38

Baagee. Carl Emil Baagøe, Søn af Skibsfører Jan Hansen Baagøe og Dorthea Frederikke født Hendriksen, er født d. 22. Aug. 1829 paa Christianshavn. Faderen tog ham i en Alder af 12½ Aar med til Søs, for at prøve, om han, ligesom sin øvrige Slægt, havde Lyst til at være Sømand. Da han hellere vilde tegne og male Skibe end fare med dem, fik han Adgang til Konstakademiet i Januar 1844 og kom efter sin Confirmation s. A. i Malerlære. Efter at han 1848 var bleven Svend og skulde ernære sig ved sit Arbejde, levede han som Decorations- og Rullegardinsmaler, medens han i sin Fritid ivrigt dyrkede sit kjæreste Fag, Sømaleriet og besøgte Skibsværfterne for at tegne Skibe. Omsider opgav han aldeles Haandværket for at hellige sig Konsten, og han har siden. 1855 stadig udstillet som Mariuemaler Frugten af hvad han havde set paa sine talrige Studierejser. I 1864 havde han en Rejseunder-støttelse af Konstakademiet paa 200 Rdl. (400 Kroner) til Rejser i Indlandet, og i 1866 og 1868 foretog han et Par Rejser til Norge. Næsten alle hans større Arbejder ere, ligesom flere andre af vore Sømaleres, solgte til England. Han ægtede 1862 Ida Hansine født Sørensen. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat. Konst & Æsth., S. 195.)

Baagøe. Peder Baagøe, Søn af Skibsfører Baagøe, var født paa Dragør 1789, og var Broder til J. H. Baagøe, Sømalerens Fader. Han synes ikke at have uddannet sig ved Konstakademiet til Kobberstikker, men en Ansøgning af ham til Fonden ad usus publicos blev i 1813 sendt til Akademiets Betænkning. Foruden nogle Plader til Flora Danica har harj stukket sex Blade med Skibe efter forskjellige

Konstnere. Han, døde i ung Alder September 1825. (Medd. af Konstn. Brodersøn. Akad.)

Baasch. Hans Frederik Baasch fik lille Sølvmedaille ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn 1809 og udstillede 1810 —12 som Akademiets Elev og senere 1823 som Malermester i Eckernførde nogle Portræter og Prospecter. Dog nævnes han 1824 og 1839 som Portrætmaler sammesteds og levede endnu 1847. (Akad. TJdst. Cat. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 33.)

Baasch. Frederik Theodor Baasch, en Søn af den nævnte H. F. Baasch og født i Eckernførde efter 1812, besøgte Konstakade-miet i Kjøbenhavn fra 1839, blev Elev af Modelskoleu 1841 og udstillede 1841—44 ialt syv Billeder, dels Portræter, dels Genrebilleder, hvoraf et Genrebillede i 1842 »Nogle Personer, som læse Placater paa et Gadehjørne,« skal have vist Paavirkning af Eckersberg og udmærket sig ved en kølig, men ret klar Farve. Derimod stemples »En Dreng med Cigarer« som et Begynderarbejde. (Akad. TJdst. Cat. Høyens efterl. Pap.)

Bache. Otto Bache, Søn af Kjøbmand Niels Bache og Emilie Kirstine født Winther, er født i Roskilde d. 21. August 1839. Forældrene flyttede 1844 til Kjøbenhavn, hvor Sønnen sattes i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn. Dog begyndte han allerede, da han var ti Aar gammel, at besøge Konstakademiet, og lærte samtidig at male hos Marstrand, som dengang ikke kunde faa Øjet ret op for Konstnerens fremspirende Talent. Efter at Bache 1856 og 1857 havde faaet Akademiets lille og store Sølvmedaille, har han helliget sig Portræt- og Genremaleriet, selv om han af og til forsøger sig i et større Billede i historisk Retning. Med Forkjærlighed griber han dog Emner, hvori Dyrene spille en Rolle, saaledes at han endog i Valget af historiske Emner har ladet sig lede af Hensyn dertil, f. Ex. »En Centaur, som leger med sin Søn« (1869), »Daniel i Løvekulen» (1872). Han fik 1863 den Neuhausenske Præmie for »Husdyr i Bondegaarden« og 1866 Akademiets store Rejsestipendium-for to Aar. Han drog først til Paris, hvorfra han bl. a. hjemsendte »Karreheete« og »Franske Omnibusheste i Stald«. Det sidste Aar tilbragte han i Italien. Efter Hjemkomsten giftede han sig (August 1868) med Clara Charlotte Elise født Haagensen, og han blev den 23. April 1872 Medlem af Akademiet.

Han har ikke faa Gange med Held fremstillet hele Portrætfigurer i mindre Format, snart en enkelt Figur f. Ex. »En ung Pige, som forsegler et Brev« (1862), »En Frokostscene« (1870), snart

med ikke faa Personer i en samlet Composition, som »Portrætgruppe« (1872), et Billede med Aftenbelysning, der hædredes med Udstillingsmedaillen. Mest Lykke har lian dog gjort ved sine dels alvorlige, dels livfulde Fremstillinger af Dyreverdnen. »En Æltevogn ved et Teglværk« (1864) blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. »Hundene skal bave Mad« (1871), »En Barselvisit« (1874), »Jalousi« (1876) o. il. a. ere gjengivne i Lithografi og Fotografi. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.)

Bagge. Johan Bagge, Søn af en Raadmand i Bergen, blev tillige med sin Broder Daniel Student, men Lyst til praktisk Virksomhed sejrede hos dem begge. Medens Daniel blev KonsWedker, lagde Johan sig efter Medailleurkonsten. Christian VI lod ham rejse udenlands og gav ham siden »en verdslig Bestilling«; i Norge. En Indsender i »Minerva« sætter ham ligesaa højt som Wahl. I den kgl. Møntsamling findes tre Medailler af ham, nemlig: 1) i Anledning af Hirschholms Slots Indvielse (1739), 2) i Anledning af Hoffets Indflytning paa Christiansborg (1740), 3) en Medaille med Kongens og Dronningens Portræter. (Danske Saml. IV. 75. Weinwich, S. 147. Minerva 1800, S. 288. Møntfortegn.)

Bagge. Oluf Olufsen Bagge, Kobberstikker, var født i Kjøbenhavn d. 22. December 1780. Han blev Student fra Kolding Skole 1800 og tog anden Examen, inden han helligede sig Kobberstikker-konsten; han rejste udenlands 1821—24 for at studere dette sit Fag og døde d. 22. September 1836. Han var gift med Karen Nielsen. Om hans Skrifter, tildels ledsagede af Stik af ham selv, se Erslews Forfatterlexikon. Hans Hovedvirksomhed var som Kobberstikker til Flora Danica. Desuden har han stukket »Blomstertegninger for Ungdommen« af Camradt jun. Hans Portræt er stukket af Erl. C. V. Eckersberg 1827. Konstakademiet anbefalede ham 1826 til at faa nogle Aars Eneret paa »stannographerede« Blade. ("Weinwich, S. 234. Kraft og Nyerup. Erslew. Strunck. Skild. S. 1816, 571. Akad.)

Balfour. David Balfour byggede for Christian IV i Skaane (1618), nævnes i et Skjøde, hvoraf det ses, at han ejede en Gaard i Kjøbenhavn, som »Kongl. Majestæts Bygmester« (1634), og Weinwich har fundet ham omtalt som kgl. Bygmester paa Frederiksborg (1643). (Christian IV's Alm. 1618, 6. Marts, ved Nyerup. Gehejme-archivet. Weinwich, S. 46.)

Ballin. Joel Ballin, eller som han i Udlandet kaldes, John Ballin er Søn af Kjøbmand Josef Ballin og Hanne Behrend Peiser,

og han er født i Vejle d. 22. Marts 1822, Efter at have tilbragt sin Barndom i Vejle, kom. han til Kjøbenhavn, hvor han fra sit 11te Aar begyndte at besøge Kunstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler. Da han samtidig maatte arbejde for sit Livsophold, gik Undervisningen paa Akademiet kun langsomt fremad for ham, og først i Juli 1842 fik han Adgang til Modelskolen. Aaret før havde han som Maler udstillet »Procession i Synagogen ved Løvsals Fest«. Han opgav imidlertid snart Maleriet og lagde sig efter den nylig opfundne Kemitypi. For at uddanne sig heri rejste han 1846 til Leipzig, men indsaa Nødvendigheden af at gjennemgaa en ordentlig Skole i Graveurkonsten, hvorved han førtes til udelukkende at lægge sig efter Kobber- og Staalstik. Med Understøttelse af den Rejersenske Fond rejste han til Paris, hvortil han kom d. 5. Oct. 1848, og han forblev som bosiddende der, indtil han d. 30. Sept, 1870, paa Grund af Krigsuroligliederne, flyttede til London.

Det lykkedes ham 1850—51 at faa en Rejseunderstøttelse fra Kunstakademiet i Kjøbenhavn paa 600 Rdl. (1200 Kroner) aarlig og i det tredje Aar 350 Udi. (700 Kroner) fra Kirke- og Undervisningsministeriet, Derved blev han sat i Stand til at opnaa en saadan Dygtighed, at han ikke alene kunde finde Erhverv i Paris, men endog efterhaanden hævede sig til en af dets mest. fremtrædende Konstnere i Kobberstikfaget, og allerede 1852 følte han sin Stilling saa betrygget, at han i September rejste til Kjøbenhavn og hentede sig en Hustru i Helene født Levin.

Hans første større Kobberstik var »Le martre d'école” efter Ostade og »En ung Pige« efter Jan Victor, begge fra Louvres Malerisamling. Men da man i Paris foretrak Staalstikket som mere egnet til et større Antal Aftryk, maatte han lægge sig efter en blandet Fremgangsmaade (maniere mixte), som han siden har uddannet til en høj Grad af Fuldkommenhed, saaledes at han med slaaende Virkning gjengiver Carnationens Blødhed ikke mindre end de forskjellige Stoffer. Med megen Kjærlighed og Smag lader han Beskueren føle de forskjellige Maleres ejendommelige Udførelsesmaade og Stil. Til hans betydeligere Blade hører »Daaben« efter Knaus (Udst. 1864), de to Sidestykker efter Gustave de Brion, to andre efter Protais' Slagbilleder m. m. Ved Udstillingen i Paris

1861 vandt han en Guldmedaille af tredje Klasse, og d. 31. Aug. 1862 blev han Ridder af Dannebrog. D. 5. Marts 1877 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. cat. Fdl. 1856, 9. Maj.)

Balsgaard. Carl Vilhelm Balsgaard, Søn af Lottoassistent og Revisor Hans Balsgaard og Anna Dorothea født Weinreich, er født i Kjøbenhavn d. 29. December 1812. Han besøgte fra 1828 Konstakademiet, hvis Skoler han gjennemgik lige til Modelskolen, hvor han . 1841 fik den mindre Sølvmedaille. Det var først hans Agt at uddanne sig til Figurmaler, hvorvel han samtidig (fra 1835) udstillede Gjengivelser af Frugter, Blomster og Dyr saavel som af det døde Liv. For at søge Erhverv, da han var henvist til at ernære sig selv, kastede han sig i 1842—43 over Porcelainsmaleriet og concurrerede til den Neuhausenske Præmie med et Portræt af Thorvaldsen efter Eckersberg, malet paa Porcelain (1843). Præmien blev tildelt hans Medbejler Juuel, men Akademiet tilkjendte ham dog som en Ros, at han skulde »nævnes (d. 31. Marts) som den, der heldig har deltaget i Concoursen«. Samnre Aar søgte han Rejseunderstøttelse .som Por-celainsmaler; dog fandt Akademiet ham ikke moden nok til at anbefale ham til at rejse, og han fandt nu et Sideerhverv ved at give Undervisning i Tegning.

Imidlertid lagde Balsgaard sig stedse mere udelukkende efter Blomster- og Frugtmaleriet, og uagtet han ikke har afladt med undertiden at male Portræter og Figurer, har han dog siden 1852 ikke udstillet Billeder udenfor sit valgte Fag. I 1855 tildelte Akademiet Konstneren sit mindre Rejsestipendium paa 600 Rdl. aarlig i to Aar, medens den Rejersenske Fond samtidig understøttede ham med 200 Rdl. i det første og 300 Rdl. i det andet Aar. Balsgaard besøgte paa denne Rejse Berlin, Dresden og Düsseldorf samt Paris. Først paa en langt senere mindre Rejse (1872—73) har han besøgt Italien. Efter Hjemkomsten fra den første Rejse (1857) var Akademiets Fundats forandret, saaledes at Konstnerne ikke mere skulde gjøre Medlemsarbejde, men optages i Akademiet ved Valg. Balsgaard var efter Bogstavfølgen den første iblandt de Koustnere, som blev Medlemmer af Akademiet ved det kort efter foretagne Valg (d. 5. Juli 1858). Efter Christian IX's Tronbestigelse blev han 1864 udnævnt til at varetage de med Kongens private Maleri-samling forbundne Functiouer og 1867 fik han Titel af Professor. Fra 1843 var han gift med Anna Margrete f. Hirth, der døde 1868.

Af Balsgaards mere fremtrædende Billeder ejer den kongelige Malerisamling et mindre og et sfeørre, Grev Moltke til Bregentved ligeledes et mindre og et større. Et stort Billede, som tilhørte Frederik VII, blev solgt til Amerika; det største af de Billeder, han har afhændet til Kunstforeningen, tilfaldt afd. Conferensraad

Forchhaminer; to ovale Billeder, som Konstneren selv regner til sine bedste Arbejder, tilhøre Etatsraad Struckmann. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

Bang. Ingeborg Marie Bang, Batter af Etatsraad, Herredsfoged Claus Bang og Inger Marie født Zimmer, er født d. 27. Aug. 1833, og da hun havde megen Lyst til at tegne og male, lærte hun først at tegne hos Tegnelærerne Kierkegaard og F. Helsted, senere at male af Landskabsmaler Rasmussen Ejlersen. Hun har udstillet siden 1871 Landskaber dels fra Hellebæk-Egnen, dels fra Vordingborg. (Konstraf egne Medd. Udst. Cat.)

Bang. Jens Bang, hvis Hovedvirksomhed var som Læge, maa nævnes som Konstner, da han omfattede sine Studier i Konsten med megen Varme og endte med at knyttes til Konstakademiet, om end ikke som udøvende Konstner. Han var født den 1. Aug. 1737, blev Student 1756 og tog anden Examen 1758. Samtidig med at han dyrkede det lægevidenskabelige Studium, lagde han sig efter Bygningskonsten ved Akademiet under Jardin og Anthon. Han fik Sølvmedaillerae (endog 2 Gange 1760 og 62), lille Guldmedaille 1764 (et Opfostringshus til 400 Børn) og store Guldmedaille 1765 (et Kormnagazin til 3 Aars Forraad). I Efteraaret 1770 søgte ban om det Rejsestipendium, der var bleven ledig ved Bradts Død, for at uddanne sig til Architekt, men fik det ikke. Allerede 1768 havde han holdt Forelæsninger over Anatomi ved Akademiet i Bergers Fraværelse, men da han 1771 søgte denne Plads, blev Weidenhaupt ham foretrukken. Derimod tillod Akademiet ham i , 1772 at læse over Architektur og Perspectiv i Informator Nissens Fraværelse. Imidlertid tog han 1773 lægevidenskabelig Examen, blev 1774 Dr. med. og 1776 Læge i Sorø, hvor han forblev i 25 Aar. Hans konstneriske Virksomhed nævnes kun én Gang, idet han gjorde Udkast til et Gravmæle over Familien Reitzenstein i Sorø. Paa Ansøgning af ham selv blev han 1788 Æresmedlem af Konstakademiet, og endelig, efter at han 1801 var forflyttet til Kjøbenhavn som Borgmester (Sundhedspolitiet), blev han 1805 Professor i Anatomi ved Konstakademiet. Han blev gift 1779 med Caroline Kraft, og døde d. 25. Febr. 1808 af et Slagtilfælde. Som Borgmester gjorde han Tegninger til et nyt Hospital og til et nyt Forbedringshus. Hans Portræt er tegnet og stukket af A. Flint. (Weinwich, S, 224—225 og Skild. 1829, Sp. 1428 efter Biogr. af Klingberg i Bibi. f. Læger. Kbh. 1810. 2det Bind, S. 266. Akad.)

Bang. Peter Marius Bang, Søn af Justitsraad, Oliemøller

Christian Bang og Pauline Bang født Borum, er født i Aarhus den 22. October 1829. Han var først bestemt til Handelen, men da han viste Lyst og Anlæg baade for Musiken og Malerkonsten, fik han 1852 Lov til at tage til Kjøbenhavn for at uddanne sig i disse Fag. Medens han dyrkede Musiken under Chr. Gebauers Vejledning, gjennemgik han samtidig Konstakademiets Skoler og lærte at male hos Ottesen. Senere søgte han ogsaa Haad hos J. L. Jensen i sit særlige Fag, Blomstermaleriet, og hos Marstrand, for at udvide sin konstneriske Dannelse. Efter J. L. Jensens Død (1856) kjøbte han dennes Landsted i Gjentofte og levede der i flere Aar, omgivet af den Natur, han gjengav i sine Billeder. Ved Krigens Udbrud 1864 meldte han sig som Frivillig, uagtet han ikke var ganske ung mere, og deltog med Hæder i Felttoget. Efter sin Hjemkomst fra Krigen ægtede han Marie Elisabeth Fritz, en Søster til Landskabsmaler A. Fritz; men faa Aar efter maatte han afbryde sin Konstnerbane, idet en tiltagende Svækkelse i Øjemusklerne ganske hindrede ham i at male. Han vendte nu tilbage til sin Fødeby Aarhus og har siden levet der, dels som Musiklærer, dels som Bestyrer af et Tegnekontor, der udfolder en gavnlig Virksomhed. Han udstillede i Kjøbenhavn fra 1857 til 1867, og valgte helst voxende Blomster til Emne for sin Pensel. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.)

Bang. Vilhelmine Marie Bang, Datter af forhenværende Minister og Justitiarius i Højesteret Peter Georg Bang og Marie Caroline' født Fribert, er født i Kjøbenhavn d. 3. Marts 1848. Efter at have modtaget sin konstneriske Uddannelse under Vejledning af Kyhn, Vermehren og Roed, har hun 1873—74 udstillet et Par Landskaber, 1875 tvende Genrebilleder. Hun har i Sinde væsentligst at lægge sig efter Interieurs og Genrebilleder og afrejste i Efteraflret 1876 til Paris for at uddanne sig videre for sit Fag. (Konstn. egne Medd. Erslew's Forf. Lex. Udst. Gat.)

Barbette. Josias Barbette fra Strassburg, en fransk Portræt-og Emaillemaler, har arbejdet for det danske Hof 1693 til 1716. Da han hørte til den reformerte Menighed i Kjøbenhavn, blandt hvis diacres et andens han nævnes (1700), er han rimeligvis død her i Landet. (Kgl. Kegusk. i Gehejmearch. Clcment, Notice sur Tegl. réf.)

Barlach. Jakob August Georg Barlach, Søn af Blikkenslager Barlach i Flensborg, var født der 1822. I 1838 kom han til Kjøbenhavn og besøgte Konstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han randt 1845. I de følgende Aar af sit Ophold i Kjøbenhavn

udstillede han (1848—50) nogle Portræter og Genrebilleder og lagde sig derpaa efter Lithografien. Han forlod Kjøbenhavn 1853—54 og levede siden i Flensborg, hvorfra han i 1856 sidste Gang sendte et af ham selv lithograferet Portræt til Kjøbenhavn for at trykkes. Kort Tid efter døde han. (Private Medd. Akad. Udst. Cat.)

Bartsch. Carl Frederik Bartsch, Søn af Skomager Edvard Ludvig Bartsch og Marie Frederikke født Vagus, er født d. 19. November 1829. Han besøgte Koustakadeiniets Skoler fra 1842, men forlod det, kort efter at han var bleven Elev af Akademiet - (1847). Samtidig var han Lærling paa den kongelige Porcelains-fabrik for at uddanne sig til Porcelainsmaler. Fra 1852 virkede han som saadan ved denne Fabrik og deltog i Udførelsen af Fabrikens større konstneriske Arbejder, indtil han af Helbredshensyn .trak sig tilbage (1864), Senere har han ernæret sig ved Informationer og ved at udføre Billeder mest i Tegning og i Aquarel. I Aarene 1848 til 1857 udstillede han paa Kunstakademiet som Dyrmaler. Dog vandt han især Navn ved nogle Raderinger, der ere indlemmede i det af Konstforeningen i Kj øbenhavu i 1850 udgivne Hefte. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Nagler, Monogr. I, 2334.)

Baruel. Jean Guillaume Euchaire Baruel eller Barruel, var af fransk reformert Æt, Søn af Deeorationsmaler Jean Mathieu Baruel og Anna Dorothea f. Herbst, og blev født d. 20. Februar 1809. Han var oprindelig bestemt til Studeringerne, men foretrak Konsten, besøgte Konstakaderniet og blev Elev. Derpaa kastede han sig over Portrætfaget og udstillede i Aareue 1829 til 1839 en Del Portræter, blandt hvilke hans Faders Portræt særlig skal have tiltrukket sig C. V. Eckersbergs Opmærksomhed som et dygtigt Billede. Han malede ogsaa den reformerte Præst Raffards Portræt (1833). Da han i 1836 havde giftet sig med Karen Louise født Jensen, bestemte han sig snart efter af praktiske Grunde til at opgive Konsten og overtage sin Faders temmelig betydelige Malerværksted. Ved at staa i Spidsen for denne Forretning, som Officer i Brandcorpset og som Frimurer af en høj Grad levede han i Berøring med en stor Kreds, som mindes ham for hans elskværdige og hjælpsomme Karakter. Han døde d. 6. October 1862. (Medd. fra Konstn. Sønner. Udst. Cat.)

Baudissin. Otto Frederik Magnus, Greve af Baudissin, var Søn af dansk Generallieutenant C. L. Baudissin og født i Rantzau 1792. Han var Capitain og Major i Livgarden, blev senere Kammer-

faerre, Oberstlieutenant og var Commandeur for 16de Bataillon i Rendsborg, da Oprøret brød ud 1848. Han gik over til Oprørerne, og deltog som General i Krigen mod Danmark; han blev landsforvist 1851 og døde d. 26. Juni 1865 i Dresden. I Aarene 1829 til 1837 har han udstillet en Del Pennetegninger, de første efter italienske Bygninger, senere efter danske Bygninger og Landskaber. Hans Portræt er udkommet i Hamborg. (Udstillingscatalogerne. Convers. Lex. 1. og 2,Udg. Strunck, 182 b.)

Baudissin. Ulrik Herman, Greve af Baudissin, af samme Slægt som ovennævnte, var født d. 23. Februar 1816 i Greifswalde. Han blev uddannet til Officer ved Cadetakademiet i Kjøbenhavn, blev Secondlieutenant 1834, men stod for det meste a la suite ved det holstenske og senere ved det slesvigske Infanteriregiment. Kun lidt over et Aar (1835—36) var han i Nr. ved Regimentet, og i 1842 var han allerede afskediget.

Han dyrkede Landskabsmaleriet med en Iver, hvortil hans Held ikke ganske synes at have svaret. I 1840 bad han om Akademiets Anbefaling til at søge Fonden ad usus publicos om en delvis Rejseunderstøttelse, »da han selv kan udrede noget af Omkostningerne ved en Rejse,« og da Rejseunderstøttelsen efter den Tid gik over til at betales af Akademiets Kasse, forlangte Kongen, ved et Rescript af 17. November 1842, Akademiets Betænkning om, hvorvidt der kunde tilstaas ham en saadan derfra. Ikke desto mindre svarede Akademiet ganske kort, »at han ikke kan komme i Betragtning.«

Baudissin blev i 40'erne »Lærling og Ven« af Gurlitt, som i 1843 tog ham med til Düsseldorf og videre til Sydtyskland og Norditalien; men denne Rejse synes kun at have varet kort, thi i de følgende Aar udstillede Baudissin igjen Partier fra Sjælland og Jylland. Han har ialt udstillet fra 1838 til 1848, begge Aar medregnede, mest Partier fra Frederiksborg og Fredensborg, dog ogsaa i de senere Aar fra Himmelbjerget og efter Rejsen et Par Billeder fra Tyrol og Norditalien. Den kgl. Malerisamling ejer to Stykker af ham (fra 1841 og 1846). Ved Oprørets Udbrud 1848 forlod han Danmark, og han lever nu i Wiesbaden som Major. (Medd. fra Krigsmin. Optegn, af Gurlitt. Akad. Udst. Gat.)

Bauditz. Peter Jakob Frederik (Friederich) von Bauditz, Søn af Artilleriofnceren, Generalmajor C. G. H. v. Bauditz og Sofie Frederikke Dorothea født Jahn, var født d. 29. Juli 1817. Uagtet han ikke optraadte saa afgjort som Konstner, at han af den Grund skulde være medtaget her, finder han dog med Rette sin Plads her

paa Grund af sin sjældne konstneriske Begavelse, der kun af Omstændighederne hindredes i at udfolde sig. Bestemt fra Ungdommen for den militaire Vej blev han 1836 Secondlieutenant i det første jydske Infanteriregiment, deltog som Premierlieutenant og Capitain i den første slesvigske Krig, hvorunder han stadig fungerede som Adjutant og Souschef ved Staben. Efter Krigen blev han gift med Sofie født Christiansen, en Datter af den ivrig dansksindede Agentinde Christiansen i Flensborg, hvor han under Krigen gjorde sin tilkommende Bruds Bekjendtskab, og han levede som Compagni- og senere som Bataillonscommandeur dels i Slesvig, dels i Kjøbenhavn; under Krigen i 1864 blev han Major og Commandeur for 4de Regiment. I denne Stilling blev han ved Dybbøl haardt saaret den 17. Marts, kom som preussisk Krigsfange til Flensborg, hvor hans Hustru endnu opholdt sig. Her døde han paa Johanniterlazarethet d. 30. April 1864.

Hans Konstnervirksomhed tilhører væsentligst Tiden før den første Krig. Som ung Lieutenant arbejdede han fra 1836 i afdøde H. V. Bissens Værksteder nogle Aar for at uddanne sig til Billedhugger, og besøgte fra 1838 Konstakademiets Skoler. Frugten af hans konstneriske Virksomhed var dels en Mængde Modeller i Ler, navnlig af Dyr, dels Skikkelser fra Sagnverdnen, Nisser og Dværge, som han udskår snart i Træ, snart i Elfenben. Tillige lagde han sig efter at skære Caméer i Conchylier. I 1847 deltog han i Concur-rencen for den Neuhausenske Præmie med tre Conchyliecaméer, »Amor med Lyrens og »Tvende musicerende Genier« efter Thorvaldsen, for hvilke Præmien tilkjendtes ham, og disse Arbejder ere de eneste, han har udstillet. I Tiden mellem de to Krige synes saavel hans Embedsvirksomhed, som hans ejendommelige Talent i andre Retninger, f. Ex. for Blomsterdyrkning, Dyreopdrætning og mere at have optaget hans Tid saa meget, at den konstneriske Virksomhed traadte i Skygge. Dog vedligeholdt han lige til sin Død varm Interesse saa vel for Konsten som for sine Konstbrødre, af hvem han, ikke mindre end af sine Krigsfæller, var ualmindelig afholdt. Hans Portræt er gjengivet i »Illustr. Tid.« 1864 blandt de faldne Officerer. (Medd. fra Konstn. Broder og Bissen. ITdst. Gat. 111. Tid. 1864, S. 325.)

Bauert. Johan Ephraim Bauert, Medailleur, født i Sverige, fik 1759 den mindre Guldmedaille ved Konstakademiet i Kjøbenhavn. Han blev 1760 Stempelskærer ved Mønten i Oldenborg, men forflyttedes 1763 til samme Stilling ved Mønten i Kjøbenhavn og indtog mod

Slutningen af sit Liv (1794) samme Stilling i Altona. Han blev gift (ti. December 1762) med Anna Marie Magdalene Marr. I Aaret 1773 søgte han om at blive Medlem af Konstakademiet; men da han var sveusk og tillige kun havde den lille Guldraedaille som Billedhugger, nægtedes det ham. Den kongelige Hønt- og Medaillesamling bevarer Medailler af ham fra 1760 til 1798; han skal være død 1800. Blandt hans Medailler kan nævnes hans første Arbejde, Medaille i Anledning af Enevældens Hundredaarsfest (1760), Medaillen til Enkedronning Juliane Marie i Anledning af 17. Januar 1772, i Anledning af Kronprinsens Formæling (o: Frederik VI 1790), samt en stor Del private Medailler. Han skattedes som en dygtig Medailleur. Hans Søn Georg Valentin Bauert, som 1791 —1810 var Stempelskærer i Altona (sammen med Faderen?), har skaaret nogle Medailler i Tiden 1794 — 1802. (Akad. Krebers Catalog I, S. 202, 216. Adresseavisen 1762, Nr. 92. Weinwich, S. 176. Møntværket. Naglers Monogr. I, 1591).

Baurenfeind. Georg Vilhelm Baurenfeind, Kobberstikker, født i Nürnberg, blev af Justitsraad Klevenfeldt forskreven til Kjøbenhavn for at deltage i »de af ham underhavende Værker.« Her blev han Lærling af J. M. Preisler og fik 1754 den store Sølvmedaille ved Konstakademiet. Paa et Stik efter Poussins Maleri »Moses ved den brændende Busk« fik han d. 3, April 1759 Akademiets store Gruld-medaille som Kobberstikker og blev s. A. udset til som Tegnemester at ledsage det lærde Selskab, Frederik V sendte til Arabien. Som Akademiets rejsende Pensionair fik han af den kongelige Particulair-kasse 200 Rdl. d. C. (960 Kroner) aarlig og 300 Rdl. i Equiperings-penge. Denne Konstner, til hvem Akademiet nærede gode Forventninger, døde imidlertid allerede den 29. August 1763 ombord paa det Skib, som førte Rejseselskabet fra Mokka til Bombay. Sandvig nævner en Mængde af hans Kobberstik, Tegninger og nogle Malerier. Han har blandt andet stukket Grev Moltkes Portræt efter Pilo i sort Konst. (Weinwich, S. 173. Berl. Posttid. 1754, Nr. 80. Akad. Biisching, Nachr. II, S. 93. Hennings, S. 77. Sandvig, S. 24—26. Skild. 1830, Sp. 737. Fiissli, Suppl., S. 46.)

Bayer. Johan Christian Theodor Bayer var Søn af nedennævnte J. Th. Bayer og født den 6. November 1817. Han var sin Faders Lærling i Blomsternialeriet, besøgte Konstakademiet (1833—37) og coneurrerede 1843 for den Neuhausenske Præmie med »En blomstrende Plante« i Vandfarvemaleri, uden dog at opnaa den, der blev Thornam (se denne) tilkjendt Da han ikke følte sig

oplagt til at afløse Faderen i hans Virksomhed som Maler ved Flora, Danica, levede han senere som Vandfarvemaler, og malede dels Blomster- og Frugtstykker, dels Miniaturportræter. Han døde den 28. April 1862. (Medd. fra Sønnen. Akad. Skifteretten.)

Bayer. Johan Christoffer Bayer, Blomstermaler, født i Nürnberg 1738, kom efter nogle Aare Ophold i Leipzig til Kjøbenhavn (1768) for at male Planter til Flora Danica.¹ Dernæst blev han Porcelainsmaler ved den nylig oprettede Porcelainsfabrik og malede til den Flora-Danicastellet og nogle store Vaser. Han har ligeledes medvirket til Holmskjolds Værk over Svampene. Tillige malede han Blomsterstykker i Vandfarve. Spengler roser ham for ^Natur-sans, Flid og Nethed i Behandlingen. Han var gift med C. B. fedt Behling og døde i Kjøbenhavn 20. December 1812 i sit 75de Aar. Maaske ogsaa et Portræt af Frederik VI's Vartrrue, Madam Schøn-berg, som for faa Aar siden endnu var bevaret, er malet af ham. (Speugl.Ajt.Eft., S. 2—3. AVeinw. S. 234 Adresseav. 1812, Nr.302.)

Bayer. Johan Theodor Bayer, Søn af ovennævnte J.C.Bayer, var født d. 21. Februar 1782 i Kjøbenhavn, lærte at tegne og male af Miniaturmaler W. A. Müller eller maaske snarere af Kobberstikker og Blomstermaler C. F. Müller, og begyndte allerede som ganske ungt Menneske at male Planter til det botaniske Værk Flora Danica. Han synes dog først at være bleven ansat som fast Tegner ved dette Værk fra Aaret 1805, da Udgivelsen blev overdraget Professor Hornemann, med hvem han i 1806 foretog sin første botaniske Kejse. Han vedblev at arbejde paa dette Værk indtil sin høje Alderdom og tog først sin Afsked i 1868. Han var 1807 bleven gift med Marie født Post, og døde i Kjøbenhavn d. 10. Februar 1873. Weinwich nævner ham fejlagtig som J. J. Bayer. (Weinwich, S. 234 og Lex. Private Meddelelser.)

Bech. Johan Anton Beoh, Portrætmaler og Lærling af Konstakademiet, født 1797, var Søn af Capitajn og Skrædermester N. H. Bech og døde allerede 28 Aar gammel af Brystsyge den 16. Juni 1825. Han var bleven gift i sit 18de Aar med Juliane f. Meyer og efterlod sig en frugtsommelig Enke og tre smaa Børn. Han udstillede Portræter i Aarene 1812—22. (Akad. Udst. Cat. Skifteretten. Adresseavisen 1825, Nr. 139.)

Bech. Marcus Christian Bech, Søn af Tømmerhandler J. Bech i Kjøbenhavn og født 1850 dersteds, har gaaet i Tømrerlære hos

¹ Som det synes er denne Angivelse (af Spengler) urigtig. Han skal ikke .have været brugt til det botaniske Værk Flora Danica.

Tømrermester Blom og fra 1866 besøgt Konstakademiet, hvor han d. 30. Juni 1876 fik Afgangsbevis som Architekt. (Akad.)

Bocker. J. J. Becker synes at have været en dansk Portræt-maler, som 1808—11 og 1829—40 opholdt sig i Hamborg, hvor han udførte Portræter i Kridt, Pastel og Miniatur, og som 1839 i Kjøbénhavn udstillede to tegnede Portræter. (Udst. Cat. Hamb. Kstl. Lex.)

Beek. David Beek, en hollandsk Portrætmaler, født i Delft 1621, død i Haag 1656, skal have arbejdet i Danmark. (Weinwich, S. 55—56. do. Lex. Fiisslis Kstl. Lex. Fiorillo V. Decamps II o. fl.)

Beeken. Hartmann Beeken var født i Kjøbenhavn og gjennemgik Konstakademiet 1758—65. Han fik flere Sølvmedailler og endelig 1764 og 1765 den mindre og større Gruldmedaille, 1768 fik han det akademiske Rejsestipendium for sex Aar, men han forblev yderligere 2½ Aar udenlands for egen Regning. Han var først i Paris og senere den længste Tid i Rom samtidig med Abildgaard. Dem begge paalagde Akademiet at hjemsende Ornamenttegninger til Skolerne. Efter Hjemkomsten 1777 blev Beeken agreeret og fik som Opgave til Medlemsstykke »Apollo som Konstens Beskytter«. Det blev imidlertid aldrig fremstillet for Akademiet. Beeken synes at have været en fortrinlig Tegner, navnlig havde han en Maade at tegne Portræter, »som i høj Grad har tiltalt alle dem, som ønske at have godt lignende Portræter af deres Venner, uden at give for meget derfor.« Ved Salonen 1778 udstillede han en Buste af en gammel Kone (hans egen Moder), som saa vidt Forf. mindes endnu bevares i Konstmuseets Sculptursamling, samt et Barnehoved. Navnlig den gamle Kones Portræt tiltalte ved sit Liv. Akademiet ejer eller har ejet to Buster af Beeken: Hertug Ferdinand af Brunsvig's og Gehejmeraad Luxdorph's. Han døde 1782 uden Tvivl i temmelig ung Alder. Hans Tegninger bleve senere kjøbte af Akademiet. (Weinwioh, S. 214. do. Lex. Hennings, S. 142. Ålm. dsk. Bibl. Marts 1778. S. 91. Akad.)

Beenfeldt. Ulrik Ferdinand Beenfeldt, gift d. 6. Nov. 1762 med Jfr. Lovise Jansen, kaldes i Anmeldelsen deraf Skildrer d. v. s. Konstmaler. Kjendes for øvrigt ikke. (Adresseavisen 1762, Nr. 83.)

Behn. von Behn. Efter Dalins Specimen biogr., Stokh. 1724, anføres denne som en begavet norsk Miniaturmaler, der 1684 var hos Dronning Ulrikke Eleonore af Sverige, og efter hendes Død hos Kong August af Polen. (Weinwich, S. 91. Wielandt, Lærde Tid. 1725, S. 503. Sandvigs ColL, S. 26.)

Behnke. Hans Behnke synes at være den sainme som 1803 fik mindre Sølvmedaille ved Konstakademiet i Kjøbenhavn og 1816 nævnes som Stadsbygmester i Altona. (Akad.)

Behrends. August Frederik Behrends, født i Odense d. 24. Juni 1821, er Sen af Skrædermester Joachim Frederik Behrends og Frederikke Amalie fedt Stockmann. Han besøgte Konstakademiets Skoler i Kjøbenhavn (1836—44) og var blandt de af dets EleveTj som deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Museum. Tillige udstillede han 1841—44 nogle tegnede-Portræter. Efter en mindre Hejse i Tydskland nedsatte han sig i 1848 i Odense som Decorationsmaler og giftede sig 1853 med Hegine Christence Caroline født Lehn. I Odense har han blandt andet tegnet de vigtigste af Byens konstneriske Minder til Museet for de antiquariske Mindesmærker, saaledes den udskaarne Altertavle i Frue Kirke (af OL. Berg), Altertavlen i St. Knuds Kirke m. m. En Aquarel af det ahlefeldske Kapel i St. Knuds Kirke var udstillet 1872. En selvstændig Gom-position, »De svenske Regimenters Modtagelse paa Torvet i Odense« i Aquarel, udført 1848, har været udstillet udenfor Catalogen. (Konstn. egne Medd. Akad. XJdst. Gat.)

Bendixen. Bernhard Axel Bendixen, er Søn af Skomager Johan Conrad Bendixen i Kjøbenhavn og Sara født Israel fra Meklenborg. Han er født i Kjøbenhavn d. 10. Maj 1810 og besøgte Konstakademiet, hvor han 1826 fik den mindre, og 1828 den store Sølvmedaille, samtidig med at han var Elev hos Professor J. L. Lund, fra 1824—39. Han coneurrerede tre Gange til lille Gtuldmedaille uden at opnaa den. Dog valgtes han blandt Lunds Elever til at eopiere et af dennes Billeder til Altertavle tal Tolne Kirke (1827—28), og han fik 1831 Accessit ved en Concurrence om Pengepræmien, hvor B-oed blev ham foretrukken til den egentlige Præmie, da Stemmerne var lige. Ted en Concours til den Neuhausenske Præmie var han heller ikke den Vindende, og disse Uheld bestemte ham til at søge sin Lykke i Udlandet, navnlig som Portrætmaler. Han forlod Danmark 1840 og nedsatte sig, efter at have rejst i Sverige og Tysklaud, i Hamborg, hvor han blev gift med en Hamborgerinde Jenny Stade og endnu lever som Portrætmaler, Lithograf og Fotograf. Af hans Arbejder blev »Hagar og Ismael« kjøbt til den kongl. Malerisamling i 1831. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat. Akad.)

Bendixen. Siegfried Bendixen, født i Kiel 1784, kom som ungt Menneske til Hamborg, hvor han fandt Velyndere, der understøttede ham. Han lagde sig først efter Decorationsmaleriet, men

blev senere Landskabs- og Genremaler, Raderer og Lithograf. Ogsaa Blomsterstykker malede han med Held. I Hamborg oprettede han en Malerskole, som navnlig besøgtes af Holstenere, hvoraf flere, som Gurlitt, Martens o. A. senere for en Tid sluttede sig til den danske Malerskole i Kjøbenhavn. I 1826 gjorde et Stentryk »af vor hæderlig bekjendte Landsmand«, forestillende »Ansgar«, ogsaa Lykke i Kjøbenhavn. Han forlod 1832 Hamborg og rejste til London, hvor han siden levede. (Hamb. Kiinstlerlex. Nagler, Monogr. IV, 3947. Dagen 1819, Nr. 70. Skild. 1826, Sp. 621.)

Bendrup. Knud Nielsen Bendrup nævnes af Spengler som Maler af et Stilllebenstykke i den kongelige Malerisamling. (Spengler, Art. Eft.)

Bendtsen. Simon Peter Christian Bendtsen, født 1842 i Frederiksborg og Søn af Værtshusholder, Vildthandler Bendtsen dersteds, lærte Tømmerhaandværket i Frederiksborg og besøgte der-paa Konstakademiet i Kjøbenhavn fra Jan. 1860 til Dec. 1870, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Han har sin Virksomhed i Kjøbenhavn. (Akad.)

Bendz. Vilhelm Ferdinand Bendz er født den 20. Marts 1804 i Odense, hvor hans Fader Laurits Martin Bendz var Borgmester; hans Moder, Regine Christence, var født Bang. Da han ingen Lyst havde til Studeringer, medens han paa den anden Side stedse havde vist Talent for Tegning, besluttede Forældrene at tage ham ud af Odense lærde Skole og sende ham til Kjøbenhavn, for at han kunde besøge Konstakademiet (1820). Han blev anbefalet til Overbygningsdirecteur C. F. Hansen, og det var først Bestemmelsen, at han skulde uddanne sig til Bygmester. Imidlertid besøgte han, som det synes, ikke Bygningsskolen, men Klasserne for Frihaandstegning, og rykkede om Foraaret 1821 op i den øverste Klasse (2den Frihaandsskole), Aaret efter kom han i Gibsskolen og atter Aaret efter i Modelskolen. Det var ikke nogen særlig hurtig Fremgang, og der fortælles, at i Førstningen tegnede hans Broder bedre end han og hjalp ham endog med hans Arbejder. Men da han i Eckersbergs Malerstue fik Penslen i Haanden, udviklede hans Talent sig med Kraft. Den 5. Jan. 1824 fik han enstemmigt den mindre Sølvmedaille for Tegning og om Sonaren samme Aar Pengepræmie for Maling efter den levende Model. Aaret _fefter (d. 4. Jan. 1825) fik han ligeledes enstemmigt den store Sølvmedaille i Modelskolen. Dermed var i Grunden hans akademiske Bane til Ende. Vel deltog han om Somren samme Aar i Goncurrencen til lille Guld-

medaille over Opgaven »Den blinde Tobias falder i sin hjemkomne Søns Arme«, men da Medaillen ikke tilkjendtes ham, gav han Slip paa Historiemaleriet for ganske at hellige sig Portræt- og Genrefaget. Under disse Studier var Bendz' Fader død (1824), hvorved al Understøttelse fra Hjemmet ophørte, men Akademiets Præses Prins Christian, der ved saa mange Baand var knyttet til Odense, tog sig af den. forladte Yngling og gav ham en aarlig Understøttelse af 80 Rigsbankdaler (160 Kroner) i tre Aar. Bendz benyttede sin Færdighed i at tegne, og male træffende Portræter til at udføre en Mængde smaa Portrætmalerier af Frederik VI, dels i Generals-dels i Admiralsuniform, som han solgte til ti eller tolv Rbdl., for paa den Maade at forbedre sine Indkomster. For øvrigt begyndte han med at portrætere sig selv og sine Brødre, men vakte dog først ret Opmærksomhed ved et Portræt af Pastor Hornsyld, der var udstillet 1825. Det følgende Aar udstillede han blandt andet to Billeder »Modelskolen paa Kunstakademiet« og »En ung Konstner (Blunck) betragtende en Skitse i et Spejl«, som blev kjøbt til den kongelige Malerisamling (egentlig til Kongen), og 1827 det store Billede, som især bærer Vidne om hans Talent, »En Billedhugger, der arbejder efter den levende Model«. Billedhuggeren var Portræt af Medailleur G. Christensen, og Rummet var afdøde Dajons Værksted; ogaaa dette Maleri blev strax kjøbt til den kongelige Malerisamling. Af hans Arbejder i disse Aar maa endvidere nævnes »En Tiggerkone med et Barn«, det Waagepetersenske Familiestykke, Frederik VI i Kroningsdragt til Gouverneur Scholten i Vestindien og en Del andre Portræter og Portrætgrupper. En egen Opgave fik han, da det i 1828, i Anledning af Prins Frederiks (Frederik VII) Formæling med Prinsesse Vilhelmine, blev overdraget ham efter Abildgaards Skitse til »Christian IV i Slaget ved Femern« at male et stort Billede som Sidestykke til de tre, der ere bevarede af Abildgaard selv. Det vanskelige Hverv lykkedes ham godt og stemte Konstakademiet yderligere til hans Gunst. I varme Udtryk anbefalede det ham til kongelig Understøttelse til en Udenlandsrejse. »Blandt Akademiets talentfulde Elever,« siges der, »indtager Bendz en af de første Pladser, . , . han har overtruffet Akademiets Forventninger og lagt sine hejst mærkelige Naturanlæg for Dagen«, og det anbefaler ham til en Udenlandsrejse, »hvortil han er modnet og udviklet som Konstner«. Endelig lykkedes det ham at opnaa Rejseunderstøttelse, rimeligvis af Fonden ad usus pubicos, og 20. Juni 1831 udstedte Akademiet et Certificat for ham til at medtage paa Kejsen.

Med den Skarphed og Sikkerhed i Tegningen, som Eckersberg forstod at meddele sine Lærlinger, forbandt Bendz et Øje for Farvevirkning, man hidtil ikke har set i den Skole, hvortil han hørte. Om end hans Palet i disse Arbejder før Rejsen i sit Grundpræg har meget til fælles med Mesterens, føler man dog en Sans for Kraft og Dybde i. Farven, som hos Eckersberg gjærne forsvandt i den lyse kølige Sølvtone, der især tiltalte hans Øje. Bendz holdt derfor ogsaa meget af den ejendommelige Virkning, det konstige Lys fremkalder, og det ene af de tre Billeder, Malerisamlingen ejer, forestiller Modelskolen, hvor Eleverne arbejde ved Lampelys. Det har moret ham at forfølge det spillende Lysskjær gjennem alle sine Afskygninger, indtil det ligesom drukner i Skyggernes dunkle Dyb. Billedet er som badet i en dæmpet gylden Glans, hvori de stærkere Lyspunkter let og naturligt vise Blikket Vej til Hovedsagen i Fremstillingen. At han ogsaa med Smag og Sikkerhed forstod at følge det klare Dagslys med dets bredere Reflexer viste han i »Billedhuggerens Værksted«.

Bendz gav i sine Ungdomsaar sit overstrømmende livsfriske Sind Luft med en Frihed og Tvangløshed, der i manges Øjne syntes vilkaarlig Særhed. Denne hans sædvanlige Sindsstemning veg dog Pladsen for vemodig Alvor, i det Øjeblik han skulde forlade Danmark, Forlovede, Slægt og Venner. Men efter at han var kommen bort fra de store Byer, Hamborg, Berlin og Dresden og begyndte at færdes i den frie Natur, vaagnede hans Livsglæde igjen, og Brevene til hans Forlovede, hvoraf Udtog ere bevarede, flød over af Friskhed og næsten burschikos Lystighed. Det første Maal for hans Rejse var München, hvor dengang en levende og frugtbar Konstnervirksomhed rørte sig. Der forblev han et helt Aar (fra 14. Sept. 1831 til 6. Sept. 1832) i livligt Samkvem med danske og tyske Venner. Der malede han sit sidste større Arbejde »Konstnernes Bord i det Finckske Kaffehus i München«. Det er en talrig Kreds af Portrætfigurer, livligt og naturligt grupperede. I Baggrunden ser man ind i tvende andre Rum. Ogsaa i dette Billede valgte han Aftenbelysning og gjennemførte den med megen Skjønheds-sans og Virkning. Afdøde Høyen har i en efterladt Notits træffende karakteriseret det, Bendz vilde og naaede i følgende Ord: »Grenre-og Naturstudierne consequent fortsat, men efterhaanden med mere Lyst til hollandsk Finhed.«

Hans Vandrings Maal var imidlertid sin Ende nær. Fra München drog han med nogle Venner over Tyrol ad Italien til og havde

allerede sendt sin Kuffert forud til Rom. I Venezia følte han sig syg, men rettede sig dog og rejste efter nogle Dages Ophold videre med Blunck, hvem han havde mødt der. I de første Dage af November kom han til Vicenza syg af en Mavebetændelse, og døde der d. 14. Novhr. 1832 endnu ikke fyldt 29 Aar. Han jordedes Dagen efter i et Hjørne af Kirkegaarden, som var bestemt for apostatici.

Ikke alene Kunstakademiet »beklagede dybt dette uerstattelige Tab af en af dets mest talentfulde unge Konstnere«, ikke alene Slægt og Venner' savnede den livsglade, trofaste Ven.: hvis han havde udviklet sig, som han var begyndt, kunde han være bleven en kraftig Støtte for den danske Konstskole. Naar man overser de 26 Billeder, han har udstillet, synes det utvivlsomt, at han ikke har haft den Slags skabende Snille, som kræves for at blive Historiemaler. Det var vel ogsaa Følelsen deraf, der bevægede ham til saa hurtigt at opgive ethvert Forsøg paa at vinde Guldmedaillerne. Men han havde et saa levende Øje for Naturen, at enhver Gjengivelse blev til ægte Konst under hans Haand. Det er vanskeligt i hans Billeder at drage Grænsen mellem Portræt og Genre. Han har vistnok ikke malet nogen eneste Figur, som ikke var Portræt; men hans Opfattelse var saa karakteristisk, hans Gjengivelse saa consequent, at den frembragte Skikkelse blev hans konstneriske Ejendom, som han frit kunde tumle med. Hvor interessante saaledes Hovederne paa det Finckske Kaffehus end var som Portræter for den Kreds, der kjendte alle disse Mennesker, har Billedet intet tabt i Værd for den Efterverden, som ikke kjender dem. Det bliver ligegodt en livfuld og beaandet Fremstilling af Datidens Konstnerliv i München, og man glæder sig over den Skarphed, hvormed de enkelte Karakterer ere gjengivne uden at spørge om deres Navne. (Dske Saml.2. R,1,313—42. Udst.Cat. Priv. Optegn. Akad. Gæal845S.341.)

Bentzen. Edvard Harald Bentzen, Søn af Jærnstøber Bentzen i Kjøbenhavn, er født d. 2. November 1833. Han blev Elev af Billedhugger H. V. Bissen og besøgte fra 1847 til 1855 Konstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1854. Bentzen begyndte at udstille 1852 og har som Billedhugger, foruden et Concurrencearbejde, Gruppen » Moderkjærlighed« (1857), kun udstillet Portræter, dels i Medaillon, dels i Buster, deriblandt Conferensraad Bræstrups Buste og Professor Gades Portrætmedaillon. Han nar tillige i Aarene 1861 — 70 flere Gange udstillet Genremalerier, saaledes 1870 »Billedhugger Bissen i sit Atelier«. Som Billedhugger har han arbejdet meget saavel for den ældre som for den yngre

Bissen. Han blev gift 1861 med Marie Sofie Henriette født Deich-mann. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

Bentzen, Niels Peter Andreas Bentzen, født 1813, levede som Portrætmaler i Kjøbenhavn og udstillede 1841 nogle Portræter. Han døde d. 22. April 1876, 63 Aar gammel, (Private Opgiv. Udst. Cat. Fdl. 1876 Nr. 98.)

Bentzon. Otto Vilhelm Bentzon, Søn af Cand. philos. Lærer A. T. T. Bentzon, er født i Kjøbenhavn d. 14. Januar 1842, For at uddanne sig til Lithograf besøgte han Konstakademiet fra 1858 til Udgangen af 1865, efter at han i 1863 var bleven Elev af Modelskolen. Han har siden været sysselsat som Lithograf hos Hoffensberg, Jespersen og Fr. Trap og der udført bl. a. nogle Blade til »Danske Mindesmærker«, indre Udsigter til Roskilde Domkirke og Hellig tre Kongers Kapel. (Konstn. egne Medd. Akad.) .

Benzon. Christian Albrecht v. Benzon var Søn af Kammerjunker Jakob v. Benzon og blev født i Kjøbenhavn den 11. Juni 1816; han tilhørte den bekjendte Benzonske Familie i Pyen og var Arving til Christiansdal, hvilken Ejendom han, rimeligvis for at følge sin Tilbøjelighed til Konsten, afstod til sin Broder Jens v. Benzon mod en Pengesum. Han kom først temmelig sent til at dyrke Konsten for Alvor, navnlig tilskyndet af en Farbroder, som satte igjennem, at han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn (1833—36); men han gav sig ikke Tid til at vinde dets Medailler. I 1835 malede han et Portræt af H. C. Andersen, som denne selv fandt »ganske skrækkeligt«. Det er stukket af Weger i Leipzig til den nye Udgave af Andersens samlede Skrifter. For øvrigt udstillede Benzon her fra 1836 til 1846 en Del Portrater og Genrebilleder og et enkelt historisk Billede. . I 1840 eller 1841 rejste han til Düsseldorf, hvor hans Talent synes at have udviklet sig. Et derfra i 1842 hjemsendt Billede »Den sidste Tilstaaelse« skal have vakt megen Opsigt, saafremt det, hvad alt taler for, er det samme, som ogsaa kaldes »En Synder paa sit Dødsleje« eller »Don Juans Død«. Anger, Fortvivlelse og Samvittighedsnag skulle heri have været udtrykte med en gribende Sandhed. »Knud den Helliges Død«, som blev udstillet her 1844 efter Catalogens Trykning, synes at have gjort Lykke i Tyskland og omtales rosende af H. C. Andersen i hans Levned. I Düsseldorf giftede han sig med Rosalia Cazin og rejste, som det synes 1844 eller 1845, til Paris, hvorfra han i 1846 hjemsendte til Udstillingen i Kjøbenhavn

”Normannerhøvdingen Hastings indtager en italiensk Stad ved List”. Af senere Arbejder, som ikke have været udstillede her, nævnes »Ludvig IV af Frankrig erkjender i Rouen, i Harald Blaatand af Danmarks Nærværelse, Richard I og hans Efterkommere for Hertuger af Normandiet«, for hvilket han af Louis Philippe fik en Guldmedaille. Maleriet tilhører Raadhuset i Rouen. Benzon døde af Cholera i Paris d. 30. September 1849. (Andersens Skr. I 262 [1876]. Muller Neustes Kunstl. Lex. Udst. Gat. Akad. Private Meddelelser.)

Berg. Claus Berg var af adelig (patricisk) Slægt i Lybek, og da han fra Ungdommen havde Lyst til Tegning, fik han Lov at følge denne Tilbøjelighed og gjorde saa store Fremskridt, at han vandt Navn ikke alene i sin Hedeby, men ogsaa i Norden. Bog dyrkede han ikke sin Konat som Næringsvej, hvilket var under hans adelige Værdighed, men ene for sin Fornøjelse. Da han derfor af Kong Hans Enkedronning, Kirstine, blev indbudt til Odense, for at .gjøre Udkast til en Altertavle, hun vilde stifte i Grraabrødrekirken der, var han i Førstningen ikke villig til at komme. Først da hun tillod ham at medtage Svende, der var kyndige i Billedskjæring, medens han selv kun skulde lede Arbejdet, rejste han til Odense med tolv Svende, som efter gammel Skik bar Silkeklæder. De fik deres Løn hver Maaned af Dronningen og udførte hele Udskjæringen, medens han selv kun gjorde Tegningen. Det havde været hans Tanke at vende tilbage til Lybek, men imidlertid giftede han sig i Odense med Margrete Grott fra Reinshurg af en fra Ditmarsken stammende Slægt og forblev nu bosat i Danmark, hvor hans Søn og Sønnesøn indtog fremragende Stillinger som Gejstlige, medens ogsaa hans Kones Slægtninger fik Embeder og Stillinger i Danmark og Norge. Berg synes at være indkaldt til Danmark i det første Tiaar af det sextende Aarhundrede (1500—10) som temmelig ung Mand, og det er rimeligt, at Altertavlen endnu ikke var færdig ved Enkedronningens Død 1521. Vi kjende heller ikke Konstnerens Dødsaar, men tør formode, at han endnu levede i 1532. Altertavlen, som 1806 ved Auction tilfaldt Frue Kirke i Odense, er bleven omhyggelig restaureret, og blev beskreven af Professor N. Høyen i en Artikel i »Fædrelandet« for 1865. (Weinwich, Side 8. Danske Mag. I, 24. Høyens Skrifter II, 339, jfr. Skild. 1806, Sp. 864—66; 1829, Sp. 1055.)

Berg, Hans Berg formodes at være Søn af Peter Berg og var ligesom denne Medailleur. Han nævnes 1735 og var Stempel-

skjærer ved Mønten i Kjøbenhavn til 1743, da han afløstes af Wahl. (Krebers Catalog I, 194. Schlesw. Kunstbeitråge S. 43, jfr. Skild. 1829, Sp. 1058.)

Berg. Magnus Berg var født den 28. Novbr. 1666, ifølge hans gamle Biografs Gisning »paa Hedemarken udi Romedals Prestegield«, medens den norske Forfatter P. Botten Hansen mener, at han var en Gudbrandsdal. Han var i sine yngre Aar Tjener hos Grev Ulrik Frederik Gyldenløve, der var Statholder i Norge, og vakte Opmærksomhed ved sin, blandt norske Bønder ikke usædvanlige Færdighed i at udskjære Træ. Gyldenløve sendte ham (1688) til Kjøbenhavn med Anbefaling til Kong Christian V. Han blev ved St. Hansdagstid 1690 sat i Lære hos Peder Andersen paa Frederiksborg og forblev der til dennes Død (1694). Efter Lærerens Død begyndte han selv at oppebære de .200 Rdl. d. C. aarlig, som Andersen havde faaet til hans Underhold, og disse forhøjedes strax til 400 Rdl. d. C. (1280 Kroner), da han samme Aar rejste udenlands. Han synes ikke at være vendt tilbage fra sin Rejse, hvortil hans daværende Velynder Hofjunker Knuth især skal have forhjulpet ham, før i 1699. Under Frederik IV var han Ridsemester (Tegnelærer) for de kgl. Prinser og Pagerne med 400 Rdl. aarlig Lønning, som af Christian VI (1730) blev forhøjet til 600 Rdl. aarlig. Han havde kort efter sin Hjemkomst giftet sig med en Datter af Raadmand Jens Kuur, men hans Ægteskab varede næppe et Aar rundt og siden giftede han sig ikke igjen, Hans Helbred var ikke stærkt, og han led allerede i sit 50de Aar saa meget af rystende Hænder, at han maatte udbede sig Rejsetilladelse for om muligt at gjenvinde sin Helbred. Han synes tillige at have haft det Formaal at afsætte nogle af sine Arbejder. Han var borte 1722—23 og besøgte, foruden Pyrmont, hvis Brønd han brugte, Wien, Prag, Hannover og flere tyske Stæder samt Nederlandene. Han døde d. 31. Marts 1739, efter at have testamenteret Kongen to af sine Hovedarbejder og de Fattige Tredjedelen af sin Formue.

Hos Peder Andersen blev Berg oplært til Maler og havde, efter sin Biografs Sigende, saa gode Anlæg, at hans Mester endog blev misundelig paa ham. Den kongelige Malerisamling ejer ogsaa af ham en Copi efter Carlo Marafcta, forestillende den hellige Augustinus, og hans eget Portræt. Hvor de øvrige 24 Stykker, som Kongen ifølge Testamentet udtog af Konstnerens Samling, nu ere henne, kan ikke nærmere angives. Bergs Adkomst til at mindes er dog ikke saa meget hans Malerier, som hans i Elfenben udskaarne

Arbejder. De to vigtigste af disse ere en stor Vase, 1½ Alen høj, med Udsmykninger af Sølv og Bron.ce, samt et Relief, som forestiller Frederik IV, omgivet af »adskillige Dyder«. Foruden, disse udførte han en Mængde Reliefer i Elfenben, som dels tilhøre Konstmuseet, dels af ham selv solgtes i Udlandet. Det er rige Compositioner i en mere malerisk end plastisk Stil, men ikke uden smuk Følelse for Emnerne, der sædvanlig ere af religiøst Indhold. Berg var, som det synes, en i religiøs Hensende alvorlig bevæget Mand, som paa sin Vis syslede meget med theologiske Emner og efterlod sig ikke mindre end 14 temmelig store Haandskrifter om religiøse Spørgsmaal, foruden et Par mindre trykte Skrifter. Hans Levned er skrevet af hans Ven og Efterfølger i Embedet som Ridsemester, Naaman Prehn, og trykt i Danske Magazm. (Danske Magazin I, 226—43. Kongelige Regnskaber i Grehejmearch. Botten Hansen, Nytaarsgave, Side 64. Jfr. Skild. 1829, Sp. 1057.)

Berg. Peter Berg arbejdede som Medailleur i Kjøbenhavn efter Weinwichs Kunsthistorie fra 1701—33, efter hans Lexicon endog fra 1699. Møntværket i den kongelige Møntsamling nævner Medailler af ham fra 1704—1733, da han formodes at være død. Han havde en aarlig Løn af 200 Rdl. d. C. (640 Kroner) fra Particuliére-kassen, men regnedes ikke for nogen fremragende Konstner.

Kobberstikkeren Peter Berg, som 1735 stak et Portræt af Prinsesse Hedvig Sofie, »et højst rart Stykke« (gyseligt!), var maaske ligesom Hans Berg en Søn af Medailleuren. (Weinwich, S. 125. Møntværket. Gehejmearch. Sandvig S. 27. Hjelmstjernes Saml. Jfr. Skild. 1829, Sp. 1058.)

Bergsøe, Johan Frederik Bergsøe, Søn af Administrator ved den kgl. Porcelainsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og Sofie født Bech, er født d. 27. October 1841. I hans fjerde Aar røvede en alvorlig Sygdom ham Hørelsen, saaledes at han endog i sin Opvæxt var døvstum, og den ene Fod, hvori der gik Koldbrand, samt efterlod i det hele saa megen Svækkelse, at han siden stedse har maattet kæmpe med et svagt Helbred, Da han følte sig dragen til Konsten, gjennemgik han Helsteds Tegneskole, lagde sig derpaa efter Kobberstikkerkonsten, men fordi hans Syn ikke taalte Arbejdet med Grravstikken, rejste han til Italien (1867), hvor han lagde sig efter Vandfarvemaleri under den franske Landskabsmaler Benouvilles Vejledning og siden efter Oliemaleriet hos la Cour, som dengang (1869) opholdt sig i Rom, Af Helbredshensyn har han dog efter sin Hjemkomst næsten udelukkende dyrket Blomstermaleriet, mest

i Vandfarvebilleder, men søger under Ottesens Vejledning ogsaa at tilegne sig Oliemaleriets Technik i denne Retning. Han har udstillet i 1870 og 1876 samt ved flere af Vinterudstillingerne nogle meget flittigt udførte Blomsterstykker i Vandfarve. (Private Medd. IJdst. Gat.)

Bertram. Carl Julius Bertram, født 1723 i London, kom til Kjøbenhavn med sin Fader, der var Silkevæver, blev engelsk Sprogmester for Cadetterne i Kjøbenhavn, Medlem af det kgl. engelske Selskab (1756) og gift med Cathrine Marie Gold. Han døde d. 8. Jan. 1765. Af hans Arbejder have konsthistorisk Interesse: 1) »Vermehrte und verbesserte ziveyte Auflage” af »Dauws wohl-unterrichteter og kunsttrfahrner Schilderer und Meder ”₁ udgivet af B. Khv. og Leipz. 1755. Med en Vignet af J. Haas. 2) Kobberet til »Britanicarum genticum historiæ antiguæ Scriptores III«'. Hafn. 1757. 8°. 3) Det engelske Alphabet i Kobber. 4) »Munderinger af den samtl. kgl. danske Armee, ethvert Regiments Chef, dets Styrke og dets udi Fredstid havende Guarnison«. Kbh, 1762. 8°. Paa tysk var det udkommet 1761. (Worms Lex. Nyerup & Kraft. Sandv. S. 27. Adresseav. 1765 Nr. 4. Jfr. Skild. 1829, Sp. 1059.)

Bevers. Peter Ludvig Bevers, Søn af Brofoged i Levensau ved Ejderkanalen Christian Bevers og Mariane født Heinsvig, lærte Xylografien hos Henneberg og Rosenstand, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn Oct. 1860 til Oct. 1863, har senere opholdt sig nogle Aar i Düsseldorf og har 1873 til 1875 udstillet Prøver paa Træsnit for største Delen efter udenlandske Malere. (Akad. Udst. Gat.)

Biehl. Frederik Biehl, »Maler, født i Kjøbenhavn. I Aaret 1726 blev ham af Kong Frederik IV meddelt et latinsk Pas for at rejse gjennem Tyskland til Italien.« (Spengl. Art. Eft.)

Bille. Carl Ludvig Bille, Søn af Andreas Vilhelm Bille og Larsine Marie født Larsen, og født i Kjøbenhavn d. 20. Februar 1815, havde fra Ungdommen Lyst til at tegne og sysle med Skibe. Omstændighederne gjorde dog, at han kom i Sejlmagerlære og for som Sejlmagersvend og som Sømand i mange Aar, hvorved han vel havde Lejlighed til i rigt Maal at iagttage den Natur, han senere skulde gjengive, men ogsaa maatte se sine bedste Ungdomsaar gaa tabte for Konsten. Endelig, efter at han siden 1847 havde været bosat og gift med Emmeline Antoinette født Bonfils, sejrede hans Lyst til Konsten, saa at han aldeles opgav at fare for at leve som Sømaler. Han var allerede højt oppe i Manddomsalderen, henved de 40 Aar, da han (1854) udstillede sine første Søbilleder,

og Aaret efter blev han Lærling paany hos en næsten jævnaldrende Konstbroder, Sømaler Dahl, for at sætte sig ind i Perspectiv, hvori denne særlig var en Mester. Men Bille medbragte ved sit nøje Kjendskab til Skibenes Bygning og ved sit i hans Stilling som Sømand og Tegner øvede Øje saa gode Forudsætninger, at Læretiden kun blev kort. Senere har Konstneren udviklet sig jævnt, og da Forholdene ikke tillod ham at gjøre større Studierejser, har han med stræng Troskab holdt sig til det, han havde Lejlighed til at se, og i en lang Aarrække udstillet for største Delen mindre Billeder fra vore nærmeste Farvande, hvori et nøje Kjendskab til Emnet og sand Kjærlighed til Naturen umiskjendelig har været fremtrædende. Han har dog ved Siden af de udstillede Billeder malet ikke faa ogsaa større Billeder, der umiddelbart gik over i Kjøbernes Hænder, dels her og i Nabolandene, dels i England, Bille har væsentlig været knyttet til Akademiet som Udstiller og har derfor kun engang nydt en lille Rejseunderstøttelse fra Akademiet (1868), som Sygdom endog hindrede ham i at drage den rette Fordel af. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat. Kat. & Æsth., S. 195.)

Binck. Jakob Binck kalder sig paa et Stik fra 1530 Cotomensis og holdes derfor at være født i Køln¹, men Angivelserne vakle mellem 1490 og 1504, ligesom Angivelsen af hans Dødsaar sættes af nogle til 1560 eller efter 1560, af andre til 1568. Han siges almindeligvis at have været Dürers Lærling og med mindre Sikkerhed tilføje, at han ogsaa har studeret i Italien under Marc.. Antonio Raimondi. Af en Række Skrivelser, som ere meddelte i »Nye danske Magazin« fremgaar det, at han har været i Danmark før 1546 som »kgl. Contrafejer«, og at han i det nævnte Aar er bleven sendt til Hertugen af Preussen, for at male nogle Portræter af ham.² Christian III skriver gjentagne Gange til Hertugen i Kønigsberg for at faa sin Maler tilbage, men først midt i 1548 er Binck atter i Danmark, efter at Kongen har maattet love, at han senere

¹ Nagler i sit Monogr. Lex. gjætter paa, at han kan være født i Coln an der Spree, fordi han staar Preusserhertugen saa nær. Dette skyldes dog snarere dennes Svogerskab med Kongen af Danmark. .

² Bolzenthal anfører dog, i sin Medailleurkonstens Historie, S. 133, et Brev fra Christian IIl's Søster Dorothea, Hertuginde af Preussen, af 18. Maj 1544, hvoraf det ses, at Einck ogsaa i det Aar har været overladt Hertugen af Preussen. For at vise hans Virksomhed oversender hun tvende Skuepenge, den ene forestillende Hertugen, den anden hendes Fader Frederik I „seliges Gedachtniss" .hvike Binck skal have udført.

maa rejse til Nederlandene i Hertugens Ærinde for at bestille et Gravmæle over Hertuginden af Preussen, der var Kongen af Danmarks Søster. Endnu samme Aar var han i Saxen i Prinsesse Annas Brudefølge, og det følgende Aar ses det, at han paa Hertugens Vegne var i Nederlandene. Men 1550 var han atter i Danmark og blev med Bygmestren Martin Bussart sendt til Holsten for at grundlægge en Fæstning i Krempe.

Binck traadte 1551 over i Hertugen af Preussens Tjeneste, sandsynligvis dog ikke for stedse, og Kongen forbeholdt sig nu efter sin Tour at sende ham til Nederlandene for at hente et Mindesmærke over Kongens Fader, Frederik I, og opstille det i Slesvig Domkirke. Binck sendte 1552 Hertugen af Preussen Gravmælet over den afdøde Hertuginde og opsatte 1555 den danske Konges Gravmæle i Slesvig. I Sept. 1559 beder Christian III's Efterfølger, Frederik II, Hertugen af Preussen om at maatte laane Binck en kort Tid for at male nogle Portræter, men da Konstneren nu er bosat i Kønigsberg og har Kone og Børn, sker dette ikke. Han synes saaledes at være død i Kønigsberg.

Binck var ikke alene meget søgt som Portrætmaler, men ogsaa en meget flittig og duelig Kobberstikker, hvis Værker endnu søges af Samlerne. Weinwich nævner en Del af hans danske Portræter. Bartsch, Heincken og Merlo have Fortegnelser over hans Stik. Træsnittene til Christian III's Bibel skal ogsaa skyldes ham, men om han selv har skaaret dem, synes ikke afgjort, fordi Kongens Portræt bøerer hans Monogram. Heller ikke ses det af de trykte Skrivelser, at Binck, som det antydes i »Nye Dske. Mag.«, skulde have givet Tegningen til de tvende omtalte Gravmæler. (Weinwich, S. 24 og 27. efter »Nye Danske Mag.« I, S. 321 flg. Merlo: Kbln. Kunstler. S. 35—48. Jfr. ogsaa Skild. 1830, Sp. 1066, der dog intet Nyt giver. Det der nævnte Maleri i den kgl. Malerisamling er ikke af Binck. Nyt Catalog Nr. 472.)

Bindesbøll. Michael Gottlieb Birkner Bindesbøll var Søn af Præsten Jens Bindesbøll og Karen Johanne f. Bornemann, og han blev født 5. Sept. 1800 i Ledøje Præstegaard. Da Faderen ikke holdt ham for begavet nok til at studere, blev han efter sin Confirmation sat i Lære hos Møllebygger Jørgensen i Kjøbenhavn. Han blev hurtig Svend og som saadan blev det ham overdraget at gjøre en Rejse til Stokholm. (1820) for at tegne en Korntørringsmaskine, hvorom han Aaret efter udgav et lille Skrift. Imidlertid var Tanken vaagnet hos ham om at opgive Haandværket for Konsten, og den

modnedes fuldstændig paa en Rejse, som han i H. C. Ørsteds Selskab foretog til Tyskland og Frankrig (1822—23). Studiet af Harsdorffs Bygninger havde vakt hans Begejstring for Oldtidens Bygnings-konst, og hvad Bygmestren Gau, hvis Bekjendtskab han gjorde i Paris, fortalte ham om Ponrpeji, forstærkede hans Kjærlighed til Oldtiden. Først efter denne Rejse gjennemgik han sine egentlige Læreaar ved Konstakademiet som vordende Bygmester, -^samtidig med at han blev Conducteur hos Bygningsinspecteur Koch. I Aarene 1824 til 1833 vandt han Akademiets Medailler og den Hanseåske Æresmedaille. Yed store Guldmedaille, hvortil Opgaven var en luthersk Hovedkirke«, overraskede han Akademiet ved at udarbejde sit Udkast i den gothiske Stil, men trods nogen Modstand tilkjendtes Prisen ham. Ku havde han Eet til Akademiets Rejsestipendium, som ogsaa tilfaldt ham fra 1. Januar 1835, men allerede Somren forud afrejste han til Italien og senere til Grækenland. Allerede inden Afrejsen havde han fattet Tanken til det Bygningsværk, der skulde blive hans Hovedarbejde, thi paa Udstillingen i 1834 saa man af ham »Skitse til et Lokale, hvori alle Thorvaldsens Arbejder kunde opbevares.« Denne Tanke fulgte ham paa Rejsen, han drøftede den i Rom med Thorvaldsen selv og hjemsendte i 1837 et nyt Udkast til Akademiet som Prøve paa sin Fremgang under Rejsen. Imidlertid kom han hjem i Slutningen af 1838, blev strax agreeret og fik i Februar 1839 sin Opgave til Medlemsstykke.

Men i Steden for at udarbejde dette vendte han hele sin Tanke mod Thorvaldsens Museum. Han blev Medlem af den Commission, der af Kjøbenhavns Commune var udnævnt til Opførelsen af et Museum, hvortil Frederik VI havde skjænket en Bygning bagved Christiansborg Slot. Han udarbej dede nu et Udkast, der var tillempet efter de givne Forhold og Arbejdet blev ham overdraget for en Sum af 200.000 RdL .(400,000...Kroner). I 1847 kunde Bindesbøll aflevere Bygningen som færdig fra sin Haand, og ved Frederik VII's første Besøg der (Oct. 1848) modtog han Dannebrogsordnens Ridderkors. Thorvaldsens Museum opførtes i en stræng og omhyggelig gjennemført græsk Stil, hvortil Motiverne tildels hentedes fra de græske Grave. Det skulde jo ogsaa paa engang være den store Konstners Grav og et .værdigt Gjemmested for hans Konstværker. Over Indgangen til den store, med levende og harmoniske Farver malede Bygning standser Sejrens Gudinde sit Forspand (et af Thorvaldsens egne Udkast, som Christian VIII paa sin Bekostning lod Bissen udføre i Malm), medens Bygmestren paa

den indre Frise i Museets Gaard lod fremstille en Væddekjørsel, som Billede paa Livets rastløse Fart mod det Maal, den hædrede Mester allerede havde naaet i sin stille Grav.

Bindesbøll havde for øvrigt ikke stirret sig blind paa Oldtidens Konst, selv om det var den, han fortrinsvis elskede; han erkjendte tvertimod enhver selvstændig Konstforms Berettigelse og udførte selv adskillige Bygninger i andre Stilarter. Efter Museets Fuldendelse udarbejdede han endelig sit Receptionsarbejde: Udkast til et Anrfitheater i antik Stil, der var opgivet til at skulle rumme 1500 Tilskuere (1847). Samtidig med at have ledet Opførelsen af Thorvaldsens Museum, var han bleven udnævnt til Bygnings-inspecteur i Holsten, men han tiltraadte først sin Plads i 1847. Han havde 1844 bygget Klampenborg Badested i engelsk Cottagestil og dertil componeret en højst ejendommelig Concertsal, som dog ikke fik den Størrelse og Skjønhed, han oprindelig havde tiltænkt den, fordi Haandværkerne fandt hans Planer for dristige og først forstod deres Værd, da det var for silde. Blandt Konstnerens øvrige Bygninger maa nævnes Daarehuset ved Aarhus, den smukke lille gothiske Kirke i Hobro, Raadhuset i Thisted i Renaissancestil, Raadhuset i Stege i en lignende Stil, Stationsbygningerne ved den slesvigske Jærnvej og Raadhuset i Nestved, I sit sidste Leveaar gjorde han Tegninger til et Thing- og Arresthus i Odense og til den nye Landbohøjskole ved Kjøbenhavn, som han uheldigvis ikke selv kom til at udføre. Slutstenen paa hans Virksomhed var hans Concours-tegning til et Universitetsbibliothek i en rig venetiansk Stil; men den blev ikke antaget.

Han var 1845 bleven gift med Andrea Frederikke Andersen, med hvem han fik en Søn og tvende Døttre. Efter at have været Bygningsinspecteur for Jylland (siden 1849) forflyttedes han 1851 til Kjøbenhavn, fik 1853 Titel af Professor og blev kort før sin Død udnævnt til Professor i Bygningskonst ved Konstakademiet. Han døde den 14. Juli 1856.

Hans Søn Thorvald Bindesbøll, født d. 21. Juli 1846, har siden 1861 været Elev af Konstakademiet for at uddanne sig til Architekt og bestod 23. Dec. 1876 Afgangsprøven som saadan. (Akad. Konst og Æsth., S. 1—12. Private Medd.)

Bischop. Cornelius Bischop, født i Dort d. 12. Febr. 1630, var Lærling af Ferdinand Boll og roses som en ret god Historie-og Portrætmaler, der dog af Lyst til Vinding forfaldt til at udføre middelmaadige Sager. Han blev af Christian V udnævnt til »Hof-

skildrer«, men døde allerede i sit 44de Aar 1674, efterladende 11 Børn, hvoraf to blev Malere, (Spengler, -Art. Efterr. Des camps II, S. 433.)

Bissen. Christian Gottlieb Vilhelm Bissen, Søn af Herman Vilhelm Bissen og Hedvig Emilie født Møller, er født i Kjøbenhavn d. 5. August 1836. Han uddannede eig til Billedhugger under sin Faders Vejledning og "besøgte samtidig Kunstakademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt 1856. Han tog 1857, til Rom, hvor Faderen stedse havde et Værksted til sin, Raadiglied; her forblev han, fraregnet Sommerbesøg i Hjemmet, indtil 1863 og uddannede sig paa egen Haand til Billedhugger. I 1863 udstillede han et større i Rom udført Arbejde »Ægeus, der ser ud over Havet efter Theseus' Skib«, hvorved han tildrog sig megen Opmærksomhed. Faa Aar efter (1866) vandt han Halvdelen af den Eibeschützske Præmie for »Noah« (jfr. Saabye). I Aarene 1866—68 var han atter i Italien, det første Aar med det Ankerske Legat, det andet med Konstakademiets Rejseunderstøttelse paa 800 Rdl. (1600 Kroner). Den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Konstakademiet. Hans seneste større Arbejde er en kolossal Billedstøtte af »Absalon«, der var at se paa den nordiske Konst- og Industriudstilling i 1872 og af Konstneren er skjænket til Raad- og Domhuset, i hvis Forhal Gibsmodellen er opstillet. Tillige har Bissen i Faderens senere Leveaar deltaget meget i dennes større Arbejder,. saaledes fuldførte han bl. A. Rytterstøtten af Frederik VII, støbte den i Malm i et af ham selv oprettet Støberi, ciselerede og opstillede den paa dens Plads foran Christiansborg Slot. Fra dette Støberi er senere flere betydelige Malmværker udgaaede, dels efter hans egen og Faderens dels efter andre Konstneres Modeller, saaledes Carl .XIV Johan til Hest efter den norske Billedhugger Bergsliens Model til Christiania.

Bissen blev 1861 gift med Johanne Vilhelmine født Michelsen, der døde allerede Aaret efter. I 1867 ægtede han Anna født Bruun. (Konstn. egne Medd. Akad. Illustr. Tid. 1863, 3. Maj. do. 1866, 15. April. Udst. Cat.)

Bissen. Herman Vilhelm Bissen, Søn af Christian Gottlieb Vilhelm Bissen fra Holsten, for en Tid Landbruger i Angel, og Anna Margrethe Dorothea født Elfendehl fra Nordslesvig, blev født d. 13. October 1798, i Slesvig By, hvor Faderen dengang endnu boede. Aaret efter denne Søns Fødsel flyttede Familien til Angel, og der voxede Bissen op. Allerede i sin tidlige Barndom viste han

Tegn til konstnerisk Begavelse, medens den Lyst til mechaniske Sysler, som hans Brødre havde arvet efter Faderen, ikke laa for ham. Hans Barndom forløb i Hjemmet under frie landlige Omgivelser, indtil Forældrene i 1812 atter flyttede til Slesvig, hvor Faderen fik et Embede som Skriver. Efter hans Confirmation var der Tale om at sætte ham i Snedkerlære, men hans Konstfrem-bringelser og Tegninger havde allerede vakt saa megen Opmærksomhed, at nogle Yenner af Familien, hvoriblandt Maleren Bøhndel, sammenskjød en Sum Penge, der var stor nok til, at han med Sparsommelighed kunde leve nogle Aar i Kjøbenhavn og uddanne sig til Maler, som var det Konstfag, hans Velyndere eller han selv nærmest tænkte paa.

Bissen kom til Kjøbenhavn i 1816, begyndte at besøge Konst-akadeiniet og var ved Nytaar 1818 naaet op i dets øverste Klasse, Modelskolen. Det trykkende i hans ensomme Stilling bragte ham nu til at vende hjem til Forældrene i den Tanke snarere at forsøge sin Lykke i Tyskland. Men et Besøg af Prins Christian i Slesvig blev afgjørende for hans Tilknytning til Fædrelandet. Prinsen tilsagde ham Understøttelse, naar han vilde vende tilbage til Kjøbenhavn. Her vandt han (1819) Akademiets store Sølvmedaille og søgte samme Aar at vinde den mindre Guldmedaille som Maler; men han fik ikke sit Maleri færdigt. Ved den næste Concurrence (1821) var imidlertid Lysten til Billedhuggerkonsten bleven meget levende hos ham, og hans Lærer i malerkonsten, J. L. Lund, raadede ham selv til hellere at vælge dette Fag. Han var dog endnu saa tvivlraadig, at han tog begge Konstfags Redskaber med sig i Logen, hvor han skulde udføre sin Skitse, En tilfældig Omstændighed, at hans Farvespatel knækkede, blev ham et.afgjørende Vink, og han udførte sin Skitse som Relief. For det udførte Arbejde, »Josefs Brødre vise Jakob hans Søns blodige Kjortel« (l Mos. 37, 32—35.) fik han, enstemmig den mindre Guldmedaille (10. Sept. 1821). I det følgende Aar fik han flere Bestillinger til Slotskirken (4 Relieffer med bibelske Emner, 4 Medailler til at sætte over de 4 Evangelister, samt 4 Engleskikkelser, som udførtes i Stuk under Kuplens Flige), og modelerede tillige en Buste og en mindre Billedstøtte. Endelig vandt han (1823) den store Guldmedaille for Opgaven «Ja'iri Datter« (Marc. 5,41).

Nu havde han som Artist Ret til det store Rejsestipendium og fik det, ved Finansernes Hjælp, da Akademiets Stipendium endnu ikke vor ledigt, tilstaaet fra 1. Jan. 1824 først paa tre Aar, senere

forlænget med to Aar til. Allerede Juleaften 1823 var han hos sine Forældre i Slesvig, forholdsvis langsomt rejste han derpaa gjennem Tyskland og Norditalien til Roni, som han naaede om Efteraaret 1824. Akademiet og dets Præses, Prins Christian, nærede store Forhaabninger til den unge Mand, for hvem Konstens Herlighed nu skulde oplades, selv syntes han. derimod næsten overvældet af sine Indtryk. Hans Modtagelighed var saa stor, at han næsten ydmygedes for dybt derunder. Denne Følelse fik ogsaa Indflydelse paa hans Forhold til Thorvaldsen. Han følte sin egen. Ringhed saa levende, at han ikke kunde nærme sig den verdensberømte Mester, som da stod paa Højden af sit Ry, med den Tillid og Frimodighed, som laa Thorvaldsens jævne Personlighed nærmest; Følgen deraf var en Tilbageholdenhed fra Bissens Side, der blev udlagt som Kulde eller endog som en Stolthed, der grænsede til Skinsyge. I Tidens Løb lærte dog Thorvaldsen at skatte, ikke alene Bissens Talent, men ogsaa hans Personlighed, og viste ham i sine ældre Aar den varmeste Tillid.

Bissens første Tid i Kom var saaledes alvorsfuld nok. Sit første Arbejde »En liggende Bacchantinde« tilintetgjorde han igjen; men haiis utrættelige Flid og stærke Skaberevne bragte ham over alle Vanskeligheder. En Buste af Thiele, som han havde modeleret 1825, udforte han det følgende Aar i Marmor for .at øve sig i Mejslens Brug, hvilket faldt ham, ligesom tidligere Freund, svært nok. Et nyt Arbejde af ham, en Gruppe i halvnaturlig Størrelse, »En siddende blind Olding, til.hvem et Barn tigger«, ogsaa kaldet ”Belisar«; (udst. 1829), vakte megen Opmærksomhed i Konstner-kredsen og blev kjøbt af Grev Rantzau Breitenburg. "Dette Arbejde i Forening med et Par Relieffer med Fremstillinger af Homer og et tredje, »Christus vasker Apostlernes Fødder«, hjalp ham til at gjeuvinde konstnerisk Sikkerhed og Ro. En Rejse til Syditalien med Freund og Martens virkede oplivende paa ham, medens en senere Rejse til Toscana, hvor han med Iver studerede den ældre tihristelige Konst, fik stor Indvirkning paa hans Kunstopfattelse. Ærlig og inderlig Udtalelse af den Følelse, der i hans Øjne gav Emnet Liv og Sandhed, uden Lyst til at prale med techuisk Færdighed eller Indsigt, blev det bevidste Program for hans hele følgende Konstnervirksomhed, ligesom det ubevidst havde foresvævet ham under hans hidtidige Virksombed.

I de Arbejder, han endnu udførte i Rom, fremtræder den modnede Konstner, om end ikke fuldstændig den Bissen, det danske

Folk senere har lært at kjende og elske. Af disse Arbejder skulle vi kun nævne »Blomsterpigen« i Marmor til Hambro, Thorvaldsens Brystbillede i overnaturlig Størrelse, som af en Kreds af Rigmænd skjænkedes Konstakademiet i Marmor (1832) og endelig den store Mindestøtte over Gutenberg, som Bissen fuldstændig udførte efter Thorvaldsens lille Udkast. Den 2. Aug. 1834 rejste han fra Rom og var den 27. Oct. i Kjøbenhavn, hvor Akademiet agreerede ham med 11 Stemmer mod l og gav ham til Opgave »En Valkyrie:. Denne lille Figur, hvorpaa han den 23. ifarts 1835 enstemmig blev valgt til Medlem, tiltaler ved sin .Finlied og levende Bevægelse, men der er med Rette bleven fremhævet, at den i sit Grundlag ikke er nordisk nok. I senere Arbejder i nordisk Retning forstod han at forene ligesaa store, om ikke større konstneriske Fortrin med et dybere Kjendskab til Jordens Aand og ydre Form.

Han fik strax fuldt Arbejde med den Frise, han havde paataget sig at gjøre færdig til Christiansborg Slots Riddersal i Løbet af fem Aar. Den forestiller »Bacchus.og Ceres, som bringe Menneskene Kulturens Gaver« og udmærker sig ved den ejendommelige Friskhed, hvormed Konstneren færdes i den til en vis Grad fra Oldtiden overleverede Form. Samtidig udførte han flere større Arbejder, saaledes, foruden en Del Brystbilleder, en Statue af Anders Sandøe Ørsted i antik Dragt. Ørsted spillede dengang en stor Rolle i Danmarks politiske Rørelse, men da han kort efter blev overfløjet af Liberalismens unge, fremstormende Talsmænd, blev Gibsmodellen stillet hen og er aldrig siden kommet til Udførelse. Et andet stort Arbejde forberedtes ligeledes i denne Tid; det var de atten legemstore Billedstøtter til Dronningens Trappe paa Christiansborg; men deres Udførelse tilhører en senere Tid, da nye og stærkere Strømninger havde efterladt deres Spor i Konstnerens Sjæl.

I dette Tidsrum dvælede hans Tanker mest i den Oldtid, han under sit Ophold i Italien og gjennem Thorvaldsens Virksomhed havde vundet en saa klar og inderlig Forstaaelse af. Fire Billedstøtter til Bauers Landsted i Altona (Cephalus, Atalante, Narcissus og Psyche), »Tiggerdrengen«, en af hans finest følte Billedstøtter, »Venus fletter sit Haar«, »Amor, som sliber sine Pile«, Apollo og Minerva til Universitetets Forhal og endnu flere Statuer, foruden som sædvanlig en Del aandfuldø og godt lignende Brystbilleder, var Frugten af hans ufortrødne Virksomhed. Samtidig havde hans personlige Liv i dets tilsyneladende stille Ro været rigt paa Begivenheder. Om Efteraaret 1835 var han bleven gift med den Pige, han allerede

fra sin Ungdom havde fattet Kjærlighed til, Emilie Hedvig Møller, der blev Moder til flere Børn. Familielivets Lykke led kun Skaar ved den svage Helbred, Konstneren selv nød; han var hjemsøgt af svære Lidelser, selv om de ikke mægtede at kue hans livlige Aand og hans utrættelige Virkelyst. Da han i 1840 var nærved at have Frisen til Christiansborg færdig, gjorde han sig rede til, strax efter dens Fuldendelse, at drage til Rom med hele sin Familie. Imidlertid døde Professor Freund (den 30. Juni 1840), Bissen maatte ikke alene paatage sig Fuldførelsen af nogle af dennes efterladte Arbejder, men var ogsaa den nærmeste til at søge Professoratet ved Akademiet, som tildeltes ham den 12. October 1840. Disse forskjellige Omstændigheder sinkede ham saa meget, at han først i August 1841 kunde udføre sin Plan at tilbringe et Aarstid i Rom. Opholdet havde dog ikke den gunstige Virkning, han ventede sig, og det var først et Par Badekure i Grafenberg (1844 og 1847), som gjengav ham hans fulde Helbred.

Med Krigsaarene (1848—50) begyndte en ny Tid for Bissen. Smærten over Broderkampen efterfulgtes af kummerfulde Tider ved en elsket Hustrus lange Sygeleje, hvis Død i 1850 lagde en vemodig Dæmper paa Glæden over Sejren, som Bissen følte saa dybt som nogen. Fra nu af gaar der en dobbelt Strøm igjennem Konstnerens Virksomhed. Tidens stærke Rørelser havde grebet ham saaledes, at han ikke mere løsrev sig derfra, men følte Trang til at give de Tanker Liv og konstrierisk Tilværelse, som dengang var alles Ejendom, og paa samme Tid glemte han ikke sin Ungdoms Kjærlighed, men syslede med stedse større Modenhed med Emner fra den klassiske Oldtid eller med Livsbilleder i klassisk Stil. Medens der i hans store Værksted ved Frederiksholms Kanal fremstod kolossale Værker som »Landsoldaten« til Fredericia, Sejrsminde om Slaget den 6. Juli, »Løven« til Flensborg Kirkegaard, forsmædelig bortført af Preusserne i 1864, »Frederik VII« som Grundlovens Giver, flere , Gange staaende og endelig som kolossal Rytterstøtte til Slotspladsen, hyor den opstilledes nogle Aar efter Konstnerens Død, Moses« til Forsiden af Frue Kirke, »Oehlenschlæger«, som nu staar foran Theatret, alle Værker, der støbtes i Malm, havde han ovenover det større et mindre Værksted, hvor en stillere, mere indadvendt Konstnervirksomhed ligesom havde sin Bolig. Foran det store solbeskinnede Vindue voxede der i yppig Fylde, om end kun en svag Afglans af den virkelige Natur, Sydens Planter, Cypresser, Cactus, Aloer og Palmer, Firben' vimsede i det stedsegrønne Løv,

smaa Landskildpadder opsøgte Solpletterne paa Gulvet i fredeligt Samkvem med fløjtende Vagtler, medens Konstneren selv i sin Lærreds Bluse med mild Alvor formede Leret, snart til bløde Kvindeskikkelser, snart til kraftige, lidenskabelige Mænd. Der dulmede han sin Sorg over Hustruens Død ved at lade hende fremstaa i den skjønne siddende Billedstøtte, som desværre ikke er bleven tilgængelig for nogen større Kreds; der dannede han i Løbet af Aarene 1856—58 de fleste af de saare skjønne, af en i al deres Vexel saa dyb Kvindelighed prægede Skikkelser, der nu smykke Dronningens Trappe; der fremstod Værker som den af Furierne forfulgte »Orestes«, den smærteligt lidende »Filoktet« og Perlen af hans klassiske Værker »den vrede Achilles«. Hvis Konstneren ikke, bemærker med Rette hans franske Biograf, Hr. Eugene Plon, havde ladet denne Skikkelse være ganske nøgen, saa at man i første Øjeblik tror at se en »Modelfigur-?. men havde knyttet den til den homeriske Heltesagnkreds blot ved nogle henlagte Klædningsstykker eller ved en nærmere Forbindelse med de givne Attributer, vilde Achilles være bleven et fortrinligt Arbejde, maaske et Konstværk af første Rang. Denne Billedstøtte. forener i en sjælden Harmoni Følelsens hele Dybde med en fuldendt konstnerisk Udførelse.

Vi kunne her ikke nævne den Mængde Værker, der i hans senere Leveaar fremstod under hans flittige Hænder, det var, som om hans Skaberkraft voxede med Aarene og med den stigende Anerkjendelse, der ydedes hans Værker. Af monumentale Arbejder, der ere tilgjængelige for alle, skulle vi kun, foruden de ovenfor omtalte, nævne Kyes Brystbillede paa Garnisons Kirkegaard (1850), Mindesmærket over de faldne Krigere paa Fredericia Kirkegaard(1851), over Lundbye paa Garnisonskirkens Ydermur (1855), Frederik VIs Billedstøtte i Frederiksberg Have (1856), Schouws og Weyses kolossale Buster paa Frue Plads, Tyge Brahes Billedstøtte (1859) opstillet og afsløret i 1876, Tordenskjolds-Billedstøtte (1864) skjænket til Pladsen foran Holmens Kirke af Grosserer Puggaard, men endnu ikke opstillet, samt et Par Gravmæler, f. Ex. over Billedhugger H. E. Freund. Af Buster udførte han et myldrende Tal, og ikke nøjet med den overordentlige Virksomhed, som hans Bestillinger frembød ham, udførte han for sin egen Fornøjelse en Række Brystbilleder af saa godt som hele hans Tidsalders i den ene eller anden Retning fremragende Mænd her hjemme, Konstnere, Digtere, Musikere, Videnskabsmænd, Politikere mellem hverandre og alle gjengivne med en vidunderlig Sans for at gribe Individualiteténs inderste Kjærne.

Efter i andet Ægteskab at have været gift siden 1852 med en Datter af den gamle Kobberstikker Sonne, en Søster til Konstnerne af dette Navn, Marie Cathrine Sonne, med hvem han ingen Børn fik, døde han den 10. Marts 1868 i sit 70. Aar. Hans Ven og Jævnaldrende Prof. N. Heyen holdt en gribende Tale over ham ved Sørgefesten i Kunstakademiet (30. Marts). I hans store Værksteder ved Frederiksholms Kanal (Materialgaarden), hvor endnu Sønnerne leve og virke som Konstnere, færdedes i Aarenes Løb en saa stor Kreds af Lærlinger og Medhjælpere, mest Konstnerens egne Landsmænd, men ogsaa Svenskere og Normænd, ja endog Udlændinger fra Tyskland og Italien, saa at Tallet løber op til over 100, (Dansk Folkekai. 1842, Biogr. af F. C. Olsen, S. 25—41. Biogr. ved N. Høyen i 111. Tid. 1860 Nr. 44. Do. 1870, Nr. 546. Bugene Plon; Le sculpteur danois Vilh, Bissen. Paris 1870. 2. Udg. 1872. Akad. Private Meddelelser. Udst. Cat.)

Bissen. Rudolf Bissen, yngste Søn a£ Herman Vilhelm Bissen og Hedvig Emilie født Møller, er født i Kjøbenhavn den 2. April 1846, Han lærte at male hos Skovgaard for at uddanne sig til Landskabsmaler og besøgte (1865—1867) Konstakaderniet,, hvor han rykkede op til Modelskolen. I Aarene 1871—72 og 1874—75 opholdt han sig i Italien, hvorfra han hjemsendte flere større Billeder. Han har udstillet siden 1867. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

Blache. Christian Vigilius Blache, født den 1. Februar 1838 i Aarhus, er Søn af Professor, Rector Hans Henrik Blache og Elise Marie født Kold. Han blev Student 1857 fra Aarhus Skole, men forlod Studeringerne for at blive Skibsbygger og var to Aar i Lære som saadan. Det blev ham imidlertid snart klart, at det var paa en anden Maade, Se og Skibe fængslede ham, og han kastede sig nu med Iver over Sømaleriet. Han begyndte 1859 at tegne i technisk Institut og fra Januar 1861 paa Konstakademiet, medens han samtidig satte sig ind i sit særlige Fag under Sømaler C. F. Sørensens Vejledning. Faa Aar efter (1863) begyndte han at udstille, og allerede det følgende Aar kjøbte den kongelige Malerisamling et lovende Arbejde af den unge Konstner, »Fra Begtrup-vigen ved Hals«. I Krigen 1864 valgte han at deltage som. Søværnepligtig, for at Tiden ikke ganske skulde gaa tabt for hans Konst, og Frugten deraf, »Danske Orlogsskibe under Letning i Sundet«, tilkjendtes den Neuhausenske Præmie (1865). Nogle Aar efter concurrerede han paauy til denne Præmie og vandt den ved

»Søgang ind imod Land, Motivet fra Kronborg Strand« (1869). Endelig fik han 1872 Akademiets Rejsestipendium for to Aar og besøgte Holland, Paris og Italien, samt paa Hjemvejen det følgende Aar Tysklands store Byer, Wien, Dresden og Berlin. Forinden Rejsen havde han giftet sig (1870) med Marie Christine født Malling. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)-

Blasius. Leonhard Blasius eller Blasiussen blev af Christian IV ansat som Overbygmester den 6. Juli 1640 »i salig Hans Steinwinkels Sted«; men han døde allerede den 8. December 1644. (Medd. fra Eentek. 1872, S. 195).

Blejel. Af J. P. Blejel findes malet nogle Portræter i den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Danske Portrætsamling, betegnede med Aarstallet 1750. (Spengl. Art. Eft.)

Bless. Johan Peter Bless er Søn af Hattemagermester Hans Christian Bless og Anna Margrethe Dorthea født Pedersen og er født i Kjerteminde den 1. Juni 1826. Han var i Lære hos Malermester Prange i Odense fra sit 18. til sit 22. Aar, tog derefter til Kjøbenhavn, hvor han arbejdede som Svend og tillige besøgte Kunstakademiet i tre Aar, kastede sig derpaa over Portrætmaleriet og malede en Del Portræter i Fyn, rejste til Berlin, hvor han opholdt sig l¹/2 Aar og derfra til Wien. Her blev han i fire Aar og søgte under tyske Konstneres Vejledning at uddanne sig videre. Efter Hjemkomsten levede han tre Aar i Ystad i Skaane som Fotograf, men da det lykkedes ham at blive bekjendt som Portrætmaler, tog han tilbage til Danmark og har siden levet i Aarhus som saa-dan. Han har desuden copieret et Par Altertavler. Ved Konstakademiets Udstilling i Kjøbenhavn har man set Portræter og Studiehoveder af ham fra 1857 med enkelte kortere eller længere Afbrydelser. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

Blichfeldt. Frederik Thorvald Emil Blichfeldt, Søn af Billardfabrikant Jens Christian Frederik Blichfeldt og Marie Sofie født Johnsen, er født i Kjøbenhavn den 5. November 1849. Han kom fra technisk Institut til Konstakademiet i October 1863, fik den 23. December 1871 Afgangsbevis derfra som Architekt, samt vandt 1876 den mindre og 1878 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Nationalmuseum«. I de sidste Aar har han ledet forskjellige Bygningsarbejder for F. Meldahl. (Konstn. egneMedd. Akad. Udst.Cat.).

Bloch. Carl Heinrich Bloch er født i Kjøbenhavn den 23. Maj 1834 og er Søn af Grosserer Jørgen Peter Bloch og Henriette Bloch født Weismann. Han skulde først have været

Søcadet; men da dette mislykkedes, medens han viste en fremtrædende Lyst til Tegning, kom han i 1849 paa Konstakademiet, hvor han 1852 og 1853 vandt den lille og den store Sølvmedtulle. Da han i Førstningen synes at have tænkt sig udelukkende at blive Portræt- og Genremaler, har han ikke senere opnaaet nogen af Akademiets Guldmedailler, derimod begyndte han strax at vække Opmærksomhed ved sine udstillede Billeder (1854). Navnlig de Optrm af det jydske Folkeliv, man havde Lejlighed til at se 1857—58, røbede en Alvor i Opfattelsen, der lovede en smuk Fremtid. Med det lille Billede »Et Maaltid« (Børn, der spise Kaal). som kom frem det følgende Aar, begyndte en af de mest fremtrædende Sider af Blochs Snille at vise sig, nemlig hans rige komiske Lune. clr-r siden har aflokket ham en saa talrig Række morsomme Billeder, snart af det danske, snart af det italienske Folkeliv; lystige Drenge, skjelmske unge Piger, Munke i komisk-ynkellge Tilværelsesøjeblikke, arrige Kjellinger og »gamle Fyre« mødes her i broget Vexel.

»Et Maaltid«, som blev kjøbt af Konstforeningen i Kjøbenhavn, er senere bleven stukket af E. Sonne og uddelt som Aarshlad til Kunstforeningens Medlemmer. Med nogen Svaghed i Tegningen forenede det et saare elskværdigt Lune i Fremstillingen og en Virkning i Farven, som Konstneren først senere, efter alvorlige Studier i andre af sin Konsts Retninger, gjenvandt i fornyet Skikkelse. Med dette Billede begynder et nyt Afsnit i Konstnerens Liv.

Samme Aar (1859) fikBloch nemlig Kunstakademiets Rejseunderstøttelse og drog sammen med sin Ven og Konstfælle, Dorph, til Rom, hvor han forblev til 18G1 og efter et kortvarigt Ophold i Hjemmet atter fra 1863 til 1865. Her udviklede hans Talent sig med overraskende Kraft, og efter at han i nogle mindre Billeder ligesom havde prøvet sine Åringer, slog han i 1863 med »Samson og Filistrene« (den kgl. Malerisaml.) ind paa en ny og mere storladen Retning i sin Konstnervirksomhed. Dette store Billede, med sin enkelte stærkt fremtrædende nøgne Skikkelse, udmærkede sig mere ved det Herredømme over Formen, Konstneren fra nu af havde vundet, end ved sin Farve, der navnlig i Carnationen var noget læderagtig.

Det efterfulgtes med et Aars Mellemrum af ”Jairi Datter” (den kgl. Malerisamling) og det følgende Aar af det meget store Billede »Prometheus«, der var malet til Kongen af Grækenland (1865). Her mødtes selvstændig og selvbevidst Dygtighed i Form og Farve med Evnen til at gjengive et højst levende dramatisk

Udtryk, og fra nu af stod Bloch i den almindelige Bevidstlied, ikke mere blot som den lunefulde, aandrige Genremaler, men ogsaa som en af vore mest fremtrædende Historiemalere, som den, der var nærmest til at tage Arv efter JVIarstrand. Kunde han find i »Scene i et romersk Osteri« (Gross. M, Melchior) ikke fuldstændig hævde sin Plads ved Siden af Marstrand i en saa umiddelbar Kappestrid med et Billede fra denne Konstners bedste Tid som Genremaler, svarede end »Niels Ebbesen og Grev Geert« (Grev JVToltke til Glorup) heller ikke fuldstændig til de maaske ubillig højt spændte Forventninger, og naaede han end i »Christiern II i Fængsel« (1871, den kgl, Malerisaml.) ikke fuldstændig den tragiske Rædsel, som dette Emne kræver, var der dog i alle disse store og anselige Billeder en sand malerisk Virkning og mægtige Vidnesbyrd om et fremadskridende Talent.

Samtidig har Bloch paa den religiøse Histories Omraade ydet en Kække Billeder, som i Anordningens Alvor og Skjønhed, i Følelsens Dybde og psychologisk Sandhed hører til Konstnerens bedste Frembringelser. Det er de 23 Billeder til Frederiksborg Slotskirkes Bedekammer, som paa Capitain og Brygger Jakobsens Bestilling udførtes fra 1866—76 paa nogle faa nær, der ved Udgangen af det nævnte Aar endnu ikke var færdige. Ved Siden at' denne betydelige Række Compositioner har han i enkelte større Altertavler, f. Ex. »Christus. som fremstiller et Barn for Disciplerne,« (udst. udenfor Cat.) og flere andre, givet Frelserens Skikkelse med en Dybde og Inderlighed i Følelsen, som man uden Erfaringens Vidnesbyrd næppe skulde tiltro deu lunefulde Genremaler. Et 1874 udstillet større Billede »Samson og Dalila« tiltalte mere ved Talentets oversprudlen.de Kraft end ved ædel Opfattelse af et i og for sig vanskeligt Emne. Blochs sidste større Billede paa det historiske Omraade er »Hans Tavsen, som værner Biskop Rønuov mod Almuens Voldsomhed,« udført i Universitetets Festsal. Foruden den store Kække mindre Livsbilleder, som ikke her kunne nævnes i det enkelte, har Konstneren ogsaa malet en Del Portræter. Flere af hans Billeder ere stukne, dels af Sonne, dels af Ballin, og en Mængde ere gjengivne i Fotografi.

Bloch blev d. 29. Maj 1865 Medlem af Konstakademiet, blev d. 26. Maj 1867 Ridder af Dannebrog og fik 1871 Titel af Professor. Han var 1868 bleven gift med Alma født Trepka. (Ill. Tid. Nr. 301 [Levned af Fr. Bøgh], do. Nr. 346. Fædrel. 1867 Nr. 120." Udst. Cat. Akad. Konstn. egne Medd.)

Block. Daniel Block, Maler fra Stettin, der havde lært hos Jakob Scherr, arbejdede for Hofferne i Danmark og Sverige. Han havde i sit 81. Aar det Uheld at miste alt, hvad han ejede, ved en Ildebrand og døde af Sorg 1661, rimeligvis i Stettin. (Schlesw. Kunstbeitr., S. 43. Allg. Deutsche Biogr.)

Block. Peder Jensen Block, Maler, vandt 1795—96 Akademiets Sølvmedailler og 1799 dets mindre Gruldmedaille efter Opgaven »Jakob velsignor Josefs Sønner«. Hau concurrerede fem Grange til den store Guldmedaille uden at opnaa den, søgte i 1815 og 1818 om at blive Informator ved Akademiet og- udbad sig endelig i 1824 Tilladelse til for Betaling at forevise sine Malerier og Tegninger. Hans Livsforhold kjendes ikke. (Akad.)

Blumenthal. M, Blumenthal angives af Spengler som født i Tyskland og »uden Tvivl« en Søn af Dr. Gr. H. Blumenthal, der kom til Danmark 1710 og siden blev Bergmedicus paa Kongsberg. Han har malet nogle Prospecter fra Norge, hvoraf det ene er betegnet med Aarstallet 1748 (1728 er en Trykfejl). Weinwich nævner ogsaa nogle Arbejder i Bergen. (Spengler Fortegn. Nr. 836. Fredensb, Invent. Weinwich Lex.)

Blunck. Ditlev Conrad Blunck, født d. 22. Juni 1799 i Grevskabet Rantzau Breiteiiburg -ved Itæehoe i Holsten, besøgte Konst-akademiet i Kjøbenhavn 1814—27 og vandt alle dets Medailler, medens lian samtidig uddannede sig- til Historiemaler under Eckersbergs Vejledning. Hans første udstillede Arbejde (næst efter en Modelfigur) var (1823) »Christian IV's Syn paa Rothenburg«, der gjorde megen Lykke og blev kjobt til den fcongl. Malerisamling paa Christiansborg:. Hans G-uldmedaillearbejde »Elias opvækker Enkens Søn« (1827) vakte gode Forventninger, og efter at Akademiet havde tilsagt ham sit Stipendium fra 1.' Januar 1829, rejste! han. om Somren 1828 over Berlin og Dresden til Italien. Fra Rom, hvor han paavirkedes af Mindet om Carstens, hjemsendte han »Bzechiels Syn«, som udstilledes 1832 og blev kjøbt til Malerisamlingen, Det tør maaske regnes for det mest vellykkede af hans i danske Samlinger værende Arbejder. Han fik 1832 et Aars" Tillæg til sit Stipendium, men kom dog først tilbage til Danmark i 1838, og blev i October Maaned agreeret ved Akademiet paa Billedet »Noah, som i Arken modtager Duen med Oliebladet.« Han fik Opgave til Medlemsstykke, men synes snart efter at have forladt Danmark, for ikke at vende tilbage dertil. Dog kjøbte Christian VIII (Malerisaml., 1846) hans store allegoriske Maleri »De fire Menneskealderen og endnu

1848—49 havde han Billeder paa Udstillingen, uagtet han havde sluttet sig til Oprørerne i den slesvigske Krig. Sine senere Aar, mindst fra 1844, om end med Afbrydelser, levede han i Wien, hvorfra han tog til Hamborg og der døde han d. 7. Januar 1853 af et pludseligt Slagtilfælde.

Foruden hans historiske Billeder, hvori efterhaanden en flad Allegorisering virkede hæmmende paa den rent konstneriske Fremstilling, malede han især i sine yngre Aar en Del Genrebilleder og Portræter, der tiltalte Samtiden. Alvorligere Kjendere fandt dog, at de førstnævnte savnede en vis Friskhed og røbede Studiet for meget, ligesom hans historiske Billeder blev for forstandsraæssige. (Nord. Conv. Lex. . Akad. Østs Archiv I, S. 271. Hamb. Kstlex. S. 302. Oehlenschl. Erindr, ny Udg. S, 501.)

Boesen. August Vilhelm Boesen, Søn af Provst Jens Frederik Boesen og Cathrine født Ewald, var født d. 12. August 1812. Han besøgte Koustakademiet i Kjøbenhavn en kort Tid, men forlod det allerede ved Gibsskolen for at blive Landskabsmaler. Som saadan fik han Akademiets Rejseunderstøttelse, besøgte Italien 1845—47 og opholdt sig siden i Hjemmet, indtil han paa en senere Rejse døde i Bologna 1857. Han var gift med Mathilde født Sommer. Boesen var en flittig Konstnerj som fra 1836 til 1858 udstillede en Række tækkelige Landskaber, der dog mere udmærkede sig ved heldigt Valg og god Anordning end ved Udførelsens fremragende Særpræg. Den kgl, Malerisamling paa Christiansborg ejer et af hans Ungdomsarbejder fra Norge, og to Billeder fra hans Rejse i Italien. (Strunck. Udst. Gat. Akad. Jfr. Erslew Forf. Lex. I, S. 158, og Suppl. I, S. 180.)

Boesen. Johannes Boesen, født 1847 i Kjøbenhavn, er Søn af Provst og Sognepræst P, Boesen, en Fætter til A. V. Boesen. Han lærte at tegne hos Adjunct Høegh-Gruldberg i Aarhus, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn 1863—71 og har siden 1868 udstillet som Landskabsmaler. (Udst. Gat. Akad.)

Bois-Clair. Gaspar Antoine de Bois-Clair var født i Lyon og blev først Jesuit, derefter reformert. Han kom 1690 til Kjøbenhavn, hvor han gik over til den lutherske Bekjendelse og blev (1693) »fransøsk Slotspræst« i Kjøbenhavn med 600 Rdl. d. C. (1920 Kroner) om Aaret. Efter Christian V's Død (1699) skal han være bleven katholsk igjen og forlod Kjøbenhavn. Tanken om de tre Bekjendelser, han efterhaanden havde tilhørt, sysselsatte ham meget, og fremtraadte saavel i hans Konstnervirksomhed som i hans Skrifter.

Saaledes blev d. 19. October 1696 i Trefoldighedskirken ophængt et stort Maleri, »inventeret, malet og foræret til Kirken af Bois-Claire. Det forestillede den hellige Timotheus, »en Mand af tre Religioner i:. I et Skrift »Discours évangélique« fra samme Aar findes et tegnet Billede af Jomfru Marie, med en snurrig Forklaring, om, at hun havde været af tre Religioner, nemlig den jødiske, den calvinske og den lutherske. Han har desuden i en Slags Gouache udført flere allegoriske Billeder, hvoraf nogle findes, dels paa Rosenborg, dels i den kongelige Malerisamlitigs særskilte Samling af Haandtegnmger m. m. (Weinwich, S. 95. Sandvig, S. 28. Maaiiedl. Relationer for 1696. Hafnia hodierna, S. 116, Kraft og Kyerup. "W orm's Lex. Gehejmearch.) '

Bojesen. Robert Peel Bojesen, født 1841 i Skive, var Son af Districtslæge Bojesen i Holbæk og lærte at tegne hos C. Dalsgaard i Sorø. Han fik Plads i Modelskolen ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn i October 1866 og fik d. 19. Marts 1870 Afgangsbevis som Maler. Han deltog 1873 i Concurrencen for den Neuhausenske Præmie paa Opgaven »Christiem II og Sigbrit gjennemse Toldregnskaberne« og 1875 for samme Præmie paa Opgaven »Mogens Munk bringer Christiem II Adelens Opsigelsesbrev«. Sidste Gang blev Præmien tilkjendt ham. Desuden har han 1871—76 udstillet nogle Genrebilleder og et Par historiske Malerier. Denne lovende unge Konstner afgik ved Døden d. 4. December 1876. Han var gift med Johanne født Selmer. (Akad. ITdst. Gat. Berlingske Tid. 6. Dec. 1876.)

Bolagny. Bolagny, ansat som dansk Oberst 1697, fik i Aaret 1699 en Sum 900 Rdl. d. C. udbetalt for Modellen til en Bygning. (Kgl. Hegnsk. i Gehejmearch.)

Borup. Gotthilf Borup maa være født kort efter Aar-hundredets Begyndelse; han besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn omtrent 1822, men vandt først 1827 dets mindre Sølvmedaille, 1829 den store, samt Pengepræmien som Billedhugger samme Aar og 1832. Efter et tidligere forgjæves Forsøg vandt han 1837 den lille Guldmedaille for Opgaven »David opmuntrer Saul ved sit Harpespil« (l Sam. 16,23). Store Guldmedaille lykkedes det ham ikke at faa.' Hans vigtigste Arbejde var Udførelsen af Fronton-figurerne til Christiansborg Slots Forside efter Thorvaldsens Udkast, som blev ham overdragen efter H. E. Freunds Død. De ere i brændt Ler og bleve opstillede 1847. Foruden dette Arbejde syslede han mellem 1841 og 1850 med en Billedstøtte af Tordenskjold, en Buste

af samme, der var udstillet først i Gibs og senere i Marmor, samt endelig med Skitsen til en Billedstøtte af Niels Ebbesen. Saavel de fem Billedstøtter, som de to knælende Engle paa Forsiden af katholsk Kirke i Kjøbenhavn ere ligeledes af Borup. I 1850 skal haii være rejst til Amerika, hvor han senere er død. (Akad. Udst. Oat. Privat Opgiv.)

Boudan se Chomond Boudan.

Bourgeois. Christian M. Bourgeois, født i Kjøbenhavn, vandt i 1789 Konstakademiets Sølvmedaille som Maler, fik 1794 Akademiets Attest »for i nogle Aar at have frequenteret« det. Han forlod rimeligvis dengang Kjøbenhavn, thi efter Weinwichs Angivelse levede han (1811; »som Theatermaler i St. Petersborg og har malet smaa Architekturstykker med Ruiner«. (Weinwich, S. 204. Akad.)

Bracht. F. G. v. Bracht, rimeligvis en Søn af Christian V's Hoflakerer Christian von Bracht, som. fra 1691—98 modtog en aarlig Understøttelse af 200 RdL d, C. »til sin Søn i Kom«. Af Sandvig nævnes sex Arbejder med Aarstallene 1698—1741. 'Weinwich nævner blot, at han 1698 har malet Landskaber med Dyr i. (AVeinwich, S. 95. Sandvig, S. 29. Kgl. Regnsk. i Gehejmearcli.)

Brackhoff. F. A. Brackhoff udstillede 1826 to Portræter i Pastel og 1835 »et Christushoved«, Copi efter Carlo Dolci, ligeledes i Pastel. Ved sin Død d. 5. Maj 1854 uævnedes han »forhenværende Portrætmaler«. (Udst. Cat. Skifteretten.)

Bradt. Frederik Ludvig Bradt, Søn af en Snedker i Kjøbenhavn, fedt 1747, vandt Konstakademiets Sølvmedailler i Bygningsskolen (1765) og Aaret efter dets store Guldmedaille i samme Fag. Ved sin Broders Død (se nedenfor) søgte han det Stipendium, denne havde haft, men fik det ikke. Senere lagde han sig efter Malerkonsten, men søgte dog atter 1775 Rejsestipendium som Bygmester, uden heller denne Gang at opnaa det. Efter at have været »Fabriquetegner« og faaet Akademiets Anbefaling som brugelig ved de kongelige Uldmanufacturer eller samtidig dermed, lagde han sig efter Kobberstikkerkonsten og synes at have opholdt sig nogle Aar udenlands, blandt andet hos Bonnet, til hvis Værk han stak Vignetter (1778). I Aaret 1785 blev han agreeret som Kobberstikker ved Konstakademiet i Kjøbenhavn paa et Stik efter et Landskab af van Hagen, og blev d. 6. Marts 1786 Medlem af Akademiet paa et Stik efter et Landskab af Asselyn. Tre Aar efter, 22. Februar 1789 frabad han sig den Ære at være Medlem, da »Omstændigheder og adskilligt Arbejde« ikke tillod ham at del-

tage i Forsamlingerne. Akademiet synes dog at have vedblev et at regne ham for dets Medlem. Endnu samme Aar optraadte han paany som Architekt ved at fremsende »et Forsøg til en ny Søjle-ordens Opfindelse,« der blev taget under Akademiets Overvejelse, uden at man dog senere erfarer noget nærmere derom. I 1809 søgte han Kongen om Tillæg til sine Aarpenge paa Grund af Øjensvaghed og tiltagende Alder, og anbefaledes dertil af Akademiet, men det vides ikke, om han fik den, ligesaa lidt som, om han allerede dengang var i Hillerød, hvor han tilbragte Slutningen af sit Liv. Af hans Arbejder nævnes, foruden de anførte, fra Aaret 1787 »to skjønne Landskaber efter en nederlandsk Maler og et godt Portræt i Kridtmaner«:. Forøvrigt synes han at have syslet med mere underordnet Arbejde i sit Fag. Thaarup nævner i Nyeste Skilderie nogle Stik efter Juel. (Weinwich, S. 28. Skild. 1830, Sp. 402. Akad. Sohlesw. Kunstbeitr.. S. 44.)

Bradt. Johan Gotfred Bradt, født i Kjøbenhavn d. 9. December 1741, en Broder til Frederik Ludvig Bradt, lagde sig først efter Bygningskonsten og vandt i dette Fag Konstakademiets fire Medailler i Aareue 1759—64. Tillige lagde ban sig efter Kobber-stikkerkonsten og søgte i Juli 1768 Akademiets Rejsestipendium baade som Architect og som Graveur. Han fik dog først Stipendiet et Aar senere og afrejste i October 1769 til Paris, hvor han allerede Aaret efter døde d. 25. October 1770. Dermed afsluttedes hans korte, men som det synes lovende Virksomhed. Sandvig nævner ni Arbejder af barn. Han udgav Monmnenta Fredensburgica inden sin Udenlandsrejse. (Weinwicih, S. 174. Sandvig, S. 29. Skild. 1830, Sp. 401. Schlesw. Kunstbeitr., S. 44. Kraft og Nyerup. Akad.)

Brandt. Bolette Brandt er Datter af Præsten Jørgen Ludvig Brandt og Elisabeth From født Gjørup og er født d. 19. Februar 1827. Hun uddannede sig først for Blomstermaleriet, men da hendes Lyst førte hende til Landskabsmaleriet, blev hun Elev af H. Buntzen og har ligeledes tegnet hos F. Helsted. Hun har malet Landskaber fra forskjellige Egne af Danmark og udstillet siden 1861. I 1869 var hun udenlands og opholdt sig nogle Maaneder i Paris. Af Hensyn til hendes konstneriske Virksomhed skjænkede Kongen hende i 1873 en Aarpenge fra Vallø Stift. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.)

Brandt. .Johannes Herman Brandt, Son af Sognepræst A. F. Brandt, er født 1850 i Kjøbenhavn, hvor han besøgte Haderslévs Læreres Skole og lærte samtidig at tegne hos Peters og Kyhn; som

Landskabsmaler er han tillige Elev af den sidste. Han besøgte Konstakaderaiet 1868 — 74, og begyndte at udstille 1872. (Akad. Udst. Gat.)

Brasch. Morten Brasch har tegnet »Christian Vs Brystbillede omgivet med et Træk, hvori Kongens Symbolum og andre Zirater. Patent folio. Martinus Braschius inv. Copenhagen Anno 1686. Pieter van Haarlem sculp.« (Sandv., S. 66. Weinw., S. 96.)

Brasen. Hans Ole Brasen, Søn af Skolelærer Ole Julius Brasen, er født 1849 i Hillerød. Efter at have staaet fire Aar i Malerlære hos Malermester Schmiegelow besøgte han Konstakademiet i Kjøbenhavii 1867—1874 og blev samtidig Elev af Rasmussen Ejlersen som Landskabsmaler. Han har udstillet siden 1871. (Akad. Udst. Cat.)

Bratz. T. Bratz udstillede 1830 og 1831 i alt syv Miniaturportræter, samt i 1831 endnu et efter Catalogens Trykning. (Udst. Cat. Thaarup.)

Bravo. Johan Bravo, født i Altona af jødiske Forældre 1796, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1816—1819, for at uddanne sig til Konstuer. Under Opholdet i Kjøbenhavn udstillede han intet, men efter at det var lykkets ham at komme til Rom (omtrent 1830) udstillede han 1831—32 et Par mindre Billeder fra Rom og Omegn. Han. opgav dog snart Malerkonsten, men forstod ved sin Tjenstvillighed og Forretningsdygtighed at gjøre sig yndet saavel af de Danske, som af den tyske Kreds i Rom. Endnu i l839 da Akademiet benyttede ham som Mellemmand, kaldtes han ”Maleren Hr. Bravo«, men snart efter fik han Titel af Konstagent med Forpligtelse til at give Akademiet Konstmeddelelser fra Rom, og i flere Aar skrev han udførlige Beretninger om Konstnernes Virksomhed der. De Tjenester, han ydede ved Afsendelsen af Thorvaldsens Værker til Kjøbenhavn, fremkaldte hans Udnævnelse til dansk Consul i Rom, i hvilken Stilling han forblev til sin Død. Han blev senere tillige svensk-norsk Consul, Ridder af Dannebrog, Etatsraad og endelig Commandeur af Dannebrog. Han døde i Rom d. 29. April 1876. (Akad. Udst. Cat. Thiele, Thorv. III og IV-Fædrelandet 1876, Xr. 106.)

Brecheisen. Josef Brecheisen, tysk Miniatur- og Emaille-nialev, var som det synes født i Wien. Fra 1748 opholdt han sig i Berlin og blev 1757 kaldet til Kjøbenhavn. Ifølge Statskalenderen var han Hofminiaturmaler fra 1760 til 1764. Han skal have forladt Kjøbenhavn, dels formedelst Pilos Indflydelse, dels af Utilfredshed

med sin Stilling her og vendte 1765 tilbage til Wien. Han har ogsaa raderet et Par Blade. (Weurw. S. 164. Schlesw. Kunstbeitr. S. 44. Statskal.)

Brecheisen. J. Brecheisen født Laurentz, den foregaaendes Kone, rar Emaillemalerinde og var i Kjøbenhavn sammen med sin Mand. Hendes Broder, Johan Daniel Laurentz, var hendes Lærling. (Weinwicb, S. 164.)

Bredal. Niels Anders Bredal, Søn af Concertmester J. F. Bredal og Sønnesøn af nedennævnte, er født i Kjøbenhavn 1841. Efter at være oplært til Lithograf besøgte ban Konstakademiet fra 1860—67 og gik over til at blive Landskabsmaler. Som saadan nar ban udstillet siden 1865. Han rejste i 1873 til Rom og har siden, paa mindre Afbrydelser nær, opholdt sig der. (Akad. TTdst. Gat.)

Bredal. Niels Iversen Bred al eller Bredahl, født i Bergen d. 15. August 1772, ernærede sig i Kjøbenhavn som Portrætmaler og Tegnelærer. Han indsendte nogle Prøvetegninger til et Elementærværk til Kunstakademiets Bedømmelse. Nogle roste det, andre dadlede det for »Mangel paa Smag og Correcthed«. I Aaret 1821 forlangte han Akademiets Attest for Dueligbed som Tegnelærer, men fik den. ikke, fordi han ikke var Elev af Akademiet. Et Portræt af den bergenske Hector, F. O. Holberg Arentz er stukket af Bagge (1816). Kobberstiksaml. har en satirisk Tegning af ham. Han var to Gange gift og døde 19. August 1831 som Malermester i Kjøbenhavn. ("VVeinw. Lex. Ersl. Forf. Lex. I S. 199. Suppl. I S. 233. Dagen 1831. Nr. 235. Strunck. Akad. Skifteretten.)

Bredsdorff. Johan Ulrik Bredsdorff, fedt 1845 i Vester-skjerninge i Fyn, er Søn af Sognepræst Bredsdorff og var polyteknisk Examinand, inden han bestemte sig for at blive Landskabsmaler. Han har lært at male hos Kyhn og er Elev af Konstakademiet. Han har udstillet siden 1870. (Akad. TJdst. Cat.)

Brendstrup. Thorald Brendstrup, Søn af Tømrermester Søren Brendstrup og Marie født Viborg, er født d. 25. Maj 1814 paa Cathrinebjerg ved Roskilde. Efter sin Confirmation blev'ban Lærling paa den kgl. Porcelainsfabrik for at uddanne sig til Porcelains-nialer og besøgte som saadan Kunstakademiets Skoler fra 1820—1833, da han gik ud af Gibsskolen. Imidlertid kastede han sig ogsaa over Landskabsmaleriet og har siden 1835 udstillet Landskaber i Oliefarve; 1844 opgav han ganske Porcelainsmaleriet for udelukkende at hellige sig den sidstnævnte Konstart. Han fik 1847 Akademiets Rejseunderstøttelse, som sædvanlig for to Aar, og opholdt sig

1847—50 i Udlandet navnlig i Rom. Efter at han (1853) havde ægtet Pauline Regine født Kierkegaard, foretog han (1857—61) paany en længere Konstrejse gjennem Tyskland og Frankrig til Italien, hvor han især dvælede i Rom og Neapel. I Februar 1874 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn. Han har udstillet en Del større og mindre Landskaber, dels af danske, dels af udenlandske, navnlig italienske Egne. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

Briand de Crevecoeur se Crevecoenr.

Brinkopff. Henrik Vilhelm Brinkopff, Søn af Instrumentmager Heinrich Brinkopff og Marie født Høygaard, er født d. 30. Juni 1823. Han kom i 1839 i Billedskjærerlære og kom samtidig paa Konstakademiet, hvis lavere Tegneskoler han gjennemgik, men i Steden for at gaa ind i Modelskolen, gik han over i Decorationsskolen, hvori han 1846 blev Elev af Akademiet. Da han 1847 havde ægtet en Datter af sin Lærer, Billedskjærer Meyer, nedsatte han sig som Billedskjærer og Forgylder i Kjøbenhavn og levede som saadan til 1869. Senere er han vendt tilbage til udelukkende at virke som Konstner, navnlig som Bygningstegner i Deeorations- og Meubelfaget. Efter at have mistet sin Kone (1864) indtraadte han to Aar senere i Ægteskab med Frederikke født Esslinger. (Konstn. egne Medd.)

Bruhn. Ernst Adam Bruhn, født d. 12. August 1827 i Kjøbenhavn, var Søn af Generallieutenant Ernst Povl Bruhn og Anna Elisabeth født Wulff. Han var bestemt til Officer og nød Undervisning som Cadet til 1844, men da han havde større Lyst til at være Konstner, forlod han Cadetakademiet og søgte Plads paa Konstakademiet, i hvis Modelerskole han 1844 fik Friplads, og Aaret efter begyndte han at arbejde som Elev i H. V. Bissens Værksteder. Da Krigen udbrød 1848, gik han frivillig med som Husar, traadte snart over til Fodfolket, blev Secondlieutenant i Linien, og forblev fra nu af i Krigstjenesten. Han deltog som Premierlieutenant i den anden slesvigske Krig og faldt d. 16. Marts 1864 ved Dybbøl som Compagnicommandeur ved 17. Regiment. — I Tiden fra 1847 til 1863 udstillede han med Mellemrum nogle Portrætbuster og Grupper af Dyr, mest Heste, modelerede i Vox; foruden de udstillede Arbejder efterlod han sig en Del Buster og Fremstillinger af Dyr. (Private Meddelelser. Akad. Udst. Cat. 111. Tid. 1864. S. 260.)

Brun. Hans Brun, en Studiosus theologiæ og Konstskildrer, som har levet 1728 i Bergen. Lyder Sagen, som nævner ham i »Minerva«, har selv ”fra hans Mesterpensel set en Altertavle i

Bergen”. Weimvich tilføjer, at den skal være bleven fordærvet ved Restauration ”af en Fusker, navnlig Møller«. Han var gift med Cathrine Elisabeth Plate. (Minervn 1800 IT, S. 289 Anm. Weinwioh, S. 120. do. Lex. Worms Lit. Lex. T S. 183. Kraft ogNyerup. S. 96.)

Bruun. Christian Volma'r Bruun, født d. 24. April 1794 i Kjøbenhavn, var Søn af Bagerfrimester Thomas Bruun og Anna Marie født Birk. Han kom i sit 22. Aar til Theatret som Chorist og var i en Aarrække Chorregisseur, indtil han i 1866 fik sin Afsked. Undertiden optraadte han i Tjenerroller og deslige og kaldes derfor af "Weinwieh : Skuespiller ved den kgl. danske Skueplads«. Et medfødt konstnerisk Talent uddannede han paa egen Haand saa vidt, at han i, rigtignok temmelig dilettantmæssige, Raderinger kunde udgive flere Rækker dels af Skuespillere i forskjellige Roller, dels af danske Uniformer-. Af Theatercostumer har han udgivet 48 Xr,, af Uniformer flere fra hverandre afvigende Rækker i Tiden fra omtrent 1820 til 1857. Han var ogsaa Forfatter til et Skuespil og nogle Romaner. Bruun blev 1820 gift med Engel Marie født Heiberg fra Trondhjem, der døde 1866. Selv er han død d. 4. Januar 1877. (Private Medd. Weimv. Lex. Ersle\v Forf. Lex. L S. 220, og Suppl. I, S. 255.)

Bruun. Johan Jakoh Bruun, født 1715, Søn af Raadmand Thomas Bruun i Slagelse og Dorothea Sofie født von Mylius, kaldte sig Kabinetsskildrer og levede i Kjøbenhavn, hvor han 1741 giftede sig med Anne Cathrine f. Basballe. Senere blev han Inspecteur ved Salpeterværket i Frederiksborg og døde 1789. Han udførte et Maleri af Dronning Louises castrum doloris, som han 1756 udgav i Stik af Haas. Det følgende Aar begyndte han at udgive en Række Prospecter af danske Slotte og Kjøbstæder, som blev stukne af Quist. Samlingen naaede op til 50 Blade og udkom under et (1761) med Titel Novuin atlas Daniæ. Sandvig nævner desuden: En fornem Araber, stukken i Niebuhrs Reise I, S. 71. og Slottet »Sorgenfrey” Maleri af Bruun. ("Weimvich, S. 169. Lengnicks Stamtavler. Postrytteren 1756, Nr. 100. do. 1757, Xr. 56. Adresseav. 1760, Nr. 21. Lorks Nachrichten III, S. 294. Schlesw. Kunstbeitr., S. 45. Sandvig, S. 30. Lærde Efterretn. 1806, Nr. 27.)

Bruun. Thomas Bruun, af samme Slægt som ovennævnte, var Søn af Rasmus Bruun, Skoleholder paa Fredensborg, og Lydia født Palms, og blev født paa Fredensborg 1742. Han vandt Konstakademiets store Sølvmedaille 1757, dets mindre Guldmedaijle 1762 og dets store 1765 for Maleriet »David drager i Triumf ind i Jerusalem”.

SaaveJ 1768 som 1770 søgte han om Akademiets Stipendium for at uddanne sig til Historiemaler, men da han ikke opnaaede det, gik han i de følgende Aar over til at dyrke Theatermaleriet og fik i November 1776 Espectance paa Embedet som Theatermaler ved det kgl. Theater efter Cramer, samt Aaret efter kongeligt Rejsestipendium i tre Aar for at uddanne sig videre i sit Fag. Allerede i November samme Aar kunde han fra Dresden hjemsende Tegninger, som vandt Akademiets Bifald og ved Hjemkomsten i December 1780 blev han med megen Hæder agreeret. Imidlertid døde Cramer (1782) og Bruuns Virksomhed som Theatermaler, hvortil han nu blev udnævnt med 500 R.dl. d. C. om Aaret, maa fuldstændig have optaget hans Tid, thi først i Marts 1800 indsendte han to Tegninger efter den Opgave, han fik i 1780, og blev paa den Medlem af Akademiet d. 7. April 1800, men kort efter døde han som ugift. Han foreviste Akademiet i 1775 2 malede Portræter, General Eichstedt og General Banner, to tegnede, Justitsraad Hjorthøj og Professor Sporon. Hans Theaterdecorationer siges at have staaet tilbage for Cramers, men han roses for Samvittighedsfuldhed i at iagttage det historiske Præg. (Weiuwich, 8. 188. Akad. Overskou Theaterhist. III, 2(>3 o. n. Steder.)

Brüggemann. Hans Brüggemann, Træskjærer, født i Husum i Slutningen af d. 15. Aarh., udførte i syv Aar 1514—21 en stor Altertavle i Træ til Bordesholm Klosterkirke, hvorfra den i 1666 er bleven flyttet til Slesvigs Domkirke. Efter et Sagn skal Munkene i. Bordesholm have givet ham Gift, for at hindre ham i at modtage en Kaldelse til Lybek, hvor han, som han selv havde pralet af, vilde udføre en Altertavle, der skulde overgaa den Bordasholmske. Han skal ifølge den almindelige Beretning være død i Fattigdom i Husum. Altertavlen er afbildet i Lithografi af Bøhndel (1826) og ledsaget af en Beskrivelse af Professor Høyen, oversat af Schrader.^l En Altertavle i Segeberg og en lignende i Greverade-kapellet i Mariakirken i Lybek tillægges ogsaa Brüggemann. ("Wein-wich, S. 20. Schlesw. Kunstbeitr., S. 44 og 83. Høj-ens Skrifter II, S. 153. Kirkeh. Saml. 3. Bække I, S. 5—33 [Afhandl, af H. M. Fenger], og S. 542. Jfr, Skild. 1829, Sp. 820—23 og 833—36.)

Brünnich eller Brünniche. Andreas Petersen Brünnich,

¹ Prof. Høyen oplyser, at de saa kaldte Portræter af Christiern II og hans Dronning, som alle Forfattere omtale, i Virkeligheden forestille Kejser Augustua og Sibylla.

født d. 4. April 1704, var Lærling af den yngste Grodtschilling og af Wahl. Han levede som Portrætmaler i Kjøbenhavn og giftede sig 1735 med Margrete Hvas Thrane. Han døde d. 4. November 1769. Af hans Portræter nævnes Erik Pontoppidan, stukket 1749 af O. H. de Lode og hans eget Portræt. (Weinwich, S. 169. Leng-nick. Sandvig, S. 31.)

Brünnich. Morten Thrane Brünnich, Søn af Hofbog-trykker Boas Briinnich, og Sønnesøns Søn af Portrætmalereu Andreas Brünnich, blev født i Kjøbenhavn 14, December 180G, besøgte Konst-akademiet i 1825 (?) og atter i 1838, samt udstillede i 1839—40 nogle Portræter. Snart efter rejste han til Rusland, hvor han vandt et godt Navn som Portrætmaler, og døde der ugift i Tiden 1861—18(52. (Lengnicks og Hnndrups Stamt. Ersl. Forf. Lex. T, 224. Suppl. T, 2G8. Udst. Gat. Private Meddelelser.)

Brünnich. Peter Brunnich, Søn af Portrætmaler Andreas Briinnich, født i Kjøbenhavn d. 4. August 1739, besøgte Konst-akademiet i Kjøbenhavn maaske lige fra dets første Stiftelse af, fik 1756 dets første, mindre Sølvmedaille, og efter gjentagne Gange at have faaet den mindre og større Sølvmedaille, fik han 1763 den mindre og 1764 den store Guldmedaille for Opgaven -»Dronningen af Saba besøger Kong Salomon«. Aaret efter fik han Akademiets Stipendium til en Udenlandsrejse, hvorfra han kom tilbage i Slutningen af 1772. Den 1. Januar 1773 foreviste han en Mængde Malerier og Tegninger, hvorpaa han agreeredes og fik som Opgave til Medlemsstykke: »Grams og Gros Historie og Sammenkomst” efter Saxo. Først d. 30. Marts 1776 kunde han fremstille sit Arbejde, • som kun ved Arveprinsens Stemme gav ham Plads blandt Akademiets Medlemmer og Navn af kongelig Historiemaler. Han blev 1778 kongelig Flaademaler, hvilken Virksomhed undertiden voldte ham Sammenstød med Malerlavet, der sigtede ham for Indgreb i dets Rettigheder og forlangte, han skulde tage Borgerskab som Mester. Han søgte gjentagne Gange om at blive Professor ved Konstakademiet, uden at det lykkedes ham; derimod fik han Titel af Cancelliraad. Dels ved sin Virksomhed som Flaademaler, dels ved at udføre almindeligt Malerarbejde i Byen tjente hun sig en formue. Han blev gift 1780 med Inger Caroline f. Egerod, og døde lo. September 1814. Brünnich var knn en ubetydelig Konstner, skjent han gjeunemgik alle Akademiets Trin, og hans Medlems-stykke gjorde ingen Lykke, da det saas paa Salonen 1778. Derimod tiltaltes Publicum mere af en Pronietheus og en Copi efter Guido

Reui.s »Lykkens Gudinde«. (Weinwich, S. 185. Lengnick. Akad. Hennings, 8. 13«. Alm. dsk. Bibi. Marts 1778, S. 87. Adresseavisen 1814, Kr. 219.)

Bræstrup. »En Maler, som i Horsens i Jylland. har malet otte Malerier af Christi Lidelseshistorie, egen Composition, som pryde Altret i samme Bys Kirke. Saaledes Weinwich; disse Billeder nævnes ikke i Traps Topografi, men de synes efter Ordene i Pontoppidans Danske Atlas at være de udvendige Malerier paa Fløjene af den udskaarne Altertavle i Graabrødrekirken i Horsen,«. (Weimv. Lex. Poiitopp. Dsk. Atl. IV, 8. 128.)

Bundsen. Axel Bundsen, Søn af en Brændehandler i Assens, var født d. 28. Januar 1768. Han havde det Uheld i sin. Barndom at miste sit ene Øje, dog hindrede dette ham ikke i at kaste sig over Bygningskonsten, som han studerede ved Kjøbenhavns Konstakademi, hvor han 1789 fik den mindre Sølvmedaille. Han forlod Staden snart efter og deltog med sin Broder Jes i en Udenlandsrejse, hvortil Grev Baudissin ydede dem Understøttelse. Fra 1796 levede han sex Aar i Hamborg og virkede der som Bygmester, men i Aarene 1812—-13 arbejdede han i Flensborg, hvor han byggede Capellet ved den nye Kirkegaard. Han har ligeledes gjort Udkastet til en ny Kirke til Husum og til Søbadehuse ved Kiel. I 1827 boede han i Flekkeby ved Slesvig; senere flyttede han igjen til Hamborg og døde der i smaa Kaar d. 21. November 1832. I Hamborg byggede han til forskjellige Tider en Del private Bygninger. Hans Udkast, til Børsen der blev ikke udført. (AVeinw. Lex. Hamb. Kstl. Lex. Akad.)

Bundsen. Jes Bundsen, Broder til Axel Bundsen, var født i Assens d. 16. September 1766 og var bestemt til at studere Theologi; hans Lyst til Kousten fik dog Overvægten, saaledes at han fik Lov til at besøge Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvis Sølv-medaille han vandt (1786). Efter at have levet nogle Aar som Tegnelærer hos Grev Baudissin paa Herresædet Knoop, rejste han udenlands med Broderen, og levede efter Hjemkomsten (omtr. 1705) som Tegnelærer, Landskabs- og Arehitekturmaler, dels i Hamborg; dels i Altona. Han udstillede i Kjøbenhavn 1819 og 1826; de 1819 udstillede Arbejder indkjøbtes til den kgl. Malerisamling. Han malede mest Udsigter fra Hamborgs og Altonas nærmeste Omegn og Fremstillinger af det Indre af Kirkebygninger. Han har raderet en Del Blade, dels udførte Raderinger, dels blot Omrids, som han tuscherede. Han døde d. 22. September 1829 i Altona,

(Weiuw., S, 193. do. Lex. Hamb. Kstl. Lex. Nagler Monogr. III, 1927. Skild. 1819, Sp. 531. Akad. Udst. Oat.)

Buntzen. Heinrich Bnntzen, født i Kiel d. 29. September 1805, besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn, hvor lian fra 1823 gjentagne Gange med Held concurrerede til Pengepvæmien som Landskabsmaler, medens han samtidig gjennemgik dets Tegneskoler indtil Gibsskolen. I 1838 søgte han Fonden ad usus publicos om Kejseunderstøttelse og Akademiet' skrev i den Anledning i sin Anbefaling for ham, at det med Tilfredshed havde iagttaget hans »dybe og grundige Studium af Naturen_: og han har i det Offentlige tildraget sig en altid stigende Interesse ved de af ham til forskjellige Tider udførte Landskaber«. Efter at denne, som det synes, toaarige Rejse-understøttelse var udløbet, fik han 1840—41 fornyet Rejseunderstøttelse i to Aar af Koustakademiet for at kunne forlænge sin Kejse. Han kom hjem 1842, blev agreeret 1845 og Medlem af Akademiet 25. Marts 1850 paa et »Landskab, Motivet taget ved Hellebæk«. I sine senere Aar har han levet i Ordrup og ved Siden af sin Konsts Udøvelse udfoldet en ikke ringe Virksomhed som Tegnelærer. Han har udstillet siden 1824 og tre af hans Landskaber tilhøre den kgl. Malerisamling. Han har Titel af Professor. Hans Portræt er malet af F. C. Lund. (Akad. L^rdst. Oat.)

Busch. Johan Frederik Busch, Søn af Kobbersmed, Isak Daniel Busch og Ane Charlotte født Agerlin, er født paa Frederiksværk d. 12. Januar 1825. Da han havde Lyst til Tegning, kom. ban til Kjøbenhavn, hvor han efter sin Confirmation besøgte H. V. Bissens Værksteder for at nddanne sig til Billedhugger. Hetschs Paavirkning bragte ham til at foretrække Malerkonsten, han begyndte at male i Eckersbergs Malerstue og besøgte fra 1839 Kunstakademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt 1845. Kort før var han bleven Malersvend. Han var blandt de Elever af Konstakademiet, der under Bindesbølls Ledelse deltog i Udsmykningen af TKojvalcUens Museum, og senere hjalp han Eddelien ved Udførelsen af Decora-tionen af Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke. Men dette Arbejde afbrød ,han for allerede 1848 at nedsætte sig som Malermester og senere som Fotograf, i Næstved, hvor han ægtede Ane Marie Sørensdatter, og levede en Del Aar i praktisk Virksomhed. Dog udstillede han i 1852—53 nogle Billeder af det danske Bondeliv, og i den nyeste Tid er han atter vendt tilbage til konstnerisk Syssel som Lærer ved Frihaandstegneklassen og Malerklassen i det techuiske Selskabs Skole i Kjøbenhavn. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

Bussart. Martin Bussart, kongelig Bygmester, stod i Christian III's- Tjeneste og deltog med Jakob Binck i 1550 i Anlægget af Fæstningen Krempe i Holsten. (Weinwich, S. 28, efter Nye Dske. Mag. I, S. 333.)

Bünsow. Joachim Heinrich. Ludwig Daniel Bünsow, født 1821 i Kiel og Søn af nedennævnte Portræt- og Landskabsmaler N. Bünsow, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1840—44, blev 1842 Elev og fik 1848 Rejseunderstøttelse for et Aar. Men da han ikke benyttede Stipendiet i Løbet af Aaret og imidlertid uden Anmeldelse til Akademiet var rejst til Kiel, nægtedes det ham det folgende Aar. Dog fik han senere i 1853—54 to Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet. I Aarene 1841—53 udstillede han en Del Landskaber, dels fra Kiels Omegn, dels ogsaa fra Sjælland. Efter sin Eejse har han kun udstillet et Billede, »Parti ved Subiaco« 1,1859), og han synes umiddelbart fra Udlandet at være vendt tilbage til Holsten. Et Billede af ham, »Parti ved Frederiksborg« blev i 1845 kjøbt til den kgl. Malerisamling. (Akad. TJdst. Cat.)

Bünsow. N. Bünsow vandt 1814 Kunstakademiets mindre Sølvmedaille og udstillede samme Aar et Dameportræt. I Kiel levede 1824 en Landskabsmaler Biinsow, som vistnok er den samme Person og Fader til J. Bünzow. (Akad. TJdst. Gat. Tregder Haandb. for Rejsende, S. 111.)

Byer. Nicolaus Byer, Historie- og Portrætmaler, var født i Trondhjem og malede i sine sidste Aar hos Sir William Temple i Richmond i England, hos hvem han døde 1680 eller 1681. Han blev jordet i Kirken St. Clemens Danes, som var bygget af hans Landsmænd. »Han var en Maler af godt Haab, men fordærvede sig selv ved sine Udsvævelser, da han endnu var ung«. {Sandv. efter "Walpole. Weinwich, S. 75. Schlesw. Kunstbeitr., S. 43. Fiorillo V, S. 461.)

Bærens. Magdalene Margrete Bærens eller Barens, Datter af »Oberberider« Johan Herman Schäffer og Elisabeth født Hochkirch, blev født i Kjøbenhavn 30. September 1737 og dyrkede i sin Ungdom Konsten saa ivrigt, at hun inden sit 21. Aar havde malet og syet over 40 Stykker, uden anden Vejledning end mundtlige Raad af Saly og Tegnelærer Clio. I 1761 blev hun gift med Kammerraad Johan Georg Bærens, med hvem hun fik to Sønner og to Døtre. I sexten Aar levede hun nu udelukkende for Mand og Børn og først i sit 40. Aar begyndte hun igjen at male (1777), opmuntret af Portrætmaleren V. Erichsen. Hun malede Blomsterstykker i Vandfarve

(gouache), fremstillede d. 31. Marts 1779 tvende saadanne Stykker for Kunstakademiet og blev derpaa agreeret til at male for Reception. Det skal endog have været de to første Stykker, kun dengang havde malet, og de blev senere kjøhte af Enkedronningen Juliane Marie. Den 30. Marts 1780 blev hun Medlem af Kunstakademiet paa to Blomsterstykker i Gouache. Hun foretog 1788 en Kejse til England med sytten af sine Billeder, men uagtet de Hev roste og værdsatte til 3000 Lstrl.. havde hun kun Tab af Rejsen, derimod viste Catharina II af Rusland hende Yndest og gav hende en Guldmedaille og 200 Speciesdukater for to Stykker, som hun i 1783 sendte til Kejserinden. Tallet paa hendes Billeder fra den senere Tid angives til 27 malede Stykker og 8, der var syede med Cheniller, en Konst, hvori hun ogsaa skal have udmærket sig. Da Preisler døde (1795), søgte hun om de 600 Rdl. d. C., denne havde nydt af Kongens Kasse, uden at opnaa dem, og 1796 søgte hun om Bolig paa Akademiet, ogsaa uden Held. Efter hendes Mands Død i 1801 blev der tilstaaet hende 300 Rdl. d. C. i Pension. I sin sidste Levetid led hun meget af Gigt og døde d. 7. Juni 1808. Konstnerindens Portræt, malet af Lorentzen, blev af hende selv skjænket til Konstakademiet. Hendes Malerier skattedes meget for smuk Anordning og Farve og for en Nøjagtighed i Udførelsen, som selv Botanikerne erkjendte. (Sandv. S. 31. Birchs Billedgall. I, S. 226. Skild. 1808 Sp. 1137. Akad. AVeinwich, S- 200. do. Lex. Adresseav. 1808 Nr. 229.)

Bærentzen. Emilins Ditlev Bærentzen, Søn af Fyrbøder Bærentzen, blev født i Kjøbenhavn d. 30. October 1799. Slægten er af hollandsk Oprindelse. Bærentzen blev først sat i Apotheker-lære i Nykjøbing paa Sjælland (1813), men kom et Par Aar senere til Christianssted paa St.Croix, hvor han gik ind i et af Regeringskontorerne og vilde have gaaet Embedsvejen. Da dertil krævedes en Examen, rejste han efter fem Aars Ophold i Vestindien til Kjøbenhavn, hvor han tog dansk juridisk Examen med Udmærkelse, men han havde det Uheld, at det Embede, han søgte, imidlertid blev bortgivet. Han valgte nu at kaste sig over Konsten, som han fra sin Ungdom ivrig havde dyrket i sin Fritid. I 1821 begyndte han at besøge Konstakademiet, vandt 1826 dets lille Sølvmedaille og Aaret efter den store. Samtidig besøgte han Eckersbergs Malerskole og begyndte 1826 med at udstille Portræter. Han fik 1829 Understøttelse fra Fonden ad usus publicos til en Udenlandsrejse, hvor han især opholdt sig i München og senere i Paris (18B1—32).

Aaret efter foreviste han i Akademiet Portrætet af en l00-aarig Invalid, der fandt Bifald (tilh. den kgl. Malerisamlmg); han. blev agreeret 1835 og fik til Opgave at male C. V. Eckersbergs Portræt. Dette Portræt blev dog ikke antaget, og da Bærentzen, som herover følte sig forurettet, ikke senere meldte sig til at male Receptionsarbejde, blev han aldrig Medlem. Akademiets Præses, Prins Christian Frederik (Christian VIII) havde tilbudt Akademiet sit Portræt, malet af Bæreutzen, som det andet (Portrætmalerne skulde dengang male to Portræter), men da Eckersbergs Brystbillede blev forkastet, rigtignok kun med én Stemmes Overtal, tog Prinsen sit tilbage.

Bærentzen var dengang meget søgt som Portrætmaler og overordentlig flittig, men ikke fri for at tage sin Konst paa en temmelig forretningsmæssig Maade, saa at det er rimeligt, at hans Prøvebillede har baaret Præg af Konstnerens Travlhed. Han skal efter sin egen Opgivelse have malet mere end 2000 Portræter. Til hans værdifuldeste Billeder høre nogle Portræter af Christian VIII og Fru Heibergs Portræt i Thorvaldsens Museum. I sine senere Aar led han meget af legemlig Svaghed, andre Kunstnere havde fortrængt ham i Publicums Yndest som Portrætmaler, og han malede mest Copier i mindre Maalestok. Dog malede han endnu 1860 Gehejmeraad Bræstrups Portræt til Frimurerlogen i Helsingør. Bærentzen blev 1829 gift med Frederikke Helene født Vinning og døde d. 14. Februar 1808,

Han oprettede i Forening med Grosserer Danchell i 1837 et Stentrykkeri i Kjøbenhavn med Firma »Em. Bærentzen & Co.'s lithograpliiske Institut«, hvorfra der er udgaaet en talrig Række virkelig konstnerisk udførte lithografiske Arbejder, og mange duelige yngre Konstnere fandt Sysselsættelse der for kortere eller længere Tid. Stentrykkeriet med dets betydelige Forlag blev i 1856 afhændet til nuværende Gehejmeetatsraad J. P. Trap og Lithograf A. Bull og var en kort Tid efter Bulls Død (1874) udelukkende den førstnævntes Ejendom, som overdrog det til sin Søn, der i September 1874 indlemmede det i Firmaet Hofiensberg Jespersen og Fr. Trap. Blandt Institutets større Arbejder kan nævnes Portefeuillens lithografiske Bilag, Pantheon, Samling af berømte danske Hænd og Kvinder I—III med Text af J. P. Trap, Danmark i Billeder, Frederiksborg i sex store Farvetryk, Danske Mindesmærker, udgivne af et Selskab, Danmark i Billeder fra Land og Sø i Farvetryk og m. m. (Private Medd. Akad. Udst. Cat.)

Bøgers. Pieter Simonsen Bøgers var ifølge Weinwich. en

Bygmester fra Utrecht, født 1637, som af Joachim Irgens blev incU kaldt til Danmark for at bygge Vestervig Kloster i en Stil, der ligner Charlottenborg. Disse Efterretninger ere tagne fra Pontoppidans Danske Atlas V, S. 457, hvor hans Ligsten, i Nøraa Kirke omtales. Den angiver hans Dødsaar til 1699, da han var 62 Aar gammel. Jfr. samme Værk V, S. 509—510, hvor Bygningens Opførelse omtales. (Weinwich Lex. Pontoppidan. 1. c.)

Bøgh. Carl Henrik Bøgh, født i Kjøbenhavn d. 3. September 1827, er Søn af Skolelærer Hans Henrik Bøgh og Hustru Marie Dorothea født Møller. Da hans Fader senere forflyttedes til et Skolelærerkald i Nærheden af Kestved, kom Sønnen, der havde røbet Lyst til Tegning, i sit attende Aar i Malerlære i Nestved, hvor han blev Svend (1849). Han var Soldat i det sidste af Krigs-aarene (1850) og begyndte, efter at han var hjemsendt fra Hæren, at besøge Konstakademiet i Kjøbenhavn, medens han samtidig ernærede sig ved sit Haandværk. Da han snart bestemte sig for at være Dyrmaler, gjennemgik han vel Akademiets Skoler, men tog ingen Medailler, hvorimod ban en lille Tid malede under J. L. Lunds Vejledning. Han udstillede første Gang 1854 »En landlig Scene” og fik allerede 1857 den Neuhausenske Præmie for »En Pranger med Heste«. I Aarene 1860—61 var han udenlands med Akademiets Rejseunderstøttelse og opholdt sig mest i Paris. Senere har han, paa jævnlige Studierejser nær, tildels i Sverige og Norge, boet i Kjøbenhavn, hvor han endnu virker. Han blev 1863 gift med Anne Cathrine Henriette født Møller og fik 1873 Titel af Professor. Et større Billede af ham, »En Rensdyr hjord drives til Malkepladsen« blev i 1875 kjøbt til den kgl. Malerisamling paa Christiansborg, som allerede siden 1870 ejede et mindre Billede »En Malkeplads«. (Konstn. egne Medd. Erslew Forfatt. Lex. Suppl. I, S. 283. Akad. Udflt. Gat.)

Bøgh. Jens Christian Bøgh, Søn af Malermester Christian Bøgh, er født i Aarhus d. 29. September 1816. Han lærte Malerhaandværket i Hjemmet og lagde sig tillige saavel efter Decorations- som Portrætmaleri. Han kom i 1842 til Kjøbenhavn, hvor han besøgte Konstakademiet i to Aar og lagde sig navnlig efter Miniatur-maleri, og han udstillede i Kjøbenhavn 1844 til 1852 adskillige Portræter i Miniatur, for en Del Copier efter andre Konstneres Arbejder i det store, saaledes Frederik VII efter Monies, ^hor-valdsen efter Horace Vernets Portræt o. n. Da Konstneren imidlertid følte sig trykket ved fejlslagne Forhaabninger, forlod han 1852

Kjøbenhavn og har siden- levet i Aarhus, hvor han har gjort Landskabsmaleriet til sit Hovedfag. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

Boehme. Frederik Vilhelm Boehme har malet i Danmark i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da nogle Malerier, foruden hans fulde Navn, bærer Paaskriften in Copenhagen. Han malede Stillebenstykker, hvoraf et, der tilhører den kongelige Malerisamling, er kommen dertil fra Magnus Bergs Efterladenskab. De tvende Søstykker, som skal have været paa Fredensborg, er vistnok de samme, som i J. C. Spenglers Tid var i den kgl. Malerisamling paa Christiansborg. Det ene bærer Aarstallet 1704. Ogsaa Lorentz Spengler skal have ejet et Søstykke af Boehme. (Weinwioh, S. 119. Spengler Art. Eft. do. Cat. over d. kgl. Malerisml. Nr. 830—31.)

Böhndel. Conrad Christian August Böhndel fra Sønderjylland, kom omtrent 1796 til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Konstakademiet, hvor han 1798 fik den mindre og 1799 den store Sølvmedaille. Med kongelig Understøttelse foretog han senere (1809—10) en længere Udenlandsrejse til Italien og a. St. og indsendte fra Slesvig By, hvortil han tog efter Hjemkomsten, en Del Arbejder til Kjøbenhavn til Akademiets Bedømmelse (Juni 1810). Akademiet raadede ham til for Fremtiden at bringe større Harmoni i sine Farver og mere Correcthed i Tegningen, hvorved Deres Arbejder vilde vinde i Kjenderes Øjne«. Imidlertid udstillede han 1811 sex Billeder, dels Copier, dels historiske Arbejder og Portræter, hvoraf navnlig »Portræt af Carl Stuart” blev rost som »fortræffelig udført«. Aaret efter blev han agreeret ved Konstakademiet (20, April 1812) og malede som Medlemsstykker Bygmester C. F. Hansens og Grev Schimmelmanns Portræter, der begge findes i Akademiets Forsamlingssal, hvorpaa han d. 17. April 1813 med de fleste Stemmer blev valgt til Medlem. Om Efteraaret søgte han en dengang ledig Bolig paa Charlottenborg, men da den ikke blev ham tilstaaet, synes det, som om han snart efter er rejst tilbage til Slesvig, hvor han siden levede en Aarrække som Portrætmaler og Lithograf.. Han var gift med Anna Marie født Kruck, Enke efter en Duhn, og han døde i Slesvig d. 18. December 1847.

Han havde i sin Tid et godt Navn som Portrætmaler, men han har især gjort sig fortjent af Danmarks Konsthistorie ved sine flittigt udførte 37 Lithografier efter Brüggemanns Altertavle, som udkom i 1828—34 med en paa Tysk oversat Text af N. Høyen. Böhndel

udstillede i Kjebenhavn 1811 og 1812, samt i 1825 nogle Blade af det lithografiske Værk. ("Weinw. Lex, Akad. Udst. Cat. Tregder Hdb. f. Rejs., S. 261. Skild. 1811, Sp. 427. 1829, Sp. 834, jfr. f rt. Briiggemami. Alberti: Schriftstell. Lex. I 8.67.) '

Bonecke. Peter Christian Bbnecke, Søn af Murermester Christian Conrad Bonecke og Dorothea født Østerby, er født i Kjøbenhavn d. 19. April 1841. Han uddannede sig til Bygmester under Theophiliis Hansens Vejledning i Wien, hvor han tilbragte fire Aar og senere tvende Aar paa Rejser, navnlig i Italien. Han er Bygningsinspecteur i Kjøbenhavns 3dje District og blev 1866 gift med Augusta Vilhelmine født Bjørn. Han har vundet Æresmedaillen i Archltekturen og i Forening med V. Frederiksen anden Præmie ved Concurrencen om en ny Bygning til det kongelige Theater \ Kjøbenhavn. I 1875 udstillede han »Udkast til en Musikforeningsbygning i Kjøhenhavn«. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

Bøttger. Frederik Christian Bøttger, Søn af Provst i Barrit ved Horsens Rasmus Hansen Bøttger og Eleonore Christine født Schmidt, er født d. 9. Marts 1838. Efter at have lært Murerhaandværket besøgte han Konstakademiets Skoler, hvis Sølvmedailler han vandt 1863—64, og arbejdede samtidig i N. S. Nebelongs Tegneskole; senere har han tegnet hos H. Chr. Hansen og F. Meldahl, for hvem han var Conducteur ved Opførelsen af Navigationsskolen i Havnegade (1864-—65). I Forening med Dahlerup (s. d.) opførte han Toldbodbygningen og Iselinge Hovedgaard. Derefter var han med Understøttelse af Staten og den Rejersenske Fond en Udenlandsrejse til England, Tyskland og Italien, og har siden 1871 virket som selvstændig Architekt, dels her i Byen, dels paa Landet. 11874 blev han ansat som Bygmester ved Burmeister & Wains Arbejderes Byggeforening. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)