Politiet
bruger dum-dum kugler.
Af Erik Rosekamp
Der er ikke noget mærkeligt i, at folk for det meste
dør, når de rammes af politiets pistolkugler, disse har nemlig en dum-dum
lignende virkning!
På baggrund af den tragiske hændelse, hvor politiets skud
mod benene på en sindsforvirret person, forårsagede dennes død, vil det være på
sin plads, at erindre om følgende:
Set i bakspejlet er det egentlig ganske uforståeligt, at
politiets våbenskift i 1998 gik så smertefrit – stort set uden nogen form for
debat. I offentligheden fremstod det, som om politiet blot skulle udstyres med
et nyt og mere tidsvarende våben – og hvem kan ikke, i en tid som denne, gå ind
for noget nyere og bedre? Nu skal jeg ikke blive for teknisk, men skiftet fra
den gamle pistol, Walther 7.65 til den nuværende, Heckler & Koch 9 mm
parabellum, var som at gå fra luftbøsse til panserværnsgranat (overdrivelse
fremmer forståelsen).
Den nuværende pistol er i virkeligheden en tro kopi af den
gamle, Neuhausen 9 mm parabellum, som jeg selv var udstyret med i min tid i
militæret. Parabellum betyder, frit oversat fra latin, ”til krigsbrug”, og det
er lige præcis hvad den er: beregnet til krigsbrug! Det er ikke
hensigten med dette indlæg, at polimisere om hvorvidt vort politi har brug for
krigsvåben eller ikke. Ej heller er det min hensigt, at sætte spørgsmålstegn
ved, om politiet reelt havde behov for nyere våben i 1998 – hensigten er
udelukkende, at orientere almindelige mennesker om, hvad det er for et
dødbringende våben politiet bærer rundt på.
Ovennævnte pistol udmærker sig ved at være så kraftig, at
det stort set er ligegyldigt, hvor på kroppen man rammes – følgerne er
dødelige, eller i bedste fald totalt invaliderende! For nu at være kynisk, så
er det jo en vældig god ting, hvis man er i krig – men om det også er
hensigtsmæssigt i fredstid, ja det er så op til politikerne, at tage stilling
til.
Jeg er klar over, at der fra politiets side var et ønske om,
at få et våben, der på effektiv måde kunne standse en angrebsmand, og det har
man med garanti fået! Men dette var ikke nok, man skulle absolut også udstyres
med en ammunition, der i realiteten er det samme som dum-dum-kugler! De fleste
mennesker har sikkert set et projektil – det ligner en raket, d.v.s. at det er
spidst fortil, hvorimod dum-dum kugler er flade eller hvælvede fortil, og
derved får den egenskab, at de så at sige ”splatter” ud når de rammer et eller
andet, og fræser sig ind! Rammer de en krop, splintrer de alt på deres vej:
kød, knogler, vener, pulsårer - -. Det spidse projektil går derimod, som regel,
i en lige linie igennem kroppen, og man skal derfor være en dygtig skytte, og
ramme præcist, for effektivt at afbøde et angreb.
Det ovennævnte dum-dum projektil, som politiet nu anvender,
består af en messinglegering, og er krater-formet fortil. I bunden af krateret
er et gennemgående ganske lille hul. Dette krater ses imidlertid ikke på den
uaffyrende patron, idet det er dækket af en plastik-kappe, som imidlertid
straks forsvinder under affyringen. Det skal ikke nægtes, at disse projektiler
har visse fordele (alt efter med hvilke øjne man ser på det) For det første,
bliver de som regel siddende i den person der rammes, hvorved man undgår, at
kuglen sårer andre, og for det andet er de velegnede ombord i fly, da man ikke
risikerer, at kuglen går lige igennem en person og fortsætter gennem væggen og
derved punkterer kabinen.
Jeg har i min naivitet gået og troet, at alle politibetjente
naturligvis var vidende om, hvilken dræbermaskine de gik rundt med – at de var
blevet ordenligt undervist og instrueret i brugen (og især i ”ikke-brugen”) af
dette våben. Det ser ikke ud til at være tilfældet! Den betjent der affyrede
skud mod benene på ovennævnte person, er i hvert fald ikke blevet instrueret
godt nok! Kender man dette våben, så ved man, at selv skud mod ben er den sikre
død! De kraterformede projektiler river øjeblikkeligt vener og pulsårer over i
benet – og til dem, der aldrig har set det: åbn vandhanen på fuld drøn, og
forestil dig, at det er blod!
I betragtning af, at vi lever i et af verdens fredeligste
lande, var det måske en diskussion værd, om vi ikke, i det mindste, skulle
skifte ammunition.
Erik Rosekamp
Landlystvej 3 B. 1. th.
2500 Valby