603

Saabye. August Vilhelm Saabye, født i Skivholme Præstegaard ved Aarhus den 7. Juli 1823, er Søn af Sognepræst Erhard Saabye og Susanne født Schmidt. Efter sin Confinnation kom han til Kjøbenhavn og blev sat i Lære hos Gjørtler Mossin for fem Aar. I 1842 begyndte han endnu som Lærling at besøge Kunstakademiet og da de Neuhausenske Præmier blev indførte, vovede han paa egen Haaud at forsøge et konstnerisk Værk, idet han i 1845 indsendte et i Messing drevet og forgyldt Døbefad med plastiske Fremstillinger. Præmien kunde vel ikke tilkjendes ham, men Arbejdet fik Ros og blev udstillet. Aaret før havde han ud­stillet »En Præsenterbakke«. I 1846 blev han Elev af Decorations-skolen.

Hermed var Vejen brudt for Saabyes Overgang til Billedhuggerkonsten. Akademiets Skrivelse, hvori dets rosende Dom tilmeldtes ham, blev af en Fejltagelse sendt en Slægtning af ham, Generalconsul Saabye, hvis Bekjendtskab han derved gjorde; saavel denne som H. V. Bissen tog sig af ham og skaffede ham Faderens Til­ladelse til at hellige sig Konsten. Han. gik nu over i Akademiets egentlige Konstnerklasse, blev 1849 Elev af Modelskolen, vandt i Marts 1850 den lille og i December s, A. den store Sølvmedaille. I 1849 vandt han den Neuhausenske Præmie for en Copi i Malm efter en Billedstøtte fra Oldtiden, »Polyhymniae, og havde imidler­tid i disse Aar udstillet en Del Buster. I 1851 concurrerede han atter til den samme Præmie med en Statuette af Holberg, men Præmien blev tilkjendt Stein. Da det ikke lykkedes ham ved

 

604

Concourserne i 1851 og 1853 at vinde den lille Guldmedaille, medens han derimod i 1855 opnaaede en Rejseunderstøttelse fra Indenrigs­ministeriet og den Rejersenske Fond, afrejste han s. A. til Paris for at se Verdensudstillingen og tog derfra til Rom, hvor han for­blev til Somren 1865.

Saabye havde fra' sit Haandværk vedligeholdt en Forkjærlighed for Malmens Behandling, navnlig i mindre Figurer, som stadig har fulgt ham, uagtet han gjennem en langsom og rolig Udvikling er naaet til ogsaa at magte store Figurer til Udførelse i Marmor ikke mindre end i Metal. I 1857 vandt han tredje Gang den Neuhau-senske Præmie for »En Fiskerdreng« i Malm, og en anden mindre Malmfigur, der især vakte Opmærksomhed for Konstneren; »En Faun, som danser med den lille Bacchus« (1859) blev kjøbt til Sculpturmuseet. Han fik nu to Aars Rejseunderstøttelse af Akade­miet (1859—60), I 1858 havde han i Rom ægtet Anna Pauline født Hansen, som efter Hjemkomsten, til Danmark døde (1867). I 1869 giftede han sig paany med Hanne Louise Augusta født Baro­nesse Haxthausen, og var Vintren 1869—70 i Paris med det Ankerske Legat. Det sidste Arbejde, han udførte i Rom, »Adam og Eva«, vandt ved Udstillingen i 1866 tilligemed V. Bissens Noah, hver Halvdelen af den Eibschützske Præmie, som udelt tilkjendtes ham i 1872 for »Kain«; den 24. Februar 1871 blev han Medlem af Konstakademiet i Kjøbenhavn.

Af Saabyes øvrige Arbejder kan her endnu kun nævnes »Pan, som trøster Psyche« (1862), Konstnerens første Arbejde med legems-store Figurer; Billedstøtte af.Abildgaard i naturlig Størrelse (1868), til Udstillingscomiteen, begge i Gibs, samt »Silen paa et Æsel«, lille Figur i Malm (1863, tilh. Lensbaron Rosenørn Lehn), og ende­lig H. C.Andersens Billedstøtte i overnaturlig 8tørrelse (1877), bestemt lil at udføres i Malm og opstilles i Rosenborg Slotshave. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Saabye. Carl Anton Saabye, født i Kjøhenhavn den 26. August 1807, er Søn af Proprietair Andreas Saabye og Caroline født Holm. Han besøgte Konstakademiets Skoler i Tiden mellem 1822 og 1833 og uddannede sig samtidig under C. A. Lorentzens og Eckersbergs Vejledning til Landskabsmaler, rejste derefter uden­lands og dannede sig under sit Ophold i Dusseldorf, Dresden og München nærmest efter de  norske Malere, Th. Fearnley og H.Gude Som Følge deraf hendragen til at fremstille Bjærgnatur, besøgte han flere Grange Norge og udstillede 1847—51 en Række Billeder

 

605

i Kjøbenhavn, hvoraf de fleste forestillede norske Fjældpartier. Deraf solgte han flere til Kongen, Frederik VII, for hvem han til­lige udførte et Parti fra Frederiksgave i Fyn og et andet fra Jyllands Vestkyst, efter Bestilling. I 1850 ægtede han Johanne Elisabeth født Beissenherz, som døde ikke længe efter deres Sølvbryllup. Den 20. October 1876 havde den aldrende Konstner det Uheld at blive overkjørt af en Droske, hvorved han led saa alvorligt, at han efter et Aars Ophold paa Hospitalet endnu ikke er ganske helbredet. (Efter Konstn. egne Medd. Akad. TTdst. Gat).

 

Saleman. Georg Saleman eller Salleman er Navnet paa en Miniatunnaler, som arbejdede for Hoffet i Kjøbenhavn mellem 1691 og 1729; hans Portræter roses af Dauw. I en Ansøgning til Frederik IV om Tilladelse til at danne et »Konstnersocietet« i Kjøbenhavn er Saleman en af Medunderskriverne (6. October 1701). Om hans personlige Forhold vides hidtil intet. (Weinw., S. 135. Do. Lex. samt Dauw, Wohlunterr. Schilderer, S. 318, hvor han kaldes Salamen. Kgl, Regnsk. i Gehejmearchiv. Dske. Saml., 2. R. V., S. 283—84).

 

Salm. Lorens Salm, en temmelig ubetydelig Kobberstikker, har stukket Portræter af Vincens Joachim Hahn og Sofie Jørgensdatter Rosenkrans (1680—81), begge efter Wuchter, samt Christianstads Erobring (1676) efter Husman. (Weinw., S. 103. Do. Lex. Sandv., S. 113. Strunk).

 

Saloman. Geskel Saloman eller Salomon, født den 1. April 1821 i Tønder, er Søn af Kjøbmand Isak Salomon, der først var Kjøbmand i Tønder og siden Cantor ved deo mosaiske Menighed i Kjøben-havn, og Broder til Componisten Sigfred Saloman. Hans Moder hed Veilchen født Geskel. Efter at han med Forældrene var flyttet til Kjøbenhavn, fik han 1834 Adgang til Konstakademiet, blev 1841 Elev af Modelskolen og vandt 1846 den lille Søhmedaille. Samtidig havde han besøgt J. L. Lunds og en kort Tid tillige Eckersbergs Malerskole og allerede fra 1843 havde han udstillet dels Genrebilleder dels Portræter, saaledes det første Aar et Portræt af Maleren Bøhndel. I 1848 vandt han den Neuhausenske Præmie fbr et Portræt af Overskou.

I September 1850 rejste han til Gøteborg for at overvære sin Broders Bryllup, men modtog strax saa 'mange Bestillinger paa Portræter, at hans Ophold i Sverige forlængede sig, indtil han til-sidst bosatte sig i Gøteborg og fik svensk Indfødsret. Hans Virk­somhed tilhører saaledes væsentlig vort Naboland, dog har han stadig vedligeholdt Forbindelsen med Fædrelandet ved jævnlig at

 

606

udstille paa Charlottenbprg. Blandt disse Arbejder kan nævnes »En svensk Væverske med sit Barn« (udst. 1858), hvilket ved en Salon i Paris fik „mention honorable", »Udvandrere paa Vejen til Gøteborg« (udst. 1869) og »Bud efter Balkjolens (udst. 1875). Des­uden kan nævnes »Nyheder fra Krimkrigen« (1855), som tilhører Museet i Gøteborg, og »En ung Pige med et Brev i Haanden« (1872), som tilhører Nationalmuseet i Stokholm.

I 1854 foretog han en Rejse til Paris, hvor han studerede un­der Couture, Aaret efter ægtede han i Gøteborg Ida født Jacohson, med hvem han flere Gange var udenlands, sidste Gang i Algier i 1860—61 for hendes svage Helbreds Skyld. Paa disse Hejser malede han Emner fra de Steder, hvor de opholdt sig. Efter sin Kones Død (1866) kastede han sig over Tegneundervisningen, blev For­stander for det nys oprettede „Gøteborg Musei Ritskola" og ledede ligeledes Undervisningen i »Sløjdforeningens« Tegneskole, samt ud­gav nogle theoretiske Værker om Tegnekonsten. Han tog virksom Del i Ordningen af den skandinaviske Kunstudstilling og det der­med- forbundne Konstnermøde' i Gøteborg (1869). Aaret før var han bleven Medlem af Konstakademiet i Stokholm, i 1871 nyttede han did; i 1874 blev han Viceprofessor og i 1876 kgl. svensk Portrætmaler med Løn. I 1869 modtog han Vasaordnen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 6).

 

Saly. Jacques Francois Joseph Saly, født i Valenciennes i Frankrig 1717 eller 1718, var en Søn af Francois Saly og Marie Michéle, født Jardet Bourgeois. Faderen sendte ham til Paris til Billedhugger Guilleaume Coustou for at uddannes til Konstner hos ham og ved Konstakademiet. Efter at han havde vundet tvende Sølv-medailler og den mindre Guldmedaille ved dette, blev den 1. April 1740 den store Guldmedaille i Billedhuggerkonsten tilkjendt ham. Derefter rejste han som kgl. Pensionair til Italien for at fuldende sin Uddannelse ved det franske Akademi i Kom. Her studerede han tillige de fra Oldtiden, bevarede Vaser og øvede sig i at componere lignende, som han udgav i Kobberstik (1746). Under sit otteaarige Ophold i Rom udførte han flere Billedstøtter, og paa Hjem­vejen til Paris (1749) gav hans Fødeby Valenciennes, der var stolt af sit Bysbarn, en Fest for ham og bestilte en" Staaende Billedstøtte af Ludvig IV af ham. To Aar efter blev han Medlem af Akade­miet i Paris den 29. Maj 1751 paa »En ung Faun, som holder et Gedekid« (Un jeune faune tenant un ckevreau).

Da  den   danske Konge i  1752,   gjennem   sin  Statsafsending i

 

607

Paris, henvendte sig til Bouot&rdon om en yngre duelig Billed­hugger, som torde paatage sig Udførelsen af en Rytterstøtte af Frederik V, laa det nær at anbefale Saly, som ogsaa modtog Til­budet og strax samme Aar sluttede en Contract med Secretairen ved den danske Legation, Joachim Wasserschlebe, som Fuldmægtig paa den danske Konges Vegne. Ifølge denne skulde Konstneren have 150,000 Livres for Modellen, udbetalte i Rater paa 20,000 Livres, samt fri Bolig i Kjøbenhavn. Han forpligtede sig til at af­rejse fra Paris i April 1753. Da han imidlertid først skulde op­stille sin Billedstøtte af Ludvig XV i Valenciennes, naaede han først Kjøbenhavn den 6. October 1753. Han fik Bolig paa Charlottenborg, hvor den 31. Marts 1754 det nye Akademi aabnedes. Af det blev Saly allerede den 29. Marts udnævnt til Medlem og Professor, og snart efter, den 13. Juli 1754, blev han ogsaa ndnævnt til Akade­miets Directeur.

Samtidig med at Saly med megen Iver ledede det nye Akademis Ordning og Udvikling, arbejdede han paa den store Model til Rytter­støtten. Der fortælles, at daværende Oberberider Schäffer, Fru Bærens' (s. d.) Fader, var Konstneren til ikke liden Hjælp dels ved at fremføre forskellige heste for ham og  paavise, hvori hvers Skjønhed i det enkelte bestod, dels ved at gaa ham til Haande i Valget af en Stilling, hvori rideskolens og konstens Fordringer i lige Grad tilfredsstilledes. I Januar 1764 var den store Model færdig, blev derpaa afformet i Gibs og endelig i 1768 støbt i Malm. Imidlertid krævede Efterarbejdet, Udfyldning af Støbefejl og Cise­lering saa lang Tid, at Billedstøtten, som i 1768 var stillet paa sin Plads, først i Slutningen af 1770 kunde afleveres som færdig, som det synes, uden nogen høj tidelig Afsløring.

Da Akademiet kort efter, ved et Reglement af 21. Juni 1771, var bleven omordnet paa en Maade, som ikke huede Saly, greb han Lejligheden til at tage Afsked. Dog forblev han i Kjøbenhavn lige til den 2. Juli 1774. tildels sysselsat med at faa sit formentlige Til­godehavende ordnet, og rejste da til Paris, hvor han døde i den første Halvdel af 1776. Foruden det her nævnte Hovedværk, som trods de Indvendinger, der fra forskjellige Sider have været rejste

 

1 Da Saly senere sendte Afstøbninger af Kongens og Hestens Hoveder til Konstakademiet i Paris, fandt man, hestens hoved så  meget bedre som Konstværk, at det blev-ophængt i akademiet--medens Kongens sattes tilside.         

 

608

imod det, gjør sin Konstner og sin Tid Ære, udførte Saly bl. a. under sit Ophold i Kjøbenhavn en Buste af Frederik V, hvoraf der fandtes et Exemplar i hvidt Marmor i det afbrændte Christians­borg, medens der, maaske efter en anden Model, blev støbt syv Exemplarer i Malm af samme Konges Brystbillede; et af disse til­hører Konstakademiet. Akademiet .ejer ligeledes en Buste af dets første Præses, Grev Moltke, udført af Saly, samt en Model i lille Størrelse af Rytterstøtten; en anden, ligeledes i lille Format, tilhører Sculpturmuseet. I de hidtil kjendte Kilder findes intet om, at Saly har været gift eller har haft Familie hos sig i Kjøbenhavn. (Weinw., S. 157. Do. Lex. Hennings, S. 53—66. Sandv., S. 113. Yitet, L'acad. royale, S. 368. Chenneviéres og Montaiglon, Archi-ves de l'art francais, I, S. 387 og X, S. 166. Paa sidste Sted en interessant Skildring af ham fra Samtiden ved Mariette [1753]. Dske. Saml..'II, S. 344—45; V, S. 92—94. Biisching Nachr., III, S. 668. Neue Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kste., XIV, S. 147. Birchs Billedg., I, S. 227. Akad. Adresseav. 1764, Nr. 4. Saly, Déscription de la Statue équestre &c. 1771. 8°. Butty, Beskr: af Statuen til Hest osv. 1774. Fol. Jonge, Kbh. Beskriv., S. 595. Akad. Inv. 1793, S. 8, 11, 15. Skild. 1809, Sp. 1209; 1829, Sp. 1221-22. T. Båden, »Salys Fortjenester af Kstakad.« Kbh. 1820. Thiele, Kstakad. og Hestst, S. 77—171. Kst. og Æsth., S. 57—68).

 

Schack. Sofus Peter Lassenius Schaek, Søn af Etatsraad, Kammeradvocat Gregers Schack og Anna Sofie født Kirksteen, blev født den 21. Januar 1811 i Kjøbenhavn. Han blev Landcadet 1821, Secondlieutenant i andet jyske Infanteriregiment 1828, Premierlieutenant 1838, afgik paa Ventepenge 1842, men traadte i Tjeneste igjen i 1848, blev Capitain i Linien 1850 (med Tjenestealder fra 1. Januar 1849), Major 1860 og var 1849 bleven Ridder af Danne­brog; tillige var han Ridder af St. Annaordnens tredje Klasse.

Schack havde fra sin Ungdom Interesse for Konsten, men kande dog først, flere Aar efter at han var bleven Secondlieutenant, hen­give sig med større Ro til Konstens Dyrkelse. Han begyndte i 1835 eller 1836 at besøge Akademiets Skoler og samtidig at male I 1837 blev Schack Elev af Modelskolen, i 1839

 

1 Hans militaire Stilling kom Eckersberg, der dengang malede „Land­militsens Oprettelse" til Christiansborg Slot til gode. „Lieutenant Schack holdt en Stilling", „gjorde nogle Stillinger med Tromme og Gevær", læser man i Eckersbergs Dagbog for 1836.

 

609

vandt han den lille, i 1840 den store Sølvmedaille. Dog kaldte han endnu i 1840 sig selv for Dilettant; senere ønskede han uden Indskrænkning at regnes til Konstnernes Kreds, hvorvel det mere var hans Kjærlighed til Konsten og hans Flid, der skulde give ham Ret til Konstnernavnet, end hans Talent, der ikke synes at have været meget stort. Fra 1836 udstillede han paa Charlottenborg mest Portræter og Genrebilleder, dog ogsaa enkelte historiske Ar­bejder, »Judas forraader Christus«, »Bjærgprædiken«, »Christus i Emaus« o. n. I 1844 og 1845 havde han to Aars Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. aarlig fra Akademiet og opholdt sig vistnok den længste Tid i Italien; dog malede han ikke meget derfra. I 1848 søgte han om at blive agreeret ved Akademiet, men naaede det ikke; dog ved­blev han med enkelte Aars Afbrydelse at udstille lige til sin Død.

For Regeringen malede ban»Christian VIII's og Caroline Amalies Kroning«, der blev overgivet til den kgl. Malerisamling. Det er et stort Billede med mange, tildels veltrufne Portræter, men uden malerisk Virkning eller Helhed. I sine senere Aar udgav han »Physionomiske studier« (Kbh. 1858, 2. Udg. 1864), »Portræt-paraleler til Bevis for Ligheden mellem Mennesket og Dyret« (som Physiogn. Stud. 2. D., Kbh. 1859) samt »Bidrag til den danske Nations Karakteristik i Billeder fra Krigen 1848—50« (Kbh. 1860). Til alle disse Bøger ydede han selv baade Text og Billeder, og navnlig den førstnævnte vakte Opmærksomhed ved sine ret karakteristiske Teg­ninger, Ogsaa en Radering fra hans yngre Aar, »Konstneren flytter«, er net anordnet.

Schack blev i 1853 gift med Vilhelmine Bothilde født Olsen, og blev som Major ved 20. Regiment, haardt. saaret ved Dybbøl den 18.April 1864. Han kunde dog føres til Kjøbenhavn, men døde allerede tre Dage efter, den 21. April, paa Sølvgadens Lazareth. (Lengn. [Fam. Schack]. Erslew, Forf.Lex, SuppL, III, S. 18. Akad. Eckersbergs Optegn. Udst. Cat. Berl. Tid. 1864, Nr. 95 og 96. Hl. Tid. 1864, S. 239. Ph. Weilbach, Literatur-Lex., S. 97).

 

Schandorff. Johannes Schandorff, født 1766 i Kjøben­havn og Søn af Boghandler Abraham SehandorrT og Johanne født Westberg, vandt 1794 den lille, 1796 den store Sølvmedaille ved Konstakademiet, og udstillede i 1795 en Copi efter et Maleri i det kgl. Konstkammer. I 1813 søgte han forgjæves om at blive Informa­tor ved Akademiet. For øvrigt levede han ugift i Kjøbenhavn som Tegnelærer og døde den 9. Juli 1826. (Akad. Erslew, Forf. Lex.,

 

610

III, S. 33. Suppl., in, S. 26. Adresseav. 1788, Nr. 155; 1821, Nr. 135; 1826, Nr. 162).

 

Schaper. Gaspar Frederik Harsdorff Schaper, født i Kjøbenhavn den 20. October 1798, var Søn af Murmester Gotfred Didrik Christoffer Schaper og Nicoline Margrethe Harsdorff, en Dat­ter af Bygmestren Harsdorff. Han var Elev af Faderen og besøgte Konstakademiet for at uddanne sig til Bygmester. Som Conducteur ved sin Morfaders Bygningsværk i Roskilde, Frederik V's Kapel, faldt han i en Nervefeber, som bortrev ham, den 20. Marts 1822. Forældrene jordede deres Lyst og Haab lige ndenfor Kapellets Mure. (Priv. Optegn, om Harsdorff. Jfr. Erslews Forf. Lex., Suppl., III, S. 26. Adresseav. 1822, Nr. 73).

 

Schaten. Hubert Schaten er Navnet paa en vistnok i Ud­landet født ret duelig Kobberstikker, der levede i Danmark og i Tiden 1675 til 1692 stak en Mængde Portræter af Danske, tildels malede af danske Konstnere eller i al Fald af Konstnere, der lige­som han levede og virkede i Danmark. Sandvig nævner 36 Blade af ham; den kgl. Kobberstiksamling har 37 Blade fremlagte. Han synes ikke at have været kgl. Kobberstikker. (Weinw., S. 88, 89, 93,101. Do. Les. Sandvig, S, 113. Fiissli, Kstl.Lex. og do. Suppl.).

 

Schenstrøm. Christian Vilhelm Schenstrøm, født i Assens den 12. Februar 1828, var Søn af Hattemagermester Grustav Schenstrøm og Christiane født Petersen. Han kom som Malersvend til Kjøbenhavn, besøgte Konstakademiets Gibsskole i 1852 og be­gyndte i 1853 at udstille som Portrætmaler. Et forholdsvis vel­lykket Portræt af Skuespiller N. P. Nielsen (1856) indbragte ham en Del Bestillinger; men da hans selvstændige Arbejder for øvrigt ikke havde stort konstnerisk Værd, holdt han snart op med at male Portræter og udstillede sidste Gang i 1863. Derimod havde han et heldigt Blik for at copiere Billeder af andre konstnere. I 1865 ægtede han Marie Petrea Johansigne født Møller, der overlever ham som Enke; han døde den 21. April 1876. (Medd. fra Konstn. Enke. Akad. Udst. Cat.).

 

Scheuermann. Carl Georg Scheuermann, født i Kjøben­havn den 3. November 1803 og Søn af Grosserer Georg Frederik Vilhelm Scheuermann og dennes anden Kone, Charlotte Louise født Zinn, havde Gaver baade for Musik og tegnende Konst, men foretrak at hellige sig den sidste og besøgte fra sit tyvende Aar Konstakademiets Skoler for at uddanne sig til Landskabsmaler. Han foretog mindre Rejser til Nordtyskland og Norge, men ingen

 

611

længere Udenlandsrejse. Da en lille Arv var nok til den nøjsomme Mands Fornødenheder og til en ikke ringe Velgjørenhed, og da hans Tanker til forskjellige Tider af hans Liv var stærkt optagne af religiøse og filanthropiske Forestillinger, malede han ikke over­ordentligt meget og udstillede spredt fra 1831—35, 1841—43 og 1850, for det meste Partier af sjællandske Egne. »Et Parti ved Sjælsø« blev i 1841 kjøbt til den kgl. Malerisamling. Han levede ugift og døde i Kjøbenhavn den 5. Maj 1859. (Medd. fra Fam. Erslew, Forf. Lex. Suppl., I, S. 657,' Adresseav. 1800, Nr. 325 og 334; 1859, Nr. 106. Akad. Udst. Gat.).

 

Schierbeck. Peter Christian Schierbeck, født den 31. Marts 1835, var Søn af Overtoldinspecteur, Etatsraad Niels Peter Schierbeck og Mimi født de Treschow. Han besøgte i sin Opvæxt Borgerdydskolen paa Christianshavn, hvorfra han i 1854 blev Student. Allerede i Skoletiden syslede han med Konst og modele­rede bl. a. ved Inspecteur Svenningsens Død en Statuette af denne, hvori en virkelig Lighed heldig var grebet. Først efter at han var bleven Student, kunde han for Alvor tage fat paa sin konstneriske Uddannelse. Han begyndte at modelere hos P. Petersen, senere hos H. V. Bissen, og besøgte samtidig Konstakademiets Skoler. I 1859 vandt han den. lille og den store Sølvmedaille i Modelskolen. Samme Aar concurrerede han tilligemed flere af sine samtidige Konstbrødre til den Neuhausenske Præmie med en Figur til et Vandspring, »En Dreng med en Hyldesprøjte«, men ingen fik Præmien. I Vintren 1860—61 vandt han den lille Gruldmedaille for »Patroklos, som hjælper den saarede Eurypylos«. Et af hans sidste Arbejder, »Christophorus, der hærer Christusbamet paa sine Skuldre«, hvilket var afsendt til Spanien til en derboende Broder, sank med Skibet undervejs. I 1864 fik han Akademiets Rejsestipendium paa 800 Rdl., og over Frankrig og Spanien rejste han allerede forinden, i September 1863, til Kom, hvor han levede i to Aar og syntes at gaa en kraftig Ud­vikling i Møde som Billedhugger, da ulykkeligvis en Sygdom, der angreb hans Bryst, først fængslede ham til Lejet i lang Tid i 1864 og, efter en tilsyneladende Helbredelse, Aaret efter kastede ham paa Dødslejet. Han døde i Rom den 8. October 1865 af Tuberkler paa Lungen. Foruden de nævnte og nogle flere udstillede Arbejder, modelerede han ogsaa en Del Buster af Slægt og Venner. I Italien udførte han »En Fisker, som trækker sit Net i Land, faar Hjælp af sin lille Søn«. (111. Tid. 1865, Nr. 318, Nekrolog ved C. Ander­sen. Akad. Udst Gat. Priv. Medd.).

 

612

Schillinger. Johan Bernhard Schillinger hørte til det nystiftede Konstakademis første Elever og vandt 1758 den store Sølvmedaille i Bygningskonsten og den 3. April 1759 den store Guldmedaille for Opgaven »Et kgl. Kapel«. I Løbet af Somren s. A. døde denne, som det synes, lovende unge Konstner, og hans Fader udbad sig derfor »til sin Sorrigs Husvalelse« Tilladelse til at maatte lade Sønnens prisbelønnede Arbejde copiere. (Akad. Wiedewelts Papirer i Univ. Bibi.).

 

Schjødt. Sigvard Schjødt, Søn af Skibsfører Sivert Schjødt og Olava født Trygge, kom til Verden i Trondhjem den 9. Septem­ber 1781. Da han fra Barndommen havde Lyst til at tegne og male, lærte han Guldsmedhaandværket, medens han rar i Huset hos en Juveler i sin Fødeby. Imidlertid indtraadte han i Trondhjems frivillige Jægercorps og stod derved fra 1801 til 1806, rejste derpaa til Kjøbenhavn, indtraadte ved Krigens Udbrud 1807 som Fri­villig i Liviægercorpset, tog i 1809 Præliminarrexamen og blev Secondlieutenant i det andet trondhjemske Infanteriregiment, deltog i Felt­toget mod Sverige, men tog allerede den 18. April 1811 Afsked af Krigstjenesten, da han ønskede at uddanne sig til Konstner.

Allerede i 1805—6 tegnede han for Rector Sevel Bloch en Del Udsigter fra Trondhjem By og Omegn, som sendtes til Leipzig for at stikkes i Kobber; men paa Grund af Krigsforholdene i Tyskland skete dette ikke. I 1811—12 indbød han til Subscription paa en ny Række Udsigter fra Trondhjem og Omegn og fremhævede, at C. A. Lorentzen vilde hjælpe ham »ved Valg og Raadgivning«. Kobber­stikker Flint (s. d.) skulde stikke dem i Kobber efter hans Tegnin­ger; dog synes det, som om Udgivelsen ikke kom i Stand, uagtet han havde Understøttelse fra Frederik VI. Samtidig hørte han Fore­læsninger ved Konstakademiet og Universitetet, og i de følgende Aar var han dels sysselsat som Landmaaler for Regeringens Reg­ning i Jylland, dels dyrkede han Konsten. I Hamborg lagde han sig (1823) efter Portrætmaleri i Miniatur, rejste derpaa til Berlin, hvor han tillige lagde sig efter Porcelainsmaleri og giftede sig (1824) med Henriette Pauline Blandine født Dohreu. Fra Berlin kaldtes han 1830 til Stokholm for at male ved Hoffet og under­vise Kronprinsen i Porcelainsmaleri; men i 1833 vendte han til­bage til Berlin og levede der til 1843, bosatte sig derpaa i Kjøben­havn, hvor han væsentlig fandt Sysselsættelse som Porcelainsmaler og som Restaurator af antike Konst- og Curiositetsgjenstande for Hoffet og Samlingerne. I 1842 havde han i Berlin udgivet et Hefte

 

613

skandinaviske Prospecter, hvoraf der i 1844 udkom et tilsvarende Hefte med dansk Text, men mere saa ikke Lyset, og et Forsøg paa at faa offentlig Understøttelse til Udgivelsen lykkedes ikke, da Konstakademiet »efterprøverne ikke kunde anbefale Ansøgningen«. I sine sidste Aar levede han i Horsens, i hvis Nærhed hans Søn var Districtslæge, og døde der den 11. December 1865 i meget høj Alder. (Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 53. Krigsmin. Arch. Kierulf, Militairkal. 1810—11. Skild. 1811, Sp. 1414; 1812, Sp.87; 1814, Sp. 233. Akad. Berl. Tid. 1865, nt. 316).

 

Schiødte. Erik Schiødte, født paa Christianshavn den 26. August 1849, er Søn af Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet Jørgen Christian Schiødte og Fylla Marie født Hellmann. Efter at have taget Afgangsexamen til Universitetet ved Metropolitanskolen i 1867 og anden Examen i 1868, gjennemgik han fra Januar 1869 til October 1875 Akademiets Skoler og fik Afgangsbevis som Architekt. Han arbejdede i sin akademiske Skoletid dels som Tegner, dels som Conducteur for H. J. Holm, H. S. Sibbern o. fl., men har i de senere Aar især virket som antiquarisk Tegner. (Konstn. egne Medd. Akad.).

 

Schiøtt. Heinrich August Georg Schiøtt, Søn af Told­betjent, senere Toldforvalter, Kammerraad Heinrich v. d. Erpecum Schiøtt og Anna Sofie Marie født Fleron, saa Lyset i Helsingør, hvor Faderen dengang laa som Militair, den 17. December 1823. Efter at være kommen i Lære hos Malermester Geissler i Kjøbenhavn, fik han i October 1841 Adgang til Konstakademiet, blev 1843 Elev af Modelskolen og vandt i Marts og December 1846 den lille og den store Sølvmedaille. Allerede fra 1844 begyndte ban at ud­stille dels Portræter, dels enkelte Genrebilleder og historiske Malerier, I 1849 blev Akademiets Rejseunderstøttelse tilkjendt ham, men da Forholdene ikke tillod ham at rejse, concurrerede han samme Aar til den lille Guldmedaille, dog uden at opnaa den.

I 1850 ægtede han Enke efter Lieutenant Schulz, Ultima født Søht, og rejste derpaa med to Aars Rejseunderstøttelse fra Akade­miet til Paris, hvor han forblev den længste Tid, til England og til Italien. Kort efter Tilbagekomsten til Fædrelandet døde haiis Kone. I 1854 udstillede han nogle Portræter af den kgl. Familie, og paa Prins Ferdinands Portræt agreerede Akademiet ham; endnu samme Aar, den 27. December, blev han Medlem af Akademiet paa et Portræt af dets ældste Professor, J. L.,Lund. I 1855 indgik han for anden Gang Ægteskab med Mary Anna født Ogelvie, en Adoptiv-

 

614

datter af.Grosserer Winther i Kjebenhavn, men efter to Aars Forløb mistede han ogsaa sin anden Kone. Foruden flere mindre Rejser, bl. a. til Norge og Island, foretog han i 1872—73 med det Ankerske Legat en større Rejse til Ægypten, Palæstina, Grækenland og Italien. I 1866 fik han Titel af Professor. Ved Siden af et stort Tal Portræter, hvoriblandt ikke faa i fuld Legemstørrelse fra de højere Kredse, saavel her i Danmark som i Udlandet, har Schiøtt Jævnlig malet Figurbilleder af dansk, norsk og islandsk Folkeliv, samt enkelte Landskaber og i de sidste Aar, efter Bestilling af en Kjøbmand Lee fra Manchester, der var hans Rejsefælle i Østerleden, nogle ægyptiske og syriske Architekturbilleder. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst Cat.).

 

Schleisner. Christian Andreas Schleisner, født den 2. November 1810 i Lyngby, er Sønaf Kattunfabrikant Gottlieb Gabriel Schleisner og Christiane født Graner. Han begyndte alle­rede i sit 12. Aar at gaa paa Akademiet, blev 1827 .Elev af Model­skolen, vandt 1831 den lille og 1833 den store Sølvmedaille. Sam­tidig malede han hos C. A. Jensen og J. L. Lund. I 1835, 1837 og 1839 concurrerede han til den lille Guldmedaille uden at opnaa den. Imidlertid havde han siden 1832 udstillet en Række Genre­billeder og begyndte i 1838 at søge om Rejseunderstøttelse, hvortil Akademiet i 1839 gav ham en meget rosende Anbefaling. Først efter gjentagne Ansøgninger lykkedes det ham, efter at Stipendiernes Bortgivelse var gaaet over i Akademiets Hænder, at opnaa den sædvanlige Rejse understøttelse paa 600 Rdl. i to Aar (1841 og 1842).

Sit Ophold i Udlandet indskrænkede han til München, hvor dengang en tysk Konstskole blomstrede, det sydtyske Højland og Tyrol. Det lykkedes ham under hans Ophold der at sælge to mindre Billeder til Pinakotheket i Miinchen. Efter sin Hjemkomst (1842) ønskede han at agreeres ved Akademiet (1843), hvilket den­gang nægtedes ham, derimod tilstedes det ham den 8. Februar 1847 paa et senere udstillet Billede, »Scene i Brokkensbod«, der blev kjøbt af Kongen og indlemmet i den kgl. Malerisamling. Den slesvigske Krig og de dermed følgende trykkende Forhold hæmmede Konstneren, saa at han først i 1852 indsendte sit Mediemsstykke, »Scene af dansk Sømandsliv«, og blev den 4. October s. A. optaget til Medlem af Akademiet. I 1858 fik han Titel af Professor. Af de mange Billeder, han i. en lang Aarrække har malet og udstillet, er en stor Del solgt til Udlandet. I den kgl. Malerisamling findes

 

615

foruden det nævnte Arbejde, »Kobbersmedens Værksted«: (udst. 1859). Han har ogsaa malet nogle Altertavler. I 1842 blev han gift med Julie Jakobine født Bastrup. (Konstn. egne Medd. Akad. TJdst. Gat. Jfr. Erslew, Forf. Lex., Suppl., m, S. 68—69).

 

Schlick. Benjamin Gotthold Schliek, født i Kjøbenhavn den 6. September 1796, var Søn af Hofviolon (Kapelmusicus) Chri­stian Traugott Schlick og Arine Henriette født Clausen. Han synes at Lave været et livligt og opfindsomt Hoved, fingernem og hurtig paa Hænderne, men han maa ogsaa have hørt til den Slags lette Karakterer, hos hvem Flygtighed og Forfængelighed for en Del hæmmer en sund og kraftig aandelig Udvikling: Han troede selv paa de Rygter  der gik om, at han var af langt højere Byrd end den, Kirkebogen nævnede, og saa meget fremgaar tydeligt af alle Beretninger, at han fra Barn af havde Adgang til Hoffet og nød en Beskyttelse fra Frederik VI's Side, som maaske har medvirket ikke ringe til de Lovtaler, der af og til lød over ham i Udlandet. Frederik VI gav ham endog lige til sin Død en ikke ubetydelig Aarpenge.

Som Barn opvoxede han i Kjøbenhavn, besøgte fra Ynglingsalderen Akademiets Bygningsskole, vandt 1815 den lille Sølvmedaille som Architekt, men ikke nogen af de højere Medailler. I 1817 concourrerede han med Copist Gynther, om hvem af dem der bedst egnede sig til at  uddannes til Maskinmester ved det kgl. Theater. Concurrencen fik ingen Betydning, og kort efter rejste Schlick med offentlig Understøttelse udenlands. Han støttedes ved særlige Anbefalinger til de danske Statsafsendinger i Udlandet, saaledes at han f. Ex. i Paris, hvor Not. publ. Abrahams saa ham i 1819, optraadte med en vis fornem Glans. I Paris og London var det især Theaterbygning og Theatermaskineri, han satte sig ind i.

I 1822 var han i Kjøbenhavn igjen, hvor han i 'December Maaned indsendte Tegninger af Theatret Odéon i Paris til Kunst­akademiet for at agreeres. Da man krævede en Tegning af Konstnerens egen Composition, indsendte han den 3. Februar 1823 Tegnin­ger til »den architektoniske Del af et Theater«, ledsaget af syv Anbefalinger. Ikke desto mindre havde Akademiet den Dristighed at forkaste hans Arbejde, men besluttede dog, for at komme ham i Møde, at søge Kongen om Tilladelse til at agreere ham som Machinist. Da denne Tilladelse var given, fik han en Opgave i den anvendte Mechanik, nemlig »Udkast til en Udvidelse af det kgl. Theater i Kjøbenhavn og dets Maskineri«. Efter at hans

 

616

Arbejde var bedømt baade som architektonisk og som mechanisk Værk, blev det endelige Udfald, at Akademiet under 16. Februar 1824 meddelte ham, at det ikke kunde antage hans Medlemsstykke. Man maatte have Schlicks Tegninger for Øje for at kunne dømme om, hvorvidt denne Dom fremgik »af personlig Animositet«, som mange dengang mente, eller om Akademiet virkelig har haft sand Konstfølelse nok til ikke at lade sig blænde af den Yndest, Schlick nød,

Thi denne vedblev. Han skal endog under dette sit Ophold i Kjøbenhavn have haft personligt Besøg af Frederik VI med Prin­sesse Caroline, Snart efter rejste han udenlands for ikke mere at vende tilbage til sit Fædreland uden i et kort Besøg. Han synes i en lang Aarrække at have levet om Vintren i Italien, om Somren i Paris, London, Berlin eller andre tyske Hovedstæder. Der for­taltes jævnlig om Arbejder, han udførte i Udlandet, navnlig Restaura­tion af Theatre, saaledes af Variété-Theatret i Paris (1828), af Theatret i Karlsruhe (1830) o. n. I 1833 gjorde han forgjæves Forsøg paa at blive Medlem af Akademiet S. Luca i Rom, idet Thorvald-sen synes at have hindret det. Endelig nævnes i 1856 et Værk af ham, som vilde have ualmindeligt Værd, hvis det har svaret til den Beskrivelse, som findes oversat i »Berl. Tid.« efter en fransk Beret­ning. Efter 26 Aars vedholdende Arbejde i Pompeji og Herculanum udstillede han nemlig i det nævnte Aar en restaureret Gjengivelse af ikke mindre end 42 antike Huse med deres Frescomalerier o. s. v. Siden 1840 havde han allerede i forskjellige Byer udstillet enkelte Dele deraf, rimeligvis efterhaanden som Arbejdet rykkede frem. Desuden restaurerede han antike Malmvaser, alt efter Beretningens Ord, med en mageløs Genialitet.

Imidlertid havde han ikke savnet Æresbevisninger, han var bleven corresponderende Medlem af det franske Institut (1821), Ridder af Æreslegionen (1828), udnævntes af Hertugen af Lucca til Kammerherre (1839), blev Medlem af forskjellige udenlandske Akademier og fik en Mængde Medailler, Daaser, Ordner og lign. af udenlandske Fyrster, men trods den kgl. Yndest, han nød, ikke en eneste dansk Orden. Desuden synes han at have tjent godt ved sine Arbejder, idet han i sine senere Aar levede paa en elegant Fod i Paris, og der døde han ugift i September 1872. ("Weinw. Les. Erslew, Forf. Lex., III, S. 66. Do. Suppl., 8. 70/ Petri Kirkebog. Akad. Udst. Gat. Skild. 1823, Nr. 31 og 33; 1827, Sp. 1127. Conv. Bl. 1826, Nr. 19. Dagen 1823, Nr. 84; 1825, Nr. 213.

 

617

Kbhvpost. 1830, S. 11 og 870—71; 1831, S. 307—8 og 316. Berl. Tid. 1856, Nr. 164—65. Båden, Hr. B. Schliek i Udi., Kbh. 1828. Abra-hams Medd., S. 113, 177. Freunds Papirer. Priv. Medd., hvori bl. a nævnes 38 Daaser, Medailler, Ringe og lign., 10 Ordner, 16 Udnævnelser fra Akademier og Fyrster).

 

Schmidt. Christian Claudius Alexander Schmidt, født i Roskilde den 12. August 1842, er Søn af Gravér ved Roskilde Domkirke, Peter Christian Schmidt, og Johanne Amalie født Mer­ling. Da han var confirmeret, blev han sat i Handelslære, men gik senere over i Malerlære. Efter at være bleven Svend hos Maler­mester Schwartz i Roskilde har han arbejdet som saadan dels i Jylland, dels i Kjøbenhavn, medens han paa Samme Tid ved Selv­studium har stræbt at uddanne sig til Landskabsmaler. Fra 1875 har han udstillet nogle Landskaber. (Konstn. egne Medd. Udst. Gat.).

 

Schmidt. Hans Christian Schmidt, Søn af en Værtshus­holder i Kjøbenhavn og født den 2. Januar 1765, tik som Murer­lærling Adgang til Konstakademiet, vandt 1784—85 begge Sølv-medailler i Bygningsskolen og 1787 den lille Guldmedaille for Op­gaven »Et stort fritliggende Theater«. Aaret efter blev han Mur­mester og indgik Ægteskab med Else Marie født Birch. Af frem­trædende Bygningsarbejder af ham nævnes kun Omdannelsen af Nikolaj Kirkes Taarn til Yagttaarn. For øvrigt var han især virk­som ved Brandcorpset, blev 1810 Brandmajor, 1817 Ridder af Danne­brog og Oberstlieutenant. Han døde den 21. November 1826. (Thaarup, Fdl. Nekr., S. 485—86. Akad.).

 

Schmidt. Hans Michael Arnkield Schmidt, SønafPost-controlleur Jakob Madsen Schmidt ogt Johanne Marie født Arnkield, blev født den 30. Juli 1826 i Kjøbenhavn. Han kom i sin Ungdom paa Akademiet for at uddanne sig til Figurmaler, men da han gik for langsomt frem i denne Retning, lagde han sig efter Blomstermaleriet og udstillede i 1851 sine første Blomsterstykker. Samtidig blev han Elev af Decorationsskolen og vandt 1852 den lille Sølvmedaille i dette Fag. Da hans Moder, efter Faderens Død, sad i smaa Kaar, maatte han nu søge Erhverv ved Malerhaandværket, og han udstillede kun et Par Gange senere, én Gang i Decorationsfaget, vistnok et Concoursarbejde (Tegning til en Ligvogn), samt et Blomsterstykke (1861). Han gjorde derpaa en Rejse til Tyskland og senere til Sverige, hvor han levede i tolv Aar. For faa Aar siden vendte han fattig og meget svagelig tilbage til Fædrelandet, arbejdede i nogen Tid hos Lytzen (s. d.) og derpaa hos Malermester

 

618

J. M. Baruel som Decorationsmaler, indtil han for Sygelighed maatte indlægges som Lem paa Almindelig Hospital her i Staden, hvor han døde den 19. October 1877, fire Dage efter Indlæggelsen. (Medd. fra J. M. Baruel og fra Alm. Hosp. Akad. Udst. Cat. Skifteretten. Statskal. Adresseav. 1849, Nr. 117).

 

Schmidt. Johan Georg Schmidt eller Schmid, Kobber­stikker, har stukket nogle Kort og Prospecter af Byer og Herregaarde til Pontoppidans Danske Atlas, mærkede med Aarstallet 1768. (Weinw. Lex. Pont. Dske. Atl., V).

 

Schmidt. Nicolaj Outzen Schmidt, født den 2,Marts 1844 i Ribe, er Søn af Smed Niels Jepsen Schmidt og Esther Christine født Outzen, som i andet Ægteskab bier gift med Smed O. Dob-bert i Varde. Som Konstdrejersvend kom Schmidt til Kjøbenhavn, fik i October 1868 Adgang til Konstakademiets Skoler, hvorfra han atter den 19. Marts 1872 afgik med Afgangsbevis som Modelerer. Fra 1870 har ban udstillet som Billedhugger, mest Portrætmedaillo-ner og en enkelt Buste. I 1874 vandt han den lille Gnldmedaille for »Kyklopen Polyfem« og fik derpaa det Stoltenbergske Legat til tre Aars Udenlandsrejse. Disse Aar tilbragte han for største Delen i Rom, hvorfra han bl. a. hjemsendte en Statuette af Kiichler (1876). I Slutningen af 1877 vendte han tilbage til Fædrelandet. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Schmidt. Ole Jørgen Schmidt, født i Kjøbenhavn den 13. Juli 1793, var Søn af en Snedkermester Schmidt der og ud­dannede sig til Bygmester ved Konstakademiet, hvor han 1811 vandt den lille, 1815 den store Sølvmedaille og, efter at have concurreret flere Gange, 1823 den lille Guldmedaille. Fra 1818 til 1824 var han Hjælpelærer ved Akademiets anden Bygningsskole og var allerede dengang gift. Med offentlig og privat Under­støttelse rejste han i 1824 til Italien, hvor han flittigt studerede sit Fag og tilfredsstillede Akademiet ved de Prøver paa sin Frem­gang, som han sendte hjem. Da han havde paadraget sig Gjæld i Italien, tegnede Akademiet sig for 200 Rdl. til Hjælp til hans Hjemrejse, det øvrige maatte, som det synes, de Velyndere tilskyde, der havde underholdt hans Familie under hans Fraværelse, og om Somren 1827 var han hjemme.

For at blive agreeret ved Akademiet coneurrerede han nu, efter sin Hjemkomst fra Hejsen, til den store Guldmedaille, som blev tilkjendt ham den 14. Januar 1828 for Opgaven »En Torve­plads «; men da han ikke kunde tage den befalede Examen,

 

619

mente Akademiet, at det (ifølge § 60) ikke kunde agreere ham paa de i Maj 1833 fra Altona indsendte Arbejder. I 1834 tog han Examen, men han opnaaede dog ikke sit Ønske om Agitation. Imidlertid havde han fundet Sysselsættelse i Altona, hvorfra han i 1836 søgte om Embedet som Bygningsinspecteur i Holsten, da Heyl-mann tog sin Afsked, og i 1840 gjentog han sin Ansøgning, uden dog at faa sit Ønske opfyldt. Senere levede han i Hamborg, hvor han teg­nede for Bygmngscommissionen og byggede nogle Privathuse samt den engelske Menigheds Kirke. I Altona byggede han bl. a. en ny Synagoge. Han døde i Hamborg den 27. Februar 1848 i temmelig smaa Kaar.

Afdøde Not. puhl. Abrabams, som var sammen ined ham i Rom, kalder ham en plebejisk Natur, der talte det jævneste kjøbenhavnske Gadesprog. Ogsaa vise hans Breve, at han savnede al Dannelse udenfor sit Fag. Som Konstner var han derimod, som det synes, i sin Ungdom virkelig et lovende Talent, men maaske hans tidlige Giftermaal medvirkede til, at han ikke blev til mere. I 1828 ud­gav han 1. og 2. Hefte af »Conturer til Frescomalerier i Herculanum og Pompeji« samt to Hefter Ornaménttegninger, hvert Værk paa 72 Blade, men ingen af dem fortsattes. (Akad. Øst., Mat-, S. 168. Selmer, Nekr, Saml., II, S; 137. Hamh. Kstl. Lex. Neuer Nekr. d. Deutscheu 1848. Dagen 1826, Nr. 90. Freunds Papirer. Abra­bams' Medd., S. 264. Udst. Gat.).

 

Schmith. M, W. Schmith har stukket en Kække af J. Wiedewelt tegnede Caricaturer, efter Numereringen at regne mindst 87, men hverken fra Tegnerens eller fra Stikkerens Side have.de synder­lig konstnerisk Værd. (Den kgl. Khstiksml.).

 

Schneider. Christoffer Schneider, en Medailleur, som ar­bejdede i Danmark fra 1670 til omtrent 1700, kaldes i Regnskaberne sædvanlig blot Christoffer Stempelstikker eller Stempelsnider. Han synes ikke at have haft fast Løn som Medailleur, men udførte en stor Del Medailler for Hoffet; deriblandt ere de mærkeligste Medaillerne til Ære for Niels Juel, den ene i 1676 for Erobringen af Gulland, den anden i 1677 for Slaget i Køge Bugt. Den sidst­nævnte, som er en af de største medailler; der nogensinde er præget, indeholder paa den ene Side en hel Fremstilling af slaget mens den anden kun bærer Kongens Navnetræk og en Ind­skrift. (Weinw., S. 106. Do. Lex. Kgl. Regnsk. i Gehejmearch. Møntfortegn.).

 

Schneider.    Johan Ludvig Schneider født i Kjøbenhavn

 

620

den 6. Februar 1809, var Søn af Slagtermester Christian. Ludvig Schneider og Johanne Marie født Køller. Han blev Skuespiller ved det kgl. Theater (1832), ægtede i 1840 Laura Helene født Meden, afgik fra Theatret paa Grund af Svagelighed i 1869 og døde den 30. December 1870. Hans Virksomhed som Skuespiller skal ikke omtales her. Derimod havde han, ved Siden af sit Talent i denne Retning, ogsaa Lyst og Gaver for Malerkonsten, som han dyrkede i sin Fritid. Under Paavirkning af Gurlitt, Simonsen, Tyskeren Adolf Carl og fl. uddannede han sig til Landskabsmaler og udstillede 1840—41, 1845, 1854 og 1858 nogle større og mindre Billeder, dels fra Egnen ved Nestved, dels fra Omegnen af Kullen i Skaane. (Priv. Medd. "Ødst. Gat. Jfr. Overskou, Theatr. Hist., V).

 

Scholl. Philip Jean Josef Scholl, født den 26. August 1805 i Bremen, var Søn af en Billedhugger der og lærte Billedhuggerkonsten dels hos sin Fader, dels hos sin Farbroder Johan Carl Scholl i Darmstadt. I 1834 kom han til Rom, hvor han ar­bejdede først i Schwan thaiers, senere i Thorvaldsens Værksteder, og da lian viste sig som en overordentlig duelig og talentfuld Marmor­arbejder, blev han hos Thorvaldsen til 1840 og fulgtes derpaa med Bissen til Kjøbenhavn for at arbejde ved Thorvaldsens Museum, dels ved Stuccaturværkerne til Bygningen, dels ved Udførelsen af Thorvaldsens Værker i Marmor. I Kjøbenhavn besøgte han. en kort Tid Akademiets Modelskole (1842) og udstillede samme Aar et originalt Værk, »En Engel med et Barn« samt Udkast til en Re­stauration af Dronning Margretes Gravmæle i Roskilde Domkirke, som han dog ikke kom til at udføre. Her ægtede han 1845 Theodora Jocunda født Dalhoff og blev Fader til Solodanserinde ved det kgl. Theater, Anna Tychsen født Scholl. I 1852—56 levede han i Bremen og arbejdede der som selvstændig Konstner, dog mest i Sandsten. Senere vendte han tilbage til Danmark, levede nogle Aar i Kjøbenhavn under trykkende Kaar og døde paa Frederiks Hospital den 7. October 1861. Som hans bedste Arbejde regnes Udførelsen af Thorvaldsens »Amor rned Lyren« i Marmor. (Prév. Medd. Folke­kalender 1842','S. 39- Skifteretten.--^IaglerT Kstl. Lex.).

 

Schomburg. Christoph eller Christoffer Schomburg, født i Ratzeburg i Slutningen af det 17. Aarhundrede, havde først lært Skræderhaandværket, men da han havde mer« Lyst til at være Maler, vandrede han i 1732 til Rom, hvor han i Løbet af ti Aar uddannede sig til Konstner og udførte en Mængde Portræter. I Bryssel udførte han siden et stort Portrætbillede, forestilleude en

 

621

nederlandsk Greve med Hustru og ti Børn. Dette Billede blev bragt til et Herresæde i Nærheden af Wien, hvor det bevares. Selv blev han ogsaa kaldt til Wien og derfra til Kjøbenhavn, hvor han skal have været Greneralinspecteur over det kgl. »Konstgalleri« og døde 1753. Jeg har ikke fundet disse Efterretninger stadfæstede i danske Kilder. (Weinw., S. 171, udskr. efter FussliKst.Lex., S.595).

 

Schondel. Ludvig Otto Sofus Schondel, født den 8, Juli 1837 i Middelfart, er Søn af Apotheker Vilhelm August Samuel Schondel og Louise Augusta født Elberling, en Søster til afdøde Rector C. V. Elberling. Efter at have nydt Skoleundervisning i Slagelse og Roskilde kom han i sit 15. Aar i Malerlære i Kjøben­havn, besøgte Konstakademiets Skoler fra October 1854, blev Januar 1859 Elev af Modelskolen, men vandt paa samme Tid den lille "Sølvmedaille i Decorationsskolen. I Januar 1862 vandt han lige­ledes den lille Sølvmedaille i Modelskolen og udstillede i disse Aar (1862 og 1866) et Par Landskaber. Decorationsmaleriet var dog hans Hovedfag, hvori han uddannede sig under Hilkers Vejledning, og arbejdede under ham f. Ex. ved Udsmykningen af Universitetets Festsal. For Udkast til en Udsmykning af Christiansborg Slots Buegange vandt han i 1869 den Neuhausenske Præmie og fik der­efter i 1870 og 1871 to Aars Rejseunderstøttelse for at fuldende sin Uddannelse i Udlandet. Efter et to-aarigt Ophold i Italien, navnlig i Rom og Pompeji, hvorfra han i 1873 udstillede nogle Studier, er han vendt tilbage til Hjemmet og lever ugift i Kjøben­havn som Decorationsmaler samt, siden Hilkers Død (1875), som Lærer ved Konstakademiets Decorationsskole. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.)-

 

Schorn. Sofus Vilhelm Maximilian Schorn, født den 6. December 1834 i Kjøbenhavn, er Søn af Oversætteren, cand. jur. Peter Theodor Schorn og Sofie Ernestine født Meiners. Han gjennemgik 1850 til 1852 Akademiets lavere Skoler, levede derpaa ea Aarrække som Tegnelærer i Kjøbenhavn, besøgte 1870—72 paany Akademiets Tegneskoler og har i Aarene 1868—74 udstillet nogle mindre Genremalerier. Han har været gift med Victoria Angelica født Haas. (Priv.Medd. Erslew, Forf.Lex., III, S. 86. Akad. Udst.Cat.).

 

Schou. Ludvig Abelin Schou, født i Slagelse den 11. Januar 1838, var Søn af Kjøbmand Frederik Ludvig Schou og Arine født Werliin. I hans Opvæxt nyttede Forældrene til Frederikssund, og da Faderen døde der, tog hans Moder til Kjøbenhavn Han besøgte Realklasserne i von Westens Skole i Kjøbenhavn, og da han, efter

 

622

endt Skoletid, vilde være Konstner, blev det bestemt, at han dog først skulde i Malerlære i tre Aar. Han gjennemgik ogeaa denne Lære hos Malermester Thornam, saaledes at han i 1856 kunde af­lægge Syendeprøven. Imidlertid var han i .1855 begyndt at gaa paa Akademiet, blev 1858 Elev af Modelskolen, vandt i Januar 186$ den lille, i October 1861 den store Selvmedaille, i October 1862 en Pengepræmie og conourrerede i 1862 og 1863 til den lille Gruldmedaille. Samtidig havde han modtaget Simonsens og Marstrands særlige Vejledning i deres private Malerstuer.

Nedtrykt over ikke at have kunnet vinde Guldmedaillerne for derved at opnaa Stipendium, tænkte han endog paa at opgive Konsten, saa meget mere som hans udstillede Arbejder endnu ikke havde vakt særlig Opmærksomhed for ham. Da tilbød hans Far­broder, Agent Hans Henrik Schou i Slagelse, ham 800 Rdl. til at rejse til Italien for. I Rom blev han først stærkest greben af Folkelivet og hjemsendte i 1866 et Par Billeder af Livet paa Gaderne, »Italienske Bønderfolk« og en jødisk Dværg, som samler Klude, hvori hans ejendommelige Begavelse begyndte at træde fyldigere frem. Samme Aar var han selv atter hjemme og fuld­førte her et større Billede, ”Chione, dræbt paa Jagten af den krænkede Diana« (udst. 1867, tilh. Grev Knuth til Knuthenborg). Heri saa man med større Klarhed hans aandfulde Opfattelsesmaade, hans Bestræbelse efter at udvikle en selvstændig Colorit og hans rige Skaberevne, hvis Omfang og Fylde dog viser sig bedst i hans i hans efterladte pennetegninger.

Roms Luft havde ikke virket gavnligt paa hans legemlige Ud­vikling; i Forening med Overanstrængelse havde den mere svækket end styrket ham; men Livet i Syden tiltrak ham saa meget, at han i October 1866 atter drog til Rom, hvor han malede et stort Stykke : »Romerske Arbejdsfolk føre en antik Kejserstatue gjennem Titusbuen« med en Mængde fortrinlig karakteriserede Figurer. I den smukke Anordning parrede Alvor og Lune sig i aandfuld Forening. Var der endog meget tilbage at ønske i fast Sammenslutning, Klar­hed og Farveskjønhed , netop fordi man saa, at Konstneren formaaede at give saa meget, bar det dog store Løfter i sig, som ikke skulde opfyldes. I Maj 1867 tog han til Florens, hvor han. tillige­med Frisch blev angreben af Cholera og døde den 30. September s. A.' (111. Tid. 1869, Nr. 524, ved F. G. Knutzon, med Portræt og Træ­snit af det sidstn. Bill. Priv. Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Schou.     Nicolaj Peter  Schou   uddannedes   til  Bygmester

 

623

ved Konstakademiet i Kjøbenhavn, vandt i 1831 dets mindre Sølvmedaille og døde ugift den 3. Januar 1859. Dødsfaldet meldes af hans Moder, O. C. Schou født Zedeler. (Akad. Udst. Cat. Skifte­retten. Adresseav. 1859, Nr. 5).

 

Schouw. Andreas Schouw, født den 21. Juli 1791, var Søn af Vinhandler Povl Schouw og Sara Georgia født Liebenberg. Han levede som Portrætmaler i Kjøbenhavn og døde ugift den 12. Sep­tember 1829. Han var Broder til Naturgranskeren og Geografen Joachim Frederik Schouw. (Lengnick [Fam. Schouw]. Erslew, Forf. Lex., III, S. 92. Adresseav. 1829, Nr. 221).

 

Schovelin. Axel Thorsen Schovelin, født i Kjøbenhavn den 22. Marts 1827, er Søn af Boghandler, Capitain ved det borger­lige Artilleri, Peter Thorsen Schovelin og Anna Cathrine Elisabeth født Larsen. Han besøgte Konstakademiets Skoler fra 1839 og blev i Marts 1846 Elev af Modelskolen. Fra 1848 har han udstillet som Landskabsmaler. I 1857 og 1858 fik han Akademiets Rejse­understøttelse i to Aar og besøgte paa denne Rejse navnlig Tyskland og Frankrig. I 1866 var han atter paa en Udenlandsrejse, fremkaldt ved en Bestilling fra Kongen, og udførte der et stort Billede, »Slotsruinerne ved Heidelberg« (udst. 1867). Han er gift med Oline født Moos. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.).

 

Schow. Joachim Godske Schow, født 1776 i Kjøbenhavn og døbt den 6. August, var Søn af Visiteer Hans Olsen Schow eller Skou og Johanne Marie født Waldstein. Han begyndte efter sin Confirmation at besøge Konstakademiets Tegneskole, blev 1794 Elev af Modelskolen, vandt 1796 den lille og 1798 den store Sølvmedaille, samt concurrerede flere Gange til den lille Guldmedaille, inden han vandt den, den 21. October 1807, for Opgaven »Adam vaagner og ser den nyskabte Eva«. Sandsynligvis førte Krigen med England ham nu ind paa den militaire Vej; isteden for at udstille som Maler, blev han Secondlieutenant ved den danske Artilleribataillon paa Ulfshalebatteriet, og Akademiet hørte intet til ham, før han i 1813 søgte om at blive Informator efter Krigsraad Mørchs Død (1813). Hans Adkomster maa have tilfredsstillet Akademiet, thi den 17. Januar 1814 blev han foreslaaet til den ledige Plads, og der blev forhandlet med ham om,  hvorvidt Informatortjenesten lod sig forene med hans Stilling som Officer. Udfaldet blev, at han ved kgl. Resolution af 9. April 1814 blev udnævnt til Informator ved Ornamentskolen mod at udtræde af »vor militaire Tjeneste«, og den 5. Juni s. A. fik han sin Afsked af Krigstjenesten med Titel af Krigsassessor.

 

624

Ved Propsthayns Død (1818) rykkede han fra Ornamentskolen op til anden Frihaandstegneskole, og virkede i denne Stilling i en  lang Aarrække tildels under trykkende Kaar, saaledes at Akademiet flere Grange maatte understøtte ham med »Gratificationer«. Han var gift med Else Marie født Arvad, der døde den 19. Marts 1853 og selv døde han den 25. August 1857, 80 Aar gammel, efterladende sig en Datter. Han har kun udstillet sit Medaillearbejde og nogle Prospecter. (Akad. Udst. Gat. 1808. Statskal. 1816—57. Adresse­avisen 1853, Nr. 71. Vejvis, indtil 1857. Skifteretten).

 

Schrøder. Abel Schrøder nævnes som den Billedskjærer, der har udført Altertavlen i Holmens Kirke i KJjøhenhåvn 1661 pg Prædikestolen i samme Kirke 1662. Dernæst rejste han til Nest-ved, som skal have været hans Fødeby, og udførte der Prædike­stolen i St. Peders Kirke og Altret i St. Mortens Kirke, hvilket sidste bærer Aarstallet 1664. Om hans Levned har intet kunnet oplyses. (Thura, Hafn. Hod., S. 288. Weinw. Lex. Trap, Danm., I, S. 402—3).

 

Schrøder. Johan Schrøder, født i Kjøbenhavn den 25. Sep­tember 1836, er Søn af Bagermester Johan Georg Schrøder og Henriette Kirstine født Bernsteen. Samtidig med at han var i Tømrerlære, fik han Adgang til Kunstakademiets Skoler, blev i December 1852 Elev af Architekturklassen og vandt i 1861—62 den lille og den store Sølvinedaille i Architekturen. Snart efter traadte han i praktisk Virksomhed i Kjøbenhavn og har bygget en Del, for det meste private, Ejendomme her. Enkelte af disse, som Østergade Nr. 34, hvis Forside er ganske af Glas og Jærn, have kun Betydning i constructiv Henseende, ved andre, som Legations-raad Brunns Landsted, Hvidøre, ved Strandvejen, Østergade Nr. 4, med Forside af udskaaren Kalksten, Østergade Nr. 18 (Svane-apotheket), har han haft Frihed til at give Bygningerne en Ud­styrelse i mere konstnerisk Retning, I 1866 vandt han den første Præmie ved Concours om en Industriudstillingsbygning, men hans Ud-kast-hlex ikkej>rugt. I 1873 blev Georg Simon Johan Wittrock op­taget som Medarbejder i hans Forretning. Schrøder ægtede i 1871 Ida Gustave født Glahn. (Konstn. egne Medd. Akad, tldst. Gat).

 

Schrøder. J. N. Schrøder nævnes som Kobberstikkeren til otte Prospecter af Byer og Slotte i Danmark. Han skal være født 1715 og nogle af Pladerne ere mærkede 1745. (Weinw., S. 142. Do, Lex. Sandv., S. 116).

 

Schrøder,    Vilhelm Schrøder,  født i Kjøbenhavn i første

 

625

Halvdel af forrige Aarhundrede, blev vistnok ad praktisk Vej oplært til Bygmester og arbejdede først under Jardin ved Grundlæggelsen af Marmorkirken. I 1760 sendtes han, tilligemed flere andre Konstnere (jfr. Heine), til Marokko med Løn fra Kongen af Danmark. Her udførte han flere Arbejder, der ere gjengivne i Kobberstik i Høsts »Efterretninger om Marokkos (Kbh. 1779). Da han efter en Del Aars Forløb kom hjem, fik han, mod Sædvane ved slige Lej­ligheder, ingen Aarpenge af Regeringen og levede sin Alderdom i trange Kaar. Lahde solgte 1791 Aftryk af Kobberstikket »Terpsichore og Kalliope« til Fordel for Konstneren, som derpaa, da Op­mærksomheden var henledt paa ham, fik en lille Aarpenge, hvoraf han levede sine sidste Aar paa Landet. (Skild. 1830, Sp. 1070, til­dels efter Høst).

 

Schule. Georg Christian Schule, Søn af en tysk Klæde­fabrikant, Johan Christoph Schule, der var bosat i Kjøbenhavn indtil sin Død 1813, er født der den 7. October 1764. Han besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn og vandt i 1782 den lille Sølvmedaille i Modelskolen. Strax efter demens' Hjemkomst fra hans Udenlandsrejse (1778) kom Schule i Huset hos denne, for at lære Kobberstikkerkonsten, og forblev der i fire Aar. Senere levede han aogle Aar for egen Regning i Kjøbenhavn; men da han havde sin Styrke i at componere satiriske Blade, som han selv stak og udgav, vakte han ved nogle af disse en saadan Uvilje imod sig, at han i 1787 udbad sig Akademiets Attest for at rejse bort og »studere udenlands:. Han drog nu til Leipzig, hvor han havde Familie. Der giftede han sig og underholdt sig og sin Familie ved at udføre Kobberstik til Bøger. Og der døde han i 1816. Af de Blade, han i Danmark har stukket, kan nævnes Bernstorffs Minde­støtte af Wiedewelt (1783), to store Blade fra Kongens Have og Frederiksberg Have med en Mængde Portrætfigurer af Datidens bekjendte Personligheder (1785), en Del af Pladerne til Wiedewelts »Ægyptiske og romerske Oldsager« (1786), Forside og det indre af Roskilde Domkirke (1787) og nogle flere Blade. (Weimv., S. 236. Do. Lex. Petri Kirkeb. Bibi. d. sch. Wissensch. u. KstL, XXXVI, S. 137, Akad. Thaarups Optegn. Ficks Hdsk. til demens' Levned. Adresseav. 1813, Nr. 279. Skild. 1830, Sp. 818—19, hvor 16 Blade nævnes).

 

Schultz, Anton Schultz, Medailleur i Kjøbenhavn, skar 1721—23 nogle Medailler i Anledning af Frederik IV's Vielse til Anna Sofie og hendes Kroning, samt i Anledning af Kronprinsens,

 

626

senere  Christian VI's, Giftermaal med Sofie Magdaleae.    (Kongel. Regnsk. i Gehejmearch.   Møntfortegn.).

 

Schultz. Julius Vilhelm Schultz, født i Kjøbenhavn den 21, Maj 1851 og Søn af Hofgraveur Peter Carl Schultz og Anae Marie født Andresen, begyndte at gaa paa Konstakademiet i 186$ for at uddannes til Graveur, men foretrak, da han rykkede op i de højere Klasser, at blive Billedhugger og fik den 26. Marts 1870 Aigangsbevis som Modelerer. I 1873 vandt han den lille Guld-medaille for en »Filoktet« og Vintren 1876—77 den store Guldmedaille for et Relief  »Jesus for Disciplenes Fødder« (udst. 1877). Samme Aar fik han Akademiets store Rejsestipendium paa 2,000 Kroner aarlig og afrejste til Paris, hvor han vil uddanne sig til Medailleur. Foruden sine Concoursbilleder har han udstillet nogle Portrætmedailloner og nogle originale Compositioner, deriblandt lige­ledes som Concoursarbejde en »Ivar Huitfeldt«, (Medd. fra Konstn. Fader. Akad. Udst. Gat).

 

Schumacher. Harald Peter William Sehumacher, født i Kjøbenhavn 1836 og Søn af Commandeur i Søetaten, Indrulleringschef Johan Peter Schumacher og Mary Sophy født Glarok, tegnede hos F. F. Helsted, besøgte Konstakademiet (1868—72) og naaede at blive Elev af Modelskolen, Han har 1868—72 udstillet nogle Architekturbilleder og Landskaber. 11871—73 var han tre Aar uden­lands med Stoltenbergs Legat. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst.Cat,).

 

Schwanenflügel. Niels Johannes Emil Schwanenflügel, født 1847 i Kjøbenhavn og Søn af Manufacturhandler W. Schwanenflügel, blev 1865 Student fra von Westens Skole og gjenaemgik derpaa Konstakademiets Bygningsskoler fra October 1867 til den 18. Marts 1876, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I Slutningen af 1876 bosatte han sig i Odense som Bygmester. (Akad. Udst. Gat. Priv. Medd.).

 

Schwartz. Johan Georg Frants Schwartz, Søn af Konstdrejer Johan Adam Schwartz og Thora Louise født Kuhl, er født 1850 i Kjøbenhavn og kom efter sin Confirmation i Koustdrejerlære hos Faderen. Imidlertid fik han Adgang til Konstakademiets Skoler i October 1866, og da han havde mere Lyst til at være Maler, gjennemgik han disse og fik den 23. December 1872 Afgangs-bevis som Maler. I 1874 vandt han Akademiets mindre Guld-medaille for Opgaven »Hiob og hans Venner«, tegnet Carton. I 1876 concurrerede han til den store Guldmedaille, uden at opnaa den. Han har foruden sine Concoursarbejder udstillet et Par mindre

 

627

Billeder. Efter Faderens Dåd har han Del i Styrelsen af dennes tidligere Forretning. (Akad. Udst. Cat. Industriforen. Maanedskr., 10. Aarg,, S. 72 og 87).

 

Schwensen. Hans Henrik Wolder Schwensen, født i Brenduhr Mølle, Frørop Sogn i Nordslesvig, den 29. Januar 1837, var Søn af Mogens Schwensen, som senere blsy Ejsr af Kolding Slotsmølle, og Birgitte født Wolder. I 1853 blev han sat i Maler­lære i Haderslev, kom derfra til Flensborg og blev Svend 1857. Snart efter tog han til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Land­skabsmaler, blev 1859 Elev af Kunstakademiet og vandt 1860 den lille Sølvmedaille. I Aarene 1861—65 udstillede han nogle Land­skaber, hvoraf det sidste, »Vinterparti fra Dyrehaven«, blev kjøbt af Tombolaen. I 1863 blev han udskreven som Menig ved 1. Regi­ment, men rykkede under Krigen 1864 op til at blive Secondlieutenant. Efter Krigen fik han (1865) en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 150 Rdl., som han, isteden for at rejse i Indlandet, brugte til en Udenlandsrejse. Han opholdt sig et Par Aar i München og hjemsendte derfra nogle Billeder, tog derpaa til Svejts, hvor han ved Gymnasiet i Aigle (Pays de Vaud) fik en Plads som Tegnelærer. Ogsaa derfra hjemsendte han i 1869 et Par Billeder. Det var sidste Gang, han udstillede i Kjøbenhavn. I 1875 faldt han i en Sindssygdom, som gjorde, at han maatte sendes til Hjem­met. Efter at han i December s. A. var kommen til Danmark, blev han indlagt paa St. Hans Hospital, hvor han døde den 20. No­vember 1876. Inden han rejste bort, stod han som ret lovende i den da fremvoxende ikke lille Kreds af unge Landskabsmalere. Hans Billeder fra Udlandet viste ikke iøjnefaldende Fremskridt. (Priv. Medd. fra Fam. Akad. Udst. Cat. Fdl. 1867, Nr. 109. Skifteretten).

 

Schüerer. Frants eller Francisous Schüerer var Søn af en bøhmisk, katholsk Adelsmand, Josef Schüerer von Waldheim, som af politiske Grunde flygtede til Danmark i 1749 og bosatte sig der som Glassliber og Glashandler under Navnet Schüerer. Dennes ældste Søn, Peter Schüerer, der ligeledes var bosat som Glashandler i Kjøbenhavn, vendte i 1804 tilbage til Østerrig og gjenoptog Familiens adelige Navn. Frants Schuerer blev født i Kjøbenhavn den 11. Juni 1763; hans Moder hed Elisabeth født Schiller, som efter sin Mands Død blev gift med en Seemann. Det er hendes Portræt, som Sønnen senere stak i 1786, „dedié å elle-méme par son tres humble et obeissant fils".

 

628

For at uddanne sig til Kobberstikker besøgte Frants Schüerer Konstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han 1782 vandt den lille og 1786 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Af hans første Stik, tre Blade, der bærer Paaskriften „sous la direction de M. Boas", ser man, at denne har været hans Lærer. Fra 1783 bærer et Stik, „Le satyrs amoureux", Konstnerens Navn alene, fra 1784 er et Stik efter Maleren Tischbein, fra 1785 »David og Bathseba«, som mulig var et Concoursarbejde efter Konstnerens egen Tegning. Endelig stak han i 1785—86 sex Blade med Bondeoptrin efter P. Cramer og nogle Portræter, hvoriblandt det nævnte af hans Moder og et af Dr. Meza, begge efter C. A. Lorentzen. Flere Blade have hidtil ikke været kjendte af ham, med Undtagelse af en raderet Vignet til »Samleren«, III Bd. (1790). Men til Trods for den gode Skole, han efter sin Stikkemaade tilhører, har han haft Vanskelighed ved at tilegne sig den Renhed og Skjønhed i Gravstikkens Førelse, som man kræver af en udmærket Kobberstikker.

Faderens Død har rimeligvis bragt ham til ganske at opgive Kobberstikkerkonsten for at optage dennes Næringsvej. Efter at han i 1789 havde ægtet Marie født Kluvin, tog han nemlig den 15. December 1790 Borgerskab som Glashandler i Kjøbenhavn og levede i denne Stilling til sin Død, Natten før den 4. April 1837, I 1821 havde han mistet Konen, med hvem han havde haft en Mængde Børn. En Datter blev gift med Glashandler Fritzsche, et Par af Sønnerne overtog Faderens Forretning, som senere er op­hørt. (Medd. fra Konstnerens Dattersøn. Weinw. Lex. Akad. Mullers Kbstsml. paa det kgl. Bibi. Den kgl. Kbstsml. Strunk. Raadstuearch. Adresseav. 1808, Nr. 268; 1821, Nr. 123 ; 1837, Nr. 82. Skifteretten, Vejvis. 1784-1837).

 

Schäffer.   Magdalene Margrethe Schäffer.   Se Bærens.

 

Schøler. Peter Christian Schøler, født i Hammel den 13. Juli 1803, var Søn af Skolelærer og Kirkesanger Nikolaj Peder­sen Schøler og Margrethe født Sommer. Efter at have forsøgt forskjellige Livsstillinger v kom han i 1827 til at arbejde hos Conchyliemaler-Steenfeldt (s. d.) og fik Understøttelse af Prins Christian Frede­rik for at uddanne sig til Konstner. I 1828 fik han Plads i Henckels Stentrykkeri og besøgte Akademiets Skoler, hvor han 1829 blev Elev af Modelskolen. Samtidig lagde han sig efter kobberstikkonsten og stak Omrids efter Thorvaldsens Arbejder til Thieles værk (1829-32).

Som Kobberstikker valgte han dog Landskabskobberstikket til

 

629

sit Fag, fik i 1833 en Opmuntringspræmie paa 30 Rdl. for Tegning efter et Landskab og stak i det følgende Aar et Blad efter de Vries i Moltkes Malerisamling. Derefter anbefalede Akademiet ham til Kongen til Understøttelse i to Aar for at stikke en Gjengivelse af Ruisdaels Maleri (nyt Nr. 310), »Et Vandfald«, i den kgl. Maleri-samling (1835) og samme Aar fik han den lille Sølvmedaille i Model skolen, samt Aaret efter den store. I 1841 opfandt han en ny Fremgajigsmaade ved Kohberstikningen, Stylografien hvoraf han i 1845 udgav en Beskrivelse paa dansk og i 1846 en lignende paa fransk. Med Understøttelse af sin tidligere Velynder, Christian VIII, tilbragte han 1846—48 i Berlin for at gjøre sin nye Fremgangsmaade bekjendt, men vendte derefter tilbage til Danmark. Af hans Arbejder i Stylografi kan nævnes Ørsteds Portræt, som han i 1843 fore­viste Akademiet til Prøve paa sin Opfindelse, Thorvaldsens.Portræt efter Horace Vernet, samt i 1856 et Stik efter Ruisdael i Moltkes Malerisamling. I 1843 var han bleven gift med Henriette Florentine født Schouw 1,  der døde i 1865. De sidste Aar af sit Liv tilbragte han hos en Broder i Vester Hassing Præstegaard, og der døde han i November 1867. ("Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 129 og 130. Akad. Udst. Gat.).

 

Seehusen. Jens Johannes Vilhelm Seehusen, født i Kjøbenhavn den 29. Juni 1826, var Søn af den nedennævnte Kobber­stikker Peter Johan Seehusen og Cecilie Christiane født Friborg. Han tog dansk juridisk Examen i 1844, men da han følte Kald til Konsten, blev han endnu samme Aar Lærling i Billedhuggerkonsten hos Medailleur Christensen, som imidlertid døde Aaret efter, og han gik nu over i H. V. Bissens Værksted. I 1844 var Seehusen ogsaa begyndt at gaa paa Akademiet og blev i Juli 1845 Elev af Decora-tionsklassen. I de nærmest følgende Aar arbejdede han dels for Bissen og udførte nogle Arbejder i Mannor, dels modelerede han smaa Copier bl. a. af Thorvaldsens »Amor« og Bissens »Ampr, som sliber sin Pil«, til Porcelainsfabriken (Biscuitfigurer). I 1848 gik han med i Krigen som Frivillig, blev den 10. Marts 1849 Secondlieutenant i Reserven, men blev allerede den 6. April s. A. haardt saaret i Fægtningen ved Ulderup, fangen og døde efter en Amputation paa Lazarethet i Flensborg den 14. April 1849. (Sel-mers Nekr. Saml., II, S. 402. Akad. Bissens Liste).

 

1 En Datter af den Alex. Schouw, hvis Enke blev gift med Portrætmaler P. Lindberg (s. d.).

 

630

Seehusen. Johan Christoffer Seehusen, født i Kirke­byen Steenbjerg i Angel den 20. Maj 1762, var Søn af Organist og Degn Didrik Nicolaus Seehusen og Anna Marie født Woy. Han lærte Kobberstikkerkonsteh og blev Bankgraveur ved Speciesbanken, mulig efter Quists Død (1810). Foruden Landkort skrift, noder og desl. har han stukket nogle Portræter, hvoriblandt kan nævnes Capitain Abrahamsons, Dr. Lauritz Smiths (1790) og Hans Strøms (1791). Tillige stak han John Eriksens Minde (1787, se Olavsen). Han levede en lang Tid i Birkerød, hvor han ogsaa døde den 25. September 1824. Han var 1789 bleven gift med Margrethe Cathrine Petræa eller Petrine født Gamst. (Weinw., S. 232. .Skild. 1824, Sp. 1386. Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 141—42. Iris og Hebe 1810, III, S. 135—47, hvor der staar et langt Digt til ham. Thaarup, Fdl., Nekr., S. 331. Birkerød Kirkeb. ved Lengn. Adresse­avisen 1824, Nr. 227).

 

Seehusen. Peter Johan Seehusen, Søn af den ovennævnte Johan Christoffer Seehusen, var født i Birkerød den 1. April 1791 og lærte sandsynligvis Kobberstikkerkonsten hos sin Fader. Han var mest Skrift og Kortstikker samt Lærer og Inspecteur under General­staben. Dog har han stukket et Par Konstblade, nemlig ”Ruiner af Valdemars Slot i Vordingborg« tegnet af Nordmanden C. Steenbloch og Portræt af August Brodersen, Organist ved Holmens Kirke. Han blev 1824 gift med Cecilie Christiane født Friborg og er Fader til den ovennævnte J. J. V. Seehusen. Han døde den 1. November 1863 i Kjøbenhavn. (Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 141—42. Selmer, Nekr. Saml., II, S. 402. Medd. fra F. C. Krohn. Adresse­avisen 1863, Nr. 258).

 

Seehusen. H. J. P. Seehusen, sandsynligvis en Broder til J. C. Seehusen, har stukket i Kobber. Portræter af Grev Chr. Ahlefeld Laurvig (betegn. R. J. P. S. i Tranekiær, 1791?), Generalsuper­intendent, Dr. J. G. C. Adler, malet af P. Ipsen (1800) og Aug. Hen­nings, malet af Juel (1801). (Strunk).

 

Seest. Christian Seest, der var kgl. Hofbilledhugger fra 1750 indtil 1768, var i 1754—57 i London, hvorfra han hjemsendte et Udkast til et Mindesmærke over Frederik V. Akademiet »fandt, at hans Tegning var maadelig, allerhelst for et Menneske, der ikke mere kunde gjælde for Elev«, men anbefalede ham dog til kgl. Naade. Man faar ikke at vide, om han fik nogen Understøttelse. (Akad. Statskal.).

 

Seidelin.    Johannes Henrik Bernhard Seidelin, født i

 

631

Eoskilde den 1. Juni 1820, var Søn af Læge i Roskilde, Johannes Henrik Seidelin, og dennes anden Kone, Johanne Marie født Peter­sen. Han, var Lærling hos G. Hetsch for at uddanne sig til Byg­mester, gik paa Kunstakademiet fra 1840, blev 1844 Elev af Architekturskolen og vandt 1846 den lille, 1849 den store Sølvmedaille. Af hans Bygninger kan nævnes Raadhuset i Helsingør (18B3—55), samt Restaurationen af Schoustrups Gaard paa Amagertorv. Ogsaa i Sverige hyggede han. Han døde ugift den 4. Maj 1863. (STedd. fra Konstn. Broder. Akad. Udst. Gat. Lengn. [Fam. Seidelin]. BerL Tid. 1863, Nr. 106).

 

Seipsius. Georg Seipsius, født i Dresden 1744, kom til Kjehenhavn og virkede her som Portrætmaler i Miniatur- og Emaille ved Frederik V's og Christian VII's Hof. Han malede »endog smaa Historier, graat paa en Jaspis Grund, ret nydeligt«. Ved den store Ildebrand i Kjøbenhavn brændte Trappen i det Hus, hvor han boede; han maatte springe ud af et Vindue og forslog sig saaledes, at han døde den 26. Juni 1795. (Weinw.,8.171. Do.Lex. Adresseav.l796,Nr.l78).

 

Senn. Johan Heinrich Senn, født i Liestall i Svejts 1770, uddannede sig til Konstner i Basel, hvorfra han i 1804 kom til Kjøbenhavn. I December s. A. kundgjorde han i Avisen, at han malede Portræter i forskjellige Størrelser i Profil og en face, som og i Miniatur, og at han tegnede med Sølvstift. Han boede den­gang ved Gammelstrand. Foruden Portræter malede han Figur­billeder i Vandfarve, en Konst, som han ogsaa havde øvet i sit Fædreland, saaledes i Zürich, hvor han 1801—4 havde udstillet Vandfarvemalerier. Han tegnede for Kobberstikker Lahde, hvor­ved han blev bekjendt med Eckersberg og udførte flere Arbejder i Forening med denne, ligesom han ogsaa paavirkede Eckersberg meget i hans første Tid. I 1808 udstillede de i Forening i Thotts Palais en Samling danske »Originaldragter« (22 Nr.). Åaret efter udstillede han i Akademiet »En Revue paa Nørrefælled« med mange Figurer i Vandfarve, og det følgende Aar (1810) flere Compositiouer, lige­ledes i Vandfarve, »En Gradescene i Regnvejr«, »Den taknemlige Datter«, »Et historisk Portræt af Kongen« (Frederik VI paa Nørrefælled, omgiven af sine Adjutanter) o. fl. I 1813 foreviste han Akademiets Forsamling en Række »danske og holstenske Costumer«, hvorom man erklærede, »at de røbe særdeles Talent, som fortjener at opmuntres og understøttes«. Senn var ikke gift i Kjøbenhavn, men havde med sin Husholderske en Datter, der hed Sofie og senere blev gift med en Skomager. I 1818 forlod han Kjøbenhavn,

 

632

efter at Lahde forgjæves havde gjort Forsag paa at holde ham til­bage, og rejste til Svejts, hvor han døde omtrent 1830. (Nagler, Monogr., III, S. 2604. Ph. Weilbach, Eckersberg, S.'12 og 172. Fiissli, Kstl. Lex. og Suppl. Akad. Udst. Gat. Adresseavis. 1804, Nr. 489. Skild. 1808, Sp. 1477; 1810, Sp. 839; 1811, 8. Juni).

 

Sevel. Peter Sevel, født i Kjøbenhavn og døbt den 3. Marts 1797, var Søn af Professor Magnus Hofman Sevel og Charlotte født Wagner. Han besøgte i sin Ungdom Konstakademiet, blev 1817 Elev af Modelskolen, vandt 1820 den lille Sølvmedaille og rejste derpaa et Par Aarstid til Amerika. I 1821 havde han udstillet sin Faders Portræt, i 1824 udstillede han, efter sin Hjemkomst fra Rej­sen, sin Moders Portræt. Desuden malede han Landskaber og ud­stillede indtil 1830 i begge Eetninger. En »Udsigt fra Langelinie« (1828) tilhører den kgl. Malerisamling. I 1828 rejste han til Chri­stiania, men kom vistnok snart tilbage derfra. Han skal have været sindssyg i en Del Aar og døde ugift den 5. December 1861. (Frue Kirkeb. ved Lengn. Akad. Eckersb. Optegn. Østs Archiv, I, S. 275. Adresseav. 1861, Nr. 290. Udst. Gat.).

 

Seydewitz. Carl Christian Seydewitz, Søn af Landbyg­mester i Meklenborg Johan Christoffer Heinrich Seydewitz og Magdalene født Balfs, blev født i Kortorf i Holsten den 3. November 1777. Han var kun fjorten Aar gammel, da han traadte i dansk Krigs­tjeneste, i 1796 blev han Fændrik i det slesvigske Regiment, i 1804 Premierlieutenant, og han var Capitain, da han i 1816 ved Armeens Reduction fik sin Afsked som karakteriseret Major. Samme Aar blev han gift med Sofie Amalie født Møller, og han døde i Kjøbenhavn den 10. October 1857.

Da han fra sin Ungdom havde Lyst til Malerkonsten og Kron­prinsen (Frederik VI) var vel stemt imod ham, fik han Lov til i Begyndelsen af Aarhundredet at uddanne sig ved Konstakademiets Skoler. I 1804 blev han Elev af Modelskolen, og om Efteraaret samme Aar gav Kronprinsen ham Rejseunderstøttelse, for at han i Udlandet kunde uddanne sig videre til Maler. Han blev i Italien, til Krigen udbrød i 1807, og under Krigsaarene synes hans Tjeneste­pligter ganske at have optaget hans Tid. Først medens han levede som afskediget Major, begyndte han igjen at male, og i 1817 tilbød han bl. a. Slotsbygningscommissionen en »Flora«, som han forlangte 1,200 Rdl. Sølv for. Akademiet, der skulde erklære sig om Billedet, fandt, at det var det bedste af hans hidtil foreviste Arbejder, men tillagde det dog kun ringe Konstværd. I 1828 forelagdes paa lignende

 

633

Maade Skitsen til en Altertavle til Akademiets Erklæring. Vor øvrigt kjøbte Frederik VI, som gjærne vilde gjøre godt igjen, at Seydewitz saa tidligt var bleven afskediget, eller bestilte hos ham en Mængde Stykker, hvoraf nogle blev beholdt paa Slottene, eller brugte til Altertavler i Landsbykirker, medens alene 19 Stykker, for det meste temmelig store af Omfang, tilfaldt den kgl. Malerisamling. De fleste var af bibelsk Indhold.

Weinwich kalder fejlagtig denne Konstner Hans Joachim Seydewitz. Denne var en ældre Broder til Konstneren, Officer ligesom denne, men han forblev i Tjenesten og rykkede op til at blive Major og Bataillonscommandeur med Karakter af Oberstlieutenant. Den 20. Maj 1842 døde han, uden at have været gift, i Sles­vig By, hvor han den største Del af sit Liv laa i Garnison. Han dyrkede ogsaa Malerkonsten, men mere som Dilettant, og især i Vandfarve. (Weinw., S. 238. Do. Lex. Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 161. Medd. fra Konstn. Søn. Thiele, Thorv., II, S. 5 og 22. Akad. Adresseav. 1857, Nr. 242. Faderen nævnes hos Fiissli [Suppl.] som Baudirector).           '

 

Sibbern. Henrik Steffens Sibbern, født i Kjahenhavn den 4. November 1826, er Søn af Professor i Filosofi ved Kjøben­havns Universitet Frederik Christian-Sibbern og Chnstiane Mar­grethe Dorothea Clara Louise født Ipsen. Efter at have været tre Aar i Murerlære var han udlært 1847, besøgte imidlertid Konst-akademiet, blev 1851 Elev af Architekturskolen og vandt 1852 den lille, 1855 den store Sølvmedaille. Samtidig tegnede han hos Gr. Hetsch, Thielemann og Walther. Hans Studier ved Akademiet blev afbrudte dels ved en Udenlandsrejse i 1847, dels ved hans Deltagelse i Krigen 1849—1850. I 1853 nedsatte han sig som Bygmester i Kjøbenhavn.

Af hans Arbejder kan nævnes Syge-, Daare- og Arbejdshus for Roskilde Amt (1856—57), Caroline Amalies Børneasyl i Rigensgade (1865), en ny Hovedbygning paa Rosenfeldt ved Vordingborg (1868— 1869), Bandholm Kirke paa Lolland (1874), Istandsættelsen af Kjøge Kirkes store Taarn (1875—76) og Silkeborg Kirke (1877). Desuden har han bygget Avlsbygninger flere Steder paa Landet, Villaer paa Strandvejen m. m.. (Konstn. egne Medd. i 1869 og 1877. Erslew, Forf. Lex., III, S. 161. Suppl., III, S. 162. Akad. Udst. Cat).

 

Siegumfeldt. Herman Carl Siegumfeldt, født den 18. Sep­tember 1833 i Esbønderup Skovhuse i Nordsjælland, er Søn af Landbruger, tidligere Tobaksfabrikant Heinrich Anton Siegumfeldt

 

634

og Haren Cathrine født Schou. I October 1844 fik han Adgang til Kunstakademiets Tegneskoler i Kjøbenhavn og kom nogle Aar efter, da han var connrmeret, i Malerlære og blev Svend 1851. Imidlertid var han 1849 bleven Elev af Modelskolen og fik i Decem­ber 1850 den lille Sølvmedaille samt vandt i 1856 Pengepræmien for et Maleri efter den levende Model.

Han arbejdede omtrent fire Aar som Malersvend, inden han fik Ro og Kraft til at begynde som Konstner. I 1855 udstillede han sit første Billede, »En Dreng, som drikker Kaffe« (kjøbt af Konstforeningen, tilh. Boghdl. Lynge), og i de følgende Aar fremstillede han flere Billeder af Folkelivet, der viste en fremskridende Udvik­ling, som Akademiet erkjendte ved i 1859 og 1860 at tilstaa ham mindre Summer til Rejser i Indlandet, og i 1863—64 to Aars Rejseunderstøttelse paa 800 Bdl. aarlig til en Udenlandsrejse, hvis længste Tid var helliget Italien.

Allerede i 1853 eller 1854 havde han ved Overanstrængelse paadraget sig en Sygdom i den højre Haand og Arm, der i alle disse Aar hæmmede hans konstneriske Udvikling, idet Smærterne tidt hindrede ham i at brugs Armen frit og svækkede dens Kraft. Et Fald, hvorved Armen gik af Led, forværrede Sygdommen. (1860), dog blev den først 1867 saa alvorlig, at haa ganske maatte aflade at arbejde. Efter i nogle Aar at have levet paa Landet hos en Præstefamilie i Jylland, Provst Th. Taaffe, uden at føle Kraft til at tage alvorlig fat som Konstner igjen, bestemte han sig endog i 1872 for at søge en anden Livsstilling og opnaaede en Plads som Skriver v.ed Oringe gindssygehus. Her bedredes hans Arm imidler­tid saa meget, at han i 1875 torde opgive denne Stilling for atter at leve for Konsten, og fra 1875 har han udstillet nogle Portræter og Landskaber, hvori man har set ham efterhaanden gjenvinde sit tid­ligere Herredømme over Konstens Midler, saaledes at en frem­skridende Udvikling atter er mulig. (Efter Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Simonsen. Niels Simonsen er en Sen af Høker Rasmus Simonsen og Bolette født Nielsen, der begge var fra Jylland. De boede i det Hus paa Nytorv, hvor S. Kierkegaard er fadt, og der fødtes ogsaa Simonsen den 10. December 1807. Efter sin Confirmation kom han i Malerlære hos Malermester H. O. Holmer, og fra 1823 begyndte han at gaa paa Konstakademiet og fik samtidig særlig Vejledning hos J. L. Lund, der i Førstningen lod ham arbejde som Lithograf. I 1827 blev han Elev af Modelskolen og s. A. udstillede

 

635

han sit første Arbejde, et lithograferet Portræt. Imidlertid havde hån lagt sig efter at modelere, Og da han i November s. A. søgte kgl, UndsrstøtteUe for at kunne fortsætte sin Uddannelse, anbefalede Akademiet ham paa det varmeste. Inden Aarets Udgang, den 31. December, blev endnu den lille Sølvmedaille tilkjendt ham som Billedhugger, og i det følgende Fjerdingaar vandt han den store Sølvmedaille, Marts 1828, for en tegnet Modelflgur. I September 8. A. fik han Akademiets Pengepræmie for en Figur efter den levende Model. . Aaret efter vilde han eoneurrere som Medailleur, men fratraadte inden Bedømmelsen. Derimod modelerede han i denne og den nærmest foregaaende Tid 8 Basreliefier til Apartementssalen paa Christiansborg, tildels efter J. L. Lunds Tegninger, concurrerede i Forsomren 1829 til Pengepræmien, som ogsaa tilkjendtes ham, men da han ikke var berettiget til at oppebære den, gik den over til hans Medbejler Borup, medens der extraordinairt til­deltes ham en ligesaa stor Præmie (50 Rdl.). Endnu samme Aar vandt han den lille Guldmedaille for et Basrelief, »Christus hel­breder de Syge«, og kunde faa Dage efter indbyde Akademiet til at se en af ham udført lille Gruppe, »Kain og Abel«. En af Akademiet anbefalet Ansøgning om kgl. Understøttelse synes ikke at have baaret Frugt, thi de følgende Aar ernærede han sig tarve­ligt ved at modelere nogle Buster og tegne Ttoryaldsens. Arbejder til Thieles værk. I 1831 vandt han atter Pengepræmien i Modelskolen som Billedhugger.

Men nu synes, efter at et Forsøg paa at vinde den store Guld­medaille som Billedhugger ikke var lykkets ham, Lysten til at blive Maler paany at være vaagnet hos ham. I 1832 concurrerede han til Pengepræmien med en malet Modelfigur, »En liggende saaret Kriger«, og vandt den for et Arbejde, hvis største Fortrin mærke­ligt nok ligger i Farvebehandlingen (udst. 1833, tilh. Gross. Hvalsøe). Ved samme Udstilling saa man et lille Livsbillede, »Den Gjerrige« (tilh. Godsejer Soavenius), der strax gav ham Plads blandt Datidens mest lovende Genremalere, og da han, efter et ligeledes mislykket Forsøg paa at vinde Guldmedaillen som Maler, segte om Rejse­understøttelse, misbilligede Akademiet ikke den Forandring, han havde gjort, men anbefalede ham paa det bedste.

I 1833 rejste han til München,.og med denne Stad til fast Opholdsted foretog han flere udflugter til Tyrol, Norditalien og Algier, og malede fra disse Egne en Række Billeder, som gjorde Lykke i Udlandet, og flere af dem, der udstilledes i Kjøbenhavn,

 

636

vakte ogsaa Opmærksomhed, der. Under et Besøg i Hjemmet i 1837 ægtede han Anna Marie født Petersen, men vendte tilbage til Mtinchen og forblev der til 1845. Fra Udlandet hjemsendte han i 1843 et ikke udstillet Maleri, hvorpaa Akademiet agreerede ham med 9 Stemmer mod 3, medens det i sin Skrivelse til ham frem­hævede, at det havde agreeret ham som fraværende, fordi han ved sine Arbejder »havde tildraget sig ualmindelig Opmærksomhed«. I November 1845 var han hjemme og fik som Opgave til Medlemsstykke »Et Emne af Danmarks Søkrigshistorie«. Dog var han først færdig med sit Arbejde i Begyndelsen af 1848 og blev den 27. Marts enstemmig optagen til Medlem paa »Tordenskjolds Hukkert i Fægt­ning med en svensk Fregat«.

Den første slesvigske Krig førte Simonsen ind i en ny Kreds af Emner, og han malede en Række, tildels større Krigsbilleder, hvoraf flere blev gjengivne i Lithografi. »Bivouac efter Slaget ved Slesvig« (udst. 1849) blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Frem­stillingerne af Slagene ved Frederikstad og Idsted blev kjøbte af Frederik VII, og ere senere, tilligemed et Par andre af Simonsens Arbejder, skjænkede til Malerisamlingen, I 1852 blev han Ridder af Dannebrog, den 3. Juli 1854 Professor ved Modelskolen.  I 1863 solgte ban atter et stort Billede til den kgl. Malerisamling, »Tro­lovelse i Herrestads Herred i Skaane«. Fra den sidste Krig malede han ligeledes et Par større Billeder, »Episode af Kampen ved Dyb­bøl« (tilh. Grev Moltke Hvitfeldt) og »Kampen ved Sankelmark«, graat i graat, der blev mangfoldiggjort i Fotografier. I 1870 var han udenlands med det Ankerske Legat og besøgte for første Gang Rom; i 1874 blev han udnævnt til Dannebrogsmand. Under ait Ophold i Udlandet var han bleven Æresmedlem af Akademiet i München, og i 1864 nød han samme Ære af Akademiet i Stok­holm. Et i 1837 udstillet, i München udført Maleri, »Optrin af Tyrolerkrigen 1809«, tilhører den kgl. Malerisamling, men er udlaant til Malerisamlingen i Aarhus. Til de mange Billeder, som ikke her har kunnet nævnes, hører nogle Altertavler, malede før hans Uden­landsrejse, og ikke faa Søstykker, som oftest med Motiver fra Middel­havet, Sørøverskibe og lign. (Medd. fra Konstn. Søn. Akad. Udst. Gat.).

 

Simonsen. Peder Simonsen besøgte Konstakademiets Bygningsskoler indtil 1825, vandt i dette Aar den lille Sølvmedaille, i 1828 en Pengepræmie og i 1829 den store Sølvmedaille. Endnu samme Aar og 1831 concurrerede han forgjæves til den lille Guld-

 

637

medaille som Architekt. I 1833 meldte han sig atter til Concours, men tråadte fra som upasselig. Derom fik han den 4. November Akademiets Vidnesbyrd, og senere skal han være rejst til Norge. (Akad. TJdst. Gat. Priv. Medd;).

 

Simonsen. Simon Simonsen, Søn af den nys nævnede Niels Simonsen og Anna Marie født Petersen, er født den 19. Januar 1841 under Forældrenes Ophold i Munchen. Allerede da han var fire Aar gammel vendte N. Simonsen tilbage til Fædrelandet, og Konstneren er saaledes gjennem hele sin bevidste Barndomstid op-voxet i Danmark. Efter at have besøgt Borgerdydskolen i Kjøbenhavn gik han paa Akademiet 1855—60 og blev Elev af Modelskolen. Da han i 1859 udstillede sit første Billede, »En Ko, halv naturlig Størrelse«, tilkjendtes den Neuhausenske Præmie ham for dette. Anden Gang vandt han den samme Præmie i 1861 for »En Hingst af ædel Race«, tredje Gang i 1867 for »Heste ved en Landsby smedie«. I 1866 fik han Akademiets mindre Rejseunderstøttelse til Studie­rejser i Indlandet, og i 1867—69 dets udenlandske Stipendium paa 800 Rdl. aarlig i to Aar og i det tredje Aar et Tillæg paa 300 Kdl. Sin Tid i Udlandet tilbragte han i Paris og Rom, som han paany besøgte med Faderen i 1870. Han er væsentligst Dyrmaler og har hentet Emnerne til største Delen af sine Billeder fra Livet i den romerske Campagne. I 1874 blev han gift med Regisse Marie Christine født Svendsen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat).

 

Simonsen. Søren Simonsen, født 1843 i Ribe, lærte Malerhaandværket i Kjøbenhavn i fem Aar hos Rosent, besøgte Konstakademiet fra October 1859 til October 1876 og blev i 1871 Elev af Decorationsklassen. Han har siden 1871 udstillet Decorationsarbejder, tildels i pompejansk Stil. (Akad. Udst. Cat.).

 

Skovgaard. Joachim Frederik Skovgaard, Søn af neden­nævnte Peter Christian Skovgaard og født 1856 i Kjøbenhavn, be­søgte Kunstakademiets Skoler fra October 1871 og bestod den 23. December 1876 sin Afgangsprøve som Maler. En yngre Broder, født 1858, Niels Christian Skovgaard, uddanner sig ligeledes til Maler, (Akad.).

 

Skovgaard. Peter Christian Thamsen Skovgaard var født den 4. April 1817 paa Arvefæstegaarden Hammerhus i Tostrup Sogn ved Ringsted, som dengang ejedes af hans Fader Tham Massmann Schougaard eller Skovgaard. Hans Moder hed Cathrine Elisa­beth født Aggersborg, Da det gik tilbage for Faderen, solgte han Gaarden (1823) og nyttede til Vejby i Nærheden af Tidsvilde ved

 

638

Sjællands Nordkyst, hvor ban drev en lille Handel, indtil han genere fik en Stilling som Districtscommissair. Skovgaards Moder tegnede selv og var hans første Lærer, da han fra sin tidlige Barndom følte Lyst til at tegne, hvad han saa. Hans Tegninger havde allerede saa meget at sige, at da han var bleven confirmeret, tilrøadflfø ?B Ven af Familien, der havde set lidt til Konst paa nærmere Hold, at man skulde prøve paa at lade ham uddanne sig til Konstner, Han kom derfor i 1831 til Kjøbenhavn til sin Moders Forældre og fik ved Blomstermaler J. L. Jensens Hjælp Adgang til Koustakademiete Tegneskoler. Der mødtes han med sine senere Venner Rump, Lundbye og Dreyer, den sidste var han sammen med paa J. L. Lunds Tegneskole, hvor han fik Lov at øve sig i at male. For Sikker­heds Skyld vedtog Forældrene, at han dog skulde lære Malerhaandværket. Det skete ogsaa, og 1835 blev han Svend. Imidlertid var han rykket jævnt op gjennem Akademiets Klasser, saaledes at han 1836 blev Elev af Modelskolen, og samme Aar udstillede han sit første, paa egen Haand malede Billede, >Et Maaneskinsstykke« fra Langebro, som han havde den Glæde strax at sælge til Akade­miets Præses, Prins Christian Frederik.

Med Christian VIII's Begering begyndte ogsaa et nyt Tidsrum i Konstnerens Liv. Hans udstillede Billeder, Landskaber fra Nord­sjælland, hvori han vovede sig i Lav med Opgaver af forskjellig Art, Aftenstemning, Vinter med Kimtaage m. m., havde vundet ham bl. a. to alvorlige Venner i Chr. Jürgensen Thomsen og N. L. Høyen, der begge senere blfiv Malerisamlingenff Bifeotenrer, og navnlig den sidste kom til at udøve en varig Indflydelse paa hans Konst. Men der trak ogsaa en truende Sky op, idet han som født paa Landet var værnepligtig, og var udsat for at blive reven ud af sin hele Udviklingsgang for at tjene i Soldatertrøjen. Der kom Forespørgsel fra det Lægd, hvorunder han hørte (1840), men da Akademiet godkjendte ham som »Elev af Modelskolen«, og til­lige fremhævede, at han ved sine udstillede Arbejder havde »vakt ualmindelig Opmærksomhed«, kunde Mars ikke frarøve Apollo hans lovende Søstersøn. Indførelsen af de Neuhausenske Præmier, der vedblivende yde den unge fremadstræbende Konstner en gavnlig Opmuntring og Støttet falder ogsaa sammen med Begyndelsen af Christian VIII's Regering. I 1841 concurrerede Skovgaard til denne Præmie, men blev ikke færdig med sit Billede, »Et sjællandsk Land­skab, Motivet fra Fredensborg«; ikke desto mindre blev det frem­stillet ved Bedømmelsen og vakte, uagtet det ikke fik Præmien, saa

 

639

megen Opmærksomhed, at Akademiet besluttede at tilskrive ham, »at man havde fundet Anledning til at tilkjendegive ham Ros for hans agtværdige Stræben«. Ved den følgende Concours for samme Præmie (1843), da Opgaven for. Landskabsmalere var »En Skov hvori Egetræer er fremherskende.«, blev Præmien tilkjendt ham, og éilledet, »Nordskoven ved Jægerspris«, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. I dette temmelig store Billede, som hører til de frem­trædende Mserkepæle i Konstnerens Udviklingsgang, gjorde hans sikkre Øje for Træernes Individualitet og hans overordentlige Formsans sig paa en overraskende Maade gjældende baade i det store Egetræ med Storkereden, som danner Billedets Kjaarne, og i den, især for hin Tid, ualmindelig omhyggelig og levende udførte For­grund. Noget lignende havde man kun set .hos de gamle Hollændere i den kgl. Malerisamling, van Hagen eller Ruisdael. Nogle Aar før (1839) havde Malerisamlingen kjøbt sit første Billede af Skovgaard, hvori allere.de hans fortrolige Kjærlighed til Naturen aabenbarer sig frit og selvstændigt. Konstneren var tydelig i en rask og kraftig Udvikling. Et Billede fra det næste Aars Udstilling (1844), »Sjællands Nordkyst ved Dronningemølleaaens Udløb; Foraarsdag i uroligt Vejr«, sendte Beskueren ea saadan Strømning af Søluft og Foraarsfriskhed i Møde, paa samme Tid som Øjet glædedes saa meget ved det Herredømme over Form og Farve og det Greb paa Planernes rette Fordeling, der traadte frem i den techniske Udførelse, at Billedet strax kjøbtes til den kgl. Malerisamling. Og det samme skete det tredje Aar i Rad (1845). Konstneren havde kun to Bille­der paa Udstillingen, hvoraf det ene, »Udsigt over Skarritsø«, strax fandt Vej til Samlingen. Men begge Billeder hævdede saaledes Konstnerens Plads som Landskabsmaler, at han udtrykkelig for begge sine udstillede Arbejder hædredes med Udstillingsmedaillen (den 20. Maj 1845). Det er ligesom Slutstenen paa de Opmuntrin­ger, Akademiet tildelder de yngre Konstnere, det siger det samme som: Søg rejseunderstøttelse, rejs og kom hjem og –bliv Medlem, men Skovgaard rejste ikke. Derimod mistede han saa at sige fra denne Tid af en Ven, der hidtil havde staaet trofast ved hans Side, baade som Menneske og som Konstner, nemlig J. Th. Lundbye, der netop nu rejste til Italien og kort efter sin Hjemkomst faldt for den dræbende Kugle. Trods deres gjensidige Indvirkning paa hin­anden ligne de dog slet ikke hinanden, hverken i Foredrag eller i Farven, der gjennemgaaende er lysere følt hos Lundbye.

Høyens Raad til ham om hellere at blive hjemme og udvikle

 

640

sig til noget betydeligt ved at slutte sig i Karakter og Følelse saa neje som muligt til den danske Natur, stemmede altfor godt med den unge Konstners Tilbøjelighed, saa meget mere som et Sæde i Akademiet dengang ikke øvede stor Tiltrækningskraft paa en Kreds af de yngre Konstnere, der tvertiniod mente at hævde en sandere konstnerisk Frihed ved at staa udenfor det officielle Snørlivs, trykkede Baand. Skovgaard blev altsaa foreløbig hjemme og søgte den Udvikling, han kunde faa i Hjemmet. I 1847 vendte han tilbage til Skarritsøen og malede et stort Billede derfra, som ligeledes blev den kgl. Samlings Ejendom, men af denne er udlaant til Aarhus' Sam­ling. I disse Billeder ser man, hvorledes han mere og mere tydelig føler sig hendragen til Skovnaturen, som det Emne, hans Pensel helst- gjengav. I 1847 gav han sig til at granske Jægersborg Dyre­have, som han siden trofast vendte tilbage til hele sit øvrige Liv igjennem. Den Sommer fik han sig endog en Malerstue under Taget af det lille Jagtslot »Eremitagen« midt i Dyrehaven, hvorfra han havde den skjønneste Udsigt, saavel mod Øresund som mod Skovens Dybder. Det første Billede derfra (udst. 1848), »En Sommerdag i Dyrehaven«, viser ham strax som den danske Bøge­skovs udkaarne Fremstiller. Det blev kjøbt af ”Selskabet for nor­disk Konst«-, -men vandrede derfra over i den kgl. Samling. Et senere Billede i den samme Samling, »En Landevej ved Herregaarden Vognserup« (udst. 1849), fører os atter ind paa det aabne Land, hvorvel en Række mægtige Træer langs Vejen giver dette Billede sit ejendommelige storladne Præg. Det er et af Skovgaards Hovedbilleder, hvori hans sikre Tegning, ædle Opfattelse og dybe Naturfølelse paa det skjønneste mødes med en kraftig og natursand Farvegivning. Allerede nu fremtraadte tydelig Konstnerens Forkjærlighed for saa at sige én Aarstid, Somren, og én Dagstid, Middagen; Han indlod sig forholdsvis sjældent paa Eftermiddagen og da sædvanlig den tidlige Sommer eftermiddag, ligesom han ogsaa, naar han forlod Midsommertiden, sjælden gik videre end til Eftersomren uden at naa til »sent i Høst«. Først paa et senere Tids­punkt malede han nogle Billeder fra den egentlige Skumriugstid og Efteraars- eller Graavejrsstemninger findes næsten kun i nogle hel­dige Studier.

Den kgl. Samlings Billeder staa saa fremtrædende i Kredsen af Skovgaards Værker, og følge i denne Tid saa nær efter hinanden, at de afgive de bedste Mærker for hans hidtidige Udvikling. Men han trængte ikke mere til Samlingens Støtte. Bestillinger strømmede

 

641

ind paa ham fra alle Sider." De, der kjøbte Malerier, kappedes om at blive Ejere af et Billede af Skovgaard, saaledes at han tryg gik Fremtiden i Møde og i 1851 indlod eig i Ægteskab med Georgia Marie Lovise født Schouw, en Datter af Geografen J. F. Schouw og en Broderdatter a£ den ovenfor nævnte Portrætmaler. I de føl­gende Aar udfoldede han, i sin kraftige Manddomsalder og under et lykkeligt Familieliv, en rig Virksomhed som Konstner og følte en voxende Trang til at kaste et friere Blik udover Livet. Ikke alene forlod han. Sjælland, hvis Natur han hidtil saa at sige ude­lukkende havde gjengivet, og søgte paa Møen paa Læsse, og Vejlefjordens Skrænter nye og heldige Motiver for sin Konst; men i 1854 vaagnede ogsaa Lysten til at se Udlandet, medens det maaske dæmrede som en Bagtanke hos den modnede Konstner, at bort­rydde den sidste Hindring for, at han, der nu stod som sit Lands første Landskabsmaler, kunde indtage sin berettigede Plads blandt Konstakademiets Medlemmer.

I 1854 søgte han Rejsestipendium og tilbragte Vintren 1854— 1855 i Italien med sin Kone og i Følge med, Høyen og Kone. Han rejste mere ud for at se de store Mestre og paa samme Tid den Natur, de havde gjengivet, end for selv at male, og navnlig Konstnere som Tizian og Claude Lorrain gjaldt det ham om at se med egne Øjne for at faa et alvorligt Indtryk af deres Konst. Allerede i Foraaret 1855 var han atter hjemme og dvælede i de sjællandske Bøgeskove. I de Billeder fra Møens Klinter, som han malede baade før og efter denne Hejse, rar det lykkets ham at gjengive Solskinnets Glans med en hidtil uvant Kraft. I de føl­gende Aar vendte han sig med Forkjærlighed mod Gjengivelsen af den ejendommelige Stemning, der udtaler sig i vort Lands stille af tætte. Skove omgivne Indsøer, og knyttede dertil jævnlig Frem­stillingen af det skjønne Naturskuespil, som fremkommer, naar om Somren en forfriskende Regnbyge atter afløses af Solskinnet. Disse Motiver findes saaledes forenede i et af hans mest fremtrædende Billeder fra denne Tid, »Sommereftermiddag ved en Indsø; efter en bortdragende Regnbyge belyses Landskabet atter af Solen«, et stort Billede, der tilhørte Godsejer A. Hage. Allerede lige siden 1851 havde hans Tanker dvælet ved slige Skovsøers særegne Skjønhed, og han havde malet et Par mindre Billeder af den Art. Dog er det smukke Studie til Hages Billede, som Malerisamlingen nylig er bleven Ejer aff først malet i 1858, Billedet selv blev i Hoved­sagen fuldført 1859, men udstilledes først 1861. Den ejendommelige

 

642

Fremgangsmaade, Konstneren havde vænnet sig til, idet han haabede ved gjentagne Overmalinger med forskjellig Farve saarest at naa det Maal, han stræbte efter, virkede raaaske, i Forening med at han fra 1862 var flyttet ind i en ny af ham selv bygget Malerstue, i de følgende Aar til, at hans Billeder fik noget sortladent i Skyggerne, som skadede Indtrykket, og som fik Lejlighed til at fremtræde saa meget stærkere, som han netop i disse Aar (1864—68) flere Gange malede Motiver fra den sildige Sommeraften, hvor det dæmpede Lys dobbelt fristede til at gjøre Skyggerne mørke. Dog betegner disse Billeder paa samme Tid et Fremskridt i hans Udvikling, idet han i dem efterhaanden frigjorde sig for en vis Tunghed i Farvegivningen, der klæbede ved flere af hans tidligere Billeder og traadte iøjnefaldende frem, hvor han enten har følt sig mindre beaandet eller hvor Motivet har medvirket til, at Localfarven for meget har faaet Overvægten over Lufttonen. Et Billede fra denne Tid, »Aftenskumring i en Skov« (udst. 1865, tilh. Mægler Aggersborg), forbinder med de paaankede sorte Skygger en Lethed i Behandlin­gen, en Frihed i Træernes Bygning og et Præg af Frodighed i det fugtige Græs, som overgik, hvad han tidligere havde gjort. Igjennem flere større og mindre Billeder fra denne Tid (f. E. »En Skovsø«, udst. 1869, tilh. Højesteretsadv. C. Liebe), der tydelig vise en stille aandelig Væxt i Konstnerens Sjæl, arbejdede han sig fuldkommen selvbevidst frem til en Klarhed, som navnlig, efter at han i 1869 anden Gang (med det Ankerske Legat) havde besøgt Italien i Følge med Marstrand, træder frem i den Række Billeder, hvormed han afsluttede sit rige Konstner-liv. Et ganske lille Billede (vistnok udstillet 1873) forenede Konstne­rens Fortrin paa den yndefuldeste Maade, en kraftig udtalt Sommer-stemning med en Finhed i Form og Farve, der næsten gjer dette Billede uopnaaet i Rækken af hans Arbejder. Mere storladent frem-traadte paa lignende Maade Summen af hans gjennem et ufortrødent Konstnerlivs Granskning opnaaede Herredømme over Fremstillingen i det store Billede fra Dyrehaven, som den kgl. Malerisamling kjøbte kort før hans Død. Med Mestrens hele Sikkerhed gjengav han heri Virkningen af et meget sammensat Naturskuespil, medens paa samme Tid det Parti af Skoven, han havde valgt at fremstille, fremtraadte mere vexlende og saa at sige mere individualiseret i sin Korm. Man møder i dette Billede, og overhovedet i hele hans sidste Periode, en lysere, Naturen nærmere, Trinstige af Farver, end den, han hidtil havde trængt til, for at faa sine Tanker frem. Selv i de sidste Billeder, han malede, efter at en fleraarig Svaghed havde

 

643

nedbrudt hans legemlige Kraft, sporedes ingen Svækkelse i Tanken eller i Evnen til konstnerisk at gjengive, hvad hans Sjæl havde følt. Medens han paa sin første italienske Rejse næsten intet malede, hjembragte han fra sin anden Rejse talrige Studier, hvorefter han senere malede flere større og mindre Billeder, som udmærkede sig ved et, netop ved deres rolige Maadehold, højst ejendommeligt Præg. Selv i et Par let henkastede Decorationsbilleder følte man slaaende den italienske Luft og det italienske Liv.

Skovgaard nød ikke mange udvortes Udmærkelser; først den 23. Maj 1864 blev han, tillige med Exner, Const. Hansen og Vermehren, Medlem af Konstakademiet. Nogle Aar før (1860) havde han faaet Titel af Professor, i 1874 blev han Ridder af Dannebrog. Krigen i 1864 og derefter hans Kones Sygdom og Død i 1868 gjorde dybt Indtryk paa ham og har maaske medvirket til det alvor­lige, mørke Præg, hans Billeder havde netop i disse Aar. Dog holdt hans kjærlighedsfulde, religiøse Sind ham oppe, og han levede sine sidste Aar i lykkeligt Samliv med sine opvoxende Børn, hvoraf to Sønner ere nævnede ovenfor som begyndende Konstnere. Efter at han i længere Tid havde følt sig svag, dog uden at være syg eller sengeliggende, havde han den 13. April 1875 om Morgnen som sædvanlig læst en Bøn og sunget en Salme med sine Børn, da et pludseligt Slagtilfælde næsten øjeblikkeligt gjorde en Ende paa hans Liv. (Lange, Nutids Kunst, S. 275—90, Aftryk af en Art. i »Fremtidens Nytaarsgave« for 1866. Akad. Udst. Gat. Lengn. [Fam. SchouwJ. Fdl. 1875, Nr. 84. Priv. Medd. Statskal.).

 

Smidth. Hans Ludvig Smidth, født den 2. October 1839 i Nakskov, er Søn af Cancelliraad, Procurator Edvard Philip Smidth og Karen født Berg, Efter at han var bleven Student fra Viborg Latinskole 1858, tog han anden Examen og studerede Medicin et Aarstid, saaledes at han endog tog den dertil hørende Forberedelses-examen, inden han bestemte sig for at være Maler. I 1861 blev han optaget i Kunstakademiets første Frihaandstegneskole og i 1863 blev han Elev af Modelskolen, som han vedblev at besøge indtil Januar Kvartal 1866. Siden 1867 har han udstillet dels Land­skaber, dels Optrin af Almuens Liv. I 1875 coneurrerede han til den Neuhausenske Præmie med Billedet »Gæssene drives hjem«, men fik ikke Præmien. Derimod tildeltes ham en Rejaeunderstøttelse til Rejser i Indlandet (150 Rdl.). I 1877 vandt han derpaa den Neuhausenske Præmie for et Billede af Folkelivet, »En Fremmed spørger om Vej i Bondegaardeu paa Heden«. Som Landskabsmaler

 

644

er han Lærling af V. Kyhn. (Konstn, egne Medd. Akad. Udst, Gat. Fdl. 1877, Nr. 94).

 

Smith. Carl Vilhelm Daniel Smith, født i Roskilde den 3. April 1848 og Søn af Adjunct der, senere Docent ved Universi­tetet i Kjøbenhavn, Gaspar Vilhelm Smith og Anna Marie Sofie Frederikke Johanne Louise Christiane født Røhl, blev Elev af H. V. Bissen og besøgte Kunstakademiets Skoler fra Octoher 1865 til den 30. Marts 1870, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. I 1873 vandt han den lille Guldmedaille for »Filoktet«, og i 1876 udstillede han en legemsstor Billedstøtte, »Åjas«. Hans tidligere Arbejder var mest Portrætbuster. For Tiden er han udenlands med Rejsepenge fra det Ankerske Legat. (Erslew, Forf. Lex. Suppl., III, S. 198—99. Medd. fra Konstn. Fader. Akad. Udst. Gat.).

 

Smith. Jakob Nielsen Smith var egentlig døbt Peder Jakob, men kaldte sig saaledes efter sin Fader, Niels Pedersen Smidt, Skipper og siden Skibsbygger i Hals og Kanders. Stave-maaden af sit Efternavn havde han optaget efter en ælre Broder, der forandrede Navnet. Han var født i Hals den 16. October 1792, og hans Moder hed Ane Marie født Toyring. Først blev han sat til Handelen i Randers, hvor Forældrene boede i hans Opvæxt, var derpaa nogle Aar til Orlogs og arbejdede 1818—20 som Skibsbygger. Som saadan har han vistnok allerede besøgt Konstakademiet, men fik nu Lyst til at være Maler og var allerede 1820 Elev af Akademiet, medens han samme Aar udstillede et efter et Kobberstik tegnet Billede. Han var Elev af Eckersberg og har malet nogle Portræter, saaledes sit eget og sin Broders Portræt, Skuespillerinden Jfr. Astrups o. fl. Et Maleri, som han, arbejdede paa i det Haab at faa det fremstillet paa Udstillingen, skal en Kammerat af Nid have overhældt med en Syre, som fordærvede det. Denne Udaad tog han sig saa nær, at han blev syg og døde paa Frederiks Hospital den 5. Juli 1825. (Medd. fra Fam. Udst. Gat. Skifteretten).

 

Smith. Joachim Becker Smith, Søn af forhenværende Urtekræmmer, senere Fuldmægtig, J. B. Smith og født 1851 i Kjø­benhavn, besøgte Konstakademiet fra October 1869 til den 18. Marts 1874, da han fik Afgangsbevis som Modelerer. Aaret efter vandt han den lille Guldmedaille for en Billedstøtte, »Paris, som udæsker Grækerne«. I 1876 concurrerede han til den store Gruldmedaille med et Basrelief, »Bægret findes i Benjamins Sæk«, og i 1877 til den Neuhausenske Præmie med et Gravmæle i græsk Stil. (Akad. Udst. Cat);

 

645

Smith. Ludvig August Smith, født den 22. November 1820, er Søn af Skibsfører Morten Peter Smith og Lene Dorotnea født Scheel, Han besøgte Konstakademiet fra sin Oonfirmation 1834, blev 1837 Elev af Modelskolen, vandt 1840 den lille og 1841 den store Sølvmedaille. Tillige, malede han tre Aar efter den levende Model i Eckersbergs private Malerskole. I 1864 ægtede han Margrethe født Petersen, som døde i August 1877. Han begyndte at udstille i 1839 med et Genrebillede, malede og tegnede i en Del Aar mest Portræter, og begyndte fra 1849 atter at udstille Livsbilleder, hvoraf kan nævnes »En Pebersvend«, der blev kjøbt af Konstforeningen (1866), a En. kjøbenhavnsk Familie« (1861), senere udgivet i Lithografi, »Politici« (1863), »En Supplicant« (1876), »Politikere« (1877) o. fl. Han lever for øvrigt som Tegnelærer. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Sonne. Carl Edvard Sonne, Søn af den nedenfor nævnede Kobberstikker J. J. Sonne og født i Birkerød den 1. December 1804, lærte Kobberstikkerkonsten hos sin Fader og udgav allerede 1826 3 Hefter »Contarer af Arbejder, udstillede i det kgl. Akademi«. I disse Aar besøgte han tillige Kunstakademiets Tegneskoler, blev 1827 Elev af Modelskolen og tegnede hos J. L. Lund. Da han trængte til at lære mere, end han dengang havde Lejlighed til her hjemme, rejste han i 1828 til Parma, hvor han fik Plads som Elev hos den dygtige italienske Kobberstikker Toschi. I Førstningen understøttede Faderen ham, fra 1831 fik han 400 Rdl. aarlig i to Aar af Fonden ad usus publicos, og som. det synes i 1833 og 1834 det samme Stipendium fornyet for et Aar ad Gangen. I Parma deltog,han i Udførelsen af Stikkene til et Værk over Malerisamlin­gen deiv-i Turin var han Medarbejder ved et lignende Værk; og endelig efter over atten Aars Fraværelse vendte han i 1847 tilbage til Fædrelandet som en moden og udviklet Konstner med en sund og dygtig, om end ikke i fremragende Grad aandfuld Fremstillings­evne. Han blev agreeret efter sin Hjemkomst, men blev først den 18. Maj 1868 optagen til Medlem af Kunstakademiet, og efter flere Aars Sygelighed, ledsaget af store Smærter, døde han ugift den 3. Januar 1878.

Fra Italien hjemsendte han bl. a. Stik efter et Slagstykke af Wouwerman og efter Julius II's Portræt af Rafael. Af hans Ar­bejder i Hjemmet kan fremhæves »Juel og hans Kone« efter J. Juel, »Den Gjerrige« efter Simonsen, »Slaget ved Fredericia« efter J. V. Sonne og hans største Blad, »Luther paa Rigsdagen i Worms«

 

646

efter A, A. Müller. I »den sorte Konst« udførte lian et nydeligt lille Blad efter Ernst Meyer, »Abbaten og den unge Pige«. De fleste af hans betydeligere Stik ere udførte som Medlemsblade til Konstforeningen i Kjøbenhavn. I 1876 udstillede han sit sidste Blad, et Stik efter J. V. Sonne. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Birkerød Kirkeb. ved Lengn. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Sonne. Jeppe Jørgen Sonne, født i Svanike paa Bornholm og døbt der den 1. September 1771, besøgte Kunstakademiets Fri-haandstegneskoler i Kjøbenhavn, lærte sandsynligvis Kobberstikkerkonsten hos Seehusen, da ban ligesom denne boede i Birkerød, hvor han den 5. December 1800 blev gift med Else Cathrine født Zimmer. Han arbejdede næsten udelukkende som. Skrift- og Kortstikker, var Kobberstikker ved Species bank en, vistnok efter J. C. Seehusen, og døde i Kjøbenhavn den 25. September 1833. Jørgen Valentin og Carl Edvard Sonne ere hans Sønner, en Datter af ham blev H. V. Bissens anden Kone. (Weinw., S. 232. Do. Les. Erslew, Forf. Lex,, SuppL, III, S. 216. Birkerød Kirkeb. ved Lengn. Akad. Skifte­retten).

 

Sonne. Jørgen Valentin Sonne, født i Birkerød den 24. Juni 1801 og Søn af den ovennævnte J. J. Sonne, blev først Cadet, men forlod snart den militaire Vej og blev Elev af Gebauer for at uddanne sig til Maler. Efter at have besøgt Konstakademiets Skoler fra 1815, blev han i Januar 1819 Elev af Modelskolen, vandt 1821 den lille og 1826 den store Sølvmedaille. Han udstillede første Gang 1818 i Begyndelsen ifølge Datidens Skik mest Copier efter Dyrstykker og Slagmalerier i den kgl. Malerisamliug, dog ogsaa egne Compositioner, saaledes i 1819 et af ham selv componeret »Jagtstykke« samt »en stor Tegning efter Naturen af en dejlig Hingst, som langt udmærker sig fremfor hans Malerier«. Ved Siden af enkelte Livs­billeder malede han i denne Tid med Forkjærlighed Slagstykker, deriblandt »Cavalleriattaque ved Sehested« (udst. 1822) og »En Fægtning i Tyrol med de Franske« (1830), som begge, tilligemed flere andre Slagstykker, blev kjøbte til den kgl. Malerisamling.

Allerede i 1826 søgte Sonne om Akademiets Anbefaling for at komme udenlands, og i den Anledning skrev Akademiet: »Da Sonne som Bataillemaier har dyrket en Gren af Malerkonsten, der for Tiden ikke i Danmark har nogen Mester at opvise, og han i dette Fag ved udmærkede Talenter har vakt de bedste Forhaabninger«, anbefaler det ham paa det varmeste til Kongen. I 1828 fik han ende­lig Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos og tog samme Aar

 

647

til Munchen, hvor lian malede under Vejledning af P. Hess, og i 1829—30 udførte det nysnævnte den kgl. MalerisamRng tilhørende Billede. I 1831 fik han paany af Fonden ad usus publicos 500 Rdl. »en Gang for alle« og rejste nu til Rom, hvor han især gjærne strax vilde have fremstillet sig for Horace Vernet, som da var Directeur for det franske Akademi der. Akademiet vedblev varmt at anbefale hans Ansøgninger om Rejseunderstøttelse, og Sonne blev i Rom, hvor han færdedes utrætteligt i Campagnen og de omliggende Bjærge, baade som Maler og som en ivrig Jægersmand. Frugten af det friske Liv i en skjern Natur og med en naiv livsfrisk Folke­stamme fremtraadte snart i hans Billeder. Endnu i 1833 udstillede han et componeret Billede, »Morgen efter Slaget«, men i de føl­gende Åar hjemsendte han en Række Livsbilleder fra Rom selv og dets Campagne, der viste, hvor fortrolig Konstneren var bleven med det italienske Folkeliv. Af disse Billeder kjøbtes »Romerske Land­folk, som drage til Marked« (1839) og »Høstmesse i den romerske Campagne«, fuldført i Hjemmet (1843), til den kgl. Malerisamling. Den 24. Maj 1841 blev Sonne, efter sin Hjemkomst, enstemmig agreeret ved Konstakademiet og fik til Opgave for Medlemsstykket at male »Jagtparti; Momentet efter Jagten, naar Jægerne samle deres Bytte«. Som man ser, var baade Konstneren og Akademiet ved denne Tid kommen bort fra Tanken om Bataillemaleri. Men medens Sonne i de følgende Aar fuldendte nogle Billeder efter sine italienske Studier og begyndte at gjøre Studier paa lignende Maade i sit Fædreland, maa han have følt, at efter den Maade, hvorpaa han nu havde vænnet sig til at søge sine Emner i selve den ham omgivende Natur, var det ham umuligt at componere et Jagtstykke, der kunde tilfredsstille hans Fordringer til sig selv. Han gjorde ikke sin Opgave færdig, men malede bl. a. »En gammel Fisker, der om. Aftnen sætter sit Garn« (tilh. den kgl. Maleris.), hvori han paa lignende Maade som i sine italienske Billeder sluttede sig umiddel­bart til Naturen. I 1845 fik han efter Ønske Fristen til Indgivelse af sit Medlemsstykke forlænget og én ny Opgave, »Optrin af det danske Folkeliv«. Nu malede han i Løbet af Somren og den føl­gende Vinter »Søndag Morgen. En Familie (Bønder) i Færd med at tage til Kirke« og blev paa dette Arbejde enstemmig optaget til Medlem af Akademiet den 23. Marts 1846. Et Billede, som paa det følgende Aars Udstilling vakte almindelig Opmærksomhed, » St. Hansfest; Syge tilbringe Natten ved Helenegraven i Tidsvilde«, blev kjøbt til den kgl. Malerisamling. Aaret før havde Maleri-

 

648

samlingen ogsaa kjøbt et Billede af ham, »En Sommereftermiddag; Kvæget søger Kjøling i Vandet«.

Den første slesvigske Krig danner et afgjørende Vendepunkt i Sonnes Liv. Hans gamle Kjærlighed til Slagmaleriet vaagnede med fornyet Styrke. Nu havde han Udsigt til selv at se Slagets blodige Optrin under Naturomgivelser, som han i Forvejen var fortrolig med. Han drog med Hæren til Slesvig, fulgte den under Slagets Tummel og saa selv ikke blot Skuepladsen for den krigerske Hand­ling, men selve dens Optrin udfolde sig for sine Øjne. Hans Bille­der gjengive Krigens Hovedtræk. I 1849 udstillede han »Angrebet paa Dybbøl den 5. Juni 1848«, i 1850 »Et Afsnit af Slaget ved Fredericia«, i 1851 »Slaget ved Idsted«, i 1852 »Slutningen af Slaget ved Idsted«, i 1853 »Cavallerifægtning ved Aarhus«. Desuden flere mindre Billeder; de nævnte Arbejder blev kjøbte til den kgl. Maleri­samling, til Selskabet for nordisk Konst og til Malerisamlingen i Aar­hus. Sonne blev tillige Ridder af Dannebrog (1852). Efter Krigen føltes ligesom dens sidste Dønninger i »Brudefærd i Nordsjælland«, hvor den hjemkomne Invalid ser sin Kjæreste gaa som Brud til Kirke med en anden Karl (1856),”Isted Hede Natten efter Slaget« (1857), »En Ligfærd i Nordsjælland« (1859). Imidlertid var han vendt til­bage til fredeligere Emner af den danske Bondes Liv, og en ny Skildring af »St. Hansfesten i Tidsvilde« (1858) fandt ogsaa Plads i den kgl. Malerisamling; enkelte Optrin fra den første Krig dukkede af og til frem, medens den sidste Krig med dens sørgelige Alvor kun undtagelsesvis blev Gjenstand for Sonnes Pensel. Ligesom om han var „kaldet til netop da at minde om hine Aars løftede Stemning og glade Sejrshaab, fik han i 1864 Bestilling paa et stort Maleri af »Fredericiaslaget« til Fredericia Raadhus (udst. 1865).

Et nyt Besøg i Italien med det Ankerske Legat bragte nogle Billeder af italiensk Liv paa Udstillingen; men nu var det mest Træk fra Livet i Byen selv, som fængslede ham, ligesom han ogsaa i de senere Aar, baade før og efter denne Rejse havde begyndt at male smaa Billeder af de dannede Klassers Liv i Hjemmet, Damer til Hest eller ved deres huslige Gjerning, paa Spadseretoure, Sejl­toure og lignende. Til denne Kreds af Billeder hører bl. a. »Inge­mann modtager Guldhornet i sit Hjem i Sorø« (udst. 1867), et af Orla Lehmanns Digterbilleder, og »Vennen lyses ned« (udst. 1874), det sidst udstillede af saadanne Livsbilleder. I sine seneste Arbejder er han vendt tilbage til Minder fra den første slesvigske Krig. Et Arbejde i en ganske særegen Retning, som ikke hører med til

 

649

Kredsen af hans Billeder, er Anordningen af den udvendige Decoration af Thorvaldsens Museum, hvoraf den ene Side forestiller »Thor­valdsens Modtagelse paa Kjøbenhavns Red i 1838«, den anden »Ud­losningen af Thorvaldsens Værker og disses Førsel til Museet«. Ogsaa et Hus i Bredgade var decoreret efter Sonnes Tegning, men den Frise, som var malet over Stueetagen, er nu borthugget tillige­med den øvrige Udsmykning. Sonne har ikke været gift, (Efter Konstn, mundtl. Medd. Akad. Udst. Cat. Birkerød Kirkeb. ved Lengn. Skild. 1819, Sp. 482. Høyens 8kr., I, S. 157—59).

 

Spengler. Lorens Spengler, Søn af en Bygmester i Svejts Johan Conrad Spengler og Marie født Peters, blev født i Schaff-hausen og døbt den 22. September 1720. Han lærte Konstdrejer-haandværket i Regensburg og rejste til England for at forsøge sin Lykke der; efter at han der havde lært Marcus Tuscher (s. d.) at kjende, fulgtes han i 1743 med ham til Kjøbenhavn, hvor han lærte Christian VI, Frederik V og dennes Dronning Louise og flere af Kongefamiliens Medlemmer at dreje og havde Titel af Hofkonstdrejer. Flere af hans med stor Konstfærdighed udførte Sager regnedes af Datiden for sande Konstværker, saaledes en Lysekrone af Rav, der var færdig i 1753 (st. i 1762 af W. A. Müller). Spengler var tillige Naturgransker og vandt et vist Navn i denne Retning, maaske mest formedelst sine Samlinger.

Spengler, som selv var reformert, ægtede her (1756) en i Kjø­benhavn født Dame, ligeledes af den tyskreformerte Menighed, Ger­trude Sabine født Trott. I 1769 blev han udnævnt til „adjungi-render und eventuel succedirender" Konstkammerforvalter ved Siden af Morell, og efter dennes Død (1771) blev han den egentlige Be­styrer af Konstkamret, som den under Morell (s. d.) nævnte Commission i 1775 afleverede til ham, I denne Stilling virkede han til sin Død, den 20. December 1807. Som Konstdrejer udførte han tillige nogle mindre Billedhuggerarbejder, hans Faders, Enkedronning Juliane Maries, Christian YII's og flere andres Portrætmedailloner. Den førstnævnte er stukket i Kobber af O. H. de Lode.

Spenglers Søn Johan Conrad Spengler, født i Kjøbenhavn den 22. Juli 1767, død ugift den 1. Marts 1839, besøgte som ung Konstakademiet i Kjøbenhavn, men blev ikke Konstner. Derimod efterfulgte han Faderen som Konstkammerforvalter eller, som det senere kaldtes, Inspecteur over den kgl. Malerisamling. Som ung Mand gjorde han sig fortjent af denne Samling ved at være den, der væsentlig frelste dens bedste Konstværker fra Undergang ved

 

650

Christiansborg Slots Brand i 1794. Han optraadte ogsaa som Konst-forfatter. (Weinw., S. 177. Do. Lex. Biisching Nachr., III, S. 663— 666. Lærde Eft. 1808, Nr. 2, S. 29—32, Nekr. ved P. E. Muller. Iris og Hebe, Febr. 1808, S. 148—92 ved F. L. Mourier. Skild. 1829, Sp. 1063—65. Dske. Saml., IV, S. 114. Posttid. 1753, Nr. 9. Genealog. og biogr. Arch., I, S. 292—314 ved L. Mourier. Erslew, Forf. Lex., III, S. 204-5. Suppl., III, S. 221. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Stange. Carl Frederik Stange indsendte den 10. Januar 1810 en perspectivisk Bygningstegning i Gouache for derpaa at blive agreeret som Architekt. Akademiet »fandt sig vel fornøjet« med hans Arbejde, men svarede ham dog, at dette Arbejde ikke var tilstrækkeligt til derpaa at modtage ham ved Akademiet. (Akad.).

 

Stanley. Carl Frederik Stanley, født 1738 i Westmimter i England, var Søn af den nedennævnte Billedhugger Simon Carl Stanley og dennes anden Kone Magdalene Margrethe født Linde­man. Han kom til Kjøbenhavn i 1746 med sine Forældre, hørte til Konstakademiets første Elever, vandt 1755 den da saa kaldte Fjerdingaarspræmie, og 1758 den. første Præmie (store Guldmedaille) i Billedhuggerkonsten for Opgaven »Noahs Ofring« (1. Mos. 8, 20). I 1759 fik han Rejsestipendium til Udlandet og var paa sin Uden­landsrejse i Følge med J. P. Lund og Harsdorff (s. d.). I Paris udførte han i Relief »Eunuchens Daab«. Han kom hjem i 1766 og blev den 9, April agreeret paa en Copi af »den antique Gladiateur« samt fik strax efter Arbejde ved Christiansborg Slot, saaledes at han først den 1. December 1777 blev enstemmig optagen til Medlem af Akademiet paa »Kjærlighed til Fædrelandet, forestillet ved en Helt, omtrent af en Natur mellem 30 og 40 Aar«, 42 Tom­mer høj. Samme Aar blev han »naturaliseret«, idet hans Forældre, mærkelig nok, regnedes for Udlændinger, ligesom han selv ogsaa var født i Udlandet, og Akademiet fik Tilhold om, ikke at lade Konstnere »af fremmed Fødsel« faa Stipendium, med mindre de var naturaliserede. Hans Medlemsstykke udstilledes ved Salonen 1778 og kaldes af en Anmelder »en stolt Figur«. Tillige udstillede han en tegnet Frise, forestillende »Paulus Æmilius' Triumftog«, der roses for god Anordning og Afvexling i Figurerne.

Da Abildgaard i 1778 blev Professor ved Akademiet,  valgtes Stanley  ligeledes,   da  han   »ogsaa  er  os  hekjendt  som  en vittig Konstner«, til Professor, »ihvorvel ingen Plads for en Billedhugger er ledig«. Standsningen af Marmorkirkens Opførelse, ved hvilken

 

651

han havde haabet at finde sit Underhold, satte ham allerede tidligt tilbage. Som. hans Arbejder nævnes Gravmæle over Dronning Louise i Roskilde Domkirke, hvoraf Modellen var udstillet 1778, »En Allegori paa den.slesvigholstenske Kanal«, to kvindelige Figurer, der omfavne hinanden, et Arbejde, der roses af Hennings, samt et Gravmæle i Sorø over Grev Thott. Allegorien paa Kanalen .var tilligemed nogle Tegninger udstillet ved Salonen i 1794. En Teg­ning af ham, »Minos og Voltaire«, er stukket af E. C. Karlebye 1793 (s. d.), en anden, „La guerre des géants contre les dieux", til­lægges ham ogsaa og synes stukket af samme Haand.

Pauelsens Portræt, af Stanley, malet i 1785, viser denne som en smuk og elegant Mand, der ogsaa skal have udmærket sig ved Aandfuldhed og Blik for Konsten. Han blev i 1768 gift med Marie Adrienne født Courtonne, Enke efter en Martin, begge af fransk reformert Slægt. Med hende havde han den nedenfor nævnede Søn og to andre Børn. Men maaske allerede fra 1794 levede han ad­skilt fra Konen. Han synes ikke at have haft meget at gjøre, endog blot af »Ligstene«, og var stadig i en saadan Pengeforlegen­hed, at han maatte laane 10 og 25 Rdl. d. C. af Akademiet, som tog sig betalt.,af hans Løn, naar han stillede Modellen:.-Først efter Wiedewelts Død fik han 200 Rdl. om Aaret og Bolig paa Akade­miet, men saa begyndte han paa sin gamle Alder at skeje ud, og i 1809 klager Haas over, »at han tager Personer af den laveste Slags' ind til sig«. I 1810 søgte han sin Afsked som Professor paa Grund af Alder og Svagelighed, og den engang saa statelige Mand var nu sunken saa dybt, at han gik om »i en højst ussel og lurvet Dragt, selv midt om Vintren, i Frost og Søle, med Strømper og Sko, og altid med en Skjødehund under Armen. Han undsaa sig ikke for at bede, hvem han kjendte noget til eller traf, om en Understøttelse. Jeg (Werlauff) har selv, medens jeg var paa Bibliothekets Læsesal og senere, ofte givet ham en Mark«. Ikke desto mindre naaede han en Alder af 75 Aar og døde først den 9. Marts 1813, efter at have mistet alle sine Børn; en Datter døde som Barn, den ældste Søn, som nævnes nedenfor, var død 1805, den anden Søn, Jakob Simon Gustav Adolf Stanley, født 1774, var Capitain i Artilleriet og døde den 5. December 1812 i Stege. Slægtens mandlige Linie er saaledes uddød.

Af hans Arbejder nævnes i D. Gianellis Fortegnelse over Gibsafstøbninger, som han havde til Salg: »Imene« (Hymen), »En Heros«, »en Statue af Prins Friedrich«, samt Buster af Enkedronning Juliane

 

652

Marie og af Ewald (Generalen?). I Christiansborg Slots Riddersal var der to store Relieffer i Malm med allegoriske Fremstillinger, samt i de andre Værelser nogle af hans ovenfor nævnte Arbejder. I Kjøbenhavns Skilderi nævnes nogle Gravmæler foruden de om­talte. (Weinw., S. 216. Do. Lex. Hennings, S: 138—42. Sandvig, S. 49. Skild. 1829, Sp. 1223—25. Thiele, Kst. Akad,, S. 66 og 120. Alm. dsk. Bibi. 1778, Febr., S. 117—19; Marts, S. 91. Carstens ved Fernow, ny Udg., S. 64 og 202. Hennings Musaget, 3. Stiick, S. 30—31. Gat. over Salon 1794. Thiele, Thorv., II, S. 41. Adresseav. 1806, Nr. 13; 1812, Nr. 296. Werlauffs Erindr, i Hist. Tdskr., 4. R,, IV, S. 274. Jonge, Kbhv. Beskriv., S. 510, 511, 524, 527).

 

Stanley, Carl eller Charles Frederik Ferdinand Stanley, født i Kjøbenhavn og døbt den 8. November 1769, var ældste Søn af den ovennævnte Carl Frederik Stanley og Marie Adrienne født Courtonne. Da han havde Lyst til at være Architekt, besøgte han Konstakademiets Bygningsskole, vandt 1788 den lille og den store Sølvmedaille, concurrerede 1789 og 1791 forgjæves til den lille Guldmedaille, som han vandt 1793, og ved den følgende Concours (1795), blev den store Guldmedaille tilkjendt ham for Opgaven »Et Opdragelsesinstitnt«. Han boede ikke hos Faderen, men ude i Byen og ernærede sig ved at give Undervisning i Tegning. Denne unge og meget lovende Konstner var en af Thorvaldsens nøjeste Venner allerede her i Kjøbenhavn, og i 1796 søgte de i Forening om Rejsestipendium, og Stanley skriver i sin Ansøgning: »Det vilde være en stor Besparelse . . ., da vi saaledes to sammen bedre kunde indrette vores Økonomi«. Han fik ikke Stipendiet og tog nu til Christiania, hvor han blev Stadsbygmester, »dog uden fast Gage«. Der opførte han et Gymnasium »til sine Foresattes Fornøjelse«.

Da der i 1800 paany blev Tale om Stipendium, maatte han rejse til Danmark for at deltage i en Concours derom med de andre unge Konstnere, som havde Guldmedaillen. Med 8 Stemmer blev Stanley foretrukken, medens hans nærmeste Medbejler, Hornbeck, kun fik 3. Han kom dog først til at rejse i Juli 1802, da hans Instrux eller Brevet blev udstedt, eller, som det synes af et Brev fra Abildgaard til Thorvaldsen, endog først om Foraaret 1803, i saa Fald vistnok paa Grund af Sygdom. I Foraaret 1803 var han i Neapel, men den livsglade unge Mand, der endelig saa sig sine Ønskers Maal saa nær, var kommen syg til Italien og var nu kun en ulykkelig, værkbrudden Stakkel, som dog hos Baron  Schubart fandt Trøst og Pleje. I September s. A. hjemsendte han »Et Dicastére

 

653

eller Domhus«, som første Prøve paa sin Virksomhed, efter at han var kommen sig. Han var i Færd med at rejse til Rom, men kom ikke afsted; hans Sygdom, en Lamhed i Hænder og Fødder, havde efterladt en saadan Svækkelse, at han blev Vintren over i Neapel; dog aandede et Brev af 10. August 1803 den Fortrøstning, at han »med Glæde kunde øjne sin fuldkomne Helbredelse«. Foraaret bragte imidlertid ingen Bedring, og Lægerne sendte ham til Ischia, for at bruge de varme Bade der. I Neapel havde Thorvaldsen be­søgt ham og opfrisket deres gamle Venskab. Fra Ischia skrev han midt i sin Elendighed Lystige Breve til Thorvaldsen. Badene hjalp ham saa meget, at han kunde rejse til Rom, hvortil han kom i Januar 1805. Under sin Badekur havde han tegnet Udkast til »et Bad for begge Kjøn« og til »et Landhus«. I April fik han Mel­ding om, at han havde faaet ét Aars Tillæg til sit Stipendium. Grev Rantzau Breitenburg gav ham, under et Ophold i Rom, Be­stilling paa en Tegning til en Bygning, den sidste, han udførte. Zoega, som havde set hans Arbejder, skrev om ham, »at hvis han vedbliver, som han har begyndt, vil han i sit Fag gjøre Danmark ligesaa megen Ære, som Thorvaldsen i sit«, Men allerede den 8. November 1805 døde han i Rom med Thorvaldsen ved sin Side. Nogle af hans Tegninger udstilledes i 1809. (Akad. Udst. Gat. Frederiks Kirkeb. ved Lengn. Adresseav. J794, Nr. l; 1806, Nr. 13. Thiele, Thorv., I, S. 180, 196, 223, 237, 247; II, S. 7, 57—58. Skild. 1829, Sp. 1224).

 

Stanley. Simon Carl Stanley, født i Kjøbenhavn den 12. December 1703 af engelske Forældre, kom, da han i sin Ung­dom viste Lyst til Billedhuggerkonsten, i Lære hos Hofbilledhugger Sturmberg (s. d.), og tvende Engle paa et Gravmæle i Roskilde Dom­kirke over Gehejmeraad Krabbe ere hans Arbejde. Ogsaa paa Fredensborg arbejdede han i sin Ungdom i Stuk. For at uddanne eig videre rejste han derpaa udenlands, arbejdede først hos van Luchtern i Amsterdam og tog derfra til London (1727), hvor han forblev i henved 20 Aar. I London, arbejdede han hos Delvaux sammen med en Billedhugger fra Brabant, Hendrik Scheemaker, som ligeledes i sin Ungdom havde været Lærling hos Sturmberg i Kjøbenhavn.

I England, hvor Stanley senere virkede som selvstændig Billed­hugger, giftede han sig omtrent 1730 med Anna født Allen, og fik med hende tre Døtre, hvoraf de to senere fulgte ham til Danmark og blev gifte her. Efter fem Aars Ægteskab døde Konen, og i 1737

 

654

indgik lian nu et nyt Ægteskab med Magdalene Margrethe født Lindeman, der blev Moder til hans ovenfor nævnede Søn, Billed­hugger C. F. Stanley. Konstneren havde imidlertid vedligeholdt Forbindelser med Danske, og en Ven af ham, Søofficeren Geiner, foreslog ham at vende tilbage til Danmark. Da Konstneren ind­villigede deri, talte Gerner til Grev Danneskjold derom, og denne udvirkede, at han blev kaldt hjem og fik Rejsepenge af Christian VI. Ved Stanleys Komme var denne Konge død (1746), men Frederik V gav ham strax 200 Rdl. d. C. i Aarpenge og Løfte om Pladsen som Flaadebilledhugger efter Just Wiedewett. Til Kongen udførte han snart efter en lille Gruppe, »Vertumnus, Pomona og Amor«, som fik sin Plads paa Christiansborg Slot. En Pendant dertil, »Venus, Adonis og Amor«, blev opstillet i Slotshaven paa Frederiksborg; et tredje Arbejde, en »Flora« i over naturlig Størrelse, kom til at staa i Rosenborg Have. I 1752 blev han Medlem af det gamle Konstakademi og udførte som Medlemsstykke en »Ganymed«, der regnedes for hans bedste Værk. Uagtet det med Konstneren selv gik over i det nye Akademi paa Charlottenborg, er det dog ikke be­varet. Den ældre gipser D. Gianelli havde en form af denne Figur og solgte Afstøbninger deraf. Af hans øvrige Arbejder nævnes Tyge de Hofmans Gravmæle i Nepsager Kirke og en Sarkofag til en Grevinde Reventlow af hvidt Marmor med fire allegoriske Kvinde­skikkelser ved Hjørnerne; den blev ført til Lybek til Familiens Gravmæle der. Fra 1755 var han Hof billedhugger.

Stanley var tillige ikke alene en dygtig Musiker, saa at han blev Medlem af »Kjøbenhavns musikalske Selskab«, men uagtet sin fremmede Byrd og sit lange Ophold i England talte han det danske Sprog »rent og sirlig« og oversatte flere engelske Bøger, mest af religiøst Indhold, paa dansk. Ved „die Arttgkeit seiner Sitten" vandt han sine Samtidiges »Agtelse og Kjærlighed«. Han boede paa Christianshavn og døde der den 17, Februar 1761. Hans Enke døde to Aar efter, kun 47 Aar gammel. (Weinw,, S. 152. Do. Lex. Sandv., S. 49 og 118. Hennings, S. 79. Büsching Nachrichten, I, S; 527; II, S. 50; III, S. 193—99. Wonns Lit. Lex., II, S. 415— 416. Skild. 1829, Sp. 1222—23. Thiele, Kstakad., S. 64—66. Stats­kalenderen. Akad. Adresseavis. 1760, Nr. 17; 1761, Nr. 14 og 16; 1763, Nr. 73).

 

Steenfeldt. Johannes Eilert Steenfeldt, født den 31. Marts 1799, var Søn af Sognepræst til Korup og Ubberød i Fyn, Peter August Steenfeldt og var først Landcadet; men

 

655

da han ved Badning blev tunghør, maatte han snart efter atter forlade Akademiet. Derpaa lærte han Landvæsnet og havde endog en Plads som Avlsforvalter, men hans Lyst til at tegne og male fik Overhaand, og da han i 1825 havde fundet Lejlighed il at vise Prins Christian Frederik sine Tegninger, vakte disse saa megen Opmærksomhed, at han ved dennes Hjælp fik fri Adgang til Kunstakademiet og en Plads som Tegner ved Prinsens eget natur­historiske Museum med en aarlig Løn af 3 til 400 Rdl. Fra 1827 indtil 1847 udstillede han nu jævnlig naturhistoriske Gjenstande, Sommerfugle m: m,, men mest Conchylier, udførte meget tro og smukt i Vandfarve. I en Anmeldelse af Kunstudstillingen, som N. Høyen skrev i 1828, fremhæver denne »den overordentlige Sand­hed og Fuldendthed«, det »afgjorte Talent«, hvormed disse Ting var udførte. »Hvor langt mere ægte Konst«, tilføjer han, »træder ikke frem i disse tro og følte Afbildninger, end i al denne lette og pretentionsfulde Dilettantismus, som altid maler Roser og Krystal og ideale Hoveder«.

I 1882  giftede Steenfeldt sig med Dorothea Bolette født Folsted, og levede nogle Aar i knappe Omstændigheder, som yder­ligere forværredes, da alt brændte for ham 1839, uden at noget var forsikret. Efter Christian VIII's snart paafølgende Tronbestigelse fik han vel kun 400 Rdl. i fast aarlig Indtægt, men tillige særlig Betaling for hvert enkelt Arbejde, saaledes at han ved anstrængt Flid kunde have fra 800 til 1,100 Rdl. aarlig i alt. Ved Christian VIII's Død (1848) fik han Afsked fra sin Stilling, da Frederik VII ikke vilde fortsætte Faderens naturvidenskabelige Værk, men ved afdøde Etatsraad J. M. Tbieles ivrige Støtte fik han en Aarpenge paa ialt 800 Rdl., hvoraf han siden levede i tilbagetrukken Stilhed. En Ildebrand, som paany hjemsøgte hans Bolig i 1856, virkede saa skadelig paa hans Helbred, at han i de følgende Aar hensygnede og døde den 26. December 1861. (Medd. fra Konstn. Søn. Udst. Cai Høyens Skr., I, S. 83).

 

Steenwinkel. Hans Steenwinkel synes at have været Søn af Flamlænderen Peter Steenwinkel, der i 1512 blev optaget i St. Lucas Gildet i Antwerpen som Mester og i 1550 blev Decanus for det samme Gilde. Hans Steenwinkel var, ifølge hans Gravskrift i Halmstad Kirke, født i Antwerpen (Andorpen) og har rimeligvis som yngre Mand arbejdet i Embden, der ligger ved Grænsen af Friesland. Raadhuset i Embden bærer Åarstallet 1576 og kan efter sin Stil godt tilhøre den Bygmester, der arbejdede for Tyge

 

656

Brahe. Denne indkaldte nemlig omtrent ved 1576 Hans Steen­winkel, som derfor hos ham paa Latin kaldes rf7oannes de Embda Steenwinkel", til Hveen, hvor han i Aarene 1576—80 ledede Op­førelsen af Slottet Uranieborg. Den Tegning, som findes i Tyge Brahes Astronomiæ instauratæ mechanica, udviser en R-enaissance Stil, som snarest peger hen mod nordfranske Mønstre. Den danske Astronom har uden Tvivl anbefalet sin Bygmester til Frederik II, thi den 8. November 1581 blev Hans Steenwinkel ansat »som kgl. Majestæts og Rigens Bygmester«. I Kongens Tjeneste finder man ham i stadig Virksomhed ved Kronborgs Opførelse, selv om den egentlige Tegning til Bygningens Opførelse næppe skyldes ham. Man tillægger ogsaa ham, og vistnok med mere Grrund end Jørgen Friborg (s. d.), Grjenopførelsen af Slangerup Kirke i 1588. Fra 1592 ledede han mest Opførelsen af nye Fæstningsværker i de danske Landskaber hinsides Sundet, og han døde i Halmstad den 10. Maj 1601.

Denne Stamfader til en hel dansk Konstnerfamilie synes temmelig sikkert  at have haft to, mulig endog fem Sønner. Den ældste af disse, Hans Steenwinkel, der valgte samme Livs­stilling som Faderen, var født i Kjøbenhavn den 24. Juni 1587. Han blev ogsaa »kgl. Majestæts General-Architekt og Bygmester« fra 1619, men var tillige baade Billedhugger og Maler. Der nævnes hans eget og hans Hustrus Portræter, malede af ham selv1. Han udførte flere for sin Tid højst anselige Bygningsarbej­der, som Carousselporten paa Frederiksborg Slot, der bærer Aarstallet 1614, og Stenhuggerarbejdet ved Børsen i Kjøbenhavn (1619— 1624), medens tillige det konstneriske Tilsyn ved denne Bygning var overdraget ham, og Portalen mod Slotspladsen, der bærer Aarstallet 1624, ganske er bygget efter hans Tegning. Han var gift med Trine, Villom Hybers Datter, og døde den 6. August 1639. Saaledes kan Trinitatis Kirke, som ligeledes var hans Værk, ikke have været færdig ved hans Død, hvis Aarstallet 1642 paa Rundetaarn betegner Bygningens Fuldendelse; men mulig gjaldt det kun Taarnet selv, som blev bygget efter Longomontanus' Tegning, og ifølge nogle Opgivelser af en særlig dertil indkaldt Mand, Jørgen Seheffel fra Bonn eller Bern. Kirken selv kunde da maaske have været fuld­endt i 1637.

 

1 Maleren kan dog mulig have været en Konstner af samme Navn, nemlig Broderen Martin.

 

657

Derimod er det muligt, at den samtidige (hollandske) Efterret­ning om, at Galleriet i Frederiksborg Slots indre Slotsgaard skulde være udført af ham, ikke staar i Modsigelse med de danske Kilder. En formodentlig ældre Broder eller maaske Farbroder til Hans Steenwinkel (den yngre), Lorents Steen win ke l, var nemlig ligeledes Billedhugger, men, som det synes, ikke Bygmester. Han arbejdede saavel paa Frederiksborg som ved Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke og fik ifølge Christian IV's Almanak den 1. og 15. October 1621 Betaling for at have forfærdiget det nævnte Galleri og opsat det. Disse Udtryk hindre dog ikke, at Lorents Steenwinkel kan have udført dette Arbejde efter Hans Steenwinkels Tegning, ligesom ogsaa denne sidste i Virkeligheden maa have sørget for Opsætningen, idet Lorents Steenwinkel, ifølge en Opgivelse af G. F. Lassen, var død allerede i Efteraaret 1619 x.

Som Hans Steenwinkel den yngres Broder og altsaa som den ældres Søn nævnes uden Modsigelse Martin eller Morten Steen­winkel, født iVarberg i Holland den 3. Juli 1695, død i Kjøbenhavn den 9. December 1740. Han var Maler eller Skildrer, som det dengang hed, og har malet dels Portræter, f. Ex,, af den ud­valgte Konge Christian V, dele store historiske Billeder, aaaledes et af de Billeder, hvormed Riddersalen paa Rosenborg i sin Tid var smykket. Ogsaa til Kronborg Slot malede han. Særlig skal han have været dygtig i at male Heste saa naturtro, at en levende Hest, efter hvad der fortælles, engang snusede til og vrinskede ad eii af Konstneren malet Hest. Der er Grund til at tro, at en Bygmester i Glückstad, Villom Steenwinkel eller Steinwinkel, der blev ansat i denne Stilling den 4. December 1629, ligeledes har været en Broder til disse Konstnere. Ogsaa Ingenieuren Ole eller Oluf Steenwinkel, der 1659 maatte bøde med Livet for sin Troskab mod Konge og Fædreland, hører vistnok til denne Kreds.,

Endnu i næste Slægtled møder os to Konstnere af dette Navn, som vistnok ere Brødre og mulig Sønner af Hans Steenwinkel den yngre. Den ene er Bygmestren Hans Steenwinkel den yngste, som maaske tillige var Ingenieurofficer. Hans Fødselsaar er ikke fundet, men i 1664 blev han gift med Bente Jakobsdatter og i 1665 fik han en Søn, Frederik, døbt; dog maa vistnok Kone og Barn. være døde fra ham, thi i 1699 indsatte han sin Søster, Annike von Steenwinkel til sin Arving. Snart efter maa han være død.

 

1 Nogle gjætte paa  en  Lorents Petersen Swies, som  arbejdede  for Chri­stian IV i 1621.

 

658

Han nævnes første Gang 1670, idet han som kgl. Bygmester faar Paabud om »at forfatte en sirlig Model« til den nye Nørreport, som i det følgende Aar blev fuldført og bar Aarstallet 16711, For øvrigt nævnes mest Ombygningsarbejder af ham, hvoriblandt hans Ombygning af Jægersborg Slot (1671—74) samt senere Tilbygninger til Slottet ere de vigtigste. Ogsaa Gyldenlund og Dronninggaard hyggede eller ombyggede han (1685—89). Hans aarlige Løn som Bygmester var 600 Rdl. d. C., men hans Arbejder synes at være blevne særskilt betalte.

Som den anden Konstner i dette Slægtled maa nævnes Maleren Anton eller Anthoni Steenwinkel, som mindst fra 1670 var kgl. Contrafejer med 600 Rdl. d. C. aarlig og særlig Betaling for sine Arbejder. Han malede dels Portreeter, dels ogsaa historiske Billeder, hvortil en Del Skitser og Udkast nævnes i hans Auetions-- catalog. Af denne ser man, at han maa have været en ret velstaaende Mand, i al Fald godt forsynet baade med »Uldent og Linned«, med Sølvtøj og Guldtøj, uagtet han, de sidste to Aar han levede, fik 50 Rdl. d. C. aarlig til Huslejehjælp. Han var to Gange gift, den første Kone nævnes ikke, anden Gang ægtede han i 1687 Maria de Groot, men om Efteraaret 1688 døde han, og allerede den 4.  December s. A. blev der holdt Auction over hans Indbo, Malerier og Bøger.    Det   er   underligt at se en Mand,   som mulig først i tredje Led stammede fra Holland, kun at have tyske og hollandske Bøger i sin Samling,  skjønt han havde ikke  saa faa,  saa at han synes at have været en ret dannet og belæst Mand.   ("Weinw., S. 40, 56, 58—60, 92—93.   Do. Lex.   Sandv., S. 119.   Hist. Tidskr., IV,

5.  590—91 i en Afhandl, af G. F. Lassen  om Frederiksborg Slot. S. Forf., Bidr. til Børsens Hist., S. 7, o. fl. St.   .S. Forf.'s Papirer i kgl. Bibi. [Rosenborg].    Medd. fra Rentek. 1872, S. 195; 1873—76, S. 207.   Dske. Saml:, II, S. 119; V, S. 134—36, 138—40/150, 189, 195.   Chr. IV's Almanakker 1614, 1618, 1621.   Resen, Inscr. Hafn., S. 149—50.   Gehejmearch., ^kgl. Regnsk.   Sjæll. Reg. og Krigsregl. Io91.    Holmens og Frelserens Kirkeb. ved Lengn.    Auctionscat. i kgl. Bibi. i 4°, XI, Nr. 20.   Burm. Becker, Tapeter, S. 23.  Wiede-welts  Papirer  i  Univ. Bibi.    Danckertsz,   Architectura   moderna, Amsterdam 1632,   Fol., g. 23   og PI-, XLII.    Fussli,  Kstl. Lex. Kraam., Ndl. Konstn. Lex.    Jfr. »Ude  og hjemme«   [F! R. Friis, Slangerup Kirke], Nr. 4,  S. 34.    Kst. og Æsth., S. 163).

 

1 Den ovenfor, S. 556, nævnte Pilloi kan altsaa kun have været Murmester eller Stenhugger ved Bygningen.

 

659

Stein. Johan Carl Henrik Theobald Stein, født i Kjøbenhavn. den 7. Februar 1829, er Søn af Professor i Anatomi,., red Universitetet og Kunstakademiet Sofus August Vilhelm Stein og Karen Sofie født Borch. Efter at have besøgt von Westens Skole og Borgerdydskolen paa Christianshavn for at studere, opgav han ved ' sin Oonfirmation (1844) Studeringerne for at blive Konstner. Allerede fra 1841 havde han besøgt Kunstakademiets Tegneskoler, der fæng­slede ham mere end Undervisningen i Borgerdydskolen, i 1846 blev han Elev af Modelskolen, i Marts 1848 vandt han den lille og i December s, A. den store Sølvmedaille for modelerede Pigurer. Samtidig havde han fra 1844 nydt Vejledning hos Medailleur Chr. Christensen, og, efter dennes snart indtrædende Død, hos H. V. Bis­sen. I 1848 udstillede han sin første Buste, i 1850 et allerede i 1847 modeleret Relief, »Jason henter det gyldne Skind«.

I 1849 concurrerede han første Gang til den lille Guldmedaille, som tilkjendtes ham ved den følgende Concours 1851 for »Thetis bønfalder Vulcan om Vaaben til Achilles«. Samme Aar havde han faaet den Neuhausenske Præmie for en Billedstøtte af Holberg (jfr. Saabye). Da hans gjentagne Forsøg paa at vinde den store Guldmedaille ikke lykkedes, opgav han saa meget hellere denne Concours, som Akademiet i 1856 tilstod ham en Rejseunderstøttelse af 600 Rdl., der fornyedes i 1857 med samme Beløb og i 1858 med 300 Rdl. I Rom, hvor han opholdt sig i henved fire Aar, ægtede han i 1858 Emmy Laura Suzette født Drewsen, der døde i Marts 1862. I Slutningen af 1863 ægtede han derpaa Sara Margrethe født Fallesen og tilbragte Foraaret 1864 i Rom.

Efter Hjemkomsten fra den første større Rejse udstillede Stein i 1860 sine i Rom udførte Arbejder, blandt hvilke »Neapolitansk Fiskerdreng, bærende en Vandkrukke,« i saa høj Grad vandt Akade­miets Bifald, at Udstillingsmedaillen for dette Aar tilkjendtes ham. Den 21, Juni 1861 blev han derpaa Medlem af Konstakademiet, i October 1867 blev han, efter sin Faders Død, Docent i Anatomi ved Akademiet, og i 1874 fik han Titel af Professor. Blandt hans senere Arbejder maa fremhæves »Loke og Sigyn«, kjøbt til Sculpturmuseet (udst. 1862), Billedstøtte af Harsdorff til Udstillingscomiteen (udst. 1867), »David med Sauls Spyd og Vandkrukke« (udst. 1869), tilkjendt den Eibeschutzsk’e Præmie, Evangelisten Mathæus til Slots­kirken (1871), Holbergs Billedstøtte i overnaturlig Størrelse i Malm-  til det nye Theaterj (1873) og en Række Reliefer og Buster til Capitain og- Brygger Jakobsens Vinterhave paa Carlsoerg (1875—77).

 

660

Endelig arbejder Konstneren for Tiden paa en Billedstøtte i over naturlig Størrelse af Niels Juel, bestemt til at udføres i Malm. Da Stein har ræret meget søgt som Portrætbilledhugger, har han ud­ført en Række Buster, tildels af mere bekjendte Mænd. Blandt hans monumentale Arbejder i denne Retning maa nævnes, Kingos Buste i Malm i Odense (udst. 1871) og Biskop Myasterøprligeledes i Malm, til Frue Plads (1875). (Konstn. egne Medd. Akad. Udst Gat. Érslew~ Forf. Lex., III, S. 234—35. 111. Tid. 1873, Nr. 734, Afbildn. af Holbergestøtten. Søndagspost. 1875, Nr. 599).

 

Stiezner, Carl Ferdinand Steizner, født i Flensborg den 1. Januar 1805, var Søn af Miniaturmaler Gottlob Steizner og Amalie født Røper. Han uddannede sig i Udlandet, navnlig i Paris, til Miniaturmaler og Kobberstikker, og arbejdede siden som saadan i forskjellige af Europas Hovedstæder, bl. a. ogsaa i Stokholm og Kjø-benhavn. Han var gift med en Frænke, Caroline født Stelzner, født i Flensborg den 24. December 1813, og ligeledes Konstnerinde. Hun modtog en kort Tid Vejledning i Kjebeiihavn hos Eckersberg og malede Miniaturportræter; dog udførte hun tillige Portræter i Vandfarve paa Papir og tegnede paa Sten. I 1834 og 1838 udstillede hun i Kjøbenhavn. I 1824 levede Steizner i Flensborg, i 1830, da han vistnok giftede sig, bosatte han sig i Hamborg, hvor han endnu lever som blind, medens hans Kone døde den 31. Maj 1875. (Hamb. Kstl. Lex. Mullers Do. Weinw. Do. Tregder, Hdb. f. Rejs., S. 43. Priv. Medd.).

 

Stibolt. Thiel Erik de Stibolt, født den 1. Maj 1726, var Søn af Commandeurcapitain Caspar Henrik Stibolt og dennes første Kone Caroline Hedvig født Becker. Han b.lev Secondlieutenant 1749, og steg efterhaanden til Commandeurcapitain, som han blev udnævnt til den 8. Marts 1770. I 1758 blev han gift med Cathrine født Bille og han døde den 20. September 1790. Han lagde sig efter Kobberstikkerkonsten og har stukket nogle faa Blade. Hans Broder, Niels Madsen de Stibolt, født den 24. Marts 1728 af Faderens anden Hustru, Cathrine von Harasoffski, blev Secondlieutenant i Søetaten 1749 og døde ugift den 3. December 1752. Endnu som Cadet tegnede han i 1747 nogle Søkort til Tordenskjolds »Attaquer« paa Strømstad, Gøteborg, Dynekilen o. fi., som blev stukne af O. H. og Gustav de Lode til Rothes »Tordenskjolds Levned«. Paa Grund af Udtrykket »Attaquer« gjorde allerede Weinwich disse Blade til -malede Fremstillinger af de nævnte Kampe, og derfor er Stibolt endog gaaet over i Naglers Künstlner Lexikon som Maler!

 

661

En tredje Broder, Andreas Henrik de Stibolt, født den 10. Juni 1739 paa Christianshavn, blev 1759 Secondlieutenant i Søetaten og steg til Commandeurcapitain, som han blev 1789. Som Chef for Cadetcorpset .(1792—97) tegnede han flere forskjellige Far­tøjer til Brug ved Cadetternes Undervisning. De blev stukne af J. F. demens. Han blev 1773 gift med Christiane de Hemmer og døde paa »Sømandshvile« ved Kungsted den 5. Juni 1821, (Weinw., S. 119. Do. Lex. Sandv., S. 89. Bothe, Tordenskjolds Levned, l—3. Lengn. [Fam. Stibolt]. Garde, Den dansk-norske Sømagt, IV, S. 662. Erslew, Forf. Lex., III, S. 249. SuppL, III, S. 281. »de­mens« ved Fick, S. 37. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Stilling. Harald Conrad Stilling, født paa Hirschholm den 9. Februar 1815, var Søn af Mundskjænk hos Prins Christian Frederik, Conrad Frederik Stilling og Juliane Sofie født Hinzpeter, hvis Fader var Slotsforvalter ved Hirschholm Slot. Han levede sine .første Barndomsaar i Morfaderens Hus, kom derpaa i Skole i Kjøbenhavn og blev efter sin Confirmation sat i Murerlære. Som Svend arbejdede han endnu nogle Aar ved sit Haandværk, men tegnede tillige om Yintreu i Konstakademiets Bygningsskole og hos G. Hetschj som i 1838 foreslog ham til interimistisk Lærer ved Søndagsskolen med 50 Kdl. om Aaret. Da N. S. Nebelong snart efter rejste udenlands (1839), blev Stilling Medhjælper ved Hetsch's private Tegneskole, og opgav nu ganske Haandværket. Allerede i 1838 havde han vundet en Pengepræmie i Ornamentfaget og besøgte Akademiets Frihaandstegneskoler, i 1839 vandt han atter Præmien for en Ornamenttegning og i December s. A. den lille Sølvmedaille i Bygningsskolen. I det følgende Fjerdingaar, Marts 1840, vandt han' den store Sølvmedaille, i Marts 1841 Æresmedaillen, men ved Concoursen s. A. for den lille Guldmedaille vandt han ikke Præmien. Dog opfordrede Akademiet ham til at udstille sit Arbejde, »Et Landslot«, »paa Grund af det rosværdige deri«. Fra Nytaar 1842 blev han Lærer ved Akademiets Elementarskole under C. A. Møllers Fraværelse med. 150 Rdl. om Aaret, i 1843 blev den lille Guld-medaille tilkjendt ham og endelig i 1847 ogsaa den store Guldmedaille for Opgaven »Et Tøjhus til 30,000 Mand«. Han søgte strax om Rejsestipendium, men fik det først tilkjendt fra 1. Januar 1850, dog med Tilføjelse af, at Akademiet vilde gjøre sit til, at han kunde tiltræde sin Kejse tidligere.

Efter at have aflagten »særdeles tilfredsstillende« Prøve i Sprog afrejste han i Maj 1849 til Udlandet, opholdt sig i Italien, Græken-

 

662

land og Tyrkiet og vendte efter 5½ Aars Rejse tilbage til Kjøben­havn (1854), hvor han allerede fra 1. October 1854 fik Plads som Lærer ved første Bygningsskole, og den 16. October agreerede Akademiet ham »med Acclamation« paa hans indsendte Tegninger. Opgaven til hans Medlemsstykke var »En Pragthal til Konst og Industri«. Kort efter ægtede han Vilhelmine Frederikke født Schrøder.

Forinden sin Udenlandsrejse havde Stilling bl. a. ledet Anlægget af »Tixolk (1843-) efter Georg Carstensens Plan, bygget »Casino« (1847) og »Hippodromen«. Efter Rejsen kom han strås i Virksomhed med en Mængde Arbejder, saaledes at Akademiets Omordning havde fundet Sted, inden hans Medlemsstykke var indgivet. Efter den nye Ordning blev han uden saadant valgt til Medlem af Akademiet den 5. Juli 1858. Samme Aar udnævntes han til Ridder af Danne­brog efter Fuldførelsen af »Sygehjemmet«. Blandt hans øvrige Arbejder kan nævnes Omdannelsen af Børsbygningens Indre for Grosserersocietetet, Carolineskolen i Pilestræde, Tracteurstedet »Sommerlyst« ved Frederiksberg. Han gjorde Tegninger,,, til et »Tivoli”  i Stokholm  men Planen blev ikke udført. I 1856 blev han Bygningsinspecteur i Kjøbenhavn, indtil han i 1872, efter Mallings Død, blev Stadsbygmester i samme Stad. Som saadan maa han ikke mere selv bygge paa Stadens Grund. Siden 1860 har han jævnlig udstillet som Aquarelmaler, mest Bygningsudsigter fra Italien, som han besøgte paany 1863—64. Som Forfatter har han udgivet »Rejse i Ægypten« (1869), »Smaa Historier om store Konst-nere« (1872), »Den kristelige Kirkebygnings Historie« (Kristel. Kai. 1870) m. m. Efter sin første Kones Død (1868) ægtede han i 1872 Fanny Agathe Frederikke født Andersen. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.). •

 

Stillmann. Johan Andreas Stillmann, født i Kjøbenhavn den 5. Maj 1822 var Søn af Toldbetjent Niels Andreas StiUmann og Nicoline født Werliin. Han begyndte at gaa paa Konstakademiet fra 1837 for at uddanne sig til Architekt og lærte ved Siden af Murerhaandværket hos Murmester Schaper. I 1843 blev han Elev af Architekturklassen, i Marts 1844 vandt han den lille, i Marts 1848 den store Sølvmedaille, og var imidlertid i nogle Aar Tegner og Conducteur hos P. C. Hagemann til dennes Død i 1853. Senere praktiserede han som Architekt i Kjøbenhavn, indtil han i 1873 blev constitueret og i 1874 fast ansat som Bygningsinspecteur paa Frederiksberg. Men allerede den 11. November 1875 døde han af

 

663

et Slagtilfælde. Han havde siden 1852 været gift med Danserinde ved det kgl. Theater Laura Henriette Jasmine født Stramboé.

Foruden hvad han udførte under Hagemann, — navnlig Op­førelsen af Slagterboderne — byggede han Communens store Fri­skole i Nørre Allee samt de senere Nybygninger i Tivoli og en Mængde Privatbygninger. I 1863 udstillede han Udkast til en Jærnbanegaard for Kjøbenhavn, og ved Concoursen om en Konst-og Industriudstillingsbygning blev den første Pris tilkjendt ham. (Medd. fra Konstn. Søn. Akad. TJdst. Gat. Fdl. 1875, Kr. 263).

 

Storch. Frederik Ludvig Storch, født i Kjerte i Fyn den 21. Juli 1805, er Søn af Sognepræst der, Hannibal Samuel Storch, som senere forflyttedes til Tanderup, og Eleonore Christine født Kamp. Han blev af Faderen holdt til Studeringerne, blev Student 1823, tog Aaret efter anden Examen og endelig i 1830 theologisk Embedsexamen. Han havde imidlertid fra sin Ungdom haft Lyst til Konsten, var fra Odense kjendt med Bendz, som ogsaa forlod Bogen for Paletten, og sluttede sig strax i Kjøbenhavn til den fremvoxende Konstnerkreds, Blunck, Küchler o. fl. Han begyndte der­for, umiddelbart efter at han var bleven Student, at besøge Konst-akademiets Skoler. I 1826 blev han Elev af Modelskolen og i 1828 udstillede han sit første Billede, Dog kunde han først, efter at han var bleven theologisk Candidat, udelt hengive sig til Konstens Dyrkelse. Endnu samme Aar (1830) ægtede han sit Søskendebarn, Gertrudmine Claudine fedt Kamp, udstillede i 1831 et religiøst Billede, i 1832 et Folkelivsbillede fra Fyn, og rejste derpaa med sin Familie til Bajern.

I Munchen, hvor dengang en blomstrende Konstskole ogsaa drog andre Danske hen, som Simonsen, Schleisner o. fl., levede Storch nu næsten i tyve Aar, fraregnet en Rejse til Italien, som han foretog i 1845 — 46, da Christian VIII dertil gav ham en Rejseunderstøttelse paa tusind Kdl. Forinden havde han fra Miinchen hjemsendt en »Amor med Psyche i en Baad« og en »Venus efter Badet« (1844, tilh. Christian VIII). Af de mange Billeder, han for øvrigt udførte i Miinchen, hvor de fandt meget Bifald, fremhæves »Psyches Bort­førelse« som et af Konstnerens bedste Arbejder. Det blev kjøbt af Konstforeningen i Munchen (1840) for 900 Gylden og er litho-graferet af J. Bergmann. Ved sin Hjemkomst til Fædrelandet først paa Aaret i 1852 blev han agreeret af Konstakademiet paa sine medbragte Billeder og var i de nærmest følgende Aar stærkt syssel­sat dels med Portræter, hvoraf flere i fuld Legemsstørrelse for Hoffet

 

664

og den fornemme Verden, dels med en Række Alterbilleder efter Bestilling. Desuden malede han Optrin af det italienske Folkeliv og en Del Compositioner fra Digtningens Verden, en »Alfedans« (malet i München til Grev Moltke), »Sakuntala«, ”Kong Hejnier og Aslaug« og lignende Emner. Før hans Udenlandsrejse havde Malerisamlingen kjøbt to af hans Billeder (1827—28), Christian VIII, Frederik VII og Christian IX kjøbte flere Billeder af ham, Kongen af Würtemberg alene otte. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat. Nagler, Kstl. Lex., XVII, S. 415).

 

Storck. Herman Baagøe Storck, født i Skibby Præstegaard paa Sjælland den 18. Februar 1839, er Søn af Sognepræst Peter Frederik Storck og Margrethe Cathrine født Holten. Efter at han var bleven Student ved von Westens Skole i Kjøbenhavn (1859), søgte han strax Adgang til Konstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, og gjorde Afgangsprøve som Architekt i Januar 1865. Samtidig havde han tegnet hos J. H. Nebelong og Herholdt, og efter at han i 1865—66 havde vundet den lille Guldmedaille for Opgaven ;>Et Landslot til en Fyrste«, var han Conducteur hos den sidstnævnte Bygmester ved Ombygningen af Herlufsholm Kloster (1867—70). I 1870—71 havde han en to aarig Rejseunderstøttelse fra Akademiet og var i disse Aar i Italien. Tidligere havde han besøgt Tyskland og Sverige. I 1868 ægtede han Emma født Bruun.

Efter Tholles Død (s. d.) overtog han i Slutningen af 1871 Ledelsen af Virborg Domkirkes Gjenopførelse og fuldførte i 1876 dette store Værk. I 1874 udstillede han et Udkast til Loftets Ud­smykning. Derpaa indrettede han i samme By det forrige Tugthus til et Hjem for uhelbredelige Sindssyge og foretog de nødvendige Tilbygninger. Han er for Tiden sysselsat med Forarbejder til Istandsættelsen af St. Bendts Kirke i Ringsted, Domkirken i Ribe og Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Efter Fuldførelsen af Viborg Domkirke fik han Titel af Professor. I Forening med Dahlerup og H. J. Holm har han udgivet Tegninger af ældre nordisk Archi-tektur. (Konstn. egne Medd. Erslew, Forf. Lex. Suppt, III, S. 293— 294. Akad. Udst. Gat.)-

 

Stramboe. Frederik Christian Stramboe, født i Kjøben­havn den 14. Marts 1833, er Sen af Felbereder Johannes Stramboe og Cathrine Bothilde født Knudtson. Strax efter sin Confirmation fik han i October 1847 Adgang til Konstakademiets Skoler, blev i 1850 Elev af Decorationsskolen, i 1852 Elev af Modelskolen. Fra 1848 havde han tillige arbejdet under H. V. Bissen. Efter at

 

665

i 1853 den lille, i 1855 den store Sølvmedaille var bleven tilkjendt ham, vandt han. ved Concoursen i 1861 den Neuhausenske Præmie for en Billedstøtte, »Kain«, og i 1863 Halvdelen af den Eibenschützske Præmie for Gruppen »Abraham og Isak«, sammen med G. Peters, der havde valgt det samme Emne. Aaret efter fik han det Ankerske Legat til en Udenlandsrejse og i 1865 Konstakademiets Rejseunder­støttelse ; han afrejste i 1864 og forblev i Italien, navnlig i Rom, til 1868. Senere har han bl. a. udstillet Billedstøtter af »Achilles« (1871) og af »Jakob« (1875, efter 1. Mos., 28, 18,). En i Marmor udført Buste af Frederik VII blev i Qctober 1876 opstillet i Odder. Til Frontenen over Frue Kirke udførte han de to Børn af Johannesgruppen i Marmor efter Thorvaldsen. Han lever ugift i Kjøben-havn. (Konstn. egne Medd. Bissens Optegn. Akad. Udst. Cat.).

 

Strauss. Johan eller Hans Strauss, en Kobberstikker fra Midten af det syttende Aarhundrede, skal have arbejdet i Kiel eller Slesvig (?). Der nævnes kun 5 Stik af ham, hvoriblandt Portrætet af Kielnann von Kielmannsegge er malet af den danske Maler J. Ovens. (Weinw., S. 104. Do. Lex. Sandv., S. 119. Skild. 1829, Sp. 887. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Stroe. Johannes Stroe, Søn af Vaabenmester Stroe ved Prins Christians Regiment og født den 23. Januar 1805 i Kjøben-havn, blev opdragen i Opfostringshuset og var efter sin Confirmation l1/! Aar i Kjøbmandslære i Ringsted. Af Lyst til Malerkonsten vendte han tilbage til Kjøbenhavn, kom i Huset hos J. P. Møller, af hvem han blev Elev som Maler og lærte at restaurere gamle Malerier. Samtidig besøgte han Konstakademiets Skoler fra 1821 for at uddanne sig til Landskabsmaler, concurrerede 1823 om Penge­præmien for Landskabsmalere og vandt den, »fordi han troest havde efterlignet Naturen«. I 1824 vandt han den samme Præmie (30 Rdl.), og i 1827 fik han et Accessit (20 Rdl.) for »Kjøbenhavn, set fra Charlottenlund«. Efter J. P. Møllers Død (1854) opnaaede han ikke Pladsen som Conservator ved den kgl. Malerisamling, men indtraadte i dennes Stilling som Inspecteur ved Grev Moltkes Malerisamling, og i 1856 ægtede han Frederikke Augusta født Top. Efter at have været 13/4 Aar paa St. Hans Hospital ved Roskilde paa Grund af Sindssygdom døde han der den 3. Februar 1865. Han udstillede fra 1824 til 1863 med enkelte Afbrydelser en Række Landskaber, hvoraf hans ældre Arbejder ikke savnede Præg af Talent og Dygtighed. Den kgl. Malerisamling kjøbte i Aarene 1828 til 1846 ikke mindre end ni Billeder af ham, Hvilke ere ophængte paa for-

 

666

skjellige af de kgl. Slotte. (Akad. Udst. Gat. Erslew, Forif. Lex. Suppl., III, S. 297—98. Adresseav. 1865, Nr. 34).

 

Stub.   Christian Gottlieb Stub.  Se Kratzenstein Stub.

 

Stub. Mariane Frederikke Stub, Datter af Lieutenant i Søetaten Otto Frederik Stub og Louise Elisabeth født Kratzenstein, samt Søster til den ovenfor nævnede C. G. Kratzenstein Stub,1 blev født i Kjøbenhavn og døbt den 11. Marts 1790 i Holmens Kirke. Hun var lam paa begge Ben fra Barn af og maatte hele sit Liv bruge Krykker. Kjærlighed til Konsten bragte hende i ældre Alder til at kaste sig over Malerkonsten, og hun udstillede fra 1822 til 1830 nogle Billeder, dels Copier, dels originale, mest religiøse og alvorlige Compositioner. Til den kgl. Malerisamling, solgte hun i 1821 »Christus, der fristes af Djævlen«. I 1840 solgte hun en Del af sine Studier og Malerier ved Auction. Sin sidste Levetid til­bragte hun i Kallundborg, hvor hun døde den 2. September 1842. (Medd. fra Fam. Udst. Gat. Holmens og Kallimdb. Kirkeb. Auctions-cat. Den kgl. Malerisaml.'s Inv.).

 

Stumme Maler.   Se W. Heimbach.

 

Stunder. Johan Jakob Stunder, født i Kjøbenhavn om­trent 1758 og Søn af en Juveler Stunder der, besøgte Konstakademiet i Kjøbenhavn for at uddanne sig til Maler og vandt 1778 den lille, 1780 den store Sølvmedaille i Modelskolen. Han rejste med Cabott til Italien (1784), gik derfra til Wien og bosatte sig siden i Ungarn i Comitatet Zips, hvor han malede Alterbilleder. Nagler kalder ham fejlagtig for Josef. (Weinw., S. 192. Do. Lex. Akad. Nagler, Kstl. Lex.).

 

Sturmberg. Nicolaj Sturmberg er vistnok den samme Billedhugger, som hos Weinwich og andre kaldes J. C. Sturmberg. Han var Hofbilledhugger i Kjøbenhavu og arbejdede for Frederik IV fra 1716 til Maj—Juni 1723, da han døde og efterlod en Enke, som fik Betaling for hans sidste Arbejder. Han var S. C. Stanleys første Lærer. Af Arbejder tillægger Weinwich ham fire Herkulesstøtter, som stod ved den ældre Holmens Bro, og F. J. Meier (»Wiedewelt«) Relieffet over Indgangsdøren til Cancelliet. De vigtigste Arbejder, som nævnes i de kgl. Regnskaber, ere i 1716 »nogle Billeder og Statuer til Caroussellet« i Forening med Billedhugger­mester Warenheim, s. A. »otte Børn, to Vaser og en Mercur«, alt af Træ til »Triangelgarten«, i 1717—18 to Sarkofager til Roskilde Domkirke, hvorhen de blev bragte i Februar 1719, samt endelig en Del Decorationsarbejde i Stuk og Pap. I 1719 tog han en Maske i Vox

 

667

»af den højsalige Prinsesse, Hertuginden af Slesvig«. (Weinw., S. 120. Do. Lex. Kgl. Regnsk. i Gehejrnearch. Meier, Wiedewelt, S. 9—10).

 

Stöcken. Heinrich, Hans og Claus von Stöcken nævnes, i Lengnicks Stamtavle over Familien Stöcken, som kgl. Bygmestre i Kjøbenhavn i det syttende Aarhundrede. (Lengn.).

 

Svinhufvud. Andreas Quist Svinhufvud, født i Sverige 1781, havde lagt sig efter den i hin Tid saa yndede Konstbrodering og tog til Kjøbenhavn, hvor han opholdt sig fra 1802. Her udførte han forskjellige »meget net med Haar broderede Landskaber« og udstillede i 1807 nogle af sine Arbejder, dels Broderier, dels Malerier i Gouache og et Par »Blomstervaser«, tegnede med Sølv­stift. For øvrigt levede han som Tegnelærer og døde i ung Alder i Foraaret 1807.(Weinw. Lex. TJdst. Gat. Helligg. Kirkeb. ved Lengn.).

 

Sødring. Frederik Hansen Sødring, født i Aalborg den 31. Maj 1809, var Søn af Kjøbmand og Skibsreder Peder Hansen Sødring og Ane-Dorthea født Jepsen. Medens han var Barn, flyttede Forældrene til Christiania, hvor han levede i sin Opvæxt. Efter sin Conupmation kom han til Kj»benhavn, blev sat i Lære hos Malermester Jørgensen og besøgte fra 1825 Kunstakademiets Skoler. I 1828 vandt han et Accessit (20 Rdl.) som Landskabsmaler, i 1830 blev han Elev af Modelskolen. Fra 1828 udstillede han som Land­skabsmaler, i hvilket Fag J. P. Møller havde været hans Lærer.

I 1835 gav Akademiet ham en varm Anbefaling til at søge Rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, saa meget mere som en Hejse »ogsaa er nødvendig for hans Sundhed«. Det fremhævede, »at han under indskrænkede Kaar har lagt Grunden til sin Konst-uddannelse«. Han opnaaede ogsaa to Aars Rejseunderstøttelse i 1836—37 og fik i 1838 et yderligere Tilskud af 400 Rdl. engang for alle, uagtet han allerede dengang var vendt tilbage fra Rejsen. Han opholdt sig udenlands i Tysklaud, navnlig i Mtinchen. Den 17. October 1842 blev han agreeret ved Konstakademiet med 9 Stem­mer mod 6 og fik til Opgave at male en dansk Egn, men da han i 1844 indsendte sit Arbejde, synes det ikke til fulde at have fundet Akademiets Bifald. Den 22. Marts meddelte Eekersberg Akademiets Forsamling, at den agreerede Konstner havde taget sit indsendte Receptionsstykke tilbage. Det var udstillet 1844 som »Sjællandsk Skovparti i Nærheden af Bregentved«. For øvrigt udstillede han i disse Aar (1838—47) mest Gjengivelser af tyske Udsigter., I 1858

 

668

havde ban sidste Gang et Billede paa Udstillingen. Den kgl. Malerisamling kjøbte 1829—40 fem Billeder af ham.

I 1842 ægtede han Henriette født de Bang, som ligeledes dyr­kede og yndede Malerkonsten, og flyttede to Aar efter til »Lille Mariedal« ved Slukefter, hvor han boede til sin Død, den 18. April 1862. Da begge deres Børn døde i spæd Alder, efterlod Ægte­folkene ved et gjensidigt Testamente deres hele Formue, henved 60,000 Kroner, til Konstakademiet. Renterne deraf skulle uddeles som livsvarige Understøttelser til Konstnerenker, paa 200 Kroner nær, der aarlig bortgives under Navn af »Det Sødringske Opmuntrings­legat for unge Landskabsmalere«. (Medd. fra Konstn. Broder. , Erslew, Forf. Lex. SuppL, III, S. 327. Akad. Udst. Gat.).

 

Sørensen. Anton Marcellus Sørensen, født i Kjøbenhavn den 25. November 1845, er Søn af kgl. Foderknægt Jens Sørensen og Cathrine født Erichsen. Efter at have taget Præliminairexamen i Melchiors Skole i 1861 kom han Aaret derpaa i Lære hos Tømrer­mester Blom, hos hvem han blev Svend. Samtidig fik han Adgang til Konstakademiets Bygningsskole, hvorfra han den 30. Juni 1876 fik Afgangsbevis som Architekt. Han har i Mellemtiden arbejdet som Conducteur hos H. J. Holm, navnlig ved Ombygningen af Herregaarden Fuglsang paa Falster, har selv bygget noget paa Fal­ster og foretog i 1873—74 en Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Italien. I Forening med L. A. Petersen fik han anden Præmie ved Concoursen om et Sygehus til Kolding. For Tiden concurrerer han til den lille Guldmedaille. (Konstn. egne Medd. Akad.).

 

Sørensen. Carl Frederik Sørensen, født i Besserby paa Samsø den 8. Februar 1818, er Søn af Kjøbmand og Skipper Rasmus Sørensen og Else Margrethe født Evens. Efter sin Con-firmation kom han i Malerlære hos Malermester Geisler i Kjøben­havn og naaede først, efter at han var bleven Svend, op i Konst-, akademiets højere Klasser, medens han samtidig fandt sit Underhold som Decorationsmaler. I dette Fag vandt han i 1838—39 to Præmier for Tegning efter Gihs og i 1843 den lille Sølvmedaille for »En Kakkelovnsskjærm«. Han var ogsaa blandt dem af Akademiets Lærlinger, som blev brugte til Udsmykningen af Thorvaldaens Museum. I 1846 blev ban Elev af Modelskolen, men imidlertid havde han fra 1843, da han udstillede sit første Maleri, et Vinter­stykke fra Skovshoved, fulgt sin Lyst til at blive Sømaler og i de følgende Aar malet flere Søstykker. Nu blev Decorationsmaleriet ganske opgivet, saa meget mere som han om Sbmren 1846 fik

 

669

Tilladelse til at følge med en dansk Fregat paa et Togt i Middel­havet. Det følgende Aar (1847) vandt han den Neuhauseuske Præmie for Opgaven »Skibe i Kattegat under Bramsejlskuling med Dønninger efter en Storm«, og samme Aar giftede han sig med Jakobine født Ahlberg.

Efter den Tid har .Sørensen, næsten hver Sommer været paa Rejser enten til Søs med de kgl. Orlogsskibe eller paa anden Maade og om Vintren malet efter sine hjembragte Studier. I 1853 og 1854 havde han i to Aar Akademiets Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. aarlig og hesøgte da Tyskland, Holland, Belgien, England og Frankrig. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret, og den 15, De­cember 18B6 blev han Medlem af Konstakademiet paa »Udsigt over Kattegattet imod Kulien; Bramsejlskuling«. I 1864 var han i Italien, navnlig i Neapel og Venezia, med det Ankerske Legat, i 1866 blev han, under den store Konst- og Industriudstilling i Stok­holm, Medlem af Akademiet der, i 1867 blev han Ridder af Vasa-ordnen, i 1869 fik han Titel af Professor og i 1874 blev han Ridder af Dannebrog.

Af Sørensens Billeder blev »Jyllands Vestkyst med Farringe Kirke« (1848), »Sommermorgen paa Helsingørs Red« (1861) og *Skærgaarden ved Bohuslen«: (1862) kjøbte til den kgl. Malerisamling. For øvrigt-har'han solgt en Mængde større og mindre Billeder til Kongerne af Danmark, Hofferne i Sk-Petersborg, London og Athen samt til en stor Del Private, navnlig i Danmark og England. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Sørensen. Severin Theodor Emilius Sørensen, født den 26. Februar 1825 i Kjøbenhavn, var Søn af Snedkermester Severin Emilius Sørensen og Dorthea Kirstine født Kjær. Efter sin Confirmation kom han i Snedkerlære og blev Svend, men da han havde Lyst til at være Bygmester, gik han ind i Konstakademiets Bygningsskole, blev i Marts 1846 Elev af Architekturklassen, vandt i December s. A. den lille Sølvmedaille, i Marts 1850 den store Sølvmedaille, i Marts 1851 Æresmedaillen i Arcbitekturen, og i 1853 den lille Gruldmedaille for Opgaven »En luthersk Hovedkirke«. Han var Elev af Bindesbøll.

I 1854 havde han et Aars Rejseunderstøttelse af Akademiet og besøgte Tyskland, inden han begyndte Udkastet til sit Hovedværk, Johanneskirken paa Nørrebro i gothisk Stil. Tegningerne dertil var udstillede i 1855, Grundstenen blev lagt i 1856 og Kirken ind­viedes i 1861. Af hans øvrige Bygninger kan nævnes det russiske

 

670

Kapel i Reverentsgade (Laxegade, nu privat Ejendom), Bræstrups Stiftelse og Alderstrøst. I sine yngre Aar var han Lærer ved Døvstummeskolen og det techniske Institut, i 1856 blev han Bygningsinspecteur, den 21. Juni 1861, efter Johanneskirkens Fuldendelse, Medlem af Kunstakademiet, og efter Mallings Død blev han con-stitueret som Søetatens Husbygmester. I 1847 var han bleven gift med Petrine Charlotte Amalie født Corfitz. Den 5. Maj 1867 døde han, kun 42 Aar gammel. (Medd. fra Konstn. Søn. Akad. Udst. Gat. Vejvis.).