529

Pacht. Axel Frederik Pacht, født i Kjøbenhavn den 16. Juni 1847, er Søn af Kasketmager Laurids Adolf Pacht og Marie Caroline født Jørgensen. Han kom i Billedskjærerlære hos Wille, og.begyndte i 1863 at besøge Konstakaderaiet, hvorfra han den 30. Juni 1868 fik Afgangsbevis som. Modelerer, I 1869 vandt han den lille Guldmedaille for »Kain ihjelslaar Abel«, derimod concurrerede han i 1872—73 og i 1874—75 forgjæves til den store Guldmedaille; Opgaven var den sidste Grang, da hans Arbejde udstilledes, »Odysseus' Kamp med Bejlerne«. For øvrigt har han siden 1867 ud­stillet, dels nogle originale Compositioner, dels nogle Buster og Medailloner i Gribs. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Pacht. Laurids Vilhelm Pacht, ældre Broder til den ovennævnte A. F. Pacht, er født i Kjøbenhavn den 23. November 1843, og kom efter sin Confirmation en kort Tid i Bogtrykker lære, derpaa til den italienske Marmorhugger Eonci, medens han' paa eamme Tid begyndte at besøge det techniske Institut. Her fattede G. Hetsoh Interesse for ham, fik ham i Lære som Porcelainsmaler hos Westphal og skaffede ham Plads ved den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han arbejdede i fem Aar. Imidlertid gjennemgik han Akademiets Skoler fra 1861 til den 30. Juni 1866, da han bestod Afgangs­prøven som Maler. Efter at han i 1866 havde begyndt at udstille med »En blomstrende Hyld i en Gaard«, der blev kjøbt af Konst-foreningen, vandt han i 1869 den lille Guldmedaille for en Carton »Arbejderne i Vingaarden« og samme Aar den Neuhausenske Præ­mie for »Biskop Vilhelm forbyder Svend Estridsen Adgang til

 

530

Kirken«. For øvrigt har han udstillet, dels enkelte Prospecter, dels Figurbilleder, som »Ingen hjemme«, »Skyggerne«, »Den flyg­tende Faun«, Et Forsøg paa at vinde den store Gruldmedaille lyk­kedes ikke, Pacht undermalede Architekturen i »Den store Nadvere« for Marstrand; desuden har han malet et Par Altertavler.

Efter flere Aars uafbrudte Forsøg lykkedes det ham at ud­vikle en egen Fremstillingsmaade til mechanisk Gjengivelse af Teg­ninger, Træsnit, Kobberstik m. m., Heliotypien, til en saadan Fuldkommenhed, at den lader sig bruge i det praktiske Liv, og han oprettede et Værksted for Udførelsen af Heliotypier, som i de senere Aar har optaget største Delen af hans Tid og Kræfter. Han er gift med Ambra Maurette født Brandtberg. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Paludan. Hans Jakob Paludan, Søn af Johan Paludan, Præst i Fanefjord ved Stege, og Anne Elisabeth født Paludan, blev født den 27. August 1797. Han gik fra Dreng af den militaire Vej, blev allerede 1811 Secondlieutenant i Artilleriet, 1820 Premier-lieutenant og fik i 1829 Udnævnelse til Capitain, men vedblev at gjøre Tjeneste som Premiertieutenant. Den 3. Juni 1830 døde han. Ved Siden af sin Embedsstilling som Officer lagde han sig efter Konsten, besøgte Konstakademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt (1822), og dyrkede siden Landskabsmaleriet. Fra 1822—30 udstillede han en Del Landskaber, hvoraf fire blev kjøbte til den kgl. Malerisamling (1828—30). Da han havde nær Slægt i Norge, besøgte han jævnlig dette Land, hvorfra Motiverne til adskillige af hans Landskaber ere tagne. (Lengnik [Fam. Paludan]. Erslews Forf.-Lex II. S. 531—32, Suppl. II. S. 618. Krigsmin. Arch. Militairkal. 1811—30. Akad. Udst. Cat.).

 

Paludan. Hother August Paludan, født 1841 i Alrø, er Søn af Provst i Bjerre og Hatting Herred, Janus August Paludan og Camilla Augusta født Kipnasse. Efter at have været i Tømrer­lære og besøgt Konstakademiet fra 1857 blev han i December 1863 Elev af Architekturskolen, men forlod Akademiet i 1866 uden at have taget Afgangsprøve. Han er nu bosat i Viborg, hvor han praktiserer som Architekt. (Erslews Forf.-Lex. II. S. 531. Akad.).

 

Paludanus.    Severinus Paludanus.    Se Søren Kjær.

 

Parnemann. Jakob Parnemann, en Kattuntrykker i forrige Aarhundrede her i Kjøbenhavn, uddannede sig, efter at have lært den Formskjærerkonst. der hørte til Faget, tillige i den egentlige Xylografi (1771—74) og udførte siden 16 historiske Stykker efter

 

531

Biblen i 4° og et Portræt i Camaieu i 8°, samt et andet i clair-obscur med to Stokke. Da han ikke fandt tilstrækkelig Opmunt­ring som Træskjærer, maatte han forblive ved sit Haandværk, hvori han skal have været en dygtig Mand. (Busching De tegn. Konsters Hist. overs. af Hallager. Kbh. 1783, S. 326—27. Weinw. S. 177, do. Lex., Skild. 1830, Sp. 1069. Udskr. af Busching).

 

Pas. Crispin de Pas, Søn af den nedennævnte Simon de Pas, levede ogsaa som Kobberstikker her i Landet. Nagler nævner 3 Blade af ham. (Weinw. S. 62, do. Lex. Skild. 1830, Sp. 818. ' Nagler Kstl. Lex. XI. S. 3).

 

Pas. Simon de Pas, født 1574 eller 1581, en Søn af Grispin de Pas fra Køln, blev af Christian IV indkaldt til Danmark og var kgl. Kobberstikker fra 1624 til den 6. Maj 1647, der synes at være hans Dødsdag; fra 1626 var han tillige Universitetskobber-stikker. Hos Sandvig nævnes 15 Blade af ham, foruden 100 Portræter af den danske Kongerække (1625—51), hvoraf mulig de sidste Blade ere stukne af Sønnen; Nagler opregner 35 Blade. I 1634 maatte han i Forening med Karel v. Mander tegne Decorationer (Monstra) til nogle Skuespil, der opførtes i Anledning af Prins Christiane Bryllup. Desuden nævnes fra 1633 to Titelkobbere til Christian Ws Bibel og et Titelkobber til en Ligprædiken over Fru Helle Sørensdatter. (Weinw., S. 62. Do. Lex. Sandv., S. 100. Skild. 1830 Sp. 817—18, Overskous Theaterh. I. S. 83. Medd. fra Eentek. 1872, S. 194. Thaarup. Ållg. Bibi. d. seh. Wissensch. u. Kiinste. XIX. S. 210 %., XXI. S. 206 og 209 flg.. om hans Fader. Nagler Kstl. Lex. XI. S. L).

 

Pauelsen Erik Pauelsen, født i Bygom i Viborg Stift den 14. October 1749, var rimeligvis Bondesøn. Om hans første Ungdom kjender man kun, hvad Rahbek fortæller i sine Erindringer, hvor­ledes han, af Lyst til at blive noget mere som Maler, forlod Hjem­met som Dreng, tjente Føden undervejs ved at male Kister for Bønderne og naaede omsider Kjøbenhavn, hvor han paa Lykke og Fromme fik Plads hos en Malermester. Han fik under sin Læretid Adgang til Konstakademiet, hvor han 1774 vandt den lille, 1775 den store Sølvmedaille. Samme Aar vandt han den lille Guldmedaille for Opgaven »Samuel ofrer Herren Brændoffer og Fili­sterne blive slagne af Torden« (l Sam. 7, 8—11), og i 1777 den store Guldmedaille for »Salomons Dom«. Hvert Aars første April udstillede han tillige flere historiske Malerier og Portræter. I 1780 søgte han om Løfte paa Rejsestipendiet efter Meyn, men da

 

532

Akademiet syntes, at kan ikke klart nok havde valgt mellem Historiemaleri og Portræt, kunde det sikke erklære sig paa nogen fordelagtig Maade om Pauelsen«. Ikke desto mindre resolverede Kongen, at han skulde have Stipendiet i tre Aar efter Meyn.

Allerede ved den Tid, da han vandt den lille Gruldmedaille, havde han fundet Lejlighed til at male flere store Vægmalerier paa Lærred som Decoration i private Lejligheder. Saaledes malede han hos Bager Lobeck, der dengang ejede Nr. 72 (nyt Nr. 16) paa Østergade, Væggene i to eller tre Værelser med Fremstillinger af Josefs Historie. Under Udførelsen forelskede han sig i Datteren, den sextenaarige Anna Elisabeth Lobeck, som den 11. April 1776 blev hans Brud. I et den kgl. Malerisamling tilhørende Billede, kaldet »Venus Urania«, skal han have gjengivet hendes Træk, og to smaa Genrebilleder, hvoraf det ene tilhørte Auctionsdirecteur Fick, det andet Landskabsmaler J. C. Dahl i Dresden, forestillede ham selv og hans Forlovede i to forskjellige Optrin. Da han fik Mid­ler med sin Kone, rejste han udenlands i November 1780 for egen Regning, saaledes at de tre Aars Stipendium skulde godtgjøres ham, naar han kom hjem. Hans unge Kone fulgte ham paa Rejsen, og han var borte til Udgangen af 1783. Han besøgte Frankrig og Italien, og ved sin Hjemkomst udstillede han i Akademiet to store Originalmalerier, »Cupido« og »Mercurius og Psyche«, samt en Copi efter Rafael, paa hvilke Billeder han agreeredes den 2. Februar 1784. Til Opgave for Medlemstykke fik han: »De tre nordiske Rigers Forening, sluttet til Calmar 1397, ved den bekjendte calmarske Constitution« efter Holbergs Danmarks Historie (L, S. 509). Be­handlingen af dette Emne faldt ud til en mat og kold Allegori, hvori man ser Dronning Margrete, med Erik af Pommern hos sig som Barn, modtage de trende nordiske Riger i Skikkelse af tre, lidet karakteriserede Kvinder. Paa dette store Billede, som allerede den 5. April var færdigt til at forevises Commissairerne, blev han den 3. Maj 1784 Medlem af Akademiet. Anmelderen i Minerva, Th. Thaarup, som saa Stykket paa Udstillingen Aaret efter, havde ventet sig et bedre Arbejde af Pauelsen og dadler det for »mindre Udarbejdning, en fejlfuld Composition ... og en besynderlig Ens­formighed næsten i alle Ansigter«.

I Udlandet var Pauelsen bleven Medlem af flere Akademier, og han fik i Düsseldorf den Professortitel, hvormed han i Samtiden altid nævnedes. Det hedder sig i en fra Datiden mundtlig over­leveret Efterretning, at Abildgaard skulde have modarbejdet Pauelsens

 

533

Valg til Professor ved Modelskolen, og at denne skulde have set en Uretfærdighed deri. Dette skulde da være sket ved Mandelbergs Død 1786; men Pauelsen synes ikke at have søgt Professoratet, og i al Fald havde Juel, som blev valgt, »Tjenestealder« forud baade som Medlem og som »surnumeraire« Professor. Da i 1787 de tre Aars Stipendium var blevet Pauelsen refunderet, søgte han om at beholde Stipendiet tre Aar til, for at foretage Rejser i Indlandet, men han synes ikke at have opnaaet det. Ikke desto mindre fore­tog han i disse Aar bl. a. en Rejse til Norge, hvor han optog en Række Prospecter, som for en Del blev Statens og ophængtes paa Frederiksberg Slot. Der henrykkede de Oehlenschlæger i hans Barndom. Kort efter malede han nogle Udsigter fra Dronninggaard for Stedets daværende Ejer, Etatsraad og Grosserer de Coninck; deraf var de to saa store, at de hver fyldte en hel Væg i en Sal paa Dronninggaard, medens sex var mindre Dørstykker. Den kgl. Malerisamling ejer flere Landskaber af Pauelsen, tildels efter danske Egne. I Forening med Juel og Lorentzen er han, ved denne Virksomhed, en af det danske Landskabsmaleris fortjenstfulde For­løbere, selv om Samtiden maatte skatte disse første Forsøg paa at skabe en indenlandsk Konst højere, end en senere Tid er i Stand til. Ikke mindre Krav paa Tak har han for den Kjærlighed, hvor­med han i sin Ungdom dvælede ved Fædrelandets Historie. Inden sin Udenlandsrejse udførte han tre Billeder graat i graat af Nordens Historie, nemlig »Præsten Hans Madsen, der bringer Rantzau Efter­retninger om Fjenden«, stukket 1779 af J. G. Preisler, »Anne Colbjørnsen i Norderhoug Præstegaard«, stukket 1780 af M. Haas, og »Rolf Krage«, stukket 1782 af samme. Det sidste Billede ud­stillede han 1780 i Akademiet. Selv raderede han 1782 i Paris et andet Emne af Nordens Historie »Knud den Store ved Strand­bredden dadler sine Hofmænd for deres Smiger«. Desuden har han malet »Knud den Helliges Drab i St. Albani Kirke«, som blev skjænket St. Knuds Kirke i Odense af Prins Christian Frederik og ophængt der (1834). Efter Rejsen synes hans Sans for Nordens Historie at have tabt sig; thi han malede kun sit Medlemstykke i denne Retning. De Billeder, han hjembragte, var, som ovenfor nævnt, af mythologisk Indhold. Til »Mercurius og Psyche« ud­førte han et Sidestykke; desuden malede han den nævnte »Venus Urania«' o. fl. De fleste af disse Billeder findes paa Kronborg, idet de efter Konstnerens Død blev den kgl. Malerisamlings Ejen­dom. Kronprinsen (Fredr VI), hvem man fik til at tro, at Pauelsens

 

534

sørgelige Død var fremkaldt ved en Uret, kan skulde have lidt, bød nemlig; " Al der skulde kjøbes saa mange som mulig af hans Billeder for Statens Regning. Fra Udførelsens Side svare de ikke til det store Navn, de ved deres Fremkomst skjænkede Maleren. De ere uinteressante af Indhold og svage i Tegningen, men de have, eller rettere havde i Datidens Øjne, noget vindende ved den milde harmoniske Farve og de bløde Omrids, Fortrin, hvori senere Kratzenstein Stub sluttede sig til ham.

Større Tiltrækningskraft øve hans Portræter. Han gjengiver Aasynet paa en behagelig Maade, og hans Fortrin i Farven gjøre sig bedre gjældende uden at svækkes af fremtrædende Brøst i Ud­førelsen. Hans eget Portræt, der tilhørte Fick, er vistnok fra hans yngre Aar, C. F. Stanleys Portræt i Akademiets Samling var ud­stillet sammen med hans Medlemstykke. Fra en tidligere Tid er et Dameportræt, forestillende Johanne Conradine Spengler gift Basler (1778) og ret fint i Opfattelse og Farve. Af andre Por­træter nævnes den bekjendte A. G. Hviid, en Præst i Høyelse og hans Kone (rimeligvis M. P. Kruuse og Inger født Ørsløw), Pastor Weinreioh paa Frederiksberg, Rahbeks Forældre og K. L. Rahhek selv (1789). Pauelsen var ogsaa Kobberstikker. Foruden den nævnte Radering stak han efter sin norske Rejse tre af Pladerne til sine egne Prospecter, nemlig »Hoffossen«, »Storelven i Eingerige« og »Tistedalen« (1788—89), der udkom som colorerede Kob­berstik. Kort før stak han det ene af de af ham selv tegnede Por­træter til Rahbeks »Lommebog for Skuespilyndere« (1788) nemlig Skuespillerinden Mad. Bjørns Portræt. De to andre, Mad. Gjelstrups og Mad. Preislers, blev stukne af D. Berger i Berlin, hvis Stik efter det tredje Portræt med forandret Navn (Hanna v. Ostheim) blev brugt som Titelvignet til Rahbeks »Prosaiske Forsøg«, II Sam­ling. For øvrigt nævnes en Del Vignetter, tegnede af Pauelsen og stukne af forskjellige.

Trods den ikke ringe Virksomhed, hvis Omrids her er givet, havde Pauelsen ikke nogen lang Levetid. Omstændigheder, som ikke mere lade sig oplyse, idet der kun hentydes til dem i for­blommede og opstyltede Udtryk om »den blege Avind«, som ud­spyede sin Gift imod ham, forbitrede ham saaledes Livet, at han den 20. Februar 1790, kun lidt over 40 Aar gammel, tog sig selv af Dage ved at springe ud ad Vinduet, efterladende sig en Enke, som Overlevede ham i 50 Aar (f 19. Marts 1840) og to smaa Døtre. Hans Død, der vakte megen Opsigt og fremkaldte en Mængde

 

535

lyrisk-pathetiske  paa  vers og prosa  Datidens Tidsskrifter, blev særligt mindet ved en Sørgefest i »Det forenede dramatiske Selskab«, hvoraf han havde været Medlem, den 3. Marts 1790, ved en melodramatisk Forestilling med Text af Abraham Tidemand. Naar han heri kaldes ikke blot »ypperlig som Menneske« og »ufor­glemmelig som Ven«, men ogsaa »stor som Konstner«, ser man let,. at Venskabet har mere Del i denne Dom end  et sandt Overblik over, hans konstneriske  Værd. (Weinw., S. 188—90. Do. Lex. Lengn. [Pam. Lobeck]rBahbeks Erind. IV, S. 27. Skild. 1819, Sp. 433, 1828, Sp. 1281—84, 1830, Sp. 1509—17. Akad. Minerva, 1785, II, S. 87 og 97, 1786, V, S. 385—86, 1788, XIV, S. 34 og 238, 1790, XIX, S. 295, 417—20 og XXI, S. 70. Adresseav. 1790, Nr. 41. Hist. Tidskr. 4. E. IV, S. 274, [Werlaufs Erind.]. Pauelsens Auctionscat. 1791 med hdskr. Tillæg af Confr. Thomsen, Dagen 1834, Skifteretten 1840, Fdl. 1840. Hennings Musaget, III, St. S. 17—19og24. Eamdohr, Eeise, I, S. 209. Burm. Beoker Tapeter. S. 40. Oehlenschl. Erind., ny Udg., S. 13. Spengl. Gat. o. Malerisml. Nr. 875—84. Priv. Medd.).

 

Paulli. Augusta Dorothea Henriette Christine Paulli, født i Kjøbenhavn den 27. August 1843, er Datter af Kapelmester, Professor Holger Simon Paulli og Alberta født S»how. Efter at have faaet Vejledning i at tegne og male af Heinrich Buntzen og senere i V. Kyhns Tegneskole, har hun siden 1871 udstillet dels Landskabspartier, dels Emner som »Ved et Bondehus« med Staffage af Almuens Liv. (Konst. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Paulsen. Andreas Stephan Mygind Paulsen, født i Haderslev den 18. December 1836, er Søn af Drejermester Niels Mygind Paulsen, som snart efter flyttede til Fredericia, hvor Sønnen voxede op. Hans Moder hed Anne Cathrine født Thaysen. Fra 1857 uddannede han sig i Kjøbeuhavn under H. V. Bissen til Billedhugger, og fra 1859 har han udstillet dels nogle Buster i Marmor og Gibs, dels selvstændige Compositioner i Relief. Desuden udførte han bl. A. til Kolding et større Relief i Malm til Minde om de i den første Slesvigske Krig faldne Krigere, til Hjørring enBuste af FrederikVII, ligeledes i Malm, og til sin Hjem­stavn flere Arbejder i Malm og Marmor. I 1871 blev han gift med Anna født Ernst Krogh. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Pedersen. Carl Ferdinand Pedersen, født den 2.Maj 1803 i Kjøbenhavn, var Søn af Henning Pedersen, senere Major i Ar­tilleriet, Landinspecteur og Landvæsenscommissair paa Bornholm;

 

536

hans Moder hed Sofie Caroline født Voigt. Hans Farfader, Troels Pedersen (1742—1816), var Tegnemester i Sorø. Af Lyst til Kon-sten kom Pedersen meget ung til at gaa paa Kunstakademiet i Kjøbenliavn, saaledes at han allerede 1819 blev Elev af Modelskolen og i 1820 udstillede sit første Billede, »En Christus, malet efter Gibs«. Efter et Ophold udenlands, navnlig i Berlin, kom ban til­bage til Kjøbenhavn, hvor han i 1828 malede et Aarstid under Eckersbergs Vejledning og Aaret efter udførte hans Portræt. Samme Aar udstillede han en Fremstilling af »Skattens Mønt«, og i 1832 »En Skomager i sit Værksted«. For øvrigt var Portrætmaleriet hans egentlige Fag. Senere levede han nogle Aar i Sverige og siden i Fædrelandet. Da han led meget under Sinds- og Legems-svaghed, holdt han efterhaanden ganske op med at male, og til­bragte sine sidste Aar i indesluttet Ensomhed, indtil hans Familie fandt det gavnligst at indlægge ham paa St. Hans' Hospital, hvor han døde den 11. September 1875. (Medd. fra Fam. Erslew, Forf. Lex., II, S. 541, Suppl. II, 634—35. Berl. Tid. 1875. Eckersb. Optegn. Akad. Udst. Gat.)

 

Pedersen. Thomas Vilhelm Pedersen var Søn af Capitainlieutenant senere Commandeur i Søetaten Ove Christian Pedersen, en Broder til Major Henning Pedersen, som nævnedes i den fore-gaaende Artikel, og Oline Henriette født Barfred; han kom til Verden den 28. Januar 1820 paa Carlslundegaard ved Kjøge. Han gik samme Vej som Faderen, blev Cadet 1834 og Secondlieutenant 1841. Allerede under sin Opvæxt var han sygelig og en større Forkølelsessygdom, han paadrog sig som Cadet, lagde Spiren til den Brystsyge, som voldte hans tidlige Død. Da han fra Barn havde vist en ualmindelig Lyst til Tegning, tilstod Christian VIII ham fire Aars Orlov af Krigstjenesten med fuld Lønning, for at han uden Tryk kunde uddanne sig til Konstner (1842—46).

Efter at have arbejdet nogen Tid hos Marstrand søgte han om Adgang til Konstakademiet og bad om, at han som Officer ikke maatte faa Plade i nogen lavere Klasse end Gibsskolen. Akademiet fandt imidlertid hans indsendte Prøvetegninger saa udmærkede, at det strax gav ham Plads i Modelskolen. Han indskrænkede sig nu ikke mere til at tegne, men malede ogsaa og udstillede i 1847 fire Billeder af det danske Folkeliv. Han var dog kommen temmelig sent til at male, og hans Embedsstilling i Forening med hans sva­gelige Helbred gjorde, at han vedblivende helst udtalte sine livlige og aandfulde Tanker med Blyant eller Pen. Hans Illustrationer

 

537

til det første Bind af H. C. Andersens Eventyr gav ham plads  blandt de første og aandfuldeste af den danske Skoles Tegnere. I 1848 meldte han sig atter til Tjeneste ved Søværnet, i 1849 var han med paa Gefion og faldt i tysk Fangenskab; efter Udvekslingen af Fanger blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, og i 1850 blev han Premierlieutenant. Aaret efter (1851) ægtede han sit Sødskendebarn paa fædrene Side, Adolfine Marie, født Pedersen og levede i sin lille Officersbolig i Nyboder et lykkeligt Familieliv delt mellem Konstens Udøvelse og sine Embedspligters Varetagelse. Kun hans aftagende Helbred formørkede disse Aars stille Lykke. I 1856 gjorde han sit sidste Togt som Næstcommanderende paa Corvetten Thor. Endnu hensygnede han et Par Aar, dog ikke uden stadig og livlig at sysle med sin Konst, og døde Natten mellem den 12. og 13. Marts 1859. Digteren Frederik Paludan-Muller satte ham etsmuktMinde i Illustreret Tidende, der gjengav hans Portræt og et Par af hans Tegninger fra Italien i Træsnit. En Del af hans Teg­ninger ere udg. i Lithografi. (111. Tid,,I,1860,Nr.27. Akad.Udst.Cat.)

 

Pedersen. Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen, født i Kjøbenhavn den 11. Marts 1854, Søn af den ovenfor næv­nede Sølieutenant og Tegner Thomas Vilhelm Pedersen, begyndte i 1871 at besøge Kunstakademiet, blev i 1877 Elev af Modelskolen (b, Afgangsklassen) og har siden 1876 udstillet som Landskabs­maler. Den 24. April 1877 fik han den Sødringske Opmuntringsmedaille for »Udenfor et Bryggers i en Bondegaard«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Fdl. 1877, Nr. 94).

 

Pelli. Marc Antonio Pelli, der efter Navnet maa være en indkaldt Italiener, synes med Urette at være bleven indlemmet i de danske Bygmestres Række. Han levede her i Landet under Frederik IV, og har, saa vidt hidtil har kunnet findes, ikke efterladt sig andet Minde, end at han i 1712 fik moratorium  for sine Creditorer d. v. s. kgl. Bevilling til at opsætte at afgjøre sin Gjæld i en vis Tid. Med Frederiksberg Slot synes han i al Fald ikke at have haft noget at gjøre. Senere hen i Tiden nævnes to Brødre Pelli som Decorations- og Theatermalere, men uden Fornavne; den ene af dem malede bl. A. »en udmærket skjøn Decoration« til Balletten »Semiramis« (opf. 1. Gang 31. Januar 1787), og Overskou kalder ham ved denne Lejlighed ”en ypperlig italiensk Decorationsmaler«. I Modsætning hertil giver Rahbek i Minerva for 1786, i Anledning af en tidligere udført Decoration, Pelli og hans Associé (Broder?) »det velmente Raad ikke oftere at udsætte sig for Sammenligning

 

538

med en Bruun eller Cramer«. Nagler nævner en Kobberstikker, Marco Pelli, født 1696. (Weinw., S. 111. Do. Les. G-ehejmearch., Sjæl. Eeg. Minerva 1786, V, S. 360, VI, S. 627—38. Overskous Theaterhist., III, S. 357. Nagler Kst. Lex.).

 

Peters. Christian Carl Peters er født den 26. Juli 1822 i Dalover i Randbøl Sogn ved Vejle, hvor Engelholms Papirmølle laa. Hans Fader Carl Heinrich Peters, som var fra Lauenborg, var Papirmager ved denne Fabrik, men døde samme Aar, Sønnen blev født; hans Moder hed Anna Margrethe Helene født Lutken. I sit tredje Aar blev Peters Plejesøn hos sin Morbroder, Klokker O. D. Lutken i Odense og nød Undervisning i den lærde Skole der til sit 14. Aar. Da han under hele sin Opvæxt havde vist Lyst til Tegning, kom han derpaa til Kjøbenhavn, hvor han i Oc-tober 1836 fik Adgang til Akademiet for at uddanne sig til Billed­hugger. I 1839 begyndte han tillige at arbejde, i H. V, Bissens Billedhuggerværksted for at lære at hugge i Marmor og i det Hele øve sig i sin Konst. Den 30. December 1841 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1845 vandt han den lille, og i December 1846 den store Sølvmedaille. Allerede i 1840 havde Kan udstillet sit første Arbejde, en Buste i Gibs, i 1845 udstillede han en original Composition, »Herkules som Barn dræber to Slanger«, hvilken i 1849 blev udført i Marmor og kjøbt af Konstforeningen. Om Vin­teren 1846—47 udførte han en Figur i naturlig Størrelse i brændt Ler, »En Dreng, der spiller Terre«, som vandt den Neuhausenske Præmie. Samme Aar concurrerede han til den lille Guldmedaille uden at opnaa den, og han opgav nu saa meget hellere al Concours, som Akademiet allerede i 1849, da han skulde have gjort et nyt Forsøg, tildelte ham et Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. Paa Grund af de urolige Forhold i Europa fik han Lov til at udsætte sin Rejse til Aaret efter. I April 1850 rejste han over Holland, Belgien og Frankrig til Rom, som han naaede i August s. A. Blandt hans Arbejder i Italien kan nævnes »En sørgende Psyche« (Hambro i London), »En Faun, der stjæler Vin« saavel i .naturlig Størrelse i Gibs, som senere i ½  Størrelse i Malm, samt en Buste af C. Flor, som i Marmor fik sin Plads i Rødding Folkehøjskole (udst. 1854).

Allerede i Rom havde Peters faaet Blikket aabnet for Konsthaandværkets høje Standpunkt i Oldtiden, og i Erkjendelsen af dets Betydning for Nutiden, granskede han det nøje med Tanken paa at øve Indflydelse i konstnerisk Retning paa sit Lands Haandværks-

 

539

frembringelser. Disse Studier fortsatte han i 1852 med megen Iver i Neapel og Pompeji, hvor der frembød sig saa rige Mønstre for hans Blik, og efter sin Hjemkomst til Fædrelandet nar han helliget en stor Del af sin Tid og sine konstneriske Evner til Udviklingen af det danske Konsthaandværk, idet han udførte en Mængde Teg­ninger og Modeller, dels til private, som Sølvvarefabrikant Christesen, dels til Konstflidslotteriet. Ved flere Rejser saavel paariy til Italien, som til de forskjellige Verdensudstillinger i Paris og London, bar han yderligere uddannet sin Smag og Dygtighed i denne særlige E-etning. Blandt hans Arbejder maa nævnes en Lysestage i Malm efter Const. Hansens Tegning til Biskop Monrad, to Armstager i Malm til Frue Kirke, et Drikkehorn af Gruld til Digteren Ingemann, Modellen til et andet Drikkehorn, med Figurer af Sigurd Fafhers-banes Saga, udskaaret i Elfenben og kjøbt i 1856, da det var ud­stillet i Paris, af Prins Napoleon. Et tredje Drikkehorn af Sølv, der var udstillet ved Konst- og Industriudstillingen i 1872, blev kjøbt af Udstillingscommiteen og foræret til Lensgreve Holstein Holsteinborg. Endelig har han givet Tegning til flere Bordopsatser og forskjellige andre Haandværket nærmere  staaende Arbejder.

Efter sin Hjemkomst til Danmark blev Peters i 1856 agreeret ved Konstakademiet, men da Statuterne kort efter forandredes, blev han først optagen til Medlem den 22. Januar 1866. To Aar efter blev han, ved Bissens Død, Professor ved Modelskolen (den 1. Au­gust 1868). Samme Aar ægtede han Prebia født Rasmussen, og i 1875 blev han Ridder af Dannebrog. Blandt hans Billedhugger­arbejder efter Rejsen kan fremhæves to Statuetter i Malm, »En dansende Faun, som spiller paa Dobbeltfløjte« (tilh. Sculptur-museet) og »En dansende Bacchantinde« (kjøbt af Konstforen.) end­videre en Frise i Gribs til Landbohøjskolens Forsal forestillende »Husdyrene i deres forbindelse med Menneskene« (1859), en Gruppe i Gribs »Abraham og Isak«, som 1863 vandt den Eibeschützske Præmie, »En siddende Billedstøtte. af Thorvaldsen til Udstillingscomiteen” (udst. 1866, ommodelleret 1877)  Mercur og Neptun, to kolossale Billedstøtter, som udførtes i Zink til den nye Toldbodindkjørsel i Esplanaden, en Række Figurer samt tolv Reliefer af den hellige Historie til Altertavlen i Viborg Domkirke (1876), alt i forgyldt Malm og endelig i den sidste Tid en Statue i Malm (l1/4 Al.), »Diogenes med sin Lygte«, samt det samme Motiv ud­ført som en Frise i Gribs med mange Figurer. (Konstn. egne Medd. Lengn. '[Fam. Liitken]. Akad. Udst. Gat.)

 

540

Peters. Hermann Peters, født i Frederikstad i Sønder­jylland 1742, hørte til demonstranternes Sekt. Han levede i sin Fødeby som Maler og Lakerer og døde der 1805. Han malede døde Dyr, især dødt Fuglevildt, Fisk m. m. med megen Troskab og Omhu i Behandlingen. To Sønner af ham, som nævnes neden­for, var begge ligeledes Malere. (Weinw. Lex. Skild. 1829, Sp. 820.).

 

Peters. Jakob Peters, Hermann Peters' yngre Søn, levede i Frederikstad i anden Halvdel af forrige Aarhundrede og malede. Landskaber i Oliemaleri. (Weinw. Lex.).

 

Peters. Nikolaj Peters Hermanns Sohn, en Søn af den ovennævnte Hermann Peters, og født i Frederikstad den 10. Juni 1766, blev oplært i Faderens Næringsvej atskjære i Træ, lakere og lignende Arbejder. Tillige havde han, maaske i endnu højere Grad, samme Talent som Faderen for at male døde Dyr, Fiske, Blomster og Insecter, mest i Vandfarve og Gouache. Dog udførte han ogsaa Oliemalerier og malede levende Fjærkræ, navnlig Høns og Kyllinger. Hans Billeder udmærke sig, ligesom Faderens, ved den omhygge-ligste Naturtroskab og paa samme Tid en skjøn Virkning i Farven. Begges Compositioner var meget fordringsløse, en død Fisk liggende paa et Bræt, en Fugl, ophængt paa et Søm og desl.; den kgl. Malerisamling ejer »En Hønsegaard« af N. Peters. Saa længe Faderen og, som det synes, ogsaa Broderen levede, boede han med dem i Frederikstad, og fra denne Tid er bl. A. en Fisk (tilh. Kamm. Læssøe) en saa kaldet Pærsch, mærket med Konstnerens Navn og Friedrichstadt 1797; i 1810 flyttede han til Flensborg, hvor han forblev til sin Død den 10. Januar 1825. Han var tillige en yndet og øvet Tegnelærer, har raderet flere Blade og optraadte, ogsaa som Forfatter. Han har saaledes skrevet »Allerhand aus der linken Tasche eines Malers« osv., Slesvig 1794 og »Walmor und Julie, ein Trauerspiel”, Frederikstad 1800. (Weinw. Lex., S. 86 og 136—37. Skild. 1818, Sp. 441, 1829, Sp. 820. Tregder, Hdb. f. Bejs., S. 43. Thaarup, Fdl. Nekr., S. 394. Udst. Gat. Kordes Schl. Holst. Lit. Lex,, S. 557. Liibker u. Schroder, do., S. 874. Elise Polko har skrevet en Novelle om Konstner-familien Peters i Ditmarscher u. Eiderstedter Bote 1861, Nr. 39 -42).

 

Peters.    Se Mathias og Nicolaus Petersen.

 

Petersen, Andreas Martin Petersen, født den 8. August 1813 i Kjøbenhavn, var Søn af Silke- og Klædekræmmer Johannes

 

541

Petersen og Georgine født Bloch. Efter sin Conflrmation gjennemgik han Akademiets Skoler indtil Modelskolen, men vandt ingen Medailler. I 1835 udstillede han et malet Studie af en gammel Mand, men lagde sig derpaa efter at lithografere og udstillede i 1839 et Par lithograferede Portræter. Aaret efter søgte han om Kejseunderstøttelse som Lithograf for at kunne uddanne sig videre i Munchen, men Gemzøe blev ham foretrukken. Senere nedsatte han sig som Tegnelærer og Lithograf i Malmø, hvor han udgav en Del lithograferede Portræter og døde ugift den 28. Januar 1875. N.  Simonsen blev gift med hans Søster. (Priv. Medd. Akad. Udst. Oat.).

 

Petersen. Carl Ludvig Petersen, født i Kjøbenhavn den 15. August 1824, er den næstældste Søn af den nedenfor nævnede Constructionsassistent ved Søetaten, Lærer ved Konstakademiet Johan Daniel Petersen og Charlotte Amalie født Kjær. Allerede i sit 11. Aar kom han paa Akademiet og blev samtidig Tømmer­lærling paa Holmen. Imidlertid vaagnede Lysten til at blive Sømaler; fra Decorationsklassen gik han over til Figurtegning og blev i Marts 1852 Elev af Modelskolen. Allerede i 1847 gjorde han med kgl. Tilladelse sin første Sørejse med Briggen St. Thomas til Island, i Selskab med V. Melbye; i 1849—51 var han Soldat, hvorved hans Studier for en Del blev afbrudte. Efter at han var færdig med sin Værnepligt, ægtede han i 1852 Mette Christine født Gjøe, og har siden levet som Sømaler og Tegnelærer i Kjøbenhavn. Han har udstillet siden 1848, og har som Tegnelærer, udgivet nogle Hefter Fortegninger med Understøttelse fra den Rejersenske Fond. Tillige har han raderet nogle Blade, bl. A. et Portræt af afdøde Lærer ved Borgerdydskolen, C. Svenningsen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Petersen. Christian Petersen, der maa være født faa Aar før Aarhundredets Begyndelse (1794), levede i Kjøbenhavn som Miniaturmaler, udstillede i 1822 et efter et Kobberstik udført Maleri og i 1827 to Portræter. Endnu i 1835 var han bosat i Kjøbenhavn; derefter flyttede han til Odense, hvor han døde af Brystsyge den 4. Marts 1844, som Enkemand og 50 Aar gammel; en Plejesøn, C. Petersen paa Vedelsborg, meddelte Dødsfaldet.  Petersen var tillige Xylograf og udgav i Odense et naturhistorisk Værk med Text af ham selv, indeholdende »186 naturtro Afbild­ninger af Dyr«. Det var lige sluttet ved hans Død. Han roses meget som Portrætmaler. (Priv. Medd. Fyns Stiftstid. 1844, Nr.

 

542

421. St. Knuds Kirkeb. Erslews Forf. Lex., II, S. 545. Udst. Cat. Vejvis.).

 

Petersen. Edvard Frederik Petersen, født i Kjøbenhavn den 4. Februar 1841, er Søn af den nedenfor nævnte Zacharias Petersen og Emilie Sofie født Thortsen. Ha,n besøgte Konst-akademiet fra 1850, blev 1860 Elev af Modelskolen, vandt Januar 1862 den lille, Januar 1864 den store Sølvmedaille og har siden 1859 udstillet som Landskabsmaler. Han er Elev af Skovgaard. I 1865 coucurrerede han til den Neuhausenske Præmie uden at vinde den, i 1867 vandt han den for »Mose med Eliekrat«. Han havde i 1866 og 1867 hver Gang en mindre Rejseunderstøttelse til indenlandske Rejser, og i 1875 fik han Akademiets større Stipen-pendium til en Udenlandsrejse. (Akad. Udst. Cat. Medd. af Konsth. Broder.)

 

Petersen. Fritz Ferdinand Petersen, født den 9. De­cember 1816 i Kjøbenhavn, er Søn af Hørfabrikant Mads Petersen og Mette født Hansen. Efter at have gaaet i tysk Realskole blev han sat i Lære hos Malermester Bang, blev 1835 Svend og besøgte samtidig Akademiets lavere Skoler. Da han var udlært, vedblev han at gaa paa Akademiet, medens han arbejdede som Decorations-maler og som saadan i 1838 foretog en lille Rejse til Dresden. Lysten til at blive Figurmaler var imidlertid voxet hos ham, og paa samme Tid som han fra 1839 under J. P. Møller uddannede sig til Maleri-Restaurator, blev han 1844 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1845 til 1860 en Del Genrebilleder, Dyrstykker, Jagtstykker og i de sidste Aar et Par Landskaber, I 1854 blev han, efter J. P. Møllers Død, Oonservator ved den kgl. Malerisam-ling, og s. A. blev han gift med Emma Kezia født Degarlieb. I 1868 blev han Ridder af Dannebrog. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Petersen. Heinrich Ludvig Petersen, født i Altona 1806, lærte at male hos Kroymann og siden Kobberstikkerkonsten hos en tydsk Kobberstikker Rosmasler. Senere, da han havde nedsat sig i Nurnberg, modtog han nogen Vejledning af den mere bekjendte Fr. G-eissler. I 1842 henledede Rørbye det kjøbenhavnske Konst-akademis Opmærksomhed paa den i Nurnberg levende Landsmand; men det blev ikke til Alvor med at sysselsætte ham for Danmark. Han tilhører derfor som Konstner ganske Tydskland. (Hamb. Kstl. Lex. Akad.)

 

Petersen.    Jakob Petersen, født i Flensborg den 25. Au-

 

543

gust 1774 og Søn af Kjøbmand Nikolaj Petersen, gik i sin Ung­dom til Søs og førte Skib i mange Aar. Han havde som det synes paa egen Haand lagt sig efter at male Skibe, og der fortælles, at Eckersberg, da han (omtrent 1820) begyndte at lægge sig for Alvor efter Sømaleriet, søgte Hjælp hos Petersen om Skibenes Bygning, Rigning m. m-, og saa til Gjengjæld lærte denne at bruge Penslen med større Frihed og navnlig gjengive Vandet paa en anden og mere levende Maade. Petersen drev det ogsaa saa vidt, at han i 1833 fik tre Søstykker paa Udstillingen og solgte et af dem »To danske Fregatter i Storm« til den kgl. Malerisamling. Et i 1855, efter Konstnerens Død, udstillet Billede, »En dansk Fregat under Sejl« (tilh. Fred. VII) synes ogsaa at være malet af denne. Han blev i 1795 gift med Ingeborg født Hee og døde i Kjøben-havn den 28. August 1854. (Mundtl. Overlev. Priv. Medd. Eckersb. Optegn. Udst. Gat.)

 

Petersen. Johan Daniel Petersen, født den 10. Juni 1794 paa Christianshavn, var Søn af Bøssemager ved Holmen Bendt Petersen (Petterson) fra Skaane og Dorothea Margrethe født Bakke-vold. Efter at have besøgt Søetatens Underofficersskole, Akademiets Ornamentsskole og G. Hetsch's Tegneskole, uddannede han sig til Ornamentstegner og Kobberstikker. I 1824 blev han Assistent ved Søetatens Constructionskammer og i 1827 Lærer ved Ornament­skolen paa Konstakademiet, efter at Hetsch havde opgivet denne Plads. Han var tillige Tegnelærer privat og i flere Skoler samt i det techniske Institut. Den samme Flid og Iver, hvormed han havde arbejdet paa sin egen Uddannelse, udmærkede ogsaa hans mangeaarige Virksomhed som Lærer. Foruden en Del naturhistoriske Afbildninger til Lærebøger af Bendz, Reinhardt, Eschricht og Schouw har han stukket Pladerne til de af Brøndsteds Værker, som udkom i Kjøbenhavn, til Michelsens »Lærebog i Søartilleriet«, til Hetsch's Fortegninger og til flere Samlinger af »Ornament-Studier«, som han selv udgav. Han blev i 1821 gift med Charlotte Amalie født Kjær, og ved hende Fader til fem Sønner, hvoraf de tre (C. V-, J. M. og V. V. Petersen) ere blevne udøvende Konstnere. En Hjærnesvækkelse hæmmede hans Virksomhed i de sidste Aar af hans Liv indtil hans Død, den 6. Marts 1849. (Selmer, Nekr. Saml., I, S. 534. Erslew, Forf. Lex. Suppl., II, S. 652. Statskal. Akad. Udst. Cat.).

 

Petersen. Johan Erik Christian Petersen, født i Kjø­benhavn den 3. April 1839, var Søn af Skomagermester Peter Erik Petersen og Johanne Sofie Frederikke født Holm. Efter at have

 

544

besøgt Borgerdydskolen paa Christianshavn blev. han Student 1857, tog ånden Examen 1859, og begyndte nu, under C. Dahls Vejled­ning (1860) at følge sin længe nærede Lyst til at blive Sømaler, medens han samtidig tegnede i Akademiets Skoler. Fra 1861 til 1865 udstillede han nogle Søstykker i Kjøbenhavn, der ikke tildrog ham. særlig Opmærksomhed; i 1864 deltog han i den anden slesvigske Krig som Officersaspirant og blev i Maj s. A. Secondlieutenant i Reserven. Aaret efter (1865) rejste han til Amerika, hvor han havde begyndt at udfolde en frugtbar Virksomhed som Maler, da en Syg­dom kastede ham paa Hospitalet i Boston, og der døde han den 19. Marts 1874. Efter de Anmeldelser at dømme, som amerikanske Blade bragte om hans Billeder, synes disse at være blevne meget paaskjønnede i Amerika, og han fijc store Bestillinger. Blandt hans Arbejder nævnes »Den atlantiske Kapsejlads' Afgang fra Sandy Hook i 1865«, »Sørøverens Erobring«, og navnlig »Den flyvende Hollæn­der« (The Phantom, ship, 1869). Efter et Ungdomsarbejde at dømme havde han for en Del tilegnet sig sin Lærers Nøjagtighed i Perspec-tiven og Skibenes Bygning, men forbandt den med en Frihed i Ud­førelsen, der maaske kunde være bleven til Gavn for hans Udvikling. (Medd. fra Konstn. Fader. Dagbl. 1874, Nr. 80. Uddrag af arner. Blade. Kunst Chronyk, IX, S. 31. Akad. Udst. Cat.).

 

Petersen. Julius Magnus Petersen, Søn af den ovenfor nævnede Johan Daniel Petersen, er født i Kjøbenhavn den 4. Sep­tember 1827. Faderen holdt ham tidlig til Tegning og lod ham begynde paa Konstakademiet, da han var elleve Aar gammel; efter sin Confirmation kom han tillige i Malerlære hos Kongslev. Da Hetsch J_1843 fik den saa kaldte Decorationsklasse oprettet, var Petersen en af dens første Elever. T Uafts~l8"45 vandt han den lille Sølvmedaille i Decorationsfaget og samme Aar malede han to Lofter al fresco i Thorvaldsens Museum. Imidlertid begyndte han at øve sig i Figurmaleriet under J. L. Lunds og Eckersbergs Vejled­ning, blev 1847 Elev af Modelskolen og vandt i December 1848 den lille og i Marts 1852 den store Sølvmedaille for Tegning og Maleri efter den levende Model. Efter at han et Par Gange for-gjæves havde concurreret til den Neuhausenske Præmie som Genre-maler, kastede han sig over Studiet af historiske Gjenstande og lededes gjennem Bekjendtskabet med flere Videnskabsmænd ind paa eil Archivtegners hele Virksomhed.

I 1857 til 1864 var han Lærer ved Konstakademiet, men efter den Tid har han især været sysselsat som Tegner og Kobberstikker,

 

545

og lian har, for at udføre Arbejder i denne Retning, foretaget flere større og mindre Rejser, tildels i Følge med Videnskabsmænd. Til Brug ved sine historiske og archæologiske Studier lagde han sig allerede tidlig efter Kobberstikkerkonsten, og han har udført en Del Blade, mest Portræter af historisk bekjendte Mænd, deraf nogle i Radering for egen Regning og andre i Staalstik til »Folkekalender for Danmark«. Ved Siden heraf har han tegnet og tildels selv stukket en Mængde Blade af konstvidenskabelig Karakter, saasom Tavler til Dr. L. Mullers numismatiske Værker og flere naturhistoriske Skrifter, til Worsaaes »Nordiske-Oldsager«, endvidere Tegninger til Fabricius' »Damnarks~Historie« og Erslevs »Den danske Stat«. Tavlerne til P. G, Thorsens »Runemindesmærker i Slesvig« og flere andre Værker udførte han i Chemitypi. I 1857 blev han gift med Camilla født Hansen og i 1877 fik han Titel af Professor. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Petersen. Ludvig Adolf Petersen, yngre Broder til den ovenfor nævnede Edv. Fred. Petersen, og fedt i Kjøbenhavn den 31. Maj 1848, begyndte allerede som ti-aars Dreng at tegne paa Kunstakademiet. Efter at han 1865—68 havde gjennemgaaet Tømrer­læren, besøgte han Akademiets øverste Klasser og fik den 18. Marts 1875 Afgangsbevis som Architekt I 1876 vandt han den anden Præmie for Tegning til et Sygehus for Kolding (s. Gjellerup) og for Tiden (1877) er han Conducteur hos V. Th. Walther ved den ydre Restauration af Aarhus Domkirke. (Konst. egne Medd. Akad.).

 

Petersen. Mathias og Nicolaus Petersen eller Peters er Navnet paa to Brødre, som var Gruldsmede i Husum i det syt­tende Aarhundrede. De var tillige ret dygtige Kobberstikkere, som udførte Kortene til Dankwerths „Beschreilung d. Herzogh. Schleswig und Holstein" (1652). Efter Tidens Skik er nemlig disse Kort prydede med Figurer paa forskjellig Maade, hvoraf nogle blot ere til Pynt, andre forestille vedkommende Egnes Nationaldragter', Be­folkningens Sysler og desl. Et Titelblad, rigt prydet med Figurer, er ligeledes stukket af disse Brødre. Endelig haves af Mathias Petersen Portræter af Frederik III, Hertug Frederik af Holsten-Grottorp og Hertuginden, en født Prinsesse af Saxen. Nogle af Kortene blev paa lignende Maade stukne af Brødrene Rothgiesser (Se disse. Weinw., S. 79. Do. Lex. Det nævnte Værk selv. Nagler, KstL Lex., XI, S. 167).

 

Petersen. Niels Christian Petersen, født i Kjebenhavu den 17. December 1833 og Søn af Høker Christen Petersen og Karen

 

546

født Petersen, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn fra 1848 til 1862 for at uddanne sig til Maler. Samtidig var han i Malerlære. I 1857 blev han Elev af Modelskolen, i 1859 vandt han den lille og i 1860 den store Sølvmedaille. I 1864 og 1865 havde han en Rejseunderstøttelse af Akademiet, hver Gang paa 150 Rdl., til Studier i Indlandet. Han har udstillet en Række, for største Delen mindre, Landskaber fra forskjeUige Egne i Nordsjælland i Aarene 1861 til 1868 og har i de senere Aar især været sysselsat ved Bing & Grøndals Porcelainsfabrik som Porcelainsmaler. (Konstn. egne Medd. Åkad. Udst. Gat.).

 

Petersen. Ove Petersen, født den 15. Januar 1830, er Søn af Niels Petersen, Bud ved Finansministeriet (Finansdeputationen), og hans Moder hed Ane Petersen. Da han efter sin Confirmation gik ud af Efterslægtselskabets Skole, vaklede han mellem at blive Polytechniker eller Architekt. Omsider blev Spergsmaalet afgjort ved, at hans Fader satte ham i Lære hos Tømrermester Sebelien. I Slutningen af 1847 var han udlært, og da i Marts 1848 Oprøret udbrød, gik han frivillig med i Krigen og var med ved Dybbøl og Ny-bøl. Efter det første Felttogs Afslutning gjennemgik han Commando-skolen og blev Sergeant, men udtraadte derpaa, efter sine Forældres Ønske, af Krigstjenesten.

Nu først kunde han for Alvor besøge Konstakademiet og be­gyndte snart efter (1850) at tegne hos N. S. Nebelong, I 1851 blev han Elev af Medailleskolen, i 1852 vandt han den lille, i 1853 den store Sølvmedaille, i 1854 en Pengepræmie, derpaa i 1855 den lille Guldmedaille og i 1860 sammen med Vilh. Vald. Petersen den store Gruldmedaille for Opgaven »En Søbadeanstalt«. I 1859 havde han med Understøttelse fra den Rejersenske Fond og Indenrigsministeriet gjort en Eejse til Tyskland, Østerrig, Paris og Belgien; nu fik han 1861 Akademiets store Stipendium til en Udenlandsrejse. Sammen med V. V. Petersen besøgte han Holland, Belgien, Nordfrankrig og blev Vintren over i Paris. Det følgende Aar helligede han, efter et kort Ophold i Normandiet, væsentlig til Italien, om Vintren var han i Rom, men Stipendiets Ophør hindrede ham i at besøge Sicilien og Grækenland. Efter sin Hjemkomst blev han i 1863 constitueret som Bygningsinspecteur i Kjøbenhavn under Stillings Fraværelse, indtil December 1864; i Maj 1867 blev han Bygnings­inspecteur i Kjøbenhavns 4. District, indtil han i Efteraaret 1875 tog sin Afsked fra denne Stilling. I Maj 1854 var han bleven gift

 

547

med Frederikke født Nielsen; den 25. April 1871-blev han Medlem af Kunstakademiet; i 1875 fik han Titel af Professor.

Til hans første Arbejder hører en Istandsættelse af Saxkjøbing Kirke og Opførelsen af et Arbejdshus i samme By (1864—65). Fra denne Tid er ogsaa bl. a. Hirschspirings Tobaksfabrik i Tordenskjoldsgade (Nr. 7). I 1868—69 opførte han Strynø og Vixnæs Kirker samt flere Herregaarde. I 1870—74 ombyggede han Orebygaard for Lensbaron Rosenørn-Lehn, og red samme Tid vandt han i For­ening med Dahlerup den første Præmie ved Concoursen om en ny Theaterbygning for Kjøbenhavn. I de følgende Aar blev Bygnin­gens Opførelse overdragen ham og Dahlerup (se denne); i 1875—76 byggede han Hotel Prinsen i Roskilde. For øvrigt har han gjort Tegninger til en Mængde Laadbygninger, Landsteder, Fabriker m. m. For det kjøbenhavnske Byggeselskab opførte han en Del Bygninger i Ny Østergade. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat-)-

 

Petersen. Peter Petersen, født den 23. Marts 1810 i Ribe, er Søn af Rebslager Hans Hendrik Petersen og Caroline Christine født Schwartz. Efter at have været i Konstdrejerlære i Haderslev kom han til Kjøbenhavn, hvor han arbejdede hos Konstdrejer Schwartz et Aars .Tid, for det meste sysselsat med Udskjæring i Elfenben og Perlemoder. Derefter fik han Adgang til H.V. Bissens Værksteder og til Konstakademiets Modelerskole, blev i Marts 1840 Elev af Modelskolen og vandt den 22. Marts 1841 den lille Sølvmedaille for Modelering. Imidlertid havde han efter Bissens og Chr. Christensens Anvisning lagt sig efter at skjære Cameer i Conchylier, ...og nogle efter Thorvaldsens Reliefer udførte Conchyliecameer vandt dennes Bifald, saa at EarT Varmt understøttede Petersens af Bissen anbefalede Ansøgning om Rejseunderstøttelse. Akademiet forbigik ham dog i 1841, men da han snart efter fik en Rejse understøttelse af den Rejersenske Fond for to Aar, afrejste han i September s. A. til Rom. Her uddannede han sig under duelige italienske Camee-skjæreres Vejledning, medens Thorvaldsen og Bissen, som netop samtidig vare i Rom, støttede ham med Raad og Daad. I 1843 fik han, efter en ny af Thorvaldsen anbefalet Ansøgning, Akademiets Rejseunderstøttelse, der fornyedes for det følgende Aar. I 1846 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, men rejste. dog i Januar til Juli 1847 atter til Rom for at afslutte sit Ophold i Udlandet.

Efter Hjemkomsten vandt han i 1848 den Neuhausenske Præmie for udskaarne Conchylier efter Thorvaldsens Reliefer, men for øvrigt lagde han sig nu, ifølge Thorvaldsens og Bissens indtrængende Raad,

 

548

efter Medailleurkonsten, og skar i de første Aar efter den slesvigske Krig. foruden et Par Segl, Medaillen for de norske og svenske Fri­villige, Grundlovsmedaillen, begge Medaillerne til Brødrene Ørsted o. fl. I 1852 blev han Medaille- og Møntgraveur ved Mønten i Altona, hvor han ogsaa arbejdede for Hamborg, og i denne Stilling forblev han indtil December 1863. Siden den Tid har han levet i Kjøbenhavn og skaaret flere Medailler, Aversen til Medaillen for Konst og Videnskab og til Eortjenstmedaillen o. A. Han har siden 1836 udstillet dels Cainéer og Medailler, dels, i de senere Aar, nogle Billedhuggerarbejder. I 1848 blev han gift nied en Datter af Tobaksfabrikant M. Hansen i Haderslev, og da hun døde efter et halvt Aars Ægteskab, giftede han sig i 1853 med den Afdødes Søster, Karen Mathilde født Hansen.

 

Petersen. Remmert eller Rembert Petersen, Portrætmaler (Contrafejer) paa Christian IV's Tid, nævnes flere Gange i Vidnesbyrd fra Datiden mellem Aarene 1613 og 1642. Man ser deraf, at han maa have været bosat Borger i Kjøbenhavn, der ejede sit eget Sted og uddannede Lærlinger i sin Konst. Der nævnes en Remigius van P. ved samme Tid, uden at det kan oplyses, om det er en Latmisering af Navnet Remmert. Denne Sidste tillægges fire Portræter af Familien Reedz, som i 1829 var udstillede i Konstforeningen i Kjøbenhavn, efter at de var blevne udbedrede af J. P. Møller. (Weimv., S. 57. Do. Lex. Gehejmearch. Skild., 1829, Sp. 529).

 

Petersen. Søren Henrik Petersen, født i Kjøbenhavn 1787 og Søn af Sadelmager Christoffer Petersen og Cecilie Pedersdatter Ebbesen, tog efter sine Forældres Ønske dansk-juridisk Examen (1805—6) og nedsatte sig derpaa som Sagfører i Fredensborg. Her giftede han sig i 1813 med Anna Hedevig født Petersen. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed lagde han sig paa egen Haand efter at tegne, male og stikke i Kobber, og indsendte i 1815 til Akademiets Bedømmelse, dels nogle malede Studier, dels Tegninger af Træer og Planter, som han ønskede at udgive i Kobberstik, Akademiet fandt Talent i disse Prøver, men Udførelsen for dilettant-mæssig til at de kunde tjene som Mønster. Det følgende Foraar besøgte han Akademiets Frihaandstegneskole, med Understøttelse fra Akademiets Præses, Prins Christian, og indsendte om Somren nye Prøver paa sin Fremgang baade som Maler og som Kobberstikker. Akademiets Raad førte ham, som det synes noget modstræbende, ind .paa Kobberstikkerkonsten, og i December 1816 indsendte han det

 

549

første Hefte af sine raderede Studier til Egetræer, idet han ogsaa heri valgte Landskabsfremstillingen til sit særlige Fag. I 1818 fremsendte han et nyt Hefte Raderinger, som Akademiet ydede megen Ros. Omtrent ved samme Tid opgav han sin ret fordelagtige Stilling som Sagfører i Fredensborg og flyttede til Kjøbenhavn for udelukkende at leve som Konstner. Ved at kjøbe for 100 Specier af hans Arbejder lettede Kongen ham denne Overgang til en ny Levevej.

Efter flere mindre Stik, bl. a. det tredje Hefte raderede Stu­dier, udgav han i 1820 et Stik af »Et Parti i Grib Skov«, |hvori Akademiet saa hans uniiskjendelige Talent som Landskabskobberstuíkker, I 1821 besøgte han atter Akademiets Skoler og rykkede op i Gibsskolen; Aaret efter udgav lian et Stik efter Hobbema (Moltkes Saml.). De Fremskridt, dette Blad viste, bevægede Aka­demiet til at give ham Lejlighed til at udføre et Stik efter en i den kgl. Malerisamling værende Ruisdael, »Et Vandfald« (mivær. Nr. 310). Paa Akademiets varme Anbefaling lykkedes det ham endelig i 1824 at faa et Stipendium paa 800 Rdl. af Fonden ad usus puUicos, som fornyedes for de to følgende Aar. Paa Rej­sen opholdt han sig forskjellige Steder i Tyskland, indtil han over Paris og Holland vendte hjem i Slutningen af 1827. Den 9. Juni 1828 foreviste han nu Akademiet et Stik efter Fahlerantz, paa hvilket han blev agreeret og fik som Opgave til JUedlemstykke at udføre en temmelig stor Plade efter J. Boths italienske Landskab i den kgl. jMalerisamlmg (nuvær. NV. 51). Dette Blad,som han, med Underskriften Italia, indsendte som Medlemstykke i 1831, og, efter at have gjenuemgaaet Pladen, anden Gang i 1832, blev den 12. Marts s. A. forkastet af Akademiet. Ikke desto mindre viser det Konstneren paa et forholdsvis hæderligt Standpunkt og hører ikke alene til de bedste Blade, Petersen har udført, men er et af de bedre Landskabsstik, den danske Kobberstikkerkonst over­hovedet har at opvise. Med dette blad syntes han også at have culmineret. Et større Blad, udgivet som Sidestykke dertil med Underskriften Schweiz, et Svejtser landskab af Hackaert i den kgl. Malerisamling (nuvær. Nr. 118), naaede ikke det foregaaende i Kraft og Skjønhed, og hans senere Blade viste kun hans Grav­stikkes naturlige Tilbagegang. De mange Subscriptionsværker, han i Tidernes Løb indbød til og tildels udgav, sigtede væsentlig til at yde ham det fornødne Erhverv til sig og Familie, uden at de mæg-

 

550

lede at vække yderligere Interesse for Konstneren. I en Del Aar stak han Pladerne til Flora daniea.

Ved Bedømmelsen af ham som Konstner maa man ikke glemme, at han gjorde de første Skridt i et af Konstens, fra Technikens Side, vanskeligste Fag, i en Alder, da han skulde have været den fuldendte Mester, medens han. da han havde naaet sit Højdepunkt, allerede var en Mand paa 45 Aar, som under hele sin Studietid tillige havde haft Byrden af at ernære en opvoxende Familie. De senere Aar af hans Liv hengik under lidet gunstige Kaar. Efter 44 Aars Ægteskab mistede han sin Kone (1857) og faa Aar efter lagde Oldingen selv sit trætte Hoved til Hvile den 14. Maj 1860. Han udstillede en Mængde Blade fra 1817 til 1859 og udgav nogle mindre Skrifter. (Weinw. Lex. Erslews Forf. Lex., .II, S. 559, Suppl., II, S. 660—61. Akad. Udst. Cat. Skild. 1818, Sp. 441, 635, 1821, Sp. 1061—66, 1121—26, 1823, Sp. 452. Østs. Archiv., I, Intellig., Nr. 2, S. 5—6. Dagen 1829, Nr. 136. Berl. Tid. 1857 og 1860, Nr. 113. Skifteretten.)

 

Petersen. Vilhelm Peter Carl Petersen, født i Kjøben-havn den 17. December 1812, er Søn af Vognfabrikant Vilhelm Petersen og Petrine født Bruun. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, blev 1830 Elev af Modelskolen og lagde sig efter Landskabs­maleriet. I 1848 fik han enstemmig Akademiets Rejseunderstøttelse som Landskabsmaler, men bad paa Grund af de urolige Forhold i Europa om Tilladelse til at udsætte sin Rejse, saaledes at han først i 1850 forlod Danmark. Over Holland, Tyskland og Tyrol rejste han til Italien, hvor han den længste Tid opholdt sig i Rom. Han havde Stipendiet i to Aar og har efter sin Hjemkomst fra denne Rejse ikke siden været udenlands. I 1833 udstillede han sit første Billede »Et Parti af Nøddebo«, der blev kjøbt af Konstforeningen; han udstillede temmelig regelmæssigt til 1860, standsede derpaa en Del Aar, men har i den senere Tid atter udstillet nogle Land­skaber. I 1873 ægtede han Sofie Margrethe født Groth. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Petersen. Vilhelm Valdemar Petersen, født i Kjøben-havn den 5. April 1830, er Søn af den ovenfor nævnede J. D. Petersen og kom allerede i sit 13. Aar paa Akademiet (1843). I Marts 1847 blev han Elev af Decorationsklassen, og vandt 1849 den lille Sølvmedaille i Decorationsfaget, gik derefter over i Byg-

ningsskolerne, blev i 1851 Elev af Medailleklassen, vandt 1853 den lille, i 1854 den store Sølvmedaille, i 1855 Æresmedaillen i Architek-

 

551

turen, i 1857 den lille og i 1860 den store Gruldmedaille for »En Søbadeanstalt«. Aaret efter fik han Akademiets Stipendium for tre Aar og gjennemrejste Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Italien. Under sit Ophold i Florens deltog han i Concurrencen om Udsmykningen af Domkirkens Forside og vandt tilligemed den italienske Bygmester de Fabris den anden Præmie ved Concoursen, medens den første præmie ikke blev tilkjendt nogen. Ifølge Ind­bydelse fra Dommerudvalget blev han i Florens og udarbejdede et nyt Udkast, men hans Medbejlers Forslag blev endelig fore­trukket.

Efter at Petersen i 1865 var .kommen hjem, blev han den 22. Januar 1866 Medlem af Kunstakademiet, og han har siden levet i Kjøbenhavn, hvor han 1869 til 1874 var Bygningsinspecteur. Sidst­nævnte Aar ægtede han Henriette Louise født Lindegaard, og i 1877 blev han udnævnt til Bidder af den italienske Kroueorden. Af hans Bygningsværker ere de vigtigste Kjøbenhavns nye Toldkammerbygning, Søkaartarchivets og det meteorologiske Instituts fælles Bygning, Thing- og Arresthuset i Roskilde, samt en Del private Bygninger tildels for det kjøbenhavnske Byggeselskab i Nørrebros nye Kvarter. (Kxmstn. egne Medd.. Akad. Udst. Gat.).

 

Petersen. Zacharias Petersen, yngre Broder til den oven­for nævnede Joh. Dan. Petersen, født den 15., Januar 1811, lærte Skibsbyggeriet ved Holmen og rykkede den 1. April 1855 op til at blive første Skibsbygmester. Tillige besøgte han Konstakademiets Skoler og vandt i 1832 og 1835 Pengepræmier for Ornamenttegninger efter Gribs, og da han snart blev en øvet og dygtig Tegner, navulig Perspectivtegner, blev han fra 1836 Lærer ved Konstakademiets Ornamentskole og senere ved den første Elementarskole og i Perspectivklassen; i disse Stillinger forblev han til 1865. Tillige var han Lærer ved de Massmanske Søndagsskoler og udgav forskjel-lige Haandtegninger for Haandværkere; i 1853 blev han Danne­brogsmand. Han var gift med, Emilie Sofie født Thortsen og døde den 20. October 1870. To Sønner af ham, Edv. Fred. og Ludv. Ad. Petersen ere ovenfor nævnede som Konstnere. (Priv. Medd. Marinekai. Erslews For. Les. SuppL, II, S. 661. Statskal. Akad. Udst. -CatO-

 

Petersen.1    Nævnes af  Weinwich  uden Fornavn.     Han   var

 

1 To andre af "Weinwich' nævnede Konstnere af Navnet Petersen eller Peters har jeg heller ikke kunnet finde noget nærmere om. (Weinw., S. 198 og 214).

 

552

født i forrige" Aarhundrede i Gudbrandsdalen af Bønderfolk, og kom, da han havde Anlæg for Portrætmaleriet, til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvor Juel tog sig af ham. Denne raadede ham til at rejse udenlands, for at fuldende sin Ud­dannelse, men lian foretrak at vende tilbage til Norge og nedsatte sig i Skeen som Portrætmaler. (Weinw., S. 298. Do. Lex.).

 

Petzholdt. Ernst Christian Frederik Petzholdt, født.i Kjøbenhavn den 1. Januar 1805, var Søn af Forvalter, senere Gros­serer Johan Jakob Petzholdt eller Petzoldt og mulig af samme Slægt som den nedenfor nævnede, ældre Billedhugger J. C. Petzold, uagtet Slægtskabsforholdet hidtil ikke har kunnet oplyses. Hans Moder, der var Faderens anden Kone, hed Josefine Marie født Fontaine, og hans to ældre Søstre blev gifte, den ene med Livlæge, Dr. med. Ludvig Jacobson, en Broder til den ovenfor nævnede Albert Jacobson, den anden med en Søn af Jonas Collin, Kammerassessor M. G. B. Collin.

Efter at Petzholdt var udgaaet af Efterslægtselskabets Skole, kom han i Lære hos Malermester .Baruel og kunde først efter endt Læretid for Alvor tage fat paa sine Studier ved Akademiet og i Eckersbergs Malerstue. Han var over 20 Aar, da han den 5. April 1825 begyndte »sine Øvelser« hos Eckersherg. I Juli s. A. blev han Elev af Modelskolen, i 1827 vandt han den lille, i 1828 den store Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model. Det var dog ikke hans Agt at blive Figurmaler, og det »Portræt af en gammel Sømand«, en Matros fra Bombebøssen, som han udstillede 1828, var det eneste Figurbillede, Offentligheden saa fra hans Haand. Hans egentlige Hu stod til Landskabsmaleriet, og i 1828—29 ud­stillede han en Del Landskaber og Landskabsstudier fra Nordsjælland.  Deraf blev »En Mose ved Høsterkjøb« kjøbt til den kgl. Malerisamling.

Da hans Fader havde Formue, foretog han allerede i 1829 en Udflugt til Nordtyskland, navnlig Harzbjærgene, hvorfra han i 1830

 

1 Konstnerens Bedsteforældre var Silkevæver Christian Petzoldt og Marie Elies. Familien skrev fra først af sit Navn uden h. Foruden Billedhuggerens og denne Familie var der ved samme Tid to andre Familier Petzold, der alle tre hørte til Petri Menighed, nemlig en Silkevæver Johan Henrik Petøold, gift med Eva Sybille, og en Gibser eller Murer Mathias Petzold, gift med Gertrud Peterstæd. Da ikke alene de samme Familienavne, men særlig Navnet Johann Christoph to Gange gaar igjen i disse Familier, er der Grund til at tro, at de høre sammen indbyrdes og ere i Slægt med den nedennævnte Konstner, Johann Christoph Petzold.

 

553

udstillede et Par Billeder, Efter nogen Tids Ophold i Hjemmet, dog uden at udstille, drog han atter udenlands, den-ne Gang en større Rejse med Italien til Maal. Han gjennemrejete den italienske Halvø og besøgte Sicilien allerede i Somren 1831. Om Efteraaret var han i Rom og arbejdede paa »Et Parti af Capri«, som, efter et Brev fra Sonne til Akademiet, »lovede meget«; tillige skulde han have medbragt »fortrinlige Studiers fra sin sicilianske Rejse. Det synes, som om han paa denne Rejse . tilegnede sig den lyse Farve og den Finhed i Tonen, som blev et af hans Pensels Hoved­fortrin. .1 1833 solgte han et noget større Billede, »Hadrians Villa ved Tivoli« til den kgl. Malerisamling; mulig det er det, som om­tales i et Brev fra Chr. Christensen til H. E. Freund (af 17. Maj 1833), naar det hedder: »Ligeledes har Petzholdt haft et stort Maleri ud­stillet (i Rom), som røber umaadelige Fremskridt og har gjort megen Lykke«. Men først i 1835 udstillede han igjen i Kjøbenhavn et fra Rom hjemsendt Billede »Udsigt fra Yilla Pamfili«. I Vintren 1835—36 vendte han tilbage til Danmark paa Grund af, at hans Fader laa for Dåden, og i Foraaret 1836 udstillede han atter to italienske Billeder, hvoraf det ene, »Parti fra den sicilianske Kyst« ligeledes senere er blevet den kgl. Malerisamlings Ejendom.

Vistnok snart efter Faderens Død (d. 14. April 1836) rejste Petzholdt atter udenlands over Miinchen til Italien og Grækenland, Et temmelig stort Billede af ham, »Parti af de pontinske Sumpe«, „ein streng und herrlich durchgébildetes Werk", blev i 1838 udstillet i Miinchen og kjøbt Aaret efter af Kunstforeningen der. Me-n Konstnerens Livsvej var allerede dengang afsluttet. Den 1. August 1838 døde han, som det synes ganske pludseligt, i den græske Stad Patras, og først den 31. October naaede Budskabet om hans Død til Kjøbenhavn. Det var kun sex Aar siden, at Syden havde røvet Danmark en anden af den Eekersbergske Skoles talentfulde Elever, V. Bendz. Først den 10. September 1839 meldte hans Svogre i Skifteretten, at de overtog den Afdødes Bo uden Rettens Mellemkomst, og i 1840 udstillede de to af hans efterladte Malerier, »Parti i de pontinske Sumpe, med en Flok Bøfler« og »Parti i Sabinerbjøergene, en Flok Geder ved en Kilde«. Det førstnævnte Billede, der synes en Behandling af det samme Motiv, der havde vakt saa megen Opmærksomhed i Miinchen, tildrog sig ogsaa her saavel Konstnernes som det konstelskende Publicums Blik, og ved Akademiets Forhandling om Udstillingsmedaillen nævnedes ved

 

554

Siden af Billeder af Const. Hansen og Marstrand ogsaa dette Bil­lede, idet J. P. Møller i et skriftligt Votum erklærede det værdigst til Medaillen, »hvis en saadan kan gives en Afdød«, Udstillings-medaillen blev ikke uddelt det Aar. Petzholdts Lig hviler i det fjærne Syden, men paa Familiens Gravsted paa Assistenskirkegaard ved Kjøbenhavn rejstes en Sten_til hans Minde, udført efter Teg­ning af M. G. Bindesbøll. (Priv. Medd. Petri Kirkebog. Erslews Forf. Lex., Suppl., I, S. 927 [Jacobsen]. Akad. Udst. Gat. Eckers-bergs Optegn. H. E.Freunds Papirer. Skifteretten. Nagler Kst. Lex.).

 

Petzokt Johan Christoph eller Christoffer Petzold er Navnet paa en saxisk Billedhugger, som havde lært Billedhuggev-konsten hos Balthasar Permoser i Dresden og senere fuldendt sine Studier hos Andreas Schluter i Berlin og Donner i Wien. Under disse Læreres Vejledning havde han studeret meget efter Antiken, uagtet han aldrig havde været i Italien. .Fra Wien.blev han kaldet til Berlin, for bl. A. at udføre et Par Karyatider til Lystslottet Sanssouci i Potsdam, og han har uden Tvivl haft et ret godt Navn som Billedhugger, siden han i 1738 indkaldtes til Danmark for at arbejde ved Christiansborg Slot. Til Slottets midterste Port ud­førte han to Billedstøtter i overnaturlig Størrelse, til Hirschholm Slot to Fontainer, samt flere Arbejder i Stuk. Hans bekjendteste Værker var de to Billedstøtter i Sandsten, Mercur og Neptun, til Børsrampen i Kjøbenhavn, hvoraf den bedste, Meniur, endnu er til. Neptun styrtede i December 1862 ned fra sin Plads og søndersloges; den blev i 1876 afløst af en ny Billedstøtte, udført af Ro§enfalk efter Levningerne af den gamle. Uagtet hans Samtid roste ham for „facilité et correction", hæve disse Værker sig ikke over jævnt godt Decorationsarbejde, og han synes heller ikke at have fyldest-gjort de Forventninger, man nærede til ham.

Ved sit Komme til Kjøbenhavn blev han Professor ved det af Christian VI oprettede ældre Konstakademi, to Aar efter giftede han sig, i December 1740, med Margrethe Elisabeth født Bencke og havde med hende, som det synes, kun Datteren Anna Marie Petzold. At han i Kirkebøgerne baade kaldes Billedhugger og Tapet­mager, tyder paa, at han tillige har været brugt som Decorateur. Han gik over som Professor til det nye Akademi (1754), og ud­førte som Medlemstykke, »Herkules, som baglænds kaster sig paa Baalet«, en fritstaaende Billedstøtte, der maa have frembudt særlige Vanskeligheder. Den er ikke mere til, men da den var udstillet ved Salonen i 1778, rostes den for »en smuk Stil og en mandig og

 

555

dristig Composition«. Han følte sig ikke vel ved det nye Akademi. Tre Aar efter dets Oprettelse underskrev han for sidste Gang sit Navn i dets Protokol (28. Marts 1757). To Maaneder senere tilførtes Protokollen: »I øvrigt har man erfaret af fremmede, at Hr. Pro­fessor Petzold var bortrejst, og som intet videre forefaldt, endigede sig Forsamlingen«. Han skal have opholdt sig i nogen Tid i Altona og skal derpaa være rejst til sin Fødeby Dresden, hvor han døde, mulig allerede 1760. Trods Forespørgsler i Dresden har der intet bestemt kunnet oplyses om hans Død. I 1763 hedder det i Aka­demiet, at »da Directeuren havde hørt, at Professor Petzold skulde være død,« maatte man vælge en anden Professor; men Efterret­ningen fremførtes med saa liden Yished, at Præses, Grev Moltke, foreslog at vente med Valget, til man var ganske forvisset om Konstnerens Død. Der indløb imidlertid ikke senere nogen Efter­retning. I Statskalenderen staar han opført som „Hofbildhauer" fra 1755 til 1768, medens han kun staar blandt Akademiets Professorer til 1765. Weidenhaupt nævnes som hans Lærling. Et Mindes­mærke af ham over Eigtved paa Petri Kirkegaard blev sønderslaaet af en Bombe i 1807. (Weinw., S. 136 og 150. Do. Lex. Hennings, S. 46, 78—79 og 112, oversat i Biischings Konsthistorie, S. 275 og 366—67. Garnisons og tysk Frederiks Kirkeb. ved Lengu. Skild. 1804, Sp. 704, 1829, Sp. 1220—21. Thiele Konstakad., S. 39, 44—45, 85, 88, 110. Akad. Lorck, Fortg. Nachr., I, S. 284. Statskal. 1755—68).

 

Philipsen. Theodor Esbern Philipsen, født den 10. Juni 1840 i Kjøbenhavn og Søn af Grosserer Frederik Vilhelm Philip Philipsen og Else Marie Juliane født Ipsen, vilde efter endt Skole­gang være Landmand og var flere Aar paa Landet, inden han be­stemte sig for at blive Dyrmaler. Han begyndte i October 1862 at besøge Konstakademiet, hvor han fik Adgang til 1. Frihaandstegue-skole, medens han samtidig malede en kort Tid hos C. Bøgh. I 1863—1864 maatte han afbryde sine Studier for at aftjene siu Værnepligt. Han deltog i Krigen og blev Lieutenant i Reserven. Den 23. December 1869 fik han Afgangsbevis som Maler fra Aka­demiet, og fra 1865 har han udstillet som Dyrmaler. I 1875—76 var han i Paris, og i Efteraaret 1877 rejste han til Svejts og Italien. (Koustn, egne Medd. Lengn. [Fam. Praem]. Akad. Udst. Gat.).

 

Piil. Christian Aotonius Theodorus Piil, født den 20. Januar 1804 paa Løjtved ved Svendborg, lærte Guldsmedhaandværket og nedsatte sig som Guldsmed i Aarhus. Her fik han i 1838

 

556

Eneret paa en af ham opfunden rnechanisk Pen. Da han nogen Tid efter fik en Tommelfinger knust i et Valseværk, saa at han ikke mere kunde arbejde som Guldsmed, lagde han sig efter den af Schøler opfundne nye Kobberstikmaner, Stylografi, og begyndte samtidig at granske paa et Middel til at frembringe en Tegning med ophøjede Linier i en Metalplade (Zink), saaledes at der kunde tages Aftryk af den i Bogtrykkerpressen ligesom af Træsnit. Efter flere 'Forsøg lykkedes det ham virkelig at opfinde en saadan Frem-gangsmaade, Chemitypi, hvorom han i November 1842 tilsendte Industriforeningen1 i'Kjøbenhavn en Beretning. I Marts 1843 fore­viste han Konstakademiet nogle Prøver paa sin Opfindelse; han fik en .Understøttelse af Kongen og nyttede nu til Kjøbenliavn, hvor han i Vintren 1843—44 besøgte Konstakademiet, ventelig for at uddanne sig til selv at arbejde i sin nye Opfindelse, og ved Indu­striudstillingen i 1844 udstillede han nogle Prøvearbejder, ligesom man ogsaa paa Kunstudstillingen i 1845 saa et Danmarks Kort, han havde tegnet og udført, samt en Radering af Kyhn, som han bavde chernityperet. Fra 1846 til 1856 levede han i Udlandet for at gjøré sin Opfindelse frugtbar og give den Udbredelse, hvilket til en vis G-rad lykkedes, og i det mindste her i Danmark hævde Konstnerne endnu dens Fortrin fremfor andre lignende Opfindelser, l Udlandet lagde han sig efter Daguerreotypi og Fotografi og levede efter sin Tilbagekomst til Danmark som Fotograf og Chemitypist i Kjøbenhavn til 1867, sysselsat delsmed disse to-Fag, dels med nye Opfindelser som Forfatter. Saaledes udgav han i 1861 med Understøttelse af den Rejersenske Fond en fotografisk Haandbog (1864 i anden Udgave under Titel »Vejledning for Fotografer«). I 1858 udstillede han i Forening med sin Søn, Christian Frederik Piil (født i Aarhus 1837), der ligeledes var Chemitypist, en Prøve paa en ny Opfindelse »Frederiksborg Slot«, udført i Hyalografi. I 1861 fik han Fortjenstmedaillen i Guld. Han lever i sin Alderdom hos sin nysnævnte Søn, der nu er Fotograf i Christiansstad i Sverige. (Akad. Udst. Gat. Skand. Bogtrykker Tidende, Novbr. 1875, Sp. 167-71).

 

Pilloe eller Pilloi, Fader og Farfader til den Danser og den Skuespiller, som virkede ved det kgl. Theater og bl. a. kjendes af Overskous Theatrets Historie, gjør Weinwich til Bygmester og til­lægger ham Opførelsen af Nørreport, der paa sin Forside bar Aarstallet 1671. Kilden til denne Opgivelse har hidtil ikke kunnet findes. (Weinw. Lex.).

 

557

Pilo. Carl Gustav Pilo, Søn af en svensk Portrætmaler Olof Pilo og Beate født Sahlstedt, blev født paa Gøksaters Gaard i Runtuna Sogn i Sødermanland den 19. Marts 1712 (6. Marts 1713). Faderen ønskede ikke, at han skulde være Maler, men da Sønnens Lyst ene gik i denne Retning, fik han Lov at uddanne sig under sin Faders Vejledning og kom derpaa i Malerlære hos en Maler Crisman i Stokholm (1723?). Uagtet han fik Adgang til det ny­oprettede Konstakademi i Stokholm, kunde han dog ikke blive løst af Lavstvangen der, hvorfor han forlod Hovedstaden og rejste til Wien (1734), hvor han blev et Par Aar, tog saa tilbageJil^Svepig, hvor han snart vandt et godt Navn i Skaane (1737) som Portræt­maler. Faa Aar efter ønskede han at finde en større Skueplads for sin Virksomhed, og med Anbefaling fra sin tilkommende Kone, der var Selskabsdame paa en Herregaard i Skaane, til hendes Svoger, J. C. Almer i Kjøbenhavn, rejste han did (1741) og blev samme Aar Tegnelærer for Landcadetterne. Imidlertid fik han Lejlighed til at male, og da Kronprinsesse Louises Portræt gjorde Lykke, blev han 1745 udnævnt til Hofmaler. I 1748 blev han Professor ved det ældre Konstakademi, og Aaret efter rejste han til Skaane og ægtede der sin Ungdoms Beskytterinde, Charlotte Desmarez, født i Kjøben­havn af franske Forældre.

Pilo gik over til det nye Akademi paa Charlottenborg (1754) og var endog den, der holdt Festtalen ved Akademiets højtidelige Indvielse. Som Medlemstykker til det nye Akademi havde han lovet at male Salys og le Clercs Portræter, og da han senere blev mindet om at indsende disse Portræter, tilbød han tillige at male sit eget. Endelig i 1767 modtog Akademiet ogsaa fra Pilos Haand sin Præses', Grev Moltkes, Portræt. Det var overhovedet som Portrætmaler, Konstneren især sysselsattes og vandt sit dengang store Navn. Samtiden vidner, at han malede med en overordentlig Lethed, men de dybere seende havde ogsaa Blik for, at hans Bille­der, trods den for Øjet saa smigrende Udførelse og den glimrende, Farve, fattedes Sandhed og Omhu. Hans Skjødesløshed i Tegningen gjorde endog, at hans Portræter sjælden lignede, og hans Farve havde sædvanlig en grønagtig Hovedtone, som skadede dens Sand­hed. Til hans bedste Portræter, eller »historiske.Billeder«, som de undertiden kaldes, regnes »Frederik V til Hest« (Frederiksberg Slot), endvidere et Brystbillede af Caroline Mathilde, som en Landsmand af ham fandt »hjerteligen vackert”, samt de Portræter, der findes i

 

558

Kunstakademiets Samling. Ved Siden af Portræter malede han mindre Genrebilleder i Teniers' Smag.

Da Saly i Juli 1771 tog sin Afsked fra Akademiet, blev Pilo den 17. Juli udnævnt til Akademiets Directeur. Ikke længe efter gav Struensees Fald Statsmagten i andre Hænder, og det synes, som om Personer, hvem Had eller Misundelse gjorde ilde stemte mod Pilo, nu fik Indflydelse til hans Skade. Dog lykkedes det ham endnu at vinde en Sejr til Akademiets Gavn, idet han hindrede, at Oharlottenborg blev Akademiet frataget for at bruges til Commandantbolig i Kjøbenhavn. Kort efter indstiftede den Konge, Gustav III, Vasaordnen, og blandt de første Riddere, han udnævnte, var ogsaa Pilo. Paa Konstnerens Ansøgning tillod Christian VII ham uden ludvending at modtage Ordnen, og Guldberg ønskede ham endog i en Skrivelse af 14. Juli 1772 til Lykke »med det nye Tegn paa Nationers Erkjendelse af Deres Fortjenester«. Men enten har man senere fundet, at her var en Lejlighed til mulig at blive Pilo kvit, eller ogsaa har denne selv fremkaldt Katastrofen ved at gribe for hidsigt til. I September afkrævede man ham Oplysning om den Ed, han havde aflagt ved Ordnens Modtagelse, og faa Dage efter fik han Paaburt-enL at rejse til Gottorp for at male Prinsesse Louise og Prins Carl med deres Børn i fuld Legemsstørrelse. Pilo saa,-som det-synes ikke ganske med Rette, en Slags Forvisning deri, og svarede med at forlange sin Afsked af Kongen af Dan­marks Tjeneste. Skjønt Guldberg samme Dag skrev ham et meget velvilligt Brev og forsikrede ham om, at han »kunde have rejst til Slesvig og i Rolighed kommet tilbage, thi vort allernaadigste Her­skab havde vist de naadigste Tanker for Dem«, blev det dog ved den fattede Beslutning, som Kongen tog ham temmelig ilde op, uagtet han tilstod ham en Aarpenge paa 300 Rdl. d. C.

Afskedigelsen synes saa meget mere at skyldes et overilet Skridt fra Pilos Side, som denne Aaret efter gjennem Udenrigsministeriet underhaanden ansøgte om at vende tilbage og faa sin gamle Plads. Der tilføjes undskyldende, at Pilo »aldrig havde søgt om, eller tænkt paa at faa den Orden, som blev, om ikke Skyld i, saa dog Paaskud til hans Ulykke«. Han forlod altsaa Kjøbenhavn og rejste til Nykøping i Sverige, hvor han levede nogle Aar; i 1773 blev han Medlem af det svenske Konstakademi, i 1774 fik han tillige en Pension af den svenske Regering, og da den svenske Konge i 1777 paa en Rejse fik Lejlighed til at se Konstneren og nogle af hans Arbejder, kaldte han ham til Stokholm, hvor han den 10. December

 

559

1778 blev valgt til Directeur for Kunstakademiet. I denne Stilling virkede han endnu i over 13 Aar til sin Død, den 2. Marts 1792. Hans vigtigste Arbejde fra disse hans Alderdoms Aar er det ufuld­endte store Billede af Grustav III's Kroning paa Drottningsholm Slot, men Oldingens aftagende Kræfter spores deri. (Weinw., S. 150—51. Do. Lex. Sandvig, S. 91 og 103. Biisching Nachr., I, S. 250—51. Hennings, S. 80—82. Akad. Skild. 1829, Sp. 715—18, 721—30 efter en i det svenske Konstakad. holdt Mindetale, 737—39 efter Hennings, Weinw. o. fl. Thiele, Kstakad., S. 49—51, 83, 86,124—25, 158, 163, 166—68. Sehak-Rathlous Archiv. Medd. ved Prof. Holm. Burman-Becker, Tapeter, S. 48. Dske. Saml., II, S. 381. Estlander, De bild. Konst. Hist., S. 427 og 452).

 

Pingel. Gustav Frederik Olaudius Pingel, født 1849 i Kjøbenhavn, og Søn af J. Pingel, hidtilværende Redacteur af Dybbøl­posten, uddannede sig til Ciseleur og blev Guldsmedsvend hos Sølv-varefabrikant C. Christensen. Han besøgte tillige Akademiets Skoler fra October 1869 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Fra 1872 har han udstillet et Par Buster i Gribs og en Portrætmedaillon. (Akad. Udst. Gat.)-

 

Platen. Vilhelm Frederik von Platen, født lidt efter Midten af det syttende Aarhundrede, var Søn af Gehejmeraad, Generalkrigs commissair Claus Ernst von Piaten og Anna Ehrentraut von Klitzing. Hans Levned kjendes ikke nærmere; kun ved man, at han blev Gehejmeraad, Overhofmarechal og Generalbygmester. Det synes næsten, som om han har beklædt det sidstnævnte Embede fra Lambert van Hawens Død (1695), og har taget sin Afsked der­fra, da han blev Overhofmarechal. Embedet er da vistnok gaaet over til J. C. Ernst (s. d.); Tiden tør maaske sættes til 1708—10. I 1708 blev Piaten Storkors af Dannebrog. Han lader til at have været ugift og døde den 27. April 1732 som Amtmand i Sønderborg. Man tror, at han i sin Embedstid har forestaaet Opførelsen af Landcadetakademiet, Staldmestergaarden bagved Christiansborg Slot og, hvad der i saa Tilfælde er hans Hovedværk, Frederiksberg Slot. (Weinw., S. 124. Do. Lex. Stamtavle i Gehejmearch. Thura, Hafn. hod., S. 195. Friis Saml., S. 83).

 

Plum. Povl August Plum, født i Kjøbenhavn den 13. Maj 1815, var Søn af Lysestøber og senere Toldbetjent Hans Jakob Plum og Petra Magdalene født Hasse. For at uddanne sig til Konstner begyndte han i 1831 at besøge Konstakademiet, hvor han 1834 blev Elev af Modelskolen; men først tre Aar efter vandt han

 

560

den lille Sølvmedaille. Imidlertid havde han i 1834 udstillet sit første Billede, »En Dreng, som sælger Cigarer«, og havde Aaret efter det Held, at Prins Christian Frederik blev opmærksom paa ham og kjøbte »En gammel Kone, som læser i Biblen«. Ogsaa senere udstillede Billeder var han heldig nok til at sælge; men ikke desto mindre fandt han den akademiske Løbebane for langsom, saa meget mere som han udelukkende ønskede at hellige sig Genre­maleriet. Han forlod derfor Akademiet, men udstillede endnu i 1839 »Et sjællandsk Hestemarked«, som blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. I Aarene 1839—43 udstillede han ikke, og han synes, trods den Opmuntring, han havde mødt, i disse Aar at have foretaget den noget overilede Udflugt til Nordamerika, som hans Biograf henlægger til et tidligere Tidspunkt. Et Billede, han ud-'stillede i 1844, »Afsked fra Mestren«, blev ligeledes kjøbt til den kgl. Male.risamling.

Aaret efter kom han, ifølge Kongens Ønske, til at deltage i Corvetten Galatheas Jordomsejling. Denne Kejse bar ikke alene sin Frugt i en fyldt Tegnemappe, af hvis Indhold en lille Del blev gjengivet i Billes Beretning om Rejsen, men fik stor Indflydelse paa hans personlige og konstneriske Udvikling. Til sine senere Billeder hentede han ikke sjælden Emner fra de Egne, han dengang havde set. Snart efter Hjemkomsten (1847) fik han Akademiets Rejseunderstøttelse (1850) og tilbragte nogle Aar dels i Düsseldorf, dels i Paris og Bryssel. Ved Tilbagekomsten fra denne Rejse (1853) var han saa udpræget udenlandsk i sit hele maleriske Snit, medens netop dengang en særegen national Retning paa det stærkeste gjorde sig gjældende i Danmark, at hans Billeder kun vandt Yndest hos en snævrere Kreds, der kunde nyde hans virkelige Lune og hans Sans for en kraftig, om end noget conventionel og tillært Colorit uden at stødes ved den endnu temmelig svage Tegning. Han var imidlertid for oprigtig en Konstner til ikke at paavirkes af det gode, ogsaa ved en fra hans egen forskjellig Konstretning, og uagtet han ikke malede meget, var der i hans Billeder en kjendelig Lyst til at bringe større Sandhed i Tegning og Farve i Samklang med sit konstneriske Særpræg. Hans sidste udstillede Billede, »En Rejse-erindring« (1873), udmærkede sig saaledes netop ved en kraftig ud­talt Stemning, baaren frem af en Sandhed i Farven, som hans ældre Billeder ikke altid kunde rose sig af. I sine senere Aar syslede han for øvrigt mest med Vandfarvemaleri.

Han blev  1854 gift med. en Frænke,  Mariane født Hasse, og

 

561

bosatte sig fra den Tid i Fredensborg. Hun døde 1872, og Aaret efter indgik han et nyt Ægteskab med Emilie født Hoppe, som overlever ham. Han døde den 27. Juli 1876 i Fredensborg. (111. Tid. 1876, Nr. 882, dog ikke uden Fejl i Tidsbestemmelserne. Akad. Udst. Cat).

 

Pløhn. Joachim Frederik Pløhn, født i Begyndelsen af Aaret 1775, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn og vandt 1799 den mindre Sølvmedaille. Han lagde sig derpaa efter Miniatur-maleriet og synes for største Delen at have levet og virket i Pro­vinserne. I 1811 var han i Aarhus, hvor han gjorde sig fortjent ved uden Vederlag at male et Bagtæppe, forestillende »Orlogsskibet Fønix, færdigt til at løbe af Stablen« til den Forestilling, Skue­spiller Knudsen gav til de Saaredes og Faldnes Efterladte. For­inden havde han j syv Aar været Tegnemester i Rendsborg, hvor han malede ved Christian VII's Jordefærd i Eendsborg Kirke, og samtidig med at hans Familie voxede stærkt, havde han der det Uheld at miste »hele sin Formue«. Da han tillige var personlig kjendt af Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, og Sviger­søn af dennes Palaisforvalter Jakobsen, smigrede han sig med at have tilstrækkelig Adkomst til at blive Informator ved Akademiet efter Propsthayns Død (1818). Det blev han ikke, men nogen Tid efter lykkedes det ham, maaske formedelst de samme Forbindelser, at blive Gravér ved Garnisons Assistens Kirkegaard. Med sin Hu­stru, Ane Margrethe født Jakobsen, havde han haft 24 Børn, hvoraf de 22 forventedes at modtage ham i Evighedens lyse Egne«, da han døde den 16. August 1826, kun 51 Vi Aar gammel. Enken søgte flere Gange om Understøttelse af Akademiet, idet hun blandt sin Mands Fortjenester mindede om, »at han har opdaget den jydske Okkerfarve. (Skild. 1811, Sp. 1033. Akad. Skifteretten. Adresseav. 1826, -Nr. 194).

 

Pløtz. Carl Ludvig Pløtz, Søn af den nedenfor nævnede Henrik Pløtz, blev født i Kjøbenhavn og døbt den 13. Juni 1804. Han uddannede sig til Miniaturmaler og Tegner, rimeligvis under Faderens Vejledning og udstillede fra 1822—46 en Del tegnede og malede Portræter, samt nogle Copier. Den kgl. Malerisamling be­varer i sit Magazin nogle tegnede Portræter, som vise, hTor_.jm> hyggelig, men ogsaa hvor lidet interessanj; han var i sin Udførelse. Han var gift med Anna Marie født Hildebrandt og døde den 11. October 1849. (Frederiks-Garnisons Kirkeb. ved Lengn. Skild. 1831, Sp. 86. Selmers Nekr. Saml., II, S. 485. Udst. Gat.).

 

562

Pløtz. Hans Henrik Pløtz, født i Rellingen i Holsten den 6. Januar 1748, var Søn af en Tømrermester Hans Pløtz og Ca­thrine Dorothea født Sivers, og han skal oprindelig have været af en adelig polsk Familie. Efter sine Forældres Død blev han op­dragen hos en Slægtning, og da. Kammerherre, General Cæsar v. Ltittichau tilfældig opdagede hans musikalske Talent, da han var i sit tolvte Aar, tog han ham med sig til Fredericia og lod ham oplære i Sprog og Musik. Nogle Aar senere (1768) udvirkede Kammerherre Warnstedt, at Pløtz fik en kgl. Ansættelse som Kammermusikus; han spillede da baade Fløjte og Violin. I 1771 tog Warnstedt ham med sig udenlands, hvorved han fik Lejlighed til at blive kjendt i fornemme og konstneriske Kredse i Udlandet. I Lausanne blev han imidlertid alvorlig syg, og efter at han var kommen sig, forbød Lægen ham at spille paa Fløjte mere. Hans Ophold i Svejts trak ud, og, for at finde en Levevej, lagde han sig nu efter Emailmaleriet hos en Maler Marsinhe i Gene ve. Et vel­lykket emailleret Portræt førte ham til Genthod, til Bonnets Land­sted, og hos denne Filosof .og Naturgransker, som allerede er om­talt under Juel (s.d.), forblev han i en lang Aarrække ”som Barn af Huset«, sysselsat dels med at "tegne naturhistoriske Gjenstande til Bonnets Værk, dels med mechaniske Opfindelser. Blandt disse, som gik i de forskjelligste Retninger, har kun én, Opfindelsen af den saa kaldte Physionotrace (s. Eckersberg), konstnerisk Interesse. Dog synes Pløtz ikke ganske at kunne hævde for sig Æren af denne Opfindelse, der var i Brug i Paris, hvor en Maler Chretien kaldes dens Inventeur.

Efter Bonnets Død (1793) rejste Pløtz. til Italien, mistede for­medelst de revolutionaire Forhold sin sammensparede Formue - og havde i det hele Vanskelighed ved at finde en fast Stilling, idet flere Tilbud ved de politiske Conjuncturer slog ham fejl, saaledes hos Ærkebispen af Posen, Fyrst Eaczynski, der havde lovet ham en Plads med 1200 preussiske Dalere i aarlig Lønning. Han mod­tog derfor i 1799 et Forslag fra Bernstorff om at vende tilbage til Danmark, hvor han blev kgl. Hofmechanicus med 800 P.dl. aarlig Løn, og fik Værelser paa, Blaagaard. Men snart efter kjøbte han selv en større Gaard paa St. Anneplads (Nr. 60, nyt Nr. 10). I 1809 blev han Dannebrogsmand, Aaret efter Ridder af Dannebrog.

Han havde været Medlem af Akademiet i Berlin siden 1790, og nu indsendte han nogle Prøver paa Miniatur- og Emailmaleri for at blive agreeret ved Akademiet i Kjøbenhavn. Det skete ogsaa, den

 

563

6. Juni 1799, og han fik til Opgave at male Juels og Meyns Por­træter i Miniatur; men fire Aar efter erklærede han, at han ikke kunde sige, naar hans Medlemstykker bier færdige, da han siden 1799 havde været sysselsat med Mechanik »efter Regeringens Paadrag«; i et følgende Brev udtalte han Tvivl, om hans Øjne vilde tillade ham »værdigen at kunne efterkomme Akademiets Love«. Dermed bortfaldt denne Sag, og han blev aldrig Medlem af Akade­miet. Derimod brugte han sin Opfindelsesevne til at give Tegnin­ger til Møbler og til nye Maskiner, saasom en Maskine »til at stemple Bancosedler med, som ingen Dødelig skal kunne eftergjøre«. I 1810 udstillede han i sin egen Gaard 16 forskjellige Opfindelser af ham selv, blandt hvilke hans Physionotrace bar Prisen efter An­melderens Skjøn. Han vedblev ogsaa i mange Aar at tegne Por­træter med den.

I Geneve skal han have været forlovet med en Datter af Maleren Liotard, Maria Theresia Liotard, men hun døde inden Brylluppet (1785). I Kjøbenhavn giftede han sig den 18. September 1801 med Anna Maria født Petersen, der bl. a. blev Moder til hans ovennævnte søn, Carl Ludvig. Konen døde i 1825 og Pløtz selv den 26. De­cember 1830. ("Weinw., S. 199. Do. Lex. Eget Levned i Ordenscaptl. Iris og Heba 1809, 3->-4, S. 158—78 og 249. Skild. 1804, Sp. 400; 1809, Sp. 1636; 1810, Sp. 1273, 1605; 1814, Sp. 257; 1826, Sp. 1057; 1831, Sp. 81—86. Skifteretten. Adresseav. 1826, Nr. 1. Ph.Weilbach. Eckersberg, 8/78—79 og 191—92).

 

Pohl. Hinrich Jakob Pohl nævnes i Statskalenderen som kgl. dansk „Hofschildrer" i Aarene 1738 til 1746. (Statskal.).

 

Pontoppidan. Simon Christian Pontoppidan, født i Kjø­benhavn den 24. (29.) Juni 1793, var Søn af Etatsraad-og Raadmand Carl Pontoppidan og Susanne født Kraft. Hans Farfader var den bekjendte Erik Pontoppidan. Han blev Cadet ved Artillericorpset, men traadte snart atter ud deraf, da han helst vilde være Byg­mester. Efter at have faaet Adgang (1807) til Akademiets Skoler og C, F. Hansens Tegnestue, blev han 1809 Elev af Bygningsskolen, vandt 1810 den lille, 1813 den store Sølvmedaille, derpaa i 1816 den lille og endelig i 1819 den store Guldmedaille for Opgaven »Et Tøjhus til 30,000 Mand«. Da det først ledige Stipendium var tiltænkt Freund, raadede Akademiet ham til at søge kgl. Hejse-understøttelse. Det lykkedes ham i 1820 at faa et Stipendium for to Aar paa 800 Rdl. Sølv aarlig, saaledes at Akademiet skulde senere tilbagebetale Ponden ad usus publicos 640 Rdl. aarlig, medens Ponden

 

564

vilde tilskyde 160 Rdl. for hvert Aar. I Følge med Thorvaldsen rejste han den 11. August 1820 fra Kjøhenhavn, over Warschau til Rom, som han naaede i December. Det næste Efteraar rejste han til Neapel, for om Vintren at gjennemrejse Sicilien; det gjorde han virkelig ogsaa, uagtet han gjentagne Gange blev et Bytte for alvor­lige Febertilfælde, tildels fremkaldte ved Rystelsen over Efterret­ningen om en ung Søsters pludselige og voldsomme Død, og han var næppe kommen tilbage til Neapel, før et nyt Udbrud af Syg­dommen gjorde Ende paa hans Liv, den 25. Februar 1822. Inden sin Rejse havde han været Conducteur ved nogle faa Bygnings­arbejder. Hans Virksomhed paa Rejsen indskrænkede sig til en Del Tegninger, som senere skjænkedes Akademiet; men denne Skole, hvoraf han var udgaaet, saa en haabefuld Konstner i ham og be­klagede dybt hans tidlige Død. Paa den lutherske Kirkegaard i Neapel oprejste hans Landsmænd en Mindesten, der udførtes af H. E. Freund. (Thaarup. Fdl., Nekr., S. 141—44, hvor udførlige Enkeltheder meddeles. Erslew, Forf. Lex., II, S. 577. Lengnick. Akad. Udst. Gat. Adresseav. 1822, Nr. 72. Thiele, Thorv., III, S. 70, 87).

 

Poulsen. Andreas Poulsen begyndte at udøve 'Theatermaleriet som Th. Bruuns Medhjælper allerede fra 1779 og arbejdede under denne til hans Død (1800). Efter den Tid udførte han paa egen Haand Malerarbejde for Theatret og fik ved Directionens Skri­velse af 8. Januar 1803 Tilladelse til »at anse sig som Theatrets Deeorationsmaler«, men hans Arbejde betaltes stykkevis; dog fik han Tilsagn om et Gratiale »i saadanne Aaringer, i hvilke der ikke forfærdigedes meget Decorationsarbejde« ved Theatret. Da Wallick i 1814 fik Ansættelse ved Theatret med fast Lønning, blev dog Poul­sen beholdt paa de tidligere Vilkaar, efter at Directionen. varmt havde støttet ham overfor den Indflydelse, der gjorde sig gjældende til Fordel for Wallick. Endelig blev der 1819 givet Ordre til at ud­betale Poulsen 200 Rdl. Sedler, »hvorimod han herefter vilde blive at anse som vort Theater aldeles uvedkommende«. Dermed for­svinder han af Theatrets Historie, og faa Aar efter (1822 f) maa han, der allerede i flere Aar havde været svagelig og sengeliggende, være afgaaet ved Døden. Han synes ikke at have været af synderlig Betydning som Konstner, idet ikke Udførelsen af hele nye Decorationer blev betroet ham, men kun Udbedring eller »Opmaling«, men ikke »Ommaling« af ældre, samt Udførelsen af enkelte mindre Sæt­stykker og desl. Han var gift og levede med stor Familie i smaa

 

565

Kaar, men noget nærmere om ham har ikke kunnet oplyses. Hans Broder, en Malermester Poulsen, der i hans sidste Tid tildels havde udført hans Arbejde, gik over til at blive Wallicks Medhjælper. (Af Theatrets Archiv ved Hr. Ass. V. Hauch. Vejvis, indtil 1822, ind.).

Poulsen.    Søren Poulsen.   Se Rask,  Side 576.

 

Preetzmann. Caspara Preetzmann, født den 1. August 1792, var Datter af Etatsraad, Toldinspecteur i Aalborg, Christian Preetzmann og Christiane Sofie Hedvig født Baronesse Bertouch. Af Lyst til Konsten lærte hun at male hos H. Hansen, sammen med Eleonore Harboe og flere Damer. Hun udstillede i 1820 og 1822 nogle mindre Billeder, levede for øvrigt stille for sin Konst og malede mest Copier samt enkelte Altertavler. Om hendes ædel­modige Færd overfor Jerichau er talt ovenfor (s, d., S. 331). Hun døde i høj Alder den 26. December 1876. (Priv. Medd. Stamtavle i Gfehejmearch. Udst. Gat.).

 

Prehn. Naaman H. Prehn eller Preen var født i Flensborg, maaske i Begyndelsen af det attende Aarlmndrede. Han var Elev af Krogk og blev en dygtig Tegnelærer eller »Ridisemester” som det dengang kaldtes. Under Magnus Bergs Sygelighed var han i mange Aar hans Vicarius som Tegnelærer for de kgl. Pager, efter dennes Død (1739) blev han selv kgl. Ridsemester for Pagerne, og han døde i denne Stilling i Begyndelsen af 1754. Han slægtede Magnus Berg paa, siger hans Biograf, »saavel i at læse ugemene Skrifter som og i at skrive selv«. Eftertiden skylder ham ogsaa større Krav paa Taknemlighed for hans Forfattervirksomhed end for hans Konstnergjerning, som nu er forsvunden. Der synes nem­lig ikke at kunne være Tvivl om, naar man ser, hvorledes hans Navn nævnes i Magnus Bergs Levnedsbeskrivelse, at han er den virkelige Forfatter, saavel til Magnus Bergs som til. Krogks Lev­ned, der begge ere trykte i Danske Magazin. (Danske Saml., IV, 8. 112. Akad. Jfr. Dske. Mag, I, S. 226—43 og III, S. 143—60, 162—70).

 

Preisler. Johan Greorg Preisler eller Preissler, født i Kjøbenhavn og døbt den 11. Juli 1757, var Søn af den nedenfor nævnte Johan Martin Preisler og Anna Sofie født Schuckmann. Han besøgte Kunstakademiets Skoler, hvor han 1775 vandt den lille og Aaret efter den store Sølvmedaille. Samtidig lærte han Kobberstikkerkonsten hos sin Fader og vandt i 1780 den store

 

566

Guldmedaille for en Plade i taille douce, forestillende «Christi Sam­tale med. den samaritanske Kvinde«. Uagtet Akademiet endnu ikke Aaret efter kunde love ham Rejsestipendium, bestemte Kongen dog »for den fortjente Professor Preislers«, hans Faders, Skyld, at han skulde have Stipendium strax, og midt i August 1781 afrejste han til Paris for at studere under "Wille. Stipendiet blev først sat til 300, men kort efter forhøjet til 400 Rdl. d. O. aarlig i tre Aar, og frø 1787 skulde Akademiet refundere Finanserne de udlagte Summer. Den 24. August 1787 blev Preisler Medlem af Konstakademiet i Paris paa et Stik efter Vien, „Dédale, attctchant des atles å son fils  Icare", hvilket ogsaa havde været Malerens Medlemsstykke. Da han ved Nytaar 1788 kom hjem, blev han den 28. Januar optagen til Medlem af Akademiet i Kjøbenhavn paa det samme Stik; »dog blev det besluttet, at dette Exempel skulde være uden Følge for Fremtiden«. Efter Faderens Død søgte han om den Aarpenge paa 600  Rdl.,  som  denne havde  haft,  men fik i al Fald kun en Del, idet Clemens og Haas hver fik 100 Rdl. deraf.   Ved Haas' Død 1817 fik han 100 Rdl.'s Tillæg,   »endskjønt han ikke længe har vist sig. som Konstner«.    Han ejede en mindre Landejendom ved Lyngby, hvor han, vistnok fra 1795, havde levet med sin Familie.    I 1815 klagede han over,  at han var for gammel til at bo paa Landet, og søgte derfor om Værelser paa Charlottenborg. Da han ikke fik dem, blev han boende  paa sin Gaard,   indtil han i 1824 gjorde et nyt Forsøg paa at komme derfra ved   at   søge om  Secretairposten  ved Akademiet, som han heller ikke opnaaede.    I Februar 1831  havde han det Uheld ved Ildsvaade at miste en stor Del af sin Ejendom. Akademiet tilstod ham derfor 200 Rdl. Sedler   af Understøttelseskassen.    Kort Tid efter, den 21. April 1831,  døde han i Lyngby. Han blev gift 1788 med Anna Rebekka   født Pnueg og havde sex Sønner, hvoraf den ene,  Georg Sofus Preisler, uden Tvivl styrede Graarden i Faderens sidste Levetid.

,Der  nævnes   ikke   mange   Blade   af denne for øvrigt dygtige Kobberstikker,  den tredje  i Kløverbladet Clemens, Haas, Preisler;

som Danmark i slutningen af forrige århundrede kunde rose sig af. Inden Rejsen stak han to Billeder af det gamle Testamente efter J. M.Schuster (1776), Præsten Hans Madsen o.s.v. efter Pauelsen, sit Guldmedaille stik, samt »Susanne i Badet« efter A. Franchi,

I  Paris stak han „La reveuse" efter et Maleri af Zick, som tilhørte Wille, og et Barnehoved i Rødkridtmaner (1782) samt sit Medlem­stykke.    Kort efter Hjemkomsten skjænkede han Akademiet Aftryk

 

567

af et Stik efter H. Gerners Portræt af Juel (1791) og senere et Portræt af Henrik Stampe, ligeledes efter Juel. Nagler nævner desuden et Portræt af Christian YII. Ved Salonen i 1794 saas ,fra hans Haand, foruden nogle af de nævnte Stik, et tegnet Portræt, forestillende hans Fader, og et Par tegnede Landskaber. (Weinw., S. 231. Do. Les. Sandv., S. 106. Skild. 1830, Sp. 1227—28. Adresse­avisen 1831, Nr. 94. Akad. Cat. til Salon 1794, S. 23—24. Erslew, Forf.Lex. Suppl., II, S. 707. Nagler, Kst. Lex.).

 

Preisler. Johan Martin Preisler, Søn af en tysk Maler, Johann Daniel Preisler, og født i Nürnberg den 14. Marts 1715, lærte at tegne hos sin Fader og at stikke i Kobber hos sin ældre Broder, Georg Martin Preisler. Han vandt snart stor Dygtighed i sit Fag, saa at han allerede under sin Studietid i Paris, hvor L. Gars var hans Lærer, fik store Plader at stikke for kgl. Regning. Ved den danske Minister i Paris, J.H.E.Bernstorff, fik han en Ind­bydelse til Danmark, og den 18. Octoher 1744 kom han til Kjøbenhavn. Den 5. Juli 1745 blev han »bestilt til at være Hofkobherstikker«, og tre Aar efter, den 14. Juli 1748, ægtede han en Dame fra Meklenhorg, Anna Sofie født Schuckmann; hans ene Datter blev gift med Agent Zinn, hans ene Søn blev Skuespiller, den yngste, Johan Georg, er nævnet ovenfor. I 1750 blev han Professor ved det ældre Konstakademi og gik derfra over til Akademiet paa Charlottenhorg, hvor han virkede lige til sin Død. Den 1. April 1777 blev han virkelig Justitsraad. I sine ældre Aar laa han gjærne paa Landet i Lyngby, hvor siden hans Søn og Sønnesøn ogsaa levede. Han døde den 17. November 1794 i sit 80. Aar og hans Minde æredes ved en Sørgefest i December Maaned. Faa Aar efter, den 10. September 1800, døde hans Enke, ligeledes 80 Aar gammel.

Et af hans første Stik i Nürnberg, »David og Abigael« efter Guido Reni, udmærkede sig ved saadanne Fortrin, at det blev Aarsag til, at den nævnte Cars indbød ham til at komme Paris for at uddanne sig videre. I Paris stak han flere Eflade til Masses store Værk over Lehruns Malerier i Versailles og for Bigaud stak han et stort Blad, »Cardinal.Bouillon«. Desuden nævnes »G-anyméde« efter Pierre og nogle Blade efter andre Mestre. Hans første Stik i Danmark var Christian Vis Portræt efter J. S- Wahl (1746), og to Aar efter udførte han Frederik V's og hans Dronnings Portræter efter Pilo (1748). Senere stak han to Blade til det kobberstukne Værk efter Dresdner-galleriet, nemlig »Semiramis og Ninus« efter Guido Reni og »Gan­gen til Golgatha« efter Paolo Veronese, og da han, efter Akademiets

 

568

Ønske, skulde afgive et Par Blade som Medlemsstykke, skjænkede han det i 1759 Aftryk af det nævnte Portræt af Rigaud, af »Semiramis og Ninus« og af et »Baccbanal« efter Pierre, der synes udført i Kjøbenhavn efter et Maleri paa Christiansborg Slot; for Buttkoffski i Berlin stak han »Loth og hans Døtre«. Senere stak han mest Portræter, blandt hvilke kan nævnes »De oldenborgske Konger« til Schlegels Værk, "Wiedewelts Portræt efter Als, Klopstocks efter Juel, Hunters, Cramers o. fl.; endvidere Frederik V's Rytterstøtte efter Saly, Wasserschlebes Buste efter sin egen Tegning. I sin Alderdom udførte han Heimbachs »Souverainetetsakten«, »Jonas bos Niniviterne« efter Salvator Rosa i den kgl. Malerisamling paa Chri­stiansborg, »Peder i Fængslet« efter Guido Reni i Moltkes Samling, og endelig-»Madonna della Sedia« efter Rafael. Men det var svage Arbejder i Sammenligning med de fortrinlige Blade, han tidligere havde udført, og i de sidste ti Aar af sit Liv rørte han ikke Grav­stikken. For øvrigt er han i alle Henseender en langt betydeligere Konstner end Sønnen, hvorvel han, som naturligt er, tilhører en ældre Skole. Nagler nævner 21, Sandvig 33 Blade af ham, men selv dette Tal er ikke fuldstændigt. Han roses for sin Dygtighed som Lærer ved Modelskolen. ("Weinw., S. 71, 74 og 152. Sandv., S. 103. Hennings, S. 73—76, hvor hans Stikkemaades Præg nøje omtales. BuschingNachr.,I,S.C09—12. Minerval795[39.Bd.], S.224. Skild. 1809, Sp. 1178; 1829, Sp. 1023—32. Thiele, Kstakad., S. 63-64. Nagler, Kst. Lex. Postrytt. 1745, den 5. Juli. Petri, Slotsk. og Frederiks Kirkeb. Posttid. 1754, Nr. 102. Adresseav. 1794, Nr. 282 og 295; 1800, Nr. 309 og 320. Akad. Akad. iev. 1793.)

 

Price. Albert Thorvald Josef Price, Søn af Artist James Price og født i Kjøbenhavn den 25. Januar 1844, besøgte Konstakademiet 1858 til 1865; i 1862 blev han Elev af Modelskolen, og i Januar 1864 fik han den lille Sølvmedaille. Tillige søgte han Uddannelse i Simonsens og Marstrands Malerskoler. Fra 1865 til 1871 har han udstillet nogle Portiæter, hvoriblandt i 1869 C. Ho­strups Portræt, og »En Eneboer«. Han er senere optraadt som Skuespiller. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat).

 

Prieur. Paul le Prieur, en fransk Miniatur- og Emailmaler, som opholdt sig i Kjøbenhavn ved Christian V's Hof, synes at være den'samme, som Weinwich kalder Adrian le Prieur, og som derfor sammenblandes med den i Udlandet bekjendte Adrien le Prienr, der tilhører en senere Tid. Prieur har i Frederik III's Tid bl. a. udført et Miniaturportæt af denne Konge, malet paa Sølv i

 

569

1669, et andet af Christoffer Gabel, malet (emailleret?) paa Guld 1666, der begge, tilligemed et mere udført Portræt af Simon Paulli, tilhørte Klevenfeldt. Det sidstnævnte Portræt, udført 1675, kalder Sandvig »prægtig malet«. Desuden nævner denne »Et Billede i Braceletstørrelse med en Ring udi«, mærket Prieur 1681. Det blev solgt 1758 ved Overconducteur Meyers Auction. For Christian V udførte han i Aarene 1671 til 1680 en Del »Contrafejer« i Miniatur og Email; dog nævnes ogsaa 1674 »for et stort Skilderi 400 Bdl,«, medens hans sædvanlige Priser vare langt lavere. Han synes ikke at have været paa fast Lønning. Paa Rosenborg er et emailleret Portræt af ham af Griffenfeld. Senere end 1681 har jeg intet Aarstal rundet ham vedrørende, og Weinwichs 1687 er vistnok en Trykfejl, da han i sit Lexikon ogsaa holder sig til 1681. (Weinw., S. 76. Do. Lex. Sandv., S. 106. Brock, Old. Kong., S. 65. Kgl. Regusk. i Gehejmearch.).

 

Printzlau. Anton Peter Andreas Thor Printzlau, født 1818 i Kjøbenhavn, var Sen af Theaterkasserer Ferdinand Anton Christian Printzlau og Johanne Dorthea født Thorup. Han besøgte Konstakademiet fra Januar 1832 til 1841, men naaede ikke højere end til Gibsskolen. Han  levede som Portrætmaler, dog uden at udstille, og døde ugift i Kjøbenhavn af tiltagende Brystsvaghed den 30. Marts 1858. (Akad. Erslew, Forf. Lex., II, S. 590. Skifteretten. Berl. Tid, Nr. 78).

 

Prior. Laurits Terpager Malling Prior, født i Stege paa Møen den 8. Juni 1840, er Søn af Kjøbmand, senere Grosserer Hans Peter Prior og Anna Regine Elisabeth Nicoline født Schmidt. Han var først bestemt til Handelen og tog Examen ved Grimers Handelsakademi med første Karakter. Da han snart følte mere Lyst til at være Konstner, opgav han sin tidligere Livsplan og fik i Maj 1857 Plads i H. V. Bissens Billedhuggerværksted. Efter i nogen Tid at have tegnet hos G. Hetsch, kom han paa Konstakademiet i October s. A., blev 1859 Elev af Modelskolen og vandt den lille Sølvmedaille i December s. A. Lige A-aret efter vandt han ogsaa den store Sølvmedaille. Imidlertid havde han øvet sig i sit Fag under Bissens Vejledning og udstillede i 1860 sit første Arbejde, en Buste af hans Fader. Af hans senere Arbejder blev »Narcissus« (udst. 1862) kjøbt til Sculpturmuseet, paa Portrætstatue af Eckers-berg vandt han 1863 den Neuhausenske Præmie; »Odysseus og Calypso«, udført i Rom og udstillet 1864 blev ligeledes kjøbt til Sculpturmuseet. Hans Ophold i Rom varede fire Aar, fra 1862 til

 

570

1866. Efter Hjemkomsten concurrerede han i 1869 til det eibeschützske Legat med »Hagar og Ismael«, men maatte dele Præmien med Stein. I 1876 deltog han i Concoursen om en Billedstøtte af H. C. Andersen, og var en af de fire, som udførte en Model i naiv naturlig Størrelse.

En stor Bygning med Konstnerateliers, som hans Fader opførte i 1866, og som Prior smykkede med Figurer og Ornamenter i Cement, blev hans første Forsøg i den decorative Billedhuggerkonst, hvori han senere jævnlig har haft Lejlighed til at finde Syssel­sættelse. Saaledes udførte han i 1869 en Billedstøtte af »Danmark« i over naturlig Størrelse til Communens Fest i Bosenborg og senere decorative Arbejder i Helief til Frederiksborg Slot og det nye kgl. Theater. Efter sin større Hejse i Italien har han senere besøgt Paris og London under Verdensudstillingerne 1867 og 1871. I 1870 blev han gift med Magdalene født Bendixsen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Propsthayn. Carl David Propsthayn (Probsthain o. lign.) var maaske af tysk Familie og maa være født omtrent 1765—70. Han uddannede sig ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn, blev i 1785 Elev af Modelskolen og vandt i 1787 den lille, i 1789 den store Sølvmedaille. Paa samme Tid var han Abildgaards Elev og hørte tilligemed Grosch og Fritzsche til Thorvaldsens nærmeste Omgangs­venner. I de følgende Aar udstillede han jævnlig Copier efter ældre Mestre, i 1795, som det synes, et originalt »historisk Maleri«. Imidlertid havde han nogle Gange forgjæves concurreret til den lille Guldmedaille, men da han i 1795 concurrerede om Opgaven »Elias opvækker Enkens Søn« (1. Kgg. 17, 23), blev den store Guldmedaille tilkjendt ham, uden at han tidligere havde vundet den lille. Kort efter tilstod Akademiet ham 100 Rdl. aarlig til at studere for (Februar 1796); men da han den 4. April s. A. blev ndnævnt til Informator i den første Frihaandstegneskole, maatte han atter give Af­kald paa denne Understøttelse; Aaret efter rykkede han op til at blive Lærer i den anden Frihaandstegneskole, og i denne Stilling forblev han til sin Død. Af et tilfældig bevaret Brev ses det, at han har levet ugift og havde Ry for at have opsparet »Midler«, som en Søster til ham skulde arve. Men da han døde, den 16. Maj 1818, var Boets hele Værdi 11 Rdl. Navneværdi, og Søstrens, Sofie Propsthayns hele Arv bestod i, at hun maatte udrede Omkostningerne ved hans Jorde­færd, med 140 Rdl. N. V. Han skal være død »i Forvildet Tilstand, formedelst at han var gaaet for dybt ind i Tegningen«. (Weinw.,

 

571

S. 195.   Do. Lex.   Thiele, Thorv., I, S. 27.  Akad.'Statskal.  Skifte­retten.  Søndagspost. 1875, Nr. 595).

 

Puck. Vilhelm Carl Puck, født i Kjøbenhavn den 7. Fe­bruar 1844, er Søn af Murmester Peter Puck i Horsens og Frede­rikke fadt Sivertsen. Efter at være udlært som Murer, arbejdede han som Svend, men besøgte samtidig Konstakademiet i Kjøbenhavn, blev i 1863 Elev af Medailleskolen og concnrrerede til den lille Sølvmedaille. Da han ikke naaede at faa den inden Akademiets Omordning, maatte han opgive at studere længere ved Akademiet og rejste til Aarhus, hvor han som Conducteur under V. Th. Walther uddannede sig videre til Architekt. Blandt hans Arbejder kan nævnes Peterskirken i Bering ved Aarhus og Udstillingsbygningen i Aarhus 1876. I 1866 og 1868 foretog han to mindre, i 1870—71 en større Rejse til Tyskland, Frankrig og Italien. (Konst. egne Medd, Akad.).

 

Puggaard. Bolette-Cathrine Frederikke Hage, en Datter af Kjøbmand Christoffer Friedenreich Hage og Christiane Arnette født Just, ødt i Stege den 7. Februar 1798, gift 1816 med Grosserer Hans Puggaard og døde i Kjøbenhavn den 11. No­vember 1847. Hun havde Lyst til Malerkonsten og udstillede i Aarene 1838, 1844 og 1845 nogle Landskaber fra Italien og Danmark hvoraf et, »Udsigt overCampagnen” tilhører Thorvaldsens Museum. (Erslews Forf. Lex. Suppl., II, S. 715. Udet. Gat.).