E anvendes l)som selvstændigtTone-navn (se Bogstavskrift); 2) i Forbindelse med Solmisationsstavelserne : som E-la-mi (se Solmisationssystemet); i de romanske Lande betegnes E endnu med mi: 3) som stort el. lille Bogstav henholdsvis som Betegnelse for E-dur og E-dur-Treklangen og for e-moll og e-moll-Treklangen.

Ebeling, Matilda, 1827—51. sv. Sangerinde, debut. 1844 og vakte Opsigt, navnl som Pamina i -»Tryllefløjten!, engageret ved Sthlm.s kgl. Teater, gik paa Studierejse til Paris og Berlin, hvor hun døde; fremragende Kunstnerinde, der allerede sattes jævnsides Jenny Lind, da hun ung bortreves.

Eberhardt, Goby, f. 1852, tysk Violinpædagog (i Berlin); skrev en s Violinschule«. :»Mein System des Übens für Violine und Klavier« etc.

Eberl, Anton, 1766 — 1807, østr. Komponist, dygtig Pianist: skrev i sin Tid yndede Symfon., Klaverværker, (Koncerter), Kammermusik etc.; stod Mozart nær.

Eberwein, Traugott Maximilian, 1775—1831, tysk Komponist, fra 1810 i Rudolfstadt, kendt som den, der satte Musik til nogle Goetheske Sangspil (som »Claudine von Villabella«).

Eccard, Johannes. 1553 —1611.tysk Musiker, studerede hos Orlando Lasso i München og formentlig i Venezia, beklædte forsk. Stillinger, indtil han kom til Königsberg, hvor han blev Kapelmester og forblev til sin Død. Hans Hovedværker er 5- og flerstem. »Geistliche Lieder auf den Choral« 1597 og »Preussische Festlieder auf das ganze Jahr« 1598, senere udg. paany 1 642—44 af Stobäus (sidstnævnte Værk en for E. ejendommelig Blanding af »Lied« og Motet): E.'s Arbejder er ædle og kunstfærdige i en Stil, der danner Overgang til den nyere Tid. [G. W. Teschner har udg. E.'ske Sangværker i moderne Partitur (a cappella)).

Echappement er det franske Navn for den af Erard opfundne Repetitions-mekanik. Se Klaver, 3. Pianoforte.

Echelle (fr., »Trappe« el. »Stige») anvendes i Frankrig baade for Liniesystemets Linier og Mellemrum og for den diatoniske Skala med sin trinvise Tonefølge.

Ecorcheville, Jules. 1872 —1915 (faldt i Verdenskrigen), fr. Musikforf., Elev af C. Franck, betydelig Forf. af æstetiske og musikhi stor. Skrifter (De Lully à Rameau, l'Esthétique musicale. Corneille et la musique etc.) og Udg. af gl. Musik; Medstifter af fr. Sektion af »J. M. G.« (S. I. M.)

Ecossaise var opr. Navnet for en alvorlig skotsk Nationaldans i ³/₂ el. ³/₄Takt, men opfattes nu udenfor Skotland gerne som en Art Kontradans af livlig Bevægelse og i ^s/₄ Takt. Paa Overgangen mellem disse to E. staar en tredie Form, der i ældre Sonater undertiden sættes paa Adagioens Plads og bevæger sig i ⁱj_i Takt og i moderat Tempo.

Edling, Dina. f. Kiehoff, f. 1854, sv. Sangerinde; debut, paa Sthlm.s Opera 1876. Sopran med livfuldt dra-mat. Temperament, optraadte i Kbhvn. med det sthlm.ske Operaselskab 1883; gift 1882, opgav sin Stilling ved Operaen 1892.

Edwardsen, Simon, f. 1892. nsk. Opera- og Operettet.enor ; Elev af Poul Bang, Kbhvn. Debut. 1919 (Cavaradossi, Tamino m. fl )

Eeden, Jean Baptiste van den, f. 1842, belg. Komponist, Direktør for Musikskolen i Mons, har skrevet Operaer, Oratorier, Kantater, symfon. Digtn. og andre Orkesterværker.

Efterdans, Nachtantz, Proportz el Sprungk kaldes den Springdans i 3delt Takt, der i de gamle tyske Lut- og Klaverbøger gerne følger efter den gravitetiske Hoveddans el. Eordans, som regelmæssig havde 2- eller 4delt Rytme. E.s Melodi bestod altid kun i en Variation af Fordansens og blev derfor tit ikke engang noteret. I rigere udarbejdet Form benævntes Fordansen ofte Pavane og Efterdansen Gaillarde el. Saltarello, s. d.

Efterslag, musikalsk Forsiring, se Ornamentik.

Eggen, Arne, f. 1881, nsk. Komponist, Elev af Kria. og Leipzigs Kon-servat., 1908 Organist i Bragernæs, Drammen, 1924 i Bærum. Skrev Symfoni G-moll, Korværket »Mjøsen«, Cha-conne for Orgel, Musik til >Liti Kjersti« og Sange.

Eggen, Erik, f, 1877, nsk. Lektor og Musikhistoriker, skrev »Skala-Studier«, 1923, en Biografi over >Edvard Grieg« samt Artikler, særlig over folkemusikalske Emner; Dr. phil. 1925.

Eggers, Adolph Julius, 1859—1919, dsk. Musiker, Kantor ved Holmens Kirke i Kbhvn.; Guitarspiller og -lærer: komponerede bl. a. Balletten »St. Hubertusfesten « , 1912. og Korværket » Kong Volmer«.

Egidi, Arthur, f. 1859, tysk Musiker, fortræffelig Orgelspiller (i lang Tid Organist i Berlin og Lærer ved Insti-tutet for Kirkemusik) og Komponist for Orgel samt af Korværker. Sange og nogen scenisk Musik; optraadte paa Kunst-rejser som Orgelspiller, bl. a. i Kbhvn.

Egli, Johann Heinrich. 1742-1810. schw. Komponist, hvis talr. Sangkompositioner vandt megen Udbredelse (^Geistliche Lieder«, »Schweizerlieder«. Schweizerische Volkslieder« etc.)

Egmont, Drama af Goethe, Musiken af Beethoven, Wien 1810, Kbhvn. 1834.

Ehlert, Louis, 1825—84, tysk Musiker, Klaverspiller og Lærer i Berlin, siden i Wiesbaden; komponerede særl. for Klav., og skrev »Briefe über die Musik«, »Aus d.Tonwelt« o. a., der fandt stor Udbredelse og oversattes paa flere Sprog.

Ehrenberg, Carl, f. 1878, tysk Komponist, Dirigent ved forsk, tyske Operaer og Koncertforetagender, fra 1922 ved Berliner Statsoperaen; har komponeret Operaen »Anneliese«, 1922, og en Del Instrumental- og Vokalmusik.

Ehrlich, Heinrich, 1822—99, østr. Musiker, Elev af Thaiberg og Henselt, Koncertpianist, Lærer og Kritiker i Berlin; Forf. af Skrifter om Klaverteknik samt af den oversigtsmæssige (men ikke dybtgaaende): »Musik-Asthe-tik von Kant bis auf die Gegenwart«.

Eibenschütz, Ilona, f. 1873, ungarsk Pianistinde, optraadte allerede som Barn (bl. a. i Kbhvn 1883). studerede derefter hos Clara Schumann og blev en freir ragende Kunstnerinde (paany i Kbhvn. 1892).

Eibenschütz, José, f. 1872, ungarsk Dirigent, f. i Frankfurt a. Main; Elev af Hoch's Konservat. (Knorr), Kapelmester i Åbo, Görlitz og Hamburg, fra 1922 Leder af Filharmoniske Selskabs Orkester, Kria.

Eichborn, Hermarn, 1847—1918, tysk Musiker, Komponist (af Sangspil, Lieder, Stykker for Waldhorn), men af større Betydning som Musikforf. særl. om Blæseinstr. : »Die Trompete alter und neuer Zeit«, »Zur Geschichte d. Instrumentalmusik« m. m.; tillige Virtuos og Opfinder paa Waldhornets og Trompetens Omraade.

Eide, Kaja Hansen (*Norenai) f. 1884, nsk. Koncert- og Operasangerinde (Sopran): Elev af Fru Gulbranson og Zur Mühlen. Debut, i Koncertsalen 1905, paa Scenen 1909 (Mignon, Mdm. Butterfly. Rosina, Lakmé, Gilda (»Rigo-letto«) m. fl.). Gjorde 1924 stor Lykke i Milano (Scala) og London i Verdiske Koloraturroller.

Einarsson, Sigfus, f. 1877, isl. Musiker, studerede i Kbhvn. og blev Sanglærer og Domorganist i Reykjavik; har skrevet Korstykker, Kantater, Sange og Klaverstykker.

Einstein, Alfred, f. 1880, tysk Musikforf., har skrevet om og udgivet gi. ital. Musik, forf. en Række Bidrag til mu-sikhistor. Fagskrifter samt en (mindre) »Geschichte der Musik« og »Beispielsammlung« og er efter Riemanns Død Udg af det bekendte, store »Musik-Lexikon«, 10. Udg., samt Redaktør af »Zeitschrift für Musikwissenschaft«; lever i München som Kritiker.

Eisenberger, Severin, f. 1879, polsk Pianist, optraadte som Vidunderbarn, studerede hos LeschetitzUy og har paa talr. Tournéer (bl. a. til Kbhvn.) vundet Ry som en virtuos og karakterfuld (lunerig) Pianist.

Eisner, Bruno, f. 1884, østr. Klaverspilier. studerede i Wien; Lærer ved Sterns Konservat. i Berlin samt ved Hamburger Konservat.; fremragende Koncertpianist.

Eitner, Robert, 1832—1905, tysk Musiker og Forf., grundede i Berlin en egen Musikskole (1863) og »Gesellschaft für Musikgeschichte«, helligede sig væsentlig musikhistor. Studier (særl. 16. og 17. Aarh.) og udg. bibliografiske Arbejder om Lasso, Hasler, Sweelinck o. fl., endvidere (i Foren, med andre Forf.). i Bibliographie der Musiksammelwerke d. 16. u. 17. Jahrh.« og navnl. det særdeles benyttede og fortjenstfulde >> Biographisch-bibliographisches Quellenlexikon der Musiker und Musikgelehrten bis Mitte d. 19. Jahrh.s«, 10 Bd. (1899 — 1904).

Eitz, Carl, f. 1848, tysk Sangpædagog. Opfinder af den originale (men iøvrigt omstridte) saakaldte Tonwortmethode (særl. for Skolesangundervis-ning); udg. herom Skrifter som »Bausteine zum SchulgesangunterrichU og »Der Gesangunterricht als Grundlage d. musikalischen Bildung-, »100 geistliche Liedweisen in Tonsilben gesetzU og »Deutsche SingfibeL; hans akustiske Skrift »Das mathematisch reine Ton-systeiiK omtales (af Riernann) med megen Anerkendelse.

Ek, Selma, f. 1856, sv. Sangerinde, studerede ved Sthlm.s Konservat. og i Paris, debut. 1878 og blev i et omfattende Repertoire en fremstaaende (Sopran) Sangerinde og Fremstillerinde, optraadte i Khhvn. ved den sv. Operas Besøg 1883, senere paa Koncerter.

Ekko. Dette akustiske Fænomen fandt allerede i 16. Aarh. Efterligning i det vokale Tonemaleri, men blev i 17. Aarh. i langt videre Udstrækning grebet op som et kærkomment og yndet Middel til at frembringe kontrasterende Insfr'iimenfaZvirkninger (Forte og Piano, Klangfarve-Modsætninger o.l.) Adskillige store Orgler er endnu forsynede med et specielt Ekkoværk. Et saadant forefindes f. Ex. i Metodistkirkens nye Orgel i Kbhvn. og blev bl. a. for faa Aar siden med stor Virkning anvendt under Karl Straubes Udførelse af en Række Bach'ske Orgelkompositioner.

Ekman, Ida, f. 1875, finsk Sangerinde, g. m. Pianist og Dirigent. Karl E.. f. 1869, har i sit Hjemland og paa talr. Kunstrejser (ofte i Kbhvn. og Kria.) vundet Ry som Romance sangerinde. Sangpædagog i Helsingfors.

Eldering, Bram, f. 1865, hollandsk Violinist, Elev bl. a. af Joachim, foretog talr. Koncertrejser (saaledes til Kbhvn.); nuLærer ved Kølns Konservat. og Koncertmester ved Gürzenichorke-stret; betydelig Violinkunstner.

Elegi, Sørge- eller Klagesang. Elegisk, klagende.

Elgar, Edward, f. 1857, eng. Komponist, opr. Violinist (Orkestermusiker i Birmingham) ' og Organist, vandt

omkr. 1900 et stort Navn i England som Komponist, navnl. med Oratoriet ^Geron-tius Drøm« og Orkestervariationerne Enigma, og hans Ry steg derefter stadig, saaledes at han nu er den mest ansete og kendte eng. Komponist;

1924 fik E. den sjældne og fine Titel Master of Music to His Majestg the King ; forud var han adlet. E synes ikke at beklæde noget offentligt Hverv, men er meget populær i England; 1924 dirigerede han Monstrekoret ved Wem-bley-Udstillingens Aabning. Adskillige af hans Værker er ogsaa kommet til Opførelse udenfor England, særl. »Ge-rontius« og Symfon., navnl. As-dur. Af hans meget omfattende Produktion skal endnu nævnes Oratoriet The Apostles, Sea Pictures (Sang og Orkester), Londoner-Ouverturen Cockaigne, Violin-og Cello-Koncerter. Orgelstykker, nogle Kammermusikværker og Klaverstykker samt den meget yndede Fædrelandssang Land of Hope and Glory. (Biogr. af Newmann, Buckley og Porte).

Elleviou, Jean, 1769-1842, fr. Sanger, fejret Tenorsanger ved Opéra comique (i Operaer som Méhuls, Boiel-dieus o. 1.).

Elling, Catharinus, f. 1858, ask. Komponist, Musikhistoriker; cand. mag. 1883; studerede Musik i Leipzig og Berlin; Lærer ved Lindemans Kon-servat. Kria. ; Organist sst. 1909. Fra 1899 Statsstipendium til Indsamling af norske Folkemelodier; af hans betydelige Materiale kan fremhæves de religiöse Folketoner. Skrev Operaen

»Kosakkerne! (Kria. 1 897), et Nutidsora-torium^Den forlorne Søn«), det meget sungne Korværk 'Kong Inge og Gregorius Dagssøn«, en Symfon. og flere mindre Orkesterværker, Kammermusik, Piano- og Violinstykker, talr. landskendte Romancer og Korsange. Forfattede Musikbiografier i »Nordmænd i 19. Aarh.« samt Afhandlingerne »Vore folkemelodier«, »Vore kjempeviser belyst fra musikalsk synspunkt<, »Vore slaatter« og »Norsk folkemusiks.

Ellis, Alexander John, 1814—90, eng. Sprogmand og Akustiker, opr. Jurist, studerede Musik bl. a. i Dresden og fordybede sig i akustisk Gransken; har herom skrevet en Række større og mindre fortjenstfulde Skrifter (The basis of music, Pronounciation for Singers, Speech in song, Hisiory of musical pilch. On the musical scales of various nations).

Elman, Mischa, f. 1891 (el. 92), russ. Violinspiller, Elev af Auer. optraadte allerede som Barn paa Koncertrejser (1904—07) og vandt stort Rifald; hans tonenkønne og virtuose Spil er stadig fremragende, efter at han som voksen er hegyndt at optræde igen, ofte i Kbhvn.

Elmblad, Johannes, 1853—1910, sv. Sanger, Elev af sin Gudmoder Jenny Lind, senere af Sthlm.s Konservat., Arlberg,Stockhausen ogViardot-Garcia; besad en mægtig og blød Basstemme og dramat. Fremstillingsævne og blev en værdifuld Kraft ved en Række tyske Scener, sang ogsaa paa Opera i New York, Petersborg og Moskva ; ofte kaldtes han til Gæstespillene i Bayreuth (Hagen, Marke. Hunding etc.). 1897— 1902 var E. Sanger og Regissør ved Sthlm.s Opera, derefter atter paa Rejser lige til Amerika; fra 1906 var han Konservat.lærer i Malmø.

Elskovsdrikken, Opera af Donizetti 1829, Kbhvn. 1856.

Elsner, Joseph. 1769—1854, polsk Musiker, Teaterkapelmest., senere Direktør for Musikskolen i Warszava, kendt som F. Chopins Lærer, skrev talr.Værker (Operaer, Balletter. Symfon. Koncerter. Kammermusik kirkelige Værker m. m.).

Elverhøj, romantisk Skuespil med Sang af J. L. Heiberg, Musiken af Fr. Kuhlau, Kbhvn. d. 6. Novb. 1828. som Festspil ved Prins Frederiks (VII) Formæling: siden fast paa det kgl. Teaters Repertoire som en Art Nationalskuespil.

Elwart, Eue, 1808—77, fr. Komponist af Oratorier. Operaer m. m. men nok saa betydelig som Forf. af musik-teoret. Værker, Lærebøger i Harmoni, Kontrapunkt og Fuga, og af histor. Skrifter: (Sangeren) Duprez's Liv. Concerts populaires Historie m. m.

Emborg, Jens Laursøn. f. 1876. dsk. Musiker, uddannet særl. som Organist og 1906 ansat ved Vordingborg. Kirke: har udfoldet en flittig Kom-positionsvirksomhed (særl. Kammermusik, Korværker og Sange), der ogsaa har vundet Anerkendelse i Udlandet (Tyskland).

Embouchure (fr.) kaldes 1)Mundstykket hos Blæseinstrumenterne; 2) de Læbe- og Mundstillinger, der anvendes ved Blæseinstrumenternes Intonering; se iøvrigt Ansats.

Emmanuel, Maurice, f. 1862. fr. Musiker og Forf., Elev af Paris' Konservat. og af Gevaert, Komponist af Kammermusik, Sange m. m.; men betydeligere som Forf. af musikæstetiske og -histor. Skrifter [Histoire de langue musicale, Traité de la musique grecque etc.); Prof. i Musikhistorie ved Paris' Konservat., Udg. af Rameaus Værker etc.

Encina (Enzina) Juan del. 1469— 1537Ç?), sp. Digter og Musiker, knyttet til Hertug Fadrique af Toledos Hof, skrev Eglogas (Hyrdespilj, og Represen-taciones og regnes som det sp. Dramas Skaber og en af Oratoriets Forløbere ; den 1890 opdagede betydningsfulde Samling Cancionero musical de los siglos XV y XYI skyldes sandsynligvis E.; 68 af de deri indeholdte Sangballader etc. er af ham.

Encora (ital.). endnu engang, svarer til Bis og Da Capo.

Energia (ital.;, con, Foredragsbet., med Energi el. Kraft.

Energico (ital.), Foredragsbet. = con Energia. \

Enescu, Georges, f. 1881, rumænsk Musiker, studerede i Wien og Paris, Komponist og Violinspiller, foretog som saadan talr. Koncertrejser, fra 1900 i Paris som Komponist. (Poema romåna, Sy m fon., Rhapsodier, Kammermusik, deribl. en Dixtuor for Strygere og Blæsere. Klaverstykker og Sange): optraadt som Dirigent i Bukarest.

Engel, Carl, 1818—82. tysk-eng. Musiker og Forf., drog 1846 til England, hvor han forblev, og gjorde sig bekendt ved en Række fortjenstfulde Skrifter om de asiatiske Kulturfolks Musik (særl. The music of the most ancient nations, i flere Oplag), om Folkemusiken (The national music. Musical myths and facts) og om Musikin-str.s Historie (Musical instruments of all countries, Katalog over Kensington Musæets Musikinstr.).

Engel, Gustav. 1823-95. tysk Mu-

sikforf., opr. Filolog, senere Sanglærer (fra 1874 ved Berlins »Hochschule«),, og Musikkritiker; Forf. bl. a. af »Sängerbrevier« og af en større »Ästhetik der Tonkunsts hvortil hans Navn. særl. er knyttet.

Engell, Birgit, f. 1883, dsk. Sangerinde, kom 18 Aar gl. til Tyskland og uddannedes af Etelka Gerster; 1912 —20 ved d. kgl. (Stats) Opera i Berlin, hvor hun sang en lang Række klassiske og moderne lyriske og Koloratur-partier; ved Siden af foretog E. talr. Koncertrejser til Danmark, Holland, England, Sverige og Norge og til Arne rika ; efter 1920 har E. været en regelmæssig Gæst ved Kbhvn.s kgl. Teaters Opera; gift med Sanger og Pædagog Hans Hey (s. d.).

Engelsk Dans, se Anglaise og Kontradans.

Engelsk Horn, se Obo.

Enger, Gribraud. 1822—86, nsk.-dsk. Instrumentmager, overtog 1855 en Instrumentmagerf'orretning i Kbhvn. og vandt Ry som Violinbygger og Rc-parationskunstner.

Engführung, se Tætforing.

Enharmonik anvendes i den oldgræske Musik som Navn for en bestemt Klangslægt, der gjorde Brug af Kvart-tonetrin; se Græsk Musik [Enharmonik, Kromatik og Diatonik), men betegner nu Forholdet mellem lo Toner, der efter den matematiske Bestemmelse af Tonehøjden er forskellige, men ved Benyttelsen af den tempererede Stemning falder sammen i én Tone o: er enharmonisk identiske, som f. Ex. c og his, f og eis. gis og as o. 1. I den en-harmoniske Omtydning (kaldet enharmonisk Forvexling) af en el. flere Akkordtoner ejer den moderne Praktiker et fortrinligt .Middel til hurtigt at kunne modulere over til fjernt liggende Tonearter. C-molls Noneakkord h d f as kan saaledes ved at omskrives til h d f gis, h d eis gis el. ces d f as henholdsvis forvandles til Noneakkorder i a-moll, fis-moll og es-moll og derved omplantes i hver af disse Tonearter. (Om Noneakkorden se Akkord). Hyppigt anvendes E. ogsaa som Middel til at gøre Læsningen af et Musikstykke lettere, idet man f. Ex. ved Forandring af Fortegnene kan forandre en vanskelig læselig Toneart til en let læselig som f. Ex. Ces-dur med 7 Beer til H-dur med 5 Krydser, o. 1.

Enkelt Kontrapunkt, se Kontrapunkt.

Enklang (lat. Unisonus) kaldes Forbindelsen af to Toner af ens Tonehøjde. E. indtager under Navn aï Prim den lsle Plads blandt Intervallerne og henregnes til de saakaldte rene Konsonanser. Se Interval og Konsonans.

Enna, August, f. 1860. dsk. Kompo nist. tilhører en fra Italien indvandret Slægt; oplært som Skomager kæmpede han sig frem. dreven af Musikerlysten, dels i Finland, dels hjemvendt som Musikdirektør ved et omrejsende Skuespillerselskab, komponerede samtidig baade større og mindre Ting (bl. a. en Symfon., Opera og Operetter); op-naaede endelig ved Gades Interesse det Anckerske Legat og rejste i Tyskland 1888—89. 1892 opførte det kgl. Teater Operaen »Hexen«, der blev en stor Sukces og siden gik over til en Række udenlandske Scener. Yderligere sloges E.s Navn fast med Operaen »Cleopatra« (1894), og med skiftende Held fik han i den flg. Tid med kun faa Aars Mellemrum opført herhjemme og ofte i Udlandet Operaer i større og mindre Stil: »Aucassin og Nicolete«, »Den lille Pige med Svovlstikkerne«,

»Lamia« (»Ung Elskov«), »Prinsessen paa Ærten«, »Nattergalen« og navnl. »Gloria Arsena« og » Komedianter«. En Opera »Don Juan Marana« er antaget af det kgl. Teater i Kbhvn. Endvidere skrev E. Balletterne »Hyrdinden og Skorstensfejeren« og »St. Cæcilias Guldsko« samt forsk. Teatermusik, en Symfon., en Violinkoncert, Ouverturen »H. C. Andersen«, Kor-Legenden »Historien om en Moder«, en Del Sange og Klaverst. E. har i Reglen levet i eller ved Kbhvn. uden offentlig Ansættelse, bortset fra forbigaaende Kapelmestergerning; som dramat. Komponist har han naaet videre Ry end danske Musikere i Reglen.

Ensemble, Sammensang el. Sammenspil. Ved et godt E. forstaas den sikre, slagfærdige Udførelse af en flerstemmig Komposition, saaledes at Stemmerne sætter præcist ind og holder saa nøje sammen, at det hele virker som en Enhed. Ved E.-Musik forstaas Kompositioner, hvor flere Personer virker sammen som f. Ex. i Terzetler, Kvartetter, Sextetter o. s. v., i Operaer og vokale Koncertværker, samt i alle Former af den instrumentale Kammermusik (s. d.).

Enstregede kaldes Tonerne indenfor det Oktavafsnit, der indledes med c¹ og afsluttes med h¹ (o: lstreget Oktav), se Bogstavskriften.

Enstreng, se Monochord.

Entr'acte, Mellemakt, el. den i samme udførte Musik, se Mellemaktsmusik og Intermezzo.

Entrée. 1) Navnet for det Balletoptrin, der i gi. Tid indledede den franske Hofballet el. Opera og i Reglen var en langsom gravitetisk Sats i */* Takt og i punkteret Marchrytme. — 2) = Ouverture, s. d. — 3) Den korte langsomme Sats, der uden Overholdelse af nogen fast Form tidligere ofte gik forud for Sonatens og Symfoniens lste Allegro (Ex. mange af Haydns Symfon.); se Sonate og Symfoni. — 4) De Indgangspenge, der giver Adgang til offentlige Musik- og Teateropførelser.

Envalsson, Carl Magnus, 1756 —1806, sv. Forf., skrev bl. a. en Række Operatexter og Skuespil som det kendte »Kronofogdarne« (Lystspil med Sange) samt udg. 1802 det ældste sv. Musiklexikon (Reallexikon uden Musikerbiografier).

Epinette = Spinet, se Klaver.

Epinikion (gr.), Sejerssang.

Epstein, Julius, 1832—1918, østr. Pianist, betydelig Virtuos og meget anset Lærer (i Wien).

Érard, Sébastian, 1752—1831, fr. Instrumtmgr., viste tidlig mekanisk Snille, kom i Lære hos en Clavecin-fabrikant i Paris, hvorfra hans Clavecin mécanique blev bekendt i den musikalske Verden; senere fabrikerede han selvstændig det første Pianoforte i Frankrig (1777) samt et Orgelklaver og en Harpe à la fourchette. Med sin Broder Jean Baptiste E. grundede É. 1785 en Fabrik, der blev en af de berømteste i Samtiden med Filial i London, og ved hvilken han indførte en Række Forbedringer ^Opfindelser) for Klaverets og Harpens Vedkommende, navnl. den betydningsfulde Repetitions-mekanik (double échappement, se Klaver) og Dobbelt Pedalharpen (se Harpe); endelig konstruerede FI et Orgue expressif (se Harmonium). Fabriken É. gik over til Brodersønnen Pierre É., 1796—1855, der ogsaa havde Fabrik i London, og É.-Klavererne bevarede længe deres store Ry.

Erb, Joseph Marie, f. 1860, fr. Komponist, Elev af Widor, Prof. ved Konservat. i Strasbourg (E.s Fødeby); kendt som Komponist af Orgelsonater og -suiter, iøvrigt Operaer, symfon. Digtning m. m.

Erdmann, Eduard, f. 1896 (i Lifland), russ.-tysk Komponist, uddannet som Pianist hos Ansorge i Berlin, hvor E. nu lever; har (i modernistisk Retning) skrevet to Symfon.. Orkesterrondo, Violinsonate og anden Kammermusik, Sange m. m.

Eriksson, Josef, f. 1872, sv. Komponist, Organist i Upsala, har navnl. skrevet Vokalmusik (Solo- og Korsange) samt for Orgel, for Klaver og for Violin; hans Kompositioner, der hører til moderne (impressionistisk) Retn., har vakt Opmærksomhed ogsaa udenfor Sverige.

Erk, Ludwig Christian, 1807—83, tysk Musiker, virksom for Mands- og Skolesangen, stiftede bl. a. »Erksche Männergesangverein« og udg. en Række Skolesangboger. Samlinger af Folkeviser og Sange arrang. for Mandskor (som »Deutscher Liederhort«), der vandt overordentlig Udbredelse; skrev ogsaa en Ledetraad for Undervisning i Sang i Skolerne.

Erkel, Franz, 1810—93, ungarsk Komponist, Kapelmester ved Nationalteatret i Buda-Pest, skrev en Række Operaer til ungarsk Text med Anvendelse af ungarske folkelige Sange og Danse og blev saaledes Grundlægger af en national-ungarsk Opera.

Erlanger, Camille, 1863—1919, fr. Komponist, skrev særl. for Scenen (Operaer, dramat. Legende etc.), iøvrigt nogen Kirkemusik og Sange.

Erlebach, Philip Heinrich, 1657— 1714, tysk Komponist, studerede i Paris, Kapelmester i Rudolfstadt, skrev Instrumentalmusik under fr. Paavirk-ning (Ouverturer (o: Suiter), Sonater) og navnl. følelsesfulde og muntre »Lieder« (» Harmon. Freude musikalischer Freunde« m. m.).

Ernst, Heinrich Wilhelm, 1814— 65. østr. Violinist, Elev af Böhm og Mayseder, meget feteret Virtuos, der ganske ung begyndte Koncertrejser (1843 til Skandinavien) og 1844 tog Ophold i London; af hans brillante Violinkompositioner er mest kendt Koncert i fis-moll, Othello«-Fantasi, Car-

naval de Venise« og » Elégie-. Hans Søn, Alfred E.. 1860—98, var anset Musikforf. i Paris, særl. L'art de R. Wagner (ufuldført. I. 1893).

Eroico (ital.), Foredragsbetegn.. helte-mæssigt.

Eroticon, gr., Kærlighedssang.

Erslev, Emil. 1817—82, dsk. Musikhandler og-forf., Musiklærer i Kbhvn.; Medstifter af Studentersangforeningen og (med J. 0. E. Horneman) af en snart betydelig Musikhandel; var X. W. Gades Svigerfader og hans Støtte i »Musikforeningen«, hvis Forretningsfører E. længe var; udg. en »Piano-skole«, der udkom i mange Opl., og Samlinger af Skolesange.

Ertel, Paul. f. 1865, tysk Musiker, har skrevet Symfon. og symfon. Digtning, Ballader som »Die Wallfahrt nach Kevelaer« samt Sange og Klaverstykker; lever iøvrigt væsentlig som Musikreferent (i Berlin).

Ertmann (Erdmann) Dorothea, f. Graumann, 1778(?)—1848, tysk Klaver-spillerinde, Elev af Beethoven og særl. skattet af ham som Fortolker af hans Klavermusik (han kaldte hende sin »Dorothea-Cäcilia«): Beethovens Sonate op. 101 er tilegnet hende.

Eschmann, Johann Carl, 1826—82. tysk Musiker, fortjenstfuld Klaverpædagog (»Wegweiser durch d. Klavier-litteratur«, mange Opl.) og Udg. a' Klaver-Skole, Etuder m. m.

Escudier, Marie, 1819—80, og Léon, 1821 — 81, fr. Musikforff., Brødre, udg. i Forening Dictionnaire de musique (1844, udkom i flere Opl), Etudes biographiques sur les chanteurs contemporains, Rossini etc., L. E. desuden Mes souvenirs; ivrige Tilhængere af ital. Musik.

Eslava, Miguel Hilarion, 1807—78, sp. Komponist, anset og indflydelsesrig Musiker i Spanien i Midten af 19. Aarh., men synes dog som Komponist (af Operaer og Kirkemusik) mindre betydelig end som Udg. af Lira sacrohispana, Museo organico espariol, Metodo de solfeo, en Kompositionslære m. m.

Espinel, Vicente de, c. 1550 —1624, sp. Digter og Musiker, førte et omtumlet Liv, beskrevet i hans berømte Roman Marcos de Obregôn, skrev lyriske Digte og Melodier dertil og skal have føjet den femte Stræng til Guitarrens opr. fire.

Espirando, (ital.), Foredragsbetegn. == morendo, s. d.

Esplå, Triay Oscar, f. 1886, sp. Komponist, opr. Ingeniør; bekendt ved en i Wien 1909 priskronet Suite levantine, har senere skrevet ->El sueïio de Eros« for Orkester samt en Opera og forsk. Kammermusik; har i flere Værker bygget paa en egen Skala, laant fra levantinsk Folkemusik.

Espressione, con (ital.), Foredrags-betegn., med Udtryk.

Espringale, middelalderligt fr. Navn for Springdans, s. d.

Essipoff, Annette, f. 1851, russ. Kla-verspillerinde, Elev bl. a. af Leschetit-ski (i Wien), med hvem hun blev gift. men atter skilt fra (1892); virtuos, brillant og temperamentsfuld Pianistinde, der navnl. i 1870—80erne vakte megen Opsigt paa Koncertrejser i Europa og Amerika (flere Gange i Kbhvn. og Kria.).

Estinto (ital.), Foredragsbetegn., udslukket. Navn for det svageste piano.

Et Barn er født i Betlehem, dsk. Oversættelse af en latinsk aandelig Sang fra den katolske Middelalder: Puer na-us in Bethlehem. Forekommer i Danmark tidligst i H. Thomissøns Salmebog (1569) og sættes der i Forbindelse med en Melodi, der er laant fra Los-sius »Psalmodia« (1553) og af Zahn udgives for at være Diskantstemmen af en ældre firstem. Bearbejdelse af den originale (i Tenoren anbragte) Melodi. I sin nuværende Form (hos Berggreen og Bielefeld) er Texten en af Grundtvig foretaget Bearbejdelse af den gamle danske Oversættelse, og Melodien er en af Th. Fenger optegnet dsk. Visemelodi (Litt. H. Nutzhorn : »Den danske Menigheds Salmesang.« Kbh. 1914.).

Etude (fr.), betyder ordret oversat »Studium« og betegner derfor Musikstykker, der udtrykkelig er bestemte til Studium og Udvikling af den instrumentale Teknik. Der gives derfor E. for alle Instrumentarter og for alle Standpunkter. Indenfor hver af disse Kategorier existerer der endvidere E. for tekniske Opgaver af enhver Art o: Løb, brudte Akkorder, Staccato, Le-gato, Triller, o. s. v. Ud over det tekniske Øjemed skal E. imidlertid ogsaa kunne tilfredsstille de kunstneriske Fordringer ved at have et Musikindhold, der hæver den over de rent mekaniske Fingerøvelser (s. d.). Der foreligger derfor ogsaa Special-E. til Udformning af Foredraget og Koncert-E., der er beregnede til Udførelse paa Koncerter og paa én Gang skal give Kunstneren Lejlighed til at præsentere sig som den overlegne Tekniker og som den modne Kunstner, for hvem Tekniken kun er et Middel i Kunstens Tjeneste. Ang. Etudelitteraturen for de enkelte Instrumenter henvises til Specialartik-lerne om Klaver, Violin, Fløjle o. s. v.

Eugen Onegin, Opera af Tschaikof-sky, Moskva 1879 (i Musikkonservat.), 1881 _vpaa Operaen), Kbhvn. 1915, Kria. 1917.

Eulenburg, Ernst, f. 1847. tysk Musikforlægger, fortjenstfuld Udgiver af de saakaldte »Kleine Partitur Ausgaben«, en Udvidelse af de opr. Payneske Kammermusik-Partiturer til at omfatte Orkesterværker og moderne Musik.

Euphrosyne, dsk. Musikforening, Kbhvn.s ældste Amatørorkester (c. 50 Mand), stiftet 1875. Dirigenter var i Aarenes Løb Carl Lumbye, Georg Lumbye, C. C. Møller, Thorv. Hansen, Louis Glass, Nicolaj Hansen, Anton Bloch, Ludolf Nielsen, Johs. Andersen, Svend Felumb. Nu dirigeres Orkestret af Thomas Jensen.

Euridice, den første offentlig opførte Opera. komp. af Jac. Peri (s. d.), opført i Firenze 1600. Se Opera.

Euryanthe, Opera af C. Af. v. Weber. Wien 1823.

Euterpe, en af de ni Muser, repræsenterer den lyriske Digtekunst og afbildes hyppigt med en Fløjte.

Evakuant, Orgelventil, der aabnes ved et Registertræk og gør det muligt ved Spillets Afslutning at slippe den Vind ud. der endnu findes i Bælgene.

Evangeliemanden, Opera af Wilh. Kienzl. Berlin 1895, Kbh. 1911 (Dagmarteatret), Kria. 1918.

Evans, Edwin sen., 1844—1923. eng. Organist og Musikforf., skrev bl. a. Beethovens 9 Symphonies 2 Bd., Handbook to the Vokal Works of Brahms, How to compose og overs. Wagners Skrifter. — Han Søn, Edwin E.jun., f. 1874. har i Foredrag kæmpet for moderne fr. (Debussy) og eng. Musik, været Medstifter af det internationale Selskab for Samtidens Musik og forf. en Bog om Tschaikofsky.

Evensen, Mariane, 1 846—1 924, nsk. Pianopædagog. Elev af Neupert, Lindholm og Leipzig Konservat. Fremskudt Medlem af Bestyrelsen f. Kria. Musiklærerforening.

Eventyr i Rosenborg Have, Et, Operette af J. L. Heiberg, Musik af Weyse, Kbhvn. 1827.

Evovae, forkortet Skrivemaade af Slutningsordenes Vokaler i den lille Doxologi: Gloria patris . . . seculorum amen; se Doxologi.

Expert, Henri. f. 1863, fr. Musikforf., Elev af César Franck og den Nieder-meyerske Kirkemusikskole, studerede d. 15. og 16. Aarh.s Musik og samlede og udg. en Række herhen hørende Værker som Les maîtres musiciens og Les théoriciens au temps de la Renaissance, Extraits des maîtres elc, samt hugue-nottiske og lutherske Salmer.

Extemporere, improvisere, fantasere.

Eybler, Joseph, 1765—1846. østr. Komponist, Elev af Albrechtsberger, stod Haydn og Mozart nær, Hofkapelmester i Wien; skrev Kirkemusik, nogle Symfon.. Kammermusik og Sange.

Eyken, Heinrich, 1861 — 1908, tysk Musiker. Elev bl. a. af Herzogenberg, fra 1902 Teorilærer ved Berlins »Hochschule:; kendt som Sangkomponist og som Udg. af Liliencrons (s. d.) »Chor-ordnungt (4 Bd. med over 300 Koraler).