdom, Sommer; Manddom, Høst; Alderdom, Vinter) (alle 1836); Apollo (1836); Den kristelige Kærlighed i Forening med Troen og Haabet (1836) ; 9 Relieffer med Muserne (1836); Homer synger for Folket (1836); Briséis føres af Agamemnons Herolder bort fra Achilles (1837 ; Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile); Apollo mellem Hyrderne (1837; Skitse til Gavlrelief, udført i Marmor af P. Galli til Villa Torlonia, Castel Gandolfo) ; Hektor i Kammeret hos Helena bebrejder Paris hans Fejghed (1837; Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile, Rom) ; Hektors Afsked med Andromache (1837; Marmor i Palazzo Giraud-Torlonias Cortile); Achilles og Patroklos (1837); Achilles og Penthesilea (1837); Kentauren Chiron lærer Achilles at kaste Spyd (1837) ; Amor giver Hygieas Slange Næring (1837) ; En ung Pige med en Fugl (1837) ; medaillonformede Relieffer med mytologiske Fremstillinger, Apollon og Daphne, Myten om Diana etc. (modelleret 1837 efter Th.s Tegninger af Pietro Galli til det nu nedrevne Palazzo Torlonia i Rom; Afst. i Th. Mus.); medaillonformede Relieffer med Fremstillinger af Myten om Amor og Psyche (modelleret 1838 efter Th.s Tegninger af Pietro Galli til det nu nedrevne Palazzo Torlonia i Rom; Afst. i Th. Mus.); Adam og Eva med Kain og Abel (1838). Portrætmedailloner: Maleren Andrea Appiani (1821; Marmor paa A.s Monument i Brera, Milano); Maleren Heinrich Reinhold (1825; Marmor paa R.s Grav paa den protestantiske Kgd. i Rom); August von Goethe (1831; Marmor paa G.s Grav paa den protestantiske Kgd., Rom); Fru Charlotte von Fischer (formentlig fra Midten af 1830'erne; Originalmodel i Privateje).

Arbejder i 1838-44:

Statuer og Skitser: Skitser til Portrætstatue af Goethe (Kbh. 1839); Selvportrætstatue (Nysø 1839; Originalmodel i Nysø-Saml.; bevaret Maske fra Lermodellen sst. ; Marmorekspl., udf. af H. W. Bissen, i Th. Mus.; Marmorkopi af Emil Wolff i Palazzo Barberinis Have i Rom; senere Marmorkopi paa Glyptotekets Fagade, Miinchen) ; Skitser til Herkules, Minerva, Nemesis og Æskulap (Kbh. 1839; Herkules alene, modelleret i kolossal Størrelse 1843 af Th., de tre andre af H. W. Bissen; alle fire i Bronze i Prins Jørgens Gaard foran Chr.borg) ; En lille Pige (Jeanina Stampe), fremstillet som Psyche (Nysø 1840) i Chr. IV (Kbh. 1840; Bronze, støbt og ciseleret af J. B. Dalhoff, i Chr. IV.s Kapel i Roskilde Domkirke); Skitse til Portrætstatue af Fr. VI (Kbh. 1840); Gratierne med Amors Pil og Amor spillende paa Lyre (Rom 1842 ; Omarbej delse af Gruppen fra 1817-19); Jægerdrengen, Thorvaldsens Dattersøn Alberto Paulsen (Nysø 1843 ; Skitse); Skitser til Statuer af Luther og Melanchton, bestemt for Frue Kirke (Kbh. c. 1842-44). Buster: Ludvig Holberg (Nysø 1839; Marmor ved W. Matthiå paa Sorø Akademi); Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe (Nysø 1839) ; Adam Oehlenschlæger (Nysø 1839); Baron Hans Holsten (Nysø 1840) ; C. H. Donner (Kbh. 1840) ; Baronesse Christine Stampe (Rom 1842 ; Originalmodel i Nysø-Saml.); Martin Luther (1844; ufuldendt). Relieffer: Barnets Skytsengel (Kbh. 1838; i Marmor ved Skoleblokken i Frue Kirke); Kristi Indtog i Jerusalem (Forarbejde, Nysø 1839; modelleret i fuld Størrelse, opsat i Gips i Frue Kirke 1840) ; Kristi Vandring til Golgatha (Forarbejde, Nysø 1839 ; modelleret i fuld Størrelse, opsat i Gips i Frue Kirke 1840) ; Kristus med de to Disciple i Emaus (Nysø 1839; Gips paa Altertavlen i Stavreby (Jungshoved) Kirke ved Præstø); Kristus velsignende Børnene (Nysø 1839); Perseus bortfører Andromeda paa Pegasus (Nysø 1839); Thorvaldsen hos Familien Stampe (Nysø 1840; Originalmodel i Nysø-Saml.); Baron Stampe og hans Sønner (Nysø 1840; Originalmodel i Nysø-Saml.); Amor og Psyche (Nysø 1840) ; Amor og Hymen (Nysø 1840) ; Amor sammenknytter Hymens Fakler (Kbh. 1840); Amor paa en Svane (Nysø 1840); Nyaarets Genius (Nysø 1840; Originalmodel i Nysø-Saml.); Rebekka og Elieser ved Brønden (Nysø 1840-41) ; Kristus og den samaritanske Kvinde (Nysø 1841) ; Præsten Hans Madsen for Johan Rantzau (Nysø 1841; i Bronze opsat i Svanninge Kirke paa Fyn); Amor forlader den sovende Psyches Leje (Nysø 1841); Psyche nærmer sig med Lampen til den sovende Amor (Nysø 1841); Leda og Svanen (Nysø 1841) ; Retfærdigheden (Nysø 1841) ; Amor og Psyche, +Farvel til Nysø" (Nysø 24. Maj 1841; Originalmodel i Nysø-Saml.); En Satyr dansende med en Bacchantinde (Nysø 1841; Variant af samme Motiv Nysø 1843); Amor og Psyche (Maxen ved Dresden 1841; Afst. i Glyptoteket); Marias Bebudelse, Den nyfødte Kristus tilbedes af Hyrderne, Marias Flugt fra Barnemordet i Betlehem, Den tolvaarige Kristus i Templet og Kristus døbes af Johannes (alle Rom 1842); Juleglæde i Himlen (Nysø 1842; Originalmodel i Nysø-Saml.; ufuldendt Marmorekspl. i Th. Mus.); Stavnsbaandets Løsning, Provinsialstændernes Indførelse, Retfærdigheds Udøvelse, Kunsters og Videnskabers Beskyttelse og Retfærdighed og Styrke (alle 5 Kbh. 1842-43 ; Skitser i Th. Mus.; i Marmor tillige med Portrætterne af Fr. VI, hugget i Marmor af C. F. Holbech 1849 efter Th.s Model, paa Monument for Fr. VI ved Skanderborg); Hymen svævende med en tændt Fakkel i hver Haand (Nysø 1843) ; Tragediens og Komediens Muser (Nysø 1843); De 3 dannende Kunsters Genier, Arkitektur, Maleri og Skulptur (Nysø 1843); Malerkunstens Genius, Bygningskunstens Genius og Billedhuggerkunstens Genius (alle Nysø 1843); Amors Svanesang (Nysø 1843); Poesiens Genius (Kbh. 1844); Fredens og Frihedens Genius (Kbh. 1844) ; Kridtudkast paa Skifertavle til Billedhuggerkunstens Genius, siddende paa Skulderen af Jupiters Statue (Kbh. 1844). Portrætmedaillon: Henrich Steffens (Nysø 1840).

Restaureringer af Antikker, deriblandt Aiginetergruppen (Rom 1816-17; Glyptoteket i Miinchen) og Marc Aurels Rytterstatue paa Kapitol (1835-36). En stor Samling Skitser til Værker, udførte og ikke udførte, i Th. Mus., enkelte samt Brudstykker af Lermodeller i Nysø-Saml. Haandtegninger i Th. Mus. (c. 800 Blade) og Kbst.saml. - Stambogsblade til Jomfru Sophie Amalie Kurtzhals (1796, Th. Mus. og Privateje); til G. L. Lahde (Kbst.saml.) ; til P. Haste (Privateje); til Præsten P. Pavels (Malta 1796, norsk Privateje); til Overdoctor Hansen (Malta 1796, Th. Mus.); til Læge J. Ekman (Rom 1801, svensk Privateje); til Friederike Brun (Rom 1803 og 1809, Bakkehusmus.). Bogillustrationer: Titelvignetter, stukket af A. Flint til P. F. Suhm: Samlede Skrifter, XI-XIV (1793-98), til Nytaarsgave for Damer (1795) og til P. A. Haste: Thalia (1796; til Digteren J. Samsøes Minde efter Akvarel nu i Teatermus.); Dedikationsvignet til Goethe, stukket af R. V. Massard i A. v. Humboldt: Ideen zur Geographie der Pflanzen (1807).

I den Samling Ungdomsarbejder, som Thorvaldsens Museum bevarer, ligger Udgangspunkterne for Thorvaldsens Udvikling klart angivne. De fastslaar Wiedewelts Betydning som Th.s Lærer paa Akademiet. Relieffet Heliodors Uddrivelse af Templet (Akad.s lille Guldmed. 1791) viser Wiedewelts Stil, saaledes som denne formede sig gennem hans Studier i Frankrig hos Coustou d. Y. og under hans Ophold i Rom 1754-58 og Samvær der med J. J. Winekelmann, d.v.s. ved Indledningen til den romerske Klassicisme. Det er en klassicerende Rokoko, endnu med Figurerne i flere Planer, Baggrunds-Perspektiv i Relieffet og dramatisk Fremstilling med fremtrædende Anvendelse af effektfulde Detailler (raabende Munde, gestikulerende Hænder, bevæget Klædebon). Hos Abildgaard mødte Th. den romerske Klassicisme paa et videre fremskredent Stadium, saaledes som Abildgaard oplevede den i Rom 1.772-77. Reliefferne Aarets Tider og Døgnets Tider, som Th. modellerede for ham til Amalienborg 1794, følger det antikke Reliefskema, idet de nøje overholder Relieffladen og Figurrækkens Isokefali (Issehøjde). I Modsætning hertil er Th.s sidste anselige Arbejde før Romrejsen, A. P. Bernstorffs Buste fra 1795, udført i en udpræget Rokokostil, som den var paa sit Højdepunkt omkr. og før Aarhundredets Midte, en malerisk Stil med fremtrædende Interesse for individuel Portrætkarakter, for Stofgengivelse og plastisk stoflige Virkninger. Dette viser Th.s Evner som Modellør og hans Smidighed over for de Strømninger, der paa den Tid laa fremme i vort Kunstliv, men tillige, at en personlig og kunstnerisk Modning endnu ikke havde fundet Sted.

Billedet skifter brat i det Øjeblik, Th. i Rom møder den romerske Klassicisme paa et endnu mere udviklet Stadium og selv træder ind i den centrale Kunstudvikling, med den danske Arkæolog Georg Zoega og den holstenske Maler A. J. Carstens som Formidlere. Zoega indførte ham i Antikken og blev tillige en kritisk Vejleder, hvis Dom fulgte ham i hans Arbejde. Carstens var en revolutionær Skikkelse med en Kreds af Proselytter om sig. Der kom straks hos Th. en Kursændring, som i Samtidens Forstand maa have staaet som kunstnerisk revolutionær og yderst radikal. Endnu samme Aar (1797) omarbejder han Bernstorffbusten efter romersk Forbillede (med Benyttelse af en hjemmefra tilsendt Afstøbning af den første Bustes Ansigt). Medens Zoegas Indflydelse paa en Maade kan opfattes som en Videreførelse af Th.s Uddannelse, er det nok Impulserne fra Carstens og den tyske Kreds, der har spillet den største Rolle for den skabende Udvikling hos ham. Man ser det dels af den Maade, hvorpaa han studerer senantikt Formsprog i en Kopi (i formindsket Størrelse) af den ene af Hestebetvingerne paa Monte Cavallo (1799), dels af hans hele Forhold til de Kompositioner og Motiver, han saa hos Carstens.

I disse Aar skete Th.s endelige Modning. Gennem mange Genvordigheder - kunstneriske Nederlag, Misforstaaelser mellem ham og Akad. i Kbh., økonomiske Vanskeligheder og personlige Sorger (Forbindelsen med Anna Maria Magnani, der var gift med den preussiske Resident ved Pavehoffet `Vilhelm Uhden, formentlig indledt 1798) - arbejdede en Afklaring sig frem mod et personligt Gennembrud af næsten eksplosiv Karakter. I Udkastet til en Gruppe, Achilles og Penthesilea (1801), der virker næsten som et Følelsesudbrud, har man for første Gang et klart Udtryk for det, der er Th.s egentlige og særlige Kunstnerkarakter, nemlig hans Evne til at udtrykke sig i en levende Bevægelsesrytme, der glider tilbage i sig selv i en ligevægtig Harmoni. Men Forløsningen blev Statuen af Jason (fuldført i Begyndelsen af 1803). Den blev ikke alene et indre kunstnerisk Gennembrud (efter Jason spores aldrig nogen Tøven eller Vaklen i Th.s principielle Opfattelse af plastiske Problemer), men ogsaa udadtil et Gennembrud, der med eet Slag skabte hans Position som den, der (med Canovas Udtryk) havde frembragt +en stor og ny Stilcc.

Den voldsomme Anspændelse havde imidlertid været for meget. Den fulgtes af en sandelig Krise, som Th. overvandt, da Baron Herman Schubart, Generalintendant for de danske Handelsanliggender i Italien, tog ham ud paa sit Landsted Montenero ved Livorno 1804. Navnlig mas man sikkert tillægge Samværet med Baronesse Schubart Betydning for hans aandelige Udvikling. I de Statuer, han derefter modellerede (Bacchus, Apollo), spores, trods den Afklaring i Maal og Problemstilling, der udmærker dem, en Afspænding, som i Hebe (1806) endog tenderer en Smule mod Canova's facile Rytme og glatte Form. Men snart indtræder en maalbevidst Opbygning af den +Stil*, han havde vist med Jason. Et virksomt Incitament var Kappestriden med Canova. Th. tog i Aarenes Løb de samme fra Antikken stammende Motiver op til Behandling, saaledes at en Række af Canovas mest kendte Hovedværker fik et konkurrerende Modstykke fra hans Haand. Fra Skildringen af den pure Ungdoms Ynde og de enkle Motiver (Ganymed, 1804; Amor og Psyche, Adonis) bevæger han sig mod Fremstilling af Modenhedens Fylde og komplicerede Motiver, en Udvikling, der naaede sin Klimaks mod Slutningen af Aarhundredets andet Aarti (Venus, 1813-16; Ganymedes skænkende, 1816; Ganymedes med Ørnen, 1817; Merkur, 1818; Gratierne, 1817-19). Parallelt hermed løber en stigende Tilnærmelse til Antikken og en stilistisk Stramning af hans Linieføring, mest iøjnefaldende i den omarbejdede Hebe fra 1816 og i Haabet (1817), som er en Pastiche i arkaisk græsk Stil. Paa en Maade erstattede Th. saaledes Canovas Værk med sit eget, og han blev en kraftig Konkurrent med sin fuldkomne Beherskelse af Bevægelsesrytmen i en Figur fra Fod til Isse og tilbage igen. Afslørende for denne Klassicismes Forhold til Samtiden er just Statuen af Haabet. Dens Forening af gammel-antik Stilstrenghed og romantisk Symbol viser, at denne Kunst havde sit Udspring i en romantisk Higen, og forklarer, at den kunde trives som Udtryk for Tiden, Side om Side med det tyske romantiske Maleri i Rom.

I væsentlig Grad foregaar Spillet om Udviklingens Problemer for Th. i hans Statuer. Samtiden ansaa ham imidlertid for betydeligere som Reliefskulptør, og der er heller ikke Tvivl om, at her udfoldede hans specielle Begavelse sig friest, og at han gav Relieffet en personlig Form. Det første Relief fra RomAarene, Briseis føres bort fra Achilles (1803), ligger endnu i uændret Fortsættelse af Døgnets Tider, som han modellerede for Abildgaard, baade kompositionelt og plastisk, med den kraftige Form ide forholdsvis højt fremtrædende Figurer. Men hurtigt lagde Th. sine Relieffer om til et lavt Basrelief, hvor det væsentlige blev Bevægelsernes Føring i et glidende Samspil og den harmoniske Fladefyldning. Det maa betones, at Th.s Stil vel lægger Vægt paa Konturerne, men at der ikke er Tale om et Arbejde med Linier, saaledes som man tidligere har sagt. Hans Konturer er altid rumligt betonede, om end dæmpet. Det psykologiske Udtryk, Fortællingen, sker gennem Bevægelser og Stillinger, og paa dette Punkt har Th. lært af Antikken med dybere Forstaaelse og i sandere Overensstemmelse med sin egen Natur end nogen anden af Tidens Klassicister. Relieffladens Behandling bød ham aabne Muligheder for at udfolde sit Mesterskab i Anvendelse af sekundært Tilbehør (Redskaber, milieuskabende Genstande) til at gøre Mellemrum levende, til at betone arkitektoniske Delinger eller som umærkelig Formidling af Bevægelsens Sammenhæng. Kulminationspunktet er Priamus bønfalder Achilles (1815), et klassisk Værk, der paa forbilledlig Maade viser, hvorledes Følelser kan skildres i Bevægelser og Stillingsmotiver, i plastisk Form og Rytmik alene, uden Hjælp af Ansigtsudtryk og lignende stemningsgivende Momenter af uplastisk Art. Denne Evne bevarede Th. usvækket hele sit Liv. Endnu i 1837 modellerede han med Hektors Afsked et Værk, der tegner hans fuldbaarne Klassicisme lige saa rent og flydende som Priamus bønfalder Achilles. Ligeledes udfolder hans Evne til at forløse indre personlige Oplevelser sig særlig klart i Relieffet. Det fandt genialt Udtryk i Natten med sine Børn, Søvn og Død (1815), der sprang frem som en Eruption paa en eneste Nat, efter en Depressionsperiode. Andre Eksempler er (som paavist af Johannes V. Jensen i AForm og Sjæl*) de to HylasRelieffer (1831 og 1833) og en Bacchantinde med en Fugl (1837). Men for øvrigt - da saa meget afhang af Letheden og Rytmen i hans Haand, naar den førte Modellerpinden kunde Th., navnlig i de senere Perioder af sit Liv, behandle Relieffet som en Slags plastisk Tegnekunst, naar han modellerede. Ikke blot forstaar man hans Forkærlighed for den lave Reliefhøjde, men Reliefformen blev mere modtagelig for umiddelbar Erindringsudløsning, og han kunde stundom arbejde med stoflige Værdier i det vaade Ler (jfr. de to Genier i Nemesis paa en Biga, 1834) ligesom i en Pennetegning.

Inden for Th.s Busteproduktion tegner Udviklingen af Formproblemet sig mere kompliceret. Det kom af, at det i Busterne begyndte for ham som et Spørgsmaal om at lære sig Marmorhugning. Dette tog han fat paa snart efter sin Ankomst til Rom med sine egne to Buster af A. P. Bernstorff og Tyge Rothe (1795 og 96) i omarbejdet Skikkelse (begge Marmor 1797). I dem holdt han sig, til Trods for Tilknytningen til antik romersk Portrætkunst, nøje til det 18. Aarhundredes Formfølelse og Marmorstil. Men derefter fortsatte han med Kopier i Marmor efter romerske Buster, og disses Monumentalformat overtog han i sine selvstændige Arbejder, først med det ikke identificerede Mandsportræt, der tidligere antoges at forestille Bernstorff (Th. Mus. Nr. 209), derpaa i Portrætterne af Moltke-Niitschau, Baron og Baronesse Schubart (alle omkr. 1804) og Jacob Baden (1806). Et skarpt pointeret Udslag mod den samme antikiserende Tendens og strengere Stil, som iagttages i Statuerne (Hobe, 1816) og Reliefferne (Priamus bønfalder Achilles, 1815), betegner allerede Selvportrætbusten fra 1810, hvor selve Stilen og den stramme Form energisk støtter Udtrykkets brændende Idealisme, men derefter satte Th, Formatet ned til naturlig Størrelse og lagde sig efter et individuelt Portrætstudium, rettet mere mod en nøgtern Skildring af de ydre Træk og hvad de siger, end mod Karakterfortolkning. Intet er maaske mere karakteristisk for Th.s Begavelse, naar man vil bestemme ham som den geniale Haandværker. Det er blevet nævnt som en Svaghed ved hans Buster, men det rummer ogsaa en Styrke. Sikkert med Rette har Johannes V. Jensen hævdet, at Byronbusten (1817) er det paalideligste Byronportræt, der findes, og et næsten dramatisk Vidnesbyrd om Th.s urokkelige Objektivitet og skarpe, saglige Blik er den Nøgternhed, hvormed han gengav Baronesse Stampe (1842), der dog menneskeligt stod ham saa nær.

Rejsen til København 1819-20 blev et Vendepunkt i Th.s kunstneriske Udvikling. Den fremkaldtes af personlige Forhold (den afbrudte Forbindelse med Miss Mackenzie og det dermed sammenstødende Bekendtskab med Fanny Caspers) og af Henvendelserne hjemmefra, de aarelange Forhandlinger om store Bestillinger til Domhuset, Slotskirken og Frue Kirke, men et Udviklingsforløb var faktisk afsluttet og et nyt begyndt at sætte sine Spor. Ikke alene var hans klassicistiske Stilsøgen blevet til Empire, til Modestil i Fyrstinde Bariatinsky's Statue (1818), men den havde i Gratierne (1817-19) faaet et Strøg af Empirens borgerlige Behag, og han var med Hyrdedrengen (1817) brudt ud af den antikke Motivkreds og havde, selv om den klassicerende Fremtoning overholdtes, røbet en Lyst til at søge Inspirationer fra Livet. Disse Antydninger kommer først senere og spredt til Orde, fordi de overlejres af de omfattende Monumentbestillinger, han bragte med sig hjem fra Danmark og Polen. I Virkeligheden brød disse Bestillinger Th.s kunstneriske Udvikling i en saadan Grad, at der aldrig mere kom en fast Sammenhæng og en personlig Konsekvens i den som tidligere, og det er et Spørgsmaal, om de ikke hindrede ham i at ende i den Naturalisme og Virkelighedsinspiration, som Klassicismen og Romantikken førte over til.

Th.s Produktion af monumentale Værker i Tidsrummet 1820-38 beror for en stor Del paa den Simpelhed, han kunde udfolde i et Stillingsmotiv, hans Evne til at gøre det almengyldigt udtryksfuldt og statisk roligt samt paa hans fremragende Behandling af Draperi. Naar Stillingsmotivet laa saa fast, at Figurens Udtryk og plastiske Værdi hovedsagelig hvilede i det, kunde han tillade sig udstrakt Benyttelse af Hjælpere. En genial Løsning fandt han i Kristus (1821), hvor Skikkelsens favnende og modtagende Bevægelse bliver virkningsfuld derved, at Figuren træder et Skridt tilbage. Et lige saa talende Eksempel er Schillerstatuen (1835). Alene den rolige Hvile paa det højre Ben, de lige Skuldre og det bøjede Hoved frembringer Indtrykket af Digterens aandelige Rigdom. Daabsenglen vidner om den Lethed, hvormed hans Fantasi kunde fungere. Han havde først (1823) modelleret den staaende, men da dette blev umuliggjort af arkitektoniske Grunde, lod han den ganske enkelt synke ned i knælende Stilling i en ny Udgave (c. 1828). Baade i Kristus og Schiller udgør Draperiets Ordning en fremtrædende Del af Statuernes Helhedsvirkning. I Copernicus (1823) fik Draperiet en særlig Betydning som Bæreren af den slyngede Rytme, der bevæger sig mellem Figurens Lemmer og samler deres Bevægelser i en stedse cirkulerende Harmoni. Rytterstatuen af Poniatowski (Modellen udført 1826-27) gav endnu en Gang Th. Anledning til grundig Fordybelse i antikke Forbilleder. I øvrigt er det, som om Overgangen til Kolossalformatet medfører en større aandelig Vidde i hans Opfattelse af almene Begreber, en dybere Menneskelighed i hans Konception. Det viser sig karakteristisk i Monumentet for Pave Pius VII (1824-31). Det lykkedes ham vel ikke i det endelige Monument at gennemføre sin Opfattelse af Pavens Personlighed saa helt, som den var følt, paa Grund af det konventionelle Apparat, der forlangtes, men det Udkast, der viser Paven uden Tiara paa Hovedet, er vel den dybeste Menneskeskildring fra hans Haand.

Hvad Th. udførte ind imellem de store monumentale Opgaver og de mange Bustebestillinger, har i høj Grad Karakter af en frodig Aands Rekreation. Under de givne Forhold er det forstaaeligt, at han, modtagelig og kunstnerisk smidig, som han var, lod sig tage af Strømmen og Stemningen i Tidens Milieu, d.v.s. den Borgerlighed (+Biedermeier"), som Empiren gled ud i. Man ser det ved en Sammenligning mellem de to Udgaver af den triumferende Amor fra 1814 og 1823. Den første er fri og levende i sin Bevægelse. Den anden synker ængstelig sammen, medens sirlig Pillenhed breder sig i Detaillers Modellering og det anekdotiske Udstyr af Accessorier forøges. Reliefferne af Amors Færd, som ganske vist tog deres Begyndelse allerede i 1809, bliver nu til en Vrimmel, og i 1831 indlod han sig efter Forslag af den italienske Digter Angelo Maria Ricci paa den Spøg, at Ricci sendte ham udvalgte Oversættelser af antikke Digte, som Th. sera illustrerede med hurtigt udførte Relieffer. Det var selve Tidsaanden, Th. bøjede sig for. Hvor langt han kunde imødekomme dens Hang til Idyl og kælen Velbehagelighed, viser hele Sceneriet i Relieffet Amor bunden hos Gratierne (1831). Det er forstaaeligt, men mærkeligere er det, at han under alt dette bevarede sin Kraft uskadt. Mod Periodens Slutning vaagner netop hans Interesse for den muskuløse Mandsskikkelse i sin Kulmination. 1838 modellerede han Vulcan, der med sin brede Bringe og sit bastante Stillingsmotiv foregriber H. W. Bissen, og 1843, i sit sidste Leveaar, Herkules, der trods Muskelmasserne har bevaret den rytmiske Lethed i Bevægelsen, som kendetegner hans Ungdoms Værker.

Selv om Th. i sin sidste Periode, Nysøtiden, med stor Godmodighed imødekom sine Omgivelsers Ønsker til ham i Motivvalg og med Lejlighedsarbejder (Juleglæde i Himlen, modelleret paa Nysø til Juleaften 1842), var hans Inspirationsmuligheder i fornyende Retning ingenlunde udtømt og Formproblemet ikke ophørt at eksistere for ham. Groft taget sætter begge Rejserne 1819 og 1838 Skel i hans kunstneriske Udvikling, men i begge Tilfælde viser det, som betegner Fornyelsen, sig umiddelbart forinden. Vulcan blev til, medens Th. endnu var i Rom, og ligesaa Relieffet Adam og Eva med Kain og Abel. Det sidste er et arkadisk Sceneri i Naturinilieu, lige sera langt fra Th.s sædvanlige religiøse Stil (det er meraske derfor, det altid er blevet overset og af Bissen anbragt højt i en af Museets Korridorer) som fra antik Følemaade. Det er rent ud et Genrebillede, og dermed foregriber det de to Dagliglivsskildringer fra Livet paa Nysø 1840 (Thorvaldsen hos Familien Stampe, Baron Stampe og hans Sønner). Alle tre Relieffer peger ud over Klassicismen, mod den kommende Tid. De antikke Motivers Patos var slidt op. En stor Humor lagde sig over Th.s Skildring af de antikke Optrin og bagatelliserede deres Alvor over i Idyllen. Relieffet Perseus bortfører Andromeda paa Pegasus (Nysø 1839) blev et muntert Virvar af Vinger, Arme og Ben, hvori Andromeda ubekymret hygger sig. Vejen videre og ud af Idyllen, som Th. maaske uforvarende kom til at pege paa med Familiescenerne fra Nysø, forfulgte han ikke, men Formproblemerne var endnu frisk levende i hans Sind. Han kastede sig ihærdigt over Studiet af Problemet Svæven, som han havde løst saa aandfuldt i Relieffet Natten (1815), hvor den svævende Kvindefigur holdes paa Plads i Relieffladen af Uglen. I de hinanden modsvarende Relieffer af Amor og Psyche og Amor og Hymen (begge Nysø 1840) udviklede han sin egen originale Løsning, hvor Indtrykket af Svæven frembringes ved sidelæns Træk i den ene Figur, der skaber Indtryk af Flugt og Fart, og Modtræk ved Hjælp af chiastiske Drejninger i den anden Figur, saaledes at denne holder Gruppen fast inden for Relieffladen. Fremstillingen bliver paradoksalt beroende inden for den Billedhuggerkunstens statiske Ro, som er Grundsætningen i Th.s Livsværk.

Saa levende var endnu hans skabende Kraft og formende Evne, da han udførte Selvpor-

trætstatuen paa Nysø 1839, at Menneskeskildringen udspringer af den Prægnans i Stillingen og i Formens Modellering, hvormed Figuren er tænkt og manuelt gjort. Det giver Statuen dens Symbolværdi og ophøjede Udtryk af Livsvisdom. (E.K.S.) 8'.S-z.

Utr. K. (Thorvaldsens Mus., Det kgl. Bibl., Rigsarkivet m. m.).

Om Slægt Forældre, Fødsel og Efterkommere: John Espolin: Thorvaldsens Genealogie med Anmærkninger og Tillæg af Finn Magnussen, 1819; Stamtavle over Th.s Efterkommere i Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1932-33, 350, jfr. Bilag 350; Pol. 25. April 1901 (E. Hannover); 5. Okt. 1918 (Kronik af G. Hornemann); L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. VI, 1915, 160-64; 7. Rk. III, 1918-19, 74-75 og 10. Rk. III, 1936, 39-45; Berl. Tid. 25. Marts 1919 (H. Malling); 25. Nov. 1931 (Om Tegningerne af Underfoged Grønlund og Hustru; Th. Hauch-Fausbøll); 26. Nov. s. A. (Th. Hauch-Fausbøll; L. Bobe); 27. Nov. s. A. (Firmur Jónsson; Th. Hauch-Fausbøll); 28. Nov. s. A. (H. Malling; Th. Hauch-Fausbøll); 1. Dec. s. A. (Th. Hauch-Fausbøll); 18. Jan. 1932 (Kronik af Finnur Jónsson); 20. Jan. s. A. (Th. Hauch-Fausbøll); 26. April s. A. (Kronik af L. Bobe) ; 19. Maj s. A. (Th. Hauch-Fausbøll); Berl. Tid. Søndagsnr. 22. Maj 1932 (E. Marquard); 6. og 8. Aug. 1940 (Kronikker af Guåmundur Kamban); Th. Oppermann i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1931, 56 if.; J. Søndergaard Jacobsen i Nissumske Aarbøger, 1936, 12-18; 1938, 25 ff.

Monoprofier: (J. M. Thiele:) Albert Thorvaldsens Æfisaga, 1841; J. M. Thiele: Thorvaldsens Biographi, I-IV, 1851-56 (samme paa Tysk: Thorvaldsens .Jugend 1770-1.804, Berlin 1851, og Thorvaldsens Leben I-111, Leipzig 1852-56); M. R. Barnard: The Life øf Thorvaldsen, collated from the Danish of J. M. Thiele, London 1865; Eugéne Plon: Thorvaldsen, sa vie et son oeuvre, Paris 1867 (italiensk Udg., Firenze 1874; engelsk Udg., London 1874, Boston 1874; tysk Udg., Wien 1875); Martin Hammerich: Thorvaldsen og hans Kunst, 1870 (2. og 3. Udg. 1889; tysk Udg., Gotha 1876); Sig. Muller: Thorvaldsen, hans Liv og hans Værker, 1893; Adolf Rosenberg: Thorvaldsen, Bielefeld u. Leipzig, 1896 (Kiinstlerbiographien, hrsg. von Knackfuss, XVI); Sig. Trier: Thorvaldsen, 1903; Knud V. Rosenstand: Bertel Thorvaldsen, 1.905 (2. ændrede og forøgede Udg. 1932); Albert Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, 1911; Th. Oppermann: Thorvaldsen, 1-IIl, 1924-30; Erik Moltesen: Thorvaldsens Museum, 1927; samme med Titlen: Bertel Thorvaldsen, 1929; Rikard Magnussen: Thorvaldsens Livsanskuelse, 1936; Johs. V. .Jensen: Thorvaldsen, Haandværkeren og Manden, 1938; C. Th. Miiller: Thorvaldsen (Das Meisterwerk), Berlin 1938; C. Elling: Thorvaldsen, 1944; P. O. Rave: Thorvaldsen, Berlin 1947.

Biograft: Oehlenschläger: Tale i Anledning af Thorvaldsens Hiemkomst, 1819; (Efter Nic. Fürst) Rifises Archiv, XV, 1823, 351-56; P. H. Haste sst., XVI, 1824, 369-73; Fr. Barfod: Thorvaldsensk Album, 1841; J. Brandt (Louis Jos. Flamand): Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldrens Levnet, 1844; H. C. Andersen i Berl. Tid. 30. og 31. Dec. 1844 og 2. og 3. Jan. 1845 (ogsaa paa Tysk Bertel Thorvald. sen, Berlin 1845; delvis optrykt i Samlede Skrifter, XXX , 1876, 101-13; samme udg. af Cai M. Woel 1944); Karl Werner i Euphorion, I, Bamberg 1894, 268-83; Fr. Noack i Westermanns deutsche Monatsheft, 1901, 788-95; A. D. Michaelis i Z. f. bild. Kunst, XXXVIII, N. F. 14, 1903, 193-96; Alfred Jacobsen i Kunst, VII, 1905-06; Carl Dumreicher i Tilsk., 1913, 311-20; M. Krohn i K. Aa., 1916, 116-20 (ogsaa i Medd . fra Thorvaldsens Museum, 1, 1917, 30-34); (Hans Schultz u. Adolf Weigel:) Thorvaldsen in Dresden und Leipzig 1841, 1916; Albert Repholtz i Aarb. for Hist. Samf. f. Præstø Amt, X, 1921, 84-101; P. Johansen i Gads danske Mag., 1924, 531-36; Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom, I-II, Berlin u. Leipzig 1927; Georg Brandes i Liv og Kunst, 1929; Pol. 24. Nov. 1930 (Kronik af V. Wanscher); Gerd Dettmann i Tilsk., 1932 1, 414-20; Rom og Danmark, red. af L. Bobé, I-III, 1935-42; Pol. 8. Jan. 1937 (Kronik af V. Wanscher); Axel Ravn i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1.938, I1-36 og 43-74; Th. A. Muller i Smaaskrifter tilegnede Aage Friis, 1940, 243-50; Pol. 13. Febr. 1944 (Kronik af Rob. Neiiendam; optrykt i samme Forf.: Gennem mange Aar, 1950, 123-30); 24. Marts s. A. (Kronik af Johs. V. Jensen); Holger Hjelholt i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1944, 39-52; Henny Glarbo sst., 53-62; Victor Hermansen set., 79-90; Godtfred Skjerne i Kulturminder, 1944, 97-142; Else Kai Sass sst. 1945-47, 39, 47. - Om Ph.s Forhold til Kvinderne: Erinnerungen der Malerin Louise Seidler, hrsg. von Hermann Ubde, Berlin 1874, Ny Udg. 1922 (m. Index); Fr. Noack i Deutsche Revue, XXV, Stuttgart 1900, 307-13; L. Bobé i Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, VII, 1906, 474-76; Sig. Muller i Gads danske Mag., 1908-09, 727-44; Georg Brandes i Tilsk., 1920, 20-37, 81.-104; Johs. V. Jensen i Form og Sjæl, 1931, 102-11; L. Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, 1938. - Om Th.s Hjemkomst: H. Dahlerup i Tilsk., 1909, 202-23 (ogsaa i samme Forf.s: Mit Livs Begivenheder, II, 1909, 198-218); Sig. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem, 1938. - Om Th.s Død: Thorvaldsens Bisættelse. Den 30.te Marts 1844, 1844; Gustav Gardthausen: Bertel Thorvaldsen. Ein Todtenkranz, Kiel 1844; E. A. Hagen: Gber A. von Thorvaldsen, Kønigsberg 1844; H. P. Holst: Albert Thorvaldsen. En Tale i Universitetets Solennitetssal, 1844; N. L. Høyen i Dansk Ugeskrift, 2. Rk. V, 1844, 33-68 (ogsaa i samme Forf.s: Skrifter, 1, 1871, 310-50); Mindekrans over Kunstnernes Konge Albert Thorvaldsen, ordn. og udg. af Caroline Møller 1844; Mindeblomster paa Thorvaldsens Grav, samlede ved J. C. M. Møller, 1844; Alfred Reumont: Thorvaldsen. Eine Gedaehtnissrede, Berlin 1844; La Insigne Pontificia Accademia Romana di San Luca ad onerevole memoria di Alberto Thorvaldsen (Discorso da Luigi Canina), Rom 1844; Axel Ravn i Medd. fra Thorvaldsens Museum, 1944, 7-38. - Om Portrætter af Th.: Karl Madsen i Kunst, VI, 1904; Victor P. Christensen i Ill. Tid., 1.918, 47-50; Axel Gauffin i Nationalmuses årsbok, N. Ser. 11, 1932, ,6-100; Holger Winther i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1938, 37-47. - Memoirer og Breve: Jens Kragh Høst: Erindringer om mig og mine Samtidige, 1835, 28 f.; A. Kestner: Romische Studien, Berlin 1850, 66-80; Fr. Zeuthen i Dansk T. f. Kirke- og Folkeliv, 1870, 11, 499-503; C. Hauch: Minder fra min første Udenlandsrejse, 1871, 211-300; Carl Fr. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, 1874 (tysk Udg. 1875); Alex. Wilde: Erindringer om Jerichau og Thorvaldsen ombord paa Fregatten Rota, 1884 (svensk Udg. Stockholm 1885); Jul. Lange i Tilsk., 1890, 181-96 (optrykt i Udvalgte Skrifter, I, 1900, 123-35); L. Schrøder i Danskeren, X, 1893, 1-36; Hist. Medd. om Kbh., II, 1909, 75-80 (Brev fra J. Fr. Schouw); Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udg. af Rigmor Stampe, 1912; Hroar Olsen i Kunst og Kultur, VI, 1916-17, 14-56; Johs. Stein i Gads danske Mag., XIII, 1918-19, 111-18; H. C. Andersen: Romerske Dagbøger, ved Paul V. Rubow og H. Topsøe-Jensen, 1947.

Om Th.s Værker (med kobberstukne og fotografiske Gengivelser etc.): Le Statue e li basshilievi inv. scolpiti in marmo del cav. Alb. Thorwaldsen, inc. da Ferd. Mori, Rom 1811; Tolv Blade Figurer efter Thorvaldsen, udg. af G. L. Lahde, 1814; samme med poetiske Forklaringer af . . . A. Oehlenschläger og Fortale af G. L. Lahde, 1834 (Elementarverk i Tegnekunsten udg. af Lahde og Sander, III, 4. Hft.); Il trionfo di Alessandro, inv. e scolpito dal celebre artista cav. Alb. Thorvaldsen, inciso a contorni da Fr. Garzoli, colle illustrazione dell'Ab. Misserini, Roma 1829; Basreliefs des Bildhauers Alb. Thorwaldsen. 1.-3. Lief. Alexander des grossen Einzug in Babylon. Allegorische Darstellungen und Gratmåler in 6 Blättern nebst beigefugter Erhuterung. Nach den Zeichnungen von Fr. Overbech in Kupfer gestochen von P. Bettelini u. D'Marchetti und hrsg. von J. Fr. Wenner in Frankf. a. M., u. A.; Entrée d'Alexandre le Grand å Babylone. Frise en marbre dans le palais de Christiansbourg par Barthélemi Thorwaldsen. D'aprcés les dessins de Fr. Overbeck et autres gravé par Samuel Amsler. Avec des explications de Louis Schorn, u. A.; Der Einzug Alexander des Grossen in Babylon, hrsg. von Dr. Hermann Liicke 1870 (Ny Udg. af samme 1873; engelsk Udg. New York 1870); Collezione di alcune statue e di alcuni bassorelievi del signor cavaliere Alberto Thorwaldsen con una breve illustrazione del signor Angelo Carnevalini, Roma 1826; Andrea Acquistapace: Intera collezione di tutte le opere inventate e scolpite dal cav. Alb. Thorvaldsen, incis* a contorni con illustrazioni dell'Ab. Misserini, I-II, Roma 1831-32; J. M. Thiele: Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, l-IV, 1831-50; F. C. Hillerup: Thorvaldsen og hans Værker (Teksten forkortet efter Thiele), I-IV, 1842-57 (tysk Udg. I-II, Leipzig 1832-34; engelsk Udg. I-IV, New York 1869); L'Anacreonte di Thorvaldsen in XXIV bassorilievi, discritti dal Cav. A. M. Ricci, Rieti 1828; Anacreonte novissimo del Comm. Alberto Thorvaldsen in XXX bassorilievi anacreontici, tradotti dal cav. A. M. Ricci, Roma 1832; Anacreonte novissimo del commendatore Alberto Thorvaldsen in XXXI bassorelievi anacreontici, tradotti dal cav. Angelo Maria Ricci, Roma 1836; Sammlung von Umrissen nach Thorwaldsens Werken in 67 lithographischen Blattern mit erMuternden Text, Stuttgart 1834; Thorvaldsens Werke in Umrissen unter des Meisters cigner Anordnung und specieller Aufsicht, H. 1-4, Rom, Leipzig und Glogau 1837; J. NI. Thiele: Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, 1837 (tysk Udg., Hamborg 1837); samme: Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en historisk ordnet Fortegnelse paa de Arbejder, han har udført, 1849; M. Galschiøt: Thorvaldsens Museum, 1895; E. Hannover: Thorvaldsens Værker, 1907. - Om enkelte Værker, Grupper af Værker: Assessor Barens i Iris, 1794, 122-26; F. Sickler i Journal fiir Literatur, Kunst, Luxus und Mode, Jan. 1814, 3-18; Friederike Brun i Athene, IV, 1815, 1-32; (Rasmus Emil Bruun i) Athene, IX, 1817, 524-44; L. Kruse i +Dagen* 16., 27. og 31. Jan. 1818; Fr. Emil Geo. Warnstedt: Thorvaldsens Arbeiten fur die Frauenkirche in Kopenhagen, 1. Brief (Jan.), 2. Brief (Juni) 1820; Geschichte der Entstehung des, in Luzern, den in Jahr 1792 gefallenen Schweizer-Gardem, errichteten Denkmahles, Luzern 1822; Sopra un busto del Cav. Thorwaldsen. Letter* del Conte Alessandro Cappi di Ravenna al S. Clemente Cardinali di Velletri, Bologna 1822; (L.) Schorn i Kunst-Blatt, Stuttgart und Tiibingen, 1824, 133-39; Østs Archiv, X, 1828; Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1829, 17-20; Nemesi. Bassorelievo del commendatore Alberto Thorwaldsen, Milano 1836; Ottavo Gigli: Corradino, statua del comrnendatore All). Thorvaldsen. Discorso, Roma 1839; Rudolph Margraff: Die Reiterstatue des Churfursten Maximilian I von Bayern, Miinchen 1840; Vicens y Gil de Tejada (D. Benito) i El Arte en Espana, Revista quincenal de las Artes del Dibujo, I, Madrid 1862, No. 21, 22, 30; A. Listov i Dansk Maanedsskrift 1862, 2, 315-30 og 1.865, 2, 117-37; Jul. Lange i Kristelig Kalender, 1872, 26-52; C. Nyrop i T. f. Kunstind., 1885, 97-106; L. v. Urlichs: Thorwaldsen in Rom (20. Programm zur Stiftungsfeier des v. Wagnerschen Kunstinstituts fiir 1887), W(irzburg 1887; Ferdinand Cohn i Die Pflanze, Breslau, 1895, 109 f., 146; Bernardo Sanvisenti i Rassegna d'Arte, XII, 1912, 147-48; Victor P. Christensen i Gads danske Mag., VIII, 1913-14, 713-19; M. Krohn i K. Aa., 1915, 63-82; N. Dalhoff i Diakonissestiftelsens Almanak, 1916; Chr. Blinkenberg i K. Aa., 1917, 131-54; L. Swane sst., 91-115; M. Krohm sst., 116-20 (begge ogsaa i Medd. fra Th.s Mus., I, 1917, 3-34); Ernest Luninski i +Polonica*, Stockholm 1917, 195-221; samme: O Pomniku Ksiecia Józefa i Thorvaldsenie, Warszawa 1923; N. Liitzhøft i 111. Tid., 1922-23, 693-95; Georges de Kieszkowski i Revue de 1'Art ancien et moderne, XLIII, 1923, 1, 216-19; K. Friis Johansen i Kunst og Kultur, XI, 1923, 240-52; Axel Gauffin i Nationalmusei årsbok, N. F. II, 1932, 102-12; V. Wanscher i Artes, 1, 1932, 301-14; Hjalmar Friis: Rytterstatuens Hist., 1933, 442-48; Berlingske Søndag 25. Marts 1934 (M. Sukennikow); V. Thorlacius-Ussing i Tilsk., 1933 1, 376-84; Aloys Ruppel: Die Errichtung des Mainzer Gutenberg-Denkmals, Mainz 1937; Eigil H. Brunniche i Medd. fra Th. Mus., 1938, 95-108; Else Kai Sass sst., 109-25; Pol. 26. Nov. 1938 (Kronik af V. Wanscher); Ragnar Josephson i T. for konstvetenskap, 1939, 1-17 (ogsaa i samme Forf.s Konstverkets fódelse, Stockholm 1941); Sig. Schultz i Det trykte Ord, 1940, 3-20; Nat.tid. 25. Maj 1940 (Kronik af Else Kai Sass); H. Rostrup i From the Collections of the New Carlsberg Glyptothek, III, 1942, 315-16; Chr. Holtet: Kong Frederik den Sjettes Mindesmærke, Skanderborg 1945; Else Kai Sass i Medd. fra Th. Mus., 1947, 5-14; M. Stein sst., 15-22; Finn T. B. Friis sst., 23-58; Harald Olsen sst., 63-72; Sig. Schultz i Danm.s Kirker, 1, København, 1945 ff., 193-220, 227-28. - Portrætter, Buster: Victor P. Christensen i Gads danske Mag., VII, 1912-13, 771-73; Lionel Cust i The Burlington Magazine, XXVII, 1915, 59-65; Johs. V. Jensen og Aage Marcus: Thorvaldsens Portrætbuster, 1926; P. Johansen i Saml., 1926, Nr. 5, Side VI-VII; Rik. Magnussen sst., 106; Johs. V. Jensen i Frem, 111, 1927, 823-32 (ogsaa i samme Forf : Form og Sjæl, 1931, 89-101); Kathe Altwallstådt i Ostseerundschau, VIII, 1931, 29-33; Ivan Munk Olsen i Tilsk., 1936, 452-56; Else Kai Sass i Medd. fra Th. Mus., 1938, 75-94 og 1947, 73-96; Louis E. Grandjean og Albert Fabritius: Den lille Portrætkunst, 1949; Berl. Tid. 6. Jan., 18. Marts 1949; 22. Maj 1950; 8. Jan., 1. Juni 1951 (Kroniker af Else Kai Sass). - Tegninger: E. Hannover i Jule-Album 1905; Gwendoline Bellew i The Connoisseur XX, Febr. 1908, Nr. 78, 92 f.; Victor P. Christensen i Medd. fra Th. Mus., II, 1918, 1-9; Albert Repholtz: Thorvaldsens Tegninger, 1920; Dyveke Brun (Helsted) i Medd. fra Th. Mus., 1944, 69, 72, 74; Else Kai Sass i Danske Tegninger, I-lIl, 1945; H. Bramsen i Dansk Tegnekunst, 1948, 103-05; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949.

Kunstnerisk Bedømmelse: Peder Hjort: Et Par Ord om Thorvaldsen. Af et Brev fra Rom, 1818 (ogsaa i samme Forf.: Kritiske Bidrag, 1854, 111-20; Athanase Raczynskl: Histoire de I'Art moderne en Allemagne, 111, 1836-41, 268-300; Chr. F. Molbech: Om Billedhuggerkonsten og dens Poesi, 18 1, 64-91; David d'Angers i Alrnanach du Mois, 1844 (samme som Lettre sur Thorwaldsen,. Alencon 1856); A. Hagen: Die Deutsche Kunst in unserem Jahrhundert, Berlin 1857, 1, 42-50, 101-71; Robert Buebanan i The Fortnightly Review, 1865, 216-27; Fr. Eggers: Vier Vortriige aus der neueren Kunstgeschichte, Berlin 1867, 31-56; A. Dauban i Gazette des Beaux-Arts, 1868, 546-61; Henri Delaborde i Revue des deux Mondes, Tome 75, Paris 1868, 583-610; J. Beavington Atkinson i Fraser's Magazine, 1873, 52-66; 8. Jacquemont i Revue des deux Mondes, Tome 35, 1879, 142-75, 301-26; Emil Gigas i Nord. tidskrift, 1880, 162-69; .lul. Lange: Sergel og Thorvaldsen, 1886; tysk Udg. (Thorwaldsens Darstellung des Menschen), Berlin 1894; Fritz Mauthner i Samtiden, 111, 1892, 133-38; Georg Brandes sst., 241-47 (ogsaa i Pol. 28. Aug. 1892 og i Georg Brandes: Samlede Skrifter, XV, 1905, 124-34); Edv. Lehmann i T. for konstvetenskap, V, 1920, 107-15; Pol. 19. Nov. 1920, 6. April 1929 og 17. Sept. 1938 (Kroniker af V. Wanscher); J. Gudmundsen Holmgreen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. 111, 1939, 1-13; H. Bramsen: Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage, 1942, 94-123; Meir Stein i Konsthistorisk tidskrift, XIII, 1944, Hft. 2, 50-59; Sig. Schultz i Kulturfronten, Nr. 3, Marts 1944, 22-25, 28-29, 31; Svenska Dagbladet 12. Aug. 1944 (Kronik af Ragnar Josephson); Else Kai Sass i Danm.s Billedhuggerkunst, 1950. - Om Harmorhugning af Th.s Værker: Secher Malthe: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbeider, 1875; Th. Oppermann i Medd. fra Th.s Mus., 1929, 33-49; Sig. Schultz sst., 1944, 91-101. - Særlige Emner: H. C. Ørsted: Thorvaldsen og hans Fødeland i Dansk Ugeskrift 2. Rk., 1845, VII, nr. 158, 17-32 (ogsaa i samme Forf.: Efterladte Skrifter, VII, 1852, 81-96).

Thorvaldsen, Gotskalk, 1740-1806, Billedskærer. F. c. 1741 i Island; d. 24. Okt. 1806 i Vartov, Kbh., begr. paa Ass. Kgd. Forældre: senere Præst paa Miklibær, Blóndulico Bygd, og Provst Thorvald Gottskalksson og Gudrun Asgrimsddttir. Gift før 5. Maj 1771 med Karen Dagnes, døbt 16. Jan. 1736 i Lemvig, d. 7. Jan. 1804 i Kbh., D. af Orgelmester, Degn Jacob Hansen D. og Sidsel Carlsdatter Mulvad.

Uddannelse: Kom 1757 til Kbh. for at uddanne sig som Billedskærer; fra 1762 i Lære hos Peder Leed (s. d.) i Møntergade; omtales 1780 som Billedhuggersvend. Rejser: Rejste 1757 fra Island til Kbh.; har muligvis senere besøgt Island (if. en gammel, men ubekræftet Tradition var Bertel Thorvaldsen født +paa et Handelsskib under Udsejlingen i Læ af Klipperne ved Hofsos, da Forældrene havde været paa Besøg i Skagafjorden*, cit. efter L. Bobó, der har faaet Meddelelsen af Dr. jur. Jon Duasson). Embeder og Hverv: 1780-84 Lærer ved Det kgl. Vajsenhus i +Bildthugger og Snedker-Professione@.

Gotskalk Thorvaldsen skal have lært Træskærerhaandværket af sin Fader, der var en haandsnild Mand, og som selv havde ledet Opførelsen af sin Kirke paa Miklibær (Miklabai). G. Th. benævnes i Kilderne snart Stenhugger, snart Billedhugger. Bertel Th. fremhævede udtrykkeligt over for Baronesse Stampe, at hans Faders Fag var Ornamentskæring, ikke Figurtegning. Han synes ogsaa kun at have haft rent manuelt Arbejde med Skæring af Trærammer til Spejle og Skilderier, Ornamenter til Møbler, Skibe og Huse etc., indtil Sønnen kunde hjælpe ham med Arbejdet. Da fik han først Gallionsfigurer at skære. Han beder senere Sønnen sende ham Tegninger til Gallionsfigurer, for at han kan faa mere af den Slags Arbejde. Han arbejdede for private Skibsværfter paa Pladsen bag Amalienborg, bl. a. for Skibsbygger Lars Larsen, efter hvem Pladsen senere opkaldtes (Larsens Plads). Kun mens Sønnen var hjemme, kunde han klare sig i Konkurrencen med Flaadebilledhugger F. C. Willerup (s. d.), der ogsaa tog privat Arbejde. - Et Skab af Mahogni med stor udskaaren Ørn (Fr.borg) skal if. Traditionen være udført af G. Th.

Gotskalk Th., der var af en gammel, anset islandsk Slægt, afslører sig i sine Breve til Sønnen som en velbegavet, temmelig stejl Mand, skarp i Replikken og med et næsten barokt Lune. Han har vel været en duelig Haandværker, men uden kunstnerisk Snilde. Manglende Talent i Forbindelse med Omplantningen til fremmed Milieu i ung Alder, til Dels ogsaa en vis Usmidighed i Forhold til Arbejdsgiverne, var formentlig Skyld i hans vanskelige Kaar. Enkelte Kilders Beretninger om hans Drikfældighed synes at være stærkt overdrevne. E.K.S.

Utr. K. (Breve til og fra Sønnen i Thorvaldsens Mus.; Slægt i John Espolin: Thorvaldsens Genealogie, med Anmærkninger og Tillæg af Finn Magnussen, Kbh. 1819 (Manuskript i Thorvaldsens Mus.)). - J. M. Thiele: Thorvaldsens Ungdomshistorie, 1851; C. F. Wilekens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, 1874, 49-54; Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, udg. af Rigmor Stampe, 1912, 91-92; T. f. Kunstind., 1896, 62; L. Bobé i Pers. T., 6. Rk. VI, 1915, 160-164; 10. Rk. 111, 1936, 39-45; samme i Kærlighedens Aldre, 1938; Th. Oppermann: Thorvaldsen, 1, 1924, 10-1ø; Chr. Ottesen: Det kgl. Vajsenhus gennem to hundrede Aar, udg. af Det kgl. Vajsenhus, 1927, 249; Johan C. Sulkjær og J. Søndergaard Jacobsen i Nissumske Aarbøger, 1936, 5, 12-16 og 1938, 25-27; Ringkjøbing Amts Dagblad 28. Febr. 1950 (Referat af Foredrag af samme) ; Lesbbk Morgunbladsins XIII Aarg. 2. Okt. 1938; Berl. Tid. 6. og S. Aug. 1940 (Kronikker af Guomundur Kamban).

Thott, Komtesse Christiane Sophie, 1734-82, Maler. F. 12. Febr. 1734 i Kbh., d. 1. Maj 1782, begr. i Sorø. Forældre: Grev Otto T. og Birgitte Charlotte Kruse. Gift 8. Febr. 1760 med Hofmarskal, Amtmand, Oberstløjtnant Christian Detlev Rantzau, f. 31. Dec. 1721, d. 20. Sept. 1767, S. af Gehejmeraad Hans R. og Anne Vind Banner.

Malede i Gouache; en Del Smaabilleder findes paa Gaunø (bl. a. Nature morte 1759), mest Miniaturebilleder af Stilleben. I Grevinde Frijs's Miniaturesamling fandtes en signeret +Sækkepibeblæser*. O.A.

Danm. Adels Aarbog, XLVII, 1930, II, 122.

Thrane, Jacob Laurids, 1785-1819, Arkitekt. F. 5. Aug. 1785 i Kbh., d. 31. Dec. 1819 paa St. Croix. Forældre: Murermester Lauritz Laurberg T. (d. 1809) (s. d.) og Hustru. Gift c. 1805 i Rom med Mosaiklægger Giacintha Maria Francesca Giusti, f. c. 1790, d. 2. Jan. 1848 i Rom (gift 2 ° med Maler Andreas Ludvig Koop, s. d.).

Uddannelse: Besøgte, efter at have været i Murerlære, Akad.s Bygn.sk. 1801-04; lille Sølvmed. 1802, store 1804; Murermester i Kbh. 15. Sept. 1807. Rejser: 1804-07 en Rejse +igiennem Tydskland, Italien og noget af Grækenland*. Udstillinger: Charl. 1807 (1 Arb.). Hverv: Officer i det borgerlige Artilleri, som han forlod med Kaptajnsrang 1819.

Arbejder. Projekter: En Eremitage i en Skov (1802) ; Et kongeligt Mausolæum (Tegn. udf. i Rom 1806, udst. 1807); Nybygning til Universitetet i -Kbh. (1810, if. Konsistoriums Journal); har formentlig givet Tegn. til Huset Lavendelstræde 1, der 1806 opførtes af Faderen, Murermester L. L. Thrane (s. d.).

Med Understøttelse fra sin Fader rejste Thrane efter sin Afgang til Udlandet s. m. Arkitekt Andreas Kalleberg. Under et længere Ophold i Rom knyttede han Venskaber med Zoega og med Thorvaldsen, som udførte hans Portræt (identificeret af Else Kai Sass; Originalmodel i Gips c. 1805-06 i Thorvaldsens Mus., Marmorekspl. i Aalborg Mus.). Efter sin Hjemkomst synes han at have fortsat Faderens Murermestervirksomhed, men gik 1819 fallit efter tidligere at have købt Appelsbjerggaard ved Slagelse. Samme Aar udvandrede han til St. Croix, formentlig for at lede et Byggeforetagende der for den danske Regering.

D.He.

J. M. Thiele: Thorvaldsen i Rom, I, 1852, 94; N. C. L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, 1876, 263; C. Elling: Det klassiske København, 1944, 104-05; Else Kai Sass i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1947, 73-86.

Thrane, Jens Jensen, c. 1667-1736, Maler. F. c. 1667, begr. 12. Jan. 1736 i Aalum. Formentlig Broder til Rasmus T. (s. d.).

J. T., Stifteren af Malerdynastiet, som kaldtes Maler paa Fussingø, tjente Familien Skeel og angives tidligst 1695 boende i den til Godset hørende Mølle, hvorfra han udstrakte sit Virke til en stor Del af Nordjyllands Kirker, hvis Altertavler han forsynede med Malerier, og hvis Inventar han stafferede.

Arbejder: Bodun Kirkes Altertavle (Korsfæstelsen) (1701 ; ommalet 1868) ; Sønderhaa

Kirkes Altertavle (Nadveren) (1708) ; Hassing Kirkes Altertavle og Prædikestol (1709); Hvo-

rup Kirkes Inventar (1710-11 og 1732); Thisted Kirkes Altertavlemalerier (Nadveren)

(1717). O.N.

C. Elling i Tilsk., 1934 II, 234-38; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42; Hugo Matthiessen: Snapstinget, 1946, 88.

Thrane, Jens, c. 1729-79, Maler. Forældre: Maler Mogens T. (s. d.) og I. Hustru.

Ved Behandlingen af Faderens Bo benævnes J. T. +af Skildrer Profession*. Han opholdt sig da paa Fyn, men havde tidligere haft sit Klientel paa Skive-Viborg-Randersegnen.

Arbejder: Portrætter af Mogens Blach, Købmand i Aarhus, og Hustru (1751, Privateje); Baron O. H. Juel-Rysensteen (1755, Privateje); paa Fr.borg findes 3 Portrætter (vistnok fra 1764) forestillende Madame de Hansen, hendes Datter Frederikke Kathrine og Svigersønnen Oberst Hans Fr. von Lützau. Sidstnævnte Billeder viser tydelig, at Pilo-Retningen har haft Indflydelse paa Jens Thranes Kunst, uden at den dog herved hæver sig over det jævne. T. har endvidere portrætteret Major U. F. von Heinen til Ulriksholm (1758, Privateje), Amtmand, Baron

Verner Rosenkrantz til Skivehus og Villestrup (Fr.borg), Oberstløjtnant Anders Sehested til

Broholm og Hustru (1772, Privateje) samt Stiftamtmand Mathias Huitfeld og Hustru

(Clausholm). Endelig findes et Kobberstik efter J. T.s malede Portræt af Biskop Frands The-

strup (død 1795). O.N.

A. Kacher: Viborg Sønder Sogns Kirkes Hist., 1929, 51; Westergaard, I-II, 1930-33; C. Elling i Tilsk., 1934 II, 234-38; samme i Dansk biogr. Leksikon, XXIV, 1943 (under Mogens Thrane); 0. Andrup i H. Berner Schilden Holstens Slægtebog 111 1, 1947, 474, 477.

Thrane (Trane), Johan Knudsen, c. 1713-93, Billedskærer eller Modelsnedker paa Holmen. F. c. 1713, d. 10. Okt. 1793 i Kbh., begr. sst. (Holmens). Gift l° med N. N. 2° med Anne Marie, der overlevede ham.

Udførte 1765 den endnu bevarede fine Model af Orlogsskibet Dronning Juliane Marie, der var bygget 1752. Han arbejdede s. m. David Stæhr og en tredie Haandværker, der hver fik en Dusør paa 50 Rdl. T. blev forfremmet til Kvartermand og Bestyrer for Savskærerværkstedet.

Modellens Ornamenter var oprindelig af Voks, der 1815 blev erstattet med Træ skaaret af J. K. T.s Søn Billedhuggersvend, senere +Bestyrer ved det kgl. Skibs-Billedhuggeri* Henrik Knudsen Thrane (e. 1773 - 26. Juni 1844), som havde besøgt Akad. 1792. Dennes Søn med Hustruen Cathrine Geisler Johan Henrik Georg Thrane (3. Sept. 1815 - 14. Jan. 1862) uddannedes først hos Faderen, besøgte Akad.s Malersk. fra 1828 og blev Malersvend 1839. Han udst. 1841 paa Charl. en Buste af Kronprins Frederik Carl Christian. Kaldes ved

sin Død Gipser. Red.

B. W. Jordening: Kat. over den hist. Modelsand., 1896, 59.

Thrane, Lauritz Laurberg, 1757-1809, Murermester. Døbt 30. Jan. 1757 i Sønderholm, d. 25. Jan. 1809 i Kbh., begr. sst. (Ass.). Forældre: Degn Peder T. og Kristiane Frederikke Kristence Laurberg. Gift 15. Juli 1778 i Kbh. med Johanne Kirstine Busch, f. c. 1751, d. 23. Nov. 1812 i Kbh., begr. sst. (Ass.).

Thrane, der fik Borgerskab som Murermester i Kbh. 20. April 1795, opførte Vestergade 14-16 (1796, s. m. Andreas Hallander), Kom-

pagnistræde 1 (1797-98, s. m. Ph. de Lange); Lavendelstræde 1 (1806, formentlig efter Tegn,

af Sønnen J. L. Thrane, s. d.) og ombyggede 1803 Køge Raadhus (opført 1552 og senere)

i nyklassicistisk Stil. D.He,

Else Kai Sass i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1947 78; Otto Langballe i Ark. M., 1948, 58; Fredede Bygn., 1949, 22. 25, 43.

Thrane, Lauritz Laurberg, 1809-81, Tømrermester. F. 7. Febr. 1809 i Kbh., d. 8. Sept. 1881 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Arkitekt Jacob Laurids T. (s. d.) og Hustru. Gift 27. April 1838 i Kbh. med Lovise Sophie Kristine Olsen Forness, f. 2. April 1817 i Kbh., d. 4. Juni 1891 sst., D. af Erik O. F. og Kirstine Hansdatter.

Var i Tømrerlære og besøgte Akad.s Bygn.sk. ml. 1831 og 36. D.He.

Utr. K. - Else Kai Sass i Medd. fra Thorvaldsens Mus., 1947, 44, 85.

Thrane, Mogens Christian, 1697-1764, Maler. Hjemmedøbt 11. Aug. 1697 i Aalum, d. 27. Aug. 1764 i Viborg, begr. sst. Forældre: Maler Jens T. (s. d.) og Hustru. Gift 1° 25. Nov. 1728 i Sønderholm med Beate Laursdatter Laurberg, d. 1753, D. af Sognepræst, sidst i Sønderholm, Laurits Sørensen L. og Karen Villadsdatter. 2° 1. Aug. 1753 i Viborg med Judithe Juliane Buch, f. c. 1708, begr. 1. Dec. 1775 i Laastrup.

Utvivlsomt modtog M. T. i sin Ungdom Uddannelse i Malerfaget og Skildrer-Professionen hos sin Fader i Aalum, hvor han efter dennes Død endnu 1739 opholdt sig, skønt det maa have været i Snapstingsstaden Viborg, han fandt sit største Virkefelt ved Byens Genopbygning efter Branden 1726 og sit vigtigste Klientel, de store, pengestærke Godsejere. 11. Dec. 1742 fik M. T. Borgerskab som Skildrer og Købmand i Randers, hvor han havde erhvervet Gaarden Slyngborg. Købmandsskabet nedlagde han dog allerede 13. Febr. 1743 for alene at ernære sig som Maler og ved Gaardens Avl. Efter at have mistet sin Kone giftede han sig paa ny og flyttede til Viborg, hvor han som en relativt velstaaende Mand døde i sin Lejlighed i Patricierhuset Mogensgade 8.

M. T. dækkede de jyske Snapstingsmatadorers Kunstbehov, beherskede Barokmaleriet i Jylland og efterfulgtes af Elever og Efterlignere, hvoraf foruden Sønnen Jens Thrane (s. d.) kendes Henrich Møller (s. d.) og J. Baltzar Reinat (s. d.).

Arbejder: T. dyrkede næsten enhver tænkelig Art og Genre af Maleri hvad tydeligt fremgaar af det Billedlager, han efterlod sig. Sit største Ry nød han utvivlsomt for sine religiøse Billeder og Kirkeudsmykninger: Alterbillede i Børglum Klosterkirke forestillende Nadveren efter Rubens (1727), Udsmykning af Nørup Kirke (1733), Viborg Søndre Sogns Kirke (1734-36), Horsens Klosterkirke (1738), Alterbilleder i Vestervig Kirke (1740), Rødding Kirke (1742), Randers Hospitalskirke (1748) og Sdr. Vissing Kirke (udat.). Værkstedsarbejder findes i Dalbyover Kirke, Støvringklosters Kapel og Nr. Tranders Kirke.

En af M. T.s største Klienter var Storkøbmanden og Jorddrotten Gerhard de Lichtenberg, hvis Kirker (Nørup og Bredsten) han dekorerede, og paa Lichtenbergs og andre jyske Godsejeres Gaarde er M. T.s Talent for dekorativt Maleri utvivlsomt blevet taget i Brug, saaledes paa Engelsholm hvor han omkr. 1733 stafferede Paneler i Værelser og paa Gange. Heraf er nylig fremdraget en Dekoration paa en Dørfløj. Det er ikke sandsynligt, at T. ofte har malet egentlige Portrætter; drejede det sig derimod om Kongeserier, Portrætter af de store Reformatorer og lign., var han, som Dødsboinventaret viser, leveringsdygtig (Portrætter af Drakenberg i Nationalmus. i Kbh. (1758) og Bergens Mus., Portræt af Fr. IV (c. 1728) med M. T. som Supplikant (+Hielp for Jesu dyre Død, Naadig Konge Giv mig Brøde, aabenbart en Ansøgning om at blive Livkarl hos Kongen), Gouache, Rosenborg). - 1743 registrerede T. Malerierne paa Clausholm efter Dronn. Anna Sophies Død (nu i Brahetrolleborgs Arkiv).

M. T.s Kunst er djærv og haandværksmæssig, hans rent tekniske Formaaen var begrænset og hans Farvesans grov. Som Dekorationsmaler viste han størst Talent, han betjente sig af Bérains Stil (Viborg Søndre Sogns Kirke og Engelsholm) og yndede Tidens pietistiske Allegorier, som han forlenede med Lune. Der er en saftig Festivitas over hans Kirkeinteriører, som ikke kan frakendes malerisk Værdi. O.N.

Utr. K. - E. F. S. Lund, I, 1, 1895, 49; C. Elling i Dansk biogr. Leksikon, XXIV, 1943; A. Köcher: Viborg Sønder Sogns Kirkes Hist., 1929, 49 f., 51, 53, 104 f.; C. Elling i

Tilsk., 1934 II, 233 ff.; Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42, 635, 890; Torben Holck Colding i Dronn. Anna Sophie, 1951; O. Andrup og O. Norn i Randers Bys Hist., 1952.

Thrane, Rasmus Jensen, - 1710-16 -, Maler. Rasmus T., der vistnok var en Broder til Jens Jensen Thrane (s. d.), og som 1715 boede i Nykøbing paa Mors har omkring 1711-16 stafferet ældre Kirkeinventar i Kirkerne i Kollerup, Ovtrup, Vejerslev, Ljørslev, Ørding, Jørsby samt i Tødsø, hvor Maleriet i Altertavlen (Nadveren) antagelig er malet af T., og Tæbring, hvor Evangelistbillederne i Prædikestolens Felter er malet af T. Hans Arbejder er grove og haandværksmæssige.

O.N.

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42.

Thrane, Thøger Andersen, - 1711 -, Maler. T. T. tilhørte sikkert den bekendte jyske Ma-

lerfamilie, muligvis var han en Brodersøn af Jens Jensen T. (s. d.). Han er Mester for haandværksmæssigt gjorte Alterbilleder og Stafferinger i Thisted Amt. O.N.

Danm.s Kirker, XII, Tisted Amt, 1940-42 (med en Arbejdsliste).

Throvvend Schami, d. e. Truend Skamme (Skamme = den korte), c. 1150-1200, Stenmester.

Navnet kendes fra en romansk Granitdøbefont i Grædstrup, Tyrsting Herred, som if. en

indhugget Majuskelindskrift er udført af T. S. og en anden Mester, hvis Navn sikkert skal

læses Vigot (s. d.). Den ene af Mestrene har muligvis udført Kummen, den anden Foden.

Det er ikke muligt med Sikkerhed at henføre andre Arbejder til de to Mestre. E.M.

M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, 1941, 43, 295, 298.

de Thurah, Diderich, 1704-88, Søofficer, Rav- og Elfenbenskærer. F. 1. Maj 1704 i Aarhus, d. 1. Marts 1788 i Kbh., begr. sst. (Petri K.). Forældre: Sognepræst, senere Biskop, Laurids Lauridsen Thura og Helene Cathrine With. Adlet 1740 som de Thurah. Gift 1 ° 10. Dec. 1736 i Kbh. med Johanne Marie Sylling, begr. 14. Dec. 1741 i Kbh., D. af Købmand Johan 8. og Maren Hansdatter Røer. 2° 3. Okt. 1742 i Kbh. med Ingeborg Johanne Brønsdorph, fremstillet 3. Dec. 1710 i Skibsted K., begr. 17. Juni 1745 i Helsingør, D. af Kancelliraad Severin Pedersen B. og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher). 3° 9. Marts 1746 i Kbh. med Friderica Christiane Scavenius, f. c. 1717, d. 26. Juli 1796 i Kbh., D. af Oberstløjtnant, senere Generalmajor Peter 8. og Helle (Lene) Urne Benzon.

Landkadet 1719, fra 1723 Officer i Søetaten; Studierejse til England c. 1723-26 (for at studere Skibskonstruktion), derefter knyttet til Skibsbygningsvæsenet paa Holmen, 173658 som Chef (Fabrikmester).

Dyrkede fra sin Ungdom Rav- og Elfenbenskæring; fra omkr. 1726 Lærer for Kronprins Christian (VI) i Kunstdrejning.

Arbejder: Miniaturemodel i Rav af Linieskibet Anna Sophie (1723, forh. Rosenborg);

Ravskrivetøj (1 7 34, forli. Kunstkammeret, nu ukendt); Elfenbensmodel af Karet med

Firspand (1749, Rosenborg). G.B.

Sandvig, 1795; Spengler, 1818; P. Brock i T. f. Kunstind., 1886, 138; T. A. Topsøe-Jensen og E. Marquard: Officerer i den dansk-norske Søetat, II, 1935, 611-13; Th. TopsøeJensen i Dansk biografisk Leksikon, XXIV, 1943, 91-92.

de Thurah, Laurids (Lauritz) Lauridsen, 1706-59, Arkitekt. F. 4. Marts 1706 i Aarhus, d. 5. Sept. 1759 i Kbh., begr. sst. (Trin. K.). Adlet under Navnet de T. 1740. Forældre

Sognepræst, senere Biskop Laurids Lauridsen Thura og Helene Cathrine With. Gift 1 ° 19. Okt. 1740 med Anne Rosenørn, f. 17. Juli 1714 paa Tvilumgaard, d. 23. Jan. 1748 i Kolding, D. af Oberstløjtnant, senere Generalmajor Poul R. til Mejlgaard og Katholm og Mette Benzon. 2° 16. Jan. 1750 i Børglum med Christiane Marie Kiær (Kiærskiold), f. 28. Juli 1714 paa Krastrup, d. 25. Marts 1760, D. af Godsejer Frederik K. (Kiærskiold) til Børglum Kloster og Inger Pop.

Uddannelse og Rejser: 1719 Elev af Landkadetakademiet i Kbh.; fra 1725 uddannet i Ingeniørkorpset; 1725-29 Tjeneste i Rendsborg; 1729-31 Studierejse som kgl. Stipendiat til Tyskland, Italien, Frankrig, Holland, England. Embeder og Hverv: 1725 Underkonduktør i Ingeniørkorpset, 1732 Konduktør; 1733 kar. Kaptajn; 1735 Overkonduktør; 1736 kar. Oberstløjtnant; 1739 Kaptajn; 1744 kar. Oberst; 1753 Afsked fra Ingeniørkorpset; s. A. kar. Generalmajor; 1733 Hofbygmester; fik 1735 som saadan Tilsyn med de kgl. Bygninger paa Sjælland og Lolland-Falster; 1742 Medlem af Bygningskommissionen; s. A. Tilsyn med kgl. Bygninger paa Fyn og Sjælland; afstod 1753 Tilsynet med saadanne paa Sjælland; 1754 Generalbygmester; overtog tillige Eigtveds Departement som Hofbygmester. Litterær Virksomhed: Oppebar siden 1735 en Statsbevilling til Udarbejdelse af en arkitekturhistorisk-topografisk Beskrivelse af de kgl. Slotte og det danske Monarkis betydeligste Mindesmærker; udgav Den danske Vitruvius I-II (1746, 1749), Hafnia hodierna (1748), Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af Øen Samsø (1755), Beskrivelse over Bornholm og Christiansø (1756), Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over den liden Ø Amager og . . Saltholm (1758). Trykfærdigt Manuskript til Den danske Vitruvius, III (med Forlæg til Kobberstik) i Det kgl. Bibliotek, utrykte Samlinger sst. og i Univ. Bibl.

Arbejder: Palæet i Roskilde (1733); (første) Ombygn. og Udvidelse af Hirschholm Slot (paabegyndt af J. C. Ernst) (1733-39); Eremitagen i Jægersborg Dyrehave (1734-36; Tegn. i Nationalmus.); Jægergaarden ved Jægersborg Slot (1734-38, nu benyttet til Kaserne); Frederiksberg Slots Forgaard (med +Paradekøkkenet*) (1734-38); Kapelfløjen paa Bregentved (ml. c. 1735 og 40) ; Stiftsbygningen (+det hvide Stift*) paa Vallø (1736-38; forhøjet med en Etage 1765 af G. D. Anthon; efter Brand 1893 genopført af Hans J. Holm); Interiører i Christiansborg Slot (1737-c. 1740; nogle af disse Rum senere ombygget af C. F. Harsdorff; brændt med Slottet 1794); Projekter til Hovedtrapperne og Slotskirken sst., ikke udf. (1743 ; Tegn. nu ukendt); Sorø Akademis Hovedbygning (nedbrudt) med 4 Pavilloner, af hvilke 2 er bevarede (1738-40); Stutterigaarden ved Fr.borg Slot (1742-46, nedrevet); Projekt til Vordingborg Slot (c. 1742-43, ikke benyttet; geng. i Fr. V.s Atlas i Det kgl. Bibl.); opførte Taarn og Spir (delvis efter Projekt af Vincents Lerche) paa Frue Kirke i Kbh. (1742-44; brændt 1807; Tegn. i Rigsarkivet); (anden) Ombygning af Hirschholm Slot (1743-44 ; Hovedbygn. nedbrudt 1810-12); Kavaler- og Staldbygninger til Sorgenfri Slot (1743-44; ombygget af P. Meyn 1790), Sovegemak m. v. i sammes Hovedbygning; Sidefløje og Pavilloner paa Ledreborg, Anlæg af Forgaarden efter omfattende, ikke fuldt gennemført Projekt, samt Udsmykning af Haven og Udstikning af Alleen (1746Beg. af 1750'erne); Spiret paa Frelsers Kirke i Kbh. (1749-52 ; Tegn. i Bymus.); Model til Amalienborg Plads med de 4 Palæer (1750, ikke udført og nu ukendt); Dekoration af Havesalen paa Fredensborg Slot (1750); Ombygning af Børglum Kloster (Beg. af 1750'erne) ; de 4 Pavilloner ved Frederiks Hospital (1754-58); Udvidelse af Fredensborg Slots Hovedbygning (1 7 54-58) ; 2 Projekter til Frederikskirken i Kbh. (17 54, ikke udført; Akad.s Saml. af Arkitekturtegn.); Pavillonfløjene ved Indgangen til Fr.berg Have (1755-56); eget Hus, Amaliegade 25 (1755 57); Ombygn. og Udvidelse af det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 (Tegn. approberet 14. Marts 1755, nu i Bymus.; ombygget af C. F. Harsdorff 1772); Fornyelse af Sorgenfri Slots Hovedbygning (paa Fundamenter og Kældre fra 1705-06 af Francois Dieussart) (1756; ombygget 1791-94 af P. Meyn); Holtegaard (17 56-58) ; Tilbygning mod Frederiksholms Kanal (Slotsforvalterens Hus) til Prinsens Palæ (1757) ; Proviantskriveriet (nu Slotsforvalterbolig) ved Fredensborg Slot (1757-58); Ombygn. af Dronninglund i Vendsyssel (2. Halvdel af 1750'erne) og af Bjørnsholm (tilskrevet). - Tegn. og Projekter i Rigsarkivet, Akad.s Saml. af Arkitekturtegn., Nationalmus., Bymus.

Thurah er den fornemste Repræsentant for Senbarokkens Arkitektur i Danmark. Han er en ypperlig Plastiker, der gerne arbejder med svære Legemer og fyldige Omrids. I Modsætning til Eigtved modellerer han helst sine Fagader paa additiv Vis, hans Formsyn er udtalt positivt. Saadanne profane Hovedværker som Hirschholm Slot, Vallø Stiftsbygning, Ledreborgs Forgaard og Dronninglund er symmetriske Anlæg komponerede over fint beregnede Modsætninger mellem højt og lavt, robust og magert, mellem Pavillon og Galleri; Indflydelsen fra fransk klassisk Barok er umiskendelig og mærkbar overalt i hans Produktion. Ved Tilbygninger til ældre Arkitektur træder hans Forkærlighed for rent kubiske Virkninger tydeligt frem (Børglum Kloster; Fredensborg); Pavillonerne ved Frederiks Hospital behersker ganske Hovedfløjene, og Eremitagen er en brillant Studie over den dominante, sluttede Blok med stærk Afstandseffekt. Det er meget karakteristisk, at T.s eget Hus i Amaliegade bevidst bryder med (len for Frederiksstaden anordnede Eigtved'ske Facadestil og hævder sig ved baade et kraftigere Relief og en midtsamlende Opbygning. Hvis Eigtved er +Joniker*, tør T. kaldes +Doriker*, han ynder Massivet, den fortættede Dekoration, det virile Udtryk. Som Interiørkunstner og Ornamentist overskrider T. kun ugerne Baandværks- og Regencestilens Grænser, han var opfostret ined Mansarts Versailles-Stil, med Marot og Bérain, men blev ogsaa fortrolig med Værker af tyske Barokmestre som P. Decker, Lucas von Hildebrandt, J. B. Fischer von Erlach og forarbejder vekselvis Motiver fra dette store Repertoire. I sine kirkelige Arbejder viser T. direkte Afhængighed af italiensk Højbarok; som ung studerende i Rom havde han bl. a. tegnet Planer til P. da Cortona's S. Luca. Frelsers Kirkes Spir er afledet af Borrominis paa S. Ivo alla Sapienza, hans magtfulde Projekter til Frederikskirken er konciperede i en Michelangelos Sfære og forelagt med Peterskirkens Navn paa Læben. Spiret paa Hirschholms Porttaarn synes inspireret af den Obelisk, der kroner Kuppelen paa Hardouin-Mansarts Invalidekirke i Paris.

T., der var Europæer i Udsyn og konservativ af Følemaade, dannede sig efter de berømteste Mønstre, de klassiske Monumenter, og forholdt sig i det hele mindre afhængig af Skole og Mode end fx Hausser og Eigtved. Ved sit store og ægte Talent, sit suveræne og altid kraftige Greb om enhver Opgave, der giver alle hans Arbejder af Betydning et individuelt Præg, bemestrede han sig de eklektiske Tendenser i sin Dannelse og gik sin Vej uanfægtet, i sine sidste Aar paa tværa af Strømmen. Først i 1754, da J.-A. Gabriel blev anset for umoderne i Kbh., og Jardin indkaldtes, demonstrerede T. sin Beundring for den romerske Højrenæssance.

Ogsaa som Personlighed havde T. stort Format og stolt Profil. Blandt sin Tids danske Bygmestre indtog han en i alle Maader privillegeret Stilling. Han var Søn af en Prælat og Digter, opvokset i et Kulturmilieu, selv dyrkede han hele Livet lærde og litterære Sysler og havde talrige Forbindelser i Videnskabens Verden; hans Forfatterskab vidner om betydelige Kundskaber og utrættet Videlyst; som Arkitekttype kan han minde om F. Meldahl. Endelig indtog han sin Plads blandt Samfundets Støtter, blev Adelsmand, General, Herremand. I de Aar (efter 1742), da han maatte træde i Skygge for Eigtved, fæstnede han sin Position ved sit Ægteskab og kunde - Grandseigneur i alt - knurrende, men ukuett trække sig tilbage til sine Godser for efter Rivalens Død 1754 at naa sin Løbebanes Tinde som Chef for Kongerigets Bygningsvæsen. T. var en stærk Mand, noget opbrusende af Temperament, autoritær og selvbevidst, med en barsk Humor. Han var dansk til Marven, saa med slet dulgt Harme til de mange Udlændinge, der fik Indpas paa hans Felter, og han skrev fyndigt paa Modersmaalet.

Som Kunstner var han blandt vor Arkitekturs mest kernefulde. Ligesom L. van Haven og J. C. Ernst, hvis Linie han viderefører, omsatte han yderst heterogene Elementer (italienske, franske, tyske, hollandske) til en stærkt forenklet Stil, der for saa vidt kan tilkendes national Ejendommelighed, om end ikke Væsen; men ingen af hans Forgængere har rigtignok efterladt Værker af en saa personlig Støbning. Hans Kunst har visse Berøringspunkter med Hiiussers, hvor den er bedst (Christiansborg Slots Ridebane), og fra Eigtved har han i sin sidste Tid laant enkelte Detailler, men i øvrigt staar han principielt afvisende over for dennes fransk-sachsiske Rokoko. Nogen Skole kunde T. ikke danne, kun paavirke nogle samtidige Bygmestre (fx Philip de Lange). Han blev den sidste store Barokarkitekt i Danmark. C.E.

Iris og Rebe, 1803, Il, 17-50, 97-134 (Fragment af Selvbiografi ved L. Kruse); Mnemosyne, lIl, 1832; Friis: Saml., 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; Fr. Hjort: Beretn. om Slægten Thura gennem 300 Aar, 1894; 2. Udg. 1925; Vilh. orenzen: Landgaarde og Lyststeder, 1, 1916, 19, 21, 25-27, 37; Fred. L. Levy i Arch., 1.916-17, 240-43; Vilh. Lorenzen sst., 1922, 297-301; Ove Bauditz i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 1, 1923-24, 288-312; Fr. Weilbach: Lauritz Thura, 1924; samme i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk. 11, 1925-26, 26-35 (Indgangen til Fr.berg Have), 313-24 (Sorgenfri), 336-42 (Holtegaard); C. Elling sst., 2. Rk. lII, 1925-26, 390-91 (Skagens Fyrtaarn); samme i Arch.M.,1928,237-55; samme: Slotte og Herregaarde, 1928, 17-18, 21-22, 24-25; Fr. Weilbach: Fredensborg, 1928; Chr. Behrend i Saml., 1929, 16164; C. Elling: Nogle Herregaardshaver fra det 18. Aarh., 1939, 335-36 (Danske Herregaardshaver Hft. 13); Fr, Weilbach: Dansk Bygn.kunst., 1930; V. Wanscher i Ar, chitekturens Hist., 111, 1931, 440-41, 451-52; Vilh. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, 11, 1933, 75, 87; V. Wanscher i Artes, 1933, 19-20; Fr. Weilbach sst. 55-62, 69-70; C. Elling i K.Aa., 1933-34, 217 ff.; H. Hjelholt: Falsters Hist., II, 1935, 532-33, 561-62; Ove Bauditz i Jagtslottet Eremitagen, 1936, 16-20, 25-37, 44-45; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936; C. Elling i Artes, 1937, 79, 87 (Fredensborg), 91, 92, 93 (Vordingborg Projekt) og 1938, 116-17 (Chr.borg Slotskirke); E. Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1937; Erik Rode i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. II, 1938, 111, 116-17; Jan Steenberg i Lolland-Falsters hist. Samf.s Aarbog, 1938, 31-39; Mogens Koch i Ark. U., 1939, 193-95; C. Elling i Artes, 1939, 57-94; samme i Smaaskrifter tilegnede Aage Friis, 1940, 121-33; P. Riemann: Børglum Klosters Hist., 1941; Kaare Klint i Ark. U., 1941, 50-51; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., 1, 1942, 162-64; C. Elling i Smaastudier tilegnede C. A. Jensen, 1943, 282; samme i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. lI, 1943, 230-35; samme: Chr.borg Interiører, 1944; Charles Christensen i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. VI, 1944-46, 197 ff.; Otto Smith og Victor Hermansen: Ribe Bys Hist., II, 1946, 93-98, 104; C. Elling i Danm.s Kirker, Kbh.s Amt, 1944 ff., 134.

Thuren, Christian Laurits, 1846-1926, Arkitekt. F. 21. April 1846 i Kbh., d. 30. Nov. 1926 paa Fr.berg, begr. sst. Forældre: Snedkermester Lauritz T. og Susanne Marie Schrøder. Gift 9. Aug. 1872 i Helsingør med Emma Marie Magdalene Madsen, f. 22. Juli 1847 i Helsingør, d. 9. Febr. 1896 paa Fr.berg, D. af Kælderkarl, senere Restauratør Frands M. og Sophie Marie Lindahl.

Uddannelse: Murerlærling; dimitt. fra Tekn. Inst. 1861; opt. paa Akad. Okt. s. A.; Afgang Febr. 1875; Medarbejder hos J. H. Nebelong, Vilh. Dahlerup og Ove Petersen; lille Guldmed. 1874. Udstillinger: Charl. 1874-92. Hverv: Bygningsinspektør paa Fr.berg 1878-1919; Vurderingsmand for Østifternes Kreditforening.

Arbejder: En mindre Bygning paa Kommuneskolen, Niels Ebbesens Vej 10 (1879); Kommuneskole, Godthaabsvej 15 (1881, med Tilbygninger 1896 og 1900); Nørrebrogade 142 med Stefans Apotek (1882, forhøjet med Mansard og noget ombygget 1928-29); Kommuneskole, Fuglevangsvej 5 (1884, Gymnastikhuset ikke af Th.); Vesterbrogade 124 med Sorte Hest Apotek, Fredericiagade 57 med 8. Pauls Apotek (begge 1885) ; Vester Voldgade 11, tidligere Musikkonservatorium (1886-87); Ny Carlsberg Arbejderboliger: Ny Carlsbergvej 112, Theophilus Hansens Gade 2-10 og Küchlersgade 61 (alle 1887-88); Sabbatshvile, Griffenfeldsgade 9-11 (1889, udvidet 1902); Kommuneskole, Nyelandsvej 27 (1892); Missionshuset Philadelphia, Herrestræde, Slagelse (1893) ; Stockholmsgade 55 (1896) ; Spedalskhedshospitalet, Reykjavik (1897); Islands

Bank, sst. (1898); Kommuneskole, Lollandsvej 40 (1898); Odd Fellow Logen, S. Mortens

Gade, Næstved (1898); Strandvej 165 med Hellerup Apotek (1901) ; Fr.berg Hospital og

Forsørgelsesanstalt, N. Fasanvej 57 (1900-03, s. m. Henry Meyer (Hospitalsbygn.) og Em.

Ohland (Forsørgelsesanst.)); Musikkonservatoriet, V. Boulevard 36 (1904-05); Borgerskole

m. Gymnastikbygning, Kirkestræde, Store Heddinge (1906); Gymnastikhus ved Kommuneskolen, Niels Ebbesens Vej 10 (1907-08). Projekter: Pavillon ved Varna, Aarhus (1899,

præmieret). Dekorative Arbejder: Mindesmærker (Epitafier) for Theophilus Hansen (Busten

af Julius Schultz) og for Albert Küchler (Medaillonen af C. Aarsleff) (begge Theophilus

Hansens Gade); Gravmæle over Justitsraad G. S. T. Sørensen-Corfitz paa Assistens Kgd.

(1905). A.

Medd. fra Akad. Arkitektfor., 1899-1900, 57-59 (Pavillon ved Varna); Arch., 1903-04, 97-105 (Fr.berg Hospital); 1904-05, 297-99 (Musikkonservatoriet); 1908-09, 201-03 '(Gymnastikhus, Niels Ebbesens Vej); Arch. M., 1926, 468 (Nekr.); Gravminder fra Kbh.s og Fr.bergs Kirkegaarde, 1912, Tvl. 42 (Sørensen-Corfitz's Gravmæle); E. Dam og A. Schæffer: De danske Apotekers Hist., III, 1933, 317-19, 402-04, 457-59, 665-66; Hist. Medd. om Kbh., 1939, 167 (Gravmæle); Ch. Haugbøll: Blaagaardskvarteret gennem 300 Aar, 1942, 101 (Sabbatshvile); Berl. Aften 1. Dec. 1926 (Nekr.).

Thuren, Ejnar Christian, 1877-1936, Arkitekt. F. 3. Maj 1877 paa Fr.berg, d. 19. Okt. 1936 sst., begr. sst. Forældre: Arkitekt, senere Bygningsinspektør Christian L. T. (s.d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Murersvend; dimitt. fra G. og S. Vermehren; opt. paa Akad. i Alm. Forb.kl. April 1897 ; Afgang April 1903 ; selvstændig Virksomhed fra 1904. Stipendier: K. A. Larssen 1902-03. Rejser og Ophold: 1903-04 Tyskland, Italien; 1907 Italien; desuden et Ophold i Paris.

Arbejder: Bygninger (bl. a. Administrationsbygning) til Aandssvageanstalten Karens Minde, Wagnersvej (1905 og 14); Fabriksbygninger for Vibe Hastrups kemiske Fabriker, Howitzvej 52 (1910), Den kgl. Porcelainsfabrik, Smallegade (1912, 18 og 19), Brødfabrikken Ceres, Dronn. Olgas Vej (nu Bryggeriet Stjernen) (Ombygning 1912) og for C. W. Obel, Halfdansgade 8 (1918-20, s. m. Vitus Borning) ; Homøopatisk Hospital (nu Børnehospitalet Fuglebakken), Drosselvej (1913 og senere); Beboelsesejendom, Nyvej l A og B (1914, præmieret); Tilbygning til Folkebanken i Kolding (1924-25); Handelsbankens Afdelinger, Gl. Kongevej 98 (Ombygning 1925), St. Kongensgade 49 (1934, s. m. Claudius Hansen) og Haderslev (1920-22); Windsor Teatret, P. Bangsvej 62 (1931) ; Hormonkirken, Jesu Kristi Kirke, Hj. af Ane Katrines Vej og Priorvej (1931); desuden Villaer. Projekter: Bebyggelse paa Islands Brygge (1906; præmieret). K.H.J.

Arch., 1906-07, 226 (Bebyggelse af Islands Brygge); Ark. U., 1936, 205 (Nekr.).

Thyberg, Christian, se Tybjerg, Christian.

Thyberg, Henrik, 1776-1844, Tømrermester. F. 20. April 1776 i Kbh., d. 25. Dec. 1844 sst., begr. sst. (Ass.). Forældre: Bødkermester Hans Christian T. og Ingeborg Wessing. Gift 30. Marts 1809 i Kbh. med Birgitte Oline Cathrine Nicoline Falenkamp, døbt 18. Nov. 1778 i Odense, d. 21. Juli 1853 i Kbh., D. af Købmand Peder Johansen F. og Mette Pouline Haven.

Uddannelse: Kom først i Parykmagerlære, dernæst i Tømrerlære hos Andreas Hallander; besøgte Akad.s Bygn.sk. 1795-98; lille Sølvmed. 1797, store 1798; lille Guldmed. 1803 (Et Teater); Borgerskab som Tømrermester 20. Jan. 1800. Stillinger og Hverv: Informator ved Akad.s Bygn.skole 1805-12; Borgerrepræsentant 1812-44; Oldermand i Tømrerlavet 1818-25; Tømrermester for Ingeniørkorpset.

Thyberg, der var en stor Beundrer af Harsdorff, søgte 1812 sin Afsked fra Akademiet og

drev derefter en stor Virksomhed som Tømrermester. D.He.

Utr. K. - Th. u. B.; C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav, 1887, 200, 234. .

Thygesen, Ingeborg, f. 1910, Maler. F. 27. Nov. 1910 i Arendal, Norge. Gift med Maler A. P. Simonsen (s. d.).

Uddannelse: Elev af Akad. i Oslo, opt. som Hospitant paa Akad. i Kbh. Dec. 1931, Elev til Foraaret 1933; desuden Elev af P. Rostrup Bøyesen 1934-39. Stipendier: J. J. Levin 1942; Benny Claudi-Pedersen 1946. Rejser: Flere Ophold i Norge. Udstillinger: Debut paa Statens Kunstudst. i Oslo 1934 (udst. her i alt 5 Gange); Kunstn. Eft. 1939-40, 42; Bølleblomsten 1942, 44, 46; Nord. Kunststævne, Fredericia, 1946; Unionen, Fredericia, 1947; Sep.udst. 1944 (s. m. A. P. Simonsen, Ejgil Vedel Schmidt og Otto von Mullen).

Arbejder: Landskaber navnlig med Motiver fra Norge og Bornholm (Listed) fx Norsk Kystlandskab (udst. 1939); Vinterlandskab. Norge (udst. 1942); Fra Listed. Bornholm (1943) ; Figurbilleder og enkelte Portrætter. Red.

Thygesen, Thyge, - 1757 -, Bhgr. Nævnes 1756 som boende paa Christianshavn som

+Bildthugger og Underbrandmester ved Stadens Brandfolk*. Han blev nævnte Aar dømt

til at have en Fjerdedel af sin Boslod forbrudt paa Grund af falsk Attestation; da han intet

ejede, ændredes Dommen 1757 til 4 Ugers Vand og Brød. Red.

Utr. K.

Thylstrup, Georg Christian Peter, 1884-1930, Sølvsmed, Keramiker, Bhgr. F. 31. Juli 1884 i Roskilde, d. 21. Febr. 1930 i Kbh., begr. sst. (Vestre). Forældre: Typograf Carl Bunke T. og Karna Carlsen. Gift 22. Dec. 1909 i Kbh. med Gunild Andrea Hertha Nehm, f. 16. Marts 1889 paa Fr.berg, D. af Assistent August Bernhard N. og Charlotte Mathilde Nikoline Boisen.

Uddannelse: I Lære 4 Aar hos Guldsmed Andersen i Roskilde; tog til Kbh. 1902 og arbejdede et Par Aar hos Mogens Ballin og derefter lige saa længe hos Georg Jensen; har hverken gaaet paa Tekn. Sk. eller paa Akad. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1915; I. S. Salomonsen 1915; Ronge 1917, 20; Raben-Levetzau 1917. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1909, 12, 14-15, 27-28, 30 (Mindeudst.); De tretten 1909-10; Charl. 1907-08, 10, 15, 27; Berlin 1910-11; Sep.udst. 1917 (i Stockholm, s. m. E. Utzon-Frank), Dec. 1922 (Arnbak, Tin); For. f. Kunsthaandværks Udst., Charl., 1919; Kristiania 1920; Paris 1925; Brooklyn 1927; Dansk Kunstindustri, Stockholm, 1928 ; Barcelona 1929; desuden med Den kgl. Porcelainsfabriks og P. Ipsens Enke's Udst. i Udlandet. Udmærkelser: Guldmed. for Metalarbejder og Sølvmed. for Keramik, Paris, 1925. Stillinger: Ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1911-23, hos P. Ipsens Enke 1924 til sin Død. Hverv: Medl. af Censurkomiteen for Kunstn. Eft.udst. 1918.

Arbejder: Sølvsmykker med farvede Stene (udst. 1907-10; Ekspl. i Kunstindustrimus.); Korpusarbejder i Sølv til A. Michelsen (Guldmed., Paris, 1925) og Grann & Laglye (udf. til Udst. i Paris 1925, men ikke udst. ; med paaloddet Dekoration, udsavet af Plade, til Dels let forgyldt, i visse Tilfælde behandlet med brun Patinering); Bronzemonteringer til Stentøj for Den kgl. Porcelainsfabrik (udst. 1912; 8 Arbejder erhvervet af Kunstindustrimus. 1914; Ekspl. i Mus. i Stivres); Tin (for Kunsthandler Arnbak; udst. 1922). Keramik: Paa Den kgl. Porcelainsfabrik: Statuetter i graat Porcelæn med blaamalet Dekoration (Pige med Hind, 1913; Munk og Pige, 1914; Hyrdinde, 1918; To Kvinder; Ung Kvinde; de fleste eksisterende Ekspl. af denne Produktion er af Fabrikken fremstillet med Dekoration af Oluf Jensen); Porcelæn med Celadonglasur (udst. 1919), Fade, Krukker og Skaale med indskaaren Dekoration (første Prøve i Kunstindustrimus.), Statuetter (Pige med Skødehund, Ved Toilettet); Stentøj: Forsøg med Chamotte (Hoved, Den kgl. Porcelainsfabrik), 2 Fade med blaamalet Dekoration (Kunstindustrimus.), Kolossalkrukke af graat Stentøj med blaamalet Dekoration (1916, Róhsska Konstslojdmuseet, Gøteborg). - Hos P. Ipsens Enke's Terrakottafabrik: Statuetter i grøn Jadeglasur (Skiftedag, Fiskerkone Kone med Fisk, Konen med Æggene, Torvekone); ligeledes Skaale med malet figurlig Dekoration; Havfrue (Figur i sort, poleret Ler, dekoreret med stærkt farvede Glasurer; 1927, Nationalmus., Stockholm); Leda med Svanen (1929 ; sort poleret Ler og hvid Glasur); Havhest (1929; grøn og gul Glasur). Bronzestatuetter: Koloratursangerinde, Etatsraadinden, Ammen, Pige som reder sit Haar (alle udst. 1915) ; Vaar (Kunstindustrimus.); Leda med Svanen; Susanne; Min Veninde; 2 Statuetter i Metropolitan Mus., New York; Kineser (drevet i Kobberplade, med paaloddet Dekoration).

Som Sølvsmed var Georg Thylstrup Georg Jensens Lærling. Han kastede sig over hans Teknik med paaloddede Dekorationer af Traad og Kugler, forfinede den og fandt sin egen personlige Holdning over denne Stil. Senere gjorde han et meget selvstændigt Forsøg i en helt anden Stil, med flade, i Plado udsavede Dekorationsmotiver, hvor han lod Sølvet staa med sleben Overflade, men til Gengæld tilførte det en Farve ved let Forgyldning eller Behandling med brun Patina eller Oxydering paa visse Steder. Desværre fandt det aldrig fortjent Værdsættelse, fordi det ikke blev udstillet, og det naaede ikke videre end til den første Række ret markante Arbejder (til Grann & Laglye).

Da T. begyndte paa, Den kgl. Porcelainsfabrik, vakte han straks Interesse med sine Bronzemonteringer til Stentøj. De stod til Stentøjet med et stofligt Raffinement, der virkede helt kinesisk. I det hele taget besad han en naturlig Sans for de plastiske og stoflige Muligheder, der ligger i Metallet, og han forstod at udnytte dem med en eminent haandværksmæssig Færdighed. Men denne Stofsans var hos ham en almindelig Evne, som han kunde tage med sig over i andre Teknikker. Paa Den kgl. Porcelainsfabrik var han med til de tidligste Forsøg med Chamotte-Stentøj og til Genfremstillingen af Celadon-Glasuren, hvor han gav Form til den første Produktion. Tillige viste han, at han ikke blot var Plastiker, men en lige saa aandfuld og fantasirig Maler, naar han fik en Pensel i Haanden for at dekorere.

Som Plastiker blev T.s Indsats de smaa, ofte groteske og paradoksale Figurer, han udførte i graat Porcelæn eller Bronze. Porcelænsfigurerne dekorerede han med fine Blomsterranker i Blaamaling og paa Grundlag af det gamle Musselmønster. Bronzerne udstyredes med forskellig Patinering og Lueforgyldning. Begge Kategorier staar under Indflydelse af kinesisk Kunst, ikke blot i Stofbehandling og plastisk Form, men ogsaa i det Sind, der ligger bag dem, de lette Stemninger, det flygtige Spind af Lune og Følelse. Fremfor nogen viste han sin Generation Værdien af Bronzens Overfladebehandling ved Ciselering og Patinering .og Raffinementet i fine Detaillers Modellering med en Ciselørpunsel. Bl. a. vakte det Utzon-Franks Interesse, og det førte en Overgang til en vis gensidig Indflydelse. I hvert Fald er de to de mest udprægede Repræsentanter for den stoflige Forfinelse, der kendetegner Bronzeplastikken i Aarhundredets andet Aarti hos os. s.s-z.

E. Hannover i Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed, 1907, 16; 1914, 8; 1915, 49, 61; 1917, 57; 1918, 41; 1919, 66; 1920-21, 100; Vore Damer, V, 1917, Nr. 20; Henry Madsen i Skønvirke, 1919, 116, 124; Victor P. Christensen sst., 1920, 118, 124-25; B. T., 13. Dec. 1922 (om Tin); Ivan Munk Olsen i Skønvirke, 1926, 159-60; samme i Nyt T. f. Kunstind., 1928, 32-37; sst., 1929, 158-59; Arnold Krog sst., 1930, 33-36; Sig. Schultz: Nyere dansk Billedhuggerkunst, 1929, 14, 78-79; Berl. Tid. 22. Febr. 1930 (K. Flor); Pol.