334   Index

Haas. Christian Peter Jonas Haas, Kobberstikker, Søn af Kobberstikker Jonas Haas, som nævnes nedenfor og Anna Rosine f. Fritsch, blev født i København og døbt den 26. April 1754 i Petri Kirke, lærte vistnok Kobberstikkerkunsten hos sin Fader, og har stukket en Mængde Plader til Niebuhrs Rejse i Arabien. Han skal senere have levet og arbejdet i Berlin, hvor han navnlig udførte Portrætstik. Men naar han siges at have været Medlem af Akade­mierne i Paris og København, forvexles han sikkert med Broderen, Meno Haas.

(Weinw., S. 172 og 230. Petri Kirkeb. Sandv., S. 57. Skild. 1830, Sp. 739- Ftlssli Suppl. Krohn, I, 116—17.)

 

Haas. Johan Jakob Georg Haas, Kobberstikker og ligeledes Søn af Kobberstikker Jonas Haas, var født i København og blev døbt i Petri Kirke den 23. Juli 1756. Han kom allerede i sit tret­tende Aar paa Kunstakademiet for at uddanne sig til Kunstner, og efter at have vundet den mindre og den store Sølvmedaille (1771 °g ^I773) lagde han sig efter Kobberstikkerkunsten, sandsynligvis under sin Faders og maaske ogsaa under J. M. Preislers Vejledning. For et Stik efter sin egen Tegning »Den sunamitiske Kvindes Komme til Profeten Elisa paa Karmels Bjærg« (2. Kgg. 4, 26—27) fik han den 26. Februar 1776 enstemmig den store Guldmedaille. I dette

 

335

og det følgende Aar udførte han de fleste af Stikkene til Charlotte Dorothea Biehls Oversættelse af Don Quixote.

For at kunne underholde sig selv og uddanne sig videre paa Rejser fik han (1777) det for Kobberstikkere bestemte Stipendium paa 100 Rdl. d. C. (320 Kroner) aarlig, først for to Aar, senere (1779) endnu for et Aar. Med dette, selv i hin Tid, ringe Stipen­dium rejste han til Paris for at studere under den bekendte Kobber­stikker Nicolas de Launay, som kort efter blev udenlandsk Medlem af det danske Kunstakademi paa nogle indsendte Stik (1780). Fra i. April 1781 fik Haas dog det store akademiske Stipendium paa 400 Rdl. d. C. først for 1½ Aar, senere forlænget saaledes, at han nød det ialt i tre Aar. I Paris udførte han et Stik efter Maleren Pierres Medlemsstykke til det franske Akademi, i>Hercule faisant devarer Diome.de par ses propres chevauxn, paa hvilket han (den 28. Sep­tember 1782) selv blev Medlem af det franske Kunstakademi. Efter at han var kommen hjem ved Nytaar 1783, blev han den 27. Januar 1783 paa det samme Blad enstemmig optaget til Medlem af Kunst­akademiet i København uden at agreeres.

Allerede i September samme Aar søgte han tillige med Juel om at blive Professor ved Modelskolen, men den sidste blev ham fore-trukken til »surnumeraire« Professor. Haas maatte nøjes med at blive Hof kobberstikker og med at nyde dels Stipendiet paa 100 Rdl. d. C. aarlig af Akademiets Kasse, dels en stadig voxende Aarpenge af Kongens Kasse. Forgæves søgte han 1791 om at blive Archiv-tegner efter Søren Abildgaard, ligesom 1796 om Værelser paa Char-lottenborg. Derimod lykkedes det ham 1810, da han konkurrerede med Portrætmaler H. Hansen og Kobberstikker J. F. Clemens, at blive begge disse Kunstnere foretrukken til Professor ved Model­skolen, og uagtet Præses vilde gøre nogle Indvendinger, maaske til Fordel for den europæisk navnkundige Clemens, maatte han bøje sig for Akademiets klart udtalte Stemmegivning og indstille Haas' Valg til kgl. Stadfæstelse. Aaret før var han bleven gift med Johanne Christine Sønderup. Som Professor virkede Haas vistnok ikke uden Held, da han var »en øvet og sirlig Tegner«, men uagtet han nu som saadan, foruden sine Aarpenge, fik Fribolig paa Charlottenborg, levede han stedse under smaa Kaar og trykkende Forhold til sin Død, den 10. Maj 1817. I sine sidste Aar var han Akademiets Kasserer. Hans efterladte Plader blev købte til Søkaartarchivet for 300 Rdl. (for at udslibes?). Hans Enke døde først 1835.

 

336

Han var og agtedes af sin Samtid for en talentfuld Kunstner; »Winsløvs (Kirurgen F. C. Winsløv) Portræt skattes højt af Kendere«, hedder det. »Ellers blev det hans Lod«, sagde Sekretæren til hans Minde, »som har været saa mange Kunstneres Lod, at arbejde mere for Brødet end for Æren.« Der kan ikke nævnes mange Blade af ham; foruden de omtalte, stak han 1784 Abildgaards allegoriske Billede om Mindesmærkerne paa Jægerspris, hvorover der opstod en Strid mellem ham og Maleren, samt en Del kolorerede Stik efter Lorentzens norske Prospekter.

(Weiuw.. S. 230. do. Lex. Sandv., S. 54. Bricka, VI, 436. Meier, Wiede-welt, S. 193. Flissli Suppl. Akad. Bibi. d. sch. Wissensch. XXXVI, S. 137, og LVII, S. 877. Archives de l'Art. III. S. 372. Hviid, Argenii Forsvar o. s. v. Skild. 1830, Sp. 739. Petri og Garn. Kirkeb. Skifteretten. Krohn, I, 118—19.)

 

Haas. Johan Meno Haas, Kobberstikker, Søn af Jonas Haas og vistnok født i Hamborg¹ den 30. Maj 1752, kom i en Alder af et Aar med Forældrene til København, lærte Kobberstikkerkunsten hos sin Fader og J. M. Preisler, vandt 1772 Kunstakademiets mindre og 1774 dets store Sølvmedaille. Bosat som Kobberstikker i Køben­havn udførte han en Del Portrætstik efter Cornelius Høyers Pastel­malerier og Prospekter af Grev Moltkes Haver og Bygninger paa Bregentved (1773), Don Quixotes Portræt til Dorothea Biehls Over­sættelse, Hans Egedes Portræt til Lunds Levnedsbeskrivelse af denne m. fl. I Oktober 1778 havde han Stue-Bryllup (Nikolaj Sogn) med Birgitte Cathrine Hortulan (f. 1758), Datter af kgl. Skuespiller, Marcus Ulsøe Hortulan (f. 1723, d. 1783) og Lisbeth Cathrine f. Rauch (f. 1725, d. 1803), og forlod, som det synes efter 1782, København for at uddanne sig videre i Paris under de Launay. Derfra blev han 1786 kaldet til Berlin for at stikke efter Malerier fra Billedgalleriet der, udstillede 1789 som Prøveblad »Hagars Forjagelse« efter Govaert Flinck, og blev 1793 Medlem af Kunstakademiet i Berlin. Et af hans sidste større Arbejder forestillede »Frederik II til Hest«. Haas døde i Berlin den 16. Oktober 1833 i sit 82. Aar.

(Weinw., S. 230. do. Lex. Sandv., S. 55. Bricka, VI, 438. Gen. Inst. Hennings, S. 134. Nikolaj Kirkeb. Skild. 1830, Sp. 740. Akad. Fiissli Suppl. > Museum« 1833, Nr. 46. Kbhpost. 1833, Nr. 249. Øst Mat., S. 92. Bricka, VII, 114.)

 

Haas. Jonas Haas, Kobberstikker, født i Niirnberg 1720, arbejdede i Hamborg omtrent fra 1744 til 1753 og ægtede der Anna

 

¹ Da hans Daab ikke   nævnes i Petri Kirkebog,   medens   hans Brødres findes der i Rækkefølge, er der al Grund til at tro, at han er født i Hamborg.

 

337

Rosine Fritsch, en Datter af den hamborgske Kobberstikker Chr. Fritsch. Hans første Søn fødes i Hamborg (se ovf.), og han kom vistnok til København i 1753, da han i April 1754 faar sin anden Søn døbt her. I 1754 nævnes ogsaa Jonas Haas i Akademiets Protokol, hvor nogle af hans Stik roses. Han blev den 3. Januar 1755 udnævnt til Universitetskobberstikker og har stukket en Mængde Portræter efter ældre og samtidige Malere, deriblandt alene femten til en »Samling af evangeliske Biskopper i Sjælland«. Blandt hans andre Portrætstik kan nævnes Justitsraad Hammer i Norge, malet af Aadnæs (1770—71), Rostgaards Portræt m. fl. Tillige har han stukket Kobbere til Thuras »Bornholms Beskrivelse« og Vignetter til Fr. Nordens »Rejse i Ægypten«. Han døde i København den 10. April 1775.

(Weinw., S. 142 og 208. do. Lex. Sandv., S. 54. Bricka, VI, 438. Akad. Petri Kirkebog ved Lengn. Fiissli Suppl. Busching, Nachrichten II, S. 461. Fortges. Nachrichten III, S. 300. Adresseav. 1765, Nr. 26. 1775, Nr. 62. Skild. 1830, Sp. 738. C. Bruun, Rostgaard, S. 302, 479, 506. Hamb. Kstl. Lex. Krohn, I, 40—49.)

 

Habbe. Nikolaj Franfois Habbe, Maler, var Søn af russisk Konsul Francjois de Habbe og Marie Elisabeth f. Tegner (f. 1801 i Helsingør, d. 1885 i Australien), og blev født i Helsingør den 10. April 1827. Han begyndte at besøge Kunstakademiet i København i 1839 og blev 1843 Elev af Modelskolen. Han vandt i December 1846 den mindre Sølvmedaille for Tegning efter den levende Model, i 1851 vandt han den Neuhausenske Præmie for Opgaven: »Reservesoldater paa Marche« og i 1859—60 var han i Italien. Fra 1848 udstillede han Genre­billeder, dog sjældnere i de senere Aar og efter 1870 har ikke noget Arbejde af ham været set paa Udstillingen. Habbe boede fra 1845 til ^I8?S sammen med sin Moder i København, og hun fulgte med ham, da han i 1875 rejste til Australien, hvor han i Sydney lagde sig efter Glasmaleri, og der døde han den 11. No­vember 1889. Habbe var fra først af et lovende Talent, men Syge­lighed satte ham tilbage. Grev Moltke-Bregentved ejer bl. a. »En Markedsscene«. En yngre Broder Alexander Habbe, født den 22. April 1829, lever ugift i Melbourne som en anset Dekorationsmaler.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hagelstein. Povl Hagelstein, Maler, Søn af Kobbersmed Hagel-stein i Holsten, var født 1825 og kom som Malersvend til Kunst­akademiet i København for at uddanne sig til Kunstner. Han blev i December 1846 Elev af Modelskolen og udstillede fra 1848—51

 

N. K. L.    I.                                             August 1895.                                        22

 

338

en Del Portræter. Senere rejste han til Bryssel, hvor han bosatte sig, og han hjemsendte derfra nogle Genrebilleder og historiske Stykker i den udenlandske Maner, han i Belgien havde tilegnet sig. Han vandt en Beskytter i Frederik VII, der bestilte flere Arbejder af Christian II's Historie hos ham. Til den kgl. Malerisamling udførte han paa Foranledning Kopier af Christian II's og Dronning Elisa­beths Portræter i Bryssel; men uagtet Originalerne ere smaa Billeder, hjemsendte han to Knæstykker i Legemsstørrelse som Gengivelse af dem. Hans to sidste Arbejder tilhøre Kong Christian IX. Han naaede aldrig at blive noget betydeligt og døde i Bryssel den 4. Marts 1868 efterladende Hustru Louise Hagelstein og Børn.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Priv. Medd.)

 

Hagemann. Henrik Ole Martinus Hagemann, Architekt, født i Viborg den 5. September 1845, er Søn af Købmand Schack Grun-dahl Hagemann (f. 1813, d. 1856) og Elise født Hansen (f. 1811, d. 1852). Da hans Forældre døde, medens han endnu var Barn, blev han opdragen som Plejesøn hos Justitsraad, Overretsprokurator Carl Neckelmann (f. 1816) og Ane Marie Kirstine f. Gjølbye (f. 1821) i Viborg. Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære i Aarhus, besøgte samtidig Tegneskolen der og tegnede siden privat hos Archi­tekt Walther. I 1865 kom han til Kunstakademiet i København, hvor han snart efter fik Plads i Architekturskolens Forberedelses­klasse; men efter at han havde taget de forberedende Prøver ved den polytechniske Læreanstalt (1865—67) og ved det daværende techniske Institut (1869) samt var rykket op i Architekturskolen, traadte han ud af denne Klasse uden at tage Afgangsprøve (1872), da praktisk Virksomhed optog hele hans Tid. Efter at han havde arbejdet nogen Tid under Meldahl, bosatte han sig alle­rede i 1870 som Architekt i København og ægtede 1871 Marie Bay (f. 1846), Datter af Forpagter Carl Corfits Emil Bay (f. 1810, d. 1881) og Hanne Cathrine f. Jacobsen (f. 1809, d. 1872). Hans Hovedværk i kunstnerisk Retning er Opførelsen af »Frederik VIFs Stiftelse« paa Jægerspris (1874—1880), hvilken blev overdragen ham efter Konkurs med tvende andre Architekter. Hagemann har ved Siden heraf i den forløbne Aarrække udfoldet en omfattende Virk­somhed som Bygmester, af og til i Forening med yngre Kræfter, ikke alene i København, men hele Landet over, saavelsom i Slesvig og Sverige. Blandt disse kan nævnes Borgerdydskolens Bygning paa Østerbro (1883), Arbejderbankens Gaard i Valkendorfsgade og en

 

339

Mængde Privatbygninger i København, samt Industriforeningens Byg­ning i Odense (sammen med K. Arne Petersen). (Priv. Medd.    Akad.)

 

Hagemann. Peter Christian Celler Christoffer) Hagemann, Architekt, var født i Itzehoe den 20. Marts 1810 og kom som Mursvend til København for at uddanne sig til Bygmester. 'Efter at have gennem-gaaet Akademiets Skoler vandt han 1838 den mindre Sølvmedaille og en Pengepræmie, 1842 den store Sølvmedaille. Aaret efter blev den Neuhausenske Præmie tilkendt ham (20. Februar 1843) for et Projekt til Toldbodens Forskønnelse. Han synes imidlertid mere at have været en forretningsdygtig Mand end egentlig Kunstner, og da der netop ved denne Tid frembød sig en Række Opgaver, hvori det praktiske Hensyn spillede større Rolle end det kunstneriske, for­stod han at vinde Autoriteterne for sig, saaledes at han, som en endnu temmelig ung Mand, fik det meste af Kommunens Bygnings­arbejde under sig. Det kunde saa meget lettere ske, som flere af de ved Akademiet uddannede Kunstnere, der ikke allerede var i anden Virksomhed, enten var udenlands eller endnu ikke havde fuldendt deres Studier. Hagemann kom saaledes i Aarene 1844—50 til at bygge de fire store Kommuneskoler, som den Gang blev bevilgede, endvidere Slagterboderne ved Nikolaj Taarn og paa Graa-brødretorv, den første Prøve her i Landet paa helt af Jærn opførte Bygninger; endelig fik han, da København netop den Gang havde en meget livlig Byggeperiode, en Mængde Privatbygninger at opføre, hvoriblandt hele Husrækker i Nikolajgade, St. Povlsgade (Lorentzens-gade), Gernersgade, foruden Butiker og Ombygninger i andre Gader. Disse Huse, til Dels tegnede efter udenlandske Mønstre, hvis Lejlig­heder for største Delen var til mindre Familier, udmærkede sig dog hverken ved fremtrædende architektonisk Skønhed eller særlig god Indretning, selv om de hævede sig over, hvad man ikke sjælden tidligere havde ladet sig nøje med. Paa Grund af den store Virk­somhed, han saaledes udfoldede, har ikke faa af den yngre Slægt af Bygmestre tegnet paa hans »Kontor«, navnlig var afdøde Stillmann efter Sigende mere hans højre Haand end hans Lærling. Hagemann døde ugift den 22. August 1853 af Kolera, kun 43 Aar gammel.

(Priv. Medd.    Bricka, VI, 466.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hagerup. Andreas Thomsen Hagerup, Architekt, født i Store Solt ved Flensborg den 24. November 1856, er Søn af Sognepræst,

 

340

Lic. theol. Eiler Henning Hagerup (f. 1817, d. 1863) og dennes anden Hustru Betzy Lauritse f. Thomsen (f. 1834). Han lærte Snedker-haandværket hos Rønne og var derpaa Tegner hos Brinkopf. Han besøgte Akademiet fra Oktober 1876 til den 24. Marts 1884, da han fik Afgangsbevis som Architekt. I 1882 til 1884 var han Lærer ved det techniske Selskabs Skole, var derefter fra 1886 til 1888 Assistent ved Kryolithbruddet i Ivigtut i Grønland, og er nu bosat i Kolding som praktiserende Architekt.

(Priv. Medd.    Erslew Suppl. I, 639, Wiberg og Bricka, VI, 481.    Akad.)

 

Hahn. Frants Julius Spendrup Hahn, Maler, Søn af Pastor Johan Gotfred Vilhelm Hahn (f. 1804, d. 1840) og Flora Petrine f. Spendrup (f. 1808, d. 1840), er født den 10. Februar 1834 i København, besøgte Kunstakademiet fra 1849, vandt 1854 dets mindre og 1861 dets store Sølvmedaille, konkurrerede 1862—63 til den mindre Guldmedaille og har (1865—7¹) udstillet nogle Portræter, et Figurbillede og et Dyrstykke. Han har tillige malet en Altertavle til Kildebrønde Kirke. Han tog dog allerede 1856 Borgerskab som Malermester, overtog 1869 et større Malerværksted efter C. J. Rosent (s. d.), men opgav sin Forretning i 1877. Hahn var første Gang gift med Caroline Emilie Olivia f. Michelsen (f, 1837, d. 1875), Datter af Baadsmand Jens Michelsen og Pauline f. Bjerring. Derefter ægtede han den 4. August 1880 Else Anna Marie Dister (f. 1848), Datter af kgl. Lakaj Christian Peter Dister (d. 1855) og Anna Marie f. Hansen (d. 1855).

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Wiberg om Forældre. Skifteretten.)

 

Hahn. Henriette Christine Hahn, Malerinde, født den 12. Sep­tember 1862 i København, er Datter af Skibsfører Heinrich Christian Carl Hahn (f. 1837, d. 1889), en Broder til ovennævnte F. J. S. Hahn; hendes Moder er Caroline Vilhelmine f. Nielsen (f. 1839). Hun uddannede sig dels i Tegne- og Industriskolen for Kvinder, hvor hun især tegnede under P. Krohn og udstillede 1885 et mindre Billede »En læsende ung Mand«. Aaret efter, i December, fik hun 400 Kr. af J. J. Levins Legat, og rejste, efter et Tilbud fra Ham­borg, i 1887 til denne By, hvor hun siden den Tid har haft fast Bolig. Dog foretog hun derfra i 1893—94 en Rejse til Dresden og Paris, hvor hun studerede i et af de private Akademier. Hen­riette Hahn var indtil 1893 Tegnelærerinde ved en »Gewerbeschuk«

 

341

i Hamborg og leder nu selv en Tegneskole, samtidig med at hun tegner Illustrationer til Museums-Fortegnelser og lign. Paa »Kvin­dernes Udstilling« i København (1895) ^^{ar nun en} Pastel, forestillende Brystbillede af en »Vierlanderinn«. Ogsaa i Hamborg har hun oftere udstillet og fik 1889 en Broncemedaille for Porcelænsmaleri under Glasuren.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Halbeeck. Jan van Halbeeck, hollandsk Kobberstikker, arbejdede først i Paris og senere i København og har bl. a. stukket en Del af Kobberne til et Værk af Salvatore Fabris: Scienza e prattica d'arme, der udkom 1606 hos Walkirchen i København. De øvrige Blade ere stukne af en Kunstner, der bruger F.V. som Mærke. Halbeeck døde omtrent 1630.

(Weinw., S. 62. do. Lex. Sandv., S. 66 flg. Skild. 1830, Sp. 404. Nagler Monogr. III, 1142.)

Hallebye. Peter Christian Hallebye eller Haelbye, Maler, havde i 1820, 1822 og 1823 en Understøttelse af 200 Rdl. om Aaret fra Fonden ad usus publicos for at uddanne sig til Kunstner og udstillede i Aarene 1824—25 nogle tegnede Portræter. Siden levede han som Portrætmaler i København, og døde den 14. Maj 1850.

(Akad.    Reitzel.    Udst. P'ortegn.    Rigsarch.    Skifteretten.)

 

Halveg. Adrian (ikke Adam) Halveg, Kobberstikker, formodes at være en Søn af Albert Halveg og var i Tjeneste hos Land­greve Georg II af Hessen. Man har Blade af ham med Aarstallene 1662 og 1677.

(Nagler Monogr.. I, 682.)

 

Halveg. Albert Halveg eller Haelvegh, Kobberstikker, var sand­synligvis dansk af Fødsel, da Navnet forekommer flere Gange tidligere navnlig i Roskilde, hvor en Niels Olsen Halveg 1566—74 var Rektor og gift med Gyde Esberns Datter; deres Søn Esben Halveg (1579 —1648) var praktiserende Læge; de havde 4 Sønner og 7 Døttre, saa Halveg kunde gærne være et af de yngre Børn. Han maa være født ved Aarhundredets Slutning og har uden Tvivl i Udlandet til­egnet sig den udmærkede Dygtighed i Kobberstikkerkunsten, der gør ham til en af sin Tids fremtrædende Mestre, idet hans Betydning i Danmark er uskatterlig baade i kunsthistorisk og personalhistorisk Henseende ved den store Række Portræter, der gennem hans Gravstik

 

342

ere bevarede for Eftertiden. I Tiden fra 1643—1672 har han stukket 91 Blade, der nævnes af Sandvig, mest større og mindre Portræter efter C. v. Mander, Wuchter, Ditmar o. fl. samt Kobberne til Simonis Pauli Flora Danica og et anatomisk Værk (eller Blad). Han blev kongelig Kobberstikker (Ser. reg. Mai. sculptor), ifølge Bestalling af 15. Maj 1647 °8 samme Aar, den 26. Maj Universitets-kobberstikker (Sculptor Acad. regio diplomats confirmatus). Fra den i. September 1655 fik han 200 Rdl. d. C. (640 Kroner) aarlig, mod at han uden videre Arbejdsløn skulde udføre alt Kobberstikker­arbejde, Kongen maatte ønske. I de kgl. Regnskaber nævnes han, saavidt vides, sidste Gang under 15. Marts 1673: »Albert Hal. . . . Kobberstykker efter Regnskab 28 Rdl.« I 1670 havde han en lang­varig Strid med sin Svoger Abraham Wuchter, hvoraf man ser, at han var gift med Anne Hansdatter, en Søster til Wuchters Kone. Sagen drejede sig dels om gensidigt Udlæg, dels om en Arv efter Wuchters afdøde Hustru. Halveg døde snart efter denne Strids Afgørelse, i Slutningen af August eller den i. September 1673, thi den 4. s. M. meddeles kgl. Tilladelse til, at hans Lig, efter Datidens Skik, maatte begraves om Aftenen.

(Weinw., S. 52, 72, 74, 78. do. Lex. Sandv., S. 58. Skild. 1830, Sp. 402—4. Dske Sml. I, S. 289. Friis Sml., S. 157. Rumohr og Thiele: Den dske Kobberstiksml. Nagler Monogr. I, 697 og 863. Bricka, VI, 445 og 5'9 —20. Kgl. Regnsk. Sjæll. Reg. 1647, 1655, 1673 i Rigsarch.)

 

Ham. Herman von Ham, Portrætmaler i det 17. Aarhundrede, var Contrafejer eller Skildrer i Christianstad i Skaane, »førend Krigen paakom«. Da han ved denne havde lidt Tab, søgte han efter at være kommen til København om en Erstatning for Krigs­skade, hvilken ogsaa blev ham bevilget den 29. Maj 1680. Da det ridderlige Akademi blev oprettet den 15. April 1692 fik Ham An­sættelse som Ridsemester herved, indtil Akademiet atter ophævedes den i. Maj 1710. I denne Tid malede han ogsaa de kgl. Akademisters adelige Vaabner. Sine sidste Aar levede han derpaa i København; han var gift, ti efter at han var død i Aaret 1713 (begr. 21. Febr.), søgte hans Enke, Susanne v. Ham under 19. Maj 1714 om Under­støttelse af Postkassen.

(Pers. Tdskr. 2 R. I, S. 215—16.    Jfr. S. Dramen.)

 

Ham. Levin David Ham eller Hamm, Maler, født 1771 i København, var Søn af Handelsmand David Samson Ham og Judithe f. Wessely, besøgte Kunstakademiets Skoler fra 1784, vandt 1791 og

 

343

1793 dets Sølvmedailler og 1795 dets mindre Guldmedaille for Op­gaven »Elias opvækker Enkens Søn« (i Kgg. 17, 23). Aaret efter vikarierede han i Løfflers Sted, og ved Dinesens Død søgte han om at blive Informator ved Akademiet, men Cabott blev ham foretrukken. Han synes at have været en formuende Mand, som 1820—1824 ejede et Sted i Hyskenstræde, og fra 1830 Bakkehuset ved Frederiksberg, hvor han døde ugift den 31. December 1844 og blev begravet den 5. Januar 1845 P^aa Mosaisk Kirkegaard. Som Kunstner kaldte han sig Leo Hamm, Historiemaler, senere Dekoratør, idet han formodentlig har virket som Dekorationsmaler. I 1820 udstillede han »Fire Original­tegninger«. En ældre Broder var Strømpevæver og ejede et Sted paa Blegdamsvejen i Forening med en Warburg. En anden Broder var Tapetfabrikant.

(Weinw., S. 196, og do. Lex. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Vejvis. Kbhv. Brevskr. Kontor. Mosaisk Ministerialbog. Adresseav. 1845, Nr. 5.)

 

Hamann. Jiilie Caroline Hamann, Malerinde, født i Køben­havn den 9. Februar 1842, er Datter af Bagermester Samuel Frederik Hamann (f. 1808, d. 1878) og Elisabeth Marie f. Olsen (f. 1815, d. 1888). Efter at hun var bleven voxen, lærte hun først at tegne hos C. Thørrestrup (s. d.), senere i V. Kyhns Tegneskole (1875—77). Hun havde dog allerede i 1863 udstillet »En ung Pige ved sit Arbejde«. I December 1879 rejste hun til Paris for at søge videre Uddannelse og forblev der til Juli 1881. Hun studerede der under flere Lærere, bl. a. Toni Robert-Fleury, og udstillede i 1881 en Studie fra sit Sommerophold i et Kloster i St. Germain. I de senere Aar har hun udelukkende udstillet Blomsterbilleder.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hammeleff. Uncas Andreas Frederik Hammeleff, Billedhugger, født i København den 9. November 1847, er Søn af Kaptajn i Infanteriet Peter Henrik Hammeleff (f. 1817, d. 1850) og Ane Frederikke Caroline f. Welner (f. 1814, d. 1854). Han kom i Januar 1869 ind paa Kunstakademiet, som han kun stødvis besøgte til Ok­tober 1880, idet Arbejder til Dels udenfor København optog hans Tid. Han havde nemlig faaet sin væsentligste Uddannelse hos H. V. Bissen, inden han kom paa Akademiet og har udstillet allerede fra 1868. Han har for største Delen ernæret sig som Dekorations-billedhugger og giftede sig allerede den 5. November 1877 med Julie Marie Henriette Andersen, Datter af Overpolitibetjent Anders

 

344

Andersen og Nelly Jansen f. Bur. Han har udstillet en Del Buster, Statuetter og Medailloner, saaledes Kunstneren Hans Tegners Buste, hans Lærers, H. V. Bissens Medaillonportræt til Udstillingsfonden m. fl. Hans vigtigste Arbejder gaa dog i dekorativ Retning, saaledes de forskellige Frisér, han har udført til Frederiksborg Slot, de tvende Engle i Koret i Jesuskirken i Valby, Evangelisterne og en Del Ornamenter hørende til Kirkens ydre Udsmykning, ti Portrætmedail-loner af Kunstnere til Kunstmuseet. I 1894—95 har han ligeledes udført store dekorative Arbejder til det nye Glyptothek. Han rejste i 1892 paa det Ancherske Legat til Paris og Italien.

(Pnv. Medd. Bricka, IV, 526. Tdskr. f. Kstind. VIII, 14. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hammer. Hans Jørgen Hammer, Genremaler, Søn af Skibs­fører Peder Pedersen Hammer fra Bornholm (f. 1781, d. 1842) og Johanne f. Bistrup (f. 1793, d. 1874), blev født i København den 29. December 1815. Da han havde Lyst til at være Kunstner, satte hans Fader ham, i den Tanke at Haandværket var en sikrere Levevej, i Lære hos en anset Malermester, J. G. Berg, hos hvem ikke faa af vore Kunstmalere have gennemgaaet deres Læreaar. Hammer begyndte allerede 1828 at besøge Akademiets Aftenskoler og rykkede gennem disse op til Gibsskolen (December 1836). Efter at han allerede Aaret før var bleven færdig i sin Lære, arbejdede han i nogle Aar som Dekorationsmaler og konkurrerede to Gange til den Neuhausenske Præmie som saadan, dog uden at opnaa den. Imid­lertid tabte han ikke sit egentlige Maal af Sigte og stræbte ved flittigt at benytte Akademiets Skoler at uddanne sig til Figurmaler. I December 1840 blev han Elev af Modelskolen, og i Aarene 1842 og 1843 vandt han begge Sølvmedailler, medens han samtidig malede efter den levende Model under Eckersbergs Vejledning. I 1845 deltog han i den Neuhausenske Konkurs som Genremaler med Billedet »Det sidste Læs kjøres hjem«. Billedet vandt vel ikke Præmien, men blev strax købt til den kgl. Malerisamling. Det rostes i Bedømmelsen for »Originalitet i Opfatningen og ufordærvede Principer«, medens det dadledes for »Mangel paa technisk Udvikling«. Ved den næste Konkurs, 1847, vandt han Præmien for »Bønder forsamlede til Lystig­hed en Søndag Eftermiddag under aaben Himmel«.

En Opmuntring fra C. V. Eckersberg og J. P. Møller om at søge Akademiets Rejseunderstøttelse til en Udenlandsrejse, besvarede Hammer, i Følelsen af sin Trang til først at lære sit Fædreland

 

345

nærmere at kende, med en Ansøgning om, delvis at maatte bruge det Stipendium, han søgte, til Rejser i Indlandet. Om ogsaa han ikke fik dette Ønske opfyldt, er det dog øjensynligt, saavel af lig­nende Træk fra Akademiets tidligere Historie (jfr. Abildgaard), som af det Svar, Kunstneren modtog, at det har givet Stødet til Ind­førelsen af indenlandske Stipendier. Imidlertid indtraadte en Stands­ning i Hammers kunstneriske Virksomhed, der dog næppe har været uden gavnlig Indflydelse paa hans Udvikling. Ved Krigens Udbrud i 1848 gik han nemlig med som Frivillig, avancerede til Korporal og Fourer, og blev, efter at have aflagt Prøve ved Aspirantskolen i København, i Marts 1849 Officer i Linien. Han deltog ikke alene i hele Feltoget, men forblev i sin Officersstilling, indtil han i Foraaret 1860 tog sin Afsked med Kaptajns Karakter. To Aar efter blev han Ridder af Danebrog. Selv under Krigen og i sit senere Garnisonsliv havde han fundet Lejlighed til at male, om end ikke mange Billeder. Men efter at han i 1856 havde opnaaet Akademiets mindre Rejsestipendium (600 Rdl.) for to Aar, lod han sig sætte å la suite og tilbragte omtrent tre Aar væsentligst i Italien. I 1859 fik han 250 Rdl. til Hjemrejse og kom hjem s. A. I Februar 1874 blev han Medlem af Kunstakademiet i København, i 1877 blev han Ridder af St. Olafs-Ordenen og i 1879 havde han det Ancherske Legat. Hammer udstillede sit første Billede 1838 og har siden den Tid jævnt udstillet, mest som Figurmaler. Foruden det tidligere nævnte Billede er af hans Genremalerier »En Markedsdag i Fredericia« (1871) og »Det længe ventede Brev« (1877) købte til den kgl. Maleri­samling. I Italien fik han Lyst til, ved Siden af Figurbilleder, at male Landskaber, navnlig med Bygninger, og af saadanne Billeder blev »Udsigt over Rom« (1861, Mus. i Aarhus) og »Torvet i Ariccia, efter Solnedgang« (1863), hvis stærkt udtalte Aftenstemning gjorde megen Lykke, ligeledes købte til den kgl. Malerisamling. Blandt hans Figurbilleder kunne, foruden nogle Portræter, f. Ex. P. C. Skov-gaards for Udstillingsfonden, nævnes »Den lille Axsamlerske« (1866) og »Baggesen og Schimmelmann« (1872) til Orla Lehmanns Samling af Digtere. Hammer har ogsaa raderet nogle Blade, men denne Kunstgren laa ikke ret for ham. I 1874—75 foretog Kunstneren en Rejse til Nordamerika for at besøge sin Slægt og se Verdensudstillingen i Filadelfia. Efter Hjemkomsten malede han, foruden allerede nævnte Arbejder, især paa et stort Billede, »Niels Ebbesen og Grev Geert«, som han med sin omstændige Grundighed ikke naaede at faa færdig. Det udstilledes ufuldendt efter hans Død. En hæftig Sygdom (Anæmi)

 

346

angreb den stærke livskraftige Mand og bragte ham Døden nær. Dog rettede han sig og, med det genvundne Præg af næsten ung­dommelig Ridderlighed, rejste han i 1881 til Rom og døde der af en Forkølelsesfeber den 28. Januar 1882. Hammer var en noget tung, lige til det sidste endog paa visse Punkter næsten ubehjælpelig, men ægte og varmtfølende Kunstnernatur. Han var længe om sine Arbejder, gennemtænkte dem grundig og udførte dem med største Samvittighedsfuldhed, selv om han ikke altid forstod tilstrækkelig at beregne Virkningen i malerisk Henseende. Han forblev ugift og forenede Pebersvendens Særhed med en udpræget Trofasthed og Bravhed i Karakteren.

(Bricka, VI, 531. Priv. Medd. Ass. Kirkeg. Berl. Tid. 1882, Nr. 25. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Hammer. Juliane Henriette Hammer, Malerinde, blev født den 3. Februar 1861 og var Datter af Fabrikant Viggo Otto Peter Hammer (f. 1828), yngre Broder til Malerne H. J. og W. Hammer: hendes Moder hed Marie Kirstine f. Hansen (f. 1832, d. 1895). Juliane Hammer havde uddannet sig til en lovende Landskabsmaler-inde, hvis første Skridt opmuntredes ved Støtte dels fra den Raben-Levetzauske Fond (1888), dels fra Kunstakademiet (1889). Hun udstillede fra 1888, deltog 1889 i Konkursen for den Neuhausenske Præmie, dog uden at vinde den og havde endnu 1895 ^et Landskab paa Udstillingen; men efter halvottende Maaneds haabløse Sygdom døde hun den 14. Juni s. A.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Nat. Tid.  ¹⁵/₆  1895.)

 

Hammer. William Hammer, Blomstermaler, Broder til H. J. Ham­mer og født i København den 31. Juli 1821, begyndte, endnu medens han gik i Skole, at besøge Kunstakademiet (1833), blev efter sin Konfirmation, ifølge sin Faders Ønske, sat i Malerlære hos Vaaben-maler O. Larsen og vedblev endnu i nogen Tid at gaa paa Akademiet, som han dog forlod, inden han var naaet op i dets højere Klasser. Ikke desto mindre var han blandt de unge Kunstnere, der udførte Dekorationsmalerier i de indre Rum i Thorvaldsens Museum under Bindesbølls Vejledning (1844—46). I 1847 udstillede han sit første Billede »En Kurv med Frugter«, bestilt af Grev Knuth til Knuthen-borg. Han var indenfor sit særegne Fag et kraftigere og frodigere Talent end Broderen og vandt snart en saadan Dygtighed, at den Neuhausenske Præmie blev tilkendt ham i 1853 for »Blomster- og Frugter«, der strax blev købt til den kgl. Malerisamling, og samme

 

347

Aar fik han Akademiets Rejsestipendium for to Aar. Efter en Rejse i Tyskland, Frankrig og navnlig Italien var han atter hjemme i 1855. Senere foretog han i 1862 en mindre Rejse til Belgien og London for at se Verdensudstillingen der, og i 1871—72 en større Udflugt til Italien paa det Ancherske Legat. I 1860 havde han faaet Udstillingsmedaillen for et stort med usædvanlig Frihed og Rigdom anordnet Billede »Frugter under et Æbletræ«, som blev købt til den kgl. Malerisamling, og den 16. Februar 1871 blev han Medlem af Akademiet. Af hans senere Arbejder er »Italienske Fisk og Hummere«, som var bestilt af Frederik VII, efter dennes Død ligeledes købt til den kgl. Malerisamling, medens flere af Kunstnerens større Billeder siden 1864 have fundet Vej til Udlandet, især til Amerika. Han var 1853 bleven gift med Juliette Quintilia Frieden- • burg. I 1883 udstillede han et større Billede »Haveparti med Bikuber«, men senere ikke mere. Han var en ivrig Samler paa græsk-romerske Oldsager og udgav 1887 en med megen Sagkyndig­hed gennemført Studie over antike Lerlamper. Endnu fuld af Kraft og Livslyst døde han den 9. Maj 1889 paa Kommunehospitalet af Lungebetændelse. Hans Portræt er raderet af Kornerup.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 536. 111. Tid. XXX, Nr. 33. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tidskr. 2 R. V. Till., 35. Strunk.)

 

Hammershøj. Vilhelm Hammershøj, Maler, født den 15. Maj 1864 i København, er Søn af Grosserer Christian Peter Hammershøj (d. 1893) og Frederikke Amalie f. Rentzmann; dimitteret af C. F.An­dersen, besøgte han Kunstakademiets Skoler fra Oktober 1879 til April 1884, og gik derefter over i Kunstnernes Studieskole under Krøyer. Han udstillede første Gang paa Foraarsudstillingen 1885 »Portræt af en ung Pige« og vedblev at udstille indtil 1889. Han var derefter Medstifter af den fri Udstilling, hvor han siden 1891 har fremsat sine Billeder. I 1893 havde han 600 Kr. i Rejse­understøttelse- fra Akademiet for at besøge Italien. Hammershøj, hvem den yngre Kunstnerkreds sætter meget højt, maler sine Billeder i en ejendommelig næsten farveløs Tone, hvori endog Formgivningen ligesom fordunster, hvad enten dette skyldes en Særegenhed ved hans Øje eller et fuldtud gennemført Kunstnerlune. Han ægtede den 15. September 1891 Ida Vilhelmine Ilsted, en Søster til Maleren P. Ilsted (s. d.). Hans Broder, Svend Hammershøj, født 1873, besøgte Kunstakademiet 1890—92 og har i 1895 udstillet to Landskaber paa den fri Udstilling.

(Bricka, VI,  550.    Akad.    Udst. og fri Udst. Fortegn.    Berl. Tid. ³/₅ 93.)

 

348

Hanck. Johan Henrik Triitzchler Hanck, Maler, født nærved Christiania den 26. Januar 1776, var Søn af Brugsfuldmægtig Claus Hanck (f. 1748, d. 1795) og Maren Kirstine f. Grefsen (f. 17501, han blev Student i Christiania (1795) og theologisk Kandidat 1801 i København. Aaret efter blev han Adjunkt ved Odense Kathedralskole i Skønskrivning og Tegning, og blev 1807, paa Kunst­akademiets Anbefaling, Stiftsbygningskonduktør i'Fyn. I 1815 søgte han om at blive Stiftsbygmester, men dertil turde Akademiet ikke anbefale ham, og en Plan til en »Centralbygning« for Fyn, der ind-sendtes til Akademiets Bedømmelse (1819), fandt ikke de bygnings-kyndige Medlemmers Bifald. Han blev 1806 gift med Madseline Antoinette Iversen (f. 1788, d. 1851), Datter af Bogtrykker og Redaktør Christian Henrik Iversen (f. 1748, d. 1827) og Marie Kirstine f. Nielsen (f. 1767, d. 1837), og overtog ved Svigerfaderens Død Redaktionen af Iversens Avis »Fyns Stiftstidende« og Bestyrelsen af Trykkeriet ved Siden af sin øvrige Virksomhed. Han døde den 23. Juli 1840 i København. Han har forfattet et Par Skrifter, han malede i Vand-farve og tegnede gærne Landskaber og Udsigter; saaledes gjorde han Tegningerne til »Udsigter fra Sanderumgaards Have«, stukne af Clemens med Text af M. Winther. Han er Fader til Forfatterinden Henriette Hanck.

(Erslew Forf. Lex. I, S. 563 og 754. Suppl. I, S. 663 og 915. demens' Nekrolog ved Fick. Skild. 1816, S. 477. Dagen 1835, Nr. 255. Odense Skoles Progr. 1814, S. 40. Akad. Priv. Medd.)

 

Hans   Maler  i   Randers   har ifølge  en  Indskrift  i   1548   udført Hvælvingsmalerier i Sulsted Kirke, Kjær Herred i Vendsyssel. (Priv. Medd.)

 

Hansen.    Adolf Heinr. Hansen, Maler, se Claus Adolf Hansen.

 

Hansen. Anders Hansen, Kobberstikker, født den 20. Juni 1810, var Søn af Gaardfæster Hans Andersen i Hassing ved Thisted. Efter at være kommen til København, kom han ind i Kunstakademiets Elementarklasse i 1834, besøgte i de følgende Aar Tegneklasserne og Ornamentklassen, men forlod Akademiet 1838. Samtidig uddannede han sig ad anden Vej til Kobberstikker og Gravør. Han stak i 1835—36 nogle Blade til »Panorama'et«, udgivet af Jørgensen-Jomtou og derefter 1837—40 en stor Del Blade til »Magazin« og

 

349

»Nyt   Magazin   for   Natur-    og   Menneskekundskab«.     Han    døde   i Juni  1879.

(Medd.  fra F. C. Krohn.    Akad.)

 

Hansen.    Anders Hansen, Architekt, se A. Hansen-Marcher.

 

Hansen. Andreas Frederik Vilhelm Hansen, Billedhugger, født den 4. Februar 1873 i København, Søn af Kolonialvarehandler Andreas Carl Hansen (f. 1822) og Marie Cathrine f. Petersen (f. 1834), var Ciselørlærling hos Guldsmed A. Dragsted, da han fra technisk Sel­skabs Skole i Marts 1889 blev dimitteret til Kunstakademiet, hvorfra han den 28. Januar 1893 fik Afgangsbevis som Modelerer. I 1895 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie. Samme Aar rejste han med 600 Kr. af det Larssenske Legat til Berlin for at uddanne sig til Ciselør hos Professor Rohloff.

(Priv.  Medd.     Akad.    Udst. Fortegn.]

 

Hansen. Ane Marie Hansen, Malerinde, født den 20. Januar 1852 i Knardrup, er Datter af Gaardejer Hans Larsen (f. 1810, d. 1890) og Karen Petersen (f. 1812), forsøgte sig paa egen Haand, indtil hun i 1872 efter Professor J. Exners Raad fik Plads i V. Kyhns Tegneskole, hvorfra hun senere gik over i Kunstnernes Studieskole under Krøyer, som hun besøgte i to Vintre. Hun udstillede første Gang ved en December-Udstilling 1884, og har fra 1885 jævnlig haft Genrebilleder og Portræter paa Foraarsudstillingen. Hun udstillede 1893 sin Moders Portræt.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Aser Hansen, Maler, se Henrik A. Hansen under II, Udenl. Kstn.

 

Hansen. Axel (Aksel) Christian Henrik Hansen, Billedhugger, er født i Odense den 2. September 1853, Søn af Forstander for Snitteskolen i Odense Snedkermester Vilhelm Hansen (f. 1826, d. 1881) og Caroline f. Hansen (f. 1827, d. 1876). Hos Faderen, der ogsaa gav sig af med Træskæring og med at hugge i Marmor, fik Hansen sin første Undervisning, kom derpaa i Billedskærerlære hos H. C. Berg og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 24. December 1879 Afgangsbevis som Modelerer. Til hans første Arbejder hører Døbefonden i St. Pauls-kirken i København og fem dekorative Billedstøtter, forestillende

 

350

nordiske Guder til Fagaden paa Folkebanken i Odense, udførte inden han endnu havde besøgt Akademiet. Hansen udstillede første Gang i 1880 »En fløjtespillende Dreng«. Glyptotheket købte i 1888 Statuen »Echo«, medens i 1890 et stort Relief i Bronce »Christus bespottes af Jøderne«, blev købt til Statens Samling. Af dekorative Arbejder kan nævnes de to store Billedstøtter »Ambrosius« til Marmor­kirken, »Christus« til Jesuskirken i Valby, 3 Statuer til Raadhuset i Odense, 4 Statuer til Kunstmuseet. Af Buster maa nævnes Vilhelm Topsøes, Hostrups, G. Lotzes, Folkedigteren Mads Hansens, Kaalunds, Chr. Richardts og Docent Fjords, af hvem han ogsaa har udført en Broncestatue. Hansen ægtede den 13. Juli 1884 Ellen Margrethe Smith (f. 1866), Datter af Professor Henrik Smith (f. 1831) og Emilie f. Jensen (f. 1834). I 1888 rejste han paa det Ancherske Legat, og i 1889 med Akademiets Rejseunderstøttelse.

(Priv. Medd.    Bricka,  VI,  577.    Akad.     Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Carl Christian Constantin Hansen, Historiemaler, var Søn af Portrætmaler Hans Hansen, som nævnes nedenfor, og Henriette f. Lie, og blev født paa Forældrenes Udenlandsrejse i Rom den 3. November 1804. Han var næppe et Aar gammel, da Forældrene kom tilbage til København, og fik saaledes en fuldkommen dansk Opdragelse. Faderen lod ham besøge Akademiets Ornamentskole fra 1817, og 1818 flyttedes han over til Bygningsskolen og G. Hetsch's Tegneskole for at uddannes til Bygmester; men efter eget Ønske gik han over i Frihaandstegneskolerne, hvor han blev Elev af Model­skolen 1825. Den 28. Marts 1826 vandt han den mindre Sølv-medaille og den 11. September samme Aar en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model under Titel »En halvsiddende Fisker«. Allerede fra 1825 havde han begyndt at udstille, navnlig Portræter. En Gruppe, forestillende hans to Søstre læsende i en Bog, vandt Opmærksomhed (1827) og blev rosende omtalt af hans Fader i »Betragtninger over de skiønne Konster«. Det følgende Aar udstil­lede han atter en Portrætgruppe af tre af sine Søstre, der under Navn af »Tre unge Piger« blev købt til den kgl. Malerisamling som et lovende Ungdomsarbejde.

I Begyndelsen af dette Aar var hans Livs Skæbne sørgelig for­andret, idet en ondartet Tyfus i Løbet af 14 Dage (Jan.—Febr. 1828) bortrev begge hans Forældre og lod ham som den ældste og eneste voxne Søn tilbage som Forsørger for flere halvvoxne Søstre. Nogen Fortjeneste fik han strax, da han paa Akademiets Anbefaling

 

351

fik Lov at fuldende fire Kopier til Frederiksborgs Portrætsamling, hvilke var bestilte hos Faderen. Omtrent samtidig blev han sysselsat med atten dekorative Graat-i-graat Malerier til Christiansborg Slot og vandt den 24. Marts 1829 Akademiets store Solvmedaille, samt Aaret efter den 20. September atter en Pengepræmie for Maleri efter den levende Model. Efter at han i sine yngre Aar havde lært at male af sin Fader, lod han sig nu paavirke af C. V: Eckersberg, hvilket hjalp til at give hans Tegning større Renhed og Fasthed, men dog ikke kunde give den unge Kunstner, hos hvem Kærligheden til Formen og navnlig til den klassiske Kunsts Stilfølelse var langt mere udpræget end Farvesans, den Kraft og Dybde i Farven, Eckersberg selv kun undtagelsesvis raadede over. Han tilegnede sig for en Del Mesterens Palet, den lyse, kølige Hovedtone og de bestemt udtalte Omrids; han naaede endog i sine overordentlig smukke, smaa italienske Architekturbilleder en Varme i Farven, som Eckersbergs tilsvarende Billeder trods al Klarhed og Renhed i Farven, savnede; men Farve-givningen vedblev at være hans Kunsts svage Side. Maaske denne Egenhed i hans for øvrigt for Akademiet saa klart fremtrædende Talent var Skyld i, at hans Forsøg paa at vinde Guldmedaillerne ikke vilde lykkes for ham. Da han anden Gang forsøgte paa at vinde den mindre Guldmedaille (1833), erklærede derfor ogsaa Akademiet, at skønt det ikke havde kunnet tilkende ham Prisen, havde det dog Grund til at anbefale ham til Rejsestipendium fra Fonden ad usus publicos. Først ved kgl. Resolution af 16. Maj 1835 naaede han imidlertid en saadan Understøttelse paa 600 Rdl. i de to første Aar og den 10. Juni 1837 et Tillæg af 400 Rdl. i det tredje Aar; men efter den Tid forblev han endnu sex Aar i Italien, hvortil han var afrejst strax i 1835 og havde allerede i Juli 1836 fuldendt sit første Billede i Rom, »Børn, som varme sig ved Ilden«. En Kender (N. Høyen), paa hvis velvillige Stemning overfor Const. Hansen der ikke kan tvivles, karakteriserede ham ved denne Tid omtrent paa følgende Maade: »Hans Udviklingsgang har været langsom og han har Besværlighed ved at føre Penslen, ligesom han ogsaa savner Sans for Harmoni og Kraft. Følelsen for det sjælelige udtaler sig sjælden med synderlig Dybde, men derimod fremtræder hos Kunstneren et følende Øje for Form, Bevægelse og det Udtryk, som viser sig i Omgivelsen«. Netop den Side af Kunstnerens Talent, som skildres i Slutningen af denne Udtalelse kom til sin frieste og heldigste Udfoldelse under hans niaarige Ophold i Italien. Den Række mindre Billeder, han udførte der, forbinder paa en lignende

 

352

Maade, som Eckersbergs, en trofast Gengivelse af Landskabet og de architektoniske Oldtidsminder med en frisk og levende Opfattelse af det Folkeliv, der rørte sig ved Siden af Fortidens sønderbrudte Levninger. Hans Billeder fra Vestatemplet i Rom, fra Pæstum og fl. St. ere sande smaa Perler i hans lange kunstneriske Virksomhed. Et større Figurbillede hjemsendte han i 1838, »Et Selskab af Kunstnere i Rom«, hvis smukke Anordning og livlige Præg træffende skildres i en Anmeldelse af N. Høyen, og derpaa »Improvisatoren paa Neapels Molo«, der vakte en saadan Opmærksomhed paa Udstillingen i 1840, at kun den Ensformighed i Farvetonen, som Kunstneren selv i dette Billede ikke ganske havde kunnet frigøre sig for, synes at have været Skyld i, at Udstillingsmedaillen ikke blev ham tilkendt.

Kunstnerens Interesse for Oldtiden næredes end mere ved Op­holdet i Syden og da han paa Ansøgning om Midler til at studere det antike Fresco-Maleri i 1839 fik 100 Scudi (omtr. 380 Kroner; tilstaaet af Akademiet, tilbragte han nogle Maaneder med at studere i Pompeji og Neapel og sendte Akademiet en Kopi af »Chiron, der underviser Achilles i Musik« som Vederlag for den tilstaaede Under­støttelse. Samtidig malede han en Altertavle til Torups Kirke »Christus lader de smaa Børn komme til sig« og fem romerske Ud­sigter til Hofjægermester C. Brun til Krogerup. I Forening med Hilker, der i disse Aar var i Rom (1831—41), udkastede han Planen til en Dekoration af Universitetets Forhal, anordnet efter antike For­billeder. For at iværksætte denne Plan, der imidlertid efter For­handling med Universitetet var bleven vedtaget saaledes, at Hilker skulde udføre den egentlige Dekoration og Hansen smykke de af den omgivne store Felter med Fremstillinger af den græsk-romerske Mythologi, kom Const. Hansen hjem i den første Halvdel af 1844 og blev den 7. Oktober s. A. enstemmig agreeret af Akademiet. I Samklang med det store Arbejde, han var i Færd med at lægge Haand paa, blev som Opgave til Medlemsstykke givet ham »Orfeus, der vender tilbage fra Underverdenen« (efter Ovids Forvandlinger 10. Sang) og Eckersberg og Marstrand udnævntes til Kommissærer. Henved to Aar efter fremstillede han sit fuldførte Arbejde, som Akademiet den 29. Juli 1846 efter Diskussion og Afstemning for­kastede med 10 Stemmer mod 7. Kunstneren selv var vistnok ikke uden Skyld i dette Udfald, som ved samme Tid hændte en anden talentfuld og udmærket Kunstner, Chr. Købke, thi, efter hvad der fortælles, skal det have været Tone blandt de yngre Malere at regne Udførelsen af Medlemsstykket for en ligegyldig Sag. Ikke desto

 

353

mindre tog den ærekære- Kunstner sig denne Forkastelse meget nær, og først i de seneste Aar af sit Liv traadte han i Forhold til Akademiet paany. Det maa ogsaa have været et Skaar i Glæden over det nye Hjem, han havde stiftet; thi den 22. Maj 1846 havde han ægtet Magdalene Barbara Købke (f. ¹⁰/₉ 1825), Datter af Oberst­løjtnant Niels Christian Købke (f. 1793, d. 1849) og Mette Marie f. Bruun (f. 1798, d. 1888).

Malerierne i Universitetets Forhal, som udførtes paa vaad Kalk (al fresco), medtog, da han gjorde alting selv, et Tidsrum af ti Aar. Indholdet af dette anselige Arbejde, der dannes af otte store Malerier, udførte i Farver, og en Række mindre Figurer, malede graat i graat paa grøn og blaa Baggrund, har han selv gjort Rede for i »Nordisk Universitets Tidsskrift« og i et trykt Følgeblad. Med et sjældent Kendskab til Oldtidens Myther har han med stor Smag forstaaet at vælge en Kreds af Fremstillinger, som naturligt og betydningsfuldt slutter sig sammen. Selve Udførelsen, der i første Øjeblik fremkaldte meget modstridende Domme, ejer gennemgaaende saa solide Fortrin i det Væsenlige, at dens Svagheder, som for enhver, der kendte Kunstnerens Udvikling, tydelig nok fulgte af hans Talents ejen­dommelige Grundpræg, sikkert havde fortjent ikke at fremdrages saa skarpt. Hvilken Dom Historien end vil fælde over hans Arbejde, vil det aldrig glemmes, at det var det første monumentale Værk af et saadant Omfang, der ved Malerkunstens Hjælp udførtes i Dan­mark, at det var første Gang Maleri paa vaad Kalk forsøgtes i et for denne Fremgangsmaade ugunstigt Klima, og at saavel Belys­ningsforholdene som den architektoniske Inddeling i det Rum, der skulde udsmykkes, frembød særlige Vanskeligheder. Da Værket i 1854 var færdigt, fik Const. Hansen Professortitelen. Adskillige Aar senere udførte Kunstneren Christus og de tolv Apostle al Jresco i Roskilde Domkirke.

Samtidig med Universitetsforhallen malede Const. Hansen kun nogle Portræter, idet de store mythologiske Kompositioner optog hele hans Tanke; blandt Portræterne var de to legemsstore Knæstykker, der udførtes til Thorvaldsens Museum, nemlig . dets Bygmester M. G. Bindesbøll og den afdøde Mesters mangeaarige Ven Jonas Collin, især fortrinlige saavel fra Lighedens som fra Udførelsens Side. Da disse og nogle flere Portræter udstilledes i 1852 fik Kunstneren den 13. Maj Udstillingsmedaillen for Bindesbølls Portræt. Strax efter at han var færdig i Universitetets Forhal, fik han en ny alvorlig Opgave i en ganske anden Retning, idet Orla Lehmann bestilte

 

N. K. L.    I.                                       September 1895.                                  23

 

354

»Ægers Gæstebud« hos ham med legemsstore Figurer. Valget af dette Æmne betød ikke mindre end at skabe Typer for hele den nordiske Gudeverden, der som bekendt var næsten fuldtallig samlet hos den gæstfri Søgud, da Loke, som den gamle Sang fortæller, i bidende Udtryk gav sig til at smæde hver enkelt, indtil Thor med Hammerens argumentum ad hominem bragte Spotteren til at vige, efter at han paa Tærsklen havde udskudt sin sidste Salve mod Tordenguden. Kunstneren gav sig med største Grundighed til de nødvendige Forarbejder, og selv om ikke alle Typer lykkedes ham lige vel, ligesom det heller ikke ganske lykkedes ham at kaste Poesiens frigairende Glans over sit Værk, har han dog Fortjenesten af at have skabt en Grundvold, som enhver følgende nordisk Kunstner til en vis Grad har støttet sig til, ligesom ogsaa Erfaringen har vist. at flere af de givne Typer paa forskellig Vis ere grebne og udførte videre af andre Kunstnere. Billedet, der var færdigt 1857 (udst. 1858), har ogsaa den Mærkelighed, at Kunstneren heri naaede en for hans Pensel usædvanlig Kraft og Dybde i Farven; det tilhører nu den kgl. Malerisamling, medens en senere Gentagelse i større Maalestok, der blev malet til Godsejer Neergaard, ikke undgik at bære Præg af Kunstnerens tiltagende Alder.

I de følgende Aar optoges Hansens Tid og Kræfter af et endnu større Værk, der krævede længere Forarbejder, selv om det ikke var et saa umiddelbart Indbildningskraftens Foster, som det fore-gaaende. Det var et meget stort Oliemaleri, vistnok det største, der indtil da var malet her til Lands, forestillende Folkethingssalen paa Christiansborg, med den grundlovgivende Rigsforsamlings Medlemmer og en tæt besat Tilhørerplads. Af de omtrent 150 Medlemmer, For­samlingen talte, ere de forreste i fuld Legemsstørrelse, de øvrige perspektivisk mindre og mindre indtil Tilhørerne i Baggrunden, der tildels ere let skitserede i lille Format. Kunstneren udførte sær­skilte Portræter af næsten alle Medlemmerne af Rigsforsamlingen som Studier til Billedet og desuden en Mængde Portræter af Venner og Bekendte, som fik Plads i Tilhørerkredsen, der saaledes repræ­senterer en Del af Kunstnerens Samtid, om end ikke just den, der havde kunnet overvære de virkelige Forhandlinger. Dette Billede, der kun kunde udstilles paa dets Plads i den oprindelige Ejers, Godsejer Hages, store Sal, var færdigt 1865 og blev gengivet i en Fotografi, som giver en ret tydelig Forestilling om de talrige, sindrigt grupperede Portræter, hvoraf de fleste udmærkede sig ved en karakteristisk, om end noget tung Lighed i Aasyn og Stilling. Billedet

 

355

tilhører nu det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Aaret før var Const. Hansen den 23. Maj 1864 bleven Medlem af Akademiet og valgtes 1873 til Vicedirektør efter Marstrands Død, men foretog samme Aar en Rejse til Holland paa det Ancherske Legat. Den 26. Marts 1874 blev han Ridder af Danebrog, og i 1875 ⁿk ^nan Titel af Etatsraad.

Ved Siden af de Hovedarbejder, vi her have nævnet, har Const. Hansen malet et stort Tal Portræter, blandt hvilke kan nævnes Assessor Weis og Etatsraadinde Weis, Godsejer Aagaard og Frue paa ét Billede, Biskop Grundtvig, Professor Rasmus Nielsen o. fl.; dernæst nogle Altertavler, »Christi Opstandelse«, »Christus aabenbarer sig for Marie Magdalene«, »Nadveren«, Christus paa Vejen til Emaus« m. fl., endvidere en Række historiske Kompositioner i mindre Format, som »Griffenfeldt hos Biskop Brochmand« (1859, til Marstrand), »Kong Abel søger sin Broders Skatte«, »Thors Rejse til Jotunhejm«, »Sokrates«. Til de historiske Billeder kan ogsaa regnes to Digterbilleder til den Lehmanske Billedrække, nemlig »Oehlenschlæger« og »Ploug«. Et Livsbillede, halvt i historisk Stil, »En Husmoder ved sin Haandvæv«, hvorom J. Lange har skrevet en udførlig Karakteristik, blev købt til den kgl. Malerisamling (1860). Efter 1875 traadte Alderens Kendemærker frem, Farven blev svagere, Formen mindre nuanceret, men i hele Anordningen og Figurernes Forhold bevaredes hans Ejendommelighed, og endnu den 23. April 1878 fik han den Eibeschiitzske Præmie for »Saul kaster sit Spyd efter David«; efter den Tid svandt Kræfterne langsomt og den 29. Marts, anden Paaskedag, 1880, sov han hen. Kunstnerens Por­træt i Knæstykke, malet af Marstrand, tilhører den kgl. Malerisamling. Ligeledes har han selv gentagne Gange malet sit eget Portræt, hvoraf et tilhører Museet paa Frederiksborg, et andet Udstillingsfonden. Endelig har han ogsaa raderet nogle Blade.

Const. Hansen havde en udviklet Intelligens og sad inde med en usædvanlig, ikke alene kunstnerisk, men ogsaa litterær Dannelse. Han var en heldig Visedigter; men kunde ogsaa baade med Mund og Pen svinge Satirens Svøbe. Hans kunstneriske Standpunkt er varmt fremhævet i J. Langes »Billedkunst«. Af Const. Hansens Børn nævnes under Konstantin Hansen en Søn og en Datter som Kunstnere.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 585—90. H. Hansen, Betragtn. 1827, S. 211. Nord. Univ. Tidsskr. 1857, S. 119. af Kunstn. selv. do. 1863, S. 25, »Om Kunstens Enhed« af Samme. Jul. Lange, Nutidskst. S. 182—190, og Billedk., S. 409—416. Kst. og Æsth., S. 13—23. Fdl. 1865. Høyens Skr. I. S. 98. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. Strunk. S. Muller, N. Dsk. Malerk.)

 

356

Hansen. Carl Vilhelm Hansen, Maler, født den 21. Maj 1838 i København, var Søn af Værtshusholder Niels Hansen og Ane Marie født Jensen. Han havde Anlæg for Kunsten, men nødtes til at søge sit Underhold som Tegnelærer. Det Talent, han synes at have haft, brød derfor kun frem i spredte Træk, men selv efter at han var over den første Ungdom, synes det at være levende og i god Fremgang. Da han havde saa ringe Lejlighed til alvorlige Studier, udtalte det sig mere i Sans for en betydningsfuld Anordning og i enkelte livlige Træk, end i en sammenhængende dygtig Ud­førelse. Men netop som disse løsrevne lysende Glimt havde begyndt at vække Opmærksomhed og gav ham Haab om at finde Lejlighed til at udvikle sig, sygnede han hen under en Svindsot, der bortrev ham den 15. April 1877.

(Priv. Medd.    Skifteretten.)

 

Hansen. Christian Frederik Hansen, Architekt, var Søn af Læderhandler Mathias Hansen fra Husum. Hans Moder, Anne Marie født Malling (f. 1716, d. 1766), havde været Amme (»Vartfrue«) hos Christian VII og efterlod sig tre Sønner og en Datter, blandt hvilke nærværende var den yngste Søn. Han var født den 29. Fe­bruar 1756 og var oprindelig bestemt til Søkadet; men da han havde mere Lyst til Kunsten, begyndte han i sit tiende Aar at besøge Kunstakademiet og kom senere baade i Murer- og Tømrer­lære. Han vandt 1772 den mindre og 1774 den store Sølvmedaille som Architekt. Harsdorff var hans Lærer, og under ham arbejdede han først som Murer paa Hvælvingen i Frederik V's Kapel i Ros­kilde Domkirke, senere sammesteds som Konduktør (1780). Forinden havde han 1775 konkurreret til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den, men da han 1779 konkurrerede paany, blev paa Grund af Arbejdets Fortrinlighed den store Guldmedaille tilkendt ham for »En Torvehal«.

Han fik nu kongelig Understøttelse til at rejse udenlands og blev borte i 2^]/₂ Aar. Efter sin Hjemkomst blev han agreeret den 6. September 1784 og fik til Opgave »Et Sø-Arsenal«. Uagtet Akademiet talte Architekterne Harsdorff og Meyn blandt sine Pro­fessorer, valgtes -til Kommissærer for Hansens Receptionsarbejde Mandelberg, Weidenhaupt og Dajon, en Maler og to Billedhuggere! Den 26. Marts 1785 blev hans Tegninger foreviste Akademiet, og han blev med de fleste Stemmer optagen til Medlem. Imidlertid var han i 1784 bleven udnævnt til Landbygmester i Holsten med Bolig

 

357

i Altona og fik 1791 Titel af Professor; Aaret efter giftede han sig med Anna Margrethe Rahbek (f. 1773, d. 1811), en Datter af Justits-raad Toldinspektør Jacob Rahbek (f. 1728, d. 1795) og dennes anden Hustru Anne f. Olrog (f. 1747, d. 1828); hun var en Halv­søster til Knud Lyne Rahbek.

Om ogsaa hans lille Embede ikke indbragte ham meget, havde han desto større Fortjeneste ved sin private Virksomhed. Altona og Hamborg var den Gang i Blomstring, og den almindelig udbredte Velstand fremkaldte Lyst til private Byggeforetagender saavel i Byerne selv, — navnlig paa den saa kaldte Palmaille i Altona, en bred Gade med en Allee i Midten, — som ogsaa langs Elbens Bredder, hvor de rige Købmænd opførte kostbare Lyststeder. I de næsten 20 Aar, Hansen opholdt sig i Altona, faldt det i hans Lod at opføre en stor Del af disse Bygninger i en af romerske og italienske Motiver dannet Stil, og hans Ry som en dygtig og smag­fuld Bygmester naaede ogsaa til Lybek, saaledes at han fra denne frie Rigsstad fik Tilbud om et betydeligt Embede som Bygmester. Ligesom dette foraarsagede, at Regeringen, til Vederlag fordi den nægtede ham at modtage dette Embede, forhøjede hans Lønning som Bygmester i Holsten, saaledes virkede det vistnok ogsaa til, baade at han brugtes mere til offentlige Arbejder, og at han, snart efter Harsdorffs Død, fik Opfordring til at indsende Tegninger til nogle af Københavns vigtigste Bygningsværker (1800—1801), der­iblandt ogsaa Marmorkirken, hvis Fuldførelse først senere blev opgivet.

Den Bygning, han imidlertid først kom til at opføre, var Raad-og Domhuset, men kort efter blev ogsaa Christiansborg Slots Gen­opførelse overdraget ham, derefter Metropolitanskolen og Frue Kirke. Han gjorde dog Tegningerne til den førstnævnte af disse Bygninger i Altona, rimeligvis for at kunne afslutte sine Arbejder, og tog først Bolig i København fra 1804. Samtidig begyndte han kraftigt at gøre sin Stemme gældende i Akademiet, uagtet han den Gang endnu kun var simpelt Medlem, saaledes at Abildgaards hidtil næsten enevældige Indflydelse ganske blev fortrængt af denne ny »Magthaver i Kunstens Rige«. Først den 25. April 1808 blev han valgt til Professor ved Architekturskolen efter Meyns Død og samtidig til Overbygnings-direktør.

Hansen var af Harsdorff, der siges ikke at have yndet ham, opdragen i Troen paa Oldtidens Kunst som ét og alt, og med hans jævne, praktiske Talent uden dybere Snille maatte denne Tro føre til en vis Ensidighed. Det var ikke blevet Harsdorff forundt at opføre

 

358

nogen af disse større offentlige Bygninger, som kunde have kastet Glans over hans Navn udover den snævrere kunsterfarne Kreds, saa det var intet Under, at man, ved at se Hansen med urokkelig Strænghed anvende Oldtidskunstens Grundsætninger og Hovedformer i alle sine Værker, maatte prise »hans erkendte Smag, Lærdom og Indsigter i Bygningskunsten«, og at han i omtrent 30 Aar udøvede en afgørende Indflydelse paa Bygningskunstens hele Præg her i Landet.

Hansens første større Værk i København, Raad- og Domhuset, var maaske ogsaa hans bedste. For at vinde Plads indskrænkede han sig ikke til det Rum, Vaj senhuset tidligere havde indtaget, men inddrog en stor Grund ned imod Vandkunsten under Bygnings­værkets Omraade. Derved naaede han at kunne lade Fængsler og Arrester danne en særegen Bygning, adskilt fra Hovedbygningens Komplex ved en kort bred Gade, og forbunden dermed ved tvende svære Buer, en for hver af Gadens Ender, gennem hvis Overbygning lukkede Gange føre fra den ene Bygning til den anden. Den af mægtige Søjler med en Frontespice dannede Forside knytter sig her nøjere til Bygningsmassen end i ikke faa andre Bygninger fra denne Tid, hvor Søjestillingen bruges som Pynt, og en blind Bue, svarende til Gadens, bringer Symmetri og Ligevægt i den store mod Nytorv vendte Forside. Bygningen blev indviet 1815, men savner endnu sin Gavldekoration.

Ved Christiansborg bragte hans Sans for »en ren Stil« ham til at forkaste den gamle Bygnings pragtfulde Rokokoudsmykning, og da han paa lidet nær beholdt Bygningens svære Masser og navnlig den udstrakte Forside mod Slotspladsen, undgik han ikke, at den store Flade blev ensformig og kedelig trods alt, hvad han indenfor sin Kunstanskuelses Begrænsning gjorde for at bryde Linierne. Hans smukkeste Tanke ved Bygningen var Gennembrydningen af den søndre Fløj mod Ridebanen, saaledes at den indre Gaard, i Stedet for som tidligere at aflukkes ogsaa til denne Side af en høj Bygning med et mægtigt Taarn, nu aabnede sig frit, idet kun Side­fløjenes Endepavilloner var forbundne med en af store doriske Søjler dannet Kolonnade. Men trods de mægtige Forhold havde denne Skov af Søjler, der svarede til Bygningens øvrige Stil, ikke det ædle, storladne Præg som Harsdorffs lille Colonnade ved Amalienborg med dens otte Søjler, dens fra Bygningerne afvigende Stil og Højdeforhold. Hele Overbygningen var ogsaa her kun af Træ.

 

359

Hansen har den store Fortjeneste saavel ved dette Bygnings­værks Opførelse, som ved flere andre af sine Bygninger, at have givet Thorvaldsen Lejlighed til at skænke sit Fædreland en Række Kunstværker, hvoraf især den store Kreds, han udførte til Frue Kirke egentlig giver denne det kunstneriske og højtidelige Præg, som Byg­mesteren, i sin ensidige Stræben efter at forbinde en gammel og fremmed Kulturs architektoniske Forudsætninger med de Fordringer, der stilledes til en protestantisk Kirke, ikke havde formaaet at med­dele Hovedstadens største religiøse Forsamlingshus, selv om man maa anerkende den Alvor og Konsekvens, hvormed han gennemførte sin Opgave. Ved Christiansborgs Udsmykning fandt foruden Thorvaldsen et stort Tal andre Kunstnere Sysselsættelse, og selv om Ordningen af disse Forhold ikke gik af uden Rivninger med den da allerede aldrende Bygmesters Egenraadighed, kom den mægtige Bygning dog til at rumme ikke faa af den gryende danske Kunsts herligste Værker, og flere Kunstnere, der senere blev en Hæder for deres Land og deres Tid, tjente her deres første Sporer.

Medens Metropolitanskolen ligesom Raadhuset var færdig til Brug allerede 1815, indviedes i 1823 den lille Kirke i Hirschholm, bygget efter Motiver fra Frue Kirke, og i 1828 Christiansborg Slot og Frue Kirke. Af mindre Bygninger kan nævnes Landstedet Vil-helmsdal ved Strandvejen, bygget til Konferensraad Moldenhawer.

Dermed var ogsaa Kunstnerens praktiske Virksomhed forbi, og to Aar efter, den 24. April 1830, fejrede han sit 5o-aarige Jubilæum som Statsembedsmand, idet han under samme Datum 1780, var bleven ansat som kongelig Bygningskonduktør. Hans lange Løbebane havde indbragt ham ikke faa Vidnesbyrd om hans Kunstbrødres og hans Konges Tillid; denne »Danmarks Palladio«, som Akademiets Sekretær kaldte ham i 1816, blev otte Gange valgt til Akademiets Direktør (1811—18, 1821—27, 1830—38). Efter at være bleven Ridder af Danebrog 1809, blev han 1813 Danebrogsmand, 1826 Konferensraad, 1840 Storkors af Danebrog. Ved hans Embeds-jubilæum blev der overrakt ham en Medaille udført af Chr. Chri­stensen, hvilken ifølge Jubilarens Ønske blev bestemt til en Æres-medaille for unge Architekter (»Hansens Medaille«), og hans Buste, udført i Marmor af H. E. Freund, blev opstillet i Forsamlingssalen. Allerede i 1817 var hans malede Portræt ophængt sammesteds som Bøhndels Medlemsstykke. I 1835 fejrede Akademiet Kunstnerens 5o-aarige Jubilæum som Medlem; men fra nu af følte Oldingen sig træt. Om ogsaa han i flere Aar endnu gav Møde i Akademiets

 

360

Forsamlinger og med rystende Haand skrev sit Navn i Protokollen, maatte han dog begære Lettelse i sine Forretninger som Professor og trak sig tilsidst ganske tilbage derfra. Endelig fandt Døden ham den 10. Juli 1845 i hans 9°- Aar P^aa Rolighed (ved Sygehjemmet), hvor han laa paa Landet om Sommeren, medens han om Vinteren havde haft en stor og kostbart udstyret Embedsbolig i Prinsens Palais. Af de Architekter, som sluttede sig til ham, kan nævnes Hetsch, og som hans Elever Malling og J. H. Koch. I sine senere Aar udgav han et Pragtværk over sine vigtigste Bygninger, som 1847 udkom i andet Oplag. To af hans Døtre blev efter hinanden gifte med Professor G. Hetsch.

Selv om Hansen en kort Tid har været skattet over Fortjeneste, blev Dommen om ham senere uden Tvivl for stræng. Kaster man Blikket tilbage over hans Værker, kan man ikke undgaa at erkende, at man, med tilbørligt Hensyn til den raadende Tidsaand og hans Talents Begrænsning, havde en grundig uddannet Kunstner for sig, som med Alvor og Dygtighed søgte at løse de store Opgaver, der sattes ham, saa godt og fuldstændigt, som han formaaede. Men personlig synes han at have været mere herskesyg og hensynsløs end det altid var behageligt for de Mænd, der skulde arbejde sammen med ham. Allerede i Aarhundredets Begyndelse var en sikkert ube­tydelig Kunstner, O. P. Gram, forskrækkelig vred paa ham og gav sig Luft i et Par Smaaskrifter, senere forbitrede han sikkert H. E. Freunds Kunstnerliv ved sin uvillige Fremfærd, selv om Freunds Søn i sin Levnedsskildring af Faderen ser vel bittert paa Hansen. Paa den anden Side var C. Molbech, der selv var en stridbar Natur, vel stræng, for ikke at sige uretfærdig i sine Domme over Hansens Bygninger.

(Weinw., S. 226. do. Lex. Thiele Thorv. I, S. 208 og m. fl. St. Skild. 1804, Sp. 622; 1826, i. April. Møller Theol. Bibi. III, S. 310. Erslew Forf. Lexikon, Supplement, I, 790. Kunstn. egne Medd. i Ordenskapitlet. Sekretærens Beretn. i Kunstakad. 1830. Priv. Medd. Bricka, VI, 594—98. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Consistorii Kopibog 1808—n. Jfr. endelig for­skellige af Københavns Beskrivelser. Udførlige Enkeltheder vil kunne findes i Slotsbygningskommissionens Papirer.)

 

Hansen. Claus Adolf [Heinrich] Hansen, Architekturmaler, Søn af den nedenfor nævnte Heinrich Hansen og Margrethe Elisabeth f. Burmeister, er født i København den 29. November 1859. Han blev Student i mathematisk Retning 1878, tog anden Examen Aaret efter og blev derpaa af C. F. Andersen dimitteret til Kunstakademiet,

 

361

hvis Skoler han gennemgik fra Januar 1883 til den 25. Maj 1886, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han blev 1887 anden Assistent ved Kunstakademiets Perspektivklasse, som Faderen den Gang bestyrede, og rykkede 1890, efter dennes Død, op til at blive første Assistent; fra 1888 har han tillige været Lærer i Perspektiv ved den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. I 1890 var han uden­lands med en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. fra Carlsbergfondet, for at studere Perspektivens Historie. Hansen udstillede første Gang ved Foraarsudstillingen 1885 og har siden stadig udstillet Architektur-billeder og Interiører med Figurer, for en stor Del fra kongelige og adelige Slotte.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Frederik Carl Christian Hansen, Architekt, er født i Thisted den 8. Februar 1858, og er Søn af Landsthingsmand, Justits-raad, Branddirektør Carl August Holmer Hansen (f. 1812, d. 1894) og Laurentze f. Jørgensen (f. 1819). Efter at have taget Realafgangs-examen i Thisted kom han i Murerlære i København og besøgte det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i Januar 1876 dimitteredes til Kunstakademiet. Han gennemgik dette og fik den 28. Juni 1884 Afgangsbevis som Architekt. Samtidig havde han været Tegner og Konduktør hos H. B. Storck og senere hos J. D. Herholdt i tre Aar, hvorefter han den i. August 1886 ansattes af Ministeriet for Kirke- og Undervisning som Bygningskonduktør ved Sorø Akademi. Hans Virksomhed er dog ikke udelukkende knyttet til Sorø, hvor han har foretaget forskellige Om- og Nybygninger; han har for H. B. Storck ledet Restaurationsarbejdet ved Bjernede Kirke og selv bygget Raadhuset og Realskolen i Frederikssund, techniske Skoler i Sorø og Ringsted, Raadhuset i Skelskør, et Casino i Slagelse m. m. Den 28. December 1889 ægtede han Thora Blichert (f. 1865), Datter af Rektor ved Sorø Akademi Peder Knudsen Blichert (f. 1828, d. 1894) og Amalie f. Wøldike (f. 1832).

(Priv. Medd.    Akad.    Bricka, VI,  585 om Forældre.)

 

Hansen. Hans Hansen, Portrætmaler, Søn af Cancellist, senere Gaardfæster Christian Hansen (f. 1727, d. 1803) og Susanne Chri­stiane f. Flakkebjerg (f. 1738, d. 1803), var født i Skjelby paa Sjæl­land den 22. Februar 1769. Da Kammerherre Carl Adolf Plessen fik at vide, at Hansen havde Lyst og Anlæg for Kunsten, sørgede han ikke alene for, at denne kom til København efter sin Konfirma-

 

362

tion og besøgte fra 1786 Kunstakademiet, hvor han i Oktober 1789 vandt den mindre og i Oktober 1791 den store Sølvmedaille: men han gav ham en aarlig Rejseunderstøttelse i fire Aar, for at han kunde »perfectionnere sig« i Udlandet som Portrætmaler. Imidlertid tilbragte han endnu Aarene 1793—97 med at rejse i Jylland og Fyn, hvor han malede en Mængde Portræter, mest af fornemme Folk, der gav ham 10—20 Rdl. d. C. (32—64 Kroner) for et Bryst­billede. Først den 31. Juli 1797 forlod han Plessens Gods Wahls-dorf, for over Hamborg at begive sig til Udlandet. Efter at have opholdt sig forskellige Steder i Tyskland, kom han til Wien, hvor han forblev i flere Aar. Derfra søgte han om Rejseunderstøttelse hos Akademiet og Fonden ad usus publicos i 1801 og 1802, og opnaaede omsider 1803 et Tilskud paa 200 Rdl. fra det sidstnævnte Sted, hvilket fornyedes 1801 med 400 Rdl., hvoraf de 200 Rdl. var bestemte til Hjemrejse. I Wien blev han gift med Henriette Lie, rejste derpaa til Rom (1803—4), hvor hans første Søn Const. Hansen (s. d.) blev født, atter tilbage til Wien, og kom endelig i Efteraaret 1805 til København, blev Aaret efter agreeret og paa Portræter af Lorentzen og Dajon Medlem af Akademiet (7. Aug. 1809), efter at hans indsendte Forsøg to Gange var blevne forkastede. Fonden ad usus publicos havde imidlertid i 1805 bevilget ham 150 Rdl. til Dæk­ning af Gæld og et Laan paa 400 Rdl. til »Etablissement«. I 1809 fik han atter et Gratiale paa 200 Rdl.

Aaret efter søgte han Professoratet, der var bleven ledigt ved Abildgaards Død, men det blev givet til Haas. Det var ham en saa meget større Skuffelse, som han allerede ved Juels Død (1802) havde faaet et Vink af Abildgaard, der syntes at aabne ham en let Adgang til Akademiet. Efter flere forgæves Forsøg fik han i 1815 Bolig paa Charlottenborg, i 1817 blev han Lektor i Mathematik og Perspektiv ved Kunstakademiet, men maatte 1822 afgive Lærestolen i Perspektiv til Hetsch og nøjes med at være Lektor i Mathematik, om end med forhøjet Lønning, uagtet han gentagne Gange søgte om at blive Professor deri, og i Oktober 1826 tog han sin Afsked derfra. De sidste Aar af Hansens Liv var meget ulykkelige for ham. Hans andet Forsøg paa at blive Professor (1817) lykkedes ikke Hvorvel han kun i enkelte af sine bedste Portræter kan sættes ved Siden af Juel, havde han dog baade inden sin Udenlandsrejse og efter denne været en agtet og søgt Portrætmaler; men efter 1816 satte Eckersberg ham i Skygge, og han havde i sine senere Aar sin væsentligste Fortjeneste af at kopiere og male Portræter til den

 

363

frederiksborgske Samling. En talrig opvoxende Familie og slette Pengeforhold havde gjort hans Stilling temmelig fortvivlet, da en stærkt grasserende Tyfus kastede baade ham og hans Hustru paa Sygelejet. Hun døde først, den 19. Januar 1828, og allerede den ii. Februar s. A. fulgte han hende i Graven.

Af hans Portræter kan nævnes »et Fruentimmerportræt efter Naturen«, maaske hans Kones Portræt, som han tilligemed en Kopi efter Mengs hjemsendte fra Triest (1804). Det rostes meget af Akademiet, som saa »en heldig Fremgang deri«, endvidere hans Medlemsstykker, der synes ret karakteristiske Gengivelser af to af Datidens Kunstnere. Endelig nævnes i 1818 Biskop Hunters Por­træt, som et »med megen Delikatesse og Smag udført Arbejde«. Hans Kones Portræt, Knæstykke i Legemsstørrelse, ejedes af hans Søn, Const. Hansen. Foruden Portræter malede han i sin Ungdom en Altertavle til Højelse Kirke og efter sin Hjemkomst sirlige Kopier i mindre Format efter Originaler af ældre Mestre. Hans Anlæg for Mathematik førte ham til Lektoratet, og tillige optraadte han flere Gange som Forfatter, hvorom maa efterses Erslews Forf. Lex. Hans Hovedværk er »Betragtninger over de skiønne Konsters Værd«, Kbh. 1827.

(Priv. Medd. Chr. Hansens Levned, S. 136—39 og S. 141. Weinw. Lex. Erslew Forf. Lex. I, 570. Suppl. I, 678. Skild. 1805, Sp. 188; 1808, Sp. 1155; 1817. Sp. 773; 1818, Sp. 429; 1827, Sp. 859 og 1313 flg. Øst, Archiv 1824 I, 256. Bricka, VI, 616. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Strunk.)

 

Hansen. Hans Christian Hansen, Architekt, født i København den 20. April 1803, var ældste Søn af Rasmus Hansen (f. 1774, d. 1824)!, Bud ved Brandassurancen og Sofie Elisabeth f. Jensen. Han kom efter sin Konfirmation paa Kunstakademiet og blev Elev af Hetsch. Efter at have gennemgaaet de lavere Skoler, fik han 1822 i to paa hinanden følgende Kvartaler begge Sølvmedailler i Bygnings-skolen, 1826 Pengepræmie, 1827 den mindre og den 29. December 1829 den store Guldmedaille for Tegning til »Et Tøjhus med Generalitet«. I 1825 blev han ansat som Assistent ved Bygnings-skolen og forblev staaende som saadan lige til 1835, uagtet han, efter at have søgt forgæves i 1830, fik Akademiets store Stipendium i 1831, saaledes at det blev udredet forskudsvis for tre Aar af

 

¹ Faderen hed egentlig Rasmus Hansen Braathen og var født paa Gaarden Aass Eger i det søndenfjeldske Norge. Han var femte Barn af Hans Nilsen og Margrethe Nilsen, der blev viede den 19. Januar 1765.

 

364

Finanserne. Den 2. August 1831 forlod han København i Følge med Medaillør Chr. Christensen, som imidlertid blev tilbage i Munchen, medens Hansen naaede Rom Juleaften. Den 20. April 1833 forlod han Rom og berejste Neapel og Sicilien i Forening med Christensen, Fearnley og den senere Biskop Bindesbøll. I Slutningen af Juli tog han til Grækenland i Følge med den tyske Billedhugger Pettrich, var otte Dage paa Ægina og kom i August til Athen, hvorfra han to Gange søgte om et Aars Forlængelse af Stipendiet, som begge Gange blev tilstaaet ham. Febersygdom hindrede ham i Førstningen i at arbejde. Imidlertid blev han bekendt med den tyske Bygningsdirektør i Athen, Schaubert, der fik ham sat i Virk­somhed i den græske Stats Tjeneste, saaledes at han i 1835 maatte udbede sig Tilladelse til at forblive nogen Tid endnu i Athen, fordi han den ⁶ ₁₈ September 1834 var bleven udnævnt til Kongen af Grækenlands Architekt. Han havde Lejlighed til at deltage i Ud­gravningen af Niketemplet paa Akropolis, som han siden tegnede og udgav i Forening med Schaubert. I Athen byggede han, foruden en stor Del private Bygninger, den engelske Kirke i gothisk Stil, og Universitetet, og under disse Arbejder forlængede hans Ophold sig der lige til Aaret 1850. Om Universitetet udtaler en yngre sagkyndig Forfatter: »En Pragtbygning af Marmor i græsk Stil, saa nobel og fin i sine Linier og saa gennemtrængt af Antikens Aand og Følelse, som meget faa moderne Forsøg paa at genføde den antike Stil.«

Under et Besøg i Hjemmet var han den 14. Februar 1848 bleven agreeret og i 1851 fik han, skønt fraværende, Udnævnelse til Byg­ningsinspektør i Fyn, Langeland m. rn. Han maatte imidlertid udbede sig C. A. Møller konstitueret i sit Sted, da han samtidig var bleven indbudt til Triest, fik (1850) af den østerrigske Regering Kreditiv som den, der i Regeringens Ærinde skulde bese Marine­bygninger i de forskellige europæiske Lande, og byggede derpaa 1854—57 Marinearsenalet i Triest, et stort Bygningskomplex i Rund­buestil med byzantinske Enkeltheder, men det maatte han forlade ufuldendt. Thi efter Bindesbølls Død i 1856 vendte Akademiet Blikket mod Hansen-, den 12. Januar 1857 optog det ham extra-ordinært paa Tegningen til det nævnte Marinearsenal til Medlem, den 19. Marts blev han valgt til Professor i Architekturen og blev strax efter den 24. s. M. udnævnt til Ridder af Danebrog. Udtrykkelig hjemkaldt kom han til København den 31. Marts 1857 og virkede siden i Hjemmet som Bygmester og Professor ved Akademiet. Hans vigtigste Bygningsværker var det store Kommunehospital (1859—63),

 

365

det naturhistoriske Museum i Krystalgade (1863—69), Universitetets Observatorium og de romerske Bade i København samt Christiansdal Kloster ved Sorø og en Kirke i Holbæk i Rundbuestil.

Hansen blev Danebrogsmand 1860, Justitsraad 1862, Etatsraad 1867, Kommandør af Danebrog 1876, Æresdoktør ved Københavns Universitet 1879. Han blev 1850 Medlem af Royal Institute of Britisk Architects, 1866 Medlem af Akademiet i Amsterdam, 1874 af Akademiet i Wien, 1876 af Akademiet i Florens. I 1857 var han i Triest bleven gift med Theresia Verbiz (f. 1831, d. 1889). Datter af Mathias Verbiz og Maria f. Wajz. Hansen, som ikke kunde undgaa at føle sig skuffet ved de faa Opgaver, Hjemmet kunde byde hans fremragende Talent, sygnede, trods en kraftig Alderdom, hen i Uvirk­somhed, rejste til Wien til Broderen Theoph. Hansen (s. d.), for at søge Helbredelse og døde der den 2. Maj 1883. Han jordedes i København.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 618. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Geneal. Inst. Pers. Tidskr. V, T. 33 og 2. R. V. T. 36.)

 

Hansen. Hans Christian Hansen, Maler, er født den i. April 1861 i Kjettinge paa Lolland og er eneste Søn af Husmand Rasmus Hansen (d. 1866) og Caroline Hansen. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære, blev Svend 1880, kom saa til København og blev fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, som han besøgte fra i. Oktober 1881 til Januar 1886. I 1883 var han bleven Elev af Modelskolen og i 1885 fik han Tilladelse til Afgang, men tog ikke Afgangsprøve. Om Vinteren 1883—84 gik han tillige i Kunstnernes Studieskole under P. S. Krøyer. Han udstillede første Gang ved Decemberudstillingen 1884 og fra 1886 har han jævnlig udstillet paa Foraarsudstillingerne. Han har tillige malet en Mængde Portræter. Den 30. November 1894 ægtede han Vilhelmine Marie leFévre, Datter af Bog- og Kunsthandler Peter Bent le Févre (f. 1846) og Vilhelmine Marie f. Larsen (f. 1849).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Hans Christian Viggo Hansen, Maler og Billedhugger, er født i København den 31. Marts 1859 og er Søn af Gørtlermester Peter Christian Hansen (f. 1824) og Marie Henriette f. Andersen (f. 1824, d. 1884). Han lærte Gørtlerhaandværket og blev Svend. Efterat have tegnet hos C. F. Andersen, besøgte han Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse fra i. Januar 1882 til Oktober Kvartal 1883 for at uddanne sig til Marinemaler og udstillede 1885—86 et

 

366

Par Kystbilleder. Men da en langvarig Øjensvaghed hindrede ham i at male, benyttede han sin Uddannelse som Metalarbejder til at komme ind paa at udføre Skulpturarbejder drevne i Metallet. Hans første Arbejde i denne Retning var de Flyvefisk i Kobber, som om­give Fodstykket paa Gammeltorvs Springvand; senere udførte han en Drage i drevet Kobber til Brygger C. Jacobsens Villa i Valby, de Dragefigurer, som paa Nordre Toldbod bære de elektriske Bue­lamper, Englen paa Spiret af Jesuskirkens Taarn m. fl. Han arbejder nu (1895) paa to »Giganter«, som skulle opstilles paa Dobbeltporten ved Ny Carlsberg. I 1893 foretog han med Understøttelse fra den Reiersenske Fond en Studierejse til Tyskland og Italien for at uddanne sig yderligere i sit nye Fag. Hansen ægtede den 29. Juli 1890 Andrea Franciska Ørsted (f. 1860), Datter af Restauratør Hans Ørsted (f. 1835) og Hanne Thomine f. Hansen (f. 1839, d. 1864).

(Priv. Medd. Tdskr. f. Kstind. VIII, 171. Nat. Tid. ^sj- 1894. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Hans Jakob Hansen, Portrættegner, er født i Assens den 23. Juli 1859 og Søn af Skibstømrer Christian Hansen (f. 1829) og Karen Kirstine f. Christensen (f. 1827). Efter at have været i Malerlære uddannede han sig paa egen Haand, med nogen ^nder-visning af Maleren Carl Carlsen (s. d.), som Portrættegner og har skabt sig en ret udstrakt Virksomhed ved at tegne Portræter, tildels efter Fotografier. Den 10. Juli 1890 ægtede han Anna Camilla Augusta Wiegell (f. 1846), Datter af Grosserer Johan August Wiegell (f. 1813, d. 1884), og Vilhelmine f. Bjerring (f. 1817, d. 1890).

(Priv. Medd.)

 

Hansen. Hans Nikolaj Hansen, Maler, er Søn af Vinhandler Carl Jørgen August Hansen (f. 1814, d. 1882) og Sofie Henriette f. Andrup (f. 1814, d. 1888); han er født den 15. Maj 1853 i Køben­havn. Han blev Student 1872 fra Borgerdydskolen paa Christian­havn og kom snart efter, i November s. A., ind paa Kunstakademiet for at uddanne sig til Kunstner. Efter at have gaaet dets Skoler igennem fik han den 23. December 1876 Afgangsbevis som Maler. Han udstillede 1877 og 1879 to store Tegninger af fædrelands-historiske Æmner, som havde vundet to af den Raben-Levetzauske Fond udsatte Præmier. Aaret efter vakte hans Billede »Udenfor Sigbrits Port« megen Opmærksomhed, og den unge lovende Kunstner tog snart efter til Paris (1879—80) for at uddanne sig videre hos

 

367

Bonnat. Dennes Paavirkning spores i hans følgende Billeder, men for øvrigt har en vis Usikkerhed eller Svingninger i forskellige Ret­ninger maaske hæmmet hans kunstneriske Udvikling. Efter i 1883 at have udstillet et stort historisk Billede »Bondedommen 1517« d. v. s. den til at dømme Torben Oxe nedsatte Nævnd, kastede han sig med Forkærlighed over Illustrationsvirksomhed og naaede navnlig i sine Illustrationer til Oehlenschlægers »St. Hansaftens Spil« en levende poetisk Virkning, og han optræder heri som klar og moden Kunstner. Af andre Arbejder kan nævnes Malerierne »Pigen paa Kirkegaarden« (1880), »Kvinder paa Heden« (1881), »Trubadurer« (1882), og to Landskaber med Ida Brun i »Attituder« (1894) samt hans Illustrationer til »Aladdin« (1891). I 1895 arbejder han paa Illustrationer til »En Skærsommernatsdrøm« og har faaet det Ancherske Legat til en Udenlandsrejse. Hansen ægtede den 19. September 1883 Theodora Frederikke Ida Rasmussen (f. 1859), Datter af Bandagist Anton Rasmussen (f. 1824) og Sofie f. Wald (f. 1832).

(Bricka, VI, 628.   S. Muller, N. Dsk. Malerk.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Hans Peter Hansen, Xylograf, født i København den 20. December 1829, er Søn af Viktualiehandler Hans Peter Hansen (f. 1788, d. 1851) og Ane Marie f. Sørensen (f. 1801, d. 1885), var først Uhrmager, men lagde sig senere efter Xylografien under Henne-bergs Vejledning og i Kittendorff og Aagaards Atelier, og besøgte samtidig Kunstakademiets Skoler. I 1854 rejste han til Dresden og snart efter til Leipzig, hvor han bosatte sig som Xylograf og den 16. Juli 1859 ægtede Clara Aurelia Sofie Langer (f. 1830), en Datter af den tyske Kobberstikker Georg Gottfried Langer og Julia f. Kretzmer (begge døde 1865). Han lagde sig efter Tegning, særlig efter at tegne Portræter. I 1864 flyttede han tilbage til København, hvor han nu lever og virker i sit Fag. Foruden Træsnit til Illustr. Tid. og efter danske Kunstnere til forskellige Bøger, Kaalunds Digte, Richard og Rode »Digte og Fortællinger«, Illustr. Nordens Historie o. fl., har han bl. a. udført et stort Træsnit efter O. Haslund »Køer ved en Bondegaard«, der var Kunstforeningens Medlemsblad (udst. 1875). Siden har han stadig udstillet Træsnit. Ved Kunst- og Industriudstillingen i Stockholm 1866 fik han Hædersdiplom, ved Kunst- og Industriudstillingen i København 1872 en Sølvmedaille for Prøver af Træsnit. Viggo Langer (s. d.) og nedennævnte ere hans Sønner.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

368

Hansen. Hans Peter Guttorm Hansen, Xylograf, Søn af nys­nævnte H. P. Hansen, født under Forældrenes Ophold i København den 9. Juli 1855, har lært Xylografien hos sin Fader, besøgte Kunst­akademiet fra 1873 til 1876 og rejste i 1876 til Paris med Under­støttelse fra den Reiersenske Fond for at uddanne sig videre. Han begyndte at udstille 1877 og er gift med Emilie Henneberg, en Datter af Xylograf H. C. Henneberg (s. d.).

(Priv. Medd.    Akad.     Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Heinrich Hansen, Architekturmaler, født den 23. No­vember 1821 i Haderslev, var Søn af Farver Claus Hansen og Dorothea f. Truelsen, begge fra Flensborg. Efter at han var bleven Malersvend i Flensborg, kom han 1842 til København, hvor han strax begyndte at besøge Kunstakademiet for at uddanne sig til Dekorationsmaler, og han kom samme Aar til at deltage i Udsmyk­ningen af Thorvaldsens Museum. Han vandt 1844 den mindre og 1846 den store Sølvmedaille i Dekorationsskolen, men var imidlertid rykket op til Modelskolen, hvor han i December 1846 vandt den store Sølvmedaille for Maleri efter den levende Model. Samtidig malede han Dekorationer i Christian IV's Kapel i Roskilde Dom­kirke under Eddelien (1844—47). Endnu i 1847 vandt han en Pengepræmie i Dekorationsfaget og fik en Rejseunderstøttelse af den Reiersenske Fond for at gøre dekorative Studier i Udlandet. Paa denne Rejse besøgte han udelukkende Tyskland. Efter Hjemkomsten var han fra 1848 et Par Aar Hjælpelærer i Perspektivklassen og derpaa i Ornamentklassen ved Akademiet, indtil han senere efter Hetsch's Død 1864, blev fast Lærer og Docent i Perspektiven, en Stilling han beholdt og helligede sin varmeste Interesse lige til sin Død. Men imidlertid lagde han sig for Alvor efter Architektur-maleriet, og efter at han 1848 havde udstillet nogle Akvarelstudier fra sin Rejse, begyndte han i 1849 at udstille som Architekturmaler og vandt, i Datidens Kunstnerkreds ikke mindre end hos Publikum, almindelig Opmærksomhed ved at være den første Kunstner, der gjorde Architekturmaleriet til sit særlige Fag. Hans Billeder vakte af den Grund saa stor Interesse, at han 1850—52 fik to Aars Rejse­understøttelse af Akademiet og besøgte nu største Delen af det vestlige Europa, lige fra Skotland til Spanien. Et af de første Billeder, han udstillede efter denne Rejse, »Det Indre af Kirken Notre Dame du Sablon i Bryssel«, blev købt til den kgl. Malerisamling (1853), som ligeledes ejer »Christian IV's Audienssal paa Rosenborg« (1855)

 

369

og ”Salle des francs« i Brugge (1858). Senere købte den kgl. Maleri­samling i 1868 »Parti ved Gammelstrand«, et stort Billede, hvorpaa hele Christiansborg Slot, Slotspladsen og Børsen ses i Mellem- og Baggrunden og samme Aar rejste han paa det Ancherske Legat. Endelig købte Malerisamlingen »Gustav III's Værelse paa Drottning-holm« (1882). Han var 1857 bleven agreeret og blev Medlem af Kunstakademiet den 5. Juli 1858.

Allerede i hans førstnævnte Kirke-Interiør traadte hans Kunstner­personligheds bedste Egenskaber frem, Forkærlighed for Gengivelsen af indre Rum, helst hvor Solskinnet, ved at falde ind i Rummet, kunde frembringe slaaende Modsætninger mellem Lys og Skygge og de deraf følgende Forandringer i Lokalfarven, Sikkerhed i Gengivelsen af Dybden i Rummet og en kraftig, naturlig Farve. Den fænomenale Dygtighed, hvormed han beherskede den skønne Renæssances rigeste Udstyrelse, saa at den næsten kunde fremtræde med haandgribeligt Virkelighedspræg, gik dog efterhaanden over til en noget materiel Sværhed, som, i Forbindelse med en vel mørk Farveskala, siden blev et Karaktertræk ved hans Pensel. Da han efter Hjemkomsten skulde søge sine Forbilleder i Landet selv, var Valget ikke saa rigt og det var naturligt, at blandt vore Bygningsminder maatte Christian IV's Bygninger fortrinsvis gøre sig gældende. Man finder derfor i Kredsen af hans Værker talrige Gengivelser af Børsen, Rosenborg, Frederiks­borg og Kronborg, paa samme Tid som han, ved at deltage i Ud­givelsen af »Danske Mindesmærker«, fik Lejlighed til at tegne en stor Del andre danske Bygninger. Og selv om hans pragtfulde Interiører fra Dogepaladset i Venezia (udførte efter 1870) med en vis Overvægt viser den ældre Kunstners med aldrig trættet Flid opøvede Virtuositet, ville hans danske Billeder dog uden Tvivl længst bevare hans Navn og hævde ham en anset Plads i Danmarks Kunsthistorie. Hans store Friluftsbilleder fra Christiansborg Slot, fra Kronborg og Hveen (nat.-hist. Mus. p. Frdkborg) virke snarest mindre gunstigt til Hovedindtrykket af hans Kunst, fordi han i en vel rig Staffage vovede sig ind paa et Omraade, hvor hans Individualitet følte sig mindre sikker. Hansen har ogsaa raderet nogle Blade, som dog mere vise den øvede og sikre Tegner end en fri malerisk Virkning.

Foruden af sin egentlige kunstneriske Virksomhed har Hansen stor Fortjeneste af Kunsthaandværkets Udvikling i Danmark. Den Iver og Kærlighed, hvormed han som Architekturmaler havde syslet med Frederiksborg Slot, gav ham en fremtrædende Stilling, da der efter Slottets Brand i 1859 blev Spørgsmaal om at opbygge .det

 

N. K. L.    J.                                          September 189;.                                      24.

 

370

paany. Hans Studier fra Slottet satte ham i Stand til at yde fuld­kommen tro Tegninger til en Mængde Enkeltheder i Slottets indre Dekoration; saaledes gjorde han de Tegninger, hvorefter Bedestolens og Riddersalens Lofter ere udførte. Slottets Brand fremkaldte ogsaa Stiftelsen af »Kunstflidslotteriet«, der havde det Formaal ved Bon­lodning af Kunstflidsgenstande at indvinde Penge til Slottets Gen­opførelse, og dette Lotteri, hvori Hansen fra først af var Sjælen, kunde ikke alene Aar for Aar yde sit gode Tilskud til Byggesummerne. men har ogsaa virket uberegneligt til at udbrede Smag og Kunstsans saavel blandt Haandværkerne, som blandt Publikum. Idet foruden Hansen flere af vore betydeligere Kunstnere, Malere og Billedhuggere ikke mindre end Architekter, have gjort Tegninger til det højere Haandværk, til Møbler, Sølvtøj og andet Bohave, have de fremkaldt en hel Omvæltning paa dette Omraade, som har forplantet sig til de Haandværkere, der ikke selv traadte i umiddelbar Forbindelse med Kunstnerne. Men en lignende, lidt tung Grundtone, som var egen for Heinr. Hansens Malerier, gik ogsaa gennem hans kunstindustrielle Arbejder og gør dem kendelige, paa samme Tid som denne hans Kunstnerpersonligheds Grundtone danner en ejendommelig Modsæt­ning til hans livsglade joviale Optræden i det daglige Liv.

Hansen udfoldede dernæst i sine ældre Aar en betydelig Virk­somhed som Medlem af Kunstakademiet og Lærer ved dets Skoler. Han hævede og udviklede Perspektivstudiet, ligesom han i det hele havde megen Indflydelse i Akademiet ved den rolige, forretnings-dygtige og dog joviale Maade, hvorpaa han i mere end et Tiaar udfyldte Pladsen som Dirigent i Akademiets Forsamlinger. Han var gentagne Gange Akademiets Vicedirektør og fungerede da undertiden i Direktørens Fraværelse. Fra 1887 var han endvidere Udstillings-komiteens Formand til sin Død.

Heinrich Hansen var i 1852 bleven gift med Margrethe Elisa­beth Burmeister (f. ²⁴/g 1824), Datter af Bagermester Hans Jakob Burmeister (f. 1794, d. 1866) og Metha Christine f. Nissen (f. 1796, d. 1855). Han har senere foretaget flere Rejser, navnlig i 1875 til Italien. Efter at være bleven udnævnt til titulær Professor blev Hansen 1859 Ridder af Danebrog, 1871 Danebrogsmand, derpaa Etatsraad og 1888 Kommandør af Danebrog. Han havde tillige flere udenlandske Ordener. Hansen, som efter en langvarig Sygdom tilsyneladende havde genvundet Sindets og Legemets Kræfter, var i fuld og frisk Virksomhed, da han pludselig, efter kun en Dags Syg­dom, afgik ved Døden den n. Juli 1890. Af en ved Ægteparrets

 

371

Sølvbryllup samlet Fond, som de siden forøgede, stiftede de »Etats-raad Heinrich Hansens og Hustrus Sølvbryllupslegat«, som efter Hansens Død er overgivet til Akademiets Styrelse med en Kapital af 5000 Kr., hvis Renter skulle anvendes som Legat til Kunstner­enker.

(Priv. Medd. Bricka, VI, 637—641. Tdskr. f. Kunstind. VI, 175 flg. T. Lange, Nutidsk., 108— lo. Nagler, Monogr. III, 1057. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Statskal. S. Muller, N. Dsk. Malerk.)

 

Hansen. Jacob Christian Hansen, Architekt, er Søn af Smør­handler Jacob Mads Hansen (f. 1815, d. 1869) og Andresine Cecilie f. Jacobsen (f. 1817, d. 1884); han er født den 14. August 1853 i København. Efter at have taget Præliminærexamen, kom han i Tømrerlære, besøgte technisk Selskabs Skole og dimitteredes af C. V. Nielsen til Kunstakademiet, hvor han Januar 1872 fik Plads i Almindelig Forberedelsesklasse, gennemgik Skolerne ret hurtigt og fik den 24. December 1877 Afgangsbevis som Architekt. Han kon­kurrerede et Par Gange for Guldmedaillen, men gik mere og mere over i praktisk Virksomhed. Samtidig med at blive Lærer ved tech­nisk Selskabs Skole, har han tegnet for forskellige andre Architekter, ligesom i det hele Tegneundervisningen, saavel i ren mathematisk som i kunstnerisk Henseende, har interesseret ham. Hans For­tegninger til Haandværkerskolen og til Tegneskolen for Kvinder fik saaledes Præmie. Blandt hans selvstændige Bygningsarbejder maa nævnes Anordningen af »Larsens Lokale« paa Hjørnet af St. Annæ Plads og af et Par Sale i Panoptikon. I de sidste to Aar har han tillige ført Overtilsyn med den techniske Skole i Roskilde. Hansen ægtede den 14. November 1879 Lucie Jacobine Johansen (f. 1855), Datter af Chokoladefabrikant Peter Frederik Johansen (f. 1827, d. 1867) og Birgitte Marie f. Nielsen (f. 1825, d. 1890).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hansen. Johan Daniel Hansen eller Hansen, Architekt, der maa være født omtrent 1735, synes at have været en lovende Kunstner. Han vandt 1758 Akademiets mindre, 1759 dets store Guldmedaille som Architekt for »Et Raadhus«, som Kongen efter Datidens Skik betalte med 60 Rdl. d. C. Han blev den i. Oktober s. A. ved Anthons Afgang Informator i Bygningsskolen, og han blev staaende som Informator indtil 1765, uagtet han fra den i. Oktober 1763 havde faaet Akademiets sexaarige Rejsestipendium, der var bleven ledigt ved Harsdorffs Hjemkomst. Han opholdt sig det første Par

 

372

Aar i Paris, den øvrige Tid i Rom; efter at have haft Stipendiet i sex Aar, forblev han endnu i Rom i over fire Aar, skønt Akademiet gentagne Gange opfordrede ham til at komme hjem; men Gæld og Sygdom virkede tildels til at holde ham tilbage; han skal endog have været »i delirio og næsten ganske fra Forstanden«. Imidlertid kom han om Sommeren 1774 hjem som helbredet, blev agreeret ved Akademiet og fik den 25. Juli s. A. til Opgave for Reception at gøre Tegning til »En Plads med Raadstue, Fængsel m. m.« eller subsidiært »En Børs« i Løbet af sex Maaneder. Dette Arbejde fuld­førte han ikke; derimod nævnes han endnu indtil 1795 som Architekt og agreeret ved Akademiet og er maaske død snart efter.

(Akad. Lommeb. for Kbhv. 1795. Krohn, I, 76—77. Jfr. Fiissli Suppl.. S. 521, hvor han kaldes Hausen og som saadan er han gaaet over i Nagler Lex. VI, S. 7, der i Slutningen af Artiklen forvexler ham med C. F. Hansen.)

 

Hansen. Johan Ludvig Hansen, Landskabsmaler, født 1812 i Kiel, var Søn af Portrætmaler Ludvig Hansen, som levede i Kiel og synes at være den Kunstner, der har malet General Joh. Ewald (Str. 762 b) og Claus Harms (Str. 1025). Sønnen besøgte Kunst­akademiets Skoler 1831—38, dog med Afbrydelser, da Faderen f. Ex. i 1834, som han skriver til J. L. Lund, ikke havde Raad til at holde ham til Stadighed i København. Han var derpaa udenlands og opholdt sig Vinteren 1840—41 i Miinchen. Han udstillede 1840 tre Landskaber fra Tyrol og Salzburg.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Br.  t. J. L.  Lund i St. kgl. Bibi.)

 

Hansen. Johan Mathias Hansen, Architekt, Søn af kgl. Lakaj Thomas Hansen og Brodersøn af den ovenfor nævnede Bygmester Chr. Fred. Hansen, var født i København den 10. April 1781, lærte Bygningskunsten af sin Farbroder og besøgte Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt 1801. Da C. F. Hansen i 1804 rejste til København, kaldte han Brodersønnen til Altona, for at fuld­føre de Bygningsværker, han var nødt til at forlade. J. M. Hansen synes fra den Tid at have taget fast Ophold i Altona, hvor han byggede en Del, baade i Byen og dens nærmeste Omegn. Tillige har han opført en Kirke i Quickborn, Slotskapellet paa Breitenburg o. m. Det var mulig ham, som i Forening med Architekt O. J. Schmidt (s. d.) oprettede et Atelier for Bygningskunst i Altona. Han blev 1830 konstitueret som Stadsbygmester i Altona, men nedlagde snart dette Embede og døde sammesteds den 29. August 1850. Ogsaa af

 

373

sin Virksomhed  som  Direktør  for Søndagsskolerne i Altona har han Fortjeneste.

(Hamb. Kstl. Lex. Akad. Til Minde om G. F. Hetsch, Sp. 5. Fdl. 1850, d. 12. Okt.)

 

Hansen. Josef Theodor Hansen, Architekturmaler, Søn af Land-skræder Thomas Hansen og Esther f. Davidsen, er født den 4. Januar 1848 i Nærheden af Randers, kom efter sin Konfirmation i Maler­lære i Randers og drog som Malersvend til København, hvor han fik Dekorations-Arbejde i Ipsens og Wendrichs Terrakottafabriker. Efter at være forberedt i det techniske Institut, fik han fra i. Oktober 1869 Adgang til Kunstakademiet, blev Elev af Modelskolen og udgik af denne i 1876. Han begyndte allerede i 1873 at udstille Architektur-billeder. I 1881 til 1883 fik han tre Gange Rejseunderstøttelse fra Akademiet og opholdt sig dels i Paris for at uddanne sig, dels i Italien og Grækenland. Et Billede fra Palazzo Borghese i Rom blev 1887 og et andet fra S. Marco i Venezia blev 1893 købte til den kgl. Malerisamling. Han havde allerede i 1873 ægtet Anna Marie Kirstine Thygesen (d. 1876), Datter af Arbejdsmand Jens Thygesen. I 1894 udstillede han nogle Forsøg i Emailmaleri, i Forening med Guldsmed A. Dragsted, som udførte den techniske Del.

(Bricka, VII, 20.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.   Tdskr. f. Kstind. X, 129.)

 

Hansen. Just Michael Hansen, Maler, født den 25. August 1812 i Næstved, var Søn af Konditor Niels Hansen og Birgitte Kir­stine Hansen der, besøgte Kunstakademiets Gibsskole fra 1828 til 1836 og udstillede 1834—35 nogle Portræter og Kopier efter Malerier paa den kgl. Malerisamling. Mulig ogsaa et 1847 udstillet Portræt er af ham. Han nedsatte sig 1836 i Slagelse som Portrætmaler og blev Aaret efter ansat som Tegnelærer ved Slagelse lærde Skole, og da denne nedlagdes i 1852, ved Real-Skolen og forblev i denne Stil­ling indtil han i 1887, efter 50 Aars Virksomhed tog sin Afsked og fik Titel af Kammerraad. Allerede den 20. Juni 1837 ægtede han Sofie Elisabeth Didrichsen, med hvem han kort før sin Fratrædelse som Tegnelærer under almindelig Deltagelse fra Slagelse Bys Side fejrede sit Guldbryllup. Han var tillige Tegnelærer ved Borgerskolen i Slagelse. Han levede nogle faa Aar efter sin Fratrædelse og døde den 13. Juli 1891. Foruden hans udstillede Arbejder kan nævnes Portræt af Rektor F. Dahl i Slagelse, tegnede Portræter af Provsterne

 

374

Salicath og Dr.  phil. K. F. Viborg, samt Prospekter af Sorø Akademi og af Slagelse.    I  1870 blev han Danebrogsmand.

(Slagelse Posten 1887, Nr. 138. Sønd. P. 1887, Nr. 1226 m. Portr. Indb. til Slag. Realsk. 1888. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Jørgen Hansen, Maler, født den 16. September 1862 i Svaninge ved Faaborg, er Søn af Sognefoged, Rugbrødsbager Hans Jørgen Pedersen, og kom som Malersvend til København, hvor han fra det techniske Selskabs Skole blev dimitteret til Kunstakademiet. Han besøgte kun Almindelig Forberedelsesklasse fra Oktober 1883 til Januar 1885, derefter eller samtidig Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Zahrtmann og udstillede i 1886 og i 1889 et Genrebillede og to Dameportræter. Han er senere rejst til Faaborg, hvor han arbejder i sit Haandværk.

(Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Lars Hansen, Portrætmaler, Søn af Sømand og Fisker Hans Tobiassen, var født i Rønne paa Bornholm den 25. Juli 1813. Uagtet sin Faders fattige Kaar kom han til København (1828) i Malerlære og besøgte samtidig Kunstakademiet, hvor han, endnu inden han var Svend, naaede ind i Gibsskolen (1832). Efter en trang Ungdomstid blev han 1833 Svend og havde imidlertid ved en flittig Benyttelse af sin Fritid lagt sig efter Portrætmaleriet paa egen Haand. Efter at han var bleven Elev af Modelskolen, malede han i J. L. Lunds Malerskole og vandt 1838 og 1841 Akademiets to Sølvmedailler. Foruden Portræter af Venner og Bekendte, som han malede paa Sommerbesøg i Hjemmet, hørte et Portræt af Blomster­maler Fritzsch til hans første Arbejder. Det ledede ham til at male Oehlenschlægers Portræt, som han selv lithograferede, og han fik i det hele, dels i København, dels i de danske Provinser, som han berejste om Sommeren, ikke faa Bestillinger paa Portræter, hvoraf en Del var udstillede 1836—41. Da han imidlertid haabede at fortjene mere i Sverige, rejste han i August 1841 til Gøteborg, hvor han for­blev i to Aar og derfra til Stockholm. Uagtet han aldrig blev noget betydeligt som Kunstner, havde han dog under sit 2o-aarige Ophold i Sveriges Hovedstad meget at bestille som Portrætmaler i de bedre Samfundskredse; han malede den kgl. Familie og naaede endog til en Pris af 900 Kroner for et enkelt Portræt. I 1863 forlod han Sverige, udstillede s. A. et Par Billeder i København, tilbragte derpaa fem Aar i Udlandet, navnlig i Italien, og døde ugift i sin Hjemstavn

 

375

•den  10. August  1872,   efter  at Svækkelse   paa Syn og Helbred lige siden  1863 havde hindret ham i at arbejde.

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 28.    Akad.   Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Mathias Vilhelm Hansen, Porcelænsmaler, født den 20. December 1824 i København, er Søn af Bryggerkusk Søren Hansen ved Kongens Bryghus og Ane Sofie f. Volstrup; han kom ved Hetschs Omsorg paa Porcelænsfabriken som Maler, medens han samtidig gennemgik Akademiets Skoler, hvor han indkom 1838 og blev Elev af Dekorationsskolen i 1844. Han udstillede 1845 ^et Blomsterstykke paa Porcelæn, Kopi efter J. L. Jensen, senere har han udstillet 1849, 1858 og 1864 Blomsterstykker og sidste Gang et Landskabsmaleri i Vandfarve. Hans Hovedvirksomhed falder ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han i 40 Aar var Overmaler, d. v. s. var den, som ledede Anordningen og Dekorationen af det malede Porcelæn og ikke sjælden selv malede den egentlige Dekoration, Blomster- eller Landskabsmaleri. I denne Stilling har han virket i 40 Aar til Udgangen af 1894. Ved Verdensudstillingen i Wien (1873) fik han fra »Der niederosterreichische Gewerbeverein«. en Sølvmedaille i Anerkendelse af hans Virksomhed som Porcelænsmaler. Han er gift med Ida Caroline f. Lincke, Datter af Sadelmager Carl Josef Ignatz Lincke (f. 1797, d. 1858) og Ingeborg Christine f. Back (f. 1804, d. 1845). H^an har gj^{ort tre} Udenlandsrejser for sit Fags Skyld, til •dels med offentlig Understøttelse.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Niels Christian Hansen, Portrætmaler, født i Næstved den 16. December 1834, er Søn af Carl Christian Hansen (f. 1807, d. 1891), senere Fotograf i København, og Hendriette Christiane f. Koch (f. 1812); han begyndte i 1851 at besøge Kunstakademiet, blev 1853 Elev af Modelskolen og vandt 1855—56 begge Sølvmedailler samt 1858 en Pengepræmie. Fra 1856 begyndte han at udstille som Portrætmaler, og vandt som saadan den Neuhausenske Præmie for Premierløjtnant Anckers Portræt (1865). En enkelt Gang (1875) har han udstillet et Figurbillede af egen Komposition (Psyche). Hansen gjorde i 1862 en Kunstrejse,til Frankrig, England og Belgien, og senere i 1890 og 1892 mindre Rejser. Han lagde sig fra 1874 efter Fotografien, men opgav 1889 denne Virksomhed for atter at leve som Portrætmaler. Blandt hans Arbejder kan nævnes Portræter af Overpræsident Bræstrup, Kammerherre Kaas og Frue m. fl.; han har

 

376

ogsaa udført en Del Landskabsmalerier. Han lever ugift. Han har ligeledes malet Miniaturportræter dels af Frederik VII, dels af den nuværende Kongefamilie.

(Priv.  Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Niels Christoffer Hansen, Architekt, født i Odense den 27. April 1863, er Søn af Snedkermester Holger Olivarius Hansen (f. 1829) og Laurentine Amalie f. Nielsen (f. 1831). Efter at være bleven Snedkersvend, blev han fra Odense techniske Skole dimitteret til Kunstakademiet i København, indtraadte den i. Oktober 1885 i Almindelig Forberedelsesklasse, gennemgik Skolerne og fik den 29. Januar 1892 Afgangsbevis som Architekt. Han har senere været Konduktør ved et Bygningsarbejde i Skaane. Han er gift med Dagmar Peschardt (f. 1871).

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hansen. Olaf Peter Christian Hansen, Maler, født den 6. Fe­bruar 1865 i København, er Søn af Malermester Carl Rudolf Hansen (f. 1840) og Nanna Marie Christine f. Olsen (f. 1841). Han kom i Malerlære og blev Svend (Sølvmedaille) og lærte at male hos O. A. Her-mansen (s. d.). Fra i. Oktober 1883 fik han Adgang til Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse, som han forlod i Maj 1887, efter til­lige at have gjort sig færdig i Perspektiv. Efter en mindre Udenlands­rejse tog han Borgerskab som Malermester i København og arbejder nu i Haandværket og som Dekorationsmaler sammen med Faderen, medens han i de senere Aar tillige har dyrket Landskabsmaleriet. I 1885 udstillede han et stort Billede »Paa Køkkenbordet«, fore­stillende slagtet Fjerkræ m. m., og i 1886 »Et Indkøb«.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen.    Olaf Viggo Peter Hansen, Maler, se  Viggo Langer.

 

Hansen. Peter Hansen 1, Maler, født den 7. November 1870 i Guldborg paa Lolland, er Søn af Husmand, Skovløber Niels Hansen og Maren Marie f. Petersen; han lærte Malerhaandværket i Sax­købing, kom 1889 til København, besøgte det techniske Selskabs Skole og fik i April 1890 Adgang til Akademiets Almindelig For-

 

¹ Da Hansen ikke havde udstillet inden Udgangen af 1894, skulde han ikke medtages. Det er sket for at oplyse, at der for Tiden er to Udstillere af Navnet Peter Hansen (se P. M. Hansen).

 

377

beredelsesklasse, hvorfra han atter udgik i Jan. 1891. Efter en kortere Rejse i Tyskland udstillede han i 1895 »Parti af det ydre Nørrebro «.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Peter Christian Hansen, Architekt, Søn af Snedker Hans Hansen i Odense, blev født der den 14. Juli 1792, og var oprindelig Snedker; men han lagde sig paa egen Haand efter Byg­ningskunsten og var i Aarene 1830—60 meget brugt som Bygmester i Odense, uagtet han ikke opgav Snedkerhaandværket før i sine sidste Aar. Hetsch skal have sat megen Pris paa ham, og erklæret, »at han kunde kende hans Bygninger paa deres rene Stil«. Blandt hans Bygninger kan nævnes Mulernes Legatskole og Ombygningen af Graabrødre Hospital. Han var Kaptajn for det borgerlige Jæger­korps i Odense og døde den 24. Marts 1876.

(Nekrolog i Fyens Stiftstid. 25. Marts 1876.    Priv. Medd.)

 

Hansen. Peter Marius Hansen, Maler, er født i Faaborg den 13. Maj 1868, og er Søn af nedennævnte Peter Syrak Hansen. Hansen, der var opdraget i København hos en Slægtning, gennemgik det techniske Selskabs Skole og bestod Adgangsprøve til Akademiet, men tog derefter hjem til Faaborg og gik i Malerlære hos Faderen. Fra Vinteren 1884—85 var han atter i København og uddannede sig i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann indtil 1890. Han udstillede første Gang i 1889 en Portrætgruppe af Børn, som i 1892 ved Verdensudstillingen i Chicago fik en Medaille. I 1891 udstillede han en »Samson« og i 1892 bl. a. et større Billede »Moden Rug«. Samme Aar var han paa en Rejse i Holland. Fra 1894 har han været Parthaver i den fri Udstilling og udstillede der bl. a. »Bal i en Provinsby«. Han udstiller under Navnet Peter Hansen.

(Priv. Medd.    Udst. og den fri Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Peter Nikolaj Hansen, Architekt, født i København den 6. December 1867, er Søn af Stolemagermester, Oldermand Hans Christian Hansen (f. 1834) og Johanne Charlotte Dorothea f. Hansen (f. 1833). Efter at have gennemgaaet det techniske Selskabs Skole, dimitteredes han som »Husbygnings-Examinand« til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra i. Oktober 1885 til den 27. Maj 1893, da han fik Afgangsbevis som Architekt. Kort i Forvejen

 

378

havde   han vundet  den   Neuhausenske Præmie  for  Opgaven  »Folke­bade«.    Han praktiserer som Architekt i København. (Priv. Medd.    At ad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Peter Syr ak Hansen, Dekorationsmaler, født den 10. Sep­tember 1833 i Svaninge paa Fyn, er Søn af Husmand Hans Hansen og Maren Jensdatter, gennemgik som Malersvend Akademiets Skoler fra 1853 til 1857 og uddannede sig til Dekorationsmaler under G. C. Hilker, og rejste derefter, med Understøttelse fra Grev Bille-Brahe til Hvedholm, to Aar i Udlandet for at uddanne sig videre i sit Fag og i 1875 med Understøttelse fra den Reiersenske Fond for at studere Kirkedekoration i Tyskland, Østerrig og Frankrig. Han vandt 1873 den Neuhausenske Præmie ved Kunstakademiet i Køben­havn for Opgaven »Loft og Vægge til Dekoration af Vestibulen i Raad- og Domhuset« (udst. s. A.). Han har været gift med Marie Birgitte f. Rasmussen (f. 1831, d. 1890). Hansen er bosat i Faaborg som Malermester og Dekorationsmaler og har især udført dekorative Arbejder i sydfynske Kirker og Herregaarde.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Sigvard Marius Hansen, Landskabsmaler, er født den 23. Maj 1859 i København; han er Søn af Snedkermester Anton Hansen (f. 1827 i Norge) og Marie f. Larsen (f. 1828 ved Svend­borg). Hansen kom i sit 16. Aar til Fabriken Aluminia som Tegner og Porcelænsmalerlærling, besøgte det techniske Institut og dimitteredes derfra i Oktober 1876 til Kunstakademiet, hvor han i December 1882 fik Tilladelse til Adgang, men fuldførte i 1883 ikke hele Afgangs­prøven. I 1878 havde han foretaget en Rejse til Holland, England og Frankrig, for at studere Keramik, navnlig Maling under Glasuren. I 1882 forlod han Fabriken og samme Aar udstillede han første Gang. »Helsingørs Skibsbro« (udst. 1884) begyndte at vække Op­mærksomhed, i 1886 udstillede han tre Vinterlandskaber fra Skaane, hvoraf det ene (Nr. 585) kendtes værdigt til den Sødringske Op-muntringspræmie, og samme Aar fik han en mindre Rejseunder­støttelse af Akademiet. I 1889 rejste han til England, hvor han bl. a. paa Udstillingen der solgte et skaansk Vinterbillede. Det føl­gende Aar solgte han atter et Billede i England. S. Hansen har i de senere Aar ogsaa udført nogle Landskaber i Pastel.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen.   Syrak Hansen, Dekorationsmaler, se Peter Syrak Hansen.

 

379

Hansen. Theophilus Edvard Hansen, Architekt, Broder til den ovenfor nævnte Hans Christian Hansen, er født i København den 13. Juli 1813.! Som Elev af sin ti Aar ældre Broder og af Hetsch, besøgte han Kunstakademiet for at uddanne sig til Bygmester, vandt i September 1832 en Pengepræmie i Ornamentfaget, i December s. A. den mindre, i Marts 1835 den store Sølvmedaille og i Mellemtiden en Pengepræmie i Bygningsskolen. Hansen havde imidlertid under Hetschs Ledelse faaet levende Interesse for Kunstindustri og gjorde allerede i disse Aar forskellige Tegninger til Haandværksarbejder, som vakte megen Opmærksomhed. En af ham foretagen Opmaaling af Ribe Domkirke fremkaldte et Restaurations-Projekt, som dog aldrig blev brugt. En kort Tid besøgte han efter den Tids Skik Tegneskolen for Malere (1835) °S rykkede fra Gibsskolen op i Modelskolen. Imidlertid konkurrerede han samme Aar til den mindre Guldmedaille, som den 28. September blev tilkendt ham for »Et Theater«. Efter at have taget den befalede Exanien konkurrerede han i 1837 til den store Guldmedaille uden at opnaa den. Da det lykkedes ham at faa Understøttelse fra den Reiersenske Fond, forlod han Danmark den 21. Maj 1838, for i Virkeligheden aldrig mere at vende tilbage uden i korte Besøg. Han rejste over Berlin, Miinchen, hvor en Opfordring fra Broderen om at komme til Grækenland traf ham, Venezia og Triest til Grækenland og kom den 8. Oktober til Piræus, hvor Broderen, H. C. Hansen, der havde været her siden 1833, mødte ham. Her blev han bekendt med en rig Græker, Generalkonsul Baron Georg Sina, for hvem han kom til at bygge Observatoriet i Athen i fortrinlig tillæmpet græsk Stil. I de otte Aar, hvori han forblev i Grækenland, deltog han med Broderen og dennes Ven, den tyske Architekt Schaubert i flere Udgravninger af Bygninger fra Oldtiden og fik tillige Lejlighed til privat Virksomhed, saaledes Op­førelsen af et stort Beboelseshus (for Dimitrios, nu H6tel Bretagne). Fra det sidste Aar i Athen er hans Projekt til en Restauration af Lysikrates-Monumentet (tilh. Kunstakad.). Ved en Statsomvæltning i 1843 fik ogsaa Th. Hansen sin Afsked af den græske Statstjeneste og søgte nu gennem Hetsch Akademiet om en Rejseunderstøttelse for at kunne rejse hjem og paa Hjemrejsen besøge Italien. Efter nogen

 

¹ Alle tidligere Kilder nævne den 18. Juli; men ved hans Daab den 27. Au­gust i Holmens Kirke opgives den 13. Juli som hans Fødselsdag og han selv fejrede den altid paa denne Dag, ligesom samme Dato ogsaa er fastsat for Ud­delingen af det i hans Navn stiftede Legat.

 

380

Forhandling om, hvorvidt Hansen som ældre Kunstner var berettiget til at faa Understøttelse af Akademiets Stipendiefond, resolverede Kongen, at dette skulde ske, og han fik forlods for Aaret 1844 et Aars Rejsestipendium. Han forlod dog først Athen i Marts 1846 og kom ikke længere end til Wien. En Architekt der, Ludwig Forster søgte en yngre Kollega til Hjælper, og Venner henledede hans Opmærksomhed paa Hansen, som derfor tog til Wien, hvor han i nogle Aar arbejdede sammen med Forster, og ægtede i Foraaret 1851 dennes Datter, Sophia Forster (19 Aar gammel); men allerede efter fem Maaneders Forløb opløste Døden dette Ægteskab.

Om ogsaa Hansen strax blev taget stærkt i Brug, idet han i et Aar med to Medhjælpere fuldførte Tegningerne til tolv Bygninger, var det endnu kun mindre betydningsfulde Opgaver, der blev budt ham, og i 1848 saa det ud, som om han skulde være bleven dansk Architekt. Han var ikke ret tilfreds med sin Stilling hos Forster, Revolutionen havde gjort ham ængstelig, og ved Broderen, der den Gang var paa Besøg i Hjemmet, forelagde han den 14. Februar Akademiet i København en Del af sine Tegninger, paa hvilke han enstemmig blev agreeret. Men Forster havde en Trumf paa Haanden: Programmet til en stor Arsenalbygning. Efter nogen Forhandling med Statsmyndighederne blev Arbejdet delt mellem flere Architekter, og det blev overdraget Hansen at opføre det saa kaldte Vaaben-Museum. Det Ry, han allerede havde vundet i den tyske Kunst­verden ved Observatoriet i Athen og ved sin sindrige Rekonstruktion af Lysikrates-Monumentet, grundfæstedes ved det i en rig antikiserende romansk Stil opførte Vaaben-Museum (færdigt 1855); han var nu uigenkaldelig knyttet til Wien og tabt for Danmark. Snart efter faldt Wiens Volde, og Byens Udvidelse fremkaldte Opførelsen af en Række offentlige og private Bygninger, der saa at sige blev en Gen­fødelse af Donaustaden. De modsatte Kunstanskuelser, som kom til Orde, blev overvundne af den maaske ensidige, men desto fastere Tro paa den Stils Fortrinlighed, som Hetsch havde opdraget ham i og Synet af Schinkels Bygninger befæstet. Med hvor meget Held Hansen end udførte enkelte Bygninger i gothisk eller andre Stilarter, var det væsentlig en paa grundige Studier af Oldtidens Bygningskunst hvilende Renæssancestil, som blev — endog mere ensformigt end ønskeligt — Særkendet for Hansen og, gennem hans udstrakte Virk­somhed baade som Bygmester og som Lærer, i væsentlig Grad for hele det nye Wien, der fremstod. Næstefter Arsenalbygningen var det en stor Privatbygning »det prægtigste Lejehus i Verden«, det

 

381

saa kaldte »Heinrichshof«, der knyttede Venskabet for stedse mellem ham og Wien.

Men her, hvor det er Danmarks Kunstvirksombed, som skal skildres, maa Hansens hele store Virksomhed i det enkelte henvises til andre Kilder og navnlig til det tyske Hovedværk, som nævnes nedenfor. Han blev Professor ved Kunstakademiet i Wien, og fik en usædvanlig Paaskønnelse af sin Virksomhed som Lærer, da man ved hans 70 Aars Fødselsdag ikke lod ham falde for Aldersgrænsen, men tilbød ham at virke endnu, saa længe han selv følte Kraft dertil. Et Aarstid efter tog han dog sin Afsked, trods den Friskhed og Livlighed, hvormed han bar sin Alder. Hans nye Fædreland lod det ikke skorte paa Æresbevisninger, han blev Medlem af mange uden­landske Akademier, fik mange Ordener og blev endelig ophøjet i Adelstanden som Freiherr von Hansen.

Men Danmark glemte ikke sin Søn. Da Akademiet den 5. Juli 1858 første Gang efter den nye Ordning skulde vælge Medlemmer, havde den trofaste Hetsch foreslaaet sin gamle Elev, som ogsaa enstemmig blev valgt, men nu til udenlandsk Medlem. I 1872 blev han Kommandør af Danebrog, i December 1873 Danebrogsmand, i 1884 Storkors. I 1883 mindedes ogsaa i Danmark hans 70 Aars Fødselsdag, og da Christiansborg i 1884 var brændt, troede man i ham at finde Manden til at løse Genopførelsens vanskelige Opgave. Men trods hans tilsyneladende blomstrende Livskraft kunde han kun gentage sig selv, og hans Projekt faldt magtesløst til Jorden. Af hans mange store Arbejder kunne her fremhæves som de vigtigste, et Invalidehospital i Lemberg, et Musikkonservatorium, et Kunst­akademi, en Børs og en storartet Bygning for den østerrigske Rigsdag i Wien; i Athen et Videnskabernes Akademi. Ligesom Georg Sina havde ladet Observatoriet bygge, saaledes var det hans Søn, Baron Simon Sina, som lod ham udføre en Ombygning af den græske Kirke i Wien og det nysnævnte Akademi i Athen.

Ved Siden af sin Virksomhed som Bygmester bevarede Hansen sin Kærlighed til Kunstindustrien og har til Monteringen af mange af de Bygninger, han opførte, gjort Tegninger af ikke ringere Kunstværd end Bygningerne. Stor Betydning i hans Kunstvirksom­hed tør man vistnok tillægge den Dygtighed og Smag, hvormed han forstod at anvende Farven, snart ved Valget af selve Stofferne, snart ved Udmaling eller Forgyldning. Hansen giftede sig ikke mere, men førte et smukt og gæstfrit Hus med en ugift Søster, som kort før sin Død (1895) stiftede »Theophilus Hansens Rejselegat«. Hansen

 

382

døde   i   Wien   den    17. Februar   1891,    og   i   Juli   1895   rejstes    et Mindesmærke for ham paa »Ehrenfriedhof«.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 46—48. G. Niemann und F. v. Feldegg, Th. Hansen, Wien 1893. 111. Tid. IX, Nr. 440. Søndagspost 1872, Nr. 421. Ude og Hj. 1883, Nr. 303. Tidsskr. f. Kstind. II, 52. Statskal. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Holmens Kirkeb.)

 

Hansen.     Vilhelmine Brandt Hansen, Malerinde, født den 28. Juni 1848, udstillede i  1874 og 1876 nogle Blomsterstykker. (Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Laurits Gebauer Hansen, Billedhugger, født den 7. Juni 1851 i Holbek, er Søn af Skolelærer Jens Peter Frederik Hansen og Marie Margrete Charlotte Amalie f. Gebauer. Som Billedskærer­lærling kom han i Januar 1871 fra det techniske Institut til Kunst­akademiet, hvis Skoler han besøgte til Januar 1875. Han har udstillet ved en Decemberudstilling, og ved Foraarsudstillingen 1882 udstillede han en Statuette af et Barn. Senere har han gjort Musiken til sit Fag og er Orchester-Musikus (Kontrabas); dog arbejder han ved Siden heraf som Billedskærer og har bl. a. udført en Del af det udskaarne Træarbejde ved Altret i Helligkorskirken efter C. Aarsleffs Modeller. Hansen blev i 1888 gift med Eugenia Sigrid Ostermann, en Datter af Bandagist E. Rudolf J. Ostermann og Dorothea Thorveig f. Iversen.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Elise Konstantin-Hansen, Malerinde, født den 4. Maj 1858 i Faderens Ejendom paa Frederiksberg, er Datter af oven­nævnte C. C. Constantin Hansen og Magdalene f. Købke. Efter at have uddannet sig ad privat Vej, begyndte hun at udstille 1882 »En lille Pige, der børster Støvler« og fik samme Aar en Under­støttelse fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse. Indtil 1889 malede hun lignende mindre Genrebilleder med enkelte Figurer og nogle Portræter. For »Drenge udenfor en Grønthandel« fik hun i 1885 den Neuhausenske Præmie, og da hun i December 1888 traadte ind i den nyoprettede Kunstskole for Kvinder, fik hun derfor strax Palds i Modelskolen, som hun dog kun besøgte et Semester. Fra 1890 har hun med Forkærlighed kastet sig over Landskaber og Strandbilleder med Dyr, og fra 1893 har hun sluttet sig til den fri Udstilling. Hun fik i 1890 en mindre Rejseunderstøttelse af Akademiet, 1891 til en Udenlandsrejse 800 Kr.; i 1894—95 endelig 1000 Kr.

 

383

og 500 Kr. til en Rejse til Grækenland, som hun foretager i Forening med N. K. Skovgaard (s. d.).

(Bricka, VI, 590. Hjort-Lorentzen, Fam. Bruun. Akad. Reitzel. Udst. og fri Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Sigurd Konstantin-Hansen, Maler, er ældste Søn af C. C. Constantin Hansen og Magdalene f. Købke, og er født paa Christianshavn den 19. Februar 1850. Han blev 1868 Student og gik snart efter, den 16. Oktober s. A., som Elev af sin Fader, ind i Akademiets Almindelig Forberedelsesklasse, gennemgik Akademiet og fik Tilladelse til Afgang i Februar 1875. Derefter besøgte han endnu Modelskolen til i. April 1878, dog uden at tage Afgang. I 1877 udstillede han et Portræt og en Konkurs-Tegning, »Ansgar underviser danske Drenge«, som belønnedes med den Raben-Levetzauske Præmie, i 1878 atter et Portræt. Derefter tog han anden Examen 1879, studerede Theologi, blev theologisk Kandidat den 23. Juni 1882, blev 1883 Sognepræst og Skolelærer paa Venø, 1886 Sogne­præst til Jern ved. Den 25. Februar 1883 ægtede han Maren Andersen (f. 1857), Datter af Husmand Rasmus Andersen af Avernakø ved Faaborg og Anne Cathrine Andersdatter.

iPriv. Medd.    Elvius, S. 574.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Volmer Johannes Mørk-Hansen, Architekt, født den 23. Juli 1856 i Felsted ved Aabenraa er Søn af Sognepræst, Stifts-provt Mourits Mørk-Hansen (f. 1815, d. ¹⁸/₈ 1895) og Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine f. Levinsen (f. 1825, d. 1882). Efter endt Skoleundervisning tog han 1872 til København for i C. V. Nielsens Tegneskole at forberede sig til Kunstakademiet. Fra Februar 1874 gennemgik han dettes Skoler, indtil han den 21. Marts 1883 fik Afgangsbevis som Architekt. Samtidig havde han om Sommeren lært Murerhaandværket. Derefter arbejdede han dels som Tegner hos Professor Hans J. Holm, dels hos Professor H. B. Storck som Konduktør ved Opførelsen af Helligkorskirken paa Nørrebro, og kon­kurrerede i Mellemtiden ved Akademiet (1884 og 1886). I 1891 vandt han den mindre Guldmedaille for »Et Landarsenal«. Samme Aar fik han en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 1000 Kr. og Aaret efter dets mindre Rejsestipendium (2000 Kr.). Paa en tidligere mindre Rejse havde han studeret Murstensarchitektur i Nordtyskland, derefter besøgte han navnlig Østerrig og Italien. Han er en af de Architekter, der har fortsat Udgivelsen af det store Billedværk »Ældre

 

384

nordisk Architektur«,   der   allerede   har   været under Udarbejdelse  i en længere Aarrække.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Louise Christiane Ravn-Hansen, Malerinde, er Datter af Christian Ravn og Louise f. Wunderlich, der begge døde i hendes Barndom, hvorefter hun blev adopteret af Klædehandler Niels Frederik Hansen og Sabine f. Wunderlich, hendes Moders Søster; hun blev født i København den 19. Juli 1849. Hun fik først Undervisning i Blomstermaleri hos Emma Mulvad (s. d.), kom derefter i sit 22 Aar i V. Kyhns Tegneskole, hvor hun arbejdede i tre Vintre og har senere malet en kort Tid under Professor Roeds Vejledning. Louise Ravn-Hansen udstillede første Gang ved en Decemberudstilling i 1877 og har fra Foraaret 1878 været en flittig og regelmæssig Udstiller af Landskabsbilleder. Imidlertid lagde hun sig allerede fra 1879 ogsaa efter at radere, og fra 1882 har hun jævnlig udstillet Landskaber i Radering, en Kunstgren, hvori hun efterhaanden har udviklet en Dygtighed, der har vakt Opmærksomhed. I 1891 havde hun en Understøttelse fra den Raben-Levetzauske Fond paa 500 Kr., for hvilke hun foretog en Rejse til Italien, senere har hun besøgt Hol­land og Belgien.

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 64.    Akad.    Reitzel.      Udst. Fortegn.)

 

Hansen. Carl Frederik Sundt-Hansen, Maler, er født i Stavanger den 30. Januar 1841. Hans Fader var dansk, Skibsreder og Stads-hauptmand Laurits Vilhelm Hansen, Chef for Firmaet Ploug & Smidt i Stavanger (f. i København 1816, d. i Stavanger 1871); hans Moder var norsk, Elisa Margrethe f. Sundt (f. 1813, d. 1892). For at uddanne sig til Kunstner besøgte han fra 1859 Kunstakademiet i København, rejste derfra til Dusseldorf, hvor han studerede ved Akademiet og blev snart efter Elev af Benjamin Vautier, hos hvem han arbejdede i to Aar; derefter studerede han tre Aar i Paris. Fra 1869 til 1872 levede han som udøvende Kunstner i Christiania, der­næst fra 1872 til 1883 i Stockholm og bosatte sig endelig 1883 i København. Den 18. Februar 1884 blev han udenlandsk Medlem af Akademiet her, i 1889 fik han dansk Indfødsret og blev derefter indenlandsk livsvarigt Medlem af Akademiet. Hansen er ogsaa Medlem af Fria Konsternes Akademi i Stockholm. Han fik 1891 en anden Klasses Guldmedaille i Munchen for »Begravelse ombord«, hvilket Billede nu tilhører Stadt-Museum i Danzig. »I Lensmandsarresten«

 

385

tilhører Nationalgalleriet i Christiania, »En Bygdevirtuos (udst. 1893), Pinakotheket i Munchen, »Konfrontationen«, Stockholms National­museum. »Marsk Stigs Døtre« (udst. 1872) blev rosende omtalt af J. Lange. Hansen er Ridder af Vasa-Ordenen og lever ugift, samt har udstillet i København siden 1884.

(Priv. Medd. Brieka, VII, 64. J. Lange, Billedk. 500—501. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Hansen-Aarslev. Jens Hansen-Aarskv, Maler, født den 26. Ja­nuar 1848, er Søn af Husmand Hans Mogensen i Aarslev og var selv opdraget til Landmand. I en Alder af 23 Aar kom han til Aarhus for at nyde Tegneundervisning, og afd. Adjunkt Høegh-Guldberg, som erkendte hans Talent, tog sig ivrig af ham. I for­holdsvis kort Tid lærte han baade at male og at modelere, saaledes at han den i. Oktober 1872 kunde dimitteres til Kunstakademiet i København, hvis Skoler han gennemgik, og den 18. Marts 1878 fik han Afgangsbevis som Maler. I 1876 malede han et Portræt i fuld naturlig Størrelse (Knæstykke) af sin Lærer, Høegh-Guldberg. I 1878 udstillede han første Gang »Et gammelt Køkken«, i 1879 et Portræt. Senere har han med spredte Mellemrum udstillet nogle Portræter og Portrætstudier.

(Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hansen-Balling. Ole Peter Hansen-Balling, Maler, Søn af Sko­magermester Johan Frederik Hansen fra Ringerike (d. 1831), er født i Christiania den 23. April 1823. Moderen, Karen, ægtede i 1833 Skomager Jørgen Balling, hvis Navn Stifsønnen antog under den første slesvigske Krig. Efter fra 1836 at have lært Malerhaand-værket i Christiania, blev han Svend 1841. Samtidig havde han uddannet sig til Dekorationsmaler og rejste som ganske ung Mand til Tyskland for at blive Figurmaler. Henrik Steffens, der aldrig glemte sin Afstamning fra Norge, tog sig af ham og hjalp ham til en Plads ved Akademiet i Berlin. Imidlertid kom han til Køben­havn 1846 og besøgte Kunstakademiets Skoler her, indtil Krigen udbrød i 1848, da han meldte sig som frivillig tilligemed sin Lands­mand Leopold Løvenskjold, der gik med som menig Soldat. Hansen-Balling valgte derimod strax at gaa ind paa den da oprettede Kommandoskole, blev Sekondløjtnant den 30. April 1848 og fik som saadan dansk Indfødsret. I September 1849 blev han Premier­løjtnant, og han blev efter Krigen staaende som Officer i Krigs-reserven paa halv Lønning, idet han levede nogle Aar i København som Kunstner, ja endog stiftede Familie her, da han ægtede Marie

 

N. K. L.    I.                                             Oktober 189;.                                      25

 

386

f. Rantzau (d. 1854). Han begyndte i 1852 at udstille paa Char-lottenborg nogle mindre Figurbilleder og to Portræter, hvoraf navnlig Oberstløjtnant Helgesens Portræt, der tilhørte Frederik VII, gjorde megen Lykke. I de følgende Aar 1853—55 udstillede han Portræter, historiske Billeder, Genrebilleder og Dyrstykker, dog i det hele kun en halv Snes Billeder; deriblandt tiltrak navnlig »En Kavallerifægtning paa Chausséen, der fører til Rendsborg, den 28. Juli 1850« (tilh. Grev Moltke Bregentved, udstillet 1853) sig Opmærksomheden.

Efter i 1854 og 1855 forgæves at have søgt Akademiets Stipen­dium, rejste han i 1856 til Amerika, medens han dog først i Oktober 1858 tog sin Afsked af dansk Krigstjeneste, og fra nu af tilhører hans Virksomhed ikke mere Danmark. Han deltog i den amerikanke Borgerkrig paa Nordstaternes Side, kommanderede først et skandinavisk Kompagni, blev derpaa Oberstløjtnant og Chef for det 145. Regiment (U. S. volunteers) og gik af 1863. Efter Krigen har han malet Por­træter og Optrin fra Felttoget, saaledes blandt andet et stort Billede med General Grant og hans Generaler, alle til Hest, kaldet i>The heroes of the republic«.. I Amerika ægtede han en tysk Dame, Chri­stine Ziindorf, og efter atten Aars Ophold, navnlig i New York, vendte han 1875 tilbage til Christiania, hvor han malede 30 Portræter af Officerer i den norske Marine fra 1814 til Nutiden, hvilke blev skæn­kede til Carl Johans Værftet paa Horten, og de fire Konger af Huset Bernadette. Under et Ophold i København har han i 1877 udstillet et Brystbillede af General Grant. I 1879 rejste han atter til New York, derfra i 1882 til Mexiko, hvor han levede nogle Aar, besøgte København paany og lever nu i Norge.

(Priv. Medd. C.J.Anker, Norske Friv. S. 9. Bricka, VII, 65. Militærkai. Strunk. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hansen-Marcher. Anders Hansen-Marcher, Architekt, er født i Fangel, Odense Amt, den 6. December 1841 og er Søn af Mur­mester Hans Rasmussen og Karen f. Andersen. Efter sin Konfirma­tion kom han 1856 til Viborg, hvor han lærte Tømrerhaandværket og besøgte Byens Søndagsskole i fem Aar; her fik han flere Præmier for Fremgang i Tegning og blev Svend 1861. De følgende to Aar arbejdede han i sit Haandværk ved Frederiksborg Slots Genopførelse, besøgte saa det techniske Institut og fik derfra i Oktober 1865 Ad­gang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 30. Juni 1871 Afgangsbevis som Architekt. Samtidig havde han været Tegner og Konduktør hos J. H. Nebelong. Hansen, som i

 

387

1874 blev adopteret af Snedker og Fabrikant H. P. J. Marcher, antog nu dennes Navn i Forbindelse med sit eget. Ligesom han i sin Studietid havde vist megen Flid og Interesse for Tegning, saa-ledes har han ogsaa i sit senere Liv mere virket som Tegner og som Tegnelærer end som byggende Architekt. I 1882—87 har har udgivet Fagtegninger til Vejledning i Tømmer- og Murkonstruktion og han har endnu en Tegneskole, nærmest for Bygningshaandværkere. Han blev gift den 29. December 1878 medjensine Schmidt (f. 1842), Datter af Skolelærer Christian L. V. R. Schmidt i Grønnegadehusene ved Hirsholm og Ane f. Larsen.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hansen-Reistrup. Frederik Karl Kristian Hansen (Jteistrup), Maler og Billedhugger, er født i Valby ved København den 22. April 1863; han er Søn af Peter Christian Hansen (f. 1826), Bryggerknægt paa Gamle Carlsberg, og Ingeborg Christiane f. Abramsen (f. 1828, d. 1874). Hansen kom først i Porcelænsmalerlære, besøgte technisk Selskabs Skole og blev af C. F. Andersen dimitteret til Kunst­akademiet, i hvis Almindelig Forberedelsesklasse og Perspektivldasse han gik i fem Kvartaler i 1881—82. Han var derpaa Maler paa Porcelænsfabriken til 1885, rejste saa til Paris for at uddanne sig som Bataillemaler, men lagde sig tillige efter at modelere. I 1887 arbejdede han efter Hjemkomsten en kort Tid paa den kgl. Porcelæns-fabrik, men tog saa til Næstved og har siden været kunstnerisk Med­hjælper ved Herm. A. Kåhlers Majolika-Fabrik og arbejdet, om det saa kan siges, som keramisk Billedhugger. Han udstillede første Gang 1889 som Billedhugger »Et Ægtepar fra Berberiet«, d. v. s. en Løve og Løvinde; Gruppen staar nu i Zoologisk Have; senere udførte han en mindre Gruppe med en saaret Løve. I 1892 udstil­lede han en stor Tegning, forestillende »Rytterfægtningen ved Vorbasse i 1864«, og i 1894 en lang dekorativ Frise i malet brændt Ler »Dyrene gaa ud af Arken«. Ved Konkursen til Raadhuset vandt han en Præmie for Tegning til Reliefet »Skovens Dyr søge Føde og Læ«. I dekorativ Keramik har han for Kåhlers Fabrik udført bl. a. Alteret til Kirken paa Utterslev Mark og en Engel over Ind­gangen til samme Kirke, 25 Vaabenskjolde til Provinsarkivet i Viborg og nogle dekorative Arbejder til C. Jacobsens Villa og Glyptothek i Valby, begge Dele efter Tegning af Architekt H. Kampmann. Hansen blev i 1890 gift med Johanne Katrine Hansen Jonason (f. 1865).

'  (Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

388

Hanson. Johan Christian Heinrich Hanson, Maler, født i Altona 1791 og død sammesteds i Maj 1863, nævnes her som Holstener, da han ogsaa døde indenfor sit Fædrelands Grænser, uagtet hans hele Uddannelse og Kunstvirksomhed tilhører Tyskland. Han var Genremaler og gjorde især Lykke ved en Fremstilling af »Fiskeren« efter Goethes Digt. Han har ogsaa malet al fresco.

(Muller, Kstl. Lex.    Hamb. Kst. Lex.    Soltl, Die bild. Kstl. in Munchen.)

 

Hanson-Schmidt. Maler, nævnes af Weinwich efter Fiissli som »Historie- og Portrætmaler, født i Danmark; han malede i en let og behagelig Manér og arbejdede i Danzig, hvor han døde 1746 i hans (sine) bedste Ungdomsaar«.

(Fiissli Lex., S. 593.    Weinw. S. 135.)

 

Harboe. Edvard Valdemar Harboe, Landskabsmaler, født den 30. Marts 1834, er Søn af Malermester og Kaptajn ved Brandkorpset Johannes Quedeus Harboe (f. 1800, d. 1874) og Laurentse Andrea Elisabeth f. Staal. Efter at have besøgt technisk Institut kom han paa Kunstakademiet i 1850, blev 1858 Elev af Modelskolen og vandt 1861 den mindre Sølvmedaille, medens han samtidig var i Maler­lære hos sin Fader. Fra 1854 til 1862 har han udstillet en Del Landskaber, hvoraf flere ere blevne købte af Kunstforeningen. I sine senere Aar levede han som Fotograf i Landskabsfaget. Han døde ugift den 30. April 1883.

(Priv. Medd. Lengn. Fam. Benzon. Pers. Tdskr. V. Till., 34. Nat. Tid. */. 1883. Geneal. Inst. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Harboe. Ekonore Christine Harboe, Malerinde, ældste Datter af Kaptajn, senere Kommandør i Søetaten Frederik Ludvig Carl Harboe (f. 1758, d. 1811) og Maren f. Kaliager (f. 1770, d. 1845), blev født den 4. December 1796, men ikke i København, hvor hun for øvrigt henlevede den største Del af sit Liv. Besjælet af en varm Kærlighed til Malerkunsten syslede hun ivrigt dermed hele sit Liv, dog indskrænkede hun sig mest til samvittighedsfuldt udførte Kopier efter ældre Mestre. Som Veninde af afdøde Admiralinde Wessel Brown, boede hun en Del Aar i dennes Hus, indtil hun i Efteraaret 1856 rejste til Rom, hvor hun levede nogle Aar for sin Kunst og døde i en katholsk Stiftelse der den i. April 1860 af Kræft. Kort i Forvejen var hun bleven Konventualinde i Støvring-gaard Kloster (den 5. Febr.), men kom saaledes ikke til at nyde godt deraf. Af hendes Malerier ejer den kgl. Malerisamling »En

 

389

efter Battoni komponeret Magdalena«, Støvringgaard Kloster fik »Carl I Stuart« efter van Dyck. Professor Wessel Brown ejer to Kopier efter hollandske Mestre.

(Priv. Medd. Adresseav. 1795, Nr. 160. Bricka, VII, 80 om Forældre. Lengn., Fam. Lange.)

 

Harboe. Rasmus Gunnersen Jfarboe, Billedhugger, er Søn af Skibsreder Rasmus Rask Harboe (f. 1827) og Olivia f. Rasmussen (f. 1837, d. 1895) og er født i Skelskør den 25. Oktober 1868. Han er Elev af St. Sinding (s. d.), hos hvem han begyndte at arbejde i 1887, og han udstillede første Gang i Paris 1891 paa Champs élysées og senere paa Foraarsudstillingen her i 1893 »Fløjtespillende Dreng«, som samme Aar blev udstillet i Antwerpen og fik en Anden Medaille.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Harder. Hans (døbt Johannes) Georg Smith Harder, Land­skabsmaler, Søn af Malermester Johan Harder og Marie f. Kinast, var født i København den 12. August 1792. Han begyndte, rime­ligvis som Malerlærling, at besøge Kunstakademiet, lagde sig en Tid efter Dekorationsmaleri, blev 1815 Elev af Modelskolen, vandt 1818 den mindre og 1820 den store Sølvmedaille. Fra 1816 begyndte han at udstille som Landskabsmaler, og vandt strax Opmærksomhed; de, der iagttog hin Tids Udstillinger, sporede tillige sikre Fremskridt i de følgende Aars Arbejder. Som noget for den Tid usædvanligt kan nævnes, at han paa C. V. Eckersbergs og J. P. Møllers An­befaling i 1820 fik 300 Rdl. af Fonden ad usus publicos for at »fort­sætte sine Studier af de skønneste Egne i Danmark«. Allerede 1822 blev han ved kgl. Resolution af 28. September ansat som Tegnelærer ved Sorø Akademi, med en aarlig Lønning af 400 Rdl. og 100 Rdl. Huslejegodtgørelse, indtil en Fribolig kunde anvises ham. Den 15. Maj 1823 tiltraadte han sit Embede og fik allerede den i. April 1824 Fribolig i den saa kaldte Bogtrykkergaard. Kort Tid efter gjorde Akademiet ingen Vanskeligheder ved en længere Fritagelse fra hans Embedsgerning, idet Architekt F. F. Friis, der var P. Mallings Konduktør ved Sorø Akademibygnings Opførelse, fik Tilladelse til at overtage hans Hverv i to Aar fra Juli 1824 mod at oppebære Halv­delen af Lønnen. Harder rejste nemlig udenlands endnu samme Aar, uagtet han først efter en meget rosende Anbefaling af Akademiet, i April 1825 fik en Rejseunderstøttelse paa 600 Rdl. aarlig af Fonden ad usus publicos i to Aar. Over München besøgte han Italien og

 

390

vendte hjem gennem »det skønne Tyrol«, som det synes ikke tid­ligere end 1828. Opholdet i Udlandet havde altsaa strakt sig over et længere Tidsrum end først paaregnet. Ved Hjemkomsten overtog han strax sin Stilling i Sorø paany og skrev derfra om at blive agreeret paa det i 1829 udstillede Billede, hvilket ogsaa skete den 29. Maj s. A. Den 23. August 1830 blev han Medlem af Akademiet paa »Parti i Nærheden af Sorø« ; men han forblev i Sorø, om han end vedblev lige til 1866 flittig at udstille. Efterhaanden forhøjedes hans Lønning, og ved Akademiets Omdannelse i 1849 til en lærd Skole, beholdt han sin Stilling uforandret. Med sit fyldte 70. Aar tog han sin Afsked som Lærer ved Akademiet (1862) og fik Titel af Professor; men han levede endnu n Aar i Sorø, til en stille Død bortkaldte ham i hans 82. Aar den 25. November 1873. Han var 1837 bleven gift med Anna Agnete Prytz (f. 1803, d. 1859), Datter af Krigsassessor, Postfører Christian Prytz (f. 1777, d. 1840) og dennes første Hustru Karen Kirstine f. Smith (f. 1781, d. 1803).

Harder var en samvittighedsfuld Tegnelærer, hvem mange Kunstnere skylde deres første gode Vejledning. Som Landskabsmaler tilhørte han en nu forældet Skole, som han aldrig frigjorde sig for, selv i sine senere Billeder, men han vil alligevel, ved sin Kærlighed til den danske Natur, sin milde, rene Opfattelse, altid hævde sig et godt Navn blandt vore tidligste Kunstnere i national Retning. Den kgl. Malerisamling ejer fire af hans Ungdomsarbejder, hvoraf intet er fremhængt.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 100. Medd. fra Sorø. Pers. Tdskr. 2. R. I, 195. Rigsarch. Skild. 1816, Sp. 456; 1818, Sp. 430; 1819, Sp. 451. Østs Archiv I, S. 267—68. do. Intelligensbl. Nr. 2, S. 6. Lengn., Fam. Plum, Heering og Prytz, Smith. Geneal. Inst. Fdl. 1873. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Harpøth. Harald Tang Harpøth, Architekt, er Søn af prak­tiserende Læge Christen Harpøth (f. 1828) og Marie Henriette f. Watt (f. 1833), Søster til afd. Forfatter, Robert Watt. Han er født i Snertinge ved Jyderup den i. Januar 1866, kom efter sin Konfirma­tion i Murerlære og gennemgik det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i 1886 fik Afgang som Husbygningsexaminand, og kom i No­vember s. A. ind paa Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 28. Januar 1893 Afgangsbevis som Architekt. Han har derpaa været Tegner hos Architekterne Borch, Ove Petersen og Alb. Jensen samt Konduktør hos H. B. Storck, indtil han den 13. Juli 1894 fik Theophilus Hansens Rejselegat (1750 Kr.), og er nu (1895)

 

391

i Italien sammen med Thorv. Jørgensen og Magdahl Nielsen.     Han har selv ombygget Beboelseslejligheden paa Egemarke Hovedgaard.

(Akad.    Priv. Medd.    Dsk. Lægestand.    Dagbladet  1894.)

 

Harsdorff. Gaspar Frederik Harsdorff, Architekt, var født i København den 26. Maj 1735. Hans Fader, der var født i Branden-borg, var kommen til Danmark som ung Mand (1710—n), vistnok som hvervet Soldat, men efter Sagnet, fordi han havde maattet flygte paa Grund af en Duel. I København sluttede han sig til Petri Kirkes Menighed og ernærede sig ved at holde tysk Skole, med Borgerskab fra 21. Juli 1738. Blandt de Elever, der nævnes foruden Harsdorffs egen Søn, ere nogle Børn, hvis Undervisning Kongen betalte (1748) og Kobberstikkeren Clemens; han underviste i>im Schreiben, Rechnen und Christenthumi.. Faderen Johann Christoph kaldes af og til Hars-dorffer eller Harsdorffer, hvorfor ogsaa Sønnen i Førstningen skrev sig saaledes, indtil han endelig paa Rejsen ganske bortkastede Endelsen. Som Enkemand ægtede J. C. Harsdorff den 3. Marts 1735 Anne Marie Eriksdatter (f. 1702, d. 1776), til hvem han var bleven tro-lovet den 18. Oktober Aaret før. Sønnen var den ældste, en Søster blev gift med Billedhugger Karlebye (s. d.), en anden med en Uhr-mager, medens hans to Brødre døde, inden de var voxne.

Faderen vilde have, at Harsdorff skulde lære Mathematik for at blive Ingeniørofficer, ad hvilken Vej han efter dennes Mening lettest kunde hæve Familien til en lignende Anseelse, som den skal have nydt i Niirnberg, men dertil havde han ingen Lyst. Derimod lagde han sig efter Bygningskunsten og maa uden Tvivl have besøgt det ældre Kunstakademi bag Børsen, eller i al Fald have studeret sit Fag under Eigtved eller Anthon, med hvem Faderen mulig har bragt ham i Berøring for at faa ham uddannet til Officer, da begge disse, den ene Akademiets Direktør, den anden dets Informator i Bygnings­kunsten, var eller havde været Officerer. Efter at nemlig det nye Kunstakademi var stiftet 1754, kunde Harsdorff, som der fik N. H. Jardin til Lærer, allerede to Aar efter, den 5. April 1756, vinde den store Guldmedaille i Bygningskunsten for »En Stads Port, med tvende corps de gardes ved Siden, som med Porten i alt ikkun er een Byg­ning, udziret med en Bygningsorden, og corps de garderne en rustique«. o. s. v. Efter Tidens Skik fik han 60 Rdl. d. C. for dette Arbejde af Kongens Particuliére-Casse. Aaret før havde Maleren Als været den første Maler, der vandt Guldmedaillen sammen med en Ud­lænding, der var Billedhugger, Harsdorff var den første Bygmester, der fik den, og samme Dag tilkendtes den ogsaa Maleren Jens

 

392

Petersen Lund. Men medens Harsdorff, ved kgl. Resolution af 10. September, allerede den i. Oktober 1757 begyndte at nyde Akademiets store Rejsestipendium (400 Rdl. d. C. = 1280 Kroner) aarlig i sex Aar, fik Lund det først to Aar efter, sammen med Billed­huggeren C. F. Stanley, som havde vundet Guldmedaillen i 1758. Imidlertid mødtes disse tre Venner i Paris, hvor de tilbragte over to Aar sammen.

Harsdorff rejste nemlig strax til Paris, hvor han maatte tilbringe sin første Tid med at lære fransk, thi rigtignok havde han haft Undervisning i Hjemmet »af en tysk Corporal«, men det, han havde lært, lignede nok ikke rigtig det fransk, man brugte i Paris. Hans første Breve til Akademiet maa være forsvundne, da han dog indtil 1759 maa have iagttaget den Høflighed at skrive til det, men efter at Lund og Stanley var komne, synes de alle tre at have glemt denne deres Pligt. I det mindste ser man, at Akademiet blev uroligt over, at hverken han eller hans to Kunstbrødre havde ladet høre fra sig saa længe, og derfor i April 1761 besluttede at tilbageholde deres Stipendier, som ellers sendtes dem hvert Fjerdingaar. Først efter at de i ydmyge Breve havde lovet at sende Prøver paa deres Fremgang, fik de alle tre paany deres Kvartaler anviste, og Stormen var saaledes lykkelig ovre for den Gang.

I et fransk Brev, dateret den 20. September 1761, som Hars­dorff derefter sendte Akademiet, meddelte han, at han, saasnart han kunde følge Undervisningen i sit Fag, havde begyndt at høre Archi-tekten Blondels offentlige Forelæsninger, medens han tillige øvede sig i at gøre Udkast til Bygninger paa egen Haand, og han afsendte nogle Prøver deraf til Akademiets Bedømmelse. Han fortæller ogsaa, at han arbejder paa i>un traité ou cours d'architecture. Det maa være det endnu bevarede Udkast, der kaldes i>Reflexions sur la maniere de båtir les églises«.. Hennings helliger i sin »Essay sur les arts en Dåne-mare«. Harsdorff ikke mindre end ti Sider, hvis Indhold for en Del synes at skyldes Kunstneren selv, saaledes den udførlige Omtale af, med hvilken Omhu og Sagkundskab Blondel ledede sine Elever, og den nøje Opregning af, hvilke franske Kunstnere Harsdorff især studerede, nemlig Architekterne Pére (d. v. s. Peyre), Soufflot og Billedhuggeren, den yngre Guilleaume Coustou.

Harsdorff, som i sin Ungdom efter sit eget Sigende var »Fyr og Flamme«, — og man har næppe et Snille som Harsdorffs uden at være en ildfuld Natur, — nøjedes ikke i Paris med at studere sin Kunst. Han synes at have nydt en glad Ungdom ikke alene

 

393

med sine danske Venner, hvortil kan regnes Als, der kom til Paris i Oktober 1761, men ogsaa med unge franske Kunstnere. Han skal endog have haft en Kærlighedshistorie, der endte med en Duel, som havde til Følge, at han besvimet (saaret?) blev ført ud af Paris af sine Venner. Sikkert ved man dog kun, at han rejste fra Paris den 12. Juni 1762 i Følgeskab med Lund, og kom til Rom i Begyndelsen af September, medens Stanley, der maa være rejst kort efter, først kom til Rom i November, saaledes at Vennerne ogsaa var samlede der. De havde alle tre rejst til Søs fra Marseille til Livorno, og havde Vanskeligheder nok med Overfarten, thi medens Lund og Harsdorff nær var blevne tagne til Fanger af »en Tyrk«, sinkedes Stanleys Rejse af Storm. Om Harsdorffs Ophold i Rom vides ellers ikke meget. Han skal have hjemsendt Udkast til en Kirke som Prøvetegning, men for øvrigt klager baade han og Lund over deres Fattigdom, hvorfor de maa undlade at se meget, »da det koster Penge at komme ind overalt.« HarsdorfTs Rejsestipendium udløb den i. Oktober 1763 og efter Datidens Skik skrev han hjem om »en Naadegave« til Hjemrejsen, som ogsaa blev tilstaaet ham. Ved Sommertid 1764 var han atter i København, efter paa Hjemrejsen over Tyskland at have aflagt et Besøg hos en af sine rige og for­nemme Slægtninger i Niirnberg, der skal have taget godt imod ham og ladet ham hente hjem til sig i en Karet med fire Heste for. Hans to Rejsefæller, hvis Stipendier endnu ikke var udløbne, var derimod blevne tilbage i Rom.

Harsdorff har aabenbart følt sig vel i Paris og troet, at det var det Sted, hvor han som vordende Bygmester havde mest at lære, ellers var han næppe forbleven der de fem Aar af sin Rejsetid, saaledes at han kun havde to Aar at ofre paa Italien. Ikke desto mindre kan man se af de faa levnede Minder, at Opholdet i Rom netop har faaet afgørende Indflydelse paa hans Kunstopfattelse. Uagtet der under hans Ophold i Paris udkom et Par Værker, der søgte at henlede Opmærksomheden paa Grækenlands Bygningskunst (af Le Roy 1758 og af Stuart 1762), synes Harsdorff endnu ikke den Gang at have set eller lagt Mærke til disse Værker. Vignola, Scamozzi og Palladio var hans Forbilleder, og et af hans mest levende Ønsker var at eje en fransk Udgave af Palladio med Noter. Den lykkedes det ham at faa i Rpm, men da var vistnok Palladios Navn allerede blegnet for ham.

Hennings aflægger et Vidnesbyrd, som synes udstrømmet af Kunstnerens egen Mund, om det Indtryk, Rom gjorde paa Harsdorff.

 

394

Følte han sig end stærkt greben af den vexlende Pragt i Verdens­stadens Kirker og Paladser, maatte denne Følelse dog vige for den Beundring, Oldtidens faa, men skønne Bygningslevninger indgød ham. Han saa nu, hvoraf det var, hans tidligere Mønstre havde øst, og han følte en levende Trang til at gaa til samme Kilde. Idet han grundede over, hvorledes han skulde bære sig ad dermed, kom han en Dag op paa Kapitoliet, hvor Kunstelevernes Prisarbejder var udstillede. Der saa han et Arbejde af en ung romersk Architekt, som netop var udført i den Stil, han saa brændende ønskede at tilegne sig.¹ Han fik at vide, hvad Vej den unge Mand havde gaaet, søgte ad samme Vej at blive fortrolig med den Kunst, der havde virket saa mægtigt paa ham, og fattede den Kærlighed til den ioniske Søjle, som siden fulgte ham hele hans Liv.

Der er baade noget personligt i denne Harsdorffs Forkærlighed for den ioniske Architektur, og tillige noget, der laa i Tidens Aand. Harsdorff var en stille, blid Personlighed (blond, med lyseblaa Øjne), hvis aandelige Fylde gav sig Luft i uforgængelig Kærlighed til Kunsten og utrætteligt Arbejde i dens Tjeneste, men ikke i et heftigt stormende Væsen. Han elskede en vis rolig Pragt, men ikke iøjne­faldende Pral, og hvor han havde Lejlighed til at raade i rigeligere Maal over sin Kunsts Midler, var det netop en med Smag og Aand ordnet Pragt, han helst lod komme frem. Den ægte doriske Søjles strænge, mandige Alvor og den korinthiske eller romerske Søjles stolte Yppighed maatte ligge lige fjærnt for Harsdorffs bløde, følelses-fulde Personlighed, der følte sig tildragen af lonikens Middelvej, af dens med ædel Værdighed udtalte »kvindelige« Præg. Man mærker ogsaa let, at for den Tids Mennesker, der endnu bar den franske Modedragt med Kniplinger, Silkestrømper, Paryk og Pudder, laa i det hele den ioniske, eller hvor Forholdene tilstedte det, den korinthiske Bygningsstil den naturlige Følelse nærmere end den doriske Stils prunkløse Ro. I Amalienborg Palæer i København, der var byggede i Harsdorffs Ungdom, havde saaledes Eigtved ogsaa brugt ioniske Kapitæler.

Da Harsdorff kom hjem fra Italien, blev han strax kgl. Byg­ningsinspektør med 400 Rdl. d. C. om Aaret, som fra 1771 hævedes til 600 Rdl. Den 8. August 1764 blev han agreeret og fik som

 

¹ Et andet Sagn beretter, at mellem de udenlandske Kunstpensionærer i Rom var en ung Spanier, som var for doven til selv at tegne de Opmaalninger efter Antikerne, han skulde sende hjem. Harsdorff og andre tegnede dem for ham, og han lærte derved at se paa Oldtiden med stedse klarere Blik.

 

395

Opgave til Medlemsstykke Tegningen til »Et kongeligt Palais, lig­gende paa en smuk Plads«, hvilket skulde være færdigt i fire Maaneder. Imidlertid blev han først den 14. Marts 1765 enstemmigt optaget til Medlem af Akademiet. Denne Tegning, som endnu bevares i Akademiet, »viser ham i hans tredivte Aar aldeles løsrevet fra den Skole, hvori han havde faaet sin første Dannelse«. I 1766 blev han Professor i Perspektiven, en Post, der havde staaet ledig siden den yngre Jardins Død og midlertidig var bleven varetaget af Broderen; den 14. November 1770 blev han kgl. Hofbygmester (fra 1772 med 1000 Rdl. d. C. om Aaret), og den 25. Marts 1771 blev han udnævnt til Professor i Architekturen efter Jardin, der selv havde anbefalet ham til sin Eftermand. Kort efter sin Hjemkomst havde han gjort Bekendtskab med Hofbygmester Jakob Fortlings Familie, og da Hofbilledhugger (Stenhugger) Johan Ernst August Bruun (f. 1733) efter i¹^ Aars Ægteskab var død af Brystsyge i Marts 1766, forlovede han sig endnu samme Aar med dennes unge Enke, Elisabeth Margrethe født Fortling (f. 1749) og holdt Stue­bryllup med hende den 7. December 1770-, Præsten ved Petri Kirke viede dem.¹

Harsdorff blev i Førstningen ikke brugt meget som Bygmester. I nogle private Bygninger, Petersens Kloster paa Amagertorv, nogle Huse i Amaliegade, nogle Restaurationer af Herregaarde havde han ikke Lejlighed til at vise synderlig andet end god Smag og almindelig technisk Dygtighed, uden at han derved kunde vække særlig Opmærk­somhed. Større Krav til hans kunstneriske Ævne stillede Grav­kapellet i Karise Kirke ved Faxe, som af Grev Moltke havde været overdraget »en fransk Kunstner«, af hvem Grunden var lagt, og Murene opførte lige til Overkanten.² Harsdorff fandt dog det givne Udkast for tarveligt, og ved at hæve en Firkant af Loftet over det øvrige og lade Hjørnerne deraf bæres af fire Søjler, lykkedes det ham at give det lille Rum et Spil i Linierne og et Liv i den for

¹ Da Billedhugger Karlebye og en Morbroder ti] Bruden, Hans Hellesen var Forlovere, var vistnok Harsdorffs Fader den Gang død. Bruden havde haft Oberst og Oberstinde Eigtved til Daabsvidner i Petri Kirke og Prof. Jardin til Forlover ved sit første Ægteskab i 1764.

-          2 Enhver tænker strax paa Jardin, og jeg dvælede uvilkaarlig ved den yngre, Louis Henri Jardin, der døde I759> hvorved altsaa Værket naturlig blev afbrudt. Professor Høyen greb derimod Nicolas Jardin, og dertil kan kun siges, at blandt de Tegninger, han ved sin Afrejse (I77¹) sendte Akademiet, var ogsaa »Et Begravelseskapel«.

 

396

øvrigt roligt holdte Dekoration, som gør dette Bygningsværk meget tiltrækkende. Han synes at have overtaget dette Arbejde i 1766, men næppe at have fuldført det før efter 1769, da en Tegning af Loftet bærer dette Aarstal. Et andet Værk fra denne Tid, der mere udmærker sig ved den Skønhedssans og kunstneriske Følelse, som aabenbarer sig deri, end ved Størrelse, er »Herkuleslogen« i Rosen­borg Have. Den blev begyndt i 1772. Naar han desuden havde saadanne Hverv, som at bygge Pavilloner i Hirschholm Slotshave, at ombygge den ene Fløj af Slottet der, at ombygge det kgl. Theater (^I773 °g ^atter 1792), at indrette nye Bogsale i det store kgl. Bibliothek o. a. m., saa føler enhver, der ser, hvad Tiden endnu har levnet deraf, vistnok en usædvanlig klar og selvstændig Aand deri, men ogsaa, at der heri ingen Lejlighed var for Kunstneren til at røre sig frit.

Sit frugtbare Snilles rigeste og skønneste Gaver var han henvist til at ofre paa Øjeblikkets Tant, paa Værker, som stod i Dag og bogstavelig kastedes paa Ilden i Morgen, paa Dekorationer i Anled­ning af kongelige Festtog og desl. Saaledes gjorde han i 1766 syv Tegninger til Frederik V's Katafalk, og i det daværende Akademis forunderlige Sprog genlyder endnu en dyb og alvorlig Beundring derover som over noget hidtil uset. Akademiet besaa, hedder det nemlig, Tegningerne til Katafalken, »og har med megen Satisfaktion i Besynderlighed i Ltra A set den Overflødighed af Geni i dette Projekt, saavel som Stilens Skønhed, og er bleven vaer, at det aldrig kunde fejle, at denne Machine jo vilde gøre en forfærdelig stor Effekt, naar samme blev udført«. I Anledning af Christian VII's Formæling udførte han atter flere Dekorationer,, tildels bestemte til at illumineres, ligeledes, i Anledning af Marie Sofie Frederikkes Indtog (1790), et »Apollotempel« foran Skuespilhuset og et »Gratiernes Tempel«, foran Akademiet foruden fl. a. Navnlig de store Dekorationer »i ren græsk Stil« skal have været af en overordentlig Virkning, naar de om Aftenen var oplyste, og deres Ry levede stadig paa hans Hustrus Læber. Ogsaa en Søjle (af Træ), der i nogle Aar stod opstillet i Fredensborg Slotsgaard, bærende Fredens Billedstøtte, skal have taget sig udmærket ud.^l Det var, som om Kunstneren i flygtige Drømme søgte at iværksætte nogle af de herlige Ideer, hans lysende Indbild-

 

¹ Desuden omtales en Dekoration, som blev udført 1774, og som Weinwich kalder >En Antik-Søehavn«, men Ramdohr »En Triumfbue«, der siden opstilledes i Fredensborg Slotshave, idet begge beklage, at saa skønt et Værk kun er af Træ.

 

397

ningskraft fostrede, da han ikke kunde gøre sig Haab om at skænke dem varigt Liv i vort kolde barske Norden.

I nogle Værker lykkedes det ham dog at faa Lejlighed til friere at udtale sin Tanke. En saadan tilbød sig, da det i 1773 blev ham overdraget at udføre et Gravkapel ved Roskilde Domkirke til Christian VI's og Frederik V's Minde. Dette Værk, som i Først­ningen fremmedes saa hurtigt, at man fra 1774—1776 var naaet til at faa Hvælvingerne færdige, og i 1779 den hele Bygning under Tag, blev da standset, og den hele indre Udførelse, hvori Kunstneren havde søgt at udfolde al den Pragt og Skønhed, Stedets Anvendelse krævede, blev for største Delen langt senere en anden Kunstners (C. F. Hansens) Værk, om end i Hovedsagen efter Harsdorffs Plan. Det er en Bygning i en rig romersk Stil, men desværre kan her ligesom tidligere kun henvises dels til Værket selv, dels til den Gen­givelse, »Selskabet for nordisk Kunst« har udgivet. Paa Salonen 1778 saas en fuldstændig Model af Kapellet.

Det var først efter Christiansborg Slots Brand, Harsdorff skulde faa Lejlighed til paa en overraskende Maade at vise sin Duelighed i selve Landets Hovedstad i et varigere, om end langt fra uforgænge­ligt Værk. Kunstneren var ikke af dem, som lod sig nøje med at have lært i Ungdommen og siden tærede paa sin Kundskabs opsparede Kapital. Ligesom et opmærksomt Øje tydelig sporer Fremgang og . en kunstnerisk Udviklings Trinfølge i hans Værker, saaledes er der ogsaa positive Vidnesbyrd for, at han fulgte sin Kunsts Videnskab med Flid og Alvor. Et Værk, der udkom i 1787, anden Del af Stuarts »Antiquities of Athens«, skænkede ligesom Kunstneren hans Ungdom tilbage i en ny, fyldigere Skikkelse. Det Indblik, han der­igennem fik i den græske Bygningskunsts skønneste Tid, gav hans hele Kunstretning et andet Sving. Da han snart efter fik den Op­gave, at forbinde to af Palæerne paa Amalienborg med en Bygning, som ikke hindrede den fri Gennemkørsel til Slotspladsen og Udsigten til Frederik V's Rytterstøtte, greb han, efter et Par Forsøg paa at overholde Palæernes Stil, snart Tanken om at naa Maalet ved en med stor Smag og Skønsomhed tillæmpet Gengivelse af hvad man i Oldtiden kaldte Propylæer, en aaben Søjlehal, gennem hvis Over­bygning Forbindelsen mellem Palæerne tilvejebragtes. Kronprinsen (Frederik VI), hvem de forskellige Tegninger blev forelagte, sagde, at dette maatte Harsdorff selv bedst forstaa, og saa valgte han »Colonnaden«. Det hele regnedes imidlertid fra Hoffets Side for

 

398

noget saa foreløbigt, at denne Forbindelsesbygning kun opførtes af Træ. Dog staar den endnu og gør sin Tjeneste.

Ikke længe efter at Colonnaden var færdig, ødelagde en for­færdelig Ildebrand en stor Del af København (Juni 1795). Hars-dorff fik i den Anledning nogle større Gaarde at bygge og viste deri et Maadehold, en Følelse for Forhold og et Blik for Storladen­hed selv i det Smaa, som gør disse faa, tildels forvanskede Bygninger endnu i vore Dage til Mønstre paa en ædel borgerlig Bygningskunst. Saadanne var »Erichsens Gaard« (Handelsbankens Ejendom) paa Kongens Nytorv, hvor de fritstaaende Søjler med Frontespice dog skal skyldes Bygherrens eget udtrykkelig udtalte Ønske, »Peschiers Gaard« (Landmandsbankens Ejendom) ved Holmens Kanal, hvis øverste Etage er tilbygget af H. C. Stilling, »Løveapotheket« paa Hjørnet af Hyskenstræde og Amagertorv. Endvidere er Nr. 72 i Store Kongensgade bygget af Harsdorff. Fra en tidligere Tid er Harsdorff egne Gaarde paa Kongens Nytorv (ved Siden af Char-lottenborg) og nogle andre Bygninger, vi ikke have haft Lejlighed til at nævne.

Endnu én Plan var i Gære, hvorved Harsdorff kunde have rejst sig et mere straalende Minde end i alt, hvad han tidligere havde gjort, og dens Fremkomst skyldtes ogsaa Branden. Da nemlig Nikolaj Kirke var styrtet i Grus, og København trængte til en Sogne­kirke mere, vaagnede Tanken om hellere at fuldføre Frederikskirken ved Amalienborg, som Jardin i 1770 havde maattet give Slip paa, eftersom Trangen til en Kirke var størst i den Del af Byen. Det blev overdraget Harsdorff at gøre et Udkast, hvorefter det blev muligt at bruge det begyndte Værk, som det var, og fuldføre det med mindre Bekostning, end den oprindelige Plan af Jardin vilde have krævet. Harsdorff, som arbejdede hurtigt, tilvejebragte i Løbet af et Aarstid, ikke alene Tegninger og Overslag til en Fuldførelse af Kirken i en Stil, der gennemgaaende, men paa en smagfuld og selvstændig Maade, minder om Roms Pantheon, men ogsaa en fuld­stændig Model af Kirken, som den vilde komme til at se ud. Denne Model er desto værre forsvunden. Foruden sit første Forslag ind­sendte han tillige et andet, hvorved Kirken med en noget simplere Udførelse af det indre kunde gøres færdig for en billigere Sum (200,000 Rdl. d. C., d. v. s. 640,000 Kroner). Efter at have været underkastet Finanskollegiets og Kunstakademiets Drøftelse syntes virkelig det sidste Forslag at have haft Udsigt til at gennemføres, da Kunstnerens Død afbrød det (Jfr. C. F. Hansen). Havde Harsdorff

 

399

hele sit Liv næret Ønsket om at udføre et større monumentalt Byg­ningsværk, var det naturligt, at han greb Tanken om Marmorkirkens Fuldførelse med levende Begejstring. De efterladte Arbejder og skriftlige Minder vise ogsaa, med hvilken varm, selvstændig Kunst­følelse og Overlegenhed i Tanken HarsdorfF skred til Forberedelsen af dette Værk. Men det skønne Udkast, som gennem den neden­nævnte Udgave af Kunstnerens Værker er tilgængeligt for Publikum, blev hans Svanesang. Han døde som Helten i et Sørgespil; da Kaldet kom, var det for silde.

Harsdorff, der i sin lange Ventetid som Bygmester med Varme havde varetaget sit Hverv som akademisk Lærer, var i Toaaret 1777 til 1779 Akademiets Direktør og blev ved sin Afgang derfra udnævnt til Justitsraad. Om hans Erklæringer paa Embedsvegne, hvorved han frelste baade Rosenborg og Frederiksborg for ukyndige Restaura-tionsforsøg, fortælles karakteristiske Træk i F. R. Friis's Samlinger til Dansk Bygningshistorie. I Aaret 1782 skal han have gennemgaaet en meget alvorlig Sygdom, der efterlod stadige Mindelser. Saaledes fortæller Oehlenschlæger, at Harsdorff, naar han besøgte hans For­ældre, jævnlig klagede over Smærter i Siden, men blidt og taal-modigt. Naar Digteren kalder ham »den venlige Gubbe«, er det Barnets Øje, som har set Manden, thi Harsdorff var ikke fyldt treds i de Aar, hvortil dette Udsagn henlægges. Ved Siden af sin Kunst­virksomhed havde denne sjældne Mand baade Sans og Dygtighed i andre Retninger. Han elskede Havevæsen og Landbrug og havde derfor., da han i det mindste en Tid lang var en ret velhavende Mand, baade et Landsted »Rosenlund«, med en stor Have, ved gamle Kongevej og en Bondegaard i Brønshøj, »Holmen«, som han drev med en saadan Indsigt i Landvæsnet, at han endog et Aar nævntes i Almanakken som den, der havde faaet mest ud af en simpel Bondegaard. For øvrigt saa han ikke paa udvortes Prunk, og den Vogn, hvori han jævnlig kørte til og fra Brønshøj, kaldte han selv for »Skralden«, medens andre, Frederik VI med, i Grunden forargede sig over, at den velhavende »Justitsraad« brugte saa simpelt et Køretøj. Som det synes, opholdt han sig paa sit mindre Land­sted, Rosenlund, da han i Maj 1799 blev syg, uden at Sygdommen endnu bestemt vakte Tanken om Døden. Men netop da kom Bud­skab fra Hofmarskallatet, at hans Udkast til Marmorkirken var approberet, og den uforsigtig meddelte Efterretning herom skal have bragt den svage Livstraad til at briste. Sygdommen tog Overhaand

 

400

og Natten mellem den 23. og 24. Maj  1799 døde han.    Hans Enke overlevede ham i tretten Aar og døde den 16. Juni 1812.

(Udførl. priv. Medd. Bricka, VII, 103—109. Rigsarch. Petri Kirkeb. Nikolaj K. Trin. K. F. R. Friis Saml., S. 119 og 273. Abrahams, Autogr. Sml. i St. kgl. Bibi. Adresseav. 1812, Nr. 142. Akad. Weinw., 8.155, 223—24. do. Lex. Hennings, S. 70, 87—97, overs. i Buschings Kunsthist. ved Hallager, S. 357—62. Alm. dansk Bibi., Marts 1778, S. 91. »Otte Kbh. Skrifter om Kronprinsessens Indtog« i st. kgl. Bibi. Skild. 1804, Sp. 636; 1805, Sp. 265; 1824, Sp. 413. Øst Mat. S. 318—20. Adresseav. 1799, Nr. 133. Jonge, Kbh. Beskr., S. 527, 529—30. Nyerup, Kbh. Beskr., S. 369—70. Collin, For Hist. og Stat. II, S. 197—200, 262—64, 275—302. »demens«, ved Fick i Nekrol. Saml. II, 335. Oehlenschl. Erindr., ny Udg., S. 15. Thiele, Kunstakd., S. 106 fl. Dske. Saml. I., 315. [Schaper], Marmorkirken og Marmorpladsen, Kbh. 1867. Høyens Skr. III, S. 119—24, 225—31. Geneal. Inst. »Selsk. for Nord. Kst.«, Harsdorffs Værker, udg. af N. Høyen, Slutn. af Jul. Lange.)

 

Hartmann. Carl Christian Ernst Hartmann, Billedhugger, Søn af Komponisten Johan Peter Emilius Hartmann og Emma Sofie Amalie f. Zinn (f. 1808, d. 1851), er født den 13. September 1837. Efter at have lært at tegne hos F. F. Helsted og at modelere af A. V. Saabye besøgte han H. V. Bissens Værksteder og Kunst­akademiet fra 1855, vandt i 1859 den mindre Sølvmedaille og kon­kurrerede samme Aar til den Neuhausenske Præmie med en Spring-vandsfigur. Aaret efter udstillede han sit første Arbejde af egen Op­findelse »En Dreng, der forfølges af en Gase«. Et andet Ungdoms­arbejde, »Diomedes« blev købt til Statens Skulptursamling. Imid­lertid rejste han for egen Regning til Rom, hvor han forblev i halv­tredje Aar (1863—66). To Aar senere, da det Ancherske Legat blev tilstaaet ham, rejste han atter til Rom og forblev der til 1870. Af hans i Italien udførte Arbejder kan nævnes »Alexandros« i over­naturlig Størrelse (1867), »Den døende Abel«, udstillet 1869, begge tilhørende Museet i Aalborg, den sidste gentaget (1875) i mindre Maalestok i Bronce, tilhører hans Fader, og af senere Arbejder »En Spydkaster« i Bronce, tilhørende Godsejer Neergaard til Fuglsang. Han blev gift den 24. Maj 1871 med Thyra Boisen (f. 1848), Datter af Sognepræst, Dr. phil. Lars Nannestad Boisen (f. 1803, d. 1875) og Mathilde Frederikke f. Ipsen (f. 1810, d. 1886). I de senere Aar har han bl. a. udført en »Eva« (udst. 1878) udført i Marmor 1881 til Sir Charles Wyke, et Basrelief »Apollo, som synger for Hyrderne« (1879) i Porten, Frederiksborggade 20, og »Hero, spej­dende efter Leander« (1891).

(Priv. Medd.    Bricka, VII,  IIO.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

401

Hartmann.    David Hartmann, Maler, ansat den 2. Marts 1616 som »Prins Christian V's Maler«, afgaaet den 29. September i626(?). (Medd. fra Rentek.  1872, S.  184.)

Hartmann. Leopold Frederik Hermann Hartmann, Portræt­maler, født i Berlin den 8. Oktober 1839, er Søn af Musikdirektør Carl Vilhelm Hartmann, som i Sønnens sjette Aar flyttede til Køben­havn, hvor denne er opdragen. Han kom efter sin Konfirmation paa Hetschs Tegneskole og besøgte samtidig Akademiets Aftenskoler. I 1857 vandt han den mindre Sølvmedaille i Modelskolen og har fra 1858—71 udstillet en Del Portræter. Han tilbragte Vinteren 1858—59 i Diisseldorf, hvor han malede under Sohn, tog i 1864 Del i den slesvigske Krig, hvorefter han blev udnævnt til Løjtnant. Hartmann blev i 1874 gift med Emmy Frederikke Cathrine Bilgel (f. 1853), Datter af Kaptajn i den vestindiske Hærstyrke Peter Daniel Biigel og Johanne Mary Anna f. Dothmann. Blandt hans Arbejder kan bl. a. nævnes H. C. Lumbyes og Sangeren Nyrops Portræter.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hartnack. Jakob Rudolf Hartnack, Maler og Lithograf, var Søn af Skrædermester Jakob Rudolf Hartnack (f. 1820) og Anne Marie f. Wulff (f. 1825) i Vordingborg og blev født der den 6. Ok­tober 1851. Han lærte fra 1865 at lithografere hos C. Th. Bergh og blev fra det techniske Institut dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han besøgte fra den i. Oktober 1867 til Januar 1872, da han var naaet op i Modelskolen. Han var en stille og indesluttet Person­lighed, der i sin Fritid gærne tegnede og malede efter Naturen, men for øvrigt ernærede sig ved sit Fag. Han har lithograferet »Dan­marks Rigs- og Provinsvaabner« med Christian IX's Portræt i Midten, Portræter af Baron Bertouch-Lehn, af Gehejmeraad Emil Rosenørn, af Provst Warburg o. fl. Tillige har han lithograferet en Del af Tavlerne til J. B. Løffiers Værk over Gravstene i Roskilde Domkirke. Hartnack døde ugift af Lungesvindsot den 20. Marts 1890. Han har aldrig udstillet.

(Priv. Medd.    Akad.    Begrav. Kontoret.)

 

Hartvig. Berendt (Bernhard) Jakob Hartvig, Billedhugger, født i København den 8. Juni 1824, var Søn af Marskandiser Jakob Marcus Hartvig (f. 1785, d. 1861) og Regine f. Baruch (f. 1782, d. 1861). Han fik 1853 Plads i Akademiets Modelerklasse, men var

 

N. K. L.    I.                                             Oktober  1895.                                      26

 

402

allerede 1852 bleven Elev hos H. V. Bissen. Han udstillede i 1854—55 nogle Buster, men bestemte sig saa for at blive Violinist i H. C. Lum-byes og Bald. Dahls Orchestre. Den 16. September 1870, paa Brudens Fødselsdag, ægtede han Johanne Barbara Grønbech (f. 1834), Datter af Sømand Peter Mortensen Grønbech og Kirstine Larsdatter. Samme Dag gik hun over til Jødedommen og kom saa til at hedde Johanne Regine Hartvig, opkaldt efter Mandens Moder. Han var længe syg og døde den 26. Marts 1892.

(Priv. Medd. Mosaisk Ministerialbog. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. ²⁹/₃ 1892.)

 

Hartvig. Gotfred Albert Hartvig, Maler, født den 27. No­vember 1850 i København, er Søn af fattige Forældre, der begge døde af Kolera i 1853. Han blev Plejesøn af Fru Bolette Mar­grethe Kipnasse f. Hage (f. 1785, d. 1868), Enke efter Grosserer C. F. Kipnasse. Da han havde Lyst til at blive Kunstner, fik han i Oktober 1867 Plads i Kunstakademiets Forberedelsesklasse, blev i 1873 Elev af Modelskolen, men forlod denne i 1876 uden at tage Afgang. Han lagde sig særlig efter Pastelmaleri og begyndte at udstille Por­træter, malede i Pastel i 1881; i 1886 udstillede han »Køkkenbord« udført i samme Malemaade. Ved Siden af Portrætmaleriet har han dels arbejdet i kunstindustriel Retning, dels været knyttet til »Illustr. Tid.« som Tegner (navnlig af Dyr). I 1885 ægtede han Alma Bruun, Datter af Justermester Ernst M. C.L.Bruun (f. 1817, d. 1894) og Trine Amalie f. Steenberg (f. 1819).

(Priv. Medd.   Akad.   Reitzel.   Udst. Fortegn.   Bricka, III,  166.   Geneal. Inst.)

 

Haslund. Otto Carl Bentzon Haslund, Maler, Søn af Maler­mester Ole Henrik Haslund (f. 1813, d. 1874) og Vilhelmine Beate f. Bentzon (f. 1808), er født i København den 4. November 1842. Han kom paa Kunstakademiet 1858, blev 1862 Elev af Modelskolen, vandt 1864 den mindre Sølvmedaille, og fik den 20. Marts 1866 Afgangsbevis som Maler. Samtidig malede han i Marstrands, Roeds og Simonsens private Malerskoler og en kort Tid hos Skovgaard. Han var i Førstningen fortrinsvis Dyr- og Landskabsmaler og fik som saadan den Neuhausenske Præmie i 1871 for »Hjemvenden fra et Marked«; men han slog derpaa med Held ind paa Figurmaleriet. I 1873—74 rejste han til Italien, hvor han navnlig har opholdt sig i Rom. Af hans hjemsendte Arbejder vakte »Romerske Abbater, der ryge i Smug« (1875) megen Opmærksomhed. I 1881 fik han

 

403

den Neuhausenske Præmie for »Køer drives gennem en Granskov«, i 1887 Udstillingsmedaillen for »Concert«, en lunefuld Skildring af Barnelivet, købt til den kgl. Malerisamling, i 1891 »Hædrende Omtale« ved Jubilæums-Udstillingen i Berlin. Han blev den 6. April 1892 valgt til Medlem af Akademiraadet, medens han siden 1888 har været stadigt Medlem af Udstillings-Komiteen, og i 1894 fik han Titel af Professor. Blandt hans Portræter kan fremhæves Brygger C. Jacobsens, afd. Professor, Dr. V. Steenbergs, Professor Vilh. Bissens og en hel Række Børneportræter. Foruden »Concert« ejer Maleri­samlingen ogsaa »Køer paa en Mark«. Haslund, som begyndte at udstille 1865 med en vellykket Radering, »En Violinspiller«, har senere raderet forskellige Blade, ogsaa Landskaber og bl. a. tegnet paa Stokken det af H. P. Hansen udførte Træsnit »Køer ved en Bondegaard« (1875); han har tillige givet sig af med de nu saa yndede keramiske Fremstillinger. Den 6. September 1876 ægtede han Frederikke Aagaard (f. 1857), Datter af den afd. Politiker, Pro­kurator Just Georg Valdemar Aagaard (f. 1811, d. 1857) og Char­lotte f. Bartholin Eichel (f. 1814), som gennem sin Moder ned­stammer fra den mellemste Bendix Grodtschilling.

(Bricka, VII, 124, og I, 4. Dske Lægest., 6. Udg. 130. Lengnick, Fam. Liitken og Grodtschilling. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Tdskr. f. Kstind. I, 29.)

 

Hass. Siegfred Arnold Sofus Hass, Maler, født den 17. Oktober 1848 i Kallundborg, er Søn af Bagermester Julius Hass (f. 1814, d. 1881) og Vilhelmine Elisabeth f. Nielsen (f. 1822). Han oplærtes først til Lithograf, men uddannede sig siden paa egen Haand til Landskabsmaler, og har solgt en Del Billeder, navnlig til Udlandet; ban begyndte at udstille i 1883. Den 20. Juli 1873 ægtede han Mathilde Louise Nedahl (f. 1852), Datter af Skrædermester Fritz Nedahl (f. 1818) og Albertine Caroline f. Theter (f. 1818, d. 1894).

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Hassel. August Christian Valdemar Hassel, Billedhugger, født i København den 9. Februar 1864, er Søn af Mechanikus, Kaptajn Johan Fridolin Hassel (f. 1829, d. 1887) og Doris Henriette f. Eick-hoff. Efter Konfirmationen kom han i Billedskærerlære hos H. C. Berg, besøgte det techniske Selskabs Skole, hvor han i 1883 fik en Sølv-medaille som Præmie og s. A. dimitteredes til Kunstakademiet; han gennemgik først Dekorationskolen som Modelerer og fik Afgangsbevis derfra den 25. Maj 1886, derefter besøgte han Modelskolen og fik

 

404

den 30. Januar 1888 Afgangsbevis som Billedhugger. Hans første udstillede Arbejde (1889) var en Statuette af N. V. Gade, hvormed han konkurrerede om den Neuhausenske Præmie; derefter foretog han, i Følge med Professor Th. Stein en Rejse til Tydskland og Italien, vandt i 1890 den mindre Guldmedaille for »Christi Gravlæggelse« og konkurrerede derpaa flere Gange, uden dog at opnaa den store Guldmedaille. I 1893 udførte han en Mindetavle over N. V. Gade i Holmens Kirkes Gravkapel, og den 14. November s. A. ægtede han Theodora Christiane Broberg, Datter af Købmand Theodor Broberg (d. 1866) og Jakobine f. Holst. Efter at have foretaget flere mindre Rejser for egen Regning var han i 1894 atter udenlands med Akademiets Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. Han har forøvrigt modeleret og udstillet nogle Buster. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Hasselriis. Louis Hasselriis, Billedhugger, født i Hillerød den 12. Januar 1844, er Søn af fhv. Apotheker Herman Edvard Louis Hasselriis og Sofie Frederikke f. Schondel. Da Faderen senere købte en Gaard paa Bornholm, besøgte han en Del af sin Skoletid Rønne lærde Skole, kom derpaa til København og i Lære hos Billedskærer Wille, blev Elev af H. V. Bissen og begyndte 1859 at besøge Kunst­akademiet, hvorfra han den 29. December 1865 fik Afgangsbevis som Modelerer. Hasselriis begyndte allerede at udstille 1863, men vandt først Opmærksomhed ved en Statuette af Johannes Evald (1866), som blev købt til Nationalgalleriet i Christiania. I 1867—68 kon­kurrerede han til den mindre Guldmedaille, som blev tilkendt ham for »David bereder sig til Kamp med Goliath«. I 1869 modelerede han en Medaille til Minde om H. V. Bissen og rejste snart efter til Rom, hvor han siden har opholdt sig; i 1871 havde han det Ancherske Legat. Blandt hans Arbejder kan fremhæves som ud­førte i København Buster af C. V. Rimestad til Arbejderforeningens Forsamlingssal, og af Professor C. Holten. Efter at han var rejst til Rom var hans første Bestilling et Gravmæle over den norske Maler Broch, Søn af Ministeren O. J. Broch, og derpaa et større Relief »Christus udjager de Handlende« til en Kirke paa Bornholm. Til Udstillingen i Wien 1873 sendte han »En Discuskaster« og en Statue af Heinr. Heine, for hvilke han fik Medaille; Discuskasteren er senere, udført i Marmor (1887), indlemmet i Statens Samling. I 1874 ud­stillede han en Statue af Bellmann i Marmor, der blev købt til Statens Samling og fik derpaa Akademiets mindre Rejsestipendium

 

405

paa 1600 Kr. aarlig i to Aar. En Statue i overnaturlig Størrelse af Heine, som saas her paa den nordiske Udstilling i 1883 i Gibs, ud­førte han i Marmor til den østerrigske Kejserindes Villa »Achilleion« paa Korfu. Til Odense udførte han i Bronce en Statue, ligeledes i overnaturlig Størrelse, af H. C. Andersen (1877); en Statuette i Bronce af Søren Kierkegaard (udst. 1883) blev købt af Kunst­foreningen i København, en Statuette af General Schleppegrell til­hører det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. I 1892 fik han Bestilling paa et Nationalmindesmærke i Anledning af Christian IX's og Dronning Louises Guldbryllup, hvilket nu (1895) nærmer sig sin Fuldførelse og opstilles foran Kunstmuseet. Endelig kan nævnes Por­trætbuste i Bronce af Skuespiller Emil Poulsen og »En Faun« i Aborreparken. Han lever ugift i Rom.

(Priv. Medd.    Bricka, VII,  127.    Akad.   Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hauberg. Peter Christian Hauberg, Maler, født paa Christians­havn den 29. September 1844, er Søn af Assessor pharm., senere Etatsraad Jørgen Christian Hauberg og Margrethe Sofie f. Arboe. Da han var bleven Student 1863 og havde taget anden Examen Aaret efter, studerede han først en Tid til Polytechniker og besøgte derpaa Kunstakademiet (1870—71) for at blive Landskabsmaler. Han har tillige modtaget Vejledning hos P. C. Skovgaard og har fra 1873 udstillet dels Landskaber, dels Strandpartier med Skibe, fortrinsvis fra Bornholm. Efter i 1874 at have ægtet Michelle Chri­stiane Stender (f. 1852), Datter af Proprietær Adolf Stender paa Bornholm, blev han Medejer af en her i Staden oprettet Bog-, Papir-og Kunsthandel under Firma P. Hauberg & Co., som han dog atter opgav i 1885, for at blive Numismatiker. Han fik Ansættelse ved Møntsamlingen og er nu Inspektør ved flere forskellige Samlinger, deriblandt Nationalmuseet og Thorvaldsens Museum. Han har udgivet »Bornholm, Billeder og Text«, (1879 og 1887).

(Priv. Medd.    Bricka, VII,  134.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Haugsted. Hans Andreas Vilhelm Haugsted, Architekt, født i Odense den 7. Januar 1832, er Søn af Snedkermester Jørgen Haug­sted og Karen Nikoline f. Nielsen; han besøgte Kunstakademiet 1848 —51 og begyndte 1854 en selvstændig Virksomhed som Bygmester i sin Fødeby. Af hans Bygninger paa Fyn kan nævnes Nybygning af Hovedgaarden Holstenhus for Lensbaron Holsten-Carisius, Nybygning paa Ravnholt for Kammerherre SehestedJuel, Ombygning af Brahe-trolleborg for Lensgreve Reventlow, et Gravkapel paa Haseldorff i

 

406

Holsten til Kammerherre Oppen-Schilden, Jærnbanegaarden i Svend­borg samt Landstationsbygningerne ved den sydfynske Jærnbane, endelig Restauration af nogle Kirker.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.)

 

Hauser eller Hausser, Architekt, se Elias David Hausser.

 

Haven. Lambert von Haven (Hagen og Hauen), Architekt, Søn af Salomon v. Haven (s. ndf.), var født i Bergen den 16. April 1630. Efter Faderens Død lod Frederik III ham rejse udenlands (1653), navnlig til Italien, for at uddanne sig til Maler og Bygmester. I Italien malede han et Portræt af den danske Lærde Johan Rode, som gav ham Anbefalingsskrivelse med til Rom (1656). Han kom, som det synes hjemkaldt af Christian V, 1670 tilbage til Danmark, hvor han 1671 fik Bestalling som Generalbygmester samt Inspektør over pictura, sculptura etc. med en aarlig Lønning af isooRdl. d. C. (4800 Kroner) af Kongens Particuliére-Casse; dog kaldtes han ogsaa, maaske inden Bestallingens Udstedelse, ganske simpelt »Contrafejer«. Af hans Arbejder for Hoffet nævnes Nørreport, en stor Fontæne til Jægers­borg og et Ombygningsarbejde ved »Posthuset foran Slottet«. Hans Hovedværk er Opførelsen af Frelsers Kirke paa Christianshavn, hvortil Grundstenen blev lagt den 19. Oktober låSz.¹ Den kunde, uden at være fuldstændig færdig, først indvies den 19. April 1696; men da var Kunstneren allerede død for et Aar siden, den 9. Maj 1695. Han nævnes ogsaa som Slotsforvalter paa Frederiksborg, hvilket ligeledes siges om Broderen, uden at det bestemt kan paa­vises. Han ejede en Gaard i Stormgaden (hvor nu det Harboeske Fruekloster er); men det nævnes ikke, om han selv har bygget den daværende Gaard. Af Malerier omtales: Christian V i Salvingsdragt, stukket af W. v. d. Laegh (1674), »Et døende Fruentimmer, omgiven af sine Slægtninger«, stukket af H. Schaten, Portræt af Hans von Løvenhjelm og af Niels Pallesen Rosenkrans, stukne af samme. Hans eget Portræt findes paa Rosenborg. Han blev allerede 1653 første Gang gift og tog mulig sin Hustru med paa Rejsen, men man kender ikke hendes Navn; den 17. November 1674 indgik han sit andet Ægteskab med Anne Pedersdatter Slange (f. 1653, d. 1729), som den 2. Juni 1702 fik Lov at sidde i uskiftet Bo med sine Børn.

(Busching I, S. 106, og 434^36. Sandvig, S. 70. Weinw., S. 49. 97, 102. do. Lex. Hennings, S. 43. Skild. 1829, Sp. 1363. Bricka, VII, 168.

 

¹ Om Taarnet, se Artiklen Thura.

 

407

Fædrel. ¹⁰/₆  1880.     Brock,   Oldb.   Kong.,   S. 77.     Danske Saml. V, S. 356;   do.

2. R. III, S. 299.     Rothe,   Kbh.   Kirkers   Hist.,   S. 41.     Chr. Bruun,   kgl.  Bibi.

Festskr., S. 41  og 92.     Rigsarch.    Langnick, Stamt.    Frue og Trin. Kirkeb.   ved Lengn.    Strunk.)

 

Haven. Michael von Haven, Maler, mulig ældre, Broder til oven­nævnte Lambert v. Haven, og ligesom denne født i Bergen, rejste i 1653 udenlands med Broderen paa Frederik III's Bekostning for at uddanne sig til Maler, men kom allerede inden 1664 tilbage til Dan­mark, hvor han den 28. Januar 1664 blev kgl. Contrafejer, Mathe-maticus og Tegnelærer (Ridsemester) paa Sorø, idet 1665 nogle Gaarde fra Akademiet blev udlagte til hans aarlige Lønning. Aaret efter ægtede han Anne Pedersdatter (d. 1672). I denne Stilling fik han sin Bestalling konfirmeret af Christian V den 28. Januar 1671. Senere (1676) flyttede han for sin Helbreds Skyld til Uggeløse ved Frederiksborg og døde der. Af hans Malerier nævnes et stort Billede, som forestillede hele Optoget ved Souverænetetsakten i 1660, hvilket i 1754 ejedes af Grev Christian von Rantzau. Endvidere skal han have malet »skønne Altertavler«.

(Bricka, VII, 169. Biisching, II, S. 175—76. Sandvig, S. 70. Weinw. S. 49 og 94. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1364).

 

Haven. Peter Nikolaj von Haven, Stempelskærer, Søn af Lam­bert von Haven, blev den 4. December 1725 Møntguardein og senere Møntinspektør i København. Han fik 1749 Titel af Kammerraad og 1761 af Justitsraad, og han nævnes som Medaillør, idet han skar Stempler til Dukater og andre Mønter. Det er fra ham, Biisching har de Efterretninger, han har meddelt om denne Kunstnerfamilie. Han blev gift 1753 med Kirstine Leegaard og døde inden 5. Ja­nuar 1762.

(Biisching I, 434—36. Weinw., S. 176. do. Lex. Adresseav. 1762, Nr. i. Holmens Kirkeb. ved Lengn. Møllerske Rangspers. i Rigsarch.)

Haven. Salomon von Haven, Billedhugger og Maler, var fra Stralsund og fik Borgerskab i Bergen den 29. Januar 1635. Aaret efter nævnes, at Salomon Skildrer, tilligemed nogle Studenter, har »ageret to hedenske Historier i Nykirken». Han skal have haft et eget Talent til at udklæde Figurer, som tiltalte Christian IV saa meget, at han vilde have ham til København til Hoffet, men han frabad sig det paa Grund af sin Alder. Han synes at være død noget før eller omtrent samtidig med Christian IV. Foruden hans ovennævnte to Sønner og Sønnesøn, findes ogsaa omtalt en Frederik von Haven,

 

408

som 1696 fik 100 Rdl. d. C. »for tre Skilderier om Hyldingen, Salvingen og Kroningen«, men han var mulig ikke selv Kunstner. Derimod omtales en Jochum von Haven, der var Billedhugger og 1673—75 fik Betaling for adskillige Arbejder i Elfenben. Fra Sønnen Lambert von Haven nedstammede en hel Præsteslægt.

(Busching II, 175. Sandvig, S. 70. Weinw., S. 48. do. Lex. Giessing, Jubellærere II, 2, R., S. 133. Bloch, Fynske Gejstl. I, 753. Skild. 1829, Sp. 1363. Geneal. Inst. Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Heckel. Abraham Heckel, Kobberstikker og rimeligvis en Tysker af Fødsel, levede her i Landet i forrige Aarhundrede. Han har stukket Pladerne til Holmskjolds Værk over Svampene, der var malede af Neander, og raderet en Flora til Titelbladet (1795), en raderet Plade i Niebuhrs Rejse i Arabien forestillende østerlandske Musikinstrumenter (1774), et kasseret Portræt af Charlotte Amalie, Grunds Figurer i Normandsdalen og Rytterstøtten af Frederik V fra Amalienborg.

(Sandvig, S. 71.    Weinw., S. 231.    do. Lex.    Thaarup.    Krohn I,  154.)

 

Hecklauer. Johannes Hecklauer, Architekt, født i Thuringen 1596, var allerede 1619 i Danmark, i Færd med at bygge et Sang­værk til Frederiksborg Kirke. Aaret efter bliver han Organist og virker nu i begge Fag, idet han undertiden kaldes Organist, under­tiden (1635) Bygningsinspektør. Han skal have ledet talrige Bygge­foretagender i Slesvig, bl. a. Opførelsen af Byen Husums østre Port, der ikke var færdig ved hans Død den 13. August 1652. Han var gift med Sophia Lælius (f. 1600, d. ¹⁷/₄ 1654), Datter af den gottorpske Kansler Lælius.

(Louis Bobé i Bricka, VII, 485.)

 

Heerfordt. Anna Cathrine Christine Heerfordt, født Obelitz, er Datter af Forstraad, kgl. Skovrider Ove Peder Christian Top Obelitz (f. 1805, d. 1869) og Hansine Danieline f. Schmidt (f. 1812), og hun blev født paa Fredensborg den 4. Oktober 1839. Den 10. Maj 1862 indtraadte hun i Ægteskab med praktiserende Læge Christian Asp Heerfordt (f. 1833, d. 1864), en Broder til nedennævnte Ida Heerfordt. Som Enke har hun uddannet sig til Blomstermalerinde, dels under sin Svigerindes, dels under O. A. Hermansens Vejledning, og hun har udstillet siden 1880; senere malede hun en kort Tid hos Bertha Wegmann; hun maler med Forkærlighed voxende Planter i det fri. I 1884 udstillede hun et større Billede »Voxende Nym-

 

409

phæa m. fl.« malede i botanisk Haves Akvarium; i 1887 deltog hun i Konkursen  for  den Neuhausenske Præmie,   som Anth. Christensen vandt.     Et  i   1895   udstillet Billede »Voxende Brombær« blev valgt til at komme med s. A. paa en amerikansk Udstillings-Tournée. (Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

Heerfordt. Ida Marie Margrethe Heerfordt, Malerinde, født i Skjoldborg Præstegaard den 22. Juli 1834, er Datter af Sognepræst Christian Frederik Heerfordt (f. 1791, d. 1841) og dennes anden Hustru Anna Margrethe f. Asp (f. 1808, d. ²⁰/₁₂ 1887). F. F. Helsted har været hendes Lærer; hun har malet enkelte Landskaber, men har især gjort Blomstermaleriet til sit Fag og har udstillet fra 1866 til 1881. I sine senere Aar malede hun ogsaa Kirke-Interiører, der­iblandt »Emauskirken« (udst. 1880), som blev skænket nuværende Biskop Stein ved hans Forflyttelse til Mathæuskirken. Efter længere Tids Svagelighed døde hun paa Kommunehospitalet den i. December 1887, tyve Dage før Moderen.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Heger. Heinrich Anton Heger (ikke Hæger), Søn af Maler­mester Heinrich Heger og Diderikke Eleonore f. Schmidt i Haderslev, blev født der 1832, blev Malersvend 1852 og kom derpaa til Køben­havn for at uddanne sig til Architekturmaler under Heinrich Hansens Vejledning. Han fik 1853 Adgang til Akademiets Skoler og vandt i 1855—56 to Gange den mindre Sølvmedaille, nemlig baade i De-korationsskolen og i Modelskolen. I 1850 fik han en Rejseunder­støttelse og i 1861 en mindre Understøttelse paa 200 Rdl. Han har udstillet i København 1856—65, mest architektoniske Partier fra Tyskland. Han levede 1858 til 1862 i Munchen og nød der Prof. Hermann Dycks Vejledning, rejste derpaa til København, hvor han i 1864 ægtede Sørine Zester fra Horsens. Men, da han mente at kunne fortjene mere udenlands, tog han i 1865 til Kiel, hvor han forblev til 1875 °S malede en Del architektoniske Interiører. Derefter levede han i Munchen som Architekturmaler til sin Død, den 4. Februar 1888.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Nat. Tid. ⁸/₂  18

 

Heidtritter.    Ludvig  Heidtritter,   Billedhugger,   nævnes  i 1623 som Posserer (Pousserer) d. v. s.   Modelerer  og Indvaaner i  Køben-

 

410

havn  og  fik  den   27. April s. A. 600 Rdl. Forskud paa Udførelsen af de fire Drager, som danne Spiret paa Børstaarnet.

(Tdsk. f. Kstind. VI, 99, Art. af Henry Petersen.)

 

Heilmann. Gerhard Vilhelm Ernst Heilmann, Maler, er Son af Apotheker Henrik Peter Gysbert Heilmann (f. 1821) og Fanny Agnes Nathalie f. Mau (f. 1830) og er født i Skelskør den 25. Juni 1859. Han gik i Roskilde Skole og blev 1877 Student og tog Aaret efter Anden Examen, begge med første Karakter. Han besøgte en kort Tid Polytechnisk Læreanstalt, men begyndte saa at studere Lægevidenskab og aftjente i 1882 sin Værnepligt som Underlæge. I Oktober 1883 traadte han ind i Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Schwartz og fulgte derefter den nuværende Skik at male ikke blot Studier, men udførte Billeder i fri Luft. Fra 1887 har han udstillet Landskaber med Staffage, Mennesker og Dyr. I 1890 fik han, paa nogle dekorative Prøver, Tilbud om Plads ved den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han hører til den mindre Kreds af Kunstnere, som have vundet Navn, ogsaa i Udlandet, ved at male Unica, d. v. s. Vaser og lignende Ting, hvor hvert enkelt Motiv kun anvendes én Gang; de udføres i Maling »under Glasuren«. Heilmann foretog i 1893 en Studierejse til Italien. Han har udgivet »Slægten Heilmann«, et smukt udstyret og omhyggelig udarbejdet Værk.

(Priv. Medd.    Opgiv, fra Pore. Fabr.    Geneal. Inst.    Udst. Fortegn.)

 

Heimbach. Wolfgang Heimbach, en Kunstner, som levede og arbejdede i Danmark under Frederik III, var født i Oevelgonne i det Oldenborgske, i Nærheden af Pinneberg i Holsten. Man antager, at det er ham, der kaldes »den stumme Maler«, et Tilnavn, der dog undertiden ogsaa tillægges en anden Kunstner, der kaldes Jørgen Maler. Da Heimbach røbede Lyst til Malerkunsten, kom han i Lære hos en Kunstmaler, rejste derpaa til Nederlandene og Italien og for­blev udenlands i tolv Aar. Han skal ved sit Talent have vundet Pavens, flere Kardinalers og andre fornemme Herrers Yndest. Alle­rede fra 1635 nævnes Billeder af ham i Palamedes' Maner. Til Dan­mark maa han være kommen endnu i Christian IV's Tid, da Por­træter af dennes Sønner Prins Christian (d. 1647) °g Prins Frederik ere malede af ham. De bevares paa Rosenborg. Et »Portræt af en Læge«., i Virkeligheden forestillende Jakob Jensen Normand (s. d.), betegnet med Monogram, er malet 1654; Ulrik Christian Gylden­løves Portræt, stukket af Halveg, er fra 1659. I 1665 søgte han om Orlov, for at rejse til Oldenborg, men kom dog som det synes igen

 

411

til København for at male sit store Billede, forestillende Frederik III's Hylding paa Slotspladsen, som blev færdigt 1666. Her malede han ogsaa det grevelig Gyntherske Familiestykke, der er betegnet med Navn og Aarstallet 1667 (tilh. d. kgl. Malerisaml.), hvorefter han den 21. August 1667 fik Rejsepenge og skal være taget til Olden­borg. Af Aarstal paa Billeder ses, at Heimbach endnu levede 1675. Billeder, hvis Tilblivelsestid ikke kan bestemmes, hvorvel de synes malede i Danmark, ere: de to enkelte Portræter af Greve Anton Gynther af Oldenborg og hans Gemalinde, som bevares paa Rosen­borg, Portræt af Dronning Sofie Amalie i Bondepigedragt, som hun bar paa en Maskerade (Rosenborg), et Natstykke med flere Personer i hel Figur, som er betegnet med Kunstnerens Monogram, og Portræt af en Pave. De to sidstnævnte tilhøre den kgl. Malerisamling.

(Sandvig, S. 72. Weinw., S. 71—73. do. Lex., S. 85 og 117. Spengl. Art. Eft. fra Winkelmann: Oldenb. Chronica. Spengl. d. kgl. Maleriesaml. Nr. 804—6. Brock, Oldenb. Kong., S. 44, 52, 56. Nagler Monogr. III, 742. Bricka, VII, 271. Priv. Medd. Strunk.)

 

Heimbrod. Johan Christoffer Heimbrod, Billedhugger, vistnok en indvandret Tysker, arbejdede for største Delen i sit Haandværk i Frederik IV's og Christian VI's Tid, men synes dog ogsaa at have virket som Kunstner. I 1724 tog han en Voxmaske over den afdøde Prinsesse Christiane Amalie, hvorefter J. Hofmann (s. d.) malede et Portræt; i 1725 paatog han sig at fuldføre Figurerne til Altret i Frelsers Kirke, efter at Arbejdet først havde været overdraget to udenlandske Billedhuggere, Breusegem og Kackeler (se II. Udenl. Kstn.); særlig tillægges Englen med Kalken hans Haand, men de Synsforretninger, som flere Gange blev tagne over hans Arbejde, faldt just ikke ud til hans Gunst. Til Fredensborg Slotshave udførte han en Statue af »Flora«. Han havde faaet Bestilling paa en Del Billedhuggerarbejde til Hirschholm Slot, da han døde i Begyndelsen af 1733.

(Bricka, VII, 571—72. F. J. Meier, Fredensborg, S. 182. Samme, Tilsk. 1890, S. 95. F. R. Friis, Bidr. t. dsk. Ksthist., S. 53 rig. Rigsarch.)

 

Heims. Carl Heinrich Ludvig Heims, Kobberstikker, født den 24. Maj 1817 i Altona og Søn af Købmand Gerhard Christoph Heims og Vilhelmine f. Jæger, begyndte i sin Fødeby at uddanne sig til Architekt og kom for at fuldende sin Uddannelse i 1838 til Køben­havn. Da han imidlertid havde mere Lyst til at være Tegner og Kobberstikker, tillod hans Forældre ham det, efter at J. L. Lund,

 

412

af hvem han var bleven Elev, havde givet ham Vidnesbyrd for at have Talent. Et af hans første Forsøg som Kobberstikker eller Raderer var i den af Schøler (s. d.) opfundne Fremgangsmaade, Stylografi, hvori han udførte et Stik efter Eckersbergs Thorvaldsens Portræt i Akademiet. Arbejdet lykkedes fra Kunstnerens Haand, men Pladen fordærvedes under Schølers techniske Operation. Heims blev imidlertid i 1840 Tegner ved zoologisk Museum, opfandt 1848 en ny Art Kobberstik, idet Pladen ved en særegen Ætsning kommer til at bære et ophøjet Billede af Tegningen, der lader sig aftrykke i Bogtrykkerpressen, Chalkografi. Aaret efter forlod han København for at vinde større Udbredelse for sin Opfindelse i Berlin, hvor han blev til 1854 og senere i Paris 1854—58; men uagtet han har udført ikke faa Blade efter sin nye Fremgangsmaade, synes den ikke at have haft Kraft til at trænge Lithografien eller Kemitypien, som den snarest ligner, til Side. Efter at have rejst nogle Aar i Tyskland tog han i Berlin i 1860 en Slags Examen, der gav ham Ret til at søge Plads som Tegnelærer ved de højere Skoler i Tyskland, og han fik, efter den anden slesvigske Krig, en Plads som saadan ved Gymnasiet og Realskolen i Flensborg. Uagtet han saaledes en stor Del af sit Liv har levet og virket under tyske Omgivelser, talte og skrev han stadig godt Dansk.

(Priv. Medd. til F. C. Krohn.    Akad.     Brev til J. L. Lund i St. kgl. Bibi.)

 

Heine. Heine, Bygmester, nævnes af J. Høst i hans Efterretninger om Marokko og Fes (Kbh. 1779), som en dansk Kunstner, der med Lønning af Kongen af Danmark gik til Marokko, hvor han døde omtrent 1760. Se ogsaa V. Schrøder.

(Skild.  1830, Sp.  1070, efter Høsts Værk, S.  76,  78, 83.)

 

Heintze. Heintze, (norsk) Bygmester, opførte Domkirken i Bergen efter Ildebranden 1702 og istandsatte Korskirken der, som havde lidt ved samme Lejlighed.

(Weinw. Lex.)

 

Hellesen. Adolf Bernth Helksen, Dekorationsmaler, født den 25. December 1831 i København, var Søn af Urtekræmmer og senere Bogholder Christian Didrik Hellesen (f. 1806, d. 1852) og Flora Elisabeth Sofie f. Top (f. 1813, d. 1883). Han begyndte at besøge Kunstakademiet i 1847, medens han samtidig var i Malerlære og uddannede sig til Dekorationsmaler under Hilkers Vejledning; i 1858 blev han Elev af Modelskolen og vandt s. A. den mindre Sølvmedaille

 

413

i Dekorationsklassen, Aaret efter den store i samme Fag. Efter at han var ble ven sat i Stand til 1861—62 at foretage en Udenlands­rejse, navnlig til Italien, bosatte han sig i København som Maler­mester og Dekorationsmaler og har i flere Herregaarde og Kirker haft Lejlighed til at udføre kunstnerisk Dekorationsarbejde, ligesom han fra 1858 til 1872 jævnlig udstillede Arbejder i dette Fag. Han døde ugift den i. August 1890 og efterlod ved Testament sin Formue til lige Deling mellem Kunstakademiet og Malerlavet, dog saaledes at navngivne Slægtninger nyde Renterne for Livstid.

(Priv. Medd.    Pers. Tdskr. 2. R. VI, T. 32.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hellesen. Hanne eller Johanne Helksen, Malerinde, Datter af Skibsfører Hans Hellesen og Johanne Hellesen f. Gørtz, var født den 20. December 1801 og var Slægtning af den ovennævnte A. B. Helle­sen.¹ Da hun tidlig viste Lyst til Tegning, uddannede hun sig under J. L. Jensen til Blomstermalerinde, og fik i 1827 efter Ønske et Vidnesbyrd af Akademiet, for at have røbet en saadan Fremgang og Udvikling i Kunsten« at hun en Gang »vil kunne indtage en ud­mærket Plads mellem sit Kunstfags Dyrkere«. I Sommeren 1834 foretog hun for egen Regning en Rejse i Tyskland, hvor hun navnlig opholdt sig i Dresden for at kopiere et Stykke af van Huysum i Malerisamlingen der. Hun har udstillet 18 2 5—44, og den kgl. Maleri-samling indkøbte efterhaanden tolv Blomster- og Frugtstykker af hende, hvoraf intet for Tiden er fremhængt. Hun døde den 9. Maj 1844.

(Priv. Medd.    Ådr.  1844, Nr.  115.    Akad.    Reitzel.      Udst. Fortegn.)

 

Hellesen. Lars Julius August Helksen, Landskabsmaler, Søn af Toldassistent Niels Conrad Hellesen og Anna Dorthea f. Dons, var født i København den 17. Juli 1823. Han besøgte Kunst­akademiet fra 1836, blev 1843 Elev af Modelskolen, lagde sig efter Landskabsmaleriet under H. Buntzens Vejledning og udstillede 1840 —46 nogle Landskaber, hvoraf »Parti ved Ordrup« i 1841 blev købt til den kgl. Malerisamling. Ogsaa til Kunstforeningen solgte han nogle Billeder. I sine senere Aar arbejdede han som Lithograf hos Em. Bærentzen & Co. og udstillede 1860 et Farvetryksbillede af Rosenborg Slot. Han ægtede den 15. November 1862 Pauline Emilie f. Paulsen (f. 1833) og døde den i o. Juli 1877 paa Kommune­hospitalet.

(Priv. Medd.    Skifteretten.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

¹ Hvis  Farfader, Urtekræmmer,  Oberst Claus Bernth Hellesen,  var Broder til hendes Fader.

 

414

Helsted. Axel Theofilus Helsted, Maler, født i København den u. April 1847 og Søn af nedennævnte F. F. Helsted, begyndte, efter at han havde lært at tegne hos sin Fader, at besøge Kunst­akademiet 1861, vandt 1864 dets mindre Sølvmedaille og fik den 30. Juni 1866 Afgangsbevis som Maler, ikke mer end nitten Aar gammel. Efter at have udstillet et større Arbejde, en Karton fore­stillende »Uffos Kamp med Saxerne«, hvormed han konkurrerede til den Neuhausenske Præmie, og nogle Portræter, rejste han i 1869 til Paris, hvorfra han paa Grund af Krigen tog til Italien, og der fik han 1872 Rejseunderstøttelse af Akademiet i to Aar, men forblev flere Aar i Udlandet. Under et Besøg i Hjemmet (1874) ægtede han Emilie Augusta Wolff (f. 1852, d. 1886), Datter af Justitsraad, Sekretær og Kasserer Niels Wolff (f. 1793, d. 1862) og Louise Serafine f. Koch (f. 1810, d. 1893). I 1879 vendte han tilbage til Danmark, men foretog, efter sin Hustrus Død, i 1887 en Rejse til Holland og Belgien, og senere i 1890 med det Ancherske Legat en Rejse til Palæstina. Han malede fra først af væsentlig Genrebilleder, og hans Billeder gjorde sig bemærkede ved et fint Lune og heldigt Valg af Typer. I 1882 fik han Udstillings-Medaillen for »Fader og Søn«, der blev købt til den kgl. Malerisamling. Ved Akademiets Omord­ning blev han i Marts 1887 paa denne Medaille Medlem af Akade­miets Plenarforsamling og blev strax indvalgt i Akademiraadet, men udtraadte i Marts 1893 og valgtes saa til Medlem af Udstillings-komiteen, i 1895 til dens Formand; i 1892 fik han Titel af Professor. Af hans Genrebilleder kan nævnes »Fra Villa Borghese« (udst. 1876, st. af J. Ballin), de tvende store Billeder »Byraadet« (udst. 1885, Hamborgs Museum), »En Deputation« (udst. 1893) samt »Lægens Venteværelse« (1886) og »En Forelæsning for Damer« (1888). Helsted har ogsaa malet en Del Portræter, saaledes Alb. Kiichler (1878, tilh. Udstillingsfonden). Efter sin Rejse i Palæstina har han med For­kærlighed malet religiøse Æmner i mindre Billeder, hvori en dyb og alvorlig Følelse udtaler sig. Ved den internationale Udstilling i Ant-werpen i 1894 tilkendtes Helsted en første Medaille.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 307. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. II. T. 47.)

 

Helsted. Frederik Ferdinand Helsted, Maler, Søn af Skomager­mester Johan Helsted og Ane Marie f. Salathee, var født i Køben­havn den 18. Marts 1809. Da han var musikalsk, blev han ti Aar gammel sat til at lære Musik hos sin ældre Broder, der var Hoboist

 

415

ved Livjægerne; men uagtet han gjorde gode Fremskridt i Musiken, viste det sig i hans fjortende Aar, at han var for svag til at blive Spillemand ved Hæren. Han maatte nu arbejde i Faderens Haand-værk, men efter at han var bleven Svend, gik han i Malerlære, hvortil han havde mere Lyst, og i Oktober 1828 fik han Adgang til Akademiet, medens han samtidig blev Malersvend. Imidlertid maatte han selv som Kunstner vedblivende hjælpe Faderen i dennes Haand-værk. I 1834 fik han Akademiets mindre Sølvmedaille, i 1836 Penge­præmie for en Modelfigur, i 1837 den store Sølvmedaille. Samme Aar benyttede Professor Stein ham paa Grund af hans Dygtighed i Tegning efter Modellen til at udføre nogle Tegninger til hans Lære­bog i Anatomien. Han var imidlertid begyndt at udstille 1833 og opnaaede i 1836, at Prins Christian Frederik bestilte et Maleri hos ham, forestillende »To Børn, som give Almisse«.

Han længtes efter at komme udenlands og efter at han i Januar 1841 havde søgt om Rejseunderstøttelse af Akademiet, uden at opnaa det, rejste han i August s. A. med de faa Penge, han havde, til Diisseldorf i det Haab at faa Stipendium i det følgende Aar. Dette Haab skuffedes imidlertid, og under den yderste Nød opholdt han sig to Aar i Diisseldorf, hvor oven i Købet Øjensygdom for­mindskede de ringe Summer, han kunde tjene ved at male Portræter, kom derfra til Nizza, Florens og Rom og endelig i Slutningen af 1844 eller i Begyndelsen af 1845 tilbage til København.

Her besluttede han i Juni 1845, efter Eckersbergs Raad, at oprette en Tegneskole, hvortil Akademiet kom ham til Hjælp med Udlaan af Afstøbninger. Denne Skole, som han efterhaanden hævede til den betydeligste næst Akademiet selv, har stiftet uberegnelig! Gavn, ikke alene ved at virke som almindeligt Dannelsesmiddel paa den opvoxende Ungdom, men ogsaa ved at give mange vordende Kunstnere en gavnlig og frugtbar Forskole. Trods sin ved Ung­dommens Modgang nedbrudte Helbred, ledede han med en sjælden Energi, parret med mild Elskværdighed denne Skole i næsten 30 Aar. Kun et Par Aar før sin Død nødte hans aftagende Kræfter ham til at nedlægge den. I de første Aar udstillede han endnu, men fra 1849 helligede han Tegneskolen og de Fortegningsværker, han efter­haanden udgav, alle sine Kræfter. Han var den n. August 1841 bleven gift med Anna Christine Vilhelmine Olsen (d. 1889), lige før han under saa indskrænkede Kaar tiltraadte sin Udenlandsrejse; han oplevede at se sin Søn, der ovenfor er nævnet, rejse til Italien som

 

416

en lovende ung Kunstner under lykkeligere Forhold end han selv havde været der, og døde den 10. December 1875 af en tærende Sygdom.

(Bricka, VII, 310. Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. V. T. 36.)

 

Helsted. Viggo Lauritz Helsted, Sømaler, er Søn af fh. Synge-mester og Concertmester Professor Carl Adolf Helsted (f. 1818) og Francisca Marie Christiane f. Hagen (f. 1824, d. 1878) og er født i København den 15. September 1861. Han besøgte efter sin Kon­firmation det techniske Selskabs Skøle, fik den i. Oktober 1879 Adgang til Akademiet, men afgik i 1883 atter fra Modelskolens For­beredelsesklasse for at uddanne sig som Sømaler. Han begyndte at udstille 1884 og har siden stadig udstillet. I 1890 og 1892 har han haft Rejseunderstøttelse fra Akademiet, hver Gang 400 Kr. I 1889 konkurrerede han til den Neuhausenske Præmie med »Skibe i Hel­singørs Havn«. Af hans Arbejder kan fremhæves »Stiv Kuling« (1891) og »Fiskekvaser søge Havn« (1892).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Henck. Sofie Ernestine Henck, Malerinde, født den 3. April 1822 i København, var Datter af Overlæge, Professor Carl Ludvig Frederik Henck (f. 1787, d. 1854) og Marie f. Jørgensen (d. 1871). Hun lærte Blomstermaleriet hos J. L. Jensen og senere hos O. D. Ottesen. Desuden var hun 1848 i Dresden og Vinteren 1857—58 i Paris for at uddanne sig videre i sit Fag. Hun har fra 1858 til 1876, dog ikke stadigt, udstillet dels mindre originale Arbejder^ dels Kopier efter hollandske Mestre, saaledes efter van Huysum (Aalborg Mus.), efter de to store Billeder af J. van Son i den kgl, Malerisamling m. m. Hun fik efter Moderens Død Plads i Christiansdals Kloster og der døde hun den 8. Februar 1893.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Henckel. Carl Frederik Theodor Henckel, Lithograf, var Søn af tyske Forældre, Premierløjtnant Johann Philip Elias Ludvig Henckel (d. 1811) og Amalie Christiane Hermine Henriette f. Zuch. Han blev født den 15. April 1801 i Aalborg, hvor Faderen holdt Skole, kom til København for at blive Kadet (1814), blev Sekond­løjtnant den i. Januar 1819 (med Tjenestealder fra 22. Januar 1818), Premierløjtnant 1829 og fik den 28. April 1842 Afsked i Naade af Krigstjenesten med Ventepenge og Rang som Stabskaptajn.

 

417

Han var militær Lithograf ved General-Kvartermester-Staben, og udstedte som saadan allerede i 1821 en Subskriptionsindbydelse paa lithograferede Forskrifter (en CalligraphrplaTn). Efter at have rejst henved tre Aar i Udlandet med Understøttelse fra Fonden ad usus publicos (600 Rdl. aarlig i a¹^ Aar) for at gøre sig bekendt med alt til Lithografien hørende, oprettede han 1827 et Stentrykkeri i Køben­havn, med det Formaal ikke blot at levere Arbejder til technisk Brug, men ogsaa Kunstarbejder, Portræter, saaledes udførtes Por­træter af S. A. Jacobsen, Prof. Ludv. Jacobson, Sproglærer Ramus o. fl., Gengivelser af Kunstværker m. m. Etablissementet, som laa i stadig Kappestrid med det kgl. Stentrykkeri, nød ikke ringe An­seelse; Akademiet saa 1831 »med Fornøjelse« de af Henckel ind­sendte Arbejder, og 1838—40 udstillede han lithografiske Arbejder paa Charlottenborg, saaledes 1840 »Fængselsscene i Rom« efter Mår-strand. En senere bekendt Lithograf, A. Kaufmann, har faaet sin første Uddannslse hos Henckel. I 1848 nedlagde han sin lithografiske Forretning og gik frivillig med i Krigen, men kun det første Aar. Han var 1827 hleven gift med en Datter af Møller Jens Schmidt og Sofie Henriette f. Jacobi, Marie Dorothea Schmidt (f. 1805), som døde den 5. Marts 1853, og snart efter fulgte han hende i Graven, den 29. Juli 1853. Han var Ridder af flere Ordener, deriblandt fra den 6. Oktober 1851 af Danebrog.

(Priv. Medd. Medd. fra Krigsmin. Bricka, VII, 336, Thaarup. Erslew, Forf. Lex. Suppl. I, S. 768. Dagen 1831, Nr. 99, 100 og 235. Geneal. Inst. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hendriksen. Rasmus Frederik Hendriksen, Xylograf, født den 11. August 1847 i København, er Søn af Bud i Ministerierne, senere Værtshusholder Rasmus Hendriksen og Frederikke f. Nielsen. Efter at have været Lærling i Lose & Delbancos xylografiske Institut i z¹!^ Aar besøgte han Kunstakademiet i 1863—66 og har siden For-aaret 1870, efter et toaarigt Ophold i Paris og navnlig i London, været i selvstændig Virksomhed. Han har udført Træsnit efter Teg­ninger af en Mængde af vore fortjenstfuldeste Kunstnere, dels til Bøger, dels som særlige Blade. Han stiftede 1877 det illustrerede Ugeblad »Ude og Hjemme«, som udkom til 1884 og bragte ved Siden af en gennemgaaende god Text, en Mængde fortrinlige Gen­givelser af danske Kunstneres Arbejder. Fra 1881 til 1890 udgav han tillige en illustreret Udstillingskatalog. I Henseende til Gen­givelse af Kunstværker har han fulgt med Tiden og tilegnet sig de

 

N. K. L.    I.                                            Oktober 1895.                                        27

 

418

nyere techniske Methoder, ligesom han ogsaa har erhvervet sig For­tjeneste i kunstindustriel Retning ved sin ihærdige Virksomhed til Boghaandværkets Fremme. Han har udstillet Træsnit i 1878—79. Hendriksen blev den 30. April 1872 gift med Therese Margrethe Degen (f. 1848, d. 1873), Datter af Musiker Degen og Caroline f. Nielsen, og blev i andet Ægteskab, den 20. December 1876 gift med Holga Albertha Paulli, Datter af Kapelmester Holger Simon Paulli (f. 1815, d. 1891) og Nielsine Albertha f. Schouw (f. 1815, d. 1891).

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 339.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Henneberg. Hans Christian Henneberg, Xylograf, Søn af Arbejds­mand, senere Spækhøker Svend Henneberg og Magdalene Hansdatter, var født i København den 7. September 1826. Efter sin Konfirma­tion kom han i Lære hos Xylograf Flinch og var hos ham i fem Aar. Samtidig besøgte han Kunstakademiet (1840—49), hvorfra han afgik som Elev af Gibsskolen. Med Understøttelse fra den Reiersenske Fond rejste han i 1847—49 til Tyskland, hvor han navnlig i Dresden og Miinchen søgte at uddanne sig videre. I Miinchen deltog han i Udskæringen af Træsnit til Schnorrs Billedbibel og til en Jugend-Kaknder med Tegninger af Frølich. Af hans senere Arbejder i Hjemmet kan nævnes Træsnit til Holst's Felttogene 1848—50, til Fabricius' »Danmarks Historie«, mest efter Frølichs Tegninger, Ernst Meyers Portræt efter Olriks Tegning, udgivet af »den danske Radere-forening« m. fl. I 1862 nedsatte han sig som Fotograf, uden derfor ganske at opgive Xylografien. Han har endog forsøgt at forbinde begge Fag ved at opfinde en særegen Maade at overføre Tegninger og Fotografier umiddelbart paa »Stokken«, en Fremgangsmaade, som ved sin Hensigtsmæssighed har vundet stor Udbredelse. Den 9. No­vember 1854 ægtede han Anna Dorthea Severine Drejer (f. 1829), Datter af Handelsagent Carl Peder Christian Drejer. Henneberg døde den 9. Maj 1893. Hans Datter er gift med H. P. G. Hansen (s. d.)

(Priv. Medd. Bricka, VII, 340. Indf. Mdskr. 1866. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Henningsen. Christian Pram Henningsen, Maler, var Søn af Rebslagermester Jens Henningsen (f. 1801, d. 1868) og Johanne Cathrine f. Frølich (f. 1813), og han blev født i København den 19. November 1846. Han havde fra Barn af Lyst til Tegning, men blev dog efter sin Konfirmation sat paa et Handelskontor, og først

 

419

da Købmanden, hos hvem han havde Plads, gik fallit, fik han Lov at besøge F. Helsteds Tegneskole. Efter at Marstrand havde set hans Tegninger, fik han i April 1865 Plads i Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik, saaledes at han den 30. Juni 1871 fik Afgangs-bevis som Maler. Han udstillede fra 1871 til 1878 en Del Por­træter, og fra 1879 til ^J883 nogle Genrebilleder, hvoraf to tilhøre Hs. kgl. Højhed Prins Valdemar, medens et tredje »Soldatens Hjem­komst« blev malet paa Hs. Maj. Kongens Bestilling. I 1883 rejste han til Miinchen, hvor han bosatte sig og udstillede efter den Tid kun i Udlandet, dels i Miinchen og Berlin, dels i Bryssel og Ant-werpen og var kun hjemme nogle faa Gange for at aflevere bestilte Arbejder eller male Portræter. Henningsen havde den 22. April 1874 ægtet Johanne Larsen, født den 23. Juni 1845 P^aa Langeland; i Miinchen lagde hun sig efter Blomstermaleri, men trods begge Ægte­fællers Flid og Stræbsomhed synes deres Kaar ikke at have været blide, og efter ni Aars Ophold i Miinchen døde han den 24. Maj

1892  af Tyfus, og allerede den 6. Oktober s. A. fulgte hans Hustru ham  i   Graven.     Danske Kunstfæller og Venner satte  den   17. Juli

1893  et Mindesmærke paa hans Grav i München.    Begges efterladte Arbejder blev solgte ved Auktion den 29. Januar 1894.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Aukt. Fortegn.)

 

Henningsen. Erik Ludvig Henningsen, Genremaler, er født i København den 29. August 1855 og er Søn af Grosserer, Farve­handler Frants Christian Ludvig Henningsen (f. 1820, d. 1869) og Hilda Christine Charlotte f. Schou (f. 1824, d. 1880). Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære hos Dekorationsmaler Ad. Hellesen (s. d.), besøgte det techniske Selskabs Skole og blev af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra Juni 1873 til den 24. December 1877, da han fik Afgangsbevis som Maler. I 1879 begyndte han at udstille og vandt hurtig Opmærk­somhed ved sine lunefulde, med sikker Haand gennemførte Genre­billeder. Allerede 1881 viste han i »Morgen i Adressekontorets Gaard«, at han forstod at tage en typisk Skikkelse lige paa Kornet. Almindelig Yndest vandt han ved sit »Vagtparaden trækker op« (1883), Aaret efter solgte han Billedet »Nytorv« til Nationalgalleriet i Stockholm, i 1887 fik han første Gang Aarsmedaille for »Fri­kvarter« tilhørende Efterslægtsselskabets Skole, i 1888 malede han »Vagtparaden« til den kgl. Malerisamling, og et Pastelbillede »Cor-

 

420

tegen til Frue Kirke« i Anledning af Regeringsjubilæet.    Aaret efter, 1889, var han udenlands paa det Ancherske Rejselegat.

Paa Billedet »Ved Juletid« (Gross. H. Hirschsprung) fik han i 1890 anden Gang Aarsmedaille og blev derved Medlem af Akade­miets Plenarforsamling, i 1891 fik han »Hædrende Omtale« ved Jubilæumsudstillingen i Berlin. I 1892 udstillede han det store Billede »Sat ud«, der blev købt til den kgl. Malerisamling og betegner et Sving hen imod alvorligere, mere gribende Æmner og et mere behersket Foredrag. Derefter fik han en Rejseunderstøttelse paa 1000 Kr. fra Akademiet, da han ikke ønskede at foretage nogen større Rejse, og blev i Februar 1893 Medlem af Akademiraadet. Han har malet ikke faa Portræter og tegnet en Del Illustrationer. Efter en Række Billeder, som have bevaret ham den Interesse, han tidlig havde vakt, udstillede han i 1895, ved Siden af nogle mindre, af hans sædvanlige Lune prægede Billeder, det store alvorlige »En saaret Arbejder«, som, trods en noget graalig Hovedtone, tiltalte ved de heldig valgte Typer og en Følelsens Værdighed, hvori sygelig Sentimentalitet ganske var undgaaet. Samme Aar valgte Universitetets Bedømmelsesudvalg Henningsen til at male det sidste af de store Billeder i dets Festsal, forestillende »Det første Naturforskermøde«. Der er han stævnet til Møde med Marstrand, Bloch og Rosenstand. Henningsen ægtede i 1887 Mary Henriette de Jonquiéres (f. 1858), Datter af Kontorchef Gotfred Christian de Dompierre de Jonquiéres (f. 1818, d. 1883) og Henriette f. Lindam (f. 1821, d. 1884).

(Priv. Medd. Bricka, VII, 351. IH. Tid. 1894, Nr. 29. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Henningsen. Frants Peter Didrik Henningsen, Genremaler, født i København den 22. Juni 1850, er forannævnte Erik Henning-sens ældre Broder. Han blev Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1869, begyndte i Oktober 1870 at besøge Kunst­akademiet for at uddanne sig til Maler og fik den 30. Juni 1875 Afgangsbevis som Maler. Samme Aar udstillede han sit første Billede, en Portrætfigur i mindre Størrelse af Fru Sødring. Han har i det hele malet mange Portræter, baade i naturlig Størrelse og med hel Figur i mindre Format, en Fremstillingsmaade, som han tidt har maattet anvende. Til hans Portræter kan ogsaa henregnes den store Akvarel til Regeringsjubilæet »Modtagelse af Købstædernes Deputa­tioner« (1889). Som Genremaler vakte han først Opmærksomhed ved »Paa Fodtur« (1877, Gross. H. Hirschsprung), hvor de unge

 

421

Studenter dannede en lystig Modsætning til det alvorlige jyske Land­skab. Ogsaa i sine senere Billeder har han ladet Landskab og Staffage smelte sammen til stemningsfuld Helhed. For et i 1883 udstillet Billede »En Begravelse« fik han Udstillingsmedaillen og blev saaledes Medlem af Akademiets Plenarforsamling ved dets nye For­fatning i 1887. Billedet blev købt til den kgl. Malerisamling. I 1884 havde han Akademiets Rejseunderstøttelse. I 1887 blev han første Gang valgt til Medlem af Akademiraadet, genvalgt 1890, men traadte kort efter over i de livsvarige Medlemmers Kreds, da han efter C. Blochs Død valgtes til Professor ved Modelskolen (¹²/₄ 1890). Den 26. Maj 1892 blev han Ridder af Danebrog. Aaret efter (1893) udstillede han det store, i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup malede Billede »Amalienborg« med Gården, som trækker op, og en Række lignende Portræter i det tilstedeværende Publikums Kreds. Samme Aar havde han det alvorlige Billede »Hos Pantelaaneren« med sine heldig valgte Typer, og Aaret efter det lunefulde »En lille Efternøler«. Ligesom han, siden sit første Billede, har været en flittig Udstiller, saaledes har han ogsaa stadig været søgt som Illu­strator og har tegnet en Mængde Æmner til Bøger og Blade. Den 9. November 1880 ægtede han Thora Vermehren (f. 1859), Datter af Professor F. Vermehren (s. d.).

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 352.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Henningsen. Isak Henningsen, Maler og Kobberstikker, Søn af Snedkermester Christoffer Henningsen, var først Guldsmed, men lagde sig i Antwerpen efter Malerkunsten, og søgte derfra i 1755 Kunst­akademiet om en Understøttelse til at fortsætte sin Rejse. Ansøg­ningen var ledsaget af en Erklæring fra hans Lærer Nicolaus van der Bergh, der meddelte, at Henningsen i hans Hus havde udført et Maleri, uden at nogen anden havde rørt derved, og paa dette Maleri i>une conversation«. havde Mesteren, sagtens i Erkendelse af dets Godhed, »sat sit eget Navn«. Fra Antwerpen tog han til Paris, hvor han lagde sig efter Kobberstikkerkunsten-, allerede 1756 stak han en »Bacchus« (efter Saenredams Stik efter H. Goltzius), og i 1758 fremstillede Konferensraad Wasserschlebe et Kobberstik af ham udført »efter Parrocels Maade i imiteret Rødkridemaner«. Akademiet »admirerede« det og takkede det nævnte Æresmedlem-, Kunstneren fik af Fonden ad usus publicos 200 Rdl. d. C. aarlig i to Aar. Sandvig nævner endvidere »En nøgen Mandsperson, vaskende den ene Fod« efter Vanloo, »En nøgen siddende Mandsperson, støttende

 

422

en Haand mod Jorden« efter Boucher, begge i Rødkridtsmaner, samt »Et mediterende Fruentimmer, siddende paa en Lænestol«. Han tilføjer, at om han havde levet, var han bleven en stor Kobber­stikker; men han døde i Paris i Efteraaret 1759 og det sidste Kvartal af Stipendiet udbetaltes ikke.

(Sandvig, S. 72. Weinwich, S. 173. do. Lex. Skild. 1830, Sp. 404. Bricka, VII, 353. Rigsarch. Akad.)

 

Henrichsen. Axel Thorsten Henrichsen, Portrætmaler, er Søn af nedennævnte Landskabsmaler F. C. Henrichsen og Nathalie f. Schøn-berg og blev født i Nærum den 9. September 1857. Efter i nogle Aar at have været Figur- og Dekorationsmaler paa den kgl. Porcelænsfabrik, fik han i Juni 1873 Adgang til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik i Februar 1878 Tilladelse til Afgang, men fuldførte ikke Afgangsprøven. Han har malet og tegnet forskellige Portræter, hvoraf et var udstillet i 1878; men Omstændig­hederne tvang ham til at vælge Lærergerningen. Han er fast ansat Tegnelærer ved Kommunens Skoler og blev i 1891 gift med Sørine Christiane Sommer (f. 1863), Datter af Førstelærer i Løgstør Christian Sommer (f. 1822) og Ane Elisabeth f. Lykke (f. 1837).

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Henrichsen. Frederik Carsten Henrichsen, Landskabsmaler, Søn af Værtshusholder senere Husmand Henrich Larsen i Nærum og Maren f. Jørgensen, er født i København den 23. September 1824. Opmuntret af Landskabsmaler Kiærskou (s. d.) lykkedes det ham at faa en lille aarlig Sum i Understøttelse fra Baron Løvenskjold, Grev A. V. Moltke og den engelske Statsafsending Wynn for at uddanne sig til Kunstner. Han besøgte Kunstakademiet 1840—1843 og tegnede senere i fire Aar hos F. F. Helsted. Han vilde helst have været Figurmaler, men da Understøttelsen holdt op, saa at han maatte ernære sig som Tegnelærer, faldt det ham lettere at blive Landskabsmaler. Fra 1847 har han været en flittig Udstiller som saadan og vandt 1855 den Neuhausenske Præmie for »Parti af Dyre­haven«. Nogle Aar efter søgte han Rejseunderstøttelse til Udlandet, men fik kun 300 Rdl. til en Studierejse i Indlandet. I 1869 blev han i andet Ægteskab gift med Agnes Otta Frederikke Vilhelmine Benzon (f. 1837), Datter af Kaptajn, Toldinspektør Casper Johannes v. Benzon (f. 1786, d. 1868) og Vilhelmine Conradine f. Giese (f. 1803, d. 1869).

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

423

Henrichsen. Laurits Edvard Theodor Henrichsen, Portrætmaler, Broder til ovennævnte F. C. Henrichsen, var født i Gunnerød ved Frederiksborg den 8. November 1830. Han besøgte Kunstakademiet og vandt den 29. December 1849 den mindre Sølvmedaille. Han malede og tegnede Portræter; men da han var henvist til at ernære sig selv, levede han fra 1858 væsentlig som Portrætretoucheur for Fotografer og nød megen Anseelse i dette Fag. Han var gift med Marie Frederikke Henriette f. Eckardt (d. ¹⁷/₆ 1894), en Søster til Sø-maler Chr. Eckardt (s. d.), og døde af et Hjærteslag den 7. Juli 1892.

(Beretn. fra Dsk. fot. Foren. 1892, Nr. 7. Akad. Nat. Tid. ⁸/₇ I⁸92. Berl. Tid. ²% 1894.)

 

Henrichsen. Mathias Møller Henrichsen, Miniaturmaler, var Søn af [Købmand] Henrichsen og blev født den n. December 1768 i Nysted paa Lolland. Fra sit fjerde Aar var han døvstum og kom, da han viste Anlæg for Kunsten, til København for ved Kunst­akademiet at uddannes til Maler. Han vandt 1788 den mindre Sølvmedaille og ernærede sig som Portræt- og Miniaturmaler, indtil han (1806) blev Tegne- og Skrivelærer ved Castbergs Døvstumme-skole i København. Portrætmaler Hans Hansen, af hvem han var en Ungdomsven, kaldte ham et vakkert ungt Menneske og beklagede, at hans Naturfejl satte ham saa meget tilbage i Kunsten. Han døde den 25. Marts 1807 paa Frederiks Hospital hen ved otte og tredive Aar gammel. Af hans Arbejder er et Portræt af Revisor Emanuel Balling stukket af Flint, og Boghandler Wroblewski ejer to ovale Brystbilleder, Mand og Kone, malede 1794, hvoraf især Konens Portræt er net i Behandlingen, Forretningsleder Sofus Elvius ligeledes to Portræter, forestillende Skrædermester Rasmus Lange og Hustru.

(Weinwich, S. 194. do. Lex. Penia 1806, Nr. I, S. 15. Strunk. Adresseav. 1807, Nr. 127. Priv. Medd. Akad. Thaarup.)

 

Henrichsen Bremsen. Charles Alfred Emanuel Henrichsen Bremsen, Landskabsmaler, er født i København den 27.Juli 1854 og Søn af Møbelhandler Carl Frederik Henrichsen Bremsen (f. 1810, d. 1868) og Marie Cathrine f. Geday (f. 1814). Fra sit tolvte Aar besøgte han det techniske Institut, var en kort Tid i Malerlære og var derefter Porcelænsmalerlærling hos Bing & Grøndahl og arbejdede for dette Firma til 1874. I Oktober s. A. fik han Adgang til Kunst­akademiets Skole, som han besøgte til 1880. Samtidig begyndte han at arbejde som Theatermaler under Fr. Ahlgrensson (se II, Udenl. Kstn.), var i denne Egenskab i Vinteren 1877—78 i Stock-

 

424

holm, foretog 1880 en Rejse til Ishavet for at studere Marinemaleri, men levede for øvrigt som Theatermaler indtil 1884. Da han havde mere Lyst til at være Landskabsmaler, besøgte han Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann fra 1885 til 1887 og begyndte imid­lertid at udstille som Landskabsmaler; han har siden stadig udstillet Landskaber, mest fra Dyrehaven og Københavns nære Omegn, der­iblandt flere Vinterstykker. Til sine Studier har han et Par Gange haft Understøttelse af Udstillingsfonden. I 1895 udstillede han »Vinterlandskab med gamle Piletræer«, der vakte en Del Opmærk­somhed.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Henriksen. Mads Henriksen, Dekorationsmaler, er født den 4. November 1853 i Østerskjerninge i Fyn og Søn af Skomagermester Henrik Mortensen og dennes anden Hustru Maren f. Andersen. Efter sin Konfirmation kom han i Malerlære og blev Svend 1876; dimitteret fra det techniske Institut fik han i Oktober 1873 Adgang til Akademiet Skoler, som han gennemgik og fik 1885 Tilladelse til Afgang, men tog ikke Afgangsprøve. I 1886 rejste han til Udlandet og ernærede sig der som Dekorationsmaler, navnlig i Wien. Under sit Ophold der fik han 1888 en Rejseunderstøttelse af Akademiet paa 500 Kr. og i 1890 400 Kr. fra den Raben-Levetzau'ske Fond. En Række Gengivelser af »Korstole« fra Museet i Berlin (udst. 1888) købtes i 1890 til Akademiets Bibliothek. Efter sin Hjemkomst har han arbejdet for Architekt H. B. Storck.

(Frir. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Henriksen. Niels Georg Henriksen, Billedhugger, er født den 27. December 1855 i Faaborg og Søn af Snedkermester Christoffer Henriksen (f. 1822, d. 1880) og Anna Kirstine f. Nielsen (f. 1830, d. 1862). Han lærte Snedkerhaandværket hos sin Fader i Faaborg og blev Svend der, medens han samtidig tegnede i den derværende techniske Skole. Som Svend rejste han til København, dimitteredes fra det techniske Institut til Kunstakademiet i Oktober 1876 og fik samtidig Plads som Modelerer ved den kgl. Porcelænsfabrik. Imid­lertid gennemgik han Akademiet og fik den 23. December 1882 Afgangsbevis som Billedhugger. Ved det techniske Selskabs Skole, som han vedblev at besøge, uddannede han sig i dekorativ Plastik og Ciselering. For en af Selskabet udsat Prisopgave, et Dørgreb til Skolens nye Bygnings Yderdør, vandt han Sølvmedaillen og en Gen-

 

425

tagelse af dette Dørgreb blev erhvervet af Kensington-Museet i London. Efter en Udenlandsrejse i 1882 for Porcelænsfabrikens Regning fik han Plads som Lærer i Modelering og Ciselering ved det techniske Selskabs Skole, hvor han endnu virker. Dog foretog han i 1885 ^en længere Udenlandsrejse med Understøttelse fra den Reiersenske Fond, og samme Aar opgav han sin Stilling ved Porcelænsfabriken, til hvilken han havde udført en Del Kopier efter Thorvaldsens Værker. Derpaa udførte han Modeller og Tegninger til kunstindustrielle Gen­stande i Metal, indtil han i 1888 overtog Ledelsen af Hof juveler Michelsens Sølvsmedie, hvorfra netop i de nærmeste Aar derefter anselige kunstindustrielle Arbejder ere udgaaede. Den 30. Juni s. A. holdt han Bryllup med Christine Henriette Søndenbro (f. 1860), Datter af Tømrermester Jens Peter Søndenbro (f. 1817, d. 1873) og Marie Frederikke Elisabeth f. Hansen (f. 1825, d. 1872). Da Hen­riksen saaledes har helliget Kunstindustrien sin bedste Kraft, har han haft mindre Lejlighed til at virke og udstille som Billedhugger. Dog har han i 1883—85 udstillet nogle Portrætmedailloner. (Priv. Medd. Akad. Udst. Fortegn.)

 

Henriques. Marie Henriques, Malerinde, er Datter af Vexel-mægler Martin Ruben Henriques (f. ²⁶/₁₂ 1825), yngre Broder til de tre nedennævnte Kunstnere/og Therese f. Abrahamson (f. 1833, d. 1882), og hun er født paa Landstedet Petershøj ved Strandvejen den 26. Juni 1867. Hun lærte at tegne hos Frants Henningsen, rejste i 1888 til Paris og malede i et halvt Aar hos Alfred Stevens, fik fra i. Oktober s. A. Adgang til den med Kunstakademiet for­bundne, da lige oprettede, Kunstskole for Kvinder, og gennemgik denne, saaledes at hun den 28. Januar 1893 fik Afgangsbevis som Malerinde. Fra 1889 har hun udstillet Portræter og Studiehoveder.

(Priv. Medd.    Mos. Ministerialbog.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Henriques. Nathan Ruben Henriques, Maler, Søn af Vexelerer og Grosserer Ruben Henriques jun. (f. 1771, d. 1846) og Jorikka (Juriche) f. Melchior (f. 1785, d. 1857), var født i København den 25. Oktober 1820. Allerede i sit 14. Aar begyndte han at besøge Kunstakademiet, hvor han i Marts 1841 blev Elev af Modelskolen. I de omhyggelig udførte Billeder, som han udstillede 1841—45, synes han at have haft Forkærlighed for Optrin ved Lys, som »Studenternes Fakkeltog«, »Rosenborg Slot, set ved bengalsk Ild«, »En Ildebrand paa Holms Plads« og lignende. Han havde ogsaa

 

426

saavel malet som tegnet og lithograferet nogle Portræter, da en tærende Brystsyge allerede bortrev ham, lige 26. Aar gammel, den 28. Oktober 1846.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Mos. Ministerialbog. Skifte­retten. Adresseav. 1846, Nr. 260.)

 

Henriques. Salomon (Sally) Ruben Henriques, Maler, en Broder til ovennævnte Nathan Henriques, er født i København den 14. No­vember 1815. Efter at han i tre Aar havde været ved Handelen, bestemte han sig i sit tyvende Aar for Kunsten, begyndte at besøge Kunstakademiets Skoler i 1836, blev 1837 Elev af Modelskolen, og uddannede sig videre i Lunds og Eckersbergs private Malerskoler. I Aarene 1841—45 udstillede han mest Architekturstykker, men ogsaa Figurbilleder og Portræter. Hans senest udstillede Arbejde »Parti af Højbroplads« blev købt til den kgl. Malerisamling. Senere tog han Borgerskab som Malermester og lagde sig efter Dekorations-maleriet, indtil han i 1849 ^ef^{ter sm} Broder overtog en Antikvitets­handel. Snart efter giftede han sig med Rose Jacobsen (f. 1830, d. 1891), Datter af Glashandler Marcus Juda Jacobsen (f. 1788, d. 1864) og Hanne f. Goldschmidt (f. 1790, d. 1871). S. Henriques døde den 29. April 1886.

(Priv. Medd. Mos. Ministerialbog. Pers. Tdskr. 2. R. II. T. 47. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Henriques. Samuel Ruben Henriques, Maler, yngste Broder til de ovennævnte Malere Henriques, født den 27. December 1821, besøgte Kunstakademiet sammen med den ældste Broder og blev 1842 Elev af Modelskolen. Han har kun udstillet et Portræt og nogle faa Figurbilleder (1841—47). Af disse vakte hans sidste Billede »En Bissekræmmer, der gør Kaartkunster for nogle Bønder i en Kro«, der tilhører Godsejer Neergaard til Førsløv, især Opmærk­somhed og blev lithograferet af Vesterberg hos Em. Bærentzen & Co. I 1847 overtog han en Antikvitetshandel efter en ældre afdød Broder, men overlod den to Aar senere til sin Broder, Sally Henriques, da han selv den i. December 1849 indtraadte i sin Svoger, Tapet­fabrikant Frænkels Forretning. Han døde den 2. Juni 1893.

(Priv. Medd.    Pers. Tdskr. 3. R. III, T.  JO.    Akad.    Reitzel.   Udst. Fortegn.)

 

Herbst.    Adelgunde Herbst, Billedhuggerinde, se A. E. Voigt.

 

Herholdt. Johan Daniel Herholdt, Architekt, født i København den 13. Marts 1818, er Søn af Johan Frederik Vilhelm Herholdt

 

427

(f. 1778), der døde som Regimentschirurg ved Københavns Borger­væbning (1834) og Cathrine Marie (Else) f. Lorentzen (f. 1783), begge fra Aabenraa. Den bekendte Læge J. D. Herholdt var hans Faders ældre Halvbroder. Moderen døde allerede den 6. Juli 1823 i Herholdts tidlige Barndom, og han var saaledes forældreløs, inden han endnu var ganske voxen. Efter sin Konfirmation begyndte han at gaa paa Kunstakademiet (1832), kom 1834 i Tømrerlære, blev 1837 Svend og arbejdede indtil 1841 som Svend. Samtidig tegnede han om Vinteren dels i Akademiets Bygningsskole, dels hos Hetsch og Bindesbøll; men da hans Studier idelig blev afbrudte af praktisk Virksomhed, vandt han først 1843 den mindre Sølvmedaille, 1846 den store og endelig September 1849 den mindre Guldmedaille for »Et Invalideh&tel«.

Herholdt havde nemlig 1841—42 opholdt sig et Aar i Thrond-hjem, for, efter den store Brand, der havde hjemsøgt Byen, at opføre en Del Bygninger i Trækonstruktion; samtidig tegnede han Partier af Domkirken der. I Sommeren 1843 var han i Odense, hvor han opmaalte St. Knuds Kirke, og om Vinteren derefter i Hamborg, hvor der efter Branden var Brug for Architekter; han opførte ogsaa nogle Stationsbygninger til Jærnbanen Kiel-Altona. Efter en kort Uden­landsrejse var han derpaa i 1844 i Kolding og ledede under N. S. Nebelongs Sygdom Opførelsen af en Latinskole der. Først de følgende Aar kunde han i nogenlunde Ro hellige sin Uddannelse ved Akademiet. Efter at han havde faaet den mindre Guldmedaille, til­bragte han et Par Aar dels paa Rejser i Indlandet, hvor han studerede nogle Landsbykirker og tegnede bl. a. Kronborg, dels var han i 1851 i Visby paa Gottland, hvis Bygningslevninger fra Middel­alderen han aftegnede (begge Dele til Selsk. for nord. Kst.). I 1851 havde han konkurreret til den store Guldmedaille, som han dog ikke vandt; men i 1852 fik han Akademiets Rejsestipendium i to Aar til sin Uddannelse i Udlandet og efter et toaarigt Ophold i Tyskland, Italien og Frankrig, kom han i 1854 tilbage til Fædrelandet. Senere har han været et Par mindre Rejser i Udlandet tildels med bestemte Formaal for Øje. Den 29. August 1860 ægtede han Johanne Caro­line Elise Herholdine Blaunfeldt, Datter af Herredsfoged, Justitsraad Maximilianus Franciscus Blaunfeldt (f. 1799, d. 1880) og Emilie f. Ram; den 13. Marts 1861 blev han Medlem af Kunstakademiet, den 6. Oktober 1862 Ridder af Danebrog, 1871 Etatsraad, 1875 Danebrogsmand, 1887 Kommandør af anden og 1890 af første Grad. Ved Universitetets Jubilæum i 1879 blev han Æresdoktor i Filosofi.

 

428

Af Kunstnerens mange betydningsfulde Bygningsværker skal her nævnes: af private Bygninger, et Landsted til Etatsraad Raffenberg (1852) ved Biilowsvej, ifølge Bygherrens Ønske en Efterligning af den saakaldte »Rafaels Villa« ved Rom, en privat Bolig til ham selv ved Ladegaardsaaen, et Pakhus til Grosserer Grøn (1862—63) paa Gammelholm ud mod Holmens Kanal, i en alvorlig holdt Rund­buestil, afd. Fru J. L. Heibergs Villa i Rosenvænget, en Hoved­bygning paa »Enrum« ved Vedbæk, en privat Bolig for Grosserer Martin Levin paa Hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havnegade, i italiensk Stil, et Pakhus til Sukkerhuset »Phønix« ved Slotsholms-gade (1868—69) og Bikubens store Gaard i Silkegade og Pilestræde. Af offentlige Bygninger maa nævnes: efter en Konkurs, ved hvilken han fik første Præmie, Universitetsbibliotheket, en rød Murstens-bygning i norditaliensk Rundbuestil (1857—60, hvorom en Beretning kan læses i Nord. Univ. Tdsk. 1859, S. 131—33, ved Joh. Forch-hammer); Studenterforeningens Bygning paa Gammelholm (1861—63), egentlig Ombygning af en af Holmens ældre Bygninger; den nye Banegaard ved København med en sindrig konstrueret Vognhal, ligeledes en rød Murstensbygning, flankeret af tvende Taarne; Teg­ning til Restaurationen af St. Knuds Kirke i Odense (1864), som gennemførtes i 1873—74, Nationalbanken i København, en mægtig Bygning i italiensk Renaissance, hvis rigt udførte Murstensarchitektur bæres af en høj Sokkel i Granit, som omfatter hele den underste hvælvede Etage; Botanisk Laboratorium (1890) og den Polytekniske Læreanstalt (1888—92); Piedestalen til Frederik VIFs Rytterstøtte paa Slotspladsen, Kirken i Korsør, Kysthospitalet paa Refsnæs ved Kallundborg og en stor Del Herregaarde og andre Bygninger uden­for København. I 1894 udstillede han Udkast til Genopførelsen af Christiansborg Slot. Det er kun en lille Del af Herholdts rige og mangesidige Virksomhed, her har kunnet fremdrages. Som en Ejen­dommelighed ved Kunstnerens Talent maa nævnes den Sindrighed, hvormed han, i Erkendelse af Murstenens Betydning som Bygnings-æmne under vore klimatiske, lokale og pekuniære Forhold, var den første til at anvende den simple røde, gule og glasserede Mursten i Kunstens Tjeneste selv ved Gennemførelsen af Stilarter, som næsten syntes at stride mod dens Natur. Af andre Hverv, som staa mere eller mindre i Forhold til Kunsten, kan nævnes, at Herholdt fra 1861 til 1886 var Medlem af det særlige Syn for Landets Hoved­kirker (det sidste Aar dets Formand), fra 1860 til 1875 var Lærer i borgerlig Bygningskunst ved den Polytechniske Læreanstalt, fra

 

429

1861 bygningskyndigt Medlem af Bestyrelsen for Kreditkassen for Husejere, fra 1864 til 1876 Borgerrepræsentant, fra 1881 til 1892 (konst.) kgl. Bygningsinspektør. Ved hans Fratrædelse overrakte danske Haandværksmestre ham den 21. Oktober 1892 en stilfuld Mindetavle (se Koch) til Tak for hans Virksomhed. Han har udgivet »Lommebog for Bygmestre« og »Vejledning i Husbygningskunst«.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 385—89. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nord. Univ. Tidskr. s. ovf. Opfind. Bog VIII, 40. Tdskr. f. Kstind. VIII, S. 185. Statskal.)

 

Hermannsen. Johan eller Johannes Hermannsen, Billedhugger, Søn af en Husmand ved Tønder og født der 1842, havde allerede, medens han som Bondedreng vogtede Faar paa Marken, lavet nogle Lerfigurer, der røbede et saadant Talent, at Lærerne ved Tønder Seminarium sørgede for, at han kom i Skole i Tønder og i Maler­lære. Han blev ogsaa Malersvend (1859), men da han havde mest Lyst til Billedhuggerkunsten, sendte de samme Mænd ham til Køben­havn, og en af disse, Kaptajn Thurah, anbefalede ham til afd. Pro­fessor Olrik, der virkede til, at han kom til at gaa paa Kunst­akademiet, og skaffede ham et lille Erhverv som »Figurmager« d. v. s. Modelerer ved den kgl. Porcelænsfabrik. Hans brændende Attraa efter Kundskab og Uddannelse tillod ham ikke at ofre sin Tid paa dette, tildels mechaniske Arbejde, og i Tillid til sin kraftige Natur som Bondesøn foretrak han at lide baade Sult og Kulde blot for at kunne bruge hele sin Tid til sit Studium. Om Dagen øvede han sig i Bissens Billedhuggerværksted, om Aftenen og Natten læste han i sin kolde Stue. Derved hentede han Spiren til en Brystsyge, som nedbrød hans Kraft, og da senere Cand. theol. Rømer og Kammer­herreinde Neergaard forbedrede hans udvortes Tilstand, var det for silde for ham. Det lykkedes ham i 1862—64 at faa nogle Figurer af egen Komposition paa Udstillingen, og en af disse »Ossian« (1864) blev købt til Statens Samling. Trods al Svaghed i Form og Udførelse sporedes deri et rigt Snille og en sand Følelse, selv om det ikke er afgjort, at hans utvivlsomme Begavelse, hvis han havde faaet Lov at leve, vilde have udfoldet sig rigest og fyldigst i Billed­huggerkunsten. Men han blev kun en skøn Mulighed, Dødens kolde Haand gjorde en brat Ende paa hans Livs korte, men sikkert for ham indholdsrige Sørgespil. Den 28. Oktober 1864 udaandede han, til sin sidste Stund opfyldt af Fremtidshaab og Livslyst, og faa Dage

 

430

efter udtalte en Præst, der længe havde været knyttet til hans Føde­stavn, de sidste velsignende Ord over det brudte Ler.

(Priv. Medd.    Skifteretten.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hertnannsohn.    Nicolaus Peters Hermannsohn, se Peters.

 

Hermansen. Oluf August Hermansen, Maler, Søn af Tømrer Frederik Salomon Hermansen (f. 1814, d. 1874) og Clara Amalie f. Møller (f. 1820), er født den 30. Juli 1849 paa Frederiksberg; han var Porcelænsmalerlærling hos Bing & Grøndahl og begyndte som saadan (1872) at besøge Kunstakademiet, hvorfra han den 23. De­cember 1876 fik Afgangsbevis som Maler. Han ernærede sig i flere Aar ved at dekorere Terrakotta-Arbejder for Ipsens Enke og begyndte 1874 at udstille Blomster- og Frugtstykker. Et Konkursbillede (1875) »Gæssene drives hjem« fik ikke den Neuhausenske Præmie, som der­imod tilkendtes ham 1877 for »Roser og andre Blomster i en Vase«. I de senere Aar har han ved Siden af Blomsterbilleder ogsaa malet Dyrstykker og Landskaber. Den 29. September 1871 havde han ægtet Marie Nikoline Mathilde Andersen (f. 1837, d. 1893), Datter af Arrestforvarer Christian Georg Andersen i Helsinge og Johanne Kirstine f. Pedersen. I 1874 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse til en Rejse i Indlandet.

(Bricka, VII, 392.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid. ¹⁸/₈  1893.)

 

Herschend. Oscar Herschend, Landskabsmaler, var født den 6. Januar 1853 paa Herschendsgave ved Skanderborg, og var Søn af Slægthusbesidder Peter Herschend (f. 1804, d. 1853) og Emilie f. Fischer (f. 1816, d. 1881). Han fik Adgang til Kunstakademiet som Bygningselev og Murer og besøgte fra Oktober 1870 til Oktober 1874 Almindelig Forberedelsesklasse, men istedenfor at gaa over i Architekturklasserne lagde han sig efter Landskabsmaleriet og begyndte at udstille 1880. Han havde gjort Gengivelse af Jyllands Klitter til sin Specialitet, navnlig med Efteraarsstemning og havde vakt Op­mærksomhed ved den Stemning, som altid udtalte sig i hans Billeder, og den utvivlsomme Fremgang, de viste, da en Brystbetændelse kastede ham paa Sygelejet, og han døde i sit Fædrehjem (da i en Broders Besiddelse) den 26. Januar 1891. Han var den 22. De­cember 1887 bleven gift med Johanne Nielsen (f. 1865), fra hvem han atter separeredes i Oktober 1890.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

431

Hertzog. Frederik Gottlieb Hertzog, var Søn af Snedkermester Johan Frederik Hertzog (d. 1821) og Caroline Cathrine f. Bertelsen (d. 1861) og blev født i København den 6. Januar 1821. Da Faderen døde snart efter Sønnens Fødsel, kun 40 Aar gammel, blev denne opdragen i Vajsenhuset og kom efter sin Konfirmation paa Postkontoret i Roskilde; men han havde mere Lyst til at tegne og snitte end til at skrive, og kom derfor i Lære hos Træskærer Wille i København. Som Lærling hos denne begyndte han at gaa paa Kunstakademiet, men med den Grundighed, der var egen for ham, gik han ikke hurtigt frem. Efter at han i Juli 1842 var bleven Elev af Modelskolen som Billedhugger, vandt han dog allerede i December s. A. den mindre, men først i Marts 1845 den store Sølv-medaille for Modelering efter den levende Model. Samme Aar vikarierede han en Tid for Rosenfalk som Lærer ved Ornament-skolen, og i 1851 vandt han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Thetis bønfalder Vulcan om Vaaben til Achilles«. Siden 1840 havde han tillige været Elev af H. V. Bissen og har udført flere af hans Arbejder i Marmor, saaledes Apollo til Universitetets Forhalle (Rosenfalk udførte Minerva).

Efter at Hertzog den 9. Oktober 1855 havde vundet den store Guldmedaille for Opgaven »Moses beskytter Kvinderne ved Brønden i Midian«, fik han 1856 Akademiets store Rejsestipendium 800 Rdl. aarlig i tre Aar og fornyet for det fjerde Aar. Han opholdt sig i Rom til 1860, besøgte i 1861 Grækenland, navnlig Athen, og levede siden i Hjemmet. Fra 1862 lige til sin Død var han sysselsat med Restaurationen af Dronning Margrethes Sarkofag i Roskilde Dom­kirke, idet han havde anlagt sine forberedende Studier efter saa stor en Maalestok, at Arbejdet kun kunde skride overordentlig langsomt frem, medens hans kunstneriske Produktion for øvrigt saa at sige ganske standsede. Hertzog, der tillige var en aandfuld og om­hyggelig Tegner, har derfor som Billedhugger kun udstillet meget lidt udenfor sine akademiske Arbejder og i de senere Aar slet ikke; men han gjorde sig ikke desto mindre gældende som en ægte og dyb Kunstnerpersonlighed, hvis varme Begejstring for al sand Kunst aldrig fornægtede sig. Den 22. Januar 1866 blev han Medlem af Akademiet, hvor han i Forvejen i en Række af Aar havde virket som Lærer. Ved Akademiets Omordning blev han i 1887 Medlem af Akademiraadet, genvalgtes i 1890, og havde lige faaet Fribolig paa Charlottenborg, da han døde ugift den 13. Marts 1892. Han

 

432

havde stor boglig Interesse, navnlig i religiøs Retning og testamenterede Kunstakademiet sin store Bogsamling.

(Priv. Medd. Museum 1893, S. I—12. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1821, Nr. 224. Nat. Tid. ¹⁸/₃ 1892.)

 

Hertzog. Johan Georg Hertzog, Portrætmaler, vistnok født i København ved Lag 1710, havde lært Malerhaandværket, og uddan­nede sig siden til Portrætmaler, muligvis hos S. Wahl (som stod Fadder til hans første Søn). Da han betalte Magistraten sine »Copulationspenge«, 2 Rdl. d. C., kaldte han sig Malersvend, men ved Vielsen i Huset, i Borgergade ligefor Prinsensgade, kalder han sig Skildrer. Med kgl. Tilladelse (Kongebrev) af 30. Juli ægtede han nemlig som Ungkarl, den 4. August 1744 Kl. 4 Eftermiddag, Mette Kirstine Brummers, med hvem han fik flere Børn. Nogle Aar efter (1749) boede han paa Christianshavn, og ernærede sig som Portrætmaler, men var, som det synes, før 1753 bleven Ridsemester ved det ridderlige Akademi i Sorø, med en Løn af 60 Rdl. d. C. om Aaret, Fribolig og 16 Favne Brænde, en ringe Indtægt, som han imidlertid forbedrede ved at overtage almindeligt Malerarbejde ved Akademiets temmelig vidtløftige Bygninger. Her døde hans Hustru og blev begravet den 13. April 1758. Endnu s. A., den 17. No­vember, indgik han imidlertid et nyt Ægteskab i Slagelse med Anna Cathrine Wallund (viede i Huset efter Kongebrev), Enke efter Værts­husholder Johan Christoffer Ostermejer (d. Marts 1757) og vistnok Datter af Niels Wallund og Maren Andersdatter Glandorph. Hertzog døde i sin Embedsstilling den 30. Januar (begr. 3. Febr.) 1770. Enken fik en mindre Understøttelse, men ingen Pension.

(Nikolaj og Holmens Kirkeb. Medd. fra Sorø. Geneal. Inst. Provinsarch. Adresseav. 1770, Nr. 40.)

 

Hertzsprung. Carl Frederik Emil Hertzsprung, født i Potsdam den ii. Maj 1804, var Søn af Klædefabrikant Johan Peter Frederik Hertzsprung (f. 1770, d. 1841) og Frederikke Charlotte f. Rannow. Forældrene nyttede til København i hans Barndom, og da han vilde være Maler, begyndte han at besøge Kunstakademiet, hvor han vandt den mindre Sølvmedaille 1827 og den store 1833. Ved Siden af Portrætmaleriet, som han dyrkede i en Del Aar, dog uden at udstille i dette Fag, lagde han sig efter Porcelænsmaleriet og udstillede allerede i 1827 »to Hoveder« malede i Camaieu paa Porcelæn. I 1831 fik han Akademiets Tilladelse til at kopiere Kratzenstein-Stubs Medlems-

 

433

stykke »Hother og Valkyrierne« paa Porcelæn, hvilket var udstillet i 1832. Begge disse saare flittigt udførte Arbejder tilhøre endnu den kgl. Porcelænsfabrik. For øvrigt har han kun udstillet en Kopi efter Terburg (1834).

Hertzsprung maa imidlertid ikke have følt sig tilfreds med sin Kunstnervirksomhed, thi han traadte senere ind som Kammerskriver i Finansministeriet, befordredes til et mindre Toldembede i Slesvig med Kammerassessors Titel, blev derpaa Toldforvalter i Eckernførde, i hvilken Stilling han forblev, indtil Krigen i 1864 fordrev ham. Med Pension og Titel af Kammerraad levede han sine sidste Aar i København, hvor han døde den 8. September 1867. Han var gift med Jensine Cathrine f. Schouw (f. 1809, d. 1886), Datter af Snedker Severin Schouw og Karen f. Ramhardt.

(Priv. Medd.    Geneal. Inst.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hessellund. Hans Andreasen Hessellund, Genremaler, er født i Dyngby ved Odder den 15. Oktober 1851; hans Fader Andreas Hansen Hessellund (f. 1818) har været Gaardejer; hans Moder hed Maren Pedersdatter (f. 1832, d. 1859). Han blev Landmand og havde som saadan besøgt Højskolerne i Testrup og Askov. Hans Lyst til at være Maler drev ham til København, hvor han fra Som­meren 1875 ^tog Undervisning hos O. A. Hermansen, af hvem han dimitteredes til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra den 4. Januar 1876 til den 30. Juni 1887, da han fik Afgangsbevis som Maler. Han udstillede første Gang paa Decemberudstillingen 1882 og har derefter fra 1883 udstillet ved Foraarsudstillingerne. Et Billede »Drengene skal have Mad« solgte han 1890 til Kunst­foreningen, og fik samme Aar en Understøttelse af Udstillingsfonden. I 1892 udstillede han »Besøg hos Lægprædikanten« og fik derpaa en Rejseunderstøttelse til Indlandet paa 300 Kr. fra Akademiet. I 1888 har han foretaget en Rejse til Tyskland, og i den senere Tid har han boet paa Samsø.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hetsch. Christian Frederik Hetsch, Architekturmaler, Søn af nedennævnte Gustav Frederik Hetsch og dennes anden Hustru, Caroline Amalie Augusta f. Hansen, er født i København den 24. Sep­tember 1830. Han begyndte allerede i Oktober 1840 at besøge Akademiets Skoler, vandt i December 1850 dets mindre Sølvmedaille i Dekorationsklassen og blev i Marts 1852 Elev af Modelskolen. Efter at han var bleven Malersvend (1847), uddannede han sig først

 

N. K.  L.     I.                                         Oktober 189;.                                    28

 

434

til Dekorationsmaler, kastede sig efter en Udenlandsrejse med offentlig Understøttelse (1855—56) for en Tid over Theatermaleriet og vandt den Neuhausenske Præmie for en Opgave i dette Fag, men har senere opgivet det for at hellige sig Bygningskunsten, Architektur-maleriet og den kunstneriske Udsmykning i Haandværkets Tjeneste. Han har i mange Aar været Lærer ved technisk Institut, har deltaget i kunstneriske Arbejder ved den kgl. Porcelænsfabrik, Ipsens Terra­kottafabrik og lignende Forretninger i kunst-vindskibelig Retning, og har i de senere Aar ogsaa paataget sig Restaurationen af ældre Byg­ninger. Han har udgivet et stort industrielt Værk med Tegninger af Kunstnere og Hadndværkere i alle tre nordiske Riger (1872—82). I 1857 ægtede han Anna Kirstine Nyeland.

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 436—37.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hetsch. Gustav Frederik Hetsch, Architekt, var født den 28. Sep­tember 1788 i Stuttgart, hvor hans Fader, Historiemaler Philipp Friederich von Hetsch (f. 1758, d. 1838), var Galleridirektør; hans Moder hed Friedericke Wilhelmine Louise f. Scholl (f. 1766, d. 1800). Efter at han havde studeret, navnlig de mathematiske Videnskaber, ved Universitetet i Tiibingen, besøgte han Bygmester Etzels Tegne­stue i Stuttgart for at uddanne sig til Architekt. I 1808 tog han med Faderen til Paris, hvor han studerede under Percier og Lebas og, da Faderen rejste hjem, tog han Plads som Konduktør hos Rondelet, der restaurerede Kirken Ste Geneviéve. Da han tillige havde et fremtrædende Talent for Musik, tog han Undervisning i Fortepianospil hos Pianisten Fr. Kalkbrenner, og der var endog Tale om, at han skulde vælge Musiken til sit egentlige Fag. I 1812 kaldtes han pludselig til Stuttgart, for at deltage i de Bygnings­arbejder, Kongen havde for, og tog Bygmesterexamen der. Da imidlertid den Lønning, man bød ham, var meget ringe og Arbejderne standsede formedelst Krigen, foretrak han at rejse til Italien, for at uddanne sig videre, og blev tre Aar der.

I Rom gjorde han Bekendtskab med den danske rejsende Archi­tekt Peder Malling, til hvem han nøje sluttede sig. De var stadig sammen lige fra 1813, saaledes at Hetsch allerede i Rom blev ind­draget i den danske Kunstnerkreds, Thorvaldsen, Eckersberg o. fl. Da Malling i Juli 1815 rejste hjem, foreslog han Hetsch at følge med, og fra det Øjeblik denne satte Foden paa dansk Grund, den 15. Oktober 1815, kan han regnes for dansk Borger. Uagtet Dan­mark havde flere Bygmestre, gik Hetschs Talent i en saa egen Ret-

 

435

ning og sluttede sig saa heldig til C. F. Hansens Kunstopfattelse, at der virkelig var rigelig Brug for ham i Danmark. Han havde allerede fra Stuttgart sendt nogle af sine Tegninger forud til Akademiet, som saa dem »med Fornøjelse«, og han var saaledes ikke ganske fremmed for det, da han allerede i November s. A. søgte Plads som Lærer ved den nyoprettede Ornamentskole for Architekter. Samtidig fik han i to Terminer en Sum af ialt 2400 Rdl. N. V.¹ for en Sam­ling Ornaments- og Bygningstegninger, efter Studier fra Oldtiden, hvilke blev afleverede som færdige i 1818.

En ligesaa betydningsfuld Opgave fik han ved under Hansens Overledelse at skulle varetage den kunstneriske Udsmykning af Christiansborg Slot, og der er ikke Tvivl om, at den Iver og Sind-righed, hvormed Hetsch, med sin udprægede dekorative Begavelse, forstod at benytte baade Kunstnere og Haandværkere, har virket til at give Hansens Bygningsværk al den Glans og Skønhed i det Indre, som det efter sit Grundpræg var skikket til at modtage. Ligesaa lidt som han kunde gaa udenfor Bygningens Karakter, kunde han skabe de Kunstnere, der skulde virke under ham, men maatte bruge ikke alene den hele lovende yngre Kunsterslægt, men ogsaa de gamle, som, hvor middelmaadige end nogle af dem synes i vore Øjne, alle vilde være med til at udødeliggøres i den mægtige Konge­borg. Saavel ved dette omfattende Arbejde, som ved den Varme, hvormed Hetsch til alle Sider søgte at give Haandværket en stærkere kunstnerisk Paavirkning, har han stor Fortjeneste af vor Kunstudvik­ling i videste Omfang, og det har ikke fattedes paa anerkendende Udtalelser derom saavel i hans levende Live, som efter hans Død. Hans omfattende og frugtbringende Virksomhed i denne Henseende mindedes allerede i 1846 ved en større Festlighed; i al Stilhed havde Medaillør C. Christensen modeleret hans Portræt, hvorefter en Medaille præget i Guld overraktes ham den 29. Marts, medens en Sang af Oehlenschlæger blev afsunget ved et Fakkeltog om Aftenen. Medaillen uddeles i Sølv som Præmie i det techniske Selskabs Skole. Blandt de mange Kunstnere, som have været hans Elever, maa nævnes H. Chr. og Theoph. Hansen, N. S. og J. H. Nebelong, Stilling, Win-strup, Walther o. fl.

I Begyndelsen af 1820 blev Hetsch agreeret ved, og den 12. Juni s. A. Medlem af Kunstakademiet for Tegningen til »Et Pantheon«.

 

¹ N. V. d. v. s. Navne-Værdi brugtes i Modsætning til R. S. d. v. s. rede Sølv, om de da gældende Seddelpenge, hvis Kurs var meget slet, uden at jeg dog formaar nøjagtigt at angive den for Aarene 1815—18.

 

436

Efter en Konkursprøve med Portrætmaler H. Hansen blev han i Ok­tober 1822 ansat som Professor i Perspektiv ved Akademiet, uden at han derfor opgav sin Lærerplads ved Ornamentskolen. Endelig blev han i November 1829 valgt til overordentlig Professor i Archi-tekturen, men rykkede i 1835 °P til at være ordentlig Professor i samme Fag, og i denne Stilling forblev han og virkede i en Række af Aar, lige til sin Død, den 7. September 1864. Om hans Del­tagelse i Bestyrelsen af mange forskellige Tegneskoler, hans Virk­somhed i Industriforeningen maa henvises til de nedennævnte udfør-ligere Kilder. I Perspektiven, som han vedblev at foredrage, selv efter at han var bleven Professor i Architekturen, udgav han 1839 en meget brugbar Lærebog, der senere er oplagt paany. Desuden har han udgivet nogle mindre Skrifter. I Bygningskunsten er hans vigtigste Arbejder »Synagogen« i Krystalgade, en ejendommelig, alvorlig og karakteristisk Bygning, samt den katholske Kirke i Bred­gade, hvor han havde den vanskelige Opgave at give en stor og monumental Forside Liv og Karakter uden Anvendelse af Vinduer. De Billedhuggerarbejder, hvormed den smykkes, er af Borup. Hans Planer til Marmorkirkens Fuldendelse, til Gammelholms Bebyggelse m. m. blev ikke udførte, men ere bevarede, ligesom ogsaa hans andre efterladte Tegninger tilhøre Kunstakademiet og andre Samlinger.

Hetsch var Medlem af Akademierne i Stockholm og Mtinchen og af Instituts of Britisk architects i London; han blev 1836 Ridder af Danebrog, 1840 Danebrogsmand, og havde desuden en østerrigsk og en græsk Ridderorden. Han var 1823 bleven gift med C. F. Han­sens Datter Agnete (Annette, f. 1795), som døde allerede 1827, og 1829 med dennes Søster Caroline Amalie Augusta Hansen (f. 1800, d. 1874). En Søn af andet Ægteskab, Chr. Fr. Hetsch, er nævnet ovenfor.

(Weinw. Lex. Erslew Forf. Lex. I, S. 652. Suppl. I, S. 790. Quartals-beretn. fra Industrifor., 25. Aarg. 1865, S. I—10. Dansk Pantheon med lith. Portr. Statskal. 1817—64. Skild. 1816, Sp. 476. Dagen 1824. Nr. 281. Bricka. VII, 434—37- Tdskr. f. Kstind., IV. 195. Ind. Foren. Tdskr. 1888, Nr. 16 flg. Til Minde om G. F. Hetsch, 1888. Museum 1890, S. 218. C. Bruun og L, Fenger, Thorv. Mus. Hist. C. Nyrop, Bidr. Hdv. Underv. Hist., S. 82—236. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Priv. Medd. Krohn I, 188—89).

 

Heuer. F. Vilhelm Heuer, Kobberstikker, var født i Ludwigslust i Storhertugdømmet Meklenborg omtrent 1780—90 og kom til Køben­havn for at uddannes ved Kunstakademiet (1803), muligvis fra sin Konfirmation af. Han blev 1805 Elev af Modelskolen, vandt 1808

 

437

i to paa hinanden følgende Kvartaler Akademiets Sølvmedailler og konkurrerede allerede Aaret efter til den mindre Guldmedaille som Kobberstikker. I Marts 1810 blev Medaillen tilkendt ham for et Stik efter »Hjob« af Lanfranco. Derpaa konkurrerede han ogsaa til den store Guldmedaille, som blev tilkendt ham i Juni 1814 for et Stik efter et Maleri af Carlo Lotto, »Den døende Cato«. Begge Malerier var i den kgl. Malerisamling. Kort efter stak han Hol­bergs »Barselstuen« efter Lorentzens Maleri og et Portræt af Kommandør Jessen. Hans Ansøgning om Rejsestipendiet kunde ikke opfyldes fra Akademiets Side, da han ikke var født dansk Undersaat, men det anbefalede ham til kgl. Understøttelse. Den 3. December 1816 fik han imidlertid Naturalisationspatent (gratis). I 1817 fore­viste han Akademiet fire Kobberstik forestillende Optrin fra Frederik VI's Kroning, som det synes efter Kunstnerens egen Tegning, hvilke blev dadlede temmelig strængt af Akademiet, saa at han endog maatte retouchere Pladerne under demens' og Preislers Tilsyn. Fra samme Aar er et kobberstukket Portræt af Skuespiller Peter Foersom. Endelig fik han ved kgl. Resolution af 7. April 1818 et Rejse­stipendium paa 800 Rdl. r. S. for to Aar, med Paalæg om først og fremmest at rejse til Paris. I November 1820 søgte han om et Aars Forlængelse, men fik i 1821 kun 400 Rdl. og 300 Rdl. »til Hjem­rejse«. Dog fik han 1823 300 Rdl. til Dækning af Gæld. I Udlandet lagde han sig efter Lithografien, og de Arbejder af ham saavel i Stentryk som i Kobberstik, der af Præses blev foreviste Akademiet (3. Marts 1823), overtydede Forsamlingen om, »at han havde anvendt sin Tid og sit Stipendium med Nytte«. Det besluttedes, at de skulde udstilles samme Aar. Det var Hertugen af Augustenborgs Portræt i Kobberstik og otte Lithografier efter Guérin, Horace Vernet og Povl Potter. Efter sin Hjemkomst (1824) udførte han et Stik efter Thorvaldsens Portræt i Akademiet, malet af Eckersberg, hvilket han dog først indsendte som færdigt til Akademiet den 26. Juli 1830 for derpaa at blive Medlem. Akademiet mente dog kun at kunne agreere ham paa et saadant mindre Blad, hvori der endog kunde gøres grundede Indvendinger mod Tegningen, og han blev aldrig Medlem af Akademiet, uagtet han modtog Opgave dertil, nemlig at udføre et Stik efter Luinis »Den hellige Catharine«, i den kgl. Maleri­samling. Senere udstillede han kun nogle kobberstukne Portræter, en Kridttegning efter Rubens og i 1856, da man sidste Gang saa noget af ham, to Portræter af Christian IV efter v. Mander og et

 

438

Portræt af C. F. v. Rumohr. Han levede ugift dels i Hamborg,¹ dels i København, men det har ikke kunnet oplyses, naar han er død. Han har udstillet fra 1810—56, men kun nogle faa Gange i dette lange Tidsrum.

(Weinw. Lex. Bricka, VII, 437. Rigsarch. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk. Krohn, I, 189—91.)

 

Heydorn. Carl Christian Richard Heydorn, Billedhugger, var Søn af Cigarfabrikant Jiirgen Heinrich Heydorn i Pinneberg (f. 1815, d. 1891) og Gesa f. Jiirgens (f. 1824) og blev født der den 27. April 1858. Han kom til København, hvor han fra det techniske Institut blev dimitteret til Kunstakademiet i Oktober 1876, men var ikke kommet længere end til Modelskolens Forberedelsesklasse, da han i Marts 1877 forlod Skolen. Han udstillede fra 1877 til 1882 nogle Buster og en eneste Billedstøtte »Søvndrukken« og døde den 9. August 1888 af Lungebetændelse. Han arbejdede for Terrakottafabrikanterne Ipsens Enke og Budde-Lund.

(Priv. Medd.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.    Begr. Kont.)

 

Heylmann. Frederik Christian Heylmann (rettere Heilmann], Ar-chitekt, var Søn af Bygningsinspektør for Holsten Fr. Chr. Heilmann (f. 1771, d. 1837) og Anna Margrethe Cecilie f. Pein (f. 1790, d. 1828); han blev født i Altona den 15. Februar 1809, besøgte Kunstakademiet i København for at uddanne sig til Bygmester og vandt 1828 den mindre Sølvmedaille, 1829 en Pengepræmie, 1831 den store Sølv-medaille. Ved Konkursen for den mindre Guldmedaille 1835 maatte Akademiet afvise ham paa Grund af hans Skitses Ufuldstændighed-, men det skattede ham saa højt, at det mere regnede dette for et Uheld, end for en Følge af en ringere Grad af Udvikling og Dyg­tighed i hans Fag, og anbefalede ham til en Udenlandsrejse, indtil han atter kunde konkurrere. Denne Anbefaling, som C. F. Hansen havde udbedt sig for sin Elev til at ledsage en Ansøgning til Fonden ad usus publicos, forblev ubrugt, da Hansen strax efter tog Ansøg­ningen tilbage. Paa en Udenlandsrejse, som rimeligvis falder mellem 1836 og 1839, besøgte han Italien. Efter Hjemkomsten levede han siden i Altona, hvorfra han i 1839 deltog i Konkursen for den Neuhausenske Præmie og i 1841 udbad sig Akademiets Attest for

 

¹ I Hamborg levede ogsaa en Lithograf Christian Ludvig Vilhelm Heuer. som var født 1813 og uddannede sig i Tyskland; men det kan ikke ses, om der var nogen Slægtskabsforbindelse mellem disse to af samme Navn.

 

439

at kunne søge Stadsbygmesterembedet der. Han synes dog kun at have privatiseret, og han ledede adskillige saavel offentlige som private Bygningsforetagender i denne sin Fødeby.

(Akad.    Hamb. Kstl. Lex.    Priv. Medd.    Statskal.)

 

Heyman. Gerda Heyman, Billedhuggerinde, er Datter af Grosserer Philip Wulff Heyman (f. 1837, d. 1893) og Hanne Emilie f. Adler (f. 1839) og er født den 14. April 1868 i København. Hun lærte at tegne hos C. Thomsen og derefter at modelere hos Pro­fessor A. V. Saabye, hos hvem hun har arbejdet i 4—5 Aar. I 1892 udstillede hun paa Foraarsudstillingen »En Kvinde«, 1893 »Et sovende Barn«. Desuden har hun modeleret en legemsstor Figur, kaldet »Asra« og nogle Buster, bl. a. af en Søster, der er gift med Maleren G. Seligmann (s. d.). Kunstnerinden dyrker tillige Musik.

(Priv. Medd.    Mos. Ministerialbog.    Udst. Fortegn.)

 

Hilker. Georg Christian Hilker, Dekorationsmaler, født i Køben­havn den 5. Juni 1807, var Søn af Skibsfører, senere Toldassistent Christian Ernst Hilker (d. 1825 i Faaborg) og Marie Margrethe f. Vest (f. 1765, d. 1834). Han kom allerede i sit 13. Aar paa Kunst­akademiet, hvor han efterhaanden rykkede op og i Januar 1831 blev Elev af Modelskolen. Da han ikke kunde hellige sig udelukkende til Kunsten, var han kommen i Malerlære hos Malermester Baruel, som selv havde været Kunstner, og som uden Tvivl har medvirket til at føre Hilker ind paa en kunstnerisk Opfattelse af Dekorations-maleriet, der mere og mere blev hans særlige Fag. Dog vandt han 1832 et Accessit i Landskabsfaget, hvor han konkurrerede med J. M. Jerndorff og Kiærskou, og i 1833—35 Akademiets tvende Sølv-medailler for at tegne og male efter den levende Model.

Efter at han var bleven Svend (1826), arbejdede han i flere Aar hos Lærer ved Kunstakademiet, Malermester Kongslev (s. d.), som gav ham Lejlighed til at udføre Dekorationsarbejde paa Sorø, Bre-gentved o. fl. St. Dog var det især, da Kongslev, ved H. E. Freunds Hjemkomst (1830), fik det Hverv at dekorere dennes Bolig paa Materialgaarden i pompejansk Stil, at Hilker, hvem Arbejdet blev overdraget, modtog en frugtbar Paavirkning af Freund, som dels fik ham til ganske at lægge Landskabsmaleriet til Side, for udelukkende at hellige sig Dekorationsmaleriet, dels vakte den Kærlighed til Old­tidens Kunst, som siden blev ham en lysende Ledestjærne paa hans hele Kunstnerbane. Samtidig med at han lige indtil 1838 jævnlig

 

440

sysselsattes af Freund,   lod   han   sig dog,   væsentlig vistnok for Ind­tægtens Skyld, friste til at male og kopiere nogle Altertavler.

Han havde imidlertid vundet et saadant Navn som Dekorations­maler, at Akademiet varmt anbefalede ham til Understøttelse af Fonden ad usus publicos, der ogsaa ved kgl. Resolution af 24. Juli 1838 tilstod ham 600 Rdl. (1200 Kroner) aarlig i to Aar, hvortil kom 150 Rdl. fra den Reiersenske Fond til Hjemrejsen. Han rejste ud med Maleren Chr. Købke, og de var ogsaa sammen under det meste af Opholdet i Udlandet, som især var helliget Italien, fremfor alt Rom. I Neapel udkastede han allerede i Forening med Const. Hansen Planen til en Udsmykning af Universitetets Forhal, som siden i det Væsentlige blev fulgt. Paa Hjemrejsen fandt han i Miinchen Lejlighed til at øve sig i at male al fresco (paa den vaade Kalk). I November 1841 var han atter i Hjemmet, hvor han, paa en kort Udenlandsrejse nær (i Vinteren 1860—61) til Tyskland og Italien med Understøttelse fra Kultusministeriet og den Reiersenske Fond, siden stadig forblev.

I 1841—42 dekorerede han nogle Lofter i Thorvaldsens Museum, derpaa sysselsatte væsentlig den store Udsmykning af Universitetets Forhal ham i Aarene 1844—53. Samtidig blev han 1848—49 Lærer ved technisk Institut, og var fra 17. Februar 1854, efter C. J. Løfflers Død, Vaabenmaler ved Ordenskapitlet og Lærer ved Kunstakademiet, der den 14. Januar 1867 optog ham til Medlem. Han var den 30. September 1847 bleven gift med en Datter af Farver Jens Nielsen Schou og Mette Kirstine f. Weiwadt, Elise Boline Schou (f. 1820), som døde den 8. Februar 1867. Den 31. Marts

1874   blev  han Ridder af Danebrog,   men  allerede  den   13. Januar

1875  afgik han ved Døden efter nogen Tids Sygdom.     Han var en saare  elskelig  Personlighed,   hos   hvem   værdig  Selvfølelse   og   sand Beskedenhed smukt forenedes.

Han var en ægte Kunstner i sit Fag, og hans talrige Arbejder, hvoraf kun de vigtigste kunne nævnes, have haft en overordentlig Indflydelse paa Kunstsmagen i Danmark. Foruden Forhallen i Universitetet dekorerede han senere (1862—65) Højtidssalen samme steds i en pragtfuld Renæssancestil. I 1858—59 dekorerede han Landbohøjskolens store Høresal, hvor A. P. Madsen (s. d.) malede Dyrene, i 1860 til 1863 Trappegange og flere Sale paa Sorø Akademi, i 1869 den af Herholdt opførte Nationalbankbygning i København, og desuden en overordentlig Mængde private Ejendomme saavel i København som i Provinserne. Han udgav i 1846—47 »Studier

 

441

efter  pompejanske Dekorationer«.     Blandt  hans Elever kan nævnes Reinau og Schondel.

(Priv. Medd. Fdl. 1875, Nr. 10. Jul. Lange, Billedk., 416—20. Geneal. Inst. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hinné. Charles Frederik Hinné, Maler, er Søn af Particulier, tidligere Cirkusdirektør Carl Magnus Hinné (f. 1820, d. 1890) og Friederiche Edwardine f. Nolte (f. 1835 i Altona, d. 1894) og blev født i København den 14. November 1854. Dimitteret af C. V. Nielsen indtraadte han i Kunstakademiets Almindelig Forberedelsesklasse i Januar 1880, men besøgte kun Skolen ganske kort; senere arbejdede han i Kunstnernes Studieskole under Krøyer, men har væsentlig ud­dannet sig videre under forskellige Ophold i Udlandet. Fra 1888 har han udstillet paa Forårsudstillingerne nogle Gange, udelukkende udenlandske Motiver. Et ikke her udstillet belgisk Landskab (Miinchen 1892) tilhører Prinsregenten af Bayern. Hinné har Hoved­andel i Omorganisationen af Kunstnerforeningen af 18. November, hvorved denne i større Omfang har taget Kunstnernes Anliggender i sin Haand. Han blev den 7. Maj 1885 gift med Bertha Isabella Krauss (f. 1866 i Nurnberg), Datter af Domanenverwalter Krauss (d. 1869) og Marie f. Klenk. Hinné er Ridder af den belgiske Leopoldsorden og den bayerske Michaelsorden; han har jævnlig været Forretningsfører ved danske Kunstneres Deltagelse i fremmede Udstillinger.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn).

 

Hinrichsen. Lorens Vilhelm Hinrichsen, Landskabsmaler, er født i København den 4. Januar 1865 og er Søn af Gartner Lorens Wolf Hinrichsen (f. 1832, d. 1888) og Elsine Christiane f. Krause (f. 1837). Han blev Student 1883, tog anden Examen 1884, men havde samtidig besøgt det techniske Selskabs Skole, hvorfra han i April 1884 kom ind paa Akademiet, hvis Skoler han gennemgik, dog uden at tage Afgang. Det polytechniske Studium, som han var begyndt paa, opgav han snart. Vinteren 1890—91 tilbragte han i Paris for sin videre Uddannelses Skyld. Hinrichsen havde allerede udstillet i 1886'paa en December-Udstilling og fra 1888 regelmæssigt paa Forårsudstillingerne, første Gang et Portræt, men senere ude­lukkende som Landskabsmaler. »Et Mosedrag« (udst. 1892) har været udstillet i Miinchen og Chicago. Han blev den i. November 1892 gift med Johanne Fernanda Christine Schrøder (f. 1870), Datter

 

442

af Malermester Bernhard   Schrøder   (f.  1832,   d.  1888)   og  Augusta Emilie f. Olsen (f.   1842).

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hinrichsen. Taie Hinrichsen, Billedhugger, (f. 1718, d. 1759), levede hele sit Liv ved Slesvigs Kyst, men hører saa udelukkende Kunsthaandværket til, at der her kun kan henvises til F. J. Meiers Levnedsskildring af ham i C. F. Bricka, Dansk biogr. Lex. VII, 454—55-

 

Hirth. Theodor Andreas Hirth, Architekt, er født i København den 14. Marts 1862 og Søn af Smedemester Jakob Hirth (f. 1814, d. 1891) og Henriette f. Halberg (f. 1828). Efter at have været i Murerlære blev han fra det techniske Selskabs Skole dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik fra i. November 1879, indtil han den 30. Januar 1889 fik Afgangsbevis som Architekt. Samtidig og senere har han arbejdet dels hos Ove Petersen, dels hos M. Nyrop, og er nu praktiserende Architekt i København.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hjaltelin. Thorstein Elias Hjaltelin, Landskabsmaler, nævnes kun her, fordi han var født paa Island 1771. Han forlod nemlig i sit 18. Aar paa Lykke og Fromme Island, blev efter mange Om­skiftelser oplært til Landskabsmaler i Tyskland og levede som saadan i Brunsvig og Halle, hvor han døde 1817. Udførligere Efterretninger om ham findes i Meusels Archiv fur Kstl., 1804, I, S. 57—61, led­saget af hans Portræt.

(Se for øvrigt Meusels Teutsche Kstl. Lex. Allg. Deutsche Biogr. Bricka, VII, 462. Weinw., S. 205. do. Lex. Skild. 1829, Sp. 1428.)

 

Hjernøe. Jens Rasmussen Hjernøe, Billedhugger, Søn af »sej­lendes Mand« Rasmus Jensen Jernøe (d. 1759?) og Mette Cathrine Olufsdatter (f. 1720) i Horsens, blev født der den 2. Juni (døbt ⁴/e) 1748. Efter at have lært Billedhuggeriet hos sin StifFader, Jens Jensen, Billedhugger fra Samsøe (g. ²⁵/₄ 1760 med hans Moder), blev han sendt til København for at uddannes videre hos Wiedewelt og Harsdorif. Her lagde han sig med Iver baade efter Bygningskunst og Billedhuggerkunst, som det synes dog kun i Ornamentfaget; men Stifiaderens Død afbrød hans Studier og han maatte rejse hjem til Horsens for at overtage dennes Forretning nærmest som Ornaments-

 

443

og Gravmælebilledhugger. Det synes dog, som om han, enten ved Arv fra Faderen, eller ved egen Vindskibelighed, har været en vel­havende og tillige en elskværdig, hjælpsom og forholdsvis dannet Mand. Han har bygget ikke lidet i Horsens og Omegn, og Hars-dorff selv kaldte hans Smag »simpel skøn«. Navnlig skyldes Ud­dybningen og Anlægget af Horsens' Havn hans Indsigt og fædre-landssindede Iver. For sine Fortjenester af sin Fødeby fik han 1788 Medaillen pro meritis. Han mistede sin Hustru (f. 1739) i 1797 (begr. ¹⁹/₄) og døde selv den 13. November 1801 som »Borger og Billedhugger« i Horsens; han blev begravet med særlige Hæders­bevisninger, og Professor Worm forfattede en Gravskrift over ham. Hans Portræt er stukket af Lahde.

(Weinw., S. 219—20, efter Minerva 1801, IV, S. 166—76. Bricka, VII, 468. F. J. Meier, Wiedewelt, S. 62 flg. Horsens Kirkeb. Provinsarch. i Viborg. Strunk.)

 

Hoffmann. Georg Rasmus Frederik Hoffmann eller Hofmann, Kobberstikker, født den 8. September 1807 i Karrebæk ved Næstved, var Søn af Sognedegn Christian Ludvig Hofmann (f. 1771, d. 1828) og dennes anden Hustru, Anna f. Bisserup (d. 1847), begyndte meget tidligt at gaa paa Kunstakademiets Bygningsskole i København; men vandt først 1828 den mindre Sølvmedaille for et »Et Toldhus«. Senere lagde han sig efter Kobberstikkerkunsten, fik 1833 af Fonden ad usus publicos 200 Rdl. Sedler til Indkøb af en Kobbertrykkerpresse, og vilde i 1835 i Forening med en Mand ved Navn Bauer oprette et Stentrykkeri, hvortil han søgte Understøttelse hos Akademiet. Endelig forelagde han i 1849 Akademiet Prøver paa et Værk med Afbildninger af Danmarks ældre Bygningskunst. Men intet af hans Forsøg nød synderlig Fremme, og han ernærede sig mest som Byg-ningstegner og Tegnelærer. Han døde den i. Maj 1876 her i København. Han havde været gift med Karen Methea Petrea Bertel­line f. Schougaard (f. 1811, d. 1881).

(Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1876. Berl. Tid. 1881, Nr. 270.)

 

Hoffmann. Hanna Gabriek Hoffmann, Billedhuggerinde, er født den 9. Maj 1859 i Molde i Norge-, hun er Datter af Købmand, Grosserer Gottfried Anthon Hoffmann (f. 1826) og Clara Emilie Constance f. Biitzow (f. 1824 i København). Efter sin Konfirmation besøgte hun V. Kyhns Tegneskole og lærte at male dels der, dels hos O. A. Hermansen; men hun blev afbrudt i sin Uddannelse paa

 

444

paa Grund af Familieforhold, indtil hun i 1885 begyndte i Tegne-og Industriskolen for Kvinder, som hun besøgte i 4^3 Aar, for at uddanne sig til Ciselør, og lærte at modelere først hos Th. Stein og senere hos A. V. Saabye. Da den med Akademiet forbundne Kunst­skole for Kvinder blev aabnet, kom hun strax paa Modelskolen under Saabye og fik den 24. Maj 1892 Afgangsbevis som Billedhuggerinde; samtidig havde hun faaet dansk Indfødsret. Hun har kun udstillet en Gang paa Foraarsudstillingen i 1893, en Buste. Hun havde nemlig fortsat sin Uddannelse som Ciselør og udstillede i 1891 i Industriforeningen bl. a. en ciseleret Sukkerskaal i Renæssancestil. Efter at have arbejdet i Københavns betydeligste Guldsmedeværk­steder, fik hun en Rejseunderstøttelse paa 300 Kr. af den Reiersenske Fond og rejste til Paris, hvor hun endnu opholder sig og arbejder efter selvstændige Studier for Metalvarefabrikanter. Hun er Søster­datter af afd. O. D. Ottesens efterladte Hustru.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.    Berl. Tid.  7₁₀  18951.

 

Hoffmann. Heinrich Bernhard Martin Johannes Hoffmann, Billedhugger, Søn af Skrædermester Hoffmann i Slesvig By, er født der den 17. Juli 1844. Han kom til København for at uddanne sig og blev Elev af H. V. Bissen (1862). I 1863 fik han Plads i Akademiets Gibsskole, i 1864 rykkede han op i Modelskolen og i April 1865 blev hans Afgangsprøve antaget; dog besøgte han endnu Modelskolen i nogen Tid. For »Odysseus' Kamp med Hjorten« blev i 1866 Akademiets mindre Guldmedaille tilkendt ham, og i 1874 og 1875 fik han dets Rejsestipendium paa 800 Rdl. (1600 Kr.) hver Gang. Han rejste da til Italien, hvor han siden med kortere Afbrydelser har opholdt sig; den 13. Marts 1895 blev han udnævnt til dansk Konsul der. I 1865 udstillede han første Gang, en Billed­støtte af Griffenfeldt. Senere har han, foruden sit Guldmedaille-arbejde og en Vesta, som han skulde udføre i Bronce til Grev Moltke-Hvitfeldt, mest kun udstillet Portrætbuster; dog udstillede han i 1892 to Statuer i Marmor, »Psyche« og »Ung Pige«, den sidste behandlet som polychrom. »Psyche« blev købt til Statens Samling. Han blev den 2. September 1877 gift med Anna Louise Miiffelmann (f. 1854), Adoptivdatter af Overlæge Emil Frederik Miiffelmann (f. 1820, d. 1869) og Thora Marie f. Eckert (f. 1827, d. 1893).

(Priv. Medd.    Bricka, VII, 491.    Akad,    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Hoffmeyer.    Søren Henrik Hoffmeyer, Architekt, er født i Ring­købing den 21. Maj  1839; han er Søn af senere Byfoged paa Skagen,

 

445

Niels West Hoffmeyer (f. 1801, d. 1855) og Sofie Margrethe Augusta f. Bielfeldt (f. 1800, d. 1874). Efter sin Konfirmation kom han i Tømrerlære paa Skagen (1854), men kom samme Aar til København, blev Svend 1857 og tegnede derefter hos Architekterne Ove Petersen og N. S. Nebelong, besøgte det techniske Institut og fra 1855 til

1859  Kunstakademiets Skoler, som han gennemgik, uden dog — under Datidens vanskelige Forhold, idet Tilstrømningen af Elever var meget stor, samtidig med at en Omordning af Akademiets Skoler var under Forberedelse,  —  at   vinde   Sølvmedailleme.     Efter  at   Hoffmeyer   i

1860  havde opmaalt Frederiksborg Slots Ruiner,   fik han Ansættelse ved   de  nye Jærnbane-Anlæg  i Jylland  og  Fyn,   indtil  han  i   1872 bosatte sig i Aalborg,   hvor   han  siden   har  levet som praktiserende Architekt.     Men   allerede den 23. Juni  1865 havde han ægtet Han­sine Christiane Ludovica Hansen (f. 1842), Datter af Tobaksfabrikant Adolf Emil Hansen og Juliane Charlotte f. Buch.

Efter J. D. Herholdts Tegning har han opført Diskontobanken, for Gnudtzmann Frue Kirke, for Hans J. Holm Aalborg Amts og Bys Sygehus, for Walther Kathedralskolen, alt i Aalborg. Efter egne Tegninger har han sammesteds bl. a. opført Handelsforeningens »Kom­pagnihus« i Renæssancestil, en stor Kommuneskole, et »Menigheds-hjem« i middelalderlig Klosterstil og en Skovpavillon af Træ efter Motiver af norsk Træbygningskunst, desuden har han faaet den 15. Landmandsforsamlings Sølv- og Bronce-Medaille for sin Virksom­hed som dens Architekt ved dens Møde i Aalborg 1883.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hofmann. Johannes Hofmann, Miniaturmaler og »Skildrer« under Frederik IV, fik (1724) 20 Rdl. d. C. »for at gjøre et Billede af den afdøde Prinsesse Christiane Amalie efter Heinbroths (d. v. s. Heimbrod, s. d.) Maske«, der var taget over Liget, og 1726 »offere­rede« han Dronning Anna Sofie Frederik IV's og hendes eget Por­træt i Miniatur paa hendes Fødselsdag den 16. April.

(Weinw., S.  119.    Kgl. Regnsk. i Rigsarch.)

 

Hogenberg. Frants Hogenberg, Kobberstikker, se II. Udenl. Kunstnere.

 

Holbech. Carl Frederik Holbech, Billedhugger, Søn af Proprietær F. Holbech, var født den 27. Februar 1811 og kom allerede som Dreng til København for at uddanne sig til Billedhugger. Efter at

 

446

have besøgt Kunstakademiets Skoler fra 1824 vandt han den 31. De­cember 1832 den mindre Sølvmedaille og Aaret efter en Penge­præmie for Modellering. Den 24. Marts 1835 fik han derpaa den store Sølvmedaille, og samme Aar konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, dog uden at opnaa den. Da han endnu engang havde konkurreret forgæves til Guldmedaillen, opgav han at studere mere ved Akademiet og søgte ad anden Vej at finde Midler til at komme udenlands. Det lykkedes ham ogsaa at komme til Rom i Begyndelsen af 1841, og siden den Tid havde han stadigt Ophold der, hvor han levede ugift, svækket paa Synet og i stor Fattigdom, indtil en lille Aarpenge fra Udstillingsfonden, en Indsamling blandt Kunstnere og fra 1877 en Statsunderstøttelse paa 600 Kr. aarlig sikrede ham en forholdsvis sorgfri Alderdom; han døde den 23. Juli 1880. Med Undtagelse af nogle faa hjemsendte Arbejder lod han ikke høre fra sig før i 1845, da han søgte om den ved Medaillør Christensens Død ledige Plads som Professor ved Modelskolen; men hans Ansøgning blev stiltiende henlagt.

Strax efter sit Komme til Rom fik Holbech Plads i Thor-valdsens Værksteder og udførte flere af dennes Arbejder i Marmor. Om en lille Komposition i Relief, »Proserpinas Rov« skal Thor­valdsen, efter Bravos Sigende, have udtalt sig gunstigt (1842), om »Den sovende Psyche« derimod •nist nichts zu sagen«.. Ved Thor-valdsens Død førte han Opsigt med Værkstederne og udførte imid­lertid »Proserpinas Rov« i Marmor, en Buste af Frederik VI efter Thorvaldsen, ligeledes i Marmor', til Mindesmærket i Skanderborg, samt en lille Billedstøtte »Bacchus som Barn« af ham selv, der blev solgt i Marmor til Lord Baltimore. En Gentagelse heraf med enkelte Forandringer blev købt i Marmor til Statens Samling (udst. 1872) tilligemed en tilsvarende Figur »En ung Bacchant«, som blev købt til samme Samling i Gibs. Af hans tidligere Arbejder blev en »Eurydice«, udført i Marmor (1844, udst. 1851), bortloddet til Fordel for Kunstneren, hvis Kaar allerede blev indskrænkede efter Thor-valdsens Død, og tilfaldt Prof. M. Hammerich. For øvrigt modelerede han nogle enkelte Arbejder, tildels Gentagelser af de samme Kom­positioner for udenlandske Bestillere. En lille Gruppe »Sovende Børn« udførte han flere Gange, saaledes til Grosserer Puggaard i København (udst. 1851). I 1863 fik han det Ancherske Legat. Han var maaske ikke fri for at lide af en sygelig Forfængelighed, men var en brav og hjælpsom Karakter, ligesom han ogsaa var en alvorlig og tænkende, men lidet produktiv Kunstner; især i hans senere Aar,

 

447

selv inden hans Syn var svækket, blev hans ængstelige Gennem­førelse ikke altid til Gavn for det Værk, hvori tidt en sand Følelse var kommen til Udtalelse i det første Anlæg.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 516. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1880, Nr. 188.)

 

Holbech. Niels Peter Holbech, Portrætmaler, Søn af Skibsfører Peter Nielsen Holbech (f. 1772, d. 1847) og Marie f. Thayssen (f. 1772, d. 1850), er født den 14. September 1804 paa Rejsen fra Ostindien til Danmark. Paa en senere Sørejse, hvori han som Barn deltog med sine Forældre, blev Skibet opbragt af Englænderne, og han maatte leve to Aar som Krigsfange i England. Da han var femten Aar, kom han paa Kunstakademiet i København, hvor han i Januar 1824 blev Elev af Modelskolen. Imidlertid havde han malet hos Lorentzen, men da Faderen vilde have, at han skulde lære et Haandværk, gik han i »Forbundt« hos en Malermester og blev Svend. Senere malede han ogsaa hos C. V. Eckersberg og uddannede sig til Portrætmaler. Med den engelske Statsafsending A. Forster rejste han i 1824 udenlands, var en Tid i England, derpaa i Italien, som Privatsekretær hos Forster, der var Afsending i Turin, og tog i 1830 til Rom, hvor han begyndte at male paany, bl. a. »Simeon i Templet« til Grosseser Baron Hambro. Dog opnaaede han ikke nogen Rejse­understøttelse, uagtet han søgte gentagne Gange derom. I 1834 kom han hjem, efter ti Aars Fraværelse, og fik Tilladelse til at oprette en Tegneskole, som han dog snart efter nedlagde, da han fik nok at bestille som Portrætmaler. Han begyndte at udstille 1831, mest Portræter. Han var 1836 bleven gift med Caroline Louise Amalie Gamborg (f. 1809, d. 1873), Datter af Professor og Regensprovst Anders Gamborg (f. 1753, d. 1833) og Maria Mathilde f. Clausson (f. 1768, d. 1853). Holbechs Hustru var Søster til Tegneren Knud Gamborgs (s. d.) Fader, og en Datter af ham var Moder til Billed­hugger H. B. Dahlerup (s. d.). Under et Ophold i Carlshamn i Sverig døde Holbech den n. Januar 1889.

(Priv. Medd. Bricka, V, 558 og VII, 518. Adresseav. 1850, Nr. 57. Pers. Tdskr. 2. R. V. T. 36., Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Holck. Vilhelm Thaning Holck, Architekt, født den 25. Juni 1856 paa Christianshavn, er Søn af Sognepræst Johan Christoffer Holck (f. 1824) og Thyga Elisabeth Christine Thomine f. Thaning (f. 1826). Efter at have taget den udvidede Præliminærexamen, kom

 

448

han i Murerlære, blev Svend 1875, havde samtidig besøgt det tech-niske Selskabs Skole og fik den i. Oktober s. A. Adgang til Kunst­akademiets Skoler, som han gennemgik, saaledes at han den 17. Marts 1881 fik Afgangsbevis som Architekt. Derefter arbejdede han i syv Aar under Hans J. Holm og var Konduktør for ham. I 1885 blev han ansat som Konservator ved Frederiksborg Slot, en Stilling, han endnu indtager, men foretog dog baade 1886 og 1889 længere Uden­landsrejser. I 1889 opførte han Raadhuset i Hillerød, for hvilket Bygningsværk den Hansenske Medaille blev tilkendt ham i April 1891. Den 27. August s. A. ægtede han Baronesse Marie Wedell-Wedellsborg (f. 1871), Datter af Amtmand, Kammerherre Vilhelm Ferdinand Baron Wedell-Wedellsborg (f. 1827) og Louise Marie Sofie f. Komtesse Schulin (f. 1839). Holck har opført en Del andre Byg­ninger i Helsingør, Hillerød o. a. St, saaledes Pavillonen i Frederiks­borg Slotshave. Han fik i 1895 en Rejseunderstøttelse af Kunst­akademiet paa 1000 Kr.

(Priv. Medd.    Akad.    Statskal.    Lengnick, Fam. Thaning.    Adels-Aarb.)

 

Holgreen. Georg Nielsen Holgreen, Architekt, var født i Stock­holm den 14. Februar 1795 °S Søn af Snedkermester Holgreen der. Han kom i Murerlære i København, besøgte Kunstakademiet, hvis Medailler han vandt i Aarene 1814 til 1825, da den store Guld-medaille blev ham tilkendt for Opgaven »En Toldbod«. Han tog Examen for at søge Rejsestipendium, men maa være bleven for­hindret i at gøre det ved praktisk Virksomhed, thi imidlertid blev han gift med Ane f. Rasmussen (f. 1797, d. 1870), Datter af Brændevinsbrænder Carl Rasmussen af København. Den 22. April 1843 berøvede han sig selv Livet af Fortvivlelse over, at et Fyr-taarn, han havde under Bygning, styrtede ned paa Grund af Fejl ved de leverede Materialier, efterladende Kone og fire smaa Børn i temmelig trængende Omstændigheder.

(Priv. Medd.    Akad.)

 

Hollænder.    Johan Hollænder, Billedhugger, se Jan Wilckens.

 

Holm. Axel Peter Jørgen Holm, Landskabsmaler og Raderer, er født den 14. Marts 1861 i Rødby; han er Søn af Landmand H. C. V. Holm (f. 1822) og Hansine Marie f. Hansen (f. 1832). Han uddannede sig efter sin Faders Ønske til Maskinist og besøgte som Lærling i dette Fag den techniske Skole i Mariebo. I 1881

 

449

kom han til København, og uddannede sig nu, samtidig med at han arbejdede hos Burmeister & Wain, til Landskabsmaler, opgav i 1889 sin Stilling der, udstillede 1889 ved en December-Udstilling og søgte imidlertid af og til Raad hos Godfred Christensen. Fra 1893 har han begyndt at radere, har fra 1894 udstillet Landskabs-Raderinger og har solgt nogle Blade til Raderforeningen. Den 7. September 1890 ægtede han Anna Mathilde Dagmar Christine Lauritzen (f. 1861), Datter af Elektriker Edvard Lauritzen (f. 1835) °S Mathilde f. Nielsen (f. 1840, d. 1873).

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Holm. Christian Frederik Carl Holm, Dynnaler, Søn af Guld­smed Holm i København, blev født der den 18. Februar 1804; hans Moder var fra Skaane. Da han var eneste Barn, ønskede Faderen, han skulde uddanne sig til dennes Haandværk, og først efter at han var bleven Guldsmedsvend, fik han Lov at besøge Kunstakademiet for at søge Uddannelse som Kunstner. Hans Bekendtskab med J. F. demens bragte ham til at lægge sig noget efter Kobberstikker­kunsten, hvilket siden kom ham til Nytte som Raderer. I Kunst­akademiets Skoler, som han (1819) mulig har besøgt som Guldsmed-lærling, lagde han sig først efter Modelering og rykkede op i Model­skolen (1822) paa et modeleret Arbejde; men i 1825 vandt han den mindre Sølvmedaille for en Tegning efter den levende Model. Imid­lertid havde han allerede 1823 begyndt at udstille som Maler en Kopi efter Porbus, og det følgende Aar udstillede han et Par Kom­positioner af egen Opfindelse. Han blev nu Elev af Gebauer, idet hans Hu stod til at blive Bataillemaler, men dels Lærerens Paavirk-ning, dels den Omstændighed, at han ganske savnede Lejlighed til at studere Krigslivet efter Naturen, førte ham mere og mere over til at blive Dyrmaler. Dog udstillede han lige til 1830 jævnlig historiske Kompositioner, navnlig af Nordens Historie, som han opfattede med den varmeste Fædrelandskærlighed. Disse Billeder, hvoraf flere var temmelig store, som »Gustav Adolf i Slaget ved Lutzen«, »Dronning Philippa forsvarer København«, »Slaget ved Heide« o. fl. a. tildrog ham saavel Akademiets som Kunstelskeres Opmærksomhed, og bl. a. blev senere Konferensraad C. J. Thomsen ham en trofast Ven. Trods Savnet af alvorligere Studium, af Ro og Klarhed i Tanken, røbede disse Billeder dog Lyst til at gengive Fortiden paa en karakteristisk Maade, og flere af hans Ungdomsarbejder blev som lovende Forsøg indkøbte til den kgl. Malerisamling.

 

N.  K.  L.     I.                                          November   1895.                                      29

 

450

I 1828 søgte han om Rejseunderstøttelse, og efter at Akademiet i Januar det følgende Aar havde anbefalet ham i varme Udtryk til Fonden ad usus publicos, fik han 200 Species (800 Kroner) bevilget til en Kunstrejse i to Aar. Han var nu i Dresden og Miinchen (1830—31), men da Rejsen kun varede ét Aar, blev Halvdelen af Summen holdt tilbage og først senere tildelt ham til en Rejse til Paris, som han synes at have foretaget fra Miinchen, maaske samtidig med hans første Besøg i Italien (1838—39). I 1832 giftede han sig i København med Rosalie Agathe Frederikke Petit, Datter af Bog­holder i Brandassurancen Charles Matheus Philip Petit (f. 1776, d. 1823) og Sofie Charlotte f. Fiedler (f. 1788, d. 1881); to Aar efter rejste han til Miinchen for ikke mere at gense sit Fædreland. Allerede forinden havde yngre danske Kunstnere, som Lundbye, Kiellerup og Læssøe, søgt Vejledning hos ham, og den ene af disse, Kiellerup, fulgte snart efter ham til Miinchen.

I Mimchen, hvis friske Kunstnerliv den Gang højlig tiltalte ham, vovede han sig til større Opgaver, men holdt sig fra nu af mest til Æmner, hvori Gengivelsen af Dyr var Hovedsagen. Et stort Billede, »En Rensdyrjagt«, blev solgt til Senator Jenisch i Ham­borg, der havde en anselig Samling af Malerier af moderne Kunstnere, et andet Billede med Bjørne og Rensdyr fik Hertugen af Cambridge; »Ulve paa en Snemark« fra samme Tid er i det Leuchtenbergske Galleri i Wien. I 1839 hjemsendte han fra Rom et Billede fore­stillende »Daniel Rantzau gør sig til Herre over Tureby Bro«, som blev købt til den kgl. Malerisamling. Men de følgende Aar levede han atter i Munchen med sin Familie, indtil to større Bestillinger af Christian VIII foranledigede ham til at rejse til Rom paany i 1844 eller 1845, og snart efter lod han sin Familie komme til sig der, i den Tanke at tilbringe flere Aar i Italien. Han fuldendte et større Billede »Romerske Campagnoler ved et Osteri«, til Christian VIII og et »Italiensk Landskab, Hyrder vande Kvæg«, der begge udstilledes i København 1847. Men da var Kunstneren allerede vandret bort. De anstrængende Studier i Roms Campagne under den brændende Sommersol paadrog ham en Feber, som i faa Dage nedbrød hans Kraft. Han døde den 24. Juli 1846 i Tivoli i sin Hustrus og sin Ven Küchlers Nærværelse og jordedes paa den protestantiske Kirke-gaard i Rom. Hans Enke, hvis Fremtid det ikke var lykkedes ham fuldstændig at sikre, kom i Oktober 1846 til København med de faderløse Børn, og fik Aaret efter »i Betragtning af hendes Mands sidste Arbejder paa Udstillingen« en tarvelig Understøttelse fra

 

451

Akademiet af 100 Rdl. en Gang for alle. Rosalie Holm er selv optraadt som Kunstnerinde med nogle faa Raderinger. Hun var født i København den i. Marts 1807 og døde der den iS.Juli 1873. Hun var Søster til Lægen E. C. N. Petit.

Det er vanskeligt at dømme om en Kunstner, hvis Virksomhed som Holms kun halvt tilhører Fædrelandet. Af de Arbejder, Maleri­samlingen ejer, ere de fleste Ungdomsarbejder før Rejsen. Der var paa Christiansborg kun fremhængt ét, kaldet »Tyrolerens Jagthund, der venter paa sin Herre«, malet efter den første Rejse (1833). Trods den sande Følelse i Hundens Udtryk fik man heri, ligesom i hans Ungdomsarbejder, Indtrykket af, at hans livlige Produktionslyst ikke ret lod ham faa Tid til at gennemføre sine Æmner med den Sikker­hed og Grundighed, som hans Talent for Opfattelse og Anordning syntes at fortjene. Man har Grund til at tro, at han i sine senere Arbejder, som gjorde megen Lykke i Udlandet, har vundet større Ro og Fasthed i sin kunstneriske Fremstilling, saa meget mere som Udlandets Domme tale derfor. Holm var ogsaa en flittig og yndet Raderer.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 566-67. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Mill-ler, Neuestes. Kstl. Lex. Soltl, Bild. Kst. i Mttnchen.)

 

Holm. Frederik Holm, Maler, nævnes i de kgl. Regnskaber i Frederik IV's Tid som »Mahler«, hvilket plejer at betyde Haand-værker i Modsætning til »Skildrer« eller »Contrafejer«. Saaledes udførte han 1702—6 forskelligt Malerarbejde paa Frederiksberg. Ikke desto mindre fik han i 1718 Betaling for at forfærdige og restaurere (forbedre) forskellige »store Skilderier« paa Frederiksborg; ligeledes malede han i 1719 ti »Jagter« paa Lærred til Lofterne i Palæet bag Børsen, hvilket alt tyder paa kunstnerisk Virksomhed, om end væsentlig i dekorativ Retning. Dog brugtes jo Kunstnere som Krock, d'Agar og fl. til lignende Virksomhed. Mulig det er den samme Mand, Spengler nævner som »Maler i København i Christian VI's Tid«, hvis Portræt, malet af Wahl, var i Klevenfeldts Samling.

(Spengl. Art. Eft. citerer Mus. Kiev. S. 280, Nr. 347. Friis Saml., S. 92. Kgl. Regnsk. Rigsarch.)

 

Holm. Hans Jørgen Holm, Architekt, født i København den 9. Maj 1835, er Søn af Etatsraad, Administrator i Kreditkassen for Husejere Carl Jakob Holm (f. 1796, d. 1875) og Johanne Henriette f. Kierulf (f. 1798, d. 1867). Efter at have besøgt Borgerdydskolen i København, blev han privat dimitteret til Universitetet i 1854, tog

 

452

anden Examen 1855 og samme Aar Adgangsexamen til den poly-techniske Læreanstalt. I Oktober begyndte han at besøge Kunst­akademiet og gik samtidig i Hetschs Tegneskole. Fra 1856 tegnede han hos Herholdt og blev, efter at Wolff var bleven Bygningsinspektor paa Frederiksberg, Konduktør ved Opførelsen af Universitetsbiblio-theket (1858—60) og Studenterforeningsbygningen (1861—63). Efter en mindre Udenlandsrejse var han 1861 bleven Elev af Kunst­akademiet, vandt 1862 den mindre og 1863 den store Sølvmedaille. I 1863—65 var han paany udenlands til Tyskland, Frankrig og Italien med en Understøttelse af 300 Rdl. aarlig i to Aar fra den Reiersenske Fond og i ét Aar fra Akademiet. Efter Hjemkomsten vandt han i Vinteren 1866—67 den mindre Guldmedaille for Op­gaven »En protestantisk Kirke til en større Menighed«, var 1872 konstitueret som Bygningsinspektør, den 8. December 1873 blev han Medlem af Kunstakademiet og den 17. April 1883 Professor ved dets Bygningsskole.

Holm traadte tidlig i praktisk Virksomhed, dels som Konduktør, dels som Tegner, navnlig af Møbler til Kunstflidslotteriet. Efter sin Rejse har han udfoldet ikke ringe Virksomhed som Bygmester. Saa-ledes skyldes ham den indvendige Udstyring af Riddersal, Spisesal Bibliothek m. m. paa Frijsenborg (1865—68), Nykøbing Industri- og Haandværkerforeningsbygning, Sundby Kirke, Diakonissestiftelsen (1873—76), Charlottegades Skole, Ordrup Kirke (1875), °£ ^^an f°^re~ tog i Anledning af disse og andre Bygninger flere mindre Rejser, deriblandt i 1874 en Rejse i Holland og Tyskland for at se Diakonissestiftelser og Kvægtorve. Senere har han i 1887 besøgt Grækenland med Brygger Carl Jacobsen. I 1871 deltog han sammen med Fenger i Konkursen om en ny Theaterbygning, og deres Teg­ninger fik den anden Præmie. Derefter anlagde han Vestre Kirke-gaard med Gravkapellet der, byggede Kvægtorvet (1879), Nørrebros Brand- og Politistation (1884), Mineralogisk Museum (1890—93), Overformynderiet (1893), desuden en Mængde Privatbygninger og Restaurationer af ældre Bygninger; udenfor København har han opført Herregaarden Sanderumgaard i Fyn (1870—82), Aalborg Syge­hus og techniske Skole, en Mønsterbondegaard for Holmblad paa Amager m. m. Siden 1893 har han været sysselsat med Genopførelsen af Vallø Slotsbygning.

Ved Siden af sin praktiske Virksomhed har Holm ogsaa fra sin Ungdom virket som Lærer; han var først Assistent ved den poly-techniske Læreanstalt ved Undervisningen i borgerlig Bygningskunst,

 

453

var derefter (1866-—1879) Assistent og senere Lærer ved Kunst­akademiets Architekturskole. I denne Stilling har han flere Gange foretaget Øvelsesrejser med Akademiets Elever til Skaane, Jylland og a. St. Som Tegner har har opmaalt de bornholmske Kirker, der udgives i Autografi, og Kronborg Slot til Akademiet (1876—77). Tillige har han i Forening med Storck og Dahlerup udgivet auto­grafiske Tegninger af gamle danske Bygningsminder, tildels tegnede af Akademiets Elever og senere fortsatte af yngre Architekter. Holm blev den 13. Marts 1866 gift med Anna Dorothea Nielsen (f. 1841), Datter af Sognepræst til Frørup Peter Frederik Nielsen (f. 1802, d. 1876) og Lucie Nikoline f. Fuglsang (f. 1808, d. 1892). Han blev 1888 Ridder af Danebrog, 1894 Danebrogsmand.

(Priv. Medd. Bricka. VII, 569—71. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Stats­kal. Tdskr. f. Kstind. VII, 149.)

 

Holm. Harald Holm, Blomstermaler, født den 26. August 1866 i Horne ved Faaborg, er Søn af fattige Forældre og har selv arbejdet sig frem. Efter at have været Tjenestedreng hos en Bonde, kom han i Malerlære i København og boede i sin Læretid paa Lærlinge­hjemmet, besøgte det techniske Selskabs Skole og gik derfra over i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann. Imidlertid lagde han sig efter at male Blomster, udstillede første Gang ved en December-Udstilling (1888) og har fra 1891 udstillet ved Forårsudstillingerne. Et af hans Arbejder »Levkøjer« (1893) blev købt af Kunstforeningen.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.)

 

Holm. Heinrich Gustav Ferdinand Holm, Maler, Søn af neden­nævnte Jens Holm og født den 23. April 1803 i Berlin (?), udgav i 1838 i København i Forening med sin Fader et Værk over »Sjæl­lands yndigste Egne, tegnede efter Naturen samt stukne og udgivne af J. Holm og H. G. F. Holm med dansk, tysk, fransk og engelsk Text i 4°, 23 Blade«. Deraf var ifølge Subskriptionsindbydelsen det første Hæfte udkommet allerede 1825. I 1832 havde han udstillet Plan og Prospekt af Karantæneanlægget paa Øen Kyholm og i 1851 sex forskellige Prospekter. Han døde i København i Maj 1861.

(Erslew, Forf. Lex. I, S. 680. Suppl. I, S. 825. Priv. Medd. Subskrip-tionsindb. 1825. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Holm. Jens M. Holm, Maler og Kobberstikker, født i Køben­havn 1776, tilbragte en Del af sin Ungdom i Berlin, hvor han malede »smaa nydelige Landskaber paa Daaser og Kakkelovns-

 

454

skærme« m. m.¹ Tillige maa han have lagt sig efter Kobber­stikkerkunsten, thi efter at han var vendt tilbage til Fædrelandet, som det synes i 1819, indbød han i 1825 til Subskription paa »Sjællands yndigste Egne«, som skulde tegnes af hans ovenfor nævnede Søn efter Naturen og stikkes i Kobber af ham selv. Denne Samling udkom fuldstændig i 1838. Han var 1806 bleven gift med Louise Køhler (d. 1863), og han døde den 24. December 1859 i København.

(Weinw. Lex. Erslew Forf. Lex. I, S. 680. Suppl. I, S. 825. Subskrip-tionsindb. 1825. Skifteretten. Adresseav. 1859. Krohn, I. S. 156—58.)

 

Holm. Jesper Johansen Holm, Stempelskærer, født i København 1748, traadte i Billedhuggerlære hos Wiedewelt, og blev hos ham »Billedhuggersvend«. Samtidig besøgte han Kunstakademiet, hvor han 1769 og 1772 vandt Sølvmedaillerne; Aaret efter fik han den mindre Guldmedaille og den 21. August 1775 den store Guld-medaille for Opgaven »Samuel ofrer Herren Brændoffer, og Filistrene blive slagne af Torden« (i. Sam. 7, 8—u).² Uagtet dette Arbejde vedblev at henrykke Weinwich saaledes, at han ventede en anden Thorvaldsen af Holm, om han ikke var bleven Medaillør, agtede Akademiet, hvad enten det tillige har været hans egen Lyst eller ej, ham for særlig skikket til dette Fag og tilstod ham 100 Rdl. d. C. aarlig i i¹^ Aar, for at øve sig her hjemme som Medaillør, og der-paa 4^2 Aars Rejsestipendium i Udlandet. Dette skete dog først 1779, da der før den Tid intet Stipendium havde været ledigt, idet Billedhugger Dajon havde det. Aaret efter viste Holm sit første Stempel efter en Medaille af Hedlinger, og i Oktober 1782 tiltraadte han sin Udenlandsrejse.

I September 1787 var han atter hjemme og optraadte nu som fuldt uddannet Medaillør, i Marts det følgende Aar agreerede Akademiet ham og anbefalede ham til at faa fast Ansættelse ved Mønten, hvilket dog ikke skete. Samme Aar udstillede han i Akademiets Bibliothek en i Vox pousseret Gruppe forestillende »Perseus, som befrier Andromeda«. Fra den kgl. Søétat fik han

 

¹ Det er muligt, at den af Weinwich nævnede J. Holm og Kobberstikkeren ikke er samme Person; men det synes det rimeligste.

² Det er mærkeligt, at Wiedewelt, som i Italien havde levet under Winckel-manns Paavirkning, kunde være med til at stille en Opgave, der rejste næsten uoverstigelige Vanskeligheder for en sand plastisk Udførelse.

 

455

Bestilling paa en Medaille over Henrik Gerner, som han udførte to Gange, idet den ene skulde bruges til Præmie for Søkadetterne. Paa Aftryk i Bly af den første af disse Medailler blev han derpaa den 22. December 1789 med de fleste Stemmer optaget til Medlem af Akademiet.¹ Medaillen bærer paa Aversen »Fabrikmester Henrik Gerners« Portræt med Fødsels- og Dødsdag i Omskriften; paa Reversen en Olding staaende foran et antikt Skib med Omskriften: »Vor Archimedes til Ære«. Nogle kaldte det en Skam for Akademiet, at det optog Holm til Medlem paa en Medaille, »som var saa slet«, men der indvendtes, at Akademiet havde en Uret at gøre god igen overfor ham, »ved at gøre ham til Medaillør, da han havde vist saa stort Geni som Billedhugger«. Selv om Holm næppe var bleven nogen Thorvaldsen, røber dog hans Relief for den store Guldmedaille en for yngre Kunstnere ikke almindelig Virtuositet i Udførelsen, men ogsaa en ganske malerisk Behandlingsmaade i Anordningen. Hans Medaille over Gerner derimod er uden Blødhed i Modelleringen, skarp og haard i Linierne. Han fik nok heller ikke andre Medailler at udføre og tilbragte det lange Liv, han førte ugift med en liden Vennekreds, væsentligt som Modelerer ved den kgl. Porcelænsfabrik. Han maa dog vist tillige have givet sig af med Udførelsen af Grav­mæler og deslige, eftersom han flere Gange søgte om de ledige Billedhuggerværksteder, Akademiet raadede for. I 1813 attraaede han endog at blive Professor ved Modelskolen efter Stanley. Men allerede 1816 erklærede han, at han paa Grund af Sygelighed ikke kunde deltage i at skære Stempler til Frederik VI's Kroningsmedaille; •dog levede han endnu til den 7. Januar 1828, da en aldrende Ven af ham og »Medtjener«, Forvalter ved den kgl. Porcelænsfabrik, J. Schmidt, kundgjorde hans Død i hans 80. Aar.

(Weinw., S. 235. do. Lex. Bricka, VII, 578. Adresseav. 1828, Nr. 5. Møntfortegn. Akad. Priv. Medd.)

 

Holm. Johan Frederik Holm, Architekt, født i København den 23. Marts 1803, var Søn af Murmester Jens Jensen Holm og Karen Hansdatter. Han lærte efter sin Konfirmation Murerhaandværket og blev Svend 1822. Han havde imidlertid begyndt at gaa paa Akademiet, rykkede i November 1823 op i Bygningsskolen, men

 

¹ Den  anden er ganske som den, paa en Omskrift nær,   der viser,   at den er en Flidsbelønning.

 

456

vandt først 1828 den mindre og 1831 den store Sølvmedaille, samt i 1834 en Pengepræmie i Bygningskunsten. Imidlertid var han den 5. Februar 1830 bleven gift med Karen Marie Sommersted (d. 1881) og fik fem Børn, saa at han mest maatte ernære sig ved sit Haand-værk. Han havde dog, da han lader til at have været en ganske snild og opfindsom Mand, lagt sig efter Forfærdigelsen af kunstig Marmor, Stuk, Cementpuds, Gibsmosaik og den til Freskomaleri særlig vel forarbejdede Puds, samt tillige gjort Forsøg med, hvilke Farver der egnede sig bedst til Anvendelse paa den vaade Kalk. Da Bindesbøll (s. d.) byggede Thorvaldsens Museum, tog han Holm til Konduktør, hvorved denne fik Lejlighed til at gøre sine Erfaringer frugtbare ved Bygningens Afpudsning og rige Dekoration al fresco. Han havde ikke selv rejst den Gang, og havde kun nogle Prøver af farvet Kalkpuds, som Bindesbøll havde hjembragt fra Pompeji til Forbilleder. Imidlertid har han uden Tvivl sin væsentlige Andel i, at Farverne i Friluftsdekorationerne holdt saa længe, selv om de nu efter 50 Aar ere afblegede. Samtidig byggede han Ejendommen nyt Nr. 71 i Bredgade, hvor J. Sonne malede en Frise under første Sals Vinduer (nu overpudset) og en Ejendom Vestervoldgade Nr. 3, eller ledede i det mindste dens Udsmykning. Paa Forhallens Gavl ind mod Slottet har Sonne ved Siden af Bygmesteren Bindesbøll ogsaa afbildet Holm yderst henimod Museets Forside. Efter at Bygningen var færdig, fik Holm 1849 ^en Rejseunderstøttelse af den Reiersenske Fond, for i Udlandet yderligere at fuldkommengøre sin Specialitet og Aaret efter udgav han et Skrift: »Vejledning ved Udførelsen af Fresco-malerier, Stuk og Cementmosasik o. s. v.« som Haandbog for Archi-tekter, Murere og Malere. Men han fik senere ikke meget af bestille som Architekt, et Andragende til Akademiet i 1850 om at blive Murmester uden at underkaste sig Mesterprøve nægtedes, og »de mange magre Aar tærede saaledes paa de fede«, at tilsidst — efter at han var bleven mere og mere forfalden — baade han og Konen (1871) blev Lemmer paa Almindelig Hospital, hvor han døde den i. No­vember 1877 af Kræft i Halsen. Hans Søn, Carl Frederik Thorvald Holm, født i København den 13. December 1829, lærte Snedker­professionen, men gik Akademiets Bygningsklasser igennem og vandt 1859 den mindre Sølvmedaille. Han kaldte sig Architekt og tegnede for andre Architekter, giftede sig med Henriette Cecilie Sommer (d. 1870 paa Alm. Hosp.), og blev som Enkemand i Oktober 1877 indlagt paa Almindelig Hospital, hvor han allerede den 6. April

 

457

1879 afgik ved Døden.     Han   har  meddelt  en Del  af de her gen­givne Oplysninger om Faderen.

(Priv. Medd. Opl. fra Alm. Hosp. Erslew, Forf. Lex. Suppl. I, S. 827. C. Bruun og L. Fenger, Thorv. Mus. Hist., S. 104—5. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Holm. Just Jean Christian Holm, Portrætmaler, født i Randers den S.Maj 1815, er Søn af Regimentskirurg ved jyske lette Dragoner Just Christian Holm (f. 1776, d. 1838) og Johanne (Jeannette) Mar­grethe f. Suenson (f. 1787, d. 1821). Han besøgte den lærde Skole i Randers, men opgav Studeringerne for at uddanne sig til Maler, særlig Portrætmaler. Efter at være kommen til København fik han Adgang til Kunstakademiet, blev 1835 Elev af Modelskolen og vandt 1838 den mindre Sølvmedaille. Han var 1840—43 en Rejse i Ud­landet, hvor han navnlig opholdt sig i Miinchen og Paris. Senere søgte han Akademiet forgæves om Rejseunderstøttelse. I Aarene 1837—1873 har han udstillet dels Portræter, dels enkelte Genre­billeder, blandt hvilke en Portrætgruppe af Datidens unge Læger (udst. 1850) især vakte almindelig Opmærksomhed. I 1883—84 udstillede han et Par Landskaber. Han var i 19 Aar fra 1864 til 1882 Tegnelærer ved de forenede Kirkeskoler i København.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 579. Patric. Slægt. I. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk.)

 

Holm. Mads Schifter Holm, Architekt, Søn af Urtekræmmer og Kaptajn ved Borgervæbningen Henrik Holm (f. 1761, d. 1830) og Michaeline Dorothea f. Schmidt (f. 1776, d. 1843), ^var f⁰dt i Køben­havn den 12. Maj 1800. Han kom tidligt paa Kunstakademiet, saa-ledes at han allerede 1817 vandt den mindre og 1820 den store Sølvmedaille som Bygmester, og var derefter for en Tid Konduktør hos C. F. Hansen ved Fuldførelsen af Frederik V's Kapel i Roskilde. Da hans Talent syntes at gaa mere i praktisk Retning, raadede Akademiet ham til at lægge sig efter Bro- og Vandbygningskunst. Understøttet af Grev Moltke og Hofraad Hambro rejste han i April 1824 til Holland og derfra til Tyskland. Aaret efter søgte han Under­støttelse af Fonden ad usus publicos til et Værk om Bygningskunsten, som han vilde udgive i Forening med Lithografen Carl Henckel (s. d.). Med Rejsepenge derfra (300 Rdl. »engang for alle«) besøgte han Italien, navnlig Rom, hvor Thorvaldsen »uopfordret« tegnede sig som første Subskribent paa hans Værk over Bygningskunsten, »Vignola«, hvoraf han senere indsendte en Prøve til Akademiet, der fandt

 

458

Arbejdet vel udført. Efter sin Hjemkomst (1827) ønskede han at agreeres paa Udkast til »Et Museum«, men fordi han ikke havde rejst paa Akademiets Stipendium og ikke særlig udmærket sig i kunstnerisk Retning, nægtede Akademiet at agreere ham. Da hans Fremtid ved Akademiet dermed var ham afskaaret, tog han snart efter Borgerskab som Tømrermester, levede en Tid i Thisted og Hamborg, men for øvrigt i København, hvor han den 10. November 1832 blev gift med Hanne Jacobine Kehlet, adopteret From (f. 1809, d. 1875), Datter af Hørkræmmer Reimer Kehlet og Johanne Erigine f. Werth, anden Gang gift med Agent Jakob Bertram From. Efter et langt Liv, væsentlig viet til praktisk Virksomhed, døde han den 26. November 1874. Af hans Værk »Vignola« udkom 32 Blade, uden Aarstal, men sikkert kort efter hans Hjemkomst fra Italien. Foruden sine akademiske Tegninger (1818 og 1821) udstillede han 1824—29 nogle Udkast, bl. a. 1827 en Række Tegninger til Broer af forskellig Konstruktion.

(Priv. Medd. Østs Archiv, I, Intell. Bl. Nr. 2, S. 6. Strunk, Nr. 1220. Industrifor. Mdskr., 9. Aarg., S. 222 og 244. Grandjean, Fam. Holm. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Holm. Niels Holm, Billedhugger, født i Slagelse den 14. Februar 1860, er Søn af Konditor Axel Holm (f. 1829) i Randers og Cathrine Elisabeth f. Jakobsen (f. 1832). Dimitteret fra det techniske Selskabs Skole fik han den 15. Marts 1881 Adgang til Kunst­akademiets Skoler, som han gennemgik og fik Afgangsbevis som Billedhugger den 27. Maj 1885. Han begyndte at udstille 1883 og har siden udstillet, i Førstningen nogle Dyr, senere Portrætbuster og Statuetter foruden nogle Konkursarbejder. Blandt disse kan nævnes »En Bueskytte« (udst. 1893) og »Kristus, som opvækker Lazarus«, nu i Ligkapellet i Randers.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Holm. Niels Emil Severin Holm, Maler, født i Aarhus 1823, var Søn af Musiklærer og Organist Peter Holm (f. 1798, d. 1875) og Birgitte f. Stigsen. Faderen, som oprindelig var Kunstdrejer, havde for øvrigt selv saa meget Anlæg for Malerkunsten, at han lærte Landskabsmaleri af C. D. Gebauer og efter Krigen i Forening med sin Søn udstillede i H6tel du Nord i København flere af de vigtigste Kampe i 1848, Slaget ved Fredericia o. s. v. i Limfarve, hvori Landskaberne var malede af Faderen, Figurerne af Sønnen. Denne, som havde faaet sin første Uddannelse i Prins Ferdinands

 

459

Tegneskole i Aarhus under Høegh-Guldberg, kom i 1841 til Køben­havn, hvor han begyndte at besøge Kunstakademiet og samtidig blev sat i Malerlære. Efter at han 1844 havde vundet den mindre Sølv-medaille i Dekorationsskolen, gik han over i Figurklasserne, vandt 1849 den mindre og 1854 den store Sølvmedaille i Modelskolen. I 1854—55 udstillede han nogle Landskaber og Figurbilleder og vandt Pengepræmien for en Modelfigur; derpaa rejste han i 1857 paa egen Regning udenlands og opholdt sig navnlig paa Sicilien lige til i Begyndelsen af 1863. Et hjemsendt, i 1859 udstillet Billede, »Udsigt fra Taormina«, vakte saa megen Opmærksomhed, at Akademiet til­delte ham en Rejseunderstøttelse paa 400 Rdl.; i 1862 fik han atter en Understøttelse paa 200 Rdl., maaske' beregnet til at rejse hjem for; thi 1863 kom han efter otte Aars Fraværelse tilbage, og var, efter et Besøg i sin Fødeby, taget til København for at arbejde videre som Kunstner, da Døden bortrev ham i hans Manddomsaar den 29. December 1863. Han var ugift, og hans Portræt er raderet af J. M. Petersen.

(Priv. Medd. Bricka, VII, 583. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Adresseav. 1863, Nr. 304.)

 

Holm. Rasmus Andersen [Holme eller Holm], Landskabsmaler, født i Landsbyen Holme, hvorefter han tog Navn, paa Lykkesholms Gods i Fyn, blev døbt i Gislev Kirke den i. Juli 1781, Søn af Bønderfolk, Anders Hansen [Holme] og Kirsten Rasmusdatter. Som bondefødt indkaldtes han, efter den Tids Lov, til Militærtjenesten og stod fra sit 25. Aar i syv Aar i Tjeneste ved Danske Livregiment til Fods, gennemgik i sit sidste Tjenesteaar Underofficerskolen for Fod­folket, saa at han, da han den 14. December 1810 fik et hæderligt Afskedspas, gik af som Korporal. Derefter, da han nu havde Frihed til at »opholde sig paa hvert Sted i Landet ham lyster«, forblev han som det synes i København, gik 32 Aar gammel eller mulig endnu ældre, i Malerlære, kom i 1815 som Malersvend paa Kunstakademiet, hvor han i 1822 blev Elev af Modelskolen og senere et Par Gange konkurrerede om Pengepræmien uden at opnaa den. Han havde imidlertid lagt sig efter Landskabsmaleriet under Vejledning af J. P. Møller, der ogsaa lærte ham at restaurere Malerier. Han var en mindre betydelig Landskabsmaler, der under Navnet Holm udstil­lede fra 1817 til 1858. I sine senere Aar (maaske fra 1845) levede han paa Godset Gaunø i Sydsjælland, hvor han havde Ansættelse som Konservator ved Godsets store Malerisamling, og hvor han til-

 

460

sidst var paa en Slags Pension, indtil han døde ugift den 4. Februar 1874,  »i sit 94. (93.) Aar«.

(Priv. Medd. Vordingborg Skifteret. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Berl. Tid. 1874.)

 

Holm. Sæmund Magnusson Holm, Kobberstikker, født 1749 af Bønderforældre paa Holmafell under Islands Sønder-Amt, blev Student 1771 og kom 1774 til København for at studere ved Universitetet. I 1783 tog han theologisk Examen, medens han samtidig lærte at tegne ved Kunstakademiet, hvor han 1779 fik en rosende Attest og samme Aar den mindre Sølvmedaille. Imidlertid lagde han sig med Iver efter Kobberstikkerkunsten, og efter at han havde vundet den store Sølvmedaille (1784), konkurrerede han 1785 til den mindre Guldmedaille som Kobberstikker. Hans Skitse blev antaget, men hans fuldførte Arbejde var saa svagt, at han ikke alene ikke fik Medaillen, men endog ikke fik Lov at udstille sit Arbejde. I Aaret 1788 søgte han Akademiet »om noget, da han har ligget her i 14 Aar og siden 1781 ikke har haft noget at leve af«. Imidlertid synes han at have opgivet Kunsten for at drage Fordel af sin Embeds-examen, thi i 1789 blev han Præst paa Helgafell paa Island og der døde han den 5. April 1821.

(Erslew, Forf. Lex. I. 685, og Suppl. I, 831.    Akad.)

 

Holmer. Lorents Hansen Holmer, Portrætmaler, født den 28. April 1806, var Søn af Malermester Hans Carsten Holmer (f. 1754, d. 1825) og Ane Kirstine f. Hoppe (f. 1769, d. 1843), gennemgik Malerlæren og gjorde allerede 1824 Mesterstykke. Efter at have besøgt Kunst­akademiets Bygningsskole i 1819, gik han i 1820 over i Frihaands-klassen og Kunstakademiets Tegneskoler, vandt 1830 den mindre og 1831 den store Sølvmedaille, samt deltog Aaret efter i Konkursen for Pengepræmien. Han savnede ikke Formsans og kunde maaske have udviklet sig til en ret duelig Portrætmaler; men, da hans Moder sad som Enke med et stort Malerværksted, foretrak han, efter at have malet en Del Portræter, hvoraf ialt fem udstilledes (1833—34), ganske at gaa over til Haandværket. Dog har han tillige virket som Dekorationsmaler. Holmer blev 1848 gift med Louise Godfride Ørum (f. 1822, d. 1867) og døde den 7. Juni 1873.

(Priv. Medd.    Adresseavisen  1873.    Akad.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Holmfeldt. H. Dirckinck-Hclmfeldt, Maler, se Dirckinck-Holmfeldt.

 

461

Holst. Laurits Bernhard Holst, Sømaler, født den 20. August 1848 i Bogense, er Søn af Malermester P. Holst og Hustru f. Falck. Han lærte Malerhaandværket i Hjemmet og arbejdede siden som Malersvend i København; men da Faderen ikke havde Raad til at lade ham uddanne sig til Kunstner, rejste han 1868 til Amerika, hvorjjan i Chicago gav sig til at male Smaabilleder, medens han samtidig arbejdede i sit Fag, rejste derfra til St. Francisco og kom i 1870 tilbage til Danmark, hvor han samme Aar ægtede Marie Sofie Frederikke Langkilde (f. 1848), Datter af Proprietær C. Lang­kilde til Christianslund ved Bogense og Josefine f. Lund. Ægte­parret rejste atter til Chicago, hvor de boede til Byens Brand (1871), tog derfra til Racine i Wisconsin, hvor han, trods det Tab, han havde lidt ved Branden, tog fat paany og vandt stedse større Publikum for sine Billeder. Han havde udstillet første Gang i 1873; men først efter Hjemkomsten til Danmark, begyndte han i 1878 regelmæssigere at udstille ved Foraarsudstillingerne. I en Del Aar boede han paa Villaen »Mary Hill« ved Helsingør, men har i de senere Aar opholdt sig alene i London. L. Holst, som saaledes fuldstændig er Autodidakt, har solgt sine fleste Billeder til Udlandet, deriblandt til den russiske Kejser, Alexander III, »»Korniloff«, russisk Orlogsskib i rum Sø« og »Korvetten »Dagmar« i Atlanterhavet«, til Prinsen af Wales, m. fl. Til Dronning Louise af Danmark solgte han i 1879 »Solnedgang i Atlanterhavet«.

(Priv. Medd.    Reitzel.    Udst. Fortegn.)

 

Holsøe. Carl Vilhelm Holsøe, Maler, er Søn af nedennævnte Architekt N. P. C. Holsøe og blev født i Aarhus den 12. Marts 1863. Fra det techniske Selskabs Skole blev han dimitteret til Kunstakademiet, som han besøgte fra Oktober 1882 til Oktober 1884. Han begyndte at udstille i 1888 og har gjort Gengivelsen af Interiører, som oftest med kun en enkelt Figur til sin Specialitet. I 1890 og 1892 har han haft Rejseunderstøttelser af Akademiet.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Holsøe. Niels Peter Christian Holsøe er født den 27. No­vember 1826 i Øster - Egetsborg, hvor Faderen, Lauritz Christian Holsøe (f. 1789, d. 1862) da var Præst; hans Moder var Vilhelmine Euphrosyne Margrethe f. Feddersen (f. 1797, d. 1871). Han begyndte at gaa paa Kunstakademiet 1842 for at uddanne sig til Bygmester og tegnede samtidig i Hetschs Skole. Efter at han 1846 var bleven

 

462

Elev og i December 1847 havde vundet den mindre Sølvmedaille, deltog han i de to sidste Aar i den slesvigske Krig (1849—5°)> og naaede derved først i 1853 at vinde den store Sølvmedaille, hvor­efter han nogle Gange konkurrerede til Guldmedaillen. I 1859 fore­tog han en Rejse til Udlandet. Den 15. Maj 1862 blev han gift med Emilie Charlotte Klentz (f. 1833), Datter af Bagermester Gotfred Christian Vilhelm Klentz (f. 1784, d. 1836) og Ane Cathrine f. Drastrup (f. 1798, d. 1873), i 1869 blev han Ridder af Danebrog og 1892 Danebrogsmand.

Hans første praktiske Virksomhed var som Konduktør under Bernhard Seidelin ved Opførelsen afRaadhuset i Helsingør (1853—55). Af hans selvstændige Arbejder kan fremhæves Kurhuset paa St. Hans Hospital ved Roskilde, Marielyst Badehotel ved Helsingør (1860), Stationsbygningerne ved de fynsk-jyske Statsbaner, undtagen Hoved­stationerne i Aarhus og Randers, samt ved flere af de mindre jyske Baner. Holsøe har i det hele fra 1861 virket som Jærnbane-Architekt; Slutstenen paa denne hans Virksomhed var den i Forening med Architekt H. Wenck opførte store Stationsbygning i Helsingør (1889—91), hvorefter han i 1892, paa Grund af Øjensvaghed maatte opgive sin Virksomhed og gik af med Pension. Samtidig havde han i Helsingør opført et Posthus, en Bygning for Havne- og Lods-væsenet og et Jærnbanehotel. Endvidere kan nævnes Uggeløse Kirke (1875—76), en hel Række Posthuse og nogle Restaurationer af ældre Bygninger. Han døde den i. Januar 1895.

(Priv. Medd. Bricka, VIII, 62. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Nat. Tid. 2/1 1895.)

 

Holten. Anna Marie Johanm Sofie Holten, Malerinde, er Datter af Sognepræst Hans Nikolaj Holten (f. 1829, d. 1871) og Marenstine f. Smith (f. 1830) og blev født i Skuldelev den 12. August 1858. Hun lærte at tegne hos Dalsgaard i Sorø og senere malede hun hos Carl Thomsen i København. I 1879 rejste hun til Paris, hvor hun arbejdede hos F. Barrias og Alfred Stevens. Hun begyndte at udstille i 1883 og har siden til Stadighed udstillet, dels Portræter, som af August Strindberg og af hendes Bedstemoder, Fru Smith o. fl., dels Genrebilleder og enkelte Blomsterstykker. Hendes første udstil­lede Arbejde, malet i Paris, saas baade paa Foraarsudstillingen og paa den nordiske Udstilling i 1883. I 1886—87 var hun atter i Paris og udstillede paa Salonen. I 1890 udstillede hun her »Den sidste Time i en Landsbyskole« og fik s. A. en Rejseunderstøttelse

 

463

af Akademiet til Indlandet; Aaret efter udstillede hun »,De hellige' gaa fra Kirke« og fik en Rejseunderstøttelse paa 500 Kr., for hvilke hun rejste til Holland-, i 1893—94 havde hun atter Rejseunder­støttelse af Akademiet (1000 og 500 Kr.) og foretog da en længere Rejse til Italien. I 1894 havde hun tillige 500 Kr. af den Raben-Levetzauske Fond.

(Priv. Medd.    Elvius.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Holten. SusetteCathrine Helten, f. Skovgaard, Malerinde, Datter af Landskabsmaler Professor P. C. Skovgaard (s. d.), er født i Køben­havn den 29. Januar 1863. Hun har uddannet sig paa egen Haand og ved jævnlige Studierejser ligefra Norge til Ægypten, og har udstillet i 1885 og 1886 paa Foraarsudstillingen ved Charlottenborg og fra 1871 paa den frie Udstilling, dels Portræter og Genrebilleder, dels Landskaber og enkelte dekorative Arbejder, alt hidtil som Susette Skovgaard. Den 18. Juli 1894 ægtede hun Grosserer, Cand. phil. Hans Nikolaj Holten (f. ¹⁷/₀ 1871), en Broder til ovennævnte Kunstnerinde Sofie Holten.

(Priv. Medd.    Udst. Fortegn.    Fri Udst. Fortegn.)

 

Holtzbecher. Johann Christoph Holtzbecher, Maler, født 1700, var mulig Søn af Johannes Simon Holtzbecher, Frugt- og Blomster­maler i Hamborg. Han kom 1736 i det danske Hofs Tjeneste som Perspektivmaler med 300 Rdl. d. C. i aarlig Lønning, som dog efter Christian VI's Død nedsaltes til 200 Rdl. Hvilke Perspektivbilleder han har malet, omtales ikke, derimod faar han jævnlig særskilt Be­taling for almindeligt Maler- og Forgylderarbejde. Han døde den 6. November 1762, som det synes ugift, og Aaret før havde W. A. Muller tegnet og stukket hans Portræt.

(Weinw., 119. Sandvig, 99. Rigsarch. F. J. Meier, Fredensb. 183. Krohn I, 66. Strunk. Hamb. Kstl. Lex.)

 

Hoppensach. Alfred Valdemar Hoppensath, Billedhugger og Maler, var Søn af Danser ved det kgl. Theater Frederik Ferdinand Hoppensach (f. 1817, d. 1878) og Marie Kirstine f. Sørensen (f. 1813, d. 1881) og blev født den 16. September 1854 i København. Han fik Plads hos Metalstøber L. Rasmussen, hos hvem han lærte at ciselere og modelere, fik i Januar 1874 Adgang til Kunstakademiet, hvorfra han den 27. Maj 1885 fik Afgangsbevis som Modelerer. Imid­lertid havde Medaillør Conradsen faaet Interesse for hans Talent, han lagde sig under dennes Vejledning efter Stempelskærerkunsten og

 

464

fik Ansættelse som Assistent ved Mønten. I 1886 udstillede han et Basrelief og Aversen til en Medaille i Anledning af Udstillingen i Odense i 1885, til hvilken han selv havde skaaret Stemplerne; Reversen var modeleret af Professor C. Peters. Men allerede medens han gik paa Akademiet havde han lagt sig efter Landskabsmaleriet og udstillede fra 1883 til 1886 nogle Landskaber. Men denne, som det synes, i begge Henseender saa lovende Kunstnerbane blev uventet afbrudt. Under et Studieophold i Sommertiden ved Jægerspris for­kølede han sig paa en Jagt saa alvorligt, at Conradsen, i hvis Hus han boede, maatte sørge for at faa ham indlagt paa St. Josephs Hospital, hvor han døde den 27. Oktober 1886.

(Priv. Medd. Akad. Bricka, VIII, 77 om Forældre. Berl. Tid, 1886, Nr. 253. Udst. Fortegn.)

 

Hoppensach. Hans Thorvald Emilius Hoppensach, Landskabs­maler, født den 20. Februar 1834 i København, er Søn af Theater-frisør Johan Henrik Hoppensach (f. 1810) og Christine f. Thulin (f. 1812); begge Forældrene døde samme Dag, den 26. Februar 1887. Han uddannede sig først til Skuespiller og optraadte i flere Aar paa Folketheatret, indtil han i 1864 tog sin Afsked. Fra Dreng havde han haft Lyst til Malerkunsten, og søgte nu Adgang til Kunst­akademiet, hvis Almindelig Forberedelsesklasse han besøgte fra Ok­tober 1864 til Januar 1866 og udstillede derpaa i det sidstnævnte Aar tre Landskaber. Da han imidlertid allerede den 29. Oktober 1859 havde ægtet Ane Sofie Magdalene Emilie Hougaard (f. 1829, d. 1895), Datter af Urtekræmmer Hougaard, søgte han en fast Livs­stilling, og blev i November 1866 Rodemester i København.

(Priv. Medd. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Pers. Tdskr. 2. R. III. T. 38.)

 

Hornbeck. Christian Bernhard Hornbeck, Architekt, født den 16. September 1772, var Søn af Auktionsholder og Auktionsassistent Hans Jensen Hornbeck (f. 1738, d. 1811) og Anna Sofie f. Møller (f. 1742, d. 1809). Han uddannede sig til Bygmester ved Kunst­akademiet i København, hvor han 1794—95 vandt Sølvmedaillerne og den mindre Guldmedaille. Efter at han 1799 havde vundet den store Guldmedaille for Opgaven »Et Søkadetakademi«, maatte han og tre andre Architekter, der havde store Guldmedaille (Charles Stanley, Dam og Kreiser), konkurrere om Rejsestipendiet. Da Stanley vandt Prisen (Okt. 1800), medens Hornbeck kun fik tre Stemmer for sig, søgte denne en Rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publices,

 

465

som han fik ved kgl. Resolution af 17. Juni 1803 med 300 Rdl. d. C. om Aaret, der forøgedes til ialt 2100 Rdl., hvortil kom, at han af Akademiet fra Januar 1803 havde faaet 100 Rdl. aarlig i tre Aar. Han rejste over Tyskland til Italien, var fire Aar i Rom og rejste hjem over Frankrig og Holland. Efter Hjemkomsten blev han (⁷/₃ 1808) agreeret og den 2. Januar 1809 Medlem af Kunstakademiet paa »Et Universitet«. Forinden var han ved Meyns Død (1808) bleven Bygningsinspektør for København, og i 1814 søgte han efter Magens' Død Professoratet i Bygningskunten ved Akademiet. Det naaede han ikke, derimod fik han Aaret efter fri Bolig paa Char-lottenborg, og i 1823 blev han udnævnt til Hof bygmester. Hans Virksomhed som saadan, der varede til 1849, indskrænkede sig, som det synes, væsentligst til, hvad hans Embede paalagde ham. Saaledes opførte han Konsumtionshusene udenfor Portene, Havnekontorerne og lignende Bygninger. I 1846, da Tanken om Marmorkirkens Fuld­førelse atter var fremdraget, udstillede Hornbeck ogsaa et Udkast dertil. Han døde ugift den 2. Maj 1855, 82 Aar gammel.

(Lengnick, Fam. Hornbeck. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Skifteretten. Adresseav_% 1855, Nr. 103.)

 

Horneman. Christian Horneman, Miniaturmaler, født den 15. August 1765 i København, var Søn af Justitsraad, Toldinspektør Ole Hornemann (f. 1718, d. 1779) og dennes første Hustru, Ulrikke Antoinette f. Pauli (d. 1769?). Han begyndte i 1782 at besøge Kunst­akademiet, blev 1784 Elev af Modelskolen, fik 1785 den mindre og 1786 den store Sølvmedaille. Aaret efter konkurrerede han til den mindre Guldmedaille, men fik den ikke. Han rejste nu uden­lands og blev borte i 16 Aar. Under sit Ophold i Tysklands og Italiens betydeligste Stæder uddannede han sig til en fremragende Miniaturmaler, uden at man dog véd nærmere, hvem der har været hans Lærere. Dragen til Hjemmet, eller maaske hjemkaldt formedelst Cornelius Høyers Sygdom, kom han tilbage til Danmark i 1803 og udbad sig i Skrivelse af 10. November til Kunstakademiet »at blive optaget i dette værdige Selskab, der saa meget har bidraget til Kunstens Forfremmelse i Danmark«. Paa to Portræter i Miniatur, hvoraf det ene forestillede Komponisten Gluck, samt paa »En Etude efter Carlo Dolci« blev han Dagen efter agreeret og fik den Opgave at male til Medlemsstykker Portræter af Prins Christian Frederik og Architekten Magens. Lorentzen og Weidenhaupt blev udnævnte til Kommissærer, og efter at disse havde set de nævnte Portræter, blev

 

N. K. L.    I.                                          December 1895.                                     3°

 

466

han paa dem enstemmigt optagen til Medlem af Akademiet den 29. Marts 1805. Disse Arbejder, som endnu bevares i Akademiet, kaldes i en Anmeldelse i Nyeste Skilderie for »Miniaturmaleriets Triumf i Danmark«.

Hans Optagelse til Medlem sinkedes noget ved, at han efter Høyers Død (1804) var bleven Hofminiaturmaler og rimeligvis paa kgl. Befaling om Sommeren maatte foretage en Rejse til Stockholm. Senere levede han, med Titel af Professor, et virksomt Liv som Portrætmaler i København, fik i November 1816 Bolig paa Char-lortenborg, var fra 1818—1821 Akademiets Kasserer, og kalder selv i et Brev af 7. December 1840 sin Stilling upaaklagelig indtil de sidste ti Aar; »men desto værre, ved Nærmeisen af en høj Alder, synes Lykken mere og mere at have vendt sig fra mig«. Han havde i ni Aar ikke fortjent noget, uagtet han havde udstillet flittigt, thi de udstillede Billeder havde ikke været Bestillinger. I de sidste tre Aar havde han mistet Brugen af sine Fødder og maatte være glad ved at kunne sidde i en Stol. Han søgte Hjælp af Akademiets Understøttelseskasse og under 21. December 1840 eftergav Akademiet ham, hvad han skyldte det for Istandsættelsen af den Bolig paa Char-lottenborg, der var indrømmet ham 1816, og tilstod ham endvidere 260 Rdl. aarlig af Understøttelseskassen. Saaledes levede han sine sidste Aar, under meget beskedne Vilkaar, indtil han døde den 7. Marts 1844. Han blev den 17. December 1807 gift med Chri­stine Juliane Frederikke Gianelli (senere kaldet Josefine, f. ⁶/g 1782, d. 1816), en Søster til de tidligere nævnte Kunstnere, og hans Søn var afdøde Komponist J. O. E. Horneman. Af hans Arbejder frem­hæves, foruden Medlemsstykkerne, »Sangeren Gerstackers ualmindelig heldige og aandfulde Portræt« i Pastel (udst. 1818), Juels og Kunst­nerens eget Portræt (1823), Prins Christians Portræt i Pastel, Lægen Professor Wendts og Kuhlaus (1824). Ligeledes var Thorvaldsens Portræt (1820) i Pastel et fortrinligt Billede (tilh. Frk. Kolberg). Samme Aar udstillede han et Stentryk, forestillende Konferensraad Schønheyder. Han vedblev at udstille indtil 1842.

(Weinw., S. 194. do. Lex. H. Hornemann, Efterk. af Hans Hornemann. Erslew, Forf. Lex. Suppl., S. 859. Skild. 1805, Sp. 780; 1818, Sp. 429. Øst, Archiv I, S. 254. Garn. Kirkeb. Kath. Kirkeb. Adresseav. 1844, Nr. 62 og 63; paa sidste Sted Vers af hans Ven L. F. Bang. Priv. Medd. Udenrigsmin. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk. Geneal. Inst.)

 

Hornemann. Bothilde Birgitte Hornemann, født Riegelsen, sæd­vanlig kaldet Bolette Hornemann, Kunstbrodererske, var Datter af

 

467

Justitsraad Hans Riegelsen (f. 1713, d. 1770) og Bodil Birgitte f. Flindt (f. 1725, d. 1767) og blev født 1752 i Søllested, gift 1770 med ovennævnte Miniaturmalers Fader, Justitsraad Hornemann som dennes anden Hustru, og Enke 1779. Hun havde tilligemed sin Stifdatter Ottilie Pauline Hornemann (s. d.) lagt sig efter Kunstbroderi, og ind­sendte den 29. Marts 1790 ved Professor Treschow et af dem i Fælles­skab med forskelligfarvet Uldgarn broderet stort Stykke, forestillende en Vase med allehaande Blomster efter et Maleri af Jan van Huysum. Billedet ejedes af Etatsraad de Coninck. Damerne ønskede paa dette Billede at blive Medlemmer af Akademiet, men med to Stemmers Overtal nægtedes deres Optagelse. B. B. Hornemann døde den 7. Juli 1792 paa en Rejse eller under et Ophold »i det Branden-borgske«.

(Weinw., 8.175. do. Lex. Fam. Hornemann. Akad. Erslew, Lex. Suppl. II, 799. Adresseav. 1792, Nr. 180. Geneal. Inst.)

 

Hornemann. Jens Jakob Brøchner Hornemann, Miniaturmaler, maaske af en anden Slægt end de ovenfor nævnte Kunstnere, var født 1796 i København og Søn af Justitsraad, Overkontrollør Claus Vilhelm Hornemann (f. 1760, d. 1834) og Marie Palline Christine f. Gottschalk (d. 1835). Han besøgte Kunstakademiets Skoler indtil Gibsskolen (1820—26), lagde sig efter Miniaturmaleri og fik i 1825 Lov til at kopiere Markgrevinde Durlach-Badens Maleri, »Cleopatras Død«. I 1824—32 udstillede han nogle Kopier i Miniatur, og han døde ugift den 2. November 1853. Han var Søskendebarn med Architekten M. G. Bindesbøll.

(Fam. Hornemann. Adresseav. 1853, Nr. 261. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn.)

 

Hornemann. Ottilie Pauline Hornemann, Kunstbrodererske, ældre Søster til Christian Horneman, født i København og døbt den 16. Marts 1764, maa ligesom denne have opholdt sig i Udlandet og der have lagt sig efter Kunsten, da hun var Medlem af Kunstakademiet i Berlin, den Gang hun i 1790 tilligemed sin Stifmoder Bothilde Birgitte Hornemann (s. d.) søgte at blive Medlem af Akademiet i København. Senere blev hun Bestyrerinde af en Pigeskole i Altona og døde ugift der den 13. Maj 1826.

(Priv. Medd. Fam. Hornemann. Weinw., S. 175. do. Lex. Garnisons Kirkeb. ved Lengnick. Akad. Adresseav. 1826, Nr. 117.)

 

468

Hou. Hans Axel Hou, Maler, er født i København den 13. Juli 1860 og er Søn af Skrædermester Sigvard Hou (f. 1819, d. 1868) og Eline Dorthea f. Jensen (f. 1826). Han besøgte Vajsenhusets Skole, blev efter Konfirmationen sat paa et Handelskontor, men kom derefter til Lemvig, hvor han var Apotheker-Lærling fra 1875 til 1879, tog Medhjælperexamen i Ringkøbing og blev i Januar 1884 farmaceutisk Kandidat med Laudabilis, hvorefter han var Laborant paa Østerbros Apothek i et Aar. Imidlertid tegnede han hos H. C. Over-gaard og dimitteredes af denne i Januar 1885 til Kunstakademiet, hvis Skoler han gennemgik og fik den 30. Januar 1888 Afgangsbevis som Maler. Han konkurrerede i 1889 til Guldmedaillen med et frit valgt Æmne »Christus prædiker fra en Fiskerbaad«, rejste med privat Understøttelse i Januar 1891 til Paris, hvor han malede under Raphael Collin, kom tilbage til København i September 1892, vandt den 13. Marts 1893 Akademiets mindre Guldmedaille for »Susanna i Badet«, og var imidlertid bleven Lærer ved det techniske Selskabs Skole, hvor han endnu virker. Han konkurrerede paany om Guld­medaillen i 1894 med »Moses i Nilen« og i 1895 ^med »Sisyfos« •, men da han ikke fik Præmien, søgte han Stipendium og fik i Ok­tober s. A. det Kaufmannske Rejselegat paa 1200 Kroner. Hou begyndte at udstille i 1886 og har foruden sine Konkursarbejder udstillet nogle Portræter, blandt hvilke Billedhugger N. Hansen Jacob­sens Portræt, hvormed han i 1893 konkurrerede om den Neuhausenske Præmie. Desuden kan nævnes Portræter af Statsraadssekretær J. Koefoed og af Stiftsprovst Helveg.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Hull. Gert Hull, Stempelskærer, »født østerpaa i Norge« om­trent 1760, kom til København for at uddanne sig til Kunstner og vandt 1783 den mindre Sølvmedaille for Tegning efter Modellen. Imidlertid lagde han sig med en kgl. Understøttelse af isoRdl. d. C. aarlig, som fornyedes i tre Aar, saa ivrigt efter Medaillørkunsten, at han allerede i Januar 1785 kunde forevise et Par Stempler, hvorom Akademiet vidnede, »at han i den korte Tid, i hvilken han har lagt sig efter Medaillørkunsten, allerede deri har gjort god Fremgang«. Den 23. April 1788 fik han et kgl. Stipendium paa 400 Rdl. aarlig til at rejse udenlands for, var fire Aar borte og, som Kunstnerne sædvanlig plejede, den længste Tid i Italien. Han foreviste, efter sin Hjemkomst, den 27. August 1792, et Stempel, forestillende en siddende Herkules, paa hvilket han ønskede at blive Medlem af

 

469

Akademiet. Da Arbejdet var udført i Rom, kunde Akademiet ifølge sine Statuter kun agreere ham derpaa, medens det for øvrigt maa have fundet Forsamlingens Bifald, da den meddelte ham, at paa det første Stempel med en Figur, som han fik Bestilling paa, skulde han blive optaget til Medlem. De to Medailler, den kgl. Møntsamling bevarer af ham, Medaille i Anledning af Kronprinsessens Nedkomst (1792), efter en Tegning af Abildgaard, og Medaille til Minde om Konventionen mellem Danmark og Sverige (1794), erhvervede ham dog ikke denne Ære. I 1796 beklager han sig over, at Jacobsen begunstigedes paa hans Bekostning og erklærer, at hans økonomiske Forfatning hidtil havde hindret ham i at udføre en Medaille til Reception. Han blev i 1794 gift med Maria Schou, og man hører siden intet om ham, før hans Død meddeles i Januar 1810. (Weinw., S. 235. do. Lex. Statskal. Møntfortegn. Akad.)

 

Hult.    van der Hul eller Hult, Maler, se II, Udenl. Kstn.

 

Hunæus. Andreas Herman Huntzus, Portrætmaler, født i Kolding den 8. December 1814, var Søn af en der bosiddende Borger, Løjt­nant, senere Kaptajn ved Borgervæbningen Hunæus, som siden flyt­tede til Randers. Ved et Fald mistede han i sit andet Aar Hørelsen og som Følge deraf ogsaa Talens Brug. Paa Grund af denne Svag­hed blev han i sit niende Aar Elev af Døvstummeskolen i Køben­havn, hvor han forblev til sin Konfirmation 1830, uden at de Midler, som forsøgtes mod hans Døvhed, bar nogen Frugt. I Døvstumme­skolen blev han oplært til Skræderhaandværket, men da han kom hjem til sin Fader, blev han sat i Malerlære, fordi han havde Lyst og Anlæg til Tegning, og han begyndte i 1831 at besøge Kunst­akademiet, hvor han temmelig hurtig naaede til at blive Elev af Modelskolen. Imidlertid lagde han sig efter Portrætmaleriet, og udstillede 1833 sit første Billede, et tegnet Portræt. I 1841 vandt den mindre Sølvmedaille, men gik ikke videre i Konkurserne, da han fik nok at gøre som Portrætmaler. Han blev i 1847 &ift ^med Thora Johanne Cathrine Garbrecht, en Datter af Grosserer, Oberst­løjtnant Johan Gerhard Frederik Garbrecht (f. 1799, d. 1857) og Cathrine Christine Larsine f. Miillertz, og blev i 1857 agreeret ved Akademiet, indsendte i Oktober 1858 et Portræt for derpaa at blive Medlem, men det blev ikke godkendt som Medlemsstykke, og han blev ikke, efter at den nye Fundats var traadt i Kraft, senere valgt til Medlem.

 

470

Hunæus var en Tid lang temmelig søgt som Portrætmaler, og han har malet ikke faa af Hovedstadens ansete Personligheder; hans sidste Arbejde var et Portræt af Prinsesse Dagmar (udst. 1866), hvilket fremkaldte en Række Bestillinger, som Døden hindrede ham i at udføre. Foruden Portræter har han malet en Del Alterbilleder, hvoraf nogle have været udstillede, og en stor Del Genrebilleder, uden at det dog lykkedes ham at vinde noget fremtrædende Navn som Figurmaler. Et af de Billeder, som gjorde mest Lykke, var »Paa Københavns Vold, Store Bededags Aften«, der udkom i Sten­tryk. Hunæus mistede den i. November 1865 sin Hustru, og dette Dødsfald gjorde saa dybt et Indtryk paa ham, at han sygnede hen og døde den 15. Maj 1866 i en Alder af noget over 51 Aar.

(Priv. Medd. Oplysn. fra Dvst. Inst. Bricka, V, 565 og VII, 176. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. Strunk. Adresseav. 1866, Nr. 113. Skifteretten.)

 

Husman. Johan eller Johannes Husman, Kobberstikker, levede i Danmark fra 1674 til efter Aarhundredets Slutning (han levede endnu 1705). Han har stukket Prospekter og Grundtegninger til Resens Atlas (1677), deriblandt 24 Blade, der afbilde København til forskellige Tider; endvidere Udsigter til nogle Stæder i det syd­lige Sverige, samt Søslaget i Køgebugt. Resens Atlas udkom 1695 med ny Titel: »Danmark Provincers Hovedstæders Delineation og Kobbertryk over Sjælland, Falster o. s. v.« under Husmans Navn, Desuden stak han Portræter af Griffenfeldt og Niels Juel. Han var inden 1676 blevet gift med Anniche Pedersdatter og fik som Universi­tetets Kobberstikker i 1680 Bevilling til at være Kobberstikker i København, dog uden Indgreb i det Privilegium, der var givet Abr. Wuchter. I 1679 indgav han Forslag til Indretning af Gadelygter i København, hvilket ogsaa blev iværksat, hvorefter han fra 1686 blev beskikket til Inspektør over de kgl. Lanterner og Vægtere i Køben­havn, og som saadan udgav han en Instruktion for Vægterne i 1686 og 1698.

(Weinw., S. 102. Sandv., S. 73. Worms Lit. Lex. III, S. 378—79. Kraft og Nyerup Lit. Lex. Skild. 1830, Sp. 404—5, der nævner Bibi. Luxdorph II, Libri man. Nr. 337. Frue Kirkeb. ved Lengn. O. Nielsen, Kbh. Hist., V, 97 og 182. Krohn, I, II. Strunk. Wiedewelt Pap. i Univ. Bibi. Kbh. Dipl. VII, 746.)

 

Hyllested. Hans Christian Hyllested, Tegner, født i København den 14. September 1794, var Søn af Stadsmægler Christian August Hyllested (f. 1756, d. 1819) og Dorothea Elisabeth f. Treld. Han

 

471

fik Plads paa Faderens (?) Kontor, blev Sergeant ved Borgervæbningens Infanteri, tog Officersexamen 1812—13, fik den 23. April 1816 Ud­nævnelse til Sekondløjtnant å la suite, blev virkelig Sekondløjtnant den 6. December 1820, og var Chefs-Adjudant, indtil han den 15. Fe­bruar 1825 afskedigedes i Naade. Snart efter gik han til Hamborg, hvor han blev Løjtnant ved Garnisonen der. Han udgav »Colkction complete des uniformes de la marine et de l'armée Danoise, dediée å S. M. k roi« Altona 1829, et Værk, som dog blev lithograferet i det kgl. Stentrykkeri i København, og noget senere »Die Hamburger Garnison und Burgergarde i., hver 5 Blade. Hyllested døde i Ham­borg den 17. Marts 1838.

(Hamb.   Kiinstl.   Lex.      Krigsmin.   Archiv.      Nikolaj   Kirkeb.      Adresseav.

Nr.  50.)

 

Hæger.    H. A. Hæger, Maler, se Heger.

 

Hænel. Johan Frederik Hænel, Billedhugger, var fra Sachsen, kom til København omtrent 1740 og blev nogle Aar senere kgl. Hof billedhugger, uden dog at have stor Betydning som Kunstner; 1754 fik han 24 Rdl. d. C. for »Kærlighed til Fædrelandet«, og til Marmorhaven paa Fredensborg udførte han en Statue »Lugtesansen«. Hænel blev dog efterhaanden en velhavende Mand, som ejede Hjørnehuset ved Boldhusgade og Stranden. Han var Billedhugger J. G. Grunds Lærer, og efter hans Død, i Januar 1761, ægtede Grund hans Enke, Elisabeth f. Mandorff, Datter af Kurvemager Mandorff.

(Weinw., S. 175 og 178. Sandv., S. 53 og 66. Bricka, VII, 215. J. F. Meier, Fredensb. 183. Rigsarch. Adresseav. 1761, Nr. 4, og 1762, Nr. 8.)

 

Hausser. Elias David Hausser eller Hemser, Architekt, maa være født omtrent 1685, og han var Søn af Ober-Stadt- und Landbau-meister Hausser i Erfurt. Efter at have uddannet sig i civil og militær Bygningskunst opholdt han sig nogen Tid ved Hertugen af Saxen-Gothas Hof, gik i polsk-saxisk Krigstjeneste som Ingeniør-Løjtnant, men maatte ved Faderens Død 1709 opgive sin Stilling og vende tilbage til Erfurt. Da han havde ordnet sine Sager, drog han udenlands og kom i Begyndelsen af 1711 til København, hvor han fik Lejlighed til at vise Kongen Prøver paa sin Dygtighed som Tegner og blev den 16. Februar s. A. udnævnt til Sekondløjtnant i Gården til Fods. Han deltog i Felttoget i Meklenborg og Pommern,

 

472

kaldtes i November 1712 til København, fordi han skulde være Christian VI's Lærer saavel i den civile, som i den militære Byg­ningskunst, medens denne var Kronprins. I 1713 blev han Kaptajn, i 1716 fik han Majors Karakter, men vedblev at være Kronprinsens Lærer til 1719. I 1720 ansattes Hausser som Ingeniørkaptajn ved Fortifikationen, blev den i. November 1723 Oberstløjtnant og fra i. Januar det følgende Aar Chef for Fortifikationen; fra den 6. Juni 1731 gik han som Oberst over i Infanteriet, blev den 18. Februar 1735 Brigadeer, men afgik den 3. Marts 1738 fra Etaten og blev Generalbygmester, og i denne Stilling virkede han, indtil han 11. De­cember 1741 blev udnævnt til Kommandant i Nyborg, i hvilken Stilling han den 15. Juni 1742 udnævntes til Generalmajor. I Ny­borg levede han sine sidste Aar, og døde der den 16. Marts 1745. Hans Hustru Christine Sofie Hausser, hvem han havde ægtet 1713 eller 1714, døde i København 1761 (begr. ¹³/₁₀), 69 Aar gammel.

Christian VI var næppe bleven Konge, før han besluttede, at Københavns Slot, som dog 1727 paany var blevet indviet efter en omfattende Ombygning, skulde nedrives, da Grunden ikke var fast nok til at bære de svære Bygninger, og da disse ved de idelige Ombygninger kun havde tabt -i Skønhed uden at have vundet synderlig i Bekvemhed. I Oktober 1731 begyndte Nedrivningen af det gamle Slots forskellige Bygninger, og det tog et Aar inden Pladsen var ryddet. Efter at de paa Slotsøen liggende private Byg­ninger var tilkøbte og ligeledes nedrevne, hengik atter et Aar med Piloteringerne; dog begyndte man med at lægge Grunden til Murene, efterhaanden som Piloteringen rykkede frem, og den 21. April 1733 nedlagde Kongen selv Grundstenen til Slottet. Allerede 1740 var den mægtige Bygning saa vidt færdig, at Kongen kunde flytte ind deri, og den 26. November holdt han sit højtidelige Indtog i en af Europas største og pragtfuldeste Kongeborge, som 54 Aar efter kun var en sørgelig Brandtomt.

Til denne Bygnings Opførelse er Haussers Navn knyttet, dog ikke i saa fuldt Maal, som ellers en Bygmesters ti] hans Værk. Det hedder sig nemlig udtrykkelig, at Slottet er opført »for største Delen efter Planer og Tegninger, som blev forskrevne fra Italien«. Det var altsaa kun Haussers Opgave, at bringe de givne kunstneriske Elementer i Samklang med Grundens naturlige Forhold og med de Hensyn til den indre Fordeling af Rummene, som Kongen kunde ønske at gøre gældende. Foruden Bygningens Skelet, Mure, Lofter, Skillerum, raadede Hausser kun for den ydre Anordning af Archi-

 

473

lekturen. Værelsernes indre Udsmykning paahvilede Thura og Eigtved, og da end ikke disse blev færdige dermed, udførtes f. Ex. den store pragtfulde Riddersal af Jardin under Frederik V's Regering. Desuden deltog Billedhuggeren le Clerc ikke alene under Haussers Ledelse, men ogsaa mere selvstændigt, i Bygningens Udsmykning; saaledes var hele Kransningen (l'Entablement, Galleriet) efter dennes Tegning. Hausser havde ydermere en Kommission, dannet af Grev Schulin og General Scheel, samt efter dennes Død General Løvenørn, ved sin Side, men søgte til Gengæld at hævde sin Stilling overfor sine Medarbejdere »ved mange unyttige Chicaner«.

(Weinw., S. 137—39. do. Lex. Bricka, VIII, 216. [Tychsen, Fortifik.-Etat, og Ing. Korpset 1684—1893, S. 19.] Dsk. Atl. II, S. 97. Sterm, Kbh. Beskriv., S. 446 flg. Barfod Danm. Hist. II, S. 324. Vaupel, Den Dske Hær n, S. 737. J. Møller, Mnemosyne III, p. m. St. Møllers Rangspers. m. m. i Rigsarch.)

 

Høeg. Niels Jakobsen Nielsen Høeg, Billedhugger, er Søn af Gaardejer Niels Rasmussen Høeg og født den 6. December 1858 i Sorring, Dahlerup Sogn ved Skanderborg; han kom i Snedkerlære og kom som Snedkersvend til København, hvor han besøgte det techniske Selskabs Skole og blev derfra dimitteret til Kunstakademiet, hvis Skoler han besøgte fra i. Juni 1879 til Januar 1886, da han forlod Akademiet uden at have taget Afgangsprøve. Han rejste der­efter til Paris, hvor han under højst ublide Kaar uddannede sig videre og udførte ikke faa Arbejder; under dette Ophold havde han i 1888 en Understøttelse paa 400 Kr. fra Akademiet og i 1891 500 Kr. fra den Råben - Levetzauske Fond; for øvrigt levede han af sine Arbejder, hvoriblandt en Del Portræt-Buster og Medailloner, som han udstillede fra 1884. I 1893 udstillede han to Statuer, »Jubal« og »Opvaagnen«, begge i Marmor. Overanstrængt af Arbejde og slet Ernæring kom han samme Aar, syg paa Sjæl og Legeme, tilbage til Danmark, og har siden levet paa Landet for om muligt at genvinde Helbred og Arbejdskraft.

(Priv. Medd.    Akad.    Udst. Fortegn.)

 

Høegh-Guldberg.    E. J. Høegh-Guldberg, Maler, se Guldberg.

 

Hørner. Johan Hørner, Portrætmaler, født i Edebo Sogn i Upland i Sverig 1711, kom 17 28 i Lære hos Portrætmaleren J. H. Scheffel i Stockholm i syv Aar, og rejste derefter i 1735 til København, hvor han blev kongelig Hofskildrer. Foruden Portræter malede han Nat­stykker i den hollandske Maler Godfred Schalkens Manér. Som et

 

474

af de mærkeligste blandt disse nævner Sandvig »Kong Frederik V og Dronning Juliane Marie, malede i et Natstykke af Hørner, som tillige har tegnet sig selv derpaa«, et Stykke, som tilhørte Kleven-feldts Museum. Bag paa det Portræt af Fr. Rostgaard, som Uni-versitetsbibliotheket i København ejer, staar skrevet paa en Seddel: »Af J. Hørner 1741. æt. 70.« Han har ogsaa malet Portræter af Provst Westengaard, Johanne og Michael Fosie, samt flere, der nævnes i Strunks Fortegnelse. Hørner døde i sin Bolig paa Kultorvet (før?) den ii. Marts 1763 i en Alder af 52 Aar. Flere af hans Billeder ere stukne af Chevillet, O. H. Lode og J. Haas.

(Weinw., S. 170. do. Lex. Sandv., S. 76. Nord. Familjebok. Bricka, VIII, 241. Rigsarch. Adresseav. 1763, Nr. 22. Jfr. Art. la Croix og C. Bruuns Fr. Rostgaard S. 402, 478 og 538.)

 

Høst. Marianne Mathea Høst, Porcelænsmalerinde, er Datter af Boghandler og Bogbinder Rudolf Høst (f. 1828, d. 1888) og Ane Sofie f. Schou (f. 1838, d. 1885) og er født i Thisted den 3. Juni 1865. Hun fik Adgang til Tegne- og Industriskolen for Kvinder i 1882 og lagde sig efter geometrisk Tegning og Perspektivlære, i 1885 fik hun Plads paa den kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun uddan­nedes ved dens kunstneriske Afdeling og hører til dem, der udfører Uniea ved Maling under Glassuren. Fra i. Februar 1890 til Januar 1893 har hun besøgt den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder, dels Modelskolens Forberedelsesklasse, dels Modelskolen.

(Priv. Medd.    Akad.    Medd. fra Porcel. Fabr.)

 

Høwisch. Adolf Høwisch, Skildrer i København, blev den 20. Maj 1732 gift med Mette Grønkjær og nævnes paa Mandtals­listen i 1743 som boende i Strandkvarter Nr. 48. Han blev sat til 4 Rdl. d. C. i Kopskat og lige saa meget i Formueskat.

(Helligg. Kirkeb. ved Lengn.    Raadstuearch.)

 

Høyer. Christian Fædder Høyer, Historiemaler, født den 24. Januar 1775 i Reersløv ved Roskilde, var Søn af Sognepræst Jens Offesen Høyer (f. 1725, d. 1806) og Sofie Dorothea f. Helvad, og han var syvende Barn af ni. Da han viste Lyst til Kunsten, kom han efter sin Konfirmation til Kunstakademiet i København, som han begyndte at besøge 1792; i Oktober 1794 blev han Elev og vandt et halvt Aar efter den mindre Sølvmedaille. I Marts 1797 vandt han den store Sølvmedaille og samme Aar konkurrerede han strax til den mindre Guldmedaille uden at opnaa den. Ved næste Konkurs fik

 

475

han den mindre Guldmedaille for Opgaven »Jakob velsigner Josefs Sønner«. Først fire Aar senere, efter et mislykket Forsøg, fik han den 14. September 1803 den store Guldmedaille for Opgaven »Dalila forraader Samson til Filistrene«. Samtidig med at han saaledes gik Kunstakademiet igennem, var han en af Abildgaards trofasteste og som det synes mest lovende Lærlinger. I 1801 foreviste han en Kopi efter Abildgaards »Filoktet« og i 1804 »Christi Nedtagelse af Korset« efter en italiensk Tegning. Maleriet, hvori hele Form- og Farvegivningen altsaa tilhørte Kunstneren, rostes meget, og Nyeste Skilderie kalder Høyer »en ung og meget talentfuld Kunstner«.

Da han søgte det store Rejsestipendium, tilstod Akademiet ham det ogsaa strax »i Betragtning af hans erkendte Flid og rosværdige Iver for Kunsten« fra den i. Januar 1806. Han nød Stipendiet i fulde sex Aar, som han for største Delen tilbragte i Rom, hvor han blev en god Ven af Thorvaldsen, der endog var meget glad ved at bo sammen med ham. En Gæld, han havde paadraget sig i Rom, hjalp Akademiet ham (1809) med at udfri sig af ved et særligt Til­skud af 200 Rdl. d. C. (640 Kroner). Fra Rom sendte han ogsaa en Ansøgning om at "faa Arbejde til Christiansborg Slot, som Akademiet ivrig anbefalede. Samme Aar (1810) hjemsendte han »Hero, ventende Leander« (tilh. den kgl. MalerisamL), et temmeligt stort Maleri, som Akademiet saa »med særdeles Fornøjelse«. Trods de virkelige For­trin, der udmærker det, kan der dog gøres alvorlig Indvending mod en Fremstillingsmaade, som, efter at Kunstneren har opholdt sig fem Aar i Udlandet, endnu saa fuldstændigt bærer Præg af hans Lærer Abildgaards Skole, uden at han dog naar Mesteren i Farvens Dybde eller Varme. Aaret efter hjemsendte han et stort Billede »Sokrates, der skal tømme Giftbægeret«, som tiltalte Akademiets Præses, Prins Christian, der havde set det i Rom, mere end de den Gang højt berømte franske Kunstnere, Davids og Gérards store Billeder, og Prinsen udtalte det Ønske, at det var blevet sendt til Udstillingen i Paris, »for at see, hvad Virkning ædel Simpelhed, ædrue Tænken, fuld Harmonie og en varm Colorit vilde have paa den letsindige Franskmand«. Den Dom var vistnok noget forhastet. Billedet, som tilhører den kgl. Malerisamling og hænger 'paa Kronborg, røber en vis historisk Stil, men savner for meget Fylde i Opfattelse og Ud­førelse i Forhold til Omfanget.

Høyer havde i Abildgaard mistet sin mægtigste Talsmand, men strax fremtraadte Forandringen dog ikke. Efter Hjemkomsten, December 1811, blev han enstemmig agreeret og fik til Opgave for

 

476

Reception »Signe og Habor, som forenes for Freyas Alter«. Nordens Oldtidshistorie interesserede ikke Høyer, og dette medvirkede vel noget til, at hans Medlemsstykke lykkedes mindre godt. Kommis­særerne, Lorentzen og H. Hansen, havde vel intet at indvende mod dets Fremstilling den 7. September 1812, men Forsamlingen beslut­tede, at han skulde udføre det bedre-, dog vedtog den, at han alligevel skulde optages til Medlem paa Grund af »det gode, som fandtes i Stykket og i hans foregaaende Arbejder«, men Billedet kunde ikke faa Plads blandt Medlemmernes Arbejder, før det var overarbejdet. I Januar 1814 blev det indsendt paany og modtaget, men atter borttaget i 1826.

Samtidig med Medlemsstykket fik Høyer Bestilling paa et stort Maleri til Børssalen, hvortil han foreslog »Christian IV beærer Tyge Brahe allernaadigst med en Guldkæde«. Dette Billede er saa svagt i Anordning og Form, saa tomt i Udtrykket, at det aflægger et sørgeligt, men utvetydigt Vidnesbyrd mod den Kunstner, som ved samme Tid søgte om at blive Historiemaler i Abildgaards Sted med 800 Rdl. om Aaret. Med Henvisning til hans svage Medlemsstykke foreslog Akademiet denne Ansøgning henlagt indtil videre. Ikke bedre gik det med hans Ansøgning om at blive Professor ved Model­skolen, da Akademiet var sindigt nok til at ville se senere frem-staaede Historiemalere samlede. Ved Professorvalget den 18. April 1818 kunde der ingen Tvivl være om, at den første Plads tilkom Eckersberg; til anden Professor valgtes J. L. Lund, som maaske i technisk Dygtighed ikke stod over Høyer, men sikkert overgik ham i sand, kunstnerisk Følelse, og da der endnu skulde vælges en tredje, extraordinær Professor, var Høyer meget nær ved at opnaa Valg, idet Stemmerne stod lige mellem ham og Clemens; men Direk­tøren afgjorde Valget til Gunst for den europæisk navnkundige Kobberstikker. Det var et Stød, Høyer aldrig forvandt. Akademiet viste ham det Hensyn at lade en af hans Venner, Bygmester Horn-beck, meddele ham Resultatet, som gjorde »et voldsomt Indtryk paa ham; men en Storm kan bøje en Eg, uden derfor at brække den«. Imidlertid følte han sig noget trøstet »ved den faderlige Maade«, hvorpaa Kongen søgte at berolige ham. Ikke en Gang Titel af Professor kunde han opnaa. Dog købtes lige til 1823 ialt sex Billeder af ham til den kgl. Malerisamling.

Høyer, som var en hidsig, urolig Natur, med Begavelse i flere Retninger, var fra nu af et brudt Rør, og i Steden for at gaa frem som Kunstner, blev han staaende paa samme Punkt, hvorpaa Børs-

 

477

billedet viser ham, om han end vedblev at male det ene Billede større end det andet, og vedblev i enkelte Kunstnere, som i Byg­mester Malling, at have Venner, der troede paa hans Talent og paa den Uret, han mente at have været Genstand for. Den følgende Tid hengik med gentagne Klager over den Medfart, han havde lidt, paa samme Tid som han med Pen og Mund tog ivrig Del i den Strid, der førtes »om den nordiske Mythologis Brugbarhed for de skønne Kunster«, hvilken han paa det bestemteste nægtede. Ved Dajons Død gjorde han atter et Forsøg paa at blive Professor ved Modelskolen, og da det ogsaa mislykkedes, fik hans Udtalelser til Akademiet et saadant Præg af Bitterhed og Hensynløshed, at det endte med, at dette efter en yderligere Strid med ham om en Maler­stue, som han havde haft til Laans og nu vægrede sig ved at afgive, i en højtidelig Forsamling den 10. April 1826 enstemmig udelukkede ham af sine Medlemmers Tal, en i Akademiets Aarbøger ganske enestaaende Begivenhed. Høyer lod sig dog endnu ikke forskrække. Ved Lorentzens Død (1828) søgte han for fjerde Gang om Pro­fessoratet »allerunderdanigst begærende, at det maatte være, som om den 10. April 1826 aldrig havde fundet Sted«. Men hans under­ordnede Værd som Kunstner stod altfor klart, til at der kunde blive Spørgsmaal om hans Valg.

I 1835 blev Høyers Vanskæbne paany fremdraget for Publikums Domstol, idet hans Ven Malling vilde have ham til at smykke den nys fuldførte Universitetsbygning med (allerede færdige) Malerier. Men ogsaa disse svarede saa lidt til Tidens Fordringer og røbede saa megen Svaghed i technisk Henseende, at alle Stemmer gik ham imod, og som bekendt blev Udsmykningen senere overdragen til Constantin Hansen og Hilker. Frederik VI, som aldrig ganske slog Haanden af Høyer, købte dog endnu et Stykke af ham, »En Havgud«, til Prydelse for Forsalen i Øresunds Toldkammer (1838); men trods den Ros, hvormed Datidens Blade omtalte det, er ogsaa dette Billede, som nu hænger paa Børsen i København, kun en svag Reminiscens af Abildgaards Filoktet. I 1841 udstillede han sidste Gang, og i 1845, da han var en Mand paa 70 Aar, malede han endnu, ifølge en Korrespondance til Aarhus Stiftstidende, paa sine store Billeder. Det vedblev han vistnok med lige til sin Død, da man forefandt hans Bolig paa Graabrødretorv stopfuld af store Malerier fra hans tidligste Ungdomsaar til hans seneste Tid. I 1848 rørte ogsaa Fædrelandsfølelsen sig hos ham, og han indsendte til Akademiet et Maleri kaldet »Slesvig«, som skulde udstilles »til

 

478

Fordel for vore brave Krigere«.    Han døde ugift den 23. Juni 1855. Om hans Virksomhed  som Forfatter henvises   til Erslews  Forfatter-

lexikon.

(Weinw., S. 97. Erslew Forf. Lex. T, 741. Suppl. I, 895, hvor hans Skrifter og en Mængde Kilder nævnes. Lengnick. Skild. 1804, Sp. 576; 1810, 6. Okt.; 1811, Sp. 426; 1823, Sp. 439. Thiele, Thorv. II, S. 66, 88, 140. Øst, Archiv, I, 1824, S. 259. Collegialtid. 1826, Nr. 18. Dsk. Ugeskr. 1835, Nr. 187. Dagen 1835, Nr. 218, 255. Øst, Mat., S. 420—22, 425, 1024, 1038. Aarh. Stiftstid. 1845, Nr. 218. Flyvep. 1855, Nr. 144. Bricka, VIII, 263. Akad. Reitzel. Udst. P'ortegn.)

 

Høyer. Cornelius Høyer, Miniaturmaler, Søn af Mester paa Hammermøllen, Andreas Nielsen Høyer og Anna Maria Jensdatter (f. 1705, d. 1792), er født der 1741 (døbt i Tikøb Kirke den 26. Fe­bruar) og kom i sin tidlige Ungdom til København for at uddanne sig ved det nys oprettede Kunstakademi (1754), til hvis første Elever han maa have hørt. Han fik 1758—59 to Sølvmedailler, og i 1763, da han konkurrerede til den mindre Guldmedaille, blev atter den store Sølvmedaille tilkendt ham »til Opmuntring«. Imidlertid havde han under Andreas Thornborg med saadant Held lagt sig efter Miniaturmaleriet, at han fra 1749 til 1764 havde malet ikke faa Miniaturportræter til Kongen og fik ved kgl. Resolution af 23. Juni 1764 et særligt Rejsestipendium paa 400 Rdl. d. C. aarlig i tre Aar samt 300 Rdl. til Hjemrejse (¹⁰/₁₀ 1767). I Paris gjorde han i den allerede aldrende Miniaturmaler Masses Hus Bekendtskab med en stor Kreds af Kunstnere, hvoriblandt især Wieneren Alwen skal have udøvet Indflydelse paa ham. Fra Paris rejste han til Italien, og da Stipendiet var udløbet, forblev han endnu to Aar udenlands paa egen Regning. I Rom saa han Emaillearbejder af den forlængst afdøde Svejtser Jean Petitot, hvilke skulle have gjort et stærkt Ind­tryk paa ham. Paa Hjemrejsen opholdt han sig ni Maaneder i Dresden (1767—68), hvor den nylig afdøde Miniaturmalerinde Rosalba Carrieras Billeder bragte ham til at ombytte sin tidligere Malemaade (Punktermaneren) med en friere. I Dresden blev han Medlem af Kunstakademiet og Rath. Hans Modtagelsesstykke, »Psyche, som holder Lampen hen over den sovende Amor«, blev senere sendt til København.

Han kom saaledes i 1768 hjem som en Kunstner, der havde vundet Ry i Udlandet, og blev den n. Januar 1769 agreeret ved Akademiet, idet Direktøren udhævede til hans Ros, at han var »hjem­kommen, i Steden for de Fordele, man andetsteds har tilbudt ham«.

 

479

Paa Salys og Pilos Portræter blev han derpaa enstemmig optaget til Medlem af Akademiet den 23. April 1770, og han blev den 26. August s. A. kgl. Hofminiaturmaler med 400 Rdl. d. C. om Aaret og Betaling for sine Arbejder. Senere (1776) fik han Titel af Cancelliraad og tilsidst af Professor med Justitsraads Rang (1781). Allerede 1772 søgte han om Expektance paa Pladsen som Sekretær ved Akademiet, som ogsaa ved kgl. Resolution blev tilstaaet ham, men han tiltraadte først Embedet 1777 og fratraadte det nogle faa Maaneder før sin Død. Ved Salonen 1778 blev han først bekendt for det kunstelskende Publikum i Danmark. Hans Ven, den kunstforstandige August Hen­nings, skrev i sin Anmeldelse af Udstillingen en lang Redegørelse for hans Studier, og andre Anmeldere sparede heller ikke paa Ros; han udstillede dels Portræter, dels Kompositioner, som »Tragedien« og lignende Arbejder saavel i Pastel som i Miniatur. Han nød i det hele stor Anseelse som Miniaturmaler, baade hjemme og i det nærmeste Udland og foretog flere Gange mindre Udenlandsrejser med kgl. Tilladelse, saaledes til Sverige, til Preussen og Rusland.

Da han var en pirrelig og stridbar Person, der havde en skarp Tunge, og da han desuden aldrig havde sine Pengesager i Orden, dansede han ikke desto mindre ikke paa Roser i Hjemmet, og i et Brev fra Berlin skriver han, maaske ikke uden Grund, men i al Fald ikke uden Bitterhed: »Det er mig behageligt at passere for det, jeg er, og ikke, som i København, fornærmes og sættes til Side for Bønhaser, afkortes i Gage (de 400 Rdl. var virkelig i 1771 blevne nedsatte til 300) og humiliéres paa mange Maader o. s. v.« Hans huslige Liv var heller ikke uden Torne; han var den 15. Oktober 1773 bleven gift med en ung Dame paa sytten Aar, en Datter af Bygmester Jakob Fortling og Søster til Harsdorffs Hustru, Frederikke Christiane Fortling (f. 1756), der udmærkede sig ved en overordentlig Skønhed, som han var saa indtaget i, at han selv sminkede hende, naar hun skulde i Selskab, og helst saa alle Selskabets Herrer for hendes Fødder. Senere følte hun sig tilsidesat ved, at han saa ofte var paa Rejser uden at sørge tilstrækkelig for hendes Underhold i Hjemmet. Følgen blev en voxende Uenighed, som endte med, at de 1786 ganske flyttede fra hinanden, medens Datteren, Adelaide Juliane (senere Fru v. Hemert), som det synes,, blev hos Faderen. Thi da han døde, den 2. Juni 1804, bekendtgjorde hun alene hans Død. Enken levede blind og næsten i Fattigdom til hun omsider fik Bolig i Harboes Fruekloster og døde der den i. Februar 1829.

 

480

I  1779 udgav Høyer   »Samling af berømte danske Billeder i Kobber med korte historiske Beretninger af Suhm.     i. Hefte.«

(Weinw., S. 184. Fallesens Mag. IV, S. 620, [om hans Broder C. F. H.]. Hennings, S. 125—34. Sandv., S. 77. Neue Bibi. d. sch. Wissensch. XIII, S. 312. Alm. dsk. Bibi., Marts 1778, S. 87. Petri Kirkeb. Lengnick. Skild. 1829, Sp. 1267—75 og 1283—90. Bricka, VIII, 262 og 264. J. F. Meier, Fre-densb., 184. Rigsarch. Hennings Musaget, 3, 1798, S. 25—26. do. Breve i Hdskr. Adresseav. 1804. Frederikke Fortling, »Til Publi. Priv. Medd. Prov. Arch. Tikøb K. Akad. Reitzel. Udst. Fortegn. 1836.)

 

Høyer. Vilhelm Julius Høyer, Blomstermaler, er Søn af Spise­vært Christian Vilhelm Høyer (f. 1777, d. 1841) og Ane Dorthea f. Burchart (f. 1804, d. 1872) og født i København den 7. August 1827, blev Malerlærling paa Porcelænsfabriken, besøgte Kunstakademiet, dog ikke regelmæssigt, fra 1842—47, lever som Porcelænsmaler og har udstillet i 1857 og 1875—76 dels Porcelænsmalerier, dels Malerier i Oliefarve. Indtil 1854 havde han Ansættelse ved den kgl. Porce-lænsfabrik; men i November s. A. gik han over til Bing og Grøn-dahls Fabrik, ved hvilken han fra 1868 har været Overmaler. I 1864 var han udenlands med Rejseunderstøttelse af den Reiersenske Fond, i 1873 var han atter en mindre Rejse, og ved den nordiske Udstilling i København i 1888 fik han Anerkendelses-Diplom som Medarbejder i den Fabrik, han nu i saa lang Tid har helliget sine Kræfter. Høyer blev den 15. Maj 1855 viet til Jutta Aurelia Marie Thillesen (f. 1836), Datter af Tømrer Jens Thillesen (f. 1810, d. 1839) og Ellen f. Hansen (f. 1811, d. 1859).