158

Faber. Christoffer Faber, Søn af Landinspecteur Faber, blev født paa Ingerslyst i Munkebo Sogn i Fyn d. 18. September 1800, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn og nød samtidig Historie­maler J. L. Lunds Vejledning. Han udstillede fra 1835 dels figur­billeder, dels Landskaber, navnlig fra Egnen ved Kjerteminde. Et Billede fra Kjertemindefjord »Beltbaade søge Havn« (?) skal være blevet saa strængt dadlet, navnlig for Farven i Bølgerne, at Konstueren i mange Aar derefter ikke havde Lyst til at sende noget Billede til Udstillingen. Fra 1844 levede han dels i Kjerteminde, dels i en længere Aarrække i St. Hans Præstegaard i Odense. ,Han var under Portrætmaler Moes Sygdom og efter dennes Død i et Aarstid Tegnelærer ved Kathedralskolen i Odense (1854—55), samt ved Borgerskolen sammesteds uafbrudt, indtil han blev bortreven ved en pludselig Død d. 20. November 1869. Han var gift med Ane Kirstine født Muus.

Foruden de faa Arbejder, han udstillede 1835—44, derpaa 1856 og 1858, har han malet en Del Altertavler, navnlig efter Bestilling af Grev Ahlefeldt til Kirkerne under Limdsgaards Gods. Da hans Beskedenhed — eller Brist paa Opfindelsesevne — ikke tillod ham at udføre disse Billeder ganske paa egen Haand, fik han for det meste Udkast af J. L. Lund til at male efter. Altertavlen i Drigstrup roses som heldig. Desuden malede han Udsigter fra Omegnen af Odense m. m. (Fyns Stif'tstid. 1869 Nr. 332. Private Medd. Udst. Cat.)

 

Fabris.    Jakob Fabris,  en Theatermaler,  født i Venezia af

 

159

tyske Forældre,1 var 1724—26 Decorationsmaler ved Theatret i Hamborg, arbejdede ved Tiden 1742 i Berlin, kom derfra til Dan­mark, livor lian udførte Decorationsarbejder paa Fredensborg, navnlig i Spisesalen ud mod Haven, endvidere paa Bregentved og i private Huse i Kjøbenhavn. Han blev udnævnt til Cancelliraad og skrev 1759 ^Instruction oder Unterrichtung in dem geometrischen, per-spedivischen und architectonischen Lectionen in zwei Bii,cher«> der bevares i Hdskr. i det store kgl. Bibliothek. Han maa have været blandt -de første, der fik Bolig paa Obarlottenborg efter det nye Konstakademis Stiftelse, thi der døde lian d. 18. (17.) December 1761 »i bans Alders 72. Aar«; ban maa altsaa være født omtrent 1689. (Weinwich, S. 165. Fiissli Lex. Nagler do. Hamb. Kstl. Lex. Pontoppidan Dske Atlas II, 2G4, Adresseavisen 1761 Nr. 96.)

 

Fabritius de Tengnagel. Frederik Michael Ernst Fabritius de Tengnagel, Søn af Kammerherre Michael Fabritius de Tengnagel og Adolfine født Leth, blev født d. 2. Januar 1781 paa Vejle-gaard i Fyn, og gik først efter Forældrenes Ønske den militaire Vej. Han var i en Kække Aar Officer ved de fynske lette Dragoner, indtil ban i 1813 tog sin Afsked fra Krigstjenesten for ganske at hellige sigKonste«, som han tidligere havde dyrket i sin Fritid. Han blev nu Lærling af J. P. Møller samtidig med J. C. Dahl og begyndte 1820 at udstille. I 1823, i hvilket Aar han ogsaa var bleven udnævnt til Krigsraad, maa lian have foretaget en lille Udenlands­rejse til Tyskland, hvor han bl. a. besøgte Dahl i Dresden. Udstil­lingen 1824 og enkelte Gange i de senere Aar viste Frugterne af denne .Rejse. For øvrigt holdt han sig mest til Hjemmets Egne, naar han ikke, efter Datidens Skik »componerede«. Han indsendte i Marts 1827 to Stykker for at blive agreeret ved Konstakaderniet, og fik til Opgave »et dansk Landskab«. Paa »Et Vinterlandskab fra Langeland« (udst. 1829) blev han 9. Juni 1828 optaget som Medlem af Akademiet. Han var en flittig og omhyggelig Konstner uden fremragende Talent, men han forstod dog i Vinterstykker med Daglys eller Maaneskin, som han helst malede, at frembringe en sand konstnerisk Virkning. De var ogsaa søgte hos Samtiden, medens hans Gjengivelser af andre Aarstider vandt mindre Yndest. Han blev 1847 R. af Dbr. og døde pludselig d. 27. Maj 1849 som ugift. (Weinw.Lex. SelmerNekrolog. Saml.II,412. Lengn. "Udst. Gat. Akad.)

 

1 Kraft og Nyerups Lit. Lex. nævner en Salvator Fabris, som 1625 var Fægtemester her i Landet. Var det maaske hans Bedstefader, saaledes at han var født i Danmark. Som man ser, skriver han Tysk og ikke Italiensk.

 

160

Fahrenholtz. Georg Fahrenholtz, Kobberstikker fra Kjøbenhavn, født 1757, fik 1779 Kunstakademiets mindre Sølvmedailie, og gav sig senere mest af med at stikke Vignetter og satiriske Kobbere; men han var meget forfalden og levede stedse i trykkende Kaar. Blandt hans Kobbere nævnes »Prins Kjøruds Forelæsninger«, der paa Grund af sit »højst umoralske« Præg voldte ham en Politisag d, 3. December 1798. Samme Aar skal han have bebudet en Udgave af »uværdige Danske og Tyske«, men dette Værk blev standset. Han døde 1816, 59 Aar gammel. (Weinwioh, S. 234. Øst Lit. Konet- og Theaterblade 1798 II, S. 7. Skild. 1830, Sp. 499. Hist. Tidsskr. 4. Bække IV, 275, Werlauffs Erindr. Trinitatis Kirkeb. ved Lengnick.)

 

Fauerholdt. Viggo Fauerholdt, født 1832 i Kjøbenhavn, kom efter sin Confirmation i Malerlære og begyndte samtidig fra 1846 at besøge Konstakademiet, hvor han i 1852 naaede til at blive Blev af Modelskolen. Imidlertid havde han kastet sig over Se-maleriet og udstillede fra 1854 til 1855 en Del Søbilleder og Kyst­partier, dels fra vore nærmeste Farvande, dels fra Bornholm og Norge. I 1857 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En helsingørsk LocUbaad, som sætter ud til et Skib«. Han stod i det hele ret lovende i den yngre Kreds af Sømalere, da han i 1865 med Konstakademiets Stipendium rejste til Tyskland, hvor den düsseldorfske Paavirkning, at dømme efter de i 1866 og 1867 hjemsendte Billeder, ikke syntes at virke gunstigt paa Udviklingen af hans Talent. Han er ikke senere vendt tilbage til sit Fædreland og har heller ikke senere udstillet i Kjøbenhavn. (Akad. Udst. Gat. PdL 1867, 11. Maj.)

 

Fenger. Ludvig Peter Fenger, Søn af Sognepræst Peter Andreas Fenger og Louise Augusta født Manthey, kom til Verden i Slotsbjergby Præstegaard d. 7. Juli 1833. Efter at han var bleven Student fra Slagelse Skole 1852 og Aaret efter havde taget anden Examen, besluttede han at uddanne sig til Bygmester, gik i Murer­lære , tegnede om Vintren hos Hetsch og blev det følgende Aar (1854) Mursvend. Han var vel allerede 1853 begyndt at gaa paa Konstakademiet; men da han samtidig under Bindesbøll, senere under Th. Sørensen og H. Chr. Hansen virkede som Conducteur ved Opførelsen af LandboHøjskolen indtil 1858, derpaa 1859—60 for Meldahl forestod Opførelsen af Alnarps Landbrugsskole i Skaane, lykkedes det ham først i 1861 at vinde Akademiets mindre Sølv­medailie. Hans Skolestudier blev imidlertid atter afbrudte ved en

 

161

Rejse med Understøttelse fra den Rejersenske Fond til England, hvor han fik Lejlighed til at se Verdensudstillingen i London 1862. Den følgende Vinter, Januar 1863, vandt han den store Sølvmedaille og 1864 den mindre Guldmedaille for »En Bygning til fædrelandske Mindesmærker«. I Foraaret 1864 deltog han som Frivillig i Krigen, blev saaret og fangen ved Erobringen af Als og først udløst ved Fredslutningen. Efter en mindre Rejse i Udlandet vandt han 1866 den store Guldmedaille for »Et Landarsenal« og fik om Efteraaret samme Aar Akademiets store Rejsestipendium til en treaarig Uden­landsrejse (1867—69). Efter Hjemkomsten blev han d. 25. April 1871 Medlem af Akademiet og vedblev at virke som Assistent ved Bygningsskolen, i hvilken Stilling han var indtraadt inden Rejsen, indtil i Foraaret 1876, da han fratraadte den. I 1872 havde han giftet sig med Augusta Theodora født Fenger.

Baade før og efter sin Rejse har han virket som Bygmester, dels ved Opførelsen af enkelte Bygninger for Private, dels ved Deltagelsen i flere Concurrencer, ved hvilke han vandt Præmien. Den vigtigste af disse var Concurrencen om et nyt Theater til Kjøbenhavn i For­ening med H. J. Holm, (og Krarup for Ventilationens Vedkommende). Deres Udkast vandt anden Præmie, medens Dahlerup og Petersen, som vandt den første, kom til at bygge Theatret. Omtrent samtidig (1871—72) ledede han Ombygningen af Holmens Kirke, og han har, foruden forskjellige andre tildels betydelige Ombygninger i Kjøbenhavn, opført en Del af Byggeselskabets Ejendomme (ved Ny Adelgade og Hovedvagtsgade). Nu (Vintren 1876—77) bygger han Jakobskirken paa Østerbro i gothisk Stil. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Fich. Erik Carl Frederik Fich, Søn af Bogholder Andreas Fich, var født i Kjøbenhavn den 17. Februar 1817. Han besøgte Konstakademiet fra 1829, blev (1839) Elev af Modelskolen og udstillede 1837—51 dels Landskaber, dels Figurbilleder. Han var med i Krigen 1848—50 og malede et Par Billeder fra Feltlivet. Da han imidlertid ikke torde bestemme sig for udelukkende at leve som Konstner, tog han allerede 1845 Borgerskab som Malermester. Han var gift med Emma Fich og døde d. 13. August 1870. (Private Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Fick. Niels Fick »opholder sig i Faaborg i Fyn, hvor hans Forældre er Væverfolk. Han maler fortræffelig Bacchanalier og andre Stykker, svagt i Couleuren og dog meget stærk i Ud­trykket. For mit Portræt gav jeg ham 10 Rigsdaler. Kjøbenhavn

 

162

d. 27. Marts 1785. -H. Langhorn.« (Saaledes ordret hos Sandvig, S. 42.)

 

Fiebig. Carl Rudolf Fiebig var fedt 1812 i Eckernførde, hvor han nød den første Undervisning i Konsten hos Portrætmaler Baasch. Han kom i 1832 til Kjøbenhavn for at besøge Konstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1837. Samtidig lagde han sig efter Portrætfaget under J. L. Lunds Vejledning og har udelukkende udstillet som Portrætmaler fra 1837 til 1869. Han var temmelig søgt som saadan, da hans Billeder skulle have lignet godt og han vistnok var billig med dem; derimod havde de i Almindelighed ikke stort Konstværd. I sine sidste Aar holdt han op med at male, eller i al Fald kom hans Billeder ikke paa Udstillingen. Han har foruden Portræter malet nogle Alterbilleder til Landsbykirker i det egentlige Danmark og Slesvig. Fiebig var gift med Marie Anna Adolnne født Spiegelhalter (f 1867) og døde selv d. 23. Februar 1874. (Konstn, egne Medd. Akad. Udst. Cat. Dagbl. 1874 Nr. 47. Skifteretten.)

 

Fischer. Hans Christian Fischer, Søn af Fabrikant C. Fischer, er født 1849 i Vestbirk ved Horsens. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1865—71 og har siden 1869 udstillet som Landskabsmaler, som oftest Partier fra Jylland. (Akad. Udst- Cat.)

 

Fischer. Johannes August Fischer, Søn af nedennævnte Ph. A. Fischer, er født d. 11. Marts 1854 i Kjøbenhavn. Han var først i Billedskjærerlære og begyndte som Lærling i dette Fag at besøge Konstakademiet i October 1869. Senere foretrak han at blive Maler, tog den 18. Marts 1874 Afgangsprøve som saadan og udstillede 1876 et Par Figurbilleder. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Fischer. Philip August Fischer, Søn af Kjøbmand Philip Fischer, er født i Rudkjøbing d. 1. April 1817. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn, blev Elev af Modelskolen 1842 og udstillede 1843 et Genrebillede. Imidlertid tog han 1851 Borger­skab som Malermester, men har ikke desto mindre udstillet et Par Billeder 1851—52. Han lever endnu som Malermester og Fernis­fabrikant og er gift med Gustava Albertina født Svedgren. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Fjeldskov. Niels Valdemar Fjeldskov, Søn af Fiskebløder Jørgen Fjeldskov fra Ribe og Barbara født Mogensen, er født i Kjøbenhavn d. 2. April 1826. Da han viste Lyst til Tegning, kom han til at besøge Konstakademiet (1840), blev 1842 sat i Lære hos

 

163

Billedskjærer Sandberg og arbejdede senere i H. V. Bissens Billedhuggerværksteder, men blev afbrudt i sin Konstvirksomhed af Krigen 1848—50, Under Krigen fik han dog Lejlighed til at se Brüggemanns store Altertavle i Slesvig Domkirke, der gav ham Lyst til at uddanne sig for Alvor som Billedskjærer i Træ. Efter Krigen vandt han 1852 begge Akademiets Sølvmedailler (Marts og Decbr.), og da han i 1855 havde vundet den Neuhausenske Præmie for en »Pan«, udskaaren i Træ, fik han Rejseunderstøttelse af Ministeriet og af den Rejersenske Fond for at besøge Verdensudstillingen i Paris s. A. Senere har han gjentagne Gange haft Understøttelse af den Rejersenske Fond for at uddanne sig videre i sit valgte Fag. I 1863 ægtede han Cathrine Dorothea født Flensborg og oprettede kort efter et Værksted for Træskjærerarbejde i Kjøbenhavn.

Foruden adskillige større Decorationsarbejder, dels i Træ, dels i Cement eller Sten, f. Ex. til Frederiksborg .Slot, til Frijsenborg, til Børssalen, Universitetet, Navigationsskolen, Zoologisk Museum o. fl. Bygninger i Kjøbenhavn, endvidere til Aarhus Domkirke, Kirken i Randers m. m.,' har han udført adskillige selvstændige Billedhuggerarbejder saasom »Skøjteløberen« (1858), »Thor hos Jætten Thrym« i Malm (1863) og nogle Portræter. (Konstn. egne Medd. Åkad. Udst. Gat. 111. Tid. 1863 Nr. 176.)

 

Flachner. Ferdinand Flachner, en Maler, som uddannede sig ved Konstakademiet her i Begyndelsen af Aarhundredet (1809—13). Han fik 1813 begge Akademiets Sølvmedailler og concurrerede samme Aar til den lille Guldmedaille, som han dog først opnaaede i 1816, for Opgaven »Susannas Historie« Dan. 13, 34—35. Han udstillede nogle historiske Arbejder, deriblandt det nævnte Arbejde for Guldmedaillen, der alle roses meget i Datidens Anmeldelser. I Aaret 1817 concurrerede han til den store Guldmedaille uden at faa den, og 1818 udstillede han sidste Gang »Elias opvækker Enkens Søn«, som tilhører den kgl. Malerisamling. Da han siden ikke nævnes, hverken som Udstiller eller paa anden Maade, kjendes hans senere Historie ikke. Han omtales ligesaa lidt af Weinwich som af Spengler og var sandsynligvis en født Udlænding. Ældre Mænd paastod, at han egentlig hed Flachenecker ; men om han stod i noget Slægtskabsforhold til den tyske Lithograf Wolfgang Flachenecker (født 1792), har ikke kunnet oplyses. (Akad. Udst. Gat. Skild. 1815, Sp.443; 1816, Sp. 442; 1818, Sp. 440.)

 

Fleischer. Emanuel Edvard Christie Fleischer, Søn af Cand. philos. Pastor Adolf Frederik Hilarius Fleischer og Emilie

 

164

Charlotte født Dorscheus, er født i Nestved, medens Faderen var Adjunct ved Herlufsholm, d. 30. November 1850. Efter at have nydt privat Undervisning i Hjemmet blev han sat i Tømmerlære, besøgte samtidig C. V. Nielsens Tegneskole og fra 1867 til 1873 Kunstakademiets Skoler, blev Elev og stededes til Afgangsprøve som Architekt, men opgav snart efter Bygningskonsten for at træde i den almindelig apostolske (den irvingianske) Kirkes Tjeneste og flyttede i September 1875 til Aarhus som sin Kirkes Evangelist.

I 1870 var han i England, hvor han under den engelske Archi­tekt John Belcher gjorde Tegning til Irvingianernes Kirke i Kjøbenhavn, hvis Opførelse han siden ledede (Oct. 1870 til 1. Aug. 1871). Han blev gift (1873) med Marie Esther født Krayenbühl, som døde Aaret efter ved et ulykkeligt Tilfælde. (Konstn. egne Medd. Private Opgiv. Akad. Vejvis. 1877, S. 1.)

 

Flensborg. Valdemar Flensborg, Søn af Birkedommer C. A. Flensborg og Christine Flensborg f. Bryggmann Boserup, var født d. 31. Juli 1846 i Kjøbenhavn. Efter at have besøgt Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og tegnet hos F. Helsted kom han i 1865 paa Konstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som Maler d. 19. Marts 1872. Han havde i 1874 udstillet et Dameportræt i Knæstykke og et mindre Figurbillede; men allerede d. 3. September 1876 bortrev Døden ham, kun 30 Aar gammel. (Akad. Udst. Gat. Private Medd. Berl. Tid. 1876 Nr. 206.)

 

Flinch. Andreas Christian Ferdinand Flinch var Søn af Kleinsmedmester Johan Flinch og Marie Elisabeth født Rostrup; begge Forældrene stammede oprindelig fra Sverige. Flinch var født d. 3. Februar 1813 i Kjøbenhavn og var først i Guldsmedlære hos J. B. DalhofF; men da han følte sig dragen til Konsten og lagde sig efter at gravere, overlod Faderen ham ganske til sig selv. Han besøgte Konstakademiet (1832—38), og støttet af samtidige unge Konstnere, Lundbye, Skovgaard og Frølich lagde han sig nu efter Træskjærerkonsten ganske paa egen Haand, hvorfor han gjorde sig Arbejdet surere, men ogsaa konstnerisk friere, end efter den i Udlandet og nu ogsaa her brugelige Maade. Paa den sværtede »Stok« overførte han nemlig kun Tegningens Omrids med røde Linier, og udførte for øvrigt alle Enkeltheder paa fri Haand med Gravstikken, idet han fulgte den originale Tegning saa nøje, som Emnet og hans konstneriske Færdighed vilde tilstede. Det var især Tegninger af de nævnte Konstnere, senere ogsaa af Marstrand og o. a., Flinch udførte i en rask let Maner, der gav Fremstillingerne

 

165

Lighed med kjækt henkastede Pennetegninger. Med Understøttelse af den Rejersenske Fond var han udenlands 1837—38, men opgav ikke sin egen tilvante Behandlingsmaade, hvori han oplærte sine første Lærlinger, som Kittendorf, Henneberg o. fl. Efter at Akade­miet paa Magistratens Forespørgsel havde erklæret Træsnittets Konst (Xylografien) for at henhøre til de skjønne Konster, saa at den altsaa var »en fri Næring«, nedsatte Flinch sig i 1840 som Xylograf i Kjøbenhavn og beholdt et Værksted i sit Fag lige til sin Død, hvorvel han i sine senere Aar ikke arbejdede selv. Derimod frem­mede han Interessen for Træsnittet ved Udgivelsen af mindre Bøger, udstyrede med Træsnit, navnlig ved den i en lang Aarrække stadig udkommende »Flinchs Almanak«, der paa Grund af sin store Ud­bredelse næsten maa kaldes en Folkebog. Om denne hans literaire Virksomhed henvises for øvrigt til andre Kilder. Han blev gift 1838 med Marie Sofie født Kaufmann og udstillede fra 1836 til 1844 adskillige Prøver paa Træsnit. Senere levede han næsten ude­lukkende som Redacteur af sin Almanak og døde den 16. August 1872. Flinch har den Fortjeneste at have indført Træsnittet i den danske Konst og at have uddannet de Lærlinger, der siden have medvirket til at hæve denne Konstart til lige Trin med Frembrin­gelser af samme Art i Udlandet. (Medd. af Konstn. Søn. Erslew, Forf. Lex. Suppl. I, 487. Private Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Flint. Andreas Flint, Søn af Ole Nielsen Flint, Kobber­stikker ved Søetaten (f 8. Jan. 1808) og Anna født Thomsen, blev fedt 1766 eller snarere 1768 i Kjøbenhavn. Han besøgte Konstakademiet, hvor han 1788 vandt den mindre og 1791 den store Sølvmedaille for Tegning efter Modellen. Da han imidlertid havde valgt Kobberstikkerkonsten til sit Fag, concurrerede han til Guldmedaillerne som Kobberstikker og vandt 1792 den mindre Gruldmedaille for et Stik efter Poussins »Moses ved den bræn­dende Tornebusk« samt 1794 den store Guldmedaille for sit Stik efter Luca Giordanos »Abels Død«. Fra 1796 til 1802 nød han som Opmuntring 100 Rdl. d. C. aarlig af Akademiets Kasse; men da Akademiet ikke var tilfreds med hans Fremskridt, nægtedes de ham efter den Tid. En Ansøgning om kgl. Understøttelse til en Udenlandsrejse synes ikke at være tilstaaet ham, trods Akade­miets Anbefaling, eller i al Fald kun for en kort Tid.1 I Aaret

 

1 I Thieles Konstnerstat anføres, at han fik Akademiets Rejsestipendium 1797; men hans Ansøgning derom 1797 blev „henlagt", og først 1800 bevilgedes ham, efter gjentagen Ansøgning, de 100 Rdl., han hidtil havde nydt, „aarlig i

 

166

1808 søgte han om en aarlig Løn af Finanserne og ligeledes om at blive agreeret ved Akademiet, hvilket nægtedes ham, da han kun havde indsendt ældre Arbejder. Han kastede sig nu over Åquatinta-Maneren, der gjorde Lykke hos Publicum, men ikke var efter Akademiets Smag. Han havde en Plan til en Udgivelse af Frem­stillinger af de vigtigste fædrelaudshistoriske Begivenheder, som nok ikke blev til noget. Af Sigvard Schjødts »Norske Prospecter« nævnes kun et Blad som stukket af Flint. Derimod stak han en Mængde (efter Sigende henved 150) Portræter af Samtidige, dels efter Malerier, dels efter egen Tegning, hvilke roses meget. Han blev d. 19. Juli 1803 gift med Ulrikke født Linnerhjelm og døde d. 19. September 1824 af en Nervefeber i sit 56. Aar, efterladende sig Enke og to uforsørgede Børn. Han var Medlem af det svenske Konstakademi. ("Weinwieh, S. 231. do. Lex. Samleren 1792, TV, S. 94. Skild. 1812, Sp. 89, 1126; 1814, 8p. 233; 1830, Sp. 499—500, hvor en Del af hans Arbejder nævnes. Dagen 26. December 1822. Adresseavisen 1808, Nr. 22; 1824, Nr. 222. Thaarup Fdl. Nekrol., S. 284. Akad, Holmens Kirkeb. ved Lengn.)

 

Flint. Niels Flint, Broder til Andreas Flint, født i Kjøben-havn og døbt den 18. April 1776, besøgte Kunstakademiet fra 1790, vandt 1793 den mindre, 1795 den store Salvmedaille, fik rimeligvis s. A. den mindre Gruldmedaille, skjønt ban kun nævnes i Protokollen som concurrerende, og endelig 1797 den store Guldmedaille for Opgaven »Abrahams Sorg ved Saras Død« (l Mos. 23, V. 2). Han regnedes for en meget lovende Koustuer og fik 1805 en varm Anbefaling af Akademiet, da han vilde søge Arbejde ved det nye Christiansborg, og Aaret efter rostes han i endnu stærkere Udtryk som værdig til Rejseunderstøttelse af Kongens Kasse. Inden den Tid, i 1802, var han bleven gift med Marie Cathrine født Grundelach. Foruden hans Medaillestykke ved man kun at nævne af ham en Copi efter Abildgaards Filoktet, som han udstillede i Akademiet (1794), »Et historisk Maleri«, som han udstillede 1797, samt 1809, sandsynligvis hjemsendt fra en Rejse, »Meleager:; og tre Copier. Han forsvinder snart efter ganske; Weinwich tror, han er død paa en Udenlandsrejse, og et andet Sted . siges blot (1813): »Har end Conjuncturerne berøvet os en Flint«. En tredje Broder, Johannes

 

tre Aar udenlands". Da det ikke var nok, søgte han om kgl. Understøttelse; men man ser ikke tydeligt, om han virkelig har været borte. Kun det, at han meldte sig til at agreeres 1808, tyder derpaa. Rejsen maatte da ligge nærved dette Tidspunkt.

 

167

Flint, døbt d. 15. August 1778, var Kobberstikker og fik den mindre Sølvmedaille 1800. (Weinwich Lex. TJdst. Gat, Adresseav. 1808, Nr. 22. Sklld. 1813, S. 458. Holmens Kirkeb. ved Lengn.)

 

Flintoe. Johannes Flintoe. født 1786, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn, men kom dog ikke saavidt, at han vandt dets Medailler. Han var i Førstningen Portrætmaler, senere Land­skabsmaler og levede i en lang Aarrække i Christiania som Lærer ved Konstskolen der. Adjunct Hanck fra Odense, som i 1822 besøgte Norge, omtaler i nogle Rejsebreve, der blev trykte 1825 i »Iversens Avis«, Flintoes norske Landskaber i Olie og Grouache med megen Tilfredsstillelse, og nævner lejlighedsvis, at han ogsaa restaurerede gamle Malerier. I 1835 var Flintoe i Besøg i Danmark og foreviste i Kjøbenhavn nogle Panoramaer, der blev omtalte med , Ros i »Dagen«. Efter at have taget sin Afsked fra Skolen i Chri­stiania, kom han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han henlevede sin Alderdom, og han døde her d. 27. Januar 1870 i. sit 84. Aar. I Christiania har han bl. a. malet Chr. Hansteens Portræt. (Akad. Strunk. Dagen 1835, Nr. 255. Berl. Tid. 1870.)

 

Flügge. B. Flügge, en Kobberstikker i Kjøbenhavn, som mulig kun har været Dilettant, da Bladene ere i saa lille Format, har i Aarene 1758—60 raderet nogle Plader, hvoraf tre bære Aarstal og ét Tilføjelsen Hafniæ. De fleste forestille Landskaber og Byg­ninger, én »Et Barn«. F. C. Krohn kjender 9 Blade af ham. (Priv. Opg. af Krohn.)

 

Foltmar T. Christoffer Foltmar, Miniaturmaler og Emaillemaler, var født i Kjøbenhavn d. 17. October 1718 og Søn af Violinisten Johann Foltmar eller Voltmar, som han oprindelig hed. Han lærte Musiken af sin Fader og lagde sig paa samme Tid efter Malerkonsten. Allerede 1739 blev han Organist ved Vajsenhuskirken, hvis Orgel han selv byggede i Forening med sin Broder. Da han havde aflagt Prøve paa sin Færdighed i at tegne og male (1747), fik han Tilsagn om Organisttjenesten ved Holmens Kirke, som ikke synes at være bleven ledig,1 blev Tegnelærer for Cadetterne og endelig kgl. Hofminiaturmaler (1748). Aaret efter ægtede han Frederikke født Ottesen. Han nøjedes dog ikke med at dyrke Vandfarvemaleriet (Miniatur), men lagde sig fra 1753 ogsaa efter Emaillemaleri, og Kongen gav ham en Sum Penge, for at han kunde øve sig deri. Han døde 1759. (Weinwich, S. 135 og 165.

 

1 Jfr. Fosie, som var Organist ved Holmens Kirke til 1763.

 

168

Biisching Nachrichten, S. 252. Danske Saml. IV, S. 87. StatskaL 1749—60.)

 

Fortling. Christian Edvard Fortling, Søn af Lottoadministrator Christian Frederik Fortling, nedennævnte Jakob Fortlings Søn, og Bertha født Jensen, blev født den 10. April 1809 i Kjøbenhavn. Han gjennemgik Konstakademiets Tegneskoler (1820—29} til Gibsskolen og blev Malersvend; men da hans Helbred ikke tillod ham at arbejde som saadan, lagde han sig efter Lithografien, først som Haandværk, i Meyers Voxdugsfabrik, senere gik han over til at arbejde som Konstlithograf i det kgl. Stentrykkeri og hos Em. Bærentaen & Co. Ved Siden af at han udførte en Del videnskabelige Arbejder for Eschricht, Bendz og Prosch, saaledes  at han baade tegnede Gjenstandene efter Naturen og siden lithograferede dem, arbejdede han ogsaa som Konstner, vandt især Navn som en dygtig Portrætlithograf, og i denne Retning var han næsten udelukkende sysselsat i sine senere Aar. Frederik VII's og Biskop Mynsters Portræter efter Gertner, Grundtvigs store Portræt efter Marstrand, Portræterne af Christian IX og Dronning Louise ere foruden en stor Mængde private Portræter, udførte af Fortling,

Han havde i 1844 søgt Rejseuuderstøttelse af Akademiet uden at opnaa den, derimod var han 1853 udenlands med Understøttelse fra den Rejersenske Pond og tilegnede sig paa denne Rejse tillige Færdighed i selve den lithografiske Trykning. Han ejede en Presse og trykkede i sine senere Aar selv sine Arbejder. Fortliug udstillede jævnligt fra 1838 til 1873 dels Tegninger, dels Lithografier. Han var gift med Adelheid født Feine fra "Weimar og døde her i Kjøben­havn d. 12. August 1875. (Private Medd. Udst. Gat. Akad.)

 

Fortling. Jakob Fortling [eller Fortlin] var en Tysker af Fødsel, født d. 23. December 1711, og kom herind som Sten- eller Billedhugger. Paa en Rejse i Norge opdagede han de norske Marmwbr-ud, og han skal senere til Minde herom have skjænket fire Søjler af norsk Marmor til Frederikskirken paa Christianshavn. Fortling var Hofstenhugger, da han d. 18. October 1756 blev udnævnt til Hofbygningsinspecteur, og faa Aar efter (1760) blev han Hof­bygmester. Men som en Følge af et Udslet, hvormed en Skjødehund havde smittet ham, døde han allerede d. 15. Juli 1761 paa gam­mel Amagerland, paa Porcelains- eller Fajancefabriken Kastrup, som han selv havde grundlagt og ejede. I ”Oecon. Mag.« IV, S. 337, har han skrevet en Afhandling »Om grundmurede Bøndergaarde at bygge«. Han var gift med Anne Christine født Hellesen, hans Datter

 

169

blev gift med Harsdorff, og Edvard Fortling var hans Sønnesøn. {Private Medd. Postrytt. 1756, Nr. 85. Worm Lit. Lex. Suppl. Adresseav. 1761, Nr. 53.)

 

Fosie. Jakob Fosie, født i Kjøbenhavii 1679, lagde sig efter Musik og Mechanik, men med mest Forkjærligked efter at tegne og male, navnlig med Vandfarver; han var Lærling af Krogk, men malede dog helst Landskaber med Figurer, som han for det meste copierede efter hollandske Malerier, Wouwerman og lignende Mestre. Han var Medlem af Konstakademiet i Florens (før 1737), uagtet han næppe har rejst, og blev Tegnemester for Søcadetterne, uvist naar, maaske efter Krogks Død (1738); han rar tillige Organist ved Holmens Kirke lige til sin Død. I Aaret 1721 blev han gift med Anna Dorothea født Ilsøe og levede med hende i det samme Hus paa Østergade, hvor han var født, og hvor han døde den 1. December 1763, 84 Aar gammel. Han raderede meget og har udgivet »Tegnet Abc« i 24 Kobbere, »Læreklude« Kbhv. 1741—43, En Samling af hans Disciples Arbejder Kbhv. 1747 og en Samling Landskaber Kbhv. 1746. Blandt hans Lærlinger nævnes Capitain Norden, Capitain Willars, Capitainltn. Grønwold. (Weinw., S. 133. Dauw. Schildrer und Mahler, S. 316. Sandv., S. 43. Wielandts Lærde Tid. 1737, Nr. 14. Adresseavisen 1763, Nr. 131, 1764, Nr. 15. Skild, 1830, Sp. 500. Thiele Kstakad., S. 42. Bruun Rostgaard, S. 451 Anm.)

 

Fosie. Johanne [ikke Johanne Marie] Fosie var Datter af Jakob Fosie og Anna Dorothea født Ilsøe og blev født paa Øster­gade i Kjøbenhavn d. 24. (27.) Marts 1726. Hun lagde sig efter at tegne, male med Vandfarve og radere under Faderens Vejledning. Allerede i sit 15. Aar (1741) udførte hun et Stik »Kristus for Pilati Domstol«, der findes blandt Faderens >Læreklude«. To Aar efter stak hun en Gjengivelse af »Illuminationen ved Jakob Fosies Hus ved Prinsesse Louises Indtog d. 11. December 1743«, ligesom i det Hele ikke faa af hendes Arbejder ere fra dette Aar. Af hendes Vandfarvebilleder ere mange endnu bevarede i hendes Mands Familie; hun blev nemlig d. 1. September 1758 gift med Provst Jens Westengaard i Sverborg, men døde allerede efter faa Aars Ægteskab d. 23. August 1764. Hun synes ikke alene at have været en for sin Tid dygtig Konstnerinde, men ogsaa en livlig og aandfuld Dame, hvis Selskab var søgt af Datidens dannede Kredse. En tysk Brevskriver, kalder hende die geschickte, artige und hübshe Johanne Fosie. Af hendes Stik kan nævnes »Dokkens Indvielse<

 

170

tegnet af F. Norden, to Fremstillinger af Christiansborg, en af Tordenskjolds Attacher til Rothes Levned af denne o.fl. ("VVeinw., S. 133 og 165. Dairw Schildrer u. Mahler, S. 321. Büscliing Nachr. I, S. 438. Sandv., S. 43. Birch. Billedgall. III, S. 350. Skild. 1830, Sp. 501. Erslew. Suppl. III, 590.)

 

Foss. Harald Frederik Foss, født d. 21. August 1843 i Fredericia, hed egentlig Voss, men forandrede Navnet efter Krigen i 1864. Han er Søn af Toldassistent, senere Billedskjærer Hans Vilhelm Foss (Voss) og Vilhelmine Sofie født Støckelbach; han blev først sat i Apothekerlære, men da han havde mere Lyst til at være Konstner, tog han 1861 til Kjøbenhavn, hvor han blev Lærling hos Landskabsmaler Kyhn og gjennemgik samtidig Akademiets Tegne­skoler. Siden 1865 har han udstillet Landskaber, hvortil han for­trinsvis har søgt sine Motiver i Jylland, navnlig i dets Hedeegne. For hans 1867 udstillede Arbejder tilkjendtes ham »den Sødringske Opmuntringsprærnie for Landskabsmaleri«. I 1874 ægtede han Anna Elisabeth Christine Holcha, født Hansen. (Konstin egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Frantz. Peter Frantz, født i Helsingør 1569, nævnes af Descamps som Jan Nieulandts (f. samme Aar) Lærer. Aarstallet gjør det ikke urimeligt, at her er sket en Forvexling med Peter Isacsz, som var født i Helsingør det nævnte Aar. Derimod nævner »Danske Atlas« i Beskrivelsen af det ældre Christiansborg ^nogle bibelske Historier, vel malede af Mons. Frantz«. (Descamps. Peintres Flam. &o. I, 259. Dske. Atl. II, 105. Spengler, Art. Eft. Fiissli Lex.)

 

Frederiksen. Heinrich Vilhelm Frederiksen eller Friederiehsen, Søn af Tømrersvend Peter Vilhelm Friederichsen og født 1841 i Kjøbenhavn, lærte Tømrerhaandværket hos Tømrermester Wenzel, gjennemgik Konstakademiet fra 1856 til 1865, da han ind­stillede sig til Afgangsprøve som Architekt, og er nu Bygnings-iuspectenr i 1ste District i Kjøbenhavn. Han udstillede 1864 og 1865 sine Arbejder for den lille Sølvmedaille og til Afgangsprøve. (Akad, Udst. Cat.)

 

Freese. Daniel Freese kalder sig natione Ditmariensis og har malet et Portræt af H. Rantzau i Frederik II's Tid. Tillige malede han Prospecter 1572—95. Han døde 1611. (Weinw., S. 39. Zeitschr. f. Hamb. Gesch, II, S. 332. N. F. II, S. 263. Hamb. Kstlerlex., S. 76.)

 

Freund.    Georg Christian Freund, Søn af kgl. Møntmester

 

171

Johan Frederik Freund og Hanne født Kreiner, er født i Altoua d. 7. Februar 1821 og er Brodersøn af nedennævnte H. E. Freund, til hvem han efter sin Confinnation 1836 blev sendt for at uddannes til Billedhugger. Han begyndte strax at besøge Konstakademiet i Kjøbenhavn, vandt 1839 Pengepræmie for Modelering »i Ornament­faget« (Copi efter et Relief af Thorvaldsen), 1841 den lille, 1843 den store Sølvmedaille og endelig 1845 den mindre Guldmedaille for »Sektors Afsked med Andromache«. Senere concurrerede han til den .Neuhausenske Præmie og til store Guldmedaille uden at kunne opnaa det fornødne Stemmetal, uagtet det fortjenstlige ved hans Arbejder blev erkjendt. Derimod fik han 1849 og 1853 den Neuhausenske Præmie, sidste Gang for en Gruppe, »En Karl, der vander sin Hest«, hvilken blev kjøbt til Sculpturmuseet.

Freund, som efter sin Farbroders Død (1840) arbejdede nogle Aar under H, V. Bissen, udførte i dette Tidsrum, foruden sine Concurrencearbejder, flere selvstændige Værker, dels Gravmæler med Reliefer, dels fritstaaende Figurer, f. Ex. »En Pige med en Kat«, et Motiv, Konstneren flere Gange har gjentaget, snart som første Gang (1853) et staaende Barn, snart et liggende (1858). Tillige arbejdede han som Decorateur i Thorvaldsens Museum under Bindesbølls Ledelse og udførte flere af Thorvaldsens Arbejder i Marmor. Han var allerede bekjendt som Konstner, da han i 1854 rejste til Rom med ét Aars Understøttelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet, som forlængedes med to Aars Understøttelse fra Konstakademiet. I Rom, hvor han forblev til 1800, og atter opholdt sig 18G1-—02 og 1864—65, har han udført de fleste og bedste af sine Arbejder. Han var 1861 bleveu gift med Jacobine Felixine født Magens, Enke efter en Dr. Dewhurst i Vestindien og død 1869. Den 4. October s. A. blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn, og Aaret efter ægtede han Agnes Giorgiana født Dewhurst, en Slægtning af hans første Kones Mand.

Uagtet Freund har udført ikke faa mandlige Figurer, som »Bocciaspilleren«, der gjorde megen Lykke og blev kjøbt til Sculpturmuseet, »Actæon, der forfølges af sine egne Hunde,« o. fi., har han dog især vundet Navn for sine Gjengivelser af Kvinden, snart den blufærdige Jomfru, snart den unge Moder omgiven af blomstrende Børn. Saaledes har han udført »En ung Pige, der spinder«, flere Gange i Marmor paa Bestilling, »Eu unge Pige, der spejler sig efter Badet,« som ejes af Etatsraad Tietgen, »En Moder med sit Barn” og »En Moder, der spiller Castagnetter for sit Barn,« begge

 

172

til Grev Jloltke. Ogsaa hans Gjengivelser af Børn have vundet meget Bifald. Foruden »En lille Pige med en Kat«, som ovenfor er nævnet, har han bl. a. udført »to Venner«, d. v. s. en Dreng, der kjærtegner en Hund, o. fl. Freund har tillige stadig, navnlig under sit sidste længere Ophold i Hjemmet, udført dels ikke faa Reliefer efter egen Opfindelse, dels Marmorgjengivelser af Thorvaldsens Arbejder til Thorvaldsens Museum. (Konstn. egne JVIedd. Akad, Udst. Cat.)

 

Freund. Herman Ernst Freund var født i Landsbyen Uthlede ved Bremen d. 15. October 1786. Han var en Søn af Kur­smed, senere hannoveransk Regimentsdyrlæge Julius Conrad Freund og Cathrine Elisabeth v. Wurden, og han oplærtes til Smedehaandværket. Da han var i sit 17. Aar og allerede for en Del kjendt med sit Haandværk, sendtes han i Maj Maaned 1803 til Kjøbenhavn, hvor hans ældste Broder Frederik, senere Møntmester i Altoiia, allerede havde været i sex Aar og arbejdet som Smed. Grunden til, at Familien valgte Kjøbenhavn til Opholdssted, laa dels i, at Freunds Morbroder var Smedemester der og holdt et, især for de Tider, stort Værksted, dels i, at de urolige Krigsaar maatte friste Forældrene til at vælge det fredelige Danmark fremfor et hvilket-somhelst Sted indenfor Tysklands egne Grændser. Derved undgik han den for saa mange Familier sørgelige Udskrivning til Napoleon I's Armee.

Sammen med sin Broder, der havde været et Besøg i Hjemmet, afrejste Herman Freund paa et dansk Skib fra Wesermundingen til Helsingør, hvor Brødrene gik i Land. I de første Dage af Juni kom de til Kjøbenhavn, og Herman fik strax Plads i Morbroderens Værksted som Lærling. Men hans Lærelyst og Attraa efter Kund­skab blev ikke længe staaende herved. Hans Haandværk havde tilfældig bragt ham i Forbindelse med Medailleur J. Conradsen, og hos denne lagde han strax Mærke til, hvilke Redskaber han brugte, og hvorledes han førte dem. Det var nok for Freund til at forsøge paa selv at gravere Bogstaver; paa samme Tid lagde ban sig efter Mathematik og lærte at tegne i Søndagsskolen. Da han der vandt en Medaille for sin Tegning, gav dette Stødet til, at hans Morbroder fik ham indsat i den saakaldte Ornamentskole paa Konstakademiet. Denne Klasse var ganske lempet efter Haandværkernes Tarv, og det synes ogsaa, som Freunds Tanke endnu ikke gik ud over dette Maal, selv efter at Skolens Lærer Cl. Mørk havde rost ham og raadet ham til at søge Akademiets egentlige Konstskoler.

 

173

Da han ved Nytaarstid 1806 var bleven Smedesvend med særlig Udmærkelse, fik han mere Raadighed over sin Tid, og sam­tidig med at han arbejdede som Svend, begyndte han at besøge Akademiets første Frihaandstegneskole. Med al Freunds Finger­nemhed, Hurtighed og udholdende Flid gik det dog ikke saa let i disse Konstens Forberedelsesskoler, sorn han efter sit tidligere Held havde tænkt sig, og hans ildfulde Utaalmodighed havde ondt ved at finde sig i Skolens Langsomhed. Først i Januar 1808 kunde han rykke op i den anden Frihaandstegneskole, i Marts 1809 i Gibsskolen og endelig i Marts 1810 i Modelskolen, hvor han kunde concurrere til de længselsfuldt attraaede Medailler.

I disse Åar havde Freund oplevet meget, som maatte give ham et andet og friere Blik paa Verden. Englændernes Overfald i 1807 gjorde et stærkt Indtryk paa den 21-aarige unge Mand. Landets og Hovedstadens Fare vakte en Fædrelandsfalelse i hans Hjærte, som for stedse knyttede ham til Danmark, og den forstærkedes ved, at,,han maatte se sine egne Landsmænd, Hannoveranerne, blandt de Danskes Fjender. Medens han tidligere havde hævdet sin tyske Byrd, naar nogen holdt ham for at være en Holstener og som saadan dansk Undersaat, saa rettede han fra nu af aldrig denne Fejl. Endnu i April 1815 kalder derfor ogsaa en Anmelder i »Nyeste Skilderie« ham for en »Holstener af Fødsel«. Freund kunde ikke sidde stille under Krigens Uro. Da alt vaabendygtigt Mand­skab blev forpligtet til at gjøre Tjeneste i et borgerligt Corps, foretrak han det borgerlige Artilleri, hvor han troede at kunne gjøre mest Nytte med sin mechaniske Dygtighed og sit skarpe Blik. Ogsaa i denne Virksomhed arbejdede han med en saadan Udholdenhed og Flid, at han i 1809 fik en Sølvmedaille for flest bedste Skud. Efter Bombardementet vendte han for øvrigt tilbage til Fredens Gjerning, og her hidførte Omstændighederne et nyt Valg, der blev endnu mere afgj ørende for hans Liv.

Da den kongelige Medailleur Peter Leonhard Gianelli var død ved Juletid 1807, fik J. Conradsen snart efter hans Plads som Medailleur ved Mønten, og denne overtalte Freund til at arbejde hos sig som Medhjælper ved Stempelskjæringen. Den Fremgang, han her gjorde som Medailleur i Løbet af 1808 til 1809, vakte hans Lyst til ganske at opgive Smedehaandværket Mænd af Ind­flydelse var blevne opmærksomme paa den alvorlige og lærelystne unge Mand og vilde tage sig af ham; men de misforstod den Følelse, der rørte sig hos Freund, og deres kortsynede, om end velmente

 

174

Raad kunde kun fjærne ham fra dem. Møntdirecteur Warberg mente, at Gjørtlerhaandværket var Freunds rette Omraade, medens Bygmestren, daværende Etatsraad O. F. Hansen, vilde bruge ham som Ornamentbilledhugger. Freund lod sig dog ikke lede fra sit Maal. Han modelerede meget efter Gibsafstøbningerne i Antiksalen paa Charlotteuborg og var saa greben af de derværende Konst-værkers Skj enhed, at han fældede Taarer ved Tanken om, hvor høj en Opgave han havde sat sig.

Skjønt Freunds konstneriske Snille allerede har maattet aaben-bare sig i hans første Tegninger, synes dog Tegning at have været den Konstform, hvori han havde vanskeligst ved at udtrykke sig. Dels holdt han i sine senere Konstneraar slet ikke af at tegne, saa at han hellere modelerede en stor Skitse end tegnede et lille Udkast, dels gik han forholdsvis langsomt frem, saa længe han endnu var i Tegneskolen. Efter at han derimod var rykket op i Modelskolen, vandt han allerede ved Enden af det andet Fjerdingaar, d. v. s. Ferien fraregnet, i December 1810 den mindre Sølvmedaille og tre Maaneder senere den store Sølvmedaille, begge Dele for Relief-modelering efter den levende Model. Omtrent ved samme Tid (April 1811) fik han dansk Indfødsret og kunde altsaa gjennem Akademiets Guldmedailler vinde Ret til det store Stipendium.

Imidlertid synes det, som om Freund i flere Aar stod i Stampe. Han har haft vanskeligt ved at blive enig med sig selv, om han skulde vælge Medailleurkonsten eller den egentlige Billedhuggerkonst, saaledes at han endnu i Aaret 1816, ved at deltage i Concurrencen om Kroningsmedaillen, optraadte som Medailleur, samtidig med at han flere Gange udstillede Billedhuggerarbejde baade i Relief og fritstaaende Figurer. De Tvivl, der saaledes omspændte ham, var maaske Skyld i hans langsommere Fremgang. Da han endnu i Aaret 1811 concurrerede til den lille Guldmedaille, fik han den ikke, ja, det hed sig endog om hans og de andre Concurrentera Arbejder, at de vare saa maadelige, at Akademiet tog i Betænkning at udstille dem. Ved den næste Concours, to Aar senere, lykkedes det vel Freund at vinde den lille Guldmedaille (Oct. 1813), dog kun efter at Directeurens Stemme havde gjort Udslaget, da Stem­merne vare lige for og imod. Med den store Guldmedaille gik det ogsaa langsomt. Ved Concoursen for Aaret 1815 blev Medaillen ikke tilkjendt ham, og først i October 1817 stod han ved sine Ønskers Maal, da han paa Basreliefet »Abraham forjager Hagar” fik Medaillen tilkjendt.

 

175

Samtidig var Freund offentlig fremtraadt som Konstner ved paa Udstillingen 1813 at fremsætte en Lermodel i halvophøjet Arbejde af en »Sapfo«. Derpaa forsøgte han at udføre fritstaaende Figurer, hvoraf dog ingen paa Grund af hans Fattigdom blev afstøbt i .Gibs. Hans næste udstillede Arbejde »Euridice, flyende for Aristæus« var saaledes ogsaa kun at se i Lermodellen ved Elev­udstillingen i April 1815. Dette Værk vakte mere Opmærksomhed og gjorde først hans Kavn kjendt udenfor Akademiets snævrere Kreds. Det havde endog tiltalt Prins Christian (senere Christian VIII) saa meget, at han vilde have ladet det afstøbe i Gibs. Men denne Forhaabning brast, da Figuren, nogle faa Dage førend det skulde ske, blev funden sammenstyrtet i Konstnerens Værksted. Senere gjenoptog Freund den samme Tanke i Rom, men Arbejdet maatte da vige Pladsen for andre større Foretagender. Et Værk, som ogsaa tilhører Tiden inden Hejsen, er en kolossal Buste af Frederik VI som Imperator med Hjælm og antikt Draperi. Den staar i en Blinding over Garnisionshospitalets Port indad mod Gaarden. Det er foruden Concoursarbejdeme det eneste Værk, som er bevaret fra Konstnerens Ungdomstid.

Efter Akademiets Fundats havde Freund nu Ret til Rejse­stipendium, men han skulde egentlig vente, til det blev ledigt. Dertil var hans Utaalmodighed for stor, han kunde ikke engang vente, til Fonden ad usus publicos bevilgede dets Udredelse for­skudvis fra Nytaar 1818 at regne. Saa hurtig som mulig tog han den befalede Examen »med Berømmelse« og fløj derpaa afsted med Akademiets Rejseinstrux og gode Løfter i Lommen, d. 3. December 1817. Rejsen gik gjennem Tyskland og Norditalien til Rom, hvor han en af de første Dage i Maj 1818 kunde trykke Thorvaldsen og J. L. Lund i Haanden. Nu var han hverken Smedesvend eller Lærling mere; han var »Akademiets rejsende Artist«, han var Konstner! Men ogsaa i Rom fik han rigelig Brug for det ihærdige Mod, der hidtil havde holdt ham oppe under saa mange Vanskelig­heder.

Allerede i 1816 var Freund traadt i Forbindelse med de Commissioner, der ledede Opførelsen af forskjellige af Kjøbenhavns offentlige Bygninger. Det var blevet ham overdraget at modelere en Reliefrremstilling til Frontenen paa Raadhuset efter Thorvaldsens Tegning; han gjorde en Skitse dertil, som blev sat til Side, indtil den i 1847 udførtes af Borup til Christiansborg Slot. Men ved Afrejsen fik han mundtlig en større og langt anseligere Bestilling,

 

176

nemlig at modelere tolv Apostler til Blindingerne i Frue Kirke. Freund gik med megen Alvor og. Samvittighedsfuldhed til Udførelsen af dette Værk. For at øve sig begyndte han med, i Løbet af Eftersommeren 1818, at modelere et simplere Livsbillede, »en ung Pige, der siddende giver et Lam at drikke«. Motivet er taget af en Hyrdefortælling af Longos, og denne Gruppe kaldes derfor under­tiden »Chloe«, undertiden »Uskyldigbeden, der opklækker et Lamt. Den blev bestilt i Marmor af Grev Somariva i Milano; men da denne døde, inden Arbejdet var afleveret, og hans Arvinger vilde underbyde Konstneren, beholdt han det selv. Ved Freunds Død var det endnu ikke ganske færdigt, men det blev fuldendt af hans Brodersøn Chr. Freund og blev kjøbt af Konstmuseet. Det staar for Tiden paa en Trappegang i Prinsens Palais. Samtidig med Chloe modelerede Freund Maleren C. A. Jensens og Digteren Ingemanns Buster, som han udførte i Marmor for at lære Behandlingen af dette for ham endnu fremmede Stof. Uagtet hans sjældne Lethed til al Haandgjerning faldt det ham dog i Førstningen svært at hugge i Marmor; men de øvede Marmorarbejderes spodske Smil afskrækkede ham ikke fra at blive ved, til han havde naaet den fornødne Færdighed.

Hans Breve fra denne Tid udtrykke alle den dybe Alvor, hvormed han søgte at uddanne sig som Konstner, »At frembringe noget, der ikke hører til det maadelige, se det er min største Sorg, og den lader mig aldrig have Ro.« Det er den beskedne Maade, hvorpaa han til Broderen udtalte sin brændende Attraa efter at gaa frem. Naar hans Tanke, efter hans Venners Vidnesbyrd, baade nu og senere med en saadan Ængstelse skuede ud mod Fremtiden, »at hans Helbred mærkelig led derved,« var det ikke simpel Nærings­sorg, der trykkede ham. Hvad der pinte ham, var Frygten for ikke at kunne yde som Konstner det, han følte boede i hans Sjæl. Han arbejdede med hele sin Sjæls stærke Livslyst og naaede paa sin korte Levevej at røre Strenge, der skulle vedblive at gjenklinge igjennem dansk Konst.

I Foraaret 1819 tog Konstneren ivrig fat paa Apostlerne og modelerede Skitser til dem i 1/5 af den virkelige Størrelse. Den 19. April var allerede tre af dem afstøbte i Gibs. Da trak Skyer sammen til et Lyn, der uden Tvivl er gaaet Freund nærmere til Hjærte, end man nu kan spore. Under Thorvaldsens Ophold i Hjemmet 1819—20 fik denne Lyst til selv at udføre alle Billed­huggerarbejderne til Frue Kirke, saaledes som det ogsaa senere skete,

 

177

og Bestillingen blev altsaa Freund fratagen. Thorvaldsen anbefalede ham naturligvis ivrig til at faa andre Arbejder i Vederlag, og den nye Bestilling kom til at lyde paa da fire Evangelister til Slots­kirken, samt et temmelig stort Tal mythologiske Figurer til Chri­stiansborg Slots Hovedtrapper.

Det synes, som om hverken Freund eller Slotsbygningscommissionen har omfattet de nye Bestillinger med synderlig Varme. Freund gav sig rigtignok strax til at modelere en Mercur til Slotstrappen. Gribsmodellen, der maa have været færdig allerede 1821, kom aldrig til Anvendelse paa Slottet, men blev senere Konstmuseets Ejendom. Det er et af Konstnerens svagere Arbejder, ikke heldigt i Forholdene og med stærkt Præg af Modellen. Han udførte ikke flere af de til Slottet bestemte Figurer, ligesom han ogsaa kun fik den ene af Evangelisterne færdig. Det var Evangelisten .Lucas, der først efter Konstnerens Død kom paa sin Plads i Slotskirken. Hvor fortjenstfuldt dette Arbejde end er, havde Konstneren dog heri endnu ikke fundet den Tryllestav, der var bestemt for hans Haand, hans Blik var endnu ikke opladt for det Omraade, hvor hans Ejendommelighed rigest skulde udfolde sig.

En Gjenlyd fra det fjærne Danmark skulde faa Livskilden i hans Bryst til at sprudle med fornyet Kraft. I Danmark som ogsaa i Sverige var der i disse Aar ført en levende og til sine Tider bitter Strid »om den nordiske Mythologis Brugbarhed for de skjønne Konster«. Denne Strid blev Aarsag til, at nogle af det skandinaviske Literaturselskabs Medlemmer, paa Foranledning af Jonas Collin, i 1821 udstedte en Indbydelse til Konstnerne med det Formaal at fremkalde Konstværker i nordisk Aand. Af de indsendte Tegninger tilkjendtes blandt andre Freund to Præmier, den ene for Skitsen til et Basrelief, Mimer og Balder, som adspørge Nornerne; den anden for to Tegninger til en siddende Odin.

Opmuntret herved kastede Freund sig med al Kraft paa Studiet af den nordiske Mythologi. Han skrev hjem derom til sine Venner, navnlig til den fomaaende Collin, som allerede i Slutningen af 1822 paa det varmeste anbefalede Slotsbygningscommissionen Freunds Ide, ”at udføre de vigtigste Momenter af Nordens Mythologi i en sammen­hængende Frise«. Slotsbygningscommissionen opgav, efter megen Overvejelse, det saakaldte Parolgemak som det mest passende Sted til en nordisk Frise. Efter de opgivne Maal indsaa Freund, at hans første Tanke ikke lod sig udføre, og han besluttede da at indskrænke sig til Ragnaroksmythen. I Løbet af de følgende Aar

 

178

udførte han. en Skitse til denne, hvorpaa han forsøgsvis anvendte Farver efter Oldtidens Forbillede. Den var færdig fra Konstnerens Haand 1826 og vandt meget Bifald paa en Udstilling i Bont. Da Freund ikke gjærne tegnede'selv, fik han den tyske Konstner Lijidau til efter Skitsen at gjøre en Tegning, som blev hjemsendt, og maa have vakt mere Opmærksomhed, end man fra først af havde ventet; thi Parolgemakket blev nu opgivet og en anden større Sal valgt (»Andet Marchalstaffel«).

I Slutningen af Aaret 1823 døde den gamle Billedhugger Nikolaj Dajon, og Prins Christian, der som Akademiets Præses omfettede dets Tarv med megen Deltagelse, skrev strax til Freund, at han nu maatte vende tilbage til Danmark »for at benytte Dajons skjønne Atelier og være Akademiet nyttig«. Prinsen ventede ham i Løbet af 1824. Freund blev imidlertid ufortrøden ved sine Arbejder i Rom, medens saavel Prinsen som Akademiet med priseligt Taal-mod biede paa ham fra Aar til Aar. Han vilde aabenbart have et Vserk færdigt, der kunde sikre hans Anseelse i Kjøbenhavn. Endelig tænkte han i 1828 for Alvor paa Hjemrejsen, der gik over Paris og Tyskland først til Berlin, hvor en stor Del af hans Slægt levede, og endelig til Kjøbenhavn, som han gjensaa i November Maaned.

Strås efter Hjemkomsten indgav Freund efter sædvanlig Skik sin. Ansøgning om at blive agreeret ved Konstakademiet, og fik derefter som Opgave til Medlemsstykke at skulle udføre en Thor i halv naturlig Størrelse. I Forsamlingen d. 27. Juli 1829 frem­stilledes denne Figur, som vandt Akademiets »særdeles Bifald«, saa at Freund enstemmig blev optaget til Medlem. Det er en kraft­fuld nøgen Skikkelse, som sidder i en stærkt fremadbøjet Stilling, støttende sine korslagte Arme paa Skaftet af den vældige Hammer. I October samme Aar valgtes ban til Professor ved Modelskolen.

Freund bavde allerede med stor Lyst givet sig til at modelere nogle Partier af Ragnaroksfrisen, de uddragende Valkyrier, i den virkelige Størrelse. Men han standsede atter dermed, da han fik Efterretning om, at der var bleven valgt en anden Sal, der var saa meget sterre, at Frisens to Langsider betydeligt maatte forlænges, for at svare til Rummet. Og paa samme Tid havde man nedsat det af Konstneren forlangte Honorar. Da han tillige saa, at hans Lucas under et intetsigende Paaskud var sat til Side, blev han greben af Mistillid til de Myndigbeder, han ved offentlige Arbejder skulde forhandle med, og tabte efterhaandeu Lysten til at fuldføre Frisen, Hans Livs betydningsfuldeste Værk blev saaledes henstaaende

 

179

ufuldendt i hans Værksted indtil hans Død. Først senere er det blevet udført efter Skitsen under Tilsyn af afdøde H. V. Bissen, af hvem ligeledes de nødvendige Tilsætninger til de to lange Sider ere componerede, og opsat paa sin Plads. Man har villet paastaa, at Fremstillingen ikke var nordisk nok. Men man glemmer let, at den hører til de første Forsøg i nordisk Retning. Og paa en Tid, da græsk Stil endnu var Plastikens eneste Stikord, fristedes man til at se den græske Oldtids Forbilleder overalt, hvor plastisk Stil­følelse traadte frem. For øvrigt kan Billedhuggeren hos ingen bedre end hos Grækerne lære, hvorledes en formløs religiøs-poetisk Fore­stilling plastisk kan udvikles til et idealt menneskeligt Billede. Det havde Freund, mere end nogen anden, Øje for, og faa Konstnere have hængt ved den græske Oldtid med større Kjærlighed end han. Derfor er han heller ikke nogen umiddelbar Efterligner af Thorvaldsen; han staar ham tvertimod forholdsvis fjærn. I Mod­sætning til Thorvaldsens stemningsfulde Følelse for Liniernes Gang, brede Foldekast, simple storslaaede Opfattelse af Gjenstaadens Hoved­træk, har Freund Lyst til at trænge dybere ind i sin Gjenstand, men udsætter sig saa for at tabe Overblikket. I sine senere Arbejder forstaar han dog at forbinde en ofte energisk Opfattelse af Naturen med en fremtrædende Følelse for ædel, plastisk Stil.

Den Ulyst, Freund følte til at fuldføre et Værk, hvis konstneriske Sammenhæng maatte forekomme ham ødelagt, naar nye Til­sætninger skulde indskydes, blev Skyld i, at han ikke kom til at udføre noget større Arbejde, efter at han var kommen tilbage til Danmark. Et af hans mærkeligste Værker, den siddende Odin, der fra Lidskjalvs Højsæde skuer ud over Verden, var allerede modeleret og støbt i Malm. i Rom. Nu lod han Lodberg ciselere det med en Omhu, der her i Landet brød Vej for en grundigere Behandling af Malmen og vakte en hidtil ukjendt Opmærksomhed for dens Anvendelse til Konstværker. Den tilhører Konstforeningen i Kjøbenhavn.

Da Springvandsfiguren i Rosenborg Have var i en meget brøstfældig Tilstand, blev en ny Figur bestilt hos Freund til at afstøbes i Malm. Han fastholdt det i den gamle Sandstensgruppe udtrykte Motiv, en Dreng, som rider paa en Svane og falder i Forbavselse over at se den udsende en brusende Vandstraale af sin oprakte Hale. Men han gjennemførte Motivet med en Aandfuldhed og Skjønhed, der gjør det lille Arbejde saare tiltrækkende. I et senere Værk, et lille Gravmæle, anbragte han et Malmrelief paa den

 

180

slebne Granits smukke Overflade, en Fremstillingsmaade, som senere er bleven benyttet af Bissen i større Maalestok.

Næst efter de Pligter, Freunds Lærergjerning ved Akademiet paalagde ham, bestod hans Virksomhed, i det sidste Tiaar af hans Liv, i nogle Buster, f. Ex. Bygmestren C, F. Hansens i Konstakademiets Forsamlingssal, men især i Udførelsen af en Mængde Gravmæler og Mindestene. Selv hvor Bestillingerne var meget ind­skrænkede, afviste han dem ikke, men greb Lejligheden til i det mindste at virke for en bedre Smag i den rent arenitektoniske An­ordning af en simpel Ligsten. Flere af Mindesmærkerne paa Jægers-pris høre med til denne Del af hans Virksomhed. To af hans smukkeste Arbejder i samme Retning, Mindestene over Professor Jens Møller og Biskop Münter Frue Kirke, ere let tilgjængelige for enhver, der interesserer sig for Freunds Konst. Blandt hans Arbejder, i Kjøbenhavn kunne ogsaa nævnes Mindesmærket over Rahbek og de svævende Engle under Loftet i Holmens Kirke.

Freund vedblev at have varm Følelse for Medailleurkonsten. Ved hans Hjemkomst var der ingen særlig dygtige Medailleurer i Danmark, og han formaaede derfor Akademiet til at udsætte Pris­opgaver for at vække Lyst hos yngre Talenter til at vælge denne Gren af Billedhuggerkonsten. Selv uddannede han i denne Retning v.or fortjente Medailleur, afdøde Christen Christensen, og den nuværende Medailleur ved Mønten, H. Conradsen. Hans talentfuldeste Lærling i Billedhuggerkonsten var den for faa Aar siden afdøde Kolberg.

Men han blev ikke ensidig staaende ved sit eget Fag alene. Baade Bygningskonst og Malerkonst iagttog han med megen Omhu i deres Virkninger, navnlig i forhold til Billedhuggerkonsten, og de Erfaringer, han indvandt, forblev ikke uden Indflydelse paa hans Omgivelser. Saaledes var det Freund, som gav den første Tanke til, at der ved Opførelsen af Thorvaldsens Museum blev taget saa alvorligt Hensyn til Belysningens rigtige Anvendelse. En anden Konstart, som Freund vakte til nyt Liv herhjemme, var Decorationsmaleriet, der siden Abildgaards Tid ganske var sygnet hen under en indskrænket og fantasiløs Opfattelse af en saa kaldet ren Smag. Han vakte Sansen for Anvendelsen af malerisk valgte Farver i Boligernes indre Udsmykning og viste, ved det Forbillede, han selv gav, paa hvor mangfoldig Maade konstnerisk Sans kan træde i det daglige Livs Tjeneste, og selv gjennem de mest underordnede Ting virke forskjønnende. Han lod sin Bolig ved Frederiksholms Kanal

 

181

rigt decorere i en pompejansk Stil, tillempet efter Værelsernes Brug, Og han Virkede derved til, at en Konstner som Hilker, hvem Decorationsmaleriet skylder saa meget, kom til at gjøre sine første Forsøg i denne Retning. Han skyede siden ikke nogen Udgift eller Møje, for at bringe Bohavet i sine Værelser i Overensstemmelse med Udsmykningen. Efter sin egen Anvisning lod han gjøre Meubler og alskens huslige Redskaber, sædvanligvis i et til den smukke Udførelse svarende kostbar Emne, Malm, fint Mahognitræ o. desl.

Konstnere og Konstvenner kunde ikke andet end føle sig grebne af den. virkningsfulde Helhed, som derved fremkom, Konstnere, som dengang var unge, optog og udførte Freunds Tanke at bringe smagfuldere Former ind i vore forskjellige Haandværk. Men især den næste Konstnerslægt er vandret videre ad den brudte Vej og have med Smag forstaaet at indføre saavel Renaissancens, som den nordiske Oldtids Former i vort Bohave. Af det Stød, Freund gav, er tildels hele den Rørelse paa Konsthaandværkets Omraade fremgaaet, der ved de sidste Verdensudstillinger har vakt Europas Op­mærksomhed for Danmarks Frembringelser i industriel Retning.

Freund nøjedes dog ikke med i sine Brugsgjenstande at omgive sig med en Stemning fra den Konstens Verden, hvori han havde sit Liv. Hans hele Lejlighed var opfyldt med en, for en Privat­mand, saare betydelig konstsamling. Allerede i Rom havde han med sine sparsomnie Midler forstaaet at grundlægge denne Samling, der voxede Aar for Aar. Fra Værkstedet til Stuen og Sengekamret færdedes saaledes hans Øje mellem Konst og konstnerisk smykkede Gjenstande. Venner, der delte hans Smag og tildels havde samme Livsopgave som han selv, deltog i livlige Samtaler om Konstens Krav og Maal, saa at, lige indtil den Luft, han indaandede, syntes alt omkring ham opfyldt af Konst og Tanken om Konst.

Med en Frænke, der allerede som Barn havde gjort Indtryk paa hans Hjærte, Amalie Elisabeth født v. Wurden, traadte han i disse Aar i Ægteskab og saa en Søn og en Datter fødes. Men den fredelige Lykke, der saaledes til alle Sider syntes at oprinde for ham efter Ungdomslivets Kampe, skulde ikke have lang Varighed. I Forsomren 1840 kastedes han paa et langtvarigt og smærteligt Sygeleje, der bortrev ham den 30. Juni i hans 54. Aar. (Folkekai, f. Danm. 1875, S. 7—28. Biogr. ved Ph, "Weilbach. Thiele Thorv. II, 92 o. n. St. Skild. 1815, Sp. 444; 1816, Sp. 456—57; 1818, Sp. 441; 1823, Sp. 561; 1829, Sp. 949. H. Hansen, Betragtn., S. 202—3. Ragnarok, tegn. af Olrik, med Forkl. af N. Høyen. Kbh. 1857.

 

182

Ph. Weilbach, Eckersb. Levn., S. 65 flg. Akad. Breve. Priv. Medd. Udst. Gat.)

 

Friborg. Jørgen Friborg nævner sig selv i sin Gravskrift i Slangerup Kirke som »Bygningsmester<!: eller Bygmester ved Frederiksborg Slot og ved Slangerap Kirke; tillige viser han sig som [middelmaadig] Billedhugger ved et af ham selv udhugget Crucifix i Sten ovenover den nævnte Gravskrift, som bestaar af tolv danske Verslinier. Han synes at have været en af de mange paa Grænsen mellem Konst og Haandværk staaende Mestre, der arbejdede med ved Frederikeborg Slots Opførelse. (Dske. Vitruvius n, S. 5—6. Anm. Sandv., S. 44. Wenwich, S. 46. Skild. 1829, Sp. 884. Bas-bech, Frederiksborg Slots Beskriv., S. 51. Hist. Tidsskr. IV, S. 588.)

 

Friedlænder. Julius Friedlænder, Genremaler, født i Kjøbenhavn den 29. Januar 1810, var Søn af Mægler Marcus Friedlænder og Rebecca født Heymann. Han begyndte efter endt Skolegang (1824) at søge Konstakademiet, hvis tvende Sølvmedailler han vandt 1828 og 1829. Det sidste Aar fik han tillige Pengepræmie for Maleri efter den levende Model, men concurrerede til lille Guld-medaille uden at opnaa den. Samtidig med Undervisningen paa Akademiet malede han i J. L. Lunds Atelier, men da han efter sin Faders Død ikke havde Raad til at lægge sig efter Historiemaleriet, kastede han sig allerede fra 1833 ivrig over Genremaleriet, idet han, foruden mindre Livsbilleder, kun malede en Del Portræter. De Emner, han helst valgte sig, havde ikke sjælden en alvorlig Retning, som »En Læge ved Sygesengen«, eller de søgte at vise den sørgelige Vrangside af en tilsyneladende lykkelig Tilværelse, som »En Line­dansertrup før Forestillingens Begyndelse« med det grædende Barn, der skal tvinges til at danse og være glad for Publicum. Allerede 1837 søgte han, med en varm Anbefaling fra Akademiet, Rejseunderstøttelse af Fonden ad uws publicos, men opnaaede dog først 1842 at faa den saa kaldte »akademiske Rejseunderstøttelse«. Han var først i Paris og senere (1843—44) i Italien. Efter Hjemkomsten malede han nogle Billeder efter sine italienske Studier, indtil den første slesvigske Krig førte ham ind paa at tage sine Emner fra Matros- og Soldaterlivet, uden at han dog indlod sig paa at male Slagbilleder. Senere vendte han tilbage til sine første Emner; men uagtet han vedblev at behandle sine Billeder med Flid og Kjærlighed, lykkedes det ham ikke at hæve sig saa meget over sine tidligere Værker, at han kunde drage den almindelige Opmærksomhed til sig.

Friedlænder var ikke gift og døde d. 18. September 1861.    Af

 

183

hns større Arbejder ere »Polske Flygtninger«, der hjemsendtes fra Paris (1843) i Pastor Vilhelm Nielsens Eje, medens et Billede fra Bom »Legende Skolebørn paa Capri« (1845), samt hans sidste Arbejde »Afklædningsscene i en Børnestue« ejes af Papirhandler Friedlænders Enke, Den kgl. Malerisamling ejer otte Billeder af ham, hvoraf »En Linedansertrups, gjengivet i »Billeder af danske Malere« og »Den spanske Trappe i Rom« ere de vigtigste. (Konstn. egne Medd. Akad. Thieles Konstnerstat. Udst. Gat. Private Oplysn.)

 

Friedrich: Johan Georg Friedrich, tysk Kobberstikker, født 1742 i Nürnberg, blev indkaldt til Danmark af Naturgranskeren O. F. Müller, for at stikke naturhistoriske Gjenstaade til hans Værker. Foruden   disse   og  lignende  Stik  nævnes   nogle   danske  Portræter (Anders Bille,  Chr, Bastholm), et Stik efter Correggio, nogle Stik «fter Genrebilleder af Pauelsen,, »Magnus  Stenbok,  som overgiver sag”   og et Par udenlandske Portræter.    Han bosatte sig i Kjøben-havn og døde der d. 13. November 1809.    (Weinw., S. 229.   Sandv., S. 45.    Adresseav. 1809,   nt. 438.     Bertouchs Auctionscat.   1816 S. 63-, 64.   Skild. 1830, Sp. 501 og 881.   Strunk.)

 

Friederichsen se Frederiksen.

 

Friis. Frederik Ferdinand Friis, Søn af nedennævnte P. Friis, var født i Kjøbenhavn d. 16. December 1793, blev Elev af Borgerdydskolen, Student 1812 med anden Karakter og tog Aaret efter anden Examen. Derefter begyndte han at besøge Konstakademiet for at uddanne sig til Bygmester og arbejdede samtidig paa P. Mallings Tegnestue. Han fik 1815 den lille Sølvmedaille, 1817 den store, 1821 efter et Par forgjæves Forsøg den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Landcadetakademi«, og 1825, ligeledes efter én mislykket Concours, den store Guldmedaille for »En Told­bod«, samtidig med at han var Mallings Conducteur ved Opførelsen af Sorø Akademi. Endnu samme Åar fik han et meget rosende Vidnesbyrd fra Akademiet, ikke alene for »Flid og Duelighed«, men ogsaa for at være »en talentfuld Konstner«, idet han nemlig vilde søge Embedet som Bygningsinspecteur i Slesvig. Det fik han ikke, og nu tog han den befalede Examen for at søge Rejse­stipendiet, hvilket ogsaa blev tilstaaet ham af Akademiet fra den 1.  Januar 1827, saaledes at Fonden od usus publicos udredede det forskudsvis i tre Aar med 800 Rdl. (1600 Kroner) aarlig.

Efter at hans Virksomhed paa Sorø, hvor han tillige holdt Forelæsninger, var endt, tiltraadte han sin Udenlandsrejse 12. Juli

 

184

1827, opholdt sig Vintren over i München og kom over Wien og Florens til Rom d. 13. Juni 1828. Han fik efterhaanden l Vi Aars Forlængelse i sit Stipendium og blev derved i Stand til at forblive i Udlandet til Januar 1832, da Han efter Hjemkomsten enstemmig blev agreeret. Til Medlemsarbejde fik han Opgaven »Et Museum« og blev paa dette Medlem af Akademiet d. 28. Marts 1833. Alle­rede d. 16. Juni 1831, medens han endnu var udenlands, havde han faaet Ansættelse som kgl. Bygningsinspecteur for Sjælland. Den 28. Juni 1845 blev han Ridder af Danebrog og senere fik han Titel af Professor. Ved det ledige Professorat i Architekturan (1835) blev Koch ham foretrukken.

Friis gjorde Indtryk af en mere opvakt Natur, end han egentlig synes at have været. Hans Hovedværk, Fængselsbygningen ved Horsens, har sin største Fortjeneste i Anordningen, ligesom han i det hele som Bygningsinspecteur, nærmest virkede i almindelig praktisk Retning. Han forblev ugift, men levede ikke desto mindre et hjærteligt Familieliv med sine Søskende, opdrog en Brodersøn som sin egen, og har efterladt et Minde i sin Slægt, der vidner om Aandens og Hjærtets Gaver. Han døde d. 18. Marts 1865. Hans Portræt er i Ungdomsalderen malet af F. Flachner, (Private Medd. Akad. Udflt. dat. Skild. 1816 Sp. 489, Kbh. Post 1833 Nr. 195.)

 

Friis. Hans Gabriel Friis, Søn af Landmand Frederik Friis til Skovgaard ved Hobro og Christiane født Lautrup, er født d. 7. September 1839. Efter at have været i Malerlære hos Maler­mester Hansen i Kjøbenhavn fra 1856 og samtidig besøgt Konstakademiets Aftenskoler, blev han 1860 Malersvend; men da han ikke kunde taale denne Virksomhed paa Grund af sin svage Hel­bred, forsøgte han først som Fotograf, senere som Decorationsmaler i Roskilde. Kirke at finde Erhverv og Tid til at uddanne  sig videre til Konstner. Under F. C. Lunds og A. Kittendorffs Vejledning arbejdede han flittigt, og da Landskabsmaleriet især tiltrak ham, studerede han tillige ivrigt efter Naturen og paavirkedes senere af P. C. Skovgaard, især medens han 1866 boede en Vinter i hans Hus. Imidlertid var han paa Akademiet naaet til at blive Elev af Modelskolen og vedblev at tegne der et Aarstid endnu, navnlig under Vermehren. Friis har siden 1863 udstillet Landskaber, dels fra Jyllands Heder, dels fra sjællandske Skovegne og tildraget sig stedse stigende Opmærksomhed. I 1871—72 var han udenlands med Akademiets Rejsestipendium. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Friis.    Peder Friis, Søn af en Underofficer ved Holmen, var

 

185

født d. 13, December 1763 i Nyboder. Efter at have gjennemgaaet Konstakademiets Skoler fik han 1782 baade den lille og den store Sølvmedaille i Architekturen, i 1785 den mindre Guldmedaille og i 1789 den store for Opgaven »En Veterinairskole«, Samtidig havde han arbejdet hos Professor Magens. Efter at have faaet Guldmedailleu søgte han om Akademiets Vidnesbyrd for at blive Conducteur hos Holmens Bygmester, og s. A. ægtede han Henriette Johanne født West. Uagtet Akademiet fremhævede ham i en Fore­stilling til Kongen »som et udmærket Talent«, lykkedes det ham ikke at opnaa Stipendium, hvortil han dog som første Guld-medaillist havde haft Ret, og da (1792) Informator tjenesten i Bygningsskolen ved Lillies Afgang blev ledig, søgte og fik han denne, og virkede nu i denne Stilling til 1799, da han foretrak at blive Inspecteur ved Sejldugsfabriken i Nyboder, hvortil han paa en kort Rejse i Holland s. A. havde søgt at forberede sig.

Friis blev tillige »Fontainemester« i Kjøbenhavn og indsendte, medens han var i denne stillling et Project til Christiansborg Slots Gjenopførelse (1804), dels for at komme til at bygge det efter denne Plan, dels for paa det at blive agreeret ved Akademiet. Der krævedes imidlertid en Bygning »af egen Opfindelse«, og Friis ind sendte nu »En Børs«, men den fik ikke Akademiets Stemmer for sig (5 mod .8). Han. levede siden rolig i sine andre borgerlige Stil­linger, blev ved sin Afskedigelse som Fontainemester udnævnt til Overkrigscommissair og senere ved Prinsesse Carolines Formæling

(1829) til Justitsraad. Friis skattedes meget af sin Samtid som en kundskabsrig, sandhedskjærlig- og nidkjær Mand; han levede i Om­gang med mange af Datidens ypperste Mænd, som F. C. Sibbern, der forfattede en Gravskrift over ham, o. m. a. Det eneste originale Bygningsværk, der nævnes af ham,' er æresstøtten over  dem, der faldt paa skibet-»Prins Christian« (d. 22. Marts 1808 oprejst paa Odden Sjællands Odde). Friis døde d. 13. October 1831 i Kjøbenhavn F. F. Friis var hans Søn. (Private Medd. Akad. Statskal. :1792-99.)

 

Frisch. John Didrik Frisch, Søn af Proprietair Frisch, var født paa Gaarden Charlottedal ved Slagelse d. 4. Maj 1835, nød Undervisning paa Akademiet i Sorø, hvor Harder, som lagde Mærke til hans Talent for Tegning, opmuntrede ham til at uddanne sig til Konstner, senere paavirkedes han af Vermehren, der kom i hans

Hjem, og uden Tvivl har vakt og næret den dybe Kjærlighed til Naturen, som var et Særkjende ved hans Konst. Efter at han

 

186

havde besøgt Kunstakademiets Skoler i Kjøbenhavn, begyndte han at udstille 1857  som Figurmaler, men følte  sig efterhaanden mere tiltalt af Dyrelivets og Naturens Stemninger og malte i sine senere Aar helst Emner fra Dyrehaven  eller andre sjællandske Egne med Vildt, Heste eller andre Dyr i fri Tilstand.    Den Sans for at lade Dyrene og Landskabet ligesom smelte sammen i den Stemning, han vilde gjengive,   kom   ogsaa  igjen,   naar  han  ikke   sjælden  malede menneskelige   Figurer   som Staffage i et Landskab.    Saaledes var navnlig »To gamle Naboer faa sig en Aftensladder« en smuk Prøve paa hans Evne til at  udtrykke   en  levende Samstemning  mellem Naturen  og Menneskelivet.    En kjæk,  fri Behandling,  en levende saftig Farve,  et vist fyldigt Maadehold i Lunet gjorde dette lille Billedet   meget   tiltrækkende.     Ved   det   følgende   Aars   Udstilling havde   en  Række  Landskabs-  og Dyrebilleder ved  Siden   af store Fortrin, en noget gulladen Tone,  som ikke  var behagelig,  og som tydede paa en Fristelse for Konstneren til at blive conventionel i Behandlingen. Denne Afvej frelste Naturen ham for paa en sørgelig Maade.    Samme Aar (1867) fik han Akademiets Rejseunderstøttelse og drog i Eftersommeren til Italien. Men efter et kort Ophold i Florens i September Maaned blev han angreben af Cholera, der gik over   til   Tyfus   og   bortrev   den   unge   lovende   Konstner   efter   to Maaneders Sygdom, d. 23. November 1867.    Det følgende Aar viste et enkelt  inden Afrejsen  malet Billede,   ved det paahængte Sørge­flor, at en af Konstens Sønner havde forladt sin Gjerning for stedse. (Private Medd.   Udst. Gat.  111. Tid. 13. Maj 1866.  Fdl. 15. Maj 1867.)

 

Fristrup.    Nilaus Fristrup, Søn af Banevogter H. Fristrup og  født 1837   i  Kjøbenhavn,   kom  i  Malerlære  hos   Malermester Weber og besøgt« samtidig 1852—63 Konstakademiet, af hvis Model­skole han 1859 blev Elev.    Han har siden 1857 udstillet dels som Decorationsmaler,  dels  som Dyrmaler.     Til det  nye kgl. Theaters Tilskuersalon har han  i Forening med Billedhugger Prior,  udført en Del af Decorationen i ophøjet Arbejde.    I 1876  var  han  udenslands.    (Akad.   Udst, Gat.)

 

Fritz. Andreas Fritz, Søn af Sognepræst Niels Fritz og Karen Kirstine født Færch, er født d. 2. November 1828 i Mou Præstegaard ved Aalborg, besøgte Realskolen i Aarhus, hvor han under Adjunct Høegh Guldborg lagde sig efter Tegning. Da han vilde være Maler, kom han i 1845 til Kjøbenhavn for at besøge Konstakademiet, og naaede i Marts 1848 til at blive Elev af Model­skolen. Ved Krigens Udbrud meldte han sig som Officersaspirant i

 

187

Artilleriets Heserve,   deltog i hele Felttoget og  vedblev at  gjøre Omcerstjeneste nogle Aar efter Krigen.    Han vendte dog tilbage til Kunstakademiet, vandt 1854 og 1855 den lille og den store Sølvmedaille og udstillede i 1856 »En jydsk Høstpige«. Han modtog Vej-

> ledning i Malerkonsten en kort Tid af Købke, senere af Gertner og Marstrand, og bavde paa en mindre Udenlandsrejse i 1855 tillige Lejlighed til at se nogle af Udlandets store Kunstsamlinger og Verdens­udstillingen i Paris. Senere har han levet i Aarhus, hvor han malede Landskabsstudier, men ernærede sig i Førstningen som Portrætmaler, senere som Fotograf. I 1863 ægtede han Sara født Bech, og naaede snart saa vidt, at han kunde overlade Fotograferingen til en anden, medens han selv, — samtidig med at han ledede Udførelsen af en stor Bække Landskabsfotografer fra Jyllands skjønneste Egne, — paany begyndte at hellige sig Konsten for Alvor. Siden 1870 har han udstillet forskjellige jydske Landskabspartier, der strax gav ham et hædret Navn blandt vore yngre Landskabsmalere. I 1871 fik han en lille Rejseunderstøttelse af Akademiet. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Fritz, Johan Frederik Fritz, ældste Søn af Lerovne-fabrikant fra Bayern Nicolaus Fritz, er født i Wandsbeck d. 31. Juli 1798. Efter sin Confirmation lærte han Malerkonsten først i Ham­borg, senere i München, hvor han studerede ved Kunstakademiet og vandt en Medaille; men omtrent i 1823 vendte han tilbage til sit Fædreland, tog til Kjøbenhavn for at besøge Akademiet der, fik, som det synes, strax Adgang til Gibsskolen, blev 1824 Elev af Model­skolen og vandt 1825 den lille Sølvmedaille. I Aarene 1824—26 udstillede han nogle Figurbilleder, deriblandt det Billede, han solgte til den kgl. Malerisamling, forestillende »Østerlandske Kjøbmænd i et Kaffehus i Wien«, hvilket rimeligvis er malet under hans første Ophold i Udlandet. Det er maaske det samme Billedej som han i Marts 1824 tilbød Slotsbygningscommissionen, der æskede Akademiets Erklæring. Dette fandt ikke »et første Forsøg af en ung Maler, som hverken fra Compositionens eller Udførelsens Side kunde anbefales,« værdigt til Slottet; men derfor kan, det gjærne være kjøbt af Kongen.

Hans Faders Sygdom nødte ham til at vende tilbage til Holsten, men snart efter tog han til Flensborg, hvor han nedsatte sig som Portrætmaler og Tegnelærer, og grundede der (omtr. 1827) i For­ening med Skriftlithografen H. P. Behrens det første Stentrykkeri i Hertugdømmerne, hvortil rimeligvis det kgl. Stentrykkeri i Kjøben

 

188

havn (oprettet 1820) har været Forbillede, og da, han var en meget loyal Mand, giftede han sig paa Prins Frederiks (Frederik VII) Bryllupsdag med Prinsesse Vilhelmine, d. 1. November 1828, med en Datter af Dr. Nauendahl i Krempe, Johanne Cecilie Mariane født Nauendahl. Efter nogle Aars Forløb skiltes Fritz fra sin For-retningsfælle, og han drev Konststentrykkeriet alene indtil den ferste slesvigske Krig. Da tog han til Rendsborg og senere til Altona, hvor han døde d. 1. Marts 1870.

Han var en meget flittig Konstner, ikke alene som Portræt, Landskabs- og Grenremaler, men ogsaa som Lithograf, idet de vigtigste Blade fra hans Trykkeri ere tegnede paa Stenen af ham selv. Et af hans første Arbejder var Lithograferingen af Bøhndels Tegninger efter Brüggemanns Altertavle. Endvidere kan nævnes »Frederik VI paa lit de parade«, »Christian VIII med Familie i Sorgenfri Have«, Optrin fra den slesvigske Krig o. fl. Hans største og mærkeligste Blad er Børsen i Hamborg med flere Hundrede Figurer, hvoraf henved 80 ere Portræter (omtr. 1860). Billeder som »Das Turnfest i Rendsburg«, »Den slesvigholstenske Folkeforsamling i Kendsborg 1864« tyder paa, at han i al Fald ikke lod Politiken have Indflydelse paa sine Konstfrembringelser. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Frizsch. Claudius Ditlev Fritzsch, Blomstermaler, født i Kiel 1765 (1763?), besøgte Kunstakademiet fra 1786 og vandt 1790 dets mindre Sølvmedaille. Han lagde sig tidligt efter Grouache- og Vandfarvemaleri, men gik snart over til ogsaa at dyrke Oliemaleriet. I 1795 udtaler han sin Lyst til at komme udenlands, uden at kunne opnaa denne Lykke, men inden Maj 1797 maa han dog have været i det mindste en mindre Rejse i Udlandet, thi d. 1. Maj s. A. blev han agreeret paa to Blomsterstykker i Grouache. Hans Anseelse voxede nu hurtigt og i 1804 kalder en Indsender i »Nyeste Skilderie ham »den eneste og bedste i sit Slags« og tager Ordet fer at faa ham ansat som »botanisk Maler«. Først 1806 fremstillede han sit Medlemsstykke, et stort Oliemaleri, for Akademiets Forsamling ag blev derpaa enstemmig udvalgt til Medlem d. 21. October s. A. For øvrigt hengled hans Liv uden fremtrædende Begivenheder, han fik 1817 Bolig paa Charlottenborg og her levede han ugift, i venskabelig Omgang med den tyske Kreds blandt Konstnerne og andre. Han døde d. 27. November 1841 efter faa Dages Sygdom. Hvis Angivelsen 78 Aar gammel er rigtig, maa han være født 1763 og ikke 1765. Hans Malerier, hvoraf kun faa ere almindelig tilgjængelige, — den kgl. Malerisamling ejer to, Akademiet ét Billede af ham, — maa

 

189

for den Tid sættes meget højt, dog udmærke de sig mere ved Grundighed og en næsten botanisk Troskab, end ved fri malerisk Virkning, Men der er Sans for Farveskjønhed og en virkningsfuld Anordning og stor Flid i Udførelsen. (Weinw., S. 201, do. Lex. Thiele Thorr. I, S. 27, 45. Skild. 1804, Sp. 1201; 1806, Sp. 57. Fdl. 1841, 10. Bec. Akad. TJdst. Oat.)

 

From. Henrik Christian From, født d. 6. September 1811 i Kjøbenhavn, er Søn af Almtieskolelærer Søren Henriksen From og Ellen Kirstine Marie født Erikstrup. Han kom efter sin Con-firmation i Snedkerlære, blev Svend ved Nytaar 1831 og besøgte derpaa Elémentarskolen og den første Bygningsskole paa Konst-akademiet; da han imidlertid fik Lyst til at være Maler, gik han over til Frihaandstegneskolen og kom i 1837 i Gibsskolen. Samme Aar fik han en Pengepræmie som Landskabsmaler. I 1843 deltog han i Decorationen af Thorvaldsens Museum, hvor han har malet en Del af Decorationen i Gaarden og Graven. Tillige har han af og til virket som Bygmester, navnlig i Slesvig, og er nu, ved Siden af sin Virksomhed som Maler, Tegnelærer ved vestre Betalings­skole i Kjøbenhavn. Han har udstillet en Del Landskaber i Aarene 1836—54 og den kgl. Malerisamling ejer sex Billeder fra denne hans Ungdomstid. (Konstn. egne Medd. Akad. ITdst. Gat.)

 

Fraenckel. Liepmann Fraenckel var Søn af jødiske For­ældre og var født i Parchum i Meklenburg-Schwerin d. 26. April 1772. Faderen, som var Handelsmand og sad i smaa Kaar, ønskede, at Sønnen ogsaa skulde gaa til Handelen, og satte ham i Lære i Hamborg, hvorfra han omtrent 1792 kom til Kjøbenhavn for at uddanne sig videre i denne Retning hos en Onkel. Hans Lyst til Tegning havde dog fra Ungdommen ytret sig; en rig tysk Godsejer havde endog tilbudt at lade ham uddanne ved en Tegneskole i Schwerin, men det strandede paa, at Skolen ikke vilde modtage ham, fordi han var Jøde. I Kjøbenhavn fik han endelig Lov til at forlade Handelen for stedse, og blev sat i Lære hos en Graveur, hvor han snart vandt en betydelig Færdighed i Signetstikning. Efter at have besøgt Konstakademiets Skoler, dog uden at vinde dets. Medailler, lagde han sig efter Portrætmaleriet, især i Pastel og Miniatur under Camradts Vejledning. Han vandt snart et Navn i dette Fag og fik saa mange Bestillinger fra Sverige, at han tilbragte ti Aar navnlig i det sydlige Sverige med at male Miniaturportræter, hvorved han tjente en betydelig Formue. Efter at være vendt tilbage til Kjøbenhavn gjorde han sin Lykke ved et heldigt Portræt af

 

190

Frederik VI's Dronning, og vandt i det hele Navn »som en duelig og heldig Miniaturmaler«, hvilket Akademiet efter hans Ønske bevidnede i 1819. Han blev Hofminiaturnialer saavel hos Frederik VI som hos Christian VIII, men da hans opsparede Formue var gaaet tabt ved Statsbankerotten, og Miniaturmaleriet mere og mere maatte vige Pladsen for Oliemaleriet, oprettede han i 1826 en Tapetfabrik, som han i 1847 overdrog til sine Sønner og som endnu bestaari fuld Kraft. Dog vedblevhan at male med usvækket Øje og Haand til sin høje Alderdom. Han udstillede 1818—35, sidste Gang som Tapetfabrikant og døde d. 26. Marts 1857; han roses for sin aabne, redelige og velvillige Karakter. (Medd. af Konstn, Søn. Weinw. Lex. Udst. Cat. Akad.)

 

Frølich. Lorens Frølich er Søn af Grosserer J. J. Frølich og Vilhelmrne Pauline født Tutein og er født i Kjøbenhavn den 25. October 1820. Hans Sans for Konsten vaktes tidlig af hans Faders Morbroder J. C. Spengler, som var Inspecteur ved den kgl.' Malerisarøling og jævnligt tog ham med i Samlingen. Han havde fra Barn af Lyst til at tegne, og den hos Familien levende For-kjærlighed for forskjellige Dyr bragte ham til uvilkaarlig fra først af at iagttage Dyrenes Liv med særlig Opmærksomhed. Efter at bave tegnet hos Børbye fra Dreng af og lært at modelere hos H. V. Bissen (1835), hørte han nogle af Akademiets Forelæsninger, uden dog at besøge dets Skoler, og tegnede privat hos Hetsch. og Eckersberg. En af de unge Koiistnere, han sluttede sig nærmest til, var Th. Lundbye; de tegnede i Fællesskab, og da Frølich ved Rumohrs Paavirkning fik Lyst til at tegne med Pen, vendte han ogsaa Lundbyes Opmærksomhed i denne Retning. Allerede 1838 til 1840 begyndte Frølich at udstille, dels Dyrstykker, de Com-positioner af Nordens Oldhistorie, der allerede dengang fængslede ham meget. Dog tegnede han meget mere, end han malede, og denne Tilbøjelighed har fulgt ham hele hans Liv. Et Vinterstykke blev solgt til Konstforeningen; med et Dyrstykke, »Hjorte i Dyrehaven«, concurrerede han til den Neuhausenske Præmie, uden dog at opnaa den.

I Efteraaret 1840 rejste han til Tyskland, først til München, hvis blomstrende Konstskole drog Nordens Ungdom til sig, derpaa til Tyrol og endelig til Dresden, hvor han i 1842 malede hos .Bendemann. Fra Dresden hjemsendte han Kaderiugerne til »De to Kirketaarne«, der ere udgivne af Konstforeningen i Kjøbenhavn. Efter et Besøg i Hjemmet (1845) vendte han tilbage til Dresden og

 

191

tog Aaret efter til Rom, hvor han forblev i fem Aar. Et derfra hjemsendt Billede »En Skovguds Familie«, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Endnu i 1851 var Frølich i Rom og sendte Billeder ijem til Udstillingen, men gik da til Paris for at male hos Couture. I 1854 var han et Besøg i Hjemmet, men ban vendte tilbage til Paris Aaret efter, da han der ægtede en svensk Dame, Caroline Inde Betou, og fra nu af maa han, fraregnet et længere Ophold i Flensborg 1856—57, regnes for bosat i Paris indtil hans Kones Død (1873). I de senere Aar har han atter taget Bolig i Hjemmet. I Flensborg malede han to store Billeder »Valdemar II indstifter den jydske Lov« og »Frederik IV modtager Slesvigernes Hylding« for Regeringens Regning i Overappellationsrettens Sal, hvilke rnaa regnes for hans Hovedbilleder i det historiske Fag. Aaret efter (1858) udførte han de to store Cartoner til Børssalen i Kjøbenhavn  ”Klogskaben” og ”Modet”.

Den Virksomhed, hvormed Frølich har vundet størst Navn, ikke alene i Danmark, men over hele Europa, er som Tegner eller Illustrator. Kort efter Krigen 1848—50 tegnede ban Illustrationer til Fabricius' »Danmarks Historie«. Senere har han dels tegnet til Træsnit, dels selv raderet en Mængde Compositioner til Apelejus' Amorog Pzyke, til Fadervor,- Andersens Æventyr,til Dronning Dagmars Vise, til Gjøgleriet i Utgaard efter Oehlenschlæger, hvoraf flere ere udgivne af Konstforeningen i Kjøbenhavn. Under Udgivelse er en Række store Raderinger til »Nordens Guder«, hvortil Konstneren faar Understøttelse af de Hjelmstjerne-Rosen-croneske Legater. Videst førtes hans Navn dog af hans Børnebøger, som ere udkomne paa Dansk, Fransk og Engelsk, og blev gjentagne i flere hurtigt paa hverandre følgende Oplag. Frølich, som i 1857 blev Ridder af Dannebrogen, er d. 5. Marts 1877 bleven Medlem af Konstakademiet i Kjøbenbavn. (111. Tid. 1865 Nr. 324. Delaunay: Les artistes seand. 1. Lev. S. 21 flg. Konstn. egne Medd. Private Opg. Akad. Udst. Gat.)

 

Fuchs. Georg Mathias Fuchs, født 1719(?), kaldtes Historie­skildrer, da han 1755 fik »Fjerdingaarspræmien«, d. v. s. lille Sølv-medaille for Tegning efter deri levende Model, og concurrerede Aaret efter til Guldmedaille uden at opnaa den. Han var tillige Miniatur-maler, blev 1768 Tegnelærer hos Landcadetterne, og som det synes senere ogsaa hos Søcadetterne. I Aaret 1780 søgte han om Titel af Professor, hvilket Akademiet erklærede for krænkende mod dets egne Professorer, da han kun var Informator. Han var gift med

 

192

Birgitte født Berg og døde i Kjøbenhavn d. 5. April 1797 i en Alder af 78 Aar. Kobberstiksamlingen ejer en Del Tegninger af ham og den kgl. Malerisamling et Stykke, som forestiller »Arveprins Frederik bekranses ,af Konstens Genius«. I den Müllerske Kobberstiksamling paa det store kgl. Bibliothek findes 13 Kobberstik af ham. (Weinw. Lex. Akad. Statskal. 1768. Bruun, Rostgaard, S. 506. Skild. 1830, Sp. 502 og 881. Adresseav. 1797 Nr. 84.)

 

Fuchs. Gottfried Fuchs, som levede i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, nævnes som inventor paa to Kobbere til Ligtalen over Christian Gyldenløve (paa Tysk), stukne af A. Reinhardt (1706—7). Et tredje Stykke af ham forestiller Grev Conrad Reventlow, omgivet af sine Anevaaben. Wiedewelt kalder ham Brand-major. (Skild. 1830, Sp. 881, jfr. Hjelmstjernes Catalog, S. 468, 469 og 501. Wiedewelts'Pap. i Univ. Bibi.)

 

Fuchs. Johan Georg Fuchs maa være den Maler Georg Fuchs fra Wien, om hvem Weinwich ved, at han er født 1723, arbejdede 6 Aar i Italien, hvor han studerede efter Antikerne og efter Maleren Amiconi, og som efter den Tid »udøvede sin Konst over tredive Aar her i Landet«. For øvrigt ved han kun, at han »endnu levede 1783«. Men i Juni Maaned 1807 forespørger Cancelliet paa Udenrigsministeriets Vegne om en »Hofmaler« J. G. Fuchs, som da nylig var død i Regensburg. Der tilføjes, at Maler­lavet ikke kjender ham, at det ikke kan være G. M. Fuchs, som for længst var død (1797), og Akademiet svarer, at det heller ikke kjender ham. Var denne Konstner dansk Undersaat, siden hans Dødsfald meldes til Danmark? (Weinw., S. 166, og Lex. Akad.)

 

Funch. Herman Frederik Funch, Søn af Oberstlieutenant Funch og født 1841 i Rendsborg, begyndte 1866 at besøge Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Billedhugger og var 1872 naaet til Modelskolens Forberedelsesklasse. Han har udstillet 1869—71 nogle Portrætbuster, i 1873 og 74 et Par Dyrefigurer. (Akad. Udst. Cat.)

 

Fussing. Hans Nielsen Fussing, født 1838 i Horsens, Søn af Murermester A. Fussing der, blev Mursvend, uddannede sig ved Konstakademiet, hvor han 1864 vandt den mindre Sølvmedaille som Architékt, og har i 1876 opført den botaniske Museumsbygning i den nye botaniske Have. (Akad. Udst. Cat.)                  """""

 

Füssel. Carl Christian August Füssel, Søn af Stadsmusicant C. G. Füssel og M. M. født Schwartzlose, var født den 4. Maj 1811. Han blev Elev af Konstakademiet og vandt 1834 dets

 

193

mindre Sølvmedaille. Han udstillede en Copi 1831 og 1837—38 et Par Genrebilleder vistnok af tvivlsomt Værd. Imidlertid fik han en Indbydelse til Grev Beckfries i Skaane for at male Portræter, restaurere Malerier og male en Altertavle. Opholdet der varede en 3—4 Aar, og han var just vendt tilbage til Danmark, da den første slesvigske Krig brød ud. Han gik med som Frivillig, blev Corporal og d. 1. September 1848 Secondlieutenant i Reserven. I Krigen det følgende Aar blev han haardt saaret ved Kolding d. 23. April og døde d. 1. Maj 1849 paa Lazarethet i Middelfart. (Selmer Nekr. Saml. II, 220. Udst. Cat. Akad.)

 

Førster. Johan L(udvig) Vilhelm Førster, fik i Aaret 1794 baade den lille og den. store Selvmedaille i Konstakademiete .Modelskole i Kjøbenhavn, udstillede 1795 to Copier efter Dietrich og efter Pauelsen, og fik endelig 12. Marts 1796 en Attest, der ender saaledes: »Man kan i øvrigt tilføje, at bemeldte Førster har afgivet saadanne Prøver paa Anlæg for Konsten, at han unægtelig vil kunne bringe det vidt som Maler, naaf han fremdeles som hidtil vil blive ved med at dyrke sit Genie«, Om denne, som det synes meget lovende Konstner, vides ellers intet. (Akad.)