511

Neander. Johan Neander, født i forrige Aarhundrede i Kjøbenhavn af svenske Forældre, kalder sig selv Danus. For Theodor Holmskjold tegnede og malede han de originale Billeder af Svampe, hvorefter Stikkene i hans bekjendte Værk, „Beata ruris otia fungis danicis impensa”, udførtes. Aftrykkene coloreredes i Haanden af J. C. Bayer. I sin Fortale meddeler Holmskjold (1790) selv dette og kalder Konstneren »vor i sin Konst mageløse Neander«. Ifølge Wenrwich skal han have hengivet sig »til et overdrevent Spil i Tallotteriet«, blev derover sindssvag og kom i Vartov, hvor han døde. Fra Vartov har der dog ikke hidtil kunnet tilvejebringes Oplysninger om ham, og han har mulig blot været under Fattig­væsnet uden at have haft Plads i denne Stiftelse1. (Weinw., S. 194. Do. Lex. Holmskjolds Værk, I, Fortale Side X).

 

Nebelong. Johan Henrik Nebelong, født i Kjøbenhavn den 20. Juli 1817, var Søn af Skomagermester Johan Hendrik Nebelong og Anna født Schreyber. Da han vilde være Bygmester, kom han paa G. Hetschs Tegneskole og begyndte allerede som Dreng at tegne paa Konstakademiet. Den 30. December 1833 blev han Blev af Medailleskolen, som den øverste Bygningsklasse dengang kaldtes; han vandt i 1835 en Pengepræmie i Ornamentfaget (en Kakkelovnsskjærm), i 1838 den lille Sølvmedaille i Bygningsskolen,

 

1 Den i Spengl. Art. Bft. S. 62 og Skild. 1880, Sp. 817 nævnte Johan Neander synes at have været en Dilettant; det nævnte Blad (1644) er ikke et Stik, men en Tegning paa Pergament, udført efter Haelweghs Stik, (Medd. af Strunk).

 

512

i Februar 1839 den Neuhausenske Præmie for et Badeværelse, og s. A. den store Sølvmedaille. Efter at han endnu samme Åar uden. Held havde concurreret til den lille Guldmedaille, fik han en Kal­delse til Norge for at lede Udsmykningen af det Indre i Slottet i Christiania; da dette Arbejde var fuldendt, fik han dels Plads som Lærer ved Konstskolen i Christiania, dels Tilbud om at opføre saa mange Bygninger, at hans Ophold i Norge trak ud. En af hans første Bygninger var et Hospital for Spedalske i Bergen. I 1842 fik han Stipendium af den norske Regering til et Aars Udenlands­rejse, paa hvilken han mest opholdt sig i Tyskland.

Ved Tilbagekomsten til Christiania opførte han atter en stor Del Bygninger, saavel for privat som for offentlig Regning, saaledes et stort Toldbodpakhus i Christiania. Hans Hovedværk i Norge er dog Oscarshal, der vandt Kong Oscars fulde Tilfredshed, som han tilkjendegav ved at overrække Koustneren en Naal i Brillanter. Da Nebelong et Par Aar efter flyttede til Danmark, blev han agreeret af Kunstakademiet i Kjøbenhavn den 19. December 1853 paa Teg­ningerne til dette lille Lystslot og blev paa samme Tid Lærer ved Akademiet i Bygningskonst; den 8. Januar 1855 blev han Medlem af Akademiet paa a Et fyrsteligt Landslot«, og derpaa (1857) Byg-ningsinspecteur for Kjøbenhavns første District. I 1860 fik han Titel af Professor. I Kjøbenhavn virkede han mest i sin praktiske Stilling og som Lærer; de ovennævnte Bygmestre Abrahams, Dahle-rup og A. O.1 Jensen ere bl. a. hans Elever. Af hans Bygninger kan nævnes Spisesalen paa Skodsborg for Frederik VII (1858—59), Grosserer Brobergs. Landsted, ligeledes ved Skodsborg, Grosserer J. A. Meyer& .store Gaard paa Vesterbrogade, Nr. 94, samt Sinds­sygehuset v«d Vordingborg. Han var gift med Christiane født Wunderlich og døde i Kjøbenhavn den 1. Marts 1871. (Medd. fra Konstn. Enke. Akad. Udst. Cat. Berl. Tid. 1871, Nr. 58).

 

Nebelong. Niels Sigfred Nebelong, ældre Broder til den ovennævnte J. H. Nebelong, var født i Kjøbenhavn den 14. October 1806. Han blev Elev af Hetsch, besøgte Konstakademiet fra ung af, vandt 1826 den lille, 1828 den store Sølvmedaille i Architekturen, og concurrerede i 1831 forgjæves til den lille Guldmedaille. Snart efter blev han constitueret som Lærer i architektonisk Forberedelses-skole og giftede sig nu med Anna Marie Christine født Eriksen, der imidlertid døde allerede den 9. September 1832. I 1833 vandt Nebelong den lille Guldmedaille for Opgaven »En luthersk Hoved­kirke«, i 1835 vandt han Æresmedaillen i Bygningskonsten, samme

 

513

Aar concurrerede han uden Held til den store Ghildmedaille, som imidlertid blev tilkjendt ham i 1837 for Opgaven »En Børs«, Der­efter var han et Par Aar Lærer ved Akademiets Bygningsskole, indtil han fra 1. Januar 1839 fik Rejsestipendium for tre Aar.

Det første Aar opholdt han sig i Paris, hvor han studerede Bygningskonsten under Labrouche, besøgte derpaa Norditalien, Rom og Neapel og endelig, med et Aars Forlængelse i Stipendiet, Sicilien og Grækenland. I Skrivelse af 14. October 1842 tilmelder han der­paa Akademiet, at han er kommen hjem og har overtaget sin Plads som Lærer. Samtidig oprettede han i Forening med Gr. Hetsch en privat Tegneskole i Kjøbenhavn, som han dog snart maatte opgive, da han i 1843 fik Restaurationen af Ribe Domkirke overdraget. Med dette betydningsfulde Værk hengik over to Aar, derpaa tog han til Kolding, hvor han indrettede Stutteribygningerne og opførte en ny Bygning til den lærde Skole1. Først i October 1846 kom. han tilbage til Kjøbenhavn og overtog sin Lærerplads paany. Kort før han forlod Kjøbenhavn, havde han giftet sig igjen (1843) med Con­stance født Horn, der overlever ham som Enke.

I 1847 søgte han om Agreation, som Akademiet dog foreslog at udsætte, indtil han indsendte et Bygningsudkast. Dermed hen­gik nogen Tid, da hans praktiske Virksomhed optog ham stærkt, og først den 5. Marts 1855 blev han Medlem af Akademiet for Opgaven »Et Theater til 1,600 Tilskuere«. Nogen Tid i Forvejen havde han taget sin Afsked som Lærer ved Akademiet (fra Octbr. 1854). I 1856 blev han Ridder af Dannebrog, i 1863 constitueret og i 1864 fast ansat som. Stadsbygmester; s. A. fik han Titel af Justitsraad. Foruden til en Mængde dels Ombygninger, dels Nybygninger, saavel for offentlig som for privat Regning, Kirker, Thinghuse, Herregåarde, Landsteder m. m.,- er hans Navn særlig knyttet til to store Arbejder. Det ene var Ombygningen af det kgl. Theater, som ikke fik den Betydning, Konstnerens Omhu for at løse en fra alle Sider be­grænset Opgave fortjente, fordi kun den halve Del af Bygningen blev udført, og fordi denne aldrig naaede til at faa den konstneriske Udsmykning, der var den tiltænkt. Det andet var Ombygningen af Viborg Domkirke, hans største og modneste Værk> som han dog ikke opnaaede at se fuldført. Men den Sindrighed, hvormed paa det givne Grundlag eu forsvunden Stil gjennemførtes i de fineste

 

1 Jfr. Herholdt, som for en Det ledede Arbejdet under Nebelongs Syg­dom, snarere dog 1845 end 1844, som Side 272 er nævnt.

 

514

Enkeltheder, skyldes, i det mindste for hele det ydre af Kirkens Vedkommende, Nebelongs Indsigt og sikre Blik. Han døde den 9. Oetober 1871, syv Maaneder efter sin elleve Aar yngre Broder. (Medd. fra Konstn. Enke og Søn. Åkad. TJdst. Cat. Skifteretten. Berl. Tid. 1871, Ni. 241).

 

Neergaard. Hermania Sigvardine Neergaard, fadt den 12. August 1799 i Kjøbenhavn, var Datter af Cand, juris, Grosserer Hans Peter Neergaard og dennes første Kone, Sofie Kirstine født Læssøe, en Søster til Maleren Th. Læssøes Fader. Hun lagde sig efter Blomstermaleriet under Camradts Vejledning og begyndte alle­rede at udstille i 1821. Med enkelte Aars Afbrydelse har hun ud­stillet sine flittigt og omhyggeligt udførte Blomster- og Frugtstykker lige til 1868 og har haft ikke faa, navnlig kvindelige Elever. I Aarené 1828 til 1846 kjøbte den kgl. Malerisamling i alt elleve Stykker af hende, af hvilke det sidst indkjøbte er fremhængt i Samlingen paa Christiansborg. Hun concurrerede i 1843 til den Neuhausenske Præmie med »En blomstrende Plante« i Aquarel, men Præmien blev tilkjendt Thornam. Ved den følgende Concours om samme Præmie (1845), fik hun den heller ikke, men Akademiet kjendte dog hendes Arbejde værdigt til Ros. Saa længe Moderen levede (indtil 1867), boede hun sammen med denne, først i Kjøben­havn, senere i Slagelse; sine sidste Aar levede hun hos Baron Chri­stian Stampe paa Aldershvile ved Frederiksdal og der døde hun den 25. Marts 1875. (Medd. fra Konstn. selv i 1869 og fra Fam., Teilmanns Stamtavle over Fam. Neergaard, S. 36. Lengnick [Fam. Herning]. Akad. Udst. Cat.).

 

Neumann.    Se Birgitte Levison.

 

Neumann. Johan Carl Neumann, født i Kjøbenhavn den 14. August 1833, er Søn af Regnskabsfører ved det kgl. Ingenieurcorps, Krigsraad Johan Christian Neumann og Sofie Frederikke født Lund. Efter sin Confirmation begyndte han at besøge Konstakade-miet (1847), blev i December 1849 Elev af Modelskolen og vandt i Marts 1852 den mindre Sølvmedaille. Samtidig' var han et Aar i Malerlære hos Malermester Stendorff og blev Svend. , I sit Fag som Sømaler uddannede han sig væsentlig paa egen Haand, og allerede 1850 udstillede han sit første Søstykke. I 1859 vandt han den Neuhausenske. Præmie for »Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst«, og i 1867 samme Præmie for »Skibe under Land efter en Byge«. Dette Billede blev ligeledes tilkjendt Udstillings-medaillen og blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Nogle Aar i

 

515

Forvejen, 1862—63, havde han haft Bejseunderstøttelse fra Akade­miet til en større Rejse til Tyskland, Italien og Frankrig, i 1864 deeltog han som Værnepligtig i Krigen, i 1867 var han udenlands for egen Hegning «g besøgte Frankrig, Spanien og Marokko, den 1. Februar 1869 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn, i 1873—74 foretog han med det Ankerske Legat en Rejse til Øster­leden, navnlig Tyrkiet, Syrien og Ægypten, og i 1876 blev han Ridder af Dannebrog. Et andet stort Billede af ham, »Fiskere trække Vaad paa Skagens Strand« (udst. 1870), blev ligeledes kjøbt til den kgl. Malerisamling. »Ved Europa-Fyret paa Gibraltar« (udst. 1868) blev kjøbt af Grosserer O. B, Suhr. »Havblik« (udst. 1871) var udført paa Bestilling af Storfyrsten af Rusland. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Adresseav. 1844, Nr. 91. Kst og Æsth., S. 196—98).

 

Nielsen. Christian Vilhelm Nielsen, født den 26. August 1833 i Kjøbenhavn, Søn af Snedkermester og Billedskjærer Peter Christian Nielsen og Ane Kirstine født Sørensen, fik 1844 Plads i Akademiets Elementarskole og blev derfra Elev af G. Hetsch, hos hvem han uddannedes og siden arbejdede indtil 1855. Imidlertid blev Nielsen i December 1849 Elev af Decorationsskolen og vandt der i 1851 den lille Sølvmedaille og i 1855 en Pengepræmie. Sam­tidig tegnede han i Bygningsskolen, hvor han i 1854—55 vandt de tvende Sølvmedailler og Aaret efter den Hansenske Æresmedaille. 11856 gjorde han en Rejse til Tyskland, og, efter flere mindre Kejser, var han i 1873 i Østtyskland, Østerrig og Norditalien med Rejse­understøttelse fra Akademiet.

Nielsens Hovedvirksomhed er som Lærer, idet han allerede be­gyndte at virke som saadan i 1851. Samtidig med at han var Tegne- • lærer ved det techniske Institut, aabnede han 1860 en privat Tegne­skole, hvorfra han demitterede en Mængde Blever til Konstakademiet; siden 186.2 har han været Lærer ved dettes Perspectivklasse. Blandt hans Bygningsværker kan nævnes Ombygningen af Kokkedal ved Rungsted og Opførelsen af Smidstrupgaard ved Vedbæk. Siden 1869 har han udstillet Architekturmalerier i Vahdfarve, dels efter danske, dels efter udenlandske Motiver. Ved Verdensudstillingen i London 1870 fik han en Sølv- og en Broncemedaille for Meubeltegninger. Han ægtede i 1861 sit Sødskendebarn Caroline Jakobine født Søren­sen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat).

 

Nielsen.    Hans Nielsen  er Navnet   paa   en   Portrætmaler, som maa have levet i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede.    Den

 

516

26. Februar 1798 søger hans Enke, Anne Marie Nielsen, Akademiet om en Understøttelse. (Akad. Archiv).

 

Nielsen. Jørgen Carl Nielsen, født den 9. Juli 1831 i Odense og Søn af Naalemagermester Hans Christian Nielsen og Ane Sofie født Brockmann, lærte, som det synes, Malerhaandværket i sin Fødeby. Som. Malersvend kom han 1852 til Kjøbenhavn og besøgte nogle Kvartaler (1853—55) Konstakadejjiiets anden Frihaandstegne-skole, lagde sig derpaa efter Xylografien og levede nogle Aar som Xylograf. Med Understøttelse af den Rejersenske Fond og af Inden­rigsministeriet var han i Somren 1864 en længere Tid i Paris, og da han her saa, med hvilken Fordel Tegninger, udførte med ophøjet Præg paa Zinkplader, lod sig anvende i Bogtrykkerpressen, søgte han at lære den franske Fremgangsmaade. Dette nægtedes ham, og nu opfandt han selv, efter gjentagne Forsøg, en egen Maade til ved Hjælp af Ætsning at bringe en Tegning over paa en Zink­plade, saaledes at den kom til at staa med ophøjet Præg, stærkt nok til at udholde Bogtrykkerpressen (Zinkografi). Idet den Dæk­grund, hvorpaa Tegningen overføres, er hvid har Konstneren ved denne Fremgangsmaade den Fordel, at arbejde med sorte Streger paa hvidt, ligesom paa Papir, saaledes at han har lettere ved at beregne Virkningen.

Nielsen har udført adskillige Arbejder, dels i Træsnit, dels i Zinkografi, og hans Opfindelse er bleven prisbelønnet ved Udstillin­gerne i Stokholm 1866, i Kjøbeuhavn 1872 og i Wien 1873. Op­finderen døde allerede den 30. October 1874. (Skand. Bogtrykk. Tid., 6. Aarg., Jan. 1875, Sp. 11—12. Akad. Priv. Medd. fra Odense: Jfr. om Piil og hans Opfindelse Chemitypi).

 

Niss. Thorvald Simeon Niss, født i Assens den 7. Maj 1842, er Søn af Malermester Niels Frederik Niss og Barbara Kir­stine født Hempel. Han var i Malerlære først hos sin Fader og siden hos Malermester Winther i Fredericia, hos hvem han blev Svend (1860). Derpaa tog han til Kjøbenhavn, hvor han arbejdede som Svend og besøgte Konstakademiet fra October 1861 til October 1869, da han fik Plads i Modelskolen. Senere har han i 1874 atter besøgt denne Skole en kort Tid. I October 1862 fik han Plads ved den kgl. Porcelamsfabrik som Blomstermaler og har siden virket der, fraregnet en Del af 1864, da han som Frivillig ved Capitain Aarøes-Corps deltog i Krigen. I 1872 blev han gift med Caroline Kirstine født Christensen, der døde i 1876. Siden 1870 har han

 

517

udstillet paa  Charlotteuborg som Landskabsmaler.     (Konstn. egne Medd.   Akad.   Udst. Gat.).

 

Norden. Frederik Ludvig Norden, født i Glückstad den 22. October 1708, var Søn af Oberstlieutenant i Artilleriet Jørgen Norden og Cathrine født Henriksen. Han blev 1722 Søcadet, 1732 Secondlieutenant i Søetaten og fik snart efter en Kejseunderstøttelse af Christian VI, til hvem Overceremonimester Vincens Lerche (se Thura) anbefalede ham, da hans Fader var død (1728). Hans Maal var at lægge sig efter Skibsbygningskonsten; men da han havde Sans og Gaver for Tegning, dyrkede han ivrigt dette Konstfag un­der sit Ophold i Italien, levede i Samkvem med Datidens Konstuere og Konstelskere og blev Medlem af Kunstakademiet i Florens. Den bekjendte Konstsamler, Baron Stosch, skal have givet Norden Lyst til at rejse til Ægypten, og gjennem Grev F. Danneskjold-Samsøe, der dengang var Holmens Chef, opnaaede han, at Kongen gav ham og en fransk Grev d'Esneval Penge til en videnskabelig Rejse i Ægypten. I 1737 blev han udnævnt til Premierlieutenant, og i Maj s. A. afrejste han til Skibs fra Livorno til Alexandria. I Kairo nødte en Brystbetændelse, som siden blev hans Helsot, ham til et længere Ophold; efter sin Helbredelse rejste han i Vintermaanederne op ad Nilen til Devri i Nubien.

Da han om Somren 1738 var kommen tilbage til Danmark, blev han udnævnt til Capitain og Medlem af Skibsbygningscommissionen. Men allerede i Febrnar 1740 rejste han til England med et Par andre danske Søofficerer for at indtræde som Frivillig i engelsk Tjeneste, under Englands Krig med Frankrig. Det Navn, han havde vundet i den videnskabelige Verden ved sin Rejse i Ægypten, skaffede ham den gunstigste Modtagelse i England, og hans medbragte Tegninger blev sete med største Interesse. Hans Deltagelse i et Par engelske Søtogter fik ikke stor Betydning; der­imod tilbragte han Vintren 1741—42 i London og udgav der 'nogle Tegninger og Blade af sin ægyptiske Dagbog ”Drawings af some Ruins and colossal Statues in Egypt”; London 1741«, hvori de to første Tavler vare raderede af Marcus Tuscher fra Nurnberg, den tredje afKonstneren selv1, den fjerde af Vertue. Han blev Medlem af Videnskabernes Selskab i London ; men da hans Brystsyge gjorde .

 

1 Det er denne Tavle,  Norden selv har raderet, og ikke, som undertiden siges, den 112. Plade i det store Værk, som er en Copi efter denne.

 

518

Opholdet i et sydligere Klima ønskelig, rejste han til Frankrig og døde i Paris den 22. September 1742.

Før sin Død havde Norden anbefalet Tuscher til Christian VI som (ten"énesté, der kunde ordne og stikke hans Tegninger, og Grev Danneskjold udvirkede derfor, at denne blev indkaldt for at stikke Pladerne, og at Yærket skulde udgives paa offentlig Bekostning paa Fransk. Det lykkedes Tuscher at faa stukket alle Pladerne (169) paa én nær, og under Titel „Voyage d'Egypte et de Nubie", Copenhague 1755 (3 voll.) udkom Værket endelig. Tuscher tegnede til­lige Konstnerens Portræt, der blev sat foran Titelbladet. De Teg­ninger af Norden, hvorefter Pladerne ere stukne, synes, navnlig i alt, hvad der er Architektur eller Skibe, at være udførte med Let­hed, men dog med Omhu, de egentlige Prospecter derimod kun i temmelig flygtige Omrids. Norden var selv Kobberstikker, og har ikke alene, som nævnt, raderet den ene af Pladerne til det engelske Prøvehefte, men ogsaa en Fremstilling af Dokkens Indvielse (1739), tilegnet Grev Danneskjold, samt stukket en Hygæa (Igid) til Zanettis Værk „Delle Statue greche e romane", anden Del, der først udkom 1743. (Udførlige Meddelelser otn hans Levned læses i For­talen til hans store Værk og ere tildels gjengivne i Athene, VII, S. 533—47. Jfr. J. Møllers Mnemosyne, III, S. 112—24. Worms Lit. Lex., II, S. 127; III, S. 567. Weinw., S. 140. Do. Lex. Sandv., S. 99. Thiele, Konstakad., S. 42 og 54—56).

 

Norman, en Konstner, hvis Fornavn ikke kjendes, malede i anden Halvdel af forrige Aarhundrede et Portræt af Slotsforvalter paa Christiansborg, Johan Gether (død 1770). Portrætet er stukket af Jonas Haas 1765. (Wiedewelt, Hdskr. i Univ. Bibi. Strunk).

 

Norman. Anton Norman hedder en Medailleur, som 1702 skar en daarlig Medaille i Anledning af Frederik IVs Fødselsdag. (Weinw., S. 126. Do. Lex. Møntfortegn.).

 

Normand. Jakob Jensen Normand er Navnet paa den saa kaldte »danske Konstner«, som under Forbogstaverne J. J. N. har skrevet en Del af sit Levned, der er trykt i de Suhmske Sam­linger til Dansk Historie ved Sandvig, II Del, 3. Hefte, Side 134. Han var egentlig Sømand, havde faret som saadan i sin Ungdom, men han havde, som saa mange Normænd, en ejendommelig Færdig­hed i at dreje og udskjære alskens Smaating i Træ, Elfenben og Perlemoder. Dermed vandt han Frederik III's Naade (1648). Kon­gen lod ham komme til Kjøbenhavn, og i Krigen 1659 tog han virksom Del som Skibsfører. Senere blev han Opsynsmand over

 

519

Konst- og Modelkamret »efter Gjøntelberg«, samt over Rustkamret, og døde rimeligvis 1680, da den ældre Grodtschilling ved den Tid overtog Konstkamret og ordnede det. Han nævnes her, fordi de ældre Forfattere have lagt saa megen Vægt paa ham, og Wéinwich bl. a. har forsøgt paa at gjøre ham til ét med Johan Hollænder, hvem han fejlagtig kalder Jakob. Hans Arbejder synes at have henhørt til den Slags konstfærdige Snurrepiberier, hvoraf det gamle Konstkammer gjemte saa mange. (Jfr., foruden det nævnte Sted. Nyerup; Frederik III's Historie, S. 173—74 og Barfod, Fortæl!., II, S. 323, samt "Weinw., .S. 81 og Do. Lex., S. 94 og 132).

 

Normann. Emil Vilhelm Normann, født i Kjøbenhavn den 18. December 1798, er Søn af Generalmajor, Kammerherre Gottlieb Philip v. Normann og Caroline Francisca født v. Holstein. Han uddannedes til Søofficer, blev 1821 Secondlieutenant, 1829 Premierlieutenant, 1840 Capitainlieutenant, men stod fra 1842 å la suite med Extragage indtil 1868, da han afskedigedes med Capitains Karakter. I 1832 blev han gift med Ottonie Christiane født Høeg, og han lever endnu i høj Alder her i Staden. Han havde fra Ung­dommen Lyst til at tegne og male, navnlig Sø og Skibe, som han. var fortrolig med ifølge sin Stilling, og i April 1825 fik han Plads i Eckersbergs private Malerstue for at lære at male; tillige besøgte han en kort Tid i 1828 Akademiets lavere Tegneklasser for at vinde Indsigt i Tegnekonstens Grundsætninger. Fra 1829 til 1854 ud­stillede han en stor Del større og mindre Søstykker. (Medd. fra Konstn. Søn. Akad. Udst. Cat. Garde, Eft. om den danske og norske Sømagt, IV, S. 710. Marinekalendre 1820—68).

 

Nyrop. Martin Nyrop, Søn af Pastor Christoffer Nyrop i Udby ved Holbek  og Helene født Ahlmann fra Als, er født den 11. November 1849 paa Holmsland ved Ringkjøbing, hvor faderen. dengang var Præst. Efter at have været i Tømmerlære, besøgte han Konstakademiet fra Januar 1870 til den 23. December 1876, da han tog Afgangsprøve som Architekt. Den 10. Marts 1877 vandt han den lille Guldmedaille for Opgaven »Et Sculpturmuseum”  (Erslew, Forf. Lex., II, S. 480. Suppl., II, S. 570-=frTlS Udst. Cat. Fdl. 1877, Nr. 59).

 

Næss. Hans Næss eller Ness var Søn af Bønderfolk og blev født i Landsbyen Næss (Asnæs?). i Nærheden af Assens i 1729. Som Barn tegnede han Skibe ved Lillebelt, og blev derfor sat til Bogen. Efter at han var voxen, kom han til Kjøbenhavn og fik Plads som Skriverkarl paa Konstakademiets Kontor. Imidlertid fik

 

520

han Lov til at deltage i Tegneøvelserne paa Bygningsskolen, og vandt den 26. Juli 1758 den første Medaille, d. v. s. den store Sølv-medaille i Architekturen, 1760 og 1762 den lille, 1763 den store Guldmedaille. Han fik ikke Lejlighed til at rejse, men da G. E. Rosenberg i 1763 fik Stipendium, blev Næss Informator ved Byg­ningsskolen og underviste tillige mange i sit Hjem. Den private Hjemmelsmand tilføjer: »Alle var enige i, at hans Tegninger langt overgik Harsdorffs«. Det kan man vistnok sætte et Spørgsmaalstegn ved. Tillige omtaler han hans ganske usædvanlige Legemskræfter. I 1771 søgte han, efter Stadsbygmester Mathiesens Død, om at blive Søetatens Husbygmester, og Akademiet anbefalede ham meget varmt, men han fik ikke dette Embede. I 1772 ledede han en Restaura­tion af Aarhus Domkirke, og af andre Bygningsarbejder af ham nævnes Herregaarden Frederikslund ved Assens, som han byggede for Grev Rantzau, Herregaarden Kragsberg ved Odense og et Hus i Kjøbenhavn, kaldet »Slottet i Antoniestræde« (1766, nyt Nr. 9), som i sin Tid tilhørte Hofboghandler S. Poulsen. I 1782 blev Næss kgl. Renteskriver, men fik ikke, efter sit Ønske, Lov til at beholde sin Informatortjeneste ved Akademiet; den blev given til Lillie. Næss var gift med Margrethe Christiane født Adler, og hans Søn nævnes nedenfor. Han og Konen døde samtidig, hans Dødsdag var den 3. Januar 1795, og den 10. Januar blev de begge samtidigt jordede fra Nikolaj Kirke. (Weinw., S.226. Do. Lex. Øst Materialier, S. 119—20 og 136, efter en Seddel, som er funden i et Exempl. af Weinwichs Konsthist, dei havde tilhørt Chirurg M.. "Winther. Akad. Statskal. "Wiedewelts Hdskr.i Univ. Bibi. Thaarup. Adresseav. 1793, Nr. 108; 1795, Nr. 8. Nikolaj Kirkebog ved Lengnik. Vejvis. 1794 — 1800. Pantekontoret, Antoniestr. Matr. Nr. 2-37).

 

Næss. Johan Peter Næss, Søn af den ovennævnte Hans Næss og Margrethe Christiane Adler, blev født den 26. August 1771 i. Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiet fra 1790, vandt 1792 den lille og den 25. Marts 1793 den store Sølvmedaille i Bygningsskolen. Han var tillige Copist i Bygningskontoret, da Døden bortrev ham, kun 22. Aar gammel, den 25. April 1798. (Akad. Adresseav. 1793, Nr. 108).