397

Laan. Theophilus Laan har stukket et Prospect af Chri­stiania, som er dediceret til Frederik V, Fol. (Weinw., S. 176. do. Lex. Sandv. S. 89.)

 

Laegh. William van der Laegh, en, rimeligvis hollandsk Kobberstikker, som har arbejdet i Kjøbenhavn, efter Formodning som Haelweghs Medhjælper. Der nævnes tre af ham raderede og stukne Portrætblade, alle fra 1674, og med Tilføjelsen Kopenhagen (Kopenhaven), nemlig: Christian V i Salvingsdragt, efter Lambert van Hawens Maleri, udgivet af Wuchter, Portræt af Hieronymus Bueck, Præst ved Petri Kirke i Kjøbenhavn (f 1673) efter Ditmars Maleri, og Portræt af Generalmajor Johan Gaspar Cicignon (hos Nagler fejlagtig Cibignan), Bergens første Commandant (f 1696), efter et Maleri af Karel v. Mander. (Weinw., S. 102. do. Lex. Sandv., S. 89. Rumohr og Thiele: Kbstsaml., S. 58. Skild., 1830, Sp. 405. Strunk, Nr. 477 og 560. Nagler, Kst. Lex.)

 

Lahde. Gerhard Ludvig Lahde, født den 19. (ikke 17.) October 1765 i Bremen, var Søn af en Skræder der, som førte et større Værksted. Hans Fader bestemte ham til den gejstlige Stand, og han gik syv Aar i Latinskolen; men da han var noget forvoxen, ved at være falden ned fra en Barnestol, kunde han ikke blive Præst og skulde derfor vælge et Haandværk. Faderen ønskede, han skulde være Skræder, men da han selv havde Lyst til at være Konstner, valgte han at blive Guldsmed, fordi han i dette Haandværk lærte at tegne. Han kom nu i Guldsmedlære i Kiel, og efter at han var bleven Svend, besluttede han at tage til Kjøbenhavn for at uddanne

 

398

sig til Konstner ved Akademiet, der. Faderen truede med at gjøre ham arveløs, men uden at lade sig skræmme heraf rejste han i 1787 til Kjøbenhavn i Følge med en Malersvend fra Kiel, den senere saa ansete Blomstermaler Ditlev Fritzsche. Et varmt Venskab vedblev at forbinde disse tvende Konstnere,  i Kjøbenhavn sluttede ogsaa Thorvaldsen, skjønt noget yngre, sig til deres Kreds. Samtidig med at Lahde ernærede sig som Guldsmed, især ved at lave Spænder, og havde det smaatnok, da han slet ingen Hjælp fik fra Hjemmet1, begyndte han strax at gaa paa Konstakademiet, hvor han i October 1789 blev Elev af Modelskolen og i Juli 1790 vandt den lille Sølvmedaille. Da dette Maal var naaet, rejste han til Bremen for at udsone sig med Faderen, hvilket lykkedes ved en Slægtnings Hjælp. Imidlertid havde han lært at stikke i Kobber hos J. F. Clemens, og dedicerede et af sine første Stik, »Terpsichore og Kalliope« efter Guercino til Magistraten i Bremen. Af et andet Blad »Der schmerzhafte Verlust« efter Mieris, lod han Ind­tægten tilfalde denne sin Fødeby. Til Gjengæld fik han et Stipen­dium af Staden, der satte ham i Stand til at vende tilbage til Kjø­benhavn, hvor han i 1791 vandt Akademiets store Sølvmedaille, og den 19. Marts 1792 den lille Guldmedaille for Stikket »Abraham og Hagar« efter et Maleri af Guercino i det kgl. Konstkammer. Konstneren synes nu at have tænkt paa at vende tilbage til Tysk­land, thi i Maj s. A. fik han, »da han agtede at rejse til sin Fødebys, Akademiets Vidnesbyrd for, hvilke Medailler han havde vundet. Han maa imidlertid have betænkt sig, thi snart efter søgte han dansk Indfødsret, som blev meddelt ham den 20. September 1792. Paa et Portræt af August Hennings efter Juels Maleri søgte han derpaa i 1793 at blive agreeret ved Akademiet; men da dette ikke »fandt ham stærk nok«, bad han nogle Aar senere om Rejse­stipendium og strax efter om at blive Medlem af Akademiet paa et Portræt af Hertugen af Augustenborg i hel Figur efter Graffs Maleri (April 1796). Da Akademiet ikke vilde gaa ind paa hans Ønsker, hverken i den ene eller i den anden Retning, bad han om i det mindste at blive agreeret paa det indsendte Blad, men Akade­miet svarede ham, at hans Indfødsret først gjaldt ved Akademiet til Stipendium eller Agreation, naar han havde vundet den store Guld-

 

1 Hans Spiseseddel om Middagen lød dengang: ,,To Dage i Ugen Vandgrød, to Dage kogte Kartofler, to Dage Smørrebrød, om Søndagen en Por­tion Kjødsuppe."

 

399

medaille. Denne prøvede han aldrig paa at vinde, og han traadte saa-ledes ikke senere i noget nærmere Forhold til Akademiet, hvorvel han flere Gange forærede det Aftryk af sine Blade.

Imidlertid havde Lahde vundet Navn i Kjøbenhavn som en heldig Port£ætstikker thi det kobberstukne Portræt, især i mindre Format, spillede dengang samme Rolle, som i senere Tid de lithograferede og endnu senere de fotograferede Portræter, og i 1799 blev han udnævnt til Hofkobberstikker. Han havde saa meget at for­tjene, at han i 1796 indgik Ægteskab med Charlotte Dorothea Eleonore født Werner, en meget smuk Landsmandinde fra Grabow, hvis Fader var Skomager i Kjøbenhavn. Men allerede den 3. August  1803 døde hun efter at have født ham to Døtre, hvoraf den ene er Moder til Professor Pamim, og en Søn, som er optraadt i Literaturen, Lægen Klingberg, som tillige var Konstnerens Ven, formaaede ham til, efter denne Sorg, at foretage en Udenlandsrejse i Slutningen af 1803, hvorfra han vendte tilbage i Januar 1804. Aaret efter (1805) kjøbte han det Hus i Gothersgade (Matr.-Nr. 125), hvor Eckersberg og Senn boede hos ham (jfr. Eckersberg), og her indrettede han i 1808 en Udstilling, for største Delen af Eckersbergs Arbejder, til »den lidende Menneskeheds Understøttelse«, d. v. s, til Indtægt for de ved Bombardementet Brandlidte. Herom skrev en god Ven af ham, Fattigforstander Behrend, en meget indbydende Anmeldelse i Nyeste Skilderie, April 1808. Udstillingen indbragte 277 Rdl. Samme Aar søgte Lahde om at blive Professor i Anatomi ved Kunstakademiet, sammen med Abildgaard, men. Klingberg blev dem begge foretrukken. Efter 17 Aars Enkestand giftede han sig igjen 1820 med Marie født Tonnum. I sine senere Aar indlod han sig i nogle mindre heldige Foretagender, navnlig Kjøb af Huse, og i 1832 blev han ramt af et Slagtilfælde, som den (29.) 30. No­vember 1833 gjorde Ende paa hans Liv.

Lahde var en for sin Tid ganske dygtig Kobberstikker, navnlig tegnede og stak han Portræter sirlig og net. Tillige var han en ret klog Forretningsmand, forstod at imødekomme Publikums Trang i rette Øjeblik, og selv om mange af de Blade, som Begivenhederne fremkaldte, ikke have blivende Konstværd, er deres Betydning desto større som historiske Aktstykker, saa meget mere, fordi de ved Tidernes Ugunst ere nærved at forsvinde. Han synes paa samme Tid at være greben af en varm Følelse for sit nye Fædreland, saaledes at han ikke sjælden bestemte Indtægten af Billedernes Salg til »patriotiske« Øjemed. Hans første Værk i denne Retning

 

400

fremkaldtes ved Christiansborg Slots Brand 1794; den blev frem­stillet paa to Blade; Aaret efter saa man Branden i Kjøbenhavn den 5. til 7. Juni gjengivet i sex Kobbere. Disse Stik i temmelig stort Folioformat var udførte i en let, fri Manér, tildels med Radérnaalen, saaledes at de kunde sælges baade i sorte Aftryk og i Exemplarer, som coloreredes i Haanden, i Førstningen af en Mand, der hed Wolfram, senere af Lahdes to Døtre. De følgende Aar var mest helligede Portræter; foruden en Del kgl. Portræter udgav han (1798—1801) en Samling af fortjente Mænds Portræter med biogra­fiske Efterretninger«, 3 Bind, med i alt tolv Portræter. I samme Tidsrum udgav han tillige et Par Tegnebøger og J. J. Bruuns Prospecter (s. d.) med ny Text i tre forskjellige Rækker, i alt 60 Blade, samt fire Stik efter E. Pauelsens Malerier, de tre over fædrelandshietoriske Emner, det fjerde et norsk Landskab. Disse Blade solgtes ligeledes illuminerede. Slaget paa Kjøbenhavns Red 1801 fremkaldte flere Blade, hvoraf et, Fremstilling af selve Slaget med Text af Sander, blev solgt til Indtægt for »et Minde paa de Faldnes Grav«. En mellemliggende Tid udfyldtes bl. a. med Fortegninger, Brodermønstre, et nyt Bind »Portræter«, nogle særskilte Portræter af "Skuespillerinder og »Klædedragter i Kjøbenhavn” Tillige begyndte han Udgivelsen af »Mindesmærker ved Kjøbenhavn med biografiske Efterretninger« (1801), sorn først senere afsluttedes (1810), da imidlertid en ny for Danmark sørgelig Begivenhed, Kjøbenhavns Belejring og Bombardement (1807) blev fremstillet i en Mængde Blade, hvortil, som ovenfor omtalt, Eckersberg tildels malede eller tegnede Originalerne. Imidlertid havde hans Ungdomsven, Thor­valdsen, vundet europæisk Navnkundighed, og i 1814 udgav Lahde derfor »Tolv Figurer til Tegneøvelser efter Thorvaldsen med poe­tiske Forklaringer af A. Oenlénscfiæger o. s. v:”; Senere udkom »Klædedragter i Kjøbenhavn”, hvoraf tre Hefter var udgivne i 1806, i en ny udvidet Udgave med poetisk Text af Sander under Titel »Det daglige Liv i Hovedstaden«, (1818); Originalerne hertil var tegnede dels af Eckersberg, dels af Senn. Ogsaa andre af Eckersbergs Malerier stak han, f. Ex. »En falden Piges Historie« i fire Blade.1 I sine senere Aar udgav han mest Fortegningsværker, »Elementarværk i Tegnekonsten«, »Pomone« og flere, der vistnok havde megen Fortjeneste for deres Tid og utvivlsomt have stiftet

 

1 Ved Eckersberg  er  urigtig  sagt, at de ikke   var stukne-     En   flittig Samler har senere vist mig Stikkene.

 

401

Gavn; men de ere nu, som saa mange efterfølgende Værker, for­ældede og afløste af andre. (Weinw., S. 231. do. Lex. Dagen 1834, Nr. 3—4, Erslew, Forf. Lex., II, S. 90. Suppl., II, S. 133. Weilbach, C. V. Eckersberg, S. 9—13 og Anm. S. 171—72. Trykt Fortegn, over Landes Arbejder (omtr. 1810). Thiele, Thorv., I, S. 32. Skild. 1804, Sp. 416, 635; 1808, Sp. 799—800, 1653; 1809, Sp. 1512; 1810, Sp. 718, 949; 1811, d. 11. Juni; 1812, Sp. 1551—52; 1813, Sp. 917, 1278; 1814, Sp. 522; 1817, Sp. 1472; 1819, Sp. 1327; 1823, Sp. 1664; 1829, Sp. 837. Vejviseren 1809. Akad. Skifte­retten).

 

Lange. Søren Læssøe Lange, født 1760 i Faaborg, kom 1781 til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Konstakademiet, hvis Skoler han gjennemgik, saaledes at han i 1785 blev Elev af Model­skolen, i Januar 1786 vandt den lille og to Aar efter den store Sølvmedaille. Som Elev eopierede han nogle Portræter, men ellers gjorde han Landskabsmaleriet til sit Hovedfag. I 1796 søgte han ved E. H. Løfflers Død om en Informatorplads ved Akademiet, men fik den ikke; derimod skal han i Følge Fusslis Opgivelse i 1804 have faaet en Æresmedaille i Guld af Kongen (»Hoffet i Kjøbenhavn«), og det følgende Aar begyndte han Udgivelsen af en-Række raderede Landskaber af indenlandske Egne, som solgtes illu­minerede. I August 1805 var tolv udkomne, som rostes for »inter­essante Situationer og naturlig Fremstilling«, og han havde endnu fire under Arbejde. Paa den offentlige Udstilling havde ban kun én Gang Arbejder, nemlig i 1814 to malede og et tegnet Landskab efter Naturen. I den kgl. Kobberstiksamling er der to colorerede Raderinger fra Møens Klint og et raderet Prospect. Han synes at have levet som ugift, og den 19. Juni 1828 døde »den blide, vennesalige og retskafne Olding efter nogle Dages Sygeleje«. Hans Død kundgjordes i Adresseavisen af »en af hans første Ungdoms venner«, og nogle Dage efter stod der et temmelig indholdsløst Vers over ham. (Weinw., S. 197. do. Lex. Skild. 1805, Sp. 1B86. Akad. Udst. Cat. Skifteretten. Adresseav. 1828, Nr. 147. FiissliKst.Lex. Suppl., S. 672.

 

Lanng. Edgar Rosenørn Lanng, født den 6, Marts 1850 i Nyborg, er Søn af Overlæge Mathias Christian Peder Otto Laung og Marie Louise født Rosenørn. Han var i tre Aar i Tømrerlære hos Uum$ek;0g besøgte Konstakademiet fra 1867 til 30. Juni 1875, da han/fik'Afgangsbevis som Architekt. Han udstillede 1877 .en Tegning til et Landsted. (Akad. Udst. Cat. Erslew, Forf. Lex., II, S. 103).

 

402

Larsen. Carl Frederik Emanuel Larsen, Søn af exam, jur., senere Procurator Lars Hansen Larsen og Louise Christine født Weinreich, blev født den 15. September 1823 og var gjennem sin Moder Sødskendebarn med den ovenfor nævnte C. Balsgaard. Efter sin Confirmation var han en kort Tid i Malerlære, men gik snart over til at blive Konstner under Eckersbergs og Kloss' Vej­ledning. Han besøgte Konstakademiet fra 1839—44, men da han hurtig valgte Sømaleriet til sit Fag, avancerede han vel i Figur­tegning til Modelskolen (1847), men tog ingen Medailler. Allerede 1845 udstillede han sine første Arbejder, »Morgen ved Sjællands Kyst«, der strax blev kjøbt til den kgl. Malerisamling (nu i Aar­hus), og et Søstykke. Samme Aar gjorde han med et kongeligt Skib en Rejse til Island og Færøerne. Nogle Aar efter fik han den Neuhausenske Pengepræmie for »Udsigt fra Langelinie til Told­boden; Morgenbelysning« (1851) og i 1852 Akademiets Rejseunder­støttelse. Paa en treaarig Rejse var han i England, Holland, Paris og navnlig i Sydfrankrig, hvorfra han hjembragte mange Studier fra Middelhavet og Kysterne derved. To af hans efter Studier fra Rejsen udførte Billeder, »Aften ved Middelhavet« (Parti ved Mar-seille) og »Havnen ved Nieuwe Diep i Nordholland«, der begge var udstillede 1854, kjøbtes til den kgl. Malerisamling (det sidstnævnte er i Aarhus). Endelig solgte han i 1856 sit største og maaske livligste Billede, »En Formiddag i Øresund, Linieskibet Valdemar krydser Sundet ind i en frisk Bramsejls Kulings, ligeledes til den kgl. Malerisamling. Hans øvrige Arbejder ere i privat Eje. Han har tillige raderet, dels nogle Partier fra Island, dels Søpartier fra Danmark selv, Kronborg og »Kanonbaade under Als«, i alt 8 Blade. Efter knap to Dages Sygdom døde han ugift i ung Alder den 24. September 1859.

Larsen var som Sømaler ganske Eckersbergs Lærling, om han end søgte Lejlighed til at se og gjengive Søen under stærkere Brydninger, end den gamle Mester sædvanlig valgte. Han havde Sans for en; frisk og levende Behandling af Enkelthederne og ord­nede sine Billeder smukt, men var ikke altid tilstrækkelig Herre over Farven til at bringe den rette Ro og Helhed i Indtrykket. I det ovennævnte store Billede fra Øresund, som vistnok maa regnes for hans Hovedværk, er saaledes de friske blaa Bølger, den stærkt skyede Luft, det kjækt fremsejlende mægtige Skib, hvert for sig sandt og. stemningsfuldt følt, nien Øjet savner den fulde Harmoni mellem de enkelte Dele Konstneren blev imidlertid bortreven midt

 

403

i en tilsyneladende rask fremadskridende Udvikling, saaledes at selv hans seneste Arbejder snarere staa som uopfyldte Løfter om en kraftig Fremtid end som det naaede Maal. (Nekrolog, Berl. Tid. 14. Oct. 1859. Priv. Medd. Kst. ogÆsth., 8. 192 Akad. Udst. Gat,)-

 

Larsen. Jens Vilhelm Ferdinand Larsen, født i Kjøbenhavn den 4. September 1830 og Søn af Overskjærer Lars Peter Larsen og Christiane født Brodersen, lærte Lithografien i Bings og Ferslews Stentrykkeri, tegnede hos Portrætmaler C. L. Knutzen og besøgte Kunstakademiets Skoler indtil Gibsskolen (1843—50). Senere har han navnlig arbejdet hos Bærentzen & Co. (nu Hoffensberg, Jespersen & Fr. Trap). Blandt hans Arbejder kan nævnes en Del Blade af Værket »Billeder fra Land og Sø« (begyndt 1869) og flere store Farvetryksbilleder, hvoriblandt »Sundet ved Kronborg« efter Neumann, »Kjøbenhavn fra Søsiden« efter V. Melbye, »Parti ved Gammelstrand« efter Heinr. Hansen. Han har tillige udstillet nogle Pennetegninger og Vandfarvebilleder. I 1856 blev han gift med Marie Christine født Sørensen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Larsen. Jørgen Larsen, Søn af Husmand Lars Hansen og født 1851 i Lellinge ved Kjøge, var først i Lære hos Billedskjærer Wille og har siden, arbejdet hos Hertzog og Jerichau. Han besøgte Konstakademiet fra, Januar 1870 til den 18. Marts 1876, da han fik . Afgangsbevis som Modelerer. Den 24. April 1877 vandt han den Neuhausenske Præmie for »En Afsked«, Gravmæle i græsk Stil. (Akad. Udst. Gat. Fdl. 1877, Nr. 94).

 

Larsen. Jørgen Christian Larsen, født i Kjøbenhavn den 30. September 1815, er Søn af Vaabenmaler Ole Larsen og Maren Cathrine født Lindberg. Han var i Malerlære hos sin Fader, blev Svend og besøgte Konstakademiet fra 1832 til 1837, da han blev Elev af Modelskolen. Han havde imidlertid mest Lyst til at være Konstner og begyndte allerede 1836 at udstille som Sømaler; hans fleste Arbejder, for største Delen mindre Billeder, var Kystpartier fra danske og de nærmeste svenske Kyster. Af dem solgte han ikke faa (7) til Konstforeningen. I 1842 udstillede han sidste Gang, og i 1845 opgav han ganske Konsten. Efter at han i nogle Aar havde været Landmand, kom han tilbage til Kjøbenhavn og lever nu ugift som Lærer ved de offentlige Skoler. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)

 

Larsen. Peter Julius Larsen, født i Kjøbenhavn den 26. Juli 1818, var Søn af Overbetjent under Kjøbenhavns Politi, Niels

 

404

Christian Larsen og Eleonore Dorthea født Mønnich. Han begyndte allerede i sit tiende Aar at besøge Kunstakademiets Elementarskole, gjennemgik alle Skoler til Modelskolen, og vandt 1835 den lille Sølvmedaille, 1837 Pengepræmien for Maleri efter den levende Model, 1840 den store Sølvmedaille. Han concurrerede i 1845 og 1847 forgjæves til den Neuhausenske Præmie, som ban endelig vandt i 1848 for et Figurbillede, »Scene i en sjællandsk Landsby i Somren 1848«, forestillende Soldaters Afsked fra Hjemmet for at drage i Krigen. Larsen havde udstillet fra 1836, dels mindre Figurbilleder af det daglige Liv, dels enkelte historiske Composi-tioner. Et mindre Billede, »To fattige Børn; Vinterstykke«, ud­stillet i 1845, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. I 1852 tog han med Konstakademiets Rejseunderstøttelse til Italien, hvor han, kort efter sit Komme til Rom, blev angreben af en Brystsyge, han allerede i flere Aar havde sporet, og han døde der den 26. Decem­ber 1852. Uagtet han kom saa tidlig paa Akademiet og vandt navnlig den lille Sølvmedaille i ung Alder, synes hans senere Ud­vikling at have været forholdsvis langsom. Trods sin stadige Flid har han ikke efterladt sig mange Billeder, og da hans Livskraft tilsyneladende ret vaagnede, var den i Virkeligheden allerede brudt. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat.);

 

Lassen. J. J. Lassen blev »ved General Løvenørns Recommendation« indkaldt til Danmark 1734, rimeligvis fra Norge, for paa Hirschholm Slot at male Fremstillinger af Christian VI's norske Rejse og blev derefter udnævnt til Hofmaler. Senere syssel­sattes han, som det synes, med Decorationsarbejde ved Christians­borg Slot og havde en Strid med Eigtved, som i 1744 nedsatte Prisen paa hans Arbejde med over 2,000 Rdl. dansk C. (6,400 Kroner), hvilken Sum dog senere ved en Retskjendelse (1747) blev ham godtgjort. I 1754 indsendte han to »Perspectivstykker« til det ti Dage før oprettede Konstakademis Præses, Grev Moltke, som Prøver paa sin Konst, idet han gjærne vilde rejse udenlands, men først ansøger om at blive Professor ved Akademiet. Under 8. April s. A. fik han det Svar, at det »for nærværende Tid ikke kan lade sig gjøre«. (Akad. Archiv, s. d. 2. og 8. April 1754).

 

Lassen. Jørgen Lassen, født omtrent 1780, besøgte Konst-akademiet i Kjøbenhavn og vandt 1799 den lille og 1801 den store Sølvmedaille. Samtidig med at han uddannede sig til Landskabs­maler, søgte han Erhverv som Tegnelærer, og han virkede som saadan ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, da han i 1813 søgte Pladsen

 

405

som Informator ved Konstakademiet efter Marchs Død. Imidlertid opnaaede han først i December 1818 at blive Lærer ved Ornamentskolen efter J. G. Schow, der rykkede op til anden Frihaandstegneskole, som var bleven ledig ved Propsthains Død. Men allerede i 1823 blev han suspenderet for et halvt Aar, fordi han havde taget imod Stikpenge, og i 1825 blev han afskediget fra sin Tjeneste. Siden levede han en lang Aarrække, som det synes, i det mindste mod Slutningen af sit Liv, i trange Kaar, thi han fik flere Gange (1846—49) Understøttelser af Akademiet. Han døde den 28. Februar 1850. (Akad. Statskal. Skifteretten).

 

Laub. Ernst Christian Clausen Laub blev født i Nykjøbing paa Falster den 30. Juli 1839 og var Søn af Bogtrykker Frederik Vilhelm Laub og Christiane Kirstine Thoma Vilhelmine født Thom­sen. Han besøgte i sin Opvæxt Nykjøbing Kathedralskole, og da han viste megen Lyst til Tegning, blev han .anbefalet til G. Hetsch og fik Adgang til Konstakademiets Skoler for at uddanne sig til Maler. I Marts 1859 vandt han den mindre og i December s. A. den store Sølvmedaille. Samtidig blev han Elev af Kyhn, uagtet hans Maal var at uddanne sig til Figurmaler, og som saadan ud­stillede han 1858—62 flere mindre Billeder, der viste lovende An­læg. En Brystsyge, som en Forkjølelse fremkaldte i hans 22. Aar, bragte ham til at forsøge paa at gjenvinde sin Helsen i Syden, og han levede nu sex Aar vexelvis paa Sicilien, i Rom og i Svejts, ivrig sysselsat med sin Konst, saavidt hans Kræfter tillod det. Det var især Tegninger, han udførte, hvilke han dels solgte, dels bortgav til Venner. Hans Sygdom tog imidlertid stadig Overhaand; den 9. Juli 1867 døde han i den lille Bjærgby Avent, Syd for Genfersøen, og ligger jordet paa Kirkegaarden i Montreux. Han var en meget elskværdig Personlighed. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat, Erslew, Forf. Lex., II, S. 117, Suppl., II, S. 169. Lengnik).,

 

Laurentz. Johan Daniel Laurentz nævnes ovenfor under J. Brecheisen født Laurentz, men tilhører ikke Danmarks Konsthistorie.

 

Lauritzen. Claus Lauritzen, Billedhugger og Borger i Kolding, fik den 2. April 1614 Skjøde paa en Ejendom i Kolding, som tilhørte Kronen, mod at afbetale største Delen af Kjøbesummen med Arbejde, nemlig fire Billeder i et fuldvoxent Menneskes Stør­relse af gullandsk Sten, som skulde forestille de fire Aarstider, en Skorsten, d. v. s. en Kamin, af samme Slags Sten samt en Vindel­trappe af Træ. Der synes ikke at kunne være nogen Tvivl om, at

 

406

denne Mand er den »Claus Billedsnider«, der er nævnet ovenfor som arbejdende for Christian IV i 1608. (Gehejmearch. Topogr. Saml. samt ovenfor, S. 112).

 

Lauritzen. Jakob Lauritzen hørte til den Kreds af danske Malere, som Christian IV lod oplære og gav Arbejde. I 1611 til­skrev Kongen Peter Isacsz, som dengang var i Amsterdam, om han vil tage Jakob Lauritzen, hvis Moder var Enke, i Lære i to Aar, da han har Lyst til Tegning og Maling. Moderen og Familien til­byder samme Betaling, som Isacsz tidligere af Kongen har faaet for Søren Kjær. (Ausl. Reg. i Gehejmearch.).

 

Lauritzen. Jens Christian Quortrup Lauritzen, Søn af Kjøbmand Lauritzen i Sorø og født der 1840, besøgte Konstakademiet fra 1859 til 1868 og har fra 1865 til 1873 udstillet en Del Genre­billeder og et enkelt Portræt. I 1866 og 1869 havde han Akademiets mindre Understøttelse til Rejser i Indlandet. Han lever i. Sorø. (Akad. Udst Gat.).

 

Lehlin. Sebastian Lehlin eller Lellin, en Kobberstikker fra Midten af det syttende Aarhundrede, synes, i Følge en Paaskrift paa et af hans Stik, at have levet i Sorø. Af ham nævnes Por­træter af: Frederik Rantzau til Asdal, stukket til Ligprædiken over ham (1647), Mogens Sehested til Holmegaard, og Mogens Ulfeld til Selsø og Egeskov, hvilket især roses som ypperligt; endelig Historien om de kloge Jomfruer, omgiven af Jomfru Anne Rosenkrans til Brobygaards Aner. (Sandv., S. 89. Weinw., S. 63. Bo. Lex. Skild*. 1830, Sp. 817. Strunk.)-

 

Lehmann. Heinrich Ludvig Carl Lehmann, født i Kjøbenhavn den 28. Marts 1824, er Søn af den nedenfor nævnte Miniaturmaler Johan Peter Christian Lehmann og Johanne født Lassen fra Christiania. Han besøgte Konstakademiets Skoler fra 1838 indtil han i December 1844 blev Elev af Modelskolen; han var blandt de unge Konstnere, der deltog i den indre Udsmykning af Thorvaldsens Museum. Fra 1843 til 1857 har han udstillet en Del Portræter, dels tegnede, dels i Vandfarvemaleri, men han har ved Siden deraf tillige malet mindre Billeder af dansk Folkeliv, f. Ex. »den lille Hornblæser« og lign. For øvrigt har han for en Del funden Sysselsættelse ved at aquarellere og retouchere  Fotografier og lever nn som Tegnelærer ved de offentlige Skoler. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Lehmann. Johan Peter Christian Lehmann, Søn af den nedennævnte Peter Hinrich Benjamin Lehmann og Juliane Eleonore

 

407

født Bessern, var født i Kjøbenhavn den 9. Juni 1786. Da hans Forældre døde i hans 14. Aar, rejste han til Hamborg til en Far­broder og uddannede sig her i Tegning og Maling under Vejledning af Professor Christoffer Suhr; men efter nogle Aars Forløb vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han gjennemgik Akademiets Skoler til Modelskolen og siden ernærede sig som Miniaturmaler og Tegne­lærer. I 1814 ægtede han en af sine Elever, Johanne født Lassen fra Christiania, og Aaret efter rejste han til Christiania i det Haab at finde mere udstrakt Virksomhed der. Det lykkedes ogsaa, idet han foruden at have private Elever var Tegnelærer ved Borger­skolen og senere ved Kathedralskolen der. Efter tre Aars Forløb vendte han dog tilbage til Kjøbenhavn, og da hans Syn snart efter svækkedes, levede han i sine senere Aar væsentlig som Tegnelærer og døde den 3. November 1840. Han har udstillet nogle faa Gange (1812, 1819, 1829), tildels Miniaturmalerier, sidste Gang et Landskab, som var Copi efter J. C. Dahl. (Medd. af Konstn. Søn. Akad. Udst. Gat.)-

 

Lehman n. Otto Ludvig Edvard Lehmann, ældre Broder til den ovennævnte Heinrich Ludvig Carl Lehmann, er født i Kjøben­havn den 30. Januar 1815, begyndte næppe 13 Aar gammel at be­søge Konstakademiet (1828), .blev 1831 Elev af Modelskolen og vandt 1835 og 1839 den lille og den store Sølvmedaille. Samme Aar concurrerede han til den lille Guldmedaille uden at opnaa den. I 1842 og 1843 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse for to Aar og opholdt sig dels i Paris, dels i Italien indtil 1844. Allerede 1829, i sit 25. Aar, havde han udstillet et Billede af Livet i Kjøben­havn, »Vinterscene paa Graden«, og han vedblev derefter flittig at at udstille, dels Portræter, tegnede eller malede i Vandfarve, dels Livsbilleder i større eller mindre Oliemalerier, lige indtil 1858, da en tiltagende Øjesygdom, som endte med den graa Stær, nødte ham til at holde op med at arbejde,. Men efter en heldig tilende­bragt Operation tog han atter fat paa Penslen, udstillede 1867—69 nogle Billeder, hvoriblandt »Et musikalsk Aftenselskab hos Mægler Henriques«, og efter nogle Aars Mellemrum udstillede han atter 1876 et mindre Folkelivsbillede. Han vandt især Navn ved sine Portræter og har udført flere Portrætcompositioner med hele Figurer, saaledes 1848 »Et Familiebal«, 1853 »Cottilon« til Professor Eschricht, og, foruden dét nævnte Aftenselskab, et lignende til Dr. Leh­mann, hvilket ikke har været udstillet. I sine yngre Aar arbejdede han tillige flittigt som Lithograf. I Oliemalerier har han flere Grange

 

408

udført Emner efter bekjendte Digtere, som »Den smukke Pige i Perth«, et Par af Christian Winthers »Træsnit«, »Liden Gunver og Havmanden«, o. fl. For »Regner Lodbrok og Kraka« vandt han 1849 den Neuhausenske Præmie. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Portefeuillen m. m. 1839-44).

 

Lehmann. Peter Hinrich Benjamin Lehmann, født i Hamborg den 27. November 1752, lagde sig efter Malerkonsten i sin Fødeby og rejste senere til Berlin, hvor han arbejdede som Figur-og Landskabsmaler. Efter at have virket som Maler ved en Porcelainsfabrik i Berlin blev han senere kaldet til Kjøbenhavn (inden 1786) som Maler ved den kgl. Porcelainsfabrik der. I sit særlige Fag, Landskaber med Figurer og Fugle, arbejdede han ikke sjælden sammen med den ovenfor nævnede Porcelainsmaler Johan Christoffer Bayer. Han var gift med Juliane Eleonore født Bessern, og Fader til den ovenfor nævnede J. P. Chr. Lehmann. Han døde i Kjøben­havn den 27. December 1800, kun 48 Aar gammel, (Jledd. fra Konstn. Sønnesøn. Hamb. Kst. Lex., hvor han fejlagtig kaldes Gottlieb i Stedet for Peter. Adresseav. Nr. 430).

 

Lellin.    Se Sebastian Lehlin.

 

Lendorf. Carl William Frederik Lendorf er født i Kjøbenhavn den 13. December 1839 og Søn af Tømrermester Chri­stian Gottfried Lendorf og Vilhelmine født Nielsen. Da hans Fader var tysk fedt, blev han opdragen i Petri Realskole; efter sin Confirmation kom han i Tømrerlære hos sin Fader i tre Aar og blev Tømrersvend. Fra 1855 til 1863 besøgte han Konstakademiet, blev i October 1861 Elev af Medailleskolen, men vandt ikke nogen af Akademiets Medailler. Som Elev af Meldahl var han i 1859 Conducteur ved Opførelsen af Fredericia Raadhus og ledede kort efter paa egen Haand Restaurationen af Trinitatis Kirke i Fredericia og af Vejle Kirke. I 1863—64 var han atter for en Tid Meldahls Conducteur ved Opførelsen af Frederiksborg Slot, indtil han i Slut­ningen af 1864, paa G. Hetschs Anbefaling blev Tegnelærer ved den techniske Aftenskole i Odense. Her, hvor han endnu er bosat, har han tillige vundet Navn som Bygmester, dels ved Nybygninger som Frimurerlogens, Sparekassens, Discontokassens og Industriforeningens Localer, en ny Skolebygning i Klaregade m. fl., dels ved større Ombygninger som Frue Kirkes og, under J. D. Herholdts Overledelse, St. Knuds Kirkes Istandsættelse, efter hvis Fuldendelse han i August 1875 blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Han er

 

409

gift med Ida Sofie Christiane Jørgine født Anchersen. (Konstn egne Medd. Akad.).

 

Leonore Christine, Christian IV's navnkundige Datter, som udmærkede sig ved saa store Sjælens og Aandens Graver, dyrkede ogsaa Konsten. Hun var født 8. Juli 1621 paa Frederiksborg, blev den 9. October 1636 gift med Corfits Ulfeldt,  var Statsfange fra 1663 til 1685 og døde den 16. Marts 1698 paa Mariebo Kloster. Allerede i den første Tid af sit Ægteskab havde hun modtaget Undervisning af Karel van Mander i Tegning (1640—42), og hvor vidt hun udviklede sit Talent viser det bekjendte Portræt af Chri­stian V, som hun baldyrede i sit Fangenskab. Paa Klevenfeldts Auction solgtes nogle Portræter og en Tegning udført af hende. Om hendes literaire Virksomhed og hendes mærkelige Livsskjæbne henvises til historiske Skrifter og navnlig til hvad der i den senere Tid er fremdraget. (Jfr. S. B. Smith, »Jammers Minde«, Leonora Christina paa Maribo Kloster m. m. Weinw., S- 56. Do. Lex. Sandv., S. 33. Gehejmearch.).

 

Lerche. Vincens Lerche, Gehejmeraad og Over-ceremoni­mester. Se Laurids de Thura.

 

Levinsen. Oscar Levinsen, født 1848 i Kjøbenhavn, Søn af Højesteretsadvocat Niels Levinsen og Polly Mariane født Winkel Horn, besøgte Konstakademiet fra October 1865 til den 23. Decem­ber 1872, da han fik Afgangsbevis som Architekt, Han rejste derpaa til Italien for egen Regning, men døde allerede den 7. Juni 1875 i Ferrara, kun noget over 26 Aar gammel. (Akad. Erslew, Forf. Lex. Suppl., S. 205. Berl. Tid. 1875).

 

Levison. Birgitte Levison født Neumann er Datter af en fra Udlandet indvandret Skræder af jødisk Æt, Neumann Pitriopatz og Amalie født Philip fra Nakskov, og hun er født i Kjøbenhavn den 18. Juni 1832. Da hun havde Lyst til Tegning, sørgede Karolineskolens Inspectrice, Frøken Brandes for, at hun fik Tegneundervis­ning af N. C. Kierkegaard. Senere lykkedes det hende at komme til at male under Marstrands Vejledning i Forening med nogle svenske Damer, derpaa vejledte Hetsch og Heinr. Hansen hende noget i Perspectiv, og hun uddannede sig nu til Genremaler, senere malede hun dog ogsaa en Del Portræter. 11861 besøgte hun Paris, i 1862 havde hun et Billede paa Verdensudstillingen i London, og da hendes Søster var bosat der, solgte denne adskillige Billeder for hende. Hun var i Færd med selv at rejse til London, da hun i 1863, under et Besøg i Nakskov, blev forlovet og Aaret efter gift

 

410

med Snedkermester Herman Levison der. Senere har hun levet .i Nakskov og vedbliver at dyrke sin Konst, idet hun dels maler Portræter, dels Genrebilleder. Tillige har hun sysselsat sig med Arbejder i decorativ Retning og fik i 1868 ved Udstillingen i Nak­skov en Broncemedaille »for smuk Decorering af en Stol«. I Kjøbenhavn har hun udstillet 1858—64 under sit Pigenavn og fra 1864 som gift. Siden 1869 har hun dog ikke haft Arbejder paa Ud­stillingen her. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Ley. Hans Christian Clausen Ley, født den 30. Marts 1828 i Kjøbenhavn, var Søn af Skrædermester Christian Christesen Ley og dennes anden Kone Johanne Marie født Clausen. Han begyndte i sit ellevte Aar at tegne paa Konstakademiet (Juni 1838), blev 1846 Elev af Modelskolen og vandt 1848 den lille Sølvmedaille. Imidlertid var han 1842 kommen i Malerlære og blev 1845 Svend. I Førstningen ernærede han sig ved sit Haandværk et Par Aar, men da Sygdom hindrede ham heri, søgte han Erhverv ved at tegne for Boghandlere, retouchere Fotografier og lignende. Fra 1853— 1876 har han udstillet dels enkelte Portræter, dels mindre Livs­billeder, hvortil han en Tid lang søgte Motiver i Sagnene om Nisser, senere malede han med Forkjærlighed Billeder af Kjøbenhavn, som' det saa ud i Begyndelsen af forrige Aarhundrede med Figurer fra Holbergs Lystspil. Hans sidste Arbejde i denne Retning, der ud­stilledes efter hans Død, viste en Frihed i Opfattelsen og en Let­hed i Behandlingen, som hans tidligere Arbejder for største Delen havde savnet. Han har ikke frembragt meget, da han dels næppe var meget produotiv, dels stadig maatte søge Erhverv paa anden Maade, ikke alene ved at tegne Portræter med Kul og Kridt, ved at male adelige Vaaben eller naturhistoriske Gjenstande til Landbo­højskolen, men ogsaa ved mere underordnede Decorationsarbejder, f. Ex. Forsiringer paa Sporvogne, Skilte og a. m. Ley blev i 1871 gift med Charlotte Eleonore født Andresen, en Plejedatter af forhen­værende Præst J. L. V. Hansen, men allerede den 19. December 1875 bortrev Døden ham ganske pludselig. (Konstn. egne Medd. Priv. Medd. Akad. Udst. Cat. Erslew, Forf. Lex., II, S. 134).

 

Libert Georg Emil Libert, født den 2. August 1820, er Søn af Snedkermester H. Libert og Andrea født Hassing. Han begyndte allerede inden sin Confirmation at besøge Konstakademiet, hvor han 1841 blev Elev af Modelskolen, men han concurrerede ikke til dets Medailler, da han navnlig følte sig dragen til Landskabs­maleriet. Samtidig fik han Adgang til J. L. Lunds Malerskole og

 

411

malede allerede 16 Aar gammel et Maaneskinsstykke, som blev ud­stillet 1837. Siden den Tid nar han udstillet en Mængde Land­skaber, dels fra Danmark, dels fra Egne, han har besegt paa sine Studierejser. I 1846 fik han Akademiets Rejsestipendium, som for­nyedes med et Aar til i 1847. Han tilbragte fra Juli 1846 til December 1849 væsentlig i Mtinchen, hvor han solgte en Del Billeder til rejsende Englændere. Efter sin Hjemkomst blev han i 1850 agreeret af Konstakaderaiet, men han malede aldrig Medlem­stykke. I 1852 ægtede han Marie Philippine født Busch og faa Aar efter (1857—59) opholdt han sig i Udlandet, navnlig Tysk­land og Svejts med sin Familie. Kort efter malede han et af sine største og betydeligste Billeder, Slottet Hejdelberg, til Grev Moltke-Bregentved (udst. 1862). I 1875 var han atter udenlands med det Ankerske Legat. Den kgl. Malerisamling ejer af Libert, foruden et Par Ungdomsarbejder, et »Vinterlandskab« (udst. 1860). Libert har deltaget i Stiftelsen af Konstnemes Pensions- og Understøttelses­forening (1851) og af Foreningen »Fremtiden«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Liebmann. Pinehas Liebmann, født i Meklenborg (Schwerin), 1777 af jødiske Forældre, kom i sit tyvende Aar som Miniaturmaler til Kjøbenhavn for at uddanne sig videre ved Konstakademiet. I October 1805 forlangte han Akademiets Attest for, at han havde gaaet dets Skoler igjennem. Attesten, som blev udstedt den 7. October, lød paa, at han »har i en Kække af Aar frequenteret Akademiet og gaaet alle dets Skoler igjennem«. Fra 1807 var han bosat i Kjøben­havn som Portrætmaler, og Aaret efter ægtede han Hanna født Coheri, der var fra Bajern. Først ved denne Tid (1807) vandt han Akademiets lille og to Aar efter (1809) dets store Sølvmedaille. Senere concurrerede han tre Gan'ge, sidste Gang i 1816, til den lille Guldmedaille, uden at opnaa den. Frugten af hans akademiske Studier synes at have været, at han nu ikke blot malede Miniatur-billeder, men ogsaa Portreeter i Legemsstørrelse og i Oliefarve. Det var navnlig hos de velhavende jødiske Kjøbmandsfamilier, han fandt Sysselsættelse. Imidlertid bestemte han sig i Begyndelsen af 1825 for at rejse til Gøteborg, hvor han bosatte sig, efter at han i det følgende Aar (14. Febr. 1826) havde faaet kgl. Resolution for, at han maatte tage Ophold i Riget. Faa Aar senere døde han paa en Rejse i Hamborg af Cholera den 10. December 1832. (Medd. fra Konstn. Søn. Akad.),

 

Lillie.   Joseph Christian Lillie, Søn af en Snedkermester

 

412

Lillie i Kjøbenhavn og vistnok født 1750 eller noget senere, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Bygmester og vandt 1774—75 dets Sølvmedailler, 1777 dets lille og 1779 dets store Guldmedaille sammen med C. F. Hansen; Opgaven var en Torvehal. Allerede 1781 vicarierede han som Lærer i Bygnings-skolerne og fra Januar 1783 blev han efter Næss' Afgang fast ansat som Informator (Infomator kalder haii det selv) i Bygningskonsten. Efter Moderens Død overtog han tillige det Snedkerværksted, denne hidtil havde siddet ved som Enke, og fik af den Grund Ulejlighed af Snedkerlavet, fordi han ikke havde gjort Mesterstykke. For øvrigt var Akademiet ham ikke gunstig stemt, det dadlede ham for Forsømmelighed som Lærer (1787), gjorde Indsigelse mod, at han. skulde være udset til Hofdecorateur og nægtede ham Rejsestipendium paa hans gjentagne Ansøgninger derom. Uagtet den store Guld­medaille • maa give ham Adkomst til Konstnernavnet, synes lian ikke at have haft meget at betyde som Konstner. Dog opnaaede han 1792 at blive Hofdecorateur og tog samtidig sin Afsked fra Akademiet. Tillige var han fra 1784 »Dessinateur« og Inspecteur ved det kgl. Møbelmagazin. I 1799 maa han være død, idet Cabott i dette Aar afløste ham i hans Embede. (Akad. Statskal. Vejvis: 1785—99).

 

Lillienberg. Andreas Lillienberg, født 1804 i Kjøbenhavn og Søn af Skomagersvend Svend Lillienberg fra Sverig og Else Haageusdatter fra Gurreegnen, var Elev af J. L. Lund og besøgte samtidig Konstakademiets Skoler, vistnok allerede fra sin Confinnation. I 1827 blev han Elev af Modelskolen. Hos Lund uddannede han sig til Lithograf og Kobberstikker og nød Understøttelse af Frederik VI's Dronning, Marie Sofie Frederikke. I 1827 udstillede han ogsaa sit første Arbejde, et lithograferet Portræt af Tordenskjold. Aaret efter udførte han to af  Thorvaldsens Medailloner, »Hercules og Hebe« og »Juppiter og Themis« i en Art Stik, der kaldtes Stannografi, og var opfundet af O. O. Bagge. Da han nogle Aar senere (1831—33) raderede en Del Blade til de af samme Konstner udgivne »Fabler for Børn«, er det sandsynligt, at han har lært Kobberstikkerkonsten hos denne. Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Stik efter fire Reliefer, som N. Simonsen havde udført til Christiansborg Slot (1829) og »Conturer af Frescomalerier fra Pom-peji, Herculanum og Stabiæ«, 12 Hefter i Folio, udgivne af Archi-tekten O. Schmidt fra 1828. Det sidste Arbejde, der kjendes af Lillienberg, er et Prospect af Viborg (1842). Hans Samtidige have

 

413

dadlet ham for ikke at have været synderlig virksom. Han døde ugift i 1844. (Medd. af Konstn. Brodersøn; af F. C. Krohn og N. Simonsen. Akad. Udst. Gat. Jfr. Kopenh. Kunstbl. ved Thaarup 1831, Nr. l, hvortil de to Stik efter Thorvaldsen ere brugte paany med tysk Underskrift).

 

Lindberg. Peter Lindberg, Portrætmaler i Kjøbenhavn, blev den 12. September 1811 gift med Kirstine Marie de Hemmer, Enke efter Lottericollecteur Alexander Schou. Han malede især Por­træter i Pastel og indsendte i 1823 til Konstakademiet nogle Prøver paa Pastelfarver, som det gav harn et rosende Vidnesbyrd for. I 1813 udstillede han »Gudinden Herthas Udtog af den hellige Skov« og en Copi af »En Munk« efter Rubens, i 1826 to Copier efter Carlo Dolci, rimeligvis de to Brystbilleder i den kgl. Malerisamling. Han nævnes sidste Gang i Vejviseren for 1831, men nogen Dødsanmeldelse har ikke kunnet findes, saa at han muligvis ved den Tid er flyttet fra Kjøbenhavn. I Førstningen skrev han sit Navn Lindhberg, hvilket tyder paa, at han maaske var af svensk Familie. (Akad. Udst. Cat. Trinitatis Kirkeb. ved Lengn. Do. Fam. de Hemmer).

 

Lipke. Alexis Christian Lipke, født i Kjøbenhavn den 9. Marts 1819, Søn af Papirhandler Johannes Christian Lipke og Jeannette Sofie født Smith, kom i sit 14 Aar (1832) paa Konst­akademiet for at uddanne sig til Maler, og blev 1836 Elev af Model­skolen. Han har udstillet som Portrætmaler i Aarene 1839—56, har været Tegnelærer i flere større Skoler og lever nu af et Land-og Havebrug ved Kjøbenhavn, uden dog derfor at have opgivet sin Konst. Han blev i 1847 gift med Vilhelmine Emilie Frederikke født Reeh. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.). _

 

Liutger. Liutger nævner selv sit Navn som den, der har udskaaret et Kors af Hvalrostand til Svend Estridsøns Datter, idet en af Indskrifterne paa Korset lyder: „Qui in Christum crudfixum credunt, Liutgeri memoriam orando faciant, qui me scutpserat rogatu Helene, que et Gunhild vocatur (De, som tro paa den kors­fæstede Salvede, skulle i deres Bønner mindes Luitger, som udskar mig paa Helenes, som ogsaa kaldes Gunhilds, Ønske). Korset, som er en mærkelig Levning fra saa fjærn en Tid, — den nævnte Fyrst­inde blev født 1054 er rigt udskaaret med symbolske Figurer i alle fire Hjørner, paa begge Sider, og med latinske Indskrifter i den ældste Slags Munkeskrift. Det Billede af Frelseren, som smykkede Forsiden, er imidlertid forsvundet, og et andet af yngre Arbejde,

 

414

som ikke, passede til Pladsen, var sat i Stedet. Det er nu bort­taget, saaledes at Pladsen er tom. Korset bevares i det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn. Man har ikke kunnet udfinde noget nærmere om Konstnerens Person; der nævnes i Lunds Domkirkes Minnesbok fra den Tid en Lyuthgerus, som var Præste-Kannik i Lund og en Liutgerus, som var Kannik i Roskilde. Til en af disse søger Tan­ken naturligst hen. Dette, ikke mindre ved sin ejendommelig rige Fremstilling end ved sin Ælde højst værdifulde Konstminde er udførlig beskrevet og omtalt i Jacobæus' Mus. Heg., S. 57, med en Afbildning af Forsiden Tab. XIV, Fig. X, af Suhm i. »Historie af Danmark«, IV, Side 466—67, med Afbildninger af begge Korsets Sider, af Nyerup i Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge, IV (ogsaa med Titel: Oversyn over fædrelandske Minder, 1806), Side 188—90, af Brunrus i »Skånes Konsthist. for Medeltiden«, Lund 1850, Side 559—61, af J. Kornerup i »Aarbøger for nord. Oldkynd. og Hist.« 1871, Side 257—58, af J. Lange i »Christl. Kunstblatt for 1874«, Nr. 11, Side 165; endelig er i Worsaae »Nord. Olds. i det kgl. Mus. i Kbhv.« 1859, Side 134, Bagsiden af Korset afbildet.

 

Locher. Carl Locher, Søn af Malermester Jens Pilsen Locher og født 1851 i Flensborg, uddannede sig ved technisk Institut og hos Sømaler Baagøe og besøgte derpaa Akademiet 1872— 74. Han har siden 1870 udstillet Søstykker og Kystbilleder. (Akad. Udst. Gat.)-

 

Lode. Alexia de Lode, en Søster til den nedennævnte Odoard de Lode, levede i Midten af forrige Aarhundrede i Kjøben­havn som Kobberstikkerinde og stak blandt andet en Del af Prospecterne til Pontoppidans danske Atlas. Sandvig nævner, som det synes uden Grund, særskilt Prospecten af Korsør. (Sandv., S. 89. Weinw., S. 173. Do. Lex.)-

 

Lode. Gustav Lode eller de Lode var i Tiden 1730—37 Konstmaler i Viborg, men rejste omtrent ved den sidstnævnte Tid til Kjøbenhavn. Man tror, han er den samme, der som Kobber­stikker stak to af Tordenskjolds Attaquer, tegnede af Stibolt. (Sandv., S. 89. Weinw., S. 119 og 135. Do.Lex. Worms Lit.Lex., III, S.250).

 

Lode. G. V. Lode udførte 1715 en Medaille i Anledning af Gabels Sejr og 1725 en Medaille. til Grev Holsteins Sølvbryllup. (Weinw., S. 126. Do. Lex. Møntfortegn.).

 

Lode. Odoard Helmont de Lode fik den 15. Januar 1755 »den store Fjerdingaarspræmie«, d. v. s, den store Sølvmedaille tilkjendt for Kobberstik af Konstakademiet i Kjøbenhavn; men han

 

415

var allerede den Gang en anset Kobberstikker, som fra 1743 havde været Videnskabernes Selskabs Kobberstikker (Chalcogr.Reg.Soc.Dan. kalder han sig paa Stik). Han var (vistnok 1754) gift med Karen født Nordrup, men døde .allerede den 3. September 1757 som en temmelig ung Mand, hvis Tab almindelig beklagedes paa Grund af den Dygtighed, han allerede havde udfoldet. Hans Enke døde faa Aar efter (1763), kun 27 Aar gammel. Sandvig nævner 23 Blade af ham. Deraf fremhæves Portræter af Christian IV og Frederik III efter Karel van Mander, af Grev Moltke efter Pilo, af Slotspræst Nikolaj Brorson efter V. Erichsen (1750), af L .Spenglers Fader efter en drejet Elfenbens Medaillon, o. fl. a. samt to Udsigter til Moltkes Palais paa Amalienborg. (Sandv., S. 90—91. "\Veinw., S. 169 og 172. Do. Lex. Bilsching Nachr., II, S. 93. Fortg., Nachr., I, S. 92. Frue, Trinitatis og Slotskirkens Kirkeb. ved Lengnik. Wiedewelts Hdskr. i Univ. Bibi, Akad. Thaarup, Nagler, Kstl. Lex.).

 

Lohmann. Christian Emil Lohmann, Søn af Snedker­mester Ludvig Gabriel Lohmann og født i K]øbenhavn den 21. Februar 1836, var 41/2 Aar i Lære som Snedker, inden han bestemte sig for at blive Bygmester. For at uddanne sig i denne Retning begyndte tan i 1854 at besøge Akademiets architektoniske For-beredelsesskole, vandt, efter at have gaaet Skolerne igjenhem, i 1860 den lille og i 1861 den store Sølvmedaille. I Vinteren 1862 —63 concurrerede han til den mindre Guldmedaille, uden at faa den. I April 1872 rejste han til Amerika, hvor han endnu opholder sig. (Akad. Udst. Cat. Priv. Medd.).

 

Lohmann. Edvard Lohmann, ældre Broder til den oven­nævnte C. E. Lohmann og født i Kjøbenhavn den 31. December 1827, lagde sig efter Graveurfaget og Stempel skjærerkunsten, men har kun udført én Medaille, nemlig »Frederiksborg Slot« (1860) i Anledning af dets Gjenopførelse. Ved Industriudstillingen i 1872 blev den præget i de Besøgendes Påasyn i Christesens Prægemaskine. Han døde ugift den 23. August 1875. (Priv. Medd.).

 

Lorange. Johan August Frederik Carl Lorange blev født den 9. Maj 1833 i Wienrode i Preussen; hans Fader, Maskinbygger J. H. Lorange var dansk, men blev gift under et Ophold i Tyskland, hvor han forblev med sin Familie til 1839, da han vendte tilbage til Danmark. Faderen bosatte sig nu i Nakskov, hvor Lorange gik i Skole og stod tre Aar i Malerlære. I 1853 fik han Plads i l Frihaandstegneskole ved Konstakademiet i Kjøben­havn, men kunde ikke benytte den, og først fra 1857 besøgte han

 

416

Akademiet. I October 1859 blev han Elev af Modelskolen, 1861 vandt han den lille og 1862 den store Sølvmedaille. Samtidig ud­dannede han sig til Maler under Marstrands Vejledning, og udstillede fra 1862, dels Landskaber, dels Figurbilleder og Portræter. I 1863 —64 var han første Gang i Italien, var derpaa hjemme til 1867, atter i Italien 1867—68, og rejste endelig paany bort i 1869, for ikke mere at vende tilbage, idet hans tiltagende Brystsvaghed ikke tillod ham at leve i Hjemmet. I 1872—73 havde han Akademiets Rejseunderstøttelse i to Aar, og den 11. October 1875 døde han i Kairo, efter at han i de senere Aar ikke havde udstillet. Hans sidste Arbejde, »En lille Pige i Færd med at gyde Olie i en Lampe, componeret i pompejansk Stil« (udst. 1872) var et, navnlig fra An­ordningens og Farvens Side, højst tiltalende lille Billede, der viste, at han selv under Sygdommens trykkende Kaar ikke svigtede de Forventninger, hans Ungdoms Arbejder havde vakt. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Priv. Optegn. Fdl. 1875, nt. 257).

 

Lorentzen. Christian August Lorentzen, født i Sønder­borg paa Als den 10. August 1749, besøgte Konstakademiet i Kjøben-havn, dog uden at vinde nogen af dets Medailler. Men da han ikke desto mindre vakte Opmærksomhed som Portrætmaler,, uagtet Sam­tiden n^ok forstod at skatte Juel højere, lod »et Selskab« ham rejse udenlands paa sin Bekostning (1779—82) til Holland, Belgien og Frankrig. I Antwerpen copierede han »en historisk Tavle« efter Rubens, og Statsminiatren Schack-Rathlou, der synes at have været hans fornemste Velynder, foreviste den 1780 for Akademiet, som »var ganske vel fornøjet«1. I September 1782 blev han, efter sin Hjemkomst, agreeret af Konstakademiet paa et Maleri, »hvortil Materien var tagen af Beaumarchais, Barbier de Seville«, og fik til Opgave at male W. A. Mullers og Weidenhaupts Portræter. Paa disse blev han derpaa Medlem den 22. Marts 1784. Begge disse Portræter, der vare udstillede ved det følgende Aars sædvanlige Fest (31. Marts), blev i det hele rosende omtalte af en Anmelder i .Minerva. Af hans øvrige Arbejder kan nævnes Portræterne af Grev Scheel og Fru M. M. Bærens, der begge tilhøre Akademiet, af den polske Afsending, Grev Recivusky, hel Figur (den kgl. Maleris.), af Gjelstrup, C. A. Hviid, Georg Høst o. n.

Lorentzen, som malede med større Lethed end Grundighed, indskrænkede sig ikke til Portrætet. Snart efter sin Hjemkomst

 

1 Maaske „Kvinden greben i Hor", som senere hang paa Frederiks­berg Slot.

 

417

maa han have malet en Række norske Udsigter, som blev stukne af Georg Haas og udgivne dels i sorte, dels i colorerede Aftryk. Fra en senere Tid ere fire Landskaber paa Christiansborg Slot, forestillende »de forskjellige Yerdensegne, der lød . det danske Scepter« (1825—27). Tillige malede han gjærne historiske Emner af Nordens Historie, og selv om disse Arbejder ikke have det Værd, hans Samtid tillagde dem, fortjener Konstnerens Forsøg dog Op­mærksomhed. I Forening med Pauelsens Virksomhed ganske i lig­nende Retning vise de den vaagnede Sans for Fædrelandets Minder. Til hans tidligste Arbejder i denne Retning hører »Wismars Belej­ring« (1794), og »Hertha«. Bekjendte ere »Christian IV i Slaget ved Femern«, »Slaget ved Volmer« (den kgl. Maleris.) og »Slaget paa Rheden den 2. April« (smst). Mere i Retning af Genremaleriet (Livsbilleder) var saadanne Emner som forskjellige kgl. Optog til Rosenborg eller til Theatret, »En Landsbysmedie«, »Tømmerpladsens Brand«, »Dyrehaven i fuldt Livs, »Husar og Valdbykone« og lign. Almindelig Opmærksomhed vakte han ved sin fuldstændige Samling af Fremstillinger til de Holbergske Lystspil, i alt Billeder1 for­uden Holbergs Portræt, hvilke blev malede paa Grosserer Nathansohns Bekostning og senere ere gaaede over til den kgl. Malerisamfing. Denne Billedrække, som desto værre i Liv og Lune bliver langt tilbage for Digteren, er i konstnerisk Udførelse, trods en vis Smag, Harmoni og Frihed i Anordningen, snarest et Vidnesbyrd om, hvor lidt man dengang kunde lade sig nøje med. Den blev for største Delen stukken af Clemens for at danne Illustrationer til en Pragt­udgave af Holbergs Skueplads.

Lorentzen blev 1803 Professor ved Modelskolen efter Juel, 1809—10 Akademiets Directeur efter Abildgaard. Et senere Directeurvalg (1824) frabad han sig paa Grund af Svagelighed. Han fik en stedse voxende Lønning af Kongen og boede paa Charlottenborg, hvor han levede ugift med sin Plejesøn, Bygmestren Hans Jensen. Hans Portræt er malet af H. Hansen som Medlemstykke (1809), hans Buste er udført af Harald Gianelli, og efter Konstnerens Død kjøbte Akademiet en Afstøbning af den. Af hans ældre Elever kan nævnes J. C. Dahl, Gebauer, Mygind, C. A. Jensen o. n., af den yngre Kreds Købke, Ernst Heyer og Rørbye, hos hvilke dog ethvert Spor af Mestrens Paavirkning hurtig forsvandt. Tydeligst frem­træder den hos Gebauer. Lorentzen døde den 8. Maj 1828. (Weinw.

 

1 To af dem er dog malede af C. V Eckersberg, uvist af hvilken Grund, thi de ere udførte, inden Lorentzen havde afsluttet rækken..

 

418

S. 190 og 209. Do. Lex. Akad. Udst. Gat. Øst, Arehiv, I, S. 246. Minerva 1785, II, S. 97—98, 1788, S. 34. Skild. 1808, Sp. 1141, 1821, Sp. 500, 1827, Sp. 476, 1828, Sp. 607, 635 og 1069, 1829, Sp. 446 og 507. Adresseav. 1828, Nr. 109. Oehlensch. Erindr, ny Udg., S. 11. Kai og Æsth., S. 71).

 

Lorichs. Melchior Lorichs, Lorich eller Loren, født i Flensborg 15271, blev opkaldt efter sin Farfader, medens hans Fader hed Thomas, efter at have lært Kobberstikkerkonsten hos en Guld­smed i Lybek, begyndte han, med en aarlig Understøttelse af Chri­stian III af Danmark, en Konstrejse til Tyskland, Frankrig, Italien og endelig med en tysk Sendefærd (1557) til Grækenland og Tyrkiet. I 1562 var han, paa Tilbagevejen, i Wien, hvor han stak sine i Tyrkiet malede Portræter af Sultan Soliman og den persiske Stats-afsending Ismail i Kobber og udgav dem, ledsagede af en kort Be­skrivelse af Tyrkiet, som han tilegnede Frederik II af Danmark (1. Jan. 1563; ny Udg. Antwerpen 1574). Omtrent samtidig, den 20. Januar 1563, skrev han fra Wien et langt Brev til Frederik II, hvori han melder sit Komme dertil »fra Barbariet,«. Han hentyder til den Yndest, han havde staaet i hos Christian III, hvis Død han med Sorg har erfaret, og idet han anbefaler sig til sin nye Konge, søger han om en fast Aarpenge, som han helst vil oppebære i Wien, hvor han har fundet Anerkjendelse som Konstner og Arbejde, men tilbyder til Gjengjæld at være kgl. Agent ved Hoffet der. Dette udførlige Brev synes hans Biograf Sandvig ikke at have kjendt, ligesaa lidt som hans Brevvexling med Hertug Hans den ældre af Slesvig, hvis Brev af 12. August 1560 han besvarer den 10. Januar 1563. Heri nævner han ogsaa det til Frederik II tilegnede Skrift.

Efter Aarstallene paa hans Stik og Træsnit har man sluttet, at han omtrent 1570, 1575—76 og 1579 skulde have opholdt sig gjentagne Gange i Tyrkiet2. Det synes snarere, som om han har udført disse Blade, dels i Flensborg, hvor han opholdt sig fra 1573, dels paa forskjellige Steder i Tyskland. I et langt Brev til Kongen, dateret Flensborg den 19. Maj 1575, klager han over sin Fattigdom, der ikke sætter ham istand til at lade nogle Konstblade trykke, som han vilde tilegne Kongen, og sender, for dog at gjøre noget, Frederik II nogle kostbare Bøger. Hvad Kongen strax gjorde for ham, findes ingen Vidnesbyrd om. Derimod fik han den

 

1  Dog nævnes baade 1526 og 1528 som hans mulige Fødselsaar.

2  Hamb. Kst. Lex. mener,   at han 1577  fulgte en tysk Sendefærd fra Kejser Rudolf II til Constantinopel og forblev der henved 3 Aar.

 

419

19. Februar 1580 Bestalling som kgl. Contrafejer og samme Aar malede han Kongens Portræt, som han stak i Kobber 1582. Fra disse Aar ere ogsaa nogle af hans tyrkiske Billeder, som saaledes sikkert ere udførte i Danmark. Allerede 1582 (atter under 19 Febr.) nævnes han for sidste Gang i danske Kilder, og det seneste Stik af ham, hvis Datering er paalidelig, »Rebekka ved Brønden«, bærer Aarstallet 1585. Weinwich siger, at han, »efter nogles Beretning«, skal være død i Rom ved 1586; en nyere tysk Afhandling om ham sætter hans Død til 1590, uden at føre nærmere Bevis derfor, medens ældre tyske Kilder endnu nævne ham som levende 1593 og 1594.

Denne, for sin tid interessante Konstner og i visse Henseender endog lærde Mand var ikke alene en dygtig Xylograf og Kobber­stikker, saaledes som Portrætet af Frederik II viser ham, men ogsaa en duelig Maler, om han end som saadan bar stærkt Præg af den samtidige tyske Skole uden at naa dens Hovedmestre. Hans Stik ere udførte efter hans egne Malerier og Tegninger. Det første, der nævnes, er Luthers Portræt (1548), stukket ? Konstnerens 21. Aar, men det er et Spørgsmaal, om dog det var efter et Maleri af ham selv, da han var saa ung og Luther allerede var død 1546. Paa Stikket staar blot Faciébat. To Aar efter stak han Albrecht Dürers Portræt. Foruden de ovenfor nævnte Portræter skal han bl. a. have malet en Række af tolv ».tyrkiske Kejseres« Portræter, som tilhørte de kgl. Samlinger. To af dem indlemmedes i den kgl. Malerisamling paa Christiansborg, de øvrige sendtes til Frederiksborg, hvor de brændte (1859). Endelig har han dels i Kobberstik, dels i Træsnit udført en Mængde Blade efter Tegninger, han havde gjort paa sine Rejser, de fleste fra Tyrkiet. Disse sidste bleve samlede som et Hele med Titel: »Dess weitberuhmten, kunstreichen und wohlerfahrnen Herrn Melchior Lorichs, Flensburgensis, wohlgerissene und geschnittene Figuren zu Ross undFuss, sammt sehonen tiirkischen Gebauden o. s.r. Hamburg bel Michael Hering, im Jahr 1626«, og Sandvig giver i sin  Biografi en Fortegnelse over dem. Kjendskabet til hans Levned skyldes mest Fortalen til den ovennævnte Tyrkiets Beskrivelse, der var tilegnet Frederik if, samt Aarstallene paa hans Blade. (Sandvig Biografi i Minerva, I, S. 27—44. Molleri Cimbria litterata, I, S. 362 —63. Busching Nachr., I, S. 608—9. Nye Dske. Mag.., I, S. 359. Christ. Monogr., S. 311 og 313. Weinwich, S. 34—37. Do. Lex. Skild. 1830; Sp. 1221—24. Spengl. Cat., Nr. 791—92. Hamb. Kstl. Lex. Gehejmearch. Medd. fra Rentek.-1873—76, S. 206. Sitzungs-

 

420

berichte der Bayr. Akad. der Wiss. Philol. Klasse 1876, S. lli. Jfr. Kagler, Monogr. IV, 1965).

 

Lund. Børge Lund var født i Sverig og kaldtes derfor i Kjøbenhavn, bvor han lerede og arbejdede, for »Svenske Lund«. Efter Weinwich »var han et sjældent Geni, og født for sin Konst. I Theatermaleriet besad han usædvanlig Styrke, skjønt han til dette Arbejde kun brugtes af private dramatiske Selskaber«. Den kgl. Kobberstiksamling har to Tegninger af ham. Han døde i Kjøben­havn 1815. (Weinw. Lex.)

 

Lund. Carl Emil Lund, Søn af Skibsbygger Johan Bern­hard Lund og født i Kjøbenhavn den 13. Januar 1855, var i fire Aar i Lære hos Malermester B. Schrøder og blev 1873 Svend. Samtidig gjennemgik han Konstakademiets Skoler fra October 1869 til Januar 1872 og fik den 18. Marts 1874 Afgangsbevis som Maler. Han har udstillet nogle Arbejder i 1873 og 1876. (Akad. Udst. Gat.)

 

Lund. Frederik Cay Carl Lund, født i Eckhof ved Kiel 1778, kom til Kjøbenhavn snart efter sin Confirmation og begyndte at besøge Konstakademiet (vistnok 1794). I Januar 1797 blev han Elev af Modelskolen og den 5.-Januar 1801 tilkjendtes ham den lille Sølvmedaille. Andre Præmier vandt han ikke ved Akademiet; derimod havde han samtidig uddannet sig til Miniaturmaler, saaledes at han allerede den 1. April 1802 kunde udstille »Fire Miniaturer«. I 1813 søgte han om at blive Tegnelærer ved Mørchs Død, men blev ikke valgt dertil. Imidlertid vandt han et godt Navn i Publicum som Portrætmaler, og han skulde bl. a. tegne Figurerne i de norske Prospecter, som Lieutenant S. Schjødt (se denne) i 1814 vilde udgive. Aaret efter indsendte Lund to originale Miniatur-malerier til Akademiets Bedømmelse, og i den Anledning-forelagde Præses, som aarlig sysselsatte ham med Bestillinger, Forsamlingen det Spørgsmaal, om Konstneren kunde blive Medlem paa disse Billeder, uagtet han ikke havde rejst udenlands. Da Afstemningen faldt be­nægtende ud, nøjedes Akademiet med at tilkjendegive ham, at det >med Fornøjelse havde set« hans Billeder. Han døde den 1. Juni 1823, og den Ansøgning, som.hans Enke, født Poulsen, strax efter lians Død indgav om Understøttelse/ blev modtaget med ualmindelig Deltagelse af Akademiet, der roste hans Talent. Dog kunde det ikke give Enken Pension, fordi hau ikke var bleveu Medlem, men det tilstod hende bl. a. i 1826 et Gratiale »i Betragtning af hendes afdøde Mands Konstnerværd«.  Han udstillede nogle Arbejder i 1822, og efter

 

421

hans Død udstilledes et Par Tegninger i 1826 og 1827. (Weinw. Lex. Akad. Udst. Lex. Adresseavisen 1823, Nr. 130).

 

Lund. Frederik Christian Lund, født i Kjøbenhavn den 14. Februar 1826, kom i Lære hos Malermester Harboe og blev Svend, men arbejdede dog ikke som saadan, da han strax efter, som Blev af Akademiet, blev sysselsat ved Udsmykningen af det Indre af Thorvaldsens Museum. Han begyndte i sit trettende Aar (Octbr. 1838) at besøge Kunstakademiets Skoler, blev 1845 Elev af Modelskolen, vandt 1849 den lille og 1852 den store Sølvmedaille. Men hans Studier led i disse Aar Afbrydelse ved, at han deltog som Frivillig i hele den slesvigske Krig, var med i Slaget ved Bau (1848) og ved Fredericia den 6. Juli 1849, da han blev haardt saaret. Efter Slaget blev han Dannebrogsmand.

I 1850 udstillede Lund et Portræt og nogle Studier og omtrent samtidig i Konstforeningen nogle Tegninger fra Felten, der vakte Opmærksomhed. Hans første Figurbillede, »En gammel Kone, som spinder«, blev udstillet 1852, og Aaret efter fik han den Neuhausenske Præmie for »Episode af Slaget ved Fredericia«, der blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Senere har han flittig udstillet dels Por­træter og 'Livsbilleder, dels historiske Arbejder og Altertavler. Blandt hans historiske Billeder maa nævnes »Griffenfeldt føres til Fængslet« (1859), »Stormen paa Kjøbenhavn« (1869, Grev Ahlefeldt Laurvig) og »Svenskerne paa Kronborg« (1873, den kgl. Malerisamling). I de senere Aar har han med Forkjærlighed malet større og mindre Figurbilleder, hvori Handlingen til en vis Grad har været underordnet den flittige Udførelse af Enkelthederne, saaledes at de næsten maa kaldes. CostumeT. og Architekturbilleder. Til saadanne høre »Svejtsergarden« (1872, BaronT'llosenørn Lehn), flere mindre Billeder, som kaldes »Fra forrige Aarhundrede« og lignende. Et større Billede, »let Klosterkjøkken« (1877, tilh. Kongen), gjengav derimod en levende Handling, Af hans Portræter kan maaske fremhæves et mindre Brystbillede af Grosserer, Etatsraad Melchior og et større Portræt af Capitainlieutenant Hammer, hvormed han i 1865 concurrerede til den Neuhausenske Præmie. I Aquarel udførte han i 1854 og flg. Aar med Understøttelse af Kultusministeriet tre Hefter »Nationaldragter«, som udkom i Farvetryk. Hans Hoved­værk i de seneste Aar er de store Loftmaleiier i-Yiborg Domkirke, saavel i Tverskibet og Choret paa Mur, som i Langskibets Loft paa Træ. Den architektoniske Inddeling og Valget af Emnerne skyldes den ledende Bygmester, medens hele Anordningen og den ret heldige

 

422

Gjennemførelse af en til Kirkens oprindelige Tidsalder svarende Stil er Lunds Fortjeneste. Efter "Værkets Fuldførelse blev han den 10. September 1876 udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Lund har tre Gange haft Rejseunderstøttelse af Akademiet, en mindre til en Kejse i Indlandet (1858) og derpaa i 1859 og 1862 to større til udenlandske Rejser. Foruden mindre Rejser var han to Aar 1862—64 i Italien og atter Vintren 1874—75 med det Ankerske Legat. Den 25. Juni 1877 blev han Medlem af Konst-akademret i Kjøbenhavn. Siden 1859 har han været gift med Axeline født Mørch, der i de senere Aar er optraadt som Forfatterinde. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.)-

 

Lund. Jens Peter Lund, Søn af Styrmand Lund og født i Kjøbenhavn den 24. Januar 1821, kom efter sin Confirmation først i Malerlære og senere i Lære hos Kobberstikker S. H. Petersen, som skaffede kam Adgang til Konstakaderaiet, hvis lavere Skoler han gjennemgik i 1836—40. Efter at have arbejdet fire Aar som Lithograf i Norge, kom han tilbage til Kjøbenhavn og begyndte paany paa Akademiet i 1852 i Gibsskolen og naaede nu at blive Elev af Modelskolen. Han udgav sex Blade Raderinger efter Lundbyes Tegninger og i 1862 et stort Kobberstik efter Skovgaards Maleri »Vognserup Allee«, hvortil Tegningen var udstillet i 1859. Dette Blad viste ham som en virkelig lovende Konstner, der vist­nok kunde have udviklet sig til noget dygtigt, naar han ikke, for at kunne ernære sin talrige Familie, — thi han var allerede i 1846 bleven gift med Emilie Hermandine født Hermansen, — mest havde maattet bruge sine Kræfter paa underordnet Arbejde, Lithografier til »Gæa«, Illustrationer til flere af Eschrichts Skrifter (En Grinde­fangst efter Kloss i Aquatinte) m. m. Et større Blad efter Ruisdael, der skulde have været Sidestykke til Skovgaards, Billede, fik han ikke Lejlighed til at fuldføre. I .det Haab at finde en mere udvidet Virkekreds rejste han nemlig til Norge og der døde han i Christiania den 17. October 1871. (Efter Medd. fra Konstn. selv og hans Enke. Akad. Udst. Gat.).

 

Lund. Jens Petersen Lund var fra Hertugdømmet Slesvig og maa være født omtrent 1725—30. Efter at have lært Maler-haandværket i Tønder, kom han i 1749 til Kjøbenhavn og »tog Condition paa Maler-Amtet«, hvor han forblev til October 1754. Hans Lyst til at blive Konstner bragte ham til at forlade Haand-•værket og søge Adgang- ved Konstakademiet »for at lære noget i Tegne- og Skildrekonsten«. Samtidig kom han til at arbejde hos

 

423

Pilo, der havde støttet ham i hans Forsøg paa at faa Plads ved Akademiet. Malerlavet vilcle imidlertid nødig af med en brugbar Svend og indstævnede ham for Politiretten som »Løsgænger” October 1755. Akademiet fik dog Lov til at beholde sin talentfulde Elev, der allerede Aaret, efter den 5. April 1756, vandt den store Guldmedaille som Historiemaler for Opgaven »Optrin af Syndfloden« (efter 1. Mos. 7,- 17—22). Fra den 1. Januar 1759 fik han kgl. Hej sestipendium.

Lund rejste strax til Paris, sammen med C. F. Stanley, soir ogsaa havde faaet Stipendium, for der at mødes med Harsdorff (jfr. denne). Der fortælles, at da senere Lund og Harsdorff fulgtes ad gjennem Italien til Som, førte Lund sin Kaffemølle med sig, for selv at kunne male sine Bønner, da han var en stor Ven af Kaffe. I et mistænkeligt Værtshus blev denne Mølle deres Beskytter, idet Bønderne fattede en sky .Ærefrygt for de Fremmede, som førte et saa djævelsk Redskab med sig. I 1765 udbad Lund sig fra Rom et Aars Forlængelse af Stipendiet, men det nægtedes ham, og han maatte nøjes med Penge til Hjemrejsen. Allerede i Paris havde han faaet Akademiets Tilladelse til at »applicere sig paa Landskaber«, og da han efter sin Hjemkomst i April 1766 fremstillede sine Ar­bejder for at agreeres, var det tvende Landskaber, og han fik til Opgave for Medlemstykket at male et Landskab i Løbet af sex Maaneder. Dette Tidsrum blev dog flere Gange overskredet. Strax samme Aar fik han nemlig den Opgave at male ikke mindre end 22 Landskaber til Christiansborg Slots Riddersal, hvert 71/2 Alen højt og '4J/2 Alen bredt, og de vare færdige inden den 1. December. Selv om disse store Billeder, der brændte 1794, næppe vilde falde i Nutidens Smag, viser det dog en overordentlig Frugtbarhed og Lethed i at male, at han kunde fuldende saa stort et Tal paa en efter Tidens Fordringer tilfredsstillende Maade i saa kort en Tid. Uagtet han, hedder det i en Beskrivelse af Slottet, efter Stykkernes Størrelse har været ”nødt til at proportionere sine, Tanker, saa at han har maattet bornere sit Geni«, har han dog »villet vise indsigts­fulde Kjendere, at han var ligesaa stærk i Compositionen, som i at male efter Naturen, idet der findes ligesaa mange componerede som virkelige Stykker«. Over Galleriet var tolv Stykker mest med romerske Emner, under Galleriet ti Stykker, hvortil Motiverne var af højst forskjellig Art. I Jonges Kbhvns. Beskrivelse opregnes de enkeltvis.

Den 8. Juli 1769 blev Lund Medlem af Akademiet, og levede

 

424

siden som Hoflandskabsmaler. Han synes at at have hørt til de misfornøjede Medlemmer, hvem intet ret vilde lykkes. I 1771 søgte han forgjæves om at blive Informator ved Ornamentskolen og i 1774 ankede han over, at Informatorerne bleve foretrukne for ham, der var akademisk Medlem, til at faa fri Bolig paa Charlottenborg. Ved Salonen i 1778 udstillede han nogle større Oliemalerier og en Mængde Landskaber i Gouache, som Aug. Hennings havde en Del at sige paa. Dog roser han ham for Rigdom paa Ideer, Lethed i at componere og stor Dygtighed i Luftperspectiven. I den kgl. Kobberstiksamling findes 8 smaa italienske Landskaber, raderede i 1764, og 4 store Blade tegnede med Vandfarve i en let, fri Maner, men ganske conventionelt. Han døde ifølge Weinwich 1793. (Weinw., S. 161. Do. Lex. Btisching Nachr., III, S. 667. Hen­nings, S. 134—37. Akad. Adresseav. 1766, Nr. 179. Jonge, Kbhv. Beskr., S. 510—11 og 513—15. Thiele, -Kstakad, S. 106 og 120).

 

Lund. Johan Ludvig Gebhard Lund blev født i Kiel den 16. October 1777 af danske Forældre. Hans Fader, Malermester Hans Gievert Lund var fra Kjøbenhavn, hans Moder hed Marie Magdalene Christine, født Bremer. Faderen var en god Ven af J. F. Clemens, og da Lund som ungt Menneske kom til Kjøben­havn (1796) for at uddanne sig til Konstner, var han anbefalet til Clemens. Efter at have gjennemgaaet Akademiets lavere Skoler blev han den 2. Januar 1798 Elev af Modelskolen, vandt i Juni s. A. den lille, og i Maj 1799 den store Sølvmedaille. Sam­tidig besøgte han Abildgaards Atelier, uden dog at kunne slutte sig saa fuldstændig til denne, at han vandt hans Yndest. Fornaaende Venner havde skaffet ham Adgang til adskillige fornemme og rige kjørbeniavnske Familier, f. Ex. De Conincks, Conferensraad Bruns o. fl,, .hvor han blev en yndet Tegnelærer. Han var ikke fornøjet med, hvad han under de daværende Forhold lærte ved Akademiet, eller, hvad der snarere synes det rette, hans ikke store eller alsidige Talent udviklede sig ikke saa hurtigt under Skolens strænge Tugt, som han overfor sine beundrende Velyndere kunde ønske, og han foretrak derfor, uden at concurrere til Guldmedaillerne, at søge videre Uddannelse i Udlandet, og allerede i 1799 rejste han til Dresden. Da han heller ikke der kunde finde sig til rette, tog han Aaret efter til Paris, hvor han arbejdede halvandet Aar i J. L. Davids Skole. Men medens dennes Paavirkning nogle Aar senere fik aldeles afgjørende Virkning paa Eckersberg, er det næsten ikke til

 

425

at spore hos J. L. Lund, at han har lært Davids udprægede og iøjnefaldende Malemaade at kjende.

Fra Paris gjorde haii med Kammerjunker Brun Neergaard (jfr. Eckersberg) og nogle fremmede Rejsende en Udflugt til Norditalien og Svejts, men vendte derfra tilbage til Frankrig. Snart efter rejste han dog paany til Italien (1802) og dvælede i Florens, hvor hajns Kaldelse opgik for ham ved Synet af de gamle religiøse Malerier. Derfra drog han til Rom, blev der Ven med Thorvaldsen og mødtes tillige med Venner fra Hjemmet, f. Ex. den bekjendte Fru Frederikke Brun, som havde bevaret sin Interesse for ham. Her forblev han i flere Aar. Til denne Rejse havde han uden Akademiets Medvirkning opnaaet en kgl. Understøttelse paa 400 Rdl. d. O. aarlig, og først da der i 1804 og 1806 blev Spørgsmaal om dens Fornyelse, æskedes Akademiets Erklæringer. Disse synes dog, efter den sidste at dømme, som er bevaret, ingenlunde at have været til Gunst for »Portrætmaler Lund«, som det den Gang kaldte hanx. Tvertimod henviser Akademiet i 1806 de Elever, som have uddannet sig i Hjemmet, og som ere nøje kjendte af dets Professorer, til Kongens Naade, naar han vil give et Rejsestipendium, og anbefaler særlig Niels Flint, som en ung Konstner, der kunde have fortrinligt Krav paa én saadan Understøttelse.

For at vise, hvad han formaaede, malede nu Lund et stort Billede, »Andromache i Afmagt ved Synet af den faldne Hektors mishandlede Lig« med en Mængde legemsstore Figurer. Det var færdigt i 1807 og er beskrevet af Fru Brun i Atheue (IV., S. 301 flg.). Ved Hjemsendelsen til Skibs blev det opbragt af Englænderne og solgt ved Auction i Plyraouth. Consulen der tilbød at kjøbe det, men paa Grund af Brevforbudet fik han intet Svar. Trods Fore­spørgsler baade den Gang og senere har det ikke været til at finde, og man kj ender derfor kun Compositionen af Konstnerens tegnede Udkast. Faa Aar efter (1810) havde Konstneren et andet stort Billede færdigt, der var malet som Sidestykke til det første, Deraf kan man med Lethed forestille sig det tabte Billedes Karakter i alt væsentligt, om det endog skal have været bedre end det, der er bevaret. Det forestiller »Andromache ved Hektors Grav« eller > Trojanernes Bortgang fra deres Fødestad« og blev udført paa Bestilling af den danske Generalconsul i Livorao, Grev Schubart, af hvem det senere skjænkedes til den kgl.'Malerisamling. Det er værd at lægge Mærke til, at trods den begejstrede Ros, hvormed Fru Brun paa det nysnævnte Sted i Athene ogsaa udtaler sig om

 

426

dette Billede1, havde dog Kratzenstein Stub, som var sammen med Lund i Rom ved den Tid og i meget stod ham nær, Øje for dets Svagheder. I nogle Optegnelser fra sit Ophold i Italien fremhæver han, at »der er megen spildt Flid deri. Det fylder ej Fantasien og som helt gjør de ej noget behageligt Indtryk paa Øjet«. For øvrigt omtaler han som Lunds bedste Egenskaber »en utrolig udholdende Flid og grænseløs Taalmodighed«, saa at han ufortrødent forandrer hele Maaneders Arbejde, naar de ej behage ham, og han kalder ham »en correct Tegner, naar han har Gjenstanden for sig«. Han anfører ogsaa, at den almindelige Mening om Lund var, at han havde »Judicium, men ej Geni«; dog tilføjer han, »at hans Arbejder kunne lade sig se, hvor det skal være«. Om hans Personlighed siger han, »at han holder ham for en brav, Karl, tjenstfærdig i Raad og Daad, men lidt protectorisk«. Der var, karakteristisk nok, et grundigt Had mellem ham og Høyer, som ogsaa var i Rom paa den Tid, »men Lund taler ikke derom«.

Lund rejste fra Rom den 10. August 1810 med Fru Brun og kom til Kjøbenhavn i Slutningen af Aaret. Han viste strax Prins Christian, Akademiets Præses sin Portefeuilla med  Tegninger, og det endnu ufuldførté Portræt af »Adelaide Brun siddende mellem romerske Ruiner«2. Først mod Slutningen af det følgende Aar kom »Andromache ved Hektors Grav« hjem, og den 6. Januar 1812 blev han paa det agreeret af Akademiet. Til Opgave for Medlemstykke fik han »Habors og Algers Tilbagekomst fra Slaget«, efter Suhms Novelle »Habor og Signe«. Den 31. Januar 1814 blev han Medlem paa dette Stykke. Det staar i flere Henseender tilbage for det store Billede, hvorpaa han blev agreeret. Grupperingen af de temmelig mange Personer danner en vel fast trekantet Klump, og selv Brøndsted, der i »Athene« optraadte som en begejstret Lov­priser af Billedet, kunde ikke nægte, at Farven, trods en vis mild Harmoni, var mat og virkningsløs. Derimod var Opfattelsen af det sentimentale Oldtidsbillede, som Suhms Novelle frembød, ret heldig i Enkelthederne, og man saa let, at man havde en Konstner for sig, som forbandt Kundskab til de store Mesterværker og en prøvet

 

1 Akademiets Secretair udtalte sig ligeledes meget begejstret, da Billedet blev udstillet her hjemme. Det var for ham en Ros mere, at „den barnlige Uskyldighed", d. v. s. Astyanax, var „yndig forestilt af Ha. Højhed Prins Frederik Carl Christian« (Fred. VII).

2  Oehlenschlæger, som kalder sig Konstnerens Fætter, siger i sine .Erindringer, at Lund „bevidst eller ubevidst bragte hende, Ida eller Adelaide Brun, over i de fleste af sine Billeder".

 

427

Smag med en levende Sans for at gjengive sine ideale Skjønheds-indtryk, selv om det skete paa en kraftigere konstnerisk Gjennem-førelses Bekostning.

Denne Sans for et noget vilkaarligt skabt Skjønhedsideal var det ogsaa, som i Kele hans følgende Liv gav ham hans ejendommelige Plads i den danske Konstskole, navnlig overfor den konstneriske Udførelses energiske Repræsentant, C. Y. Eckersberg. Selv som fraværende traadte Eckersberg, uden selv at vide det, ham hæm­mende i Møde. Da Lund nemlig snart efter, ligesom Høyer, søgte om at blive kgl. Historiemaler og Professor ved Akademiet, svarede man ham, at man vilde først oppebie Eckersbergs og Stubs Hjem­komst. Han søgte paany i et tysk Brev til Prins Christian om at blive Historiemaler og faa Bestillinger til Christiansborg Slot, eller i al Fald at faa Bestilling paa nogle Billeder, han kunde male i Rom, da han der kunde leve billigere som ene Person. Det var virkelig hans Tanke, krænket over, at ikke alt stod ham aabent i Hjemmet, at drage til Rom og nedsætte sig der for stedse. Imidlertid fik han i Begyndelsen af 1815 Bestilling paa en Altertavle til Raadhuscapellet, som blev udstillet s. A. og forestillede »Christus og Marie Magdalene efter Opstandelsen«. Kort efter fik han ogsaa Bestilling paa en Altertavle til Be&t-Kirke, men, uagtet Akademiet lod ham faa en Malerstue paa Charlottenborg, fastholdt han endnu sin Tanke om at rejse til Rom, og Akademiet anbefalede ham selv til at faa kgl. Bestillinger at udføre der, hvorvel det paa samme Tid nægtede ham Titel af Professor, soin det forbeholdt sine .egne Embedsmænd. Nu gav Kongen ham, vistnok efter Prins Christians Indstilling, Bestilling paa et stort Maleri til Christiansborg, ”Christendommens Indførelse i Norden«.

I Slutningen af 1815 forlod Lund Danmark, men nu ikke mere med Tanken om at blive borte. Den 30. Januar 1816 kom han til Rom og forblev der til den 14. Juli 1819, da han tiltraadte Hjem­rejsen i Selskab med Thorvaldsen. Under Opholdet i Italien nøjedes han med, foruden at male et Par Altertavler og nogle mindre Bille­der, tildels af religiøst Indhold, at gjøre Udkast til det. store Billede til Christiansborg, medens han samtidig med større Klarhed kastede sig over Studiet af den forrafaeliske Malerkonst i Italien. Imidlertid kom Eckersberg hjem, og ved Professorvalget den 18. April 1818 (se Eckejsberg) valgtes Lund, skjønt fraværende, til anden Professor ved Modelskolen. Om Efteraaret s. A. hjem­sendte han en stor Altertavle, »Christi Opstandelse«, som var bestemt

 

428

til Slotekirken, men senere har funden sin Plads i Johanneskirken paa Nørrebro.

Efter at Lund ved Hjemkomsten havde tiltraadt sin Professor­plads, ægtede han i 1820 Augusta født Lorentz, der var 20 Aar yngre end den allerede 43aarige Konstner. Hans øvrige Liv hen­randt i stille Ro med Konstens Syssel indtil hans høje Alderdom. Han bier aldrig Akademiets Directeur, men var gjentagne Gange dets Kasserer; han blev Bidder af Dannebrog den 1. August 1829, Dannebrogsmand den 28. Juni 1840, hver Gang sammen med Eckers-bérg, og havde i sine sidste Leveaar Titel af Etatsraad. Efterhaanden svækkédes hans Syn saa meget, at han ganske maatte holde op med at arbejde; det sidste Maleri, han udstillede, »Nadverens Indstiftelse« (1858), var ganske blegt i .Farven. Efter den Tid udstillede han kun nogle Tegninger, saaledes at han naaede at have været Udstiller i 50 Aar (1812—1861). I nogen'Tid var han ganske blind, men en heldig Operation gjengav ham Synet, saaledes at han i sine ' sidste Aar atter kunde sysselsætte sig, om end ikke med at male, saa dog med Ordningen af sine Tegninger, med Læsning, ja han blev endog paany Akademiets Kasserer og var det lige til sin sidste Tid. ' Han havde været meget munter af Naturel og bevarede en høj Grad af Livlighed og Aandsfriskhed, indtil han gik bort efter en Maaneds Leje uden egentlig Sygdom, Natten mellem den 2. og 3. Marts 1867 i en Alder af henved 89l/2 Aar.

Vi kunne ikke nævne den lange Kække Billeder, der efterhaanden udgik fra den flittige og omhyggelige Konstners Værksted. Foruden en Mængde mindre Billeder, tildels af religiøst Indhold, f. E. »Andagten«, »Troen«, »En bedende Engel« og lignende, har han malet en Bække Altertavler, hvoraf de ældste ere nævnede i det foregaaende. De udmærke sig næsten alle ved en smagfuld Anordning, ved en fin, men noget mat Stil, ved harmoniske, men altfor dæmpede Farver og ved Skjønhedsfølelse i Udførelsen. Hans Hovedværker ere de fem store Billeder, som smykke »det første Cavalergemak« paa Christiansborg. Først efter at han i 1819 var kommen hjem til Danmark, tog han for Alvor fat paa Udførelsen af det første af disse, »Christendommens Indførelse i Norden«, og i 1827 kunde han udstille et Maleri, som i Flademaal og Tal af Figurer uden Tvivl var det største, nogeii dansk Maler indtil da havde udføret. Høyen, som dengang nylig var kommen hjem. fra sin Udenlandsrejse, gav en smuk og oplysende Beskrivelse af Billedet, som blev trykt og solgt ved Indgangen til Udstillingen. Som

 

429

svarende til dette Maleri, der dækker Bagvæggen i den store Sal, malede Lund efterhaanden fire noget mindre Billeder til Sidevæggene, som ved en Dør paa Midten deles i to ligestore Dele. De to Malerier til den ene Side, der skildrer Tiden før Christendommens Indførelse, forestiller Naturtilstanden med Solens Tilbedelse (udst. 1838), og det udprægede Hedenskab fra Odindyrkelsens Tid, Nordboer, som ofre til et Gudebillede af Thor (udst. 1831). De tvende paa den modsatte væg skildre Tiden efter Christendommens Indførelse og forestille Katholicismen, fremstillet ved et Kirkeoptog paa Christi Legemsfest (udst. 1834), og Reformationen, fremstillet ved en luthersk Gudstjeneste, Altergang og Vielse (udst. 1843).

Lund malede ogsaa Portræter, dog ikke mange; til de bedste hører et Portræt af Oehlenschlæger, stukket 1822. Ved Siden af Figurmaleriet dyrkede han ogsaa Landskabsmaleriet, og man vil mindes de smaa, lidt blege, men af en fin poetisk Stemning prægede Billeder, der af og til saas paa Udstillingerne fra Lunds Haand. Akademiet erhvervede efter hans Død en rig Skat og et smukt Minde om Konstnerens Flid og Kjærlighed til Konsteii i den Sam­ling Gjennemtegninger, som han i sin Ungdom udførte efter ud­mærkede Originaler, mest i Florens og Rom. Lund var ligesom Eckersberg en flittig og virksom Lærer ved Akademiet, og havde desuden, ligesom denne, en egen Skole for sine Elever i sin Maler­stue paa Oharlottenborg; men, uagtet han især i Førstningen havde mange Elever, har han dog langt fra udøvet den Indflydelse paa den danske Konstskole i det hele som Eckersberg. Hans betyde­ligste Elever er N. Simonsen samt August Schiøtt, der i 1855 malede sin alderstegne Lærers Portræt som Medlemstykke til Akademiet. (Weinw., S. 195. Do. Les. Erslew, Forf. Lex. Suppl., II, S. 221. Akad. Udst. Gat. C. Molbechs Athene, II, S. 359 og 471; IV, S. 301 og 450; V, S. 267; IX, S. 157. Jfr. Hjort, Kri­tiske Bidrag, Konsth. Afd., S. 34 og 134. Thiele, Thorvaldsen, I, S. 200, 222, 227, 241; III, S. 2. Skild. 1815, Sp. .443; 1818, Sp. 429, 1416; 1823, Sp. 561; 1827, Sp. 536. Dagen 1822, Nr. 307. Øst. Archiv 1824, I, S. 252. Oehlenschl. Erindr, ny XJdg., S. 470. H. Hansen, Betragte. Khh. 1827, S. 45—46. Høyens 8kr., I, S. 22—31, S. 107—10. Nekrolog ved Ph. Weilbach i Fdl. 1867, Nr. 59).

 

Lund. Niels Anker Lund, født 1840 i Kjøbenhavn og Søn af Skomagermester O. N. Lund, besøgte Borgerdydskolen i Kjøben-havn til sit 18. Aar, gik dernæst paa Akademiet fra 1858, blev 1860

 

430

Elev af Modelskolen, vandt 1861 den lille Sølvmedaille og bestod den 30. Juni 1866 Afgangsprøve som Maler. I 1868 havde han en mindre Bejseunderstøttelse fra Akademiet. I 1865 deltog han i Concurrencen for den Neuhausenske Præmie, og siden den Tid har han regelmæssig udstillet, i Førstningen mest Billeder fra den nordiske Oldtid og Middelalder; i de senere Aar har han nogle Gange valgt Motiver fra Trediveaarskrigen. (Akad. Udst. Gat.).,

 

Lund. Niels Gundersen Lund, født omtrent 1760—65, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1784 vandt den store Sølvmedaille og 1785 den mindre Guldmedaille for Opgaven »Christus uddriver de Handlende af Templet«. Dette Arbejde, der omtales saavel i »Lærde Efterretninger« som i »Minerva«, viste ham som en »heldig Elev« af Abildgaard. To Aar efter concurrerede han til den store Guldmedaille uden at opnaa den, og lagde sig nu, som det synes, efter Theatermaleriet. I 1789 rejste han til Italien som Theatermaler, men i Rom blev han, som det ikke sjældent hændte Konstnerne, syg maaske tildels fremkaldt ved Fattigdom; efter en langvarig Feber led han af »Sindsurolighed« og fik i 1791 en Understøttelse af 50 Rdl. d. C. fra Akademiet, for hvilken Sum han selv var i Stand til at takke i Januar 1792. I 1796, da han altsaa atter var hjemme, udstillede han to Malerier i Akademiet, »Melpomene og Thalia« og »Amor og Psyche«. Samme Aar søgte han om at blive Informator efter Løffler, men blev det ikke. Det lykkedes ham heller ikke at blive Theatermaler efter Th, Bruuns Død (1800), og det Vidnesbyrd, han forlangte af Akademiet, nægtede det ham, da det ikke kjendte ham som Theatermaler. (Weinw., S. 195. Do. Lex. Akad. Kbh. lærde Eft. 1785, S. 702. Minerva 1785, I, 2, S. 93).

 

Lund. Troels Lund, født den 5. April 1802 i Kjøbenhavn, var Søn af Grosserer Ole Lund og Karen født Monberg. Han begyndte efter sin Confirmation at gaa paa Konstakademiet, hvor han 1819 blev Elev af Modelskolen; den 2. Januar 1821 vandt han den lille og den 26. Marts s. A. den store Sølvmedaille. Tillige arbejdede han'under Lorentzens Vejledning. Han concurrede tre Gange til den lille Guldmedaille uden at faa den, og i Concoursen for Pengepræmien opnaaede han kun et Accessit (1825). »Nedbøjet af et Tungsind«, skrev han til Akademiet, »som jeg ikke formaar at overvinde«, besluttede han i Maj 1826 at foretage en lille Konst-rejse til Berlin, Dresden og Munchen med Understøttelse af sin Fader. I München lagde han sig efter Theatermaleriet, hvortil han

 

431

allerede havde forberedt sig her hjemme under Hetschs Vejledning, og en Tegning i dette Fag, som han hjemsendte i 1828, tog Akade­miet »med særdeles Fornøjelse i Øjesyn«. I sin Anbefaling for ham til Kongen siger det yderligere, »at han endog har overtruffet Akademiets gode Forventninger om ham«. Med kgl. Understøttelse for 2 Aar rejste han nu (1829) til Kom, og efter Udløbet af denne Tid bier Understøttelsen fornyet for andre 2 Aar (Marts 1831), hver Gang med 400 Rigsbankdaler Sølv (800 Kroner) af Fonden ad usus jmblicos. Efter at have faaet en yderligere Forlængelse, rejste han i 1832 til Paris og kom hjem i Somren 1833 efter syv Aars Fra­værelse. Den 5. August s. A. blev han agreeret, og paa »En gothisk Sal med Galleri« (til Balletten »Valdemar«) blev han den 24. Au­gust 1835 Medlem af Akademiet, efter at den færdige Decoration var bleveh set af Akademiet i det oplyste Theater. Af hans Ar­bejder kan desuden nævnes »En tysk Gade« til »Jødinden« (1838) og »Viborg Domkirke« til Balletten »Erik Menved« (1843).

Medens Lund saaledes havde uddannet sig væsentlig til Archi-tekturmaler i Theaterfaget, var hans samtidige C. F. Christensen fortrinsvis Landskabsmaler, og da denne i 1842 fik Tilbud om kgl. Ansættelse som Theatermaler, modtog han det kun paa det Vilkaar, at Lund samtidig ligeledes blev ansat. I denne Stilling virkede nu den sidstnævnte indtil sin Død den 5. Maj 1867, og de mange architektoniske Decorationer, hvormed Theatret i disse Aar berigedes, skyldtes alle hans Haand; dog vandt han aldrig saa stort et Navn i Publicum som hans Collega. Han var gift med Sofie Petrine født Andersen, blev den 28. Juni 1847 Ridder af Dannebrog og var i eine senere Aar, siden 1849, et virksomt Medlem af Borgerrepræsenta­tionen. I Aarene 1819—1826 udstillede han dels sine Concurrence-arbejder, dels ikke faa Portræter, fra 1829—36 udstillede han nogle Udkast til Decorationer, deriblandt til »Tryllefløjten«. Et historisk Maleri af ham, »Hero ventende Leander« (udst. 1826), blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. (Erslew, Forf. Lex. Suppl., II, S. 262. Akad. Udst. Gat, Overskou, Theaterhist., IV, S. 276, 333, 561, 603).

 

Lundby. Anders Andersen-Lundby, født den 16. Decem­ber 1841 i Lundby ved Aalborg, er Søn af Husmandsfolk og har af Attraa efter at udvikle det Talent, der slumrede i ham, uddannet sig tildels paa egen Haand til Landskabsmaler, og navnlig har han kastet sig over Fremstillingen af Vinterstykker. Siden 1864 har han udstillet udelukkende i den nævnte Hetning. I 1876 rejste haa

 

432

for egen Regning til München. (Udst. Gat. Dagstelegr. 1875. Priv. Medd.).

 

Lundbye. Johan Thomas Lundbye var Søn af Oberst Joachim Theodor Lundbye og Cathrine født Bonnevie; han blev født den 1. September 1818 i Kallundborg, hvor hans Morfader Justitsraad Emanuel Bonnevie var Toldinspecteur. Det er hans Portræt som Olding, Lundbye saa livfuldt har gjengivet i en Radering fra 1847, Aaret efter at den gamle Bedstefader var død. Lundbye var sygelig som Barn og udviklede sig kun langsomt, men overvandt dog efterhaanden denne Disposition, saaledes at han i den Manddomsalder, som det blev forundt ham at opnaa, var en smukt udviklet og kraftig Mand. Den Lyst til Krigerstanden, der som en Arv havde forplantet sig til de ældre Brødre, synes ikke have været levende hos ham. Derimod syslede han saa ivrigt med Tegning, at hans Fader, da han var fjorten Aar, lod ham komme paa J. L. Lunds Tegneskole, for at det kunde blive til Alvor (1832). Samtidig gik han Akademiets Skoler igjennem, saaledes at han den 28. December 1835 blev Elev af Modelskolen; men videre bragte han det heller ikke ved Akademiet; thi medens det i Førstningen var Indtryk fra Barndommen, der ledede ham til at tegne Heste og Soldater (et af hans første udstillede Billeder forestillede »Skjærmydsel mellem Lansenerer og Kyradserer«), blev det ham snart klart, at det fortrins­vis var Dyrene, som fængslede ham, og han søgte nu, tildels efter afdøde Conferentsraad Thomsens Raad, Lejlighed til at se og tegne Dyr paa Fælleden og lignende Steder. Hans første Forsøg i Olie­maleri var en liggende Ko paa Nørrefælled, hans første udstillede Billede (1835) »En Hund«, som han havde malet i Kallundborg, fra hvis Omegn han overhovedet hentede sine varigste Ungdomsindtryk, der fulgte ham hele hans Liv.

I 1838 concurrerede han for den Neuhausenske Præmie som Landskabsmaler, men følte sig dog endnu noget ufri, navnlig i Be­handlingen af Træerne, og fik heller ikke Præmien. For øvrigt synes Aarene 1835—41 at have hørt til hans lykkeligste Tid; i Omgangen med talentfulde og elskværdige Konstfæller som Frølich, Jerichau og  Skovgaard levede han glad for sin Konst snart i Kjøbenhavn, snart i forskjellige af Nordsjællands Egne, hvis ejendomme­lige Karakter prægede sig dybt i hans Sjæl. Faderens Død i 1841 vakte ham til Alvor, og med den forandrede Sindstemning vendte han sig atter med større Iver til Dyreverdnen, som han nu med mere Modenhed, men ogsaa med tydeligere Forestilling om de

 

433

konstneriske Vanskeligheder gav sig til at studere. Hans udstillede Billeder viser nu flere Dyrstykker ved Siden af Landskaberne. En »Malkescene« efter Christian Winthers »Aftenmøde« vandt vel heller ikke den Neuhausenske Præmie, for hvilken det blev malet; men Billedet blev kjøbt til den kgl. Malerisamling (er nu i Aarhus), hvortil han i de følgende Aar ogsaa solgte et Par Landskaber; det ene, »Kystparti ved Isefjord« (udst. 1843), endog et meget stort Billede. I 1844 udstillede han og solgte til samme Samling »Det indre af en Kostald«, der slaaende viste, hvad den unge Konstner vilde, og hvad han allerede fonnaaede.

Aaret efter fik han Akademiets Rejseunderstøttelse, som i 1846 blev fornyet for det andet Aar. Han følte selv stor Trang til at komme udenlands. Han var dybt greben af et stærkt Mismod, hvori maaske hans kraftigt fremskridende legemlige og aandelige Udvikling havde den væsentligste Del, thi en saadan Stemning er ikke noget usædvanligt i hans Alder (25—26 Aar) hos begavede Naturer. Paa samme Tid som det fjærnede ham fra hans Venner, styrkede det netop hans Arbejdelyst;, idet han med mere Iver end nogensinde søgte Skovens og Markens Ensomhed med sin Malerkasse eller Tegnemappe i Haanden. Denne Tungsindighed haabede han at af­ryste paa sin Udenlandsrejse. Med det for Akademiet udtrykkelig udtalte Ønske om at rejse lige til Italien forlod han først i Juni 1845 Danmark og gik over Rhinen og Svejts til det længselsfuldt attraaede Land. Om ogsaa han i Førstningen led under Italiens Klima og det uvante Sprog, følte han dog hurtigt sit Øje opladt for al dets Herlighed, og hans livlige Breve til Hjemmet vidnede ikke mindre om den Lethed og Varme, hvormed han opfattede alt, end de talrige, friske og aandfulde Tegninger, han ved sin tidlige Død efterlod sit Fædreland og sin Slægt. Han malede ogsaa flittigt, og et Billede fra Rom, »Oxer i den romerske Campagne« (udst. 1846), blev ligeledes den kgl. Malerisamlings Ejendom til et Vidnes­byrd om hans Fremskridt paa Rejsen.                                  '

Imidlertid kom han hjem efter knap to Aars Fraværelse i Slut­ningen af 1846 uden at have overvundet det Tungsind, der trykkede ham, men ogsaa uden at have tabt sin Følelse for Hjemmets beskedne, men for det opladte Øje dog saa indholdsrige Skjønhed. Endnu samme Vinter malede han »Malkepladsen ved Vognserup«, et af de Billeder, som skjønnest vidne oin, hvad Danmark kunde have ventet sig af en Konstner, der allerede i sin Ungdom var naaet til et saadant Herre­dømme over det maleriske Foredrag, til en saadan Simpelhed og

 

434

usminket Kraft i Brugen af sine konstneriske Midler. Og dog er det tydeligt, naar man sammenholder hang talrige Tegninger med. hans udførte Malerier, at han ikke fik Lov til at naa det Maal, han stræbte efter. Det er iøjnefaldende nok, siger hans faderlige Ven, N. L. Høyen, om ham i et Foredrag, han holdt efter hans Død, »at mange af de Arbejder, som vi have af ham, og som virkelig kunne gaa for fuldendte Konstværker, dog meget mere bære Øvelsens, den flittige, den alvorlige, men ogsaa mangen Gang tunge Øvelses Præg, og at derimod mange flygtige Udkast netop vise os den Aand, den Sjæl og det Liv, der boede i Konstneren«. Skjønt han saaledes nærmest staar for os som Dyr- og Landskabsmaler, og som den, der navnlig i det sidste Fag har haft en.afgørende Indflydelse paa den danske Konst, ved at lære Samtid og Eftertid, hvor megen Skjønhed og Storladenhed et selvstændigt Syn kan aflokke Danmarks tilsyneladende saa simple Landskaber, og hvor meget et frit, ægte malerisk Foredrag, hvori Gjenstandene forme sig under Penslen selv, forhøjer et Billedes Virkning, vise hans Tegninger dog, at havde han levet længere, vilde ogsaa Menneskelivet med dets vexlende Færd være bleven Gjenstand for hans Fremstilling. »Naar vi gjennemgaa Rækken af hans Tegninger«, siger den samme Forfatter, »se vi, med hvilken Lethed han vidste at opfatte Portræter, med hvilken Sikkerhed han vidste at karakterisere forskjellige Situationer, hvor nydeligt han kunde dvæle ved Børneskikkelser og hensætte dem saaledes, at hele deres ej endommelige Liv traadte frem«. Og de samme Fortrin møde os saavel i de Træsnit, der i hans yngre Aar blev udført efter hans Tegninger (Kaalunds »Fabler« 1845), som i hans Raderinger, der staa hans frie med sikker Haand udførte Pennetegninger saa nær. En stor Række af hans Tegninger blev den kgl. Kobberstiksamlings Ejendom.

Men alle disse Forhaabninger skulde ikke opfyldes. Med for­nyet Liv, med en Friskhed, han ikke længe havde følt i sit Hjærte, greb han i Begyndelsen af 1848 Bøssen for at deltage i Kampen for Fædrelandet. Den 18. April gik han med en lille Kreds af Venner som frivillig Soldat i tredje Liniebataillon til Flensborg; otte Dage efter faldt han den 26. April 1848 ved Bested for et Vaadeskud. Han var Krigens første Offer i den ikke faatallige Konstnerkreds, som vovede Liv og Blod for Fædrelandet, ligesom hans Konstbroder Dalgas var den sidste. (Foredrag af Høyen, Fdl. 1852, Nr. 85"og Høyens Skr., I, S. 369—87. Erslew, Forf, Lex. II, S. 175. Suppl., II, S. 265. Vaupel 1848, S. 408. »Raderm-

 

435

ger«. udg. af »Den danske Kaderforen.« 1856. Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)-

 

Lunde. Ånders Christian Lunde, født den 24. October 1809 i Kjøbenhavn, var Søn af Svend Svendsen Lunde og Johanne Michaeline født Møller. Efter sin Confirmation blev han sat  i Malerlære og vedblev, efter at han var udlært, at arbejde ved sit Haandværk indtil 1833, da hans Lyst til at være Konstner bragte ham til ganske at træde ud af Lavet. Imidlertid havde han siden 1823 jævnlig besøgt Konstakademiet, var den 1. Januar 1830 bleven Elev af Modelskolen, vandt 1833 den lille, 1835 den store Sølvmedaille, og fik i Mellemtiden (1834) Pengepræmien for Maleri efter den levende Model. I 1834 udstillede-han første Gang et Studie efter Naturen og malede i disse Åar mest Portrseter, som han lige til sin Udenlandsrejse jævnlig udstillede. Lysten til Landskabsmaleri tog efterhaanden til, og fra 1837 begyndte han for Alvor at male og fra 1838 at udstille Landskaber. I 1842 søgte han Akademiet, om Rejseunderstøttelse, men skjønt den hverken i dette eller det følgende Aar blev tilstaaet ham, rejste han i det sidstnævnte Aar til Italien; der fik han i 1844 og 1845 hvergang ét Aars .Rejseunderstøttelse paa 600 RdL, og han forblev til 1847 i Italien, hvorfra han hjemsendte flere Billeder. I 1857 blev han agreeret ved Akademiet, men da kort efter den nye Ordning blev indført ved Akademiet, ifølge hvilken Medlemmerne vælges uden særskilt indsendt Arbejde, fik han ikke Lejlighed til at indsende sit Maleri. Af hans Billeder kjøbte den kgl. Malerisamling et af hans Landskaber fra Tiden før Rejsen, »Strandparti i Nærheden af Taarbæk« (udst. 1841). For Frederik VII malede han i 1850 »Fredensborg Slot«, som af Kongen skjænkedes til den russiske Storfyrste. Ogsaa til Kunstforeningen har Lunde solgt ikke faa af sine Billeder. Han blev i 1854 gift med Johanne Christine født Grørtz. (Konstn. egen Medd. Akad. Udst. Cat.)-

 

Lunn, Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn, født den 16. Marts 1850 paa Rønnehæksholm ved Nestved, er Datter af Villars Knudsen Lunn, Ejer af Frederikshøj under Knabstrup Gods, og Frederikke Amalie født Hagen. Som Elev af F. C. Lund uddanner hun sig til Dyremalerinde og har siden 1875 udstillet nogle Billeder, Tillige har hun tegnet for Ill. Tid. (Kunst, egen Medd. Udst. Cat.).

 

Luplau. Vilhelm Emil Luplau, født den 12. Maj 1823, var Søn af Cantor ved Frederiks tyske Kirke og Institutbestyrer Anton Carl Luplau og Claudine Henriette født Plum. Han kom

 

436

efter sin Confirmation i Malerlære, og begyndte 1836 at besøge Konstakademiets Skoler uden dog at naa højere end til første Fri-haandstegneskole. I 1847 var han med Understøttelse af den Rejersenske Fond i Paris for at uddanne sig videre som Decorations-maler, men fik efter Hjemkomsten Lyst til at lægge sig efter Landskabsmaleriet og tog Vejledning i dette Fag hos Kiærschou, samt understøttedes af Grev A. Y. Moltke til Bregentved. Han har fra 1849 til 1857 udstillet en Del Landskaber; i 1858 ægtede han Rasmusine Louise Rasmussen, men paa en Rejse i Norge paadrog han sig snart efter en Brystsyge, der den 22. April 1864 gjorde Ende paa hans Liv. (Medd. fra Konstn. Enke. Lengnik. Erslew, Forf. Lex., II, S. 178—79 og Suppl. II, S. 270. Akad. Udst. Cat.).

 

Lübbers. Thomas Christian Lübbers, født 1797, levede i sine yngre Aar som Portrætmaler i Kjøbenhavn og udstillede i 1818 ikke mindre end sytten Billeder, hvoriblandt der var originale Portræter af Skuespiller Ryge og af Konstneren selv, medens syv var Copier efter Groger. Senere nedsatte han sig som Farvermester i Kjøge og døde der den 22. November 1873. Han var gift med Hanne født, Frederiksen. (Udst. Cat. Berl. Tid. 1873, Nr. 277).

 

Lüster. Christian Lauridsen Lüster, Søn af Landsby­snedker Laurids Bender Lüster af norsk Slægt, var født i Struer den 30. Maj 1822. I Aarhus, hvor han gik i Skole, tog Overlærer Fleischer og Adjunct Høegh-Guldberg sig af ham; han kom til Kjøbenhavn for at besøge Akademiets Skoler og blev Elev af Medailleur Chr. Christensen. Efter sin Lærers Død (1845) levede han som Graveur; i 1851 udførte han sin første Medaille, en for­mindsket Gjentagelse af Decorationsmedaillen i Anledning af Ham­borgs Brand i 1842, og da han faa Aar efter (1854) saa sig nødt til at forlade sit Fædreland, rejste han til Rio Janeiro, hvor han strax blev ansat som femte og siden efterhaanden rykkede op til at blive første Medailleur ved den derværende Mønt. Tillige blev han Ridder og senere Commaudeur af den brasilianske Rosa-Orden, og han har udført en Mængde Mønter og Medailler dels for Kejseren af Brasilien, dels for Private. Saasnart han følte sin Stilling sikret, ægtede han sin tidligere Forlovede Emilie Yilhelmine Olsen. Han døde i sin nævnte Stilling i Rio Janeiro den 17. Maj 1871. (Medd. ved F. C. Krohn).

 

Lütken. Johan Mathias Frederik Lütken, født 1841 i Mehrn ved Præstø og Søn af Sognepræst Otto Didrik Lütken og Cecilie Marie født Leuning, blev Student fra Nykjøbing Skole paa

 

437

Falster, men bestemte sig senere for at gaa Konstnervejen. Efter at hare besøgt Akademiets Skoler en kort Tid i 1870—71, begyndte han i 1876 at udstille som Maler. (Åkad. Udst. Cat Erslew, Porf. Lex., II, g. 189, og Suppl., II, S, 283).

 

Lütken.    Se Julie Overbek født Lütken.

 

Lützow.    Se Eleonore Tscherning født Lützow.

 

Lymann. Johannes Samuel Lymann, født i Kjøbenhavn 1742, uddannede sig, efter at han var bleven Malersvend, til Kobber­stikker under J. M. Preislers Vejledning. Ved Konstakademiet vandt han 1757 den lille og 1758 den store Sølvmedaille i Modelskolen, samt 1765 den store Ghildmedaille ifølge Akademiets Opgave, »David, som hngger Hovedet af Goliath«, for et Stik, udført efter hans egen Tegning. Han var en meget lovende Konstner og en fattig Enkes, Anna Dorothea Lymanns eneste Søn, da Døden allerede bortrev ham, kun 27 Aar gammel, den 5. April 1769. Til Trods for sin korte Levetid har han udført ikke faa Stik, mest Portræter, der roses for god Lighed. Foruden Stikket for Guldmedaillen nævnes blandt hans Blade: Hans Paulsen Egedes Portræt (1759), Jens Schielderup Sneedorfs (1764), Peder Herslebs efter A. Briinnich (1767), Claudius Rossets (1768), samt Dronning Sofie Amalies efter K. v. Mander. Desuden nævnes hans eget og Miniaturmaler Andreas Thornbergs Portræter tegnede med Pen paa Papir. Da hans Moder af Fattigdom havde maattet pantsætte Kobberpladen til Medaillestikket til Modellen Josef, lod Akademiet af Deltagelse en Collect gaa rundt, hvorved der tilfaldt Enken 34 Rdl. d. C., mod at hun udleverede Pladen. (Weinw., S. 173. Do. Lex. Sandvig, S. 91. Hennings, S. 77. »demens« ved Fick, S. 2. Nagler, Kstl. Lex., VIII, S. 142. Strunk. Akad.).

 

Lyng. H. Johan Lyng, en Nordmand, som 1779 kom til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Konstakademiet, hvor han 1782 vandt den store Sølvmedaille. Weinwieh tilføjer, at haa malede godt, og at han senere blev Tegnemester ved Realskolen i Trondhjem, hvor han skal være død 1792. (Weinw., S. 193. Do. Lex.).

 

Lyngbye. Laurids eller Lorents Rasmus Lyngbye, født 1809, blev efter sin Confirmation sat i Lære ved Porcelainsfabriken, for at uddannes til Porcelainsmaler, og besøgte samtidig Konst­akademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt i 1832. Ved Siden af Porcelainsmaleriet lagde han sig tillige efter Landskabs- og Sømaleri, og i Aarene 1832—38 udstillede han en Del Billeder, mest Søstykker. I 1838 udbad han sig Akademiets Anbefaling for at

 

438

søge Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, som det synes baade som Landskabsmaler og som Porcelainsmaler. Fra Finanserne opnaaede han intet, derimod fik han af den Rejersenske Fond en Understøttelse, ved Hjælp af hvilken han rejste til Paris og Sevres i 1839, og forblev udenlands til 1842. Efter den Tid levede han t Kjøbenhavu som Porcelainsmaler, indtil han, da han blev ældre, ganske trak sig tilbage fra denne Virksomhed og levede i Ensomhed i et Fiskerleje ved Helsingør, hvor han ogsaa døde den 18. Maj 1869. (Akad. Udst. Cat Berl. Tid. 1869).

 

Lynge. H. Lynge, Kobberstikker, har i 1742 tegnet og stukket Fremstillingen af et Caroussel, som blev holdt i Kjøbenhavn den 13. April samme Aar. (Weinw., 8. 141. Do. Lex. Sandvig, S. 92).

 

Lytzen. Niels Aagaard Lytzen, født den 10. April 1826 i Vesterborg paa Lolland, er Søn af exam. juris og Gaardejer Hans Erhard Saabye Lytzen og Frederikke Christiane født Møller. Han kom 1842 i Malerlære i Kjøbenhavn og begyndte paa samme Tid at gaa paa Konstakademiet, hvor han 1851 blev Elev af Modelskolen. I 1846—47 gjorde han en Rejse til Tyskland som Decorationsmaler og opholdt sig navnlig i Dresden, Det var først efter denne Rejse, at han lagde sig efter Figur- og Dyrmaleriet under J. L. Lunds Vejledning, Samtidig arbejdede han i Krigsministeriet for at fortjene sit Ophold, indtil han kunde underholde sig som Konstner. I Aarene 1850  til 1854 udstillede  han næsten udelukkende Portræter,   dels tegnede eller malede i Oliefarve,  dels Miniaturmalerier.    Efter den Tid har han med Forkjærlighed kastet sig over Landskabs- og Dyr­maleriet.    Foruden enkelte mindre Rejser for egen Regning var han i 1867 i Paris med Understøttelse af den Rejersenske Fond, for at se Verdensudstillingen der, og i 1873 ved Wienerudstillingen.   Han har tillige lagt sig efter Restaurationsfaget og har i 1877 faaet en offentlig Understøttelse for i München at sætte sig ind i den nyere Fremgangsmaade ved Restaureringen af Malerier.   I 1864 blev han gift med Fanny Hortense  født Kanneworff.    (Konstn. egen Medd. Akad.    Udst. Gat.)-

 

Læssøe. Augusta Challotte Dorothea Læssøe, en Broder­datter af den nedenfor nævnede Maler, er født den 30. December, 1851  i Kjøbenhavn og er Datter af Inspecteur, Kammerraad Ladvig August Læssøe og dennes anden Kone, Louise Charlotte Camilla født Trutzchler-Hanck, en Datter af den ovenfor omtalte Adjunct og Bygmester Hanck. Hun er som Blomstermalerinde Elev af Ottesen

 

439

og Fru A. Christensen og udstillede i 1876 et mindre Billede. (Priv. Medd. Udst. Gat.).

 

Læssøe. Thorald Læssøe er født den 25. Juni 1816 i Frederikshavn, hvor hans Fader, Niels Frederik Læssøe var Toldinspecteur; han er Søn af dennes anden Hustru Margrethe Juliane Signe født Abrahamson, en Datter af den bekjendte Werner Hans Frederik Abrahamson. Han skulde først have lært Landvæsnet, men da han havde mere Lyst til at være Konstner, blev han Elev af Dyrmaler Chr. Holm i Kjøbenhavn, indtil denne tog til Miinchen. Fra 1834 til 1839 besøgte han af og til Kunstakademiet, men ud­dannede sig mest paa egen Haand til Landskabs- og Architekturmaler i Samkvem med sine Venner og Konstfæller Lundbye, Jerichau og Frølich. Efter at han i 1842 havde gjort en mindre Studierejse til Prag, tilbragte han fra 1844 til 1857 i Udlandet, mest i Italien; dog naaede han, paa sine gjentagne Ansøgninger, først i 1854 en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 600 Rdl. Efter sin Hjem­komst ægtede han Comtesse Emmy Juel-Vind-Frijs, den yngste Datter af Lehnsgreve Frijs til Frijsenborg. Som gift levede han dels i Horsens, tre Aar, dels i Kjøbenhavn indtil hans Kones Død (1863). Efter den Tid har han dels boet i Kjøbenhavn, dels fore­taget flere Hejser til Syden. Han har udstillet siden 1836, i Først­ningen danske Emner, siden sin Udenlandsrejse mest sydlandske Landskaber og Architekturbilleder. Den kgl. Malerisamling ejer sex af hans Ungdomsarbejder fra Tiden før Rejsen og et fra Hejsen, »Parti af Caracallas Bade« (udst. 1846). De fleste af disse ere op­hængte paa Kronborg. For Frederik VII har han malet to store Billeder, »Ruiner af Caracallas Bade« og »Parti af Forum«. (Konst. egen Medd. Akad. Udst. Gat. Erslew, Forf. Lex., Suppl, II, S. 286).

 

Løffler. Carl Johan Albrecht Løffler, Søn af Maler­mester Johan Carl Albrecht Leffler og Martha Marie Dorothea født Fiedler, saa Lyset i Kjøbenhavn den 23. Juli 18101. Samtidig med at han var i Malerlære, traadte han i 1825 ind i Akademiets Skoler, blev 1836 Elev af Modelskolen, vandt 1837 den lille Sølvmedaille i Modelskolen og blev Aaret efter Malermester med Udmærkelse. Han udstillede i 1837 et Figurbillede, »En Tobaksryger«, som blev kjøbt af Konstforeningen, men helligede sig for øvrigt med særlig

 

1 Hans Fader, J. C. A. Løffler f. 1778, d. 1835, var Søn af Malersvend Frederik Løffler og Bodille født Jørgensen. Da Familien oprindelig er tysk, tør det formodes, at denne Frederik Løffler har været yngre Broder til ErDst Heinrich Løffler. I begge Linier bruges tildels de samme Familienavne.

 

440

Iver til Decorationsmaleriet. I 1838 decorerede han fire Værelser for Grosserer Puggaard og et for daværende Professor Abrahams i pompejansk Stil. Da han Aaret efter bad om Akademiets Anbefa­ling for at kunne søge Rejseunderstøttelse, erklærede dette ham for »en med fin Smag og ualmindelig Duelighed i flere Retninger be­gavet Konstner i det hos os hidtil sjældent udøvede Decorationsfag«. Efter at en vis Sum af Fonden ad usus publicos i 1840 var gaaet over til Akademiets Raadighed, fik han 600 Rdl. til at rejse uden­lands for, og Aaret efter et Tillæg af 300 Rdl. Han var næsten udelukkende i Italien og der en længere Tid i Neapel, for at kunne studere Udgravningerne ved Herculanum og Pompeji, hvorfra han i Januar 1842 hjembragte en Mængde Studier, som Akademiet saa med Tilfredshed. Efter Hjemkomsten lagde Lømer sig tillige efter Glasmaleri og concurrerede i 1845 til den Neuhausenske Præmie med en Prøve i dette Fag. Han randt vel ikke Præmien, men Akademiet tilkjendegav ham særlig Ros for hans Arbejde. I 1846 blev han efter Kongslev Lærer ved Ornamentskolen i Akademiet, og efter Vaabenmaler Larsens Død i 1852 blev han tillige Vaaben-maler ved Ordenscapitulet, men allerede den 28. Juli 1853 døde han, nylig fyldt 43 Aar. Han var gift med Vilhelmine Louise Ludovica født Hacke. Hans Datter er den nedenfor nævnte Blomster­malerinde Emma Løffler. (Priv. Medd. Frue, Trinitatis og Frederiks [Garnisons] Kirkebøger ved Lengn. Akad. Udst. Cat. Skifteretten. Adresseav. 1853, Kr. 176. Statskal.).

 

Løffler. Conrad Frederik Løffler, Søn af den nedenfor nævnte Ernst Heinrich Lømer, er født i Kjøbenhavn og døbt i Petri Kirke den 8. Maj 1768. Han begyndte meget tidlig at gaa paa Konstakademiet, hvor Faderen var Lærer, saaledes at han allerede fjorten Aar gammel kunde komme ind paa Gibsskolen. Aaret efter (1783) blev han Elev af Modelskolen; han vandt 1784 den lille, men først 1789 den store Sølvmedaille. Samme Aar concurre­rede han uden Held til den .lille Guldmedaille. Han levede nu som Tegnelærer, forventende en Informatorplads ved Akademiet, som han dog aldrig opnaaede. Han led meget af et svagt Helbred, men var en stræbsom og elskværdig Mand. I 1801 blev han gift med Marie Margrethe Bentley og efter atten Aars Ægteskab døde han den 9. Juni 1819. Hans Sønnesøn J. B. Løffler nævnes neden­for. (Petri og Frue Kirkebøger ved Lengnick. Akad. Adresseav. 1819, Nr. 137).

 

Løffler.  Emma Augusta Løffler, født den 19. April 1843

 

441

i Kjøbenhavn og Datter af den ovennævnte Decorationsmaler Car Johan Albrecht Løffler og Vilhelmine Louise Ludovica født Hacke, blev Elev af F. F. Helsted for at uddanne sig til Konstnerinde og lærte derpaa Blomstermaleriet hos O. D. Ottesen. Hun har ud­stillet Blomster- og Frugtstykker siden 1873. (Konstn. egen Medd. Vist. Gat.).

 

Løffler. Ernst Heinrich Løffler, født i Stettiu den 4, Maj 1723, mistede allerede sin Fader, da han var fjorten Aar gammel. Aaret fer (1736) kom han i Halerbere i sin Fødeby, og efter at hans Læretid var omme (1741), tilbragte han Vinteren roligt i Hjem­met, arbejdede derpaa i tre Aar (1742—45) i Stralsund og fik ende­lig den 20. Juni 1745 en Condition i Kjøbenhavn hos Malermester Milan, hos hvem han forblev i fem Aar. Løffier maa imidlertid have forstaaet at gjere sin Dygtighed gjældende, thi den 1. Januar 1751 blev han ansat som Tegnelærer (Informator) ved det ældre Konstakademi i Kjøbenhavn og gik derpaa 1754 over til det nye Akademi paa Charlottenborg, hvor han virkede i en Række Aar som »en vindskibelig og tro Lærer« i den anden (øverste) Frihaands-tegneskole. Thiele omtaler., det smukke Forhold, hvori han som Olding traadte til Thorvaldsen, da denne som Akademiets Lærling fik Plads i hans Klasse; deres Venskab vedvarede længe efter, at Thorvaldsen havde gaaet Skolerne igjennem, og i Løfflers sidste Leveaar modelerede Thorvaldsen hans Portrætmedaillon. Løffler, som i Kjøbenhavn ganske naturlig sluttede sig til Petri Menighed, synes først at være bleven gift her. Han havde mange Børn, hvoraf to Sønner nævnes som Konstnere. Han døde som Enkemand den 27. Marts 1796, og blev begravet paa Petri Kirkegaard. ("Weinw., S. 159. Statskal. Optegn, af Konstn. selv. Akad. Thiele, Thorv., I, S. 14 og 46. Adresseav. 1796, Nr. 74. Petri Kirkeb. ved Lengn.).

 

Løffler. Johan Christian Valentin Løffler, Søn af den ovennævnte Ernst Henrik Løffler, døbt i Petri Kirke i Kjøbenhavn den 3. Juni 1757, kom tidlig paa Konstakademiets Bygningsskole, for at uddannes til Architekt. I 1774—75 vandt han de to Sølvmedailler, i 1779 den mindre Guldmedaille og i 1781 den store Guldmedaille for Opgaven »En Triumfport med trende Aabningers. Da Stipendiet skulde skifte mellem de forskjellige Fag og Meyn i 1778 havde faaet det som Architekt, kunde Løffler ikke saa snart gjøre sig Haah om at opnaa det. Først i 1787 søgte Faderen det paa hans Vegne, og Akademiet lovede, at han skulde være den første, der blev indstillet, »især da det er en Architekt, som staar

 

442

for Tour«. Aaret efter trængte Faderen paa, thi Sønnen var allerede 31 Aar, og nu gav Akademiet ham Løfte paa Stipendiet om tre Aar, saaledes at han gjærne maatte rejse tidligere, hvis han selv kunde skaffe Penge. Imidlertid havde denne uddannet sig til Land-maaler og havde endog opnaaet kgl. Ansættelse i dette Fag i Aar­hus. Det lod ikke til, at han har kunnet tilvejebringe Midler til at rejse, og da Tiden nærmede sig til Stipendiets Modtagelse, krævede Akademiet (1791), at han først skulde vise en ny Prøve paa sin Duelighed som Konstner. Han kom ogsaa til Kjøbenhavn i den Anledning og udførte som Prøvestykke en Tegning til »Et Raadhus passende for Kjøbenhavn«. Men Akademiet fandt ham efter denne Prøve »saa lidt avanceret«, at det foreslog »ej at give ham Stipendiet, især da Friis (P. Friis) har udmærket Talent som Byg­mester og Gianelli som Medailleur«, Følgen blev, at hverken Løffler eller Friis nogensinde fik Rejsestipendium; derimod satte Abildgaard igjennem, at P. L. Gianelli kom til at rejse. Kongen saavelsom Præses, Arveprins Frederik, synkedes i den Anledning«; men der skete intet til Løfflers Gunst. Denne levede nu, som det synes, en Række Aar i Kjøbenhavn, indtil han i 1800 udbad sig Akademiets Anbefaling til en Ansøgning  om at blive Branddirecteur i en af Provinserne«. Denne i sin Ungdom saa lovende Konstner synes saaledes ikke alene at have tilbragt hele sit senere Liv i praktisk Virksomhed, men ogsaa i denne at have tilsat sit Talent. Det er­fares ikke, om han naaede sit Ønske, og om hans sidste Dage og Død har intet hidtil ladet sig oplyse. (Akad. Petri Kirkebog).

 

Løffler. Julius Bentley Løffler, født den 30. Septem­ber 1843 i Kjøbenhavn, er Søn af Etatsraad, Kontorchef Ernst Richardt Løffler, og Sønnesøn af Tegnelærer Conrad Frederik Løffler, efter hvis Kones Familienavn han. kom til at hedde Bentley; hans Moder var Julie født Abildgaard, en Datter af Maleren Nikolaj Abildgaard (s. d.). Efter at være, undervist i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn besøgte han fra 1862 Konstakademiet, hvis Skoler han gjennemgik, saa at nan fik Adgang til Afgangsprøve, uden dog at tage denne fuldstændig. Han kom nemlig tidlig ind paa en konst-archæologisk Virksomhed, og har siden 1867 jævnlig leveret Tegninger og Beskrivelser af forskjellige af Landets ældre Bygningsminder, sædvanlig for Regeringens Regning, saaledes i 1867 Opmaaling af Sorø Kirke, 1870 og n. Aar Tegninger af Roskilde Domkirke til »Danske Mindesmærker«, endvidere Tegninger af Korstolen samme­steds m. m. Desuden har han foretaget næsten aarlige antiquariske

 

443

Rejser i Danmark, til Rygen o. fl. St. med offentlig Understøttelse. Af hans selvstændige Arbejder som Bygmester kan nævnes Tegnin­ger til en Kirke i romansk Stil i No Sogn i Ringkjøbing Amt og til et Ting- og Arresthus i Lemvig (for Skodborg-Vandfuld Herreder). I 1871 udstillede ban Opmaalinger af Hee Kirke ved Ringkjøbing (Konst. egen Medd. Akad. Udst. 'Gat).

 

Lønning. Terkel Eriksen Lønning, født i Kjøbenhavn af norsk Slægt den 28. Januar 1762, var først Sømand og gjorde nere Rejser som saadan. Men hans Lyst til Tegning bragte ham til i sin Fritid, naar han var hjemme, at besøge Konstakademiets Skoler, uden dog at gaa dem igjennem. I 1790 traadte han i Søetatens Tjeneste som Tegner, blev 1798 fast ansat ved Constructionskamret med Løn som Kvartermand (Underofficer) og rykkede siden op til at blive kgl. Embedsmand (Officer) i Søetatens Tjeneste under Navn af karakteriseret Mestersvend. I denne sin Stilling som Tegner for Flaaden havde han fri Bolig i Nyboder, og der levede han til sin Død den 9. November 1823. Han var gift og efterlod sig tvende Døtre.

Foruden sin Embedsvirksomhed, at udføre Tegninger til Orlogs­skibenes Gallion og Spejl, bar han malet en Del større og mindre Vandfarvehilleder, mest af Søstykker og Kampe til Søs. Saaledes udstillede han 1812 et Maleri forestillende Kampen mellem Orlogsskibet Prins Christian under Jessens Commando og en engelsk Escadre. »En Sømand roste dets Nøjagtighed«, fortæller Anmelderen i »Nyeste Skilderie«, og han tog 80 Rdl. for hvert Exemplar, Kan udførte. Desuden nævnes et Stykke, forestillende »Capitain Krabbe, over­faldet af fire engelske Fregatter« og »Skuespiller Knudsens Fore­stilling paa den kgl. Skueplads« (Orlogsskibet Fønix løber af Stabelen den 26. Septbr. 1811). Begge de sidstnævnte Billeder ere udgivne i Kobberstik, det sidste af W. Heuer. (Medd. fra Saetaten. "Weinw., Lex, Skild. 1812, Sp. 1138).

 

Loser. Johan Gerhard eller Geert Løser, Søn af Blikken­slagermester Løser i Kjøbenhavn, blev født omtrent 1773 og besøgte Konstakademiet for at uddanne sig til Bygmester; han vandt 1794 den lille, 1799 den store Sølvmedaille og 1805 den lille Guldmedaille for Opgaven »En Landsbykirke«. At han ogsaa har virket som Bygmester, ser man af nogle Skrivelser til Akademiet i 1808, i Anledning af at han forlangte 300 Rdl. for en Tegning, han havde gjort til en Synagoge for den jødiske Menighed i Kjøbenhavn. Akademiet fandt, det var den mindste Sum, en »saa duelig og anset

 

444

Konstner« kande fordre for sit Arbejde. I 1811 rejste han til Norge, hvor han døde i Tiden 1830—40. Familien var oprindelig tysk. (Akad. Vejvis. 1811. Priv. Medd.).

 

Løser. Ludovica Augusta Løser, Broderdatter ,af den ovennævnte J. G. Løser og Datter af Blikkenslagermester Johan Andreas Løser og Anna Elisabeth født Conradt, er født i Kjøben­havn den 19. September 1808. Hun lagde sig efter Blomster- og Frugtmaleriet under Ditlev Martens' Vejledning og deltog i 1825 i de Malerøvelser, som holdtes paa Kunstakademiet under Eckersbergs Vejledning. Hun udstillede kun i Aarene 1824—26 i alt 6 Billeder, og holdt derpaa ganske op med at male. 1 1840 ægtede hun Skole­bestyrer Henrik Emil Melchior. (Priv. Medd. Eckersb. Optegn. Udst. Cat. Jfr. Erslew, Forf. Lex. SuppL, II, S. 354.).

 

Løvendal. Emil Adolf Løvendal eller Løventhai er født i Randers den 14. Juli 1839 og Søn af Boghandler der, Edvard August Leventhal og Emilie født Allen. Det var egentlig Lyst til Naturvidenskaberne, som bragte ham til at uddanne sig som Tegner ved det techniske Institut og hos F. F. Helsted, samt senere til Kobberstikker, dels under Naturhistorikeren, Professor Schjødtes Vejledning, dels i Paris, hvorhen han rejste med offentlig Under­støttelse, hos Picart og Debray. Begge Dele udøver han dog kun i strængt, videnskabelig Retning. Hans Udførelse havde imidlertid saadanne Fortrin, at han ikke alene har opnaaet en fast Stilling som Tegner og Kobberstikker ved det naturhistoriske Museum i Kjøbenhavn, men ogsaa har udført større Arbejder for udenlandske Granskere, saaledes for M. Sars i Norge Tavlerne ti'l „Mémoires pour servir å la connaissance des Crinoides vivants" og »Bidrag til Christianiafjordens Fauna«, for G. O. Sars Tavlerne til to andre Værker. Til et „Pa-thologisches Atlas des Augagfels", som udkom i "Wiesbaden, og til flere tyske Tidsskrifter har han ligeledes udført Tavlerne. For Prof. Allmann i London stak han Tavlerne til en Afhandling om Poly-perne i „ Transactions of the Royal philosophical Sotiety" og endelig har han af Arbejder i mere populair Retning udført Afbildninger til „Zoologiet Danica" og „Entomologia Danica", der udkomme med offentlig Understøttelse. Han blev i 1864 gift med Josefine født Nielsen, (Konstn. egen Medd.).

 

Løvmand. Christine Marie Løvmand, født den 19, Marts 1803, var Datter af senere Etatsraad, Embedsmand under Generalkvartermesterstaben, Johannes Løvmand, og Sara Christine født Lützow. Hun lærte Blomstermaleriet hos Camradt og fik senere

 

445

nogen Vejledning hos C. V. Eckersberg. Efter Faderens Død (1826) maatte hun dyrke dette sit Fag som Levevej, og hun har i en lang Aarrække, 1827—71, udstillet en Mængde flittigt og omhyggeligt udførte Blomster- og Frugtmalerier. I 1842 fik hun en Under­støttelse af Christian VIII til en Rejse i Tyskland, og i 1847 var hun en kort Tid i Paris for egen Regning. Hun døde i Kjøbenhavn den 10. April 1872, æret og agtet af den Kreds, som kjendte hende, for hendes varme Hjærte og sande Konstnersind. Den kgl. Malerisamling afkjøbte hende i Aarene 1827—44 ni Blomster- og Frugtstykker. Af hendes ældre Søster, Frederikke Elisabeth Løvmand, født den 29. Juli 1801, der ligeledes var Blomstermalerinde i sine yngre Aar, ejer den samme Samling et Blomsterstykke (udst. 1827). Hun udstillede kun et Billede til i 1832. (Konstnerindernes egne Medd. i 1869 og 1877. Thaarup, Fdl. Nekrolog, S. 474. Statskal. 1804-26. Frue Kirkeb. ved Lengn. Do. Fam. Lützow. Berl. Tid. 1872. Udst. Cat.).