764

Xylander. Vilhelm Ferdinand Xylander, Søn af Skrædermester F. W. Xylander og født i Kjebenhavn den 1. April 1840, har uddannet sig til Landskabsmaler, dels en kort Tid Ted Konst-akademiet i Kjabenhavn, dels i Udlandet og lever nu i München. Han udstillede i 1863—64 paa Charlottenborg et Par danske Land­skaber og en udsigt fra Starnbergerseen i Bajern. (Priv. Medd. Udst. Gat.).

 

Zacho. Christian Zacho, fedt i Aarhus den 31. Marts 1843 paa Gaarden Peerstrup ved Grenaa, er Søn af Gaardejer Rasmus Zacho og Marie fadt Mansted. Da han havde Lyst til at tegne og male, kom han i Lære hos Malermester Nielsen i Aarhus og blev Svend efter fem Aars Forlab. I November 1862 kom han til Kjø-benhavn og fik Adgang til Konstakademiet, hvis Skoler han fuld­stændig gjennemgik indtil 1867. Samtidig uddannede han sig til Landskabsmaler under Vejledning af J. la Cour, hvem han kjendte fra Aarhus og senere hos Skovgaard i hvis Hus han boede i fire Aar. Han har udstillet siden 1865 og har gjort flere mindre Rejser, i 1872 til Italien, hvor han blev næsten et Aar, i 1874 til Paris og i 1876 atter en mindre Udflugt til Frankrig. Ved Siden af at have malet enkelte Billeder fra Udlandet sager han helst sine Emner i Fædre­landet, særlig i sin Hjemstavns Egne i Jylland. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Cat.)

 

Zahrtmann. Peder Henrik Christian Zahrtmann, Sen af Overlæge^og-EynikuB fe Bornholm, Carl Vilhelm Zahrtmann og Laura Pouline fadt Jespersen, er. fadt i Kønne den 31. Marts 1843.

 

765

Efter at have besøgt Rønne Realskole kom han til Sorø Akademi og blev Student derfra,.!..1862, -4og anden Examen i 1863 og gjennem-gik derpaa det techniske Institut for i 1864 at faa Adgang til Konstakademiet, hvorfra han den 1. Juli 1868 fik Afgangsbevis som Maler. Fra 1869 har han. udstillet, dels mindre Figurbilleder, componerede eller efter Naturen, dels Portræter og enkelte større Billeder. I 1871 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Leonore Christine i Fængsel«, i 1873 den samme Præmie for »Christian II og Sigbrit opgjør Toldregnskaberne« og udstillede tillige »Scene ved Christian VH's Hof«. I 1873—74 vandt han den mindre Guldmedaille for en Carton, »Hjob og hans Venner«. Siden Efteraaret 1875 har han været i Italien med to Aars Rejseunderstøttelse fra Konstakademiet paa 1,600 Kroner aarlig. (Priv. Medd. Akad. Udst. Gat. Erslew, Forf. Lex., Suppl-, III, S. 706—7).

 

Zeltner. Johan Theodor Zeltner, født den 8. August 1822 i Kjøbenhavn, er Søn af Møller og Lysestøber Hans David Zeltner og Rosine Dorthea født Cramer. Samtidig med at han var i Tømrer­lære og blev Svend, fik han i 1838 Adgang til Konstakademiets Skoler, blev i December 1844 Elev af Arehitekturskolen, vandt i Marts 1846 den lille og to Aar efter den store Sølvmedaille. Fra 1844 var han Bygningsconducteur under J. H: Koch og deltog som saadan i Frederiksborg Slots og Badstuens Restauration (1846—50)., Derefter var han Bygningsconducteur under Bygningsdirectoratet, i 1852 blev han constitueret, i 1854 fast ansat som Slotsforvalter ved Christiansborg Slot, og han var under Frederik VII Civillistens Byg­mester. I 1859 fik han Titel af Kammerraad, i 1860 blev han Byg­mester og Inspecteur ved Vallø og Vemmetofte og Bregentved, 1863 Ridder af Dannebrog, 1869 Dannebrogsmand og Ridder af St. Olafs-ordnen, 1875 Ridder  af Nordstjernen. I 1848 havde han ægtet Louise Jakobine født Rudolphi.

Blandt hans Bygningsværker maa, foruden en Mængde Ombyg­ninger og Restaurationer af Herregaarde og Kirker, nævnes Frede­rik d. VII’s Stiftelse« ved Ladegaardsvejen, en Kirke ved Faxe Lade­plads og Tilbygningen i Dronningens Tvergade til Grev Moltkes Palais med en stofSSal til den Moltkeske Malerisamling. (Konstn. egne Medd. Akad, Udst. Cat.)

 

Zeuthen. Christian Olavius Zeuthen, er født den 10. Sep­tember 1812 i Kastrup paa Amager, hvor hans Fader, senere Skovfoged i Esrom, Peter Laurentius Zeuthen, dengang var Skytte; hans Moder hed Caroline Marie født Rold. Efter sin Confirmation fik han Ad-

 

766

gang til Hetsch's Tegneskole og til Kunstakademiet for at uddanne sig til Architekt, i 1831 blev han Elev af Medailleskolen, samtidig lærte Kan Temrerhaandværket og vandt i 1833 enstemmig den lille Sølvmedaille i Bygningsskolen. Da han forgjæves havde concurreret til den store Sølvmedaille, foretrak han at blive Architekturmaler, hvortil han allerede fra 1833 havde forberedt sig ved at besøge Frihaandstegneskolerne. I 1837 blev han Elev af Modelskolen, og udstillede s. A. sit første Maleri, »Esrom Kloster«, som blev kjøbt af Konstforeningen. »Det indre af Trinitatis Kirke«, udstillet det følgende Aar, blev kjøbt af den kgl. Malerisamling. I de følgende Aar udstillede han en Del Architekturmalerier, dels af danske Byg­ninger, dels enkelte Kirker i Lybek og Norge, som han besøgte i 1845. Senere har han været sysselsat med Rensning og Restaura­tion af ældre Kalkmalerier i Skibby Kirke (1856), i Christiern I's Kapel ved Roskilde Domkirke (1858—60) og i Aarhus fra 1864. Af disse Arbejder har han dels udstillet Eftertegninger, dels konstnerisk gjengivne Fremstillinger af Bygningernes daværende Udseende. Ved Siden af denne Virksomhed har han lige fra sin Ungdom tegnet Oldsager for det oldnordiske Museum og Oldskriftselskabet. Ogsaa som Landskabsmaler har 'han af og til udstillet. Han lever ugift i Kjøbenhavn. (Konstn.. egne Medd. Lengnick. Akad. Udst. Cat.).

 

Ziesenis, Johan Georg Ziesenis, født i Kjøbenhavn 1716 og Søn af en ældre dansk Portrætmaler Ziesenis, lærte Malerkonsten hos sin Fader, men rejste derpaa til Diisseldorf for at uddanne sig videre, og blev med det samme i Tyskland, hvor han fra 1764 var hannoveransk Hofmaler. Han var gift og havde en Datter, som ligeledes var Malerinde og døde i Hannover 1777. Selv om han virkelig har malet et Portræt af Arveprins Frederik, som bevaredes paa Fredensborg, tilhører hans Virksomhed dog ganske Udlandet. Hans Portræter nød stor Anseelse og ere stukne af fremragende Kobberstikkere som "Wille o. a. (Weinw., S. 118, 151, 168—69. Do. Lex. Sandv., S. 133. Neiie Bibi. d. sch. Wissensch. u. Kste, I, S. 161. Skild. Febr. 1831, Sp. 2V7--19. FioriHo Mal. in Deutschl. &c, III, S. 390—93, hvor der fortælles en Anekdote om ham. Nagler, Kstl. Lex,, XXII, S. 279, hvor en Del af hans Billeder nævnes).

 

Zillen. Johannes Vilhelm Zillen var Søn af Juveler og Guldsmed Jakob Zillen og blev født i Slesvig By den 4. Januar 1824; hans Moder hed Anne Cathrine født Witzel. Han var først nogle Aar paa et Kontor i Slesvig, men da Lysten til at blive Konstner ikke lod ham have Ro, tog han i 1845 til Kjøbenhavn,

 

767

fik i October s. A. Adgang til H. V. Bissens Værksteder, for at ud­danne sig til Billedhugger, og til Kunstakademiets 1. Frihaandstegne-skole. Han besøgte Akademiet til 1847, men naaede ikke højere end til Gibsskolen. Som Billedhugger studerede han flittig efter Naturen, componerede for at øve sig og copierede adskillige af Thorvaldsens Værker i mindre Maalestok til Gibsere og til Bings Porcelainfabrik. Snart forlod han dog Billedhuggerværkstedet og øvede sig paa egen Haand et Par Aar i Penslens Brug, indtil han ved Nytaar 1854 rejste til Diisseldorf for at uddanne sig videre til Maler, Da han i 1856 kom hjein, var han allerede en udviklet Dyrmaler, som fra det følgende Aar til sin Død stadig udstillede og, indtil Sygelighed hæmmede hans Virksomhed, stedse bedre Billeder. Han var i 1852 bleven gift med Lisette Louise født Lau, nu fandt han sig en idyllisk, landlig Bolig paa Rørholm ved Dosseringen, hvor han havde en lille Stald til sine Geder, og førte et lykkeligt Familieliv, glad ved sin Konst og sin Vennekreds. En Strubetæring, hvis første Mindelser meldte sig i 1865, gjorde de sidste fem Aar af hans Liv til en tung Lidelsestid. Han døde den 14. Marts .1870, kun 46 Aar gammel.

Det for os noget fremmede maleriske Foredrag i hans første Billeder forsvandt efterhaanden, under hans kjærlighedsfulde Op­fattelse af Naturen, for en simplere, alvorligere og stemningsfuldere Gjengivelsesmaade. I hans senere Billeder viste ikke alene Dyrene, men ogsaa de landskabelige Omgivelser, en Dygtighed og Alvor i Fremstillingen, en Skjenhed i Anordningen, som vilde have lovet endnu mere, hvis ikke hans Kraft allerede havde været brudt. Den noget matte Tone, der gik gjennem enkelte af hans Arbejder, var maaske kun en Virkning af hans Sygelighed. En Tid lang dvælede han med Forkjærlighed ved Fremstillingen af. Geder, men især senere omfattede han med lige lyst hele Husdyrerens kreds i danmark og udstillede navnlig flere større Billeder med Køer, selv om han stadig fik Bestillinger paa sine vakre Smaabilleder med Geder og lystige Kid. Til hans mere fremtrædende Arbejder hører »Køer i Vandet« (udst. 1865) og »En Vanding« (1867). Han var tillige en flittig og duelig Raderer, og den samme Udvikling, som sporedes i hans Penselføring, lader sig tildels ogsaa forfølge i hans Raderinger. Saavel Konstforeningen som den danske Radérforening har udgivet flere Rækker af hans raderede Blade. (Medd. fra Konstn. Enke og Billedh. Malthe. Akad. Udst. Gat. Fdl. 1870, Kr. 64).

 

Zinn. Jens Griødvad Zinn, født i Kjøbenhavn den 21. Au­gust 1836, er Søn af Grosserer Ludvig Max Zinn; hans Moder hed

 

768

Regitze Sofie født Giødvad. Efter sin Confirmation kom lian i Snedker- og Tømrerlære og først da han var bleven Svend, bestemte han sig til at uddanne sig til Bygmester ved Kunstakademiet, hvis lille Sølvmedaille han vandt i 1862. Hans Studier blev afbrudte ved hans Deltagelse i Krigen 1864 som Menig ved første Hegiment, dog ikke mere end at han i Juli 1865 kunde tage Afgangsprøve ved Akademiet som Architekt. Han har for egen Regning været i Italien i 1867 og ægtede i 1872 Emma født Møller. Af hans Ar­bejder, der for en Del gaa i praktisk Retning, kan nævnes Herregaarden Fuglsang paa Lolland, hvis Hovedbygning han har opført fra ny a£. (Konstn. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).

 

Zuber. Christian Josef Zuber, født 1736 i Kjøbenhavn, var Søn af Hoftømrermester Frants Josef Zuber (f. 1705, f 1771) og Cathrine Marie født Hølszel. Faderen, Fr. J. Zuber, var tillige Maskinmester ved Hoftheatret, og det var ham, som i 1768 ved Hjælp af et konstigt Tømmerværk flyttede Frederik V's Rytterstøtte fra Gjethuset til Amalienborg Plads og opstillede den paa sit Fod­stykke. Sønnen, som mulig har lært Tømrerhaandværket hos Faderen, mulig ogsaa har uddannet sig i Udlandet (Wien), fik i 1758 Adgang til Konstakademiet i Kjøbenhavn, vandt 1759 den lille og den store Sølvmedaille, 1761 den lille og 1762 den store Grtildmedaille som Architekt, arbejdede derpaa i 1763—64 paa Herregaarden Glorup i Fyn, og fik i 1765 Akademiets store Rejsestipendium efter J. L. Lund (s. d.). I 1766 tiltraadte han sin Uden­landsrejse, da Arbejder for Kongen og Grev Moltke havde opholdt ham et Aarstid; lian tilbragte noget over et Aar i Paris, tog der­paa til Rom, hvor han i 1771 fik Tilhold om at komme hjem. Han kom, dog ikke til at rejse strax, da han ifølge en hjemsendt italiensk Lægeattest ikke kunde taale saa lang en Rejse efter sin Sygdom. I 1772 synes han at være kommen hjem, men han meldte sig ikke ved Akademiet. Man hører ikke fra ham, før han i 1781 søger om at blive Professor i Geometri ved Konstakademiet efter Pro­fessor J. H. Schlegel. Denne Post fik han ikke; derimod var han, rimeligvis ved sin Hjemkomst, bleven kgl. Hofbygmester og staar som saadan i Statskalenderen til. 1789. En Bygningsinspecteur Zuber, som maaske er en Søn eller yngre Broder af ham, nævnes sidste Gang i Vejviseren for 1798. j. Zuber var gift med Cathrine født Granry; hans Dødsfald har ikke hidtil kunnet findes. (Weinw., S. 225. Do. Lex., hvor Fader og Søn sammenblandes. Lengnick [Fam. Zuber]. Petri Kirkeb. ved Lengn. Adresseav. 1775, Nr. 22.

 

769

Thiele, Kstakad., S. 139—40. Butti, Beskriv, over Statuen til Hest o. s. v. Kbh. 1774, Fol., S. 31. Statekai. Vejvis.)-

 

Zuschlag. Frederik Ludvig Zuschlag, Søn af Sognepræst til Haraldsted og Allindemagle ved Ringsted Johannes Mortensen Zuschlag, blev født den 14. Februar 1759 i Jydstrup, hvor Faderen tidligere var Præst. Han gik Kontorvejen, blev 1789 Cancellist i Søetatens Revisionskontor, ægtede i 1790 Louise Augusta' født Oppenheim, som døde den 12. Juli 1798, blev i November 1798 Controlleur ved Assistenshuset i Kjøbenhavn og ægtede inden Aarets Udgang sin anden Kone, Marie Frederikke Stunder eller Stounder, som overlevede ham. Han døde den 18. Januar 1808.

Ved Siden af sin Embedsvirksomhed dyrkede han med megen Flid og som det synes med virkeligt Held Billedhuggerkonsten. Han udførte mest Portrætmedailloner i Vox, hvoraf der blev taget Gibsafstøbninger. Af saadanne Portræter nævner »Minerva« i 1785 og senere Skuespillerinderne Md. Walter og Md. Preisler, Skuespiller Rose og Prins Carl af Hessen, endvidere »vor udødelige Suhms overmaade lignende Medaillon«, og Componisten Naumans. De synes at have været i et mindre Format og solgtes i Gibs for l Rdl. d. C. (omtrent 3 Kr. 15 Øre) Stykket. Zuschlag nævnes i den Tids Sprog kun med Tillægget »vor flittige Modelerer«. Ved Siden af de Gibsexemplarer, der saaledes gik i Handelen, udførte han ogsaa Portrætmedailloner i Elfenben, og Familien ejer saaledes endnu hl. a. tre smukt udskaarne Medailloner, forestillende hans første Kone og hendes to Søstre, flere Basrelieffer, udskaarne i Elfenben, m. m. (Medd. fra Fysikus P. Knudsen i Nestved. Weinw. Lex. Viberg Præstehist., I. Minerva, I, S. 97; V, S. 362. Adresseav. 1798, Nr. 192 og 194; 1808, Nr. 22; 1829, Nr. 108. Olément, Notice sur l'egl réf., S. 97).

 

Zweidorff. Frederik Ludvig Christian Zweidorff, født i Aalborg den 24. Maj 1816, var Sen af senere Overgraver ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, Søren Zweidorff og Mette Kirstine Hansdatter født Møldorff. Efter at have ;besøgt Frue Kirkeskole i siu Opvæxt, blev han Malerlærling paa den kgl. Porcelainsfabrik og fik Adgang til Koustakademiet, men naaede dog ikke højere end til Gribsskolen, uagtet han dyrkede Figurmaleriet ligesaa ivrigt som Landskabsmaleriet, og i de Aar han udstillede (1836—44) saa man stadig Portræter, Architekturbilleder og Landskaber jævnsides fra hans Haand. I 1836 concurrerede han til Pengepræraien som Landskabsmaler, dog uden at opnaa den. I 1843 udstillede han et

 

770

Porcelainsmaleri, Portræt af Overhofmarstallen Hauch, Copi efter C. A. Jensen, hvilket var kjøbt af Kunstforeningen (1841). Hans konstneriske Udvikling blev tidlig afbrudt, idet et stedse voxende Hang til tungsindigt Grubleri nedbrød hans Aand og Virkekraft, saaledes at han om Somren 1844 maatte føres til St. Hans Hospital ved Roskilde, hvor han omsider døde den 12. Marts 1865. (Medd. fra Konstn. Broder. Akad. Udst. Gat.).

 

Zwingmann. Christian Ferdinand Zwingmann, født den 27. Maj 1827 i Riga og Søn af Tømrermester Zwingmann, lærte Murerhaandværket der og kom i 1851 til Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvor han 1854 vandt den lille og 1855 den store Sølvmedaille. I 1867 udstillede han et Udkast til "Fuldførelse af Marmorkirken, og, efter at han havde faaet dansk Indfødsret, rejste han i 1869—71 udenlands med Kunstakademiets mindre Stipendium. I 1876 bar han udstillet Tegning af et Mosaikgulv i Siena. Blandt hans Arbejder kan nævnes Opførelsen af Slottet Kullagunnarstorp i Sverige. (Akad. Udst. Gat. Priv. Medd.).

 

Ølsted. Peter Iver Johannes Ølsted, født den 6. October 1826 i Kjøbenhavn, er Søn af Brændevinsbrænder og senere Kaffehusvært Rasmus Iversen Ølsted og Marie født Sørensen. Efter sin Confirmation fik han Adgang til Konstakademiets Skoler for at ud­danne sig til Maler og blev 1844 Elev af Modelskolen. Derefter kastede han sig særlig over Landskabsmaleriet og har siden 1849 udstillet i dette_JEag, dels Oliemalerier, dels Tegninger. I 1852 blev! han gift med Ida Henriette født Schmidt, og i 1864 havde han en mindre Rejseunderstøttelse af Konstakademiet. (Konstu. egne Medd. Akad. Udst. Gat.).