125

Dahl. Christian Dahl, født i Kj»benhavn, besøgte Konstakademiet 1787—90, rejste senere til England, hvor han skal være bleven Theatermaler. Et Portræt af Prins Jørgen i Windsor Castle var af ham. (Weinw., S. 198. Akad. Thaarnp.)

 

Dahl. Hans Baisser Dahl, Søn af Snedkermester Dahl, er født i Kjøbenhavn 1825. Han kom i Lære hos Xylograf Flinch, besøgte Kunstakademiet 1841 til 1848, da han rykkede op i Gibsskolen og har udstillet Prøver af Træsnit 1844—48" Senere har han arbejdet for »Illustreret Tidende« og i de sidste Aar medvirket til Træsnit efter danske Konstnere« udgivne af Foreningen »Frem­tidens (Akad. Udst. Gat. Priv. Medd.)

 

Dahl. Johan Christian Dahl, norsk Maler, født den 24. Februar 1788, blev 1802 sat i Malerlære hos en Malermester Møller i Bergen og viste allerede under sin syvaarige Læretid saa meget Talent, at han ved nogle Velynderes Hjælp kom til Kjøbenhavn (1811), hvis Konstakademi han besøgte indtil 1817. Han vandt der 1814 den mindre, 1817 den store Sølvmedaille. Samtidig paa~ virkedes han stærkt af de store hollandske Landskabsmalere, navnlig af Everdingen, der havde gjengivet hans eget Fædrelands elskede Natur. Allerede fra 1812 begyndte han at udstille Landskaber i Kjøbenhavn og vakte Opmærksomhed ved sine Billeder paa Udstil­lingerne i 1814'og 1816. Med et usædvanligt glimrende Vidnesbyrd fra Konstakademiet rejste ban 1818 til Dresden; men skjønt Norge dengang var bleven et selvstændigt Land, og Dahl, efter at have forladt Konstakademiet, ikke mere ved bestemte Baand knyttedes

 

126

til Danmark, følte han sig dog stedse i Slægtskab med dette sit Fosterland, hvor han vedblev at udstille sine Billeder, saa længe han levede og malede, ligesom ogsaa ikke faa danske Mænd gjorde .Bestillinger hos ham, som hos deres egen Landsmand. Fra Dresdeu, af hvis Akademi han blev Medlem (1820), rejste han til Italien, hvor han opholdt sig et Aars Tid. Et Tilbud fra Danmark, hvorved han rimeligvis for stedse vilde være bleven knyttet til dette Land, kom af ukjendte Grunde ikke i Stand, og lian vendte f.821 tilbage til Dresden, hvor han blev Professor og forblev sit uvrige Liv, fra-reguet mindre Kejser, f. Ex. et Besøg i Kjobenhavn (1820). der foranledigede, at han Aaret efter, paa et indsendt Arbejde »En norsk Søkyst«, blev Medlem af Akademiet (d.30. Juli 1827). Paa samme Rejse var han første Gang efter 15 Aars Forløb i Norge, hvor Glæden over at se ham udtalte sig stærkt og levende. Senere besøgte han Norge flere Gange. Han giftede sig i Dresden 1820 med Emilie født Baronesse v. Bloch, men hun døde allerede 1827. Sin anden Hustru, Amalie født von Büssowitz, som han ægtede 1829, mistede han Aaret efter i hendes første Barselseng.

Dalhl vedblev at følge Norges og Danmarks kunstneriske og literaire Liv med megen Opmærksomhed og har særlig Fortjeneste af at have fremdraget de Minder om norsk Træbygnings konst, Tiden endnu havde levnet, ved paa egen Bekostning at udgive et Værk om de norske Stavkirker paa Tysk (Dresden 18o7). Af de syv Landskaber, den kgl. Malerisamling i Kjøbenhavn ejer, vidne allerede de ældre, helt componerede Billeder om den Sans for storsslaaet Virkning, som udmærkede konstneren. Da senere dette Fortrin forenedes med et grundigere Naturstudium, fremkom Billeder som den højst virkningsfulde Gjengivelse af Vesuvs Udbrud og det storladne Vinterstykke fra Vordingborgegnen (.begge i d. kgl. Malerisinl.). Dahl døde i Dresden den 14. Oetober 1857. Om denne betydelige Constner, som kun delvis tilhører Danmark, henvises for øvrigt til de udførligere norske og tyske Kilder, som nævnes nedenfor. (Norsk ill. Nyhedsblad efter H. Wergoland. Fdl. 1857. Weimv. Lex. Østs Archiv II S. 65. Nord.'Conv. Lex. 1. og •>. L7dg. Skild. 18to, Sp. 449. 1816, Sp. 454. 1818, Sp. 430. 1819, Sp. 450. 1821. 24. April. 1823, Sp. 443. 1820, Sp. 47, 177—81 '"Levned efter Borgens Beskriv, af L. Sagen og H. Foss]. 1829, Sp. 1425. Dske Saml. 2. Række T, 8. 318. Gordes Lex., S. 516—27. Kraft og Lange Xorsk Forf. Lex. Udst. Gat. 1812—55. Akad.)

 

Dahl,    Johan Vilhelm Ludvig Dahl,   Søn  af Sognepræst

 

127

Laurits Esbern Dahl og Therese Sofie født Moreau, og født i Randers d. 26. Juli 1818, tog dansk juridisk Examen og indtraadte 1848 som Assistent i Krigsministeriet, i hvilken Stilling han endnu lever med Titel af Krigssecretair. Han blev gift 1850 med Andresine født Hansen. Af Kjærlighed til Konsten lagde han sig efter Landskabstegning og Lithografi under J. Hellesens Vejledning og lærte at male af Carstens Henriksen. Dahl arbejdede et Par Aar som Lithograf hos Bærentzen & Co. og har udstillet nogle Land-.skabsmalerier 1862—66. (Konst. egne Medd. Udst. Gat.)

 

Dahl. Niels Carl Michaelius Flindt Dahl, Sømaler, født d. 24. Marts 1812 i Faaborg, var Søn af Kammerraad, Told-inspecteur Dahl der. Han kom 1830 til Kjøbenhavn og besøgte Konstakademiet (1835 — 42) uden dog at vinde nogen af dets Medailler. Samtidig uddannede han sig i Eckersbergs Atelier til Sømaler og lagde sig tillige med megen Iver og Dygtighed efter Perspectivlæren. Han foretog 1840 sin første længere Sørejse, besøgte Lissabon, hvorfra han malede et Parti, der 1843 blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Kun sex til syv Aar var han gift (1844—50) med Pauline Birgitte født Weber, som ved Døden efterlod ham et Par smaa Børn. I 1849 fik han den Neuhausenske Præmie og i 18o2 Akademiets "Understøttelse til en Udenlandsrejse, paa hvilken, han var borte i tre Aar (1852—55), idet han mest opholdt sig i Kystegnene ved Middelhavet. Hans sidste større Arbejde var »Søtræfningen ved Helgoland« (1864), som tilhører den kgl. Malerisamling, der, for­uden de ovennævnte, ogsaa ejer »Fregat i Storm* (1846). Dahl døde den 7. April 1865 i Kjøbenhavn. Han havde tilegnet sig sin Lærers Troskab mod Naturen og grundige Kjendskab saavel til Perspectiven som til Skibenes Bygning, men han savnede dennes fine Øje for Form og Bevægelse, ligesom ogsaa hans Farve som oftest var uden Selvstændighed og Kraft. Arbejder af ham var udstillede 1837—65. (111. Tid. 1865 Nr. 291. Kst. og Æstli., S. 190. Akad. Udst. Cat.)

 

Dahlerup. Jens Vilhelm Dahlerup, Søn af Stiftsprovst Michael Henrik Ludvig Dahlerup og Susanne Marie født Le Sage de Fontenay, er født i Norup Præstegaard ved Mariager d. 4. August 1836. Et Brud paa den højre Arm, som han fik i sit sjette Aar, hindrede ham dog ikke i at følge sin Lyst til Tegning. Da han blev Elev i Aarhus lærde Skole, fik Tegnelæreren, Adjunct Høegh-Guldberg snart Øje for hans Talent, og sørgede for, at han kom paa Tegneskolen; i 1853 kom han til Kjøbenhavn, hvor han efter

 

128

nogen Vaklen mellem at blive Maler eller Bygmester, bestemte sig for det sidste Fag. Han blev 1856 Elev af Akademiet, vandt 1857 den Neuhausenske Præmie for »Udkast til et Chor i en Landsby­kirke«. Efter i sin Studietid at have foretaget flere mindre Rejser var han 1864—66 paa en længere Udenlandsrejse med Akademiets store Stipendium. Foruden nogle større Restaurationer af Herre-gaarde og Kirker er hans vigtigste Bygninger: Toldbodbygningen i Kjøbenhavn (den gamle Toldbod) og Iselinge Hovedgaard ved Vor­dingborg, i Forening med F. Bøttger (1868), Hotel d'Angleterre, som han opførte af ny i 1872, samt hans Hovedværk, det nye kongelige Theater, som han byggede 1872—74 i Forening med Ove Petersen. Dahlerup blev den 25. April 1871 Medlem af Konst-akademiet og fik 1875 Titel af Professor. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Dajon. Nicolaj Dajon, rimeligvis af indvandret fransk Familie, var født d. 21. Januar 1748 og var Søn af Materialforvalter Frants Dajon og Agnete f. Plum. Han besøgte Konstakademiet fra 1759, vandt 1764—65 de tvende Selvmedailler, hver to Gange, og 1766 strax den store Guldmedaille for Opgaven »Israeliterne samle Manna i Ørken« (se Abildgaard). Han var tillige Lærling af AViedewelt, hvis Vidnesbyrd han paakaldte, da han 1771 søgte Rejsestipendium. Han foreviste 1774 en Statue, »Jupiter«, og to Relieffer, som Akademiet >var meget vel tilfreds med« og opnaaede endelig 1775 det ved Beekens Hjemkomst ledige Stipendium. Fra Rom, hvor han modtog et meget karakteristisk Brev fra Wiedewelt, hjemsendte han 1778 en » Paris < i halv naturlig Størrelse, og fik efter Hjem­komsten (1781) til Opgave for Reception »Østersøens Forestilling i en Figur«, hvorpaa han d. 28. Juli 1773 enstemmig blev optaget til Medlem af Akademiet. Han ledede Undervisningen i Modellering i Ornamentskolen, indtil han efter Wiedewelts Død blev Professor ved Modelskolen (16. Febr. 1803); 1815 og 1818 valgtes han til Akademiets Directeur, hvergang for tre Aar. Han døde ugift den 12. December 1823. Dajon var en aaben og elskværdig Natur, uden fremragende Talent, men ogsaa uden Lyst til at gjælde for mere, end han var. I hans yngre Aar tilbød der sig ikke noget betydeligere Arbejde for ham, og da han 1792—97 skulde udføre tvende Statuer til Frihedsstøtten, »Tapperhed« og »Borgerdyd« eller »Fædre-landskjærlighed«, forsmaaede den beskedne Konstner ikke at følge sin aandfulde Konstbroder Abildgaards Vejledning i Anordningen af disse Billedstøtter. Blandt hans andre Arbejder kan nævnes en

 

129

Buste af Bernstorff i Landhusholdningsselskabets Sal, en Buste af Frederik VI, som sendtes til Vestindien (?) og Tordenskjolds Mindes­mærke i Holmens Gravkapel, hvilket han udførte i Forening med P. Malling (1818—19). For øvrigt indskrænkede hans Virksomhed sig til nogle faa Portræter og Gravmæler. Hans Portræt er malet af H. Hansen som dennes Medlemsstykke. (Weinw., S. 180 og 217. Lengnick [Fam. Plum]. Skild. 1803, Sp. 128; 1805, Sp. 1592; 1819, Sp. 909; 1829, Sp. 948. Salon 1794, 1815. Udst. Gat. 1823. Akad. Gehejmearch. Jfr. en kortfattet Biogr. i Thaarup Fdl. Nekrol. S. 184, hvor en Del af lians Værker nævnes.)

 

Dalpas. Carlo Edoardo Dalgas, født d. 9. November 1820 i Neapel var Søn af Jean Antoine Dalgas, Kjøbmand og dansk Consul i Livoruo, og Johanne Thomine født de Stibolt, begge dansk fødte. Han kom til Kjøbenhavn for at opdrages og begyndte 1837 at besøge Konstakademiet, hvor han 1845 vandt den mindre Sølv-medaille i Modelskolen. Fra 1843 til 1848 udstillede han en Del Landskabsbilleder med Dyr, der vakte gode Forventninger om hans Fremtid. For et af disse, »Parti ved et Dyrskue«, vandt han 1847 den Neuhausenske Præmie; et andet, et af hans sidste Billeder, »En Faareflok« blev.kjøbt til den kongelige Maler i samling. Imid­lertid var Akademiets Rejseunderstøttelse bleven tilstaaet den unge, lovende Konstner 1848, da Krigen kaldte ogsaa ham som Frivillig, og han naaede aldrig at nyde godt af Stipendiet. Han deltog i alle tre Felttog, blev Officer og var som Premierlieutenant ved den tiende Bataillon med i Krigens sidste Fægtning, Affairen ved Møll-horst, hvor han blev saaret den 31. December 1850 og udaandede, kort efter at det nye Aar var gryet. I Kobberstiksamlingen bevares en Del Tegninger af ham, der vidne .fordelagtigt om hans Talent og Flid. (Erslew Lex. Suppl. II, S. 322—23. Vaupel Krigen 1850, S. 348—49 og 402. Akad. Udst. Cat. Priv. Opg.)

 

Dalsgaard. Christen Dalsgaard, Søn af Hovedgaardsejer Jens Dalsgaard og Christiane født Rasmussen, er født paa Hovedgaarden Krabbesholm ved Skive d. 30. October 1824. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn fra 1841, blev 1846 Elev af Akade­miet og malede samtidig hos Rørbye indtil dennes Død. Dals­gaard har ikke rejst udenlands, men han har udstillet fra 1847 og har flere Gange vundet den Neuhausenske Præmie, saaledes 1859 for »Jydske Bønderfolk, der nyde Nadverens Sacrament i Hjemmet« og Aaret efter for »En Kones højtidelige Kirkegang efter Barsel­færd«. Ved Udstillingen 1861 blev det samme Billede hædret

 

130

med Udstillingsmedaillen og kjøbt til den kongelige Malerisamling. Af hans andre Arbejder var allerede (1854) »En Fisker viser sin Datter en Baad« kjøbt til Malerisamlingen, ligesom to Aar efter (1856) >Mormonerne« kjøbtes af »Selskabet for nordisk Konst« (senere afhændet til den kongelige Malerisamling). Det var det Billede, hvori Konstneren, efter en lang Gjæringstid, paa en over­raskende Maade viste sig som Herre over sine Fremstillmgsmidler. Det vandt strax en fortjent Opmærksombed og blev gjengivet blandt »Billeder efter danske Malere«. Forsøg med vanskelige Opgaver hæmmede atter Konstnerens Virksomhed, indtil han i »Udpantningen hos en Bødker« ikke uheldigt beherskede en fra Belysningens Side højst vanskelig Opgave, paa samme Tid som det store Billede ikke savnede Konstnerens sædvanlige Fortrin i psychologisk Henseende. Det blev udstillet 1860, kjøbt til den kgl. Malerisamling og; gjengivet blandt »Billeder efter danske Malere; ligesom det tidhgere nævnte »Kirkegangskonen«. Trods en energisk Attraa efter alvorligt at gjennemarbejde Form og Farve, ser man dog Konstneren endnu vakle i Brugen af sine Fremstillmgsmidler, og harmonisk afrundede Billeder vexle med tilsyneladende famlende Forsøg. Disse kunde maaske være fremkaldte ved, at Dalsgaard, som hidtil udelukkende havde syslet med Almuens Liv og Færd i hans Hjemstavns Egn i Jylland, i disse Aar løftede Blikket udover andre af Livets Kredse, og dels forsøgte sig i det historiske og religiøse Maleri, dels i Gjengivelser af den dannede Middelstands Liv. Blandt hans Billeder fra de senere Asir bor nævnes BIicher paa Heden« (1807) til Lehmanns Samling af Digtere, ”En gudelig Forsamling i en Bondestue« (1870), ”Stengangen i Sorø Akademi« (1872), »Desserten« (1875). Dalsgaard, som 1858 havde ægtet Marie født Hansen, blev 1862 ansat som Tegnelærer ved Akademiet i Sorø og har siden levet der. Han blev Medlem af Konstakademiet d. 19. Februar 1872. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Fdl. 1856 7. Maj, 1858 8. Maj, 1867 25. Maj. 111. Tid. 1866 6. Maj.)

 

Dam. Niels Dam, Søn af Visiteur Jens Sørensen Dam og Mariane født Giessing, blev født i Kjøbenhavn og døbt d. 15. October 1761. Han vandt 1781—84 Kunstakademiets Sølvmedailler, 1791 den lille og 1797 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Raadhus«. "Efter at han forgjæves havde søgt om en Informator plads og om Akademiets Rejsestipendium, fik han endelig i 1804 ”ved kongelig Naade og danske Konstelskeres .Patriotisme« en Rejseunderstøttelse af 500 Rdl. d. C. (1600 Kroner) aarlig i tre Aar. Han var den første

 

131

danske Konstner, der rejste for at studere. Landbygningskonsten, og uagtet Rejsen egentlig kun gjaldt Nordeuropa, fik han dog Lejlighed til ogsan at besøge Italien. Efter Hjemkomsten søgte han Under­støttelse af Akademiet, som ønskede at se hans Arbejder; det roste dem, men han opnaaede ikke nogen Understøttelse. Inden sin Rejse (i 1800) havde han indsendt et Udkast til et Raad- og Domhus paa Nicolaj Kirkes øde Tomt, som vandt Bifald hos Akademiet, og det synes endog, som om der har været Spørgsmaal om virkelig at udføre det. Ellers kjendes intet til hans Virksomhed, uden at han i 1818 udgav »Noget om den borgerlige Bygningskonst for Bygmestre« og s. A. søgte Tjenesten som kgl. Bygmester i Aalborg; men han maa ikke have faaet den. (Akad. Skild. 1805, Sp. 1043. Erslew Forf. Lex. I, 323.)

 

Damm. John Frederik Damm, født d. 24. April 1820 i Gøteborg, hvor hans Fader dengang var Vinhandler, blev opdragen i Helsingør, da Faderen senere flyttede dertil, og lærte Malerhaandværket der. Han kom 1840 til .Kjøbenhavu for at besøge Konstakademiet der, og lededes ved Otteseris Paavirkning til at kaste sig over Blomstermaleriet. Et af de første Arbejder, han udstillede, et Frugtstykke, blev kjøbt til den kongelige Malerisamling. Personlige Forhold nødte ham til at vende tilbage til Helsingør, hvor han siden har levet og ernæret sig, dels ved industriel Virksomhed, dels som Tegnelærer. Efter 1850 har han derfor kun sparsomt kunnet dyrke Konsten og har kun udstillet nogle faa, Billeder; sidste Gang i Aaret 1866. (Konstu. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Daniel. Peter Støhrman Daniel, fedt 1821-i Landskabet .Eiderptedt, begyndte at gaa paa Konstakademiet i Kjøbenhavn i October 1845, vandt 1848 (Marts og Dec.) dets tvende, Sølvmedailler for Model eriug og 1849 dets mindre Guldmedaille som Billedhugger for Opgaven »Salomons Dom«. Fra 184;> arbejdede han nogle Aar i H. V. Bissens Værksteder, men har siden forladt Konsten. (Akad. Udst. Cat.)

 

David. Frederik Ludvig David eller Davidsen, fød t 1737, var den første, som vandt den lille Sølvmedaille ved det nyoprettede Konstakademi (1754) og to Aar efter den store Sølv­medaille (1750). Senere levede han som Tegnelærer og døde som saadan paa Frederiksberg den 15. Xovemher 1789, i en Alder af 52 Aar. (Busching Xachrichten III, 067. Thieles Kstnstat. Adresse­avisen 1789, Nr. 257. Akad.)

 

Degen.     Johan   Philip   Gaspar   Degen,   tysk   af  Fødsel,

 

132

født 1738 i Wolfenbüttel, var Søn af Capelmusicus G. Degen og selv af Fag egentlig Violoncellist. Som saadan fik han 1771 Plads i det kgl. danske Kapel. Men han dyrkede ogsaa Miniatunnaleriet og var som Konstner meget yndet af Enkedronning Juliane Marie, for hvem han malede mange Billeder. Dog malede han helst Conchylier. Han var gift med Henriette Schultz og døde i Kjøben-havn 1792. (Spenglers Art. Efterr., S. 15, hvor Meddelelserne ere lidt udførligere.)

 

Deichmann. Johan Christian Deichmann, Søn af Mægler Deichmann, er født 1832 i Kjøbenhavu. Han besøgte Konstakademiet fra October 1848 til Jannar 1857 som Modelerer og arbejdede fra 1849 som Billedhugger i H, V. Bissens Værksteder. Senere vilde han være Maler og besøgte paany Konstakademiets Model­skole i 1865. Han har 1852 udstillet en Portrætbuste og lever nu som Tegner. (Akad. Udst. Gat. Private Medd.)

 

Deram Christoffer Deram, Miniaturmaler, født »østerpaa” i Norge (1750?), gik til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Maler og fik 1780 mindre Sølvmedaille ved Konstakademiet. Han rejste udenlands for at uddanne sig videre, men døde midt i sin Konsts og Virksomheds Blomstring i Neapel 1789. Hans Malerier roses. (Weinwich, S. 194. do. Lex. Høyens Papirer. Berl. maanedl. Statstid. 1790.)

 

Dideriksen. Christian Julius Dideriksen, Søn af Brænde­vinsbrænder Peter Dideriksen og Ellen født Hansen, er født i Kjøbenhavn d. 8. November 1823. Efter at have besøgt Konstakademiets Tegneskole (1833—38) og uddannet sig i Modelering under Ciseleur Lodberg og Medailleur Chr. Christensen, tog han Borgerskab som Guldsmed og Ciseleur og virkede som saadan indtil 1864. Da han dog stadig havde Lyst til Billedhuggerkonsten, fandt han Lejlighed til at udføre plastiske Arbejder som Guldsmed, saaledes tvende Billedstøtter til Hest (Frederik VII og Grevinde Danner) ciselerede i Sølv m. n. Hans seneste Arbejde i denne Retning er en ciseleret Vase (forsølvet Malm) til H. C. Andersens Minde. Som Guldsmed udførte han Prinsesse Alexandras Brudesmykke, der har været udstillet i Kjøbenhavn og London. For sin Virksomhed i denne Retning har han Fortjenstmedaillen i Guld og en Udstillingsmedaille fra Verdensudstillingen i London 1862.

Fra 1864 har han opgivet Guldsmedkonsten som Næringsvej og lever som Billedhugger; han har 1874—75 udstillet tvende større Arbejder, en »Judas« og en »Prometheus«, begge i Gibs. Han er

 

133

gift med Charlotte født Meyer. Hans Datter nævnes nedenfor som Konstnerinde. (Konstn. egne Medd. TJdst. Cat.)

 

Dideriksen. . Henny Dideriksen, Datter af ovennævnte Guldsmed og Billedhugger O. J. Dideriksen, er født i Kjøbenhavn d. 27. September 1855. Hun er Lærling af sin Fader, med hvem hun ligeledes har foretaget en Rejse til Italien og Frankrig. Hun har siden 1874 udstillet dels componerede Figurer som »den for­tabte Søn« og >Han drømmer«, dels Portræter i Buste og Medaillon. Et Par af hendes Arbejder var udførte i Marmor. (Konstn. egne Medd. Udst. Cat.)

 

Didrik. Den lille Didrik Contrafejer fik d. 10. Marts 1618 200 Daler af Christian IV for nogle Contrafejer, han gjorde i Sverige. (Christian IV's Alm. s. D. udg. af Nyerup. Jfr. nedf. Diricksen.)

 

Diederich. Johan Augnst Diederich udstillede i Aarene 1809 til 1820 flere Gange Blomster- og Frugtstykker, dels i Vand-farve, dels i Oliefarve. Han var tillige Malermester og døde paa Christianshavn den 29. Januar 1830 i en Alder af 61½ Aar. (Udst. Cat. Adresseavisen.)

 

Dietsch. Barbara Regine Dietsch, tysk Malerinde, Datter af en Landskabsmaler, født 1706 i Nürnberg, død 1783. malede i Vandfarve, især roses hendes Gjengivelser af Fugle. Hun skal have levet en Tid lang i Kjøbenhavn under Frederik V's Regering. (Weinwich, S. 170—71. Fussli Lex. og Suppl. Fiorillo III, 378.)

 

Dinesen, Jørgen Diuesen, født 1742, besøgte Konst-akademiet, hvor han 1764 fik den mindre og 1768 den store Sølvmedaille samt 1773 den mindre Guldmedaille som Maler for Opgaven  ”Jeftas Løfte« (Dom, 11, 34—36). Han blev snart efter vicarierende Informator for Almer, og ved Clios Død (1785) fast ansat som Lærer ved den første Frihaandstegneskole, hvorfra han ved Løfters Død 1796 forflyttedes til den anden, men næppe halvandet Aar efter døde han selv d. 11. September 1797 i en Alder af 55 Aar. Han var tillige Malermester og gift med Anna Cathrine Dinesen. (Weinwich, S. 193. Adresseavisen 1797 Nr. 238 og 241. Akad.)

 

Diricksen. Jan Diricksen, en Kobberstikker, som levede dels i Hamborg, dels i Kjøbenhavn, har 1611 stukket et stort Prospect af Kjøbenhavn i to Blade efter et Maleri af Joh. v. Wick. Han var ogsaa Portrætmaler og er uden Tvivl den samme som af af Christian IV kaldes »den lille Didrik.« (Se ovf. Didrik. Zeitschr. f. Hamb. Gesch. N. F. II, S, 261.)

 

Dirkinck-Holmfeldt.    Helmuth Emanuel Edvard Bern-

 

134

hard Dirkinck - Holmfeldt, Søn af Dr, juris Constant Peter Heinrich Maria Valpurgis Baron af Dirkinck-Holmfeldt og Anna Susanna født Kinkel (Castonuier), er født den 7. Juli 1835 i Sehwarzenbeck i Hertugdømmet Lauenborg, men opdragen i Dan­mark, dels i Roskilde, hvor Faderen levede, dels paa Sorø Akademi. Fra 1855—60 besøgte han Konstakadeiniets Skoler og vandt i Aaret 1800 begge dets Sølvmedailler. Han var samtidig Elev hos Marstrand for at uddanne sig til Figurmaler og concurrerede 1862—68 til lille Guldmedaille uden at opnaa den. Senere har han opholdt sig en Del Aar i Udlandet (1863—74), hvor han bl. a. i nogen Tid malede hos den norske Landskabsmaler Gude i Karlsruhe, og har efterhaanden mere og mere udelukkende vendt sig fra Figur­ til Landskabsmaleriet. Han har udstillet siden 1858 dels enkelte Figurbilleder, dels Landskaber og vandt d. 24 .April 1877 den Neu-hauseuske Præmie for »Landskab ved Hvendborgsund ^. 11867 blev han gift med Margrethe Christiane født Schrader. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Ditmar. Henrik Ditmar eller Dittmarez, som Weimvich efter Navnet gjør til en Ditmarsker, skal være født i Hamborg, om end længe før 1660, som Nagler siger. Han arbejdede nemlig efter andre Kilder allerede 1658—60 og maaske noget længere i Hamborg, hvor der (1828) solgtes et Billede af ham, »Christi Forhaanelse«, malet 1658, med tre Figurer i over Legemsstørrelse. Et andet mindre Billede, »Hyrdernes Tilbedelse« tilhørte (1854) en Privat­mand i Hamborg. Mindst fra 1670 arbejdede Ditmar for den danske Konge. Hans første større Yærk, der maaske har foraarsaget. hans Indkaldelse, var vistnok »Frederik III's Lig paa Paradesengen«, et stort Billede, soin endnu bevares i Roskilde Domkirke. Han maa være død her i Danmark 1677 eller lige i Begyndelsen af 1678, thi den 5. Februar d. A. nævnes, at hans Enke faar Betaling for nogle Malerier, han inden sin Død havde gjort færdige. Den kgl. Maleri­samling paa Christiansborg ejer tre Billeder af ham, nemlig Por­træter af Voxpousseren Simon, af Guldmageren Weiskopf og af en Dreng »med tre Slags Haar paa Hovedet«. Kun det førstnævnte er fremhængt under Navn af en »Eneboer i sin Hule« (stukket af J. M. Preisler). Paa Rosenborg bevares to Portrætmalerier, der til­lægges Ditmar, nemlig Portræt af Lægen Simon Pauli (f 1680) og Hustru paa ét Billede og af Thomas Bartholin (.1616—80). Paa Herregaarden Rosenholm findes et Portræt af Jørgen Rosenkrans til Kieldgaard, malet af Ditmar. Endelig nævner Sandvig en Række

 

135

Portræter, der ere stukne af Haelvegh, Schaten o. fl.. De i Dan­mark bevarede Portræter viser ham som en i Holland eller efter hollandske Forbilleder uddannet Konstner, medens han efter tyske Beretninger skal have opholdt sig længe i Italien, og de to nævnte Billeder i Hamborg røbe Paavirkning af Tintoretto og Carlo Maratta. (Weinw., S. 73. Sandvig, S. 40—41. Dsk. Yitruv. II, 148. Spengler Malerisaml. Nr. 817—19. Brock De old. Kong., S. 59—60. Udst. Cat. Aarh. 1872 Nr. 81. Blooh D. kgl. Malerisml. Kr. 82. Kgl. Rgiisk. i Gehejmeareh. Fiissli Lex., 8. 200. Suppl., S. 283. Nagler Lex. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Dodt. Frants Martin Dodt, født i Helsingør den 10. Maj 1775, blev Søcadet og Officer. Han deltog som Lieutenant i Affairen under St. Thomas, hvor Briggen Lougen sejrrigt kjæmpede med to engelske Skibe (paa 26 og 18 Kanoner). Hans eneste kjendte Arbejder ere to Stik i Kobber forestillende den nævnte Kamp, og efter Lahdes Udsagn skal J. F. Clemens have hjulpet ham med dem, samt en Radering, betegnet 1802. Kan førte under Krigen i 1807 en Kanonchaloupe, blev 1810 Ridder af Dannebrog og traadte 1813 ud af Etaten som Capitain, da et Fald paa Isen havde gjort ham. syg for Resten af hans Liv. Sine seneste Aar levede han som Inspecteur ved Helsingørs Færgelav. Han blev gift 1801 med Cathrine født Stibolt og døde i April 1819 i Helsingør. (Weinw. S. 232. Øst Materiulier, S. 173.)

 

Dorph. Anton Laurids Johannes Dorph er Søn af Professor Niels Vinding Dorph og Louise Amalie født Bloch, og er født i Horsens, hvor Faderen dengang var Rector, d. 15. Februar 1831. Efter at have besøgt Metropolitanskolen i Kjøbenhavn, opgav Dorph Studeringerne for at hellige sig Kousten. Han begyndte at besøge Konstakademiet (1845) og samtidig Eckersbergs Malerstue. Senere malede han et Par Aar hos Marstrand (1849—50) og vandt i de samme Aar Akademiets Sølvmedailler. Han fik tidlig Navn som Portrætmaler, og af hans Arbejder i dette Fag kan nævnes Prof. J. Jensen ved Jonstrup Seminarium, C. X. Rosenkilde, et Knæstykke, der gjorde megen Lykke, »Billedhugger Everts model­lerende Prof. Dorphs Buste«, der blev tilkjendt den Neuhausenske Præmie, Mantzius og N. Simonsen, det sidste malet til Udstillingsbygningen. Ved Siden heraf har han tildraget sig almindelig Op­mærksomhed ved en Række Genrebilleder især af Fiskernes og i det hele Almuens Liv. I disse Billeder, hvortil Motiverne sæd­vanlig ere hentede fra Danmarks, en kort Tid fra Italiens Natur

 

136

og Folkeliv, mødes en smuk Naturstemning paa en mild harmonisk Maade med fredelige Optrin af det daglige Liv. Ogsaa igjennem Konstnerens ikke faa større og mindre Altarbilleder gaar det samme Præg af mild Alvor og Fred. Blandt disse kan fremhæves »Christus paa Korset« i Galten Kirke, »Christi Himmelfart« i Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn, »Jesus hos Martha og Marie« i Stefanskirken paa Nørrebro, »Christus lader de smaa Børn komme til sig« i Hol­mens Kirke. Af hans Livsbilleder fremhæve vi »Fiskerens unge Hustru, der venter Manden hjem«, stukket som Medlemsblad til Konstforeningen, »Børn i Klitterne«, gjengivet blandt »Billeder af danske Malere«, og »I Regnvejr<.

I 1859 fik Dorph Konstakademiets mindre Rejsestipendium, som blev fornyet det følgende Aar, saaledes at Konstneren tilbragte to Aar udenlands, væsentlig i Italien. Han kom tilbage til Fædre­landet i 1861 og har efter den Tid kun foretaget mindre Kejser. I 1866 giftede han sig med sin Cousine, .Christine Louise født Dorph, og den 24. Februar 1871 blev han optaget til Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn. (Konstn'. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Konst og Æsth., S. 199.)

 

Dorti. Jakob von Dorti var maaske død inden d. 25. Marts 1625, da Christian IV gav hans »Kvinde« 100 Daler, »som jeg Manden var skyldig for nogle Contrafejer«. (Christian IV's Alm. s. D. udg. af Nyerup.)

 

Drachmann. Holger Henrik Herholdt Drachmann, Søn af Lægen, Professor Andreas Georg Drachmann og Vilhelmine Marie født Stæhr, er født i Kjøbenhavn den 9. October 1846. Han lærte at tegne hos Helsted, lagde sig efter Sømaleriet dels under Baagøes, dels under Sørensens Vejledning, besøgte Konstakademiet 1866—1870, og udstillede fra 1869—1874 en Række Søbilleder, der røbede den lovende Konstner. Han begyndte at vinde Navn som saadan, da han i de senere Aar ganske synes at have opgivet Konsten for literair Virksomhed, som andensteds maa omtales. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Dramen. Simon Dramen, en Miniaturmaler, hvis for øvrigt ukjendte Lærer kaldes Hermann von Ham eller Hams. Dramen skal have levet som Miniaturmaler i Kjøbenhavn uvist naar, dog ganske sikkert tidligere end Midten af det attende Aarliundrede, og hans Lærer ligeledes i Frederik III’ s og Christian V's Tid. (Dauw Scbildrer u. Mahler ved Bertram, S. 318. Fiissli Lex. Schlesw. Kunstbeitr., S. 93. Weinw., S. 135. Spengler Art. Eft., S. 30.)

 

137

Drewsen. Axel William Drewsen, Søn af Shawlsfabrikant Peter Henrik Drewsen i Kjøbeuhavn, er født der 1843, var i Tømrerlære tos Tømrermester Wenzel i tre Aar, gjennemgik Konstakademiets Skoler 1861—66 for at uddanne sig til Architekt og fik 1863 dets mindre Sølvmedaille. Den 28. December 1866 blev hans Afgangsprøve antagen med Udmærkelse og i Vintren 1871—72 vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »En Kirkegaard til en Hovedstad«. Men Døden bortrev ham allerede d. 24. Maj 1874. (Akad. Udst. Cat. Skifteretten.)

 

Drewsen. Harald Drewsen, Søn af Justitiarius i Overretten Adolf Ludvig Drewsen og Ingeborg Nicoline fedt Collin, er født den 21. Maj 1836 i Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiet 1854—1866, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I 1869 havde han en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet. Han er Bygnings-inspecteur for Frederiksberg By og Sogn og blev 1874 gift med Ingeborg født Lind. Han har forestaaet Slagelse Kirkes Istand­sættelse og har foruden en Del Privatbygninger opført det ny Vaske-og Badehus i Springgade i Kjøbenhavn. (Private Medd. Lengnick. Akad.)

 

Dreyer. Dankvart Christian Magnus Dreyer, Land­skabsmaler, født i Assens den 13. Juni 1816, kom i en ung Alder til Kjabenhavn (1832) for at "besøge Konstakademiet (jfr. Jerichau), hvis lille og store Sølvmedaille han vandt (1834 og 1837), desuden vandt han en Pengepræmie i Modelskolen (1835). Han vaklede i Førstningen mellem Landskabs- og Figurmaleri, for hvilket sidste han ogsaa viste Talent. Han deltog endog to Gange i Concurrencen for lille Guldmedaille, dog uden at opnaa den. Efter, foruden nogle Por­træter, at have malet Emner som »Hermods Sendelse til Balder« og »Marsk Stigs Døtre« helligede han sig fra 1841 ganske til Landskabsmaleriet. Hans første Forsøg vakte saa megen Opmærk­somhed, at allerede 1839 kjøbtes et Landskab af ham, »Udsigt mod Himmelbjærget«, til den kgl. Malerisamling, som ejer ialt sex Billeder af denne Konstner, hvoraf »Udsigt til Vedelsborg Skove paa Fyn* (1844) for Tiden er fremhængt. Dreyer vilde vistnok have hævet sig til en af vore betydeligere Landskabsmalere, hvis ikke allerede i ung Alder Sygelighed havde svækket hans Kraft. Fra 1847 udstillede han kun to Billeder, og Døden bortrev ham under et Ophold i Hjemmet, Barløse ved Assens, d. 4. November 1852, kun 36 Aar gammel. (Private Medd. Akad. Udst. Cat. Bloch D. kgl. Mlsml.)

 

138

Due. Johan Frederik Due nævnes af Weinwieh som en Emaillemaler, der var født i Kjøbenhavu dg døde der i et af de første Aar af dette Aarhundrede. Han skal have arbejdet ved den kgl. Porcelainsfabrik, hvor der ogsaa i Regnskaberne (1782—83) nævnes en F. Duve, som maaske kan være ham. Weinwich havde set de fire Aarstider, udførte i Emaille af Due. (Weimv. Lex. Medd. fru den kgl. Porcelainsfbr.)

 

Dure. Adamus van Dure, en født Hollænder, ”forrettede den store Reparation, som Lunds Domkirke i Skaane undergik i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, og han efterlod flere Mindesmærker paa sin Tids Smag«. (Weiirw,, S. 19, efter Sjøborg: Saml. til Skaanes Hist., 1. Heft. S. 65.)

 

Dusch. Anton Carl Dusch, eneste Søn af Digteren Pro­fessor Johan Jakob Dusch, var født i Altona d. 10. April 1760. blev Student i Kiel, men lagde sig senere efter Landskabsmaleri og udstillede nogle Fremstillinger af Egnen ved Harzen. Han malede ogsaa Pasticher, Maaneskinsstykker efter v. d. Xeer og Natstykker efter Gotfred Schalken, hvilke skulle have lignet skuffende. I Forening med Bundsen (s. d.) og Fr. Rosenberg fra Danzig stiftede han Kunstudstillingerne i Altona. Den kgl. Kobberstiksamling i Kjøbeiihavn bevarer nogle Tegninger af ham, betegnede 1800—16, hvoraf man ser, at han har rejst saavel i Danmark som i Tysk­laud. Han havde 1819 to Billeder paa Kunstakademiets Udstilling i Kjøbenliavn, og han døde i Altona den 8. October 1.8:29. (Hamb. Kstl. Lex., S. 58 og 8. ^06. AVeinw. Lex. Tregders Hdb. for Rejs., S. 14. Udst. Cat.)

 

Dvens. Heinrich Düvens kaldes eii Konstner. som skai have malet i Danmark omtrent 1700. Weinwich forvexler ham med Daniel Diiveus fra Danzig, der døde 1629. (Weinw., S. o7— 58. do. Lex. Dauw., S. iJ15. Fussli Lex. Spengler Art. Efterr.)