94

Cabott. Johan Herman Cabott, fedt i Kjøbenhavn 7. August 1756, var uden Tvivl af en reformert Slægt af dette Navn, hvis første Medlem her, Pierre Cabott, havde faaet Borger­skab i Kjøbenhavn 1715. Cabott besøgte Kunstakademiet fra 1770 til 1783 og vandt 1781 dets lille Guldmedaille for Opgaven »Salomon lader Pagtens Ark opsætte i Templet«. Han concurrerede 1783 til den store Guldmedaille, uden at faa den og rejste Aaret efter udenlands, dog uden Stipendium fra Akademiet. Under sit Ophold i Rom malede han en »Socrates’ Død«, der rostes meget, og gjorde Udkast til en større Fremstilling af »Abels Død«; der ligeledes omtaltes som lovende, Ved Hjemkomsten i Begyndelsen af 1791 agreeredes han d. 28. Marts paa en Skitse »Orest, der forfølges af Furierne« m. m. og fik i Maj Opgave til Medlemsstykke, der usæd­vanlig nok blev taget af den romerske Historie, men han udførte det aldrig. Efter at have solgt sin Copi efter Rafaels »Skolen i Athen« til Akademiet eller rettere til Arveprinsen, der skjænkede den til Akademiet, forlod han igjen Kjøbenhavn og rejste i Januar 1792 fra Berlin til Rom i Selskab med Carstens og en tysk Bygmester. Under sit andet Ophold i Rom vandt han især Opmærksomhed ved en vellykket Copi af Rafaels »Gravlægning« i Palazzo Borghese (1793), og da Zoega i 1794 opdagede en Gravgrotte uden for Rom, fik han Cabott til at aftegne den nøjagtigt og lade sine Tegninger stikke i Kobber. De udkom i Rom (1795) under Titel Stucchi figwrati esistenti in un antico sepolcro fuori delle mura di Roma &c. Aaret efter giftede den allerede 40aarige Mand sig med en attenaarig

 

95

italiensk Comtesse Maria Gertruda Pericoli (August 1796) og rejste derpaa med sin unge Kone tilbage til Danmark, saaledes at Vielsen, endnu samme Aar, paa den unge Frues attenaars Fødselsdag (19. Dee.) kunde gjentages efter protestantisk Ritus i Kjøbenhavn. Hvilke Forbindelser og hvilken romantisk Historie der mulig har ligget til Grund for dette ualmindelige Ægteskab, lader sig ikke mere oplyse. Cabott havde imidlertid, rimeligvis allerede i Rom, opgivet Historie­maleriet for Decorationsmaleriet og søgte ved Hjemkomsten om en ledig Lærerplads ved Akademiet, hvorved han tillige, efter Stiftelsens daværende Grundsætninger, afskar sig Retten til at blive Medlem. Han blev Lærer ved Akademiets første Frihaandstegningsklasse (1797), og i denne beskedne Stilling forblev han til sin Død d. 5. December 1814, medens han samtidig fra 1799 havde haft Bestal­ling sorå »Hofdecorateur«. Kort før sin Død opnaaede han sit længe nærede Ønske om en af Akademiets Friboliger, men kun hans Enke fik af særlig Naade Lov til at nyde den det første Aar efter hans Død. Den italienske Grevindes Kaar blev ikke videre blide ved i en Alder af 36 Aar at sidde som Enke med fire Børn efter en Informator ved Akademiet; - hvad Manden har efterladt, maa efterhaanden være gaaet med, og tyve Aar efter hans Død finder man hende søgende Akademiet om Understøttelse (1884), s da hendes Stilling ikke er som forhen.« Hun døde først d.- 20. November 1851. (Weinwich, S. 191. Erslew Forf. Lex. I, S. 270. do. Suppl. I, S. 290. Zoegas Breve i Minerva 1798 II, S. 333. 1799 I, S. 275, II, S. 2. Adresseavisen. 1814 Nr. 286. Akad. Gehejmearch. Fernow om Carstens, ny Udg., S. 97.)

 

Calau. Benjamin Calau levede i Frederiksstad i Slesvig i Slutningen af det syttende eller rettere i Begyndelsen af det attende Aarhundrede, thi hans Søn af samme Navn, som vandt et vist Ry i Tyskland, var født i Frederiksstad 1724. Efter Weinwich malede den ældre Calau. »gamle Hoveder temmelig vel.« Paa Raadhuset i Frederiksstad skal der være to Stykker af ham, »Et Bacchanal« og »Johannes Døberens Henrettelse« med Figurer i halv naturlig Størrelse. (\Veinw. Lex. Fussli Suppl. Spengler Art, Eft.)

 

Camradt. Frederik Christian Camradt, Broder til Johan Ludvig Camradt, blev født i Kjøbenhavn 1762, besøgte Konstakademiet 1781 — 85, da han fik lille Sølvmedaille. Han malede Blomsterstykker i Vandfarve og udstillede i 1810 en »agtværdig« Prøve paa sin Konst. Han var ogsaa Miniatur- og Portrætmaler og har malet sirlig og omhyggelig udførte Miniatur-

 

96

billeder endnu i 1822. (Weinw., S. 203. Selmers Nekr. Saml, II, S. 456. Akad.)

 

Camradt. Johan Camradt, Portrætmaler, kaldes senior til Adskillelse fra den nedennævnte; han fik d. 6. Januar 1806 Konstakademiets mindre Sølvmedaille1 og Weinwich siger om ham (1811), at han lever og arbejder. For øvrigt er han ganske ukjendt. (Weinwich, S. 195. Akad.)

 

Camradt. Johannes Ludvig Camradt, Blomstermaler, kaldes junior til Adskillelse fra Portrætmaleren af samme Navn. Han var født i Kjøbenhavn d. 20. September 1779 og var Søn af Portrætmaleren Jørgen Frederik Camradt. Han ernærede sig væsentlig som Tegnelærer og udgav som saadan et Hefte kobber-stukne Blomstertegninger til Brug ved Undervisning (1816), stukne af O. O. Bagge. Han helligede sig for øvrigt Blomstermaleriet, som det synes under Fritzseh1 Vejledning. Da han (1810) vilde agreeres paa et Stykke, som Akademiet saa »med særdeles Fornøjelse«, blev det nægtet ham ifølge Akademiets Statuter, fordi han ikke havde været udenlands. Imidlertid lykkedes det ham med en noget tarvelig Anbefaling fra Akademiet at komme en lille Rejse til Dresden (1819—20). Paa de fra Dresden indsendte Stykker opnaaede han endnu ikke at blive agreeret, men da han igjen (6. Jan. 1821) indsendte to originale Blomstermalerier, blev han agreeret og to Aar efter (3. Febr. 1823) optaget som Medlem af Kunstakademiet. Dermed er hans akademiske Bane til Ende. I 1831 søger han forgjæves om Værelser paa Charlottenhorg og i 1835 ligeledes forgjæves om at blive Professor i Anatomi ved Akademiet. At hans Kaar var meget ringe, .fremgaar af, at han gjentagne Gange maatte have Hjælp af Akademiets Understøttelseskasse, bl. a. i 1832 i Anledning af hans Kones Død. Da han i sine senere Leveaar led af Øjensvaghed, tilstod Akademiet ham fra 1. Juli 1839 300 Rdl. aarlig; dog vedblev han at udstille. Han var en flittig Konstner, som fra 1810—43 udstillede 88 Blomsterstykker, der af Samtiden rostes for at være i en delikat og zart Smag, om end noget matte. Han har udført to Frugt- og Blomsterstykker til Dronningens Toiletværelse paa Christiansborg Slot, og 13 af hans Arbejder indkjøbtes til den kgl. Malerisamling. Camradt var to Gange gift; første Gang med Marie Elisabeth Jobannette født "Weise (f 2. Nov. 1832), anden Gang med Anna Magdaiene født Becker,

 

1 Det er et Spørgsmaal, om den i Akademiets Protokol nævnte J. C. maaske ikke snarere er Blorastermaleren J. L. Camradt.

 

97

med hvem han ingen Børn havde, medens han af første Ægteskab efterlod sig fire Børn. Han døde i Hillerød, hvor han havde til­bragt sine sidste Leveaar, d. 2. December 1849. Blandt hans Elever maa nævnes Frøknerne Løvmand og Neergaard. (Akad. Nord. Conv. Lex, Skild. 1816, Sp. 456 og 571. Østs Archiv I, S. 264. Selmers Nekr. Saml., 2. Aarg., S. 456. Udst. Gat.)

 

Camradt. Jørgen Frederik Camradt, Portrætmaler eller Skildrer i Kjøbenhavn, blev i August 1760 gift med Marie Schrøder og var Fader til Frederik Christian og Johannes Ludvig Camradt, der begge blev Konstnere. Han døde Marts 1784, 48 Aar gammel. (Adresseavisen 1760 Nr. 64. Selmer Nekr. Saml. U, S. 456.)

 

Carlebye. Erasmus Christoffer, Jens og Johanne-; Georg Carlebye, se-Karlebye.

 

Carlsen. Carl Peder August Schlichting Carlsen, født 1852 i Flensborg, Søn af senere afdøde Carlsen og Ida født Schlichting, er Elev af Konstakademiet i Kjøbenhavn og har i 1875—76 udstillet som Blomstermaler. (Akad. Udst. Cat.)

 

Carlsen. Emil Carlsen, Søn af forh.env. Urtekræmmer Carl Adolf  Junius Carlsen og født d. 19. October 1848 i Kjøbenhavn, uddannede sig først til Architekt og udstillede i 1869 en »Opmaaling af Christian IIIs Gravmæle i Roskilde Domkirke«. Han er senere bleven Sømaler og har opholdt sig de sidste fem Aar i Amerika, dels i Chicago, dels i Boston. (Medd. fra Konstn. Fader. Udst. Cat.)

 

Carlsen. Rudolf Julius Carlsen, Søn af Klubvært H. Carlsen, født i Kjøbenhavn 1812, gjennemgik 1827—458 Konstakademiets Skoler til Gibsskolen og nød Vejledning af Eckersberg-, J. L. Lund og G. Hetsch. Han lagde sig efter Portrætmaleriet, malede en Del Portræter navnlig paa en Rejse i Sverige og Norge og havde 1837—39 fire Portræter paa Akademiets Udstilling. Det sidstnævnte Aar forlod han Kjøbenhavn, rejste til Buenos Ayres og ernærede sig der i en Del Aar som Portrætmaler. Paa Gnmd af Familie­anliggender vendte han tilbage til Danmark (1862), hvor han endnu opholder sig. Han udstillede 1868 tre Portræter (udenfor Catalogeu'i og senere 1869 og 1870. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Carlson. Conrad Oscar Carlson var Søn af Skomager Carl Carlson og Christiane Caroline født Lorentzen, og var født d. 30. Marts 1840 i Kjøbenhavn. Han lærte at tegne hos F. Helsted og besøgte 1856—61 Konstakadeiniet, hvor han 1858 vandt den mindre Sølvmedaille. Han udstillede fra 1859 til 1864 dels nogle Landskaber, dels nogle Portræter og Genrebilleder, hvoraf det sidste,

 

98

»En Erklæring« var paa Udstillingen efter hans Død. Som en øvet Tegner sysselsattes han ogsaa af »Illustreret Tidende«, hvortil han hjemsendte Tegninger fra Felten. Den unge lovende Konstner gik som Værnepligtig med i Krigen 1863, blev Secondlieutenant ved tiende Infanteriregiment og faldt den 19. Marts 1864 ved Dybbøl. I »Ill. Tid.« for 1864 Side 237 findes hans sidste Tegning fra Felten og Side 325 hans Portræt. (Medd, fra Konstn. Broder. Udst. Gat. 111. Tid. 1864.)

 

Carmiencke. Johan Herman Carmiencke, født i Konge­riget Hannover d. 9. Februar 1810, var Søn af en fattig Arbejds­mand og blev sat i Malerlære i Hamborg hos en ældre Broder, der var Malermester, men da han havde Lyst til at blive Konstner, rejste han med en anden ung Svend; som nærede samme Attraa, Johan Mohr, til Dresden (1831), hvor han nød Undervisning i Landskabsfaget af J. G. Dahl. Rimeligvis efter dennes Raad tog han i 1834 til Kjøbenhavn og tik der efter sine fremlagte Tegninger strax Adgang til Kunstakademiets Gibsskole. Han besøgte dog ikke Akademiet ret længe, men optraadte allerede fra 1835 som selv­stændig Konstner og vandt strax en saadan Opmærksomhed, at et af hans første Billeder blev kjøbt til den kongelige Malerisamling i Kjøbenhavn. 'Senere solgte han i Aarene 1835—45 ialt 6 Billeder til denne Samling. Imidlertid havde han 18o5 begyndt at forsøge sig i at radere, men blev dog først fra 1847 den heldige og øvede Raderer, hvis Stik gjorde saa megen Lykke baade i Danmark og Tyskland. Han var i 1837 atter i Besøg i Tyskland, hvor han især opholdt sig i Lichtnitz hos en Beskytte rinde, en Grevinde Schonburg. Men Aaret efter rejste han til Kjøbenhavn, giftede sig der med en dansk Dame, Marie Vilhelmine Caroline født Klein, og ned&atte sig som Konstner; dog gjorde han atter 1842 en Udflugt til Miinchen. Endelig 1845 fik han — efter at have søgt og opnaaet Naturalisationspatent — det kjøbenhavnske Konstakademis Rejseunderstøttelse i to Aar og opholdt sig i disse (1845—46) som dansk Konstner i Italien. Efter Rejsen vendte han tilbage til Danmark, men følte sig under Krigen (1848—50) mindre vel i sit nye Fædre­land og udvandrede derfor i 1851 med sin Familie til Nordamerika. Her gjorde hans Billeder overordentlig Lykke; han levede i New York og var Medstifter af Konstakademiet i Brooklyn. Han døde der d. 15: Juni 1867.

Af hans raderede Blade (35 i Tallet) udgav Konstforeuingen i Kjøbenhavn et Par mindre Rækker 1850—51. Han udstillede i

 

99

Kjøbenhavn fra 1835 til 1851 et ikke ringe Tal af Landskaber, dels fra Danmark, dels fra Udlandet, og vandt Navn Som en dygtig og livfuld, om end noget conventionel Konstner. Hans store .Lethed i at male satte ham i Stand til lige til hans sidste Leveaar at udfolde en overordentlig rig Productivitet. (Hamb. Kstl. Lex. Naglers Monogr. III, 771. Andresen: Deutsche Maler-Radirer d. 19. Jhrh. IV, S. 46 flg. Akad. Udst. Cat.)

 

Carstens. Asmus Jakob Carstens, Tegner og Maler, født d. 10. Maj 1754 i St. Jørgensby ved Slesvig, var Søn af en GJ-ryii-møller og mistede i temmelig ung Alder begge sine Forældre, der dog efterlod ham og hans Søskende en lille Formue. Den Konstnertrang, der syntes ham medfødt, næredes allerede tidligt hos ham véd Skuet af Jurian Owens' Malerier i Slesvig Domkirke. Endnu som Dreng tilegnede han sig paa egen Haand en saadan Færdighed i Tegning, at han ud af Hovedet kunde gjengive Aasyn, han havde lagt Mærke til, med kjendelig Lighed. Men hans Formynder vilde ikke tillade ham at blive Konstmaler og satte ham for et Tids­rum af syv Aar i Lære hos en Vinhandler i Eckernførde. Da han ikke kunde unddrage sig sin Skjæbne, foresatte han sig dels at røgte sin Gjerniug saa godt, han kunde, for ved Øvelse og Flid at opnaa saa megen Fritid som muligt, der ikke vilde blive nægtet ham, naar han havde gjort sin Pligt, dels at udføre alle sværere Arbejder ved sit Haandværk, det saa kaldte Vinkyperi, med venstre Haand, for at skaane den højre til det, han stedse regnede for sit egentlige Livshverv, Konsten. Denne energiske Plan gjennemførte han virkelig og fik saaledes Tid og Kræfter til overs baade til Læsning og Tegning.

Da han blev 18 Aar, fik han Myndighed over sig selv og sin lille Formue og løskjøbte sig for de sidste tre Fjerdingaar af sin Læretid med 80 Rdl. (rimeligvis Courantdalere = 256 Kroner). Han levede nu nogen Tid i Slesvig udelukkende for Dyrkelsen af Konsten, men da han ikke kunde faa tilstrækkelig Undervisning i Oliemaleriet i Slesvig By, magede hans Slægtninger det saaledes, at han skulde tage til Kjøbenhavn til en der bosat slesvigsk Portræt­maler Povl Ipsen (1770). Hos denne levede han et Par Aar for Levningerne af sin Formue og arbejdede dels nnder dennes Vejled­ning, dels paa Kunstakademiet. Det var navnlig Afstøbningerne af Antikerne, der gjorde et uudsletteligt Indtryk paa Carstens, dog hørte han tillige Forelæsninger over Anatomi af Weidenhaupt. Derimod smagte det ham ikke at deltage i Undervisningen i de

 

100

egentlige Konstskoler, saa meget mindre som han undsaa sig ved, som voxent Menneske, at begynde i de lavere Klasser sammen med unge Læredrenge, og i de højere Klasser kunde der ikke strax til­stedes ham Adgang, da han uagtet al sin Færdighed som Portrætmaler endnu stod tilbage i Konstens Elementer. Men han øvede sig flittig hjemme, ikke alene paa at gjengive, navnlig Antikerne, efter Hukommelsen, men ogsaa paa at componere, og sluttede Venskab med flere, for en Del tyske Konstnere, der gjennemgik deres akademiske Løbebane i Kjøbenhavn.

En Tegning, som han gjorde af »Adam og Eva«; efter Miltene »Det tabte Paradis« vandt Grev Moltkes Opmærksomhed, og denne bestilte et Oliemaleri derefter hos Konstneren. Da det var færdigt, har Greven enten glemt sin Bestilling, eller de techniske Ufuld­kommenheder have, ganske naturlig, været ham mere iøjnefaldende i Maleriet end i Tegningen; nok er det, efter Carstens' egen For­tælling skal han være bleven afvist paa en Maade, der stødte den indesluttede og selvfølende Konstner, og han forsøgte ikke mere at faa Bestillinger paa sine Compositioner. Derimod blev han, maaske ved Ipsens Hjælp, bekjendt som Portrætmaler, og fik saa meget at gjøre, at han alene i ét Aar fortjente 1000 Rdl. d. C. (3200 Kroner) ved sine med Rødkridt tegnede Portræter. Imidlertid fik han Adgang til Modelskolen paa Konstakademiet, thi efter det første Kvartal 1780 tilkjendtes ham den lille Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. Efter Akademiets Sædvane blev dog først Sølv-niedailleu meddelt ham ved det højtidelige Aarsmøde det følgende Aars 31. Marts (1781). Ved denne Lejlighed skete noget, som frem­kaldte følgende Kjendelse i Protokollen for 30. April: »Eleven i A. J, Carstens, som paa en Opsætsig Maade havde undslaaet sig for at imodtage den ham for Tegning efter Modellen tilkiendte liden Sølv Medaille blev ved Scrutinium af alle Stemmer indtil videre forviist Academiet og tildømt hans Navn. at opslaaes paa Dørrene »i alle Academiets Skoler.«l  Wiedewelt skal vel den følgende

 

1 Hvad der virkelig er i'orcgaaet, lader sig vanskelig udfinde mere. Carstens fortæller selv hos Fernow: „Ved den følgende Udstilling havde en ,,af de Konstnere, der concurrcrede til den store Pris, udstillet en Tegning, „som absolut var den bedste, og alle ventede, at den første Pris skulde blive „ham tilkjendt. Ved Uddelingen fik dog en anden den, paa hvem ingen havde: tænkt, og hvis Tegning stod tilbage for hans. Da den foretrukne var en '„Slægtning af Abildgaard, forklarede alle dette som Grunden... Jeg havde faaet „store (o: lille) Sølvmedaille... Jeg erklærede offentlig ikke at ville modtage „Medaillen, naar han, som havde fortjent den store Guldmedaille. ikke fik

 

101

Morgen atter have ladet Opslaget nedrive, men Carstens' Forbindelse med Akademiet var ophørt. Hans Bekjendtskab med Abildgaard, hvorpaa han kort i Forvejen havde lagt stor Vægt, fik naturligvis herved ogsaa en brat Ende.

Carstens, til hvem hans Broder Frederik havde sluttet sig, forblev dog endnu i Kjøbenhavn til 1783, da han besluttede i For­ening med Broderen, for deres fælles Sparepenge, at rejse til Italien. Over Tyskland og Tyrol naaede de virkelig Norditalien og besøgte Verona, Mantua og Milano. Navnlig i Mantua følte Carstens sig stærkt greben af Giulio Romanos Frescomalerier og blev der i fire Maaneder for at studere dem. I Milano viste det sig endelig for dem, at deres Penge var for faa til at rejse videre mod Syd, og forknytte vendte de atter Vejen nordpaa gjennem Svejts. I Zürich fremstillede Carstens sig for Gressner og Lavater og fik Lejlighed til at fortjene saa meget ved at tegne Portræter, at han og Broderen kunde komme tilbage gjennem Tyskland, men naaede ikke længer end til Lybek. Rejsen havde dog haft ikke ringe Betydning for Carstens og havde navnlig virket til at klare hans Forestillinger om historisk Composition. Under sit Ophold i Lybek uddannede han med megen Iver sit Talent i den Retning, samtidig med at han som sædvanlig ernærede sig ved at tegne og male Portræter. Han blev næsten fem Aar i Lybek, da en Konstven, som tilfældig fik hans Compositumer at se, følte sig saa slaaet af det Smile, de røbede, at han gav ham Midler til at rejse til Berlin og opholde sig der, indtil der kunde aabne sig Udsigter for ham. Efter at have sendt nogle Tegninger og Malerier i Forvejen, der blev udstillede 1788, rejste Carstens selv, rimeligvis om Høsten samme Aar, til

 

„den &c." Hertil maa bemærkes, at i 1780, da dette maa være sket, var der ingen Concurs om Guldmedaillen; den fandt først Sted i Juli 1781, altsaa efter den omtalte Begivenhed. Der blev vel givet en Guldmedaille i 1780, nemlig til Kobberstikkeren Preisler, der som Kobberstikker havde concurreret særskilt, og denne Medaille var bleven ham overleveret ved Aarsmødet 1780. men han havde ingen Concurrenter, for hvilke han kunde blive foretrukken, ligesom han heller ikke, saavidt vides, var nogen Slægtning af Abihlgaard. I en gammel Levnedsbeskrivelse af Carstens i et slesvigsk Hefteskrif't (Srhlesw. Kunstbeitråge), der for øvrigt lader paalidelig, fortælles det, at Carstens selv mente, at han concurrerede til Guldmedaillen, og da han kun fik den lille Sølvmedaille, vægrede han sig ved at modtage den og forlod Akademiet. Da Carstens imidlertid maatte kjende saa meget til Akademiets Statuter, at han ikke kunde vente Guldmedaille for „en Tegning efter Modellen", er denne Gjengivelse heller ikke sandsynlig. Vi have kun selve Kjendsgjerningen, som Protokollen stadfæster tilbage.

 

102

Berlin. Næste Aar udstillede han en stor Composition, »Englenes Fald« med henved 200 Figurer, der vandt en Præmie. Uagtet disse Arbejder havde vakt Konstnernes og nogle Kjenderes Op­mærksomhed, lykkedes det ham dog ikke strax at sikre sig en Stilling, og da han havde besluttet ikke at ville være Portrætmaler mere, ernærede han sig kummerligt ved at tegne for Boghandlerne i Berlin. Dermed kom han til at tegne de Omrids efter antike skaarne Stene, som ledsagede den første Udgave af Moritz’ Gudelære, og forøgede dem med en Tegning af sin egen Opfindelse, ”Nattens Gudinde«. Endelig lykkedes det ham at faa en Stilling som Lærer (Professor, '21. Maj 1790) ved Kunstakademiet i Berlin, og fik tillige ved Akademiets Curator, Friherre von Heinitz' Gunst, Lejlighed til at decorere en Sal i dennes Palais, som lykkedes saa vel, at hans Velyndere strax anbefalede ham til Kongen til et .Rejsestipen­dium til Rom. Foruden disse Arbejder, som var udførte i Limfarve paa Papir, og som senere ere tilintetgjorte, udførte han ogsaa i Dronningens Værelser paa Slottet i Berlin nogle Loftmalerier graat i graat som Efterligniug af Basrelief. Disse ere endnu i Behold.

Carstens stod endelig ved sine Ønskers Maal, Udsigten til at naa Rom. Hans Stipendium var rigtignok kun paa to Aar og ikke stort, men han haabede at faa det forlænget, og smigrede sig i al Fald med at finde andre Midler til at forlænge sit Ophold i Rom. Det lykkedes ham virkelig, idet han tik et Aars Tillæg til sit Stipendium og senere .solgte saa meget, at ban kunde leve tarveligt deraf. I September 1702 naaede han A'erdensstaden og svælgede i Henrykkelse over Rafael og Michel Angelo, ikke. mindre end over Vatikanets store og fremragende Antiksamling. Han var ikke mere Lærlingen, men den selvstændige, frit .studerende Konstner, og han blev Forløber for en hel Revolution i Konsten ved en Kraft, hvormed han baade i Ord og Værker henpegede paa Konstens Ideal, Compositionens Enhed og aandelige Fylde som det første og eneste, for hvilket alle Udførelsens Fortrin ere nødvendige, men under­ordnede Tjenere. Da han imidlertid, ved stedse at udføre sine Compositioner paa fri Haand, vel opnaaede en i den Tid ukjendt Sluttethed og Harmoni i Anordningen, men til Gjengjæld stod tilbage for mange af sine Medbrødre i ren technisk Henseende, navnlig i Oliemaleriet, hvis fuldkonmere Fremstillmgsmaade han aldrig til­egnede sig, kunde det kun lykkes ham at bryde Vejen for sine Efter­følgere uden selv at frembringe noget saa gjennemført Værk, at det synderligt kunde fæste andre end Kjenderes Opmærksomhed paa ham..

 

103

Den Række fortrinlige Tegninger og Aquarelmalerier, som. han udstillede i Rom (1795), vakte derfor snarest Uvilje hos de mange Konstnere, der kun havde en technisk Færdighed uden synderligt Talent at grunde deres Navn paa, medens dog saavel de snilrigere Konstnere fra Europas forskjellige Lande som alvorligere Kjendere følte og paaskjønnede, hvilken Frigjørelse fra Datidens . Pedanteri og Rocoeostil der laa i disse ejendommelige Fremstillinger, som alle bevægede sig paa den historiske Konsts mest fredede Omraade, Livet i Oldtiden.

Dette var Kunstnerens eneste Triumf. Den korte Tid, han havde tilbage, udfyldtes dels med en pinagtig Brevvexling med Friherre v, Heinitz, som ikke uden Grund dadlede ham for at have svigtet sine Pligter overfor Preussen, om end Konstneren har meget, der taler til hans Forsvar, dels med Sygdom og Savn, som endelig bortrev ham, kun 44 Aar gammel, d. 25. Maj 1798. Det er ikke Stedet her til at gaa ind paa en Opregning eller nøjere Værdsætning af hans Værker, i den Henseende maa henvises til de nedenfor nævnte udførligere Afhandlinger om hans Liv og hans Konst.

Spørgsmaalet om Carstens her regnes for Dansk eller Tysk, er allerede fra vort Synspunkt besvaret ved, at han har fundet sin Plads her; men. til nærmere Overvejelse kan endnu fremdrages følgende. I Kunstnerverdnen navnlig i Rom føltes i den Tid, og længe efter, Forskjellen mellem Dansk og Tysk ikke anderledes end Forskjellen mellem Preusser og Bajrer, eller lignende, og Carstens kunde have haft en meget mere levende Følelse for sin Nationalitet, end han virkelig havde, uden at den vilde være traadt frem overfor Tyskerne. I Virkeligheden var'Tyskland ham blot en Station paa Vejen til Rom, og det var vistnok kun, fordi hans Penge slap op, at han blev i Lybek og ikke ligesaa gjærne rejste videre til Danmark. Ethvert Land, der ikke var i Italien, var ham ligegyldigt. Overfor de ydre Kjendsgjerninger, at han levede fem Aar i Lybek, blev Professor i Berlin og fik Rejsestipendium derfra, kan paa den anden Side fremhæves, at han var født dansk Undersaat, modtog sin første konstneriske Uddannelse i Kjøbenhavn, og aldrig fornægtede det Land, han ved Fødslen tilhørte. Om ogsaa han mest levede med Tyskere, var danske Venner ham ikke fremmede, og han maa paa andre Maader have vedligeholdt Forholdet til Danmark. Saaledes havde han næppe faaet to Bestillinger af en dansk Adelsmand, Knuth-Lilliendal, uden at denne har vidst, han var dansk, hvilket ogsaa fremgaar af et senere Brev, hvori Knuth tilbyder Konst-

 

104

akademiet det ene af disse Malerier, »Bacchus og Amor-; (25. Febr. 1834), som blev kjøbt til Malerisamlingen paa Christiansborg. Zoega, der baade paa Regeringens og paa Akademiets Vegne skulde have Øje med de danske Konstnere i Rom, kaldte ham (Brev af 5. Oct. 1793) »en anden Dansk« og meldte paa Embedsvegne hans Død til Danmark. Ligeledes søgte Konstnerens Søskende i Danmark gjennem "Udenrigsministeriets Skrivelse til Zoega (17. Nov. 1798) at blive hjulpne til den mulige Arv efter deres Broder.

Hvilket Indtryk Carstens' Ungdomsliv og Forhold til Abildgaard vedblev at gjøre i Danmark, kan man se af en Slags Novelle i Nyeste Skilderi for 1811. hvori disse Begivenheder skildres med stærke Farver til Carstens’ Gunst. Hans Indflydelse paa Thorvaldsen behøver kun at nævnes; hans øvrige Lærlinger eller Efter­følgere var Tyskere. (Weimvich, S. 198. do. Lex. Fernow: Leben des Kunstlers A. J. Carstens. Lps. 180G, ny Udgave ved Rie-gel, Han­nover 1867. Schlesw. Kunstbeitrage 1792, S. 86. Zoegas Breve, trykte i Minen-a 1799. Thiele Thorv. I, 108. Skild. 1811, 6. Aug. og følg. til 26. Novbr. 111. Tid. IV, Nr. 180—82 en Afhdl. af Dietrichson. Lange, Nutids-Kunst, S. l—15. Akad. Udenrigsministeriets Archiv.)

 

Carstens. Frederik Carstens, en Broder til Jakob Asmus Carstens, blev født i Slesvig 1762, kom i Malerlære, derpaa til Kjeben-havn (1781), fulgte sin Broder paa hans første Rejse til Italien og Tyskland (1783), lærte i Zürich at poussere i Vox, levede et Par Aar i Stettin, drog derpaa til Broderen i Berlin for at hjælpe ham som Maler (1790) og uddannede sig der til Kobberstikker. Han har stukket (1794) et Portræt af Hofpræst paa Glücksborg, Lüders, malet uf J. Ipsen. Carstens døde i Berlin 1798, samme Aar som Bro­deren i Rom. Hos Fernow nævnes nogle af hans Arbejder i Berlin. (Weinwich Lex. Schlesw. Kunstbeitr. S. 86. Fernow: Carstens ny Udg. S. 91, 92—93 samt Anm. 34. Strunck 1718.)

 

Carstensen. Andreas Christian Riis Carstensen, født 1844 i Haderslev, var først Sømand og har siden kastet sig over Sømaleriet under C. F. Sørensens Vejledning. Tillige besøgte han Konstakademiet i Kjøhenhavn fra October 1864 til Januar 1868. Han har udstillet i 1868 og i 1875 .nogle Søstykker. (Akad. Udst. Cat.)

 

Chomond Boudan. Louis de Chomond Boudan, Kobber­stikker, er, efter Weinwich, formodentlig en ved det nautiske Edicts Ophævelse fordreven Huguenot, som har levet i Østerriisør i Norge. Han har stukket  Frederik II's Salving, og hvorledes han slaar

 

105

Riddere« til Breviarium eqitestre, »Christian IV's Syn paa Rothenburg«, hvoraf der paa Frederiksborg allerede 1650 skal have været et Aftryk paa hvidt Atlask1, samt »Et allegorisk Stykke til Chri­stian V's Fødselsdag d. 15. April 1685« med latinsk Dedication. (Weinvvich, S. 102. Sandvig. Hertzhohn Breviarium equestre s&ii <k ordine elephantino. Havn. 1704. ved Birkerod, S, 22. Fiissli Suppl., 8. 198. Skild. 1830, Sp. 401. Danske Saml. II, S. 159.)

 

Christensen. Anthonie Eleonore (Anthonore) Christensen født Tscherning er Datter af Oberst Anthon Frederik Tscherning og Eleonore Christine født Lützow, som ogsaa er Malerinde. Hun er født i Kjøbenhavn d. o. Juli 1849, og har nydt Vejledning i Malerkonsten dels af sin Moder, dels af Blomstermalerinden Emma Thomsen. Tildels ved Understøttelse af afdøde Grosserer, Etatsraad O. B. Suhr blev hun sat i Stand til at foretage en Udenlandsrejse i Forening med sin Moder, paa hvilken hun besøgte Tyskland, Norditalien og Paris. Den 4. October 1871 blev hun gift med Dr. philos. Christian Axel Richard Christensen, en Broder til Maleren Gotfred Christensen, og rejste med Understøttelse af det Rosenkrone-Hjelmstjerneske Legat for to Aar med sin Mand til Italien. Hun blev Enke 1876. Fru Christensen begyndte at udstille 1866 under sit Pigenavn, og solgte allerede Aaret efter et af sine Billeder til den kgl. Malerisamling. Senere har hun næsten hvert Aar udstillet større og mindre Billeder og vundet Navn som en af de mest frem­trædende i den yngre Kreds af Blomstermalere. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Christensen. Carl William Theodor Christensen, Søn af Formand paa Toldboden Niels Christensen, var født d. 6. Marts 1823. Da han havde usædvanlige konstneriske Anlæg, kom han (1835) paa Konstakademiet, medens han samtidig malede under J. L. Lunds Vejledning fra sin. Coufirmation. Han vandt lille og store Sølvmedaille 1842 og 1844, men havde allerede i 1841—42 udstillet et Par Portræter, eller snarere Portrætstudier, der vakte Kjenderes Opmærksomhed, ligesom ogsaa hans Medaillestykker roses som særlig dygtige og smukt udførte Arbejder. Om. det i 1842 udstillede »Portræt« hedder det i private Optegnelser : »En gammel Kone læsende i en Bog. Som Naturstudium fortjener det Opmærk­somhed; hun læser virkelig; de knoglede Fingre ej forskjønnede, men ej heller overdrevne; der er Liv i dem, i Munden, i Panden

 

1 I saa Fald holder Weinvichs Gisning ikke Stik.

 

106

med det graanede Haar. De smukke Palettiner have maaske lidt frygtagtigt ved sig.«

Christensen, der ogsaa havde en vindende Personlighed, fandt nu Sysselsættelse som Portraetmaler, og udstillede adskillige smukt udførte baade malede og tegnede Portræter. Navnlig skal et Por­træt i naturlig Størrelse, forestillende afdøde Not. publ. Abrahams have vakt Opmærksomhed, og det regnes for hans bedste Portræt. Han forstod tillige med Troskab at copiere ældre Konstværker og var søgt som Tegnelærer. Hans Stilling syntes saaledes ret betrygget. da han i 1850 ægtede Julie Vilhelmine født Restorf. Men han modstod ikke de Fristelser, som Livet frembød i hans senere Aar. Hans Lyst til Konsten sløvedes, saaledes at han efter sit Gifter-maal kun udstillede et Par Gauge, og efter 1858 holdt han ganske op med at udstille. Dette engang saa lovende Talent forfaldt mere og mere, det gik tilbage for ham og han døde i stor Elendighed, d. 7. December 1870. (Private Medd. Akad. Udst. Cat. Høvens efterl. Papirer. Skifteretten.)

 

Christensen. Christen Christensen, Medailleur og Pro­fessor ved Konstakademiet, var Søn af Kjøbmand John Christensen og Hustru født Birch. Han blev født i Kjøbenhavn d. 18. Januar 1806 og mistede inden sit fjortende Aar sin Fader, saaledes at han efter endt Skoletid ganske har maattet sørge for sig selv, Da han havde Lyst til Tegning, blev han strax efter Faderens Død sat i Billedhugger Dajons Værksted, hvor han arbejdede i 4 Aar til dennes Død (Dee. 1823). Omtrent samtidig begyndte han at besøge Konstakademiets Skoler og vandt d. 5. Januar 1824 dets lille Sølvmedaille for ilodelering. Allerede i det følgende Kvartal vandt han (29. Marts) den' store Sølvmedaille, i August samme Aar Pengepræmien og d. 26. September 1825 den lille Guldmedaille for Opgaven sDen unge Tobias ledsaget af Englene kommer hjem til sine Forældre« (Tob. 11, 10). Da han var uformuende, anbefalede Akademiet ham varmt til kongelig Understøttelse, og det synes, som om denne Anbefaling fremkaldte Bestillinger hos ham paa flere Arbejder til Amalienborg og til Christiansborg Slot, der dengang stod under Bygning, saaledes Statuerne »Troskab« og »Sandhed« til Forhallen i det førstnævnte Palais, Statuerne »Architektur«, »Malerkonst« og »Billedhuggerkonst« til Kongens Trappe paa Christiansborg og Basrelieflet »Apollo blandt Hyrderne” til Dronningens Paaklædningsværelse paa samme Slot. Senere udførte han ogsaa et Par Basrelieffer til Højesteretssalen paa Christiansborg. Imidlertid

 

107

havde han 1827 vundet Konstakademiets store Guldmedaille for Opgaven »Elias opvækker Enkens Søn« (l Kong. 17, 23).

Uagtet lian saaled.es var paa... god Vej som eii. talentfuld og lovende Billedhugger, der ved Opnaaelseii af store Gruldmedaille havde vundet Ret til det akademiske Rejsestipendium, bestemte lian sig dog, paa Opfordring af Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, til at uddanne sig til Medailleur og concurrere sorn saadan om en for en Medaille over Bygningsdirecteur C. F. Hansen, af Prinsen udsat Præmie paa 100 Rdl. Den 13. December 1830 foreviste han de færdige Stempler til denne Medaille, der blev overrakt Hansen ved hans Jubilæum og senere er bleven brugt som Æresmedaille i Architékturen, der uddeles ved en særegen Con-currence til Elever, som have vundet den store Sølvmedaille i Bygningskonsten. Christensen vandt ikke alene den udsatte Præmie, men fik, paa Grund af Arbejdets Skjønhed. et særegent Gratiale af Akademiet paa 200 Rdl. Han søgte derpaa Akademiets Anbefaling til at opnaa Rejsestipendium af Finanserne, som ogsaa blev ham tilstaaet. Inden Afrejsen fuldendte han og foreviste for Akademiet en Medaille til de massmanuske Søndagsskoler. Allerede tidligere havde han skaaret Reversen til en Medaille i Anledning af Prins Ferdinands Formæling med Prinsesse Caroline (1829).

Den 2. August 1831 rejste Kan udenlands, ifølge med Bygmesteren H. Chr. Hansen, over Berlin, Hvorfra Choleraen hurtig for­drev dem, samt Dresden og München til Rom, hvor han forblev under hele sit Ophold i Udlandet, fraregnet en Udflugt til Neapel og Sicilien. I Juli Maaned 1834 forlod han Rom, tilbragte Efteraaret i Paris og var i December 1834 atter tilbage i Kjøbenhavn. l Berlin, hvor hans Ophold kun varede 17 Dage, kom han dog i Berøring med Medailleur Brandt, i München arbejdede han under Voigt, i Italien dyrkede han især Studiet af Oldtidens Konst og arbejdede samtidig paa egen Haand som Medailleur, i Paris derimod søgte han at studere Techniken ved Behandlingen af Staalet til Medailleurkonstens Brug. I Rom udførte han en af J. Collin hestilt astronomisk Medaille med Urania paa den ene Side, Frederik ATs Portræt paa den anden Side, Aversstemplet til en Medaille til Landhusholdningsselskabet med Thaërs Portræt, og endelig en Me­daille i Anledning af Kongens Helbredelse, af en svær Sygdom; paa den ene Side Kongens Portræt, paa den anden Side Staden Kjøbenhavn, som ofrer til Hygæa. Hans Udførelse af disse Medailler sinkedes en Del ved Uheld med Hærdningen, saaledes at han flere

 

108

gange maatte gjøre nye Stempler. I Rom modellerede han tillige bl. a. en Buste af Küchler.

Efter Hjemkomsten indsendte han d. 23. Februar 1835 adskillige af sine Arbejder til Akademiet for at blive agreeret, hvilket skete enstemmigt, og som Opgave til Medlemsstykke fik han: Medaille i Anledning af Hidsendelsen af Thorvaldsens .Arbejder. Aversen skulde indeholde Thorvaldsens Portræthoved, Reversen ;-Emblemer paa Hidsendelsen«. Til Conimissairer udnævntes Billedhugger Freund og kgl. Graveur Jacobsen, samt efter -den sidstnævntes Død, Theatermaler Wallich. Denne store og saare skjønne Medaille, hvis Stempler Konstneren, med Afbrydelse af andre Arbejder, var sysselsat med i over fem Aar, fremstiller paa den ene Side et smukt, temmelig ophøjet Portrætrelief af Thorvaldsen, omgivet af en kredsrund Frise, hvori Alexandertoget er gjengivet; den anden Side »Dana« med Axekrans om Hovedet og Vaabenskjold i Haanden, som af en paa en Delfin hvilende Nymfe (Galathea, Navnet paa den Corvet, der hidbragte de fleste af Thorvaldsens Værker) modtager Thorvaldsens Amor. Denne Fremstilling er ligeledes omgivet af en kredsrund Frise, forestillende de vigtigste af Thorvaldsens Billed­støtter, foroven de kristelige, forneden de hedenske, medens Relieffigurerne »Dagen” og »Natten« danne Skil mellem de tvende Rækker. Da begge Stemplerne sprang i Hærdningen, det ene endog to Gange, havde Konstneren det Uheld at maatte gjore dem om, og skjønt han i sin Beskedenhed frygtede for, at det andet Sæt ikke skulde blive saa godt som det første, havde han den Glæde, at det lykkedes ham bedre endnu. Paa denne Medaille blev han Medlem d. 27. August 1888 og tog d. 3. September første Gang Sæde i Akade­miet. Efter at et Exemplar (ciseleret i Sølv) var overrakt Thor­valdsen ved hans Hjemkomst, blev Medaillen senere bestemt til at tilkjendes for det bedste Arbejde paa. den aarlige Udstilling.

Det vigtigste af de Arbejder, som sinkede ham i Udførelsen af hans Medlemsstykke, var Reformationsmedaillen, der blev bestilt bos ham i Februar 1836 og skulde være færdig til October s, A. Den fremstillede paa den ene Side Christian III's Portræt, paa den anden Side »Danmark«, en kvindelig Figur med Axekrans og Spir, som modtager »Reformationen«, en anden Kvindeskikkelse med en lukket Bibel i Haanden.

I 1835 blev Christensen gift med Oline Louise født Bugge. I October 1841 blev det overdraget ham at fungere som Professor ved Modelskolen i to Aar under Bissens Fraværelse i Italien; den

 

109

17, Juni 1843 fik han Diplom som ordentligt Medlem af Kunst­akademiet i Berlin, den 18. September s. A. blev han Ridder af Dannebrog. Efter Thorvaldsens Død blev han d. 2. September 1844 valgt til Professor ved Modelskolen (stadfæstet af Kongen d. 13. s. M.). Den 28. Februar 1845 fik han Diplom som udenlandsk Medlem af Stokholms Konstakademi. Det var den sidste offentlige Udmær­kelse, han nød. Den 21. August 1845 bortrev Døden ham i hans 40. Aar. Saaledes mistede Akademiet og Konsten i Tiden fra 1840 til 1848 den ene efter den anden af sine mest lovende Sønner.

Af Arbejder fra Konstnerens senere Aar skulle vi endnu kun nævne 'Medaillerne i Anledning af Kammerherre Hauchs Død, i Anledning af Frederik VI's Død med Kongens Portræt som Avers, ”det sørgende Danmark« som Revers (1840), Kronings medaillens Avers, med Christian VIII s og Caroline Amalies Portræter; den samme Medaille i mindre Maalestok; Medaillen ingenio et årti (1841), Medaillen til Professor Nielsen, og flere andre. Desuden udførte han en Del Buster og Portrætmedailloner i naturlig Stør­relse, dels i Gibs, dels i Marmor. Men om ogsaa det er let at nævne hans mest fremtrædende Arbejder, er det vanskeligt at give en levende Forestilling om den konstneriske Dygtighed, hvormed de ere udførte. Den Omhyggelighed og det dybe Kjendskab til Naturen, hvormed han gjennemførte sine Arbejder, uden at de derved tabte i Stilpræg, plastisk Holdning og aandfuld Følelse, giver hans Værker en overordentlig høj Plads paa det Fags Omraade, han især helligede sine Kræfter, og trods sin tidlige Bortgang har han vundet Navn som en af Danmarks største Medailleurer, medens en længere Livsbane uden Tvivl ogsaa vilde have givet hans Navn endnu, stærkere Klang udenfor hans eget lille Fædreland. (Konstnerens og hans Enkes Meddelelser. Akad. Udst. Gat. Møntfortegn. Øst Mat., S. 810.)

 

Christensen. Christian Ferdinand Christensen, Søn af Fuldmægtig Chr. Christensen og Vilhelmine Thomea født Bahl, er født i Kjøbenhavn d. 28. Juli 1805, og da Faderen døde i hans spæde Barndom, ledede Moderen hans Opdragelse. Eftersom han havde Gaver baade for Musik og Tegning, valgte Moderen at lade ham oplære til Musiker, og han fik en Tid lang Undervisning i at blæse paa Valdhorn med Udsigt til snart at kunne faa Plads i det kgl. Kapel. Men dette Haab glippede, da hans Læber led saa meget ved Berøringen af Instrumentets Metalmundstykke, at han tilsidst ganske maatte opgive at behandle dette Instrument.

 

110

Han fik mi, navnlig ved Lorentzens Opmuntring, Plads paa Konstakademiet, hvis Skoler han besøgte, samtidig med at lian lærte at male hos Lorentzen, men gik snart over til det kgl. Theaters Malerstue (1820) for under Wallichs Vejledning at uddanne sig til Theatermaler, navnlig i Landskabsfaget. Allerede 1824 udstillede lian første Gang et Par Copier i Vandfarve, men i de følgende Aar udstillede han selvstændigt optagne Partier af kjøbenhavnske Gader og Torve, udførte i Limfarve, og 1827 opnaaede han paa sin Lærers Anbefaling et rosende Vidnesbyrd fra Konstakademiet. Samtidig malede han Landskabsdecorationer til det kgl. Theater.

Christensen fik imidlertid Lejlighed til at foretage en Sommerrejse (1830) med den russiske Statsafsending, Baron Nicolaj, gjennem Sverige til Finland, dels for at tegne Prospeoter til Baronen, dels for at undervise dennes Børn. Det følgende Aar (1831) udstillede . han et Par Studier fra Finland (udenf. Cat). Efter at han ved flere større Theaterdecorationer, f. Ex. til Balletten »Valdemar«, til »Sylphiden«, til »Prinsen af China« (1836) havde faaet grundet Haab . om at blive agreeret ved Konstakademiet, opnaaede han, ledsaget af Akademiets varmeste Anbefaling, Rejseunderstøttelse fra Fonden ad ums puUicos og fra Theatret, og tilbragte 1838—39 i Udlandet, navnlig Frankrig og Italien, hvor han studerede saavel Theatrene som den levende Natur. Ved sin Hjemkomst i Høsten 1839 raaatte han strax udføre Decorationen til ”Festen i Albano« og paa denne samt en Række indsendte Tegninger blev han agreeret (d. 4. Novbr.). Hans Medlemsopgave var »Et Landskab i Karakter af det sydlige Europa« baade som Theaterdecoration og som mindre Billede til Akademiets Samling. Men eftersom hans Virksomhed i Theatrets Tjeneste optog næsten al hans Tid, fik han senere Tilladelse til at nøjes med at yde det mindre Udkast til Akademiet og blev paa dette optaget til Medlem d. 29. November 1841.

Da Theatermaler Cocchi i Hamborg, med hvem Christensen siden sin Udenlandsrejse havde staaet i Forbindelse, ved denne Tid gjorde ham et fordelagtigt Tilbud, foranledigede dette, at han i 1842 fik kgl. Ansættelse som Theatermaler, efter eget Ønske i Forening med Theatermaler Troels Lund. I 1856 blev han Ridder af Danne­brog, i 1862 fik han Titel af Professor og i 1863, ved Lunds Død, Ansættelse som ene Theatermaler, i hvilken Stilling han forblev, indtil han i 1869, paa Grund af svækket Helbred, søgte og fik sin Afsked. . Christensen blev 1834 gift med Ida Sofie Frederikke fedt Thaning, der døde 1872.

 

111

Han har saaledes i en lang Aarrække — benved 49 Aar — arbejdet for det kgl; Theater, og uagtet der tidt fra Theatrets Side stilledes overordentlige Krav til hans Flid og Duelighed, bevarede han dog stedse, navnlig i sine italienske og danske Landskabsdecorationer, en konstnerisk Friskhed, der lod hain heste en velfortjent Løn i et øjeblikkelig henrevet helt Pnblicums Bifaldsklap. For­uden sit Receptionsarbejde (udstillet 1842) har han kun udstillet 1824—31. næsten udelukkende kjøbenhavnske Prospecter i Limfarve. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Oat. Thaarup.)

 

Christensen. Christian Frederik Christensen, Søn af Skomagermester Niels Christensen fra Skanderborg, født i Kjøbenhavn d. 15. August 1798, Han besøgte Kunstakademiet fra sin tidlige Ungdom og blev 1815 Elev af Modelskolen, men vandt ingen Medailler. Han udstillede 1815 nogle Copier dels efter udenlandske Mestres Arbejder i den kgl. Malerisamling, dels efter Eckersberg. I de følgende Aar udstillede han Forsøg i Historiemaleriet, som han vedblev at dyrke ”i sine Fritider«, dog som det synes uden synderligt Held; i det mindste gik Akademiets Betænkning ham imod, da han i 1833 vilde sælge »De tre Norner ved Ygdrasi” til Kongen. For øvrigt levede han som Tegnelærer og Portræt­maler. I 1820 malede, han N. F. S. Grundtvigs Portræt, der blev stukket af J. E. C. Walter, og endnu 1843 havde han et Portræt af Baron v. Huyghens paa Udstillingen. Han portræterede i sine senere Aar især fremmede Skibsførere, som kom i Land i Kjøbenhavn om Somren, men Fotografen tog Næringen fra ham, og han lever nu i Fattigdom. Han. blev gift 1833 med Dorothea født Ravneborg, der døde 1867. (Konstn. egne iledd. Udst. Cat. Akad. Dagen 1822 Xr. 184. Strunck.)

 

Christensen. Peter Christian Christensen, født 1827 i Kjøbenhavn og Søn af Lysestøber Christensen, besøgte Konstakade-miet 1844—47 og atter i 1852, da han fik Plads i Gibsskoles. Han synes at være den Konstuer, som 1849, 1850—58 og 1859—61 udstillede i alt syv Landskaber af sjællandske Egne. Men da han allerede for mange Aar siden skal være rejst til Amerika, har ikke noget nærmere kunnet oplyses om ham. (Akad. Udst. Cat.)

 

Christensen. Polycarpus Gotfred Berry (eller Benjamin)Wildenradt Christensen, Søn af kgl. Forrider og senere Husejer Mads Christensen og Anna Christensen født Wissing, blev født i Kjøbenhavn d. 23. Juli 1845. Fra technisk Institut kom han 1860 til Konstakademiet, rykkede 1862 op i dets Modelskole og vedblev

 

112

at besøge det indtil Januar Kvartal 1867. Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet under Kiærschous "Vejledning og ftk 1865 den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Et fritstaaende Bøgetræ-. I Aaret 1870 fik han deu Sødringske Opmuntriugsmedaille for Landskabsmalere og Akademiets indenlandske Rejseunderstøttelse med det særlige Hverv at studere »landskabelig Forgrund«. Aaret efter fik han atter den Neuhausenske Præmie for Billedet ”Engdrag, Motiv fra Nordsjælland«, efter Opgaven »Landskab med frodig For­grund«. Endelig tildeltes ham i 1873 en toaarig Rejseunderstøttelsp til Ophold i Udlandet, nærmest fremkaldt ved den Opmærksomhed, ”Landevej med Piletræer« vandt hos Akademiet. Efter et Ophold i Tyskland og Italien (1874—75) er han vendt tilbage til Fædre­landet. Fra 1862 til 1866 udstillede nan'under Navn P. G. Chri­stensen; fra 1867 har han kaldet sig Gotfred Christensen og vundet et godt Navn i Publicum. (Konstn. egne JVIedd. Akad. Udst. Gat.)

 

Cibber. Kai Gabriel Cibber, Billedhugger og Architekt, født i Flensborg 1630, død i London 1700, blev paa Kongen af Danmarks (Frederik III) Bekostning sendt til Italien for at studere i Rom, men synes ikke at være vendt tilbage til Danmark. Uagtet han paa et Gravmæle over sin Hustru kalder sig »tilforn Kongen af Danmark og Norges Billedhugger«, levede og virkede han dog sin hele Tid i England, hvis Konsthistorie hans Værker tilhøre. Han byggede den danske Kirke i London (1692—96) hvor han selv er gravsat. (Weinw., S. 99. Sandvig, S. M. E. F. Wollffs Efter­retninger om den danske Kirke i London, S. 463—66. Fiorillo V, 473. Walpole III, 80.)

 

Claus. Claus Billedsnider i Kolding levede og arbejdede der i 1608, ifølge Christian IV's Almanak for nævnte Aar, (AVeinw. Lex.)

 

Clausen. Henrik Clausen, en ung Landskabsmaler fra Hol­sten, levede i Kjøbenhavn og døde der 1805 i sin bedste Alder. Han »malede gode Landskaber«. (Weinw., S. 197. Nagler Lex.)

 

Clausen. Martin Ludvig Philip Clausen, Søn af Tømrer­mester Clausen i Slagelse, blev født 1851, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1870 til April 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. (Akad.)

 

Clemens. Johan Frederik Clemens, Kobberstikker, var en Søn af Klædevæver Johan David Clemens fra Golnau ved Stettin og var født d. 29. November 1749, men kom i sin tidlige Barndomsalder med Faderen til Kjøbenhavn. Han begyndte allerede

 

113

i sit 11. Aar at besøge Akademiet, uagtet hans Lidenhed lagde ham nogle Hindringer i Vejen, og han vandt begge dets Sølvmedailler i Aaret 1765. I sit 15. Aar var han kommen i Malerlære, blev Svend og udførte ogsaa Decorationsarbejde under Mandelbergs Ledelse. Da han imidlertid havde mest Lyst til Kobberstikkerkonsten, nød han nogen Vejledning hos J. M. Preisler, der dog ikke straks fik Øjet op for hans Talent og derfor heller ikke fattede Interesse for ham. Clemens uddannede sig mest paa egen Haand, indtil et Stik efter Doullé (efter v. Dyck), -»L'enfant, qm joue avec l'Ainour«, vakte Preislers Opmærksomhed, saaledes at denne nu blev hans ivrigste Beskytter, og fra nu af lagde han ganske Penslen til Side. Efter at Clemens foruden adskillige andre Blade havde stukket 28 Plader til Holbergs Peder Paars efter Wiedewelts Tegninger, fik han 1773 et Rejsestipendium sammensat af 100 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar fra Selskabet for Udgivelsen af Peder Paars, ligesaa meget af Kongen og samme Beløb af Akademiet. Forinden havde han i to Aar af Akademiet haft 100 Rdl. aarlig til sine Studiers Fremme,. Den 22. August 1773 forlod han Fædrelandet.

I Paris, hvor han studerede under Wille og Delaunay, gjorde han Bekjendtskab med sin tilkommende Kone Marie Jeanne Crevoisier og forlovede sig hemmeligt med hende, inden han forlod Staden. Han fik Tilbud om at blive Medlem af det franske Akademi, men da hans Stipendium var udløbet, nægtede Akademiet i Kjøbenhavn ham Tid til at udføre et Medlemsstykke, fordi man havde Arbejder til ham hjemme. Ikke desto mindre fik han kort efter (1777), paa Bonnets Ønske, Tilladelse til at blive i Svejts for at stikke Bounets Portræt efter Juels Maleri, et af Konstnerens Hovedblade. Som Følge heraf kom han først sent i 1778 til Kjø-beuhavn, som han atter forlod en kort Tid i 1781 for, som kgl. Hofkobberstikker med 400 Rdl. aarlig Løn, at føre sin franske Brud hjem.

Den 28. December 1778 blev han agreeret og fik frit Valg til sit Receptionsarbejde, kun at det skulde være et historisk Stykke »af en berømt Mester« med flere Figurer. Clemens skal have smigret sig med strax at være bleven antagen til Medlem paa sine indsendte Prøvearbejder; men det hed sig, at da han ikke var Medlem, af Akademiet i Paris, kunde man ikke afvige fra Reglerne. Dette skete dog, for saa vidt som man faa Aar efter (d, 2. Jan. 1780) modtog ham som ordentligt Medlem af Akademiet paa to Portrætstik, nemlig Christian VII's tvende Børn, Kronprinsen og Kronprinsesse

 

114

Louise Augusta. Dog forpligtede han sig til senere at indsende et historisk Stykke, et Løfte, han indfriede Aaret efter ved at fremsende to Exemplarer af sit Stik efter Abildgaards »Sokrates«, der hører til Konstnerens fortrinligste og bedst lykkede Blade. Med Und­tagelse af disse Blade og nogle flere Portræter var det for øvrigt temmelig ubetydelige Sager, Clemens havde Lejlighed til at stikke i Kjøbenhavn. Interessantere end Gravmælerne paa Jægerspris var dog Stikkene efter Juel og Abildgaard til Holbergs Niels Klim, som Clemens selv bekostede oversat af Baggesen og udgivet.

En værdigere Opgave for Konstnerens mesterlige Gravstik frembød sig, da han blev indbudt til Berlin, for at stikke »Frederik II's Revue« efter den engelske Maler, Cunninghams Maleri. Han fik, i Februar 1788 kgl. Tilladelse til at foretage denne Rejse og tilbragte fire Aar med Udførelsen af dette store Blad, som gav ham europæisk Navn. Imidlertid mistede han (1790 eller 1791) sin Kone, og Sorgen over dette Tab gjorde ham Opholdet i Berlin pinligere. Dog forlod lian først denne By i Begyndelsen af 1792 for at tage til London, efter at han under 30. Januar havde faaet Tilladelse fra Danmark til ogsaa at gjøre denne Rejse. Hams Hverv  i London var at udføre et stort Stik efter et Maleri af den nord­amerikanske Maler, Trumbul, en Lærling af West; det forestillede »Montgommerys Død«, og et Sidestykke dertil, »Slaget ved Bunkers-hill« blev stukket af en anden af Datidens navnkundige Kobber­stikkere, T. G. Müller i Stuttgart. Clemens fik 1000 Lstr. for dette Stykke og en Tillægsgave af 50 Lstr.., da Bladet var fuldendt, paa Grund af den almindelige Tilfredshed, det vakte. Han havde faaet smigrende Tilbud saavel i Berlin som i London om fordelagtig Virksomhed i Tyskland eller Nordamerika, men Kjærligheden til det Land, hvori han var opvoxet, vandt stedse Overhaand, og efter endt Hverv vendte han (1795) tilbage til Danmark, medbringende sin anden Kone, født Miss Anna Rees.

Fra nu af var Clemens' bedste Tid i Grunden forbi; han levede et stille, lykkeligt Familieliv, rnen fik ikke mere Lejlighed til at udfolde en Virksomhed, der stod i Forhold til hans Talent, som heller ikke skattedes efter sit rette Værd, og den milde beskedne Mand har uden Tvivl i Tavshed maattet bære mere end én følelig Krænkelse. I Forhold til, hvad der i den Tid blev budt vore Konstnere, var hans Kaar vistnok taalelige, saa meget mere som hans anden Kone udmærkede sig ved Flid og Sparsomhed og hans Familie ikke blev overdreven stor. Hans Løn, 400 Rdl. d. C.

 

115

(1280 Kr.), forhøjedes i Slutningen af 1795 til 500 Rdl., 1790 fik han Fribolig paa Charlottenborg, og 1809 forhøjedes hans Løn yder­ligere til 800 Rdl. Men da han i 1810 søgte Professoratet ved Modelskolen, blev Haas ham foretrukken, og det blev udtrykkelig udtalt i Motiveringen, at han ikke forstod sig paa Tegning efter Modellen. .Fra anden Side er det dog med Grund  gjort gjældende, at han netop som Kobberstikkor udmærkede sig ved sin Sikkerhed i Tegningen. Først 1813 blev han udnævnt til Professor i Kobberstikkerkonsten, en Stilling, der vistnok ikke var særlig lønnet, og endelig i 1818 valgtes ban extraordinært til Professor ved Model­skolen; 1810 var han bleven Ridder af Dannebrog.

Blandt hans Arbejder fra disse senere Aar maa nævnes »Slaget d. 2. April 1801” efter Lorentzen, Thorvaldsens Portræt i Brystbillede (1820) efter Eckersberg og nogle faa Lithografier. For øvrigt hen­vises til Ficks Fortegnelse i hans Nekrolog over Clemens. Allerede fra 1813, om ikke før, spores Alderens Virknmg; hans Syn svækkedes mere og mere, og fra 1824, da han mistede sin anden Kone, ophørte han næsten at arbejde. Hans sidste Blad er fra 1827; dog døde han først d. 5. November 1831 i sit 83de Aar. (Fick. .J. F. Clemens, SærtiTk af Selmers nekrol. Saml. II, 335, hvis kronologiske I'rjgtig-heder her ere rettede. Weimv., S. 229. do. Lex. Sandv., S. 34. Skild. 1804, Sp. 303,403,706; 1805, Sp. 188; 1808, Sp. 519; 1809, Sp. 1261; 181G, Sp. 809 og 1377; 1819, Sp. 18(iO; 1820, Sp. 14R7; 1822, Sp. 1152. Skifteretten. Akad. Udst. Gat.)

 

Clemens. Marie Jeanne Clemens f. Crevoisier, Kobberstikkerinde, født i Paris d. 16. November 1755, var tillige Pastelmalerinde. Hun gjorde Clemens’ Bekjentltskab i Paris 1773 og nød hans Undervisning i Kobberstikkerkonsten, iivdtil han 1777 rejste til Geneve. Han hentede hende 1781 hjem som sin Brud. Efter at hun havde født ham tre Børn, hvoraf kun et overlevede hende, fulgte hun ham 1788 til Berlin, hvor hun døde 1790 eller 1791. I Clemens' Nekrolog nævner Fick 14 Blade af hende. Navnlig hendes Portræt af Skuespiller Schwartz er et meget vellykket Blad. Hun blev agreeret ved Kunstakademiet (April 1782) som Pastel-malerinde og fik til Opgave at male Harsdorffs og Weidenhaupts Portræter i Pastel, men indsendte ikke senere noget Arbejde. Hun har udført sit eget Portræt en medaillon. (Weinw., S. 203 og 229. Fick. J. F. Clemens, Særtrykket S. G, 17, 27—28 og Anni. Strunck.)

 

Clemmensen, Andreas Laurits Clemmensen, Søn af forhenv. Præst C. F. Clemmensen, er født 1852 i Leck i Slesvig,

 

116

Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn fra October 1867 til 30. Juni 1875, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Derpaa besøgte han i nogen Tid Akademiets Decorationsskole og vandt 1876 dets mindre Guldmedaille for Opgaven »Et rigt udstyret Hotel”. Tillige har han arbejdet under J. D. Herholdt samt fore­taget Opmaalinger af flere Kirker for Regeringen. (Akad. Udst. Cat. Private Medd.)

 

Cleo se Clio.

 

Clerc. Louis Augustin le Clerc, Billedhugger, anden Søn af Sebastien le Clerc, født i Hetz 1688, var Lærling af A. Coysevox og blev indkaldt ,til Danmark allerede 1735 for at deltage i Ud­smykningen af det under Opførelse værende Christiansborg Slot med en aarlig Løn af 650 Rdl. d. C. (efter J. Møllers Opgivelse 630 Rdl. og 250 Kdl. i Rejsepenge). Han gav Tegning til det Galleri eller eitablement med talrige Billedstøtter, hvormed Slottet var kranset og var Directeur for det ældre Kunstakademi. Da Konstakademiet paa Charlottenborg blev oprettet (1754), fik han Plads blandt dets første Professorer og forblev i denne Stilling, til han døde den 8. marts 1771, næsten 83 Aar gammel. En perspectivisk Udsigt til Frederikspladsen, tegnet af le Clerc, blev stukket af T. M. Preisler (1766). Hans Portræt, malet af Pilo (1763), tilhører Konstakademiet. (Weinwich, S. 129 og 159. Fiissli Lex. og Suppl. J. Møller Mnemo-syne III, S. LX og n. St. Thiele Kstakad., S. 46—47, 61 og- 85. Akad.)

 

Cleyn. Frants Cleyn, tysk Maler, som virkede "her i Chri­stian IV's Tid. Han var født i Rostock omtrent 1590, og døde i London 1658. Han rejste udenlands og opholdt sig fire Aar i Rom. Derpaa skal han være rejst til Danmark for at træde i Kongens Tjeneste. Der nævnes et Portræt af Christian IV, malet af Cleyn allerede 1611; dog fik han d. 11. November 1617 første Gang Betaling for udførte Arbejder, og han nævnes ikke i Regnskaberne senere end 1623. Derefter rejste han til England, men hans Virk­somhed der vedkommer os ikke. Hans Hovedarbejder i Danmark var nogle store, decorativt udførte Billeder til Loftet i Riddersalen paa Slottet Rosenborg. De forestillede »de forskjellige Menneskealderes Glæder og Sysler«. Af den hele Række, nogle og tyve i Tallet, var 6 af Cleyn; de nævnes i »Konst og .Æst.hetik«, Side 161. ("Weiuwich, S. 55. Skild. 1830, Sp. 898—99. Konst og Æsth., 1. c. Fiorillo V, 384—86. Nagler Monogr. II, 5. AValpole II, 127. Bur-mami-Becker Tapeters Hist., S, 48. Hovens Skrifter I, S. 237. Lassens Uddrag af kgl. Regnskaber.)

 

117

Clio eller Cleo. Hans Clio var allerede Tegnelærer ved det ældre Konstakademi i Kjøbenhavn fra 1750, blev ved Akademiets Stiftelse 1754 Tegnelærer i den yngste Klasse paa Charlottenborg, og var som saadan Thorvaldsens første Lærer i Tegning. Efter 35 Aars Virksomhed som Tegnelærer døde han d. 4. December 1785 og efterlod sin Enke i trange Kaar. (Weinwich, S. 159—60. Thiele Kstkad. S. 85. Thiele Thorv. I, 14. Akad.)

 

Coffre. Benoit eller Benedict Coffre, fransk Maler, vandt 1692 premier prix de peinture ved Konstakademiet i Paris og blev sandsynligvis 1695 eller 1696 indkaldt til Danmark.1 Man kjender dog bedst lians Virksomhed under Frederik IV. For denne Konge, i hvis Tjeneste han stod, uden dog at have Titel af »Hofskildrer«, arbejdede han fra 1704—19, saavidt Aarstallene paa hans Malerier og de kongelige Regnskaber kunne oplyse. Han malede dels Por­træter af Kongen, Kronprinsen o. fl., dels store Decorationsmalerier, navnlig Loftstykker til de kongelige Palaier. Hans Malerier, der ere i en let og rask Maner, virkede ved deres Elegance og Livlighed, ligesom d'Agars, til at give den franske Malemaade Indgang i Dan­mark i Steden for den hollandske. I Palaiet bag Børsen (la maison de la duchessc) malede han navnlig adskillige Piafonds. Hans navnkundigste Billede var,.dog et stort Loftmaleri i »Rosen« paa Frede­riksberg Slot, forestillende »en Maskerade«, som Frederik IV skal have givet paa Kolding Slot; den halvmaskerede Tyrk skal være Kongen selv, Tyrkinden Anna Sofie Reventlow. Det bærer Aarstallet 1704. En Skitse dertil tilhører den kgl. Malerisamling. De fleste øvrige Loftstykker paa Frederiksberg ere ligeledes af Coffre. Ogsaa paa det ældre Christiansborg fandtes et Loftsmaleri, der forestiller >En Tyrk, som af Fruentimmer opvartes med Musik, Sang og Dans«. Hans seneste bekjendte Arbejde er en Altertavle paa Vallø, som er betegnet 1719. Hans Kaar i Danmark maa have været indskrænkede nok, hvis han ikke, skjønt han var Familie­fader, har levet for rask; thi allerede 1712 maatte Kongen give ham et saakaldet moratorium, for at holde ham Creditorerne fra Livet, og 1721 maatte dette fornys paa tre Aar. Samme Aar blev han imidlertid ramt af et Slagtilfælde, som holdt ham fængslet til Sygelejet i lang Tid og rimeligvis bortrev ham det følgende Aar (1722). Under sin Sygdom nød han en kgl. Understøttelse af 4 Rdl. d. C. ugentlig. Et Sagn om, at han skulde have naaet en

 

') En Udbetaling i  1688 til en Coffre  kan vanskelig tillægges ham,   da han endnu 1692 nævnes som Elev ved Akademiet i Paris.

 

118

Alder af næsten hundrede Aar, er ikke troligt, hvis hans Død falder ved denne Tid, thi det er rimeligt, at han har vundet Akade­miets Pris som ung Mand, højst mellem 20—30 Aar. Hans Hustru Helene Coffre var, eller maa antages at have været, den Mad. Coffre; som spillede paa det danske Theater i Kjøbenhavn 1722—27 og døde i April 1728 efterladende sig tre smaa Døtre, der kom i Huset hos Montaign. (Weinw., S. 117. do.' Lex. Nagler Lex. Archives de Fart frangais, IX, S. 281. Danske Saml. ITT, S. 38. Skild. 1811, Sp. 933; 183,0, Sp. 898. .longe Kbh. Beskv., S. 505. Sandvig, S. 35. Dske Yitruv. II, S. 113. Kat. & Æsth.. S. 54. Oehlenschlæger Erindr., ny Udg., S. 13. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

Coning. Jacob Coning eller Coningh, en hollandsk Maler, der var født 1650 og Lærling af Adrian v. d. Velde, blev indkaldt til Danmark under Christian V. Han var i Kjøbenhavn. i 1680, da han i November fik Betaling for »Taftes Skilderier udi Dronningens Sovekammer vindue« efter Regnskab 110 Rdl. d. C. (352 Kroner); et Portræt af Dronning Sofie Amalies Hofpræst Johannes Musculus, malet af Coning, er stukket 1689 af H. Sohaten; endelig den 1. Februar 1708 fik han 86 Rdl. d. C. for »tre Skilderier, som Situa­tions i Norge vorstellen«. Det er den sidste Gang, han nævnes, og det vides ikke, om han er død her i Landet, hvor vel det synes rimeligt. Han havde fast Stilling som Hofmaler med 400 Rdl. d. C. i det mindste fra 1699, og var d. 6. October 1701 en af de sex Konstnere, der søgte Kong Frederik IV om at overtage Protectoratet over et af dem dannet Konstnersocietet. Han var til forskjellige Tider, saaledes bl. a. 1699, i Norge, fra hvilket Aar Sandvig nævner »et Landskab med Byen Frederiksstad i Norge«, og 1705, da han daterer en Tegning fra Christiania. Ved en Auction paa Christians­borg Slot 1783 solgtes et Maleri af ham »Christus ved Jakobs Brønd^ d. v. s. Christus og den samaritanske Kvinde. Hans Billeder stod i stort Ry hos Samtiden. Her i Landet skrives hans Navn ikke sjeldent Koning, Kiming og Koenig. (Weinw., S. 89. do. Lex. Sandv., S. 88. Fiissli Lex., S. 346. Descamps. III, 262. Dske Saml. 2. R. V, S. 283—84. Strunck, Nr. 1904. Kgl. Regnskaber i Gehejraearch.)

 

Conrad. Conrad Contrafejer kaldes en Maler, som i Aarene 1673 — 82 nød Naadsensbrød af den kongelige Particulierekasse. Han nævnes sidste Gang d. 12. Juli 1682, da han fik 50 Rdl. d. C. i Rejsepenge til Norge, hvilket synes at tyde paa, at han har været en Nordmand. (Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

119

Conradsetl. Harald Conradsen, Søn af nedennævnte Medailleur Johannes Conradsen, er født i Kjøbenhavn d. 17. November 1817. I sit 15. Aar begyndte han at gaa pna Akademiet og Aaret efter at arbejde hos H. E. Freund (1833). Baade Freunds Paavirkning og det, at Faderen var Medailleur, hendrog ham naturlig til dette Fag; dog gjennemgik han Kunstakademiet som Billedhugger og vandt dets Selvmedailler 1837 og 1840. Aaret efter (1841) concurrerede han til den mindre Guldmedaille for Opgaven »Jesus hos Martha og Marie« (Luc. 10, 39—42), og uagtet hans Arbejde ikke kjendtes modent til Medaillen, skattede Akademiet det dog saa højt, at det blev afstøbt paa dettes Regning i Gibs og udstillet det næste Aar. Ved den følgende Concours (1843) opnaaede han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Boas og Ruth« (Ruth. 2, 8—9) og næste Gang (1845) den store Guldmedaille for Opgaven »Hektors Afsked fra Andromache«. Som store Guldmedaillist fik han 1846 det akademiske Rejsestipendium for tre Aar.

Samtidig havde Conradsen flittig søgt at uddanne sig til Me­dailleur. Medens han arbejdede under Freunds Vejledning, udførte han (1837) Medaillen pro merit-is, som hans Lærer foreviste i Akade­miet, hvis Tilfredshed den vakte; 1839 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »En Species«, og Aaret efter udførte han. Stemplerne til den nye Species med Christian YIII's Portræt og det danske Vaaben fuldstændigt med Hermelinskaabe og Vildmænd. Imidlertid lagde Konstneren sig efter det nær beslægtede Fag, Ild-skjæring i ædle Stene eller Conchylie, og han har i en lang Aarrække udført en Mængde navnlig Caméer dels i ægte Stene, dels i Conchylie; blandt disse Arbejder kan nævnes »Amor .med Løven« efter Thorvaldsen, intaglio i en Carneol, for hvilken han vandt den Neu-hausenske Præmie, »Juleglæde i Himlen« efter Thorvaldsen, en stor Camée i Conchylie til Frederik VII, Frederik VII's Portræt m. n. Blandt hans Medailler ere de vigtigste Medaillen til Thorvaldsens Minde med »Thorvaldsen støtter sig til Haabet< som Avers og * En Quadriga« som Revers (1849), oprindelig bestilt hos Medailleur Chr. Christensen, der døde fra Arbejdet, endvidere Medaillen til Oehlenschlægers Minde med Portræt som Avers og >Brage og Idun« som Revers, paa hvilket Arbejde Konstneren tillige blev Medlem af Akademiet d. 10. Marts 1851, samt Medaillen over Collin (1860). Som Billedhugger har Conradsen udført en Del Portræter mest i Medaillon, en lille Figur i Malm, »En Pige, der henter Vand«, til Sculpturmuseet, nogle Statuer til forskjellige Byg-

 

120

ninger samt adskillige af Thorvaldsens Arbejder i lille Maalestok til Porcelainsfabriken. I 1875 udførte han en Billedstøtte af Evan­gelisten Marcus til Slotskirken.

Conradsen var i 1841 bleven ansat som Medhjælper ved Møn­ten i Kjøbenhavn, og forblev i denne Stilling, fraregnet sin større Udenlandsrejse og en mindre i 1861, indtil 1873, da han blev constitueret som Medailleur ved Mønten, og som saadan har han udført alle Stemplerne til det nye Møntsystem. . Den 17.' November 1850 blev han gift med Regina Louise født Ørgaard, 1857 blev han Bidder af Dannebrog, d. 4. November 1873 Æresmedlem af Konstakademiet i St. Petersborg. (Konstn. egne iledd. Akad. Udst. Gat. Ment-fortegn.)

 

Conradsen. Johannes Conradsen, Hofmedailleur, var født d. 24. September 1783 i Vesteraaby i Fyn, hvor hans Fader var Smed. Da han led af en Svaghed i den højre Arm, blev han sat i Kjøbmandslære, og traadte senere i Bogbinderlære, hvor en af Svendene lærte ham at gravere (1801). Det lykkedes ham 1804 at komme til Kjøbenhavn paa Anbefaling af Kobberstikker J. F. Clemens, og han begyndte at arbejde hos Medailleuren P. Grianelli, medens han samtidig besøgte Konstakademiets Skoler. Hans første Arbejde var en Medaille med Homers Hoved efter Grianellis Anlæg. Da denne Konstner døde allerede 1807, stod Conradsen alene, men, støttet af en varrn Anbefaling fra Akademiet (1809), synes han at have faaet kongelig Understøttelse til Fortsættelse af sin Konstner-virksomhed. Den 2. Juli 1810 fik han Akademiets mindre Sølvmedaille, og samme Aar blev han ansat som Medailleur eller Sternpelskjærer ved Mønten i Kjøbenhavn. I denne Stilling forblev han, indtil han i 1840 tog sin Afsked. Han har kun foretaget en mindre Rejse i Udlandet, nemlig til Berlin i 1824. I 1808 blev han gift med Dorthea Laurine født Møller, en Kjøbmandsdatter fra Odense, og er ved hende Fader til den nulevende Medailleur H.. Conradsen. Hans Stempler til Kroningsmedaillen, som han flere Gange gjorde om, vandt ikke Bifald. Af hans andre Arbejder maa nævnes Medaille i Anledning af Kongens Helbredelse (1822) og i Anledning af senere Kong Frederik VII's Formæling med Prinsesse Vilhelmine (1828) efter Voxmodel af Voigt. Conradsen døde d. 17. September 1856. (Øst's Arehiv 1828 X, 274. Levned ved N. C. Øst. Med­delelser af Konstnerens Sen. Nagler Monogr. I, 2166. Akad. Udst. Cat. Møntfortegn. Berl. Tid. 1856 Nr. 220.)

 

Copmann.    Peter  Copmann,  Portrætmaler, besøgte Konst-

 

121

akademiet i Kjøbenhavn en kort Tid og udstillede 1819 og 1820 nogle Portræter i Pastel. Snart efter rejste han til Hamborg, hvor han en Del Aar ernærede sig som Portrætmaler, mest i Pastel. Han maa derfra have gjort Rejser til Dresden, thi han udstillede flere Gange Copier efter Arbejder i denne Stads Malerisamling af Mengs, Dolci, Rubens osv. En fri Copi efter den hellige Cecelie af Carlo Dolci gjorde 1829 megen Lykke i Hamborg og blev 1832 udstillet i Kjøbenhavn. Senere opholdt han sig i Bremen og søgte derfra at vække Akademiets Opmærksomhed for en Opfindelse af ham, der ved hermetisk at forbinde Glasset med Billedet skulde tjene til fuldstændigt at beskytte Pastelmalerier mod Fordærvelse af Fug­tighed, Støv og desl. I 1832 eller 33 flyttede han atter til Kjøben­havn og udstillede i begge disse Aar nogle Portræter og Copier, hvoraf et Portræt af Rubens Kone, Copi efter Rubens blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Senere udstillede han ikke mere og siges at være rejst til Nordamerika. (Nagler Lex. Hamb. kp ti. Lex. Dagen 1829, Nr. 129. Akad. Udst. Cat. Malerisaml. Invent.)

 

Corneliszen. Geert Corneliszen fra Haarlem var kongelig Contrafejer (Portrætmaler) under Christian IV, ansat d. 18. Marts 1589. Ved Brev af 6. Januar 1593 tillægger Kongen ham noget aarlig i Fetaille, foruden de 30 Daler, han forhen aarlig oppebar i Husleje. Hun er død før d. 24. November 1601. I Klevenfeldts Auctiouscatalog nævnes nogle Portræter af danske Adelsmænd, som denne Konstner har malet i Aarene 1586—91. ("Weinw., S. 50,. Medd. fra Rentek. 1872, S. 193 og 1873—76, S. 206.)

 

Corte. »Antonio de Corte, Maler og Tapetserer, blev af Kongen (Christian III) forskreven fra Italien, kom til Danmark og blev her sat i Arbejde, formodentlig -med at male dessins til Tapeter.« (Weinw., S. 27.)

 

Cour. . Janus Andreas Bartholin la Cour er Søn af Gaardejer Otto August la Cour og Ane Cathrine født Strandbygaard. Han er født paa Thimgaard ved Ringkjøbing d. 5, September 1837, og kom i Efteraaret 1853 til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Konstner. Efter at have begyndt at søge Konstakademiet 1854 udstillede han allerede Aaret efter sit første Billede som Land­skabsmaler, og har siden tildels under Paavirkning af Skovgaard hævet sig til en af de betydeligste Landskabsmalere i den yngre Kreds. Ved Udstillingen 1861 blev den Neuhausenske Præmie tilkjendt ham for Landskabet > Tidlig Sommermorgen udover en

 

122

Eng«; 1865 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse i to Aar, som hau tilbragte i Paris og Rom (1865—67). Senere har han 1868—70 og paa flere mindre Rejser gjentagne Gange besøgt Svejts og Italien, hvorfra han har hentet Motiver til en Mængde større og mindre Billeder. I 1871 fik han Udstillingsmedaillen for »Aften ved Nemi-søen«, og den 19. Februar 1872 blev han optagen til Medlem af Kunstakademiet i Kjøbenhavn. »Udkanten af en Egeskov tidlig om Foraaret«, udstillet 1863, blev samme Aar kjøbt til den kgl. Malerisamling. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Cramer. Carl Cæsar Adelbert Cramer, Søn af Læderfabrikant C. Cramer og født 1822 i Kjøbenhavn, besøgte 1836 til 1842 Kunstakademiet, i hvis Skoler han naaede til Gibsskolen. Fra München hjemsendte han i 1856 og 1858 to Billeder til Konstudstillingen, et Dyrstykke og en Fremstilling af »Øllivet udenfor det kgl. Bryggeri i München. < hvilket tilhører Commerceraad J. W. Heymann. (Akad. Udst. Cat.)

 

Cramer. Frederik C.(hristian) Cramer, Portrætmaler, født rimeligvis 1731 i Kjøbenhavn og maaske Broder til Peter Cramer. Af hans Portræter nævnes Prof. P. Rosenstand Goiske, st. af J. Haas (1753 og 1766), og Charlotte Amalie Thielo, st. af Berningeroth (1755). Cramer døde d. 30. December 1768 i sit 38te Aar. (Adresseavisen 1768 Xr. 171. Sandvig, S. 3(i Skild. 1830, Sp. 813. Strunck.)

 

Cramer. Peter Cramer, Theatermaler, født i Kjøhenhavu 1726, synes at have uddannet sig ganske paa egen Haand Viden­skabernes Selskab, for hvem han havde udført nogle Tegninger til Fr. Nordens Ægyptiske Rejse, anbefalede ham allerede 1754 til Konstakademiet for at opnaa Rejsestipendium for ham, hvis »Hoved-Øjemærke er at blive en habil Historiemaler”. Men Akademiet vilde have, han skulde holde sig Fundatsen efterrettelig; det tillod ham vel (1756) at concurrere til Guldmedaillen, uagtet han ikke havde gjennemgaaet Skolerne paa regelmæssig Maade, men da han ikke opnaaede Medaillen, synes al Tale om Udenlandsrejse at være bortfalden. Hvis Efterretningen ellers er rigtig, er det et morsomt Træk, at han i Marts 1758 forsøgte sig som Operasanger. Maaske foraarsagede dette, at han kastede sig over Theatermaleriet. Faa Aar efter (1762) blev han antaget som Theatermaler, da nogle tidligere af ham udførte Decorationer havde gjort Lykke, og forblev nu i denne Stilling til sin Død, dog først fra 1773 (eller Nytaar 1774) med en fast Løn af 500 Rdl. d. C. om Aaret, og selv dette

 

123

skete kun, ved at Akademiet bestemt støttede ham overfor en fremmed Theatermaler, Bibienna. Cramer havde ved Siden af sin Virksomhed for Theatret tillige med Iver uddannet sit Talent for Genremaleriet, som han dyrkede i en Retning, der minder om Terners og Brauwer. Disse Arbejder, hvori han tillige har den Fortjeneste at være .den første, der tog sine Emner af det danske Folkeliv, gjorde overordentlig Lykke hos Samtiden, og de elleve Stykker, han udstillede ved Salonen 1778, prises i de stærkeste udtryk, saa at de endog sættes over Teniers', en Dorn, Eftertiden ikke har kunnet underskrive. For øvrigt var han ikke fri for Konstnerluner; en Søster til Harsdorff ejede saaledes to Fiskerkjellinger, som Cramer skulde have malet helt og holdent med Figeren. Han blev 1777 agreeret ved Konstakademiet som Genremaler og fik til Opgave »et moderne nationalt Conversationsstykke«. »Den danske Teniers” udførte dog ikke dette, men indskrænkede sig til at indsende to af de Arbejder, der havde været udstillede ved Salonen, nemlig »et Bondestykke« og »en Scene fra Gaden«, hvorpaa han undtagelsesvis blev optaget til Medlem (31. Marts 1778). Kort efter forærede han Akademiet sit Portræt, malet af V. Erichsen. Hermed var ogsaa hans gode Tid forbi. Den forholdsvis unge Mand skal, uden at man véd noget nærmere om Aarsagen, være bleven stærkt forfalden til Drik og døde allerede d. 17. Juli 1782, kun 56 Aar gammel; Aarstallet 1783 hos Overskou er urigtigt. Nogle af hans Malerier ere stukne af Haas, Kleve og Clemens. Den kgl. Malerisamling har kun ét Billede af Cramer. (Weinw., S. 164. Sandvig, S. 36. Overskou II S. 210, 276; III S. 41, 262. Hennings S. 143—44. Alm. dansk Bibl. Marts 1778, S. 88. Adresseavisen 1782 Nr. 145. Jonge Kbhvn. Beskr., S. 529. Skild. 1830, Sd. 813—16, hvor en Del af hans Arbejder nævnes. Akad. Høyens Papirer. Thaarup. Auctionscat. 1783, Expl. i d. kgl. Malerisml.)

 

Crevecoeur. Jean Briand de Crevecoeur nævnes som Skildrer dg Cancelliraad i Kjøbenhavn; han blev gift d. 17. Januar 1732 med Philiberte Marie de la More (f. 1704. d. 1738) og døde i Kjøbenhavn 1756. Han har stukket Domkirken i Trondhjem (1745). I Kobberstiksaml. findes en Tegning af ham >En Hjorte-jagt«. (Lengnick. Sandvig, S. 30.)

 

Croix. Frederik la Croix, en Portrætmaler, sandsynligvis fransk af Fødsel, arbejdede omtrent 1701 i Warschau og synes senere at være indkaldt til Danmark. Her malede han bl. a. en Copi af et kongeligt Portræt (1727), Brystbillede af Biskop Peder

 

124

Hersleb, stukket af Fritscli i Hamborg (1731), af Thomas Clitau, Notarius publ. i Bergen, stukket af J. H. Thiel (1735), af Joachim Daniel Preisler, Brandmajor i Kjabenhavn, stukket af Val. Dan. Preisler, samt af Frederik Rostgaard. Til dette Portræt synes han at have gjort den omhyggelig udførte Tuschtegning, som er betegnet 1738 og bevares i Gehejmearchivet.l En Johan Otto la Croix, som ogsaa var Skildrer i Kjøbenhavn, var død inden 1763. (Weinw., 8.134. Sandv.,S. 36. FiissliLex. & Suppl. Bruun: Rostgaard, S. 302, 478 og 538. Strunck. Trinitatis Kirkebog vedLengnick. Crehejmearch.)

 

1 Hvilket af Rostgaards Portræter der er malet af la Croix, er vanskeligt at sige; "bag paa Portrætet i Universitetsbibliotheket findes en Seddel, der angiver J. Hørner som Maleren.