194

Galster. Henrik Ludvig Galster, Søn af Agent Johan Georg Galster og Elisabeth Charlotte Morine født Castonier, er født i Nørre Sundby ved Aalborg d. 22. Januar 1826. Faderen havde bestemt ham til Handelen, men da han stedse havde mere Lyst til Tegning, fik han endelig i sit 21. Aar Lov til at komme til Kjøben-havn for at lære Miniaturmaleriet hos Hofrainiaturmaler Joh. Møller, der var en Ven af Konstnerens Fader. Med ham fulgte han 1848 til Stokholm, besøgte derpaa en kort Tid Konstakademiet i Kjøben-havn og arbejdede senere under den samme Lærers Vejledning i .London (1854). Han har fra 1850—59 udstillet en stor Del Miniatur-portræter, og selv efter at han havde oprettet et fotografisk Atelier, er han vedblevet at male. Et af hans seneste Arbejder er Enke­dronning Caroline Amalies Fortræt til Storfyrstinden af Rusland.  (Konstn. egne Medd-. Udst. Gat.)

 

Gamborg. Knud Frederik Gamborg, Søn af daværende residerende Kapellan F. V. Gamborg, er født d. 30. Juni 1828 i Tikjøb. Efter at have været i Vinhandlerlære blev han Svend, deltog som Værnepligtig i det sidste Krigsaar 1850, nedsatte sig derpaa som Vinhandler, men opgav efter nogle Aars Forløb Forret­ningen for ganske at leve for Konsten. Allerede i 1848 besøgte han en Vinter Konstakademiet og var saa øvet Tegner, at han strax fik Plads i 1. Frihaandstegneskole. Men Faderens Død medførte i Forening med andre Forhold, at han dengang maatte vende tilbage til sin tidligere Levevej. Nu derimod i 1857 begyndte han for Alvor sin konstneriske Uddannelse ved Akademiet, blev Elev af

 

195

Modelskolen i 1859 og vandt den lille Sølvmedaille i 1861. Det var hans første Tanke at blive Maler, og en større Bestilling af Grev Moltke til Bregentved, der blev ham betalt i aarlige Forskud, støttede ham ikke lidet i den første Tid. Da han imidlertid for at leve stadig maatte sysselsætte sig som Tegner for illustrerede Blade, vandt han snart en saadan Færdighed i forskjellige Retninger som Tegner, at han senere næsten udelukkende har levet som saadan, dels for »Illustreret Tidende«, dels for andre Blade. I 1862 foretog han en lille Hejse til Norditalien. Senere har han besøgt Norge 'og St. Petersborg. Han er gift med Mary Elisabeth født Jess. Han har ikke udstillet. (Konstn. egne Medd. Akad.)

 

Gebauer. Christian David Gebauer, Dyrmaler, Søn af Johan Christian Gebauer, Forstander for Brødremenigheden i Neuzalz ved Oder i Schlesien, og Marie Elisabeth født Kupprecht, var født den 15. October 1777 og kom med sine Forældre i sin Barndom til Christiansfeldt, hvorved han blev dansk Undersaat. Han var først bestemt til Studeringerne, hvortil hans rige Evner gjorde ham skikket,- men en Døvhed, der var foraarsaget af Mæslinger allerede i hans tredje Aar, tog saaledes til, at lian maatte opgive den stu­derende Vej. Han rejste da i 1800 til Kjøbenhavn for at besøge Kunstakademiet (1800—1) og uddanne sig under C. A-. Lorentzen, sammen med Dahl, C. A. Jensen, Mygind o. fl. a. Han udstillede 1802 en Copi efter sin Lærers »Hertha«, men lagde sig snart efter Landskabs- og Dyrmaleri. Allerede 1804 udstillede han en Del Tegninger i Tusk, »hvori der er megen Natur, og som røbe Geni«. En lignende Række, der udstilledes 1805, rostes ogsaa meget, der­iblandt især »En Tilbagerejse fra Dyrehaven«. Næste Aar frem­hæves hans Dyrstykker. I 1809 søgte han rimeligvis om Rejse­understøttelse og anbefaledes dengang varmt af Akademiet, uagtet han havde forladt dets Undervisning allerede ved Gibsskolen; det kalder de af ham udstillede Landskaber for udførte »i Wouwermans Maner«.

Gebauer vedblev nu dels at udstille, dels særlig at forevise Akademiet sine Dyrstykker, der stedse fandt opmuntrende Bifald. Ogsaa Optrin af Krigerlivet tiltalte ham, og i 1808 havde han hos Lahde udstillet et Par større Tusktegninger, som forestillede Træk af Englændernes Overfald i 1807. Da det derfor endelig lykkedes ham at komme udenlands i Begyndelsen af 1813, ilede han til Dreeden, for at se Krigen med egne Øjne, og han overværede Slaget Ted denne By d. 4?. Maj s. A. Her var det ogsaa, han fik Lejlighed

 

196

til at se Kosakhordernes Liv og Færd, hvilket han siden med meget Lune har gjengivet baade i Malerier, Tegninger og Baderinger. Allerede d. 4. Juli 1814 var han hjemme igjen og foreviste Akade­miet en Copi efter Snyders samt nogle »Esquisser«. Akademiet tilkjendegav ham i Skrivelse af samme Dato sin Tilfredshed dermed, men agreerede ham ikke, ligesom han heller ikke havde udbedt sig at hlive det. Men da han Aaret efter d. 6. Marts 1815 indsendte et større Dyrstykke, »Kvæg, som søger Hvile«, »med det Ønske derpaa at vorde agreeret«, erklærede Akademiet, at det allerede holdt ham for agreeret paa hans tidligere foreviste Arbejder, og paa dette optog det ham til Medlem med 10 Stemmer mod 3. Den 24. Marts  aflagde han Ed og tog Sæde i Forsamlingen. Han æredes nu som Landets »første Dyre- og Kvægmaler« og i hans Medlerasstykke beundrede man den fortrinlige Iagttagelse saavel af Luftperspectiven som af Forkortningerne. Snart efter fik han Bolig paa Charlottenborg og ved kgl. Resolution af 30. Juli 1817 tillige 200 Rdl. S. V. aarlig af Kongens Kasse. Han blev endelig 1830 udnævnt til titulair Professor.

. Med Undtagelse af en Rejse til Tyskland i 1826—27 levede han nu rolig i Danmark og indskrænkede sig til mindre Rejser i Landet selv, til Frederiksborg hvor Stutteriet altid fængslede hans Opmærksomhed, o. n, St. Han blev gift (1807) med Mariane født Høgh, der døde d. 2. Marts 1827, medens han paa sin Udenlands­rejse opholdt sig i München. Sorgen over dette Dødsfald fremkaldte en Brystsyge, der foraarsagede ham Blodstyrtning, og i Wien blev han farlig syg. Han kom sig dog, men modtoges i Hjemmet med flere sørgelige Budskaber, der kun yderligere nedbrød hans svækkede Sundhed. Foruden Tabet af hans gamle Lærer, Lorentzen (f 1828), havde han ogsaa, efter at han samme Aar var flyttet til Aarhus, den Sorg at miste flere af sine voxne Børn. Hans Brystsyge tog til, og om han end til sine Tider baade kunde virke for Konsten ved at fremme en Tegneskole i Aarhus og glæde sig ved Naturen paa mindre Udflugter, var hans Dage dog talte. Hans Kaar blev tillige mindre gode, saaledes at Akademiet i hans sidste Levetid maatte komme ham til Hjælp med en Understøttelse af 200 Rdl. Han' havde næppe nok ved en anden Haand kunnet takke for denne Velvilje, før han sov rolig hen d. 15. September 1831.

Q-ebauer var en aandrig Compositeur og flittig som Konstner. Ikke alene malede han et stort Tal af Billeder, men tegnede, malede i Pastel og Vandfarve og raderede en Mængde Blade. Navnlig i

 

197

hans Raderinger, hvis lette Foredrag laa ret godt for hans Konstnernatur, fremtræde hans gode Egenskaber ublandede. I hans Olie­malerier savnes Klarhed i Farven og Herredømme over Helheden. Til hans bedste Arbejder høre »Det vilde Stutteri« (1807), >Et Hestemarked« (1810), adskillige af hans Vinterstykker fra Bayern (1826—27), hans Rækker af colorerede Tegninger efter Heste i det kgl. Stutteri, Jagthunde m. m. Malérisamlingen ejer ikke iaa af hans Billeder. (Weinw., S. 202. Erslew I, S. 489. Suppl. I, 8. 546. Dagen 1831, Nr. 231 og 236. Skild. 1804, Sp. 576; 1805, Sp. 781; 1806, Sp.782; 1811, Sp. 453; 1815, Sp. 442; 1819, Sp. 199. Udst. Gat Akad. Private Medd. Nagler Monogr. II, 2645.)

 

Gelert. Johannes Sofus Gelert, Sen af Teglværksejer og Møller C. F. Gelert, er født 1852 i Nybøl i Sundeved. Han kom efter sin Confinnation til Kjøbenhavn og i Billedskjærerlære hos C. A. Berg, hos hvem han har arbejdet i halvtredje Aar, besøgte Kunstakademiet fra October 1870 til 24. December 1875, da han fik dets Afgangsbevis som Modelerer, og har i 1875 og 1876 udstillet nogle Billedhuggerarbejder. (Akad. Udst. Gat.)

 

Gellentin. Gellentin nævnes af Weinwich som en god Miniaturmaler under Frederik V. (Weinw. Lex.)

 

Gelton. Toussaiut Gelton har rimeligvis været en Udlæn­ding, som levede og arbejdede i Danmark; hans Malerier sammen­lignes med Poelemburgs, ligesom han ogsaa skal have copieret Ger­hard Dow paa en skuffende Maade. Det tidligste Billede af ham, "Weinwich kjender, er dateret 1661. Ifølge et kgl. Rejsepas af 1674 skulde han i dette Aar være rejst til Saxen for at portrætere Christian V's Søster, Anna Sofie, der var gift med Churfyrst Johan Georg III, og efter et Pas af Churfyrstinden skulde han i 1675 være vendt tilbage til Danmark. Det er dog rimeligt, at han først er rejst hjem i 1676, thi endnu i Marts d. A. sendte den kgl. Lakerer, Christian v. Bracht ham en Vexel paa 300 Rdl. d. C. Fra den 23. September 1674 var han kgl. Contrafejer med en Aarpenge af af 600 Rdl. d. C., foruden at hans Malerier særskilt betaltes ham. Han maa rimeligvis være død i første Halvdel af 1680, thi kun i Aarets to første Kvartaler anvises ham Aarpenge, og det næste Aars Foraar (19. Marts 1681) betales paa engang 900 Rdl. d. C. >for Géltons Skilderier«. Den kgl. Malerisamling ejer af Gelton tre smaa Billeder »Oldingen og Døden«, »Juno, Minerva og Venus« og »En bodfærdig Magdalene«. (Weinw., S. 91. do. Lex. do. Afhdl. i Athene YI, S. 540—44, hvor en Del Billeder nævnes. Gehejmearch.)

 

198

Gemperlin. Tobias Gemperlin, en Portrætmaler, som Tyge Brahe i Aaret 1575 havde ført med sig hjem fra Augsburg. Han synes ikke at have været kgl. Contrafejer, men at have malet privat for forskjellige Adelsmænd. Hans Portræt af Tyge Brahe paa dennes Quadrans muralis i fuld Legemsstørrelse blev malet 1586 og skal have været overmaade ligt. En Del Portræter af Medlemmer af Rigens Raad i Frederik II's Tid tillægges af Sandvig denne Konstner. Et Træsnit forestillende et Skelet er fra 1579. Et Billede i Kirken i Nykjøbing paa Falster med Frederik II's Dronning Sofie, og hendes Aner, tillægges ligeledes Gemperlin. (Nye danske Mag. II, 4. Hefte, S. 103—4. T. Brahe, Astronomiæ illu-stratæ meohaiiica, Fol 1598, S. 14—15. Claudii Galeni de ossibus Uber. Havn. 1579. 8°. Weinw., S. 37—38. Sandv., S. 47. Skild. 1829, Sp. 884, og 1830, Sp. 1068. Trap, Danm., 2. Udg. IV, 433.)

 

Gemzøe. Peter Henrik Gemzøe, Søn af Materialforvalter Gemzøe, er født i Kjøbenhavn d. 6. Februar 1811. Hans Lyst til at tegne blev opmuntret af Bendz, med hvem han i sin Ungdom gjorde Bekjendtskab; han begyndte at gaa paa Konstakademiet om Somren 1829 og arbejdede samtidig under Eckersbergs Vejledning for at uddanne sig til Maler. Han blev 1832 Elev af Modelskolen og udstillede 1833 og 1835 et Par Portræter og »Et Parti af Figursalen«. Tillige malede han i 1836 en Altertavle (efter Eckersberg?), som blev sendt til Grønland. Imidlertid havde han allerede fra sin første Tid jævnlig tegnet paa Sten, og da Em. Bærentzen oprettede sit Stentrykkeri (1837) blev han en af dets første Lithografer, og udførte nogle Billeder efter Eckersberg, Kiichler og Marstrand. I Følelsen af sin Uerfarenhed i technisk Henseende søgte og fik Gemzøe i 1840 en mindre Understøttelse af Konstakademiet for at rejse til München, hvor Lithografien dengang stod højest. Han opholdt sig fire Aar i München og uddannede sig hos Hohe og Kobler til en selv­stændig og duelig Lithograf. Efter Hjemkomsten har han, for det meste til Bærentzen & Co., dog ogsaa for egen Regning ndført en stor Del Blade, dels Portræter, dels Figurbilleder, saaledes ere de betydeligste af Marstrands Helbergske Billeder og. af Exners Bonde­livsbilleder udførte af Gemzøe i heldige Gjengivelser. Et af hans sidste større Arbejder er Høyens Portræt efter Marstrand. (Konst, egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Genelli. Johan Frants Josef Genelli, hvis Navn urigtig skrives Schenelly, var født i Aachen 1724 (ikke 1734) og blev opdraget i Kjøbenhavn fra sit andet Aar. Han var Maler, men

 

199

lagde sig efter den særlige Konst at brodere i Silke og med Perler, og han frembragte Arbejder i denne Retning, der af Samtiden skattedes som udmærkede Konstværker. Da det ikke lykkedes ham at finde Ansættelse ved Hoffet i Danmark, drog han, uagtet han allerede havde stiftet Familie i Kjøbenhavn, til Tyskland og som 4et synes ogsaa til Italien. I Wien blev han 1767 Medlem af Akademiet der, i Berlin, hvor han endelig nedsatte sig, blev han 1774 kgl. preuss. »Hof-kunst~Perl-Sticker«. med 500 preussiske Daler om Aaret. Derfra modtog Konstakademiet i Kjøbenhavn en Skri­velse fra ham dateret d. 29. November 1783, hvori han udbad sig at blive Akademiets Medlem paa et broderet Blomsterstykke, hvilket flgsaa skete i Forsamlingen d. 6. Januar 1784. Nogle Aar efter døde han i Berlin, d. 11. Juli 1792 i en Alder af 68 Aar. Hans Sønner, Hans Christian, der blev Bygmester, og Jens eller Janus, som blev Landskabsmaler, ere fødte i Kjøbenhavn, den sidste i Aaret 1761. Denne var Fader til den i Tyskland saa bekjendte Tegner Bonaventura Genelli (f 1868). (Weinw., S. 237. Hennings, S. 42—43. Spengler Art. Eft., S. 27. Fussli Suppl, under G. og Sch. Fernow •Carstens, uy Udg., S, 208. Akad.)

 

Gercken. Didrik Gercken, Billedhugger i Kjahenhavn, maaske Søn af kgl. Hof-Stenhugger Andreas Gercken, arbejdede for Hoffet, uden at det kan ses, om han. havde Aarpenge som Hof-konstner. Det tidligste Arbejde, der nævnes, er en Mindestøtte i Bremersandsten »paa det Sted, hvor det dræbende Skud havde ramt Carl XII«. Contracten om dette Arbejde blev sluttet den 30. October 1722. Thura kalder ham i sin danske Vitruvius »en af vore største og erfarneste Billedhuggere«, idet han nævner ham som Mestren til Marmorkisterne til Frederik IV's og Dronning 'Louises Lig i Roskilde Domkirke. Han tilføjer (1749), at Mestren er nu nylig død. (Weinw., S. 120. Sandv., S. 47. Thura II, 153—54. Thiele Kstakad,, S. 46. Bruun Eostgaard, S. 293.)

 

Gerdtes. Johan Gerdtes, findes med Tilføjelsen pinx. A. 1709 paa et Portræt af Andreas Jensen Borch, Slotspræst paa Aggershus, stukket af H. Thiele i Kjøbenhavn. Spengler Art. Eft., S. 28. Weinw. Lex. Strunk.)

 

Gerhard. Johan F(rederik) Gerhard skal være kommen til Kjøbenhavn med Fyrstinden af Ostfriesland, en Søster til Chri­stian YI's Dronning, Sofie Magdalene; han blev her kgl. Kabinets-skildrer og fik altsaa som saadan dansk Borgerret. Ogsaa se vi ham i 1743 sat i Skat som Borger i Kjøbenhavn. I privat Eje er et

 

200

Maleri paa Kobber, betegnet med Konstnerens Navn og Aarstallet 1740; det forestiller Konstneren selv med Kone og to Børn. Den kgl. Malerisamling ejer to Billeder af ham, »En siddende Figur« og »En Martgreve af Bayreuth« Knæstykke. Alle de nævnte Billeder ere smaa (omtrent 12—16 Tommer) og malede paa Kobber. (Spengl. Art. Eft. do. Gat. o. Malerisml. Raadstuearch. Private Medd.)

 

Gertner. Johan Vilhelm Gertner var Søn af jævne Borgerfolk i Nyboder og blev født d. 10. Maj 1818. Han kom i sit trettende Aar paa. Konstakademiet, men gik det kun langsomt igjennem; han stod over tre Aar i Modelskolen, inden han (1837) fik den lille og den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. I 1839 og 1841 concurrerede han til den lille Guldmedaille, men første Gang fik han ikke sit Arbejde færdigt, og anden Gang opnaaede han ikke Medaillen. Imidlertid var han i 1836 begyndt at udstille, dels et Par Portræter, dels mindre Landskaber og >Interieurer« med Figurer, men kastede sigså godt som  udelukkende over Portrætet. Et i 1838 udstillet Maleri »Nogle Børn i Vedbæk ved Solens Nedgang« vakte megen Opsigt paa Grund af Udførebens Omhu og Farvens Virkning, men. staar dog tilbage for »En Hyrdedreng, som driver en Flok Faar«, der udstilledes 1839 og blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Efter at have tildraget sig Opmærksomhed ved en Række portrætter navnlig Thorvaldsens (1840—43) og Stiftprovst Trydes, der hædredes med Udstillingsmedaillen (1843), fik han s. A. Akademiets Rejseunder­støttelse. Istedenfor at benytte den, gjorde han Krav paa at agreeres uden at have rejst, indtil han endelig efter at bave fore­taget en lille Rejse til Dresden, hvor han malede Landskabsmaler Dahl blev Medlem af Konstakademiet paa et alvorligt og omhygge­ligt udført Portræt af C.V. Eckersberg (1850) og fik 1858 Titel.af Professor. Medens hans Portræter af C. Hall og D. G. Monrad ikke gav nogetti tilfredsstillende Billede af disse Personligheder, lykkedes andre, som af Landskabsmaler J. C, Dahl, Grev Moltke og navnlig Vexelerer Gedalia (1869) samt en Kjøbmand Schuldts fra Hamborg ham overrnaade vel. Det kraftige, sværladne i hans Form-og Farvegivning kom i slige Billeder bedre til deres Ret. Til hans mest vellykkede Malerier hører hans Moders Portræt (1856), der dog ikke er frit for nogen Tørhed i Behandlingen af Enkelthederne. Det tilhører den kgl. Malerisamling. Gertner blev den 5. April 1850 gift med Anna Elisabeth f. Petersen og døde den 29. Marts 1871. Han var 1869

 

201

bleven Ridder af Vasaordnen. Gertner har baade raderet og lithograferet, men navnlig tegnede han gjærne Portræter, som udmærkede sig ved en god Lighed, uagtet en vis Sværhed i Formen ogsaa deri var fremtrædende. (111. Tid. 1871, Nr. 602, Nekrolog af Ph. Weil-bach. Berl. Tid. 1871. Akad. Udst. Cat.)

 

Geve. Nicolaus Greorg Geve, rimeligvis fra Slesvig, var i Kjøbenhavn Lærling af Hofskildrer J. S. Wahl. Han levede omtrent fra 1770 i Slesvig By og skal være død der henved 1790. Han tegnede gjærne naturhistoriske Gjenstande, navnlig Conchylier, og begyndte 1755, vistnok i Kjøbenhavn, paa at udgive en Række Conchylier i Kobberstik, men han naaede kun til den 33. Plade. Dog malede han ogsaa Portræter, hvoriblandt nævnes et Portræt i Legemsstørrelse af Præsten Peter Cramer i Slesvig Domkirke. Han er vistnok en og samme Person, som den i Weinwichs Lexikon som Miniaturmaler (1747) nævnte Person. (Weinw. Lex. Fiissli Lex. Hamb. Kstl. Lex. Spengl. Art. Eft.)

 

Gianelli. Giovanni Battista eller Jean Baptiste Gianelli, som det synes en Søn af den ældre Gibser Domenico Gianelli, og født 1786 i Kjøbenhavn, kalder sig selv Billedhugger og Medailleur, men har nok mest ernæret sig som Gipser, Som saadan søgte han 1812 om Tilladelse til at besørge Akademiets Arbejde under hans nedennævnte Broders Fraværelse mod ogsaa at nyde dennes Lønning derfor, medens han i 1819 indsendte en Buste af Prinsesse Caroline til Akademiets Bedømmelse. Dets Kjendelse viser, at han maa have gjældt meget lidt som Konstner. Han havde den 21. October 1810 ægtet P L. Gianellis efterladte Enke A. M. L. Boyesen, med hvem han fik flere Børn, og døde d. 25. Juni 1825, medens Enken overlevede begge sine Mænd indtil 6. Juni 1851, da hun døde i en Alder af 73 Aar. (Lengnick [Fam. Bruun]. Akad. Skifteretten.)

 

Gianelli. Giovanni Domenico Gianelli, Søn af Gibseren D. Gianelli, født omtrent 1765, besøgte Konstakademiet og udførte allerede som Elev en Buste af Procurator Peter Bugge (f 1794), den samme, hvis Portræt Thorvaldsen ogsaa har tegnet. Først 1797 fik Gianelli den lille og den store Selvmedaille i Modelskolen, men endnu samme Aar ogsaa den mindre Guldmedaille for Opgaven »Abraham ved Saras Grav« (1. Mos. 23, V. 2), samt 1799 den store Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner« (1. Mos.48, V. 18—14). Samme og følgende Aar udstillede han nogle Buster. Da Faderen døde i Begyndelsen af 1801, besluttede han at overtage dennes Værksted som Gibser, naar han maatte faa Akademiets

 

202

Arbejde med en Løn af 200 Rdl. om Aaret af Kongens Kasse, ligesom Faderen havde haft, hvilket blev tilstaaet ham. Samme Aar udstillede han endnu en Buste i Marmor af Kammerherreinde La Calmette. Ogsaa en Buste af Bernstorff var af Gianelli. I 1812 (?) rejste han til London, hvor han giftede sig og atter helligede sig til Billedhuggerkonsten; thi i Aaret 1819 oversendte han en Buste af Hertug Vilhelm Frederik af.Gloucester (udst. 1820) og udbad sig, at den maatte blive opstillet i Forsamlingssalen, og at han paa den maatte blive Medlem af Akademiet. Man syntes nok om Busten, men indskrænkede sig til at agreere ham, og paalægge ham at ind­sende en Figur af eget Arbejde, hvis han vilde være Medlem. Han erklærede sig villig til at udføre en Figur, naar det nødvendig krævedes, men han var, om ikke paa egne, saa paa Hertugens Vegne, fortrydelig over, at Hertugens Buste ikke havde faaet Plads i For­samlingssalen, da denne var Medlem af Akademiet. Han under­tegner sig nu »John Dominick« som Englænder. Med dette Brev, som Akademiet henlagde med Paaskriften »Forbliver ubesvaret«, forsvinder han af Historien. (Weinw., S. 219. Akad. Udst. Cat.)

 

Gianelli. Harald Gianelli, Søn af Medailleuren P. L. Gianelli og Anne Margrethe Louise født Boyesen, blev født i Kjøbenhavn d. 18. Februar 1803 og lagde sig fra sin tidlige Ung­dom efter Medailleurkonsten. Da hans Fader imidlertid var død i hans Barndom, og hans Stifi'ader, en Broder [eller Slægtning] af hans Fader synes at have levet i meget smaa Kaar, søgte han allerede 1820 om Konstakademiets Attest for at kunne opnaa kgl. Understøttelse. Det lykkedes ham ikke strax, men efter at han var kommen ind i Modelskolen, fik Akademiet Øjet op for hans Talent, og paa dets Anbefaling opnaaede han et Par Aar en kgl. Understøttelse af 2 Rdl. om Ugen. Han udførte nu flere Prøve­arbejder som Medailleur, der vakte stigende Opmærksomhed for ham, fik 1825 den mindre Sølvmedaille, 1827 en Pengepræmie for Modellering efter den levende Model, udførte 1828- en Buste af da afdøde C. A. Lorentzen (udst. 1829), og vilde concurrere til den for Medailleurer udsatte Præmie af 100 Rdl. Men Sygdom hindrede ham vistnok allerede nu fra at arbejde. Det meste af Aaret 1831 maatte han jævnlig holde Sengen og den 4. Februar 1832 bortrev Døden denne som det synes saa lovende unge Konstner, der havde været sin Moder »en god Søn« og var ved at blive Familiens Støtte. (Lengnick [Fam. Bruun]. Akad. Skifteretten. Udst. Cat.)

 

Gianelli. Pietro Leonardo eller Peter Leonhard Gianelli,

 

203

Søn af Gibseren D. Gianelli, født deu 27. October 1767 i Kjøbenhavn, begyndte tidlig at gaa paa Konstakademiet, hvor han 1784 vandt deu mindre og 1787 den store Sølvmedaille for Modellering. Samme Aar udstillede han en Billedstøtte af Apollo og concurrerede til den lille Guldmedaille, uden at faa deu. Ved næste Coucours (1789) derimod opnaaede han Medaillen for Opgaven »Kain slaar Abel ihjel«. Da han imidlertid frygtede for ikke at finde sit Udkomme som Billed­hugger, medens Medailleurerne Adzer og Bauert var gamle, besluttede han at lægge sig efter Medailleurkonsteii, hvis Akademiet vilde give ham Rejsestipendium som saadau. Dette var gunstig stemt for han Ønske, og efter at han havde forevist sin Moders Portræt, udført i Staal i Profil, lykkedes det ham, tildels ved Abildgaards ivrige Be­stræbelser, fra d. 1. October 1791 at faa Rejse stipendium som Akade­miets Pensionair oprindelig paa tre Aar, hvilket blev forlænget, saaledes at han i alt var fem Aar borte, l December 1796 blev han efter Hjemkomsten agreeret og fik til Opgave at udføre et nyt Stempel til Akademiets store Sølvmedaille. Paa dette Stempel blev han Medlem af Akademiet d. 15. Marts 1798 og to Aar efter blev han kgl. Medailleur ved Mønten med (iOO Rdl. d. C. aarlig. Endelig, d. 8. Marts 1802, kunde han gifte sig med Anne Margrete Louise Boyesen og blev ved hende Fader til den ovenfor nævnte som ung afdøde' Harald Grianelli. Men heller ikke ham selv forundtes nogen lang Virketid, thi allerede d. 23. December 1807 afgik han ved Døden. Han var en dygtig Konstner i sit Fag, meu han har ikke udført ret meget. Foruden sit Medlemsarbejde, udførte han allerede 1792, efter Abildgaards Tegning, en Medaille i Anledning af Negerhandelens Ophævelse, senere 1799 en ny Revers til Akade­miets mindre Sølvmedaille, 1801 en Medaille til Minde om Slaget d. 2. April, 1804 Aversen til en Medaille over Professor Wahl samt nogle faa flere.¹ (Lengnick [Fam. Bruun]. Weinw., S. 235. Adresse­avisen 1807, Nr. 524. Akad. Skild. 1807, Sp. 346. Holm. Kirkeb. ved Lengn. Thiele Thorv. I, 156, 171. Krebers Catalog. Mønt-fortegnelsen.)

 

Gjellerup. Albert Rudolf Gjellerup, Søn af Sognepræst Carl Adolf Gjellerup og Sara Elisabeth født Behrendt. er født den 11. Februar 1845 i Roholte Præstegaard. Ved sin ældste Broders Hjælp kom han til Kjøbenhavn i Lære hos Tømrermester Blom, blev efter tre Aars Forløb Tømrersvend, tegnede hos Ferd. Jensen og

 

1 En i Krebers Catalog nævnet Medaille til Præmier ved Stutteriet, kan ikke være fra 1786, da han endnu ikke dengang tænkte paa at blive Medailleur

 

204

i technisk Institut og besøgte November 1854 til Januar 1869 Konstakademiets Skoler. Ved en Prisæskning i 1869 om en Kirke til Trinitatis nordre Sogn, blev hans Udkast tilkjendt den første Pris af det nedsatte Udvalg. I 1876 vandt han atter den første Pris ved Concurrence om et Hospital til Kolding, og forhandler om Opførelsen af denne Bygning. For øvrigt har han opført flere offentlige og private Bygninger især i Provinserne, saaledes to Skoler og en Bankbygning i Nakskov. Han blev i 1874 gift med Marie Susanne Elisabeth f. Høffding. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Gjelstrup. Adam Gottlob Gjelstrup var født d. 11. October 1753 paa Møn, blev sat i Malerlære hos ,en »Amtsmaler« d. v. s. Malermester i Lavet, og efter at han var bleyen Svend, vilde han foretage en Udenlandsrejse for at uddanne sig til Konstner. Han kom dog ikke længere end til Augustenborg, da en Bekjendtgjørelse i Aviserne om, at det kgl. Theater trængte til en Skuespiller og Tenorist, bragte ham til at vende om for at forsøge sig ad en Vej, som fra hans Ungdom havde fristet ham. Han optraadte første Gang d. 10. Oetober 1777 og sidste Gang d. 1. (17.) December 1803; men om hans fortrinlige Dygtighed som komisk Karakterskuespiller maa henvises til andre Kilder. I al den Tid, han var Skuespiller, synes han ikke synderlig at have haft Tid til at dyrke Malerkonsten uden paa sit eget Aasyn, som han havde et særdeles Talent til at male paa den mest slaaende Maade i Medfør af den Karakter, han skulde fremstille. Efter sin Afgang fra Theatret levede han ganske for Landskabsmaleriet. Han foretog en Konstrejse til Tyskland og senere til Sverige, foruden at han stadig gjorde lange Toure i Sjæl­land og især i Kjøbenhavns nærmeste Omegn, idet han til sin høje Alder forblev ualmindelig rask og rørig. Han udstillede ikke meget (1821—27), men saavel hans Malerier, som hans Tegninger gjorde megen Lykke hos Samtiden, der fandt ham ikke mindre genial som Maler end tidligere som Skuespiller. I Moltkes Malerisamling og hos flere Privatmænd findes mindre Malerier af ham, der vise, at han, trods sit umiskjendelige Talent, ikke hævede sig over Datidens conventionelle Malemaade.

Han giftede sig 1778 med den ligeledes fortrinlige Skuespillerinde Anna Marie (Cathrine) Moreli, der imidlertid paa Grund af Sygdom fratraadte Theatret allerede 1792 og døde s. A., efterladende ham en sindssvag Datter, som han siden plejede med den mest opofrende Omhu lige til sin Død. Han døde i Kjøbenhavn d. 10. Februar 1830 i sit 77. Aar. Hans Portræt findes i Schwartz' Lommebog for

 

205

Skuespilyndere 1786, malet af Lorentzen stukket af Clemens. (Weinw., S. 208—9. Kjøbenhavnsposten 1830, Nr. 80. 81, 82. Thaarup, Kopenh. Kunstblatt, Nr: 1. Skild. 1821, Sp. 500; 1827," Sp.476; 1830, Sp. 497—99. Udst. Gat. Erslev I, S. 492, og Suppl. I, 554, hvor flere Kilder anføres. Nik., Trin. og Frue Kirkebøger ved Lengn. Strunk. Om Grjelstrup som Skuespiller se Nord. Conv. Lex.. og Overskou Theaterhist. III—IV.)

 

Gnudtzmann. Johannes Emil Gnudtzman, Søn af Hør­kræmmer og Capitain Jens Frederik Gotlob Gnudtømann og Johanne Susanne født Lutken, er født i Kjøbenhavn d. 17. November 1837, blev, efter at have besøgt Borgerdydskolen paa Christianshavn og Efterslægten, polytechnisk Examinand, besøgte Konstakademiet fra 1859 og fik d. 20. Marts 1866 Afgangsbévis som Årchitekt. Sam­tidig arbejdede han hos H. Chr. Hansen og senere hos Herholdt, for hvem han var Conducteur ved Nationalbanken. I 1864 blev hans Studier ved Akademiet afbrudte af Krigen, hvori han deltog som Lieutenant i Artilleriet. Ved en Ooncurrence i 1869 om en Kirke til Trinitatis nordre Sogn vandt A. Gjellerup den første, Gnudtz mann den anden Pris; men denne sidste valgtes ikke desto mindre til at udføre den Tegning til »Povlskirken«, som endelig appro­beredes i 1872, og ledede Opførelsen af Kirken selv (1872—76). Gnudtzmann blev i 1866 gift med Oathinca Olivia født Svane, havde 1871 Akademiets Rejseunderstøttelse til en Kejse i Tysk­land, Østeirig og Italien og blev 1876 Lærer i borgerlig Bygningskonst ved den polytechniske Skole i Kjøbenhavn. (Konstn. egne Medd. Søndagsposten 1877, Nr. 668. Akad. Udst. Oat.)

 

Goos. Carl A. A. Goos fra Slesvig uddannede sig til Historiemaler ved Konstakademiet omtrent fra 1820. I 1823 fik han begge Sølvmedailler og concurrerede samme Aar til den lille Guldmedaille uden at faa den. Derimod fik han 1824 et Accessit for et ;Maleri efter den levende Model, og 1825 den lille Guldmedaille for Opgaven »Den unge Tobias' Hjemkomst« (Tob. 11, 10). I 1826 tog han Examen og i 1827 concurrerede han til den store Guldmedaille, uden at vinde den. Han udstillede paa Charlottenborg 1822—27, dels sine akademiske Skolebilleder, dels andre historiske Billeder efter Emner fra Biblen, den græske Oldtid og Ossian. Her i Dan­mark regnedes han for ret lovende og to af hans Ungdomsarbejder, >Elektra og Orestes« og »Orpheus og Euridice«, som indkjøbtes til den kgl. Malerisamling (1822 og 1820), hænge paa Kronborg. I 1827 har han uden Tvivl forladt Kjøbenhavn og er rejst til sin

 

206

Fødeby Slesvig, men om han senere er vedbleven at leve der, hvor han ogsaa opholdt sig i 1824, eller er rejst til Tyskland, vides ikke. I 1831, udstillede han i Hamborg ved »den tredje Konstudstilling« nogle Billeder sammen med B. J. T. Goos, der siges at være fra Slesvig, men bosat i Altona; maaske en Broder. Og samme Aar udstillede han i Dresden »flere Malerier”, som af hans Ungdomsfælle Bendz, der saa dem paa sin Rejse, karakteriseres som »noget daarligt Gods; han er tabt for Konsten«. (Tregder Hdb. f. Rejs., S. 261. Dsk. Saml. 2. R. I, S. 318. Thaa'rup/ Akad. Udst. Gat.)

 

Gottlieb. Carl Christian Gottlieb, dansk Maler, rejste 1702 udenlands til Holland og andre Lande. Den kgl. Malerisamling ejer to Billeder af ham. (Spengl. Art, Eft., S. 29.)

 

Graack. Johan Martin Graack, Søn af Styrmand B. L. Graaek, født 1810 i Amis ved Cappeln, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn fra 1836, blev 1841 Blev af Modelskolen, og udstillede 1838—45 en .Del tegnede Portræter. (Akad. Udst. Gat.)

 

Gram. Olaus Peter Gram, født i Kjøbenhavn 1779, uddannede sig til Ornamentsbilledhugger i Træ, men da han troede, at han ikke kunde finde tilstrækkeligt Udkomme derved,  gik han til Søs til Kina og blev Styrmand. Han vendte dog tilbage til sit tidligere Fag, opholdt sig i Wien, London og Paris (1807). Derfra foretog han en Rejse til Italien (1811), hvof han arbejdede i Milano. Han tog imidlertid atter til Paris og blev bekjendt med Kammer­junker Bruun Neergaard (se Eekersberg), der anbefalede ham til Prins Christian som en meget duelig Ornamentsbilledhugger, der havde arbejdet »meget godt paa Triumfbuen i Tuileriernes Gaard. Han rejste til Kjøbenhavn, hvor han virkelig fik Arbejde ved Slottet, men indlod sig i Strid med Bygningscommissionen, saaledes at han ved Højesteret blev idømt en Bøde. I 1813 søgte han Pladsen som Lærer ved Ornamentskolen, uden at faa den. Efter den Tid maa han være rejst til St. Croix, thi i 1820 søgte han derfra om at blive kgl. Bygmester ved de vestindiske Øer, i 1826 var han et Besøg i Hjemmet, Senere hører man intet til ham. (Weinw. Lex. Akad.)

 

Grandjean. Christian Ditlev Frederik Grandjean, født 1804 i Kjøbenhavn, Portrætmaler, besøgte Konstakademiet i 1827 og senere atter en kort Tid i 1845. Han udstillede 1838 nogle Portræter og en »Christus paa Korset«, samt ønskede samme Aar at bortspille to Malerier ved Lotteri. I Akademiets Betænkning herom erklæres de for >under al Kritik*. (Akad. Udst. Gat.)

 

207

Greve. Arnt Greve, en Juveler i Bergen, der tillige dyr­kede Landskabs- og Blomstennaleriet samt stak Signeter i Ædelstene. Han var gift med Cecilie født Bredal og fra 1800 levede han tilbagetrukken paa en Gaard nærved Bergen, hvor han ogsaa døde (1809). (Minerva 62, S. 290 [1800]. Weinw. Lex. Lengnick Fam. Bredahl.)

 

Greve. Boy Jensen Greve var født i Okholm Sogn i Landskabet Bredsted i Sønderjylland d. 10. September 1756, Efter at have uddanet sig til Miniatur- og Glasmaler, maaske i Hamborg, besøgte han Tyskland, blev gift med Marie Magdalene født Wich-mann, som døde 1785 i Hamborg efter i Forvejen at være skilt fra ham. Derefter blev han gift med en adelig Dame, som synes at have været Moder til den nedennævnte Søn efter de mange fornemme Faddere at dømme, efter hvilke han blev opkaldt (Kammerherre Hauch, Grev Arnim, preussisk Minister o. fl.). Greve levede nu dels i Kjøbenhavn (1787—90), dels i Berlin og Dresden, hvor han i 1800 havde Miniaturportræter og en Copi efter Mengs udstillet, derefter atter i Kjøbenhavn (1802—5), saa i Norge, og som rejsende Portrætmaler paa den jydske Halvø, indtil 1811, da han rejste til Berlin. I 1829 tilbragte han igjen nogen Tid i Kjøbenhavn, og trods et saa omvexlende Liv skulde han dog, paa et fjerde Besøg i Hjemmet, dø i Kjøbenhavn. paa Frederiks Hospital d. 1. Februar 1831, medens hans Kone og Datter var bleven tilbage i Berlin.

Efter en Erklæring, han selv fremkaldte, af Konstakademiet i Kjøbenhavn (1805), var hans Portræter ikke saa særdeles gode, men »at ingen bør kræve eller vente mer af et Stykke, som er malet for den lave Pris af 25 Rdl. (80 Kroner)«. Dog skal han have udført i alt 1540 Miniatur- og Silhouetportræter, deriblandt af den danske. Kongefamilie, Landgreven af Hessen o. fl. Hans Silhouetter udmærkede sig ikke alene ved Lighed, men ogsaa ved, at han kunde udføre dem i en utrolig lille Maalestok (»som et Knappenaalshoved«). En Datter af ham, Johanne Greve, født i Berlin, levede dei som Portræt- og Blomstermalerinde. (Skild. 1831, Sp. 221, d. 13. Febr. Thaarup. Akad. Skifteretten. Private Medd. Fussli Suppl. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Greve. Johan Sofus Frederik Alexius Adam Werner Greve var Søn af Boy Jensen Greve og født i Kjøbenhavn den 15. August 1789. Da hans Forældre blev skilte,  kom lian og hans ældre Broder, E. V. Greve (s. ndf.) i Huset hos en Pastor Petersen

 

' De trykte og skrevne Meddelelser, jeg har for mig, stemme ikke ganske saa at jeg ikke kan se, hvem der var Moder til disse Sønner, enten en anden

 

208

i Fyn for at opdrages. Greve besøgte senere Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Miniaturmaler og rejste (1816—20) som Portrætmaler i Sverige. Paa en paatænkt Rejse til Rusland standsedes han i Lybek og forblev bosat der som Miniaturmaler, Tegnelærer og Malerirestaurator. Han var gift første Gang med Anna Dorotbea Margretbe født Machthans, der døde 1835, og anden Gang (1837) i Lybek med Anna født Reimers, der døde 1864. Efter at have været blind i sexten Aar døde han i Slutningen af 1868 i Lybek. (Private Medd. Thaarup. Skild. 1812, Sp. 222, d. 13. Febr.)

 

Greve. Martin Frederik Rudolf Greve, Søn af den oven­nævnte J. S. F. A. A. W. Greve, blev født d. 24. October 1810 i Hamborg, hvor Forældrene opholdt sig paa en Rejse. Han tilbragte sin Barndom dels i Kjøbenhavn, dels i Lybek, hvor Faderen senere nedsatte sig, var derpaa en Tid for at studere i Berlin hos en Far­broder, Ernst Vilhelm Greve, som var Bogbinder der; men da denne døde 1829, maatte han opgive Studeringerne og rejse til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Miniaturmaler, ligesom Faderen og Bedste­faderen. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1833—35, og arbejdede siden en Aarrække som Miniatunnalerr navnlig malede han Christian VIII's Portræt til Daaser. Daguerretypiens og Foto­grafiens Opfindelse gjorde imidlertid et stort Skaar i hans Virk­somhed. Efter at have været Tegnelærer ved Frederiks tyske Skole fik han om Efteraaret 1847 en Understøttelse af Christian VIII til en længere Udenlandsrejse; men da Kongens Død gjorde en brat Ende paa Understøttelsen, nedsatte han sig for en Tid i Hamborg som Malerirestaurator, rejste i 1851 med Baron Dirckink Holmfeldt til Roskilde som Conservator ved dennes Malerisamling paa Maglekilde, udgav i 1855 en lille Bog om Restauration af Malerier og levede i denne Stilling til 1859, da dels Baronens Bortrejse, dels hans svækkede Syn gjorde, at han maatte opgive Konsten og i sin Alderdom ernære sig med at holde Skole for smaa Drenge. Han var 1836 bleven gift med Augusta Georgine Eleonore født Kørber, udgav, foruden .den nævnte Bog, en Oversættelse af Jung-Stilling »Meddelelser fra Aandernes Rige« (Kbh. 1868) og døde i-Roskilde d. 6. Juli 1869. Greve har udstillet paa Konstakademiet i.Kjøben­havn 1835—1853, dels Miniaturportræter, dels enkelte Portræter og og Figurbilleder i Oliemaleri. Han var ikke noget betydeligt som Konstner, men var dog opdragen til Konstner og levede som saadan

 

Kone, der ikke nævnes, eller den adelige Dame, som saa maatte være den, han tlev skilt fra, for atter tredje Gang at blive gift med den, han efterlod som Enke.

 

209

med en oprigtig og varm Kjærlighed til sit Kald.    (Private Medd. Erslew Lex. Suppl. I, S. .583.   Akad.   Udst. Gat.)

 

Greys, Hans Andreas Greys nævnes som dansk Kobber­stikker 1642—54. Han har stukket Portræter, Titelkobber til Arild  Hvitfelds Krønike, m. m. Sandvig nævner 16 Blade. F. Thaarup nævner desuden en Afbildning af Rundetaarn, stukket 1657 til Peder Resens Inscriptiones Sa/nienses. 1668. 4°. ("Weinw., 8. 79. Sandv., S. 51. SHld. 1829, Sp. 884.)

 

Grodtschilling eller Grotschilling. Bendix Grodtschilling var født i Holsten og fik i 1655 Adelsbrev af. Johannes Rist i Wedel i Holsten. Han var Konstdrejer og Konstsnedker og boede i Itzehoe, til Byen brændte (1757); derpaa flyttede han til Hamborg, hvorfra han 1660 blev kaldt til Kjøbenhavn, Her havde han som Hofkonstdrejer først 400 Rdl. d. C. om Aaret og havde i 1690 netop faaet sin Lønning forhøjet til 600 Rdl. d. C., da han døde i i Marts s. A. Han har Fortjenesten af at have dannet det kgl. Koustkammer (1680), hvoraf senere saavel Malerisamlingen, som . flere andre af Kjøbenhavns Museer ere fremgaaede. Han kaldes »den ældre« til Adskillelse fra hans Søn og Sønnesøn. (Nye danske Mag. I, 161. Weinw-, S. 76. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1059. Kgl. Eegnsk. i Gehejmeareh.)

 

Grodtschilling, Bendix Grodtschilling, >den yngre«, født d. 1. December 1655 i Itzehoe og Søn af den ældre Grodtschilling, lærte Malerkonsten og rejste udenlands for at uddanne sig som Portræt- og Figurmaler. Af hans Arbejder nævnes: hans Faders Portræt til Konstkamret, hvilket endnu tilhører den kgl. Maleri­samling, Christian V til Hest tilligemed Landmilitsen til >Apartementssalen«, endvidere et optisk Konststykke med Kongerne af den oldenborgske Stamme, og Tegninger til nogle af de Cartoner, som udførtes i Tapetvævning til Rosenborg. Efter Faderens Død 1690 blev han Konstkammerforvalter med 600 Rdl. d. O. om Aaret. Han var gift med Anna Cathrine Eilersdatter Zanders, og døde d. 10. Marts 1707. (Nye danske Mag. I, 1G6. Lengn. Kgl. Regnsk. m. m. i Gehejmearch. Weinw., S. 95. Skild. 1829, Sp. 1060.)

 

Grodtschilling. Bendix Grodtschilling, »den yngste«, født den 12. August 1686 i Kjøbenhavn, og Søn af den yngre Grodtschilling, var ogsaa opdragen til Maler, men dog navnlig med Tanken paa at blive Faderens Efterfølger som Konstkammerforvalter. Af hans Malerier nævnes »Frederik IV's Salving i Frederiksborg Kirke« udført i Vandfarve og et »Miniaturskilderi af Jagten i

 

210

Gyldenlund«. Ved Faderens Død (1707) blev han Konstkammerforvalter, uagtet den lærde Dr. Otto Sperling søgte det med ham, dog kun med 400 Rd. d. C. om Aaret. Han blev gift 1723 med Agnete Margrethe Fagelmann, der døde allerede 1726 uden at efter­lade Børn. Grodtschilling led i sine sidste Aar meget af Sten-smærter og døde d. 23. Marts 1737. Til Trods for sin nedarvede Stilling undgik han ikke Gjæld, som han maatte søge afbetalt ved Hjælp af et Lotteri, hvortil han fik Bevilling (1725). (Nye danske Mag. I, 167. Lengnick. Weinw., S. 119. Skild. 1829, Sp. 1060—61. Werlauf Kgl. Bibi, 2. Udg., S. 81. Kgl. Regnsk. m. m. i Gehejme-arch.)

 

Grodtschilllng. Bernhard Grodtschilling, født i Kjøbenhavn 1697 og Søn af den mellemste Bendix Grodtschilling, blev Officer i det danske Søværn og. steg til Commandeurcapitain. Han blev gift (1720) med Marie Cathrine Bendtsdatter og døde 1773. I Aarene 1720—27 malede han som Lieutenant nogle Malerier, rimeligvis Søstykker til Kongen, for hvilke han 1728 blev betalt med 150 Rdl. d. C. Weinwich har ogsaa set Billeder af ham, forestillende Manoeuvrer af den danske Flaade og Kong Christian VI's Besøg paa Flaaden, samt betegnede med Aarstallene mellem 1746 og 1764. Hans Søn Frederik Grodtschilling, født i Kjøbenhavn 1731, død 1792 som Contreadmiral, har raderet et Blad, forestillende >En Genius med et Overflødighedshorn«. (Weinw. Lex. Lengnick. Gehejmearch. Priv. Opg.)

 

Grosch. Heinrich August Grosch, født i Lybek den 26. Februar 1763, var Søn af Cand. theol. og Klokker Friedrich Heinrich Grosch. Han kom til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Konstner omtrent 1782. Han var Ven med Thorvaldsen, Probsthayn og Kritzsch og samledes med dem i et Hus i Grønnegade, for at de i Fællesskab kunde øve sig i Compositioner efter Emner af det gamle og nye Testamente og saaledes forberede sig til de akademiske Concourser. I 1793 vandt han den lille Sølvmedaille, men gik ikke videre i Akademiet, da han imidlertid havde lagt sig efter Gouache-(Vandfarve-)maleri og Kobberstikning, hvorpaa han i 1794 udstillede Prøver, mest Landskaber. En Samtidig af ham, Hans Hansen, som dog ikke kan lade være at stikle paa ham, erklærer: »Han har virkelig en smuk Methode i Vandfarvemaleri, som han paastaar er en Gave, der er ham alene betroet i den ganske Verden.« I de føl­gende Aar udstillede han regelmæssigt ved Akademiets Aarsfest nogle Prøver paa sin Konstfærdighed i >Gouache-Maneer<, indtil han den

 

211

24. Februar 1798 søgte at blive agreerei som Konstner i dette Fag, men hverken dengang eller flere Gange senere, da han. forsøgte, det paany (sidste Gang 1805), vilde Akademiet gaa ind derpaa. Dog malede han ogsaa Landskaber i Oliefarve, hvoraf to tilhøre den kgl. Maleri­samling. I disse og de følgende Aar synes han at have levet mest som Kobberstikker (Norske Prospecter efter Lorentzen, Galls Portræt i 1805, Prospect af Nørreriis 1810). I 1811 vilde han i Forening med K. L. Hahbek udgive en sFædrelandsk Aarbog« med nationale Kobbere. Maaske dette førte ham til Norge, thi i Maj samme Aar fik han af »Selskabet for Norges Vel« Understøttelse til at udgive et Pragtværk under Titel af »Malerisk Rejse gjennem Norge«. Det blev ikke til noget; derimod tog han fra 1812 Ophold i Norge, hvor han først levede i Frederikshald og i 1815 Hyttede til Christiania. Der blev han 1819 Lærer ved Tegneskolen og Medlem af dens Bestyrelse, indtil han i 1840 tog sin Afsked. Han har baade i Danmark og Norge skrevet flere mindre Ting om Tegneundervisning m. m. I Norge stak han Christen Smiths Portræt. I 1799 var han bleven gift i Kjøbenhavn med Johanne Margrethe Gerhardine født Clar. Han døde d. 6. Juli 1843 i Christiania. Hans Søn Christian Hein­rich Grosch, født d. 21. Januar 1801 i Kjøbenhavn, død 'd. 4. Maj 1865 i Christiania, hvor han var Bygmester, tilhører ikke Danmark. (Weinw., S. 195. do. Lex. Kraft og Nyerup, Forf. Lex. Kraft og .Lange, Norsk Forf. Lex. Thiele, Thorvaldsen I, S- 27. Skild. 1805, Sp. 76; 1810, d. 13. Oct.; 1811, d. 5. Jan. og 28. Maj. H. Jlansens Dagbog. Akad,. Udst. Cat.)

 

Grossmann.      Christian   Grossmann,    Søn   af   Kanonerer . Grrossmaun, er /ødt i Kjøbenhavn 1849, blev 'Elev af Y. Bissen og har samtidig besøgt Konstakademiet siden 1869  for at uddanne sig til Billedhugger.    Han har 1870—75 udstillet nogle Portrætbuster. (Akad.   Udst. Cat.)

 

Groth. Georg Vilhelm Arnold Groth, Søn af Apotheker J. Groth, er født i Kjøbenhavn d. 9. Marts 1842. Efter at have taget den udvidede Præliminairexamen i det v. Westenske Institut, besøgte han F. F. Helsteds Tegneskole og fra 1861 til 1866 Konst­akademiet, fra 1863 som Elev af Modelskolen. I 1864 aftjente han sin Værnepligt under Krigen, og lagde sig derpaa efter Landskabs­maleriet. Han har udstillet siden 1866 og vandt hurtigt Navn blandt den yngre Kreds af Landskabsmalere. I 1874—75 var han udenlands, navnlig i Paris. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Grove.    Peter Frederik Nordahl Grove, født i Nyboder

 

212

i Kjøbenhavn d. 12. November 1822 og Søn af Capitain i Søetaten Seder Tønder Grove, var bestemt til Studeringerne, men forlod Metropolitanskolen, kort før han skulde -taget-Artium (1839), -for at blive Konstner, Han lærte at tegne hos Gurlitt og besøgte (1840) Konstakademiet, af hvis Gibsskole han gik ud 1842. Samme Aar begyndte han at udstille som Landskabsmaler og har siden den Tid hørt til de flittigste Udstillere. For at sikre sin Stilling lagde han sig ligeledes efter at lithografere i Landskabsfaget og har siden 1851 stadig arbejdet for L. W. Tegner & Kittendorf, saaledes >Danske Herregaarde« efter F. Richardt, »Skaanske Herregaarde« efter samme Konstner og flere lignende Værker. Han har to Gange nydt en mindre Rejseunderstøttelse fra Akademiet (1864 og 1867), men besøgte allerede i 1855 med Understøttelse af Grev Moltke til Bregentved og den Rejersenske Fond Verdensudstillingen i Paris. Den kgl. Malerisamlmg ejer et Ungdomsarbejde af Grove. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat. Akad.)

 

Grund. Johan, Gotfred Grund, Billedhugger, var Søn af Johan Georg Grund, som var Gibsstøber ved Porcelajnsfabriken i Meissen, og var født der d. 28. April 1733. Han gik 1748 til Dresden for at lære Billedhuggeriet, kom derfra 1754 til Berlin, hvor han var Svend hos Billedhugger Adam. I 1757 kom han til Kjøbenhavn og arbejdede i samme Stilling hos Hofbilledhugger Hænel, der døde i Januar 1761. Den 29. Januar 1762 blev han gift med dennes Enke, Elisabeth sal. Hænel, født Mandorff, en Kurvemagerdatter her af Staden, og samme Aar blev han Hofbilled­hugger. Han er bekjendt ved sine 55 store Sandstensfigurer i Nordmandsdalen i Fredensborg, hvoraf han selv udgav Afbildninger med Beskrivelse, Kbh. 1773. Han udførte ligeledes et Monument over Prof. Holm til Frue Kirke (1778), og døde 1796. (Weinw., S. 178. Sandv., S. 53. Kraft og Nyerup Lex. Adresseavisen 1762, Nr. 8.)

 

Grundtvig. Ludvig Grundtvig, Søn af Apotheker F. T. V. Grundtvig og Fanny Eline Annette født Scherning, er født i Nykjøbing paa Falster d. 12. Maj 1836. Han kom til Kjøbenhavn og besøgte fra 1851 Konstakademiet, hvis lille og store Sølvmedaille han vandt i Løbet af Aaret 1856. Fra 1859—64 har han udstillet nogle Portræter og er vedbleven at arbejde som Portrætmaler, sam­tidig med at han 1863 nedsatte sig som Fotograf. I 1864 ægtede han Hansine Elisabeth født Petersen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

213

Grünberg. Steffen Griinberg fik af Kong Frederik IV latinsk Pas (1723) for at rejse udenlands og >perfectionere sig i Malerkonsten” (Spengler Art. Eft., S. 30.)

 

Grøger. Frederik Carl Grøger, født i Pløen d. 14. October 1766 af fattige Forældre, viste fra Barndommen Lyst til Tegning. Efter at han af sin Fader først var sat i Skræder- og senere l Drejer-lære, gik han selv i Malerlære og lagde sig samtidig paa egen Haand efter at tegne Profilportræter med Rødkridt. Han forlod nu Haandværket, ernærede sig nogen Tid med at tegne Portræter i Lybek, kom til Berlin, hvor han modtog en noget fuldstændigere Konstuddannelse og rejste endelig til Dresden for der med Iver at lægge sig efter Oliemaleriet. I 1802 besøgte han Paris. Efter den Tid levede han som en anset Portrætmaler i Hamborg, indtil han 1813 kaldtes til Kjebenhavn for at male den kongelige Familie og en Mængde andre Portræter. Han vendte dog snart tilbade til Hamborg, hvor han døde i høj Alder d. 9. November 1838. (Tyske Conv. Lexika. Kagler. Kstl. Lex. Hamb. Kstl. Lex. Weinw. Lex. Skild. 1810, Sp. 759. Udst. Cat.)

 

Grenland. Theude Grønland, Søn af Organist Johan Grøn­land i Altona og Sofie født Runge fra Haderslev, blev født i Altøna d. 31. August 1817. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn 1837—39, da han blev Elev af Modelskolen. I Aarene 1839—41 udstillede han et Par Portræter. Aaret efter rejste han til Udlandet, lagde sig der efter Blomstermaleriet og bosatte sig fra 1844 i Paris. Efter at lian ikke havde udstillet i Kjøbenhavn i sexten Aar, hjem­sendte han derfra i 1857 et Par Billeder, et Frugt- og et Blomster­maleri, der tildrog sig Akademiets Opmærksomhed i den Grad, at han d. 5. Juli 1858 blev optagen til udenlandsk Medlem. Senere udstillede han af og til, dog mest mindre Billeder, indtil 1870, da man sidste Gang saa et Par Arbejder af ham.

I Paris, hvor han 1846 var bleven gift med Simone Olympe fedt Mareschal, fik han i 1848 en første Klasses Guldmedaille ved den almindelige Udstilling og i 1855, ved Verdensudstillingen, en anden Klasses Guldmedaille. Han største og bedste Værker blev solgte dels til England, hvor han opholdt sig i flere Aar, dels til Privatmænd i Frankrig og Tyskland. Malerisamlingen i Berlin har et Maleri af ham, som han havde udført i Italien. Paa Grund af Forholdene i Paris nyttede han i 1869 til Berlin, hvor han levede sine sidste Aar og døde d. 16. April 1876. Af de mindre Prøver paa hans Konst, der har været at se ved Udstillinger her, fremgik

 

214

det, at han forenede en kraftig og levende Farve med stor Lethed og Frihed i den techniske Behandling. (Medd. fra Konstn. Enke. Akad. Udst. Cat.)

 

Grønvold. Povl Isak Grønvold, født i Kjøbenhavni 1717, blev Capitain i Søetaten, men lagde sig tillige efter Tegning og Kobberstikning under Fosies Vejledning. Han har udgivet en Sam­ling Kobberstik med Titel: »Tegninger over Kong Frederik V's Rejse igjennem Danmark og Norge«, 30 Blade i Tverfol. (174!)). Grønvold døde 1760. (Suhms Nye Saml. III, S. 21. Kraft og Nyerup, Lex. Skild. 1830, Sp. 738. AVeinwioh Lex., fejlagtig som Grønnewald.)

 

Gudmundsson. Sigurd Gudmundsson, Søn af Bonden Gudmund Olafsson, blev født paa Gaarden Helluland paa Island d. 9. Marts 1833. Da han viste Anlæg for Tegning, blev han sendt til Kjøbenhavn (Sept. 184-9), hvor han kom i almindelig Malerlære, men han forlod snart denne for at søge konstiierisk Uddannelse, først hos Jeriehau og snart efter, ved Hetseh' Medvirkning paa Konst-akademiet, hvis Elementarskole han begyndte at besøge allerede i December s. A. Ligesom han ikke naaede udover Akademiets lavere Skoler, saaledes drev han det heller ikke som udøvende Konstner videre end til at male nogle taalelige Portræter af Landsmænd. Han udstillede i 1856 et Portræt, i 1858 to Portræter, efter at han i det mellemliggende Aar-havde været et Besøg paa Island og om Vintren (1857—58) her i Kjøbenhavn malet under Constantin Han­sens Vejledning.

Derimod har han større Fortjenester af sin Virksomhed for at udbrede konstnerisk Smag paa sin Fødeø og frede om dens efter­ladte Minder. Han rejste nemlig i 1858 tilbage til Island, for ikke mere at forlade det, og ernærede sig der, om end tarveligt, som Portrætmaler, medens han samtidig udøvede stor og stigende Ind­flydelse i forskjellige Retninger til Forbedring af sine Landsmæuds Smag og til Vækkelse af deres konstneriske Sans. Han var grundig hjemme i sin Fødeøs Oldliteratur, og paa Grundlag af sine Studier heri gjorde han ikke alene Forslag til et smagfuldere Snit af den sædvanlige islandske Kvindedragt og lærte de islandske Guldsmede at bruge deres oldnordiske Motiver med større Skjønsomhed, men han har især gjort uforglemmelig Nytte ved at fremkaldejStiftelseu af en Oldsagssamling i Rejkiavig, hvorved endnu en Del af Islands Levninger fra Oldtiden kunne ventes at blive bevarede for Landet selv og tjene til Støtte for Studiet af dets betydningsfulde Literatur,

 

215

Grudmundsson var ikke stærk af Helbred, og ved paa forskjellig Vis at anstrænge sig over  Evne, paadrog han sig en Brystsyge, der lagde ham i Graven d. 8. (7.) September 1874. (»En isl. Konstner« af C. Rosenberg i Rolffsens Nord. Tidsk. 1876 I, S. 260—70. Akad. Udst. Cat. Fdl. 1875, Nr. 9.)-

 

Guldager. Christian Guldager, født i Kjøbenhavn, vandt 1779 den mindre Sølvmedaille ved Kunstakademiet som Maler, rejste derpaa til Nordamerika, hvor han skal have levet som Konstmaler i Boston. (Weinw., S. 192, og do. Lex.)

 

Guldberg. Emmerik Lucian Høegh-Guldberg, Søn af  Oberst Julius Høegh-Guldberg og Margrethe Palene født Hahn, er fedt d. 4. Maj 1807 i Aarhus. Han var bestemt til den militaire Vej, men da Forholdenes Omordning hindrede det, valgte han at blive Konstner og besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn samt Lorentzens Malerstue indtil dennes Død 1828, sammen med Købke og Rørbye. Begge disse fik Plads i Eckersbergs Malerskole, Guldberg derimod fulgte, tildels af økonomiske Grunde, tilbage til sin Fødeby med Gebauer, der dengang vilde tage Bolig i Aarhus. Han uddannede sig nu til Dyrmaler og Genremaler under Gebauer, der imidlertid snart blev sygelig og døde allerede 1831. Guldberg fik under dennes Sygdom Tilsynet med den i Aarhus oprettede Tegne­skole (Arveprins Ferdinands Haandværks-- og Tegneskole), og har siden Gebauers Død stadig forestaaet denne Skole, der har modtaget en betydelig Udvidelse og har hævdet sin Plads med Ære ved flere Udstillinger. Ogsaa have flere Konstnere, som nævnes i dette Værk, modtaget deres første Uddannelse under Guldborgs Vejledning i Aarhus Tegneskole. Konstneren, hvis Ophold stadig har været knyttet til Aarhus,, var ligeledes i femten Aar Adjunct ved den lærde Skole der, og er vedbleven at fungere som Lærer, selv efter at han er gaaet af fra sin Adjunctplads paa Grund af Skolens Omordning. Han blev gift første Gang med Vilhebnine Theresia, en Datter af hans Lærer, Maleren Gebauer, og efter hendes Død, anden Gang med Jakobine Mathilde født Raae (1843).

Guldberg har udstillet en Del Dyr- og Figurbilleder i Aarene 1833—55 og et af hans Ungdomsarbejder tilhører den kgl. Malerisamling paa Christiansborg. Hans Hovedvirksomhed har dog været som Lærer, og som saadan virker han endnu med usvækket Iver. Han grundlagde omirenf 1840 en Konstudstilling i Aarhus, som siden stadig er fortsat og har stiftet meget Gavn, og han er nu

 

216

Inspecteur ved det i den nyeste Tid oprettede Konstmusenm samme­steds.    (Konstn. egne Medd.   Udst, Cat.)

 

Gulion. .Louis Gulion, en fransk Maler, vistnok Miniaturmaler,  som i Aarene 1672—74 fik Betaling for ialt 13 > smaa Contrefeyer«, mellem 18 og 50 Rdl. d. C. for Stykket. (Kgl. Regnsk. i Gehejmearch.)

 

Gumpert.    Efraim Johannes Gumpert besøgte Konstakademiet i  Kjøbenhavn, hvis mindre  Sølvmedaille han vandt i  1825. Han udstillede i Aarene 1824—31 Portræter efter Naturen samt et Par Copier og døde ugift d. 13. December 1837,  sandsynligvis kun nogle og tredive Aar gammel.   (Akad.   Udst. Cat.   Adresseav. 1837.)'

 

Gunst. Carl Frederik Gunst, Søn af Sognepræst Peter Daniel Gunst, er født paa Askø ved Lolland d.[24. Februar 1820, kom først i Gjørtler, senere i Guldsmedlære og blev Svend 1839. Som Lærling begyndte han at besøge Kunstakademiet i 1838, blev 1846 Elev af Modelskolen og vandt i December 1848 den mindre Sølvmedaille som Billedhugger. Han har udstillet 1851 og 1859, sidste Gang som Deltager i Concnrrencen. for den Neuhausenske Præmie »En Springvandsfigur«. Desuden har han udført nogle Billedstøtter, Reliefer og.Buster. Efter at have opgivet Konsten har han i sine senere Aar levet som Tandlæge i Aalborg. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Gunst. Pieter van Gunst, har af danske Portræter stukket »Princeps Fredericus IV< i Patent-Folio, »Ulrik Christian Gylden­løve, sørgende over sin døde Frue Charlotte Amalie Krabbe med Ahner«, stor Fol., tegnet af Krock, hvilket Sandvig kalder »Et for­træffeligt Stykke«, og endelig Christen (c: Otto) Skeel, malet af Johan Jebsen. Konstneren var sikkert en Udlænding (fra Holland?), men om han har levet her i Landet, kan ikke afgjøres. (Weinw., S. 93 og 143. Sandvig, S. 53. Skild. 1829, Sp. 885. Strunk, Nr. 958 og 2718a.)

 

Gurlitt, Louis Gurlitt, Søn af Fabrikant Johan August Vilhelm Gurlitt og Helene født Eberstein, er født i Altona den 8. Marts 1812. Han fik sin første Konstuddannelse i Hamborg (1828—32) hos Siegfr. Bendixen, af hvem en Mængde andre hol­stenske og hamborgske Konstnere ere Elever. Derpaa tog han til Kjøbenhavn og fik Adgang til Kunstakademiet, hvor han allerede i December 1832 blev Elev af Modelskolen, og ét Aar efter fik han den mindre Sølvmedaille. Da han havde valgt Landskabet til sit

 

217

Fag og regnedes blandt de »modneste og talentfuldeste« af Akade­miets daværende Elever, anbefalede det ham i 1835 til Rejseunder­støttelse fra Fonden ad usus publicos, idet det >følte sig smigret ved at iagttage de heldigste Frugter af hans Ophold ved denne Konst-.skole«. Han tik ikke denne Understøttelse, men foretog ikke desto mindre dels Sommerrejser i Danmark og Norge, dels 1836—37 en længere Rejse til München, vendte tilbage til Kjøbenhavn for at at ægte Elise født Saxild og tilbragte 1837—39 i Norditalien og Miinchen, hvor han mistede sin Kone.

Efter at være kommen tilbage til Kjøbenhavn, indsendte han et Parti af Kullen for at agreeres, hvilket skete d. 3. Marts 1840, og endnu s. A. d. 2. November blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn paa »Egn ved Silkeborg, gamle Elletræer ved en 80«. Han forblev nu rolig i Danmark indtil 1843, da han i April Maaned udbad sig og fik af Akademiet en tysk Attest for, »at han var . ordentligt Medlem af Akademiet, og at hans eventuelle Enke og Børn var pensionsberettigede efter ham«. Derpaa rejste han i Følge med Grev U. Baudissin til Diisseldorf, hvor han ægtede en tysk Dame, med hvem han rejste til Italien. Uagtet Bravo i sine Konstberetninger fra Rom, idet han roser den Lethed, hvormed han tilegnede sig »den Ton des italienischen Colorit*, nævner ham blandt de danske Konstnere, og nagtet han 1847 af Christian VIII blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, tilhører han dog fra 1843 i Grunden ikke mere Danmark, hvis ejendommelige Konstretning han gav Afkald paa tilligemed Fædrelandet. Han har efter den Tid stadig levet i Udlandet, navnlig i Tyskland, hvor han har et stort Navn som Landskabsmaler, er gift for tredje Gang med Elisa­beth født Lewald, en Søster til Forfatterinden Fanny Lewalcfr, og har i de senere Aar kun sjælden udstillet i Danmark; sidste Gang kaldes han endog »udenlandsk Medlem af Akademiet«. Den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Arbejder malede i Aarene 1834--43. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Nagler, Kstl. Lex. Muller, do.)

 

Gylding. Jørgen Gylding, Miniatur- og Emaillemaler i Kjøbenhavn, arbejdede i Frederik V's Tid, men har vistnok levet til henimod Slutningen af Aarhundredet. I 1817 søgte en Datter af ham, Dorothea Gylding, der levede i Aabenraa, om Understøttelse af Konstakademiet, med hvilket han dog slet ikke havde staaet i Forbindelse. Af hans Arbejder nævnes »Christus, omgivet af Apost-

 

218

lerne for Pilatus' Domstol«, »Christian VI's Apotheose,« solgt ved Krigsraad Colmans Auction i 1817, samt »Frederik V omgivet af allegoriske Figurere, hvilket sidste skal være sprunget i Brændingen. (Weinw., S. 169. Akad.)

 

Gyllich. Svend Ludvig Valdemar Gyllich, Søn af Fabrikant Fritz Gyllich og Vilhelmine født Øregaard, er født i Kjøbenhavn d. 15. December 1837. Han besøgte Konstakademiet fra 1855, blev 1858 Elev af Modelskolen, og vandt 1860—62 den lille og store Sølvmedaille. I 1866 udstillede han et Portræt. Efter at -have malet under Simonsens og Marstrands Vejledning kastede han sig over Theatermaleriet, udførte nogle Decorationer til Second-theatrene og fik i 1867 Understøttelse fra den Rejersenske Fond og det Classenske Fideicommis til en Udenlandsrejse. Han opholdt sig nu i Tyskland, navnlig i Wien, og senere i Paris (1868—69) for at uddanne sig i sit Fag. Efter Hjemkomsten har han især virket ved det kgl. Tlieater som Decorationsmaler i Architekturfaget, saaledes til »Livjægerne paa Amager«., til »Mestersangerne«, til »Bertran de Born« o. n. navnlig Balletter. Dog har han ogsaa malet Landskabsdecorationer, f. Ex. - en Bjærgegn til »Den forvandlede Konge«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Gyntelberg. Nikolaj Gyntelberg, født 1626 i Jylland, var >Kong Frederik III's velbestalter Bygherre over Danmarks Rige baade i civil og militair Architektur«. (.Weinw. Lex.)

 

Gysbrecht. Cornelius Gysbrecht, en Maler fra Brabant, som udførte en Del Stilllebenstykker for det danske Hof i Aarene 1670—72. Deraf bevares endnu tolv i de kongelige Samlinger, som for største Delen forestille dødt Fuglevildt, ophængt paa et Søm i en Brædevæg, eller lignende Gjenstande. Behandlingen er overordentlig flittig, og Naturefterligningen er tidt i høj Grad. skuffende. Sædvanligvis skriver han sit Navn paa et tilsyneladende henkastet Brev, i hvis opadvendte Hjørne man tror at kuune gribe. Ogsaa i Tyskland findes gode Arbejder af ham; thi han levede en Tid i Hamborg. (Weinw., S. 58. Spengl. Cat. Fredensb, Cat. Gehejmearch. Kgl. Regnskaber. Fiissli Lex. & Suppl. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Gørbitz. Johan Gørbitz, født 1782 i Bergen, kom i 1798 til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Maler. Han fik 1801 Kunst­akademiets lille Sølvmedaille og tog Aaret efter tilbage til Bergen, hvor han ernærede sig ved at male Portræter og Landskaber. Efter

 

219

nogle Aars Forløb var han atter i Kjøbenhavn (1805) for at uddanne sig videre, rejste 1807 til Dresden og derfra til Wien, hvor han gjorde Lykke som Portrætmaler, navnlig ved et Portræt af den danske chargé d'affaires Nissen (1808). "Wiens Belejring (1809) for­drev ham derfra, og han drog nu til Paris, hvor han levede en Tid lang. I 1812 traf Kammerjunker Bruun-Neergaard (se Eckersberg) ham der, og roser meget hans Fremskridt som Miniaturmaler. Han døde den 3. Juli 1853 i Christiania. (Weinw., S. 204. do. Lex. Sagen & Foss, Bergens Beskr., S. 673, aftrykt i Skild. 1829, Sp. 1427. Akad.)