Jacobsen, Ole, 1849—1921, Skolebestyrer og Sangforeningsdirigent i Ordrup, blev bekendt som Komponist af Børnesange som »Den lille Ole«, »Juletræet« o. fl.

Jacobsen, Thomas, 1810—53, dsk. Violinbygger, studerede sit Fag i Tyskland, Frankrig og Italien: 1847 grundede han et højtanset Instrumentmagen (særl. Violiner), der siden overtoges og fortsattes af G. Enger (s. d.).

Jacobsson, Philip. 1830—86, nsk. Musiker, f. i Sthlm., nogle Aar Kapelmester i Helsingfors, fra 1866 knyttet til Trondhjem, hvor han ledede Trøn-dernes Mandssangforening og var Organist ved Frue Kirke og Sanglærer ved Latinskolen. Han fremførte en Række religiøse Korværker for blandet Kor og Orkester.

Jacobsthal, Gustav, 1845—1912, tysk Musikforf.. 1875—1905 Prof. i Musikvidenskab i Strassburg; af J.s Arbejder, der til Dels har været banebrydende for Læsningen af middelalderlig Musik, nævnes: »Die Mensuralnotenschrift des 12. und 1 3. Jahrhunderts«, »Die chromatische Alteration im liturgischen Gesänge der abendländischen Kirche« m.' fl., foruden større og mindre Afhandlinger i Fagskrifter.

Jadassohn, Salomon, 1831 — 1902. tysk Musiker, var Hauptmanns Elev i Leipzig og fra 1871 selv Lærer i Teori ved Konservat. dér, flittig Komponist af Instrumental- og Korværker, hvoraf Arbejder i Kanonform fremhæves; mere kendt som Forfatter af en Række praktiske Musik-Lærebøger, der er udkommet i flere Opl. og overs, paa flere Sprog: »Harmonielehre«, »Kontrapunkt«, »Kanon und Fuge«, »Die Formen in den Werken der Tonkunst«, »Lehrbuch der Instrumentation«, »Die Harmonikund Melodik bei Rieh. Wagner« m. fl.

Jaëll, Alfred, 1832-82, østr. Klaverspiller, i sin Tid meget fejret virtuos Koncertpianist, førte et bevæget Rejseliv, der bl. a. bragte ham til Skandinavien, hvor han i Kbhvn.optraadte sammen med Wieniavsky. J.s Hustru Maria J., f. Trautmann, var Pianistinde. Komponist og Forf. af (fr. affattede) Skrifter om Klaverspillets Æstetik.

Jagthorn, se Horn.

Jahn, Otto, 1813—69, tysk Arkæolog og Musikforf., Prof. i Arkæologi ved Univers, i Greifswalde, Leipzig, Bonn og Berlin, var musikalsk uddannet og udg. bl. a. Klaverudtog af Beethovens »Fidelio« (i dens Skikkelse fra 1806): Forarbejderne til en stor Beethoven-Biografi førte J. ind paa Studiet af Mozarts Liv og Kunst, og dette resulterede i en 4 Bd.s Mozart-Biografi 1856—59, der med Rette er kaldet »klassisk« og har været Forbillede for senere Biografier af lignende Art; den udkom i flere Oplag, det 5., udg. af Abert (s. d.), er i Virkeligheden for en

Alfred Jaill.

stor Del et nyt og selvstændigt Værk med Benyttelse af alt det siden J.s Død fremkomne Materiale. J.s Forarbejder til Beethoven-Biografien kom iovrig dels Thayer, dels Pohl til Gode ved Udarbejdelsen af deres Biografier af henholdsvis Beethoven og Haydn. J., der i musikalsk Henseende var konservativ, skrev iøvrig Artikler mod Wagner og Berlioz, udg. »Gesammelte Aufsätze über Musik« samt nogle Hefter Sange.

Jahrbuch. 1) »Kirchenmusikalisches J.« (i Fortsættelse af »Cäcilien-Kalender«), siden 1885 udg. af Fr. X. Haberl, fra 1908 ført videre af Karl Wein-mann. Gik 1911 ind med sin 24. Aar-gang. Indeholder mange værdifulde musikhistoriske Afhandlinger og bragte som regelmæssige Bilag Xytryk af kirkelige Kompositioner fra Palestrina-Pe-rioden. — 2) »J. der Musikbibliothek Peters« udkommer siden 1895 og blev indtil 1900 red. af Emil Vogel, senere af Rudolf Schwartz. Indeholder værdifulde musikhistoriske Afhandlinger og bringer aarlige Oversigter over den i det forløbne Aar udkomne Musiklitteratur.

Jahrbücher für musikalische Wissenschaft udkom kun i 2 Aargange 1863 og 1867, udg. af Fr. Chrysander. Var det tidligste Forsøg paa en periodisk strengt videnskabelig Publikation. Indeholder foruden adskillige andre vigtige Bidrag: M. Hauptmann: »Klang u. Temperatur«; Fr. Bellermann: »Tine-toris'»Diffinitorium«« ; Fr. W. Arnold: »Das Locheimer Liederbuch«: K. Paumann: Ars organisandi: Chrysander: »Die Wolfenbüttler Kapelle von 16 — 18. Jahrb.« m. m.

Jaleo, spansk national Solo-Dans i moderat Tempo og i ³/₄ Takt.

Jan, Karlv.. 1836—99, tysk Musikforf., skrev i Fagskrifter talr. værdifulde Afhandlinger om oldgræsk Musik og foranstaltede den betydningsfulde textkritiske Udg. af græske Musikskribenter: Musici scriptores græci, 1895.

Janåcek, Leos. f. 1854, czekisk Komponist, uddannet i Prag og ved Leipzigs Konservat, er Prof. ved Konservat. i Brunn og førende Musiker blandt de mähriske Nationalkomponister ; skrev talr. Operaer (paavirket af Mussorgskys Stil), som »Sarka«, »Jenufa« (der opførtes paa flere Scener udenfor hans Hjemland) og den ejendommelige Dyreopera »Den snu Ræv«, et af J.s seneste Arbejder; endvidere Symfon. og Kammermusik, dramatiske Korstykker, deraf »Det evige Evangelium«, Klaverværker, Sange og udg. mähriske Folkesange. Ho-vedaaren i J.s Musikerden dramatiske Livfuldhed. Udenfor Czekoslovakiet er han først »opdaget« nylig i sin høje Alder.

Janitscharmusik kaldes en Orkestermusik, der alene udføres af Blæse-og Slaginstr., o: Stor Tromme, Triangel, Bækken, etc. Janitscharerne var en tyrkisk Krigerkaste, der blev opløst i 1825.

Jankö, Paul v., 1856—1919, ungarsk Klaverbvgger, studerede Naturvidenskab, Matematik og Musik bl. a. hos Brückner, konstruerede 1882 det efter ham kaldte »J.-Klaviatur« (s. d.), der dog ikke formaaede at fastholde den store Interesse, hvormed det opr. modtoges; J. døde i Konstantinopel som Embedsmand ved Tob"aksmonopolet.

Janko-Klaviatur, opfundet 1882 af Poul v. Janko (s. d.), fremviser 6 ter-rasseformigt ordnede Klaviaturer og frembyder adskillige tekniske Fordele: Oktavens Spændvidde begrænses til ⁵/₇af det sædvanlige; en hel Del ny Kla-

Leos Janåcek.

vereffekter muliggøres: en kromatisk Skala lader sig bl. a. baade udføre glissando (s. d.) og sekunderet af Terts, Oktav og Decim: Spillemaaden bekvemmeliggøres ved, at Fingrene fordeler sig paa de forskellige Klaviaturer og altsaa ikke behøver at spille i lige Linie med hverandre eller at kile sig ind imellem Overtangenterne; samme Fingersætning kan anvendes i alle Tonearter m. m. Fra først af vakte det ny Klaviatur en kolossal Opsigt, idet Janko med det foretog Koncertrejser overalt i Europa (i 1887 præsenterede han det i Kbhvn.). Det indførtes i flere Konservatorier, en Del Pianister gjorde det til deres Specialitet, der blev skrevet Kompositioner til speciel Udførelse derpaa osv. Men Begejstringen tabte sig snart, og den »ny Æra;:, J. forudsattes at ville hid-, fore indenfor Klavermusiken, gik i Lyset. (Litt.: H Schmitt: »Zur Geschichte der J.€ (i Wiener-Rundschau 1889); jR. Hausmann: »Die J.«. 1892; K. W. Marschner: »Die J.e, 1899).

Jannequin, Clement, Skaberen af den nye franske A-capella-Sang i 16. Aarh., Elev af Josquin; man ved intet om den berømte Mands Liv. Messer, Chansons, Inventions, de sidste en Art Programmusik (»La Bataille«, »La guerre«, »La Caquet des femmes«, >La jalousie«, »Le chant des oiseaux« osv.).

Jansa, Leopold, 1795—1875, bøhm. Violinist, virkede i mange Aar i London som Koncertspiller og Lærer, saa-ledes for Wilma Xeruda ; skrev en Mængde Violinmusik, ogsaa af instruktiv Art, samt Kammermusik og nogle kirkelige Værker.

Jansen, Gustav, 1831 — 1910, tysk Musikforf, Domorganist i Verden, ydede værdifulde Bidrag til R. Schumann-Litteraturen: »Die Davidsbündler «, udg. Schumanns Breve og hans samlede Skrifter.

Japansk Musik, se Kinesisk og japansk Musik.

Jastrau, Richard, 1828 - 1902. dsk. Sanger, uddannet i Spanien og Milano (hos Lamperti), optraadte paa forsk. ital. Scener som Tenorsanger og debut, 1864 paa det kgl. Teater i »Lucia di Lammermoor«: blev ved sin ægte høje Tenor og veludviklede Teknik en betydelig Kraft ved Operaen, særl. i de ital. Operaer, men ved Siden deraf ogsaa i Operaer som »Ifigenia i Aulis«. »Fidelio« og endelig i nogle Wagner-ske Partier (»Tannhäuser«. »Lohen-grin«, hvilke han kreerede for Kbhvn-, uden dog at kunne tilegne sig denne modernere Stil).

Jean de Nivelle, Opéra-comique af Delibes, Paris 1880, Kbhvn. 1881.

Jean de Paris, Opéra-comique af Boieldieu, Paris 1812, Kbhvn. 1815.

Jeanettes Bryllup, Opéra-comique af Massé. Paris 1853, Kbhvn. 1879.

Jemnitz, Alexander, f. 1890, ungarsk Komponist, studerede i Buda-Pest og i Leipzig, lever i Buda-Pest ; har komponeret Klaver- og Kammermusik (derunder Kvartet for 4 Trompeter), Orkesterstykker og Orgelværker.

Jensen, Adolph, 1837—79, tysk Komponist, var væsentlig Autodidakt, men søgte en Tid lang til Liszt og. efter et Ophold som Musiklærer i Rusland, til Gade i Kbhvn. 1858. To Aar efter tog han Ophold i sin Fødeby Königsberg og begyndte at vinde Navn som Komponist, 1866—68 var han Lærer i Klaverspil ved Tausigs (s. d.) Skole i Berlin, men mærket af Brystsyge førte han de flg. Aar én omskiftende Tilværelse; de sidste Leveaar tilbragte han i Baden-Baden. J.s Navn er knyttet til hans talr. ^Lieder« og Romancer, hvori hans melodirige og fintfølende, noget sarte Talent giver sig Udslag, og som i lange Tider var meget yndede og sungne; særl. bekendt er Samlinger som »Dolorosa«, »Gaudeamus«, »Spanisches Liederbuch« m. fl. ; iøv-rig har J. skre- Adolph Jasen.

vet en Del Korstykker og Klaverstykker (i mindre, ofte genrebilledagtig Stil: »Wanderbilder«, »Idyllen«, »Ero-tikon«, » Hochzeitsmusik« etc.) samt nogle kirkelige Kantater. (Biogr. af Xiggli i »Berühmte Musiker«).

Jensen, Louis, f. 1882, dsk. Cellist, Elev af Ernst Høeberg, 1906 —12 i det kgl. Kapel, derefter paa Kunstrejser navnl. i Tyskland og England, siden fast knyttet til Kbhvn.s Musikliv som udmærket Cellospiller og Medlem af en Trio med Peder Møller og Agnes Adler.

Jensen, Ludvig Irgens, f. 1894, nsk. Komponist og Pianist, studerede i Paris, skrev en Række ejendommelige Sange, Violinsonate, Korværker m. m.

Jensen, Niels Peter, 1802—46, dsk. Musiker, var blind, men uddannede tidlig sine betydelige Musikanlæg særl. hos Kuhlau, ligesom han blev en fortrinlig Fløjtenist og fra 1828 Organist ved Petri-Kirke i Kbhvn.; anset Lærer, der bl. a. talte /. P. E. Hartmann blandt sine Elever, og begavet og produktiv Komponist af Klaver- og Fløjtemusik, Kantater og anden Lejlighedsmusik og for Teatret særl. af Musik til Oehlen-schlägers »Væringerne i Miklagaard«, i hvilket Værk han paa dette tidlige Tidspunkt. 1827, anslog en ejendommelig »nordisk« Tone.

Jensen, Søren, f. 1865, dsk. Pianofortefabrikant, uddannet i tyske Musikbyer og i Paris, grundede 1893 en Klaverfabrik, der snart kunde udvides betydelig, har fremstillet en Mængde Klaverer, ved hvilke J. særl. lagde Vægt paa den ydre Udstyrelse, i hvilken Henseende han allierede sig med Kunstnere som N. V. Dorph, G. Hentze og Vald. Andersen.

Jeppesen, Knud, f. 1892, dsk. Mu-sikforf., studerede hos Th. Laub og Carl Kielsen, siden som Elev ved det kgl. Musikkonservat. ; blev 1917 Organist ved Stefanskirken i Kbhvn. og 1920 Teorilærer ved Konservat. ; han har komponeret flere Værker, hvoraf dog kun en mindre Del er trykt; kastede sig iøvrig over musikvidenskabelige Studier og tog 1918 Magistergraden i Musikhistorie ved Kbhvn.s Univers, og 1922 Doktorgraden ved Wiens Univers, (hos G. Adler) med det omfattende Værk »Palestrinastil med særligt Henblik paa Dissonansbehandlingen« (1923).

Jeritza, Marie, østr. Operasangerinde, var ansat ved Wiens Folkeopera og siden ved Hofoperaen, drog 1921. til Amerika ; hun er en fremragende Kunstnerinde, begavet med en ypperlig Sopranstemme og i Besiddelse af ualmindelige dramat. Evner (»Carmen«, »Tosca«, Santuzza, Elsa (»Lohengrin«) etc.).

Jespersen, Holger Gilbert-, f. 1890, dsk. Fløjtenist, Elev af det kgl. dsk. Musikkonservat. og senere uddannet i Paris hos Adolphe Hennebains og navnlig hos Komponist og Fløjtenist (nu Dirigent ved Operaen) Philippe Gaubert, f. 1879; er foruden Orkesterspiller udmærket Solist og Deltager i Kammermusikensembler.

Jespersen, Olfert, f. 1863, dsk. Musiker, var Elev af Holger Dahl og virkede først som Orkestermusiker, siden som Dirigent i Nørrebros Teater. Casino o. a. St., fra 1898 navnl. i Zoologisk Have; sin store Popularitet skylder han en Mængde Musik, fuld af glade, let fundne og hurtig almén-kendte Melodier til den moderne Revy, Sangdanse, Pantomimer, Viser o. 1.: et større Arbejde er Operetten »Molboerne«, 1898.~J. er ogsaa Musikforlægger.

Jig, gl. eng. Navn for Dansen (muligvis ogsaa for Strygeinstrumentet) Gigue, se Gige.

Jimenez, Jekonimo, 1854 —1923, sp. Komponist af Zarzuelas (s. d.), der blev meget populære.

Jiråk, Boleslav, f. 1891, czekisk Komponist, Elev af Kovak og Foerster, 1915—18 Dirigent ved Hamburgs Opera, fra 1920 Kompositionsprof. ved Prags Konservat., nævnes blandt de betydeligste af Czekoslovakiets yngre Musikere: har skrevet Symfon., Sange med Orkester, Kammermusik (Sextet og Kvartet m. m.), Korværker, Klaverstykker, Sange samt Operaen »Apollonius fra Tyana«.

Jiranek, Josef, f. 1855, czekisk Pianist. Elev af Smelana, fra 1891 Prof. ved Prags Konservat., Komponist af nogen Orkester- og Kammermusik, men navnl. Udg. af værdifulde klaverpædagogiske Værker som Anslagsøvelser, Dobbelt-Skalaer, Akkord-Spil-Skala, »Ny Skala-Skole« (2 Bd.), »Ny Teknik- og musikalsk Foredrags-Skole« (9 Dele) m. m.

Joachim, Joseph, 1831 —1907, ungarsk-tysk Musiker, var ved Wiens Konservat. Elev af Böhm og op-traadte allerede som Barn som Violinspiller i en Gewandhaus-koncert, siden studerede han yderlig, i Leipzig særl. paavirket af Mendelssohn; optraadte nu med glimrende Held i Leipzig og i London og blev 1849 Koncertmester i Weimar, hvor han en Tid kom til at staa Liszt og hans Kreds og Retning nær (for senere afgjort at bryde dermed); 1853 kom J. til Hannover (som »Conzertdirektor«) og 1866 til Berlin : her sattes han i Spidsen for den nyorganiserede »Hochschule«, der i de flg. Aar voksede stærkt i Anseelse som i Elevtal væsentl. ved hans Ry og Ledelse; Tallet paa hans Elever var overordentlig stort og omfattede mange siden vidt kendte Navne (af Danske bl. a. Tofte, A. Gade og F. Henriques); J. selv optraadte længe paa Koncerter som Solist og i de sidste Aar navnlig som Kammermusikspiller (>J.-Kvartetten«) ; paa Kunstrejser gæstede han Udlandet,flereGangei Kbhvn., og var navnl. højt skattet af det engelske Publikum. Som Violinist har han dannet Skole; teknisk Bravur var for ham kun et Middel, Maalet den fulde

Joseph Joachim.

kunstneriske Opgaaen i og Fortolken af Kunstværket, i saa Henseende var hans ædle, skønne, fuldttonende Spil forbilledligt; for Dyrkelsen og Forstaa-elsen af Beethovens Kammermusikværker, særl. af de sidste Kvartetter, var J.s Gerning af største Betydning; af moderne Komponister helligede han sig navnl. til Brahms' Musik. J. optraadte ogsaa som Komponist, men kun en mindre Del af hans Arbejder, de for Violin skrevne, har kunnet holde sig, navnl. Koncerterne og af disse særl. den 2den »in ungarischer Weise«; iøvrig skrev han for Violin en Notturno med Orkester, Variationer med Orkester m. m., for Bratsch: »Hebräische Melodien«, for Orkester flere Ouverturer, navnl. til >Hamlet«, nogle Marcher og en Soloscene for Alt med Orkester. (Biogr. af And. Moser, 2 Bd., flere Opl. og overs, paa eng., Fuller-Maitland, A. Kohut; hans Breve er udg. af A. Moser og H. J. Moser). — Js Hustru Amalie J., f. Weiss, 1839—98, var en fortrinlig Altsangerinde, der navnlig udmærkede sig ved Romanceforedrag {Schumann og Brahms), senere som Lærerinde. Ægteskabet hævedes ved Skilsmisse.

Jocosus (ital.), Foredragsbetegnelse, spøgefuldt.

Jodlen, en ejendommelig Slags Sang uden Text, der særlig er i Brug i Bjergegne (Tirol, Schweiz) og bestaar i en uafbrudt Skiften mellem Bryst-og Falsettoner.

Johan IV, Konge af Portugal, 1604 — 56. Musikven og Komponist, havde Hovedfortjenesten af et stort Musikbibliotek (som ødelagdes af Jordskælv, men hvis Katalog er bevaret), forsvarede i et Skrift Kirkemusiken, som Gejstligheden havde Planer om at forvise fra Kirken, og skrev en Række Kompositioner (Motetter, Magnificat m. m.).

Johannes Damascenus, c. 700—54, ordnede den liturgiske Sang i den græske Kirke og vistnok Reformator af den græske Nodeskrift.

Johannes de Grocheo, middelalderlig Musikteoretiker. Udgav c. 1300 i Paris Traktaten »Theoria«, som bl. a. udførlig behandler Tidens verdslige Musik. Det meget betydningsfulde Skrift blev 1899 udg. af Johs. Wolf i »Sammelbände d. intern. Musikgeschichte«.

Johannessen, Karl, 1869—1904, fremragende nsk. Violinist, Prof. ved Konservat. i Leicester, England, hvor han ogsaa ledede en bekendt Strygekvartet.

Johannsen, Julius Ernst Christian, 1826—1904, dsk.-russ. Musiker, f. i Kbhvn., Elev af Leipzigs Konservat. (Mendelssohn og Gade), blev Klaverlærer i Rusland og i Petersborg en meget søgt og anset Pædagog, fra 1867 ved Statskonservat., hvis Direktør han blev 1892; mange siden kendte russ. Pianister og Komponister var hans Elever; forf. en Lærebog: »Kontrapunkt« (russ.).

Johansen, David Monrad, f. 1888, nsk. Komponist og Pianist, Elev af Karl Nissen, C. Elling, Berlins Højskole; debut. 1910, med egne Kompositioner 1915; Musikanmelder i »Norske Intelligenssedler« 1916—18; Redaktør af »Norsk Musikerblad« 1918— 19. Skrev Sonate for Violin og Piano, Romancer og Sange, til Dels med Texter fra Landstads »Norske Folkeviser«. Korværket »Draumkvædet«, Suite for Orkester, franske Trubadursange for Sang og Harpe samt to Pianosuiter »Fra Gudbrandsdalen« (paa Grundlag af «Folkemusik i Gudbrandsdalen«) og Musik til Ørjasæters Skuespil »Jo Gjende«. Altsammen vidner om et egenartet, kraftigt Talent.

Johner, Dominicus, Pater, Benediktinermunk i Beuron, har særl. kastet rig over Studiet af Gregoriansk Kirkesang og udg. saavel instruktive (Skoler) som populært oplysende Skrifter herom.

Johnson, Christian, 1861 —1915, nsk. Pianist og Pædagog, oprettede sin egen Musikskole i Kria.

Jomelli (Jommelli), Nicolo, 1714— 74, ital. Komponist, Elev af Durante (Napoli) siden af Leo og Feo, viste tidlig rigt Kompositionstalent, men lod beskedent sin første Opera fremkomme pseudonymt, 1737, ligesom han endnu efter at have naaet Ry som Opera-komponistsøgte Undervisning hos Padre Martini (Bologna); Operaen Merope, 1741, skaffede ham en Konservat.-Direktørstilling i Venezia, og 1749 blev han 2den Kapelmester ved Peterskirken i Rom: her fik han samtidig Tilbud om Kapelmesterpladser i Lissabon, Mannheim og Stuttgart; han valgte sidstnævnte By, hvor han virkede som Hofkapelmester og Komponist i 15 Aar; under Opholdet her øvede Bekendtskabet med tysk og endnu mere fr. Operamusik Indflydelse paa hans Stil, der hidtil havde været denlette neapolitanske ; og i harmonisk og orkestral Henseende udviklede hans Musik sig meget; ty-pisker her den i Stuttgart omarbejdede Opera Fetonte, 1768; de betydeligste og værdifuldeste af J.s Operaer er iøvrig Armida, Di-done og Demo fonte; da J. 1769 vendte tilbage til Italien, vilde hans Landsmænd ikke kendes ved hans nye og alvorligere Stil, hans Operaer faldt til Jorden, og efter Sigende fremskyndedes den sarte J.s Død derved: kort forinden havde han komponeret et berømt » Miserere« for 2 Sopraner og Orkester. Af J. er opbevaret over 50 Operaer, men han har skrevet endnu flere (ialt omkr. 75), desuden en Del kirkelige Sangværker fulde af »Liv, Bevægelse, Karakter og Lidenskab« (Oratorier, Messer. Psalmer, Magnificat m. v.). (Biogr. af Atfieri, 1845. og H. Abert: »N. J. als Operakomponist«, 1908).

Joncières, Victoria de, 1839—1903, fr. Komponist, Elev af Paris' Konservat., sluttede sig til den Wagnerske

Retning i datidig fr. Musik og skrev navnl. en Række Operaer, desuden nogen Orkestermusik (Symfon., Suite, Korsymfon. etc.) og en Violinkoncert m. m.; levede i Paris som Komponist og Musikanmelder.

Jones, Edward, 1752—1824, eng. Musiker, 1783 Barde hos Prinsen af Wales (senere George IV), udg. Musical and Poetical Relies of Ihe Welsh Bards with a General Histonj of the Bards and Druids etc. (3 Bd., indeholdende ialt 225 gaeliske Melodier), endvidere Lyric Airs, The Musical Portfolio, The Musical Bouquet etc. (alt indeholdende Folkemelodier, ikke alene eng., irske og skotske, men ogsaa andre Landes).

Jones, Sidney, 1869—1914, eng. Komponist, opr. Militærmusiker, siden Operettedirigent, fra 1905 i Empire-Theatre i London; skreven Række populære Operetter, af hvilke særl. »The Geisha« gjorde Lykke og opførtes paa mange fremmede Scener.

Jongen, Joseph, f. 1873, helg. Komponist, uddannet ved Konservat. i sin Fødeby Liège og paa Rejser i Tyskland og Italien, tog 1904 Ophold i Bruxelles og levede under Verdenskrigen i England: var Lærer (Kontrapunkt) ved Bruxelles' Konservat., hører til de mest fremstaaende nulevende belg. Komponister, paavirket opr. af C. Franck, senere delvis af Debussy. har komponeret Symfon., Violinkoncert, Cellokoncert og anden Orkestermusik, derunder to Poèmes for Cello og Orkester, men navnl. fremhæves en Række Kammermusikværker: Kvartetter, Trioer, Violin- og Cello-Sonater m. m.

Jonglør (fr. Jongleur, af lat. jocula-tores o : Legere, Spillemænd), var i Middelalderen i Sydfrankrig og i Spanien Navnet for de professionelle Spillemænd og Sangere, Trubaduren havde i sin Tjeneste og baade ben\-ttede som Frembærere og som Akkompagnatører af de Sangdigte, han forfattede. Tit benyttedes J. ogsaa til at føre sin Herres Sange til fremmed Land (»over Havet«). J. maatte være ferm i Behandlingen af alle Slags Musikinstrumenter (ifølge Guirant de Calançon mindst 9). Hans Stilling bød ham dog ved Hoffesterne beskedent at holde sig tilbage, til hans Herre kaldte ham frem, og hurtigt igen at forsvinde, naar Præstationen var tilendebragt. Sit mest taknemlige Publikum havde J. i Borgerstuen, hvor han optraadte som Taskenspiller og Tusindkunstner. Da med Tiden ogsaa de fornemme forlangte at se J.s Gøglerkunster, sank Standens Renommé, og han sattes i Klasse med de omvandrende uoplærte Musikanter. Kun de dygtigste reddede sig ved i Byerne at søge Beskyttelse under Laugs-væsenet. — I Nutiden forstaas ved J. slet og ret en Gøgler el. Behændig-hedskunstner. Se iøvrigt Leger, Ménestrel og Spillemand.

Jonisk Toneart, Kirketoneart, hvis Grundskala falder sammen med vor Durskala, se Kirketonearter.

Jordan, Sverre, f. 1889, nsk. Komponist og Pianist, Elev af Klatte, la Motta, Gortatowski og Ansorge (Berlin): Musikanmelderi »Morgenavisen«, Bergen. Skrev en Række Pianostykker og Romancer, endvidere Orkester-suiten »Norvegiana<, Melodramaet »Fe-berdigte«, Musik til »Halte-Hulda^. »Feberdigtene«, er reciterede af hans Hustru, Skuespillerinden Magda Blanc, i Bergen, Kria. og Helsingfors; Sangene med Orkester er fremførte bl. a. i Wien.

Joseffy, Rafael, 1852—1915, un-garsk-amer. Pianist, Elev af Tausig og Liszt, fremragende Koncertspiller, særl. Chopin og Brahms; kom 1879 til Amerika og blev Prof. i Klaverspil ved Konservat. i New York; fejret paa talr. Koncertrejser og indflydelsesrig Lærer for den nuværende Generation af amer. Pianister; udg. School of Advanced Piano Playing (1902, overs, paa Tysk) samt egne Klaverstykker og Værker af Chopin, Henselt, Schumann o. fl.

Joseph (og hans Brødre i Ægypten), Opera af Méhul, Paris 1807. Kbhvn. 1816.

Josephson, Jacob Axel, 1818—80. sv. Komponist, blev Student i Upsala og støttedes der i sine Musikstudier bl. a. af Geijer og Jenny Lind, der ved Koncerter skaffede ham Midler til at studere i Udlandet; i de flg. Aar var J. paa Kejser til Rom, Wien ognavnl. til Dresden (hvor han lærte Orgelspil hos Schneider), Berlin og Leipzig, hvor han opholdt sig længe og lærte af Mendelssohn. Gade, af hvem han forblev en varm Yen og Beundrer. Hauptmann og Joachim; 1849 blev han Di-rector musices ved Upsala Universitet ; grundede et »Filharmonisk sällskap«, hvor han navnl. opførte klassiske Kirkeværker, holdt musikhistoriske Forelæsninger ved Univers, og blev Organist ved Domkirken; J., deri det hele indtog en fremskudt Plads i datidigt sv. Musikliv, komponerede i efterro-mantisk Stil. særl. paavirket af R. Schumann og N. W. Gade. en Række Vokalværker: for Kor »Islossningen«, »Korsriddarne utanför Jerusalems, Qvando corpus, talr. stilfulde Kantater og forsk, kirkelige Kor, endvidere Mandskvartetter og Solosange; af begge Grupper var mange i sin Tid meget populære, og enkelte synges endnu : endelig skrev J. en Symfon. og nogle Klaverstykker; han deltog i Koralrevisionen og udg. Samlinger af aandelige Sange. (Udførligt om ,1. i Norlinds 'Allmänt Musiklexikon«)

Josquin de Prés, c. 1450—1521, nederlandsk Komponist, af sine Samtidige kaldt »Musikens Fyrstes, en Mester i den kontrapunktiske Stil, som samtidig med de lærde Imitationer skabte levende Kunstværker (sml. Luthers Ord: »J. faar Noderne til at gøre, som han vil. medens andre maa gøre, som Xoderne vil"). J. levede i Milano. Rom, Cambrai, Modena, og døde i Condé. Skrev Messer, Motetter, Chansons osv. En samlet Udgave af hans Værker, beregnet paa 40 Hefter, paabegyndtes 1921 af nederlandsk musikhistorisk Forening med Dr. A. Smijers som Redaktør. Hidtil er 8 Hefter komne.

Josz, Viktor, f. 1869, bohm. Musikforf., Redaktør og Musikanmelder i Prag, skrev foruden talr. mindre Artikler og Afhandlinger i Fagblade og Lexika Biografier af Mozart, Dvorak, Fr. Wieck, Clara Schumann m. fl. og samlede sine Essays i »Von Mozart bis Mahlen, 1915".

Jubilate (af lat. jubilare, juble), Begyndelsen af den 66. Davidspsalme: Jubilate Deo omnis terra, anvendes særl. ved den anglikanske Kirkes Morgengudstjeneste efter Te deum ogvedTakke-gudstjenester. (Berømt Ex. Handels Musik til Te deum efter Utrechtes-freden).

Jubilus, en melodisk Sats, der opr. blev sunget paa den sidste Stavelse af det Alleluja, som i Messen følger paa Gradualet og er Udtryk for den mest opløftede glade Sindsstemning. Se Sekvens.

Judic, Anne Marie Louise, 1850— 1911, fr. Sangerinde, fejret Operettesangerinde ved Bouffes parisiens (»Skønne Helene«, Niniche, Nitouche etc.). der ogsaa gjorde stor Lykke ved Gæsteoptræden paa europæiske og arner. Scener (saaledes i Skandinavien 1886 og 1890).

Juel Frederiksen, Emil, f. 1873, dsk. Musiker, Elev af Kbhvn.s Musikkon-servat., studerede særl. Sang og Orgelspil og blev 1901 Organist ved Apostelkirken og Sanglærer ved Statens Lærerhøjskole; navnl. kendt som Komponist af en Del populære, melodiøse og let tilgængelige Sange og Viser, og af Fantasier for Klaver (særl. Julefantasier); har ogsaa skrevet Suiter o. a. mindre Orkesterstykker.

Jullien, Adolphe, f. 1845, fr. Musik-forf., anset Musikanmelder og Medarbejder ved en Række Dag-og Fagblade i Paris, har skrevet talr. större og mindre teater- og musikhistor. Værker, af hvilke skal fremhæves de omfattende, rigt illustrerede Biografier af R. Wagner (overs, til eng.) og H. Berlioz, endvidere Lopera en 17S8, La comédie à la cour de Louis XVI, La cour et l'opéra sous Louis XVI, Paris dilettante au commencement du siècle, m. m., derunder Samlinger af Artikler i Airs varies, Musiciens d'aajoardhai (2 Bd.) og Musique.

Jungstedt, Mathilde Reutersyârd, f. 1864, sv. Sangerinde, Elev af F. Arlberg og Signe Hebbe, debut, med Held paa Sthlm.s Opera og fortsatte Studierne hos Mme Artot i Paris: fra 1892 tilhørte hun atter kgl. Teater i Sthlm.. men optraadte paa Gæsterejser (bl. a. til Kbhvn. 1896 med den sv. Opera) og paa Operetteteater; hendes fremskudte Plads ved Operaen skyldtes baade vokale og dramat. Fortrin (Carmen, Ortrud, Amneris etc.).

Juon, Paul. f. 1872, russ. Komponist, studerede Violinspil og Komposition (under Tanéjef og Arensky). siden under Bargiel i Berlin, der blev hans faste Opholdssted, og hvor han 1906 blev Kompositionslærer ved sHoch-schule* ; hans Musik, tysk paavirket (Brahms) og kun i ringere Grad af russ. national Karakter, omfatter særl. en Række Kammermusikværker, desuden Symfon., Suiter, Violinkoncert samt Orkesterfantasien »Wâchterweise« over Kbhvn.s Raadhusklokkers Melodier (J. har jævnlig gjort Ferierejser til Danmark); udg. et Par Lærebøger i Harmonilære.

Juul, Asger, 1874—1919, dsk. Musiker, opr. Mediciner, gik efterhaanden ganske over til Musiken og studerede navnl. hos H. Riemann i Leipzig, til hvis Anskuelser han ivrig bekendte sig; blev Kantor og Organist ved Matthæus-Kirken i Kbhvn. og umiddelbart før sin Død Domkantor i Roskilde; religiøs anlagt og optaget af fortidig Kirkemusik komponerede J. et omfattende »Aandeligt Sangværk« (3 Bd.) med et broget og i stilistisk Henseende noget ujævnt Indhold; enkelte Afsnit deraf er opført i Kirken, i Koncertsalen Musiken til H. C. Andersens »Verdens dejligste Rose« : en Del Aar virkede J. som Musikanmelder.

Jurgenson, Peter, 1836—1904, russ. Musikforlægger,grundedel861i Moskva en Musikhandel, der snart, navnl. ved Nik. Rubinsteins Bistand, udviklede sig til et stort verdenskendt Firma og Forlag for talr. russ. Komponister (særl. Tschaikofskys Værker, over hvilke J.s Søn og Efterfølger i Firmaet Boris J. udg. en tematisk Katalog).

Jægerbruden, Opera af C. M. von Weber, Berlin 1821, Kbhvn. 1822.

Jæhnigen, dsk. Musikerfamilie. Carl Frederik J., 1813—87, tilhørte en fra Tyskland indvandret Slægt, Militærmusiker, udmærket Klaverspiller og -Lærer i Kbhvn., blev 1857 Kantor ved Holmens Kirke og virkede her fortjenstfuldt for Kirkesangens Højnelse: han var en dygtig Teoretiker og Komponist af en Del Kirkemelodier. Hans ene Son Carl Emil Valdemar J., 1844 —1910. blev Organist og Musiklærer ved Sorø Akademi; han optraadte og-saa som Komponist, men kun i beskedent Omfang. Den anden Søn Viggo J., 1848—1918, var Barytonsanger og ofte benyttet i Kbhvn.s Musikliv, indtil han 1884 blev Kantor ved Roskilde Domkirke.

Jähns, Friedrich Wilhelm, 1809— 88, tysk Musiker og Forf.. anset Sanglærer og Sangforeningsdirigent i Berlin, kendt som Forf. af et fortræffeligt Værk »C. M. v. Weber in seinen Werken« (1871) paa Grundlag af J.s egne utrættelig tilvejebragte Samlinger og den mindre Biografi: »C. M. v. Weber« (1873).

Järnefelt, Armas, f. 1869. finsk Musiker, studerede i Helsingfors, Berlin

og Paris (hos Massenet), virkede nogle Aar i Tyskland, derefter som Dirigent og Konser-vatoriedirektør i Helsingfors; 1907 kom han til Sthlm. som Operakapelmester, fra 1911 som Hofkapelmester: skrev en symfon. Digtning »Korsholm«, der er opført rundt om, Ouverturer, Suiter, Korværker og Mandskor foruden Sange og Klaverstykker.

Järnefelt-Palmgren, Maikki, f. 1871, finsk Sangerinde, var engageret som Operasangerinde ved forsk, tyske Scener og optraadte som Gæst paa Operaen i Wien, Kbhvn., Sthlm., særl. i Wagnerske Partier, endelig i Bayreuth; tillige i Koncertsalen; en interessant, temperamentsfuld > Lied «-Sangerinde, navnl. Fortolker af finsk Musik g. m. .-Irmas J. (s. d.) og 1910 mea Selim Palmgren (s. d.), med hvem hun nu lever i Amerika.

Jødinden, Opera af Halévy Paris 1835, Kbhvn. 1838.