574

Raadsig. Johan Peter Raadsig er Søn af en Skibsfører Kaadsig, som forliste paa Hjemrejsen £ca Holland til Danmark, da Sønnen kun var lidt over et halvt Aar gammel. Han blev født i Kjøbenhavn den 18. October 1806, og da Moderen, nogle Aar efter Mandens Død, ægtede Godsforvalter Engeli paa Skjoldnæsholm, til­bragte Kaadsig 4—5 Aar i Opvæxten paa Landet. Efter derpaa at have gaaet tre Aar i Skole i Kjøbenhavn, blev han confirmeret og sat i Malerlære ifølge sit eget Ønske. Samtidig besøgte han Konst-akademiets Skoler i Vintermaanederne, men det var dog først, efter at han var bleven Svend, han ret kunde tage fat paa Studiet ved Akademiet, hvorvel han ogsaa efter den Tid maatte arbejde i sit Haandværk om Somren. I 1827 blev han Elev af Modelskolen; i 1830 vandt han den lille og i 1831 den store Sølvmedaille. Efter nogle Forsøg med Portræter af sine Omgangsvenner fik han sin første Bestilling paa fire Brystbilleder i naturlig Størrelse, og snart efter udstillede han sit første Maleri, »En gammel Kone læser i Biblen«.

Ved Siden af Livsbilleder, blandt hvilke han jævnlig frem­stillede Optrin af Jagtlivet, malede han i disse Aar tillige mindre historiske Billeder, og fire af disse solgte han i Løbet af 1833—40 til den kgl. Malerisamling. I 1838 concurrerede han til den Neu-hausenske Præmie om Opgaven »Kong Valdemar og liden Else« efter Christian Winthers Digt. Samme Aar begyndte han at søge

 

575

Fonden ad usus publicos om Rejseunderstøttelse og udbad sig Akade­miets Anbefaling, idet han fremhævede, at kun. Trang havde afholdt ham fra at concurrere til Guldmedaillen. Akademiet anhefalede ham ogsaa »som en flittig og talentfuld Konstner«. Aaret efter concur-rerede han til den lille Guldmedaille, men kunde ikke vinde den; dog blev det ham tilladt at udstille sit Concurrencearbejde, »Odysseus gjenkjendes af Eurykleia«. Imidlertid gik Rejsestipendiernes Bortgivelse over til Akademiet selv, men samtidig fremstod og ud­viklede der sig en saa stor Kreds af unge og lovende Konstnere, at Raadsig blev skudt til Side. Det var en saa meget større Skuf­felse for Konstneren, som han, i Tillid til den Støtte, Eckersberg og Thorvaldsen havde ydet ham, allerede i 1841 var rejst til Rom, da et heldigt solgt Billede gav ham Midler i Hænde dertil. Under yderst vanskelige Kaar tilbragte han fire Aar i Rom og et Aar i Miinchen.

Til den kgl. Malerisamling solgte han dog under sit Ophold i Udlandet to Billeder, hvoraf det ene, »En Reliquiehandler«, malet 1844, udst. 1846, af Datiden regnedes for hans heldigste Arbejde. Efter Hjemkomsten solgte han endnu ét Billede til Malerisamlingen, »Abbeden af Bekkeskov« (1848), hvilket er udlaant til Aarhus. Senere har han i en Række af Aar hert itil den danske Maler­skoles flittigste Udstillere og har endnu ikke som aldrende Mand tabt noget af sin Flid. Fraregnet nogle Landskaber ere hans fleste Billeder Optrin af Almuens Liv. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rademacher. Niels Grønbek Rademacher, født i Nyborg den 30. April 1812 og Søn af Barbér og Chirurg Joachim Gotfred Rademacher, havde vel i sin Barndom vist Lyst til Tegnekonsten, men kom dog efter sin Connrmation paa et Herredskontor, hvor han tilbragte flere Aar. Først tyve Aar gammel tog han til Kjø-benhavn for at tegne paa Konstakademiet og kom paa samme Tid i Malerlære bos Kongslev. Han gjennemgik nu Akademiets Skoler, blev 1836 Elev af Modelskolen og vandt 1837 den lille Sølvmedaille. Samme Aar udstillede han sit første Billede, »En Kone, der strikkers, og i de nærmest følgende Aar udstillede han nogle Figurbilleder. Først efter nogen Tvivl og flere Aars Venten bestemte han sig efter Rørbyes Opfordring til at concurrere til den store Sølvmedaille, som lian vandt i 1845. Efter den Tid var han i nogle Aar i Fin­land, hvor han styrede en Gaard for den russiske Statsafsendjng i Kjøbenhavns Baron Nikolaj; senere har han levet en Række Aar

 

576

som Landmand i Jylland, men opgav dog ikke Konsten. Med større Mellemrum har han i 1861—62 og atter fra 1868 jævnlig udstillet som Landskabsmaler. Han har ogsaa lithograferet nogle Blade. (Konstn. egne Medd. i 1869. Åkad. Udst. Gat.).

 

Rafn. Christian Rafn, født paa Brahesborg i Fyn den 13. Februar 1740 og Søn af Hans Hansen Rafn, der var »Hollæn­der«, d. v. s. Mejeribestyrer paa Brahesborg, uddannede sig til Konstmaler ved Akademiet og under Juels Vejledning, uden at dog noget nærmere vides om hans Virksomhed. Man kjender kun ét Portræt af ham, forestillende Frederik Bagger til Juulskov i Fyn, hvorpaa der staar »Rafn pinxit 1783. Meno Haas sculpsit«. Han fik senere Faderens Stilling paa Brahesborg og ægtede i 1792 Christiane født Kjølbye, ved hvem han blev Fader til den navnkundige Lærde og Oldgransker, Carl Christian Rafn. Han døde den 9. Februar 1825, en Maaned efter at han havde mistet sin Kone. (Erslew, Forf. Lex., II, 8.597. Do. Suppl., II, S. 725—26. Spengl.Art.Eft. Strunk, Nr. 119).

 

Rappost. Jakob Rappost eller Kappe er Navnet paa en Maler fra Wolfenbüttel, som Christian IV selv fæstede til sin Tjeneste den 12. Januar 1606 som Contrafejer i Helsingør med en aarlig Besoldning af 60 Daler, en Hof klædning og 5 Daler maanedlig i Kostpenge. Den 26. Maj 1610 fik han 400 Rdl. for de ti Hercules-historier« å 40 Rdl., som han havde malet paa Kronborg. Den 29. September 1611 afgik han fra. sin Tjeneste igjen; men om han er død eller rejst bort, kan ikke ses. (Weinw. Lex. Spengl. Art. Eft. Medd. fra Rentek. 1872, S. 194. Dske. Saml., V, S. 185).

 

Rask. Jens Rask eller Rasch fra Fyn, »en moxen incompa-rabel Mester i Skildrekonsten til sin Tid«, maa være født ved Be­gyndelsen af det attende Aarhundrede. Han lærte Miniaturmaleriet i Odense hos »en dansk Mester«, Søren Poulsen, og efter sine »frem­viste indenlandske Prøver« lod Christian VI ham rejse til Paris i 1733, hvor han synes at have uddannet sig under den da navn­kundige Masse. »En Kjender, som har set et Portræt af Grev Otto Mandrup Eantøau, som Eask har malet, har forsikret mig [Hennings], at man kunde sætte det ved Siden af den berømte Masses Værker«. Efter omtrent ti Aars Ophold i Paris rejste han, paa Grrund af den Dyrtid, Krigen forvoldte, over Tyskland hjemad, men kom ikke længere end til Zweibrueken, hvor han blev syg og døde (1744). En dansk Lærd, Jørgen Petersen fra Als, som var Hofprædikant i Zweibrilcken, tog sig varmt af ham, sørgede for hans Jordefærd og sendte hans »rare Sager« til Danmark. (Weinw.,

 

577

S. 134. Do. Lex. Hennings, S. 45. Dske. Saml., IV, S. 113. Nagler, XII, S. 297).

 

Rasmussen. Carl Ferdinand Rasmussen, Søn af Sko­mager, senere Rodemester Peter Christian Rasmussen og Ane Kir­stine født Møller, og født i Kjøbenhavn den 15. Juni 1831, blev efter sin Confirmation sat i Tømrerlære og begyndte samtidig at be­søge Konstakademiets Skoler fra 1845. Først da han var bleven Svend og havde arbejdet nogen Tid som saadan, opstod Tanken hos ham om at uddanne sig til Bygmester. I 1852 blev han Elev af Architekturklassen og vandt s. A. den lille Sølvmedaille. Efter at have tegnet hos Bindeshøll i et Par Aar vandt han i 1854 den store Sølvmedaille, hvorpaa han i 1857—59 foretog en længere Uden­landsrejse til Italien og Frankrig. Af hans senere Arbejder kan nævnes Vajsenhusets nye Bygning i Kjøbenhavn (1873—74) og Byg­ningerne ved Ronneby helsobrunn i Skaane. Han har været to Grange gift. Hans anden Kone er hans Søskendebarn, Mine Au­gusta født Rasmussen. (Priv. Medd. Akad. Udst. Cat).

 

Rasmussen. Jens Erik Carl Rasmussen, født i Ærøskjøbing den 31. August 1841 og Søn af Skrædermester Johan Arndt Rasmussen og Caroline Sofie født Kaas, blev efter sin- Confirma­tion sat i Hosekræmmerlære i Kjøbenhavn. Men da han stedse havde haft Lyst til at tegne, førte Bekjendtskab med Bygmestren Hans J. Holm til, at denne først tegnede med ham i hans Fritid og senere fik John Friseh til at male med ham om Søndagen. Efter at han i 1861 var udlært ved Handelen, tog han. Afsked rned sine Principaler og tilbragte nu Somreh med at fare som Skibsdreng, med en Morbroder, der førte Skib paa Skotland. Efter Hjem­komsten i September besøgte han en kort Tid det techniske Insti­tut og fik derpaa i Januar 1862 Adgang til Konstakademiets 1. Frihaandstegueskole. Han blev i 1863 Elev af Modelskolen, som han vedblev at søge indtil 1866, men han tog ikke Afgangshevis som Maler. Imidlertid havde han allerede i 1863 udstillet sit første Billede, »Et Søstykke« og udstillede i de følgende Aar nogle Kyst­partier. I 1865 og 1867 havde han Understøttelse af Akademiet til indenlandske Rejser, og efter at han i 1872 havde udstillet et stort Billede, »Midnat ved Grønland«, og et-mindre fra samme Land, der viste ham som Figurmaler, fik han Akademiets uden­landske Rejsestipendium for et Aar. Det nævnte store Billede blev kjebt af den kgl. Malerisamling. Efter Rejsen har han ogsaa malet Emner fra Syden; dog har han i de senere Aar holdt sig til

 

578

Hjemlandets Emner, fraregnet et enkelt større Billede, »Jesus sover paa Genezareth Sø« (1877). Rasmussen er ikke udelukkende Sø-maler; lian maler jævnligt Kystpartier med Figurer. I 1874 blev han gift med en Slægtning, Anna Ægidia født Rasmussen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rasmussen. J. P. Rasmussen udstillede i 1809, 1810 og 1813 i alt ses Landskaber fra Nordsjællands Egne, »malede og componerede« af ham selv. (Akad. Udst. Gat.).

 

Rasmussen. Niels Peter Rasmussen, født i Odense den 1. December 1847 og Søn af Arbejdsmand Peter Rasmussen og Ane Marie fedt Henningsen, lærte Malerhaandværket i Odense og kom, efter at han var udlært, til Kjøbenhavn (1866) for at besøge Konstakademiet, hvor han i 1876 blev Elev af Modelskolen. T 1870 udstillede han et Portræt, men lagde sig for øvrigt efter Decorationsmaleriet. I 1872 og 1876 har han udstillet et Par Blomstermalerier. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Rathje. Hans Christian Rathje eller Ratje, født i Egnen ved Flensborg 1767, kom 1783 i Lære hos Billedhugger Hiernøe (s. d.) i Horsens, hvorfra han efter ti Aars Forløb kom til Kjøben­havn. Her blev han Lærling og siden Arbejder i Wiedewelts Yærk-sted og kaldtes i dennes sidste Aar hans »Fuldmægtig«. Imidlertid havde han besøgt Konstakademiet, vandt 1796 den lille, 1797 den store Sølvmedaille for Modelering, og udstillede i de følgende Aar jævnlig selvstændige Compositioner, mest over mythologiske Emner. I 1799 vandt han den lille Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner« (1. Mos. 48, 13—14); men et Forsøg i 1801 paa at vinde den store Guldmedaille, lykkedes ikke. Samme Aar udførte han en Del Ornamenter til Brug for Ornamentskolen. Han forblev hos Wiedewelt indtil dennes Død og var med at finde hans Lig. Derefter rejste han udenlands, uden at det vides, om han har haft Rejseunderstøttelse eller ikke. I Neapel døde han den 20. October 1805. (Weinw., S. 219. Do. Lex. Meier, Wiedewelt, S. 247— 248. Adresseav. 1806, Nr. 92. Akad.).

 

Ravn. Mikkel Christoffersen Ravn, født i Bleking og Præst til Grudmandstorp i Skaane, udgav 1680 i Kjøbenhavn »Virgilii Georgica paa danske Rim« med et Titelkobber, stukket af ham selv. Paa de øvrige Kobbere staar intet Navn. (Weinw., S. 102. Do. Lex. Sandvig, S. 107. Kraft og Nyerup).

 

Rawert. Jørgen Henrik Rawert, om hvis Betydning som Forfatter, Officer, Stadsconducteur og Brolægningsinspecteur der

 

579

maa henvises til de nedenfor nævnte Kilder, var født i Christiania den 16, August 1751. Hans Fader var Ole Jørgen Rawert eller Ravert, Oapitainlieutenant ved det 1. agerhusiske Regiment, hans Moder hed Anna Mogensdatter Lund. Efter at han var bleven SecondHeutenant ved Ingenieurcorpset (1776), besøgte han i nogen Tid Kunstakademiets Bygningsskole, vandt 1778 saavel den lille som den store Sølvmedaille, og concurrerede 1781 til den lille Guld-medaille uden at vinde den. Fra 1786 til 1790 var han Lærer i Mathematik ved den militaire Skole i Christiania, men efter den Tid levede han i Kjøbenhavn, og da Norge i 1814 blev adskilt fra Danmark, »erklærede han paa Stedet, at han vilde forblive i Kongen af Danmarks Tjeneste«. Han nærede megen Kjærlighed til Byg-ningskonsten, som han dyrkede baade theoretislt og praktisk. I 1799 forelagde han Akademiet Udkast til et stort Værk om Byg-ningskonsten og indbød til Subscription derpaa; dog udkom kun første Del deraf i 1802 (stort 4° nied Kobbere). Senere udgav han særskilt »De fem Søjleordner« efter Yignola, som oprindelig skulde have været en Del af det store Værk (1814, 4°). En ny Udgave heraf udkom i 1858. Til disse Værker stak han tildels selv Kobberpladerne. Han byggede bl. a. to Gaarde paa St. Anneplads, nuværende Nr. 5, som han selv ejede, og vistnok Nr, 9. I 1783 havde han faaet Titel af Professor, og da han i 1800 tilbød at foredrage Mathematik for Akademiets Elever, blev han den 29. December optagen til Me'dlem af Akademiet og ordentlig Professor i Mathematik, dog uden Løn. I 1822 tog han Afsked fra sin Lærerpost mod at blive Æres­medlem af Akademiet, men næppe tre Fjerdingaar efter dede han, den 14. Juli 1823. Han var i 1784 bleven gift med Anna Marie født Krieger, der overlevede ham til 1826. (Weinw., S. 226. Do. Lex. Thaarup, FdL, Nekrolog, S. 225—30. Erslew, JForf. Lex., II, S. 646—48. Do. Suppl., n, 8. 760. Garnisons Kirkeb. ved Lengn. Skild. 1806, Sp. 459. Skifteretten. Adresseav. 1823, Nr. 163; 1826, Nr. 78).

 

Refjenfuss. Frants Michael Regenfuss, født i Niirnberg 1712, uddannede sig til Kobberstikker og fik allerede i Nürnberg Bestilling paa at udføre et stort Værk over Conchylier, hvortil han raderede Tavlerne i Kobber. Saa længe han var i Tyskland, illumi-neredes de af en tysk Maler, Gabriel Muller. I 1756 kaldtes Regen-fuss til Kjøbenhavn, for der at fuldføre Værket, og de senere Tavler illumineredes af Regenfuss' Kone og en Maler, som hed Johan Maurits Leyh. I 1758 udkom den første Del, i stor Folio, med

 

580

Text af Kratzenstein, Ascanius og L. Spengler. Af anden Del var Kobberpladerne (tolv Tavler) færdige, men Aftrykkene var ikke colorerede, og uagtet der blev gjort Skridt tii Værkets Fuldførelse, udkom aldrig denne anden Del. Regenfuss døde i Kjøbenhavn den 17. August 1780, 68 Aar gammel. (Weinw., S. 166—67, Do. Les. Biisching Nachr., II, S. 282. Skild. 1829, Sp. 980—83. Adresseav. 1780, Nr. 140).

 

Reimer. Frederik Vilhelm Reimer, født den 2. September 1827, Søn af Kontorchef under Greneralpostdirectionen, Cancelliraad Ludvig Clausen Reimer og Kirstine født Fischer, var Lærling af Gr. Hetsch og besøgte Konstakademiet, hvor han 1849 vandt den lille og 1853 den store Sølvmedaille som Bygmester. Han lever ugift i Kjøbenhavn og arbejder i sit Fag. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Reinardt. Reinardt Maler nævnes under 27. April 1607 i Christian IV's Almanak, idet han faar Bestilling paa et Billede i fuld Legemsstørrelse »efter det Voxbillede, jeg hannem haver overantvordet«; det skulde betales med 14 Dalere. Det er et Spørgsmaal, om denne Konstner ikke er den samme, som den ovenfor nævnede Remmert Petersen. (Schlegel, Saml. z..dan. Gesch., II, 3, S. 38. Spengl. Art. Eft).

 

Reinau. Johan Jochum Reinau, født i Saxkjøbing den 1. November 1836, var Søn af Murmester J. C. Reinau og Ane født Trap. Da han fra Barn viste Lyst til Tegning, kom han efter sin Confirmation (1851) i Malerlære hos Decorationsmaler C. J. A. Løff-ler, og begyndte paa samme Tid at besøge Akademiets Skoler, blev Elev af Decorationsskolen og senere tillige af Modelskolen. I Decoration vandt han 1856 den lille og 1858 den store Sølvmedaille; i det sidstnævnte Aar vandt han tillige den lille Sølvmedaille for en Modelfigur og Aaret efter den store. I de følgende Aar ud­stillede han nogle Portræter, hvoraf flere viste en ualmindelig Form-og Farvesans, i 1864 en Altertavle til Fanø, og Aaret efter et Landskab. Det egentlige Decorationsmaleri havde han dog valgt til sit Hovedfag, og han gjorde allerede her hjemme saa alvorlige Studier deri, at da Akademiet i 1865 gav ham det første Aars Stipendium til en Udenlandsrejse, knyttede det store Forventninger til hans Fremtid som Decorationsmaler. Stipendiet forøgedes med et Til­skud fra den Rejersenske Fond, og endnu samme Aar rejste han til Italien, hvor han opholdt sig længere Tid i Venezia, Florens og Rom. Her udviklede der sig en tærende Brystsyge hos ham, saa

 

581

at han, da det andet Aars Stipendium tildeltes ham, efter en kort Kejse til Neapel, tnaatte vende tilbage til Fædrelandet (September 1866), og allerede. den 28. Februar 1867 gjorde Døden Ende paa det Haab, der med Grund var knyttet til hans Udvikling. Hans samme Aar udstillede Studier vidnede om, hvad der var tabt i ham; de blev kjøbte til Akademiets Samling. Han havde i 1861 ægtet Loontine født v. Stooken. (Medd. fra Konstn. Broder. Akad. TJdst. Cat.).

 

Reinhardt. Andreas Reinhardt, en Kobberstikker fra Nurn-berg eller Augsburg snarere end fra Holsten, som Weinwich siger, kom, efter at have arbejdet i sit Fag i Giessen, mulig allerede før 1699 til Kjøbenhavn, idet et Stik af ham efter Riboldt, forestillende Jørgen Skeel, bærer dette Aarstal. Fra 1706 stak han forskjellige Blade til Ære for den nylig afdøde Christian Gyldenløve, hans Portræt i hel Figur, et andet i Brystbillede, samt femten store Plader, fore­stillende hans Ligfærd, hvilke ledsagede Masius' Ligtale over Gylden­løve. I de følgende Aar (1708—9) stak han de af Claus å Møinichen tegnede Ornamenter til Kongeloven, medens Medailleuren Mikkel Røg stak Skriften. Først 1711 synes han at være bleven kgl. Kobberstikker med 300 Rdl. d. C. om Aaret, men uagtet der findes flere Arbejder af ham, bl. a. et Crucifix, som Rostgaard lod stikke til Erindring om Pesten i Aaret 1711, stiftede han dog Gjæld, saa at han endog satte sin Bestalling som Kobberstikker paa Assistenshuset for 8 Rdl. Rostgaard, der i det hele tog sig af ham, udløste den og gav ham den tilbage. I Foraaret 1717 rejste han til Augsburg, og hans Lønning blev derfor tilbageholdt. Imidlertid levede han meget kummerligt i Augsburg og vendte i 1725 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Aareue 1725—27 stak adskillige Por­træter. I 1728 forlod han atter Kjøbenhavn og rejste til Augsburg, og der maa han senere være død, uden at Aaret bestemt har ladet sig opdage. — I Kjøbenhavn synes han at have giftet sig, thi hans Søn, den yngre Andreas Reinhardt, er født der 1715. Da Faderen i 1728 for sidste Gang forlod Kjøbenhavn, tog han Sønnen med; denne uddannedes til Kobberstikker i Augsburg, kaldtes i 1740 til Frankfurt am Main, hvor han bl. a. stak en Stamtavle over Familien Holstein, og der skal han være død 1752 eller mulig først 1755. (Weinw., S. 90, 114, 124; Do. Lex, Sandv., S. 107. Skild. 1830, Sp. 406. Bruun, Rostgaard, S. 137—38, 159, 397. Strunk. KgL Regnsk. i Gehejmeareh, Nagler, Kstl. Lex.).

 

Restorff,    Ludvig Adam Theodor Restorff, født i Kjø-

 

582

benhavn den 7. August 1825, er Søn af Barbér Christian Frederik Restorff og Anne Margrethe født Kaalund. Han begyndte at gaa paa Akademiet, da han var tolv Aar gammel, og modtog paa samme Tid privat Vejledning hos J. L. Lund. I 1842 blev han Elev af Modelskolen, og 1846 vandt han den lille Sølvmedaille. Fra 1844 til 1851 udstillede han nogle faa tegnede og malede Portræter, i de senere Aar er han vedblevet med at udføre Portræter, dog uden at udstille, og han har tillige givet sig af med Lanskabsmaleriet. Hans Hovedvirksomhed har dog været som Tegnelærer. I 1854 ægtede han Henriette Margrethe født Olsen fra Fejø. (Konstn. egne Medd. Akad. CJdst. Cat.)-

 

Reusch.   H. L. Reusch udstillede i 1825 til 1828 nogle Figur­billeder og Portræter, samt to norske Landskaber.    (Udst. Cat.).

 

Riboldt. Wilken Riboldt1 var født i Kjøbenhavn og Søn af Hans Riboldt og Susanne Andersdatter. Han blev døbt i Holmens Kirke den 13. December 1661. Hvad Faderen var, vides ikke, en formodet Farbroder, Frants Riboldt, var Vinskjænker. Efter at have uddannet sig til Maler begyndte han i 1690 at male for Hoflet, dels Portræter, dels Billeder af forskjelligt Indhold, saasom »Land­gangen paa Rygen« til at udføres i Tapet til Rosenborg, »adskillige Verdens' Forfængeligheder,« »Landskaber med badende Nymfer,« »den kgl. Familie til Bords« m. m. Han .malede ogsaa Portræter for Private, som af Jørgen og Christen Skeel, af den tyske Præst Mentzer o. n. »Han malede temmelig vel,« siger Weinwich, »og havde levende Farver.« Han brugtes ogsaa meget til at udbedre ældre Malerier. I 1705 udførte han en mythologisk Tegning i den ovenfor nævnte Maler Moritz' Stambog, den 27. September 1707 blev han gift med Hel vig Andersdatter. Ikke mange Aar efter døde han. I Maj 1711 nævnes han sidste Gang i de kgl. Regn­skaber, og i Juni 1713 faar hans Enke Helvig Tilladelse til Samfrændeskifte om den Arv, som kan tilkomme hendes og hendes Mands fælles Børn, mulig en Arv efter hans Forældre. Den kgl. Maleri­samling ejer to mindre Billeder af ham, hvoraf »En siddende Kriger« er fremhængt (Weinw. S. 90, do. Lex. Sandvig S. 109. Holmens og Trinitatis Kirkeb. ved Lengn. Kgl. Regn. og Sjæll. Reg. i Gehejme-arch. Friis, Saml. S. 91, 94—95 og 112. Kgl. Bibi. Hdskr. Thott, 8, 569. Wiedewelts Pap. i Univ. Bibi. Blochs Cat. til Maleris. Strunk. Dske. Saml, 2 R. V., S. 283—84.)

 

1 Fornavnet William har jeg kun fundet hos Weinwich.

 

583

Richardt. Johan Carl Richardt, født den 16. November 1816 paa Brede, er Søn af Forpagter Johan Joachim Richardt og Johanne Frederikke født Bohse. Efter sin Confirmation kom han i Maler­lære hos Tilly og fik (1832) Adgang til Konstakademiet, hvor han i Marts 1838 hier Elev af Modelskolen. I 1848 fik han Tilladelse til, efter nogle Aars Fraværelse, atter at tegne i Modelskolen. Sam­tidig med at besøge Akademiets Skoler malede han i J. L. Lunds private Malerskole og begyndte i 1839 at udstille som Portrætmaler. Han malede tillige enkelte Landskaber og Figurbilleder, som »En hjemkommen Sømand« og lign. I 1842 var han paa Rejser i Sve­rige og Norge for. at male Portræter, og greb Lejligheden til at gjøre Landskabsstudier i Norge. .Han lever ugift i Kjøhenhavn, men har ikke udstillet siden 1859. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Richardt. Joachim Ferdinand Richardt, født den 10. April 1819 paa Brede, er yngre Broder til den ovennævnte J, C. Richardt. Efter sin Confirmation kom han i Tømrerlære i Kjøbenhavn (1835) og begyndte at tegne hos Gr. Hetsch. Han fik imidlertid snart Lyst til at være Maler og besøgte Konstakademiet omtrent samtidig med Broderen, men gik raskere frem end denne. I December 1837 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1839 vandt han den lille, i De­cember 1840 den store Sølvmedaille. Fra 1839 til 1871 har han udstillet i Kjøbenhavn som Landskabsmaler og solgte i 1841 og 1848 to mindre Billeder til den kgl. Malerisamling. Blandt hans Arbejder kan fremhæves en stor Række danske Herregaarde og Slotte, hvoraf en Del kjøbtes af Frederik VII. Ved Siden af sin Virksomhed som Maler var han tillige Tegner og er som saadan især kjendt ved sine store Værker »Danske Herregaardes og »Skaanske Herregaarde«, der blev lithograferede af Nordahl Grove (s. d.) og ledsagedes af Text af T. Becker og C. E. Secher. Efter en fleraarig Udflugt til Nordamerika, hvor han navnlig malede flere Par­tier fra Niagaravandfaldet, vendte han tilbage til Kjøbenhavn, ægtede i 1861 Sofie født Lindeman, Enke efter en Proprietair Schneider, og rejste med sin Familie til Italien. Han vendte dog Aaret efter tilbage til Kjøbenhavn, hvor han nu atter virkede i nogle Aar, indtil han den 18. April 1873 ganske brød op fra Fædre­landet for at - bosætte sig med sin Familie i JSTprdaraerika. Efter nogen Betænkning har han valgt S. Francisco til sit Hjemsted og virker ikke blot som Landskabsmaler, men er ogsaa der, ligesom

 

584

tidligere i Hjemmet, en yndet Tegnelærer. (Medd. fra Konstn. og hans Broder. Akad. Udst. Cat.).

 

Rieter. J. Rieter nævnes a£ Weinwich som en Kobberstikker, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede udgav »en Hoben sære danske Dragter i colorerede Afbildninger.« Hans Navn findes sidste Gang i Vejviseren for 1807. Formen Eicter i Weinwichs Lexikon er vistnok en Trykfejl. Nagler nævner to andre Blade af barn. (Weinw. S. 231—32. Do. Lex. Vejvis. 1807. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Riis-Carstensen.   Se A. C. R. Carstensen.

 

Ring. Ferdinand Edvard Ring, født den 28. April 1829, er Søn af Malermester H. F. Ring. og Henrikke Frederikke født Bentzen; han er Halvbroder til den ovennævnte Architekt H. C. Amberg, idet hans Moder i andet Ægteskab giftede sig med Lægen H. C. Amberg. Tolv Aar gammel fik han Plads i H. V Bissens Billedhuggerværksted (184]) og Aaret efter Adgang til Kunstakade­miet, hvor han i Marts 1849 blev Elev af Modelskolen, i December s. A. vandt den lille, i 1854 den etore Sølvmedaille og samme Aar en Pengepræmie for en Modelfigur, »En Jæger med sin Hund.« Det følgende Aar concnrrerede han til den lille Guldmedaille, men vandt ikke Præmien. For øvrigt har han kun udstillet en Buste.

I 1856 tog ban til Hoganas for at udføre Bygningsornamenter til Slottet Marsvinsholm. Han forblev nu boende i Sverige indtil 1869 og udførte i den Tid en Del Billedhuggerværker, navnlig til Bygninger, sex store Figurer til Malmø Raadhus, en Neptun til Navigationsskolen i Gøteborg, en Frontongruppe til en Privatbygning sammesteds m. m. I 1863 fik han Guldmedaillen pro litteris et artibus af Kongen af Sverige-Norge. I Kjøbenbavn har han bl. a. udført Frontongruppen til det kgl. Theater 1874—76, en Billed­støtte af H. C. .Andersen i overnaturlig Størrelse i Concurrence med Saabye, hvis Arbejde blev valgt, og arbejder nu paa en Billed­støtte af Niels Ebbesøn til Randers. Under sit Ophold i Sverige havde han gjort kortere Rejser til Tyskland, Frankrig og Eng­land; i Vintren 1876—77 besøgte han Italien med det Ankerske Legat. Han er ugift. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.). *

 

Ritzner. Johan Jørgen Ritzner er Navnet paa en »Skildrer«, som i 1743 boede i Frimands Kvarter Nr. 83. (Mandtalsliste til Kopskat i Raadstuearch.) '

 

Roed. Holger Peter Roed, Søn af den nedennævnte Jørgen Roed, blev født i Kjøbenbavn den 2. November 1846. Han voxede

 

585

op saa at sige med Blyanten i Haanden i sin Faders Malerstue og havde allerede tegnet og componeret i det Uendelige, da han be­gyndte at besøge Konstakademiets Skoler i October 1861. Aaret efter blev han Elev af Modelskolen, i Januar 1864 vandt han den lille Sølvrnedaille og den 30. Juni 1866 bestod han Afgangsprøven som Maler. I 1865 udstillede han et lille Billede »Udsigt fra Knippelsbro«, i 1871 et Portræt af »En ung Musiker«; for øvrigt ere hans fleste udstillede Arbejder Skole- og Concurrencebilleder. I 1865 vandt han den Neuhausenske Præmie for en Carton, »Uffe hin Spages Holmgang«, i 1867—68 den lille Guldrnedaille for en Carton, »Den fortabte Søn«, i 1869—70 den store Guldmedaille for et Maleri, »Optrin af Syndfloden«. Derpaa fik han i 1870—72 Akademiets store Rejsestipendium i tre Aar, som han, efter et kort Ophold i Paris, tilbragte i Italien, navnlig i Rom og Neapel.

Allerede inden Rejsen havde en Øjensygdom ikke sjælden af­brudt hans Arbejde og virket hæmmende paa hans Arbejdslyst; i Italien blev hans hele Helbredstilstand snarere værre end bedre, og efter Hjemkomsten følte han store Forestillinger røre sig i hans Tanker, uden at han havde Kraft til at bringe noget til Ende. Selv ikke et i mange Henseender gunstigt Sommerophold i den styrkende Søluft ved Sjællands Nordkyst kunde vække de hensygnende Livsaander; den følgende Vinter tilbragte han ogsaa paa Landet med den Opgave saa at sige udelukkende at leve for sin Helbred, uden heller da at spore nogen egentlig Fremgang. En Underlivsbetændelse, som angreb ham under et Besøg paa Herregaarden Iselinge, nedbrød hurtig hans sidste Kræfter, og den 20. Februar 1874 døde han, savnet i sin Vennekreds som en brav og sjælden aandelig opvakt Yngling, savnet af sit Fædreland som en lovende Konstner, hvis talentfulde Tilløb ikke fik Lov at komme til Modenhed til Gavn og Glæde for Tid og Eftertid. Ved en Ud­stilling af hans efterladte Arbejder, hvoriblandt navnlig hans Teg­ninger og Udkast vidnede om de Løfter, der laa i hans Sjæl, satte en lidt ældre Ven, der havde fulgt ham gjennem hans hele Barndom, ham et smukt Minde i et lille Skrift, der tjente som Vejledning ved Udstillingen. (Et Udvalg af H. Roeds Malerier, Tegn. m. m. ved J. L. Akad. Udst. Gat. Fdl. 1874, Nr. 44).

 

Roed. Jørgen Roed, født i Ringsted den 13. Januar 1808, er Søn af Gaardfæster og Vognmand Peter Eoed; hans Moder var Ellen født Jensen. Han besøgte Ringsted Borgerskole, hvor især Tegneundervisningen fængslede ham. Da hans Lærer, daværende

 

586

Katechet Fyhn, selv malede og gav sin unge Lærling Tilladelse til ogsaa at forsøge sig i Brugen af Pensel og Farver, fik han allerede i sin Skoletid Lejlighed til at forsøge sig paa Konstnerbanens første Trin, og den Iver, hvormed han drev sine Studier, bragte Foræl­drene til, efter hans Confirmation, at sende ham til Kjøbenhavn (1822) for at søge Uddannelse ved Kunstakademiet, uden at der var Tale om at lade ham oplære i Malerhaandværket. Hans Lærer havde medgivet ham en Anbefaling til Portrætmaler H. Hansen, som imidlertid ikke strax havde Plads til ham i sin private Maler­stue, hvorfor han indskrænkede sig til foreløbig at give Roed nogle Tegninger til.at copiere. Senere kom han til at tegne og male under Hansens eget Tilsyn, men stadig blot Copiering, saaledes at det kun var i Akademiets Skoler, han øvede sig i at tegne efter Naturen, og selv her maatte han gjennemgaa den første saa kaldte Frihaandstegneskole, inden han fik Lov at tegne efter fritstaaende Gibsfigurer, og først da han i Marts 1826 fik Plads i Modelskolen, kom han til at tegne efter den levende Natur.

Imidlertid havde han temmelig hurtig tilegnet sig Færdighed i at male Copier, og i 1824 udstillede han sit første Billede, »En Copi efter Rafael- i virkeligheden en copi efter H. Hansens copi af det ene af de smaa Englehoveder, som ses ved foden af den sixtinske Madonna. Hans næste Billede var ligeledes en Copi, denne Gang efter Originalen selv, Gerard Dows lille Billede i den kgl. Malerisamling, og det lykkedes ham at sælge sin Gjengivelse paa en Udstilling i Hamborg for 50 Spd. (200 Kroner). To Aar efter kunde han vise et selvstændigt Arbejde, Portræt af hans første Tegnelærer, Katechet Fyhn, men endnu samme Aar udstillede han atter en Copi, efter Slingelandts Billede i den kgl. Malerisam­ling; den solgte han til Grev Moltke, efter at den havde indbragt ham den tornede Compliment af Eckersberg, »at hvem der havde Talent til at gjøre noget selv, vilde, ikke spilde saa megen Tid paa at copiere et saadant Billede«. Det Venskab, han i disse Aar slut­tede med sin Lærers Søn, Constantin Hansen, vakte ogsaa Lyst til selvstændigere Virksomhed hos ham.

Snart efter døde H. Hansen, og Roed, som længtes efter at slutte sig til Kredsen af Eckersbergs Elever, fik allerede den 8. April 1828 Adgang til dennes Malerstue. Nu kastede han sig ogsaa med større Frihed over Udførelsen af mindre Livsbilleder, tildels Frug­ter af de Studier, han paa sine Ferierejser foretog i Hjemmet. Hans Fremgang ved Akademiet viste sig ogsaa i udvortes Tegn,

 

587

idet han endelig i 1831 vandt den lille Sølvmedaille i Modelskolen og samme Aar en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. To Aar efter vandt han den store Sølvmedaille og dermed var hans akademiske Cursus fuldendt, da han som »Portræt-og Genremaler« ikke attraaede at concurrere til Guldmedaillerne. Et Billede fra denne Tid, »Afsked paa Toldboden«, vakte Opmærksomhed for Konstneren (udst. 1835); Billedet blev kjøbt af Kunstforeningen og har ved Ejerskifte gjentagne Gange vist, at det har bevaret sin Tiltræknings­kraft. Samme Aar søgte Roed Akademiets Anbefaling til at faa kgl. Rejseunderstøttelse, og det roste ham ogsaa for »umiskjendelige Anlæg, selvstændig Stræben og den alvorligste Benyttelse af de Midler, der tilbød sig til konstnerisk Udvikling«; men det mente dog at maatte indstille Marstrand og Gurlitt forud for ham. Vente­tiden brugte Roed til at vinde en af Konstforeningen udsat Præmie for Billedet »Parti af Frederiksborg Slotsgaard« (udst. 1836) og en anden for Billedet »Det indre af Ribe Domkirke« (udst. 1837). Desuden malede han et Vinterbillede af Roskilde Domkirke, og flere af disse Stykker, hvori han fik Lejlighed til at anvende sine Studier i Perspectivén, gjengav han ogsaa i Radering.

Efter en ny Anbefaling fra Akademiet, hvori de nysnævnte Billeder fremhævedes til hans yderligere Ros, slog endelig Afrejsens Time for ham. Om Somren 1837 forlod han Kjøbenhavn med et to aars Rejsestipendium paa 600 Rdl. aarlig fra Fonden ad usus publicos. I 1839 gav samme Fond ham et Tilskud af 400 Rdl. og i 1840 fik han et ligesaa stort Beløb fra Akademiet. Alle­rede før Rejsen var han forlovet, men hans tilkommende Brud, Emilie Kruse, havde som en af Riddertidens Møer trofast lovet at vente paa ham, baade-Lehrjahre Wanderjahre. I Italien, Maalet for hans Rejse, da han ikke kunde føle sig vel i Düsseldorf, malede han et Par Udsigter efter Naturen, nogle Altertavler og en stor Copi efter Rafaels »Madonnas Kroning« i Vaticanets Samling.

Da han kom hjem i Begyndelsen af 1842, fuldendte han flere paa Rejsen udførte Billeder, holdt i Maj samme Aar Bryllup med sin Forlovede og udstillede det følgende Aar nogle Billeder, som bragte hans Navn paa Bane til Udstillingsmedaillen. Dog naaede han kun fem Stemmer, og Medaillen tildeltes derfor blot Gertner og A. Müller, der begge havde faaet et højere Stemmetal. Kort efter (12. Juni) blev Roed agreeret, og den 7. October 1844 valgtes han til Medlem af Akademiet paa et Portræt af H. V. Bis­sen. I en lang Aarrække har Roed siden arbejdet flittigt i Konstens

 

588

Tjeneste, mest ved at male Altertavler, Portræter og enkelte Livs­billeder efter Naturen. Allerede i 1835 havde den kgl. Malerisamling kjøbt et Billede af ham, »En lille Pige med Frugter«, i 1851 kjøbte den et stort Billede af ham, »Sjællandske Bønderpiger, som hæge sig ved Brønden«, og faa Aar efter, 1856, kjøbte den atter et Bil­lede af harn, »Familieliv i et Fiskerleje«. Endelig blev i 1873 Marstrands Portræt, malet af Roed, denne Samlings Ejendom. Et tidligere af Roed malet Portræt af Marstrand (1868) blev kjøbt til Malerisamlingen i Aarhus; til den gjenopbyggede Frederiksborg Slotskirke malede han (1866) et stort Billede, »Christi Korsfestelse«. Blandt den talrige Række af Portræter, der udgik fra hans Haand, kunne maaske foruden de nævnte fremhæves Portræterne af Drewsen (1845), Welbaven (1854), A. Munch (1858), Anders Sørensen Vedel (1860), Küchler (1863), Højskoleforstander Stephansen (1866), Biskop Brammer (1863) o. m. n. I 1851 rejste han, efter Bestilling af Pro­fessor M. Hammerich, til Dresden og udførte en omhyggelig Copi i Originalens Størrelse af Rafaels »Den sixtinske Madonna«. I 1861 var han for anden Gang i Italien med det Ankerske Legat, og kort efter sin Hjemkomst, den 18. Januar 1862, blev han valgt til Pro­fessor ved Modelskolen. Ved den snart paafølgende Reform af Akademiet overtog han Omordningen og Ledelsen af Modelskolen. Den 1. Januar 1859 blev han Ridder af Dannebrog; den 9. Januar 1878 Dannebrogsmand. Hans Søn, H. P. Roed, er nævnet ovenfor. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat. Fdl. 1856, Nr. 106. Lange, Nutids-Kunst, S. 197—98. 111. Tid. 1866, Nr. 342 og 346. Kst. og Æsth., S. 194—95. Statskal. Fdl. 1878, Nr. 11).

 

Rohde. Niels Frederik Martin Rohde, født i Kjøben-havn den 27. Maj 1816, er Søn af Bogholder i Skifteretten Peder Rohde og Johanne født Holm. Efter hans Connrmation ønskede Faderen, han skulde blive Polytechniker, men da han havde mere Lyst til at blive Maler, fik han Lov at komme paa Konstakademiet (1831), hvor han gjennemgik alle Skolerne til Modelskolen (Marts 1834). Samtidig var han Elev af J. L. Lund, men søgte tillige Vejledning hos Heinr. Buntzen og Chr. Købke. Efter at han fra 1835 havde udstillet nogle Landskabsmalerier af sjællandske Egne, fik han i 1842 først et halvt Aars Stipendium, da Akademiet ikke kunde raade over mere, derpaa fulde to Aars Tillæg med 600 Rdl. aarlig, og tilbragte nu flere Aar i Udlandet, Munchen, Tyrol og Italien, indtil han om Somren 1847 vendte tilbage til Hjemmet. Foruden forskjellige kortere eller længere Udflugter var han i 1863

 

589

med det Ankerske Legat en Rejse til Düsseldorf, Svejts og Paris, paa hvilket sidste Sted han særlig lagde sig efter Vandfarvemaleri. I 1852 blev han gift med Caroline Emilie født Brusen.

Rohde solgte i 1839—40 et Par Ungdomsarbejder til den kgl. Malerisamling, i 1844 et »Landskab ved Verona«, malet paa Rejsen (for Tiden ophængt paa Fredensborg), og i 1848 et »Vinterlandskab«, som er udlaant til Samlingen i Aarhus. Nationalmuseet i Stoktolin ejer tre Billeder, Museet i Bergen ét af ham.. Et større Billede, som han udførte i Italien, »De pontinske Sumpe«, var en Bestil­ling af Christian VIII og findes i Enkedronningens Palais paa Amalienborg. Desuden har han solgt enkelte større og en stor Mængde, mindre Billeder til Private, saavel i Danmark som i Ud­landet, deriblandt navnlig en Mængde Vinterlandskaber, idet han med Forkjærlighed har valgt sine Motiver fra "Vintertide”. (Konstn. egne Jtfedd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rolffsen. Isbrand Rolffsen, Maler fra Antwerpen, fik den 3. Februar 1569 Tilladelse af Frederik II til at nedsætte sig i Danmark. (Weinw., S. 33, ifølge et Vidnesbyrd i Grehejmearch. Do. Lex.).

 

Rosenbaum. Julius Rudolf Rosenbaum, født den 18. Fe­bruar 1848 i Kjøbenhavn og Søn af Musicus J. J. Rosenbaum, be­søgte Kunstakademiet 1864—68 og lærte samtidig at lithografere hos Tegner & Kittendorff. Han har i 1869 og 1871 udstillet nogle tegnede Portræter. Han lever som »Retoucheur« i Kjøbenhavn. (Akad. Udst. Gat.}.

 

Rosenberg. Andreas Rosenberg, født i Kjøbenhavn den 28. November 1788, var Søn af Graver ved Petri Kirke, tidligere Kjøbmand, , Christian Rosenberg. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Bygmester, rimeligvis efter først at have gaaet en Haandværkslære igjennem, vandt 1817 den lille og 1819 den store Sølvmedaille i Architekturen og concurrerede i 1825 forgjæves til den lille Guldmedaille. I 1824 blev han constitueret som Lærer ved Ornamentskolen, først et halvt Aar, medens. Larsen var suspenderet, derpaa til Stadiglied fra October s. A., indtil han i 1827 fik .fast Ansættelse. Han var gift med Marie født Lund, og den nedenfor nævnede Christian Rosenberg var hans Søn. Han døde den 9. Februar 1861, (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat. Skifte­retten).

 

Rosenberg. Christian Rosenberg, Søn af den ovennævnte Andreas Rosenberg, blev født i Kjøbenhavn den 8. Februar 1816.

 

590

Efter sin Confirmation kom han i Lære hos Malermester Bruus og fik Adgang til Konstakademiet, hvor han i 1835 blev Elev af Modelskolen. I 1836 vandt han den lille, i 1841 den sfore Sølvmedaille. I 1839 concurrerede han forgjæves til Pengepræmien, men i 1843 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven »Christian IV, -siddende paa Kongestenen ved Frederiksborg«. Fra 1834 til 1844 udstillede han, foruden de nævnte Concurrencearbejder, en Del Figurbilleder, dels Optrin af Folkelivet, dels mindre historiske Compositioner. For øvrigt er Decorationsmaleriet hans Hovedfag, hvori han endnu virker, Efter Hilkers Død (1875) blev han Vaaben-maler ved Ordenscapitiet. Han er gift med Caroline Sofie født Nielsen. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rosenborg. Georg Erdmann Rosenberg, født 1739 i Kiel og Søn af en Murmester der, har rimeligvis først lært sin Faders Haandværk. Han kom til Kjøbenhavn snart efter Kunstakademiets Overførelse til Charlottenborg og besøgte dets Bygningsskole. I 1758 vandt han begge Sølvmedaillerne, i 1760 den mindre Guld-medaille, i 1761 den store Guldmedaille1. Fra 1. October 1763 blev han Informator i J. D. Hansens Sted, men fratraadte denne Plads allerede til 1. April 1765, fordi han selv vilde udenlands. Da Loven om Indfødsret dengang endnu ikke var given, gjaldt han som Hol­stener for en Udlænding og kunde derfor ikke faa Akademiets Sti­pendium, uagtet han havde den store Guldmedaille; men Præses udvirkede, at han fik særlig kgl. Rejseunderstøttelse af Finanserne. Endnu medens han var paa Rejsen, blev Stadsbygmesterembedet ledigt ved Banner Mathiesens Død (1771, s. d.), og det lykkedes Rosenberg at faa det. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret ved Akademiet den 30. December 1771, og nogle Dage ind i det nye Aar fik han som Opgave til Medlemsstytke at gjøre Udkast til en offentlig Plads med flere særskilt nævnte Bygninger, men hans Embedsvirksomhed optog saaledes hans Tid, at han, efter flere Gange at have faaet Udsættelse, i 1777 maatte frasige sig den Ære at blive Medlem. Den 6. December 1788 døde han og blev begravet paa Petri Kirkegaard i Byen. Af hans Bygninger nævnes Kokke-dal ved Rungsted (Jfr. Chr. V. Nielsen). "Weinwich tilføjer, at hanhar bygget flere »Palaier« i Kjøbenhavn, uden at nævne hvilke.

 

1 Den Rosenberg, som i 1764—66 vandt begge Sølvmedaillér og den lille Guldmedaille i Bygningask'olen, er en anden yngre Kunstner, om hvem intet hidtil har kamret oplyses.

 

591

Man har et Stik af ham, forestillende Jardins Udkast til Marmor­kirken, stukket 1762. Dr. philos. C. Rosenberg er en Sønnesøn af hans Broder. (Weinw., S. 225. Do. Lex. Sandv., S. 111. Akad. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibl. Adresseav. 1788, Nr. 275. Petri Kirkeb.).

 

Rosenberg. Johan Peter Rosenberg, født i Kjøbenhavn den 8. Maj 1817, var Søn af Bud ved Tallotteriet, Frants Vilhelm Rosenberg og Juliane Marie født Sørensen. Efter sin Confirmation kom han i Lære hos Malermester Werliin og besøgte Konstakademiet, men ikke meget regelmæssigt. Han arbejdede nogle Aar som Malerirestaurator under Conservator F. F. Petersen, og tilbragte derpaa en.Del Aar i Amerika, hvorfra ban kom hjem i 1875. Kort efter døde han, den 25. November 1875. Han var gift med Anne Christine født Åkerlund. (Priv. Medd. Akad.).

 

Rosenfalk. Carl Julius Rosenfalk, født i Kjøbenhavn.den 25. October 1815, er Søn af Snedker og senere Castellan ved Sel­skabet »Kjæden«, Carl Peter Rosenfalk og Inger Cathrine født Søborg. Efter sin Confirmation kom han i Lære hos en Træskjærer og begyndte at tegne paa Konstakademiet (1830). Lyst til at ud­dannes videre i konstnerisk Retning bragte ham til at søge Plads hos H. Y. Bissen (1835), hvor han især kom i Virksomhed som Marmor­arbejder. Imidlertid liavde han i 1838 vundet en Pengepræmie for Modelering efter Gibs, var i 1840 bleven Elev af Modelskolen, vandt i 1842 den lille og i 1843 den store Sølvmedaille, samt der-paa i 1844—45 begge Sølvmedailler i Decorationsskolen. I 1842 begyndte han at fungere for Dalhoff som Lærer ved Modelerskolen, og vedblev at virke i denne Stilling i 18 Aar, medens han sam­tidig var Lærer ved det techniske- Institut fra dets Oprettelse 1843 til 1875. Hans Lærervirksomhed blev dog afbrudt i nogle Aar, da han i 1848 fik Akademiets Rejse understøttelse som Ornamentsbilled-hugger, og i September s. A. afrejste han til Italien. Senere har han gjentagne Gange haft Rejseunderstøttelse fra den Rejersenske Fond. Efter at Rosenfalk i 1850 var kommen hjem fra sin større Rejse, ægtede han Julie Louise Marie født Thorbjørnsen, og i 1857 oprettede han et Stenhuggerværksted, som han endnu er Ejer af. Han har modeleret et Par Billedstøtter og Buster, men for øvrigt falder hans Hovedvirksomhed som Ornamentsbilledbugger. Som udgaaet fra hans Atelier kan foruden Sandstensarbejdet ved flere offentlige Bygninger, Universitetsbiblioteket, Studenterforeningen, Observatoriet og den nye Bankbygning, nævnes en Mindestøtte over

 

592

Frederik VII til Holbæk, Løver og Vaser til Knuthenborg Hoved­bygning, Prædikestolen i Viborg Domkirke, Neptun til Børsrampen isteden for den Figur af Petzold, der var styrtet ned, samt i den sidste Tid, Sandstensarbejdet ved den nye Fløj af Moltkes Palais mod Dronningens Tvergade med dens rigt udsmykkede Port. I Marmor har han bl. a. udført Bissens Minerva i Universitetets Forhal. (Konstn. egne Media."" Akad. Udst. Gat.)-

 

Rosenstand, Johan Frederik Rosenstand, født i Kjøbenhavn den 29. December 1820, er Søn af Papirhandler Ditlev Mehl Hosenstand og Maren født Thorup. Han. lærte først Bog­bind e,rhaandværket og blev Svend (1842). I sin Læretid havde han besøgt Kunstakademiets Frihaandstegneskoler. Nu lagde han sig efter Xylografien under Vejledning af Englænderen Benworth og den ovenfor nævnede Axel Kittendorff. Fra 1855 tilbragte han nogle Aar i Stokholm til 1851 og var derpaa i Tyskland til 1854 for at uddanne sig videre i sit Fag. Fra 1858 til 1866 var han i Compagni med den ligeledes ovenfor nævnede Henneberg, baade som Xylograf og som Fotograf, men udtraadte af Fællesskabet for udelukkende at leve som Xylograf. I 1869 ægtede han Elvine Augusta født Bosenstand, et Søskendebarn af ham.

Medens hans tidligere Arbejder for største Delen gik i konstne-risk Retning, baade under hans Ophold i Udlandet og under hans Forbindelse med Henneherg, i Forening med hvem han skar Illu­strationer til flere i den Tid udkomne Værker, arbejder han nu næsten udelukkende med Gjengivelse af videnskabelige Tegninger. Dog har han deltaget i Udførelsen af de Træsnit, som i de senere Aar udgives af Foreningen »Fremtiden«. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat).

 

Rosenstand. Vilhelm Jakob Rosenstand, født den 31. Juli 1838, er Søn af Kammerraad Andreas Reinhard Rosenstand, Bogholder ved den'grønlandske Handel, og Laura født Wellemann. Han be­gyndte efter sin Confirmation at besøge Konstakademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen, vandt 1859 den lille og 1861 den store Sølv-medaille, men vedblev at besøge Modelskolen nogle Aar endnu. I 1865 vandt han den. Neuhausenske Præmie for »Fra Saxarmen ved Dannevirke«, i 1868 udstillede han »Peter Andreas Heibergs Afsked fra Hjemmet«, der hører til Rækken af Orla Lehmanns Digterbilleder, og i 1869 fik han Akademiets Rejsestipendium. Han rejste derpaa til Italien, hvor han endnu opholder sig. Rosenstand, er Elev af Marstrand og har udstillet siden 1861, mest Folkelivsbilleder

 

593

fra Danmark og Italien, samt enkelte Slagstykker og Portræter. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rosent. Carl Julian Rosent, Søn af Malermester Hans Eosent og født i Kjøbenhavn den 3. .December 1813, lærte Maler-haandværket hos sin Fader og besøgte Konstakademiet, hvor han 1834 vandt den lille og 1838 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Samme Aar gjorde han Mesterstykke som Maler. For øvrigt var det fra først af hans Hensigt at blive udelukkende Konstner, og fra 1836 til 1843 udstillede han, foruden nogle Portræter, Emner som »En Barnemorderske«, .»Charles vaagner og ser Dione« (efter Pal. Müller), „Die Erlkønig”. lign. I 1839 concurrerede han endog til den lille Guldmedaille dog uden at opnaa den. Senere levede han som Decorationsmaler i Kjøbenhavn til sin Død, den 20. August 1869. Han var gift med Olivia Sarine født Myhre. (Priv.Medd. Akad. Udst. Gat. Skifteretten).

 

Ross. Charles eller Carl Ross, Søn af en Godsejer Ross af oprindelig engelsk Familie, var født paa Herregaarden Altekoppel i Holsten den 18. November 1816. Han uddannede sig til Dyr- og Landskabsmaler ved Konstakademiet i Kjøbenjiavn, og udstillede 1836—37 et Par Dyrstykker og et Landskab. I 1837 rejste han til Miinohen for at fuldende sin Uddannelse "der .og foretog derfra Rejser til Italien og Grækenland. Et i Udlandet malet Billede, »Valpladsen ved Marathon«, udstilledes 1841 i Kjøbenhavn og blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. I 1843 indgav han fra Rom An­søgning til Akademiet om Rejseunderstøttelse, men var ikke blandt dem, der fik den. Nogen Tid efter maa ban være rejst til Ham­borg, hvor han. levede nogle Aar og arbejdede som Landskabsmaler. I 1847 ægtede han der Helene født Ahendroth og flyttede til Kiel. To Aar efter rejste han til München og paa Grund af tiltagende Brystsyge til Italien, men vendte dog tilbage til München, hvor han døde den 5. Februar 1858 af Tyfus. Et af hans senere Arbejder, »Bjærglandskab fra Saxos«, var udstillet 1848 i Kjøbenhavn og 1855 ved den store Udstilling i Paris. Hans sidste ufuldendte Arbejde, »Templet i Phigalia«, roses som „Ein in hellenischer Heiterkeit und Formenschonheit uns anlachendes Bild". Hans Kone optraadte ogsaa med Held som Landskabsmalerinde. (Akad. Udst. Gat. Hamb. Kstl. Lex. Naglers og Mullers Do. DeutschesKunstblatt 1858, S. 64 og 154).

 

Rothgiesser. Lorentz Carstensen Rothgiesser1 fra Husum

 

1 Det er tvivlsomt, om Rothgiesser er et Familienavn. Mulig er det Faderens Haandværk, som hos Sønnen er sat til som Familienavn. Jfr. M. og N. Petersen i Suppl.

 

594

nævner sig selv som Inventor til en Døbefond i Husums Hospitalskirke, hvorhen den blev flyttet, da man nedbrød Hovedkirken. Den var af Messing, udsmykket med fritstaaende Figurer og med Reliefer, og bærer Aarstallet 1643. Han var rimeligvis Fader til Brødrene Andreas og Christian Lorentzen Rothgiesser, der blev ret dygtige Kobberstikkere. De have udført nogle af Pladerne til Dankwerths Beschreibung d. Herzogth. Sclesw. und Holstein (1652), til Olearii Udgave af „Oswald Belings Verdeutschete Waldlieder oder 10 Hirtengesprache Virg. Marons" Hamborg 1649, og ny Udgave med Titel Bucolica, Slesvig 1668, samt til Orientalische Reise von Jungen Andersen aus Schleswig (1644—50) und Volquard Iversen aus Hoi­stein (1655—68), udg. af Olearius, Slesvig 1669. Nogle af Stikkene ere af Knüttel. Andreas Rothgiesser døde i Fattigdom i sin Fødeby. (Weinw., S. 79. Do. Lex. Sandv., S. 111. Lass, Husum. Nachr. 1750, S. 110. Holmers Feur-Predigt 1669, Vorrede, S- 7. Krafft, Jubel-Gedåohtniss und Hus. Kirchengeschichte, S. 154, samt de nævnte Værker).

 

Rothweiler. Carl Peter Rothweiler, Søn af Sadelmager­mester Rothweiler, er født i Kjøbenhavn den 18. Maj 1821. Han lærte Xylografien hos Flinch og udstillede i Aarene 1841—44 en Del Træsnit. En Øjensvaghed, der gik over til den graa Stær og endte med fuldstændig Blindhed, afbrød temmelig tidlig hans konstneriske Virksomhed. Han lever ugift paa Falster. (Priv. Medd. Udst. Cat.).

 

Rublagh. Peder Rublagh eller Rublach var kgl. Contrafejer i Christian V's Tid. Ved 1683 var han udenlands, idet Kongen i et Brev af 13. November d. A. til Meiercrone i Paris beder denne tage sig af ham. Fra 1686 var han hjemme og havde, dog rimelig­vis først fra 1690, som Hofmaler en fast Løn af 600 Rdl. d. C. aarlig, men i den anden Halvdel af 1692 synes han at være afgaaet ved Døden. Paa Rosenborg skal der have været et Bataille stykke af ham; tillige nævnes Kongens og Dronningens, Charlotte Amalies Portræter. (Weinw., S. 90. Do. Lex. Kgl. Regnsk. i Grehejmearch.).

 

Ruch. Christoffer Ruch, født i Kjøbenhavn 1736, kom først i Lære hos en Guldsmed, men havde Lyst til at være Konst-ner, hvorfor han i Hannover og Berlin uddannede sig til Emaille-maler. Efter at være vendt tilbage til Kjøbenhavn blev han en kort Tid Maler ved den af Franskmanden Louis Fournier her op­rettede Porcelainsfabrik (1760—66). Han synes at have været en urolig Natur, der idelig vexlede Opholdssted, Det lykkedes ham

 

595

ikke at blive kgl. Emaillemaler, men han tjente dog saa meget ved sin Virksomhed, eller maaske snarest ved en Rejse, han foretog til Ostindien, at han kunde kjøbe sig et Landskab ved_ Vedbæk, hvor han levede sine sidste Aar i Ro i ugift Stand. Weinwich, som har udførlige Efterretninger om ham, formoder, at han er død i 1804. (Weinw., S. 210—11. Do. Lex.).'

 

Rumler. Povl Rumler eller Romler er Navnet paa en Maler, der arbejdede for Christian IV, eller mulig paa tvende Konst-nere af samme Navn. Han blev ansat som kgl. Maler og Contra-fejer den 6. September 1599 og afgik fra denne Stilling den 16. April 1605. Ikke desto mindre nævnes han som arbejdende i Kongens Tjeneste dels under sit fulde Navn, dels under Navn af Povl Maler eller den gamle Povl Maler. Den 25. December 1615 fik han, hvis det ellers er samme Mand, Ansættelse som »Maler og Opvarter” paa Frederiksborg og fik atter Afsked fra denne Stilling den 3. Fe­bruar 1622. Men allerede 1614 var han paa Frederiksborg og mod­tog paa Kongens Vegne nogle Tapeter fra Antwerpen. Endelig nævnes der, at han fik Bevilling paa Esrom Mølle (13. August 1629) mod at svare halv Landskyld, og omtrent ved Nytaar 1641 maa han være død, da Enken den 25. Januar d. A. faar Til­ladelse til at blive ved Møllen. (Medd. fra Rentek. 1872, S. 193. Chr. IV Alm. 1608, 1619, 1621 i Schlegel Saml, II, 1; S. 72; 3, 8. 60, 71—72, og hos Nyerup. Burm. Becker, Tapeter, S. 17 og 21. Dske. Saml., II, S. 119).

 

Rump. Christian Gotfred Rump, født i Hillerød den 8. December 1816, er Søn af Glarmester Carl David Rump fra Kurland og Ingeborg Cathrine født Jørgensen fra Hillerød. Da han var 16 Aar gammel, kom han til Kjøbenhavn og fik der Ad­gang til Konstakademiet og J. L. Lunds Malerskole (1832). Knap tre Aar efter (Decbr. 1834) blev han Elev af Modelskolen. Han begyndte at udstille i 1836; hans første Arbejder var Portræter og historiske Emner, som »Anna Colbjørnsen og den svenske Dragon”. I 1842 udstillede han »Fremstillingen i Templet«, der blev kjøbt af Christian VIII og skjænket som Altertavle til Grønholt Kirke ved Frederiksborg. Ved Siden heraf havde han udstillet enkelte Landskaber, men det var dog først et tildels nødtvungent Ophold i hans Fødeegn (1845—46), der bragte ham til udelukkende at kaste sig over Landskabsmaleriet. Efter et Ophold i Jylland (1848) malede han »Et Parti fraHimmelbjærget«, der tildrog Konstneren alminde­lig Opmærksomhed, og for dette Billede tilkjendtes Udstillings-

 

596

medaillen ham enstemmig (d. 23. Maj 1849). To Aar efter fik han den Neuhausenske Præmie for »Skovparti, Motivet fra Præstevangen ved Frederikeborg«. I 1855 ønskede han at agreeres, men fik Vink om at vente, idet man rimeligvis ikke regnede hans Udflugter til Norge og Sverige for den Udenlandsrejse, Akademiets Statuter krævede, for at en Konstner kunde blive agreeret. I 1857—58 fik han Akademiets Rejse understøttelse i to Aar og fulgtes med Exner til Italien; dog blev han kun lidt over et Aar borte. Senere har han indskrænket sig til Udflugter i Danmark. Af hans Arbejder kjebte den kgl. Malerisamling allerede i 1839 et mindre Billede, »Bønder, som vande deres Kvæg«. Fra 1848 kjøbte Samlingen efternaanden en Række af hans mere fremtrædende Landskaber: »Parti ved Frederiksborg« (1848), »Det indre af en Skov« (1851), »Parti af Aaen i Skoven ved Sæby« (1854), »Skjærgaarden i Ble-king« (1855), »Skovparti ved Frederiksborg« (1860). Flere af disse Billeder gjorde en saadan Virkning i Konstverdnen, at de ligesom var et Program, hvortil adskillige af de yngre Landskabsmalere sluttede sig. For Grev Moltke har han bl. a. malet fire store Land­skaber, forestillende »De fire Aarstider« (1864) og samme Tanke har han senere udført i mindre Billeder over andre landskabelige Motiver. Den 22. Januar 1866 blev han Medlem af Konstakademiet, i 1868 ægtede han Benedicte Sofie født Spang og i 1874 fik han Titel af Professor, (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Rustad. Hans Rustad, født paa Odelsgaarden Rustad i Vingers Præstegjæld i Nærheden af Kongsvinger i Norge den 11. April 1759, var Søn af Bonden Ole Torkildsen og Inger Rol-stad. Paa Grund, af hans Læselyst og usædvanlige Anlæg for Mathematik tog flere højtstaaende norske Officerer sig af ham; han blev nogle Aar efter sin Confirmation Elev af Militairskolen i Christiania, Stykjunker i Artilleriet 1778, Secondlieutenant 1. Juli 1779, Premierlieutenant 1787, fik Capitains Karakter 1790, blev Stabscapitain 1795, Cornpagnichef 1800, gik 1805 fra Artillericorpset over i Armeen som Major og stod å la suite med stigende Rang indtil Oberst. Den 28. Januar 1813 blev ban Ridder af Dannebrog, den 1. November 1828 Dannebrogsmand.

Rustad havde tillige særlige Gaver for Tegning og blev allerede 1782 ansat som Informator, i Tegning ved Artilleriskolen iKjøben-havn i Terkel Kleves Sted. For at uddanne sine Evner i denne Retning søgte han snart efter en Plads ved Kunstakademiets Byg-ningsskole, hvor han 1. April 1784 vandt den lille og 4. October s. A.

 

597

den store Sølvmedaille. Den 11. August 1787 vandt han tillige den mindre Guldmedaille for Opgaven »Et Theater«. Sygdom og Øjen-svaghed nødte ham til i 1794 at opgive sin Virksomhed som Tegne­lærer; han tilbragte et Aarstid i Norge og maatte i 1797 underkaste sig en Operation paa Øjet. Aaret efter rejste han udenlands og besøgte først Berlin, hvor han tilsendte Kongen af Preussen nogle Udkast til et Mindesmærke over Frederik II, der i den Grad vandt Kongens Yndest, at, han skjænkede Konstneren en stor Guldmedaille som Tegn paa sin Tilfredshed. I sin Skrivelse til Uustad beklager Kongen, at hans Udkast ere for kostbare til at iværksætte, medens han i stærke Ord priser deres æsthetiske Værd. For øvrigt levede Rustad for sin militaire Virksomhed, rejste fra Tyskland til Paris, hvor han forblev, indtil han i 1800 fulgte Bonaparte paa det italienske Felttog som »Volontair«, defpaa fik han Plads ved Macdonalds Generalstab indtil Fredslutningen i 1801, og levede endelig i Paris med enkelte Afbrydelser til 1817, Sine sidste Aar tilbragte han i Kjøbenhavn, hvor han øvede en udstrakt Godgjørenhed. Han var ugift og døde den 16. Maj 1832. (Øst., Hædersminde over H. v. Rustad, Kbh. 1832. Dagen 1832, Nr. 127. Erslew, Forf. Lex., II, S. 699. Akad. Krigsmin. Arch. Udenrigsmin. Arch. Skifteretten. Adresseav. 1832, Nr. 117).

 

Rüde. Anton Christoph eller Christoffer Rüde, født i Kjøbenhavn 1744 eller 1745, var Søn af Hofmaler Vilhelm Jacobi Bude (f 1771) og Elisabeth født Stubsach. Han fik vistnok strax efter sin Confirmation Adgang til Konstakademiets Skoler, hvor han i Aarene 1759—66 to Gange vandt den lille og to eller tre Gange den store Sølvmedaille. Derpaa vandt han 1766 den lille og 1768 den store Guldmedaille for Opgaven .»Josef giver sig tilkjende for sine Brødre«. Ved Concurrence om -Rejsestipendium (se Abildgaard og Almer) fik Hilde ingen Stemmer for sig (1772), men kom ikke desto mindre snart efter til at rejse, rimeligvis for kgl. Regning. Efter sin Hjemkomst fra Italien blev han den 8. December 1777 agreeret ved Konstakademiet og blev den 6. April 1779 Medlem paa »Christiern I’s Indtog i Rom«. I 1778 udstillede han en »Catos Død«, som vakte en vis Opmærksomhed; derimod har hans Medlems-stykke ikke stort Værd, og hans senere Virksomhed som Bataille-maler er uden al konstnerisk Betydning. Hans gjentagne Ansøg­ninger om et Professorat ved Modelskolen, navnlig efter Mandelbergé Død (1786), blev med god Grund ikke tagne til Følge. Fra 1778 til 1790 malede han en Del store, men meget middelmaadige Stykker

 

598

for Kongen og Kronprinsen til Fredensborg og Hirschholm Slotte, og da dette Arbejde holdt op, søgte han Akademiet om Under­støttelse. Fra 1792 fik han 100 Rdl. d. C., men som det synes kun for et Aar; dog havde han af Hoffet Bolig paa Hirschholm og »des­uden noget aarlig«. For øvrigt hutlede han sig igjennem uden at have Støtte, hverken hos Akademiet eller i den offentlige Mening. I 1803 fik han et Lønningstillæg paa 200 Rdl. d. C., i 1809 et nyt Tillæg paa 100 Udi. Han var gift med en Frænke, Theodora Chri­stine født Stubsach, og døde den 23. April 1815; hans Enke over­levede ham lige til 1840. Den kgl. Malerisamling ejer otte af hans Arbejder, hvoraf flere ere ophængte paa Amalienborg. (Weinw., S. 185. Do. Lex. Akad. Hennings, S. 143. Musaget, 3. Stiick 1798,8.27-28. Alm. dsk. Bibi. 1778, Marts. Skild. 1815, Sp. 603. Adresseav. 1776, Nr. 150 og'154; 1815, Nr. 97. Fdl. 1840. Skifte­retten).

 

Rüdinger. Fritz Albert Christian Rüdinger, født den 20. April 1838 paa Frederiksberg, er Søn af Musiker Fritz Peter Heinrich Riidinger og Barbara Nicoline født Harss. Efter at være uddannet til Musiker fik han i 1864 Plads som ViolonceUist i det kgl. Kapel. Ved Siden af Musiken dyrker han Malerkonsten og har modtaget nogen Vejledning hos O. Haslund og H. Foss, men har for øvrigt uddannet sig paa egen Haand. Han har siden 1875 udstillet som Dyrmaler. I 1868 bJev han gift med Charlotte Adelaide, født Mørup. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Ryding. Caroline Mathilde Ryding, født i Kjøbenhavn 1780, levede siden i Christiansfeld, hvor hun malede »fortrinligen Blomster, saavel med Sortkridt som colorerede i Vandfar ve«. Efter Nagler malede hun ogsaa Oliemalerier. (Weinw. Lex. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Raedel. Georg Carl Christian Raedel, født den 11. No­vember 1808 i Rendsborg, hvor hans Fader, Sigfred Samuel Raedel, var Herredsfoged. Han kom først i sit 21. Aar til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Maler hos J. L. Lund og ved Konstakademiet, hvor han

i 1838 vandt den lille Sølvmedaille. Efter at have ud­stillet nogle Portræter og Genrebilleder i 1836 og 1837 levede han nogle Aar,som Portrætmaler, idet han modtog Bestillinger fra Herregaardene og malede sine Portræter paa selve Stedet. Da han led af Asthmaj levede han, i sine senere Aar som, „Landmand, men flyttene tilsidst til Kjøbenhavn, hvor han døde den 15. Januar 1870.

 

599

Han var gift med, Henriette født Comtesse Raben. (Priv. Medd. Akad. Udflt. Cat. Berl. Tid. 1870, Nr. 13 og 14).

 

Røg. Michael Augustus Røg, Søn af Præsten Gabriel Bøg i Provstiet Sænien i Nordlandene, var Holbergs Skolefælle i Bergens lærde Skole og er ventelig født omtrent ved samme Tid (1680—84?). Han blev indskrevet som Student ved Kjøbenhavns Universitet den 25. September 1699, men blev stævnet for Consi-storium i samme og følgende Åar, fordi han havde forladt Skolen og ladet sig dimittere af sin Fader. I Consistoriums Acter kaldes han første Gang Michael Hegelund. Imidlertid studerede han ikke videre, men lagde sig i Kjøbenhavn efter Medailleur- og Kobber-stikkerkonsten. Dog synes han ikke at have naaet noget højt Standpunkt i Hjemmet. Til Kongeloven stak han Skriften (1709), medens den konstneriske Del blev overdraget Reinhardt (s. d.), og der nævnes kun tre Medailler af ham, 1706, 1708 og 1713. I 1709 søgte han om at blive Auctionsmester i Bergen, men da han ikke opnaaede denne Stilling, forlod han nogle Aar efter Danmark og tog til Paris, hvor han i 1715 mødtes med Holberg, der, som bekjendt, rejste til Italien paa hans Pas, og med Jakob Birkerod. Samme Aar udførte han »en dejlig Medaille, som forestillede Hertug­inden af Orleans«; han fik derfor Tilbud om »en raisonable Pen­sion, og saa tænkte han ikke paa Danmark mere«. Som kgl. fransk Medailleur blev han siden Lærer for Medailleuren P. C, Winsløw (s. d.). Hans Dødsaar kjendes ikke. (Weinw., S. 125. Do. Lex. Nyt Hist. Tidskr., VI, S. 373—76. Bruun Bostgaard-, S. 138, Anm. Smith, Om Holberg, S. 50. Møntfortegn. Kgl. Begnsk. i Gehejme-archivet. Bolzenthal, Medailleurkonstens Hist., S. 264).

 

Rønsholdt.    Emma Rønsholdt.    Se Mulvad.

 

Rarbye. Martinus Christian Wesseltoft (Wedseltoft) Rørbye, født i Drammen i Norge den 17. Maj 1803, er Søn af danske Forældre, nemlig Overkrigscommissarr Ferdinand Henrik Børbye, som Aaret før var bleven Magazinforvalter i Drammen, og Frederikke Eleonore Cathrine de Stockfleth. Da Faderen, efter Norges Adskillelse fra Danmark (1814), vendte tilbage til Fædre­landet, blev Sønnen sat i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn for at studere; men eftersom han ikke havde Lyst dertil, forlod han Skolen i 1819 og begyndte Aaret efter at tegne i Kunstakademiets Skoler, hvor han allerede i Juli s. A. kunde rykke op fra første til anden Frihaandstegneskole; Aaret efter kom han ind paa Gibsskolen og i 1823 blev han Elev af Modelskolen. Samtidig havde han lært at

 

600

male hos Eckersberg sammen med Küchler, A. Müller o. a.; navnlig fulgtes han og Küchler trolig ad og udførte flere Arbejder i For­ening, deriblandt, snorrig nok, »to Døre, malede som Skilter til Vinhandler Waagepetersen«. De malede ogsaa hver sit store Kongeportræt efter Eckersbergs Tegninger til Sorø .Akademi, Rørbye Frederik II, Küchler Christian IV (1825—26). Imidlertid havde Rørbye i 1824 vundet den lille, i 1825 den store Sølvmedaille, i 1828 en Pengepræmie og havde concurreret første Gang til den lille Guldmedaille. Først da han tredje Gang concurreréde, lykke­des det ham at faa den, den 26. October 1829, for Opgaven »Jesus helbreder de Syge« (Math. 25, 29—30). Senere concurrerede han to Gange til den store Guldmedaille uden at opnaa den (1831 og 1833).

Han ønskede nu at komme udenlands og udbad sig dertil Akademiets Anbefaling til Fonden ad usus pubticos.. Dette fandt, at han »udvikler paa denne Tid et skjønt Talent for Portræter, i hvilken Genre han leverede et særdeles heldigt Billede, Portræt af C, A. Lorentzen« (udst. 1828), og det anbefalede ham varmt til kgl. Understøttelse, som han ogsaa opnaaede, saaledes at han i April 1834 kunde afrejse til Italien. Aaret efter rejste han til Græken­land med Bindesbøll og derfra til Tyrkiet, hvorfra han hjembragte en Mængde fortrinlige Studier. I Slutningen af 1837 var han atter i Danmark, blev den 18. December 8. A. enstemmig agreeret og fik til Opgave at male et Optrin af det tyrkiske Folkeliv efter en af sine foreviste Skitser. Aaret efter (1838) havde han et saavel fra Tegningens som Farvens Side lige fortrinligt Billede, »En tyrkisk Notar, som afslutter en Ægtepagt« (Grev Moltke til Bregentved), tilligemed flere mindre Billeder paa Udstillingen, og da den Thor-valdsensfee Medaille (UdstillingsmedaiUen) i dette Aar første Gang skulde uddeles, tilfaldt den enstemmig Rørbye. Den 27. August s. A. blev han ligeledes enstemmig optagen til Medlem af Konstakademiet paa »Liv i Orienten« (udst. 1839).

Efter at han var bleven gift med Rosa født Schjødt, rejste han i Efteraaret 1839 atter til Syden i det forgjæves Haab, at et Op­hold i Italien skulde gjengive ham hans stedse vaklende Helbred. Allerede fra sin tidligste Ungdom havde han lidt af en Underlivs­sygdom, der vistnok ikke har været uden Indflydelse paa hans konstneriske Virksomhed, idet han egentlig kun under Rejselivets Spænding og et varmere Klimas mildnende Indflydelse følte sig nogenlunde vel. Under dette sit andet Ophold i Italien udførte han

 

601

et af sine Livligste Billeder, »Torvet i Amalfi« (udst. 1842, Gross. le Maire). Men allerede om Somren 1841 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han den 2. September 1844 blev Professor red Modelsfcolen og for øvrigt var ivrigt sysselsat med at fuldføre Billeder efter sine« Studier fra forskjellige Egne, saaledes »Øster­lænders udenfor et tyrkisk Kaffehus« (udst. 1845) og »Skagboere ved Stranden« (udst. 1848), som begge blev den kgl. Malerisamlings Ejendom. Hans Sygdom fik imidlertid temmelig pludselig Karakter af en kræftartet Mavesygdom, hvortil kom en Underlivsbetændelse, som efter et ganske kort Sygeleje endte med Døden, den 29 Au­gust 1848.

Ikke uden Grund fremhævede Akademiet i dets Anbefaling for Rørbye Portrætet som det, der fortrinligst lykkedes ham. Selv hvor han maler Livsbilleder, og dertil høre efter Navnet de fleste af hans Arbejder, udmærke de sig saare sjælden ved en virke­lig dramatisk Handling, men fængsle mest Beskueren ved deres Farve og ved den portrætagtige Omhu, hvormed saavel de architek-toniske og landskabelige Omgivelser, som selve Figurerne ere ud­førte. Høyen fandt »hans historiske Sager altid utaalelige« og selv hans Genrebilleder »uden Liv og Følelse«. Derimod fremtraadte tidligt hos ham et Blik for Perspectivmaleriet, hvilket ogsaa den samme Kjender lagde Mærke til og maaske havde Rørbye i denne Retning kunnet naa sit højeste, hvis ikke Sygelighed og en tidlig Død havde afbrudt hans Virksomhed. I det mindste hører »Kapellet i Klostret S. Benedetto i Subiaco« til de af hans Billeder, hvori, næst efter det ovennævnte Billede i Moltkes Samling, hans Fortrin saavel fra Formens som fra Farvens Side mest ublandet træde frem. I hans tidligere Billeder, »Børstrappen«, »Torvedag i Vi­borg« eller »Fængselsbygningen ved Raad- og Domhuset« (den kgl. Malerisaml.) tiltaltes man af den lyse Farve og den omhyggelige Udførelse, men Figurerne hæve sig ikke over at være en temmelig indholdsløs Staffage, uagtet Figurmalerens Pensel tydelig fremtræder i dem, og kun undtagelsesvis er en Skikkelse saa frit og levende hensat som Manden i den grønne Frakke paa det sidstnævnte Bil­lede. Hvor man ved senere Arbejder undertiden, som ved en 1841 malet Pergola, der tilhører Grev Danneskjold Samsøe, har haft Lejlighed til at se saavel det omhyggelige Studie, der er gjort paa Stedet selv, som det udførte Billede, skuffes man ved at se, hvor meget det sidste har tabt i Friskhed og Frihed under Konstnerens Bestræbelse for at give det den størst mulige Fuldendelse. Selv i

 

602

Billederne fra hans bedste Tid ligefra »Strandscene ved Skagen« (1834, Gross. Wanscher) til »Torvet i Amalfi« (1842) tillader hans ædruelige, sandhedskj ærlige Opfattelse ham ikke at gribe nogen stærk og fri Bevægelse, og trods den nøjagtige Tegning lider hans Figurer jævnlig af Stivhed og Tørhed. Hans Sygelighed synes at have været Skyld i, at hans i 1847 udtillede Billeder bar Præg af en for Rørbye usædvanlig Skjødesløshed i Udførelsen, medens de sidste Arbejder, han havde paa Udstillingen (1848), viste den vante Omhu. (Medd. fra Konstn. Fam. Erslew, Forf. Lex., II, S. 742. Suppl., II, S. 895. Akad. Udst. Gat. Eckersb. og Høyens Optegn. Høyeus Skr., I, S. 94—97).

 

Roessler. Martin Roessler-, Søn af den nedenfor nævnede Kobberstikker Michael Roessler og født i Nürnberg 1727, kom med Faderen til Kjøbenhavn 1755 for at arbejde ved Flora Danica, hvis Udgivelse begyndtes af Oeder. Weinwich kalder ham fejlagtig Kobberstikker; han var »Skildrer« og brugtes kun til at tegne og male Planterne. Han døde i Kjøbenhavn den 2. April 1782. ("Weinw., S. 175. Do. Lex. Adresseavis. 1782, Nr. 67. Indbydelse til Flora Danica i I).

 

Roessler. Michael Roessler, Kobberstikker, født i Nürnberg 1705, kaldes af Füssli en middelmaadig eller snarere en slet Kobberstikker. Der nævnes nogle Portræter af ham og en Række af ham selv tegnede Fremstillinger til Kejser Carl VII's sKronings-diarium.fi. I 1755 blev han kaldt til Kjøbenhavn tilligemed sin ovenfor nævnede Søn Martin for at udføre Stikkene til Flora Danica. Efter dette Værk at dømme har han haft bedre Graver for det viden­skabelige Stik, og Oeder smigrede sig ogsaa, i sin Indbydelse til Værket, med, »at Kjenderne skulle blive fornøjede med de antagne Konstneres Arbejde«. Han fik Titel af kgl. Kobberstikker og døde i Kjøbenhavn den 21. October 1777. (Weinw. Lex. Sandv., S. 112. Fiissli, Kst. Lex. Suppl. Nagler, Kstl. Lex. Adresseav. 1762, Nr. 26; 1777, Nr. 175. Indbyd, til Flora Danica i I).