521

Oberber. Hercules von Oberber fik af Christian III Be­stalling af 17. Juni 1557 som kgl. Bygmester, og af et Brev fra Frederik II af 18. Februar 1559 ses det, at han vedblev at være »Bygmester og Tømmermand« under denne Konge. (Weinw., S. 28. Do. Lex. Orig. Hafn., S. 263).

 

Oberg. Antonius von Oberg var i Aarene 1583—85 kgl. Bygmester paa Kronborg og synes at have været den, der ledede hele Arbejdet og gjorde Tegninger til Enkelthederne, efter at Hans Steenwinkel i 1582 havde faaet sin Afsked fra Arbejdet ved dette Slot paa Grund af en Forseelse, han havde begaaet. (Bidrag til Kronborg Slots Bygningshistorie i Dske. Saml., V, S. 154, 157, 161— 162. 166—67, 173 o. fl. Si, jfr. om Hans Bygmester, S. 150).

 

Olavsen. Olav Olavsen, født 1753 paa Tveraa i Skagefjords Syssel paa Island, blev Student ved Kjøbenhavns Universitet 1777 og besøgte, samtidig med at han læste til juridisk Examen, Konstakademiet, hvor han i 1780 vandt baade den lille og den store Selvmedaille i Bygningsskolen. Den 30. October s. A. søgte han om det ved Justitsraad Schlegels Død ledige Professorat i Geometri ved Akademiet; men han fik det ikke. Derimod tog han i 1782 juridisk Embedsexamen og fik i 1783 kort før sin Afrejse fra Kjøbenhavn Akademiets Vidnesbyrd for, at han havde vundet begge dets Sølvmedailler. Han blev først Tegnemester og Lector i Mathe-matik ved Bergseminariet i Kongsberg, senere (1787) Lector i Lovkyndigheden sammesteds, fik i 1794 Titel af Professor og blev i 803 Auctionsforvalter. Omsider fik han sin Afsked ved Seminariet

 

522

i 1814, da hans Lærerposter blev nedlagte, og som Auctionsforvalter i 1822, medens han samtidig udnævntes til Ridder af Yasaordnen. I 1818 var han Storthingsmand for Kongsberg By. Han var gift med Berthe Margrethe født Willemann og døde i Christiania den 20. Januar 1832. Bygningsarbejder nævnes ikke af ham; derimod tegnede han i 1794 et Gravmæle over sin Landsmand i snævrere Forstand, Islænderen John Erichsen, Overbibliothekar ved det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn, hvorpaa den Afdødes Portrætmedaillon var gjengivet i en rig architektonisk Omgivelse. (Worms Lit. Lex, III. Weinw. Lex. Skild. 1830, Sp. 1229—30. Erslew, Forf. Lex, II, S. 484. Suppl., II, S. 575. Kraft, Norsk Fok Lex., S. 480—81. Strunk, Nr. 747. Iris 1794, III, S. 281—318. Akad. Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kste., LIV, S. 365.

 

Olrik. Ole Henrik Benedict Olrik, født i Kjøbenhavn den 24. Maj 1830, er Søn af Toldcontrolleur Johan Henrik Lud­vig Olrik og Benedicte Martinette født Heiberg. Efter at have besøgt Efterslægtsselskabets Skole kom han i 1844 paa Akademiets Modelskole, besøgte samtidig Tegneskolen og blev i 1846 Elev af Decorationsklassen. Ved samme Tid begyndte han at arbejde i H. V. Bissens Billedhuggerværksted, hvor han snart bragte det saa vidt, at han kunde udføre formindskede Copier af Thorvaldsens Statuer og Relieffer til Brug for den kgl. Porcelainsfabrik. Fra 1847 til 1853 udstillede han nogle Portraitbuster, og efter at han var bleven Elev af Modelskolen, vandt han i Marts 1849 den lille, og i December 1850 den store Sølvmedaille for Relieffigurer efter den levende Model. Tvende Forsøg paa at vinde den lille Guldmedaille som Billedhugger lykkedes derimod ikke. Imidlertid havde han ikke forsømt Decorationsfaget, hvori han i Marts 1848 vandt den lille Sølvmedaille for Modellen til en orneret Sabel og i Marts 1851 den store for en Frugtskaal. To Aar efter (1853) vandt han i For­ening med L. Vieth den Neuhausenske Præmie for »En Sølvsukkerskaal«. Uagtet han snart efter gik over til at blive Maler, er han dog vedbleven med at virke som Billedhugger i decorativ Ret­ning, og har ved Modeller og Tegninger indvirket paa Konsthaand-værkets Udvikling. Han har navnlig arbejdet for den kgl. Por­celainsfabrik, for Ipsens Terracottafabrik, for H. C. Drewsens Elek­tropletfabrik og for V. Christesens Sølvvarefabrik. En Bordplade i forsølvet Kobber, udført, efter Olriks Model, blev kjøbt til det kgl. Konstmuseum.

Da Konstneren   i 1854  med Understøttelse   af Indenrigsmini-

 

523

steriet og den Rejersenske Fond var i Paris for at uddanne sig videre som Decorationsbilledhugger, gav han efter for sin længe nærede Lyst til at blive Maler og tog Undervisning i denne Konst-retning i Coutures Atelier. Aaret efter hjemsendte han sit første Maleri »En Dreng, som blæser Sæbebobler« (udst. 1855). Fra det følgende Aar af har han siden stadig udstillet Portræter og har efterhaanden i dette Fag paataget sig store, vanskelige Opgaver. Til saadanne høre to store Familiemalerier med Figurer i Legems­størrelse, det ene forestillende Lehnsgreve Bille Brahe Selbye nred Hustru og fire Børn, det andet Grevinde Piper med fem Børn i et Landskab, der ligeledes var Portræt. Et tredje større Billede, som Konstneren malede af egen Drift, forestillede dennes egne to Døtre i en Have, bærende Koser og Jordbær (1876). Tillige har haii malet Kong Christian IX's Portræt gjentagne Gange saavel i Bryst­billede som i hel Figur. Ved Siden af Portræter malede han Livs­billeder, dels af Almuens Liv, dels af den dannede Middelstands, f. Ex. »En Brud pyntes af sin Veninde« (udst. 1860, den kgl. Malerisamling), Kort før havde han ægtet Hermine født Valentiner. Ogsaa et Par Altertavler og historiske Billeder har han udført. Desuden bar han udfoldet en udstrakt Virksomhed som Portræt-tegner, navnlig til »Illustreret Tidende«.

I 1862 var han i Italien med et Aars Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 800 Rdlr., og flere andre mindre Rejser har han foretaget, dels med Understøttelse fra den Rejersenske Fond, dels for egen Regning. Den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Konstakademiet; i 1873 var han i London for at male Prinsessen af Wales, og i 1876 blev han Ridder af Dannebrog. (Konstn. egne Medd. Akad, Udst. Cat. Lengn. [Fam. Hvidt].)

 

Olsen. Carl Julius Emil Olsen, Søn-af Kusk Svend Ol­sen og Maren Bolette født Kjær er fedt i Kjøbenhavn den 2. Juli 1818. Han kom i Lære hos Malermester Scharff, blev Svend 1838 og arbejdede som saadan til 1848. Imidlertid besøgte han 1885 —38 Konstakademiets lavere Skoler. Han lagde sig paa egen Haand efter Sømaleriet, og bar fra 1853—73 udstillet en Del Søstykker. I en Del Aar brugte tillige Anton Melbye ham som Medhjælper, •men et apoplektisk Tilfælde har hindret ham i at arbejde i de sidste Aar. Han var første Gang gift (1843—62) med Anna Charlotte Eriksine født Møller; sit andet Ægteskab indgik han 1863 med Marie Sofie Frederikke født Poulsen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

524

Olsen. Christian Constantin Olsen, født i Kjøbenhavn den 5. Marts 1829, er Søn af Anders Christian Olsen (1792—1871), der var oplært til Architekt, men senere blev Snedkermester og Lærer ved Konstakademiet; Moderen hed Elisabeth født Binck. Han begyndte 1839 at besøge Konstakademiet, hvis lille Sølv-medaille han vandt 1852. I 1856 vandt han ogsaa den store Sølvmedaille; men for øvrigt har han næsten udelukkende arbejdet i Marmor for H. V. Bissen, hos hvem han fik sin konstneriske Uddan­nelse. Af Thorvaldsens Arbejder har han udført i Marmor dennes Portrætstatue, Mercur og Grevinde  Ostermann til Museet, samt den staaende Farisæer af Johannes Gruppen til Frue Kirke. (Konstn. egne Medd. Berl. Tid. 1871, Nr. 57. Akad. Udst. Gat.)

 

Orning. Hans Christian von Orning var Sen af Oberstlieutenant Bernt von Orning og født i Norge 1722, hans Moder var født Lange. Han synes at være den »Hr. Lieutenant Orning«, der nævnes hos Dauw (1755) blandt de ..jetzt lebenden”  Miniaturmalere „unter den Danen". Han blev Cadet 1734, Secondlieutenant i det andet smaalenske Nationalregiment 1743, fornyttedes derfra til det sjællandske Nationalregiment, blev Premierlieutenant 1749 og Capitain 1762. Mere vides ikke om hans Livsskjæbne1. (Weinw. S. 165. Do. Les. Dau-w, Wohlunterr: Schildrer &c. 2. Udg. S. 318. Medd. fra Krigsmin. Aroh. Gehejmearch., Stamt. og JVIøllerske Re­gistre. Lengniok [Pam. Furaman]. Adresseavis 1760, Nr. 28; 1771, Nr. 23.)

 

Orth. Emil Cordius Heinrich Orth, født i Kjøbenhavn den 19. September 1833, er Sen af Victualiehandler Johan Hein­rich Orth og Sara Sophy født Haines. Ifølge sit eget Ønske kom han efter sin Confirmation i Malerlære og fik i Januar 1849 Plads i Konstakademiets-Elementarskole, i 1856 blev han Elev af Model­skolen, og i 1858 vandt han den lille Sølvrnedaille. Endnu vedblev han nogle Aar at gaa paa Modelskolen, og da det var hans Agt at uddanne sig til Figurmaler, arbejdede han tillige først under J. L. Lunds, senere under N. Simonsens Vejledning. Imidlertid foretrak han at blive Landskabsmaler og har 1859—69 udstillet nogle Land­skaber. I 1869 fik han Plads som Landskabs- og Prospectmaler

 

1 En ældre Broder af ham, Peter Martinus von Orning, var dog ogsaa Lieutenant paa denne Tid; han blev nemlig først Capitain 1756. Han var gift med Anna Margrete Sone født Fursmann, og døde i Rendsborg som „capitaine reforme", d. v. s. å la suite, i 1760.

 

525

ved den kgl. Porcelainsfabrik, hvortil hans Virksomhed siden har været knyttet. Han ægtede i 1863 Nielsine Christine født Mahncke. (Konstrj. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Oseryn. Isak Oseryn, nævnes hos K. v. Mander som født i Kjøbenhavn, hvor der ogsaa levede en Familie Oseryn, saaledes en Perlestikker Gerdt Oseryn, hvis Navn forekommer i Aarene 1619—24. Isak Oseryn maa tilhøre Frederik II's og Begyndelsen af Christian IV's Tid, idet han i Holland var Lærling af Kornelis Ketel (f. 1548, d. 1602). Først havde han øvet sig paa egen Haand hjemme, var derefter tre Aar hos Ketel og rejste saa til Italien, hvor han opholdt sig i Venezia og Horn. Da han kom hjem til Danmark, var han saa udviklet, at man nærede de største Forvent­ninger til ham. Det er mulig ham, der i 1595 var i Kongens Følge paa en Hejse under Benævnelsen »Isac Conterfejer«. Men medens han var sysselsat med et Portræt i Legemsstørrelse af Kon­gen af Danmark (Christian IV), døde han af en hidsig Feber, som det synes før 1600. Det Portræt af Ketel, som er stukket til v. Manders Værk, var malet af denne Konstner. Man har tidligere forvexlet ham med Isac Isacsz, men i sit Lexikon blev Weinwich allerede opmærksom paa Fejltagelsen, skjønt hans Udtalelse endnu er forvirret. (Karel von Mander: Het Leven der doorluchtige Neder-landsche en eenige Hoogduitsohe Schilders &c., 2. Udg. ved J. de Jongh II, S. 80—81. Deoamps, La vie des peintres Flamands &c., I, S. 202. Sandv., S. 78—79. Weinw., S. 53. Do. Lex. Spengl. Art. Eft. Chr. IV Alm. 1619 [Nyerup]. Dske. Saml. V, S. 63.)

 

Otten. Henrich Otten har stukket et Portræt af Bolle Luxdorph, som synes tegnet af Bygmestren J. C. Ernst. (Sandv. S. 100. Strunk Nr. 1713.)

 

Ottesen. Otto Didrik Ottesen, Søn af Kaadner Otto Didrik Ottesen og Bothilla født Jessen, er født i Broager den 3, April 1816. Da hans Forældre var fattige Husmandsfolk, maatte han allerede med sit fyldte ottende Aar ud at tjene som Hyrde­dreng. Med landlige Arbejder gik Tiden lige til hans attende Aar, men da han stadig havde øvet sig paa egen Haand i at tegne og male, og da han fastholdt sin Lyst til at komme til Kjøbenhavn for at lære Malerhaandværket, lykkedes det ham endelig gjennem en Morbroder, der var Lærer og Inspecteur ved Petri Pigeskole, at blive tagen i Lære hos Malermester Jon Gulsen Berg i Kjøbenhavn i 1834; han fik samtidig Adgang til Konstakaderniet, hvor han

 

526

1843 var naaet ojf til Gibsskolen, medens han allerede i 1839 efter fem Aars Læretid havde aflagt sin Svendeprøve, Som bondefedt var han værnepligtig og skulde have forladt Kjøbenhavn for at ind­træde i Tjenesten. Men Ottesen havde ikke gaaet Malerlæren igjennem blot for at blive Haandværker, Lysten til at blive Konst-ner gjærede stadig hos ham, og da det nu gjaldt et afgjørende Skridt, valgte han, som det, der var lettest overkommeligt i hans fattige Kaar, i Efteraaret 1840 at male et Frugtstykke, som snart blev efter­fulgt af flere. I 1842 fik han sine første Billeder paa Udstillingen, og Akademiets daværende Secretair, J. M. Thiele, udvirkede, ved at vise Kongen et af hans Billeder, at han blev løst fra sin Værne­pligt, og, uagtet han ikke var Elev af Modelskolen, blev han tillige, da Akademiet »paa Grund af hans udstillede Arbejder« varmt an­befalede ham, i 1843 fritagen for den borgerlige Militairtjeneste. Han uddannede sig nu ganske paa egen Haand til Blomstermaler, idet kun J. P. Møller velvillig kom ham til Hjælp med at henlede hans Opmærksomhed paa de hollandske Mestres Arbejder i dette Fag, som pryde den kgl. Malerisamling.

Ottesen tjente snart saa meget, at han i 1843 kunde gifte sig med Louise Vilhelmine født Børresen; men da Familien hurtig voxede, var det først efter Konens Død i 1853, han turde tænke paa at komme udenlands. I Mellemtiden vedligeholdt han Akademiets og Publicums Opmærksomhed for sig ved i tre paa hinanden følgende Concourser (1845, 1847 og 1849) at vinde den Neuhausenske Præmie for Blomster- og Frugtmalerier. I 1855—56 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse, hver Gang med 600 Udi. og søgte ganske natur­lig til Holland og derfra, til Paris. Paa Hjemvejen gjennem Tyskland gjorde han Bekjendtskab med en dansk Dame, Sofie Henriette Møller, som i 1857 blev hans Kone, og da hun i 1864 afgik ved Døden, ægtede han tre Aar senere Vilhelmine Amalie født Bützow. Den 22de Januar 1866 blev han optaget til Medlem af Konstakademiet og i 1874 fik han Titel af Professor. Samme Aar var han atter udenlands med det Ankerske Legat.

Et af Ottesens første Billeder blev kjøbt  af Thorvaldsen til hans Museum, et andet »Roser og Jordbær« blev 1844 kjøbt til den kgl. Malerisamling, der desuden ejer sex andre Billeder af ham, der efterhaanden ere indkjøbte. Deriblandt maa nævnes »Foraaret i Skoven« (1862), som forestiller Skovbunden rigt dækket med blom­strende Anemoner, et Motiv, som senere ogsaa Kølle optog. (Konstu. egne Medd. Søndagsp. 1876, Nr. 644. Akad. Udst. Cat,)

 

527

Ovens. Jürgen eller Jurian Ovens var Søn af Ove Bro­ders, Raadmand i Tønning og var født der 1623. Paa Grund af Krigen gik lian den 25. August 1657 til Amsterdam, hvor han fik Borgerret, og hvor han skal have været Lærling af Rembrandt. Da han havde vundet Navn som Historiemaler, kaldte Hertug Chri­stian Albrecht til Holsten-Grottorp ham tilbage til Slesvig i 1663 og udnævnte ham til sin Hofmaler. Ovens tog nu Bolig i Frederiksstad og ægtede Marie Martens von Melning. Han døde den 7. De­cember 1678, efterladende sig Enke og otte Børn.

Ovens var en ganske dygtig Maler i den Rembrandtske Ret­ning. I Frederiksstad er en Altertavle af ham, i Slesvigs Domkirke et Par religiøse Malerier. I den kgl. Malerisamling paa Christiansborg er fremhængt et Brystbillede af den lærde Rejsende Olearius og et Bil­lede forestillende en Hyrde og en Hyrdinde, der musicere. En Ætling af Konstneren i Eckernførde ejer to Portræter i Legemsstørrelse, forestillende Konstnerens Hustru og hans Svigerfader. Man har en Fortegnelse over hvad der fandtes i hans Hus efter hans Død; der­iblandt var ikke faa Malerier af fremmede Konstnere, tildels med store Navne, samt en Mængde af hans egne Malerier. Der nævnes ogsaa Raderinger af ham. (Brev fra Pastor Høyer-Møller til N. Høyen i 1856. "Weinw. S. 91 og 104. Do. Lex. Sandvig S. 100. Skild. 1829, Sp. 886. Jonge Kbhvn. Beskriv. S. 509. Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kst. II S. 209. Nagler Monogr. IV, 522.)

 

Overbek. Julie Lütken, født i Kjøbenhavn og gift med en Kjøbmand Overbek, havde lært at tegne af Læreren ved Akade­miets Ornamentskole Cl. Mørch og at male af Landskabsmaler Vogt. Hendes sidste Lærer var J. L. Lund, og hun udstillede i 1815 for første Gang »sex nydelige-Landskaber, malede med en juelsk Pen­sel«. Paa disse blev hun enstemmig agreeret af Akademiet den 20. Juni og fik til Opgave for Reception at male »en smuk sjællandsk Egn«. Hun synes ved samme Tid at være bleven gift og at have fulgt sin Mand til Hamborg, hvor hun lagde Haand paa sit Medlemsstykke. Men i 1816 døde hun pludselig ved et Spring fra en Vogn, hvis Heste løb løbsk. Efter den Deltagelse, hvormed Akademiet omtalte hendes Dødsfald, synes hun at have haft et virkeligt Talent for Landskabsmaleriet, Den kgl. Malerisamling kjøbte i 1813 et af hendes Billeder. (Weinw. Lex. Skild, 1815, Sp. 443. Akad. Udst. Gat.)

 

528

Overgaard " Hans Christian Overgaard, som i 1809 vandt den lille Sølvmedaille ved Konstakademiet i Kjøbenbavn, blev senere Malermester, men udstillede stadig i Aarene 1811 til 1830 en ikke ubetydelig Bække „Stillebens"-Stykker, »der vel var noget haarde, -men dog taalelig malede«, siger Weinwich. Han var gift med Eleonore født Rust og døde den 3. Februar 1832. (Weinw. Lex. Akad. .Udst. Gat. Vejvis. 1832. Skifteretten.)