349

Kalleberg.    Andreas Dobert Kalleberg,   som han synes at have heddet, blev født 1772 og uddannede sig til Bygmester ved Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1794 vandt den lille, 1796 den store Sølvmedaille og 1799 den mindre Guldmedaille for Opgaven «Et Søcadetakademi«. Derpaå var han udenlands, dog ikke med Akade­miets Stipendium, kom hjem i 1807 og foreviste Tegningen til «En Concertsal«, som blev set »med Velbehag« og udstillet samme Aar ved Elevudstillingen, hvorover der for første Gang var en trykt For­tegnelse. I 1810 indsendte han Tegning til «Et Forum for Kong Frederik VI« for at blive agreeret, men hans Arbejde blev forkastet med 12 Stemmer mod 2, og Bygmester Magens skulde mundtlig sige ham Grundene. En Plads som Lærer ved Akademiet, der var ledig i 1811, fik han ikke, heller ikke Stiftconducteurtjenesten i Aalborg (1819), uagtet Akademiet anbefalede ham som »en Ved. Rejser dannet, mere kyndig;, smagfuld og praktisk Architekt«. Imid­lertid var han bleven kgl. Bygningsinspecteur ved Christiansborg Slot, og som saadan søgte han (1823) om at blive Bygningsinspecteur i Slesvig, men heller ikke det opnaaede han, thi faa Aar efter, den 9. November 1827, døde han her i Kjøbenhavn. Han var gift med Johanne Elisabeth født Petersen. I 1824 udstillede han et »Prospect af Colonnaden«. (Akad. Udst. Cat. Skifteretten.)

 

Karlebye. Erasmus Christoffer Karlebye, Søn af Billed­hugger Jens Karlebye og Marie Margrethe født HarsdorfF, var født i Kjøbenhavn og blev døbt i Petri Kirke den 8. Juli 1770. Han begyndte strax efter sin Confirmation at besøge Konstakademiet (1784),

 

350

men blev først 1788 Elev af Modelskolen og vandt 1791 den lille og 1793 den store Sølvmedaille. Samtidig havde han lagt sig efter Kobberstikkerkonsten, saaledes at han strax i sidstnævnte Aar kunde melde sig til Concours for Guldmedaillen som Kobberstikker; men da han Aaret efter foreviste sit Stik, fandt man ham »ikke endnu stærk nok til at fortjene enGruldpræmie«. Hans anden Concours lykkedes heller ikke, og en Ansøgning om Expectance paa érT Thformatorplads ved Akademiet blev ikke bevilget ham. Senere levede han som Kob­berstikker uden at have frembragt noget af Betydning og skal i sine senere Aar have været Fuldmægtig paa Kalkbrænderiet. Af hans Stik nævnes »Minos og Voltaire« efter en Tegning af C. F. Stanley (1793). Han døde ugift, som det synes i det andet Tiaar af dette Aarhundrede, men hans Dødsanmeldelse har ikke været til at iinde (Weinw. Lex. under C. Akad. Spengl. Art. Eft. S. 40. PetriKirkebg ved Lengn. Priv. Medd.)

 

Karlebye, Jens Karlebye var født i Thorager i Aarhus Stift 1730 af fattige Forældre og var den ældste af 8 Børn. Fra sit 9—15 Aar tjente han blandt Bønderne og siden til sit 25. i Borgerstanden. Hans Anlæg for Tegning vakte den ældre Stanleys Opmærksomhed, og denne modtog ham til Lærling i fem Aar paa Kost ved hans eget Bord, men uden Løn. Under ham blev han en duelig Marmor­arbejder, og da Stanley døde, samtidig med at hans Læretid var omme (1761), gjorde Enken ham til Bestyrer af Værkstedet. Efterdi han følte sig for gammel til at gaa Akademiets Skoler igjennem, tog han senere en lignende Plads som Marmorarbejder hos Wiedewelt, og søgte 1766 om at blive »Kgl. Hofbildhugger« en Plads, der stod paa Grænsen mellem Konst og Haandværk. Akademiets Betænk­ning gik ham imod, da han ikke var dets Lærling, dog fik han Aaret efter Bestalling som saadan, men arbejdede endnu tillige hos Wiede­welt. Han ægtede (1769) Bygmester Harsdorff's' ældste Søster Marie Margrethe. I Harsdorfls Familie mindes han ikke alene som en ret velhavende Mand, der ejede sin egen Gaard ved Filosofgangen, men ogsaa som en, trods sin Tørhed og Flegma, ganske dannet Mand, der endog skrev Digte, hvoraf et, som var stilet til Skuespillerinden Caroline Walther 1778, ved en Fejltagelse blev optaget blandt Ewalds Digte. Af hans Arbejder som selvstændig Konstner nævnes: En Buste af Frederik V, halv naturlig Størrelse i Kroningsdragt (til­egnet Juliane Marie); en Buste af Christian VI i halv naturlig Størrelse, var » efter en høj Kjenders Dom det mest lignende [Portræt] af denne Konge« (tilh. Konstk.); i Medaillon bl. a. Professorinde

 

351

Harsdorff. For øvrigt ernærede han sig væsentlig' som Stenhugger-og Marmorarbejder for andre Billedhuggere. Han var anden Gang gift med Louise født Wederkamp, og døde 82 Aar gammel den 21. November 1812. De tvende her nævnte Konstnere af samme Navn ere hans Sønner af første Ægteskab. (Weinw. 172. do. Lex. under C. Sandvig efter privat Meddelelse' S. 81—84. Adresseavisen 1812. Nr. 276. Akad. Ewalds Skrifter ved Lieb. II, S. 259—60 ad. 80.)

 

Karlebye. Johannes Georg Karlebye, Søn af Billedhug­ger Jens Karlebye og Marie Margrethe født Harsdorff, døbt i Kjø-benhavn den 6. October 1772, begyndte ikke mer end elleve Aar gammel at besøge Konstakadenriet og kom snart efter paa Harsdortfs Tegnestue for at uddanne sig til Bygmester. Han vandt 1791 den lille, 1792 den store Sølvmedaille, concurrerede 1793 til den lille Gruldmedaille, som han dog først fik den næste Gang, 1795, for Op­gaven »Et Opdragelsesinstitut ” og endelig vandt han 1799 den store Guldmedaille for »Et Søcadetakademi«. Ikke desto mindre opnaaede han ikke Stipendium, men blev (kgl. ?) Bygningsconducteur i Odense og døde der ugift i det første Tiaar af Aarhundredet. Hans Død blev meget beklaget, saa der synes at have været større Forhaabninger knyttede til ham end til Broderen. (Akad. Petri Kirkeb. ved Lengn. Priv. Medd.)

 

Kaufmann. Asmus Kaufmann, født den 6. October 1806 i Nærheden af Haderslev, er Søn af Mølleejer og Kornhandler Philip Kaufmann og Cecilie født Frederiksen. Da Sønnen havde Lyst til at være Maler, blev han sat i Lære hos Malermester Hæger, hos hvem han ogsaa lærte Decorationsmaleriet. En Sygdom afbrød hans Læretid, og efter sin Helbredelse rejste han til Kjøbenhavn, hvor han gjorde Svendeprøve og hos Malermester Baruel bl. a. deltog i Udsmykningen af Dronningens »Apartementssal« paa Amalienborg. Imidlertid begyndte han at besøge Konstakademiet (1826), hvis lille Hølvmedaille han vandt i December 1828, og malede samtidig privat hos J. L. Lund. Men da han, efter at have opgivet sit Haandværk for at leve som Konstner, maatte tjene sit Brød som Tegnelærer, gik megen Tid tabt for ham. I disse Aar (1827 og 1829) udstil­lede han kun en Tegning efter Lund og sit Hedaillearbejde.

Efter Lunds Raad begyndte han at uddanne sig til Lithograf i det faa Aar tidligere oprettede kgl. Stentrykkeri under Capitain Krossings Ledelse, og tegnede en Del af C. A. Jensens Portræter paa Sten. Efter Trykkeriets Standsning opnaaede han paa Akade­miets Anbefaling i 1836 en kgl. Understøttelse paa 200 Rdl. for at

 

352

uddanne sig i Miinchen, rejste imidlertid til Hamborg, hvor Kan ar­bejdede som Lithograf, og kaldtes snart efter til Dresden for at med­virke ved Hanfstaengls store Galleriværk. Derfra rejste han til Miinehen, hvor han blev i sex Aar og dels arbejdede som Lithograf, idet han i Forening med Tyskeren Fr. Hohe udførte »Neue Malerwerke Münchens”, dels udviklede sig til Landskabsmaler ved flittige Studier efter Naturen, som han især foretog i Sommermaanederoe paa Udflugter i Tyrol. Mod Slutningen af sit Ophold i München ægtede han en dansk Dame, han der lærte at kjen.de, en Datter af kgl. Skuespiller Hass, Hofsangerinde Laura Hass (død 1875). T 1844 kom han tilbage til Danmark og havde først i Sinde selv at op­rette et Stentrykkeri, men traadte senere i Forbindelse med Firmaet Em. Bærentzen & Go. og begyndte Udførelsen af en Række paa 39 Billeder efter Malerier i den kgl. Malerisamling, hvorpaa Firmaet søgte Eneret; et Prøveblad, Lithografi efter P. de HoogesMaleri, blev Akademiet forevist af Professor N. Høyen og »blev set med Fornøjelse«. Men Forholdet til det Bærentzenske Stentrykkeri til­fredsstillede ikke Konstneren, og snart efter blev det atter hævet.

I 1859 havde han Rejseunderstøttelse af Regeringen og den Rejersenske Fond for i München at sætte sig ind i Brugen af »Vandglas« som Bindemiddel ved Malerier paa Mur, og efter Hjem­komsten udsmykkede han fire Værelser med Decorationsmalerier, der blev udførte ved denne Fremgangsmaade (Bülowsvej Nr. 28 for Xylograf Flinch). I 1860 var han atter med Understøttelse samme­stedsfra i Italien, navnlig i Rom for at studere Decorationsmaleri, men gjorde samtidig Studier som Landskabsmaler. Fra 1842 har han jævnlig udstillet som Landskabsmaler, dels danske Egne, dels Partier fra Tyrol og Italien. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Kehrort fejlagtigt Navn for Søren Kjær, se denne.

 

Kell. Bernhardt Keil, Kéyl eller Keilhau, født 1625 i Helsingborg, lærte Malerkonsten hos Martin Steenwinkel i Kjøbenhavn og skal have udført et Billede som kaldes: »En Konstner i sit Værksted«, hvilket tidligere har været ophængt i den kgl. Maleri­samling og synes kjøbt umiddelbart af Konstneren selv. Senere tog han til Amsterdam for at uddanne sig under Rembrandt og derfra 1656 til Rom, hvor han levede til sin Død 1687. I Italien, hvor han malede komiske Optrin af Almuelivet (Bambocciader), kaldtes han Monsu Bernardo. (Weinw. S. 75. do. Lex. Spengl. Cat. Nr. 810 med hdskr. Tillæg. Fiissli Lex. Nagler, Lex. Baldinuoci V, Nr. 510.)

 

353

Kejser. Marcus Kejser nævnes i Christian IV's Regnskaber under 4. December 1624 som en Konstner, der fik 80 Rdl. d. C. »for sexten af de gamle Kongers og andre fyrstelige Personers Contrafejer, han har gjort af ny, som tilforn stod udi det danske Cancelli«. (Burman Becker, Tapeter S. 9.)

 

Kiellerup. Theodor Julius Kiellerup, født den 7. Marts 1818 i Kjøbenhavn, var Sen af Vare- og Vexelmægler Daniel Kielle­rup og Cecilie Vilhelmine født Iversen. Han kom strax efter sin Confirmation (1833) til at gaa paa Konstakademiet, hvor han i 1837 rykkede op i Gibsskolen og i 1838 blev Elev. I 1836 udstillede han sit første Billede, »En Hund«. To Aar efter blev et Arbejde af ham, »Et Par Hunde, som oprøde et Muldvarpeskud«, kjøbt til Malerisamlingen (1838) og atter to Aar efter (1840) et andet Ung­domsarbejde, »En Hundescene«. Begge hænge i Samlingen paa Kronborg. I 1841 rejste han til Miinchen, hvor han levede nogle Aar for egen Regning. I 1844 og flere Gange senere sagte han om Rejseunderstøttelse fra Akademiet, uden at opnaa den, da netop i den Tid saa mange unge Konstnere søgte derom, hvoraf de fleste levede og virkede umiddelbart under Akademiets Øjne. Han forblev imidlertid i Miinchen, hvor han i 1847 ægtede Marie født Delcroix fra samme By; men faa Aar efter bortrev Døden ham der den 14. Maj 1850.

Uagtet Kiellerup sluttede sig til den da blomstrende Konstskole i München, vedligeholdt han stadig Forbindelsen med Hjemmet, idet han næsten hvert Aar hjemsendte større eller mindre Billeder, som tildels var kjøbte af Landsmænd. Dog solgte han, som det synes, sine største og bedste Billeder i Tyskland, hvor han vandt et ret anset Navn som Dyrmaler. Medens han i Hjemmet med Forkjærlighed havde malet Fremstillinger af Hundens Liv, vendte han i München sin Opmærksomhed mod de i fri Tilstand levende Dyr og malede Vildsvin, Gemser, »Hjorte, som opskræmme en Flok Vild­ænder« og a. lign. Af hans i München malede Billeder tilhørte »Vildsvin, der angribes af Hunde« Christian VIII, »En Gemsejagt« Godsejer Scavenius, »Kronvildt, Hjorten udfordrer en. Medbejler« Professor Eschricht. Et tidligere malet. Billede, der tilhørte samme Mand, »Gemser, som anfaldes af en Los i en Bjærgegn« (1842) er gjengivet i »Billeder af danske Malere«. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat. Kagler Monogr. IV. 729, med ganske urigtige Medd.)

 

Kierkegaard. Niels Christian Kierkegaard, født i Kjøbenhavn den 24. September 1806 og Søn af Silke- og Klædehandler

 

354

Anders Andersen Kierkégaard og Karen født Jørgensen, besøgte i sin Ungdom Konstakademiets Skoler, hvor han i 1824 fik Plads i Gibsskolen. Han gav sig især af med Portrættegning og udstillede i Aarene 1830—41 en Del tegnede Portræter, deriblandt i det sidst­nævnte Aar, Dronning Caroline Amalies Portræt. I de seneste Aar er ogsaa et smukt tegnet, ejendommeligt Portræt af Søren Kierké­gaard, saaledes som denne saa ud i sin Ungdom, fremkommet og gjengivet i Træsnit og Fotografi. N. O. Kierkégaard blev 1833 Lærer ved Landcadetakademiet, og forblev i denne Stilling til Akademiets Nedlæggelse (1861). Da han tillige var Tegnelærer i private Skoler, maatte han opgive at tegne Portræter, men han har derimod navnlig i sine Ferier syslet flittigt, i Førstningen under Buntzens Vejledning, med Landskabsstudier fra Kjøbenhavns nære Omegn. Han har ikke alene tegnet, men ogsaa malet, dog uden at udstille. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Kindgren. Carl Frederik Kindgren, rimeligvis svensk født, var Lærling af Wiedewelt og nøje knyttet til denne; han var gift og levede endnu ved Wiedewelts Død (1802); ellers kjendes hans Livsforhold ikke. Han har gjort tretten Medailloner i Gips af de oldenborgske Konger til Mønt- og Medaillekabinettet, dengang det blev indrettet paa Rosenborg, og fik 40 Hdl. d. C. for Stykket. "Weinwich nævner blot, at han arbejdede i "Wiedewelts Værksted »og blev regnet blandt de skjønne Arbejdere«. (Weinw. Lex. Medd. ved F. 3. Meier, Do., »Wiedewelt«, S. 280).

 

KJngo. Johan Thomas Kingo, Digterens Farfader, var endnu 1686, da Sønnen Hans Kingo fødtes, i sit Fødeland, Skotland, men kom snart efter til Danmark, hvor han 1590 var bosat i Hel­singør og modtog Besøg af Kong JakobVI af Skotland. Han var Tapetvæver og blev som saadan indkaldt for at være Christian IV's Tapetmager, Da han tog sin Familie med — Sønnen Hans blev senere Silkevæver i Slangerup —, er det rimeligt, at han er bleven her i Landet. Saafremt han har vævet de Tapeter, hvortil den yngre (mellemste) Karel van Mander gjorde Tegninger, tilhører disse ogsaa en langt senere Tid, nemlig omtrent 1620. Som Mester ved Fabriken i Slangerup har han dog snarere arbejdet noget tid­ligere for her i Landet levende Konstnere, som Johannes v. Wick o. a. ("Weinw., S. 51. Do. Lex. Burman Becker, Tapeter S. 8. N. M. Petersen, Lit. Hist., III, S. 634.)

 

Kirkerup. Andreas Johannes Kirkerup nævnes kun, fordi han med saa meget Eftertryk er fremdraget af Fr. Thaarup i Kjøben-

 

355

havns Skilderi. Han var født 1749 i Kjøbenhavn, gjennemgik Konstakademiet, saa at Han endog fra 1769—1773 fik alle dets Medailler lige til den store Guldmedaille; men han benyttede kun sin Medaille til at blive Tømrermester uden Borgerskab. Aaret efter blev han Hof-tømrermesteE, senere Hofarchitekt, og efter at have staaet ved Brandcorpset siden 1772 blev han 1803 Brandmajor. I denne Stilling udmærkede han sig saaledes under Kjøbenhavns Bombardement 1807, at han samme Aar blev Ridder af Dannebrog. Som Arehitekt næv­nes han kun i Anledning af et Hus i Helsingør, hvortil han havde gjort en »cassabel Tegning«, (1790) samt i Anledning af Kron­prinsens Indtog den 14. September, s. A., da hau paatog sig at op­føre en Æreport foran Østergade efter Bestilling af Jøderne i Kjø-benhavn. Han var 1775 bleven gift med Clara født Holst, og han døde i Kjøbenhavn den 22. October 1810. (Skild. 1830 Sp. 880—81. Thiele Thorv. I, 24. Akad. Ordenscaptl. Kbhv. Lommebog. Stats-kalend. Adresseav. 1775 Nr. 191.)

 

Kittendorff. Axel Theodor Kittendorff, født den 19. October 1821, Søn af Vævermester Johan Adolf Frederik Kittendorff og Anna Amalie Elisabeth født Kuhn, kom ved sin Confirmation eller lidt før i Lære hos Xylograf Flinch for fire Aar og begyndte paa samme Tid at.gaa paa Kunstakademiet (1834). Han blev 1846 Elev af Modelskolen, men havde allerede siden 1840 udstillet Træsnit. Blandt andet udførte han et stort Træsnit efter en Buste af Christian IV i Tontryk (udst. 1845) og i 1847 et Træsnit efter Marstrands Medlemsstykke »Erasmus Montanus«. Et Par Aar tid­ligere havde han udført det samme Emne efter en Tegning af Marstrand, let og aandrigt henkastet. I 1848—49 studerede i Berling og Leipzig sit Fag. og naaede stor Fuldkommenhed som Xylograf, saa hans træsnit er vel agtede  blandt udenlandske Samlere. 11849 traadte han i Forbindelse med Aagaard (Firma Kittendorff og Aagaard) og deltog personlig i Udgivelsen af de store illustrerede Værker, som ere udgivne af denne Forretning (se Aagaard). Han var gift med Emilie Christine Cathrine født Kretzschmer, men døde allerede den 8. Marts 1868, kun 46½ Aar gammel. (Medd. af Konstn. Broder. Kagler Monogr. I, 791, Akad. Udst.. Cat.)

 

Kittendorff. Johan Adolf Kittendorff, ældre Broder til ovennævnte A. Th. Kittendorff, og født i Kjøbenbavn den 5. April 1820 blev efter sin Confirmation sat i Malerlære hos J. G Berg, kom, da han havde udlært (1838) i lithografisk Lære hos Em. Bærentzen & Co, hvor han snart blev en duelig Lithograf. Imidlertid

 

356

havde han gaaet paa Kunstakademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt 1841, medens hans Virksomhed som Lithograf først tillod ham at vinde den store 1849. Aaret efter traadte han i Compagni med I. V. Tegner under Firma Tegner & Kittendorff, som i 1875 holdt 25 Aars Jubilæum. Kittendorff har især vundet Opmærksomhed ved sit store Værk »Billeder efter danske .Malere«, hvoraf hidtil 109 Blade ere udgivne, alle Tegnede paa Stenen af Kittendorff selv. Af større Arbejder har han udført »Slaget ved Idsted« efter Sonne, »Slaget ved Mysunde« efter Simonsen. I Farvetryk har han bl. a. udført fiskerdrengen« efter G. Bloch, «Hundene skal have Mad« og »Grævlingehund med Hvalpe« efter O. Bache, »Storkefamilien.« efter Mackeprang samt Diplomet til Industriudstillingen efter Heinr. Han­sens Tegning. Siden Januar 1855 har han været Lærer ved Konstakademiet, og siden 1842 bar han udstillet dels Lithografier, dels origi­nale Tegninger og Aquareller. (Konstn. egne Medd. Akad. TJdst. Cat.)

 

Kiærschou. Frederik Christian Jakobsen Kiærschou, født i Kjøbenbavn den 26. Marts 1805, er Søn af Copist i Politi­retten, Frederik Jakob Kiærschou og Susanne Dorothea født Lind. Da han i sin Barndom viste Anlæg for Tegning, sørgede Directeuren for Vajsenhuset, i hvis Skole han efter sine Forældres tidlige Død havde gaaet, for, at han fik Plads i Akademiets Tegneskole (1823); men da J. P. Møller raadede til at lade ham lære Decorationsmaleriet, inden han skulde tænke paa at blive Landskabsmaler, blev han for tre Aar sat i Lære hos Malermester Rasmussen og ar­bejdede siden som Decorationsmaler hos Hambros Enke i fem Aar. Imidlertid gjennemgik han Akademiets Skoler, saaledes at han i 1830 blev Elev af Modelskolen, og da han ved flittige Studier i sin Fritid bavde søgt at uddanne sig til Landskabsmaler, lykkedes det ham i 1832 at vinde et Accessit (20 Rdl.) i Landskabsfaget og Aa­ret efter den egentlige Pengepræmie (50 Kdl.) for »Et Parti Træer i Classens Have«. Allerede i 1827 udstillede ban sine første For­søg og i 1828 sine første Studier efter Naturen, og siden den Tid har han jævnt udstillet næsten hvert Aar.

Efter at han saaledes havde tjent sine Sporer ved Akademiet, længtes han efter at komme udenlands og søgte derfor fra 1837 ind­trængende Akademiet oni dets Anbefaling for at kunne optiaa Sti­pendium fra Fonden ad usus publicos. Akademiet var ogsaa villigt til at anbefale ham, men raadede ham dog til at vente, da Gurlitt og Mohr var saa godt anbefalede, at de nødvendig maatte blive ham foretrukne. Det lykkedes harn ogsaa, først i 1841, da ogsaa Bortgivelsen

 

357

af de mindre Stipendier var gaaet over til Akademiet, at opnaa den akademiske Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl., der Aaret efter blev fornyet. Efter at han kort i Forvejen var bleven gift med Ida født Gindrup, rejste han allerede om Efteraaret 1840 til Dresden og München, hvor han tog Hovedophold under sin Udenlandsrejse, medens han derfra gjorde Udflugter til Tyrol, de bajerske Højlande og Svejts. Efter Hjemkomsten blev han den 7. August 1843 agreeret paa »Et Parti af Etschdalen« og en Mappe med Skitser, og den 10. Marts 1845 blev han Medlem af Akademiet paa »Et Landskab i en tyrolsk Bjærgegn«. I 1848 blev han tillige Medlem af Konst-akademiet i Stokholm, og i 1859 fik han Titel af Professor. Den kgl. Malerisamling ejer foruden tre Ungdomsarbejder af ham, et større Landskab fra Bleking (udst. 1855), og et »Sjællandsk Land­skab« (udst. 1871). For øvrigt ejes hans Hovedbilleder af Kongen, Grev Moltke til Bregentved, ligesom ogsaa adskillige af hans Ar­bejder ere solgte i Sverige, Tyskland og Amerika. I 1874 blev han Ridder af Dannebrog. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Kjeldrup. Anton Edvard Kjeldrup, Søn af Skibsfører og senere Forpagter Jens Kjeldrup, var født den 16. Februar 1826 i Haderslev og lærte Malerhaandværket i sin Fødeby. Han kom der­efter til Kjøbenhavn for at' uddanne sig til Konstner og besøgte Kunstakademiet et Par Aar (1845—47). Samtidig lagde han sig efter Landskabsmaleriet og begyndte at udstille 1849. Efter at have været paa Studierejser i Norge i- nogle Somre tilbragte han Vintren 1858—59 i Miinchen. Senere fik han i 1863 en akademisk Rejseun­derstøttelse paa 800 Rdl. og det følgende Aar et Tillæg paa 200 Rdl. Paa denne Rejse opholdt han sig dels i Moseldalen, dels i Svejts og var Vintren over i Düsseldorf. De Fortrin, han allerede havde vundet som Landskabsmaler, styrkedes ikke ved denne Rejse, idet hans Billeder fra R,ejsen og den nærmeste Tid derefter mere bar Spor af udvortes Paavirkning i Malemaaden end af en virkelig indre Befrugtning. Imidlertid forsvandt dette Indtryk, og senere Arbej­der fra Hjemmet havde samme Friskhed og naturlige Farve virkning som tidligere. Navnlig gjengav han flere Gange, f.-Ex. i 1867, det Indre af en Skov paa en smuk og slaaeude Maade. Kjeldrup hørte til de bedre i Kredsen af de yngre Landskabsmalere, da Døden bort­rev ham den 22. Maj 1869. Han var gift med Marie født Simon­sen. (Medd. fra Enken. Akad. Udst. Cat. Berl. Tid. 1869.)

 

Kjær.    Søren Kjær,  undertiden kaldet paa Latin Severinus Paludanm, var i sin Ungdorn (inden 1611) i Lære hos Peter Isacsz,

 

358

medens denne var i Amsterdam, synes dernæst i nogle Aar at have været paa Rejser som »kgl. Majestæts Malersvend« og var som saa-dan i Venezia i 1616. Efter Hjemkomsten blev han den 23. Juni 1617 ansat som kgl. Contrafejer med 200 Edl. d. C. om Aaret, men afgik fra denne Stilling den 12. December 1627, uden at der siges, at han er død. Der nævnes bl. a., at han har malet sex Stykker paa Panel, som sad i faste Rammer paa Frederiksborg. I 1620 sendte Christian IV ham til Slesvig til Hertug Johan, for at han skulde male Hertugens og hans Datters Portræter i Legemsstørrelse. Weinwich kalder ham Kehrort og nævner, at han 1623 fik det Hverv at male Kongens Moder Sofie af Meklenborg. (Weinw. Lex. Dnsk. Saml. II, S. 163. Medd. fra Rentek. 1872 S. 194. Gehejmearch.)

 

Klein. August Henning Klein, Søn af Murmester Ditlev Vilhelm Klein og Marie Kirstine født Skousboe, er født i Kjøben-havn den 11. October 1839. Efter at han i 1855 var bleven examinatus polyt, kom han i Lære hos Tømrermester Kayser, og blev Svend 1858. Samtidig tegnede han hos Bindesbøll og Meldahl og be­søgte Konstakademiet fra October 1856. Hans Studier ved Akade­miet blev dog afbrudte ved mindre Rejser, ved at han 1862—65 var Meldahls Conducteur ved Gjenopføreisen af Frederiksborg Slot, og ved at han i 1864 deltog i Krigen. Dog blev han Elev af Archi-tekturklassen og stededes til Afgangsprøve, men naaede ikke at faa Afgangsbevis. Imidlertid fik han i 1867 sit første større selvstæn­dige Arbejde ved Opførelsen af Faarevejlegaards Hovedbygning, og har siden den Tid været i livlig og udstrakt Virksomhed, navnlig ved Opførelsen af Landbrugsbygninger. I 1870 udstillede han et Par Tegninger af større Ombygninger. Foruden en mindre Rejse til Stokholm i 1866 var han i 1874 i Paris og Tyskland. Som For­fatter er han optraadt i »Ugeskrift for Landmænd« og i »Tidskrift for Landøkonomi« samt selvstændigt med »Tegninger til Landbrugs­bygninger« i 1876. Han blev 1871 gift med Pauline Clementine født Lorentzen. (Konst. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Klein. Christian Leonhard Klein, født den 27. Marts 1810 i Kjøbenhavn, er Søn af Tæller i Nationalbanken, Conrad Gottlieb Klein og Jessine født Almstrup. Han blev efter sin Confirmation Lærling paa Porcelainsfabriken og gik samtidig paa Konst­akademiet, hvor han blev Elev af Modelskolen (1831). Imidlertid lærte han Blomstermaleriet og Porcelainsmaleriet under J. L. Jen­sens Vejledning, og concurrerede til den Neuhausenske Præmie med o Tallerkener, hvorpaa han havde malet Blomsterne og Juuel den

 

359

øvrige Udsmykning. Han har i en Række af Aar været Blomstermaler ved den, kgl. Porcéllainsfabrik og som saadan udført og ledet Udførelsen af det nye- Flora danica Stel , flere store Vaser og tre store Bordservicer. Et i 1831 udstillet Maleri, »Blomster og Frug­ter«, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling, og en i 1856 i Paris ud­stillet Vase fik Hædersdiplom. I 1847 blev han gift med Hanniballine Frederikke Marie født Hansen. (Konst. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Klein. Peter Casper William Klein, født i Kjøbenhavn bagermester  Louis Klein og  Ca­thrine Magdalene født Müller. Begge hans Forældre stammede fra Elsass. Da han var kommen i Malerlære, fik han Adgang til Konstakademiet, og Aaret efter at han var bleven Malersvend, vandt han Akademiets lille Sølvmedaille i Decorationsskolen (1843). Han var blandt de Elever, som deltog i Udsmykningen af Thorvaldsens Mu­seum, og fik derved Lyst til at lægge sig efter Bygningskonsten, hvorfor han tegnede en Tid hos G. Bindesbøll. I 1850 oprettede han en Tegneskole i Malmø, som han tre Aar efter opgav, da han blev Lærer ved den da oprettede technisca Elementarskolen , i hvilken Stilling han forblev til 1862; i 1858 var han tillige bleven Lærer ved Statens hogre elementarlaroverk.

Tillige virkede han i Malmø som Bygmester og blev , efter en Studierejse i Tyskland i 1860, constitueret og i 1862 fast ansat som Stadsarchitekt i Malmø. Af selvstændige Arbejder har han bl. a. udført Tilbygningerne til Raadhuset i Malmø, og Kirken Stora Uppakru ved Lund. Desuden virkede han for Konsthaandværket ved at gjøre Tegninger til Konstflidslotteriet i Malmø, der nu er hævet. Endelig har han paa Svensk udgivet nogle Skrifter om Tegnekonsten og Fortegninger. Hans Virksomhed tilhører altsaa udelukkende vort Naboland. Han blev i 1851 gift med Caroline Sofie født Jakobsen, og hans Søster var gift med den ovenfor nævnede Landskabsmaler Carmiencke. (Konstn. egne, Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Klein. Vilhelm Klein, Søn af Murmester D. V. Klein og ældre Broder til den ovennævnte A. H. Klein, er født den 6. Marts 1835 i Kjøbenhavn. Efter sin Confirmation begyndte han at gaa paa Akademiet og kom samtidig i Murerlære. Om Vintren tegnede han først hos Herholdt, derpaa hos Hagemann og endelig hos Biudesbøll i omtrent fem Aar Uge til dennes Død (1856). I 1852 var han udlært som Murer, i 1854 vandt han Akademiets lille, i 1856

 

360

dets store Sølvmedaille og i 1858—59 var han en Rejse til Udlan­det, navnlig til Italien. Forinden havde han i 1858 været Conducteur hos F. Meldahl ved Blindeinstitutets Opførelse. I 1864 del­tog han frivillig i Krigen som Menig og i 1866 ægtede han Char­lotte født Unna.

Af Bygninger, Klein har opført, kan bl. a. nævnes Frimurer­logen i Helsingør, Sparekassens Ombygning og senere nye Tilbygning i Kjøbenhavn, samt hans Hovedværk Industrimlstillingsbygnin-gen i Kjøbenhavn. Desuden har han opført en Del private Huse - og Villaer saavel i Kjøbenhavn som i andre Byer. Klein har gjort sig fortjent af Haandværksstandens Uddannelse i konstnerisk Retning ved den Iver, hvormed han i 1868 arbejdede for Oprettelsen af den nye Haandværkerskole, som han bestyrede, indtil den i 1876 blev lagt ind under det techniske Institut. Han medvirkede ligeledes til Oprettelsen af en Tegneskole for Kvinder (1875), i hvis Besty­relse han siden har været Formand. (Konstn. egne jVIedd. Akad. Udst. Cat.)

 

Klem. Frederik Johannes Gotfred Klem, født i Kjø­benhavn ,den 3. October 1823 og Søn af Oberstlieutenant Peter Heinrich Wolff Klem og Birgitte Marie født Hermann, var bestemt til Studeringer, men forlod disse og kom paa Porcelainsfabriken for at lære Porcelainsmaleriet. Samtidig besøgte han Konstakadcmiet, hvis højere Klasser han dog ikke gjennemgik. Han udstillede i 1845 et Poreelainsmaleri, Copi efter et Grenrestykke af Rørbye, og i 1847 et oliemalet Landskab »Parti af Aadalen i Norge«. Efter at have været med i den første slesvigske Krig, hvor han blev Secondlieutenant, rejste han til Norge og nedsatte sig der som Fotograf, først i Frederikshald, senere i Christiania. Der ægtede han i 1864 Kirsten Henriette født Rasch. (Konst. egne Medd. Akad. Udst: Cat.)

 

Kleve. Johan Terkel Kleve, formodentlig en Brodersøn af den bekjendte Terkel Klevenfeldt og født omtrent 1749, blev Secondlieutenant i Artilleriet den 16. August 1769, Premierlieute-nant 1774, men fik den 2. Juni 1779 sin Afsked. Han havde imid­lertid megen Lyst og Kjærlighed til Tegnekonsten og havde, ved at se Prøver af en i Frankrig dengang brugelig, af Francois og Demarteau opfunden, Kobberstikmanér, »Crayon- eller Rødkridtsmanéren«, selv lærte sig en lignende Fremgangsmaade, hvorved han ad en lettere Vej end det sædvanlige Kobberstik frembragte et Billede, som i sin Virkning lignede en Sortkridts- eller Rødkridtstegning. Hans Opfindelse, som han selv kaldte »den akademiske Tegne-

 

361

manér«, blev af Landhusholdningsselskabet lønnet med dets mindre Gruldmedaille (1777), som »et velfortjent Agtelsestegn», og af Kon­gen med 250 Rdl. d. O. (800 Kroner). Han udførte i denne Manér en Del Portræter, f. Ex. af Madame Walter i hendes Rolle i »Aglae« efter et Portræt af Høyer, Enkedronning Juliane Maries Portræt efter Samme, Christian VII's efter Juel og fl. Efter egen Tegning udførte han Ewalds Portræt1, og efter Wiedevelts Tegning stak han et mythologisk Billede »Apollo og de ni Muser«, der hørte til hans første Forsøg i Kridtmanéren (1776). I 1777 forelagde han Akade­miet, som det synes, netop dette Blad med Ønsket om derpaa at blive dets Medlem, men det blev nægtet ham, fordi i Paris kun Opfinderen Demarteau var bleven akademisk Medlem, men ikke andre Kobberstikkere, der arbejdede i samme Retning. Enkedron­ning Juliane Marie var hans Beskytteriude, men hun kunde dog ikke udvirke, at han blev Medlem; derimod skyldtes det vistnok hende, at han efter sin Afskedigelse af Krigstjenesten fik Titel af Professor. Til hans Arbejder hører paa en vis Maade det Portræt af Anna Louise Heger, født Drewsen, som tillægges hendes Mand, Conferentsraad H. Heger, idet nemlig Kleve, ifølge Sønnens, St. Hegers, mundtlige Meddelelse, eftergik Pladen med Rouletten. Bla­det er ogsaa udført i Kleves »akademiske Manér«. Han var gift med Else Johanne født Frimodt af den Drewsenske Slægt; de havde ingen Børn, og Konen døde den 23. April 1796. I sine senere Aar udførte han mest calligrafisk Arbejde til Brug for Skolerne og var Graveur ved Species banken, Efter Konens Død levede han i Birke­rød, hvor han selv døde den 5. December 1797, og Dødsfaldet med­deltes Familien ved et Avertissement fra Skifterettens Forvalter, Amtsforvalter Selmer i Hirschholm. ("Weinw. S. 227. do. Lex. Sandv. S. 85. Hennings S. 134. »demens« ved Fiek 8. 15. .Lengnik [Fam. Drewsen]. Ftissli Kstl. Lex. Suppl. Adresseav. 1796, Nr, 98; 1797, Nr. 319. Skild. 1830, Sp. 405, hvor Kilder til en Del særskilte Notitser om ham nævnes. Krigsmiii. Akad.)

 

Klingsey. Ella Augusta Mathilde Klingsey, født den 28. Juni 1848, var Datter af Oberst i Infanteriet Peter Edvard Klingsey og Clara Sofie født Henning. Hun lærte Blomstermaleriet af Frøken Emma Thomsen og dyrkede sin Konst med megen Iver og Kjærlighed; men det lykkedes hende kun at faa udstillet et Par

 

1 I Concurrence med Clemens, hvis Stik blev foretrukket, saaledes at han kom til at udføre Stikkene til Ewalds Skrifter efter Åbildgaards Tegninger.

 

362

mindre Billeder i 1874. Midt i sin bedste Udvikling blev hun bortreven af Strubetæring den 13. Januar 1876. (Private Medd. Udst. Gat.)

 

Kloss. Frederik Theodor Kloss, født den 19. September 1802 i Brunsvig, var Søn af en Maler der og blev i 1819 af sin Fader sendt til Berlin for at besøge Bygningsskolen ved det der­værende Kunstakademi. Da han havde mere Lyst til at være Maler, gik han uden sin Faders Vilje ind i Malerskolen og blev Elev af Historiemaler Schumann, under hvis Vejledning han malede Figur­billeder, Portræter, Landskaber og, hvad han havde mest Lyst til, Marinebilleder, hvortil han gjorde Studier i gamle hollandske Malerier. En Rejse til Prag, Breslau og Dresden (1825—27) bragte ham i sidstnævnte By i Berøring med Landskabsmaler Dahl, hos hvem han saa et Søstykke af Eckersberg, der aabnede hans Øjne for, hvad Marinemaleri var, og vakte hans Lyst til saa snart som muligt at komme til Kjøbenhavn for der at studere Sø og Skibe. Med An­befalinger fra Henrik Steffens, Professor Busching og J. C. Dahl kom han den 21. October 1828 til Kjøbenhavn, som siden den Tid blev hans stadige Hjem. Han begyndte strax at male under Eckersbergs Vejledning og kunde allerede 1829 udstille et Parti fra Hel­singør. Dog begyndte han først i Januar 1830 at male i selve Eckersbergs Malerstue. Samme Aar gjorde han en Sørejse med Cadetskibet, blev Tegnelærer for Cadetterne og fik efter Hjem­komsten et tysk Vidnesbyrd af Akademiet, som om det havde været hans Tanke at rejse bort igjen. Imidlertid indskrænkede han sig til mindre Udenlandsrejser, og vendte hver Gang tilbage til Kjøben­havn, hvor han i den preussiske Minister Grrev A. RaczynsK havde en varm Velynder.

I 1834 begyndte Kloss paa Udgivelsen af nogle Stentryk med dansk og tysk Text, der udkom i det kgl. Stentrykkeri, men stand­sede, da Trykkeriet ikke kunde overkomme sine Arbejder og snart efter blev nedlagt. Efter at han i nogle Aar havde malet og ud­stillet ikke faa Billeder, dels efter umiddelbare Studier i danske Farvande, dels fri Compositioner som »Slaget iLyngørshavn«, »Prins Christian efter Affairen ved Sjællandsodde« o. lign., begjærede. han den 1. Juni 1840 at blive agreeret ved Konstakademiet i Kjøben­havn. Da dette ikke kunde ske, fordi han var Udlænding, opfor­drede Akademiet ham selv til at søge Indfødsret, som blev tilstaaet ham under 7. August og den 24. næstefter blev han enstemmig agreeret, Den 7. December s. A. blev han Medlem af Akademiet

 

363

for Opgaven »Aabent Hav med Skibe i trerebet Merssejlskuling«. Senere var han i 1843 en Rejse med Fregatten Thetis til Italien og i 1844 besøgte han Færøerne.

Kloss blev 1847 Ridder af Dannebrog; 1853 titulair Professor  og ægtede 1851 Caroline født Bauditz, der ved sin Død efterlod ham en Datter. Selv døde han den 9. Juni 1876, efter at han siden 1871 ikke havde udstillet mere. Af hans mange Arbejder ejer den kgl. Malerisamling ti Billeder, for største Delen fra hans første Tid i Danmark (1832—42), uden at dog noget er betydeligt nok til at fortjene at fremhænges. Christian VIII, Frederik VII og Konstforeningen i Kjøbenhavn kjøbte ikke faa af hans Arbejder. Han var i sin gode Tid en heldig Elev af Eckersberg, noget dybere og varmere i Farven, medens han savnede Mestrens lyse Klarhed og fine Tegning. Hans vigtigste Elev var Emanuel Larsen, som i adskillige Aar tegnede og malede hos ham. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Berl. Tid. 1876.)

 

Klæstrup. Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup, født den 29. Maj 1822 i Kjøbenhavn, er Søn af Christian Juel Klæ­strup, en Jydsk Præstesøn, der var Lieutenant i den norske Hær,  men efter 1814 udtraadte af Krigstjenesten og flyttede til Kjøbenhavn, hvor han levede som Oversætter og Privatlærer; Konstnerens Moder var Sofie Jensine født Anthon. Han begyndte 1835 at gaa paa Konstakademiet og blev 1841 Elev af Modelskolen, medens han samtidig besøgte J. L. Lunds Malerskole. Hans Kaar nødte ham dog til mest at arbejde for Træskjærere, og saaledes tegnede han i sin Tid Billederne til Goldsehmidts »Corsaren«, og har senere arbejdet fe lignende illustrerede Blade, f. Ex. for det nu udkommende »Punch«. Tillige har han tegnet Illustrationer til en Mængde Værker, dels Aarbøger og Almanakker (som Gæa), dels danske For­fatteres Skrifter, Holberg (Peder Paars), Wessel o. fl. Af særskilte Ar­bejder kan nævnes tre store Albums med ialt 600 Vandfarvebilleder (1872—76), forestillende Tidsbilleder fra Livet i Danmark under Kongerne Frederik VI, Christian VIII og Frederik VII. De originale Tegninger udførtes for Fabrikant Hjorths Regning som en Gave til Kronprinsen. Endvidere udførte han paa lignende Maade 128 Bil­leder af danske adelige Vaaben, som blev lithograferede og colorerede i Haanden. Dette Værk kostedes af Cand. C. Castenskjold, som selv skrev Texten dertil. Endelig kan nævnes en Samling Træsnit, som udkom i 1876 under Titel »Det forsvundne Kjøbenhavn«, hvor dog den xylografiske Gjengivelse ikke lader Konstnerens Lune og

 

364

og techniske Fortrin komme til deres Ret. I 1865 fik han Medaillen pro litteris et artibus af den svensk-norske Konge, Carl XV, og i 1866 ægtede han Emma Elisabeth født Kierulff, der baade som ugift og senere som gift er optraadt som Forfatterinde til Smaafortællinger under Mærkerne Antonia Kyrre og C***., dels særskilt, dels i Tidsskrifter. (Konstn. egne Medd. Akad.)

 

Knieper. Hans Knieper bliver i Dansk Magazin gjort til én Person med den ovenfor nævnte Johan af Antwerpen (s. d.) og kaldes derfor fra Antwerpen, uagtet han i de Aktstykker, hvori hans Navn er bevaret, kun kaldes Hans Knieper. Ifølge disse fik han den 5. Januar 1578 Bestalling af Frederik II som kgl. Maler med en aarlig Løn af 100 Rdl. d. C. og en sædvanlig Hof klædning, dog saaledés, at hans udførte Arbejder skulde betales særskilt. Snart efter den 22. Februar s. A. indgik han en Contract om at male Patroner til Tapeter til en Pris af tre Ort for hver sjællandsk Alen. Efter disse Patroner skulde Tapetmageren Antonius de Corte udføre selve Vævningen (s. d.). Endvidere fik han den 9. Decem­ber 1581 Paabud om at udføre til Tapeter 111 af Kongens For­gængere paa Tronen samt Kongen (Frederik II) selv og hans Søn (Christian IV), hvilke skulde betales med 9000 Rdl. i alt, og som det synes var disse store og omhyggelig udførte Tæpper færdige allerede efter tre Aars Forløb. I 1584 og 1585 sluttedes der ogsaa nye Contracter med ham om Udførelsen af andre lignende Arbejder. Af alle disse Pragttæpper, som fra først af var bestemte til Kron­borg, tilintetgjordes nogle ved en Ildebrand, som overgik Slottet i 1629; dog skaanedes Kongeportræterne, hvoraf en Del blev førte til Frederiksborg og brændte der i 1859, medens nogle kom til Kjøbenhavn, hvor de endnu bevares i det oldnordiske Museum og vidne fordelagtigt om den gamle Mesters Konstfærdighed. ("Weinw., 8. 33. ' do. Lex. Nye danske Mag.^ II, 4, S."98—103. Dske. Saml., V, S. 143. Burman Becker, Tapeter, S. .6, 8, 9, 11—16.)

 

Knudsen. Ludvig Harald Knudsen, født den 18. August 1843 i Kjøbenhavn og Søn af Capitain og Urtekræmmer Jens Chri­stian Knudsen og Johanne født Jakobsen, kom efter sin Confirma-tion i Tømrerlære hos Meyer, begyndte 1860 at gaa paa Konstakademiet, hvorfra han den 30. Juni 1866 fik Afgangsbevis som Architekt. I 1867 vandt han derpaa den lille Guldraédaille for Op­gaven »En protestantisk Kirkes”. Han blev 1871 constitueret og 1873 fast ansat som Bygningsinspecteur i fjerde District og er gift med Caroline Sofie født Mottlau. Af hans Arbejder kan fremhæves

 

365

det Berlingske Gravkapel paa Ordrupshøj, den katholske St. Ah-dreaskirke sammesteds samt Stefanskirken paa Nørrebro der var færdig i Juli 1874. (Konstn. egne Medd. Akad. TJdst. Gat.)

 

Knutzen. Christian Ludvig Knutzen eller Knudsen, Søn af Snedkermester Johan Christoffer Knutzen, blev født i Kjøbenhavn den 15. Februar 1786. Som Elev af Konstakademiet vandt han i 1812 saavel den lille som den store Sølvmedaille og søgte snart derpaa om en Plads som Informator ved Akademiet efter Marchs Død (1813), hvilken han dog ikke fik. Han var Elev af Lorentzen, under hvem han uddannede sig til Portrætmaler, og som saadan udstillede han, dog ikkun faa Gange, i Tiden 1829—45. I 1810 blev han gift med Frederikke Louise født Bjergdal, og han døde den 10. December 1861. (Priv. Medd. Akad. TJdst. Cat.)

 

Knutzen. Jürgen Knutzen (Jørgen Knudsen) er født i Broager den 23. November 1800 rimeligvis af Bønderfolk. Da han var inde i Krigstjenesten i 1824 som Underjæger ved det fynske Infanteriregiment, vakte hans Talent saa megen Opmærksomhed, at han ved kgl. Resolution sendtes til Konstakademiet, for at det kunde bedømme hans Arbejde i Miniaturmaleri og derefter antage ham som Elev ved Akademiet, hvis han havde Talent. Akademiet lod ham gjøre Prøvetegninger i Lorentzens, Lunds og Eckersbergs Nærværelse. Den 11. October 1824 erklærede det, at han havde løst sine Prøver saa heldigt, at det »anbefalede ham til Kongens naadige Understøttelse«. Kort efter fik han Permission af Krigs­tjenesten og 100 Rdl. aarlig »medens han studerer paa Akademiet«. Han vandt 1828 den lille og 1830 den.store Sølvmedaille og malede samtidig under J. L. Lunds Vejledning. I Kjøbenhavn er kun hans Arbejde for den lille Sølvmedaille udstillet, thi allerede 1830 rejste han til Hertugdømmerne, hvor han levede som Portrætmaler, og tilsidst nedsatte han sig i Hamborg. (Akad. Udst. Cat. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Koch. Jørgen Hansen Koch, født den 4. September 1787 paa Christianshavn, var Søn af Skibsbygmester Jørgen Hansen Koch og Anne Cathrine født Volckersen. Han lærte Tømrerhaandværket hos Hallander, blev som Bygmester Elev af C. F. Hansen og gik samtidig paa Konstakademiet, hvis Sølvmedailler han begge vandt i Aaret 1809. Han concurrerede strax samme Aar til den lille Guld-medaille, som han først opnaaede ved den følgende Concours 1811 for Opgaven »Et Konstakademi«, Efter ligeledes at have concurreret en Gang forgjæves til den store Guldmedaille, blev denne til-

 

366

kjendt ham i Januar 1816 for Opgaven »Et Militairsygenus«. Efter Ansøgning fik han allerede i November s. A. Løfte paa Akademiets store Stipendium, dog først fra 1. Januar 1818 at regne. Imidlertid fik han tillige Understøttelse fra Finantserne og afrejste i November 1817, kom i Maj det følgende Aar til Rom og foretog derfra en Bejae til Grækenland, der varede næsten et Aar. Ved Tilbagekom­sten til Rom traf han Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, som tog sig varmt af ham. Han fulgte med Prinsen til Neapel, tegnede 14 Dage i Pæstum og fik ved Prinsens Omsorg Tilskud til Stipendiet fra Finanserne, for at han kunde forlænge sin Rejse. De Studier, Konstneren havde gjort i Grækenland, havde vakt de største Forventninger hos Akademiet, og man gjorde alt for at lette hans Fremtid. Heller ikke fattedes det paa Æresbevisninger i Ud­landet. Medens han var i Italien, blev han Medlem af Akademiet i Neapel og S. Luca i Rom og paa Hjemrejsen optog Akademiet i Florens ham til Medlem. Hjemrejsen gik over Frankrig, hvorfra Prinsen tog ham med til London, og først i December 1822 var han igjen i Kjøbenhavn.

Endnu medens han var i Italien, havde han søgt om Embedet som kgl. Bygningsinspecteur efter Chr. Meyn, men synes dog først at være bleven udnævnt dertil i Maj 1823, da han samtidig blev Hof­bygmester. Paa to indsendte Projecter, til et Universitet og et Konstmuseum, blev han den 30. December 1822 enstemmig agreeret ved Akademiet; men praktiske Arbejder optog imidlertid hans Kræf­ter saaledes, at han først den 27. Marts 1831 kunde blive Medlem med 22 Stemmer mod 1. Hans Medlemsarbejde »Et Landslot med Hofkapel og Theater«, synes ikke ganske at have tilfredsstillet, og navnlig udtalte en enkelt Stemme sig dadlende om det. Faa Aar efter, den 23. Marts 1835, blev han ved Hansens Afgang valgt til Professor i Bygningskonsten, og i Aarene 1844 og 1847 valgtes han til Akademiets Directeur.

De store Nybygninger, som Kjøbenhavn trængte til efter Bran­den og Bombardementet, var dels færdige, dels i andre Hænder ved Kochs Hjemkomst, saa at det kun var i enkelte spredte Træk, han fik Brug for den Konstfølelse, han med saa megen Iver havde stræbt at udvikle paa Rejsen; i sin lange Virketid i Hjemmet vandt han mest Fortjeneste som den, praktiske, nidkjære Embedsmand. Kochs Hovedvirksomhed falder derfor dels administrativt som Medlem af Bygningscollegiet, og fra 1850 som Bygningsdirecteur, dels i almin­delig praktisk Retning ved Opførelsen af ikke faa Skoler, Raadhuse,

 

367

et Cellefængsel m. m. samt af private Bygninger f. Ex, Etatsraad Hansens Hus paa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Blandt hans større Ombygninger kan nævnes Udvidelsen af det store kgl. Bibliothek i Harsdorffs Stil, Ombygningen af det Holsteinske-Palais i Stormgade, Restaurationen af det kgl. Theater (1827) og af flere af de kgl. Palaier. Tronfølgerens, siden Kongens (Christian VIH)'s Yndest svigtede ham ikke. Han blev Ridder af Dannebrog 1828, Justitsraad 1829, Dannebrogsmand 1831, Etatsraad 1832, Commandeur af Dannebrog 1841, Conferentsraad 1848. Tillige blev han i 1845 udenlandsk Medlem af Akademiet i Stokholm og Commandeur af Vasaordnen (1845—46). I 1828 ægtede han Ida født Wulff, i December 1855 tog nan Afsked fra alle sine Stillinger, og han døde den 28. Januar 1860. (Medd. af Konstn. Søn. Erslews Forf. Lex. Suppl. II3 S. 72—73. Skild. 1823, Sp. 514 og 593. Werlauff, St. kgl. Bibi., 2. Udg. S. 342. Dske. Saml., 2. R. III, S. 303. Akad. TJdst. Cat.)

 

Koch. Otto Koch, en Kobberstikker fra Slesvig, har stuk­ket nogle Prospecter til Adami Olearii Vermehrte Moscoivitische und P&rsische R&ise, Slesvig, 1656, Fol. et Prospect af Kasan, hvorpaa han kalder sig Sies:, nogle Afbildninger til Mandelslos Rejse (S. 138) og et stort Portræt af Hertug Frederik af Slesvig og Holsten. (Weiaw,, Lex. Sandvig, S. 85.)

 

Kock. Vilhelm Kock, født 1810 i Aalborg, lærte Malerhaandværket hos Hambros Enke i Kjøbenhavn og arbejdede samme­steds som Svend, besøgte Konstakademiet mellem 1825 og 1837, lagde sig efter at lithografere og udstillede 1838—46 dels Lithografier, dels tegnede Portræter, i 1846 endog et malet Portræt af en 94aarig Olding. (Akad. Udst. Cat.)

 

Kock. Servatius Kock blev den 16. August 1622 ansat som kgl. Kobberstikker med Bestalling af 24. September samme Aar. Han skulde have 100 Rdl. d. C. aarlig og et Vicarie i Roskilde Domkirke, naar et saadant blev ledigt. Han nævnes kun engang til under samme Dato det følgende Aar, og man kjender intet af hans Arbejder. Weinwich tilføjer, at han var fra Leiden. (Weinw., S. 240. do. Lex. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194.)

 

Koefoed. Hans Christian Koefoed, født den 16. Juli 1849 paa Soldatergaard paa Bornholm, hvor hans Fader Johannes Koefoed, Premierlieutenaut i Artilleriet, dengang boede; hans Moder var Anne Cathrine født Golberg. Da han efter sin Confirmation kom til Kjøbenhavn, begyndte han at tegne hos en Architekt for at ud-

 

368

danne sig i dette Fag, men forandrede efter fire Aars Forløb sin Beslutning og traadte i October 1867 ind i almindelig Forberedel­sesklasse paa Konstakademiet, hvorfra han den 18. Marts 1873 fik Afgangsbevis som Maler. Tillige havde han malet et Par Aar under C. Blochs Vejledning, og foretog, Aaret efter at han havde forladt Akademiet, en lille Rejse til Tyskland. Han har siden 1874 udstillet Figurbilleder, for det meste Fremstillinger af Almuens Liv. (IConstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Koefoed. Herman Koefoed, Søn af nedennævnte W. P. Koefoed, var født i Rønne paa Bornholm 1743. Han lagde sig efter Portrætmaleri og var tillige »særdeles øvet i at istandsætte og rengjøre gamle Malerier«;. Efter at han(1771)havde vundet Akademiets lille Sølvmedaille, levede han i Kjøbenhavn som Portrætmaler, med Titel af Kammerassessor; han var gift med Inger Kirstine født Holm og døde den 22. Marts 1815. (Weinw., S. 192, do. Lex, Adresseav. 1815, Nr. 72.)

 

Koefoed. Villum Povlsen Koefoed, Søn af Kjøbmand Povl Hansen Koefoed og Gertrud Koefoed og født 1707 i Rønne paa Bornholm, var født døvstum; han blev Maler i sin Fødeby og var Fader til den ovennævnte H. Koefoed. Man kjender af ham kun et Epitaphium i Rønne Kirke, hvorpaa han har malet sine Forældre og afdøde Søskende. (Weinw. Lex. Private Medd.)

 

Kolberg. Andreas Johnsen Kolberg, født i Kjøbenhavn den 25. November 1817, var Søn af Tegnelærer Johannes Jansen Kolberg og Karen Johanne født Simonsen. Han begyndte allerede i sit tiende Aar at gaa paa Akademiet, hvor Hetsch troede, han skulde opdrage en Bygmester i ham; Drengen havde i Førstningen Lyst til at være Maler, men gik dog, da han i 1833 var bleven Elev af Modelskolen, over til at være Modelerer og vandt som saadan den lille Sølvmedaille 1834. Samtidig var han begyndt at arbejde under Freund i dennes Værksted. I 1836 fik han Penpepræmie, i 1837 den store Sølvmedaille og concurrerede samme Aar til Guldmedaillen uden at qpnaa den. Næste Aar vandt han atter Pengepræmie og i 1839 den lille Guldmedaille for Opgaven »Odysseus giver sig tilkjende for Eurykleia«. Hans Examen i Anatomi, Mathematik m. m. gik derimod mindre heldig, saa at han maatte tage den om igjen, inden Guldmedaillen kunde overrækkes ham. I 1843 vandt han den store Guldmedaille for »Boas og Ruth« (Ruth's Bog, 2, 8—9), og var saa heldig strax at faa Akademiets store Sti­pendium fra den 1. Januar 1844. Han afrejste dog først om Efter-

 

369

aaret s. A. og kom i September 1845 til Rom. I 1846 fik han Stipendiet forlænget med ét Aar fra den Dag, han havde opholdt sig tre Aar i Udlandet, og en Ansøgning om yderligere Forlængelse blev afslaaet.

Kolberg kom hjem i Begyndelsen af 1849, og Akademiet sør­gede for et Værksted til ham. Derimod var det slet ikke fornøjet med de Arbejder, han havde udført i Rom og sendt hjem, nemlig en Billedstøtte »Theseus.« (der nu staar i Tivoli), »Kvinderne ved Graven« i Relief og et Par andre Relieffer. De afgav »ingenlunde noget glædeligt Vidnesbyrd om denne Konstners Fremskridt og Ud­vikling«, og Akademiet anbefalede mulige offentlige Arbejder til dygtigere Konstnere. Imidlertid var Kolberg dog bleven anbefalet til Frederik VII, som gjorde ham til Inspecteur over sin private Malerisamling, udnævnte ham til Professor (1850) og gav ham Midler til atter at rejse til Italien. Fra denne første Tid er hans Buster af Kongen o. fl. Som det synes, rejste han i 1854 til Rom, hvorfra han i 1857 hjemsendte »En drukken Faun« paa hvilken han blev agreeret af Akademiet. I Førstningen havde han nogle Be­stillinger, tildels til Udlandet, saaledes et Relief, »Nedtagelsen af Korset«, der kom til England, medens Billedstøtten »En Jæger«, der var bestilt af en Amerikaner, kun voldte ham Tab; fordi Be­stilleren gik Fallit. Den kongelige Naade begyndte at svigte ham, og han levede nogle Aar i kummerlige Omstændigheder i Rom indtil han ved en dansk Godsejers Hjælp kom tilbage til Danmark (1862). Her udstillede han »En Hyrdedreng« (1861, tilh. Grev Moltke) og »En Bacchus« (1862, tilh. Frederik VII) begge udførte i Marmor i Rom. Samme Aar (1862) udstillede han en Tegning til en Frise »Ghristi Indtog i Jerusalem«, der var bestemt til en Kirke i Filadelfia; men en Tegning til en anden Frise »Gangen til Golgatha«, blev ikke udstillet. Han levede nogle Aar i Hjemmet, fik (1866) det Ankerske Legat, men rejste ikke længere ,end til Nordtyskland; han kom tilbage syg paa Sjæl og Legeme, og døde den 10. August 1869 i Kjøbenhavn. Et Ungdomsarbejde »Bacchant ridende paa en Panther« (1843) blev kjøbt af Christian VIII og henstod længe i den kgl. Malerisamlings Magazin. Hans Virksomhed som Konstner,svarede ikke til den Lethed, hvormed han havde gaaet Akademiets skoler igennem og den Skuffelse, dette var, baade for ham og andre, virkede nedtrykkende på alle hans forhold. Man syntes, der var gaaet et Talent tabt, medens Sandheden maaske var, at hans virkelige Talent aldrig havde staaet i Forhold til de første

 

370

Forventninger.   (Priv. Medd.   Akad.   Udst. Gat.   Skifteretten.   Berl. Tid. 1869.)

 

Kondrup. Cathinka Jenny Helene Kondrup, Datter af Chresten Andersen Kondrup og Georgine Petrea født Thomsen, er født den 11. December 1851. Hun begyndte allerede som ganske ung Pige at arbejde i H. V. Bissens Billedhuggerværksted, og har siden 1870 udstillet som Billedhugger, mest Livsbilleder i mindre Format, samt enkelte Portrætmedailloner og Buster. Hun lever og arbejder for nærværende Tid i Rom. (Priv. Medd. Udst. Gat.)

 

Kongsløv. Gaspar Peter Kongslev, Søn af Professor Lau­ritz Laurberg Kongslev i Sorø og Helene født Paludan, blev født i Sorø 1777 og kom efter sin Oonfirmation til Kjøbenhavn, hvor han blev sat i Malerlære, og samtidig begyndte han at gaa paa Konstakadémiet(1790). I 1795 blev han Elev af Modelskolen, vandt 1797 den lille og 1801 den store Sølvmedaille. Samme Aar udstillede han et Par Copier efter Salvator Rosa og Abildgaard, begge Laud­skaber ; men hans Forsøg paa at vinde den lille Guldmedaille lykke­des ikke (1803). Imidlertid blev han 1806 efter Tønders Afgang constitueret som Informator ved Ornamentskolen og tog Borgerskab som Malermester, endelig i 1810 fik han kgl. Ansættelse som Infor­mator og forblev i denne Stilling, hvori han virkede med Flid og Nidkjærhed i næsten 40 Aar til sin Død, den 2. Januar 1846. Han synes efter alle Vidnesbyrd . at have været en sjælden elskelig og mild Personlighed, der uden selv at stifte Familie.Jod sit Hjærtes Gaver tilflyde den talrige Kreds af unge, der, dels som hans Elever i Ornamentskolen, dels som hans Lærlinger i Værkstedet, voxede op og for en Del naaede det Konstens Maal, hvorefter han ogsaa i sin Ungdom havde sigtet. Akademiet, der ved given Lejlighed havde fremhævet ”hans gode og lange Tjeneste«, mindedes ham. dog kun ved hans Død som »en venlig Olding«, i den Grad synes hans kjærlighedsfulde Væsen at have været det mest fremtrædende Træk 'i hans Personlighed. (Selm. Nekr. Saml., II, 513. Akad. Statskal. Skifteretten. Adresseav. 1846, Nr. 6.)

 

Koning. se Jacob Coning.

 

Koop. Andreas Ludvig Koop, Søn af Frederik Koop, dengang en velhavende Borger i Kjøbenhavn og født den 12. Januar 1792 (1795?) begyndte efter sin Confirmation at gaa paa Konst-akademiet (1806 eller 1807), blev 1808 Elev af Modelskolen, men vandt først 1819—20 de to Sølvmedailler, hvad enten den Svag­hed i Tegningen, som altid fulgte ham, har været Skyld deri, eller

 

371

han maaske, for at male store historiske Compositioner, har forsømt den jævne Skoleundervisning. Allerede 1812 udstillede han en Copi, og i 1818 »Signe rækker Habor Hornet« efter Suhms For­tælling. Aaret efter udstillede han en Fremstilling af »Niobe med sit yngste Barn«, som Datidens Anmeldere roste for >stor Delica-tesse« i Farven, paa samme Tid som der dog fremhæves, at Billedet fattes »lidt Kraft og Natur, i Kjødfarven«. Det hlev kjøbt til den kgl. Malerisamling, ligesom et det følgende Aar  udstillet Billede, ”Saul hos Hexen i Endor«. Med en Dristighed, der ikke stod i Forhold til hans Talent, ilede han snart efter (1821) til Rom, hvor alt, fattedes ham, »kun ikke Fliden og Sundheden«, som en Konstner skrev hjem om ham. Han kan ogsaa undskyldes med, at Samtiden, til­dels maaske daaret af hans elegante indsmigrende Pensel, nærede store Forventninger til ham. Han ægtede strax efter Giacinta født Giusti, en Romerinde, der havde været gift med en dansk Arehitekt Thrane og efter dennes Død atter var rejst til Rom med sine smaa Børn.

Ved Concurrencen om Fremstillinger af Nordens Mythologi  hjemsendte han ogsaa nogle Prøver og vandt en Præmie for en oliemalet Skitse til »Vola aabenharer sig for Thor efter Jætternes Nederlag«. Dette havde han i Sinde at udføre i et stort Billede, der dog nok ikke blev færdigt. Et Portræt af Dr. Holm, som sendtes hjem i 1824, kaldes »mat og koldt«. Allerede i 1825, da en kgl. Understøttelse fra Hjemmet havde bragt ham lidt paa Fode, begyndte han paa et stort Maleri »Moses, som slaar Vand af Klip­pen«, hvormed han haabede baade »nogenlunde at kunne løse sin Gjæld til Hjemmet og tillige godtgjøre, at hans Ophold her ikke har været uden Frugter«. Medens Billedet var under Arbejde, vakte det Forventninger i Rom, men da det var færdigt og kom hjem (1828), kunde det desto værre ikke holde Stand overfor en uhildet Dom. Konstneren havde haabet at blive agreeret ved Akade­miet og gjorde sig Rede til selv at følge hjem efter Billedet; men Dommernes, Eckersbergs og Lunds, Erklæring om dette Maleri var meget nedsættende, og Koop blev ikke agreeret. Dog gik Akademiet  ind paa at anbefale det til at blive kjøbt af Kongen, for at han kunde blive sat i Stand til, »ved et. forlænget Ophold i Rom at fyldestgjøre Akademiets strængere Fordringer«, Billedet blev kjøbt

 

1 Se Artiklen Freund og  Ph   Weilbachs: Om Maleren Eckersberg S. 73 og 190.

 

372

til den kgl. Malerisamling for 1200 Rdl. Sedler og hænger nu paa Kronborg. Ogsaa paa Udstillingen fandt det en stræng, men ikke uretfærdig Dommer i N. Høyen, der udførlig paaviser dets store Brøst saavel fra Compositionens som fra Udførelsens Side. Deri­mod roste han Konstnerens Gaver til at copiere med Smag og Skj ønsomhed. Dette Billede er Culminationspunktet i Koops Liv. Nu brast alle Forhaabninger og Resten af sit Liv, som han saa at sige henslæbte i Rom, tilbragte han med at tiltigge sig Bestillinger paa Copier efter forskjellige Originaler i den store Verdensstad og med at male og hjemsende nogle faa originale Arbejder, som ingen mere agtede paa. Imidlertid underholdt han i sine senere Aar kun med største Nød sin Familie ved at male Copier efter nyere Billeder i Thorvaldsens private Samling. Den 6. November 1849 døde han i Rom, efter Aaret i Forvejen at have mistet sin Kone. (Weinw., Lex. -Priv. Hedd. Petri Kirkeb. vedLengn. Stild. 1819, Sp. 481; 1824, Sp. 1116. Dagen, Dec. 1822. Øst, Aroh. I, 283. Høyens Skrifter 1,8.51—54. Akad. Udst, Cat. Ingemanns Romancer m. m. VI, S. 85.)

 

Kornbeck. Johan Peter Kornbeck, født den 5. Januar 1837, er Søn af Murmester Johan Henrik Kornbeck og Therese Charlotte født Deuntzer. Han begyndte efter sin Confirmation at gaa paa Akademiet for at uddanne sig til Architekt (1852) og ar­bejdede tillige hos nuværende Stadsbygmester Stilling, men da han havde mere Lyst til Malerkonsten, gik han over til Modelskolen og tegnede i nogen Tid hos Heinr. Hansen, hvorpaa han allerede i 1860 rejste til Italien, for paa egen Haand at uddanne sig til Architekturmaler. Efter at have været halvsjette Aar i Italien vendte han hjem til Danmark, men har jævnlig gjort kortere eller længere Udflugter til Syden. Han har udstillet flittigt siden 1860 og blev i 1868 gift med Anna Nathalie født Trolle. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Komerup. JakobKornerup, Søn af Kjøbmand Ebbe Kornerup og Inger født Brunniche, er født i Roskilde den 19. November 1825 og blev sat i Roskilde lærde Skole, hvorfra han i 1845 blev Student. Af Lyst til Malerkonsten blev han Elev af M. Rørbye og begyndte Januar 1847 at tegne i Konstakademiets anden Frihaandstegneskole. I 1850 blev han Elev af Modelskolen, og to Aar efter vandt han begge Sølvmedailler. Det var dog især Architekturmaleriet, som fængslede ham, og om han end fra 1853 har udstillet adskillige Portræter og Figurbilleder, var dog hans Sans vakt saa stærkt, navn-

 

373

lig for vor egen ældre kirkelige Architektur, at han granskede den ikke mindre som Videnskabsmand end som Konstner. I 1854—55 var han tildels i Følge med Architekt F. Mehldahl en Rejse til Tyskland, Dalmatien og Italien. Senere har han gjentagne Gange berejst Danmark i Forening med Musenmsdirecteur, Kammerherre Worsaae for at undersøge og aftegne Mindesmærker fra Old­tiden og Middelalderen. Efter en Rejse i Spanien (1860), hvor han tilbragte et halvt Aar, og hvorfra han Aaret efter udstillede en Del Studier og Tegninger, udgav han i 1863 en Rejsebeskrivelse under Navn af »Skildringer fra Spanien«. For øvrigt har han ikke udstillet siden denne Rejse, men stedse mere helliget sig Archæologien, og har i denne Retning som Medlem af flere Commissioner og som Medlem af Oldskriftsselskabet dels skrevet om ældre dansk Konst, dels ledet konstnerisk-antiquariske Undersøgelser. Hertil hører hans Delagtighed i Roskilde Domkirkes Restauration (1858—72), i Udgivelsen af »Danske Mindesmærker«, hans Ledelse af den maleriske Udsmykning i Sorø og Fjennesløvlille m. m. Korne-rup har ogsaa været en flittig Raderer og har i dette Fag saavel udført Architekturbilleder som Figurbilleder og Portræter, hvoraf en Del ere udgivne af »den danske Raderforening«. Han blev i 1869 gift med Augusta født Madsen, fik i 1873 Titel af Professor og foretog i 1875 med ministeriel Understøttelse en Rejse i Tysk­land for at granske Konstminder fra Middelalderen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Kornerup. Lars Andreas Kornerup, født den 22. October 1822 i Kjøbenhavn og Søn af Porcelainshandler Nilaus Andresen, der optog sit Bynavn Kornerup som Tilnavn, og Karen Kirstine født Hansen, blev opdraget hos en Farbroder i Roskilde og kom efter sin Confirmation i Malerlære hos C. P. Kongslev i Kjøbenhavn samt begyndte at gaa paa Akademiet (1837). Efter at han var bleven Malersvend og senere Elev af Modelskolen vandt han 1852 den mindre Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. Kornerup lagde sig navnlig efter Portrættegning og udstillede 1848—50 et Par tegnede Portræter. Ved at tegne i nogle Aar for Edv. Fortling lagde han sig ligeledes efter Lithographien, og har tegnet en Del paa Sten, mest Portræter, for Fortling, Em. Bærentzen & Co. .og Gertner, dog ogsaa Arbejder i andre Retninger, saaledes deltog han med Fortling i Udførelsen af et videnskabeligt Værk for Pro­fessor Bendz. Fra 1858—61 udstillede han nogle Portræter, som han for egen Regning selv havde tegnet og lithograferet, og i det

 

374

hele udførte han ikke faa Portræter i den Tid; i sine senere Aar har han derimod mest arbejdet som Retoucheer for Foto­grafer navnlig ved større og vanskeligere Arbejder, Copier efter Konstværker, colorerede Portræter o. lign, Kornerup blev i 1856 gift med Julie født Berentsen. (Konstn. egne Medd. Akad. TJdst. Gat.)

 

Kornerup. Peter Ernst Iver Kornerap, Søn af Justitsraad Christian Kornerup og Anna Frederikke født Møller, blev født i Kjøbenhavn den 5. October 1794 og er Farbroder til den oven­nævnte Jakob Kornerup. Han besøgte Konstakademiets Bygningsskole i Kjøbenhavn, vandt 1814 den mindre, 1817 den store Sølv-medaille og opnaaede endnu samme Aar den lille Guldmedaille for Opgaven »En Børs«. Derimod fik han ikke den store, uagtet han et Par Gange concurrerede til den. Pladsen som Bvgningsinspecteur i Slesvig efter Krejsers Død (1823) opnaaede han ikke, derimod blev han senere kgl. Bygningsinspecteur i Kjøbenhavn, Etatsraad, Ridder af Dannebrog, og døde den. 20. Juni 1875, efter at hån i nogle Aar havde været paa Pension. Han har væsentlig virket som praktisk Embedsmand. (Akad. Udst, Cat. Priv. Medd. Fdl. 1875. Nr. 143.)

 

Krafft. Johan August Krafft, født den 26. April 1798 i Altona, mistede tidlig sine Forældre og blev opdragen af Plejefor­ældre, der dog ikke havde Raad til at lade ham følge sin Tilbøje­lighed for Konsteu, hvorfor han efter sin Confirmation blev sat i Lære i en Tobakshandel i Altona. De Tegninger, han udførte i sine Fritimer, vakte nogle Konstvenners Opmærksomhed, saa at de gav ham Midler til at rejse til Kjøbeuhavn for at uddanne sig der til Konstner (1816). Han gik temmelig hurtig de lavere Klasser igjennem, blev 1818 Elev af Modelskolen, og vandt i to paa hinan­den følgende Kvartaler begge Sølvmedailler i Begyndelsen af 1819, saaledes at han samme Aar kunde deltage i Concurrencen for den lille Guldmedaille. Da denne ikke blev tilkjendt ham, saa han sig nødt til at opgive sine Studier ved Akademiet og forlod Kjøben­havn i October s, A. Han havde i disse Aar med For k] ærlighed søgt at uddanne sig til Historiemaler og var begyndt paa et stort Billede »Marius i Fængslet«, hvilket han dog ikke fuldførte. Tillige sluttede han sig nøje til Eckersberg uden dog at besøge hans pri­vate Malerskole.

Fra Kjøbenhavn rejste han til Femern, hvor han malede nogle Portræter, og derfra tilbage til Altona. Her gav hans Velyndere ham Midler til at rejse til Dresden (1820) og senere til München.

 

375

En i München udført Tegning, Latterkoret i »Jægerbruden«, gjorde megen Lykke og tilhørte en Tid lang Campe i Leipzig. Uagtet hans svage Heltred, som en fremspirende Brystsyge stedse mere nedbrød, stadig hæmmede hans Virksomhed og ikke sjælden fængs­lede hani til Sygelejet, foretog han Udflugter til det bajerske Høj­land og Tyrol, og rejste endelig ved Hjælp af en rigelig Under­støttelse fra sin Broder, en Kjøbmand i St. Petersborg, til Wien, hvor ban levede i tre Aar (1823—26). Hans Ulyst til at fuldende ethvert større Arbejde, virkede til, at han lod sin rige Fremstillings­evne flyde hen i talrige, let henkastede Tegninger og Vandfarve-billeder, der imidlertid udmærkede sig ved en Iagttagelsesevne og et Lune i Opfattelsen, som tildrog ham almindelig Opmærksomhed. Dog malede han i Wien et Par Oliemalerier, hvori han viste, at de samme Fortrin ikke svigtede ham i den udførligere Fremstillingsmaade, et Oliemaleri kræver. En tysk Konsthandler, Artaria, til hvem han havde bragt nogle Tegninger, tvang ham næsten til at fuldende det ene af disse Malerier »Gjæster i et Kaffehus«, for at kunne betale ham for det; det andet Billede, »Sækkepibespilleren«, blev solgt til en Privatmand i Wien.

Konstneren havde vænnet sig saaledes til Livet i denne Stad, at han først langt om længe gav efter for de indstændige Opfor­dringer, han fik om at rejse til Italien, og ved den nævnte Konst­handler Artarias Omsorg kom han elidelig i Efteraaret 1826 afsted og tilbragte nu tre Aar i Italien, navnlig i Kom, i levende Sam­kvem med danske og tyske Konstnere, men uden efter sin Vano at fuldføre mere end nogle faa mindre Oliemalerier, hvoraf et Par bl. a. ejedes af afdøde L. Bødtcher og et, »Karnevalsscenei”findes i Thorvaldsens Museum. Derimod tegnede han ogsaa meget i Rom med sin sædvanlige- Aandfuldhed og Renhed. Navnlig fænglslede. Børn ham altid meget, og i det eneste Billede, den kgl. Maleri­samling i Kjøbenhavn ejer af ham, »Den gamle Tigger«, spiller Bør­nene, der flokkes om Moderen, den vigtigste Rolle. Efter sin Titel i TIdstillingscataloget (1840), »Landsby-familieliv i Tyskland«, synes det at være malet i Tyskland, men blev aldrig fuldendt. I den kgl. Kobberstiksamling' og i Thorvaldsens museum findes en Del Tegninger af ham. I Rom tog Brystsygen Overhaand, og den 29. December 1829 døde han, efterladende Mindet om en ædel, varmt-følende Personlighed og et ualmindeligt Talent, navnlig til Gjengivelsen af Barnelivets umiddelbare Rørelser og idylliske G-ruudstemninger, hvilket kun hans medfødte Sygelighed hindrede i at naa en

 

376

fyldigere Udvikling, eller snarere i at gjøre sig gjældende med til­strækkelig Kraft. (Wiener Zeitschr. f. Kunst etc. 1831, 3. Qv., Nr. !)0 og 91, gjengivet i Kopenh. Kunstbl., 1832, Nr. 4 og o. Akad. Udst. Gat. Priv. Medd.)

 

Kraft. Frederik Carl Julius Kraft, født den 8. October 1823 i Kjøbenhavn, var Søn af Justitsraad, Landsdommer Adam Gottlob Kraft, Ejer af Gaarden Ødemark ved Sorø, og Sofie Frede­rikke født Tronier. Han var bestemt til Handelen, men da hans Lyst til Konsten var uovervindelig, begyndte han i sit femtende Aar at besøge Konstakademiet, blev Elev af Modelskolen (1846), men lagde sig tidligt efter Landskabsmaleriet, der fængslede barn mest, og udstillede allerede i 1843. sit første Billede som Landskabsmaler. I 1847 concurrede han til den Neuhausenske Præmie med et stort Billede »Efteraarslandskab« (der ejes af bans Søster), men Præmien tilfaldt A. Juuel. Et Billede, som den kgl. Malerisamling kjøbte i 1849, »Parti af Færgelunden ved Jægerspris«, røbede, hvilke Frem­skridt Konstneren bavde gjort i Løbet af disse to Aar, og viste ham som en meget lovende Konstner, i hvis Arbejder en naturlig og jævn Opfattelse i Form og Farve forenedes med Aand og Følelse. Man føler i hans Billedet et lignende Øje for Plantens ejendomme­lige Væxtliv, der senere kom til saa skjøn Udvikling hos Skovgaard.

Med Akademiets Rejseunderstøttelse, som han fik i to Aar, drog han i 1851 til Italien, hvis rige Natur og Konst synes at have haft den gavnligste Indflydelse paa hans Udvikling. Af de Billeder, han udførte efter sin Hjemkomst (1853), hvoraf nogle først udstille­des 1855, vandt især hans sidste Arbejde, »Parti ved Comosøen«, megen Opmærksomhed og blev kjøbt af Grev Moltke til Bregentved. Imidlertid følte han sig sygelig efter sin Tilbagekomst til Fædre­landet, og den 25. October 1854 døde han paa lille Yodrofgaard ved Kjøbenhavn. Hans Brystbillede, malet af Johannes Jensen, og en Portrætstatuette, udført i Italien af den norske Billedhugger Hansen, bevares endnu i Familien. Han tegnede især gjærne baade Portræ­ter og Livsbilleder efter Naturen, men som Maler udførte han kun Landskaber. (Priv. Medd. Akad." Udst. Gat. Adresseavisen 1854 Nr. 252.)

 

Kramp. Peter Christian Kramp, født den 6. Juni 1817 i Kjøbenhavn, var Søn af Snedkermester Frants Sørensen Kramp og Ane Kirstine Larsdatter Skive. Han blev sat i Snedkerlære hos Faderen og begyndte allerede som niaars Dreng at tegne i Akademiets Ornamentskole. Da han blev voxen, vaag-

 

377

nede Lysten til at blive Bygmester; Han blev Elev af Medailleskolen, som den dengang hed, i 1838, vandt 1842 den lille og 1844 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han en Pengepræmie og fik Plads som vicarierende Assistent ved første Bygningsskole. Han havde giftet sig med Pauline født Jørgensen og syntes at skulle skabe sig en Stilling1 som'Konstner, da han døde den 23. April 1850, kun 33 Aar gammel. Hans Enke ægtede senere Grosserer Jacob. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat. Skifteretten.)

 

Kratzenstein-Stub. Christian Gottlieb Stub, født den 5. August 1783 i Kjøbenhavn, var Søn af Lieutenant i Søetaten Otto Frederik Stub og Louise Elisabeth født Kratzenstein, en Datter af den tysk fødte Christian Gottlieb Kratzeustein, som var Professor ved Kjøbenhavns Universitet. I hans Hus opvoxede Dattersønnen, som derfor optog hans Navn og kaldte sig Kratzenstein-Stub. Efter Morfaderens Død (1795) blev han sendt til Schnepfenthal ved Gotha, en efter nlanthropiske Grundsætninger indrettet Kostskole, der lededes af en dengang meget anset Pædagog, Salzmann. Der blev han i fire Aar, kom derefter tilbage til Kjøbenhavn, hvor han privat forberedtes til Universitetet, blev Student 1802 og tog anden Examens første Del.

Med levende Sans for Mathematik og Musik forbandt han en fra Ungdommen stedse tiltagende Lyst til Tegning, der tilsidst bragte ham til at vælge Konsten til sit Fag. Efter at have søgt at til­egne sig det rent Techniske ved at besøge Abildgaards Maler­stue, uddannede han sig for øvrigt ganske paa egen Haand og hævede sig derfor aldrig ret til den Sikkerhed i Formgivningen og Penselføringen, som mangen ringere begavet Konstner har til sin Raadighed, saa meget mindre som tiltagende Sygelighed snart svækkede hans Kræfter. Hellerikke bestemte han sig strax saa afgjørende for at blive Konstner, at jo ikke nogle Aar hengik med famlende Forsøg. Det var egentlig hans Forlovelse med en Datter af Provst Smith, den næppe nittenaarige Mille Johanne Smith, der gav hans Livs­virksomhed en besfømtere Retning. Først fra 1808 kan man datere et Maleri, som giver ham Konstnernavnet, »Orpheus og Euridice«, og allerede Aaret efter tiltraadte han for egen Regning en Udenlands­rejse til Frankrig og Italien. Trods sin personlige Udvikling og almindelige Dannelse var hans Blik endnu ikke skarpt øvet i reu konstnerisk Retning, da han tiltraadte denne Rejse, og i Paris synes han mere at have nydt de navnkundige Mesterværker, som under Kejserdømmet var samlede der, med den dannede Mands Glæde

 

378

end med den udøvende Konstners iagttagende Opmærksomhed. I Kom virkede Thorvald sens Konst end mere til at udvikle hans Sans for Compositionens Poesi, uden at han gjorde sig klart rede for, om hans Haand var tilstrækkelig øvet til at naa det høje Maal, hans Tanke higede efter. I Rom udførte han en ”Amor legende med sommerfugl”, efter Thorvaldsens Tegning (1810) og «Halcyone, dér venter sin Mands Hjemkomst«. Det var egentlig componeret efter et tysk lyrisk Digt, men blev ifølge Datidens Skik døbt med et historiskmythologisk Navn. Paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1812 blev det kjøbt til den kgl. Malerisamling og hænger for Tiden paa Kronborg. Fire Dørstykker til Christiansborg Slot, hvortil han i 1810 gjorde Udkast, blev ikke færdige.

I Slutningen af 1811 kom han tilbage til Kjøbeuhavn, hvor han snart efter giftede sig. Paa samme Tid som han søgte at forøge sine Indtægter ved at male Portræter, der skal have haft en heldig Lighed, meldte lian sig ved Akademiet om at blive agreeret som Historiemaler, hvilket ogsaa skete den 27. April 1812, og han fik til Opgave at male »Hother, som kommer til de tre Valkyrier i deres Grotte og modtager af dem en Drik og et Bælte, som formaaede at give Sejr i Kampen mod Balder«, (efter Suhra, Danm. Hist. I, S. 136). Dette Arbejde, der var færdigt og blev antaget som hans Medlemsstykke den 12. December 1814, vakte paa Ud­stillingen det følgende Aar megen Opmærksomhed ved sit idealistiske Præg, sit mystiske Halvmørke, de bløde, harmoniske Farver, og da tilmed Rygtet fortalte, at Hother var et Portræt af Prins Christian Frederik, som dengang stod paa Højden af sit Ry for Aand og Skjønhed, blev Konstneren Dagens Løve. En Anmelder i »Nyeste Skilderier, mindedes ikke »at have set noget skjønnere« og frem­hævede »det graciøse« ved de kvindelige Figurer som det, hvori Konstneren viste »en fortrinlig Styrke«. I et andet Billede paa samme Udstilling, »Cupido vækker Psyehe med Odden af en Pil«, fandt han en »Raphael Mengs' Colorit og en Wanderwerfs Pensel«. Stub var udset til at deltage i Concurrencen om en Professor­plads ved Konstakademiet, men da Tiden kom, var han allerede død for to Aar siden.                .

Den halv sentimentale Poesi, som Kratzenstein-Stub helst gjorde sig til Tolk for, og som især i den Tid maatte finde saa stærk Gjenklang hos et Publicum, der sværmede for Werther, bragte ham ganske naturlig til fortrinsvis at vælge sine Emner fra Fortællingen om Amor og Psyche, hvoraf han har udført flere Motiver dels i

 

379

Maleri, dels i Tegninger, og navnlig fra Ossian hvis taagede fantastiske Drømmébilleder syntes skabte for en Pensel, der saa lidet forstod at færdes i det virkelige Livs dagklare Vexelspil. Til Enmer af den ossianske Digtning gjorde han en Mængde Udkast i Haandtegninger og udførte Skitser, men fuldendte kun, som det synes, et eneste større Billede, »Ossian hører Malvinas Aand gribe i Harpens Strenge, Alpins Søn, som staar ved Siden, lytter ogsaa til Tonerne«. Med rystende Haand havde Konstneren i Begyndel­sen af 1816 skrevet derpaa »Maaske det sidste«, og det blev hans sidste Værk. Det blev kjøbt til Kongens private Samling, og gik ved Frederik VII's Død over til den kgl. Malerisamling (kjøbt paa Auctionen i 1864). Konstneren havde i Grosserer M. L. Nathanson og i Secretair Bang to Velyndere, som ved Bestillinger satte ham i Stand til at sysle med disse store Compositioner, men det Synes, som om ikke noget fuldendt Arbejde kom i deres Hænder. I hans Portræter fremtræder der en dygtigere technisk Behandling end i hans historiske Billeder.

Kratzenstein-Stub havde længe følt Tegn til Svaghed; Sorgen over hans yngste Barn og eneste Datters Død (1815) nedbrød fuld­stændig hans Helbred, han fik Tæring, tog om Somren 1816 til Kallundborg Ladegaard i det Haab, at Landluften skulde helbrede ham, men der døde han den 24. Juli 1816. Samme Aar indrettede Secretair Bang en Udstilling af hans efterladte Malerier, Studier og Haandtegmnger, samt udgav i 1818 en Samling kobberstukne Om­rids efter hans Arbejder, i alt 18 Blade, hvoraf et nyt Oplag ud­kom 1844. Hans Enke ægtede senere Kammerraad Chr. Heilmann i Ringsted; hans eneste Søn døde 1839 som juridisk Candidat, kun 26. Åar gammel. (Weiuw., S. 201. do. Lex. under Stub. Hol­mens Kirkeb. Lengnick [Fam. Smith]. Skild. 1815, Sp. 441; 1819, Sp. 138; 1821, 4. Decb.; 1827, Sp. 1318; 1829, Sp. 1305. Athene IV, S. 351; VII, S. 142, indeh. en Nekrolog af P. E. Muller; VIII, S. 271. Lange, Nutids-Kunst., S. 36flg. Priv.Medd. Akad. Udst.Cat.)

 

Krejser. Lorents Christian Krejser eller Kreyser, født 1773 i Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiet fra sin tidlige Ungdom for at uddanne sig til Bygmester. Allerede 1788, kun femten Aar gammel vandt han den lille Sølvmedaille, 1791 den store, 1793 den lille Guldmedaiile og 1795 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Opdragelsesinstitut«. I 1799 blev han Informator ved Bygningsskolen efter P. Friis, og kort efter søgte ban om Kejsestipendiet, men maatte vige for Charles Stanley. Imidlertid blev han den 19.

 

380

December 1804 udnævnt til kgl. Bygningsinspecteur i Slesvig, og i denne Stilling forblev han, indtil han døde i Februar 1823. (Wein-wich, Les. Akad.)

 

Krieger. Johan Cornelius Krieger, født 1688, nævnes første Gang 1713, da han blev gift med den bekjendte Klokker Søfren Mathiesens Datter Anna, ved hvem han er Stamfader til den store kriegerske Familie. Dengang var han Gartner ved Rosen­borg Slotshave, men han maa imidlertid have lagt sig efter Bygningskonsten med ikke ringe Flid og Dygtighed, thi i 1725 blev han Overlandbygmester, medens han allerede i 1724 havde foretaget en Ombygning paa Vallø. Samtidig synes han at have været Byg­ningsinspecteur for Kjøbenhavn, med en Lønning af 500 Rdl. d. C. (1600 Kroner) om Aaret, og udgav som saadan et Skrift med Teg­ninger og Overslag til tre forskjellige grundmurede Bygninger, efter hvilke Kongen ønskede, at de i 1728 afbrændte Huse i Kjøbenhavn skulde opføres. („Berechnungen und Desseins auf 3 differente grund-gemauerte Gebäude" osv. Kop. 1729, 4°). Ved Siden af sin Embedsgjerning udfoldede han, som det synes, ikke liden Virksomhed for egen Regning, thi i Åaret 1730 fik han Bevilling »paa et Sten­brænderi med Stenkul at brænde i otte Aar« og kort efter tyve Aars Privilegium »paa en Sav- og Valkemølles Indretning« paa Chri­stianshavn, hvortil hundrede Alen i Kvadrat blev ham skjænket. I 1745 kaldes han magnus architectonices præfectiis, hvilket vistnok har har svaret til Hofbygmester, i 1749 blev han udnævnt til Justitsraad og i 1758 døde han. Han nævnes som Bygmester af Grev Laurvigs Palais, hvortil Tegningerne i 1745 blev stukne af J. N. Schrøder. (Lengnick, under Søren Mathiesen. Weinw., S. 140. do. Les. Sandv., S. 116. Kraft & Nyerup Lit. Lex. Kgl. Regnsk. Møllers Register, Sjæll. Registre m. m. i Gehejmearch.)

 

Krogh. Charlotte von Krogh, født den 4. Februar 1827 i Husum, er Datter af Kammerherre Godske H. E. v. Krogh, der var Amtmand i Husum, og Agnes født von Warnstedt. Hendes Kjærlighed til Konsten førte hende sammen med Landskabsmaler Kjeldrup fra Haderslev, efter hvis Landskabsstudier hun begyndte at øve sig i at male. 11856 rejste hun til Düsseldorf og blev Elev af den norske Landskabsmaler Gude, der ved Siden af at undervise hende i Konstens Elementer, lod hende strængt holde sig til Fædrelandets Natur, for ikke at sprede hendes Kræfter. Hun tilbragte derfor hver Sommer med at gjøre Studier i Hjemmet, hvorefter hun om Vintren udførte Billeder under Gudes Tilsyn, indtil denne

 

381

i 1861 blev Directeur for Kornstakademiet i.Carlsruhe. I 1858 hjemsendte Konstnerinden første Gang et Billede til Kunstudstillingen paa Charlottenborg og har siden jævnlig udstillet. Fra det tidligere  slesvigske Ministerium modtog hun i tre Aar en Rejseunderstøttelse paa 200 Rdl. (400 Kroner) aarlig. Hun er bosat paa en Lystgaard ved Haderslev, og maler Landskaber efter danske og nordslesvigske Egne, som det synes mest paa Bestilling af danske Konstyndere. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.)

 

Krogk eller Krock. Hendrik Krogk var Søn af Valentin Krogk, Kjøbmand i Flensborg, og blev født der den 21. Juli 1671. Efter at have været i Malerlære i Husum hos en Mester, der tillige var Portrætmaler, »den udi Ausigtsstykker da berømte Eyerschøttel« (s. d.), kom han i sit 17'. Aar til Kjøbenhavn (1688), for at uddan­nes til Konstner, og ernærede sig imidlertid ved at undervise i Teg­ning. Fem Aar efter (1693) blev han saa varmt anbefalet til Grev Ulrik Frederik Gyldenløve, at denne tog ham med paa en Rejse til Italien og lod ham blive tilbage der. Selv talte han Konstnerens Sag hos Frederik IV, og udvirkede, at han af denne Konge fik en Aarpenge til at opholde sig for i Udlandet. I Løbet af elleve til tolv Aar var han tre Gange paa Rejser til Frankrig og Italien, men Tiden for de enkelte Rejser kan ikke nøje opgives. I Vintren 1798—99 var han i Rom sammen med Fr. Rostgaard, uden at det kan oplyses, om det var paa hans første eller anden Rejse, det sidste er sandsynligst, thi 1701—1702 var han hjemme. Den 6. October 1701 underskriver han tilligemed flere andre Konstnere et Andragende til Kongen om dennes Protection for et af dem stiftet »Konstnersocietet«. I 1702 udførte han til Frederiksborg Slot (betalt 31. Marts) »Et Skilderi af de fire Elementer« og (14. Septb.) »en Plafond i Forgemakket, forestillende Neptun og Galathea«. For det første fik han 400, for det andet 500 Rdl. d. C.

Fra sin tredje og sidste Rejse kom han hjem 1705, efter i Italien at have nydt særlig Vejledning hos Datidens navnkundigste Konstner, Carlo Maratti. Men det er kun i ringe Grad, Krogk har Lighed med denne i al Fald saare agtværdige Konstner, selv om han tilhører den italienske Malerskoles Forfaldstid. Hans danske Lærling kom aldrig ud over en-vis. haandvær-ksmæssig Flid; men at dømme efter det overvældende Tal af Billeder, Krogk har frem­bragt, maa han have malet med en overordentlig Lethed. Det gamle Kjøbenhavns Slot, Hirschholm, Fredensborg og Frederiksborg Slotte, flere Kirker og en Mængde Privatbygninger smykkedes med hans

 

382

Malerier, navnlig med Loftsbilleder. Temmelig fuldstændige For­tegnelser over hans Arbejder findes i TMeles »Konstakademiet og Heatstatuen« og navnlig i »Danske Magazin«, som indeholder en af Forfatteren til Magnus Bergs Levned, sandsynligvis Tegnemestren Naaman Prehn, skreven Levnedsbeskrivelse, der er Hovedkilden til hans Historie. Krogk var en af Medstifterne af det ældre Akademi (1738), men døde kort efter.

Af Portræter nævnes kun et nmletPortræt af Ulrik Christian Gylden­løve, stukket af Pieter v. Gunst, og et tegnet Portræt af Otto Krabbe til Holmegaard, begge fra 1719, samt et Portræt i Legemsstørrelse af Frederik IV, hvorpaa Nikolaj Wichmann havde malet Hovedet. I Slutningen af sit Liv udførte han nogle Cartoner til Tapeter, som dog ikke blev færdige fra hans Haand. Af hans Malerier ere mange brændte, da dét ældre Christiansborg og senere Frederiksborg sank i Grus; men paa Frederiksberg, Fredensborg og flere Steder ere endnu nok tilbage. Billederne paa Christiansborg var flyttede derhen fra Kjøbenhavns Slot. Det bekjendte »Dommedag« i Loftet i Slotskirken, der gav Frankenau Anledning til at skrive: "'          

 

»Der, hvor svøbt i Glans af Guldets Luer

Krogks forvovne Pensel Skræk indgød«,

 

var ogsaa fra Kjøbenhavns Slot, og da de var for langt til Slots­kirken ved Christiansborg, blev der skaaret 8—10 Alen af i Læng­den, medens en tysk Maler maatte tilføje Figurer graat i graat, for at gjøre det bredere. Denne Beretning i Danske Magazin er sandsynligere, end at de græsseligste Optrin i Billedet skulde være blevne overmalede, for at frugtsommelige Koner ikke skulde tage Skade af at se derpaa.

Krogk var tre Gange gift, første Gang 1707 med Helle Cathrine Hansdatter Robring, Enke efter en islandsk Kjøbmand Rain, og med hende havde han en Søn, der døde 1744 som Lieutenant. Efter at hun var død (1718), giftede han sig anden Gang 1722 med Elisa­beth Vilhelmine Magdalene fedt Gummen, der døde Aaret efter i Barselseng, og den 26. April 1724 ægtede han Armgott Sofie født Koefoed, der overlevede ham til 1773. Han var 1722 bleven Cancelliraad, en i den Tid meget anselig Titel og døde i Kjøbenhavn den 18. November 1738. (Dske. Mag., III, 143—60, 162-^70. Thiele, Kstakad, S. 10 flg. Kst. og Æsth. S. 53—54. Bruun, Rost-gaardsLevned, S. 76,532. Jonge.Kbh. Beskriv. S. 508,525, 530. Dske Atlas, II, S. 101,105, 126. Weinw., S. 114—17. do. Lex. Hennings 8.44. Sandv.,S.86-88. RamdohrReise,I,S.206. Skild.,1807,Sp.l2L

 

383

Mnemosyne, III, Brev 148. Friis, Saml., S. 94—96. Dske. Saml., 2. R., V. 283—84. -Gehejniearch. Kgl. Regnsk. Sjæll.Reg. Leng-nick, fWigand.] Petri og Slotskirkens Kirkebog ved Lengu. "Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi.)

 

Krohn. Frederik Christoffer Krohn, født paa Møllexgaard ved Sorø den 4. August 1806, er Sen af Artillerimajor Johan Jakob Krohn og Maren født Rasmussen eller, efter sin Plejefader, Nielsen, og kom til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Billedhugger. Han begyndte i Januar 1823 at gaa paa Akademiet og blev i Marts s. A. Elev af Dajon; men da.denne allerede døde inden Aarets Udgang, benyttede han. kun Akademiets Undervisning, indtil han, da han vilde være Medailleur, søgte Vejledning hos H. E. Freund. Krohn gik hurtig Akademiet igjennern, i Januar 1825 kom han op i Mo­delskolen, fik i Marts s. A. den lille, og Aaret efter den store Sølv-medaille. I September 1826 fik ban Pengepræmie far en Figur efter den levende Model, »En halvsiddende Fisker«. Uagtet han concurrerede flere Gange til den lille Guldmedaille, lykkedes det ham ikke at vinde den som Billedhugger; men da han i 1833—35 ' paany concurrerede til den som Medailleur, blev den store Guld­medaille ham strax tilkjendt den 30. Maris 1835 for en Medaille til Digteren Wessels Minde.

Efter Opfordring af Præses bestemte Krohn sig nemlig fra 1829 for at lægge sig efter Medailleurkonsten, hvori han, da Medailleur Albert Jacobsen havde nægtet at ville give Undervisning, som sagt, fik nogen Vejledning hos Freund. Allerede 1833—34 udførte Krohn bl. a. en Medaille i Anledning af Frederik VI's 50 Aars Jubilæum som Regent. Snart efter at han havde vundet Guldmedaillen, fik han, varmt anbefalet af Akademiet, en Rejseunderstøttelse fra Finan­serne for 2!/2 Aar, som senere af Akademiet forlængedes med et Aars Tillæg. Saa snart han havde taget den befalede Examen, ægtede han sin Forlovede, Sofie Susanne Dorothea Købke, en Søster til Maleren C. Købke, som nævnes nedenfor, og rejste i Maj til Berlin, hvor han under Medailleur Brandt satte sig ind i den hele techniske Behandling ved Møntstemplernes Hærdning og Prægning. Efter nogle Maaneders Forløb rejste han til Miinehen, hvor hans Hustru mødte ham, og nu rejste de i Forening, ledsagede af Konst-nervenner, til Italien. Fra Rom hjemsendte han en Medaille i Anledning af Reformationens Indførelse, og i September 1839 var han atter vendt tilbage til Kjøbenhavn, hvor Frederik VI's Død snart gav ham en anstrængende Virksomhed med Medailler i Anledning

 

384

af Christian VIII's Tronbestigelse og med Reversen til Sølvbryllupsmedaillen (se Christensen). Den 1. Januar 1841 blev han ansat som kgl. Medailleur ved Mønten i Kjøbenhavn og ved Mønten i Altona, og i denne Stilling forblev han til 1. Maj 1873, da han tog sin Afsked. Hans vigtigste Arbejder ved Mønten ere de under Christian VIII og Frederik VII indførte nye Sølvmønter, medens hans største Arbejde som Medailleur, en Medaillori i Anledning af den Oldenborgske Stammes 400 Aars Fest, paa Grund af Chri­stian VIII's Død, ikke blev fuldendt. Aversen med Christian VIIT's Brystbillede, som var færdig, blev siden bestemt til at bruges ved Kongens Dødsmedaille, men den blev heller ikke præget. Reversen, hvori Christian VIII ved en senere Bestemmelse ønskede en Hen­tydning til den Constitution, han ved Aarsfesten vilde skjænke Folket, var kun halv fuldendt, da Arbejdet standsedes.

Som Billedhugger udførte Krohn inden sin Udenlandsrejse tre Billedstøtter til Kongens Trappe paa Christiansborg Slot, nogle Relieffer til sainme Slot, nogle Buster, en R-ække af 17 mindre Por­trætbuster af Landets fremragende Mænd, samt en lille Billedstøtte af Frederik VI til Hest, der blev stebt i Bronce og ciseleret og forgyldt i Paris for Antiquitetshandler Henriques til et Taffeluhr. Af Medailler har han foruden de nævnte udført en Medaille i An­ledning af Loven om de farvedes Borgerret i Vestindien (1834), en Præmiemedaille tilludustrindstillingen i 1836, Medaillen for »Tapper­hed« og »Fædrelandskærlighed« (1849) samt nogle Præmiemedail-ler m. fl. Hans første Kone døde 1853, og to Aar efter ægtede han Emilie født Kebke, hendes Frænke, en Søster til Maleren Købkes Kone. (Konstn. egne Medd. Erslew, Lex. Suppl. II, S. 111. Akad. Udst. Cat.)

 

Krohn. Pietro Købke Krohn, født i Kjøbenhavn den 23. Januar 1840 og Søn af den ovennævnte Medailleur F. C. Krohn, blev Student fra Metropolitanskolen 1859, besøgte derefter Akade­miet fra 1860—67, og har fra 1865 udstillet som Genremaler. Hans første udstillede Arbejde, et raderet Portræt af hans Fader, blev tilkjendt denNeuhausenske Præmie; senere udstillede han fire smaa Livsbilleder i Radering. Han fik i 1867 en mindre Rejseunder­støttelse og i 1872—73 et Stipendium paa 800 Rdl. (1600 Kroner) hvert Aar. Samme Aar rejste han til Rom, hvor han siden den Tid har opholdt sig. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Krollpfeifer. Johan Heinrich Krollpfeifer, Søn af Sko­mager Krollpfeifer i Haderslev og født 1819, kom som Guldsmed-

 

385

svend til Kjøbenhavn, hvor han i October 1846 fik Adgang til Kunstakademiet for at uddanne sig til Billedhugger. Han blev i 1849 Elev af Modelskolen og vandt i 1850 den lille Sølvmedaille. Fra 1849 til 1854 udstillede han nogle Buster og originale Compositioner, deriblandt (1854) »En dansende Bacchantinde«, som var udført i Bronce til Frederik Vil. (Åkad. TJdst. Gat.)

 

Krossing. Niels Brock Krossing, født den 9. Februar 1795 paa Christianshavn, var Søn af Grosserer Jørgen Christian Krossing og Marie- født Søegaard. Han blev 1806 Artillericadet, 1810 Secondlieutenant i Artilleriet, steg efterhaanden til Major, fik sin Afsked den 10. Januar 1848 og var under Krigen Pladscomman-dant i Middelfart og Kolding; i 1824 blev han gift med Marie Anna Sofie født Hammel, og han døde paa Fredensborg den 6. Juli 1854. Da det kgl. Stentrykkeri blev oprettet i 1820, blev han Inspecteur og senere Directeur for dette og foretog i 1822—23 en Udenlands­rejse for kgl. Regning for at sætte sig ind i nye Fremgangsmaader ved Lithografien; dog synes det ikke, som han selv har tegnet paa Stenen, i al Fald næppe efter egentlig  Konstværker. Han fortjener dog at nævnes som Leder af det første Konststentrykkeri her i Landet, hvorfra der i Tiden mellem 1820 og 1836 udgik ikke faa Konstblade, saaledes strax i 1820 to Portræter, i 1822 de første fire Blade af Gebauers Stutteriværk, i 1824 et Frugt- og et Blomsterstykke af Jensen, og samme Aar tolv Blade af Hyllesteds Afbildninger af den danske Hær. I de følgende Aar forøgedes disse Blades Tal betydeligt, navnlig fremgik en Mængde Portræter efter vore bedre Konstnere fra dette Trykkeri. Det vigtigste Værk er dog Stentryk efter Malerier i »de kgl. Billedgallerier paa Christiansborg, Fredens­borg og Frederiksborg Slotte«, hvoraf der udkom syv Hefter i stort Folio 1831—36. Hvert Hefte indeholdt fire Blade, og Udgivelsen lededes af den bekjendte Oluf Brøndsted, Inspecteuren for den kgl. Malerisamling J. C- Spengler, Historiemaler J. L. Lund og Kros­sing; Bladene udførtes af yngre Konstnere, deriblandt de fleste af Kaufmann og Ed. Lehmann. Tillige udgav Krossing i 1830—32 »Stentrykte Blade i tvangfrie Hefter«, hvoraf der udkom noget over 50 Blade, men de fleste ere mindre betydelige, og en stor Del ere Copier efter franske Blade. Som Forfatter udgav han en Afhand­ling om Stentrykkerkonsten, trykt i Ursins Magazin f. Kst. og Hdv. I og II Bd., og nogle militaire Skrifter. (Erslew, Forf. Lex., II, S. 67. Suppl. II, S. 112. Subscriptionsindbydelser m. m.)

 

Kroymann. Carl Frederik Kroymann, født i Eckernførde den 29. October 1781 og Søn af en Skrive- og Tegnelærer ved

 

386

Gymnasiet i Altona, uddannede sig først paa egen. Haand og senere ved et firaarigt Ophold i Berlin og Dresden til en dygtig Portræt­maler. Han bosatte sig derpaa i Altona, hvor han for en Tid var sinFadersHjælpelærer. HansPortræter, i Miniatur eller med Sortkridt, udmærkede sig ved god Lighed og en smuk Opfatning. Han døde den 15.Marts 1848. (Hamb. Kstl. Lex. Tregder, Hdb. f.Rejs., S. 14).

 

Kruse. Frederik Kruse, Søn af Ditlev Kruse og født 1829 i Eckernførde, kom som Malersvend til Kjøbenhavn (1849) for at uddanne sig til Portrætmaler ved Konstakademiet. Han blev 1852 Elev af Modelskolen og udstillede i 1850 og 1853 et Par Portræter. (Akad. Udst. Gat.)

 

Krøyer. Peter Severin Krøyer, født 1851 i Stavanger, hvorfra Moderen stammede, er en Søn af Professor og Inspecteur ved det zoologiske Museum i Kjøbenhavn, Henrik Nikolaj Krøyer og Birtha Cecilie født Gjæsdal. Fra technisk Institut kom han i 1864 til Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvorfra han den 2. Juli 1870 fik Afgangsbevis som Maler. I 1873 blev den lille Guldmedaille tilkjendt ham for »David fremstiller sig for Saul, efter at have dræbt Goliath« (Carton). Han begyndte at udstille i 1871, dels Portræter, hvoraf især Blomsieimaleri Ottesens Portræt for Udstillingscomiteen vandt megen Opmærksomlied, dels Livsbilleder fra vore danske Fiskerlejer. I 1872 og 1873 havde han Akademiets Rejseunderstøttelse til indenlandske Rejser. (Akad. Udst. Gat. Erslew, Forf. Lex., II, S. 80—81.)

 

Küchler. Albert Küchler, Søn af Snedker Christian Küchler, er født i Kjøbenhavn den 2. Maj 1803; han blev rimeligvis som saa mange af sine samtidige sat til Malerhaandværket og begyndte som Læredreng at besøge Konstakademiet, maaske endog før sin Confirmation, thi allerede i sit trettende Aar rykkede han op i den anden Frihaandstegneskole. I 1819 blev han Elev af Model­skolen, i Januar 1821 vandt han den lille, i 1822 den store Sølvmedaille. Samtidig malede han hos Eckersberg lige til sin Rejse. Paa Udstillingen 1823 havde han sine første selvstændige Billeder, et Portræt og et Parti af Rundetaarn. Portrætet, som en Anmelder kalder »ganske i den nederlandske Smag«, skal have vidnet »om meget Talent«. Samme Aar fik han en Pengepræmie for et Maleri efter den levende Model; derimod blev hans Arbejde for den lille Guldmedaille ikke antaget. Dog fik han Lov at udstille sit Concoursarbejde, »Englen aabenbarer sig forGrideon«. Ved den følgende

 

387

Concours (1825) vandt han Medaillen for Opgaven »Tobias med Englen« (Tob. 10, 10).

I disse Aar malede Küchler næsten udelukkende alvorlige Emner, som »Skirner, der løser Gesturs Gaader«, efter Oehlenschlæger, »Ossian og Ninathoma«, efter Ossian, et Par Billeder efter Gessuers Idyller og lignende, uden at disse synes at have tildraget sig synderlig Opmærksomhed, Ved Udstillingen i 1828 viste han derimod et Billede fra et helt andet Omraade, som strax gav hans Konstnernavn en god Klang. Det var grebet ud af hans eget daglige Liv og forestillede en ung Konstners Malerstue, hvor en Amagerpige kommer ind for at sælge Frugt, men standser forskrækket ved at se det halvnøgne Menneske Konstneren har brugt til at male efter. Den foran Staffeliet siddende Konstner. er V. Bendz, den anden, som holder den forlegne Pige tilbage, er Chr. Holm. Det fine Lune, hvormed de forskjellige Udtryk er gjengivet, den kjække Anordning af den lille, livlige Handling, den elegante og paa samme Tid omhyggelige Udførelse af alle Enkelt­heder, gjør efter saa mange Aars Forløb endnu det lille Billede saare tiltrækkende; det blev strax kjøbt til den kgl. Malerisamling. To Aar efter (1830) udstillede han et andet Livsbillede, hvori Konstnerens komiske Lune traadte stærkere frem. Det forestillede Borgere paa Fælleden, som efter de krigerske Øvelser indtager et Maaltid i Græsset med deres Familie; den ene af de yngre Mænd forskrækker en ung Pige ved at gjøre Mine til at ville afskyde sin Bøsse, den anden klinker lystigt med Fatter, som har lagt sig i Græsset saa mageligt, som den snævre Mundering vil tillade det. Et tredje Billede, hvis Indhold jeg ikke kjender, kaldes blot »Kjøkken-scene” og blev kjøbt af Kunstforeningen.

Uagtet Konstnerens Vej hermed syntes ham tilstrækkelig paa­peget, opgav han dog ikke det historiske Maleri; efter et forgjæves Forsøg i 1827 vandt han den 26. October 1829 den store Guldmedaille for »Jesus helbreder de Syge” (Math. 15, 29—30) og søgte derpaa det store Rejsestipendium. Da han, dels ved Salg af Arbejder, dels ved eii Bestilling fra Conferensraad Holten paa en Altertavle, var sat i Stand til at kunne ”soutenere sig udenlands indtil dette Aars Slutning«, rejste han først i Maj 1830 til München, hvor han vilde oppebie Akademiets Bestemmelse. Hertil meddeltes det ham snart efter, at Stipendiet var tilstaaet ham for tre Aar fra den 1. Januar 1831 at regne, og nu gik Rejsen i Følge med Landskabs­maler Petzholdt og Billedhugger Jahn til Italien. Derfra hjem-

 

388

sendte han endnu i de første Aar et Par Arbejder i historisk Ret­ning, »Christus i Urtegaarden«, (d. v. s. Christus møder de fra Gra­ven, tilbagevendende Kvinder, Matth. 28, 9) til Conferensraad Holten, og »Josef fortæller sine Drømme«, der blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Dog var hans Opmærksomhed mere vendt mod det Folkeliv, som omgav ham, og i sine Gjengivelser deraf er han ulige mere fængslende. Hans muntre Lune var imidlertid for en Del blevet afløst af en vis blød, halv religiøs. halv sentimental Stemning, og selv om det gamle Skjelmeri jævnlig spores, især naar han indfører Børn i sine Billeder, f. Ex. »En Dreng drikker af en Krukke, som den foran ham knælende Pige bærer paa sit Hoved* (tilh. Capt. Waagepetersen), eller »Romerske , Landfolk,som kjøbe en Abbatehat til deres lille Dreng« (Thorv. Mus.}, er det dog mere og mere alvorligere Træk af Livet, han fremdrager, som »En Abbate, der lærer sine Søstre at læse«, »En ung Pige lærer to andre at bede Rosenkransen«, »En Pige bliver pyntet som Brud« (kjøbt af Konstforen. i 1835; tilh. nu den kgl. Målerisaml,). Farven blev i disse Billeder lysere og klarere, men tabte noget af sin Dybde, ligesom ogsaa Modelleringen i det Hele blev svagere og Formernes Runding mindre fremtrædende; men den smukke Følelse, det fine Sammenspil mellem Personerne, den nydelige Fordeling i Rummet gjør alligevel denne Kreds af Billeder til vakre Repræsentanter paa, hvad den Tids danske Konst formaaede at frembringe.

Küchler havde imidlertid faaet et Aars Forlængelse til sit Sti­pendium fra 1. Januar 1834 og havde udbedt sig, da dette Aar var omme, Tilladelse til under sit fortsatte Ophold at blive ved med at brevvexle med Akademiet, da han derved vilde føle sig »i lærerig Berøring« med den Institution, han skyldte sin første Dannelse. Ved sit Ophold i Danmark i 1838 foreviste Thorvaldsen Akademiet et Maleri af Küchler, der tilhørte ham, »Familieliv i Albano« (udst. 1839, tilh. Thorv. Mus.), og udbad sigt ,at Konstneren maatte blive agreeret paa .dette Billede, hvilket ogsaa skete enstemmigt (d. 29. Ootbr. 1838). Det blev meddelt Kuchler med Tilføjelse, at han ved sin Hjemkomst skulde faa Opgave til Medlemsstykke. Han kom imidlertid aldrig hjem. Derimod fik han Aaret efter Udstillingsmedaillen for dette og et andet italiensk Livsbillede, og da Akade­miet tilskrev ham derom, udtalte det udtrykkeligt, at denne Ære tillige gav ham Adkomst til at nyde godt af Akademiets Under-støttelseskasse.

Uagtet, som en dansk Konstkjender nedskrev  allerede i 1836,

 

389

»hans Genrebilleder vise hans egentlige Anlæg«, drog den religiøse Stemning, som havde begyndt at tage Overhaand hos ham, ham atter tilbage til kirkelige Emner, som »Maries Bebudelse« (til Esbønderup), »Christi Opstandelse« (to Gange til to Klostre i Schlesien) o. fl. Endelig modnedes en længe næret Tanke hos ham, han gik ikke alene over til Katholicismen (1844), men blev i 1851 Munk af Francikanerordnen og fik i sit nye Liv Navnet Pietro. Da han kun blev Lægbroder i klosteret, kaldtes han og kaldes endnu fra Pietro. Ordnen sendte ham strax efter til Schlesien, hvor han skulde tilbringe sine prøveaar, men det nordlige Klima var ham, der havde levet over tyve Aar i Italien, for strængt, og endelig fik han i 1855 Tilladelse til at vende tilbage til Rom, hvor han blev optaget i Klostret Bonaventura, som ligger paa Kejserpaladsernes Ruiner. Han malede efter den Tid kun religiøse Billeder i katholsk Aand for Klostrets Regning, der endog undertiden skal have stillet store Krav til hans Flid. Først i sine Oldingsaar fik han nogen Lettelse i de strænge Klosterregler. Imidlertid blev han ved at føle sig som dansk, modtog gjærne Besøg af Danske i sin skjønt beliggende Malerstue, og bevarede endog i Samtalen ikke alene noget af sin Ungdoms Lune, men endog hele det kjøbenhavnske Sprogs ejen­dommelige Præg. Som Katholik. har han kun udstillet nogle Copier i Aarene 1851 og 1862. Den 25. Juni 1877 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn. Han lever endnu i Rom. (Konstn. egne Medd. i 1861 og 1877. Akad. TJdst. Oat. Konstforen. Hist. Skild. 1823, Sp. 450; 1828, Sp. 443).

 

Kyhl. Carl Kyhl, født i Holsten, besøgte i Aarene 1837—40 Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Landskabs­maler, og blev Lærling tos J. P. Møller for at lære Malerirestaura­tion. Han fik i 1838 Pengepræmie i Landskabsfaget for »Et Parti af den botaniske Have«. I alt udstillede han kun fem Billeder i Aarene 1837—39; men deraf skal navnlig det sidst udstillede Bil­lede, »Udsigt fra Knippelsbro henimod Langebro, Maaneskin«, have været et godt Arbejde. Sygelighed hindrede ham vistnok i at arbejde det følgende Aar, thi den 10. Marts 1840 døde han, J. P. Møller, som bekjendtgjør Dødsfaldet for hans fraværende Forældre, fremhæver, at han havde vundet sine Kammeraters Kjærlighed og Agtelse. (Priv. Medd. Akad. Adresseav. 1840 Nr. 63 og Fdl. do.)

 

Kyhn. Peter Vilhelm Carl Kyhn, født i Kjøbenhavn den 30. Marts 1819, er Søn af Opsigtsbetjent ved den grønlandske Handel, Carl Gottlieb Kyhn og Sara Marie født Hendriksen. Han

 

390

kom først til Handelen, men da hans Lyst til Konsten ikke lod ham finde Ro herved, bragte Faderen ham til den ovenfor nævnte Georg Hoffmann for hos ham at lære Kobberstikkerkonsten, I dette Fag udførte han Vignetter og Etikker til Handelsbrug. Imidlertid var han begyndt at gaa paa Akademiet (1836), blev i Marts 1841 Elev af Modelskolen og vandt i 1843 den lille Sølvmedaille. Dog var det ikke Figurmaler, men Landskabsmaler, han vilde være, og efter at have overvundet de første Vanskeligheder ganske paa egen Haand begyndte han at udstille 1843 og har siden den Tid hørt til Udstillingens flittigste Deltagere For »Et Skov­parti, hvori Foraaret karakteriseres«, fik han 1845 den Neuhansenske Præmie, og i 1848 tildeltes ham Akademiets Eejseunderstøttelse; men paa Grund af de urolige Forhold i hele. Europa fik han Til­ladelse til at udsætte sin Sejse til April 1850. Aaret efter fbrnyedes Stipendiet for ham, saa at han kunde tilbringe to Aar væsentlig i Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst blev han i 1853 gift med Pauline Petrine født Leisner, og den 7. Februar 1870 blev han Medlem af Akademiet.

Kyhn solgte 1843 sit første Billede, »Et bornholmsk Strand­parti«, til den kgl. Malerisamling og senere andre otte Billeder, hvoraf »Vinteraften i en Skov« (udst. 1854) i sin Tid vakte Op­mærksomhed ved sin smukt udtalte Aften- og Vinterstemning. Finere udtales Vinterstemningen dog i et mindre Billede, »Kyst-parti ved Taarbæk« (1855). Af nyere Arbejder karakteriserer »Ud­sigt over det flade Land ved Bjærgelide«, i Nærheden af Horsens, Konstnerens særegne Sans for Landskabets Modelering. I de senere Aar har han med Forkjærlighed dvælet ved den sildige Sommer­aftens-ejendommelige Skjønhed i Norden, som han paa forskjellig Maade har søgt at gjengive i »Kjølig Sommeraften« (1863) og »Sildig Sommeraften ved Himmelbjærget« (1874), der begge høre til den kgl. Malerisamlings Billeder. Kyhn er tillige en øvet peintre-graveur, af hvis Blade en stor Del ere udgivne af »Den danske Haderforening«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Kyster. Abraham de Kyster blev ved en Bestalling af 1604 fra Gottorp Slot af Christian IV udnævnt til kgl. Portræt­maler (Contrafejer) med 150 Bdl. i aarlig Løn. (Weinw. Lex.)

 

Købke. Christen Schjellerup Købke, født den 26. Maj 1810 i Kjøbenhavn, var Søn af Bagermester Peter Berend Købke og Cecilie Margrethe født Petersen. Han blev undervist i Hjemmet; men da han i sit ellevte Aar i lang Tid laa syg af Gigtfeber, vaag-

 

391

nede hans Lyst til Tegning, saa at det synes, som om denne Syg­dom har været afgjørende for hans Konstnerliv. Allerede i 1823 begyndte han at tegne paa Akademiet og fik kort efter Adgang til Lorentzens Malerstue, hvor han lærte at male og øvede sig ved at copiere flere Portræter. I 1827 blev han Elev af Modelskolen, og da Lorentzen døde Aaret efter, fik han i Juni Maaned 1828 Plads i Eckersbergs Malerstue, hvor en hel Kreds af yngre Konstnere dengang fik en frugtbar Vejledning. Imidlertid vandt han i Januar 1831 Akademiets lille og det følgende Aars Januar den store Sølvmedaille. I 1828—29 havde han malet sit første Portræt, nemlig sin gamle Bedstemoder, hvori endnu Lorentzens Malemaade var tydelig. Et Sommerophold i Aarhus gav ham Lyst til for Alvor at tegne og male efter Naturen, og i de første Billeder, han udstillede (1831), fremtræder ved Siden af meget, der mindede om Eckersbergs Undervisning, en ædruelig Alvor i Opfattelsen, og paa samme Tid en Sikkerhed i Formen og en Friskhed i Farven, der ganske var hans egen. Han kastede sig aldrig udelukkende over noget særligt Fag. Snart malede han et Portræt, snart et Figurbillede, snart et Landskab, hvori dog ikke sjælden de smukt udførte Figurer tiltrak Blikket mere end sædvanlig Staffage. Sin første Kjøber synes han at have fundet i Kunstforeningen, der i 1831 blev Ejer af et »Parti af Aarhus Domkirke« og »Antiksalen paa Charlottenborg«. Et af hans tidligste Studiebilleder, »En gammel Sømand«1 i Brystbillede, (udst. 1833) udmærker sig ved en sjælden Umiddelbarhed i Opfat­telsen; de tyndt paalagte Farver gjengive Formen med overraskende Finhed, og den klare Farvetone i Carnationen var ikke noget, Mestren havde lært ham. Dette fortrinlige Ungdomsarbejde, der bærer hele Præget af Konstnerens ærlige Stræben, blev efter hans Død kjøbt til den kgl. Malerisaniling, altsaa.ikke som saa mangt et andet, for at give den lovende Konstner en Opmuntring; men i Erkjendelsen af, hvor højt Kunstneren, selv efter at Løbet var fuldendt, havde hævet sig i dett tidlige Værk.

Allerede i 1831 havde han ogsaa begyndt at radere; fra dette Aar er et lille Blad med tre staaeiide Figurer og et andet fore­stillende Aarhus Domkirke, der blev udgivet af Konstforeningen. Faa Aar efter raderede han ogsaa den gamle Sømands Brystbillede, der ligeledes som Radering hører til hans bedste Arbejder, og noget

 

1 Det forestillede en gammel Matros, som sad ved den nordre Udgang fra Castellet og Solgte Cigarer. Paa et tidligere Maleri (1830) saa man ham siddende.med sine Cigarer paa et Bord foran sig.

 

392

senere (1857) en større, smuk Radering af Frederiksborg Slot. Efter Rejsen raderede lian to Portræter til Folkekalender for Danmark 1842 (Bissen og Holberg). Af Malerier, udførte i denne Tid, kan nævnes bl. a. to større Billeder, »Frederiksborg Slot ved Solnedgang« og »En Sommermorgen paa Østerbro«, der var udstillede 1836 og 1837. Det sidste, med mange Figurer, tilliører nu den kgl. Maleri-samling. En Sammenligning med hans italienske Billeder viser bedst, hvor sandt han havde forstaaet at opfatte den nordiske Sols blege Skjønhed, selv inden han havde lært den. italienske Sols glødende Kraft at kjende. Den nøjagtige Gjengivelse af alle Stedets Enkeltheder giver tillige dette Billede en egen Interesse, nu da alt er saa forandret. Ved denne Tid (1837) ægtede han en Slægtning, Susanne Cecilie født Købke, og malede snart efter et heldigt Portræt af sin unge Hustru. Hun fulgte dog ikke med paa den nær forestaaende Rejse. Efter hans Ønske gav Akademiet ham nemlig i 1837 en An­befaling til Fonden ad usus publicos til Rejseunderstøttelse; heri udtalte det, at den unge talentfulde Konstner i de senere Aar har frem­stillet Arbejder, «hvorved han baade har vakt Haah og tilfredsstillet Forventninger«, og det holder ham for at være aldeles moden til Rejsen. Dog naaede hanN først i 1838 at faa Løfte paa Rejse­understøttelse fra 1839 af i to Aar med 600 Rdl. aarlig og i Juni 1840 fik han tillige et Aars Stipendium paa 600 Rdl. fra Akademiet.

Saa snart han havde faaet Løfte paa Stipendiet, rejste han i August 1838, sammen medHilker, over Berlin, Dresden ogMunchen til Italien. Sent paa Aaret naaede han til Rom, hvor hans Søster, gift med Medailleur Krohn, allerede opholdt sig. I J Samliv med Slægt og Venner, blandt hvilke ogsaa Maleren Oonst. Hansen, til­bragte han Vintren med flittigt at granske Verdensstadens rige Konstskatte. Han begyndte først at male efter Naturen, da han den følgende Sommer gjorde Udflugter til Neapel, Sorent og Capri i Følge med Const. Hansen. I de Studier, han der gjorde, var det, som om den syditalienske Naturs hele Fylde og pragtfulde Form-og Farveskjønhed saaledes gik op for hans indre Blik, at Indtrykket holdt sig frisk og levende, thi efter Hjemkomsten, malede han næsten udelukkeaåe Emner fra Italien.

I 1840 var han hjemme i Kjøbenhavn, men først i September 1842, da han havde et udført Billede færdigt, »Parti fra Sydsiden af Øen Capri«, foreviste han dette for Akademiet og blev agreeret den. 19. September med 12 Stemmer mod 2. Til Opgave for Recep­tion fik han »Et Parti af den italienske Kyst ved Middelhavet«. I den nærmest følgende Tid fuldførte han et stort Maleri, »Kyst-

 

393

parti ved Capri;"Morgen», som blev udstillet 1844 og kjøbt til den kgl. Malerisamling. Det er det Billede, som vistnok fyldigst karakteriserer Købke i hans sidste Periode. Ved Siden af en sam­vittighedsfuld Redegjørelse for alle Enkeltheder udmærker dette Værk sig ved en malerisk Holdning, en Dybde og en Glans i Farven, en Rig­dom i Tonen, som gjør det til en af de fremtrædende Mærkestene i den danske Konsts Udvikling. Selv om en senere Tid har tilegnet sig en større Frihed og Lethed i Foredraget, vil Købkes Billede altid beholde sit Værd for Konstneren ikke mindre end for Beskue­ren ved den jævne, fordringsløse Sandhed, hvormed han forstod at gribe Virkningen i Sollyset ikke mindre end Formens Ejendomme­lighed, Havets dybe Blaa ikke mindre end de italienske Fiskeres Individualitet og Racepræg. Foruden dette malede han et mindre Bil­lede,»En Pergola«, hvori det friske, solbeskinnede Vinløv smukt har­monerer med de stærke Farver, den unge Kvinde bærer, som sid­der i Skyggen med sit Barn. Dette Billede, som blev kjøbt af Konstforeningen, og nu tilhører Grosserer Le Maire, gjorde saa megen Lykke, at han maatte gjentage det; men Gjentagelsen blev ikke fuldført.

Ikke alene disse Arbejder, nogle Portræter og Udførelsen af Decorationer i Stuk og al Freseo i Thorvaldsens Museum (1845—46) havde sinket Fuldendelsen af hans Medlemsstykke; hans Hustrus gjentagne Sygdom og andre Bekymringer havde virket nok saa meget til at hæmme hans Arbejdskraft. Efter at Akademiet i October 1844 havde givet ham to Aars Udsættelse, tog han endelig i 1846 fat paa »Et Parti af Capri«, der skulde være hans Medlemsstykke. Uagtet Commissairerne havde indstillet hans Arbejde til Antagelse, og den ene af disse J. P. Møller, ved Afstemningen aabenlyst havde givet ham sit Ja, overraskedes Konstneren paa det smærteligste ved, at Billedet dog forkastedes, om end med et ringe Overtal (10 Stem­mer mod 7). Det er vanskeligt nu at gjøre Rede for Grunden til, at dette Billede blev forkastet, hvad enten det har været, at Konstneren, efter have udstillet saa fortrinligeBilleder, virkelig skuffede Akade­miets Forventninger, eller dette, ved at stille overspændte Krav til Konstneren, snarere har ladet sig forlede til en Uretfærdighed. Han tog sig imidlertid Sagens Udfald overordentlig nær, og dette, i Forening med Sorgen over alvorlige Dødsfald i hans nærmeste Familie, tyngede ham haardt. Dog syntes det, som om han var ved at gjenvinde sin Sjælesundhed og Arbejdslyst; han malede, foruden den ovennævnte Gjentagelse, et Par mindre Figurbilleder og Por-

 

394

træter, da en pludselig Død hurtig bortrev ham den 7. Februar 1848, og endnu samme Aar fulgte hans Kone ham i Graven. Et i Rom af Marstrand malet Portræt bevarer hans Træk.

Købke var nok saa meget Figurmaler som Landskabsmaler, om end Omstændigheder her hjemme og de overvældende Indtryk af den italienske Natur førte ham saa meget ind paa Landskabs­maleriet, at hans Hovedbilleder er kommet til at tilhøre denne Retning. Hvis han havde levet, synes han i Fremtiden med mest Forkjærlighed at have villet hellige sig til Figurmaleriet, maaske sær­lig Portrætet. Foruden enkelte smaa Livsbilleder har han nemlig i det Hele malet ikke faa Portræter, hvoraf flere i Knæstykke og hele Figurer i Legemsstørrelse. Endog naar Konstneren selv ikke var fornøjet med sit Værk og mismodig satte det til Side, udmær­kede disse Portræter sig sædvanligvis ved god Lighed og en aandfuld Opfattelse, men Totalindtrykket, navnlig af Farven, var ikke saa øjeblikkelig tiltalende som i hans Landskaber. (Selmers Nekr. Saml. I, S, 341—47. Priv. Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Kølle. Claus Anton Kølle, Søn af C. F. Kølle, Skriver paa et Birkekontor paa Lolland, blev født i Sandby (Linnelse) pau Lolland den 25. November 1827. Han kom i 1842 til Kjøbenhavn, for at sættes i Malerlære hos Decorationsmaler C. J. A. Løffler, og begyndte samtidig at gaa paa Konstakademiet. I 1847 blev han Svend og tillige Elev af Decorationsklassen. Ved Siden heraf gik han over i Modelskolen i 1848, vandt 1850 Akademiets lille Sølv-medaille for en Modelfigur, 1851 den samme Medaille i Decorationsskolen for »Et Theaterloft« og 1852 den store Sølvmedaille i Model­skolen. Nu vovede lian i 1853 at coucurrere til den lille Guld-medaille, da Opgaven var »Barnemordet i Bethlehem«, men For­søget glippede, og hvorvel han udstillede et Par Portræter og et Landskab (1853—54) synes han dog at have villet hellige sig ganske til Decorationsfaget; thi, efter at han samme Vinter havde arbejdet under Lorents Frølich. Overappellationsrettens Sal i Flensborg, søgte han Understøttelse af dén Rejersenske Fond som Decorationsmaler og var i 1854 paa en Rejse i Tyskland, hvor han navnlig opholdt sig i Dresden og München.

Hvilke Frugter Kølles lille Rejse har baaret for Decorationsmaleriet, er ikke let at sige, og selv udtalte han sig altid spøgende om dette sit Forsøg. Derimod var Rejsen i andre Henseender til Gavn for hans Udvikling. Han synes at være kommen paa det Rene med, at han vilde højere op i Konstens Rige end til Decora-

 

395

tionsmaleriet, men endnu vaklede han mellem Valget af Figurmaleri og Landskab. At det ikke var Brist paa Evne, der drog ham bort fra Figurmaleriet, er der mange Vidnesbyrd om. Ikke alene, ved­blev han med Sikkerhed og Lethed at tegne Portræter, men indtil 1858 udstillede han stadig Figurbilleder ved Siden af Landskaber; i 1855 fik han den Neuhausenske Præmie for »Et Barneportræt« og i 1857 udstillede han endog en Altertavle, »Christus i Emaus«. Landskabsmaleriet drog ham, imidlertid mere og mere til sig, og i dette Fag udfoldede hans Talent sig saa smukt, som det store Billede paa den kgl. Malerisamling, »Eftermiddag ved Hirmnelbjærget«, allerede bærer Vidne om. Samme Aar fik han Akademiets Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl., der fornyedes for det følgende Aar, og disse to Aar tilbragte han i Rom og dets Omegn, sammen med Bloch, Dorph, Billedhuggerne Bissen og Evens o. n. a.

Hans første Billeder fra Italien, som »Parti af Colossæum« og »Romas og Vestas Tempel« (udst. 1862), ligne i Sikkerhed og Fin­hed Const. Hansens eller Købkes Fremstillinger af saadanne Emner. Senere dannede han sig en selvstændigere Opfattelsesmaade, og i Landskaber fra Roms Omegn møder os den milde, poetiske Stem­ning, som hører til Kølles Hovedfortrin som Maler. Et af hans smukkeste Billeder fra denne Tid er »Parti ved Nemisøen»' (udst. 1862, Consul Hage). Efter Hjemkomsten vendte han tilbage til Gjengivelser af sit Fædrelands Natur, hvortil han paa mindre Som­merrejser gjorde Studier. Snart var han i Fyn, snart paa Møen, snart i Nordsjælland; men tiest dvælede han ved Motiver fra Jægersborg Dyre­have eller Ordrup. Af hans Billeder kan fremhæves »Parti i Vinderød Skov« (1866), »Taleren, Parti af Møens Klint« (1867), i en fint opfattet Sølvtone, »Regnfang ved en Havremark, Motiv fra Slesvig» (1870, kjøbt af Koustforeningen, tilh. Stiftsdame Bjelke), hvilket udmærkede sig ved større Rigdom i Farven end tidligere Billeder af Kølle. I det mindre Billede, «I Skoven om Foraaret« (1866), kappedes han saa at sige med Blomstermaleren ved at drage Landskabets Forgrund nærmere til Øjet og gjengive Skovbundens bugnende Blomsterfylde. Dog er det et virkeligt Landskab, hvori Blikket udover Anemonernes jomfruelige Vrimmel lokkes ind i Dybden af den vaarfriske Skov.

I 1867 fulgte han Baron C. Stampe paa en Rejse til Biarritz, hvorfra han malede et Par Smaapartier; men allerede fra den Tid fik han de jævnlige Gigttilfælde, som trykkede ham meget; i 1869 gjorde han en Baderejse til Aachen, som det synes uden Gavn; dog var der ingen Nedgang i hans Konst, som i hans Helbred. Efter

 

396

at have skrantet et Par Aar endnu fik han i August 1872 en Lungebetændelse, der endte hans Liv Den 2. September var han død. Aaret før var han bleven Medlem af Konstakademiet. Kølle var ikke gift. Han var en mild, fordringsløs Karakter, tro mod Venner, overbærende mod anderledes Sindede. Hans stille, bløde Natur prægede sig ogsaa i hans Konst. Han yndede ikke stærke Naturoptrin og prøvede aldrig paa at gjengive dem. Det var Naturens venligste Træk, der mest fængslede hans Opmærksomhed. Men hvor meget man end, især i hans tidligere Billeder og selv endnu i hans Arbejder fra Italien, beundrede Stemningens Dybde, den rene, aandfulde Følelse i Gjengivelsen, savnede man dog noget mere Kraft i Farven og en nøjere Redegjørelse i Enkelthederne. Finheden blev undertiden til Svaghed. Men navnlig efter 1866 fremtraadte en Forandring; han blev bestemtere i Modelleringen, klarere og rigere i Farven uden derfor at tabe sin Evne til at sam­menholde det Hele i en skjøn harmonisk Hovedtone. Den kgl. Malerisamling kjøbte i hans næstsidste Leveaar et af hans Billeder fra Møen, dog maaske ikke det, hvori hans nye Fortrin tydeligst var prægede. Konstforeningen kjøbte ikke mindre end fjorten Billeder hos ham i Løbet af hans Konstnertid, deriblandt de fleste af dem, her ere fremhævede. (Konstn, egne Medd. Akad. Udst. Gat. Konstforen. Hist. Bl. Tid. 1866, Nr. 348. Fdl. 1867, Nr. 109. Do. 1872.)