309

Ingemann. Lucie Marie Ingemann, født Mandix, var eneste Datter af Conferensraad Jakob Mandix og Margrethe Elisabeth født Hvistendal og kom til Verden i Kjøbenhavn den 13. Februar 1792. Hun blev den 30. Juli 1822 gift med Digteren Bernhard Severin Ingemann. Af Kjærlighed til Malerkonsten begyndte hun at male hos C. V. Eekersberg og malede blandt andet i 1826 et Portræt under hans Tilsyn. I 1824 og 1826 udstillede hun nogle Blomsterstykker. Hun har ogsaa raderet fire Blade, men for øvrigt tilhørte hendes konstneriske Virksomhed for største Delen ikke Offentligheden. Hun døde i Sorø den 15. Januar 1868. (Erslew Forf. Lex. I, S. 746. Suppl. I, S. 902. Eckersb. Optegn. Udst. Gat.)

Ipsen. Jakob Ipsen, født i Flensborg Amt, Nyherred, Kværn Sogn, hvor Faderen var Præst, yngre Broder til de nedennævnte, var Portrætmaler i Flensborg i Slutningen af det forrige Aarhundrede. Blandt hans Billeder nævnes et Portræt af den glucksburgske Hofpræst, Provst Philip Ernst Liiders, malet 1784 og stukket af Fr. Carstens 1796. (Weinw. Lex. Strunk, Nr. 1718.)

Ipsen. Povl Ipsen, Broder til ovennævnte og nedennævnte Ipsen, havde først været Sømand og som saadan gjort adskillige Rejser. I sin ældre Alder fik han Lyst til at være Maler og lærte Oliemaleriet hos Greve (s. d.). Efter at have vundet et anset Navn baade som Marinemaler og Portrætmaler, rejste han til Kjøbenhavn, hvor han allerede havde Bolig 1776, da Carstens kom dertil og var i Huset hos ham i et Par Aar. Af hans Arbejder kan nævnes Portræt af Generalsuperintendent i Slesvig Jakob Georg

310

Christian Adler, tegnet af Konstneren og stukket af R. J. P. Seehusen 1800, og af Rudolph Buchhave, praktiserende Læge i Kjøbenhavn, ligeledes tegnet af ham og stukket af Gr. N. Angelo (1796). Selv ejer jeg to saadanne med Rødkridt, Blyant og Tusk let og smukt tegnede Portræter, hvorpaa Dragterne ere malede med Vandfarve. De forestiller Klædefabrikant Johan Frederik Weilbach. og Hustru Anne Regine født Helmer, ere smaa ovale Billeder, som Konstneren selv har sat i Ramme, og bære Paaskriften »Tegnet af Poul Ipsen 1793«. Han boede dengang i Regnegade i Kjøbenhavn, hvor han endnu findes i 1807. Senere skal han være rejst til Flensborg og død der. (Weinw., S. 197. do. Lex. Strunk, Ni. 34 og 475. Fernow, Carstens, ny Udg., S. 51 og Anm. 9. Schlesw. Kunstbeitr., S. 87. Nagler Kstl. Lex. Vejvis, indtil 1807.)

Ipsen. Rudolf Ipsen, ældste Broder til de to ovennævnte, levede i Flensborg og malede Portræter og Landskaber. Han »skal have været bedre Colorist end sine Brødre«. (Weinw. Lex.)

Irminger, Valdemar Henrik Nikolaj (Heinrich Nicolaus) Irminger, født i Kjøbenhavn den 29. December 1850, er Søn af Oberst Johann Heinrich Georg Irminger og Agnete Marie født Kaalund. Han begyndte i 1867 at besøge Konstakademiet, hvorfra han den 1. Juli 1873 fik Afgangsbevis som Maler. 1187JJ udstillede han sit første Billede, »Grjæssene drives hjem«, hvormed han concurrerede til den Neuhausenske Præmie. Senere har han udstillet nogle Dyrstykker. (Konstn. egne Medd. Erslew Forf. Lex. I, 753. Suppl. I, 914. Akad. Udst. Gat.)

Isacsz. Isac Isacsz var ifølge et af Christian IV den 25. Februar 1622 udstedt Pas Søn af den nedennævnte Peter Isacsz eller Isaksen, uagtet han efter den sædvanlige Skik skulde have heddet Isac Petersz eller Petersen. Isacsz opholdt sig allerede dengang i Antwerpen, og Passet eller Tilladelsen gik kun ud paa toldfri Indførelse af de Malerier, han hjemsendte fra denne By. Blandt disse var et stort Maleri, forestilleude et fyrsteligt Grjæstebud. Det er malet i Paolo Veroneses Smag og er betegnet »Isac Isacs fecit , Antwerp. 1622«. Det tilhører den kgl. Malerisamling. I 1620 skal nan efter Spenglers Angivelse have været i München paa en formodet Tilbagerejse fra Italien. Den italienske Paavirkning, som spores hos Isacsz, kan han dog gjærne have modtaget hos Rubens, af hvis Skole hans andre Malerier bære tydeligt Præg, saaledes »Allegori paa Øresund«, hvor Hovedgruppen er en Efterligning af Rubens. Til Riddersalen paa Rosenborg havde han malet et stort

311

Billede Cæsar, som modtager Afsendinger fra Asien«, der senere bevaredes paa Frederiksborg, hvor det brændte 1859. Endelig er Pontanus' Portræt, som v. d. Velde tår stukket, malet af Isacsz. Om hans Livsomstændigheder kjendes intet nærmere, uden at han rimeligvis er født i Helsingør og efter sin Rejse atter har opholdt sig her i Landet. Weinwich sammenblander ham med Isac Oserijn, hvortil der ikke synes at være nogen Grund. (Weinw., S. 53. do. Lex. Spengl. Art. Eft. Inland. Eeg. i Gehejmearch. Høvens Skrifter I, 237. Høyens og Blochs Fortegn, over Malerisml.)

Isacsz. Peter Isacsz eller Isaksen var Søn af Isac Pietersen, Peitersen eller Petrejus fra Haarlem, der var bosat som Agent eller en Slags Consul i Helsingør, og der er Sønnen Peter født 1569 og dennes Brodér Johan, den danske Historiograf, der senere kaldte sig Johannes Pontanus, to Aar efter (1571). Isacsz blev som ung sendt til Holland for at uddanne sig til Konstner og fik Hans van Aken til Lærer. Det kan ikke ses, naar han kom tilbage fra Ucllandet; dog har han mindst fra 1607 været bosat i Helsingør om end med Afbrydelser. I Aarene 1607—8 nævnes han gjentagne Gange i Christian IV's Almanakker, idet Kongen gjør Bestillinger paa »Mal-, værk« hos ham eller betaler ham for udført Arbejde. Af et Brev fra Kongen af 10. Marts 1611 ses det dernæst, at han ved den Tid opholdt sig i Amsterdam, som det synes for en længere Tid, og havde unge danske Konstnere i Lære hos sig. I 1614 var han imidlertid i Helsingør igjen og overtog sin Faders Stilling som Agent ved dennes Død s. A. Imidlertid maa han have gjort sig skyldig i en ikke ganske ubetydelig, maaske politisk Forbrydelse, thi den 30. Maj 1616 »gik der Dom qyer Peder Isak, at han for hans begangne Forseelsers Skyld skulde drage paa tre Aars Tid i Krigen i Nederland, paa hvilken Side han lyster, og derfra med sig føre Pas og Beskedning, hvorledes han sig sammesteds haver forholdet«. Ikke desto mindre er han allerede inden den 17. Januar 1618 tilbage i Danmark, hvor han nu er i fuld Virksomhed lige til 1623, som det synes for en Del endog som bosat i Kjøbenhavn. I 1620 var han i al Fald i Kjøbenhavn og indlod sig der paa en Handel, der kaster Skygge paa hans Navn. Man ser nemlig, at han fra April d. A. har modtaget en aarlig Løn af 400 Edl. d. C. af den svenske Konge Gustav Adolf for at tjene som svensk Spion i Kjøbenhavn, idet der som Paaskud skulde bestilles Malerier hos ham, hvilke særskilt »skulle blive betalte til Tilfredshed«. Hele dette Forhold synes ikke at være bleven opdaget i Konstnerens Levetid, thi han vedblev

312

at arbejde for Christian IV og i det Brev, denne den 25. Februar 1622 udsteder for Konstnerens Søn (s. d.), kalder han ham sin ”éhrsahmben bestellten Diener undt Mahler alhier undt liében getrewen Peter Isachsen«. Han døde i Helsingør 1625.

Peter Isacsz var en flittig, om end ikke særlig fremragende Konstner; han forstod med Færdighed og decorativt Blik at anordne og udføre store Billeder; men han staar i konstnerisk Følelse tilbage ikke alene for van Mander, men ogsaa for sin egen Søn, Isac. Af de store Malerier til Rosenborg Slots Riddersal tillægges ham bl. a. »Badning ved en orientalsk Havn«, »En Bygmester foreviser en Sultan sit Udkast«, »Et Bachanal«. Paa Rosenborg bevares et Knæstykke forestillende Christian IV og et Stykke med Figurer i fuld Legemsstørrelse forestillende samme Konge og hans Dronning Anna Cathrine. Desuden nævnes flere Billeder, tildels kun i Stik efter dem. ("Weinw., S. 53—54. do. Lex. Spengl. Art. Kft. Worm Lit. Les. hdskr. Tillæg. Burman Becker Tapeter, S. 19. Pontanus, S. 728. Sandvig, S. 80. van Mander II, 141—43. Chr. IV's Almanakker 1607—21. Kgl. Regnsk. og Ausland. Register m. m. i Gehejmearch. Brock De old. Kong., S. 11 og 20. HøyenSkr. I. S. 237. Kst. og Æsth., S. 162—63.)