N
Nablum, d. s. s. Nebel (s. d.).
Nacaire (fr.), lille Haandpauke, se Nag ara.
Nachahmung (tysk), Efterligning, = Imitation.
Nachéz, Tivadar, f. 1859, ungarsk Violinspiller; Elev af Joachim og Léonard; tog Ophold i London, hvorfra han som fremragende Virtuos foretog mange Koncertrejser (Skandinavien 1882); har komponeret »Zigeunerdan-se«, Violinkoncert m. m.
Nachthorn (tysk), fr. Cor de nuit, er hos Orglet Navnet for en 2', 4' el. 8' Gedacktstemme, der har en horn-lignende Klang. Er nu næsten gaaet af Brug.
Nachtstuck (t3fsk), d. s. s. Nocturne (s. d.).
Nagara (Nakry), orientalsk Slaginstr. (Paukeart).
Nagel, Johan Jacob, 1807—85, tysk-sv. Musiker, uddannet som Violinist, kom 1830 til Sthlm.. blev ansat i Hofkapellet; som anset Virtuos foretog han Koncertrejser endog til Nordamerika; stræbte at efterligne Paganini, hvem han som ung havde truffet i Italien; Komponist af Balletter, Violinkoncert, Duos for Violin og Klaver, Sange, deribl. en i sin Tid meget yndet Romance til Jenny Lind (»Nordmön i söder«), endelig »En dröm om Näckens preludier« (Variationer for Violin).
Nagel, Willibald, f. 1863, tysk Mu-sikforf., levede en Tid i England og skrev : »Geschichte der Musik in England«, 2 Bd. 1894 og 97, siden musikhistorisk Docent (Professor) i Darmstadt; uddannet som Klaverspiller; fra 1913 i Zurich; forf. endvidere »Johannes Brahms«, »Graupner als Sinfoniker«, sWilh. Maukec og navnl. i Beethoven und seine Klaviersonaten«, 2 Bd., 2. Udg. 1925, og »Die Klaviersonaten von Jons. Brahms« foruden en Del mindre Skrifter og Afhandlinger.
Nagelgeige.
Nagelgeige el.Nagelharmonika (tysk)-fr. Violon de fer, Jernviolin, Strygein-str., der 1740 blev opfundet af den tyske Violinist Joh. Wilde. Det bestaar i en halvmaaneformig el. rund æskeagtig Lydkasse af Træ, hvis Rand er garneret med et ubestemt Antal af afstemte Metalstifter, der alle er af forskellig Længde og sættesi Klang ved kraftige Strøg af en Violinbue. Ideen til dette Instrument fik Wilde, da han en Dag hængte sin Violinbue paa et Jernsøm og derved overraskedes ved den Klang, der fremkom ved Buehaarenes Berøring af Sømmet. Som eneste Virtuos paa N. nævnes Wieneren Senal, der 1780 forbedrede den ved at forsyne den med medklingende (sympatiske) Strenge. Som Nagelharmonika betegnedes X.. fordi den af Klang mindede om en Harmonika. X. skal under forsk. Former endnu være i Brug som svensk Folkeinstr., kaldet Spikharpe el Spikharmonika.
Nanino (Nanini), Giovanni, c. 1545 —1607. ital. Musiker, Paleslrinas Elev og Efterfølger ved Santa Maria Mag-giore: grundlagde sammen med denne en Komponistskole, som uddannede mange fremragende Komponister. 1604 hlev N. Kapelmester ved Sixtinske Kapel. X. regnes for en af de bedste Repræsentanter for »Palestrina-Stilen«. Hans Værker omfatter Motetter, Ma-drigaler samt nogle 8-stem. Psalmer.
Nansen, Eva Sars, 1858—1907, nsk. Sangerinde. Elev af Th. Lammers og Désirée Artôt. Debut. Kria. 1886. Indtog en fremtrædende Plads i Musiklivet i Kria. som Koncertsangerinde og Sangpædagog. Var navnl. højt skattet som sjælfuld Oratoriesangerinde. Gav talrige Koncerter i de skandinaviske Lande. I 1889 gift med Dr. Fridtjof Nansen.
Napolitanske Skole, Den, se Opera.
Nâprawnik, Eduard, 1839—1916, czek. Komponist; uddannet i Prag; fra 1861 i Petersborg, 1869 første Kapelmester ved den kejserlige Opera dér; 1869 — 87 tillige Dirigent for det russiske Musikselskabs Symfonikoncerter etc.; har komponeret flere Operaer (bekend-test Dubrowski, 1895, ogsaa opført i Tyskland), Symfon., Ouverturer og andre Orkesterværker, endvidere Korsager, talr. Sange. Kammermusik etc. (Biogr. af N. Findeisen).
Nardini, Pietro, 1 722—93, ital. Violinspiller, Elev af Tartini, levede i Stuttgart, Livorno og Padova, fra 1770 som Hofkapelmester i Firenze; fremragende Kunstner paa sit Instr., særl. hvad Toneskønhed og Renhed angaar; Komponist af smuk Violinmusik, der delvis endnu høres: Koncerter, Kvartetter, Trioer, Sonater, Duetter; Ny-udg. ved Alard, David o. fl. (Biogr. af Leoni, 1793; Rangoni, 1770).
Narrante (ital.), Foredragsbetegn., fortællende.
Nasat (tysk; fr. nasard). hos Orglet Kvintsterame med konisk formede Piber paa 23//, Si/s' og 102//.
Nathan, Adolph, 1814—85, dsk. Pianist; uddannet i Udlandet; optraadte i »Musikforeningen« 1841; bosatte sig kort efter i Aalborg; komponerede Klaverstykker og Sange.
Nathan, Isaac. 1792 — 1864, eng. Komponist og Sangpædagog; udg. sang-teoretiske Skrifter; komponerede et Par Operetter og Musik til Skuespillet Sweet Hearts and Wives, som blev meget populært; optraadte i sine unge Dage paa Covent Garden (s. d.), forf. Sangerinden Malibran de Bériots Biogr.
Nationalmusik, en Musik, der tilhører og er ejendommelig for et bestemt Folk, og som derfor i Almindelighed baade er præget af det paagældende Folks Temperament og Livsforhold samt af de Naturomgivelser, i hvilken den blev til (se Folkemusik).
Nationalsange kaldes de for de enkelte Nationer særegne og i Reglen typiske Sange med tilhørende Melodier, som dels bruges ved Lejligheder, hvor man vil give en patriotisk Følelse Luft, dels ved internationale Sammenkomster som repræsentative for de enkelte Nationer. Man skelner ofte mellem egl. N. og »Kongesange«, saa-ledes at man i Danmark regner »Der er et yndigt Land« (s. d.) som N.. men »Kong Christian« (s. d.) som Kongesang. I Sverige er der et lign. Forhold mellem »Du gamla, du frias og »Ursvenska hjärtans djup«. Norge ejer en enestaaende fortrinlig N. i »Ja, vi elsker dette Landet«. Islands N. er »Eldgamla Isafold«.
Hvad andre Landes N. angaar, maa det erindres, at Verdenskrigen flere Steder har medført, at de gamle N. er bortkastede, fordi de nærmest var Kongesange. — Som den ældste af alle N. nævnes den nederlandske »Willem Nassouwe« (fra c. 1570). Som engelske N. gælder Rule Britannia og God save the King (s. d.). Melodien til sidstnævnte blev af Tyskerne annekteret til »Heil dir im Siegerkranz« (opr. forfattet 1790 af en holstensk Præst Harries til Ære for Christian VII), ligesom Melodien til den tidligere østrigske N. »Gott erhalte Franz den Kaiser« (s. d.) blev annekteret til >Deutschland, Deutschland fiber alles«. Originale er derimod »Wacht am Rhein« (komponeret 1859), den altyske »Was ist das deutsche Vaterland« og (siden Krigen 1914) »O Deutschland hoch in Ehren«. Den franske N. er Marseillai-sen (s. d.), den belgiske er La Brabançonne.
Nattergalen, Opera af A. Enna, Kbhvn. 1912.
Natural, det eng. Navn for \\.
Natur-Horn el. -Trompet kaldes henholdsvis Horn og Trompet uden Anvendelse af Ventiler o. a. Hjælpemidler til Frembringelsen af andre Toner end dem, der af Naturen tilhører disse Instrumenter, o: Naturtonerne (s. d.).
Naturtoner kaldes hos Basun, Horn, Trompet o. fl. de saakaldte »aabne« Toner, der alene frembringes ved Forandring af Læbestillingen (se Ansats), d. e. uden Anvendelse af Stopning, Ventiler el. andre mekaniske Hjælpemidler. Se iøvrig Overtoner.
Naue, Johan Friedrich, 1787—1858, tysk Musiker, Universitetsmusikdirek-tør og Organist i Halle, ofrede sin Formue paa et kostbart Musikbibliotek og to store Musikfester; d. i Fattigdom. N. skrev »Versuch eines musi-kalischen Agende«, som indførtes i Preussen (den har givet en Del Stof til den norske Messebog ved Lindeman 1870), endvidere en Koralbog. Han komponerede Motetter, Hymner m. m.
Naumann, Emil, 1827-88, tysk Musiker og Forf., Elev bl. a. af Mendelssohn, levede i Bonn som Komponist (Opera, Oratorium og anden kirkelig Vokalmusik, Sange m. m.), men gik mere og mere over til litterær Gerning; hans Hovedværk er ^Illustrierte Musikgeschichte«, der vandt stor Udbredelse (ikke mindst for de gode og righoldige Illustrationers Skyld), overs, paa flere Sprog (revideret Udg. af Eugen Schmitz 1908 og 1918): fremdeles de mere feuilletonistiske »Deutsche Tondichter« (flere Oplag) og »Ita-lienische Tondichter« (2 Opl.), »Musikdrama und Oper«(imod Wagners Kunst), »Der moderne Zopf«, »Nachklänge« (Gedenkblâtter etc., 1872) etc.; fra 1873 levede N. i Dresden og holdt Forelæsninger ved Konservat. dér.
Naumann, Johann Gottlier, 1741 —1801, tysk Komponist, studerede paa Rejser til Italien hos Tartini og Martini og fik et Par Operaer opført; 1764 sachsisk Hofkirkekomponist med Ophold i Dresden, men med hyppige Rejser til Italien for at studere og faa flere nye Operaer fremført, 1765—68; 1777 kaldtes N. til Sthlm. for at reformere Operaorkestret, hvilken Opgave den energiske og selvbevidste Musiker med Iver og Dygtighed tog sig af; i Sthlm. opførtes hans Opera »Amphion«; 1782 var N. atter i Sthlm. med sin Opera »Cora«, der fik en varm Modtagelse, og komponerede her »Gustaf Vasa« (til sv. Text af Gustaf III), der med stort Held opførtes 1786; da var N. imidlertid i Kbhvn., ligeledes for at reformere Hofkapellet, og dér opførtes hans »Orpheus og Eurydice«, 1786, der gjorde megen Lykke, og desuden »Cora«, »Elisa« og »Elskovs
Magte; bekendt blev endnu hans Musik til Klopstocks »Vater unser«, endelig skrev N. talr. Oratorier, andre Kor værker m. m. X.s Operastil er den italienske (napolitanske) med nogen Paa-virkningafG/ucÅ"; hans Sønnesøn er fornævnte Emil N. (Biogr. af v. Schubert, 1844, Nestler, 1901, og navnlig R. Englunder: »J. G. N. als Opernkom-ponist«, 1922; jfr. C. Thrane: »Fra Hofviolonernes Tid«).
Naval, Franz, f. 1865, østr. Operasanger; Elev af Konservat. i Wien, debut. 1888 i Frankfurt som George Browne i »Den hvide Dame«, der vedblev at være en af hans Glansroller; knyttet til Operaen i Berlin og i Wien, senere til »Die komische Open i Berlin; ved Siden deraf paa Gæsterejser til talr. fremmede Scener (fra 1902— 08 flere Gange i Kbhvn. og Sthlm.); tillige optraadt som Koncertsanger; N., der har trukket sig tilbage fra Offentligheden, besad en skøn og smidig Tenorstemme og en betydelig og indtagende Fremstillingsævne. (Hovedroller: Don José, Almaviva, Lohengrin, George Brown, Werther m. fl.).
Navrätil, Karl, f. 1867, czek. Komponist; Elev af Guido Adler og Ondri-cek; komponerede i Smetanas Stil flere symfon. Digtninge, en Opera, Symfon., Violinkoncert m. m., og udg. en Sme-/a/ia-Biografl.
Nawråtil, Karl, 1836—1914, østr. Komponist; Elev af Nottebohm: beklædte flere Embeder, særl. i Statsbaneforvaltningen; komponerede Kammermusik, Koncert-Ouverture, Motetter og andre kirkelige Korværker, Klaverstykker og Sange ; meget skattet som Lærer; blandt hans Elever var Annette Essipoff, Riickauf, Schiilt o. m. fl.
Naylor, Edward, f. 1867, eng. Komponist og Musikforf.; uddannet ved Royal College of ilusic; 1897 Organist i Cambridge; har udg. Skrifter om Shakespeare and Music, An Elizabethan Virginalbook, m. m. ; en Opera The Angelus vandt Prisen ved Ricordis Konkurrence 1908; skrev desuden Kammermusik, Anthems og andre Korværker.
Neal, Heinrich, f. 1870, tysk Musiker, Elev af Rheinberger og Dråseke, Grundlægger af et Konservat. i Heidelberg; har navnlig skrevet fortræffelig Undervisningsmusik for Klaver (Etuder i alle Tonearter, Studier i polyfont Klaverspil), desuden Klaverstykker, Strygekvartetter, Sange, nogle Korstykker m. m.
Neate, Charles, 1784—1877, eng. Pianist, Medstifter af The Philharmonie Society 1813, tog til Wien 1815 for at lære Reethoven at kende og bidrog mægtigt til, at dennes Værker blev kendt og dyrket i England; N.s Erindringer om Beethoven er benyttede i de store Biogr. af denne, særl. i Thayers Værk.
Nebel (Nablum), 10-strenget hebraisk Instr., se Hebræernes Musik.
Nebelong, Johan Henrik, f. 1847, dsk. Organist, fra 1881 — 1921 ved St. Johannes Kirke i Kbhvn.; vandt betydeligt Navn som Orgelspiller og gav en Mængde Koncerter rundt om i Landet og i Tyskland og Sverige; blev Sannes Efterfølger som Sanginspektør 1896-1925; tillige Leder af Musikundervisningen i »Statens Lærerhøjskole«; Stifter af »Dansk Organistfor ening« og af »Pensionsfond for dsk. Organisters Enker«.
Nedbal, Oscar, f. 1874, czek. Komponist, Elev af Konservat. i Prag (Dvorak), hvor N. blev Dirigent for
»Bôhmische Philharmonie* og Medlem af den »böhmiske Kvartet«; 1906 kom han til Wien som Dirigent af »Wiener Tonkunstler«-Orkestret og af Folkeoperaen; komponerede en Række Balletter (»Der faule Hans«, »DesTeu-fels Grossmutter«, »Andersen« m.fl.), Operetter, samtKlaverstyk-ker (Variation er).
Violinsonate, Sange m. m.; N., en betydelig Dirigent, der efter 1919 har virket mest i Prag og Pressburg, har ogsaa foretaget Kunstrejser til Rumænien, Spanien etc.
Nederlandske Skole, Den. Mens de ældre Musikhistorikere (Kiesewetter, Fétis. Ambros osv.) ansaa den i 15. og 16. Aarh. blomstrende n. S. for at være det eneste sande Ophav til den som »Kontrapunkts betegnede imita-toriske Polyfont (se Kontrapunkt), elden ny Tids Forskere kommet under Vejr med, at denne Kompositionsstil allerede en Stund, før den nominelt tog sit Udgangspunkt fra Cambrai (Du-fa y), med Iver blev plejet af en nord-ital. Komponistskole (14. Aarh.), der som Modstykke til Pariserskolens »gamle Kunst« (Ars anliqua, s. d. og Discan-tus) opstillede en paa Imitationsprin-cippet baseret »ny Kunst« (Ars noua. s. d. og Imitation), der fra Italien hurtigt fandt Vej baade til Frankrig, Spanien, England og Nederlandene. Nederlænderne har saaledes ikke været Skaberne, men kun Fuldførerne af den Stilart, der før alene tilkendtes dem. Hvad der giver Nederlænderne deres Æresplads i Musikhistorien er 1) deres Udvikling af de saakaldte imitatoriske Kunststykker (Kanonkunsterne) til et Højdepunkt. 2) og deres Opfindelse af den saakaldte gennem-imiterendeA-cap-pella-Stil, der ved det 16. Aarh.s Slutning kulminerede hos den romerske Skoles ital. Stormestre med Palestrina (s. d.) i Spidsen.
Ældste Repræsentanter for den n. S. var Guillaume Dufau, Giles Binchois o. fl. (15. Aarh.) (s. d.). Imitationskun-sterne spillede hos denne Periodes Mestre endnu kun en underordnet Rolle;Satsen varhovedsageligl-stemmig og var konsekvent bygget op over en i en Mellemstemme anbragt Canius firmus (s. d.) (Canius firmus-Messen, se Messe). Først i den n. S.s 2den Periode (Okeghem, Obrecht o. fl.l bliver de saakaldte »nederlandske Kunststykker« til en Hovedsag (Krebsekanon, Spejlkanon. Proportionskanon m. m., se Kanon). Samtidig tages Canius firmus i Imitationens Tjeneste, idet den stykkes ud for at benyttes som Materiale til Dannelsen af kortere Temaer, der ét for ét optages til Gennemføring i Stemme efter Stemme (A-cappella-Stilen). Med A-cappella-Stilens Tilblivelse oprinder den n. S.s sidste og største Periode, der har sine Hovedrepræsentanter i Josquin de Près og Oiiando Lasso (s. d.). Nederlændernes langvarige Ex-perimentering med de kontrapunktiske Problemer er hos disse Mestre forbi, idet Traadene i det polyfone Stemme-fletværk nu er lagte saavidt til Rette, at Geniet kan lægge det ind under sin Vilje og tage det i Fantasiens Tjeneste. De nævnte Nederlændere betegner selvfølgelig kun Højdepunkterne i den Udvikling, der i 15. og 16. Aarh. i Nederlandene blev Kontrapunktiken til Del. Intet Land i Europa kan i denne Periode møde op med saa mange dygtige Komponister som Nederlandene. Den nederlandske Musiker og den nederlandske Musik var i 15 — 16. Aarh. overalt saa efterspurgt, at de betydelige Komponister, der ved samme Tid virkede i andre Lande (som f. Ex. i England John Dunstaple, Dufays samtidige, i Tyskland Ludvig Senft, Jos-quins samtidige, o. fl.) havde ondt ved at gøre sig gældende ved Siden af dem. Først i 16. Aarh. begynder Nederlændernes Stjerne lidt efter lidt at dale. Det bliver nu Italienerne (i den venetianske og romerske Skole), der i deres Sted en Tid lang fremfor alle andre Nationer tilkalder sig Offentlighedens Opmærksomhed.
Nedslag (fr. frappé) betegner det nedad rettede Slag, hvormed Dirigenten markerer den betonede Taktdel, se Taktslag, Thesis og Arsis.
Neefe, Christian' Gottlob, 1748— 98, tysk Komponist, opr. Jurist, samtidig Elev af J. A. Hiller; blev Dirigent ved rejsende Operaselskaber og kom til Bonn, hvor han 1782 blev »Hofmusikdirektør« og som Beethovens Lærer den, der teknisk og æstetisk havde mest Betydning blandt det unge Genis Lærere. N., en intelligent og oplyst Mand, var Musikskribent og forf. sin Selvbiografi, udg. al Einstein; komponerede Operaer, Sangspil, Melodrama »Sophonisbe«, Koncerter, og navnlig Sonater og Sange. Den fr. Invasion i Rhinlandene 1794 bragte N. i Nød; d. som Operadirigent i Dessau. (Biogr. af H. Lewy, 1902, og Irmgard Leux, 1925).
Neergaard, se Bruun de Neergaard.
Nef, Karl, f. 1873, schw. Musik-forf, studerede ved Leipzigs Konservat. og har siden 1900 doceret Musikhistorie ved Univers, i Basel; har udg. >Zur Geschichte d. deutschen Instrumentalmusik in d. 2. Hälfted. 17. Jahrh.«, »Die Musik im Kanton St. Gallen 1803 — 1 903«, »Einfûhrung in die Musikge-schichte«, »Sinfonie und Suite«, 1921, m. m.
Négligente (ital), Foredragsbetegn., flygtigt, uden Anstrengelse.
Neige, La, Opera af Auber, Paris 1823, Kbhvn. (»Sneen eller den nye Eginhard«) 1825.
Neiszer, Arthur, f. 1875, tysk Mu-sikforf., rejste flere Aar i Frankrig og Italien; foruden » Kleiner Operafûhrer« har han udg. mindre Biogr. af Yerdi, Massenet, Mahler, Goldmark o. fl.
Neidhardt von Reuenthal (Nithart), 12—13. Aarh., berømt tysk Digter og Sanger (Minnesanger), er mulig den ældste tyske Komponist, fra hvem Sange med Melodier er opbevarede. Melodierne til hans »Höfische Dorfpoesie« findes i et Haandskrift, som er gen-giveti v. d. Hagens »Minnesanger«,Bd. 4.
Neithardt, August Heinrich, 1793 — 1861, tysk Komponist, opr. Militærmusiker, 1843 Lærer for det da nystiftede Domkor i Berlin og bragte dette til en berømmelig Højde; skrev en Opera, en Mængde Militærmusik, Sonater, Mandskvartetter, Sange (»Ich bin ein Preusse«), etc. og udg. Fortsættelse af Commers (s. d.) Musica sacra.
Neitzel, Otto, f. 1852, tysk Komponist og Musikforf.; har som Pianist rejst med Pauline Lucca og Sarasate, Lærer i Strassburg, Moskwa og Köln; komponerede flere Operaer, en Klaverkoncert, Klaverstykker m. m.; men mest kendt som Forf. af en Saint-Saëns-Biografi, en Studie over Beethovens Symfon., samt en ofte opl. »Fuhrer durch die Oper der Gegenwart« (3Bd.).
Nejedly, Zdenek, f. 1878, czek. Musikforf; 1909 Prof. i Musikvidenskab ved Prags Univers. ; af hans mange Skrifter maa nævnes en bøhmisk Mu-sikhistor. i 3 Bd., »Smetanas Opera«, »Geschichte der czekischen Musik«, »Beethovens Streichquarlette« ; endvidere Biogr. af F. Smelana, Fibich, Forster og Mahler.
Nel, nella, nello, negli el. (foran en Vokal) neir (ital.) er en Forbindelse af Forholdsordet in (i) med Artiklen: il, la, lo, gli, Ex: nel (o: in il) tempo, o: i Takt, nell' organo, paa Orglet o. 1.
Nemecek, Emil, f. 1902, czek. Komponist, Elev af Prags Konservat., debut, allerede 11 Aar gi. som Operakomponist; har siden faaet et Par Operaer opført (navnlig »Dronningens Fejltagelse«, Prag 1922) samt skrevet Kor- og Kammermusik.
Nemeiske Lege er Navnet for den ene af de 4 store nationale Vædde-kampe, der med bestemte Mellemrum afholdtes i Oldgrækenland (o: de olympiske, pythiske, nemeiske og isthmiske). De n. L., der fejredes hvert 3dieAar, og sammen med Idrætsøvelser ogsaa gav Plads for musiske Væddekampe, afholdtes fra først af ved det store Zeus-Tempel i Nemea, hvor den ne-meiske Løve ifølge Sagnet blev dræbt af Herakles, men overflyttedes i 3. Aarh. til Argos.
Nenia (lat.), Sørge- el. Klagesang, der i Rom til Fløjteledsagelse udførtes ved Begravelser, enten af en af Gæsterne eller af et kvindeligt Medlem af den afdødes Familie. Personificeredes som en veklagende Gudinde, for hvem der i Rom rejstes en egen Helligdom. Schiller har digtet en saadan X. (»Aucn das Schöne muss sterben«), der er komponeret af Herman Göelz og af Brahms (Op. 82).
Neovi, Saïma, f. 1882, fmsk-dsk. Sangerinde (Sopran); Elev af Jul. Hey og Devilliers; debut. 1909 i Wurzburg, foretog derefter Koncertrejser i Tyskland, Østrig, England og Skandinavien; fra 1912 bosiddende i Kbhvn.
Neruda, bøhm. Musikerfamilie, hvis Medlemmer gennem flere Generationer havde udmærket sig som Violinister. Franz N., f. 1843 i Brunn, d. 1915 i Kbhvn., fremragende Cellist; gik tidligt med sin Fader Joseph X., 1807—75, og sin Søster Wilma N. paa Koncertrejser og kom til Kbhvn., hvor han 1864 ansattes i det kgl. Kapel, en Stilling han atter opgav 1876; stiftede 1868 »Kammermusikforeningen«, senere Neruda-Kvartetten og blev 1892 Niels W. Gades Efterfølg er som Dirigent i »Musikforeningen«, hvor han virkede med megen Dygtighed til sin Død; var tillige en udmærket og meget søgt Lærer i Klaverspil; optraadte jævnlig baade som Cellist og Dirigent saavel i Sthlm (»Musikföreningen«) som i England, hvor Søsteren havde vundet Fodfæste; fik 1874 Tilbud om Ansættelse i London, men følte sig saa stærkt knyttet til Danmark, at han
forblev her, hvor hans Betydning særlig for Kammermusikspillets Udvikling var meget stor; en Række værdifulde Kompositioner foreligger fra X.s Haand: Orkestersuiten s Fra Böhmerwald«, Sange, Kammermusik, Klaver- og Orgelmusik. — Wilma X., se Hallé.
Nerudakvartetten, dsk. Strygerensemble, der i 1870erne blev stiftet af Franz Neruda (s. d.) og bestod af Anton Svendsen(Primo-Violin),Xicolai Hansen, senere Holger Møller (Sekond-Violin), Chr. Petersen (Bratsch) og Franz Xe-ruda (Cello). Afholdt i en længere Aarrække regelmæssige Koncerter i Kbhvn., men gæstede ofte ogsaa de nordiske Xabolande, særl. Sverige.
Nessler, Victor, 1841—90, tysk Komponist, opr. Teolog, opgav Studierne for Musiken og fik 1864 en Opera opført i Strassburg; videre Uddannelse søgte N. i Leipzig, hvor han blev Syngemester ved Stadttheater og fik flere Operaer frem; blandt disse vandt nævnl. tre Berømmelse og opførtes rundt om i Tyskland: »Der Ratten-fanger von Hameln i, »Der wilde Jager« og navnl. »Der Trompeter von Säckingen« (efter Scheffels Digt), 1884, hvilken endog naaede udenfor Tyskland (1886 i Sthlm.); særl. det sidste Værk skaffede X. et stort Xavn i Tyskland, men hans Operaer, der er baseret paa iørefaldende folkelig, men banal, ofte sentimental og ordinær Melodiøsitet, holdt sig ikke længe; selv den en Gang fejrede »Trompetere høres nu næppe mere; X. skrev iøvrig folkelige Sange, Mandskvartetter og andre Korværker (deriblandt nogle humoristiske).
Nesvadba, Joseph, 1824—76, czek. Komponist, navnl. kendt og skattet for sine Sange og Korværker; Kapelmester ved Nationalteatret i Prag 1857, siden i Berlin og i Hamburg; d. som Hofkapelmester i Darmstadt.
Nesvera, Joseph, 1842—1914, czek. Komponist; Kirkekordirektør, senest i Olmûtz; produktiv Komponist af Messer, Operaer, Oratorium, Symfon., Klaver- og Violinstykker, Sange m. m.
Neubauer, Franz, 1760—95, bøhm. Musiker, fik 24 Aar gl. en Opera opført i Mùnchen, førte en omflakkende Tilværelse, indtil han i Buckeburg blev Christoph Fr. Bachs Sidemand og Efterfølger som Hofkapelmester; et stort Talent, der ødelagdes ved uordentlig Livsførelse (Symfon., Koncerter, Kvartetter, Trioer, Sonater m. m.).
Neukomm, Sigismund, 1778 —1858, østr. Komponist, Elev af Michael og Joseph Haydn, var 1806 i Sthlm., der-paa i Petersborg som Kapelmester, siden i Paris, hvor han komponerede et Requiem over Ludvig XVI; drog 1816 til Brasilien som Hofkapelmester og 1821 atter i Lissabon; fartede endnu meget rundt i Europa, ja endog til Algier: har komponeret en Mængde Oratorier og Kirkemusik, 10 Operaer, Symfon., Ouverturer og andre Orkesterværker, Kammermusik, Orgelmusik etc, : efterlod sig Esquisses biographiques, 1859.
Neumann, Angelo, 1838—1910, østr. Sanger og Impresario, var ansat ved forskellige tyske og østr. Scener (lyrisk Tenor), fra 1862—76 ved Wiens "Hofopera; 1876 — 82 Operadirektør i Leipzig; derefter Leder af det saak. »vandrende Wagnerteater«, der paa Turnéer, endog til Italien, bragte Wagners Værker og deribl. den hidtil kun i Bayreuth opførte «Nibelungens Ring« vidt omkring: sine sidste Aar var N. Direktør for det tyske Teater i Prag; forf. de teaterhistor. værdifulde : »Erinnerun-gen an R. Wagner«, 1907, overs, paa eng.
Neumark, Ignaz, f. 1888, polsk Musiker, spillede en Rolle i Kria.s Musikliv som Orkesterdirigent i Aarene 1917—22. Se Filharmoniske Selskab.
Neupert, Edmund. 1842—88, nsk. Pianist og Komponist, Elev af Faderen, den tyskfødte Musiker og Musikhandler Hermann N., senere af Kullak og Kiel i Berlin. E. N. optraadte allerede i 7-Aarsalderen ved Faderens offentlige Elevprøver, Da han 22 Aar gl. spillede i »Singakademie« i Berlin, vakte han den største Opmærksomhed. Han sammenlignedes der os senere
Edmund Neupert.
med Liszt og Rubinstein. Efter Koncertrejser var han et Par Aar Lærer ved Sternske Konservatorium i Berlin, fra 1868—80 ansat ved Konservat. i Kbhvn., et Aar Prof. ved Konservat. i Moskva. Sine sidste Leveaar virkede han i Boston og New York. Hans første Optræden i Norge efter fuldendteStudier fandt Sted 1866, men hverken da eller senere for-maaede han at slaa igennemhos det store Publikum. En stor Del af Pressen var ogsaa reserveret. Mænd som Kjerulf, Lindholm, Arnold og Lindeman ydede ham dog fra første Stund deres uforbeholdne Anerkendelse. N. er sikker-lig den største Pianist, Norge har fostret. Hans Spil er karakteriseret som »roligt, bredt og pragtfuldt«, dertil som »objektivt, frit for alt uvedkommende«. Man »mindes Rubinsteins Løveklo«, naar man hører ham. Om Pædagogen N. bruges i Samtiden de stærkeste Lovord; A. Hammerich siger (i »Kbhvn.s Musikkonservat. 1 867—92«) om ham, at han i en Aarrække paa-trykte Klaverspillet i Danmark sit Stempel. Det blev derfor et føleligt Tab for nsk. Musikliv, at hans energiske Bestræbelser for at skaffe sig fast Fod i Hjemlandet mislykkedes. Om N.s noble Karakter og Evne til at give Impulser findes mange Vidnesbyrd fra samtidige yngre Musikere, Johan Selmer o. a. — N.s Kompositioner udmærker sig ved teknisk Mesterskab, koncis Form og fin, stundom særpræget norsk, Stemning. De fleste er Etuder (»Oktav-«, »Koncert-«, »Poetiske Etuder«), deriblandt instruktive Exercises préparatoires, Trille- og Tremoloøvelser m.m., som alle den Dag i Dag hævder deres Plads. Endvidere kan nævnes »Norsk Ballade«, »Miniaturer«, Romancer, Barcaroler, Sørgemarch over Nikolai Rubinstein, og den af alle Nordmænd kendte dybe og skønne »Resignation«, hvortil Bjørnson skrev Digtet »S\rng mig hjem«. (Litt.: Nord. Musiktidende 1881 og 1888; Svensk Musiktidning 1888, J. Arbo i »Norges Musikhistorie«).
Nevada, Emma, f. 1862, amer. Sangerinde, Elev af Fru Marchesi i Wien, debut. 1880 i London, optraadte paa ital. Scener og fra 1883 paa Opéra-comiqae i Paris; har paa talr. Turnéer (1894 til Skandinavien) vundet anerkendt Navn som Opera- og Ora-toriesangerinde. — Hendes Datter Mignon N., f. i Paris, er en anset Operasangerinde, der er optraadt i Italien, Portugal, Belgien og paa Opéra-comi-que i Paris.
Newman, Ernst, f. 1868, eng. Mu-sikforf., studerede Musik i Birmingham, Kritiker dér og siden i London (Sunday, Times m. fl.); en af de mest ansete og produktive moderne eng. Musikforf. : Gluck and the Opera. Wagner (The Music of the Masters). Elgar, Rich. Strauss og navnlig Hugo Wolf, endvidere Wagner as Man and Artist, The Piano-Plager and ils Music, A Music-Critics Holyday m. in.
Newmarch, Rosa, eng. Musikforf.; besøgte Rusland i 1 897 og senere og har skrevet The Russian Opera, 1914 (overs. p. fr.), og The Russian Arts, 1916, foruden talr. Tidsskrift- og Lexikonart. om russ. Musik; forøvrig navnl. >Henry Wood« (en Monografi) og forsk. Oversættelser.
Ney, Elly, f. 1882, tysk Klaver-spillerinde, Elev bl. a. af Leschetizky og Sauer, lever i Köln, gift med den hollandske Violinist Willy van Hoogslra-len (ogsaa Dirigent i New York); en af de ypperste nulevende Klaverspil-lerinder baade i Henseende til Teknik og Foredrag, foretog talr. Kunstrejser, 1919 til Kbhvn.
Nibelungens Ring, Musikdrama (Trilogi) af Rich. Wagner, se Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Ragnarok. Første samlede Opførelse Bayreuth 1876, Kbhvn. 1909.
Nichelmann, Christoph, 1717—62, tysk Musiker, bekendt som Joh. Seb. Bachs Elev og Cembalist hos Kong Friedrich II af Preussen; forf. >Die Mélodie nach ihrem Wesen etc.«, 1755, og komponerede — dog uden Originalitet — navnlig Sange og Klaverværker (Koncerter og Sonater).
Nicholl, Horace Wadham, f. 1848, eng.-amer. Komponist; Organist flere Steder i England, tog 1878 Ophold i New York; har komponeret en Oralo-rie-Tetralogi (Adam, Abraham, Isaac, Jacob), flere Korværker, Symfon. og andre Orkesterarbejder, Klaverkoncert, Kammermusik etc, der alle omtales som værdifulde Arbejder, men som er forblevet næsten ukendte i Europa.
Nicholson, Sidney, f. 1875, eng. Orgelspiller, fra 1918 Organist og Kor-mester ved Westminster Abbey, hvor han har »hævdet en høj Musiker-Standard og den reneste eng. Tradition«; har komponeret Kirkemusik, Kantaten »1914«, Børne-Kantater, British Songs for British Bo y s m. m.
Nicodé, Jean Louis, 1853 — 1919, tysk Komponist, Elev bl. a. af Kullak; 1878 Klaverlærer ved Leipzigs Kon-servat, 1885—88 Leder af de filharmoniske Koncerter i Dresden, grundede dér 1893 »Nicodé-Koncerterne« og 1896 »Nicodé-KoreL; ; har komponeret symfon. Digtninge: > Maria Stuart«, »Die Jagd nach dem Gluck« og »Gloria«, Symfon. med Kor, Solo og Orgel, et Requiem og andre Korkompositioner etc. (Biogr. af Th. Schäfer).
Nicolai, Otto, 1810—49, tysk Komponist, forlod 16 Aar gi. et ulykkeligt Hjem og blev ved fremmed Hjælp uddannet i Berlin hos B. Klein og Zellcr; som Organist ved det tyske Gesandtskab i Rom (1833) fik han Baini til Lærer; skrev i gængs Italienerstil flere Operaer, der gjorde Lykke, og af hvilke fremhæves II templario og II proscritto, der begge bl. a. ogsaa opførtes i Wien; her blev N. Hofkapelmester 1841 og grundede de endnu bestaacnde >phil-harmoniske Koncerter«; 1847 kaldtes
Otto Nicolai
N. til Berlin af Friedrich Wilhelm IV, hvem han havde tilegnet en Messe, og her fremkom hans berømtesteOpera-værk: >Die lustigen Weiber in Windsor«, 1849 (2 Maaneder før den brystsyge N.s Død); denne af Humor, Livsglæde og Gratie sprudlende Opera (hvis Ouverture er verdenskendt) er endnu levedygtig; ital. Melodiøsitet og Sangbarhed har herinrigaaet den gunstigste Forening med tysk Gemyt og Grundighed (opførtes 1867 i Kbhvn., 1919 i Kria.); iøvrig skrev N. Symfon., kirkelige Værker, Kammermusik, den endnu spillede Ouverture »Ein' feste Burg« og forf. Smaaskrifter om Musik (»Gesammelte Aufsätze* udg. af G. Kruse). (Biogr. af H. Mendel og G. R. Kruse, 1911, jfr. B. Schröder: >0. N.s Tagebûcher etc.« 1892).
Nicolo kaldes ofte Tenoren i Bom-harternes el. Pommernes Slægt, o : den Gruppe af Børbladinstr. (s. d.) af hvilken baade Oboen og Fagotten er frem-gaaet.
Niecks, Frederick, 1845 —1924, tyskeng. Musikforf., var uddannet som Violinist bl. a. af Auer og studerede tillige (i Fødebyen Dusseldorf; Klaverspil og Komposition; fulgte Alex. Mac-kenzie til Edinburgh som Kvartet-spiller og blev dér, mere og mere helligende sig litterær Virksomhed; 1891 —1914 Prof. ved Edinburgh-Univers., gav aarlige histor. Koncerter: N.s Hovedværk er Fr. Chopin as a Man and Musician (2 Bd. overs. p. tysk), desuden Programm Music in the last 4 Centuries, Concise Dictionary of Musical Termes m, m.
Niedermeyer, Louis, 1802—61, fr. Komponist. Elev bl. a. af Moscheles; fra 1823 i Paris, hvor han genoplivede den af Choron 'oprettede Kirkemusikskole; han komponerede flere Operaer, som dog ikke gjorde Lykke, endvidere Messer, Motetter o. a. kirkelige Arbejder (bl. a. den saakaldte Stradellas Kirkearie['?j), Orgel- og Klavermusik etc.; udg. en Méthode d'accompagnement du plain chant (1855) og Accompagnement pour orgue des offices de F église (1861).
Nielsen, Arnold, f. 1873, dsk. Komponist, Elev af Johan Svendsen og G. Matthison-Hansen; har komponeret talr. Solosange, Koncertstykke for Orkester To be or not to be, Kammermusik m. m. ; synes efterhaanden mere og mere at være gaaet over til praktisk Virksomhed.
Nielsen, Carl Acgust, f. 9. Juni 1865 i Nørre Lyndelse (Fyen), dsk. Komponist; hans Fader, en Landsbymusikant, var hans første Lærer (Violin), og han blev ansat ved Militærmusi-ken i Odense; allerede her begyndte han at komponere, og da Gade havde faaet Interesse for ham, kom han ind i Kbhvn.s Musikkonservat. ; han fik her foruden Gade navnlig Tofte og Rosenhoff til Lærere. X. forblev nu i Kbhvn. (men har, bl. a. paa det Ancker-ske Legat, foretaget talr. Studie- og Koncertrejser til Udlandet): kom ind i det kgl. Kapel, som han dog forlod igen 1905, blev 1908 Operakapelmester, men trak sig tilbage fra denne Stilling 1914; det Hg. Aarblevhan dels Dirigent i »Musikforeningen«, dels Medlem af d. kgl. dsk. Musikkonservat.s Bestyrelse (en kortere Tid Lærer i Teori) ; disse Stillinger beklæder N. endnu; ogsaa paa andre Maader indtager han en fremskudt Stilling i dsk. Musikliv og er blevet' hædret og udmærket saa-vel fra fremmed som fra hjemlig Side, bl. a. oppebærer han, fra 1926, en
Carl Nielsen.
højere statslig Kunstnerunderstøttelse end nogen anden før ham. — N.s Betydning ligger hovedsagelig i hans omfattende Kompositionsgerning; han har navnlig skrevet Instrumentalmusik — 6 Symfon., deraf 4 med Titler (»De fire Temperamenter«. »Sinfonia espan-siva« — med Anvendelse af Menneskestemmer —, »Det Uudslukkelige« og »Sinfonia simplice«), symfon. Suite, Orkesterstykker som »En Sagadrøm« og »Pan og Syrinx«, Ouverturen »Helios«, Violinkoncert, Aladdin-Suite (af Teatermusik til det kgl. Teaters Opførelse af Oehlenschlägers Værk;, en Række Kammermusikværker (Stryge-og Blæserkvintet, flere Strygekvartetter, Violinsonater og Violinsoloer), Klavermusik (symfon. Suite, Chaconne, den saak. Luciferiske Suite, Tema med Variationer m. m.) — desuden Operaerne »Saul og David«, 1902, og »Maskarade«, 1906, samt yderligere Teater-Musik til »Snefrid«, »Tove«, »Hagbart og Signe«, »Moderen« m. fl., Korværkerne Hgmnus amoris, »Søvnen« og »Fyensk Foraar«, flere Kantater (navnl. til Universitets-fest), talr. Sange, derunder de viseformede verdslige og aandelige (til Dels til velkendte, før komponerede Texter), der navnl. har bragt hans Navn vidt ud i Folket. N., den mest fremstaa-ende Personlighed i nutidig dsk. Musik, og gennem de sidste Aartier Lærer og Fører for de yngre Musikere, har delvis nedlagt sine musikalske Anskuelser og Idéer i Skriftet »Levende Musik«. — N.s originale og mandige Kunstnerskikkelse staar selvstændig uden Tilslutning til nogen bestemt Retning eller Skole; med Front imod Romantiken i Musiken sympatiserer han lige saa meget med den klassiske og endnu ældre Musik som med de nyeste Bevægelser, men trods alt er hans nøje Forbindelse med dsk. (nordisk) Musik, Sind og Følemaade let kendelig saavel i de større som, maaske endnu mere, i de mindre Arbejder, uden dog nogensinde at komme til Udtryk paa traditionel Vis. Nielsen, Emil, f. 1877, nsk. Barytonsanger og Mandsangsdirigent. Uddannet som Sanger, væsentlig i Dresden og Munchen. Ansat ved Operaen i Wiirzburg 1903—04. Har optraadt i Operaer i Kria., givet egne Koncerter og medvirket som Solist ved talrige Opførelser af større Korværker. Anset Kordirigent (Den norske Studentersangforening siden 1918, Frimurernes Sangf. m. fl.).
Nielsen, Hakon Grûner, f. 1881, dsk. Folkemindeforsker, i musikalsk Henseende uddannet som Organist, fra 1906 Arkivar ved Dansk Folkemindesamling (Kgl. Bibliotek); har indsamlet Folkemusik i Danmark og paa Færøerne og udg. »Vore ældste Folkedanse«, 1917, »Folkelig Vals«, 1920, »Færøske Melodier til dsk. Kæmpeviser« (paa Grundlag af Hj. Thurens (s. d.) efterladte Manuskript), 1923, m. fl. mindre Afhandlinger.
Nielsen, Hans, —1624, dsk. Musiker, Medlem af Christian IV.s Kapel ^Sanger), muligvis f. i Roskilde, blev paa Kongens Foranstaltning sorti ung sendt til Studieophold hos G. Gabrieli (s. d.) i Venezia ; her udg. han under det italieniserede Navn Giovanni Fon-teio to (siden forsvundne) Samlinger Madrigaler; hjemkommen blev han ansat i Hofkapellet, uddannede sig senere i Tyskland som Lutspiller (og ved Univers, i Heidelberg); 1623—24 var han Vicekapelmester ved Hoffet; Enkeltheder vedrør, hans Liv kendes ikke; af hans Kompositioner existerer kun faa Fragmenter.
Nielsen, Hans, 1840—74, nsk. Cellist, højt begavet Musiker. Elev bl. a. af Griitzmacher, Dresden, som flere Aar efter N.s Død betegnede ham som det største Cellotalent, han havde haft som Elev. Ogsaa fremragende Kammermusiker.
Nielsen, Ludolf, f. 1876, dsk. Komponist; Elev af Vald. Tofte (Violin), Alb. Orth og J. D. Bondesen (Teori); Bratschist i Joach. Andersens Orkester og i »Bjørvig-Kvartetten«, har desfor uden dyrket Viola d'amore; besøgte med det Anckerske Legat. 1907, Tyskland, Østrig og Italien; har baade kvalitativt og kvantitativt udfoldet en betydelig Virksomhed som Komponist: 3 Symfon., Suiten »Fra Bjergene«, symfon. Digtninge, Korværker (»Ba-belstaarnet«), Kammermusik og Sange samt Operaerne Isbella (kgl. Tealer 1915), og de uopførte Lola og Uhret samt Balletten »Lakshmi« (kgl. Teater 1924).
Nielsen, Thorvald, f. 1891, dsk. Violinist, ansat i det kgl. Kapel 1914, Primarius i den af ham stiftede »Thorvald Nielsen-Kvartet«, der debut. 1924; ogsaa Solo-Koncertspiller.
Niemann, Albert, 1831—1917, tysk Sanger, opr. Skuespiller i andet Plan og Korist. uddannet (som Tenorist) af Daprez i Paris; efter forsk. Ansættelser blev han 1866 første Tenor ved Berlins Opera (til 1889); hans pragtfulde Skikkelse og mægtige »Helte«-Tenor gjorde ham til en yndet og fortrinlig Udfører af Partier som Tann-häuser, Siegmund, Tristan, Faust, Florestan o. m. fl. ; gift med Skuespillerinden Hedwig Raabe. (Biogr. af R. Sternfeld).
Niemann, Walter, f. 1876, tysk Musiker og Forf., Søn af Pædagog og Klaverkomponist Rudolph N., 1838— 98, studerede hos sin Fader og ved Leipzigs Konservat., debut, som musikhistorisk Forf. 1901 og skrev en Række Arbejder, særl. vedrør. Klavermusiken: »Musik und Musiker des 19. Jahrh.s«, »Das Klavierbuch«, »Taschenlexikon fur Klavierspieler« (fl. OpL), »Die nor-dische Klaviermusik«, »Die Virginalmusik, Meister des Klaviers« (talr. OpL), endvidere »Die Musik Skandinaviens«, »Grieg« (med G. Schjelderup), »Die Musik der Gegenwart« (talr. OpL), »Jean Sibelius« og »Brahms«, 1920; ved Siden deraf anerkendt Klaverkomponist, nærmest i Brahms-paavirket impressionistisk Stil: » Pastellbilder -, »Meissner Porzellan«, »Bunte Blatter«, »Reisebilder«, Suiter, Sonater, »Hol-steinische Idyllen«, »Schwarzwald-Idyllen«, »Romantische Miniaturen nach J. P. Jacobsen u. Storm i, »DerOrchi-deengarten« etc., for Strygeorkester »Anakreon«. N., der i sine Skrifter og Kompositioner viser megen nordisk Interesse og Affinitet, har endvidere genudg. Ph. Em. Bachs »Versuch uber die wahre Art, das Klavier zu spie-ien« og adsk. gi. Musik; lever i Leipzig — en Aarrække »Leipzigs Neueste Nachrichtens« Musikanmelder.
Nietzsche, Friedrich, 1844—1900, den berømte tyske Filosof, var meget musikinteresseret, praktisk og teoret. uddannet og Komponist af Sange, Klaverstykker f. 2 og 4 Hd., Korværket »Hymnus an das Leben« m. m.; mest bekendt er hans Forhold til Rich. Wagner, til hvem han opr. sluttede sig begejstret (»Geburt der Tragoedie aus dem Geiste d. Musik« og >Rich. Wagner in Bayreuth«) for siden paa opsigtvækkende Maade at bryde med ham (»Der Fall Wagner«, 1888. »N. contra Wagner'); N. levede i Schweiz (Prof. i Basel) og i Italien; fra 1889 aandelig nedbrudt.
Niewiadowski, Stanilaw, f. 1859, polsk Komponist. Musikkritiker i Warszawa; i sit Hjemland meget populær som Komponist (i mindre Former), særlig af Sange og Klaverstykker.
Niggli, Arxold, f. 1843, schw. Mu-sikforf. ; var Medarbejder (og en Tid Redaktør) ved forsk. Musiktidsskrifter, udg. mindre Biografier af Chopin, Schubert, Paganini, Meyerbeer m. fl. (» Wal-dersee-Sammlung«) og af »Adolph Jensen« i »Berûhmtè Musiker«. — Hans Søn, Friedrich N., f. 1875, Komponist og Pianist, Musiklærer i Leipzig, har komponeret Klaverstykker, Sange, Mandskor, Kammermusik m. m.
Nikisch, Arthur, 1855—1922, ungarsk Musiker, uddannet, navnl. som Violinist (Elev af Hellmesberger), ved Wiens Konservat.; allerede 1878 anden Kapelmester ved Leipzigs »Stadtthea-ter«, 1882 første Kapelmester; derefter Koncertdirigent i Boston og Operakapelmester i Buda-Pest, 1895 til sin Død Kapelmester ved Leipzigs »Ge-wandhaus«-Koncerter; foretog herfra talr. Kunstrejser med ;>Berliner-Phil-harmonikerne<; til Paris, Schweiz, Skan-
Arthur Nlklseh.
navien (Kbhvn. 1920) og selvstændig i Tyskland og til Petersborg; en Aarrække Direktør for Konser-vat. i Leipzig. N. var en af Tidens første Orkesterdirigenter, lige fremragende i Henseende til teknisk Udarbejdelse af de opførte Værker som til Storstilethed og Passion i Fortolkningen; var opr. særlig ypperlig som Dirigent af mere moderne Mestres Værker (R. Wagner, Tchaikofsky) men efterhaanden og-saa en fortrinlig Dirigent af klassisk Musik (Beethoven, Brahms): er om-end i beskedent Omfang fremtraadt som Komponist (Symfon., Orkesterfantasi, Strygekvartet o. m.). — Hans Hustru Amélie N. f. Heuszner, Operasangerinde, har komponeret et Par Operetter —, hans Søn Mit.ta X., f. 1899, er allerede en kendt Pianist. Elev af Leipzigs,Konservat (Pembaur). (Biogr. af N. af F. Pfohl, E. Segnitz, Å. Dette). Nilsson, Christina, 1843—1921, sv. Sangerinde, var bondefødt, tidlig mu-sikbegavet og lærte sig selv Violinspil ; med forsk. Understøttelse uddannedes hun i Sangbog Musik af Adelaide Leu-husen og Fr. Berwald, optraadte i nogle Provinsbyer og 1860 i Sthlm.; modtog et kgl. Stipendium; studerede i Paris hos Masset og Wartel og debut, paa Théâtre lyrique 1864 (som La Traviata); siden optraadte hun i London paa Her Majeslys Theatre og i Koncertsalen (ved Musikfest i Birmingham som Oratoriesangerinde); 1868 var hendes Debut paa den Store Opera i Paris (Ofelia i A. Thomas' »Hamlet«) og herfra kan hendes Verdensry dateres ; sang nu skiftevis i Paris og London indtil en stor og glimrende Turné i Amerika, 1870—71, der fulgtes af Optræden bl. a. i Rusland og 1873 —74 af en ny arner. Turné; først 1876 sang hun igen i Sverige (Sthlm.s Opera) og fejredes som forhen Jenny Lind. Endnu optraadte X., der ved Ægteskab (1887) blev Grevinde af Casa Miranda, paa Opera og i Koncertsal i London, Paris, Spanien, Østrig, Rusland og Amerika, indtil hun 1891 i London tog Afsked med Publikum ved en Koncertoptræden. Sine senere Aar tilbragte hun dels ved Rivieraen eller i Paris, dels i sit Hjemland, hvor hun døde. En Del af sin anselige Formue anvendte hun til Fordel for sv. Musik og Musikliv. - X.s Stemme var usædvanlig omfangsrig, meget bøjelig og egal, toneskøn, men ikke særdeles stor og kraftig; hendes Ævner baade i musikalsk og dramat. Henseende var fremragende, men hun ejede ikke Jenny Linds ejendommelige og betagende Personlighed. P'orskellen mellem disse to, Sveriges berøm-testeSangerinder i nyere Tid karakteriseres saa-ledes, at Jenny Lind betegner Kunstopfattelsen omkr. 1840, X. den omkr. 1860: îjenny Lind hørte til de intuitive, som uden Reflektion . . . altid finder det rette Udtryk, medens X. først gennem Reflektion og Studium kunde naa den sande og klare Fremstilling!. Som X.s bedste Partier nævnes Mignon, Margaretha, Elsa, Donna Elvira, Grevinden (»Figaros Bryllup«). (Biogr.: G. de Charnacé i Les étoiles du chant, 1869, Tob. Xorlind).
Nin, Joachim, f. 1859 paa Kuba, af sp. Herkomst; Elev bl. a. af Moscheles og d'Indy; foretog som Pianist flere Koncertrejser i Europa ; 1906—08 Lærer ved Schola cantorum i Paris; har skrevet en Opera L'autre og udg. et Bind musikalske Aforismer Pour l'art 1909.
Ni Ottendedels Takt, tredelt Taktart, afledet af tre Fjerdedelstakt, se Taktarier.
Christina Nilsson.
Nisard, Théodore (Pseudonym for Abbed Th. Normand), 1812—87, belg.-fr. Musikforf.; uddannet som Cellist; 1842 Kapelmester ved St. Germain i Paris, en Stilling han snart opgav for at hellige sig Forfattervirksomhed; af hans Arbejder maa nævnes Manuel des organistes de la campagne, Le bon Ménestrel, en Række Skrifter vedr. gregoriansk Sang, Monografier over Odo fra Clugny, Palestrina, Lully, Rameau ni. fl.
Nissen, Erika Lie, 1845—1903, nsk. Pianistinde. Studerede først under sin Søster, den senere vidt kendte Lærerinde Ida Lie, under Halfdan Kjerulf i Kria., Kullak i Berlin, senere i Paris. Talrige Koncerter i de nordiske Lande, i Tyskland, Holland, Frankrig, England og Schweiz. Vandt stort Ry som aandfuld Tolker, særl. af Beethoven, Schumann, Chopin og norske Komponister. Højt anset som Pædagog
Nissen, Georg Nikolaus v., 1765 — 1826, dsk. Statsraad; var ved Gesandtskabet i Wien, da Mozart døde, hjalp hans Enke med at samle og ordne M.s Efterladenskaber og ægtede hende; flyttede 1810 til Kbhvn., hvor han døde inden Udgivelsen af »Biographie W. A. Mozarts nach Originalbriefe etc.« (2 Opl. 1849), der afsluttedes af Mozarts Enke, den første større Livs-skildring af Mozart og endnu af delvis Interesse.
Nissen, Helge, f. 1871, dsk. Operasanger (Baryton), debut. 1897 som Mefistofeles i sFaust«; hans smukke Stemme, musikalske Sans og sceniske Fremstillingsevne bragte ham hurtig frem i første Række, og han har en lang Aarrække været en af de bærende
Erika Lie Nissen,
Kræfter ved Operaen; har ogsaa deltaget meget i Koncertlivet; op-traadtesomHans Sachs paa Covent Garden 1909; har tillige virket som Opera-Sceneinstruktør.
Nissen, Karl, 1879—1920. talentfuld nsk. Pianist og Dirigent, Elev af sin Moder Erika N., Kria. og Busoni, Berlin. Debut, i Kria. 1897 ved en af sin Moders Koncerter. Gjorde talrige Koncertrejser omkring i Skandinavien og koncerterede i mange af Europas større Byer, særl. i Tyskland. Dirigent i Cæcilia-foreningen i Kria. fra 1911 til sin Død, i Musikforeningen 1913—18, i Handelsstandens Sangforening fra 1919.
Nissen-Saloman, Henriette, 1819 — 79, sv. Sangerinde; vakte allerede som Barn Opmærksomhed: uddannet-af Af. Garcia; debut. 1842 i Norma, foretog Koncertrejser i Skandinavien, Tv-skland og Italien, et Aar ved Operaen i Petersborg, derpaa atter i Italien, 1848 i London, kom endda til Sibirien, overalt tiljublet p. Gr. af sin skønne Stemme. Ægtede 1850 den danskfødte Komponist Siegfried Saloman; Sanglærerinde ved Konservat. i Petersborg til sin Død.
Nitouche (»Mamzell Nitoucheä) Operette af Hervé, Paris 1883, Kbhvn. 1884, Kria. 1888.
Noatzsch, Richard, f. 1869, tysk Klaverpædagog, Elev af Dresdens Konservat., udg. navnl. :Formenlehre der Klaviermusik« og ;>Zur Geschichte des Klaviers«.
Nobile (ital.), Foredragsbetegn. ædelt.
Nocturne (fr.; ital. Nottarno), Natstykke. 1) I Nutiden det specielle Navn for en af de kortfattede Klaverformer, der i saa stort Antal kom i Mode i Romantikens Tidsalder: En sværmerisk anlagt Melodi er her indlagt i et luftigt Rankeværk af Koloraturer, men nogen bestemt Form fastholdes ikke. Opfinder af denne Klavergenre var John Field (s. d.), hvis sentimentale N.r i sin Tid blev spillet overalt, men nu helt er glemt for den baade m. H. t. Indhold og Behandling langt rigere Chopin'ske N. — 2) Som N. benævntes tidligere af og til ogsaa en- og flerstemmige Sange af lignende sværmerisk Natur og 3) serenadelignende Kompositioner for Blæse- el. Stryge-instr. — 4) Ang. Laudes nocturnae se Horer.
Nodelinier og Nodenøgler, se Linier og Nøgler.
Noder (af lat. nota, Tegn) er det gængse Udtryk for 1) Tonetegn. Ordet findes i nævnte Betydning (paa Latin) allerede henholdsvis i 2. og 5. Aarh. e. Kr. af Fabius Quintilianus og Boe-tius anvendt paa den græske Toneskrift (se Grækenlands Musik i Oldtiden 3 e). Siden gik Navnet over paa Neume-skriften (Nota romand) (s. d.), og efter Liniernes Opfindelse paa Koral- og Mensuraln., o: den Toneskrift, af hvilken den moderne Nodeskrift er frem-gaaet, se Koral- og Mensuralnoder samt Toneskrift. — 2) En Nodebog el. et Musikhæfte, af ukultiverede Musikdyr-kende ofte fejlagtigt betegnet som »en Nodec
Noderman, Preben, f. 1867, dsk.-sv. Komponist (f. i Hjørring); Elev af bl. a. Otto Malling ; studerede ved Univers, i Lund, 1899 Organist ved St. Petri Kirke i Malmø, 1903 ved Domkirken i Lund; foruden en Del forsk. Musik, til Dels til Kirkebrug, har han skrevet en Opera Kong Magnus (Hamburg 1898), en Operette Prins Incognito (Kbhvn. 1909); samt Af handlinger om :<Orpheus<:. sv. Hymnologi etc.
Nodetryk. Da først Bogtrykket var opfundet, stod Nodetrykkets Opfindelse nær for Døren. Begyndelsen gjordes med Messebøgerne, hvor man først lod sig nøje med kun at trykke Linierne; Noderne (Koralnoder) blev skrevne. Det første Exempel, hvor baade Linier og Noder er trykte, er et Missale Roma-num, der 1476 blev trykt i Bom af Ulrich Hahn (Udalricus Gallus) og blev fremstillet ved Hjælp af Dobbelttryk, d. v. s. Linierne tryktes først, og bagefter Noderne. Samme Fremgangs-maade anvendtes 1481 af Jörg Reijser i Wûrzburg, af Oct. Scotus i Venezia o. fl. Til Fremstilling af kortere Mu-sikexempler i teoretiske Værker anvendtes ved samme Tid ogsaa Trætavle-trykket, hvor Noderne blev udskaarne i Belief og derefter blev trykte ved Hjælp af Bogtrykkerpressen.
Den første, der forsøgte at trykke Mensuralnoder med bevægelige Typer, var Oltavio Petrucci (s. d.) (1ste Værk 1501), der ligesom hans Forgængere anvendte Dobbelttrykket, men hvis Tryk blev udført med en saadan Akkuratesse, og hvis Typer var af saa sirlig Form, at kun én af hans Efterfølgere, nemlig Peter Schöffer i Mainz, i saa Henseende kan sidestilles med ham. Enkelttrykket (o: Noder og Linier i én Type) blev 1525 opfundet af Franskmanden Pierre Haullin og blev med Held først benyttet af det store Pariser-Firma Altaignant og senere af Bal-lard.
I sidste Fjerdedel af 16. Aarh. optoges paany Pladetrykket ved Anvendelsen af Kobberstik for Orgel og Klavermusik (Simon Verovia i Rom). Siden da gaar Plade- og Typetryk jævnsides. Pladetrykket blev baade fuldkommengjort og gjort billigere ved Opfindelsen af Redskaber, der gjorde det muligt at fremstille Nodehovederne i ensartet Størrelse; og med Indførelse af Tin- og Zinkstikket gik man siden endnu videre ved at slaa Noderne ind med Stempler (1730 Englænderne Cluer og Welsh). Ogsaa Typetrykket blev 1755 yderligere forbedret ved Imanuel Breit-kopfs Opfindelse af Typer, der kunde tages fra hinanden, saaledes at f. Ex. Nodehoved, Nodestang og Nodefane hos en Ottendedels Node hver blev fremstillet af sin Type og ogsaa Liniedelene kunde tilsættes for sig. Nu anvendes Typetrykket i Hovedsagen kun til Nodeexempler i Bogtryk, hvorimod Musikalier som oftest graveres (stikkes)
AF KODESKRIFTENS UDVIKLING
i Zinkplader for derfra at overføres paa Sten og trykkes (Stentryk el. Litografi), Meget brugt er ogsaa Autogra-fien, hvor Noderne med litografisk Blæk skrives paa Papir og derfra direkte overføres paa Stenen, fra hvilken Aftrykkene da trækkes af. (Litt. : Chrysandel : nAbriss einer Geschichte des Musikdrucksvom 15. bis 19. Jahrh.« (Allg. Musik-Zeitung 1879); A. TMrling: »Der Musikdruck mit beweglichen Metalltypen im 16. Jahrh.<; (Vierteljahrs-schr. fur Musikwissensch. VIII 1892); Riemann: »Notenschrift und Xoten-druck« (1896) m. m.).
Nodeskrivemaskine, se Melograf.
Nodesystem el. Liniesystem, se Linier og Nøgler.
Nodetegn, se Noder og Toneskrift.
Noëls (fr.), folkelige Julesange, der fra gi. Tid har holdt sig i Yndest i Frankrig. Sidestykker til dem er de folkelige Julesalmer med delvis latinsk Text, der i Middelalderen baade i Tyskland og i de nordiske Lande opr. anvendtes ved den kat. Gudstjeneste, men efter Reformationen endnu en Tid lang levede videre i den protestantiske Kirke (Ex. Puer natus in Betlehem, In dulci jubilo, Resonet in landibus o. fl., se Koral 2). Om de franske folkelige N. se J. Tiersot, Histoire de la chanson populaire (Paris 1889).
Nohl, Ludwig, 1831—85, tysk Musikforf., Univers.docent i Heidelberg, fra 1875 tillige ved Polyteknikum i Karlsruhe; varm Tilhænger af Liszt og Wagner, i Lys af dennes Værker og Skrifter opfattede han (noget ensidig) de musikhistor. Foreteelser, som han behandlede i en righoldig (ordrig og ujævn) Produktion ; hans Hovedværker er en Beethoven-Biografi i 3 Bd. samt Udg. af Beethovens og af Mozarts Breve; iøvrig en Mozartbiografi, >Beethoven nach den Schilderungen seiner Zeitgenossen«, »Gluck und Wagner«, k Das moderne Musikdrama«, »Mu-sikerbriefe« (fl. Opl.), en Række smaa Musikerbiografier for Reclams Bibliotek m. m.
Noire (fr., sort), det franske Navn for en Fjerdedelsnode (Halvnoden hedder paa fr. Blanche, Helnoden Ronde, Ottendedelen Croche, Sextendedelen Double Croche, To og Tredivtedelen Triple Croche).
Nolthenius, Hugo, f. 1848, holl. Komponist og Musikforf., Dirigent af Studentersangforeningen og Wagnerforeningen i Utrecht, Musikkritiker; komponerede scenisk Musik og Sange og forf. »Bayreuth«, »Mengelberg« mm. og overs. Skrifter vedr. R. Wagner, for hvis Kunst N. var Forkæmper.
Non (ital.), ikke. Ex. non legalo, non molto, non troppo.
None, den diatoniske Skalas 9ende Tone, d. e. Sekundens Oktav, se Interval.
Nonet, Komposition for 9 Instr. el. 9 Sangstemmer.
Nordberger, Carl, f. 1885, sv. Violinist, Elev af Konservat. i Sthlm., af Aner og Sevcik ; har givet talr. Koncerter i Skandinavien, Østrig og Czeko-slovakiet; Musikkritiker og Impresario i Sthlm.; har komponeret nogen Violinmusik (»Sv. Danser«, Airs russesetc).
Nordblom, Johan Erik, 1788—1848, sv. Musiker, Elev af Häffner; Sanglærer ved Musikaliska Akademien i Sthlm. 1824, Musikdirektør ved Univers, i Upsala 1833, og Domorganist; oprettede et Sanginstitut i Sthlm. 1846; har komponeret en Del Korsange, af kvilke mange endnu er i Yndest, endvidere en Sangskole i 3 Dele.
Nordgren, Ellen, se Gulbranson.
Nordica, Lillian (egl. Norton), 1859 —1914, amer. Sangerinde; uddannet af Giovanni i Milano; debut. 1879, derefter engageret ved Operaerne i Petersborg og Paris og Covent Garden; sang 1894 >Elsa< i Bayreuth; foretog flere store Koncertrejser.
Nordquist, Conrad, 1840—1920, sv. Musiker, Elev af Musikakademiet i Sthlm., 1864 Militærmusikdirigent, efter Studieophold i Dresden og Paris 1875
Richard Nordraak.
Organist ved Storkyrkan i Sthlm., knyttedes til Operaen 1876 opr. som Kor-syngemester, fra 1885 som 1. Kapel-mestermedTitel Hofkapelmester; denne Stilling beklædte han med en Afbrydelse 1892—97 indtil 1908; Operaens Chef 1888—92; hans Kompositioner for Orkester er hovedsagelig Lejlig-hedsarbejder, Sørgemusik o. 1.
Nordraak, Rikard, 1842—66, nsk. Komponist. Oprindelig bestemtes han for Handelen og sendtes derfor til et Akademi i Kbhvn. Men hans musi-kalskelnteresser tog ham snart helt fangen, og efter nogen Tids Studier i Kbhvn. drog han til Berlin, hvor han — om end meget uregelmæssigt — tog Timer i Komposition hos Kiel og i Piano hos Kullak. N. var alsidig begavet, hvad hans efterladte Breve vidner om. Som Dreng skrev han sin Trubadurvals, i 1860 sin første Romance (»Jeg har søgt — «). »Ja vi elsker« er sandsynligvis skrevet Vaa-ren 1864. Med sin stejle Individualitet var han næsten fjendtlig stemt overfor Indfh-delser fra Samtidens store tyske Musik. Med uhyre Selvfølelse udtalte han det profetiske Ord, at Musiken skulde genfødes fra Norden, og sammen med Grieg, Horneman og G. Matthison-Hansen stiftede han i Kbhvn. 1862 Foreningen »Euterpe« med snordisk Formaal og i nordisk Aand«. 1866 døde han under et Ophold i Berlin, før han havde fyldt sit 24. Aar..
I sit korte Levnedsløb naaede N. at skabe Værker, som er blevet staa-ende i norsk Kunst. Det gælder ikke alene hans Melodi til Nationalsangen, men ogsaa Musiken til >Sigurd Slembe« og »Maria Stuart«, Pianostykker som »Fjeldbækken«, Mandskoret »Brede Sejl —« og fremfor alt hans Romancer. Hans Melodi er djærv, typisk norsk, Rytmen er ejendommelig levende, og hans Harmoni ofte særpræget. Efterspillene til f. Ex. »Træet« og »Tonen« ejer en uforlignelig fortættet Stemning. Det er sandsynligt, at en stor Mester gik tabt med N. Men allerede det, han ydede, giver ham et varigt Liv i Nordmænds Fantasi, og med sin Personlighed, sin klare Paapegen af det Nationales Betydning for Kunsten har han vist Efterfølgerne Vej. (Litt.: Detailler i Grieg-Biografierne, Monografier af Lammers i »Vore Høvdinger«, V. H. Siewers i »Norges Musikhistorie« og R. X. Hans efterladte Brevej udg. af Wl. Moe).
Norén, Heinrich, f. 1861, østr. Komponist, uddannet som Violinist (Massart i Paris), senere i Komposition af Gernsheim; Konservat.lærer i Crefeld og Berlin, lever nu som Komponist i Syd-Bayern; hans Orkestervariationer »Kaleidoskop« vakte ved Fremkomsten, 1907, adskillig Opsigt, senere Værker har ikke fundet saa stor Udbredelse (Symfon.: Vila, Violinkoncert. Kammermusik, Mandskor, Harmonium-Musik, m. m.).
Norén, Rikard, f. 1847, sv. Musik-forf, Sognepræst i Upsala Stift, har ivrig virket for den rytmiske Koralsangs Udbredelse i Sverige, dels ved Foredragsrejser, dels ved Udg. af »Valda koraler i gammal-rytmisk form etc «, 1894, »I kyrkosångsfrågan«, »Om den gammal-rytmiska koralen«, og af en »Melodipsalmbok«.
Norlind, Tobias, f. 1879, sv. Musik-forf., stud. ved Lunds Univers., blev Rektor ved Tomelilla og siden ved Oster Grevie Folkehøjskoler; dyrkede mere og mere Musikvidenskab bl. a. paa Studierejser til Tyskland, Frankrig, England og Italien; var Docent ved Lunds Univers. 1909—19 og derefter i Sthlm. Direktør for det musikhistoriske Musæum. N.s Forfatterskab er meget alsidigt, det omfatter den egl. Musikhistorie, Æstetik, Kirkemusik, Pædagogik, Folklore (folkelige Viser og Danse); hans vigtigste Skrifter er »Svensk Musikhistoria« (1901 og 1918), »Beethoven. (1907 og 1926), »Latinska Skolsånger i Sverige etc.«, »Studier i Folklore«, det store i Allmänt Musiklexikon» (illustr.) 1916, foruden en lang Række Afhandlinger og Art. i sv. og fremmede (særl. tyske) Fagskrifter.
Norma, Opera af V. Bellini, Milano 1831, Kbhvn. (overs, af A. Oehlen-schlåger) 1840, Kria. 1895.
Normaltone, d. s. s. Kammertone.
Normaltonearter. Som saadanne betegnes C-dur og a-moll, fordi alle andre Tonearter kun er Transpositioner af dem ud fra andre Grundtoner.
Norman, Ludvig, 1831—85,sv. Musiker, studerede hos van Boom og A. F. Lindblad, senere ved Konservat. i Leipzig, hvor han kom under Schumanns og Gades Indflydelse; hjemkommen til Sthlm. virkede han som Pianist og Lærer bl. a. ved Konservat. til 1861, da han blev Hofkapelmester (og Leder af de af ham stiftede »Symfonikoncerter«); 1879 traadte han tilbage; 1864 ægtede han Wilma Neruda (se Halle), Ægteskabet ophævedes senere. — N., en Hovedrepræsentant i sv. Musik for den »romantiske« Retning, kom som Dyrker af Instrumentalmusik til en vis Grad i Opposition til den hidtil foretrukne vokale Musik (Viser, Kor etc.), og havde nogen Vanskelighed ved atslaa igennem; har navnlig komponeret Sym-fon., Ouverturer o. a. Orkesterværker, forsk. Teatermusik, Kammermusik, Kantater (bekendtest Rosa rorans) og anden Sangmusik m. m.; han var en fin og indsigtsfuld Musiker, men intet stærkt eller originalt Talent; som Forf. har han arbejdet for sine Idéer bl. a. i den med Rubensson grundede »Tidning f. teater och musik«, og i de efter hans Død udg. »Musikaliska uppsatser och kritiker«.
Norrie, Anna Pettersson, f. 1860, sv. Operasangerinde, Elev bl. a. af Arlberg og Signe Hebbe, optraadte fra 1883 som Operettesangerinde i Sthlm., var nogle Aar Direktrice for Vasateatret, rejste 1887 — 89 paa Gæstespil i Danmark, Norge, Finland og Tyskland og gjorde overalt Lykke som en af Nordens betydeligste Operettesangerinder; er ogsaa optraadtsom lunerig Visesangerske; 1890 g. m. dsk. Forf. og Teaterdirektør W. Norric, siden med Skuespiller de Verdier,
Noskowski, Sigismund, 1846 — 1909, polsk Komponist; uddannet i Konservat. i Warszawa, og af F. Kiel, 1906 Kapelmester ved Warszawas Opera; har komponeret Symfon.. Ouverturer og andre Orkesterarbejder, Kantater og andre Korværker, en Ballet og flere Operaer og Operetter etc. og forf. Lærebøger i Harmoni og Kontrapunkt.
Notker (Balbulus), 830—912, Munk i Klostret St. Gallen, en af de ældste og betydeligste Sekvens-Komponister. Mulig er han ogsaa Forf. af en Række latinske og tyske Traktater over Musik; enkelte mener, de skriver sig fra en Notker Labeo, som levede i samme Kloster 100 Aar senere.
Note sensible, det fr. Navn for Ledetonen o: Toneartens Septim (se iøvrig Ledetone).
Nottebohm, Martin Gustav, 1817— 82, tysk Musikforf, der især har gjort Beethovens Liv og Værker til Genstand for sine Studier; af hans værdifulde Skrifter nævnes »Ein Skizzenbuch von Beethoven«. »Thematisches Verzeich-nis der in Druck erschienenen Werke von Beethoven« (fl. Opl.), en lignende om Schuberts Værker, endvidere »Beet-hoveniana«, »BeethovensStudien«, »Mo-zartiana«, etc.
Nourrit, Adolphe, 1802—39, fr. Operasanger, debut. 1821 paa den Store Opera i Paris og var fejret Medlem af denne indtil 1837 og tillige Sang-professor ved Konservat.; berømte Tenorpartier som Masaniello, Robert, Arnold (»Wilhelm Tell«) skreves for N. i hans Glanstid; sine sidste Aar tilbragte N. paa Gæstespil i Belgien og Italien, men henfaldt til Tungsind og berøvede sig Livet i Napoli. (Biogr. af Quicherat og Boutet de Monvet).
Novacek, Ottokar, 1866—1900, ungarsk .\! usiker, Violinist, Elev af Dont og Brodsky, Medlem af »Brodsky- Kvartetten«; død i New York, hvor han var Solo-Bratschist i Damrosch-Orke-ster; har komponeret Strygekvartetter, Klaverkoncert, Perpetuum mobile og andre Stykker for Violin.
Novak, Vitezslav, f. 1870, czekisk Komponist, studerede ved Prags Kon-servat. særlig under A. Duorak; siden
blev N. selv Lærer ved Konser-vat., fra 1919 Kompositions-professor ved dets »Mestersko-le« ; har under Indflydelse af Liszt, Brahms og navnlig Dvorak samt paavirket af slovakisk Folkemusik komponeret en række symfon. Digtninge (»Tatra«, >Toman og Skovfeen« etc.). Ouverturer, Slovakisk Suite, nogle Operaer og navnl, en hel Del Kammermusik, Klaverstykker {Sonata eroica. Pan, Bøhmiske Danse m. m.) og Sange.
Novakovski, Joseph, 1800 — 65, polsk Musiker, udmærket Pianist, Elev af Konservat. i Warszawa, hvor han efter omfattende Kunstrejser levede som Klaverpædagog; har komponeret Symfon., Polonæser, Mazurkaer, Kammermusik, Kirkemusik, Klaveretuder, talr. Sange m. m., og forf. en værdifuld Klaverskole.
Novelette benyttedes første Gang af Schumann som Navn for Klaverstykker af friere Form og med Anvendelsen af et større Antal Temaer. Ex. »8 N. tilegnede Ad. Henselt«. Hos Gade findes Navnet ogsaa overført paa Kammermusik- og Orkesterværker, Ex. Trio Op. 29; N. for Strygeorkester Op. 53.
Novello & Co., eng. Musikforlag, grundedes 1811 af Vincent Novello, f. 1781 i London, fortsat af Sønnen Joseph Alfred N. fra 1861 i Forening med Henry Litlleton, 1823 — 88; dennes Søn August Littleton er den .nuværende Indehaver af Firmaet, der har virket for billige Udgaver af ældre Musik, støttet moderne eng. Komponister, offentliggjort Purcells Værker, 23 Bd., for Purcell-Society, udg. Musical Times etc.
Noverre, Jeax Georges, 1727—1810, fr. Balletmester; ansat ved Opéra-co-mique; i London 1755, derefter i Lyon, Stuttgart, Wien og Milano, og endelig ved den Store Opera i Paris 1776— 80; indførte dramat. Handling i den pantomimiske Ballet og betragtes som Grundlægger af den nyere Balletkunst; udg. Lettres sur la danse et les ballets, 1760 (fl. Opl.) og Observations sur la construction d'une nouvelle salle d'Opéra 1781. (Biogr. af C. E. Noverre, 1882).
Nunc dimittis (lat.), Begyndelsesordene til Simeons Lovsang (Lucas 2, 29 - 32), synges i den kat. Kirke daglig i Dagens sidste Bedetime : Com-plelorium (s. d. og under Horer og Canticum).
Nutzhorn, Heinrich, 1833—1925, dsk. Musiker og Forf.; opr. Teolog, uddannedes i Musik af A. P. Berggreen, Lærer og 1865—1921 Medforstander for Askov Højskole; grundede 1901 »De samvirkende Centralsangforeninger for blandet Kor«, hvis Overdirigent han var til 1907; har skrevet en Del Sange for Kor, udg. »Sangbog for Højskoler og Landbrugsskoler« 1894 (10 Opl.) og var meget virksom for den folkelige Sangs Trivsel. Hans Hovedværk »Den danske Menigheds Salmesang efter Be-formationstiden« (2 Bd. 1904—17) forblev ufuldendt.
Nyblom, Knut, f. 1870, sv. Sanger, Elev af Forsell, kendt fra Turnéer i Sverige, Norge, Danmark og Finland ved sin Sang til Lut; Skuespiller i Sthlm. ; Forf. af »Uppsalasångens Parisfärd«, »Uppsala är bäst«, »Iv. He-denblad«, »Orphei dränger«; Komponist af Sange, Viser og Klaverstykker.
Nyckelharpa el. Nyckelgige (dansk Nøglefejle, nsk. Løkkelje. tysk Schlus-selfiedel), uppländsk Folkeinstrnment, der udgør Mellemtingen mellem en Lire (s. d.) og en Violin. Ligesom Liren er den nemlig forsynet med en Klaviatur, og ligesom Violinen sættes den i Klang ved Hjælp af en Strygebue. Lydkassen er smal og langstrakt med smaa Sideindskæringer, Lydhullerne er ovale, Strengeholderen er forlænget til et Skaft, der rager et Stykke ud over Lydkassens øvre Ende, og den næsten fladt afskaarne Stol er stillet skævt paa Sangbunden, fordi Buen, der har den middelalderlige Strygebues Flitsbueform, føres skraat hen over Strengene (se Afb.). Instrumentet, der i et Baand hænger over Spillerens Skulder, behandles nemlig i vandret liggende Stilling. Den nyeste N.-Type, den saakaldte Siluerbasharpa, har 4 Hovedstrenge af Tarm (stemte c g c1 a1) og et ubestemt Antal med-klingende (sympatiske) Metalstrenge, der kun tjener til Forstærkning af Klangen og af hver Spiller stemmes paa sin Maade. Tangenterne (Over- og Undertangenter) er fordelte paa de to højest stemte Hovedstrenge (Melodistrengene) og frembringer Skalaen: c1 dl e1 f1 g1 a1 b1 h1 c2 d3 diss e3 f3 fis2 g2 gis2 a3 ais2 h2 c3 d8 e3 f3 g3. Forud for Silverbasharpen gik i Sverige en ældre saakaldt Kontrabasharpe med kun 3 Hovedstrenge og en enkelt Tangentrække.
Hvor og naar N. er opfundet, kan ikke bestemmes. Udenfor Norden forekommer den kun i Tyskland, hvor Agricola første Gang afbilder den i sin Musica instrumentalis (1528), og Præto-rius sidste Gang gengiver den i sin Syntagma (1618). men disse Afbildninger staar i Ælde tilbage for de svenske N.-Gengivelser paa Kalkmalerierne i Tegelsmora og Häverö Kirker, der henholdsvis henføres til Slutningen af 15. Aarh. og til Tiden o. 1500. Foreløbig ser det derfor ud til, at N.
Nyckelharpaspiller.
stammer fra Sverige, og dér har den i al Fald levet sin længste Tid. Udenfor Uppland blev N. tidligere i Sverige ogsaa plejet i Södermanland, Östergötland, Dalarne og Helsingland. Under Navn af Løkkelje skal den tidligere ogsaa have været kendt i Norge, og at den ogsaa har været brugt i Dan-mark, beviser Hans Mikkelsen Ravns Meddelelse (i Heptachordum danicum 1646), at »Bønderne ikke endnu har afskaffet Liren el. Nøgle fej len « og P. Syvs (lidt senere) Omtale af »Sækkepibere« og »Nøglefidlere« som Ex. paa Datidens ukunstneriske Musikanter (se Folkemusik). (Litt. : K. P. Leffler: »Nyckelharpospe-let på Skansen«; (i »Bidrag till vår Odlings Häfderi, udg. af A. Hazelius 1899)).
Nyiregyhazi, Erwin, f. 1903, ungarsk Pianist. Elev bl. a. af Dohnanyi og Lamond, vakte stor Opsigt som tidlig modent Vidunderbarn (jfr. G. Revesz' psykologiske Analyse »E. N.«, 1916); lever i Nordamerika.
Nyren, Sigfrid, f. 1878, sv. Musiker, Elev af Konservat. i Sthlm., Musiklærer m. m. i Kristinehamn, har grundet Orkestret: Sveakapellet, hvormed han har givet mange Koncerter; Komponist af Orkesterværker, Kantater, Mandskvartetter m. m.
Nyrop, Jens Larsen, 1831 — 1904, dsk. Operasanger (Tenor). Elev af Carl Helsted; debut. 1862 som Masaniello i »Den stumme« og vakte stor Opmærksomhed ved sin sjælden smukke Stemme og opr. dramat. Anlæg; derefter navnl. feteret som »FausU, men efter Studier hos Vartet i Paris tabte Stemmen sig uventet hurtig (i Slutn. af 60erne), og N. gik over til Skuespillet og virkede her til 1882, men uden at faa synderlig Betydning.
Nägeli, Hans Georg, 1773—1836, schw. Musikhandler og Korleder; grundede 1792 en Musikhandel i sin Fødeby Zurich og udsendte fortrinlige Udg. af ældre Musik samt det bekendte Repertoire des clavinisles (hvori bl. a. et Par af Beethovens Sonater første Gang kom frem); stiftede 1805 et Mu-sikinstitut, der gav Anledning til Dannelsen af et Mandskor, hvilket blev Forbilled for mange lignende over hele Schweiz; udg. flere Skrifter, Chorge-sangschule, Vorlesungen ûber Musik etc. og komponerede Sange (den vidtkendte »Freut Euch des Lebens...«), Korsange og Klaverstykker. (Biogr. af Keller, Biern, Schneebeli).
Nøkken (sv. Nackan, Stromkar'en el. Älven, nsk. Fossegrimen) er ifølge den germanske Folketro et overnaturligt Væsen, der holder til ved Søer og Vandløb og med sit Spil drager Menneskene i Dybet. I Sverige og Norge viser han sig fortrinsvis ved Nattetid for den vandrende Spillemand, derved hans Fiol- el. Felespil gribes af Vanvid, hvis han ikke i Tide fjerner sig. Imod meget haarde Betingelser og Tabet af sin Sjæl kan Spillemanden aflære ham Kunsten og faar da ved Udøvelsen af visse Musikstykker (i Sverige Älvestyk-ket el. Näckans Polsk, i Norge >Dei ramme Slaattar« (f. Ex. »Skjaldmøy-slaget«)) samme Magt over Tilhøreren som X. el. Fossegrimen selv.
Nørregaard-Hansen, Ingeborg, f. 1879, dsk. Operasangerinde (Sopran); uddannet af Fru Keller, Spiro og Kutsch-bach i Dresden; debut. 1899 paa d. kgl. Teater som Senta i s Den flyvende Hollænden og udførte til Udgangen af Sæsonen 1925—26 en Række frem-staaende Partier, særlig i de Wagnerske Operaer (Sieglinde, Eva, Isolde etc.).